<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det er i dag get mig njagtig som i gr , da det drejede sig om protokollen .
Jeg har for anden gang i trk ikke fet lov til at tage ordet .
Om grsdagens protokol ville jeg sige flgende : I gr anmodede hr .
Blak om , at f dette cirkus afbrudt .
Allerede i gr ville jeg dadle udtrykket cirkus .
P dagsordenen stod der godkendelse af protokollen , og med det for je var vi mdt op i plenarsalen .
Det er en parlamentarisk ret og ikke noget cirkus !
Jeg nskede at tilbagevis det formelt og vil gerne anmode om , at nr der for fremtiden str godkendelse af protokollen p dagsordenen , skal den gennemfres .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , til forretningsordenen , fr vi drfter sammenstningen af det midlertidige undersgelsesudvalg .
P topmdet i Firenze nede Kommissionen og Det Forenede Kongeriges regering til enighed om at forsge at bryde det ddvande , som Det Forenede Kongeriges regering havde skabt med sin beslutning om ikke at samarbejde .
Som led i den indgede aftale gav det Forenede Kongeriges regering tilsagn om , at man ville gennemfre foranstaltninger til bekmpelse af BSE-krisen i Det Forenede Kongerige den 1. august .
Det lader nu til , at det ikke bliver tilfldet , og det tidligste tidspunkt , man mener at vre i stand til at gennemfre dette , er til oktober i r .
<P>
Hvis det er tilfldet , indebrer det s , at hele den aftale , der blev indget i Firenze , er brudt og derfor ikke lngere er gldende ?
Hvis det forholder sig sledes , betyder det s , at Kommissionen ikke agter at stille de yderligere midler til disposition , som skulle bruges til at finde en lsning p problemet i hele Den Europiske Union ?
Og hvis det er tilfldet , br Deres kontor s ikke skrive til Kommissionen og Det Forenede Kongeriges regering for at f dette klargjort for at hjlpe industrien og de landbrugere , som sandsynligvis vil blive berrt af den britiske regerings stadig manglende evne til at f lst dette problem ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Thomas , det var ikke til forretningsordenen , men derimod en politisk vurdering .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil ikke tale om indholdet , men om BSE .
Den aktuelle drftelse drejer sig om , at gelatine ikke er sikker .
Og vi vil gerne af Dem have at vide , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , der har helt sikkert indsneget sig en fejl i den oplysning , De har fet .
Jeg er imod formuleringen i dette ndringsforslag , og det har jeg ogs personligt sagt til hr .
Santini . Jeg forstr meningen med hans ndringsforslag , men i begrundelsen - forneden p side 9 - er begrnsningerne forklaret udmrket , og derfor ville det forekomme mig overdrevent at indfje denne begrnsning i teksten ved hjlp af en lang procedure , uden frst at have diskuteret det i udvalget .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , efter en udveksling af tanker med ordfreren nsker jeg at trkke dette ndringsforslag tilbage , idet det mske er blevet drligt formuleret og oversat endnu mere uklart .
Da betnkningen derimod er meget sammenhngende og retlinjet , trkker jeg forslaget tilbage for at undg misforstelser .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har stemt for den udmrkede Cars-betnkning , selv om jeg har store problemer med Rdets forordning , for jeg m sige , at genopbygning i forbundsrepublikken Jugoslavien er absurd , for dr er intet blevet delagt og strre grupper af flygtninge er der egentlig kun kommet fra Kosovo .
Derfor er jeg af den mening , at denne ydelse af bistand til forbundsrepublikken Jugoslavien ikke har nogen mening , medmindre Kosovos selvstndighed nvnes som forudstning .
Det m ikke kun knyttes til bistanden som et svagt hb , det skal vre en forudstning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Sttte til producenter af visse afgrder
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0236 / 96 ) af Gillis for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om fravigelse af forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder , for s vidt angr jordudtagningsforpligtelsen for produktionsret 1997-1998 ( KOM ( 96 ) 0285 - C4-0351 / 96-96 / 0162 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Gillis">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg foresl , at Parlamentet godkender en reduktion til 5 % af den andel af jorden , der skal braklgges inden for kornsektoren , fra det nuvrende niveau p 10 % .
Medlemmerne ved jo , at kornproduktionen i Europa - ja , i samtlige verdens frende kornproducerende omrder - er faldet i de senere r , frst og fremmest p grund af ugunstige vejrforhold , som for eksempel alvorlig trke p den sydlige halvkugle .
Under disse omstndigheder ville det vre forkert at bevare kravet om braklgning af 10 % .
Kornpriserne p verdensmarkedet har aldrig vret hjere , og det giver alvorlige problemer i de fattigere lande , som er afhngige af import .
<P>
Det er nok vrd at se nrmere p muligheden for helt at ophve braklkningskravet i de kommende r .
Men lige nu er det klogest at faststte braklgningsniveauet til 5 % for det kommende produktionsr .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen , fordi den her i r har stillet sit forslag i god tid .
I en lignende betnkning sidste r havde vi bedt om at f et forslag fra Kommissionen p et tidligt tidspunkt , og det glder mig , at kommissr Fischler har kunnet opfylde vore nsker i denne henseende .
<P>
Jeg vil ganske kort berre et specifikt problem , vi har i Irland med administrationen af braklgningsforordningen .
Anvendelsen af artikel 9 i forordning nr . 1765 / 92 om jordudtagningsforpligtelsen har i vort land frt til en uforudset og skadelig nedgang i kornarealet .
Af et ganske lille nationalt basisareal har vi mistet produktionen fra 50.000 hektarer jord - 125.000 acres , hvis man skal sige det med det irske udtryk - der er med andre ord tale om en nedgang p 19 % .
rsagen hertil er ganske enkel : 50 % af det korn , der dyrkes i Irland , dyrkes p lejet jord , og mange ejere af jord , der lejes ud , trkker deres jord tilbage fra udlejningsmarkedet og anvender den til andre forml .
For eksempel anvendes jorden ved vekseldrift som grsningsarealer , skovbrug , dyreavl eller andre former for udvikling , hvilket gr det umuligt for de mennesker , der traditionelt har beskftiget sig med korndyrkning , at finde anvendelige alternative dyrkningsarealer .
Det er baggrunden for det ndringsforslag , jeg har stillet i betnkningen .
<P>
Jeg vil gerne her have lov til at pointere , at dette ndringsforslag blev nedstemt i Landbrugsudvalget .
Nr jeg tager dette op til diskussion nu , skyldes det , at jeg fler , at det skete p grund af en misforstelse , og jeg nsker blot at sikre mig , at denne misforstelse bliver udryddet , fr vi skal stemme om betnkningen .
Jeg nsker at gre det helt klart - og det er vigtigt , at Europa-Parlamentet forstr dette - at jeg ikke nsker at ge korndyrkningsarealet ud over de vedtagne nationale og regionale basisarealer , der allerede er fastsat i forordning 1765 / 92 , jeg nsker bare at sikre , at de landbrugere , der dyrker korn p lejede arealer , skal have lov til at fortstte hermed inden for dette vedtagne basisareal .
<P>
Jeg er sikker p , at De vil vre enige i , at det er meget positivt med forslaget om at nedstte braklgningen til 5 % p grund af den ndvendige beskftigelse , der er inde i billedet , og i betragtning af den store mangel p kornlagre , der er i Den Europiske Union og i verden i det hele taget .
Det er ligeledes et meget nyttigt ndringsforslag til dette forslag .
Jeg vil opfordre Parlamentet til at vedtage dette forslag , og samtidig vedtage ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg tager Gillis-betnkningen om jordudtagning som udgangspunkt for at gre Dem , kre kolleger , Kommissionen og navnlig Rdet opmrksom p flgende : I 1993 gede Rdet og Kommissionen basisarealet i Forbundsrepublikken Tysklands nye delstater med 180.000 ha for altid og med 150.000 ha i en vis periode .
Forud herfor var der get en eklatant fejludvikling i den forarbejdende industri og af store mark- , foder- og kartoffelarealer blev der grandes cultures .
Trods denne beslutning fra 1993 blev ogs det forgede basisareal tydelig overskredet allerede til hsten i 1994 .
<P>
Ogs til hsten i 1996 m der pregnes en vis overskridelse .
Denne proces vil blive skrpet , nr som fastsat fra 1997 de 150.000 ha for en vis periode skal tilbagegives i fire etaper .
Da der allerede i dag i de nye delstater mangler ca . 160.000 ha , ville det manglende basisareal blive forget til mere end 300.000 ha , og det ville blive lig en sanktionsrisiko p ca .
8 % .
<P>
Det er ikke acceptabelt .
En sdan overskridelse forekommer ikke i nogen anden medlemsstat i Den Europiske Union , men heller ikke i noget andet tilflde befandt man sig p det tidspunkt , da basisarealet blev fastsat , midt i en s fundamental omstruktureringsproces .
For s vidt kunne man kun komme med prognoser om landbrugets udvikling i de nye delstater .
I dag viser det sig , at en del af disse prognoser ikke er i overensstemmelse med den udvikling , der faktisk kom .
P baggrund af denne situation kan en fjernelse af det basisareal , der skulle glde i en vis periode , ikke begrundes netop nu , isr da det ville give anledning til stor utilfredshed i de nye delstater og de berrte landmnd ville ikke kunne forst det .
Derfor vil jeg gerne p baggrund af drftelsen om en fornyet reduktion af jordudtagningsprocentsatsen til nu 5 % endnu en gang gre opmrksom p det ndringsforslag , jeg i mdeperioden i november 1995 stillede til den davrende Gillis-betnkning , hvor der blev rejst krav om udsttelse af fjernelsen af det basisareal p 150.000 ha , som de nye delstater fik for en vis periode , nemlig helt konkret i to r .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Gillis , som har gjort alt , hvad han kunne , for at udarbejde betnkningen p nogle f dage .
Dette gr det muligt for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at svare bekrftende p Rdets hasteanmodning .
