<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Fru formand , til forretningsordenen , i henhold til artikel 136 vedrrende undersgelsesudvalg : I gr aftes forsgte jeg og to kolleger at f adgang til mdet om undersgelsen af BSE .
Det blev hfligt , men bestemt , afslet .
Jeg vil gerne understrege , at det , vi sgte , simpelt hen var adgang : Vi nskede ikke at deltage i mdet eller at stemme i udvalget .
Efter igen at have set p forretningsordenen , str det mig ikke helt klart , om udvalget har ret til at udelukke andre medlemmer , i modstning til offentligheden i almindelighed , fra sine mder .
<P>
Jeg vil blot nvne over for Dem , fru formand , at jeg vil skrive til Dem og anmode om en fortolkning af denne sag fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Indtil det er opklaret , vil jeg foretage en politisk appel til kollegerne i udvalget om s vidt muligt at tillade deres kolleger at deltage som observatrer i , hvad der helt klart politisk og landbrugsmssigt er et meget interessant og yderst flsomt sprgsml .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg har taget det til efterretning , og vi afventer nu Deres skrivelse .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , i morges opdagede jeg til min skrk , at den eneste nederlandske tv-station , som vi kan modtage her i Strasbourg , er fjernet fra nettet .
Netop nu i dag , hvor dronningen holder bningstale i det nederlandske parlament , dvs. at vor dronning lser trontalen op , kan vi ikke orienteres herom .
Jeg vil gerne bede Dem , fru formand , om at sprge Strasbourgs borgmester , om hun mske kan srge for , at det igen bliver muligt at modtage en nederlandsk tv-station , sledes at vi kan flge med i de nederlandske nyheder .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Vi tager det til efterretning .
<CHAPTER ID=1>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=5 NAME="Jacob">
Fru formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har afgivet positiv udtalelse om denne frste anmodning om uopsttelig forhandling , der svarer til forordning nr . 805 / 68 , og betnkningen vil vre klar i morgen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , til forretningsordenen .
De kan virkelig ikke betragte den ene anmodning om uopsttelig forhandling isoleret ; De m se p alle tre anmodninger under t .
Jeg taler fra et budgetmssigt synspunkt .
Hvordan De gr det , kan vre ligegyldigt , men hvis vi stemmer ja til det frste , s m vi ogs stemme ja til de andre to .
Parlamentet vil gre sig selv til grin , hvis det stemmer ja til det frste og nej til de to nste .
<SPEAKER ID=7 NAME="Funk">
Fru formand , det drejer sig om tre selvstndige betnkninger . Jeg vil gerne bede medlemmerne om at tage de modtagne dokumenter i hnden .
S vil De kunne fastsl , at vi her har at gre med tre betnkninger med tre forskellige numre , der ogs er udarbejdet p forskellige tidspunkter .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har i gr aftes med stort flertal vedtaget at tilslutte sig anmodningen om uopsttelighed vedrrende forslaget om den flles markedsordning for oksekd .
<P>
Ligeledes med stort flertal var udvalget imod en ndring af sttteordningen for producenter af visse markafgrder , da forhandlingen ikke er uopsttelig .
Pengene hertil er der frst behov for i 1998 .
Det bekrftede det tilstedevrende kommissionsmedlem over for os .
<P>
Endelig har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ogs med stort flertal forkastet anmodningen om uopsttelig forhandling om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet .
<P>
n gang til : Uopsttelighed vedrrende oksekd , ikke uopsttelighed vedrrende de to andre betnkninger .
Det er entydigt blevet besluttet af udvalget .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Udvalgets indstilling gr ud p at foretage tre adskilte afstemninger .
Jeg stter nu denne indstilling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til afstemning om at afholde tre adskilte afstemninger om forslagene .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nu gentager vi afstemningen om forordningen om den flles markedsordning for oksekd .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , De har i henhold til forslaget fra ordfreren , hr .
Funk , afholdt afstemning om frste punkt .
Det blev vedtaget . Nu skal De iflge indstillingen ogs stte de to andre punkter til afstemning .
Dem nsker vi at forkaste , for at det bliver klart for Kommissionen , at vi ikke ser denne sammenhng mellem oksekd , sttteordning og generel udvikling af landbrugsreformen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Fru formand , jeg tror , at forretningsordenen forpligter os til at f balance i regnskabet .
Jeg beder om , at man tillader en tidligere landbrugsminister at anmode Parlamentet om ikke at gre sig til grin .
<P>
Forordningen om oksekd henhrer under udgifterne , og de to andre beslutninger behandler indtgterne .
Vi kan ikke vedtage den ene uden de andre uden igen at give et indtryk af uansvarlighed , og jeg beklager , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har gjort det her .
Der er noget , der er lidt tragisk i denne holdning .
Jeg beder Parlamentet om at vre logisk og ansvarligt , og det br afspejle sig i vores forordninger , fru formand .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Jacob">
Fru formand , jeg vil bare erindre om , at vi mener , at det p grund af emnets omfang er vigtigt at f en afklaret debat ud over uopsttelighedsproceduren , sledes at man kan f en dialog og arbejde serist med Budgetudvalget i stedet for , som hr .
Rocard har foreslet , p nogle f timer at skre i et budget p en milliard ECU .
<P>
Vi foreslr sledes , at man gr tingene serist og flger den normale procedure .
Derfor forkaster vi uopsttelighed .
<P>
Forslag til Rdets forordning ( KOM ( 96 ) 0422 - C4-0448 / 96-96 / 0212 ( CNS ) ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder og om ophvelse af forordning ( EF ) nr .
1872 / 94
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=2>
Informationssamfundet - Ophavsret og beslgtede rettigheder
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0244 / 96 af Herman for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om  Europa og det globale informationssamfund - Anbefalinger til Det Europiske Rd  og meddelelse fra Kommissionen :  Europa p vej til informationssamfundet - en handlingsplan  ( KOM ( 94 ) 0347 - C4-0093 / 94 ) ( Ordfrere for udtalelser (  Gomes  proceduren ) : Barzanti for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , van Velzen for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , Kuhne for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , Plooijvan Gorsel for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi ) ; -A4-0255 / 96 af Barzanti for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens grnbog om ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder i informationssamfundet ( KOM ( 95 ) 0382 - C40354 / 95 ) ; -A4-0215 / 96 af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslagene til Rdets afgrelse om undertegnelse og godkendelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af den europiske konvention om ophavsrettigheder og ophavsretsbeslgtede rettigheder i forbindelse med grnseoverskridende radio- og tv-udsendelse via satellit ( KOM ( 96 ) 0006 - C4-0212 / 96-96 / 0017 ( CNS ) ) .



<SPEAKER ID=14 NAME="Herman">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , den betnkning , som jeg forelgger for Dem , har vret underlagt kravene fra  Gomes  -proceduren .
Med andre ord integrerer vi i n betnkning fem eller seks betnkninger , der stammer fra de forskellige involverede udvalg .
Det endelige resultat str desvrre ikke ml med vores nsker og forhbninger .
Man kan sprge sig selv hvorfor ?
<P>
Samtidig med en vurdering af de - naturligvis positive - bidrag , der kommer fra hvert af udvalgene , m man vre bevidst om , at den endelige betnkning p grund af emnets omfang - informationssamfundet dkker s mange omrder - kun kunne blive lang .
Den indeholder sledes omtrent 120 afsnit , hvilket uundgeligt giver en fornemmelse af , at dokumentet mangler stridslyst og en radikal karakter .
Vi havde hbet , at vi med nogle f ord havde kunnet sige det vsentlige til Kommissionen , men det var ikke muligt .
Vi har sledes gentaget mange nsker , vi har fremsat en mngde rd , bange anelser og usikkerheder med det slutresultat , at dokumentet ikke vil fremst som et mestervrk i klarhed , og det vil heller ikke have en betydelig virkning .
Det beklager jeg , og jeg er bange for , at vi m ndre vores procedurer i den forbindelse .
Hvis Parlamentet p dette omrde vil have noget at sige , m det acceptere at benytte andre procedurer end  Gomes  -proceduren .
Desuden m vi se , hvad de ndringsforslag vil give , som vi skal stemme om , og som mske heller ikke vil bidrage til at afklare budskabet .
<P>
Nr dette er sagt , m det konstateres , at ved at lede godt og lse alle afsnittene kan alle dem , der har mod til at lse den helt frdig , finde det vsentlige .
Men det vsentlige er spredt ud p et sammensurium af betragtninger af generelt omfang for nogle og meget konkret for andre , hvilket ikke giver plads for sidstnvnte i et generelt budskab .
<P>
Der er sledes for eksempel i et afsnit vedtaget nogle skattemssige bestemmelser , dvs. en afgift , der er beregnet , vurderet , endog med tal p .
Det er klart , at en sdan foranstaltning ikke hrer hjemme i denne type betnkning .
Nr man taler om informationssamfundet i den tilstand , det forekommer os nu , taler man om de overordnede principper , man gr ikke i s njagtige detaljer som en afgift , hvorom man for vrigt undlader at fortlle , hvordan den njagtigt skal gennemfres .
Det er at fortlle , at den generelle betnkning af den grund mangler relevans .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne erindre om de vsentlige elementer i betnkningen .
Allerfrst er information ikke en vare som andre .
Den har en virkning p alle aspekterne af samfundslivet , isr det moderne samfund .
Europa befinder sig foran en betydelig udfordring og er drligt forberedt p den .
Vi skal ordentligt slide i det , hvis vi ikke vil efterlades i vejkanten , for hver dag sker der forandringer .
Mere end nogensinde er det vigtigt at tage ml af problemerne over for alliancerne mellem de multinationale og det , at staterne i dag er fuldstndigt overhalet i den forbindelse .
Det fnomen , der hurtigt vil udvikle sig , er noget , som vi endnu ikke har vurderet rigtigt overalt .
<P>
Det har slet mig , at der frst og fremmest lgges vgt p frygten og bekymringerne .
Naturligvis er de reelle nok , det skal man ikke negligere , men tvrtimod vre bevidst om .
Men man m navnlig ikke negligere det vsentlige , som er det at vre med , hvis vi vil beskytte os mod alle bekymringerne og mod alle de farer , der truer os .
Det er rigtigt , at farerne er reelle , truslerne om koncentration er reelle , ytringsfriheden angribes , uligheden vokser i samfundet , og udelukkelsen stiger .
Alt dette er sandt .
Men alt dette vil uundgeligt fortstte , hvis vi ikke straks gr noget .
Og vi gr ikke meget .
<P>
Man m sige , at de fleste medlemsstater stadig kmper en overstet krig , lidt lige som man i 1940 baserede sig p Maginot-linjen for at standse kampvognene .
Det er lidt det samme , der sker nu med vores opfattelser af den offentlige tjeneste og statsmonopolerne .
Vi diskuterer uendeligt om indholdet af den universelle tjeneste , og i mellemtiden dkkes verden af netvrk , i mellemtiden forsyner servere disse netvrk , der stiftes selskaber , nye tjenester tilbydes alle , og vi er udelukket herfra , eller vi er i hvert tilflde mindre og mindre til stede .
<P>
Det er det budskab , som jeg vil videregive .
Jeg nsker , at Parlamentet besinder sig , at det ikke i hvert af de 120 afsnit sger alle de mulige og eventuelle farer , alt det , man skulle gre , og at man ikke tilfjer en liste over foranstaltninger , der ville vre umulige at gennemfre , hvis de skulle gennemfres alle sammen navnlig inden for hurtige tidsfrister .
<P>
Jeg vil sledes afslutte mit budskab ved at sige , at det er p hje tid at besinde sig og g efter det vsentlige .
<SPEAKER ID=15 NAME="Barzanti">
Hr. formand , fremtidsudsigterne for det verdensomspndende informationssamfund er bde tiltrkkende og foruroligende , vi str kun p trskelen til en helt ekstraordinr udvikling .
Jeg vil ikke her gentage de mere eller mindre apokalyptiske forestillinger , som man slr om sig med hver dag . Som jeg ogs vil sige til hr .
Herman , er det vor opgave som politikere og parlamentarikere at finde ud af , hvad der skal gres her og nu .
<P>
Jeg tager mit udgangspunkt i , hvad jeg tror vi alle ved , nemlig at vi er for sent , ja , alt for sent p den .
De forskellige former for teknologi gr fremskridt og viser et panorama , som det er vanskeligt at analysere , og liberaliseringen skrider frem , ofte vildt og ukontrolleret , men politikken risikerer at se passivt til .
De ndvendige regler for en sund udvikling , der modvirker manglende balance og uligheder , er svage og fremkommer og gennemfres kun tvende .
<P>
F.eks. over for altomfattende net , s som Internet , over for oplsningen af de klare grnser mellem PC ' er , tv , mere eller mindre traditionelle radioudsendelser , telefoni og udsendelser via satellit med den stadig mere udbredte overgang til multimedier , over for den stadig mere udviskede grnse mellem den private og den offentlige sektor og den enkelte og samfundet , som dette indebrer , m styringen af informationssektoren tage et stort og modigt skridt fremad , men man skimter ikke tegn herp , i hvert fald i nvnevrdigt omfang .
<P>
Vel , sprgsmlet om ophavsrettigheder og beslgtede rettigheder , hvorom jeg i dag som ordfrer for Retsudvalget fremlgger en betnkning , som vi har arbejdet p i lngere tid , kan forekomme begrnset , men det er p ingen mde tilfldet .
Den dynamiske udvikling af det verdensomspndende informationssamfund risikerer at skabe en hakkemaskine , som betragter ethvert budskab som en vare og som en tekst , der kan benyttes til rene konomiske forml , uden at man respekterer dens karakteristiske trk i henseende til ndsvirksomhed , sprog , kreativitet og kunstnerisk skaben .
<P>
Dette er grunden til at jeg p Retsudvalgets vegne bl.a. understreger nogle punkter , som vi vil henlede opmrksomheden p . For det frste skal en beskyttelse af ophavsrettigheder og ophavsmndene kunne udves uanset , hvorledes vrket udbredes , hvis man da vil tale om en beskyttelse .
En film er en film , og en opfrelse af et musikvrk er en opfrelse , der udlser visse rettigheder og krver en vis styring osv .
Vi kan flgelig ikke vre bundet til kategorier og redskaber , der hidtil har vret anvendt .
<P>
For det andet m man sikre lige adgang - sledes hedder det i teksten til vor beslutning - for borgerne til de vrker og tjenester , der anses for vrende af offentlig interesse .
For det tredje er sprgsmlet , hvilke retsregler der skal glde for en s kompleks sektor .
I overensstemmelse med Kommissionens fremragende grnbog , hvori man stillede dette sprgsml , finder vi , og dette er afgrende , at de retsregler , der skal glde for at sikre beskyttelsen , ikke blot kan vre dem , der glder i udsendelseslandet , og den lsning , vi f.eks. har givet for s vidt angr kabelog satellitdirektivet , fordi dette kriterium set fra et globalt synspunkt er utilstrkkeligt og mangelfuldt .
<P>
Der m desuden - og punkt 14 er formuleret velafbalanceret , og vi nsker ikke at benytte forcerede eller simplificerende formuleringer - ogs tages hensyn til retsreglerne i modtagelseslandet , hvilket er fundamentalt for ikke at svkke beskyttelsen af vrkerne og for at undg skruppellse manvrer ved at flytte fra sted til sted .
<P>
For det fjerde er ophavsmndenes droit moral efter vor opfattelse et af de grundlggende elementer i Europa og for det europiske mnster for beskyttelse af vrkerne og budskaberne , fordi den skaber og knstter en forbindelse mellem ophavsmanden og vrket , som fornyes , hver gang dette udnyttes , og bevirker , at det ikke bliver en ren ting , men noget , der er under fortsat skabelse .
<P>
For det femte er vi bevidste om , at man for at lse de sprgsml , jeg netop har talt om , udover et njagtigt og omhyggeligt st retsregler og udover en ensartet anvendelse af de internationale konventioner - jeg tnker her p Berner-konventionens artikel 6 A , m handler sledes , at alle lande retter sig efter den - hvortil kommer , at Europa m handle med n stemme , n flles vilje p internationalt plan , srlig over for USA , men ikke blot dette land - for at srge for , at disse konventioner gennemfres .
Det er desuden bydende ndvendigt at indfre elektroniske systemer til identifikation af vrkerne , idet vi finder , at beskyttelsen vil blive umulig uden sdanne systemer .
Disse systemer , disse eksperimenter , som allerede er i fuld gang , til numerisk kodning af vrkerne , skal gre det muligt og vil gre det muligt at indfre et hjere beskyttelsesniveau i bekmpelsen af elektronisk krnkelse af ophavsrettigheder .
Vi nsker en international konvention , en international aftale mod ulovlig handel med piratkopier , hvilket i dag er mere bydende ndvendigt end nogensinde .
<P>
M det vre mig tilladt - for at fuldstndiggre min forelggelse af Retsudvalgets betnkning - tillige kort at gre opmrksom p de ndringsforslag , Udvalget har stillet , og tilfje , at vi for s vidt angr hr .
Hermans betnkning er skuffede over , at det ikke er lykkedes for Kommissionen at n til enighed om det forslag til direktiv , der er forelagt af kommissr Monti , med henblik p at beskytte pluralismen p medieomrdet p enhedsmarkedet .
Dette direktivforslag er ogs et afgrende kapitel for skabelse af klare regler under selve opbygningen af informationssamfundet .
Uden et europisk indgreb til undgelse af abnorme magtkoncentrationer , der giver anledning til misbrug , kan man ikke opbygge et informationssamfund , hvori borgernes rettigheder , flelsen af et tilhrsforhold og de udbredte krav om oplysning og kultur opfyldes effektivt , gennemgribende og reelt uden kynisk at blive ofret p alteret for en helt tilsyneladende , kvantitativ og forbigende vkst , som til syvende og sidst er blottet for mening og vil forsvinde p lngere sigt .
<SPEAKER ID=16 NAME="Medina Ortega">
Fru formand , til forskel fra de tidligere betnkninger , hvor vi befandt os i en retsskabende proces , vil jeg sige , at vi i den betnkning , jeg fremlgger i dag , befinder os p temmelig fast grund , eftersom der allerede eksisterer en udarbejdet fllesskabslovgivning .
Jeg hentyder til Rdets direktiv 92 / 100 om ophavsretsbeslgtede rettigheder og direktiv 93 / 83 om ophavsrettigheder i forbindelse med tvudsendelse via kabel og satellit .
<P>
Det har vret min opgave her i Parlamentet at vre ordfrer for betnkningen om ophavsrettigheder i forbindelse med tv-udsendelse via kabel og satellit , og i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har vi haft lejlighed til at afprve vores synspunkter over for Kommissionen med henblik p en hensigtsmssig vedtagelse af denne betnkning .
<P>
Da Den Europiske Union i de tidligere direktiver ikke har enekompetence , hvad angr reguleringen af disse rettigheder , lader det til , at vi har med proceduren for blandede aftaler at gre .
Siden den europiske aftale om transport ad landevej , dvs . Domstolens dom i AETR-sagen , har vi den opfattelse , at der br vre en srlig procedure for disse blandede aftaler .
Man m erkende , at Kommissionen handlede meget fornuftigt , og den procedure , den har foreslet os , har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fundet acceptabel , og det mener jeg ogs Parlamentet br gre .
<P>
Frst og fremmest er der et forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse og godkendelse p Det Europiske Fllesskabs vegne og derefter , med forbehold af denne godkendelse , Parlamentets udtalelse inden godkendelsen .
Jeg mener , det er en korrekt procedure , og der er i dette tilflde ingen vanskeligheder , eftersom den europiske konvention om ophavsrettigheder er i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen , og der ydermere er et srligt forbehold i artikel 9 , i henhold til hvilken de parter , der er medlem af Det Europiske Fllesskab , over for hinanden kan anvende de srlige regler , der er aftalt mellem dem .
Det vil sige , det er ikke en konvention , som p nogen mde ndrer fllesskabslovgivningen .
Den konsoliderer fllesskabsretten , og ved udfrdigelsen af konventionen tog Europardet da ogs med i betragtning , hvad Fllesskabet rent faktisk allerede havde opnet .
<P>
Ud fra et juridisk synspunkt mener jeg , det er positivt , at man i Europardets europiske konvention konsoliderer det , som Fllesskabet har fastsat .
Med henvisning til visse juridiske elementer - f.eks. nvnte hr . Barzanti princippet om , at lovgivningen i den stat , hvor udsendelsen har sin oprindelse , finder anvendelse - lader det til , at man hvad angr informationssamfundet - fremskridtene inden for den digitale telekommunikation taget i betragtning - hvor der er en form for relation mellem udbud og eftersprgsel , en slags kontrakt mellem den , der udsender , og den , der modtager , kan tage hensyn til lovgivningen i modtagelseslandet .
Hvad angr udsendelse via satellit og kabel , br princippet vre handlingens enhed , dvs. at man betragter lovgivningen p det sted , hvor udsendelsen sker fra , som den eneste lovgivning , der finder anvendelse , p trods af de problemer , der kan opst i forbindelse med udflytning .
Men jeg tror ikke , at man skal hndtere udflytningen gennem ophavsretten , men snarere f.eks. gennem foranstaltninger til opnelse af ensartede skattevilkr , som forhindrer , at nogen forsger at benytte sig af bestemmelserne i et bestemt land , hvis det lykkes os at fortstte harmoniseringen af hele ophavsretslovgivningen .
<P>
Kort sagt et andet element i denne konvention er godkendelsen af Bernerkonventionen - som hr . Barzanti sagde , vil Bernerkonventionen blive grundstenen i hele denne sektor - og Rom-konventionen fra 1961 om beskyttelse af fortolkende og udvende kunstnere , fonogramfremstillere og radiospredningsorganer .
<P>
Fru formand , jeg mener , at Europa-Parlamentet br godkende konventionen , sledes at man kan hurtigt kan ratificere den .
Og jeg vil gerne i dette tilflde - som i mange andre tilflde i jeblikket - understrege Kommissionens gode hensigter og vilje til at samarbejde med Europa-Parlamentet i sager af meget markant juridisk karakter , hvor det altid er godt , at Fllesskabets institutioner handler i fllesskab .
<SPEAKER ID=17 NAME="Wim Van Velzen">
Jeg vil lige reagere p hr . Herman , som egentlig koger hele diskussionen ned til holdningen :  Vi skal vre med  .
Efter min mening er alle overbevist herom , det er ikke det , diskussionen drejer sig om , men det centrale sprgsml , hr . Herman , er , hvordan skal vi vre med , og hvilket ansvar har myndighederne , som ogs for en betydelig del er grunden til , at vi sidder her ?
Og jeg synes , at De i Deres tale trods alt har fokuseret for lidt p , at informationssamfundet ved siden af alle markedsmekanismer ogs er menneskearbejde , og at det ogs er beslutninger fra bl.a. myndigheder , som afgr , om informationssamfundet i sidste instans ogs har haft positive virkninger for almindelige mennesker og for arbejdstagere .
<P>
Jeg vil gerne minde om et af de centrale punkter i udtalelsen fra  High Level Group  , de eksperter , som Kommissionen har inddraget , at det centrale problem ved hele informationssamfundet , som vi nu beskftiger os med , er den rlige fordeling af dette informationssamfunds fortjeneste og den aktive rolle , som myndighederne i den forbindelse br spille ved siden af , og regelmssigt mener jeg ogs inden for , dette marked .
Og et af problemerne er faktisk i den forbindelse , at det viser sig at vre overordentlig vanskeligt til stadighed at behandle aspekter i sammenhng med hinanden . Da det indre marked blev skabt , var det frst alt sammen liberalisering osv .
, frst senere blev der lagt vgt p den sociale dimension og p de sociale flger , og det er nu prcist , hvad der ogs sker her inden for Parlamentet . Det viser sig at vre overordentlig vanskeligt inden for Parlamentet at skabe sammenhng mellem aspekterne .
Det viser sig at vre overordentlig vanskeligt at gre en ende p opsplitningen , hvorved ting enten betragtes udelukkende konomisk eller ogs udelukkende ud fra de sociale eller de juridiske aspekter .
Hvad vi opfordrer til , er netop , at denne integration gennemfres , og jeg er fuldstndig enig med hr . Herman om , at  Gomes-proceduren  absolut ikke bringer den rette lsning .
Men jeg meddeler samtidig , hr . Herman , at hvis De havde ledet denne procedure noget mere , og hvis proceduren ikke havde vret s langsommelig , s havde vi allerede for nogle mneder siden samordnet tingene her i Parlamentet , og s havde vi ikke gjort det efter offentliggrelsen af Kommissionens grnbog om sociale flger .
<SPEAKER ID=18 NAME="Kuhne">
Fru formand , mine damer og herrer , de forskellige etapper og forskellige bidrag fra de enkelte udvalg om denne betnkning viser i og for sig allerede problemerne i forbindelse med at n til enighed i Europa om , hvordan informationssamfundet skal udformes .
Problemet bestr ikke blot i udvalgsprocedure , men ogs i de forskellige kulturelle og nationale erfaringer , der fremgr af ordfrernes forskellige udtalelser .
<P>
Hvilke vsentlige punkter prioriterer Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier ?
For det frste - og det vil overraske mange , der har et fast billede af vores udvalg - er der principielt afgivet positivt votum om informationssamfundet .
Det betragtes ikke som en kulturel afvej , men som en stor mulighed for kulturel berigelse og som en chance for mere demokratisk medvirken .
<P>
P samme mde som lsning ikke er blevet fortrngt , efter at radio og tv kom frem - ingen steder bliver der lst s meget som i de samfund , hvor der i dag findes radio og tv - sdan vil der ogs i fremtiden blot opst et nyt spektrum af muligheder som flge af informationssamfundet , men traditionelle kulturteknikker vil fortsat eksistere og vil ikke blive fortrngt .
<P>
Naturligvis vil de formidlingsformer , hvori man skal omgs disse nye muligheder , skulle ndre sig .
Inden for undervisning vil lrerens rolle for eksempel blive ndret .
Men i hvilket samfund ser undervisningen i dag ud som den gang , hvor vi - inklusive mig selv - gik i skole ?
Disse ndringer er normale .
Men hvad udvalget , og ogs jeg selv , ikke tror - hvad der er helt i strid med mange offentlige udtalelser bl.a. fra hr . Bangemann - er , at informationssamfundet og den brede deltagelse heri bedst kan virkeliggres ved ubegrnset kommercialisering og begrnsning for eksempel af specielle ordninger for radio og tv .
<P>
Derfor bekrfter vi , at der ogs i fremtiden skal vre et separat juridisk omrde for radio og tv med specielle plg , der udmrket kan vre nuancerede .
Det m man s drfte i hvert enkelt tilflde .
Der er behov for en kontinuitet i beslutninger som dem , vi allerede har truffet her i huset i relation til telekommunikationsinfrastrukturerne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kre kolleger , de herrer kommissrer , den strste udfordring , som europiske virksomheder str over for , er en vellykket udvikling af informationssamfundet .
Dette er nglen til formindskelsen af arbejdslsheden og styrkelsen af den europiske industris konkurrenceevne .
Ogs de sm og mellemstore virksomheder m kunne deltage konkurrerende i de nye udviklinger , fordi der her opstr ny beskftigelse .
Vi politikere br sprge os selv : Hvad betyder disse forandringer i retning af informationssamfundet nu for vort samfund ?
Hvad skal vi gre p europisk plan for at skabe en bld landing ?
<P>
For det frste skal Europa-Parlamentet hurtigere benytte sig af nye udviklinger .
Bangemann-betnkningen og Kommissionens handlingsplan stammer fra henholdsvis maj og juli 1994 . Nu , godt to r efter , er alle Parlamentets betnkninger endelig disponible .
Fru formand , Parlamentets sneglefart str i skarp kontrast til informationssamfundets hurtige og uigenkaldelige udvikling .
Vi parlamentsmedlemmer skal deltage og stimulere og ikke bremse .
<P>
For det andet vil der ske store forskydninger p arbejdsmarkedet .
I den digitale tidsalder vil en virksomhed jo etablere sig der , hvor det er mest fordelagtigt med hensyn til omkostninger og skattetryk .
Den Liberale Gruppe betragter det som sin vigtige opgave at forberede borgerne optimalt gennem undervisning og skoling , gennem permanent uddannelse lige fra grundskolen , men ogs ved hjlp af styring ved at optrde som et godt eksempel .
Myndigheder - lokale , nationale og europiske - m holde op med at tale og selv statuere et eksempel .
Borgere skal opmuntres til at deltage . Informationsmotorvejen selv er et udmrket medium hertil .
For den kommende tid er der en rkke politiske dilemmaer , som er vanskelige at lse .
<P>
Det er vanskeligt for myndighederne at modst fristelsen til at give sikkerhed forrang frem for borgernes privatliv .
Sledes har Unionen bestemt , at telekommunikationstrafik br kunne tappes .
Den Liberale Gruppe er ikke overbevist om , at de store veksler , som dette trkker p demokratiet , er ndvendige , og at der faktisk fanges flere forbrydere dermed .
Myndigheder fr ogs flere problemer med at opkrve skatter , fordi det er vanskeligt at faststte vrdien af transporter via netvrket .
Fr vi snart en forskydning fra afgifter p produkter eller indkomster over p afgifter p rstoffer ?
<P>
Det sidste punkt : Myndigheder konfronteres for frste gang med kommunikationsteknologi p verdensplan . Tilbageholdenhed med lovgivning er i den forbindelse ndvendig .
Censur p Internet er en uheldig vej . Det hindrer ytringsfrihed og den frie bevgelighed for tjenesteydelser .
National lovgivning er ikke lngere relevant i den grnseoverskridende digitale tidsalder .
<SPEAKER ID=20 NAME="Hallam">
Fru formand , informationssamfundet giver enorme muligheder .
Det glder i hvert fald i min valgkreds , der har store landdistrikter lige op til grnsen til Wales i Kington , i Golden Valley og Newcastle on Clun , at jeg p frste hnd har set , hvordan den nye teknologi udnyttes til at skabe nye muligheder og nye arbejdspladser til almindelige mennesker .
Det er spndende , der er mange gode ting , der kan ske , men p nogle punkter hersker der frygt .
Der er reel frygt for , at hvad vi faktisk oplever er en koncentration af magt og privilegier i hnderne p byomrderne .
Det er meget godt at sige , at den omfattende liberalisering af telekommunikationen og informationssamfundet vil skabe arbejdspladser .
Det , der foruroliger mange mennesker , er , at disse muligheder koncentreres p meget f hnder .
<P>
Jeg har lst hr . Bangemanns meddelelse .
Den foruroligede mig .
Den havde en slags macho-agtig liberal holdning over sig ; vi m liberalisere , for hvis vi liberaliserer , s hjlper det , og det kommer til at virke .
Der er mange mennesker i landdistrikterne , der frygter , at hvad vi fr at se bliver det stik modsatte af , hvad der antydes i denne meddelelse .
<P>
Det er ndvendigt , at vi sikrer , at der findes generel offentlig service .
Vi m sikre os , at der er tilstrkkelige incitamenter , at der er god finansiering til lokale ordninger , der kan virke , at alle dele af Den Europiske Union forbindes strategisk , og vi m sikre , at alle toldbarrierer i Den Europiske Union fr form af proportionalafgifter .
Min strste frygt er , at alt , hvad vi kommer til at gre , bliver at tage fra de mange og give til de begunstigede f .
<SPEAKER ID=21 NAME="Waddington">
Fru formand , jeg vil gerne kort henlede opmrksomheden p den mulige virkning af informationssamfundet p lige muligheder .
Jeg taler i denne forbindelse p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Sknt der naturligvis er positive og nye muligheder , som man m glde sig over og udnytte , er der farer for dem , der kan blive andenklasses borgere i informationssamfundet .
I srdeleshed kan mange kvinder blive udelukket fra fordelene , fordi de ikke har adgang til den forndne oplring og teknologi .
For eksempel er der for nylig foretaget undersgelser , der viser , at kun 1 af 7 Internet-brugere er kvinder .
Det vil derfor vre ndvendigt , at opmrksomheden og ressourcerne og programmerne rettes specielt mod kvinder og piger under hensyntagen til deres interesser .
<P>
For det andet vil informationssamfundets indflydelse p arbejdets karakter skabe ny beskftigelse samt arbejdsprocedurer , der srlig fr betydning for kvinder : for eksempel en forgelse af hjemme- og fjernarbejde .
Der bliver derfor mere brug for social beskyttelse for arbejdstagere , der arbejder i hjemmet .
I denne forbindelse m man tage hensyn til sundheds- og sikkerhedsaspekterne og muligheden af social isolering og en usikker beskftigelsessituation .
Udvalget om Kvinders Rettigheder forventer , at Kommissionen og arbejdsmarkedets parter vil tage fat p sprgsmlet om arbejde i hjemmet og fjernarbejde og udarbejde forslag , der anerkender virkningen af disse nye mder at arbejde p .
<P>
For det tredje ved vi , at informationsteknologien udnyttes til afbildning af voldelige og interaktive former for pornografi og racisme , og vi m derfor erkende , at der er behov for bestrbelser p globalt og europisk niveau for at bekmpe dette .
<P>
Her i Parlamentet og i Kommissionen har vi mulighed for at planlgge p en sdan mde , at vi kan sikre , at Europas borgere - mnd svel som kvinder - drager fordel af udviklingen af informationssamfundet og af informationsteknologien .
Jeg hber , at vi kan sikre , at ligeret bliver centralt placeret i vor planlgning .
<SPEAKER ID=22 NAME="Argyros">
Fru formand , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik udtrykker sin tilfredshed med Kommissionens grnbog om ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder i informationssamfundet .
<P>
Vi vil gerne understrege , at en strk beskyttelse af den intellektuelle ophavsret og ligelig hensyntagen til samtlige markedsdeltageres behov er en ndvendig forudstning for informationssamfundets fulde udvikling .
<P>
P denne baggrund mener jeg , at den gldende ordning for ophavsret og ophavsbeslgtede rettigheder br vre hovedhjrnestenen i informationssamfundet , ligesom princippet om national behandling , princippet om kontraktfrihed og valg af gldende ret er af samme store betydning .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne understrege , at der er behov for en vis grad af harmonisering - eller prcisering - vedrrende sprgsml som :
<P>
princippet om konsumption af rettigheder for at undg international konsumption af ophavsretten , -princippet om spredningsretten , sledes at konsumptionsprincippet ikke finder anvendelse p overfrsel af immaterielle kopier af vrker , og-princippet om reproduktionsretten , sledes at det dkker digitale reproduktioner og udelukker undtagelser vedrrende  privat brug  .Endvidere vil udvalget understrege betydningen af frivillige ordninger til forvaltning af rettighederne og tekniske identificeringssystemer .
I denne forbindelse anerkender vi , at tekniske identificeringssystemer vil lette den normale udnyttelse af digitale vrker og bidrage til at bekmpe piratkopier .
Endvidere anerkender vi behovet for indfrelse af harmoniserede regler , der forbyder fremstilling , import og anvendelse af udstyr , som er beregnet til at omg tekniske foranstaltninger til beskyttelse af vrker , som er omfattet af ophavsretten .
<P>
Til sidst vil vi opfordre Kommissionen til at indsamle detaljerede oplysninger om den konomiske vrdi af de aktiviteter , der foregr i Europa med hensyn til ophavsretten .
<SPEAKER ID=23 NAME="Mouskouri">
Fru formand , rede medlemmer af Kommissionen , mine damer og herrer , hr . Barzantis betnkning er helt fyldestgrende , og jeg vil derfor tillade mig at holde mig til nogle enkelte punkter .
<P>
For det frste med hensyn til harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning vedrrende ophavsrettigheder .
En harmonisering p hjeste niveau er nskvrdig , men hvis vi skal vre realistiske og virkelig og oprigtigt nsker denne harmonisering , er vi ndt til at stte et moderat beskyttelsesniveau som det frste ml .
Endvidere br der srges for effektive kontrolforanstaltninger med hensyn til gennemfrelsen af og respekten for denne lovgivning .
<P>
Hvad angr forvaltningen og erhvervelsen af rettigheder , gr udviklingen af multimedievrker sprgsmlet om beskyttelse af ophavsret noget mere kompliceret .
Faktisk skal producenterne af disse vrker have tilladelse fra hver enkelt rettighedshaver til alle de vrker , som de agter at anvende .
<P>
Dette rejser et praktisk problem med indsamling af oplysninger om alle de eksisterende rettigheder .
Her spiller ogs  fllesskrankerne  ind .
Ganske vist er deres prcise rolle ikke klar nok .
Det fremgr ikke , om de kun skal fungere som et center for identificering og indsamling af oplysninger om de eksisterende rettigheder , hvilket ville forenkle procedurerne for de enkelte potentielle brugere , eller om der er tale om et organ til kollektiv forvaltning af rettighederne tilknyttet et vrk .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om droit moral-sprgsmlet .
De nye mder , vrkerne udnyttes p , stiller i sagens natur krav om srlige mder at gribe sprgsmlet an p og om forandringer .
Droit moral m i dette tilflde betragtes som en hindring og vil oftere og oftere blive gjort til genstand for forhandling , idet det ikke m ses som en risiko .
Hvis det er sandt , at kontraktfrihed br spille en rolle for at drage fuld nytte af informationssamfundets muligheder , risikerer vi , at navnlig de unge kunstnere viger udenom , idet de vil forsge at give afkald p deres rettigheder og fortryde dette senere .
Mske burde man undersge mulighederne for at stte grnser , der kan hindre en total afgivelse af rettigheder .
<P>
Det sidste punkt , som jeg vil henlede Deres opmrksomhed p , drejer sig om privat kopiering .
Det forekommer ndvendigt at definere dette begreb p ny inden for rammerne af informationssamfundet , og der br indfres effektive sanktioner over for privat kopiering .
Dette sidste punkt er lige s grundlggende som respekten for droit moral , hvis vi nsker at bevare den kunstneriske rigdom og nsker , at ophavsmndene skal have en rimelig ln for deres arbejde .
<P>
Kommissionens forslag om privat kopiering afventes sledes med stor interesse .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Fru formand , jeg vil gerne takke Fernand Herman for hans udmrkede betnkning og de andre ordfrere for deres betnkninger .
Jeg vil ikke se tilbage , men se p fremtiden , som Fernand Herman sagde .
Den 24. juli udarbejdede Kommissionen en ny meddelelse om informationssamfundet fra Korfu til Dublin og de nye prioriteringer .
Og det er det , Parlamentet nu br beskftige sig med , ikke med et tilbageblik p de sidste to-tre r .
<P>
Sagen er , at vi p Korfu i juni 1994 formulerede et program for informationssamfundet .
Vi udarbejdede konceptet , men problemet nu er , at vi er kommet to r lngere og har behov for omhyggeligt at se p , hvor langt denne proces er net , og hvad der skal ske i fremtiden for at formulere en dagsorden for Den Europiske Union .
Som med s mange andre sprgsml i Den Europiske Union begynder vi udmrket .
Der er enighed om mlstningerne blandt medlemsstaterne , Kommissionen , Rdet og Parlamentet , og s finder vi i alle tnkelige sprgsml , at medlemsstaterne hele tiden forsger at bakke ud efter et r eller to .
De bliver bekymrede over budgettet , og som flge deraf mister vi p mange omrder de konkurrencefordele , vi har vundet .
Vi befinder os nu i samme situation med informationssamfundet .
Jeg siger til de to kommissrer , der er til stede her i dag , og til medlemmerne af Parlamentet , at vi kun behver at se p , hvad Rdet foreslr vedrrende budgettet for Info 2000 og informationssamfundet for at se , at Rdets sttte til informationsteknologien ikke engang gr s langt som til at opretholde de budgetkonti , der er ndvendige i det kommende r for virkelig at udvikle informationsteknologien til gavn for Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne i srdeleshed se p de fire overskrifter , som hr . Bangemann har peget p i sin nye meddelelse , som De utvivlsomt kommer til at drfte her i Parlamentet om to r - p grund af den tid , det tager os at ordne tingene .
Han taler om at forbedre forretningsklimaet , at investere i fremtiden , at stte mennesket i centrum og mde den globale udfordring .
Det er fire klare punkter til den politiske dagsorden , som vi i Den Europiske Union m tage fat p .
<P>
Rdet om Informationsteknologi mdes den 8. oktober .
Vi br sige til vore kommissrer , at vi nsker , at de skal komme tilbage efter den 8. oktober og fremstte en udtalelse her i Parlamentet for at underrette os om , hvad medlemsstaterne nu siger om informationssamfundet og udviklingen inden for informationsteknologi .
Vil de sttte de sprgsml , der knytter sig til de forskellige budgetkonti ?
Vil de srge for at tilvejebringe de lovgivningsmssige foranstaltninger og de reguleringer , der er ndvendige for at udvikle informationsteknologien ?
Vil de skabe de netvrk , der vil gre det muligt for folk at drage nytte af informationsteknologien i skoler og p offentlige steder ?
<P>
Lad os lgge fortidens begrebsmssige diskussioner til side .
Det er vi ude over nu .
Vi har brug for detaljerede , konkrete forslag .
Vi har brug for sttte fra medlemsstaterne .
Vi har brug for de konti p budgettet , der vil gre det muligt for Kommissionen at gennemfre sine programmer , og vi har brug for en ordentlig sammenhngende strategi i Europa , hvis dette program om informationsteknologi skal gavne vor befolkning - i srdeleshed vore unge .
Ellers vil De Forenede Stater og Fjernsten f den konkurrencemssige fordel , og Europa vil igen have tabt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg mener , at denne forsamling som s mange andre gange udfrer sin opgave udmrket .
I dag drejer diskussionen sig ikke om forsamlingens lovgivende rolle , men om dens rolle som platform for den sociale situation , vi befinder os i .
Derfor afspejler de forskellige betnkninger , denne kaskade af betnkninger - i mange tilflde sikkert uden teknisk indhold - det , som bekymrer samfundet .
Samfundet str i jeblikket ved en af de historiske korsveje , som der ikke er s mange af , mske lige opdagelsen af Amerika .
Jeg ved det ikke . Sandsynligvis er den oven i kbet mere vigtig , mere revolutionerende , eftersom de sociale kendsgerninger , som samfundet i dag str overfor , vil have strre betydning for vores liv , for det vi er , end nogensinde fr i historien .
<P>
Fru formand , i jeblikket ser vi krystalliseringen af de to tendenser , som menneskeheden altid strides om : Angsten for det ukendte og udfordringen i det uudforskede land .
Og det er dette , disse betnkninger afspejler : Forvirring , stj .
Der er ingen klar id om , hvad der skal ske , eller om hvor vi skal hen .
Der er ingen klar id , bl.a. fordi den vigtige debat dukker op : Skal vi have markedsregler eller retsregler ?
Hvem skal have frsteret ? Liberaliseringen af markederne , styrkelsen af industrierne osv. osv .
? Eller skal vi tvrtimod postulere , at det er juraen , der skal ordne tingene , eftersom konomien aldrig har frembragt social orden , nr man har overladt den til de frie krfter .
<P>
Ved denne korsvej skal vi sprge os selv : Er juraen i stand til at skabe denne orden ?
For vi str uden tvivl over for nogle juridiske instrumenter , som ikke kan gre noget ved disse sociale kendsgerninger , som ikke er i stand til at regulere denne nye situation , der er ved at opst .
<P>
Og det andet store sprgsml , som vi skal stille os selv her i dag , er : Er der nogen mening i at afholde en debat , at gre en indsats i Den Europiske Union over for en situation af global , verdensomspndende karakter , som helt sikkert skal undersges i internationale fora ?
Jeg mener , at Ariadne-trden - som altid - skal findes gennem juraen , og desuden skal overvejelserne komme fra en Europisk Union , der optrder med n stemme .
For hele denne situation stter sprgsmlstegn ved de to fundamentale principper i vores retsorden : Differentieringen mellem det offentlige og det private samt begrebet territorialitet og det dermed forbundne begreb suvernitet , som er grundpiller i landenes nationale retsorden , der er ved at sl revner .
<P>
Vi skal finde denne Ariadne-trd for at imdekomme samfundets behov , bde med hensyn til relationer inter privatos , hvor man skal finde balancen mellem beskyttelse af ophavsrettigheder og beskyttelse af andres legitime interesser , samt med hensyn til beskyttelsen af privatlivet og de almene frihedsrettigheder , navnlig retten til information .
<P>
Derudover br man i denne overvejelse vre opmrksom p de almene interesser , som vi ikke kan se bort fra . En generel interesse i at give frste prioritet til selve skabelsen i Europa , at beskytte det , der har vret kendetegnet ved den europiske ophavsret , som er ulseligt forbundet med den europiske skabende kraft .
<P>
Og endelig er der ingen tvivl om , at vi ogs skal tage andre generelle interesser i betragtning , som i hj grad kommer ind under begrebet den offentlige orden , navnlig i forbindelse med grupper som brn , der skal beskyttes mod denne ukontrollerbare strm af ny teknik .
Samfundet skal som helhed beskyttes mod den organiserede kriminalitet , som kan benytte denne vildtvoksende industri til gavn for deres uhderlige interesser .
Og man skal gre sig overvejelser i forbindelse med den internationale offentlige orden i forhold til gldende ret .
<P>
Over for alle disse sprgsml tror jeg som sagt , at svaret er : Den Europiske Union udgr det omrde , der er ndvendigt for en flles aktion .
Fordi Den Europiske Union i sig brer den kim , der kan skabe en politisk struktur , hvis berettigelse netop er at tage de nye opfordringer op i samfundet .
<P>
Og til sidst , fru formand , over for denne stj skal vi g tilbage til de oprindelige juridiske principper , som gjorde det muligt for sabinianerne og prokulianerne og at lse samfundsproblemerne i det klassiske Rom , og som stadig er gyldige .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , oplysning er ikke enhver form for vare , og mske er den ikke en vare . Dette har hr .
Herman s udmrket givet udtryk i sin indledning . Han har gjort det forsteligt ved forelggelsen af sin betnkning , som vel ikke er altomfattende , men lang og omhyggeligt udarbejdet , og som vi vil g ind for , fordi der er tale om et vigtigt , ja , jeg vil endda sige grundlggende dokument i et jeblik af betydning for informationsomrdet .
Det vil nemlig blive dette , der i de kommende r vil skabe forskellen mellem de forskellige anvendelsesomrder srlig inden for konomien , og man behver her blot at betnke de muligheder , det frembyder for de sm og mellemstore virksomheder , som denne teknologiske udvikling vil give muligheder for at indhente tabt tid og blive effektive og sledes endelig gre det muligt for virksomhedsejerne at handle som sdanne og sledes skabe ny beskftigelse .
P det samfundsmssige omrde behver man blot at betnke , hvor mange anvendelsesomrder teknologien vil berre - og allerede berrer - fra sundheds- til beskatningsomrdet og mange andre omrder , hvor teknologien og telekommunikationen mdes , samt endelig opfyldelsen af borgerens behov i hans egenskab af forbruger for afskaffelse af regler - dvs. mindre bureaukrati p de offentlige kontorer - og muligheden for , at den offentlige sektor nu kommer i borgerens tjeneste .
<P>
I dette scenario risikerer politikken blot at blive tilskuer - som det s udmrket er udtrykt af hr . Barzanti .
Dette kan vi ikke tillade , ej heller p grund af vor rolle som institution .
Vi skal stadig arbejde videre for , at privatlivets fred bliver respekteret , og at der fortsat findes en skarp skillelinje mellem den offentlige og den private sektor , mellem samfundet og den enkelte borger , hvilket til slut vil sige , at der hersker retssikkerhed , nemlig respekt for subsidiaritetsprincippet , fri bevgelighed for personer - et omrde , der ligger kommissr Monti s meget p sinde - ophavsret , ret og moral p samme tid , eller til syvende og sidst respekt for den endelige brugers rettigheder .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Fru formand , jeg vil beskftige mig med sprgsmlet om ophavsret p multimedieomrdet , da dette p grund af sin kompleksitet kan opfattes som et laboratorium , hvor sprgsml af forskellig art stilles og overlejres af andre , der krver nye svar .
Ophavsretten berrer kulturen , konomien og frihedsrettighederne ; divergerende interesser er involveret , og udfordringen bestr i at forene disse : ophavsmndenes , producenternes , distributrernes og forbrugernes .
Ophavsretsystemet har et dobbelt og modsatrettet ml , nemlig at beskytte ophavsmndene og at gre det muligt hurtigt at fremstille store mngder nye produkter .
<P>
Kommissionens grnbog er udtmmende med hensyn til opregningen af sprgsml , men ikke helt trovrdig med hensyn til lsningsforslag , som ikke alle fet den forndne tid til at modnes .
Barzanti-betnkningen indeholder p sin side nogle vigtige ideer , der selvflgelig er af generel karakter , men som jeg gerne vil understrege og sttte .
Der tales sledes om at bevare det righoldige europiske ophavsretsystem i modstning til det amerikanske copyright-system , at harmonisere lovgivningerne om ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder i de 15 medlemsstater , at komme videre med udviklingen af tekniske systemer til identificering og beskyttelse af beskyttede vrker , sledes at de snarest kan bringes i anvendelse , allerede nu at faststte sanktioner over for personer , som tager teknologisk udstyr i brug for at neutralisere de indfrte beskyttelsessystemer , at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og at integrere deres besrbelser med det arbejde , der foregr i de kompetente nationale organisationer : WTO , WIPO , TRIPS , og ikke mindst med de overvejelser , der finder sted i Europardet og Unesco , at indfje klausuler om beskyttelse af ophavsrettigheder i aftalerne med tredjelande som et led i bestrbelserne p at gre bestemmelserne universelt anvendelige .
<P>
Ethvert af disse punkter rejser en rkke vanskelige sprgsml , bl.a. copyright-begrebet , nr det anvendes p lnnede arbejdstagere .
<P>
Nana Mouskouri , ordfrer for udtalelsen fra Kulturudvalget , betoner vigtigheden af den rolle , som biblioteker , kulturorganisationer og uddannelsesinstitutioner spiller , ndvendigheden af at informere og bevidstgre de sm selvstndige producenter om ophavsretlige sprgsml , at udbygge samarbejdet mellem Kommissionens forskellige tjenester for at fremme en samlet overvejelse over aspekter vedrrende indhold og teknologi samt den absolutte ndvendighed af en rationalisering i forbindelse med sprgsmlet om kollektiv forvaltning af rettigheder .
Som det fremgr , er der flere sprgsml end svar , men n ting er sikkert : Europa er klar over , at det ikke m tabe multimedieslaget , at det er bagud , og at ophavsretten er kernen i problemet .
Der er her tale om et omrde , hvor efterlevelse af subsidiaritetsprincippet er ensbetydende med at behandle sprgsmlet p europisk plan , som i dette tilflde er det eneste effektive .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Fru formand , der er mange vsentlige betragtninger om samfundsvirkningerne i betnkningen , men ogs modsigelser og usikkerhed , nr det glder de langsigtede konsekvenser .
Regionaludvalget frygter eksempelvis centralisering , hvor konomiudvalget for sin part tror p decentralisering .
Udvalget om Kvinders Rettigheder advarer .
konomiudvalget priser distancearbejde , men der siges intet om , at det kan betyde en svag forhandlingsposition , og at den skabende kontakt med arbejdskolleger gr tabt .
Sprgsmlet er , hvordan man undgr , at den kommercielle informationsstrm frer til uoverskuelighed , kvalitetslshed og en fragmenteret bevidsthed .
Til sidst : Hvem fr magten , nr alting indrettes p at reducere det offentlige ?
Kommissionens nyliberale arrogance m skrmme enhver demokrat .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg takker hr . Herman for et meget omfattende oplg , der efter min mening gr det muligt for frste gang at fre en bred drftelse om informationssamfundet her i salen .
Det er klart , at der er tale om ikke mindre end en global revolution .
De ndringer , som det bringer med sig i vores dagligdag og vore globale forbindelser , er virkelig enorme , og derfor er det godt , at vi samtidigt kan drfte forskellige aspekter .
<P>
Jeg hrer selv til dem , som nsker at understrege , at der krves klar politisk styring , for at informationssamfundets muligheder kan udnyttes . Ligesom hr .
Svensson sagde det , er nogle tilhngere af decentralisering , mens andre ser farer ved en centralisering ; nogle finder det positivt , at arbejdspladserne decentraliseres via fjernarbejde , mens andre mener , at denne udvikling er farlig .
<P>
Som politikere er det vores opgave at opstille rammer for dette .
Selv vil jeg fremhve uddannelsens betydning , der udmrket er blevet draget frem i denne betnkning .
Ligesom det tidligere er blevet fastslet af Udvalget om Kvinders Rettigheder i forbindelse med disse drftelser , har vi ingen grund til at tillade , at udviklingen af informationssamfundet sker i to hastigheder .
<P>
Desuden er der her et interessant forslag om , at der i lighed med kommissr Cressons forslag indfres en halv procents afgift p telekommunikation .
Jeg hber faktisk p , at Kommissionens medlemmer vil kommentere dette forslag .
Det er ikke s tosset , hvis disse penge derefter bruges til uddannelse , for at kvinder og andre drligt stillede grupper kan f del i informationssamfundet .
<P>
Det br dog vre sdan , at afgiften isr skal opkrves hos de virksomheder , som skaber informationssamfundets tekniske infrastrukturer og ikke hos brugerne , idet vi jo skal stimulere brugerne til at g over i informationssamfundet , for at alle kan have mulighed for at bruge det .
I Finland havde vi en sdan afgift p telekommunikation , men vi afskaffede den meget hurtigt , da den i sig selv forhindrede informationssamfundet i at udvikle sig .
Afgiften blev opkrvet hos brugerne og ikke hos producenterne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Herman for at have arbejdet s hurtigt og forsgt at lede os igennem den revolution , vi str midt i .
Jeg vil gerne koncentrere mig om de regionale , kulturelle og sociale aspekter .
Vi m have garanti for en generel offentlig service , der nr ud til de fjerneste steder , f.eks. til de 90 beboede er i min valgkreds .
<P>
Vi vil ikke have et Europa i to hastigheder med et informationssamfund , der kun gavner de industrialiserede omrder .
Vi vil ikke have den marginalisering af periferien og den overcentralisering , der ville blive resultatet .
Informationssamfundet kan virkelig ge livskvaliteten for mennesker i randomrderne .
For eksempel er fjernundervisning i hastig vkst i Det Forenede Kongerige .
Vi hber , at det vil hjlpe til etablering af et universitet for det skotske hjland og erne , der kan forbinde alle lreanstalter i hele mit store omrde ved hjlp af denne nye teknologi .
<P>
P kulturomrdet glder jeg mig over den srlige rolle til public service-udsendelser p mindretalssprog , for vor Unions kulturelle forskelligartethed m vre en af de ting , vi stter strst pris p .
Hvert sprog er en levende del af Europas arv , og informationssamfundet vil hjlpe med til at pleje disse vrdifulde sprog .
Jeg vil gerne have fri adgang til informationsnetvrk for skoler , kulturelle organer , biblioteker , medborgerhuse osv .
<P>
Vi m sikre os , at informationssamfundet gr det muligt for folk at kontrollere informationerne , i stedet for at de kontrollerer befolkningen .
Men medmindre vi understreger de sociale og regionale aspekter , kan vi alle g glip af de positive fordele ved informationssamfundet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Fru formand , kre kolleger , det ser ud til , at Kommissionens forml i dette dokument egentlig ikke er beskyttelse af mennesker over for et informationssamfund , der kan vre delggende i forhold til begrebet privatliv , der for vrigt kun nvnes svagt i teksten , men ogs i forhold til individet som arbejdsvare , p vegne af dette begreb , der bliver allestedsnrvrende i fllesskabsdokumenterne : Konkurrencen .
<P>
Er mennesket ikke i frd med at lade sig fornedre til en status som tjenesteyder ?
Hvordan vil de mnd og kvinder , der arbejder og vil arbejde med medier blive beskyttet ?
Skal de arbejde p akkord som i det 19. rhundrede ?
Et smukt socialt fremskridt !
Hvilket samfund nsker man at opbygge ?
<P>
Jeg henvender mig her til medlemmerne af Kommissionen , men ogs til mine kolleger .
Dette informationssamfund kan vre - det ved vi alle - en fantastisk gevinst , men det er forbeholdt et lille antal , mens det vil vre ndvendigt , at fordelene fordeles ligeligt .
Det dokument , vi har fet forelagt her p vegne af en pstet konkurrence , vil kun ge ulighederne .
Mennesket sidestilles mere og mere med en vare .
Gennem informationssamfundet ser man faktisk dannelsen af klften mellem Europa og dets humanistiske vrdier og en urealistisk , for ikke at sige selvmorderisk , Union , der vil trkke en udviklingsmodel ned over en af de meste rrende konomiske og sociale realiteter .
Denne indfaldsvinkel har en stank af kolonialisme , der ikke er gangbar , forekommer det mig .
Kolonialisme ? Ordet forekommer mske lidt strkt , men det svarer til begivenhedernes virkelighed .
<P>
Konkurrencebegrebet , der forfgtes af Kommissionen , gr drligt sammen med begrebet social udvikling .
At ville anvende den ultraliberale trosstning p Europa er en skjult form for kolonialisme i det foreliggende tilflde .
Hvorfor ?
Det m Kommissionen svare p .
Hvordan .
Det har Kommissionen desvrre allerede svaret p .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Fru formand , mine damer og herrer , hr . Herman har sagt det vsentlige om vores gruppes mening .
Jeg vil alligevel gerne en gang til gre opmrksom p , at hans betnkning naturligvis er blevet ndret af de andre betnkninger , sledes at det vsentlige i vores holdning ikke kommer tydeligt til udtryk .
Jeg synes , det er godt , at hr . Herman igen forelgger en betnkning efter to rs pause .
Situationen har i mellemtiden ndret sig totalt .
For to r siden var der kun nogle ganske f , der nskede at tale om dette emne .
I dag nsker mange at give deres besyv med , dvs. i lbet af disse to r , efter at hr . Bangemann og den tilhrende gruppe har forelagt en betnkning , er der opstet en handlingsplan , og meget har ndret sig .
Jeg anser det for vigtigt , at vi her i Parlamentet diskuterer herom for at vise offentligheden , hvor rejsen gr hen , og for at opfordre offentligheden til ogs at diskutere med .
<P>
Iflge hr . Hermans opfordring skal vi tage os sammen for at n et bestemt ml , og betnkelighederne m ikke st hindrende i vejen for alt .
Informationssamfundets udvikling er en af de strste udfordringer i Europa .
De nye tjenester giver ikke kun vores borgere uanede muligheder for information , videreuddannelse , underholdning og anvendelse af mangfoldige tjenesteydelser , men de er ogs en udfordring for vores medlemsstater og for regionerne p skoleuddannelsesomrdet .
Som det allerede er nvnt flere gange , har vi virkelig et stort ansvar her , nemlig for at f skolerne p nettet , give medieundervisning i skolerne og frst og fremmest p de hjere lreanstalter gre alt for , at lrerne uddannes til medieundervisning .
Det allervigtigste er at vnne brn og unge til daglig brug af skrmterminaler allerede i grundskolen og at udrydde en eventuel angst og tilbageholdenhed i medieundervisningen .
Det er ikke kun i Europa , der tages de frste initiativer til at f skolerne p nettet , i Amerika str de allerede p dagsordenen .
<P>
Som ordfrer for betnkningen om de transeuropiske net p telekommunikationsomrdet beklager jeg egentlig , at vi ganske vist bruger mange ord og holder mange taler , men tver , nr det drejer sig om at omstte disse telekommunikationsnet i praksis , og samtidig giver udtryk for talrige betnkeligheder .
Jeg anser det - som det fremgr tydeligt af betnkningen - for yderst vigtigt at tilknytte Europas svage omrder , de svagere samfundsgrupper .
Sammenlignet med vores internationale handelspartnere lider udbyderne af nye tjenesteydelser i Europa under en rkke ulige konkurrencevilkr , som f.eks. hje telekommunikationsomkostninger , delvis utilstrkkelig netbndbredde , mangel p risikovillig kapital , men ogs Europas fragmentering i nationale markeder , der hindrer de europiske virksomheder i at udvikle tilstrkkelige strrelsesfordele .
At skabe og bevare et virkelig europisk indre marked for informationssamfundets tjenesteydelser skal derfor vre et af vores centrale anliggender .
<P>
Kommissionen har for lngst forelagt en meddelelse sammen med et forslag til direktiv om oprettelse af en procedure til udveksling af informationer om lovgivningssamarbejde i relation til informationssamfundets tjenester .
Det m hilses velkommen , fordi fragmenteringen i nationale lovgivningsprocedurer vil bringe Europa yderligere bagud .
Jeg anser det for overordentlig vigtigt , at vi fremmer dette lovinitiativ for s rent faktisk at kunne udvikle en ensartet lovgivning i Europa .
I det mindste br vi f informationerne om lovgivningen rettidigt for ikke at opbygge undvendige problemer .
<P>
En sidste bemrkning : I budgetproceduren br vi ubetinget indstte de budgetposter igen , der blev opfrt ved Info 2000 eller de transeuropiske net , for ganske vist kan vi godt vedtage hvidbger om beskftigelsen og holde fine taler , men hvis vi ikke skaffer de tilsvarende budgetmidler , s er forudstningerne for den europiske udvikling desvrre ikke til stede og bliver indskrnket .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Fru formand , kre kolleger , informationssamfundet her i slutningen af dette rhundrede er mere en bare en modesag .
Det handler om en prioritering for Europa , som skal bekrftes p svel unionsniveau som vores medlemslandes niveau .
<P>
Kommissionens meddelelse om Europa og informationssamfundet , der flger efter kommissr Bangemanns betnkning , har for vrigt , skal der erindres om , fet en meget positiv modtagelse af Rdet under topmdet p Korfu i 1994 , der nskede , at de forskellige aktioner , der var planlagt i denne plan , blev igangsat hurtigst muligt .
Der skal herfra lyde en ros til Kommissionen for dens beslutsomhed med gennemfrelsen af denne handlingsplan .
<P>
Der skal ogs erindres om , at temaet  informationssamfund  midt i hr .
Bangemanns betnkning har fet hj prioritet navnlig af det tyske og det franske formandskab i 1995 , og man kan med tilfredshed bemrke , at et vist antal initiativer tager form bde p det forordningsmssige plan og med hensyn til konkrete gennemfrelser forskellige steder i Unionen .
<P>
Man kan lige s meget glde sig over de nye partnerskaber , der indfres mellem byer , regioner og den private sektor .
Vi bemrker for jeblikket , at der er sket et bemrkelsesvrdigt fremskridt for dette informationssamfunds udvikling p europisk niveau .
Lad os for fuldstndighedens skyld nvne vedtagelsen af en liberal forordningsramme inden for telekommunikationssektoren ; vedtagelsen og gennemfrelsen af forsknings- og udviklingsprogrammer i forbindelse med det fjerde rammeprogram for forskning og udvikling ; hvad angr omrderne for informationsteknologi og telekommunikation , vedtagelsen af programmer til begunstigelse af udviklingen af netvrk og gennemfrelsen af pilotprojekter inden for rammerne af G7 og til slut lanceringen af talrige initiativer i medlemsstaterne , navnlig i Frankrig , hvad angr informationsmotorvejene .
<P>
Med hensyn til hr . Hermans betnkning gr den for vores gruppe i den rigtige retning .
Den fastholder navnlig den hastende karakter for en handlingsplan med prioriteter for gennemfrelse : Forskning og udvikling , gennemfrelse af tjenester , fremme af operationelle anvendelser i sektorer af offentlig interesse - uddannelse , sundhed , social udelukkelse og standardisering .
P samme mde er retningslinjerne , der er givet i betnkningen med hensyn til industripolitik og telekommunikation samt beskrivelsen af de juridiske aspekter og de sociale konsekvenser fornuftige .
<P>
Derfor vil gruppen Union for Europa give sin sttte til hr . Hermans betnkning , men dog udtrykke et forbehold med hensyn til forslaget om oprettelse af en europisk tilsynsmyndighed for kommunikationsregulering .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere hr . Bangemann , fordi han er forkmper for det informationssamfund , der er af s afgrende betydning for Europas fremtid og vor konkurrencedygtighed .
Det har vi brug for , til trods for den nedprioritering , vi har set i renes lb , og som Alan Donnelly beskrev s godt for nogle f indlg siden .
<P>
Jeg vil gerne hurtigt sige to ting .
For det frste giver informationssamfundet os mulighed for at udligne de forskelle , der flger af afstandene i Unionen , srlig for randomrderne , som jeg selv reprsenterer t af .
Det er ndvendigt , at vi tager denne udfordring op , srlig over for sm og mellemstore virksomheder , der er srlig betydningsfulde i disse regioners konomier .
Underligt nok glder jeg mig p mange mder over ideen om beskatning eller en lille afgift p information , for her har vi mulighed for at genanvende pengene , s at de kan fres tilbage og reinvesteres p et omrde , hvor de kan bruges .
Det er ogs ndvendigt , at vi sikrer lige adgang til teknologier som ISDN - i Det Forenede Kongerige er det meget dyrt at f adgang hertil .
<P>
Jeg vil gerne advare Parlamentet ; for det frste m vi vre langt hurtigere end vi har vret med denne betnkning .
For det andet , ville det s ikke vre meget bedre , hvis vi opbyggede et mere virtuelt Parlament i stedet for den investering , vi har set i bygningen overfor ?
Der er givet milliarder af ECU ud p den , sknt vi straks burde forbedre vor egen elektroniske teknologi her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , bde Kommissionens grnbog og hr . Barzantis betnkning indtager en kritisk ben holdning til den udfordring , der ligger i den nye informationsteknologi .
Det er noget andet end  vi skal vre med  , som der er blevet sagt her i formiddag .
Det er en holdning , Parlamentet br takke begge for og br sttte .
<P>
For mig er der i denne sag n ting , der er srlig vigtig , og det er beskyttelsen af den individuelle frihed for kunstneren og hans vrker over for de merkantile interesser og de teknologiske krav i forbindelse med markedsfringen .
Det drejer sig i dette tilflde helt klart om , som hr . Barzanti har sagt , at fastholde og ikke prisgive de resultater , der er opnet inden for den klassiske ophavsret i Bernerkonventionen .
Men for mig rejser der sig det sprgsml , om den efter ophavsmandens originalitet orienterede ophavsret fra det 19. rhundrede og den efter den intellektuelle ejendomsret orienterede ophavsret kan klare de nye tekniske udfordringer .
I dag drejer det sig efter min opfattelse mere om den individuelle frihed , ophavsmanden har under varetagelsen af sine rettigheder , ligesom det ogs drejer sig om friheden i forbindelse med offentlig adgang .
<P>
Kunst kan og skal ikke blive til information .
Den skal snarere muliggre information og informationsfrihed .
Kun nr den har friheden til det , er det garanteret , at informationssamfundet ikke bliver til et deformationssamfund .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr .
Bangemann , jeg vil gerne henvende mig direkte til Dem , og naturligvis ogs til hr . Herman , ordfreren , og til hr .
Barzanti !
<P>
De , hr . Bangemann , var hovedaktren p det europiske plan for etablering af dette informationssamfund .
Vi befinder os midt i det p godt og ondt .
Hvad vi mangler at strides om - og jeg tror , vi meget serist skal strides om det - er , hvordan dette samfund skal se ud .
Vi skal strides om , hvilket ansigt det skal have i fremtiden .
Vi skal strides om , hvilket ansvar staten skal have i dette nye spil .
Statens ansvar skal vre et andet end tidligere .
Staten vil skulle ptage sig ansvar - og har allerede gjort det - for reguleringen .
Reguleringen er et instrument til oprettelse af stabilitet .
For eksempel er det forsteligt , at der for jeblikket er et nske om at kontrollere Internettet .
Det er forsteligt , at man gennem kontrol nsker at opn mere beskyttelse for den enkelte .
Hvad staten br gre - og De og vi vil bre et vsentligt ansvar for det - er p den ene side at sikre denne beskyttelse uden p den anden side at indskrnke den enkeltes ytringsfrihed og ogs forretningsverdenens ytringsfrihed .
<P>
Det vil ikke vre let .
Det vil vre et sprgsml om at finde en harmonisk balance , og det vil vre et sprgsml om , at denne balance ogs skabes p internationalt plan .
Det vil dreje sig om at oprette en ny moralkodeks , som integrerer de gamle moralforestillinger , vi absolut har ogs p globalt plan , og alligevel tilfjer noget nyt .
Og vi vil skulle kmpe for dette nye .
I denne nye verden vil der ikke kunne eksistere en ret til , at enhver frer sine egne interesser igennem , der vil ikke kunne eksistere en ret til , at enhver m publicere pornografi , s meget han nsker , der vil ikke kunne eksistere en ret til , at enhver kan fodre Internettet med s megen vold , han har lyst til .
Men der skal vre frihed til , at enhver kan publicere meningsytringer , han anser for rigtige og relevante .
Det er et grnseomrde , hvor en rigtig afbalancering vil blive meget vanskelig .
<P>
Det er den ene side .
Her har staten imidlertid desuden et andet , og jeg tror langt vigtigere ansvar .
Staten skal nemlig skabe grundlaget for , at alle borgere , alle regioner - det er der ogs gjort opmrksom p - kan f adgang til dette nye net , adgang til disse nye muligheder , der opstr for jeblikket .
Computer , hardware , software , Internet , www - det er alt sammen blot muligheder for at skaffe sig adgang til information .
Adgang til information er det vsentlige , er det nye .
Det nye vil vre at forske , at erhverve viden .
Det nye vil vre at skabe en ny uddannelseskvalitet i Europa og p globalt plan .
