<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. juli 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er med sorg , at jeg m meddele , at vor kollega , Ken Stewart , afgik ved dden mandag den 2. september .
Hr . Stewart var medlem af Europa-Parlamentet for Merseyside West fra 1984 .
Han var medlem af Den Socialistiske Gruppe , Udvalget om Transport og Turisme og Udvalget for Andragender .
Han var soldat i den britiske hr under 2. verdenskrig og blev dekoreret for sin indsats .
Efter krigen var han lnge medlem af byrdet i Liverpool og gjorde et stort arbejde for at lse denne bys boligproblemer .
<P>
Han var altid p de svages side .
Han kmpede for social retfrdighed , og hans erfaringer fra krigen gjorde ham til en ihrdig forkmper for fred .
Jeg har p Deres vegne kondoleret hans enke .
Jeg vil bede Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Erklring fra formanden om drabene p brn
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , dette er en sorgens dag .
I dette land er der blevet pvist ubeskrivelige forbrydelser mod brn .
Vi srger sammen med Belgiens og andre landes befolkninger , som er oprrte af rdsel og skam , og vi mindes de usigelig mange brn , som her og andetsteds bortfres af forbrydere og misbruges seksuelt , voldtages og tvinges til prostitution .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke tie p en dag som denne , og derfor vil jeg foresl Dem en ndring af dagsordenen .
Vi vil frst som planlagt indlede med en meddelelse fra Kommissionen om aktuelle politiske sprgsml , nemlig om Den Europiske Unions reaktion p Helms-Burton-loven om handelsrestriktioner . Dernst foreslr jeg efter at have rdfrt mig med grupperne , at Kommissionen fra kl .
16.00 eller kl . 16.00 fremstter en redegrelse om brnemishandling efterfulgt af en kort forhandling .
<P>
Endelig foreslr jeg Dem , at hr. von Wogaus betnkning om punktafgifter , der skulle have vret behandlet i aften , udsttes til en senere mdeperiode .
Den vrige del af dagsordenen berres ikke .
Da De benbart alle er indforstede , vil vi gre sledes .
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">

Hr. formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml uden for dagsordenen , idet jeg taler p vegne af PASOK ' s medlemmer af Europa-Parlamentet ; men jeg tror ogs , jeg udtrykker mine vrige grske og andre kollegers flelser , nr jeg fremstter flgende anklage : De tyrkiske besttelsestropper p Cypern har den 11. og den 14. august med koldt blod myrdet to ubevbnede unge grsk-cyprioter og sret mange andre , da de hensynslst affyrede deres vben inden for stdpudezonen p Cypern .
<P>
Disse drab er besttelsesmagtens overlagte reaktion p fredelige demonstrationer .
Tyrkiets adfrd er i modstrid bde med alle retsbegreber og med den aftale om toldunionen , som vi har undertegnet .
Jeg mener derfor , at Europa-Parlamentet br tage stilling til sagen , fordmme denne handling og trffe passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Men det indleder vi ikke nogen debat om nu !
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til arbejdsplanen .
Formandskonferencen har foreslet en rkke ndringer .
<SPEAKER ID=8 NAME="Jacob">
Hr. formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne forkastede faktisk den anmodning om uopsttelighed , som Rdet fremsatte i gr , for vi modtog anmodningen i gr morges , og havde derfor skullet behandle hele sprgsmlet om reformen af den flles markedsordning om oksekd og dens finansiering p 24 eller 48 timer .
<P>
Derfor br Rdet nu eventuelt omformulere anmodningen og fremstte den p plenarmdet i Strasbourg , idet den opdeler anmodningen i tre dele .
Vi kan s derefter atter tage stilling til sprgsmlet .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=6>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en meddelelse fra Kommissionen om aktuelle politiske sprgsml , for s vidt angr foranstaltninger imod Helms-Burton-loven .
Sir Leon Brittan har ordet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Sir Leon Brittan">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at kunne fortlle Parlamentet , hvilke skridt der er taget angende Helms-Burton-loven om Cuba .
Jeg kommer nok ogs i forbifarten ind p situationen vedrrende lovgivningen om Iran og Libyen , den skaldte D ' Amato-lov .
<P>
Den amerikanske Kongres har , som Europa-Parlamentet er bekendt med , vedtaget love , der tager sigte p at forpligte tredjelande til at flge den amerikanske politik over for disse lande .
Den sger navnlig at opfylde dette ml ved at indfre sanktioner mod enkeltpersoner og selskaber , der gr imod disse amerikanske love .
Det m retfrdigvis siges , at regeringen oprindelig var imod denne lov , men til sidst underskrev prsident Clinton begge love , hvilket , for s vidt angr Cuba , isr skyldes begivenheder ssom den cubanske regerings nedskydning af fly .
<P>
Lige fra starten , det vil sige i den periode , hvor loven blev behandlet i Kongressen , og ogs efter , har Den Europiske Union givet udtryk for kraftig modstand mod denne lovgivning , hvilket ogs glder lande , der ligger meget tttere ved USA ssom Canada og Mexico og for vrigt ogs Organisationen af Amerikanske Stater , OAS .
Vi har taget mange initiativer , vi har udvet direkte lobbyvirksomhed over for Kongressen , hvilket ogs glder Europa-Parlamentet og det europiske erhvervssamfund .
Grunden til at vi har taget s utvetydige initiativer er , at vi mener , at bde Helms-Burton-loven og D ' Amato-loven er i strid med international lovgivning , gr i den forkerte retning og er ukonstruktiv i praksis .
Vi deler USA ' s bekymring over de lande , som lovene er rettet mod , men vi mener , at det er dybt forkert at USA i stedet for at angribe disse lande angriber sine allierede og bedste venner og har allieret USA ' s allierede og bedste venner imod USA og styrket hgene i lande som Cuba , Iran og Libyen .
<P>
Men nu er lovene trdt i kraft .
For s vidt angr Helms-Burton-loven , har prsident Clinton , til dels som flge af vor kraftige modstand , udsat ikrafttrdelsen af en del af loven , nemlig kapitel 3 , for s vidt som han har ophvet enkeltpersoners mulighed for at indbringe sager for domstolene for en periode af seks mneder , ogs til trods for , at baggrunden for sgsmlet stadig er til stede , selv om det ikke anlgges .
<P>
Som allerede nvnt gav vi udtryk for vor dybeste bekymring , men vi kom til den konklusion , at tiden er inde til ikke alene at give udtryk for bekymring , men at beskytte Den Europiske Unions interesser .
Kommissionen fremfrte forskellige ideer til den ende p Rdets ( almindelige anliggender ) samling i juli , og det er mig en glde at kunne sige , at Rdet i vid udstrkning stttede vore forslag og enstemmigt vedtog en udtalelse , hvor det gav udtryk for sit nske om at fremme den demokratiske proces i Cuba , men ogs for sin dybe bekymring over Helms-Burton-loven .
Det beskrev en rkke modforanstaltninger , som Den Europiske Union kan trffe : henvendelse til WTO-panelet - vi har allerede indledt hringsprocessen ; ndringer i procedurerne for amerikanske borgeres adgang til Den Europiske Union og frem for alt indfrelse af en lovgivning , der neutraliserer de ekstraterritoriale virkninger af den amerikanske lovgivning og udarbejdelse af en liste over navne p virksomheder og enkeltpersoner , der har anlagt sag mod enheder i Den Europiske Union p grundlag af denne lovgivning .
<P>
Kommissionen har reageret hurtigt p denne rdsbeslutning og har allerede fremsat et forslag til antiboykotlovgivning , der skal gre sager , der er baseret p denne lovgivning , ugyldige i henhold til europisk lovgivning , men som ogs skaber mulighed for , at der kan ydes kompensation gennem europiske domstole , hvis der er tilstet kompensation i amerikanske domstole mod europiske virksomheder .
Hvis et europisk selskab sledes i henhold til lovgivningen bliver sagsgt i USA , s kan dette selskab f kompensation i enhver af Unionens medlemsstater mod det selskab , der havde indbragt det for domstolene i USA og vundet sagen .
Hvis et selskab for eksempel er tysk , men det amerikanske selskab ikke har aktiver i Tyskland , kan det tyske indbringe sagen i Spanien , Frankrig eller et andet EU-land .
<P>
Kommissionen har ogs arbejdet med denne sag , og Rdet gennemgr nu forslaget og ser ogs p visumsprgsmlet .
Kommissionen offentliggr om kort tid en notits i EFT , hvor den opfordrer borgerne til at fremkomme med oplysninger , der kan bruges til udarbejdelsen af den omtalte liste .
<P>
D ' Amato-loven affder p den anden side nogle lidt andre sprgsml .
Den blev undertegnet i august .
Vi har protesteret og vil fortsat protestere kraftigt mod den .
Det bliver muligt at lade boykot-loven vre gldende for bde D ' Amato-loven og Helms-Burton-loven .
<P>
Parlamentet er bekendt med , at der i gr var et mde mellem prsident Clintons srlige udsending , hr . Stuart Eizenstat , tidligere ambassadr i Den Europiske Union , og medlemmer af REX-Udvalget .
Han havde ogs et mde med mig og mine kolleger , hr . Marn og fru Bonino , i dag .
Hans hovedbudskab var , at De Forenede Stater nsker at samarbejde med eller arbejde parallelt med Den Europiske Union for at sge at forbedre mulighederne for at indfre demokrati og respekt for menneskerettighederne i Cuba .
Han sagde , at jo hurtigere der kan skabes internationale samarbejdsrammer , jo lettere bliver det for prsident Clinton at gentage sin beslutning fra juli , der jo kun har virkning i seks mneder , det vil sige at ophve retten til at indgive sgsml i henhold til del 3 i Helms-Burton-loven .
Han stillede ogs flere forslag til konkrete foranstaltninger , som kan trffes af regeringer , NGO ' er og den private sektor .
<P>
Jeg understregede vort nske om , at der indfres demokratiske tilstande i Cuba , men jeg ppegede , at indfrelsen og gennemfrelsen af love som Helms-Burton-loven er det vrst mulige grundlag for et gte , konstruktivt samarbejde mellem USA og Europa for at lse dette problem .
Jeg gentog vore indvendinger mod loven og understregede vor faste vilje til at forsvare Den Europiske Unions interesser , hvilket vil ske overbevisning og beslutsomhed .
Jeg sagde , at jeg ville overveje , hvad hr . Eizenstat sagde , ville drfte det med kolleger , medlemsstater og Europa-Parlamentet , og vi vil sammen overveje , hvordan Den Europiske Union eventuelt reagerer p dette initiativ .
<P>
Ensidig handling er altid beklagelig , men det er isr beklageligt , at et land , som vi har s tt et forhold til som De Forenede Stater , har valgt at g i den retning .
Det er s meget mere beklageligt for mig , der brugte en stor del af min tid sidste r p at f gennemfrt det nye transatlanterhavsinitiativ og handlingsplanen , der sigter mod at styrke forholdet til USA .
Det har lrt mig og alle dem , der arbejder med disse forhold , at vore forbindelser til USA er brede og omfattende , og uanset hvor stor vrede der er over Helms-Burton-loven , og uanset hvor besluttede vi er p at gre noget for at beskytte europiske interesser , er det ogs vigtigt at se p dette forhold i dets helhed .
<P>
De initiativer , der ligger bag denne lov , stammer fra Kongressen , og hvis vi ser lngere frem end de nuvrende problemer , understreger det , hvor vigtigt det er , at Parlamentet , Europa-Parlamentet , bevarer en tt kontakt til Kongressen i USA , s vi undgr hndelser som denne i fremtiden .
Vi skal blive ved med at trkke dem ind i debatten og f dem til at forst , hvorfor en sdan lovgivning er uacceptabel og afskyvkkende for europerne og derfor fuldstndig modarbejder vore flles ml , nemlig at f indfrt demokratiske reformer i Cuba og bekmpet terrorismen fra Iran og Libyen .
I mellemtiden str vi urokkeligt fast p at forsvare europiske interesser og gr alt , hvad vi kan , for at modarbejde denne lovgivning og i sidste instans f den ophvet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle sammen er enige om , at der med hensyn til den seneste amerikanske lovgivning skal fres en dobbeltsporet politik .
For det frste skal vi holde kraftigt fast ved og bekrfte vort standpunkt , fordi det , som amerikanerne har besluttet , og som de vil fre ud i livet , er uacceptabelt for os .
For det andet skal vi undg en eskalering .
Vi kan faktisk slet ikke bruge en handelskrig med De Forenede Stater .
Mit frste sprgsml er derfor : Hvordan kan man bedst forsone disse to mlstninger ?
Er det muligt og p grundlag af hvilke midler , metoder og / eller procedurer ?
Det andet sprgsml : Har Kommissionen rdfrt sig med de andre ramte lande , i srdeleshed Canada og Mexico ?
Er en ordentligt koordineret fremgangsmde med hensyn hertil mulig , idet omsorgen for demokratiet og respekten for den internationale handelsrets regler er det vigtigste ?
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg er enig i det , hr . De Clercq anbefaler .
Det er rigtigt , at vi skal vre bestemte , men det er ogs rigtigt , at situationen ikke br udarte .
Hvordan kan vi kombinere disse to ting ?
Svaret er at trffe foranstaltninger , der direkte forsvarer europiske virksomheders interesser , hvor de er pvirket af denne lovgivning , men ikke at udvide aktionen til at omfatte omrder , som ikke har noget som helst at gre med lovgivningen .
P den mde kombinerer vi de to principper , som hr . De Clercq henviste til .
Vi har drftet sagen med Canada og Mexico .
Vi arbejder p sin vis sammen med dem .
De har naturligvis endnu en udvej , nemlig NAFTA-bestemmelserne , og de fremfrer ogs deres klager gennem NAFTA-maskineriet .
Vi er i tt kontakt med dem .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Jeg glder mig over Sir Leon Brittans redegrelse .
Europa-Parlamentets delegation mdtes med Kongressen i slutningen af juli , og vi havde et mde med hr . Burton , medlem af Kongressen , som er en af forfatterne til loven .
Jeg m sige , at den meningsudveksling , vi havde med Kongressen , viser , at medmindre vi gr noget meget radikalt , medmindre vi trffer foranstaltninger , der str helt ml med denne lovgivning , kommer vi til at se flere ensidige handlinger fra USA fremover . Jeg accepterer , at vor politik over for USA skal vre bred , men dette er et alvorligt brud p international lovgivning .
Mit sprgsml til Sir Leon Brittan er , om han har vret i direkte kontakt med talsmanden for Reprsentanternes Hus ? Kan han garantere , at talsmanden og medlemmerne af Kongressen fr en kopi af hans redegrelse med beskrivelsen af det samarbejde , som Europa tilbyder , og ogs at vi ikke bare vil vre vidner til , at europiske interesser angribes af den amerikanske Kongres p denne mde ?
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg er enig med hr . Donnelly i , at det er ndvendigt at gre modstand , ikke bare for at beskytte de interesser , der udsttes for et direkte angreb , men ogs for at hindre lignende angreb i fremtiden .
Vi har under lovgivningsprocessen kontaktet Kongressens ledere p mange forskellige mder , blandt andet i form af henvendelser og breve .
Jeg kan forsikre om , at Kongressens ledere fr en kopi af den redegrelse , jeg er kommet med her i dag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg vil give kommissren en kompliment , fordi han overvger de europiske interesser p dette omrde .
Jeg vil gerne stille ham flgende sprgsml .
Srger Kommissionen for , at europiske virksomheder kan melde eventuelle problemer centralt , for at der kan laves en fyldestgrende liste over disse problemer og om muligt findes en lsning p dem ?
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Tak for de venlige ord .
Vedrrende forholdet til de europiske virksomheder er vi altid i tt kontakt med UNICE , der er det organ , som mske er bedst i stand til at koordinere og analysere problemets omfang .
Vi har naturligvis ogs vret i direkte kontakt med flere virksomheder , som enten er blevet pvirket af loven eller frygter at blive det .
Jeg vil gerne overveje , om vi kan gre andet for at sikre , at problemet bliver opfattet i dets helhed .
Det er noget , som frst og fremmest br drftes med UNICE , men jeg er utrolig glad for hr . Pex ' konstruktive forslag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. formand , det er rart at blive bemrket af Dem , mange tak skal De have !
USA ' s nuvrende politik , De nvnte det , hr. kommissr , frer til mere usikre politiske og konomiske transatlantiske forbindelser som helhed , og dt er s meget desto mere beklageligt - De henledte opmrksomheden derp - p baggrund af det nye hb , vi havde inden for det transatlantiske programs rammer .
Jeg beklager det dybt , og jeg understreger , at ogs ekstraterritoriale handlinger som helhed skal fordmmes .
Ellers drages international rets og internationale organisationers og institutioners trovrdighed som helhed i tvivl - jeg nvner her blot FN og naturligvis WTO .
Det har vi ikke rd til .
Det skader den internationale politiske og konomiske stabilitet .
<P>
Hr. kommissr , hvornr fr Parlamentet officielt forelagt forordningen om flles bestemmelser ?
Jeg ved , at De har overgivet den til Rdet .
Hvornr forelgger Rdet os den ?
<P>
Sprgsml nr. to : Overvejer De at forelgge sagen i Haag ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg er fuldstndig enig i , at bortset fra den skade , der sker for europiske konomiske interesser , s er det princippet med ekstraterritorialitet , som vi skal tage strst afstand fra .
Jeg mener , at den moderne civilisations historie viser os , at vi skal forsge at lse alle former for uenigheder , men isr handelsmssige tvister , ved at indbringe sagerne for internationale organer ssom WTO og ikke ved at tage loven i egen hnd .
Det er af afgrende betydning .
Jeg er fuldstndig enig med fru Mann i denne sag .
Vi har identificeret WTO som det forum , hvor klager br behandles .
Det br ogs siges , at emnet indirekte er blevet rejst i forbindelse med OECD-drftelserne om investeringsforslaget , og vi overvejer at gre det i alle andre fora ogs .
Jeg nvnte , at Canada og Mexico bruger NAFTA .
Jeg ikke sikker p , om Haag-Domstolen er den hurtigste og mest effektive mde at klare sdan en situation , men vi er bne for alle forslag .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , som medlem af Europa-Parlamentets delegation vedrrende Cubasprgsmlet besgte jeg Cuba i slutningen af juni mned .
Og jeg nsker ved denne lejlighed at give udtryk for min sttte til det cubanske folk og gre det af med en gammel fordom , nemlig at de , der sttter Cuba absolut er Castro-tilhngere ; at de , der kritiserer Cuba , absolut er imod systemet ; og at de , der nu er imod HelmsBurton-loven ndvendigvis er USA-fjendtlige .
<P>
Det er det cubanske folk , der nu er det egentlige offer for dette drastiske skridt , og som m betale prisen for en mildt sagt uacceptabel situation .
Hr. formand , der er i dag cubanere , der sulter .
Jeg skal her afholde mig fra de sdvanlige klagesuk over den fattige cubaner ; men efter min mening er det af hensyn til sidstnvnte , at Europa-Parlamentet br tage affre , ogs under en konomisk synsvinkel ; der er sledes ikke kun tale om at sttte de europiske virksomheder , der nsker at igangstte aktiviteter i Cuba , men ogs - og i frste rkke - om at bist det cubanske folk med at bringe sig ud af en situation , som det godt nok selv er delvis skyld i , men som det hovedsagelig er offer for .
<P>
Derfor vil jeg sprge kommissren , hvad han har tnkt sig at gre for at beskytte de virksomheder , der vil blive ofre for USA ' s afpresningspolitik p det amerikanske marked ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg er helt enig med hr . Santini .
Vi skal naturligvis beskytte vore interesser , men vi skal ogs sprge os selv om , hvad der hjlper det cubanske folk .
Vi nsker lige s meget som alle i USA og andre steder , at demokrati og menneskerettigheder genindfres i Cuba .
Vi bruger mange europiske penge p humanitr bistand til Cuba .
Vi er ikke uenige med USA om mlet .
Det er midlerne , vi ikke er enige om .
Det er et budskab , vi gerne vil overbringe til det cubanske folk og til alle andre .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , det cubanske folk lider , sledes som det sydafrikanske folk led , under uacceptable former for boykot .
Men det glder ogs det irakiske folk , idet der i Irak dr i hundredtusindvis af nyfdte og brn under skrkkelige forhold .
Var det ikke p tide at opsige vores aftaler med USA , der p sigt afsiger ddsdommen over dette folk , og som nu blander sig i vores forhold - ikke p grund af en overtrdelse af international ret , men p grund af interne regler , som ikke kommer det internationale samfund ved .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg deler ikke dette synspunkt , og det er der heller ikke enighed om i Den Europiske Union eller i Kommissionen , men der er ikke for nylig truffet nogen beslutning om dette sprgsml p europisk plan .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg har ogs lige vret i Washington og deltog i den temmelig ophidsede diskussion , som nogle af delegationens medlemmer havde med nogle medlemmer af Kongressen .
Det str klart , at HelmsBurton-loven affder stor bekymring blandt nogle af Kongressens medlemmer .
Mit sprgsml til Kommissionen er for det frste , om han mener , at det kan lade sig gre at indbringe visse aspekter af Helms-Burton-loven for De Forenede Staters hjesteret , isr den del , der straffer gtefller og brn i form af tilbagetrkkelse af visum , civile rettigheder og s videre - det bibelske princip med , at fdrenes synder skal nedarves til brnene ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg vil ikke ud fra et allerede fjernt r , som jeg tilbragte p det juridiske fakultet i Yale , komme med en umiddelbar , personlig gennemgang af den amerikanske forfatningslovgivning .
Det eneste , jeg vil sige , er , at andre , der er bedre kvalificerede end jeg , er af samme mening som den , hr . Cassidy har givet udtryk for , og mener , at bortset fra at de bestemmelser , han nvnte , principielt er forkastelige , s kan de ogs rent forfatningsmssigt drages i tvivl .
Der er bestemt medlemmer af Kongressen , der nsker at indfre ndringer i loven for at fjerne disse forkastelige aspekter .
Jeg er dog bange for , at der stadig vil vre mange af de andre tilbage .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , hr. kommissr , USA anser jo angiveligt Cuba for at udgre en fare for USA ' s nationale sikkerhed og mener derfor ikke , at WTO er kompetent i dette sprgsml .
Er Kommissionen enig i denne mde at koble tingene sammen p og i den opfattelse , som USA ' s regering har , og agter Kommissionen at anmode WTO om en panel-procedure inden det amerikanske valg ?
Det er nemlig meget vigtigt i denne sammenhng , og interessant nok fremlagde Kommissionen jo for fire uger siden et forslag , som skal tjene til at beskytte europiske virksomheder mod Helms-Burton-loven .
Hvorfor egentlig frst nu ?
Hvorfor gjorde Kommissionen ikke det allerede for fire r siden i forbindelse med Toricelli-loven ?
Det er da interessante paralleller !
Hvorledes ser Kommissionen p , at et land , som ratificerer aftaler , ved hjlp af national lovgivning vil se bort fra disse , nr de ikke lngere passer ind i dets kram ?
Hvad mener Kommissionen om det ?
Endnu en gang tak , fordi De bemrkede mig .
Det fungerer altid , nr en smuk kvinde p min hjre side rkker hnden i vejret .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Hr . Kreissl-Drfler , dr fangede De mig !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Det er ikke op til mig at svare p , hvorfor vi ikke indfrte en anden lov for fire r siden , men jeg mener ikke , at man kan anklage Kommissionen for at vre for langsom ; vi stillede trods alt Ministerrdet et forslag til lovgivning umiddelbart fr sommerferien .
Man spurgte mig tidligere om , hvornr det bliver fremsendt til Parlamentet , og jeg undskylder , at jeg ikke besvarede sprgsmlet p det tidspunkt .
Det kommer frem til Parlamentet , nr Ministerrdet er kommet tilstrkkelig langt i sine overvejelser .
Men vi er meget hurtigere til at stille forslag til lovgivning , end de fleste tror .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. kommissr , for to mneder siden blev der i Sitges afholdt et seminar , som var indkaldt af Irela - en velkendt institution her i Parlamentet - og Center for Internationale Studier i Washington . Alle de deltagende eksperter , ogs de nordamerikanske , vurderede - ligesom De selv - at den omhandlede lov er i strid med folkeretten , de internationale handelsbestemmelser og helt klart med suvernitetsprincippet .
<P>
I praksis forholder det sig sdan , at nogle lande har reageret mere halvhjertet end andre .
Det er tilrdeligt , at Den Europiske Union trffer tilpas skrappe foranstaltninger , sledes at USA ikke benytter sig af de eksisterende venskabelige forbindelser til at krnke et ufravigeligt princip som staternes og folkenes suvernitet og deres ret til frit at handle , med hvem de nsker .
<P>
I modsat fald , hvis der ikke kommer en kraftig reaktion fra Den Europiske Union , vil USA kunne f den opfattelse , at man fremover kan bestemme hvad som helst p andre landes vegne .
<P>
Hr. kommissr , hvor langt er Den Europiske Union parat til under hensyn til de venskabelige forbindelser at g for at hindre de skadelige virkninger af den omhandlede lov ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
De foranstaltninger , som den enkelte medlemsstat trffer for at lse dette problem , er rosvrdige , men det , Den Europiske Union kan lre , ikke kun i denne sammenhng , men ogs i andre forhold , er , at vor enhed er vor styrke , og derfor vil den reelle styrke i og virkning af vores reaktion , nr vi forholder os til denne situation og andre lignende foranstaltninger , st i direkte forhold til , i hvor hj grad vi str sammen , og hvor hurtigt vi reagerer .
Derfor hber jeg , at Parlamentet vil opfordre Ministerrdet til at reagere hurtigt p Kommissionens forberedelser til en effektiv indsats for at forsvare os .
Lad os vre strke .
Den bedste mde at vre strk p er at st sammen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
I Deres indledning gjorde De selv opmrksom p , at Helms-Burton jo kun er toppen af isbjerget og at USA er ved at udarbejde love , ogs for s vidt angr en rkke andre stater , som i det mindste geografisk ligger nrmere p Europa .
S vigtigt det end er at holde de virkninger , som Helms-Burton har p den europiske konomi eller p Europa og verden som helhed , inden for visse grnser , lige s vigtigt for ikke at sige ptrngende er det efter min mening at srge for , at amerikanerne i forbindelse med alle de sager , de her flger , og trods al forstelse , vi viser ogs for sdanne sager , nu ikke i deres lovgivning inddrager endnu flere lande og yderligere konomiske omrder .
Hvad foretager Kommissionen sig i den sammenhng ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Det er jeg fuldstndig enig i .
Vi kan ikke forhold os til en lovgivning , der ikke er ratificeret .
I lovbogen har vi indtil videre Helms-Burton-loven og D ' Amato-loven .
Det giver os bestemt hnderne fulde , og vi behandler sagen hurtigst muligt og s indgende som muligt - i hvert fald s lnge Kommissionen har noget at gre med det .
Men jeg mener virkelig , at denne aktion ikke alene er i Unionens , men ogs i USA ' s interesse .
<P>
Der er mange mennesker i USA , der har indset , at det , der er gjort , er gennemfrt i hast , og at ting , der gres i hast , kun sjldent er srlig kloge .
De har ogs indset , at det er til skade for USA ' s ledende rolle i verden .
Jeg mener , at verden er bedre tjent med , at Europa og USA samarbejder , og alt , der skader dette samarbejde , er ikke alene mod Europas , men ogs mod USA ' s interesser .
At gre modstand mod USA og sge at forhindre lignende lovgivning i fremtiden er derfor noget , der p sigt hjlper os til et bedre samarbejde .
Jeg forventer ikke , at Washington opfatter det p den mde , men sdan mener jeg , det forholder sig .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans redegrelse og lyknske ham med de foranstaltninger , han har truffet .
Han ved sikkert , at Parlamentet har manifesteret sig mod Helms-Burton-loven ved flere lejligheder , blandt andet i en betnkning , som jeg var ordfrer for .
Vi gjorde det samtidig srdeles klart , at vi tror p fremskridt for demokratiet p Cuba .
Men dette her er den drligst tnkelige mde at gre det p .
Er Kommissionen enig i , at det er vigtigt , at vi lgger mest muligt pres p de relevante parter netop nu , fordi sagen efter prsidentvalget i Amerika kan blive betragtet i et helt andet lys ?
Vil kommissren under disse forhold overveje , hvad der ellers kan gres gennem Verdenshandelsorganisationen , GATT og i andre sammenhnge , som nogle af mine kolleger har vret inde p her i eftermiddag ?
Det pres , vi udver nu , er af afgrende betydning for det endelige resultat , vi nsker at opn .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg er fuldstndig enig med hr .
Newens . Vi er midt i en hringsproces , der er det ndvendige indledende trin , fr vi henvender os til et panel , s Kommissionen har allerede kontaktet WTO .
Men jeg er ikke bare almindeligt hflig , nr jeg siger , at Parlamentets rolle er vigtig .
<P>
Denne lovgivning kommer fra Kongressen , ogs selv om regeringen skal tage ansvaret for , at der ikke blev nedlagt veto mod den .
Det betyder , at nr den kommende Kongres vlges , bliver det meget vigtigt for os , men naturligvis ogs for andre at f kontakt med de nye medlemmer af Kongressen s hurtigt som muligt .
Uanset resultatet kommer der mange nye medlemmer , og et af problemerne har hidtil vret manglende kendskab til og undertiden interesse for europiske anliggender i den siddende , temmelig radikale Kongres .
<P>
Derfor hber jeg , at vi alle , nr den nye Kongres vlges , p forskellig mde kan gre en stor indsats for at forklare , hvilken retning samarbejdet mellem Europa og USA br g , og hvilke flder der skal undgs .
Jeg er sikker p , at de vil fortlle os , hvilke flder vi p vor side skal undg , og vi br vre rede til at lytte til dem , men ogs fortlle dem , hvad vi mener , der br gres , og hvad der br undgs .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , vi sttter gerne Kommissionen i dens modstand mod de amerikanske foranstaltninger , og jeg vil derfor gerne takke Sir Leon Brittan for hans redegrelse .
Men jeg mener alligevel , at vi m skelne ordentligt .
I forbindelse med Cuba drejer det sig primrt om et amerikansk problem , men Libyen og Iran vedkommer egentlig De Forenede Stater og Unionen p samme mde .
Der er stadig tydeligere tegn p , at disse lande sttter den internationale terrorisme .
Desuden lgger disse lande hindringer i vejen for fredsprocessen i Mellemsten .
Det er sledes hjst beklageligt , at De Forenede Stater og Unionen spilles ud mod hinanden i kampen mod den internationale terrorisme , frem for alt ogs i betragtning af , hvor hurtigt Iran opbygger sit vbenarsenal .
Mit sprgsml er , hvilken retfrdiggrelse der er for en undret fortsttelse af dialogen med Iran og Libyen , og hvad der hindrer os i sammen med De Forenede Stater at n frem til en koordineret politik over for disse lande ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Jeg mener helt rligt ikke , at det er praktisk at tale om en enkelt mde at bekmpe terrorismen p .
I en af mine tidligere egenskaber var jeg beskftiget med emner , der var forbundet med terrorisme , og jeg kan forsikre Dem om , at der her er tale om et meget kompleks , internationalt anliggende .
Derfor mener jeg ikke , det er rimeligt at anklage hverken USA eller nogen som helst anden for ikke at have fundet en mirakelpolitik , der kan lse problemet .
Hvis jeg skal vre helt rlig , har den amerikanske sanktionspolitik ikke standset terrorismen .
Det har den europiske dialogpolitik heller ikke .
Her m vi vre helt rlige .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , jeg har endnu meget at lre .
Men De bliver ndt til at sige mig , hvorledes 16 jne i forskellige vinkler lang- og kortsynede altid trffer den rigtige afgrelse !
Hr. formand , jeg takker ogs principielt Kommissionen for dens konkrete stillingtagen og handleevne .
Da Parlamentet meget tidligt udarbejdede en meget udfrlig beslutning om Helms-Burton og ogs om Iran / Irak , som i alt vsentligt ogs i dag stadig indholdsmssigt er i overensstemmelse med det , der foreligger , mener jeg , at Parlamentet meget tidligt gjorde sin pligt og fortsat vil gre det .
Det kunne interessere mig , om De ser nogen juridisk forskel mellem D ' Amato-loven og Helms-Burton-loven , da det er mit indtryk , at der ogs i selve Kommissionen , det var i det mindste tilfldet i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i denne uge , eksisterer forskellige juridiske betragtninger , som jeg ikke opfatter sledes .
Begge love er i strid med folkeretten , begge krnker WTO-loven , og hr . Eizenstat henviste til , at der findes politiske grunde , som ikke kan anerkendes af WTO .
Hvorledes forholder De Dem til det ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Vi accepterer ikke nogen som helst form for udelukkelse af WTO .
Det er uacceptabelt at sige , at der er et omrde , som WTO end ikke kan overveje .
Om vi henvender os til et panel , har vi ikke besluttet endnu , for vi befinder os stadig i hringsprocessen .
Men det er fuldstndig uacceptabelt og ikke en holdning , som vi p nogen mde er enige i .
<P>
For s vidt angr forskellene mellem Helms-Burton-loven og D ' Amato-loven , er den strste , at det - i det mindste kapitel 3 i Helms-Burton , ogs selv om den er ophvet i seks mneder - i princippet tillades , at amerikanske enkeltpersoner og amerikanske selskaber kan indlede private sgsml .
Det er ikke tilfldet med D ' Amato-loven .
Den nststrste forskel , at Prsidenten i henhold til Helms-Burton-loven kun har ret til at ophve eller delvist ophve gennemfrelsen af kapitel 3 i perioder af seks mneders varighed , hvorimod han i henhold til D ' Amato-loven har meget strre befjelser angende dens anvendelse , i hvilket omfang og om den skal anvendes overhovedet .
Derfor er der meget strre muligheder for at fremfre rimelige protester , og da loven frst er trdt i kraft for nylig , er det den vej , vi skal g .
Der er derfor betydelige juridiske , praktiske og konomiske forskelle mellem de to love .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Ogs jeg vil gerne lyknske Sir Leon Brittan og Kommissionen med deres faste holdning til dette sprgsml .
Det forekommer mig , at Amerikas bekymring for demokratiet i Cuba ligner deres bekymring for freden i Irak , hvor de skaber fred med Cruise-missiler .
Jeg har vret i Cuba og USA flere gange , og jeg m sige , at Cuba p mange mder er et mere demokratisk samfund end det amerikanske , hvor begge de strste partier ejes af amerikanske erhvervsinteresser .
Det kan vi mske bedst overbevise USA om ved at foresl det at overveje en blokadepolitik over for Saudi-Arabien og andre af USA ' s kundelande , hvor der ikke findes demokrati og menneskerettigheder , hvilket USA ikke udtrykker srlig stor bekymring over .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Nogle af de punkter , det rede medlem fremfrte , ville f strre vgt , hvis han ikke havde sagt noget , der er decideret usandt , om demokratiet i Cuba .
Der findes ikke noget demokrati p Cuba .
S enkelt er det .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. kommissr , vi kan alle blive enige om at afvise Helms-Burton-loven og dens ekstraterritoriale effekter , men vi kan selvflgelig langt fra alle vre enige i de utrolige udtalelser om det cubanske demokrati , som vi lige har hrt .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren flgende sprgsml : i betragtning af at Helms-Burton-loven kun finder anvendelse i de tilflde , hvor det drejer sig om nordamerikanske statsborgeres ejendom , som blev beslaglagt af Fidel Castros regering uden nogen form for erstatning , og som den cubanske stat nu overlader til udenlandske erhvervsdrivende , som heller ikke skal betale erstatning til virksomhedernes retmssige ejere , kan Kommissionen da sige mig , om der p indevrende tidspunkt foreligger eksempler p , at virksomheder eller erhvervsdrivende fra Den Europiske Union er blevet indklaget for nordamerikanske domstole for at have overtrdt den omhandlede lov , eller om der stadig er tale om en hypotetisk situation , som endnu ikke er omsat i praksis ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
I henhold til kapitel 3 - det , der er blevet ophvet , for s vidt angr sgsml - har enkeltvirksomheder naturligvis ikke indledt sgsml , da Prsidenten jo netop har ophvet den .
Men kapitel 4 omfatter en bestemmelse om , at den amerikanske regering skal forbyde enkeltpersoner adgang til USA , hvis de er omfattet af denne lovgivning , og De har hrt fra hr . Cassidy , at det glder for familiemedlemmer til enkeltpersoner og enkeltstende virksomheder , der har modtaget breve fra den amerikanske administration om , at de er mistnkelige , undertiden endog mere end det .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil fortlle Sir Leon Brittan , at det stter stort pris p forholdet mellem Den Europiske Union og Amerikas Forenede Stater .
Han er ogs bekendt med , at Europa-Parlamentet lnge , ogs fr Helms-Burton-loven , har vret bekymret over Cubas isolation .
For eksempel har vi inden for udviklingssamarbejdet ikke et formelt forhold til Cuba til forskel fra resten af Det Caraibiske hav og Mellem- og Sydamerika , s der er virkelig store problemer .
Jeg ved ikke , om kommissren mener , at det er muligt at bruge dette emne til at gre hurtige fremskridt i retning af at f formaliseret forholdet til Cuba .
Det ville vre i bde Cubas og Unionens interesse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan">
Det er den retning , vi gr i , og Rdet har udtalt sig positivt om at indlede forhandlinger med Cuba .
Men s besgte min kollega , hr . Marn , Cuba , havde mder med oppositionsledere , og meget kort tid efter blev de fleste af disse ledere anholdt .
Rdet besluttede derfor , at det ikke var tilrdeligt at fortstte forhandlingerne p nuvrende tidspunkt .
Det er jeg enig i .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Dermed er sprgetiden afsluttet .
Vi takker Sir Leon Brittan for hans redegrelse .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Overgreb mod brn
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om brnemishandling .
Sir Leon Brittan har ordet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Sir Leon Brittan">
Hr. formand , de seneste tragiske begivenheder her i Belgien , som vi blev s brutalt mindet om i gr og i dag , hvor der er fundet flere ofre for vold og pdofili , har understreget hele sprgsmlet om den afskyelige seksuelle udnyttelse af brn .
Jeg taler p vegne af alle mine kolleger i Kommissionen , nr jeg sammen med Parlamentet udtrykker vor dybeste sorg over og afsky for denne sommers hndelser , flelser , der deles af alle civiliserede mennesker i Den Europiske Union og ogs uden for vore grnser .
<P>
Jeg er derfor glad for p vegne af min kollega , fru Gradin , at benytte lejligheden til at afgive en redegrelse her i dag .
Denne tragedie , der understreger relevansen af den frste verdenskongres om seksuel udnyttelse af brn , som blev afholdt i Stockholm i slutningen af august , plgger os alle at ptage os vort ansvar og reagere s hurtigt og effektivt som muligt .
Verdenskongressen blev afholdt af den svenske regering , De Forenede Nationers Brnefond , UNICEF og organisationen End Child Prostitution in Asian Tourism .
<P>
I konferencen deltog der reprsentanter fra 130 regeringer , ikke-statslige og statslige internationale organisationer .
Kommissionen var reprsenteret ved min kollega , fru Gradin .
Kommissionen vil naturligvis omhyggeligt gennemg konklusionerne og den handlingsplan , der nedes til enighed om p konferencen .
Det fremgr allerede , at der er behov for en klar , bred indsats , baseret p internationalt samarbejde og aktivt samarbejde mellem regeringer og NGO ' er .
Som en del af denne indsats og med henblik p at identificere srlige initiativer p europisk plan arbejder Kommissionen nu med udformningen af en meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om handel med kvinder , herunder unge kvinder , med henblik p seksuel udnyttelse .
Dette er en flge af resultaterne af en konference afholdt i juni mned , tilrettelagt af fru Gradin , om handel med kvinder .
Initiativet kommer til at omfatte emner som migration , retligt samarbejde , politisamarbejde og sociale aspekter , og de fleste henstillinger vil mere bredt blive brugt i kampen mod handel med brn af begge kn .
<P>
Desuden er Kommissionen i frd med at udarbejde et forslag til srlige foranstaltninger mod skaldt brnesexturisme .
For det tredje behandler Kommissionen problemet med brnepornografi og pdofiles brug af netvrk som Internet og vil stille forslag om aktioner , der er rettet mod den offensive brug af informationsnetvrk .
Dette er et vanskeligt omrde , isr i international sammenhng , da det berrer nationale , forfatningsmssige forhold forbundet med den fri bevgelighed for informationer .
<P>
Friheden til at give udtryk for egne tanker og meninger er en grundlggende rettighed og skal forblive det .
Men denne frihed m ikke misbruges , og vi m sge at forhindre brugere og producenter af brnepornografi i at f opfyldt deres behov uden at skade den almindelige udtryksfrihed .
<P>
Endelig er det klart , at der er behov for en forbedring i det retslige samarbejde og politisamarbejdet , og Kommissionen glder sig over det irske formandskabs hurtige reaktion , da det i gr meddelte , at det vil stille forslag om at lade Europols narkoenheds mandat omfatte menneskehandel .
Kommissionen hber , at det uformelle ministerrdsmde ( justits- og indenrigsministrene ) den 27. september skaber mulighed for en frugtbar debat om dette emne og andre forslag ssom de annoncerede forslag fra Belgien og Kommissionens bidrag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe nsker jeg her at give udtryk for vores bevgelse , vores solidaritet og udtrykke vores medflelse med de hrdt ramte familier til disse unge ofre for de grusomheder , som vi behandler her i dag .
Leatitia og Sabine blev reddet i tide , men Julie , Mlissa , An og Eefje er dde .
Og jeg skal minde om , at vi stadig ikke kender til den skbne , der er overget Gevrij p 6 r , Ilse p 19 , Elisabeth p 12 - hvis far vi modtog her i Parlamentet , og som viste os sine billeder , der vidner om hans smerte - Nathalie p 9 r , Lubna p 9 , Sylvie p 19 , Ken p 8 og Yann p 12 r .
Og vi ved , at Catherine , Kim og Carola er dde , men vi kender stadig ikke de nrmere omstndigheder .
<P>
Ud over at kondolere vil jeg udtrykke min vrdsttelse af den holdning , forldrene har udvist , idet de har vist sig i stand til at lgge bnd p deres flelser og at afst fra at lade sig rive med i deres udtalelser i medierne .
De er et forbilledligt eksempel p ansvarlighed , samfundssind og sjlsstyrke .
<P>
Der er tale om spektakulre begivenheder .
Men de er ikke enestende og knytter sig ikke kun til Belgien .
De rejser det grundlggende sprgsml om brns beskyttelse og for at sige det mere enkelt : respekten for brn og - vil jeg tilfje - respekten for kvinder .
Vores tanker gr til disse brn - i et klima skabt af medierne - fyldt med vold og strke indtryk , som har en skadelig virkning .
Alt for ofte i vrigt kan man i forbindelse med sager om pdofili - og ogs i forbindelse med sager om voldtgt - konstatere en manglende vilje til at indse , at der er tale om dybt alvorlige forhold .
Man taler endog om det uundgelige .
Ja , man ppeger endog i visse tilflde , at det er sket med ofrenes samtykke .
<P>
Jeg tror , vi br tnke videre , langt videre .
Vi str ikke kun over for nogle afsporede umennesker .
Handelen med pdofilt materiale og med brn er en organiseret kriminalitet af nationalt , europisk og internationalt tilsnit med forgreninger og finansielle bagmnd .
For at opfylde eftersprgslen produceres der forskelligt materiale , som forhandles , distribueres og forbruges ; der er tale om tusindvis , ja millionvis af kassetter , og der er tale om selve den afskyelige og dybt tragiske handel med brnene selv , bde her og i den tredje verden .
<P>
Det er isr profitbegr , der ligger til grund for dette netvrk .
Profitbegr hos alfonser , pornoproducenter og rejsebureauer , der arrangerer og tilbyder sexturisme , som er strkt udbredt .
Profitbegr hos bankerne , som forvalter kontiene og hvidvasker pengene .
Disse netvrk udvikler sig og tager form afhngig af lovgivningen og eftersprgslen .
I dag Belgien eller Thailand , i morgen Frankrig , Storbritannien eller Centralamerika .
<P>
Ja , det belgiske samfund er rystet .
Er vores brn tilstrkkeligt beskyttede ?
Hvorfor svigter institutionerne ?
Vi br alle - belgiere og europer - besvare disse sprgsml .
Kommissren har allerede peget p en lsning .
Europol br - sledes som vi tidligere har ppeget her i Europa-Parlamentet - ogs have til opgave at efterforske handelen med brn , mindrerige og kvinder .
