<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Fouque">
Hr. formand , jeg vil gerne have en rettelse frt til protokols vedrrende afstemningen om mdekalenderen for 1997 . Jeg stemte imod ndringsforslag 27 .
Jeg stemte imod , og det skrev jeg til Klaus Hnsch i gr .
<P>
Jeg stemte imod fjernelsen af mdeperioden fra den 6. oktober i Strasbourg , ligesom alle mine landsmnd og mange andre gjorde det .
Som flge af en transmissionsfejl blev min stemme registreret som en ja-stemme .
Anlgget er erklret for ufejlbarligt , hvorfor den menneskelige fejl blev tilskrevet mig .
Jeg afviser , at jeg er ansvarlig , men jeg vil gerne klart afvise , at jeg nsker at polemisere det her i Parlamentet .
<P>
Som flge af denne fejl viser afstemningen , som blev afgjort med en stemmes forskel , at Strasbourg fortsat skal vre Parlamentets mdested og bevare sine rettigheder .
Det er i vrigt ikke kun et sprgsml om ret , som mange af mine kolleger mindede om og pviste forud for afstemningen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak for Deres indlg , fru Fouque .
Jeg tager til efterretning , at De havde til hensigt at stemme mod vedtagelsen af ndringsforslag 27 om mdekalenderen for Parlamentets mdeperioder i 1997 .
Deres hensigtserklring er i vrigt blevet registreret og findes i protokollen fra mdet i gr .
Jeg m dog meddele Dem - og sandsynligvis ogs andre kolleger - at afstemningsresultatet er undret , eftersom det i forretningsordenens artikel 123 , stk . 5 , hedder , at formanden  trffer afgrelse om gyldigheden af de bekendtgjorte afstemningsresultater .
Hans afgrelse kan ikke anfgtes  .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , den protokol , som vi har fet omdelt , kan ikke vedtages , som den foreligger . Den indeholder nemlig en benlys selvmodsigelse vedrrende afstemningen om ndringsforslag 27 om mdekalenderen for 1997 , som foregik ved navneoprb .
<P>
Der str ganske rigtigt , at fru Fouque havde villet stemme imod , men man tager ikke konsekvensen i resultatet af afstemningen , som jo blev afgjort med en stemmes flertal .
<P>
Under disse omstndigheder anmoder jeg om , at protokollen tilfjes en bemrkning om , at ndringsforslag 27 ikke kunne vedtages . Ellers ser vi os ndsaget til at stemme imod protokollen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , det , vi netop har hrt , foranlediger os til at tage ordet .
Jeg nsker , at forretningsordenen anvendes til punkt og prikke , det er jeg klar tilhnger af , men er maskinen den menneskelige vilje overlegen ?
<P>
I dette tilflde er der tale om en afstemning ved navneoprb .
Men her forpligter hvert enkelt medlem sig ved at afgive sin stemme .
Hvad angr den erklring , fru Fouque netop afgav , hersker der ikke den mindste tvivl om , hvad hun nskede at stemme .
Hun afgav netop en offentlig erklring .
Hun var ikke selv klar over , at der var sket en fejl , fr hun s edb-udskriften over stemmeafgivningen .
Hendes hensigt er sledes helt tydelig , og hun er helt i god tro .
<P>
Under disse omstndigheder mener jeg , at det burde vre muligt at ndre afstemningsresultatet .
Jeg mener , at ved disse afstemningsproblemer - selv om det er mske ikke helt det samme -er det generelt sdan i alle medlemsstaterne , at nr der sker en fysisk fejl , foretager man en korrektion af stemmeafgivningen , hvilket undertiden ndrer valgresultatet .
Her er der ikke tale om et valg , men om en vigtig afstemning .
Jeg mener , at Parlamentet ville gre sig selv re ved at tage hensyn til fru Fouques meget klare og utvetydige erklringer og korrigere stemmeafgivningen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg siger hr . Striby og hr .
Pasty tak og tager deres indlg til efterretning .
Der kan naturligvis ikke rejses tvivl om fru Fouques hensigt og gode tro , som i vrigt allerede blev lagt for dagen i gr straks efter afstemningen .
For s vidt angr fejlene i anlgget skal jeg dernst bemrke , at de tekniske tjenester har afprvet fru Fouques afstemningsanlg , og at det er blevet konstateret , at alle funktioner var i orden . Fra dette synspunkt skylder jeg forsamlingen denne oplysning .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg tager ordet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 133 .
De har netop taget stilling til indsigelserne .
Men nr der gres indsigelse mod mdeprotokollen , skal Parlamentet udtale sig .
<P>
Jeg nsker at anfgte hele punkt 12 , det vil sige fra nederst side 9 til nederst p side 11 , alts hele punkt 12 . I overensstemmelse med artikel 133 , stk .
3 , idet der gres indsigelse mod mdeprotokollen , anmoder jeg om , at Parlamentet tager stilling til flgende ndring :  Hele punkt 12 udgr i overensstemmelse med artikel 133 , stk . 2 og 3  .
<P>
Jeg nsker , at Parlamentet udtaler sig om denne anmodning om ndring af mdeprotokollen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , De pberbte Dem formandens rettigheder . Formandens kan udve sine rettigheder , som hr .
Fabre-Aubrespy nvnte , med forbehold af bestemmelserne i artikel 133 .
Det er op til Parlamentet at godkende mdeprotokollen .
<P>
Med hensyn til vores kollega fru Fouque , som er handicappet , men som altid meget klart og tydeligt har udtrykt sin vilje , vil jeg tilfje , at det vil vre krnkende at ndre hendes vilje og tvinge hende til at stemme imod den overbevisning , hun altid har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p de forskellige mekanismer og foranstaltninger , der gr sig gldende her i Parlamentet med hensyn til at acceptere ndringer af afstemninger ved navneoprb .
I forbindelse med en afstemning henvendte jeg mig i gr til formandens kontor for at anmode om , at man medregnede en stemme , som jeg ikke nede at afgive i tide under en afstemning ved navneoprb .
Det var der ingen problemer med .
Min stemme blev regnet med .
Hvorfor vil man s i dag ikke tage hensyn til fru Fouques stemme ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , jeg finder det uhyre farligt , at man her i forsamlingen for at beskytte en parts interesser - i dette tilflde ikke en politisk part , men et medlem af forsamlingen , der har indtaget et srligt standpunkt i forhold til et bestemt emne - sger at angribe et grundlggende princip for vor arbejdsgang .
Det er klart , at det kan ske , at der skal foretages rettelser og tages hensyn til eller skriftligt nedfldes en erklring fra et medlem , der finder at have beget en fejl ved afstemningen og ikke ser sin stemmeafgivning anfrt i protokollen - srlig nr der er tale om en afstemning med navneoprb - eller som vor kollega netop sagde , mske ikke har givet udtryk for sin mening p grund af nogle sekunders vildfarelse .
Som alle fortilfldene her fra salen viser , er det imidlertid klart , at nr der sker afstemning ved navneoprb eller stemmes elektronisk , og nr det drejer sig om et ja eller et nej , hvad striden end str om , og afgrelsen trffes med et meget lille antal stemmer - enten der er tale om kvalificeret stemmeflerhed eller andet - er det det elektroniske afstemningsresultat , der glder , nr der , som De netop har anfrt for et jeblik siden , ikke er tale om fejl i anlgget .
Der har tidligere vret hundreder af tilflde , hvori medlemmer , der har taget fejl ved afstemningen og fet frt til protokols , at de har taget fejl , uden at dette dog har ndret ved afstemningsresultatet .
Jeg vil erindre de kolleger , der vel legitimt for at forsvare et standpunkt , som i gr ikke deltes af et flertal af medlemmerne om , at man i dag rokker betnkeligt ved de grundlggende principper for Parlamentets arbejdsgang .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg forstr udmrket betydningen af den diskussion , vi her frer , men jeg foreslr nu at tilendebringe indlggene vedrrende protokollen .
Da endnu tre talere har anmodet om ordet , vil jeg frst , hvis forsamlingen er enig heri , give ordet til de tre kolleger , som har nsket ordet , og vil herefter fremstte et forslag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Vecchis udtalelser .
Parlamentet har sin forretningsorden , det har prcedens , og de af os , som har vret her et stykke tid , har vret igennem alt dette fr .
Det er meget vigtigt , at vi overholder de bestemmelser i forretningsordenen , som De nvnte , og s tager fru Fouques udtalelse til efterretning .
Der er ingen tvivl om , at afstemningsresultatet str ved magt og br indfres i protokollen .
<P>
Til de medlemmer , som ikke bryder sig om resultatet , vil jeg blot sige : vi har diskuteret dette fr , ja , faktisk hvert r , nr den samme situation er opstet .
Jeg gr ind for Deres beslutning og synes , vi br sttte den .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , det ville have hjulpet p det , hvis formanden for Gruppen Nationernes Europa , hr . James Goldsmith , var kommet til tiden .
<P>
Jeg foreslr , at vi for fremtiden , nr han aflgger et af sine hurtige besg , beder besgstjenesten om at vise ham hen til hans plads !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Hr. formand , jeg har vret medlem af Parlamentet i al den tid , vi har brugt elektronisk afstemning , og i den periode har der vret hundredvis af fejl .
Jeg fler med alle de medlemmer , der laver fejl under en vigtig afstemning .
Jeg har selv gjort det masser af gange .
Det er uheldigt , men der er ikke andet at gre end at holde sig nje til de gldende bestemmelser .
Afstemningsresultatet er det , der blev bekendtgjort i gr .
Selvflgelig har medlemmerne lov til at gre opmrksom p , hvad der var deres hensigt , men det er afstemningsresultatet , der glder , og jeg synes ikke , vi skal gennemg protokollen for at prve at rette fejl . Som hr .
McMillan-Scott sagde , sker der det , hver gang vi diskuterer dette emne , at man forsger sig med alle mulige kneb - prver p enhver mde at f ndret afstemningsresultatet .
Vi traf en beslutning , og den br vi holde os til .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="de Villiers">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg har konstateret , at mit navn ikke optrder i protokollen , selv om jeg var til stede , hvilket man ogs kan se af afstemningen ved navneoprb .
Der er uden tvivl tale om en forglemmelse fra min side .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Jeg finder , at det , jeg netop sagde vedrrende forretningsordenens artikel 123 , som er ganske klar , og som altid er blevet overholdt , sledes som det i vrigt er blevet bemrket af forskellige kolleger , br bekrftes . Der er en forskel mellem hensigt og handling .
I mange tilflde har der vret kolleger , der har erklret , at de har taget fejl , men dette har aldrig bevirket , at forsamlingen har ndret en afstemning . Men der er i dag fremsat en anmodning fra hr .
Fabre-Aubrespy og hr .
Gollnisch i medfr af artikel 133 . Jeg tager denne anmodning til flge , og da afstemningen er fastsat til kl .
11.30 , vil jeg anmode formanden p dette tidspunkt om - kl . 11.30 , ved begyndelsen af afstemningen - at stte protokollen under afstemning .
<P>
Dette er mit forslag , som jeg mener ogs br betragtes som en afgrelse .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg vil slet ikke komme ind p det , der allerede er sagt .
Jeg vil blot kommentere det forslag , De netop fremsatte .
De er suvern , hr. formand , men De er det inden for forretningsordenens rammer . Forretningsordenen er helt utvetydig .
Jeg henviser Dem til artikel 133 , stk . 2 , hvor det hedder :  Ved begyndelsen af hvert mde forelgger formanden protokollen fra det foregende mde for Parlamentet til godkendelse  .
Man kan ikke finde en tydeligere formulering , og jeg er sikker p , at De vil medgive , for jeg er overbevist om , at De er en rlig mand , at Parlamentet skal udtale sig ved mdets begyndelse , ellers er afstemningen ugyldig .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , jeg siger Dem tak for Deres forslag og den klare form , hvori De henviser til forretningsordenen .
Som De med rette anfrer , hedder det i stk . 2 :  Ved begyndelsen af hvert mde forelgger formanden protokollen fra det foregende mde for Parlamentet til godkendelse  .
<P>
I stk . 3 tilfjes det :  Gres der indsigelse mod mdeprotokollen , bestemmer Parlamentet , hvorvidt foreslede ndringer skal tages i betragtning .
 Og det tilfjes , erindrer jeg alle om :  Et medlem kan ikke f ordet til protokollen i mere end t minut  , men dette er noget sekundrt .
<P>
Alts hedder det : Protokollen forelgges Parlamentet til godkendelse ved mdets begyndelse , hvorefter det tilkommer formanden at afgre , om der i tilflde af indsigelser skal stemmes p det tidspunkt , der er afsat hertil .
Der er allerede fortilflde herfor .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hvad der her protesteres imod , er ikke selve protokollen , den udgr anledningen , men man mener , at afstemningen her i gr , hvor ubehageligt det end er for Strasbourg , m drages i tvivl .
Der str en artikel i forretningsordenen , artikel 123 , der siger , at formanden trffer afgrelse om gyldigheden af de bekendtgjorte afstemningsresultater .
Jeg har - og dette siger jeg til disse kolleger - ikke hrt , at formanden selv har anfgtet resultatet i gr .
Det betyder sledes , at det efter vor opfattelse ikke er ndvendigt at tage protokollen op til fornyet overvejelse .
De godkendte afstemningen i gr .
Det gjorde vi alle sammen , og det m vi sledes ogs fortsat acceptere .
Det er Deres ansvar .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg nsker i det mindste , at protokollen skal vre forstelig for udenforstende .
<P>
Nr man ser i protokollen , kan man lse :  Oktober I , nr . 27 : vedtaget ved AN , antal deltagere i afstemningen 544 , Ja-stemmer : 269 , Nej-stemmer : 268 , Hverken / eller : 7  og i parentes str der  Fouque havde villet stemme imod  .
Men fru Fouque er talt med blandt ja-stemmerne .
S vi har alts en protokol , hvor det str , at afstemningen blev erklret for gyldig , men at et af medlemmerne klart har givet udtryk for , at hun stemte forkert .
Jeg m tilst , at det skaber en vis mistillid til afstemningerne her i Parlamentet .
<P>
Det er grunden til , at jeg ikke har anmodet om en ny afstemning , men om , at man korrigerer afstemningsresultatet .
Det vil sige , at man bringer mdeprotokollen i overensstemmelse med medlemmets erklringer s betids , at det kan komme med i mdeprotokollen .
Mdeprotokollen skal vre konsekvent i forhold til hensigten med de afgivne stemmer .
Det , vi nsker , er , at der skabes konsekvens i mdeprotokollen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem mange tak , hr . Pasty , men i mit svar til Dem og andre af Deres kolleger tager jeg fru Oomen-Ruijtens argument op .
Der er tale om to forskellige sprgsml . Protokollen er en ting , og udfaldet af afstemningen i gr er noget andet .
Dette er pointen !
Resultatet af afstemningen i gr er ikke lngere under drftelse . I medfr af artikel 123 kan det ikke ndres , og det str fast .
Vi kan ikke ndre forretningsordenen efter forgodtbefindende .
<P>
For s vidt angr protokollen , gentager jeg , hvad jeg sagde lige fr , nemlig at den vil blive sat under afstemning , kl . 11.30 , nr afstemningstiden begynder .
<SPEAKER ID=22 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , i gr aftes blev der i fjernsynet vist billeder fra mindegudstjenesten for ofrene for flyulykken med et militrfly i Eindhoven lufthavn i begyndelsen af denne uge .
I morges blev vi chokeret af beretningen om , at et fly med nummer TWA 800 p vej fra New York til Paris i nat styrtede i havet ud for kysten ved Long Island efter en eksplosion .
Det m frygtes , at mere end 200 mennesker er omkommet .
M jeg p vegne af Udvalget om Transport og Turisme bede Dem , hr. formand , om p Europa-Parlamentets vegne at kondolere ofrenes familier .
Disse tragiske ulykker forpligter os alle sammen til at prioritere forgelse af sikkerheden inden for luftfarten endnu hjere .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , hr .
Cornelissen . Formanden udtrykker p hele Parlamentets vegne sin medflelse med ofrenes familiemedlemmer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , i lbet af mdeperioden i maj husker alle sikkert , at Parlamentet vedtog en beslutning om krnkelser af menneskerettighederne i Tunesien .
<P>
I beslutningen henviste vi navnlig til sagen med Khemas Chammari , som er parlamentsmedlem og leder af de demokratiske socialisters bevgelse , og som blev anholdt og fngslet i det civile fngsel i Tunis .
<P>
Jeg har netop hrt , at hr . Chammari i gr aftes blev idmt 5 rs ubetinget fngsel .
Det er en ny krnkelse af menneskerettighederne , som isr rammer oppositionspartierne , journalister og de aktive i menneskerettighedsorganisationer .
Den ndvendige kamp mod fundamentalismen m ikke tjene som pskud for angreb p menings- og udtryksfriheden .
<P>
Hr. formand , jeg foreslr , at De med udgangspunkt i Parlamentets beslutning protesterer over for de tunesiske myndigheder mod dommen over parlamentsmedlemmet Khemas Chammari .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , p min gruppes vegne var jeg initiativtager til beslutningen om Tunesien , som fru Pailler netop henviste til , og jeg vil blot personlig tilslutte mig hendes anmodning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , jeg vil blot henvise til forretningsordenen og gre opmrksom p , at med hensyn til ndringsforslag 1 til 7 , blok 2 , stemte jeg ikke imod , men for .
Jeg vil gerne have det med i protokollen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Den forndne rettelse vil blive foretaget .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , for at f afsluttet denne diskussion , som truer med at trkke i langdrag , foreslr jeg , at vi uanset de forbehold , man har udtrykt vedrrende mdeprotokollen , i henhold til forretningsordenen med det samme gr videre til at stemme om mdeprotokollen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr .
Le Pen , jeg siger Dem tak for Deres forslag , som i vrigt ikke er det frste , men jeg har allerede sagt , hvorledes vi vil g frem : Afstemningen vil finde sted kl .
11.30 .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , De har givet nogle talere ordet flere gange ; De kan give os alle ordet flere gange .
De giver ordet til bestemte talere , selv om vi behandler et punkt p dagsordenen .
De m udve formandshvervet p korrekt vis .
Man skal behandle t punkt p dagsordenen , derefter gr man videre til et nyt .
<P>
Jeg vil gerne prcisere over for fru Oomen-Ruijten , at min anmodning vedrrer hele punkt 12 og ikke blot ndringsforslag 27 , som vi har drftet .
Og nr jeg anfgter hele punkt 12 , er det ogs fordi , at jeg , som jeg sagde under mdet i gr , bad om ordet forud for afstemningen om de ndringsforslag , jeg havde indgivet p min gruppes vegne , uden at f ordet .
Nr jeg nskede ordet , var det for at trkke nogle af de ndringsforslag , der skulle til afstemning , tilbage .
Der opstod derfor en fundamental skvhed med hensyn til det enkelte medlems ret til at tage ordet forud for afstemningen .
Derfor , hr. formand , anmoder jeg om at vi stemmer om , hvorvidt hele punkt 12 skal udg , og De br gennemfre denne afstemning med det samme , fordi De bnede punktet om godkendelse af dagsordenen , og det krver Parlamentets godkendelse at ndre dagsordenen .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg har allerede svaret Dem for et jeblik siden , og nu gentager jeg mit svar .
<SPEAKER ID=32 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg beder Dem om at afbryde dette cirkus nu , hvor der er en bevidst fransk chikane af Parlamentets arbejde .
Vi har s meget , vi skal have lavet , s vi kan ikke blive ved at hre p mennesker , som bevidst kun generer vores arbejde .
Jeg vil bede Dem om , at vi gr videre i dagsordenen og stopper med at hre p det sludder .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Hr . Blak , i visse srlig penible situationer krves der ogs en smule tlmodighed .
<CHAPTER ID=2>
Samarbejde med Sydafrika
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde ( A4-0214 / 96 ) om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om udviklingssamarbejde med Sydafrika ( Ordfrer : Gnther ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Gnther">
Hr. formand , tak , fordi jeg nu om end med en halv times forsinkelse kan tage fat p dette punkt p dagsordenen ; jeg vil ikke lgge skjul p , at s interessant den forudgende debat end var , ville en forkortelse mske ikke have vret nogen skade til .
<P>
Vi gr nu over til forordningen om udviklingssamarbejdet med Sydafrika , som er n af en hel rkke lignende forordninger , hvor vi srger for et retsgrundlag for samarbejdet p udviklingsomrdet .
I den foreliggende indstilling til andenbehandling drejer det sig om at faststte bestemmelser for de gunstige forbindelser mellem Den Europiske Union og Sydafrika .
I overensstemmelse med de forhandlingsdirektiver , Rdet vedtog i juni 1995 , har Den Europiske Union og Sydafrika vedtaget , at den fremtidige finansiering af udviklingsprojekter i Sydafrika vil blive kanaliseret gennem en  srlig finansieringsfacilitet  og ikke gennem EUF .
Dermed har Parlamentet ogs her andre muligheder for at ve indflydelse .
<P>
I den davrende begrundelse for udkastet til forordning anerkendtes den nglerolle , som Europa-Parlamentet i renes lb har spillet for bistanden til Sydafrika .
Undskyld , hr. formand , det er meget vanskeligt at tale , nr der foregr et sknderi lige bagved en .
Kunne De vre s venlig at srge for , at kollegerne lader deres diskussioner foreg uden for mdesalen !
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Fru Gnther , De har fuldstndig ret !
Der er faktisk visse kolleger , der i jeblikket opfrer sig meget uopdragent .
Jeg opfordrer Dem alle til at lytte opmrksomt , eller dersom De ikke nsker at lytte , da at forlade salen .
<SPEAKER ID=37 NAME="Gnther">
Sydafrika har i de sidste r vret inde i en gldelig udvikling og er i vidt omfang blevet integreret som medlem af nationernes familie .
Derfor er det ogs ndvendigt , at eksisterende mangler i samarbejdet fjernes s hurtigt og s fuldstndigt som muligt med henblik p at indlede en bredygtig udvikling .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har bestrbt sig p at udarbejde varige bestemmelser for at leve op til dette samarbejdes betydning .
Udkastet til forordningens ordlyd var i sin tid i vidt omfang tilfredsstillende .
Der er dog foretaget nogle ndringer for at tilpasse denne forordning bedre til behovene og navnlig for at tage tilbrligt hensyn til den situation , der er opstet efter det frie valg i Sydafrika og under den nye regering fra 1994 .
<P>
Det viste sig dengang , at der ogs i forbindelse med anvendelsen af midlerne skulle prioriteres anderledes , end det hidtil havde vret tilfldet .
Ud fra den synsvinkel skal det hilses velkomment , at en del af de ndringer , Parlamentet foreslog ved frstebehandlingen , ogs str i den flles holdning .
Det glder frst og fremmest kravet om , at der skal indledes ikke kun en varig , men tillige en miljvenlig udvikling og at som en konsekvens heraf ogs miljbeskyttelsesprojekter skal med i forordningen .
Vi str p udviklingsomrdet af og til over for den omstndighed , at de midler , der str til rdighed , ikke anvendes hurtigt nok .
Derfor skal det ud fra Parlamentets synspunkt hilses velkomment , at kravet om et vejledende program fremfres endnu mere detaljeret , end det var tilfldet under frstebehandlingen .
Endnu en ndring , som kan accepteres ud fra vort synspunkt , er , at inddragelsen af det sydafrikanske udviklingsagentur er blevet udvidet , idet man ogs taler om en permanent dialog .
Men et vsentligt punkt , som Parlamentet stillede krav om og som ikke er med i den flles holdning , er kravet om gede befjelser til lederen af delegationen i Sydafrika .
Med en budgetpost p ca . 130 mio ecu om ret , og det er virkelig ikke noget stort budget , giver det i mine jne ikke megen mening , at alle projekter s at sige skal godkendes i Bruxelles og dele af afgrelserne trffes lokalt .
Forordningen indeholder i forvejen meget njagtige og detaljerede bestemmelser om alt , s at der sikkert ogs er indbygget en kontrol her .
<P>
Jeg anmoder indtrngende Kommissionen om at tage ndringsforslag 4 i forsvar , mske med et reduceret belb for at vise sige rede til et kompromis her .
Dette punkt er ikke uden betydning for en effektiv gennemfrelse af den foreslede forordning .
Forbedringen af den finansielle forvaltning af hjlpeprogrammerne skal simpelt hen tages mere alvorligt .
Europa-Parlamentet har flere gange gjort opmrksom p , at de personalemssige ressourcer skal ges i forbindelse med gennemfrelsen af programmerne i Sydafrika .
Samtidig glder det om at stramme beslutningsprocedurerne op .
Revisionsretten har ligeledes vret inde p dette emne og helt klart sagt , at programmerne i Sydafrika er meget vigtige .
<P>
Jeg kan slet ikke forst Rdets afgrelse om at forkaste ndringsforslag 6 fra frstebehandlingen .
Igen og igen fr vi at vide , at afgrelserne p europisk plan er uforstelige og at de involverede ofte ikke kan gennemfre dem .
Vi havde med det ndringsforslag under frstebehandlingen krvet mere gennemsigtighed - forgves , som vi ser nu .
I den omstndelige procedure , der fremgr af artikel 8 i den flles holdning , vil afgrelser , der kommer hurtigt , sikkert ikke kunne gennemfres , og ordlyden er derigennem blevet ndret p s afgrende vis , at samrdsproceduren efter min mening br overvejes , hvis der ikke indtrder en ndring nu efter andenbehandlingen .
I denne sammenhng vil jeg gerne endnu en gang takke ogs de medvirkende rdgivende udvalg for den konstruktive dialog .
Ogs deres bidrag skulle efter min mening have vret med i den flles holdning .
Jeg anmoder af de nvnte grunde om sttte til de ndringsforslag , vi har stillet nu under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , som det vil vre kommissr Pinheiro bekendt , kommer der mange beretninger fra Sydafrika om bureaukrati , rod , forsinkelser og forspildte chancer i forbindelse med vort samarbejde med landets NGO ' er .
Vi ved - jeg talte med NGO ' er i Sydafrika s sent som i gr - at de frste forelbige beslutninger vedrrende udgifter p budgettet for 1996 frst er blevet taget i indevrende mned .
Vi ved ogs , at det nationale udviklingagentur , som forelbig er ansvarlig for samarbejdet med NGO ' erne i Sydafrika , frst modtog den frste rate af sttten den 24. juni .
Det betyder , at pengene ikke kommer ud til NGO ' erne fr i august .
<P>
De sydafrikanske NGO ' er er kommet i klemme .
De er i den grad forvirrede , og EU ' s aktiviteter misforsts , som De ogs ved , hr. kommissr .
I deres desperation tvinges de til at tage ln til hje renter , og det giver dem yderligere problemer .
<P>
Der er ingen tvivl om , hvilke konklusioner vi skal uddrage , og de ndringsforslag , fru Gnther omtalte , afspejler den betydning , vi tillgger samarbejdet med vore sydafrikanske partnere .
Vore ndringsforslag tager frst og fremmest sigte p at garantere , at Den Europiske Union bliver det , den br vre , nemlig en tilstrkkeligt engageret partner .
Vort frste forslag gr ud p , at Europa-Kommissionens delegation i Sydafrika fr bemyndigelse til at godkende betalinger til projekter p maksimum 500.000 ecu .
Dette vil blandt andet betyde , at vi fr en hurtigere respons og et mere effektivt forhold mellem EU og NGO ' erne .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde er desuden meget bekymret over Rdets faststtelse af et forskriftsudvalg af type IIIa .
Dette vil tydeligvis skabe vldige problemer , og situationen vil uden tvivl blive yderligere forvrret .
Kommissionens begrnsede personaleressourcer p dette omrde vil blive frygteligt overbelastede .
Papirarbejdet vil stige i takt med , at ansvars- og beslutningsprocedurerne i Kommissionen bliver endnu mere forvirrede .
Jeg ser kun t resultat af , at Rdet s ubjeligt og hrdnakket insisterer p altid at skulle have det sidste ord i hver eneste beslutning .
Jeg tror , resultatet bliver yderligere forsinkelser og delggelse af Den Europiske Unions ry i Sydafrika .
<P>
I mange r har Unionen arbejdet p at yde de fattigste i Sydafrika den bedst mulige sttte .
Det forslag , vi sidder med her , giver os en krkommen mulighed for at fremme dette arbejde .
Jeg hber sandelig , at Kommissionen vil gre sit for at overtale Rdet til ikke at undergrave de muligheder , vi her fr for at hjlpe Sydafrika p denne mde .
<P>
Ligesom fru Gnther vil jeg ogs indtrngende anmode Rdet om at g ind i forligsproceduren og forhandle disse sprgsml igennem med Parlamentet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg kan vre kortfattet .
Fru Gnther har udarbejdet en udmrket betnkning .
Det havde hun ogs allerede gjort i frste runde . Hun har meget bred sttte ogs i Udviklingsudvalget og selvflgelig ligeledes fra vor gruppe .
Det betyder ikke , at vi er tilfredse med situationen som sdan .
Jeg taler ikke om fru Gnthers gode betnkning , men jeg taler om den mde , hvorp ogs Kommissionen behandler bistandspengene til Sydafrika .
Situationen i Sydafrika er i jeblikket god , men den er bestemt ikke uden risici , og det betyder , at der m ske temmelig meget for at forsge at f landets velfrd til at stige hurtigt , sledes at eventuelle politiske risici for fremtiden s vidt muligt udelukkes .
Inden for disse rammer er det jo alvorligt , at man er s meget bagud med hensyn til bistandsprojekter for de ikke-statslige organisationer , og at ogs Den Europiske Unions bureaukrati gr det endnu vrre .
Vi m virkelig appellere til Kommissionen om p dette omrde at vre mere smidig , mere hjlpsom og srge for , at projekterne forlber hurtigere .
<P>
Det andet punkt er ogs , at godkendelsen af sm projekter er et meget vigtigt anliggende .
Nederlandene har kendt denne praksis i revis .
Ambassader kan egenmgtigt godkende sm projekter , og det fungerer altid udmrket .
Det fungerer ogs ofte udmrket som en overgangsordning mellem to projekter .
Vi synes sledes , at denne mulighed absolut skal vre der .
<P>
Det tredje punkt er , at det er overordentlig vigtigt , at alle bistandsprojekter er gennemskuelige .
Denne gennemskuelighed m ikke blot krves i Sydafrika selv , der er projekterne generelt meget gennemskuelige , men den m ogs vre der ved beslutningsprocessen i Kommissionen .
Dr findes frst og fremmest en rkke problemer , det har fru Gnther med rette gjort opmrksom p .
Vi sttter hende p dette omrde , og vi appellerer til Kommissionen og Rdet om at lade den slags bistandsprogrammer forlbe bedre og mere smidigt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru Gnthers betnkning , som jeg ogs finder udmrket , behandler fastlggelsen af det lovmssige grundlag for udviklingssamarbejdet mellem EU og Sydafrika .
De problemer , som fru Kinnock meget skarpt har taget op , er meget reelle , og derfor hber jeg virkelig , at et stort flertal i Parlamentet vil sttte ndringsforslagene , sledes at vi fr en ndring i EU ' s politik ; EU m arbejde fleksibelt med de lokale ikkestatslige organisationer .
<P>
Men et af de vigtigste punkter , som der i jeblikket arbejdes p , nr vi taler om udviklingssamarbejde i al almindelighed , er den specifikke stilling , som Sydafrika vil f inden for rammerne af Lom-konventionen .
I den forbindelse vil vi gre opmrksom p et problem , som blev taget op for nogle uger siden i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , nemlig at der hos en del af den sydafrikanske regerings forhandlere synes at vre vilje til at bede om en undtagelse med hensyn til artikel 39 i Lom-konventionen , hvilket sledes indebrer import- og eksportforbud for giftigt affald .
Der har tidligere vret meget store problemer dermed i Sydafrika , frem for alt det britiske multinationale selskab Thor Chemicals har spillet en uheldig rolle der .
Det ville vre meget beklageligt , hvis Sydafrika ikke ogs underskriver artikel 39 , fordi landet i modstning til , hvad de officielle reprsentanter bebudede under forhandlingerne , virkelig ikke kan give nogen garantier for en ordentlig forvaltning af giftigt affald .
Der er ikke nogen fyldestgrende lovgivning .
1000 af de 1200 lossepladser , som der er , er illegale og kontrolleres sledes ikke med en bevilling .
Jeg appellerer til Parlamentet om at udve pres p Kommissionen og p den sydafrikanske regering for at f dette bragt til ophr .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , sidste r i marts havde jeg den glde at vre i Lesotho og ved samme lejlighed besge Sydafrika , Namibia og Botswana som reprsentant for Europa-Parlamentet .
Det var vldigt opmuntrende at komme tilbage efter 20 r og se , hvilken forandring der var sket i Sydafrika .
Vi br alle gre alt , hvad der er muligt , for at fremme den konomiske rehabilitering i Sydafrika , s de demokratiske fremskridt , der allerede er sket , og som har gldet os s meget , ikke bliver sat over styr .
Dette er af grundlggende betydning .
I denne mned , hvor vi har oplevet Nelson Mandela - med rette - blive fejret i London og Paris , er der s meget mere grund til at vre pro-Sydafrika og gre alt , hvad vi kan for at sttte Sydafrika og dets nabolande , som er meget afhngige af , at det gr godt for Sydafrika .
<P>
Jeg vil gerne nvne en enkelt ting , hvor jeg isr sttter fru Gnthers udmrkede betnkning .
Jeg synes , det lyder virkelig fornuftigt , at ansvaret for mindre projekter uddelegeres til Kommissionens reprsentant i Sydafrika .
Som fru Kinnock s rigtigt sagde det , er det sdan noget , der virkelig vil f betydning .
I stedet for de frygtelige forsinkelser , hvor man venter et halvt r p at f at vide , om man fr grnt lys for sit projekt , s lad os overlade det til vor mand i Pretoria , Cape Town , eller hvor han nu befinder sig , at godkende det , s de kan komme videre med udviklingsarbejdet .
<P>
Det glder mig at se , at der er bred tilslutning til dette p tvrs af Parlamentets politiske grupper .
Jeg hber betnkningen vil blive enstemmigt vedtaget .
Tak til fru Gnther , hvis ndringsforslag alle br stttes .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , kre kolleger , fru Gnthers udmrkede betnkning pviser en for mig signifikant svaghed i afviklingen af alle samarbejdsprojekter med tredjelande , nemlig at der skal gres opmrksom p , at i forbindelse med gennemfrelsen af programmerne i Sydafrika skal de personalemssige ressourcer ges .
Det betyder jo , at mange projekter , der er gennemfrt , ikke er blevet det effektivt nok .
<P>
Den slutning , der drages deraf , at en forbedring af den finansielle forvaltning skal tilstrbes , m hilses velkommen .
Jeg synes ganske vist , at kravet om , at befjelsen til godkendelse af forpligtelser og betalinger til projekter skal delegeres til lederen af delegationen i Sydafrika , er rigtigt , men at det alene ikke lser problemet .
Det er da meget vigtigere frst at frigive projekter til gennemfrelse , nr der er sikkerhed for , at der er store personalemssige ressourcer til rdighed .
<P>
Jeg gr derfor ogs imod Kommissionens forslag om at nedstte et Sydafrikaudvalg , da det ikke kan gre andet end Revisionsretten , nemlig bagefter konstatere , at projektmidler ikke er blevet anvendt tilstrkkelig effektivt .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at det kun med frre udvalg og til gengld get kompetent gennemfrelseskapacitet vil lykkes at hidfre den ndvendige effektivitet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , det europiske program for udviklingssamarbejde med Sydafrika , for hvilket der skal skabes hjemmel , flger efter det srlige program , der blev udarbejdet i 1985 p Europa-Parlamentets initiativ med henblik p imdegelse af problemerne i forbindelse med apartheid .
Formlet er at fremme den konomiske og sociale udvikling i landet og flgelig styrke grundlaget for et demokratisk samfund , ved frst og fremmest at yde hjlp til de svagest stillede grupper i den sydafrikanske befolkning og omlgge anvendelsesomrdet for samarbejdet med henblik p at rette det mod nye sektorer , som f.eks. uddannelse , sundhed , udvikling af landdistrikterne , udvikling af byerne , konomisk samarbejde , fremme af handel og investeringer , sttte til de mindste , sm og mellemstore virksomheder , samt fremme af en god styreform og demokratiseringen .
<P>
Jeg anser det for srdeles vigtigt , at man giver prioritet til de aktioner for oplring og erhvervsuddannelse , som tidligere har reprsenteret over halvdelen af bevillingerne til det srlige program , herunder projekter inden for sundhedssektoren .
Denne forordning er utvivlsomt af srlig betydning for forbindelserne mellem Sydafrika og Den Europiske Union , der p det srlige konomiske omrde har aftalt , hvilke valg der skulle trffes for den fremtidige finansiering af udviklingsprojekter i Sydafrika , der ikke hrer under Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
Yderligere har Den Europiske Unions forskellige programmer skiftet karakter , sledes at man ogs nu tager hensyn til den nye regerings prioriteringer , og der har srlig vist sig to betydningsfulde ndringer :
<P>
a ) andelen af de midler , der tilfalder ikke-regeringsorganisationerne , og som ydes af Fllesskabet , er blevet betydelig formindsket ; b ) visse konomiske ressourcer er blevet omdirigeret via mere omfattende projekter til organer inden for centralregeringen og provinsregeringerne.Denne aftale skal sledes betragtes som srdeles vigtig p grund af dens sociale , politiske og konomiske flger , og det nye retsgrundlag gr det i vrigt muligt at gennemfre samarbejdsprogrammer , ogs gennem den nye sydafrikanske regering , uden at udelukke ikke-regeringsorganisationerne gennem deres talsmnd .
<P>
Jeg siger tak til ordfreren , fru Gnther , for det fremragende arbejde , hun har gjort , idet jeg srlig anmoder forsamlingen om at godkende de ndringsforslag , der gr i retning af ophvelse af udlbsdatoerne iflge forordningerne , der , dersom de opretholdes , vil vre et negativt signal over for Sydafrika .
Endelig m man anerkende det engagement , som Sydafrika har vist med overbevisning gennem klare aktioner med henblik p forbedring af tilstandene i landet . Jeg vil her erindre om , at det er underget en stor politisk forandring , der blev ivrksat af davrende prsident De Klerk og afsluttedes med de frste valg med deltagelse af alle racer .
Dette engagement har gennem en strk deltagelse i lokalsamfundene dannet grundlaget for udviklingsprogrammernes succes .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Gnther for hendes betnkning , der er af hj kvalitet , hvilket selvflgelig ogs var , hvad vi havde forventet .
<P>
Det sydafrikanske folks mod og de beslutninger , det har taget i lbet af de seneste r , har inspireret hele verden .
Vi er isr blevet inspireret af den politiske ledelses hje kvalitet i Sydafrika , som jeg desvrre m sige str i modstning til visse europiske politikeres prstationer og visse Europa-Parlamentsmedlemmers opfrsel her til morgen , hvor de forsgte at f ndret deres stemmeafgivelse : jeg har tit haft anledning til at klage over , at folk p denne mde misbruger n person n stemme-systemet .
<P>
Jeg nrer strke flelser omkring dette , eftersom jeg har brugt megen tid p at rejse frem og tilbage mellem Europa og Sydafrika de sidste 25 r og har vret s privilegeret at vre observatr ved valgene .
Den Europiske Union og i srdeleshed Parlamentet har tradition for at sttte den demokratiske proces , hvilket vi kan vre stolte af .
Det er vigtigt , at vi udnytter vore ressourcer og vore kontakter bedst muligt og bestrber os p at udfre vort arbejde bedre og mere effektivt .
<P>
Srprogrammet for ofre for apartheid har vret Den Europiske Unions mest vellykkede program .
Det var vort strste program og ogs det strste oversiske program for Sydafrika .
Det blev meget effektivt administreret af Kommissionen navnlig i begyndelsen , hvor det stttede sm projekter - heriblandt for eksempel sm projekter til sttte for et uafhngigt medie .
