<CHAPTER ID=1>
Lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0231 / 96 ) af Schiedermeier for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om meddelelse fra Kommissionen om en europisk strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer ( KOM ( 95 ) 0273 - C4-0289 / 95 ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Schiedermeier">
Fru formand , kre kolleger , i Den Europiske Union er mere end 18 mio mennesker fortsat registreret som arbejdslse .
Det virkelige antal af arbejdssgende er sikkert vsentligt hjere .
Alle fagfolk er enige i den vurdering , at der ikke findes nogen patentopskrift p , men dog en rkke muligheder for at bekmpe arbejdslsheden .
I hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse fra 1993 opstilles bl.a. det ml , at der i de europiske nationalkonomier skal bnes nye muligheder for beskftigelse navnlig i den tertire sektor .
I den forbindelse skal de behov , der hidtil ikke er blevet tilfredsstillet , kunne dkkes af arbejdsmarkedet .
Kommissionen fik i 1994 , alts et r senere , af Rdet p topmdet i Essen det hverv at udarbejde relevante foranstaltninger .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en europisk strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer fra den 13. juni 1995 indeholder ud over en udmrket analyse ogs bemrkelsesvrdige forslag , som s hurtigt som muligt skal gennemfres i alle EU ' s lande , dersom regeringerne mener det alvorligt med nedbringelsen af arbejdslsheden .
Kommissionen foreslr sledes , at flgende 17 sektorer benyttes til at fremme lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer : hjemmehjlp. brnepasning , lokal detailhandel og hndvrk , hjlp til unge med problemer samt integrering af de unge , forbedring af boligforhold , sikkerhed , offentlig nrtransport , omlgning af offentlige anlg i byerne , turisme , det audiovisuelle omrde , kulturarv , lokal kulturel udvikling , affaldsforvaltning , vandforsyning , beskyttelse og bevarelse af naturomrder , bestemmelser om og kontrol med miljforurening og tilknyttede anlg , nye informations- og kommunikationsteknologier .
<P>
De positive erfaringer , der indtil nu er gjort inden for forskellige sektorer og i forskellige EU-lande , berettiger til det hb , at den lokale beskftigelse kan udbygges med succes .
Mine bestrbelser som ordfrer har isr vret koncentreret om flgende omrder : For det frste m der ikke ske nogen indsnvring af Kommissionens bestrbelser , tvrtimod skal alle muligheder for fuld udnyttelse og eventuel udvidelse af de 17 sektorer holdes bne .
For det andet skal de hindringer , der er , fjernes gennem juridiske fornyelser som f.eks. indfrelse af retsreformer , som skal gre det lettere at have flere aktiviteter , srlig inden for landbruget , eller ordninger for medhjlpende gtefller , og tilsvarende udvidelse af kompetencer hos de kompetente industri- og handelskamre ; muligheder for reintegrering p arbejdsmarkedet , hvor det tillades at kombinere en lnnet aktivitet med modtagelse af arbejdslshedsydelser ; oprettelse af en ordning for partnerivrksttere inden for almennyttige organisationer ; tilpasning af arbejdslovgivning og lovgivning om social sikring til nye arbejdsformer og som flge af informations- og kommunikationsteknologierne .
Forsgene p at overdrage offentlige serviceydelser samt p uddelegeret ledelse skal anvendes i vid udstrkning .
<P>
For det tredje forudstter de mindst bekostelige valgmuligheder , som de lokale beskftigelsesinitiativer tilbyder , gode rammebetingelser og finansielle instrumenter , f.eks. service-checks , et betalingsmiddel , som er remrket til visse tjenesteydelser og allerede anvendes med succes i Belgien og Frankrig ; lokale flles investeringsfonde inden for et by- eller landdistrikt , som etablerer forbindelsen mellem investorer og forslagsstillere ; ndret behandling af driftsudgifter set i forhold til udgifter inden for offentligt regnskabsvsen med henblik p at fremme investeringer i menneskelige ressourcer ; bedre udbredelse af Den Europiske Unions strukturpolitikker , bl.a. gennem en forenkling og rationalisering af programmerne .
For det fjerde ingen krav om ekstra finansieringsinstrumenter i form af ekstra afgifter , da det ville betyde en risiko for , at nogle enkelte medlemslande blokerer sagen i Rdet .
Derfor har jeg ogs stillet det eneste ndringsforslag , fordi jeg anser en finansiering via en eventuel kommende CO2 -energiafgift for p den ene side usikker , fordi den , hvis den er effektiv , i lngden vil give bidrag til finansieringen , der r for r bliver mindre , og det p den anden side ville indebre en risiko ensidigt at bygge finansieringen af de lokale beskftigelsesinitiativer p denne afgift .
Strukturfondene og de allerede eksisterende stttemuligheder forekommer mig tilstrkkelige .
P det punkt er jeg enig med Kommissionen , som jeg her gerne vil takke hjerteligt for det gode samarbejde .
<P>
Af hensyn til de arbejdslse i Europa hber jeg p en hurtig og heldig indsats for den europiske strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer og p , at mine forslag accepteres ; de er udformet i samarbejde og enighed med alle grupper i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , og det siger jeg hjertelig tak for .
Jeg nsker en hurtig og heldig gennemfrelse af initiativerne , som allerede nvnt , af hensyn til de arbejdslse , den sociale fred og behovene hos de mennesker , der kan yde godt af de tilbudte tjenesteydelser .
<P>
Endvidere hber jeg p en konsekvent gennemfrelse af de lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer , et vigtigt skridt til styrkelse af de lokale myndigheder , dvs. den praktiske gennemfrelse af subsidiaritetsprincippet , som jeg i min egenskab af mangerig kommunalpolitiker gr varmt ind for .
<SPEAKER ID=3 NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , kre kolleger , konomiudvalget mener enstemmigt , at denne rapport fra Kommissionen er et meget interessant dokument .
Heri understreges det , at der findes et stort vkstpotentiel for beskftigelse , frem for alt for den mindre kvalificerede arbejdskraft , og at markedsmekanismen alene ikke kan srge for en lsning .
<P>
konomiudvalget lgger frst og fremmest vgt p de hindringer , som str i vejen for udviklingen af nye tjenesteydelser .
For det frste frer myndighederne stadig i for hj grad en passiv beskftigelsespolitik .
For det andet er der noget galt med uddannelsen og skolingen af arbejdstagerne .
For det tredje har nogle medlemsstater ingen lov- og retsrammer for initiativer og organisationer , som opstr af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor .
<P>
De vigtigste hindringer befinder sig imidlertid p det finansielle omrde .
Visse tjenesteydelser er for dyre p grund af de store sociale byrder .
Ved at gre nogle tjenesteydelser skattefradragsberettigede ville man fjerne dem fra det sorte marked .
Af en undersgelse , som er foretaget ved et belgisk universitet , fremgr det , at 300.000 flamske familier anvender hushjlp .
Dette svarer til omkring 70.000 fuldtidsarbejdspladser , som kunne oprettes officielt .
<P>
Kommissionen har regnet ud , at en beskftigelsespolitik , der sigter mod opfyldelse af de nye behov , kan skabe 150.000 til 400.000 job om ret i Unionen .
Desuden er en sdan politik fem gange s effektiv som en forgelse af beskftigelsen i offentlige myndigheder og ti gange s effektiv som job , der er skabt gennem offentlige investeringer .
<P>
Det er rgerligt , at denne debat er lsrevet fra de andre debatter om beskftigelse .
Ikke engang kommissionsformanden meddeler dette i sin beskftigelsespagt .
Ikke desto mindre har formanden , Delors , i sin hvidbog kaldt udnyttelsen af nye behov en af de mest egnede mder at skabe job p .
<P>
Det glder os at kunne konstatere , at det irske rdsformandskab agter at lgge vgt p det bidrag , som de lokale beskftigelsesinitiativer kan yde til lsningen af arbejdslshedsproblemet i Unionen .
<P>
Yderligere stimulering af disse initiativer er ndvendig , og vi opfordrer kraftigt Kommissionen til at fortsat at spille en rolle som katalysator og drivkraft p dette omrde .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , med dette dokument fr de lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer omsider anerkendelse i hele Europa for deres betydning som et vsentligt instrument til bekmpelse af arbejdslsheden .
Dersom de hindringer , der gr , at de lever s kort , blev fjernet , og de blev stttet sledes , som det er beskrevet i strategipapiret og i Parlamentets betnkning , kunne antallet af arbejdslse halveres frem til r 2000 . I ca .
15 r har lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer i industriomrder for nedadgende takket vre effektivt management og innovative projekter hindret disse regioner i at d .
<P>
Vi krver nu , at medlemsstaterne ikke tver lngere med at gennemfre denne strategi og i deres flerrige programmer for beskftigelse altid medtager et kapitel om lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer .
17 tjenesteydelsessektorer , hvor de lokale beskftigelsesinitiativer indtil nu har spillet en rolle , m dog ikke fre til , at kvinder afskediges fra job , der krver gode kvalifikationer , og skubbes over i drligt betalte job .
Derfor skal ogs disse sektorer i beskftigelsesinitiativerne betales ordentligt , give mulighed for erhvervsuddannelse og gre en selvstndig , ansvarsbevidst indsats til en selvflge .
<P>
De 10 % , der hidtil er blevet anvendt til lokale beskftigelsesinitiativer , er langtfra nok .
Vi krver en klar forhjelse .
Jeg kunne forestille mig et tal p 25-30 % .
Opmrksomheden skal dog henledes p , at det samlede problem massearbejdslshed ikke kan lses alene ved hjlp af disse lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer , selv om de er et vigtigt element . Det er en skuffelse , at der i dokumentet fra fru Wulf-Mathies , hr .
Flynn , hr . Fischler og fru Bonino ikke er blevet plads til et vsentligt kapitel om lokale beskftigelsesinitiativer , selv om det ville vre vigtigt ogs nu midt i den lbende strukturfondsperiode at muliggre en omdirigering i retning af get beskftigelse , hvilket netop kan ske gennem sdanne innovative projekter .
<P>
Vi opfordrer medlemsstaterne til meget hurtigt at fjerne de hindringer , de har lagt i vejen for disse lokale beskftigelsesinitiativer .
Det er juridiske og administrative hindringer , og det er navnlig sektortnkningen i forvaltningen !
Vi opfordrer navnlig ogs Kommissionen til omsider at ndre sine politikker , som hindrer lokale beskftigelsesinitiativer i at f succes og at den koncentrerende virkning og polarisering af de konomiske krfter p centrale steder takket vre de transeuropiske net , at denne form for politik omsider tages op til overvejelse !
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere og takke ordfreren for den betnkning , vi behandler her , en betnkning , som det er lykkedes at sammenfatte synspunkter ogs fra andre udvalg med interesser i sprgsmlet , og hvis endelige form Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , p hvis vegne jeg taler , er net frem til via langvarige drftelser og mange ndringsforslag .
<P>
Endvidere vil jeg gerne understrege med det samme , at denne meddelelse fra Kommissionen , dette arbejde , som skal drftes og vurderes i dag , en meddelelse , som vi alle kender ganske godt , hr . Flynn , blot er toppen af isbjerget og resultatet af et meget omfattende analysearbejde , som har fundet sted , et arbejde , som ikke kun - eller ikke hovedsagelig - er resultatet af papirarbejde , men isr bygger p fortegnelsen over alle de bestrbelser , der er gjort i alle hjrner af Europa .
<P>
Ingen tvivl om , at arbejdslsheden er en stor trussel mod den sociale samhrighed og udvikling i Europa , og derfor prioriteres arbejdslshedsbekmpelsen , derfor br arbejdslshedsbekmpelsen prioriteres absolut hjst bde socialt og politisk .
Samtidig har udviklingen i hele samfundet fra det ene hjrne af Europa til det andet , en udvikling , som p det sidste er foreget i voldsomme ryk , klart ndret borgernes behov .
Og mange af disse behov , alle borgeres daglige behov - og det glder alle samfundsgrupper - opfyldes ikke med de konventionelle former for beskftigelse , og her tror jeg , at det konkrete tiltag , dvs. fremme af lokale beskftigelses- og udviklingsinitiativer , giver mulighed for at kombinere disse to store ml .
<P>
De 17 sektorer , der beskrives indgende , er naturligvis ikke strkt afgrnsede sektorer , det er sektorer , der er indbyrdes forbundne , som pvirker hinanden , og som p en mde er reprsentative , idet det er sandsynligt , at der ogs vil blive skabt andre former for nye arbejdspladser .
Det er klart , at de isr henvender sig til ikkeprivilegerede arbejdstagere og ogs har strst vrdi for mindre begunstigede omrder .
Jeg tror , at dette tiltag , med denne meddelelse , dette arbejde og med Europa-Parlamentets bidrag i dag , faktisk vil kunne vise sig at vre nglen til bekmpelsen af arbejdslshedsproblemet .
<P>
Det , der er brug for , er , at det analyse-arbejde , der her er gjort , omsttes i handling , udnyttes samfundsmssigt , bliver gjort til hele Den Europiske Unions flleseje , en grundlggende , flles holdning .

Der findes allerede flere muligheder i dag , eksisterende programmer som f.eks. LEADER og URBAN , der er Regionalfondens artikel 10 , og der er nye muligheder - hvis jeg skal g over i den anden grft - ssom CO2 -afgiften , og til sidst vil jeg gerne sige , at vi virkelig ser dette som et konstruktivt tiltag , og derfor forventer vi , at det irske formandskab , som har givet udtryk for sin interesse , tager det nste skridt , navnlig i forbindelse med den konference om emnet , der skal finde sted i november .
<SPEAKER ID=6 NAME="Vaz da Silva">
Fru formand , den kulturelle sektor har et stort jobskabende potentiale .
Det er en kendsgerning , som lnge er blevet understreget af fagfolk p omrdet , men som frst for nylig har opnet anerkendelse i officielle kommissionsdokumenter .
Som eksempel kan nvnes fru Wulf-Mathies ' indlg p Ministerrdets mde om fysisk planlgning i Venedig og Kommissionens frste rapport om den kulturelle dimension af andre fllesskabspolitikker .
<P>
Ogs regeringerne i nogle medlemsstater , navnlig i Frankrig , viser tegn p at have erkendt det beskftigelsespotentiale , der ligger i udviklingen af lokale beskftigelsesomrder og mikrovirksomheder , og her indtager kulturen en privilegeret stilling .