<P>
Der er imidlertid altid , hr. kommissr , en rkke frister , som skal overholdes : budget , prispakke , jordudtagningssats osv . Dette er en realitet , og Kommissionens tjenestegrene burde tage hensyn til de frister , der er indbygget i Europa-Parlamentets arbejde .
Vi skal bruge mindst to mneder til at udfre dette arbejde s hurtigt og s serist som muligt .
Vi vil derfor rette en tak til hr . Gillis , som har gjort det muligt at afkorte denne periode i den udstrkning , det var muligt .
Jeg vil ogs , hr. kommissr , takke Dem p forhnd , da jeg ved , at De vil viderebringe vores anmodning til Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Hvad angr selve substansen , foreslr Kommissionen at faststte jordudtagningssatsen til 5 % .
Denne sats udgr naturligvis minimumssatsen for landbrugerne , som til enhver tid vil kunne braklgge op til 30 % .
Jeg vil imidlertid anmode Dem om , hr. kommissr , at nedstte jordudtagningssatsen til 0 % .
De landbrugere , der nsker at braklgge op til 30 % , vil fortsat kunne gre dette frivilligt .
<P>
Hvorfor dette forslag ?
Frst og fremmest p grund af de meget sm lagre i Europa og i verden som helhed ; de meget ugunstige vejrforhold i de seneste to r i Sydeuropa har betydet en produktionsnedgang i Europa ; Ruslands konomiske vanskeligheder og den meget kraftige stigning i forbruget i Kina har medfrt et pres p verdensmarkedet og dermed p verdensmarkedspriserne ; p europisk plan har Kommissionen vret tvunget til at indfre eksportafgifter siden december 1995 ; det drastiske fald i forbruget af oksekd som flge af BSE har medfrt en stigning i eftersprgslen efter fjerkr og svinekd , som er aktiviteter med et stort forbrug af korn ; endelig vil en obligatorisk jordudtagningssats p 0 % ogs medfre en mindre reduktion i Fllesskabets udgifter , sledes at man bedre vil kunne kompensere de tab , som oksekdproducenterne lider .
<P>
Hr. kommissr , det br ikke vre sledes , at Kommissionen afslr en sats p 0 % af administrative grunde , da der er behov for en budgetmssig indsats over for kvgopdrtterne , samtidig med at man ikke lader det g ud over de europiske kornproducenter og dermed hele agroindustrien .
<P>
Til de kolleger , der er bekymrede med hensyn til brndsel fra biomasse , vil jeg sige , at der vil blive tilstrkkeligt med frivillig braklgning til at dkke hele det nuvrende behov !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , kre kolleger , vi er ikke indforstet med den fremlagte betnkning og den af Kommissionen foreslede retning .
Kornlagrene i EU er i mellemtiden fjernet .
Det var formlet med Kommissionens politik , det blev der i hvert fald sagt .
Nu har vi fjernet kornlagrene .
Priserne p verdensmarkedet har restitueret sig , fordi EU bl.a. ikke mere s aggressivt gr ind p markedet og fordi eftersprgslen er get .
Nu skal EU ' s korndyrkningsarealer udvides .
Der skal produceres ca . 8 , 5 mio t mere .
Dvs. at overskudssituationen igen bliver akut .
Der skal , som Kommissionen siger , lgges 38 mio t p lager og holdes klar til eksport . Men ikke til de priser , man kan f p verdensmarkedet , men efter den gamle dumpingtankegang .
<P>
Det er endvidere klart , at denne reduktion fra 10 % til 5 % - det har ogs Budgetudvalget kalkuleret - i det frste r vil koste 17 mio , i 1996 / 97 50 mio og i 1998 yderligere 30 mio , dvs. at der med skatteborgernes penge tilfres verdensmarkedet korn , som der ret beset ikke er brug for og som heller behver at blive avlet .
Nr vi nu alligevel stemmer for denne betnkning , er det , fordi vi har stillet et ndringsforslag om , at der p de braklagte arealer kan dyrkes blgplanter , alts foder , og at dette foder kan anvendes p egen bedrift .
<P>
De store grupper har sagt , at de vil stemme for .
Det gr det muligt for os ogs at stemme for dette ndringsforslag og denne betnkning , fordi der jo inden for rammerne af de frivillige braklgningssatser p 30 % kan dyrkes foder .
Vi hber blot , at Kommissionen overtager det og at vi for fremtiden dyrker foder p disse arealer .
Det er der nemlig mangel p i EU . Dette foder skal dyrkes p en mde , som frer til en kologisering af vekseldriften , dvs. via blgplanter og grs med klver til en berigelse med kvlstof og en reduktion af brugen af kemikalier .
<P>
Sledes vil vi med en noget drlig samvittighed stemme for dette ndringsforslag og bagefter inden afstemningen sprge gruppen , om den er rede til at overtage vort ndringsforslag .
Jeg hber , den gr det !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jordudtagningsprincippet , der blev indfrt ved forordning af 1992 , var tnkt som et smidigt instrument til regulering af markederne .
Det indebrer logisk nok mulighed for at ndre jordudtagningssatsen under hensyntagen til udviklingen i produktionen og i lagrenes strrelse .
<P>
Kommissionens forslag , som fremlgges i dag , med en jordudtagningssats p 5 % er i overensstemmelse med dette princip p grund af med lave lagre og fortsat hje priser p verdensmarkedet .
Kommissionens forslag er godt nok et skridt i den rigtige retning , men forslaget er ikke vidtgende nok .
Selv om systemet er effektivt , nr det glder om at begrnse produktionen , er systemet absurd for de fleste forbrugere og landbrugere , og vi , der er valgt til at skulle reprsentere disse grupper , br tage hensyn til borgernes legitime bekymring .
<P>
Rent konkret medfrer jordudtagningen over alt i Den Europiske Union , at der braklgges jorder , hvilket har en fuldstndig delggende social og psykisk indvirkning p landbrugerne , som hverken nsker at blive betalt for ikke at lave noget eller at g og se p deres braklagte marker .
Den flles landbrugspolitik opfattes under den synsvinkel som en abnormitet , og man gr den flles landbrugspolitik uret i betragtning af de landvindinger , den har realiseret .
<P>
Det , at det er lykkedes for den flles landbrugspolitik at begrnse produktionen , betyder ikke at den er fredhellig og ikke kan rres ved .
Desuden virker systemet som en bremse p miljpolitikken i landomrder og p initiativerne til forbedring af afgrdernes kvalitet , for med jordudtagningsordningen tiltager forureningen og miljskaderne i det store og hele proportionalt med forbedringen i udbyttet p det jorder , der stadig dyrkes .
Endvidere fortstter systemet med at forstrke vanskelighederne for de sm landbrugere og bidrager sledes til flugten fra land til by , navnlig i Sydeuropa .
<P>
Alt dette gr bestemt ikke i retning af en reform af den flles landbrugspolitik , der - selv om den tager sigte p en forbedring af det europiske landbrugs konkurrenceevne p verdensplan og en afpasning af produktionspotentialet til behovene p markedet , i realiteten ikke sikrer beskyttelsen af miljet eller en udvikling af de drligt stillede landbrugsomrder .
Vi br derfor ufortvet arbejde i retning af planer for en bredygtig udvikling af landbrugene , som fokuserer p fastholdelsen af landbrugsaktiverne , der er det brende element i landbruget og i landsplanlgningen .
<P>
Dette vil vre ensbetydende med landbrugsfamilier p rentable grde i folkerige og aktive landomrder .
Det vil endvidere vre ensbetydende med en meget begrnset og mere fleksibel jordudtagning for de dyrkede omrders vedkommende , idet man tilpasser sig markedsforholdene , genfinder balancen mellem landbrugernes eksportevne og indtgter og undgr at hindre fremkomsten af nye landbrugsafgrder , for hvilke der ikke er en overproduktion .
Det vil vre ensbetydende med en kvotapolitik , der frst og fremmest er baseret p en begrnsning af produktionen pr. hektar med henblik p at forbedre kvaliteten af afgrderne samt p en begrnsning af dobbelthjlp i kraft af landbrugsaktiverne for ikke fortsat at begunstige koncentrationen af landbrugsjorder og intensiv produktion .
Det vil vre ensbetydende med fornuftige miljforanstaltninger , som fremmes gennem nye fllesskabssttteordninger , der er tilstrkkeligt motiverende , og som giver sig udtryk i beskyttelsen af landskaber , af jorder og traditionelle landbrug .
Det vil endeligt vre ensbetydende med en humanistisk indfaldsvinkel til forbindelsen mellem landbrugeren , dennes arbejde og arbejdsmilj .
<P>
Som De vil kunne forst , hr. formand , kre kolleger , er det for at markere vores utilfredshed med det nuvrende jordudtagningssystem , at jeg p vegne af min gruppe , Gruppen Europisk Radikal Alliance , har stillet et ndringsforslag om en nulprocentlsning , som ville afskaffe den obligatoriske braklgning af 5 % af agerjorden og erstatte den med et smidigt system til produktion af biomasse til energiproduktion og planteafgrder , der udelukkende er beregnet til dyrefoder , og som er mere miljvenlig .
Dette nye system , som ville erstatte en uproduktiv braklgning , ville gre det muligt at bibringe det europiske landbrug den bredygtighed , som det stadig mangler , nemlig en produktion med frre omkostninger , der p lang sigt ger produktionskapaciteten .
<P>
Vi kan sledes ikke lngere sttte et sdant konservativt system , der blokerer udviklingen henimod et virkeligt bredygtigt landbrug .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil takke ordfreren , hr . Gillis , for den hurtighed , hvormed han har udfrdiget betnkningen , sledes at vi kan imdekomme Rdets nske om en hurtig behandling , og det efter at vi har godkendt betnkningen i udvalget .