I samarbejde med vore partnere hstede vi en utrolig masse erfaring omkring samarbejde med kirker , fagforeninger samt et srligt agentur .
<P>
For mange af os er det meget magtpliggende , at denne erfaring ikke dsles bort eller tilsidesttes , men derimod bliver brugt til at bygge videre p .
Men det er klart , at der er omrder , hvor vi br blive bedre og mere effektive .
De ndringsforslag , vi stiller , har til forml at sikre , at Sydafrikaudvalget , som virkelig imponerer , fr frie hnder i en ny og meget vanskelig situation .
<P>
Samtidig med at vi fejrer Nelson Mandelas besg i Europa , som p mange mder har vret til stor inspiration , er det meget vigtigt , at vi fortsat viser solidaritet med det sydafrikanske folk .
Desvrre vender han stort set tomhndet hjem til Sydafrika , til dels fordi der ikke er sket nogen fremskridt med hensyn til handelsaftalen .
Jeg vil gerne bede isr hr . Pinheiro om at gre brug af al sin erfaring , dygtighed og viden over for Kommissionens medlemmer og i selve Rdet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Gnther for det store arbejde , hun har gjort med udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg deler hendes bekymringer , sdan som ogs fru Kinnock gav udtryk for .
Prsident Mandela besgte for nylig London , og det var et af de mest bevgende statsbesg i Det forenede Kongerige i mange r .
Denne mands ydmyghed er et eksempel for hele verden p , hvordan et menneske , som har gennemget s mange lidelser i s mange r , alligevel er i stand til at vise s megen tilgivelse og blive en i den grad respekteret leder p verdensplan .
Han br have vor fulde sttte .
<P>
Sydafrika - og en fredelig fremtid i dette land - er nglen til stabilitet p hele det afrikanske kontinent .
Hvis vi kan srge for en stabil overgang fra det gamle tyranniske regime til et nyt demokrati med sttte fra Den Europiske Union , ikke blot konomisk , men i form af virkelige tiltag til genopbygning af et fredeligt samfund med retfrdighed og lighed , der vil st som et eksempel for de andre afrikanske nationer , da vil Den Europiske Union have bidraget til denne nye stabilitet .
<P>
Hele sprgsmlet om Loms fremtid er i stbeskeen lige nu .
Sydafrikas stilling undersges nje .
Men Sydafrika samarbejder allerede med sine nabostater p regionalt plan , og jeg ser frem til en styrkelse af disse strukturer .
Man bliver ndt til at overveje meget omhyggeligt , hvordan Sydafrika kan passe ind i en ny organisation til erstatning for Lom , hvis man kan forhandle sig frem til en sdan .
Det er et stort fremskridt , at finansieringen vil finde sted via en srlig finansieringsfacilitet og ikke gennem Den Europiske Udviklingsfond .
Dette giver en bedre budgetkontrol og strre gennemsigtighed .
<P>
Den nye regering m lgge hovedvgten p at dkke befolkningens basale behov , og det er netop det , de prver at gre , inde for meget snvre rammer .
Der skal ske en hurtig udvikling inden for boligomrdet , sundhed og uddannelse , hvis befolkningens forventninger efter valget skal kunne opfyldes .
NGO ' erne vil stadig komme til at spille en stor rolle .
Jeg sttter denne betnkning , men tror , at emnet krver yderligere drftelser .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke fru Gnther for hendes fremragende betnkning , der efter min mening udgr et ideelt retsgrundlag , ikke alene for at etablere en ramme for en harmonisk og effektiv regulering af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Sydafrika , hvor der i de senere r er sket en fantastisk udvikling , som vi finder overordentlig gldelig .
Det ville imidlertid vre naivt og uansvarligt at tro , at det , der hidtil er sket i Sydafrika , er tilstrkkeligt til at sikre den store sydafrikanske nations fremtid og stabilitet .
<P>
Der er allerede gjort fantastisk meget , men det , der forestr , er en kolossal , nsten skrmmende , opgave , som forpligter os til at skabe en pragmatisk , fleksibel , prcis og gennemskuelig ramme for vore forbindelser med Sydafrika .
Med henblik herp er det af strste betydning , at Den Europiske Union ger bestrbelserne p at undg at dets bureaukrati blokerer for hurtige og effektive resultater af samarbejdet .
<P>
Man m ikke glemme , at selv om prsident Nelson Mandelas besg i Europa var en kmpesucces , er situationen i Sydafrika prget utallige usikkerhedsmomenter og asymmetrier .
Endvidere er det en kendt sag , at prsident Nelson Mandela er ved at forberede sig p at trde tilbage , og ogs af den grund br vi skabe de bedst mulige politiske betingelser og orientere vort udviklingssamarbejde p en mde , s Europa kan indtage en frende position , for s vidt angr den udviklingssttte , som den vestlige verden og de vrige udviklede lande br yde et land , som har gennemget en fantastisk udvikling , og som vil kunne spille en afgrende rolle for udviklingen i det sydlige Afrika og effektivt bidrage til at lse mange af de eksisterende problemer p det afrikanske kontinent .
<P>
Selv om Rdet indtager en tvende holdning , er fru Gnthers betnkning og kommissionsmedlem hr .
Deus Pinheiros ansvarsbevidste indsats - og sidstnvnte har brugt en stor del af sit politiske liv p at flge udviklingen i Sydafrika - to vigtige aktiver , som nu m flges op , sledes at Europa kan give det positive svar , som den store sydafrikanske nation og dens befolkning nsker og har behov for .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Hr. formand , for de fleste af Europas borgere udgr Sydafrika ikke lngere et problem : efter at landet kastede det skndige apartheidsystem af sig , er det endegyldigt slet ind p vejen mod demokrati for alle racer og konomisk udvikling under ledelse af en bemrkelsesvrdig person , prsident Nelson Mandela .
<P>
Jeg har selv besgt landet for nogle uger siden for at ivrkstte en partnerskabspolitik mellem byer i Frankrig og Sydafrika , og jeg kunne konstatere , at situationen i visse henseender var foruroligende , og at fremtiden tegner truende .
Selv om den sorte befolkning , som udgr 75 % af hele befolkningen , nu har fet deres borgerrettigheder , er der ikke sket srlige forbedringer af deres levevilkr , og de hvides gennemsnitsindtgt er otte gange strre end de sortes .
<P>
Uden at forfalde til pessimisme tror jeg , at man kan sige , at hvis de sortes levevilkr ikke forbedres betydeligt inden for en rimelig frist hvad angr sikkerhed , beskftigelse , boliger , offentlige tjenester og uddannelse , kan man frygte en vis uro .
<P>
En sdan situation ville vre alvorlig , ikke kun for Sydafrika , men ogs for hele det afrikanske kontinent , fordi mange afrikanere , bde befolkningen og regeringerne , har blikket rettet mod Sydafrika .
De forventer , at Sydafrika bliver et mnster for demokrati , men ogs at landet bidrager aktivt til den konomiske udvikling og den politiske stabilitet p det afrikanske kontinent .
Det , der udspiller sig i Sydafrika , drejer sig om mere end Sydafrikas egen fremtid : Den Europiske Union br fuldt ud ptage sig sit ansvar og give Sydafrika alle chancer for at tage udfordringen op og opbygge et nyt demokrati , s landet kan opfylde det afrikanske kontinents forventninger .
Det , der udspiller sig i Sydafrika , drejer sig for en stor dels vedkommende om fremtiden for det afrikanske kontinent i de kommende r !
Jeg stter stor pris p det arbejde , som fru Gnther har udfrt , og jeg sttter naturligvis hendes betnkning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , de instrumenter , Den Europiske Union er ved at indfre for samarbejdet med det nye demokratiske Sydafrika , har en dobbelt strategisk betydning .
For det frste fordi Sydafrika er et afrikansk land , der indadtil lever med gamle problemer og nye problemer med underudvikling .
En betydelig del af den sorte befolkning lever under katastrofale sociokonomiske forhold og har kun i ringe omfang eller til tider slet ikke adgang til fundamentale tjenester , den er koncentreret i yderdistrikterne af byerne , hvor der er meget stor arbejdslshed og kriminalitet .
For det andet , fordi Sydafrika dog er den strkeste konomiske enhed p kontinentet og kan spille en rolle som drivkraft for udviklingen i nabolandene og mere generelt i hele Afrika .
Denne rolle er naturligvis af vrdi med hensyn til den positive indflydelse p den politiske stabilitet .
<P>
Det europiske program for genopbygning og udvikling reprsenterer sammen med de handelsaftaler , der er under forhandling , og Sydafrikas tilknytning til nogle af siderne af Lom-konventionen det grundlggende instrument for samarbejdet med Sydafrika .
Den hjemmel , vi diskuterer , er , som det str klart , tilstrkkelig omfattende til at kunne rumme handlinger af forskellig art .
Men det er aldeles ndvendigt i den operative fase at sikre to fundamentale krav .
Det frste vedrrer ndvendigheden af fortsat foruden den sydafrikanske regering og de sydafrikanske myndigheder at inddrage alle , der kan vre med i udviklingen , dvs. ikkeregeringsorganisationer , lokale myndigheder , basisorganisationer samt tillige europiske ikkeregeringsorganisationer p grund af det betydelige bidrag , de kan yde bde i teknisk henseende og med hensyn til partnerskaber .
Det andet krav er , at styringen af programmet i modstning til tidligere skal ske under strst mulig offentlighed og med strst mulig gennemsigtighed , og flgelig m man , som det fremgr af vore ndringsforslag , styrke Europa-Parlamentets demokratiske kontrol med dette .
<P>
Endelig siger jeg fru Gnther tak for det ekstraordinre arbejde , hun har udfrt .
<SPEAKER ID=49 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg p egne og Kommissionens vegne takke ordfreren , fru Gnther , for den fremragende og yderst konstruktive betnkning , hun har udarbejdet om det foreliggende forslag til forordning , som vil kunne udgre et solidt retsgrundlag for Den Europiske Unions genopbygnings- og udviklingsprogram for Sydafrika .
<P>
De ndringsforslag , som Parlamentet har stillet ved andenbehandlingen , bekrfter , at Parlamentet og Kommissionen har mange grundlggende synspunkter til flles vedrrende fastlggelsen og gennemfrelsen af aktioner inden for rammerne af udviklingssamarbejdet med Sydafrika .
Sledes er der enighed om ndvendigheden af at styrke de processer , der allerede er sat i gang i denne afgrende overgangsfase , bde hvad angr de offentlige institutioner - parlament , regering og offentlig administration - og civilsamfundet , hvor de sydafrikanske NGO har udfrt betydelige opgaver , navnlig dengang da det p grund af apartheidstyret ikke var muligt at etablere et direkte samarbejde med regeringen .
<P>
Det sydafrikanske samfund udfolder i jeblikket store bestrbelser p at lgge arven fra apartheidsystemet bag sig og gre det muligt for alle borgere at nyde gavn af demokratiets fordele . Men , som hr .
Torres Couto sagde , er der allerede gjort fantastisk meget , men det , der forestr er nsten skrmmende .
<P>
Bde Europa-Parlamentet og Kommissionen mener , at det europiske genopbygnings- og udviklingsprogram kan bidrage til denne positive udvikling p basis af fleksible samarbejdsprocesser , som afvikles i overensstemmelse med principperne for en god finansiel forvaltning og de arbejdsmetoder , der er anvendt i programmerne for udviklingssamarbejde inden for rammerne af Lom-konventionen .
<P>
Kommissionen fortstter derfor bestrbelserne p at f den europiske genopbygnings- og udviklingsplan gennemfrt efter samme mnster som for de nationale vejledende programmer i AVS-staterne , for s vidt som en sammenkobling mellem den europiske genopbygnings- og udviklingsplan og Den Europiske Udviklingsfond vil vre af stor vrdi for Kommissionen og den sydafrikanske regering svel som for erhvervslivet i Sydafrika , i AVS-staterne og i Unionens medlemsstater .
<P>
Hvad angr Parlamentets ndringsforslag , glder det Kommissionen , at der i ndringsforslag nr . 1 henvises til forslaget om forordning om den politiske dialog med den sydafrikanske regering , som efter Kommissionens mening udgr den eneste mulige samtalepartner for en produktiv politisk dialog .
<P>
Hvad angr det nationale udviklingsagentur , mener Kommissionen ikke , at dette organ , som endnu ikke er oprettet , kan vre Kommissionens samtalepartner i politiske anliggender , men at det , nr det en gang bliver oprettet , vil kunne varetage administrationen af de sydafrikanske og de europiske ikke-statslige organers arbejde og kanalisere finansieringen til NGO-projekter i overensstemmelse med de sektorielle prioriteter , der faststtes af Sydafrikas lovlige og demokratiske regering .
<P>
Med hensyn til det vigtige sprgsml om de ikke-statslige organisationers rolle , understreger Kommissionen endnu en gang deres afgrende rolle for bekmpelsen af apartheidsystemet og ndvendigheden af at hindre , at de nedlgges nu , da det er demokrati og udvikling , der str p dagsordenen . Jeg mener desuden , at nogle af disse NGO har gjort en stor indsats i forbindelse med gennemfrelsen af den europiske genopbygningsog udviklingsplan i 1995 og 1996 .
Vi m forsge sammen med den sydafrikanske regering at finde frem til mere fleksible og interessante formler for ikke-statslige organisationers virke , og jeg tror , at dette efter den nylige omstrukturering i den sydafrikanske regering vil vre muligt i en nr fremtid .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr .
2 kan Kommissionen ikke acceptere forslaget om at faststte en maksimumsgrnse for de udgifter , som lederen af Kommissionens delegation , kan give tilladelse til , da sdanne sprgsml ikke hrer hjemme i en forordning . Hertil vil jeg fje , at ansvaret for disse og andre anliggender ogs tidligere er blevet uddelegeret til lederen af delegationen i Republikken Sydafrika , og Kommissionen overvejer rent faktisk at uddelegere vsentlig strre befjelser .
At det endnu ikke er sket skyldes langt fra manglende kvalifikationer hos delegationslederen , det skyldes derimod , at Kommissionens delegation i Sydafrika hidtil har lidt under en markant mangel p menneskelige ressourcer .
Og det ville ikke vre korrekt at anmode delegationslederen om at ptage sig et sdant ansvar i den nuvrende personalesituation . Men som sagt er det Kommissionens hensigt at uddelegere vsentlig strre befjelser til lederen af delegationen i Republikken Sydafrika .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr .
3 kan det kun glde Kommissionen , at Parlamentet vedrrende komitologiproceduren til overvgning af det europiske genopbygnings- og udviklingsprogram fortsat sttter Kommissionens synspunkt , at et udvalg IIa er bedre egnet til hurtigt at behandle sprgsml vedrrende dette program .
<P>
ndringsforslag nr .
4 : Kommissionen er enig med Parlamentet om , at der ikke skal nvnes en gyldighedsperiode eller et finansielt referencegrundlag , eftersom dette sprgsml henhrer under budgetmyndigheden . Jeg kan oplyse , at den 8. juli - alts for otte dage siden - forelagde Kommissionen i Bruxelles for medlemsstaternes reprsentanter otte finansieringsforslag inden for rammerne af dette europiske genopbygnings- og udviklingsprogram til et belb af 88 mio ECU .
Samtlige disse projekter , som er udarbejdet af ikke-statslige organisationer og Kommissionen i samarbejde med den sydafrikanske regering , fik en positiv modtagelse af medlemsstaterne .
Nr hertil fjes de allerede vedtagne projekter og de projekter , der er under behandling , betyder det , at projekter svarende til 95 % af de midler , der er afsat til det europiske genopbygnings- og udviklingsprogram , nu er blevet godkendt .
<P>
Man kunne hertil indvende , at i betragtning af situationen i Sydafrika ville det vre hensigtsmssigt , at disse godkendelser forel ved rets begyndelse .
Hertil kan jeg sige , at jeg for 1997 hber allerede i februar eller marts at kunne meddele Parlamentet , at 95 % af bevillingerne er godkendt .
<P>
Jeg takker endnu en gang fru Gnther og Europa-Parlamentet for opbakningen til gennemfrelsen af samarbejdsprogrammerne med Sydafrika .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
Respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1994 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0223 / 96 ) af De Esteban Martn for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender i Den Europiske Union om respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1994 ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , p grund af den korte tid , der er tilbage til forhandlingen om situationen vedrrende respekt for menneskerettighederne , vil jeg som ordfrer gerne have medlemmernes mening om , hvilken procedure der skal flges for denne betnkning .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Har De et forslag ?
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Jeg foretrkker , at grupperne udtaler sig frst .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis jeg har opfattet det rigtigt , har vi nu 12 minutter til forhandling om denne meget vigtige betnkning .
Vi kunne s fortstte forhandlingen i eftermiddag og eventuelt stemme om den i aften .
En anden variant , jeg netop har hrt , er , at vi ikke forhandler og kun stemmer .
Det er helt udelukket , at vi kun stemmer om en s vigtig betnkning uden at forhandle om den frst .
<P>
Nu ved jeg godt , at sekretariatet har store problemer med dagsordenen .
I formiddag har vi p grund af en fuldstndig vanvittig debat mistet en halv time , og det gr s igen ud over det kvalitetsarbejde , der skal ydes her .
Vi kan virkelig leve uden den omgang vs , vi har hrt her i formiddag .
Det er helt forkert , at vi under et sdant tidspres drfter et sprgsml , som nu i mnedsvis har vret drftet indgende blandt Parlamentets grupper p tre udvalgsmder , og at dette sprgsml nu - undskyld , jeg er s ligefrem - skal tvinges igennem i huj og hast .
Derfor anmoder jeg p vor gruppes vegne officielt om , at forhandlingen udsttes til mdeperioden i september i Bruxelles .
Jeg ved , det medfrer vanskeligheder , men s bliver grupperne ndt til indbyrdes at forhandle om , hvorledes betnkningen om menneskerettigheder skal prioriteres .
S bliver et andet emne ndt til at vige .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Der er et forslag om at udstte forhandlingen .
Er der nogen , der vil sttte dette forslag ?
Fru Roth har ordet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte anmodningen fra det medlem af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der havde ordet fr mig , fordi jeg mener , at emnet menneskerettigheder , navnlig sprgsmlet om menneskerettigheder i Den Europiske Union , dvs. fru Laura De Esteban Martins betnkning , er af stor betydning for Parlamentet og tillige har meget at gre med vor egen trovrdighed .
Efter at der jo tidligere har vret temmelig meget rre om dette emne i Parlamentet , br vi ikke nu tillade , at vi allerede rent formelt ikke tillgger denne betnkning den ndvendige betydning .
Og det ville vre helt uacceptabelt , om fru De Esteban Martin i det kvarter , der endnu er tilbage , indleder forhandlingen , hvorefter en reprsentant for PSE i en fart kommer med et indlg , inden forhandlingen afbrydes , og lige s uacceptabelt , at den bare fortstter i aften kort fr sommerferien og vi i morgen stemmer om dette emne i en sal , der mske er tyndt besat .
Jeg m alts sige , at det ikke er dette emne vrdigt , fordi der naturligvis vil blive lagt mrke til , hvorledes Europa-Parlamentet behandler menneskerettighederne ikke kun i Iran , i Tyrkiet eller andetsteds , men ogs hvorledes vi behandler det , der sker hos os selv .
<P>
Derfor anmoder ogs jeg om , at forhandlingen udsttes til mdeperioden i Bruxelles .
Men jeg anmoder Dem , hr. formand , om , at vi s ikke i september drfter dette emne ved midnatstid , men efter Kommissionens meddelelse om aktuelle politiske sprgsml , dvs. giver det en fremtrdende placering .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Roth .
<P>
Da der ikke er nogen talere , der er imod forslaget , stter jeg anmodningen om udsttelse af forhandlingen til afstemning .
<P>
( Udsttelse af forhandlingen vedtoges )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , hvis jeg m have lov til at lgge beslag p Deres tid endnu en gang : Jeg er glad for , at vi har udsat emnet .
Men jeg sagde lige , at jeg anmoder kollegerne fra alle grupper om at ve indflydelse p Parlamentets Prsidium , s at vi ikke i Bruxelles bliver sat sidst p dagsordenen , men at denne betnkning placeres gunstigt rent tidsmssigt i Bruxelles .
Det anser jeg for meget vigtigt .
Jeg anmoder endvidere om , hr. formand , at det kommer med i protokollen og at De ogs nvner det i Prsidiet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Det , vi kan gre i overensstemmelse med forretningsordenen , er at udstte forhandlingen til nste mdeperiode .
P det tidspunkt vil Formandskonferencen trffe beslutning om placeringen p dagsordenen .
Det er det , vi har vedtaget .
<P>
Forhandlingen om dette sprgsml er indtil videre afsluttet .
<P>
Hr .
Cars , De er ordfrer for nste betnkning .
Tror De , at vi kan begynde forhandlingen nu og slutte kl .
11.30 , for s at fortstte i eftermiddag ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Cars">
Hr. formand , jeg synes , det vil vre i orden at indlede forhandlingen nu .
<CHAPTER ID=4>
Bistand til genopbygning i det tidligere Jugoslavien
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0247 / 96 ) af Cars for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om bistand til rehabilitering / genopbygning i Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 96 ) 123-8256 / 96 - C4-0333 / 96-96 / 0096 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=63 NAME="Cars">
Hr. formand , den betnkning fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , som Parlamentet nu skal tage stilling til , drejer sig om , hvilke regler der skal glde for udbetalingen af EU-midler til genopbygningen i det tidligere Jugoslavien - prcis dette , hverken mere eller mindre .
<P>
Vort udgangspunkt er Rdets forelbige afgrelse vedrrende dette sprgsml .
Den bygger for sit vedkommende p et forslag fra Kommissionen .
Rdet skal iflge Unionens beslutningsprocedure hre Parlamentet , inden det trffer endelig afgrelse om sprgsml som dette .
Parlamentet br dog huske p , at Rdet i sidste ende trffer afgrelse alene .
<P>
Udenrigsudvalgets forslag indeholder vrdifulde synspunkter , ikke alene med hensyn til de politiske betingelser for tildeling af EU-bistanden og muligheden for at suspendere denne , hvis modtageren ikke lngere opfylder betingelserne , men ogs vedrrende en lang rkke andre sprgsml , som det ligger mig fjernt at tage ren for som ordfrer .
Det store antal ndringsforslag , som blev godkendt i Udenrigsudvalget , er snarere et resultat af den viden og det nske om forbedringer i de mindste detaljer , der karakteriserer velkendte og fremtrdende medlemmer af udvalget .
<P>
I samme forbindelse vil jeg ogs gerne udtale min anerkendelse af den indsats , som medforfatterne af betnkningen og de udvalg , som de reprsenterer , har ydet .
Der er dog , hr. formand , i denne betnkning frst og fremmest t punkt , t ganske bestemt punkt , som er virkelig centralt .
Jeg ved , at det , jeg nu siger , stttes af svel medforfatterne af betnkningen som et bredt flertal i udvalget .
Det drejer sig om , hvilke lande der skal have ret til og mulighed for at afgive tilbud og f kontrakter under det aktuelle bistandsprogram .
Jeg erindrer om , at dette for rene 1996-99 belber sig til 400 mio ecu , et langt fra ubetydeligt belb .
<P>
Efter forslag fra Kommissionen har Rdet forelbigt besluttet , at kun virksomheder og organisationer i EU ' s medlemsstater og landene i det tidligere Jugoslavien skal have ret til at afgive tilbud .
Denne ret nsker Udenrigsudvalget efter forslag fra mig og medforfatterne af betnkningen udvidet til ogs at omfatte de skaldte PHARE-lande , dvs. de lande i Central- og steuropa , som har indget Europaaftaler med EU , og som nu ansger om medlemskab .
<P>
Der er tre strke grunde til dette forslag .
For det frste kunne der komme tilbud fra PHARE-landene , der gjorde det muligt at f mere bistand ud af de EU-midler , der er afsat til genopbygningen i det tidligere Jugoslavien .
For det andet ville man stimulere erhvervslivet og den konomiske udvikling i Central- og steuropa , og for det tredje er en del af de midler , som EU nu bevilger til bistanden til ex-Jugoslavien , taget fra midler , der oprindelig var afsat til landene i Central- og steuropa .
Jeg vil gerne understrege , at Udenrigsudvalget lgger meget stor vgt p dette punkt .
<P>
Udvalget anmoder om samrd med Rdet om sine forslag .
Dog har det , efter forslag af mig , enstemmigt udtalt , at et samrd ikke er forndent , hvis Rdet kan tilslutte sig udvalgets og Parlamentets henstilling for s vidt angr PHARE-landene .
Kan Rdet p den anden side ikke tilslutte sig Parlamentets holdning p dette punkt , ville der vre et ptrngende behov for , at reprsentanter for Parlamentet omgende blev orienteret om Rdets motiv hertil og fik lejlighed til at drfte sprgsmlet med Rdet .
<P>
Samtlige de ndringsforslag , der nu er blevet forelagt plenarforsamlingen , er tidligere blevet stillet , behandlet og forkastet i udvalget .
Jeg henstiller derfor til Parlamentet , at det forkaster ndringsforslagene og giver sit samtykke til det , som Udenrigsudvalget har foreslet med mig som ordfrer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Mller">
Hr. formand , kre kolleger , den mde , hvorp Den Europiske Union organiserer sin bistand til genopbygning af det tidligere Jugoslavien , lader meget tilbage at nske .
Vi har allerede drftet det ved flere lejligheder . Det glder ogs det foreliggende forslag til forordning .
Det skal danne retsgrundlag for en hurtig og effektiv bistand .
Til det forml kommer det ikke kun ret s sent , nr man tnker p , at pengene siden dette rs begyndelse har stet klar p budgettet og ikke har kunnet komme til anvendelse !
Hvad vrre er : Denne forordning vil gre det vanskeligt at yde en virkelig hurtig og effektiv bistand .
<P>
Den , der vil hjlpe fornuftigt og effektivt i det tidligere Jugoslavien , er ndt til at sge samarbejdsvillige og plidelige partnere p lokalt og regionalt plan .
Den , der f.eks. vil hjlpe borgmester Radic i Banja Luka med at hvde sig over for Karadzic , bliver ndt til at finde frem til en mde , hvorp han kan stttes direkte .
Netop det indeholder forordningen ikke noget om , og det er en afgrende konstruktionsfejl ved den , at den foretrkker et centralt styret , et centralistisk organiseret hjlpeprogram .
De bevggrunde , der ligger bag , er til at f je p .
Man tror tilsyneladende , at man kun p den mde kan gennemfre de politiske betingelser for bistanden .
Ikke et ondt ord om disse betingelser !
De er absolut ndvendige .
Kun overser man i denne forbindelse , at den afgrende forudstning mangler .
Der mangler centrale politiske strukturer og centrale forvaltninger , der fungerer .
Sdanne strukturer er der forhbentlig til slut som et resultat af genopbygningsprocessen .
Derfor skal betingelserne gennemfres fornuftigt , lokalt og regionalt , i Bosnien-Hercegovina .
Derfor er det ogs bydende ndvendigt , at Kommissionen er reprsenteret af flere personer p stedet .
<P>
En sdan ndring af forordningen har Budgetkontroludvalget enstemmigt foreslet .
Vi fik desvrre ikke flertal for den i det kompetente Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Min gruppe har derfor stillet disse ndringsforslag p ny , og jeg anmoder om sttte til dem .
Det glder ogs det af Rdet foreslede bilag til forordningen , hvormed denne i et og alt gres til et bureaukratisk monstrum .
I stedet henstiller Budgetkontroludvalget , at finansforordningens bestemmelser skal glde uden forbehold for udbud og tillige vre tilstrkkelige .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , inden afstemningen har jeg lige en rkke bemrkninger til den foreliggende forordning p vegne af de europiske socialdemokraters gruppe .
Denne forordning gr forhbentlig en ende p forvirringen omkring EU ' s medfinansiering af genopbygningen af det tidligere Jugoslavien .
Der opstilles regler , som forhbentlig kan skabe den ndvendige tydelighed .
Det er rgerligt , at dette skulle vare s lnge .
Frst et halvt r efter ikrafttrdelsen af genopbygningsprogrammet ligger forordningen her i Parlamentet .
Vi skulle egentlig i jeblikket hellere bekymre os om den mulige arrestation af Mladic og Karadzic eller om ivrksttelsen af sttten fra Den Europiske Union .
Der er her i Forsamlingen talt nok om EU-bidraget til , at Dayton-aftalen bliver en succes .
Genopbygning , synlig og hurtig , er en vsentlig del .
Vi hber hurtigt at modtage positive rapporter derom .
Med alle problemer , som der er dr , br der jo ihrdigt tages fat p dette aspekt af Dayton .
<P>
Min gruppe henleder derfor endnu en gang opmrksomheden p gennemfrelsen .
Vi nsker , at EU-folkene kan handle hurtigt og effektivt p stedet .
EU-kontorerne skal bemandes hensigtsmssigt .
Man skal kunne trffe beslutninger .
Reglerne er der for at fremme dette , ikke for at skabe bureaukrati p stedet .
Vi vil have , at Parlamentet frer tilsyn dermed og sttter derfor forslag , som muliggr dette , ogs i de ndringsforslag , som er forelagt i forbindelse med denne forordning .
Forordningen skal fremme sttten .
EU ' s bureaukratiske interesser kommer frst p andenpladsen .
<P>
Forordningen nvner med rette prioriteterne inden for rammerne af sttten til genopbygningen .
Efter vor opfattelse mangler der n vigtig sttte , nemlig sttten til udviklingen af demokratiet , og der er en vigtig fejl i den foreliggende forordning .
Hvor skrbelig situationen er der , fremgr af optakten til valget i Bosnien .
Vi hber , at det bliver en succes , og at grunden dermed lgges til et demokrati , som er strkere og bredere end det nuvrende .
En tilfjelse af dette element gennem vort ndringsforslag om konsolidering af demokratiet passer til den mere almene understregning af hndhvelsen af menneskerettighederne i den forordning , som EuropaParlamentet med rette vil prcisere p dette punkt .
<P>
Men foruden en lftet pegefinger ved at opstille disse menneskerettighedsbetingelser m Unionen ogs ville investere i demokrati og menneskerettigheder gennem genopbygningshjlp .
Det vil ogs gre EU strkere i dialogen med andre involverede lande ssom Kroatien og Restjugoslavien .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wiersma .
<P>
Vi afbryder forhandlingen , som vil blive genoptaget kl . 15.00 , for at indlede afstemningen , sledes som det er fastsat p dagsordenen .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Af grunde , som nogle af Dem er bekendt med , blev godkendelsen af protokollen fra i gr udsat .
Jeg stter den sledes til afstemning nu .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersund">
Fru formand , i betragtning af sagens betydning vil jeg gerne prcisere nogle ting i forbindelse med den spanske udgave .
I afsnit 12.4 i den spanske udgave mangler der i begyndelsen et stykke tekst , som p spansk mere eller mindre svarer til  enhver forskning med menneskeembryoner samt produktion ...
 .
<P>
Dernst vil jeg gerne gre opmrksom p oversttelsen af ndringsforslag 21 , hvis originalsprog er tysk , som er blevet hjst mrkeligt oversat til spansk og til italiensk , og som ikke kan accepteres .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Fru Palacio Vallelersundi , jeg siger tak for Deres indlg .
Det samme glder mske andre sprogudgaver , bl.a. den svenske udgave , som ogs krver nogle rettelser .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at alle sprogudgaverne bliver kontrolleret og tilpasset originalversionen , det vil sige den tyske udgave .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 32
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at mit anlg ikke virkede , og at jeg nskede at stemme for .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Fru Poisson , der var kun tale om en elektronisk kontrol , og det ndrer heldigvis ikke noget ved afstemningsresultatet .
Nr det er sagt , vil jeg gerne bede Dem straks gre mig opmrksom p , nr anlgget ikke virker , fr jeg erklrer afstemningen for afsluttet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg tror , at fru Poissons bemrkning er udtryk for et mere generelt teknisk problem , hvis De tillader mig at sige det .
<P>
Vi befinder og i en mdesal , som ingen formnd som flge af jnenes normale placering i den menneskelige anatomi kan overskue med blikket .
Det udgr et problem , som ofte er irriterende , nemlig at det undertiden undgr formandens opmrksomhed , nr folk , navnlig i hjre side af salen , beder om ordet eller nsker at komme med indlg til forretningsordenen .
I vores nationale parlament , som De udmrket kender , fru formand , har man for at afbde denne ulempe anbragt en medarbejder p hver side af formanden , og de har til opgave at holde je med , nr medlemmerne beder om ordet .
Jeg tror , at det rent faktisk ville vre en fordel at anvende samme fremgangsmde her i salen .
Jeg forstr ikke , hvorfor kollegerne forsger at afbryde mig .
Der er ikke noget usdvanligt i at ville forsvare mindretallets rettigheder .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , jeg kan fortlle Dem , at formanden gr sig stor umage for at se til alle sider .
Det bedste bevis er , at jeg netop har givet Dem ordet .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , jeg fremstter gerne dette mundtlige ndringsforslag , idet jeg dog nsker at prcisere , at det snarere vedrrer ndringsforslag 11 fra Den Liberale Gruppe .
Princippet bag det mundtlige ndringsforslag er flgende : enhver forskning i embryonen forbydes , undtagen nr formlet er at fremme embryonens udvikling .
Og man kan s tilfje , for jeg hrte for lidt siden et andet mundtligt ndringsforslag , som skulle have vret fremsat :  og det er forbudt at delgge embryonen  .
Det mundtlige ndringsforslag fr sledes flgende ordlyd :  forskning i embryonen forbydes , undtagen nr formlet er at fremme embryonens udvikling  , hvilket er logisk , nr man kun tillader , at der lgges tre embryoner op .
Og vi tilfjer ogs :  det er forbudt at delgge embryonen  .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Hr . Pompidou , lad os holde os til rkkeflgen .
De stiller et mundtligt ndringsforslag , som i realiteten glder alle ndringsforslagene og hele dette punkt .
Kre kolleger , jeg tror , at det er bedst , hvis jeg sprger Dem , om der er indsigelser mod at stte dette ndringsforslag til afstemning .
<P>
( Der gjordes indsigelse mod afstemning om det mundtlige ndringsforslag )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , da dette er et grundlggende sprgsml , som angr hver enkelts samvittighed , har min gruppe vedtaget , at alle skal stemme , som de hver isr finder det rigtigt .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Udmrket , fru Gebhardt , det er rigtigt , at der er tale om et vigtigt problem , og det er vi klar over ved afstemningen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , der er tale om at forbyde genterapi p kimcellelinjen , det vil sige p embryonen , ovarierne og testiklerne samt alle celler , som hnger sammen med forplantningssystemet .
Hvis dette ndringsforslag vedtages , eller hvis denne bestemmelse vedtages , vil det ikke lngere vre muligt at behandle ovariekrft eller testikelkrft med radioterapi eller kemoterapi .
Derfor nsker jeg , at vi forbyder genterapi p kimcellelinjen , undtagen radioterapi eller kemoterapi til behandling af krft i knskirtlerne .
<P>
( Der gjordes indsigelse mod afstemning om det mundtlige ndringsforslag )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , for os drejede det sig i forbindelse med denne betnkning og afstemning endnu en gang om at gre det klart for Kommissionen , at vi ikke vil acceptere yderligere nedskringer p udviklingsomrdet .
P tillgsbudgettet m vi konstatere , at de aftaler , vi har truffet med Kommissionen , simpelt hen ikke overholdes .
<P>
De budgetposter , der udgik - kvinder og den tredje verden , milj og den tredje verden - har vi genopfrt , som de var .
Vi var blevet enige med Kommissionen om , at der i GD VIII skulle besttes yderligere stillinger og at midlerne til disse stillinger , som vi ikke kan trffe afgrelse om , af Kommissionen skulle opfres til GD VIII , for at NGO-projekter , som er strandet p grund af personalemangel , kan gennemfres .
<P>
Vi m konstatere , at disse stillinger ikke er blevet oprettet .
Tvrtimod , i nste regnskabsr skal netop disse stillinger flyttes til GD I . Jeg synes , at denne fremgangsmde endnu en gang skal ptales under tillgsbudgetproceduren .
Det er i modstrid med det , Parlamentet har drftet med Kommissionen .
Denne samlede tendens frer til , at vi tvinges ud i noget , som vi forhindrede i fjor : Kommissionen fjerner pengene til udviklingspolitik for at fremme en - hvad jeg vil kalde - militariseret udenrigspolitik .
Det vil vor gruppe ikke , det vil Udviklingsudvalget ikke , og jeg personlig har heller ikke villet det ; derfor har jeg stemt i overensstemmelse hermed .
<P>
Betnkning af Brinkhorst
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg stemte imod Brinkhorst-betnkningen , fordi den i realiteten sigter mod endnu en gang at skabe tvivl om sondringen mellem de obligatoriske udgifter og de ikkeobligatoriske udgifter .
<P>
I modstning til det , der er blevet sagt bde i Budgetudvalget og her i salen , indebrer Domstolens dom ikke nogen forpligtelse til , at Rdet skal udtale sig og n til en aftale med Parlamentet om denne klassificering .
Ordfrerens egentlige ml med oprettelsen af en EUGFL-reserve p nsten 1 , 4 mia ecu i r var i praksis at gre det muligt at gre det muligt at omfordele bevillinger , der ikke er blevet udnyttet under programmer , der er berettiget til ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Men Ministerrdets nske , som bestr i at slette de ikke udbetalte bevillinger , m stttes p et tidspunkt , hvor man beder medlemsstaterne yde store ofre - en milliard ecu i restitutioner for alle 15 medlemsstater , en milliard franc for Frankrig , for eksempel - det m stttes for at bidrage til de overordnede bestrbelser p at begrnse de offentlige udgifter .
<SPEAKER ID=81 NAME="Poisson">
Hr. formand , formlet med hr . Brinkhorsts betnkning er desvrre det samme som hr .
Wynns betnkning sidste r .
Den tekniske mlstning er enkel : ordfreren hr . Brinkhorst nsker at skabe en reserve af de midler , der ikke anvendes under EUGFL , Garantisektionen .
<P>
Der er tale om en skjult overfrsel af obligatoriske udgifter til ikke-obligatoriske udgifter p trods af Domstolens afgrelse .
<P>
Politisk set er konsekvenserne af oprettelsen af denne reserve katastrofale for landbruget og fiskeriet .
EuropaParlamentet nsker at bestemme over en del af budgetmidlerne til disse to sektorer , som udgr mere end 50 % af Unionens udgifter .
<P>
Vi ved alle , at kun 5 % af vlgerne i Unionen arbejder inden for landbruget .
Derfor har medlemmerne tendens til at ville fremme andre interesser end landbrugets .
Vi nsker nu at gre samtlige medlemmer opmrksom p , at landbruget fortsat er en af Europas stttepiller .
<P>
Der kan naturligvis rettes kritik mod den flles landbrugspolitik .
Helt sikkert !
Men er det bedre helt at undvre en landbrugspolitik ?
Det mener vi ikke .
<P>
Frem for at fjerne midler fra landbruget til fordel for andre politikker er det absolut ndvendigt at anvende alle fllesskabsmidlerne og anvende dem bedre , for at Den Europiske Union fortsat skal vre en frsteklasses landbrugsmagt , samtidig med at man bevarer integriteten i landdistrikterne .
Det drejer sig om ligevgten i vores samfund .
<SPEAKER ID=82 NAME="Souchet">
Lige som min gruppe stemte jeg imod hele Brinkhorst-betnkningen , fordi den flger i lige linje af en uheldig tendens , som en del af Parlamentet sger at gennemtvinge , og som vi fordmmer , en tendens , der bestr i , at man sger at f flere og flere obligatoriske udgifter over under de ikkeobligatoriske udgifter og p den mde i det skjulte ndre den kompetencefordeling , der er fastlagt i traktaterne .
Men Europa-Parlamentet skal ikke stte sig i Rdets sted med hensyn til fastlggelsen af landbrugs- og fiskeribudgetterne .