Jeg erindrer om nye serviceomrder som vedligeholdelse og bevarelse af den lokale kulturarv , offentlige faciliteter i byerne , informationsteknologier , fritidsaktiviteter , aktiviteter for unge og ldre .
<P>
Disse omrder er srlig velegnet til at integrere kvinder , ikke blot som potentielt beskftigede , men ogs som aktrer for nyskabende lsninger .
Jeg skal ikke undlade at erindre om , at det var Portugal , der i 1991 udviste det strste engagement i ivrksttelsen af en europisk strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer , som nu begynder at fremvise synlige resultater .
<P>
Hvorfor tillgger jeg kulturen s stor betydning for jobskabelsen ?
Prioriteten  beskftigelse  har kun mening , hvis den forbindes med to koncepter , der er grundlggende for Unionen , nemlig unionsborgerskab og social samhrighed .
Kulturaktiviteter forbedrer livskvaliteten , ger befolkningens selvagtelse , skaber betingelser for at realisere det ml , der i sidste instans er det egentlige ml , nemlig borgernes lykke .
<P>
Endvidere er det ndvendigt at holde sig for je , at der ikke kan vre tale om at skabe beskftigelse p bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne eller ved at vende tilbage til offentlige mastodontforetagender , som det har vret s svrt at frigre os fra .
Man m undg de utilsigtede virkninger af beskftigelsesfremmende initiativer , og med henblik herp er det ndvendigt at inddrage de lokale myndigheder og i videst mulig udstrkning at fremme partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor .
<P>
Bestemmelserne i den nye artikel 10 i forordningen om Den Europiske Regionaludviklingsfond om sttte til fornyende tvrregionale aktioner p det sociokulturelle omrde er et eksempel , der hurtigst muligt skal udbredes .
Det program , som Kommissionen nu forelgger , kan vise sig at vre guld vrd med henblik p at skabe arbejdspladser og inddrage borgerne heri .
Vi m forst at anerkende vigtigheden heraf og at bruge det p en intelligent mde .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , arbejdslsheden er fortsat et centralt problem i Den Europiske Union .
De arbejdslse - hr . Schiedermeier , ordfreren , gr opmrksom derp - udgr for jeblikket 10 , 8 % af arbejdsstyrken .
Der er sledes hrdt brug for en indsats .
<P>
Den foreliggende plan fra Kommissionen ser en vigtig og vrdifuld hjlp til skabelse af arbejdspladser i lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer og regner med , at der i hele EU kan skabes op til 400 000 nye arbejdspladser om ret .
Det drejer sig om arbejdspladser i regionerne , arbejdspladser i landdistrikterne , som vi bliver ndt til at skabe , hvis vi p lngere sigt nsker at bevare og styrke landdistrikterne som steder , hvor man bor og arbejder .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe gr ind for Kommissionens forslag .
I dokumentet udpeges 17 sektorer , inden for hvilke der kan skabes nye arbejdspladser .
Jeg vil kort g ind p blot nogle af dem , som forekommer mig srlig interessante .
Detailhandelen i landdistrikterne skal fremmes yderligere .
Navnlig for ldre mennesker , men ogs for den unge familie , der bor i landsbyen og hvor faderen krer p arbejde i familiens bil , er forsyningen med levnedsmidler og andre dagligvarer ofte et problem , fordi der ikke mere er forretninger i nrheden .
<P>
Strukturerne i landdistrikterne skal udbygges og fastholdes .
Kun sledes kan ogs unge mennesker tilskyndes til at blive i regionen .
Den offentlige persontransport skal udvides og der skal etableres et veludbygget vejnet .
Derudover hilser jeg det velkomment , at arbejdet i husholdningerne skal anerkendes .
En arbejdsplads i en husholdning er lige s vrdifuld som en arbejdsplads i erhvervslivet .
Derfor skal der her ske en tilpasning p det skatte- og forsikringsmssige omrde .
Disse arbejdspladser skal ud af den gr zone .
<P>
Som lokalt betalingsmiddel foreslr Kommissionen indfrelse af en service-check efter fransk mnster .
Med denne check kan privatpersoner kbe bestemte tjenesteydelser for nogle timer eller dage .
En privat husholdning udgr sjldent en hel arbejdsplads .
Kvinder arbejder i flere husholdninger og er ikke forsikringspligtige i nogen af dem og kan hverken f pension eller social sikring .
Med en service-check kan flere arbejdspladser sls sammen og blive til en forsikringspligtig arbejdsplads .
<P>
Stadige krav fra og ndringer i virksomhedernes konomiske situation medfrer , at de erhvervsaktive oftere m se sig om efter nye muligheder .
Der er ikke mange erhvervsaktive , som i dag arbejder et helt liv i samme job hos samme arbejdsgiver .
Kun med en alsidig grunduddannelse er det muligt at skifte profession .
Derfor skal vi give de unge under uddannelse en bredt anlagt basisviden .
Man kan i dag vre erhvervsaktiv p flere mder .
Jobsharing , flere aktiviteter samtidig og en kombination af selvstndigt arbejde og forsikringspligtigt arbejde skal vre en mulighed .
Det glder sledes om her ogs at tilpasse de juridiske rammer .
Vi skal stte al vor kraft ind p at bekmpe arbejdslsheden i Europa .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , ud over at skulle fremme den konomiske og sociale udvikling med henblik p at forbedre de europiske borgeres livskvalitet , str Den Europiske Unions medlemsstater over for den presserende opgave at skulle ivrkstte praktiske og effektive foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden , denne svbe , som ubnhrligt banker p drene til det europiske hus , en situation , som kan risikere at blive yderligere forvrret i fremtiden .
<P>
Blandt sdanne foranstaltninger skal srlig fremhves lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer , som Kommissionen har til hensigt at fremme , og som vises stor interesse i Schiedermeier-betnkningen .
<P>
Der kan ikke herske den mindste tvivl om , at disse lokale initiativer er af stor betydning for jobskabelsen , og at det vil fremme beskftigelsen , hvis antallet af sm og mellemstore virksomheder , herunder meget sm virksomheder , ges i alle medlemsstater og regioner .
<P>
Gruppen Union for Europa kan helt og fuldt tilslutte sig Kommissionens meddelelse om en europisk strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer og hr . Schiedermeiers gennemarbejdede betnkning , som uddyber og forbedrer Kommissionens tekst .
<P>
Kommissionen har med sin studie om disse initiativers funktionsmde , forslag om etablering af incitamenter til udvikling heraf i medlemsstaterne og lokalisering af de mest egnede omrder , isr i servicesektoren , hvor de nye beskftigelsesmuligheder bedst kan realiseres , givet et vigtigt bidrag til identificeringen af det lokale jobskabelsespotentiale .
<P>
P linje hermed peges der i den foreliggende betnkning p ndvendigheden af en strre indsats fra Kommissionens side , svel med hensyn til koordinering af aktioner og udbredelse og udveksling af erfaringer som i rollen som drivkraft i forbindelse med stimulering af nye beskftigelsesinitiativer , f.eks. konomisk sttte til oprettelse af sm og mellemstore lokale virksomheder , disses udstyr , infrastruktur og udvikling og uddannelse af de menneskelige ressourcer .
<P>
Den konomiske sttte m ndvendigvis ges , ligesom der m gres en indsats for at fjerne hindringer af administrativ og anden karakter , som blokerer for eller vanskeliggr udviklingen af lokale initiativer .
P grundlag af kendskab til de strste hindringer for at etablere en lille lokal virksomhed , navnlig finansieringen af udgifterne hertil , m der anlgges en global strategi , hvor der tages hensyn til disse aspekter , sledes at de ikke blokerer for virkeliggrelsen af mlet , som primrt er at bekmpe arbejdslsheden .
<P>
Til sidst skal det nvnes , at der ved en mere opmrksom lsning af betnkningen viser sig nogle mindre positive aspekter , som uden at anfgte sigtet og det endelige ml , gr den mindre perfekt og mere diskutabel .
Det glder punkt 10 , hvori Rdet opfordres til at trffe afgrelse om forslaget om en CO 2 -energiafgift p fllesskabsplan ; en sdan afgift br aldrig indfres p fllesskabsplan alene , da man herved risikerer at forvrre situationen for den europiske konomi , navnlig i industrisektoren , som i forvejen har problemer med konkurrencedygtigheden .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , foran os ligger en interessant meddelelse fra Kommissionen , som der i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse er arbejdet temmelig kreativt med , og som ogs hr .
Schiedermeier har arbejdet hrdt p for at f en god betnkning ud af det .
Jeg tror , at denne betnkning fortjener at blive frt ud i livet .
Men netop der findes ogs flaskehalsen efter min opfattelse .
Hvad vi har brug for til gennemfrelsen af denne betnkning , er medlemsstaternes og regionernes medvirken .
Efter min opfattelse vil regionerne , de lokale og de regionale myndigheder , reagere positivt herp , men der vil vre en flaskehals i de nationale medlemsstater , fordi de alligevel ikke er s ivrig efter at medvirke til europisk politik i sager , som de ogs for en del anser for at vre subsidire .
Det vil sledes koste en masse overtalelsesevne at overbevise de nationale medlemsstater ogs i finansiel henseende .
<P>
Nr vi ser p budgettet , s m vi konstatere , at netop de budgetposter , som kunne bruges hertil , er medlemsstaterne ved at nedskre temmelig meget .
Jeg vil derfor bede kommissren om at gre sig ekstra bestrbelser p dette omrde .
<P>
Desuden vil jeg tage nogle punkter op , som ligger mig p hjerte .
Jeg har ligeledes p min gruppes vegne ikke s negativ en holdning til en CO2 -afgift over hele Europa .
Jeg tror , at man , hvis man indfrer den slags afgiftsforanstaltninger , netop skal gre det over hele Europa , og s har man ogs en vis finansieringskilde .
<P>
Hvad det vrige angr , vil jeg gre Dem opmrksom p forsikringsselskabernes rolle .
I mit land forekommer det , at forsikringsselskaber indgr kontrakter med servicevirksomheder , og at de udgr en del af forsikringerne .
Jeg tror , at dette ogs er ting , som vi griber an p en stimulerende mde , f.eks. i modelprojekter .
I mit land har konomiministeren regnet ud , at beskftigelsen i vort land for en tredjedels vedkommende kommer fra nystartede virksomheder og en tredjedel fra eksisterende virksomheders kreativitet .
Jeg vil gerne opfordre navnlig Kommissionen til at give bde erhvervsmssige og almennyttige virksomheder , men det skal vre i den private sektor , ekstra muligheder her .
<P>
Endelig , fru formand , tror jeg , at vi ogs m se meget grundigt p Kommissionens landbrugspolitik .
Der str udmrkede ting i rapporterne om beskyttelse af naturomrder , og jeg tror , at vi m arbejde hen imod forskydning af landbrugsbudgetterne over p vedligeholdelse af naturomrder .
Det er i princippet muligt , men s skal vi bruge de midler , som Europa allerede selv har , kreativt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Fru formand , en gradvis afskaffelse af den massearbejdslshed , der hersker i EU-landene , krver srdeles mange og forskelligartede foranstaltninger .
I betnkningen understreges det helt korrekt , at grundlaget for de lokale beskftigelsesinitiativer , nemlig partnerskab , deltagelse og egen planlgning , har stor betydning i bekmpelsen af arbejdslsheden , og at det br styrkes .
Det er vigtigt at fremme nye begreber ssom beskftigelsesaftaler mellem de forskellige partnere p lokalt plan .
Jeg vil med f ord beskrive min egen hjembys bestrbelser p at lse problemerne , fordi problemerne her ligner dem , man stder p i mange andre byer .
I Tampere ivrksatte man sidste r et beskftigelsesprojekt , der bl.a. bestod af en hensigtserklring om beskftigelsespleje .
Tampere by , arbejdsformidlingen og det regionale arbejdsmarkedsrd har undertegnet aftalen .
Mlet p kort sigt er , at virksomheder , erhvervsorganisationer , frivillige organisationer og arbejdslse tilslutter sig aftalen .
Der er isr taget hensyn til langtidsledige og unge .
For at bekmpe udstdelse vil man tilbyde permanent eller midlertidigt arbejde , erhvervsuddannelse og / eller lrepladser , jobtrning og mlrettede uddannelser .
Til trods for den hje arbejdslshed p 23 , 6 % hrer Tampere til de skaldte hvide omrder i Den Europiske Union .
Dette har medfrt , at det finske arbejds- , handels- og industriministerium har begrnsede muligheder for at tildele konomisk sttte til det frnvnte projekt .
Ogs samfundets hierarkiske opbygning og sektorspecialiseringen i den offentlige forvaltning har vanskeliggjort udviklingen af lokale beskftigelsesinitiativer .
Partnerskab forudstter isr et samarbejde , der er horisontalt og gr p tvrs af sektoropdelingen .
Ligesom i betnkningen mener jeg , at det er vigtigt , at den juridiske og administrative praksis i medlemsstaterne udvikles sledes , at der fra denne side kan ydes sttte til partnerskab p lokalt plan .
Kommissionens nye foranstaltninger til sttte af de lokale beskftigelsesinitiativer er velkomne , og jeg hber , at alle byer snart vil f gavn af dem .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Schiedermeier har her givet et fremragende eksempel p et sagligt arbejde p tvrs af partierne , sledes som vi har kunnet se under forhandlingen , fra Portugal til Finland , og det er s meget desto mere bemrkelsesvrdigt , som en rkke medlemsstater - det har fru Boogerd-Quaak allerede gjort opmrksom p , og jeg tnker her naturligvis frst og fremmest p Tyskland - i subsidiaritetens navn prver p at blokere Kommissionens initiativer p dette omrde .
<P>
Jeg er enig i fru Schroedters bemrkning . Jeg vil blot henlede opmrksomheden p , at det nrt beslgtede emne sociokonomi i en anden valgperiode her er blevet trukket frem af Aline Archambaud .
Jeg vil gerne fremstte nogle ndvendige bemrkninger , som gr ud over denne betnknings emneomrde .
<P>
For det frste : Vi skal passe p , at de lokale beskftigelsesinitiativer ikke falder i dualiseringsflden , normale arbejdsvilkr , mulighed for reintegration p arbejdsmarkedet , kvalificering .