Og vi br indrette vores lovgivninger , sledes at der sttes en stopper for sexturisme .
Vi br endelig lade nogle grnser falde - ikke s meget pornografiens grnser , som alligevel lader hnt om alt og alle - men vores egne grnser , svel mentale som lovgivningsmssige .
Det vil vre den eneste rigtige gestus til minde om de ofre , vores tanker i dag gr til .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , befolkningen i mit land er rystet over , hvad der i de seneste dage er berettet om bortfrelse og mishandling af og mord p brn og unge piger .
Chokeret har vi i dagevis fulgt , hvilke makabre situationer der er opstet .
Stadig mindre forstr vi , hvordan alt dette er muligt .
Jeg vil her ved begyndelsen af denne forhandling udtrykke PPE-Gruppens medflelse med de myrdede pigers forldre og familiemedlemmer .
Vi deler deres sorg og smerte og har samtidig respekt for det mod og den vrdighed , hvormed de gennemlever disse vanskelige tider .
<P>
P PPE-Gruppens vegne vil jeg fremhve fire elementer .
For det frste , hvad der sker i Belgien - fru Dury understregede det ogs - er ikke blot en belgisk situation .
Vi ved alle sammen , at bortfrelse af brn , involvering af brn i prostitution og pornovideokredse forgrener sig i netvrk over hele Europa og over hele verden .
Det drejer sig her om handel med brn , prostitution og alvorlig international kriminalitet .
Vi m besvare nogle sprgsml .
Sprgsml ssom hvor lnge vil man endnu tolerere den benlyse reklame for sexturisme til Asien ?
Hvor lnge vil man endnu lukke jnene for menneskehandel , som i vidt omfang florerer med brn og kvinder fra og til Central- og steuropa , fra og til lande ssom Thailand , Filippinerne og andre lande i Asien ?
Hvor lnge vil vi endnu tolerere , at lande ngter at medvirke , som f.eks. Tunesien og Marokko , f.eks. tilfldet med den bortfrte Milena Bianco fra Bassano del Grappa , men der er i snesevis , i hundredvis af andre eksempler .
<P>
For det andet , hvilke initiativer vil der blive taget for at intensivere samarbejdet p det retslige og politimssige omrde .
Vi m tale om medlemsstaternes parlamenters ratificering af Europol-konventionen .
Hvor lnge vil dette vare ?
Et r , to r eller mske endnu lngere .
Vi m tale om den presserende ndvendighed af at afslutte forhandlingerne om konventionen om det europiske informationssystem og lade ratificeringen af denne konvention i medlemsstaterne falde sammen med Europol-konventionen , ellers vil vi ikke rde over de ndvendige instrumenter .
Denne Europol-konvention plus det europiske informationssystem er de ndvendige instrumenter til at kunne udbygge et center , hvor al nyttig information samles .
Er alle politikere , nationale og europiske , som nu er forargede , i stand til at handle hurtigt , ogs i medlemsstaterne ?
<P>
Naturligvis skal landet bringe orden i sine egne sager .
Ved forbrydelser skal der foretages retsforflgelse .
Befolkningen m desvrre konstatere , ogs i dag , at forbryderes netvrk har frit spil og somme tider endda i den forbindelse hjlpes af personer fra de retslige kredse .
<P>
For det tredje vil vi i PPE-Gruppen foruden en intensivering af samarbejdet mellem officielle instanser , og vi foreslr Parlamentet dette , sttte aktionsgrupper ssom Marc og Corinne og de ramte familier .
<P>
For det fjerde forberedes der i forbindelse med regeringskonferencen ndringer af Maastricht-Traktaten .
Vil de europiske regeringer drage de politiske konsekvenser af FN-konferencen om barnets rettigheder og af Stockholm-erklringen i sidste uge , det vil sige ndre Unionstraktaten sledes , at brns rettigheder optages i den nye traktat .
PPE-Gruppen forventer ligeledes hurtigt af Kommissionen et forslag med henblik p hurtigt at omstte Stockholm-erklringen til politiske forslag for Den Europiske Union .
Frst da vil det blive muligt i nogen grad at genoprette befolkningens svigtede tillid i Belgien , men ogs i de andre medlemsstater .
Det drejer sig her klart om vort samfunds vrdighed , om respekten for brnene og om den fremtid , som de udgr .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , de seneste tragiske begivenheder har understreget , hvor alvorligt et problem brneprostitution er .
Kre kolleger , vi har alle gjort os skyldige i ligegyldighed og overbrenhed , eftersom der har skulle en tragisk begivenhed til som Dutroux-affren , fr emnet blev sat p EuropaParlamentets dagsorden , selv om talrige brn som bekendt hvert r slges til sexmarkedet over hele verden og i Europa .
<P>
Det vil i dag vre tilstrkkeligt med erklringer og arbejdsudvalg .
Og der br udarbejdes en EU-plan til bekmpelse af pdofili .
Vores gruppe nsker til minde om de myrdede brn at foresl en sdan plan , der indebrer initiativer p det juridiske plan .
Derfor foreslr vi , at der under regeringskonferencen skabes et retsgrundlag , der gr det muligt at fre en fllesskabspolitik over for menneskehandel ; at medlemsstaterne trffer foranstaltninger til harmonisering af de nationale lovgivninger , hvad angr beskyttelse af brn ; at de gennemfrer lovgivningen og udfylder hullerne ; at enhver form for seksuelt misbrug af brn juridisk set betragtes som en forbrydelse imod menneskeheden ; at besiddelse af brneporno kriminaliseres .
<P>
Vi anmoder endvidere om , at Europols kompetence udvides til ogs at dkke seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af brn .
Endelig anmoder vi om , at der oprettes et EU-observationscenter for lovgivningen og gennemfrelsen af denne .
Vi anmoder ogs om , at der gennemfres en forebyggende politik . Desuden br der ivrksttes en bevidstgrelsesstrategi over for offentligheden og specielt over for brn .
<P>
Kre kolleger , et barn er anderledes vigtigt end euro eller ecu .
Lad os sammen arbejde konkret p at vrne om fremtiden for det Europa , vi skaber for vores brn .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , jeg vil p min side udtrykke min dybeste medflelse med forldrene til de unge belgiske ofre , som har udvist en eksemplarisk vrdig optrden midt i den tragedie , der har ramt dem .
<P>
I lang tid har offentligheden kun udvist ringe interesse for pdofilisprgsmlet , og stilhedens lov , som gik ud p at neddysse skandalen , har altid rdet p omrdet .
I dag har Dutroux-sagen klart vist begrnsningerne i politiets arbejde og i de nationale retsforskrifter , og det er i dette klima af lammelse og angst at vi br handle hurtigt .
<P>
Nr brneprostitutionen har taget et omfang , som den har , er det fordi samfundet ikke nskede at kendes ved den , og nr samfundet fik kendskab til den , forholdt det sig skeptisk .
Der skulle en uhrt , benlys tragedie til , som ramte vores brn direkte i en af medlemsstaterne , inden vi langt om lnge viser sprgsmlet den opmrksomhed , det fortjener .
<P>
Vi lever i en verden , hvor kulturelle fnomener , varer og teknologi strmmer over landegrnserne med en hast , der vanskeliggr en nrmere kontrol .
Det kan da heller ikke undre , at ogs den kriminelle aktivitet undergr denne internationaliseringsproces .
Og vi har endnu ikke et virkeligt effektivt vben til bekmpelse af denne form for kriminalitet .
En styrkelse af traktatens tredje sjle kunne give os det vrktj i hnde , der skal til for at bekmpe disse internationale netvrk af organiseret kriminalitet .
Sledes br EU-medlemsstaterne arbejde p at etablere et juridisk samarbejde p det strafferetlige omrde samt et politisamarbejde med det forml at forebygge og bekmpe de alvorlige former for international kriminalitet .
Svidt jeg erindrer , gik en af de henstillinger , regeringskonferencen fremsatte i januar i r , ud p at lade Europols kompetenceomrde omfatte bekmpelsen af menneskehandel .
Europol br sttes i stand til at sikre en aktiv efterforskning vedrrende kriminelle netvrk gennem erfaringer og srlige informationer omkring den organiserede kriminalitet , og specielt kriminaliteten , der er rettet imod brn .
<P>
Sledes kunne oprettelsen af en international database over pdofile og andre seksualforbrydere , som tidligere har vret dmt , anvendes i forbindelse med sexturismen og forebyggelsen af gentagelsestilflde .
Et samarbejde og en koordinering med ansgerlandene p omrdet  retlige og indre anliggender  inden for rammerne af den strukturerede dialog br vre et vigtigt element , men ogs - og isr - et udtrykkeligt krav .
<P>
Lad os hbe , hr. formand , at den forbrydelse , der har ramt Belgien , og som har chokeret os alle , m vre anledningen til , at vi endelig og for altid kan stte en stopper for dette .
Jeg vil ogs tilfje , hr. formand , at jeg gerne havde set , at forsamlingen iagttog et minuts stilhed til minde om ofrene .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , man kunne nske sig , det ikke var sandt .
Man kunne mske foretrkke at forholde sig tavs .
Man ville gerne forst , og mske ville man foretrkke , at det kun var nogle f galninges vrk .
Ddsstraf i troen p , at det kan lade sig gre at udrydde denne type kriminelle , er ikke lsningen .
<P>
Et mord i sig selv kan anskueliggres med stor tydelighed .
Baggrunden for et mord er ofte mere kompliceret og rejser sprgsml p alle samfundets niveauer .
Lad os overlade til dommerne og psykiaterne at dmme vedrrende den kriminelles ansvar og at gennemfre undersgelser i det milj , som fostrer disse forbrydelser og disse kriminelle , hvad enten vi vil det eller ej .
Selv om den belgiske forfatter Paul Vandrommes udtaler flgende i Le Monde fra i gr :  Dutroux-sagen viser , at der ikke lngere eksisterer et formelt Belgien ; der er ingen , der lngere tror p domstolene og p dommerstanden ; der findes ikke lngere nogen stat  , br vi vare os for at stemple et land og dets folk , men lad os betragte disse mord som en smertelig og alvorlig advarsel om , hvad der kunne ske i de enkelte lande .
<P>
Vi er opmrksomme p , at Internettet gr det muligt for de pdofile at udvide deres aktiviteter , og det ustraffet .
Internettet kender ikke til grnser .
Der findes endda ogs her i forsamlingen personer , der forsvarer Internettet og gr sig til talsmnd for en pseudofrihed p kommunikationsomrdet , der efter sigende skulle vre selvregulerende .
I dag er denne tale forsteligt nok forstummet .
<P>
Denne sag fr n til at tnke p tal , der lyder som en dom over den ultraliberale model , hvor alt er til fals , og hvor den verste vrdi bestr i alles samstemmende opfattelse : hvor der er penge , er der ikke lngere regler .
Mere end 1 mio brn over hele verden , og isr i den tredje verden , er ofre for sexhandelen .
For Europas vedkommende udgr tyskerne 18 % af sexturisterne , briterne 12 % og franskmndene 6 % .
<P>
Det er ikke svrt at forst mangelen p effektivitet ved de internationale overenskomster , nr man ser , at Stockholm-konferencen trods de store ord i sine konklusioner undlader at tage hensyn til de rsager , der kan tilskrives fattigdommen , nord-syd-relationerne og strategien omkring strukturel tilpasning .
<P>
For i det mindste at kunne gennemfre den eksisterende lovgivning i den udstrkning , det er muligt , anmoder vi om , at EU sttes i stand til at strafforflge de borgere , der gr sig skyldige i seksuelt misbrug i udlandet , at EU udver en energisk indsats for at mindske klften mellem nord og syd , og at EU alvorligt overvejer mulighederne for at indfre sanktioner over for de lande , der ikke gennemfrer lovene til beskyttelse af brn .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , borgerne i vores lande og i srdeleshed borgerne i mit land , Belgien , befinder sig i en veritabel choktilstand efter afslringen af den afskyelige forbrydelse , der er blevet beget imod unge drenge og piger igennem flere mneder , inden de er blevet myrdet - for ikke at tale om de tilflde , som vi stadig ikke ved noget om .
<P>
Ud over den dybe medflelse , som ethvert menneske med et mindsteml af flelser , m opleve , m det siges , at befolkningen har vanskeligt ved at fatte , at nogen er i stand til at beg handlinger af en s grusom karakter .
Og endnu svrere er det for befolkningen at fatte , at der ikke kun er tale om handlinger beget af en pervers psykopat med en noget speciel personlighed , men om handlinger forvet af en organiseret gruppe kriminelle , hvis frden p intet tidspunkt er blevet overvget og standset , dels i selv Belgien , dels i udlandet .
<P>
Man har med rette - og det samme glder de vrige talere her - betonet , hvor vrdigt forldrene til de unge ofre har optrdt , og jeg er helt enig heri .
Men dette ville kun forblive en tom gestus , hvis ikke politikerne p alle niveauer , svel p europisk som p nationalt plan , ikke besluttede sig for at skride til handling .
<P>
Og det frste m vre at erkende de fejltagelser og fejl , der er beget .
Alle talere har ppeget mangelen p vilje i kampen imod seksuel udnyttelse af brn .
Dette forhold br kraftigt understreges .
Mangelen p midler til retsvsenet i en rkke medlemsstater - specielt mit eget land - er helt klart uacceptabel .
Et retssystem uden midler kan ikke fungere effektivt .
<P>
Og for det andet - efter at have erkendt fejlene - br man komme med forslag til forbedringer .
Imidlertid tror jeg , det er for tidligt her i dag at komme med frdige lsninger og svar .
Men vi kan under alle omstndigheder aflgge det lfte , at vi vil gre alt for at forsge at komme dette skadelige fnomen til livs , herunder specielt det forhold , at seksuelle perversioner og seksuel fattigdom udnyttes af netvrk af kriminelle over hele verden og isr i den tredje verden .
<P>
Hvad br der gres p nationalt plan ?
Jeg tror , det er klart , at regeringerne br bevilge de ndvendige midler med henblik p en effektiv indsats p det retslige , strafferetlige , sociale og uddannelsesmssige omrde .
P det europiske plan - og det er naturligvis det , der i frste rkke interesserer os her - er det ndvendigt at reagere over for en international organiseret kriminalitet .
Og jeg tror , der er flere konkrete ting , der kan gres , i forbindelse med brns forsvinden .
Ndvendigheden af et internationalt samarbejde er indlysende .
Det er ndvendigt med gensidig information .
Og Stockholm-konferencen br flges op med konkrete initiativer .
<P>
Endelig - til allersidst - tror jeg , at man ogs br stte sprgsmltegn ved de vrdinormer , der i dag er rdende i Europa .
Et samfunds kvalitet mles p medlemmernes menneskelige vrdier og p den plads , der tildeles det enkelte menneske i de politiske prioriteringer .
Nr penge , forbrug , erobring af nye markeder og valutaens stilling er de dominerende vrdier p det politiske plan , kan det ikke undre , at der udvikles alvorlige samfundsmssige sygdomme som dem , vi drfter her i dag .
<P>
Europa br underkaste sig en kritisk analyse og prioritere borgernes velfrd , og det glder isr de svageste grupper .
Og til de svageste hrer brnene .
Jeg frygter , at alle repressive og politimssige foranstaltninger - hvor berettigede de end er - i sidste instans vil vise sig virkningslse , hvis ikke der sker en sdan ndring af vrdinormerne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance vil jeg udtrykke min dybeste medflelse med forldrene og familierne til de myrdede piger i mit eget land .
Hvad der er sket , overstiger virkelig enhver fantasi .
De ufattelige kendsgerninger kom frem i lyset i det jeblik , hvor verdenskonferencen om brns rettigheder og seksuel udnyttelse af brn fandt sted i Stockholm .
Ved trsklen til det 21. rhundrede viser det sig , at alt kan lade sig gre , og det viser sig ogs , at alt er til salg , inklusive brn .
Den mest perfide anvendelse af loven om eftersprgsel og udbud .
<P>
Vi havde kendskab til udnyttelsen af brn i asiatiske lande , men vi gjorde egentlig ikke ret meget ved det .
Desuden syntes vi , at de kommercielle interesser var vigtigere end brns rettigheder .
Vi havde ogs kendskab til brneprostitution i de store byer hos os .
Nr alt kommer til alt , har vi intet gjort , selv om Maastricht-Traktaten i artikel K gav os muligheder for at komme med konkrete lsninger .
<P>
Hvis vi vil gre vor medflelse konkret , s m vi sge efter samfundsmssige lsninger , som Europa selv kan udforme , ssom udarbejdelsen af et register over forsvundne brn , mere politimssigt samarbejde hen over grnserne inklusive udveksling af erfaringer inden for strafferetspolitik .
Optagelsen af brns rettigheder i vore lovbger og gennemtvingelsen af disse rettigheder ogs over for tredjelande .
Indfrelsen af ekstra territoriale straffelove for seksuelle forbrydelser , der er beget uden for grnserne .
Kommissionen har nu bebudet initiativer .
De skal ikke realiseres i dag , men vent venligst ikke for lnge .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ogs Gruppen Nationernes Europa er dybt rystet og bevget over den fortrd , der er gjort uskyldige brn , unge kvinder og piger .
Vi udtaler vor dybe medflelse med ofrene og de ramte familier .
Billederne p fjernsynet konfronterer os s direkte med det onde og flgerne af det onde , at ingen stadig kan unddrage sig sit ansvar .
<P>
Hvordan har det dog kunnet komme s vidt ?
En vis tolerance og en vis slvhed havde grebet politikere og myndigheder .
Det er nu bl.a. vor opgave som medlemmer af Europa-Parlamentet at ndre denne holdning og gre alt , hvad der er ndvendigt for at opn sikre omgivelser for vore brn .
Dertil er en nyvurdering af etiske normer ndvendig .
<P>
Mennesker m igen blive klar over , hvad uhmmet tilfredsstillelse af behov kan fre til .
Begrnsninger inden for reklameudtryk og fremvisning af pornografiske billeder er dog det mindste , som m ske .
Omkring pornografi , herunder brnepornografi , prostitution og sexturisme til Asien , er der i stigende grad dannet et netvrk af international kriminalitet , som ikke lngere viger tilbage for noget som helst .
<P>
Jeg hber , at vi ikke vil glemme den almene flelse af afsky gennem mediernes offentliggrelse af denne usdelighed .
Lad det fre til gode internationale aftaler om at gre det strafbart og om udlevering .
Konferencen i Stockholm var hvad angr indholdet og den offentlige omtale et tegn p hb for alle , som gr en indsats for beskyttelsen af vore brn og brnebrn i Europa .
Denne forandring kom for sent for de ofre for mord og vold , som vi nu mindes .
Lad imidlertid ikke deres offer vre forgves , og lad os tage kampen op mod seksuel misbrug , mord og drab med alle lovmssige midler , som vi politisk rder over .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , hele Europa har - om end noget sent - fet jnene op for , hvor udbredt det kriminelle fnomen pdofili er .
P dette punkt br Den Europiske Union - og det ikke kun i et anfald af sindsbevgelse , som vi alle fler , men rationelt - anspore og stimulere medlemsstaterne til at finde et flles fodslag p lovgivningsomrdet med henblik p at forebygge og bekmpe dette skndige fnomen , som rammer den svageste gruppe i samfundet : brnene .
Efter vores opfattelse br en sdan appel fra Den Europiske Union indfjes i den rlige beretning om menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , dette er ikke det rette tidspunkt for en debat , men for sorg .
Dette er ikke det rette tidspunkt for store taler , men for besindelse .
Allerfrst gr vore tanker til de pgldende familier Russo og Lejeune i Grce-Hollogne , familierne Marchal og Lambrecks i Hasselt og til alle familier , om hvis forsvundne brn der endnu ikke er noget nyt .
Men vi vil ogs udtrykke vor psknnelse af og vor respekt for alle involverede familiers vrdighed og borgersind .
<P>
Tilliden til retsstaten og til politikerne har fet et kraftigt knk .
Mennesker forstr ikke , hvordan retten og myndighederne kan vre s magteslse i denne kamp mod brutal vold og mod de allernedrigste handlinger .
Det er sledes godt , at vi beskftiger os hermed og lgger en passende beskedenhed for dagen .
<P>
Ikke desto mindre kigges der ogs p os i Europa .
For det drejer sig her ikke blot om gerningsmnd til modbydelige handlinger , men ogs om et samfund , som tilsyneladende er grundigt delagt .
Det drejer sig om brn i den tredje verden og her , som er prostituerede for at f noget at spise .
Det drejer sig om organisationer , som p alle mulige mder bliver rige p perverse aktiviteter .
Det drejer sig om et samfund , som det s drligt lykkes at samle sit mod og sine krfter og virkelig gribe ind med henblik p de mest elementre rettigheder for brn og for andre svage i verden .
<P>
Vi kunne her i dag tale om Europol , som jo stadig ikke fungerer , og det er der henvist tilstrkkeligt til .
Vi kunne tale om regeringskonferencen , som br sikre brns rettigheder .
Vi kunne tale om mangelen p lovgivning for et medium som internet , som benyttes til de mest nedvrdigende anvendelser .
Vi kunne tale om mangelen p samarbejde mellem de juridiske tjenester i de forskellige medlemsstater .
<P>
Lad os imidlertid ikke fre en uforberedt eller en partipolitisk ladet debat .
Lad os i dag udvise respekt for alle ofre her i Belgien , men ogs andre steder , i dag og i gr , i den overbevisning , at vi i morgen finder styrke og mod til i fred og ro at tage fat p disse problemer og , hvor det kan lade sig gre , bandlyse dem fra denne verden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Carlo Casini">
Hr. formand , selv om det er korrekt at tage udgangspunkt i Marcinelle-tragedien for at se nrmere p den vold - isr den seksuelle - der udves i hele verden over for brn , br det imidlertid erkendes , at den belgiske sag rummer s dybt srgelige aspekter , at man m sige , at den er et udtryk for en alvorlig brist i samfundet , som krver en nrmere analyse .
<P>
For det frste : de uhrte forbrydelser i Marcinelle er ikke resultatet af en pludselig vanvittig indskydelse eller af en horribel lidenskab , men af et lngere , bevidst overlg hos en rkke personer .
<P>
For det andet : det lader til , at der er en utiltalende sammenhng imellem seksuelle perversioner og penge , og at dette indebrer handel med brn og brnepornografi p internationalt plan .
<P>
For det tredje : begivenhederne har udspillet sig i et Europa , der betragter sig som civilisationens vogter , og som til stadighed pberber sig menneskerettighederne , herunder ogs brns rettigheder .
<P>
Begivenhederne giver sledes anledning til en alvorlig selvransagelse , hvilket allerede er sket p Stockholmkonferencen , hvor man bl.a. har drftet sexturisme ; imidlertid er det ndvendigt at g endnu videre .
Jeg kan tilslutte mig alle de fremsatte forslag , og jeg tror , der vil komme endnu flere fra Retsudvalget , som altid sammen med Europa-Parlamentet er get i brechen til forsvar for brns rettigheder , sledes som det allerede er sket med konventionen om brns rettigheder , og sledes som jeg hber , det snart vil ske med frdiggrelsen af de to beretninger om brns situation i Europa og om international adoption .
<P>
Jeg tror under alle omstndigheder , at Marcinelle-sagen , som giver et uhyggeligt indblik i brnepornografiens verden , viser , at det er ndvendigt at bekmpe pornografi i almindelighed .
Jeg tror ikke , det er tilstrkkeligt at bekmpe brnepornografi , men at der er behov for at tage kampen op mod pornografi som helhed , ogs for at beskytte brnene , og - sledes som det ogs er blevet ppeget - brer alle voksne i denne forbindelse et ansvar for det nu fremherskende hedonistiske klima , hvor nydelse og penge tjener som mlestok for vrdidomme og adfrd .
<P>
Vi br gre os klart , i hvor hj grad et sdant klima indvirker dels p svage og syge sind , dels p kriminelle sind .
Vi br derfor rejse det sprgsml , om det ikke er ndvendigt at rense ud i et sdant klima , hvilket - ud over de ndvendige juridiske bekmpelses- og forebyggelsesforanstaltninger - ogs krver omtanke og en indsats fra den enkelte p det etiske omrde .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , man kan sige , at Europa-Parlamentet i grunden er samlet her i eftermiddag i solidaritet med familierne til ofrene , der er blevet ramt netop her i Belgien .
En anden grundlggende rsag , til at Europa-Parlamentet drfter dette emne , er , at det er dagen efter afslutningen p Stockholm-konferencen .
Der er blevet peget p mange forhold , som har vret drftet p Stockholm-konferencen , men jeg vil understrege et srligt aspekt , som man mske ikke har vret opmrksom p , nemlig de levende vidnesbyrd , der er blevet afgivet p konferencen af brn , som er blevet udnyttet og har vret udsat for seksuelt misbrug og vold ; netop disse levende vidnesbyrd har helt afgjort i hj grad bidraget til at fremme arbejdet p konferencen .
Jeg kunne nske , at dette tjente til eksempel for det arbejde , som Europa-Parlamentet vil stte i vrk , og for alle de aktiviteter , Europa-Parlamentet vil foresl i den forbindelse .
<P>
Med hensyn til selve fllesskabsinstitutionerne vil jeg understrege , at regeringskonferencen i de kommende mneder absolut br undersge muligheden af at tilfje et kapitel med bestemmelser vedrrende mindrerige i den reviderede traktat , sledes som det er tilfldet med FN ' s konvention om brns rettigheder .
Man br tage initiativ til oprettelsen af en speciel fllesskabsfond til nrmere belysning af forskellige sager vedrrende overgreb p brn .
Det er desuden ptrngende ndvendigt , at Kommissionen og medlemsstaterne ivrkstter et koordineret initiativ til bekmpelse af de midler , som de pdofile har til deres rdighed ; jeg tnker specielt p seksuel udnyttelse gennem Internettet og gennem andre teknologiske hjlpemidler , herunder telematikforbindelser .
Det et sledes tvingende ndvendigt med en koordineret indsats blandt medlemsstaterne og blandt de ikke-statslige organisationer ; og det er ogs ndvendigt at samarbejde med organisationer ssom UNICEF , UNESCO og UNDP ; det er kun gennem en samlet og flles indsats , man vil kunne afhjlpe den alvorlige sociale , samfundsmssige og kulturelle krise , som Europa og hele verden befinder sig i .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , kre kolleger , efter de dramatiske begivenheder , vi har vret vidne til , br vi klart og bestemt gre klart , hvor ansvaret ligger , og vi br drage en lre for fremtiden .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet har vi naturligvis en rkke opgaver at udfylde .
Sledes som det allerede er sagt bestr disse opgaver bl.a. i at tilskynde regeringerne til at ruste sig med de lovgivningsmssige , materielle og menneskelige midler , der skal til effektivt at bekmpe pdofili , herunder navnlig retsforflgelsen i hjemlandet af de personer , der udfrer pdofile aktiviteter i udlandet .
Men vi har ogs og isr pligt til at udvikle de ndvendige instrumenter p europisk plan .
Det burde ikke vre vanskeligt at blive enig herom .
<P>
Vi br f.eks. fremme koordineringen og styrke de eksisterende organisationers aktionsmidler - jeg tnker bl.a. p Europol - samt sttte de - ofte frivillige - initiativer , som i en lang rkke lande bidrager til eftersgningen af forsvundne brn .
Jeg glder mig i vrigt over at hre PPE sige , at Gruppen kan tilslutte sig forslaget fra ASBL Marc et Corine , som vi har fremsat og stttet .
Vi br ogs - sledes som fru Todini foreslog - indfje en ny artikel i unionstraktaten vedrrende brns rettigheder og Den Europiske Unions vilje til at bist de enkelte lande med at bekmpe pdofili ; vi br udarbejde mekanismer , der gr det muligt at fjerne pdofilerne fra de nye kommunikationsnet og i forbindelse med forhandlingerne om de nye medlemmers tiltrdelse stille krav med henblik p at sikre os , at de nye medlemmer ikke gr sig skyldige i eftergivenhed over for de pdofile aktiviteter og netvrk .
<P>
I dag , kre kolleger , er vi overvldet af begivenhederne , og det skorter ikke p erklringer om solidaritet og p lfter .
Men i morgen br alt dette konkretiseres .
Vi br aldrig glemme den forpligtelse , vi har til at vrne om det enkelte barn og sikre det imod fysiske og psykiske overgreb .
P denne mde vil Europa vise , at det er andet end en konomisk og monetr maskine , og at det er i stand til at lse samfundsproblemer , som berrer 350 mio europere .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , vi er alle dybt rystede over at konstatere , hvor dramatisk en form seksuelle overgreb mod mindrerige kan antage .
Den angst og afsky , som den seneste tids afslringer har fremkaldt , har sensibiliseret den offentlige opinion i usdvanlig grad .
For det er ikke alene ekstreme eksempler p vold og overgreb mod mindrerige , der er kommet for dagens lys , det er ligeledes blevet afslret , at organer , som over skattepengene bliver betalt for at beskytte borgernes integritet og sikkerhed , har set gennem fingre med og medvirket til overgrebene .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende til , at vi gennem den bning , der er skabt efter de seneste afslringer , serist tager fat p problemet med overgreb mod mindrerige , og at vi benytter alle til rdighed stende midler til klart og uden omsvb at bringe alle former for overgreb frem i lyset svel som de interesser , de tjener .
<P>
I den forbindelse m vi ikke glemme , at mange af overgrebene begs inden for hjemmets fire vgge , at antallet af piger , der udsttes for mishandling , er strre end antallet af drenge , og at der i nogle tilflde begs massive overgreb i traditionens navn .
<P>
Vi m serist overveje , hvorledes sdanne forbrydelser kan forebygges .
Hvis der blot indfres strengere straffe , vil vi fortsat lade hnt om brns ret til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb .
Bortfrelses- og prostitutionsnettene holdes i gang af et kompliceret maskineri , der str i konomiske , sociale og kulturelle interessers tjeneste .
At bringe disse interesser frem i lyset vil vre et frste skridt p vejen hen imod oplsning af de omtalte net , og det er vores pligt at bidrage hertil .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , i forbindelse med den tragedie , som har ramt Belgien , og som berrer os alle , br vi sprge os selv , hvorledes dette kunne ske , denne seksuelle udnyttelse af brn og de hertil knyttede forbrydelser , mord , bortfrelser og prostitution .
Alt dette br f os til at tnke os om og reagere .
<P>
Vi br for det frste i unionstraktaten indfje et veritabelt charter om brns rettigheder , som vi srger for bliver respekteret ikke kun i Europa , men ogs uden for Europa , bl.a. gennem Europol .
For globaliseringen har som bekendt en abnorm indvirkning p udviklingen af handelen med brn .
Globaliseringen har gjort det muligt at skabe veritable sexturistnetvrk i Asien , i Sydamerika og i Europa , isr i steuropa .
Hvad Internettet angr , ved vi , at det tjener som et ideelt dkke over pdofile aktiviteter og opmuntring til sdanne .
<P>
Kre kolleger , hvis denne debat derfor skal fre til noget , br vi aktivt fortstte indsatsen med henblik p at beskytte vores brn og give disse den mistede barndom tilbage .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig mine kollegers udtalelser , og jeg deler deres rrelse , men jeg vil komme med nogle tilfjelser omkring informationssamfundet ; det er nemlig ptrngende ndvendigt , at vi politikere sammen med de medieansvarlige tnker over den mde , hvorp vi behandler de forskellige begivenheder .
<P>
Jeg har ikke tid til min rdighed til en detaljeret redegrelse , men i samme grad som det er naturligt , at mediedkkede begivenheder som de pgldende vkker vrede og rrelse , i samme grad br vi sprge os selv , om ikke den mde , hvorp medierne nu i to uger har behandlet begivenhederne , kan forrsage en traumatisering af befolkningen , herunder ogs de brn , der ser tv og lytter til radio .
Dette br tages alvorligt ; der br trffes de ndvendige foranstaltninger , men jeg tror , at i forhold til voksne , der er afsporede - mske som flge af deres karakteranlg - men som ikke skrider til handling , kan den type information , der gives omkring sdanne begivenheder , muligvis fremkalde en kdereaktion , som den vi er vidne til .
<P>
P den anden side har vi konstateret flgende vedrrende pornografi i almindelighed , nemlig at vi bde hos Marc Dutroux og hos andre , der har beget sdanne forbrydelser , altid har fundet pornografisk materiale .
I det foreliggende tilflde var der tale om over 300 pornovideofilm .
Jeg vil derfor stille det sprgsml , om beskyttelsen af mindrerige kun bestr i at forhindre , at brn ser pornofilm , og ikke ogs i realiteten i , at voksne ikke fr mulighed for i lngden at blive afsporede ved at se sdanne film .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , selvflgelig er der her i Parlamentet enighed om at udtrykke vor afsky over de frygtelige forbrydelser , som er beget her i landet .
Men denne sorg og denne dybe medflelse med de bortfrte og myrdede brns familier m ikke blive et alibi for at tilslre sprgsmlet , om der her i Parlamentet og udenfor fandtes en lige s stor enighed om at tage fat p rsagerne , de virkelige rsager , som har medfrt og muliggjort pdofiliforbrydelserne , og rive dem op med rode .
<P>
Jeg stiller sledes nogle sprgsml : Er man rede til at gre en ende p den vanvittige tolerance i vort samfund , hvor alle mulige former for seksuelle perversiteter fremstilles som normale .
Eller hvder nogen her i dag , at de ikke ved , at pdofil propaganda frit udstilles i talrige medlemsstater .
Er man rede til at trffe foranstaltninger over for firmaer , og jeg nvner ogs store firmaer som Benetton eller Mexx , som bruger chokerende billeder ofte med ngne brn til den mest vulgre handel og pengeindtjening .
Er man rede til at gre en ende p den anden form for vanvittig tolerance , som bestr i til stadighed at fremstille selv de mest afskyelige forbrydere som en slags ofre for samfundet , som s absolut skal have en anden eller endda en tredje chance .
Eller tr man endelig sige hjt , at f.eks. lystmordere og brnevoldtgtsforbrydere aldrig , aldrig mere m f en chance til .
Eller kan man stadig pst , at man ikke ved , at denne uhyrlige morder Dutroux i 1992 blev lsladt fra fngslet p grund af den belgiske minister Whatelets bendningsforanstaltning , efter at denne Dutroux ikke engang havde afstet halvdelen af en tidligere straf p grund af brnebortfrelse og brnevoldtgt .
Ved man da ikke her i Parlamentet , at denne Whatelet siden blev politisk udnvnt til dommer ved domstolen og nu vasker sine hnder .
<P>
Nej , jeg tror alts overhovedet ikke p de krokodilletrer , som s mange skaldte ansvarlige politikere i jeblikket grder .
Selv om jeg antager , at deres forfrdelse og bevgelse i dag er gte .
Men nr de ikke tr trffe de ndvendige foranstaltninger for at beskytte de svageste i vort samfund , betragter jeg dem som medansvarlige for , hvad der er sket , og for , hvad jeg frygter stadig vil ske .
<P>
For nogle mneder siden blev ddsstraffen afskaffet i dette land .
Et forslag fra mit parti om dog i det mindste at muliggre strenge straffe for de strste forbrydere , blev hnet af de andre partier som vrende umenneskeligt .
Derved ville selv sdan n som Dutroux blive lsladt igen inden for en overskuelig fremtid .
Jeg vil gerne bede de skaldte ansvarlige politikere , som i dag grder krokodilletrer , om lige at tnke grundigt over dette , i aften , inden de gr i seng .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , de begivenheder , vi drfter her i dag , er kun toppen af isbjerget .
De er ikke begrnsede til Belgien , men findes i hele Den Europiske Union og store dele af den udviklede verden .
Vi m her i Unionen ruste os til flere afslringer af politiets og politikeres tavse medvirken .
<P>
Tragedien med bortfrelser af og drab p uskyldige brn forstter her i Belgien og andre steder , og man kan kun blive dybt berrt , oprrt og vred over , hvad der sker .
<P>
Der er stor fare for , at Den Europiske Unions institutioner reagerer med spredt fgtning p disse afskyelige tilflde af vold mod brn .
Der er behov for , at Den Europiske Unions institutioner handler sammenhngende og giver de 120 millioner brn , der lever i Europa , den beskyttelse , de har krav p og ret til at forvente , nemlig fuld anerkendelse af brn som borgere i Den Europiske Union .
<P>
I juli , fr den nuvrende tragedie kom frem i lyset , anmodede Parlamentet i Strasbourg om , at vi gennemfrer en ben drftelse af vold mod brn her til efterret .
Det glder mig , at vi nu fr yderligere lejlighed til at behandle dette emne under mdeperioden i september , hvilket sker p grundlag af en mundtlig foresprgsel fra UPE-Gruppen .
<P>
Jeg gentager min srlige anmodning fra juli mned til det irske formandskab om at prioritere medtagelsen af et kapitel i Traktaten om bestemmelser om menneskerettigheder for mindrerige , s de fr fuld ret p samme mde som alle andre borgere til de grundlggende rettigheder , friheder og beskyttelsesformer , der findes i Fllesskabet , og dermed naturligvis f fjernet de restriktioner , der findes for brn i loven .
Enhver enkeltperson og enhver regering , der er mod dette nu , kommer til at skulle svare p meget alvorlige sprgsml over for de europiske borgere .
Brns rettigheder som europiske borgere skal sikres helt og fuldt .
<P>
I juli opfordrede jeg til et brnekorstog ; nu er et sdant korstog mere ndvendigt end nogensinde fr .
Jeg henviste ogs til pdofiles misbrug af teknologi som for eksempel Internet .
Det er presserende med et EFinitiativ p dette omrde .
Den irske rdsformand , Gay Mitchell , sagde som svar p mit forslag , at forslag fra Parlamentet i den retning vil blive budt velkommen af det irske formandskab .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at vre lige s positiv og sttte , at regeringskonferencen medtager brn i traktaterne og ogs sttter et EF-initiativ om Internet for at hindre spredning af pdofile data .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , vi drfter i dag misbrug af brn p grundlag af en specielt tragisk og gruopvkkende begivenhed , der er s horribel , at det er umuligt at finde passende ord til at beskrive og fordmme den .
Jeg tilslutter mig udtalelserne fra mine kolleger , men jeg vil gerne sige helt klart , at det ville vre hyklerisk at begrnse sig til en moralsk fordmmelse , hyklerisk og alt for sent .
Stockholm-konferencen har afslret en rkke forfrdende og skrkkelige forhold .
Jeg skal blot nvne t : hvert r over hele verden tvinges 1 mio brn under tolv r ud i brneprostitution .
Det forekommer utroligt : 1 mio brn under tolv r , men det er desvrre sandt !
<P>
Over for disse kendsgerninger kan vi ikke njes med at tale om moral og om pornokassetter .
Jeg kan tilslutte mig alle de forslag , som ogs kommissren har stillet - vedrrende Internettet , pornografi osv. men vi ved alle sammen godt , at det ikke hjlper .
Vi br ogs gribe ind over for de store konomiske interesser , som ligger til grund for udnyttelsen af brn .
Og ikke kun det , men ogs over for den efterladenhed , som visse institutioner , ja endog regeringerne i de lande , hvor den skaldte  sexturisme  florerer , gr sig skyldige i .
Jeg tror , Europa br bestrbe sig p at handle hurtigt p to fronter : forflge dem , der str bag  sexturismen  , hvilket er et politianliggende og et sprgsml om politisamarbejde , men ogs - og Europa kan gre det - indfre sanktioner over for konomierne i de lande , der tjener p udnyttelsen af brn , og lad mig gentage : brn under tolv r .
Det er helt utroligt !
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Den offentlige forvaltning
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra Kommissionen om den offentlige forvaltning .
Hr. kommissr Van Miert har ordet .
<P>
Hr . Van Miert , vi hber inderligt , at Deres slagkraft er i behold !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg kan forsikre Dem , at slagkraften er helt intakt !
<P>
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke Europa-Parlamentet for , at det har sat denne debat p dagsordenen og for , at det har givet Kommissionen mulighed for at fremlgge sine synspunkter i den forbindelse , selv om jeg m undskylde p vegne af kommissionsformand Santer , som p grund af en mindre fejltagelse vedrrende mdekalenderen ikke har kunnet vre til stede i dag .
Men han vil vre til rdighed for Europa-Parlamentet under den debat , der utvivlsomt flger p et senere tidspunkt .
I vrigt kan jeg allerede i dag meddele , at Kommissionen i nste mned atter vil drfte et udkast til meddelelse vedrrende de offentlige og de universelle tjenester .
Kommissionen vil alts allerede i nste uge - jeg mener , man vil kunne afslutte drftelserne i nste uge - rde over et egentligt dokument , som naturligvis vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet .
Jeg mener at kunne sige , at dette dokument da vil fremst som en meddelelse .
Men man br ikke slutte heraf , at det ikke vil vre muligt at ndre dokumentets form p et senere tidspunkt .
Dokumentet vil udgre et bidrag til regeringskonferencen , og vi vil tage stilling til , om det efter omstndighederne vil blive ndvendigt at ndre dokumentets form .
<P>
Selv om der uden tvivl hersker betydelige meningsforskelle p visse punkter - hvilket man har kunnet konstatere ved andre lejligheder , bl.a. i Europa-Parlamentet og i Rdet - deler Kommissionen mange af EuropaParlamentets betnkeligheder , ja faktisk rigtig mange , for som flge af en rkke teknologiske forhold , globaliseringen , forbrugernes holdning osv .
, hvortil kommer det srlige element , som det indre marked udgr , er der p ganske kort tid foreget en meget hurtig udvikling , som har en strkt destabiliserende indflydelse .
Det er en ting , man m se i jnene .
<P>
Man behver f.eks. blot tnke p , at en lang rkke tjenesteydelser i de seneste ti r inden for rammerne af det indre marked har underget en liberalisering p tvrs af grnserne - transport , bankvsen , forsikring , telekommunikationer ( der er forhandlinger i gang vedrrende posttjenesterne , men jeg ved , hvor omstridt sprgsmlet er ) , energi - en hel rkke sektorer , der tidligere i vid udstrkning var beskyttede p nationalt plan og ofte havde en monopollignende stilling eller srlige , men beskyttede rettigheder .
Dette er ikke lngere tilfldet i en lang rkke sektorer .
<P>
Kommissionen og Den Europiske Union har forsgt at tage hjde for udviklingen i de politikker , de udarbejder , samtidig med at de har tilgodeset den offentlige og den universelle tjeneste .
Selv om jeg m indrmme , at Europa-Parlamentet og Kommissionen ogs har forskellige meninger med hensyn til disse begreber .
Men jeg mener ikke , man kan ngte , at Kommissionen - hver gang den har udarbejdet en politik - har forsgt at tilgodese de nvnte tjenester , samtidig med at den har skullet tage hensyn til de undertiden enorme mentalitetsforskelle , der hersker medlemsstaterne imellem .
Der findes endog regeringer og medlemsstater , der overlader til private selskaber at varetage de universelle tjenester , idet de plgger dem at overholde visse betingelser og aktivitetsbeskrivelser .
Andre regeringer og medlemsstater flger en anden tradition , idet de lader de universelle tjenester varetage af offentlige selskaber via et monopol og srlige rettigheder .
Situationen varierer alts meget fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Men med et indre marked i udvikling vil der naturligvis dukke en rkke grnseoverskridende fnomener op .
Dette skaber undertiden en masse problemer og frer ogs til en situation , hvor Kommissionen meget ofte modtager klager .
Nr der bner sig et marked i et bestemt land , nsker virksomhederne i det pgldende land nemlig at f adgang til markeder i andre lande .
Det m erkendes , at der her er tale om en ekstraordinr udvikling , som ogs skaber en usikkerhed , der undertiden overgr virkeligheden , fordi den overfres til andre sager .
Der er f.eks. folk , der mener at denne udvikling ogs vil gre sig gldende p socialsikringsomrdet , hvilket absolut ikke er Kommissionens opfattelse .
I vrigt henhrer denne sektor ikke under vores kompetence .
Men det m erkendes , at en sdan ngstelse gr sig gldende .
<P>
Derfor er Kommissionen enig med mange europa-parlamentsmedlemmer i , at der er behov for dels at belyse sprgsmlet bedre - for der er ting at forklare nrmere , som befolkningen ofte ikke er klar over - men ogs berolige og flgelig skabe en ramme , der gr det muligt at skabe en bedre balance i tingene og at tage bedre hensyn til forholdene , som de er , samtidig med at man accepterer det ndvendige i , at der sker en udvikling i situationen .
Det er ligeledes typisk at visse begreber udvikler sig .