<P>
Europa-Parlamentet er sammensat p en sdan mde , at landmndene og fiskerne er underreprsenteret , mens disse samfundsgrupper har afgrende betydning for en rkke lande med hensyn til direkte og indirekte beskftigelse , konomisk produktion , social ligevgt , fysisk planlgning og landskabspleje .
Der er sledes stor risiko for , at flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer prioriterer andre interesser hjere end landbrugets og kystomrdernes .
<P>
En anden rsag til , at jeg p det kraftigste afviser princippet om at oprette en reserve : forslaget er baseret p forberedende dokumenter , der indeholder totalt arbitrre oplysninger . Man tager ikke hensyn til det foranderlige vejrlig , ndringer i kurserne p verdensplan og konsekvenserne af frihandelsaftaler , hvilket heller ikke er muligt .
<P>
Betnkning af Kittelmann
<SPEAKER ID=83 NAME="Ahlqvist, Theorin og Waidelich">
Da vi stemte imod oprettelsen af en toldunion mellem EU og Tyrkiet , har vi i konsekvensens navn hverken stemt for eller imod denne betnkning .
Vi ser ingen grund til at tage vor beslutning op til fornyet overvejelse , da vi kan konstatere , at der stadig er politiske fanger og stadig finder tortur af politiske fanger sted i Tyrkiet .
Oprettelsen af toldunionen har desvrre ikke pvirket Tyrkiet til at indstille sine overgreb p menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lindqvist">
EU burde stille strre krav til Tyrkiet om , at det skal opfylde de tilsagn om demokrati , menneskerettigheder , ytringsfrihed og lsladelse af politiske fanger , som EU i forbindelse med vedtagelsen af toldunionsaftalen med Tyrkiet krvede , at det skulle afgive .
<P>
Jeg stemte imod toldunionsaftalen , for at EU kunne bevare sin forhandlingsposition over for Tyrkiet i sprgsmlet om menneskerettigheder .
De krav , som Europa-Parlamentet stillede til Tyrkiet , da det stemte for toldunionsaftalen den 12. december 1995 , m nu opfyldes .
<P>
Jeg har stemt imod betnkningen , fordi de krav , som EU stillede til Tyrkiet i forbindelse med indgelsen af toldunionsaftalen , ikke er blevet opfyldt .
<SPEAKER ID=85 NAME="Kreissl-Drfler">
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har stemt imod Kittelmannbetnkningen , ikke fordi vi er imod de af ordfreren foreslede ndringer i Kommissionens tekst , men fordi vi mere end nogensinde siger nej til en toldunion med Tyrkiet .
Teknisk er de forslag , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser jo ogs godkendte i sin udtalelse , absolut fornuftige , nr man ikke vil lade Kommission og Rd trffe afgrelse p egen hnd i Det Blandede Udvalg , men forsger at sikre i det mindste et minimum af kontrol fra EP ' s side .
<P>
Men disse - inden for den nvnte ramme - fornuftige tekniske forslag til forbedring ndrer jo ikke noget vsentligt ved det politisk forkerte udgangspunkt for denne toldunion .
Jeg husker stadig udmrket , da der for syv mneder siden , midt i december i fjor , blev stemt om toldunionen i Europa-Parlamentet .
Man skulle stemme for toldunionen , ld det enstemmigt fra s godt som alle grupper , ogs fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , fordi man kun p den mde kunne sttte Ciller-regeringen ved valget og forhindre , at Tyrkiet blev fundamentalistisk .
I dag har islamitterne regeringsmagten - og det var fru Ciller , der banede vejen for dem .
<P>
Tyrkiet var allerede , inden islamitterne overtog magten , en politistat med et militrdiktaturs trk .
Nu bliver landet ogs til et religist diktatur .
Endnu et undertrykkende element fjes til , men det skal tilsyneladende ikke have konsekvenser .
<P>
Jeg var selv i Istanbul fra den 1. til den 3. juni med en delegation fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet i anledning af HABITAT II-konferencen .
Vi nskede med vor nrvrelse at beskytte menneskerettighedsforeningen , som isr vil henlede opmrksomheden p den brutale undertrykkelse af selvstndighedsbestrbelserne i Kurdistan , og sttte den offentligt .
Ogs vi parlamentsmedlemmer blev hele tiden udspioneret og generet i Istanbul .
Sledes blev Claudia Roth forhrt af politiet i mere end en time , efter at hun havde afholdt en pressekonference .
En medarbejder fra gruppen var anholdt i mere end en time , fordi hun i NGO-forum havde uddelt informationer om vore arrangementer .
<P>
Der skal ikke vre en toldunion med en stat , der end ikke respekterer de mest elementre grundlggende frihedsrettigheder , f.eks. meningsfrihed , og som frer en beskidt krig mod en del af sin befolkning og mod en hel region .
EP br derfor ikke tage flere skridt i den forkerte retning og i frste omgang henlgge alle beslutninger , som stter gang i toldunionen , indtil der hersker demokrati og fred i Tyrkiet .
<P>
Betnkning af Pelttari
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , den omstndighed , at Pelttari-betnkningen ikke blev vedtaget , er beskmmende for Europa-Parlamentet .
Det er en sort dag for Parlamentet .
Den kendsgerning , at Parlamentet ikke tog stilling til et s vigtigt sprgsml som forslaget til en konvention om bioetik , m betegnes som en skandale .
Det forslag til en konvention om bioetik , som for jeblikket er fastsat af styringsudvalget , betyder en relativering af menneskerettighederne .
Det har med rette rystet mange i medlemsstaterne .
Det er et tegn p ndeligt armod , at vi ikke tog stilling til det og at iflge dette forslag til konvention f.eks. forskning p personer , der ikke er i stand til at give deres samtykke , fortsat er tilladt .
For det betyder jo indledningen til en omgelse af menneskerettighederne .
<P>
I forslaget til konvention er et forbud mod forskning i genterapi p menneskelige knsceller heller ikke sikret .
Dermed bnes dren p vid gab for menneskeavl .
Endvidere str i forslaget til konvention fortsat en bagdr p klem for forbrugende forskning p fostre .
Den skal ganske vist kun vre tilladt , hvis der er sikret en passende beskyttelse .
Men det bliver ved fortielser , da der i forslaget til konvention overhovedet intet str om , hvorledes denne beskyttelse skal se ud .
<P>
Med Pelttari-betnkningen havde vi haft chancen for at sende et helt klart signal til den parlamentariske forsamling og tillige til Europardet , nemlig at dette forslag til konvention skal forkastes .
Ved ikke at vedtage betnkningen har vi desvrre fordt denne chance .
Vi kunne med vor beslutning have gjort det klart , at vi vil g imod udhulingen af menneskerettighederne , for tilsikrede menneskerettigheder m ikke drages i tvivl .
Men med konventionen om bioetik beskyttes menneskerettighederne netop ikke , tvrtimod legitimeres en udhuling af dem .
Derfor mener jeg , at det er en skandale , et tegn p ndeligt armod , og det er beskmmende for Europa-Parlamentet , at vi ikke har vedtaget denne s fremragende betnkning , som ville have betydet et helt klart signal om , at konventionen skal forkastes .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , det er en skam , at Parlamentet ikke vedtog Pelttari-betnkningen , hvor man fremsatte forbehold over for konventionsudkastet , som er meget farligt i sin nuvrende udformning .
Vi har fet bekrftet visse smukke principper i konventionsudkastet , men de vigtigste sprgsml henvises til protokoller , hvis indhold vi ikke kender , og de giver anledning til den strste uro , navnlig hvad angr personer , der ikke er i stand til at give samtykke .
Parlamentet havde fremsat forbehold , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder havde tilsluttet sig , og det er meget beklageligt , at vi ikke ved afstemningen fastholdt disse forbehold for at beskytte de personer , der ikke er i stand til at give samtykke .
<P>
P samme mde henvises sprgsmlet om beskyttelse af embryonen til protokollen .
Men hvad gr CDBI , som skal udarbejde denne protokol ?
Det ved vi ikke .
Jeg tilslutter mig det , der str i stk . 3 , 4 og 5 i punkt 12 : de skal tjene som retningslinjer ved udarbejdelsen af denne protokol , og hvis det ikke sker , overtrder vi virkelig menneskerettighederne p et meget vsentligt punkt .
<P>
I forbindelse med kunstig befrugtning fremhver hr . Pelttari noget meget vigtigt i sin betnkning : man m kun frembringe de embryoner , som skal lgges op i kvinden , idet der ellers blive tale om et veritabelt eksperiment som flge af nedfrysningen og opbevaringen af menneskelige vsener i nedfrosset tilstand , selv om vi fra eksperimenter med mus ved , at denne nedfrysning medfrer flgevirkninger og efterflgende problemer .
<P>
Med hensyn til genomet kan man heller ikke der forestille sig , at nogle f mennesker , uanset om de er eksperter eller videnskabsmnd , fr den ekstraorbitante magt til at gribe ind i kimcellelinjen , hvor man piller ved fremtiden for selve mennesket som art .
Hvad angr genetisk ndring af organer , det er helt i orden , men nr der er tale om gener , der hnger sammen med selve arvemassen , er det utilladeligt , at noget menneske , uanset hvem , fr lov til at gribe ind .
S er der virkelig tale om , at et menneske udnytter et andet , en udnyttelse , som er langt alvorligere end den konomiske eller sociale eller andre former for udnyttelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at der her virkelig er tale om et sprgsml om civilisation og grundlggende humanisme , som Europa-Parlamentet svel som Europardet skal tage stilling til .
Vi m ikke beg en undladelsessynd .
Videnskaben og samvittigheden er enige i dette tilflde : Pelttari-betnkningen ville have gjort det muligt at stille begge tilfreds .
Derfor er det stor beklagelse og stor tristhed , jeg udtrykker p min gruppes vegne .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ahern">
Som politikere er det vor pligt at stille sprgsml og foresl lsninger ; men den humane genteknologi pvirker alle sider af folks privatliv .
Dette er ikke en sag , som Europa-Parlamentet eller Det Europiske Rd bare kan udtale sig om fra hjere sted .
Det er en sag , der krver samfundets samtykke .
Betnkningen krver en meget bred offentlig debat og medvirken , s vi kan f konsensus .
Denne debat br finde sted fr og ikke efter , at vi kommer med en udtalelse om , hvad der er rigtigt og forkert .
<P>
Debatten har vist , at problemerne gr helt ind til kernen af samfundets syn p sig selv og den konflikt , som denne teknologi giver anledning til .
Reproduktive rettigheder , abort , genetiske tests , embryonterapier , genterapier , beskyttelse af enkeltpersoners genetiske oplysninger , rettigheder for personer , som ikke kan give deres samtykke - alle disse sprgsml og flere til er mtlelige og flsomme emner .
<P>
Vi vil blive tilbudt overforenklede lsninger p problemer , som vi end ikke vidste , vi havde .
Genetisk determinisme - den opfattelse , at alle vore fysiske og mentale egenskaber kan identificeres via vores DNA - er en meget farlig vej .
<P>
Man vil lgge pres p os for at f lov til at anvende teknologien til at gre menneskeslgten  normal  ved kun at udvlge de karakteregenskaber og trk , som svarer til en eller anden forestilling om det  ideale  menneske .
Vi risikerer at skabe en  menneskelig monokultur . 
<P>
Det er uacceptabelt , at der handles med menneskelige embryoner eller frembringes embryoner med henblik p forskning .
Forskning , der foretages p personer uden deres tilladelse , m kun finde sted , hvis den direkte er til gavn for de pgldende personer .
Det vil vre skammeligt , hvis Parlamentet forkaster denne betnkning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Gahrton og Schrling">
Anvendelsen af biologi , bioteknologi og medicin samt forskningen p disse omrder stiller os mennesker over for svre etiske problemstillinger .
<P>
Udviklingen gr meget hurtigt p det bioteknologiske omrde , som er s kompliceret og avanceret , at samfundsdebatten udebliver , og dialogen og debatten udelukkende foregr mellem forskere ( som ofte er uenige ) .
<P>
For at f den brede samfundsdebat , som der er behov for om et for menneskeheden s afgrende sprgsml som genetisk kortlgning , krves der mere tid - der er brug for et moratorium , isr nr det glder anvendelsen af forskningen i genetik .
<P>
Forsigtighedsprincippet - hensynet til kommende generationer - m veje tungere end en hurtig udvikling inden for genteknologien .
<SPEAKER ID=90 NAME="Hautala">
Bioteknologi er en af de industrisektorer i Europa , der udvikler sig hurtigst .
Den skaber ogs svre etiske problemer .
Hvad sker der for eksempel med de menneskelige embryoer , der bliver  til overs  efter en kunstig befrugtning ?
Kan de bruges til forskning ?
Eller kan de genetiske arveanlg ndres med nogle prcisionsgener ?
Hvor langt tr eller m vi g i genforsg ?
<P>
Iflge udkastet til Europardets konvention br parterne beskytte menneskets vrdighed og identitet samt sikre alle en ret til selv at bestemme p det biologiske og lgevidenskabelige omrde .
Umiddelbart efter dette fastsls det tvetydigt i konventionen , at menneskers velbefindende br have frsteprioritet p lige fod med det enkelte samfunds og videnskabens interesser .
Hvordan kan man i det hele taget sidestille disse to ting i den samme stning ?
Betyder det , at hvis forskningsresultaterne er betydelige , kan der i forskningen tages strre risici ?
<P>
I artiklerne tages der ogs stilling til samtykkeproceduren .
Det enkelte individ br selv frit kunne give sit samtykke til forsgene .
Der findes imidlertid mennesker , der ikke de forndne psykiske eller fysiske evner til at forst forsgene .
Det er ogs et problem , at selv en rask person ikke altid forstr , hvad lgen siger .
<P>
De Grnnes Gruppe stemte for betnkningen , da det er vigtigt , at vi nu indtager en kritisk holdning til denne internationale aftale .
I hr . Pelttaris betnkning kunne man have indtaget en endnu skarpere holdning .
For eksempel er det farligt med indgreb i arveanlggene i forbindelse med genforskning .
<P>
Der er brug for bde aftalen og en politik for bioetik for at undg , at mennesker gres til samme slags uhyrer som visse husdyr , som f.eks. de dyr , som er fjernt beslgtet med en belgisk ko og ligner et kdbundt , der str p sine skrbelige ben og brer p bfkd .
Vi har nu brug for en offentlig debat om bioetik .
<SPEAKER ID=91 NAME="Holm">
Jeg stemmer for betnkningen , som behandler nogle meget vigtige etiske sprgsml i forbindelse med et meget hurtigt voksende forskningsomrde .
For at den nye teknologi ikke skal komme ud af kontrol , er det nu p hje tid , at der faststtes nje , restriktive rammer for , hvordan denne forskning skal foreg .
Navnlig med hensyn til den forskning , hvor der anvendes embryoer , glder det om , at det er etikken , og ikke teknologien , der stter grnserne .
<P>
Det er endvidere helt uacceptabelt at foretage gendiagnostik for at opn afkom med  nskvrdige  anlg .
Genteknologi kan utvivlsomt hjlpe mennesker med svre , i dag uhelbredelige sygdomme , men at modificere arveanlg af andre rsager er helt forkasteligt og risikerer at udhule princippet om , at alle mennesker er lige meget vrd .
Inden for genteknologien skal forsigtighedsprincippet naturligvis finde anvendelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at debatten om bioetik , som mange mennesker er engageret i , m fres i , og sammen med , offentligheden , sledes at en eventuel ekspertkomit ikke bevger sig bort fra alment accepterede etiske principper .
<SPEAKER ID=92 NAME="Lindholm">
Der var engang , hvor mennesket var teknologiens herre , og hvor det var menneskets behov , der styrede udviklingen inden for teknologien og forskningen .
<P>
I dag , r 1996 , er situationen ofte den omvendte .
Teknologien og forskningen lever deres eget liv - ofte uafhngigt af de faktiske behov .
Den genteknologiske forskning er et eksempel herp .
Den er ogs et skrmmebillede p en  udvikling  , som vi i dag ingenlunde kan overskue flgerne af og farerne ved .
Mske vil vore brn og brnebrn om nogle r med rette  forbande  os .
<P>
P nuvrende tidspunkt ville et moratorium vre det bedste for at give tid og plads til brede offentlige debatter , inden der trffes yderligere beslutninger .
<P>
Pelttari-betnkningen var et forsg p at bremse op i den aktuelle situation for at f bedre kontrol med udviklingen , og derfor stemte jeg for den .
<P>
Det er yderst beklageligt , at betnkningen ikke vandt sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ripa di Meana">
Det er et meget flsomt emne , Europa-Parlamentet i dag skal udtale sig om , og som p forskellig mde og til forskellige tider har appelleret til fantasien og - hvorfor ikke ?
- tillige til mange videnskabsmnds , kunstneres , filosoffers og skribenters samvittighed .
Jeg husker historien om Faust og hans pagt med djvelen , historien om Frankenstein , Troldmandens lrling , filmen  Blade Runner  blot for at nvne et par stykker af de mest kendte . Og jeg husker ogs en passus fra Biblen :  Du skal underlgge dig jorden og dyrene  .
<P>
Det er rigtigt , at de nye forsgsteknikker gennem et dybere kendskab til egenskaberne og svaghederne ved vore og de vrige dyrs gener bner nye og fristende perspektiver for den medicinske forskning .
Men de gr det ogs vanskeligere at kontrollere og hindre forfejlede udviklinger , der er farlige for menneskeheden og hele verden .
<P>
Et forsg p at etablere en adfrdskodeks inden for bioetikken er derfor velkomment .
Og de Grnne har i Udvalget bidraget konkret til at afpudse forslaget .
<P>
Konkret gentager vi :
<P>
frembringelse af menneskelige embryoer skal endeligt forbydes , ikke blot med forskningsforml ; -personer , der ikke kan handle fornuftsmssigt , skal sikres og beskyttes mod enhver form for udnyttelse ; -for s vidt angr behandlinger fr fdslen skal kvinden have det sidste og eneste ansvar for afgrelsen ; -enhvers  genetiske  intime sfrer skal respekteres strengt.Det str s tilbage at hbe , at konventionen om bioetik vil kunne bidrage til disse  gotiske  visioner , som allerede str s smukt nedfldet p papiret .
Det er gennem kendskabet til historien , at opstillingen af normer p det bioetiske omrde stadig er problemet i samfundene ved rtusindskiftet og endda det mest flelsesladede problem , fordi det anslr ubevidste strenge vedrrende livet og dden , og navnlig den opfattelse , mennesket har af sig selv .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fremtiden inden for den humane genteknologi er fuld af etiske og praktiske problemer .
I lbet af de nste par r vil vi opn et nsten komplet kendskab til det menneskelige genoms sammenstning , men vi vil sandsynligvis stadig ikke vre i stand til at forst den komplekse , gensidige pvirkning mellem menneskets sind og krop eller den indbyrdes forbindelse mellem mennesker og det levende milj omkring dem .
<P>
Debatten har vist , at problemerne gr helt ind til kernen af samfundets syn p sig selv og den konflikt , som denne teknologi giver anledning til .
Reproduktive rettigheder , abort , genetiske tests , embryonterapier , genterapier , beskyttelse af enkeltpersoners genetiske oplysninger , rettigheder for personer , som ikke kan give deres samtykke - alle disse sprgsml og flere til er mtlelige og flsomme emner .
<P>
Vi vil blive tilbudt overforenklede lsninger p problemer , som vi end ikke vidste , vi havde .
Genetisk determinisme - den opfattelse , at alle vore fysiske og mentale egenskaber kan identificeres via vores DNA - er en meget farlig vej .
Man vil lgge pres p os for at f lov til at anvende teknologien til at gre menneskeslgten  normal  ved kun at udvlge de karakteregenskaber og trk , som svarer til en eller anden forestilling om det  ideale  menneske .
Vi risikerer at skabe en  menneskelig monokultur . 
<P>
Et typisk trk ved vor besttelse af den teknologiske udvikling er , at hvis vi fr nye oplysninger og nye teknikker , skal vi absolut anvende dem .
Det er sandt , at vi ikke kan glemme den viden , vi har erhvervet , men det ville vre rart at tnke p , at vi i et udviklet samfund er i stand til at foretage et dybt ansvarsfuldt valg med hensyn til , hvad vi bruger den til .
For at sige det enkelt : nr der er nogle ting , vi kan gre , br vi s altid gre dem ?
<P>
Som politikere er det vor pligt at stille sprgsml og foresl lsninger ; men den humane genteknologi pvirker alle sider af folks privatliv .
Dette er ikke en sag , som Europa-Parlamentet eller Det Europiske Rd bare kan udtale sig om fra hjere sted .
Det er en sag , der krver samfundets samtykke .
Betnkningen krver en meget bred offentlig debat og medvirken , s vi kan f konsensus .
Denne debat br finde sted fr og ikke efter , at vi kommer med en udtalelse om , hvad der er rigtigt og forkert .
<P>
Jeg tror , at vi kun lige har taget hul p disse sprgsml , og selv om denne betnkning definerer noget af grundlaget , er den langt fra at skabe den etiske og filosofiske ramme , som kan lede os ind i det nste rhundrede .
<P>
Af alle disse grunde ville det have vret af den strste betydning at f en udtalelse fra EuropaParlamentet om dette emne - selv om jeg heller ikke var helt glad for betnkningen p alle punkter .
Skuffelsen er flgelig stor over , at vi igen en gang ikke har sagt noget om et emne , som vi i srlig grad burde udtale os klart om .
Og det er mig uforsteligt , af hvilke grunde de kolleger , navnlig fra PSE ' s rkker , der har stemt imod , har ngtet Europa-Parlamentet en kritisk udtalelse om Europardets konvention om bioetik .
Derved styrkes denne konvention og det besvrlige detailarbejde med at forbedre den har fet et alvorligt slag .
Det vil ikke desto mindre fortstte .
<SPEAKER ID=95 NAME="Tamino">
Jeg vil stemme for hr . Pelttaris betnkning om konventionen om  bioetikken  eller rettere  menneskerettighederne og biomedicinen  for at fremhve ndvendigheden af yderligere uddybelser og omfattende ndringer af udkastet .
<P>
Srlig vil jeg understrege ndvendigheden af at sikre det frie og bevidste samtykke , der skal gives af enhver , der er fuldt oplyst om tingene , og som underkastes et medicinsk indgreb , s meget mere nr der er tale om biomedicinske forsg .
Nr man har til hensigt at handle i forhold til inhabile personer , der ikke kan give et sdant samtykke er indgrebet s meget mere kun acceptabelt , dersom det kommer den direkte berrte til gavn , og dersom det forndne samtykke gives af hans vrge .
<P>
Det skal ligeledes fremhves , at forsg med mennesker aldrig m ske mod betaling , fordi enhver form for handel vedrrende det menneskelige legeme er utilstedelig . Og det samme skal glde for donation af organer og vv .
<P>
Eksperimenter med embryoer skal principielt forbydes og frembringelse af embryoer til forsg skal helt forbydes .
Den eneste form for forsgsvirksomhed , der kan accepteres , er den , der har den ufdtes eller moderens eller begges sundhed til forml , og kvindens selvbestemmelsesret skal altid best .
Intet indgreb m derimod have udvlgelsesforml eller racehygiejnisk forml .
<P>
Endelig m ingen form for forsgsvirksomhed gribe ind i kimcellelinjen med henblik p overfrsel af ndrede egenskaber til afkommet .
Som flge heraf skal konventionsforslaget ndres yderligere .
Vi sttter derfor hr . Pelttaris betnkning , fordi den er en betingelse for at man endnu holder debatten om disse emner ben , idet deres betydning for menneskehedens fremtid ikke tillader halve eller improviserede lsninger .
<SPEAKER ID=96 NAME="Theonas">
De nyopdagelser og perspektiver , som den videnskabelige udvikling og praksis baner vej for , skaber et strkt behov i samfundet for beskyttelse af menneskets rettigheder og vrdighed .
Dette krav vedrrer navnlig de videnskabelige landvindinger inden for bioteknologien og isr genetikken , som indeholder store muligheder for sundhedssektoren med hensyn til sygdomsforebyggelse og - behandling ; men samtidig rummer de ogs vsentlige risici for at komme for langt vk fra den medicinske og videnskabelige opgave med uoverskuelige flger for selve menneskeartens fremtid .
<P>
Indgreb i den genetiske kode for at udvikle udvalgte egenskaber og skabe individer og befolkninger , der er egnede til srlige anvendelser og forml , gr i retning af eugenik og rejser flere sprgsml om , hvorvidt man kommer for langt vk fra menneskets bestemmelse , med uoverskuelige flger for menneskehedens fremtid , eftersom de hidtidige resultater og videnskabelige erfaringer ikke er tilstrkkelige til at give trovrdige oplysninger om de genetisk ndrede organismers forenelighed med miljet .
<P>
Det bekymrer os isr , at et sprgsml som dette , med de alvorligste konsekvenser og moralske dimensioner , imdegs i en overvejende konomisk , merkantil nd .
Anvendelsen af bioteknologiske produkter sker ikke p grundlag af videnskabelige kriterier , men for at tjene den aktuelle kapitals behov for bevgelse og for at hste profit .
Den bioteknologiske udvikling foregr allerede i store centre med brede konomiske muligheder , hvor videnskabsmndenes deltagelse i den endelig vurdering af nyopdagelserne ikke altid er den afgrende .
Procedurerne og den juridiske ramme fastlgges ud fra forretningsmssige kriterier og tager udelukkende sigte p en strk forgelse af de konomiske aktiviteter , skabelsen af et marked og sikring af konkurrencedygtige investeringer .
<P>
Vi finder det ndvendigt , at der sidelbende med bioteknologien sker en udvikling og styrkelse af forskningsgrene , der kan vurdere og undersge eventuelle risici for mennesket og miljet ved bioteknologiske og genetiske nyopdagelser , at der foretages en grundig undersgelse og udformning af etiske regler , som skal styre svel forskningen som den praktiske anvendelse inden for det bioteknologiske omrde , samt udformes regler og bestemmelser p juridiske grundlag , som beskytter mennesket mod grundlst misbrug af de bioteknologiske og genteknologiske resultater .
<SPEAKER ID=97 NAME="Vaz da Silva">
Den Europiske Union er en moralsk enhed med et stor ansvar over for sine egne borgere og andre landes borgere , og det glder svel de lande , der ansger om medlemskab , som de lande , der i andre dele af verden retter blikket mod Unionen .
I betragtning af at respekten for det enkelte menneske er fundamentet for Vestens demokratiske nd , er det uacceptabelt , at sprgsmlet om Den Europiske Unions tiltrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention og nu konventionen om bioetik , stadig er uafklaret .
Love og traktater er til for at tjene mennesket og ikke omvendt .
Hvis traktaten ikke giver mulighed for tiltrdelse , m traktaten ndres , og det er da ogs ved at blive gjort .
<P>
Vi m frst og fremmest srge for , at vi ikke giver resten af verden det indtryk , at Den Europiske Union er hurtig , nr det glder om at forsvare sine egne interesser , men langsom , nr det glder om at hndhve sine principper .
<P>
At Europa-Parlamentet stemmer imod denne tekst , som den finder utilfredsstillende , m ikke forlede nogen til at mene , at vi ikke har pligt til at medvirke aktivt til at regulere dette s vigtige omrde for den europiske forskning i de kommende r .
<SPEAKER ID=98 NAME="Wolf">
En del kolleger , netop fra den sydlige del af EU , vil finde det antirationalistisk , nr der i dette sprgsml argumenteres med kategorier som respekt / agtelse over for skabningen , humanum o.l. Jeg anser imidlertid - efter at det kologiske paradigma er opstet - dette for ligefrem at vre det modsatte : en central kategori af en rationalisme , der strber efter oplysning ogs om sig selv og som , for s vidt angr de farer og risici , den har lbet , ikke mere kan overlades til en metafysisk tro p fremtidige teknologiske problemlsninger .
Det glder snarere om her og nu at tiltrde det tilstrkkelige bevis p , at risici , der ikke kan begrnses , kan udelukkes positivt - og ikke skjules bag f.eks. den ubestemte kategori restrisiko .
<P>
Netop i det bevidst og ansvarsbevidst at ptage sig bevisbyrden ligger i dag kernen i ansvarsbevidst videnskabelig rationalitet - ikke i f.eks. at holde fast ved en blind tiltro til ubegrnsede fremtidige problemlsninger !
<P>
Betnkning af Caudron
<SPEAKER ID=99 NAME="Theonas">
Ingen kan vre i tvivl om , hvilken dramatisk situation stlsektoren befinder sig i - en sektor som tidligere var lftestang for den europiske konomiske vkst .
<P>
I lbet af de sidste tyve r har Europa mistet over 500.000 arbejdspladser inden for denne sektor , og tusindvis af virksomheder har mttet lukke .
I mit eget land meddelte branchens strste virksomhed for nylig i forbindelse med en ny , generel omlgning , at den mtte lukke to afdelinger og afskedige 250 ansatte , hvorved personalet skres ned til 500 fra at have vret 3.000 inden de forskellige omlgninger .
Man frygter for en lukning af hele virksomheden .
<P>
Hvad er s EU ' s holdning til denne situation ?
<P>
Ogs inden for denne sektor fortstter EU sin nul-stttepolitik og bidrager reelt til sektorens oplsning til gavn for de store monopolinteresser fra tredjelande .
Samtidig forbyder det medlemsstaterne at fre sektorpolitik .
Hvad angr den statslige stttepolitik , kder EU godkendelsen af denne sttte sammen med vedtagelsen af omstruktureringsprogrammer , hvor de grundlggende parametre er yderligere indskrnkninger af produktionskapaciteten og drastiske nedskringer af arbejdspladser .
Samtidig trffer EU heller ingen foranstaltninger for at imdeg problemet med ukontrolleret import af stl fra tredjelande , der frer dumpingpolitik , hvilket skaber en situation med illoyal konkurrence , som rammer fllesskabsproduktionen .
<P>
Imdegelsen af de aktuelle alvorlige problemer , ssom udvikling af produktivitet og konkurrencedygtighed , kan ikke bruges som alibi for at undlade enhver form for beskyttelse af arbejdstagerne og for en bred anvendelse af midlertidig arbejdskraft og overarbejde .
Erfaringen viser , at omstruktureringer uden hensyntagen til arbejdstagernes rettigheder ikke giver gode resultater .
<P>
EU br trffe jeblikkelige foranstaltninger til imdegelse af problemet med den omfattende import af stlprodukter til sektoren fra lande , der anvender dumpingmetoder , enten ved hjlp af relevante aftaler eller ved hjlp af anerkendte forsvarsmidler inden for internationale handelsrelationer .
<P>
De muligheder for importudvikling , der findes p internationalt plan , br udnyttes , navnlig over for udviklingslandene .
<P>
Der br trffes foranstaltninger til styrkelse af investeringer i sektoren , isr inden for fremstilling af nye produkter , og foranstaltninger til fremme af eftersprgslen p fllesskabsstlvarer , isr inden for byggebranchen og offentlige arbejder .
<P>
Hvis man insisterer p at fortstte med fremgangsmder og valg , som erfaringen har vist er uanvendelige , vil det eneste resultat vre en yderligere forvrring af krisen , og en af de mest dynamiske industrisektorer vil d ud .
<SPEAKER ID=100 NAME="Schrling">
Jeg er enig med ordfreren , hr . Caudron , i , at der er behov for en strukturomlgning inden for stlindustrien , bl.a. for at lse de problemer med hensyn til milj , social dumping og arbejdslshed , der flger i klvandet p en industri , hvis aktivitet er i aftagende .
<P>
Dog mener jeg , at det m vre op til hver enkelt medlemsstat selv at afgre og vurdere , om den vil sttte sin stlindustri eller ej .
Medlemsstaten m kunne foretage de afgrnsninger , der glder for sttte begrundet i sociale , regionale og / eller produktionsmssige hensyn .
<P>
Betnkning af Fernndez-Albor
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FI" NAME="Olli Rehn">
Fru formand , jeg blev ndt til at undlade at stemme , selvom jeg synes , at betnkningens grundlggende mlstning er rigtig .
Den Europiske Unions handleevne i udenrigs- og sikkerhedspolitikken br styrkes , som det srgelige eksempel med Bosnien har vist .
Betnkningen lider imidlertid af to mangler : for det frste , erkendes NATO ' s rolle som hjrnesten i den europiske sikkerhedsstruktur ikke i betnkningen .
Det er ret pfaldende , at NATO ikke bliver nvnt n eneste gang i en betnkning om FUSP .
Den er langt fra virkeligheden isr nr IFOR og CJTF er s vigtige dele af den europiske sikkerhedsstruktur , og nr Frankrig er vendt eller er ved at vende tilbage til NATO ' s ledelsessystemer .
For det andet erkendes alliancefrihedens betydning heller ikke tilstrkkelig klart i betnkningen som en del af det europiske sikkerhedssystem , der er under udvikling .
Alliancefrihed er ikke ndvendigvis et evigt dogme , men for jeblikket er det et bidrag til stabiliteten i Europa isr i Nordeuropa .
P dette punkt er betnkningen ogs i modstrid med fru Maij-Weggens betnkning , som vi stemte om , i forbindelse med forhandlingen om regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Konecny">
Fru formand , vi strigske socialdemokrater er meget glade for , at vi i sidste instans kunne stemme for denne betnkning , fordi et efter vor mening farligt , risikofyldt og isr for vort land uacceptabelt sikkerhedspolitisk perspektiv i og med vedtagelsen af ndringsforslag nu ikke er udtryk for Europa-Parlamentets mening .
Vi gr netop ikke ind for en fortsttelse af den kolde krig med andre midler , men for en fordomsfri ny start i sikkerhedspolitikken .
Denne nye start kan ikke fre os til militrblokke , der har vben i overflod , men kun til en ny form for flles europisk sikkerhedssystem .
At der i den forbindelse kan lres noget af de forskellige sikkerhedspolitiske erfaringer , og isr af de neutrale staters , anerkendes nu udtrykkelig i denne tekst , og det har gjort det muligt for os at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , lsningen p de sikkerhedsproblemer , Europa uden tvivl har , kan efter de strigske socialdemokraters bedste overbevisning givet kun best i den uden tvivl vanskelige udvikling af et europisk sikkerhedssystem .
Et sdant system skal opfatte navnlig Rusland ikke som modstander , men som partner , og det skal i sin virkning rkke ud over Europa rent geografisk .
<P>
Et sdant system vil vre i stand til at yde noget , som efter alle eksperters mening en blot og bar udvidelse af de eksisterende militrblokke og deres integration i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik bestemt ikke kan , nemlig at realisere get sikkerhed for Europa .
En europisk militrblok helt frem til Ruslands grnser vil derimod ikke bringe dette kontinent mere , men mindre sikkerhed .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Hlavac">
Fru formand , kre kolleger , det grundlggende sprgsml , vi skal stille os , er flgende : Hvad er det for et fremtidigt Europa , der foresvver os ?
Er det et Europa , der ger antallet af atomvben og som anser de tilgrnsende stater for farlige fjender og behandler dem derefter ?
Er det et Europa , der lader , som om den kolde krig endnu ikke var forbi , og som nu glder sig over , at grnsen ind til  fjenden  er blevet rykket lidt ?
Eller er det en union , der som et strkt centrum i et omfattende europisk sikkerhedssystem frer en effektiv flles udenrigspolitik , hvor nabostaterne ikke betragtes som modstandere , men som sikkerhedspolitiske partnere ?
<P>
For os strigske socialdemokrater kan - ikke mindst p grundlag af de erfaringer , vi har gjort med vor nationalitetspolitik - kun sidstnvnte koncept komme p tale .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , kre kolleger , strig har en god og succesrig tradition for neutralitet .
Vi socialdemokrater har aldrig opfattet denne neutralitet som gende ud p at holde sig udenfor , men som den politiske opgave at engagere os i vanskelige konflikter med det uafhngige standpunkt , at vi bestrber os p fred , som grundlag .
<P>
Vi ser i vor neutralitet heller ingen hindring for aktivt og fulde af initiativer at deltage i en flles udenrigspolitik for Unionen og opfylde de forpligtelser til solidaritet , som alle i Unionen skal ptage sig .
Vi ved kun for godt , at de verdenspolitiske rammevilkr for vor neutralitet i dag er nogle andre end for et rti siden .
<P>
Men neutralitet betyder for os ikke manglende fleksibilitet , og jeg tror , at vi netop i behandlingen af de seneste rs europiske konflikter har bevist , at neutralitet under nye vilkr ogs kan omdefineres .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Crepaz">
Fru formand , efter de strigske socialdemokraters overbevisning er de sikkerhedspolitiske erfaringer , som vort land og dets befolkning har gjort med neutraliteten , ikke kun noget , der skal bedmmes positivt , nr man ser tilbage rent historisk .
Disse erfaringer har stadig ogs en aktuel betydning , der fortsat er i stand til at bestemme vor sikkerhedspolitik .
<P>
Vi strigske socialdemokrater indrmmer , at andre lande lige som vi har gjort deres srlige sikkerhedspolitiske erfaringer , som de ligeledes bedmmer positivt og som de vil drage nytte af i fremtiden .
Men det forholder sig nu en gang ikke sledes , at det ene sikkerhedspolitiske koncept , nemlig medlemskab af NATO , p en vis mde har vundet efter 1989 , og det andet , neutralitet , tabt .
Europa skal lre af begge koncepter , og jeg tror , det vil vinde derved .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Meier">
Fru formand , det er allerede betnkeligt nok , nr US-kongressens budget office i tilflde af en udvidelse af NATO frem til Ruslands grnser inden r 2010 regner med ekstra udgifter for USA p 18 , 9 mia $ , for de hidtidige NATO-medlemmer i Europa p 54 mia $ og for de nye medlemmer i steuropa p 51 , 8 mia $ .
Endnu mere betnkeligt er det dog , at budget office dernst m konstatere , at selv med disse gevaldige omkostninger p mere end 124 mia $ kan en effektiv militr beskyttelse af de baltiske stater , Rumnien og Ukraine overhovedet ikke komme i stand og af de vrige steuropiske stater kun i meget begrnset omfang .
<P>
En sdan indrmmelse af det umulige i dette sikkerhedspolitiske koncept m da tilskynde os til at sge efter alternative koncepter .
Denne sgning efter et nyt sikkerhedspolitisk koncept for Europa ser vi strigske socialdemokrater i EP i dag som en hovedopgave for europisk politik .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Fru formand , vi strigske socialdemokrater nsker , at Europa-Parlamentet skal yde et effektivt bidrag til sgningen efter et omfattende fremtidsorienteret sikkerhedspolitisk koncept .
Et skridt i den retning har afstemningen i dag betydet .
Da ndringsforslagene fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Parlamentet er blevet vedtaget , viderefres det forldede koncept fra den kolde krig ikke .
Vi er lykkelige for , at udtrykket flles atomar afskrkkelsesmagt kunne fjernes og at ikke kun de historiske erfaringer med NATO , men tillige den positive historiske erfaring med neutralitet kommer til udtryk og at der ikke ensidigt satses p militr sikkerhed .
<P>
Vi strigske socialdemokrater gr ind for et moderne omfattende sikkerhedsbegreb .
Vi vil aktivt og solidarisk , men i en omfattende sikkerhedspolitisk nd , medvirke til videreudviklingen af en effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa .
<SPEAKER ID=109 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi er glade for , at vi vandt gehr for vort standpunkt vedrrende ndring af punkt 21 .
Det var afgrende for , at vi kunne stemme for betnkningen i sin helhed .
<P>
Derimod var en skam , at vort ndringsforslag nr . 7 ikke vandt tilslutning .
Det forslag gjorde det nemlig klart , at sikkerhedspolitikken , herunder internationale relationer , handel , bistand og samarbejde med nabolande , ikke blot er langt mere omfattende , men ogs mere betydningsfuld end forsvarspolitikken .
<P>
En flles sikkerhedspolitik skal tage sigte p at lse konflikter i stedet for at udkmpe dem militrt .
<P>
Vi nsker endnu en gang at sl fast , at det er en flles fredspolitik med et flles system til forebyggelse af konflikter , der er behov for i Europa .