For det andet : Vi skal integrere dem i videregende mlstninger , der skal flges op sidelbende . Halvering af arbejdslsheden frem til r 2000 , decentralisering og lokal regional udvikling af konomi , kultur og samfund , sledes som de portugisiske kolleger bemrkede , den kosociale omlgning , femininiseringen , dvs. en afbalanceret ny opdeling af lnnet og ulnnet arbejde og netop ikke indfrelse af en ny klasse af tjenestefolk fra husassistenter til opsynsmnd p P-pladser .
<P>
Som helhed drejer det sig om at yde et vigtigt bidrag til en fornyelse af status som lnarbejder , s det bliver status som arbejdsborger , og der er tale om et kvantitativt betydeligt bidrag .
Alene i Forbundsrepublikken - det kan man regne ud - skal der med 8 mio ramt af arbejdslshed inden for denne sektor skabes ca . 1 mio nye arbejdspladser , meningsfyldte , fremtidsorienterede arbejdspladser , som virkelig forger samfundets rigdom .
I den henseende er gennemfrelsen af Kommissionens initiativ et ptrngende krav , som vi skal rejse i fllesskab .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest give hr . Schiedermeier en kompliment for hans betnkning og i vrigt takke ham for det meget kollegiale samarbejde inden for rammerne af denne betnkning .
Jeg deler for vrigt hans opfattelse med hensyn til Kommissionens meddelelse om lokale beskftigelsesinitiativer , som efter vor opfattelse ogs indtil nu i alt for hj grad har vret en underudviklet og endda undervurderet del af en europisk beskftigelsesstrategi .
For mine kolleger har allerede nvnt det , det fremgr for vrigt af alle undersgelser , lokale initiativers jobskabende karakter er langt strre og har en lavere kostpris end den storstilede infrastrukturpolitik , som vi for vrigt forsger at forsvare , for Den Socialistiske Gruppe synes ikke , at lokale initiativer skal skitseres som alternativ til transeuropiske net , selv om vi somme tider har indvendinger imod den gr betonfarve , som mange forslag har , men som en ndvendig supplering af disse transeuropiske net , hvis chancer for at blive realiseret efter vor opfattelse forhbentlig er noget strre end de transeuropiske nets lidelseshistorie viser .
<P>
Det m vre tydeligt , at hvis vi vil give denne sektor udviklingsmuligheder , m der p europisk plan ikke blot gives sttterammer , men ogs finansielle stimulanser .
Det fremgr for vrigt af en hel pakke af initiativer og erfaringer fra forskellige medlemsstater .
Sledes er man f.eks. i Belgien for nogen tid siden startet med et initiativ , som man har kaldt lokale arbejdsanvisningskontorer , hvor arbejdslse fr lov at have job samtidig med , at de hver arbejdslshedsunderstttelse , og hvor der sledes anvendes et checksystem .
Systemet har klart sine fordele , men samtidig er der ogs allerede opstet en rkke risici ved denne lsning .
Frst og fremmest , hvis man vil udbygge disse lokale beskftigelsesinitiativer til en lovende sektor med beskftigelsesmuligheder for kvinder , som for vrigt i vid udstrkning benytter dem , langtidsledige og unge arbejdslse , s er det vigtigt , at vi ikke overlader disse til deres egen skbne i hamburgerjob med drlige arbejdsvilkr og til bistandshjlp .
<P>
For det andet ville det vre overordentlig rgerligt at begrnse denne lovende sektor til smjob , til marginale job .
De sytten omrder , som Kommissionen har angivet , giver et udviklingspotentiale for mange sociale konomiprojekter og selvstndige virksomheder , som faktisk helt eller delvist kan vre rentable , og hvor man udmrket kan anvende en kbedygtig eftersprgsel , som stadig findes i samfundet .
<P>
Jeg hber , hr. kommissr , at det ikke bliver ved en meddelelse .
Her m der komme et europisk handlingsprogram , et sammenhngende program , et globalt program og med europiske instrumenter .
De ved udmrket , at Den Europiske Union her skal spille en rolle .
Den har for vrigt allerede gjort dette ved eksperimenter gennem Den Europiske Socialfond , frem for alt ogs gennem URBAN .
Jeg deler mine kollegers mening om , at vi skal gre alt for , at der inden for budgettets rammer absolut ikke tillades nogen nedskring med hensyn til Den Europiske Socialfond eller andre strukturfonde , men tvrtimod skal bruge tanken om en intensivering af disse fonde ogs inden for rammerne af disse initiativer .
<P>
Jeg vil gerne lige sige : Det m ikke blive ved dette .
Hvorfor ikke tnke p kreative kombinationer med store investeringsarbejder , et hjhastighedstog er efter min opfattelse meningslst , hr. kommissr , hvis dette ikke nje tilsluttes et stort net af offentlig transport .
Jeg beder sledes Kommissionen om at forelgge Rdet et forslag om at udvide Den Europiske Investeringsfonds opgave til ogs at omfatte bymssige initiativer og ikke blot transeuropiske net .
Jeg deler for vrigt fru Boogerd-Quaaks mening , nemlig at CO2 -energiafgiften kunne yde et meget betydeligt bidrag til udviklingen af denne sektor .
<P>
Konklusion , fru formand , jeg vil over for Kommissionen udtrykke min glde over dens initiativ , men jeg hber , at den nu ogs vil bruge sin kreativitet til et konkret handlingsprogram .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvor mange arbejdslse er der i Europa ?
18 mio , 20 mio ?
Striden om statistikkerne giver ingen nye arbejdspladser .
Klagesangene om struktursvaghederne og tidligere tiders fejl er bare jamren .
Bebrejdelser - p den ene side drligt management og terapi i form af afskedigelser , p den anden side manglende fleksibilitet og kvalifikationer - disse gensidige beskyldninger fylder overskrifterne , men ikke folks maver .
<P>
Vi bliver helt klart ndt til at blive konkrete og opn ndringer lokalt .
Lokale beskftigelsesinitiativer giver mulighed for bedre leve- og arbejdsvilkr .
Local work for local people using local resources betyder frst og fremmest tjenesteydelser .
F.eks. miljsektoren , fra affaldsforvaltning til bevarelse af naturomrder ; boligomrdet , fra sikkerhed til nyt liv i byerne ; hverdagen , fra sundhedstjeneste til brnepasning ; fritidsomrdet , fra turisme til kulturelle initiativer .
<P>
De muligheder , der findes lokalt , men for sjldent benyttes eller omsttes , skal udnyttes .
Den lokale nrhed muliggr et nje kendskab til specifikke data , udbud og behov .
Mlgrupperne er overskuelige , fra kvinder over unge med problemer til ldre arbejdstagere , som det er vanskeligt at skaffe arbejde til , og andre ugunstigt stillede arbejdstagere .
Ogs rammebetingelserne er overskuelige .
Private udbydere og offentlige organisationer skal hre op med ustandselig at blokere for hinanden .
De skal samarbejde , rette sig ind efter hinanden og udvikle mod til kreativitet og nye veje .
Lad os ikke gre os nogen illusioner , hindringerne er stadig store .
<P>
Ordfreren , hr . Schiedermeier , der fik enstemmig sttte i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , har redegjort for , hvad det er , der mangler : statslige kontorers samarbejdsevne , offentlige midler til finansiering af opgaver og startkapital samt de mulige deltageres kvalifikationer .
Vi har brug for en sammenhngende aktionsramme , dertil finansielle tilskyndelser til udviklinger , fjernelse af forvaltningstekniske og juridiske hindringer og en skrddersyet rdgivning .
Det er p tide , at samspillet mellem Fllesskabets konkrete foranstaltninger og medlemsstaternes , fremme af sm og mellemstore virksomheder , en mere effektiv udnyttelse af strukturfondene og den konsekvente gennemfrelse af uddannelsesprogrammerne fra LEONARDO til LIFE LONG LEARNING udvides med et vigtigt felt , nemlig de lokale beskftigelsesinitiativer .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Fru formand , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning om meddelelse fra Kommissionen om en europisk strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer fortjener vores fulde tilslutning .
Den er tillige inspirerende for dem , der arbejder med regional- og lokaludvikling i de enkelte medlemsstater .
At tillgge det regionale og lokale plan en nglerolle i den sociokonomiske struktur kan vise sig at vre en af de mest menneskelige og stimulerende lsninger p det alvorlige arbejdslshedsproblem .
<P>
At inddrage de direkte berrte personer i identificeringen og udviklingen af beskftigelsesmuligheder p lokalt plan og satse p det jobskabende potentiale , der findes inden for nogle store omrder , ssom nrhedsservice , fritid og kultur , milj og bolig og p mange andre omrder , der kan opfylde nye behov hos de europiske borgerne , kan vre en afgrende faktor i bekmpelsen af arbejdslshedsproblemet i Europa .
<P>
Det er vigtigt at understrege kravet om , at Kommissionen trffer foranstaltninger til at tilvejebringe gunstige rammebetingelser for ivrksttelsen af lokale beskftigelsesinitiativer samt finansieringsinstrumenter til fremme af lokale udviklingsinitiativer og etablering af lokale virksomheder .
<P>
Kommissionen br fremme erfaringsudvekslingen mellem de medlemsstater , som har vist interesse for lokale beskftigelsesinitiativer og allerede har ivrksat sdanne initiativer , men den skal navnlig spille en rolle som drivkraft i forbindelse med stimulering af alle trovrdige og effektive initiativer , som m formodes at kunne bidrage til at bekmpe arbejdslshedens svbe .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , hr. kommissr , iflge hr . Schiedermeiers betnkning , de forskellige udvalgs udtalelser og Kommissionens studier kan der lokaliseres mindst 17 nye beskftigelsesomrder .
De findes hovedsagelig inden for det sociale omrde , kultur- og miljomrdet . Personligt er jeg som medlem af Miljudvalget strkt interesseret i miljomrdet .
Der er yderst interessante muligheder inden for vandforsyning , affaldsbehandling og beskyttelse af naturomrder .
Ordfrerne konstaterer imidlertid , at der findes en rkke hindringer af juridisk , skattemssig og uddannelsesmssig art . Arbejdstagerne har nemlig brug for uddannelse , da de for strstedelens vedkommende er blevet arbejdslse som flge af industrielle omstillinger .
<P>
Efter vores mening skal ressourceforvaltning og udvikling af traditionelt hndvrk og kunsthndvrk ogs inddrages i overvejelserne .
P dette sted finder jeg det imidlertid ndvendigt at understrege et bestemt aspekt i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Fru Marinucci gr opmrksom p , at der er et modstningsforhold mellem get konkurrenceevne og jobskabelse .
Europa kan ikke konkurrere med de ekstremt lave lnninger og de elendige arbejdsvilkr i den tredje verden .
Denne modstning er der endnu ikke fundet en lsning p .
<P>
Jeg vil desuden ptale udbredelsen af atypiske ansttelsesforhold .
Jeg lever i et land , hvor 34 % af arbejdet er af atypisk karakter og hovedsagelig varetages af kvinder .
Det er ikke nok at skabe beskftigelse .
Der m skabes beskftigelse , som sikrer en vis tryghed i ansttelsen .
Udsigten til , at det offentlige ophrer med at finansiere en stor del af de sociale ydelser , er foruroligende .
Vi er bekymrede over udsigten til , at aktiviteter i den offentlige sektor overtages af det private initiativ , for s vidt som der findes spredte , fattige smbebyggelser , hvor det private initiativ ikke vil kunne hente noget udbytte .
<P>
Til sidst vil jeg sige , hr. kommissr , at det er ndvendigt at overvinde de eksisterende hindringer og skabe harmoni mellem modsatrettede ml for sledes at kunne komme videre med udviklingen af de yderst vigtige lokale beskftigelsesinitiativer .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Fru formand , kre kolleger , at skabe arbejdspladser bliver noget af det vigtigste i den kommende tid . Hr .
Schiedermeiers omfattende betnkning giver ogs klart udtryk herfor , og jeg kan ogs flge ham i hans overvejelser p mange omrder .
Dog mener jeg ikke , at nogen af de 17 tjenesteydelsessektorer vil skabe vedvarende arbejdspladser , hvis der ikke frst etableres arbejdspladser , der medfrer vrditilvkst .
Til det forml skal folk og virksomheder , der er bne over for innovationer , motiveres og stttes med rammebetingelser , som udlser en ivrkstteroffensiv .
<P>
Det er forudstningen for at skabe arbejdspladser i den tertire sektor , for uden virksomheder vil navnlig informations- og kommunikationsteknologier overhovedet ikke blive anvendt , eller turismen vil ikke kunne udvikle sig yderligere , fordi der mangler betalingsdygtige turister .
Nr der om beskftigelsesinitiativer allerede er lavet 14 undersgelser og en 15. bestilt , har bureaukratiet i Bruxelles ikke fattet , hvorledes vrditilvkstkden fungerer og ret beset soldet sine stttepenge op .
<P>
Derfor gr jeg opmrksom p , at frst og fremmest det regionale og lokale beskftigelsesinitiativ skal stttes .
Det betyder , at de nationalstatslige rammebetingelser skal indrettes efter , at virksomheder kan udvikle sig i lokalomrdet , virksomheder , som ogs internationalt kan vre konkurrencedygtige med innovative produkter , virksomheder , som ikke ustandselig hindres i deres aktivitet af overregulering .
Men det vil kun lykkes , hvis den opfattelse slr igennem i nationalstaterne , at en indsats m kunne betale sig og stttepolitik ikke opfattes sledes , at man omfordeler kapital , men at man indser , at succes og konkurrenceevne kan forbedres , nr man ger de strke sider i regionerne og fremmer lokal kreativitet .
<P>
Kun under sdanne forudstninger vil man p lngere sigt vre i stand til at skabe arbejdspladser !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , boligkooperativer , beskftigelsesprojekter for kvinder , nye medier og kulturindustrier , miljgenskabelsesprojekter osv. er noget , mange af os kender fra vort lokalomrde .
De er selve hjertet i strategien for den konomiske udvikling i lokalomrderne , og de uvrksttes ofte , nr den traditionelle massebeskftigelse i et omrde gr tilbage , hvorved der kan udvikles nye serviceydelser og tilbydes hb om arbejde til dem , der ikke har vret heldige p arbejdsmarkedet .