Det nye vil vre at skabe intellectual capital - som det kaldes i dag med dette modeord .
Hvordan vil Europa f del i det ?
Hvilke muligheder vil vi give borgerne ?
Universel tjeneste alene er ikke svaret .
Selv med universel tjeneste - i det mindste sdan som vi forestiller os den i dag - er omkostningerne stadigvk for hje .
Hvordan vil fremtiden se ud ?
Hvordan vil vi tilslutte borgerne og regionerne ?
<P>
Hr . Bangemann , tror De ikke , det er p tide at tale om , hvordan vi tilslutter alle skoler , alle universiteter og alle biblioteker i Europa til denne nye infrastruktur ?
Tror De ikke , det er p tide , at vi som forandringens politiske aktrer ogs lader det ansvar , vi har for denne proces , komme til udtryk i , at vi grundlgger et europisk initiativ med henblik p at skaffe disse skoler , regioner , biblioteker adgang til disse nye informationskilder ?
Tror De ikke , vi skal srge for , at der ikke findes noget misforhold p europisk plan , at der ikke sker det , at vi fr stater , der ikke kan deltage s tidligt som andre stater p grund af omkostningsstrukturen eller p grund af det efterslb , de har i denne udviklingsproces ?
Hvad er Deres svar p disse kritiske sprgsml , som vi endnu ikke har lst ?
Jeg vil gerne pldere for , at vi gr ind i denne proces p et tidligt tidspunkt og finder et virkelig europisk svar .
<SPEAKER ID=37 NAME="Blak">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er tilfreds med , at Kommissionen i sin grnbog om informationssamfundet har erkendt , at nr man sttter udviklingen af informationssamfundet , m man sidelbende hermed ogs sttte , at dette ledsages af en prcis fastlggelse af de involverede parters retsstilling .
Hvor er privatlivets fred i det nye informationssamfund ?
Har det enkelte menneske en chance for at bestemme , hvilke oplysninger man vil lgge ind i systemet ?
Og omvendt : Hvem kan kontrollere , at de oplysninger , som f.eks. vores egne brn sidder og labber i sig p Internettet , overhovedet br offentliggres ?
Hvis almindelige mennesker skal kunne vlge mellem informationer p Internettet , krver det , at vi er rustet til det .
Det bliver vi frst , nr der bliver satset mlrettet p omsorg og undervisning for brn og voksne .
<P>
Et andet aspekt , der optager mig , er : Hvem er det , der har rd til at surfe p Internettet ?
Er det de samme mennesker , som har rd til at surfe p Barbados , for s har vi et problem .
Almindelige mennesker har ikke rd til at lade telefonlinjerne st bne for en forbindelse til Internettet .
Informationssamfundet er alts ikke for alle , men kun for de f .
Men det er jo en udvikling , der er i gang , og vi skal vre glade for , at det sker , og vi kan flge den .
Vi skal bare styre udviklingen . Det er ikke den , der skal styre os .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Herman for en udmrket betnkning , som jeg helt bestemt synes har appelleret til vor fantasi med hensyn til , hvordan vi skal bevge os ind i informationsalderen .
Naturligvis var hr . Bangemanns oprindelige meddelelse i sig selv meget visionr ved at beskrive den fremtid , vi gerne vil have her i Europa , for n ting er sikker : Hvis Europa skal vre konkurrencedygtig i nste rhundrede i forhold til De Forenede Stater og udviklingslandene i Asien , s er det ndvendigt , at vi udvikler vore ngleteknologier , i srdeleshed inden for informationssektoren , for at sikre , at Europa og det indre marked fr succes .
Ikke bare i jeblikket , men ogs s langt , vi kan se frem . Dette indebrer , at vi m sikre , at informationsinfrastrukturen faktisk er til stede og frit og billigt kan bruges i et omfang , der gavner erhvervslivet , de forskellige grupper og hele samfundet .
Jo friere og hurtigere denne information kan bevge sig omkring i samfundet , jo hurtigere vil forbedringerne af konomien ske .
Denne infrastruktur er som arterierne i konomien .
Arterierne i en konomi er som arterierne i menneskelegemet .
<P>
Jeg vil i srdeleshed gerne henlede opmrksomheden p den vgt , der lgges p radio og tv , for tidligere har landbaseret radio og tv udviklet sig p en mde , der var begrnset med hensyn til bndbredde og den mngde information , der kunne overfres .
Den nye infrastruktur forger antallet af kanaler , der kan st til rdighed i hele Unionen , hvad enten det sker via digitale teknikker , i satellitter eller via fiberoptik , og dette vil forge og udbrede den mngde information , der cirkulerer i Unionen .
Det vil p sin side skabe et behov for software , der vil gre det lettere for folk at f adgang til den information , de har brug for .
Hvis der er hundreder af kanaler , er det ndvendigt , at folk hurtigt og let kan f adgang til de informationer , de nsker , i stedet for at skulle zappe gennem kanalerne p den mde , vi tidligere har gjort det med konventionelt tv-udstyr .
Dette indebrer , at vore forsknings- og teknologiinstitutioner og vore universiteter m vre med i udviklingen af denne nye software , hvis vi fortsat skal vre med i konkurrencen .
Desvrre er det p dette stadium de amerikanske virksomheder , der er i spidsen , og vi er meget langsommere , nr det glder at flge med i udviklingen af denne software .
Med de initiativer , der er i gang i Den Europiske Union med hensyn til udviklingen af software , vil jeg gerne tro , at vi faktisk kan indhente de andre og med tiden komme i frerposition .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , ud fra det princip at juraen skal vre gldende til gavn for alle , str vi i dag over for et sprgsml af altafgrende betydning for kulturens og kommunikationens verden .
Vi er helt enige med hr . Barzanti , nr han understreger ndvendigheden af at finde en rimelig balance mellem beskyttelsen af ophavsrettighederne og forbrugernes ret til en fornuftig benyttelse , og det er meget vigtigt for os , at balancen opretholdes .
Derfor nsker vi , at beskyttelsen af ophavsrettighederne og ophavsretsbeslgtede rettigheder har frste prioritet i forhold til et hvilket som helst andet krav i forbindelse med benyttelsen af ny teknologi .
<P>
Derudover mener vi , at det er uacceptabelt , at der i alt for mange tilflde bevilges enerettigheder til dkning af begivenheder , som burde udsendes af alle medierne til det strst mulige publikum .
Dette er en debat , som lnge har vret kendt i denne forsamling gennem diverse betnkninger , og i hvilken min gruppe stadig har denne holdning .
For ikke s lnge siden mindede Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe Parlamentet om , at det var ndvendigt at vre opmrksom p de mulige farer . Nye farer som flge af indfrelsen af ny teknologi i informationssamfundet .
Derfor har vi fundet det vigtigt at fremlgge et ndringsforslag , for at der kan udarbejdes en betnkning om offentlige ln i Fllesskabet , hvor man er opmrksom p konsekvenserne af invasionen i det nye informationssamfund , ud fra den betragtning at beskyttelsen af kunstneren er et af principperne til sikring af den frie adgang til de nye medier .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Bangemann">
Hr. formand , De kan forestille Dem , at denne debat er meget vigtig for min kollega , hr . Monti , og for mig selv , for vi vil jo gerne have sttte i Parlamentet til det , vi gr .
Naturligvis accepterer vi ogs kritiske bemrkninger p de omrder , hvor vi ikke gr tingene rigtigt .
<P>
Vores problem har hr . Herman beskrevet meget korrekt .
Det er problemet med Parlamentets arbejdsmde .
Kommissionen kan ikke ndre det .
Det m De selv gre anderledes .
At der er get s lang tid , siden den frste betnkning blev forelagt , har naturligvis til flge , at denne diskussion enten indeholder mange aspekter , der allerede er et overstet kapitel , eller kommer for lidt ind p nye udviklinger .
Det er et problem .
Et andet problem - og da De ved , hvor meget jeg vrdstter Parlamentets arbejde , vil De sikkert tillade mig denne bemrkning - bestr i , at vi ikke kommer ind i en rigtig dialog .
18 medlemmer af Parlamentet var til stede her under denne debat som ordfrer eller ordfrer for en udtalelse eller p deres gruppes vegne og har delvis stillet sprgsml og fremsat kritiske bemrkninger .
De 12 af dem er ikke lngere til stede .
Det betyder , at det , jeg gerne vil svare p disse sprgsml og kritiske bemrkninger , kun kan n ud til disse damer og herrer via det moderne informationsteknologiudstyr , og det gr det forhbentlig ogs ; det ville jeg nske !
<P>
For mig er det virkelig et problem .
Det kan godt vre , der er kolleger i Kommissionen , for hvem det mske er ret behageligt , det kan jeg ikke bedmme , men jeg ville gerne analyse de kritiske kommentarer , jeg fr .
Der er fremsat en rkke kritiske bemrkninger , der klart pviser problemer , men det er ikke korrekt , hvad vi en gang imellem bliver bebrejdet , nemlig at Kommissionen er inkompetent eller ikke beskftiger sig med sprgsmlene .
<P>
Frst til kritikken , der ikke hres s tit mere , men som dog dukker op nu og da - ogs i denne debat - om , at vi er besat af markedet , vilde tilhngere af liberaliseringer , og at vi ikke bekymrer os om de samfundsmssige konsekvenser af det , vi gr .
Det er helt forkert !
At denne kritik ikke er berettiget , fremgr allerede af den frste beretning , vi har forelagt .
Vi har for eksempel udtrykkeligt valgt titlen  informationssamfund  og ikke som amerikanerne  highways of information  , fordi vi ikke er af den opfattelse , at det drejer sig om et teknisk problem , men om et problem i relation til den samfundsmssige udvikling .
Vi har etableret forummet informationssamfund , der for vrigt er nvnt i hr . Hermans betnkning , men ikke under debatten her i dag .
Vi har udpeget en hel rkke parlamentsmedlemmer til dette forum , sledes at De har haft lejlighed til - hvis disse parlamentarikere er der og aflgger beretning , hvilket jeg ikke ved - at tage dette forums arbejder med i Deres overvejelser .
Vi har for eksempel i dette forum en hel rkke journalister ogs fra den offentlige radio- og tv-tjeneste , der udarbejder deres egne forslag og hjlper os i vores arbejde .
Det er alts ikke sdan , at vi siger , markedet skal nok ordne det , og nr vi har liberaliseret , s har vi lst vores opgave !
<P>
n ting er ungtelig helt korrekt , det har hr . Herman understreget meget tydeligt , og jeg vil gerne sige det endnu en gang til alle dem , der bekymrer sig om universaltjenesten og frst og fremmest ogs om en omkostningsgunstig adgang for alle borgere til disse nye muligheder : Hvis vi ikke deregulerer , dvs. i princippet afskaffer de gamle offentlige monopoler - det er jo det , der gemmer sig bag ordet deregulering eller liberalisering - hvis vi ikke gr det , s fr vi ikke nogen billige og overalt anvendelige universaltjenester .
Telefontaksternes strrelse for eksempel er i dag egentlig den eneste eller i det mindste en af de vigtigste barrierer for , at mange mennesker kan tage del i disse muligheder .
Overalt , hvor der er dereguleret , falder telefontaksterne !
Hvis jeg dog bare kunne gre det klart for Dem !
Det har intet at gre med liberalisme eller socialisme eller kapitalisme eller hvad ved jeg , det er ganske simpelt en helt enkel erkendelse , som ellers ogs ...
<P>
Ja , jeg ved godt , at det er det , der adskiller os .
Det er ulykkeligt , fordi vi ellers begge er enige .
<P>
( DE ) Hvis jeg da bare kunne gre det klart , at et monopol , ogs og netop nr det er et offentligt monopol , har mulighed for at holde priserne oppe !
Jeg har gentagne gange bedt Dem tage til Finland og til Sverige !
Det er to lande , der ikke just er prget af kapitalisme , men som egentlig har en meget gammel socialdemokratisk tradition .
Disse to lande har allerede p et meget tidligt tidspunkt afskaffet de offentlige monopoler og indfrt konkurrencen , der har frt til , at taksterne er faldet , at universaltjeneste er mulig overalt til lave takster .
Sverige og Finland er to lande , der har meget drlige forhold p dette omrde , dels fordi en stor del af befolkningen klumper sig sammen i tt bebyggede omrder , dels fordi de p den anden side har store , vide affolkede regioner i den nordlige del .
Det fungerer dr .
Hvorfor kigger De ikke lidt nrmere p det , hvis De ikke tror p mig ?
N , jeg forstr det godt - det forekommer , at en kommissr , muligvis fordi han nsker at fremme noget , bliver udsat for en kritik , han ikke selv kan gre meget ved .
Tag dog til Finland og Sverige !
Og snak samtidig med det svenske postvsen og den svenske telekommunikationstjeneste , der for vrigt klarer sig fremragende i konkurrencen p dette marked .
Det er da ganske klart , at de gamle stadig klarer sig godt .
De er der allerede , og vi skal srge for , at de nye fr en chance .
Det drejer sig alts virkelig for os ikke om at indrette markedet her som en jungle , hvor de vilde dyr gr ls p hinanden .
At vi skal regulere det , at der til det forml er behov for en retsorden , det str allerede i Bangemannrapporten .
Vi har tre kapitler : Kapitel I er  deregulering  , kapitel II er  regulering  .
Denne konflikt har vi taget p os , fordi vi har sagt , vi har brug for retsregler for privacy , for informationssikkerheden , for ophavsretten , alt sammen ting , som min ven Mario Monti vil sige noget mere om .
Det vil sige , denne modstning , her det frie vildnis p markedet , dr det ordnede retsomrde , er slet ikke noget skrmmebillede for os , nej , vi nsker at bringe disse to ting sammen .
<P>
Dermed kommer jeg til skrmmebillederne .
Ogs det hindrer Parlamentet i at lade sin stemme lyde , s den kan hres .
Det er ikke nok blot at ytre sig . Man skal da opn en virkning med det , man siger !
Naturligvis findes der angst , naturligvis findes der usikkerhed , men dem skal man bearbejde !
Man skal tage derhen !
Hvor mange parlamentsmedlemmer har da fet kendskab til resultaterne af Home-CEBIT , den store udstilling i Hannover , hvor alle , brugerne , udstillerne , arrangrerne , ja sgar pressen har sagt , ja , det er rigtigt , vi ser , at der her opstr nye arbejdspladser !
Det eneste omrde , hvor der i dag opstr nye arbejdspladser , er de nye teknologier , og herunder frst og fremmest ogs informations- og kommunikationsteknologien .
<P>
Hvis man alts ikke kun jamrer over arbejdslshed , men ogs nsker at gre noget for at modvirke den , s skal man gribe disse muligheder .
Her er det ikke nok at jamre med !
Det er ikke tilstrkkeligt !
Tvrtimod , De vil s gre dem , der nrer betnkeligheder , endnu vigtigere .
<P>
Lad os tage det , Regionsudvalget har sagt : For frste gang har vi en teknologi , der lader distancen , afstanden blive til en nulstrrelse .
The death of the distance er kendetegnende for denne teknologi .
Om De her sender noget fra Strasbourg til Kehl eller fra Strasbourg til Sydney , det gr hverken nogen forskel ud fra et tidsmssigt aspekt - fordi lysets hastighed fr sdanne sm afstande til at blive til en absolut ubetydelig strrelse - eller fremover ud fra et konomisk , alts prismssigt aspekt .
Det vil sige , for frste gang kan fjerntliggende regioner f en chance , fordi det , der tidligere har vret en konomisk ulempe for dem , nemlig deres afstand fra de vigtige bykoncentrationer , ikke lngere spiller nogen rolle .
Det bedes Regionsudvalget eventuelt tage til efterretning !
Jeg forlanger jo ikke , at man ikke rejser krav om , at de fjerntliggende regioner skal have del heri .
Naturligvis kan man sige det , men s tilfjer De lige en stning og siger , at denne teknologi er en vigtig mulighed for ogs rent faktisk at opn det .
<P>
Sm og mellemstore virksomheder - det er ikke blevet sagt i dag , mske skyldes det , at vi altid gentager det ...
<P>
( Tilrb ) Yes , but positively .
Mr .
Teverson said positively and I thank him for his positive approach .
Sm og mellemstore virksomheder : For frste gang i den konomiske historie glder loven economy of scale ikke mere .
Hvis De producerer en bil , skal De vre en stor producent .
Hvis hr .
Agyros og jeg i dag beslutter at producere biler , s kan vi lige s godt lne os tilbage med det samme , det vil vi ikke kunne klare , for det , der hertil krves af produktionsapparat , er economy of scale .
Men hvis hr .
Agyros og jeg beslutter at udvikle en software , f.eks. en software , hvori der str alt det positive , man kan sige om informationssamfundet , og hvis vi sender det til alle parlamentsmedlemmer og gr det til obligatorisk lsning , s har vi mulighed for at gre det begge helt alene .
Det kan vi .
Og hvis De selv kigger p de store virksomheder p omrdet informationssamfund , s vil De konstatere , at de begyndte som helt sm for f r siden . Med andre ord , for sm og mellemstore virksomheder er der mulighed for at udnytte denne teknologi og anvende den til deres egen fordel over for de store .
<P>
Ja , der er muligheder eller behov for at beskytte mennesker , der s er beskftiget med telearbejde . Det er der ogs stillet forslag om .
Men problemet er , at man ikke bare kan placere en sdan arbejder i de gamle kategorier .
Det er ikke muligt .
Og Parlamentet - i hvert fald forstr jeg ndringsforslagene sdan - siger , at vi p disse mennesker skal anvende de ansttelsesbreve og beskyttelsesrettigheder , der eksisterer for afhngigt arbejde . Det kan vre rigtigt i nogle tilflde , nemlig nr denne afhngighed rent faktisk eksisterer konomisk .
Men det kan ogs vre helt forkert .
De kan anvende sdanne regler p mennesker , der blankt ville afvise at blive behandlet som afhngige arbejdstagere , der sger og nsker denne selvstndighed .
Det betyder , vi skal fastlgge srlige regler .
Vi skal undersge i hvert enkelt tilflde , hvad der her er rigtigt , og hvad der er forkert .
<P>
Hr .
Kuhne er her heller ikke mere .
Ja , det er en spgelsesdebat .

Hr .
Kuhne henviste endnu en gang til den offentlige tv-tjeneste .
Jeg har for vrigt aldrig sagt , at den offentlige tv-tjeneste ikke kan vre underkastet srlige regler .
Jeg har altid sagt - og jeg gentager det her en gang til - at de gamle regler , som den offentlige radio- og tv-tjeneste blev konstitueret efter , ikke lngere stemmer i begrundelsen .
Hvad var begrundelsen ?
Knaphed p ressourcer og basal forsyning .
Med den moderne teknologi - og jeg kommer nu slet ikke ind p muligheden for satellitter som rel for personlig kommunikation , det vil vre et af vores store emner i de nrmeste r , men jeg tager kun de muligheder , som vi i dag har pr. jordkabel eller ogs med de allerede eksisterende stationre satellitter - findes der ikke lngere nogen knaphed p ressourcer !
Den digitale teknik ...
<P>
( EN ) Nej , der er ikke mangel p ressourcer .
Det er den store teknologiske forandring .
Med de nye materialer og de nye transmissionsmuligheder har man store muligheder .



<P>
( Afbrydelse fra Tongue ) Jeg ser her p det argument , der altid er blevet brugt tidligere for at retfrdiggre den srlige karakter af public service , nr det glder radio og tv .
Vi m srge for , at dette argument ikke lngere har gyldighed .
<P>
( DE ) Det andet argument er den basale forsyning .
Jeg indrmmer , at nogle udsendelser fra offentlige tv-selskaber , isr dem p kanal 3 , 4 og 5 , virkelig opfylder et behov , som de private endnu ikke opfylder .
Men hvis jeg kigger p de almene tv-programmer , hr .
Kuhne , s m jeg sige til Dem , at dette krav om at ville vre noget srligt i hvert fald ikke altid realiseres for mig at se .
De kan for eksempel , hvis De ser fransk TF1 , evig og altid se disse dumme gttelege .
En deltager bliver spurgt :  Nvn en stor fransk statsmand , der begynder med N  .
Den pgldende kan ikke komme p det .
S siger studievrten :  Det andet bogstav er A !
 Det lykkes stadig ikke .
Ved P begynder han at tnke over det , og efter flere minutter kommer han s p Napoleon .
Det ser virkelig ud til at interessere folk.Hvis De ser tysk fjernsyn , s ser De skaldt folkemusik .
Alts , der findes ikke andet , der ogs er fra folket , end denne folkemusik , det gr der virkelig ikke ! De musikere , der optrder , har overhovedet ikke noget at gre med folket , de har ingen anelse om , hvad der rrer sig i folket .
Og de folk , der sidder dr , er kulturelt s vant til denne underholdning , at de benbart ikke kan forestille sig andet . At man betegner det som basal forsyning , vil jeg gerne afvise i det offentlige tv ' s interesse .
<P>
Det vil sige - og nu kommer jeg til konklusionen i denne sag - ogs den offentlige tv-tjeneste og den offentlige radiotjeneste kan kun profitere af det , hvis de skal konkurrere med andre .
Det er alt , hvad jeg siger , ikke mere ! Jeg har ikke noget imod offentlig radio- og tv-tjeneste .
Vidunderligt , hvis vi har det , hvis de bringer noget srligt , der er blot det , at de ikke skal vige tilbage for at konkurrere med kvalitet mod de andres kvalitet eller manglende kvalitet , det er alt .
Det glder ogs for postvsenet .
Den offentlige tjeneste er igen blevet nvnt .
Vidunderligt , offentlig tjeneste er noget helt fornuftigt , og hvis den fungerer , hvis den er til gavn for borgerne , kan man kun hilse den velkommen .
Men hvis den er s vidunderlig , hvorfor kan den s ikke gre sig gldende i konkurrencen med andre ?
Det er mit beskedne sprgsml !
<P>


Nu m jeg mske - jeg har givet lidt mere udfrlige bemrkninger end planlagt , derfor er mit indlg i dag ogs srdeles godt ...





<P>
Jeg vil gerne endnu en gang hurtigt gentage det , hr .
Herman sagde .
Hvis De vil gre Deres betnkning til et positivt bidrag til denne debat , s overvej da ndringsforslagene . Fru Mann har fuldstndig ret , hvad angr skolernes problem , som vi for vrigt arbejder p - vi har allerede overdraget det til medlemsstaterne - sledes befinder vi os i forbindelse med denne betnkning p et stadium svarende til det , der gjaldt for to r siden .
Hvad vi har gjort i de to r , str der ikke noget om .
Det bebrejder jeg Dem som sagt ikke .
Men vr da s venlig at overveje de enkelte ndringsforslag .
For eksempel :  ...
dog i erkendelse af , at processen med liberalisering af telekommunikationsinfrastrukturen indebrer en stor risiko for , at antallet af arbejdspladser reduceres i denne sektor ...
 .
Det har jeg da ogs allerede sagt x antal gange , fru Castellina , det er tilfldet i begyndelsen af processen , fordi De har en rkke arbejdspladser , som en monopolist beskytter !
Men allerede efter to , tre r skabes der flere arbejdspladser ; dvs. dette ndringsforslag er virkelig defensivt og pessimistisk og giver indtryk af , at der her var tale om at reducere antallet af arbejdspladser , i stedet for - som det er i virkeligheden - at opbygge arbejdspladser .
<P>
Hr. formand , jeg flger Deres appel , jeg vil ikke gennemg alle ndringsforslag nu .
En sdan debat m imidlertid , hvis den skal have mening , ikke blive til en dialog mellem dve og stumme !
Vi skal ogs inddrage de gensidige argumenter i diskussionen og se : Hvad bliver der egentlig gjort , hvad bliver der foretaget , og hvor udvikler dette informationssamfund sig i en rigtig retning ? Hr .
Blak har udtrykt det helt korrekt : Dette informationssamfund er noget , vi kan bruge .
Hvis vi bruger det rigtigt , som et reelt instrument , s kan det skabe noget fornuftigt .
Man skal ikke dmonisere det .
Det er hverken himlen p jorden eller enden p det menneskelige samfund .
Og undertiden har man flelsen af , at Parlamentet ser enden p det menneskelige samfund . De skal simpelthen vre i spidsen af vores bevgelse , De skal forsge at styre den ved , at De stiller Dem i spidsen og ikke jamrer bagefter !
Jeg kan stadig huske - hr . Caudron har vret her og er get igen - hvad jeg har haft af uendelige problemer med ham , da vi opgav den analoge proces - D-2-MAC - og gik over til den digitale proces .
Hvor blev jeg den gang gennempryglet af Parlamentet ! Hvad sagde De til mig den gang , da jeg sagde , at markedet skal udvikle de factostandarder , det er meget bedre !
Nu forlanger hr .
Herman i det mindste de facto-standarder .
Vi har gjort det alt sammen med stor succes .
Dette er en succeshistorie .
Det bedes De tage til efterretning !
Og udnyt historien , i stedet for at jamre !
<P>








( Bifald )







<SPEAKER ID=41 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , kommissr Bangemanns strke indlg vil gre det muligt for mig at spare tid .
Jeg er enig med ham i hans understregning af betydningen af denne forhandling og den taknemmelighed , han har givet udtryk for p Kommissionens vegne , og det er kun en skam , at der ikke kan blive tale om en bredere debat med flere deltagere .
<P>
Europa-Parlamentet er srdeles aktivt i debatten om retsreglerne vedrrende informationssamfundet . Hr .
Hermans og hr . Barzantis betnkninger bekrfter dette engagement .
For s vidt angr ophavsrettighederne har den indflydelse , Europa-Parlamentet har udvet , hidtil vret af betydning for vedtagelsen af de fem direktiver , der findes p dette omrde .
Hr . Barzantis betnkning , hvis fremragende kvalitet jeg vil understrege , vil klart komme til at indg i denne tradition og vidner om kvaliteten af samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
I informationssamfundet udgr beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret en grundsten i udviklingen , som kan bidrage til beskftigelse og srlig udviklingen af de sm og mellemstore virksomheder , sledes som det er blevet understreget af kommissr Bangemann .
Formlet med Kommissionens Grnbog var at skabe en bred debat om de problemer , som udviklingen af de nye teknologier skaber p ophavsrettens omrde .
Investorer og ophavsmnd m sikres et passende beskyttelsesniveau .
<P>
Under hringen har der vist sig et omfattende engagement i de berrte sektorer , og man afsluttede med den konference , der blev holdt i Firenze i gr .
Konferencen eller rettere hele hringen har srlig vist , at det er ndvendigt p fllesskabsniveau at behandle en rkke omrder , som anses for prioriterede .
Kommissionen vil nu om kort tid vedtage en meddelelse om resultaterne af hringen og de nye initiativer , den ptnker at tage i den nrmeste fremtid .
<P>
Med henblik herp vil Kommissionen lgge strst mulig vgt p konklusionerne i hr .
Barzantis betnkning . Under sit fremtidige virke - jeg kan sige det allerede nu - vil Kommissionen i det hele taget bevare og beskytte bde den forndne ligevgt mellem alle de rettigheder og interesser , der str p spil , og det hje beskyttelsesniveau , som harmoniseringen p fllesskabsplan har gjort det muligt at opn .
<P>
Man vil sledes kunne skabe en regulering , der gr det muligt dels at sikre beskyttelsen af kreativiteten og fornyelsen og dels skabelse af en konkurrencedygtig europisk industri .
<P>
Hr . Barzanti har beklaget , at Kommissionen endnu ikke har vedtaget noget direktiv om koncentrationen og pluralismen i medieverdenen .
Som hr . Barzanti vel ved , er omrdet meget komplekst p det tekniske plan og meget flsomt p det politiske plan .
Men jeg kan bekrfte mit personlige engagement i , at dette initiativ bliver fremmet , og jeg kan tillige bekrfte , at Kommissionen har besluttet at fortstte arbejdet p et initiativ p dette omrde under overholdelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne , og jeg har tillid til , at Kommissionen vil vre i stand til at tage stilling til dette omrde i lbet af kort tid .
<P>
Parlamentet skal i dag tillige tage stilling til forslagene til Rdets afgrelse om undertegnelse og godkendelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af Den Europiske Konvention om ophavsrettigheder og ophavsretsbeslgtede rettigheder i forbindelse med grnseoverskridende radio- og tv-udsendelse via satellit .
Parlamentets vedtagelse af forslaget om indgelse af konventionen , der sikrer en nje parallelitet med de tilsvarende bestemmelser i fllesskabslovgivningen p dette omrde , sledes som det er foreslet i hr . Medina Ortegas meget klare betnkning , vil bidrage til at skabe et koordineret regelst i hele Europa .
<P>
Endelig , hr. formand , understreger jeg for s vidt angr hr .
Hermans betnkning endnu en gang dennes store betydning , idet den med rette bl.a. lgger vgt p behovet for en rammeordning , der er tilpasset informationssamfundets udvikling .
<P>
I denne forbindelse har Kommissionen for nylig vedtaget en rkke foranstaltninger , der bygger p principperne for det indre marked , netop for at imdeg de mange udfordringer , som er omhandlet i hr .
Hermans betnkning . Jeg nvner her f.eks. foruden omrdet for beskyttelse af ophavsrettigheder , data af personlig karakter og databanker grnbogen om de kommercielle kommunikationer og grnbogen om beskyttelse af krypterede tjenester .
<P>
Endelig glder det mig at kunne nvne , at ogs et initiativ , Kommissionen nylig har taget , synes at falde ideelt i trd med hr .
Hermans betnkning . Der er tale om forslaget til direktiv om en ordning vedrrende gennemsigtigheden i fremtidige nationale forslag til lovgivning p informationssamfundets omrde , netop det forslag , som blev nvnt af hr .
Hoppenstedt . Den omfattende beskyttelse af de ml af offentlig interesse , der hrer under dette omrde , kan - efter min overbevisning - kun gennemfres ved koordinerede foranstaltninger og ikke ved enkeltstende nationale og muligvis indbyrdes modstridende love .
<P>
Jeg takker p ny ordfrerne og alle , der har bidraget til denne vigtige forhandling .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
De offentlige tv-tjenesters rolle
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0243 / 96 ) af Tongue for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om de offentlige tv-tjenesters rolle i multimediesamfundet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Tongue">
Hr. formand , jeg er glad for , at hr . Monti og hr .
Bangemann er her i dag , i srdeleshed hr . Bangemann .
Det er trist , at vi ikke har ret meget tid . Jeg vil ikke kunne svare p alle de ting , De har gjort os opmrksom p i Deres svar , men jeg vil nvne nogle af de vigtigste punkter i , hvad min gruppe og , tror jeg , et overvldende flertal her i Parlamentet fler , nr det glder public service-udsendelser .
<P>
Tv er helt indlysende det moderne redskab , nr det glder information , uddannelse og underholdning .
Det var disse ord , man brugte ved BBC ' s db .
Det er de principper , dt og andre europiske public service tv-selskaber har stet fast p .
Lad os begynde med at definere public service i sin oprindelige og frste form : fjernsynet .
Det str til rdighed for alle .
Det giver en referenceramme for vor egen nationale og europiske identitet .
Det sikrer en rkke forskellige meninger og et forum for debat og afbalanceret reportage .
Det udvider valget mellem programmer , har noget for enhver smag i vor befolkning .
Det er uafhngigt - politisk , redaktionsmssigt og finansielt .
Kort sagt , public service tv er grundstenen under det sunde interaktive demokratiske samfund .
Fjernsynets magt beror p dets vrdi som flles referenceramme for millioner af mennesker .
Tv har magten til at forene os , ligesom det kan splitte os .
Vi som borgere kan vre forenede gennem tv-journalisternes bestrbelser eller , hr . Bangemann , splittede ved , at hundreder af kommercielle kanaler sigter mod nicherne .
Lad os huske , at public service tv ' s pligt er at stte kvaliteten i hjsdet og fremme pluralismen i offentlighedens interesse .
De kommercielle kanalers frste ansvar er over for deres annoncrer og aktionrer .
Vor pligt , og public service tv ' s pligt , er den samme : at tjene alle Europas borgere .
Nglen er public service tv .
<P>
For det frste , hvorfor er det nglen til vor konomiske succes ?
De dominerende aktrer p verdensplan bruger ikke altid deres konomiske formen til at sttte den audiovisuelle industri i Europa , en industri , der kunne beskftige 2 mio flere i r 2000 .
I modstning hertil investerer public service tv-kanalerne i nye europiske talenter , sttter produktionen , opmuntrer til fornyelse og lber risici , som de kommercielle kanaler ellers ikke ville udstte sig for .
Public service tv er simpelt hen Europas Hollywood .
Alene BBC investerer 1 , 2 mia om ret i nye programmer , mere end vor filmindustris samlede investeringer .
Men dette betydelige potentiale i Europas konomiske porteflje vil g tabt , medmindre fjernsynsselskaberne , regeringerne og Den Europiske Union plejer og sttter det ordentligt .
<P>
For det andet er public service tv nglen til at bevare vor kultur , vore traditioner og vor arv .
Tv er den moderne historiefortller .
Ja , De havde nogle historier at fortlle os , hr . Bangemann .
Den er et spejl for vort samfund .
Her angriber jeg alle tv-selskaber , for de refererer ikke nok til Europa .
Hvis vort tv f.eks. ikke nvner vort kontinent , hvordan skal kommende generationer s lre om det ?
Vi br kunne stole p , at de , der udbyder public service tv hos os , opfylder denne rolle .
I modstning hertil eksisterer det kommercielle tv ' s ofte ndtvungne afhngighed af billige andenklasses amerikanske importprodukter p bekostning af den originale europiske programproduktion , og den vil med tiden blive dyr for vor europiske civilisation .
<P>
For det tredje er public service tv nglen til demokratisk og fri information .
Den digitale ra br , som De i Kommissionen har sagt , give mulighed for strre udvalg , for fuld adgang til programmer for alle borgere .
I stedet str vi i fare for at se en udvikling i retning af et samfund , der bestr af dem , der har rd til upartiske informationer , og dem , der ikke har ; de , der har rd til at se p vor nationale sport med dens vrdier , og de , der ikke har .
Hvad vil Kommissionen sige til hr . Kirch , nr vi kommer til udsendelserne fra de nste to world cups ?
Det afventer vi med interesse .
Vi stoler p , at de vil sende p frit tilgngelige tv-kanaler .
Demokratier hviler p lige adgang til afbalanceret information for alle .
Det er en fundamental borgerret og kulturel rettighed , som br vre karakteristisk for den digitale tidsalder .
Flgelig er det , som der str i min betnkning , dt , vi m gre .
Frst og fremmest anmoder jeg Kommissionen om at vre opmrksom p afstemningen i dag og blandt flere ting at sttte public service og public service tv i de kommende reviderede traktater ; sikre lige adgang for alle til alle former for udsendelser i den digitale tidsalder ; styrke de metoder , der er til rdighed for at skaffe finansiering , og gre det muligt for europiske public service tv-kanaler i fllesskab at byde p rettigheder .
<P>
For at opsummere , s har Michael Grade , der er leder af det britiske TV4 , sagt det meget kort og prcist :  Der finder en voksende opdeling sted mellem kanaler , hvis primre forml er public service , og dem , der helt indlysende er forretninger , der forsger at maksimere deres profit .
 Mske er den bedste medicin at sikre , at public service tv-stationerne - de , der stter offentlighedens interesser frst , de , der gr ind for at sttte en kreativ og original produktionsbasis - bliver stttet ordentligt og fr ordentlig finansiering .
Vi m gre noget for Europa , for vor industri , vort folk , vort demokrati .
Vi m skabe rammer for public service-tv i de bestemmelser , vi trffer for Europa , dvs. i vore traktater .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil blot give udtryk for min fulde tilslutning til den betnkning , vi netop har fet forelagt .
Jeg vil blot understrege , at de offentlige tv-tjenester , som det netop er blevet nvnt , har srlige trk og srlige ml at forflge .
Disse trk og disse ml skal i dag ajourfres og prciseres inden for de blandede systemer og med henblik p globaliseringen af markedet .
<P>
Der findes intet europisk mnster for offentlige tjenester , men vi har flles problemer .
Som offentlige tjenester er de offentlige sendere placeret p markedet og skal kunne konkurrere uden at nyde godt af uberettigede privilegier .
De m givet acceptere de udfordringer , konkurrencen giver , men nr man - som anfrt for et jeblik siden af kommissr Bangemann - betnker , at ressourcerne er ubegrnsede , og at det flgelig ikke har nogen mening at indtage samme holdning som tidligere , m det prciseres , at dette glder i henseende til potentialet . Der findes enorme teknologiske ressourcer , men for at benytte dem , m man have konomiske midler til rdighed og tillige rde over de tekniske og materielle muligheder for at udnytte dem .
<P>
Og her er s min pointe : Dersom en offentlig tjeneste har et markedsmssigt aspekt , og den som sdan ikke kan sttte sig p en monopolstilling eller nogen anden srstilling , som f.eks. frst og fremmest reklamemidler osv . , idet den som offentlig tjeneste skal tjene samfundet , har den ret til de konomiske midler og den sttte , som kan give den strre uafhngighed , selvstndighed og nrvr inden for de nye tjenester , de nye produktive krfter , som i dag er forndne for , at en offentlig tjeneste kan tage de udfordringer op , som ogs den mder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Bangemann indledte allerede diskussionen for lidt siden .
Det interesserer mig , hvordan hans resultater l i gttelegen , hvornr han kom p det , hvornr han besvarede dette sprgsml .
Men det interesserer mig ogs , hvordan hans forhold er til folkemusik .
Jeg kan huske , at folkevisen  och auf dem gelben Wagen  tidligere var en stor succes , i dag hres den imidlertid ikke s tit mere .
<P>
Og nu til emnet : Ingen tvivl , alle her i salen nsker det dualistiske system .
Vi har i alle Den Europiske Unions medlemsstater brug for den offentlige radio- og tv-tjeneste og naturligvis ogs den private radio- og tv-tjeneste .
Jeg ved , at den offentlige radio- og tv-tjeneste - i det mindste i Tyskland , men ogs i andre stater - har bygget p traditionen fra begynderrene , og at denne opbygningsfase ogs var vigtig for Forbundsrepublikken Tyskland , frst og fremmest hvad angr udviklingen af den demokratiske samfundsorden .
Jeg har engang , det er der nogle , der ved , vret formand for radiordet i Norddeutscher Rundfunk i nogle r , dvs. jeg kender de strke og de svage sider ved den offentlige radio- og tv-tjeneste .
Hvem har ikke nogen svagheder ?
<P>
Mine damer og herrer , jeg har indtryk af , at der p dette omrde gres forsg p srligt at fremhve den offentlige radio- og tv-tjenestes position p bekostning af andre .
Efter min mening hjlper det os ikke videre i den fremtidige diskussion , nr vi i denne betnkning angriber den private radio- og tv-tjeneste p europisk plan .
Det behver ikke vre sdan , man kan ogs uden angreb forbedre det vigtige gode , den offentlige radio- og tvtjeneste er .
EVP-gruppen har jo gjort forsg p at fjerne denne negative stemning fra denne betnkning , og det er delvis lykkedes den .
Jeg hber , at vi ogs fremover vil f succes i plenum .
Med henblik herp skal vores ndringsforslag vedtages .
<P>
Den offentlige radio- og tv-tjeneste diskuteres jo ikke kun i denne betnkning .
Vi har ogs haft en intensiv indholdsmssig diskussion om den offentlige radio- og tv-tjeneste i forbindelse med tv-direktivet .
Og vi vil f diskussionen igen .
Det er ikke godt , at den offentlige radio- og tv-tjenestes lobby griber ind s massivt , f.eks. i forbindelse med artikel 1 , at alt det , der dr opstr af nye tjenesteydelser , ogs skal vre radio og tv for at kunne deltage p basis af national lovgivning .
Jeg mener , at enhver kan deltage , men det gr bare ikke , at det altid skal finansieres , og derfor kan jeg ogs kun give den offentlige radio- og tv-tjeneste det gode rd , nemlig ikke altid at arbejde i forgrunden .
Det hjlper ingen af os videre .
<P>
Vi har ogs ved diskussionen om sportsrettighederne - fru Castellinas initiativbetnkning - diskuteret emnet den offentlige radio- og tv-tjeneste .
Jeg har ogs sagt allerede ved den anledning , at det ikke er nogen hjlp , at vi skaber fjendebilleder , og at vi kun priser den offentlige radio- og tv-tjeneste som den hje vogter af radiokulturen .
Det er allerede blevet sagt , at vi ogs ser svagheder ved den offentlige radio- og tv-tjeneste , der skal udryddes , for at vi i fllesskab kan gre den strk , ogs strk i konkurrence med de private radio- og tv-udbydere og strk p europisk plan p baggrund af den globale diskussion .
<P>
Vi har brug for generelle regler , der giver udfoldelsesmuligheder for alle interesseomrder i Europa .
Mit rd er , at vi skal tackle emnerne p en meget mere afslappet mde uden - og her henvender jeg mig isr til fru Tongue - at gre de negative oplevelser fra vores egne lande til maksime p det europiske plan .
Jeg er heller ikke af den opfattelse , at vi her kan diskutere og lse de problemer , der eksisterer i Italien og muligvis i Storbritannien .
<P>
At udvikle den paneuropiske dimension for at give den offentlige radio- og tv-tjeneste en fast plads ogs i fremtiden og sikre , at den kan overleve , det br vre vores ml .
Jeg mener , at vi er p rette vej , hvis vi ikke opbygger nogen fjendebilleder og ikke mder andre med lutter fordomme .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , et parlamentsinitiativ fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , godkendt af Parlamentets Prsidium giver os i dag anledning til at udtrykke os om offentlige tv-tjenesters rolle i et samfund , der er mere og mere medieorienteret .
<P>
Jeg benytter denne lejlighed til at sige ja til en offentlig tv-tjeneste , under forudstning af at dens mission defineres rigtigt , og at den opfylder kriterier med hensyn til etik og kvalitet , der berettiger offentlig finansiering og sikrer seerne , uanset hvem det er , og hvor de er , adgang til information , kultur , uddannelse , sport og fiktion .
Dette udelukker for vrigt ikke den offentlige tjenestes partnerskab med private specialiserede kanaler , hvis valget skulle vise sig gunstigt .
<P>
Det audiovisuelle kan ikke behandles som et banalt kommercielt produkt .
De nye tjenester m udvikle sig - hr . Bangemann vil ikke modsige mig - men de henvender sig til forbrugernes pengepung og er ikke tilgngelige for alle .
<P>
Den uendelige stigning af tv-transmissionsrettighederne for sport generelt , og for fodbold i srdeleshed , burde f os til at gre nogle overvejelser .
P den ene side medvirker omkostningerne til disse rettigheder faktisk til at stte prisen p spillerne op , og p den anden side forpligter det kanalerne til en stadig mere ihrdig sgen efter en stadig mere indbringende reklame for at betale disse rettigheder .
Vrre endnu , det medfrer parallelt , at kanalerne sender de billigst mulige filmproduktioner ved at give os overdrevent mange amerikanske produktioner .
<P>
Kre kolleger , De , som roser den liberale , kommercielle , foretagsomme nd , tror De virkelig , at alt kan gres kommercielt ?
Har De forestillet Dem en verden , hvor uddannelse , sportsudvelse , sundhed og retsorden skulle indg i et rent kommercielt milj , der giver frit lb til markedets praksis ?
<P>
Nej , kre kolleger , alt er ikke kun handel og frit initiativ .
Man har smertefuldt set p , at denne frihed er i stand til at gre sex kommercielt , i en sdan grad at den uden tvivl har skabt forbrugere af dette produkt , som den har fet til at opst af fantasier og medfrt en desvrre alt for indbringende handel .
Man ser allerede racisme og fremmedhad gjort kommercielt p Internettet .
Vi m tage os i agt for de strke sjle , der udnytter de svage sjle .
<P>
Staten m vre garant for moralen svel som for den offentlige sundhed .
Det er den befjelse , som jeg uddelegerer ved at sige ja til en offentlig tv-tjeneste .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , Tongue-betnkningen - og hvordan kan den hedde andet med en s ildfuld ordfrer - er en dristig og udtmmende betnkning .
Den gr sig dog efter min mening skyldig i en vis mangel p balance .
At den offentlige tv-tjenestes rolle m forsvares er indlysende og tilmed en pligt . At sammenblande offentlige tjenesteydelser med offentligt fjernsyn er inkonsistent og fejlagtigt .
<P>
Offentlige tjenesteydelser kan og br varetages af offentlige og private organer .
De br ogs vre til stede i alle transmissionssystemer , digitale eller analoge , kabel- eller satellitbrne .
Det er medlemsstaternes pligt at skabe de forndne betingelser herfor .
Det er tv-stationernes pligt at anlgge et socialt syn p deres funktion og ptage sig de hermed forbundne forpligtelser .
<P>
Hvilke prioriteter er der for en offentlig tv-tjeneste i Den Europiske Union ?
At tilbyde kvalitetsproduktioner og variation og dermed fungere som kulturelt referencepunkt .
Informere og stimulere iddebatten og sledes give konceptet unionsborgerskab en betydning .
Bidrage til at styrke den europiske nd gennem originalproduktioner af forskellig oprindelse og fremme udveksling og koproduktion mellem medlemsstaterne .
Fremme forskellige grupper af borgeres adgang til sendetid ud over den traditionelle ordning med sendetid til politiske partier og arbejdsmarkedets parter og sledes bidrage til at styrke demokratiet .
<P>
Offentlig tv-tjeneste er et grundlggende begreb i et demokratisk samfund .
Det br indfjes i unionstraktaten i forbindelse med den igangvrende revision .
Det er hverken rimeligt eller hensigtsmssigt at begrnse denne tjenesteydelse til offentlige tv-organisationer .
Hvis private tv-stationer samarbejder , vil jeg vove at pst , at dagene er talte for det offentlige fjernsyn i den form , vi kender i dag .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til i den kommende grnbog om audiovisuelle tjenester at uddybe konceptet offentlig radio- og tv-tjeneste , hvilket jeg finder yderst presserende , for i telekommunikationsverdenen gr udviklingen hurtigt .
Jeg opfordrer offentlige og private operatrer til at bruge deres enorme magt til at guide seerne i stedet for at lade sig lede af dem .
Endelig opfordrer jeg medlemsstaterne til at ptage sig deres ansvar og give den europiske programindustri en solid konomisk basis ved nu at f oprettet den foreslede europiske audiovisuelle garantifond , sttte de allerede eksisterende paneuropiske tv-sendevirksomheder og uden at se s nje p prisen ptage sig at afholde udgifterne til offentlig tv-tjeneste som det privilegerede medie , det er til at puste nyt liv i demokratiet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Kommissr Bangemann , det undrer Dem , at vi beskftiger os s meget med de offentlige tjenester , og De siger :  Men ingen nsker at stte sprgsmlstegn ved den offentlige sektor !
 Men , ser De , nr vort Udvalg har besluttet i en af vore meget sjldne betnkninger at tage et initiativ netop i sprgsmlet om de offentlige tjenester , er det fordi vi i den nye situation , der er opstet som flge af de nye teknologier og de processer med liberalisering og privatisering , som i jeblikket foregr , gr opmrksom p en situation , som alvorligt truer de offentlige tjenester , ikke i den forstand , at man nsker at afskaffe dem , men hvori der helt giver rder en tendens til at marginalisere dem , fordi de ikke er i stand til at hamle op med konkurrenterne p det samlede marked .
<P>
Det er derfor ndvendigt ikke blot at styrke deres rolle og eksistens , men tillige at stille krav om alle foranstaltninger , der er ndvendige for , at de kan spille denne rolle .
Og hvad angr reguleringsforanstaltningerne er vi meget bekymrede over , at det direktiv , som i mange r er blevet lovet os herom til forsvar for pluralismen - eksistensen af en strk offentlig tjeneste er det vsentlige sprgsml fra dette synspunkt - senere er blevet udsat i Kommissionen .
Og nr jeg siger reguleringsforanstaltninger , mener jeg tillige foranstaltninger , der gr det muligt for de offentlige tjenester at bevare deres selvstndighed p markedet .
Det er nemlig karakteristisk , at de skal vre selvstndige p markedet og mere uafhngige , dvs. at de skal kunne spille en rolle , som et markedsafhngigt tv ikke kan spille .
Ved De , hr. kommissr , hvad markedet i dag krver ?
S godt som kun videospil og pornografi .
<P>
nsker vi derfor , at det store informationssamfund med alle dets nye former for teknologi blot skal vre opfundet for at give os lidt videospil og lidt teleshopping og lidt pornografi ?
Vil vi underkaste skolen , der har en enorm opdragelses- og uddannelsesmssig rolle , reglerne for den frie konkurrence p markedet ?
Det vil vi givet ikke .
<P>
Tv ver i dag en betydelig strre indflydelse p brnenes uddannelse end selve skolen .
Dette er grunden til problemets mtlelige karakter og ndvendigheden af at give de offentlige tjenester en rolle , som ikke blot kan bevares takket vre gennemfrelse af ideen om en universel tjeneste .
Udstrkkelse af princippet om universelle tjenester til at omfatte netop telekommunikationen og at blande den sammen med den offentlige radiotjeneste ville vre en meget alvorlig fejl .
Og det er for vrigt af denne grund , hr . Bangemann , at der ikke blot er tale om en fiks id her i Europa-Parlamentets Kulturudvalg , nr man krver en styrkelse af de offentlige tjenester .
<P>

I samme retning gr dokumentet fra det forum for informationssamfundet , De selv har oprettet , og som i hj grad str fast p dette omrde , og dette glder tillige de resolutioner , der er vedtaget i Europardets Rdgivende Forsamling , der som vi er yderst bekymrede over de offentlige tjenesters marginalisering , og selv Domstolen i Karlsruhe i Deres land , hr. kommissr , har udtalt sig i denne retning og sagt , at det er utnkeligt , at de offentlige tjenester ikke fortsat skal spille en central rolle , idet dette er et princip i forfatningen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige ordfreren tak for hendes varme fremstilling af begrundelsen , som giver udtryk for et synspunkt , der i vidt omfang har vundet genklang , ogs i Kommissionen .
Denne betnkning fuldender p sin vis den debat , der har fundet sted om direktivet  Tv uden grnser  , og den debat , der ogs har fundet sted her i salen , om transmission af store sportsbegivenheder .
Netop af disse grunde og efter den debat , som allerede har fundet sted i Europa-Parlamentet , m man sige , at det er ndvendigt og helt givet af strste betydning , at der skabes garantier for , at det offentlige tv fr en fremtid , og for at det kan overleve i fremtiden .
<P>
Der er ikke tale om at begrnse det private tvs rolle og ej heller om at skabe konkurrence imellem de to former for tv , idet de har forskellige roller , men netop fordi de er forskellige , og fordi der er forskelle fra land til land , m man srge for , at det offentlige tv sikres og understttes tilstrkkeligt , og at det kan udfylde en vigtig og afgrende funktion inden for opbygningen af det europiske borgerskab .
Som ogs anfrt af ordfreren tilkommer der dette en rolle som europisk og ikke blot national planlgger og en multikulturel opgave , ogs for at sikre en opdragelse og et oplysningsarbejde , der er uafhngige af de forskellige regeringer , med henblik p fuldt ud at udnytte pluralismens muligheder .
<P>
Af disse grunde m det offentlige tv ikke sammenblandes med det kommercielle . Det skal have en hovedrolle og vre sig selv , men m p den anden side ikke blive et stats-tv i negativ forstand .
De nye former for teknik giver os store problemer , men netop derfor m man sikre de offentlige tv-tjenester en passende fremtid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , den stadige tilstedevrelse af en offentlig tv-tjeneste i vores medlemsstater er et yderst vigtigt element .
Derfor m man takke Carole Tongue for at have taget fat p denne vanskelige sag og lyknske hende med det .
<P>
Ligesom hende , mener jeg , at man m arbejde p at bevare dette omrde med srlige udsendelser , som det offentlige tv udgr .
Vi m ganske vist ikke vre naive , og vi skal erkende , at udviklingen i informationssamfundet har ndret udtrykkene i debatten , for ud over magtforholdet mellem det offentlige fjernsyn og det private fjernsyn er det problem , der rejser sig i dag , den lige adgang til disse kanaler , som den nye teknologi har mangedoblet .
Men vi ved , at visse geografiske , sociale eller kulturelle forskelle er lige s store bremser for denne frie adgang .
<P>
Jeg tror dog kun , at det offentlige fjernsyn vil n sine mlstninger , hvis det kan opfylde tre krav .
Det frste er respekt for tv-seeren , uanset alder , oprindelse og stilling .
Det offentlige fjernsyn skal sledes skabe et pluralistisk og demokratisk udtryksomrde og give afkald p at efterabe det kommercielle fjernsyn i deres ustyrlige kaplb med mling af seertal .
<P>
Det andet krav er , at det offentlige fjernsyn skal opfylde sin uddannelsesopgave , navnlig med hensyn til billedpdagogik .
Man glemmer alt for ofte , at billedet er et sprog , som fjernseerne , navnlig de yngste , skal lre at dechifrere .
<P>
Det tredje punkt er , at det offentlige fjernsyn skal medvirke til at gre dem , der ser det , ansvarlige .
Det er sledes til en seer-borger , at det skal henvende sig .
<P>
Til sidst vil jeg gerne erindre om , at udviklingen af et egentligt europisk audiovisuelt kreativt omrde forudstter eksistensen af en ben og dynamisk offentlig tv-sektor .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi frer jo her en debat .
Derfor har jeg for frste gang chancen for at komme ind p hr . Bangemanns afsluttende bemrkninger og vende lidt op og ned p dette privilegium .
Hr . Bangemann , vi har benbart de samme prferencer i forbindelse med det , vi begge ikke s gerne ser .
Men den afgrende politiske forskel bestr i , at bde jeg og fru Tongue samt udvalget er af den opfattelse , at det europiske system med den offentlige radio- og tv-tjeneste ikke skal g tilbage i udvikling til den status , som f.eks. den amerikanske PBS har , mens resten af det samlede marked udelukkende betjenes kommercielt .
Det er den politiske forskel .
<P>
Af denne grund skal den offentlige radio- og tv-tjeneste ogs vre i stand til at tilbyde noget inden for underholdning og sport .
Det betyder , at den offentlige radio- og tv-tjeneste - det er jeg enig med Dem i - skal vre underkastet konkurrence , men den skal s ogs kunne operere p samme vilkr .
Det betyder , at Kommissionen for eksempel ikke m forhindre , at der eventuelt via Den Europiske Radiounion finder et flles , poolet indkb sted af sportsrettigheder .
Hvis eventuelt alle de offentlige nationale radio- og tv-selskaber skulle byde hver for sig imod de store konglomerater - fru Tongue nvnte eksemplet med de to verdensmesterskaber i fodbold - s er dette spil afgjort , og altid i den offentlige radio- og tv-tjenestes disfavr .
<P>
For at man kan medvirke p de samme konkurrencevilkr , og det betyder ogs finansielle vilkr , skal der derfor fra Kommissionens side skabes klarhed over , at for eksempel finansieringen af den offentlige radio- og tv-tjeneste via gebyrer fra deltagerne og / eller en blandet finansiering netop ikke strider mod Traktatens stttebestemmelser .
Det skal ogs vre klart , at den offentlige radio- og tv-tjeneste har fuld adgang til de nye teknologier .
<P>
En afsluttende bemrkning til hr . Hoppenstedt : Problemet var ikke , at der blev rejst krav om , at enhver ny tjeneste automatisk skulle vre radio- og tv-tjeneste .
Det er det , der har forhindret et muligt kompromis i en fornuftig retning , men mske kan vi jo n at korrigere det ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , under debatten og afstemningen om denne sag i udvalget har det generelt tydeligt vist sig , at de offentlige tv-tjenester har spillet - og sikkert vil blive ved med at spille - en vsentlig rolle i nsten alle medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
P trods af udviklingen i den private sektor , forekommer det dog sikkert , at de offentlige tv-tjenester i den forudseelige situation i hvert fald vil beholde visse funktioner , som spiller en vsentlig rolle i det audiovisuelle udbud .
Tilstedevrelsen af de offentlige tv-tjenester er sledes frst og fremmest ndvendig for programmernes alsidighed , idet man forhindrer , at kommercielle hensyn - som i vrigt er helt legitime - frer til , at man i for stor udstrkning sender de programmer , der er mest rentable og har det strste seertal .
De offentlige tv-tjenester br ogs udfre den vigtige opgave , der bestr i at hve det generelle kvalitetsniveau i programudvalget .
Det er ubestrideligt , at det ndvendige og legitime forsg p at opn et konomisk resultat kan vre en ulempe , nr det drejer sig om kvalitetsprogrammer med en hj kommerciel risiko , som de offentlige tv-tjenester skal vre indstillet p at lbe .
Bde ud fra et regerings- og et oppositionssynspunkt m vi vre enige om , at de offentlige tv-tjenester ogs skal udfre den vigtige opgave , der bestr i at give uafhngig information , og hertil er det ndvendigt i hver enkelt stat at etablere regler , som garanterer denne uafhngighed og forhindrer indblanding fra statens side .
<P>
Disse betragtninger br ikke lede til den konklusion , at de offentlige tv-tjenesters rolle skal begrnses til spredning af minoritetsprogrammer , dvs. at de skal have en underordnet rolle .
Tvrtimod kan et minimum af seere , alsidighed i programmerne og garantien for , at dette alsidige programudvalg kommer ud til alle hjem , anses for grundlggende principper i de offentlige tv-tjenester .
<P>
Ud fra dette synspunkt vil jeg gerne understrege to krav , som figurerer i betnkningen i forbindelse med de offentlige tv-tjenesters nrmeste fremtid : Selvreguleringen i programudvalget , som udelukker enhver risiko for skadelig indflydelse for seerne , samt den impuls , der skal komme fra staten , for at de offentlige tv-tjenester kan fungere som drivkraft - sledes som ordfreren har sagt - for udviklingen og borgernes adgang til ny audiovisuel teknologi .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Arroni">
Hr. formand , vi er helt enige i fru Tongues betnkning og i , at de offentlige tv-tjenester fortsat skal best og finansieres tilstrkkeligt .
De skal best , fordi de bidrager til opretholdelse af pluralismen i forbindelse med alle de vrige tv-tjenester , men de skal best inden for et system , hvori deres opgave som offentlige tjenester er klart fastlagt .
De skal finansieres , fordi der er tale om offentlige tjenester , der skal stttes , for s vidt som de varetager en samfundsopgave .
<P>
Det er p dette punkt , at vi er uenige i betnkningen , alts vedrrende sprgsmlet om , hvorledes denne finansiering skal ske .
Vi finder ikke , at man i en betnkning om det offentlige tv m forbig sprgsmlet om de finansieringsformer , der skal sikre eksistensen af de offentlige tv-tjenester efter regler , som sikrer kvaliteten og ligevgten inden for det strre tv-omrde , der udgres af de private og de offentlige tv-tjenester som helhed , og som alene i forening kan opfylde en virkelig opgave som offentlig tjeneste .
<P>
Denne finansiering skal vre gennemsigtig og klart rettet mod hver enkelt del af den opgave som offentlig tjeneste , som fjernsynet skal opfylde , men nu ikke lngere for at udligne rets regnskabsmssige tab , en patroniserende opgave , som hindrer det offentlige fjernsyn i at vokse og selv finde frem til de omrder , hvor det er ineffektivt .
Vi m se at komme ud af denne tvetydige form for blandet finansiering med licens , sttte , reklameindtgter og udligning af tab , der giver de offentlige fjernsynsstationer privilegier , som de i vrigt ikke er i stand til at udnytte .
Jeg sprger mig selv , hvilke lande i Europa der virkelig er tilfredse med deres offentlige tvtjenester , hvilke lande der med undtagelse af Det Forenede Kongerige - jeg formoder , at fru Tongue tnkte p det offentlige engelske fjernsyn - har et fremragende offentligt fjernsyn , for hvilket det p fremragende vis er lykkedes gennemsigtigt at fastlgge de konomiske vilkr og holde finansieringen fra markedet , dvs. reklamefinansiering , ude fra den offentlige finansiering i form af licens .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Jeg taler p vegne af Den Liberale Gruppe .
At synge halleluja om offentlige tv-tjenester , det er Tongue-betnkningen . De offentlige tv-tjenester som en slags tv-kirke , som overvger seernes sjle som en slags krlige forldre hjemme i stuen .
Bare det forholdt sig sledes .
Modprstationen i denne betnkning : fritagelse for snvre europiske regler om konkurrence og magtkoncentration .
Et liberalt  nej  til disse forslag .
<P>
Kortfattet .
For det frste er ogs de liberale tilhngere af et dualistisk system , dvs. en strk offentlig tv-tjeneste , som srger for information , dokumentation og en egen kulturel identitet , men ogs mulighed for de kommercielle tv-tjenester .
Ingen magtkoncentration , men valgmuligheder .
For det andet de samme europiske regler for offentlige tv-tjenester og kommercielle stationer , som giver tilstrkkelige muligheder for offentlige tjenesteydelser .
For det tredje giver effektivitet og professionalisering de offentlige tv-tjenester strre konkurrenceevne end store subsidiestrmme .
Det nederlandske Ververs-udvalg giver en frste impuls dertil .
For det fjerde er universelle tjenesteydelser ikke forbeholdt de offentlige tv-tjenester . Det er meget muligt , at visse af disse opgaver overdrages private virksomheder .
For det femte er skadelig magtkoncentration og favorisering af det onde . Det er udmrket , at Domstolen den 11. juli omgjorde tildelingen til EU af de kollektive rettigheder til store sportsbegivenheder .
Vort kriterium m vre : almen tilgngelighed og betalbarhed , og s kan det vedrre bde de offentlige og de kommercielle tv-tjenester .
For det sjette frer ophvelsen af de faste rollemnstre i medieverdenen mske ikke til skilsmisse , men dog til stor forvirring og konkurrenceforstyrrelse . De offentlige tv-tjenester tvinges mere eller mindre til at blive kommercielle .
P den anden side er de nye kommercielle stationer , som skal hente deres indtgter udelukkende fra markedet , jo bundet af regler , som intet har at gre med et frit marked , ssom kvoter og investeringsforpligtelser .
<P>
Hr. formand , kommissr Bangemann med sin kommende grnbog og kommissr Monti har en vigtig opgave .
Hvilke virksomheder er ansvarlige for offentlige tjenesteydelser ?
Hvad er overhovedet offentlige tjenesteydelser ?
Hvilke nationale og europiske regler er der for fjernsynssubsidier , og hvilke kriterier og begrnsninger er der for dem .
Endelig er det nok tydeligt , at Den Liberale Gruppe kun kan sttte denne betnkning , hvis en rkke ndringsforslag vedtages , og hvis et stort antal punkter forsvinder fra beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , ved lsning af betnkningen af Tongue , som vi takker herfor , ser man aftegningen af det , der kunne vre en offentlig tv-tjeneste i hver af vores medlemsstater .
En tv-tjeneste , der er uafhngig af politiske og konomiske magter , og som er krvende med hensyn til sit indhold , og som ikke giver afkald p sin transmissionsrolle af demokratiske vrdier ; af den grund , en tv-tjeneste , der ogs med samme krav kan informere rligt - for objektivitet i den forbindelse har i mange r vret jaget op som lokkemad - informere pluralistisk , underholde , uddanne og opdrage .
Denne tv-tjeneste m ikke fratages de ndvendige midler til dens adgang til informationssamfundet , for det er den eneste garanti for borgerne for at f adgang til nye tjenester uden konomisk , social eller geografisk diskrimination .
<P>
Denne betnkning fortjener at vre mere end en initiativbetnkning i betragtning af Kommissionens nye og nylige afvisning - jeg henvender mig srlig til Dem , hr . Bangemann - af at foresl et direktiv om mediernes koncentration og pluralismen .
Er der en fremtid for en offentlig tv-tjeneste i et milj , der er domineret , i morgen afsprret , af fire eller fem koncerner , hvor man allerede ser den verdensomspndende magt profilere sig gennem daglige omstruktureringer med en frygtelig offensiv mod det digitale ?
Der burde dog for at styrke den offentlige dels uafhngighed og besten i Europa vre en politisk vilje til at bevare og udvikle produktionsmidlerne .
P rette sted , for Frankrig for eksempel , ser Kommissionen ud til at opmuntre og opfordre regeringen til at omstrukturere det franske produktionsselskab ved privatisering .
Der , hvor der findes kompetencer , de nyeste teknologiske fremskridt og en materiel og teknisk formue - tag ud og se det : transmissionsvogne , studier , etc. frer regeringernes og Kommissionens blindhed dem til at bengte disse store fordele og vre mere interesseret i finansmanden , hr . Butler .
Han har vundet den store gevinst !
Med et indskud p 50 millioner francs vil han f en gave p 1 , 4 milliard i offentlige midler plus den formue , som vi lige har beskrevet for til sidst at nedlgge 660 ud af 1040 arbejdspladser .
<P>
Efter det , De har fortalt os , hr . Bangemann , mener jeg , at der er nogle sprgsml , man m stille sig om antallet af arbejdspladser , men ogs om nedlggelsen af arbejdspladser .
Prv at se p telekommunikationen : Det , der falder p dette omrde - det ved De udmrket - det er telekommunikation over lngere afstande og for de store virksomheder , bestemt ikke for den almindelige borger .
Den offentlige tjeneste er sledes ikke den offentlige fjende nr . 1 , men det er en fremtidsid , hvis man vil se rligt p den !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere Carole Tongue for hendes engagement og veltalenhed i denne sag .
Jeg vil gerne erklre , at jeg har en personlig interesse , da jeg af og til laver programmer til public service tv svel som kommercielle kanaler i Det Forenede Kongerige .
Det vil jeg vende tilbage til om et jeblik .
<P>
Jeg vil sige til dem , der har taget ordet under denne debat - hr . Arroni og fru Larive - at vi br huske p , hvad markedet kan udrette .
Det accepterer vi , vi accepterer markedets vitalitet og styrke .
Men markedet giver hverken gte alsidighed under alle omstndigheder eller et omfattende udbud af tjenester , hvor der er strst brug for det .
<P>
Jeg vil kun referere til ting , der sker i mit eget land .
BBC og TV4 er to helt forskellige former for public service tv : Den ene bygger p sttte ( licensen ) , den anden finansieres ved reklamer .
Den ene er den frste , og den anden den seneste og mske den sidste opfindelse , nr det glder public service .
Hvad sker der med BBC nu ?
Fru Tongue har talt om dette .
BBC vrimler med konsulenter , der siger , at det skal orientere sig mod reklamer ; der siger , at det skal sl handler af med netop dem , der forsger at delgge det .
S sent som i dag har det meddelt , at det ikke kan konkurrere p sportsomrdet , fordi der nu anvendes enorme finansielle ressourcer for at fjerne de basale programmer til det store publikum , som BBC har brug for , for at kunne bevare sin egen alsidighed og sit eget publikum .
TV4 , der har vret den bedste mde til at betjene nye interesser med public service udsendelser i et offentligt selskab uden private aktieejere , fr nu at vide af folk inden for vor regering , at den skal privatiseres .
Der er ikke noget argument for dette , nr det glder programmernes kvalitet ; ikke t eneste argument for det , nr det glder udbuddets alsidighed .
Det ligner et bankrveri .
Det er et simpelt angreb p de ressourcer , som denne kanal har benyttet til at lave kvalitetsprogrammer i vort land .
<P>
Jeg undskylder , at jeg hovedsagelig taler om situationen i Storbritannien .
Tv er t omrde , som vi stadig kan vre stolte af , og vi fler dyb skam ved den form for fjernsyn , som Europa mske skal njes med inden ti r .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , efter at have hrt p , hvad den forrige taler sagde , sprger jeg , hvorfor vi ikke kan vre stolte af bde public service tv og de kommercielle tv-kanaler ?
Det forekommer mig at vre sdan , vi vil have vort fjernsyn .
<P>
Jeg nrer ingen tvivl om , at public service tv har spillet , fortsat spiller og vil blive ved med at spille en vigtig og vsentlig rolle , nr det glder at give offentligheden det , den behver .
Jeg er ikke i tvivl om , at dette glder i alle lande i Den Europiske Union , men som britisk medlem er jeg glad for at kunne rose den meget hje standard og den ledelse , BBC har stet for med hensyn til public service tv .
<P>
Men vi m ikke overvurdere den offentlige sektors rolle .
Ej heller br vi negligere den vrdifulde og legitime rolle , som den private sektor har spillet og fortsat spiller inden for tv .
Hvis dette var en debat om pressen , ville vi alle vre meget forbeholdne over en presse fra den offentlige sektor .
Jeg er ikke alt for sikker p , hvorfor vi s skal fremhve den offentlige sektor inden for fjernsynet i s alt for hj grad , som vi gr .
Jeg afholdt mig fra at stemme , da denne betnkning blev forelagt i udvalget , for jeg mener , at den ikke nr frem til den fair og korrekte balance , der er brug for .
<P>
Lad mig blot tage et par enkelte ting op .
Med hensyn til sport er det forkert at ignorere de vigtige finansielle bidrag , som den private sektor nu yder til sporten over hele feltet .
Det hjlper efter min mening sporten og tjener offentlighedens interesse som tilskuere p tre forskellige mder .
Mange flere sm sportsgrene kommer nu i fjernsynet , fordi den private sektor er til stede .
Sportsorganer fr flere penge , en mere rimelig andel af pengene , og de kan bruge disse penge igen til selve sporten ved at udbygge faciliteterne og trningen , s folk fr lyst til at deltage i disse former for sport .