Begrebet universel tjeneste udvikler sig og br gradvis udvides .
Dette er sledes et nyt element , hvor man tidligere s , at situationen forblev undret i meget lange perioder .
I dag er det ikke lngere tilfldet .
Tingene udvikler sig som bekendt i et hurtigt tempo .
<P>
Kort sagt vil Kommissionen - sledes som jeg allerede har nvnt - dels komme med en nrmere forklaring p , hvad den har forsgt at indfje i forskellige politikker , f.eks. p transport- og telekommunikationsomrdet , men den nsker ogs at pege p en rkke principper , som nok i hjere grad br respekteres .
Jeg skal her forklare mig nrmere .
<P>
Kommissionen , Den Europiske Union har ikke kompetence til at beskftige sig med sprgsmlet om , hvorvidt en virksomhed br vre offentlig eller privat .
I henhold til artikel 222 skal Kommissionen og Unionen forholde sig neutrale p dette omrde .
Et andet princip , der er indeholdt i traktaten , og som man ofte lader upagtet , vedrrer det faktum , at det er de nationale regeringer , der trffer beslutning om de srlige og de eksklusive rettigheder .
Det er ikke Kommissionen .
Det er rigtigt , at Kommissionen har et ansvar , idet det phviler den - nr de nationale myndigheder tildeler denne type rettigheder - at overvge , at disse ikke i al for hj grad strider imod en rkke andre behov .
<P>
Hvis en regering f.eks. erklrer , at den fastholder et monopol , er det hermed underforstet , at den monopolvirksomheden kan bearbejde de andres marked og trnge ind p dette marked .
Man br naturligvis acceptere reciprocitetsprincippet p omrdet .
Det kan derfor ikke undgs , at Kommissionen da i en sdan situation forsger at finde en ligevgt mellem de forskellige nsker .
Dette er en rolle , artikel 90 tillgger Kommissionen .
Jeg er klar over , at man ofte lser artikel 90 anderledes , men rent faktisk er det Kommissionens rolle .
Jeg mener endog at kunne sige , at Kommissionen - selv om visse europaparlamentsmedlemmer ikke deler denne opfattelse - har anvendt artikel 90 med velberd hu , nr frst der var fastlagt en samlet politik .
<P>
Vi har f.eks. anvendt artiklen flere gange , i vrigt sammen med Europa-Parlamentet p telekommunikationsomrdet , eftersom rammerne var blevet udstukket p det politiske plan .
Kommissionen har f.eks. udstedt en rkke direktiver med henblik p at liberalisere de alternative infrastrukturer , fordi Kommissionen havde konstateret , at en rkke tjenester , der allerede var blevet liberaliseret gennem normale politiske beslutninger , i realiteten ikke kunne fungere , fordi det var ndvendigt at anvende de eksisterende infrastrukturer som mellemled .
Det er sledes i den forbindelse , at Kommissionen har anvendt dette instrument .
<P>

Til sidst vil jeg gerne gentage , at for Kommissionen er det helt klart , at meningen med denne type tjenester - hvad enten man kalder dem universelle tjenester eller tjenester med et almennyttigt forml - man kunne ogs finde andre betegnelser - er at give alle borgere samme adgang til disse tjenester og at sikre borgerne imod en diskriminerende behandling .
M jeg i vrigt minde om , kre venner - undertiden hrer jeg nogle lidt negative bemrkninger om begrebet universel tjeneste - at dette begreb sigter p at tvinge alle medlemsstater til at yde borgerne service .
Dette er essensen af de universelle tjenester , som ikke altid - det m indrmmes - har vret fuldt gennemfrt i visse lande - selv i tilflde af offentlige monopoler .

Princippet om adgang for alle til denne type tjenester under ikke-diskriminerende forhold er ekstremt vigtigt .



<P>
Endvidere br nvnes forsyningssikkerheden , som ogs br tilgodeses , ligesom eventuelt den fysiske planlgning .

Og desuden regelmssigheden og kvaliteten af forsyningen samt konkrete resultater , gennemsigtighed og benhed i forvaltningen i en dialog med brugerne .
Sidstnvnte punkt er meget vigtigt , for det br erkendes , at brugerne ikke havde meget at skulle have sagt i den periode , hvor en rkke monopoler var dominerende .



Ogs p dette punkt er det en ny dimension , som br indg i en afbalanceret politik .
<P>
Dernst br der af sociale eller andre grunde tages specielt hensyn til visse gruppe af brugere . Der er ingen grund til at man ikke kan fortstte , eller at myndighederne ikke kan indfje disse elementer i deres politik .
Der er sledes intet grundlag for at hvde , at den politik , som Kommissionen forsger at udarbejde , umuliggr alt dette fremover .
Og man br naturligvis ogs tilstrbe , at disse tjenester tilbydes befolkningen til overkommelige priser , hvilket - og det m vi ogs tilst - ikke altid har vret tilfldet .
<P>
Jeg skal ikke komme ind p specifikke omrder ssom transportsektoren , telekommunikationssektoren osv . Vi vil helt afgjort f lejlighed til at vende tilbage til disse emner .
Jeg vil dog nvne et vigtigt problem , som br drftes nrmere mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Nr man taler om offentlig tjeneste eller tjeneste med et almennyttigt forml , br man naturligvis ogs kunne finansiere den .
Dette kan undertiden lade sig gre i kraft af konkurrencen , men ikke altid . Man br sledes se p de enkelte sektorer , som er meget forskellige , og undersge , om der er mulighed for at finansiere den offentlige tjeneste inden for hver enkelt sektor .
Jeg skal straks tilfje , at dette kun kan lade sig gre til en vis grnse , for hvis man tolkede denne ndvendighed sledes , at man lod en monopolvirksomhed kaste sig ud i lige meget hvad og kvle konkurrenterne , som ikke har de samme indtgter , ville det skabe et problem .
<P>
Vi har set et sdan tilflde i Frankrig , hvor de private forsikringsselskaber klagede over postvsenets praksis , idet dette kastede sig ud i forsikringsforretninger i hele landet .
Det er rigtigt , at postvsenet havde fet nogle fordele . Men det viste sig ogs , at det havde visse forpligtelser .
Og man konkluderede , at balancen var bevaret .
Men dette br kontrolleres , selv om der kan vre gode grunde til at tillade liberaliseringen .
Problemet er sledes ofte mere kompliceret , end man forestiller sig , og man br forhbentligt kunne drfte tilfldene p et faktuelt og realistisk grundlag , sledes at man nr frem til gode konklusioner .
<P>
Endnu en bemrkning : jeg tror , vi hen ad vejen ogs br drfte sprgsmlet omkring offentlige tjenester p europisk plan .
Der er projekter omkring store net p flere omrder .
Det er et sprgsml , der begynder at trnge sig p . Jeg tnker f.eks. p jernbanetransport , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at ogs p dette omrde er Kommissionen parat til at bevge sig i den retning , jeg nvnte .
<P>
Et sidste punkt og jeg vil slutte , da de vrige elementer sandsynligvis vil blive taget op p ny , idet kommissionsformand Santer selv vil forelgge dem .
Sprgsmlet , som Europa-Parlamentet ogs har stillet sig selv , er , om man br ndre traktaten .
Kommissionen er - i hvert fald hvad angr artikel 90 - af den opfattelse , at dette ikke er tilfldet .
Kommissionen mener , at man med artikel 90 og den korrekte flgelovgivning er i stand til at opretholde ligevgten p det omhandlede omrde , og at man derfor br viderefre dette instrument , idet det samtidig understreges , at Kommissionen er rede til at fre en grundlggende diskussion herom med Europa-Parlamentet . Jeg skal minde om , at jeg har accepteret flere ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , idet disse ndringsforslag er indfjet direkte i Kommissionens direktiv .
<P>
Dette er Kommissionens holdning , idet de drftelser , vi har haft , har vist disse generelle tendenser , og denne holdning vil fremg af det dokument , som Kommissionen vil fremlgge .
Med hensyn til om man br ndre andre artikler i traktaten eller den eller den artikel , er diskussionen ben .
Jeg gentager : debatten er ben .
Jeg kan sledes ikke foregribe begivenhederne , men hermed siger jeg heller ikke , at debatten er slut , og at Kommissionens holdning dermed ndvendigvis er negativ .
Vi vil sledes drfte sprgsmlet og sammen se p , om der er gode grunde og argumenter for at gennemfre sdanne ndringer .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde , fordi mit indlg har vret lidt langt , men der er tale om et vanskeligt og yderst vigtigt emne .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg vil frst takke kommissr Van Miert for hans redegrelse .
Selv om vi endnu ikke har fet Kommissionens meddelelse i hnde , tror jeg , det er godt , at Kommissionen vejrer stemningen i forsamlingen .
<P>
Hr. formand , denne debat er ikke en akademisk diskussion .
Det er en hjaktuel debat .
Der er trods alt grund til at understrege , at debatten sker p baggrund af regeringskonferencen .
Jeg tror , det er ndvendigt , at man i traktaten fastslr betydningen af offentlige tjenester , og jeg mener , at de nrmere implikationer br nedfldes i et charter om offentlige tjenester .
Ud over de instrumenter , traktaten allerede rummer i dag - for traktaten indeholder faktisk sdanne i forbindelse med den europiske samfundsmodel - s br traktaten ogs indeholde et kraftigt og klart signal til fordel for de offentlige tjenester .
<P>
Jeg vil sl fast p vegne af PSE-Gruppen , at begrebet universel tjeneste , som kommissren ogs nvnte , og sledes som det er defineret af Kommissionen , forekommer os minimalistisk .
Dette kan allerhjst vre en begyndelse , og vi hber , at Kommissionen gr med til , at dette begreb udvikler sig ikke alene i forhold til den teknologiske eller den konomiske udvikling , men ogs i forhold til den samfundsmssige , sociale og arbejdsmarkedsmssige situation .
<P>
Debatten om de offentlige tjenester fres ogs p baggrund af Kommissionens afgrelse - det er trods alt ndvendigt at nvne det , hr. formand - truffet den 31. juli 1996 , hvor Kommissionen med t slag fejede nsten alle de vigtige ndringsforslag vedrrende posttjenesterne af bordet , som blev vedtaget her i forsamlingen med et stort flertal , og som tog hensyn til elementer ssom fysisk planlgning , beskftigelse samt social og konomisk samhrighed , som vi alle lgger stor vgt p .
Hr. formand , denne afgrelse overraskede os , fordi Kommissionen afviste hovedparten af de ndringsforslag , som skulle tjene til finansiering af posttjenesterne .
<P>
Debatten fres endelig p baggrund af en voksende skepsis i befolkningen over for omlgningen af tjenester , som i mange r er blevet ydet forbrugerne ved det offentliges mellemkomst .
P et tidspunkt , hvor arbejdslsheden er vores strste problem , idet den truer den sociale samhrighed , br det nvnes , at den offentlige sektor beskftiger ca .
25 mio arbejdstagere i Den Europiske Union .
En deregulering kan udgre en trussel imod flere hundrede tusinde arbejdspladser , samtidig med at de offentlige tjenester stadig i dag udgr en garanti for jobsikkerheden og ofte tjener som socialt forbillede .
<P>
Jeg ved godt , at situationen i virkeligheden er mere kompliceret .
P grund af den konomiske udvikling og det indre marked , som i vid udstrkning bner for konkurrencen , br vi gre de offentlige virksomheder mere effektive og mere konkurrencedygtige . Det er et punkt , alle er enige om , selv de faglige organisationer og ogs socialdemokraterne .
Men herfra og til at ofre de offentlige tjenester p den private sektors alter er der et skridt , som socialdemokraterne ikke vil tage . Er det ndvendigt at minde om , at drivkraften bag den private sektor er profit og ikke nstekrlighed , det er kampen mod konkurrenten og ikke solidariteten med samfundet .
Og jeg tror , at det , der tiltrkker europerne ved den europiske konstruktion , er , at den tager sigte p velfrd for alle og ikke baserer sig p en brutal konomisk tankegang .
<P>
Hr. formand , tiden tillader mig ikke at g i detaljer . Jeg tror helt bestemt , at problemet i alt vsentligt bestr i finansieringen af de offentlige tjenester .
Det er ndvendigt , at den strategi , Kommissionen har lagt i den forbindelse , f.eks. afvisningen af krydssubsidiering , gres til genstand for en virkelig seris diskussion , for jeg kan ikke forestille mig , at offentlige virksomheder eller virksomheder , der leverer offentlige tjenester , skulle modtage subsidiering for disse ydelser , og p den anden side skulle overlade alle de dynamiske erhvervssektorer til private virksomheder .
Jeg kan ikke forst , hvorledes en offentlig virksomhed skal kunne fungere p den mde . Hvis de offentlige virksomheder skal forblive levedygtige , br man ogs gre det muligt at tildele disse virksomheder beskyttede virkefelter inden for hjteknologiske sektorer .
<P>
Hr. formand , og jeg vil slutte her , det siges , at Kommissionen agter at udtrykke en positiv holdning til den offentlige sektor i sin kommende meddelelse .
Men det vil ikke vre muligt - medens vi venter p meddelelsen - at lade , som om denne debat ikke fandt sted , og at fortstte med i mellemtiden at omlgge den offentlige sektor , f.eks. postsektoren eller jernbanerne .
Bekymringen over jobsituationen er for stor , og skillelinjerne for markante til , at man kan njes med gode forstter denne gang .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at jeg er glad for det , som kommissren sagde .
Jeg tror , at det indholdsmssigt er godt .
Jeg vil gerne sprge ham , hvornr denne meddelelse nu kommer .
For man venter i hj grad p den i jeblikket , og s kan vi rigtigt komme i gang med diskussionen .
<P>
For det andet , og det har den forrige taler da ikke vret helt opmrksom p , har vi naturligvis ikke blot at gre med systemet .
Vi har ikke blot at gre med myndighederne , men vi har naturligvis ogs at gre med forbrugerne .
Det er et vigtigt punkt , som vi m holde os for je i denne sag .
<P>
For det tredje betragter vi sagen stadig mere nuanceret .
Vi har en rkke offentlige monopoler , som fungerer drligt .
Vi har i de forlbne r set , at en rkke privatiseringer er lykkedes udmrket , men en rkke andre har alligevel frt til private monopoler , og det er jo heller ikke godt for forbrugerne .
Det er sledes nuanceret .
<P>
Vor gruppe har tilsluttet sig en traktatndring netop for at sige noget mere positivt om dette punkt vedrrende den offentlige forvaltning .
Kommissren har ogs sagt dette til sidst .
Hvert land fr ret til at trffe beslutning derom , men vi har at gre med t europisk marked , og derfor er det egentlig ikke lngere muligt at trffe beslutning for hvert enkelt land , uden at det har visse konsekvenser , og mske kunne dette derfor formuleres noget mere positivt i Traktaten eller i en meddelelse , som kommissren forelgger , end det i jeblikket er tilfldet .
Ikke fordi vi vil afvige vsentligt fra dette system , men en noget mere positiv formulering er mske bedre , navnlig p grund af det sidste , som kommissren sagde .
<P>
Endelig er der n meget vigtig ting , netop fordi dette marked harmoniseres stadig mere med hensyn til den offentlige forvaltning , og det er den sociale dialog .
Om der nu virkelig tages fat p den offentlige forvaltning , er vanskeligt p grund af forskellige arbejdsgivere , men det er den eneste mde , hvorp man kan forsone disse forskellige interesser , som somme tider str stejlt over for hinanden .
Det er et vigtigt punkt , som jeg vil bede kommissren om ogs at omtale i hans meddelelse .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan mske virke hrd i min vurdering , men fastholdelsen af denne debat p dagsordenen forekommer mig at vre en vildfarelse , for ikke at sige et tegn p manglende ansvarlighed .
For hvorledes kan man diskutere serist med Kommissionen vedrrende et emne , for hvilket Kommissionen endnu ikke har fremsendt en meddelelse , som oprindelig var ventet i juni 1996 ?
Selv om Kommissionens forsinkelse er beklagelig , er den ikke en katastrofe i sig selv .
Det havde vret tilstrkkeligt at udskyde denne debat til en senere dato .
Forsamlingen gr nemlig sig selv til grin ved at acceptere denne debat under sdanne omstndigheder og det vedrrende et emne , der er af s stor en betydning for befolkningen .
<P>
Da vi flgelig ikke kan drfte Kommissionens hensigter , og da vi ikke ved noget sikkert om disse , vil jeg njes med at gre opmrksom p visse principper , som min gruppe tillgger stor betydning .
Der er tre principper .
Det frste er at opretholde den indbyrdes solidaritet mellem borgerne .
Denne solidaritet sttter sig p fem elementer : ligestilling mellem borgerne , borgernes sikkerhed , hjlpen til de fattigste , den sociale samhrighed og den fysiske planlgning .
Vrdier som lighed og solidaritet kan undertiden synes truet af den tekniske udvikling og af den fortrinsstilling , der alt for ofte gives den fri konkurrence i et ultraliberalt system .
Det phviler os at regulere dette system .
<P>
Det andet princip bestr sledes i en ordentlig forvaltning af de offentlige tjenester .
Lad os acceptere iden om konkurrence for de offentlige virksomheder , der har tilknytning til den private sektor .
Konkurrencen er uundvrlig for visse aktiviteter i den offentlige sektor , for at man kan undg en stivhed i store omrder af konomien og for at styrke konkurrenceevnen .
Men lad os undg overdrivelse og lad os tilrettelgge konkurrencen , sledes at vi sikrer benhed og gennemsigtighed .
<P>
Det tredje princip bestr i at sikre staterne valgfrihed .
Hovedhjrnestenen - jeg vil nsten sige sikkerhedsventilen - for en europisk politik inden for offentlige tjenester bestr i en sammenhngende ivrksttelse af subsidiaritetsprincippet .
Tillad mig til underbygning af mine synspunkter at pege p eksemplet Frankrig , hvor selve essensen i den republikanske pagt , som er et symbol p landets eksistens , forefindes i strukturerne i landets offentlige tjenester .
Uden dog at udelukke de ndvendige tilpasninger til nutidens verden vil det vre umuligt for Republikken Frankrig at ofre de offentlige tjenester , som er udsprunget af folkets nske .
Der er ikke tale om at ptvinge andre lande franske vrdinormer , men om i medfr af subsidiaritetsprincippet at gre det muligt for de stater , der nsker det , at bevare den europiske samfundsmodel , naturligvis under hensyntagen til fllesskabsretten .
<P>
Samtidig med at det forekommer mig vsentligt at fortstte tilpasningen og moderniseringen af den offentlige tjeneste , er det vigtigt at bekrfte den offentlige tjenestes eksistens igennem fllesskabsretten .
Dette er muligt i forbindelse med revisionen af traktaten , hvis man gennemfrte en ndring af artikel 90 , sledes at Kommissionen kun tillgges en overvgningskompetence , hvad angr konkurrencen inden for den offentlige sektor , og fratages muligheden for ensidigt at trffe afgrelser p dette felt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , hvis kommissren tillader mig det , vil jeg gerne tale p mit eget sprog .
Det kan naturligvis vre flot , at Kommissionen fremkommer med en meddelelse , men den mde , hvorp kommissren her udstiller sin politiske farve , synes jeg ikke rigtig om .
Sjldent har jeg hrt , at der gres strre misbrug af artikel 222 , for i sidste instans , og det ved kommissren ogs , vejer artikel 90 tungere end artikel 222 , og oven i kbet henvises der i artikel 90 endda udtrykkeligt til artikel 85 og 86 , som denne kommissr netop brer ansvaret for .
Hvad gr Kommissionen s .
Den tramper selv konstant p sine egne principper .
<P>
Parlamentet er naturligvis heller ikke fuldstndig uskyldigt .
Hr . Fayot har faktisk med rette gjort opmrksom p den mere end skammelige mde , hvorp Kommissionens forslag om posttjenesten her er nedsablet .
Dette er virkelig et smukt eksempel p , at en politisk vilje og et statsmonopol forhindrer en virkelig offentlig forvaltning .
Det viser sig , at hvor der privatiseres , f.eks. i Det Forenede Kongerige og i Nederlandene , er det muligt ogs at opn fortjeneste p posttjenesten og betjene alle borgere ordentligt .
<P>
Kort sagt , hvad drejer det sig sledes i sidste instans om for venstre side af denne sal ?
Om fagforeningernes magt og om at kunne fre politik med jobpolitik p bekostning af skatteyderne ?
Det er hverken hensigten med de almindelige tjenesteydelser eller med den offentlige forvaltning .
<P>
Hvem siger for vrigt , hr. kommissr , at den sociale forvaltning ikke kan klares lige s godt af en privat forsikring .
Det viser sig generelt , at private sygeforsikringsselskabers sygeforsikring yder en bedre service end de almindelige sygekasser .
Se blot p public health i Det Forenede Kongerige .
En katastrofe p hjul !
<P>
Jeg afventer sledes Kommissionens meddelelse med stor spnding og vil gerne p ny komme ind p denne debat , idet jeg gerne vil stille en rkke sprgsml .
Hvilke forvaltninger anser Kommissionen for at vre vsentlige ?
I hvor hj grad skal der anvendes offentlige midler til private koncessionsindehavere , til de almindelige tjenesteydelser , og , hr. formand , det allervigtigste sprgsml er , hvilke tjenesteydelser er egentlig vsentlige for borgerne ?
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , en redegrelse fra Kommissionen om den offentlige forvaltning , det var noget , der p forhnd knyttedes en del forventninger til .
Men hvorfor afgive en sdan redegrelse nu , nr forelggelsen af de relevante dokumenter er udsat ?
Hvorfor insistere p en forhandling , nr basisdokumentet mangler ?
Tilbage er sledes kun muligheden for at drfte overordnede retningslinjer .
Men dem kender vi alle .
Vi tilkendegiver hermed endnu en gang vores uenighed , men understreger samtidig , at emnet er s vigtigt , at det aldrig er overfldigt at drfte det , heller ikke de overordnede retningslinjer ; dog skal man passe p ikke at banalisere problemstillingen og dermed nedvurdere dens betydning .
<P>
Efter vores opfattelse er der altid grund til i en principerklring at bekrfte konceptet offentlig tjeneste og dets - ogs etymologiske - bestandighed .
Men samtidig m det undgs , at denne debat fungerer som et rgslr , der skjuler den kendsgerning , at den igangvrende udvikling med dens forgudelse af markedet er i gang med at nedbryde de offentlige tjenester og afskaffe konceptet offentlig tjeneste som et operativt begreb .
<P>
Vi lever i en historisk periode , forbigende som alle historiske perioder , hvor merkantiliseringen fres ud i det absurde , uden at der efterlades rum for aktiviteter , som ikke kan vurderes alene ud fra konomistiske og konkurrenceorienterede kriterier , hvor mange aktiviteter ikke anses for rentable , selv om nogle af disse i realiteten er uundvrlige , men kun vil blive varetaget , hvis de har status af offentlig tjeneste .
<P>
I forbindelse med den skaldte europiske opbygning m der efter vores mening vre plads for konceptet offentlig tjeneste , ikke alene i principerklringerne ; der m foretages en omhyggelig vurdering af udviklingen , men man m nre mistillid til en ndring af betegnelsen til  almene tjenesteudbud  og navnlig til den ndrede praksis og den holdning , at en altomfattende privatisering er et universalmiddel til lsning af konomiske problemer , som om der ikke fortsat ville findes sociale drligdomme , selv om konomien fungerede godt ; hermed glemmer man , at konomiens ml br vre at organisere og udnytte ressourcerne p en sdan mde , at de sociale behov kan opfyldes .
<P>
Eftersom vi befinder os i en historisk periode med ovennvnte karakteristika , er det ndvendigt , at Kommissionen i sine redegrelser - med eller uden dokument - fortller os , hvad den agter at gre for at skabe kompatibilitet mellem de tekniske innovationer - som f.eks frer os frem til og ind p informationsmotorveje - og et uomgngelig ndvendigt operativt koncept som offentlig tjeneste .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne minde medlemmerne om , at vi rent faktisk bad om en sdan redegrelse .
Det er ikke Kommissionen , der insisterer p det .
Vi bad om den , fordi vi mener , at vi selv kan finde ud af , hvilken offentlig forvaltning vi nsker i Den Europiske Union .
Vi hber , at vi p denne mde kan f en indflydelse p , hvad Kommissionen foreslr .
Da nogle af medlemmerne benbart er lidt forvirrede over dette forhold , mente jeg , det var vigtigt at understrege , at vi bad om denne redegrelse .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Kre kolleger , hr. kommissr , det er faktisk vor opfattelse af demokrati , at Europa-Parlamentet gr sig tanker og forelgger dem for Kommissionen i forventning om , at Kommissionen lytter meget opmrksomt og tillige drager konsekvenser deraf .
Det er naturligvis et problem p baggrund af debatten om posttjenester og de beslutninger , vi havde derom , hvor ekkoet jo ikke kunne mrkes srlig meget i de flgende forhandlinger .
Men jeg hber , det gr bedre denne gang .
<P>
Vi skal vre klar over , at det vil blive meget vigtigt i forbindelse med de kommende , srdeles vidtgende ndringer af vor konomi og vore samfund virkelig at forankre produktionen af offentlige goder som en selvstndig opgave og modvirke den - hvis jeg m have lov at sige det p den mde - neoliberale furie , der vil forvandle alt til varer , som tjener den private berigelse .
Det m ikke bare vre en undtagelsesklausul eller en restkategori , og det er det for jeblikket i traktaten .
For s vidt er der virkelig behov for en ndring af den europiske traktat .
Der er behov for , at der for alvor tages hensyn til chartret om den europiske offentlige forvaltning dr .
Men der er endvidere behov for , at dette sprgsml for alvor tages op i beskftigelseskapitlet .
<P>
Den universelle tjeneste ville i virkeligheden ikke vre nok .
Den universelle tjeneste er s at sige en restkategori , som p nogle omrder , der p en vis mde ligger mellem opgaver stillet af privatkonomien og af det offentlige , kan vre fornuftige , men ikke i den offentlige forvaltnings kerneomrder , hvor det virkelig drejer sig om produktion af offentlige goder og hvor det er rigtigt , at vi har brug for fornyelse .
Vi kan naturligvis ikke fortstte med den form for centraliserede statsmonopoler , der eksisterer p nogle omrder og som i virkeligheden hrer hjemme i en epoke , der er forbi .
Men vi vil heller ikke nu stte internationalt eller transnationalt opererende privatmonopoler i stedet eller berede markedet for disse privatmonopoler .
Det er faktisk - endog kommissr Bangemann har ved lejlighed vret inde p det - den konkrete risiko inden for nogle centrale omrder .
<P>
Vi bliver alts ndt til at gre det klart , at vi som Parlament har konkrete forestillinger om , hvad der da er den offentlige forvaltnings vsentlige opgaver - jeg har beskrevet det abstrakt , jeg kan ikke nu g i detaljer .
Der skal her formuleres klare forestillinger om mlet .
Disse opgaver br varetages i den store mangfoldighed af mulige udformninger mellem operatrer og regulatorer med den ndvendige demokratisering og mangeformighed .
Det skal vre klart , at den offentlige forvaltning skal udfre en hel ubrudt rkke af administrative eller suvernitetsmssige opgaver lige til samfundskonomiens tertire sektor og at den for alvor skal beskftige sig med vor tids store opgaver - kosocial omlgning , femininisering og nrdemokrati - og tillige virkelig fremme dette .
S kan den offentlig forvaltning blive en vsentlig faktor i forbindelse med opbygningen af et fornuftigt og ogs af alle medlemsstater accepteret Europa .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , i lang tid har man trods Deres optimistiske ord , hr. kommissr , ikke talt ret meget om de offentlige tjenester i Fllesskabet .
I dag drfter vi disse tjenester , og vi burde drfte dem mere og mere .
Men sprgsmlet br ikke kun angribes fra en ren teknisk og juridisk synsvinkel .
Der er naturligvis en lang rkke sprgsml om , hvilke aktiviteter , der br gres til offentlige tjenester , nr markedet ikke er i stand til p passende vis at erlgge bestemte ydelser .
Der er ogs en lang rkke sprgsml vedrrende den mde , hvorp de offentlige ydelser br tilrettelgges , f.eks. i form af monopol eller uden monopol , og vedrrende de regler , der br tages i anvendelse , hvilken ordning , der br ivrksttes over for brugerne , de ansattes status osv .
<P>
Men ud over disse tekniske eller juridiske sprgsml er der et politisk valg , der skal trffes , om den mde hvorp man opfatter samfundet og Den Europiske Unions rolle .
I overensstemmelse med Rom-traktaten , og med sttte i de ider , der har domineret i de seneste femten r , har konkurrence , markedskonomi og konomisk liberalisme vret ngleordene i Fllesskabets politik .
Vi er hverken imod markedskonomi eller imod konkurrence .
Disse elementer muliggr dynamik og konkurrence med en lavere pris og en bedre kvalitet for produkterne og tjenesteydelserne til flge .
Men vi er imod et Europa , der kun har t ml : et stort marked alene baseret p konkurrence .
Europa br ogs have andre mlstninger .
<P>
Den tillidskrise , der undergraver den europiske konstruktion og gr Unionens fremtid usikker , skyldes i hj grad den flelse , som folk har af at st over for en umenneskelig maskine , som kun er optaget af konomisk og finansiel rentabilitet , og som overlader folk til deres egen skbne .
Der er behov for at opbygge et almenvellets Europa , der interesserer sig for at reducere uligheder , ulighederne mellem individer , men ogs uligheder mellem de forskellige dele af et omrde .
Anvendelsen af offentlige tjenester kan vre et middel til at reducere disse uligheder , for de offentlige tjenester har netop til forml at levere en ydelse til alle , sledes at der er den bredest mulige adgang til ydelsen , medens markedet frst og fremmest gr efter , hvad der er rentabelt .
<P>
Der er nogen , der vil sige , at de offentlige tjenester har fungeret drligt og er blevet drligt styret i en hel del lande .
I disse tilflde br der naturligvis ske reformer .
Desuden viser udviklingen i visse tilflde , at der ikke lngere er nogen grund til at gre en aktivitet , der er blevet ordinr og almindelig , til en offentlig tjeneste .
I dette tilflde vil privatisering vre en bedre lsning .
Men tilbage str , at i mange tilflde og isr , men ikke udelukkende , p det store omrde med sociale ydelser , er det tvingende ndvendigt med initiativer og kontrol fra det offentliges side .
En total privatisering og en desengagering fra statens og det offentliges side vil da ikke vre et fremskridt , men det modsatte .
P det seneste er dette blevet illustreret gennem en rkke ulykkelige eksempler .
<P>
Den Europiske Union br forst dette , hr. kommissr , og i forbindelse med regeringskonferencen f.eks. opstille en europisk definition p offentlig tjeneste , som ikke er begrnset til den minimalistiske fortolkning af den universelle tjeneste , der ofte er blevet bragt til torvs i den seneste tid .
Unionen og navnlig Fllesskabet br fre en politik , der er baseret svel p konkurrence som p hensynet til almenvellet .
Unionen br ogs have sine egne europiske offentlige tjenester .
Det vil vi kunne drfte p basis af det arbejde , som De str for at skulle lede , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens redegrelse vedrrende de offentlige tjenester , som vi netop har lyttet til , virker p ingen mde overbevisende .
Vi har dog taget til efterretning , at begrebet offentlig tjeneste p det seneste endelig er blevet anerkendt bde gennem retspraksis og gennem fllesskabsinstitutionernes praksis .
<P>
Men disse positive nyskabelser indgr i en videre tendens , som er srdeles foruroligende .
For nr fllesskabsinstitutionerne indtil for nylig ikke havde en strategi med hensyn til de offentlige tjenester , var det fordi man meget generelt og meget spontant vurderede , at dette omrde faldt ind under de enkelte staters kompetence i kraft af et sundt subsidiaritetsprincip .
I dag derimod er vi vidne til et vedvarende pres fra Kommissionens side , som sttter sig p de konkurrenceregler , der er indeholdt i traktaten , med det forml p medlemsstaternes vegne at afgrnse den offentlige tjeneste , dvs. definere dens indhold og fastsl , hvilke instrumenter medlemsstaterne vil kunne anvende i forbindelse med erlggelsen af ydelserne .
<P>
Og endnu vrre , man forsger at opstille ensartede definitioner under pskud af at ville sikre en fair konkurrence , medens de nationale situationer og de nationale nsker p dette punkt naturligvis er meget forskellige .
Vi kan ikke acceptere en sdan udvikling , og det af mindst to grunde .
<P>
For det frste , nr de offentlige tjenester reelt kun omtales sporadisk i traktaten , hovedsagelig i artikel 92 ( 2 ) , hvor sttte af social karakter undtages fra konkurrencereglerne , er det fordi , man helt naturligt p det tidspunkt sknnede , at denne aktivitetstype ikke henhrte under Fllesskabets kompetence .
S vidt jeg ved , har EUlandene indtil dato ikke ratificeret nogen traktat , som har rokket ved denne holdning .
<P>
For det andet er denne holdning fuldt ud begrundet , idet de nationale offentlige tjenester er de instrumenter , regeringerne har til deres rdighed til gennemfrelse af de politikker , som befolkningen har vedtaget i henhold til de demokratiske spilleregler .
Hvis man afskaffede de enkelte staters frihed til selv at definere de offentlige tjenester , ville det bidrage til at mindske staternes indflydelse , hvilket p lang sigt kunne fre til staternes undergang , en vanvittig politik , som jeg gr ud fra ikke vinder tilslutning fra nogen i denne forsamling .
<P>
Sledes stter vi ikke sprgsmlstegn ved iden om en samordning p EU-plan p dette omrde , men vi nsker , at det p regeringskonferencen klart fastsls , at de enkelte suverne stater frit kan afstikke grnserne for den offentlige tjeneste , p samme mde som det allerede fastsls i traktaten , at de enkelte stater frit kan bestemme , i hvilken udstrkning staten kan eje de virksomheder , der erlgger offentlige ydelser .
Der er ikke tale om , at vi vil forsge at fjerne al konkurrence fra disse sektorer , for staterne er under alle omstndigheder i dag selv underkastet en global konkurrence , og de er nu bundet i deres dispositioner .
<P>
Der er i vrigt mange af os , der mener - og det glder bl.a. mig selv - at det er vigtigt af hensyn til almenvellet , at man altid vlger private styringsmetoder , nr det er muligt , og at det offentlige altid i videst mulige omfang anvender private styringsmetoder .
Men det vi isr nsker her , og det som vi vil insistere p i denne debat , er , at man p sigt bevarer de europiske nationers suvernitet .
Det betyder naturligvis , at beslutningerne i Rdet br trffes ved enstemmighed , hver gang et konkurrencesprgsml er relateret til offentlige tjenester .
<P>
P samme mde burde Kommissionen fratages sin kompetence til at regulere konkurrencen , og kompetencen burde i stedet tillgges et srskilt organ for at adskille teknikeren og politikeren og srge for , at denne kompetence ikke i fremtiden kan anvendes indirekte til opbygningen af en superstat .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hr. kommissr , vi er til stede her for at f en dialog i gang mellem EuropaParlamentet og Kommissionen , og jeg vil da ogs straks nvne de punkter , omkring hvilke vi er enige med Kommissionen , og om omkring hvilke der helt klart hersker - jeg vil ikke sige enighed - vi skal jo heller ikke overdrive - men i hvert fald en vis flles holdning .
<P>
Vi er naturligvis enige med Kommissionen i ndvendigheden af offentlige tjenester til fremme at den skaldte europiske samfundsmodel .
Vi er ogs enige med Kommissionen i at betragte debatten om de offentlige tjenesters organisationsmde og retlige form som forldet .
Vores lande har nemlig i deres kultur og historie rdder , som er med til at udvikle en bestemt organisationsmde og en bestemt retlig form , hvad angr den offentlige tjeneste . Og det er udmrket .
<P>
For det tredje er vi enige med Kommissionen i , at de offentlige tjenester - p linje med alle vrige europiske virksomheder - er underlagt de teknologiske forandringer og ndvendigheden af gennemfrelsen af det indre marked .
Endelig er vi enige med Kommissionen i det hensigtsmssige i , at vi har en moderne , effektiv og dynamisk offentlig sektor , som er af afgrende betydning for den fremtidige konomiske udvikling i Den Europiske Union .
<P>
Men efter at have lyttet til Deres indlg , hr. kommissr , forekommer det mig , at Kommissionen p en mde udmrket illustrerer det bevingede ord , der siger , at vejen til Helvede er brolagt med gode forstter .
Sagt p anden mde : Kommissionens venstre hnd er alt for ofte uvidende om , hvad den hjre hnd foretager sig , hvilket klart illustreres af den mde , hvorp Kommissionen har grebet tingene an p telekommunikationsomrdet , men ogs og isr af den trussel , der hnger over posttjenesterne og andre offentlige tjenester .
<P>
Hvorfor er der nu denne uoverensstemmelse mellem Kommissionens ord og hensigter , som jeg ikke nrer mistro til ?
Da man ikke med nogen rimelighed , hr. kommissr , kan anklage Dem for politisk skizofreni - som De rent faktisk udviser mindre end nogen anden - m man alts sge andetsteds efter en rkke objektive grunde til denne situation .
Hvilke grunde er der da tale om ?
<P>
For det frste : hvis man lytter godt til Deres indlg , m man konstatere , at vi ikke er helt enige vedrrende de offentlige tjenesters virkeomrde .
Der er naturligvis allerfrst begrebet universel tjeneste .
Der er andre talere , der allerede har ppeget , hvor restriktivt vi betragter dette begreb .
Men der er ogs det forhold , at der med offentlige tjenester ikke kun er tale om erlggelse af tjenesteydelser over for forbrugerne eller for den sags skyld om en indfaldsvinkel til den fysiske planlgning , men der er ogs tale om et vsentligt element til beskyttelse af miljet ; der er ogs tale om et vsentligt element i forbindelse med den konomiske og sociale samhrighed samt om et vsentligt element i relation til beskftigelsespolitikken .
Dette fremgr ikke af Deres indlg , og jeg formoder , at det heller ikke figurerer i Kommissionens meddelelse , men der er jo stadig tid til at udbedre denne mangel .
<P>
For det andet er vi klar over , at det er illusorisk i dag at foretage en skelnen mellem markedskonomi p den ene side og offentlig konomi p den anden side .
Der et stigende antal sektorer , som traditionelt henregnes til omrdet for offentlige tjenester , der i dag - med rette eller urette - hvad enten man vil det eller ej - undergives markedskonomiens regler .
Derfor er det i dag ndvendigt - langt mere end for tyve eller femogtyve r siden - at sondre mellem de konomiske aktiviteter , hvor det er hensigtsmssigt i borgernes interesse at lade den fri konkurrence rde , og dem , der derimod br beskyttes imod den uro og de yderligheder , som den fri konkurrence medfrer .
Og det m konstateres , at Kommissionen ikke foretager en sdan sondring .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at alt om muligt br reguleres gennem konkurrencen , som Kommissionen tillgger egenskaber , denne ikke besidder , og som den i vrigt aldrig har besiddet , men Kommissionen reducerer dermed rent offentlige aktiviteter til yderst marginale aktiviteter , sledes som Kommissionens fortolkning af den universelle tjeneste i f.eks. telekommunikationssektoren vidner om .
Der er alts p det punkt helt klart en afvigelse fra det normale , hvor Kommissionen forfalder til en tankegang , iflge hvilken konkurrencen har nogle regulerende egenskaber , som reelt ikke er vsentlige egenskaber ved denne .
<P>
P den anden side har Kommissionen ogs forsvaret iden om , at konkurrence var en ndvendig forudstning for at modernisere og organisere , som om det kun var virksomheder i den private sektor , der var i stand til at modernisere sig og vre p forkant af den teknologiske udvikling .
Det er godt nok tilfldet med en rkke virksomheder , men vi har lige s mange eksempler p virksomheder inden for den monopoliserede offentlige sektor , som kan fremvise meget fornemme resultater p det teknologiske og konomiske omrde .
<P>
Jeg kan sledes opsummere flgende : der er en klar undervurdering af den offentlige tjenestes virkefelt , en alvorlig undervurdering af de sociale omkostninger i forbindelse med en regulering af konkurrencen og samtidig en klar overvurdering af den rolle , konkurrencen kan spille med hensyn til modernisering og fremskridt .
Vi konstaterer , at traktaten ikke tjener som et tilstrkkeligt vrn imod dette .
Vi br derfor ndre traktaten , og andre end jeg vil komme ind p dette og har allerede vret inde p det .
<P>
Med hensyn til finansieringen er Kommissionens forslag p omrdet helt utilstrkkelige .
Hvis man holder sig til det , Kommissionen i dag tillader , vil det styre den offentlige tjeneste lige lukt hen imod privatisering , hvilket i vrigt er i modstrid med den hensigt , som de , der i 1957 udfrdigede Rom-traktaten , havde .
<P>
Endelig hvad angr konkurrencen - men samtidig med at jeg erindrer om , at De rent faktisk , hr. kommissr , er konkurrencens og traktatens vogter - vil jeg ogs minde om , at De ud over traktaten ogs er vogter af noget endnu mere vrdifuldt , nemlig den europiske samfundsmodel , som de , der stod bag Rom-traktaten , nskede , og det er som vogter af den europiske samfundsmodel , at De har Deres berettigelse .
Det br man ikke glemme .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , de offentlige tjenester er til for offentligheden .
For s vidt som man er enige om det , er vi ogs enige .
Men de offentlige tjenester kan ikke - sledes som det ofte er tilfldet - vre et lukket jagtfelt for et selvbestaltet teknokrati , for en klub af embedsmnd eller - endnu vrre - en koalition af partier .
Bed de belgiske telefonabonnenter om at sammenligne deres situation med situationen i lande , hvor man i langt hjere grad har brudt de offentlige telefonselskabers monopol , og man vil se , hvilke forskelle med hensyn til service og takster der er , og hvorledes servicen er i forbindelse med reparationer .
Lad s den enkelte trffe sit valg , og man vil se , hvem af de to der har ret .
For mit eget vedkommende deler jeg fuldt ud og med stolthed de synspunkter , hr . Van Miert har fremfrt .
Man kan ikke anfgte hr . Van Mierts socialistiske og sociale overbevisning , og det er derfor , jeg er helt enig med ham .
<P>
Jeg beder ogs alle vore socialdemokratiske venner , som har lyttet til hr . Berthu , vre opmrksomme , for hr .
Berthu har sagt njagtig det samme som dem p visse punkter .
Man br fratage Kommissionen de befjelser , den har p dette omrde . Men det er med et helt andet sigte , det er for at give de enkelte regeringer mulighed for at starte p en frisk og foretage det , de nsker til skade for borgerne og til fordel for det nationale teknokrati .
Det er dette , der ligger i hr . Berthus ord .
Men jeg vil rbe vagt i gevr , inden man rrer ved noget . Og til hr .
Van Miert vil jeg sige : pas p ! Kommissionen har erklret , at den er meget ben over for en diskussion om traktatndringer p dette felt .
Pas p !
Alt , hvad jeg har hrt indtil nu - hvad enten det kommer fra den tyske forbundsregering , der er strkt fderalistisk indstillet , eller fra de andre regeringer - peger i retning af , at det er for at fratage Kommissionen de befjelser , den har .
Og jeg ville nske , der i det mindste her i EuropaParlamentet var et flertal , der stttede Kommissionen p dette punkt .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg glder mig over at kunne deltage i denne forhandling i dag om den offentlige forvaltning .
Jeg vil gerne indledningsvis lgge vgt p sprgsmlet om en beskftigelsespolitik og navnlig fokusere p handlede offentlige ydelser set i forhold til den offentlige forvaltning generelt samt den mde , disse rent beskftigelsespolitisk er vigtige for oprettelsen af bredygtige job i Unionen .
<P>
De mennesker , der arbejder i offentlige virksomheder , vkker stor bekymring hos mange af kollegerne her .
Men de , der generelt arbejder , og de arbejdslses evne til at f et bredygtigt arbejde , er delvist knyttet til dette sprgsml , fordi telekom , energi , transport og post alle er vigtige omkostningsstrukturer i den private sektor , idet sektoren for handlede offentlige ydelser er af stor betydning for at sikre effektiviteten her .
<P>
Hvis vi virkelig tror p jobskabelse , og jeg ved , at der her i Parlamentet er et stort nske om at f opfyldt dette politiske ml , m vi sikre , at der i vor politiske pakke sondres klart mellem en protektionistisk offentlig forvaltning , der er uacceptabel , og en etisk offentlig forvaltning , der er det , vi nsker .
