<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag , den 5. september 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 12. september 1996 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Mandag :
<P>
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet anmoder om , at dens mundtlige foresprgsel til Kommissionen om menneskerettighedskonventionen og biomedicin opfres p dagsordenen i begyndelsen af mdet i dag .
Det Europiske Folkepartis Gruppe anmoder ligeledes om , at dens foresprgsel om samme emne opfres p dagsordenen for i dag .
Jeg minder om , at dette oprindeligt var fastsat til fredag .
Men forslaget gr p , at den mundtlige foresprgsel om menneskerettighedskonventionen og biomedicin behandles i begyndelsen af mdet .
<P>
Fru Roth fr ordet for at begrunde dette forslag .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr .
Hnsch , mine damer og herrer , fra den 23.-27. september holder Europardets Parlamentariske Forsamling mde . P dette mde vil man bl.a. ogs behandle udkastet til en konvention om bioetik .
Vi har i Parlamentet jo behandlet dette yderst vigtige sprgsml meget udfrligt og lnge . Dog har vi som Parlament beklageligvis ikke vedtaget nogen udtalelse herom , da Pelttari-betnkningen ikke blev vedtaget under mdeperioden i juli .
<P>
Vi anser det for at vre absolut ndvendigt , at Europa-Parlamentet afgiver en udtalelse i forbindelse med dette sprgsml , der har s omfattende konsekvenser for menneskene og deres fremtid .
Derfor anmoder vi om , at vor gruppes mundtlige foresprgsel opfres p dagsordenen under denne mdeperiode , og jeg hber , at de kristelige demokrater ogs vil anmode om dette i forbindelse med PPE-Gruppens mundtlige foresprgsel . EuropaParlamentet skal sige noget om dette .
I modsat fald er der fare for , at Europardet trffer beslutninger og EuropaParlamentet str dr tilbage uden at have indtaget noget som helst standpunkt . Det ville ganske enkelt vre uansvarligt .
<P>
Vi har i overensstemmelse med artikel 96 i forretningsordenen anmodet om , at der i dag i overensstemmelse med artikel 119 foretages afstemning ved navneoprb om dette forslag .
Hvornr denne forhandling finder sted , er op til Dem .
Vort forslag skulle ikke forsts p den mde , at vi i dag skal begynde med denne drftelse . Vi nsker kun , at dette sprgsml behandles og sttes under afstemning i denne uge .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Roth , De har skriftligt anmodet om , at sprgsmlet opfres p dagsordenen for mdeperioden mandag , den 16. september kl .
17.00. Jeg ser , at De mente det p en anden mde .
De mente , at det skal behandles i denne uge .
Forslaget gr sledes p , at denne mundtlige foresprgsel opfres p dagsordenen i denne uge .
Fru Oomen-Ruijten vil gerne tale for forslaget .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg synes , det er en vanvittig handlemde , at nr en gruppe har stillet en mundtlig foresprgsel , s frer en anden gruppe frst ordet herom .
Men under alle omstndigheder er det meget vigtigt , at vi sammen indtager en holdning til hele konventionen om bioetik .
Det lykkedes os ikke i juli p grund af en rkke misforstelser . Jeg vil gerne indtrngende bede Dem og ogs mine kolleger om nu at give udtryk for vor opfattelse i Europa-Parlamentet , for det allervrste , man kan gre , er at undlade at indtage en holdning .
Jeg appellerer alts endnu en gang til mine kolleger om at sttte denne mundtlige foresprgsel p et eller andet tidspunkt i denne uge .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , jeg vil faktisk gerne p min gruppes vegne udtale mig imod den anmodning , der lige er givet udtryk for .
Vi ved godt , at forhandlingerne om bioetik er vanskelige forhandlinger , der deler alle vores grupper , og som stiller nogle samvittighedssprgsml , men problemet ligger ikke her .
Jeg vil gerne give tre grunde til , at vi er imod denne anmodning .
<P>
For det frste har der vret en beslutning , og der har vret en afstemning .
Denne forhandling blev indgende frt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder under ledelse af hr . Pelttari , og andre udvalg har vret tilknyttet vores forhandling .
Denne mundede ud i en afstemning , og vi kan ikke med mundtlige sprgsml begynde at drage en afstemning i tvivl , der har vret negativ : Der er ikke noget parlament i verden , der kan arbejde sdan .
<P>
For det andet har der i modstning til det , som fru Oomen-Ruitjen sagde , ikke vret forvirring .
Jeg vil i alle tilflde gerne som Den Socialistiske Gruppes koordinator for retlige anliggender sige , at vi havde fastsat et minimum , ud over hvilket de elementre rettigheder , sdan som vi opfatter dem , f.eks. kvindens rettigheder , ikke lngere ville blive respekteret af den tekst , der er blevet fremlagt .
Stemmelisten p mdet har fet os til at ptage os ansvaret for at stemme imod .
Der har ikke vret nogen forvirring , hvad os angr .
Afstemningen har vret fuldstndig klar .
<P>
For det tredje har vores opfattelse under alle omstndigheder ikke nogen betydning .
De Europiske Fllesskabers Domstol har i marts 1996 klart angivet , at Fllesskabet ikke kunne vre en del af konventionen .
Kommissionen har ngtet at anmode om et forhandlingsmandat , og fru Cresson har udtalt sig herom ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Vores stemme ville sledes vre et fromt nske , som Europardet ndvendigvis ville vre foranlediget til ikke at tage i betragtning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg stter nu forslaget under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Der foreligger ingen ndringsforslag for tirsdag til fredag .
Men jeg vil gerne minde om , at sprgetiden til Rdet p onsdag er udget .
Medlemmerne vil derfor modtage skriftlige besvarelser p deres sprgsml .
Begrundelsen er klar , De ved , at det skyldes de mange dagordenspunkter , som vi skal behandle onsdag eftermiddag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , p dagsordenen for onsdag eftermiddag har vi en redegrelse fra Rdet om den politiske situation i Tyrkiet og en redegrelse fra Kommissionen om gennemfrelsen af toldunionen med Tyrkiet .
<P>
P Formandskonferencen i sidste uge blev vi enige om , at Cypern-sprgsmlet , hndelserne p Cypern i sommerens lb og den spndte situation p en skulle med under de uopsttelige sprgsml torsdag eftermiddag og holdes adskilt fra forhandlingen om Tyrkiet .
Jeg vil gerne sige p min gruppes vegne - og jeg ved , at vores reprsentant sagde det p formandskonferencen - at dette her er fuldstndig uacceptabelt .
Vi vil fremfre , at vores forhold til Tyrkiet skal vre , og er , pvirket af , at landet opretholder en besttelses- og invasionsstyrke p det nordlige Cypern .
<P>
Vi har netop hrt , at den tyrkiske udenrigsminister i den tyrkiske nationalforsamling har bevilliget 65 millioner tyrkiske lira til at sende en gruppe Gr Ulve , en fascistisk organisation , til Cypern i lbet af sommeren .
Netop denne gruppe , som blev betalt af staten , var involveret i angrebene og drabene p Cypern .
Det er uacceptabelt , at et land , der ansger om medlemskab af Den Europiske Union i en periode med krise og spndinger , skal behandles i lbet af en tre- eller fire-minutters forhandling som led i debatten om vsentlige og uopsttelige sprgsml .
<P>
Min gruppe vil beskftige sig med det , der skete p Cypern , som en integrerende bestanddel af diskussionen om den politiske situation i Tyrkiet .
Vi hber , at de andre grupper vil respektere dette .
Vi vil ogs forsge at kommentere disse begivenheder i beslutningen .
Vi forsger ikke at fjerne dem fra debatten om vsentlige og uopsttelige sprgsml .
Hvis man nsker en ny debat om Cypern vedrrende menneskerettighedsaspekter , er det helt fint !
Men dette er et politisk sprgsml , det skal behandles som et politisk sprgsml , og det vil vi bestemt bestrbe os p at gre .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , ogs vi er netop i gruppen blevet konfronteret med hr . Matsis , partilederen fra Cypern , og vi har haft en god debat med ham .
Jeg er fuldstndig enig med fru Green i , at vi br forsge at f Tyrkiet og Cypern sat p dagsordenen , i hvert fald ogs onsdag eftermiddag .
Jeg har ikke forstet hende rigtigt , nr det drejer sig om sprgsmlet , om vi s alligevel skal have en uopsttelig forhandling p torsdag .
Det er nemlig nu mit sprgsml . Hvis vi gr det , kunne vi ogs sige : Vi holder en noget lngere forhandling onsdag eftermiddag , og vi kan om ndvendigt ogs udarbejde to beslutningsforslag .
Det er ligegyldigt , men s har vi i hvert fald torsdagen til at lave noget andet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Inden vi nu - vi er jo stadig i gang med dagsordenen - splittes yderligere , stiller jeg et forslag p grundlag af fru Greens og fru Oomen-Ruijtens indlg .
Som led i dagsordenspunktet redegrelse fra Rdet om den aktuelle politiske situation i Tyrkiet og redegrelse fra Kommissionen om gennemfrelsen af toldunionen med Tyrkiet kan grupperne naturligvis frit komme ind p alle sprgsml , som vedrrer Cypern .
Det afhnger af , hvordan De organiserer forhandlingen .
Det er ogs et sprgsml , der er rettet til grupperne .
De afgr , hvad De nsker at medtage i beslutningen .
I vrigt har De mulighed for , hvis De bliver enige om denne fremgangsmde , onsdag formiddag at ndre listen over emner til den aktuelle og uopsttelige debat og opfre et andet punkt i stedet for punktet  Cypern  .
Det kan jo gres uden problemer .
Hvis tiden ikke skulle sl til p onsdag , er jeg i vrigt rede til at sige , at plenum holder mde indtil kl . 20.00 .
<P>
Hvis De er indforstet med det , kan vi g frem p den mde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , p grund af vor gruppeformands ufrivillige fravr p nuvrende tidspunkt taler jeg p min gruppes vegne .
Og p min gruppes vegne vil jeg sige , at vi er enige i forslaget om at bringe Cypern op under onsdagens forhandling og erklringerne fra Rdet og Kommissionen .
<P>
Det ville vre urimeligt , hvis vi , med det kendskab vi har til situationen , skulle drfte situationen i Tyrkiet og tale om , hvorvidt og med hvor stort et belb toldunionen skulle gennemfres , uden at nvne det cypriotiske problem , som er ulseligt forbundet med ovennvnte sprgsml .
Hvis vi gr det p denne mde , vil vi f en forhandling , der omfatter alle aspekter , og en beslutning , der naturligvis vil omtale alle tre punkter : bde situationen i Tyrkiet , toldunionen og Cypern-sprgsmlet .
Det er noget helt andet med den aktuelle og uopsttelige debat : her drejer det sig kun om Cypern p grund af de drab , der fandt sted i midten af august .
Det er et helt andet sprgsml , og det ene emne kan ikke erstatte det andet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Vi er sledes enige om , hvordan vi vil gre det .
Grupperne fortller onsdag , hvad de anser for at vre ndvendigt , og De afgr s onsdag formiddag , om De p dagsordenen nsker at opretholde punktet  Cypern  som led i den aktuelle og uopsttelige debat eller ej .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Hr. formand , jeg hber , at annulleringen af sprgetiden til Rdet er en absolut undtagelse .
Jeg vil gerne ppege , at da vi besluttede at flytte sprgetiden fra sent p aftenen til tidligere p dagen , forsikrede man os om , at den ikke ville blive taget af dagsordenen .
S jeg vil gerne have , at De bekrfter , at der er tale om en undtagelse .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Sir Jack , det er virkelig kun tnkt som en undtagelse .
Men gruppeformndene var alle enige om , at under de srlige omstndigheder , vi har i denne uge , kan sprgetiden ikke finde sted af tidsmssige grunde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , en lille rettelse til dagsordenen for tirsdag vedrrende hr . Rocards betnkning .
P Formandskonferencen sidste torsdag blev det besluttet at indlede forhandlingen kl . 16.30 for at imdekomme Rdets anmodning , men ikke at lade den vare til kl .
17.30 , dvs. kun i n time .
Det blev aftalt , at forhandlingen om hr .
Rocards betnkning skulle begynde kl .
16.30 og i givet fald p grund af emnets store betydning fortstte om aftenen . Der er kun tale om en rettelse , som jeg finder i overensstemmelse med den af gruppeformndene trufne afgrelse .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Det er rigtigt , hr . Dell ' Alba , forhandlingen om Rocard-betnkningen kan fortsttes efter sprgetiden til Kommissionen .
Det drejede sig for os om at f endnu en time i det irske formandskabs tilstedevrelse ; det ville sledes vre fra kl . 16.30-17.30 , som det er fastsat p dagsordenen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg mener , at det desvrre ikke er nogen undtagelse , at sprgetiden udgr .
Efter at sprgetiden ikke lngere finder sted om aftenen , er den flere gange blevet udsat eller forkortet og - hvis jeg ikke tager fejl - nu for anden gang udget .
Jeg er bange for , at det vil fortstte p den mde , da der ikke lngere er nogen til stede under sprgetiden , efter at den ikke lngere er opfrt til om aftenen ; derfor mener jeg , at den igen br opfres p aftenmdet .
<P>
Den eneste negative flge er , at Rdet er ndt til at arbejde endnu halvanden time efter aftensmaden ; men det skulle ikke vre s slemt .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hermed br vi afslutte dette sprgsml .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , min henvisning til forretningsordenen er baseret p forretningsordenens artikel 103 .
<P>
Kunne De undersge , om parlamentsmedlem Jean-Marie Le Pen har modtaget traktatsamlingen , hvori flleserklringen om racisme og fremmedhad af 11. juni 1986 indgr ?
<P>
I denne erklring fordmmer vi bl.a. kraftigt alle udtryk for intolerance , fjendtlighed og brug af magt over for en person eller en gruppe af personer p grund af racemssige , religise , kulturelle , sociale eller nationale forskelle .
<P>
Dette parlamentsmedlems nylige erklringer er skndige og er tydeligt i fuldstndig modstrid med alle de tekster , som Fllesskabet er baseret p .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Fru Bers , kollegerne har modtaget alle de dokumenter , De nvner .
<P>
( Tilrb ) Nej , jeg tillader ikke nogen debat om det nu .
Vi har fastsat arbejdsplanen .
Dette var en foresprgsel p grundlag af artikel 103 i forretningsordenen .
Jeg tillader ikke nogen debat om det nu .
<CHAPTER ID=3>
ndring af forretningsordenens artikel 80 , stk . 1
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0208 / 96 ) af Wijsenbeek for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 80 , stk . 1 , om afslutning af proceduren med samstemmende udtalelse .
<SPEAKER ID=23 NAME="Wijsenbeek">
Den betnkning , som jeg i dag har ren at forelgge her p vegne af Udvalget for Forretningsordenen , er et lille skridt p vej mod en yderligere reform af de parlamentariske procedurer .
Noget sdant er ikke blot en naturlig proces , som ethvert Parlament gang p gang oplever for at tilpasse sig selv til ndrede opgaver og opfattelser , men er ogs ndvendigt for ikke at ruste fast i procedurer , som for dem , p hvis vegne vi udfrer vor parlamentariske opgave , somme tider ikke er helt tydelige .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi somme tider meget vanskeligt ved at trnge tilstrkkeligt igennem til offentligheden . For en del er dette en flge af den uheldige situation med de to hjemsteder .
Nr vi holder mde her i Strasbourg , sker der somme tider s mange interessante ting i Bruxelles , at pressen somme tider bliver der .
Hvis der s str noget vigtigt p dagsordenen , skal man jo kende vore procedurer meget godt og virkelig vre til stede her konstant for at forst , hvordan disse procedurer fungerer .
Vi har nemlig tyve forskellige kompetencer , med hver deres kendetegn . Disse procedurer varierer mellem simpel hring i n behandling , flles beslutningstagning , eventuelt med tre behandlinger og et forlig , eller budgetproceduren , som inklusive dechargen behandles p fem forskellige plenarmder .
Man m hbe , hr. formand , at regeringskonferencen vil kunne forenkle dette noget .
<P>
Det er imidlertid ikke emnet i den nuvrende betnkning .
Den vedrrer nemlig kun n af disse procedurer , proceduren med samstemmende udtalelse . Denne indebrer , at Parlamentet skal afgive en endelig samstemmende udtalelse om en international aftale eller et forslag til retsakt .
Procedurerne med hensyn til tiltrdelse af nye medlemsstater og internationale aftaler trffes der nrmere bestemmelser om i henholdsvis artikel 89 og 90 i forretningsordenen .
Disse to artikler og artikel 80 har tilflles , at der , sledes som det er almindeligt i Parlamentet , hver gang stemmes p grundlag af en betnkning fra det for det pgldende emne kompetente parlamentsudvalg .
<P>
Lad os antage , at det kompetente parlamentsudvalg nr til den konklusion , at aftalen , tiltrdelsestraktaten eller den lovgivningsmssige beslutning , som skal godkendes , ikke er godkendelsen vrd .
S skal plenarforsamlingen , hvis den er enig i denne afvisning , stemme positivt og alts  ja  . Selv om noget sdant medfrer , at den pgldende aftale , tiltrdelsestraktaten eller forslaget til retsakt netop ikke kommer i stand .
Hvis plenarmdet netop er enigt i de tilgrundliggende forslag , til trods for parlamentsudvalgets udtalelse , skal der stemmes negativt , alts  nej  .
<P>
Kre kolleger , De kan nok forestille Dem , at det sidste , jeg vil , er at give en bedmmelse af medlemmernes intelligens i denne hje Forsamling , for slet ikke at tale om en bedmmelse af de journalister , som skal rapportere om vore oplevelser , og jeg vil da overhovedet ikke tale om de vlgere , som har valgt os og sledes m have en hj intelligens .
Men denne procedure kan mske fre til forvirring , selv for n med en hj intelligenskvotient . Derfor har vort udvalg p Deres anmodning , hr. formand , godkendt , at jeg forelgger denne betnkning for Dem .
<P>
Heri undgs det , at der p grundlag af betnkninger fra Parlamentet eventuelt vendes op og ned p godkendelsen eller afvisningen af aftalen , traktaten eller forslaget til retsakt .
For fremtiden kan vi sledes simpelthen stemme  ja  , hvis vi er enige i forslaget og  nej  - for dem , der kan grsk  kata  - hvis vi forkaster forslaget .
<P>
Hermed yder Parlamentet , hvis De vil godkende denne ndring af forretningsordenen med det pkrvede flertal p to tredjedele , et bidrag til gennemskueligheden til gavn for pressen og offentligheden .