Sportfolkene selv fr nu et rimeligt udbytte af deres frdigheder , og det er disse frdigheder , der gr sporten vrd at se p .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml sttter jeg den lejlighedsvise finansielle bistand , der kommer fra Fllesskabet til tv-stationer , der dkker et flleseuropisk omrde , ssom Euronews .
Men jeg er ikke overbevist om , at denne sttte skal vre ben for tid og evighed .
Hvis sdanne programmer skal have deres berettigelse , m de have et publikum , og der er ikke nogen bedre mde at f dem til at finde et publikum p end ved markedets disciplin .
Hje subsidier til programmer af hj kvalitet , som ingen ser p , er ikke en fornuftig mde at give pengene ud p .
<P>
Vi befinder os p trskelen til en stor vkst inden for fjernsynet , det digitale tv ' s tidsalder er over os , men jeg er sikker p , at vi ikke bare skal have kontrolforanstaltninger og bestemmelser , der holder den private sektor ude og gr det muligt for den offentlige sektor at blive oppustet , undg fornyelse og undlade at tilpasse sig efter offentlighedens nsker .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke min partiflle Carole Tongue , ikke alene for hendes fremragende arbejde med selve betnkningen , men ogs fordi hun har srget for , at dette meget vigtige tema i dag debatteres i Parlamentet .
<P>
Som Carole understreger , er tv stadig vort mest indflydelsesrige massemedium .
Derfor er det s uhyre vigtigt , at de programmer , der sendes , kendetegnes af kvalitet , pluralisme og objektiv information .
Vi m beskytte vore brn mod vold og pornografi og samtidig levere underholdning og information af hj klasse .
Tv m leve op til sit ansvar .
Tv kan skabe forbilleder , ikke mindst nr det glder vold .
Det er ressourcestrke public service-tv-selskaber en garanti for .
Sttten fra EU og medlemsstaterne m forbedres .
<P>
Tv er desuden et uundvrligt forum for den syvende kunst - filmindustrien .
I en tid , hvor sm uafhngige biografteatre i vid udstrkning har mttet overlade pladsen til store biografkomplekser , der tjener astronomiske summer p at vise amerikansk masseproduktion , er tv ikke sjldent vor eneste mulighed for at se alternative og / eller udenlandske film .
Tv-selskaberne har derfor ogs i denne sammenhng en meget vigtig rolle at spille , nemlig at give det europiske publikum adgang til dets eget lands og dets eget kontinents kultur .
Det , der vises i tv , afspejler vor tids nd , men bidrager ogs til at danne dens holdninger .
Lad os derfor sammen kmpe for , at disse er vor demokratiske og humanistiske kultur vrdige .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , der er et aspekt i denne betnkning , jeg gerne vil understrege : Det offentliges finansiering af de offentlige tv-tjenesters kanaler er legitim .
Men jeg vil tilfje noget : Det offentliges finansiering af de offentlige tv-tjenester er i mange tilflde ndvendig .
<P>
Forklaringen er enkel : De offentlige tv-tjenester giver samfundet et tilbud p mange omrder , som ikke kan finansierers totalt af markedet .
Et tilbud , som er ndvendig for at garantere den kulturelle mangfoldighed , for at tilgodese den sproglige mangfoldighed navnlig i mindre samfund , for at sttte egenproduktionen og for at styrke de kulturelle og uddannelsesmssige tilbud .
Dette tilbud skal borgerne have nu i det multimediesamfund , som er ved at blive skabt , og hvis ikke markedet fuldt ud kan levere det , skal det offentlige gre det .
<P>
I vores samfund er der omrder , der ikke kan mles ud fra et rent konkurrencemssigt kriterium , og et af disse omrder er forpligtelsen over for samfundet til offentlige tv-tjenester , som til dels finansieres af det offentlige .
Jeg vil komme med et meget illustrativt eksempel : Det baskiske sprog tales af 800.000 personer i et omrde , der er nabo til 50 millioner fransktalende og 35 millioner spansktalende .
Ved hjlp af markedet alene kan man ikke sttte den audiovisuelle anvendelse af det baskiske sprog p disse betingelser .
Derfor br samfundet finansiere de offentlige tv-tjenester . Fordi demokratiet indebrer tolerance og respekt for den kulturelle mangfoldighed , som de offentlige tv-tjenester i vores samfund bidrager til at sikre .
Ved at sttte informationen p lokalt plan og til regionale samfund bidrager de offentlige tv-tjenester til opbygningen af Europa ud fra respekten for identitet , selvstyre og subsidiaritet .
<P>
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet lancerer dette budskab og klart og tydeligt siger til Europa-Kommissionen , at de almindelige konkurrenceregler ikke glder i dette tilflde , nr man skal sikre et forenet og mangfoldigt Europa .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , vi str utvivlsomt ved et vendepunkt i radio- og tv-tjenestens udvikling .
Derfor er Parlamentets beslutning om en stillingtagen af overordentlig stor betydning , fordi vi altid kommer mere i defensiven , for radio og tv som kulturgode drages i stigende grad i tvivl .
<P>
Jeg henviser til den hring , der fandt sted i gr efter indbydelse fra Kommissionen , og som beskftigede sig med en lovgivningsramme i forbindelse med radio- og telekommunikation , med behandling af en undersgelse , der ud fra indholdet kun kan betegnes som overordentlig skuffende .
Denne undersgelse tildeler praktisk taget ikke den offentlige radio- og tv-tjeneste nogen plads lngere , og den new vision , der redegres for , vedrrer udelukkende multimediemarkedet , der er orienteret efter gevinstmaksimering .
<P>
Det kan vi ikke acceptere og krver af Kommissionen at f forelagt den lovede grnbog , der skal skabe klarhed om indplaceringen af de nye tjenester , for vi skal tage stilling til : Hvad er stadig radio- og tv-tjeneste , og hvad er det ikke i denne multimedieglobaliseringens tidsalder ?
Frygten , som jo ogs er kommet til udtryk her mange gange , for , at vi nemlig str med ryggen mod muren , hvad angr de kulturelle udfoldelser , er desvrre ikke uberettiget .
<P>
Efter forlydende vil vi kun f at gre med sekundre fnomener , idet vi for eksempel m gre os tanker om beskyttelsen af de unge , men ikke lngere om almindelig adgang for offentligheden , om information , uddannelse og underholdning , som netop er og fortsat skal vre en grundlggende opgave for radio- og tv-tjenesten i en digitaliseringstidsalder , der ganske vist bner nye tekniske muligheder , men som ikke br forfre os til at opgive gamle indhold , der er blevet vrdifulde for os .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. kommissr , kre kolleger , vores kollega , Carole Tongue fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , forelgger i dag en betnkning , der er et vigtigt og stort initiativ . Og jeg vil gerne takke for det kvalitetsarbejde , der er forelagt for os .
Jeg vil ogs ved samme lejlighed sige til Carole , hvor meget jeg lgger vgt p hendes arbejde i den audiovisuelle sektor , og til hr . Bangemann , hvor godt det ville vre , hvis han lyttede mere til os med hensyn til netop denne sektor .
<P>
Vi er alle bevidste om det voldsomme televisuelle udbud , der findes i dag overalt i verden , som ingen kan klage over .
Mangfoldigheden af kanaler og programmer garanterer ytringsfriheden og bevarer en flig af demokratiet .
Den er sledes en ndvendig betingelse for denne frihed , men - det ved alle ogs - den er ikke en tilstrkkelig betingelse .
<P>
Jeg er faktisk , ligesom ordfreren , meget interesseret i , at der findes offentlige tv-tjenester .
De reprsenterer og garanterer den videst mulige adgang til et kvalitetsfjernsyn , der skal fremme den kulturelle rigdom i Den Europiske Union .
Den gr det muligt for alle dem , der ikke har de finansielle og tekniske midler til at modtage alle de private tv-tjenester , at f adgang til kulturen .
Derfor m Den Europiske Union absolut garantere bevarelse af disse offentlige tv-tjenester og gre det muligt for medlemsstaterne at srge for finansieringen af dem ; til gengld forpligter disse kanaler sig til at overholde nogle njagtige driftsbetingelser i overensstemmelse med selve rsagerne til deres eksistens .
Dette netvrk af europiske offentlige kanaler kan og skal blive det foretrukne sted for udsendelse af europiske produktioner og skal p dette omrde vre en drivkraft for de private tv-tjenester .
Det er endelig vigtigt , for at der kan komme et egentligt borgernes Europa .
Vi ville sdan nske , hr . Bangemann , at De hrte p os denne gang .
<SPEAKER ID=63 NAME="Bangemann">
Fru formand , naturligvis er det en pligt , men for mig - det skal jeg sige til hr . Caudron - er det ogs en fornjelse at lytte til ham og de andre medlemmer af Parlamentet .
Vi har naturligvis rekvireret fru Tongues betnkning til vores egne forhandlinger og vil ogs bruge den fremover .
Blot er vurderingen af den offentlige radio- og tv-tjenestes rolle efter min mening - og fru Larive har vel sagt det rigtigt - faldet meget optimistisk og meget positivt ud i fru Tongues betnkning .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , Dem alle , om at betragte den offentlige radio- og tv-tjeneste lige s kritisk som den private .
Det er jo ikke forsvarligt , at man kun p grund af den kendsgerning , at det her drejer sig om den offentlige radio- og tv-tjeneste , for eksempel lader kvalitetsstandarder g ned .
En kvalitetskritisk holdning er det , vi nsker , og vi tror , at den enkleste metode til at opn denne kvalitetskontrol netop er en konkurrence ogs med private sendere .
S vil lytteren eller seeren prcis gre det , der passer ham .
<P>
Ganske vist er der et punkt - og her har fru Tongue fuldstndig ret - nemlig sprgsmlet : Hvilken stilling har den offentlige radio- og tv-tjeneste i dag i denne konkurrence ?
Her er der p den ene side fordele , men der er ogs ulemper .
Finansiering via bidrag eller andre offentlige midler er helt klart en fordel i konkurrencen , men p den anden side er det forhold en ulempe , at den offentlige radio- og tv-tjeneste er nsten udelukket fra private indtgter .
Her m man netop tage stilling til , hvad man nsker .
<P>
Her vil jeg gerne tage det op , som min ven , hr .
Barzanti , har sagt : Naturligvis vil vi diskutere sprgsmlet offentlig tjeneste , offentlig radio og tv .
Jeg m imidlertid lige gre de damer og herrer i Parlamentet opmrksom p det , hvis de for en gangs skyld hrer p en kommissr - Kommissionen hrer altid p Parlamentet - hvis De mske lige nu ville hre p mig !
<P>
Naturligvis er der en diskussion , og der skal vre en diskussion om service publique .
Sprgsmlet er naturligvis , hvor langt vi kan finde europiske regler herfor .
For eksempel er den offentlige radio- og tv-tjeneste reguleret forskelligt i de enkelte medlemsstater - hr . Barzanti har ret , og fru Castellina lgger jo altid stor vgt p sdanne nationale forskelle .
Det ville sikkert vre forkert blot at gennemtrumfe en europisk lsning nu og bringe alt under n hat .
<P>
Jeg vil ogs gerne korrigere det , der blev sagt i diskussionen vedrrende kontrollen af mediekoncentrationen .
Kommissionen har ikke tilbagevist det .
Vi har frt en orienteringsdebat ved hjlp af et frste udkast fra min kollega , hr . Monti , og dette udgangspunkt fandt ikke mange fortalere .
Udgangspunktet var nemlig et meget europisk . Ogs her blev det sagt , at mediekoncentration i hvert fald i jeblikket er et problem i de nationale medlemsstater .
Hvis det bliver et grnseoverskridende problem , bliver det et europisk , og derfor skal vi overveje , hvad man kan regulere p europisk plan .
<P>
Hr . Monti og jeg er de to varmeste fortalere for kontrollen af mediekoncentration .
Det har vi alts ikke tilbagevist , som fru Pailler mente , men vi befinder os midt i en diskussionsproces , og vi nsker at regulere det , der kan reguleres p europisk plan .
<P>
Lad mig lige komme med en sidste bemrkning til fru Castellinas bekymring - som ogs andre har givet udtryk for - om , at den offentlige radio- og tv-tjeneste bliver marginaliseret .
For det frste har det ikke noget at gre med de nye tjenester .
Det kommer ganske an p , hvordan man definerer de nye tjenester , og Kommissionen har vendt sig mod , at man lader for mange nye tjenester falde ind under radio- og tv-begrebet , for vrigt i overensstemmelse med flertallet her i huset , slet og ret , fordi tilladelsesbetingelserne og kontrolbetingelserne skal vre forskellige .
Man kan ikke underkaste enhver ny tjeneste disse strenge regler , men selvflgelig har vi overhovedet ikke noget imod , det vil jeg gerne frst og fremmest sige til hr . Kuhne , at den offentlige radio- og tv-tjeneste anvender de nye tjenester eller ogs tilbyder dem .
Det er ikke vores problem .
Vores problem har blot vret - og jeg hber , at det ikke bliver et problem - at for mange af disse nye tjenester betragtes som radio- og tv-tjeneste .
<P>
Min allersidste bemrkning glder marginalisering : Kre fru Castellina , det gr mig ondt , at verden faldt helt sammen for Dem , da De nvnte mit navn .
Det er naturligvis en virkning , jeg ikke havde planlagt .
Men jeg m sige , n ting glder mig , nemlig at den offentlige radio- og tv-tjeneste ikke lngere har den faktiske monopolstilling ved udbredelse af informationer og meninger , men at den i dag ogs skal kmpe med andre kilder .
At mennesker for eksempel kan informere sig via private tv-sendere , ogs nyhedssendere , kan jeg absolut ikke beklage .
At have en eller anden et eller andet sted , der i besiddelse af et faktisk monopol s ogs udver dette , selv med den bedste vilje , kan ikke vre idealet i et demokrati , kre Carole !
Kommissionen dmoniserer ikke den offentlige og private radio- og tv-tjeneste .
Vi er ligesom hr . Hoppenstedt relativt sindige .
Vi vil ganske vist gerne have , at folk viser , hvad de duer til , og hvis den offentlige radio- og tv-tjeneste er s god , som Carole Tongue mener , s behver vi overhovedet ikke at vre bekymret for dens udvikling .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , min henvisning til forretningsordenen vedrrer overholdelse af dagsordenen .
<P>
Vi har i gr vedtaget en dagsorden , der bestemmer , at tidspunktet tirsdag fra kl .
19.00 til kl .
21.00 er som for hver mnedlig mdeperiode forbeholdt de politiske gruppemder , og udvalgene skal mdes fra kl .
17.30 til kl . 19.00. Men jeg er lige blevet informeret om , at mindst to udvalg , Budgetudvalget og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har fastlagt mder mellem kl .
19.00 og kl .
21.00 .
<P>
Dette er ikke acceptabelt , for gruppemderne er vsentlige , de giver os mulighed for gennem diskussion at definere vores holdning til afstemningerne .
Jeg vil gerne vide , hvem , der har kunnet tillade disse udvalgsmder uden for det hertil fastsatte tidspunkt , og jeg vil gerne have , at de bliver annulleret og fastsat inden for tidsrummet fra kl . 17.30 til kl .
19.00 .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , jeg tager meget gerne Deres protest ad notam .
Jeg mener at vide , at det er nogle hasteproblemer , der har berettiget mdet i disse udvalg .
Under disse omstndigheder vil jeg foresl Dem at fremkomme med sprgsmlet p Formandskonferencen , da De er medlem heraf .
<SPEAKER ID=67 NAME="Jacob">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg mener , at Parlamentet skal kunne trffe afgrelser frit og uden begrnsninger .
Men jeg er lidt chokeret over p etagen nedenunder at se et kalvebur , der er udstillet p et tidspunkt , hvor vi skal diskutere dette emne .
Hvis det er der i ytringsfrihedens navn , vil jeg godt acceptere det .
Men s vil jeg gerne tillade mig at komme med en appel til producenterne i Alsace , om at de kommer med levende dyr i Parlamentet p nste fredag .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Jacob , jeg er sikker p , at begivenhederne ikke vil forhindre Parlamentet i at stemme fuldstndigt uafhngigt .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=69 NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , mine damer og herrer , det forslag , der her er sat til afstemning , om ndring af direktiv om solvensngletal for kreditinstitutter m hilses velkommen .
<P>
Det vsentlige punkt er , at risikovgtningen p 50 % , der allerede udlb den 1. januar 1996 , for ln , som er sikret ved pant i kontorejendomme og forretningsejendomme med blandet anvendelse , skal forlnges indtil 1. januar 2001 .
Hidtil har der kun i fire medlemsstater vret mulighed for denne risikovgtning p 50 % , nu sker der desuden det , at den bliver fakultativ for alle medlemsstater i Den Europiske Union .
Kreditrisikovgtningen , dvs. den af banken forelagte finansiering med egenkapital , udgr et elementrt banktilsynsretligt princip .
At bibeholde denne risikovgtning i Den Europiske Union og udvide den til alle medlemsstater er ndvendigt set ud fra et nationalkonomisk synspunkt .
Den er konomisk betinget i form af en lang rkke risikostdpuder og er heller ikke betnkelig set ud fra et konkurrenceretligt synspunkt .
<P>
Med hensyn til risikofaktorerne : Der glder en belningsgrnse p 60 % af ejendommens vrdi .
Vrdien af denne ejendom beregnes efter strenge kriterier , og ejendommene skal vre yderligere sikrede .
<P>
I Europa konstateres en stigende tendens .
Ikke at stemme for dette direktivforslag ville betyde en fordyrelse p 0 , 25 % af rente- og afdragsraterne . Det er i den nuvrende fase p ingen mde begrundet .
Jeg beder Dem derfor om at stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fru Mosiek-Urbahn , De fortalte mig , at De nskede at komme med en kort erklring .
Jeg ville faktisk have nsket , at den havde vret lidt kortere .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
Vi er enige i Retsudvalgets indstilling til Kommissionens forslag .
Der har hele tiden vret behov for at f forlnget den overgangsordning i direktivet , der tilgodeser pantsikrede ln til kontor- og forretningsejendomme .
De erhvervskonomiske konsekvenser er s betydelige , at vi derfor nu sttter dette kompromis .
<P>
Betnkning af van der Waal
<SPEAKER ID=72 NAME="Holm">
Der m ganske rigtig skabes forudstninger for , at de indre vandveje kan f strre betydning som transportvej .
Det har desvrre kendetegnet de senere rs udvikling , at det er de vejbundne transportformer , der har udvist den strste stigning , og det giver anledning til bekymring for vort flles milj .
Det er derfor af strste vigtighed , at der foretages store investeringer i miljvenlige transportformer som jernbaner og indre vandveje .
Det er ndvendigt , at man foretager store strukturelle investeringer p disse omrder i stedet for , som nu , at investere milliarder i motorveje og undvendige broer ssom resundsbroen .
Rdet har i denne sammenhng indtaget en mildt sagt foruroligende holdning , som Europa-Parlamentet m reagere strkt imod .
<P>
Betnkning af De Esteban Martin
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , p Den Socialistiske Gruppes vegne vil jeg gerne takke hr. van den Broek for hans svar p debatten om denne betnkning om menneskerettigheder i Den Europiske Union .
Han har lovet en rkke foranstaltninger fra Kommissionen , der skal gre noget ved den seksuelle udnyttelse af brn i Den Europiske Union , bekmpe sexturisme og srge for en nje overvgning af pdofile netvrk , bde i de forskellige miljer og p Internettet .
De begivenheder , der har udspillet sig i de seneste r i England , og de skrkkelige opdagelser i Belgien for nylig har alt for tragisk vist ndvendigheden af disse foranstaltninger .
<P>
Men sdanne foranstaltninger kan kun f succes , hvis medlemsstaterne er enige om mlet .
Jeg vil gerne vide , om han er sikker p , at han , nr han indfrer disse foranstaltninger , kan f reprsentanterne for Det Forenede Kongeriges regering med sig , eftersom de synes villige til at ofre alle europiske foranstaltninger , ligegyldig hvor vigtige de er for Europas befolkning , p subsidiaritetens og euroskepticismens alter .
Det er ndvendigt , at vi bruger Europol , det politi og den toldsamarbejdsorganisation , der findes i Haag , til at udveksle oplysninger om disse sprgsml .
Vi har brug for ny lovgivning p europisk niveau for at kontrollere ikke bare de pdofile netvrk , men pornografi og nynazister og racister p Internettet .
Sprgsmlet er , om vi fr den ndvendige sttte .
<P>
Ligeledes vil jeg gerne komplimentere Kommissionen for , at 1997 bliver ret mod racisme , og takke Kommissionen for dens sttte til EU ' s overvgningscenter vedrrende racisme , fremmedhad og antisemitisme , der skal etableres p linje med henstillingerne fra det rdgivende udvalg om racisme og fremmedhad ( Underudvalget om Menneskerettigheder ) , og som fik tilslutning p topmdet i Firenze .
Jeg hber , det var en fortalelse , nr han sagde , at den antiracistiske bestemmelse vil komme med i traktaterne .
M jeg ogs ppege , at hr . Flynn allerede har sagt , at der skal vre en antiracistisk bestemmelse i Fllesskabets traktat , et langt bedre sted end de vage lfter om den tredje sjle .
<P>
Endelig br menneskerettighederne inden for Fllesskabet gre det muligt for borgerne at g ind i og ud af religise organisationer , uden at give disse organisationer srlig status i skattemssig henseende , som andre kulturelle og sociale organisationer ikke fr .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , nederlnderne i vor gruppe har af forskellige grunde stemt imod Esteban Martin-betnkningen .
Frst og fremmest mener vi , at der findes en tydelig forskel mellem de klassiske grundlggende rettigheder og de vrige sociokonomiske og kulturelle rettigheder . Sidstnvnte indeholder for en del rigtige udtalelser , men det er politiske mlstninger , ingen menneskerettigheder .
<P>
Endvidere synes vi , at det er problematisk , at der i mange af disse punkter opfordres til kommunautr indgriben .
Ogs vi synes , at racisme skal bekmpes , men opgaven med henblik herp ligger fortrinsvis p nationalt plan .
Medlemsstaterne er alle tilsluttet den europiske menneskerettighedskonvention og er udmrket i stand til at srge for opretholdelse af menneskerettighederne . Ogs nogle friheder udformes meget bredt .
Sledes trkkes der ved ytringsfrihed en grnse ved privatlivet og andres gode rygte . Jeg savner i den forbindelse gudsbespottelse , pornografi og udtryk af moralsk anstdelig art .
<P>
Endelig lgger jeg frem for alt vgt p at forklare , hvorfor vi har stemt imod punkt 93 , fordi en bestemt stemmeadfrd alt for let bliver stemplet som ekstremt hjreorienteret .
Den tendens , som viser sig hos de venstreorienterede , til at betragte andre , som har mindre ekstreme ideer end de selv , sledes , underminerer den vgt , der skal lgges p det virkelige problem .
I udtalelser som den i punkt 93 viser Parlamentet sig ikke mindre ekstremt og totalitrt .
Den kendsgerning , at de ekstremt hjreorienterede partier har ideer og benytter metoder , som ogs vi anser for forkastelige , indebrer ikke automatisk for os , at disse partier skal udelukkes fra politik og forvaltning .
S lnge de fungerer inden for vort demokratiske retssystems regler , er der ingen grund dertil .
Vi m ikke med hensyn til vor handlemde overtage deres metoder og mde at optrde p .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , vi har overvret det rlige komiske pfund om menneskerettighederne , da den mest grundlggende menneskerettighed er ytringsfriheden , tanke- og trosfriheden !
<P>
Men den franske regering - som De sttter , tror jeg , fru formand - er i den nye dominerende og totalitre ideologis navn - antiracismen - i gang med at f vedtaget en lov , der ikke bare dmmer handlinger , ord , skriftlige ting , men ogs hensigterne , de hemmelige hensigter , der antages at begrunde disse .
Med andre ord er den franske regering i gang med at indfre et politi mod hemmelige hensigter , hvilket er en tilbagegang for frihedsrettighederne og en juridisk tilbagegang uden fortilflde .
<P>
Denne lov er ikke kun beregnet p nogle f parlamentsmedlemmer fra Front national : Den vil true millioner af franskmnd med hensyn til deres frihedsrettigheder .
Forldrene til elever - jeg mener , at De har beskftiget Dem med en forening p dette omrde - der undtagelsesvis vlger , at deres brn skal g i en skole , hvor der er f immigranter , vil kunne retsforflges af den nye gemene lov fra den franske regering .
Arbejdsgiveren kan ikke lngere frit vlge sit personale uden ogs at risikere at blive retsforfulgt .
Det samme glder for lrerne , der trues i deres frihedsrettigheder .
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ...
trues af en lov om de hemmelige hensigter , en borgerkrigslov , som vi m forhindre vedtagelsen af , for det ville vre afslutningen p vores frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Le Gallou , jeg vil for god ordens skyld meddele Dem , at jeg er p dette sted i min egenskab af europaparlamentsmedlem , nstformand og mdeformand , og ikke i den egenskab , som De talte til mig i .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , afstemningen om en betnkning om menneskerettigheder burde f Parlamentet til at tnke over et frygteligt paradoks .
<P>
Historisk blev den mest storsindede erklring - fra 1793 - vedtaget af den mest terroristiske regering p den tid .
Fnomenet gentog sig efter 1945 , da Stalin lod USSR undertegne Universalerklringen .
Omvendt har Det Forenede Kongerige , der ikke har vedtaget nogen menneskerettighedserklring , ikke beget nogen forbrydelser af en strrelsesorden som Robespierre eller Stalin .
<P>
Det m medfre en vis beskedenhed hos forfatterne af erklringerne .
Jeg vil tilfje , at den store filosof Hegel har forklaret , hvorfor sgningen efter den absolutte frihed gennem proklamationen af stadig videre menneskerettigheder ndvendigvis ender i terror : Nr et enkelt individ forveksler sig selv med den universelle samvittighed , foranlediges det til ikke lngere at tolerere den mindste opposition fra tredjemand .
Sledes omdannes krlighed til alle konkret til had over for enhver , forklarer Hegel .
<P>
Derfor tror jeg , at det er tilstrkkeligt at have menneskerettighedserklringer p nationalt niveau .
Det er ikke ndvendigt at proklamere en p europisk niveau .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Jung">
Den foreliggende betnkning er set ud fra et liberalt synspunkt ikke nogen virkelig betnkning om menneskerettighedernes situation i EU , fordi , bortset fra nogle ganske f punkter , den nppe indeholder nogen facts , og - for det andet - er den med alle sine 126 underpunkter og 24 ndringsforslag , der ikke kan gennemtnkes tilstrkkelig omhyggeligt p den korte tid , der er til rdighed , heller ikke egnet til at pvise serise forbedringsforslag .
For det tredje kommer den p mange punkter for meget ind p omsttelsessprgsml , hvor kompetencen ligger hos medlemsstaterne , og strider dermed mod subsidiaritetsprincippet og undergraver de nationale parlamenters rettigheder .
For det fjerde bestr den for en stor dels vedkommende i at opregne allerede trufne beslutninger og gentage krav flere gange , og den udgr dermed kun en delvis uoverskuelig samling overlssede krav uden realitetssans ; desuden er den , for det femte , formalretligt nppe holdbar p nogle vsentlige punkter .
<P>
Vi bekender os til fuld respekt for menneskerettighederne , men tror ikke p , vi gr dem en virkelig tjeneste ved at stemme for denne uordentlige pakke af krav , der berrer alt lige fra milj over stridskrfter til procesfrelse i Det Forenede Kongerige , men ikke behandler noget serist , og vi forkaster betnkningen som helhed .
Vi har ikke fundet det fornuftigt at stemme for underpunkter i forslaget - hvad der tit er p sin plads - fordi der da rives for meget ud af sammenhngen .
Vi undlod derfor at stemme for .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg vil gerne takke min kollega , fru Esteban Martn , der desvrre ikke lngere er til stede .
Hun har ud fra sit udgangspunkt vsentligt bidraget til , at en rkke punkter ogs fra vores gruppe har kunnet diskuteres i forbindelse med denne menneskerettighedsbetnkning .
At hun i dag ikke er blevet stttet af sin egen gruppe i den grad , hun har fortjent , beklager jeg , men det m vi tage til efterretning .
<P>
Vi har med vedtagelsen af denne betnkning i dag opnet et vsentligt fremskridt , for nu rder EuropaParlamentet igen over et arbejdsgrundlag , der berettiger det til ogs at tale om krnkelser af menneskerettighederne uden for Den Europiske Union , for den , der i eget hus ikke vedkender , hvad der foregr , har heller ikke ret til at kritisere , hvad der foregr udenfor . Til de bemrkninger , hr .
Le Gallou og hr . Blot har fremsat , skal jeg blot sige , at de ogs har ret til at sige det vs , de gr , for det er ogs en menneskeret at sige noget vrvl , og vi har jo i dag debatten om menneskerettighederne .
For s vidt er de nrmest psykiatriske udtalelser accepteret for i dag !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Venstre- og hjreekstremisme skal tilbagevises p samme mde .
I praksis er det tit svrt at f je p nogen forskel .
Begge former skal fordmmes .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berthu">
Fru de Esteban Martins betnkning om overholdelse af menneskerettigheder i Den Europiske Union indeholder alt for mange emner til , at de alle kan behandles tilbundsgende .
Derfor opfordres vi til at foretage en samlet afstemning om 125 meget forskellige forslag af meget ulige vrdi , hvoraf nogle er absolut kritisable som det , jeg angreb i forhandlingen forud for afstemningen .
<P>
Endvidere tager hun ikke et vigtigt problem op , som man i vrigt br beskftige sig med p regeringskonferencen , og som er blevet taget op for nylig i flere medlemsstater : der er tale om den fuldstndige mangel p appelmuligheder over for EF-Domstolens afgrelser , nr denne pdmmer sager af prjudiciel art eller efter et annulationssgsml , vedrrende fortolkningen eller gyldigheden af en EF-retsakt .
<P>
Domstolens afgrelser kan jo kaste et helt nyt og uventet lys over nogle af traktatens bestemmelser , som vi for nylig s det med afgrelsen i Bosman-sagen .
Den manglende appelmulighed i den slags sager forekommer os at vre en alvorlig overtrdelse af en af de grundlggende menneskerettigheder , nemlig retten til en retfrdig og fuldstndig juridisk procedure .
Og det forhold , at denne mangel ofte ikke rammer en bestemt person , men en hel befolkning , udgr naturligvis en skrpende omstndighed .
<P>
I forbindelse med en omtvistet kendelse kunne man forestille sig , at Rdet reformerer Fllesskabets praksis for at gre den klarere .
Men det krver , at Rdet forelgges et forslag fra Kommissionen , som har monopol p initiativet og dermed mulighed for at blokere .
Det er tydeligt , at dette er en usund situation .
Befolkningernes skbne i principielle sprgsml m ikke bestemmes af en domstol , som , uden at befolkningerne har mulighed for at reagere , undertiden fortolker traktaten helt anderledes end de nationale parlamenters opfattelse , da de vedtog den oprindelige tekst .
I dag er det derfor vigtigt at udvikle en procedure , der gr det muligt for de nationale parlamenter , og dermed befolkningerne , at tage stilling til EF-Domstolens mest omtvistede afgrelser .
<SPEAKER ID=82 NAME="Caudron">
Denne betnkning om respekten for menneskerettighederne i Unionen er temmelig omfattende , og den er speciel vigtig .
Den har naturligvis fremkaldt mange modstridende debatter blandt os , hvilket nppe er overraskende .
<P>
Og dog er det meget beklageligt , at der ikke har kunnet findes en nsten enighed .
Naturligvis er der blandt os nogle medlemmer , for hvem debatten om menneskerettigheder ikke kan finde sted : De bengter dem , de hner dem og stter en re i det .
Med dem er det ikke muligt med nogen aftale , men der ville kunne indgs en aftale mellem demokraterne .
<P>
Ganske vist forsvarer venstrefljen i Europa-Parlamentet med god grund en udvidet opfattelse af de grundlggende menneskerettigheder .
Den tver ikke med at inkludere de sociale , konomiske , kulturelle eller kologiske rettigheder .
Den har ret , for hvor er rettighederne for dem , der hverken har beskftigelse , midler til at leve for eller nogen bolig ?
<P>
Det er ogs rigtigt , at den nststrste gruppe i Parlamentet - efter antal medlemmer - forsvarer en klassisk opfattelse af menneskerettighederne , der generelt er koncentreret om frihedsrettighederne og ejendomsretten , der er liberalismens basis .
<P>
Og dog beklager jeg , at vi ikke kan blive enige om s grundlggende punkter som at gre opmrksom p alle formerne for diskrimination , racemssig , seksuel og religis , p enhver fysisk eller psykisk tortur , der stadig praktiseres i visse medlemslande og p den elendighed , som arbejdslsheden og det vanvittige profitrs , for enhver pris , medfrer .
<P>
Kunne vi ikke blive enige om en absolut forkastelse af enhver ondskabsfuld , racistisk , fremmedhadsk , for ikke at sige antidemokratisk tanke eller ideologi , som vi her og der ser udvikle sig , af og til endda i selve Parlamentet ?
I Frankrig bliver dette dramatisk : Der er ikke lngere nogen grnser .  Det modbydelige dyr er vgnet !
 ...
<P>
Demokraterne i Europa-Parlamentet burde ikke dele sig i et s grundlggende emne som stadfstelse af og forsvar for menneskerettighederne .
Det er for alvorligt !
Bare vores kollektive samvittighed endelig kunne bnes op for de egentlige problemer , de egentlige indsatser og de egentlige dramaer , der lurer p os .
<SPEAKER ID=83 NAME="Dillen">
Hvis bekymringen om menneskerettighederne skal have en dybere betydning end blot en formel betydning , skal der stadig ske temmelig meget med hensyn til forbedring .
Sansen for dimension og virkelighed m ikke blive offer for hule teoretikere og rodlse ideologer .
Foruden beskring er der imidlertid ogs behov for fuldendelse .
<P>
Selv om der i dag endnu ikke er tale om befolkningers og nationers rettigheder - hvilket ikke beklages tilstrkkeligt - m enhver have ret til fortsat at vre helt omgivet af sit folk og sin nation .
<P>
Enhver m have ret til og ogs i fremtiden fortsat have ret til ikke at vre truet med hensyn til sprog , ikke at vre truet med hensyn til kultur , ikke at vre truet med hensyn til tradition og ikke at vre truet med hensyn til national sregenhed . Alt dette forsmmes , og det forsvares ikke .
<P>
Den , som virkelig bekymrer sig om de konkrete menneskerettigheder , m hurtigst muligt srge for , at der kommer en ret til sikkerhed , som er mere end et tomt ord .
Den effektive kamp mod den lille og den store kriminalitet er en tvingende ndvendighed , og frem for alt de almindelige mennesker har en ubestridelig ret dertil .
<P>
Med henblik p fremtiden har frem for alt brn og unge ret til beskyttelse og til fysisk og psykisk integritet . Jeg tilfjer , at ogs det ufdte barn , det ufdte menneske har ret til beskyttelse og liv .
Den , som ikke anerkender denne ret , mister selv retten til at bne munden om menneskerettigheder .
<P>
Til sidst , i en nddeskal : Hvornr vil man endelig indse , at man ikke kan tale om rettigheder uden ligeledes at tale om pligter .
Hvor mange ulykker er der ikke sket p grund af tilbedelsen af rettighederne og latterliggrelsen af pligterne !
<SPEAKER ID=84 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer for denne betnkning , da vi finder dens indhold positivt .
Dog er vi modstandere af , at EU skal overtage Europardets funktioner .
<P>
Vi gr naturligvis ind for , at racistiske forbrydelser skal straffes , men vi er ikke tilhngere af et generelt forbud mod racistiske organisationer .
<P>
Vi er glade for , at denne betnkning endelig er kommet til afstemning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Gahrton, Lindholm og Schrling">
Vi har stemt for betnkningen og strsteparten af de enkelte punkter , da vi mener , at det principielt er et almenmenneskeligt , grnseoverskridende ansvar at beskytte menneskerettighederne .
Dog mener vi ikke , at EU skal gres til en juridisk person med kompetence til at undertegne Europardets menneskerettighedskonvention , hvilket i vrigt er helt overfldigt , da samtlige EUmedlemsstater m have ratificeret den , da dette er en forudstning for medlemskab .
Derfor har vi stemt for ndringsforslag 19 fra EDN .
<P>
Derudover vil vi gerne understrege , at den lange rkke konkrete opfordringer om beskyttelse af menneskerettigheder , som fremsttes i betnkningen , vedrrer ansvarsomrder , der henhrer , og som fortsat br henhre , under medlemsstaternes suverne kompetence og det mellemstatslige samarbejde .
<SPEAKER ID=86 NAME="Holm">
Jeg vil gerne fremhve visse dele af denne overvejende gode rsberetning .
<P>
Hvis homoseksuelle personer risikerer at blive udvist til et tredjeland , hvor de vil vre truet af forflgelse eller repressalier p grund af deres homoseksualitet , er det noget , der br veje tungt i behandlingen af deres sager ; i sdanne tilflde br man foretrkke det sikre frem for det usikre og undlade at gennemfre udvisningen .
<P>
Hvad punkt 56 angr , ser jeg helst , at Europol og SIS aldrig bliver til noget .
Gr de det alligevel , m disse databanker p ingen mde indeholde oplysninger af personlig art , f.eks. om race , religis og politisk overbevisning og seksuel orientering .
<P>
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af , at personer , der ngter at aftjene vrnepligt af samvittighedsgrunde , hverken fngsles eller straffes p anden mde .
De br i stedet som et alternativ til den militre kunne aftjene en tilsvarende civil vrnepligt .
<P>
EU ' s medlemsstater br trffe alle forndne foranstaltninger til at kunne tiltale sexturister i deres hjemland og forhindre seksuelle overgreb p mindrerige i brnenes hjemlande .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt det er , at der findes internationale menneskerettighedsbestemmelser , men jeg mener ikke , at EU skal beskftige sig disse sprgsml , eftersom verden ikke kun bestr af EU , og medlemsstaterne selv skal handle inden for rammerne af de store internationale organisationer .
<SPEAKER ID=87 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Blak">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet glder sig frst og fremmest over , at Parlamentet holder et vgent je med menneskerettighedssituationen i EU .
Det er der desvrre stadig behov for .
Den eneste mde at forbedre tingene p er at blive ved med at pege p problemerne og vise alverden , hvor galt det str til .
<P>
Samtidig m vi sige , at vi finder Bertel Haarders ndringsforslag om at forbyde organisationstvang meget besynderligt .
Det er ikke , fordi vi er imod frit fagforeningsvalg , men ndringsforslaget indeholder en skjult dagsorden , der udspringer af fagforeningshad og er et forsg p at delgge det arbejde , som fagforeningerne har opbygget igennem mange r .
<P>
Herudover finder vi det underligt , at medlemmer af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder har brugt en betnkning om menneskerettigheder til at rejse sprgsmlet om organisationsret .
Det pgldende medlem m da vide , at netop organisationsret , strejkeret og organisationssprgsml i det hele taget , er omrder , der ligger uden for Maastricht-traktaten .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen , fordi det er en af vore vigtigste opgaver som valgte parlamentarikere at st vagt om menneske- og frihedsrettighederne .
Jeg har stemt imod eller undladt at stemme i forbindelse med visse punkter i betnkningen , bl.a. om opholdsret , som jeg ikke mener henhrer under menneskerettighederne .
Jeg har ikke stemt imod disse punkter , fordi jeg anser dem for uvsentlige , tvrtimod , men for at undg , at man blander dem sammen med det emne , som dette punkt drejer sig om .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ribeiro">
Vi gr indledningsvis opmrksom p , at der har mttet gres en endog meget stor indsats for , at denne betnkning nu kan sttes under afstemning .
<P>
Da vores konceptualisering af menneskerettighederne er meget bred og vidtfavnende , finder vi altid , at det er meget kort tid , vi vier til dette sprgsml i henholdsvis indlggene og stemmeforklaringerne .
<P>
Ud fra den opfattelse , at vi m huske p , at vi selv bor i glashus - og en sdan holdning br indtages af alle , der ikke frasiger sig retten til at kritisere andre - m det beklages , hvad der str om Portugal , og navnlig er det chokerende , at mishandling af personer i politiets varetgt kan betegnes som  et relativt udbredt fnomen  , som der str i begrundelsen .
<P>
Og - hvad der er endnu alvorligere - , s ville det se endnu vrre ud , hvis betnkningen i stedet for 1994 omhandlede 1995 eller 1996 , hvor der fandt yderst grove overgreb sted , som ganske vist ikke kan generaliseres , men dog m fremkalde den strste harme og afsky !
<P>
Da borgernes sikkerhed ligger os strkt p sinde , afviser vi at begrnse respekten for menneskerettighederne til kun at glde for bestemte mennesker , medens mange andre end ikke har sikkerhed for at kunne overleve .
Og vi kan heller ikke acceptere , at beskyttelsen af nogle menneskers sikkerhed anvendes som pskud for eller retfrdiggrelse af sikkerhedsstyrkernes voldelige fremfrd mod s mange andre .
<P>
Hvis der ikke var en fast vilje til at kmpe for et samfund , hvor menneskerettighederne er i hjsdet , er det skrmmende at tnke p , i hvor hj grad den sociale situation i EU ville blive forringet , og hvor mange flere mennesker der ville blive ofre for overgreb mod menneskerettighederne .
<P>
Af den grund er denne betnkning s ndvendig og relevant , og den m forventes at resultere i en beslutning og efterflgende handling uden tvetydig grnsedragning og uden vaklen og kompromiser , der kan tjene som pskud til at fralgge sig ansvaret .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , De har spurgt os , om vi vil acceptere en liste med navne p folk , der kan give en skriftlig stemmeforklaring .
Bestemmelsen siger , at medlemmerne skal vre til stede .
Det er klart nok meget vanskeligt i dag , fordi De har givet navnene senere , men jeg tror , at vi kun kan acceptere navnene p folk , der faktisk har stemt under debatten her til eftermiddag .
Man kan ikke afgive en stemmeforklaring , hvis man ikke har deltaget i afstemningen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Hr . Ford , De har helt ret , men vi har kontrolleret det .
Det vil blive kontrolleret , at de kolleger , der har skrevet sig p , virkelig er til stede .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.26 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Ligebehandling i sociale sikringsordninger
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0256 / 96 ) af Torres Marques for Udvalget om Kvinders Rettigheder om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 86 / 378 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger ( KOM ( 95 ) 0186 - C4-0422 / 95-95 / 0117 / CNS ) .
<SPEAKER ID=93 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , Kommissionen foreslr en ndring af direktiv 86 / 378 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger .
<P>
Indledningsvis skal jeg understrege , at vi ikke her skal behandle de almindelige sociale sikringsordninger , men udelukkende de supplerende ordninger , som nogle virksomheder tilbyder deres ansatte , og som i mange tilflde er ganske omfattende .
<P>
Selv om anvendelsesomrdet er begrnset , er det foreliggende direktivforslag teknisk set kompliceret og politisk kontroversielt .
Det har derfor i flere omgang vret genstand for debat i Udvalget om Kvinders Rettigheder med henblik p at finde frem til mere bredygtige og afbalancerede lsninger .
De ndringer af direktivet , som Kommissionen nu foreslr , er en flge af Domstolens retspraksis , som den er kommet til udtryk i forbindelse med flere sager , hvoraf den mest bermte er Barber-dommen , hvis fortolkning er blevet uddybet af andre efterflgende domme .
<P>
Situationen er flgende : som bekendt skal medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 119 sikre lige ln til mnd og kvinder for samme arbejde .
Men i henhold til Domstolens retspraksis finder artikel 119 ikke anvendelse p de lovbestemte ordninger , da de er direkte reguleret ved lov , men det samme glder ikke for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger .
Iflge Domstolen anses erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for at udgre en del af lnnen og m derfor ikke fravige princippet om ligebehandling .
<P>
Flgerne af Domstolens domme er i vrigt foruroligende , for s vidt angr ligebehandlingsprincippet , da dette ikke anvendes til at sikre kvinder samme ln som mnd - det er pvist i adskillige rapporter , at lnforskellen mellem mnd og kvinder kan vre p helt op til 20 % - men til at fratage kvinderne nogle rettigheder , som samfundet har tilkendt dem , som f.eks. muligheden for faststtelse af en lavere pensionsalder .
<P>
Det er en indiskutabel sandhed , at kvinder udfrer deres arbejdsopgaver med stor ansvarsflelse , og deres vrdi for arbejdsmarkedet er anerkendt .
Men det er et lige s kendt faktum , at det er kvinderne , der uden nogen form for vederlag fr overladt hovedansvaret for opdragelsen af brnene , de nye generationer , og for husholdningen .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , p langt sigt ligger lsningen p det her omhandlede problem i , at regeringskonferencen i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten indfjer ligebehandling af de to kn som en grundlggende europisk borgerret og herunder stadfster muligheden for ivrksttelse af positive srforanstaltninger , hvilket er ndvendigt , hvis dette ml fra at have vret en utopi skal blive en realitet .
<P>
Men i mellemtiden m vi arbejde med den traktat , vi har .
Jeg har derfor stillet en rkke ndringsforslag , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for den sttte og de forslag , som jeg fra forskellig politisk side har modtaget , og som efter min mening forbedrer Kommissionens forslag vsentligt .
<P>
Det drejer sig hovedsagelig om flgende ndringsforslag : at lade direktivet omfatte personer med atypiske arbejdskontrakter , herunder arbejdstagere p deltid .
Disse arbejdsformer bliver mere og mere udbredt , og da det hovedsagelig er kvinder , der er berrt heraf , er det ndvendigt at beskytte dem .
<P>
En anden gruppe ndringsforslag omhandler aktuarmssige faktorer , som under henvisning til statistiske oplysninger om kvinders lngere middellevetid anvendes til at stille kvinder ringere ved faststtelsen af ydelser eller pensionsordninger .
Det er imidlertid ikke bevist , at kvindelige arbejdstagere har en lngere middellevetid , og de m derfor ikke stilles ringere ved beregning af pension .
<P>
Et andet ndringsforslag tager sigte p at sikre retten til optjening af pensionsrettigheder ved deltagelse i en social sikringsordning .
Et af de efter min mening vigtigste forslag drejer sig om svel kvinders som mnds mulighed for at nyde godt af en fleksibel pensionsalder - p betingelser , der naturligvis skal defineres nrmere .
Ville det ikke vre mere naturligt og i overensstemmelse med livsformen i dag , at der inden for en bestemt aldersperiode , f.eks. mellem 60 og 70 r , var mulighed for at vlge at fremrykke eller at udstte pensionsalderen ?
Hvorfor tvinge en , der gerne vil fortstte med at arbejde , til at g p pension og hvorfor tvinge en , der har behov for at blive pensioneret tidligere , til at fortstte med at arbejde ?
<P>
Endelig vil jeg nvne et ndringsforslag , som PPE-Gruppen netop har forelagt , et forslag , som jeg finder yderst interessant , og som jeg fuldt ud tilslutter mig .
Det finder anvendelse p begge kn og har til forml at hindre , at en person , der har arbejdet hele sit liv , kan blive skuffet i sine legitime forventninger .
Det er mit hb , at disse forslag svel som forslagene fra Socialudvalget vil vinde tilslutning og dermed bidrage til at forbedre Kommissionens tekst .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest over for fru Torres Marques udtrykke min glde over hendes udmrkede betnkning om et teknisk emne , idet jeg samtidig minder om , at dette jo er et politisk meget aktuelt tema , selv om det ikke direkte ser ud til det .
I forskellige europiske lande er pensionsordninger under pres , systemer revideres , og ligebehandling af mnd og kvinder er derfor et tema , som er meget flsomt , frem for alt hos kvinder .
<P>
Jeg vil frst og fremmest sige , at Parlamentet og Kommissionen ikke m tillade , at europiske direktiver skulle blive misbrugt som alibi i sparerunder p bekostning af kvinder , for det er temmelig ofte tilfldet med ligebehandling .
Derfor vil jeg fremstte to betragtninger i forbindelse med Kommissionens forslag .
<P>
For det frste : Kvinder m ikke blive offer for forsikringsselskabernes finansielle interesser .
Forskelle i beregningsmderne for arbejdsgiverbidrag for mnd og kvinder p grundlag af skaldte forsikringsoplysninger gr kvinder dyrere for arbejdsgivere , og de er sledes et handicap ved deres ansttelse .
Mange jurister hvder for vrigt , hr. kommissr , i modstning til Domstolen , at dette endda er i strid med Traktaten .
Vi vil derfor have denne diskriminering fjernet .
<P>
For det andet : Formel ligebehandling garanterer ikke automatisk virkelige lige rettigheder for kvinder .
Ofte forstrkes kvinders ulige situation p arbejdsmarkedet endnu en gang i deres pensionsrettigheder . Derfor kan der frst komme lige rettigheder , nr der ogs i pensionsordningerne , alts ogs i de supplerende pensionsordninger , trffes kompenserende foranstaltninger for at kompensere de laveste lnninger , for at rde bod p afbrudte karrierer og for at rde bod p deltidsarbejde eller atypisk arbejde , som frem for alt kvinder har med at gre .
Harmonisering af pensionsberegninger skal ske gradvist og skal sledes ogs vedrre kompenserende foranstaltninger . Det vedrrer bl.a. indfrelsen af ret til en ordentlig minimumpension med en lav trskel , tildeling af ordentlige pensionsrettigheder , ogs til mennesker , som arbejder p deltid eller har atypisk arbejde , indfrelse og endda udvidelse af ligestillede perioder .
Mine kvindelige kolleger i det belgiske parlament har forelagt disse pakker med krav for den belgiske regering , som mske vil imdekomme dem .
Jeg hber derfor , hr. kommissr , at De kan g med til vore ndringsforslag p europisk plan .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi fejrer snart fyrrersdagen for Rom-traktatens ikrafttrdelse , men traktatens artikel 119 , der faststter lige ln til mnd og kvinder , anvendes ikke altid korrekt .
Da denne artikel kan anvendes direkte , da der altid er nogle modige , der for domstolene vover at pberbe det , og da den ikke har nogen undtagelse for det ukrnkelige princip med ligebehandling , bliver de direktivbestemmelser , der indeholder sdanne afvigelser , heldigvis ugyldige ; vi m sledes ndre direktivet fra 1986 om gennemfrelse af ligebehandlingsprincippet mellem mnd og kvinder inden for sociale sikringsordninger af benlyse rsager , der er redegjort for af ordfreren , som jeg lyknsker med hendes arbejde .
<P>
Jeg vil ikke udbrede mig om ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder undtagen med hensyn til faststtelsen af den samme aldersgrnse for mnd og kvinder .
Der kan ikke vre tale om at rre ved de erhvervede rettigheder for det kn , der har gavn af den gunstigste aldersgrnse for at sikre den lige behandling .
For en gangs skyld er det generelt kvinderne , der kan gre deres ret gldende til pension tidligere end mndene , men som helhed drejer det sig om en meget ringere pension , fordi de har haft lnmssig diskrimination i mange rtier af deres professionelle karriere .
Det er navnlig tilfldet for dem , der snart fr ret til deres pension , og jeg ved , hvad jeg taler om , fordi jeg er selv offer for disse diskriminationer .
<P>
Jeg hber sledes , at Parlamentet vil vedtage det ndringsforslag , som jeg har forelagt for min gruppe om dette problem , og jeg takker ordfreren for at have sagt s meget godt for lidt siden .
<P>
Til slut vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at opfordre Rdet til endelig at vedtage direktivforslaget fra 1987 , der ndrer direktivet fra 1979 om ligebehandling af mnd og kvinder i de lovbestemte sygesikringsordninger .
Vi vil faktisk befinde os i en virkelig komisk situation , idet lnmodtagerne altid kan blive diskrimineret i de lovbestemte ordninger , hvad angr pensionsalder og pension til efterladte , mens det ikke lngere kan vre tilfldet i de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger , og det er , fordi de ydelser , der tilbydes af de lovbestemte sociale sikringsordninger ikke betragtes som et vederlag i henhold til artikel 119 .
<P>
I visse lande , som f.eks. mit land , har strstedelen af lnmodtagerne og de selvstndige ikke nogen erhvervstilknyttede ordninger , men henhrer under de lovbestemte sociale sikringsordninger .
Det ville vre p hje tid ogs i disse ordninger at g i gang med fjernelse af diskrimination med hensyn til pension til efterladte og pensionsalderen , der er forskellige afhngigt af knnet .
For vrigt , hr. formand , ville det navnlig vre mndene , der ville f gavn af fjernelse af disse diskriminationer , p betingelse af at man ikke straffer kvinderne for at sikre ligebehandling af mndene .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , med vort arbejde sger vi i dag at sikre en bedre beskyttelse af kvinderne p lnomrdet og p samme arbejdsvilkr som mndene .
Ingen kan nemlig i dag forestille sig , at en kvinde , der arbejder i en erhvervsmssig sammenhng - vre sig i fabrikker , vre sig p kontorer - kan forskelsbehandles p det sociale sikringsomrde .
Der er get seks r , siden EF-Domstolen afsagde dom for , at der med henblik p alle former for pension skal vre lighed mellem mnd og kvinder med hensyn til udbetalinger .
I dag agter Kommissionen at ndre de bestende regler , sledes at dette princip gennemfres fuldstndig og fres ensartet ajour .
<P>
De fremsatte ndringsforslag , som vor gruppe enstemmigt vil sttte , vedrrer nemlig indfrelse af fleksible pensioner , som muliggr pensionering i forskellige aldre .
Man skal ved beregningen af pensionerne tage hensyn til de perioder i den arbejdende kvindes liv , hvor hun har mttet opgive at arbejde p grund af graviditet og pasning af mindre brn .
Der skal ligeledes sikres social beskyttelse for deltidsarbejdere , en ordning , der vil sikre arbejdsmarkedet store , ja srdeles store muligheder for genoplivning .
Deltid er den ordning , som p kort sigt kan give strste beskftigelsesmuligheder .
<P>
Endelig m man hindre , at der bliver tale om en ren og skr aktuarmssig beregning af ydelserne p det sociale sikringsomrde , dvs. de forskellige levealdre for mnd og kvinder .
Der skal derfor vre tale om samme ordning for begge kn , selvom man iflge naturens orden m anerkende , at kvinderne har en hjere levealder .
<P>
Dette direktiv er afslutningsvis et af de mske vigtigste kapitler p vejen frem mod opnelse af fuldstndig ligestilling p arbejdsmarkedet mellem mnd og kvinder .
Der findes endnu for mange forskelle og begrnsninger , som rammer den anden halvdel af verden , nemlig kvinderne .
<P>
Vi kan ikke i dag hvde , at kvinden arbejder mere eller mindre end manden , men vi hvder , at hendes arbejde p samme mde bidrager til samfundets funktion , og vi krver , at hun behandles i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe er glad for Torres Marques-betnkningen .
Kommissr Flynn , De og Kommissionen , har nemlig noget nemt fejet den til side og kun villet optage Domstolens retspraksis i direktiv 86 , og De har i den forbindelse ikke bekymret Dem om de skadelige flger deraf for kvindelige arbejdstagere , og derfor er vore ndringsforslag meget ndvendige .
<P>
Jeg er for vrigt ogs skuffet over Socialudvalget , som ikke har foreslet noget som helst ndringsforslag , men har bjet sig .
Jeg synes , at det er endnu en grund til at overlade ligestillingsdirektiverne og kodeksen for god opfrsel til Kvindeudvalget som korresponderende udvalg .
Hvad drejer det sig nu om ?
<P>
For det frste skal en streng , ens pensionsalder for mnd og kvinder ndres til mulighed for en fleksibel pensionsordning for begge .
For det andet , det sagde fru Van Lancker ogs , samme aktuarmssige faktorer for mnd og kvinder ved beregning af arbejdsgiverens bidrag .
Denne hjere prmie gr kvinderne dyrere for arbejdsgiverne og skaber sledes indirekte diskriminering .
Desuden sprger jeg mig selv , om ogs den udearbejdende kvinde stadig har en lngere forventet levetid end manden .
M man s ogs betale mindre prmie , hvis man ikke ryger eller som kvinder mindre ofte kommer i fngsel , hvorved det sledes koster mindre skat .
<P>
Det tredje punkt er , at udelukkelse af deltidsbeskftigede skal ophre . Ogs det er indirekte diskriminering .
For det fjerde , kommissr Flynn , er det bedre at vende om p halvvejen end fare vild , jeg hber , at De sttter vore ndringsforslag , at De ogs opfordrer det irske formandskab til det , og jeg opfordrer ogs allerede nu det kommende nederlandske formandskab til ikke blot at forsvare vore ndringsforslag , men ogs at hente det stvede kommissionsforslag fra oktober 1987 frem , som skal udfylde tomrummet fra de frste to direktiver .
Med det 21. rhundrede for dren m vi i Europa-Parlamentet gre alt for endelig at afskaffe ogs den direkte og indirekte diskriminering ved bde de lovbestemte og de supplerende sociale sikringsordninger .
Ngleord i den forbindelse skal vre : fleksibilitet og valgmulighed , valgmulighed for mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , ndringen af dette direktiv kan betyde endnu et skridt henimod ligebehandling og henimod den bekostelige opfyldelse af traktatens artikel 119 .
ndringsforslagene fra fru Torres Mrquez - som jeg lyknsker - drejer sig hovedsageligt om , at arbejdstagere med atypiske kontrakter eller p deltid , medtages i de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger .
Nr man betnker , at kvinderne er strkt i overtal i denne kategori af arbejdstagere , og at det direktiv , der skal ndres , handler om gennemfrelse af princippet om ligebehandling , er det bydende ndvendigt , at man medtager atypisk arbejde og kontrakter p deltid i de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger , eftersom en udelukkelse herfra vil vre en klar diskrimination af kvinderne .
Hvis ndringen af direktivet begrnser sig til at berigtige de modstningsforhold , der i jeblikket bestr mellem den afledte fllesskabsret og den primre , vil vi fortstte med at lave forsinket lovgivning p grundlag af begivenheder , der har fundet sted .
Denne ndring giver os mulighed for at gennemfre princippet om ligebehandling med strre kohrens , og jeg mener , vi br benytte den .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. kommissr Flynn , jeg ved , at det mske ikke er nogen venlig bemrkning , men jeg har haft strkt indtryk af , at De , da De lavede udkast til dette direktiv , snarere havde pensionsfondenes interesser i Deres hoved end ligebehandlingen af mnd og kvinder .
Jeg synes rlig talt , at det er uforsteligt , at De i forbindelse med ndringen af det fjerde direktiv ikke har benyttet Dem af lejligheden til med det samme at lse problemerne med de aktuarmssige faktorer , som allerede er nvnt her et antal gange .
Domstolen har hele tiden sagt , et hjere pensionsbidrag fra arbejdsgivere til kvinder trffes der ikke bestemmelser om i dette direktiv og er sledes tilladt .
De kunne sledes have ordnet det i forbindelse med denne ndring .
Parlamentet har heldigvis gjort det , og jeg hber derfor helhjertet , at Kommissionen vil overtage dette , for det er vanvittigt , at arbejdsgivere kan forpligtes til at betale strre prmie for kvinder end for mnd .
Desuden - jeg kender kommissren som en , der altid meget trofast flger Domstolens afgrelser - nr det drejer sig om de domme , som der har vret om den tilbagevirkende kraft , om fra hvilket tidspunkt kvinder kan krve pensionsrettigheder , og det glder her navnlig for deltidsbeskftigede , har jeg mrket , at Kommissionen ikke nsker at basere sig p det , som Domstolen har gjort , virkningen af artikel 119 siden 1996 , men baserer sig p Barber-dommen fra 1990 , hvorved et stort antal r , nemlig 14 , sledes gr tabt for en masse kvinder .
<P>
Jeg kan dog helhjertet sttte forslaget om at gre pensionsalderen ensartet , for kvinder kan ikke tillade sig at g tidligere p pension og s p denne mde ogs blive forpligtet , moralsk forpligtet , til blot at ptage sig alt omsorgsarbejde , for de gr jo tidligere p pension , og det er alt sammen , fordi de udfrer dette omsorgsarbejde .
Det m vi meget hurtigt gre en ende p .
Jeg er fuldstndig enig i den fleksible pensionering .
Opnelsen af lighed , hr. formand , men ogs kommissr Flynn , opnelsen af lighed betyder rettigheder og pligter for bde kvinder og mnd samt pensionsfonde .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Torres Marques for et glimrende stykke arbejde om et meget kompliceret emne .
Jeg vil gerne vil fokusere p navnlig t omrde i betnkningen , nemlig atypiske job .
<P>
Dette begreb dkker faktisk over den samme form for udbytning af arbejdskraften som den , der fandt sted inden for rammerne af forlagssystemet , der gik forud for industrialiseringen i midten af 1700-tallet .
Dengang placerede virksomhedsejerne arbejde i hjemmene , frst og fremmest hos kvinder - arbejde , som blev udfrt for en meget lav timebetaling .
Der er mange eksempler p denne form for ansttelse i Europa i dag , og informationssamfundets udvikling betyder , at der bliver stadig flere .
Det er frst og fremmest kvinder , unge og indvandrere , der indfanges ind i dette system .
For mange er der tale om det frste skridt ud p arbejdsmarkedet til minimale lnninger og med et svagt eller slet intet socialt sikkerhedsnet .
<P>
Det er sledes meget ndvendigt , at der i sikringssystemet tages hensyn til denne form for arbejde , og at der gres undtagelser for atypiske job i bestemmelserne om virksomheds- eller jobbaserede sociale sikringssystemer .
De atypiske job indebrer en indirekte forskelsbehandling af kvinder og unge , som dermed risikerer at blive det tyvende rhundredes forlagsarbejdere .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , hr. kommissr , at man i 1996 skal beskftige sig med emnet ligebehandling af mnd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger , er i sig selv hjst beklageligt .
Kampen for lige vilkr betyder ikke andet end kampen for ligevrdig anerkendelse af mnd og kvinder .
<P>
P papiret finder man smukke ord i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
Ogs Kommissionen har i denne beretning udtrykt udmrkede hensigter med smukke ord .
Men de vil i praksis ikke afgrende kunne bidrage til at lse problemet med ulige vilkr . Derfor skal de principielle krav fra Udvalget om Kvinders Rettigheder finde gehr i Kommissionen og i Rdet .
<P>
Lige vilkr ville vre forkert forstet , hvis man ved sikring af sociale krav og ved de srlige virksomhedsydelser ikke tager hensyn til kvinders srlige indsats i brneopdragelsen og i den opofrende pleje af familiemedlemmer .
<P>
For stadig flere kvinder bliver de skaldte atypiske arbejdsaftaler den eneste erhvervsmulighed og dt af forskellige grunde .
Det er netop dem , der er henvist til en ligebehandling inden for de sociale sikringsordninger .
Det glder ligeledes for deltidsarbejde , som vi lige har hrt .
<P>
Jeg hber meget , at vi gennem vedtagelse af denne betnkning om lige muligheder i praksis og rent faktisk kan komme et skridt nrmere .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , ligestilling mellem de to kn indebrer efter min mening frst og fremmest lige muligheder og lige pligter .
Derfor kan jeg godt lide ordet ligeberettigelse .
Det udtrykker et koncept om sameksistens mellem mnd og kvinder baseret p deling af svel rettigheder - adgang - som pligter - arbejdsopgaverne - under hensyntagen til de forskelle , der mtte vre i livs- og arbejdsperspektiv .
Der er ingen begrundelse for diskriminerende lovbestemmelser som dem , der findes i direktiv 79 / 007 og 86 / 378 , iflge hvilke det er muligt at fravige princippet om ligebehandling .
I henhold til traktatens artikel 119 skal medlemsstaterne sikre lige behandling af mnd og kvinder .
Domstolen bekrfter denne holdning .
Helena Torres Marques beskftiger sig i sin fremragende betnkning med forslaget til ndring af direktivet fra 1986 .
Det er godt , men det er ikke tilstrkkeligt .
Det er ndvendigt , at regeringskonferencen i forbindelse med revisionen af traktaten om Den Europiske Union indfjer den grundlggende rettighed , der hedder ligebehandling af de to kn , men det er ndvendigt at g endnu lngere .
Direktiverne er intet vrd , hvis der ikke findes politisk vilje til at bakke dem op i medlemsstaterne og en social bevidsthed hos borgerne .
Og denne altafgrende detalje mangler desvrre , for s vidt angr ligebehandlingsaspektet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , min meget korte taletid gr det ikke muligt at komme ind p de tekniske og juridiske aspekter ved dette vigtige sprgsml , men jeg har dog tid til at sige tak og fremstte et par korte bemrkninger .
Tak til ordfreren for den veldokumenterede begrundelse og for de stillede ndringsforslag og et par bemrkninger for at ppege , at social lighed ikke er det samme som egalitarisme , og at sammenblanding af de to koncepter undertiden frer til manglende forstelse for de undtagelsesbestemmelser og positive srforanstaltninger , som er ndvendige for at bekmpe social ulighed , men som ikke kan accepteres i et egalitrt perspektiv .
Da gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder siges at vre en af de vigtigste mlstninger for den europiske socialpolitik , m man , hvis en sdan politik skal kunne siges at eksistere , holde sig for je , at i henhold til Rom-traktatens artikel 117 skal der ske en udjvning af arbejdernes leve- og arbejdsvilkr p et stadigt stigende niveau , og derfor kan det ikke accepteres , at kvinders pensionsalder tilnrmes mnds pensionsalder i de tilflde , hvor den aktuelle situation er mere gunstig for kvinderne , hvilket er det samme som en udjvning i nedadgende retning forkldt i egalitre argumenter , hvorimod det modsatte vil vre acceptabelt , for kun sledes kan der ske en udjvning p et stadigt stigende niveau .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FI" NAME="Jouppila">
Hr. formand , i denne uge , dvs. p fredag den 20.9.1996 , er det 90 r siden , at zar Nikolaj II underskrev en erklring , der sikrede , at finner , bde mnd og kvinder , fik almindelig og ligestillet stemmeret .
De finske kvinder var nr. to i rkken og de frste i Europa , der benyttede denne rettighed .
Desuden opnede kvinderne som de frste i verden valgbarhed .
Dette har styrket udviklingen inden for ligestilling i Norden og i Finland .
<P>
Artikel 119 i Rom-traktaten sikrer mnd og kvinder lige muligheder p arbejdspladsen i EU .
Direktivet fra 1979 fastlagde , at princippet om ligebehandling skulle gennemfres i lovpligtige sociale sikringsordninger .
Er det nu ikke p hje tid ogs at gennemfre disse forslag ?
<P>
Lige muligheder for mnd og kvinder er for os finnere en selvflge , men sdan er det ikke alle steder .
I mange lande findes der stadig lovbestemmelser , der diskriminerer kvinder bl.a. i forbindelse med sociale sikringsordninger .
EU br nu g i spidsen og afskaffe denne praksis .
<P>
I direktivforslaget fra 1987 er udgangspunktet , at den sociale sikring skal gres individuel .
I Finland har denne ordning lnge vret i kraft .
En social sikringsordning , der tager udgangspunkt i det enkelte individ , er den eneste acceptable lsning , der fremmer ligestillingen .
Den br ogs omfatte personer , der arbejder hjemme , uanset om det er mnd eller kvinder .
<P>
For jeblikket er der f.eks. i Finland betydeligt flere veluddannede kvinder under 40 r end mnd , og mange af dem fr en hjere ln end mndene .
En familiebaseret social sikringsordning forringer uanset kn stillingen , friheden og den menneskelige vrdighed hos den gteflle , der tjener mindst .
<P>
Ikke blot skal ordningerne individualiseres , men ogs de deltidsansatte skal ubetinget sikres social sikring og pension , og fleksibiliteten br ges .
Det vil forbedre kvinders muligheder for at leve et mere selvstndigt og alsidigt liv , eftersom mange kvinder som flge af brns fdsel og pasning bliver ndt til helt eller delvist at trde ud af arbejdsmarkedet i kortere eller lngere perioder .
<P>
Mange medlemslande bliver ndt til at tage deres sociallovgivning op til fornyet overvejelse , for at ligestillingen reelt bliver gennemfrt , og EU m bist landene p dette omrde .
Jeg takker fru Torres Marques for hendes betnkning , og jeg mener , at betnkningens forslag og de forslag , som er vedtaget i Udvalget om Kvinders Rettigheder , skal gennemfres .
<SPEAKER ID=105 NAME="Blak">
Hr. formand , de forskellige medlemslandes sociale sikringsordninger skelner stadig mellem knnene .
Kvinderne er stadig ringere stillet end mnd .
Det er fremragende , at vi endnu en gang har kunnet bruge Domstolen til at fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder , men det skal heller ikke g for vidt med Domstolen .
Vi skal sikre , at det ikke bliver dommerne , der lovgiver , men politikerne .
Jeg er derfor ligesom ordfreren noget skuffet over , at Kommissionens forslag ikke er get videre end Domstolens praksis , og at Kommissionen ikke har taget nye initiativer og forbedret det , som Domstolen har startet .
Vi er derfor havnet i en situation , hvor kvindernes rettigheder i visse tilflde forringes .
Det glder bl.a. pension og dkning for deltidsbeskftigede .
Jeg hber , at vi kan rette op p det ved at sttte ordfrerens ndringsforslag , og at Kommissionen vil tage Parlamentets ndringsforslag til efterretning .
Kvinderne er statistisk set ikke dem , der slutter mest op om EU .
Det er vores opgave at vise kvinderne , at EU gr noget for dem . Det kan vi bruge dette forslag til .