De br ogs vre det centrale i Europas forsg p at sttte nye beskftigelsesformer , bekmpe diskrimination og skabe mulighed for at indfre konomiske ndringer , der kan opfylde behovene og samtidig er rimelige over for dem , der har arbejde .
<P>
I denne forhandling har der vret en masse snak om juridiske og administrative hindringer for lokal beskftigelse i medlemsstaterne .
Men hvad gr Europa for dem , der sger om hjlp p lokalt plan ?
Kun en lille del af strukturansgningerne sigter mod nyskabende projekter .
Der findes et regelmssigt udkommende nyhedsbrev og en metodologi , som medlemsstaterne kan bruge , hvis de nsker det .
Det er ikke i sig selv drligt , men sagen er , at under de alt for lange , alt for komplicerede og alt for bureaukratiske processer , der frer frem til aftaler om strukturfondprogrammer , str lokale beskftigelsesprojekter oftest bagerst i rkken .
<P>
Det forhold , at de er nye og anderledes , betyder , at de alt for ofte ikke har lokale kontakter , kendskab til arbejdsgange og isr den tid , det tager at stte sig ind i Europas bestemmelser for adgang til sttte .
I min egenskab af Parlamentets ordfrer for finansiering under artikel 10 , nyskabende projekter , ved jeg , at der i lokalsamfundene og regionerne er stor eftersprgsel efter europiske midler til at gennemfre deres initiativer .
Det nsker jeg ikke at se begrnset til et par demonstrationsprojekter .
Jeg nsker , at den lokale konomiske udvikling skal st verst , nr de europiske programmer planlgges , forvaltes og gennemfres .
S vil de 150.000 til 180.000 job rligt , som Kommissionen pregner - de ambitise planer , der fremgr af Delors ' hvidbog - vre meget tttere ved at blive virkelighed .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Fru formand , den drftelse , der her har vret om betnkningen , har vret opmuntrende .
Da vi i mit hjemland sls med en rekordhj arbejdslshed , undersger vi med interesse alle ideer , som kan ge beskftigelsen .
Vi ved alle , at det er ndvendigt , men ikke nok med konomisk vkst .
Derfor er der brug for alle tnkelige initiativer .
Hos os har vi ikke lange traditioner for sm erhvervsdrivende og udbud af private serviceydelser .
Hos os udbyder kommunen mange af de tjenester inden for omsorg og andre ikke-rentable servicefag , som nvnes i betnkningen .
De har en srdeles positiv indvirkning p beskftigelsen , og udviklingen af dem harmonerer med betnkningens ideer .
Privatisering skaber ikke nye arbejdspladser , tvrtimod .
Men det er da rigtigt , at der er brug for private erhvervsmssige tjenester som et supplement til de offentlige tjenester .
Vi er naturligvis interesserede i andres erfaringer , og vi hber ogs , at vi kan blive bedre til at udveksle viden , og at vi fra andre omrder i Unionen kan f gode rd og ideer til , hvordan vi kan ge beskftigelsen .
I forsget p at finde frem til disse srlige initiativer har man mange gange peget p samarbejde mellem de forskellige parter , og noget sdant br ogs gennemfres p lokalt plan , f.eks. i form af den bermte trepartsmodel .
Den offentlige myndighed kunne vre kommunen , mens erhvervsdrivende , arbejdsgivere og virksomheder kunne udgre den anden part og fagbevgelsen den tredje part .
Disse tre parter kan p lokalt plan g i gang med at lse det store beskftigelsesproblem .
En del af midlerne til arbejdslshedsunderstttelse br bruges til dette forml .
Med disse penge vil der kunne udrettes mere .
Fagbevgelsen vil sikkert med interesse tage imod dette og vil begynde at gre noget for de arbejdslse .
Vi vil f mulighed for at udfre dette arbejde tt p de arbejdslse .
Hvis Unionen ogs sttter sdanne foranstaltninger , kan det blive en effektiv og nyttig model , der udgr fra Unionen og ender p det lokale plan .
<SPEAKER ID=19 NAME="Marinucci">
Fru formand , jeg vil gentage det , jeg anfrte i udtalelsen .
Der er to aspekter , der bekymrer mig i forbindelse med Kommissionens meddelelse , som jeg i vrigt har vrdsat , fordi den bygger p en glimrende studie , et glimrende forskningsarbejde og p srdeles interessante kulturelle betragtninger .
<P>
Det frste aspekt knytter sig p en vis mde til debatten i gr her i forsamlingen vedrrende de offentlige tjenester ; Kommissionen har taget en rkke initiativer , der vil medfre en svkkelse af de offentlige tjenester , som imidlertid er et karakteristisk trk ved den europiske samfundsmodel , som vi til stadighed erklrer at ville forsvare .
Nr man desuden fremstter forslag til skabelse af job , der ikke er komplementre job , men erstatningsjob for ydelser , der i jeblikket erlgges af de offentlige tjenester , synes det klart , at de finansielle ressourcer , som vil blive fordelt gennem forskellige kanaler , heller ikke vil vre i stand til at skabe egentlige ekstrajob .
P den ene side alts tab af job , indhug i tjenesteydelserne over for befolkningen og angreb p den europiske samfundsmodel , og p den anden side heller ingen ekstrajob og sandsynligvis heller ikke nok erstatningsjob .
<P>
Det andet aspekt , som bekymrer mig , er , at dette dokument - der er meget interessant , og som Kommissionen under alle omstndigheder burde omforme til en slags guide , samtidig med at dokumentets struktur blev forbedret - stort set forbigr  kvindesprgsmlet  .
Vi har allerede beklaget os - og ogs i gr her i forsamlingen - over , at der - bortset fra smukke ord - kun er gjort meget lidt for at forbedre kvinders beskftigelsessituation inden for rammerne af strukturfonden og inden for rammerne af URBAN II ; der er sledes blevet udarbejdet programmer , men disse bliver ikke frt ud i livet .
Man har endog opgivet et program , der gik under betegnelsen ILO , vedrrende lokale beskftigelsesaktiviteter for kvinder .
I dette tilflde og med dette dokument tages der ikke tilstrkkeligt hensyn til kvinderne , selv om det er kvinder , der netop er den strste mlgruppe for disse tjenesteydelser ; ikke kun , men ogs de kvinder , der normalt erlgger disse ydelser , fordi de besidder evner , de kan anvende til gavn for samfundet .
<P>
P denne baggrund mener jeg , at vi br overveje situationen og undersge , om vi skal flge dette spor eller mske forbedre Kommissionens tekst .
<SPEAKER ID=20 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne med det samme takke hr . Schiedermeier , forfatteren til denne betnkning , for hans fortrinlige arbejde og ogs medlemmerne af udvalget , der har bidraget til processen .
Vi har her i formiddag haft en forhandling p et meget hjt niveau , og det er meget opmuntrende for mig og Kommissionen at f s strk sttte fra Parlamentet til vort forslag til en europisk strategi for lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer .
Jeg er meget imponeret over bidragenes kvalitet i denne sag her til formiddag .
<P>
Som opflgning p Kommissionens hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse fra 1993 definerede Rdet p sin samling i Essen et handlingsprogram og en struktureret tilgang til bekmpelse af arbejdslsheden .
Denne strategi er nu blevet finpudset p flere europiske topmder , bl.a. i Cannes og sidst i Firenze i juni .
Fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer er en vigtig del af disse integrerede rammer , og det er netop , hvad fru Lancker sagde her til formiddag , nemlig at vi havde brug for sdanne integrerede rammer .
<P>
Set fra vor side er disse lokale initiativer naturligvis vigtige af mange forskellige grunde .
De skaber jobmuligheder for borgerne , ogs langtidsledige , unge og arbejdslse kvinder .
Jeg kan forsikre fru Marinucci om , at kvinder , for s vidt angr disse lokale beskftigelsesinitiativer , er af allerstrste vigtighed for os .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at den udarbejdede konomiske analyse sttter det synspunkt , at lokale initiativer kan , hvis der ydes tilstrkkelig sttte til dem , muligvis skabe 140.000 job , hvilket kan fre til i alt 400.000 nye job rligt i Europa .
Fru Kla sagde noget meget vigtigt , nemlig at ud af de 17 potentielle omrder , der er blevet defineret , er plejesektoren , isr i forbindelse med udvikling i landbruget , et meget vigtigt aspekt .
Disse initiativer opfylder ogs de nye behov i vore samfund , fordi der skabes nye former for job inden for de ydelser , vi bruger i dagligdagen : serviceydelser , som forbedrer livskvaliteten i kultur- og fritidssektoren , men ogs i miljsektoren .
Det blev sagt meget klart af fru Schroedter og fru Kestelijn-Sierens , der talte om de potentielle muligheder , der ligger i disse omrder , og ogs om behovet for at gre noget p alle omrderne - samtidig .
<P>
Disse initiativer er ogs ofte en del af en lokal proces , der omfatter offentlige og private partnerskaber med forskellige aktrer i samfundet ssom det lokale erhvervsliv , arbejdsmarkedets parter , frivillige organisationer og det , vi kalder igangsttere i samfundskonomien .
<P>
Men dette nye , vigtige jobskabelsespotentiale str over for nogle vanskeligheder .
Der er hindringer , som skal fjernes , og de er regelmssigt blevet nvnt her i formiddag .
Jeg vil gerne nvne nogle af dem .
<P>
For det frste de konomiske hindringer .
Der er meget ofte alt for store direkte og indirekte lnomkostninger ; problemet med at f adgang til kapital og ln ; de fattigste husholdningers drlige kbekraft og den uinteressante forrentning af flere former for serviceydelser .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om uddannelse og tekniske problemer , der blandt andet opstr p grund af utilstrkkelig grunduddannelse , forldede frdigheder , arbejdsforholdene i visse traditionelle sektorer og manglende uddannelse inden for nye teknologier .
Det vil jeg gerne understrege over for Parlamentet , og nogle af indlggene her i formiddag afspejler ogs behovet for bedre uddannelse og strre frdigheder inden for de nye teknologier , som kommer til at dominere vort liv for fremtiden .
<P>
For det tredje juridiske og lovgivningsmssige hindringer .
De skyldes , at der ikke findes en hensigtsmssig retlig status for partnerskaber mellem private og offentlige organisationer og heller ikke kvalitetsstandarder i servicesektoren .
<P>
Endelig de institutionelle hindringer .
De skyldes , at man ikke vurdererer den jobskabende , lokale udviklingsproces ; sektormssige og hierarkiske bureaukratier og overdrevent restriktiv kortsigtet konomisk sttte betyder , at initiativerne har vanskeligt ved at overleve p langt sigt .
Jeg er enig med hr . Howitt i det , han fremfrte her i formiddag om dette forhold .
<P>
rede medlemmer , De ved godt , at job ikke bare kommer ved nsketnkning .
De er resultatet af investeringer , mange menneskers investeringer .
Vi mener , at de lokale myndigheder og administrationer skal spille en stor rolle for udarbejdelsen af rammer , der fremmer jobskabelsen .
Vi mener , at institutioner p alle niveauer kan og skal spille en rolle for at skabe og fremme sdanne sammenhngende rammer , der tilskynder til udvikling af lokale beskftigelsesinitiativer .
<P>
P den anden side skal nationale og regionale politikker koncentreres om at fjerne strukturelle hindringer af konomisk , teknisk , juridisk eller administrativ art .
P den anden side skabes mervrdien for Unionen isr gennem flere forhold : fremme af eksperimenter og pilotprojekter og evalueringen deraf samt formidling af god praksis og tilskyndelse til erfaringsudveksling , navnlig gennem samarbejde og sttte til transnationale netvrk .
Vi ved ikke nok om , hvad der er gjort og gres i medlemsstaterne .
Vi skal finde ud af , hvad der er godt , isolere det , fortlle andre om det og tilskynde folk til at tilpasse det til deres egne forhold .
Der ydes sttte til nationale foranstaltninger , som fremmer lokale initiativer , navnlig via strukturfondene .
Vi har her til formiddag hrt mange kommentarer til , at vore konomiske ressourcer skal udnyttes bedre , og det sttter jeg uforbeholdent .
<P>
Strategien for at tilskynde til lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer blev udformet som en del af de bredere rammer til bekmpelse af arbejdslsheden , som Rdet fastlagde p sin samling i Essen .
Nogle medlemsstater er begyndt at omstte denne sttte til lokale initiativer til konkrete foranstaltninger i forbindelse med deres flerrige beskftigelsesprogrammer .
Det kommer vi til hre mere om senere p ret , nr vi ser , hvad medlemsstaterne gennem disse programmer har gjort for at gennemfre initiativerne , og hvad de foreslr for de nste par r .
Selv om der stadig skal gres meget , er jeg overbevist om , at denne strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer er en lovende mde at bekmpe arbejdslsheden p .
Det er rigtigt , at det alt for lnge har fet lov til at leve en skyggetilvrelse .
Vi har ofte beskftiget os med de mere overordnede aspekter , men nu er vi ved at erkende , at det store potentiale ligger i den lokale udvikling , lokale initiativer og fremme af mindre grupper af frivillige i medlemsstaterne .
De er ofte tidligere blevet overskygget af den makrokonomiske strategi , men i dag kan vi se , at der indfres mange flere aktive politikker til udvikling af lokale initiativer .
<P>
Kommissionen ved godt , at der stadig skal gres meget .
Det har De bedt Kommissionen om at notere sig og ogs om at arbejde hurtigere og bedre end frhen .
I trd med vore initiativer for beskftigelsen i Europa , herunder tillidspagten , har Kommissionen derfor fremlagt en meddelelse om Fllesskabets struktursttte og beskftigelse .
Formlet med denne meddelelse er at skabe et udgangspunkt for de pgende forhandlinger om anvendelsen af Fllesskabets strukturfonde .
Den har en srlig plads i sttten til og udviklingen af lokale initiativer .
I trd med Kommissionens forslag om territoriale og lokale beskftigelsespagter understregede Rdet p sin samling i Firenze ogs betydningen af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke hr . Schiedermeier for den sttte , De har givet os alle , og ogs for den brede , enstemmige sttte , jeg fornemmer her i Parlamentet til det , vi sger at udrette med sttten til den lokale udvikling .