<SPEAKER ID=110 NAME="Cushnahan">
Selv om Den Europiske Union er en konomisk kmpe , er den desvrre en politisk dvrg p verdensscenen .
rsagen til dette modstningsforhold er ganske simpel .
Den procedure , vi anvender , nr vi skal udvikle en sammenhngende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er ikke god nok .
Den nuvrende procedure krver enstemmighed .
Det betyder , at n medlemsstat ret effektivt kan hindre , at der ns til enighed om en flles politik .
P den mde er der lagt strre vgt p bremsen end p motoren .
<P>
Konsekvenserne har vret , at EU har vret fuldstndig magtesls under internationale kriser .
Vi har enten haft en svag , virkningsls politik eller overhovedet ingen politik .
Og for at gre det hele vrre har medlemsstaterne ofte haft forskellige holdninger .
<P>
Jeg hber , regeringskonferencen vil finde en lsning ved at n til enighed om indfrelsen af beslutninger ved kvalificeret flertal inden for FUSP for at sikre , at vi faktisk har en politik og er i stand til at fre den ud i livet .
<P>
Eriksson og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , skriftlig .
( SV ) Vi har intet imod et konstruktivt civilt , mellemstatsligt samarbejde mellem EU-landene i de tilflde , hvor et sdant bedre end andre udenrigspolitiske samarbejdsformer kan fremme fred , demokrati og menneskerettigheder i verden omkring os .
Men vi kan ikke sttte den overordnede mlstning , der tydeligvis ligger bag Fernndez-Alborbetnkningen , og som benbart gr ud p , at EU skal etablere sig som en interventionistisk militr ( oven i kbet kernevbenbevbnet ) stormagt , der med en moderne variant af svundne tiders kanonbdsdiplomati skal deltage i en slags kappestrid om verdensherredmmet .
<P>
Desuden er vi modstandere af den ambition , der klart aftegner sig svel i denne som i andre betnkninger , nemlig at EU-institutionerne skal plgges internationale opgaver , der allerede varetages af eksisterende mellemstatslige organisationer , som samtlige EU-stater er medlemmer af , ssom FN , OSCE og Europardet .
<P>
EU ' s medlemsstater burde i stedet arbejde konstruktivt i disse organer for at gre dem bedre egnede til at lse deres opgaver .
For os er det indlysende , at det internationale fredssystem m omfatte samtlige lande . Det gr bde FN og OSCE ( inden for dennes omrde ) , men EU kommer aldrig til det .
Et effektivt fredssystem for Europas 50 lande kan ikke bygge p et EU med 15 medlemmer og heller ikke p et EU , der , iflge de nugldende planer , kun vil blive udvidet til hjst 27 medlemmer .
<SPEAKER ID=111 NAME="Jrvilahti, Lindqvist, Olsson, Pelttari og Ryynnen">
Vi mener , at det er en styrke , at EU ' s medlemsstater kan enes om at fastlgge flles standpunkter og beslutte at ivrkstte flles foranstaltninger .
En klar , samlet optrden fra EU ' s side til fordel for fred , forsoning , konflikthndtering , samarbejde og sttte til en stabil udvikling er positiv for svel Europa som den vrige verden .
Vi er ikke enige med flertallet i , at 1995 opviste alt for sm fremskridt i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
At EU ' s 15 medlemsstater kunne enes om 106 erklringer , 13 flles holdninger og 10 flles aktioner m betragtes som et positivt resultat af et mellemstatsligt samarbejde , der bygger p enstemmige afgrelser .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning i tilknytning til Fernndez-Albor-betnkningen er et udtryk for manglende respekt for de alliancefrie medlemsstater .
Europa-Parlamentet burde i stedet stte pris p og respektere medlemslandenes forskellige sikkerhedspolitiske valg .
Vi er absolut modstandere af tankerne om at gre EU til en militralliance .
Vi mener , at Europa-Parlamentet i betnkningen groft overfortolker mlstningen for EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , sdan som den er fastsat i artikel J.4 .
<P>
Planerne om inden for rammerne af EU-samarbejdet at skabe en militralliance med gensidige forsvarsforpligtelser er efter vor opfattelse en helt forkert vej at g .
Frankrigs beslutning om igen at deltage fuldt ud i NATO-samarbejdet fr disse planer til at fremst endnu tydeligere .
Men det br ogs i fremtiden vre NATO , der skal udstede forpligtende militre sikkerhedsgarantier til sine medlemslande .
En flles udenrigsog sikkerhedspolitik forudstter efter vor opfattelse ikke en flles forsvarspolitik , og endnu mindre et flles forsvar , for at vre succesrig .
Tvrtimod forholder det sig sdan , at medlemslandenes forskellige sikkerhedspolitiske valg styrker den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
En holdbar flles sikkerhed kan kun opbygges gennem et tillidsfuldt samarbejde mellem demokratiske stater .
En flles sikkerhed i Europa kan kun opbygges sammen med et demokratisk Rusland og med USA .
Derfor br de samarbejdsstrukturer , hvor USA , Rusland og de vrige europiske lande mdes , ssom OSCE og Partnerskab for Fred , danne grundlag for opbygningen af en flles sikkerhed i vor del af verden .
<P>
Da Fernndez-Albor-betnkningen om fremskridtene i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har et helt andet perspektiv end det , som vi har beskrevet ovenfor , har vi stemt imod den i sin helhed .
<P>
Bortfrelse af brn
<SPEAKER ID=112 NAME="Ephremidis">
Det stigende antal bortfrelser af mindrerige er endnu et af de mange problemer , som brn bde i Den Europiske Union og i andre lande m kmpe med .
Brnene er borgere i det nuvrende og fremtidige samfund , og man kan ikke stte geografiske grnser for deres velfrd .
Samfundet har et mangerigt ansvar for at udvide , sttte og beskytte brnenes rettigheder , og udviklingen af aktioner til fordel for brnenes rettigheder og med henblik p at imdekomme deres behov br prioriteres hjt p politisk plan .
<P>
Den voksende sexturisme , salget af organer til transplantation , udbredelse af pornografi via computernet , udvekslingen af pornografisk materiale med brn i hovedrollerne og i mange tilflde udveksling af brnene selv med henblik p seksuel udnyttelse og misbrug af medlemmer af internationale netvrk er altsammen sprgsml , der dagligt optager det 20. rhundredes samfund .
<P>
Arbejdskraftens frie bevgelighed og etableringsret i EU-landene samt den voksende immigrationsblge fra tredjelande har betydet , at der fdes stadig flere brn af forldre af forskellig nationalitet .
I tilflde af skilsmisse er den gldende nationale familieret ikke i stand til at lse sprgsmlene vedrrende forldremyndighed og beskyttelse af brnene samt barnets ret til samkvem med den af forldrene , som ikke har forldremyndigheden , og derfor har vi s mange tilflde , hvor brn bortfres af deres egne forldre .
<P>
FN-konventionen om brns rettigheder , de seneste Haag-konventioner samt Europardets konvention om bortfrelser af brn har alle vist sig ineffektive .
Brnene er de frste ofre , nr der er vbnede konflikter , konomisk afmatning og konomiske nedskringer .
Aktiviteterne br fokusere p forebyggelse af problematiske situationer , i stedet for at vi forsger at imdeg specielle begivenheder og problemer , hver gang de optrder .
<P>
Vi er ndt til at trffe alle foranstaltninger for at beskytte isr brnene i det tidligere Jugoslavien , s vi ikke fr den samme skammelige handel med brn , som fandt sted i Grkenland under og efter borgerkrigen , hvor der var oprettet et helt netvrk , som bortfrte brn for at slge dem i USA .
<P>
Vi er ndt til at srge for , at brns grundlggende behov bliver dkket , at der tages alle ndvendige initiativer p nationalt , fllesskabs- og internationalt plan for at fremme harmoniserede politikker til sikring af brns rettigheder , samt at der afsttes tilstrkkelige midler til at fremme og sttte disse politikker , s brnenes rettigheder kan virkeliggres bde i Europa og i resten af verden .
<SPEAKER ID=113 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater sttter iden om at udvide Bruxelles-konventionen til at omfatte det familieretlige omrde .
Vi gr ikke ind for at harmonisere de familieretlige regler , men vi skal blive enige om nogle grundlggende sprgsml , f.eks. at sagen skal behandles p det sted , hvor barnet befinder sig , sledes at barnet har mulighed for at blive hrt .
Det br vre udgangspunktet , at der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets tarv .
<P>
Herudover skal vi srge for at f etableret samarbejdsaftaler med tredjelande p dette omrde .
<SPEAKER ID=114 NAME="Sornosa Martnez">
Jeg vil gerne give udtryk for min positive stemme til dette forslag til beslutning , eftersom jeg finder det absolut ndvendigt med en harmonisering af de lovgivningsmssige procedurer p fllesskabsplan i et s prekrt anliggende som manglende overholdelse af vrgemlsaftaler og bortfrelse af brn , der finder sted i medlemsstaterne .
<P>
Og netop fordi det drejer sig om den del af befolkningen , der er mest udsat for krnkelse af deres rettigheder og ofte er totalt afhngige af retsafgrelser , hvor alle forhold i hvert enkelt tilflde ikke altid kan vurderes , insisterer jeg p , at denne beslutning fr strre rkkevidde , og anmoder om , at der sker en revision og en forgelse af de juridiske instrumenter , vi rder over , som beskrives i denne beslutning , sledes at de omfatter punkter at flytte fra den gteskabelige bolig og fra det pgldende land p grund af mishandling , chikaneri eller diskrimination bde af barnet eller brnene og af den forldrepart , som ser sig ndsaget til at forlade landet , og at man er srlig opmrksom p forholdene i hvert enkelt bortfrelsestilflde , for at sikre en retshjlp baseret p respekt for menneskerettighederne , kvindens rettigheder og barnets rettigheder .
<P>
Harmoniseringen af disse rettigheder br danne grundlag for alle de lovbestemmelser , som gennemfres .
<P>
Betnkning af McCartin
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . McCartin , som har udarbejdet en fremragende betnkning om et emne , som vi alle burde lgge vgt p , ikke blot fordi det vedrrer 600.000 producenter , hvis indtgter falder konstant , men fordi man har beget store uretfrdigheder over for de hyrder , som er en del af vores identitet - og jeg tnker ikke kun p Giono , Alphonse Daudet , p flytning af hjorder , drift og stere - og som er en vsentlig bestanddel af balancen i ugunstigt stillede omrder som Larzac , la Mancha i Spanien eller Deux-Svres med gedehold .
<P>
Det er meget uretfrdigt , fordi vi mangler fr .
Bestanden i Frankrig er faldet fra 30 millioner fr til 8 millioner .
I Frankrig har vi en selvforsyningsgrad p kun 50 % , i Fllesskabet p kun 80 % .
Vi importerer 250.000 tons mod en eksport p kun 5000 tons , og vi har oprettet en anti-freordning !
Nr antallet af fr overstiger 63 millioner , ivrksttes en stabiliseringsmekanisme , en straf , der indfres kvoter .
Hr . Debatisse foreslog endda at stte en microchip i ret p alle frene for at kontrollere dem fra satellit !
EF-Domstolen har afvist at betragte freuld som et landbrugsprodukt , hvilket i det mindste ville have betydet et supplement til indtgten .
<P>
Derfor anmoder jeg om , at man gr hyrderne ret , de hyrder , som forstod at g i retning af det , der skulle blive et vsentligt element i vores identitet , og at Revisionsretten gr bort fra den opfattelse , at en ecu kiloet er for dyrt .
Frene er ogs brandblter og fremmer bde det kologiske landbrug og ligevgten i de mest ugunstigt stillede omrder .
<SPEAKER ID=116 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
Vi er ikke enige i Revisionsrettens principielle kritik af den pstede udgiftseksplosion .
Til gengld er vi enige i kritikken af medlemslandenes manglende opfyldelse af deres forpligtelser , som gr det nsten umuligt for EU at administrere markedsordningen .
P denne baggrund ser vi en generel opstramning af markedsordningen som en ndvendighed for at kunne gennemfre interventionsforanstaltninger inden for denne .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0890 / 96 af Bertens for ELDR-Gruppen om traktat om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger ( CTBT ) ; -B4-0900 / 96 af Macartney m.fl. for ARE-Gruppen om traktaten om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger ; -B4-0908 / 96 af Piquet m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om forhandlingerne om traktaten om forbud mod nukleare prvesprngninger ; -B4-0935 / 96 af McKenna m.fl. for V-Gruppen om traktaten om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger ; -B4-0945 / 96 af Wiersma m.fl. for PSE-Gruppen om traktat om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger ; -B4-0950 / 96 af Oostlander og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om traktat om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger.rede medlemmer , jeg har lige oplevet en af mine store fiaskoer i mit arbejde som nstformand , for da jeg skulle til at give hr .
Bertens ordet , kunne De se , hvordan han flygtede ud af salen . Jeg hber ikke , at hr .
Macartney flygter , men som forfatter til forslaget bruger det halvandet minut , han har til rdighed . Hr .
Macartney , mange tak for Deres samarbejde .
De har ordet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , det er mig en glde at hjlpe .
Jeg troede , at De i Deres storsindethed ogs ville tildele mig de liberale demokraters taletid , da jeg jo hjalp dem med at redde deres bacon .
<P>
For nu at vre alvorlig , mener jeg , at dette er en af de sager , som et bredt udsnit af denne forsamling , om ikke hele Parlamentet , kan st sammen om .
Selv de af os , som er meget kritiske over for atomvben i Den Europiske Union , franske svel som britiske , tror jeg kan finde flles fodslag i dette sprgsml .
Jeg har ofte spurgt folk , som gr ind for , at Det Forenede Kongerige skal have nukleare afskrkkelsesvben , hvem de vil bruge dem mod , og svaret lyder som regel :  Ingen  , hvorp jeg s sprger dem , hvorfor de ikke bare afskaffer dem .
Samme argument kan bruges i forbindelse med de franske nukleare afskrkkelsesvben .
Det begrundes imidlertid altid med , at nr man rder over atomvben , sidder man ved de stores bord , man har indflydelse p begivenheder rundt om i verden , og derfor tror jeg , at vi i Den Europiske Union isr vil bede Det Forenede Kongerige og Frankrig om at bruge denne indflydelse og med os alle bag sig sige specielt til kineserne , at de skal standse deres atomprvesprngninger .
Disse atomprvesprngninger er en pestilens , de udgr en trussel for miljet , de udgr en trussel mod srbare samfund i udkanten af deres eget land , og ligesom vi i utvetydige vendinger fordmte Jacques Chirac , da han besgte os her i Parlamentet , for det , der foregik i prvesprngningsomrdet i Fransk Polynesien , vil vi ogs fordmme Kina .
Lad os gre flles front i denne sag , og det skal virkelig vre mig en stor glde enten at foresl eller sttte den flles beslutning .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig den flles beslutning , fordi det lige fra begyndelsen har vret en alvorlig fejltagelse at ivrkstte atomvben , eftersom de udgr en fare ikke kun i det jeblik de anvendes , men ogs for fremtiden , idet de har konsekvenser for mange generationer .
<P>
Det er uforsteligt , at de nukleare prvesprngninger fortstter efter afslutningen af den kolde krig , nr det er klart , at de udgr en fare for menneskeheden .
Derfor er det uforsteligt , at Frankrig har fortsat deres nukleare prvesprngninger , at Det Forenede Kongerige fortsat deltager i de nordamerikanske atomprveprogrammer , og at Kina fortsat gennemfrer sine atomsprngninger .
<P>
Derfor er det vigtigt , at ratificeringen af forbudet mod enhver form for atomprvesprngninger kan finde sted inden for den af FN ' s Generalforsamling fastsatte frist .
For det vil betyde , at der i s dyster en situation som den nuvrende kommer et glimt af hb for menneskeheden .
Hvis beslutningen vedtages , ville Parlamentet yde et meget stort bidrag til dette skridt ved at meddele denne beslutning til FN ' s Generalforsamling , for at en ny etape i menneskehedens historie kan indledes .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , vi har haft disse frygtelige delggelsesvben hngende over vore hoveder i en stor del af dette rhundrede .
Mange af os har engageret os i forsget p at finde en vej ud af den verdensomspndende katastrofe , som de kunne resultere i .
Derfor er det meget vigtigt , at vi trofast fortstter bestrbelserne p bringe forhandlingerne om traktaten om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger til resultat .
Det er virkelig ndvendigt , at vi i Parlamentet sender klare signaler for at sikre os , at de handler hurtigt , da vi frygter for , at nedrustningskonferencen ikke nr at afslutte forhandlingerne inden den fastlagte frist .
Forsamlingen m udsende et klart signal nu i dag , om at vi i Europa-Parlamentet , som reprsenterer borgerne , nsker , at de fortstter deres arbejde i samme nd .
<P>
Jeg vil isr gerne bede Det Forenede Kongerige og Frankrig samt De forenede Stater - sknt vi her i Parlamentet kun har mulighed for at henvende os direkte til Det Forenede Kongerige og Frankrig - om at holde sig tilbage og nedtrappe udviklingen af nukleare vben .
Vi behver ikke at udvikle dem : vi besidder allerede disse delggelsesvben .
Hvorfor foretog vi prvesprngninger af nukleare vben i Stillehavet sidste r ?
Vi havde allerede al den ndvendige viden .
Det var en skndsel og er stadigvk en skndsel , at vi udvikler disse vben .
Vi skal begrnse dem , ikke udvikle dem .
<P>
Derfor vil jeg bede forsamlingen om at udsende et klart signal med en vedtagelse af beslutningen og indtrngende henstille til medlemsstaterne om snarest at bringe forhandlingerne til afslutning , for det er ogs en skndsel , at man under disse forhandlinger foreslr , at der kan foretages  fredelige  atomsprngninger .
Det kan der ikke , og vi m stoppe disse sprngninger af giftigt materiale i atmosfren for jordens befolkningers skyld og for selve planetens skyld .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg vil frst tale i anledning af proceduren .
Da vi afbrd forhandlingen her med henblik p afstemningerne , sagde Deres forgnger i formandsstolen , at vi ville fortstte med hr . Cars ' forhandling , men benbart fremmer vejret og rstiden ikke Parlamentets organisation .
Jeg kigger ogs p Deres tjenestemnd .
Jeg synes , at det er skandalst , at der afviges herfra uden aftale .
Nu begynder jeg at tale , hvis De ikke har noget imod det .
<P>
Den frste frist for traktaten om stop for atomprvesprngninger er udlbet , og den anden er meget kort .
Verden venter p en sdan traktat .
Atomstaterne har forpligtet sig dertil under afslutningen af ikkespredningstraktaten , og formanden , hr . Ramaker , en nederlandsk diplomat , gr sit yderste for at f det hele i gang .
<P>
I jeblikket foreligger der en ny tekst , som skal vurderes af forhandlerne .
Det vil ske fra 29. juli til 12. august .
Forhandlingerne er ikke nemme .
Indien vil kun underskrive , hvis tidsplanen for fuldstndig atomnedrustning optages .
Jeg forstr denne ambition , men jeg tror , at dette vil vre ddsstdet for traktaten i jeblikket .
Afvikling af atomvbenlagrene forbliver naturligvis nskelig .
<P>
Endvidere er udviklingen af de kinesiske atomprvesprngninger naturligvis uacceptabel og overordentlig skadelig for det nuvrende klima .
Hvor trovrdig er traktaten om fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger , hvis der under den sidste fase af forhandlingerne stadig finder kinesiske atomprvesprngninger sted ?
<P>
Som vi allerede sagde i sidste mned : Ikrafttrdelse er vigtigere end deltagelse af alle .
Politisk pres skal fre til , at alle andre lande vil deltage .
Unionen skal vre et godt eksempel , og Rdet skal derfor anvende alle instrumenter for at fremme afslutningen , undertegnelsen og ratificeringen samt ikrafttrdelsen .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Hr . Bertens , jeg har noteret de indledende bemrkninger i Deres indlg , men glem ikke , at det er menneskeligt at fejle , og at man ikke kan ndre dagsordenen i denne sal uden en forudgende afstemning i plenum , som tillader ndringer i dagsordenen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg forstr det hele .
Det er menneskeligt , meget menneskeligt .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , for godt et r siden blev der i New York opnet en aftale om den ubegrnsede forlngelse af ikke-spredningstraktaten .
Efter forskellige forhandlingsrunder , hvori Den Europiske Union talte med n stemme , blev der endelig opnet overensstemmelse om denne ubetingede forlngelse p ubestemt tid .
Mange tvende stater blev overtalt med lftet om en hurtig ivrksttelse af et fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
I jeblikket er der forhandlinger i gang i Genve om dette forbud .
Men fristen , som var fastsat i forvejen , med henblik p at opn en aftale inden 28. juni er desvrre ikke overholdt .
I slutningen af denne mned vil forhandlingerne blive genoptaget .
Den nye frist er fastsat til 12. august , sledes at traktaten endnu kan forelgges FN ' s 51 . Generalforsamling .
<P>
Det ddvande , som er opstet , efter at Indien har tilkendegivet , at det ikke vil undertegne traktaten , s lnge der ikke i pramblen optages en bestemmelse om en formindskelse af atomstaters atomvbenarsenal , giver anledning til bekymring .
Hvis Indien virkelig ikke underskriver , vil Pakistan hjst sandsynligt heller ikke underskrive .
Det betyder , at vi er get glip af en chance for at binde trskellandene internationalt til den traktat , som imdegr udviklingen af atomvben .
Trskellandene er jo ikke bundet til ikke-spredningstraktaten , fordi de ikke har undertegnet denne .
Storbritanniens reaktion , nemlig at traktaten ingen mening har uden Indiens undertegnelse , er beklagelig .
Den har vret med til at stte sagen p spidsen og giver derfor ikke nogen som helst lsning .
Vi appellerer indtrngende til alle involverede parter i forbindelse med undertegnelsen af traktaten om at bryde den negative spiral , som er opstet .
Vi beder ogs Unionen om at optrde aktivt p dette punkt .
<P>
Atomvbenstater , som hvder , at traktaten om forbud mod atomprvesprngninger ikke drejer sig om atomvben , men om atomprvesprngninger , har naturligvis teoretisk ret .
Det betyder ikke , at der ikke er en direkte forbindelse mellem ikke-spredningstraktaten og forbuddet mod atomprvesprngninger .
Som sagt er atomprvesprngninger det bedste middel mod yderligere spredning af atomvben .
Sprgsmlet er ogs , om der derfor ikke kan findes en lsning , f.eks. en henvisning til ikke-spredningstraktaten , til artikel 6 , som alle kunne g med til , sledes at problemet med Indien kunne lses .
De fem officielle atomvbenstater , som var med til at opfordre til undertegnelse af denne ikke-spredningstraktat , er jo forpligtet til ogs p dette punkt vedrrende yderligere atomnedrustning tydeligt at udtale deres hensigter og ogs over for trskellandene forblive tydelige p dette punkt .
Hvis det alligevel ikke skulle lykkes at opn overensstemmelse om den af Indien nskede passage - jeg gentager , at jeg tror , at der m kunne findes en lsning herp - s synes vi i hvert fald , at traktaten br undertegnes , navnlig ogs af atomvbenstaterne og ligeledes af Storbritannien , sledes at vi i hvert fald har noget i hnderne , en traktat undertegnet af s mange lande som muligt og ogs forhbentlig af en rkke trskellande .
Til sidst vil jeg lige opfordre til en hurtigst mulig undertegnelse , ratificering og ikrafttrdelse af traktaten .
Diskussionen herom har varet lnge nok .
<SPEAKER ID=126 NAME="de Silguy">
Hr. formand , det internationale samfund vil om nogle uger f lejlighed til at tage et vigtigt skridt hen imod ikke-spredning af atomvben og nuklear nedrustning med underskrivelsen af traktaten om et fuldstndigt stop for atomprvesprngninger .
<P>
Denne traktat er opflgningen p beslutningen fra maj 1995 om en ubegrnset forlngelse af traktaten om ikke-spredning af kernevben , som Den Europiske Union har arbejdet meget aktivt for .
<P>
Kommissionen beklager Indiens beslutning om ikke at underskrive traktaten om et fuldstndigt stop for atomprvesprngninger .
P et tidspunkt , hvor Kommissionen opfordrer Den Europiske Union til at styrke sit partnerskab med Indien , ville Indiens underskrivelse af denne traktat vre blevet opfattet som et meget positivt signal bde af Kommissionen og af medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen glder sig over ambassadr Ramakers indsats . Han foreslog den 28. juni i r en tekst , der for frste gang gav landene mulighed for at skitsere betingelserne for en aftale .
Lige som Europa-Parlamentet hber Kommissionen , at medlemmerne af nedrustningskonferencen inden den 12. august 1996 nr frem til en aftale , der gr det muligt inden rets udgang at underskrive traktaten om et fuldstndigt stop for atomprvesprngninger , hvilket vil bidrage til en styrkelse af sikkerheden internationalt set og dermed ogs for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Silguy .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0872 / 96 af Cars m.fl. for ELDR-gruppen om ndvendigheden af at arrestere personer , der anklages for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien ; -B4-0887 / 96 af sir Jack Stewart-Clark m.fl. for PPE-gruppen om ndvendigheden af at arrestere krigsforbryderne Karadzic og Mladic .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , foran mig har jeg et lille udklip fra en svensk avis .
Det referer til , hvad den franske forsvarsminister Charles Millon udtalte i Sarajevo i sndags .
Der anmodede han , p Frankrigs vegne , FN ' s Sikkerhedsrd om at give den NATO-ledede fredsstyrke IFOR i Bosnien et prcist mandat til at pgribe personer , der er tiltalt for krigsforbrydelser .
Han understregede , at Frankrig er bekymret over , at personer som Karadzic og Mladic stadig er p fri fod , til trods for at de begge er tiltalt for bl.a. folkemord , og at FN ' s Domstol for Krigsforbrydelser i Haag har udstedt arrestordrer for dem .
<P>
Det er netop dette , hr. formand , der motiverer det beslutningsforslag , som vi har fremsat .
Jeg er overbevist om , at hvis vi virkelig strber efter fred i det tidligere Jugoslavien og efter at f folk til at forst , at de m forsone sig med hinanden , s m vi ogs finde frem til dem , der skal stilles til ansvar for de forbrydelser , som har fundet sted .
<P>
Jeg synes , det er meget , meget beklageligt , at IFOR for jeblikket ikke har det prcise mandat , som jeg hber , Parlamentet efter dagens forhandling vil stille krav om , at den fr , p samme mde som den franske forsvarsminister .
<P>
Jeg hber derfor , hr. formand , at Parlamentet efter denne forhandling vil indtage det klare standpunkt , at krigsforbrydere , hvor de end befinder sig , ogs i det tidligere Jugoslavien , ikke skal kunne blive ved at vre p fri fod .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Hr. formand , Den Internationale Domstol for Krigsforbrydelser blev oprettet med det forml at retsforflge krigsforbrydere .
Dommer Richard Goldstone gjorde det klart fra begyndelsen , at hans opgave kun ville give mening , hvis de anklagede topledere i Bosnien og andre steder blev stillet for en domstol .
Derfor blev Radovan Karadzic og Ratko Mladic den 24. juli sidste r anklaget for forbrydelser , der blev beget fra april 1992 til juli 1995 , deriblandt , og jeg citerer :  Beskydning af civile forsamlinger med det forml at drbe , terrorisering og demoralisering af den bosnisk-muslimske og den bosnisk-kroatiske civilbefolkning ; oprettelse af flere interneringslejre , hvor tusindvis af mennesker blev holdt fanget under umenneskelige forhold ; systematisk udryddelse af muslimske og katolske helligdomme , tilegnelse , plyndring og delggelse af ejendom . 
<P>
Hvad har vi foretaget os med henblik p at f disse mnd stillet for retten ?
Intet !
Tag nu Karadzic : Carl Bildt truer med igen at ivrkstte sanktioner , med mindre Karadzic opgiver sin post som prsident for Republikken Srpska og trkker sig tilbage fra den offentlige scene .
Og hvad sker der ?
Han trder tilbage og bliver generalsekretr !
Jeg husker , at Stalin ogs havde den titel .
<P>
Mladic er stadig i besiddelse af militr magt .
Da han var oberst , var det ham , der plyndrede og jvnede Vukovar med jorden , fr Milosevic forfremmede han til general p grund af hans mod .
Den mand , som tog 25.000 indbyggere i Srebrenica til fange , over 50 % af alle indbyggere , og lod nsten alle mnd massakrere , medens FN s den anden vej og hermed gjorde begrebet  sikker zone  til skamme .
<P>
Karadzic og Mladic overgiver sig kun , hvis de bliver arresteret med magt .
Hvis det ikke sker nu , vil valgene i Bosnien til september blive en farce !
Demokrati og retssikkerhed bliver begreber uden mening .
Politikere , der flger den hrde linje , vil ligesom de moderate sknne , at udplyndring , overfald , bestialitet og etnisk udrensning alt sammen betaler sig .
Vi vil komme til at betale prisen .
Vukovar , Dubrovnik , Srebrenica og Krigsforbryderdomstolen vil st som vore gravstene .
<P>
IFOR m have mandat til at handle , fr det er for sent !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Konecny">
Hr. formand , i Bosnien-Hercegovina glder det i dag gennemfrelsen af demokratiske og retsstatslige forhold , fordi den spinkle fred kun kan sikres p den mde .
Gennemfrelsen af bestemmelserne i Dayton-aftalen og navnlig den uforstyrrede afholdelse af det frie valg , der er fastsat til den 14. september , skal muliggre en ny start med lfte om succes for dette martrede land og dets mennesker .
<P>
Til denne nye start hrer navnlig , at den skbnesvangre nationalistiske opsplitning af befolkningen brydes .
Derfor bliver det afgrende , at i alle nationale grupper ikke blot de traditionelle partier stiller op , der for en dels vedkommende er dybt involveret i krigsrdslerne .
Ogs de skal frit og uhindret kunne stille op , som reprsenterer andre krfter i det ogs i Bosnien-Hercegovina eksisterende politiske spektrum , deriblandt navnlig de , der gr ind for et perspektiv , der gr videre end n befolkningsgruppe .
<P>
Af srlig betydning er det , at det p ingen mde er hele den serbiske befolkningsgruppe , der sttter den skbnesvangre og blodige politik under ledelse af Karadzic og Mladic .
S lnge disse to sidder i afgrende funktioner og har mulighed for at lgge pres p deres medborgere , m muligheden for et frit og demokratisk valg betvivles .
Dette og de stadig flere beviser p , at Karadzic og Mladic er involveret i de uhyrlige krigsrdsler , gr det ptrngende ndvendigt , at de internationale arrestordrer mod de to fuldbyrdes s hurtigt som muligt og under alle omstndigheder inden den 14. september .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Laurila">
Hr. formand , det tidligere Jugoslavien og Bosnien-Hercegovina er virkelig som et bent sr for Den Europiske Unions samvittighed .
Da jeg i sidste uge havde mulighed for at besge Banjaluka i Bosnien-Hercegovina og ogs kom p den kroatiske side , konstaterede jeg , at det er umuligt at gennemfre det valg , som skal afholdes den 14.9. , medmindre de skyldige i de grusomme krigsforbrydelser bliver stillet for domstolen i Haag .
Drftelsen har koncentreret sig om Karadzic og Mladic , men jeg er ikke s naiv , at jeg ikke kan se , at der blandt alle krigens parter mske er omkring 30 personer , som iflge Carl Bildt br stilles for domstolen i Haag .
IFOR ' s mandat og befjelser afhnger nu af - og dette er PPE ' s mening - om man nu virkelig fr bragt de ansvarlige for krigen for domstolen i Haag .
Efter min mening kan et parti ikke have en formand , der ngter at stille sig selv for en domstol for at blive dmt skyldig eller kendt uskyldig .
Ivrigt er IFOR ' s arbejde efter min mening et godt eksempel p , at selv om vi ikke har flles retningslinjer for forsvarspolitikken , eftersom en del af os er alliancefrie lande - ikke neutrale , men alliancefrie , har vi alle arbejdet sammen i IFOR-styrkerne , svel mit alliancefrie land som NATO-landene .
Nu forventer vi virkelig , at de skyldige og de , som har givet ordre til grusomhederne under krigen , bliver stillet for en domstol .
Tak , hr. formand , jeg ved , at De forstr finsk .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , frst vil jeg gerne erindre om , at for tre r siden , da man nedsatte den internationale domstol , rejste mange af Parlamentets medlemmer kritik af dette initiativ eller udtrykte deres skepsis over for det , der udgjorde det internationale samfunds frste serise initiativ over for Jugoslavien .
<P>
Takket vre tre rs hrdt arbejde , men ogs takket vre den vedholdenhed , som domstolens prsident , anklageren , dommerne og forundersgerne har udvist , kan Parlamentet i dag sttte kravet om anholdelse af de to hovedansvarlige for tilrettelggelsen af den etniske udrensningspolitik og navnlig for tragedierne i Srebrenica og Zepa .
<P>
Nu er der intet , der siger , at Parlamentet ikke ogs snart vil skulle sttte et lignende krav denne gang vedrrende  chefplanlggeren  for denne etniske udrensningspolitik og de tragedier , som jeg har omtalt , der jo , som alle ved , befinder sig i Beograd .
<P>
En lang rkke gode grunde til med overbevisning at stemme for dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=134 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over , at EuropaParlamentet har sat behandlingen af sprgsmlet om d ' herrer Karadzic og Mladic p dagsordenen for den aktuelle og uopsttelige debat .
<P>
Parlamentet henleder sledes endnu en gang opmrksomheden p , at det er uacceptabelt , at disse to personer fortsat er p fri fod og stadig befinder sig i Republikken Srpska .
I henhold til Dayton-aftalen skulle de for lnge siden vre stillet for Domstolen i den Haag .
Den Fderative Republik Jugoslavien og Republikken Srpska har ikke opfyldt de forpligtelser , der phviler dem i denne forbindelse og har dermed brudt fredsaftalerne .
Kommissionen mener , at Karadzic ' og Mladic ' fortsatte indflydelse i Republikken Srpska udgr en konstant trussel mod fredsprocessen .
Det udgr en uacceptabel komplikation for flygtningenes tilbagevenden , genoprettelsen af freden og afholdelsen af frie og demokratiske valg .
Radovan Karadzic ' formelle overdragelse af prsidentmagten for Republikken Srpska ndrer nppe noget ved denne situation .
<P>
Udgravningen af massegrave i og omkring Srebrenica for nylig minder os endnu en gang om de grusomme og ubeskrivelige voldshandlinger , der er beget p initiativ af Karadzic og Mladic .
I det mere end 50 sider lange anklageskrift , som Den Internationale Domstol har udarbejdet , beskrives de forfrdelige detaljer , hvor langt man gik i den bevidste politik for folkedrab og etnisk udrensning samt Karadzic ' og Mladic ' rolle .
<P>
Det internationale samfund har en politisk og moralsk pligt til uopholdelig at indbringe de to anklagede for Den Internationale Domstol .
En yderligere forsinkelse , som i dag ikke kan begrundes og tolereres , vil kun f fredsprocessen til at lide skibbrud .
Alle bestrbelser bde fra militrt og civilt hold har hidtil vret forgves .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om tyve forslag til beslutning om menneskerettigheder .
Som De ved , har Prsidiet bestemt , at forhandlingen skal foreg p flgende mde : Hvert punkt vil blive behandlet srskilt , men Kommissionen vil give et samlet svar ved afslutningen af forhandlingen under t .
<P>
Burma
<P>
B4-0873 / 96 af Haarder m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen i Burma ; -B4-0883 / 96 af Kristoffersen og Oomen-Ruitjen for PPE-Gruppen om omstndighederne , som frte til , at Danmarks , Finlands , Norges og Schweiz ' konsul , James Leander Nichols , dde i varetgtsfngsel i Rangoon ; -B4-0895 / 96 af Pasty og Caligaris for UPE-Gruppen om situationen i Burma ; -B4-0899 / 96 af Vandemeulebroucke m.fl. for ARE-Gruppen om situationen i Burma ; -B4-0919 / 96 af Vinci og Somosa for GUE / NGL-Gruppen om den politiske situation i Burma og SLORC ' s krnkelser af menneskerettighederne i Burma ; -B4-0924 / 96 af Telkmper m.fl. for V-Gruppen om situationen i Burma ; -B4-0944 / 96 af Kinnock m.fl. for PSE-Gruppen om den politiske situation og de fortsatte krnkelser af menneskerettighederne i Burma.Cypern
<P>
B4-0949 / 96 af Green og Rothe for PSE-Gruppen om det politiske drab p Kutlu Adalil i den besatte del af Cypern ; -B4-0959 / 96 af Hatzidakis og Oomen-Ruitjen for PPE-Gruppen om drabet p Adalil i den besatte del af Cypern.Bdflygtninge
<P>
B4-0874 / 96 af Gredler for ELDR-Gruppen om de vietnamesiske bdflygtninge ; -B4-0927 / 96 af Telkmper og Kreissl-Drfler for V-Gruppen om vietnamesiske bdflygtninge ; -B4-0940 / 96 af Howitt for PSE-Gruppen om begivenhederne i Hongkong.Etiopien
<P>
B4-0892 / 96 af Fassa og Andr-Lonard for ELDR-Gruppen om menneskerettighederne i Etiopien ; -B4-0917 / 96 af Pettinari for GUE / NGL-Gruppen om den vilkrlige arrestation af den etiopiske statsborger Taye Woldesmayat ; -B4-0930 / 96 af Telkmper og Aelvoet for V-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Etiopien.Filippinerne
<P>
B4-0885 / 96 af Banotti m.fl. for PPE-Gruppen om overholdelse af menneskerettighederne p Filippinerne og mishandlingen af fader Shay Cullen.Algeriet
<P>
B4-0906 / 96 af Elmalan m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om krnkelserne af pressefriheden i Algeriet ; -B4-0937 / 96 af Cohn-Bendit m.fl. for V-Gruppen om krnkelserne af pressefriheden i Algeriet.Salman Rushdie
<P>
B4-0876 / 96 af Cars m.fl. for ELDR-Gruppen om fatwaen mod Salman Rushdie.Anholdelsen af pastor Tomislav Matanovic
<P>
B4-0955 / 96 af von Habsburg m.fl. for PPE-Gruppen om den vilkrlige arrestation af pastor Tomislav Matanovic fra Prijedor og hans forldre p foranledning af organer i Republika Srpska .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , omstndighederne omkring konsul Nichols ' dd i Rangoon er symptomatiske for den fuldstndig uacceptable mde , hvorp SLORC i Burma undertrykker og regerer .
De vedvarende krnkelser af menneskerettighederne i landet og den fuldstndige undertrykkelse af alle demokratiske krfter skal det internationale samfund tage fat p .
250 arresterede parlamentsmedlemmer fra Det Nationale Forbund for Demokrati skal lslades .
En ny lov , som endda faststter en straf p 20 rs fngsel for politisk kritik , skal trkkes tilbage , og valgresultatet , hvoraf det klart fremgik , at det nu forbudte NLD opnede strst popularitet , skal respekteres .
Unionen skal afgive et meget klart og tydeligt signal og trffe foranstaltninger .
I lighed med Heinekens og Carlsbergs gode beslutning - gode beslutninger efter visse aktionsgruppers kraftige opfordring - i lighed med i hvert fald disse to virksomheders beslutninger m der ivrksttes en kommerciel og konomisk boykot af Burma .
ASEAN-landene , som benbart vil optage Burma i deres rkker , m tydeligt gres opmrksom p , at de ikke m indtage de europiske virksomheders pladser , der er blevet ledige i Burma .
ASEAN ' s Regionale Forum er et overordentligt godt tidspunkt herfor .
Det m gres klart , at optagelse af Burma i ASEAN i jeblikket er et fuldstndigt uacceptabelt og uheldigt forslag .
Det er af strste betydning , at det internationale samfund her udgr en samlet blok .
Netop gennem konomiske sanktioner kan vi ramme SLORC i betragtning af , at SLORC , det er regimet , selv har store interesser i konomien .