<SPEAKER ID=106 NAME="Flynn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtrykke min tak over for dem , fru Torres Marques , for Deres glimrende betnkning om , hvad De med rette kalder et meget kompliceret teknisk sprgsml med hensyn til erhvervstilknyttede sociale pensionsordninger .
Kommissionen deler i vid udstrkning den bekymring , De har givet udtryk for i Deres betnkning og i det beslutningsforslag , vi har fet forelagt her til eftermiddag .
<P>
Princippet om ligebehandling af kvinder og mnd er et fundamentalt princip i Fllesskabets lovgivning .
Det er vigtigt at sikre dets effektivitet og gennemskuelighed for at undg enhver mulig forvirring fra de nationale myndigheders side p alle niveauer , nr de skal bringe fllesskabslovgivningen i anvendelse .
Det er ogs af afgrende betydning at sikre , at Europas borgere fuldt ud er informerede om alle deres rettigheder p dette omrde .
<P>
Forslaget til direktiv har til forml at sikre , at en sekundr retsakt , nemlig direktiv 86 / 378 om ligebehandling af mnd og kvinder inden for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger , svarer til de primre retsbestemmelser , nemlig artikel 119 i traktaten som fortolket af Domstolen .
I Barber-dommen af 17. maj 1990 og senere domme til fortolkning heraf anerkender Domstolen , at alle former for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger og i forlngelse deraf alle former for goder , der stammer fra sdanne sikringsordninger , udgr en del af lnnen , sdan som den er defineret i artikel 119 i EF-traktaten , hvor der faststtes bestemmelser om ligeln for mnd og kvinder .
<P>
Artikel 119 i traktaten kan direkte anvendes , og den kan enkeltpersoner sttte sig til ved de nationale domstole , bde over for offentlige og private arbejdsgivere .
Den tillader ingen undtagelser fra princippet om ligebehandling .
Derfor er visse bestemmelser i direktiv 86 / 378 , der faststter undtagelser fra princippet om ligebehandling , i srdeleshed med hensyn til pensionsalder og pension til efterlevende - det er artikel 9 i direktiv 86 / 378 - ugyldig for s vidt angr lnarbejdere , eftersom de kan pberbe sig artikel 119 i traktaten over for de nationale myndigheder .
Denne artikel har som en primr retsbestemmelse forrang frem for direktiv 86 / 378 , der er en afledt retsakt , og den har ogs forrang frem for enhver national lovgivning .
Men jeg br gre det klart , at artikel 119 i traktaten ikke glder for selvstndige , over for hvem direktiv 86 / 378 stadig fuldt ud er gldende .
<P>
Af hensyn til juridisk sikkerhed og klarhed og for at sikre overensstemmelse med artikel 119 i traktaten , har Kommissionen fremlagt dette forslag til et direktiv om ndring af direktiv 86 / 278 .
De foreslede ndringer tjener kun til at kodificere Domstolens retspraksis , og dette forslag til direktiv er derfor af rent fortolkende karakter .
Jeg br understrege , at Kommissionens forslag i overensstemmelse med sin fortolkende natur kun har haft til forml at ndre bestemmelserne i direktiv 86 / 378 , der i lyset af retspraksis har vist sig at vre ugyldige .
Forslaget sigter ikke mod at blive en fuldstndig kodificering af hele Domstolens praksis angende ligebehandling med hensyn til social sikkerhed , og det har heller ikke til forml at indfre ny lovgivning ud over den eksisterende retspraksis .
Det siger sig selv , at det vil vre umuligt at indfre nye bestemmelser , der ikke stemmer overens med praksis , eftersom det kun kan ske ved en ndring af traktaten .
<P>
Det er vigtigt at notere sig , at Kommissionen ved adskillige lejligheder har rdspurgt regeringseksperter , pensionsfonde p europisk niveau og aktuarer , det rdgivende udvalg om lige muligheder og arbejdsmarkedets parter om de foreslede ndringer af direktiv 86 / 378 i lyset af Barber-dommen og de senere domme .
Der har vret bred konsensus om at tilpasse teksten i direktiv 86 / 378 for at f den til at stemme overens med Domstolens praksis vedrrende artikel 119 i traktaten .
<P>
Jeg er meget opmrksom p Deres bekymring for den mulige virkning for kvinder af denne domstolspraksis , sdan som den afspejles i de stillede ndringsforslag .
Iflge denne praksis kunne man tnke sig , og jeg understreger kunne , at kvinders pensionsalder skulle forges i reglerne om erhverstilknyttede sociale sikringsordninger for at sikre ligebehandling af kvinder og mnd , og i visse ordninger - jeg taler her om pensionsfondssystemer - kunne der vre bestemmelser om , at bidrag betalt af arbejdsgiveren - skulle vre forskellige for kvinder og mnd for at sikre samme udbetalinger .
<P>
Men tillad mig blot et jeblik at minde Dem om , at vi her befinder os i et omrde med social beskyttelse , hvor arbejdsmarkedets parters autonomi er relevant , og sprgsml ssom pensionsalder og organiseringen af finansieringen af erhverstilknyttede sociale sikringsordninger er underlagt forhandlinger mellem de involverede parter , og i srdeleshed arbejdsgiverne og arbejdstagerne .
S Kommissionen har meget begrnset manvremulighed - og dt ved alle - eftersom den som enhver anden institution eller person m flge Domstolens praksis .
At g videre end hertil er ikke passende p dette tidspunkt , for det kan vre umuligt at n frem til den ndvendige enighed , og et sdant skridt vil under alle omstndigheder g ud over dette forslags rent fortolkende natur .
<P>
Desuden kan Kommissionen ikke stille forslag om nogen foranstaltninger , der ikke falder ind under rammerne af artikel 119 i traktaten .
Derfor er det ikke muligt at acceptere ndringsforslagene om anvendelsen af aktuariske faktorer - ndringsforslag nr . 2 , 6 , 7 , 8 , 9 og 10 - eftersom de gr ud over den eksisterende domstolspraksis , som udtrykkelig faststter , at der kan tages hensyn til akturatiske faktorer , eftersom anvendelsen af dem falder uden for rammerne af artikel 119 .
At g imod praksis p dette punkt ville vre at indfre en ny lov og ville under alle omstndigheder g ud over rammerne af direktiv 86 / 378 .
<P>
Grunden til , at jeg ikke kan acceptere ndringsforslagene om atypiske arbejdstagere - og mange af bidragene hentyder til dette , herunder til deltidsbeskftigede - er , at de er undvendige - alene fordi det allerede klart fremgr af praksis , at diskrimination mod denne kategori af arbejdstagere kan udgre en indirekte diskrimination .
Sledes er ndringsforslag nr . 11 , 12 , 13 og 14 ogs undvendige , eftersom de medtager punkter , hvor praksis allerede er fastslet , hvorfor det er undvendigt at behandle dem her .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for Deres sttte og engagement med hensyn til ligebehandling af mnd og kvinder .
Vi er allierede p dette omrde , men jeg vil gerne sige , at acquis communautaire p europisk niveau er meget vigtig og et eksempel for lande uden for Den Europiske Union .
Det er vor opgave at sikre fuld anvendelse og effektivitet af et fundamentalt princip i Fllesskabets lovgivning , og dette forslag , som De bedes om en udtalelse om , sger p alle mder at n dette ml .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en kommentar angende det , fru Lulling sagde , for det fandt jeg ganske relevant .
Det , fru Lulling spurgte om , var , om Kommissionen ville g ind for at udstrkke fuld ligebehandling til omrder , der ikke er dkket af direktivet .
Det ville jeg nok svare ja til .
Hvis De husker det , fremsatte vi i 1987 et forslag , der havde til forml at frdiggre gennemfrelsen af princippet om ligebehandling for bde lovbestemte og erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger .
Det ligger stadig p Rdets bord , fru Lulling , og det ville p nuvrende tidspunkt vre klogt at overveje at se p muligheden for at opdatere dette forslag fra 1987 .
Som konsekvens af , hvad jeg har hrt her om disse sprgsml , agter jeg at gre dette .
Jeg takker Parlamentet for dets opmrksomhed .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , jeg tror ikke , at jeg har forstet tingene rigtigt , for p den ene side udtrykker kommissren sin glde over vor ordfrer Torres Marques ' udmrkede betnkning og meddeler , at Kommissionen meget bekymret deler vor ngstelse . P den anden side , men det kan skyldes tolkningen , har jeg gennem min hovedtelefon hrt , at til trods for komplimenten og den store bekymring , som kommissren er tynget af , ligesom de tilstedevrende p dette plenarmde , vil han sledes ikke kunne sttte ndringsforslagene , fordi der ikke skulle vre enighed om , hvorvidt det allerede er optaget i retspraksis .
Kan kommissren forklare dette , for jeg kan forst hans bekymring , men jeg kan ikke forst , at han ikke gr noget ved det .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Fr .
Larive , jeg synes , kommissren forsgte at forklare det ; men da dette punkt indeholder flere farer for misforstelse , vil det mske vre godt , hvis hr . Flynn siger et par ord mere .
<SPEAKER ID=109 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg tror ikke , der br vre nogen misforstelse af , hvad vi siger her .
Vi foreslr en oprydningsaktion .
Der var nogle misforstelser i 1986-direktivet i forhold til retspraksis , og dette er et uddybende forslag , der skal tilvejebringe de ndringer , der er ndvendige for at tilfredsstille retspraksis , som den er blevet formuleret .
Vi skriver ikke hele retspraksis ind , men , for s vidt angr den , er alt dkket i betragtningerne .
<P>
Jeg har gennemget ndringsforslagene og analyseret deres forml .
Nogle er undvendige , fordi de allerede er dkket , mens andre ikke er acceptable , fordi de ville indebre en ndring af den eksisterende lovgivning .
Vi har ikke bemyndigelse til at gre dette p grundlag af artikel 119 .
For eksempel tales der i ndringsforslag nr . 1 om udelukkelse af deltidsansatte , men det er undvendigt , for det er allerede dkket .
Punkt 5 behandler ogs dette sprgsml .
Ligeledes er alle ndringsforslagene blevet analyseret i lyset af , hvad der er muligt i henhold til den eksisterende artikel 119 , og om der allerede er taget hjde for det i den eksisterende praksis .
Faktisk vil ndringsforslagene ikke gre det muligt for os at gre noget , som ikke allerede er medtaget .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg forstr , at De ikke har megen tid , og jeg vil heller ikke bede om ret meget mere tid af denne Forsamling . Men dette er et parlament , og i et parlament hrer det sig til , at man lytter til hinandens argumenter og kommer ind p hinandens argumenter .
Jeg har konstateret , at kommissr Flynn ikke er kommet ind p en masse af vore argumenter . Jeg har konstateret , at han ikke ser nogen som helst anledning til at overtage nogle af Kvindeudvalgets ndringsforslag , som der er arbejdet hrdt og omhyggeligt p .
Nr kommissr Flynn siger , at det ikke er hans hensigt at ndre eksisterende lovgivning , s forstr jeg ikke , hvorfor dette direktiv skal ndres .
Der ndres eksisterende lovgivning , og det er til fordel for pensionsfondene og til ulempe for kvinder . Dette tager Parlamentet op , og dette kan Parlamentet ikke acceptere .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen behandler Parlamentet som et parlament og kommer ordentligt ind p de argumenter , som her er fremsat .
Jeg tror , at det i hj grad har skortet p dette under denne forhandling , men vi vil i morgen - det kan jeg allerede bebude over for kommissren - inden den endelige afstemning med den rette artikel i hnden anmode om , at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=111 NAME="Flynn">
Fru Van Dijk fremstter visse pstande , og , som hun siger , det er her i Parlamentet , at vi br udveksle synspunkter om disse ting .
<P>
Jeg har set p alle disse ndringsforslag i en ganske positiv nd for at medtage , hvad jeg kunne , hvis jeg havde lov til det i henhold til bestemmelserne i artikel 119 .
Jeg har i srdeleshed set p dette sprgsml om atypiske arbejdsforhold , og hvad det er for noget , for det afspejles i adskillige ndringsforslag .
Formlet med ndringsforslag nr . 5 er f.eks. at medtage atypisk arbejde .
Jeg siger simpelt hen til Dem , at det atypiske ved arbejdet allerede er dkket , for s vidt som atypiske arbejdere er medlemmer af den arbejdende befolkning .
Hvis De og Parlamentet mener , at ndringsforslag nr . 5 ville give det , De forsger at opn , mere vgt og tilfje noget , der ikke allerede er dkket , s vil jeg ikke have nogen vanskelighed ved at acceptere Deres ndringsforslag .
Men som kommissr m jeg sige til Dem , at iflge den juridiske rdgivning , jeg har fet , er det et undvendigt ndringsforslag , fordi der allerede er taget hjde for det .
Det er den eneste grund .
<P>
Jeg vil g et skridt videre .
De har fremsat visse kommentarer om andre sprgsml angende nogle ndringsforslag og en holdning , som De gerne vil have ndret .
Det var af denne grund , at hr . Blaks og fru Lullings bemrkninger var s relevante .
Hvad er det , vi taler om her ?
Vi taler om erhverstilknyttede sociale sikringsordninger .
Vi taler ikke om lovbestemte ordninger .
Jeg var helt benhjertig i min forelggelse ved at nvne de muligheder , der var for , at dette kunne blive skadeligt for kvinders forventninger , for s vidt angr visse typer af ordninger .
Men artikel 119 gr det ikke muligt for mig at ndre dette i jeblikket .
Jeg vil vre helt indforstet med at gre Rdet opmrksom p det , De har sagt , og forsvare det , men selv om jeg ved , at det har taget en masse tid at udarbejde ndringsforslagene i deres nuvrende form , og selv om jeg kan se tankegangen bag dem , s er de pgldende emner allerede dkket , for s vidt angr atypiske arbejdstagere , og der er ingen grund til at g videre med dette .
Hvis det er vigtigt for Dem , og De presser p med sprgsmlet om ndringsforslag nr . 5 , s vil jeg tage det med .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Udstationering af arbejdstagere
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0265 / 96 ) fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ( C40327 / 96-94 / 0346 ( COD ) ) ( Ordfrer : Peter ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Peter">
Hr. formand , fem r efter , at Kommissionen forelagde det frste direktivudkast , kan Europa-Parlamentet endelig ved andenbehandlingen beskftige sig med Rdets flles holdning .
<P>
At vi har fet mulighed for det , kan vi frst og fremmest takke det italienske rdsformandskab for , der sad ved roret i frste halvr af 1996 . Jeg har allerede psknnet dette andetsteds .
Formlet med direktivet er at sikre , at principperne for det indre marked - her fri udveksling af tjenesteydelser - p den ene side og for det konomiske og sociale sammenhold p den anden side ikke udelukker hinanden .
Med fremadskridende integration p arbejdsmarkedet i EU er der et stadig strre behov for regulering .
Det er konkurrencefordrejende og socialt skadeligt , hvis arbejdstagere fra et lavtlnsland i Fllesskabet i en medlemsstat med tydeligt hjere lnninger udfrer det samme arbejde p lavtlnsvilkr som arbejdstagerne p stedet .
De pgldende arbejdstagere fr ikke blot tilnrmelsesvis betaling for vrdien af deres arbejde , og lokale virksomheder kan ikke konkurrere mod lavpristilbud betinget af lndumping .
Det samme glder ogs for udstationering af arbejdstagere fra stater , der ikke er medlem af Fllesskabet .
<P>
Direktivudkastet tager fat det rigtige sted ved at cementere mindstelnsprincippet . Det gr det ogs , for s vidt angr det krav p ferie , der er opstet under udstationeringen .
De i den enkelte medlemsstat eksisterende retlige ordninger om arbejdssikkerhed og arbejdstid skal ligeledes overholdes i tilflde af udstationering lige fra begyndelsen , og dt uden undtagelse .
Nr direktivudkastet nu giver de udstationerede arbejdstagere mulighed for at f prvet deres ln- og arbejdsvilkr ved den domstol , det pgldende arbejdssted henhrer under , s er det udtryk for en velkommen forbedring .
<P>
I det hele taget er direktivudkastet blevet vsentlig forbedret i lbet af behandlingsperioden .
Diskussionen om en ordning med eller uden obligatorisk trskelfrist er et egnet eksempel herp .
Hvor det oprindelig var foreslet , at visse bestemmelser om mindsteln og mindste antal betalte feriedage pr. r ikke skulle finde anvendelse under de frste tre mneder af udstationeringen , s er der nu ikke lngere fastsat nogen obligatorisk trskelfrist .
I stedet er der mulighed for begrnsede undtagelser fra reglen .
<P>
For det frste tages der hensyn til princippet om subsidiaritet i det omfang , medlemsstaterne efter samrd med arbejdsmarkedets parter i de frste fire uger af en udstationering kan undlade at hndhve kravet om betaling af en mindsteln .
For det andet synes det i forbindelse med opfyldelse af leveringsaftaler hensigtsmssigt at fravige kravet om anvendelse af ln- og feriebestemmelser i otte dage , efter at det frst og fremmest er sikret , at denne undtagelse ikke glder for de i bilag 1 omhandlede byggeaktiviteter .
For det tredje kan kravet om mindste antal betalte feriedage pr. r og mindsteln fraviges , hvis det arbejde , der skal udfres som led i udstationeringen , er af ringe omfang .
De enkelte medlemsstater har i direktivet ptaget sig en pligt til at fortolke , hvad der forsts ved ringe omfang .
<P>
Skibsbestninger ansat af virksomheder inden for handelsmarinen er undtaget fra direktivets anvendelsesomrde .
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , som jeg er ordfrer for , lgger i denne sammenhng vgt p at f klarlagt , at udstationerede arbejdstagere , der er beskftiget i havne med havneoprensning og med assistance til skibe i havne , er omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Derudover anmodes Kommissionen udtrykkeligt om inden for rammerne af den fastlagte pligt til at aflgge beretning isr at komme ind p , hvordan de udstationerede arbejdstagere i Fllesskabets medlemsstater informeres om direktivets indhold .
<P>
Hr. formand , jeg har som ordfrer anbefalet udvalget ikke at acceptere nogen ndringsforslag til den flles holdning . Udvalget har fulgt mig .
Jeg vil ogs bede plenum om at forkaste de tre stillede forslag i morgen . Det er der mindst to gode grunde til .
For det frste : Parlamentet er i stor udstrkning kommet igennem med sine standpunkter i lbet af de mangerige drftelser . Og for det andet , og det er i jeblikket egentlig den vigtigste grund : Enhver ndringsgrund medfrer risiko for at bringe det kvalificerede flertal i Rdet i fare .
Den , der virkelig har gode hensigter , kan ikke nske det . For udkastet skal nu endelig munde ud i et direktiv , der udfylder hullerne i fundamentet til den europiske sociale union , der er ved at opst , og ptager sig en brende sjles opgave .
<SPEAKER ID=115 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Helwin Peter oprigtigt for det grundige arbejde , han har gjort med sagen i de sidste fem r - han har hjulpet os meget .
Hr . Flynn fr ofte hrd kritik her , men jeg vil gerne rose hans rolle i forbindelse med den heldige afslutning , som vi hber meget snart kan ns i denne sag .
Til tider har flammen p dette lys blafret temmelig alvorligt , men han har holdt den i live , indtil det italienske formandskab kom , og det lykkedes det italienske formandskab at bringe sagen frem til et punkt , hvor vi i juni kunne indg et kompromis .
S han fortjener ros for det vrdifulde arbejde , ogs han har gjort .
<P>
Dette forslag om udstationering af arbejdstagere er virkelig et meget betydningsfuldt forslag p sin egen mde , lige s betydningsfuldt som det tidligere direktiv om samarbejdsudvalg .
Derfor fler vi , at hvis vi skal forholde os til dette forslag p en moden mde , s br vi gre netop det , ordfreren har foreslet , dvs. i denne uge vedtage den flles holdning uden ndringer .
Faktisk bygger den flles holdning i sin nuvrende form p flere mder p den holdning , der kom til udtryk ved Parlamentets frstebehandling .
I forhold til trskelen , for eksempel , eller medtagelse af borgere fra tredjelande , gr den faktisk videre end Parlamentets holdning ved frstebehandlingen .
S vi vil gerne have den vedtaget s hurtigt som muligt .
Den bedste mde , hvorp vi kan hjlpe med denne proces , er ved i denne uge at vedtage den flles holdning uden ndringer .
<P>
Dette forslag er baseret p artikel 57 og 66 i traktaten .
Derfor har det at gre med friheden til bevgelse og til udbuddet af tjenesteydelser p det flles marked , hvilket kan vre et meget vigtigt og positivt element i den mde , det indre marked fungerer p .
Men uden bestemmelserne i et direktiv som dette kan det ogs vre meget negativt og meget destruktivt .
<P>
I Storbritannien har vi en humoristisk tv-serie , der har get meget lnge , og som hedder  Auf Wiedersehen , Pet  .
Den fortller om en gruppe bygningsarbejdere fra mit eget omrde , et omrde med hj arbejdslshed , der bor i en hytte p den byggegrund i Tyskland , hvor de arbejder .
Det er en morsom historie om uheld og eventyr , som denne gruppe mnd oplever p randen af det tyske samfund i et skyggeomrde uden for tysk lovgivning .
<P>
Problemet er , at situationen slet ikke er morsom i det virkelige liv .
Mange tusinder af mennesker i omrder som mit eget tvinges til at leve p denne mde , og det er simpelt hen ikke morsomt .
Jeg er ikke ude efter Tyskland her , eller efter tyske arbejdsgivere ; man kunne vlge en hvilken som helst kombination af medlemsstater for at illustrere dette .
<P>
Tilbage i min egen valgkreds kommer mennesker , der er kommet i vanskeligheder i denne situation , uge efter uge til mig og mit kontor med deres problemer .
Folk , der har vret ude for arbejdsulykker , og pludselig opdager , at de ikke har nogen arbejdsgiver i juridisk forstand , og som ikke kan sge erstatning eller kompensation , folk , der ikke alene ikke bliver betalt for det arbejde , de har ptaget sig , men opdager , at deres bidrag til det sociale sikringssystem ikke er blevet betalt af den , der formodes at vre deres arbejdsgiver , eller folk , som i realiteten har opdaget , at de sidder i en flde , hvor de betaler ublu leje af en lejlighed , som deres arbejdsgiver disponerer over og har kontrol med .
Ikke alle disse problemer kan lses af dette direktiv om udstationering af arbejdstagere , men det vil give os en ramme , inden for hvilken folk kan beskyttes og udve deres frihedsrettigheder ; friheden til bevgelse og til udbud af tjenesteydelser .
<P>
Friheder har kun mening , hvis de indebrer et reelt valg .
Dette direktiv vil afstikke de grundlggende regler , der gr det muligt for arbejdstagerne at udve gte kontrol med den mde , disse friheder fungerer p .
Derfor br man i hj grad hilse det velkomment .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Mere end tre r efter frstebehandlingen er Rdet net til en flles holdning . Tilmed mere end et r efter , at vi havde en forhandling om disse ting .
Jeg tror faktisk , at vi har lov at give alle , som har haft med dem at gre , en kompliment , ordfreren , hr . Flynn , men frem for alt i denne forbindelse det italienske formandskab , som har spillet en s usdvanlig god rolle med henblik p at tilvejebringe denne flles holdning .
PPE-Gruppen vil sttte Rdets beslutning , fordi tiden nu er inde til at trffe en beslutning .
Dette betyder imidlertid ikke , at PPE-Gruppen ikke vil fremstte en rkke kommentarer .
PPE-Gruppens bemrkninger ville vi have tilfjet dette direktiv i en redegrelse , og hr . Peter har egentlig netop opsummeret dem .
Det drejer sig om bestningen p handelsskibe . Det drejer sig om anvendelsesomrdet af de alment gldende kollektive overenskomster , og det drejer sig om medlemsstaternes tilsyn med minimumnormerne .
Parlamentets forretningsorden omtaler ikke en sdan redegrelse , og dermed tror jeg , at denne Forsamling somme tider lukker munden lidt p sig selv .
Men vi vil komme tilbage til dette p et kommende mde med en mundtlig foresprgsel .
<P>
PPE-Gruppen glder sig over , at de europiske arbejdstagere nu ikke lngere diskrimineres i forhold til statsborgere i det land , hvori de er beskftiget .
Det har navnlig den europiske fagbevgelse ventet lnge p .
Frem for alt inden for byggesektoren lgger man stor vgt p dette direktiv , fordi det kan lse mange grnseoverskridende problemer i denne sektor . Ogs den sociale sikring og skattesvig beget af underleverandrer af arbejdstagere kan sledes bedre bekmpes .
Udstationeringsdirektivet er en vsentlig del af det indre markeds sociale dimension . For at undg en konkurrencestrid udelukkende baseret p lndumping i Europa er udstationeringsdirektivet vsentligt .
Princippet om  lex loci laboris  anvendes i direktivet . Loven i det land , hvor en arbejdstager udfrer sit arbejde , glder .
Ved at optage dette princip i direktivet og ogs lade det glde fra den frste dag , behandles arbejdstagere ensartet fra deres frste arbejdsdag .
Udenlandske arbejdstagere har ret til samme ln som de nationale arbejdstagere , i samme situation selvflgelig . Dette forhindrer , at arbejdsgivere anstter billig arbejdskraft fra udlandet , som fr meget mindre i ln end nationale arbejdstagere .
Og , hvilket er helt specielt , direktivet glder ogs for arbejdstagere og arbejdsgivere fra lande uden for Den Europiske Union , som arbejder her .
<P>
PPE-Gruppen synes , at direktivet er s vigtigt , at den vil sttte Rdets flles holdning , uden ndringsforslag .
Frem for alt ogs fordi dette er betydeligt bedre end det oprindelige kommissionsforslag og ligger ganske tt p PPE-Gruppens forslag under frstebehandlingen , som dengang , hr . Peter , gik videre end Den Socialistiske Gruppes forslag .
Det er vigtigt , at dette direktiv kan trde i kraft hurtigst muligt , og det vil sige i morgen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , man forstr let , hvorfor maritim godstransport er udelukket fra direktivets anvendelsesomrde .
Det drejer sig faktisk her om et totalt internationaliseret marked , og gennemfrelsen af sdanne foranstaltninger ville straffe konkurrencedygtigheden for skibene i Fllesskabet alvorligt og medfre , at rederne overfrte deres skibe under bekvemmelighedsflag endog modstrbende .
Derimod er problematikken med de rullende transportbroer - frgerne - helt anderledes , og vi foreslr ved vores ndringsforslag at bevare dem inden for anvendelsesomrdet af flgende grunde .
<P>
Den frste af disse grunde vedrrer princippet om loyal konkurrence , der er stadfstet af ordfreren , mellem Fllesskabets redere .
Lad os tage eksemplet med forbindelserne over Kanalen .
Den rlige lnomkostning for et passagerskib varierer allerede meget alt efter , om det drejer sig om et fransk eller et britisk skib .
Et fransk skib : 37 millioner francs ; det samme britiske skib : 29 millioner francs .
Hvis De imidlertid udskifter halvdelen af det britiske personale med asiatisk personale , falder lnomkostningerne til 19 millioner francs .
Hvis man sammenligner disse omkostninger med 37 millioner francs , hvor er s den loyale konkurrence ?
<P>
Jeg vil ikke insistere p den anden rsag , der klart flger af den frste , for det handler om at bevare beskftigelsen for Fllesskabets smnd .
Jeg vil faktisk bruge den tid , jeg har tilbage til at fortlle Dem om et andet problem , en anden konsekvens af en sdan foranstaltning for sikkerheden .
Man har set det i nsten alle de maritime ulykker med ofte katastrofale konsekvenser . Om det drejer sig om den oprindelige rsag til en ulykke eller forvaltningen af krisesituationen , der er fremkaldt af ulykken , s er den menneskelige faktor afgrende .
Om bord p et skib , uanset hvor moderne det er , er sikkerheden frst og fremmest et sprgsml om mennesker .
Det er derfor den internationale lov for administration af sikkerheden gr ind for oprettelsen af bestninger med sammenhold , der er godt trnet i at st over for ndsituationer , og hvis medlemmer er i stand til let at kommunikere med hinanden og med passagererne .
<P>
Erfaringen viser , at det er illusorisk , p et passagerskib , at mene , at der er visse medlemmer af personalet , der ikke vil komme til at spille en rolle i en kritisk situation .
Det er den samlede bestning , der skal uddannes i sikkerhed .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at hyppige aflsninger af bestningerne , sledes som det praktiseres p skibe med hurtig udskiftning for at undg overdreven trthed , der skyldes den meget specielle arbejdsrytme her , kun kan tnkes med et personale , der bor i umiddelbar nrhed af indskibningshavnen .
Derfor vil mine kolleger , der ikke stemmer for vores ndringsforslag , med hensyn til sikkerheden om bord p passagerskibene , ptage sig et meget stort ansvar .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , flere talere har her sagt : Dette forslag er et sprgsml om at vlge det ene eller det andet .
Vor gruppe stttede i 1993 et davrende kompromis , og et flertal i min gruppe vil ogs denne gang sttte forslaget og har ogs af samme grund undladt at stille ndringsforslag .
<P>
Jeg vil imidlertid henlede opmrksomheden p et punkt , som flere af mine kolleger har talt om , og det er sprgsmlet om sfolk .
I jeblikket er der jo , og det skal siges , regelmssigt kaos i denne sektor .
I de havne , som ligger omkring det omrde , hvor jeg bor , forekommer det regelmssigt , at hele bestninger fyres eller selv forlader skibe , fordi man arbejder under s drlige arbejdsforhold .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at verdenskonomien globaliseres , at handelen vil ges , og at vi vil benytte skibe stadig mere .
Dette punkt skal derfor efter min opfattelse ogs tages op i verdenshandelsdrftelserne .
Det kan ikke vre sledes , at vi har det vilde vesten p havet p et tidspunkt , hvor vi ellers har gode ordninger for arbejdstagere .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , behandlingen af direktivet om udstationering af arbejdstagere har taget ulideligt lang tid .
I mange lande har man lidt under dette , da lnnen for midlertidigt udstationerede arbejdstagere har ligget betydeligt under det nationale lnniveau .
<P>
Udstationering af arbejdstagere har gjort det muligt for arbejdstagere fra lande med et lavt lnniveau at finde beskftigelse p lnvilkr , som mske for dem er acceptable , men som efter min mening ogs for dem er drlige .
Ved denne fremgangsmde flyttes imidlertid kun arbejdslsheden fra et land til et andet og ges presset for at snke bde lnningerne og den sociale sikring i medlemslandene med et hjere lnniveau og socialt sikringsniveau .
Dette er til skade for alle parter .
<P>
Rdets flles holdning imdekommer ikke p alle punkter den europiske fagbevgelses mlstninger .
Isr undtagelserne svkker direktivet , og gr det vanskeligt at anvende det .
Det tredje punkt , hvor der gives muligheder for undtagelser p grund arbejdets ringe omfang , er i sin ordlyd uklart .
Det kan fre til en yderst forskellig anvendelsespraksis i de enkelte medlemslande .
<P>
Da det frste undtagelsespunkt allerede gr det muligt at trffe afgrelser p nationalt plan om den fremgangsmde , der skal flges for arbejdsforhold af en mneds eller kortere varighed , kan man sprge sig selv , om dette ikke er tilstrkkeligt dkkende for de tilflde , hvor det udfrte arbejde er af begrnset varighed .
<P>
Til trods for denne kritik er det vigtigt , at direktivet trods sine mangler vedtages .
Det kan bruges til at befste arbejdsbetingelserne , der glder for udstationerede arbejdstagere i en rkke lande , og det forebygger ogs , at arbejdstagere fra tredjelande underbyder deres arbejdskraft til dumpingpris i hele EU .
<P>
Kollektive overenskomster er hjrnestenen i det finske aftalesystem , og Finland baserer netop sin lovgivning for udenlandske arbejdstagere p det generelle princip og fr nu i dette direktiv mulighed for at gre det .
Jeg takker ordfrer Peter for hans arbejde , og jeg hber , at Rdet hurtigt lader direktivet trde i kraft .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , vi er nu temmelig alene her . Jeg kan for det frste absolut tilslutte mig det , hr .
Peter og hr .
Hughes har sagt . Da jeg tilhrer De Grnne , har jeg endnu et par problemer at supplere med .
For det frste er der naturligvis problemet med undtagelserne . Her vil der vre behov for en hel masse domspraksis for at gre det virkelig vandtt .
<P>
For det andet er der det presserende problem i relation til informering af de arbejdstagere fra udlandet , der er beskftiget i et afhngighedsforhold , om deres rettigheder . Her vil medlemsstaterne skulle gre noget .
For det tredje er der i relation til Storbritannien problemet med en omsttelse p grundlag af en rigtig definition af det afhngige arbejde , for der er mange proformaselvstndige , de fleste , der kommer fra dette omrde , vil tage til Tyskland som proformaselvstndige , der har deres fabrik p sig i form af en instrumentkuffert , og her er der fortsat virkelig meget at gre .
<P>
Ikke desto mindre er det nu p hje tid , at der endelig sker noget , og derfor skal den flles holdning trde i kraft s hurtigt som muligt .
Jeg siger til de kolleger , der s her stter det hele p spil ved at fremstte ndringsforslag , at de og ogs hr. d ' Aboville mske hellere skulle bakke os op ved diskussionen af IMO-retningslinjerne , International Maritime Organization , hvis han ikke skulle vide det , eller ved diskussionen om europiske sikkerheds- og bemandingsretningslinjer i skibstrafikken for alle skibe , der anlber europiske havne , i stedet for at ville klare det nu p dette sted .
P dette sted kan det ikke klares overfladisk uden virkelig at stte lsningen af problemet p spil , og problemet er et centralt problem .
<P>
Det drejer sig , nr alt kommer til alt , ikke om andet end om at rekonstruere det afhngige arbejdes retlige og statsborgerlige eller aktivborgerlige status , som for jeblikket angribes og gennemhulles fra alle sider .
I virkeligheden har skibsfarten med sekundre registre og udflagning vret eksperimentalomrdet , og jeg vil gerne ogs nske hr . Flynn til lykke , hvis det lykkes ham at stabilisere det her .
S ville han mske virkelig hste historisk anerkendelse for at tage det frste skridt i retning af en ny definition p det afhngige arbejdes status som aktiv statsborgerlig kategori , som en kategori med rettigheder og med den tilsvarende beskyttelse , og det skal vi i fllesskab kmpe for .
<SPEAKER ID=121 NAME="Lis Jensen">
Hr. formand , det er meget forsteligt , at netop direktivet om udstationering har givet anledning til mange og lange diskussioner .
Det har vret diskuteret i Rdet af socialministre . Hele seks gange har sprgsmlet vret p dagsordenen .
Det har vret diskuteret i arbejdsgiver- og arbejdstagerkredse , i Kommissionen og Parlamentet , og formentlig ogs i bredere kredse i de enkelte medlemslande .
<P>
Danmark er jo kendt for flere ting i EU-sammenhnge , og herunder bl.a. , at der i Danmark er klare grnser for , hvad der er aftalestof mellem arbejdsmarkedets parter , og hvad der er egentligt lovstof .
Der hersker en bekymring blandt dele af arbejdsgiverne og arbejdstagerne i Danmark for direktiver i bred almindelighed og for dette direktiv i srdeleshed . Bekymringen gr p , at dette direktiv vil underminere aftaleretten i Danmark .
Det er jo sdan , at hver gang et EU-direktiv skal implementeres , gr der noget fra retten til fri forhandling , idet der aldrig sker en 100 % implementering ad forhandlingens vej .
Resten sker via lovgivning .
I Danmark har specielt folk inden for byggebranchen nret stor skepsis over for direktivet .
Det ser imidlertid ud til , at Rdet i sin afgrelse har taget forbehold for dette .
Men hvordan ser det ud med de andre brancher ?
De problemer , der efter vores opfattelse kan opst for de andre brancher , har direktivet ikke taget hjde for .
I den konkrete betnkning af hr . Peter anfres det , at karensperioden er afskaffet , og s nvnes der visse forbehold .
F.eks. i begrundelsen under punkt 1 anfres flgende :  Hvis en arbejdstagers udstationering hjst varer en mned , kan medlemsstaterne efter samrd med arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med skik og brug i de enkelte medlemsstater undlade at hndhve kravet om betaling af en mindsteln  .
Vi m s stille det sprgsml : Er det ikke en anden mde at sige , at der stadig vk er en karenstid p op til en mned ?
Og vi vil ogs gerne pointere , at den rolle , som er tiltnkt staten i dette spil , er et indgreb i den fri forhandlingsret mellem de to parter i Danmark .
Det hedder endvidere i punkt 3 :  Generelt kan medlemsstaterne fravige kravet om mindste antal betalte feriedage pr. r og mindsteln , hvis arbejdet er af  ringe omfang  .
 Er det vrtslandet eller hjemlandet , der skal definere , hvad der er  ringe omfang  ?
<P>
Nr bl.a. FTF , der er Funktionr- og Tjenestemndenes Forbund i Danmark , i denne forbindelse ogs har udtalt , at de ser , at konfliktretten er truet med udstationeringsdirektivet , s m vi give FTF ganske ret .
Direktivet er en reel trussel .
Vi ser dette direktiv som endnu et led i yderligere harmonisering p aftaleomrdet og for arbejdsmarkedsomrdet , og ud fra det m vi tage afstand fra denne betnkning .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Det er ubetinget ndvendigt at foretage en retlig normering frst og fremmest af de finansielle rammebetingelser ved udstationering af arbejdstagere som led i udfrelsen af tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at modvirke den lndumping , der er opstet inden for Fllesskabet .
P grund af den massive sabotering af nationale lnninger opstr der i nogle regioner , isr i byggebranchen , et unaturlig lavt arbejdsudbud for det respektive arbejdsmarked .
Desuden opstr der i den indbyrdes konkurrence mellem enkelte virksomheder en kraftig konkurrencefordrejning .
Rdets direktiv forsger nu at reducere lndumpingen og p de frie tjenesteydelsers omrde reducere fordrejningen til et for alle arbejdstagere konkurrenceneutralt niveau .
<P>
Derfor er den bestemmelse vigtig i direktivet , at den pgldende nationale stat selv kan bestemme reguleringen inden for en mned .
Det skal nemlig fortsat vre overladt til den nationale stat , om den straks ved en tjenesteydelses pbegyndelse indfrer en sdan ordning uden nogen overgangsfrist overhovedet eller venter hjst en mned .
En sdan valgmulighed er vigtig for den nationale stat , fordi isr ved kortvarige opgaver krver udstationering af arbejdstagere fra hjtlnslande til lavtlnslande ikke nogen bureaukratiske hindringer opbygget ; men omvendt beskyttes lokale arbejdstagere ved udstationering af arbejdstagere fra lavtlnslande til hjtlnslande , hvis ordningen trder i kraft med det samme , og virksomhederne undgr konkurrencefordrejninger .
<P>
Dette udstationeringsdirektiv er imidlertid - og det skal vi vre klar over - kun et skridt i kampen mod konkurrencefordrejning og for styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne og dermed sikring af arbejdspladser .
Lige s vigtigt og ndvendigt er det , at der fortsat sker en fleksibilisering af arbejdstiden , og at skattebyrden p arbejdsomkostninger snkes , frst og fremmest i hjtlnslande , hvilket kan sikre virksomhederne en bedre konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Crepaz">
Hr. formand , vi har i dag allerede hrt , at vi har mttet vente lnge p , at Rdet skulle beslutte sig for en flles holdning til det skaldte udstationeringsdirektiv .
At det har taget s lang tid i Rdet , er for mig blot et yderligere tegn p , at det netop er ordninger p det sociale omrde , der bliver trukket i langdrag i de nationale regeringers organ i Den Europiske Union , hvis de da ikke helt og holdent blokeres eller kvles .
<P>
Ordfreren , hr . Peter , fastholder i sin betnkning , at Parlamentet i det vsentlige har hvdet sig i drftelserne om Kommissionens ndrede forslag og den flles holdning .
Det er vigtigt .
Netop i sociale sprgsml er vi , Europa-Parlamentet , Unionens motor .
<P>
Hr .
Peters udmrkede betnkning er det bedste eksempel p det . Betnkningen giver ikke Rdet noget pskud til at forsinke direktivets ikrafttrden yderligere .
Jeg hber , udstationeringsdirektivets ikrafttrden sender et socialt signal , der ikke overhres af befolkningen i Unionen .
Jeg hber , direktivet vil bidrage til , at den megen omtalte europiske sociale union igen vinder noget i trovrdighed .
<P>
Jeg vil gerne p dette sted komme lidt njere ind p selve det problem , der har ndvendiggjort udarbejdelsen og installeringen af et udstationeringsdirektiv .
Arbejdere i lande med et hjt lnniveau og med en dyr hj social standard trues p deres eksistens af arbejdere fra lande med et lavt ln- og socialniveau , frst og fremmest i den arbejdsintensive , ekstremt konjunkturafhngige byggebranche .
Det er derfor ndvendigt at sikre , at der principielt betales den samme ln for det samme arbejde p samme sted , og om muligt fra den frste arbejdsdag .
<P>
Kritikerne af en sdan ordning indskyder altid den bemrkning , at ved en sdan ordning relativeres en af de fire fundamentale friheder i det indre marked , nemlig den frie bevgelighed for personer .
Det kan godt vre , men jeg vil her gerne sige ganske tydeligt : Dette direktiv er et ndvendigt regulativ til at korrigere ekstremt negative flger af den frie konkurrence .
Med denne ordning skal der opns en beskyttelse af arbejderne i vrtslandet . Samtidig sikres det , at arbejdere fra lavtlnslande ikke , som vi siger , skal arbejde for en slik i udlandet .
Og jeg er sikker p , at omsttelsen af udstationeringsdirektivet ikke vil udligne den konkurrencefordel , som arbejdere i lande med et lavt lnniveau har p det frie arbejdsmarked .
S vidt gr direktivet i den foreliggende version da heller ikke . Direktivet indeholder her undtagelser .
<P>
Det er nu op til de enkelte nationalstater at forcere omsttelsen af dette direktiv .
Jeg er enig med ordfreren i , at den praktiske virkning af direktivet i det vsentlige afhnger af de nationalstatsligt anvendte kontrolinstrumenters effektivitet .
Det er op til Kommissionen at holde je med de enkelte stater ved omsttelsen , og jeg hber , at den beretning , som Kommissionen vil forelgge for Parlamentet om nogle r , fastholder , at lndumping ikke lngere er noget problem netop p flsomme arbejdsmarkedsomrder .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Kre hr. formand , kre kolleger , direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser er absolut pkrvet .
Princippet om shareholder value skrives i dag med store bogstaver og sttes over menneskevrdigheden med den skinhellige begrundelse ikke at ville indskrnke arbejdstagernes frie bevgelighed , eller der bruges andre grunde som pskud .
<P>
Jeg vil gerne belyse de arbejderes forhold , der kommer til os fra Storbritannien og Portugal eller fra de steuropiske lande .
For 5 til 8 D-mark i timen bor de i barakker , stuves sammen i beboelsescontainere p et meget lille areal .
Fordi de ikke har rd til at spise ude , lever de af brd og spegeplse , kun for at de kan sende noget hjem til familien .
Jeg sprger mig , hvor er her menneskevrdigheden henne ?
<P>
Jeg har den opfattelse , at der nu omsider skal ske en ligestilling af arbejdstagerne inden for og uden for EU .
I vrigt er der ingen , der taler om , at der her ogs er tale om en konkurrencefordrejning .
Nogle EU-lande har allerede truffet strlende forholdsregler for at forhindre sdanne forhold . De andre indkasserer gevinsterne , fordi de hidtil ikke har udstedt sdanne bestemmelser .
Jeg mener , Kommissionen skal forhindre sdanne konkurrencefordrejninger . Det er det , den er der for .
Den indskrnker dermed ogs den konomiske kriminalitet og det sociale misbrug , der er forbundet med disse tarvelige metoder .
<P>
Jeg mener , dette direktiv tler ikke at blive udsat .
Derfor er jeg enig med min kollega hr . Peter i , at vi hverken kan tillade positive eller negative ndringsforslag .
Vi vil forkaste dem alle , fordi vi ikke m forhindre direktivet lngere og ikke br give nogen i Rdet chancen for at blande sig en gang til .
<P>
Jeg vil gerne rette en udtrykkelig tak til hr . Peter og kommissren for , at de nu har sat skub i tingene .
Medieinteressen , hr. formand , vil jeg ogs gerne komme ind p .
Hvis vi talte om det europiske aktieselskab , ville der her vre reprsenteret en rkke tv-selskaber .
Nr det drejer sig om ting , som dem vi debatterer i dag , er de her desvrre ikke !
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , med dette forslag tilsigtes en samordning af medlemsstaternes lovgivning med henblik p at indfre tvingende regler , der skal overholdes af de virksomheder , der udstationerer deres arbejdstagere i en anden unionsmedlemsstat .
Denne harmonisering , der pr. definition overskrider medlemsstaternes territoriale kompetence , krver srlig opmrksomhed fra selve Unionens side .
<P>
Disse beskyttelsesregler skal rde bod p den retsusikkerhed , der er forbundet med udstationering , opfylde arbejdstagernes behov og desuden bidrage til udvikling af lige konkurrencevilkr .
Lad os understrege , at direktivet ikke har til forml at harmonisere medlemsstaternes materielle regler vedrrende retten til arbejde og de andre vilkr , hvorunder det foregr , men har til forml at samordne reglerne netop ved at faststte en rkke prioriteter .
<P>
Vi er af den opfattelse , at Unionen br indfre et regelst , der regulerer hele omrdet .
Direktivet drejer sig til syvende og sidst om arbejdstagernes retsstilling og tendensen til indgelse af underentrepriser , der sttter sig p princippet om at lade arbejdet udfre af udenlandske virksomheder .
Vi har tillid til , at Kommissionen effektivt vil varetage interesserne for industrivirksomhederne i syden , sledes at disse kan bevare deres princip om konkurrencedygtighed og gennemfre dette under sikring af arbejdstagernes sociale rettigheder .
<P>
Vi tillgger desuden den oplysnings- og samarbejdspligt mellem medlemsstaterne , der er omhandlet i forslaget , stor betydning , idet denne ogs skal omfatte medlemsstater , der ikke i Rdet har stemt for denne flles holdning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , formlet med det omhandlede forslag til direktiv er at skabe et ensartet retsgrundlag i Den Europiske Union for en effektiv bekmpelse af den lndumping , der har udviklet sig som flge af den frie udveksling af tjenesteydelser og dermed at bringe den diskriminering og udbytning til ophr , som tusindvis af arbejdstagere , herunder portugisiske , udsttes for i forbindelse med udstationering i andre fllesskabslande ; og hvad der er endnu vigtigere , at genetablere den respekt og vrdighed , som tilkommer arbejdstagerne , ved at hindre , at den internationale konkurrence mellem virksomhederne resulterer i en nedvurdering af arbejdet .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at den flles holdning viser det berettigede i den kamp , som fres af de europiske fagforeninger og af fagforeningerne i de mest berrte lande .
Men der er altid et aber dabei .
For s vidt som direktivet stiller de strste krav til byggebranchen , diskriminerer det p en vis mde andre aktivitetsomrder .
At medlemsstaterne fr mulighed for at undlade at anvende visse bestemmelser vil kunne fre til forskelsbehandling mellem forskellige aktivitetsomrder , virksomheder og arbejdstagere .
<P>
Endelig kan muligheden for at faststte arbejds- og ansttelsesvilkr ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser , sdan som den er formuleret , resultere i manglende ligebehandling af nationale og udenlandske virksomheder , som kan prstere den samme tjenesteydelse .
For vort vedkommende kan vi fuldt ud g ind for foranstaltninger , der tager sigte p at bekmpe social dumping og udbytning af arbejdstagerne , men vi kan ikke acceptere , at der via sdanne foranstaltninger diskrimineres mod portugisiske virksomheder , som opererer p det flles marked , og i endnu mindre grad acceptere , at identiske foranstaltninger ikke finder anvendelse p virksomheder fra tredjelande .
<P>
Vi beklager , at der er get s lang tid som seks r siden forelggelsen af det frste kommissionsforslag til direktiv med den heraf flgende forsinkelse af ivrksttelsen af de absolut ndvendige foranstaltninger til bekmpelse af den sociale dumping p det indre marked .
Jeg fremhver dette aspekt som en opfordring til Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne om at lgge behrig vgt p den sociale dimension i den europiske integrationsproces .
<P>
Det m hbes , at Kommissionen efterlever ordfrerens opfordring til at aflgge en beretning senest fem r efter dette direktivs ikrafttrdelse .
Det kan tnkes , at analysen af en sdan beretning vil vise , at vore bekymringer er berettigede .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , det foreliggende direktivforslag - som for vrigt er forkastet i Rdet af Storbritannien og Portugal - forudstter et behov for beskyttelse af byggeindustrien i de skaldte hjtlnslande og lgger den antagelse til grund , at en udstationering af arbejdstagere fra skaldte lavtlnslande til hjtlnslande reprsenterer en ln- og socialdumping , som medfrer unfair konkurrencevilkr .
<P>
Hovedrsagen til den ln- og socialdumping , der kan iagttages i nogle af de skaldte hjtlnslande , er den foruroligende vkst i illegale arbejdsforhold .
Forslaget til et udstationeringsdirektiv tilsigter at gre den legale udstationering af arbejdstagere fra lavtlnslande til hjtlnslande urentabel ved at forge lnnen .
En sdan indskrnkning af den legale udstationering ville alts ikke bidrage det mindste til at komme hovedondet til livs , nemlig den illegale beskftigelse .
<P>
Godkendelse af overenskomstmssige eller statslige mindstelnninger har ikke kun den virkning at eliminere lnomkostningsfordelen ved at udstationere arbejdstagere fra lavtlnslande til hjtlnslande , men man forhindrer eller i det mindste vanskeliggr derved desuden ogs muligheden for at finde beskftigelse til udstationerede arbejdstagere i vrtslande med hjere lnniveau .
<P>
Artikel 48 i EF-traktaten beskytter imidlertid sammenholdt med artikel 7 A , stk . 2 , i EF-traktaten arbejdstagernes frihed til at arbejde i alle medlemsstater p selvbestemte vilkr .
Denne ret til fri bevgelighed er en af hjrnestenene i gennemfrelsen af det indre marked og glder ogs udstationerede arbejdstagere , der arbejder i et andet land p hjemlandets arbejdsvilkr .
Den faktiske udvelse af denne ret umuliggres i vid udstrkning ved en gennemfrelse af forslaget til et udstationeringsdirektiv eller indskrnkes i det mindste vsentligt .
At forhindre eller vanskeliggre udvelsen er en udhuling af retten til fri bevgelighed , der ikke er acceptabel .
<P>
Den ensidige udelukkelse af konkurrencefaktoren lnomkostninger udstter udenlandske udbydere af byggeydelser for en fordrivelseskonkurrence , der strider mod grundprincipperne i det europiske indre marked .
<SPEAKER ID=128 NAME="Flynn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne sige tak til hr . Peter for hans udmrkede betnkning .
Ligeledes tak til Parlamentet for dets generse reaktion p , hvad vi har forsgt at gre indtil nu med hensyn til den endelige vedtagelse af dette forslag .
<P>
Der er meget strk sttte her i Parlamentet til den flles holdning vedtaget af Rdet den 3. juni om forslaget til et direktiv om udstationering af arbejdstagere inden for rammerne af udbuddet af tjenesteydelser .
Faktisk tror jeg , hr . Konrad , at det var Deres tanke , der l bag os alle , da vi forsgte at f dette endeligt p plads .
Det var sprgsmlet om at beskytte friheden for bevgelse som en fundamental rettighed og sjle i Den Europiske Union og , som hr . Peter har sagt , ligeledes at forhindre lndumping , social dumping og alle andre former for dumping .
Jeg vil gerne takke hr .
Hughes og hans kolleger , der har fastslet det meget vrdifulde i dette forslag , og jeg mener ogs , det her er passende at sige tak til rdsformanden , hr . Treu , der har arbejdet hrdt for at overbevise resten af sine kolleger om , at dette slutkompromis skulle p plads .
Nr De godkender denne flles holdning , vil De naturligvis bne dren for en hurtig endelig vedtagelse af direktivet .
Jeg vil ogs komplimentere Dem for de forbedringer , De har foretaget af det oprindelige forslag til direktiv under hele vedtagelsesproceduren .
Et medlem sagde , at det blev drftet p seks mder i Rdet ( socialministre ) ; jeg tror , jeg talte noget i retning af otte , hvor man talte om dette .
<P>
Som Kommissionen har ppeget i sin meddelelse til Parlamentet for nylig , indeholder den flles holdning et antal vigtige elementer , der afspejler de ndringsforslag , der blev stillet af Parlamentet i februar 1993 .
P dette meget komplicerede omrde med regler for , hvordan man skal lse konflikter mellem de love , der glder for kontrakter p arbejdsmarkedet , er det lykkedes os at n frem til en tekst , der bde er realistisk og bevarer en helt afgrende balance mellem arbejdstagernes konomiske friheder og rettigheder .
I lyset af alt dette kan Kommissionen ikke acceptere de ndringsforslag , vi har fet forelagt i dag , og hvis indhold med stor sandsynlighed vil bringe det , vi betragter som en balance , det har vret svrt at finde , i fare .
<P>
Sprgsmlet om ro-ro blev nvnt , i srdeleshed af hr. d ' Aboville .
Jeg m sige , at roll-on-roll-off-tjenester ikke har noget at gre med udstationering i den betydning , ordet har i dette direktiv .
Det er ikke et passende instrument til at hndtere problemer , der mtte opst i denne forbindelse , og vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslaget .
Jeg vil gerne sige til hr. d ' Aboville , at ro-ro-skibe transporterer gods og passagerer fra n medlemsstat til en anden , uden at skibets operationsbasis bliver overfrt til en anden medlemsstat , og nr turen er frdig , vender skibene tilbage til deres operationsbasis .
I sdanne tilflde er arbejdstagerne ikke udstationeret i den betydning , ordet har i dette direktiv , og desuden glder flagloven generelt om ro-ro-fartjer .
Udstationering af arbejdstagere fra et skib under n medlemsstats flag til et skib under en anden medlemsstats flag forekommer meget sjldent , s vi kan ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Hr . Wolf sagde noget vigtigt om , hvor vanskeligt det kunne vre at omstte dette direktiv til national lovgivning , og det tror jeg , han har ret i , men vi har et ansvar for , at fllesskabets lovgivning anvendes effektivt .
Jeg vil gerne sige til hr . Wolf og til hele Parlamentet , at vi nje vil overvge omstningen af dette direktiv til national lovgivning , for dets anvendelse vil afspejle bestemmelsernes tvrnationale karakter .
Jeg kan forsikre ham om , at Kommissionen vil gennemg de bestemmelser , der bringes i anvendelse i medlemsstaterne , med en meget tt kam og ligeledes , hvad der gres i tilflde af , at man ikke overholder direktivet .
Kommissionen vil ogs vre rvgen , nr det glder at holde je med , hvilke initiativer , medlemsstaterne tager for at gre de oplysninger , der nvnes i artikel 4 , generelt tilgngelige .
Det har vi med stort held gjort ved en rkke tidligere lejligheder .
Herudover er Kommissionen parat til at hjlpe medlemsstaterne med at finde passende midler til at lette anvendelsen af direktivet .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke alle dem , der har vret s elskvrdige i deres ros af Kommissionen og Rdet i forbindelse med den endelige vedtagelse af denne vigtige lovgivning .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Nedsttelse af arbejdstiden
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0207 / 96 ) af Rocard for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om nedsttelse af arbejdstiden .
<SPEAKER ID=131 NAME="Rocard">
Hr. formand , kre kolleger , fem minutter til at behandle afhjlpningen af arbejdslsheden , det er ikke meget !
Jeg vil ikke her g i gang med at gre opmrksom p vores procedurer , for jeg kender rsagerne hertil , men vi m dog erkende , at de af og til er en tragisk karikatur .
Til slut , lad os komme videre !
<P>
Det beslutningsforslag , der er forelagt os til forhandling i dag og til afstemning i morgen , har kun t forml : At anmode Kommissionen om med alle moderne teknologiske og konometriske midler at undersge og uddybe gennemfrligheden og effektiviteten af en ny social beskatningspolitik , der skal opmuntre til en stor nedsttelse af arbejdstiden for vsentligt at formindske arbejdslsheden .
Denne betnkning er resultatet af 18 mneders arbejde og debatter i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Hvad handler det om ?
Massearbejdslsheden delgger Europa .
Der er ikke noget , der tyder p , at den vil falde vsentligt i de kommende r : Den teknologiske revolution fortstter med massivt at delgge arbejdspladserne og den seneste version af den , den  informationelle  revolution , begynder lige netop at f den virkning , som alle ved , vil vre delggende .
Det er temmelig lnge siden , at servicefagene holdt op med at opsuge arbejdskraften , der blev frigjort i industrien og i landbruget .
<P>
Vores regeringer - herunder den , som jeg havde den re at st i spidsen for - har prvet alt , en usandsynlig mngde foranstaltninger , den ene mere kostbar end den anden , og som ikke ndrede meget ved fnomenets massive og frygtelige karakter .
Der er et spor , der ikke er blevet tilstrkkeligt udnyttet , nemlig den massive nedsttelse af arbejdstiden .
Betnkningen stadfster det og foreslr det .
Er dette spor effektivt for skabelsen af arbejdspladser ?
Det er der tvivl om .
Der er ikke sikkerhed for det , men det er vrd at undersge nrmere .
Det er det , vi foreslr Dem at anmode Kommissionen om .
<P>
En sdan fremgangsmde er alt for kompleks til at blive plagt ved en pludselig og ensartet lov . Den kan kun vre et resultat af virksomhedsforhandlinger .
Problemet med statsmagten er , at den skal kunne opmuntre med fasthed uden at indtrde i arbejdsmarkedets parters sted .
Herudfra kan nedsttelse af arbejdstiden kun brede sig , hvis der bliver anmodet om det , og det bliver der kun , hvis lnningerne i al vsentlighed bevares .
Er det muligt ?
I hvert fald ikke betalt af virksomhederne , der er underlagt en s hrd konkurrence , at denne fremgangsmde kun er acceptabel for dem ved konstante omkostninger pr. produceret enhed og uden nogen forhjelse af udgifterne .
Som andre steder har staterne alle budgetmssigt underskud , og de kan ikke acceptere at ge deres underskud .
<P>
Den eneste konomiske reserve hnger sammen med , at staterne i Unionen bruger omtrent 4 , 5 % af bruttonationalproduktet , dvs. i alt for Unionen ca . 350 milliarder ECU .
Men jeg har efter anmodning fra PPEGruppen accepteret ikke at nvne dette enorme tal i den skriftlige betnkning , for der er nogle usikkerheder i beregningen af det . Husk dog p dette enorme belb .
Denne udgift bruges til at sttte de arbejdslse uden at skabe skyggen af en arbejdsplads .
Hvis arbejdslsheden gik massivt ned , ville denne udgift ogs g ned .
Den sledes opnede besparelse kan stilles til rdighed for virksomhederne for at kompensere lntabene i forhold , der kan g fra 85 til 95 % , og som m flge af forhandlinger .
<P>
Den nye avancerede id , der skal undersges , skulle best i at variere tarifferne for de sociale bidrag og mske her eller der - England , Danmark - nogle skatter p virksomhederne for at nedstte dem meget , nsten halvdelen under 32 timer om ugen , og for at gange dem med mere end to under 32 timer .
Beregningen skal udfres sledes , at en virksomhed , der ikke vil ndre antallet af sine medarbejdere eller arbejdstiden , skal betale de samme udgifter - man er der ikke for at ge underskuddene - men at en virksomhed , der vil nedstte arbejdstiden meget , skal opn en meget betydelig besparelse p sine udgifter , som den vil bruge p udligning af lntab , hvilket ville give den mulighed dels for ikke at afskedige dels navnlig for pengene at anstte folk og derfor at medvirke til besparelser for statsmagten og de sociale institutioner .
<P>
Beregningerne viser , at man kan hbe p , at der hurtigt skabes flere millioner arbejdspladser i Unionen .
Der er ikke andre steder foranstaltninger under forberedelse med en s kraftig virkning .
Vores interesse er , at det store flertal af Parlamentet tilslutter sig det , der ikke er den europiske lov , men en anmodning om efterprvning af en id .
Derfor har vi accepteret efter anmodning fra PPE-Gruppen og den liberale gruppe at ndre titlen p den tekst , der hed  Beslutning om nedsttelse af arbejdstiden  , den bliver til  Beslutning om nedsttelse og tilpasning ( Reduction and Adaptation ) af arbejdstiden  .
Vi har ogs accepteret mange ndringsforslag .
De vil se dem i morgen i teksten , jeg har ikke tid til at beskrive dem .
Vi har ogs for at undg uoverensstemmelser accepteret ikke at nvne den enorme mngde af finansielle manvrer og udgifter til arbejdslsheden , der kan nedsttes .
<P>
Jeg har til gengld , kre kolleger , anmodet den liberale gruppe , og jeg tror opnet det , om at trkke sin samtidige anmodning til Kommissionen tilbage om en undersgelse af effektiviteten af de tilskudsberettigede jobs , for det handler ikke her om tilskudsberettigede jobs , men om en prispolitik , hvilket ikke har noget med det at gre .
Vi m ikke forvirre tankegangen .
<P>
Kre kolleger , Parlamentet ville have stor re af for Kommissionen , men ogs for hele offentligheden , at forelgge en ny , strk og mske i sidste ende effektiv id i bekmpelsen af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=132 NAME="Fitzgerald">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Rocard og Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse for en meget interessant og stimulerende betnkning .
Selv om regeringerne i forlngelse af topmdet i Essen har vret i gang med at indfre flles politikker vedrrende vkst , uddannelse , fleksibilitet p arbejdsmarkedet og reformer af de sociale sikringssystemer , har vi ikke vret opmrksomme nok p sprgsmlet om arbejdstiden og de bidrag , den kan yde til hndteringen af vort arbejdslshedsproblem .
<P>
Det er et tema , der ligger i forlngelse af den hvidbog , hr . Delors forelagde .
I Europa er der 18 mio arbejdslse , mens der er andre mennesker , der arbejder alt for lnge , og det phviler Kommissionen og medlemsstaterne at se nje og omhyggeligt p , hvilket bidrag en reduktion af arbejdstiden kan yde til lsning af beskftigelseskrisen .
Samtidig m vi erkende , at det ikke er et universalmiddel til en lsning af arbejdslshedsproblemet .
Det er ikke en erstatning for konomisk vkst .
Det er ikke en erstatning for hjlp til genopretning af omrder , der er hrdt ramt af langtidsarbejdslshed , og til at f de langtidsledige tilbage til den konomiske mainstream .
<P>
Men det kan yde et bidrag , og det er et bidrag , vi m se njere p .
I Irland har vi set p det mulige bidrag fra en reduktion af arbejdstiden .
Vore undersgelser tyder p en ekstra beskftigelse p 1 % - ikke ubetydeligt , men bestemt ikke en generel lsning af problemet .
En af grundene til , at arbejdstiden ikke har stet s hjt p listen over forslag , er , at de sprgsml , den rejser , er s komplicerede .
De af os , der er i gang med at implementere det arbejdstidsdirektiv , der blev indfrt af hensyn til sundhed og sikkerhed , ved , hvilke vanskeligheder , vi har vret ude for fra begge parter : Fra arbejdstagere , der tjener meget p overtid og ikke nsker at se det beskret , og fra arbejdsgivere , der betaler en meget lav ln og forventer , at deres omkostninger vil stige , hvis de ikke kan sttte lnnen ved at give en hel del overarbejde til deres arbejdstagere .
S det er ikke let at reducere arbejdstiden .
Som jeg har sagt , s mrker de af os , der er i fuld gang med at gre dette for at overholde tidsfristen den 23. november for arbejdstidsdirektivet , allerede i hj grad modstand .
<P>
Der er allerede flere ting i gang , som gr noget ved disse sprgsml .
For det frste vil implementeringen af arbejdstidsdirektivet , sknt det hovedsagelig er udarbejdet som en sundheds- og sikkerhedsforanstaltning , hjlpe med til at reducere arbejdstiden og det for store overarbejde .
For det andet vil pbegyndelse af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter under den sociale protokol om deltidsarbejde bne muligheder p dette omrde .
<P>
Det er vigtigt at erkende vanskelighederne ved de sprgsml , der er involveret .
Medmindre vi fr en rlig undersgelse , gr vi ikke nogen reelle fremskridt .
For det frste taler vi , nr vi snakker om at dele arbejdet , i realiteten om at dele den indkomst , som arbejdet indbringer , hvad enten det sker ved at folk frivilligt accepterer en lavere ln , gennem frivillige frtidspensioneringsordninger , arbejdsdelingsordninger , mere familievenlige ordninger , mere deltidsarbejde eller ved at dele den pgldende indkomst via en omfordeling af bidragene til social sikring , som er det centrale punkt i hr . Rocards betnkning .
Vi m se den kendsgerning i jnene , at vi taler om en omfordeling af indkomsten , og acceptere , hvad det indebrer .
<P>
Nr vi ser p muligheden for , at besparelser p de sociale sikringsordninger kan bidrage til finansiering af en reduktion af arbejdstiden uden lnnedgang for dem , der er i arbejde i jeblikket , m vi erkende ddvgtsproblemet .
I mit eget land er der omkring 3 % af arbejdsstyrken , der forlader arbejdsmarkedet eller kommer i beskftigelse hver mned , s der foregr allerede omfattende bevgelser , sdan at folk gr ind og ud af arbejdsmarkedet , og sdan at de allerede er i gang med at tilpasse deres arbejdstid .
Hvis vi skal betale for det , der allerede er i gang , bliver der ekstra omkostninger ud over de marginale omkostninger ved at betale for det ekstra - den ekstra bevgelighed med hensyn til arbejdstid , som vi kan frigre som et resultat af en gennemfrelse af nogle af disse forslag .
<P>
Nr vi lover at se rligt p forslagene i disse betnkninger , m vi se p de argumenter , man vil anfgte .
For det frste : Hvorfor kommer Europa med sit arbejdstidsdirektiv p et tidspunkt , hvor vore konkurrenter arbejder dgnet rundt .
Vil det skade vor konkurrencedygtighed ?
Det er et sprgsml , som vi m se rligt p .
Vi m sprge , om dette vil fre til mindre fleksibilitet p arbejdsmarkedet p et tidspunkt , hvor vore konkurrenter uden for Europa udviser total fleksibilitet .
Vi har brug for fleksibilitet forenet med social beskyttelse , men vi nsker ikke at tabe konkurrencedygtighed .
Det er ogs et sprgsml , vi m se p .
<P>
Vi m ogs se p virkningen af forslaget p sm og mellemstore virksomheder .
At fjerne tre-fire timer om ugen i en virksomhed , der beskftiger to , tre eller fire mennesker , vil ikke ndvendigvis skabe et ekstra job .
Det kan fre til strre produktivitet i virksomheden eller til , at omkostningsndringen absorberes ved at produktionen falder .
I store virksomheder er det lettere at se , hvordan en reduktion af arbejdstiden - f.eks. ved at ndre et mnster med fire skiftehold til et med fem - kan skabe ekstra arbejdspladser .
Men vi m se p de praktiske aspekter af det , der foresls .
<P>
Den generelle tendens i betnkningen , nemlig at vi m bruge fantasien , nr vi ser p sprgsmlet om arbejdstid , er meget velkommen .
I kampen mod arbejdslsheden er der ikke nogen lsning , der simpelt hen kan fejes til side , uanset hvad problemerne er - og jeg har skitseret nogle af de mulige vanskeligheder .
Det er ndvendigt , at vi grundigt ser p , hvad der er involveret , og p hvilket bidrag , stort eller smt , ndringer p dette omrde kan yde .
<P>
Endelig er vor model af arbejdsugen bygget over den victorianske tradition , hvor manden gik p arbejde , og kvinden blev hjemme , passede brnene , vaskede sin mands sokker og satte maden p bordet .
Vi har bevget os ind i en meget anderledes tidsalder med hensyn til arbejde , hvor de fleste kvinder i Fllesskabet er ude p arbejdsmarkedet , hvor der er mange mnd og kvinder med familieansvar , hvad enten det er sm brn , gamle forldre eller et handicappet familiemedlem .
<P>
Vi m se p forskellige former for arbejdstid , der afspejler den enkeltes menneskelige behov .
Hvis vi gennem udvikling af mere familievenlige og menneskevenlige arbejdsforhold ogs kan skabe ekstra arbejdstid , som vi kan tildele vore arbejdslse , s vil vi sl to fluer med t smk .
I Irland er vi i jeblikket ved at udvikle en rkke forslag om arbejdsdeling , som jeg hber at kunne forelgge for regeringen i lbet af de nrmeste uger .
Vi ser dem ikke som en lsning p vort arbejdslshedsproblem , men vi ser dem som bidrag , som ingen af os kan tillade sig at se bort fra .
<P>
Afslutningsvis glder jeg mig over Rocard-betnkningen .
Den er meget tankevkkende .
Jeg tror ikke , det simpelt hen drejer sig om at gennemfre forslagene , som de str .
Der er meget arbejde og mange undersgelser tilbage , og en masse negativ kritik rundt omkring fra , som skal overvindes .