<P>
Som det er tilfldet med mange af mine kolleger , hr. kommissr , kunne jeg nske mig , at De anmodede Deres tjenestegrene om at tage behrigt hensyn til , at det er ndvendigt for Europa-Parlamentet at have tilstrkkelig tid til sin rdighed for at kunne udfre sit arbejde under de bedst mulige betingelser .
Jeg tillader mig at gre Dem opmrksom p dette , fordi det forslag til forordning , som vi nu behandler , er rligt tilbagevendende , idet det tilsigter at tilpasse jordudtagningssatsen efter lagrenes strrelse og udviklingen i forbruget .
<P>
Vores gruppe har stillet et ndringsforslag om en jorudtagningssats p nul .
Inden jeg begrunder , hvorfor vi har stillet dette ndringsforslag , vil jeg gerne gre opmrksom p , at nulprocentsatsen ikke anfgter princippet om frivillig braklgning , som kan g helt op til 30 % .
Begrundelserne for ndringsforslaget er enkle .
Frst og fremmest er de globale kornlagre p et meget lavt niveau svarende til kun 42 dages forbrug , og p europisk plan er produktionen srdeles lav , idet Middelhavslandene i de seneste to r har vret ramt af en usdvanlig kraftig trke .
De har selv , hr. kommissr , vret ndsaget til at indfre en afgift p eksport af korn fra Den Europiske Union , og det allerede fra slutningen af sidste r .
Dette viser , at braklgningsprincippet har sine begrnsninger . Samtidig med at vi tvinger de europiske landbrugere til at udtage en del af deres produktionsareal , modarbejder vi nemlig det grundlggende princip om global fdevaresikkerhed .
<P>
Man kan mske forst princippet om tvungen braklgning ud fra nsket om at udligne de landkonomiske forskelle mellem agerjordene i de forskellige egne i Den Europiske Union , men princippet om tvungen braklgning br bandlyses .
Alle konomer , inklusive de amerikanske , forudser nemlig en meget kraftig stigning i den kinesiske kornimport . P det mere konjunkturbetonede plan sls Rusland og Ukraine med s store konomiske problemer , at disse lande langt fra fr udnyttet deres produktionspotentiale .
<P>
Endelig skal til sidst nvnes udviklingen i forbruget , idet faldet i forbruget af oksekd efter BSE-krisen betyder , at forbrugerne i hjere grad vlger svinekd og kyllinger frem for oksekd .
Jeg skal minde om , at produktionen af svin og kyllinger indebrer et stort forbrug af korn .
Jeg vil endelig til sidst , hr. formand , gre opmrksom p , at Den Europiske Union br fre en politik , der respekterer landomrdernes sammenstning , der er en vigtig faktor for ligevgten i samfundet , og som fortsat sikrer det europiske landbrug en fremtrdende rolle p globalt plan .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , som politiker m man vre rustet med tlmodighed ...
I revis har vi her i forsamlingen forlangt en nulsats , og alle troede , vi havde en skrue ls !
Men det har vist sig , at det var os , der havde ret .
Vi glder os derfor over at f nsten to millioner hektar ekstra og at f nsten otte millioner tons afgrde ekstra , samtidig med at vi hber , at det ikke er for sent ; sprgsmlet er , om de markedsandele , vi har tabt til Mellemsten eller til Nordafrika , vil blive genvundet .
<P>
Hvad , der nu er vigtigt , er at tage ved lre , sledes at vi ikke begr de samme fejl igen .
Frste lektion : Kommissionens stdighed .
Kommissionen har ikke villet tage hjde for de kraftigt stigende priser p verdensmarkedet og for spekulationen p brsen i Chicago , hvor pensionsfondene spekulerede i kornpriserne .
Kommissionen har ikke villet tage hjde for de klimatiske forhold .
Og det samtidig med at hele verden var klar over , at man i Stillehavsomrdet mtte regne med El Nio , som p samme tid forrsagede trke og oversvmmelser , og som i Nordamerika , ja selv i Sydamerika , gav anledning til forstyrrelser , der fik produktionen til at svinge .
<P>
Anden lektion : Kommissionens statistiske fejl .
Kommissionen har taget forkert bestik af de strukturelle faktorer - hr. des Places berrte dette punkt ; der er tale om befolkningsvksten i Kina , den stigende levestandard i Kina , de klimatiske forhold , som jeg netop nvnte , den politiske faktor med Sovjets sammenbrud , der betd , at forbruget af korn ndvendigvis mtte stige p lngere sigt .
Og den , der n gang har taget fejl , tager atter fejl !
Minsandten om ikke Kommissionen begr de samme fejl inden for vinsektoren !
En sektor , hvor man ikke sdan lige kan rette fejlen , for nr vinstokken frst er ryddet , ja s kan man ikke lige plante en ny !
<P>
Endelig tredje lektion , som er lidt filosofisk : Kommissionens reaktion over for et problem er altid lidt snversynet , indebrer begrnsninger , kvotaer , nedsttelse af arbejdstiden  la Rocard og braklgning .
Det er i grunden sdan , at efterhnden som markedet udvides p det globale plan , indsnvres Kommissionens mentale horisont .
Kommissionens antropologi minder p sin vis om Levi-Strauss ' : for Levi-Strauss er der tale om rt og gennemstegt , hos Kommissionen om bent og lukket !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at vi er yderst tilfredse med , at denne betnkning er kommet p denne tid af ret - i tidligere r har vi fedtet rundt nogle fredag formiddage i oktober eller november for at forsge at f fastsat en braklgningsprocent .
Vi m glde os over dette , og det vil give vore landbrugere mulighed for at planlgge .
Jeg vil gerne sige hr . Gillis tak for denne betnkning .
Han fr altid tingene til at virke s enkle .
Det stter vi meget stor pris p , og vi er ham taknemmelige for hans arbejde .
<P>
Braklgningen er ikke et populrt redskab inden for landbrugspolitikken .
Et af problemerne med den er , at den faktisk kan ses .
Men de steder , hvor man har en kvoteordning , og hvor man har en sttteordning , er der brug for at kunne bremse produktionen .
S vi har en bremse , der kaldes braklgning .
Personligt s jeg helst en braklgningsprocent p nul .
Jeg vil rette mig efter Kommissionens rd i dette tilflde , men jeg hber , at vi finder frem til den rette lsning .
Jeg ville sandelig fle mig meget ilde til mode , hvis der senere nste r skulle blive meget alvorlig mangel p korn .
<P>
Der er et punkt i hr . Gillis ' betnkning , jeg gerne vil kommentere , nemlig hans ndringsforslag om situationen i Irland .
Vi har diskuteret dette emne meget grundigt i Den Socialistiske Gruppe , og vi opfatter det sledes , at den irske regering og enhver anden medlemsstats regering allerede med den nuvrende lovgivning har ret til at foretage de ndringer , som hr . Gillis nsker .
Kommissionen kan mske opklare dette for os ved forhandlingernes afslutning - det ville vre en hjlp for os , nr vi skal beslutte , hvordan vi skal stemme .
<P>
M jeg have lov til at komme med en bemrkning om De Grnnes ndringsforslag ?
Vi mener , at det er et godt ndringsforslag , for man gr lige til sagen .
En af mine venner , som er psykiater , kom med den kommentar , at situationen m vre meget frustrerende for de landbrugere , som nu - specielt hvis de arbejder med svineog fjerkravl - ngtes ret til at dyrke deres eget foder , yderligere foder , som de har meget stort behov for nu , hvor de ikke lngere kan anvende det benmel , som traditionelt har indget i fjerkr- og svinefoderet gennem mange r .
Efter min opfattelse kan ndringsforslaget fra De Grnne i nogen grad vre med til at rette op p dette .
<P>
Jeg vil gerne anmode om , at vi stemmer om dette nu .
Jeg hber , at vi kommer videre med sagen , og som alle andre medlemmer af Europa-Parlamentet ser jeg frem til den dag , hvor braklgningen hrer fortiden til .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet og Rdet har for hstret 1995 / 96 vedtaget en ensartet jordudtagningsprocentsats p 10 % .
Siden det tidspunkt har denne sats ogs vret gldende for vedvarende jordudtagning .
Nu drftes det at snke denne sats til 5 % , fordi de internationale lagre af korn er blevet mindre og priserne p majs og hvede steget , og jeg tror , at vi fr brug for korn .
Samtidig er jeg glad for , at forslaget kommer tidligere end hidtil , for landmndene har brug for disse data til planlgningen af deres avl , som str for dren nu .
Derfor er informationen srlig vigtig i juli , for at planlgningen kan foretages rettidigt .
<P>
Jordudtagning har stet sin prve som foranstaltning til at fjerne overskud fra markedet og genoprette balancen p markedet .
Jeg gr heller ikke ind for store jordudtagningsprocentsatser , men jeg gr ind for , kre franske kolleger , at vi p disse arealer dyrker vedvarende rstoffer .
I Tyskland har vi i mellemtiden allerede dyrket nsten 5 % vedvarende rstoffer .
Naturen giver os et stort antal stoffer , der kan anvendes p mange mder , kulhydrater , olier , fedtstoffer , proteiner , fibre , farvestoffer og srlige indholdsstoffer , som industrien har brug for .
Jeg ser ogs gode muligheder i biologisk nedbrydelige og genanvendelige materialer til emballager og det indre af biler og i landbruget til forbrnding af fast biomasse med henblik p produktion af varme og strm .
Men ogs udnyttelse af de braklagte arealer til dyrkning af grs med klver br tages op til overvejelse , dog med den begrnsning , at bedrifterne skal anvende dette foder til deres eget kvg .
<P>
Endelig skal de positive miljaspekter ved vedvarende rstoffer som kuldioxidneutralitet og biologisk nedbrydelighed nvnes som fordele for eftersprgslen .
Jeg gr sledes ikke ind for jordudtagning , men jeg gr ind for , at landmndene dyrker rstoffer , som erhvervslivet for fremtiden fr brug for , for vi vil inden lnge igen have korn nok , det siger jeg Dem i dag med den strste overbevisning !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , ligesom min kollega , hr .