Endvidere udtaler jeg p min gruppes vegne , men ogs p egne vegne min sttte til Aung San Suu Kyis udholdenhed og mod .
Til trods for utallige trusler mod hende , hendes tilhngere og hendes parti fortstter hun roligt med sine i mellemtiden bermte weekendmder , som vokser til et vigtigt signal .
Lad os flge dette signal !
<SPEAKER ID=138 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , situationen i Burma pkalder sig fortsat fuld opmrksomhed , og det er verdensomspndende .
Det er afgrende , og det er af stor betydning at arbejde hrdt for at sikre demokratiet og menneskerettighederne i dette diktatorisk styrede land .
I Skandinavien er vi dybt rystede over vores konsul , James Nichols dd i burmesisk fangenskab .
Alle diplomatiske bestrbelser for at f opklaret omstndighederne ved hans dd er blevet afvist af styret i Rangoon .
Den burmesiske ambassadr i London er blevet kaldt til Danmark , hvor han ogs er akkrediteret , men ambassadren er simpelthen udeblevet .
Den danske konsuls lig er ikke blevet udleveret til familien .
En obduktion er blevet ngtet , og man har ikke fet en forklaring p , hvorfor han er blevet fngslet og dmt .
Det hvdes blot , at han havde for mange telefaxapparater i sit kontor i Rangoon .
Hvilken forklaring !
<P>
Efter min og PPE ' s opfattelse er tiden kommet , hvor EU m tage skridt til sanktioner over for styret i Rangoon .
Dialog og henstillinger frer ikke til noget .
Faste handlinger er det eneste , man vil respektere , s sammen med PPE-gruppen opfordrer jeg til at flge danske opfordringer til konkrete initiativer , som f.eks. suspension af EU ' s handelsprferencer over for Burma .
Jeg nsker ogs , som hr . Bertens , at appellere til ASEAN-landene om at sprre for Burmas fulde medlemskab .
Jeg vil tilslutte mig kommissr Marins opfattelse , at ASEAN-landene skal vre med til at pvirke Burma i en demokratisk retning .
Ellers kan det f direkte indflydelse p EU ' s forhold til ASEAN-organisationen .
Og s er jeg glad for , at alle grupper i Parlamentet har arbejdet tt sammen for at ge presset p Burma .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , den norske , danske og svenske konsul James Nichols ' dd den 22. juni efter seks ugers fngsling har pvirket os dybt og bestyrtet os .
De burmesiske myndigheders vilkrlige fngsling af konsulen i anledning af , at han i sit hjem havde brugt telefoner og fotokopimaskiner uden tilladelse , ngtelsen af at lade ham tilse af en lge , hans skrbelige sundhedstilstand og srlig den alvorlige krnkelse af menneskerettighederne , som stadig foregr i Burma , krver , at det internationale samfund snarest muligt foretager en srlig undersgelse .
<P>
Den Europiske Union skal udfolde alle mulige bestrbelser og officielt krve de forndne forklaringer med henblik p at holde de burmesiske myndigheder ansvarlige , der fortsat frer en undertrykkelsespolitik og gr vold p menneskerettighederne over for enhver opposition .
<P>
Yderligere viser den umenneskelige holdning , der indtages af SLORC ( statsrdet for genoprettelse af lov og orden ) ved at ngte at udlevere James Nichols ' lig til hans familie og tilladelse til at deltage i hans begravelse , og fngslingen af over 250 medlemmer af den nationale liga for demokrati under ledelse af Nobelpris- og Sakharov-pristageren Aung San Suu Kyi , hvor alvorlig situationen med hensyn til respekten for menneskerettighederne og demokratiet er i Burma .
<P>
Den Europiske Union skal trffe energiske og ufortvede foranstaltninger til konomisk og politisk gengldelse over for Burma , herunder stte systemet med de generelle toldprferencer og lbende former for finansiering i bero .
Det er ndvendigt at afbryde enhver konomisk forbindelse , der er baseret p handel , turisme og investeringer fra de europiske organisationers side , der arbejder i dette land .
Endelig m man srge for , at Burma klart forstr , at landets anmodning om tilslutning til ASEAN ogs pvirkes af de handelsforbindelser , som denne organisation har lbende med Den Europiske Union og Vesten .
Endelig udtrykker vi fuld solidaritet med konsul James Nichols ' familie , i hb om , at den ikke har lidt forgves .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , militrdiktaturet i Burma har endnu en gang bevist sin brutalitet , sin umenneskelighed og sin lemfldighed .
De falske begrundelser , som frte til arrestationen af konsul Nichols , forholdene i fngslet , behandlingen af ham , som uden tvivl frte til hans dd , SLORC ' s umenneskelige adfrd , idet man ngtede hans familie ret til at deltage i hans begravelse , br affde en kraftig reaktion fra vores side , som gr videre end en simpel fordmmelse .
Denne sag er den sidste i en lang rkke overtrdelser , som vi hver gang har fordmt .
<P>
Demokratiet har ikke gjort fremskridt i Burma : selv om nobelpristageren Aung San Suu Kyis situation er blevet forbedret , gr hun hele tiden verdensopinionen opmrksom p overtrdelser af menneskerettighederne i sit land .
Politisk aktivitet er strafbart , tvangsarbejde er normal praksis .
Hele denne adfrd fortjener at blive straffet .
<P>
I frste omgang m man sprge om , hvorfor Burma har fet observatrstatus i ASEAN .
Det ville vre passende , hvis Kommissionen og Rdet fordmmer denne beslutning ved det kommende mde i denne forsamling .
Endelig br man indfre konomiske sanktioner over for Burma .
Lad os beslutte at afbryde alle kontakter til dette land , bde med hensyn til investeringer , handel og turisme .
Lad os flge Carlsbergs og Heinekens eksempel og stille den burmesiske regering til ansvar for sine handlinger .
Det er den holdning , min gruppe nsker at Rdet og Kommissionen indtager .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg vil henvende mig til kommissren , fordi de ting , vi i dag krver under denne forhandling , enstemmigt har vret krvet af Europa-Parlamentet i flere mneder .
Til trods herfor har Rdet og Kommissionen intet , absolut intet , foretaget sig .
Rdet har endda ngtet at udtale sig om de sanktioner , der er foreslet af Danmark efter drabet - det helt rammende udtryk - p den honorre konsul Nichols .
Vi krver , at man nu ophrer med den tvende diplomatiske holdning og konomisk og politisk isolerer regeringen i Rangoon , sledes som det i dag krves af alle grupperne . Vi krver endvidere , at Kommissionen straks skal slette Burma af listen over lande , der er omfattet af systemet med de generelle prferencer .
Dette ville vre et politisk signal om den faste europiske holdning over for Burma .
Dersom Kommissionen ikke gr dette , br den i det mindste redegre for grundene hertil , hr. kommissr !
<P>
Af Rdet krver vi , at det straks skal stte sig i gang med at krve af de asiatiske lande , at de ikke accepterer Burmas tilslutning til ASEAN , netop p grund af den meget alvorlige situation omkring menneskerettighederne .
Hvis man ikke engang handler p denne mde , er det et udslag af medskyld !
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg opfatter det ikke som en trussel .
For flere mneder siden talte vi om Burma , i sidste mned talte vi om Burma og s allerede nu igen .
Vi er berrt af konsul James Nichols ' dd , han var konsul for Danmark , Schweiz og Sverige .
Hans dd vidner om tortur i dette land .
Han blev forhindret i at sove , han blev ngtet lgehjlp .
Denne umenneskelige fremgangsmde , denne umenneskelige behandling fra SLORC ' s side m vi ikke fortsat acceptere !
<P>
Iflge oplysninger fra IMF blev i 1994 3 , 1 % af bruttonationalproduktet frembragt ved tvangsarbejde .
Det er et udtryk for denne katastrofe , som vi vel ikke bare sdan kan acceptere .
Mske var det vor protest , mske var det ogs NGO ' ernes engagement , som til dato har hindret Heineken og Carlsberg i at investere der .
Der findes andre potentielle investorer som f.eks. BMW , der forhbentlig vil gre liges .
Ogs vi skal gre noget , navnlig Kommissionen og Rdet .
Jeg mener ikke , at Kommissionen m give prferencer mere .
Vi skal diplomatisk gre det klart , at forbindelserne indstilles , hvis situationen ikke ndres .
Det skal ogs Rdet gre klart , netop af hensyn til forbindelserne med ASEAN-landene .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at vi fortsat skal sttte fru Aung San Suu Kyi , og jeg hber , at diplomatiet s vil fremvise frugtbare resultater .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , De er selvflgelig ligesom Kommissionen klar over , at vi her har med et af verdens mest barbariske regimer at gre ; et regime , som er baseret p og eksisterer i kraft af brnearbejde , tvangsarbejde og slaveri .
Amnesty International har for nylig udgivet en rapport , hvori det tydeligt fremgr , at folk , der arbejder med anlggelsen af landets jernbaner og veje , lnkes med fodlnker og bliver slet , til de mister bevidstheden .
Det er helt klart , at vi ikke kan have noget at gre med , endsige lave handelsaftaler med et regime som SLORC og militrjuntaen .
<P>
Aung San Suu Kyi har i dag her i Parlamentet i en video talt i utvetydige vendinger om ndvendigheden af , at der ivrksttes konomiske sanktioner , at al investering og turisme standses , og at der trffes alle mulige foranstaltninger for at isolere dette regime .
Nr hun i sin egenskab af demokratisk leder af landets opposition beder Den Europiske Union om dette , br det bestemt vre et signal til os om straks at skride til handling .
Nelson Mandela har lige vret p besg i Europa , og det var netop den form for konomisk pres , der tvang apartheidstyret i Sydafrika i kn .
Det er den slags praktiske foranstaltninger , konomiske foranstaltninger , der vil kunne medfre de politiske ndringer , som Aung San Suu Kyi nsker .
<P>
Som Kommissionen er vel vidende om , giver vi i Den Europiske Union udtryk for , at vi i vore forbindelser med tredjelande br arbejde for at fremme demokratiet og menneskerettighederne .
Hvis det forholder sig sdan , og hvis det er vort overordnede princip , s br det indg som et vigtigt element i vore forbindelser med Burma .
<P>
Vi er selvflgelig , som andre ogs har nvnt , meget glade for , at Heineken , Carlsberg , Levi Strauss og til en vis grad Pepsi Cola har givet efter for offentlighedens pres og har trukket sig ud af landet .
Den form for investeringer br forhindres , og vi vil her fra Parlamentet indtrngende bede unionsborgerne om at lgge pres p den franske virksomhed Total og opfordre den til at tage lignende skridt .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvad den har til hensigt at sige ved ASEAN-konferencen i nste uge i Jakarta , hvor den vil vre til stede .
Jeg vil bede Kommissionen om at give kraftigt udtryk for sin afsky for dette regime .
Jeg vil ogs bede kommissren fortlle os , hvornr vi fr den rapport om tvangsarbejde at se , som vi gr og venter p . For frst nr vi str med denne rapport om tvangsarbejde , har vi det ndvendige grundlag for at kunne suspendere den generelle toldprferenceordning for produkter fra Burma .
Det er to konkrete sprgsml , som jeg gerne vil bede kommissren svare p .
<SPEAKER ID=144 NAME="Kirsten Jensen">
Burmas legitime ledere beder Europa indfre konomiske sanktioner mod den militrjunta , der uretmssigt har overtaget magten i landet .
Denne bn skal vi hre .
Som ved Sydafrika skal sanktioner indfres , hvis de stttes af oppositionen og accepteres af befolkningen .
I dag str flere statsledere i k for at f ren af sanktionspolitikken over for Sydafrika , men de var ikke helt s kphje , da sanktionerne skulle gennemfres .
Burma giver disse statsledere en chance for at gre det godt igen .
Vi modtog p Aung San Suu Kyis vegne hendes sn og mand her i Europa-Parlamentet , og vi beundrer hende for hendes mod , klarsyn , krlighed til sit folk og hendes historiske bevidsthed .
Denne kvinde m vi lytte til .
Hun beder os om at indfre konomiske sanktioner .
Jeg kan ikke se , hvordan vi skulle kunne sige nej til det .
<P>
Lad mig prcisere det nuvrende burmesiske styres svinskhed .
Det frer krig mod sin egen befolkning .
Det har indfrt tvang , s der er slavearbejde .
Det har ladet hnt om demokratibevgelsens jordskredssejr i 1990 .
Det har fngslet dens ledere eller sat dem i husarrest .
Og det fngsler diplomater .
Hvordan kan den vestlige verden njes med at svare p den burmesiske juntas nederdrgtigheder med kritisk diplomati , nr styret fngsler de personer , som reprsenterer os ?
Hvordan kan man vre diplomatisk over for dem , der fngsler diplomater ?
Hr . James Nichols var reprsentant for Danmark og andre europiske lande .
Han blev fngslet , fordi han havde for mange fax-maskiner , blev underkastet strabadser , herunder langvarig udsprgen , og blev ngtet svn .
Han fik ikke sin medicin , og hans begravelse holdtes hemmelig .
En burmesisk avis har skrevet om hr . Nichols , at han var en betydningsls slyngel , som fik sin velfortjente skbne , fordi han var hmningsls hvad angr mad og doven med hang til luksus .
En avis , der overhovedet fr lov at udkomme i Burma , er accepteret af juntaen , som dermed drejer kniven rundt i det sr , den har forsgt at tilfje os ved Nichols dd .
Tak til Carlsberg og Heineken , fordi de har trukket sig ud , men hvordan kan nogen overhovedet f sig selv til at indg i et joint venture i et land , hvor ens partner bliver Forsvarsministeriet i en militrjunta ?
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , kre kolleger , vi havde i formiddags , takket vre fru Kinnock , lejlighed til at se en video , hvorp der stod et interview med Aung San Suu Kyi .
Jeg var dybt pvirket af dette interview , hvordan nogen , som personligt lever under s vanskelige omstndigheder , befinder sig i en s elendig situation , alligevel mobiliserer mod , energi og styrke til at kmpe for demokratiet .
Jeg betragter egentlig kun mig selv som en formidler her i eftermiddag .
Vi har mulighed for her at tydeliggre det , som hun opfordrer til .
<P>
For det frste , og det er et sprgsml , som jeg p hendes vegne stiller Kommissionen , hvad forstr Kommissionen egentlig ved en  kritisk dialog  , nu hvor der p verdensplan opfordres til at isolere dette land , Burma , med hensyn til handel , udenlandske investeringer og turisme ?
I formiddags modtog jeg en fax , hvor 46 ikke-statslige organisationer sttter anmodningen fra denne ekstraordinre kvinde , 46 ikke-statslige organisationer fra Europa og Amerika .
Lad os isolere landet .
Lad os ikke lngere fortstte med at investere der .
Naturligvis er vi , sledes som der str i punkt 9 i beslutningsforslaget , overordentlig glade for , at Carlsberg og Heineken har trukket sig tilbage .
Men i gr stod der i avisen , at Heineken slet ikke havde trukket sig tilbage .
Talsmnd i Burma drager det i tvivl .
Jeg kunne tnke mig - det er mit andet sprgsml - at Kommissionen undersger , om det ogs virkelig sker .
<P>
Endelig - og det str i punkt 10 i vort beslutningsforslag - beder jeg Kommissionen om at fre tilsyn med , at der ikke er andre , som indtager disse tomme pladser .
Det ville naturligvis vre temmelig kynisk , at der , hvis nogle investorer trkker sig tilbage , er andre europiske virksomheder , som benytter sig af denne mulighed til at begynde at investere der med strste hast .
Det ville vre forfrdeligt .
<P>
Cypern
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , Cypern-problematikken drejer sig om menneskerettigheder for bde grskcyprioter og tyrkisk-cyprioter .
Menneskerettighederne bliver ngtet grsk-cyprioterne , men ogs tyrkiskcyprioterne p grund af de 35.000 tyrkiske troppesoldater , der har besat over en tredjedel af en .
Situationen i den nordlige del af Cypern er forstligt blevet forvrret som flge af den illegale indvandring af tusinder af tyrkere fra hovedlandet , hvilket er i klar modstrid med Genve-konventionen .
<P>
Progressive krfter i det besatte omrde erkender med Europa-Kommissionens og Parlamentets sttte , at et cypriotisk medlemskab af Den Europiske Union og de nrt forestende tiltrdelsesforhandlinger ikke blot vil medvirke til at sikre Cyperns fremtid , men ogs bne mulighed for at finde en lsning p Cypernproblematikken .
I de seneste to r er der sket en optrapning af terrorhandlinger , der ofte har vret rettet mod netop disse meget progressive krfter , som taler om og forsger at fremme et fremtidigt forenet Cypern som medlem af Den Europiske Union .
<P>
Kutlu Adali , en fremtrdende tyrkisk-cypriotisk intellektuel , forfatter og respekteret journalist , har betalt med sit liv for bent at give udtryk for og forsvare disse synspunkter .
Han blev myrdet den 6. juli i det besatte omrde af Nicosia .
Endnu er ingen blevet retsforfulgt for denne terrorhandling , heller ikke for de mange bombeanslag mod kontorer , huse , biler og politiske centre i det besatte omrde af Cypern .
Vi har ladet os fortlle , at hver femte person i det besatte omrde af Cypern er medlem af de tyrkiske sikkerhedsstyrker .
Alligevel er de tilsyneladende ikke i stand til at drage nogen til ansvar for disse handlinger .
Den illegale regering og de tyrkiske sikkerhedsstyrker m i aktion for at f pgrebet gerningsmndene til disse handlinger og den eller de personer , som myrdede Kutlu Adali .
Vi br alle huske p , at regimet ikke er de tyrkiske cyprioters eneste talerr .
Der findes andre fremtrdende og modige tyrkisk-cyprioter , som man br lytte til .
Kutlu Adali var en af dem .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , det , man nsker p Cypern i dag , er fredelig sameksistens mellem de to samfund , det grsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske .
Selv om den tyrkisk-cypriotiske part udviser uforsonlighed , m jeg gre opmrksom p , at der ogs her findes demokratiske , progressive krfter , der gr ind for nye tilnrmelser mellem det grske og det tyrkiske element .
<P>
Kutlu Adali , som for f dage siden blev myrdet under mystiske omstndigheder , hrte blandt de moderate tyrkisk-cyprioter , og mordet p ham var utvivlsomt politisk , hans aktiviteter og Denktash-regimets karakter taget i betragtning .
Kutlu Adali var en fremtrdende forfatter og journalist og havde gentagne gange i sine artikler rettet en strk kritik mod Denktash-regimet , hvor han isr fordmte : for det frste den massive tilstedevrelse af kolonialister i det besatte omrde af Cypern , som er et fremmedelement i det tyrkisk-cypriotiske samfund , og for det andet den systematiske terrorisering af Denktash ' politiske modstandere .
<P>
Den besatte del af Cypern er blevet underlagt et militrregime , er gjort til en politistat , som er srlig hrdhndet over for modstandere af regimet og over for tyrkisk-cyprioter .
Det er karakteristisk , at det tyrkiskcypriotiske samfund svinder ind , idet det talte 120.000 indbyggere i 1974 , mens der i dag er knapt 85.000 indbyggere tilbage , og flere og flere tyrkisk-cyprioter emigrerer .
Hvad der ogs er kendetegnende for det terrorregime , der hersker i det besatte omrde , er , at ca . 35.000 ud af en befolkning p 160.000 er soldater og sikkerhedsfolk , dvs. at hver femte borger er uniformeret , som fr .
Green ogs sagde . I dag er Cypern det omrde i verden , hvor der er flest besttelsestropper i forhold til omrdets strrelse .
<P>
Med dagens beslutningsforslag krver vi naturligvis , at denne situation bringes til ophr , og at der ivrksttes en tilnrmelsesproces mellem de to samfund , sdan som ogs Kutlu Adali nskede det .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , det er i dag mere end nogensinde ndvendigt , at Europa bidrager til at rde bod p alt det onde , det har gjort siden det ottomanske imperiums fald i 1922 .
Det er sledes bydende ndvendigt , at Cypern hurtigst muligt integreres i Unionen for at bringe den vold , der nu har varet i tyve r , til ophr .
<P>
Mordet p Kutlu Adali , en fremtrdende intellektuel tyrkisk-cypriot og forfatter , der med sin tolerante holdning slog til lyd for gensidig forstelse p en , og som blev straffet herfor med dden , uden at de tyrkiske myndigheder p Cypern greb ind , er en form for vold , som finder sted hver eneste dag - p Cypern , i Bosnien og andre steder i verden - , og selvsagt ogs i klvandet p et andet imperiums fald : det sovjetiske imperium .
<P>
Vi lever i en historisk periode , hvor Europa rent faktisk kan bidrage til at rette op p tingene , men ikke gr det , fordi det , i og med at det yder konomisk sttte til lande , som er afhngige af det , netop af konomiske grunde fortstter med at tolerere vold , hvilket jeg finder uacceptabelt .
Vi har de forndne vben , ikke kun fysiske vben , men andre typer vben til at hindre , at lokale og regionale krige trkker ud i det uendelige og til at udvirke , at Genve-konventionen respekteres .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , i den besatte del af en Cypern tiltager den politiske kriminalitet stadig mere .
Det viser statistikker .
Det ser ud til , at der er en stigende tendens .
Tyrkiske cyprioter , som kraftigt sttter bevarelsen af den cypriotiske kultur , bliver der systematisk i ordets egentlige og overfrte betydning trdt p af de titusinder af Denktash importerede tyrker , men ogs , det sagde fru Green , af tyrkiske tropper og efterretningstjenester .
Kritikere bliver plagt tavshed .
Alle bestrbelser , som det internationale samfund gr sig , skal derfor rettes herimod .
Hele en Cypern fortjener stabilitet og fred .
Jeg opfordrer det internationale samfund til at stte den tyrkisk-cypriotiske skaldte regering under pres for ikke at bringe kritikeres sikkerhed i fare .
Hr . Adalis drama er slemt nok .
Glem ikke : Det er en  , som vi snart vil se reprsenteret her af en rkke reprsentanter .
Derfor tror jeg , at det er umagen vrd , at vi har denne forhandling om Cypern her i Forsamlingen og forhbentlig ikke for sidste gang .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , nu hvor appellerne om respekt for den menneskelige vrdighed , og de kraftige fordmmelser af voldsanvendelse over for asylsgere fjes til listen over tilsvarende hndelser , som desvrre allerede er alt for lang , er tiden inde til at skride til handling .
<P>
Ud over de forskellige pressionsmidler , som vi rder over for at minde alle direkte og indirekte ansvarlige om bdflygtningenes elendige situation , m vi bevise vores solidaritet , som gr langt videre end blot hensigtserklringer .
<P>
Vore fordmmelser er naturligvis rettet mod Kina , Hongkong og ligeledes de vietnamesiske myndigheder , som ikke gr alt for at modtage de tidligere flygtninge p en vrdig mde , men i givet fald m vi ogs vre parat til at bre vores del af byrden , som skabes at det nsten ulselige problem med disse bdflygtninge , og ogs i vore lande modtage det antal flygtninge , der tilkommer os med henblik p en ligelig fordeling af byrderne .
<P>
Jeg tror , at hvis vi mener noget med vores erklringer om respekten for menneskerettighederne og flygtningenes ret til en human behandling , hvis ikke det blot skal vre tomme ord , bliver vi ndt til at g over til en mere aktiv solidaritet .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , den 10. maj skete der en masseflugt af vietnamesiske flygtninge fra interneringslejren Whitehead i Hongkong .
Det vidner om en foruroligende tilstand .
Der finde stadig 25.000 skaldte vietnamesiske boat people i lejre i Asien , heraf 15.000 i Hongkong .
50.000 boat people er frivilligt vendt tilbage under et FN-program .
Men i Hongkong er 2.000 blevet tvangsdeporteret .
<P>
Det kritiserer jeg , fordi vi i Forbundsrepublikken Tyskland ogs har vietnamesere , som skal udvises .
Jeg mener ikke , at man sdan uden videre kan udvise mennesker .
Det er rigtigt at udarbejde programmer og hjlpe dem i forbindelse med deres repatriation .
Derfor vender vi os imod , at disse mennesker fra Hongkong deporteres .
P den anden side opfordrer vi Kommissionen til i de internationale fora at forsge at udvirke , at bde menneskene fra Hongkong og fra andre asiatiske stater eller fra Europa inden for rammerne af nye repatriationsprogrammer fr midler til at kunne bostte sig i Vietnam , dersom de nsker det .
Man m ikke udvise asylansgere fra Hongkong og heller ikke af Forbundsrepublikken Tyskland , og jeg synes , at Kommissionen burde g ind med de sknnede 17 mio til et program for vietnamesere .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , flygtningene i Hongkongs interneringslejre behandles som kriminelle : indkvarteringen af flygtningene er overget fra Hongkongs boligmyndigheder til fngselsvsenet , det personale , der har opsyn med dem , er personer , der er uddannet som fngselspersonale og ikke til at tage sig af familier i nd ; de anbringes i celler , hver isr isoleret fra omverdenen 23 timer om dagen .
<P>
Under urolighederne i maj blev der affyret 2.000 tregasbomber , og 200 mennesker blev efterflgende frt direkte i fngsel , heriblandt , hvilket er skandalst , en fem-rig pige , som blev holdt i isolation i 12 dage , medens fngselsmyndighederne lj over for forldrene om hendes tilbageholdelse .
<P>
Hvad er det for en forbrydelse , disse mennesker har beget ?
De er bange . Bange for at vende tilbage til Vietnam , hvor de alle ville blive udsat for 3-4 dages intensivt forhr om politiske kontakter , de mtte have haft inden for lejrene ; hvor de ville blive udsat for chikane ; hvor de vil blive overvget , og hvorfra der kommer klare meldinger om arrestationer og folk , der forsvinder .
<P>
Parlamentet m i dag stte sig op mod disse tvungne hjemsendelser - mindst 600 alene i de sidste 4 uger - idet man lige siden 1988 i Hongkong egenrdigt har ngtet at give folk flygtningestatus : disse mennesker bliver ngtet deres rettigheder i henhold til Genve-konventionen .
<P>
Kommissionen m med sit svar i dag ophre med at se gennem fingre med dette brud p de internationale menneskerettigheder og sikre , at den europiske bistand anvendes til at sttte disse menneskers menneskerettigheder , i stedet for at man forsger at feje dem ind under gulvtppet .
<P>
Etiopien
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , for et par mneder siden mdte jeg under en hring om frie medier i Udvalget om Udenrigsanliggender reprsentanter for den etiopiske journalistforening , og de sagde til min store overraskelse til mig , at der i jeblikket er flere journalister end i noget andet land , der er fngslet og nsten ugentlig maltrakteres .
Der skal benbart stadig ske meget i dette land , som for et par r siden blev forlst fra Mengistus diktatur .
Det ser ud til , at der stadig er for mange af hans egne satrapper , der har situationen under kontrol .
Eritreas lsrivelsesproces er forlbet pfaldende fredeligt , men demokratiseringsprocessen er kommet tvende i gang .
<P>
Den arresterede formand for lrerforeningen , hr . Woldesemayat , skal virkelig jeblikkeligt lslades , om det s blot var for at tjene som symbol for de andre , de hundreder af politiske fanger , som stadig er i fngsel i dette land .
Jeg hber , at Rdet og ogs Kommissionen sttter dette kraftigt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , min gruppe flger opmrksomt den politiske udvikling i Etiopien , hvor regeringen i Addis Abeba virkelig i de seneste r har gjort betydelige fremskridt p demokratiets og menneskerettighedernes omrde .
Vi mener , at denne proces br stttes af Den Europiske Union .
Men netop derfor er vi foruroligede over de oplysninger , der er kommet frem , navnlig vedrrende fngslingen af professor Taye , der er formand for Den Nationale Lrerforening .
Han blev fngslet uden njagtigt angivne sigtelser , og man nrer derfor sandsynligvis begrundet mistanke om , at sigtelserne er af politisk beskaffenhed .
Vi nsker derfor , at det skarpt i beslutningen krves , at han sttes p fri fod og tiltales under en retssag , der frembyder alle de ndvendige garantier , netop fordi en fngsling af politisk karakter er aldeles uacceptabel .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , kre kolleger , ogs jeg er bekymret over den situation , Taye Woldesemayat , formand for den etiopiske lrerforening , som vi har hrt en del om i Parlamentet , befinder sig i .
Han blev arresteret i lufthavnen i Addis Abbeba uden angivelse af grunden .
Jeg har prvet p at gre noget for ham og har modtaget et brev fra ambassaden , hvori det hedder , at han blev arresteret af retsstatslige grunde .
Yderligere grunde blev ikke nvnt , men det skinnede igennem , at der var noget med illegalt arbejde .
<P>
Da han ikke kan f en advokat og heller ikke har nogen kontakt med sin familie , er der nppe nogen garanti for retsstatslighed .
Vi bliver ndt til at gre det klart for ambassaden eller regeringen , at vi ikke er indforstet dermed .
<P>
Den etiopiske lrerforening chikaneres og forflges til stadighed .
Vi oplevede et lignende tilflde allerede i december 1993 , da hr . Abera Yemane Ab blev arresteret under lignende omstndigheder , hvorefter der uden angivelse af grund blev rejst sag imod ham .
Dt kan vi ikke acceptere .
Vi gr ind for menneskerettighederne .
Derfor skal regeringen i Etiopien forklare , hvad der lgges disse personer til last eller ogs skal den stte dem p fri fod !
<P>
Filippinerne
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , mange irske prster er rejst til Filippinerne for at arbejde og har udmrket sig i deres kamp for menneskerettighederne og for en bedre skbne for befolkningen .
<P>
Fader Shay Cullen tilhrer sledes en rig tradition .
Han har vakt opmrksomhed over hele verden med sin aktive deltagelse i kampen mod den pdofile sexturisme i Filippinerne .
I de seneste r har han reddet mange brn og oprettet et brnehjem i Olongapo City p Filippinerne .
Da han deltog i en fredelig protest mod opfrelsen af en hjspndingsmast i umiddelbar nrhed af brnehjemmet , blev han udsat for et voldeligt overfald beget af politiet , arresteret , ngtet lgebehandling og havde efterflgende store vanskeligheder med at f den ndvendige lgebehandling , da ingen lge i byen ville hjlpe ham .
<P>
Det er tydeligt , at Fader Shay Cullens kamp mod denne modbydelige form for turisme , som Parlamentet har fordmt mange gange , skaber stor bekymring hos den magtfulde og korrupte kreds i den by , hvor han frer sin kampagne .
Jeg tror , at hans personlige sikkerhed er i fare , og jeg hber , at Parlamentets vedtagelse af denne beslutning vil f de filippinske myndigheder til at indse , at Fader Cullens personlige sikkerhed og hans kamp for at beskytte disse udsatte brn ligger os dybt p sinde .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , jeg har egentlig ikke ret meget at tilfje til det , som min kollega Banotti her har sagt .
Mske flgende : Det er en af formerne for udnyttelse , brneprostitution og brnepornografi , som optrder der , hvor forskellen mellem fattig og rig er meget stor .
Vi ved , at denne forskel mellem fattig og rig til trods for alle vore bestrbelser i de seneste r kun er blevet strre og dermed ogs den slags afskyelige former for udnyttelse .
De , som gr en indsats for at gre noget ved det , ssom Fader Shay Cullen og hans medarbejder Maglaqui , fortjener vor sttte .
Jeg hber , at hr . Banottis beslutningsforslag , som uden tvivl vil blive vedtaget i eftermiddag , vil medvirke til , at man sttter sdanne mennesker i stedet for at straffe dem for deres nyttige og uundvrlige arbejde der .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg vil tilslutte mig min irske kollega fru Banottis bekymring for Fader Shay Cullen .
Han har frt en utrttelig kamp mod brneprostitution og brnepornografi p Filippinerne .
Trods trusler og med fare for sit liv har han heftigt forsvaret alle samfunds mest srbare gruppes , brnenes , grundlggende rettigheder .
I betragtning af det vrdifulde arbejde , han gr , er det uforklarligt , hvorfor han blev udsat for s hrdhndet behandling af de filippinske myndigheder .
<P>
Fader Cullen deltog i en fredelig protest , da han blev arresteret under anvendelse af vold , sparket og lagt i hndjern af politiet .
Hverken Fader Cullen eller hans kollega fik den ndvendige lgebehandling under tilbageholdelsen hos politiet , og de mtte begge efterflgende under lgebehandling .
Fader Cullen er sammen med sin assistent og juridiske rdgiver blevet truet p livet .
Dette er fuldstndig uacceptabelt .
<P>
I stedet for at chikanere Fader Cullen burde de filippinske myndigheder glde sig over det arbejde , han har udfrt i deres land .
Fader Shay Cullens arbejde er typisk for det arbejde , der udfres af irske missionrer ikke kun p Filippinerne , men over hele verden .
Han har nu i mange r vret en kraftig fortaler for brns rettigheder og en uforsonlig fjende af brnemisbrugere .
Han har afslret personer , der deltager i dette modbydelige brnemisbrug , og han har vret en central figur , nr det drejede sig om at retsforflge sdanne personer .
Han har raset imod den meget synlige sexturisme i Filippinerne .
Her i Parlamentet kunne vi lre meget af Fader Shay Cullens arbejde og engagement .
<P>
Efter min mening er det bydende ndvendigt med en international lovgivning p dette omrde for at kunne retsforflge personer , der misbruger brn seksuelt .
Sdanne personer tager tydeligvis til lande som Filippinerne for at dyrke denne modbydelige lyst .
Alle EU-lande burde med Europa-Parlamentets uforbeholdne sttte have en lovgivning , der sikrer , at brnemisbrugere , nr de vender hjem fra deres rejser , dmmes efter deres eget lands strengeste lovgivning .
Mit eget parti i Irland har vret banebrydende for en sdan lovgivning .
<P>
Jeg hber , denne vigtige beslutning fr Parlamentets fulde sttte .
<P>
Algeriet
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Fru formand , i Algeriet accepterer regeringen ikke kritiske journalister .
Med den rigtige og ndvendige kamp mod terrorismen som pskud har pressen fet mundkurv p , og ytringsfriheden bringes i fare .
<P>
Den 4. juli kunne mange europiske journalister ikke f visum , da de skulle deltage i et solidaritetsmde med algeriske journalister .
Samme dag blev karikaturtegneren Chawki Amari fngslet , hans avis  La Tribune  forbudt og de ansvarshavende sat under domstolskontrol .
De algeriske journalister befinder sig i en lidet misundelsesvrdig situation .
P den ene side lever de med en konstant trussel om terrorangreb - husk , at 53 journalister er blevet myrdet siden 1993 - og p den anden side udsttes de for pres fra myndighedernes side .
<P>
Vores gruppe er solidarisk med deres kamp for pressefriheden .
Efter vores mening kan censur og kontrol med informationsformidlingen kun svkke kampen for demokrati og mod fundamentalisme .
<P>
Derfor krver vi , at de algeriske myndigheder lslader Chawki Amari , at  La Tribune  kommer p gaden igen , og at de respekterer ytrings- og informationsfriheden .
Samtidig glder vi os over den fortsatte dialog med de demokratiske krfter , som foregr i jeblikket , og vi hber , at de vil fre til en lsning p krisen , som har varet alt for lnge .
<P>
Vi glder os ligeledes over , at Den Europiske Union og Algeriet har indledt forhandlinger , og med udgangspunkt i de tidligere associeringsaftaler , som vi vedtog her i Parlamentet , og som har haft stor indflydelse p konomien og beskftigelsen i Middelhavslandene , krver vi , at de demokratiske krfter og de faglige organisationer hres regelmssigt under disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , jeg tilhrer den generation , der opnede indsigt i , hvad der foregik i den koloniserede del af verden , gennem Algierkrigen , og jeg stttede aktivt den algeriske frihedskamp .
Mange af os nrede store forhbninger om , at Algeriet ville blive et foregangsland , nr det gjaldt demokrati , frihed og menneskerettigheder i den arabiske verden .
Men ret tidligt inds vi , at det ikke ville g s let .
S sent som i halvfjerdserne og firserne besgte jeg Algeriet et antal gange .
Da herskede der ganske vist ikke demokrati , men der var alligevel et vist hb .
Da der senere , for et par r siden , skulle afholdes valg i landet , hbede vi , at det ville fre til en demokratisk udvikling .
<P>
Som alle ved , er det get ganske anderledes .
Arrestationen af Chawki Amari den 4. juli er blot t af de seneste beviser for , at det algeriske styre ikke er i stand til at gribe problemerne an p en demokratisk mde .
Som den foregende taler ogs understregede , er et stort antal journalister blevet drbt eller arresteret eller er kommet ud for problemer , fordi de har villet opfylde deres demokratiske , journalistiske pligt til at oplyse om , hvad der rent faktisk sker i landet .
<P>
Der foregr nu en dialog , der dog ikke omfatter samtlige parter i Algeriet .
Vi er ganske vist p ingen mde tilhngere af Den Islamiske Frelsefront , men jeg har meget svrt ved at indse , hvordan den dialog , som prsident Zroual i gr fortsatte med delegationer fra fire partier , skal kunne fre til noget , hvis man ikke p en eller anden mde prver ogs at inddrage de andre krfter , selvom man ikke bryder sig om dem .
Vi mener , at Den Europiske Union har et stort ansvar , nr det glder om at sttte en demokratisk udvikling i Algeriet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , p nuvrende tidspunkt br meddelelsen fra Det Europiske Parlament vre en meddelelse om solidaritet med de algeriske journalister og et krav om lsladelse af karikaturtegneren Chawki Amari .
Men alt sammen ud fra erkendelsen af , at i Algeriet - navnlig i Algeriet - og i alle verdens lande vkker nationalflaget flelser af respekt og stolthed .
<P>
Europa-Parlamentets meddelelse om solidaritet , som er fast i sin sttte til pressefriheden og i sit krav om lsladelse af denne journalist , br p ingen mde betragtes som uvedkommende , men som udgangspunkt for en holdning , der sttter dialogen og en flles aktion fra Euro-Middelhavspartnernes side , eftersom begge parter har de samme ml om fred og demokrati .
<P>
P nuvrende tidspunkt , hvor Algeriet oplever en meget vanskelig situation , fres der en lovende multilateral dialog , og der er indledt forhandlinger om en associeringsaftale .
Det er netop den gamle lov , forldet og gammeldags , som republikkens prsident , hr . Zerual , har sat sig for at ndre .
Det er ndvendigt , at vi politisk sttter alle bestrbelser i denne retning , for at fremme pluralismen og freden .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , ytringsfriheden og oplysningsfriheden br altid respekteres , nr man krver respekt for retsstaten og demokratiet .
Man kan ikke acceptere direkte eller indirekte censur eller kontrol med oplysningerne over for pressen , der br virke korrekt og frit fra ethvert bnd .
<P>
Det er af stor betydning , at dette sker i Algeriet og i andre stater , hvor der foregr alvorlige overgreb mod pressefriheden .
Den Europiske Union skal sttte aktioner og planer til fordel for den algierske presse , der nu tillige har brug for en tilstrkkelig konomisk sttte , der gr det muligt for den fortsat at fre den ndvendige oplysningsvirksomhed i sit eget land .
<P>
Det er flgelig ndvendigt hurtigst muligt at udvikle en politisk dialog med alle de demokratiske krfter og myndighederne i Algeriet med henblik p at finde en lsning p den nuvrende krise og sledes hurtigst muligt genoprette den ndvendige fred i samfundet med henblik p de forestende valg til den lovgivende forsamling .
Der skal vre synergieffekt mellem alle , der virker i dette land for at ivrkstte den fredsproces , som desvrre endnu synes at blive forsinket .
Jeg vil endelig give udtryk for fuld solidaritet med dem , som i dette jeblik er bervet deres frihed ved krnkelse af respekten for menneskerettighederne og demokratiet , men srlig p grund af den manglende ytrings- og meningsfrihed .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , arrestationen og fngslingen af karikaturtegneren Chawki Amari samt forbudet mod udgivelsen af hans avis er kun yderligere et tegn p det problem , som de politiske myndigheder i Algeriet str i .