Men hvis vi har mod og fantasi , kan Rdet , Kommissionen og Parlamentet i fllesskab undersge , hvilket bidrag en reduktion af arbejdstiden kan yde til en lsning p Europas strste problem , et problem , som vi i det irske formandskab har gjort til noget centralt - arbejdslshedsproblemet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Wim van Velzen">
Hr. formand , at dele arbejdet rligt er for min gruppe en vigtig mlstning .
Det er uacceptabelt , at der netop i et samfund , hvor arbejde s ofte lovprises , er mindst 18 mio mennesker - men sandsynligvis mere end 30 mio - der mod deres vilje er arbejdslse .
<P>
Naturligvis bestr , sledes som ministeren allerede har sagt , lsningen af arbejdslshedsproblemet ikke udelukkende af nedsttelse af arbejdstiden .
Skabelsen af ny beskftigelse er bestemt lige s vigtig . Men informationssamfundet , som mange stter deres hb til , skaber i bedste fald nye job p lngere sigt , men delgger mange p kort sigt .
At den konomiske vkst ikke hjlper alle arbejdslse , er tilstrkkeligt kendt . Dertil kommer ogs , at myndighederne og den offentlige sektor , der begge srger for mange job , indskrnkes , idet de er tynget af EMU-kriteriernes g .
<P>
P kort sigt vokser dermed betydningen af nedsttelse af arbejdstiden og bekmpelsen af overarbejde .
For hele Unionen ansls antallet af overarbejdstimer i mellemtiden til 3-4 mio job . Det er derfor en logisk lsning , som bl.a. Klaus Zwickel , formanden for det tyske metalarbejderforbund , fremkom med : beln overarbejde for fremtiden med fritid .
<P>
Ofte gres der vrvl over produktiviteten i de hjere lnudgifter . Undersgelser i mit land - som De ved forekommer nedsttelse af arbejdstiden og deltidsarbejde temmelig ofte der - har vist , at forholdet mellem kortere arbejdstid og omfanget af produktionen er mange gange mere positiv , end det ofte antydes .
De viste , at mennesker , som arbejder kortere , oftere yder strre produktivitet og hjere kvalitet , bruger deres tid mere bevidst , opstiller prioriteter mere bevidst og ser mere frisk p tingene , har en strre motivering og sidst , men ikke mindst forsmmer mindre p grund af sygdom .
En rkke positive virkninger , som selvflgelig pvirker produktiviteten og omkostningerne positivt .
<P>
Under forhandlingerne om de kollektive aftaler , hvor der i mit land trffes beslutning om nedsttelse af arbejdstiden , har arbejdstagerne i revis betalt for nedsttelsen af arbejdstiden med meget moderate lnkrav og strre fleksibilitet .
Det er rgerligt , at nogle grupper i Europa-Parlamentet forsger at ligestille nedsttelse af arbejdstiden med fleksibilitet og / eller omlgning af arbejdstiden .
De gr dermed Rocard-betnkningen stor uret .
Over for de dogmatikere , som udelukkende ser lsninger i fleksibilisering eller omlgning , giver Rocard netop en blanding af strategier , som kunne stimulere begge parter , arbejdsgivere og arbejdstagere , til nedsttelse af arbejdstiden .
Frst og fremmest de , som anbefaler markedsmekanismerne , br tiltales strkt af en blanding af de foreslede mekanismer , hvori sociale prmier differentieres , samt af positive finansielle incitamenter for arbejdsgivere , som yder et bidrag til beskftigelsen .
Det forekommer mig at vre temmelig meget i overensstemmelse med markedet .
De , som vil afvrge undersgelser efter denne model eller mekanisme , vkker det indtryk , at de er bange for resultaterne af en sdan undersgelse .
Dermed kan man mske beskytte dogmer , men man tager som politiker afstand fra ansvaret for at gre alt for at bekmpe arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , bekmpelse af arbejdslsheden har absolut frsteprioritet for Unionen .
I betragtning af denne store politiske og sociale udfordring er vi ndt til at g nye veje , men ogs iagttage , at ideerne kan realiseres .
Hr . Rocard beskftiger sig i sin initiativbetnkning med nedsttelse af arbejdstiden .
Forbavset konstaterer han , at emnet hidtil nppe er blevet nvnt , og antager , det skaber ngstelse .
Det er en forkert antagelse !
Mange forsg p at nedstte arbejdstiden og foretage nyansttelser er strandet p omstteligheden .
VW-modellen med en firdagesuge er ikke almengyldig , hverken for autobranchen eller for andre sektorer .
<P>
Arbejdsfordeling er en defensiv strategi . For at afhjlpe arbejdslshed har vi brug for nye konkurrencedygtige arbejdspladser .
Vi har brug for politiske rammebetingelser , der muliggr vkst , der skaber det rette klima for investeringer og innovationer .
Kun hvis erhvervslivet er konkurrencedygtigt , er der et spillerum for fleksible arbejdstidsndringer .
Det mangler alt sammen i Rocard-betnkningen .
<P>
Forslaget om at lade den sparede arbejdslshedsunderstttelse fordele af statslige institutioner for at kompensere for lntab kan realiseres i de frreste lande .
Hvis dette medfrer statsindgreb , er det helt uforeneligt med vores opfattelse af socialt partnerskab .
Vi gr ind for arbejdstidsreguleringer i kollektive overenskomster , afstemt efter behovene og arbejdsgangene i virksomheder og vedtaget af arbejdsmarkedets parter .
<P>
Det har ikke vret muligt at udrydde den tvivl , vi har om rigtigheden af det af hr . Rocard anslede belb p 350 milliarder ecu .
Disse midler er ikke nogen finansreserve , man kan disponere over efter behag .
Medlemsstaterne skal snarere have til opgave at spare ikke pkrvede midler for at reducere statens gld og opn stabilitet .
Den tanke , at produktiviteten i den offentlige sektor ikke kan ges , er provokerende og forkert .
Det er i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse lykkedes os PPE-medlemmer at give Rocard-betnkningen et nyt ansigt .
Desuden har ordfreren nsten overtaget alle ndringsforslag , vi forelagde som samlet gruppe under titlen  Tilpasning af arbejdstiden  .
Dermed har han sagt farvel til grundtanken i en undersgelse fra Kommissionen udelukkende vedrrende nedsttelse af arbejdstiden .
<P>
Den oprindelige form indeholdt en anbefaling , hvori betingelserne for arbejdstidsnedsttelser allerede er defineret , sagt med klare ord : Analysen skulle ganske vist foretages , men for ordfreren l resultaterne fast p forhnd - sdan bliver dyre undersgelser til en billig farce .
<P>
Det Europiske Folkepartis holdning til emnet er entydig : Vi er for en intelligent , fleksibel arbejdstidstilpasning .
Vi er for flere deltidsarbejdspladser p frivillig basis , afstemt efter virksomhedernes behov og arbejdsrutinerne .
Vi er ogs for glidende overgange til pensionisttilvrelsen og modeller for deltidsarbejde p grund af alder .
Det skal der alt sammen vre plads til i Kommissionens undersgelse !
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , fr jeg begynder , vil jeg gerne byde rdsformanden , fru Fitzgerald , velkommen til Parlamentet .
Jeg har arbejdet meget sammen med hende tidligere i det nationale konomiske og sociale forum , og jeg har stor respekt for hendes mening og vil ved mange lejligheder lade mig lede af hende .
Jeg vil ogs med det samme komplimentere hr . Rocard for hans vedholdenhed , nr det gjaldt at f denne betnkning frem , p trods af en undertiden meget voldsom modstand fra visse grupper , hvor jeg selv var blandt de mest inddte modstandere .
<P>
Det var Thomas Moore , der beskrev hbets land , Utopia .
Det er det , vi har at gre med her i dag .
Vi har at gre med et ideal , som vi alle gerne vil se : En kortere arbejdsuge , flere penge , mindre beskatning , mere fritid .
Men virkeligheden er anderledes .
Virkeligheden er , at medmindre vi er konkurrencedygtige , medmindre vi tillader vore virksomheder og foretagender at trives , vokse og konkurrere p verdensmarkedet , s er vi i sidste instans dmt til fiasko ; ikke alene nr det glder at beskytte de nuvrende arbejdspladser , men ogs med hensyn til at sikre , at vi finder nye former for arbejde til de langtidsledige .
<P>
Selv her under debatten i dag har der vret delte meninger om , hvor mange arbejdslse vi faktisk har i Europa . Hr .
Rocard sagde over 20 mio . Hr .
W.G. van Velzen - mske gik det galt i tolkningen , s jeg beder om undskyldning , hvis det er tilfldet - sagde 30 mio .
Ministeren og rdsformanden sagde 18 mio .
Der er strkt delte meninger alene om dette .
Hvis vi taler om at gennemfre nye former for arbejde og arbejdstid , s m vi vide , hvad det er , vi vil opn , og hvilket grundlag , vi arbejder ud fra .
<P>
I den betnkning , der er blevet forelagt , er der ingen vurdering af virkningen , ikke engang med hensyn til , hvad Kommissionen beskriver som motoren for konomisk vkst og jobskabelse i Unionen : de sm og mellemstore virksomheder .
Desuden gr den fejlagtigt ud fra , at det fremgr af internationale undersgelser , at en reduktion af arbejdstiden vil hjlpe med til at forge beskftigelsen .
Men nr vi ser p den seneste rapport fra OECD , str der , at en reduktion af arbejdstiden ikke vil forge beskftigelsen .
Derudover smider vi folk p lossepladsen i en tidlig alder .
Der er en ny aldersdiskrimination , der tvinger folk til at trkke sig tidligt tilbage , s at deres vrdifulde viden og erfaring gr tabt for os .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Det er i hj grad lykkedes hr . Rocard at stte os alle sammen i gang , bde i Socialudvalget og i vore egne grupper , og jeg kan forsikre ham og mine kolleger om , at debatterne i min gruppe i hvert fald endnu ikke er forstummet .
Men jeg kan ogs forsikre ham om , at hvad mig angr , vil jeg opfordre til at give betnkningen en chance . Ikke fordi jeg mener , at dette er lsningen p alle problemer , bestemt ikke .
<P>
P den anden side synes jeg , at det er en kendsgerning , at vi har en politisk opgave med hensyn til at bekmpe arbejdslsheden i Europa med alle mulige midler , som vi har til rdighed .
Og der er en interessant id i Rocardbetnkningen . Og denne interessante id er , at han siger : giv incitamenter gennem skatter , afgifter og sociale prmier , navnlig for det antal timer , som man vil fremme , og den id vil jeg give en chance .
Jeg ved ikke sikkert , om det virkelig er en lsning . Hr .
Rocard har oplevet mig som modstander i Socialudvalget . Jeg har mange gange sagt der , at nedsttelse af arbejdstiden for mig ogs har en rkke kedelige sider .
I mit land , som er det samme som hr . Van Velzens , er der ogs eksempler med hensyn til nedsttelse af arbejdstid , hvor arbejdstagerne gav afkald p arbejdstid og ln , og hvor der aldrig er kommet et ekstra job ud af det .
Jeg har f.eks. tidligere selv vret offer for det . Det er sledes virkelig ikke nogen illusion .
Det er ogs en lsning , som snarere glder for de store virksomheder , som er lettere at gennemfre der , og som mske vil bidrage meget mindre i de sm virksomheder .
<P>
Jeg var ogs i Socialudvalget den , som kraftigt har opfordret til en anden tilrettelggelse af arbejdet i lyset af nedsttelse af arbejdstid .
For mig drejer det sig ikke kun om nedsttelse af den ugentlige arbejdstid , men mske ogs om nedsttelse af arbejdstiden i lbet af arbejdslivet , i lbet af et r , og om at omgs anvendelsen af arbejdskraft meget mere fleksibelt i forhold til produktionsmidlerne , bygningerne og mden , hvorp vi fordeler de forskellige arbejdsmnstre over en uge . Hr .
Rocard har vret s storsindet , og det synes jeg virkelig er meget storsindet , kre kolleger , at lgge sig de argumenter , som vi har anfrt i Socialudvalget , p sinde og overtage en stor del af vore ndringsforslag herom .
Der vil naturligvis vre mennesker , som siger : Han m trkke sin betnkning tilbage , nej , det tror jeg ikke . Jeg tror , at hr .
Rocard hrer til de mennesker , som er villige til at lytte til kolleger og tage interessante ideer i betragtning . Og jeg anmoder Kommissionen om at gre det samme .
<P>
Jeg takker ogs rdsformanden , som har tnkt grundigt over dette problem og ogs har nvnt en rkke punkter ssom de sm og mellemstore virksomheder , som krver nrmere undersgelser .
Jeg vil sledes forsvare denne betnkning i min gruppe . Det er ikke sikkert , at det lykkes mig helt , men jeg tror dog , at en stor del af min gruppe vil stemme for denne betnkning for at give den en chance .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , i Finland er der i industrien blevet gennemfrt forsg med 6 + 6-modellen , og forsgene har givet mange fordele .
Maskinernes udnyttelsestid er blevet lngere , og arbejdstagerne kan i hjere grad bevare deres vitalitet , og derfor er det blevet lettere at forene arbejds- og familielivet samt fritiden .
Alt dette kommer ogs til udtryk i form af frre syge- og fravrsdage .
<P>
Da arbejdets produktivitet er steget , har det under disse forsg vret og er stadig muligt at betale den samme ln , selvom arbejdstiden er nedsat .
Det er alts muligt , fordi arbejdets produktivitet er steget .
Flertallet i vores gruppe , der bestr af sydeuropere , mener naturligvis , at man under ingen omstndigheder m acceptere nedgang i lnnen .
<P>
Inden for servicefagene i den offentlige sektor er det svrt at opn alle de fordele , som kan opns i den private sektor .
Forhandlingerne p mange arbejdspladser i Finland har vret vanskelige , og man er ikke alle steder net til enighed , idet arbejdstagerne har modsat sig dette .
<P>
Det er efter min mening derfor ndvendigt , at der afsttes konomiske ressourcer isr til nedsttelse af arbejdstiden i den offentlige sektor og til jobdeling for at kompensere for de eventuelle lnnedgange og helst fuldt ud .
Nr arbejdslsheden falder kan der opns betydelige besparelser i de offentlige udgifter .
Beskftigelsen skal ikke kun ges gennem sttteforanstaltninger , men gennem en omlgning af beregningsgrundlaget for de sociale bidrag .
I betnkningen foresls der en trinvis model for de sociale bidrag ud fra arbejdsdagens lngde , hvilket er en god id .
<P>
Nu er der brug for praktiske eksempler og for , at de kommer ud i offentligheden .
Betnkningens vigtigste bidrag er , at den forpligter Kommissionen til at indsamle oplysninger om de enkelte forsg i de forskellige lande og tilskynde medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at forhandle om gennemfrelsen af nye forsg .
Dette er et meget vigtigt initiativ , og jeg takker hr . Rocard for et udmrket stykke arbejde .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , de grnne bifalder i hj grad dette initiativ og denne betnkning , hvorefter en arbejdstidsnedsttelse skal betragtes som et vigtigt bidrag til at mindske arbejdslsheden .
Det kan mske ogs fre til et gennembrud for et nyt syn p , hvordan vore flles , dvs. statens , midler kan anvendes .
De kan mske bruges til at yde kompensation for lntabet .
<P>
Vi havde naturligvis foretrukket , at betnkningen ikke var blevet s udvandet af de mere konservative krfter i Europa-Parlamentet , og at man havde bevaret Rocards oprindelige mere ligefremme situationsbeskrivelser og forslagsformuleringer .
Vi m ikke lukke jnene for , at hj arbejdslshed uddyber klfterne i samfundet , og at dette p sin side frer til gede konflikter og danner grobund for vold , racisme og demokratisk forfald .
Derfor havde det vret pinligt , om vi ikke var kommet frem til noget .
Det , som vi nu har foran os , er faktisk det bedst opnelige under de givne omstndigheder .
<P>
De grnne har altid betragtet en arbejdstidsnedsttelse som et gode af mange forskellige grunde .
Ikke kun fordi en sdan , naturligvis , ville gre det muligt at dele arbejdet og mindske arbejdslsheden , men ogs fordi den ville fre til strre ligestilling , strre lighed og strre livskvalitet .
Desuden ville den give muligheder for at opbygge fungerende sociale netvrk , der jo i sig selv skaber tryghed og frihed .
<P>
Senere ville der selvflgelig skulle trffes yderligere foranstaltninger for at skabe flere arbejdspladser og et bredygtigt kredslbssamfund .
Jeg tnker her bl.a. p en  grn  skatteomlgning og investeringer i nye energiog transportsystemer .
Sdanne foranstaltninger har ikke vret genstand for megen omtale , men ogs de ville virkelig kunne skabe mange hundrede tusind arbejdspladser .
<P>
Der er fremsat ndringsforslag om , at ordet  tilpasning  af arbejdstiden skal indg i titlen .
Dette kan fortolkes p mange forskellige mder og mske misforsts .
Derfor vil jeg gerne pointere , at  tilpasning  eller  fleksibilitet  ikke m indebre , at sociale og arbejdsretlige bestemmelser sttes ud af spillet .
Parterne , dvs. lnmodtagerne , arbejdsgiverne og staten , m derimod give og tage i en flles indsats for at gennemfre en vsentlig nedsttelse af arbejdstiden .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , Rdet og Kommissionen har egentlig i lang tid skubbet anmodningen om nedsttelse af arbejdstiden fra sig .
Der var angiveligt andre prioriteter , som ikke tillod , at man afholdt en debat herom .
Der var den skaldte 3 % -norm fra Maastricht og sledes det skaldte automatiske stop for de sociale sprgsml .
Der var de permanente klager fra arbejdsgiverne over de hje sociale byrder og formindskelsen af vor konkurrenceevne .
Der var i mellemtiden det voksende fnomen med flytning af produktion til lande i Centraleuropa og Sydstasien .
Der var ogs - lad os bekende dette - ideologiske hrdknuder mellem , hvad der kaldes progressivt og konservativt .
Derfor kommer denne debat bestemt i tide til p ny at give fantasien og kreativiteten en chance .
<P>
For tre r siden arrangerede vi med vort parti i Flandern en kongres om nedsttelse af arbejdstiden .
Det blev dengang ikke anset for at vre realistisk og bestemt stemplet som umuligt .
I dag kommer denne debat p det rette sted , nemlig her i Europa-Parlamentet .
Lad os vre tydelige : Nedsttelse af arbejdstiden er ikke mirakellsningen til bekmpelse af arbejdslsheden . Man m g forskellige veje .
Nedsttelse af arbejdstiden er en af dem , men det er frem for alt en ny moralsk dimension , som vi forsger at skabe . Nedsttelse af arbejdstiden kan sledes heller ikke vre nogen generaliseret foranstaltning .
Den br vre et resultat af forhandlinger i de enkelte sektorer , eventuelt i de enkelte virksomheder , sledes at man kan tage tilstrkkeligt hensyn til de lokale omstndigheder og den pgldende sektors eller virksomheds konkurrencestilling .
<P>
Der er en rkke ndringsforslag til denne betnkning , som taler om nedsttelse af arbejdstiden uden lntab .
Det forekommer at vre sympatisk , men - vi m vre rlige - en sdan strategi forekommer at vre urealistisk .
Derfor vil min gruppe ikke sttte disse ndringsforslag .
Ordfreren har efter vor mening fat i den rigtige ende , nr han gr en anden vej og foreslr , at det samlede belb p 350 mia ECU , som nu udbetales i arbejdslshedsunderstttelse , for en del skulle benyttes til kompensation af indkomsttab .
<P>
S er der Den Kristelig-Demokratiske Gruppe , som har stillet en rkke ndringsforslag for at fjerne begrebet nedsttelse af arbejdstiden fra betnkningen , eufemistisk , tilpasning af arbejdstiden .
Det er efter min mening et brud p tidligere aftaler .
Jeg m gre opmrksom p , at vi i betnkningen fra et midlertidigt beskftigelsesudvalg , hr . Coates ' betnkning , dengang indgik aftaler om ikke at tale alt for udfrligt om nedsttelse af arbejdstiden , for snart ville Rocard-betnkningen komme .
I dag foreligger den .
Det er en betnkning , som bl.a. foreslr mange undersgelser , anmoder om mange undersgelser . Disse er nu ndvendige , og lad os absolut begynde med dem .
Vi str jo efter min mening ved en milepl i historien .
Fundamentalt drejer det sig om en debat om , hvad vi som politisk gruppe , hvilke krav vi stiller med hensyn til livskvalitet , med hensyn til ny samfundsmssig tilpasning .
Det er det store forml med denne debat .
<SPEAKER ID=140 NAME="Lis Jensen">
Hr. formand , arbejdslsheden er et altoverskyggende problem , hedder det bl.a. i Rocards betnkning .
Det tror jeg , at alle kan vre ganske enige i , men sprgsmlet er , hvem der skal gre noget ved arbejdslshedsproblemet .
Er det Den Europiske Union , er det medlemslandene eller er det et  bde og  ?
I denne betnkning tages der udgangspunkt i , at det skal vre et  bde og  .
Lad mig sl fast , at idudveksling efter min mening altid br finde sted p tvrs af landegrnserne .
Det glder ogs , nr det er beskftigelsen , der er p dagsordenen .
Men vi nsker ikke , at der skal ske et mere forpligtende samarbejde .
Jeg m tage afstand fra , at der udarbejdes flles EU-forslag til afskaffelse af arbejdslsheden .
Det er min personlige opfattelse , at der i Rocards betnkning peges p nogle gode lsningsforslag , herunder en generel nedsttelse af arbejdstiden , men det m vre noget , de enkelte medlemslande selv afgr enten via lovgivning eller som emne til aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Mere generelt vil jeg godt pointere , at jeg synes , det er for utroligt , at der i EU-regi til enhver tid tales om arbejdslshedsbekmpelse samtidig med , at der fra EU ' s side arbejdes ivrigt henimod fuld gennemfrelse af MU ' ens tredje fase .
Man henstiller til medlemsstaterne at fre en konvergenspolitik , der som bekendt betyder en endnu strre skare af arbejdslse .
Flere eksperter , endda varme MU-tilhngere , har givet udtryk for , at en fuld gennemfrelse af MU ' en vil ge arbejdslsheden .
Hvis tidsrammen i Maastricht-traktaten fastholdes , spr Arbejderbevgelsens Erhvervsrd i Danmark , at arbejdslsheden i Den Europiske Union vil stige med ca. en million .
<P>
Jeg savner en klar afgrnsning af medlemslandenes og Unionens kompetence p omrdet .
Jeg synes , det er en svaghed , at en sdan afgrnsning ikke er medtaget i betnkningen .
Der bliver tit i denne sal talt om , hvor vigtigt det er at bevare de kulturelle forskelle .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at det er et af kendetegnene ved dansk kultur , at aftaler vedrrende arbejdsmarkedsforhold er noget , arbejdsmarkedets parter tager sig af .
Og vi nsker , at det fortsat skal vre sdan .
Lad os bevare de kulturelle forskelle i de femten lande .
Vi kan godt hver isr lse arbejdslshedsproblemet endda .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Carl Lang">
Hr. formand , kre kolleger , jeg beklager , at hr . Rocard , der i tre r har vret Frankrigs premierminister , ikke har brugt denne tid til at fjerne arbejdslsheden ved hjlp af de mirakelmidler , han foreslr os i dag .
Antallet af arbejdslse er dog steget fra en til tre millioner i Frankrig i lbet af Franois Mitterands to syvrsperioder . Men hr .
Rocard har ikke udviklet sig ideologisk , og han har desvrre ikke opgivet sit malthusianske syn og sin pessimisme med hensyn til konomien .
<P>
Nej , mngden af disponibelt arbejde i Den Europiske Union og navnlig i Frankrig har ikke en gang for alle toppet p sit nuvrende niveau .
Hvis man beskytter vores markeder mod den uhmmede konkurrence , hvis man reformerer et absurd skattesystem , der straffer arbejde , indsats og foretagsomhed , hvis man opgiver Maastrichtvildfarelserne og de overvurderede valutaer , hvis man reducerer staternes levefod , hvis man vender immigrationsstrmmen , og hvis man stter gang i forbruget igen , s vil man skabe nye arbejdspladser .
<P>
Nej , de konomiske sammenkdninger er ikke rent aritmetiske . De er dynamiske , udviklende og levende , og de kan sledes ikke skrives ind i fuldstndigt dunkle intellektuelle skemaer , som beskrevet i Deres redegrelse af begrundelsen .
Hvordan gr det med Deres teorier , nr de anvendes p de sm og mellemstore virksomheder med mindst ti lnmodtagere ?
For at man finder det hensigtsmssigt at ge varigheden af brugen af udstyr , alts at producere mere , m der ogs vre en eftersprgsel .
De siger , at den gennemsnitlige arbejdstid er en variabel , der er forbundet med beskftigelsesniveauet .
Hvordan kan det vre , at arbejdslsheden falder i De Forenede Stater eller er s lille i Japan , nr arbejderne i disse lande statistisk arbejder mere end europerne ?
Nedsttelsen af den ugentlige , mnedlige eller rlige arbejdstid vil sledes ikke mekanisk medfre et fald i arbejdslsheden .
<P>
Og endelig , mske det vigtigste , De tnker ikke p menneskene .
Kvaliteten og kvantiteten af menneskenes arbejde reduceres ikke iflge Deres regnskabsmssige syn p tidsplanen .
De overordnede funktionrer , for hvem begrebet overarbejde ikke eksisterer , vil stadig arbejde s meget , selv om de bliver betragtet som arbejdende 32 timer .
Arbejderne vil blive frataget ekstraindtgter , hvis de forbydes at arbejde over , og det er ikke bevarelsen af deres oprindelige grundln , der giver dem mulighed for at f det til at lbe rundt i slutningen af mneden .
Nej , hr . Rocard , menneskene er ikke identiske og kan ikke skiftes ud med hinanden , de lader sig ikke forme p computeren .
<P>
De ngter faktisk at stille en klar diagnose p rsagerne til arbejdslsheden .
Den verdensomspndende frihandel , immigrationen og det absurde skattesystem , De har sledes forsgt alle remedierne som klog mand , med plaster p trbenet , og der er over 25 millioner egentlige arbejdslse i Europa .
Deres betnkning er kun et politisk nummer , der ikke har anden betydning end den , De har fet af en politisk klasse med strmmen og en medskyldig fagforeningsklasse , der begge er ude af stand til at imdeg udfordringerne fra den konomiske , sociale , politiske , demografiske og moralske krise , der rammer Europa .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Kre kolleger , jeg vil ikke komme ind p det , den foregende taler har sagt , men den skepsis , der hersker inden for EVP ' s rkker , har da undret mig meget .
Efter Jacques Delors ' hvidbog blev der immervk ved at nedstte arbejdstiden skabt 8 % flere arbejdspladser i de nordlige medlemsstater , i Holland oven i kbet halvdelen af beskftigelsesstigningen p 30 % .
Ogs i Tyskland er en tredjedel af de nye arbejdspladser i rene fra 1983 til 1992 opstet ved at nedstte arbejdstiden .
<P>
Men der er n ting , vi skal betragte realistisk : Der opns nppe nye beskftigelseseffekter ved vkst alene .
Prognoseinstituttet i Basel har for eksempel forudsagt for Tysklands vedkommende , at vi i 2010 ikke vil have mere beskftigelse end i 1992 . Det er i frste rkke betinget af fremskridt i produktiviteten .
Vi vil ganske vist opleve tilvkst i tjenesteydelsessektoren samt i informationssektoren , men et fald i produktionssektoren og fortsat i landbruget .
<P>
Det kan vi som politikere naturligvis ikke tolerere defensivt .
Erhvervsarbejde er ikke kun konomisk sikring , men den vigtigste mulighed for individuel selvudfoldelse .
Derfor finder jeg de koncepter fremragende , som hr . Rocard her har udarbejdet - der er jo tale om en rkke koncepter og ikke kun nedsttelse af arbejdstiden .
Med denne betnkning vil der ogs vre nye vigtige impulser for debatten i de nationale parlamenter og ogs p europisk plan .
Arbejdsgiverne har i mange r vret imod en nedsttelse af arbejdstiden og kun for en fleksibilitet , der betd , at medarbejderne skulle vre til rdighed dgnet rundt , arbejde p tid og p anfordring .
Det er i mellemtiden blevet anderledes .
<P>
Volkswagen i Tyskland er kun et eksempel . De tager fejl , hr. kollega fra CDU , nr De mener , der ikke er andre eksempler .
Oven i kbet SMV er i mellemtiden begyndt at undersge moderne innovative arbejdstidsprojekter .
Forslagene fra hr . Rocard er en vigtig byggesten for en europisk beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , det er kendt , at min gruppe stadig har nogle problemer med den nuvrende Rocard-betnkning , og derfor var jeg overordentlig forbavset over det , som hr . Vandemeulebroucke netop fremfrte , nemlig at vi ikke overholder vore aftaler .
Vi har vel at mrke hverken stemt for eller imod i Udvalget om Sociale Anliggender , og s er det logisk , at man endnu ikke er enig .
Jeg tror , at selv hr . Vandemeulebroucke br vide dette .
<P>
PPE-Gruppen opfordrer til en grundig undersgelse , som Kommissionen skal lade foretage . P grundlag af denne undersgelse m vi drage konklusioner .
Derfor har vi stillet fjorten ndringsforslag . Hvis disse ndringer foretages i betnkningen , er den for vor gruppe betydelig mere acceptabel end sdan , som den er nu .
Det kan jeg godt forsikre Dem om .
<P>
En anden tilrettelggelse af arbejdet er ikke det eneste middel til at lse arbejdslshedsproblemet . Det kan , og heri er jeg enig med rdsformandskabet , vre et af midlerne , som hjlper flere mennesker i arbejde .
I denne forbindelse m hr . Rocard ikke glemme , at ikke alle nye job , som opstr , bliver besat af registrerede arbejdslse .
Af hvidbogen fremgr det , at tre ud af fire nyskabte job besttes af andre , ssom kvinder , der vender tilbage til arbejdsmarkedet , unge og mennesker , som skifter job . Hr .
Rocards tese , nemlig at myndighederne sparer 350 mia ECU , ved at de ikke behver udbetale s meget i arbejdslshedsunderstttelse , holder sledes kun delvist stik .
Det kan endda under nogle omstndigheder fre til flere udgifter .
<P>
Som nederlnder vil jeg dog ogs sige noget positivt om en anden tilrettelggelse af arbejdet .
I begyndelsen af firserne besluttede arbejdsgivere og arbejdstagere sammen med myndighederne i Nederlandene at begynde at eksperimentere med en anden tilrettelggelse af arbejdet , som i mange tilflde har fungeret godt .
Denne beslutning kan kun forsts p baggrund af den meget drlige konomiske situation p det pgldende tidspunkt .
<P>
Siden Lubbers-regeringen i firserne er arbejdslsheden nedbragt til det halve . Nedsttelse af arbejdstiden kan sledes godt vre et bidrag til en lsning , sfremt virksomhedens samlede omkostninger ikke stiger .
Nedsttelse af arbejdstiden , som fr omkostningerne til at stige , frer til en formindskelse af beskftigelsen . Dette bengtes somme tider .
Hvis omkostningerne imidlertid ikke stiger , bliver konkurrenceevnen ikke pvirket , og s kan denne endog forbedres lidt .
Derfor er det umagen vrd at undersge en anden tilrettelggelse af arbejdet , men endnu ikke trffe nogen definitive beslutninger .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , den betnkning , vi har fet forelagt i dag om nedsttelsen af arbejdstiden , vidner om Parlamentets evne til at komme med vsentlige bidrag til vor tids problemer .
Jeg vil sledes lyknske ordfreren med hans betydelige arbejde , hans fasthed og hans entusiasme med ved enhver lejlighed at forsvare sine forslag .
<P>
Den konstatering , han fremlgger , er god , de spor , han foreslr , er ogs interessante .
Jeg vil dog gerne komme med en afdmpning til de lsninger , han forelgger .
<P>
Allerfrst har Europa med sine mangfoldigheder lige s meget brug for en nedsttelse som en fleksibel reorganisation af arbejdstiden for at tilpasse den til sektorens behov og virksomhedens situation , navnlig ved at tage de srlige egenskaber ved de sm og mellemstore virksomheder i betragtning .
I den forstand vil de ndringsforslag , der er stillet af vores gruppe , og dem , der er stillet af PPE-Gruppen , give de foreslede lsninger en meget mere realistisk drejning , der er acceptabel for alle landene og alle de politiske retninger i Parlamentet .
<P>
Der er et andet punkt , jeg mener , er grundlggende .
Denne betnkning , der giver et konstruktivt grundlag for overvejelse p europisk plan af mulighederne og konsekvenserne for en reorganisation , ja mske en nedsttelse af arbejdstiden , kan imidlertid ikke forvarsle resultaterne , positive eller ej , af de undersgelser og aftaler , den anmoder om .
I den retning forekommer ndringsforslagene fra PPE-Gruppen , der i den forbindelse underordner den europiske aktion resultatet af de anbefalede undersgelser , mig meget hensigtsmssige .
<P>
I samme tankegang er det meget lidt realistisk p forhnd at foresl en nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang takket vre en automatisk kompensation fra staten .
Det er sledes for at afklare dette punkt , at vi foreslr at forbinde kompensationen med den egentlige nedsttelse af antallet af arbejdslse og derfor af samfundets omkostninger .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , Rocard-betnkningen er gennemsyret af to grundtanker : Den frste gr ud p , at mngden af arbejde er konstant og udelukkende pvirkes af produktiviteten .
Nr der ikke er job nok til alle , skal det rationeres og fordeles .
Desuden skal de , der nsker at arbejde mere , strafbeskattes .
Den anden grundtanke gr ud p , at arbejde er noget trist noget , som de arbejdende helst vil slippe for .
<P>
Disse grundtanker leder til konklusioner , som fuldstndig strider mod fremtidens krav .
Aldersfordelingen vil inden for et rti blive sdan , at der opstr fare for alvorlige generationskonflikter .
Stadig frre erhvervsaktive vil da f svrt ved at forsrge stadig flere ldre .
Derfor m vi afskaffe arbejdslsheden , samtidig med at vi forbedrer produktiviteten og forhjer pensionsalderen .
<P>
Rocard gr sig til talsmand for en rationering af arbejdet , selvom det , der er brug for , er , at arbejdsmngden ges .
Sker dette ikke , vil vi om nogle r st over for et samfundsmssigt traume af enorme dimensioner .
Inden der er get ti r , hr. formand , vil den forhandling , som vi frer i dag , fremst fuldstndig virkelighedsfjern .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Hr. formand , vi mener , at der i hr . Rocards betnkning rejses en kritik , der gr imod den , der er fremsat af de konservative krfter .
I denne betnkning ser man en modsigelse mellem de forskellige udredninger og programanvisningerne , og mellem anvisningerne og de politiske valg .
<P>
Det er utvivlsomt af stor betydning , at man ikke lngere lgger vgt p kvantitative former for politik , vkst og et strre bruttonationalprodukt , der som pvist ikke p nogen mde har mindsket arbejdslsheden , og det er som foreslet i betnkningen rigtigt at stte fordelingspolitikken og nedsttelse af arbejdstiden i centrum .
Men dette psknnelsesvrdige analyseresultat fanges i realiteten af visse illusioner fra 90 ' erne , som har gjort det umuligt fortsat at nedstte arbejdstiden .
<P>
En af disse illusioner bestr i , at man forbinder nedsttelse af arbejdstiden med de politikker for fleksibilitet , der ofte er gennemfrt ensidigt af virksomhederne , og som udtynder nedsttelsen af arbejdstiden til det rene intet .
Endnu mere uigennemfrlig er tanken om at gre nedsttelsen af arbejdstiden betinget af en lnnedsttelse .
Hvis dette er tilfldet , bliver der ikke tale om nedsttelse af arbejdstiden .
<P>
I Europa og i mange andre lande er der indledt en egentlig lndiskussion under vilkr , der ofte gennem overarbejde tvinger arbejdstagerne til at arbejde mere til end at nedstte arbejdstiden .
Det er i vrigt , nr arbejdstiden forbindes med fleksibilitet , og nr der udvikles differentierede former for politik , at der sker det , vi har set i mange lande , nemlig en forgelse af den faktiske gennemsnitlige arbejdstid i stedet for en nedsttelse af denne , og som dette ikke var nok , tillige en forhjelse af pensionsalderen , sledes at arbejdslivet forlnges , og sledes at man i mange lande i dag ser en forgelse af produktionen og produktiviteten samt af arbejdslsheden tillige med en forlngelse af den gennemsnitlige arbejdstid .
<P>
Vi m skifte spor i dag , hvor vi str over for en tilbagegang , der bevirker , at vi m drage mere rationelle og yderligere konsekvenser af fru Rocards analyser .
Vi m fremstte et forslag om en fast nedsttelse af arbejdstiden med et bestemt antal timer , fordi alene en ensartet nedsttelse og en koncentration om antallet af timer er afgrende for beskftigelsespolitikken .
<P>
Dersom Det Europiske Fllesskab , sledes som det er ved at gre det , er i stand til at angive ml , der er bindende for Europa i henseende til nedsttelse af underskuddet p statsbudgettet og -glden , m det ogs vre i stand til at faststte bindende ml for nedsttelse af arbejdstiden med bestemte timetal , for at regeringernes og arbejdsmarkedets parters bestrbelser kan koncentreres om dette ml .
Ellers vil analysen vel fortsat vre rigtig , men de politiske konklusioner vil blive forkerte .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , nedsttelsen af arbejdstiden er indfjet i vores konomiske historie .
Betnkningen af Rocard har i al fald den fortjeneste endelig at rejse et egentligt samfundsproblem i stort format , og jeg vil gerne her takke ophavsmanden hertil .
<P>
Dette emne er naturligvis omstridt , og modstanderne af nedsttelsen af arbejdstiden kan sagtens pst , at i De Forenede Stater og i Storbritannien falder arbejdslsheden hele tiden , og man har aldrig arbejdet s meget .
Men hvilket arbejde drejer det sig om ?
Ofte et underbetalt arbejde p deltid , en deling af arbejdstiden mellem rige og fattige , en galoperende utryghed .
<P>
Jeg tror heller ikke , at nedsttelse af arbejdstiden er det eneste svar p bekmpelse af arbejdslsheden .
Den er et svar blandt andre , den indgr i en samlet strategi , hvor der vil forekomme parametre som vkst , relancering af forbruget , for ikke at sige den monetre situation , for med en overvurderet franc og Mark har arbejdslsheden stadig en fremtid foran sig .
<P>
Nedsttelse af arbejdstiden skal , snarere end en form for forvaltning af knapheden , vre resultatet af en ndring af vores forhold til arbejdet , som er i frd med at miste den centrale plads , det indtog for nogle r siden .
Her ved starten af det 21. rhundrede udgr problemerne med uddannelse , efteruddannelse , kultur , faglige aktiviteter og pension mere end nogensinde en helhed , der skal munde ud i et strre frihedsomrde for de enkelte mennesker i lbet af deres liv .
<P>
Jeg tror allerfrst p en nedsttelse af den individuelle arbejdstid , mere end p en samlet nedsttelse .
Meget tekniske og for globale foranstaltninger risikerer at mislykkes .
Den individualiserede nedsttelse er for mig definitionen p et livsprojekt for enhver lnmodtager , der gennem en fordeling over rene af arbejdet , naturligvis ledsaget af en ikke ubetydelig nedsttelse af arbejdstiden , i sidste ende medfrer flere ansttelser .
<P>
Virksomheden er efter min mening det egentlige fordelagtige sted for denne form for forhandlinger .
Nr der sker en nedsttelse pr. branche , glder jeg mig naturligvis , men jeg konstaterer , at der opstr mange vanskeligheder p dette niveau .
I virksomhederne derimod begynder resultaterne allerede at vre mere interessante ; vi har nogle eksempler herp , navnlig hos Volkswagen , Philips og andre steder .
<P>
Der skal sledes gres alt , for at den teknologiske fornyelse ikke lngere bliver en faktor med tab af arbejdspladser , men skabelse af nye aktiviteter .
Og nr det drejer sig om ln , er det ikke rigtigt at mene , at disse skal nedskres afhngigt af nedsttelsen af arbejdstiden , for konsekvensen ville vre , at man bremsede forbruget endnu mere og styrkede usikkerheden .
<P>
Michel Rocard nvner tallet 350 milliarder ECU i udgifter forbundet med arbejdslsheden .
Lad os sige det bent , det er p tide at bruge disse midler snedigt , for eksempel ved at bevare lnningerne p deres oprindelige niveau i tilflde af nedsttelse af arbejdstiden og ved at afskaffe alle udgifter , der phviler de lave lnninger .
<P>
Endelig en id , der ligger mig p sinde : Et vrk i tre dele , uddannelse , forskning og nedsttelse af arbejdstiden .
At forbinde ny teknologi ved hjlp af forskning med nedsttelse af arbejdstiden forekommer mig faktisk at vre et spor , der kan flges .
Hvorom alting er , kan man ikke foretage sig noget uden fagforeningerne , der navnlig med Den Europiske Samarbejdsorganisation for Fagforeninger burde spille en afgrende rolle .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , Michel Rocard troede , at han havde opfundet en maskine til at nedstte arbejdslsheden , han har fundet en maskine til at g tilbage i tiden , og ikke engang tilbage til Lon Blum og de famse 40 timer , men hele 2500 r tilbage til debatterne med Sokrates og sofisterne .
<P>
Der er arbejdslshed , og der er forvirring .
Michel Rocard har meget af det .
Det er et konomisk og politisk problem ; det er et filosofisk problem , fordi arbejde , det er skabelse , det er mennesket . Se p Michelangelo .
Det er hnden , der skaber det Sixtinske Kapel , gennem Michelangelo .
<P>
Den videnskabelige holdning over for et sdant problem bestr s i at sge rsagerne .
rsagerne er tydelige .
Der er arbejdslshed af mange grunde uden tvivl , men der er n , der klinger som en selvflgelighed : Der er arbejdslshed , fordi der ikke er tilstrkkeligt mange arbejdspladser , og der er ikke tilstrkkeligt mange arbejdspladser , fordi man har delagt dem , da de eksisterede .
Man skaber dem ikke , mens man venter , og de er besat , nr man har behov for dem .
<P>
Vi mener , at de navnlig er besat af immigrationen .
De mener , at de er besat p grund overdreven lang arbejdstid , og De siger : Man skal bare nedstte arbejdstiden , og man skal bare indfre nyt vrktj .
Og De siger , at historiens store lov er nedsttelse af arbejdstiden : 3200 timer ved slutningen af det 19. rhundrede , 1700 timer i dag efter lovene fra 1900 , 1902 , 1904 , 1906 , og et undret BNP , tilfjer Deres venner endog .
<P>
Selv om man i dag arbejdede 3200 timer , ville der ikke vre 22 millioner arbejdspladser , men 11 millioner arbejdspladser .
Nedsttelse af arbejdstiden har sledes skabt 11 millioner arbejdspladser .
I grunden er Deres slogan enkelt : Arbejde mindre , for at alle kan arbejde .
Det er for vrigt titlen p Guy Asnars vrk .
De foreslr her nogle vrktjer : Glidende pensionsovergang , nedsttelse af den ugentlige arbejdstid . Professor Godet kalder det ugen med fire torsdage i  Le grand mensonge  (  Den store lgn  ) ; afskaffelse af overarbejde , udskiftning med hvile - det man praktiserer hos politiet uden af den grund at lse problemerne - orlovsordninger , pauser i lbet af dagen og den nye organisation af arbejdet i livscyklussen .
<P>
Jeg er enig i , at De gengiver Modiglianis analyser om livscyklussen .
Men ud af en livscyklus har et menneske 17 r af sit professionelle liv til at betale alle de obligatoriske skatter og afgifter !
Revider skattesystemet og arbejdstiden kan nedsttes .
<P>
Hvis man gr med p Deres logik , s er der naturligvis problemer .
Hvad gr man ?
Er der lige ln ?
De siger ja , der er en reserve p 350 milliarder .
Hvad gr man med sort arbejde , fordi jo mere man nedstter den officielle arbejdstid , jo mere ger man den halvofficielle ?
Hvad gr man ved den naturlige struktur for omkostningerne ?
De trkker alt ned .
<P>
Virkeligheden , Michel Rocard , det er , at Deres metode er kendt .
Det er sofisternes metode .
Jeg vil vise Dem det om lidt .
Eftersom nedsttelse af arbejdstiden skaber arbejdspladser , nr alt kommer til alt , har man for en nularbejdstid et uendeligt antal arbejdspladser .
Man har et uendeligt antal arbejdspladser , under forudstning af at man er i en lukket konomi .
Men i en ben konomi besttes de frigjorte arbejdspladser straks .
Og Deres resultat , Michel Rocard , det er den malthusianske protestant .
De er Michel Foucault , De tror p den ubevgelige historie , De tror p den hvilende strukturalisme med Deres model , der lever i armod .
I grunden er De hverken socialist eller liberal , De er en international pessimist .
De tror p rationering , De tror p den rolige elendighed , og vi er nogle nationale optimister .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Vi afbryder nu forhandlingen af hensyn til sprgetiden .
Den vil blive genoptaget i aften kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0838 / 96 ) .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30 af Fayot ( H-0577 / 96 ) :
<P>
Om : Europa-Parlamentets initiativret
<P>
EU-traktaten giver i artikel 138 B Europa-Parlamentet ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at anmode Kommissionen om at fremstte passende forslag om sprgsml , som efter dets opfattelse krver udarbejdelse af en fllesskabsretsakt til gennemfrelse af denne traktat .
<P>
Fr vedtagelsen af flleserklringen om lovgivningsprogrammet for 1996 havde Europa-Parlamentet afgivet to initiativbetnkninger p grundlag af artikel 138 B ( betnkning af Rothley ( A4-0201 / 95 ) , vedtaget den 26. oktober 1995 , EFT C 308 / 95 , og betnkning af Alber ( A3-0232 / 94 ) , vedtaget den 20. april 1994 , EFT C 128 / 94 ) .
I sin beslutning om lovgivningsprogrammet for 1996 havde Europa-Parlamentet anmodet Kommissionen om at fremlgge forslag i forbindelse med de ovennvnte initiativer .
Denne anmodning var ligeledes indeholdt i Europa-Parlamentets udkast til en flleserklring om lovgivningsprogrammet .
<P>
Selvom Kommissionen ogs i adfrdskodeksen af 15. marts 1995 havde forpligtet sig til i henhold til traktatens artikel 138 B at tage hensyn til Europa-Parlamentets initiativer , har den hidtil ikke fremsat nogen forslag .
<P>
Hvordan agter Kommissionen at tage hensyn til den omend begrnsede initiativret , som efter Maastricht er blevet indrmmet Europa-Parlamentet ?
Hvornr vil Kommissionen i givet fald fremlgge forslag til de ovennvnte initiativer ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst hvad angr betnkning af Rothley nr . A40201 / 95 , s er vi fuldkommen klar over , at der er store problemer , nr et ulykkesoffer skal anmode et forsikringsselskab i en anden medlemsstat om erstatning for sine skader .
Ogs forsikringsselskaberne ved det og har taget en rkke initiativer .
Vi har ivrksat en bredt anlagt konsultation med alle implicerede parter - som hr . Rothley for vrigt ogs deltog i - for at afgre , hvilken procedure der er den bedste .
Vi havde foretrukket en aftale udarbejdet af de implicerede parter .
Men det var ikke muligt .
Og derfor overvejer vi at foresl en ordning , hvor for det frste alle europiske forsikringsselskaber i hver medlemsstat skal udpege en reprsentant , der har fuldmagt til skadesregulering , hvor for det andet medlemsstaterne bliver plagt at ivrkstte sanktioner over for forsikringsselskaber , der ikke udpeger nogen reprsentant , og hvor for det tredje der i medlemsstaterne skal etableres informationskontorer , der i skadelidtes hjemland kan oplyse denne om reprsentanten .
<P>
Hvad angr Alber-betnkningen , s har vi allerede informeret Parlamentet i vores halvrsberetning .
Vi har ivrksat flere studier , der skal undersge , hvordan ansvaret er reguleret i medlemsstaterne , og hvordan de forskellige ansvarssystemer virker .
<P>
Disse studier kan afsluttes inden rets udgang , og vi vil derefter forelgge en meddelelse p grundlag af disse studier , sledes at vi s sammen med Parlamentet kan beslutte , hvordan vi ogs kan regulere dette sprgsml p en fornuftig mde .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg takker naturligvis kommissren for hans yderst prcise svar vedrrende betnkningerne af Rothley og Alber .
Jeg havde stillet dette sprgsml , da vi ikke s noget komme .
Jeg ville gerne fra Kommissionen have at vide , hvordan den - i princippet - har tnkt sig at give sig i kast med EuropaParlamentets initiativret , der er indfrt i Maastricht-traktatens artikel 138 B .
<P>
De ved , hr. kommissr , at denne initiativret er meget begrnset , at den er strengt lovbestemt , ogs i henhold til forretningsordenen , og at nogle meget prcise betingelser skal vre opfyldt .
Jeg vil gerne af Kommissionen have at vide , om den har en positiv eller begrnset holdning til disse initiativer fra Europa-Parlamentet ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Kommissionen har hilst denne bestemmelse velkommen .
Vi har ogs stttet Dem , Parlamentet , for at f en sdan bestemmelse ind i Maastricht-traktaten .
Naturligvis tager vi Parlamentets initiativret alvorligt , frst og fremmest fordi den jo er rettet mod Kommissionen .
Det ville da virkelig ikke vre srlig kollegialt og samarbejdsvilligt af Kommissionen , hvis Parlamentet blev hindret af os i en sdan ret , og derfor har jeg givet Dem disse oplysninger .
Undertiden vedrrer denne initiativret forsteligt nok meget komplekse og vanskelige forhold , ellers ville de mske allerede vre blevet inddraget i drftelsen .
Derfor tager det nogen tid , men Parlamentets initiativret er naturligvis en vigtig sag for os , som vi vurderer korrekt .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg m sige , at jeg er meget tilfreds med det svar , kommissren her har givet .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for Kommissionen , at artikel 138 B er en ret , som jeg hber vi kan forvente positivt samarbejde om fra Kommissionens side .
Vi er naturligvis det valgte organ , og det er De desvrre ikke , selv om De er blevet godkendt , da vi godkendte udnvnelsen af den nuvrende Kommission .
Jeg hber , at De vil tage vore ideer meget alvorligt , for det er ideer , som De kan bruge , og vi kan bruge dem sammen med Dem , og de vil f et konstruktivt resultat .
<P>
For eksempel sygesikringsbeviset , som vi debatterede her i Kommissionen tidligere i r .
Jeg har foretaget mine egne undersgelser angende det , men jeg ved ikke , hvad tidsplanen er .
Kan De hjlpe os , for hvis De kan hjlpe med udviklingen af et europisk sygesikringsbevis , s vil det vre noget , som vi og Kommissionen i fllesskab kan fremlgge for et strre europisk publikum som noget praktisk vrdifuldt - det er det , det drejer sig om .
Kan De give os en tidsplan for sygesikringsbeviset ?
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Frst vedrrende det generelle aspekt , De har nvnt en gang til .
Hvert r frer vi sammen med Parlamentet en debat om lovgivningsprogrammet , om det program , vi hvert r vil gennemfre , hvad angr bde Kommissionens forslag og Parlamentets nsker .
Inden for rammerne af denne debat er der taget en rkke initiativer , der slet ikke er blevet behandlet s formelt , som det egentlig var ndvendigt .
Hvis Parlamentet - lad os tage et eksempel fra debatten i sidste uge - med rette betragter pornografi p Internettet som et presserende problem , s har Kommissionen allerede erklret , at vi ser det p samme mde og vil undersge de tilsvarende forholdsregler , der er for at begrnse de nuvrende muligheder , hvis vi ikke allerede kan forhindre dem .
<P>
Jeg bliver for jeblikket spurgt om mere , end jeg kan svare p - selvom det hrer til mit program - nemlig om , hvor langt vi nu er kommet med dette sundhedskort .
Det er en del af vores pilotprojekter .
Vi har et pilotprojekt om , hvordan informationssamfundet kan omsttes p sundhedsomrdet , og vi arbejder p det .
Jeg beder om overbrenhed , men jeg har virkelig ikke nu nogen mulighed for at sige til Dem , hvornr prcis forudstningerne for dette kort er klarlagt .
Det er ikke kun et teknisk problem , men frst og fremmest et problem vedrrende hemmeligholdelse af beskyttede personlige data .
De vil sikkert ogs se det sdan , at hvis der p et sdant kort ikke blot er indeholdt en persons sygehistorie , men ogs livshistorie og personlige forhold , skal vi srge for , at disse data ikke kommer uvedkommende i hnde .
Det er et af problemerne , som man vel kan lse teknisk , men det krver tilsvarende tid .
Vi vil gerne skrive et brev til Dem og give Dem en statusrapport .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Billingham ( H-0619 / 96 ) :
<P>
Om : Mindstekrav til camping- og teltpladser
<P>
Turismen er en betydningsfuld industri i Europa , hvor camping er blevet en af de vigtigste og hurtigst voksende mder at holde ferie p .
<P>
I mange europiske lande synes der ikke at vre nogen kontrol med campingpladser , dvs. udstyrelse med brandslukningsudstyr , de sanitre anlg og mange andre punkter , som er omfattet af loven om campingpladser af 1968 i Det Forenede Kongerige .
Mange forbrugere har vret ofre for vildledende reklame vedrrende camping- og teltpladser .
<P>
Findes der p indevrende tidspunkt europiske forordninger om mindstekrav til sikkerhed og hygiejne p camping- og teltpladser i alle Den Europiske Unions medlemsstater ?
<P>
Eller agter Kommissionen at trffe foranstaltninger for at sikre , at den hje standard p camping- og teltpladser opretholdelse i alle Den Europiske Unions medlemsstater ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Bangemann">
Hr. formand , dette sprgsml har ikke noget at gre med den skrkkelige ulykke , der skete i Spanien for kort tid siden , men denne ulykke har endnu en gang tydeligt vist , at der her er behov for forskrifter , der ganske vist hidtil nsten udelukkende er blevet opfyldt af de kompetente nationale myndigheder eller ogs ved aftaler mellem organisationerne for campingpladsforpagtere .
P europisk plan findes der for jeblikket ikke nogen retsregler om sikkerhed og sundhedsbeskyttelse p campingpladser .
<P>
Hvis ting omfattes af generelle bestemmelser - f.eks. findes der i hver medlemsstat bestemmelser mod vildledende reklame - s glder disse naturligvis ogs for campingpladser .
Sikkerhed og sundhedsbeskyttelse p campingpladser er ligesom sikkerhed og sundhedsbeskyttelse i ferieanlg , hoteller , diskoteker , forlystelsesparker osv. generelle sprgsml om sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser .
Som led i vores forbrugerbeskyttelsespolitik fr disse overvejelser stadig strre betydning .
Vi havde for vrigt i 1990 allerede stillet et forslag om ansvar for mangelfulde tjenesteydelser , som ganske vist ikke fik tilslutning fra Parlamentet .
Derfor trak vi den gang forslaget tilbage .
Men vi overvejer at forelgge et nyt forslag til regulering af dette sprgsml .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Mange tak for Deres svar , hr. kommissr .
Som De nok har forventet , skyldtes mit sprgsml ikke det uheld , De nvnte .
Men naturligvis gr det det sprgsml , vi her tager fat p , s meget mere uopstteligt .
<P>
Mange millioner mennesker i hele Europa er nu afhngige af campingvogne , nr de holder ferie .
Alle vi , der har familie , ved , at man kan rejse meget langt , ankomme til en campingplads sent p natten , mske med umulige brn , og bestemt ikke have energi til at g hen og undersge , om campingpladsen faktisk er sikker .
Vi har set det tragiske resultat , dette har frt til .
S jeg mener , dette er noget , der er et voksende behov for .
Det er et omrde , hvor der sker en enorm udvikling , og det interesserer mig at hre , at dette faktisk har vret gennem Parlamentet fr , men da blev trukket tilbage .
Jeg hber , at der , siden sagen nu er s meget mere ptrngende , bliver mulighed for , at Kommissionen og Parlamentet kan genfremlgge dette som en sag , man omgende br tage fat p .
Som De s rigtigt sagde , har vi de tre omrder .
Men det er ndvendigt , at disse tre omrder bliver forbundet , og den eneste mde , det kan ske p , er ved en identificerbar procedure .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Ja , De har helt ret .
Hvad angr ulykken i Spanien , har vi i hvert fald ikke nogen tilstrkkelige informationer om , hvorvidt den blev udlst af manglende forskrifter eller af manglende overholdelse og kontrol af eksisterende forskrifter .
For desvrre er det jo sdan : Forskrifter alene garanterer ikke positive resultater , det er kun ved at kontrollere og omstte dem , vi kan srge for , at sdanne katastrofer undgs i videst muligt omfang .
<P>
Hvad De siger om uopsttelighed , kan jeg kun understrege .
Desvrre er problemet i politik tit det , at hvis man vil lovgive p et omrde , reagerer folk uvilligt , s lnge der ikke er sket noget endnu .
Isr i Deres medlemsland finder man ikke srlig stor interesse , nr man vil regulere noget p et tidspunkt , hvor der ikke er sket noget endnu .
Der skal altid frst ske noget , og s kommer enhver og siger : Nu haster det srligt .
Jeg tnker for eksempel p sikkerhedsseler i busser .
Hvis jeg p et tidspunkt , hvor jeg var kompetent med hensyn til det indre marked , havde fet gennemfrt bestemmelser om sikkerhed i busser , s ville jeg uden tvivl vre stdt p heftig kritik i nogle medlemsstater , ogs i Deres .
I det jeblik , der sker noget , siger alle mennesker : Hvorfor har Kommissionen ikke for lngst forelagt disse bestemmelser ?
Denne omstndighed skal alts tages med i betragtning , men i den foreliggende sag er der ingen som helst meningsforskelle mellem os .
Vi behandler sagen som uopsttelig .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Er kommissren ikke enig i , at det problem , fru Billingham har rejst , klart illustrerer , at turismen - som mange af os har argumenteret for - br falde ind under Den Europiske Unions kompetence under revisionen p regeringskonferencen , s vi , nr det glder den frie bevgelighed for personer , som den eksemplificeres ved dette problem , kan f flles regler , der faktisk sikrer turisters sikkerhed ?
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Jeg tror , man allerede kan udstede sdanne bestemmelser p det eksisterende retsgrundlag .
Vi har jo en klar kompetence med hensyn til det indre marked . Tjenesteydelser udveksles i det indre marked .
Hvis det er vanskeligt at udveksle tjenesteydelser og der derved opstr skader , s skal det allerede i dag lses af Unionen i henhold til de eksisterende retsregler .
<P>
Jeg tnker for eksempel p vores forordning om ansvar ved mangelfulde produkter .
Vi har jo selv en forordning om ansvar , hvis en producent fremstiller et produkt mangelfuldt , hvor dette ansvar er reguleret sledes , at det kommer til anvendelse p enhver producent , der slger et mangelfuldt produkt .
Denne ordning er udstedt inden for rammerne af vores generelle kompetence i det indre marked .
Den kan uden videre ogs anvendes p tjenesteydelser .
<P>
Det skal ikke betyde , jeg er imod , at turismen optages p listen over Unionens kompetenceomrder , men det er ikke ndvendigt for at kunne regulere disse forhold .
Vi kan allerede p nuvrende tidspunkt udstede retsbestemmelser herom .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 32 og 33 .
<P>
Sprgsml nr . 34 af Riis-Jrgensen ( H-0700 / 96 ) :
<P>
Om : OECD-aftalen om skibsbygningsindustrien
<P>
I forbindelse med Rdets forordning 3094 / 95 om gennemfrelsen af OECD-aftalen om sttte til skibsbygningsindustrien er der vedtaget en hemmelig Rds-erklring den 19. december 1995 .
Denne erklring synes at vre i klar modstrid med OECD-aftalens forbud mod at give sttte til skibsbygningsindustrien , samt Unionens politik p skibsbygningsomrdet , jf. det  syvende skibsvrftsdirektiv  .
<P>
Kommissionen bedes give en fortolkning af den hemmelige Rds-erklring og bekrfte , at ved ratificeringen af OECD-aftalen vil der ikke lngere vre mulighed for at yde statssttte til skibsbygningsindustrien i Unionen .
<SPEAKER ID=164 NAME="Bangemann">
Vi er meget interesseret i ratificeringen af OECD-aftalen , den ville gre det muligt for os at etablere vores egen skibsbygningspolitik p et mere solidt grundlag .
Det ville i henhold til denne aftale ikke vre tilladt at yde statssttte .
Imidlertid strider den erklring fra Kommissionen , som det rede parlamentsmedlem refererer til , ikke mod OECD-aftalen .
De i erklringen omtalte tilflde skal prves af Kommissionen , den afgiver sin udtalelse herom og offentliggr den i EF-Tidende .
Disse beslutninger kan , i henhold til bestemmelse i OECD-aftalen , tages op i Parties Group , hvis der hersker tvivl om foreneligheden med OECD-aftalen .
Dermed kan alt , hvad vi gr , naturligvis kontrolleres af vores partnere og stilles til diskussion som problem .
Vi hber fortsat , at denne aftale kan ratificeres .
De ved , det er ikke op til os , det er ikke op til Japan , det er ikke op til Korea , det er i grunden op til vores amerikanske partnere , der ikke har fet nogen sttte i Kongressen til den tekst , vi har forhandlet os frem til , og som sikkert heller ikke vil tage denne sag op igen fr valget af den nye prsident .
Derfor hber vi , at det efter valget kan klarlgges , om USA er villig til at ratificere denne OECDaftale .
<SPEAKER ID=165 NAME="Riis-Jrgensen">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres svar .
Desvrre fik jeg ikke svar p det sidste punkt i mit sprgsml , hvor jeg beder Kommissionen om at bekrfte , at der ved ratificeringen af OECD-aftalen ikke lngere vil vre mulighed for at yde statssttte til skibsbygningsindustrien i Unionen .
Det er det ene , jeg godt vil have gentaget svaret p .
For det andet vil jeg gerne hre , hvad man fra Kommissionens side vil gre for at sikre , at USA underskriver .
Jeg kan godt forst , at vi ikke kan tvinge prsident Clinton til at skrive under , men hvilken strategi flges der fra Europas side for at sikre , at USA skriver under p og ratificerer OECD-aftalen ?
Og til sidst - sdan som jeg forstr kommissrens svar - s indeholder erklringen fra Kommissionens side faktisk ikke ret meget .
Hvorfor var den s hemmelig ?
Hvorfor var den ikke offentligt tilgngelig ?
Hvorfor lavede man en hemmelig erklring til rdsprotokollen , nr den for s vidt - sdan opfatter jeg det , hr . Bangemann sagde - intet indeholdt ?
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Protokoller skal isr vre hemmelige , nr der ikke str noget i dem , fordi deres betydning jo derved bliver tilsvarende strre .
Det br alts ikke undre Dem .
Men her str der oven i kbet noget i den .
Det er ikke sdan , at denne erklring ikke skulle have nogen betydning , men den gr jo opmrksom p , at uden for OECD-aftalen er det fortsat muligt at yde anden sttte , f.eks. til forskning og udvikling og regionalsttte .
Eksempelvis er det naturligvis fortsat muligt at opfre et vrft som led i et regionalprogram , hvis vi anser det for rimeligt .
En sdan sttte er ikke udelukket som flge af OECD-aftalen .
Men enhver sdan sttte skal notificeres , hvis den ydes af en national eller regional regering .
Kommissionen prver og offentliggr s resultatet af sin prvelse i EF-Tidende .
Og det kan fre til , at en af vores partnere i et sdant tilflde siger : Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med OECD-aftalen .
S vil vi diskutere dette sprgsml med denne partner .
I grunden er det en selvflge , men intetsigende er det ikke .
Efter at De nu har trukket det frem for offentligheden , kan vi ogs diskutere offentligt om det .
Mske har De gjort en fejl ved at gre det offentligt bekendt , det er ogs en mulighed .
<SPEAKER ID=167 NAME="Blak">
Da jeg s fru Riis-Jrgensens sprgsml , blev jeg dybt chokeret .
Jeg var virkelig nervs for , at der skulle vre foreget noget undergrundsarbejde , hemmelige aftaler , skandaler og s videre .
Nu har vi jo i Danmark vre berrt af en rapport fra et firma , som fru Riis-Jrgensen i vrigt kender srdeles godt , og denne rapport viste der sig heller ikke at vre hold i .
Hr . Bangemann bekrftede , at der er ingen hemmelige ting i det her .
Det er noget , man bare kan sl op og lse i EF-Tidende .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Nej , nu blander De tingene sammen .
Denne erklring , som Kommissionen har afgivet , str ikke i EF-Tidende .
Det ville st i EF-Tidende , hvis et land , f.eks. Danmark , yder statssttte til sine skibsvrfter .
Jeg ved , det aldrig er forekommet og heller aldrig vil forekomme i Danmark .
Men i tilflde af , at det alligevel skulle forekomme , ville vi naturligvis skulle prve det .
Vi ville s offentliggre resultatet af vores prvelse i EF-Tidende .
Sdan er fremgangsmden .
<SPEAKER ID=169 NAME="Kjer Hansen">
Jeg bliver mere og mere forvirret over , hvad denne erklring egentlig drejer sig om .
Forleden fik vi at vide af den danske minister inden for omrdet , at erklringen var uden betydning , og nu kan jeg forst p kommissren , at erklringen skam har betydning , og det er derfor , man har erklringen , og det er vel ogs derfor , at man vil hemmeligholde den .
Kan vi ikke f et klart svar p , hvorfor denne erklring skal hemmeligholdes ?
Betyder det , at den er i strid med teksten , og er det derfor , offentligheden ikke m f kendskab til den ?
Betyder kommissrens udtalelser i dag , den holdning , der her bliver tilkendegivet , at kommissren finder det acceptabelt med hemmelige erklringer , og finder kommissren , at det er en god praksis , at man p den mde udelukker borgere og virksomheder fra at f kendskab til , hvad der rent faktisk str i de tekster , der bliver vedtaget ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Alts , jeg prver en gang til , idet jeg m bebrejde mig selv , at jeg mske har bidraget til forvirringen , fordi ironiske bemrkninger klart kommer til udtryk som ironi p grund af tonefaldet , men muligvis gr tabt i tolkningen .
Nu forklarer jeg det en gang til i rkkeflge og uden ironi .
<P>
I Rdet var der en diskussion om , hvorvidt OECD-aftalen forpligter os til at indstille enhver statssttte til skibsbygningsindustrien .
Jeg har p Kommissionens vegne erklret , at vi fortolker denne aftale sledes , at skibsbygningsspecifik statssttte ikke lngere er tilladt .
Det vil jeg gerne give et eksempel p : Der bestilles et skib p et vrft , og det pgldende land betaler 20 % statssttte til dette vrft , for at skibsbyggeriet bliver tilsvarende billigere for ordregiver .
En sdan statssttte er ikke tilladt i henhold til OECD-aftalen .
S vidt er det - tror jeg - klart .
<P>
Noget andet er naturligvis sttte til forskning og udvikling .
Vi har for vrigt et program til modernisering af skibsbygningsindustrien , som vi gennemfrer sammen med vores G7-partnere , alts ogs sammen med Amerika og Japan .
Her undersges anvendelse af informationsteknologi , for at produktionsforlbet kan rationaliseres , sledes at frst og fremmest underleverandrerne kan inddrages rettidigt i produktionsforlbet osv .
Et sdant program finansieres delvis af os inden for rammerne af vores forsknings- og udviklingspolitik .
Det er da ganske klart : Vi frer her forsknings- og udviklingspolitik .
Eller lad os tage et andet eksempel : Et vrft nsker at undg stj og trffe tilsvarende forholdsregler med henblik herp .
Det har sledes brug for en investering , og der gives sttte til denne investering .
Det har ikke noget med skibsbyggeri at gre , men er muligvis en miljforanstaltning .
Det er de former for statssttte , der ikke er omfattet af OECD-aftalen .
Men sdanne subventioner prves af os , dvs. enhver , der nsker at yde disse subventioner , skal notificere dem , anmelde dem til Kommissionen .
Kommissionen prver dem og fastslr , om de strider mod artikel 92 eller en anden bestemmelse i aftalen , og s bliver de enten forbudt eller - hvis de er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser - godkendt .
Denne beslutning offentliggres s i EF-Tidende .
Det er hele sagens forlb .
<P>
Hele processen er alts af betydning .
Der er ingen hemmelige protokoller , alle protokoller fastholdes og er naturligvis tilgngelige til enhver tid .
Hvis De har et sprgsml til Rdet , sprger De Rdet , og Rdet vil give Dem oplysning om protokollerne .
<P>
Kommissionen har endnu mindre anledning til at hemmeligholde sdanne protokoller , for det , vi frer til protokols , er det , vi mener .
De sprger jo nu mig om vores mening , og jeg fortller Dem den her p et offentligt mde .
Vi har intet at skjule .
Har jeg udtrykt mig tilstrkkelig klart nu ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af McMahon ( H-0641 / 96 ) :
<P>
Om : Registrering af de farmaceutiske produkter smoltine og azamethipos
<P>
Kan Kommissionen give sikkerhed om , at registrering af smoltine og azamethipos , som har stor betydning for den skotske lakseindustri , vil ske p grundlag af objektive videnskabelige kriterier og ikke vil blive undig forsinket ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Bangemann">
Som altid har hr . McMahon gjort opmrksom p et problem .
Men frst skal jeg sl fast , at Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering i London ikke har fet forelagt nogen ansgning om at f udstedt en markedsfringstilladelse for de stoffer , hr . McMahon har anmeldt eller anfrt i sit sprgsml .