Hallam , vil jeg gerne sige hr . Gillis tak for denne betnkning , og jeg glder mig ogs over , at vi trffer denne beslutning om braklgning for visse afgrder i god tid .
Et af vore landbrugeres store klagepunkter har vret , at de fr i tiden ikke har fet tilstrkkelig tid til at kunne trffe fornuftige beslutninger .
<P>
Jeg ser ogs positivt p forslaget om at give mulighed for at ge produktionen af afgrder til dyrefoder , s vi kan komme vk fra den unaturlige praksis med at fodre drvtyggere med animalske produkter .
<P>
Efter min opfattelse er det korrekt at snke braklgningsprocenten fra 10 til 5 i visse omrder , og jeg hber , at dette snart ogs vil komme til at glde for andre avlere af afgrder , som der er stigende mangel p rundt omkring i verden .
Det ville ogs kunne indebre konomiske incitamenter til at anvende svel den jord , der allerede er i brug , som de yderligere jorder p en miljvenlig mde med reduceret input og fremme anvendelse af jorden til skovarealer , hvor det ville vre hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=21 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke ordfreren , hr . Gillis , for hans betnkning og for hans hurtige og effektive indsats .
Jeg vil ligeledes takke EuropaParlamentet for dets prioritering af dette forslag fra Kommissionen .
Nr Parlamentet er kommet med en udtalelse , kan Rdet udgive forordningen .
<P>
Sledes er landmndene bedre i stand til at planlgge deres arbejde , nr de er helt klar over deres forpligtelser med hensyn til den midlertidige jordudtagning for perioden 1997-1998 .
Det er endnu for tidligt til , at vi kan foretage en vurdering af kornhsten 1996 p fllesskabs- og globalt plan .
<P>
Under alle omstndigheder mener Kommissionen , at markedssituationen , som kendetegnes af ijnefaldende sm lagre , berettiger den til allerede nu at fremstte sit forslag om en vsentlig reduktion af den obligatoriske procentsats , samtidig med at den vil undg risikoen for , at lagrene vokser til samme strrelse som fr reformen .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at hvis procentsatsen sttes til 5 % for 1997-hsten , kan den p denne mde skabe balance mellem det forventede produktionsniveau og mulighederne for at afstte kornet .
Samtidig tror den ogs , at denne sats vil muliggre en genopbygning af lagrene p et acceptabelt niveau .
<P>
Hvis vi var get videre endnu , eller hvis vi havde sat procentsatsen p nul , ville der have vret alt for stor risiko for nye store lagre , og jeg taler her om ndringsforslag nr . 2 og nr .
5 . Desuden ville en midlertidig nulsats for den midlertidige jordudtagning f alvorlige konsekvenser for den gldende ordnings levedygtighed p lngere sigt , hvad angr de landbrugsprodukter , som ikke er beregnet til menneskefde , og som er direkte afhngige af en obligatorisk , midlertidig jordudtagning .
<P>
Denne situation ville man ikke kunne rette op p med en srlig sttteordning , da en sdan ville vre i modstrid med vore internationale forpligtelser .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 1 , der har til forml at suspendere anvendelsen af den ekstraordinre , midlertidige jordudtagning , kan Kommissionen acceptere ideen om , at den midlertidigt fjernes fra denne form for midlertidig jordudtagning som middel til kontrol af produktionen .
<P>
Hvad angr anmodningen om , at anvendelsen af artikel 9 i forordning 1765 / 92 om sttteberettigede jorder gres frivillig , er Kommissionen desvrre ikke enig .
Hvis vi accepterede ndringsforslag nr . 3 , ville vi herved drage et af grundlagene for 1992-reformen i tvivl .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr .
4 , der har til forml at tillade produktion af proteinholdige produkter til eget forbrug p omrder , der er underlagt ordningen med midlertidig jordudtagning , kan Kommissionen heller ikke tilslutte sig dette , da det ville drage mlet med den midlertidige jordudtagning af landbrugsjord i tvivl , et ml , som afhnger meget af justeringen af udbud og eftersprgsel af landbrugsprodukterne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne inden afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning endnu en gang sprge Kommissionen , om den er rede til at acceptere dette ndringsforslag 4 , efter at Parlamentet med stort flertal og samtykke fra nsten alle grupper har vedtaget ndringsforslag 4 .
Den begrundelse , De netop har lst op - men mske forlanger jeg lidt for meget af Dem , da det ikke er Deres ansvarsomrde - holder for mig at se ikke stik , fordi der i forvejen dyrkes foder p disse arealer , isr da det drejer sig om dyrkning af vedvarende rstoffer , hvor biprodukterne kan anvendes til foder .
Alts Kommissionens argumentation holder ikke stik .
Og derfor vil jeg endnu en gang anmode Dem om nu at acceptere dette ndringsforslag , inden vi stemmer .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Graefe zu Baringdorf , det forekommer mig , at kommissren allerede har givet udtryk for sin opfattelse , men jeg giver ham dog ordet p ny .
<SPEAKER ID=24 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg kan i hvert fald forsikre det rede medlem om , at Kommissionen p et senere tidspunkt vil tage den problemstilling op , som han talte om , og som Parlamentet har truffet beslutning om .
<P>
Hvad vi ikke kan gre p nuvrende tidspunkt , er imidlertid at vedtage dette ndringsforslag .
rsagen er , som jeg nvnte fr , at det ville drage formlet med den midlertidige jordudtagning i tvivl , et forml , som hovedsagelig afhnger af justeringen af udbuddet og eftersprgslen efter landbrugsafgrder .
<P>
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere dette ndringsforslag i dag .
Men vi noterer os Parlamentets nske , og jeg kan naturligvis love , at min kollega , hr . Fischler , og Kommissionens kompetente tjenestegrene vil undersge sprgsmlet med den samme velvilje , som sdvanligvis kendetegner Kommissionen i samarbejdet med Parlamentet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , kre kolleger , p den ene side vil jeg gerne give udtryk for min glde over , at vi nu i det mindste i Parlamentet har vedtaget ndringsforslag 4 , som siger , at der nu er mulighed for kologisk dyrkning af foder , sledes er det inderst inde ment , p de braklagte arealer .
Jeg vil imidlertid gerne forklare , hvorfor vor gruppe , efter at Kommissionen ikke overtog ndringsforslaget , ikke har foreslet henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Vi er af den mening , at Parlamentet har bestrbt sig p altid at meddele landmndene jordudtagningsprocentsatsen i god tid fr sningen .
Det er lykkedes i dette tilflde .
Derfor vil vi ikke nu forsinke det , selv om vi mener , at gennemfrelsen af dette ndringsforslag , som vi har stillet , er ndvendig .
Jeg stter nu min lid til kommissrens ord om , at han vil videregive til sine kolleger , at dette skal undersges .
Ved den nste ndring , der skal foretages her , vil vi stille dette ndringsforslag igen og kmpe noget mere inddt for det , hvis de siger , de ikke vil overtage det .
Vi stter s vor lid til , at Kommissionen overtager dette ndringsforslag .
Derfor har vi nu ladet dette ske , rent bortset fra at det jo ogs er tvivlsomt , om vi ville have fet flertal for vort ndringsforslag .
<CHAPTER ID=4>
Regninsenhed og omregningskurser
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0192 / 96 ) af Jacob for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3813 / 92 om den regningsenhed og de omregningskurser , der skal anvendes i den flles landbrugspolitik ( KOM ( 96 ) 0040 - C4-0155 / 96-96 / 0037 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=28 NAME="Jacob">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed , for jeg tror , der kun er to ndringsforslag til betnkningen .
Jeg vil blot ppege , at siden GATT-aftalerne er fllesskabsprferencen - som kollegerne ved - i vid udstrkning blevet tilsidesat og forsinket som flge af ophvelsen af de variable afgifter og indfrelsen af faste afgifter .
De to eneste fllesskabsprferenceelementer , vi reelt har tilbage , er standardiseringspolitikken med de kendte mangler , specielt FN-normerne , som indtager en stadig strre plads , frem for fllesskabsnormerne og valutamekanismen .
Vi vrdstter valutamekanismen , og personligt stter jeg pris p , at man bevarer landbrugsomregningskursen .
<P>
Vi har nemlig to omregningskurser , og det giver Kommissionen forvaltningsmssige problemer , hvilket jeg udmrket forstr , da man for visse varers vedkommende anvender den ene omregningskurs frem for den anden , alt efter hvorledes de klassificeres .
Eftersom landbrugsomregningskursen er 5 % hjere , beskytter den markedet bedre , og Kommissionens forslag , som jeg i vid udstrkning kan tilslutte mig , gr ud p at anvende en enhedskurs .
Det jeg for mit eget vedkommende nsker , er blot , at man anvender landbrugsomregningskursen og ikke den anden kurs , fordi landbrugsomregningskursen gr det muligt at sikre markedet en bedre beskyttelse .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg er overrasket over , at Kommissionen har valgt at anvende den anden kurs - den normale toldkurs - som enhedskurs , der giver det europiske marked en langt ringere beskyttelse , medens man udmrket godt ved , at valutasvingningerne skaber en stor ustabilitet p markederne .
Se blot , hvad der sker i USA med dollaren .
Mellem en dollar til 5 francs og en dollar til 10 francs er der et stort spillerum for vore konkurrenter til at trnge ind p det europiske marked .
<P>
Det frste af de to ndringsforslag har sledes fuld tilslutning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og fra Kommissionen , idet det tager sigte p en enhedskurs .
Det andet ndringsforslag , der ikke har kunnet samle et flertal i Landbrugsudvalget , tager sigte p at anvende landbrugsomregningskursen som eneste omregningskurs frem for toldkursen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , vi str over for et af de emner , p grundlag af hvilke jeg tror , at vore borgere bedmmer vores evne til at tilpasse og anvende rene konomiske regler p dagligdagens praktiske liv .