Jeg vil slutte denne indledning med at udtrykke hb om , at ogs Rdet og Kommissionen i deres procedurer vil begynde at anvende dette gode eksempel p strre gennemskuelighed .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Frst vil jeg gerne takke hr . Wijsenbeek for hans betnkning .
Det er en teknisk gennemgang af forretningsordenen , der har til forml at forenkle den nuvrende forretningsorden og gre den klarere .
Hr . Wijsenbeek sammenfattede det selv i sin forklaring , da han sagde : hvordan skal medierne , for slet ikke at tale om Fllesskabets borgere , kunne forst og holde sig ajour med en procedure , hvor man skal sige nej , nr man nsker at sige ja ?
Efter ndringen af forretningsordenen vil vi sige ja , nr vi nsker at stemme ja , og sige nej , nr vi nsker at stemme nej . P det grundlag nsker Den Socialdemokratiske Gruppe at anbefale og stemme for ndringen af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Menneskerettigheder i EU
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0223 / 96 ) af de Esteban Martn for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1994 ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke alle grupperne for den interesse , de har udvist i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen om respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union i 1994 .
<P>
Som De alle ved , er en betnkning af denne art ikke uden visse vanskeligheder , hvilket har krvet en stor indsats i form af dialog og samarbejde for at forsge at n til en aftale , som i videst muligt omfang kan forene de forskellige kriterier og holdninger .
<P>
Vi ved alle , at behandlingen og undersgelsen af situationen omkring menneskerettighederne er en omfattende og kompleks opgave , eftersom vi har et vld af nationale regler , der er forskellige i deres natur og afspejler forskellige forfatningsmssige traditioner , der er udsprunget af hver enkelt medlemsstats historie og srprg .
Ogs p internationalt plan er der talrige instrumenter , som omhandler problematikken omkring menneskerettighederne .
Som flge af denne kompleksitet og i henhold til unionstraktatens artikel F , stk . 2 , mente jeg i sin tid , at den europiske menneskerettighedskonvention fra 1950 var det vsentlige juridiske grundlag for udarbejdelsen af denne betnkning .
Det er vigtigt , at vi skelner mellem det , der er vedtaget i den europiske menneskerettighedskonvention som klassiske menneskerettigheder , og beskyttelsen af visse konomiske og sociale rettigheder - som er medtaget i denne betnkning - som er to forskellige ting , bde hvad angr juridisk indhold og graden af beskyttelse , hvilket ikke er undget de rede medlemmers opmrksomhed .
De klassiske menneskerettigheder er menneskets rettigheder i henhold til den gldende ret , som giver retssubjektet befjelse til at retsforflge dem , der krnker disse , og giver de ndvendige midler hertil .
De konomiske rettigheder er derimod afledt af udviklingen af juraen , politikken og konomien , og staten har derfor en forpligtelse til at garantere disse .
Men dette betyder ikke , at retssubjektet generelt er direkte og umiddelbart berettiget til konkret og specifikt at krve den ydelse af staten , der ligger i anerkendelsen af denne ret .
Statens forpligtelse ligger i den absolutte pligt til inden for de konomiske og finansielle muligheder at anvende de ndvendige midler til at opfylde disse konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
<P>
Ud fra denne skelnen , hr. formand , har jeg i betnkningen forsgt at give et billede af den reelle situation for menneskerettighedssituationen i Europa i 1994 , idet jeg har lagt strst vgt p de direkte eller formelle retskilder , ssom lovgivningen , retssdvanen og retspraksis , bde p nationalt og internationalt plan og p fllesskabsplan , hovedsageligt rapporterne fra Europardet og dommene fra Menneskerettighedsdomstolen , som har hjulpet os med at indhente trovrdige oplysninger om den reelle situation for respekten for menneskerettigheder i Europa , samt bidragene fra nogle ikke-statslige organisationer .
<P>
Det er indlysende , at Unionens medlemsstater tilhrer en gruppe lande , som fuldt ud garanterer respekten for menneskerettighederne gennem politiske , demokratiske og pluralistiske systemer med effektive parlamentariske institutioner og uafhngige retssystemer .
Alligevel har vi i 1994 kunnet konstatere tilflde , hvor disse grundlggende rettigheder er blevet krnket : Handlinger mod retten til livet beget af terroristgrupper , tilflde af mishandling navnlig i forbindelse med overfyldte fngsler , foruroligelsen over de anklagedes rettigheder og navnlig den langsommelige behandling af sager , opstillingen af visse proceduremssige garantier i medlemsstaternes lovgivning , brns rettigheder og garantien for princippet om ligebehandling og ikkediskrimination i videst mulig forstand , hvor udvelsen af enhver form for racisme eller fremmedhad gres til et strafbart forhold .
<P>
Det er en vsentlig forpligtelse , at udviklingen af juraen skal ske inden for rammerne af den universelle respekt for menneskets grundlggende rettigheder , og det primre ml i et hvilket som helst projekt for et gte demokratisk samfund br vre menneskets frihed og vrdighed .
Derfor er Den Europiske Union , som gr mod en flles politisk fremtid , hvis legitimation br bygge p grundlggende demokratiske principper , opmrksom p beskyttelsen af disse grundlggende rettigheder , og Europa-Parlamentet har som institution , der er valgt ved direkte og almindeligt valg , en srlig pligt til at overvge respekten for disse rettigheder .
Vi kan ikke have moralsk autoritet til at trffe beslutninger om menneskerettighedssituationen i tredjelande , hvis vores Parlament ikke er i stand til at gre sig overvejelser og foretage en konstruktiv selvkritik omkring den interne situation i Unionen , hvad angr respekten for menneskerettighederne .
<P>
Derfor appellerer jeg til ansvarligheden hos medlemmerne af denne forsamling , for at vi alle i fllesskab kan gre en indsats for at vedtage en betnkning af denne art , hvis vanskeligheder og kompleksitet jeg har nvnt tidligere .
Europa-Parlamentet br vre i stand til at vedtage beslutninger som den , der fremlgges i dag , for at kunne opretholde sin prestige , autoritet og indflydelse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig allerfrst takke fru Laura de Esteban Martn for det meget engagerede arbejde , hun har prsteret i de seneste mneder .
Jeg hber , at dette engagerede arbejde - og dermed tager jeg en appel op , som hun lige har rettet til os alle - ogs frer til det nskede resultat , nemlig at Parlamentet i r vil vre i stand til at vedtage en betnkning om menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union .
<P>
Dette lykkedes os jo ikke sidste r som flge af en ideologiseret forhandling , i vrigt med meget bitre konsekvenser . For det klder faktisk ikke Parlamentet udfrligt at behandle og trffe beslutning om krnkelsen af menneskerettighederne uden for Unionen , men ikke i en betnkning at udtrykke eller kunne give udtryk for de alvorlige mangler og situationen i eget regi , fordi man ikke kan blive enige om , hvilken retning man vil g i med hensyn til definitionen og beskrivelsen af menneskerettighederne .
<P>
Derfor vil jeg gerne i vor gruppe endnu en gang understrege , at den betnkning , der nu foreligger , i vidt omfang imdekommer os - og dette ogs takket vre Laura de Esteban - og vore forestillinger . Den er i realiteten i stort omfang ogs prget af vor gruppes pen .
Det er vi ordfreren og ogs udvalget , som har behandlet og besluttet det , taknemlig for .
<P>
Det drejer sig om , at vi p trsklen til det 21. rhundrede skal gre alvor af , at det traditionelle borgerlige menneskerettighedsbegreb fra det 18. og 19. rhundrede skal kunne udvides til at omfatte visse grundlggende rettigheder , som i dag er fundamentale for menneskene i Europa og i verden .
Det er grundlggende rettigheder p miljomrdet , da menneskets ukrnkelighed ogs har noget at gre med miljbeskyttelse .
Det er sociale og kulturelle grundlggende rettigheder , som udviklede samfund som de vesteuropiske m kunne garantere .
Dette nsker vi at indfje i denne menneskerettighedsbetnkning som perspektiv , som impuls fra diskussionen .
<P>
Vi hber , mine damer og herrer navnlig fra PPE-Gruppen , at De vil flge ordfreren fra Deres rkker , som sttter dette og har medtaget det i denne betnkning , nemlig at vi i fllesskab br sge efter en udvidelse af menneskerettighedsbegrebet uden at tilsidestte den traditionelle undersgelse af menneskerettighederne i Den Europiske Union , situationen og krnkelsen i forbindelse med disse menneskerettigheder .
Dermed gr De noget meget vigtigt , nemlig at medvirke til , at denne betnkning i Parlamentet opnr et flertal , som er baseret p en bred konsens , og ikke forkastes , hvilket De mske opnr , hvis De sammen med de ekstremt hjreorienterede i Parlamentet stemmer mod Laura de Estebans menneskerettighedsbetnkning .
<P>
Der m i r ikke ske det samme som sidste r , nemlig at forhandlingen om menneskerettighederne kuldkastes , fordi de ekstremt hjreorienterede med deres stemmer forhindrer en menneskerettighedsbetnkning i Parlamentet . Det var nemlig tilfldet sidste r .
Eller vil vi tillade , at personer , som sidder i Parlamentet , og som egentlig skulle st i denne betnkning , bestemmer , i hvilken retning menneskerettighedsdebatten i Den Europiske Union udvikler sig ?
nsker vi , at Le Pen , der er racist og rkefascist , er med til at bestemme , i hvilket retning menneskerettighedsdebatten fres ?
Han kan i Frankrig forsge at anlgge sag mod enhver , som kalder ham racist og fascist .
Det kan han ogs forsge med mig .
Han er det !
De hjreekstremistiske partier i Den Europiske Union forsger med fascismens midler fra 1920 ' erne og 1930 ' erne at appellere til de lavere instinkter i Europa med henblik p i endnu hjere grad at kngte undertrykte , mindretal og udstdte .
Og disse personer sidder i Parlamentet og er ogs med til at stemme om denne menneskerettighedsbetnkning .
<P>
Det beror p Dem , mine damer og herrer fra UPE eller PPE , sammen med os at srge for , at dette pak ikke fr mulighed for at bestemme menneskerettighederne i Den Europiske Union !
Derfor glder vi os over denne betnkning af Laura de Esteban i den nuvrende form .
Vi vil sttte de ndringsforslag , vi har stillet , og vi vil ogs overtage en del af Laura de Estebans ndringsforslag .
Jeg hber , mine damer og herrer fra de konservative grupper , at vi i r omsider har fundet en flles platform til at kunne afslutte menneskerettighedsforhandlingen i Europa-Parlamentet med vrdighed .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , betegnelsen  pak  om kolleger kan jeg ikke acceptere !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , frem for alt m menneskerettighedsbetnkningen ikke blive en klods i den interne politiske debat . Deres indlg , hr .
Schulz , havde igen tydelige trk , som viser njagtigt i denne retning . Hvordan kan De tale om menneskerettigheder , nr De umiddelbart derefter m lade Dem irettestte af formanden ?
Vi nsker njagtigt som Dem , at Le Pen og hans ligesindede forsvinder fra Parlamentet . Men det skal vlgerne afgre , det kan De ikke gre som flertal !
Det er vlgernes opgave .
<P>
Fru Laura de Esteban Martn har udfrt et fortrffeligt stykke arbejde , og hun kom med et fortrinligt indlg , som jeg uden forbehold bifalder . Parlamentet har hidtil - for at udtrykke det forsigtigt - kun haft lidt held med sin menneskerettighedsbetnkning .
Betnkningerne er enten ikke blevet vedtaget , eller de var omstridte . Dette skyldes , at denne betnkning i mindre grad har afspejlet menneskerettighedssituationen i Europa og snarere den interne politiske debat om begrebet menneskerettigheder .
S lnge dette ikke ndres , s lnge vi her ikke finder frem til et flles menneskerettighedsbegreb , vil vi ikke med krav p trovrdighed og legitimation kunne tale om menneskerettigheder .
<P>
Det duer ikke , at dette menneskerettighedsbegreb flosses til det grnselse .
I den tidligere betnkning blev der krvet ting som ret til bolig , arbejde , et sundt milj , livslang uddannelse . Dette er alt sammen legitime politiske holdninger , men - som Laura de Esteban meget rigtigt har set - ingen menneskerettigheder , men derimod politiske programpunkter .
Politiske programpunkter er underlagt den politiske meningskamp - det br menneskerettigheder ikke vre .
Derfor drejer det sig om at begrnse sig til menneskerettighedsbegrebet og afst fra politiskprogrammatiske krav .
Hertil findes der en enkelt lsning : menneskerettighedskonventionen , som alle har undertegnet , og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol her i Strasbourg .
Det , der kan prves her , hrer blandt menneskerettighederne , andet gr det ikke .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , en forhandling om menneskerettigheder i Den Europiske Union br vre en lejlighed til at fremhve sprgsml af stor betydning .
Men mange dele af den betnkning , vi behandler i jeblikket , er uacceptable , selv om det ikke er ordfrerens skyld .
Jeg vender tilbage til dette om et jeblik .
<P>
Jeg har ingen problemer med at sttte opfordringen til Kommissionen om at fremlgge en meddelelse om instrumenter til bekmpelse af menneskesmugling , et sprgsml , som vi fr lejlighed til at drfte senere p ugen i forbindelse med vores gruppes sprgsml om behovet for EU-foranstaltninger til bekmpelse af vold imod brn , hvilket er tragisk relevant i lyset af den seneste tids begivenheder i Belgien .
Jeg har heller ingen problemer med at sttte - og fremhve - behovet for et effektivt samarbejde om bekmpelse af narkobander , hvis medlemmer , hvis de da overhovedet bekymrer sig om det , har s mange ddsfald og delagte skbner p samvittigheden .
De nuvrende narkotikapolitikker har ikke kunnet forhindre den narkotikasmugling , som nu er mere intensiv og ddelig end nogensinde .
Den nuvrende fljlshandske-politik over for narkopushere og de usynlige narkobaroner m hre op . Det er et sprgsml om , hvem der reprsenterer loven : narkobaronerne og ddspatruljerne eller politiet og justitsministeriet eller politikerne .
<P>
I mit eget land er bandekrig , afpresning og skudopgr ved at blive alt for dagligdags foreteelser , navnlig i min egen valgkreds .
I West Dublin , i min egen valgkreds og i den indre by har narkotikaproblemet og heroinafhngigheden karakter af en epidemi .
I disse omrder har indbyggerne tilsyneladende besluttet at tage loven i egen hnd for at beskytte deres brn og i visse tilflde g lngere end lovgivningen .
Det koldblodige mord p en irsk journalist , min ven Veronica Guerin , som blev udfrt af en af vores narkobaroner , hvis identitet er kendt , men som undgr retsforflgelse , er kun et af de seneste eksempler .
Disse onde mnd , som leger med og delgger tilvrelsen for bde voksne og brn , som ikke har nogen respekt for menneskerettigheder , skal registreres og bringes til at st til ansvar over for loven .
Deres uretmssige gevinster m indefryses .
Vi m forhindre , at de overfrer deres aktiver til andre lande i Fllesskabet .
Det haster med at gennemfre det ndvendige politimssige og juridiske samarbejde p europisk plan .
<P>
Vi bliver ndt til at sprge , hvem der styrer vores samfund .
Mange af vore borgere stiller dette sprgsml .
Er det de legitime reprsentanter for lov og orden eller narkobaronerne , som opererer i hele Europa med deres enorme formuer og deres lejemordere , som spreder skrk og rdsel i vore byer og storbyer ?
<P>
Som flge af afstemningen i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og vedtagelsen af mange ndringsforslag er fru de Esteban Martns betnkning kommet ud af balance .
P den ene side krver vi et effektivt samarbejde med henblik p at bekmpe narkobaronerne , og p den anden side gr vi betnkningen til et charter for fangers rettigheder med spredte henvisninger til ofrenes behov og rettigheder .
Mange af disse fanger er netop de mennesker , der er ansvarlige for organiseret kriminalitet , drab og terror over for ldre mennesker i deres eget hjem .
Der findes ingen henvisning til behovet for en overflytning af fanger , hvilket kunne vre et vigtigt bidrag til genoprettelsen af IRA-vbenhvilen .
<P>
Der er mange ting , der taler for denne betnkning .
Jeg nsker fru de Esteban Martn tillykke med det kolossale arbejde , hun har lagt iden , men nr vi nr frem til afstemningen , bliver vi ndt til enten at afholde os fra at stemme eller stemme imod p grund af kompleksiteten .
<SPEAKER ID=32 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil starte med at tnde en advarselslampe over denne debat .
Verden har aldrig set s lange lister over menneskerettigheder som i de tidligere kommunistiske landes forfatninger .
Der stod side op og side ned om alle de rettigheder , man havde i de kommunistiske folkedemokratier , og fordi der var s mange rettigheder , kunne man altid undertrykke den ene med henvisning til den anden .
De sociale rettigheder blev brugt som undskyldning for at undertrykke de politiske frihedsrettigheder , og nr der ikke var politisk frihed , s kunne man jo ikke kontrollere , om de sociale rettigheder blev undertrykt , og derfor blev de selvflgelig ogs undertrykt , s man hverken havde den ene eller den anden form for rettigheder .
<P>
Det er det , der er rsagen til , at vi har haft disse gentagne stridigheder omkring menneskerettighedsbetnkningerne her i Parlamentet .
Vi er nogle , der helt alvorligt mener , at man skader menneskerettighederne i Europa ved at tage alt muligt med fra vore partiprogrammer derhjemme . Nr hr .
Newman aldrig fik vedtaget sin menneskerettighedsbetnkning , s var det , fordi han ikke kunne lade vre med at tilfje alle mulige sikkert fornuftige programpunkter fra sit parti derhjemme i Storbritannien , men programpunkter , som ikke hrer hjemme i en menneskerettighedsbetnkning .
<P>
Denne betnkning , fru De Estebans betnkning , er langt bedre .
Den er kortere og dermed strkere .
Jeg er glad for , at den ogs tager sprgsmlet om organisationsfrihed op .
Man skal ikke blot understrege friheden til at danne foreninger og organisationer og kmpe for rettigheder . Man m ogs understrege friheden til at st uden for disse organisationer uden at blive truet p sin nring , p sit erhverv .
Jeg synes ogs , at det er ndvendigt , at vi har en enkelt stning med om behovet for , at landene straffer forbrydelser mod brn , selv om de begs i lande , hvor der ikke er noget forbud .
Retten til liv var jo trods alt ogs i den amerikanske uafhngighedserklring nvnt som den allerfrste rettighed .
<P>
Vi vil i Den Liberale Gruppe stemme imod flere punkter i denne betnkning .