<P>
Vedrrende konkurrencepolitik mener den liberale gruppe , at leverandrer af offentlige tjenester fortsat skal vre underlagt konkurrencepolitikken gennem artikel 90 .
Denne artikel m ikke ndres eller udvandes til en trojansk hest for at standse eller udskyde processen med at f gennemfrt det indre marked .
Den skal fortsat eksistere , uanset om leverandrer af offentlige ydelser kommer fra den offentlige eller private sektor .
<P>
Set ud fra et forbrugersynspunkt mener den liberale gruppe med forbehold af de betragtninger , jeg allerede har fremfrt , at forbrugerne skal sikres kvalitet og adgang til offentlige ydelser , og vi respekterer og anbefaler princippet om universalitet .
Nr vi taler om vkst , jobskabelse og bredygtige job , er omkostningseffektivitet , hj kvalitet og adgang til handlede offentlige tjenester det centrale .
Alt andet vil vre til skade for offentlighedens interesser og for en eventuelt bredygtig offentlig forvaltning i Unionen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , hr. van Mierts bemrkninger glder mig meget , hvilket ogs glder hans energiske , positive syn p emnet offentlig forvaltning i Unionen .
Hans bemrkninger har efter min mening givet os en forsmag p , hvad vi kan forvente os fra det kommende dokument fra Kommissionen .
<P>
Vi har alle her i dag sagt , at vi erkender , at den offentlige forvaltning som s mange andre konomiske sektorer i Europa oplever og fortsat vil opleve strukturndringer i takt med , at europisk konomi bliver integreret , og at de teknologiske ndringer sker hurtigere og hurtigere .
Endvidere m vi alle indrmme , at vi har set , at der er behov for forandringer i den offentlige forvaltning , som er opstet p grund af fejl og mangler af forskellig art .
I en situation , der ndrer sig s hurtigt , med s stor mangfoldighed og s mange forskelle p tvrs af Unionen , har jeg meget vanskeligt ved at forst , at Kommissionen leder efter en enkelt lsning p de nuvrende problemer i den offentlige forvaltning .
<P>
Den lsning , den foreslr , nemlig liberalisering og privatisering af tjenesterne og indfrelse af markedsmekanismer i disse sektorer , har nogle af landene i Unionen allerede har gjort erfaringer med .
Jeg m desvrre fortlle Dem , at jeg med udgangspunkt i disse erfaringer ikke kan garantere , at vi dermed fr en bedre , mere effektiv eller billigere offentlig forvaltning .
Alt for ofte har det resulteret i manglende service , drligere ydelser eller handlede ydelser , der ikke lngere er offentlige , ikke lngere omfattende eller konomisk tilgngelige , ofte privatejede og oftest motiveret ud fra overskudshensyn .
Vi er ndt til at erkende , at der i Unionen findes offentlige ydelser , som er af almen interesse , og som simpelthen ikke m blive liberaliseret eller privatiseret , men som i stedet skal gres til offentlige tjenester i almenvellets interesse .
<P>
Det kan vi kun opn , hvis vi accepterer og erkender dette forhold og ndrer traktaten , som Unionen er baseret p .
Det kan gres p mange forskellige mder , enten ved at ndre artiklerne , for eksempel artikel 90 eller 3 , eller ved at indfre nye artikler .
Uanset hvordan det gres , skal det vre et konkret udtryk for vor overbevisning om , at den offentlige forvaltning har en vigtig rolle at spille i en dynamisk , vkstskabende europisk konomi , der skaber job og en effektiv konomi , men ogs understreger social retfrdighed og skaber solidaritet .
<P>
Hvis dette er mlene med Kommissionens meddelelse , nr den forelgges Parlamentet , vil vi byde den velkommen ; hvis ikke , m vi finde tungtvejende argumenter mod Kommissionen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , at vi i dag har en speciel debat i plenum vedrrende det omrde , der hedder den offentlige tjeneste , viser , at tingene har forandret sig .
I 1958 ville sprgsmlet ikke vre blevet behandlet p lignende vis .
I dag tvinger den strenge - og vellykkede - ivrksttelse af principperne om den fri konkurrence , som er knsat i Rom-traktaten , os til at rejse sprgsmlet om balancen mellem konkurrencereglerne og reglerne for den offentlige tjeneste .
En liberalisering er helt klart ikke det eneste og heller ikke altid det bedste middel til sikring af forbrugernes - alts borgernes - interesser .
<P>
Alle er enige om , at den offentlige tjeneste er en integreret del af den europiske samfundsmodel , at den er en bestanddel af den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union .
Og nr vi nu er enige herom , br vi ogs vre enige om at indskrive den offentlige tjeneste i unionstraktaten .
Allerede sidste r anmodede Europa-Parlamentet i sin beslutning vedrrende regeringskonferencen om en ndring af Romtraktaten med henblik p at indfje den offentlige tjeneste i denne .
En meddelelse fra Kommissionen er udmrket , men en sdan har blot ingen tvingende kraft .
Regeringskonferencen er imidlertid den ideelle lejlighed til at genskabe balancen p tre punkter .
<P>
Den offentlige tjeneste br indskrives i selve Rom-traktaten .
Der er allerede forslag p bordet isr til ndring af artikel 90 .
Dette br ledsages af et charter om de offentlige tjenester , der indeholder nrmere regler for organisationsmde og finansiering , og som gr det muligt at gre den offentlige tjeneste til et redskab for Den Europiske Unions industripolitik og konkurrenceevne samt for den fysiske planlgning .
<P>
Efter min mening er der en tt sammenhng mellem disse to frste punkter , idet chartret om den offentlige tjeneste br sttte sig p traktatens retskraft .
Endelig br der kunne oprettes et observationsorgan for de offentlige tjenester med henblik p at sikre tilpasningen af disse samt borgernes deltagelse i de offentlige tjenesters funktion ud over de almindelige bruger- eller forbrugerkomiter .
Der er her tale om en prvesag .
I forbindelse med Kommissionens meddelelse br det nvnes , at liberaliseringen af den ene sektor efter den anden i dag alt for ofte giver sig udslag i en massiv nedlggelse af arbejdspladser , hvilket giver nring til den skepsis , befolkningen i EU-landene nrer over for et vidunderligt kollektivt eventyr , der allerede alt for ofte betragtes som ansvarlig for alle ulykker .
Lad os passe p ikke at gre Den Europiske Union til en jobnedlggelsesmaskine , og lad os udnytte den chance , som regeringskonferencen giver os , til at vise , at udbygningen af Den Europiske Union er til gavn for befolkningen og i almenvellets interesse .
<P>
Jeg vil gerne sige , hr. kommissr , at det ville glde ogs os , hvis Kommissionen udviste en positiv holdning over for europiske offentlige tjenester .
Men vi er ogs overbevist om , at Kommissionen har uret , specielt nr den afviser Europa-Parlamentets ndringsforslag i forbindelse med posttjenesterne .
Efter vores opfattelse burde Kommissionen foresl en ndring af Rom-traktaten med henblik p at indfje den offentlige tjeneste i denne .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , ogs jeg er glad for at have lejlighed til at deltage i denne forhandling med kommissren .
Jeg vil gerne indledningsvis stille et sprgsml : Bliver offentlige radio- og tv-tjenester omfattet af Deres meddelelse , hr. kommissr ?
Her , hvor vi str over for get arbejdslshed og social forvirring , udgr den offentlige forvaltning , som mange i min gruppe allerede har vret inde p , en grundlggende , flles struktur , der binder vort samfund sammen .
Det glder om muligt endnu mere for den offentlige radio- og tvtjeneste , der er af afgrende betydning for vort demokrati .
Det er rent faktisk afgrende for at bevare vore politiske frihedsrettigheder , at borgerne fr alle informationer og muligheder for debat og udtryksfrihed , s de kan deltage i det demokratiske samfund .
Jeg fastholder , at kun uafhngige offentlige radio- og tv-tjenester kan varetage denne funktion .
<P>
Men radio- og tv-tjenester er som andre offentlige ydelser en hybrid strrelse ; markedet spiller en rolle , men markedet kan ogs vre - og er - behftet med mangler .
Regeringer p nationalt og europisk plan kan ikke fralgge sig ansvaret for at sikre , at alle borgerne modtager uafhngige , upartiske nyheder og oplysninger , samt et udsnit af alle former for programmer , lige fra fjernundervisning til krimi-film , hvilket er en forudstning for vort demokrati .
Alligevel str hr. kommissr van Miert for indevrende over for en rkke juridiske klager over selve arten af den offentlige radio- og tv-tjeneste .
Hvilke redskaber har han til at dmme i denne sag ?
Kun konkurrencereglerne .
<P>
Det er ikke godt nok , at afgrelser om radio- og tv-tjenester alene baseres p undtagelser fra konkurrencereglerne og politikken for det indre marked .
Vi skal have et nyt grundlag , og som mange allerede har sagt betyder det trakatndringer , hvadenten det er artikel 2 , 90 eller en anden artikel om borgernes rettigheder .
S kan vi f positive politiske forslag til den offentlige forvaltning .
P det omrde , jeg har nvnt , kan vi for eksempel f et forslag om et europisk BBC , hvorfor ikke - tilgiv mig denne jeblikkelige chauvinisme .
<P>
Borgerne skal vide , at Europa ikke kun handler om et frit marked .
Borgerne nsker og fortjener en forpligtelse til offentlig forvaltning , der jo er klart nedfldet i Europas forfatning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg vil allerfrst rette en hjertelig tak til alle talerne , om end jeg mener at kunne konstatere , at jeg kun har en enkelt uforbeholden tilhnger , nemlig hr . Herman ; jeg vil da ogs rette en srlig tak til ham , for jeg begyndte godt nok at fle mig lidt isoleret .
<P>
Nr dette er sagt , kan jeg bekrfte - eftersom en rkke talere igen har stillet sprgsmlet - at efter planen skulle Kommissionen vedtage meddelelsen i nste uge , men debatten vil naturligvis fortstte .
Jeg formoder , at Europa-Parlamentet vil udfrdige en betnkning , at der vil blive udvalgsdrftelser osv . Kort sagt , proceduren vil g sin gang .
Kommissionen betragter selv dokumentet som et bidrag til regeringskonferencen og vil p et givet tidspunkt tage endelig stilling til sprgsmlet om , hvilken ydre form dokumentet skal antage .
Jeg har selv ofte talt om et charter .
Jeg ved ikke , om Kommissionen vil g med p denne id .
Der er ogs andre ting , der vil kunne diskuteres .
Vi vil senere se , hvilken form dokumentet vil antage i sidste ende .
<P>
For at der heller ikke skal herske nogen misforstelse , hr . Herman , vedrrende traktatndringerne , har jeg mindet om Kommissionens holdning , hvad angr artikel 90 , og om den benhed , der udvises af de kommissrer , der er i gang med at drfte , i hvilket omfang der er grund til at ndre den ene eller den anden artikel - men jeg kan ikke i denne stund foregribe det endelige resultat af disse drftelser .
Drftelserne str som sagt p i jeblikket .
<P>
Som man har kunnet konstatere , er jeg forsigtig i mine udtalelser , men jeg kan trods alt sige s meget , at kommissrerne udviser benhed i den forbindelse .
<P>
Jeg vil nu forsge at udrede trdene mellem os .
Det , vi drfter , er Den Europiske Unions og Kommissionens befjelser , og ikke den sociale sikring .
Det skal da ogs siges , at sidstnvnte omrde ikke vil kunne gres til genstand for en meddelelse .
Og , hr . Wijsenbeek , De kan have deres meninger herom ; jeg har mine , og jeg lufter dem , da der er tale om et emne , der falder uden for Kommissionens meddelelse .
Jeg er imod privatisering af den sociale sikring , det str fast , fordi det er selve essensen af solidariteten i et samfund .
Jeg er i min gode ret til at have denne mening , men det er ikke dette , vi drfter i denne forbindelse .
Vi drfter de offentlige og de universelle tjenester - betegnelsen er underordnet - inden for rammerne af fllesskabsbefjelserne .
Og vi br holde os til dette emne .
<P>
Og s er der artikel 222 .
Visse talere har nvnt denne artikel , bl.a. hr . Wijsenbeek .
Kommissionen br forholde sig neutral i den forbindelse .
Dette forklarer , fru Carole , hvorfor Kommissionen ikke kan blande sig i den interne debat i medlemsstaterne med hensyn til sprgsmlet om , hvorvidt man skal have en offentlig eller privat tvstation .
P dette punkt er min personlige mening den , at jeg hber , man vil bevare BBC i sin nuvrende form i Storbritannien .
Jeg er en varm tilhnger af BBC og begejstret for dens kvalitet .
Men Kommissionen kan ikke gribe ind i Storbritanniens indenrigspolitik p dette omrde eller plgge briterne en lsning i den ene eller anden retning .
<P>
Derimod - og Kommissionen har bevist det , idet det br understreges , at Europa-Parlamentet alt for ofte er uvidende om , hvad Kommissionen har foretaget sig - tag eksemplet med rettighederne til transmission af store begivenheder .
Kommissionen konstaterede p grundlag - vel at mrke - af artikel 90 , at der foregik et samarbejde , som i realiteten er en kartel bestende af offentlige tv-stationer , men ogs af en privat tv-station , nemlig TF1 , som havde sluttet sig sammen for at kbe rettighederne .
Kommissionen sknnede ud fra hensynet til almenvellet , at den kunne acceptere dette .
Men derefter indbragte andre tv-stationer sagen for EF-Domstolen , hvis afgrelse desvrre gik Kommissionen imod .
Men Kommissionen vil fortstte kampen , for jeg tror , at det er ndvendigt at fastholde denne linje - dog med visse modifikationer - men der er stadig god grund til at fastholde denne politik .
Det fremgr sledes , at Kommissionen rent konkret tager hjde for mange nye ider i sin politik .
Og ville det ikke vre uretfrdigt at bebrejde Kommissionen dette ?
Vi vil f rig lejlighed til at drfte dette , for der er mange problemer .
Jeg modtager i snesevis af klager p dette felt - private tv-stationer imod offentlige tv-stationer - i forbindelse med statssttte osv . Det tager ingen ende !
Vi vil derfor f rig lejlighed til at gennemdrfte disse sprgsml .
<P>
Ogs hvad angr den universelle tjeneste , br vi se p , hvordan det i virkeligheden forholder sig .
Jeg kan komme med mindst ti eksempler p monopoliserede offentlige tjenester , som imidlertid ikke sikrer en universel tjeneste .
Hr . Herman nvnte , at man mtte vente i mneder p at f installeret en telefon .
Er der her tale om en universel tjeneste ?
Nej , efter Kommissionens opfattelse br den universelle tjeneste best i en hurtig erlggelse af ydelser af en god kvalitet til overkommelige priser , hvilket ikke altid er tilfldet med de offentlige institutioner .
Det m vi erkende .
<P>
Dette er et faktum .
S lad os se p , hvordan det i virkeligheden forholder sig .
Der er ogs mange talere , der har henledt opmrksomheden p et andet punkt .
Nutidens forbruger har et ord at skulle have sagt .
Forbrugeren accepterer ikke lngere , at en kaste - for det er ofte det , der er tale om - trffe beslutninger hen over hovedet p ham eller hende .
Dette er et faktum .
Tingene har forandret sig , og Kommissionen forsger ogs at tage hjde for dette i sin politik .
Det glder om at betjene brugerne s godt som muligt , og hvis dette kan ske gennem konkurrence , gr jeg ind for konkurrence .
For i dag kan man , nr alt kommer til alt , vlge at anskaffe sig en mobiltelefon , medens det ikke var muligt tidligere .
Og havde folk adgang til denne teknologi ?
Nej , for de havde ikke rd .
Sdan var det .
Konkurrencen sikrer rent faktisk en bedre service for langt flere og til billigere pris .
Men jeg gr ikke ind for en ubehersket konkurrence , for det kan ogs g for vidt .
Jeg kunne give en rkke eksempler herp .
Men betragte konkurrence som det store dyr i benbaringen - sledes som der er nogen der gr - er afgjort ikke den mde , hvorp man bedst varetager befolkningens interesser .
<P>
( Bifald ) P mange omrder ville lidt mere konkurrence vre i almenvellets interesse .
Lad mig give et andet eksempel , eftersom en af talerne nvnte transportomrdet .
P tyve r har jernbanetransporten , alts af gods , tabt halvdelen af sine markedsandele , og det af mange grunde , men ogs fordi det ikke fungerer ordentligt .
Er det nskeligt at bibeholde dette system ?
Eller vil man ndre det , idet man forsger at fragte mere gods med jernbanerne end via landevejen ?
Jeg beder til , at man samler mod og tager fat p denne diskussion , ikke kun for at opretholde de eksisterende strukturer , men ogs med henblik p at ndre tingene , idet man forsger at etablere en veritabel transportpolitik p omrdet .
Dette er de sprgsml , der rejser sig .
Dette br man ikke glemme .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg deler visse bekymringer .
Der findes det , der er vrre end et offentligt monopol , og det er et privat monopol .
Men det br dog ogs erkendes , at Kommissionen tager fat p dette problem , idet den gennem sin fusionspolitik bekmper tilflde af dominerende stilling , ogs i Deres land , hr .
Wijsenbeek , for nr de private tv-stationer slr sig sammen i et forsg p at dominere markedet , griber Kommissionen ind .
Er der her tale om , at Kommissionen frer en skadelig politik ?
Lad os nu vre rlige over for hinanden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
rsberetning 94 om strukturfondene
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0211 / 96 ) af Teverson for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens sjette rsberetning om strukturfondene 1994 ( KOM ( 95 ) 0583 - C4-0009 / 96 ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="Teverson">
Hr. formand , betnkningen om strukturfondene vedrrer isr 1994 , men det er det frste r af seksrigt program , der varer indtil 1999 , og i denne periode er der til programmet afsat ECU 141 mia . , hvilket udgr omtrent 30 % af Den Europiske Unions budget .
Derfor fremlgger jeg en mere strategisk betnkning , end en , hvor jeg blot isoleret ser tilbage p 1994 , for 1994 er jo historie nu for mange af de tilstedevrendes vedkommende .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at denne betnkning ganske vist er kritisk p mange punkter , men den er ikke generelt kritisk over for Europa-Kommissionen .
Betnkningen omfatter rent faktisk mange positive bemrkninger : det forhold , at der er relativt lidt bedrageri i strukturfinansieringen ; at det nye samlede programmeringsdokument fungerer udmrket , og at mange af programmerne har fungeret tilfredsstillende i Unionens forskellige regioner .
<P>
De drlige karakterer gives mere til medlemsstaterne , og isr har de europiske institutioner skabt en rkke problemer p dette omrde .
Dem kan jeg mske gennemg og s g videre med nogle af de lsninger , jeg vil foresl kommissren .
<P>
Hvis vi gr tilbage til 1992-1993 og oprettelsen af disse fonde , var de navnlig karakteriseret ved hemmelighedskrmmeri ; Ministerrdets sdvanlige hemmelighedskrmmeri , den skaldt kreative budgetproces , og det omfattede ogs Europa-Parlamentet .
Men generelt var Parlamentet udelukket fra hele processen med oprettelsen af den regionale finansiering .
Nr vi taler om en s stor del af Unionens udgifter , er det fuldstndig uacceptabelt .
<P>
Da jeg for det andet forsgte at finde ud af , hvad man sgte at opn med strukturfondene , kunne jeg ikke nogetsteds finde mlene for disse udgifter .
Derfor er det nsten umuligt at vurdere deres succes eller vrdi .
Det betragter jeg som en af de strste mangler ved hele programmet .
<P>
For det tredje kompleksitet .
Som medlem af Parlamentet , der vejleder mine egne vlgere , har jeg undertiden meget vanskeligt ved at give dem detaljerede oplysninger om netop de europiske fonde , som de br sge om sttte under .
Der er mange forskellige generaldirektorater involveret , tre forskellige fonde , seks forskellige mlstninger og et antal programmer , der rkker fra fllesskabsinitiativer over artikel 7 og 10 til selve strukturfinansieringen .
Det er ikke til at forst , og hvis vi havde nsket at opfinde noget , der netop sigtede mod at vre komplekst og vanskeligt at forst for vore borgere , ja , s er dette her vellykket .
Det er uacceptabelt .
<P>
En af de andre ting , der isr slog mig , var , at selv om der her er tale om et europisk program , og selv om det udgr s stor en del af budgettet , er det en meget lille del , der rent faktisk er transnational .
Der er rent faktisk 15 forskellige nationale programmer .
Bortset mske fra omrderne under artikel 7 og 10 og fra en lille del af fllesskabsinitiativerne mangler og savner vi de mange synergifordele , der opstr gennem transnationalt samarbejde og opbygningen af Europas regioner .
Strukturfondene giver ikke denne mulighed .
Det bliver aldrig et fuldt ud europisk program , det vil altid i vid udstrkning vre nationalt orienteret , men det er get for vidt .
<P>
I forsget p at kortlgge betalingerne jubles der til en vis grad i betnkningen - til min store sorg - over , at op mod 75 % af de budgetterede betalinger rent faktisk gik igennem i rets lb .
Jamen 75 % er ikke srlig godt , men det vrste er for mig , at denne procent kun mler betalinger fra Unionen til medlemsstaterne , den siger ikke noget om , hvornr disse betalinger rent faktisk tilgik slutbrugeren , hvor jobskabelsen jo sker og regionen udvikler sig .
Det er der overhovedet ingen statistik over , s vor vigtigste mlestok for , hvor hurtigt de bruges , str der ikke noget som helst om i betnkningen og heller ikke i de oplysninger , Kommissionen rder over .
<P>
S kommer jeg til miljet . Ogs her har vi i Revisionsrettens beretning eksempler p , at strukturmidler bruges til at rde bod p miljskader , der er skabt p grund af de foregende strukturprogrammer .
Det synes jeg stadig er en skandale , og det br der rettes op p meget hurtigt .
Jeg ved , at der allerede er gjort noget , men det er ikke nok .
<P>
S kommer vi til det , jeg kalder bedste praksis .
Det vrimler med erfaringer med strukturfondinterventionerne og med , at regionerne gr et godt stykke arbejde , for s vidt angr udviklingen , og alligevel kan vi benbart ikke udnytte disse erfaringer ved at sprede oplysninger om bedste praksis til de forskellige regioner .
Kommissionen siger , at det gr den allerede nu , og det accepterer jeg , men det nvner den ikke en lyd om i denne betnkning , og det siger en del om dens reelle prioriteter .
<P>
Til sidst vil jeg nvne nogle problemer .
Jeg vil kritisere vor egen institution , Parlamentet .
Nr vi taler om s stor en del af vore samlede udgifter , skal vi undersge dette omrde meget mere i dybden , end vi gr nu .
Vi br tage ud og se , hvad der fungerer godt , og hvad der ikke gr det , og s fortlle og afholde hringer om det , vi br rent faktisk behandle dette meget mere serist og indgende , end vi gr .
<P>
Jeg vil afslutningsvis sige , at der jo findes lsninger - forenkling , isr at fjerne bureaukratiet p nationalt plan , spore udgifterne , men vigtigst af alt at forberede os til nste gang .
Strukturfondene er et vrdifuldt og vsentligt program , i det store og hele fungerer de godt , men de nyder endnu ikke befolkningens fulde tillid .
Vi skal gennemfre grundlggende ndringer fremover , og vi skal tage de frste skridt nu .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ribeiro">
Hr. formand , som det ppeges i de indledende bemrkninger til udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender , dkker rsberetningen frste r ( 1994 ) af den nye programmeringsperiode efter revisionen af strukturfondsforordningerne .
P denne baggrund er det berettiget med en grundig og stringent analyse af , hvorledes de overfrte midler er blevet anvendt , og med en vis tolerance over for aspekter , der skyldes en mske for brat overgang .
<P>
Det forekommer derfor indlysende vigtigt p grundlag af de gjorte erfaringer at uddrage de forndne konklusioner med henblik p at forbedre det nye system , der lber frem til 1999 .
Det er overraskende , at der ikke anstilles nogen betragtninger herover .
S meget desto mindre kan det accepteres , at systemets mde at fungere p i det frste r af nogle bruges som pskud til at tage , ikke systemet og gennemfrelsen af det , men hele filosofien bag strukturfondene op til revision , svel som disses rolle for opfyldelsen af mlet om konomisk og social samhrighed .
<P>
Det glder os , at ordfreren har accepteret de forslag , der er blevet vedtaget i Udvalget om Sociale Anliggender , og vi skal her gentage anmodningen til Kommissionen om , at der fremover foretages en bedre vurdering af strukturinterventionernes indvirkning p beskftigelsen , navnlig hvad angr jobstabilitet og kvinders deltagelse p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi understreger desuden kravet om , at fremtidige beretninger indeholder oplysninger om virkningerne af de med Den konomiske og Monetre Union forbundne konvergenskriterier samt additionalitetskravet p den konomiske gennemfrelsesgrad , og desuden advarer vi mod at gre gennemfrelsen af regionalpolitiske ml betinget af opfyldelsen af disse kriterier , ml , som vi finder vigtige , men inadkvate .
<P>
Endelig skal det med henblik p den konomiske og sociale samhrighed ppeges , at der , som det ogs understreges i Budgetudvalgets udtalelse , der er optaget i betnkningen , har kunnet registreres vanskeligheder med at anvende bevillingerne , og det er vort hb , at det samme udvalg vil holde sig disse problemer for je og undlade at indtage holdninger eller flge retningslinjer , som baserer sig p de konstaterede utilfredsstillende gennemfrelsesgrader , og dermed undlader at tage behrigt hensyn til de overgangsvanskeligheder , der her og nu kan konstateres for 1994 , og som endnu ikke er afhjulpet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , da jeg sidste r havde ordet under denne forhandling , sagde jeg , at rsberetninger giver lejlighed til , ikke at se tilbage og finde de skyldige og kritisere , men til at se fremad og lre af de problemer , som vi har haft med gennemfrelsen af programmet .
Kort sagt skal vi ikke gennemg de samme gamle problemer , nr vi har denne forhandling .
Desvrre er det ofte tilfldet .
Det strste problem , som jeg gerne vil belyse her i dag i forbindelse med Teverson-betnkningen , skal ses i lyset af budgetforhandlingen for 1997 og Rdets afgrelse den 25. juli om at nedstte strukturfondbetalingerne p visse omrder . Problemet er underudnyttelsen af strukturfondene .
Det emne skal vi behandle hurtigst , men jeg frygter , at det , der sker , er , at nogle medlemsstater forsger at lbe fra de aftaler , der blev indget i Edinburgh og ikke opfylder de ml , de nede til enighed om .
Det er noget , som vi skal tage op , for det kan medfre en langvarig diskreditering af regionalpolitikken .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes resolutte forslag til det uformelle rdsmde i Venedig om at forbedre effektiviteten i strukturfondene .
Jeg vil gerne rose Kommissionen for dens SCM 2000-program , og i forbindelse med Teverson-betnkningen vil jeg naturligvis gerne takke hr . Teverson for at have accepteret min egen gruppes ndringsforslag til denne betnkning under udvalgsarbejdet .
<P>
Der er naturligvis omrder , hvor jeg mener , at vi kan forbedre effektiviteten , skabe bedre uddannelse af administratorerne gennem udvekslinger , harmonisere de administrative processer ; styrke regionernes og de lokale myndigheders rolle ; bekmpe svig ved at indfre entydige revisionsformer og skabe bedre adgang til informationer .
Men nogle af disse forslag krver et bureaukrati i Bruxelles , der er ti gange strre end den nuvrende Kommission .
Det er simpelthen ikke realistisk at bede Kommissionen om at overvge hver enkelt betaling til slutbrugeren .
Medlemsstaterne skal tage deres egne forpligtelser p dette omrde serist .
<P>
Jeg er bange for , at forslagene ikke bliver til noget , hvis vi ikke fr en holdningsndring i medlemsstaterne , min egen medtaget .
De ser ud til at specialisere sig i at stte nye hindringer i vejen , og den seneste er naturligvis opfyldelsen af MU ' ens konvergenskriterier .
Vi kan ikke for tit understrege , at forskellen mellem fattige og rige medlemsstater , at opn samhrighed , betyder , at medlemsstaterne skal tage deres ansvar alvorligt .
Jeg er meget ked af , at underudnyttelsen af disse midler har vret det dominerende emne i medierne , for det kaster skygge over det gode arbejde , som vi gr i strukturfondene .
Jeg mener , at medlemsstaterne nu bevger sig hen imod en selvplagt underudnyttelse af midlerne og en forsinkelse af vore processer , hvilket vil medfre problemer p langt sigt .
Da medlemsstaterne undertegnede Edinburgh-aftalen , vidste de , hvilke forpligtelser de sagde ja til ; de vidste , at de skulle opfylde konvergenskriterierne , og det er simpelthen for drligt nu at stte disse ting i forhold til hinanden , for det skader udnyttelsen af vore regionalprogrammer .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg derfor sige , at vi forkaster den franske regerings forsg p at skabe en forbindelse mellem strukturfondmidlerne og MU-kriterierne .
Vi kan ikke ndre reglerne midt i vadestedet , og vi m tage afstand fra Ministerrdets hykleri , nr det ivrkstter beskftigelsesaktioner og s ikke opfylder sine egne forpligtelser til at lse arbejdslshedsproblemet gennem strukturfondene .
Den virkelige trussel mod gennemfrelsen kommer fra medlemsstaterne selv .
Vi skal have strre ansvarlighed , vi skal have mere gennemsigtighed , vi skal have mere begejstring , men frst og fremmest skal vi opfylde vore forpligtelser .
Jeg vil gerne bede kommissren om at fortstte med sine rsberetninger , men om at kontakte os regelmssigt , s vi kan hjlpe hende med at forbedre udnyttelsen ved at lgge pres p vore medlemsstater , s vi kan handle hurtigt , nr der opstr flaskehalse og hindringer .
<P>
Vi m ikke komme ud i en situation , hvor medlemsstaterne kan drage de forkerte konklusioner og underminere vore programmer , nr vi ved , at de er vigtige for borgernes muligheder .
Jeg vil derfor gerne bede kommissren om at fortstte det gode arbejde , jeg sttter hende i en strk regionalpolitik og beder hende fortsat fokusere p at skabe konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er for s vidt get interesse for denne beretning , som 1994 var det frste r i den nye programlgningsperiode efter ndringen af strukturfondsordningen .
Denne ndring skulle i sin tid gre programplanlgningen enklere og mindre tidkrvende .
Faktaene fra beretningerne fra 1994 taler imidlertid delvis et andet sprog , og nu , hvor nsten halvdelen af programperioden er get , skal den sjette rsberetning for os vre anledning til for den nste planlgningsperiode at indtage strategisk orienterede standpunkter , for vi beskftiger os med EU ' s strste udgiftspost , bortset fra landbrugspolitikken .
De rlige evalueringer af strukturfondsprogrammerne udgr sledes en vigtig opgave for Parlamentet og navnlig for Udvalget om Regionalpolitik .
Kommissionens beretning er meget omfattende .
Den indeholder gode udgangspunkter for at sammenholde strukturfondene med andre omrder , aktiviteter og politikker i EU .
<P>
Men min gruppe er helt enig med ordfreren i , at der for fremtiden skal ske en forenkling af procedurerne p administrativt og politisk niveau .
Ogs vi oplever jo dagligt som parlamentsmedlemmer lokalt i den region , der modtager sttte , hvorledes manglende forstelse og usikkerhed breder sig blandt unionsborgere og potentielle stttemodtagere p grund af fondenes kompleksitet og den indviklede forvaltning af dem .
Tnk lige p , at der i sidste instans for tre eksisterende fonde , hvis forml ikke altid er klart adskilt , findes forskellige generaldirektorater i Kommissionen samt talrige nationale og regionale organer alt efter deres kompetence .
<P>
Vi er alts enige med ordfreren i , at resultatet af en status i det frste r efter ndringen er , at udarbejdelse , revision og ansgninger om finansiering fortsat er en kompliceret sag og at gennemskueligheden er utilstrkkelig .
For det andet : Der skal sikres en forbedring til fordel for alle potentielle modtagere af sttte fra fondene , ikke mindst i de ugunstigt stillede omrder og i de perifere omrder , hvortil informationer ofte nr i sneglefart eller meget sent .
For det tredje : Vi bliver ndt til i forbindelse med disse programmer at tilstrbe , at de bliver nemmere at forst , ved at sproget forenkles , hvis der ikke til stadighed skal st hjlpere til rdighed , som frst skal forklare indholdet af disse programmer for den , der vil sge om sttte .
For det fjerde : Endnu et facit fra den sjette rsberetning skal vre , at Kommissionen ndrer kriterierne og metoderne for gennemfrelsen af strukturfondene , navnlig for s vidt angr forvaltningen af midlerne for at muliggre mere ukomplicerede overfrsler af finansielle midler .
Jeg tnker her ganske srligt p en get fleksibilisering af kriterierne for faststtelsen af omfanget af ogs Fllesskabets medfinansiering .
<P>
Vi beklager i lighed med ordfreren , at Parlamentet ikke blev inddraget i faststtelsen af de finansielle overslag - dengang for 1994-1999 - for strukturfondene , og fremhver ndvendigheden af , at vi fr en regulr rolle i forbindelse med de forestende afgrelser for den nste programperiode fra r 2000 til r 2006 .
<P>
Lad os alts drage de omfattende konklusioner af de rlige evalueringer af strukturfondsprogrammerne ; s er sdanne beretninger ikke blot statusopgrelser , men ogs en god vejviser for kommende aktiviteter !
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , det , vi her skal tage stilling til , er gennemfrelsen af en tredjedel af Den Europiske Unions budget , nemlig strukturfondsmidlerne , og at disse udgr s stor en del af budgettet er efter min mening berettiget , da det er strukturfondene , der bidrager til at virkeliggre princippet om konomisk og social samhrighed .
<P>
Et princip , som efter min og formodentlig alle andres mening er af vital betydning for konsolideringen af Den Europiske Union .
Det skal selvflgelig understreges , at konomisk og social samhrighed ikke alene kan mles ved tilnrmelsen , konvergensen mellem medlemsstaterne , men ogs mellem regionerne , det vil sige ved mindskelsen af de regionale forskelle .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr . Teverson for hans gode gennemgang af Kommissionens beretning , der er langt mere end en kommenteret beskrivelse , og jeg vil isr fremhve tre aspekter :

<P>
For det frste ndvendigheden af , at svel Kommissionen som Europa-Parlamentet forbedrer overvgningen af virkningerne og resultaterne af Den Europiske Unions politikker , navnlig strukturfondspolitikkerne .
Der er behov for information , kvalitetsinformation , men ogs rettidig information .
Jeg minder i den forbindelse om , at i det dokument om strukturinterventioner i Portugal , som vi skal behandle om lidt , stammer de anfrte tal fra 1991 og omfatter ikke alle de portugisiske regioner .
<P>
Endvidere vil det p grundlag af en mere stringent overvgning vre muligt at finde metoder til at foretage de forndne ndringer p grundlag af resultatet af vores vurdering af gennemfrelsen af strukturfondene , bl.a. for at f et sikkert grundlag for en eventuel revision af visse aspekter i forbindelse med en ny programmeringsperiode til fremme af den konomiske og sociale samhrighed fra og med 1999 .
<P>
Til sidst vil jeg understrege vigtigheden af strre integrering af de europiske politikker , f.eks. p milj- , transport- og infrastrukturomrdet , samt ndvendigheden af at integrere de politikker , der er med til at mindske ulighederne , og som dels henhrer under Den Europiske Union og dels under medlemsstaterne , som ogs har et ansvar herfor .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , ogs vores gruppe er af den opfattelse , som der gives udtryk for i hr . Teversons fremragende betnkning , at strukturfondene er det vigtigste instrument , Den Europiske Union rder over til at mindske ulighederne mellem de forskellige lande i Den Europiske Union og til at styrke den konomiske og sociale samhrighed .
Det er derfor ndvendigt at forenkle programmerne , sledes at borgerne kan indse fordelene ved solidaritet mellem landene .
Vi mener dog , at de projekter , hvori kvinder deltager , stadig er utilstrkkelige , og det m vre en forpligtelse at inddrage dette aspekt i de vrige programmer og i de kommende regnskabsr .
<P>
At fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd er et ml , som Den Europiske Union har forpligtet sig p i forbindelse med den fjerde internationale kvindekonference i Beijing svel som i det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for mnd og kvinder , og derfor br det vre en forpligtelse for svel medlemsstaterne som Kommissionen og Europa-Parlamentet at integrere dette ml i strukturforanstaltningerne .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , mine damer og herrer , p baggrund af den kendsgerning , at klften mellem de fattige og rige regioner bliver stadig strre og p baggrund af den kendsgerning , at den rde blyant inspireret af den monetre union bringer hele ordningen med konomisk og socialt sammenhold til at vakle , er der hrdt brug for alle bestrbelser p en effektiv udnyttelse af strukturfondene !
<P>
Den nye strukturforordning indeholder absolut udgangspunkter for at stte en bredygtig udvikling i gang i de ugunstigt stillede regioner .
Men selv om det er et kriterium i forordningen , undersgte Kommissionen ikke hverken i programmerne eller ved gennemfrelsen af dem , om strukturfondene virkelig stter en bredygtig udvikling i gang i regionerne under hensyntagen til beskyttelse af de naturgivne ressourcer .
Der er ogs andre bestemmelser , der ikke nvnes i beretningen , f.eks. overholdelsen af princippet om kvinders ligestilling .
Sledes skulle medlemsstaterne f.eks. ikke dokumentere , at de rettidigt havde inddraget miljpartnerne i planlgningsog gennemfrelsesfaserne .
Her skal Kommissionen i hjere grad holdes til ilden ; den skal kontrollere og frst og fremmest intervenere .
Parlamentet kan ikke acceptere , at SMV stadig har s mange vanskeligheder med at f sttte .
Hvad nytter fremragende strategier til fremme af SMV p europisk plan , nr medlemsstaterne som i Tysklands tilflde besvrliggr adgangen for SMV ved at begrnse mulighederne for europisk sttte ?
Hvorfor tillader Kommissionen sdanne grove tilsidesttelser af bestemmelserne i den nye strukturfondsforordning ?
Hvad foretager den sig imod det ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , hidtil er der ikke blevet udarbejdet en fuldstndig oversigt over strukturfondsinterventionernes gennemfrelse , og vi er af den opfattelse , at der med Teverson-betnkningen er rdet bod p denne mangel .
De rlige betnkninger bestod udelukkende i en gennemgang af budgetgennemfrelsen og i en beskrivelse af fondenes aktiviteter fordelt p ml og medlemsland .
Den rlige betnkning vedrrende 1994 giver en vurdering af interventionerne i forhold til de forskellige ml med henblik p at fastsl den konomiske effekt og at identificere de srlige virkninger , som kan tilskrives fllesskabsbidragene .
<P>
I betnkningen erkendes det , at der findes mange eksempler p uregelmssigheder samt tilflde af svig fra medlemsstaternes eller regionernes side i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene .
Imidlertid kan vi kun beklage , at Kommissionen ikke gr en mere energisk indsats for en hurtigere og bedre kontrol p stedet med henblik p at sikre den korrekte gennemfrelse af projekterne .
Strukturfondenes andel af fllesskabsbudgettet udgjorde 12 % i 1984 , 30 % i 1994 og vil n op p 35 % i 1999 .
Ordfreren glder sig over vksten i de bevillinger , der er afsat til strukturfondene for perioden 1994-1999 , nemlig 141 mia ECU .
<P>
For vores gruppe forholder det sig anderledes .
Hvorledes kan man vre tilfreds med disse fonde , hvis eneste funktion er at give med den ene hnd for bedre at kunne tage med den anden .
Den kraftige forgelse af de finansielle midler er afgjort ikke et passende redskab til gennemfrelse af den konomiske og sociale samhrighed , som er en mlstning i Den Europiske Union .
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at strukturfondene fremviser meget forskelligartede resultater .
Hvad vkst angr , er Grkenland og Italien sledes ikke net op p niveau med fllesskabsgennemsnittet , trods al den hjlp disse lande har modtaget .
Med hensyn til beskftigelse er situationen blevet forvrret i de fleste lande med undtagelse af Portugal .
Angende konvergensen af de konomiske kriterier er de mlstninger , Rdet har opstillet vedrrende en nedbringelse af de alt for store underskud , stadig ikke opfyldt .
<P>
Derfor - selv om vi udtrykker glde over , at opmrksomheden henledes p funktionsforstyrrelser i strukturfondene - kan vi ikke tilslutte os den politik , der fres .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , ordfreren , hr . Teverson , og udvalget i sin helhed har ydet et godt stykke arbejde , og betnkningen indeholder efter min mening srdeles nyttige ider og kritikpunkter .
I vores drftelse er vi imidlertid - med rette - get videre end analysen vedrrende 1994 .
Vi har anlagt nogle mere generelle betragtninger og har taget udgangspunkt i det forhold , at anvendelsen af strukturfondene ikke er tilfredsstillende - og det ikke kun hvad angr 1994 .
Vi ved , at der er forskelle mellem staterne , mellem regionerne og mlene , og at situationen ikke altid er den samme , men alt taget i betragtning er det ikke tilfredsstillende .
De forskellige stater , regioner og lokale enheder har bestemte ansvar , som vi alle kender , og om hvilke der er blevet sagt nogle grundlggende ting , bl.a. at det er de samme stater - og her har fru McCarthy ret - som fremstter forslag om fordelingen af strukturfondsbudgettet .
Der er sledes tale om et srdeles alvorligt problem .
<P>
Under drftelsen af Teverson-betnkningen er vi ogs stdt p to problemomrder , som jeg her vil opridse : for det frste er strukturfondsmekanismen blevet alt for kompleks , alt for vanskelig og uigennemsigtig - en mekanisme , der br forenkles .
Vi br opstille flgende mlstning : vi br straks begynde og forsge at ndre programmeringen og styringen af disse fonde i den udstrkning , det er muligt rent umiddelbart , idet vi ogs flger de retningslinjer , der blev vedtaget den 3. og 4. maj i Ministerrdet vedrrende disse sprgsml - netop med henblik p en forenkling af procedurerne samt en strre gennemsigtighed .
<P>
For det andet br vi indlede drftelser vedrrende ndringer i forordningerne med henblik p 1999 for at gre dem mere strmlinjede og tilpasse dem til den nye fase af Den Europiske Union .
Det vil under alle omstndigheder blive ndvendigt , men s meget desto mere i tilflde af en udvidelse af Unionen .
Kommissr Wulf-Mathies er allerede fremkommet med en rkke interessante udtalelser p dette punkt ved forskellige officielle lejligheder .
Der kunne mske nu vre behov for at begynde at nedflde disse tanker p papiret og indlede mlrettede indbyrdes drftelser .
Vi br imidlertid gre opmrksom p n ting : der er for mange fonde , for mange organer , der beskftiger sig med fondene , for mange generaldirektorater og for megen kompleksitet , og derfor er der en risiko for , at de forskellige ml og instrumenter overlapper .
Det er et sprgsml , vi ikke lngere kan komme uden om ; naturligvis kan det ikke lses inden 1999 , men vi br allerede nu tage fat p det , herunder ogs Europa-Parlamentets rolle , i forbindelse med strukturfondsforordningen samt de finansielle overslag , som er et vsentligt element .
Efter min opfattelse er det sprgsml , vi nu br tage fat p .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FI" NAME="Rusanen">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed er et af Maastricht-traktatens grundprincipper .
I traktaten prciseres det isr , at Fllesskabet skal strbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer .
Mlet er , at det skal vre muligt at leve og arbejde selv i de mest fjerntliggende omrder .
Via Unionens regions- og strukturpolitik kan der ydes betydelig sttte til at begrnse forskellene i de forskellige omrders udviklingsniveauer , da regionalpolitikken for jeblikket tegner sig for en tredjedel af Unionens budget .
EUprogrammerne kan komme til at spille en endnu strre rolle i medlemsstaternes regionalpolitik , hvis man f.eks. knytter INTERREG II-programmet sammen med regionale samarbejdsprogrammer og forstr at inddrage andre programmer for politikken i by- og landomrderne .
Det er bestemt muligt at styrke samspillet mellem de forskellige programmer , eksempelvis mellem URBAN- og LEADER-programmerne .
For den nye medlemsstat Finland er stersomrdets stigende betydning srdeles vigtig .
I praksis drejer det sig om , at EU ' s sterspolitik skal sttte samspillet mellem regionerne p deres egne betingelser .