Jeg siger derfor hr . Jacob tak for den dygtighed , hvormed han har bevget sig i krinkelkrogene i denne debat , men da han ikke sidder her og lytter til mig , vil jeg takke ham personligt og privat .
<P>
Indtil nu har vi hrt , at der p grundlag af en overgangsordning , der glder indtil den 30. juni i r , er fastsat to kurser , nemlig en mnedlig toldkurs med henblik p hvilken der anvendes rskurser , og disse sidstnvnte svarer givetvis ikke til de stadigt svingende valutakurser .
Men nu faststtes der landbrugsomregningskurser for en lang rkke importvarer , der stort set henhrer under akter , der er vedtaget p grundlag af traktatens artikel 43 , dvs. dem , der falder ind under den flles landbrugspolitik .
<P>
Disse to omregningskurser , der har vret vanskelige at skelne fra hinanden , har flgelig voldt megen usikkerhed i praksis , hvilket har medfrt , at Kommissionen har udarbejdet et forslag til ndring af basisforordningen om regningsenheden for landbrugsvarer for at rde bod p ulemperne ved denne dobbelte omregningsordning , sledes at skatteyderne dog forstr noget , og for at afskaffe uoverensstemmelser p det konomiske omrde samt indviklede lovgivningsprocedurer .
<P>
Iflge det nye system , der foresls , anvendes alene den mnedlige toldkurs ved import af alle landbrugsvarer .
Kommissionen regner med , at dens forslag vil medfre et minimalt indgreb Fllesskabets prferenceordninger .
Mange delegationer i Rdet , der ikke accepterer en nedsttelse af Fllesskabets prferencer , har krvet undersgelse af muligheden af en generalisering af den grnne sats .
Dette kunne give anledning til problemer af bde politisk og retlig karakter , fordi en generel anvendelse af landbrugskursen p import af alle landbrugsvarer kunne medfre risiko for , at Unionens handelspartnere vil krve nye forhandlinger p grund af beskyttelsen ved grnserne .
Dette betyder , at hele diskussionen skulle begynde forfra .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , den betnkning , vi beskftiger os med , om forslag til forordning om den regningsenhed og de omregningskurser , der skal anvendes i den flles landbrugspolitik , forsger at forenkle en situation , som har givet anledning til alvorlige komplikationer .
Der er tale om en ofte kompliceret situation i forbindelse med reglerne for den flles landbrugspolitik , og derfor hilses enhver forenkling velkommen . Jeg skal senere forklare , hvori denne forenkling bestr .
<P>
Den nuvrende situation giver anledning til en manglende konomisk sammenhng og en betydelig administrativ kompleksitet , som skaber fejl og situationer , der ikke altid er juridisk klare .
Ud fra dette synspunkt indebrer Kommissionens forslag med sin forenkling adskillige fordele .
<P>
For det frste vil forslaget fremme en mere juridisk sikker situation , og risikoen for sgsml vil vre mindre .
For det andet vil valutasvingningerne vre mindre , og erfaringen viser , at med systemet med den mnedlige toldkurs har disse svingninger kun betydning for de medlemsstater , der ikke er med i EMS ' en .
Derudover vil den administrative kompleksitet blive mindre , hvilket vil lette administrationen for de sm og mellemstore virksomheder .
Som flge deraf vil systemet blive mere gennemskueligt .
<P>
Sammenfaldet af juridisk usikkerhed og kompleksitet har skabt mange fejl og har derfor ogs givet anledning til konomiske omkostninger .
Kommissionens forslag indebrer imidlertid et problem , der ligger i sidestillingen af landbrugsomregningskursen med den mnedlige toldkurs , og eftersom den mnedlige toldkurs i sig selv er lavere end landbrugsomregningskursen , kan Kommissionens forslag betyde en forringelse af beskyttelsen ved Fllesskabets grnser og dermed af fllesskabsprferencen .
<P>
Man m imidlertid tage to ting i betragtning : Dels at det foreslede system generelt skal anvendes p alle landbrugsprodukter .
En del af landbrugsimporten er imidlertid af ringe betydning for Den Europiske Union , og den vigtigste import er koncentreret p en mindre gruppe produkter , og det giver problemer for denne gruppe produkter .
<P>
Men det ville vre naivt at tro , at det aktuelle forslag kan betyde en yderligere forringelse af den i forvejen forringede europiske fllesskabsprference .
Det egentlige problem ligger i det kaplb om undertegnelse af prferenceaftaler med tredjelande , som Den Europiske Union har begivet sig ud i .
Realiteten er den , at strstedelen af de landbrugsprodukter , som importeres i store mngder , nyder godt af en prferenceordning , som strkt begrnser virkningen af dette forslag .
Fllesskabsprferencen er ved at blive forringet , og jeg vil minde om , hr. formand , at det drejer sig om et grundlggende princip i den flles landbrugspolitik .
<P>
Men problemet ligger ikke kun i omregningskurserne , men ogs i indgelsen af prferenceaftaler . Det egentlige problem i denne forbindelse er , at landbruget yder en ikke ringe sttte til omkostningerne ved Den Europiske Unions udenrigspolitik .
Denne situation er srlig alvorlig for frugt- og grntsager , som netop er produkter fra Murcia-regionen , hvor jeg kommer fra . Indgelsen af prferenceaftaler har strst indvirkning p disse produktioner , hvilket fr betydelige konsekvenser for landbrugsomrderne i Middelhavslandene .
<P>
Kommissionens forslag indeholder visse steder forkastelige aspekter .
Det er forkasteligt , at Kommissionen i sit forslag til reformen af den flles markedsordning for frugt og grntsager har foreslet , at markedsforvaltningen dels skal finansieres af landmndene selv , nr importen ikke er uden skyld i den ophobning af varer , der finder sted p disse markeder .
Jeg mener derfor , at det er p sin plads at tage disse problemer med i betragtning .
<P>
Forenklingen af landbrugsreglerne er nskvrdig , forudsat at der er tale om en virkelig forenkling , og i dette tilflde , hr. formand , er der tale om en forenkling .
Det er til gengld ikke tilfldet med de ideer , der er kommet fra Kommissionen til forenkling af den flles landbrugspolitik , som i praksis betyder nedlgninger , renationalisering og eksperimentering med politikker , hvis effektivitet er tvivlsom , og som endnu ikke er afprvet .
<P>
Hr. formand , vi vil senere f tid til at forsvare opretholdelsen af fllesskabsprferencen og til at forsge at undg , at den flles landbrugspolitik forsvinder .
Men i den sag , vi beskftiger os med her , tror jeg , at ndringen af kurserne vil betyde forenkling og gennemskuelighed , og de negative konsekvenser vil vre meget f .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det sprgsml , vi behandler i dag er specielt vanskeligt , fordi det er teknisk ; hvilket da ogs er grunden til , at det er blevet overdraget til hr . Christian Jacob , der er kendt som en eminent ordfrer .
<P>
Jeg kan varmt tilslutte mig hans argumenter , navnlig argumenterne vedrrende en administrativ forenkling , idet den samtidige tilstedevrelse af to omregningskurser , nemlig toldkursen og landbrugsomregningskursen giver importrerne en rkke praktiske problemer .
Vores frste ndringsforslag gr ud p at lse dette problem , og jeg hber ndringsforslaget vil blive vedtaget af forsamlingen , idet det har den fordel , at det kompletterer ordlyden af den anden betragtning i forslaget til forordning .
<P>
Men hvorfor har Kommissionen , hr. kommissr , valgt at afskaffe landbrugsomregningskursen til fordel for toldkursen ?
P dette punkt forstr jeg ikke Kommissionen .
Forskellen mellem de to kurser er p 5 % . Hvorfor vlger Kommissionen da den lsning , der er den mest ugunstige for landbruget i Den Europiske Union ?
Endnu en gang vlger vi en lsning , der mindsker fordelene ved fllesskabsprferencen .
Kommissionen er den eneste organisation p verdensplan , der systematisk begunstiger importen fra tredjelande .
<P>
ndringsforslag 2 , som vores gruppe stiller , tager sigte p at ndre valget af kurs .
Vi siger ja til landbrugsomregningskursen og nej til toldkursen .
Med andre ord nsker vi at styrke prferenceprincippet .
Mange af mine kolleger , der er til stede her , er medlemmer af Landbrugsudvalget .
De taler meget ofte om fllesskabsprferencen , men jeg tror , at nr det drejer sig om at stemme , lader de Kommissionens nsker g forud for landbrugernes interesser .
<P>
Sledes , kre kolleger , vil min gruppe anmode Dem om at vedtage ndringsforslag 2 for i det mindste n gang at vise de europiske landbrugere , at Europa-Parlamentet nsker at beskytte dem .
Jeg tillader mig at minde Dem om , at landbruget i sin helhed udgr en vsentlig faktor for opretholdelsen af ligevgten i samfundet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , vi gr naturligvis alle her i forsamlingen ind for en administrativ forenkling for alle konomiske aktrer , men denne administrative forenkling br ikke tjene som alibi for frivilligt yderligere at svkke princippet om fllesskabsprferencen .
<P>
I det nuvrende system findes der to kurser til beregning af afgifterne p import af landbrugsvarer , nemlig toldkursen og landbrugsomregningskursen .
Det forekomme mig naturligt kun at have en enkelt kurs , men hvorfor vlge toldkursen , som i kraft af sin struktur afviger betragteligt fra landbrugsomregningskursen ?
<P>
Jeg vil derfor sttte de to ndringsforslag , der er stillet , idet de tager sigte p den samme administrative forenkling som Kommissionens forslag , men samtidig med at man bevarer fllesskabsprferenceprincippet og en lige behandling af medlemsstaterne .
<P>
Endelig vil jeg , hr. formand , understrege , at Kommissionens forslag vil kunne danne en uheldig prcedens , som undergraver den agromonetre ordning for enhedsmarkedet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at takke Landbrugsudvalget og ordfreren , hr . Jacob , for sttten til Kommissionens forslag .