<P>
Angrebet p pressefriheden kan ikke skjule myndighedernes manglende evne til at bekmpe forsgene p at skabe uro i landet .
Forsgene p at kontrollere informationsstrmmen er ogs dumme , fordi de er en anakronisme , idet intet lngere kan hindre tankerne i at cirkulere frit .
Der er heldigvis mange eksempler p , at forsgene p at forholde offentligheden oplysninger , uanset om de er generende eller ej for det siddende regime , er dmt til at sl fejl .
Det er i det mindste en positiv ting , som det verdensomspndende informationssamfund kan rose sig af .
<P>
De algeriske myndigheder burde derfor anvende andre midler for at genoprette en retsstat i Algeriet og ikke angribe pressens befjelser , idet pressen jo er en af stttepillerne i det nye samfund , som man forsger at opbygge .
<P>
Salman Rushdie
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , Rdet frer i jeblikket samtaler med Iran om bl.a. Salman Rushdie .
Dette har vi i og for sig intet at indvende imod , men det , der er sluppet ud om samtalerne , giver anledning til en vis bekymring .
<P>
Formlet med Den Liberale Gruppes beslutningsforslag er at gre Parlamentets holdning helt klart for Rdet , og vi hber , Parlamentet tilslutter sig beslutningsforslaget , inden samtalerne mellem Rdet og Iran resulterer i en eller anden form for aftale , af hvilken art den end mtte vre .
<P>
Medlemmerne af Den Liberale Gruppe hber , at Parlamentet , ligesom vi , vil modstte sig alt , som af Iran kan fortolkes som en form for anerkendelse - stiltiende , underforstet eller indirekte - af Khomeinis fatwa-ddsdom over Salman Rushdie .
Ingen religis leder eller bevgelse m tage sig lov til i en fatwa eller lignende at opfordre sine tilhngere til mord .
For det , fru formand , er en nederdrgtig adfrd , som enhver rettroende demokrat m stte fokus p og bekmpe til sidste ndedrag .
<P>
Fngsling af prsten Tomislav Matanovic
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , som De jo selv ved , var vor gruppe i dag for njagtig en uge siden i Banja Luka .
Dr s vi , hvad der virkelig foregr i denne skaldte Republik Srpska .
Jeg kan kun efter samtaler med den lokale reprsentant og talsmand for hr .
Karadzic sige , at jeg flte mig mere end halvtreds r yngre , for den mde at tale og argumentere p mindede fuldstndig om de vrste gauleitere fra Hitlers tid helt bortset fra stalinisterne , som ogs var reprsenteret dr .
<P>
Der var virkelig tale om en rverbande , og rverkaptajn Karadzic teede sig virkelig groft her .
Et af de vrste tilflde hrte vi om af biskoppen i Banja Luka , nemlig at en prst har siddet fngslet sammen med sine forldre i allerede nsten et r , siden den 24. august i fjor .
De serbiske myndigheder hvder , at de skulle have grebet ind , men at den lokale politichef ikke tillod , at denne mand , som man endnu ikke har anklaget for noget , men bare sat i fngsel , blev sat p fri fod .
Da s biskoppen anmodede om , at vore myndigheder og vore reprsentanter skulle gribe ind , fik han ganske vist lfter , men der er intet sket .
<P>
Det er derfor p hje tid , at vi som Europa-Parlament resolut griber ind over for denne tingenes tilstand , som helt klart er i modstrid med Dayton-aftalen , og krver , at vor reprsentant , hr . Bildt , der jo er ansat af os , nu omsider gr noget for at f frigivet prsten Matanovic og hans forldre , hvilket er deres ret .
Opnr vi ikke det , ville det p ny vise sig , hvor ude af stand til at f noget igennem vi er .
Det ville vre en alvorlig fare for freden .
<SPEAKER ID=166 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil tage sprgsmlene i den rkkeflge , som Parlamentet har behandlet dem , og jeg starter med Burma .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets bekymring med hensyn til den politiske situation i Burma .
Den beklager hr . Nichols ' dd i fngslet .
De nedsttende udtalelser , som for nylig blev fremsat i den officielle burmesiske presse , har i srlig grad oprrt Kommissionen , som sttter ethvert initiativ , der kan f den burmesiske regering til at sl ind p en vej , der er mere i overensstemmelse med international praksis .
For indevrende henleder den Parlamentets opmrksomhed p den meget begrnsede effekt , som eventuelle konomiske sanktioner vil f p grund af den ringe samhandel mellem Unionen og Burma .
Samhandelen belb sig i 1995 til mindre end 200 mio ecu , 66 mio i import og 113 mio i eksport .
<P>
Hvad angr ophvelsen af de generelle prferencer kan dette ikke besluttes , fr den undersgelse , som hr . Marins tjenestegrene er i gang med i jeblikket , er afsluttet .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen gennemfrer denne undersgelse s hurtigt og s grundigt som muligt .
Undersgelsen bliver frdig til september .
<P>
Kommissionen sttter ligeledes forslaget fra nogle af medlemsstaterne om at benytte lejligheden ved de kommende mder med ASEAN , navnlig i ASEAN ' s Regionale Forum , til at insistere p ndvendigheden af at genoptage dialogen med alle de demokratiske og etniske bevgelser i Burma .
<P>
Nste punkt : Cypern .
Kommissionen er yderst bekymret over den optrapning af volden , som man har kunnet konstatere i de tyrkisk-cypriotiske samfund gennem de seneste mneder .
Kommissionen er chokeret over drabet p Kutlu Adali , en fremtrdende tyrkisk journalist og intellektuel .
Man kan kun beklage , at denne personlighed , som var hjt respekteret , kendt og vrdsat for sin benhed og sit forsvar af de tyrkisk- og grskcypriotiske vrdier og vrdsat for sit engagement i menneskerettigheder og tankefrihed , er forsvundet .
<P>
Kommissionen vil viderefre sine mglingsbestrbelser p Cypern ved at tage kontakt til det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik p Cyperns indtrden i Den Europiske Union .
Jeg erindrer om , at Den Europiske Unions Cypern-politik blev bekrftet p det seneste mde i associeringsrdet med Cypern .
Det blev gentaget , at forhandlingerne om Cyperns tiltrdelse vil blive ivrksat efter forslag fra Kommissionen seks mneder efter afslutningen p regeringskonferencen , idet der tages hensyn til resultaterne af denne .
<P>
I den forbindelse har Unionen endvidere erklret sig positivt indstillet over for en generel lsning af det cypriotiske sprgsml , som gr i samme retning som resolutionerne fra FN ' s generalforsamling , og som er baseret p en cypriotisk fderation med to zoner og to samfund .
<P>
For det tredje , de vietnamesiske bdflygtninge .
Kommissionen deler naturligvis Europa-Parlamentets bekymringer og nsker endvidere at gre Parlamentet opmrksom p flgende : i marts 1996 fjernede styringsudvalget med ansvar for den overordnede handlingsplan under den internationale konference for indokinesiske flygtninge de strste hindringer for en humanitrt set acceptabel lsning p tragedien med de vietnamesiske bdflygtninge . ( Denne aftale br nu bringe denne tragedie til ophr ) ; Malaysia og Singapore har lukket deres lejre sidst i maj og juni mned 1996 , og det samme vil ske i Indonesien , Thailand og Filippinerne .
Med hensyn til Hongkong er de fleste hjemsendelser sket uden problemer ; Vietnam har accepteret , at omkring 70.000 vietnamesere er vendt tilbage , og deres situation overvges nu opmrksomt af FN ' s Hjkommisariat for Flygtninge , som ikke har konstateret tilflde af diskrimination .
<P>
Endelig deler Kommissionen Parlamentets bekymring vedrrende anvendelsen af bistanden fra Fllesskabet .
Bistanden skal isr g til vietnamesere , der vender tilbage til deres hjemland .
Der kan vre tale om sttte til start af produktionsvirksomheder , specialuddannelser og hjlp til mikro-projekter , der er beregnet p at forbedre forholdene i de samfund , som de tidligere flygtninge vender tilbage til .
Afslutningsvis kan jeg tilfje , at for de fleste ikke-flygtninge , som man kalder vietnamesiske bekvemmelighedsflygtninge , er deres eneste realistiske mulighed at vende tilbage til deres land .
Hjemsendelserne forlber i vrigt uden problemer .
<P>
Fjerde sag , Etiopien .
Kommissionen og medlemsstaterne bliver stedse mere bekymrede over udviklingen i menneskerettighedssituationen i Etiopien .
Kommissionens delegation og lederne af medlemsstaternes missioner flger situationen for bestemte fanger som Abera Yemane Ab meget nje i tt samarbejde med Den Internationale Rde Kors Komit .
Jeg skal erindre om , at Kommissionen og medlemsstaterne er fuldt ud klar over , at hvis dette skal vre effektivt m man nje vurdere menneskerettighedssituationen og tage udgangspunkt i enkelttilflde .
Inden for rammerne af koordineringen mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Addis Abeba har man i vrigt besluttet i fllesskab at indsamle , sammenligne og kontrollere oplysninger om krnkelser af menneskerettighederne og naturligvis ogs fre samtaler med regeringen .
<P>
For det femte , Filippinerne .
Kommissionen opretholder en ben dialog med den filippinske regering og regionernes regeringer om menneskerettigheder .
Med hensyn til Fader Shay Cullen kan Kommissionen oplyse , at han blev arresteret den 13. juni i r , men hurtigt lsladt igen .
Kommissionen har haft lejlighed til at deltage i forskellige foranstaltninger , der var arrangeret af Fader Shay Cullens Fondation Preda imod brneprostitution , og krvede straks en undersgelse gennemfrt p stedet .
Kommissionen vil naturligvis holde Parlamentet grundig underrettet om resultaterne af denne undersgelse og dens konsekvenser .
<P>
Sjette punkt , Algeriet .
Algeriet befinder sig desvrre midt i en krise , som truer den politiske normalisering i landet .
Flere grupper i det algeriske samfund , navnlig pressen , lider under dette .
<P>
Gennem underskrivelsen af Barcelona-erklringen i november 1995 har den algeriske regering allerede p multilateralt plan forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder samt at garantere en reel og legitim udvelse af rettigheder og friheder , herunder ytringsfriheden .
<P>
Den algeriske regering har ligeledes udtrykt sit nske om at forhandle en associeringsaftale med Den Europiske Union , hvor respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper kommer til at udgre et vsentligt element .
<P>
Indenrigspolitisk har den algeriske regering offentliggjort et memorandum , hvori man annoncerede en national konference , en folkeafstemning om en forfatningsndring samt parlaments- og lokalvalg .
Kommissionen opfordrer p det kraftigste den algeriske regering til opfylde sine multilaterale forpligtelser og gennemfre de nationale foranstaltninger , der kan bidrage til en politisk normalisering i landet .
<P>
Kommissionen vil i vrigt snart give meddelelse om de frste udkast til konomisk sttte til pressen i forbindelse med programmet for medier og demokrati , som er blevet oprettet p Parlamentets initiativ i 1996 .
<P>
Punkt 7 : fatwaen mod Salman Rushdie .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets uro over indfrelsen og opretholdelsen af fatwaen mod Salman Rushdie .
Afsigelsen af en ddsdom mod en borger i en af Den Europiske Unions medlemsstater , fordi denne har skrevet en bog , er fuldstndig uacceptabel og strider mod den universelle menneskerettighedserklring .
Derfor glder Kommissionen sig over erklringen fra G7topmdet i Lyon i juni mned , hvor man opfordrede den iranske regering til at opgive terrorismen og ikke lngere sttte de ddstrusler , der hviler over Salman Rushdie .
<P>
Jeg skal endvidere minde om , at Rdet for almindelige anliggender den 22. april 1996 besluttede at gre dialogen med Iran mere kritisk .
For Kommissionen er den fortsatte kritiske dialog med Iran et effektivt instrument til at ndre Irans adfrd p lngere sigt .
<P>
Endelig det ottende punkt : den vilkrlige arrestation af Tomislav Matanovic .
Kommissionen er lige s bekymret som Europa-Parlamentet over , at prsten Tomislav Matanovic og hans forldre siden den 24. august 1995 har siddet fngslet p et vilkrligt grundlag i Prijedor i Republikken Srpska . Kommissionen er bekendt med denne sag .
Den har ved flere lejligheder vret i kontakt med NGO ' erne i Sarajevo .
Den vil drfte sagen med de kompetente myndigheder i Bosnien , navnlig med de mglere , der er indsat i henhold til Dayton-aftalen , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ogs vil kontakte Carl Bildt for at bede ham tage sagen op over for de officielle myndigheder i Republikken Srpska med henblik p at opn en jeblikkelig frigivelse af Tomislav Matanovic og hans forldre .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , m jeg have lov at stille et par tillgssprgsml ?
Jeg vil hermed give udtryk for min enorme skuffelse over Kommissionens redegrelse angende Burma , som jeg finder meget lidt tilfredsstillende .
<P>
For det frste mener jeg , at hr . Marin sidste mned udtalte , at han var imod den generelle toldprferenceordning .
Der var ikke noget  hvis  eller  men  i den forbindelse , derfor overrasker det mig , at sagen er blevet henvist til et srligt udvalg .
<P>
For det andet er det muligt , at samhandelen er af mindre omfang , men det glder ikke for investeringerne , og jeg mener ikke , at kommissren sagde noget om Carlsberg eller Heineken eller kommende investeringer , som jeg finder af stor betydning .
<P>
For det tredje forstod jeg , at der i lbet af kort tid ville komme en rapport om tvangsarbejde .
Hvornr vil den rapport foreligge , hvis den alts bliver udarbejdet ?
<SPEAKER ID=168 NAME="de Silguy">
Med hensyn til den generelle toldprferenceordning skal jeg erindre om , at der findes fllesskabsprocedurer , som Kommissionen skal overholde , at disse procedurer indledes med undersgelser , at disse undersgelser er ivrksat , at de er fortrolige , og at de dernst i lyset af situationen frer til forslag og beslutninger fra Kommissionens side med hensyn til opretholdelsen af ordningen med generelle prferencer .
<P>
Jeg skal gentage , at Kommissionen i jeblikket er i frd med at foretage undersgelser .
Som flge af deres fortrolige art kan jeg naturligvis ikke afslre deres indhold .
Jeg kan imidlertid fortlle Dem , at undersgelserne gennemfres hurtigt , idet de vil blive afsluttet i september mned , og at Kommissionen vil tage de ndvendige konsekvenser .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen tager hensyn til vsentlige aspekter af menneskerettigheder og demokrati i henhold til den kompetence , den tildeles i henhold til forordningerne .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , jeg stillede nogle sprgsml , som ikke er blevet besvaret .
Jeg synes , jeg har krav p at f et svar p de to andre sprgsml om investeringer og rapporten om tvangsarbejde .
Hvis kommissren ikke er i stand til at svare p nuvrende tidspunkt , vil han da vre s venlig i det mindste at give mig et skriftligt svar ?
<SPEAKER ID=170 NAME="de Silguy">
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg har noteret hans anmodning .
Jeg kan ikke give Dem svar i dag , men vi vil svare Dem direkte snarest mulig .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Forhandlingen under et er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0877 / 96 af Haarder m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Taiwans rolle i de internationale organisationer ; -B4-0881 / 96 af Laurila og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Taiwans rolle i de internationale organisationer ; -B4-0904 / 96 af Dupuis m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om Taiwans rolle i de internationale organisationer ; -B4-0926 / 96 / 96 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Taiwan .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , Den Liberale Gruppe er medunderskriver af det flles beslutningsforslag om Taiwan , og det er ikke frste gang , at Parlamentet skal gre opmrksom p den positive rolle , som Taiwan spiller for udviklingen i Det Fjerne sten , og dette lands bidrag til bistanden til udviklingslandene .
<P>
Det er heller ikke frste gang , at vi m fremhve demokratiets fremskridt , som giver den kinesiske befolkning mulighed for en demokratisk kinesisk stat , hvilket er yderst gldeligt .
<P>
Formlet med dette forslag er at g et skridt videre .
Konsulaterne bliver lammede ved enhver kontakt med Taiwan .
Den Europiske Union kan benytte mere fleksible metoder .
Man klager undertiden over , at informationskontorerne ikke er rigtige ambassader .
Lad os gre dette handicap til et nyttigt vrktj : bningen af Kommissionens informationskontor i Taiwan vil gre det muligt at udvikle og fremme de frugtbare kontakter , uden tvivl uden alt for mange problemer .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Laurila">
Fru formand , nu kan vi frit behandle de forslag , som Udenrigsudvalget allerede i april vedtog enstemmigt , mens to medlemmer undlod at stemme .
Nu behandler vi sagen under den uopsttelige forhandling , og skulle Parlamentet vedtage disse henstillinger , vil de ogs blive fremlagt p FN ' s Generalforsamling , nr Generalforsamlingen samles til efterret .
<P>
Jeg vil ikke gennemg hele Kinas lange historie , som har frt til , at vi nu har Folkerepublikken Kina og Republikken Kina , som jeg i det flgende vil omtale som Fastlands-Kina og Taiwan , for at disse ikke blandes sammen under tolkningen , hvilket ofte sker .
Vi husker alle , at Fastlands-Kina siden 1971 har vret kinesernes eneste reprsentant i FN .
Men isr efter 1971 er der sket utrolig meget .
For det frste gennemgik Taiwan i 1980 ' erne en betydelig udvikling , bde konomisk og demokratisk , og i 1980 ' erne opstod der ogs en tilnrmelse og tttere forbindelser mellem Fastlands-Kina og Taiwan .
Taiwaneserne begyndte dengang i ret stort omfang at besge Fastlands-Kina , og det blev muligt at gennemfre taiwanske investeringer i FastlandsKina osv . Situationen ndrede sig brat i 1990 ' erne , da forbindelserne blev kligere benbart som flge af , at den demokratiske udvikling i Taiwan var accelereret betydeligt , og at Taiwan ud fra en vesteuropisk synsvinkel efterhnden kunne betragtes som et fuldstndigt demokratisk samfund .
At Taiwan allerede i 1980 ' erne ophvede krigstilstanden kunne ikke forhindre , at forbindelserne blev yderligere nedklet .
Dybdepunktet var vi alle vidne til i r i marts , da man nrmede sig tidspunktet for de frste helt demokratiske , frie , direkte prsidentvalg .
Taiwan havde allerede inden da afholdt det frste demokratiske valg til parlamentet i 1991 og det andet i 1995 .
Prsident Li blev genvalgt som Taiwans prsident ved de direkte valg i r i marts .
Han har ogs i sine drftelser efter valget understreget sin vilje til at fre en dialog med Fastlands-Kina om samarbejde og forbedring af forbindelserne .
<P>
Taiwans internationale betydning bde i Asien og for os europere er s stor , og det spiller allerede nu en s betydningsfuld rolle inden for udviklingssamarbejde og miljarbejde samt andre omrder , at Taiwan efter min mening ikke lngere kan udelukkes fra det arbejde , som udfres af de internationale organisationer under FN .
Jeg har for Udenrigsudvalget udarbejdet en betnkning om emnet , og den blev , som jeg sagde , godkendt i udvalget i r , idet to medlemmer undlod at stemme . P grund af Den Socialistiske Gruppes modstand og andre formaliteter kan den dog ikke forelgges i denne sal .
Nu ser jeg til min overraskelse , at Den Socialistiske Gruppe igen modstter sig vedtagelsen af denne beslutning under den uopsttelige forhandling , til trods for at alle medlemmer af Den Socialistiske Gruppe i Udenrigsudvalget stttede betnkningens punkter , som er fuldstndig identiske med dem , som vi nu i dag skal vedtage under afstemningen .
Jeg har alts ikke taget udgangspunkt i , at Taiwan skal foresls som fuldt medlem af FN , da jeg mener , at det er urealistisk , men jeg har derimod taget udgangspunkt i , at Taiwan skal deltage i arbejdet i organerne under FN og ogs i de organisationer , der er lst tilknyttet FN .
Alle EU ' s medlemsstater har ogs deres eget informationskontor i Taipei , og jeg har derfor foreslet , at ogs EU kunne bne sit eget informationskontor i Taipei .
<P>
Disse er de vigtigste henstillinger , som fremlgges i dette forslag .
Man kan ikke lngere ignorere en befolkning p 21 millioner mennesker og lade som om de overhovedet ikke eksisterede .
Jeg synes , at vi europere skal fle et ansvar for , at vi har krvet demokrati i Taiwan , og at Taiwan er net srdeles langt i sin demokratiske udvikling .
Dette demokrati br ogs belnnes .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg nvne , at der er to srdeles alvorlige oversttelsesfejl i den finske udgave : punkt 1 , litra b og d bliver helt ulselige .
Der skal st :  i arbejdet i de organer , der er ansvarlige over for FN ' s Generalforsamling  og i litra d  Rdet skal opfordre Kommissionen til at trffe foranstaltninger  .
Den finske oversttelse er helt ubrugelig , selvom disse henstillinger oprindeligt er skrevet p finsk , s jeg ved ikke , hvorfra denne helt ubrugelige finske ordlyd i dokumentets slutning er kommet .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , hvis Parlamentet i dag vedtager denne beslutning viser vi , at Realpolitik chokerer os .
<P>
Ved at vedtage denne beslutning bekrfter Parlamentet , ganske vist p beskeden vis , men med en stor ansvarsflelse , at det internationale samfunds udelukkelse af Taiwan er uacceptabel .
<P>
Men denne udelukkelse er udtryk for hykleri fra hele den vestlige verdens side , og den br hurtigst muligt bringes til ophr .
Taiwan er i dag ubestridelig et demokratisk land , selv om man langt fra kan sige det samme om et af nabolandene , som dag for dag strammer sin undertrykkelsespolitik , og som ikke desto mindre fortsat er en privilegeret samtalepartner for et Europa , der er ude af stand til at skabe overensstemmelse mellem sine ndvendige handelsmssige hensyn og viljen til at bekrfte respekten for menneskerettigheder og kampen for demokrati verden over .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance vil med overbevisning stemme for en tekst , der , som vores kollega fru Laurila mindede om , mtte overvinde mange forhindringer , fr den kom til afstemning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , Gruppen De Grnne er med i det flles beslutningsforslag , da vi sttter Taiwans legitime nske om at blive optaget i det internationale statssamfund .
<P>
Taiwan har i det sidste r gjort betydelige fremskridt i retning af demokratisering .
Denne proces vil vi sttte aktivt , for at der ogs bliver mulighed for yderligere fremskridt , navnlig for s vidt angr menneskerettigheder , arbejdstagerrettigheder , kvindens ligeberettigelse og miljbeskyttelse .
Vi mener , at det demokratiske fremskridt kan f gavn af , at Taiwan kommer med i internationale organisationer .
Taiwan udgr ikke nogen trussel mod noget land i regionen .
Den taiwanske regering har endvidere i lang tid for alvor vret interesseret i en afspnding af forholdet til Den Kinesiske Folkerepublik .
<P>
S meget desto mere fyldte Kinas sabelraslen i anledning af valget i Taiwan os med bekymring .
Til nste r skal den hidtidige britiske koloni Hongkong gives tilbage til Kina .
Det kan blive prven p , om Den Kinesiske Folkerepublik er rede til at respektere traditionelle sociale og politiske strukturer , eller om Kina kun kan befste sit herredmme med undertrykkelse og magt .
<P>
EU br f Den Kinesiske Folkerepublik til at fremme afspndingsprocessen i regionen .
I forbindelse med denne stat er der jo for lngst ikke mere tale om Rdkina , for i sin konomiske politik har regeringen i Peking i revis vret inde i en hndfast industrialisering , der minder om kapitalismens tidlige periode .
<P>
Kommissionen har i de sidste to r mlrettet fremmet de konomiske forbindelser med Kina .
Den br nu ogs udvikle sine samarbejdsforbindelser med Taiwan .
Et frste konkret skridt ville vre at bne et EUinformationskontor i Taipei .
Dette skridt , der som gestus er meget vigtigt for Den Europiske Unions interesse i udviklingen i Taiwan , br tages s snart som muligt .
Jeg hber endvidere at f et svar fra Kommissionen , s at det ikke fortstter efter det hidtidige motto : Parlamentsmedlemmer sprger , Kommissionen svarer ikke .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden nationalisterne fra Kinas fastland mtte sge tilflugt i det tidligere Formosa , det nuvrende Taiwan , er der prsteret meget p denne  med hrdt arbejde , intelligens , en enorm indsats og sttte fra kinesere , der bor uden for Kina .
Taiwan er med sine 21 millioner indbyggere en konomisk magt , som tller med i verdenskonomien .
Til trods for de politiske udviklinger , der er sket i forskellige retninger i Kina og Taiwan , er Taiwan en af de vigtigste investorer p fastlandet .
Den kinesiske regerings nylige aggressive adfrd med raketter lige inden valget har ikke bremset den demokratiske udvikling i Taiwan .
Tvrtimod !
Denne aggressive handling i omrdet har allerede frt til get oprustning , sledes meddeler plidelige kilder .
Straks efter valget rakte Taiwan Kina en forsonende hnd for at genoptage de afbrudte forhandlinger med Peking uden nogen sinde at have fet svar derp .
Beslutningsforslaget i dag er derfor p den ene side en psknnelse af det demokratiske Taiwan ved at bne for muligheden for deltagelse i internationale organisationer .
P den anden side er det en opfordring og en opmuntring til samarbejde med fastlandet .
<P>
Jeg kan fuldstndig tilslutte mig det foreliggende beslutningsforslag .
Jeg har ogs stemt for det i Udenrigsudvalget , sledes som fru Laurila sagde .
Men en betydelig del af min gruppe vil tage afstand fra punkt B og D , hvor det drejer sig om et EU-informationskontor i Taipei og en undersgelse af mulig deltagelse i FNorganer .
P disse punkter vil min gruppe bede om delt afstemning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykkelig tilslutte mig dem , der har haft ordet fr mig , navnlig de teser , fru Laurila fremsatte , for hvis betnkning jeg ogs stemte i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Jeg vil imidlertid lige tilfje en ting .
Det er da mrkvrdigt , at det i dag kommer til en sdan forhandling under aktuel og uopsttelig debat .
Europa-Parlamentet havde i mange r den vane via sine udvalg , navnlig via Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , at udarbejde betnkninger om den politiske situation i bestemte regioner .
I dem kunne vi undersge og drfte vilkrene i alle detaljer .
Pludselig bliver det vanskeligere og vanskeligere og nu i dette tilflde endog umuligt .
Sledes bliver vi ndt til at benytte enhver lejlighed , der byder sig , til at give udtryk for Europa-Parlamentets mening .
<P>
Hvad er egentlig grunden til denne opposition fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe ?
De gr da ellers altid ind for autonomi , selvbestemmelse , demokrati og menneskerettigheder .
Hvorfor giver De her efter for presset fra et land , som i vrigt har lagt strkt pres p ordfreren p grund af denne betnkning om Taiwan ?
Er det forudilende lydighed over for Kina ?
Jeg ved det virkelig ikke .
Hvorfor skal vi egentlig ikke ogs fra Den Europiske Unions side sttte et land , som har stor konomisk betydning i regionen , er p vej mod demokrati og derfor ogs er en demokratifaktor , i en form , som jo ikke ndrer noget ved den politiske situation ?
Hvorfor vil vi hindre et folk i at bruge de evner og muligheder , det har i det store net af internationale organisationer ?
Det er virkelig ikke til at forst , for vi har i mange r haft forbindelser med dette land .
Vi br navnlig ogs tnke p , hvem det er , der her udver pres .
Det drejer sig igen og igen om menneskerettigheder og ideer om demokrati , og vi br virkelig ikke give et forkert eksempel her .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , kre kolleger , hvad er Taiwans problem med hensyn til folkeretten ?
Det er problemet med regeringens anerkendelse .
Efter en forfrdelig krig pstod begge parter , at de reprsenterede hele Kina .
Her skortede det ikke p argumenter hos myndighederne i Taipei : de bestod af den sidste retmssige regering ; kommunisternes magtovertagelse havde vret voldelig ; Taiwans parlament var blevet valgt ved de sidste frie valg i Kina , hvor ufuldstndige de end mtte vre .
<P>
I dag 48 r efter kommunisternes magtovertagelse skal problemet anskues p en anden mde .
Man m indrmme , at man ikke lngere kan njes med at vlge mellem en af de kinesiske myndigheder .
Selv lande , som udelukkende har diplomatiske forbindelser med Beijing , bliver ndt til at forholde sig til denne store  med 20 millioner indbyggere , hvor styret er stabilt , fredeligt og effektivt .
Det er i det internationale samfunds interesse at opretholde forbindelserne med Taiwan , og det er ogs i hele Kinas interesse , mens det venter p , at kontinentet og dets en milliard indbyggere endelig frigr sig af det blodige og totalitre marxistisk-leninistiske diktatur , som jo stadigvk har ivrige fortalere selv her i Parlamentet og desvrre ikke kun p pladserne til venstre i salen !
Behver jeg minde Dem om , hr . Nordmann , at Giscard d ' Estaing kaldte Mao-Tse-tung for et  fyrtrn for verdens tnkning  ?
<P>
Fru formand , kre kolleger , det er sledes en stor tilfredsstillelse , at vi i dag kan se et flles beslutningsforslag , der er i overensstemmelse med de europiske hjrepartiers analyse af Taiwan-problemet , som vi har haft i rtier !
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , med fornjelse gentager jeg en rkke argumenter .
Efter min mening er Taiwan en suvern stat .
Taiwan er et demokrati .
Taiwan overholder menneskerettighederne .
Taiwan er en vigtig partner i verdenskonomien og en vigtig handelspartner for Den Europiske Union og for de fleste medlemsstater .
Alligevel spiller Taiwan ikke nogen officiel rolle i det internationale samfund .
21 millioner mennesker er frataget retten til at lade deres stemme hre i De Forenede Nationer .
21 millioner mennesker m ikke drage nytte af Verdenssundhedsorganisationens information , kendskab og erfaring .
Taiwans befolkning m ikke drage nytte af UNESCO .
Taiwans brn m ikke drage nytte af UNICEF ' s arbejde .
Taiwan overholder de internationale bestemmelser , som er fastlagt for handelen .
Taiwan er ikke medlem af Verdenshandelsorganisationen .
Medlemskab af Verdenshandelsorganisationen er ogs i vor interesse .
Derfor m medlemskabet ikke vente , heller ikke p Kinas medlemskab .
Taiwans ret til medlemskab af UNESCO , UNICEF og Verdenssundhedsorganisationen kan ikke fratages dette lands befolkning .
Det glder ogs for De Forenede Nationer .
<SPEAKER ID=181 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen har noteret Parlamentets opfordring om bningen af et reprsentationskontor i Taiwan .
Kommissionen har for indevrende ingen planer om at bne et sdant kontor .
Men sprgsmlet kan tages op til fornyet overvejelse , hvis Taiwan bliver medlem af Verdenshandelsorganisationen . Det ville udgre et nyt aspekt af de handelsmssige forbindelser mellem Den Europiske Union og Taiwan .
<P>
Sprgsmlet om bning af et kontor , nr Taiwan er blevet medlem af Verdenshandelsorganisationen , kan undersges igen , naturligvis med forbehold af den budgetmssige situation .
Et eventuelt kontor ville ikke blive en delegation med diplomatstatus , men et kontor , der skulle have til opgave at forsvare Unionens interesser .
Jeg minder i vrigt om , at Den Europiske Unions interesser p Taiwan hovedsagelig er af handelsmssig art , sledes at det pgldende kontor naturligt nok skulle fokusere p handelsomrdet , men naturligvis ogs tage sig af andre omrder som information og kultur , idet mange europiske universiteter har forbindelser med universiteter p Taiwan .
Kontoret ville i realiteten blive meget lig det , som visse medlemsstater og nogle tredjelande allerede har bnet p Taiwan .
<P>
Beslutningen om at bne et sdant kontor ville sledes vre i overensstemmelse med den politik , som Unionen lnge har frt i denne del af verden .
Dermed - og det nsker jeg at sl helt fast - vil det p ingen mde bidrage til en eventuel anerkendelse af Taiwan som en selvstndig stat .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Frst vil jeg gerne sige til hr . Gollnisch , at hvis vi to skulle indlede en diskussion om vort forhold til Giscard d ' Estaing , ville den ikke indskrnke sig til hans bedmmelse af Mao-Tse-tung .
<P>
Men nr jeg har bedt om ordet , er det for at stille et tillgssprgsml til kommissren , som kdede bningen af Kommissionens informationskontor i Taiwan sammen med Taiwans medlemskab af WTO .
Er det en ndvendig forudstning , eller er denne betingelse tilstrkkelig ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , jeg har ikke s meget et sprgsml til kommissren , men en reaktion p fru Lenz ' indlg .
Vi ville absolut ikke gre Taiwan til et uopstteligt sprgsml .
Vor gruppe havde heller ikke udarbejdet noget beslutningsforslag .
Vi ville egentlig have , at det skulle foreg p den sdvanlige , ordentlige mde gennem Udvalget om Udenrigsanliggender og gennem Deres kollegas betnkning .
Jeg fr nu det indtryk , at medens vi har indtaget en forbeholden holdning med hensyn til dette beslutningsforslag , som egentlig heller ikke er et uopstteligt sprgsml , vendes dette nu mod os som en bebrejdelse .
Men for tydeligheds skyld : Vi har s sent som onsdag formiddag stemt imod det uopsttelige sprgsml Taiwan , og vi ville alts meget hellere have , at dette foregik p den sdvanlige mde gennem en normal betnkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender .
Det var for at tydeliggre det , fru formand .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Ganske kort , fru formand .
Her er vi i det mindste enige med hr . Nordmann .
Jeg forstr ikke rigtig kommissrens svar .
Hvorfor skal vi vente p grnt lys fra Verdenshandelsorganisationen ?
Venter man som en god franskmand p tilladelse fra amerikanerne ?
Mens Verdenshandelsorganisationen mske p sin side venter p , at Den Europiske Union tager initiativet ?
Hvis det er tilfldet , kan vi komme til at vente lnge , og eftersom kommissren s udmrket forklarede os , at der ikke er tale om diplomatisk anerkendelse , kan jeg ikke se , hvorfor vi er s tvende med hensyn til at bne en handelsreprsentation .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , jeg vil sprge kommissren , om Kommissionen lukker delegationen i alle de lande , som ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FI" NAME="Laurila">
Fru formand , jeg vil meget kort sl fast , at vi ikke skal vre for hellige og hykleriske her i salen , men at vi br kunne tale bent om tingene .
Vi kan s vre uenige , men vi br kunne vre bne .
Vi ved alle , at Den Socialistiske Gruppe har forhindret , at den betnkning , som godkendtes i Udenrigsudvalget , blev fremlagt her i salen .
Det var det , som vi isr drftede , ikke s meget det , at Den Socialistiske Gruppe absolut ville forhindre , at Taiwan-sprgsmlet blev behandlet under den uopsttelige forhandling .
Jeg ville under alle omstndigheder henvise til den procedure , der har vret fremherskende i Prsidiet .
Jeg synes , at det er bedst for alle , hvis vi nvner tingene ved deres rette navn .
Hvis vi er modstandere af en given sag , br vi bent erkende det , frem for at sige at vi aldrig har modsat os andet end den uopsttelige forhandling .
Vi nskede , at denne sag var blevet behandlet p normal vis som en betnkning , der var godkendt i Udenrigsudvalget .
Det har Den Socialistiske Gruppe forhindret .
<SPEAKER ID=187 NAME="de Silguy">
Fru formand , en ndvendig forudstning eller en tilstrkkelig betingelse , jeg skal gentage det , jeg sagde , s det bliver helt klart : det er en absolut betingelse for , at vi kan tage sprgsmlet op til fornyet overvejelse .
<P>
Bare rolig , hr . Gollnisch , vi venter ikke p grnt lys fra WTO , men Den Europiske Union har nje afgrnsede kompetencer p handelsomrdet , og derfor virker det naturligt , at den dag , Taiwan kommer ind i Verdenshandelsorganisationen , vil det have betydning for handelsforbindelserne mellem Den Europiske Union og Taiwan .
P grund af Den Europiske Unions kompetence kommer WTO alts ind i billedet , og det er naturligvis ikke , fordi vi skal have tilladelse fra Verdenshandelsorganisationen , en tilladelse , som den i vrigt ville have svrt ved at give os .
<P>
Som svar p det andet sprgsml er der ikke tale om at nedlgge delegationerne .
Vi befinder os i jeblikket i en proces i forhold til Verdenshandelsorganisationen , som har sit grundlag i Marrakesh-aftalerne fra for to r siden .
I henhold til disse aftaler forhandler vi i jeblikket om en rkke landes indtrden i Verdenshandelsorganisationen , hvilket forudstter , at en rkke betingelser er opfyldt , og vi ser udvidelsen af Verdenshandelsorganisationen som en styrkelse af  flersidetheden  i samhandelen , hvilket er godt for Den Europiske Union , som har al mulig interesse i at bevare et bent og multilateralt handelssystem .
Derfor mener jeg , at sprgsmlet p dagsordenen i dag i langt hjere grad drejer sig om en udvidelse og en bning snarere end om en lukning af WTO for lande , der ikke er medlemmer .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , jeg bliver ndt til at sige endnu en gang , at det ret beset , hr. kommissr , ikke er noget svar at argumentere med WTO .
Jeg kunne forestille mig , at man knytter det sammen med ILO ' s sociale grundlag .
Men WTO er jo i sig selv ikke just et mnster p demokrati .
Mig har dette svar overhovedet ikke overbevist .
Den Europiske Union br flge sin egen politik , og at knytte det sammen med WTO er alts latterligt .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Forhandlingen under et er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0891 / 96 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om eskalering af kampene i Tjetjenien ; -B4-0901 / 96 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance om genoptagelsen af kampene i Tjetjenien ; -B4-0920 / 96 af Puerta for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Tjetjenien ; -B4-0925 / 96 af Schroedter m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om det russiske militrs angreb p Tjetjenien ; -B4-0948 / 96 af Hoff m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Tjetjenien ; -B4-0951 / 96 af von Habsburg og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om udviklingen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , de tragiske begivenheder i Tjetjenien betyder intet mere og intet mindre , end at Jeltsin er noget mere uplidelig , end han gav udtryk for under valget .
Mange tjetjenske borgere er allerede blevet ofre .
Der er igen jaget overordentlig mange p flugt , og det er ikke kun et slag i ansigtet p de tjetjenske forhandlere og Ruslands borgere , men ogs en benbar krnkelse af den nuvrende aftale , som eksisterer mellem Unionen og Rusland .
Et tydeligt signal fra Unionen er p sin plads , og jeg ville sige , er samme Rusland ikke det land , som med megen offentlig omtale har fet adgang til Europardet .
Hensigten med dette medlemskab af Europardet er jo at pvirke situationen p stedet noget bedre .
Lad os derfor ikke forsmme at give udtryk for en skarp fordmmelse over for den netop valgte prsident Jeltsin .
<P>
Desuden er det et signal til general Lebed , som bestemt heller ikke er til at stole p .
Medens afslutningen af krigen i Tjetjenien jo var hans vigtigste valgtema , har han nu efter bombardementerne lovet al sttte til Jeltsins politik .
Er det plideligt ?
Det mener jeg ikke .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , i Tjetjenien er der sket netop , hvad man let kunne forudse .
Uden at afvente det officielle resultat af prsidentvalget har Jeltsin forngtet sin vilje til at n til en fredelig lsning af det tjetjenske sprgsml og straks beordret en ny militr offensiv , som i de seneste dage har voldt hundreder af menneskers dd .
Alle prsident Jeltsins valglfter er get op i rg i lbet af f timer .
<P>
Vi sprger ogs os selv , hvilken magt prsident Jeltsin i dag har til at styre Rusland . Hr .
Bertens ' omtale af general Lebed forekommer mig betydningsfuld .