Jeg beder om forstelse for , at vi ogs stemmer imod noget , som vi kan vre enige i , men det gr vi , fordi vi ikke synes , det hrer hjemme i en menneskerettighedsbetnkning .
Vi hber , at Den Socialistiske Gruppe vil besinde sig og ikke stemme s mange politiske partiprogrampunkter ind i betnkningen , at vi bliver ndt til at stemme imod til sidst . Vi nsker at stemme for den , sdan som den ligger nu , men der er grnser for , hvad vi vil acceptere i den , og vi synes , der er adskillige punkter , som br tages ud af betnkningen , sdan som de str nu .
Som liberale brnder vi for menneskerettighederne .
Vi stter dem s hjt , at vi ikke vil have dem blandet sammen med alt muligt andet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , kre kolleger , menneskerettighederne indebrer enorme problemer , og uden at negligere alle de andre aspekter med hensyn til menneskerettighederne , der ofte sjofles af medlemsstaterne , vil jeg i dag kun tale om situationen for familierne uden papirer , der er ofre for den franske regerings voldsomhed .
<P>
Disse familier strber efter en hurtig lsning p deres problem .
Parlamentet kan medvirke hertil ved at vise sig solidarisk med deres kamp .
I Frankrig har Pasqua-lovene fra 1993 om immigration fet mange immigrantfamilier  til at g under jorden  - om jeg s m sige - og har anbragt dem i en permanent juridisk usikkerhed .
Forldre til brn fdt i Frankrig bliver ngtet opholdsret og trues med udsmidning .
Det er beskmmende , at asylansgere sendes tilbage i charterfly , og at indenrigsministeren glder sig over disse udvisninger som et rigtigt jagtbillede .
<P>
Siden marts mned har de papirlse gennemfrt beundringsvrdige aktioner , og jeg vil isr rose de modige sultestrejkende .
De fr sttte fra sammenslutninger , kirker , fagforeninger og politiske partier , med forlov .
En strre delegation uden papirer vil vre til stede i Strasbourg p onsdag for at informere parlamentsmedlemmerne om rsagerne til og formlet med deres aktion og lade nden fra St Bernard-kirken herske i Parlamentet , der vil gre visse af os meget godt .
P deres bestrbelse efter anerkendelse og retfrdighed har den franske regering svaret med foragt , den mest ekstreme voldsomhed eller den mest totale ligegyldighed i afgrelsen af de enkelte sager .
<P>
Vores gruppe sttter de papirlse over for en regering , der har reduceret sin immigrationspolitik til nedvrdigende politiaktioner af gemen politisk beregning .
Den ndvendige kamp mod den ulovlige immigration , dens netvrk og menneskesmuglerne kan ikke fres uden hensyn til menneskerettighederne .
Vi krver , at situationen for de papirlse , der er indkvarteret af berettigede rsager , reguleres straks under overholdelse af menneskerettighederne og de internationale konventioner .
Og ud fra det synspunkt glder jeg mig over det , der sker i Spanien og i Portugal .
<P>
P europisk plan derimod beklager og fordmmer jeg Rdets henstillinger og resolutioner , der er stadig mere restriktive og diskriminerende med hensyn til immigration og asyl .
Nej til Europa-fortet !
Ja til broderskabets og solidaritetens Europa .
Det er ndvendigt hurtigt at afslutte denne syndebuksstrategi , for det er farligt at manipulere med immigrationen som en politisk indsats , der udelukkende bruges til at styrke og trovrdiggre alle dem , der opfordrer til politisk demagogi med udelukkelse og fremmedhad .
Den kse , der blev svinget af politiet ved St Bernard-kirken , gdede jorden for Le Pens skandalse racistiske udtalelser om racernes ulighed , og s vidt jeg ved , er han medlem af Parlamentet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , netop nr der her hos os , dvs. for vor egen dr , skal tales om menneskerettighederne , har jeg det indtryk , at mange taler som fariseren i Lukas-Evangeliet 18 , 11 og siger :  Gud ! jeg takker dig , fordi jeg ikke er - fordi vi ikke er - som de andre mennesker .
 Sdan helt efter mottoet : Menneskerettighedskrnkelser er langt vk , de findes overalt , blot ikke hos os .
Denne holdning er dobbeltbundet , man henviser gldende til menneskerettighederne , men praktiserer dem meget selektivt .
Her hos os er menneskerettighedspolitik altid og frem for alt ogs interessepolitik .
<P>
I kontakten med torturstater med klassiske menneskerettighedskrnkelser findes der en politisk relativitetsteori : Jo strre og vigtigere deres betydning er , desto mere sagte bliver den europiske harme .
<P>
Det er , og dermed er jeg igen ved begyndelsen , ganske givet lettere at anklage andre for forbrydelserne andre steder end at bekende sine egne forseelser . Men netop dette er en del af trovrdigheden .
Samvittighedsfuldt at undersge , hvor stabilt fundamentet for menneskerettighederne er i Den Europiske Union eller - for at citere Brecht :  Enhver taler om hans skndsel  .
Og ns egen trovrdighed begynder med , at man ikke kun er optaget af menneskerettighedernes fortrffelige form p papiret , fordi vi finder dem i protokoller , konventioner , slutdokumenter og erklringer .
Trovrdighed betyder tvrtimod , at man sprger efter de faktiske omstndigheder omkring menneskerettighederne , og bedmmelsen af disse faktiske omstndigheder skal tilgodese en meget bred , omfattende udlgning af begrebet menneskerettigheder og ikke forsge at udlgge det snvert og restriktivt .
Nr jeg sledes taler om menneskerettigheder , drejer det sig ogs om retten til et intakt milj , s spiller ogs fattigdom og udstdelse en rolle , s drejer det sig ogs om de rettigheder , som kvinder og brn , gamle , handicappede , bsser og lesbiske , udlndinge og flygtninge har .
De konservative har hnet en tilsyneladende udvanding af det klassiske , borgerlige menneskerettighedsbegreb .
Det skal sledes opfattes som en udvanding , nr de sociale og kologiske rettigheder ogs medtages .
I lang tid har man netop af denne grund kritiseret udviklingslandene , fordi de - stillet over for elendighed og lidelse - krver sociale menneskerettigheder til overvindelse af deres nd .
<P>
Men hvad gr Europa ?
Det er netop EU-staterne , som udvander de klassiske konventioner , f.eks. Genvekonventionen om flygtninges stilling , som flge af en forkert anvendelse .
Faren for menneskerettighederne ligger sledes ikke s meget i , at de oplses og bliver uforpligtende som flge af en udvidelse , men derimod , at de i Den Europiske Union gres uforpligtende som flge af en manglende anvendelse .
Kun hvis vi i Parlamentet virkelig tager fat p disse alvorlige mangler og sledes griber ind i den interne politiske debat , kun i s fald vil den rlige menneskerettighedsbetnkning vre mere end en moralsk pligtopfyldelse .
<P>
Jeg takker udtrykkeligt ordfreren for , at hun har bestrbt sig p , at der i denne henseende anerkendes et virkelig bredt , rummeligt formuleret menneskerettighedsbegreb , og hber , at denne betnkning om menneskerettighedssituationen i EU i 1994 nu omsider i september 1996 opnr det ndvendige flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , vores gruppe vil naturligvis stemme for vores kollega , fru De Esteban Martins fremragende betnkning .
Man kan dog ikke omtale menneskerettighederne i Unionen ved kun at tale om den mde , som de europiske stater og regeringer opfrer sig p over for deres egne statsborgere .
Man m her i Parlamentet nvne den mde , som vi opfrer os p over for borgerne fra tredjelande , en adfrd , der skal indg i lovtekster , forordninger , de offentlige myndigheders holdning og i det daglige , konkrete liv .
<P>
Men hvad betyder det faktisk helt konkret at kmpe for menneskerettighederne ?
Det er at modstte sig , at man med kseslag slr drene ind til en kirke for at f fat i de sultestrejkende , der er sengeliggende der .
Det er at tilintetgre den foragtelige pstand , der skulle f os til at tro , at mennesker ikke har lige rettigheder .
Naturligvis har den salve af irettesttelser , som den militante fascisme har affyret i Frankrig , et begrnset omfang .
Vi skal imidlertid passe p !
Den mde , man i dag behandler afrikanere , tyrkere eller arabere p , den umenneskelighed , som man udviser over for dem , viser helt sikkert den mde , som vi , borgere i Unionen , vil blive behandlet p , hvis man lader vejen ben for nationalisterne og demokratiets fjender , der s let bliver mordere , som de har vist det p vores eget kontinent for ikke ret mange mneder siden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , respekten for menneskerettighederne , der er rodfstet i vores vedholdenhed over for menneskets vrdighed og sledes i vores ldste ndelige traditioner , fortjener , at de europiske lande giver den meget stor opmrksomhed .
Derfor er Unionens medlemsstater srligt rvgne over for dette kapitel og navnlig Frankrig , der fuldstndigt har overholdt menneskerettighederne i sagen om immigranterne uden papirer , der har overtrdt vores love , med al respekt for fru Pailler .
Det er for at beskytte disse rettigheder , at medlemsstaterne har tilsluttet sig den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Sprgsmlet er i dag , om Den Europiske Union som sdan skal tilslutte sig denne konvention .
Betnkningen af De Esteban Martin svarer positivt .
Vi er ikke enige med den p dette punkt , for denne tilslutning , der kun har lidt praktisk relevans , kunne f Unionen til at foretage et ubehersket institutionelt spring .
Traktatens artikel F siger allerede , at Unionen respekterer de grundlggende rettigheder , sledes som de er garanteret af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder , og Domstolen har p sin side integreret dem i sin domspraksis .
<P>
Det eneste sprgsml , der i virkeligheden er tilbage , er sprgsmlet om en eventuel uoverensstemmelse med hensyn til vurderingen af sprgsmlene om fllesskabsret mellem Domstolen i Strasbourg og Domstolen i Luxembourg , en antagelse , der er temmelig underordnet og ikke indebrer nogen vanskelighed , der ikke kan lses med tiden .
<P>
Til gengld ville forslaget om Unionens tilslutning til den europiske konvention medfre en kompleks juridisk konstruktion af en meget langsommelig nytte , da der til EU-Domstolens frister skulle fjes fristerne for en eventuel appel for Domstolen i Strasbourg .
P disse betingelser ville hele fortjenesten ved denne direkte tilslutning af Fllesskabet vre at tilnrme det lidt mere til det ml , som det gennem lngere tid har haft : At blive betragtet som en stat .
Desuden ville det , hvis Unionen skulle tilslutte sig som sdan , vre ndvendigt at give den karakter af en juridisk person , hvilket endnu en gang ville fre os p en ikke afmrket vej .
<P>
Hvis Fllesskabet eller Unionen kunne indg internationale aftaler vedrrende menneskerettigheder , ville det endelig uden tvivl betyde , at det fremover fr en generel kompetence p dette omrde , som traktaterne altid har bengtet det .
Det ville vre endnu mere sandt , naturligvis , hvis man i traktaten indfrte en liste over de grundlggende rettigheder , som nogle krver det .
Ved en sdan drejning fra tekniske kompetencer over mod generelle kompetencer ville vi ikke vre ret langt fra en ndring af de europiske institutioners karakter .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , det er dejligt at se Parlamentet tale om menneskerettigheder , nr formanden for lidt siden selv ngtede mig ordet to gange , da jeg ville svare fru Bers , derefter hr . Schulz , der direkte fornrmede vores kollega , Jean-Marie Le Pen , og derfor indirekte de ti andre medlemmer af Parlamentet fra Front national , herunder mig selv .
<P>
Jeg m for vrigt sige , at folket har vret i modstning , for der var i gr aftes fire delvalg markeret ved en meget strk fremgang hos Front national trods den debat , der har vret frt i en uge i medierne .
<P>
Forretningsordenens artikel 108 har sledes ikke vret overholdt .
Hvilket hermed bekrftes .
Det er rigtigt , at menneskerettighederne er det mest favorable emne for tilbedelsen af en srlig afskyelig last , der hedder hykleri , og den betnkning , som vi har fet forelagt i dag , har desvrre en meget tung historisk tradition bag sig , da Robespierre allerede i 1793 gennem Konventionen lod vedtage en erklring om menneskerettigheder , der var srlig demagogisk , og havde tilknyttet en statsterrorisme hertil , som man kaldte Rdselsperioden .
<P>
Et andet eksempel , der blev nvnt for lidt siden af en kollega : Stalins USSR . Han underskrev uden at blinke en strlende Universalerklring om menneskerettigheder til San Francisco-konventionen .
Det generede ham absolut ikke at have en gulag med millioner af fanger .
For vrigt viste den store filosof Hegel i sine analyser om Den franske Revolution meget rigtigt , hvordan den moderne totalitre regeringsform netop var baseret p anvendelse af generelle juridiske og filosofiske normer , som man kalder menneskerettigheder , til at knuse individet .
<P>
Ud over denne filosofiske debat konstaterer jeg , at betnkningen ikke taler om et vist antal angreb p menneskerettighederne , som dog ikke kan ngtes .

For eksempel angrebet p ytringsfriheden - jeg vil nvne sagen fra mit eget land , fordi jeg kender den bedre - vores bevgelse - Front national - er udsat for yderst alvorlige angreb p ytringsfriheden , der er resultatet ikke alene af mediernes og regeringens nogen gange tilfldige adfrd , men ogs af en kommunistisk inspireret lov - Gayssot-loven - en totalitr lov , der ikke burde vre gldende i et demokratisk land .
P det tidspunkt , hvor den blev vedtaget , havde justitsministeren for vrigt erkendt den totalitre karakter .
<P>
Et andet eksempel : Angrebet p nationernes frihed i Europa , at beslutte eller ikke ved folkeafstemning , om de virkelig nsker at blive immigrationslande .
I den forbindelse henviser jeg til Kants vrker ; i sit udkast til evig fred sagde han , at de oprindelige folkeslag altid havde ret til at udtale sig om accept eller ikke af folkeslag , der indvandrede til deres territorium .
Man m sige , at Kant ville beskytte de amerikanske indianere , der led under immigration i en sdan grad , at de i dag - ulykkeligvis - nsten er forsvundet , i hvert tilflde som et uafhngigt folkeslag .
<P>
Endnu et eksempel : Angrebet p personers sikkerhed , som der mrkelig nok kun tales meget lidt om i denne betnkning .
Jeg m konstatere , at forbrydelser og overtrdelser er femdoblet i alle landene i Det Europiske Fllesskab siden 1957 .
Som altid ved angrebene p menneskerettighederne er det de fattige , det gr ud over .
<P>
Et meget alvorligt angreb er angrebet p retten til arbejde - ordfreren nvnte det for vrigt - men garderede sig godt ved at sige , at den massive arbejdslshed er fremkaldt af den europiske politik med monetr deflation og dristig frihandel .
Tyve millioner arbejdslse , det rammer ogs , som ved et tilflde , de svageste , ligesom immigrationen og usikkerheden .
<P>
Alle disse angreb , der er ignoreret eller negligeret i denne betnkning , rammer naturligvis de svageste af vores medborgere og er et tilbageslag for vores civilisation i dagliglivet trods alle de tekster , som man bestrber sig p at offentliggre om menneskerettighederne , dag efter dag .
<P>
Alt dette viser faktisk , at Europa som verdenssamfund er et oligarkisk projekt , der forsvarer en yderst arrogant herskende klasses interesser , der har lagt hnd p magten i Europa , og som frer sin politik uden hensyn til de folkelige interesser .
<P>

Der er nogle konkrete eksempler , der srligt har chokeret mig : Allerfrst undrer jeg mig over , at betnkningen intet siger om det ufdte barns ret til livet , der tydeligvis overhovedet ikke er anerkendt , hvilket hner totusind rs kristen tradition og totusindfemhundrede rs humanistisk tradition , da Hippokrates selv allerede anerkendte denne rettighed femhundrede r fr Kristus .
<P>
Et andet eksempel : Immigrationen .
Betnkningen nvner ikke ndvendigheden af en demokratisk betingelse , endnu en gang sledes at folkene kan udtale sig om berettigelsen af denne immigration .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p punkt 60 , der fordmmer den grske stats holdning .
Jeg mener , at det her handler om et angreb p Grkenlands nationale suvernitet , som jeg ikke kan tillade i forbindelse med de europiske institutioner .
<P>
Hvad angr eksemplet med fordmmelse af racisme i punkt 86 , kan jeg ikke noget sted konstatere , at man nvner ndvendigheden af at beskytte de oprindelige befolkninger mod den racisme , der udves mod dem af visse immigranter .
Man fr indtryk af , at racisme altid udves mod de samme , men faktisk kan enhver befolkning lide under racistiske angreb .
Det er tilfldet i de fleste oprindelige befolkninger i de europiske lande , men betnkningen taler ikke om det .
<P>
Endelig hvder punkt 93 , at de hjreekstremistiske partier er positive over for fremmedhad .
Jeg vil gre opmrksom p , at fremmedhad altid har eksisteret , til hjre svel som til venstre , p alle tidspunkter .
Hebertisterne under den franske revolution var fremmedhadere ; Blanqui var fremmedhader .
Der er i dag et antiirakisk fremmedhad p alle fjernsynskanalerne , og jeg taler ikke om det antirussiske fremmedhad , der foregr i visse franske aviser som f.eks. den store morgenavis Le Monde .
<P>
Nr det drejer sig om familiesammenfring , burde man have prciseret , at det skal ske i modtagerlandet .
<P>
Sidste bemrkning : De konomiske rettigheder er sjoflet af den nuvrende europiske konomi , men jeg har allerede sagt det lige fr .
Jeg tror derfor , at der er enorme huller i denne betnkning , der er en gang hykleri , som er meget karakteristisk for den aktuelle politiske debats tilstand .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Det er meget pinligt , hr. formand , at hre det , vi lige har hrt , nr man stadig ...
<P>
( Afbrydelse fra et parlamentsmedlem ) Er det ytringsfrihed !
Lad mig tale , jeg sagde intet , da hr . Blot talte .
<P>
Jeg sagde , at det var meget pinligt , hr. formand , at hre det , vi lige har hrt , nr man stadig har billederne i hovedet fra det franske fjernsyn i gr aftes fra en demonstration , en vmmelig udnyttelse af et menneskeligt drama , der har berrt Frankrig , fra det parti , som hr . Blot tilhrer ...
<P>
Ytringsfrihed , hr . Blot , ytringsfrihed !
<P>
Nej , jeg angriber ikke hr .