Som bevis p vore gode hensigter har jeg med de begrnsede midler , jeg har til min rdighed , taget initiativ til en bedre anvendelse af en del af socialfondsmidlerne , og jeg kan meddele , at jeg har til hensigt at oprette et budget p ECU 25 mio. under Socialfondens artikel 6 til fremme af nyskabende projekter , og det glder mig , at hr . Nussbaumer understregede behovet for nyskabelse .
Disse midler under artikel 6 gr direkte til nye jobmuligheder , nyskabende mder at klare problemerne p , og jeg har indtryk af , at vi her str over for noget specielt , langvarigt og effektivt , for s vidt angr jobskabelse , og jeg takker Parlamentet for dets sttte her til formiddag .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Udvidelse af ordningen for fllesskabsforsendelse
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0682 / 96 - O-0163 / 96 ) af Tomlinson for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse til Kommissionen om yderligere udvidelse af ordningen for fllesskabsforsendelse .
<SPEAKER ID=23 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , dette er en usdvanlig mundtlig foresprgsel , da de fleste af Parlamentets medlemmer rent faktisk er interesserede i svaret .
S jeg vil antage , at foresprgslen er fremsat .
Jeg vil lytte med stor iver til svaret , hvilket ogs glder andre medlemmer af undersgelsesudvalget om bedrageri i forbindelse med forsendelser .
I lyset af hr. kommissr Montis svar og med Deres tilladelse , hr. formand , kan vi mske stille tillgssprgsml , s vi kan yde svaret retfrdighed .
<SPEAKER ID=24 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , hr . Tomlinsons mundtlige foresprgsel giver mig mulighed for at belyse en rkke vigtige punkter , og jeg kan derfor kun hilse foresprgslen velkommen .
<P>
Ordningen for fllesskabsforsendelse er en foranstaltning til fremme af samhandelen ; virksomhederne har benbart forstet at vrdstte nytten af dette instrument , for i 1995 - to r efter det indre markeds ikrafttrden - er der blevet udstedt 18 mio dokumenter vedrrende fllesskabsforsendelser .
Forenklinger med hensyn til toldklareringen kombineret med en vsentlig smidiggrelse af procedurerne forklarer , hvorfor ordningen er blevet s populr i erhvervslivet .
Dette er en faktor af strste betydning , som letter samhandelen mellem Fllesskabet og tredjelande .
<P>
Det er p denne baggrund , at Den Tjekkiske Republik , Ungarn , Polen og Den Slovakiske Republik den 1. juli 1996 inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien for de central- og steuropiske lande tiltrdte EF / EFTAkonventionen af 20. maj 1987 om en flles forsendelsesordning .
<P>
Den frste udvidelse af den flles forsendelsesordning var udtrykkeligt fastsat i de europaaftaler , om hvilke Europa-Parlamentet har afgivet sin samstemmende udtalelse inden for rammerne af et samarbejde , der tager sigte p at tilnrme de central- og steuropiske landes toldsystemer til Fllesskabets gennem indfrelsen af  forbindelsesbroer  mellem ordningen for fllesskabsforsendelse og de central- og steuropiske landes transitordninger .
Flgelig indgr de central- og steuropiske landes tiltrdelse af konventionen om en flles forsendelsesordning helt og fuldt i frtiltrdelsesstrategien forud for disse landes optagelse i Den Europiske Union .
<P>
I de tre r , der gik forud for tiltrdelsen af konventionen bidrog Fllesskabet i betydelig grad sammen med andre deltagere i konventionen til at forberede ansgerlandene , sledes at toldmyndighederne og operatrerne var fuldt informerede om den flles forsendelsesordning og fuldt forberedte p at anvende ordningen .
Og det var frst i det jeblik , Fllesskabet og medkontrahenterne var blevet overbevist om , at Visegrad-landene ville vre i stand til fuldt og helt at leve op til forpligtelserne i henhold til den flles forsendelsesordning , at beslutningen om at udvide ordningen blev truffet .
<P>
Den tekniske bistand , der blev ydet de fire nye kontraherende parter , udgr da ogs en vigtig erfaring i forbindelse med forberedelsen af den kommende udvidelse af konventionen om en flles forsendelsesordning til Slovenien , Bulgarien , Rumnien og de baltiske stater , med hvem Fllesskabet har indget en europaaftale om associering .
Disse ansgerlande vil naturligvis modtage den samme tekniske bistand , som gjorde det muligt for de nye kontraherende parter velforberedte at tiltrde konventionen den 1. juli i r .
<P>
Dette efterr vil man pbegynde den tekniske assistance til de nye ansgerlande , uden at man p nogen mde lgger sig fast p en eventuel dato for en fremtidig yderligere udvidelse af ordningen for fllesskabsforsendelse .
Under alle omstndigheder vil Fllesskabets beslutning om formelt at opfordre de nvnte lande til at tiltrde konventionen frst blive truffet , nr der foreligger behrig dokumentation for , at ansgerlandene er s velforberedte , at de vil kunne sikre en korrekt ivrksttelse af forsendelsesprocedurerne .
P baggrund af de tidligere erfaringer m der forventes en forberedelsesperiode p et par r .
<P>
Et andet vigtigt aspekt br ogs nvnes , nemlig de udkast til en reform af den flles forsendelsesordning , der er blevet udarbejdet .
Kommissionen er nemlig sammen med medlemsstaterne , deltagerne i konventionen om en flles forsendelsesordning og erhvervslivet i gang med at udarbejde udkast til en reform af ordningen for fllesskabsforsendelse , hvori der i vid udstrkning tages hensyn til det arbejde , der er gennemfrt af EuropaParlamentets Midlertidige Undersgelsesudvalg under ledelse af hr . Tomlinson .
<P>
Flgelig er det hjst sandsynligt , at den forsendelsesordning , som ansgerlandene tilslutter sig , allerede vil have underget en rkke yderligere ndringer i retning af at forbedre styringen og begrnse bedrageri i forbindelse med ordningen , specielt igennem en datamatisering , som burde vre tilendebragt i 1998 .
Det er sledes klart , at ansgerlandene for at kunne tiltrde konventionen br vre i stand til at opfylde forpligtelserne i forbindelse med forsendelsesordningen i den udformning , denne mtte have efter reformen .
<P>
Endelig vil jeg - sledes som jeg ppegede den 8. juli over for Fllesskabets og de central- og steuropiske finansministre - med hensyn til kampen mod bedrageri i forbindelse med forsendelsesordningen understrege , at alle europaaftaler om associering er ledsaget af en srlig protokol vedrrende gensidig bistand p toldomrdet .
Denne protokol udgr sammen med toldbestemmelserne i konventionen om en flles forsendelsesprocedure og samlingen af administrative aftaler p transitomrdet de retlige og administrative rammer for samarbejdet mellem de kontraherende parters toldmyndigheder .
<P>
Det er inden for disse rammer at de kontraherende parters toldmyndigheder gennemfrer det administrative samarbejde , som er ndvendigt for en korrekt gennemfrelse af forsendelsesordningen , idet man specielt benytter de instrumenter , der er til rdighed til bekmpelse af bedrageri .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , vi hrte af hr . Monti , at beslutningen om at udvide ordningen om fllesskabsforsendelse til Visegrad-landene blev truffet af Den Blandede Kommission EF-EFTAi 1996 i Interlaken .
Jeg har et par specifikke sprgsml til hr . Monti i den sammenhng .
<P>
P hvilket politisk niveau var Kommissionen reprsenteret i denne kommission ?
Sgte Kommissionen eksplicit Parlamentets og Rdets forudgende accept af udvidelsen , fr man nede til enighed om den ?
Blev beslutningen truffet enstemmigt i Den Blandede Kommission ?
Og var Den Blandede Kommission selv bundet af bestemmelserne i Europaaftalerne mellem EU og Visegrad-landene , og blev der fastlagt en tidsplan for udvidelsen ?
<P>
Mit andet sprgsml til kommissren er , om Kommissionen selv underrettede Visegrad-landene om problemer med forvaltningen den flles forsendelsesordning fr tiltrdelsen ?
Er Kommissionen enig i , at de konomiske og finansielle risici forbundet med tiltrdelsen var underlagt politisk accept af udvidelsen af selve systemet ?
<P>
For det tredje : Har Kommissionen haft forhandlinger med andre associerede lande med henblik p disses tiltrdelse af den flles forsendelsesordning , og vil disse lande skulle vente lngere end Visegrad-landene , fr de kan tiltrde den flles forsendelsesordning ?
Hvis ja , hvad er begrundelsen da ?
<P>
Mit sidste sprgsml er at bede Kommissionen om at give os et lfte .
Det forudstter , at reformen af forsendelsesordningen er frdig fr den nste udvidelse af den flles forsendelsesordning .
Vil Kommissionen derfor forpligte sig til at gre yderligere udvidelser af ordningen betinget af gennemfrelsen af de reformer , som hr. kommissr Monti henviste til ?
<P>
Endelig kritiserede jeg offentligt Kommissionen i udvalget i gr for ikke at have tilsendt os nogle oplysninger , som den havde lovet .
Hr. kommissr Monti har her i dag vist mig et brev , der tydeligt viser , at Kommissionen rent faktisk har afsendt disse oplysninger , og lige s offentligt , som jeg kritiserede den i gr , vil jeg sige her i dag , at jeg accepterer denne oplysning uden forbehold .
Desvrre forholder det sig benbart sdan , at lige som vi har problemer med den flles forsendelsesprocedure , har vi helt klart flles forsendelsesproblemer mellem Breydel og Berlaymont , som vi m have lst .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , de sprgsml , hr . Tomlinson har stillet p udvalgets vegne , er de sprgsml , om hvilke jeg havde hbet , at Kommissionen allerede kommer ind p dem i sit svar .
Det er naturligvis ogs sprgsml , som ikke frst stilles her i dag , men som vi under arbejdet i Undersgelsesudvalget har stillet igen og igen lige fra starten og netop s klart og prcist som her uden at f svar .
<P>
Havde vi fet svar p disse sprgsml , i det mindste svar , vi kan forst og mske ogs acceptere , ville denne debat eller denne foresprgsel om den kommende udvidelse mske ikke have vret ndvendig .
Vi fr naturligvis altid svar , hr. kommissr Monti , misforst mig ikke .
Naturligvis har Kommissionen svaret os , men det er svar , som ret beset endnu en gang fremkalder det samme sprgsml , man netop har stillet , og man ved ikke rigtig , hvem der udtrykker sig forkert , den , der sprger , eller den , der svarer , eller om man i den grad taler forbi hinanden , at man overhovedet ikke mere kan komme til at kommunikere , for disse kommunikationsvanskeligheder findes jo benbart ikke kun postalt .
<P>
Det sprgsml , der for mig str bag alt , og som jeg derfor vil stille - hr . Tomlinson har jo som sagt allerede vret meget omfattende i sine sprgsml - det sprgsml , der for os i udvalget er dukket op igen og igen , var ikke , om det var rigtigt at indbyde Visegrad-landene til at tiltrde ordningen hhv. se positivt p deres ansgninger , men om det var rigtigt , at gre det p dette tidspunkt .
<P>
Jeg tror ikke , at nogen af os bestrider , at det naturligvis hrer med til tiltrdelsesstrategien stykke for stykke og skridt for skridt at nrme de stater , der nsker at tiltrde Den Europiske Union , til denne ordning og integrere dem .
Sprgsmlet var kun , nr Kommissionen nu selv har indset , i hvor forfrdelig en stand ordningen for fllesskabsforsendelse befandt sig , var det s ndvendigt at gennemfre tiltrdelsen p dette tidspunkt - selv om situationen blev kontrolleret i tiltrdelsesstaterne ?
Det er jo det bagvedliggende hovedsprgsml .
Det drejer sig ikke om det principielle sprgsml om , hvorvidt det skal ske eller ikke ske .
Men det kan da ikke vre rigtigt - og dt har til dato ingen svaret os p - at den ene del af Kommissionen i en slags bnskrift skriver , at ordningen for fllesskabsforsendelse er ved at bryde sammen , I bliver ndt til at gre noget , og at den anden del af Kommissionen udvider denne ordning , som er ved at bryde sammen .

<P>
Det betyder jo s , at reform og udvidelse ikke str i vejen for hinanden , det laver vi p en eller anden mde alt sammen p n gang .
Nu er den ene del af udvidelsen afsluttet , og som De sagde til os , kommer nste del s nu .
Det bliver der ikke frre problemer af , og jo lngere Undersgelsesudvalget sidder , desto mere overbeviste bliver vi om , at dette skridt p dette tidspunkt - vel at mrke p dette tidspunkt - var forkert .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg vil ikke undskylde over for hr . Monti , at denne mundtlige foresprgsel rent faktisk bestr af en rkke sprgsml , for der er stadig mange ubesvarede sprgsml .
For det frste , hvem lovede Visegrad-landene , at de kunne komme med i ordningen ?
Var det Rdet , der handlede i dets egenskab af Rd , eller var det p regeringsplan ?
Var det p et lavere niveau , for eksempel i COREPER ?
Var det i Kommissionen , eller var det en administrativ beslutning ?
<P>
Af de svar , vi har fet i udvalget , ser det ud , som om nogle toldfunktionrer har sat sig sammen og gjort det til en fllesskabspolitik .
Jeg nsker ikke at foregribe undersgelsesudvalgets betnkning , men fr udvalget mdtes frste gang , var der allerede skrevet fire dokumenter , hvoraf det klart fremgik , at de nuvrende ordninger er i en krisesituation .
Vi kan for eksempel tage Revisionsrettens beretning fra 1988 .
Den indeholdt en advarsel til os .
Der kom en kraftigere formuleret beretning fra Revisionsretten i 1994 .
S kom der to dokumenter , som Kommissionen selv lavede for at begrunde de edb-udgifter , der var afholdt i forsget p at lse krisen i ordningen .
Det var et temmelig stort problem , og som jeg sagde , havde vi fire dokumenter i udvalget , fr vi overhovedet mdtes , hvilket ville have advaret enhver om , at udvidelsen af ordningen var en fejltagelse .
S hvorfor er den blevet udvidet ?
<P>
Det er muligt , at den frste beslutning blev taget , fr man havde fet disse advarsler om , at ordningen var et kaos .