<P>
Hvad angr disse stoffer , indsendes der en ansgning om faststtelse af flles maksimale restkoncentrationer i henhold til rdsforordning 2377 / 90 .
Det skal understreges , at fastlggelse af en maksimal restkoncentration - et skrkkeligt ord , men der er ikke anfrt et andet - p ingen mde er en markedsfringstilladelse , men en af forudstningerne for denne tilladelse .
Det skal alts frst konstateres , om de maksimale mngder , der er tilladt som restkoncentration , ikke overskrides .
Frst nr denne frste fase er overstet , kan der trffes beslutning om , hvorvidt det farmaceutiske produkt kan markedsfres .
<P>
En sdan tilladelse gives kun , hvis lgemidlet , der indeholder det allerede vurderede stof , ogs overholder de videnskabelige og objektive kriterier for sikkerhed , kvalitet og virkning , der er fastsat i direktiverne 81 / 851 og 81 / 852 og der heller ikke er nogen andre fllesskabsretlige bestemmelser til hinder herfor .
<P>
De stoffer , hr . McMahon nvner , skal anvendes i fiskeindustrien .
For azamethipos er der den 25. juni i r blevet fastsat en maksimal restkoncentration .
Med hensyn til somato salm er situationen en anden , da Komiteen for Veterinrmedicinske Lgemidler ikke har afgivet nogen positiv udtalelse og dette produkt derfor skal blive genstand for en rdsforordning .
Et sdant forslag vil om kort tid blive forelagt for Kommissionen .
<P>
En lighed mellem somato salm og BST var grunden til den negative udtalelse fra Komiteen for Veterinrmedicinske Lgemidler .
Kommissionen har af denne grund bedt Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering om yderligere information vedrrende risikoen ved en anvendelse af somato salm i strid med bestemmelsen .
Agenturet har i mellemtiden udelukket denne mulighed .
Det er dr , tingene str .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
I sit sidste svar sagde kommissren , at muligheden for skadelig brug nu kan udelukkes .
Da de ikke kan bruge smoltine , der anvendes , nr man overfrer fisk fra ferskvand til saltvand , m de bruge brintoverilte , som er meget dyr , og som alvorligt pvirker fiskenes tilstand .
Det andet produkt , azamethipos , virker mod havlus , der forrsager betydelige problemer i laksesektoren , ikke bare i Skotland , men i hele Unionen , idet det hmmer vksten og forrsager problemer med bestandene .
Nu hvor problemerne synes at vre lst , og i betragtning af vigtigheden af disse produkter for den skotske lakseindustri , m jeg s f kommissrens forsikring om , at han hurtigt vil give autorisation ?
Laksesektoren i Skotland , Irland og andre steder inden for Unionen er meget ivrige efter , at disse produkter bliver tilladt s hurtigt som muligt , da man ved , at afprvningerne har vist , at der ikke er nogen skadevirkninger p fisk eller mennesker .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Jeg vil gerne frst ud fra mit personlige kendskab til sagen , jeg har fulgt fra begyndelsen , sige flgende : Parlamentet lgger med rette vgt p , at Kommissionen tager sine kontrolforpligtelser alvorligt , nr det drejer sig om lgemidler , uanset om de er tiltnkt mennesker eller dyr .
Jeg tror , det er vigtigt .
<P>
Normalt ville Parlamentet helt klart kritisere Kommissionen med rette , hvis vi behandlede sprgsmlet mere eller mindre overfladisk .
Derfor sagde jeg , da det sprgsml dukkede op , om dette produkt kan opn tilladelse , at vi frst skal afvente udtalelserne fra de videnskabelige komiteer og fra Agenturet .
Jeg har afvist at tillade det , selvom der er forelagt en rkke dokumenter og beviser , der i tilfldet somato salm har betegnet dette som harmlst .
Jeg hber , at De er indforstet med det .
<P>
Den skotske industri er vigtig . Vi nsker heller ikke at gre noget lovstridigt .
Vi kan heller ikke slet og ret forbyde et produkt , hvis der ikke er nogen grund til det , men vi har overholdt proceduren meget omhyggeligt , der forlb p flgende mde : Frst Den Videnskabelige Komit . Den sagde nej .
S Agenturet , som vi har forespurgt en ekstra gang . For Agenturet var der ingen grund til at forbyde dette farmaceutiske produkt , eller hvad De nu vil kalde det .
Men da Den Videnskabelige Komit var imod , kunne vi ikke godkende det uden videre .
Det er nu engang proceduren , og vi skal derfor overdrage det til Rdet .
Det vil vi gre , og s skal Rdet trffe beslutning .
Det er proceduren .
Vi er ganske vist ikke krsne , som en af kollegerne tidligere har sagt , men vi er meget prcise i det , vi gr , og jeg tror , det er ogs i den skotske lakseindustris interesse .
<P>
I vrigt er laks jo allerede skiftet fra saltvand til ferskvand og fra ferskvand til saltvand .
De ved ganske sikkert , at laks yngler i ferskvand , og at der s finder et skift sted til saltvand og s tilbage igen , nr de unge laks er blevet yngledygtige .
Alts er overgangen fra saltvand til ferskvand eller fra ferskvand til saltvand et livselement for en normal laks .
Jeg har jo ikke noget imod et produkt , der mske gr dette lettere , hvis det er uskadeligt .
Men det m Rdet nu tage stilling til .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 36 af Harrison ( H-0649 / 96 ) :
<P>
Om : Generiske lgemidler
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at udvikle og sttte produktion og brug af generiske lgemidler ?
<P>
Vil Kommissionen fremstte forslag , sledes at producenter af generiske lgemidler kan teste og registrere sdanne lgemidler , inden deres patenter udlber ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Bangemann">
Vi har altid betragtet begge former for lgemidler som vigtige . Det er fortsat en del af vores industripolitik for den farmaceutiske industri .
Vi har brug for forskende industri , der udvikler nye lgemidler , hvad der for vrigt er meget dyrt og bliver dyrere og dyrere , fordi det kun er en lille procentdel af disse lgemidler , der rent faktisk kommer p markedet .
Naturligvis har vi efter udlbet af de patenttider , der glder for sdanne nye lgemidler , ogs brug for de generiske lgemidler , dvs. alts den industri , der tager opfindelsen op og s mske til lavere omkostninger selv tilbyder lignende lgemidler , der er af betydning for forbrugeren , fordi de i reglen er billigere .
<P>
Men man m ikke overse , og jeg hber , hr . Harrison ikke overser det , at vi uden den forskende industri heller ikke ville have nogen generisk industri .
Hvis vi ikke fr nogen nye lgemidler , er der heller ikke nogen , der bagefter kan fremstilles billigere p grundlag af denne viden .
Vi skal alts forsge at oprette en ligevgt , og jeg tror , det hidtil er lykkedes .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Kommissren har helt ret i , at vi skal forsge at finde en balance , men jeg tror , han nok er klar over det problem , at der er virksomheder , der vlger at flytte til Amerika for at udfre det forberedende arbejde , inden patenterne udlber , og derved mister vi en fordel i Europa , for vi kan ikke involvere sm virksomheder , i srdeleshed sm og mellemstore virksomheder inden for medicinalindustrien , i dette arbejde , fr patenterne er udlbet .
Jeg vil sige til kommissren , at hvis vi ikke gr noget for at hjlpe produktionen , nr patenterne udlber , s kommer patienterne , der ellers kunne f nytte af disse sledes fremstillede billigere lgemidler , til at udnde .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Ja , hr . Harrison , De ved sikkert , at vi allerede har taget et ganske afgrende skridt , nemlig p internationalt plan , ogs for de amerikanske og japanske virksomheder , vi har nemlig suppleret patenttiden med en yderligere beskyttelsesperiode , hvis patenttiden forkortes af en lang behandlingstid .
<P>
Et praktisk eksempel : En eller anden har udviklet et farmaceutisk produkt . Naturligvis skal han have det godkendt .
Med henblik p at opn en tilladelse skal der foretages en hel rkke undersgelser , der er meget tidskrvende , og det kan s vre , at halvdelen af patenttiden eller mere allerede er get , nr produktet kommer p markedet .
Vi har skabt en bestemmelse og gennemfrt den p internationalt plan , som kobler undersgelsestiden sammen med patenttiden , sledes at den samlede beskyttelse njagtig udgr patenttiden regnet fra den dag , produktet markedsfres .
Det er en helt vigtig ny forholdsregel , der har forbedret den forskende industris situation vsentligt .
For s vidt har vi allerede lst det tilstrkkeligt .
<P>
Nr virksomhederne stadigvk overvejer at flytte til andre lande uden for Unionen , s er det snarere p grund af de bioteknologiske muligheder , der i dag er opstet for mange firmaer , isr for sm firmaer .
Her behver jeg ikke fortlle Dem lange romaner : Den fortvivlede kamp , som jeg allerede har udkmpet i revis med Dem , ikke med Dem personligt , men med Parlamentet , for ogs at n frem til fornuftige regler i dette sprgsml , vil forhbentlig snart fre til et resultat , for her - jeg skal henvise til diskussionen vedrrende hr . Rocards betnkning - har vi da virkelig en industri , der skaber arbejdspladser og er konkurrencedygtig .
Denne industri jager vi ud af Unionens hus . Det er naturligvis vanvittigt .
S behver vi heller ikke nedstte arbejdstiden , for hvis der ikke er nogen arbejdspladser her , hjlper det heller ikke lngere at nedstte arbejdstiden .
Det er vigtigt , at vi overhovedet har arbejdspladser .
Til dette forml har vi brug for klare retsregler .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 37 af Rnnholm ( H-0652 / 96 ) :
<P>
Om : Administrativ koordinering af skovbrugsindustrien
<P>
Skovbrugssektoren i EU-medlemsstaterne har en klar konomisk og beskftigelsesmssig betydning , og derfor er effektiv fremme af dens konkurrenceevne p unionsplan srlig vigtig .
<P>
Kommissionens forvaltning af skovbrugsanliggender er imidlertid temmelig decentraliseret , idet denne sektor i jeblikket sorterer under afdelinger i mindst fem forskellige direktorater .
<P>
Hvad har Kommissionen gjort eller agter den at gre for at sikre en effektiv koordinering p EU-plan og i Kommissionens administration ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Bangemann">
Vi er klar over denne industris betydning .
Siden sidste udvidelse af Unionen , isr med Finland og Sverige , men ogs med strig , er Unionens skovbestand fordoblet til over 120 millioner hektar .
Cellstofproduktionen er mere end tredoblet fra 9 til 31 millioner tons om ret , produktionen af papir og pap med mere end 50 % fra 45 til 69 millioner tons pr. r .
Det vil sige , vi har her at gre med en virkelig vigtig industri .
<P>
Vi er ogs nettopapireksportr , ikke blot i relation til papirtyper af hj kvalitet , men ogs med hensyn til forbrugsstoffer som f.eks. avispapir .
Men naturligvis findes der en intensiv handel i det indre marked og med lande udenfor med de fleste skovbrugsprodukter .
Hvad angr fremme af konkurrenceevnen , s hrer det til EUindustripolitikkens ml .
<P>
Vi oprettede i juli sidste r inden for GD III et kontor for tr- og papirindustrien , der i fuldt omfang har pbegyndt sit arbejde , og det bliver det vigtigste kontaktorgan for industrien .
<P>
Skovbrugets videregende interesser berrer naturligvis ogs andre af Kommissionens kompetenceomrder , naturligvis miljpolitikken , som sorterer under min kollega , fru Bjerregaard , men ogs sprgsml inden for forsknings- og udviklingspolitikken .
Disse kompetencer overlapper hinanden , men supplerer ogs hinanden , og Kommissionen har egentlig aldrig haft problemer med at koordinere sine forskellige tjenestegrene , og ogs kommissrerne arbejder godt sammen i dette tilflde .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , der er mange forskellige sprgsml forbundet med skovbrugspolitikken .
En af mrkvrdighederne er certificering .
Nu er mange frivillige naturbeskyttelsesforeninger begyndt at slge disse certifikater til skovbrugsindustrien .
Denne mulighed er skrmmende , bl.a. fordi der ikke er nogen demokratisk kontrol med denne ordning .
Jeg sprger derfor , om Kommissionen og navnlig dens medlem med ansvar for industrielle anliggender kunne tnke sig , at EU beslutter sig for at udvikle et skovbrugscertifikat , der er afbalanceret og retfrdigt , og som tager hensyn til de forskellige forhold i de enkelte lande ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Vi ved , at det er et problem , og derfor er dette nye kontor , som jeg lige har omtalt , get meget aktivt ind i diskussionen om problemerne med hensyn til certificeringen .
Naturligvis er vores kontaktpartnere de tilsvarende grupper i industrien , men vi har ogs inddraget andre interessegrupper i denne dialog .
Vi har for vrigt arrangeret det frste og hidtil eneste flles mde mellem alle disse grupper p EU-plan , discussion forum on the ECO-certification of forests and forest products , dvs. vi er blevet aktive p dette omrde .
For jeblikket drfter vi i Kommissionen et diskussionsdokument med forskellige optioner om , hvordan dette certificeringsproblem kan lses .
Vi hber , at vi ogs kan deltage aktivt i forberedelserne til intergovernmental panel on forests , i srdeleshed ogs i forbindelse med problemerne trade and environment , sledes at vi forhbentlig opnr en fornuftig lsning her .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Camisn Asensio ( H-0678 / 96 ) :
<P>
Om : Planlgning af nummersystemet inden for telekommunikation
<P>
Hvilken mlstning har Kommissionen med hensyn til fastlggelse af holdningen til planlgningen af et nummersystem p telekommunikationsomrdet , for s vidt som det kan berre styringen af opkaldene ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er et problem , som naturligvis beskftiger os til stadighed , fordi det er meget vigtigt , at dette nummersystem omsttes fornuftigt .
Vi har hidtil ganske vist givet afkald p at indfre numre i hele Europa og har med to direktiver kun kunnet blive enige om et flles alarmcentralnummer - 112 - og en flles international adgangskode - 00 .
Kommissionen agter at offentliggre en grnbog om et nummersystem inden udgangen af indevrende r .
Vi skal undersge , hvordan nummersystemet gennemfres i den europiske telekommunikationssektor , frst og fremmest ogs p baggrund af liberaliseringen i 1998 .
Det frer til flere markedsdeltagere , yderligere tjenester , flere kunder .
Kunder vil skifte operatr , og de er naturligvis interesseret i , at de kan beholde deres nummer .
<P>
Grnbogen om nummersystemet vil tage disse sprgsml op , ogs harmoniseringen af nationale forslag , tildelingen af frie numre til telefontjenester , carrier -valg og udarbejdelse af en langfristet planlgning af nummersystemet for Europa .
<P>
Adresseringen af kunder i et liberaliseret telekommunikationsmilj er vanskelig , som man kan forestille sig .
Det rede medlems sprgsml er i virkeligheden meget relevant .
Der skal skabes forudstninger for , at brugere ved et operatrskift kan beholde deres gamle numre .
Det er vores hensigt .
<P>
Derved m og skal de garanteres et frit valg med hensyn til kvalitet , tjenesteydelse og omkostninger .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , jeg takker for de oplysninger , De netop har givet os , og jeg er glad for at have fet svar p det , jeg ville : At f at vide , hvornr Kommissionen vil prsentere den grnbog , som De har bebudet til slutningen af ret .
Det er et emne , som ikke kun vedrrer t land , men alle lande i Unionen , og som er vigtigt , fordi det vedrrer alle medlemslandenes kompetence .
Derudover skal reguleringen vre kompatibel i alle medlemslandene .
Det er derfor en meget vanskelig opgave , og det glder os , at man nu begynder at arbejde med den .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Jeg kan godt beskrive den njagtige tidsplan for Dem en gang til , sdan som vi forestiller os den : Indtil 1. januar 1998 , alts tidspunktet for liberaliseringen , vil vi have opnet seks mlstninger .
For det frste muligheden for at vlge carrier , for det andet denne number portability for de lokale forbindelser , for det tredje fremme af nationale harmoniseringer , dvs. vi forsger at sikre konvergensen mellem disse nationale nummersystemplaner ; for det fjerde etablering af et European telephony numbering space , etablering af en common access ; for det femte oprettelse af flles rammer for regulering og administration af numre ; det vil s sikre , at der ikke opstr nogen nationale bestemmelser , der gr i forskellige retninger .
S pr . 1. januar 2000 en carrier preselection .
Det vil naturligvis vre meget lettere for brugeren ;
<P>
udvidelsen af anvendelsen af personligt nummer for brugere af mobile og personlige kommunikationsnetvrk svel som af generiske tjenester , og s fra r 2000 gennemfrelse af en langsigtet nummerplanlgning , der indebrer oprettelse af en europisk landekode , hvor administration og forvaltning af koden er overfrt til europisk niveau .
<P>
( DE ) Vi hber , det lykkes for os .
Jeg ved , at Parlamentet sttter os i dette arbejde .
Medlemsstaterne er tit lidt nlende , men det er i hvert fald vores arbejdsplan .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Bowe ( H-0682 / 96 ) :
<P>
Om : Ekstraktionsmidler
<P>
Bilaget til direktiv 88 / 344 / EF om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser ( ndret ved 92 / 115 / EF og 94 / 52 / EF ) indeholder ikke ekstraktionsmidlet 1.1.1.2.-tetrafluorethan. Selv om den britiske Videnskabelige Levnedsmiddelkomi har godkendt brugen heraf , kan 1.1.1.2-tetrafluorethan-ekstrationsprocessen eller produkter heraf ikke markedsfres , fordi dette middel ikke er anfrt i bilaget til ovennvnte direktiv .
<P>
Den langsommelige og bureaukratiske procedure , der skal ivrksttes i forbindelse med en ndring af ekstraktionsmiddel-direktivet betyder , at virksomheder , som udvikler sdanne nye innovative produkter trues af konomisk ruin .
Vil Kommissionen sikre , at der omgende ses nrmere p direktivet om ekstraktionsmidler , og indfjes en ny artikel , som giver medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at tillade markedsfring og brug af nye produkter med forbehold af Kommissionens godkendelse ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Bangemann">
Kommissionen har den opfattelse , at ved anvendelse af direktiv 88 / 344 kan der i forbindelse med godkendelse af nye ekstraktionsmidler indtrde vsentlige forsinkelser .
Det er jo ogs sprgerens frygt .
Det skyldes i det vsentlige , at der kun kan vedtages ndringer til dette direktiv ved en fuldstndig flles beslutningstagning med to behandlinger i Parlamentet og vedtagelse af en flles holdning fr andenbehandlingen .
Med andre ord , hr. formand : Parlamentets forstelige nske om at behandle sdanne ndringer inden for rammerne af den normale lovgivningsprocedure , dvs. alts isr ogs ved flles beslutningstagning , medfrer tidsmssige forsinkelser .
Det har vi altid sagt .
Man kan ikke have begge dele .
Hvis De vil have hurtige beslutninger , skal der vlges en anden procedure , hvilket absolut ikke udelukker Parlamentets medvirken ; det har vi altid gjort opmrksom p .
Hvis De insisterer p flles beslutningstagning , som i dette tilflde , varer det lngere .
<P>
Men vi har jo nu engang forelagt et forslag til ndring af direktivet om ekstraktionsmidler , hvorefter tetrafluorethan skal godkendes til anvendelse i levnedsmidler .
Dette forslag , der har nummer 96 osv . , blev allerede sendt til Parlamentet til udtalelse ved frstebehandlingen .
Kommissionen hber p en hurtig behandling af dette sprgsml , sledes at levnedsmiddelproducenternes konomiske tab som flge af forbuddet mod dette ekstraktionsmiddel bliver lavest mulige .
Vi er enige med sprgeren i , at ekstraktionsmiddeldirektivet skal revideres for at undg sdanne forsinkelser , men s skal De handle imod Deres eget vsen .
Det kan vi ikke regulere alene .
Hvis Parlamentet holder fast ved den flles beslutningstagning , kan jeg ikke love Dem , at vi opnr hurtigere beslutninger .
<P>
I andre direktiver , f.eks. i direktivet om tilstningsstoffer til levnedsmidler , er der fastsat bestemmelser om procedurer for forelbige tilladelser , som medlemsstaterne kan bruge .
Vi ville ganske vist foretrkke , at tilpasninger til det teknologiske fremskridt , som det her entydigt drejer sig om , overdrages til Kommissionen , og at Parlamentet , nr det nsker det , fr ret til en slags medvirkning eller en form for blokeringsret , nr den finder det ndvendigt at blokere en kommissionsbeslutning .
Det ville sandsynligvis vre den allerbedste lsning , men for at den skal kunne gennemfres , er der brug for alle parters gode vilje .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Jeg vil gerne takke hr . Bangemann for , hvad han har sagt , og i srdeleshed vil jeg gerne takke ham p vegne af de sm og mellemstore virksomheder i min valgkreds , som vil se meget positivt p dette ndringsforslag .
De vil f min sttte til at sikre , at dette gr s hurtigt som muligt gennem Parlamentet .
I et personligt brev , han har skrevet til mig , nvner han , at dette har vret en langsommelig proces , og at den europiske lovgivning ikke er get frem i det rette tempo .
Det , vi har brug for , er faktisk ikke regelsanering , men en korrekt og effektiv regelskabelse .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Bangemann">
Jeg kan kun tilslutte mig Deres opfattelse .
Jeg hber , den vil brede sig her .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Stenius-Kaukonen ( H-0714 / 96 ) :
<P>
Om : Koncentrationer af endotoksiner i modermlk
<P>
Iflge de oplysninger , som i de sidste dage er kommet frem i offentligheden , er der fundet store mngder endotoksiner i modermlkserstatninger .
Iflge en international forskningsgruppe er der p det europiske marked adskillige modermlkserstatningsprodukter - heriblandt Nestls produkter - hvis toksinkoncentrationer endog overstiger 700 nanogram pr. ml .
Dette kan bringe sm brns sundhed i alvorlig fare , da allerede en tusindedel nanogram , hvis det kommer i blodomlbet hos voksne , f.eks. kan forrsage symptomer p influenza .
Der br snarest muligt faststtes et maksimumsniveau for bakteriekoncentrationen i modermlkserstatninger .
Kender Kommissionen resultaterne af denne undersgelse , og hvilke foranstaltninger vil den trffe for at beskytte forbrugerne ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg tror , vi er kommet igennem hele fdekden , nu er vi ved babymad , som naturligvis er en meget vigtig del af levnedsmiddelpolitikken .
Vi kender dette sprgsml om endotoksiner og ogs de presseomtaler samt den undersgelse , der omtales i sprgsmlet .
Iflge de oplysninger , Kommissionen er i besiddelse af , er denne undersgelse ikke offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter . Den er heller ikke blevet forelagt for andre forskere med henblik p at f deres kommentarer .
Talrige levnedsmidler , herunder babymad , indeholder endotoksiner .
De er en del af bakterieceller , der naturligvis er til stede i levnedsmidler .
Det er store molekyler , der efter indtagelsen normalt ikke trnger gennem tarmvggen ind i kredslbet , og derfor er det ud fra et videnskabeligt synspunkt hverken farligt for voksne eller for babyer at indtage mlk eller mlkeprodukter , der indeholder endotoksiner .
<P>
Disse endotoksiner kan kun fremkalde sygdomme , hvis de kommer ind i kredslbet . Men det sker naturligvis ikke via levnedsmidler .
For jeblikket er det ud fra et videnskabeligt synspunkt ikke ndvendigt at fastlgge grnsevrdier for endotoksiner i babymad eller mikrobiologiske grnsevrdier for at dmme op for endotoksiner , men vi vil fortsat flge udviklingen i dette sprgsml , og sfremt nye forskningsresultater viser noget andet , vil vi handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , tak til kommissr Bangemann for hans svar .
Jeg har ogs selv undersgt sagen , efter at jeg stillede dette sprgsml , og jeg har fet svar , der ligner det , som hr . Bangemann kom med her .
I et finsk dagblad er det dog blevet konstateret , at man ikke m lade modermlkserstatningsprodukter st lnge i bnet emballage .
Pulverbaserede produkter br altid blandes i vand af hj kvalitet og anvendes hurtigt .
Det er alts vigtigt , at der holdes je med disse modermlkserstatningsprodukter og generelt med hvilken mlk , der drikkes .
Det er ligeledes blevet konstateret , at endotoksinerne har kunnet formere sig , nr der er anvendt drlige rvarer , og nr hygiejnen har vret mangelfuld , og nr opbevaringstiden har vret lang , dvs. at disse forhold er tegn p drlig kvalitet .
Er det ikke generelt ndvendigt i hjere grad at kontrollere kvaliteten af mlk og modermlkserstatningsprodukter , og hvad har Kommissionen tnkt sig at gre ved dette ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hvis nogen omgs sdanne levnedsmidler skdeslst , alts for eksempel lader dem st bnet og uklet et eller andet sted i lang tid , er det naturligvis en skdeslshed , man drligt kan n gennem lovbestemmelser .
Hvad man mske kunne overveje , var - jeg ved ikke selv , om det allerede sker - om der ikke p emballagen til babymad skal gres opmrksom p risikoen , at sdanne levnedsmidler skal behandles meget omhyggeligt , ikke m efterlades ubnede osv .
Det kan vi sagtens undersge , nemlig om der allerede er fastsat bestemmelser om det i medlemsstater eller i vores egne forordninger og direktiver .
Hvis det ikke skulle vre tilfldet , er det sandsynligvis det eneste , man kan gre .
<P>
Hvis nogen trods alle advarsler ikke behandler disse levnedsmidler omhyggeligt p grund af skdeslshed , er lovgiverens magt naturligvis udtmt .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Theorin ( H-0628 / 96 ) :
<P>
Om : MU
<P>
Svensk LO har i den svenske debat rejst det sprgsml , om ikke den demokratiske forankring af pengepolitiske beslutninger vil forsvinde i fremtiden .
Andre fremtrdende debattrer har stillet det sprgsml , om der ikke m tages yderligere skridt hen imod en flles finanspolitik efter gennemfrelsen af en flles pengepolitik .
<P>
Hvad mener Kommissionen om den formodning , at den demokratiske forankring af pengepolitiske belastninger skulle g tabt , nr beslutningsmagten overflyttes fra medlemsstaternes folkevalgte reprsentanter til tjenestemnd i Den Europiske Centralbank ?
<P>
Mener Kommissionen , at der med indfrelsen af en flles pengepolitik flgelig m tages yderligere skridt i retning af en flles finanspolitik og en flles skattepolitik ?
<SPEAKER ID=196 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Kommissionen er i lighed med fru Thorin interesseret i respekten for de demokratiske principper .
Den erindrer i den forbindelse om , at ratificeringerne af unionstraktaten blev udfrt i overensstemmelse med de respektive nationale procedurer for hver medlemsstat , alts demokratisk .
<P>
Hvad angr indholdet af traktaten , bestemmer artikel 109 A , at formanden , nstformanden og de andre medlemmer af Den Europiske Centralbanks direktion udnvnes efter flles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer p stats- og regeringschefniveau efter hring af Parlamentet .
Denne udnvnelsesprocedure giver sledes alle garantier for gennemsigtighed og demokrati .
Protokollen om vedtgterne for Det europiske Centralbankssystem faststter for vrigt bestemmelser , der gr det muligt at sikre en kontrol af banken og dens funktion .
Der bliver sledes krvet af Den Europiske Centralbank , at den udsender en rsberetning til Europa-Parlamentet , til Rdet , til Kommissionen samt til Det Europiske Rd .
Formanden for Den Europiske Centralbank og de andre medlemmer af direktionen kan efter anmodning fra Parlamentet hres af Parlamentets kompetente udvalg .
<P>
Den konomiske og Monetre Unions gode funktion vil vre baseret p to beslutningspoler : Den monetre pol og den konomiske pol .
Den monetre pol personificeres af den fremtidige Europiske Centralbank , hvis opgave er at fre pengepolitik fuldstndigt uafhngigt .
Det er garantien for den europiske valutas trovrdighed . Det er ogs garantien for bekmpelsen af inflationen , der er frygtelig delggende for vores konomier og isr for de drligst stillede befolkninger .
<P>
Den konomiske pol reprsenteres af Ministerrdet , der bestr af medlemmer af regeringer , og som alts er demokratisk oprettet .
Det vil have en stor konomisk rolle , da det vil koordinere de konomiske politikker .
Det vil beslutte valutapolitikkens retningslinjer - det er traktatens artikel 109 - og det vil vre kompetent med hensyn til beskftigelse og konomisk samarbejde .
<P>
Den konomiske og Monetre Union er sledes en demokratisk og velafbalanceret helhed , hvor hver institution fr en veldefineret og hensigtsmssig rolle at spille .
Det er for vrigt bde betingelsen for denne gode funktion , og for at den kan accepteres af borgerne .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Mange tak for svaret .
I Sverige er et knusende flertal negativt indstillet over for MU .
Det er der sikkert flere grunde til .
To af regeringens vigtigste ministre , statsministeren og finansministeren , mener , at MU og en flles pengepolitik ikke er mulig uden en flles finanspolitik , dvs. en flles skatte- og udgiftspolitik .
<P>
Den amerikanske nationalkonom Martin Feldstein skriver i  The Economist  , at de konomiske argumenter for MU er s tvivlsomme og farerne s indlysende , at man aldrig havde presset p med projektet , hvis der ikke ogs havde ligget politiske motiver bag .
De to , som han angiver , er nyliberalisme og fderalisme .
<P>
Jeg mener ikke , det forbedrer demokratiet , at nationale parlamenter og regeringer fratages kompetencen til at trffe afgrelse om finans- og pengepolitikken .
Gennemskuelighed , hr. kommissr , er ikke det samme som demokrati og en politik fastlagt af folkets valgte reprsentanter .
Den Monetre Union og en flles finanspolitik i forlngelse heraf er en fderalistisk drm , men et mareridtsprojekt for demokratiet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg tror , at man skal skelne mellem to ting . Dels virkningerne af Den konomiske og Monetre Union , der vil vre gode for konomien generelt og for borgerne .
At nedstte underskuddene er faktisk en god ting frst og fremmest for beskftigelsen .
At gennemfre den flles valuta , det vil sige at fjerne valutakurssvingningerne , er ogs en god ting for vksten og for beskftigelsen .
<P>
Desuden er der forklaringen over for borgerne for at overbevise dem om , at Den konomiske og Monetre Union er ndvendig , og at den er en god ting .
Jeg tror i den forbindelse , at den kampagne , der lanceres sammen med Kommissionen og Europa-Parlamentet er en rigtig model , og alle medlemmerne i Parlamentet svel som i Kommissionen m fle sig involveret .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fremskridt hen imod en fuldstndig monetr union ndvendiggr en uigenkaldelig sammenkdning af medlemsstaternes valutaer og den flles valuta .
Jeg ved ikke , hvad der sker i resten af Den Europiske Union , men det princip , det britiske parlament opererer ud fra , er , at intet parlament kan binde sine efterflgere .
At anmode om en uigenkaldelig sammenkdning af valutaerne , dvs. for bestandig , er da bestemt at bede om for meget .
Eller findes der en metode , efter hvilken en medlemsstat , der ikke synes , systemet virker , engang i fremtiden kan trkke sig ud ?
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
De rejser her et teologisk problem .
I det europiske system kan man altid komme ind , man kan aldrig trde ud , og det er ikke en nyhed i Maastricht-traktaten i forhold til Rom-traktaten eller i forhold til de andre europiske traktater .
<P>
Nr dette er sagt , tror jeg , at fordelene er tilstrkkeligt betydelige og tilstrkkeligt positive til , at vores befolkninger bliver klar over hensigtsmssigheden ved denne Union .
Jeg vil tilfje , og det forekommer mig meget vigtigt , at i dag , hvor kapitalbevgelserne er fuldstndigt liberaliserede , vil den valutamssige suvernitet ikke blive formindsket af Den konomiske og Monetre Union .
Den konomiske og Monetre Union vil vre et middel til , at vores medlemsstater kollektivt igen kan finde en valutamssig suvernitet , som de desvrre mister mere og mere for hver dag .
<SPEAKER ID=201 NAME="Bonde">
Det er et meget vsentligt sprgsml , fru Theorin har stillet .
Jeg vil gerne sprge hr. de Silguy , hvor han kan finde konomiske teoretikere , der antyder , at et land , der har olieindtgter , skal reagere p samme mde som et land , der har energiunderskud , hvis olieprisen fordobles eller halveres .
Det er ikke hderligt at fremlgge et forslag til en mntunion , som tager sig af den valutariske og monetre side , uden at der ogs er parallelle befjelser til finanspolitik , til indkomstpolitik og de vrige former for konomisk politik .
Man kan vre for en centralt fastsat konomisk politik , men s m alle politiske instrumenter vre til stede .
Man kan ikke vre for en sdan adskillelse af politiske instrumenter som den , der er i Maastricht-traktaten .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Ved at nvne eksemplet med olien , tager De , hr . Bonde , eksemplet fra det land - et af de to lande - der netop har en mulighed for opting out , dvs. at deltage eller ikke deltage , og det tilkommer det at beslutte , om det vil deltage i Den konomiske og Monetre Union .
Jeg konstaterer , at selv for det land er strrelsen af olieindtgterne faldet betydeligt i de seneste tyve r , og vi konstaterer i Europa en strre og strre konvergens mellem konomierne .
Jeg tror , at det for at f en monetr union til at fungere er vigtigt at have en god betingelse for de budgetmssige politikker , og at alle har samme ml .
<P>
Det er ikke vigtigt at skabe en centraliseret forvaltning af de konomiske og budgetmssige politikker .
Det ville vre i strid med nden i traktaten og i strid med vores traditioner .
Men det handler om med de midler , som vi ivrkstter - jeg tnker isr p den stabilitetspagt , som Parlamentet snart vil f forelagt et forslag fra Kommissionen om - at srge for , at gennemfrelsen af vores konomiske politikker kan g i samme retning , dvs. at vi sammen beslutter flles ml , og vi sammen sikrer os komplementariteten og samhrigheden af de ml , som hver enkelt stat forflger .
<P>
Jeg vil for vrigt tilfje , at hvis det ikke var tilfldet , ville markederne ende med at sanktionere denne type af adfrd , denne type af afvigelse .
Til slut ville det give sig udslag i monetre bevgelser og hjere rentesatser og i sidste ende i mindre vkst og strre arbejdslshed .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Lindqvist ( H-0637 / 96 ) :
<P>
Om : Mlstninger for og midler til at nedbringe arbejdslsheden
<P>
Under topmdet i juni i Firenze blev det besluttet at fortstte gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , MU .
De foreliggende forslag med henblik p nedbringelse af arbejdslsheden blev udskudt i fremtiden .
MU handler hovedsageligt om bekmpelse af inflationen , tilvejebringelse af prisstabilitet og begrnsning af budgetunderskuddene og statsglden .
MU rummer ingen krav om nedbringelse af arbejdslsheden eller get beskftigelse .
<P>
Kommissionen bedes derfor besvarende flgende :
<P>
Hvilke mlstninger har Kommissionen med hensyn til nedbringelse af arbejdslsheden i EU ?
<P>
Hvilke lovmssige og konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at nedbringe arbejdslsheden og at ge beskftigelsen i EU-medlemsstaterne ?
<P>
Hvornr vil disse blive forelagt ?
<SPEAKER ID=204 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er ikke i det foreliggende tilflde enig i hr .
Lindqvists analyse . Arbejdslsheden stammer ikke fra ratificeringen af unionstraktaten .
Arbejdslsheden i Europa viste sig ved den frste oliekrise i 1973 , og jeg vil tilfje , at valutakurssvingningerne ogs alvorligt har straffet beskftigelsen i Europa . Det har man set i 1992-1993 og endog i 1995 .
Hvad er helt enkelt rsagerne til arbejdslsheden ?
De er dobbelte . De er frst konjunkturbestemte .
Er det tilstrkkeligt kendt , at alene valutakurssvingningerne i forret 1995 kostede Europa 2 % i vkst og 1 , 5 millioner arbejdspladser over de to r 1995 og 1996 ?
Det er kun en varig og ikke-inflatorisk vkst p mellemlang sigt , der kan medvirke til at skabe nogle arbejdspladser .
Men rsagerne er ogs i vid udstrkning strukturelle , og jeg tnker isr p den overdrevne stivhed p arbejdsmarkedet , der forhindrer Unionen i at f mest mulig gavn af vksten til at skabe arbejdspladser .
<P>
For at afhjlpe arbejdslsheden i et betydeligt omfang foreslr Kommissionen en global strategi , som jeg allerede har haft lejlighed til at forelgge for Parlamentet .
Selv om saneringen af de konomier , der falder sammen med gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , i dag er en forudgende betingelse for skabelsen af arbejdspladser i Europa , skal der ndvendigvis og parallelt trffes passende strukturelle foranstaltninger af medlemsstaterne .
Det er for vrigt synspunktet i den tillidspagt , som formanden , hr . Santer , foreslog .
<P>
Kommissionen ptager sig sledes fuldt ud ansvaret p beskftigelsesomrdet , der , erindrer jeg om , er mlet for den konomiske politik , i en sdan grad at Kommissionen i den udtalelse , den har forelagt for regeringskonferencen , har anmodet om , at beskftigelsen i traktaten betragtes som et sprgsml af flles interesse af medlemsstaterne i Unionen ligesom den konomiske politik og valutapolitikken .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jo , hr. kommissr , der er en forbindelse .
Det er jo klart , at Maastricht-traktaten ikke har bragt nogen lsning p det , som anses for at vre Europas strste problem .
<P>
Havde det vret hensigten at prioritere beskftigelsen hjest , havde man jo ikke i stedet prioriteret lav inflation og prisstabilitet og holdt beskftigelsen uden for Maastricht-traktaten .
Den indeholder ingen bestemmelser herom .
Der er 18-20 millioner arbejdslse .
I Sverige , eksempelvis , var arbejdslsheden p 2 % , da vi ansgte om medlemskab af EU .
I dag , fem r senere , er den p 14 % .
Dette kan naturligvis ikke forklares udelukkende med tilpasningsproblemer i forbindelse med MU , men det burde jo vret get den anden vej .
Arbejdslsheden burde jo vre faldet .
<P>
Jeg har ikke fet noget svar p mine sprgsml .
Hvilke forslag har kommissren til , hvordan man kan mindske arbejdslsheden ?
Hvornr vil de blive forelagt , og hvilke forfatningsmssige og andre politiske forslag agter De at fremstte , sledes at de arbejdslse fr en vis fornemmelse af , at det er arbejdslsheden , og ikke nogle budgettekniske principper , der prioriteres hjest ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg har ikke lngere alle tallene i hovedet , men det er interessant at undersge udviklingen i de offentlige underskud i forhold til udviklingen i arbejdslsheden .
Men jeg kan konstatere i Europa , at siden 1975 er de offentlige underskud og antallet af arbejdslse steget i samme takt .
Derfor er det ikke ved at udhule de offentlige underskud , at man lser problemet med beskftigelsen .
Hvis de offentlige underskud skabte beskftigelse , ville vi i betragtning af deres niveau i Europa have overbeskftigelse .
<P>
Jeg tror tvrtimod , at det kun er ved en stram budgetmssig politik og sanering af de offentlige finanser , at vi skaber bedre og tilstrkkelige betingelser for at f en strre vkst .
De skal vide , at , hvis man f.eks. snkede de offentlige underskud med 1 % i Europa , ville man frigre 60 milliarder ECU om ret , der kunne g ikke lngere til finansieringen af glden og underskuddene , men til den produktive investering .
Den frste betingelse for at skabe arbejdspladser er sledes igen at finde en sund , stabil og ikke-inflatorisk vkst , og dette sker ved sanering af de offentlige finanser .
<P>
I vrigt er hovedsagen i arbejdslsheden af strukturel karakter .
Kommissionen har gentagne gang for Parlamentet , Ministerrdet og Det Europiske Rd forelagt globale strategier om beskftigelsen .
Jeg prciserer p dette punkt , at for s vidt som arbejdslsheden for en stor del har en strukturel oprindelse , er det kun ved strukturelle foranstaltninger , at vi vil kunne bekmpe den .
Der er ikke noget mirakel , det sker ikke fra den ene dag til den anden .
<P>
Men jeg vil tilfje , at i nsten alle tilfldene handler det om foranstaltninger af national karakter .
Jeg tnker navnlig p de lovbestemte regler p arbejdsmarkedet , p de lovbestemte regler for arbejdstiden og for nedsttelse af de udgifter , der phviler industrivirksomhederne med arbejdskraft gennem beskatning eller sociale udgifter .
Dette sker sledes ved foranstaltninger hovedsagelig af national karakter .
Vi kan dog p fllesskabsniveau p et vist antal omrder gennem styrkelse af den sociale dialog med de budgetmssige midler , vi rder over , bruge fllesskabsplanet til at give dem deres fulde dimension og den tilstrkkelige ledsagelse til de bestrbelser , der skal gres p nationalt niveau .
<P>
Lad os nu ikke bytte om p rollerne i den forbindelse .
Lad os heller ikke forsge at nedgre subsidiaritetsprincippet , men lad os nske , at regeringerne og medlemsstaterne ptager sig deres ansvar parallelt med arbejdsmarkedets parter og som supplement til det , Kommissionen gr .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Vi har gennem den sidste uge set reaktionen fra arbejdstagerne , arbejderpartierne og fagforeningerne i Tyskland p de foreslede nedskringer af offentlige tjenesteydelser og overfrsler som flge af den tyske regerings nske om at leve op til Maastricht-kriterierne for MU ' en .
<P>
M jeg stille flgende sprgsml , som jeg mener ganske oprigtigt : Hvilken fleksibilitet tillader Maastrichtkriterierne ?
For eksempel , hvis en medlemsstats regering var besluttet p at bruge sine ressourcer p at skabe positive arbejdspladser , og dette indebar , hvad der kunne anses for en overtrdelse af Maastricht-kriterierne , ville en sdan beslutsomhed s blive betragtet som uacceptabel af Kommissionen og af Rdet selv ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
For os det absolut en god ting at skabe arbejdspladser , hr . Morris !
Jeg tror ikke , at man skal tage fejl af debatten .
Flles valuta eller ej , medlemsstaterne har ikke anden lsning i dag p at nedstte de offentlige underskud .
De nvnede meget prcist brugen af penge til at skabe arbejdspladser . I dag bruges der 50 % af husholdningernes opsparing til at finansiere medlemsstaternes og de sociale sikringsinstitutioners underskud .
Disse penge ville vre bedre brugt , hvis de blev anvendt til at skabe arbejdspladser , og det er rsagen til , at man netop m nedstte de offentlige underskud .
<P>
Der er ikke nogen anden lsning : Hvis medlemsstaterne ikke gr det , vil markederne sanktionere det , og i sidste ende vil rentesatserne i disse lande stige .
Derfor vil vksten falde , og det vil blive endnu vanskeligere at skabe arbejdspladser .
S det drejer sig ikke om at gre traktaten fleksibel .
Vi vil ikke tilfje noget til traktaten . Vi vil ikke fjerne noget fra traktaten .
Vi vil anvende traktaten , som det er fastsat .
Og jeg har tillid til , at et betydeligt antal medlemsstater vil opfylde de betingelser , der er fastsat i traktaten , mod slutningen af nste r .
<P>
Vi skal ikke lade eleven best adgangseksamen , fr han eller hun er i den klasse , der er den rigtige .
Vi skal ikke foregribe noget med denne eksamen .
Det ville vre forkert og upassende og have en demobiliserende virkning , mens den makrokonomiske prioritet , selv om den ikke er tilstrkkelig til at skabe arbejdspladser , i dag for medlemsstaterne igen er at f orden i deres finanser og ikke leve over evne .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Andersson ( H-0646 / 96 ) :
<P>
Om : Forudstningerne for gennemfrelse af MU
<P>
Da kun meget f lande under de nuvrende forhold opfylder konvergenskriterierne , er det vigtigt at f oplyst , hvor mange lande der efter Kommissionens opfattelse er ndvendige for , at MU kan gennemfres . Det er ogs vigtigt at f oplyst , hvilke lande Kommissionen betragter som afgrende , og hvis deltagelse er en forudstning for , at MU kan gennemfres .
<P>
Kommissionen bedes derfor besvare flgende : Hvordan ser den mindst mulige gennemfrlige MU ud ?
<SPEAKER ID=210 NAME="de Silguy">
Hr . Andersson , selv om Den konomiske og Monetre Union ud fra et juridisk synspunkt kan fungere udelukkende med to medlemsstater , mener Kommissionen ( og jeg skulle mene , at det blot er et sprgsml om sund fornuft ) , at uden Frankrig og uden Tyskland og uden et betydeligt antal andre medlemsstater ville interessen for og fordelene ved Den konomiske og Monetre Union naturligvis vre mindre .
<P>
Nr dette er sagt , er der ikke nogen forud fastlagt liste .
Efter gennemsyn af udviklingen i konvergensen - jeg sagde det for et jeblik siden - er Kommissionen overbevist om , at et betydeligt antal lande vil vre parate til at deltage allerede fra starten af Den konomiske og Monetre Union .
Men i overensstemmelse med det , som stats- og regeringscheferne vedtog i Madrid i december 1995 , vil beslutningen om at overg til Den konomiske og Monetre Union blive truffet tidligst muligt i 1998 af Det Europiske Rd p grundlag af beretningerne fra Det Europiske Monetre Institut og Kommissionen og efter hring af Parlamentet .
Evalueringen vil sledes finde sted i slutningen af 1997 eller begyndelsen af 1998 efter gennemgang af resultaterne fra 1997 .
Kommissionen kan mange ting , men den kan endnu ikke lse i en krystalkugle , og jeg kan sledes ikke foregribe nste rs resultater .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne erindre om , at man ikke m foregribe tidsfristerne . Denne velse ville vre uhensigtsmssig .
I dag kan debatten om dette emne kun bremse konvergensprocessen .
Men en slaphed i bestrbelserne p budgetmssig konsolidering ville ikke vre berettiget , idet den nuvrende situation stadig ndvendiggr , at nedsttelsen af underskuddene fortsttes , og i visse tilflde forstrres , for denne nedsttelse - jeg fastholder dette punkt , for det er fundamentalt - medvirker til at ge den disponible opsparing til investering , som kan skabe arbejdspladser og derfor nedstte renten .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak , hr. formand , og tak , hr. kommissr , for svaret .
Grunden til , at jeg stiller sprgsmlet , er , at man flere steder i Europa ser med stor skepsis p MU , hvilket bekymrer mig .
Hvis kun f lande deltager i MU , nr den trder i kraft , tror jeg , denne skepsis fortsat vil gre sig gldende i Europa .
Hvis der derimod deltager mange lande , og kun f str uden for , tror jeg , at opinionen fr eller siden vender ogs i de lande , der str uden for , og hvor der mske hersker stor skepsis , ssom mit hjemland Sverige , og at disse lande s ogs vil g med , eftersom fordelene ved MU og dens styrke er strre , jo flere lande , den omfatter .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om forholdet mellem MU og beskftigelsen , er det klart , at en alt for hrd stramning af budgetterne p kort sigt vil kunne pvirke beskftigelsen negativt .
I et lngere perspektiv ser jeg derimod ingen modstning mellem inflationsbekmpelse og arbejdslshedsbekmpelse .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Der er for jeblikket en forskel i vurderingen , forekommer det mig , mellem den opfattelse , man har i visse lande og i visse offentligheder om muligheden for at gennemfre den flles valuta p den ene side og den njagtige situation p den anden side .
Jeg kan fortlle Dem , at hastigheden stiger , og vi vil mod slutningen af ret have afsluttet de indledende arbejder til Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det Europiske Rd i Dublin skal udtale sig - og Parlamentet vil snart f forelagt Kommissionens forslag i den forbindelse - om euroens juridiske status , stabilitetspagten , der vil gre det muligt at sikre en god budgetforvaltning og det nye europiske monetre system , der vil kunne forhindre , at Europa deles i to med p den ene side de lande , der vil vre med i den flles valuta fra starten -  in  -landene - og p den anden side de lande , der ikke vil vre med fra starten , og som har interesse i at komme med -  fr-in  -landene .
Jeg tror , at der for jeblikket er en fantastisk udvikling , en fantastisk politisk og teknisk vilje til at gennemfre Den konomiske og Monetre Union med overholdelse af tidsplanen .
<P>
For vrigt vil jeg sige og fastholde , at de konomiske forudsigelser , som vi gjorde i forret , og som vi forelagde for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og industripolitikken i dag , den 17. september , stadig er gyldige , det har jeg al mulig grund til at tro .
Derfor bekrfter jeg det , jeg sagde i maj mned : Der vil vre et betydeligt antal - jeg har endog talt om flertallet af dem , hvad angr den famse sammenligningsvrdi p 3 % - medlemsstater , der vil vre i stand til at vove det i slutningen af 1997 .
<P>
Nu er der kun , hr . Andersson , et forklarings- og overtalelsesproblem tilbage ; De har ret , det er specielt vanskeligt i Deres land og i andre for vrigt , som i Sverige .
Jeg tror faktisk , at der skal gres en indsats for at vise , at der , flles valuta eller ej , ikke er anden lsning end at nedstte de offentlige underskud , og at det ikke er nedsttelsen af de offentlige underskud , der delgger beskftigelsen ; tvrtimod gr den det muligt at skabe nogen arbejdspladser ; p samme mde er det ndvendigt at bevise , at den monetre stabilitet er en vkstfaktor og sledes en faktor , der skaber arbejdspladser .
Der er en kommunikationsindsats , der skal gres , er jeg bevidst om . Jeg vil sige , at dette m mobilisere alle og alle politiske , sociale og konomiske ansvarlige i de forskellige lande .
Europa er ved et vendepunkt , og man skal vise alle landene , at de vil have interesse i at vre med i den flles valuta snarere end at vre udenfor .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 48 .
<P>
Sprgsml nr . 49 af Sjstedt ( H-0624 / 96 ) :
<P>
Om : Miljbestemmelser i de nye medlemsstater
<P>
Under forhandlingerne om medlemskab fik Sverige , Finland og strig lov til at fastholde visse strengere miljkrav i fire r .
I overgangsperioden skal EU se njere p sine regler med den mlstning , at disse strammes .
Iflge et dokument fra GD XI , dateret den 10.04.1996 , anser Kommissionen det for umuligt , at EU kan stramme sine miljbestemmelser til det niveau , der glder i de nye medlemsstater . Af dokumentet fremgr desuden , at det er uklart , om disse bestemmelser omfattes af muligheden for at anmode om fortsatte srbestemmelser , jf. artikel 100 A , stk .
4 .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at den ikke anser det for muligt , at stramme EU ' s bestemmelser til samme niveau som i de nye medlemsstater ?
<P>
Mener Kommissionen , at artikel 100 A , stk . 4 , kan anvendes p overgangsbestemmelserne , hvis EU ' s niveau ikke strammes inden for perioden p fire r ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Bjerregaard">
Som jeg allerede har nvnt ved tidligere lejligheder , str det meget hjt p Kommissionens politiske dagsorden at f afsluttet revisionen inden udgangen af den firerige overgangsperiode med resultater , der er tilfredsstillende for de nye medlemsstater .
For s vidt angr det kommissionsdokument af 10. april 1996 , der er henvist til i sprgsmlet , svarer dette dokument ikke til Kommissionens officielle stilling .
Dokumentet , forstr jeg , var et internt debatoplg beregnet til tjenestegrenens brug .
I dokumentet blev der gjort rede for en rkke alternative scenarier , sfremt revisionsprocessen ikke er afsluttet inden udgangen af 1998 .
Hvad min egen indstilling til dette sprgsml angr , skal jeg henvise til min tale til Europa-Parlamentet den 3. juli 1996 , hvor jeg gjorde det klart , at det altid har vret og fortsat er mit synspunkt , at ingen af de nye medlemsstater inden for mit omrde , dvs. miljet , skal tvinges til at snke deres milj- og sundhedsnormer efter udlbet af overgangsperioden .
Jeg var godt nok lidt forbavset over den pressemssige dkning efter debatten den 3. juli , men det er ikke desto mindre mit standpunkt .
<P>
Jeg kan bekrfte , at den tekniske side af revisionen af en stor del af de bestemmelser , der er omfattet af revisionsprocessen , skrider godt frem , og at den sandsynligvis vil kunne afsluttes i lbet af overgangsperioden .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar og navnlig for klargrelsen af , at dette dokument ikke er reprsentativt for holdningen i Kommissionen .
Men det er et meget interessant dokument , s jeg vil stille yderligere to sprgsml om det .
<P>
I dokumentet henvises til der til et andet dokument fra Den Juridiske Tjeneste af 13. december 1995 , hvori det hedder , at der er problemer med anvendelsen af den skaldte miljgaranti for de nye landes vedkommende .
Jeg ville gerne vide , om dette dokument er eller kan blive offentliggjort , og hvilken form for problemer , det er , der er tale om , i forhold til artikel 100 A , stk . 4 , den skaldte miljgaranti .
<P>
Desuden nr man i dokumentet frem til , at det vil vre vanskeligt at opn flertal i Rdet for et forslag om at indfre de hjeste af de i medlemsstaterne gldende standarder .
Dette ville jeg ogs gerne hre kommissrens mening om .
<SPEAKER ID=216 NAME="Bjerregaard">
Det er jo klart , at hele proceduren indebrer , at det ogs kommer til at dreje sig om en politisk enighed mellem flertallet af medlemslandene , og det har jeg selvflgelig ikke nogen mulighed for at give nogen form for garantier for .
Der kan vre medlemsstater , der har en anden opfattelse end den , jeg har , og den , Kommissionen har , og derfor kan der da opst nogle problemer undervejs .
Jeg gr ud fra , at medlemslandene er helt p det rene med , hvordan de interne procedurer er .
Det , jeg kan give lfte om , er , at vi fra Kommissionens side vil srge for at blive frdige , sdan at der er en mulighed for at f den politiske behandling , og min egen indstilling er , at vi br opn de hjst mulige grnser , sdan at landene ikke skal snke deres standarder .
Det er det , vi tilstrber .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Ahlqvist ( H-0625 / 96 ) :
<P>
Om : Miljsanering p Kola-halven
<P>
Miljsituationen p Kola-halven m betegnes som katastrofal . For eksempel er de radioaktive strlevrdier 500 gange hjere end normalt i Europa .
Problemet vedrrer ogs Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Overvejer Kommissionen mulighederne for , at Unionen kan bidrage til miljsaneringsarbejdet p Kola-halven ?
Er der planlagt konkrete foranstaltninger ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Bjerregaard">
Kommissionen har ingen oplysninger , som kan underbygge pstanden om , at strlingsniveauer p Kola-halven i den nordvestlige del af Rusland er 500 gange hjere end normale vrdier for Europa .
Der opsamles store mngder radioaktivt affald i regionen .
Kommissionen har for nylig afsluttet en undersgelse , som omfattede indsamling af data med henblik p en fortegnelse over radioaktivt affald .
Rapporten herom er ved at blive offentliggjort .
Hertil kommer , at Kommissionen for jeblikket gennemfrer en undersgelse for at vurdere de radiologiske virkninger af dumpningen af atomreaktorer i de arktiske farvande .
Alt radioaktivt affald p halven opbevares for jeblikket enten i midlertidige oplagringsfaciliteter p land eller i skibe .
De fleste af disse faciliteter er uegnede til opbevaring p langt sigt , og de er ikke forenelige med moderne sikkerhedskrav .
Som flge af den konomiske krise i Rusland har affaldets producenter ikke vret i stand til at opfre nye faciliteter til forvaltning af radioaktivt affald .
I 1995 blev man enige om , at TACIS skulle sttte en rkke projekter i denne region knyttet til bortskaffelse af radioaktivt affald .
Der blev afsat et belb p 5 mio ecu til dette arbejde .
Hertil kommer , at der p 1996-budgettet er afsat yderligere 1 mio ecu som bistand til arbejdet med at fjerne brugt nukleart brndsel fra oplagringsfartjet  Lepse  , som ligger i havnen i Murmansk .
Jeg har ogs ved andre lejligheder haft mulighed for at besvare sprgsml her i Parlamentet , og jeg nsker blot endnu en gang at understrege , at vi tager de problemer , der er opstet omkring Kola-halven , meget alvorligt .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Tak for svaret , fru kommissr !
Situationen p Kola-halven er katastrofal .
Affaldsdeponeringsanlggene er uttte , og strlevrdierne er hje .
Iflge et dokument fra Kommissionen er de 500 gange hjere end normalt i Europa .
Intet andet land i verden har s mange atomreaktorer p et s begrnset areal , og et par af dem hrer til verdens ti farligste .
Iflge Bellona er 16 reaktorer blevet dumpet i Det Kariske Hav .
Fartjerne ruster i stykker , og deres radioaktive last synker .
Noget m gres .
Dette drejer sig ikke kun om Kolahalvens , men om hele Europas fremtid .
Vi er alle truet .
<P>
Norge udarbejde i 1995 en pjece til befolkningen .
Hvad foretager EU sig ?
Hvor store ressourcer vil man i fremtiden anvende p dette store problem , og samarbejder EU med andre parter ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Bjerregaard">
Jeg deler sprgerens bekymring vedrrende disse problemer , og det er ogs derfor , at Kommissionen er get aktivt ind i sagen .
Lad mig gre et par yderligere bemrkninger til sprgsmlet om TACISprojekterne .
Det strste projekt drejer sig om bortskaffelsen af radioaktivt affald og vil blive afsluttet med opfrelsen af et deponeringsanlg og en sikkerhedsvurdering af denne konstruktion og den valgte beliggenhed .
Det drejer sig om en udgift p 3 mio ecu .
Andre projekter omfatter en midlertidig oplagring af radioaktivt affald , som vil omfatte en vurdering af eksisterende faciliteter og forberedelse af opfrelsen af nye faciliteter , og her drejer det sig om en halv mio ecu .
Desuden er der tale om en vurdering af forvaltningen og oplagringen af brugt brndsel i regionen , herunder transportfaciliteter , udvikling af en politik for forvaltning af radioaktivt affald for regionen samt arbejde af mere generel art for oplring af personalet i forvaltning af radioaktivt affald .
Og s er der endelig ogs projektet omkring  Lepse  , som jeg omtalte fr .
S Kommissionen er aktiv p omrdet og forsger selvflgelig ogs at samarbejde med andre interesserede parter i dette omrde .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 51 af Iversen ( H-0626 / 96 ) :
<P>
Om : Miljmrket
<P>
Vil Kommissionen give miljorganisationerne opgaven med at opstille kriterierne for miljmrket , sledes at befolkningerne i Europa igen ser mrkningen som trovrdigt ?
<P>
Kommissionen arbejder i jeblikket p at ndre miljmrkningsskemaet .
En af overvejelserne gr p delvist at privatisere miljmrket ved at overdrage opgaven til en europisk miljmrkningsorganisation . Den europiske miljmrkningsorganisation skulle tage sig af at opstille kriterier i samarbejde med kompetente myndigheder og andre relevante sektorer .
<SPEAKER ID=222 NAME="Bjerregaard">
Kommissionen annoncerede i sit arbejdsprogram for 1996 et forslag til ndring af forordning nr . 880 fra 1992 om en EU-ordning for tildeling af miljmrket .
Hovedrsagen til ndringen er - det er jeg sikker p , at hr . Iversen ved - behovet for at forbedre ordningen og gre den mere effektiv p grundlag af de hidtidige erfaringer .
Under den nuvrende forordning fastlgger Kommissionen selv kriterierne for miljmrket ved hjlp af en - forekommer det mig - meget indviklet procedure .
Derfor er Kommissionen i gang med at overveje mulighederne for under en ndret forordning at overlade denne opgave til en passende uafhngig instans .
Formen og sammenstningen af et sdant organ overvejer vi stadig .
Vi tror , at uafhngigheden og neutraliteten ved fastlggelsen af kriterierne er af afgrende betydning for miljmrkets trovrdighed og succes og dermed i virkeligheden ogs effektivitet .
Uanset hvilken endelig lsning vi foreslr , s vil Kommissionen srge for , at forslaget kommer til at omfatte bestemmelser om passende inddragelse af miljorganisationerne i arbejdet med opstillingen af kriterierne for miljmrket .
Og uafhngigt af ndringen af forordningen , srger Kommissionen allerede nu for , at miljorganisationerne hres i forbindelse med faststtelsen af miljmrkekriterier under den nuvrende ordning .
<SPEAKER ID=223 NAME="Iversen">
M jeg sige tak for et godt svar .
Jeg synes , at det var spndende at hre , at man i Kommissionen stadig vk har visioner omkring miljmrket .
Jeg er ogs meget tilfreds med den mde , man nu vil gre det p .
Jeg har kun et enkelt sprgsml , som nok gr lidt videre .
Jeg er lidt bekymret for udviklingen i forbindelse med miljmrket .
Jeg har erfaret , at den danske regering - og det kan vre , der er flere regeringer , som vil gre det samme - nu vil tilslutte sig et andet miljmrke .
Det kan jeg for s vidt ikke have noget imod , men p den anden side synes jeg ikke , at forbrugerne bliver bedre stillet ved , at der kommer flere forskellige slags miljmrker .
Derfor vil jeg gerne hre Deres kommentar til , at man fra dansk side benbart mener , at man bde kan have svanen som miljmrke og samtidig ogs vre med i EU ' s miljmrke .
Er dette efter Deres mening muligt ?
Vil forbrugerne ikke blive taberne i dette spil med flere forskellige slags miljmrker ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Bjerregaard">
Vi har allerede i dag flere eksisterende miljmrker .
Et af de mere kendte er et mrke , der fungerer mgtigt godt isr i Tyskland , og s er der det omtalte nordiske miljmrke svanen .
Det har vret min fornemmelse , at nr vi ikke er slet bedre igennem p europisk plan , s er det , fordi vores procedurer har vret s tunge .
Det har simpelthen taget for lang tid , fr man overhovedet er kommet igennem med nogle forslag .
Det har sdan set ogs vret grunden til , at vi er fortsat med at bruge det miljmrke , vi har , og har prvet at gre den proces , vi nu har , s effektiv , at vi virkelig kommer igennem med en godkendelse , samtidig med at vi prver at forbedre ordningen .
Det er da mit hb , nr vi har fet denne bedre ordning , at det s ogs betyder , at vi kan f en mere entydig vejledning af forbrugerne .
Indtil da m vi selvflgelig sige , at det er bedre , at der findes en form for vejledning af forbrugerne , end at der slet ikke findes nogen vejledning .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 52 .
<P>
Sprgsml nr . 53 af Kjer Hansen ( H-0656 / 96 ) :
<P>
Om : Vedr. den hemmelige erklring til direktivet om bortskaffelse af giftstoffet PCB og PCT
<P>
Kan kommissren bekrfte , at det er Kommissionen , der har insisteret p ikke at offentliggre erklringen om fortolkning af direktivet , og at erklringen er i strid med selve direktivteksten .
<P>
Mener kommissren , at det er i overensstemmelse med adfrdskodeksen fra 1995 om benhed at hemmeligholde en erklring , og at det ud fra demokratiske principper er acceptabelt at have hemmelige erklringer ?
<P>
Er kommissren enig i , at den hemmeligholdte erklring vil fre til en urimelig forskelsbehandling af EU-borgere , fordi lovteksten vil blive fortolket forskelligt i medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Bjerregaard">
Kommissionen havde allerede lejlighed til at redegre for sin holdning til sprgsmlet om erklringer til Rdets mdereferater under en brevveksling med Europa-Parlamentets formand , Klaus Hnsch , samt i svar p sprgsml fra medlemmer af dette Parlament , Krarup , Cot og Casini sidste r .
Jeg vil derfor kort gengive Kommissionens holdning , som den er kommet til udtryk i denne sammenhng .
Kommissionen tilslutter sig fuldt ud strre benhed og transparens i lovgivningsprocessen og hilste derfor adfrdskodeksen , som Rdet vedtog i oktober 1995 , velkommen .
Adfrdskodeksen indebrer , at erklringer til mdereferater offentliggres nsten automatisk .
I det konkrete tilflde med direktivet om PCB og PCT fremgik det af drftelserne i forbindelse med Rdets endelige vedtagelse heraf , at en erklring , som var blevet udarbejdet i starten af forhandlingerne , dvs. januar 1995 , inden Rdet i 1995 vedtog adfrdskodeksen og alts under den tidligere Kommission , ikke var tilfredsstillende , hvad retssikkerheden angik .
Med andre ord var der risiko for , at retstilstanden blev uklar .
Derfor er teksten til denne erklring blevet omformuleret .
Det m selvflgelig sikres , at forpligtelserne i henhold til PCB / PCT-direktivet fortolkes ensartet af medlemsstaterne .
Erklringen offentliggres nu sammen med direktivet , som forventes at blive endeligt vedtaget en af de nrmeste dage .
Personlig finder jeg lsningen tilfredsstillende , isr fordi der nu sker en offentliggrelse .
<P>
Kommissionen vil fortsat fuldt ud overholde sine forpligtelser over for Europa-Parlamentet og holde det fuldt underrettet , sledes som det er fastlagt i EF-traktaten og i adfrdskodeksen mellem den Kommission , jeg selv er medlem af , og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Kjer Hansen">
Allerfrst vil jeg gerne sige tak for svaret , og s vil jeg understrege , at det undrer mig meget , at kommissren nu kan erklre sig personlig tilfreds med offentliggrelsen .
Er det ikke korrekt , at det var kommissren selv og Kommissionen som helhed , som insisterede p , at denne erklring skulle holdes hemmelig ?
Offentliggrelsen sker kun p grund af , at Danmark blokerede for erklringens fortsatte hemmeligholdelse .
Jeg vil gerne sprge , hvad Kommissrens holdning er generelt .
Kan kommissren give en garanti for , at vi ikke vil se flere hemmelige erklringer inden for kommissrens omrde ?
Mener kommissren , at der alt efter , hvilken holdning kommissren nu mtte tilkendegive , er dkning for den i den samlede Kommission ?
Kan kommissren her give Parlamentet en garanti for , at vi ikke vil se flere hemmelige erklringer fra Kommissionens side ?
Jeg finder det bedrveligt , at jeg ikke engang kan f svar p de sprgsml , der er stillet skriftligt , men vil s vre glad for her og som opflgning at f en klar tilkendegivelse fra kommissrens side .
<SPEAKER ID=228 NAME="Bjerregaard">
Jeg synes oprigtigt talt , at sprgeren fik et meget klart svar allerede i frste omgang .
Der var tale om en sag , hvor der var manglende retsoverensstemmelse mellem den hemmelige erklring og selve forslaget , og derfor mente Kommissionen , at sagen mtte tages op igen .
Det er den blevet .
Der bliver tale om en ndring af direktivet , og der sker en offentliggrelse , s jeg kan ikke nikke genkendende til den udlgning , at det alene skulle vre p baggrund af en reaktion i en enkelt medlemsstat .
I vrigt kan jeg helt henholde mig til , hvad jeg svarede allerede i frste omgang , nemlig at vi i Kommissionen selvflgelig nsker at leve op til det , der fremgr af den adfrdskodeks , som vi har vedtaget sammen med Parlamentet .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54 af Smith ( H-0658 / 96 ) :
<P>
Om : Risici ved forarmet uran
<P>
Med en skrivelse af 19. september 1994 meddelte davrende kommissionsmedlem Paleokrassas undertegnede , at de sundheds- og miljmssige risici ved skaldt forarmet uran efter Kommissionens opfattelse var minimale .
<P>
Den 21. juli i r kunne man s i den britiske avis  The Sunday Times  lse , at Det Forenede Kongeriges atomenergimyndighed i en rapport fra 1993 havde fastslet , at der var toksiske risici ved forarmet uran , og at problemet  ikke ville g vk  .
<P>
Vil Kommissionen rekvirere en kopi af denne rapport - med titlen  Kuwait Depleted Uranium Contamination  - og genoverveje sin holdning til sprgsmlet om farerne ved forarmet uran ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Bjerregaard">
Kommissionen er ikke i besiddelse af de dokumenter vedrrende flgerne af anvendelse af forarmet uran i Golfkrigen , som blev citeret i den artikel i The Sunday Times , som der henvises til i sprgsmlet .
Jeg ved , at der mellem Kommissionen og det rede medlem har vret frt omfattende korrespondance om dette sprgsml .
Kommissionen har i jeblikket ikke grundlag for at ndre sin opfattelse , som den allerede er kommet til udtryk i den netop nvnte korrespondance .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru kommissr , vil De bestrbe Dem p at f fat i et eksemplar af denne rapport og overveje , hvad den indebrer ?
Det forekommer mig , at den britiske regering ikke tager den alvorligt , og i dette tilflde har subsidiariteten ikke virket .
Vil Kommissionen vre parat til at indtage en mere aktiv rolle .
<SPEAKER ID=232 NAME="Bjerregaard">
Lad mig tilfje til de mere generelle oplysninger om de sundheds- og miljmssige risici ved anvendelse af ammunition af forarmet uran , at nr man taler om risici for s vidt angr den radiologiske toksicitet af forarmet uran , s m den ses adskilt fra stoffets kemiske toksicitet , som kan sammenlignes med toksiciteten af bly , omend den kan vre af strre betydning .
Noget andet er , nr stoffet anvendes til ammunition .
Her er den strste risiko knyttet til de partikler , som produceres ved varme og ved gnidning p nedslagstidspunktet for et projektil .
Sdanne partikler vil stort set vre uoplselige .
Risikoen ved en udsttelse for disse partikler bestemmes derfor i hjere grad af forarmet urans lave radiologiske toksicitet end af dets kemiske toksicitet .