Min gruppe finder , at den russiske hrs ensidige genoptagelse af den militre offensiv i Tjetjenien er uforenelig med nden og bogstavet i den aftale , som i jeblikket glder mellem Den Europiske Union og den russiske fderation .
Vi kan ikke njes med at vre tilskuere til udslettelsen af et helt folk og den militre destabilisering af et helt omrde , nemlig Kaukasien , som p grund af krigen i Tjetjenien p ny risikerer at eksplodere med alle de heraf flgende problemer .
<P>
Vi krver derfor , at Kommissionen skal benytte sit lovgivningsinitiativ til at foresl , at aftalen mellem Den Europiske Union og Rusland stilles i bero .
Jeg mener , at dette er det eneste mulige pressionsmiddel , s meget mere som ogs USA og hele det internationale samfund allerede hrdt har fordmt genoptagelsen af krigen i Tjetjenien .
Min gruppe krver desuden , at der gres alt , hvad der er muligt , for at f prsident Jeltsin til at beordre tilbagetrkningen af de russiske tropper fra Tjetjenien i overensstemmelse med hans eget dekret af 25. juni her i r og de to ordrer til vbenstilstand , som han selv afgav under perioden fr valget i de seneste uger .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , ja , jeg giver min kollega helt ret .
I halvandet r har russiske tropper - med kun ganske f afbrydelser - bombarderet tjetjenske boligomrder .
Tusinder af civile er p flugt uden anerkendelse og uden rettigheder .
Overtrdelserne af menneskerettighederne i lejrene nvnes jo end ikke .
Og de vestlige regeringer ser til , klapper Jeltsin p skulderen og roser hans demokratiske kurs !
Jeg henviser her til Rdets erklring efter valget .
<P>
Hvad er det for et demokrati ?
Hvad er det for en forljethed ?
I stedet for de forventede fredssamtaler stter Jeltsin dagen efter valget igen det svre skyts ind mod civilbefolkningen .
Dermed tilintetgr han tilliden hos alle vlgere i sit land .
Der er nppe noget hb tilbage om en demokratisk udvikling .
Den aftale , vi har indget med Rusland , forudstter imidlertid en demokratisk udvikling og tillige overholdelsen af menneskerettighederne .
Jeg minder Kommissionen om , at det var begrundelsen for indgelsen af interimsaftalen ; De sagde , at med interimsaftalen kunne vi f mere indflydelse .
Men jeg ser jo , at der overhovedet intet sker !
<P>
Jeg vil gerne her sprge Kommissionen : Vil den foresl Rdet , at interimsaftalen udsttes ?
Vil den srge for , at der nedsttes en mglingskommission i overensstemmelse med klausulen i interimsaftalen ?
Har Kommissionen en plan for , hvorledes den vil tage konkrete skridt mod den russiske regering ?
Eller accepterer Kommissionen disse angreb p civilbefolkningen i Nordkaukasus ?
Vil den fortsat blot se til ?
Jeg vil gerne have et meget konkret svar p disse sprgsml , for i Europa-Parlamentet har vi den opgave at sttte de demokratiske krfter i dette land , og de bliver stadig svagere !
Vi hber , at vi kan sttte soldaternes mdre og fredsgrupperne , for de er hbet for dette land .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Fru formand , det er jo desvrre ikke frste gang , at Europa-Parlamentet i en aktuel og uopsttelig debat m beskftige sig med krigen i Tjetjenien .
Efter at forhandlingerne var indledt og efter prsident Jeltsins lfter under valgkampen hbede vi alle , at denne blodige og forfrdelige konflikt ville blive afsluttet med en politisk lsning og reelle fredsforhandlinger .
Det nsker det russiske folk og det nsker det tjetjenske folk ligeledes .
Men hbet varede desvrre kun kort .
Man fr i stigende grad det indtryk , at de ophjede lfter kun var en del af en valgkamp baseret p kold beregning .
Det er kynisk og udtryk for menneskeforagt .
<P>
Europa-Parlamentet kan og vil ikke tie over for denne fremfrd .
Naturligvis ved vi her , at der ogs p tjetjensk side fortsat findes grupper , hvis vilje til magtanvendelse ikke behver megen udfordring .
Men det undskylder ikke adfrden hos de russiske soldater , som skyder p og delgger tjetjenske landsbyer ; ofre er igen en gang civilbefolkningen .
<P>
Den Europiske Union stttede prsident Jeltsin under valgkampen politisk og materielt .
Det var et forskud baseret p tillid , som nu skal retfrdiggres politisk .
Vort budskab herfra til den russiske prsident og de russiske politikere er helt klart : Man kan ikke blive optaget i Europardet , krve udvidelse og uddybning samt samarbejde med Den Europiske Union og p den anden side undlade at gre en ende p den blodige krig i Tjetjenien og p krnkelserne af menneskerettighederne , der vedvarer trods alle protester , opfordringer og advarsler .
Ogs den nye russiske regering bliver ndt til at gre noget .
Det store flertal i Europa-Parlamentet er interesseret i et godt og intensivt samarbejde med Rusland .
I Rusland-delegationen gr vi et godt forarbejde , men det kan ikke ske for enhver pris .
Et samarbejde har altid to sider , og det m ikke blive et princip for vor politik at lukke det ene je eller helt se bort fra de blodige begivenheder i Tjetjenien .
Der bliver ikke tale om en militr lsning i denne konflikt , og derfor opfordrer jeg p De Europiske Socialdemokraters vegne alle involverede til omsider for alvor at arbejde p en politisk lsning , som retfrdiggr begrebet fredsforhandlinger .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , vi har med det tjetjenske drama nu igen klare beviser p , hvad man kan vente af Ruslands , navnlig det nuvrende russiske regimes ord og lfter .
Man m ikke glemme , hvad Jeltsin s sent som i juni lod forst i et dekret , nemlig at han ville trkke tropperne tilbage .
General Lebed sagde lige indtil valgdagen , at han gik ind for en afslutning af Tjetjenien-krigen , og efter valget sagde han , hvad betyder det for mig , hvad jeg tidligere har sagt , nu gr jeg ind for en lsning ved hjlp af magt .
Kort sagt : Vi er i denne Tjetjenien-krig igen en gang blevet frt p vildspor , i det mindste de af os , som troede p disse erklringer .
Jeg var ikke iblandt dem , fordi jeg kender lidt til historie og derfor ved , at man intet kan stille op med sdanne ord og at ydelser p forskud igen og igen kun bevirker n ting , nemlig at de for visse personer simpelt hen bare er en opmuntring til at fortstte deres gangstermetoder .
<P>
Og endelig , fru formand , bliver vi ndt til at erkende en ting til : Rusland er i dag i en tid med international afkolonisering det sidste store kolonirige i verden .
Franskmndene var i Vestafrika , da den frste russer overskred Ural stp for at erobre asiatisk omrde .
Og det , der foregr i Tjetjenien , er kun indledningen til Ruslands afkolonisering .
Derfor bliver vi ndt til for omsider at vre trovrdige virkelig at g ind for nationernes selvbestemmelsesret - og det glder ogs tjetjenerne - og vi bliver ndt til virkelig at lgge pres p Rusland , for at Rusland holder , hvad det har lovet .
Kommer det igen til lftebrud , m vi ikke fortsat med finansiel bistand opmuntre dem , der har brudt deres ord .
Tjetjenien er en historisk udfordring for os .
Om vi kan leve op til den , vil vre bestemmende ogs for vor fremtid .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. kommissr , jeg er bange for , at vi gentager os selv . Men jeg mener ikke , det er overfldigt i dette tilflde .
Vi , som havde meget lidt tillid til hr . Jeltsins demokratiske indstilling , mente allerede i maj , da aftalerne blev underskrevet , at der var tale om en grov valgmanvre .
Desvrre havde vi ret , for lige s snart resultaterne var blevet bekendtgjort , startede bombardementerne , og iflge kammeraterne er hundreder af civile dde , og hundreder eller tusinder af civile er igen p flugt .
<P>
Vi mener , at Den Europiske Union n gang for alle - og dette er ikke kun tilfldet i Tjetjenien , men ogs i Tyrkiet og mange andre lande - skal bruge de pressionsmidler , den rder over i kraft af sine aftaler med de pgldende lande takket vre den demokratiske klausul og menneskerettighedsklausulen , for at undg en massakre .
Man skal sige til Den Europiske Union , og herunder Europa-Parlamentet , at denne pression er absolut ndvendig , hvis man vil standse drabene i Tjetjenien og krnkelsen af menneskerettighederne i mange andre lande .
I dette Parlament ved vi , hvad der hele tiden sker med menneskerettighederne i mange andre lande .
Det eneste , vi beder Dem om , hr. kommissr , er , at De anvender Deres pression for at undg disse drab .
<SPEAKER ID=197 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har med stor interesse lyttet til Deres forhandling , og jeg har omhyggelig noteret mig Deres indlg .
Jeg deler i hj grad Deres bekymring , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen er yderst bekymret over den seneste udvikling i Tjetjenien .
<P>
Kommissionen beklager , at de to parter ikke har overholdt deres forpligtelser i henhold til aftalen om vbenstilstand af 21. maj og 10. juni i r .
Kommissionen er isr bekymret over de problemer , som OSCE ' s stttegruppe er stdt p i Grozny , hvor gruppen skulle fungere som mgler mellem de to parter .
<P>
Kommissionen er ligeledes bekymret over de humanitre hjlpeorganisationers arbejdsbetingelser .
Den Europiske Union er langt den strste leverandr af humanitr bistand til Tjetjenien .
Men disse ndhjlpsorganisationer har ikke fri og sikker adgang til alle omrder i Tjetjenien .
Kommissionen flger situationen i tt samarbejde med medlemsstaterne og understreger endnu en gang p det kraftigste sin uro over for voldshandlingernes genopblussen i Tjetjenien .
<P>
Kommissionen opfordrer Rusland til at respektere de forpligtelser , landet har indget , navnlig ved dets indtrden i Europardet .
Kommissionen er overbevist om , at forhandlingsvejen er den eneste lsning p stridighederne mellem parterne og i den forbindelse m man ikke spare nogen anstrengelser for at n dette ml .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , jeg anmoder kun om en ting , nemlig at kommissren besvarer mine sprgsml .
<SPEAKER ID=199 NAME="de Silguy">
Jeg vil ikke gentage teksten til den erklring , jeg har afgivet p Kommissionens vegne , men jeg har noteret mig det rede medlems erklring og vil overbringe den til den ansvarlige kommissr .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=7>
Bistand til genopbygning i det tidligere Jugoslavien ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0247 / 96 ) af Cars for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning om bistand til rehabilitering / genopbygning i Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Cars-betnkningen er en srdeles vigtig betnkning p vej mod skabelsen af et bedre perspektiv for hele det tidligere jugoslaviske omrde og navnlig ogs for BosnienHercegovina .
Det er en betnkning , hvori der ogs p den rette mde detaljeret beskrives , hvad der br ske , og p hvilke betingelser aktionerne br ivrksttes .
Jeg stter overordentlig stor pris p , at der i udvalget navnlig ogs kunne behandles en rkke tilfjelser , som bestemt fortjener min gruppes , de kristelige demokraters , sttte .
Et af de punkter , som efter vor opfattelse stadig mangler , er sprgsmlet om Vojvodinas stilling , som egentlig ikke nvnes i betnkningen .
Ogs i udvalget har vi talt derom , og ndringsforslaget fra de kristelige demokraters side er sledes formuleret , at jeg tror , at det ogs vil kunne opn vore kollegers sttte .
Det forholder sig nemlig sledes , at ogs de kulturelle og politiske rettigheder for nationaliteten i Vojvodina skal respekteres , og det m vre en af betingelserne for at yde bistand i omrdet , f.eks. i Republikken Serbien , eller i Restjugoslavien .
<P>
Genopbygningen i Bosnien-Hercegovina er sledes knyttet til alle mulige politiske overvejelser og betingelser .
Det er ikke blot en politisk hobby eller et middel til at tvinge folk dr i en bestemt retning .
Nr man rejser rundt , f.eks. i omrdet omkring Banjaluca , hvor intet er delagt , s ser man , at der kun behver vre tale om genopbygning , nr det drejer sig om moskeer og katolske kirker .
Genopbygningen deraf er udelukkende nyttig , hvis de pgldende flygtninge vender tilbage igen .
Tingene overlapper sledes helt hinanden , de politiske overvejelser og de praktiske ndvendigheder .
Det er derfor meget vigtigt , at vi erkender , at der hjlpes netop der , hvor der er nd , og ikke hvor der i virkeligheden kun er ringe skade .
Det samme glder sledes ogs for forholdet mellem det stlige og det vestlige Mostar .
Der er ikke nogen mening i at bruge penge p det vestlige Mostar , hvor der nsten ikke er delagt noget ; det stlige Mostar derimod er fuldstndigt jvnet med jorden , alts m vi ogs vre s realistiske at koncentrere os om opbygningen af navnlig det stlige Mostar .
Samt om de aktiviteter , hvor man tvinges til at samarbejde hen over de etniske grnser .
<P>
I Neredva-dalen ser vi ligeledes et stort antal landsbyer , som simpelthen er tilintetgjort ; genopbygningen deraf m ogs med det samme vre afhngig af flygtningenes tilbagevenden .
<P>
I Cars-betnkningen berres et vigtigt sprgsml vedrrende kontrollen med politikken .
Det er srdeles rgerligt , at Rdet fremfrer artikel 12 som en mulighed for i virkeligheden at stte Kommissionen fuldstndigt under formynderskab .
Det er noget , som enhver parlamentariker egentlig jeblikkeligt m stejle over .
Jeg synes ogs , at det er overordentlig vigtigt , at artikel 12 ndres , sledes som Parlamentet vil have det .
Vi vil ikke tillade , at vore kontrolbefjelser fratages os af et selskab af lyssky satrapper , som kun beskftiger sig med at oprette et ekstra bureaukrati mellem Kommissionen og det egentlige arbejde .
<P>
Jeg synes , at det er et uhyre vigtigt punkt , og jeg hber , at Kommissionen og ligeledes Rdet vil imdekomme vore anmodninger om at ndre denne artikel , sledes at den parlamentariske kontrol fuldstndigt bibeholdes .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , efter de politiske udtalelser om udformningen af hjlpen til det tidligere Jugoslavien er tiden nu inde til at tale om forordningen , som danner grundlag for , at denne hjlp kan ydes .
Det er p hje tid , at denne ivrksttes .
<P>
Forsinkelsen p seks mneder p grund af Rdet og Kommissionen er derfor meget beklagelig .
Rdets undige udvidelse af procedurerne gennem indfrelsen af et forskriftsudvalg forkastes da ogs med rette af ordfreren hr . Cars , og hr .
Oostlander har ogs ret i , hvad han sagde derom .
<P>
Jeg giver hr . Cars , som skulle have siddet ved siden af mig , men benbart allerede arbejder andetsteds , en kompliment for hans ppasselighed og hans nye ideer .
Jeg synes , at det er vigtigt , at ogs betingelserne , forudstningerne optages i denne forordning , som vi allerede har talt s meget om her i Forsamlingen .
Intet signal m forblive ubenyttet for at tilskynde parterne til prcis gennemfrelse af Dayton-aftalerne .
<P>
Jeg sttter ogs helhjertet ordfrerens id om at give PHARE-landene mulighed for at deltage i udbud inden for rammerne af de disponible finansielle midler .
I betragtning af at pengene til Jugoslavien for en del kommer fra PHARE , er det en god id at lade landene i Central- og steuropa vre med til at give tilbud p opgaver i det tidligere Jugoslavien .
Sledes har vi alle sammen lidt gavn af det .
<P>
Jeg opfordrer til sidst Unionens institutioner til hurtigst muligt at lade denne forordning trde i kraft .
Byggessonen og stiden begynder i Bosnien , og desuden er det af strste betydning , at borgerne i det tidligere Jugoslavien ser mrkbare tegn p fremskridt inden valget i september i r .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , genopbygningsbistanden til gavn for det tidligere Jugoslavien skal opfylde to kriterier : Den skal kunne tildeles hurtigt og effektivt .
Desvrre er den triste virkelighed , at det netop ikke sker .
Sledes som forskellige kolleger allerede har sagt , har pengene stet til rdighed siden januar , men indtil nu kan der ikke anvendes nogen af dem .
Det er rent ud sagt en skandale .
Forordningen i sin nuvrende form prioriterer efter vor opfattelse i for hj grad et centralt styret bistandsprogram , medens de centrale strukturer i det tidligere Jugoslavien overhovedet ikke fungerer endnu .
Hvad det angr , anmoder vi , ligesom Parlamentets Budgetudvalg , indtrngende om muligheder for at yde bistand regionalt og lokalt , selvflgelig med de ndvendige garantier i forbindelse med overholdelse af betingelserne .
Vi har sledes i Parlamentets Grnne Gruppe p ny stillet Budgetudvalgets ndringsforslag i hb om , at de nu vil blive stttet i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens forslag kommer naturligvis lovlig sent .
Der er alligevel noget om det med bureaukratiet i Bruxelles .
Jeg er bange for , at disse forsinkelser ogs fortstter i det tidligere Jugoslavien .
Retningslinjerne for genopbygningen i Bosnien-Hercegovina og i Kroatien kunne med denne bistand have vret rede , hvis de betingelser , Parlamentet krver , virkelig blev overholdt .
Dertil hrer naturligvis som forudstning , at flygtningene kan vende tilbage .
Dertil hrer naturligvis , at der igen bliver bevgelsesfrihed i Bosnien-Hercegovina , hvilket jo skulle vre sket inden udgangen af marts , men det blev ikke til noget .
<P>
Nr den tidligere bosniske udenrigsminister og nuvrende FN-ambassadr efter tre rs forlb kun kan rejse til Banja Luka beskyttet af medlemmer af Europa-Parlamentet , hvorledes kan da den normale ddelige bevge sig frit i dette land ?
Hvorledes forholder sig s vore lokale EU-myndigheder i tilflde af overtrdelser ?
Jeg sprger mig selv , om de alligevel sttter projekter , hvis nytte , om der er nogen , kun kommer en del af befolkningen til gode eller helt forsvinder i lommerne p dem , der tjener p krigen .
Og hvis vi tager vore principper og betingelser alvorligt , skal vi overalt , hvor der er delagte huse , kunne tvinge de lokale myndigheder til at lade ejerne vende tilbage og s bist dem finansielt med opbygningen .
For en sdan pn opfrsel fra de lokale myndigheders side kunne s oveni lokale erhvervs- eller skoleprojekter finansieres .
<P>
P denne mde kunne vore skattepenge anvendes meget effektivt og gre s megen gavn som overhovedet muligt .
For sledes skaber denne bistand p stedet mulighed for , at de flygtninge kan vende tilbage , som i dag er hos os , hvilket tillige ville betyde en konomisk aflastning for vore kommuner .
Det efter min mening forkerte udgangspunkt , der alt for ofte kan bemrkes hos den hje reprsentant , nemlig at give alle lige meget og hellere lukke jnene for grove krnkelser af Dayton-aftalen , giver mig ikke meget hb om , at vi virkelig kan opn at f gennemfrt vore aktuelle ideer .
<SPEAKER ID=206 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , den forordning , der behandles i dag , og som Parlamentet skal tage stilling til , er et vigtigt bidrag til genopbygningsbestrbelserne inden for rammerne af fredsprocessen .
<P>
For at konsolidere freden m man fjerne krigens spor .
Genopbygningen , som ogs har til forml at fremme forsoningen , er sledes et ndvendigt aspekt .
<P>
I januar mned indledtes programmet for genopbygning af de ndvendigste faciliteter , som finansieres ved hjlp af PHARE-bevillinger .
I 1996 er der afsat omkring 125 millioner ecu til denne indsats .
Fllesskabsprogrammerne vedrrer alle de prioriterede sektorer : boliger , beskftigelse , transport , energi , vandforsyning , telekommunikation og sundhedsvsen .
Flygtningenes tilbagevenden har hj prioritet .
<P>
Vedtagelsen af den nu fremlagte forordning vil give Unionen yderligere midler , som er ndvendige for indsatsen .
P Parlamentets initiativ har man oprettet tre nye budgetposter med en samlet bevilling p 92 millioner ecu .
P grund af genopbygningsbestrbelsernes hastende karakter kan man allerede forpligte en frste tranche p 27 millioner ecu .
<P>
I mellemtiden kan der defineres projekter for det resterende belb .
Budgetposten for bistand til flygtninge p 30 millioner ecu vil blive anvendt hurtigst muligt i samrd med FN ' s Flygtningehjkommisariat og medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til de stillede ndringsforslag har jeg flgende korte bemrkninger .
For det frste deler Kommissionen nsket hos Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om hurtigst muligt at f afsluttet hringsproceduren for at sikre en hurtig gennemfrelse af genopbygningen .
Derfor kan Kommissionen fuldt ud tilslutte sig ndringsforslag 17 , som udvider muligheden for deltagelse i udbud og kontrakter til at omfatte de stater , der er sttteberettigede under PHARE-programmet , sledes som det allerede er tilfldet under TACIS-programmet .
<P>
Kommissionen er ligeledes positivt indstillet over for ndringsforslagene om : forordningens anvendelsesperiode : ndringsforslag 6 ; gennemskuelighed ved gennemfrelsen : ndringsforslag 7 ; betingelserne for tildeling af sttte : ndringsforslag 10 - som i vrigt ligger p linje med Kommissionens oprindelige forslag - princippet om decentralisering , som udtrykkes i frste del af ndringsforslag 14 , regelmssig underretning af Parlamentet , naturligvis : ndringsforslag 21 ; og komitologi : ndringsforslag 19 .
Kommissionen kan ligeledes acceptere princippet om indfjelse af en srlig klausul om suspendering ved overtrdelse af betingelserne for udbetaling af sttte : det er ndringsforslag 11 .
Kommissionen finder imidlertid den foreslede procedure tung og sandsynligvis lidet anvendelig .
<P>
Kommissionen nsker at fastholde Parlamentets rolle inden for dette omrde og har til hensigt at afgive en erklring over for Rdet vedrrende hurtig informering af Parlamentet i henhold til en procedure , der svarer til den , der er aftalt for det finansielle samarbejde med Tyrkiet .
<P>
Til gengld kan Kommissionen ikke tilslutte sig en ny budgetordning - det er ndringsforslag 9 - den foretrkker at holde sig til den traditionelle og klassiske ordning med trilogen , og den kan heller ikke tilslutte sig en generel fritagelse for skatter og toldafgifter : ndringsforslag 16 , som ville skabe andre problemer .
Vi finder heller ikke , at det er ndvendigt med en yderligere bestemmelse vedrrende kontrol og evaluering - det er ndringsforslag 20 .
<P>
Afslutningsvis tager Kommissionen de forskellige overvejelser vedrrende den politiske proces i eks-Jugoslavien til efterretning .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 til 5 , 8 , 12 og 13 .
Kommissionen finder imidlertid , at disse ting allerede er tilstrkkelig godt behandlet i selve forordningen og i de mange erklringer fra Unionens side .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Andragender i parlamentsret 1995-1996
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0191 / 96 ) af Gutirrez Daz for Udvalget for Andragender om arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 1995-1996 .
<SPEAKER ID=209 NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , jeg vil hermed for forsamlingen forelgge betnkningen om arbejdet i Udvalget for Andragender i Parlamentet , der dkker perioden 14. marts 1995-11. marts 1996 .
<P>
Denne betnkning beskriver det kontinuerlige arbejde , der foregr , ikke i hele udvalget - det ville vre forkert at sige - men i en konstant , aktiv kerne , der udfrer en opgave prget af opflgning , stringens og - jeg vil nsten sige - service , under hr . Newmans myndige og konsekvente ledelse .
<P>
Hr. formand , Udvalget for Andragender er et af de organer i Den Europiske Union , som giver os strst mulighed for at nrme os de europiske borgere .
P nuvrende tidspunkt , hvor vi gennem regeringskonferencen er ved at undersge unionstraktaten , og hvor et af de strste problemer er , hvordan man opfatter begrebet det europiske unionsborgerskab , er udvelsen af retten til at indgive andragender en af de klareste mder , hvorp den europiske borgers situation kan udtrykkes .
Det har vi kunnet konstatere i vores arbejde ved at se det antal af borgere , som henvender sig til Parlamentet for at fremstte deres klager , deres problemer , deres kritik .
Selv om tallet er beskedent , vil jeg gerne her minde om , at vi i det forlbne r , som vi er ved at undersge , har modtaget 1.169 klager , hvoraf lidt over 600 blev godkendt . Men hvis man tager i betragtning , at mange af disse andragender allerede er underskrevet af et betydeligt antal borgere - det drejer sig om kollektive andragender - har mere end 700.000 borgere givet udtryk for deres tillid til Parlamentet med henblik p at fremstte deres klager og anmode om Parlamentets mellemkomst .
<P>
Derfor str vi over for et vigtigt sprgsml , hvor Parlamentet har pligt til at handle retfrdigt og hurtigt .
Og her kommer det frste sprgsml : Ofte skal Udvalget for Andragender - gennem sin formand , hr . Newman - henvende sig til andre udvalg eller delegationer i Parlamentet for at underrette dem om indholdet af andragenderne , og samtidig for at bede om deres hjlp , deres oplysninger og deres mening .
I denne forbindelse m jeg understrege ndvendigheden af , at alle udvalg og delegationer anerkender betydningen af de anmodninger , Udvalget for Andragender prsenterer for dem , fordi det i realiteten er en mde at leve op til borgernes tillid til os .
Disse andragender kan give en id om , hvad der bekymrer de europiske borgere omkring den europiske lovgivning .
Men ikke kun det .
Vi fr ogs mulighed for at se , hvilke huller der er i den europiske lovgivning , ud fra de andragender , vi ikke kan svare p , fordi vi ikke har et juridisk grundlag , men hvor vi faktisk mener , der er behov for at skabe en europisk lovgivning , for at vi kan svare p dem .
<P>
Hr. formand , problemet er strre , nr vi samarbejder med Europa-Kommissionen .
Vores udvalg er i realiteten meget afhngig af samarbejdet med Europa-Kommissionen . Et samarbejde , som ind imellem er langsomt og vanskeligt .
Og det bliver endnu langsommere og vanskeligere p grund af det manglende samarbejde fra regeringernes side , over for hvem Kommissionen somme tider er alt for eftergivende .
Ind imellem vgrer Kommissionen sig ved at anlgge sager om manglende overholdelse af de europiske direktiver .
<P>
Hr. formand , jeg tror , det er vigtigt , at Kommissionen er bevidst om vigtigheden af det arbejde , der udfres i Udvalget for Andragender , som nu er blevet styrket takket vre ombudsmandens samarbejde .
<P>
Til sidst , hr. formand , er der fremsat fem ndringsforslag til betnkningen .
De fem ndringsforslag kommer fra meget kvalificerede medlemmer fra Udvalget for Andragender .
Og jeg m sige , at jeg beklager , at de ikke blev fremsat i Udvalget for Andragender . Det havde givet os mulighed for at overveje dem og forbedre teksten .
Hr. formand , lad mig til slut sige , at jeg er enig i ndringsforslag 1 dog med en mundtlig ndring , som jeg ved et mundtligt ndringsforslag vil fremstte p tidspunktet for afstemningen . Men jeg er enig i nsten alle de vrige ndringsforslag , navnlig nr .
4 fra hr .
Santini , som er vigtig for at informationen kan komme ud til borgerne . Det sidste ndringsforslag , nr .
5 fra hr . Santini , kan jeg imidlertid ikke acceptere , fordi det efter min mening vil blive opfattet som en begrnsning af princippet om retten ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Udvalget for Andragender er det organ i Parlamentet , som opretholder direkte kontakt med Unionens borgere .
Men for mange af andragerne er det uforsteligt , at det varer s lnge , inden deres sager behandles eller endog bliver lst .
Det skyldes tre grundlggende problemer , som vi tager op r efter r og som til dato ikke har kunnet lses tilfredsstillende .
<P>
For det frste : det i renes lb stigende antal andragender gr det stadig vanskeligere for udvalgets sekretariat at klare arbejdet .
For det andet : nr et andragende er erklret at vre i overensstemmelse med kravene for behandling , anmodes Kommissionen om oplysning .
Den trder i mellemtiden oftere og oftere direkte i forbindelse med andrageren og forkorter sledes den omstndelige vej over de nationale reprsentationer .
Men nr det drejer sig om benbare overtrdelser fra medlemsstaternes side af fllesskabsretten , tver den alt for lnge , inden den ivrkstter en overtrdelsesprocedure .
<P>
For det tredje : Rdet retter sig kun yderst sjldent efter den interinstitutionelle aftale , der gr ud p  at svare hurtigst muligt  .
Med forhalingstaktik gres der forsg p at slre og trkke sagerne i langdrag .
Nr udvalget forsger at fremskynde sagen ved selv at tage initiativet , dvs. gennem aktindsigt , erklres korrespondancen med Rdet for fortroligt materiale og aktindsigt ngtes .
For s vidt er punkt 7 i betnkningen ret beset formuleret alt for venligt , for utilfredsheden med bureaukratisk behandling eller forhaling gr jo ud over os parlamentsmedlemmer .
Jeg hber , at vi for fremtiden finder en modus , s at Kommissionen og Rdet kan bearbejde andragenderne mere effektivt .
<P>
Men den , der har lst betnkningen , vil kunne konstatere , at andragerne i mange tilflde kunne hjlpes til deres ret .
Disse andragender med en positiv udgang giver os medlemmer af Udvalget for Andragender mod til fortsat med alle krfter at g ind for vore medborgeres sager .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , i lbet af det forlbne parlamentsr 1995-1996 har Europa-Parlamentet modtaget 1169 andragender .
Udvalget for Andragender har ved afslutningen af dette parlamentsr 823 andragender under behandling .
Hvad der er sket med disse andragender , er gengivet i denne bemrkelsesvrdige betnkning af hr . Gutirrez Daz , som har udarbejdet en srdeles lsevrdig betnkning herom .
Det fremgr , at vore borgere har temmelig mange problemer med det indre markeds funktion .
Det fremgr , at vore medborgere klager over , at den frie bevgelighed for personer fungerer drligt , nrmere bestemt f.eks. udvelsen af opholdsretten , f.eks. ogs anerkendelse af eksamensbeviser .
Det fremgr , at vore medborgere indgiver temmelig mange andragender om miljbeskyttelse , nrmere bestemt manglende overholdelse af direktivet om miljvirkningsvurderinger .
Nogle andragender har et stort antal underskrifter .
Jeg henviser til et andragende fra mit land , fra Limburg , som har fet 37.000 underskrifter i forbindelse med problematikken vedrrende diskriminering af grnsearbejdere fra det belgiske Limburg , som vil arbejde i det nederlandske Limburg .
<P>
Maastricht-Traktaten har faktisk indfrt det europiske statsborgerskab .
En af de mest konkrete rettigheder for de europiske borgere er retten til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet og / eller hos den europiske ombudsmand .
Hertil vil jeg p min gruppes vegne knytte tre betragtninger , hr. formand .
<P>
For det frste , hvad nytter tilkendelsen af en ret , hvis den , der har retten , ikke er klar over , at han har denne ret ?
Hvad hjlper med andre ord retten til at indgive andragender , hvis Europa-Parlamentet ikke gr eksistensen af denne ret kendt .
Af denne grund er det ndvendigt at informere de europiske borgere mere grundigt og mere udfrligt om artikel 138 D i Traktaten .
Men information og kommunikation er naturligvis ikke tilstrkkeligt , hvis det begrnses til meddelelsen om ret til at indgive andragender som sdan .
Det m i den forbindelse ogs gres tydeligt , i hvilke tilflde andragender kan indgives , og under hvilke betingelser dette skal ske .
Jeg tror ogs , at vi hurtigst muligt br inddrage Parlamentets kontorer i medlemsstater i denne information .
<P>
For det andet har det ingen mening at offentliggre og overalt bekendtgre en ret , hvis udvelsen af denne ret hindres af mangel p midler , som bde er af materiel og immateriel art .
Andragender skal med andre ord afvikles inden for en rimelig frist , og det er det , vi har indvendinger imod .
Det er ikke blot et sprgsml om infrastruktur og logistik , det skal ogs forbedres , men vi foreslr , at faciliteterne for sekretariatet forges bde med hensyn til personale og med hensyn til anden ndvendig infrastruktur .
<P>
Vi vil ogs have , at den borger , som indgiver et andragende , fr den bedst mulige behandling af sit andragende .
Derfor foreslr vi , at vi lige beskftiger os med situationen , sledes som den er i dag .
Vi har ogs i dag 500 andragender under behandling , som har ligget der mere end t r .
Vi skal sledes indhente hele den periode , vi er bagude , og at indhente denne forsinkelse krver bde bestrbelser med hensyn til forgelse af personalet og med hensyn til vor egen mderytme .
Derfor tror jeg , at vi m n frem til et bedre tidspunkt for mderne , sledes at vi kan holde mder mere effektivt , og at vi ikke har mder samtidig med andre parlamentsudvalg , og vi har muligheder for at gre dette torsdag eftermiddag og fredag formiddag , for da er der ingen andre parlamentsudvalg , med andre ord , vi m tage borgerne alvorligt , vi m tage deres andragender alvorligt , og vi m i Parlamentet forpligte os selv til maksimalt at indhente den forsinkelse , som der er nu , p kort sigt og med henblik herp trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Jeg takker endnu en gang ordfreren for den udmrkede betnkning , som han har udarbejdet , og jeg hber , at Parlamentet vil sttte vore ndringsforslag .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , retten til at indgive andragender er temmelig populr i ordets bogstavelige forstand , frem for alt hvis man som borger gr opmrksom p alvorlige krnkelser af en af rettighederne , i dette tilflde fllesskabsretten .
Min kollega og ven og af og til ogs min formand , Gutirrez Daz ' , betnkning er en gengivelse af denne populre ret .
Antallet af andragender , som blev indgivet sidste r , over tusinde , skuffer mig egentlig , m jeg sige .
Men det tyder p , at den alligevel opfylder et behov .
Hr . Chanterie har med rette sagt , og de foregende talere ligeledes , at afviklingen stadig lader meget tilbage at nske .
Der m gres alt for at indhente den forsinkelse , som er opstet der p grund af udnvnelsesproceduren , og jeg tilslutter mig med det samme det , som hr .
Chanterie har sagt om mderne i Udvalget for Andragender .
Det er min skyld , hr. formand Newman , De ser mig ikke s ofte , nok her , men ikke p Deres udvalgsmde , for jeg har altid samtidig mde i enten Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser eller Udvalget om Udenrigsanliggender , som jeg er koordinator for , alts kan jeg desvrre ikke altid deltage .
<P>
Det indre marked viser sig ikke altid at fungere godt , i hvert fald ikke behrigt , og ogs miljdirektiverne viser sig at skabe nogle problemer her og der .
Derfor anvender mange andragenderne p denne mde som ekstra middel til at kontrollere kvaliteten af lovgivningen herom og for at overvge gennemfrelsen .
Der er to nyttige sider af arbejdet i Udvalget for Andragender , det behver jeg egentlig ikke fortlle Dem , rsberetningen konstaterer her og der fremskridt og lgger med rette pegefingeren p de mme punkter .
Behandlingen af andragenderne varer for lnge , det har jeg allerede sagt , og reaktioner fra andre udvalg skuffer .
Med rette opfordrer ordfreren Kommissionen til flere aktiviteter i retning af Domstolen , nr medlemsstater klart udviser forsmmelighed .
Det er grundlaget for den europiske retsorden .
Kommissionen er ikke for ingenting Traktatens vogter , hr. kommissr .
<P>
Til sidst vil jeg lige sige noget om ombudsmanden .
Hans rsberetning har vi ganske vist allerede drftet .
Alligevel er det godt at understrege , at et snvert samarbejde er ndvendigt til gavn for borgerne og Unionens indbyggere .
Dette er vsentligt for Unionens fremtid .
<P>
Jeg siger endnu en gang , hr .
Gutirrez Daz , tak for Deres betnkning .
Hr. formand for Udvalget for Andragender , jeg hber , at vi ser hinanden oftere i Deres eget udvalg .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at jeg selv og de Grnnes Gruppe gr ind for hr . Gutirrez Daz ' betnkning .
Virket i Udvalget for Andragender , der indtil nu har vret et af de vigtigste forbindelsesled mellem borgerne og Europa-Parlamentet , udgr sammen med ombudsmandsinstitutionen en vigtig side af de rettigheder for unionsborgerne , som er nedfldet i traktaterne .
De andragender , der nr frem til Udvalget , gr det muligt for os at f kendskab til borgernes problemer og har f.eks. tidligere ofte gjort det muligt for os at angribe store problemer , srlig hvad angr miljet og den frie bevgelighed .
Jeg erklrer mig fuldt ud enig i de forslag , der indeholdes i betnkningen , og understreger srlig flgende anvisninger : bedre interaktion mellem Udvalget for Andragender og de vrige udvalg med den forndne opflgning , ogs i lovgivningsmssig henseende , af de vigtige forhold , der indeholdes i andragenderne . Det er ndvendigt med en god samarbejdsforbindelse mellem Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand , et strre engagement fra Kommissionens og Rdets side i opflgning af de problemer , der rejses af Udvalget for Andragender , og indholdet af de andragender , det modtager , fordmmelser af forsinkelser og manglende samarbejdsvilje fra de medlemsstaters side , der er omtalt i andragenderne , og til slut en hurtig og effektiv behandling af andragenderne .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , kre kolleger , parlamentsret 1995-1996 blev prget af den langvarige procedure for valget af den europiske ombudsmand .
For nogle uger siden fremlagde hr . Sderman i vrigt sin frste aktivitetsrapport , og man kunne konstatere en reel vilje til samarbejde mellem den europiske ombudsmand , et nyt organ , som blev indfrt i henhold til Maastricht-traktaten , og vores Udvalg om Andragender , som kan rose sig af en lang erfaring .
<P>
Denne erfaring giver os mulighed for at evaluere og vurdere den europiske ombudsmands arbejde . Ordfreren kan sledes notere en lngere sagsbehandling af andragenderne .
Selv om disse forsinkelser til dels kan tilskrives den langvarige proces ved valget af ombudsmanden , m man alligevel vre meget opmrksom for at undg , at borgernes ret til at indgive andragender hmmes af proceduremssige forhindringer .
<P>
Derfor m det vre mig tilladt at fremstte et forslag vedrrende tilrettelggelsen af vores arbejde .
Eftersom den europiske ombudsmand udfrer sit arbejde fra Strasbourg , det traktatbestemte hjemsted for dette organ , kunne vi afholde vore udvalgsmder i Strasbourg , for p den ene side at indhente noget af forsinkelsen og p den anden symbolsk at markere det ttte samarbejde mellem Europa-Parlamentet og ombudsmanden i Strasbourg , deres flles hjemsted .
<P>
Ordfreren fremhver ogs med rette - og jeg taler stadig om det organisatoriske - effektiviteten i samarbejdet med Kommissionen , som fortsat videresender de klager , der tilstilles den .
Man kan beklage , at dette samarbejde p medlemsstatsniveau undertiden vanskeliggres af en vis tven , navnlig nr den pgldende medlemsstat indklages for et formodet brud p fllesskabsretten .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke sttte ordfrerens nske om , at Kommissionen oftere skal anlgge sag mod de tvende medlemsstater ved Domstolen i henhold til traktatens artikel 169 .
Det er vigtigt for borgerne , at vi undgr tvister , der er langvarige og komplicerede , nr man ofte kan n frem til et positiv lsning gennem forhandlinger .
Her m ombudsmanden spille en vigtig rolle .
<P>
Med hensyn til mngden af registrerede og behandlede andragender kan man i r konstatere , at der indgives en lang rkke klager over alvorlige overtrdelser af fllesskabslovgivningen p miljomrdet .
De ved , at min gruppe lgger meget stor vgt p at bevare den nationale suvernitet fuldt ud med konsekvent overholdelse af subsidiaritetsprincippet .
P miljomrdet er det imidlertid vigtigt , at Den Europiske Union fr udvidet sin kompetence , idet der er tale om et omrde , der pr. definition er uden grnser .