S vi vil gerne vide , p hvilken dato denne beslutning blev truffet .
Vedrrende sprgsmlet om hvor , fr vi hele tiden at vide , at beslutningerne blev truffet i Interlaken - beslutninger p hjt niveau truffet af lavereplacerede tjenestemnd .
Det er foruroligende .
<P>
Hvordan blev det sat i vrk ?
Vi har forstet , at undervisningen under PHARE var god .
Der var tale om store investeringer .
Men der var ikke tilstrkkeligt mange uddannede tjenestemnd p stedet pr. den 1. juli til at stte dem i stand til at komme med i ordningen .
Vi har - noget kynisk , synes jeg - fet at vide , at en eller to medlemsstater er mindre klar end de fire Visegrad-landene .
Men det er , som jeg siger , en kynisk kommentar .
<P>
Det , der skete , er , at Fllesskabet skabte nye handelsbarrierer , der langt overskrider de nuvrende EU-grnser .
Det gr det muligt for disse fire lande at nedlgge veto til ndringer i systemet .
Det virker mrkeligt , da de ikke er reprsenteret her i Parlamentet .
De er ikke reprsenteret i Rdet eller i Kommissionen , s hvordan kan det vre , at de kan inddrages i og muligvis nedlgge veto mod ndringer ?
<P>
Hvilke skridt har Kommissionen hidtil taget for at forvalte udvidelsen , der har vret i kraft siden den 1. juli ?
Jeg hber , at alle vore advarsler og bange anelser bliver gjort til skamme , men jeg vil gerne overbevises om det og om , at der flgelig ikke har vret tale om en vkst i omfanget af bedrageri inden for forsendelsesordningen .
Kommissren har vret s venlig at sige , at man er i frd med at udarbejde planer for ndringer af forsendelsesordningen .
Jeg ville vre taknemmelig for lbende at blive indviet i disse planer , s udvalget , der har arbejdet meget hrdt , kan blive inddraget og ikke f en konfrontation om ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg kan ikke udtrykke det bedre end de tre foregende talere , hr . Tomlinson , hr .
Wemheuer og hr .
Kellett-Bowman .
<P>
De ovennvnte medlemmer har forestet arbejdet i Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse p en yderst professionel mde og har flgelig et stort kendskab til sagen , og jeg vil derfor begrnse mig til at fremstte nogle politiske betragtninger , da sprgsmlet ogs er af politisk og ikke alene af teknisk karakter .
<P>
Vi nsker alle et Europa uden grnser .
Vi ved alle , at et Europa uden kontrol er farligt .
Et Europa uden grnser fremmer samhandelen .
Et Europa uden kontrol fremmer organiseret kriminalitet .
Det er , hvad alle inden for forretningsverdenen har mrket , for s vidt som det ikke er muligt at bekmpe produkter , som indfres uden afgift , for vi , der betaler sdanne afgifter , kan ikke sl dem , der ikke gr det . Et Europa uden grnser men med kontrol , med uddannet personale , letforstelig lovgivning og velforberedte mennesker er , hvad vi nsker , og ikke det utopiske Europa , som et drligt lederskab har frembragt med sine successive spring fremad .
<P>
 Springet fremad  er altid karakteristisk for dem , der ikke forstr sig p lederskab , men som nsker at kreere politiske begivenheder for at komme p avisernes forside og fremst som et symbol p fremskridt . Det er , hvad der er sket i Europa .
Europa er blevet drligt ledet .
Hvis det ikke lykkes kommissr Monti at f indfrt en ny ordning for fllesskabsforsendelse , er jeg ikke i tvivl om , at netvrkene af organiseret kriminalitet vil takke ham , for det er naturligvis dem , der frst og fremmest har nydt godt af hele denne utopi , som de skaldte proeuropere har forkyndt .
<P>
Der m gres en ende p dette , ananke stenai , som Aristoteles sagde . Det er ndvendigt at f stoppet denne udvikling .
Det er ndvendigt at opgive utopien og lade vre med at hengive os til drmme .
Vi skal naturligvis virkeliggre det , som efter vores mening er det bedste for vore efterkommere . Men vi kan helt sikkert ikke lse problemet gennem kreering af politiske begivenheder , spring fremad uden de forndne forsigtighedsforanstaltninger og tankelse udvidelser uden forudgende lsning af de hjemlige problemer .
<P>
Jeg taler her p vegne af Europas arbejdslse .
Jeg taler p vegne af dem , der er get fallit p grund af manglende europisk lederskab .
Jeg taler p vegne af dem , der stadig nsker et forenet Europa med en hj levestandard .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det er heller ikke vanskeligt for mig at sttte de sprgsml , som de foregende talere har stillet .
En af de vanskeligste ting for mig er at forst , at nr Parlamentet beslutter at nedstte et parlamentarisk undersgelsesudvalg i begyndelsen af ret , fordi toldtjenesterne i Den Europiske Unions lande ikke fungerer ordentligt , til trods for at disse toldtjenester i revis har haft erfaring med alle mulige forskrifter , og det alligevel fungerer drligt , hvorfor det s er ndvendigt at udvide dette system .
Havde Kommissionen ikke kunnet vente .
I jeblikket forholder det sig ogs sledes , at der f.eks. er fastsat betingelser i aftalerne .
Hvis det forholder sig sledes , at tingene i et af Visegrad-landene gr fuldstndigt skvt , hvilke muligheder har Kommissionen s for at ndre dette ?
Kan der stadig gres noget ved det ?
Mske kan det ikke lngere lade sig gre , det har jeg en vag formodning om .
Det centrale sprgsml er s , hvad kan der yderligere ske for at forbedre det .
S er mit vigtige sprgsml : Hvordan anvendes PHARE-midlerne ?
Hvilken indflydelse har hr . Monti p anvendelsen af PHARE-midlerne .
Fr han regelmssigt en rapport om , hvor lnge ventetiden er ved grnseovergangene ?
Kan han ve indflydelse p anvendelsen af midler til nye bygninger , til uddannelseskurser og al den slags ting ?
Jeg tror , at vi , hvis det er for sent at ndre det , s bare kan srge for at forbedre det , og det kan kun ske gennem en aktiv anvendelse af PHARE-midlerne .
Jeg ville gerne have et svar p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. kommissr , er De enig med mig i , at Kommissionen ikke kun er traktaternes vogter , men ogs skal gre alt , hvad tnkes kan , for at beskytte de finansielle interesser , vi forvalter p det europiske budget ?
Er det tilfldet , vil jeg gerne sprge Dem , hvorledes jeg skal forst Deres svar p min foresprgsel af 5.6. om , hvorledes Kommissionen traf beslutning om at udvide ordningen for fllesskabsforsendelse til ogs at omfatte Visegrad-landene .
De svarer mig den 24. juli , at Kommissionen har truffet beslutningen om at udvide ordningen for fllesskabsforsendelse til ogs at omfatte Visegrad-landene - tro det eller lad vre - ved en skriftlig procedure .
<P>
Jeg har alts ret i den antagelse , at Kommissionen p det tidspunkt ikke har haft nogen mundtlig forhandling i kollegiet om de mulige finansielle virkninger , vi kommer til at bre , hvad angr bedrageri i forbindelse med denne ordning ?
Har jeg ret i den antagelse , at Kommissionen heller ikke p et tidligere tidspunkt har haft en kollektiv drftelse af sprgsmlet om udvidelsen af ordningen ?
Kan jeg dermed konkludere , at Kommissionen ikke p noget tidspunkt , inden Undersgelsesudvalget blev nedsat , nogensinde kollektivt - og i frste rkke naturligvis De og de kommissrer , hvis ansvarsomrde er bekmpelse af bedrageri og det europiske budget - politisk er blevet enige om , hvad det betyder , at vi udvider denne ordning ?
<P>
Og endelig mit sidste sprgsml , hr .
Monti : Hvorfor falder det Dem og Kommissionen s vanskeligt af og til at indrmme , at man p et givet tidspunkt ikke har overvejet noget , som man egentlig skulle have overvejet ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Monti egentlig br have optimistprisen .
For den 26. marts sagde han i undersgelsesudvalget , at der under ingen omstndigheder vil vre yderligere problemer i forbindelse med hele det system , som vi nu kender .
Det blev f.eks. i samme undersgelsesudvalg i gr bengtet af en rkke eksperter .
Ogs f.eks. af hr . Duquesne , som er ophavsmanden til T 1-systemet .
Han siger , at T 1systemet virkelig har spillet fallit , og det er en kendsgerning .
<P>
Bedrageriet er ogs enormt inden for Den Europiske Union .
Jeg citerer : De sidste ti r skulle Frankrig vre get glip af 50 mia franske francs i momsindtgter .
Jeg nvner hr . Duquesne .
T 1-systemet fungerer alts ikke inden for Den Europiske Union , som jo er administrativt velorganiseret , og det kan ikke siges om Visegrad-landene , som havde en masse arbejde med udbygningen af en sdan administration .
Desuden , og det m ikke underkendes , er steuropa for en del i hnderne p en rkke mafiaorganisationer , russiske og andre .
<P>
Det er efter min mening vanvittigt automatisk at omplante et drligt fungerende system til en endnu ikke velorganiseret administration .
Jeg gr dog med til , at Visegrad-landene hjlpes , f.eks. med projekter , som ivrksttes , gode uddannelsesprojekter ssom PHARE .
Men det er jo et problem med demokratiet .
Der er ikke truffet nogen kollektiv beslutning inden for Kommissionen . Hvem traf konkrete beslutninger ?
Hvad skete der konkret i Interlaken ?
Det fr mig til at tnke p f.eks. de forhandlinger , som vi har haft her i Parlamentet om GATT-sagen .
Ogs dengang blev alt godkendt , uden at vi egentlig s de fulde konsekvenser af hele situationen .
Alt for ofte tales der om eksperter og ikke teknikere , som skaldt fr lov at trffe de politiske beslutninger . Det kan sledes ikke vre rigtigt , at teknikere optrder p politikernes vegne .
<P>
Jeg stiller mig selv en rkke sprgsml , idet jeg tilslutter mig de foregende sprgsml . Hvordan er den nuvrende kontrol forlbet siden 1. juli ?
Man arbejder sledes p et forslag til ndring af transitsystemet .
Tidspunktet .
Hvornr vil dette blive foreslet konkret ?
Vil det blive foreslet Europa-Parlamentet , og hvordan vil beslutningen blive truffet ?
Er det ikke indlysende , at vi hellere skulle se p situationen skridt for skridt og f.eks. nu udarbejde et udkast til en korridor for de bedst uddannede tjenestemnd , som dr kan udarbejde en evaluering , og at vi gennem denne korridor udarbejder pilotprojekter for derefter at kunne arbejde videre . Vi er begyndt alt for tidligt , uden forberedelse , og desuden for s vidt som der var forberedelse , var den kun truffet af tjenestemnd , og det kan alts ikke vre rigtigt i nogen henseende .
Jeg hber , at hr .
Monti nu stiger ned fra sit bjerg af optimisme og endelig taler konkret og tager hensyn til de virkelige realiteter , hvilket han indtil nu aldrig har gjort .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , Kommissionen indtager med rette den holdning , at udvidelse af Fllesskabet mod Central- og steuropa ikke er mulig , uden at der frst har fundet en uddybning sted .
Samtidig synes Kommissionen , og det drejer forhandlingen her sig om , at udvidelse af det flles transitsystem kan finde sted uden nogen forhndsbetingelse .
Det er da mrkvrdigt , nr vi taler om et system , som befinder sig i en dyb krise , sledes som det her tydeligt er konstateret .
<P>
Hvad jeg nu hrer af kommissren , er et af argumenterne , nemlig at central- og steuroperne i Visegradlandene teknisk set er fuldstndig forberedt p forudstningerne for indfrelse af dette system , og at det er baggrunden for beslutningen i Interlaken .
Men jeg vil dog gerne hre , hvilken procentdel af det samlede antal toldere i disse lande der er uddannet til at kunne klare den slags systemer .
<P>
Jeg har et andet sprgsml foruden alle de andre sprgsml , som allerede er stillet , og det er , om det er rigtigt , at der i jeblikket er forhandlinger i gang med Tyrkiet om p grundlag af den toldaftale , som vi siden begyndelsen af dette r har haft ogs med Tyrkiet , at indg en aftale om at inddrage Tyrkiet i dette flles transitsystem , med andre ord om at flytte den ydre grnse for transit til det nordlige Irak , Iran og Aserbajdsjan .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , ordningen for fllesskabsforsendelse er iflge hr . Montis egne udtalelser inde i en vanskelig periode , da de nationale toldadministrationer efter gennemfrelsen af det indre marked arbejder mindre effektivt .
Hovedrsagerne til forsendelsesproblemerne ser ud til at vre toldadministrationernes mindre effektive indsats og forsinkelsen i harmoniseringen af de europiske skatte- og afgiftssystemer .
En momsordning med beskatning i oprindelseslandet og ikke i bestemmelseslandet kan yderligere anspore til bedrageri i forbindelse med forsendelser .
Selve strukturen i den flles landbrugspolitik har med eksportrestitutionsordningen ligeledes get muligheden for bedrageri og misbrug af forsendelsesordningen .
<P>
Fri handel er kort sagt ikke et gode , der kan eksporteres , men noget , der br vokse frem naturligt af de nationale konomiske systemer .
Selv i nationale konomiske systemer som de europiske , hvor markedskonomien er en integrerende del af nationernes historie , ser vi , at handelsfriheden stder p store problemer og hindringer , og at ordningen for fllesskabsforsendelse , der ellers kunne vre fantastisk god , stder p problemer med misbrug og bedrageri .
<P>
Det er et yderst dristigt af hr .
Monti at regne med , at udvidelsen af ordningen for fllesskabsforsendelse til lande , som er i gang med at virkeliggre overgangen til en markedskonomi , ikke vil skabe voldsomme forstyrrelser i den i forvejen skrbelige ordning . Problemet kan kun lses p to mder : dels ved en enorm indsats fra Visegradlandenes nationale administrationer og dels ved en enorm konomisk indsats fra Kommissionens side med henblik p at styrke de kaotiske toldsystemer i de omhandlede lande .
<P>
Jeg tvivler strkt p , at Kommissionen i jeblikket har den forndne konomiske kapacitet og vilje til , som andre talere har sagt , at styrke Visegrad-landenes toldsystemer , og derfor lyder mit sprgsml til hr .