En af mulighederne for udsttelse er inhalering af partiklerne i lungerne , men processen for partikelresuspension er meget ineffektiv , og efter at partiklerne er bundfldet efter et nedslag , er det opfattelsen , at risikoen for inhalering vil vre meget reduceret sammenlignet med den i den indledende fase .
Jeg skal ikke g yderligere i detaljer omkring sprgsmlet , blot sige , at vi selvflgelig fortsat vil flge sagen .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
Sprgsml , der p grund af tidsmangel ikke er behandlet , vil blive besvaret skriftlig .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Nedsttelse af arbejdstiden ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A-0207 / 96 ) af Rocard om nedsttelse af arbejdstiden .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke Michel Rocard for den gode betnkning , selvom han ikke er til stede i jeblikket .
<P>
Den store arbejdslshed er Europas strste problem i dag .
Den koster konomisk i form af passiv arbejdsmarkedssttte og socialt i form af get udstdelse , misbrug og kriminalitet .
P lngere sigt har den sandsynligvis ogs demokratiske omkostninger , eftersom de mennesker , der str uden for arbejdsmarkedet , mister deres tro p det demokratiske system .
<P>
Der m trffes foranstaltninger mod arbejdslsheden p alle niveauer : det lokale , det regionale , det nationale og det europiske .
Ingen foranstaltning er tilstrkkelig i sig selv , der er brug for et helt batteri af foranstaltninger .
Frem for alt er der brug for en konomisk politik , der prioriterer arbejdslshedsbekmpelsen mindst lige s hjt som inflationsbekmpelsen .
Der er brug for vkst og for get eftersprgsel .
Endvidere er der brug for en massiv uddannelsesindsats for generelt at hjne de europiske arbejdstageres kompetence .
Men der er ogs brug for en arbejdstidsnedsttelse for at skabe arbejdspladser til dem , som i dag er arbejdslse .
Ingen foranstaltning kan lse dette problem isoleret , det kan kun den samlede rkke af foranstaltninger .
<P>
I mit hjemland Sverige er konomer , arbejdsgivere og fagforeningsfolk i jeblikket meget negative over for en nedsttelse af arbejdstiden , men det er jeg ikke lngere selv .
Jeg er blevet pvirket af Michel Rocard og hans arbejde med denne betnkning , og jeg tror nu , at en arbejdstidsnedsttelse sammen med andre foranstaltninger vil vre et vrdifuldt bidrag til kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Der er brug for en strre erfaringsudveksling over landegrnserne om , hvilke af de forskellige modeller , som i jeblikket afprves , og som man tidligere har forsgt , der har givet de bedste resultater .
Desuden er der brug for en undersgelse af , hvilke incitamenter der skal til for at mindske arbejdstiden .
Michel Rocard har fremfrt t forslag til incitament , som kan give resultater .
Det er et vsentligt bidrag , men det er vigtigt , at ogs andre bidrag lgges frem .
<P>
Ud over at medvirke til at skabe flere arbejdspladser , vil en arbejdstidsnedsttelse naturligvis betyde strre livskvalitet for den enkelte - ikke alene for den arbejdslse , som fr et arbejde , men ogs for den , som allerede er i arbejde , og som fr mere tid til familien og til fritidsaktiviteter , arbejde i folkelige bevgelser og politisk arbejde .
En arbejdstidsnedsttelse kan sledes ikke alene bruges til at skabe flere arbejdspladser , men ogs til at hjne livskvaliteten .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , jeg m rose hr . Rocard for , at han med s mange viljetilkendegivelser og hensigtserklringer om det sociale drama , som arbejdslsheden er i Unionen , har opnet at forelgge Parlamentet et prcist og konkret forslag , som har givet anledning til en intens og lang debat .
Hr . Rocard har personligt og intelligent opnet dette resultat .
<P>
Det fremgr ogs , at De har gjort en betydelig indsats for at forene de forskellige holdninger , for over for den tragiske arbejdslshed m og kan vi ikke lukke os inde i ubjelige holdninger .
Det er en sag , som p den ene eller den anden mde berrer os alle .
Deres forslag om at nedstte arbejdstiden , har imidlertid , sdan som De fremlgger det , adskillige mangler , man skal vre opmrksom p .
<P>
Frst og fremmest er det ikke bevist , at nedsttelsen af arbejdstiden skaber arbejdspladser .
Der er en slags modstning i betnkningen , for p den ene side opfordrer den til undersgelser og til , at man analyserer erfaringerne , og p den anden side foreslr den , at foranstaltningerne gennemfres nsten med det samme .
Vi er tilhngere af en lngere modningsproces , hvor man kan foretage undersgelser og analyser .
<P>
Jeg minder ogs hr .
Rocard om , at bl.a. Felipe Gonzlez , som efter 13 r med socialistisk ledelse har fet Spanien verst p listen med hensyn til arbejdslshed i Europa , netop foreslog denne foranstaltning i den sidste valgkamp , uden at arbejdsmarkedets parter imidlertid greb denne handske .
<P>
Desuden kan lntabet som flge af nedsttelsen af arbejdstiden vanskeligt kompenseres gennem penge fra det offentlige , som hr . Rocard foreslr , for det , der sker , er , at man udskifter en ordning til omfordeling af indkomsten med en anden .
Og pengene til denne foranstaltning vil til syvende og sidst stadig komme fra skatteydernes lommer .
Hvis det offentlige tilskynder den ordning , der er beskrevet i betnkningen , vil der opst et krav fra fagforeningerne og fra samfundet om at f den indfrt i alle sektorer og virksomheder .
Hvis jeg ser , at min nabo fr nedsat sin arbejdsdag , og at hans ln forbliver den samme takket vre penge fra det offentlige , vil jeg straks krve den samme behandling .
<P>
Endelig vil jeg sige , at fleksibiliteten , tilpasningen eller nedsttelsen af arbejdstiden kan ikke plgges , den skal diskuteres - hvilket ordfreren ogs har erkendt - og i givet fald besluttes af arbejdsmarkedets parter og p arbejdspladserne .
Der findes et gyldigt instrument , nemlig de flerrige programmer til bekmpelse af arbejdslshed , som br vre midlet i alle medlemsstaterne - efter en drftelse mellem de involverede sektorer , hovedsageligt arbejdsgivere og arbejdstagere - til at gennemfre disse foranstaltninger for tilpasning og nedsttelse af arbejdstiden til bekmpelse af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="IT" NAME="Colli Comelli">
Fru formand , forslaget om at benytte generelle arbejdstidsnedsttelser i forsget p at bekmpe de hje arbejdslshedsniveauer i Den Europiske Union synes at bevge sig i en selvopgivende retning .
Forslaget giver sig udslag i , at man tager til efterretning , at det er umuligt at udvide beskftigelsesgrundlaget .
Det eneste positive og trovrdige svar p arbejdslsheden er fortsat skabelse af nye arbejdspladser gennem nye ivrkstterinitiativer .
P denne baggrund er det ndvendigt at udvikle en strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Man kan p grund af manglende bevis absolut ikke acceptere den pstand , at en almindelig nedsttelse af arbejdstiden automatisk vil skabe flere arbejdspladser .
Lande , som f.eks. USA og Japan , som ikke har nedsat arbejdstiden , men tvrtimod fastholdt de hjeste arbejdstider i forhold til de europiske , har oplevet en forgelse af antallet af arbejdspladser .
Virksomhedernes , og da srlig de sm og mellemstore og de helt sm virksomheders konkurrenceevne skal styrkes og fremmes .
<P>
Anvendelsen af en nedsttelse af arbejdstiden vil fre til alvorlige tab af konkurrenceevne .
At forestille sig regler , der indskrnker mulighederne for virksomhedernes organisering , og deres produktive krav , vil betyde , at man bringer deres eksistens i fare , for ikke at tale om tilskyndelsen til dobbelt arbejde .
For at bekmpe arbejdslsheden m man omorganisere arbejdstiden ved brug af forskellige midler , som f.eks. tidsbestemt og deltidsansttelse , vikararbejde , forskellige former for deltidsarbejde som indledning til ansttelse af unge med ringe erfaringer og deltidsansttelse i afgangsstillinger for ldre arbejdstagere .
En nedsttelse af arbejdstiden betyder ikke skabelse af beskftigelsesmuligheder , men fordyrelse af det allerede eksisterende arbejde .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , p et minut er det ikke muligt at gennemg alle aspekterne i betnkningen .
<P>
Jeg vil sledes begrnse mig til punkt to , der er det vsentlige - og om jeg s m sige cremen - i hr . Rocards betnkning , for at sttte dette punkt , fru formand , fordi det er det mest nytnkende forslag , vi har hrt i revis .
Det er i stand til at lse den gordiske knude mellem konkurrence og nedsttelse af arbejdstiden idet det viser , at der kan vre en forenelighed mellem denne nedsttelse og virksomhedernes konkurrence .
<P>
Det er det vsentlige forslag , for det fornyer debatten og viser sig konomisk muligt og socialt gunstigt .
Det er i den nd , at jeg p vegne af de liberale vil give vores sttte til denne intelligente og fornyende retning , som kan udgre det stttepunkt , som Arkimedes krvede for at lfte den tungeste byrde , det vil i dag sige den byrde , at der ikke er fuld beskftigelse .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , en af mderne at bekmpe arbejdslsheden p er ganske givet at nedstte arbejdstiden for dem , der er i beskftigelse .
Men en nedsttelse i dette jemed har kun mening , hvis der hermed skabes flere arbejdspladser til dem , der ikke er i beskftigelse .
Det var da ogs oprindeligt det ml , som hr .
Rocard havde for je , og jeg komplimenterer ham for initiativet .
Men efterhnden som betnkningen blev gjort til genstand for forhandlinger og kompromislsninger , mistede den efter vores mening dette ml af syne , og det i en sdan grad , at titlen br , ikke blot tilpasses , men ndres til  en anden tilrettelggelse af arbejdstiden  .
En sdan anden tilrettelggelse af arbejdstiden gennem fleksible og atypiske arbejdsforhold tager sigte p en bedre udnyttelse af materiellet og forbedring af produktiviteten og konkurrenceevnen uden nogen som helst garanti for , at der skabes nye arbejdspladser , tvrtimod , og med accept af en lnnedgang for arbejdslse , eventuelt kompenseret gennem indviklede mekanismer .
Undervejs mistedes det vigtigste og hjest prioriterede ml af syne , nemlig bekmpelse af arbejdslsheden og oprettelse af nye arbejdspladser .
Vi mente - mske naivt - at vi kunne bidrage til igen at stte det oprindelige ml i hjsdet og imdeg den nye orientering .
Dette ville efter vores mening have vret muligt , hvis man klart tog stilling til fordel for princippet om nedsttelse af arbejdstiden med dette forml for je og indfrte grnser for arbejdstidens lngde , ikke alene p ugebasis , men ogs af den daglige , mnedlige eller rlige arbejdstid .
Gennemfrelsen af dette princip og faststtelsen af grnser for arbejdstidens lngde skulle da foreg i den enkelte medlemsstat i overensstemmelse med arbejdsmarkedsforholdene .
Det er imidlertid vigtigt at understrege , at betnkningen fjernede sig fra sit emne - nedsttelse af arbejdstiden - og sit ml - bekmpelse af arbejdslsheden - og erstattede dem med arrangementer , der tjener erhvervslivet og arbejdsgivernes interesser .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Fru formand , hverken hr . Rocards redegrelse eller et god aftensmad har ndret min opfattelse .
Rocard-betnkningen gr fejlagtigt ud fra den forudstning , at Europa skal isoleres og det eksisterende arbejde fordeles p alle erhvervsaktive mennesker .
En fejlslutning , som det sovjetiske planbureaukrati opretholdt , lige indtil sovjetriget gik til grunde som flge af konomisk afkrftelse .
<P>
Europa er ikke nogen erhvervs- for de salige , men sttes under massivt pres af handelsaftaler , associeringsaftaler , WTO-kriterier og sakker langt bagud i konkurrencen p globalt plan .
Mit land strig gik for eksempel i lbet af et r fra 1994 til 1995 fem pladser tilbage p rangstigen og ligger nu ikke lngere p ellevte , men p sekstende pladsen .
<P>
strig er med sine nu 1.722 arbejdstimer pr. r og de yngste pensionister og 100 milliarder i underskud p udenrigshandelen et typisk eksempel p , hvordan konkurrenceevne hurtigt gr tabt ikke kun , men ogs p grund af mindre arbejdstid , og hvor hurtigt stigningen i arbejdslshedstallene kan foreg . Til grund for hr .
Rocards betnkning kan da kun ligge den overvejelse , hvordan skaber jeg flere arbejdspladser ?
Men ogs den foreslede ordning for deltidsarbejde har kun chancer for at blive realiseret , hvis der er tilstrkkelig incitament til deltidsarbejde og dette er frivilligt og der var mulighed for individuelt at vende tilbage til fuld beskftigelse .
Dermed er det tilstrkkelig begrundet , at kun kreativitet og ivrkstteroptimisme kombineret med en ordning , der ansporer til prstationsorienteret arbejde , giver chancer for at forbedre konkurrenceevnen og dette igen chancen for at skabe nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , rede medlemmer , jeg tror , at det mest vrdifulde ved denne betnkning er den debat , den giver anledning til p alle niveauer : Fagforeninger , arbejdsgivere , politikere , medier , eksperter osv . , som p den ene eller anden mde bidrager til , hvordan vi skal kombinere nedsttelsen af arbejdstiden med jobskabelse uden tab af konkurrenceevne og uden vsentlig forringelse af indkomsterne og de erhvervede rettigheder , og til hvordan vi kan omdanne det , som i staterne anvendes til kompensationspolitikker eller passive politikker , til aktive beskftigelsespolitikker .
Det er ikke et let emne .
Hvis det var det , ville denne debat vre overfldig .
<P>
Det drejer sig ikke om at g ind for en skematisk , generel nedsttelse af arbejdstiden ved en prceptiv lov .
Der er ikke tale om et forsvar for minimumsnedsttelser , der hurtigt absorberes af produktiviteten og er uden virkning for beskftigelsen , og som er almindelige i de kollektive overenskomster .
Der er heller ikke tale om en tekst , hvor man nsker at camouflere virkeligheden og behovet for denne debat i alle vores samfund .
Betnkningen er ikke en mirakelkur , for i denne sammenhng er mirakler ikke mulige . Hr .
Rocard kommer med ideer , forslag og formler , men hele tiden med respekt for frivilligheden og aftalen mellem arbejdsmarkedets parter .
Der er et potentiale af nye arbejdspladser , som kunne have gavn af disse formler til en nedsttelse af arbejdstiden .
<P>
De tekniske gennemfrelsesformler kan altid diskuteres .
De er ikke betnkningens primre ml .
Jeg har selv fremsat tvivl og indsigelser - som jeg har diskuteret med ordfreren - i forbindelse med visse aspekter i den tekst , vi debatterer i dag , hvilket jeg tror er helt normalt . Hr .
Rocards tekst er udarbejdet med stringens og samtidig med fleksibilitet og er efter min opfattelse et vsentligt politisk bidrag . Derfor vil jeg nske ordfreren til lykke .
<P>
Dette er en debat , som ikke afsluttes , men begynder i dag her i Parlamentet .
Vi mangler stadig at analysere de erfaringer , der er gjort andre steder , samt at undersge resultaterne , og vi afventer svarene fra arbejdsmarkedets parter og kort sagt fra et samfund , der ofte har vret tynget af dette store arbejdslshedsproblem , som vi ikke kan acceptere med resignation .
Og eftersom det er det strste problem , vi har , skal vi bl.a. med brug af fantasien forsge at finde en lsning ved hjlp af mulige formler til jobskabelse .
P nuvrende tidspunkt , hvor andre traditionelle formler er udtmte , og hvor vi oven i kbet ser , at vksten heller ikke absorberer den disponible arbejdskraft , kan en rationel , alvorlig og stringent debat om nedsttelse af arbejdstiden give os mulighed for at se , hvordan man kan skabe beskftigelse i en nr fremtid .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , det sprgsml , som hr . Rocards betnkning stiller , er af en bibelsk enkelhed : Hvorfor skulle man bruge offentlige midler til at finansiere arbejdslsheden , nr de kunne bruges til at finansiere beskftigelsen ?
<P>
Dette sprgsml er s enkelt , at man sprger sig selv , hvorfor alle regeringerne i Den Europiske Union i lbet af de sidste 25 r , i vrigt med hr . Rocards regering som den frste - han var elegant nok til at erkende det lige fr - ikke har vist sig i stand til at komme med et serist svar .
Denne tilbageholdenhed er faktisk forstelig , for bagved sprgsmlets enkelhed skjuler sig en helt rkke meget komplekse sprgsml .
Jeg vil nvne tre , men der er mange andre .
<P>
Allerfrst et principsprgsml .
Skal man handle med hensyn til nedsttelse af arbejdstiden , eller skal man snarere handle med hensyn til nedsttelse af arbejdsomkostningerne og navnlig ved det mindst kvalificerede arbejde ?
Hr . Rocard foretrkker den frste hypotese .
Vi forventer af Kommissionen , at den hjlper os med at foretage et klart valg ved at belyse fordelene ved nedsttelse af arbejdstiden samtidig med de eventuelle moralsk forkerte virkninger , der mtte vre forbundet med sterilisationen af en del af den bedst uddannede , mest motiverede og mest aktive del af arbejdsstyrken .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer metoden .
Skal man benytte noget-for-noget metoden :  Jeg nedstter de sociale bidrag , men s m du som virksomhed anstte nogle mennesker  , eller skal man njes med metoden med de sociale bidrags incitament ? Hr .
Rocard , der er mere liberal end mange af de liberale , vlger metoden med incitament . Det er modigt af ham .
Vi godkender initiativet , vi forventer ogs her , at Kommissionen hjlper os med at se virkningerne heraf .
<P>
Det tredje sprgsml er finansieringen .
Alt er baseret p en strm af nyansttelser , der antages at kunne betales af lettelserne af de sociale bidrag .
Og hvis der ikke sker nogle nyansttelser , hvis virksomhederne foretrkker at forbedre konkurrenceevnen i stedet for at skabe arbejdspladser ?
Det er sprgsmlet .
<P>
Vi er mske ikke alle enige med Michel Rocard om de svar , som vi vil give p disse sprgsml , men vi er alle enige med ham i , at vi samlet stiller dem til Kommissionen .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , selv om arbejdslshedssituationen er et altafgrende problem , kan vi ikke acceptere , at en generel arbejdstidsnedsttelse skulle vre det bedste , eneste og mest egnede svar med henblik p at nedbringe arbejdslsheden og i endnu mindre grad at lse problemet .
I mange lande har erfaringerne med et sdant tiltag langt fra givet s tilfredsstillende resultater , som man havde tnkt sig .
Men p den anden side er den gennemsnitlige arbejdstid i nogle lande , bl.a. i Portugal , stadig meget langt fra de lofter , der omtales i den foreliggende betnkning .
<P>
Vi finder det uomgngelig ndvendigt , at arbejdstidens lngde gres mere fleksibel , sledes at virksomhederne frit kan forhandle herom med de ansatte ud fra en flles interesse .
I fremtiden , omend ikke p kort sigt , vil arbejdstiden blive nedsat , da udviklingen gr i den retning .
Men i dag m der tilrdes stor forsigtighed , da hverken virksomhederne , arbejdstagerne eller staterne kan afholde omkostningerne i forbindelse med foranstaltninger til arbejdstidsnedsttelse .
Under alle omstndigheder vil jeg takke hr . Rocard for hans utrttelige arbejde og for den benhed , han altid har udvist i dette sprgsml , som ligger ham strkt p sinde .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , man skal tnke p , at betnkningen indeholder nogle positive aspekter .
Jeg mener , at det at man lgger en debat om fordeling af arbejdet p bordet p et tidspunkt , hvor arbejdslsheden er det vores alvorligste problem , i sig er selv positivt .
<P>
Der er nogle aspekter i betnkningen - omkring nedsttelse af overarbejdstimer , frtidspensionering , at bede Kommissionen om en undersgelse af de erfaringer , der findes - som vi er enige i .
Der er imidlertid vsentlige sprgsml , som vi desvrre ikke kan vre enige i .
Et af dem er den nedsttelse af lnnen , som flger med nedsttelsen af arbejdstiden .
I et land som mit f.eks. eller i de sydlige lande generelt , hvor der er minimumslnninger p 60.000 pesetas , dvs. usle lnninger , kan man ikke tnke p at nedstte lnnen .
Men betnkningen tager heller ikke andre variabler i betragtning som f.eks. den meget betydningsfulde stigning i produktiviteten .
Produktiviteten er i mit land p 10 r steget med 25 % , men lnningerne kun med 7 % .
Hvorfor ikke bruge denne margen , som produktivitetsstigningen giver , til at nedstte arbejdstiden , og hvorfor ikke overveje andre konomiske opskrifter ?
Efter vores mening er der aspekter i hr .
Rocards betnkning , som de sydlige lande , helt konkret vores , ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Fru formand , ordfreren har forelagt en betnkning , der gr ud fra meget optimistiske antagelser . Hr .
Rocard , problemet er , at det ikke er i den offentlige sektor , hverken centralt eller regionalt , der varigt kan skabes arbejdspladser i denne Europiske Union , men derimod kun i de private virksomheder , og hvad angr pstanden om , at der skabes flere arbejdspladser ved at nedstte arbejdstiden , s har sm og mellemstore virksomheder bevist , at det kan de ikke , hvis de rationaliserer ; og store virksomheder flytter delvise produktioner til tredjemarkeder , til tredjelande .
Dermed er problemet heller ikke lst .
<P>
Hvad jeg savner i betnkningen og i debatten i dag , er , at vi beskftiger os med sprgsmlet om , hvordan vi i Europa stiller os til de ikke-arbejdsrelaterede lnomkostninger , der udgr en vigtig bestanddel af arbejdsomkostningerne .
S lnge vi i Europa stadig har s store forskelle fra Islands 31 , 2 % af nettolnnen til strigs 102 , 4 % og 78 % som gennemsnit i Den Europiske Union , vil sprgsmlet om at skabe arbejdspladser i visse regioner af Europa altid vre problematisk .
Jeg tror ogs , at vi skal belyse et andet aspekt . Det er massiv fremme af sm og mellemstore virksomheder .
Vi har i dag 18 millioner og flere arbejdslse .
Hvis vi i en ivrkstterblge fr etableret nogle hundredtusinde eller nogle millioner sm og mellemstore virksomheder , s yder vi et stort bidrag til at modvirke svben massearbejdslshed .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Fru formand , Michel Rocards betnkning om jobdeling er et vigtigt dokument .
Jeg tilslutter mig af hele mit hjerte hbet om , at den vil bidrage til flgeforanstaltninger bde i Den Europiske Union og medlemslandene .
Bekmpelse af arbejdslsheden er vores vigtigste opgave .
Frst nr det lykkes , har vi forudstninger for at skabe et forenet Europa .
<P>
Arbejdslshed medfrer store problemer for den enkelte .
Arbejdslshedens uformindskede styrke og dens fortsatte vkst bevirker desuden , at den stabile samfundsudvikling kommer i fare .
Jeg hber dog , at vi under vores overvejelser om vigtigheden af jobdeling ikke glemmer , at det industrielle grundlag i Europa skal styrkes .
<P>
Europa skal kunne klare sig i den globale konkurrence om investeringer .
For at vi kan klare os , har vi bl.a. brug for et lavt renteniveau , effektive transport- og telekommunikationsforbindelser , uddannet arbejdskraft , investeringer i forskning og produktudvikling og en bredygtig energipolitik .
<P>
Da Europa ikke kan konkurrerere med den vrige verden om prisen p arbejdskraft , br der satses p uddannelse .
Derfor fremhver jeg betydningen af frihed til uddannelse , nr arbejdstiden skal deles .
Jeg har desuden observeret , at de unge familier nsker fleksible lsninger med hensyn til arbejdstiden , nr brnene er sm .
Det er ogs fornuftigt at tilbyde ldre arbejdstagere muligheder for deltidsarbejde .
Desuden er der brancher , hvor det er hensigtsmssigt at dele arbejdstiden op i 6 arbejdsdage p 6 timer .
<P>
Man br alvorligt overveje forskellige modeller til jobdeling , for at vores samfund ikke skal deles op i dem , som vedvarende er udenfor arbejdsmarkedet , og dem , der fler , at de er ved bukke under for arbejdsbyrden .
Det er ogs vigtigt , at arbejdsmarkedsorganisationerne er med i dette udviklingsarbejde .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Fru formand , kre kolleger , med rette beskriver hr . Rocard massearbejdslsheden som et problem , der truer det sociale sammenhold i hver enkelt medlemsstat og i hele Unionen .
Jeg er enig i hans udsagn om , at der ikke findes nogen patentlsning p det problem .
Alt i alt koncentrerer hans ideer sig imidlertid for meget om massive nedsttelser af arbejdstiden .
<P>
En nedsttelse af arbejdstiden er i sig selv ikke nogen strategi for vkst .
Alligevel findes der praktiske eksempler p , at arbejdstidsnedsttelser har betydet , at frre blev afskediget og de eksisterende job blev fordelt p flere arbejdstagere .
<P>
Ligesom andre har gjort , nvner jeg endnu en gang den arbejdstidsmodel , der specielt er skrddersyet til Volkswagen .
Den har forhindret , at mange tusinde arbejdstagere er blevet sat p gaden .
Jeg nvner Kommissionens tillidspagt med dens stikord  fleksibilitet  .
Der er ment positiv fleksibilitet . Sdan opfatter EVPgruppen det i sine ndringsforslag , der kun i nogle af betnkningens passager vil erstatte ordet  arbejdstidsnedsttelse  med formuleringen  justering af arbejdstiden  .
Det drejer sig nemlig ogs om deltidsarbejde og om andre modeller for arbejde efter ml .
<P>
I de senere r er der opstet formler for en  ndende  fabrik , f.eks. hos Opel i Rsselsheim , med en arbejdstidskorridor , hvor der arbejdes kortere eller lngere alt efter arbejdsmngden .
<P>
Vi m ikke skabe for store forventninger hos arbejdstagerne , f.eks. med strengt matematiske , men forkerte formler , ssom : Minus 10 % arbejdstid giver 10 % flere arbejdspladser .
Det ville heller ikke vre bredygtigt for mange mellemstore virksomheder at skre alle over n kam og indfre globale arbejdstidsnedsttelser fra Dresden til Porto .
<P>
Min gruppe tydeliggr med nogle ndringsforslag denne min udtalelse .
Dermed kommer vi jo ikke i konflikt med hr . Rocards socialpolitiske forestillinger , som jeg har stiftet bekendtskab med i de sidste to r .
Jeg takker ham tvrtimod udtrykkeligt for hans intelligente ideer .
Vi kan imidlertid kun i fllesskab lse arbejdslshedsproblemet i Europa .
<P>
P denne baggrund beder jeg Dem stemme for PPE-gruppens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Fru formand , kre kolleger , sprgsmlet om beskftigelsen er i dag og vil fremtidig vre et af de strste problemer for mange lande i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet har derfor helt kategorisk pligt til at beskftige sig med dette emne og lse det nuvrende arbejdslshedsproblem .
For at n dette ml m man imidlertid arbejde p at opbygge et milj , der i hjere grad begunstiger de europiske virksomheders og da navnlig de sm og mellemstore virksomheders og flgelig hele det europiske systems konkurrenceevne over for de vrige verdenskonomiers .
<P>
At g frem p denne mde betyder , at man skal ge den rigdom , som skabes i virksomhederne , og flgelig konkret beskytte beskftigelsen , sikre det offentlige forsorgssystem og bidrage til oprettelsen af en socialpolitik i unionslandene , nemlig ml , der alle risikerer at blive tabt af syne , dersom vi ikke hjlper virksomhederne til get konkurrenceevne og effektivitet .
<P>
Fru Rocards forslag har , selvom det er udarbejdet stramt og utvivlsomt kompetent , derimod en tendens til at begrnse disse muligheder for virksomhederne , for s vidt som det i vid udstrkning omformer en betydelig mulighed for at gre arbejdsforholdene fleksible til et bindende forslag med planlsninger , eller med andre ord til en alvorlig og strre direkte og indirekte byrde for de europiske virksomheder .
Vor gruppe kan flgelig ikke stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Mather">
Fru formand , i European Voice fra denne uge citeres forbundskansler Helmut Kohl for at  opfordre tyskerne til at arbejde hrdere , afslutte deres uddannelse tidligere og g p pension senere  .
S kansler Kohl vil have folk til at arbejde hrdere og lngere , og hr . Rocard vil have dem til at arbejde mindre og i kortere perioder .
Jeg er bange for , at ingen af disse formaninger vil have s stor betydning som arbejdstagernes egne beslutninger .
Selv om jeg glder mig over incitamenterne i hr . Rocards betnkning , er jeg bange for , at det heller ikke er nskvrdigt .
Jeg siger det p grund af den skade , hans incitamentordning kunne f p medlemsstaternes nationale sikringssystemer .
Jeg mener , at vi er p vej mod et velfrdssystem , som i langt hjere grad er baseret p en tydelig sammenhng mellem bidragene og forsikringsprincippet og de faktiske udbetalinger til borgerne .
Et system , hvor man vilkrligt nedstter bidragene for de frste 32 timers arbejde og derefter stter dem i vejret for de efterflgende timer forekommer ikke at vre i overensstemmelse med det nye gennemsigtighedsprincip , som vi forsger at sikre .
<P>
En anden ting , som gr mig betnkelig ved Rocard-betnkningen , hvis argumenter helt sikkert er velunderbyggede og fyldt af interessante forslag , er forslaget i punkt M , som drejer sig om produktiviteten i den offentlige sektor .
Her foresls der et kompensationssystem , som man tidligere har henvist til , fordi  arbejdsproduktiviteten ikke her  - i den offentlige sektor -  kan ges lige s let som i den private sektor  .
Jeg m indrmme , at jeg ikke er sikker p , at det forslag er rigtigt .
Jeg tror , at mange af os er af den opfattelse , at der ofte er strre mulighed for at ge produktiviteten i den offentlige sektor , og resultaterne viser , at gennem get konkurrence og liberalisering , kan disse forbedringer hurtigt gennemfres .
Jeg er derfor bange for , at de britiske konservative ikke er i stand til at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Fru formand , det er desvrre ikke s enkelt , at man kan afskaffe arbejdslsheden blot ved at nedstte arbejdstiden og lade alle f lige s meget i ln som fr .
En arbejdstidsnedsttelse af den art ville forge produktionsomkostningerne og mindske konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Mindre virksomheder ville f srligt store problemer .
At omdanne de nuvrende arbejdslshedsunderstttelser til tilskud til virksomhederne , sledes at disse kunne refundere dem , der havde fet kortere arbejdstid , deres tabte arbejdsindkomst og derudover udbetale ln til de arbejdslse , som forhbentlig var blevet ansat , ville skabe en ukontrolleret tilskudsjungle og give ny beskftigelse til bureaukrater og kontrollanter .
<P>
Forslaget om at undersge , hvor meget , og om , en arbejdstidsnedsttelse kan mindske arbejdslsheden , kan virke om ikke rosvrdigt , s i hvert fald uskyldigt .
Men det lider af den svaghed , at det giver politikerne i samtlige lande endnu en grund til at tve med at trffe virkelige foranstaltninger mod arbejdslsheden .
Det gr det desuden vanskeligere at gennemfre rigtige foranstaltninger , fordi flere vlgere forledes til at tro , at der findes bekvemme lsninger , hvor man skal anstrenge sig mindre i stedet for mere .
<P>
Mange i Europa-Parlamentet taler med rette om arbejdslshedens svbe .
Men de foranstaltninger , der rent faktisk trffes , str ikke i forhold til alt det , der siges .
Der er ikke megen substans i at indfje et kapitel om beskftigelsen i traktaten om Den Europiske Union og at anmode om en undersgelse om en nedsat arbejdstid .
Hvilke foranstaltninger er der da brug for ?
I en Union , der er skabt for at opn gevinster ved at deregulere de internationale markeder , burde det vre naturligt ogs at deregulere de indenlandske markeder ; det vigtigste af disse er arbejdsmarkedet .
Hj beskftigelse forudstter desuden en forbedret almen uddannelse , en bedre uddannelse p eliteplan for at frembringe spidsteknologier i produktionen , bedre arbejdsvilkr for mindre virksomheder og et lavere skattetryk for at opmuntre folk til selv at gre en indsats - noget , der for mange vil indebre en lngere arbejdstid .
<SPEAKER ID=251 NAME="Flynn">
Fru formand , frst vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Parlamentet og isr over for Dem , hr . Rocard , fordi De har udarbejdet en initiativbetnkning om arbejdstid .
Det er rent faktisk lykkedes Dem at give dette sprgsml en meget hj profil .
De har drftet det med mig mange gange , og generelt har der vret meget god respons p Deres initiativ .
<P>
Det er vigtigt at behandle sprgsmlet fra den synsvinkel , De har valgt , og De har lagt vgt p menneskerne .
Der er s ofte en tendens til at tale om fleksibilitet , reduktion , effektivitet og lignende og helt se bort fra det menneskelige aspekt .
S det er min faste overbevisning , at mlet med den konomiske politik skal vre at skabe bedre livskvalitet for alle mennesker .
Jeg mener at dele denne mlstning med de fleste medlemmer af Parlamentet og navnlig med Dem , hr . Rocard .
<P>
Et andet vigtigt trk ved Deres fremgangsmde er , at De lgger vgt p samarbejde og dialog .
Det er et af de aspekter , vi m videreudvikle p vej imod det 21. rhundrede .
Vi m bevge os vk fra arbejdsmarkedsrelationer , der er baseret p konflikter og sknderier , og hen imod lsninger , som alle kan nyde godt af .
Med andre ord , vi m bevge os fra situationer , hvor der er vindere og tabere , eller mske slet ingen vindere , til situationer , hvor alle kan og skal vre vindere .
<P>
Hr . Rocard , Kommissionen er i jeblikket i frd med at udarbejde en grnbog om arbejdets tilrettelggelse , herunder arbejdstid , og man kan med rette sige , at denne grnbog udarbejdes som reaktion p Deres initiativ .
Ved udarbejdelsen af grnbogen og ligeledes Kommissionens arbejdsprogram for 1997 vil vi gre alt for at huske p de krav om handling fra Kommissionens side , som De fremstter i Deres forslag til beslutning .
Mange af talerne i dag , og det glder ogs stillerne af ndringsforslag , har forsgt at fremstille en fleksibel arbejdstid som en modstning til nedsttelse af arbejdstiden .
Jeg vil ikke vlge side i forhandlingen her i dag .
Men jeg vil gerne forsge at anbringe det i en strre sammenhng , hvilket vi i vrigt ogs vil forsge at gre s effektivt som muligt i den grnbog , jeg har annonceret .
Jeg bliver mere og mere overbevist om , at en af de strste udfordringer , vi str overfor , er at tilpasse vores tankegang angende arbejdsmarkedet til den nye verden , vi lever i .
Her i Europa har vi ikke haft srlige problemer med at foretage de ndvendige kapitalinvesteringer i ny teknologi .
Det har ikke vret srlig vanskeligt .
Der , hvor det hidtil ofte er slet fejl , er ved tilrettelggelsen af arbejdet i henhold til den nye teknologi .
Det er isr det emne , vi beskftiger os med i grnbogen , leve- og arbejdsvilkr i informationssamfundet - mennesket i centrum .
Jeg mener , at vi bliver ndt til at starte her , hvis vi skal opn den situation , jeg nvnte tidligere , hvor alle er vindere .
<P>
Jeg mener , at nglen til de sprgsml , vi str overfor , er produktivitet .
En af de foregende talere var inde p dette p glimrende vis .
For de ndringer , der finder sted med hensyn til arbejdets tilrettelggelse , vil ndvendigvis fre til get produktivitet .
Vi m bruge denne forbedrede produktivitet til at forbedre livskvaliteten for alle borgerne .
Dette blev slet fast af fru Gonzlez Alvarez - tak for det .
<P>
Jeg vil nu g over til sprgsml , der direkte har med arbejdstiden at gre .
Siden vedtagelsen af hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse har vi udfoldet store bestrbelser med hensyn til arbejdstid og bestilt en lang rkke undersgelser - det har De isr bedt om , hr . Rocard .
Nogle af undersgelserne er afsluttet , og nogle vil frst blive afsluttet om et stykke tid .
Forskningen har vist os , at en politik for omfordeling af arbejdet ikke ndvendigvis bliver vellykket .
Men det ser ud til , at en nedsttelse af arbejdstiden kan have en gavnlig indvirkning p beskftigelsen under visse omstndigheder , men kun hvis visse betingelser er opfyldt .
Den vigtigste af disse betingelser er , at nedsttelser af arbejdstiden skal ske i forbindelse med indfrelse af strre fleksibilitet .
Det nytter ikke noget bare at nedstte arbejdstiden og beholde det samme mnster for arbejdets tilrettelggelse .
S det er alts ikke et sprgsml om enten eller , for det ene gr ikke uden det andet .
En anden betingelse er , at omfordelingen af arbejdstiden skal ledsages af en aktiv erhvervsuddannelsespolitik , ellers vil der med sikkerhed opst mangel p frdigheder .
<P>
Med hensyn til lnninger er de mest vellykkede nedsttelser af arbejdstiden i de seneste r blevet gennemfrt , nr nedsttelsen har vret et led i en langsigtet overenskomstlsning .
Sdanne langsigtede lsninger har den fordel , at de gr det muligt at bruge produktivitetsstigninger til at nedstte arbejdstiden over en rrkke , samtidig med at man begrnser de lnstigninger , der er ndvendige for at kompensere for den nedsatte arbejdstid .
Endelig skal ndringer i arbejdstiden ses i sammenhng med ligestillingspolitikken for at undg en yderligere opsplitning af arbejdsmarkedet .
<P>
I Deres betnkning , hr . Rocard , opstiller De en rkke metoder .
Jeg kan ikke komme ind p dem alle p grund af tidmangel , men jeg vil gerne nvne to af dem .
Den vigtigste lsningsmulighed i Deres betnkning var at bruge de sparede arbejdslshedsdagpenge til at kompensere for lnnedgang , der skyldes nedsat arbejdstid .
Sammenhngen mellem nedsat arbejdstid , produktivitet og ln er imidlertid meget kompleks og varierer fra sektor til sektor og ligeledes fra land til land , som tidligere nvnt , og det samme gr sig naturligvis gldende for de sociale sikringsordninger .
Dette krver en grundigere undersgelse .
De nsker , at vi skal gre dette , og det samme krav er blevet rejst af andre medlemmer .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p sprgsmlet om deltidsarbejde , eftersom mange talere har nvnt dette .
Man har spillet ping-pong med dette sprgsml i mange r , og , som det hedder i Deres betnkning , findes der f vellykkede ordninger , og der har vret mange problemer .
Men jeg mener virkelig , at vi er godt p vej til at vende en negativ situation til en situation med lutter vindere ; for som de fleste her er vidende om , forsger arbejdsmarkedets parter p Kommissionens initiativ i jeblikket at forhandle sig frem til en aftale p europisk plan med henblik p at opn den rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhed .
Vi m ikke undervurdere betydningen af netop denne udvikling .
<P>
Afslutningsvis vil jeg derfor gerne sige , at Kommissionen bliver bedt om at gre noget og nvne fem ting , som vi allerede er i gang med eller vil g i gang med .
For det frste vil vi udarbejde den grnbog , jeg henviste til , om arbejdets tilrettelggelse , herunder arbejdstid .
Vi har som sagt netop frdiggjort grnbogen om informationssamfundet .
For det andet , arbejdstiden er et af de elementer , der er blevet drftet i forbindelse med den europiske pagt .
For det tredje har vi taget et initiativ , som har frt til forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter p europisk plan vedrrende hele sprgsmlet om fleksibilitet og sikkerhed i ansttelsen .
For det fjerde er vi ved at udarbejde en hvidbog om de sektorer og aktiviteter , der i jeblikket ligger uden for arbejdstidsdirektivets dkningsomrde .
Det svarer til punkt 6 i Deres forslag til beslutning .
Endelig vil vi gennemfre de yderligere undersgelser , vi er blevet bedt om , inden for disse omrder , og vi vil vre meget opmrksomme p punkterne i denne beslutning .
<P>
Hr . Rocard , De har sat noget i gang !
Jeg ved , at De er meget personligt engageret i disse ting ; De har talt med mig mange gange .
Jeg er glad for , at De har taget det op her i Parlamentet , og vi vil vende tilbage til dette emne .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Mling af luftforurening
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-267 / 96 ) fra Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets beslutning om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer , der mler luftforureningen i medlemsstaterne ( C4-0330 / 96-94 / 0194 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Pollack ) .
<SPEAKER ID=254 NAME="Pollack">
Fru formand , dette direktiv drejer sig om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra stationer , der mler luftforureningen .
Det er et vrktj , som vil gre det muligt at mle fremskridtene hen imod en forbedring af luftkvaliteten i hele Europa .
Vi ved alle , hvor ndvendigt det er at tage skridt til at begrnse luftforureningen .
Store dele af den eksisterende overvgning af luftkvaliteten er stadig utilstrkkelig , fordi man ikke foretager mlinger af nogle forurenende stoffer overalt , og fordi nogle stoffer slet ikke kontrolleres .
Endvidere glder det , at de data , medlemsstaterne skal indsende i henhold til 1982-lovgivningen , ikke altid er sammenlignelige for hele Den Europiske Union .
En bedre informationsudveksling om luftforurening vil naturligvis ikke rense den luft , vi indnder .
Frst nr disse oplysninger offentliggres , kan de bruges som et vrktj til forureningskontrol og dermed til at forbedre tilvrelsen for Europas borgere .
Forslaget gr ud p at oprette en gensidig udveksling af data om 34 forurenende stoffer , der mles i medlemsstaterne i jeblikket .
Det betyder , at der ikke er behov for nye mlestationer , og der forudses ikke nogen merudgifter .
Problemet med denne ret minimalistiske fremgangsmde er , at en af direktivets mlstninger er at udvide omfanget og forbedre kvaliteten af de data , der indsendes til Kommissionen .
S det , vi beder om i ndringsforslag 5 , er blot , at nr den frste mngde data er blevet vurderet , og hvis det , medlemsstaterne indsender sknnes at vre utilstrkkeligt , da nsker Parlamentet , at Kommissionen skal kunne overveje , hvorvidt mlingen af de forurenende stoffer , der findes opfrt i bilag I , punkt 2 , skal gres obligatorisk .
<P>
Hvis vi ikke tager dette lille bitte skridt hen imod en forbedring af systemet , hvordan kan vi da forvente , at medlemsstaterne kan gennemfre rammedirektivet om udendrs luftkvalitet ?
Som sagt er dette direktiv et vrktj , som kan bruges til at komme nrmere de ml , der er fastsat i det meget vigtige rammedirektiv , som for nylig var til andenbehandling her i Parlamentet .
<P>
Jeg har ikke til hensigt at bruge meget af Parlamentets tid her i aften ; jeg vil faktisk ikke en gang bruge hele min taletid , for vi fremsatte vore argumenter ved frstebehandlingen .
Jeg vil blot sige , at de fem ndringsforslag til den flles holdning , der kommer fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , er tydelige , fornuftige , ganske beskedne og selvforklarende .
Formlet er frst og fremmest af forenkle titlen , for vi gr ikke ind for , at Den Europiske Union skal udbrede sit kaudervlsk over hele Unionen .
Vi lgger stor vgt p at give offentligheden adgang til disse data .
For at den offentlige adgang til disse data ogs skal kunne vre til gavn for offentligheden nsker vi dem offentliggjort i en klar og letforstelig form .
Som vi siger i ndringsforslag 5 , nsker vi at stramme revisionsprocessen op , sledes at , hvis vi ved evalueringen finder , at situationen ikke er s god , som vi kunne nske , skal Kommissionen kunne overveje muligheden af at indfre strengere bestemmelser i fremtiden .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen over for Kommissionen og Rdet .
Jeg hber , at det bliver muligt at tage hensyn til vores ndringsforslag ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , det stigende antal allergitilflde og andre sygdomme forrsaget af urenheder i luften er et tegn p det tiltagende luftforureningsproblem .
Virkelige forbedringer af luftkvaliteten krver flles viden om , hvor man er p vej hen .
De forskellige landes mlingsresultater br kunne sammenlignes , hvilket forudstter , at der udvikles flles mlingsmetoder , og at man flger ensartede principper ved valget af stationer .
<P>
Ordfreren , Anita Pollack understreger helt korrekt i sin betnkning , at informationer om luftforurening skal vre offentlige .
Det er ndvendigt , da de europiske borgere har krav p at vide , hvad der truer deres sundhed .
Nr de forskellige landes informationer bliver sammenlignelige , kan borgerne ogs lgge pres p deres eget lands ansvarlige politikere og myndigheder for at f et bedre luftbeskyttelsesniveau .
<P>
Transporten er den strste synder i forbindelse med luftforurening .
Transporten str for 62 % af kulilte- og 50 % kvlstofudledningerne .
Problemet findes isr i byerne og andre tttrafikerede omrder .
<P>
Den Europiske Union br komme videre med sit arbejde med at opstille bedre kvalitetskrav for brndsler .
I en markedskonomi er det effektivt at bruge markedskonomiske instrumenter , dvs. at bruge prisen som lokkemiddel .
For brndsel af hjere kvalitet br der sttes lavere priser .
I Finland har man f.eks. p denne mde opnet gode resultater .
<P>
Nu er der imidlertid risiko for , at EU ' s beskatningsbestemmelser bringer denne ordning i fare .
Jeg kan under ingen omstndigheder acceptere , at man ikke kan bruge afprvede metoder , som borgerne finder fornuftige - og i denne sammenhng metoder , der forbedrer luftkvaliteten , fordi de ikke passer ind i nogle rammer .
Efter min mening har vi europerere p alle mder ret til at krve en bedre luftkvalitet .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , af de fem ndringsforslag , som fru Pollack er kommet med , og som ikke blev accepteret af Kommissionen og af Rdet , vil vi sttte de fire frste .
<P>
Fru kommissr , jeg mener , at fru Pollack har ret , nr hun siger , at den overskrift , hun foreslr , er meget klarere end den , De fastholder .
De siger , at denne overskrift giver bedre udtryk for beslutningens indhold , men den er s lang og s kompliceret , og jeg tror , at alt hvad vi kan gre for at forenkle Unionens lovgivning , vil vre en god id .
<P>
Derudover siger De , at De ikke sttter fru Pollacks anmodning om at stille de oplysninger , De rder over , til rdighed for offentligheden , fordi det srger medlemsstaterne allerede for .
Selvflgelig gr medlemsstaterne det , der eksisterer et direktiv , som forpligter alle til at give offentligheden disse oplysninger .
<P>
Vi vil ikke sttte ndringsforslag 5 , fru Pollack , som vi allerede har sagt i udvalget , for det forekommer os ikke realistisk .
Denne beslutning er tt forbundet med direktivet om luftkvalitet , og direktivets Bilag I omfatter seks forurenende stoffer , som allerede mles i alle landene , eller nsten alle landene .
Men Bilag I , punkt 2 , omfatter syv andre , som vi - med undtagelse af carbonmonoxid - ogs mler alle sammen .
De andre mles ikke , og det gr de ikke , fordi det mske ikke er ndvendigt .
Jeg ved ikke , om man i alle engelske byer separat mler nikkel , arsenik , cadmium eller kvikslv , og jeg tror heller ikke , at De , fru Pollack , har arbejdet inden for dette omrde , for hvis De havde , ville De vide , hvor vanskeligt det er at foretage mlinger , og hvor nyttelst det i nogle tilflde er , for disse forurenende stoffer eksisterer ikke i mlbare mngder - og kan nppe heller spores .
I ndringsforslag 5 foreslr De to ting : For det frste at den femrsperiode , som Kommissionen og Rdet foreslr - og som vi mener er korrekt - til en revidering af beslutningen ndres til en trersperiode .
Men p tre r kan vi nppe indsamle oplysninger , som giver mulighed for at finde ud af , om beslutningen er rigtig eller ej .
Derfor mener vi , at fem r er bedre .
Og for det andet siger den vedtagne tekst i den flles holdning , at man p det tidspunkt vil se , om beslutningen ndres eller ej , og De siger , at det skal vre obligatorisk for alle lande at mle de 13 forurenende stoffer samt mange andre , som der vil vre behov for at mle p bestemte steder .
Man kan ikke generalisere , for i industriomrder vil der vre nogle problemer , og i byomrder med transportproblemer vil man skulle mle andre forurenende stoffer .
<P>
Og jeg vil igen sige til Dem , fru kommissr , at De skal gre en indsats for , at der lovgives bedre og ikke mere .
I Miljudvalget fler vi os alle meget frustrerede , fordi der er blevet lovgivet meget , men overholdt lidt .
Mske har det vret sdan , fordi man i nogle tilflde har vret for ambitis , og udover ambitis meget lidt konkret , man har vret diffus .
Vi hber , at De ved revisionen vil fre nogle af reglerne tilbage til det oprindelige , og at der vil blive lovgivet bedre og ikke mere .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke fru Pollack for en konstruktiv og god betnkning , som tager sigte p at give folk strre indflydelse p det milj , som de lever i .
<P>
Den luftbrne miljforurening er jo et voksende problem , ikke alene i byerne og langs motorvejene , men ogs for mennesker , dyr og planter rundt omkring i Unionen .
Sverige har fet ganske meget af den at fle i form af sur regn , som hovedsagelig kommer fra Storbritannien og Centraleuropa .
<P>
Det er et vigtigt skridt , EU tager ved at indfre en gensidig informationsudveksling om luftforurening mellem medlemsstaterne .
Det samlede billede af luftforureningens omfang , som dermed opns , vil gre det lettere at gennemfre flles foranstaltninger for at f en renere luft .
Behovet for samarbejde p miljomrdet var og er for mange svenskere et vigtigt argument for at styrke EU ' s handlemuligheder .
<P>
Et flles grundlag vedrrende luftkvaliteten i Unionen vil virke som et strkt argument for kraftige foranstaltninger mod forsuring og overgdskning via luftforurening .
Borgerne vil imidlertid ikke kunne fremme miljarbejdet og pvirke politikerne til at trffe velunderbyggede beslutninger til nedbringelse af forureningen , fr de har adgang til klar information .
Derfor er det ubegribeligt , at regeringerne i Rdet og Kommissionen ikke vil gre de samlede oplysninger om luftforureningen tilgngelig for borgerne .
Folk er jo ndt til at vide , hvor galt det str til , dvs. hvor drlig miljsituationen er , for at kunne lgge pres p deres politikere .
Det er derfor , oplysningerne om miljforureningen m offentliggres .
<P>
Endnu en gang viser det sig , at det er her i Europa-Parlamentet , man sls for borgernes indflydelse p det europiske samarbejde .
Jeg hber , Rdet kan ndre holdning og imdekomme Parlamentets forslag i denne henseende .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , med henblik p en holdbar fremtid er det ndvendigt at beregne de foreslede vrdier for at f et objektivt grundlag for effektive foranstaltninger mod luftforureningen .
Uden tvivl sttter jeg ndringsforslagene om forenkling af titlen og om bred offentliggrelse af de indsamlede oplysninger .
I den vre del af strig foretages der for eksempel en kontinuerlig mling af luftforureningsvrdierne i de tt bebyggede omrder , som offentliggres p offentlige steder samt i aviserne .
Det er desuden rigtigt , at den gensidige dataudveksling skal fremmes hurtigst muligt i hele Det Europiske Fllesskabs omrde .
<P>
Alligevel skal vi tage hensyn til medlemsstaternes betnkeligheder med hensyn til omsttelsesfristen , da forslaget medfrer helt nye strukturer , der i ekstreme tilflde ikke kan opbygges p tre , men frst p fem r .
Men vi nsker naturligvis en konkurrence mellem de enkelte stater , s dataene stilles til rdighed s hurtigt som muligt . Her vil vi have opmrksomheden henledt p , at omsttelsen fremmes p den hurtigste og mest effektive mde p alle omrder .
Jeg takker fru Pollack hjerteligt for de vsentlige punkter .
<SPEAKER ID=259 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , for det frste vil jeg i dag gerne endnu en gang takke Miljudvalget og isr ordfreren , fru Pollack , for det arbejde , der er udfrt med den vigtige , men ogs ret tekniske sag .
Jeg vil gerne igen understrege , at dette forslag og direktivet om luftkvalitet , som blev behandlet her i maj i r , supplerer hinanden .
Tilsammen udgr disse to forslag en vsentlig og omfattende pakke med henblik p at forbedre luftkvaliteten i Europa .
<P>
Ved frstebehandlingen godkendte Kommissionen fuldt ud eller i princippet 10 ud af Parlamentets 11 ndringsforslag .
5 af disse 10 ndringsforslag blev fuldstndigt eller delvist medtaget i den flles holdning .
Under denne andenbehandling har Parlamentet foreslet 5 ndringer , hvoraf Kommissionen kan acceptere 4 enten fuldt ud eller principielt , og 1 kan kun godkendes delvist .
ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 4 supplerer hensigtsmssigt de foreslede krav og kan accepteres med visse redaktionelle ndringer .
<P>
ndringsforslag 5 vedrrer tre emner : Oversendelse til Parlamentet af en rapport om gennemfrelsen af beslutningen , tidsfristen for denne vurdering og revisionen af beslutningen .
Den del af ndringsforslaget , der vedrrer oversendelsen af rapporter til Parlamentet , er helt p linje med den nuvrende praksis og kan accepteres af Kommissionen .
Forslaget om at afkorte perioden for Kommissionens forelggelse af denne rapport kan ikke accepteres , og det har ogs flere af talerne vret inde p .
Den foreslede trersfrist indebrer nemlig , at den effektive periode , hvor udvekslingen af oplysninger har fundet sted , kun vil vre p to r .
Det synes vi er for kort til , at der kan foreligge et rimeligt grundlag for at foretage en evaluering .
Den sidste del af ndringen gr ud p at gre mling af forurenende stoffer obligatorisk , sfremt medlemsstaterne fremsender utilstrkkelige oplysninger .
Det er ikke acceptabelt , fordi det ikke er p linje med kravene i beslutningen , som kun dkker en udveksling af de oplysninger , som foreligger i medlemsstaterne .
Kravet om at mle nye stoffer vil blive omfattet af direktiverne om luftkvalitet .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremhve de resultater , der indtil nu er opnet i forbindelse med dette forslag .
Den flles holdning , som man er net frem til i Rdet , omfatter flere vsentlige ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Sammen med de forslag , som Kommissionen har godkendt i dag , udgr de et vrdifuldt og operationelt supplement til den politik om luftkvaliteten , som blev indledt med rammedirektivet .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Overfrsel af affald
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0266 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 259 / 93 om overvgning af og kontrol med overfrsel af affald inden for , til og fra Det Europiske Fllesskab ( C4-0331 / 96-95 / 0107 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Virgin ) .
<SPEAKER ID=262 NAME="Virgin">
Fru formand , jeg skal kort redegre for baggrunden for denne sag .
Allerede i 1993 blev det ved en EU-forordning forbudt at eksportere farligt affald til endelig bortskaffelse til lande uden for OECD .
Dette forbud glder ikke for eksport af affald bestemt til nyttiggrelse .
P den tredje partskonference under Baselkonventionen besluttede man imidlertid at forbyde eksport af farligt affald til nyttiggrelse fra OECD-lande til ikkeOECD-lande fra den 1. januar 1998 .
Kommissionen fremsatte derfor for godt et r siden et forslag om et sdant forbud .
Forslaget fulgte Basel-konventionens henstillinger .
<P>
Hvordan miljfarligt affald defineres , fremgr af bilag III til forordningen , den skaldte gule liste , og af bilag IV , den skaldte rde liste .
Dette ans vi i Miljudvalget for utilstrkkeligt , hvilket Parlamentet bakkede strkt op .
Vi fremsatte derfor et forslag , der kompletterede Kommissionens , og hvori indgik EU ' s egen liste over miljfarligt affald , der er indeholdt i en rdsafgrelse fra 1994 , som har nummeret 904 .
rsagen hertil var ganske enkelt , at nyttiggrelse af materiale fra denne liste ikke kan ske uden fare for miljet .
<P>
Efter flere behandlinger af forslaget sidste efterr , hvorunder det bl.a. blev returneret til Kommissionen , lykkedes det os at n frem til et kompromis med denne , som betd , at der skulle indsttes et helt nyt bilag IIa , der byggede p EU ' s egen liste iflge rdsafgrelse nr .
94 / 904 . I den forbindelse vil jeg gerne takke Kommissionen for et konstruktivt samarbejde om at n frem til dette kompromis .
Der er ingen tvivl om , at vort oprindelige forslag ikke var srlig prcist , men det skyldtes til dels , at Parlamentet ikke har de ressourcer til at gennemfre undersgelser , som er ndvendige for at fremstte et mere prcist forslag .
Kompromiset betyder sledes , at vort forslag nu kan fre til et mere praktisk anvendeligt forslag .
<P>
Parlamentet godkendte kompromiset den 16. januar i r .
Rdet har reageret p det ved forelbig kun at give sin tilslutning til Kommissionens oprindelige forslag .
I et tillg til sin flles holdning om tilfjelse af affald , der er omfattet af Rdets afgrelse nr . 94 / 904 , bekrfter det imidlertid ndvendigheden at lade sprgsmlet indg i den videre behandling .
Jeg m sige , at jeg fortolker denne udtalelse sdan , at Rdet vil acceptere vort standpunkt , forudsat at et betydeligt flertal i Parlamentet stiller sig bag det .
P det saglige plan indebrer denne holdning en strkere miljbeskyttelse , end Kommissionens oprindelige forslag gjorde .
<P>
Lykkes det denne gang at fre sagen heldigt til ende , vil det faktisk vre et glimrende eksempel p den rolle , som Parlamentet kan spille i vigtige sprgsml - et eksempel , der tydeligt viser , hvordan rollerne er fordelt , og som burde kunne tjene som en anskueliggrelse heraf for Unionens borgere .
<P>
Hvad dette forslag dybest set drejer sig om , er , hvem der har ansvaret for det miljfarlige affald .
I det kredslbstilpassede samfund vil man bestrbe sig for at begrnse affaldsmngden .
Det affald , der alligevel mtte opst , ville der skulle udvikles miljvenlige metoder til at bortskaffe .
Den teknologiske udvikling br orienteres imod dette ml .
Parlamentets standpunkt i den sag , som vi har til behandling , stemmer godt overens med disse tanker .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne stille Kommissionen et sprgsml , som har med dette emne at gre , nemlig : Hvornr fremstter den forslag om ratifikation af Basel-konventionen ?
Det er et sprgsml , som hnger direkte sammen med den foreliggende sag og med etableringen af et , om jeg s m sige , retligt grundlag for hele denne operation .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , farligt affald og transporten af sdant affald er et stigende problem i verden .
Det handler om penge .
Nogle nsker p en billig mde at komme af med affaldet , og andre nsker at bruge det som en billig rvare .
Man kan ikke beskylde udviklingslandene for , at de forsger at f billige rvarer .
Det er imidlertid udviklingslandenes opgave at sikre , at vores affald ikke forrsager problemer i de lande , hvor behandlingen af affaldet ikke tilstrkkeligt udviklet , eller hvor man slet ikke er interesseret i at behandle affaldet .
<P>
Iflge Basel-konventionen m affald , der er bestemt til genvinding , ikke eksporteres til lande uden for OECD .
Som det fremgr af ordfrer Virgins ndringsforslag og Parlamentets tidligere holdning , svarer EU ' s definitioner af farligt affald for jeblikket ikke til Basel-konventionens definitioner .
Dette kan fre til , at ogs affald , der er klassificeret som farligt , eksporteres til lande , hvor man hverken kan eller vil sortere affaldet .
<P>
Det er EU ' s og medlemslandenes ansvar , at det nuvrende smuthul ikke bliver en fare for borgernes sundhed i de fattige lande .
Vi br st ved dette ansvar .
Rdet forsger i sin holdning at gemme sig bag tekniske problemer .
Det var rart at hre , at ordfreren er af den opfattelse , at Rdet ogs lader til at ville acceptere betnkningens forslag .
<P>
Man br gre sig klart , at den form for affald , som i Fllesskabet gr under betegnelsen farligt affald , ikke m eksporteres til lande uden for OECD .
Dette krav m gennemfres s hurtigt som muligt .
I vrigt skal man ogs vre tilbageholdende med overfrsel af affald og overholde princippet om , at affaldet skal behandles og genvindes s nr som muligt det sted , hvor det er opstet .
<P>
Hvis dette princip ikke overholdes mellem medlemslande , kan det fre til , at nogle lande fralgger sig deres ansvar med hensyn til genvindingen ved at slge affaldet til andre .
Dette skaber undig transport og belaster naturen undvendigt , hvilket mindsker den fordel , som miljet vil f af genvindingen .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne gre opmrksom p , hvor vigtigt det er , at kategori IIa bliver omfattet , som indeholder affald , der ganske vist er opfrt p listen over farligt affald , men paradoksalt nok ikke deklareres som farligt iflge bilag III og IV .
Med henblik p at opn en omfattende og ensartet ordning er det allerede af systematiske grunde vanskeligt at forst , hvorfor der foretages denne skelnen .
Desuden viser de pgldende affaldskategorier sig ikke altid som helt ufarlige , hvis vi for eksempel i beretningen i frste rkke tnker p kontamineret metalskrot , p arsen fra metalhrdere eller p smre- og klemidler fra mekanisk bearbejdning .
<P>
Det forekommer mig alts ogs at vre vigtigt fortsat at omfatte samtligt farligt affald , der er bestemt til genvinding , af eksportforbuddet i strid med Rdets opfattelse i den flles holdning , s lnge der ikke er nogen garanti for , at forudstningerne for en miljrigtig recycling ogs foreligger i bestemmelseslandene .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , kre kolleger , fru kommissr , forslaget om ndring af forordning nr . 259 / 93 om overvgning af og kontrol med overfrsel af affald inden for , til og fra Det Europiske Fllesskab er blevet forelagt af Kommissionen og indeholder et forbud mod indfrsel og udfrsel af farligt affald , bde med henblik p bortskaffelse og genbrug .
<P>
Dette forslag skal tage hensyn til bde ndvendigheden af p den ene side at beskytte miljet og p den anden side tage hensyn til de eksisterende konomiske interesser .
Visse ikke OECD-lande nsker nemlig ikke , at farligt affald gres til genstand for for mange begrnsninger , idet de nsker at udnytte visse stoffer som rstoffer , hvortil kommer at visse medlemsstater nsker at fortstte med at udfre deres farlige stoffer .
<P>
Et betydeligt resultat er net med kompromisndringsforslagene mellem Parlamentet og Kommissionen , hvori der foresls indfrt forbud mod udfrsel af farligt affald fra den 1. januar 1998 og krves tilpasning af definitionen p  farligt affald  til definitionen iflge Basel-overenskomsten .
Denne holdning , som er kommet til udtryk i ndringsforslag 1 og 2 , stttes flgelig af min politiske gruppe .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Fru formand , vi har nu arbejdet med denne sag i ti r .
Allerede i 1986 nskede EuropaKommissionen at stte en stopper for udfrslen af farligt , giftigt affald til lande , der ikke er medlem af OECD .
Denne skndige turisme med farligt affald forvaltes fortsat af et mafialignende netvrk , undertiden af Mafiaen selv .
I Portugal har vi erfaringer med kontamineret , giftigt og farligt metalskrot , som er udfrt til Portugal fra Schweiz og Tyskland , et materiale , der er klassificeret som  ufarligt metalskrot  .
<P>
Jeg kan derfor ikke andet end fuldt ud tilslutte mig hr . Virgins fremragende betnkning , for ud over de tekniske aspekter anlgger den et etisk og moralsk syn p ndvendigheden af at bringe denne skandalse turisme til ophr .
For det frste ved at faststte en endelig dato i overensstemmelse med de forpligtelser , vi har indget inden for rammerne af Basel-konventionen .
For det andet ved at lukke det smuthul , der fandtes i loven om klassificering i bilag II , affald , der ikke er giftigt , men som kan vre farligt uden at vre klassificeret som sdant . Det vil vre mere end nskvrdigt , at vi ved afstemningen i morgen hindrer Ministerrdet at indfre nye smuthuller i loven , som kan fre til fremtidige komplikationer og bevirke , at denne skandalse affaldsturisme fortstter .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , dette et gammelt sprgsml , hvor de grnne har vret pionerer .
Jeg mindes en bog af min belgiske forgnger i Europa-Parlamentet , Franois Roelants du Vivier , som allerede for ti r siden beskrev handelen med miljfarligt affald og den mde , hvorp man narrede fattige lande til for sm belb at tage imod affald , som man pstod var ganske ufarligt , men som i virkeligheden var meget miljfarligt .
<P>
Det gr langsomt fremad , men det gr dog fremad .
Som jeg tidligere har nvnt , optrder Virgin i dette sprgsml som en  grn  , en godt medlem af Miljpartiet .
Det er meget positivt .
Vi har ingen ndringsforslag , men kan sttte dette forslag , som er et skridt fremad .
<P>
Dermed er problemet imidlertid ikke lst .
Jeg var for et par dage siden i Ungarn , Tjekkiet og Slovakiet .
Dr er man i miljbevgelsen og andre steder bekymret for , at de regler , som vi nu skal trffe beslutning om , ikke vil glde , nr landene bliver medlemmer af OECD og eventuelt af EU , men at der til den tid vil herske helt andre forhold .
Landene er bange for at blive losseplads for de rigere EU-landes affald .
Dog m nrhedsprincippet naturligvis principielt glde , ogs inden for Unionen .
Det er et sprgsml , som br tages op snarest muligt , og jeg hber , at ikke alene hr . Virgin , men ogs de vrige medlemmer af hans partigruppe , ogs i dette tilflde vil stte miljhensyn over frihandelshensyn .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , dette er en meget vigtig betnkning .
Den er ikke alene vigtig , hvad selve sagen angr , men ogs som et opinionsdannende eksempel , nr det glder international handel .
Man plejer at komplimentere ordfreren med en intetsigende hflighedsfrase , men det har jeg ikke i tnkt mig .
Jeg vil blot sige , at han har gjort et godt stykke arbejde - i modvind , kan man vel tilfje , eftersom Rdet ikke har accepteret nogen af Parlamentets tidligere ndringsforslag .
<P>
Parlamentets forslag er bedre end Rdets , da det opfylder de internationale krav i Basel-konventionen .
Dermed fremmer EU p udmrket vis et vsentligt miljsprgsml og en bedre miljforvaltning .
Den 1. januar 1988 trder der et forbud mod eksport af affald i kraft .
Der er klare definitioner af og lister over , hvilket former for affald det omfatter .
Forslaget er sledes konkret og tydeligt , og det glder nu om , at Parlamentet sttter det og tvinger Rdet til at acceptere det .
Jeg nrer store forhbninger om , at det vil g sdan .
<SPEAKER ID=269 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , Kommissionen vil gerne rette en tak til Miljudvalget og navnlig til ordfreren , hr . Virgin , for udvalgets arbejde med dette forslag .
Jeg deler den opfattelse , som ordfreren gav udtryk for , at det er et udmrket eksempel p en aktiv rolle for Parlamentet og et godt samspil .
Jeg vil gerne kort gre rede for hensigten med forslaget .
Det ndrer forordningen af 1993 om overfrsel af affald , som er et meget vigtigt instrument for beskyttelse af tredjelande mod unsket indfrsel af farligt affald fra de industrialiserede lande .
Kommissionens forml med dette forslag er - som alle talerne har vret inde p - at ge og forbedre beskyttelsen ved at udvide det eksisterende forbud mod udfrsel fra Det Europiske Fllesskab af affald , der er bestemt til endelig bortskaffelse .
<P>
Pr . 1. januar 1998 skal forbuddet mod udfrslen af farligt affald ogs omfatte udfrslen af affald , der er bestemt til oparbejdning og genvinding , til alle lande , som ikke er medlem af Organisationen for konomisk Samarbejde og Udvikling .
Som De ved , vil dette forslag give mulighed for i fllesskabslovgivningen at medtage en beslutning p dette punkt , som blev truffet inden for rammerne af Basel-konventionen , og som blev fulgt op med vedtagelsen af en ndring af denne konvention efter de samme retningslinjer .
<P>
I forbindelse med frstebehandlingen enedes Europa-Parlamentet og Kommissionen om fire ndringer til det oprindelige forslag .
Den vigtigste ndring drejede sig om udvidelsen af forslagets anvendelsesomrde til at omfatte ikke blot affald opfrt i bilag III og IV i forordningen om overfrsel af affald , men ogs affald , som ikke omfattes af et af disse bilag , men som findes p Fllesskabets liste over farligt affald .
Affald af denne art vil blive opfrt i et nyt bilag IIa , som vil blive udarbejdet af Kommissionen s snart som overhovedet muligt .
Jeg kan her oplyse , at Kommissionens tjenestegrene er begyndt p det ndvendige forberedende arbejde for at kunne fremsende et forslag til udvalget for teknisk tilpasning , s snart ndringen af forordningen om overfrsel af affald , herunder bestemmelsen om et nyt bilag IIa , er vedtaget .
Kommissionen vil naturligvis srge for , at EuropaParlamentet underrettes samtidig med , at et officielt forslag forelgges for udvalget .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt om de ndringer , Europa-Parlamentet foreslr i forbindelse med dets andenbehandling .