Set ud fra et finsk synspunkt br man sammen med randomrderne i stersen forsge at udnytte mulighederne i INTERREG II Cprogrammet i en sammenkobling med bistanden fra PHARE- og TACIS-programmerne mere effektivt end hidtil .
For eksempel ved at gre omrderne i det nordvestlige Rusland , der ligger nr den finske grnse , til mlomrder for TACIS-programmet og ved selv at fordele stttemidlerne til projekternes gennemfrelse frem for at njes med at planlgge og konsultere , kan man bedre end hidtil fremme de sm og mellemstore virksomheders udvikling i grnseomrderne .
Regionsudvalgets forslag om , at Kommissionen skal udarbejde et srligt princip- og handlingsprogram for de nordlige omrder , br efter min mening isr stttes .
Jeg hber , at der kan og vil blive taget hjde for de frnvnte synspunkter , nr principperne for regionalpolitikken skal revideres senest i 1999 .
Vi ved , at der for jeblikket er 12 lande , der nsker at blive medlemmer af Unionen , og at deres integration i Unionen vil ge udgifterne i uhrt omfang .
Selvom udvidelsen ogs er Unionens svar p de nye udfordringer i Europa , er det meget sandsynligt , at man inden udvidelsen blive ndt til at revidere bde EU ' s regionalpolitik og landbrugspolitik .
Ogs af denne grund og frem for alt for at undg kriser bde i ansgerlandene og de nuvrende medlemslande br udvidelsen og de enkelte tiltag i forbindelse hermed gennemfres efter en nje fastlagt plan .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , betnkningen om den sjette rsberetning om strukturfondene 1994 pviser med berettiget kritik strukturfondenes svage sider og bekrfter vor teori om , at strukturfondene skal strammes op og midlerne til dem indtil videre reduceres .
Den manglende gennemskuelighed i organisationsstrukturen , strukturprogrammernes meget lille grnseoverskridende dimension , de manglende oplysninger om de udbetalinger , der er foretaget til medlemsstaterne eller de statslige myndigheders manglende samarbejde forhindrer et koncentreret og dermed mere effektivt forvaltningsarbejde , forhindrer en optimering af kontrolsystemerne og bner dermed drene p vid gab for misbrug og svig .
<P>
Revisionsretten beklager jo , at dens forslag til forbedring ikke bliver hrt af de pgldende stater .
Men ogs i den omstndighed , at strukturfondene skal medfinansieres af de enkelte stater , ligger der en anakronisme , nemlig mellem bestemmelserne om , at konvergenskriterierne i forbindelse med MU skal overholdes p den ene side og de midler til medfinansiering af strukturprogrammerne i nationalstaterne , der er behov for p den anden side .
<P>
Strukturfondene skaber i deres nuvrende form i sidste instans ingen eller kun f nye arbejdspladser .
De eksisterende bliver hjst omfordelt .
Det bliver vi nok ndt til at tage op til overvejelse .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , fru kommissr , arbejdslsheden er det strste problem i hele Den Europiske Union .
I nsten alle medlemslande har arbejdslsheden og isr den stigende langtidsledighed net uacceptable hjder .
Hele EU-budgettet svarer kun til et par procent af medlemslandenes samlede bruttonationalprodukt .
De midler , der rligt er til rdighed for strukturfondene , svarer til en tredjedel af det samlede budget .
Det er let at regne ud , at der er srdeles begrnsede midler til rdighed til lsning af strukturproblemerne og derigennem ogs arbejdslshedsproblemet .
Derfor br der lgges endnu mere vgt p , hvordan disse midler anvendes , og hvordan der kan udformes effektive programmer , der kan snke arbejdslsheden og isr skabe nye arbejdspladser .
Det er vigtigt at analysere de tidligere strukturpolitiske programmer , men det er lige s vigtigt , som det allerede er blevet konstateret , at vi forstr at tage ved lre af de tidligere programmer , s de nye programmer , vi udarbejder , bliver bedre .
De regionalpolitiske programmer skal gennemfres under hensyntagen til nrhedsprincippet .
Vi br dog sammen bde med Udvalget om Regionalpolitik , Kommissionen og Rdet srge for , at der bliver gennemfrt en rkke ting ved hjlp af den europiske regionalpolitik .
De projekter , som gennemfres med europiske midler , br foruden at ge beskftigelsen ogs generelt skabe fremskridt i samfundet og fremme udviklingen .
Projekterne skal opfylde borgernes og det fremtidige samfunds behov .
Derfor br f.eks. de omrder , som kommissren tidligere har nvnt , bl.a. kultur , medier , uddannelse og informationssamfundet , hvor der kan skabes nye arbejdspladser , i hjere grad indarbejdes i de nye programmer for derigennem at skabe reelle nye arbejdspladser i Europa .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg synes , at ordfrerens betnkning , ved hjlp af de ndringsforslag , som er blevet fremsat af flere medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik , gr i den rigtige retning og rligt og oprigtigt udtrykker Europa-Parlamentets holdning til strukturfondenes indsats i 1994 .
Jeg finder det dog ndvendigt at fremstte 4-5 bemrkninger , som jeg mener er af ganske srlig betydning i forbindelse med Teverson-betnkningen .
<P>

For det frste synes jeg , at denne beretning udgives for sent , forsinkelsen er ikke s stor som ved tidligere beretninger - jeg ved , der er sket fremskridt ; men jeg vil blot understrege , at de nste rsberetninger br foreligge til behandling tidligere , for vi sidder nu i 1996 og skal drfte , hvad der skete for to r siden , i 1994 .
<P>
For det andet mener jeg , at der br lgges strre vgt p det transeuropiske element i strukturfondenes aktion ved at sttte samarbejdsaktiviteter mellem regioner og medlemsstater , s der bliver strre kontakt regionerne , men ogs EU-borgerne imellem .
<P>
Endvidere mener jeg , nu vi taler om evaluering af strukturfondenes aktion , at der br findes en klar , brugbar og plidelig metode til evaluering af strukturfondene bde fr , under og efter .
Jeg ved , det ikke er nemt , og heller ikke noget , der uden videre kan gres , men personligt kunne jeg godt tnke mig , at vi havde mere plidelige oplysninger at snakke ud fra .
<P>
I vrigt mener jeg , at Kommissionens lokale kontrol af projekternes gennemfrelse br intensiveres og udvides , da dette ville bidrage til en hurtigere og mere korrekt gennemfrelse af de projekter , fllesskabsbudgettet finansierer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve det hensigtsmssige i at undersge , hvordan den private sektors deltagelse i strukturfondene kan ges , da det ville give langt mere vgtige resultater af strukturfondenes aktivitet , hvorfor der naturligvis ogs ville blive afsat langt strre belb .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske bde ordfreren og Kommissionen .
I denne betnkning tages der skyldigt hensyn til de henstillinger , som min rede kollega , fru Frutos Gama , fremkom med sidste r , og ogs til den beslutning , som Europa-Parlamentet traf i den henseende .
<P>
Det , der stadig bekymrer os , er derfor ikke det hovedindholdet eller analysen i betnkningen , men hvad der str og ikke str om resultaterne af selve strukturfondprogrammerne .
Hvad der str i betnkningen er , at der er store , skadelige forsinkelser i betalingerne til lokalomrderne og regionerne , og at nogle regeringer bevidst ikke respekterer additionalitetsprincippet og bruger strukturfondmidlerne til at betale ln til deres egne embedsmnd .
<P>
Det er en velkendt historie for os briter , og den br f os til at fordoble indsatsen for at sikre , at midlerne hurtigt nr frem til de folk p stedet , som de jo sigter mod .
Hvad der str i betnkningen er , at midlerne er tildelt fllesskabsinitiativer og nyskabende foranstaltninger , hvoraf nogle ligger uden for hovedmlstningerne , og at de ikke er blevet brugt eller ikke brugt i srlig hj grad i det pgldende r .
Kommissren ved , at jeg med glde var ordfrer for de programmer , der er kendt under t som artikel 10 .
Hvad der ikke str i betnkningen er , at forsinkelserne i disse programmer isr er til skade for lokalomrderne og regionerne , der str over for reelle konomiske problemer , for eksempel i industrisektorer eller nye , anderledes omrder , men som ikke er sttteberettigede til andre former for hjlp fra Unionen .
Denne betalingsforsinkelse m ikke bruges som en undskyldning for at angribe disse vigtige foranstaltningers budget eller hindre dem , der ikke hidtil har vret i kontakt med europiske programmer , i at f det fulde udbytte af dem .
Disse punkter m vi ikke tabe af syne under den meget relevante forhandling om koncentration .
<P>
Hvad der endelig str i betnkningen er , at der gennemfres hringer med arbejdsmarkedets parter .
Hvad der ikke str noget om , er vor dybe bekymring over misbruget af strukturfondmidlerne til fordel for privatiserede tjenester som Anglia Water i min egen valgkreds i Essex i Det Forenede Kongerige .
Kommissren anmodes om at fortstte sine undersgelser i denne sag , og jeg vil blive meget glad , hvis hun vil svare p dette punkt i sit indlg .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , ogs jeg vil ligesom de foregende talere takke ordfreren for hans fremragende betnkning , som vi helt kan tilslutte os ; det er derfor ikke ndvendigt at gentage alle de problemstillinger , der er behandlet i betnkningen .
<P>
Ogs for Kommissionen m det vre en smule kedeligt at hre de samme sprgsml gentaget igen og igen .
Men dette kan vre et vink om , at der i hele det parlamentariske spektrum , fra den ene yderflj til den anden , stort set hersker enighed om kritikpunkter , vurderinger og forslag .
Det er endvidere vigtigt at holde sig den generelle tone i indlggene for je .
De er nemlig ikke rettet mod Kommissionens beretning men mod det nugldende system og de utilstrkkelige midler , som svel Kommissionen som Parlamentet rder over .
Dette skal klart understreges .
Parlamentet og Kommissionen har i mange r haft et yderst positivt samarbejde p dette omrde .
<P>
Nr dette er sagt , skal det ogs siges , at en rsberetning ikke er et tilstrkkeligt grundlag til , at EuropaParlamentet kan opfylde sin forpligtelse til at overvge og kontrollere gennemfrelsen af strukturfondsprogrammet , som jo lgger beslag p meget store midler .
Nst efter udgiftsposten til landbruget er det den strste post p fllesskabsbudgettet .
Og det eneste , Parlamentet foretager sig , er hvert r at vedtage en budgetpost og dernst udtale sig om rsberetninger , som forelgges med to-tre rs forsinkelse .
Parlamentet kan efter min mening ikke varetage sin opgave p grundlag af denne type beretninger .
Selv om det m erkendes , at beretningerne efterhnden er blevet bedre , er det stadig ndvendigt at g lngere end til de regnskabsmssige aspekter og ogs inddrage vurderinger , hvilket vi har krvet r efter r .
Det glder f.eks. vurderingen af overholdelsen af additionalitetsprincippet , et af de grundlggende krav i strukturfondsordningen , som i Kommissionens beretning lader meget tilbage at nske .
Det er utilfredsstillende at skulle arbejde med en beretning for 1994 , hvor man p side 174 kan lse , at det ikke er muligt at vurdere overholdelsen af additionalitetsprincippet , da de samlede data frst vil foreligge ved slutningen af 1995 .
Rent faktisk nrmer vi os nu slutningen af 1996 .
Det kan ikke siges at vre et positivt grundlag for Kommissionens og Parlamentets vurdering .
<P>
Parlamentet br ogs have adgang til overvgningsberetningerne .
Jeg har haft adgang til nogle af dem .
Og efter min mening kan hverken Kommissionen eller Parlamentet vre tilfredse med dem .
Det er beretninger af rent administrativ karakter , som siger skuffende lidt .
Vi kan og br krve , at disse overvgningsberetninger fr et indhold .
<P>
Hr. formand , der er andre emner , jeg gerne ville have vret ind p , navnlig vedrrende Den Europiske Socialfond , som andre talere har kommenteret , men jeg skal njes med at understrege , at vi finder det af allerstrste vigtighed , at kontrollen med Den Europiske Socialfond forbedres , og vi m alle insistere p ndvendigheden af en langt mere konkret og detaljeret vurdering .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Teverson-betnkningen vedrrer ret 1994 .
Dengang var strig endnu ikke medlem af Den Europiske Union .
Alligevel eller mske netop derfor er denne betnkning vigtig ogs for os , for i Teverson- betnkningen benyttes pviste fejl jo ikke kun som anledning til at kritisere tidligere tiders performance , men der opfordres ogs til at forbedre tingene .
Sdanne fejl har ogs vi i strig registreret i de to frste r , hvor vi netop ikke kun har vret medlem af Den Europiske Union , men tillige frt regionalpolitik i samarbejde med Europa , og set p den mde kan ogs vi tage noget ud af denne betnkning som relevant for os .
<P>
Jeg vil srlig tage to punkter op : I punkt 9 kritiseres det efter min mening med rette , at strukturerne i den europiske regionalsttte er alt for komplicerede .
Bde de administrative forlb og de almene strukturer er udformet p en sdan mde , at ingen i sidste instans kan bryste sig af at vre ekspert p det omrde .
Man kan ogs formulere det mere enkelt : Mange forstr ikke , hvorledes de enkelte fonde fungerer med forvaltningsenhederne og det hele oven i kbet med national medfinansiering .
<P>
I punkt 17 tales der om , at ingen , heller ikke Kommissionen , ved , hvor og hvorledes EU-pengene konkret sttes ind , fordi der benbart her er stor mangel p informationer .
Begge kritikpunkter passer ogs med de frste erfaringer , som vi i strig har gjort med emnet regionalsttte , og dermed opfordres ogs vi til at tage ved lre af disse fejl .
Navnlig br vi i et land , som jo ogs er blandt nettobetalerne i Unionen og hvor der derfor absolut er pligt til at give en begrundelse for det , der anvendes her , ikke beg de fejl , der spiller en rolle her , for det kan kun vre ugunstigt for forstelsen for Den Europiske Union , og det kan kun vre ugunstigt for os , i srdeleshed f uger fr valget til Europa-Parlamentet i vort land . Derfor skal vi ogs i strig srge for , at vi tager ved lre af denne betnkning hhv. ikke begr de fejl , der er nvnt i den .
<P>
Vi har noget , vi kan vre stolte af i forbindelse med regionalpolitikken .
Vi behver heller ikke at stille vort lys under en skppe .
Kommissr fru Wulf-Mathies har selv vret i vort land to gange og har kunnet forvisse sig derom .
Ogs en delegation fra Udvalget om Regionalpolitik har vret i strig , i Steiermark , og konstateret , at vi faktisk udfrer meget fornuftige ting med de penge , vore egne og Europas penge .
<P>
Her drejer det sig om , at vi ogs skal gre det gennemskueligt for vore borgere .
Der findes et princip , som efter min mening glder for politik i al almindelighed og tillige og navnlig for politik i valgtider : Lav noget godt og tal om det !
<SPEAKER ID=103 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik , hr . Teverson , og ordfrerne for de vrige udvalg , fordi de har forelagt Parlamentet et meget omfattende beslutningsforslag om Kommissionens sjette rsberetning om strukturfondene 1994 med henblik p en beslutning .
<P>
Jeg forstr godt Deres kritik af den forsinkelse , vi har haft , men ogs jeg finder det beklageligt , at vi nu i september 1996 i Parlamentet frst kan drfte 1994 .
Jeg tnkte p , om vi mske for fremtiden kunne indrette vore arbejdsmetoder noget mere efter hinanden for at sikre , at bemrkninger s ogs meget hurtigt realiseres .
<P>
Teverson-betnkningen viser , at samhrighedspolitikken er genstand for stor interesse og sttte i EuropaParlamentet .
Europa-Parlamentet krver med rette , at de strukturpolitiske midler ikke kun anvendes effektivt , men at borgerne tillige informeres indgende om disse sttteformer .
Beslutningsforslaget og udtalelserne fra udvalgene opkaster til dels vigtige principsprgsml om strukturpolitikken , som gr videre end en enkelt rsberetnings opgave og periode .
De er derfor vigtige tilskyndelser for vort fremtidige arbejde , selv om vi nok ikke i dag nr definitivt at kaste lys over alle forgreninger mellem europisk og national regionalpolitik og den monetre unions virkninger p samhrigheden .
<P>
Jeg ser beslutningsforslaget som en del af en kontinuerlig dialog mellem Parlament og Kommission , som vi i de kommende mneder skal uddybe yderligere netop med status p halvvejen over strukturpolitikken i beretningen om samhrighed som anledning .
Beslutningsforslaget henleder med rette opmrksomheden p medlemsstaterne og deres ansvar i disse tilflde .
Jeg anser det for vigtigt , at Europa-Parlamentet sttter Kommissionen i forsget p sammen med medlemsstaterne at n frem til bestemmelser , som yderligere forbedrer finanskontrollen og budgetgennemfrelsen , sikrer en systematisk evaluering og yderligere styrker partnerskabsprincippet i forbindelse med gennemfrelsen af strukturpolitikken .
<P>
Jeg vil nu komme nrmere ind p nogle f sprgsml .
Ordfreren beklager , at Parlamentet kun i utilstrkkeligt omfang deltog i fastlggelsen af strukturpolitikken for perioden 1994 til 1999 og krver get medvirken for fremtiden .
De ved , at jeg fra starten har stttet dette krav , og Kommissionen har i sin stillingtagen til regeringskonferencen i mellemtiden ogs krvet , at proceduren med flles beslutningstagning til gunst for Europa-Parlamentet skal udvides til ogs at omfatte strukturfondene , da jeg mener , at dette er en direkte og klar bestemmelse , som s ikke mere ndvendiggr krampagtige forsg p efterflgende information eller aflggelse af beretning .
<P>
Der krves en prcisering og kvalificering af strukturpolitikkens mlstning .
Jeg er ikke enig i den grundlggende kritik i betnkningen , at mlene overhovedet ikke er klare , for for det frste er der naturligvis ml 1-6 , som ganske vist til dels overlapper hinanden , men som udmrket tydeliggr mlstningerne , og for det andet fremgr mlene af programmerne og evalueres ogs ex ante af uafhngige sknsmnd , inden programmerne godkendes af Kommissionen .
Ogs her sker det naturligvis , at den ene siger : Jeg ville gerne have det helt prcist . En anden taler gik her ind for mere fleksibilitet , og jeg mener , vi bliver ndt til at finde en gylden middelvej mellem klarhed i de principielle ml , men tillige i de fleksible muligheder for at reagere p regionale sregenheder , for det drejer sig ikke om , at vi ved det grnne bord i Bruxelles planlgger et program , hverken i Kommissionen eller i Parlamentet , men om at regionerne ogs fr mulighed for at vre med til udformninger og ndringer , ogs mens programmerne er i gang .
<P>
Alligevel anser jeg det for vigtigt , at Kommissionen fortsat bestrber sig p inden for rammerne af de gldende strukturfondsforordninger at koncentrere strukturforanstaltningerne om hjt prioriterede ml som f.eks. bekmpelsen af arbejdslsheden .
P mit forslag har Kommissionen efter en indgende drftelse i Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik angivet retningslinjer for opstillingen af de nye ml-2-programmer , og jeg tror , De vil genfinde dem i beretningen derom .
<P>
Dette har for vrigt medfrt , at vi ved afgrelsen om ml-2-programmer vil opn en fremskyndelse af proceduren , ved at vi ogs bner mulighed for at viderefre lbende programmer efter en passende harmonisering med medlemsstaterne .
<P>
Ogs ved kvantificeringen af de strukturpolitiske bestemmelser har vi gjort fremskridt .
Men jeg er enig med Dem i , at de endnu ikke er tilstrkkelige , og det glder navnlig for antallet af de arbejdspladser , der er skabt , for den tid , de varer , for foranstaltningerne til kvindernes ligeberettigelse og for indvirkningerne p miljet .
Her mener jeg , vi skal vre mere prcise i de kommende rsberetninger .
<P>
I samarbejde med eksperter er evalueringsmetoderne i mellemtiden blevet forbedret .
Jeg tror , at forstelsen i medlemsstaterne for , at evaluering er ndvendig , er vokset , og jeg hber , at det ogs vil fre til en forbedring af fremtidige programforslag .
<P>
Der henvises i beslutningsforslaget til betydningen af transnationale foranstaltninger , og jeg er enig i den positive vurdering .
Inden for rammerne af de i Edinburgh fastsatte bestemmelser om strukturpolitikken har vi udnyttet eksisterende muligheder for udformning i forbindelse med f.eks. opdelingen af reserven af fllesskabsinitiativer i overensstemmelse med Parlamentet og ikke kun get INTERREG , men med INTERREG II C tillige skabt nye muligheder for interregionalt samarbejde . Ogs artikel 10 , pilotforanstaltninger , er i get grad blevet rettet mod transnationale projekter , bynetvrk , transnational udveksling af erfaringer og best practices .
Jeg indrmmer , at vi ogs burde tale noget mere om det , som det netop blev mig plagt , nr vi laver noget fornuftigt .
<P>
Lige n ting til : Strukturpolitikkens regionale karakter har absolut ogs sin berettigelse , nr det glder om at gre det muligt for ugunstigt stillede regioner at n op p fllesskabsgennemsnittet .
De nvnte forsinkelser i forbindelse med udbetalingerne i 1994 har for mig givet anledning til bde i Kommissionens tjenestegrene og hos medlemsstaterne at insistere p hurtig afgrelse og gennemfrelse af strukturpolitiske foranstaltninger .
Dog er den tydelige forbedring af gennemfrelsen af budgettet for 1995 og en forventet yderligere fremskyndelse af betalingerne i 1996 ikke nogen grund til afvarsling .
<P>
Ogs de kompetente nationale og regionale myndigheder skal gre sig den risiko klar , at forsinkelser i programafviklingen kan fre til en ophobning af betalingsbyrden ved slutningen af en planlgningsperiode .
Den ndvendige finansielle absorption m dog ikke ske p bekostning af programmernes kvalitet .
Vi bliver derfor ndt til at finde en mde , hvorp den ndvendige solidaritet med Unionens struktursvage regioner kan forbindes med de europiske skatteborgeres ret til , at skattepengene bruges konomisk og effektivt , og jeg anmoder derfor om - og takker for sttten fra fru McCarthy - at der tages hensyn til , at vi heller ikke i Bruxelles kan opbygge et superbureaukrati , men at det gldende subsidiaritetsprincip forlanger , at medlemsstaterne ptager sig deres opgaver p anstndig vis .
Vi br ikke forsge p at opbygge et dobbeltbureaukrati her , men gennem vore bestrbelser p SEM 2000-omrdet i hjere grad plgge medlemsstaterne et ansvar .
<P>
Hvad angr miljpolitikken , anmoder jeg om , at Parlamentet i sin beslutning tager til efterretning , at Kommissionen har reageret p kravet om en bredygtig strukturpolitik .
I det letter of understanding , som Kommissionen har sendt Parlamentet , og i Kommissionens redegrelse om samhrighedspolitik og milj opregnes talrige foranstaltninger , ved hvis gennemfrelse vi , som det fremgik af den seneste drftelse med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse viste , absolut kan notere fremskridt , som ganske vist frst kan komme til udtryk i fremtidige beretninger .
<P>
Til slut vil jeg gerne forsikre Dem om , at Kommissionen vil benytte Deres beslutning til at udforme rsberetningen 1995 endnu mere informativt .
Allerede nu vil jeg gerne sige , at der indfjes et selvstndigt kapitel om miljpolitikken , og jeg hber , at vi ikke frst i den nye sttteperiode fra r 2000 vil have gennemfrt en del forbedringer , men at dette ogs vil ske inden for rammerne af det , der er muligt i dag , og at De vil kunne aflse det ogs i fremtidige beretninger .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Strukturfondsinterventioner i Grkenland , Portugal og Spanien
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende tre betnkninger :
<P>
A4-0240 / 96 af Klironomos for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Kommissionens beslutning om etablering af en fllesskabssttteramme for strukturfondsinterventionerne i de grske ml 1-omrder , dvs. hele landet ; -A4-0087 / 96 af Chichester for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturinterventioner under ml 1 i Portugal ; -A4-0163 / 96 af Sierra Gonzalez for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturfondsinterventioner i regionerne under ml 1 , 2 og 5b i Spanien .
<SPEAKER ID=106 NAME="Klironomos">
Hr. formand , fllesskabssttterammen for strukturfondsinterventionerne i hele landet som ml 1-omrde er et vigtigt redskab , der kan styrke Grkenlands bestrbelser p konomisk og social udvikling , sttte landet p dets vej mod Den konomiske og Monetre Union og hjlpe det med at overtage den rolle , det kan og br spille i Balkanomrdet og i det sydstlige Middelhavsomrde .
<P>
Strategien i den regionaludviklingsplan , som den grske regering forelagde Kommissionen , og som Kommissionen godkendte den 13. juli 1994 , er i overensstemmelse med de overordnede mlstninger i hvidbogen om konkurrenceevne , udvikling og beskftigelse og er koncentreret omkring fem hovedomrder p det udviklingsmssige omrde : modernisering af grundlggende infrastrukturer , forbedring af leveforholdene med integrerede aktiviteter inden for byudvikling , sundhedssektoren og miljet , udvikling af arbejdskraften , forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne , begrnsning af de regionale forskelle og afskaffelse af omrdernes isolation ved hjlp af 13 regionale programmer .
<P>
Til finansiering af fllesskabssttterammen for perioden 1994-1999 forventes bevilget 13.980 mio ecu til Grkenland fra strukturfondene .
Dette belb omfatter ikke midlerne fra Samhrighedsfonden og heller ikke midlerne fra finansieringen af andre fllesskabsinitiativer .
Bde de grske myndigheder og Kommissionen er optimistiske med hensyn til muligheden for , at fllesskabssttterammen viser sig at blive afgrende for den grske konomi .
Fllesskabsbevillingerne forventes at udgre et gennemsnit p 4 , 2 % af bruttonationalproduktet og vil ge udviklingstakten i bruttonationalproduktet med 0 , 9 % om ret , samtidig med at det p beskftigelsesomrdet forventes , at der uden fllesskabssttterammen ville vre 100.000 frre arbejdspladser ved udgangen af det pgldende tidsrum .
<P>
Jeg finder det her p sin plads at gre rede for nogle grundlggende faktorer , der er karakteristiske for den grske konomi , hvilket vil gre det lettere at forst den overordnede strategi i regionaludviklingsplanen :
<P>
Landets grundlggende infrastrukturer betragtes som utilstrkkelige , og der er store mangler p alle omrder .
Landbrugssektoren er den strste sektor - den reprsenterer 20-22 % af bruttonationalproduktet .
Industri- og forarbejdningssektorerne fr stadigt strre betydning , selv om det gr meget langsomt , mens servicesektoren er vokset betydeligt gennem de senere r .
En central placering inden for servicesektoren har turismen , der imidlertid , i lighed med de vrige sektorer i den grske konomi , udviser ganske alvorlige problemer hvad angr infrastruktur , navnlig inden for transport og telekommunikation .
<P>
Den grske konomi har en begrnset strrelse , og de begrnsede resultater inden for de vigtigste sektorer , isr industri og landbrug , manglen p infrastruktur og materiel samt arbejdskraftens lave faglige uddannelsesniveau er altsammen faktorer , der er med til at hmme landets udvikling .
<P>
P trods af alt dette udviser den grske konomi visse dynamiske karakteristika , ssom betydelige naturlige rstoffer , der kan udnyttes , gunstige klimatiske og miljmssige forhold , en righoldig kulturarv , en strategisk geografisk placering og et stort antal dynamiske virksomhedsledere , der befinder sig i en god udgangsposition for at kunne drage nytte af landets strategiske placering .
<P>
Ndvendigheden af at gennemfre fllesskabssttterammen har afslret omfanget af den grske offentlige forvaltnings manglende evne til at planlgge , projektere og udfre de store offentlige arbejder , der er omfattet af programmet , og har tvunget den grske regering til at vedtage og anvende nye lovgivningsmssige rammer for udlicitering og udfrelse af de strre arbejder og samtidig skabe de mekanismer , som kan understtte udfrelsen af disse projekter : administrative organer , det blandede rdgivende udvalg , det grske center for investeringer osv .
Ovennvnte svagheder i den offentlige forvaltning og de beslutninger , som mtte trffes af den grske regering , betd , at man kom for sent i gang med udfrelsen af de store arbejder , hvilket frte til drlig udnyttelse af fllesskabsmidlerne .
<P>
Generelt set er det et blandet billede , der kan tegnes af gennemfrelsen : der er sektorer , hvor situationen ikke er positiv , idet udnyttelsen af bevillingerne er ganske lav , for ikke at sige nul , mens billedet ser bedre ud p andre omrder .
Det gr godt inden for de store infrastrukturarbejder p transportomrdet , inden for energi , milj , forskning og teknologi , hvorimod det ser vrre ud inden for industri , sundhed , offentlig forvaltning , uddannelse og beskftigelse .
Det er derfor tvingende ndvendigt at fremskynde programmernes gennemfrelse for ogs at ge bruttonationalproduktets stigningstakt , i det omfang det afhnger af fllesskabssttterammen .
Ellers vil mlstningerne om konomisk og social samhrighed og reel konvergens blive meget svre at n .
En forsinket gennemfrelse af fllesskabssttterammen vil komme til at koste dyrt , ikke p grund af tabet af fllesskabsmidler , men frst og fremmest p grund af den store forsinkelse af de positive konsekvenser , der forventes at flge i klvandet p gennemfrelsen af programmerne under fllesskabssttterammen .
<P>
Man br heller ikke forbig den kendsgerning , at de bestrbelser , der gres af den grske regering for at n fllesskabssttterammens ml , og de konomiske ofre , som den grske befolkning yder for at gennemfre det meget smertefulde konvergensprogram for den grske konomi - indbyrdes forenelige og forbundne mlstninger - foregr under srdeles vanskelige forhold , som ikke findes i nogen andre EU-medlemslande , eftersom Grkenland er det eneste EU-land , hvis territoriale integritet er truet , hvorfor det er ndsaget til at bruge en langt strre andel af sit i forvejen lave bruttonationalprodukt til militre udgifter .
<P>
Selv om de samlede fllesskabsmidler , der skal afsttes til programmets gennemfrelse , tilsyneladende er et hjt belb , er midlerne alligevel for f til at dkke Grkenlands store behov inden for grundlggende infrastrukturarbejder .
Hvis man tager i betragtning , at de grske nationale midler hovedsagelig bruges til at dkke den store offentlige gld , mens en ganske lille procentdel afsttes til offentlige investeringer , er det af indlysende vigtighed , at de midler , der er til rdighed , udnyttes s produktivt og effektivt som muligt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg kan mske begynde med at meddele , at jeg er ordfrer som medlem fra et andet land et det , som er genstand for denne betnkning .
Det kan eller br mske danne prcedens .
<P>
Frst vil jeg gerne gre opmrksom p det meget store fremskridt , der er gjort i Portugal for at udligne forskellen mellem nationalproduktet pr. indbygger og EU-gennemsnittet under de foregende fllesskabssttterammer i perioden 1989-1993 .
<P>
For det andet vil jeg nvne det nuvrende program , der omfatter betydelige overfrsler af midler fra EUbudgettet til Portugal , et belb , der inkluderer ln fra EIB p omtrent ECU 24 mia .
Det er et belb , som enhver vil opfatte som stort .
Alligevel fremgr det af de forelbige resultater , at programmet har fet en langsom opstart , og at der er ikke er brugt srlig mange midler i de frste r .
Dette fnomen synes at vre flles for alle strukturfondprogrammerne , i hvert fald er det , hvad erfaringerne fra min valgkreds i Devon viser med ml nr .
5b . Jeg mener , at det til dels skyldes , at Kommissionen kalder programmet 1994-1999 ; det frste r gr jo oftest med at forhandle om detaljer om rammerne , og ansgningerne kan frst indsendes , nr der er net til enighed om dokumentet .
Det kan fre til forvirring og skuffelse hos dem , der ikke kender systemet .
<P>
Et andet problem i det portugisiske program vedrrer overvgning og evaluering .
Det er af afgrende betydning , at der fres kontrol med medlemsstaternes udgifter under de europiske fonde for at sikre , at de gr til det rigtige ml , og at der gives valuta for pengene .
I nrvrende betnknings afsnit 2 opfordres de portugisiske myndigheder til i samarbejde med Kommissionen at notere sig kommentarerne fra Revisionsretten desangende i dens srberetning .
I betnkningen henvises der ogs flere gange til undervisning , navnlig i afsnit 6 og 8 , og det br bemrkes , at prioritering 1 under rammeprogrammet er udvikling af menneskelige ressourcer og fremme af beskftigelsen med vgten lagt p undervisning og uddannelse .
Det , der bekymrer mig her , er , at mlene for denne forbedring er ambitise , for eksempel at udvide procentdelen af unge inden for hjere uddannelse fra 19 % til 35-40 % inden for programmets tidsramme .
Det er et vanskeligt ml at n , og det vil vre en skam at skabe forventninger hos de unge for s blot at skuffe dem senere .
<P>
Prioritering 3 , der vedrrer forbedring af livskvaliteten og samhrigheden i samfundet , omfatter ogs nogle ambitise ml vedrrende vandforsyning og behandling af spildevand .
De omfatter en udvidelse af den del af befolkningen , der er tilsluttet de offentlige vandforsyninger , fra 77 % i 1990 til 95 % i 1999 .
Den del af befolkningen , der henhrer under ordningen vedrrende behandling af byaffald , skal udvides fra 43 % til 98 % , hvilket er temmelig meget ; og endelig en udvidelse fra 21 % til 90 % af den del af befolkningen , der henhrer under ordningen med rensning af spildevand , hvilket er et enormt spring .
Det er bestemt nogle flotte ml , der er tale om en vigtig indsats for at forbedre den offentlige sundhed og livskvalitet , men de synes nsten hblst ambitise inden for den valgte tidsramme .
<P>
Jeg har endnu en bemrkning .
Portugal er meget afhngig af importeret energi .
I betnkningen tilskyndes der til , at den portugisiske regering foretager en grundlggende revision af energiforsyningen .
Den Socialistiske Gruppe i Regionsudvalget forkastede mit forslag om , at en sdan revision skal omfatte overvejelser over atomenergi som en mulighed .
Jeg hber , at Portugal - isr med den nye regering - vil vre mindre forudindtaget end socialisterne og i det mindste overveje denne mulighed .
Der er vist ikke nogen ndringsforslag , hr. formand , og det er mig en stor glde at kunne anbefale Parlamentet denne betnkning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , vedrrende udviklingsproblemerne set i forhold til de strukturfondsinterventioner , der er foreslet i Spanien for perioden 1994-1999 , og disses hensigtsmssighed og effektivitet har jeg flgende at sige :
<P>
For det frste kan det fastsls , at de nye fllesskabssttterammer for ml nr .
1 og 2 og det samlede programmeringsdokument for ml nr . 5b for den omhandlede periode i det vsentlige er en viderefrelse af den forudgende programperiode med hensyn til de fulgte strategier , for s vidt som de problemer , der fandtes i den forudgende periode , stadig gr sig gldende .
<P>
For det andet skal der gres opmrksom p , at det absolut mest presserende problem er den hje arbejdslshed i ml 1-regioner , som omfatter en stor del af den nordvestlige , centrale og sydlige del af Spanien samt De Kanariske er .
I sidstnvnte region er i gennemsnit 25 % af den aktive befolkning ramt af arbejdslshed , hvilket efter min mening ikke alene er et symptom p en markant uligevgt i produktionssystemet , men ogs p den hidtil fulgte uddannelses- og kvalificeringspolitik .
<P>
For at afhjlpe dette alvorlige problem rettes opmrksomheden i den nye fllesskabssttteramme for ml nr . 1 isr mod en forbedring og tilpasning af produktionssystemet og udvikling af de menneskelige ressourcer med srlig vgt p erhvervsuddannelse , selv om der stadig kun i ringe omfang gennemfres integrerede EFRUog ESF-interventioner .
<P>
For det tredje er Spanien fortsat karakteriseret ved store forskelle , som ikke er blevet vsentligt reduceret efter den frste programmeringsperiode 1989-1993 , og derfor er det ndvendigt at viderefre strukturfondsaktioner af den type , der er programsat for den indevrende periode .
<P>
For s vidt angr de stadig eksisterende forskelle og ndvendigheden af at viderefre interventionerne , m det beklages , at der ikke har foreligget en fuldstndig oversigt over resultaterne af de frste fllesskabssttterammer i forbindelse med den indledende programlgning for indevrende periode , da det hermed ville have vret muligt at udtale sig p et mere kvalificeret grundlag om interventionernes hensigtsmssighed og effektivitet .
Men under alle omstndigheder viser analysen af interventionerne , at strukturfondene har bidraget til at fremme den konomiske og sociale samhrighed , selv om det havde vret nskvrdigt , at strukturfondene i hjere grad var blevet koordineret med de vrige konomiske fllesskabsinstrumenter og navnlig , at de finansielle overslag tog hjde for bevillingerne til fllesskabssttterammerne for ml nr . 1 fra Den Europiske Investeringsbank og Samhrighedsfonden .
<P>
For det fjerde m man , for s vidt angr de forventede resultater af de nuvrende interventioner ikke glemme , at strukturfondene i perioden 1994-1999 gennemfres i Spanien under forhold , der er prget af konomiske stramninger som flge af planen om indfrelse af den flles valuta , og tilpasningspolitikkerne vil uvgerligt kunne mrkes p resultaterne af de programmerede strukturfondsinterventioner .
<P>
Endvidere har den begrnsede integrering mellem de forskellige fonde en negativ indvirkning p strukturfondsinterventionerne i Spanien , hovedsagelig som flge af den alt for store opdeling af den spanske administrations forskellige departementer og et efter min mening utilstrkkeligt samarbejde mellem denne og GD V og GD XVI .
<P>
Endelig vil jeg fremstte nogle betragtninger vedrrende programmeringen og tilsynet med gennemfrelsen .
Det er ndvendigt , at de lokale myndigheder i hjere grad medvirker i programmeringen , men der har vret problemer med adgangen til information , og i forbindelse med forvaltningen af ressourcerne er der ikke taget hensyn til de autonome administrationers kompetenceniveau .
Det er nskvrdigt , at deres tilstedevrelse i overvgningsudvalgene styrkes , da de ikke har deltaget nvnevrdigt ved programmeringen .
Det er ligeledes nskvrdigt , at der udves strre kontrol med overholdelsen af miljreglerne , navnlig med investeringerne i vejinfrastrukturer .
<P>
Til sidst vil jeg tilfje , at det faktum , at Spanien er hovedmodtager af sttte i absolutte tal , ikke automatisk gr landet til det mest begunstigede med hensyn til strukturpolitikken .
P grundlag af indikatoren for strukturfondssttten pr. indbygger og de forskellige staters bidrag til Unionens budget i perioden 1989-1993 ansloges Spaniens bidrag til 1 , 09 % af dets BNP , medens bidraget fra Tyskland , Frankrig , Danmark , Italien og Det Forenede Kongerige l under denne sats .
Enhver analyse af strukturfondsaktionernes indvirkning i Spanien m ndvendigvis tage hensyn til disse data .
<SPEAKER ID=109 NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Klironomos , med hans betnkning og ogs takke kommissren og hendes personale for den hjlp , de har ydet mig i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse vedrrende fllesskabssttterammerne ( FSR ) for Grkenland under ml nr .
1 .
<P>
Jeg vil isr fokusere p den sociale dimension af udbyttet af FSR for randomrder i Den Europiske Union .
Grkenland , der bestr af mange samfund i det grske hav , og hvis natur i vid udstrkning er karakteriseret af bjergomrder , er rent geografisk mindre gunstigt stillet , og det kan fllesskabssttterammerne bidrage til at kompensere for .
Det er blevet understreget i alle de lande , der har modtaget fllesskabssttte , at nr pengene bruges effektivt , og nr det sker form af lokale partnerskaber og i samarbejde med lokale myndigheder , er fordelene enorme , ikke kun rent konomisk , men ogs socialt .
<P>
Der er isr vigtigt , at vi i Parlamentet erkender , at der ikke kun er konomiske fordele for Den Europiske Union ved at bringe omrder , der er underudviklede , op p det europiske gennemsnit , men ogs sociale fordele , idet alle borgerne s kan se , at alle har ret til adgang til fordelene og storheden ved Den Europiske Union .
Her vil jeg gerne understrege socialfondsaspektet , isr adgang til undervisning , lngerevarende uddannelse og erhvervsuddannelse .
Vi har set forskrkkende mange unge , der er blevet ngtet adgang til uddannelse alene p grund af deres geografiske bosted eller konomiske begrnsninger i den medlemsstat , de bor i .
Det er vigtigt , at vi som fllesskab arbejder sammen for at skabe flere midler til de mest marginaliserede grupper .
Jeg vil gerne bede Parlamentet give den ndvendige sttte til kommissren .
Hun har en vision om , hvordan Den Europiske Unions ideal bedst kan opfyldes gennem samhrighed og strukturfonde .
Hvis hun kan klare den opgave , br vi give hende vor fulde sttte .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , jeg takker hr . Chichester for hans betnkning , for hans forstelse for den portugisiske konomis situation og for hans evne til at lokalisere de strukturelle svagheder i den portugisiske konomi og dens produktionskapacitet , men jeg m dog ogs gre opmrksom p , at Portugals konomiske struktur ikke lngere er s arkaisk som beskrevet i ordfrerens betnkning .
Sledes er nu ikke 20 % , men kun 9-10 % af den portugisiske befolkning beskftiget i landbruget .
Og heller ikke i undervisningssektoren er situationen s kritisk som fremstillet i betnkningen , om end den stadig er et stort nationalt problem .
Der er nu ni rs skolepligt i Portugal , og der er bemrkelsesvrdigt mange studerende i de hjere uddannelser , og det store problem bestr i at omdanne den kvantitative eftersprgsel efter hjere uddannelse til kvalitetsundervisning .
<P>
Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at Portugal har gennemget tre hovedfaser , for s vidt angr anvendelsen af fllesskabsstrukturmidlerne .
Den frste fase svarende til den frste fllesskabssttteramme var en succes .
Portugal udviklede sig hen imod strre konvergens med de vrige medlemslande , arbejdslsheden blev absorberet , det var en konvergensperiode .
Men den konomiske udvikling er forrderisk .
I den efterflgende anden fase fra 1993 var Portugals konomiske vkst mindre end fllesskabsgennemsnittet , selv om den anden fllesskabssttteramme skabte store ambitioner og forhbninger .
Medens Portugal vandt tre procentpoint med hensyn til fremskridt og konvergens i perioden 1985-1994 , mistede det 2 , 7 procentpoint p kun tre r , 1993 , 1994 og 1995 .
<P>
I 1996 aftegner der sig en tredje fase .
En hbets fase , hvor Portugal ser ud til igen at kunne fremme konvergensen i forhold til de vrige medlemslande .
Selv om den konomiske vkst i Portugal i r bliver af moderat omfang , vil den givet blive hjere end fllesskabsgennemsnittet .
P samme tid er det lykkedes at skabe balance p statsbudgettet og at mindske inflationen , uden at beskftigelsen dog af den grund er get nvnevrdigt , men fortsat er af dramatisk omfang .
<P>
Det betyder , at der i forbindelse med gennemfrelsen af den anden fllesskabssttteramme er god grund til at forvente , at Portugal igen vil ge konvergensbestrbelserne , og at der vil blive skabt strre social retfrdighed i Portugal og i Fllesskabet som helhed .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg kan fortlle , at ordfreren og jeg har n ting til flles og n ting , der skiller os .
Det , vi har til flles , er vort fdested , da vi begge kommer fra Kreta .
Det , der skiller os , er vort politiske tilhrsforhold .
Alligevel m jeg sige , at hr .
Klironomos har gjort et stykke arbejde , som jeg mske ikke ville have grebet an p samme mde , ud fra den samme synsvinkel ; men det er et stykke arbejde , som i sine generelle trk er korrekt og uden politisk snversyn , dette m jeg anerkende ham for - jeg har sagt det i udvalget , og jeg gentager det her .
<P>
Med hensyn til betnkningens indhold vil jeg sige , at Grkenland har hrdt brug for sttten fra Den Europiske Union via fllesskabssttterammen , bde p grund af Grkenlands udviklingsmssige forsinkelse - det har det laveste bruttonationalprodukt af de 15 lande - og fordi den indsats , der skal gres med henblik p konvergens - og som flge heraf begrnsning af underskuddet - krver midler fra fllesskabssttterammen , uden at underskuddet og inflationen belastes , men ogs p grund af problemet med forsvarsudgifterne .