Monti sledes : har Kommissionen den forndne konomiske kapacitet og vilje til at gre en virkelig indsats for at forbedre Visegradlandenes toldsystemer ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , EU ' s transiteringsordning er i krise og plages af strkt stigende bedragerier og organiseret kriminalitet .
Hvordan kan Kommissionen finde p at udvide transiteringsordningen til ogs at omfatte de vrige stlande , fr der er gennemfrt en gennemgribende reform af ordningen , som er ved at bryde sammen , for at begrnse bedragerierne ?
<P>
Kommissionen har jo tydeligvis vret klar over problemerne lige siden 1988 .
Hvordan kan man dog udvide en sdan ordning , fr den er blevet grundigt reformeret ?
Jeg venter interesseret p Deres svar p , p hvilket niveau beslutningen om udvidelsen blev truffet .
Hvis den ikke blev truffet p politisk , men p administrativt niveau - mske ved at toldmyndighederne gik sammen og gjorde det til EU-politik - er det da ikke bedst at indrmme dette , tage et politisk ansvar og ndre denne benlyst forkerte beslutning ?
<P>
Den organiserede kriminalitet er vokset yderligere .
Derfor m der vre klarhed i politikernes handlinger .
De m ikke vre bange for at erkende fejltagelser , og de m reformere hele ordningen frst .
Det er klart , at der er brug for ny teknologi , og meget avanceret sdan , men der er frem for alt brug for en effektiv kontrol .
Hvad er kommissr Monti rede til at gre ?
<SPEAKER ID=35 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil rette en varm tak til de forskellige talere , og jeg vil ogs isr takke hr . Tomlinson , fordi han s at sige har anerkendt modtagelsen og gjort opmrksom p et internt kommunikationsproblem , som vi vil sge at rette op p .
<P>
Der er et generelt , gennemgende punkt , som jeg vil bede forsamlingen om at vre opmrksom p : jeg er ikke optimistisk - sledes som det er blevet sagt - jeg lukker ikke jnene over for alvorlige problemer i forbindelse med forsendelsesordningen , jeg har ingen vanskeligheder ved at indrmme det , sfremt jeg er overbevist om , at Kommissionen har beget fejl , men det krver , at der foretages en ordentlig analyse .
Jeg er f.eks. glad ved at kunne bringe fru Mller et svar under henvisning til hendes brev , som jeg allerede har besvaret .
I brevet bad hun om en udskrift af forhandlingsprotokollen vedrrende en beslutning truffet af Kommissionen ; jeg har svaret , at der ikke findes en forhandlingsprotokol , eftersom afgrelsen blev truffet p grundlag af skriftlig forhandling .
Men dette betyder p ingen mde - vr forsikret om det , fru Mller - en mindre opmrksomhed fra kollegiets side .
Der er afgrelser - ogs beslutninger af strste vigtighed - som Kommissionen trffer under anvendelse af skriftlig forhandling , som krver enighed blandt alle kollegiets medlemmer .
Der foreligger naturligvis i dette tilflde ikke nogen forhandlingsprotokol .
Jeg er afgjort parat til at indrmme , at Kommissionen har beget fejl , nr sdanne fejl pvises - og naturligvis begs der ind imellem fejl - men i det foreliggende tilflde mener jeg ikke , det er tilfldet .
<P>
Hr. formand , dette har vret en virkelig udbytterig forhandling vedrrende hr .
Tomlinsons mundtlige foresprgsel , hvor jeg har afgivet et svar , som jeg imidlertid er rede til i givet fald at uddybe , men man har ogs - meget forsteligt og med stort udbytte - benyttet lejligheden til ikke kun at drfte fremtiden , dvs. sprgsmlet om en eventuel udvidelse af ordningen til nye lande , men ogs fortiden , f.eks. med de prcise sprgsml fra hr . KellettBowman , om de nrmere omstndigheder bag beslutningen vedrrende Visegrad-landene - hvem , der traf beslutningen , og hvor .
<P>
Som medlemmerne af Undersgelsesudvalget vil erindre , har vi allerede drftet disse sprgsml - bde jeg og mine embedsmnd - i forbindelse med udvalgets arbejde , og Kommissionen har omhyggeligt afgivet en rkke svar p grundlag af de oplysninger , den havde .
Det kan udmrket vre , at visse svar ikke har kunnet betragtes som tilfredsstillende ; sledes er jeg rede til at vende tilbage med yderligere oplysninger , men det forekommer mig , at debatten i dag snarere handler om fremtiden , og det er vedrrende den fremtidige udvikling , jeg har nsket og nsker p Kommissionens vegne at afgive visse forsikringer med hensyn til de bekymringer , hr . Tomlinson har givet udtryk for .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder komme med en kommentar til en rkke punkter vedrrende fremtiden , som s at sige er affdt at fortiden .
Man har f.eks. spurgt , hvordan Kommissionen ville reagere , hvis forslag til en reform af den flles forsendelsesordning blev mdt af et veto fra en af de kontraherende parter .
Jeg m sige , at det indtil dato under drftelserne i arbejdsgruppen i alle tilflde har vret muligt at n frem til en konsensus ; hvis der i forbindelse med de reformer , der br gennemfres , skulle blive nedlagt veto af en af parterne , vil det uden tvivl rejse sprgsmlet , om ikke man burde ndre beslutningsproceduren .
<P>
Hvad angr nutids- og fremtidsaspektet , vil jeg tage det punkt op igen , der blev rejst vedrrende sprgsmlet om , hvorledes vi i dag gennemfrer overvgningen i forbindelse med Visegrad-landene .
Jeg vil sige , at Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne fortstter det ttte samarbejde , der er blevet indledt med Visegrad-landenes toldmyndigheder med henblik p at flge ivrksttelsen af forsendelsesordningen og sikre en effektiv overvgning .
<P>
Under det seneste mde i task forcen den 10. oktober 1995 i Bruxelles , hvor man besluttede at yde en teknisk bistand til Visegrad-landene , blev det ogs besluttet at gennemfre en rkke yderligere hjlpeforanstaltninger til fordel for de fire kontraherende parter fra og med den 1. juli 1996 .
Der er tale om multilaterale mder mellem Kommissionen og Visegrad-landene med henblik p at lse problemerne i forbindelse med gennemfrelsen samt om besg af toldeksperter fra Fllesskabet i Visegrad-landene og omvendt og om andre aktioner , som jeg kunne beskrive nrmere , og som er blevet belyst inden for rammerne af Undersgelsesudvalgets arbejde .
<P>
Jeg vil nu berre en rkke punkter vedrrende fremtiden , nemlig det Deres foresprgsel egentlig vedrrte , hr . Tomlinson .
For det frste sprgsmlet om , hvorledes Kommissionen vil g frem , hvad angr reformen af forsendelsesordningen uanset fremtidige udvidelser .
Sledes som generaldirektr Currie var inde p den 17. juli under mdet i Undersgelsesudvalget vil task forcen lgge sidste hnd p sin interimsrapport i de kommende dage , hvorefter rapporten vil blive oversendt til Europa-Parlamentet .
Rapporten vil bl.a. indeholde en analyse af forsendelsesordningen , en afgrnsning af problemerne , forslag til en reform samt forudstningerne for , at reformen kan lykkes .
<P>
Dernst - og her henvender jeg mig specielt til Dem , hr . Tomlinson - sprgsmlet om , hvorledes Kommissionen vil anvende resultatet af Undersgelsesudvalgets arbejde .
Som nvnt er den rapport , task forcen netop er ved at frdiggre , en interimsrapport , og den vil i de nrmeste dage blive fremsendt til EU-institutionerne , medlemsstaterne og erhvervsvirksomhederne ; den vil blive fulgt af en endelig rapport - formentlig i slutningen af januar 1997 - som vil tage hjde for de ider , der fremkommer i forbindelse med konsultationerne , og som vil indeholde de lsninger , task forcen anser for hensigtsmssige .
Under dette arbejde vil der - ligesom det har vret tilfldet hidtil - i vid udstrkning blive taget hensyn til alle ider og forslag samt til Undersgelsesudvalgets endelige rapport .
<P>
P hvilke punkter er det , Kommissionen rent konkret arbejder i forbindelse med reformen af forsendelsesordningen ?
Reformen omfatter datamatisering , en styrkelse og en uddybning af toldunionen med henblik p at forbedre samarbejdet mellem toldmyndighederne og kvaliteten af kontrollen , navnlig inden for rammerne af  TOLD 2000  ; den overordnede styring af ordningen , en styrkelse af samarbejdet mellem toldvsen og erhvervsvirksomheder samt en afklaring af fordelingen af ansvaret mellem brugerne af forsendelsesordningen og toldmyndighederne .
<P>
Endelig med hensyn til midlerne har man spurgt , hvilke midler Kommissionen rder over .
Der er midlerne under  TOLD 2000  -programmet , og der er - for s vidt angr de associerede lande - midlerne under PHAREprogrammet ; under dette program er der p toldomrdet specielt afsat 800.000 ECU til den tekniske bistand til de central- og steuropiske lande for perioden fra 1. september 1996 til 1. september 1997 .
<P>
Jeg vil til slut sl fast , at dette var mit svar p Deres foresprgsel , hr . Tomlinson ; jeg nsker ikke , at mit svar drukner i den brede debat .
Der vil ikke i mellemtiden blive gennemfrt nogen udvidelser af forsendelsesordningen til andre lande , og - som jeg allerede har prciseret - br andre lande bevise , at de reelt er i stand til at tilpasse sig forsendelsesordningen , ikke alene som den fremtrder i dag , men ogs som den vil fremtrde efter reformen p grundlag af de igangvrende bestrbelser .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg er sikker p , at jeg i denne sammenhng taler p vegne alle de af udvalgets medlemmer , der har stillet sprgsml i dag , nr jeg siger , at vi ganske vist er enige med hr. kommissr Monti i , at han gav et meget omfattende svar , det var faktisk et svar p alt andet end de specifikke sprgsml , som medlemmerne stillede .
Det er en del af frustrationen i vort undersgelsesudvalg .
Sprgsml bliver stillet specielt til emner , som vi gerne vil have oplysninger om .
Vi nsker ikke generelle oplysninger , vi nsker detaljer . Jeg hber , at hr .
Monti lser de specifikke sprgsml , lser , hvor utilstrkkeligt hans svar p disse sprgsml er , uanset hvor interessant det mtte vre i andre henseender , og s besvarer sprgsmlene .
Vi er helt bne i denne sag .
Udvalget besluttede at undlade at fremstte et forslag til beslutning som afslutning p forhandlingen om den mundtlige foresprgsel , fordi vi gjorde dette her usdvanlige med at stille sprgsml for at f svar .
Til nste mdeperiode m vi s overveje , hvordan vi skal reagere p disse utilstrkkelige svar .
<SPEAKER ID=37 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Tomlinson , at jeg beklager meget , men jeg er ikke enig med ham .
Jeg vil gerne lse teksten hjt p den mundtlige foresprgsel , som jeg blev bedt om at besvare :
<P>
 Den 1. juli 1996 blev ordningen for fllesskabsforsendelse udvidet til Polen , Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik til trods for , at Kommissionen havde indrmmet , at ordningen befandt sig i en krise , at der foregik et stadig mere omfattende bedrageri , og at der var behov for en gennemgribende reform af ordningen .
 Og s sprgsmlet :  Vil Kommissionen love , at den ikke vil sge at udvide ordningen for fllesskabsforsendelse yderligere end til de fire Visegrad-lande , indtil ordningen er blevet reformeret og disse reformer har vist sig at vre effektive med henblik p at begrnse bedrageriet i forbindelse med ordningen ? 
<P>
Jeg har efter bedste evne formuleret et svar og afgivet et lfte .
Jeg er helt rede til , hvilket ogs er min pligt , at besvare andre sprgsml vedrrende fortiden og Visegrad-landene , enten i undersgelsesudvalget , som jeg altid er til rdighed for , eller her som svar p specifikke sprgsml til disse forhold .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , det er meget venligt af hr . Monti at lse mit sprgsml hjt .
Jeg forstod det helt godt , da det rent faktisk er mig , der har skrevet det .
Jeg forstr ogs udmrket det frste svar .
S blev der stillet en rkke tillgssprgsml , og det er dem , jeg mente , da jeg sagde , at de ikke var blevet besvaret .
Vi har ikke tid til , at jeg gennemgr de seks specifikke sprgsml , jeg stillede , men jeg m sige , at jeg har samme held med kommissren , som jeg har med det britiske lotteri .
Jeg vlger seks lodder hver uge , og der er aldrig nogen af dem , der bliver udtrukket .
Jeg stillede kommissren seks tillgssprgsml og har vret lige s heldig , som jeg er med det nationale lotteri .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Mller">
Hr. formand , vedrrende kontroversen mellem hr .
Tomlinson og hr . Monti er det ndvendigt at ppege , at John Tomlinson ikke bare taler p vegne af sin egen politiske gruppe , det er ogs for min politiske gruppe og , tror jeg , for alle undersgelsesudvalgets medlemmer .
Og det er det , der gr sagen s alvorlig , hr . Monti .
<SPEAKER ID=40 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil blot bekrfte , at jeg fuldt og helt er rede til at samarbejde med Undersgelsesudvalget ; jeg er sledes parat til at svare detaljeret p alle sprgsml , der stilles , og Kommissionen har da ogs forberedt en rkke svar ; jeg er endvidere parat til at tage et srdeles rimeligt hensyn til selve udvalgets betingelser , kritik og forslag .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=42 NAME="Bernardini">
Europa-Parlaments plenarforsamling er ved flere lejligheder get ind for en forbedring af sikkerhedsreglerne for passagerskibe .
I 1994 krvede vi efter den frygtelige  Sea empress  frgeulykke , at der blev gennemfrt en EU-lovgivning , der var i overensstemmelse med de internationale regler .
<P>
I dag str vi med et direktivforslag , der opfylder vores nsker .
Forslaget udfylder hullerne , herunder en gennemfrelse med en variabel geometri af de nationale sikkerhedsnormer .
Der er endvidere det positive ved direktivforslaget , at det ogs vedrrer skibsnavigeringssystemerne og skibsdriften .