Selv om Rdet i sin flles holdning ikke medtog en eneste af ndringerne i Kommissionens ndrede forslag , s noterede Kommissionen under drftelserne , at der i Rdet var en positiv holdning med hensyn til at overveje disse ndringer efter andenbehandlingen i Parlamentet , sdan som ordfreren og flere andre talere ogs har noteret det .
Kommissionen hilser det derfor meget velkommen , at de samme ndringer foresls p ny og regner med , at de vil blive vedtaget .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang gerne takke Miljudvalget for dets positive og aktive holdning i denne sag . Det har , som hr .
Pimenta var inde p , haft en lang historie bag sig .
Jeg er sikker p , at Parlamentet som helhed kan flge udvalgets indstilling , og jeg synes , at vi hermed har taget et meget vigtigt skridt i en rigtig miljpolitisk udvikling .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Beskyttelse af vilde dyr og planter
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0262 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed ( C40285 / 96-00 / 0370 ( SYN ) ) ( Ordfrer : van Putten ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Van Putten">
Fru formand , alle tilstedevrende her kender sagens betydning .
Vi taler om at stte grnser for en milliardhandel , og det m vi gre p en fornuftig mde , netop for at f styr p den illegale handel , som har et anslet omfang p ca . 17 mia dollar om ret .
Vi skal sledes behandle denne sag p en fornuftig mde . Den illegale handel med planter og dyr nrmer sig omfanget af handelen med narkotika og vben .
<P>
Det er egentlig trist , at de naturlige omgivelser er gjort til en konomisk vare .
Det er min personlige bemrkning , og det er , hvor hjertet taler .
Det er trist at se , at planter og dyr , men i disse tider endda ogs brn , er gjort til en konomisk vare .
Men ogs planter og dyr har ret til lighed eller i hvert fald til en ordentlig beskyttelse .
Dette fr mig til at tnke p en indian , som i forhandlingerne med prsident Washington engang sagde , da der blev forhandlet om hans land : Hvordan kan vi nogen sinde slge luften ?
Det er vi allerede nu godt p vej til med hensyn til planter og dyr .
Denne personlige bemrkning fra hjertet vil jeg gerne hermed fremstte . Der er sledes mange flelser , der spiller ind i forbindelse med denne sag .
<P>
Men jeg gr tilbage til fornuften , og fornuften er virkeligheden , og det er , at denne handel finder sted . Det har da ogs kostet Rdet , med tak til det franske formandskab , fem r at n frem til en overensstemmelse .
<P>
Manglende europisk lovgivning inden for rammerne af det indre marked var for CITES-parterne sidste r anledning til at anklage Det Europiske Fllesskab i De Forenede Stater , da parterne fra den skaldte Washington-konvention holdt mde , fordi Europa var s sent p den .
Det er netop den europiske miljbevgelse , og jeg kommer om lidt til undtagelserne inden for denne miljbevgelse , som siger , at det er absolut ndvendigt , at der hurtigst muligt kommer en klar og tydelig lovgivning .
<P>
Den nye forordning , som nu foreligger , er bestemt et fremskridt i forhold til den gamle lovgivning .
Selv om endnu ikke alle er tilfredse . Men det kan aldrig vre tilfldet i politik .
De store forskelle mellem nationale lovgivninger og sledes det umulige i at kontrollere alt ordentligt p det europiske marked , gr en flles struktur ndvendig , og denne er der nu .
Lad mig nvne et par eksempler p , hvor der er gjort fremskridt .
<P>
Vi har set ndringen af retsgrundlaget til 130 S , det har vi allerede accepteret i Parlamentet , og det angiver tydeligt , at lovgivningen frst og fremmest er til gavn for beskyttelsen af planter og dyr .
Denne beskyttelse af planter og dyr er i den forbindelse nr. t og vigtigst .
Et andet eksempel : artikel 16 skaber nye muligheder for sanktioner , inklusive indgriben over for uforsvarlig transport . Det str der tydeligt deri .
Nste eksempel : Det er nu meget tydeligere end i den eksisterende lovgivning , at medlemsstaterne skal trffe foranstaltninger med henblik p at konfiskere , nr loven overtrdes , og f.eks. forpligtelser i forbindelse med transportsager ikke overholdes , eller nr de rigtige papirer ikke er til rdighed ved transporten .
Ogs nr det drejer sig om arter opfrt i bilag B , og jeg understreger dette over for mennesker , som fremstter kritik , kan der konfiskeres .
Et andet forslag : bilag D , det er nyt . Europa har endda opfrt et bilag D , som er mere vidtgende end konventionen .
Det m vi gre noget ved i fremtiden , og dette har vi ogs som Parlament ndret , men der er fremgang .
Og sidst , men ikke mindst er der mulighed for hurtigere indgriben og fleksibilitet med henblik p at stte arter , som tydeligvis pludselig bliver truet , f.eks. gennem handel , p en hjere liste , sledes at handel enten helt forbydes eller bliver kontrolleret strengt : Bilag B .
<P>
Der er bedre definitioner , og transportproblemerne er faktisk optaget , men , sledes som det vil vise sig , ikke tilstrkkeligt .
Det er ogs Forsamlingens kritik . Der er kritik , navnlig fra vore tyske kolleger , som vil vre endnu strengere .
Disses flelser respekterer jeg , og jeg kan forst dem . Men , og de kommer for vrigt frst og fremmest ind p fuglene , det drejer sig her om 30.000 arter .
Det drejer sig ogs her om at f andre lande med .
Hvad har vi ud af det , hvis n medlemsstat har meget vidtgende retningslinjer p et eksisterende indre marked , og vi har dette indre marked med bne grnser .
Man m somme tider give indrmmelser , hvor pinefuldt det end kan vre .
Vi gr fremskridt . Jeg forstr sledes virkelig kritikken , men jeg synes , at det er rgerligt , hvis det ville betyde , at vi fejer hele lovgivningen af bordet .
Hvad der er et bizart aspekt i kritikken her i Forsamlingen , og jeg sttter bestemt ikke denne kritik , er , hvor det drejer sig om en virkelig underordnet interesse : Nr vi taler om 30.000 arter , og falkonererne og lobbyen s pludselig dukker op .
Men jeg kommer tilbage til kritikken , Parlamentet har faktisk stillet berettigede ndringsforslag til transporten , nr den frer til forringelse , s gr den til liste D .
<P>
Endelig kommer jeg ikke ind p alt , hvad Parlamentet videre har sagt , en masse ndringsforslag , men hvad der er vigtigt , er kompromisndringsforslaget .
Jeg hber , at kommissren virkelig forstr , at det m overtages , men at afvise det ville vre fuldstndig i strid med virkeligheden , og det m vi sledes ikke gre .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , CITES-konventionen om beskyttelse af vilde dyre- og plantearter , der blev indget i Washington i 1973 , er snart 25 r gammel .
Mange af de arter , der skal beskyttes med denne konvention , har ikke levet s lnge .
De er blevet jaget og indsamlet p ulovlig vis og er s under transporten blevet kvalt , det af trst , er visnet , prestigeobjekter , der aldrig nede frem .
<P>
Egentlig er vi alle blevet bervet menneskenes flles arv , ved at arter er udryddet , er forsvundet og vi ikke lngere kan opleve disse arters tilbagevenden , og endnu mindre de mennesker , der lever her p jorden efter os .
<P>
Kun en brkdel af planterne bruges i dag af os som nytteplanter .
Vi har slet ikke gjort os klart , hvilke chancer der gr tabt , ved at disse planter forsvinder fra listen over arter .
Ligevgten i naturen forstyrres ogs som flge af , at disse dyr mangler .
<P>
En forordning er derfor tvingende ndvendig .
Jeg vil gerne takke ordfreren hjerteligt for , at hun har lagt sig s meget i selen for , at denne forordning kommer i stand .
<P>
Jeg hber ogs , at erklringen om dyrebeskyttelse , der allerede er nvnt i slutakten til unionstraktaten , udvides p den nuvrende regeringskonference , sdan som Parlamentet nsker det , s dyrebeskyttelsen ogs traktatfstes ordentligt .
<P>
Men p t punkt deler jeg ikke ordfrerens opfattelse , hvor meget jeg end vrdstter hendes arbejde .
Jeg mener , at ikke kun planter og dyr opfrt i bilag A behver ledsagedokumenter , men ogs dem , der er opfrt i bilag B .
<P>
Vi nsker , at dette bilag A fortsat bliver s lille som muligt , og at der ikke kommer yderligere arter til , fordi man ikke har vret tilstrkkelig opmrksomme p dem .
Jeg tror , at muligheden i EU for et enkelt ledsagedokument br undersges og kan indfres , hvis tingene gres mindre bureaukratiske .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , med hensyn til fru van Puttens betnkning om gennemfrelse i Fllesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter , dvs . CITES , skal det allerfrst erindres , at denne tekst skal erstatte en forordning fra 1982 .
Det drejer sig faktisk om en ajourfring af en forbedring , der skal tage hjde for den udvikling , der er foreget i CITES , som blev etableret i Washington i 1973 .
<P>
Det skal ogs erindres , at hovedformlet med dette forslag til forordning er at beskytte vilde dyr og planter mod de negative virkninger , der er forbundet med handelen med dem og sikre en ensartet gennemfrelse af de handelspolitiske instrumenter , der er fastsat i CITES .
<P>
Den nuvrende udvikling i den internationale illegale handel med levende dyrearter gr det ndvendigt hurtigt at styrke og forbedre teksten til gennemfrelse af den konvention , som Rdet vedtog i 1982 .
Ud fra dette synspunkt kan man kun beklage den forsinkelse , der har vret siden 1991 , og som navnlig skyldes problemerne med valg af juridisk grundlag for denne forordning .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at de vsentligste forbedringer i denne tekst vedrrer den gede toldkontrol , der gr det muligt mere effektivt at bekmpe den illegale handel , de skrpede sanktioner , som medlemsstaterne idmmer i tilflde af manglende overholdelse af forordningen og endelig garantien for gode transportbetingelser for levende dyrearter , der indgr i kommercielle transaktioner .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren med hendes arbejde i den retning , og jeg sttter fuldt ud den retningslinje , der er givet i teksten i den flles holdning .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at artikel 9 , stk . 1 i den flles holdning rejser et reelt problem med udvelse af falkoneri .
Denne aktivitet er traditionel og meget gammel . Den er en del af vores flles arv , og vi m bestrbe os p at bevare den .
Udvelsen af falkoneri m ikke underordnes overdreven tung administration .
Falkonererne skal naturligvis vre underlagt de generelle regler om handel med de arter , de bruger .
De skal sledes kunne bevise , at de lovligt har erhvervet deres dyr , som teksten bestemmer , men det er utnkeligt at underlgge dem forudgodkendelser for hver transport af deres dyr inden for Fllesskabets territorium , selv om det drejer sig om en oprindeligt vild falk .
<P>
Man m desuden tage i betragtning , at der kun er f falkonerer i Den Europiske Union , og at det er endnu frre , der benytter dyr , der ikke er fdt i fangenskab , og at de er ndt til ofte at rejse rundt .
Disse rejser foregr for vrigt ikke med et kommercielt forml og er sledes under alle omstndigheder uden forbindelse med selve formlet i forordningen .
<P>
Derfor mener jeg , at det er helt fornuftigt og ufarligt for bevarelsen af oprindeligt vilde rovfugle , der bruges i forbindelse med falkoneri , uden forudgodkendelse at tillade transport af disse inden for Fllesskabet under forudstning af , at disse fugle bringes direkte til deres godkendte steder .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Den flles holdning , som vi diskuterer for jeblikket , viser Europas vilje til at indfre en bedre beskyttelse af de truede arter ved at kontrollere handelen med dem .
<P>
En overdrivelse af forbuddene med handel og transport af dyrene kunne dog vre i modstrid med bevarelsen af biodiversiteten .
Derfor anmoder vi Dem om hovedsageligt at sttte to ndringsforslag : ndringsforslag 32 , der , som fru Grossette sagde , gr det muligt for en falkoner at transportere falke fra sin hjemadresse til sit jagtterritorium , for denne gamle jagtform , falkejagt , er allerede blevet anerkendt i direktivet om fugle .
At stemme for dette ndringsforslag er at godkende bestrbelserne hos de falkonerer , der samarbejder med videnskabelige kredse inden for omrderne : Forskning og beskyttelse , bevarelse og endog genindfrelse af visse rovfugle som for eksempel vandrefalken .
<P>
For det andet ndringsforslag 30 , der anmoder om , at der kan udfres forskning p dyr i tilflde af sygdomme , som der for jeblikket ikke findes nogen behandling til ; det er en forskning , som kun disse dyr vil kunne muliggre .
Forskningen p dette omrde har medfrt en betydelig udvikling , ved man , for beskyttelse af og velfrd hos ikke alene mennesker , men ogs dyrene selv .
Det m man ikke glemme .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , mske kan De foranledige , at vi ikke altid taler om miljsager tirsdag nat .
Vi bliver altid gemt lidt vk tirsdag aften . Mske kan vi ogs engang tale om vigtige sager som milj om dagen .
<P>
For mindre end en uge siden lste jeg i en nederlandsk avis , at politiet i London havde beslaglagt et stort parti horn fra nsehorn . Det drejer sig her om det hidtil strste fund , lste jeg .
Vi ved alle sammen , at nsehornet er overordentlig sjldent .
Hvad jeg imidlertid ikke vidste , er , at denne forseelse kun giver to rs fngsel i Storbritannien . Vrdien af dette parti nsehorn kan ansls til godt 10 millioner .
Dette viser jo , at den illegale handel med truede arter er en meget indbringende aktivitet . Dette opretholdes p grund af en ukontrolleret handel og mangelfulde sanktioner .
<P>
Ovenstende eksempel er desvrre ikke noget enkeltstende tilflde . Det beviser , at den europiske anvendelse af CITES lader meget tilbage at nske .
Hver dag handles der illegalt med truede dyre- og plantearter , bde dde og levende . Blot opdages det ikke altid , fordi der er for lidt personale , eller fordi der er utilstrkkelige kontrolmekanismer .
Vi m sledes i Europa opfylde vore CITES-forpligtelser , og vi m indfre strengere lovgivning . Det m dog vre reelt og kontrollabelt , og derfor sttter vi helhjertet fru Van Puttens betnkning .
I de forlbne rtier - det ved vi alle sammen - er mange dyre- og plantearter uddde eller blevet meget sjldne . Derfor er denne betnkning s vigtig .
Det drejer sig her om bevarelse af biodiversiteten , hvilket er af livsvigtig betydning , mener vi .
<P>
Endelig er det p denne baggrund meget beklageligt , at der ved et s vigtigt emne lgges s megen malplaceret vgt p et detaljesprgsml som falkejagt .
Netop nu , hvor Europa-Parlamentet har lejlighed til at skrpe denne forordning , er det beskmmende , at diskussionen styres af sdanne ubetydelige ting og urigtige kendsgerninger , s meget desto mere som det her drejer sig om en misforstelse .
Derfor vil vor gruppe ogs stemme imod ndringsforslaget , bl.a. nr . 29 .
Vi er overordentlig spndt p , hvordan kommissren vil reagere p ndringsforslag nr . 5 .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i Bruxelles vil i den kommende uge behandle revisionen af det femte miljhandlingsprogram henimod en bredygtig udvikling .
Nogle af de fremlagte ndringsforslag fordmmer , at mange arter forsvinder , i nogle tilflde op til 30 % .
Formlet med fru van Puttens indstilling er at undg , at denne udryddelse fortstter , og efter vores mening er det et afbalanceret og ndvendigt forslag .
Som hr . Eisma siger , synes vi , det er uheldigt , hvis denne indstilling skulle bringes i fare p grund af et sprgsml , som i forhold til hele omrdet for bevarelsen af arterne er af mindre betydning .
<P>
Efter vores mening udtrykker fru van Putten klart i konklusionen , at biodiversiteten , bevarelsen af arterne , er en arv , og vi har pligt til at lade denne arv g videre til vores efterkommere p den bedst mulige mde .
Derfor godkendte vi i Udvalget om Milj Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse Deres indstilling , og det vil vi ogs gre her i plenum .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , i modstning til ordfreren , fru van Putten , er jeg af den opfattelse , at forordningsforslaget , sdan som det foreligger her , ikke giver nogen forbedring .
Tvrtimod , jeg mener , at det ville have vret en af de sidste chancer - men at denne chance nu forres vk - for at stte en stopper for den internationale handel med vilde dyre- og plantearter , denne udplyndring af vores planet .
Jeg finder det s meget mere beklageligt , at EU er en af de strste importrer og et sandt forbrugsmarked .
<P>
Efter mere end fire rs forhandling har Rdet vedtaget et papir , som har fjernet sig meget langt fra princippet om forebyggelse eller fra princippet om holdbarhed .
Her drejer det sig nu kun om udplyndringen og om delggelsen af den biologiske mangfoldighed .
Og det kulminerer med , at den officielle fortolkning imidlertid er sdan - jeg citerer ordret :  Enhver art skal selv tjene de finansielle midler , der er ndvendige for dens bevarelse .
 Jeg sprger Dem : Hvad er det for en tnkemde , der her ligger bag ?
Er liv kun levevrdigt , hvis det selv tjener penge ?
Betyder det , at uglen , araen , falken kun m flyve frit omkring , hvis den har et checkhfte under vingerne ?
Jeg finder sdan noget skandalst !
Det er virkelig en skndsel for et kultiveret folk og for kultiverede lande .
500 pattedyr og fuglearter , over 110 orkidarter kan nu handles frit i Europa .
Og det bliver endnu vrre , nr jeg erindrer om , at vi med vores nuvrende beslutninger tager et stort tilbageskridt i forhold til det , Parlamentet allerede har besluttet i 1993 .
Det gr tilbage .
<P>
Af denne grund skal jeg foresl og har ogs gjort det p min gruppes vegne , at vi forkaster den flles holdning .
Den er et tilbageskridt .
Det nytter ikke noget , at transporten er reguleret bedre .
Et bur er ikke nogen biotop .
Fr dyrene pbegynder transporten , er 9 ud af 10 allerede dde , og resten gr stort set til under transporten .
Jeg frygter kun , at Parlamentet igen ikke kan kmpe sig igennem til dette skridt .
Hos os er handel jo nu altid det allervigtigste og ikke lngere holdbarheden , ikke lngere ansvaret for efterflgende generationer .
Det drejer sig i frste rkke om at tjene penge .
<P>
Kun af denne grund har jeg sammen med mine kolleger , fru Graenitz og hr . Pimenta , stillet fire ndringsforslag , og jeg hber - fordi de giver en lille forbedring og ogs nrmest opfylder vores ansvar - at De i det mindste stemmer for dem .
Ellers m jeg sige , at vi ikke gr noget godt imod os selv , hvis vi stemmer for denne flles holdning sdan og accepterer denne beretning , for den betyder virkelig en forvrring .
Vi ved alle , at hver eneste dag gr der en eller anden plante- og dyreart tabt for altid .
Verden er et forbundet netvrk , hvor ethvert element har en vigtig funktion , og jo mere vi delgger af dette netvrk , desto mere delgger vi ogs en del af os selv .
Vi er alle forbundet med hinanden !
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , min gruppe synes , at det er af strste betydning , at den ndrede CITESforordning , som vi her taler om , hurtigst muligt trder i kraft .
<P>
Den Europiske Union medvirker til , at skabelsens forskelligartethed i hjt tempo formindskes , hvis vi ikke regulerer handelen med truede dyr og planter ordentligt .
Vi ved , at den verdensomspndende handel i mellemtiden belber sig til mellem 3 , 5 og 5 mia ECU , hvoraf sknsmssigt 1 \ 3 er illegal .
En stor del af denne handel er europisk . Der er al mulig grund til hurtigst muligt at bringe kontrol- og definitionsproblemerne her i Unionen ud af verden .
Fem rs drftelser synes jeg allerede er rigeligt .
<P>
Jeg vil udtrykke min anerkendelse af den mde , hvorp fru Van Putten har styret denne sag i den forlbne periode .
Hun har med rette gjort opmrksom p , at det haster . Hver dag , som vindes , betyder s at sige bevarelsen af en truet art .
<P>
Transportproblematikken spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med handel med dyr og planter . Vi kender alle sammen de rystende billeder af bjergene af dde fugle , som i lufthavne fjernes fra forsendelserne .
Mellem 10 % og 70 % af de transporterede dyr nr ikke det endelige bestemmelsessted .
Alligevel er jeg enig med fru Van Putten i , at denne forordning ikke er det mest egnede sted at fastlgge transportforskrifter . Ordningen i artikel 16 , stk. f , hvori medlemsstater plgges at ivrkstte sanktioner mod grov transport af dyrene , forekommer mig at vre nok .
Det udelukker ikke supplerende nationale forskrifter .
<P>
Naturligvis str og falder denne forordning med kontrollen med overholdelsen og med uddannelsen af toldpersonalet . Det skal der investeres temmelig meget i .
For visse fugle- og plantearter er det en nsten umulig opgave at fastsl , om dokumentet virkelig dkker lasten . Alligevel er dette den eneste mde at lade forordningen virke p .
Vi sttter ogs ordfrerens forslag om at oprette en srlig arbejdsgruppe , som vil beskftige sig med alle gennemfrelsesproblemer .
<P>
De fleste ndringsforslag til betnkningen vil vi sledes sttte .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , teksten br justeres p nogle punkter for at gre den lettere at gennemfre og mere plausibel for brugeren .
Sledes br titlen ndres i overensstemmelse med forslag 16 , for at indholdet bliver mere klart .
Dyrene og planterne skal beskyttes ved overvgning af handelen .
Vi som Europa-Parlament skal beskyttes ved overvgning af handelen .
Vi som Europa-Parlament er desuden forpligtet til ogs fremover at sikre muligheden for den overleverede urgamle og lokalt fastholdte tradition for falkejagt p en legal og artsrigtig mde i henhold til ndringsforslag 42 til 47 .
Netop falkene har sikret , at mange rovfugle har overlevet .
Det er ikke til at administrere og samtidig urimeligt at ville binde enhver transport af en falk til et andet sted til en tidligere tilladelse .
<P>
Falkonerer holder ikke rovfugle i kommercielt jemed eller som husdyr .
Sdanne fugle skal bl.a. have deres daglige flyvetur , for at der er tale om et arts- og dyrebeskyttelsesrigtigt fuglehold .
Det ville desuden vre en krigserklring til falkejagten at indplacere falkene , der hovedsagelig anvendes dr , under den strenge beskyttelse , forordningen giver .
Vi ville drage forslagets faglige kompetence og fugledirektiv 79 / 409 i tvivl .
Derfor skal teksten ndres i overensstemmelse med forslag 60 og 61 .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , de foranstaltninger , der fastsat vedrrende CITES og i Washington-konventionen , og som har til forml at indfre en verdensomspndende kontrol med handelen med vilde planter og plante- og dyrearter , som er truet af udryddelse og produkter heraf , er gennemfrt i Fllesskabet ved forordning nr . 3626 / 82 .
<P>
Med henblik p ajourfring af de eksisterende regler har Kommissionen i februar 1994 forelagt en ndret version af 91-udgaven , som , s vidt jeg husker , ogs indebar en ndring af retsgrundlaget fra traktatens artikel 100 A til artikel 100 S og flgelig fra et omrde med flles beslutningstagning mellem de europiske institutioner til en procedure , der foreskriver , at Europa-Parlamentet alene skal hres .
<P>
Forordningen er i vrigt af fundamental betydning for ikke blot beskyttelsen af arterne , men srlig for en hensigtsmssig tilrettelggelse af handelen og de afledte produkter , som reprsenterer milliarder , fordi der sidelbende med det legale marked findes en rkke former for ulovlig handel af stort omfang , som kan sammenlignes med ulovlig narkotika- og vbenhandel .
<P>
Vi m flgelig skrpe toldkontrollen , men frst og fremmest forbedre koordineringen af virket i medlemsstaterne ved at faststte de sanktioner , der skal finde anvendelse , og man m ligeledes betragte ndvendigheden af at bibeholde de traditioner , som gr det muligt at bevare den vilde fauna og samtidig faststte hensigtsmssige undtagelser , der gr det muligt , naturligvis risikofrit , at transportere visse fuglearter inden for omrder , der allerede er fastlagt i anden fllesskabslovgivning , sledes som vi allerede har nvnt sammen det europiske folkepartis gruppe i ndringsforslag 32 , der er fremsat af fru Grossette .
<P>
Adskillige politiske grupper sttter naturligvis de ndringsforslag , som er fremsat af vor gruppe , men ikke vedtaget i Miljudvalget , hvorfor de er genfremsat her i salen . Der er srlig tale om ndringsforslag 33 og 35 , som vi naturligvis sttter som forslagsstillere .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , vi ved naturligvis alle sammen , at den skaldte CITES-konvention vedrrer udryddelsestruede dyr og planter , men tillad som biolog at give udtryk for tvivl vedrrende denne form for beskyttelse af udryddelsestruede arter .
Problemet er nemlig ikke lngere at redde udryddelsestruede arter , men langt snarere at bevare komplekse ligevgte i det milj , som findes i naturen , og som trues ikke blot af , at visse arter , hvoraf der kun findes ganske f eksemplarer , er ved at forsvinde , men tillige af formindskelsen af de arter , der findes i stort antal i visse omrder , en formindskelse , som kan gribe alvorligt forstyrrende ind i ligevgtene .
<P>
Der er tale om at anlgge et mere komplekst og differentieret syn p situationen , og ud fra dette synspunkt er konventionen desvrre mangelfuld .
Den flles holdning , som er blevet vedtaget , forringer yderligere muligheden for positive fremskridt , idet den p ny giver udtryk for et synspunkt , som vi Grnne ikke kan acceptere , p brugen af dyr og planter som ting , ting der skal vre genstand for handel , og ikke som levende vsener , der skal beskyttes som sdanne .
<P>
Selve tanken bag transport i bure gennem transportsystemerne er grunden til en formelig nedslagtning , en formelig delggelse af levende vsener .
Derfor kan vi som Grnne ikke undlade igen at betone ndvendigheden af omfattende ndringer i den flles holdning med vedtagelse af de omfattende ndringsforslag , der er stillet af ordfreren og srlig dem , der er stillet af Gruppen De Grnne .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Fru formand , et meget kort indlg for at understrege nogle aspekter af srlig interesse for denne forhandling .
Opmrksomheden m ganske rigtigt rettes mod skovene og de vrige naturlige kosystemer af srlig interesse for den europiske kulturarv , og i mange tilflde for hele verden , som stadig findes i nogle af vore omrder , som f.eks. p mange af de er , der er en del af fllesskabsomrdet .
I adskillige r er der frt bevis for og advaret om , at mange af de plante- og dyrearter , som indgr i disse kosystemer , ud over at vre interessante p andre omrder , ogs er sande relikvier , de sidste reprsentanter for en europisk kontinental flora og fauna , som er forsvundet for flere rhundreder siden .
Den srlige situation p de er , der tilsammen udgr det biogeografiske omrde Macaronesien , br f Fllesskabet til at yde teknisk og materiel bistand og i samarbejde med de respektive regeringer at sikre effektiv beskyttelse af en rkke plante- og dyrearter , som er specifikke for stedet og kun findes de pgldende steder - navnlig de udryddelsestruede arter - , s de kan overleve til gavn for videnskaben og menneskeheden .
Vi m forst ndvendigheden af at indfre effektive beskyttelsesforanstaltninger , hvilket da ogs tilstrbes i den foreliggende rdsforordning , hvis hovedforml er at regulere handelen med vilde dyre- og plantearter , men vi m ikke glemme , at denne ofte svindelagtige kommercialisering gradvis bliver intensiveret i Europa som flge af virkeliggrelsen af det indre marked og den gradvise afskaffelse af toldsystemerne , som tidligere udvede - en ikke altid lige effektiv - kontrol med indfrslen og udfrslen af levende planter og dyr .
Det er ikke nok med en god lovgivning og egnede lovforskrifter til at sikre og forbedre naturbeskyttelsen .
For det frste m medlemsstaterne og deres regioner bevidstgres om problemets rkkevidde og ndvendigheden af en hurtig og effektiv indsats , og dernst er det ndvendigt at fremme , stimulere og sttte etableringen af mekanismer og organer , som effektivt kan fre de tilrdelige principper og foranstaltninger ud i livet .
<SPEAKER ID=284 NAME="Van Putten">
Fru formand , jeg er blevet klar over , at jeg for lidt siden glemte noget . Det m have vret tidspresset .
Der var i mit indlg et sprgsml til kommissren , og jeg hber , at hun kan tage det med .
Det er sprgsmlet , om der , iflge en beretning , som Miljudvalget har fet , navnlig med hensyn til falkejagt , hvorom en rkke medlemmer med rette har sagt , at det vedrrer et lille punkt i en alt for stor sag , og at det her pustes op , men om der for dem er en srlig ordning under udarbejdelse .
Jeg vil gerne vide , om den beretning passer , at der for dem skulle trffes en srlig ordning , sledes at de kan dyrke deres sport .
<SPEAKER ID=285 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at rette en tak til Miljudvalget og ikke mindst til ordfreren , fru Van Putten , som har udfrt et meget stort stykke arbejde med dette forslag .
Som flere har vret inde p under debatten , behandler vi i dag et forslag , der stammer fra 1991 .
Det har vret lnge undervejs , og i mellemtiden har s den gamle forordning fungeret .
Det har ikke vret godt , og vi trnger til en ny forordning .
Jeg har indtryk af , at alle talere er enige i dette .
S langt s godt .
<P>
Men s ser det ogs ud til , at noget af enigheden hrer op , og lad mig derfor g direkte til problemets kerne , nemlig Parlamentets ndringsforslag nr .
5. Jeg forstr det sdan , at ndringsforslag nr . 5 er et kompromis mellem forskellige opfattelser i Parlamentet , og det fremgik ogs af debatten her i dag , at det ikke omfattede fru Bloch von Blottnitz , som jeg nsten syntes talte om et andet forslag end det , vi behandler .
ndringsforslag nr . 5 er i sig selv et udmrket forslag , som bringer dyrevelfrdsaspektet ind i det forslag , som vi behandler her .
Jeg har derfor personlig alt mulig sympati for forslaget .
Men at dmme efter alle de informationer , som jeg har modtaget fra medarbejderne i Generaldirektorat XI , der har arbejdet med denne sag i mange r , vil en vedtagelse af dette ndringsforslag betyde , at forslaget falder i Rdet , og s er vi jo faktisk lige vidt .
S ender vi jo igen uden en ny forordning .
Grunden til , at vi nu er net s langt , at vi har et forslag til behandling og dermed et kompromis , er jo netop , at Rdet mjsommeligt er net frem til en flles holdning , som er et vigtigt skridt fremad .
Det skyldes jo ikke mindst Parlamentets bidrag i 1993 ved frstebehandlingen .
Det spillede en vigtig rolle ved udformningen af teksten til den flles holdning .
Uden at g for meget i detaljer skal jeg blot nvne nogle f punkter , som illustrerer , hvor vigtigt det nye forslag til forordning er .
<P>
For det frste er den eksisterende forordning begrnset til arter omfattet af CITES-konventionen .
Forslaget til ndring af forordningen bner mulighed for at medtage ikke-CITES-arter i bilagene .
For det andet : Bilagene til den eksisterende forordning kunne kun ndres af Rdet .
I det nye forslag giver det Kommissionen mulighed for at ndre bilag B til D . Og for det tredje : Anvendelsesomrdet for Kommissionens gennemfrelsesforordning er udvidet dramatisk , sledes at Fllesskabet hurtigere og langt mere effektivt kan reagere p ndrede bevarelsesbehov .
Det ovennvnte er kun eksempler , andre har vret draget frem i debatten .
Listen kunne selvflgelig laves meget lngere .
Endelig finder jeg , at ndringsforslag nr . 7 , som Kommissionen kan acceptere , er et godt alternativ til ndringsforslag nr .
5. ndringsforslag nr . 7 knytter p hensigtsmssig vis problemet med fuglenes ddelighedsrate under transport sammen med de handelsmssige og bevaringsmssige aspekter .
<P>
De vil alts forst , at jeg i denne sag har overvejet de forskellige politiske muligheder , og mine overvejelser har resulteret i , at jeg foretrkker at f et forslag igennem , ogs selv om det mske ikke er helt s godt , som man kunne nske sig af hensyn til dyrevelfrdsaspektet .
Nr jeg mener , at det er politisk forsvarligt i denne sag at se bort fra det , s hnger det sammen med , at problemet om transporten af eksotiske levende fugle , hvis bevarelse ikke er i farezonen , er omfattet af et allerede eksisterende direktiv , nemlig Rdets direktiv 91 / 628 .
Sprgsmlet om ddelighedsraten under transport kan derfor behandles i forbindelse med hndhvelsen af nvnte direktiv .
De vil af min tale her i dag forst , at jeg er bekymret over , hvis det mislykkes at f et forslag igennem .
Der er mange , og der er rigtigt mange , der lnge har ventet p det .
<P>
Derfor er min indstilling til ndringsforslagene som flger : Som sagt kan jeg ikke acceptere ndringsforslag nr .
5 , men vil vedtage ndringsforslag nr . 7 i det genbehandlede forslag til Rdet .
ndringsforslag nr . 7 udgr som sagt i mine jne en god lsning p det problem , som Parlamentet har ppeget .
Jeg kan ligeledes acceptere ndringsforslag nr . 1 , 14 , 15 , 17 og 24 , og med en omformulering ndringsforslagene 10 , 13 , 18 , 19 , 20 , 21 , 22 og 30 .
Heraf flger , at jeg ikke kan acceptere ndringsforslagene 2 , 3 , 4 , 6 , 8 , 9 , 11 , 12 , 16 , 23 , 25 , 26-29 , 31 , 32 , 33 og 34 .
Jeg vil ikke her p dette sene tidspunkt komme nrmere ind p begrundelsen herfor , men er naturligvis til rdighed , hvis Parlamentet nsker en uddybning .
Med hensyn til det sidst stillede sprgsml af fru Van Putten om falkene har jeg forstet det sdan , at der ikke er overvejelser om forberedelse af srlige regler p dette omrde .
<P>
Sidst , men ikke mindst vil jeg gerne igen udtrykke min respekt for ordfrerens , fru Van Puttens store og engagerede arbejde i denne sag , og s hber jeg meget , at det lykkes os at f et forslag igennem .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Pesticider
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0251 / 96 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om ndring af :
<P>
Rdets direktiv 76 / 895 / EF af 23. november 1976 om faststtelse af maksimalgrnsevrdier for pesticidrester p og i frugt og grntsager ; -Rdets direktiv 86 / 362 / EF af 24. juli 1986 om faststtelse af maksimalgrnsevrdier for indholdet af pesticidrester i og p korn ; -Rdets direktiv 86 / 363 / EF af 24. juli 1986 om faststtelse af maksimalgrnsevrdier for indholdet af pesticidrester i og p levnedsmidler af animalsk oprindelse og-Rdets direktiv 90 / 642 / EF af 27. november 1990 om faststtelse af maksimalgrnsevrdier for pesticidrester p og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse , herunder frugt og grntsager ( KOM ( 95 ) 0272 - C4-0284 / 95-95 / 0154 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=288 NAME="Breyer">
Kre kolleger , den europiske lovgivning om faststtelse af maksimalgrnsevrdier for pesticidrester skal ndres .
Hovedformlet med direktivforslaget er at udvide gyldighedsomrdet for de direktiver , der skal ndres , med trrede eller p anden mde forarbejdede produkter og inddrage de sammensatte forarbejdningsprodukter samt forenkle bestemmelserne om produkter og overvgningsprogrammer , der er undtaget fra eksporten .
<P>
Kommissionen regner med , at de relevante forskrifter er baseret p den skaldte landbrugsartikel 43 .
I henhold hertil betragtes pesticidrester som ndvendige og uundgelige i forbindelse med levnedsmiddelproduktionen .
Det er Kommissionens hovedml at forge landbrugsproduktionen .
Milj- og sundhedsbeskyttelsen prioriteres lavere af Kommissionen .
Europa-Parlamentet fr kun tildelt en hringsret ved lovgivningsproceduren i henhold til artikel 43 .
<P>
Desuden skal en komit nedsat af Kommissionen fastlgge grnsevrdierne udelukkende ud fra de toksikologiske synspunkter .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har derfor forelagt en betnkning , der prioriterer milj- og sundhedsbeskyttelsen hjere .
Vi ved , at der findes over 800 forskellige pesticider , og at mange stoffer er krftfremkaldende , ndrer arveanlggene og svkker immunsystemet .
Derfor skal der ved faststtelsen af pesticidgrnsevrdier tages hensyn til beskyttelse af forbrugerne og miljet .
Det er muligt , hvis direktivet baseres p artikel 100 A , sdan som Miljudvalget har foreslet .
<P>
Den hidtidige faststtelse af pesticidgrnsevrdien er baseret p dyreforsg og ADI-vrdien og orienterer sig udelukkende efter voksne , der vejer 70 kg .
Den tager alts ikke hensyn til den faktiske befolkningssammenstning og den srlige risiko for syge , brn og svagelige .
Vekselvirkninger mellem forskellige pesticider tages overhovedet ikke i betragtning .
Miljudvalget foreslr derfor at faststte en samlet maksimalvrdi p 0 , 01 mg restkoncentration pr. kg levnedsmiddel .
Drikkevandsgrnsevrdien er ganske vist hundrede gange skrappere , men vi skal ved de faste levnedsmidler , ssom grntsager og lignende , tillade hundrede gange flere pesticidrester p grund af dokumentationsgrnsen .
<P>
Alligevel ville det vre en milj- og sundhedspolitisk stor forbedring , for nu er det sdan , at det i faste levnedsmidler er tilladt med en indtil 10.000 gange strre pesticidbelastning end i drikkevandet .
Vi mener , at hvis vi har et hjt beskyttelsesniveau for drikkevandet , s skal vi ogs have det for de faste levnedsmidler , navnlig da man indtager over 80 % vand via faste levnedsmidler , alts ikke i flydende form .
<P>
Desuden foreslr Miljudvalget en sumgrnsevrdi p 0 , 05 mg . Derved skal de sundhedsrisici begrnses , som de ukendte vekselvirkninger mellem forskellige aktive stoffer er forbundet med .
Frst for nylig har en undersgelse fra New Orleans i USA dokumenteret , at kombinationen af forskellige klorerede pesticider bevirker vsentlig strre sundhedsskader end hvert stof for sig .
Disse forslag fra Miljudvalget er for vrigt ogs en deregulering , en forenkling af proceduren .
I stedet nemlig for at faststte en srskilt vrdi for hvert levnedsmiddel , det vre sig rabarber eller blomkl , foreslr vi analogt med drikkevandsdirektivet , at der faststtes en enkeltgrnsevrdi for pesticider og en sumgrnsevrdi .
Det ville vre en forenkling og viser tydeligt , at det her drejer sig for os om mere miljbeskyttelse .
<P>
Som led i miljbeskyttelsen er det vores anliggende at reducere pesticidbelastningen .
Allerede i 1991 viste en cost-benefit-analyse i USA , at 90 % af alle pesticider er overfldige .
Pesticidreduktionsprogrammer i Sverige , Danmark og Holland har bevist , at det ogs gr anderledes .
Inden for fem r har de i Sverige medfrt en reduktion af den forbrugte pesticidmngde p 50 % set i forhold til indholdet af aktivt stof , i Danmark p 30 % inden for syv r .
<P>
Det viser , det er muligt at reducere pesticiderne , uden at landbrugsproduktionen er truet .
Betnkningen foreslr at anvende en integreret plantebeskyttelse , som EU allerede har forpligtet sig til i Agenda 21 fra De Forenede Nationers Konference for Milj og Udvikling i Rio de Janeiro .
Betnkningen krver endelig en bindende definition p god landbrugspraksis , der nje er orienteret efter de forpligtelser , EU ptog sig i Rio .
Jeg tror , problemerne vedrrende pesticidrester p levnedsmidler kun kan lses ved at undg pesticider i landbruget .
<P>
Lad mig til sidst nvne et citat af hr .
Fischler . Han har sagt , og det er jeg enig i , det kan lyde kynisk , men netop BSE-krisen har formet at stte gang i tankeprocessen vedrrende landbrugsomlgningen i EU .
Jeg tror , vi br producere for markedet og ikke forbi markedet .
Af den grund beder jeg Dem meget om tilslutning til betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=289 NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , fru kommissr , rede medlemmer , frst vil jeg gerne omtale det sidste , fru Breyer lige har sagt , for det er meget nemt at komme med demagogiske udtalelser i denne forsamling p grundlag af oplysninger , som kun er en del af sandheden .
Det er nemt at sige , at man kan nedstte pesticidforbruget med 50 % i Sverige og med 30 % i Danmark , men klimatologien i disse lande er totalt forskellig fra den , vi har i andre lande i Den Europiske Union , afgrderne er ikke helt de samme , og heller ikke belastningen af jorden .
Og i nogle lande i Den Europiske Union bruger man i gennemsnit 300 dollars pr. hektar , og i andre bruger vi 30 dollars pr. hektar .
Nr vi engang alle befinder os p samme niveau , kan vi sige , at vi alle skal nedstte brugen af plantebeskyttelsesprodukter i vores afgrder .
<P>
Med hensyn til direktivforslaget er vi temmelig enige i det , Kommissionen har sagt .
Kommissionen forsger at lse de reelle problemer , der er pvist under gennemfrelsen af disse direktiver , som den foreslr , at vi ndrer , for s vidt angr harmoniseringen af de nationale lovgivninger om maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester , som giver anledning til alvorlige handelshindringer for det indre marked for vegetabilske produkter .
<P>
Kommissionen forsger ogs at opdatere nogle tidligere direktiver , at forbedre harmoniseringen af vigtige aspekter ssom overvgningen af overholdelsen af maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester , der indtil nu har vret overladt til medlemslandenes forgodtbefindende , samt at lette proceduren for faststtelse af Fllesskabets maksimalgrnsevrdier for pesticidrester .
<P>
Med vedtagelsen af dette forslag vil vi opn en hj grad af overensstemmelse mellem direktiv 86 / 362 , 86 / 363 og 90 / 642 .
Det er et forelbigt skridt henimod omarbejdningen af disse direktiver , for det er tydeligt , at Kommissionen enten ikke har fundet grund til dette , eller har fundet vsentlige tekniske vanskeligheder i forbindelse med at ivrkstte dette .
Jeg er enig med Kommissionen i , at det skal gres i flere tempi , for hvis man gr det , som fru Breyer foreslr , vil det vre som at g op ad en trappe i t spring i stedet for trin for trin , som vi plejer .
Sfremt fru Breyers betnkning vedtages , vil jeg bede Kommissionen udarbejde et direktivforslag med henblik p at lse de tekniske og videnskabelige problemer med tilstrkkelige juridiske garantier .
<P>

I dette forslag bemrker vi en form , der er meget forskellig fra direktiv 76 / 895 , og jeg tror , at grunden er , at dette direktiv ikke harmoniserer medlemsstaternes nationale maksimalgrnsevrdier for pesticidrester , men faststter nogle fllesskabsgrnser for de nationale maksimalgrnsevrdier for pesticidrester , som kan vre de samme eller hjere i henhold til bestemmelsen i direktivets artikel 3.2. Den eneste mulige mde at lse dette p er efter min mening at revidere maksimalgrnsevrdierne for de aktive stoffer , der er omhandlet i direktivets Bilag II og overfre dem som fllesskabsmaksimalgrnsevrdier for pesticidrester til Bilag II i direktiv 90 / 642 , et arbejde der allerede er pbegyndt af Kommissionen i direktiv 93 / 58 , og nr det er afsluttet kan vi ophve direktiv 76 .
Og jeg beder Kommissionen om at vre smidig og hurtig i dette arbejde med at anerkende maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester .
<P>
Et andet aspekt , som jeg gerne vil fremhve , er den overensstemmelse , man nsker at indfre mellem kriterierne for faststtelsen af maksimalgrnsevrdierne af indholdet af pesticidrester i vegetabilske produkter og kriterierne for renheden i drikkevandet , idet man ikke tager hensyn til , at der eksisterer et internationalt anerkendt og accepteret videnskabeligt grundlag for faststtelsen af disse maksimalgrnsevrdier for pesticidrester , hvilket kan fre til handelshindringer i import fra tredjelande osv. i modstrid med aftalerne i Verdenshandelsorganisationen .
Det er indlysende , at drikkevandet ikke behandles og ikke m behandles med landbrugspesticider .
Det kan ogs forekomme , at kolloiderne i jorden giver os en hjere mling end dem , der er angivet i betnkningen .
Der er ligeledes nogle aktive stoffer i planterne , som findes naturligt i de vegetabilske produkter , som f.eks. gibberellinsyre , der giver meget hjere mlinger end de , der er angivet i betnkningen .
Hvis man faststter disse krav , vil selv kologiske afgrder , som vi alle gr ind for , vre umulige .
<P>
Der er et andet aspekt , jeg vil ppege i denne forsamling : Omtalen af ditiske levnedsmidler og levnedsmidler til babyer .
Det er ikke rimeligt , at man kan markedsfre friske fdevarer - gulerdder f.eks. der er velegnet til menneskefde , med undtagelse af babyer eller syge .
Hvor er forbrugerbeskyttelsen ?
Forbrugerne br advares om , at de ikke er sunde for dem .
Og kan ammende mdre indtage dem ?
Det hnger ikke sammen .
Maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester br videnskabeligt garantere , at der ikke er risiko for nogen som helst personer lige fra de bliver fdt .
Lad mig ppege et andet forhold : At opstille den samme maksimalgrnsevrdi for et friskt produkt som for et forarbejdet produkt , for et helt produkt eller dele deraf , kan give anledning til store modsigelser .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til indgende at undersge de ndringsforslag , der er fremlagt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og som blev enstemmigt vedtaget , og til at vi meget omhyggeligt undersger fru Breyers betnkning , i forbindelse med hvilken vi som gruppe anmoder om en ndring af retsgrundlaget , dvs. at traktatens artikel 100 A anvendes .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , hvor meget plantebeskyttelsesmiddel kan forbrugeren tle ?
Dette sprgsml mtte medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse stille sig ved behandlingen af fru Breyers betnkning , en betnkning om fire direktiver om faststtelse af maksimalgrnsevrdier for pesticidrester i og p levnedsmidler og korn .
Jeg tror , at sammenfatningen til t direktiv , sdan som fru Breyer har foreslet , giver en forenkling af det administrative arbejde , og at ogs det , der - som allerede nvnt - allerede gennemfres i nogle medlemsstater , nemlig programmer , der skal fre til mindre anvendelse af plantebeskyttelses- og skadedyrsbekmpelsesmidler , kan indpasses vsentlig bedre i t direktiv end i fire forskellige , som Kommissionen oprindelig foreslog .
Jeg tror , at dermed kan der virkelig opns en forenkling af det administrative arbejde .
<P>
Nu er jeg ikke jurist , som De jo ved .
Men min sunde fornuft siger mig , at artikel 100 A , der vedrrer det indre marked , er vsentlig bedre egnet som retsgrundlag end de andre retsgrundlag , der er omtalt .
Det , vi taler om i dag , vedrrer jo forbrugerne i det indre marked .
Hvis vi som retsgrundlag anvender artikel 43 , der vedrrer landbruget , udelukker vi en del af dem , der vil konsumere disse produkter .
Artikel 130 S , der vedrrer miljet , er uden tvivl meget vigtig . Det drejer sig her ogs om et miljsprgsml , men jeg mener , vi her br lgge mere vgt p forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler er helt klart et miljsprgsml , fordi miljet er overordentlig truet som flge af overdreven brug af alle disse produkter .
<P>
Vi har nu ogs fet forelagt en meddelelse om beskyttelse af vandreserverne . Der er fremsat forslag til et drikkevandsdirektiv , et direktiv om kologisk beskyttelse af farvandene .
Jeg forestiller mig , at vi kun kan omgs sdanne direktiver og grnsevrdier for drikkevand p rlig vis , hvis vi undgr alle de stoffer , der via luften eller via jorden kan trnge ned i drikkevandet .
Vand er et stof , som vi i Europa ikke har til rdighed i en sdan mngde , at vi p nogen mde kan bringe vandet i fare .
<P>
Jeg tror , man ogs skal overveje , hvorvidt en intensiv anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ogs kan have indflydelse p dyrefoderet , da jo ikke kun de produkter sprjtes , som forbrugerne fr i sidste ende , men ogs meget af det , dyrene der ; og netop i dag skal vi meget nje overveje , hvad der bringes ind i fdekden hvordan .
<P>
Et integreret udgangspunkt frer til en holdbar udvikling , som vi jo alle nsker , og som ogs allerede er cementeret i mange programmer .
Jeg tror , vi skal udvikle os til et kologisk landbrug , hvis vi nsker , at landbrug og milj kan overleve i ligevgt .
<P>
En ligevgt i naturen frer ogs til en ligevgt i landbruget , en ligevgt i produktionen , en ligevgt i eftersprgslen , og jeg forestiller mig , at man s i sidste ende ogs opnr ligevgt i landbrugsbefolkningens indkomster .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at min gruppe sttter den holdning , Udvalget om milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , vi str over for et direktivforslag , som vil supplere og styrke den harmonisering der igennem rene har fundet sted p pesticidomrdet .
Dette nye forslag sikrer en strre beskyttelse af forbrugerens sundhed uden at bringe produktionen i fare , og det er vigtigt at sige dette og bekrfte det .
Man sikrer meget mere systematiske oplysninger og gennemfrer det , der str i direktivet fra 1991 om markedsfringen af pesticider med faststtelsen af maksimalgrnsevrdier for indholdet af pesticidrester i de forskellige landbrugsprodukter .
Desuden omhandler den procedurer til lsning af problemer i forbindelse med hindringer for handelen inden for Fllesskabet .
Spanien har ofte - mske for ofte de seneste r - haft dette problem i forbindelse med landets eksport af frugt og grntsager samt andre mere flsomme produkter som ditiske levnedsmidler til brn .
Derfor hilser vi dette forslag fra Kommissionen velkommen , idet det vil forhindre disse kunstige problemer .
<P>
Dette direktiv burde have haft en generel sttte i Miljudvalget .
Ordfreren er imidlertid - mske med for stor iver - kommet med forslag , der er i den bedste hensigt , men som mske ikke er helt rammende , og som ikke svarer til de reelle behov .
Dette forhindrer os i at sttte dem , sdan som det var vores nske .
<P>
Mange af os kan vre enige i Deres forslag som endelige ml og retningslinjer for , hvordan en politik om pesticider br vre , men nskerne m ikke forveksles med forslag til positiv ret , som skal overholdes .
Et er at vre enig i den id , der danner grundlag for den biologiske bekmpelse , noget helt andet er at g imod de nuvrende begrnsede muligheder for dens gennemfrelse .
<P>
Vi kan ogs vre enige i , at det er ndvendigt at vre opmrksom p synergierne mellem de forskellige produkter , men det er noget helt andet , fru Breyer , at ville betragte alle de mulige omdannelsesprodukter som pesticidrester , selv om det er ufarlige stoffer .
Det ndrer hele beregningen af pesticidrester totalt .
Vi kan heller ikke give offentligheden den opfattelse , at fllesskabsreglerne faststtes af bureaukrater uden kontrol , nr proceduren - hvilket De udmrket ved - er lige den modsatte : En temmelig kompleks procedure med deltagelse af uafhngige videnskabsmnd , udvalg som reprsenterer regeringerne , Kommissionen og indirekte dette Parlament , fordi vi p tt hold flger alle de beslutninger , der trffes p fllesskabsplan .
<P>
Endelig , fru formand , mener jeg ikke , vi m glemme , at der reelt kun eksisterer to former for landbrug : Det landbrug , der kan anvende pesticider og gdning , og det , som desvrre ikke rder over dette og derfor ikke bliver selvforsynende .
Jeg mener ikke , det er godt at overdrive de potentielle teknologiske risici ved fremskridtet og se ud som om , man ignorerer det , som virkelig er tragisk i vores samfund : At der stadig dr millioner af brn og voksne p grund af mangel p fdevarer .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Fru formand , det direktiv , som vi nu diskuterer , gr det muligt at ensrette de regler , der er fastlagt af de 4 tidligere direktiver , som fastsatte maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester i frugt og grntsager , korn og levnedsmidler af animalsk oprindelse .
<P>
Det var ndvendigt , for det er ikke lnge siden , at landbruget havde en alt for hj koncentration af pesticider i levnedsmidlerne og i vandet navnlig p grund af brugen af nitrater .
Der er dog siden konstateret en indsats fra landmndene , og videnskabelige og tekniske vurderinger i forbindelse med pesticider er blevet udfrt ; de gr det muligt at have lovbestemte regler tilpasset hvert enkelt tilflde .
<P>
Derfor bestrider vi fuldstndigt ordfrerens udtalelse , der vil faststte en maksimalgrnse for rester p 0 , 01 mg pr. kilo for alle levnedsmiddel- og landbrugsprodukter , sdan som de markedsfres , det er den grnse , der anvendes p drikkevand .
Men levnedsmidler kan ikke p nogen mde sammenlignes med drikkevand , og anvendelsen af denne vrdi p landbruget ville fre til en meget betydelig begrnsning af antallet af anvendelige aktive stoffer med store agronomiske og konomiske konsekvenser for landbruget og vores levnedsmidler .
<P>
Vi mener sledes ikke , at det er fornuftigt at foresl lovbestemte regler , der er umulige at gennemfre , og vi mener ikke , at ndringsforslagene 10 og 11 , 14 og 15 samt 20-24 skal vedtages .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Fru formand , jeg vil gerne begynde mig at sige , at jeg synes , fru Beyer har gjort et godt stykke arbejde og udvidet direktivets rkkevidde til ogs at omfatte grnsevrdierne .
Det kommer jeg tilbage til .
<P>
I Sverige har samfundet , landbrugerne og forbrugerne i fllesskab gjort en banebrydende indsats for at begrnse anvendelsen af kemikalier i landbruget .
Europa-Parlamentets opgave er at fremtvinge en tilsvarende udvikling .
Samtidig er det dog sdan , at dette sprgsml ogs br tages op i andre internationale fora , eksempelvis Verdenshandelsorganisationen , for at forhindre , at importerede levnedsmidler er af ringere standard end dem , som vi selv fremstiller .
<P>
EU-samarbejdet br jo kunne benyttes som redskab til kraftigt at begrnse anvendelsen af kemikalier , men for at det kan lykkes , m Europa-Parlamentet have strre indflydelse p beslutningerne .
Det fr vi , hvis vi flger Miljudvalgets forslag og ndrer retsgrundlaget til artikel 100 A .
Landbrugets kemikalieforbrug er jo ikke kun et landbrugssprgsml , sdan som det jo ville vre , hvis vi bevarede artikel 43 som retsgrundlag , men ogs et miljog forbrugersprgsml .
<P>
Ansvaret for at begrnse landbrugets kemikalieforbrug kan ikke plgges den enkelte landbruger eller forbrugerne .
Dertil er pesticidproducenterne alt for strke .
Det er en politisk opgave at skrpe grnsevrdierne gennem lovgivning og dermed forhindre giftige reststoffer i maden .
Ved at samordne flere direktiver om grnsevrdier for pesticidrester gres lovgivningen klarere .
<P>
Det er naturens betingelser , der skal vre styrende for landbruget i hele EU .
Det kologiske landbrug og et landbrug , som i hjere grad drives p naturens betingelser , br i fremtiden danne norm for vor landbrugsproduktion .
Europa-Parlamentet br sl fast , at medlemsstaterne skal flge de tilsagn , der blev givet p Rio-konferencen om at begrnse anvendelsen af pesticider .
At anvende store mngder kemikalier for at fremstille levnedsmidler vil ikke vre nogen holdbar fremgangsmde i fremtiden .
I det lange lb er det selvflgelig ogs meningslst at tillade en hjere grad af pesticidrester i mad end i drikkevand ; mad skal ikke vre giftigere end vand .
<P>
Jeg har stor sympati for fru Beyers forslag om en generel grnsevrdi p 0 , 01 mg / kg p samme mde som for en samlet grnsevrdi p 0 , 05 mg . Desvrre er der endnu ikke tilstrkkeligt videnskabeligt grundlag til , at et sdant forslag kan gennemfres .
Vi kan derfor ikke sttte det .
Men jeg hber , kommissren snart kommer tilbage til Parlamentet med et forslag om nedsttelse af grnsevrdierne .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , inden for min gruppe er meningerne om Breyer-betnkningen delte .
Vi er alle sammen enige om ndvendigheden af rent drikkevand , men vi vlger ikke alle sammen de samme midler dertil .
<P>
Jeg sttter ordfrerens holdning , nemlig at rester i levnedsmidler kan vre et holdepunkt for beskyttelsen af grundvandet .



<P>
I jeblikket ser vi , at overskridelserne af grundvandsnormen for udvindingen af drikkevand forekommer med snesevis og somme tider endog med hundredvis af procenter .
Derved formindskes de reserver , der kan udvindes til drikkevand i Europa , for hvert r .
Dertil kommer , at man ikke lngere kan filtrere bekmpelsesmidlerne fra , nr frst de findes i grundvandet .
Det synes jeg er en utiltalende tanke . Derfor m vi gribe problemet an ved kilden , og det er ved sprjtningen .
<P>
Disse hje koncentrationer i grundvandet er kommet ved , at der i landbruget er kommet for mange bekmpelsesmidler i grundvandet p grund af inkompetent brug . Det er p hje tid , at landmndene og gartnerne fr strkere incitamenter til at nedstte deres anvendelse af bekmpelsesmidler .
De vil ikke gre det hurtigt nok af sig selv , det har jo vist sig i de forlbne rtier . I mit eget land , Nederlandene , er der for et par r siden startet et ambitist program med henblik p at formindske denne anvendelse , men resultaterne er en skuffelse .
Hvis det ikke lykkes gennem frivillige aftaler , s m det ske gennem dette ubehagelige middel med lovgivning om pesticidrester .
<P>
Forenklingen af lovgivningen om pesticidrester , som fru Breyer foreslr , har som ekstra fordel , at det kunne fre til en forbedring af kontrollen .
Hvis man blot arbejder med t tal for alle stoffer , forenkles ogs hndhvelsen betydeligt . Jeg hber inderligt , at Landbrugsrdet gr noget med dette signal .
<P>
Endnu en bemrkning : Drikkevandsdirektivet taler om 1 / 10 mikrogram pr. liter .
Her drejer det sig om 1 / 100 milligram pr. kilo .
Det er en forskel p 100 gange .
Jeg tror , at det er vigtigt at holde disse to ting ordentligt adskilt , og jeg forstr af debatten , at der stadig er store problemer hermed .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Alene for strig ville faststtelsen af maksimalgrnsevrdierne for pesticidrester betyde , at den langt overvejende del af restkoncentrationerne eller pesticidresterne nvnt i det sidste forordningsudkast ville skulle stryges .
Men derved ville det ikke kun vre umuligt at opn den tilstrkkelige produktion af levnedsmidler af planteoprindelse , det europiske erhvervsliv og landbrug ville heller ikke lngere vre konkurrencedygtige p internationalt plan .
<P>
Hvis de vilkrligt foreslede og toksikologisk ubegrundede restkoncentrationer skulle overholdes , ville det ikke lngere vre muligt at producere frugt og grntsager konventionelt .
Importen af friske varer i vintermnederne ville ikke vre mulig .
Det er derfor anbefalelsesvrdigt at bibeholde det nuvrende system med henblik p individuel vurdering af restkoncentrationer .
Det er baseret p videnskabelige undersgelser og tager hensyn til pesticidernes toksikologiske egenskaber og god landbrugspraksis for tilsvarende levnedsmidler .
De gldende maksimalgrnsevrdier for pesticidrester er her fastsat i forebyggende jemed og er ikke udtryk for nogen risikogrnser for forbrugeren .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen : Er det muligt at foretage en pesticid- og gdningsreduktion ved hjlp af bioteknologi eller genteknik ?
<SPEAKER ID=296 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg er klar over , at Parlamentet behandler forslaget efter en lang og detaljeret undersgelse af dets mange aspekter , og jeg vil gerne frst takke ordfreren , fru Breyer , og ogs Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for det arbejde , de har lagt i forslaget .
Lad mig begynde med at sige , at Kommissionen fuldt ud sttter betnkningens hovedsynspunkt , at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler br begrnses til et minimum , og at produktionsmetoder som integreret skadedyrskontrol og kologisk landbrug kan bidrage til at n dette ml .
P vegne af den ansvarlige kommissr vil jeg dog ogs gerne nvne , at der br tages hensyn til , at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i konventionelt landbrug er strengt reguleret i bestemmelserne i direktiv 91 / 414 om markedsfring af plantebeskyttelsesmidler .
Bestemmelserne indebrer , at midlerne kun kan anvendes i de minimumsmngder , der er ndvendige for at opn en passende skadedyrskontrol , og p betingelser , hvor de ikke udgr en risiko for menneskers sundhed eller har uacceptable virkninger p miljet .
Det er Kommissionens opfattelse , at balancen mellem behovet for en restriktiv og sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og disse midlers fordele for et effektivt landbrug ikke kommer tilstrkkeligt til udtryk i de betragtninger , der er foreslet i ndringsforslag nr . 6-10 .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere disse ndringsforslag .
Kommissionen kan dog i princippet acceptere ndringsforslag nr . 43 og er derfor parat til at indfje en generel betragtning , der fremhver behovet for en restriktiv og sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i landbruget og samtidig understreger den positive rolle , som en rkke metoder som f.eks. integreret produktion og kologisk landbrug spiller .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr . 42 , da den foreslede betragtning henviser til principperne for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i kologisk landbrug , som i givet fald br henhre under Rdets forordning nr .
2092 / 91 om kologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf p landbrugsprodukter og levnedsmidler . Med hensyn til retsgrundlaget mener Kommissionen , at hvis en retsforskrift tjener et eller flere af formlene med den flles landbrugspolitik , som omhandlet i traktatens artikel 39 , udgr artikel 43 som fastlagt i Domstolens retspraksis det korrekte og tilstrkkelige retsgrundlag .
Kommissionen er derfor ikke i stand til at acceptere ndringsforslag nr . 1 .
<P>
ndringsforslag nr .
14 og 22 og de deraf flgende tekniske ndringsforslag nr . 11 , 15 , 20 , 23 , 24 og 31 sger at indfre en samlet arbitrr maksimalgrnsevrdi p 0 , 01 mg pr. kg for alle pesticider og alle afgrder uanset de tilladte anvendelser og de toksikologiske kendetegn for dette enkelte aktive stof .
Kommissionen kan ikke acceptere disse ndringsforslag og det tilgrundliggende tiltag af flgende grunde : Det ville tilsidestte den fremgangsmde , der flges p verdensplan , herunder i Codex Alimentarius , og som gr ud p at fastlgge maksimalgrnsevrdier p et videnskabeligt grundlag .
Det videnskabelige grundlag for plantesundhedsforanstaltninger skal ogs respekteres inden for rammerne af den nylige procedure for sundhedsog plantesundhedsforanstaltninger iflge aftalen om Verdenshandelsorganisationen , og den foreslede ndring ville fre til konflikter med vores handelspartnere .
Sidst men ikke mindst : Hvis afgrder ikke kan beskyttes mod skadegrere ved hjlp af plantebeskyttelsesmidler , vil europisk landbrugs konkurrenceevne og forsyningen af landbrugsprodukter blive bragt i alvorlig fare .
Kommissionen er enig i , at det ville have givet strre klarhed at samle al lovgivning om pesticidrester i et enkelte direktiv eller i det mindste at kodificere de gldende direktiver .
Kommissionen finder det dog for tidligt at gre dette p et tidspunkt , hvor direktiv 76 / 895 i nr fremtid ikke mere vil vre gldende .
Det er ogs ndvendigt at rde over flere erfaringer med anvendelsen af de nye foreslede procedurer , inden man giver sig i kast med nye opgaver .
Kommissionen kan derfor ikke p nuvrende tidspunkt acceptere ndringsforslag nr . 2-5 , 16 , 17 og 33 , men jeg kan bekrfte , at disse ider vil blive undersgt nrmere med henblik p et fremtidigt forslag .
Kommissionen vil dog straks undersge mulighederne for at tilsende alle interesserede parter regelmssigt ajourfrte og veltilrettelagte tabeller med oplysninger om Fllesskabets maksimalgrnsevrdier for alle pesticidproduktkombinationer , hvis sdanne vrdier er fastsat .
<P>
Kommissionen mener , at en rkke ndringsforslag udgr nyttige , tekniske forbedringer af forslaget , og kan derfor med glde i princippet acceptere stk . 5 i ndringsforslag nr .
14 , der forbedrer kontrolbestemmelserne i direktiv 76 / 895 .
Kommissionen kan ogs i princippet acceptere ndringsforslag nr . 12 , 13 og 18 i det omfang , hvor de bringer de pgldende bestemmelser i direktiv 76 / 895 p linje med bestemmelserne i det senere vedtagne direktiv .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag nr .
21 . Kommissionen er enig i , at mglingsproceduren br anvendes uden undig forsinkelse og ogs kan glde for trrede , forarbejdede og sammensatte levnedsmidler .
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag nr . 25 , 26 , 28 , 29 , 32 , 39 og 49 .
Der er mange ndringsforslag .
Kommissionen kan ogs i princippet acceptere ndringsforslag nr . 27 , 30 , 38 og 48 , som nrmere definerer , hvordan resultater af kontrolforanstaltningerne br anvendes .
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag nr . 35 , 37 , 41 , 45 , 47 og 51 .
Kommissionen sknner , at forskriftskomitproceduren er berettiget for faststtelsen af de enkelte maksimalgrnsevrdier , da det drejer sig om meget tekniske beslutninger . De er baseret p en videnskabelig evaluering af veldefinerede tekniske data .
Den samme procedure er desuden allerede fastsat for lignende tekniske foranstaltninger som f.eks. de forelbige maksimalgrnsevrdier i henhold til artikel 4 , stk . 1 , litra f .
Det er derfor med beklagelse , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag nr .
19 . Kommissionen kan dog acceptere , at der skabes mere prcision i de data , der lgges til grund for fastlggelse af maksimalgrnsevrdierne .
Den kan derfor i princippet acceptere ndringsforslag nr . 34 , 36 , 40 , 44 , 46 og 50 .
Den sidste del af disse ndringsforslag kan dog ikke accepteres , da kravene til data om pesticidrester er fastlagt i direktiv 91 / 414 .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at foranstaltningen , nr den er vedtaget , i betydelig grad vil forbedre anvendelsen af gldende EF-bestemmelser om maksimalgrnsevrdier for pesticidrester i landbrugsprodukter .
Sammen med direktiv 91 / 414 , der regulerer markedsfringen og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler , vil den bidrage yderligere til en effektiv fastlggelse af maksimalgrnsevrdier , der svarer til de internationalt anvendte videnskabelige metoder og tager hensyn til det hje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed , som EF-lovgivningen om pesticider generelt tilstrber .
<P>
Undskyld , fru formand , det blev et meget langt svar .
<SPEAKER ID=297 NAME="Breyer">
Fru kommissr , jeg ville vre Dem meget taknemmelig , hvis De kunne oplyse os om , hvordan det kan vre , at maksimalgrnsevrdierne er blevet lavere og lavere i de sidste ti r , og hvilke videnskabelige data der ligger til grund for dette faktum .
Jeg vil i den forbindelse tillade mig at komme med en bemrkning , som ogs fru Redondo og hr . Valverde har nvnt , nemlig at 0 , 01 mg-vrdien er vilkrlig .
<P>
Jeg str her med Forbundsrepublikkens forordning om maksimalgrnsevrdier for pesticidrester , der blev vedtaget den 1. september 1994 .
Den bestemmer , at lige prcis denne vrdi , nemlig 0 , 01 mg pr. kg levnedsmiddel , skal glde , hvis der ikke findes nogen andre restkoncentrationsvrdier .
Man kan da ikke nu bebrejde forbundsregeringen , at den er fuldstndig virkelighedsfjern , nr den foreslr det selv .
<P>
Sidste punkt , fru kommissr , mske ogs formuleret som sprgsml : Der er jo nu en rkke ndringsforslag , isr fra fru Redondo , der vedrrer et bilag 6 i direktiv 414 / 91 , som vi jo ved , ikke eksisterer lngere .
Den 18. juni har EF-Domstolen besluttet i en sag anlagt af Europa-Parlamentet , at dette bilag ikke lngere eksisterer .
Det betyder , at vi nu har den situation , at der slet ikke findes nogen vurderingskriterier .
Derfor ville jeg gerne hre fra Kommissionen , hvordan denne situation skal tackles , hvis den ikke flger Miljudvalget og der p.t. slet ikke findes noget bilag .
Jeg tror , det er - fordi det er en meget aktuel situation - et ganske vanskeligt sprgsml , som vi mske ogs br stille Prsidiet i betragtning af afstemningen i morgen , nemlig hvordan vi omgs en sdan situation .
<SPEAKER ID=298 NAME="Bjerregaard">
Jeg skal ikke forlnge debatten .
Jeg har p kommissr Fischlers vegne forsgt at give et grundigt svar p alle de sprgsml , der rejser sig i forbindelse med de stillede ndringsforslag , og jeg er sikker p , at der ogs under behandlingen i de forskellige udvalg har vret mulighed for at g mere i detaljer , ogs med hensyn til de oplyste videnskabelige resultater og grnsevrdier , der er nvnt her i forslaget .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil gerne takke alle ogs tolkene , og jeg erindrer om , at det nste mde finder sted onsdag kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 )