De seneste begivenheder som kogalskaben eller den katastrofale situation med undervandsbdene i Murmansk illustrerer p glimrende vis behovet for en hurtig og bindende indsats p europisk plan .
<P>
Som delegeret for Alsace er jeg ligeledes meget opmrksom p de problemer , som grnsearbejdstagerne str overfor .
En lang rkke af disse arbejdstagere er rent faktisk udsat for diskrimination , navnlig de , der arbejder i Schweiz .
Jeg vil fortsat vre opmrksom p disse problemer , og jeg hber , at vi p lngere sigt kan finde en positiv lsning p disse problemer gennem bilaterale aftaler .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at indsttelsen af ombudsmanden vil gre forsvaret af borgernes rettigheder endnu mere effektivt .
P den mde vil borgerne i de forskellige lande vrdstte det reelle i det flles Europa , som jo alt for ofte stadig er for tungt og fjernt .
<SPEAKER ID=215 NAME="Newman">
Hr. formand , som formand for Udvalget for Andragender vil jeg gerne komplimentere ordfreren hr . Gutirrez Daz for vor seneste rsbetnkning .
Som ldre medlem af Parlamentet er hr . Gutirrez Daz meget aktiv inden for en rkke omrder , deriblandt Udvalget for Andragender .
Den betnkning , han her har fremlagt , er blevet til p baggrund af hans store erfaring og viden om vort arbejde , om de andragender , der indgives af borgerne , og om hvordan vi prver at hjlpe dem .
Betnkningens kvalitet afspejler hans erfaring og engagement .
<P>
Det er almindeligt kendt , at der er alt for langt fra den almindelige borger til Den Europiske Union , og det er grunden til , at Udvalget for Andragender prver at nedbryde skrankerne ved at give alle borgere og personer med fast bopl i medlemsstaterne ret til at tilkendegive deres mening om en hvilken som helst sag eller indgive klager i et hvilket som helst klageml , der hrer under Den Europiske Unions kompetenceomrde .
<P>
Jeg vil ikke gentage , hvad ordfreren og andre talere allerede har sagt i lbet af debatten .
Det fremgr tydeligt , at de sager , vi har med at gre , vedrrer landbrug , forskellige sociale anliggender og toldsprgsml .
Der er et stort antal andragender p miljomrdet , for det meste vedrrende overtrdelser af Fllesskabets miljlovgivning .
Der er andragender , som omhandler skat , fri bevgelighed og anerkendelse af eksamensbeviser , adgang til uddannelse , adgang til beskftigelse , arbejdsvilkr , opholdsret , overfrsel af sociale rettigheder og grnsekontrol for personer , der udver eller har udvet deres ret til fri bevgelighed inden for Den Europiske Union .
Og vi forsger at hjlpe andragerne .
<P>
Men der er visse problemer , som vi br prve at lse .
Jeg har i den forlbne tid med sttte fra andre udvalgsmedlemmer prvet at bane vejen for lsningsbestrbelserne .
Udvalget er blevet meget mere bent end frhen .
Det er nu snarere undtagelsen end reglen , at andragender behandles bag lukkede dre .
Strstedelen af vore sager er bne for offentligheden .
Det er meget vigtigt , at Parlamentets eksterne tjenester , i srdeleshed Parlamentets eksterne kontorer , tager behovet for information alvorligt og informerer borgerne og personer med fast bopl i medlemsstaterne om deres ret til at indgive andragender .
Her bliver der ikke gjort nok , og det er vigtigt , at der gres noget .
<P>
P det seneste er en rkke parlamentsmedlemmer , som ikke sidder i udvalget , blevet klar over Udvalget for Andragenders betydning : nr deres vlgere har indgivet andragender , er de kommet med for at sttte dem , og de har vret glade for at kunne gre dette .
<P>
Det sidste punkt drejer sig om vort strste problem , nemlig medlemsstaterne .
Ombudsmanden behandler klager over tilflde af fejl eller forsmmelser beget af Fllesskabets institutioner og organer .
Som regel drejer de andragender , vi modtager , sig om , at medlemsstaterne ikke i tilstrkkelig grad gennemfrer fllesskabslovgivningen , og dette er til skade for borgere og bosiddende i Unionen .
Medlemsstaterne er ikke samarbejdsvillige .
Der kommer ingen reprsentanter fra Rdet eller fra De Faste Reprsentanters Komit for at overvre udvalgsmderne .
Vi har problemer med Kommissionen , men det strste problem med at skaffe hjlp til borgerne ligger hos medlemsstaterne , og det er en af rsagerne til , at der opstr forsinkelser .
En af grundene til , at nogle andragender stadig ikke er afsluttet efter 2-3 r , er , at vi sender dem frem og tilbage til medlemsstaterne enten gennem Kommissionen eller direkte fra udvalget i forsg p at f et svar , i forsg p at f hjlp og sttte til andrageren .
Den bedste mde , borgerne kan f sttte p , og vi kan f hjlp i vort arbejde med at yde borgerne denne sttte , ville vre , hvis medlemsstaterne tog retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet mere alvorligt - en ret , som de har godkendt i en interinstitutionel aftale og i Maastricht-traktaten .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , der har i grunden vret tale om et spilfgteri med henblik p at undersge , om denne andragende institution fungerer .
Jeg var blevet udelukket , jeg har indgivet et andragende , og nu er jeg rede til at tale .
Det er et godt trk ved denne betnkning , der bner vejen til en ny tid ogs inden for dette virke .
Ogs jeg vil frst og fremmest takke hr . Gutirrez Daz , der altid er nrvrende og brnder for arbejdet i dette Udvalg , der mske med urette af nogen findes at tilhre om ikke B-rkken , s dog at vre mindre interessant end andre .
<P>
Personlig har jeg haft grund til at vre virkelig begejstret i visse tilflde .
Man har en flelse af at gre noget nyttigt . Til tider str man over for et andragende , man drfter det og nr frem til noget konkret .
Jeg finder , at hvis nogle europiske borgere og tillige nogle kolleger kunne overvre arbejdet i dette Udvalg , ville det finde en ny filosofi for at fle sig som deltager i det demokratiske liv i Europa .
I grunden er petitionsretten en beroligende garanti for borgerne , nsten en forsikring mod de overgreb , som kan ramme demokratiet .
I en sammenhng af frihed , sikkerhed , fred og fremskridt vil jeg sige , at Den Europiske Union har fundet den rigtige formel for at gre det muligt for borgerne at blive hrt i eller uden for institutionerne .
<P>
Der er tale om en form , som bl.a. gr det muligt at rde bod p eventuelle mangler ved Fllesskabets retsvsen .
Nr dette er sagt , sprger jeg imidlertid mig selv , hvor mange borgere der er bevidste om denne formidable mulighed .
Jeg citerer traktatens artikel 138 D :  Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til p egen hnd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold , der henhrer under omrder ...
 , osv. osv .
<P>
Og nu sprger jeg s mig selv : For hvor mange str traktaterne bne , hvor mange er bekendt med dem ?
Heraf flger et krav om i videst muligt omfang , mere praktisk og konkret at gre borgeren bekendt med denne institution og srlig , hvorledes og hvornr , man kan benytte sig af den .
Men der m ogs skabes klarhed over dette Udvalgs rolle .
Det er vel et vinkelskriverudvalg , men det skal ikke skabe for store forventninger eller for store illusioner hos borgerne .
Man skal klart tillige angive de grnser , inden for hvilke Udvalget kan og skal bevge sig .
Derfor er en forbindelse med den europiske ombudsmand af stor betydning , et arbejde i forening for at skabe dette omrde med garantier og sikkerhed for borgerne .
P denne mde bliver der ogs mindre spredning af midlerne , og antallet af andragender , der ofte ender med et resultat , som borgeren givet ikke synes om , nemlig afvisning , vil falde .
Og afvisning kan skabe misfornjelse .
<P>
Tak derfor til ordfreren og udvalgsformand Newman samt alle , der tror p denne institution , som ogs jeg mener er bestemt til at vokse i borgernes agtelse .
<SPEAKER ID=217 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet gr hvert r status over de andragender , som de europiske borgere indgiver , og det er en udmrket lejlighed til at fremkomme med overvejelser om forholdet mellem borgerne og institutionerne i Den Europiske Union .
<P>
Nr en borger indgiver et andragende til Europa-Parlamentet , klager han over en forkert anvendelse af fllesskabslovgivningen , men giver samtidig udtryk for sin tillid til , at Europa-Parlamentet i samarbejde med de vrige institutioner kan rette op p den uretfrdighed , som han mener at vre udsat for .
<P>
At behandle andragenderne grundigt og gre alt for at imdekomme borgernes klager s hurtigt som muligt , det er det vigtigste , hvis vi ikke vil skuffe borgernes forventninger , og hvis vi nsker , at borgernes rettigheder i Europa skal give mening i deres jne .
<P>
P et tidspunkt , hvor man inden for rammerne af regeringskonferencen har indledt drftelserne om midlerne til at sikre en yderligere tilnrmelse mellem borgerne og Unionens institutioner , br man bevare og tilskynde til en sdan direkte kontakt mellem borgerne og Parlamentet . Hr .
Gutirrez Daz ' glimrende betnkning gr det muligt endnu en gang at konstatere , at borgerne sender store mngder af andragender til Parlamentet , og jeg vil gerne tilslutte mig de mange lyknskninger , som ordfreren har modtaget for sit arbejde .
<P>
Disse andragender vedrrer omrder , der er s flsomme for vore borgere som socialsikring , milj , skatteforhold , fri bevgelighed for personer , anerkendelse af eksamensbeviser for kun at nvne nogle f af de vigtigste , nogle f , ja , men de vedrrer i hjeste grad borgerne .
<P>
At garantere den fuldstndige overholdelse af fllesskabslovgivningen og styrke denne lovgivning for at stte den i borgernes tjeneste , det er opgaver , som Kommissionen finder vsentlige .
<P>
Kommissionen glder sig over , at hr . Gutirrez Daz i sin betnkning konstaterer , at der er sket fremskridt i samarbejdet mellem Udvalget om Andragender og Europa-Kommissionen .
At retten til at indgive andragender er blevet indskrevet i traktaten har for Kommissionen vret en yderligere tilskyndelse til s hurtigt og p en s relevant mde som muligt at reagere p Europa-Parlamentets anmodninger vedrrende andragender .
<P>
Hr. formand , nogle bemrkninger om kontrollen med fllesskabsrettens anvendelse og de oplysninger , Kommissionen sender til Udvalget om Andragender .
Jeg vil begynde med overtrdelsesprocedurerne , eftersom dette sprgsml er blevet rejst flere gange i lbet af forhandlingen , som gik forud , og sprgsmlet blev ogs nvnt i hr . Gutirrez Daz ' betnkning .
Nr Parlamentet har udtalt sig om Kommissionens rsberetninger om anvendelsen af fllesskabsretten , har det anerkendt de fremskridt , der ogs er sket inden for dette omrde , men det har fremsat forskellige nsker , som Kommissionen har noteret sig , navnlig hvad angr en hurtigere sagsbehandling i forbindelse med overtrdelsesprocedurer : jeg kan fortlle Dem , at Kommissionen i hjeste grad vil vre indstillet p at yde en ekstra indsats for at nedbringe fristerne for fremsendelse af meddelelser til Udvalget om Andragender .
<P>
Blandt de mange kritikpunkter , der normalt rejses over for Kommissionen , finder man de langvarige overtrdelsesprocedurer samt Kommissionens forsigtighed , om jeg s m sige , p dette omrde , som betragtes som overdreven .
Jeg tror imidlertid , at man br gre opmrksom p , at Europa-Kommissionen har eneret med hensyn til overtrdelser , og at den bestrber sig p at udve sine enebefjelser p en konsekvent mde .
Kommissionen bestrber sig i vrigt p at forbedre sine procedurer med henblik p at gre indsatsen mere konsekvent og effektiv .
<P>
Med hensyn til de langvarige procedurer , som flere af de rede medlemmer har vret inde p , kan jeg kun p Kommissionens vegne gentage , at den som traktaternes vogter gr alt for at sikre respekten for anvendelsen af fllesskabslovgivningen udelukkende under overholdelse af kriterierne om objektivitet og ret .
Forsinkelserne med hensyn til overtrdelsesprocedurerne afspejler p en gang de komplekse sager , der skal behandles , den grundige undersgelse , som Kommissionen er ndt til at foretage af medlemsstaternes argumenter og det konstante nske om at sikre en korrekt anvendelse af fllesskabslovgivningen uden ndvendigvis at skulle g til EF-Domstolen .
Parlamentet modtager detaljerede oplysninger om Kommissionens indsats p dette omrde gennem den rlige beretning om anvendelsen af fllesskabsretten , som det i vrigt hvert r udarbejder en meget interessant og yderst lrerig betnkning om .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om information til Udvalget om Andragender vil jeg gerne understrege , at Kommissionen altid har givet dette udvalg fyldestgrende og detaljerede oplysninger .
Kommissionen beretter navnlig om kontakter med de nationale myndigheder .
Det betyder imidlertid ikke , at Kommissionen har ret til at videregive fortrolige dokumenter fra medlemsstaterne , navnlig i forbindelse med udenretlige procedurer vedrrende anvendelsen af fllesskabslovgivningen .
Jeg kan forsikre Dem for , at Udvalget om Andragender fortsat vil modtage alle oplysninger , der er ndvendige for en effektiv behandling af borgernes andragender .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , der er noget forkert i dette mdes procedure , og derfor har jeg bedt om ordet .
Der er blevet behandlet en udmrket betnkning , og De har hrt en udmrket beretning af ordfreren og ogs af formanden for Udvalget for Andragender .
De har ogs hrt et udmrket indlg af kommissren .
Men den , som ikke taler her , er den , som er ansvarlig for en stor forsinkelse i Udvalget for Andragenders arbejde , og det er formanden for Parlamentets Prsidium , som ogs er ansvarlig for Generalsekretariatet .
Alle sprgsml om en forbedring af situationen er indtil nu enten ikke besvaret eller besvaret drligt .
Jeg ville have sat pris p , at Parlamentets Prsidium p dette mde havde svaret p alle indholdsmssige argumenter , som der her er givet udtryk for med hensyn til organisationen af Parlamentet selv , med hensyn til organisationen af Sekretariatet og med hensyn til registreringen af andragenderne .
Der er meget , som ikke duer her i Parlamentet , og der er ingen mening i at mdes igen til nste r og s igen drfte en udmrket betnkning og derefter at mtte konstatere , at der igen intet er ndret .
Det ville jeg gerne sige , hr. formand , og jeg hber , at De vil meddele det til Prsidiet .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde med Israel
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0250 / 96 ) af Stockmann for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Staten Israel ( KOM ( 96 ) 0205 - C4-0311 / 96-96 / 0134 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=221 NAME="Stockmann">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentets udtalelse nskes . Den nskes om Rdets afgrelse om indgelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Staten Israel .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi gav tirsdag med stort flertal sit samtykke , og jeg forventer - eller bedre , jeg henstiller - at aftalen godkendes p plenarmdet i morgen .
<P>
Aftalen lfter det mangerige succesrige samarbejde mellem israelske videnskabsmnd og forskningsinstitutter og tilsvarende i Det Europiske Fllesskab op p et nyt niveau .
Israel kan deltage i programmerne i det fjerde forskningsrammeprogram , undtagen programmer vedrrende nuklear sikkerhed og fusion .
Videnskabsmnd og institutter i Den Europiske Union fr adgang til at deltage i israelske forskningsaktiviteter .
<P>
Israels finansielle bidrag svarer til belbene fra Den Europiske Unions medlemsstater afhngig af hver enkelts bruttonationalprodukt .
Dermed knyttes for frste gang et ikke-europisk land i vidt omfang til Fllesskabets forskningsrammeprogram i et forhold , der er afbalanceret og bygger p gensidighed .
Aftalen er i europiske forskningspolitiks interesse , og det vil jeg gerne understrege her .
<P>
Vi oplever i Fllesskabet og over hele verden en stigende internationalisering , ja globalisering af udviklingen inden for forskningen .
Denne udvikling er en logisk konsekvens af selve forskningens uddifferentiering og gede specialisering samt af dens voksende behov for finansiering .
Samtidig m vi imidlertid desvrre konstatere en dalende vilje til national fremme af videnskaben .
Derfor er vi i dag mere end nogensinde ndt til at opn synergieffekter gennem et forbedret internationalt forskningssamarbejde .
<P>
Israel har stor viden p en rkke forskningsomrder .
Jeg forventer nye impulser gennem et get samarbejde inden for informationsteknologi , f.eks. datakompression og billedbehandling og inden for medicinsk forskning , f.eks. immunologi , epidemiologi og hjerte-kredslbssygdomme for blot at nvne nogle f omrder .
Jeg forventer endvidere nye impulser for bioteknologiens vedkommende inden for neurobiologi , biologisk vandbehandling og teknologisk udvikling af anlg til indvinding af vedvarende energi .
<P>
Aftalen flger umiddelbart efter den nylig indgede middelhavsaftale med Israel , hvor det konomiske og kulturelle samarbejde blev fastlagt og en regelmssig politisk dialog institutionaliseret .
Med de to aftaler vil Den Europiske Union ogs yde et bidrag til udviklingen af middelhavsregionen og stabilisere fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Vort politiske budskab lyder : Vi satser p en uddybning af forbindelserne og p kontinuitet i de politiske aktiviteter ved hjlp af bindende aftaler og kontrakter .
Og det forventer vi ogs af vore partnere i enhver henseende .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et par bemrkninger til Kommissionen .
For det frste : ved kommende forhandlinger br Kommissionen overholde de eksisterende aftaler i Luns-Westerterp-proceduren og til stadighed holde os underrettet om forhandlingernes forlb - det har ikke vret tilfldet denne gang .
For det andet : Israel br inddrages i evalueringen af det fjerde forskningsrammeprogram og i drftelsen om udformningen af det femte rammeprogram .
For det tredje : Forskningsudvalget nsker regelmssig kontakt med medlemmerne af det udvalg i Knesset , der beskftiger sig med forskningspolitik .
For det fjerde : for at fremme fredsprocessen og forsoningen i Israel br israelske og palstinensiske forskningsforetagender isr opfordres til at afgive bud .
For det femte : jeg hber p en bred informationskampagne om de nye muligheder for samarbejde i vore lande .
Det har taget lang tid at forhandle aftalen p plads , nu hber vi , at den gennemfres s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , i vor kollega Stockmanns fremragende betnkning om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Den Europiske Union og Israel forklarer han tydeligt , hvad der ligger i denne aftale , og hvorfor man br stemme for uden forbehold og tven .
Det er en god aftale , som falder inden for rammerne af den lange forhandlingstradition mellem Unionen og Israel , og som vil have positive virkninger bde for israelerne og for europerne , fordi alle vil nyde godt af den gensidige og kollektive indsats .
Det er en vigtig partnerskabsaftale , som samfinanseres af Europa og Israel inden for det fjerde FTUrammeprogram .
Det er i vrigt frste gang , at et ikke-europisk land kan deltage i Fllesskabets forskning .
Til gengld fr Europa adgang til de israelske forskningsresultater og -programmer .
<P>
Som formand for Israel-delegationen glder jeg mig over at kunne sttte aftalen .
Som fransk socialist stemmer jeg for uden tven .
Som reprsentant for de europiske socialdemokratiske partier bidrager jeg med min gruppes sttte .
Br man s se bort fra de sprgsml , som en rkke kolleger rejste vedrrende fredsprocessen efter det seneste valg i Israel ?
Bestemt ikke !
Deres bekymring , vores bekymring er helt begrundet , nr man lser den nye premierministers program , nr man ser sammenstningen af hans regering , og nr man lytter til visse erklringer , der er blevet fremsat .
<P>
Europa kan naturligvis ikke gre sig til dommer over resultaterne af et demokratisk valg i et demokratisk land .
Der er heller intet , der i dag giver grund til at foregribe resultaterne af de drftelser mellem den nye regering og dens naboer , der kun lige er kommet i gang .
Og endelig det vigtigste , den bedste mde at fremme fredsprocessen p , er det ikke netop at styrke den europiske tilstedevrelse i Mellemsten , partnerskabet med israelerne , med palstinenserne og med deres arabiske naboer ?
Aftalen om videnskabeligt samarbejde passer fint ind i denne fremgangsmde .
Den br sledes gennemfres hurtigst muligt og i fuldt omfang , og Europa-Parlamentet og Knesset br inddrages i opflgningen af aftalen gennem Israel-delegationen .
<P>
Man br finde veje til at inddrage palstinenserne i disse bestrbelser og resultaterne af dem .
Freden kan naturligvis proklameres , men det vigtigste er jo at freden kan leve .
Og for at freden kan leve , m der udvikles partnerskaber mellem os alle .
Er aftalen om forskning med henblik p at skabe bedre levevilkr ikke srlig symbolsk i dag ?
Det mener jeg , og jeg mener isr , at vi br gre alt for , at det lykkes : jeg gentager sledes mine lyknskninger til hr . Stockman , og jeg opfordrer alle kollegerne til i morgen at stemme for aftalen af 25. marts .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil indlede med at citere professor Markel , den nyvalgte formand for Max-Planck-Gesellschaft , der om de flydende grnser i Europa har skrevet , at det er meget vigtigt , at vi netop i vor egenskab af reprsentanter for videnskab og forskning s vidt muligt tager afstand fra at tale om Europa p en mde , der stter grnser i rummet , fordi f.eks. det Israel , vi kender i dag , for blot at anfre nogle f argumenter for synspunktet , helt entydigt - hvordan man end ser p det - ogs er europisk .
<P>
I denne sammenhng hilser jeg p min gruppes vegne udtrykkelig den aftale med Israel , der nu skal vedtages , velkommen .
Vi vil f nye impulser til vor forskning og nyde godt af de israelske forskeres store kompetence .
<P>
Weizman-instituttet , et fremragende akademisk organ , som allerede i flere r har vret reprsenteret i Bruxelles , attesterer den europiske orientering i Israels forskning .
Israel er det frste land , som ikke hster uden at s .
Med undtagelse af programmerne om fusion og nuklear sikkerhed deltager det i alle programmer i det fjerde rammeprogram .
Israel deltager allerede nu i de specifikke programmers udbudsprocedure .
<P>
Et krav fra Israel kan EU - og min gruppe er enig i denne opfattelse - ikke imdekomme .
Som ikke-medlem kan det ikke gre krav p stemmeret i programudvalgene .
Israel vil sende eksperter som sknsmnd ved udvlgelsen af projekter og det vil i et flles udvalg , Forskningsudvalget EF-Israel , kunne fremfre sine anliggender og hovedsynspunkter .
<P>
Da vi netop har indledt forberedelserne af det femte rammeprogram , vil Israel f mulighed for dr fra begyndelsen rdgivende at ve indflydelse p orienteringen af programmerne og udforme fremtidige samarbejdsaftaler .
P parlamentarisk niveau , dvs. de to kompetente udvalg i hhv . Knesset og EU , br samarbejdet flges op , idet der regelmssig optages arbejdskontakter .
<P>
Der er bestemmelser om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret med i aftalen .
Om de altid vil vre tilfredsstillende for begge parter , vil skulle vise sig i praksis .
Da vi stadig lbende forfiner ogs vor egen lovgivning p dette omrde - jeg henviser blot til det omdiskuterede direktiv om genetisk modificerede organismer - kan det blive ndvendigt at genforhandle dette punkt , nemlig beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret , i forbindelse med den nste aftale .
<P>
Task force  vand  vil bestemt vre af stor interesse for Israel .
En rigtig planlgning og styring af vandforsyningen bidrager i middelhavsregionen , srlig i Mellemsten , ogs til fred mellem staterne .
Israels erfaringer p dette omrde , bl.a. med afsaltningsanlg , vil hjlpe os til p en effektiv mde at kunne lse et af de strste problemer i det nste rhundrede , som bliver at forsyne befolkningen med vand , og sledes bidrage til befolkningernes vel og til fred i hele regionen .
<P>
Efter disse bemrkninger om aftalen vil jeg slutte med en tak til ordfreren for det gode og positive samarbejde og med endnu en gang at citere professor Markel , som har sagt , at der faktisk findes et internationalt scientific community og at det kan udspnde et net , der samler ndelige og mellemmenneskelige forbindelser og som holder selv dr , hvor nationale modstninger , ideologiske divergenser , mellemstatslige konflikter og konomiske konkurrenceinteresser ubarmhjertigt skiller de fleste mennesker .
Jeg hber , at denne forskningsaftale bringer ikke blot velstand , men tillige fremskridt for freden og for befolkningernes vel .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , ved den aftale , vi her behandler , bliver et ikke-europisk land , nemlig Israel , for frste gang fuldt associeret til Fllesskabets rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
Ved aftalen fr Israel en privilegeret status , fordi det bliver det eneste europiske land , der har direkte adgang til et hjstrategisk program inden for Unionen , endog selvom det ikke tilhrer det europiske konomiske omrde .
Denne aftale vil flgelig gre det muligt for de israelske laboratorier at deltage p lige fod med de europiske i ansgninger om de midler , Den Europiske Union har afsat til forskning .
Og vi er jo helt bekendt med de israelske laboratoriers dygtighed og kompetence samt de israelske teknikeres og forskeres kvaliteter , der allerede tiltrkker investeringer og indsttelse af hjteknologi , ogs fra private multinationale selskabers side .
<P>
Ved at give Israel denne , lad os sige det sdan , enestende status , har Den Europiske Union i betragtning taget forskningens avancerede stade i dette land , men frst og fremmest lagt vgt p den politiske betydning af associeringen inden for rammerne af fredsprocessen i Mellemsten .
Fredsprocessen er naturligvis en hovedhjrnesten i alle Unionens bestrbelser for udviklingssamarbejde til fordel for landene ved Middelhavets kyster , bestrbelser , som Unionen og srlig Europa-Parlamentet har givet deres fulde sttte .
Jeg mener , at denne aftale derfor af Israel og landets nyvalgte regering br betragtes som endnu et betydeligt udbytte af fredsprocessen og som en yderligere tilskyndelse fra Den Europiske Union til at fortstte den vej til gode forbindelser med nabolandene , som landet s modigt er slet ind p .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , videnskabeligt og teknologisk samarbejde er nglen til flere innovationer .
Israel har videnskabelig forskning af hj kvalitet og er teknologisk hjt udviklet og kan derfor udgre en mervrdi for Den Europiske Union .
Selvflgelig er en gensidig interesse ndvendig for et vellykket samarbejde .
benbart er dette tilfldet med Israel og Unionen .
For industrien og ogs for de sm og mellemstore virksomheder kan teknologisk samarbejde med Israel vre stimulerende og bne nye markeder navnlig ogs med hensyn til det informationssamfund , der er ved at udvikle sig , og multimedierne .
Dette kan fre til strre beskftigelse .
Den Liberale Gruppe glder sig derfor over dette samarbejde .
<P>
Alligevel har jeg en rkke sprgsml til kommissren .
For det frste for s vidt angr det finansielle memorandum .
Den eneste og strste udgiftskonto udgr tjenestemnds og europiske sagkyndiges tjenesterejser .
Disse skal finansieres over budgettet for de specifikke programmer fra det fjerde rammeprogram og snart ogs det femte .
Parlamentet gr regelmssigt opmrksom p programmernes hje administrationsudgifter .
Jeg sprger kommissren , hvorfor disse tjenestemnd og sagkyndige flyver p business class , for ogs nederlandske regeringsfunktionrer og videnskabsfolk flyver p almindelig economy class .
Jeg flj selv for to uger siden til De Forenede Stater p economy class , og jeg kan sige Dem , at man der flyver lige s hurtigt og lige s sikkert som p business class .
<P>
Mit andet sprgsml . Er der ved udarbejdelsen af budgettet taget hensyn til udgifterne til oversttelse af alle formularer , brochurer og projektforslag til hebraisk .
Dette er ikke et europisk sprog og vil sledes medfre en hj udgiftspost .
<P>
Og som det sidste vil jeg gerne sige noget om proceduren .
Samarbejdsaftalen er udarbejdet af Kommissionen og reprsentanter for Israel .
Parlamentet er i den forbindelse hverken hrt eller informeret under forhandlingerne , og det selv om dette samarbejde jo har en vsentlig indflydelse p det fjerde rammeprogram .
For beslutningsprocessen vedrrende det fjerde rammeprogram eksisterer proceduren med flles beslutningstagning med Parlamentet .
Hvorfor har Parlamentet ikke vret involveret og ikke engang vret informeret til trods for eksisterende aftaler iflge den procedure , der er opkaldt efter mine bermte landsmnd Luns og Westerterp .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , sprgsmlet om indgelse af forskningsaftalen mellem EU Israel er ikke helt enkelt .
De vigtigste dele , som er meget positive , er imidlertid blevet nvnt .
Det er ogs godt , at EU ' s forskning ikke udelukkende retter sig mod EU-landene , men at EU ogs fr jnene op for , at der er en verden uden for Unionen - det er meget vigtigt .
Det er ligeledes godt , at konklusionerne understreger betydningen af , at aftalen ogs betragtes som en sttte til fredsprocessen .
<P>
Derimod er jeg bekymret over en del af aftalens indhold .
Selvom programmet for fusion og nuklear sikkerhed ikke indgr i aftalen , m man vre klar over , at Israel uden tvivl er i besiddelse af kernevben , selvom det bengter dette .
Derfor m man srge for , at der ikke indsniger sig midler til kernevbenforskning .
<P>
I vrigt vil jeg gerne ppege i den forbindelse , at det snart er ti r siden , forskeren Vanunu blev fngslet efter at have udtalt sig om Israels kerneforskning .
Det m nu vre p sin plads , at Israel snarest muligt frigiver Vanunu .
<P>
Vi er skeptiske med hensyn til nogle af de forskningsgrene , der indgr i fjerde rammeprogram .
Det glder bl.a. forskningen inden for bioteknologi og rumfart .
Denne forskning lyder harmls , men kan udmrket udvikle sig og anvendes p omrder , hvor det absolut ikke er i vor interesse .
Lige s lidt som vi nsker , at man forsker i disse omrder i EU , lige s lidt nsker vi , at det sker inden for rammerne af aftaler indget med lande uden for EU .
<P>
Vi agter ikke at stemme imod aftalen , men vil undlade at stemme .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg gr strkt ind for EU-forskningssamarbejde .
Jeg tror , man begr en fejl , hvis man er tilhnger af en europisk fstningspolitik , hvor samarbejdet begrnses til selve Unionen .
Vi m udnytte de bedste forskere , hvor end i verden de befinder sig , ogs hvis det er i Israel .
Derfor sttter jeg i hj grad min kollega , hr . Stockmanns gennemarbejdede betnkning , iflge hvilken den israelske regering skyder 100 millioner ecu , en tredjedel af deres samlede forskningsbudget , ind i dette rammeprogram .
De betaler faktisk for at deltage i programmet .
<P>
Der er imidlertid to ting , som ligger mig p sinde i forbindelse med denne betnkning .
Den ene , som hr . Stockmann har rejst , er Kommissionens for ringe anvendelse og gennemfrelse af Luns-Westerterp-proceduren .
Jeg rejste sprgsmlet i udvalget i gr og fik at vide , at Kommissionen ville give mig et skriftligt svar .
Jeg gr ud fra , at Kommissionen ikke er blevet stum , og at det mske ligefrem kan lykkes mig at f det her i eftermiddag .
<P>
Dernst er der problemer p et par omrder p grund af den uklarhed , der hersker omkring hring i det hele taget .
Frst og fremmest betyder den hemmelighedsfuldhed , der omgrdede det israelske atomvbenprogram , som Mordechai Vanunu afslrede for 10 r siden , at jeg nrer forbehold over for Israels deltagelse i de nukleare forskningsgrene .
Der str ganske vist i betnkningen , at programmer vedrrende nuklear sikkerhed og fusion er undtaget .
Men s vidt jeg har forstet , dkker det ikke alle omrder inden for nuklear forskning under Kommissionen .
Jeg er meget stor tilhnger af fredsprocessen .
Lige for jeblikket er den inde i en kritisk fase .
Det glder mig selvflgelig , at der forskes inden for andre ikke-nukleare omrder i det egentlige Israel , men det vil efter min mening vre upassende at give EU-penge til forskningscentre p den besatte Vestbred eller som led i et israelsk forskningsprogram uden palstinensernes samtykke .
Det ville vre lige s upassende , som hvis der blev givet EU-penge til Tyrkiet , der skulle anvendes i den nordlige tyrkiske del af Cypern .
<P>
De sprgsml , jeg her har rejst , giver mig visse betnkeligheder .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet kan berolige mig , hvad dette angr .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , denne aftale er bde for Israel og for Den Europiske Union en stor chance .
Jeg vil fremhve to omrder : Israel er internationalt frende inden for computersikkerhed og bekmpelse af computervirus .
Israel er endvidere frende , hvad angr fremstilling af educational software .
Adskillige multinationale software-virksomheder har forsknings- og udviklingsinstitutter i Israel .
<P>
I min egenskab af medlem af bde Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er sammenknytningen af forskning , undervisning , uddannelse og videreuddannelse mig meget magtpliggende .
Den af mig nvnte srlig gunstige position , Israel har , hvad angr educational software , er for Den Europiske Union et ideelt omrde for samarbejde .
Som p intet andet omrde kan inden for denne sektor , der er s vigtig for fremtidens uddannelse og videreuddannelse , aspekterne forskning og undervisning sammenfattes meget konkret .
<P>
Den af EU-Kommissionen nedsatte task force Multimedia and educational software har allerede overtaget en rolle som aktivt medvirkende i forbindelse med mulige projekter inden for dette omrde .
<P>
Reprsentanter for Israels regering og for Israels virksomheder deltager allerede i mder i EU-Kommissionens telematikkomit .
Israel deltager endvidere i forberedelserne med henblik p flles projekter .
Task force planlgger derudover endnu i indevrende r at foranstalte workshops .
<P>
Det andet omrde er bioteknologi .
Ogs p dette for Europa srdeles vigtige omrde er Israel langt fremme .
Det kan kun blive en fordel for Europa her at samarbejde med Israel , som f.eks. har aktiviteter i gang inden for fremstilling af sdekorn eller miljbioteknologi .
<P>
Jeg hilser udtrykkelig ordfrerens hensigt velkommen at etablere regelmssig kontakt mellem Parlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og det udvalg i Knesset , der beskftiger sig med forskningspolitik .
P den mde ville en effektiv opflgning af samarbejdet og en evaluering af resultaterne med sttte fra Europa-Parlamentets STOA blive mulig .
<SPEAKER ID=229 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en tak til Dem alle , navnlig til hr . Stockmann , for den hurtighed , hvormed Parlamentet har behandlet denne sag , og for Deres sttte til Kommissionens forslag .
Indgelsen af en sdan aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde udgr en vigtig etape for Den Europiske Union p vejen mod et styrket samarbejde med Israel .
<P>
I den forbindelse vil jeg frst og fremmest gerne understrege tre srlig vigtige punkter .
For det frste , denne aftale er til fordel for begge parter .
Som ordfreren forklarede , vil den give europiske forskere og ingenirer mulighed for at udbygge deres evner og udvikle synergi med fremtrdende forskergrupper inden for mange omrder .
Samtidig med at det fjerde FTU-rammeprogram bnes for israelerne , fr de adgang til en meget stor mngde betydningsfulde forskningsresultater .
<P>
For det andet , aftalen giver , som hr . Stockmann ganske rigtigt understregede , for frste gang et ikke-europisk land adgang til Unionens forskningsaktiviteter .
Dermed er den bevis p den betydning , Unionen tillgger styrkelsen af de gensidige forbindelser med Israel , navnlig inden for videnskab og teknologi .
Og for at berolige en rkke talere kan jeg tilfje , at det er den ikke-nukleare forskning , hr . Holm , og kun den ikke-nukleare forskning , der er genstand for denne aftale .
Aftalen vil f betydelige industrielle og konomiske konsekvenser .
<P>
For det tredje , aftalen er et led i Den Europiske Unions nye politik over for Middelhavslandene .
<P>
Jeg vil gerne besvare forskellige sprgsml , som flere af talerne med rette rejste , og det p en meget intelligent mde .
For det frste med hensyn til oplysninger om forhandlingernes fremadskriden . Her har man meddelt mig , at Kommissionens tjenestegrene allerede har informeret Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forlbet af forhandlingerne med Israel .
Ikke desto mindre kan jeg over for Dem alle love , at Kommissionen for fremtiden vil holde Parlamentet underrettet om resultaterne af fremtidige forhandlinger p bedst mulig vis .
<P>
For det andet vedrrende opfordringen til , at israelske og palstinensiske forskere skal samarbejde om deltagelse i udbud . Her kan jeg sige , at palstinenserne og israelerne allerede nu i fllesskab kan deltage i det internationale videnskabelige og teknologiske samarbejdsprogram .
Det er aktivitet 2 under Fllesskabets fjerde FTU-rammeprogram , og dette samarbejde dkker fire vigtige omrder : vedvarende naturressourcer , landbrug og agroindustri , medicin og sundhed og avanceret teknologi som informationsteknologi , bioteknologi , materialeteknologi og energi .
<P>
Det tredje sprgsml drejede sig om Israels deltagelse i evalueringen af det fjerde rammeprogram , som skal udfres af uafhngige eksperter .
I henhold til aftalen kan Kommissionen rette henvendelse til israelske eksperter svel som til eksperter fra medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde med Israel vil kun have fungeret i kort tid , nr forberedelserne til det femte rammeprogram indledes .
Det er sledes sandsynligt , at vi p det tidspunkt kun rder over f resultater af dette samarbejde .
Ikke desto mindre vil de til rdighed vrende resultater naturligvis blive taget i betragtning p linje med resultaterne af andre samarbejdsprojekter , for eksempel aktivitet 2 under det fjerde FTU-rammeprogram .
<P>
Det fjerde sprgsml vedrrte forholdet mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Knesset .
Det phviler ikke Kommissionens reprsentant at udtale sig om dette sprgsml .
<P>
Fru Plooij-van Gorsel , jeg kan forsikre Dem om , at med hensyn til rejse- og administrationsudgifter vil man anvende de samme regler , som er gldende for Kommissionens tjenestemnd under udfrelsen af alle deres aktiviteter , og at der ikke bliver tale om undtagelser eller smutveje .
Jeg kan ogs forsikre Dem om , at udgifterne til oversttelse til hebrisk vil blive afholdt af Israel .
<P>
Med hensyn til det sjette sprgsml , problemet med de besatte omrder , betragtes Gazastriben , Vestbredden og Golanhjderne ikke som israelsk omrde .
Det er Kommissionens og Den Europiske Unions officielle holdning .
Det er ligeledes den israelske regerings holdning .
Aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde omfatter sledes ikke disse omrder .
<P>
Jeg mener at have besvaret alle de sprgsml , jeg fik stillet .
Afslutningsvis vil jeg gerne prcisere , at ud over videnskab og teknologi bidrager en styrkelse af samarbejdet mellem Unionen , Israel og andre tredjelande i Middelhavsomrdet til at forbedre det gode naboskab mellem disse lande .
En sdan aftale udgr sledes en yderligere etape p vejen mod fred i denne del af verden .
Ligesom Deres ordfrer nsker jeg , at de videnskabelige og tekniske forbindelser mellem Middelhavslandene udvikles .
Kun et sdant samarbejde vil gre det muligt med en varig konkretisering af fredsbestrbelserne .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg stillede kommissren en rkke sprgsml , og han forsgte til en vis grad at berolige mig .
Jeg var ikke helt tilfreds med alle hans svar , men jeg vil i det mindste takke ham for at have gjort noget , som er usdvanligt for nogle kommissrer - nemlig at prve at tage sprgsmlene op i stedet for blot at lse op af en forberedt tale .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Ford .
Det var ikke lige prcis til forretningsordenen , men jeg mener , at vi p dette tidspunkt - og eftersom vi er i en sluttet kreds - kan lave en bred fortolkning af Forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00
<P>
( Mdet hvet kl . 19.35 )