<P>
Inden for det s komplicerede omrde , der vedrrer landbrugsmonetre sprgsml , er det sjldent muligt at simplificere tingene , uden at det gr ud over vigtige interesser .
Dette er imidlertid tilfldet her , hvor vi opnr en vsentlig administrativ forenkling og afskaffer en fejlslagen konomisk fremgangsmde .
<P>
Det drejer sig om anvendelsen af en enkelt kurs , nr alle importbelastningerne vedrrende landbrugsprodukter , som angives i ecu , skal ndres til national valuta .
P denne mde vil man afskaffe det nuvrende dobbelte system , hvor udgifterne omregnes ud fra den ene eller den anden kurs , uden at der ligger nogen konomisk logik bag .
Selv om dette i gennemsnit vil fre til en ganske lille reduktion af visse afgifter i national valuta , er omkostningerne ved denne foranstaltning ubetydelige i forhold til de udsving , som markederne forrsager , og som pvirker de egne indtgter , der kommer fra landbruget .
<P>
Hvad fllesskabsprferencen angr , har denne foranstaltning ingen praktiske konsekvenser , eftersom de minimale flgevirkninger ikke kan pvirke beslutningerne om , hvorvidt importen skal gennemfres eller ikke .
<P>
Endelig giver den lsning , Kommissionen foreslr , ingen problemer hverken p juridisk eller internationalt plan .
Vi har sledes her en lejlighed , som vi ikke m g glip af , til at foretage en administrativ forenkling , som virksomhedsejerne har ventet p , og som ikke skader fllesskabsinteresser .
Vi br i vrigt heller ikke glemme , at den pgldende forenkling vil afvrge mange fejltagelser og retssager .
<P>
Man kan altid sprge , hvorfor man ikke bare generelt anvender omregningskursen for landbruget i stedet for toldkurserne .
En sdan lsning giver imidlertid ikke Unionen nogen fordele , eftersom anvendelsen af den ene eller den anden omregningsfaktor ikke pvirker fllesskabsprferencen ; derimod kunne det opfattes som en provokation af vore handelspartnere og give anledning til undige problemer med tredjelande .
<P>
Jeg beklager , men de ndringsforslag , der er stillet , kan ikke accepteres af Kommissionen .
Det frste , fordi det fjerner det incitament , som det drejer sig om , uden i vrigt at berre nrvrende forslag , og det andet fordi det genindfrer det nuvrende system og sledes ophver formlet med Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Tillgsprmie til frekdsproducenter i Irland og Nordirland
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0209 / 96 ) af Gillis for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om en tillgsprmie til frekdsproducenterne i ikke-ugunstigt omrder i Irland og Det Forenede Kongerige for Nordirlands vedkommende ( KOM ( 96 ) 0152 - C4-0315 / 96-96 / 0102 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne lige have lov til at takke alle for betnkningen om braklgning , den fik vi behandlet meget hurtigt .
Da det nu er fredag formiddag , og alle har lyst til at pbegynde den lange rejse hjem , hber jeg , at vi ogs kan f behandlet denne betnkning meget hurtigt , det er jo en ganske kort betnkning .
<P>
I forret 1995 brd fremarkedet i Irland totalt sammen .
Priserne brd fuldstndig sammen ; producenterne mtte se priserne falde meget drastisk , specielt for forrslammene .
Disse producenter udgr en helt ndvendig del af frekdsmarkedet , idet deres lam bliver produceret og markedsfrt uden for ssonen , s der er en konstant tilfrsel af kvalitetsprodukter hele ret rundt .
Det eliminerer ssonudsvingene , det eliminerer oplagringsbehovet , og det er faktisk baseret p en naturlig produktionsform .
Disse lam bliver oftest fdt uden for ssonen i november , december og januar , og de er derfor meget dyre at producere .
De skal fodres med korn , og de skal have staldplads .
<P>
Med det forslag De fr forelagt , nskes der ydet en tillgsprmie p ECU 6 , 5 pr. moderfr i de lavtliggende omrder .
Det vil sige i de ikke-ugunstigt stillede omrder .
Hr. formand , jeg tror , at De ved indledningen her sagde i de ugunstigt stillede omrder , det drejer sig faktisk om de ikke-ugunstigt stillede omrder , og det glder kun for t r , nemlig for forret 1995 .
Det kommer til at berre omkring 10.000 freavlere i svel det sydlige som det nordlige Irland , og det vil afbde nogle af de tab , man led i 1995 .
Forhbningen er , at denne foranstaltning vil tilskynde landbrugerne til at bevare denne form for produktion af lam , og formlet er at tilskynde dem til at opretholde leverancerne til et vrdifuldt marked hele ret rundt .
Det er noget , vi har forsgt at stimulere i hele Europa i mange r , at fjerne ssonudsvingene .
<P>
Det har stor betydning , at Parlamentet giver sit samtykke s hurtigt som muligt , sledes at pengene snarest kan blive udbetalt til disse landbrugere for at opmuntre dem til at viderefre denne produktion .
Ellers glider de tilbage til en billigere produktionsform , og vi kommer til at miste disse vrdifulde markeder .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min glde over den mde , hvorp Kommissionen har behandlet dette forslag .
Det drejer sig om et exceptionelt forslag for Irland og Nordirland .
Landbrugere og freavlere i Irland har altid fremhvet , at frekdsordningen ikke skaber flles betingelser i hele Den Europiske Union .
Vi faststter den vejledende pris og baserer s kompensationen p den gennemsnitlige markedspris .
Men Fllesskabet er jo stort , og Irland er en  og ligger langt fra de store markeder .
Prisen i Irland kan derfor ofte vre meget forskellig fra prisen i resten af Den Europiske Union .
Det er det , der er sket i dette tilflde .
<P>
Man hrer ind imellem alvorlig kritik af frekdsordningen p grund af omkostningerne pr. kilo kd , der produceres .
Men hvis man ser sdan p det , misforstr man politikken .
Der er 70.000 frekdsproducenter i Den Europiske Union , og de 80 % af dem bor i ugunstigt stillede omrder .
Det betyder , at der i de pgldende omrder er meget f andre muligheder .
Det eneste alternativ ville vre kalve fra spdekalvebestande .
Hvis man regner p opdrtsraten , vil man se , at hvis man erstatter de fire eller fem moderfr med n ko - det er den tilsvarende opdrtsrate - s er det dyrere at bruge jorden til ker , og man ville s avle et produkt , hvor der er et overskud p halvanden million ton .
<P>
S frekdspolitikken er udmrket .
Den er til sttte for vanskelige omrder svel i Fllesskabets sydlige egne som i de nordlige .
Samtidig er den med til at reducere den mngde oksekd , der produceres .
Jeg vil komplimentere Kommissionen for dens fleksibilitet ved fremlggelsen af dette forslag .
Det ger ikke produktionen p nogen mde , og det drejer sig om relativt lave belb .
Det viser , at sknt Den Europiske Union er s stor , s har vi institutioner , der kan varetage de problemer , som opstr i det daglige .
Det indgyder folk tillid , specielt i de perifert beliggende egne .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine andre irske kolleger og anerkende Kommissionens respons ved at bidrage til at lette det , der var et yderst alvorligt problem for de irske producenter af forrslam .
Hvis vi skal maksimere alle Europas potentielle landbrugsressourcer , m vi i videst mulig udstrkning tilfre vrdi til de lokale ressourcer i landdistrikterne .
Der er ingen andre omrder , hvor man i s hj grad har overset denne mulighed , som nr det glder uldforarbejdningen .
Der er nsten 100 millioner fr i Europa , men alligevel har vi ikke en bredygtig uldsektor i EU .
<P>
Irland er den femtestrste producent af frekd og uld .
Men vi eksporterer al denne uld i uforarbejdet stand .
Hvorfor skal vi her i Europa give denne mulighed videre til New Zealand og Australien ?
Den betnkning om uldsektoren , som for nylig blev vedtaget her i Europa-Parlamentet , indeholder fornuftige og gennemfrlige forslag til et struktureret og omkostningseffektivt program til udvikling af uldsektoren her i EU , og Parlamentet m presse p over for Kommissionen , for at f den til at stille forslag s snart som muligt , sledes at vi kan f etableret en sdan bredygtig uldsektor i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Olli Rehn">
Hr. formand , Irlands grnne marker gjorde indtryk p mig som finsk medlem , da jeg for kort tid siden var i Cork og i de omliggende distrikter .
Jeg forstod , hvor vigtigt landbruget og frekdsproduktionen er for irerne og det irske landbrug .
Jeg er ogs helt enig med ordfrer hr . Gillis og Landbrugsudvalget om , at der br ydes en rimelig erstatning for den katastrofe , som freavlerne er udsat for , som flge af de pludselige prisudsving .
Ellers vil fortsttelsen af den traditionelle produktion vre i fare , og jeg har i hvert fald svrt ved at forestille mig et Irland uden en betydelig freproduktion .
<P>
Irlands situation og hr . Gillis ' betnkning tvinger os ligefrem til at sammenligne freproduktionen i EU ' s forskellige randomrder og isr i de ikke-gunstigt stillede omrder .
Det er ret svrt at forst Rdets landbrugspolitik for frekdsproduktionen .
Samtidigt med at det med god grund overvejer en tillgsprmie til den irske freproduktion , lader dets politik til at fre til et sammenbrud af og sandsynligvis gre ende p freavl i Finland .
Finland har hidtil ikke vret selvforsynende med frekd , men nu samtidigt med sammenbruddet i rentabiliteten tages der eksempelvis kun imod uld uden betaling .
Det er klart , at der snarest er brug for srforanstaltninger , for at freavlen i Finland kan fortstte .
<P>
Desvrre er freavl kun t eksempel p , at den flles landbrugspolitik ikke i tilstrkkeligt omfang er blevet gennemfrt p retfrdig vis i Unionens nordligste omrder , dvs. nord for Stockholm og Helsinki .