Vi kan ikke lukke jnene for passagerernes sikkerhed , og jeg vil nske min kollega til lykke med arbejdet , idet jeg tilkendegiver min sttte til hans betnkning .
<P>
Det br ikke glemmes , at i gennemsnit 230 skibe er forlist hvert r siden 1986 med et tab af menneskeliv p over tusinde personer .
Det er sledes vores pligt at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Betnkning af Langen
<SPEAKER ID=43 NAME="Holm">
Jeg mener principielt , at mervrdiafgiftssatserne skal kunne variere fra medlemsstat til medlemsstat , og at de ikke skal harmoniseres .
Dette er ikke et sprgsml , som Den Europiske Union skal blande sig i ; det skal udelukkende behandles p nationalt plan .
Ganske som der str i betnkningen , er der i dag forskel p mervrdiafgifternes niveau ; forklaringerne herp skal naturligvis sges i medlemsstaterne og i mden , hvorp disse finansierer den offentlige sektor .
I mit eget land er det ndvendigt at have en forholdsvis hj mervrdiafgift for at finansiere dele af vort sikringssystem , og det finder jeg udmrket .
<P>
Mervrdiafgiften anvendes desuden som redskab til politisk styring af varer og tjenesteydelser , som skal henholdsvis prioriteres og ikke prioriteres .
Denne mulighed og ret mener jeg , medlemsstaterne ogs skal have i fremtiden .
<P>
Det princip , at mervrdiafgiften kun skal erlgges i produktionslandet , risikerer at fordreje konkurrencen yderligere , eftersom produktionslandet hurtigt kan ndres alt efter afgiftssatserne , hvorimod forbrugerne har mindre frihed til at vlge , hvilke land de vil forbruge i .
<P>
Betnkning af Colino Salamanca
<SPEAKER ID=44 NAME="Wibe">
Jeg stemte imod denne betnkning af flgende grunde :
<P>
1.Jeg er absolut imod , at der indfres en ny sttteordning p landbrugsomrdet .
Selvom jeg forstr den gode hensigt , tror jeg , sttten vil fre til et endnu strre konomisk spild p denne front.2.Jeg er absolut imod , at sttten skal udbetales til producentorganisationerne for derfra at g videre til de enkelte producenter .
Det tvinger de enkelte producenter til at vre medlemmer af producentorganisationen for at modtage sttte.3.Jeg er lige s meget imod , at man for at modtage sttte skal forpligte sig til at levere hele hsten til forarbejdningsindustrierne .
Det indebrer en fordrejning af konkurrencen , fordi det stiller dem , der producerer til ferskvaremarkedet , ugunstigt og forhindrer , eksempelvis , at en del af hsten afsttes som selvpluk.Sammenfattende mener jeg , at forslaget er et typisk eksempel p , hvordan den ene sttteordning affder den anden .
Landbrugets problemer lses ikke p denne mde .
<P>
Betnkning af Teverson
<SPEAKER ID=45 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen , fordi den p en udmrket mde klarlgger og sammenfatter fordele og ulemper ved strukturfondene .
P lngere sigt m der gennemfres en samlet reform af EU ' s regionalpolitik .
<P>
EU ' s medlemsstater m have lov til selv at afgre , hvor de regionalpolitiske investeringer skal placeres , uden at skulle omvejen over Bruxelles .
<P>
Ved at snke skatter og afgifter i udsatte regionale omrder kan EU ' s strukturfonde halveres og antallet af mlomrder og programmer reduceres .
Det ville ge effektiviteten , forenkle stttesystemet og mindske bureaukratiet i bde medlemslandene og EU .
<P>
Betnkning af Klironomos
<SPEAKER ID=46 NAME="Ephremidis">
Frst vil jeg understrege , at de overdrevent optimistiske vurderinger og erklringer om strukturfondenes rolle generelt og isr i Grkenland ikke kan dkke over den kendsgerning , at der er tale om mindre vigtige interventioner , som ikke er i stand til at afvende , ja ikke engang rette op p de negative resultater af hele EU-politikken .
<P>
Den grundlggende konklusion , der kan drages ud fra de hidtidige erfaringer med hensyn til EU-sttte til Grkenland , vedrrer de pgldende midlers utilstrkkelighed set i forhold til landets behov , som er blevet strkere de sidste r , bl.a. som flge af de politikker , EU tvinger igennem .
Disse behov bliver endnu strkere under processen med at fremme MU og med de alvorlige finansielle byrder , der lgges p landet i konvergensens navn .
Vi br ogs gre opmrksom p de gede behov p grund af landets specielle geografiske struktur og ndvendigheden af at styrke dets rolle p baggrund af den aktuelle situation med grnserne til Tyrkiet , men ogs i det hele taget for at bidrage til freden i Balkanomrdet .
<P>
Hvad angr Unionens strukturelle interventioners effektivitet , vil jeg gerne fremhve erfaringerne med anvendelsen af den frste fllesskabssttteramme , som viser , at Grkenland er det eneste land omfattet af ml nr . 1 , hvis BNP er faldet fra 50 % af fllesskabsgennemsnittet i 1989 til 40 % i 1993 .
Desvrre er vi ogs ndt til at udtrykke forbehold med hensyn til , om den anden fllesskabssttteramme er i stand til at bidrage til Grkenlands udviklingsbestrbelser .
Det kunne den gre , men kun hvis det grundlggende udvlgelseskriterium var , at projekterne skulle fremme den lokale og regionale vkst og bidrage til bekmpelsen af konomiens strukturelle problemer og ikke til virkeliggrelsen af Unionens ml og politikker .
For eksempel er en alvorlig svaghed ved den anden fllesskabssttteramme den meget ringe sttte til de grske er .
<P>
Vi tror , det er ndvendigt at ge midlerne , s de svarer til vort lands problemer og behov , at der trffes foranstaltninger for at fremskynde udnyttelsen og kontrollere anvendelsen .
Hvis ikke disse betingelser er opfyldt , vil de regionale skvheder , destruktureringen og divergensen blive strkere .
<P>
Denne situation , som Grkenland befinder sig i , er en af flgerne af Unionens regionalpolitik , der blot bliver vrre - og ikke bedre - med den af Rdet og Kommissionen s bermmede strukturfondsreform .
<SPEAKER ID=47 NAME="Wibe">
Uden p nogen mde at drage ordfrerens objektivitet i tvivl finder jeg det principielt betnkeligt , at Parlamentets ordfrer kommer fra samme land som det , der modtager den sttte , der skal evalueres .
Parlamentet br af principielle grunde altid tilstrbe at udpege en ordfrer , der ikke p nogen mde har en interesse i det sprgsml , som skal behandles .
<P>
Man har talt meget i Den Europiske Union om , at EU br have et  grnnere  budget .
Jeg mener , det ville vre nskvrdigt , om man var mere lydhr over for dette og investerede flere ressourcer i jernbane- og tunnelbyggerierne i Athen end i de motorvejsbyggerier , som kort omtales i betnkningens begrundelse .
<P>
Betnkning af Sierra Gonzalez
<SPEAKER ID=48 NAME="Wibe">
Uden p nogen mde at drage ordfrerens objektivitet i tvivl finder jeg det principielt betnkeligt , at Parlamentets ordfrer kommer fra samme land som det , der modtager den sttte , der skal evalueres .
Parlamentet br af principielle grunde altid tilstrbe at udpege en ordfrer , der ikke p nogen mde har en interesse i det sprgsml , som skal behandles .
<P>
Ganske vist kritiseres det i punkt 6 i betnkningen , at der med hensyn til transportnet er investeret mere i vejinfrastruktur end i jernbaneinfrastruktur , men denne kritik kunne efter min opfattelse have vret formuleret skarpere .
<P>
Strukturfondssttten til medlemsstaterne kritiseres fra flere sider i Den Europiske Union .
Bl.a. mener man , at sttten i hjere grad gavner de rige end de fattige regioner i de stttemodtagende lande .
Desuden er der ikke sket en tilstrkkelig evaluering af strukturfondsstttens resultater .
Disse problemer behandles kun overfladisk , og jeg har indtryk af , at de positive aspekter overbetones p bekostning af berettiget kritik .
<P>
Betnkning af Schiedermeier
<SPEAKER ID=49 NAME="Rocard">
Kommissionens meddelelse om en europisk strategi til fremme af lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer er et srdeles positivt dokument , som p udmrket vis belyser og sttter de bestrbelser , vi alle udfolder p det betydningsfulde omrde , som jobskabelse udgr .
<P>
Schiedermeier-betnkningen om Kommissionens meddelelse er ogs et udmrket dokument , i den forstand at det supplerer , belyser og uddyber Kommissionens meddelelse .
Jeg selv og De Europiske Socialdemokraters Gruppe , p hvis vegne jeg afgiver dette indlg , vil i hvert fald sttte betnkningen .
<P>
Dette giver anledning til nogle videre betragtninger fra min side , som jeg vil forsge at krydre lidt for at tilfre den til tider lidt triste stemning under forhandlingerne lidt liv .
<P>
Situationen er den , at vores lande i varierende grad er tyngede af arbejdslsheden .
Og vi er ude af stand til at lse problemet p afgrende vis , hovedsagelig fordi der er delte meninger om diagnosen .
Iflge de europiske politiske krfter , der svrger til liberalismen , og som er strkt reprsenteret i Europa-Parlamentet , kan dette frst og fremmest tilskrives det forhold , at markedet fungerer drligt , og at strukturerne er for stive p grund af en for kraftig regulering til beskyttelse af de svage .
Den strategi , en sdan betragtningsmde udmnter sig i , bestr i at begrnse statens medvirken overalt , hvor det er muligt , og i at beskre mngden af regler og offentlige tilskud mest muligt .
Jeg selv er af den opfattelse , at denne synsmde er forkert , at en sdan strategi er ineffektiv .
Men det hnder undertiden , at der i Europa-Parlamentet er et flertal for en sdan linje .
<P>
Den anden holdning , som er min , nemlig den socialdemokratiske , gr ud p , at selv - og isr - i forbindelse med en markedskonomi har den offentlige nationale og / eller europiske myndighed en regulerende og stimulerende funktion .
Den alvorlige situation , vi befinder os i , skyldes i vid udstrkning , at denne funktion ikke udnyttes tilstrkkeligt , idet den stkkes af de konservative europiske krfter .
<P>
Og her kommer Kommissionen , hvor de liberale krfter har en betydelig indflydelse , og fortller os uden videre , at inden for det begrnsede , men vigtige omrde , som hedder jobskabelse gennem lokale initiativer , udgr offentlig regulering , stimulerende indgreb fra det offentliges side , ja sgar offentlig sttte ndvendige vrktjer .
<P>
Og hertil kommer minsandten - hvad der er helt fantastisk - at fronterne opbldes .
Det ender smnd med , at vi finder hinanden her i parlamentet .
<P>
Og det er vores kollega Schiedermeier , der str bag denne betnkning .
Og betnkningen er ikke et frontalt angreb .
Glimrende .
<P>
Mske mister jeg tilhngere af vores flles sag med en sdan bemrkning .
Det er meget muligt , men intet er vigtigere end at tnke over , hvad man gr .
Hele denne debat vedrrende et mindre omrde rrer ved overordentlig vigtige sprgsml .
<P>
Desuden kan man drage en interessant lre .
Nr de liberale krfter opdager , at man alligevel i grnsetilflde har brug for staten til gennemfrelse af intelligente tiltag , savner de det rette hndelag .
Overvejelser omkring den rette anvendelse af det offentlige instrument er ikke deres kop te .
Og Kommissionens meddelelse og betnkningen indeholder da ogs en rkke uklarheder .
Det er sledes vsentligt at skelne mellem engangstilflde , hvor det er ndvendigt at afhjlpe begyndelsesvanskeligheder , og mellemtilflde , hvor den offentlige sttte midlertidigt br bidrage til fastholde nye tjenester og arbejdstagere p markedet , som var blevet skubbet ud p et sidespor , og endelig den vedvarende sttte , som er ndvendig for p ny at gre ikke rentable tjenester rentable .
<P>
Der er her brug for forskellige slags metoder .
<P>
For at den offentlige indsats kan vre effektiv , m begreberne ndvendigvis afklares .
Vi mener at have ydet et nyttigt bidrag hertil .
Vi takker Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , fordi det har forstet og accepteret dette .
<P>
Og vi kan kun opfordre til , at man bakker s bredt som muligt op bag den udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=50 NAME="Vanhecke">
For det frste vil jeg konstatere , at man i denne betnkning gr ud fra den rigtige holdning : Beskftigelsesinitiativer gribes bedst an p det , som betnkningen kalder  lokalt  plan , hvad jeg kalder p det nationale eller regionale plan .
Det europiske samarbejde kan hjlpe med til at skabe rammer og infrastruktur , men egentlig ikke mere end det .
<P>
Hvis dette ikke var tilfldet , ville det vre uforklarligt , at et land som Belgien inden for et europisk konomisk omrde har en arbejdslshedsprocent - nsten 15 % - som er mere end dobbelt s hj som i nabolandet Nederlandene - hvor den nppe er 7 % .
For tydeligheds skyld tilfjer jeg , at beskftigelsen i Belgien delgges af socialdemokratiske og kristelig-demokratiske myndigheder , som ikke gr andet end at finde p nye byrder og afgifter , og som det allerede nu er lykkedes at realisere de hjeste brutto-lnudgifter i Den Europiske Union .
<P>
En anden indvending er n , som jeg m gre ved alle betnkninger om beskftigelse , som forelgges her i Parlamentet .
Jeg beklager p ny , at de nationale og europiske arbejdstagere ikke har forrang , hvilket er absolut ndvendigt .
Jeg ved , at hr . Schiedermeiers betnkning behandler et meget specifikt tema , men det forekommer mig selv i dette tilflde under alle omstndigheder en uheldig tradition for Parlamentet at behandle arbejdslshed og beskftigelse uden i det mindste at berre tabu-temaet indvandring og gstearbejdere - en vigtig del af den nationale og europiske forrang .
At stille sprgsmlet , om en europisk Union med s mange millioner arbejdslse s ikke har s mange millioner for mange ikke-europiske gstearbejdere , er et udtryk for sund forstand og har i parentes bemrket intet at gre med fremmedhad eller lignende .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.25 )