Blot personligt , jeg angriber simpelthen et politisk partis udnyttelse af et drama , der har rrt Frankrig , udelukkende med et racistisk og vlgerpolitisk forml .
Hvorfor ?
Fordi beslutningen om demonstrationen , hr . Blot , blev taget ...
<P>
( Bifald ) Denne beslutning blev , som De ved , kun taget , da folkene fra Front national fik bekrftelse p oprindelsen , jeg siger ikke nationaliteten , men oprindelsen p den person , der var ophavsmand til forbrydelsen .
Denne var af marokkansk oprindelse , og hr . Le Pen talte i gr aftes i fjernsynet om en marokkaner .
Han fastholdt over for Christine Ockrent og fortalte hende :  Nej , det var ikke en franskmand , det var en marokkaner  .
Nr vi ved , at det var en franskmand med et fransk identitetskort .
Desvrre havde han en marokkansk mor .
Men dette siger meget om hensigterne .
Det vil meget njagtigt sige - hvilket for vrigt er blevet sagt i et vist antal tidligere erklringer fra Front national - at hvis De kom til magten , ville De ikke gre stort vsen ud af folks nationalitet , og De ville kunne vende om , som man gjorde det i Vichy-tiden .
<P>
Undskyld , hr. formand , men jeg kommer nu tilbage til det , jeg gerne ville sige . Jeg vil gerne sige , at Parlamentet bruger en ikke ringe del af sin tid til at gre opmrksom p angrebene p menneskerettighederne i tredjelandene , og det er helt berettiget , at vi gr det .
Man siger i Frankrig , at nr man klatrer op i palmetret , m man have rene bukser .
Men kan man p den anden side tillade sig at belre , nr menneskerettighederne ikke fuldstndigt overholdes i Den Europiske Union , nr alle godt ved , at der faktisk er mange krnkelser .
<P>
I den korte taletid , jeg har tilbage , vil jeg kun nvne t eksempel : Det er den mere og mere ynkelige skbne , som asylretten har fet i Europa ; den bliver r efter r stadig indskrnket .
Det er dog en uforldelig pligt for Den Europiske Union at tilbyde en beskyttelse for dem , der forflges , sdan som Genve-konventionen forpligter den til .
Men ved at fortolke Genve-konventionen restriktivt er denne beskyttelse ikke lngere sikret , og antallet af personer , der opnr asylstatus falder for jeblikket , selv om respekten for menneskerettighederne i verden ikke har gjort srligt store fremskridt .
For eksempel var der blandt de papirlse i Paris nogle , der er blevet afvist med hensyn til asylrettigheder , og som Flygtningehjkommissariatet erkendte lb nogle reelle risici i deres land .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at det mildest talt er absolut ndvendigt , som man gr det for tredjelandene , at gre opmrksom p overgrebene p menneskerettighederne inden for Den Europiske Union .
Det er formlet med den betnkning , som vi diskuterer i dag .
Men sidste r var vi ikke i stand til at vedtage og blive enige om betnkningen om menneskerettighederne for 1993 .
Denne forkastelse sanktionerede modstningen mellem to forskellige opfattelser af menneskerettighederne : En statisk opfattelse , stivnet p soklen af de grundlggende rettigheder og en bredere , udviklende , der tager samfundets udvikling i betragtning .
Denne strid varer ved , vi s det for lidt siden , ogs i r med risiko for at fre til de samme konsekvenser .
<P>
Jeg vil sledes ogs gerne understrege de bemrkelsesvrdige bestrbelser , der er udfrt af ordfreren for at forlige disse to divergerende synspunkter .
Hun har udvist stort mod p yderste vanskelige betingelser .
Jeg hber , at hendes bestrbelser ikke vil vre forgves .
En positiv afstemning ville mske indlede en roligere indfaldsvinkel for de kommende r .
Det samme glder vores trovrdighed udadtil .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Bazin">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere mod den mde , som De har anvendt forretningsordenen p eller snarere ikke har anvendt den .
Det er fuldstndigt skandalst , uanset indholdet af debatten , at en taler p talerlisten , der har en taletid , faktisk kan f den nsten fordoblet for frst at sklde ud p en af kollegerne , uanset hvem det er , og derefter komme med sit indlg .
<P>
Det er virkelig utilstedeligt , og jeg anmoder om , at det fres til protokols .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Hr . Bazin , Deres bemrkning vil naturligvis blive frt til protokols , men min gavmildhed skal ses i forbindelse med min fortolkning af situationen .
Det forekom mig , at det pgldende medlem blev afbrudt i utide , og jeg gav ham derfor tyve eller tredive sekunder ekstra ; det mener jeg ikke , kan vre en overtrdelse af forretningsordenen .
<P>
Men vi vil nu fortstte forhandlingen - forhbentlig i god ro og orden - med fru Colombo Svevos indlg .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , vi har brug for en betnkning af denne type , og vi har ogs grund til at stille videre sprgsml vedrrende dette emne , dvs. indholdet af denne betnkning .
Men vi m tillige r for r kort gre status over , hvordan det forholder sig med disse rettigheder inden for Unionen .
Det er det , ordfreren efter min mening fremragende har sgt at gre , men vedrrende dette sprgsml ser vi hvert r p ny meningsforskellen mellem dem , der finder , at betnkningen alene br omhandle de grundlggende menneskerettigheder i denne snvre forstand , og dem , der derimod vil udstrkke dem til at omfatte de konomiske og sociale rettigheder .
<P>
Der er grunde , der taler for hver enkelt af disse opfattelser , men hvis man strengt holder sig til den frste , dvs. den indstilling , der rder hos dem , som alene herved forstr de grundlggende rettigheder , m vi p linje med Europardet sge stadig njagtigere at pvise alle de overtrdelser og de mangler , der begs og findes p dette omrde .
Vi m f.eks. tnke over retten til livet og menneskerettighederne , over det , der sker p det bioetiske omrde og sge frie udtryksformer og en ny sprogbrug , som bestandig bner nye veje for eftertanke .
<P>
Dette skal ikke forklejne nogen , men vi m rligt sige , at de vrige rettigheder burde gres til genstand for en lignende betnkning om de sociale og konomiske rettigheder .
Dersom man vil forsge , og det forekommer mig muligt , at medtage dem alle i n og samme betnkning , er det klart , at de konomiske og sociale rettigheder i betnkningen om menneskerettighederne ikke kan indskrnkes til endnu en opregning af alle de ml , vi stter for rettighederne , som imidlertid ikke i virkeligheden er retligt forpligtende .
<P>
Vi m finde ligevgtspunktet for konvergens for ogs at prge denne betnkning , og dette kan findes , fordi Domstolen har afsagt domme , hvori den understreger , at selvom menneskerettighedskonventionen i det vsentlige omhandler de borgerlige og politiske rettigheder , har disse dog i de fleste tilflde konomiske og sociale virkninger , og der findes ikke vandttte skot imellem dem .
Denne konvention har nemlig til forml ikke blot at fastlgge teoretiske rettigheder , men konkrete rettigheder , hvorfor de midler , der bringes i anvendelse af staten for at gennemfre dem , fastslr , at der er en indbyrdes afhngighed mellem borgerlige og politiske rettigheder .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at der om dette emne , og denne mulige konvergens , indledes en debat fr den nste betnkning , sledes at Europa-Parlamentet fr mulighed for at trffe en s vidtgende beslutning som muligt om denne betnkning om menneskerettighederne .
Det er af betydning for alle lande , at der p dette omrde opns den strst mulige konsensus .
Det er dette ml , ordfreren har sat , og jeg siger hende tak for det arbejde , hun har udfrt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , selvom jeg ikke har vret til stede under hele forhandlingen , har jeg dog opmrksomt lyttet til det sidste indlg , som forekommer mig at have sat fokus p det pgldende problem .
Fru Colombo Svevo har p baggrund af sine erfaringer faktisk sat dette fuldstndig i relief . I dette jeblik er betnkningen p ny i orkanens je , fordi vi ikke her i Europa-Parlamentet er enige om , hvad der skal forsts ved  menneskerettigheder  , og ej heller kan komme overens om , hvorvidt vi inden for Fllesskabet effektivt kan gre almenheden opmrksom p de krnkelser af unionsborgernes borgerlige og almindelige rettigheder , der finder sted .
<P>
Problemet er , at dette begreb efter vor opfattelse er blevet udstrakt til et yderst risikofyldt og farligt omrde .
Nr man begynder at tale om sociale , konomiske og organisationsmssige rettigheder og generelt om rettigheder til at have et hjem , arbejde og sundhed , bevger os ind p et omrde , der er fyldt med sprngstof . Og jeg mener , at dette br overvejes .
Jeg tror f.eks. ikke , at man kan tale om ret til arbejde , men derimod om ret til adgang til arbejde .
Jeg tror ikke , at man kan tale om ret til at have et hjem , men derimod om ret til at bo . Jeg tror ikke , at man kan tale om nogen ret til sundhed i snver forstand , men derimod i den forstand , at borgeren skal kunne vlge mellem forskellige former for sundhedssystemer .
<P>
P dette punkt har fru Colombo Svevo helt ret , nr hun siger , at vi m se at blive enige .
Jeg frygter , at vi til slut p ny vil komme til at skndes om denne betnkning vedrrende 1994 om menneskerettighederne inden for Unionen , mske sledes at den ikke bliver vedtaget , og for 117. gang vise Europa-Parlamentets store svaghed , for 117. gang vise , at vi end ikke er i stand til at blive enige om , hvad der skal forsts ved tilsidesttelse af de borgerlige rettigheder , som er af grundlggende betydning for borgerne .
<P>
Jeg vil blot her nvne et typisk tilflde , nemlig sprgsmlet om justitsvsenet i vore lande .
Vel , hvis vi ikke bliver enige om udgangspunktet , vil vi aldrig n til noget resultat .
Jeg vil flgelig ved denne lejlighed foresl - og endda officielt krve - at der findes en mindste fllesnvner , at der udfrdiges en kodeks for selvdisciplin i Parlamentet , for at vi endelig kan blive enige om , hvad der skal forsts ved menneskerettigheder .
Uden denne interne disciplinkodeks vil vi fortsat , hr. formand , kre kolleger , ikke n frem til vedtagelse af nogen betnkning om menneskerettighederne i hverken 1993 , 1994 eller 1995 .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , fru De Estebans betnkning er det frste vellykkede forsg p i en vis forstand at have respekt for det , som vi taler om , menneskerettigheder inden for de europiske grnser . Tak , fru Esteban .
<P>
Men der er t punkt , som jeg vil kritisere , og det er punktet om foreningsfriheden for vrnepligtige og stampersonel . Det har jeg selv , men ogs mange andre her i Parlamentet , kmpet for i et par r .
Foreningsfriheden anerkendes ganske vist i beslutningsforslaget , men p en sdan mde , at der er alt for mange muligheder for at holde dren lukket for denne frihed for vrnepligtige og stampersonel .
Der str f.eks. : specifikke kendetegn med hensyn til den hierarkiske opbygning og disciplin og de begrnsninger , der anses for ndvendige af hensyn til forsvarets opgaver .
Jeg kan fortlle Dem , at enhver , som bare er lidt korporal i felten , ved , at han absolut ingen ret har til ogs at tnke p , hvad vi kalder menneskerettigheder .
<P>
Foreningsfriheden er en fundamental frihed i en demokratisk stat . Jeg modstter mig de strenge betingelser , som ordfreren foreslr herfor .
Det ville derfor vre godt , hvis ndringsforslaget herom blev vedtaget . Det er p hje tid , at medlemsstaterne taler herom i europisk sammenhng , fordi skabelsen af multinationale militre styrker og yderligere udbygning af europisk forsvarsidentitet tvinger os hertil .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at nske forsamlingen til lykke med dette skridt fremad og den politiske modenhed , den udviser , ved at behandle en betnkning om respekten for menneskerettigheder i Den Europiske Union . For i Unionens medlemsstater krnkes menneskerettighederne , ikke kun de skaldte moderne , dvs. de sociale , konomiske og kologiske , men ogs - hvad der er mere alvorligt - de som er indeholdt i den europiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Jeg har tillid til , at vi uden flere forsinkelser i morgen vil vre i stand til at vedtage den beslutning , der er indeholdt i fru Estebans betnkning , og at vi flgelig vil have det ndvendige politiske mod og kohrens til offentligt at foretage en selvkritik , som vil f vores stater til at trffe de ndvendige foranstaltninger til at afhjlpe disse krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Jeg m minde forsamlingen om , at da den i juli-sessionen havde mulighed for at stte en beslutning om ulovlig udvisning af 103 immigranter uden identifikationspapirer i Mellila i Spanien p listen over emner til den uopsttelige debat , afviste den kategorisk denne mulighed og lod sledes en enestende mulighed g fra sig til offentligt at fordmme krnkelsen af menneskerettighederne i en konkret situation , der var skabt af de spanske myndigheder ved udvisningen af disse immigranter med absolut ringeagt for den europiske menneskerettighedskonvention og de spanske love , sledes som det er blevet ppeget for nylig af den spanske ombudsmand .
Derimod glder jeg mig over , at emnet vil blive behandlet i denne session , og at denne forsamling endelig kan prale af samhrigheden , idet der ikke ville vre nogen mening i at afholde denne debat og glemme , hvad der tidligere er sket .
<P>
Hr. formand , i vores beslutning anmoder vi om , at udvisningsarrestation i forbindelse med immigranter uden identifikationspapirer kun anvendes for en kort periode , og at udvisningen af en person til et land , hvor vedkommende risikerer at blive udsat for forflgelse , er en krnkelse af menneskerettighederne .
Begge disse fnomener forekom i tilfldet i Mellila , navnlig da strstedelen af de udviste ventede p at modtage det formelle svar p deres asylansgning .
<P>
Jeg mener derfor , det er vigtigt , at vi glemmer de retoriske udtalelser og handler i de konkrete tilflde .
Som vi siger dr , hvor jeg kommer fra , lad os g fra tale til handling , for jeg er overbevist om , at vores opmrksomhed over for menneskerettighederne ikke kun kommer til udtryk , nr det drejer sig om krnkelsen af disse uden for Den Europiske Unions grnser .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , kre kolleger , fru De Esteban Martns fremragende betnkning burde opfordre os til beskedenhed , vi vrige parlamentsmedlemmer er meget hurtige til at gre opmrksom p overgrebene p menneskerettighederne i resten af verden .
For den viser , i hvilken grad det menneskelige vsens grundlggende rettigheder sjofles i vores skaldte demokratiske lande .
Det er rigtigt , at begrebet menneskerettigheder i Den Europiske Union uden tvivl skal forsts p en finere mde .
Faktisk bner arbejdslsheden , udelukkelsen og fattigdommen , som et stigende antal af vores medborgere lider under , op for et omrde af rettigheder , som man burde respektere bedre , og Den Europiske Socialpagt opfylder dette nye krav .
<P>
Man kan dog ikke indpasse alt under udtrykket  menneskerettigheder  .
Det ville vre hyklerisk og nytteslst , for de mangler , som vi konstaterer med hensyn til social retfrdighed , krver en voluntaristik politik , der ikke er af helt den samme art som lsningen af disse problemer med overgreb p frihedsrettighederne .
Al den stund - og det er uden tvivl ikke et tilflde - at det er prcist de omrder , hvor Den Europiske Union viser sig forsigtig uden tvivl p grund af subsidiariteten .
<P>
Hvorom alting er , har en nylig begivenhed vist os , hvor uholdbare resultaterne er med hensyn til menneskerettigheder , navnlig i mit land .
Jeg vil ikke komme tilbage til den skandalse racisme i visse erklringer .
Jeg vil heller ikke komme tilbage til udsmidningen af de papirlse , der lige er sket i Frankrig .
Den brutalitet , som disse er blevet behandlet med , er srlig uacceptabel , al den stund at den kollektive udvisning til grnserne er helt i modstrid med den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder , vil jeg gerne erindre om .
<P>
Til sidst vil jeg ogs gerne sige et ord om brnenes rettigheder .
De overgreb , de udsttes for , gr det ndvendigt snarest at indfje et charter om brns rettigheder i unionstraktaten .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , der er gode argumenter for den holdning , at menneskerettigheder er udelelige , men de klassiske grundlggende rettigheder br dog principielt skelnes fra sociokonomiske mlstninger . De Esteban Martin-betnkningen forsmmer at gre dette .
<P>
I de forlbne rtier har de sociale rettigheder vret genstand for stor opmrksomhed , men samtidig har vi mistet erkendelsen af , at opnede rettigheder skaber lige s meget ansvar .
I betnkningen bemrker jeg vor kulturs nd ; vi stiller krav , for vi har rettigheder .
<P>
Men i mellemtiden er vi ikke i stand til at fremstte fundamentale udtalelser om det menneskelige liv .
Notatet vender sig imod ddsstraf , men der tales ikke om det ufdte liv . Det er der benbart truffet bestemmelser om i medlemsstaternes lovgivning .
I mit land har vi nu den absurde situation , at en , som foretager en ulovlig abort , risikerer en straf p 12 rs fngsel , fordi der gres en ende p et menneskeliv med vold , hvilket betragtes som mord .
Nr derimod et svangerskab afbrydes p kvindens egen anmodning , s godtgres alle udgifter gennem det sociale system , fordi den skaldte selvbestemmelsesret anvendes .
<P>
Der er heldigvis allerede sket temmelig meget p det sociale omrde , og det er hensigtsmssigt at formulere tydelige mlstninger for vort samfunds mange sociale problemer .
Men lad os ikke glemme , at et samfund ikke kan undvre ndelige grundlag og normer .
<P>
Det m give stof til eftertanke , at vi aldrig tidligere har haft denne velfrd , dette undervisningsniveau , denne kvalitet af sociale ordninger og sundhedsvsen , og at kriminaliteten , anvendelse af vold og stofmisbrug aldrig tidligere har haft et sdant omfang .
<P>
I et samfund , hvori Biblens Gud og hans bud slet ikke er til stede , og hvori idealerne ikke nr hjere end livet her og nu , antydes det , at den sande lykke ligger i vore autonome rettigheder .
Men s m det ikke overraske , at mange kmper med livets mening , og at havesygens , kriminalitetens og racismens krfter kommer og krver deres rettigheder .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , sprgsmlet om menneskerettigheder behandles forskelligt inden for Den Europiske Union .
De af os , der behandler sociale rettigheder og rettighederne p arbejdspladsen som menneskerettigheder , anklages fra nogle sider for at ty til den stalinistiske demagogi , hvor de sociale eller kollektive rettigheder bruges som pskud for at undertrykke menneskerettighederne .