Sydfinland trues af , at kornproducenterne i disse traditionelt reneste landbrugsomrder i Unionen bliver ndt til at afst fra denne produktion , der er blevet urentabel .
Den normale produktionsbaserede sttte er uretfrdig i de nordlige omrder , eftersom hstniveauet dr altid er lavere .
<P>
Hr. formand , derfor forventer jeg , at Landbrugsudvalget behandler medlemslandene ens , nr deres landbrug udsttes for srdeles alvorlige vanskeligheder , som det nu er sket i Irland og tilsvarende ogs i Finland .
Hvordan kan det vre , at udvalget ikke skabte rre over , at de finske landmnds indkomster sidste r under landets frste r som medlem af EU i gennemsnit faldt med over 25 % og i enkelte landbrug med endog 40 % og for producenterne af korn , g og svinekd endnu mere ?
<P>
Europa-Parlamentet ratificerede i forret 1994 tiltrdelsestraktaten mellem Den Europiske Union og Republikken Finland .
I henhold til aftalens artikel 141 fastsls det , at der til det sydlige Finlands landbrug kan ydes sttte som flge af dets srlige forhold i tilflde af alvorlige vanskeligheder .
Br Europa-Parlamentet , der har ratificeret tiltrdelsestraktaten , ikke sikre , at traktatens nd og bogstav ikke tilsidesttes ?
Jeg forventer , at Landbrugsudvalget ogs kraftigt vil forsvare den finske landmand p samme mde , som det nu forsvarer de irske freavlere .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr . Gillis , nr det drejer sig om , at landmnd i Europa fr sttte , har De mig p Deres side .
Ogs selv om det nu vedrrer de irske freavlere . Blot anser jeg ikke denne sttte for at vre den rigtige vej .
Vi vil lade forordningen passere , idet vi hverken stemmer for eller imod .
<P>
Men det , De foreslr , er ikke fremtidsorienteret .
Det har vi netop hrt i den finske kollegas indlg .
Nr der p den ene side ydes sttte , fordi markedspriserne bliver usdvanlig lave , betyder det , at det for disse freavlere bliver muligt fortsat at eksistere , om end p et hngende hr , med de lave markedspriser , medens andre , der ikke fr en sdan sttte , derved kommer i store vanskeligheder .
Derudover har De ikke foreslet , at der indfres en graduering , sledes som det jo er tilfldet for de ugunstigt stillede omrders vedkommende .
Det betyder , at nr De giver en prmie pr. fr , vil denne prmie hjst sandsynligt ikke komme landmanden til gode , for handelen vil indkalkulere den og trykke prisen yderligere , hvilket igen bringer de finske landmnd og freavlere i vanskeligheder .
<P>
Et andet punkt vedrrer det udsagn , at der skal opskrives her .
Frekd opskrives ikke gennem prmier fra EU , gennem offentlige penge .
Her kan der i bedste fald kompenseres for et tab .
Frekd opskrives ved , at det fr en vrdi p markedet , at det irske frekd fr et navn i Europa .
Forbrugerne er rede til at betale for det .
Vi gr i den forkerte retning , nr vi tror , vi ville kunne stabilisere markedet ved at pumpe offentlige penge ind i det .
Det er en forkert retning og har intet med kvalitet at gre .
Ikke desto mindre under jeg naturligvis de irske freavlere de penge , de nu fr udbetalt fra EU .
<SPEAKER ID=41 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at takke Landbrugsudvalget og ordfreren , hr . Gillis , samt Budgetudvalget og dettes ordfrer , hr .
Gallagher , for deres samarbejde .
<P>
Det sprgsml , vi drfter i dag , drejer sig om den drlige markedssituation for frekd i hele Irland i den kritiske periode sidst p forret 1995 .
Frekdsproduktionen i Irland er ssonbestemt .
Udbyttet af produktionen sidst p forret afhnger af , om markedspriserne er gode , idet udgifterne til husdyropdrt er meget hje p denne tid af ret .
I forret 1995 frte en kombination af visse faktorer , heriblandt et langt strre udbud end normalt i Nordeuropa , til lave markedspriser i hele Irland .
Selv om Kommissionen reagerede og indfrte visse ordninger , der skulle styrke den private oplagring , var markedet meget lnge om at komme i gang .
<P>
Rdet gav faktisk udtryk for sin bekymring over priserne p frekd i Irland i forbindelse med den prispakke , der blev gennemfrt i 1995 .
Senere , i december 1995 , erklrede det sin vilje til at vedtage et forslag fra Kommissionen om en tillgsprmie , som er nje begrnset til produktionsret 1995 ; dette skete i bevidsthed om de konomiske flger for de pgldende producenter i Irland og Nordirland .
<P>
Nrvrende forslag er svar p Rdets bekymring og vilje til at handle .
Der foresls en ekstraprmie p 6 , 5 ecu pr. moderfr , som udelukkende vil blive udbetalt for produktionsret 1995 til producenterne i ikke-ugunstigt stillede omrder i Irland og Nordirland .
Udgiften til denne rene tillgssttte vil vre under 10 mio ecu og er afsat p 1996-budgettet .
<P>
Til Olli Ilmari Rehns bemrkning vil jeg sige , at Kommissionen er informeret om det finske husdyropdrts problemer og allerede har indledt visse bestrbelser i denne henseende i Finland .
Kommissionen flger situationen p nrmeste hold og har i alle tilflde mulighed for at arbejde sammen med de finske myndigheder .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Papoutsis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=43 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi har valgt hverken at stemme for eller imod denne betnkning .
Det virker meningslst , at der nu skal udbetales 9 , 5 mio ecu , fordi nogle producenter af forrslam blev ramt af et prisfald i forret 1995 .
Mange brancher i erhvervslivet rammes af prisfald og har hjere omkostninger i forbindelse med deres aktiviteter p visse tidspunkter af ret .
EU kan rent principielt ikke yde konomisk sttte til alle de erhvervsgrene , der kommer ud for sdanne problemer .
Derfor finder vi det ikke rimeligt at stemme for denne betnkning .
<CHAPTER ID=6>
Protokol til aftalen med Fyrstendmmet Andorra
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0241 / 96 ) af Galeote Quecedo for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om protokol til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Fyrstendmmet Andorra som flge af Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( KOM ( 95 ) 0745 - C4-0383 / 96-96 / 0009 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Posselt">
Hr. formand , hr . Galeote har beskftiget sig meget intensivt med denne betnkning og denne aftale .
S meget desto mere beklager han , at han i dag ikke selv kan fremlgge betnkningen .
Men det er mig en glde og en re at reprsentere ham og dt af to grunde : Den frste grund er , at jeg kommer fra en medlemsstat , for hvilken Andorra sandsynligvis ligger ret langt borte .
Men vi br erkende , at vi som Europisk Union er et fllesskab , i hvilket ogs Spanien grnser op til Den Tjekkiske Republik og ogs Bayern til Andorra .
Og jeg er af den mening , at dette fllesskab , hvor vi ikke kun er regionalt orienterede , men ser problemerne som en helhed , er vsentligt for fremtiden .
For det andet og ogs det anser jeg for vigtigt : Andorra er en stat , der har en srlig tilknytning til og srlige forbindelser med Den Europiske Union .
Dets to fyrster er statsborgere i Den Europiske Union , den ene er endog prsident i en af Den Europiske Unions medlemsstater .
Af de 64.000 indbyggere i Andorra er kun 13.000 andorranere , de vrige er ligeledes EU-borgere , nemlig franskmnd , spaniere og portugisere .
Og ikke kun derfor , men tillige p grund af Den Europiske Unions historiske og konomiske forbindelser med Andorra skal vi , selv om der er tale om et lille land , absolut tillgge det betydning .
<P>
For dette land er det lykkedes p et sted , der er prget af fattigdom og temmelig ufrugtbart , det er ikke velsignet af naturen , at n en forbavsende velstand .
Bruttonationalproduktet pro capita andrager 15.000 $ , dvs. at befolkningen med flid og et vld af initiativer har taget skbnen i egen hnd i en vanskelig situation , hvor man kunne tro , de ville leve af almisser , og p eklatant vis udviklet landet .
<P>
Jeg mener , dette br foranledige os til at tale om de sm stater i Europa med mere respekt , end vi i almindelighed gr .
Nr Europa opbygges sledes , som vi vil have det , m det ikke vre centralistisk , men skal beskytte regionerne og befolkningsgrupperne som retssamfund , og det skal ogs give plads til sm stater .
Nr jeg s ofte angende Slovenien hrer , at det ikke er rigtig modent til tiltrdelse , fordi det er for lille - og dog har alene dets hovedstad flere indbyggere end en af vore medlemsstater , som jeg ogs stter meget hjt .
Nr man siger , at Malta er for lille til at vre reprsenteret i de europiske institutioner , ville noget sdant naturligvis frst for alvor glde for de virkelig sm stater i Europa .
<P>
Men jeg mener , de er af stor betydning , ikke kun p grund af deres historiske og kulturelle rolle , men fordi de er symboler p frihed , fordi de er overskuelige omrder i et Europa , som alt for ofte har tilbjelighed til gigantomani .
Og jeg er af den opfattelse netop som reprsentant for en temmelig stor medlemsstat , at vi skal tillgge den lille overskuelige stat i Europa ny vgt .
Netop derfor glder det mig , at denne rent tekniske tilpasning , som skyldes udvidelsen , giver anledning til her en gang at synge den lille europiske stats pris .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , rede medlemmer , frst og fremmest er det mig en glde at meddele , at min gruppe , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , stemmer for protokollen til aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Andorra efter den sidste udvidelse af Den Europiske Union .
Det er meget vigtigt at vre opmrksom p Andorra p det europiske omrde samt p landets forbindelse med Den Europiske Union .