Grkenland er det land i Den Europiske Union , der bruger langt den strste procentdel af bruttonationalproduktet p forsvaret .
Og hvis midlerne i fllesskabssttterammen bliver anvendt inden r 2000 , vil situationen i Grkenland kunne ndres vsentligt , nr antallet af biler er blevet fordoblet , elektrificeringen af jernbanerne vokset fra 3 % til 21 % , 12 % af Grkenlands naturgasbehov er dkket , ligesom der vil vre bevaret og skabt mange tusinde arbejdspladser .
<P>
Jeg m imidlertid gre opmrksom p - og her er jeg bekymret - forsinkelsen i udnyttelsen af bevillingerne inden for fllesskabssttterammen , en forsinkelse som ordfreren ogs nvner .
Jeg skal naturligvis ikke underkende den positive udvikling , der ogs er sket , ssom oprettelsen af det administrative organ for fllesskabssttterammen og det grske center for investeringer , der skal tiltrkke udenlandske investorer , og som bl.a. Kommissionen insisterede p oprettelsen af ; men der er alvorlige problemer , som m lses , bl.a. at udnyttelsen af bevillingerne ligger under 50 % , og de problemer , vi har inden for vitale sektorer som sundhedssektoren og uddannelsen , hvor udnyttelsesprocenten er nul , samt industrien , som ogs har en meget lav udnyttelse .
<P>
Hvad skal der s gres ?
Efter min opfattelse br vi koncentrere os om tre omrder :
<P>
For det frste br der tages flere skridt inden for den offentlige forvaltning , mange flere skridt , for dr er der store problemer netop nu , som forsinker gennemfrelsen af fllesskabssttterammen .
<P>
For det andet br vi se p lovrammen for de offentlige arbejder endnu en gang .
Der er sket visse ndringer ; men jeg tror ikke , det er nok , og vi br se p , hvad der er foretaget i andre lande , hvor tingene gr bedre , s vi kan g hurtigere frem med strre gennemsigtighed .
<P>
For det tredje m vi se , hvordan vi kan udnytte den private sektor , s vi fr bedre resultater , ligesom vi gjorde med Spata-lufthavnen , og dette er noget , vi br gre med det samme og undlade stive holdninger og fordomme over for den private sektor .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis gr jeg opmrksom p , at nrvrende betnkning forelgges tre r efter , at den portugisiske regering forelagde sin regionale udviklingsplan , som nu er halvvejs gennemfrt , og dermed er det muligt at foretage en analyse af udviklingen i planens gennemfrelse og dens overensstemmelse med de aktuelle sociokonomiske forhold .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for betnkningen , som efter min mening prsterer en relevant og nognelunde prcis analyse af den portugisiske situation .
Jeg vil imidlertid henlede opmrksomheden p nogle aspekter , som jeg finder srlig relevante .
Den foreslede fllesskabssttteramme er udarbejdet i en periode med markant konomisk vkst , men gennemfrelsen af sttterammen finder sted inden for helt andre rammer , hvilket kan betyde , at nogle af foranstaltningerne og programmerne ikke lngere er i overensstemmelse med den nuvrende situation .
<P>
Det vil sandsynligvis vre ndvendigt at foretage visse tilpasninger og justeringer , som Kommissionen uden tvivl vil have forstelse for .
Endvidere finder jeg det presserende ndvendigt med en forenkling af hele strukturfondssystemet og forvaltningen af det - et synspunkt , som ogs er blevet fremfrt i andre indlg - og at det gres mere fleksibelt , bde med hensyn til omfattede omrder og sagsbehandlingen over for modtagerne .
<P>
Jeg finder det relevant at erindre om betydningen af denne fllesskabssttteramme for Portugal , for den portugisiske konomi og for den konomiske og sociale samhrighed i Unionen , svel som om de store bestrbelser , Portugal har udfoldet , og de vellykkede resultater , der er opnet med anvendelsen af fllesskabsmidlerne .
<P>
Men - som det ogs ppeges i betnkningen - der findes fortsat strukturelle mangler , som vil krve en stor indsats af bde Portugal og Unionen .
Jeg vil gerne fremhve et par betragtninger i betnkningen , som jeg finder srlig interessante .
Den frste drejer sig om ndvendigheden af , at de lokale samfund deltager i planlgningen af initiativer , udformningen af konomiske strategier og dermed i jobskabelsen .
<P>
Erfaringen viser , at initiativer og operationelle programmer , som udarbejdes og forvaltes lokalt , udviser en hjere gennemfrelsesgrad og en strre effektivitet end dem , der udformes og forvaltes centralt .
<P>
Det glder mig , at ordfreren som et positivt og vigtigt element for den konomiske og sociale udvikling i Portugal nvner det geografiske og strategiske potentiale for forbindelserne mellem Europa og Afrika og Nord- , Syd- og Centralamerika og mulighederne for udvikling af maritime industrier .
Det er efter min mening et omrde , hvor Portugal kan spille en rolle , der er i god overensstemmelse med landets historie , ved at etablere forbindelser med kulturelle og konomiske omrder , som ikke alene er af interesse for Portugal , men ogs for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Chichester for hans betnkning og for hans samarbejdsorienterede indstilling .
<P>
Betnkningen bekrfter , at der i Portugal er opnet gode resultater med hensyn til fremme af reel konvergens i de senere r , men den viser ogs , at det er ndvendigt med en tttere overvgning af udviklingen , strre viden om virkningerne af strukturfondsaktionerne og et prcist kendskab til de opnede resultater .
<P>
Dette skal understreges p baggrund af de vanskeligheder , der har vret med at f adgang til alle de nskede oplysninger , som ordfreren har forsgt at tilvejebringe .
Sledes er der to tomme rubrikker i skemaet p side 14 i betnkningen , fordi der mangler oplysninger om to portugisiske omrder i den yderste periferi , omrder , som netop har de strste vanskeligheder .
Desuden stammer alle de anfrte tal fra 1991 og er alts fem r gamle .
Hvis Kommissionen er i besiddelse af de nskede oplysninger , m Parlamentet have dem tilstillet , og i modsat fald m Kommissionen srge for at f dem fremskaffet .
<P>
Af de disponible data kan det udledes , at forskellene mellem regionerne er blevet strre .
Portugal har nrmet sig fllesskabsgennemsnittet , men det glder ikke for alle regionerne .
Der er to mder , hvorp disse skvheder kan afhjlpes , dels gennem strre koncentration af midler i de regioner , der har det strste efterslb , og dels gennem aktioner , som tager sigte p at afhjlpe srlige problemer i disse omrder , under forudstning af at dette kan begrundes - alts forskellige svar p forskellige problemer .
Desuden er det ndvendigt med strre integrering af EU-finansierede aktioner og aktioner i de pgldende medlemsstater , da der ogs phviler disse et ansvar for at afhjlpe asymmetrierne og lse problemerne .
<P>
Mlet om at fremme konomisk og social samhrighed m ses i et bredt perspektiv .
Indsatsen vil kun kunne blive effektiv , hvis vi p samme tid bekmper de eksisterende uligheder inden for Den Europiske Union og internt i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , analysen af strukturinterventionerne i Portugal viser , at de af Kommissionen og den portugisiske regering fastsatte ml i alt vsentligt er blevet opfyldt svel under den frste fllesskabssttteramme som i lbet af de frste to r under den anden sttteramme .
<P>
Dette hindrer imidlertid ikke , at vi endnu en gang m insistere p kravet om strre gennemsigtighed og kontrol med fllesskabsudgifterne , et krav , der m udvides til at glde for alle omrder og ikke alene for strukturudgifterne .
Det fremgr klart af svel den foreliggende betnkning som af den aktuelle debat i Portugal , at arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale myndigheder kun i meget begrnset omfang har deltaget i fastlggelsen og overvgningen af de regionale udviklingsplaner - en situation , som i det aktuelle tilflde yderligere forvrres af konstateringen af manglende demokratisk legitimitet i fem af de syv regioner , som den davrende portugisiske regering prsenterede for EU-myndighederne .
Ovennvnte forhold er i sig selv en grund , men ikke den eneste , til at foretage en revision af de fastsatte prioriteringer med henblik p bedre at tilpasse strukturaktionerne til de krav , der m stilles til en bredygtig udvikling i hele landet , og med henblik p at sikre de ovennvnte enheder fuld deltagelse .
<P>
Det fremgr endvidere af betnkningen , at p trods af fllesskabssttterammernes globale indvirkning har strukturaktionerne ikke kunnet hindre , at de regionale skvheder er blevet strre , isr mellem kystomrderne og det indre af landet , mellem sm og store byer og mellem fastlandet og de meget fjerntliggende er .
Dette bekrfter , hvad vi gentagne gange har ppeget , nemlig at strukturmidlerne trods alt er kvalitativt og kvantitativt utilstrkkelige til at fremme den s meget omtalte konomiske og sociale samhrighed , hvortil som et minimum krves en nje opfyldelse af Edinburgh-aftalen fra 1992 om , at fllesskabsbudgettet opstilles p grundlag af 1 , 27 % af Unionens BNP .
<P>
Endelig vil det kun vre muligt at indhente de forsinkelser i gennemfrelsen af den anden fllesskabssttteramme , der har kunnet konstateres i de to seneste r , forsinkelser , som ikke skyldes manglende kapacitet eller mangel p projekter og i endnu mindre grad manglende ndvendighed , og at opfylde de globale ml i 1999 , sfremt der p det nationale budget kan afsttes de forndne midler til at opfylde det additionalitetsprincip , der glder for strukturaktioner , og dette vil ikke vre muligt uden yderligere skatteforhjelser , hvis man , som den nuvrende portugisiske regering gr , insisterer p en ubetinget opfyldelse af Maastricht-kriterierne om nominel konvergens .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke hr . Chichester for hans positive samarbejde med udvalgets medlemmer og for at have optaget en lang rkke af de ndringsforslag , jeg havde stillet p min gruppes vegne .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , selv om vi parlamentsmedlemmer hilser omlgningen af den nye programplanlgning i de tre lande Grkenland , Spanien og Portugal velkommen , navnlig reduktionen af investeringerne til kun at omfatte vsentlige infrastrukturforanstaltninger , en mere bred sttte til tjenesteydelser og til arbejdskraften , krver vi alligevel ptrngende forbedringer i forbindelse med implementeringen af strukturfondene i disse lande .
Det angr Grkenland .
Grkenland hindrer fortsat innovative projekter p grund af en ineffektiv og ikke tilstrkkelig gennemskuelig forvaltning .
Det er navnlig svrt for dem , der vil udfre mindre projekter .
Det er endvidere ptrngende ndvendigt , at de grske myndigheder gennemfrer forordningens bestemmelser , inddrager regionale og lokale myndigheder i planlgningen og implementeringen og indpasser projekterne , navnlig transportprojekterne , i en integrativ strategi for bredygtig udvikling for at undg negative virkninger p den fysiske planlgning og miljet .
<P>
For Spanien bliver omgangen med vand i stadig hjere grad nglesprgsmlet for udviklingen .
Derfor skal det at skne vandressourcerne vre en vsentlig indikator for afgrelsen om projekter .
For Portugal er det energiressourcerne .
Som helhed viser konstateringen i kapitel 10 i Delors-hvidbogen sig at vre sand , nemlig at EU forbliver ineffektiv , s lnge EU satser p udbytningen af forgngelige naturgivne ressourcer og lader hnt om arbejdskraftpotentialet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , det er en vigtig betnkning , fru Sierra Gonzlez i dag forelgger , for s vidt som den drejer sig om en politik , der berrer Det Europiske Fllesskabs landkort her ved rhundredskiftet , hvor Spanien er indtegnet med 17 veldefinerede , autonome regioner . I den forbindelse vil jeg pege p nogle aspekter , som jeg finder srlig relevante i denne debat :
<P>
1.Jeg kan i det vsentlige - med visse nuanceringer - tilslutte mig de koncepter , som ordfreren anvender til en global vurdering af de fastsatte strukturfondsml i visse spanske regioner for perioden 1994-1999.2.Understregningen af disse strukturfondsinterventioners konomiske og sociale betydning for en stat med et hjt arbejdslshedsniveau og store territoriale uligheder.3.Jeg finder det positivt , at vejinfrastrukturer integreres af i transportnettet , - efter en forudgende vurdering af indvirkningen p miljet - , eftersom det er hensigtsmssigt at investere i infrastrukturer i en situation med hj arbejdslshed , og endvidere skal andre positive aspekter nvnes , ssom koordineringen med andre konomiske instrumenter og den vgt , der lgges p erhvervsuddannelse i interventionerne under Den Europiske Socialfond.4.Bekymring over den ringe opmrksomhed , der vies forvaltningen af vandressourcer , i betragtning af at der i Spanien er en betydelig mangel p disse ressourcer , svel som over den utilstrkkelige sttte til modernisering af de svageste strukturer , landbrugsstrukturerne , gennem EUGFL , Udviklingssektionen.5.Ndvendigheden af at inddrage de lokale myndigheder i hele processen og beklagelse af den manglende henvisning til opretholdelsen under ml nr . 1 af De Kanariske er , der jo er et af Den Europiske Unions fjernomrder .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Sierra for hendes arbejde og tilkendegive , at jeg tilslutter mig hendes betnkning som helhed .
Det er rigtigt , at der stadig findes store regionale forskelle i Spanien , men det er lige s rigtigt , at Spaniens BNP i stigende grad nrmer sig fllesskabsgennemsnittet .
Strukturfondssttten har i den forbindelse spillet en stor rolle , ikke alene for at fremme konvergensen mlt i indkomst pr. indbygger , men ogs for den store udvikling , der har fundet sted i de spanske regioner , for s vidt angr modernisering af produktionssystemet , forbedring af de territoriale forbindelser , uddannelse af de menneskelige ressourcer og en generel forbedring af levestandarden .
<P>
Spanien udfolder i jeblikket store bestrbelser p at opfylde de nominelle konvergenskriterier , der er en forudstning for at deltage i den flles valuta .
Det er indlysende , at en sdan tilnrmelse til konvergensmlene krver en meget stram monetr politik og en lige s stram budgetpolitik , og at de negative virkninger af en sdan restriktiv politik er mest mrkbare i de svageste regioner .
Strukturfondene og Samhrighedsfonden er i den forbindelse en uvurderlig sttte til at fremme reel konvergens i de mindst udviklede spanske regioner .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at jeg er enig med fru Sierra om ndvendigheden af at sikre , at potentielle modtagere af strukturmidler modtager fyldestgrende oplysninger , sledes at vi ikke fremover skal hre , at der ikke er ansgt om den eller den form for sttte p grund af manglende kendskab til muligheden herfor .
Enhver bestrbelse fra Kommissionens side i denne retning m anses for positiv , navnlig hvad angr informering af lokale myndigheder - der er tttest p borgerne - og af arbejdsmarkedets parter .
Jeg tilslutter mig fuldt ud ordfrerens understregning af , at bekmpelsen af de geografiske forskelle i Den Europiske Union kun vil vre effektiv , hvis konomisk og social samhrighed lgges til grund for udformningen og gennemfrelsen af alle fllesskabspolitikker .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Campoy Zueco">
Hr. formand , jeg takker fru Sierra for hendes betnkning og for hendes forstelse for andres meninger .
At konomisk og social samhrighed har stor betydning for integrationsprocessen i Den Europiske Union er hvet over enhver tvivl .
Unionen vil kun blive en realitet , hvis der skabes reel samhrighed .
Derfor m vi rette opmrksomheden og indsatsen mod de instrumenter , der kan fremme samhrigheden , og forbedre deres reelle og ikke kun statistiske effektivitet .
Det ville vre et vigtigt bidrag til opbygningen af Den Europiske Union .
<P>
Heraf flger , at det absolut er ndvendigt at evaluere strukturfondenes regionale indvirkning .
Evaluering er ndvendig , men skal anvendes som et middel , der grundlggende tjener til at udlede de forndne konsekvenser og at integrere dem i programmerne for at forbedre svel fondenes virkemde som selve evalueringssystemet .
<P>
Fru Sierra konstaterer i betnkningen , at fondene i Spanien har bidraget til at fremme konvergensen med de vrige medlemsstater , men at konvergensprocessen har vret langsom og ulige fordelt . Som helhed betragtet for langsom og ulige fordelt p regionerne , og det i en sdan grad , at de regionale skvheder og forskelle er blevet strre .
Dette m f os til serist at analysere situationen .
Strukturfondene er i sig selv udmrkede instrumenter til at fremme samhrigheden mellem regionerne , men deres effektivitet afhnger svel af den konomiske indsats som af den menneskelige faktor , i lige s hj grad af holdninger og kultur som af konomien .
Det er i sidste instans den enkelte medlemsstat , der er ansvarlig for anvendelsen af instrumentet til fremme af samhrigheden .
I Spanien br de regionale og lokale myndigheder spille en srlig stor rolle som garant for effektiviteten .
<P>
De nye fllesskabssttterammer afspejler den rolle for den konomiske og sociale samhrighed , som uddannelse af de menneskelige ressourcer spiller , hvilket br fre til etablering af et uddannelsessystem , hvori kreativitet og udvikling af evnen til at lre og til at tilpasse sig er de vigtigste ml i et samfund under stadig forandring samt et erhvervsuddannelsessystem uden akademisk tilsnit , men som nyder prestige og er tilpasset morgendagen .
<P>
Hvorfor har effektiviteten kun vret relativ ?
Der m gres en indsats for at forbedre informationen og isr gennemsigtigheden af denne information .
Lokale enheder og potentielle modtagere skal have adgang til prcis og trovrdig information .
Det er ndvendigt med rdgivning og teknisk bistand til de lokale enheder , som p grund af deres strrelse og strukturfondssystemets kompleksitet har kolossale vanskeligheder med bde udformningen og forvaltningen af projekterne .
Der skal ndvendigvis vre en trykpumpe i underetagen , som hver vandet op til den verste etage , men det er en absolut ndvendig betingelse , at der p den verste etage findes en hane , som kan bnes , samt et glas med en hnd til at holde det .
<P>
Hvad det i sidste instans drejer sig , mine damer og herrer , er at skabe de rette betingelser for at virkeliggre Den Europiske Union , og for at borgerne kan tro p denne mulighed .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke , Parlamentet vil have noget imod , at jeg forslr , at vi forlnger forhandlingen en smule og udskyder den fastlagte pause , s de tre sidste medlemmer kan f mulighed for at komme med deres indlg , og fr .
Wulff-Mathies kan svare , da hun ikke vil vre til stede efter kl . 21 , og jeg synes ikke , vi kan afslutte forhandlingen uden kommissrens svar .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det er en meget vigtig debat , vi har her i aften om strukturfondene , og jeg vil gerne understrege , at selv om strukturfondene udgr ca . 30 % af Den Europiske Unions budget , m vi ikke glemme , at dette budget kun tegner sig for lidt under 2 % af medlemslandenes gennemsnitlige BNP .
Lad os derfor hbe p gode resultater af strukturfondsindsatsen , men samtidig holde os for je , hvor store belb det i realiteten drejer sig om sammenlignet med Fllesskabets BNP .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Sierra Gonzlez for hendes fremragende betnkning om strukturfondenes virkninger i Spanien og p regionaludviklingen .
Jeg mener , at der er gjort fremskridt p dette omrde , og at lokale og regionale myndigheders deltagelse under nje overholdelse af subsidiaritetsprincippet vil kunne bidrage til en mere effektiv anvendelse af strukturfondsmidlerne .
<P>
Det er i den forbindelse ndvendigt at gre sig klart , at hver enkelt stat i Den Europiske Union har en sregen struktur , og at regionernes og lokalomrdernes befjelser i nogle medlemsstater giver mulighed for en mere effektiv anvendelse af strukturfondsmidlerne .
<P>
Til sidst en kommentar til et emne , som allerede er blevet omtalt af formanden for Udvalget om Regionalpolitik , hr . Speciale , nemlig flgerne af den nye sammenstning af strukturfondene fra og med 1999 , navnlig set i forhold til udvidelsen af Den Europiske Union .
Kommissionsmedlem fru Wulf-Mathies har flere gange vret inde p dette sprgsml , og efter min mening er det vigtigt allerede nu at begynde at analysere fremtidsperspektiverne , eftersom situationen i Spanien , som i dag i absolutte tal er hovedmodtager af sttte fra strukturfondene og Samhrighedsfonden , selvflgelig kan ndre sig i fremtiden , og det er et emne , som m tages op i god tid i et forsg p at forudse eventuelle virkninger .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Lucas Pires">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil takke hr . Chichester for hans afbalancerede , veldokumenterede betnkning , som har opnet konsensus i udvalget .
Jeg deler i vrigt hans synspunkt , at sigtet med betnkninger af denne art hovedsagelig er at gre status over fortiden , og mske er deres vigtigste funktion at fastsl , at strukturmidlerne uomtvisteligt er blevet godt anvendt .
<P>
Man har fra forskellig side hrt pstande om , at strukturmidlerne ikke er blevet anvendt efter hensigten , og der er fremsat argumenter mod strukturfondenes nyttevirkning , argumenter , der tager sigte p at pvirke den europiske debat i en bestemt retning , men hver gang , Parlamentet foretager en vurdering af strukturfondenes gennemfrelse , kan det i sidste ende konstateres , at der ganske vist kan registreres enkeltstende eksempler p uregelmssigheder , men at man under ingen omstndigheder kan konkludere , at fordi der findes et enkelt rddent tr , er hele skoven rdden .
<P>
I Portugal , som er emnet for hr . Chichesters betnkning , er der almindelig enighed om , at landet har oplevet en hidtil uset vkst , og at der sidelbende hermed er gennemfrt gennemgribende reformer , som giver grund til at mene , at Portugal vil have en konkurrencedygtig konomi i det 21. rhundrede .
Ja , man kan endog mene , at hvis landet lige fra dette rhundredes begyndelse havde oplevet samme vkststigning som i de seneste r , - hvor den har vret over fllesskabsgennemsnittet og ligget p omkring 1 % rligt - ville Portugal i dag vre et af de mest udviklede lande i Europa .
<P>
Dette er et tilstrkkeligt bevis p strukturstttemidlernes gavnlige virkning og ikke alene for den portugisiske konomi og de portugisiske borgere .
Den har ogs vret til gavn for mange europiske virksomheder , som har investeret i Portugal , og de har banet vej for en udvidelse af markedet , ganske vist i moderat omfang - der var ikke tale om et  Far West  i klassisk forstand - ; mange store europiske virksomheder som Ford , Volkswagen , Siemens , kan berette om , i hvor hj grad de har nydt gavn af disse strukturmidler , hvor meget de har bidraget til at ge de store europiske virksomheders konkurrenceevne og udvide deres marked , idet deres investeringer har vist , at nogle af de fjerntliggende konomier var langt bedre udrustede og udviklingsegnede , end det kunne se ud til .
<P>
Det er muligt , at der er investeret for meget i basisinfrastrukturer , og det er korrekt , at der fortsat findes alvorlige sektorielle svagheder og regionale forskelle , men Rom blev som bekendt ikke bygget p n dag , og den anden fllesskabssttteramme tager netop sigte p at udbedre nogle af de konstaterede mangler ved at lgge strre vgt p kvalitative faktorer og tilskynde til investeringer i videnskab og teknologi .
Og det er da heller ikke hensigtsmssigt at betragte videnskab og teknologi som noget , der er forbeholdt de mest udviklede lande , medens der for de mindst udviklede lande ensidigt fokuseres p infrastrukturudvikling , da resultatet heraf vil blive nye former for ulighed .
<P>
Det er ndvendigt at anlgge et nyt og mere positivt syn p udviklingen .
Endvidere er det ndvendigt at se virkeligheden i jnene og erkende , at efter udvidelsen af Den Europiske Union er der strkt behov for at ge fllesskabsbudgettet til den samhrighedspolitik , som har givet s indlysende gode resultater .
I det nuvrende klima er det umuligt at tage sprgsmlet om en sdan ndring af budgettet op .
I de betnkninger , som Parlamentet har udarbejdet om regeringskonferencen , har det sledes ikke vret muligt at komme ind p budgetsprgsml , fordi det var forbudt at nvne ordet  penge  .
<P>
Men hvis vi ikke vil indse , at dette ord er af afgrende betydning , vil vi ikke kunne lse de omhandlede problemer , der er af vital betydning , ikke for Portugal , ikke for Spanien , ikke for Grkenland , men for den europiske konomi som helhed .
Uden en samhrighedspolitik vil der i vrigt ikke blive nogen udvidelse .
Det ville vre en meget drlig begyndelse , hvis udvidelsen af Den Europiske Union f.eks. skulle finansieres via de midler , der er afsat til fremme af samhrigheden , som det var p tale for nylig .
For i realiteten er udvidelsen i sig selv et samhrighedsinstrument , og det er i dette perspektiv , den m ses .
<P>
Den endelige konklusion af den foreliggende betnkning m vre , at selv om udviklingen medfrer nye problemer , m vi ikke forfalde til nostalgi efter underudvikling , og at samhrighedspolitikken er af vital betydning for den europiske enhed .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , udvalgets debatter og studier er yderst oplysende , og det samme er denne generelle debat om situationen i forbindelse med gennemfrelsen af strukturfondene i de tre  samhrighedslande  .
Vi kan formodentlig alle tilslutte os de overordnede linjer i fru Sierra Gonzlez ' betnkning , som jeg hermed takker hende for , - den har vret os alle til stor nytte .
<P>
Jeg vil bestrbe mig p at supplere de konklusioner , som andre talere er net frem til .
En af de vigtigste af disse er , at ulighederne fortsat bestr , og det m vi drage de forndne konsekvenser af .
Kommissionen kan gre de tre  samhrighedslande  en stor tjeneste ved at udarbejde en grundig evalueringsrapport , som regeringerne kan bruge som afst for en eventuel revision af politikkerne .
For s vidt angr den spanske regering , er en anden hovedkonklusion , at det er ndvendigt at korrigere for de foregende regeringers manglende etablering af sammenhng mellem den politik , de har udviklet p nationalt plan , og de for fllesskabspolitikkerne og sttterammerne fastsatte ml .
Ikke mindst i den forbindelse kunne den ovenomtalte evalueringsrapport vre nyttig .
Vi m formidle det budskab , at den europiske dimension i de nationale politikker skal vre til stede p alle omrder .
<P>
Endvidere skal Kommissionen evaluere kvaliteten af de gennemfrte projekter - hvilket vi tit og ofte har ppeget og nu atter gr Kommissionen opmrksom p .
Vi har ved flere lejligheder stillet foresprgsler om dette emne , for det viser sig , at projekter , der kun er to-tre r gamle , nu er i totalt forfald .
Jeg har flere gange henledt opmrksomheden p den skaldte  Autova del 92  i Andaluca , som var frdig i 1992 , men som i dag er i ubrugelig .
Jeg mener , at der eventuelt foreligger et eksempel p svindel med fllesskabsmidler , og EuropaKommissionen br derfor indlede en undersgelsesprocedure .
<P>
Alle har understreget ndvendigheden af at informere befolkningen , de potentielle modtagere af sttten og selvflgelig de lokale myndigheder .
Hvorfor er det ndvendigt at understrege dette ?
Fordi fllesskabssttterammerne i Spanien end ikke er blevet sendt til hring i nogle af de regionale parlamenter , og denne tendens m klart nok vendes .
<P>
Til sidst skal det fastsls , hr. formand , fru kommissr , at strukturfondene p trods af forvaltnings- og evalueringsproblemerne er kolossalt vigtige for de mindst udviklede lande , og det er vort hb , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet finder frem til en lsning , der gr det muligt at viderefre dem efter 1999 .
<SPEAKER ID=123 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg takker de tre ordfrere og de involverede udvalg for de udmrkede betnkninger og navnlig for det arbejde , der er gjort under hringerne , som udgr en god tilstandsrapport om programmerne lokalt .
Jeg har til dels allerede reageret p principielle sprgsml , som er nvnt i alle tre betnkninger , i min beretning eller i mit indlg om Teverson-betnkningen . Derfor vil jeg som det frste konstatere her : Trods de forskellige udgangspositioner og problemer og de p grund af konjunkturog strukturkriser vanskelige konomiske rammebetingelser er der helt klart positive virkninger at spore i alle tre lande , og det er vi jo ogs enige om .
<P>
Men det viser sig ogs , at signifikante strukturpolitiske succeser kun kan opns p lngere sigt og at deres volumen hovedsagelig afhnger af , at administrative hmninger i Kommissionen og i medlemsstaterne fjernes , at regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter tages med , at programmernes kvalitet er i orden samt at de evalueres .
Der skal fortsat arbejdes intensivt p at forbedre disse punkter .
<P>
Nr vi vlger , hvad vi vil lgge hovedvgten p - og ogs her er jeg enig med Dem - skal vi i endnu hjere grad vre opmrksomme p at stte bekmpelsen af arbejdslsheden , udvidelsen af de menneskelige ressourcer og styrkelsen af de sm og mellemstore virksomheder i centrum .
For infrastrukturinvesteringers vedkommende glder det om i endnu hjere grad at lade dem g til de mest struktursvage regioner og tage dem med i en strategi for bredygtig udvikling .
<P>
Nr der skal tages hensyn til miljpolitiske ml , er der stadig store hindringer at overvinde , selv om jeg tror , at Kommissionens stdighed ikke kun frer til , at europiske miljnormer i hjere grad overholdes , men ogs til at der vises get forstelse for integrerede regionale udviklingskoncepter , i hvilke livskvalitet , teknologiske muligheder og arbejdspladspotentiale i forbindelse med miljbeskyttelse udnyttes i fllesskab .
Kommissionen kan p vsentlige punkter tilslutte sig de tre ordfreres vurderinger og bekymringer .
<P>
I Grkenland glder det om , som hr . Klironomos rigtigt konstaterer , at skabe nye strukturer og mekanismer til en mere effektiv gennemfrelse af den anden fllesskabssttteramme ( FSR ) og navnlig realisere det .
Jeg anerkender absolut den grske regerings modige afgrelser om en forbedring af situationen i den offentlige forvaltning og om en revolutionering af de offentlige indkb .
Der var brug for omfattende lovgivningsforanstaltninger til en reform af ordningen vedrrende offentlige arbejder , til oprettelse af de skaldte MOU - Manangement Organisation Unions - og onestop shop samt til udnyttelse af mulighederne for privat finansiering af store projekter .
Nu glder det om ved hjlp af de nye strukturer og kvalificerede teams at fremskynde gennemfrelsen af struktursttten og hente flere private investeringer til landet .
<P>
Selv om Grkenland stik imod de bekymringer , der blev givet udtryk for , nsten ramte gennemsnittet for alle femten medlemsstater ved udnyttelsen af bevillingerne 1994-1996 og der i fjor endog blev indget forpligtelser for 400 mio ecu mere end planlagt , er der enkelte programmer , som har hrdt brug for en omlgning .
Den grske regering , min kollega Flynn og jeg er i frd med alligevel at f gang i programmer med en alarmerende drlig udnyttelse af bevillingerne .
<P>
Af hr . Chichesters betnkning fremgr det , at Portugal helt sikkert er blandt strukturpolitikkens succeshistorier , og det har ogs andre understreget her .
Det glder netop ogs for forpligtelse og udnyttelse af bevillinger , selv om landet lige nu i sidste konsekvens er blevet overhalet af Spanien , men det stter mske skub i konkurrencen om at gre det lige s godt som naboen og her opn bedre resultater for alle .
<P>
Det er vel ogs nok rigtigt at forstrke de tendenser , der er indledt med den anden FSR , og udbygge kvalitative og kvantitative ml .
Oprettelsen og bevarelsen af arbejdspladser er et ml , som skal styrkes i to henseender i forbindelse med den forelbige vurdering af de operationelle foranstaltninger , nemlig ved at der frst og fremmest anvendes deflatorer til foranstaltninger med henblik p at skabe arbejdspladser og ved at der indfres regionale beskftigelsesinitiativer i partnerskab .
Jeg vil gerne understrege noget , som nsten alle talere har vret inde p , nemlig at kvaliteten af programmerne bliver bedre , jo mere de lokale , som det angr , tages med i beslutnings- og gennemfrelsesprocessen .
<P>
Hr . Chichester , mlene er sikkert rgerrige , men jeg anser dem heller ikke for urealistiske , hvis vi lfter i flok .
Ved hjlp af de forelbige vurderinger af de operationelle foranstaltninger , som den portugisiske regering og Kommissionen har indledt i fllesskab , skal strategi , forvaltningsstrukturer og til rdighed stende midler sttes endnu mere mlrettet ind p de portugisiske behov for udvikling .
Det skal i den forbindelse endvidere undersges , om der er behov for at oprette udviklingspoler i det indre af landet for at forhindre , at klften mellem omrder langs kysten og omrder i det indre af landet bliver endnu strre .
<P>
Kommissionen har i det forlbne r ikke kun i Portugal forbedret koordineringen mellem regional- og samhrighedsfond betydeligt , s at de to instrumenter i get grad kombineres for at fremme den regionale udvikling .
Synergien med de vrige fonde ges ogs for at forbedre effektiviteten af foranstaltningerne , og vi lytter gerne til de henstillinger , der er fremsat herom .
<P>
Et flles problem , der er nvnt i hr . Chichesters og fru Gonzlez ' betnkninger , er ndvendigheden af , at den iberiske halvs vandressourcer udnyttes p en sdan mde , at trkeproblemerne i de to lande kan bekmpes med succes og de to landes udvikling fremmes .
Kommissionen har derfor stttet Spanien og Portugal gennem relevante undersgelser og tilbyder med INTERREG 2 C et instrumentarium til flles aktiviteter p dette omrde . Vi hber , at denne sttte tillige bidrager til , at forhandlingerne om flles vandressourcer frer til et heldigt resultat , for i sidste instans kan de to lande kun nyde godt deraf , hvis de her nr frem til flles ideer .
<P>
Kommissionen kan i alt vsentligt tilslutte sig fru Sierra Gonzlez ' konklusioner om de spanske regioners situation .
Men jeg vil gerne understrege , at den anden FSR lgger srlig vgt p forbedringen af produktionssystemet med det forml at stte gang i den konomiske vkst og skabe arbejdspladser , for en nedbringning af den ekstremt hje arbejdslshed er vort flles anliggende , og derfor stttes tiltag inden for erhvervsuddannelserne i strkt get omfang .
Vi har faktisk allerede nu taget hensyn til flere af de punkter , De har kritiske bemrkninger om .
<P>
Hvad angr de regionale og lokale myndigheders deltagelse , vil jeg gerne gre opmrksom p , at der p Kommissionens initiativ er blevet nedsat et ledsagende udvalg i hver region for at inddrage regionerne i beslutningerne og forbedre integrationen af gennemfrelsen af programmerne .
Begge dele er vigtige , fordi der s dr trffes afgrelse om alle programmer under t . Derudover afsttes der inden for rammerne af FSR til ml 1 ca .
10 % af midlerne og til ml 2 ca . 16 % af midlerne til projekter , der falder ind under de lokale myndigheders kompetence , og vi vil bestrbe os meget p at gre dette s tydeligt for de berrte , at de kan udnytte midlerne konkret .
<P>
I forbindelse med status p halvvejen vil Kommissionen i Spaniens tilflde i lighed med , hvad der er tilfldet for alle andre medlemsstater i partnerskab , undersge , om den valgte strategi er egnet til gennemfrelse af de ml , der er opstillet for 1999 eller om der er behov for justeringer af de enkelte interventioner .
Jeg vil endnu en gang p baggrund af det sidste indlg her gre opmrksom p , at vi heldigvis nu har overvundet medlemsstaternes modstand mod at lade Kommissionen deltage i evalueringen .
Tidligere har netop ogs Spanien vret af den opfattelse , at evalueringen overhovedet ikke kom Kommissionen ved .
Vi er derfor glade for , at vi er ude over det punkt , at vi nu vurderer i fllesskab og at de forelbige vurderinger navnlig giver mulighed for endnu p halvvejen at ndre p tingene og lgge hovedvgten sledes , at de kan gennemfres bedre og mere effektivt og at vi ikke er ndt til at fortstte med ting , vi ikke anser for optimale , perioden ud .
<P>
Jeg takker for drftelsen og jeg takker dem , der har deltaget i den !
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.25 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
rsrapport 95 om FoU-aktiviteter
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0195 / 96 ) af Lange for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om rsrapporten 1995 om Den Europiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling ( KOM ( 95 ) 0443 - C4-0437 / 95 ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Lange">
Fru kommissr , rsrapporten 1995 om forsknings-aktiviteter , som vi drfter her , er den frste , Kommissionen forelgger i henhold til bestemmelserne i artikel 130 P , og i udvalget var vi enige om , at den af den frste af denne art at vre er acceptabel .
Men for fremtiden forventer vi en smule mere .
Vi forventer , at denne rapport for fremtiden giver et struktureret overblik over forskningsaktiviteterne og dermed bliver en hjlp til at kunne vurdere disse aktiviteter .
<P>
Indtil nu , og det er givet en positiv effekt , har denne rapport givet et bredt overblik over forskningsaktiviteterne , et bredt og udmrket overblik .
Men det analytiske ved rapporten mangler stadig .
Man kan ikke af den slutte noget om tilstrkkelige begrundelser for at lgge hovedvgten p nye ting .
Det er lidt kedeligt , fordi vi jo hele tiden drfter udvidelsen og den videre udvikling af forskningsaktiviteterne .
Nu efter refinansieringen af det fjerde program drfter vi det femte .
Der foreligger ikke nogen konsistent analyse af det , vi hidtil har foretaget os .
Jeg henviser til et andet omrde .
Det er da meget mrkeligt , at vi f.eks. drfter evalueringen af transportprogrammet til det tredje rammeprogram og samtidig udarbejder det femte .
<P>
Som helhed skal evalueringsvirksomheden og analysen af Kommissionens forskningsaktiviteter ske mere konsistent og hurtigere , s at man virkelig af erfaringerne kan hste resultater til det nye .
Derfor skal der med henblik p forskningsrapporten 1996 ud fra erfaringerne med forskningsrapporten 1995 opstilles fem entydige klare kriterier .
<P>
For det frste : Vi har brug for en ensartet evalueringsplan , der gr de enkelte programmer og resultaterne af dem sammenlignelige ogs i de kommende r .
For det andet : Vi skal i hjere grad forsge at vurdere , hvad vi har opnet med programmerne .
Det m ikke kun som nu vre en redegrelse , vi har tillige brug for et forsg p en vurdering og de deraf afledte konklusioner .
I den forbindelse kan man udmrket gre opmrksom p problemer .
Det er naturligvis rart , nr man fremlgger en forskningsrapport , hvori det gode str , men det hrer med til en rlig mde at betragte sagen p , at man netop ogs fremdrager problemer og bearbejder dem .
For det tredje : Forskningsstttens rolle i forbindelse med de vrige EU-programmer skal undersges mere indgende .
Overlapninger og ogs mulighederne for at supplere skal fremg klart .
For det fjerde : Det skal fremg mere klart , hvilke praktiske problemer der har vret med forskningssttten , hvad enten det var inden for ansgnings- eller godkendelsesomrdet eller med hensyn til gennemfrelsen .
P grundlag af denne analyse af de praktiske problemer fr vi s naturligvis brug for forslag til at lse dem for at kunne gre det bedre .
For det femte : Der er udarbejdet monitoringrapporter om srprogrammerne .
Jeg mener , og udvalget mener , at monitoringrapporternes resultater skal med i den nste rsrapport om forskning , og det skal netop vre resultaterne , kommenteret af Kommissionen , ikke samtlige 700 sider .
<P>
Tages der hensyn til disse frem kriterier , kan rapporten virkelig gre noget vsentligt for den videre udvikling af Den Europiske Unions forskningsaktiviteter .
Forskningsrapporten 1995 er blevet fremlagt med nogen forsinkelse .
rsagen var naturligvis , at den dannede overgangen fra den 3. til den 4. og at den var den frste af sin art .
Jeg kunne nske , at rapporten i begyndelsen af et nyt r fremlgges noget hurtigere , for at vi s har rimelig tid til at drfte den og n frem til resultater .
<P>
Fru kommissr , jeg anmoder Dem om at se nrmere p disse fem ideer til den nste forskningsrapport .
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi fik i 1995 en evalueringsrapport , som beskftiger sig med overgangen fra det tredje til det fjerde rammeprogram .
Njagtig samtidig gr vi med fuld musik frem mod det femte rammeprogram .
Jeg m i modstning til den , der havde ordet fr mig , sige , at vi som gruppe har forstelse for , at der er et vist spand af tid mellem udfrelse og evaluering .
Dog sprger jeg virkelig mig selv : hvorledes kan vi lre af erfaringer , nr vi programmerer fremtiden , fr vi for alvor har belyst fortiden kritisk ?
Dr burde man gre noget andet .
For det andet - det er allerede blevet nvnt , jeg vil gerne g et skridt videre : Sammenhngen mellem forskningens andel i andre programmer , i hjlpeprogrammer som TACIS og PHARE , eller i alle de samhrighedsprogrammer , vi har - netop i dag har vi talt meget om strukturpolitik - sammenhngen mellem forskningens andel i disse programmer og i de rene forskningsprogrammer burde da fremg klarere .
Netop i r har Kommissionen meget ofte talt om koordinering af de forskellige forskningspolitikker .
Det ville vre en uhyre fornuftig begyndelse , om Kommissionen kunne foretage en regelret koordinering i frste omgang hos sig selv .
Det er altid bedst at begynde hos sig selv .
<P>
For det tredje : Set ud fra min gruppes synspunkt skal en evaluering ikke g ud fra , at man altid krer videre i samme spor .
Vi har i renes lb oplevet , at srprogrammer til stadighed er blevet udskrevet , som de altid har vret .
Der burde snarere gives en beskrivelse af strategier til en forbedring af effektiviteten og s skulle der sttes sprgsmlstegn ved netop disse strategier i de flgende programmer og succeserne eller fiaskoerne , hvis der da er tale om sdanne , undersges bedre og mere tydeligt .
<P>
Sidste punkt : Jeg sprger mig selv , om der ikke var behov for , at vi eventuelt gjorde os principielle tanker netop med henblik p det femte rammeprogram om meningen eller mangelen p samme med evalueringen , sledes som den er nu .
Vi har brug for objektive kriterier , der kan kontrolleres , hvor vanskelige de end mtte vre .
De skal heller ikke vre almengyldige for hele verden , de skal blot for os udgre en kontinuitet fra det ene r til det nste .
For tiden oplever vi det sledes , at hver evalueringsrapport er en selvstndig enhed .
Der er jo knap nok mulighed for at sammenligne .
<P>
Jeg vender nu tilbage til begyndelsen : Vi kan kun lre af fortidens fejl , dersom vi bearbejder dem uafbrudt , og det er der netop nu forud for det femte rammeprogram meget hrdt brug for !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil allerfrst lyknske hr . Lange med det glimrende stykke arbejde , han har udfrt .
Hans betnkning vil gre det muligt at forbedre gennemsigtigheden af det femte forskningsrammeprogram og under alle omstndigheder i jeblikket det fjerde forskningsrammeprogram .
Dette sker i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktatens artikel 130 P .
<P>
Betnkningen indeholder en rkke specifikke oplysninger om de forskellige programmer uden at indeholde en passende analyse .
Der mangler sledes prcise oplysninger vedrrende evalueringen af de forskellige programmer samt oplysninger vedrrende fordelingen af fondene mellem universiteter , virksomheder og forskningsinstitutioner .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at betnkningen heller ikke behandler de vigtigste problemer .
Der kan nemlig konstateres en klar stigning i ansgninger , der fr afslag , for s vidt som medlemsstaterne har skret i forskningsbevillingerne .
I den forbindelse er det absolut ndvendigt at gre en indsats for at forenkle ansgningsproceduren for adgang til programmerne med det forml at begrnse ansgernes tids- og pengetab .
<P>
Dette er af afgrende betydning for at gre det muligt for sm og mellemstore virksomheder , hvis finansielle midler ikke gr det muligt at afholde sdanne ekstraomkostninger , at f adgang .
Efter min mening burde man ikke beskre fllesskabsbevillingerne til forskning .
Det er nemlig Den Europiske Unions forsknings- og udviklingspolitik , der muliggr fremtidig udvikling og sikrer erhvervslivets konkurrenceevne over for vores konkurrenter , herunder vores traditionelle konkurrenter USA og Japan , men ogs over for de nye industrilande , hvis produktions- og afstningskapacitet nu br tages i betragtning .
<P>
Desuden burde der gres en indsats for , at en rkke laboratorier , der beskftiger sig med grundforskning , inddrages yderligere i programmerne .