Det var tilfldet i den tidligere Sovjet-blok , men det glder bestemt ikke mig selv og de af os , der sttter den ndrede betnkning .
<P>
Alle de sdvanlige aspekter af menneskerettighederne - herunder retten til livet , tanke- og trosfrihed , ytringsfrihed og respekten for privatliv , demokratiske rettigheder , pluralisme og retssamfundet - er med og fr sttte fra mig selv og de , der tnker som mig .
<P>
Den nye fremgangsmde , som vi har valgt , bestr i , at vi medtager sprgsml som sociale rettigheder , retten til miljbeskyttelse og kulturelle rettigheder , og ligeledes betragter dem som grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Hvad s med de to strste grupper i Parlamentet , som gr imod denne brede definition af grundlggende menneskerettigheder ?
De liberale har en markant politik vedrrende visse individuelle rettigheder , som hnger sammen med deres sttte til individets frihed og rettigheder .
Men et hovedpunkt for de liberale synes at vre en laissez-faire konomisk frihed , sledes at den enkelte kan gre , hvad han vil , i konomien uden srlige hensyn til virkningerne for mennesker med mindre foretagsomhed eller mindre konomisk magt .
De liberale stttes i denne ideologi af andre konomiske liberale , heriblandt de fleste britiske konservative .
Iflge de liberale har alle en grundlggende ret til at blive millionrer eller forsge at opbygge en stor virksomhed eller bo i en kmpestor villa , men den enkelte har ikke en grundlggende ret til at leve uden fattigdom , til at f et job eller bo under rimelige forhold .
Da fru Thatcher hvdede , at der ikke findes noget samfund , kun enkeltpersoner , krystalliserede hun denne filosofi .
<P>
Den anden store gruppe , som modstter sig en fuldstndig definition af menneskerettigheder , er de kristelige demokrater .
I Vest- og Sydeuropa har de konservative ikke vret forkmpere for individuelle rettigheder og friheder .
Nu accepterer de dem bestemt sammen med de demokratiske standarder , der findes i EU .
De kristelige demokrater anerkender mske i hjere grad end de liberale tanken om social solidaritet inden for kollektive vrdier , og at der findes et samfund , der har pligt til at sttte de svageste , men nr det kommer til specifikke forpligtelser p dette omrde , finder de kristelige demokrater alligevel altid en grund til at stemme imod , og i bedste fald forfalder de blot til paternalisme .
<P>
Samfundet har pligt til at organisere sig - os - s vi kan skaffe arbejde til alle , rimelige boligforhold og gratis uddannelse .
Og ja , det krver planlgning og indgriben , man kan ikke bare overlade det hele til det frie markeds uhmmede anarki .
Vil de kristelige demokrater sttte disse grundlggende rettigheder , hvis de beskrives som grundlggende pligter ?
- for der er tale om pligter svel som rettigheder .
<P>
Konkluderende vil jeg opfordre alle Parlamentets medlemmer til at stemme for denne betnkning og vise det forndne mod til at sttte de fuldstndige menneskerettigheder i Den Europiske Union her p trsklen til et nyt rhundrede .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , mine damer og herrer ! En strk menneskerettighedsbeskyttelse er en af Unionens vigtigste grundpiller .
Et land skal respektere menneskerettighederne for at vre kvalificeret til medlemskab .
Europa-Parlamentet krver strre medbestemmelse .
Men det m frst vise sig denne indflydelse vrdigt .
Kan det ikke det , fortjener det at blive hngende i den undertiden abnorme konstitutionelle situation , som det befinder sig i .
Strre lovgivningsmagt krver strre serisitet .
Samtidig kan politikerne ikke lse alle problemer ; man kan ikke lse alt p europisk plan .
<P>
Der findes en privat sfre uden for politikkens omrde , som br udvides i mange lande . Vor formand , hr .
Hnsch , som virkelig vrner om vort Parlament , formulerede det sledes i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , og jeg citerer :  Vi m ikke plgge EU opgaver , som vi ved , at EU ikke har mandat eller midler til at lse  .
<P>
Netop sdan forholder det sig .
Men de rde partier stiller forslag om rettigheder , som ikke kan flges op , som ingen ved , om der er ressourcer til , og som savner lovgivningsmssig baggrund .
Venstrefljen truer dermed Parlamentets muligheder for at fungere som en effektiv lovgiver .
Det kan skade dets indflydelse , men det alvorligste er , at det kan udhule menneskerettighedsbeskyttelsen .
<P>
Vi i PPE str for grundlggende menneskerettigheder , der kan flges op ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Men den , der krnker de rettigheder , der str p venstrefljens nskesedler , risikerer intet .
Disse politiske nskesedler er ikke andet end dens forsg p at udnytte menneskerettighederne for at opn politiske ml , for ad bagvejen at fremskaffe de konomiske midler , som den ikke kan vinde gehr for p nationalt plan .
<P>
Ordfrerens heroiske kamp for at sl de grundlggende menneskerettigheder fast har vret forgves .
De 126 rettigheder i betnkningen er , til dels , pinagtig lsning - et lysende srgeligt eksempel p , at Parlamentet ikke br beskftige sig med alt .
Hvis disse rsberetninger overhovedet skal aflgges , br de rde partier tnke over ordsprogene :  I begrnsningen viser mesteren sig  og  Man skal ikke sl strre brd op , end man kan bage  .
Mtte denne sag vre et advarende eksempel for fremtiden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , kre kolleger ! Som borgernes tillidsreprsentanter er menneskerettighedsbeskyttelsen mske det vigtigste opinionsdannende anliggende , som vi , sammen med Europardet og de nationale parlamenter , kan beskftige os med i Europa-Parlamentet .
Det glder en lang rkke sprgsml lige fra retten til liv , fordmmelse af ddsstraf , fordmmelse af tortur og vold mod anholdte og fanger til asylretten .
<P>
P sidstnvnte punkt , hr. formand , er jeg lidt urolig for , at man er ved at skrpe navnlig flygtningepolitikken , indvandrerpolitikken og visumpolitikken , og at EU er p vej til at opbygge en mur over for de lande , som ikke er medlem af Unionen .
Det m ikke have lov at ske .
Schengen-aftalen er , desvrre , noget , der peger i den retning .
Det kan danne grobund for netop den racisme og det fremmedhad , som vi nsker at forhindre , hvilket er et af hovedbudskaberne i denne betnkning .
<P>
Hvad der betyder mest i denne forhandling , hr. formand , er mske , at vi evaluerer erfaringerne fra tidligere r , at svel de nuvrende medlemslande som de lande , der ansger om medlemskab , eller som vi har indget aftaler med - f.eks. Tyrkiet - overholder de krav , som vi stiller , og at vi viser omverdenen , at vi mener kravene om menneskerettigheder alvorligt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , denne betnkning om menneskerettighederne har frt en omtumlet tilvrelse og haft vanskelige tider .
Vi kan som flge heraf kun sige ordfreren , fru Estebn Martin , tak for hendes afslutning af et forehavende , som har vret overordentlig besvrligt , og som allerede har vret forgves forsgt med stort mod og stor ihrdighed af vor kollega , hr . Newman , over for hvem vi ogs udtrykker vor psknnelse og tak .
<P>
Der er adskillige vgtige og positive synspunkter i fru Estebn Martins betnkning , der er altomfattende , og som ikke efterlader gr omrder i sin almindelige holdning og inden for de emner , der er behandlet , selvom vi havde foretrukket en mere indgende pvisning af overtrdelser af menneskerettighederne , ikke blot i , men ogs uden for Fllesskabet .
Nr det er p sin plads at opregne de godt 18 eksisterende traktater om menneskerettighederne i indledningen , er det lige s fuldt en pligt med voksende bestyrtelse at give udtryk for , hvor stor en del af disse erklringer om hellige principper i mange r kun har vret dde bogstaver .
Denne bestyrtelse bliver ikke mindre af , at denne forsamling og isr grupperne til hjre i salen ofte nsker at g let hen over de krnkelser af menneskerettighederne , der begs af de forskellige lande , de tilhrer .
<P>
Nogle f eksempler : Det lovdekret , som er blevet vedtaget af det italienske parlament , og som krnker indvandrernes rettigheder , og i Frankrig den administrative udvisning af personer , der ikke har papirer , og hvorom fru Pailler har talt s varmt . I Tyskland er der tale om politikken med forflgelse og forskelsbehandling af de tusinder og atter tusinder af borgere i det tidligere DDR .
Hvordan kan man lade hnt om , at Tyrkiet uforudset er blevet optaget i toldunionen , til trods for at det stadig fngsler medlemmer af den politiske opposition mod det siddende styre - og endda har gjort dette s sent som i sidste uge ?
<P>
Vi ville ogs have foretrukket , at man i betnkningen p en eller anden mde havde omtalt de krnkelser af menneskerettighederne , der foregr i de lande , som aspirerer til indtrdelse i Fllesskabet , eller som p grund af deres magt og srlige vgt i lngere tid pvirker dets beslutninger positivt eller negativt .
Vi taler her om de nylige massakrer i Tjetjenien , om det kurdiske folks ulykkelige situation , om de 560.000 ofre , for strstedelens vedkommende brn , i Irak som flge af de fortsatte konomiske sanktioner fra USA ' s side , sanktioner som skrpes af militre indgreb , som allerede er sket , eller som foregr i disse timer .
Fru Estebn Martins betnkning bevarer dog sin gyldighed , som vi anerkender , og vi vil flgelig stemme for den .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Selv om beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er en af Unionens hovedopgaver , volder det os altid mange problemer . Det ses ogs under forhandlingen i dag svel som af den manglende vedtagelse af hr .
Newmans betnkning sidste r .
<P>
Netop i Unionen skal vi srge for , at vi ikke lukker jnene for de menneskerettighedskrnkelser , som begs for vor egen dr .
Hver mned vedtager vi mange beslutninger og behandler ofte menneskerettighederne uden for Unionen , men kun n gang om ret menneskerettighederne i Unionen .
<P>
Jeg vil gerne p grundlag af tre eksempler fra fru Esteban Martns betnkning fremhve , hvad der er vigtigt for mig . Det frste er retten til skoleuddannelse .
Vi er alle enige om , at ethvert barn br have ret til skoleuddannelse for at kunne udvikle sig p en sdan mde , at det kan klare sig i vort samfund . Men retten til skoleuddannelse for gadebrn og brn af asylansgere er ikke omfattet her , da disse brn ikke uden videre har ret til at g i skole .
<P>
For det andet vil jeg gerne komme ind p behandlingen af asylansgere .
Nogle af de tidligere talere talte ogs om dette .
Asylansgere er mennesker , som sger tilflugt hos os . Nr de s udvises til skaldte sikre tredjelande , ved vi ikke med bestemthed , om de ikke igen udvises og eventuelt kommer til et land , hvor menneskerettighederne trdes under fode .
Efter min mening m det ikke vre muligt , at sdanne mennesker udvises til sdanne lande , eller at de sammen med andre fanger tilbageholdes i fngsler , inden de sendes tilbage til andre lande . En asylansgning er nemlig ingen kriminel handling og m heller ikke behandles sdan .
<P>

Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg allerede gentagne gange her er kommet ind p den kendsgerning , at retten til at ngte militrtjeneste endnu ikke er anerkendt i alle EU-landene .
Jeg mener , at militrngtelse af samvittighedsgrunde skal accepteres og ikke m behandles som en strafbar handling .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg ved , hvad menneskerettigheder er .
Inden denne betnkning havde vi en polemik i forbindelse med den betnkning , vi udarbejdede sidste r .
Hvis vi lader denne chance g fra os , mister vi endnu en mulighed for at kigge ind i Den Europiske Union og se , hvad der sker p menneskerettighedsomrdet , og jeg tror , at vi alle - hvis vi prver at vre oprigtige - ved hvad vi taler om , selv om det er p et intuitivt plan .
<P>
Vi taler om , at denne betnkning skal omtale , i hvilke situationer respekten for menneskerettighederne forringes eller simpelthen ikke eksisterer , og jeg tror , vi ved , hvad vi mener , nr vi taler om tredjelande .
Og ud fra dette br vi gre et effektivt stykke arbejde , for jeg tror ikke , at nogen af unionsborgerne kan vide , om denne krnkelse af menneskerettighederne finder sted over for vores svageste og mest udsatte befolkningsgrupper .
<P>
Jeg ved , at mange spanske socialister afstod fra at stemme om denne betnkning sidste r .
Jeg tror , i modstning til hvad nogen i vores gruppe mener , at man somme tider skal gre en indsats for at konkretisere tingene , og at man skal sikre denne betnkning som en betnkning om det , den forsger at handle om - som jeg som sagt tror vi alle ved , hvad er .
Derfor m vi gre en indsats og ikke lade denne chance nummer to g fra os .
Og jeg beder de vrige grupper om at gre det samme , for jeg tror , det vil vre temmelig frustrerende at afslutte denne afstemning uden at vedtage betnkningen , og i vrigt vil det bringe arbejdet p dette omrde de kommende r i fare .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , i de seneste par r har vi haft store vanskeligheder med disse betnkninger om menneskerettigheder p grund af meningsforskelle med hensyn til definitionen af menneskerettigheder og lignende problemer .
Men jeg mener , at vi denne gang har en betnkning , som mske ikke opfylder alle vore nsker i enhver henseende , men alligevel br finde udbredt sttte .
I Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har vi arbejdet hrdt med at udforme en betnkning , der gr meget for at gre op med mange af de uretfrdigheder og brud p menneskerettighederne , der finder sted i Fllesskabet .
Den Europiske Union ville blive et umdelig bedre sted , hvis alle forslag i denne betnkning blev vedtaget .
<P>
Det ville vre fint , hvis denne betnkning kunne vedtages med stort flertal her i Parlamentet .
Jeg hrer til dem , der mener , at uretfrdigheder som fattigdom , hjemlshed og arbejdslshed udgr en forngtelse og et brud p menneskerettighederne .
Til de , der tvivler om dette , vil jeg sige , at man ikke fuldt ud kan nyde selv den snvreste og mest legalistiske opfattelse af rettighederne , med mindre man har et arbejde , et hjem og de vrige grundlggende behov opfyldt .
Vi kunne mske blive enige om , at retten til sundhed er en af de vigtigste , men alle detaljerede statistikker viser , at mennesker , der er hjemlse , arbejdslse , eller som lever i fattigdom , har en langt kortere levetid og et drligere helbred end mennesker , hvis sociale rettigheder er sikret .
<P>
Jeg vil isr kommentere to af de mange gode punkter i betnkningen .
Betragtning p og punkt 34 drejer sig om rettighederne for hushjlp i mit eget land og en rkke andre lande .
Nogle velhavende mennesker har ret til at indfre tjenestefolk , som ikke har nogen rettigheder overhovedet .
Disse skal sikres de samme beskftigelsesmssige og borgerlige rettigheder som alle andre i de pgldende lande .
Punkt 51 drejer sig om rettighederne for personer , der er anklaget eller fngslet i udlandet , og hvis retssager ikke m udsttes i det uendelige , s de derved lider overlast p grund af tekniske problemer som manglende oversttelsesfaciliteter og manglende forstelse af retssystemerne i andre lande .
Det er blot to af de mange vrdifulde punkter , der tages op i denne betnkning , og jeg hber , at den vil finde udbredt sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til ogs fra min side p Kommissionens vegne at takke fru De Esteban Martin for hendes betnkning og endnu en gang gre opmrksom p betydningen af , at en sdan betnkning kan drftes her , og ogs give min fulde sttte hertil , sledes at denne betnkning fr den opmrksomhed , som den fortjener .
<P>
For Den Europiske Union , hr. formand , er i allerfrste rkke et retsfllesskab . Menneskerettighederne indtager en prominent plads deri , ligesom de ogs gr det i vore eksterne forbindelser .
Det glder mig derfor , at hr . Carnero Gonzalez ' betnkning om menneskerettighedsklausuler og traktater med tredjelande vil blive drftet p fredag her i Parlamentet .
<P>
De fleste anmodninger i dette beslutningsforslag er i virkeligheden rettet mod medlemsstaterne . Traktaterne giver jo ikke Unionen befjelser til at garantere respekten for de grundlggende rettigheder i medlemsstaterne .
Fllesskabet har dog befjelser med hensyn til anvendelsen af de kommunautre bestemmelser , som er baseret p respekten for disse rettigheder .
Jeg vil derfor i min reaktion begrnse mig til de bemrkninger , som specifikt er rettet mod Kommissionen .
<P>
Inden jeg kommer ind p de specifikke elementer af denne betnkning , vil jeg sige nogle ord i anledning af udenrigsministrenes drftelse under deres uformelle forhandling i Tralee om den seksuelle udnyttelse af brn .
Kommissionen sttter de forskellige initiativer , som medlemsstaterne foreslr for at bekmpe dette frygtelige fnomen . Fra sin side har Kommissionen udviklet tre konkrete initiativer , som direkte eller indirekte har forbindelse med denne problematik .
<P>
For det frste vil Kommissionen i anledning af konferencen om kvindehandel , som blev arrangeret i juni sidste r i Wien , inden udgangen af dette r forelgge Parlamentet og Rdet en meddelelse , hvori der foresls foranstaltninger p dette omrde .
Endvidere vil Kommissionen i dette efterr fremstte et forslag med henblik p at bekmpe sexturisme .
For det tredje vil Kommissionen fremstte forslag om at bekmpe pdofilnetvrk ssom f.eks. p internet .
Kommissionen hber , at disse konkrete aktioner vil medvirke til hurtige og effektive lsninger og glder sig over , at Parlamentet ogs tager disse sager op p onsdag .
<P>
Som De ved , har Kommissionen tidligere kraftigt opfordret til Fllesskabets tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention . Dette sprgsml vil p ny blive taget op under regeringskonferencen .
Jeg br imidlertid sige , at jeg tror , ogs i betragtning af Domstolens nylige udtalelse , at det vil vre meget vanskeligt at gre fremskridt p dette omrde .
Denne diskussion har egentlig vret i gang i revis , og vi mrker alligevel ikke , at der hos medlemsstaterne , eller hos de fleste medlemsstater , hersker en srlig stor trang til at n frem til dette vidtgende skridt .
<P>
For s vidt angr princippet om ligebehandling , er Rdets henstilling med henblik p lige deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen stadig ikke vedtaget .
Den 30. maj 1996 forelagde Kommissionen et revideret forslag , hvori Parlamentets ndringsforslag var optaget .
I denne forbindelse m der gres opmrksom p , at de eksisterende direktiver p ligebehandlingsomrdet , i jeblikket i alt syv , har bidraget betydeligt til forbedringen af kvinders og mnds arbejdsvilkr i Europa .