<P>
Andorra er en politisk , social og konomisk realitet og har de seneste r gennemget en meget interessant udvikling efter at vre blevet en suvern stat i 1993 , i hvilket r landet fik en demokratisk forfatning og bl.a. blev medlem af FN og Europardet . Landets nuvrende regering , som ledes af hr .
Marc Forn fra Partit Liberal Andorr , gennemfrer i jeblikket en vigtig synliggrelsessproces i international og europisk sammenhng samt en modernisering af den andorranske konomi inden for nogle af de strengeste regler i de vesteuropiske konomier , hvorfor man ikke kan anvende udtrykket skatteparadis , som man gr i begrundelsen i betnkningen .
Tvrtimod gr den andorranske regering en meget stor indsats for at sikre , at landets institutioner og mekanismer , der - som jeg tidligere har sagt - er fuldt ud forenelige med staterne og konomierne i Den Europiske Union , fungerer hensigtsmssigt .
Dette er en linje , som flges af andre operatrer p det konomiske og sociale omrde , f.eks. de andorranske banker , som har fet en adfrdskodeks , der er nsten identisk med den , der hersker i Sammenslutningen af Banker i Den Europiske Union .
<P>
Den Europiske Union skal samarbejde intenst med Andorra , og derfor skal man gennemfre den beslutning , der blev truffet p Det Europiske Rds mde i Madrid i december sidste r , om at indg en samarbejdsaftale . Det vil bl.a. give mulighed for at realisere flles projekter med Den Europiske Union inden for samarbejde p tvrs af grnserne p et omrde af srlig interesse inden for landbrug , turisme og konomi , som f.eks. Pyrenernes bjergomrder , hvor Den Europiske Union har en srlig interesse i at udvikle kommunikationsnettet og forbedre landdistrikterne og det interregionale samarbejde , sledes om hr .
Posselt har ppeget , og kort og godt stte gang i udviklingen i de bjergrige omrder , en udvikling som gennem et samarbejde med Andorra vil blive mere konsolideret .
<P>
Kort sagt , hr. formand , rede medlemmer , handler det om at sttte en meget interessant proces i en stat , som har sin oprindelse i Middelalderen , og hvis suvernitet indtil 1993 blev udvet i fllesskab mellem prsidenten for Den Franske Republik og biskoppen af Seo de Urgel , og som p kort tid har udviklet sig til en moderne og demokratisk stat inden for Den Europiske Unions geografiske omrde - Andorras grnser stder alle op mod Den Europiske Union .
Og denne proces betyder helt klart , at vi skal sttte denne protokol , men ogs opfordre Rdet og Kommissionen til at f den samarbejdsaftale i stand , som allerede blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Madrid sidste r .
<SPEAKER ID=47 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg takke hr .
Posselt og hr . Gasliba i Bhm for deres taler og erklre mig enig i , at denne forhandling giver os mulighed for at understrege betydningen af samarbejdet med Andorra .
<P>
Jeg er ogs enig med hr . Posselts bemrkninger angende respekten for de sm medlemsstater som et grundlggende element i den europiske politiske tankegang .
<P>
Formlet med den protokol , der er forelagt til godkendelse i Parlamentet , er ganske enkelt ; nemlig at foretage de ndvendige tilpasninger af den aftale , der blev undertegnet i 1990 med Fyrstendmmet Andorra , s der tages hensyn til strigs , Sveriges og Finlands tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
I henhold til akten for disse landes tiltrdelse af Den Europiske Union skulle nogle af de aftaler , som Den Europiske Union havde indget med tredjelande , om ndvendigt , underkastes visse justeringsforanstaltninger for at tage hensyn til udvidelsen .
Aftalen med Andorra var en af disse aftaler .
Det er en aftale af handelsmssig karakter , der indfrer en toldunion med dette land , hvad angr industriprodukter .
Kommissionen har undersgt aftalens bestemmelser for at tage stilling til , hvilke der krvede en tilpasning , og nede frem til den konklusion , at bestemmelserne i aftalen med Andorra stort set kunne anvendes uden ndringer p de tre nye medlemsstater .
<P>
Derfor udvides toldunionen med Fyrstendmmet Andorra til de tre nye medlemsstater straks efter deres tiltrdelse .
Der skal kun foretages enkelte justeringer af mindre betydning i aftalen med Andorra , hovedsagelig ndringer af sproglig art samt en overgangsbestemmelse vedrrende strig , som i vrigt ikke glder lngere .
Dette er det prcise emne for den protokol , De har fet forelagt .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Hr . Hallam har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , det er ikke s tit , jeg tager ordet , nr det glder Andorra .
Det er ikke noget , der ligefrem bringer mit blod i kog !
Men jeg vil gerne ppege , at jeg har afgivet min stemme her p en fredag formiddag .
Jeg vil gerne have frt til protokol , at der i onsdags var 332 medlemmer af Europa-Parlamentet , der stemte imod , at vi opgav mderne fredag formiddag .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvor disse 332 medlemmer er henne nu ?
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , jeg gr ud fra , at de er p ferie i Andorra , som er et vidunderligt sted at tilbringe en weekend .
<P>
Fru Lulling har nu ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg nsker at komme med en kommentar til hr . Hallams bemrkninger .
Jeg mener , at traktaten foreskriver tolv mdeperioder i Strasbourg .
Europa-Parlamentet har allerede med alle stemmer p nr n stemt imod den tolvte mdeperiode i Strasbourg , hvilket er traktatstridigt .
De , der ville afskaffe fredagsmdet , ved virkelig ikke , hvad de gr .
For hvorfor al denne flytten rundt , alle disse rejser for at komme her og kun holde mder de fire dage , nr vi har arbejde nok til fem dage ?
Vi har meget arbejde , og der bliver mere og mere , ellers ville der ikke vre nogen mening i at afholde minimdeperioderne i Bruxelles .
Jeg vil gerne protestere .
<P>
Man br ikke bebrejde dem noget , som stadig mder op om fredagen , ssom hr . Posselt , andre og jeg selv .
Hvis de vrige ikke mder op , er det deres problem , men det er ikke en grund til at afskaffe fredagsmderne i Strasbourg .
Vi burde afholde frre mder i Bruxelles og arbejde om fredagen .
Andre mennesker m ogs arbejde om fredagen ; det er at foreg med et drligt eksempel .
Der findes atten millioner arbejdslse i Fllesskabet , som gerne ville arbejde om fredagen .
Jeg mener , hr . Hallam burde skamme sig over sit indlg , og jeg vil gerne protestere .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Fru Lulling , af parlamentarisk hflighed og p grund af min store respekt for Dem , har jeg ikke afbrudt Dem .
Men det er ikke til forretningsordenen , ej heller tidspunktet til at starte denne debat .
Under alle omstndigheder er det formanden , der skal fortlle hr . Hallam , om hans indlg har vret , som det skulle .
Han havde et minut til sit indlg , og han har benyttet det p sin mde . Men , fru Lulling , lad os ikke starte en debat om dette sprgsml , og slet ikke inden en forestende ferie .
<P>
Jeg har stemt for at bibeholde fredagsmderne , for ellers ville jeg have vret uden arbejde .
<P>
Derfor takker jeg Dem for at have stemt for at bibeholde fredagsmderne .
rede medlemmer , der har vret en afstemning om dette p de foreskrevne betingelser , og derfor skal vi ikke starte en debat om dette sprgsml .
<P>
Hr . McCartin , jeg vil give Dem ordet til forretningsordenen , men hvis De vil tale om dette sprgsml , tager jeg jeblikkeligt ordet fra Dem .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , det ville De have ganske ret i .
Jeg udnytter ikke muligheden p denne mde til at komme med en bemrkning til forretningsordenen , som ikke er relevant .
Jeg nskede blot at give et respektfuldt svar til vor kollega , som gjorde opmrksom p , hvor f medlemmer der er til stede .
Er det i orden ?
<P>
Jeg nskede at forsvare Europa-Parlamentet ...
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Hr .
McCartin , vi har debatteret denne sag til bevidstlshed , og jeg accepterer ikke indlg om dette sprgsml .
<P>
Hr . Posselt har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg havde allerede anmodet om ordet , inden hr .
Hallam gjorde det . Jeg ville udtale mig sdan , at De bestemt ikke har noget at indvende imod det .
Jeg er glad for , at fredagen blev bevaret , for det bedste ved plenarugen er Deres formandskab om fredagen !
Det ville jeg gerne sige Dem tak for og nske Dem god ferie .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mange tak , rede medlemmer , men i betragtning af , hvad De har vedtaget i denne uge , kan jeg ikke tage imod nogen form for gaver .
<P>
Hr . Papoutsis har ordet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , det er ikke noget politisk indlg ; men nu hvor De om lidt skal til at erklre mdet for hvet inden sommerferien , vil jeg blot p Kommissionens vegne nske Dem personligt , hr. formand , og alle de medlemmer , der er til stede her i dag og her vret her hele ugen , god ferie , hvor De forhbentlig kan hvile ud og samle krfter .
Det samme vil jeg nske tolkene , som har vret til s stor hjlp i det forlbne halvr .
Jeg hber , vi vender tilbage i september med nyt mod og ny energi , s vi kan stte endnu flere krfter ind p opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
rede medlemmer , Parlamentets dagsorden er udtmt .
Tillad mig frst og fremmest , som det sig hr og br , at nske kommissren , hr . Santer og alle kommissrerne og deres medarbejdere en god og velfortjent ferie .
Det samme nsker jeg alle medlemmerne , og lad mig sige til alle tolkene , at vi stter stor pris p Deres arbejde , og at vi nsker Dem en god ferie , og m jeg rde Dem til , at De i denne periode taler s lidt som muligt , og kun i private sammenhnge og hviskende .
Jeg rder ogs betjentene til i denne mned at glemme alt om ordet  formand  , og vores medarbejdere til at  deregulere  sig og i en mned glemme alt om forretningsordenen og leve frit .
Og De , rede medlemmer , som holder mig med selskab om fredagen , fortjener at slappe dobbelt af hver fredag i ferien .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.05 )