Sdanne laboratorier har indtil videre ikke i synderlig grad hstet fordele af de af Kommissionen foreslede programmer .
Det forholder sig nemlig sledes , at grundforskningen - ud over at udvide vores viden - ogs gr det muligt at planlgge fremtiden og endda at undg ulykkelige situationer - kogalskabsproblemet er et udmrket eksempel .
<P>
Endelig burde der gres en indsats for en bedre koordinering mellem fllesskabsprogrammerne og medlemsstaternes forskningsaktiviteter og f.eks. til fremme af en passende resultatformidling .
<P>
Jeg er derfor enig med ordfreren , som ppeger ndvendigheden af at udarbejde en ensartet evalueringsplan , som skal gre det muligt at sammenligne gennemfrelsen og resultaterne af de forskellige programmer .
En sdan evalueringsplan vil krve , at der udarbejdes opflgningsrapporter , og at dette arbejde udfres af uvildige eksperter , som i vrigt ikke er nvnt i rsrapporten .
Medmindre dette sker , vil det blive vanskeligt at gennemfre en a posteriori-evaluering .
Uden en sdan evaluering vil Kommissionen have svrt ved at gennemfre den fremtidige planlgning , og Europa-Parlamentet vil have svrt ved at foretage de prioriteringer , som hrer til dens opgaver .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det overrasker mig , at det gang p gang lykkes Kommissionen at lede Europa-Parlamentet p vildspor ved at trylle med datoer .
Tag nu denne beretning .
Det drejer sig ikke om rsberetningen for 1995 , sledes som titlen lader formode , men beretningen om de forskningsaktiviteter , som Unionen har gennemfrt i 1994 , og det vedrrer det tredje rammeprogram .
Jeg sprger mig selv , og det har andre kolleger ogs tidligere gjort , hvorfor evalueringsberetninger til stadighed kommer s sent til Parlamentet .
For at kunne udforme en ordentlig , fremtidsorienteret forskningspolitik er indsigt i resultaterne af tidligere programmer ndvendig .
Jeg beder derfor Kommissionen om at tage konklusion nr . 12 ordentligt til efterretning , nemlig at vi for fremtiden hver gang skal drfte rsberetninger s tidligt som muligt i det direkte derp flgende r og ikke senere end 31. marts .
<P>
Unionens fundamentale rolle med hensyn til forskning og udvikling er fremme af samarbejdet og ikke fremme af projekter og programmer .
Koordinering af medlemsstaternes forskningspolitik er kun mulig , hvis der samarbejdes .
I de fremtidige rsberetninger br Kommissionen derfor optage en specifik del om forbindelsen mellem Unionens og de enkelte medlemsstaters forskningsaktiviteter .
Sledes kan overlapninger eller afvigende strategier undgs , og et optimalt rendement kan opns .
<P>
Forberedelserne til det femte rammeprogram er allerede i fuld gang .
Kommissionen har endda allerede udarbejdet et dokument med direktivforslag .
Udmrket .
Med henblik p politiske beslutninger herom er det ndvendigt , at det fjerde rammeprograms srskilte programmer regelmssigt analyseres kritisk iflge en ensartet metodik .
<P>
Endelig er rsberetninger , Kommissionens evalueringer , ikke nogen forpligtelse , men dokumenter , som er med til at afgre faststtelsen af fremtidige forskningsprioriteter .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , Parlamentet har nu - bedre sent end aldrig - endelig modtaget denne frste rsrapport fra Kommissionen , og det er jeg meget glad for .
Jeg finder det som parlamentsmedlem yderst vigtigt , at vi fr adgang til sdanne rapporter , idet de evalueringer , der skal foretages , kommer til at danne grundlag for de afgrelser , som vi senere skal trffe om forskellige forskningsprojekter .
Det er frst og fremmest vigtigt , fordi der er tale om meget store konomiske tal .
Fjerde rammeprogram drejer sig om flere milliarder ecu fordelt over fem r , og vi m derfor vre klar over , hvad vi investerer dem i .
<P>
P den baggrund er det beklageligt , at rapporten ikke lever op til de forventninger , som man kan f , nr man lser traktatens artikel 130 P .
rsrapporten er holdt i udelukkende positive vendinger , og der str intet om de problemer , som denne type aktiviteter kan forventes at give anledning til .
Jeg savner sledes analysedelen i rapporten og Kommissionens forslag til , hvordan de problemer , der findes , kan lses .
<P>
Den svenske ekspertgruppe vedrrende studier i offentlig konomi offentliggjorde i februar i r en rapport , hvori det bl.a hed , at EU ' s egne evalueringer ofte er mangelfulde .
Den foreliggende rsrapport bekrfter sledes den svenske rapport i den henseende .
Jeg hber derfor , Kommissionens nste rsrapport ogs vil indeholde en evaluering af resultaterne og konklusioner heraf .
I den svenske rapport blev der desuden rettet en sviende kritik mod EU ' s forskning og navnlig af mden , hvorp den resultater udbredes .
Det er noget , som EU fremover m blive langt , langt bedre til .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , Kommissionen noterer sig , hvad der str i Lange-betnkningen , som vi fra De Grnnes side vil sttte , og at den nste gang , belrt af erfaringerne , forelgger en bedre rsrapport .
<SPEAKER ID=131 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , allerfrst vil jeg takke hr . Lange for det store arbejde han har lagt i analysen af rsrapporten 1995 om Den Europiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling .
Hr . Lange har gennemfrt en grundig analyse , der udmunder i en rkke overordentlig nyttige anbefalinger .
<P>
Jeg vil imidlertid tilfje , at jeg nok finder visse synspunkter , der er indeholdt i betnkningen , og som er blevet fremsat under debatten her i dag , lidt hrde .
Det forekommer mig , at dette til en vis grad bygger p en misforstelse .
Jeg vil derfor her i aften gre rede for rsrapportens nrmere beskaffenhed og funktion , forklare , hvorledes rsrapporten placerer sig i forhold til informations- , evaluerings- og opflgningsmekanismen med hensyn til forskningsaktiviteterne og angive de forbedringer , som Kommissionen agter at foretage i denne mekanisme p linje med anbefalingerne i beslutningsforslaget .
<P>
Kommissionens forelggelse af en rsrapport om forskningsaktiviteterne i Unionen sker i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 130 P .
rsrapporten er ikke en evalueringsrapport .
Og rapporten tjener heller ikke til at bidrage til at nyorientere forskningsaktiviteterne eller opstille nye prioriteringer .
Sigtet med rapporten er i frste rkke at informere .
Det er naturligvis absolut ndvendigt at gennemfre en grundig evaluering af forskningsprogrammerne og af resultaterne .
Men dette sker ved hjlp af andre instrumenter end rsrapporten .
<P>
Det er det andet punkt , jeg ville berre .
Kommissionens meddelelse af 22. maj 1996 om evaluering og opflgning af programmerne skelner meget klart mellem to funktioner .
Og opflgningen sker ved hjlp af rlige opflgningsrapporter vedrrende srprogrammerne og rammeprogrammet .
Disse rapporter har hovedsagelig en faktuel karakter .
<P>
Dernst er der evalueringsfunktionen . Formlet er her at vurdere , i hvilken udstrkning programmerne har opfyldt mlstningerne , og om de er tilpasset behovene .
Formlet er ogs at fastsl , p hvilke punkter Unionens virke br nyorienteres .
Med henblik herp udarbejdes der hvert femte r evalueringsrapporter vedrrende srprogrammerne og rammeprogrammet ; opgaven varetages af et panel af uvildige eksperter .
<P>
De frste opflgningsrapporter er blevet fremsendt til Europa-Parlamentet .
De frste femrige evalueringsrapporter er under udarbejdelse og vil vre frdige i slutningen af dette r p tidspunktet for drftelserne vedrrende det femte rammeprogram .
Med hensyn til rapporten vedrrende rammeprogrammet er det hr . tienne Davignon , der str for arbejdet .
rsrapporten , der ligesom opflgningsrapporterne har en hovedsagelig faktuel karakter , indtager sin plads ved siden af dette dobbelte system af rapporter .
<P>
Endelig vil jeg som lovet komme med nogle betragtninger om fremtiden .
Det er rigtigt , at der kan forbedres p rsrapporten for 1995 .
Jeg skal nvne tre forhold , der belyser denne indkring .
For det frste er rsrapporten den frste af sin art .
Forberedelsen af rapporten faldt sammen med etableringen af den nye evalueringsplan og -opflgningsplan .
Den faldt ogs sammen med igangstningen af det fjerde rammeprogram , i hvilken forbindelse de frste oplysninger frst forel forholdsvis sent p ret .
Men jeg vil gerne gre det helt klart , at Kommissionen agter at gennemfre evaluerings- og opflgningsopgaverne med strste omhu .
<P>
Meddelelsen , sledes som den fremtrder i morgen , og som udstikker retningslinjerne for det femte rammeprogram , omtaler udtrykkeligt ndvendigheden af at udvikle et instrument af synopsis-typen , der gr det muligt at mle fremskridtene og resultaterne af programmerne .
Der vil blive gennemfrt forbedringer i hele informations- , evaluerings- og opflgningsinstrumentet , som br betragtes som en helhed .
Forbedringerne vil vre helt p linje med beslutningsforslagets anbefalinger .
Der vil ogs blive etableret en ensartet plan til registrering af oplysninger vedrrende de fremskridt , der sker i implementeringen af programmerne .
<P>
De elementer , som er forbundet med de aspekter , der giver anledning til den strste bekymring , isr implementeringsperiodens lngde og bevillingernes fordeling p deltagere eller region , vil blive bedre belyst .
Man vil foretage og formidle en kvalitativ vurdering af implementeringen og resultaterne af programmerne .
Man vil gre en indsats for at fremskynde udarbejdelsen af rsrapporten , i den udstrkning det er muligt af hensyn til de taldata , der skal indhentes fra forskellige kilder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg tror , at med rsrapporten samt opflgnings- og evalueringsrapporterne vil europaparlamentsmedlemmerne - men ogs medlemsstaternes myndigheder - rde over et en bred vifte af nyttige instrumenter .
Dette burde gre det muligt at danne sig et detaljeret og fyldestgrende overblik over forskningsaktiviteterne i Unionen og at vurdere , i hvilken udstrkning de opstillede mlstninger er opfyldt .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Det flles mervrdiafgiftssystem
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0225 / 96 ) af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF om det flles mervrdiafgiftssystem ( minimumssats for normalsatsen ) ( KOM ( 95 ) 0731 - C4-0153 / 96-95 / 0362 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=134 NAME="Langen">
Hr. formand , Kommissionens forslag til ndring af direktivet om det flles mervrdiafgiftssystem er i de sidste mneder blevet drftet indgende i Europa-Parlamentets korresponderende Udvalg om konomi .
P i alt fire mder har Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gennemget Kommissionens forslag og medlemmerne har udtalt sig .
Den 26. juni 1996 vedtoges det foreliggende forslag til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
Med det foreliggende direktivforslag skal det forhindres , at mervrdiafgiftssatserne og skattestrukturerne i medlemsstaterne glider endnu lngere fra hinanden .
Da overgangen til opkrvning af mervrdiafgift i en vares oprindelsesland , som efter planen skulle ske i 1997 , ikke lngere kan gennemfres rettidigt , forsger Kommissionen med dette minimumsforslag at undg yderligere fordrejninger .
<P>
For at mervrdiafgiftssatserne ikke skal blive for forskellige , skal der ved siden af den allerede gldende minimumssats p 15 procentpoint for fremtiden faststtes en maksimumssats p 25 procentpoint .
Da alle normale mervrdiafgiftssatser - der er mange undtagelser ikke kun for landbrugsprodukter , men ogs for andre varer , f.eks. bger - i Den Europiske Unions medlemsstater ligger mellem 15 % i Tyskland og Luxembourg og 25 % i Danmark og Sverige , betyder denne faststtelse , som skal glde fra 1. januar 1997 til 31. december 1998 , dvs. to r , ikke umiddelbart nogen ndring af de enkelte afgiftssatser i medlemsstaterne .
<P>
Selv om det er sdan , er Kommissionens forslag godt , for det forhindrer , at mervrdiafgiftssatserne i en tid , hvor der indtil nu ikke har vret mulighed for at trffe en afgrelse , bliver endnu mere forskellige .
I henhold til Kommissionens forslag skal Rdet alts senest i 1998 afgre , om bndbredden for mervrdiafgiftssatserne for fremtiden skal reduceres .
<P>
Hr. kommissr Monti fremlagde i juli et program derom for det indre marked med et nje tidsforlb ; programmet er meget rgerrigt og stttes uforbeholdent fra vor side .
Kommissionens nuvrende forslag , som hovedsagelig gr ud p at bibeholde harmoniseringen , som den er , kan dog ikke skjule , at det kompetente Rd - og ikke Kommissionen - hidtil har blokeret for en videregende harmonisering af skattesystemerne med enstemmighedsprincippet og at dette heller ikke for fremtiden p nogen mde kan udelukkes .
<P>
Harmoniseringen af skattesystemerne i Unionen er af afgrende betydning , bde hvad angr MU ' ens tredje fase , og hvad angr en effektiv beskftigelsespolitik .
Derfor er en yderligere tilnrmelse af mervrdiafgiftssatserne strkt pkrvet , for at det indre marked kan fungere gnidningslst og fordrejninger undgs .
Kun gennem en snarlig etablering af et s ensartet europisk skatteomrde som muligt kan talrige administrative handelshindringer afskaffes og varige arbejdspladser skabes og sikres .
<P>
Som ordfrer vil jeg i denne sammenhng gerne udtale mig om det foreliggende ndringsforslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som siger nej til maksimumsgrnsen p 25 procentpoint .
Et tilsvarende ndringsforslag fik ikke flertal i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , men blev forkastet af et flertal , og jeg anmoder kollegerne om nu at gre det samme p plenarforsamlingen .
<P>
Kommissionen har lavet sit hjemmearbejde , og jeg vil gerne opfordre Dem til virkelig at ndre den nuvrende overgangsbestemmelse om opkrvning af mervrdiafgift i en vares bestemmelsesland til opkrvning i varens oprindelsesland , for det administrative besvr , mulighederne for skatteunddragelse og de mangeartede problemer for sm og mellemstore virksomheder skal ikke undervurderes .
<P>
Hr. kommissr Monti skal personlig have tak , fordi han trods en snarere afskrkkende forelbig status ikke mister mlet afgiftsharmonisering af syne og trods mangeartet modstand fra medlemsstaterne ikke har mistet modet til at stille konstruktive forslag .
Det er nu op til Rdet omsider at gre en helhjertet indsats for harmoniseringen af mervrdiafgiftssatserne .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om det ndringsforslag , som vi i Den Socialistiske Gruppe har stillet om ikke at faststte nogen maksimumgrnse for mervrdiafgiftssatserne .
Jeg tror , at vi med henblik herp skal skitsere de rammer , inden for hvilke medlemsstaterne i jeblikket befinder sig konomisk set , og det er de besparelser , som Den konomiske og Monetre Union aftvinger .
Desuden m vi se p Delors-hvidbogen , som ogs kommissr Monti henviste til i en meddelelse i marts i r , og som for medlemsstaterne opstiller det ml , at skattebyrden fra arbejde flyttes over p andre faktorer .
Hvis vi begynder med sidstnvnte , og hvis vi ser p , hvor der under alle omstndigheder er mulighed for at flytte skattebyrden , s ser vi , at det for kapitalens vedkommende bestemt ikke er muligt p kort sigt , kapital , som jo er den mest mobile faktor , og at forhjelse af punktafgifterne , men i hvert fald af mervrdiafgifterne , mske egentlig udgr den eneste reelle mulighed for medlemsstaterne for at flytte skatte- og afgiftsmssige byrder fra arbejde over p disse andre faktorer .
Det erkender Kommissionen egentlig i dette arbejdsdokument fra marts i r , nr den p en forsigtig mde foreslr , at man , nr man gr over til det definitive system , br vlge en procentdel , som ligger et par procent hjere end gennemsnittet for dermed at kompensere for skattebyrden p arbejde .
<P>
Nr man ser p denne baggrund , s er det i det mindste ikke srlig konsistent , hvad Kommissionen her gr , for Kommissionen begrnser i virkeligheden her uden umiddelbar ndvendighed medlemsstaternes muligheder for skatte- og afgiftspolitik yderligere . Hr .
Langen har ogs gjort opmrksom p , at der mindst er to medlemsstater , som allerede befinder sig p denne grnse p 25 % .
<P>
Hvorfor er der ikke nogen umiddelbar uopsttelighed ?
Fordi den eneste grund til , at der skulle vre behov for en strre konvergens af satserne , ville vre en overgang til det definitive system .
For ved det nuvrende system , det har en undersgelse foretaget p Kommissionens foranledning ogs vist , er der ikke nogen fundamental fordrejning af konkurrencen mellem medlemsstaterne .
Med andre ord ville der egentlig kun for det definitive system vre brug for en konvergens af satserne .
Men kommer dette definitive system ?
Kommissionen er ikke engang kommet s langt , at den virkelig har stillet et forslag .
Den har kun forelagt et diskussionsoplg , som jeg for vrigt endnu ikke har modtaget , men i mellemtiden er det dog tydeligt , at hvis det overhovedet kommer , bliver det frst efter r 2000 .
Min egen vurdering er , at medmindre det nuvrende system resulterer i en sdan svindel , at det virkelig bliver uholdbart , kunne alle medlemsstater mske blive overbevist om , at de br g over til det definitive system .
Men de beretninger , som jeg har modtaget indtil nu , gr ud p , at denne svindel netop ikke er pviselig .
Jeg m sige , til min store overraskelse .
Jeg er meget spndt p de argumenter , som Kommissionen har for at sige , ja , det nuvrende system er s tyngende , at vi m g over til et andet .
<P>
Kort sagt , i hvert fald i betragtning af den kendsgerning , at vi stadig slet ikke har nogen njagtige oplysninger om , hvornr vi nu virkelig gr over til det definitive system , og hvordan det vil se ud , tror jeg , at det er alt for overilet under disse omstndigheder for Den konomiske og Monetre Union , hvori alle medlemsstater str under et enormt skatte- og afgiftsmssigt pres , at begrnse medlemsstaternes muligheder for skatte- og afgiftsmssig politik , og derfor har vi i Den Socialistiske Gruppe stillet et ndringsforslag om at afskaffe denne maksimumgrnse .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Langen for hans klare og overbevisende betnkning , som naturligvis fortjener vort ja .
Vi tager i dag et vigtigt skridt i retning af yderligere harmonisering af afgifterne i Den Europiske Union .
Netop fordi vi nsker konkurrence mellem landene og systemerne i Den Europiske Union , har vi brug for flles spilleregler , som alle retter sig efter . Den foreslede sats - minimum 15 og maksimum 25 - er helt i overensstemmelse med det , der i dag er ndvendigt .
Socialdemokraterne i Tyskland har endog vendt sig imod , at der kunne finde en forhjelse sted fra 15 % til 16 % , og de anser s nok et bortfald af maksimumsgrnserne for helt forkert .
Jeg kan derfor slet ikke forst , hr . Metten , at De her endog stter sprgsmlstegn ved de 25 % , hvilket jo ville betyde , at endog hjere satser end denne sats skulle vre mulige .
<P>
Uden de af Kommissionen foreslede begrnsninger og bestemmelser ville der hos os ikke vre nogen konkurrence mellem systemerne , men opst en slags catch as catch can .
Det kan og vil vi ikke , jeg er tvrtimod overbevist om , at Den Europiske Union endog bliver ndt til at trffe yderligere supplerende foranstaltninger i de kommende mneder og r inden for skattesektoren for at f sat en stopper for skattely .
Det kan da ikke accepteres , at f.eks. folk , der tjener mange penge , blot ved at flytte til en nabostat i EU som udlndinge skal betale mindre i skat end hjemme .
<P>
Hvis vi vil stte en stopper for , at folk sger skattely , har vi her ikke brug for mindre , men for mere europisk samarbejde .
Et stort onde ved skat af bl.a. rente- og aktieudbytte er , at landets egne borgere bliver behandlet drligere end udlndinge .
I samme jeblik vi i hele Den Europiske Union behandler de enkelte landes egne borgere og udlndinge ens , hvad angr skat af bl.a. rente- og aktieudbytte , har vi fjernet den vigtigste grund til at sge skattely og taget et stort skridt i retning af skattemssig retfrdighed .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , det er ikke alene principielt forkert , men ogs praktisk uigennemfrligt at harmonisere mervrdiafgiften . Mervrdiafgiften har helt forskellig vgt og tjener helt forskellige forml i landenes budgetter .
En harmonisering vil skabe kaos i de nationale finanser .
En nedsttelse af maksimumssatsen vil vre en yderligere trussel mod de offentlige infrastrukturer i de lande , hvor mervrdiafgiften er en vsentlig indtgtskilde .
<P>
Skattemssig harmonisering strider desuden imod et vigtigt princip i alle demokratiske grundlove , nemlig folkets ret til at beskatte sig selv .
Derfor br vi indse , at en flles skattepolitik ikke er politisk gennemfrlig .
Den er heller ikke ndvendig for det europiske samarbejde , som den tvrtimod vil kunne skade .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg hrer til dem , der er kritiske over for denne betnkning i dens nuvrende udformning , og det af flere grunde .
For det frste mener jeg ikke , at forskellige mervrdiafgiftssatser udgr en betydelig handelshindring .
konomiske handelshindringer , der fordrejer konkurrencen , opstr , nr varer fra et land eller et omrde forskelsbehandles , f.eks. hvis der findes en told , som er rettet mod et andet land eller mod omverdenen som helhed .
I sdanne tilflde stilles andre landes varer ugunstigt til fordel for nationale varer , og de komparative fordele ved samhandelen kommer ikke forbrugerne til gode .
Forskellige mervrdiafgiftssatser giver ikke anledning til en sdan forskelsbehandling .
Har et land hjere afgiftssatser , retter disse sig mod al produktion og ikke kun mod et bestemt omrde .
Forskellige mervrdiafgiftssatser , hr. formand , indebrer med andre ord ikke , at konkurrencen fordrejes .
<P>
Hvert land br p demokratisk vis kunne bestemme over sine egne skatter .
Der hersker forskellige politiske opfattelser i unionslandene , bl.a. om hvor stor den offentlige sektor eller hvor omfattende de sociale sikringsordninger skal vre .
Disse forskellige anskuelser br kunne komme til udtryk i forskellige skatter .
<P>
Endvidere tilslutter jeg mig fuldt ud det ndringsforslag , som hr . Metten har stillet .
Vi har en situation , hvor der er store budgetunderskud i medlemslandene .
Disse underskud sger man nu mange steder at f bugt med ved at skre ned p den offentlige service .
Et budget kan imidlertid ikke alene forbedres ved at skre ned , men ogs ved at ge indtgterne .
Medlemsstaterne m derfor have ret til , hvis de nsker det , at forhje den maksimale mervrdiafgiftssats til over den foreslede grnse p 25 % .
At faststte en sdan vre grnse er det samme som at stte en vre grnse for den offentlige service .
<P>
Endelig , hr. formand , mener jeg , at forslaget om helt identiske mervrdiafgiftssatser er forfejlet af den simple grund , at hvert land har brug for sin egen optimale sammenstning af skatter ( indkomstskatter , mervrdiafgifter osv . ) for at opn konomisk effektivitet .
Forslaget om identiske mervrdiafgifter er efter min mening ikke konomisk effektivt , men ineffektivt .
<SPEAKER ID=139 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil allerfrst takke hr . Langen .
Det er som bekendt hensigten med det foreliggende direktivforslag at faststte et minimum og et maksimum p henholdsvis 15 og 25 % for mervrdiafgiftssatsen for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 .
For indevrende er medlemsstaterne forpligtet til indtil den 31. december 1996 at anvende en normalsats , der ikke er under 15 % inden for rammerne af overgangsordningen , medens der ikke er fastsat nogen maksimumsats .
I praksis anvender medlemsstaterne en mervrdiafgiftssats p mellem 15 og 25 % .
<P>
I henhold til fllesskabslovgivningen om mervrdiafgifter skal Kommissionen fremstte et forslag til regulering af situationen efter den 31. december 1996 .
Det direktivforslag , Kommissionen fremstter , plgger ikke nogen af medlemsstaterne at ndre den nugldende mervrdiafgiftssats , men begrnser sig til at fastholde den hidtil gldende harmoniseringsgrad for mervrdiafgiftssatserne , idet det derved sikres , at overgangsordningen fortsat kan fungere korrekt , med andre ord : at den ikke fungerer drligere .
Vi er net til den konklusion , at dette er den bedste lsning p grundlag af en srdeles grundig analyse af situationen .
En yderligere afvigelse i mervrdiafgiftssatserne kunne nemlig i sig selv medfre en strukturel uligevgt og fordreje konkurrencen inden for forskellige konomiske sektorer .
Det ville endvidere vre uhensigtsmssigt at tillade en endnu strre afvigelse mellem de mervrdiafgiftssatser , der i jeblikket er gldende i medlemsstaterne , p et tidspunkt hvor man inden for rammerne af det indre marked planlgger at indfre en flles momsordning , der bygger p oprindelseslandsprincippet .
For at en sdan ordning kan fungere vil det imidlertid vre ndvendigt i vsentlig grad at nrme mervrdiafgiftssatserne til hinanden .
I det forslag , vi har fremsat , faststtes en bndbredde for mervrdiafgiftssatserne for en periode p kun to r , 1997 og 1998 .
<P>
Vi har sknnet , at det ikke var formlstjenligt at trffe en endelig afgrelse p dette omrde , fordi den nuvrende ordning er en overgangsordning , og fordi sprgsmlet om en minimums- og maksimumssats under alle omstndigheder br tages op i forbindelse med forhandlingerne om den nye momsordning . I den forbindelse kan jeg oplyse og forsikre parlamentsmedlemmerne om , at Kommissionen helt bestemt vil fremstte et srligt forslag til en ny momsordning baseret p oprindelseslandsprincippet ; det strategiske program , der blev fremlagt i forsommeren , nvner denne forpligtelse .
Kun en approach af denne art er forenelig med et veritabelt indre marked - et emne hr .
Friedrich ogs var inde p - og det er en approach , der vil kunne gre livet enklere for virksomhederne , nedstte omkostningerne og forbedre strukturerne p arbejdsmarkedet .
Det er netop dette , der ligger til grund for Kommissionens indsats p omrdet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at med dette forslag flger vi en udtrykkelig bestemmelse i det sjette momsdirektiv , men p samme tid tager vi et frste skridt med hensyn til gennemfrelsen af programmet vedrrende overgangen til det nye flles system .
Hvis vi nsker , at det indre marked virkeligt skal lykkes og have en positiv effekt p vkst og beskftigelse , br vi ogs gennemfre det p skatteomrdet - et forhold , som en rkke talere har understreget her i forsamlingen .
<P>
Vedtagelsen af det direktiv , som bliver drftet i dag , udgr et vigtigt politisk signal om viljen til at gre livet lettere for virksomhederne og borgerne i Den Europiske Union . Derfor kan Kommissionen ikke acceptere det ndringsforslag , der er stillet af hr .
Donnelly , vedrrende fjernelsen af maksimumssatsen for mervrdiafgiften .
Jeg vil i den forbindelse komme med nogle betragtninger .
Jeg satte pris p de argumenter , der blev fremfrt af hr .
Metten og af hr .
Wibe i den forbindelse , men jeg vil gerne understrege , at Kommissionens forslag , som er blevet forelagt Europa-Parlamentet , er i fuld overensstemmelse med den analyse og de ider , som er indeholdt i det dokument , der blev udarbejdet i forbindelse med KOFIN-Rdets uformelle samling i Verona , og som der er blevet henvist til , nemlig forslaget om at overfre skattebyrden p andre elementer , som ikke er arbejdsrelaterede .
Vi har nje overvejet situationen i forhold til forskellige medlemsstater og specielt dem , der eventuelt berres mest af en indfrelse af en maksimumssats p 25 % , nemlig de medlemsstater , der allerede med succes har gennemfrt overgangen fra sociale bidrag til indirekte afgifter . Det nuvrende forslag burde derfor ikke betyde en reel begrnsning for disse lande i forhold til en aktionsmargen , som de i det store og hele allerede har udnyttet .
Det er imidlertid vigtigt ikke at lgge alvorlige hindringer i vejen for det indre markeds funktion .
<P>
Af disse grunde har vi begrnset perioden for anvendelsen af forslaget til to r ; vi agter at anvende denne periode til en opflgning af de drftelser , der blev indledt i Verona - en opflgning , der vil gre det muligt at foretage en grundig vurdering af mervrdiafgiftens fremtidige rolle med hensyn til det samlede kompleks , som udgres af medlemsstaternes budgetindtgter .
Dette forslag br - hverken mere eller mindre - udelukkende betragtes som en midlertidig beskyttelsesforanstaltning , der ikke foregriber niveauet af de mervrdiafgiftssatser , som er ndvendige i forbindelse med den flles momsordning .
Jeg vil imidlertid tilfje - med hensyn til en eventuel gennemfrelse af store stigninger i mervrdiafgiftssatserne - at momsen normalt betragtes som en degressiv skat , hvorfor sdanne kraftige stigninger kunne have en rkke socialt set uheldige flger .

<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg endnu en gang p Kommissionens vegne takke varmt for den positive nd , som hidtil har prget samarbejdet med Europa-Parlamentet omkring det foreliggende sprgsml , og som har frt til en glimrende betnkning udarbejdet af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og jeg vil endnu en gang rette en speciel tak til Dem , hr .
Langen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Krekort
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0206 / 96 ) af Farassino for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 439 / EF om krekort ( KOM ( 96 ) 0055 - C4-0207 / 96-96 / 0040 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Farassino">
Hr. formand , rede medlemmer , med denne betnkning foresls det at ndre direktiv 91 / 439 med henblik p at vedtage en harmoniseret grundlggende kodificering af de supplerende angivelser , der skal pfres krekortet , og af funktionsprincipperne herfor i henhold til direktivets bestemmelser ( artikel 1 ) ; at oprette et udvalg , der skal rdgive Kommissionen om alle sprgsml hidrrende fra bilagene til direktiv 91 / 439 og fra videnskabelige og tekniske fremskridt ( artikel 2 ) ; at omarbejde artikel 3 , stk . 3 , 3. led , i direktiv 91 / 439 for yderligere at tilpasse denne varebeskrivelsesbestemmelse , bl.a. ved at nedstte den konstruktivt bestemte maksimalhastighed fra 50 km / t til 45 km / t .
<P>
I min egenskab af ordfrer ser jeg positivt p Kommissionens forslag om harmonisering af systemet for kodificering af de ptegninger , der p selve krekortet skal forekomme vedrrende de vilkr , p hvilke krekortet er udstedt .
Dette vil helt sikkert bidrage til den frie bevgelighed for personer i Fllesskabet - isr for bevgelseshmmede frere - og til trafiksikkerheden , idet det i tilflde af en kontrol af krekortet vil lette en sdan i store dele af Europa , uanset i hvilken stat krekortet er udstedt , uanset hvilken nationalitet den kontrollerende betjent har , og uanset hvilken administration der forvalter det .
Den harmoniserede kodificering kommer i vrigt ogs til at omfatte staterne i det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
Nr dette er sagt , har ordfreren med de ndringsforslag , han hermed forelgger for Udvalget om Transport og Turisme , forsgt at opfylde visse srlige krav og anmodninger fra flere medlemsstaters side .
<P>
For det frste ville det vre nskeligt , om Kommissionen inden ret lnge fremlagde forslag ikke blot om koderne , men ogs om underkoderne for ptegninger , navnlig for s vidt angr koderne 04 ( lgeattest ) , 05 ( begrnsninger af lgelige rsager ) , 44 ( tilpasning af motorcykel ) og 55 ( kombinerede tilpasninger af motorcyklen ) . Disse underkoder er allerede blevet fastlagt p mder mellem Kommissionen og medlemsstaternes eksperter .
<P>
For det andet ville det vre nyttigt med en ny generel kode 00 for at tage hjde for ganske srlige tilflde , f.eks. det tilflde hr . Muscardini nvnte i forbindelse med ndringsforslag 8 .
<P>
I vrigt vil de nskede tilfjelser til kode 70 og 71 med angivelse af symbolet for tredjelandet i henhold til den harmoniserede EF / FN-liste tjene til at fremme forstelsen i tilflde , hvor en krekortindehaver , som har fet sit krekort udstedt i et tredjeland , skal have krekortet ombyttet .
Endelig er tilfjelsen af en kode 79 en imdekommelse af krav fra visse medlemsstaters side .
P denne mde ville de tilflde af kvivalens mellem de kategorier af krekort , som er udstedt fr 1. juli 1996 , og de i artikel 3 i direktiv 91 / 439 definerede kategorier vre dkket .
Anvendelsen af kode 79 ville vre begrnset til en eventuel bevarelse af rettigheder , som indehavere af krekort udstedt inden den 1. juli 1996 har opnet .
De vrige ndringer , der med ovennvnte ndringsforslag 5 er foretaget til kode 02 ( hreapparat ) og 03 ( protese / ortose ) , har til forml at prcisere disse ptegninger .
<P>
Selv om direktiv 91 / 439 kun vedrrer udstedelse af krekort , br der p europisk plan ogs foretages den ndvendige harmonisering i forbindelse med fratagelse af krekortet ved overtrdelser , der er beget i en anden stat end den , der har udstedt krekortet ; denne problematik er nrt forbundet med det behov , som Europa-Parlamentet flere gange har fastslet , om indfrelse af et europisk system med pointkrekort .
<P>
Vedrrende dette forslag sttes der med ndringsforslag 3 en tidsgrnse , nemlig den 31. december 1996 , for afslutningen af arbejdet i den arbejdsgruppe , som skal undersge de praktiske muligheder for et sdant system .
P grundlag af denne arbejdsgruppes konklusioner kunne Kommissionen fremlgge et lovforslag inden den 31. marts 1977 .
<P>
Endelig er det med ndringsforslag 2 og 6 hensigten at erstatte forvaltningsudvalget ( type IIa ) for tilpasning af de videnskabelige og tekniske fremskridt i bilag I og Ia ( modeller til krekort ) , II ( de krav der m stilles til kreprven ) og III ( fysisk egnethed ) i direktiv 91 / 439 om krekort , med et hurtigere teknisk udvalg af rdgivende karakter som foreslet af Formandskonferencen med henblik p anvendelse af modus vivendi i sprgsmlet om komitologi .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Farthofer">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som politiker er jeg altid glad , nr vi vedtager oplg til retsakter , som tjenestemnd i sidste instans kan anvende relativ problemfrit .
En harmonisering af koderne p krekort kan givet ogs bidrage til , at simpelt hen hver eneste frdselsbetjent i Den Europiske Union med t blik kan gennemg og kontrollere de relevante bestemmelser i alle bilisters krekort , uanset hvilket medlemsland de kommer fra .
<P>
Det harmoniserede EF-krekort , det kan ikke siges tit nok , bidrager til borgernes mobilitet i Unionen og sikrer samtidig et bidrag til frdselssikkerheden .
Den praktiske gennemfrelse af direktiv 91 / 339 gr mig dog betnkelig .
Pr . 1. juli 1996 skulle alle medlemsstater omstte bestemmelserne om EF-krekortet .
Men frst nu vedtager vi i frstebehandling en ikke uvsentlig bestanddel af dette krekort , nemlig harmoniserede koder .
<P>
Hvis medlemsstaterne ikke hvert r vil udstede nye krekort , kan de naturndvendigt ikke omstte direktivet .
Af Kommissionen forventer jeg derfor , at den omsider forelgger os konsistente direktivforslag og ikke hvert halve r kommer med bestemmelser stykvis .
Det er i sidste instans vi politikere , som skal forklare EU ' s borgere det og af og til bliver vi ogs ndt til at forsvare det .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , fordi han p ny har fremsat Parlamentets krav gennem mange r om pointkrekort .
Fra utallige drftelser i mit hjemland strig ved jeg , hvor mange argumenter der anfres imod det , ogs af bilisternes organisationer , som foregiver at beskytte bilisternes interesser , men glemmer det mest ptrngende anliggende , frdselssikkerheden .
<P>
Eksemplet Frankrig har effektfuldt bevist , at antallet af trafikulykker i lbet af blot et r har kunnet reduceres med 10 % .
Hver procent frre trafikdrbte burde vre et incitament .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at sttte kravene i denne betnkning .
Hvad angr De Europiske Socialdemokraters Gruppe , vil vi stemme ja til denne betnkning .
Kun med artikel 8 er der vanskeligheder .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Farassino for det udmrkede arbejde , som han har lagt i sprgsmlet om harmonisering af bestemmelserne om krekort i EU .
<P>
Forudstningerne for den frie bevgelighed blev allerede skabt med Rom-traktaten .
Dermed opstod der et behov for en gradvis harmonisering af medlemslandenes bestemmelser p en lang rkke forskellige omrder , ikke mindst trafik- og transportomrderne .
Bl.a. viste det sig ndvendigt at gennemfre flles bestemmelser for krekort .
Allerede i 1978 henviste EU-Domstolen i en dom til behovet herfor .
Domstolens begrundelse var , at de forskelligartede nationale bestemmelser for krekort kunne indebre en direkte eller indirekte hindring for den frie bevgelighed for personer .
Siden er der blevet taget en rkke initiativer for at lette bevgeligheden for personer , der bostter sig i en anden medlemsstat end den , som de har taget krekort i .
Ethvert initiativ , der muliggr noget sdant , er naturligvis positivt .
<P>
Kommissionen har nu fremsat yderligere forslag i denne retning .
Der er grund til at hilse forslagene om en harmoniseret kodificering af de oplysninger , der skal vre p krekortene , og om betingelserne for udstedelse af krekort velkomne .
Disse forslag er af mange grunde positive , ikke mindst fordi de vil lette den frie bevgelighed for isr bevgelseshmmede frere , nr det klart fremgr af krekortet , under hvilke forudstninger det er udstedt .
Harmoniseringen vil desuden bidrage til at ge trafiksikkerheden , fordi det bliver lettere at kontrollere krekortene uafhngigt af , hvilket medlemsland der har udstedt det .
Efter min opfattelse vil det betyde en yderligere lettelse , at det harmoniserede kodesystem ogs skal anvendes i ES-landene .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege de videre muligheder , som harmoniseringen af dette kodificeringssystem bner .
Mennesker , som lider af en srlig sygdom , eller som rammes af en alvorlig ulykke i et andet land , har ofte svrt ved at kommunikere med personalet p det sygehus , som de kommer til .
Dette kan ogs glde personer , som har direkte behov for en srlig medicin , og som ikke kan fremfre dette over for sygehuspersonalet .
Ogs den form for oplysninger vil i fremtiden kunne indg i et internationalt , harmoniseret kodificeringssystem , idet man i systemet angiver navnet p den sygdom , som de pgldende lider af , eller den medicin , som de er absolut afhngige af , i kodificeret form .
Det ville kunne spare et stort antal menneskeliv .
<P>
Det , som vi her skal tage stilling til , er efter min mening som helhed overordentlig positivt .
Vi vil dog fra PPEGruppens side stemme imod nogle af de fremsatte ndringsforslag .
Det glder ndringsforslag 3 , 4 og 7 .
Resultaterne af afstemningerne herom vil da vre afgrende for , om vi kan stemme for betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , siden 1980 er der foretaget forskellige skridt for at n frem til et fllesskabskrekort , alle med henblik p at fremme trafiksikkerheden og den frie bevgelighed for personer inden for Unionen .
Med den seneste ndring fra juni i r gik Parlamentet ind for indfrelsen af en alternativ model af kreditkorttypen foruden papirkrekortet .
Det forslag , som nu drftes , indeholder en nrmere beskrivelse af de betingelser , som indehaveren skal opfylde for at have lov at kre et kretj .
<P>
Ordfreren har stillet en rkke gode ndringsforslag , som vi kan g med til .
Vi gr imidlertid en undtagelse for nr . 4 og 7 .
Ordfreren foreslr deri , at det gres muligt , at retsvirkningen af en overtrdelse i en bestemt medlemsstat udstrkkes til den medlemsstat , hvori krekortet er udstedt .
Selv om der kan anfres gode argumenter herfor , br denne juridiske problematik tages op i forhandlingerne inden for den tredje sjle og ikke i dette direktiv med henblik p udstedelse af krekort .
Jeg takker ordfreren for det dokument , som han har forelagt os .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr .
Farassino , for hans betnkning og isr for den meget klare mde , han har analyseret de indlysende fordele ved dette forslag fra Kommissionen p . Et forslag om at harmonisere systemet for kodning af de oplysninger , der skal medtages p krekortet , under hensyntagen til de forhold , som krekortet er udstedt under .
Ogs jeg mener , at forslaget vil ge den fri bevgelighed for borgere i Fllesskabet , navnlig handicappedes , og vil bidrage til at ge frdselssikkerheden ved i det meste af Europa at gre det lettere at kontrollere krekort , nr det er pkrvet .
<P>
Her i aften vil jeg dog gerne understrege ndringsforslag nr . 4 og 7 , der har til forml at sikre gensidig anerkendelse af frakendelse af krekort .
For indevrende kan sanktioner af faretruende krsel kun gres gldende i det medlemsland , hvor lovovertrdelsen finder sted , ikke andre steder i Unionen .
Det betyder for eksempel for Det Forenede Kongeriges vedkommende , at ikke-britisk borgere , der sanktioneres for en alvorlig frdselsforseelse , fr deres krekort tilbage den dag , deres ferie er slut , og s kan de kre frit rundt i resten af Unionen .
En britisk frer af et kretj , der begr en alvorlig forseelse under en ferie p kontinentet , kan ligeledes lade hnt om denne sanktion og s vende hjem som en person , der potentielt er fri til at beg det samme igen , er jeg bange for .
De ndringsforslag , som Udvalget om Transport og Turisme har indgivet , her netop til forml at lukke dette meget store hul .
<P>
Vi m naturligvis ikke undervurdere de meget alvorlige hindringer , vi skal have fjernet , men vi skal lovgive til fordel for gensidig anerkendelse af krekort i Unionen .
Vi skal ogs sge at sikre , at sanktionen er gldende overalt i Unionen , ikke kun i den medlemsstat , den indfres .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere et ndringsforslag , som min gruppe ikke kan sttte , nemlig nr . 8 fra fru Muscardini og 28 andre .
Vi har sympati for behovet for at klarlgge situationen vedrrende kretjsfrere med diabetes , men vi mener , at mange andre forhold s ogs kan nvnes .
Vi frygter endvidere , at den nuvrende ordlyd rent faktisk ikke lser det problem , som jeg er sikker p , at forslagsstillerne nsker at lse .
<P>
Endelig hber vi , at Kommissionen vil overveje de punkter , som udvalget har beskrevet her i aften , det alvorlige punkt med frakendelse af krekortet , og meddele , om den mener , at der fremover kan stilles forslag for at f lukket dette store hul .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ret beset drejer det sig i dagens drftelse om emnet krekort ikke om nogen stor sag .
Vi fastlgger kodenumrene for det krekort , som for fremtiden skal vre gyldigt i hele Fllesskabet .
Alts ikke nogen stor sag , men detaljer kan vre lumske , og vi br helt klart overveje , kre hr . Farthofer og Watts , hvad det er , vi vil .
Der var jo engang kolleger i Europa-Parlamentet , som ville have et tidsmssig begrnset krekort .
Der var kolleger , som ville have et krekort , som var et universaldokument , der om muligt endda skulle kunne bruges som kreditkort .
Alt det lykkedes det os jo heldigvis at forhindre .
<P>
Nu str vi igen med to meget specielle nsker .
Der skal p den ene side indfres et europisk pointkrekort .
Dt kan jeg virkelig kun advare imod .
Vi har ikke brug for et centralt kontor for hele Europa , hvor alle de frdselsforseelser , der medfrer indfrelse i pointregisteret , samles centralt !
Hvorfor ikke lade det blive i medlemsstaterne , hvor det rettelig hrer hjemme !
Vi har p den anden side ikke brug for den mulighed at f frakendt krekortet for hele Europa .
Heller ikke her skal vi overdrive .
Nu taler jeg jo ikke en gang om venstreog hjrekrsel .
Hvad gr da en ferierende fra Storbritannien , hvis han p feriens frste dag kommer i den forkerte bane og sledes begr en frdselsforseelse ?
S m han heller ikke kre bil i Storbritannien mere .
Alts , hvis englnderne er s begejstrede her , burde vi ogs indfre hjrekrsel !