P den anden side agter Kommissionen at trffe nogle specifikke foranstaltninger til forbedring af kvinders og mnds lige retsstilling .
<P>
For s vidt angr bekmpelsen af racisme og xenofobi , har Ministerrdet som bekendt officielt udrbt 1997 til det europiske r mod racisme .
Det er en milepl i Fllesskabets historie .
For frste gang er Fllesskabets institutioner p grundlag af et forslag fra Kommissionen enige om konkrete foranstaltninger til bekmpelse af racisme inden for de eksisterende institutionelle rammer .
Det er et overordentlig vigtigt , positivt signal .
<P>
Naturligvis er det europiske r kun en del af strategien til bekmpelse af racisme , og siden Det Europiske Rd i Cannes er der faktisk ogs gjort temmelig store fremskridt .
Der er allerede godkendt to beslutningsforslag inden for rammerne af de delte befjelser og en flles optrden inden for rammerne af den tredje sjle . Vi er derfor optimistiske med hensyn til den eventuelle oprettelse af et overvgningscenter for racisme i nr fremtid .
<P>
I sin udtalelse om regeringskonferencen viste Kommissionen sig som tilhnger af optagelsen i Traktaten af bestemmelser , som forbyder enhver form for diskriminering og fordmmer racisme og xenofobi .
Kommissionen er af den opfattelse , at godkendelse af kommunautr lovgivning , som giver en minimal beskyttelse mod diskriminering i Fllesskabet , kan vre et overordentlig vigtigt skridt i realiseringen af Traktatens mlstninger .
Kommissionen vil p ny undersge dette sprgsml i lyset af de fremskridt , der er gjort p regeringskonferencen .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg henlede Deres opmrksomhed p , at der i de forlbne 20 r er taget fat p fattigdommen i alle dens facetter p europisk plan inden for rammerne af de af Rdet ivrksatte programmer .
Alts ogs dette emne er , tror jeg , diskuteret meget i de forlbne r , og der er ogs med rette lagt temmelig stor vgt herp .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke ordfreren for hendes fuldstndige og overskuelige betnkning .
Jeg er overbevist om , at Parlamentets betnkning om menneskerettighederne inden for Unionen ligesom i foregende r kan yde et vigtigt bidrag til sammenhngen i vor menneskerettighedspolitik og i den forbindelse ogs , og det er bestemt ikke af mindre betydning , til Unionens trovrdighed p dette omrde med hensyn til tredjelande .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Transporter med jernbane , ad landevej og sejlbare vandveje
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0252 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af
<P>
I.Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr .
1101 / 89 om strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten ( C4-0366 / 96-95 / 0122 ( SYN ) ) ; II.Rdets direktiv om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i Fllesskabet ( C4-0367 / 96-95 / 0121 ( SYN ) ) ; III.Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1107 / 70 om sttte , som ydes inden for sektoren for transporter med jernbane , ad landevej og sejlbare vandveje ( C4-0368 / 96-95 / 0123 ( SYN ) ) ( Ordfrer : van der Waal ) .
<SPEAKER ID=57 NAME="Van der Waal">
Hr. formand , jeg vil begynde med at sige , at kommissr Kinnock har meddelt , at han til sin beklagelse ikke kan vre til stede her i aften .
Han har informeret mig herom pr. brev , hvilket jeg stter srdeles stor pris p , og selvflgelig er han undskyldt .
At hans stedfortrder er kommissr Van den Broek , opvejer meget .
<P>
Hr. formand , i februar i r afgav Parlamentet en udtalelse om en af Kommissionen foreslet pakke af foranstaltninger vedrrende indlandsskibsflden .
Rdet fremlagde derefter hurtigt sin flles holdning .
Det drejer sig om tre indbyrdes beslgtede forslag , som sigter mod at sanere , liberalisere og stimulere indlandsskibsfarten med det endelige ml at styrke indlandsskibsfartens stilling .
Af den flles holdning fremgr det , at Rdet gr med til de foreslede foranstaltninger , men at der i hver af de tre dele er foretaget nogle ndringer .
I den forbindelse vil jeg fremstte et par korte kommentarer .
<P>
For det frste saneringsprogrammet .
Den mest radikale ndring er , at Rdet har begrnset den kommunautre medfinansiering til ret 1996 . Kommissionen og Parlamentet havde foreslet europisk deltagelse i ophugningsudgifterne for hele ophugningsperioden p tre til fire r .
Transportudvalget anser derfor bestemt Rdets holdning for at vre skuffende , men i betragtning af de budgetmssige begrnsninger og den vanskelige beslutningsproces inden for Rdet for at stille selv de 20 mio ECU til rdighed , som var optaget i budgettet for 1996 til dette forml , har Transportudvalget opgivet at stille sine ndringsforslag p ny .
Vi er dog fortsat af den opfattelse , at den dramatiske overskudssituation inden for tankskibsfarten krver ekstra ophugningsforanstaltninger . Derfor har vi holdt fast ved ndringsforslaget med henblik p at skabe ekstra faciliteter hertil .
<P>
For s vidt angr foranstaltningerne vedrrende liberalisering , er Rdet get med til det oprindelige kommissionsforslag . Det sigter mod den gradvise afskaffelse af turnussystemet i perioden indtil 1. januar 2000 .
Transportudvalget og Parlamentet har allerede tidligere tilsluttet sig dette . Men det m ikke blive ved det .
Det drejer sig om perioden indtil r 2000 , men ikke mindst om situationen derefter .
Netop i perioden efter denne dato , nr saneringen og liberaliseringen af indlandsskibsflden er gennemfrt , og en rimelig ligevgt p markedet er opnet , er det af strste betydning , at der er instrumenter til rdighed til at kunne justere i tilflde af markedsforstyrrelser .
Med henblik herp havde Parlamentet under frstebehandlingen stillet to ekstra ndringsforslag .
Det frste med det forml at forlnge den skaldte gammelt for nyt-ordning til efter 1. januar 2000 , det andet for at udvide gruppen af eksperter , som styrer ophugningsforanstaltningen , med hensyn til sammenstning og opgaver med henblik p vedvarende periodiske drftelser med Kommissionen , ogs efter at de nuvrende foranstaltninger er gennemfrt .
<P>
Kommissren udtalte sig dengang under forhandlingen positivt om begge disse nsker . Man mente , at de pgldende ndringsforslag ikke hrte hjemme i de nuvrende forslag .
Transportudvalget optog derfor ikke disse ndringsforslag under andenbehandlingen . Det holder imidlertid uformindsket fast ved sin overbevisning om , at indlandsskibsfarten efter 1. januar 2000 fortjener usvkket opmrksomhed .
Derfor har Transportudvalget forelagt de to sager i srskilte skrivelser for kommissren og anmodet ham om at trffe de krvede foranstaltninger .
De har uden tvivl bedt kommissr Kinnock om hans reaktion , men muligvis kan kommissr Van den Broek ogs reagere herp . Motiveringen er , at indlandsskibssektoren bestr af et stort antal sm selvstndige erhvervsdrivende , sledes at svingninger p markedet igen let kan fre til en overkapacitet gennem nye investeringer .
Desuden fordi transporten ad vandveje i stigende grad skal spille en central rolle i politikken vedrrende bredygtig transport . Indlandsskibsfarten skal derfor ogs efter 1. januar 2000 udtrykkeligt fortsat opfres p dagsordenen .
Men der er ogs en rkke sager , som vedrrer indlandsskibsfarten p kort sigt . Jeg tnker p det mandat , som Kommissionen har til at indg en aftale med landene i Central- og steuropa .
Men om resultatet af disse forhandlinger vil Parlamentet uden tvivl kunne udtale sig i nr fremtid .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr. van der Waal for hans betnkning og hans bidrag her i dag .
<P>
Der er ingen tvivl om , at min gruppe er bekymret over krisen inden for de indre vandveje , og vi sttter hr. van der Waals betnkning og hans bestrbelser p at begrnse den nuvrende overkapacitet .
Vi sttter ophugningsprogrammet og den finansiering , der skal stilles til rdighed til dette .
Det er en trist kendsgerning , at inden for transportsektoren er de indre vandveje underudnyttede i hele Den Europiske Union , p samme mde som jernbanerne er underudnyttede , hovedsagelig fordi strstedelen af godsmngden transporteres ad landevejen ; den deraf flgende overbelastning af vejnettet og miljforureningen er tydelig for enhver .
<P>
S vores gruppe sttter altid bestrbelser p at hjlpe sektorer , der kan fjerne en del af godsmngden fra landevejene , uanset om det er jernbaner eller indre vandveje .
Der er ingen tvivl om , at de indre vandveje i mange r har vret transportindustriens Askepot , men det betyder ikke , at vi skal glemme dem og ikke investere i dem , for det er det , der er behov for .
Der er behov for investeringer for at begrnse overkapaciteten , og det indebrer ogs hjlp i form af ophugningsprogrammet .
Det betyder ogs hjlp til mindre virksomheder , s de kan komme ind p markedet .
Men der er ogs brug for investeringer i havneinfrastrukturen inden for nettet af indre vandveje , og indtil dette sker , er jeg bange for , at de indre vandveje fortsat vil lide , fortsat vil vre transportsektorens Askepot og njes med krummerne fra vejtransporsportsektorens bord .
<P>
Vores gruppe nsker at se de indre vandveje blomstre op .
Vi sttter hr. van der Waals betnkning , fordi vi mener , at principperne er rigtige , at hans synspunkter er rigtige , og at dette er den eneste vej frem for de indre vandveje .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , indlandsskibsfarten skal ogs efter PPE-Gruppens opfattelse anses for at vre miljvenlig og sikker p transportomrdet .
Mske undervurderes den som transportmiddel , men den fortjener Parlamentets , Kommissionens og Rdets sttte og flgelig ogs respekt .
Hr. van der Waals betnkning , som vi glder os meget over , og det arbejde , som han har udfrt , var - ligesom Kommissionens forslag - en tilfredsstillelse for os , ganske enkelt fordi de p omrderne befragtning , fragtstruktur , strukturel sanering og ogs i forordningerne vedrrende sttte inden for indlandsskibsfarten har givet meget positive impulser .
<P>
Vi glder os ogs over , at markedsforstyrrelserne , f.eks. via turnusbefragtningssystemet , og overkapaciteterne elimineres gennem en ophugningsfond og ogs gennem gammelt for nyt-ordningen .
Men der skal ogs vre sttte med henblik p at forbedre eller modernisere dette transportmiddel .
Kommissionens holdning og hr. van der Waals arbejde var noget meget positivt . Skuffende fandt vi snarere holdningen i Rdet , som kun har vedtaget meget f af vore ndringsforslag .
<P>
Men vi er rede til at flge det , ordfreren har krvet , nemlig at lade fornuften rde og ikke genfremsatte alle ndringsforslag .
Det havde naturligvis gldet os , hvis Rdet havde forlnget sttten p dette meget vigtige , undervurderede omrde .
P den anden side havde man tidligere kunnet afskaffe turnusbefragtningssystemet , som jo er markedsfordrejende og p visse omrder endog medfrer , at der findes prisforskelle p indtil 100 % for den samme afstand og den samme fragt .
<P>
Men vi er af den overbevisning , at det nuvrende arbejde er et vigtigt skridt .
Vi holder stadig fast ved visse ndringsforslag og mener bl.a. , at i de tilflde , hvor fragtfrere frivilligt forlader dette omrde , skal der ogs trffes sociale ledsageforanstaltninger . Man br hjlpe dem i forbindelse med dette skridt .
P den anden side kunne Det Europiske Fllesskab p transportomrdet , som er udsat for en meget hrd konkurrence , ogs i forget omfang betale den sttte , som for jeblikket allerede ydes af medlemsstaterne .
<P>
Efter princippet , n fugl i hnden er bedre end ti p taget , accepterer vi disse forslag og tilslutter os det , hr. van der Waal har foreslet os .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , vi har for nogle r siden haft en forhandling her om indlandsskibsfart , da hr . Van der Lek frte ordet efter hr .
Van der Waal , dengang var den , som forberedte svaret i Kommissionen , hr . Van Rijn fra den juridiske tjeneste .
Van den Broek har ganske vist at gre med vand , men det er et morads , og man kan vanskeligt sejle der , men vi er spndt p Kommissionens svar .
Efter at dette er sagt , m vi i hvert fald ogs for denne betnkning love vor sttte til vor begyndende ordfrer , som allerede har forelagt os mange betnkninger om indlandsskibsfarten .
Men der er et problem , og det vil jeg gerne udsprge Kommissionen om , og jeg hber derfor , at vi fr et passende svar derp . Sttte- og ophugningsordninger : Det er alt sammen udmrket , vi fremmer alle sammen indlandsskibsfarten , vi gr alle sammen ind for den , den er miljvenlig , der er masser af plads , der er nye anlg til containere og til opbevaring , havneanlg , indlandshavne , det er alt sammen i orden .
Problemet er og bliver , at indlandsskibsfarten fortrinsvis bruges til massegods , navnlig for det vigtigste massegods , olieprodukter .
Eftersom NATO ikke lngere har brug for al den benzin , anvendes NATOrrledningerne imidlertid nu til udveksling af olieprodukter p kommercielt grundlag .
Det er udmrket , mindre risiko , men det betyder dog , at der er en overkapacitet i tankerflden , og den m der nu ogs efter ordfrerens mening lgges vgt p ved ophugningsforanstaltningen .
Problemet er , at det navnlig er de mindre skibe , der anmeldes frst i forbindelse med ophugningsforanstaltningen . Og det har den modsatte virkning , for s resulterer det i , at alle mulige mindre havne ikke lngere kan anlbes , og at udelukkende de strre skibe er tilbage , og det betyder skibsfart mellem Basel og Rotterdam .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder sledes : Br der ikke foretages en differentiering i denne ophugningsforanstaltning sledes , at ikke blot de sm skibe forsvinder , og indlandsskibsfartens aktionsradius dermed begrnses .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , vi Grnne finder det meget vigtigt , at transporterne ad sejlbare vandveje udvikles , saneres og fremmes fordi der som nvnt af vore kolleger er tale om en transportform , som er kologisk kompatibel , idet den ikke krver omfattende infrastrukturprojekter , som af og til kan ve en strk indflydelse p miljet .
<P>
Det er i det hele taget utvivlsomt , at der er tale om en form for transport , som vi finder rigtig .
Vi er nemlig overbevist om , at det er ndvendigt at skabe ligevgt i transportsektoren ved at overfre varer og passagerer fra vejtransport til jernbanetransport , stransport og transport ad sejlbare vandveje , ogs fordi sidstnvnte er mindre risikofyldt , nr der er tale om farligt gods .
<P>
Af ovennvnte grunde finder vi det meget nedslende , at Rdet har afvist strstedelen af de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen i Parlamentet .
Vi forstr de grunde , der er anfrt af ordfreren , hr. van der Wall , og som vi er enige i , og vi opfordrer Europa-Parlamentet til at stemme for de f ndringsforslag , som er blevet genfremsat .
Vi havde faktisk forventet en anden adfrd fra Rdets side .
<P>
Krisen inden for sektoren krver , at liberaliseringen ledsages af regler om social sikkerhed , og dette glder tankskibssektoren .
Vi finder det rimeligt at genfremstte det ndringsforslag , som omhandler ledsageforanstaltninger for sektoren .
Endelig tager vi til efterretning , at der i Rdet for s vidt angr fremme af transporten ad sejlbare vandveje faktisk er lagt vgt p Europa-Parlamentets holdning .
Jeg mener , at ogs dette kan danne prcedens for fremme af jernbanesektoren , for hvilken jeg er ordfrer .
Til slut vil jeg gentage , at vi vil stemme for ndringsforslagene og det forslag , der er forelagt af ordfreren , hr. van der Waal .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr. van der Waal med hans tlmodighed med at indstille denne flles holdning ved andenbehandling .
Jeg kan meddele kollegerne , at i dette tilflde er det nye Labour tilsyneladende enige med de gamle konservative .
<P>
Der er blevet lagt vgt p at lse problemer med overkapacitet , og i den forbindelse glder jeg mig over hr. van der Waals bemrkninger om , at vi m sikre tilstrkkelig finansiering , ikke kun for 1996 , men ogs for 1997 og 1998 , og opfordre Rdet til at forlnge ophugningsordningen frem til udgangen af 1999 .
Vi m sikre os , at der er finansiering til rdighed , indtil problemet med overkapacitet er lst .
Som nvnt ligger overkapaciteten mske helt oppe p 20 % i den europiske tankskibssektor .
Derfor sttter jeg i srlig grad den supplerende ophugningsordning inden for denne sektor med henblik p at fjerne yderligere mindst 10 % af kapaciteten i lbet af det frste r .
<P>
Jeg vil gerne minde kollegerne om , at bestemmelserne i denne flles holdning gr ud p at liberalisere og bne markedet .
Den flles holdning bestr af tre dele : liberalisering , omstrukturering og fremme af sektoren for indre vandveje .
Jeg hber , at alle tre vil blive tillagt lige stor vrdi .
<P>
Den sidste flles holdning vedrrende sttte til transport med jernbane , ad landevej og sejlbare vandveje er srlig velkommen , eftersom den vil indebre en mere strmlinjet beslutningsprocedure og mindre bureaukrati .
Min eneste bekymring er , at selv om vi glder os over , at der lgges strre vgt p kombineret transport og navnlig i Det Forenede Kongerige under en konservativ regering , der forsger at f mere gods over p jernbanerne og vk fra landevejene , hvor det er hensigtsmssigt , m det ikke udelukkende ske p bekostning af konventionelle transportoperationer .
Vi m ikke lade den gode gamle lastbil forsvinde helt .
Det kan vre , at kommissren vil kommentere dette .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , her glder det om at sl fast , hvad Parlamentet fremfrte i februar mned , da det udtalte sig om en foranstaltningspakke for indlandsskibsfarten .
Det vsentligste i ndringsforslaget er efter min mening , at det nu understreges , at transporten ad indre vandveje skal stimuleres og udvikles i samtlige medlemsstater , ikke mindst i min egen , Sverige , som har meget vand og mange ser .
<P>
Jernbanetransport og vandtransport er mere miljvenlige alternativer til lastbiltransporten , som er steget foruroligende meget i de senere r .
Det m vi gre noget ved , da lastbiler udsender udstdningsgas i et helt andet omfang .
Vi sttter derfor denne betnkning .
<P>
Forskellige former for saneringsprogrammer og stimulerende foranstaltninger er af vsentlig betydning for , om det lykkes at ndre udviklingen og mindske lastbiltransporten .
De foreslede ndringer peger i den retning .
I samme forbindelse m der rettes en strk kritik mod Rdet , som tydeligvis ikke har forstet dette .
Vi stemmer med andre ord for de fremsatte ndringsforslag , da de efter vor opfattelse vil fre til en forget og forbedret transport med mere miljvenlige transportmidler .
<SPEAKER ID=64 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , m jeg nu , hvor kommissr Kinnock til sin og vor beklagelse er forhindret i at vre til stede her , udtale min glde over , at kommissr Van den Broek er stedfortrder for ham . Det drejer sig jo her om en aktivitet , hvormed navnlig ogs de nederlandske fragtfrere har tjent deres sporer meget lnge .
Jeg tilslutter mig gerne komplimenterne til ordfreren .
Hr . Van der Waal har ikke blot arbejdet hurtigt , men han har ogs udstukket en kurs , som dels ver retfrdighed mod de nuvrende alvorlige problemer inden for indlandsskibsfarten , men som ligeledes giver indlandsskibsfarten et fremtidsperspektiv .
Det er soleklart , at indlandsskibsfarten kan og m spille en vigtig rolle i en bredygtig transportpolitik .
<P>
Selvflgelig er det i frste rkke indlandsskibsfarten selv , som skal udnytte de nye muligheder og chancer , men myndighederne kan og skal give en hjlpende hnd her .
Jeg henleder srligt opmrksomheden p problemerne inden for tankskibsfarten , hvor mange str i vand til halsen .
<P>
En vigtig del af vor fremgangsmde er de to ledsagende breve fra vort udvalg til kommissr Kinnock .
Under henvisning til en tidligere diskussion ser jeg disse breve som en gentlemanaftale mellem Kommissionen og Parlamentet .
M jeg g ud fra , at Kommissionen ogs betragter det sledes ?
M jeg af kommissr Van den Broek f garanti for , at Kommissionen er klar over ndvendigheden af at undg urlig konkurrence og forstyrrelse af markedet p grund af indlandsskibsfart fra Central- og steuropa ?
Hvornr kan vi forvente aftaler med de pgldende lande ?
I hvilken form ?
Inddrages Parlamentet deri ?
<P>
Endelig , hr. formand , kan kommissr Van den Broek mske ogs benytte denne lejlighed til at fortlle , hvordan han griber de altid nsten uoverkommelige problemer an ved grnserne med de steuropiske lande , i srdeleshed med hensyn til vejtransporten .
<SPEAKER ID=65 NAME="Van den Broek">
Lad mig frst og fremmest udtale min glde over , at jeg i aften har den re at vre stedfortrder for kommissr Kinnock . M jeg ogs i srdeleshed takke hr .
Van der Waal for de ord , hvormed han i aften har accepteret mig som stedfortrder .
Det er for mig en srlig lejlighed , fordi jeg vil meddele hr . Van der Waal , at jeg i sin tid begyndte min karriere som advokat i psejlingssager inden for indlandsskibsfarten .
Det vil navnlig i hj grad glde hr . Van der Waal , at den frste sag , som jeg fik forelagt - sager inden for advokaturen opkaldes altid efter navnene p de indlandsskibe , som har vret i kollision med hinanden - havde titlen :  Herren regerer  mod  Der er altid noget i vejen  .
Hr. formand , det vil sandsynligvis ogs vedblive at vre sdan i lang tid inden for indlandsskibsfarten .
<P>
Sledes som de rede parlamentsmedlemmer ved , omfatter de forslag , som i dag drftes i Parlamentet , en integreret pakke af foranstaltninger til forgelse af konkurrenceevnen inden for indlandsskibsfartssektoren , og dermed er i hvert fald ogs hr .
Cornelissens sprgsml besvaret , nemlig at Kommissionen udmrket er klar over ndvendigheden af at stimulere konkurrenceevnen inden for indlandsskibsfart og dermed ogs s vidt muligt imdeg urlig konkurrence .
Han tillader mig nok , at jeg gerne overlader det til hr . Kinnock til sin tid at komme tilbage til den metode og den mde , hvorp Kommissionen endnu en gang vil styrke denne strategi , og til , hvordan Parlamentet kan inddrages deri .
<P>
De foranstaltninger , som vi taler om , har til forml at stte indlandsskibsfartssektoren , som opererer p et liberaliseret marked og s at sige af egen kraft , i stand til at fastholde og ge sin markedsandel p det samlede europiske transportmarked .
Denne mlstning passer derfor helt inden for rammerne af den skaldte  bredygtige mobilitet  .
<P>
Det frste forslag om systemer for befragtning og prisdannelse inden for sektoren national og international godstransport ad de indre vandveje sigter mod liberalisering af transporten ad de indre vandveje gennem harmonisering af de lovgivende initiativer , som i jeblikket foretages af de pgldende medlemsstater med henblik p den fuldstndige liberalisering af markedet pr . 1. januar 2000 .
<P>
Det andet forslag vedrrer en udvidelse af strukturelle forbedringer spredt over tre r - perioden 1996-1998 - og dette er ledsageforanstaltninger i forbindelse med liberaliseringsprocessen , som samtidig giver mulighed for et finansielt bidrag fra Fllesskabet til supplering af de pgldende medlemsstaters nationale ophugningsfonde .
<P>
Det tredje forslag vedrrende sttteforanstaltningerne med hensyn til transport ad jernbane , landevej og de indre vandveje skal give medlemsstaterne mulighed for indtil 31. december 1999 at yde subsidier til investeringer i indlandsskibsfartsterminaler og i fast og mobilt materiale til ladning og losning .
De nye bestemmelser , som er optaget i Rdets flles holdning , er i overensstemmelse med mlstningerne i Kommissionens forslag .
<P>
Med hensyn til det andet forslag ans Rdet det for at vre ndvendigt at begrnse Fllesskabets bidrag til strukturelle forbedringer til 1996 .
Kommissionen kan g med til Rdets holdning i betragtning af , at der deri holdes fast ved den mlstning , der gr ud p at formindske fldekapaciteten med omkring 15 % p tre r .
For at realisere denne mlstning m de pgldende medlemsstater i fllesskab stille tilstrkkelige midler til rdighed .
<P>
Kommissionen har derfor accepteret Rdets ndringsforslag , og derfor vil jeg ogs p hr . Kinnocks og Kommissionens vegne bede Parlamentet om at godkende den flles holdning .
<P>
Kommissionen har omhyggeligt studeret de to ndringsforslag , som Transportudvalget stillede under andenbehandlingen . Jeg m egentlig til min beklagelse meddele , at disse ndringsforslag ikke er acceptable for hr .
Kinnock og for Kommissionen . Men jeg vil gerne forklare det nrmere .
<P>
ndringsforslag nr . 1 sigter mod at give medlemsstater mulighed for at trffe ledsagende sociale foranstaltninger til gavn for fragtfrere , som indstiller deres virksomhed .
Denne nye betragtning er forkastet af Rdet , og Kommissionen var enig deri , fordi Rdets forordning nr . 1101 / 89 allerede indeholder denne mulighed , nemlig i artikel 9 .
<P>
ndringsforslag nr . 2 vedrrer det finansielle memorandum for budgetposten vedrrende ophugningsforanstaltninger og transport ad de indre vandveje , beskrivelsen af foranstaltningen og den almene mlstning .
Transportudvalget mener , at overkapaciteten i tanklastsektoren andrager mindst 20 % .
Derfor foresls det , at der i ophugningsprogrammets frste r gennemfres en ekstra ophugningsforanstaltning i tanklastsektoren som supplement til Kommissionens program , sledes at endnu mindst 10 % ekstra af tankerflden kunne ophugges .
Med henblik herp br de pgldende medlemsstater oprette srskilte ophugningsfonde med den nye finansieringsordning .
Kommissionen anser dette andet ndringsforslag for overfldigt , fordi den allerede nu p grundlag af den nuvrende forordning har muligheden for at afstte en strre del af de disponible midler til ophugning af tankere , hvis dette skulle vre ndvendigt .
For vrigt ville en ndring af det finansielle memorandum ikke antaste selve lovteksten set ud fra en proceduremssig synsvinkel .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at den flles holdning er i overensstemmelse med forslagenes mlstninger .
Derfor mener jeg , at jeg har lov at bede Parlamentet om at sttte den flles holdning , og i den forbindelse vil jeg ligeledes udtale min anerkendelse , det har jeg allerede gjort , af det arbejde , som hr . Van der Waal og Transportudvalget som helhed har udfrt .
<P>
Inden jeg slutter , kommer jeg lige tilbage til tre sprgsml , som er stillet . Hr .
Van der Waal har navnlig henvist til de breve , som Transportudvalget har skrevet til hr . Kinnock , og i t af disse to breve foresls det bl.a. , at der oprettes en ny gruppe af eksperter for de indre vandveje .
Svaret herp , som jeg ganske vist har med som udkast , vil inden lnge blive sendt til udvalget .
Jeg vil kun meddele konklusionen her og sige , at hr . Kinnock i hvert fald mener , at en sdan ny gruppe af eksperter i hvert fald i jeblikket forekommer mindre ndvendig .
Han vil bestemt selv begrunde dette ved lejlighed . Men han siger i den forbindelse , at Kommissionen selvflgelig vil fortstte med at holde nr kontakt med den sociokonomiske sektor , som her vedrrer indlandsskibsfarten , og ogs vil drfte sagen inden for de allerede eksisterende udvalg og ad hoc-konsultationer med denne sektor for at vre orienteret om deres opfattelse , deres udtalelser og lignende .
Med andre ord , at intensivere kontakten med denne sektor yderligere ved hjlp af oprettelsen af endnu en ny gruppe eksperter , det er der efter hr . Kinnocks opfattelse egentlig i jeblikket mindre grund til .
<P>
Det andet sprgsml , som er stillet ham skriftligt , er sprgsmlet , hvorvidt der eventuelt kunne foretages en udvidelse af den skaldte  gammelt for nyt-ordning  for en periode p fem r .
Han vil forklare Dem nrmere , at Kommissionen ikke ndvendigvis er modstander af dette system med forlngelse , men at han mener , at det er noget forhastet allerede nu at foretage en fast vurdering deraf .
Han vil hvad det angr lade en beslutning om en mulig forlngelse af ordningen afhnge af markedets videre udvikling , og han vil gerne tilslutte sig udvalgets opfattelse , nemlig at anmodningen til Kommissionen om at udarbejde en eventuel rapport om markedsudviklingen i frste halvdel af 1998 ogs kunne vre et instrument , der kunne bruges til at bedmme , om der kan vre mening i en sdan forlngelse til efter den frist , som nu er fastsat .
<P>
Det er , hvad jeg konkluderer af de skitser , som jeg har til rdighed .
Jeg forklarer bestemt alt dette mindre tydeligt , end kommissr Kinnock er i stand til at gre , men jeg tror , at det alligevel i nogen grad giver et fingerpeg om , i hvilken retning hans tanker i jeblikket gr .
<P>
S har hr . Wijsenbeek spurgt , om det ikke er muligt at srge for , at de sm skibe inden for tankskibsfarten ikke automatisk - jeg siger det nu med mine egne ord - ikke som de frste trkker det korteste str , fordi NATOrrledningerne nu ogs kan bruges til kommerciel transport og lignende .
<P>
Hr . Kinnocks eksperter , som sidder her ved siden af mig , forsikrer mig om , at den nuvrende ordning faktisk er inspireret af princippet : Den , der kommer frst til mlle , fr frst malet , hvad enten man er lille eller stor , og at hvad det angr differentieringen ikke behver foretages kunstigt , men faktisk prsenterer sig selv p grundlag af , at den , der frst fremstter en anmodning , bliver frst imdekommet , hvad enten man er lille eller stor .
<P>
Endelig er der fru McIntosh ' sprgsml om problemet med fondene til ophugningsforanstaltningen .
Der meddeles det mig , at medlemsstaterne faktisk har forsikret , at de planlagte ndvendige fonde ogs virkelig vil vre til rdighed .
<P>
M jeg hermed slutte mit bidrag .
Jeg undskylder endnu en gang for , at der mske her og der stadig hersker nogen utydelighed , men kommissr Kinnock vil bestemt vre til rdighed for at give nrmere forklaringer .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Med al respekt for hr . Van den Broeks svar , ved vi naturligvis ogs , at den , der kommer frst til mlle , fr frst malet , men problemet i den forbindelse er , at de store skibe frst melder sig , for de indbringer mest .
Og jeg vil sledes gennem Dem sprge , om kommissr Kinnock vil komme nrmere ind p , om der i yderligere ordninger , som s ogs br vare lngere end til r 2000 , kunne foretages en sdan differentiering , at ikke blot de store skibe forsvinder , hvormed indlandsskibsfartens aktionsradius og effektivitet forsvinder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke kommissr Van den Broek for hans bestrbelser p at svare os s godt som muligt .
Nu hvor der foreligger et par udkast til breve , vil jeg gerne sprge ham , om han alligevel vil bede kommissr Kinnock om endnu en gang at lse vore breve ordentligt .
Jeg kender selvflgelig disse breve , fordi jeg har underskrevet dem p udvalgets vegne , men vi beder slet ikke om et nyt udvalg , vi siger netop , at det ikke er vor hensigt , men vi sprger , om vore nsker alligevel kan opfyldes inden for de eksisterende udvalg .
For nu at undg undvendig korrespondance vil jeg gerne sprge kommissr Van den Broek , om han alligevel vil tage det op med sin kollega Kinnock , sledes at denne endnu en gang ser p vore breve .
<SPEAKER ID=68 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil selvflgelig nje viderebringe disse anmodninger samt det sprgsml , som hr .
Wijsenbeek stillede , selv om jeg formoder svaret derp , men jeg overlader det egentlig alligevel hellere til hr . Kinnock .
Og hr .
Wijsenbeek ogs , formoder jeg .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Luftfartsselskabers erstatningsansvar
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0228 / 96 ) af Snchez Garca for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker ( KOM ( 95 ) 0724 - C4-0209 / 96-95 / 0359 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , indtil nu har luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilflde af ulykker p internationale rejser vret reguleret af bestemmelserne i Warszawa-konventionen og andre supplerende instrumenter , som udgr det skaldte  Warszawa-system  .
<P>
Iflge bestemmelserne i denne konvention anses luftfartsselskabet for ansvarligt , og ansvaret er begrnset til 10.000 dollars .
Konventionen bestemmer imidlertid , at luftfartsselskabet kan erklres fri for ansvar , hvis det kan bevise , at det har taget alle de ndvendige forholdsregler for at undg skaden , eller eventuelt kan betale en lavere erstatning , hvis det kan bevise uagtsomhed fra den skadelidte passagers side .
<P>
Manglerne ved dette subjektive erstatningsansvar og en manglende automatisk ordning til justering af erstatningsbelbet har givet anledning til en unilateral aktion fra mange kontraherende staters side for at hve de fastsatte grnser .
Sledes hvede Montreal-aftalen i 1966 belbet til 75.000 dollars for alle de luftfartsselskaber , der flj til og fra eller mellemlandede i USA .
P samme mde har de fleste af de europiske lande i de seneste r fastsat erstatningsgrnser , der ligger over dem , der er fastsat i Warszawa-systemet , svel for nationale som for internationale flyvninger .
<P>
Resultatet af denne - helt klart ndvendige - unilaterale aktion har vret en stigende heterogenitet mellem de nationale regler om luftfartsselskabernes ansvar , hvilket truer med at opdele det nuvrende indre marked for den civile luftfart .
Formlet med EU ' s luftfartspolitik er , at luftfarten skal opfattes som det sikreste transportmiddel , men den nuvrende regulering af ansvaret , som ser passageren som en , der skal lbe en risiko , er i modstrid med dette forml .
<P>
Der er ogs en modstrid mellem reglerne om ansvar og den forbrugerbeskyttelsespolitik , som Fllesskabet gr ind for , eftersom passagererne og deres familiemedlemmer uundgeligt str i en usikker situation , nr de forsger at f erstatninger , der ligger over den fastsatte grnse , ud over at skulle igennem lange og bekostelige procedurer .
<P>
I denne situation har Fllesskabet fundet det ndvendigt at trffe foranstaltninger med henblik p at skabe acceptable betingelser for luftfartssektoren ved at sikre flles regler for erstatningsansvar samt en rimelig behandling af brugerne .
<P>
Det forslag til forordning , vi i dag beskftiger os med , lever op til denne holdning .
Kommissionen har i sit forslag bevaret de grundlggende elementer i det gldende system , idet Warszawa-systemet til trods for sine mangler udgr et ensartet juridisk grundlag , der er internationalt anerkendt .
Ud fra dette har man sgt at tilpasse reglerne til de nuvrende behov , fjerne enhver form for grnser , sikre enkle og hurtige procedurer og vsentligt forbedre beskyttelsen af brugerne og luftfartsselskabernes position .
<P>
Jeg er i det vsentlige enig i forslaget .
De ndringsforslag , jeg fremkommer med i min betnkning , sger at indfre nogle forbedringer og nuancer uden naturligvis at ndre tekstens grundlggende filosofi .
I denne sammenhng mener jeg , det vil vre hensigtsmssigt at forhje den af Kommissionen foreslede grnse for det objektive erstatningsansvar fra 100.000 til 120.000 ecu .
I realiteten afspejler ndringsforslaget blot det , som hovedparten af luftfartsselskaberne i praksis har gjort indtil nu .
Denne forhjelse medfrer i intet tilflde et tab for luftfartsselskaberne , heller ikke hvad angr forsikringsprmien , sledes som det blev pvist i de forudgende undersgelser foretaget af Kommissionen , tvrtimod er det et belb , som passer meget bedre til de nuvrende forhold .
<P>
Hvad angr afskaffelsen af alle de i konventionen fastsatte grnser for erstatningsansvar , mener jeg , der er tale om en foranstaltning , der hnger sammen med minimeringen af risici i luftfartssektoren og mlet om at ge beskyttelsen af forbrugerne . Derudover skal man tage i betragtning , at set ud fra luftfartsselskaberne synspunkt vil det kun betyde en meget lille forgelse af driftsomkostningerne .
<P>
Jeg har ogs fundet det rigtigt at udelade omtalen af det forskudsbelb , der skal betales til at dkke de jeblikkelige udgifter , idet jeg mener , at de bestemmelser , der i denne forbindelse er fastsat af de enkelte luftfartsselskaber , er mere fordelagtige end de 50.000 ecu , som Kommissionen foreslr .