<P>
S lnge vi her ikke har tabeller med ensartede bder , kan vi heller ikke samlet fratage krekortet for hele Europa , fordi der netop i ferier begs frdselsforseelser , som mske i ferielandet medfrer frakendelse af krekortet , men ikke hjemme .
Her vil borgernes begejstring virkelig vre minimal .
Jeg takker ordfreren for hans arbejde , og jeg vil blot opfordre kollegerne til ikke at stemme for ndringsforslag 3 , 4 og 7 .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , fllesskabsmodellen for de ogs fortsat nationale krekort kompletteres nu omsider .
For f uger siden vedtog vi de frste supplerende bestemmelser til krekortdirektivet fra 1991 om udfrelsen som plastickort i kreditkortformat , og i dag kommer de nste .
De vedrrer supplerende , men ikke mindre ndvendige ptegninger p krekort om , p hvilke vilkr dets indehaver m fre motorkretj .
Disse ptegninger skal vre angivet i en ensartet kodeform .
Det er udmrket , for hvis der p de krekort , de enkelte medlemsstater udsteder , fortsat anvendes forskellige kodeformer til ptegningerne , vil der ogs fortsat landene imellem vre praktiske problemer for bilister , virksomheder , forvaltninger og for politiet .
<P>
Jeg er derfor glad for , at der indfres internationalt ens koder , og opdelingen i to afsnit er fornuftig , s at for det frste numrene op til 99 er harmoniserede fllesskabskoder og for det andet numrene fra 100 i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er nationale koder .
<P>
Denne kodeform medfrer uden tvivl bde get fri bevgelighed og mobilitet for personer , navnlig handicappede i EU , og get frdsels- og retssikkerhed .
Netop dt vil vore borgere umiddelbart mrke , for det bliver direkte til gavn for dem .
<P>
De udsttes sledes ikke lngere for muligheden for vilkrlige politiafgrelser .
Ved hjlp af en forenkling af kontrol , overvgning og forvaltning opns der samtidig strre gennemskuelighed og mere nrdemokrati .
Det br ikke sls itu , ved at procedurerne for frakendelse af krekort harmoniseres eller ved indfrelse af et pointkrekort gldende for hele Europa .
<P>
Efter min mening skal ogs for fremtiden udelukkende den stat , der udsteder krekortet , have ansvaret .
<SPEAKER ID=149 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , det er frste gang , jeg har lejlighed til at f ordet her i Parlamentet , siden Ken Stewart afgik ved dden . Han var her i Parlamentet medlem af Transportudvalget og ogs det parti , som jeg engang havde den re at vre leder af .
Jeg vil gerne re Ken Stewarts minde .
Han vil blive savnet af sine mange venner og kolleger , ikke kun her i Parlamentet , men ogs i Det Forenede Kongerige , isr i Labour-bevgelsen og navnlig i sit elskede Liverpool .
<P>
Hr. formand , Parlamentet vil vre bekendt med , at direktivet fra 1991 om krekort trdte i kraft pr . 1. juli i r .
Da Kommissionen stillede sit forslag , vidste den dog godt , at der ville blive praktiske problemer med at gennemfre sdan en bestemmelse i medlemsstaterne .
Vi foreslog derfor , at alle tilfjelser eller begrnsninger p krekortet skulle anfres i kodet form i stedet for med ord , sledes at det grske politi for eksempel kan lse et dansk krekort , ikke kun for turister , men ogs for folk , der har taget permanent ophold i deres land .
<P>
Listen over koder er blevet indgende drftet , bde her i Parlamentet og i Rdet , og det er mig en glde at kunne sige , at der har vret bred enighed om den grundlggende formulering , hvilket ogs fremgr af bidragene til denne forhandling .
Det nye udvalg , der er nedsat med henblik p dette direktiv , opdaterer kodelisten , nr det er ndvendigt , og det vil ogs kunne bidrage til at lse andre problemer , for eksempel i forbindelse med nye lgemiddelnormer for kretjsfrere .
<P>
Jeg kan meddele Parlamentet , at Kommissionen kan acceptere mange af ndringsforslagene , da de er i overensstemmelse med disse ml . ndringsforslag nr .
1 og de fleste ndringer under nr . 5 kan derfor accepteres .
Men vi kan ikke sttte en universel 00-kode , som p grund af selve dens art ikke ville kunne forsts , og vi kan heller ikke acceptere en tidsfrist for udvalgets arbejde med udformningen af en underinddeling af koderne .
Jeg er enig i , at udvalget br foretage disse underinddelinger hurtigst og erkender , at der senere kan blive behov for yderligere underinddelinger .
<P>
Vedrrende de vrige ndringsforslag er nr . 2 undvendig , da Kommissionen naturligvis vil overholde aftalen om adfrdskodeks .
ndringsforslag nr . 6 er ikke i overensstemmelse med Rdets afgrelse 87 / 373 vedrrende komitologi og kan derfor ikke accepteres .
ndringsforslag nr . 3 er ikke hensigtsmssigt i denne tekst .
Kommissionen vil dog overveje et system med strafpoint , hvilket vil ske i den ekspertgruppe , der skal gennemg flgerne af , at der indsttes microchips i kreditkortmodellen .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at Parlamentet fr lejlighed til at udtale sig om en sdan udvikling i forbindelse med samarbejdsproceduren .
Jeg og mine kolleger er naturligvis positivt indstillede til de argumenter om udvikling og generelt ndringsforslag nr .
3 , der er fremfrt under denne forhandling . ndringsforslag nr .
4 og 7 falder uden for forslagets dkningsomrde . I henhold til direktiv 91 / 439 er frakendelse eller suspendering af krekortet gldende i hele Unionen , hvis en sdan sanktion plgges af den medlemsstat , hvor den pgldende har bopl .
<P>
Gensidig anerkendelse af en fratagelse af krekort , der meddeles af en anden medlemsstat end den , den pgldende normalt bor i , er , som det ogs er blevet sagt her i aften , et meget sammensat juridisk anliggende , der undertiden ogs skaber forfatningsmssige problemer .
Det drftes dog for indevrende under den tredje sjle med det forml at f udarbejdet en aftale om retsligt samarbejde .
Det bliver bestemt bedst behandlet inden for disse rammer , og jeg hber , at der kommer positive resultater ud af det , da jeg har stor sympati for de bemrkninger , som for eksempel hr . Watts er kommet med her i aften .
<P>
Jeg erkender , at man kan argumentere mod centralisering .
Jeg erkender ogs , at vi har problemet med frere , der regelmssigt overskrider hastighedsgrnserne eller tages for spirituskrsel .
Jeg er egentlig ligeglad med , hvor de oprindeligt overtrder loven , jeg er interesseret i , at den sanktion , de plgges , gres gldende i hele Unionen .
Derfor hber jeg , at drftelserne under den tredje sjle fr til flge , at vore veje bliver mere sikre mod dem , der har beget alvorlige overtrdelser .
Hvis der sker ndringer p dette punkt , vil det under artikel 2 nvnte udvalg f bemyndigelse til at indfre de ndvendige ndringer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Udvalget om Transport og Turisme og isr ordfreren , hr . Farassino , for den hurtige , tankevkkende mde , dette forslag er blevet behandlet p .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr. kommissr , ogs for Deres ord til minde om vores kollega , Kenneth Stewart , som formanden ogs mindedes i sit indlg ved mdets bning her i eftermiddag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Sikkerhedsstandarder for passagerskibe
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0230 / 96 ) af Stenmarck for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe ( KOM ( 96 ) 0061 - C4-0208 / 96-96 / 0041 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=152 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har gennem mange r taget adskillige initiativer for at forbedre sikkerheden for passagerer p frger .
Det er , naturligvis , i hj grad en flge af en rkke meget tragiske ulykker , der har kostet mange menneskeliv .
Ikke mindst i forbindelse med Estoniakatastrofen for nogle r siden optrdte Europa-Parlamentet srdeles bestemt og krvede forslag og foranstaltninger fra Kommissionen .
Det tror jeg , mange i dag er taknemlige for .
<P>
Vi kan selvflgelig have forskellige opfattelser af , hvor stor magt og indflydelse Europa-Parlamentet skal have .
Men som pressionsgruppe , og nr det glder om at stille krav , ikke mindst om forbedring af sikkerheden i forskellige sammenhng , er der formentlig ingen , der overgr dette Parlament .
Denne magt synes jeg faktisk , vi burde udnytte langt mere for ogs at styrke sikkerhedskravene p andre omrder .
<P>
Nr det glder kravene om get sikkerhed p frger , har mlstningen vret klar .
Farvandene omkring EU ' s medlemslande skal vre verdens sikreste .
Med dette som udgangspunkt skal vi dernst arbejde for , at der ogs gennemfres forbedringer andre steder .
Passagererne skal tillidsfuldt og med en flelse af sikkerhed turde rejse med de frger , der trafikerer EU ' s medlemslande .
Forldre skal uden bekymring kunne lade deres brn og unge tage med disse frger .
Da det glder om s hurtigt som muligt at tilvejebringe et fungerende regelst , har det vret min ambition at arbejde s hurtigt som muligt med denne sag og stte fokus p betydningen af sikre farvande og sikre frger .
<P>
Den betnkning , som vi nu har til behandling , drejer sig om de skaldte  non-SOLAS-fartjer  , dvs. fartjer , som hovedsagelig sejler i national trafik , og som derfor ikke er omfattet af den af Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) vedtagne SOLAS-konvention .
P dette omrde findes der i dag udelukkende national lovgivning med bestemmelser af meget varierende kvalitet .
Kommissionens forslag gr ud p ogs at lade den internationale sikkerhedskonvention finde anvendelse p den nationale frgetrafik .
Det finder jeg overordentlig positivt , og det er noget , som Transportudvalget bakker op .
Vort arbejde har da ogs resulteret i , at vi for en stor del tilslutter os Kommissionens forslag .
Lad mig kort nvne nogle omrder , hvor vi gr lngere end Kommissionen med hensyn til sikkerhedskrav , hvilket jeg hber Parlamentet i dag vil tilslutte sig .
<P>
1.Nr sikkerhedsregler harmoniseres , er der fare for , at sikkerhedsniveauet i et land forringes .
Det m efter vor opfattelse ikke kunne ske .
Derfor understreger vi , at det land , som allerede har et hjere sikkerhedsniveau i en eller anden henseende , skal kunne opretholde dette.2.Som et led i arbejdet med at ge sikkerheden er det vsentligt , at uddannelsen af de personer , der gr tjeneste om bord , er effektiv .
Dette reguleres for en stor del i anden sammenhng ; vi har derfor i betnkningen valgt at henvise hertil.3.Miljet spiller en vigtig rolle i denne sammenhng og ikke mindst den kendsgerning , at en forbedring af sikkerheden ogs er positiv set fra et miljsynspunkt .
Ogs dette behandles imidlertid i anden forbindelse , nemlig i MARPOL-konventionen , der regulerer sprgsml vedrrende havmiljet .
Derfor har vi ogs p dette punkt valgt at henvise til den relevante konvention.4.Vi gr lngere end Kommissionen , nr det glder om at krve dokumentation for frgernes sikkerhedsniveau .
Vi foreslr nemlig , at der indfres et sikkerhedscertifikat for passagerskibe.5.Vi nsker endvidere indfrt regler for overlevelsesudstyr om bord p frger , der sejler i farvande , hvor vandtemperaturen hyppigt er under et vist niveau .
Jeg tror , jeg taler for mange , nr jeg siger , at Kommissionen br komme tilbage med et forslag herom.Afslutningsvis , hr. formand : Der er gennem en rrkke sket et stort antal ulykker i farvandene omkring EU ' s medlemslande .
Mange mennesker har mttet lade livet .
Vi skylder alle disse mennesker og alle deres efterladte at gre alt , som str i vor magt for , at der ikke sker flere sdanne ulykker .
Derfor vil jeg ogs gerne stille flgende sprgsml til de kommissrer , som er til stede her i aften : Hvilke yderligere initiativer agter Kommissionen at tage for at ge sikkerheden i forbindelsen med frgetrafikken endnu mere ?
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne takke alle , der har bidraget til denne betnkning , samt Kommissionen , for en srdeles konstruktiv dialog .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske min kollega , hr . Stenmarck , med hans betnkning .
For at tage trden op efter hr . Kinnock vil ogs jeg gerne re mindet om min kammerat , Ken Stewart .
Det er ironisk , at vi i aften drfter emnet sikkerhed , for som mange her ved , var det noget af det , der interesserede Ken allermest i Parlamentet .
I mange r arbejdede han med sikkerheden p havgende fartjer .
Hvis Ken stadig var i live , ville han have indtaget min plads her og ledet denne forhandling .
Men hvis han havde vret her , er jeg sikker p , at han som jeg ville have gldet sig overordentligt meget over at se nogen fra salens hjre side , som rent faktisk behandler sikkerhedsregler og -standarder for skibe serist .
<P>
I de seneste par r har vi vret vidner til en rkke tragedier p havet .
Som hr . Stenmarck sagde , var der Estonia .
Der har ogs vret Herald of Free Enterprise .
Det er de to tragedier , man umiddelbart kommer til at tnke p .
Men hver dag sker der en rkke ulykker til havs , hvoraf mange ikke registreres , enten fordi der ikke har vret tab af menneskeliv , eller fordi de pgldende skibe var s sm , at de ikke var vrd at nvne i pressen .
<P>
Sikkerhed til ss br imidlertid vre en af vore hjeste prioriteter .
Som det korrekt nvnes i betnkningen , betyder den hurtige aldring af mange skibe og den hurtige forringelse af vedligeholdelsesstandarden , at det bliver vanskeligere og vanskeligere at overholde sikkerhedsstandarderne .
Sammen med det forhold , at mange skibe registreres under bekvemmelighedsflag , navnlig i lande med meget drlige sikkerhedsnormer , betyder det , at risikoen for tab af menneskeliv til havs falder ikke , som man kunne have hbet , den stiger tvrtimod .
<P>
Det fremgr klart af betnkningen , at sikkerheden p havgende skibe ikke alene er staternes ansvar .
Det er rigtigt .
Men vedligeholdelsen af sikkerhedsstandarderne og gennemfrelsen af dem er statens ansvar , og det er et ansvar , de ikke m stikke af fra .
Staten kan ganske vist fastlgge de forskellige sikkerhedsbestemmelser , men det er ejerne , uanset om der er tale om privatpersoner eller selskaber , der har det strste ansvar .
Der er der , at vi skal lgge strre pres , uanset hvordan .
Alt for mange selskaber ser stort p internationale sikkerhedsstandarder og kommer ikke for en domstol .
Selv om vi har pligt til at lse dette problem i EU-vande , er det i sidste instans et problem , der krver international handling .
<P>
Og nu til de ndringsforslag , der er indgivet af Udvalget om Transport og Turisme ; Den Socialistiske Gruppe sttter alle forslagene undtagen nr . 16 .
Vi glder os over forpligtelsen til et minimum af uddannelse til sfartserhverv , indfrelsen af overlevelsesdragter til passagerer og bestning , hvis passagerskibe sejler i farvande , hvor temperaturen er lav , under 15 grader celsius .
<P>
Det eneste ndringsforslag , vi har nogle problemer med , er nr . 16 .
Jeg nvnte indledningsvis de mange hverdagsulykker , der sker p havet , hvor mange ikke registreres , fordi mange af de pgldende skibe er s sm , at de ikke kan tiltrkke sig opmrksomheden .
Derfor er vi imod ndringsforslag nr . 16 fra Udvalget om Transport og Turisme .
Vi mener , at Kommissionens tekst er meget strkere og omfatter alle skibe , og derfor slipper ingen fri .
Derfor er vi mod ndringsforslag nr . 16 , men sttter resten .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg tilslutter mig kommissrens og hr . Millers ord .
Jeg satte stor pris p Ken Stewart .
Vi var enige om , at mennesket spiller en ganske srlig rolle i skibsfarten og at det skal beskyttes , hvad enten det er passager eller smand .
Jeg tror , vi altid vil mindes Ken Stewart , og det er meget vigtigt , at vi har haft sdanne mennesker blandt os , at vi husker dem og at vi forhbentlig igen fr efterflgere af samme store nd .
<P>
Vi kommer nu til det srgelige emne passagerskibe .
Jeg finder det udmrket , som Kommissionen har foreslet .
Jeg finder det udmrket , at vi ogs vil have ensartede sikkerhedsstandarder for passagerskibe p indenrigsruter , for borgerne kan ikke forst , at der i et fllesskab p 15 stater findes forskellige standarder .
<P>
Hr. kommissr , vi finder det mindre heldigt , at der er lange overgangsbestemmelser , i de enkelte detaljer overgangsbestemmelser helt frem til r 2010 .
Jeg hber , at De og Parlamentet er enige om at appellere til medlemsstaterne om ikke at udnytte disse overgangsbestemmelser , ligegyldigt i hvilken del af Unionen , for nr vi er af den opfattelse , at der skal vre minimumsstandarder for sikkerheden , skal disse glde i alle dele af Fllesskabet , fordi borgerne og turisterne har samme krav p sikkerhed i alle dele af Fllesskabet , nr de benytter et passagerskib .
Mske kunne De sige noget derom , hr. kommissr .
<P>
For det andet vil jeg naturligvis takke den udmrkede ordfrer , hr . Per Stenmarck , for hans betnkning og anmode Kommissionen om at acceptere et srligt ndringsforslag stillet af ham og sttte det i Rdet ; ordlyden af det srlige ndringsforslag , som ogs De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter , er :  sdanne flles standarder br ikke hindre gennemfrelsen af gldende hjere sikkerhedsstandarder i medlemsstaterne  .
Vi er alle enige om , at dette direktiv ikke af nogen medlemsstat br udnyttes til at slkke p allerede eksisterende hjere sikkerhedsstandarder , og ogs p dt punkt , hr. kommissr , ville jeg vre Dem taknemmelig for en udtalelse .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , ingen nsker en ny Estonia-ulykke ; ingen nsker flere skibsulykker i det hele taget .
Alligevel gr gennemsnitligt 230 skibe tabt hvert r , hvilket krver tusindvis af menneskeliv .
Som borgernes tillidsreprsentanter br vi gre alt , hvad vi kan , for at forhindre fremtidige skibskatastrofer .
Denne betnkning er et led i det arbejde .
Det er en god betnkning , og Den Liberale Gruppe sttter svel den som direktivforslaget .
<P>
Ud over de forbedringer af skibenes standarder , som behandles i betnkningen , m ogs farerne i forbindelse med menneskelige fejl minimeres .
Bedre uddannelse , overlevelsesudstyr og arbejdsmilj , regelmssig inspektion , kontrol og sikkerhedsvelser er eksempler herp .
Endelig , hr. formand , m direktivet naturligvis udformes sledes , at de flles standarder , som ordfreren sagde , ikke forringer allerede eksisterende standarder eller stiller sig i vejen for nye krav .
Det indebrer tilslutning til ndringsforslag nr . 1 .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , Kommissionen har i den seneste tid forelagt forskellige forslag til forbedring af sikkerheden p havet .
Det nuvrende forslag vedrrende sikkerhedsforskrifterne og normerne for passagerskibe er et yderligere bidrag til denne mlstning .
For sgende fartjer udarbejdes de fleste forskrifter i IMO-regi , men ikke desto mindre findes der stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne .
Det er derfor et krav , at de internationale IMO-forskrifter anvendes konsekvent af alle tilsluttede lande .
Men kravene i SOLAS-konventionen glder ikke for passagerskibe , som anvendes til indenrigsrejser uden for det internationale anvendelsesomrde .
<P>
Det kan derfor hilses velkommen , at Kommissionen vil afhjlpe denne mangel med dette direktiv .
Det m imidlertid efter vor mening ikke medfre , at medlemsstater , som allerede har en national lovgivning , som indeholder strengere sikkerhedskrav end det foreliggende direktiv , skulle nedstte deres normer .
<P>
Vi sttter derfor ordfrerens ndringsforslag , som sigter mod at tillade medlemsstaterne at holde fast ved disse hjere sikkerhedsnormer .
Ogs de vrige ndringsforslag til hr . Stenmarcks udmrkede betnkning kan jeg tilslutte mig .
Denne anerkendelse glder ogs den vgt , som han lgger p betydningen af ordninger vedrrende arbejds- og hviletider , arbejdsvilkr , uddannelse og oplring , sikkerhedsinspektion foretaget af klassificeringsorganer osv .
Med henblik p sikkerheden skal alle foranstaltninger i sidste instans udgre en sammenhngende helhed .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , hvert r sejler millioner af europiske borgere med passagerskibe .
Efter min gruppes mening br de alle opfylde samme hje sikkerhedsstandarder .
Alligevel skal passagerskibe p indenrigsfart ikke opfylde samme sikkerhedskrav som skibe , der sejler mellem medlemsstaterne .
Derfor er det sdan , at to ens skibe , der undertiden arbejder i samme omrde , er underlagt meget forskellige sikkerhedskrav .
Undersgelser af nylige tragedier p havet bekrfter ikke overraskende , at skibe p indenrigsfart er udsat for samme risici som skibe , der besejler internationale ruter .
<P>
Passagerskibe p internationale ruter kan under visse omstndigheder ogs undtages fra sikkerhedsbestemmelserne , og nye former for hjhastighedsfartjer er underlagt utilstrkkelige og meget forskellige regler i de forskellige medlemsstater .
Alt dette skaber et forvirrende , kompliceret to- eller trelagssystem .
Derfor glder jeg mig meget over Kommissionens initiativ til at sikre et hjt sikkerhedsniveau for alle passagerskibe , herunder hjhastighedsskibe , der sejler til eller fra havne i alle EU-medlemsstater , uanset om der er tale om indenrigsruter eller internationale ruter .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr . Stenmarck , med hans omfattende betnkning , som ikke alene forholder sig positivt til Kommissionens forslag , men som ogs forsger at bygge videre p dem p en konstruktiv mde .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at re mindet om vor kollega , Ken Stewart , der dde i sidste uge .
Han var lidenskabeligt interesseret i at gre vore have sikre og nedbringe det foruroligende hje antal skibe - 200 - og menneskeliv , der grundlst gr tabt hvert eneste r .
Hans betnkning om sikkerhed p sen understregede behovet for at gre noget p omrder som dem , vi drfter her i aften .
Efter min og mange andres mening her i Parlamentet vil hans betnkning stte standarden i mange r endnu for , hvordan vi bedmmer fremskridt p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sttte hr .
Stenmarcks betnkning , der bidrager til et hjere sikkerhedsniveau for bde sfartserhvervet og passagerne . Med undtagelse af ndringsforslag nr .
16 som beskrevet af min kollega , hr . Miller , fortjener den Parlamentets fulde sttte .
<SPEAKER ID=158 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , det glder mig meget , at der er generel forstelse for dette forslag , og at hovedformlet - harmonisering af sikkerhedsstandarderne for passagerskibe p indenrigsfart - er blevet mdt med enighed , hvilket alle talere her i aften har gjort klart .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle er enige med hr . Stenmarck og andre i , at denne foranstaltning efter sin gennemfrelse yderligere vil sttte vor indsats for at sikre et hjt og ensartet niveau for beskyttelse af menneskeliv i Fllesskabets vande og hindre konkurrenceforvridning , som kan flge af , at der gives kb p sikkerheden .
<P>
Jeg vil gerne svare p det sprgsml , hr . Stenmarck stillede om yderligere initiativer fra Kommissionen , s vi kan supplere listen over de initiativer , vi allerede har taget for at forbedre sikkerhedsstandarden .
Jeg vil blot nvne , at vore forslag om bevillingssystem til roll-on / roll-off-frger vil blive stillet fr rets udgang og s behandlet i henhold til den procedure , der inddrager Parlamentet .
Inden for et par uger vil vi forelgge Kommissionen vore forslag til registrering af passagerer p passagerskibe .
Endvidere vil der blive gennemfrt aktiviteter i overensstemmelse med den vigtige Stockholms-aftale tidligere p ret , som Kommissionen deltog meget aktivt i .
<P>

Jeg er glad for at kunne sige , at mange af de af udvalget godkendte forslag stemmer overens med hovedprincipperne i Kommissionens forslag og tilfjer det yderligere vrdi , fordi de klarlgger nogle af bestemmelserne i dette forslag .
<P>
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag nr . 14 , 20 , 15 og 16 .
Da nr . 16 af grunde , som jeg har fuld forstelse for , har vakt en del bekymring hos dele af Parlamentet , vil jeg sige , at Kommissionen er af den opfattelse , at ndringsforslaget giver en acceptabel definition af lngdegrnsen p 24 m , men at vi ikke kan acceptere et forslag , der udelukker skibe i klasse C og D fra kravet om intakt stabilitet .
Jeg hber , at Den Socialistiske Gruppe vil genoverveje sin holdning og forhbentlig n frem til , at Kommissionens holdning til dette ndringsforslag er tilfredsstillende .
<P>
Endvidere kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr . 17 , hvor fristen for gennemfrelsen af nogle af kravene i det tekniske bilag udskydes fra den 1. juli 1997 til r 2000 .
Vedrrende udsttelser , undtagelser og det lange tidsrum til fuld gennemfrelse , som hr . Jarzembowski fuldt forsteligt har nvnt ( og hans mening er - ikke for frste gang - en , som jeg er enig i ) vil jeg blot sige , at grunden til , at der er s langt et tidsrum til den fuldstndige gennemfrelse i denne sammenhng er af praktisk art .
For at f opfyldt lovens krav skal der i mange tilflde gennemfres strre strukturndringer p eksisterende skibe . Det medfrer sandsynligvis store udgifter , og det er derfor hverken urealistisk eller urimeligt at have en relativt lang overgangsperiode .
<P>
For det andet er tidsplanen i denne foranstaltning i fuld overensstemmelse med tidsplanen i Den Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv p Sen .
Hvis vi derfor har en lignende overgangsperiode , er der ingen fare for forvridning mellem forholdene for indenrigsfart og international fart . Jeg deler naturligvis hr .
Jarzembowskis hb om , at de , der beskftiger sig med indenrigssejlads , uanset bestemmelserne i denne foranstaltning hurtigst vil gennemfre principperne i denne lovgivning .
<P>
Kommissionen har ogs forstelse for den grundlggende tanke bag ndringsforslag nr . 18 .
Vi er enige i , at det skal overvejes , om det er hensigtsmssigt og praktisk muligt at anvende de tekniske krav i dette forslag p mindre bde . Som jeg nvnte tidligere foreslr Kommissionen frst for at lse dette problem , at eksisterende skibe p mindre end 24 m ikke er omfattet af dette forslags dkningsomrde .
<P>
For det andet er Kommissionen rede til at krve , at det udvalg , der nedsttes med henblik p dette direktiv , gennemgr og ndrer det tekniske bilag i henseende til anvendelsen p nye skibe af begrnset strrelse .
Det bliver ndvendigt at ndre ndringsforslag nr . 8 , s udvalget kan f befjelser til igen at gennemg det tekniske bilag .
<P>
Kommissionen glder sig navnlig over ndringsforslag nr .
12 og anden del af nr .
11 , hvor medlemsstaterne skal spille en mere aktiv rolle i tilflde , hvor eksisterende skibe i klasse C og D , som sejler under en anden medlemsstats flag , skal sttes i indenrigsfart i vrtslandet .
Kommissionen mener , at denne fremgangsmde er meget mere hensigtsmssig end at krve , at dette forslag ndres til et direktiv for en mindstestandard .

<P>
Nogle af ndringsforslagene kan Kommissionen dog ikke acceptere .
Jeg hber , at Parlamentet vil forst vore grunde .
Vi kan ikke acceptere nr .
1 eller frste del af nr .
11 , eller at ordene  i det mindste  fjes til ndringsforslag nr .
6 og 8 .
Vi mener , at disse ndringsforslag svkker forslaget og skader den forventede harmonisering af sikkerheden p det hjest mulige niveau . Yderligere sikkerhedskrav kan kun indfres , hvis de er begrundet ud fra lokale forhold og under forudstning af , at de er blevet gennemget i et udvalg i henhold til proceduren i artikel 7 , stk .
1. Det er den eneste procedure , der sikrer en retfrdig gennemfrelse af yderligere sikkerhedsforanstaltninger i Fllesskabet for alle skibe , der sejles under samme forhold . Hvis denne procedure mder sttte i Parlamentet , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr .
8 under forudstning af , at den fres over fra stk . 1 til afsnit 5 , stk .
5 .
Jeg hber , at Parlamentet forstr , hvad det er , jeg foreslr .
<P>
I samme sammenhng kan jeg ikke acceptere ndringsforslag nr . 19 , hvor det krves , at der skal forefindes overlevelsesdragter til passagerer og bestning ombord , hvis passagerskibe sejler i farvande , hvor temperaturen er lav , under 15 grader celsius .
Det er et klart eksempel p en yderligere sikkerhedsforanstaltning , som kan vre berettiget ud fra lokale forhold , og hvor artikel 7 , stk . 1 derfor br finde anvendelse .
Det punkt , som isr hr . Miller var inde p , kan derfor dkkes af denne lov .
<P>
Vi mener , at de ndringsforslag , der omfatter krav om yderligere referencer til anden fllesskabslovgivning , er overfldige , og derfor kan ndringsforslag nr . 4 , 9 og 13 ikke accepteres .
Vedrrende kravet i ndringsforslag nr .
5 om at nvne miljbeskyttelse som et af direktivets forml , m jeg gre Parlamentet opmrksom p , at forebyggelse af forurening fra skibe er underlagt den internationale Marpol-konvention , der ogs er gldende for passagerskibe i indenrigsfart . Jeg ser derfor ingen grund til at medtage disse internationale miljforpligtelser i vore forslag og foreslr , at forslaget trkkes tilbage .
<P>
Samme argumentation er gldende for ndringsforslag nr . 3 , hvor det krves , at hjhastighedspassagerskibe skal overholde srlige regler ud over de af direktivet omfattede .
Det br bemrkes , at disse srregler allerede er klart definerede og genstand for henvisninger i dette direktiv , og at dette ndringsforslag kun vil skabe forvirring .
<P>
Vedrrende definitionen af de omrder , der besejles , mener vi , at henvisningen i ndringsforslag nr .
7 til nrmeste sikre landgangssted er for vagt , og det kan Kommissionen derfor ikke sttte .
Endvidere ser jeg ingen grund til at indfje ndringsforslag nr . 10 , da omrderne er klart definerede , og der henvises eksplicit til dem , for s vidt angr anvendelsen af hvert eneste krav i dette forslag .
<P>
Alt i alt kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr .
12 , 14 , 15 , 16 , 17 , 20 og anden del af nr . 11 og er enig i principperne bag nr .
8 og 18 , under forudstning af at de omformuleres , s der tages hensyn til de forslag , jeg har stillet .
<P>
Til sidst vil jeg takke Parlamentet for at have gjort det muligt hurtigt at f vedtaget en flles holdning om disse vigtige foranstaltninger , som fr direkte , betydelige flger for sikkerhedsbestemmelserne for vore medborgere , der rejser p Fllesskabets farvande .
Jeg vil isr gerne udtrykke min taknemmelighed til Udvalget om Transport og Turisme og navnlig ordfreren , hr .
Stenmarck , for den fortrinlige betnkning om et meget detaljeret forslag .
Det er netop detaljerne i dette forslag , der giver mig en undskyldning for at bruge s meget af Parlamentets tid .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Citrusfrugter , frugt og grnsager
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0233 / 96 ) af Colino Salamanca for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om en sttteordning for producenter af visse citrusfrugter og om den flles markedsordning for frugt og grnsager .
<SPEAKER ID=161 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , p trods af sm meningsforskelle , som er udmntet i udvalgets ndringsforslag , vil jeg takke Kommissionen for de forelagte forslag .
Jeg finder det af allerstrste vigtighed , at sttteordningen for forarbejdning af citrusfrugter er blevet adskilt fra den flles markedsordning for friske produkter ; denne adskillelse af forvaltningen gr sektoren ansvarlig for markedsfringen af produktionen , og det vil bidrage til at fremme konkurrenceevnen og at finde reelle afstningsmuligheder .
Det kan endvidere vre en tilskyndelse til , at Den Europiske Unions industri omstiller sig til fremstilling af produkter som f.eks. friskpresset saft og pasteuriseret saft , hvor den har mulighed for at vre mere konkurrencedygtig .
<P>
Ogs afskaffelsen af minimumsprisen og styrkelsen af producentorganisationernes rolle m betragtes som positive forslag .
At det er producentorganisationerne , der indgr aftaler med industrien , og at der indfres en ekstra bonus til fremme af flerrige kontrakter , vil fre til en koncentration af udbuddet , en erfaring , der er gjort med den eksisterende ordning for satsumas .
<P>
Endelig er medtagelsen af forarbejdningen af klementiner i stykker i sttteordningen for forarbejdning en god nyhed , da det er et gammelt krav fra forarbejdningssektoren .
<P>
Der er dog ogs nogle aspekter i Kommissionens forslag , som br forbedres , og med henblik herp har Landbrugsudvalget stillet nogle ndringsforslag , som jeg kort vil redegre for .
For det frste accepterer vi en progressiv nedskring af sttten til forarbejdning over en femrig periode , sledes at sttten svarer til sttten for klementiner i hstret 2000-2001 .
Dog finder vi det ndvendigt , at stttebelbene justeres parallelt med niveauet for tilbagekbsprisen for friske produkter , sledes at det vil vre muligt at fremme valget til fordel for forarbejdning frem for tilbagekb eller destruktion .
<P>
For det andet er de foreslede forarbejdningstrskler , og navnlig den fastsatte trskel for mindre citrusfrugter - 265.000 tons - for lave i forhold til de mngder , der reelt forarbejdes - gennemsnittet for de sidste fem hstr har ligget p 264.000 tons - og derfor foreslr Landbrugsudvalget at hve trsklen til 365.000 tons .
<P>
Den tredje prcisering bestr i at fastlgge en verste grnse for den i forslaget fastsatte reduktion af sttten .
Landbrugsudvalget accepterer - som i den aktuelle ordning - at sttten reduceres med 1 % for hver overskridelse af trsklen med 1 % , men det foresls imidlertid , at sttten maksimalt kan nedsttes med 20 % , og at de af Kommissionen foreslede sanktioner er for vidtgende , og desuden er vort forslag i overensstemmelse med de gldende regler om hjst at nedstte sttten med 20 % .
<P>
Endelig skal det understreges , at Landbrugsudvalget har accepteret alle Budgetudvalgets ndringsforslag vedrrende kontrolordninger og gennemfrelsen af dem , og de er optaget i Landbrugsudvalgets betnkning i relation til dette emne .
<P>
Vi mener , at Kommissionen br overtage Landbrugsudvalgets ndringsforslag , som efter vores mening forbedrer dens tekst , og som kan gre det muligt at sikre fremtiden for sektoren for forarbejdede citrusfrugter under hensyntagen til den vanskelige situation , som sektoren str over for , dels som flge af fllesskabsmarkedets strre bning for import fra tredjelande som flge af GATT-aftalen og som flge af bilaterale aftaler med tredjelande og dels - og det er vigtigt - som flge af den nyligt vedtagne reform af den flles markedsordning for frugt og grnsager , som vsentligt har begrnset mngden af tilbagekb og finansieringen heraf .
Af disse grunde mener jeg , at Kommissionen br tage hensyn til Landbrugsudvalgets forslag vedrrende sektoren for forarbejdede citrusfrugter .
<P>
Til sidst skal jeg understrege , at fremme af forarbejdning altid vil vre at foretrkke frem for et valg til fordel for tilbagekb eller destruktion , og hvad dette angr kan vi fuldt ud tilslutte os Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , mine damer og herrer , bortset fra nogle ubetydelige detaljer , som jeg nedenstende skal prcisere , kan vi fuldt og helt tilslutte os Kommissionens forslag .
Sektoren for citrusfrugter omfatter nogle produkter , som selv om de er beregnet til at blive forbrugt i frisk tilstand , alligevel skaber overskudsproduktioner , som enten gr til forarbejdning eller tilbagekb .
<P>
Vi mener , at sttteordningen m vre tilstrkkelig omfattende og attraktiv til at undg tilbagekb , som har en s skadelig indvirkning p konomien og miljet , for ikke at tale om det image , som destruktion af fdevarer skaber i samfundet , og at sttteordningen for forarbejdning skal fremmes , hvormed der skabes mervrdi , og nye konkurrencedygtige produkter kan indfres p markedet , svel i Den Europiske Union som i tredjelande ; det glder f.eks. friskpresset saft , pasteuriseret saft og klementiner i stykker , produkter , som sektoren lnge har nsket omfattet af sttteordningen .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om som foreslet i vort ndringsforslag nr . 10 at hve forarbejdningstrsklen med 190.000 tons for appelsiner , 64.000 for citroner og 110.000 for mandariner , klementiner og satsumas .
Kommissionen br ikke vre s smlig , at den faststter alle priser p grundlag af prisen p klementiner , som er den laveste af dem alle .
Endvidere beklager vi , at sttten nedsttes med 10 mio ECU over en femrig periode , dvs. frem til r 2001 , hvilket ikke er tilfldet i andre sektorer .
Vi er derimod enige i de forslag , der omhandler faststtelsen af tilbagekbspriser , og vi sttter ordfrerens ndringsforslag om , at stttebelbene justeres eller hves parallelt med det niveau , som Rdet faststter som Fllesskabets tilbagekbspris for friske produkter .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , kommissr Kinnock vil hste stor ros for denne betnkning , som ungteligt er meget positiv .
Det er ikke ofte , at alle er enige med hensyn til et afbalanceret og objektivt , men isr betydningsfuldt forslag , fordi det betyder et skridt , et kvalitetsmssigt godt skridt i den rigtige retning for denne sektor .
Ordfreren har p udmrket vis understreget disse aspekter , og derfor - for ikke at gentage det ordfreren har sagt , og det der ogs blev nvnt af fru Redondo - vil jeg kun fremdrage nogle enkelte punkter af speciel interesse .
<P>
Frst og fremmest muligheden for at yde fllesskabssttten direkte til producenterne gennem producentorganisationerne . Dette vil stille agroindustrien fordelagtigere i kraft af en nedbringelse af produktionsomkostningerne ; og endvidere differentieringen af sttten efter kontraktype : rlig eller flerrig kontrakt eller kontrakt med individuelle producenter .
Et andet interessant punkt er den mere fremtrdende rolle , der tildeles producentorganisationerne , der betragtes som de ideelle kontrahenter ved indgelse af kontrakter med forarbejdningsindustrien ; og det er desuden interessant , at overgangsperioden p fem r , inden man gr over til en enhedssttte for alle citrusfrugter , forekommer rimelig ; endvidere br man understrege faststtelsen af srlige forarbejdningstrskler for appelsiner , citroner og sm frugter .
<P>
Niveauet for sttten , som er opdelt i tre trancher , kan vi ogs acceptere af forskellige grunde . De vsentligste af disse er flgende : en referencetranche for kontrakter indget af producentorganisationerne , en forhjelse p 15 % for flerrige kontrakter indget af de samme organisationer og en nedsttelse p 10 % for kontrakter indget af individuelle producenter .
Det skal imidlertid ppeges , at referencetranchen - for at bringes i overensstemmelse med de industrielle omkostninger i tredjelande - br forhjes , sledes at den udgr mindst 80 % af tilbagekbsprisen p markedet for friske produkter . Kommissionens mlstning om at styrke producentorganisationernes rolle er som tidligere nvnt af stor betydning , idet man inddrager disse organisationer direkte i forhandlingerne som kontrahenter og isr i forbindelse med udbetalingen af fllesskabssttten .
<P>


Men det br understreges - ogs for ikke at skamrose betnkningen - at systemet kunne gres endnu bedre , hvis man overlod det til medlemsstaterne direkte at fastlgge de nrmere regler for udbetalingen af sttten .
<P>
Imidlertid er der tale om et punkt , vi helt klart tager afstand fra , nemlig Kommissionens nske om at indfre en gradvis beskring af sttte over de nste fem produktionsr .
<P>
Endelig burde fllesskabstrsklen fordeles p nationale trancher , og i tilflde af en overskridelse burde man gennemfre en udligning mellem medlemsstaterne . I tilflde af overskud vil det endelig vre tilstrkkeligt at ivrkstte den finansielle stabiliseringsmekanisme , der normalt anvendes ved tilbagekb af friske frugter og grnsager .
<SPEAKER ID=164 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , som Parlamentet ved , er udkastet til reform af Fllesskabets sttteordning for fremstilling af citrusfrugter den endelige reformfase af den flles markedsordning for sektoren for frugt og grntsager .
Rdet ( landbrug ) nede p sin samling den 23.-24. juli , som det vil vre Parlamentet bekendt , til politisk enighed om friske frugter og forarbejdede produkter .
For at n frem til en endelig udformning af reformen af sektoren fremlagde Kommissionen i maj to udkast til forordninger , som Parlamentet nu er i frd med at overveje .
<P>
Det ene forslag omfatter en ny sttteordning for producenter af visse citrusfrugter , det andet ndrer forslaget vedrrende sektoren for friske frugter og grntsager .
<P>
Fr Parlamentet trffer beslutning om ndringsforslagene , vil jeg gerne fremlgge Kommissionens holdning til dem .
De frste to ndringsforslag vedrrer betragtningerne .
Mlet er at f fastlagt nogle generelle principper , det ene vedrrende de forpligtelser , Rdet indgik i september 1993 vedrrende konomisk solidaritet og fllesskabsprference , det andet vedrrende behovet for at tilskynde den europiske citrusforarbejdsningsindustri til at fremstille nye produkter .
Kommissionen har to bemrkninger til disse ndringsforslag .
<P>
For det frste bliver den endelige udformning af betragtningerne frst frdig , nr forordningerne foreligger i deres endelige form .
Det vil derfor vre mest hensigtsmssigt at forholde sig til disse forslag p det tidspunkt .
<P>
For det andet ved Parlamentet , at udformningen af betragtningerne kun m omfatte retlige behov .
Derfor mener Kommissionen , at en udtalelse om principper eller mlstning , der ikke er retligt ndvendige , ikke br medtages i betragtningerne .
For s vidt angr ndringsforslagene til selve forordningerne , vil jeg sige flgende :
<P>
I ndringsforslag nr . 3 stilles der forslag om en automatisk tilpasning af sttten , sledes som denne fremgr af bilaget til den eksisterende forordning i henhold til Fllesskabets tilbagekbspris for friske frugter .
En sdan ndring af forordningen forekommer overfldig , men Kommissionen vil alligevel sge at sikre , at Rdet i sin endelige afgrelse om belbene i bilaget tager hensyn til beslutningen fra den 23.-24. juli vedrrende Fllesskabets tilbagekbspris .
<P>
ndringsforslag nr . 4 , der sigter mod at ge trsklen for mandariner , klementiner og satsumas med 100.000 ton , kan ikke accepteres , fordi den er i strid med det princip , der er brugt til at faststte trsklen for andre citrusfrugter , som er baseret p de almindeligvis forarbejdede mngder .
<P>
I ndringsforslag nr . 5 ndres reduktionen af sttten i tilflde af overskridelsestrsklen .
Det kan Kommissionen ikke acceptere , fordi enhver begrnsning i reduktionen af sttten er til skade for et effektivt trkselsystem og faktisk kan medfre budgetoverskridelser .
<P>
ndringsforslag nr . 6 er allerede indeholdt i forslaget , da sttten reduceres i tilflde af overskridelse af trsklen , og til rdighed vrende bevillinger vil derfor altid blive respekteret .
For s vidt angr informering af Parlamentet om gennemfrelsesbestemmelserne , sker det allerede , hvilket vil vre medlemmerne bekendt , i henhold til de eksisterende institutionelle procedurer .
<P>
ndringsforslag nr . 7 og 8 er overfldige , da de allerede er omfattede af forslagets afsnit 6 .
<P>
Til sidst vil jeg udtrykke Kommissionens nske om , at denne reform vil gre det muligt for Fllesskabets citrussektor at flge med markedsudviklingen og yderligere ge dens kreativitet , effektivitet og konkurrenceevne til gensidig fordel for producenter , forarbejdningsindustri , forhandlere og naturligvis forbrugere .
Nr jeg anbefaler Parlamentet disse to forslag , udtrykker jeg samtidig min taknemmelighed over for hr . Salamanca for hans arbejde og naturligvis for hele Landbrugsudvalgets indsats .
Jeg takker ogs min kre kollega , Franz Fischler , der desvrre ikke kunne vre til stede her i aften , og som derfor gjorde det muligt for mig at bidrage til en landbrugsforhandling .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.05 )