<P>
Endelig vil jeg understrege et forhold , som jeg anser for meget vigtigt : P grund af strukturen i Warszawa-systemet medfrer enhver ndring af reglerne en forudgende aftale mellem de kontraherende parter .
Det er indlysende , at virkningerne af fllesskabsaktionen vil vre begrnset til luftfartsselskaberne i Fllesskabet og vil ikke omfatte selskaber fra tredjelande , som opererer inden for Fllesskabets omrde .
Og i betragtning af , at det er juridisk umuligt at udvide disse regler til selskaber fra tredjelande , foreslr jeg Kommissionen , at den ger sine bestrbelser i forhandlingerne om aftalen om civil luftfart .
<P>
Jeg tillader mig at benytte lejligheden , hr. formand , til at tage afsked med Parlamentet , for jeg rejser i morgen .
Jeg vil derfor gerne sige takke alle , navnlig medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme , for den velvilje , de har udvist over for mig .
Jeg rejser tilbage til De Kanariske er .
Mange tak .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Snchez Garca .
Vi nsker ogs Dem held og lykke i Deres nye erhvervsmssige eller politiske arbejde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig Deres bedste nsker for ordfreren og nske ham tillykke med betnkningen .
I det mindste vil hans navn forblive i Parlamentet , selv om han forlader os .
Jeg hber , at han fr en god rejse , nr han skal ptage sig pligterne , der er forbundet med dette karriereskridt .
<P>
Dette er en kompliceret betnkning ; alle , der har lyttet til ordfreren , vil give mig ret i det .
Det er et forsg p at ajourfre Warszawa-konventionen af 1929 og harmonisere de eksisterende frivillige aftaler mellem de europiske luftfartsselskaber , som ordfreren har beskrevet .
Der er tale om et stort antal aftaler .
Warszawa-konventionen er meget forldet , idet den blev vedtaget p et tidspunkt , hvor lufttransport blev betragtet som noget yderst risikabelt .
De kan f et indtryk af , hvor lnge siden det er , for 1929 var det r , hvor jeg blev fdt .
Dengang var der ikke ret mange , der tnkte p at flyve i flyvemaskiner .
<P>
Jeg hilser Kommissionens forslag velkommen , fordi det betyder en forbedring af situationen for de mennesker , der har behov for at krve erstatning i tilflde af et uheld , bde med hensyn til de belb , de kan forvente at modtage , og tempoet i sagsbehandlingen .
For at opn dette foreslr Kommissionen , at man afskaffer de lofter , der findes i Warszawa-konventionen , der som sagt er helt forldede , og indfrer en mere objektiv definition af erstatningsansvar frem for en subjektiv definition - selv om jeg her er enig med ordfreren , nr han foreslr , at belbet skal sttes op til 120.000 ecu frem for 100.000 , fordi det skaber strre overensstemmelse med de eksisterende IATA-aftaler og dermed vil skabe mindre forvirring .
<P>
Jeg glder mig ogs over bestemmelsen om omgende udbetaling af forskudsbelb og navnlig udvidelsen af det omrde , hvor man kan indbringe sager , hvilket giver folk mulighed for at anlgge sag ved domstolene i den medlemsstat , hvor de er bosiddende .
Det er en stor forbedring .
<P>
Jeg sttter de forskellige ordninger , som ordfreren har vret inde p , herunder de ndringsforslag , der giver passagerer og andre ret til udtmmende oplysninger frem for blot fyldestgrende oplysninger .
<P>
Et punkt , der har voldt problemer , er tilflde med luftfartsselskaber fra tredjelande .
Det ideelle ville vre , at de alle blev underlagt EU ' s bestemmelser .
Vi har prcedens for dette inden for omrder som erstatning i tilflde af afvisning af passagerer .
Som ordfreren har nvnt omfatter Montreal-konventionen , selv om den glder i USA , ogs luftfartsselskaber uden for USA .
Men da vi drftede dette i udvalget , mtte vi acceptere de meget tungtvejende argumenter fra Kommissionens side om , at dette ikke var gennemfrligt .
Men i samarbejde med ordfreren fremstter jeg ndringsforslag , som gr ud p , at Kommissionen ved forhandlinger med tredjelande om aftaler vedrrende civil luftfart br sge at f medtaget en forpligtelse til at anvende bestemmelserne i denne forordning .
Hvis dette lykkes , mener jeg , at eftersom de fleste luftfartsselskaber tilbyder en rimelig erstatning p frivillig basis , og mange af dem har underskrevet IATA-aftalen , som deres egne bestemmelser overlapper , vil der i sidste ende ikke blot opst ensartethed i de erstatninger , der tilbydes borgere fra Den Europiske Union , men ogs et mere realistisk niveau for erstatninger , uanset hvilket luftfartsselskab man benytter .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren og nske ham al mulig succes i hans fremtidige karriere og blot sige til hr . Megahy , at 1929 helt klart var en fantastisk god rgang .
<P>
Der hersker almindelig enighed om , at Warszawa-konventionen skal moderniseres , og der er allerede gjort flere forsg p dette .
Hvis kommissren eller andre p nogen mde tvivler p , at det haster , vil jeg blot minde kollegerne om Lockerbie-katastrofen .
Pan Am flight 101 blev bombesprngt og delagt over Skotland .
De efterladte prver stadig at komme igennem med deres erstatningskrav i henhold til Montreal-aftalen .
Hele erstatningen er endnu ikke blevet udbetalt .
Pan Am er efterflgende get konkurs .
For nylig lste jeg nogle foruroligende nyheder om , at Pan Am bliver gendannet som et nyt selskab , men stadig med samme navn .
rlig talt , her i Parlamentet m vi sikre , at alle udestende fordringer bliver betalt , fr et andet selskab med det navn fr lov til at transportere passagerer - i hvert tilflde i Den Europiske Union .
<P>
Den manglende ensartethed vedrrende luftfartsselskabernes erstatningspligt inden for Den Europiske Union vkker srlig bekymring , ikke blot i Kommissionen men ogs i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne komme nrmere ind p Kommissionens forslag og en rkke af vores ndringsforslag .
Jeg beklager at mtte fortlle ordfreren , at hvad angr ndringsforslag 3 , 6 og 16 er Kommissionens tekst langt tydeligere .
Jeg har forstet , at der kan herske nogen forvirring , navnlig fordi der i hj grad er tale om en juridisk tekst , med hensyn til forskellen mellem  hjemsted  og  fast bopl  .
Kommissionens tekst er langt tydeligere end bde ndringsforslag 6 og 16 .
Det er helt rigtigt af os at indfre den skaldte femte jurisdiktion for personer , der i jeblikket har deres hjemsted eller faste bopl i et af Den Europiske Unions medlemsstater .
Det ville vre forkert af Parlamentet at sge at fjerne denne jurisdiktion .
<P>
Gennem ndringsforslag 4 sttes det faste erstatningskrav over for luftfartsselskaber fra Den Europiske Union op fra de 100.000 ecu i Kommissionens forslag til 120.000 ecu .
Jeg vil bestemt sttte dette belb som vrende mere realistisk .
Vi skal huske p , at det samlede erstatningskrav kan vre ubegrnset .
Men over dette belb skal sagsger godtgre , at ulykken skyldes fejl fra luftfartsselskabets side .
<P>
Mit direkte sprgsml til Kommissionen lyder : hvordan vil denne nye situation ndre sig , dvs. med hensyn til ubegrnset erstatningspligt ?
Hvornr kan vi bevise , at luftfartsselskabet har beget fejl , hvordan ville den situation adskille sig fra situationen med Pan Am , hvor de mange problemer komplicerede erstatningssprgsmlet ?
<P>
Sammenfattende glder jeg mig over bestemmelsen om , at dette vil glde svel indenrigstrafik som international trafik , den femte jurisdiktion samt hjemsted og fast bopl .
Det forhold , at Den Europiske Unions foranstaltninger afspejler det , der allerede er indfrt inden for IATA , og som vil blive efterfulgt af ICAO , vil styrke forbrugerbeskyttelsen og den fri konkurrence i den europiske luftfartssektor .
Jeg lyknsker bde ordfreren og Kommissionen med fremsttelsen af dette forslag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , den tekst , vi har fet forelagt i dag , om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker er et meget interessant fremskridt .
Jeg vil sledes takke ordfreren herfor .
<P>
Dette forslag til forordning gennemfrer faktisk en meget tilfredsstillende balance mellem de tilstedevrende parter : P den ene side vil luftfartsselskabernes stilling blive styrket takket vre en ny prcis definition af begge parters ansvar ; p den anden side sikres luftfartsbrugernes rettigheder bedre ved indfrelsen af et princip om luftfartsselskabets objektive ansvar .
<P>
For vrigt indfrer dette forslag en ordning med hurtig betaling og udvider mulighederne for retslig regres .
Naturligvis m vi beklage , at det sledes var ndvendigt med rent fllesskabsmssige regler , og at der ikke var nogen omfattende revision af Warszawa-konventionen .
Denne handling er stadig nskelig til forbedring af passagerernes erstatning .
<P>
Man kan ogs hbe , at dette skridt vil tjene til eksempel for en bedre beskyttelse af passagererne p verdensplan .
<P>
Mens man afventer denne revision , foreslr den betnkning , som er forelagt os i dag , et vist antal forbedringer til Kommissionens forslag for at garantere mere sammenhng mellem denne fllesskabstekst , Warszawakonventionen og IATA-aftalen af 31. oktober 1995 .
Derfor stemmer min gruppe for denne betnkning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg kan gre det kort , eftersom meget af det , jeg ville sige , allerede er blevet sagt af ordfreren og min kollega Tom Megahy .
Det er rigtigt , at Warszawa-konventionen er forldet og behver ajourfring .
Det er ogs ndvendigt at harmonisere de forskellige aftaler , der findes i jeblikket .
Et af problemerne med luftfartsselskabers erstatningsansvar er , at hensynet til passagererne ikke synes at vre det vigtigste .
Det synes at vre af sekundr betydning , nr der sker en alvorlig ulykke .
<P>
Frk . McIntosh ppegede med rette , at slgtningene til ofrene ved Pan Am-ulykken stadig venter p erstatning .
Og der er ingen garanti for , at slgtningene til ofrene , da TWA-flyet styrtede ned i Atlanten , ikke skal vente lige s lnge p en eventuel erstatning .
Det er en utlelig situation , nu hvor vi nrmer os det nste rtusind og efter nsten 100 rs flyvning .
<P>
Warszawa-konventionen synes at vre p luftfartsselskabernes side .
Jeg er enig i , at det er vigtigt , at tredjelande ved alle forhandlinger accepterer EU ' s lovgivning og praksis .
Her gentager jeg min kollega Tom Megahys argument , for inden for civil luftfart er vi vidne til , at tilstande med en form for bekvemmelighedsflag bliver stadig mere udbredt .
Det , som vi kender som bekvemmelighedsflag inden for sfart , breder sig nu til luftfartsomrdet .
Det er isr luftfartjer fra steuropa , der regelmssigt beflyver destinationer inden for Den Europiske Union : hvilke rettigheder har passagerer , der bliver involveret i en ulykke med et af disse fly ?
Det er sprgsml , som vi skal have afklaret med ethvert land , der beslutter at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning .
Jeg ved , at den vil finde udbredt sttte , og det fortjener den .
Jeg nsker ham held og lykke p De Kanariske er .
<SPEAKER ID=77 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg begynde med at tilslutte mig de gode nsker , som De og andre talere har udtrykt over for hr . Snchez Garca og ogs fra vor side nske ham held og lykke med den nste fase i hans karriere .
I den forbindelse takker vi ham naturligvis i srdeleshed for hans betnkning .
<P>
M jeg minde Dem om , hr. formand , at Kommissionen siden 1989 har vret aktiv med hensyn til erstatningsansvar .
Vi var , og er stadig , bekymrede over den kendsgerning , at situationen er uklar og ogs forvirrende og giver passagererne ringe beskyttelse .
Et positivt punkt i Warszawa-systemet har altid vret , at der er opstet en vis grad af ensartethed . Denne ensartethed er imidlertid udeblevet for s vidt angr et maksimumbelb for skadeserstatning .
Passagerers rettigheder og luftfartsselskabers pligter afhnger i jeblikket af afrejsestedet og typen af flyvning , med andre ord om der er tale om en indenrigs- eller en udenrigsflyvning .
Desuden er luftfartsselskabets erstatningsansvar iflge Warszawa-konventionen begrnset til ca . 10.000 til 20.000 dollar , medmindre en passager kan pvise en forstlig forsmmelighed fra luftfartsselskabets side .
Efter to rtier med forgves drftelser fr sprgsmlet om erstatningsansvar nu endelig den opmrksomhed , som det fortjener .
IATA har endda udarbejdet en bemrkelsesvrdig aftale og har hermed opnet en succes , som regeringerne ikke har vret i stand til at opn siden Haag-protokollen i 1955 .
<P>
Kommissionen har lige fra begyndelsen stttet dette initiativ og fortstter med at arbejde ihrdigt for , at arbejdet bliver afsluttet . Kommissionen vil imidlertid ikke have , at aftalen mellem IATA ' s luftfartsselskaber kun anvendes af et antal luftfartsselskaber .
Inden for Den Europiske Union ville en sdan situation i det mindste vre unsket . Med dette ml for je har Kommissionen vedtaget sit forslag fra december sidste r .
<P>
Forslagets vigtigste mlstning er forbedringen af beskyttelsen af flypassagerer .
I forslaget faststtes det , at de nuvrende maksimumbelb for erstatning afskaffes , sledes at en passager , eller den af vedkommende afhngige person , er fuldstndigt dkket i tilflde af tilskadekomst eller dd .
De foreslede regler glder for alle internationale flyvninger og indenrigsflyvninger , som luftfartsselskaber fra Fllesskabet foretager .
<P>
I forslaget fastlgges ligeledes princippet om uomtvisteligt erstatningsansvar med et maksimumbelb p 100.000 ECU .
Luftfartsselskabet er ligeledes forpligtet til at udbetale eller stille et forskud til rdighed for passageren eller vedkommendes nrmeste familie . Denne bestemmelse er overordentlig nyttig , f.eks. i tilflde af dd , hvorved offerets familie kunne komme ud i alvorlige finansielle vanskeligheder .
I den forbindelse siger jeg ogs til fru McIntosh , som svar p hendes sprgsml , at dette forslag i virkeligheden er en supplering af Warszawakonventionen .
Det indfrer faktisk et strengt erstatningsansvar og desuden muligheden for et forskud , en forudbetaling , i tilflde af akutte finansielle ndsituationer , og det er sledes som supplering af det ubegrnsede ansvar .
Med henblik herp vil det bestemt ogs skabe nye chancer , give nye muligheder for kompensation i tilflde af erstatning for terroristiske attentater , hvilket fru McIntosh har henvist til .
<P>
Foruden den p grund af Warszawa-konventionen opstede jurisdiktion skaber forslaget mulighed for at indbringe en sag for en domstol i den EU-medlemsstat , hvori passageren har hjemsted eller fast bopl .
<P>
Endelig bliver tredjelande forpligtet til , selv om de ikke falder ind under disse bestemmelser , at informere deres passagerer klart og tydeligt om disse kendsgerninger . Jeg mener , at flypassagerer herved kan vre sikre p , at de er beskyttet p passende mde .
Udvalget om Transport og Turisme er ligeledes af denne opfattelse i betragtning af , at udvalgets ndringsforslag udtrykkeligt har stttet denne fremgangsmde . Det glder mig derfor at kunne meddele , at Kommissionen kan acceptere flgende ndringsforslag .
Det drejer sig om ndringsforslag nr .
1 , 2 , 4 , 5 , 6 , 8 , 9 , 16 og 18 .
Desuden accepterer Kommissionen ogs flgende ndringsforslag , selv om det kun er delvist .
Det drejer sig om ndringsforslag nr .
7 og 15 for s vidt angr tilsagnet om i forbindelse med forhandlingerne med tredjelande at opfordre til anvendelse af forordningen ; ndringsforslag nr . 11 , hvori definitionen p erstatningsberettigede forbedres ; nr .
13 i betragtning af , at der herved indfres en strre fleksibilitet med hensyn til udbetaling af forskud i artikel 4 ; nr .
14 i betragtning af at flypassagerernes ret til information i artikel 5 herved ges .
Desuden kan Kommissionen i princippet acceptere flgende ndringsforslag med forbehold af nogle tekstmssige ndringer : ndringsforslag nr . 3 og 10 , i betragtning af at det herved gres tydeligt , at denne forordning kun vedrrer finansielle maksimumbelb for erstatningsansvaret ; nr .
12 , hvorved det uomtvistelige erstatningsansvar i artikel 3 forhjes fra 100.000 ECU til 120.000 ECU i overensstemmelse med IATA-reglerne ; nr . 17 , hvortil en ny artikel 7 b er fjet , som giver luftfartsselskaberne mulighed for regresret ; nr .
19 , hvori der for 1999 forlanges en evalueringsrapport .
<P>
Hr. formand , p grundlag af de godkendte ndringsforslag kan Kommissionen forbedre en rkke elementer i de foreslede foranstaltninger , medens forordningen som helhed forbliver ligevgtig .
Jeg vil endnu en gang gerne takke hr . Snchez Garca og Udvalget om Transport og Turisme mange gange for deres bestrbelser .
Det kommer alt sammen uden tvivl kvaliteten af drftelserne i Rdet i nste mned til gode .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg er klar over , at dette ikke er kommissr van den Broeks ansvarsomrde , men det , der bekymrer mig , er , at kommissren gav udtryk for , at han var villig til at erstatte en henvisning til vrdi i ndringsforslag 9 og et efterflgende ndringsforslag med en henvisning til konomiske belb .
For det andet gav han udtryk for , at han var villig til at ndre henvisningen i forslaget til sagsgers hjemsted eller faste bopl med en henvisning til boplen p tidspunktet for ulykken .
Som jeg var inde p i mit indlg , vil jeg langt foretrkke at bevare Kommissionens oprindelige forslag , med mindre Kommissionen gav os nogle yderst tvingende grunde til disse to ndringer .
Det centrale i forbindelse med forbrugerbeskyttelse skal vre , hvor jeg , som sagsger , har mit hjemsted eller min faste bopl p det tidspunkt , hvor sagen anlgges .
Hvorfor skulle Kommissionen nske at ndre det ?
<SPEAKER ID=79 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , ganske kortfattet , i denne forbindelse har kommissr Kinnock fulgt det juridiske rd , som han har modtaget . Det gr i retning af , at den definition , som Parlamentet gik ind for , sandsynligvis er tydeligere og bedre .
Derfor har han valgt den .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.05 )
