<CHAPTER ID=1>
Mindeord
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , den 23. juni 1996 afgik Andreas Papandreou ved dden .
Hans langvarige alvorlige sygdom havde fem mneder forinden tvunget ham til at nedlgge sit embede som Grkenlands ministerprsident midt i hans tredje embedsperiode .
I 10 r prgede han som ministerprsident grsk politik og bestemte i den periode Grkenlands stilling i Den Europiske Union .
<P>
Han var ikke nogen nem partner - heller ikke for sine venner - men han var heller ikke ministerprsident i et nemt land .
Hans holdninger vandt ikke altid genklang .
Det hnger sammen med hans lands vanskelige naboer og med dets historie , som er fuld af brud og modstninger .
Men som formand for Det Europiske Rd formede han ogs p afgrende tidspunkter at integrere og hjalp dermed Fllesskabet til at gre vigtige fremskridt : I 1988 ved vedtagelsen af den finansielle pakke , der var ndvendig for at f gennemfrt Den Europiske Flles Akt . I 1994 ved lsningen af de sidste ulste institutionelle sprgsml , hvilket banede vejen for , at strig , Finland og Sverige kunne optages i Den Europiske Union .
<P>
Andreas Papandreou skrpede vor forstelse for Grkenlands og for middelhavsomrdets betydning , denne for Europa i strategisk henseende s vigtige region .
Andreas Papandreou bidrog p afgrende vis til , at Grkenland efter oberststyrets mrke r igen blev frit og demokratisk .
Han var en af det demokratiske Grkenlands fdre , som irreversibelt frte det frem til de europiske demokratiers fllesskab og solidaritet og forankrede det dr .
<P>
Andreas Papandreou formede , hvad der kun er f mennesker givet , at fngsle andre mennesker i kraft af sin personlighed , sin livsbane og sit livsvrk .
Han var mere for Grkenland og grkerne , end det kan beskrives med hans talrige offentlige hverv og politiske prstationer .
Den overvldende sorg , de mange tusinde mennesker flte , som ved hans bisttelse viste ham den sidste re , bragte det frem i lyset .
Vi aner det tab , hans dd betyder for hans land .
Vor medflelse glder hans familie , hans parti og hans folk .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
De rejste Dem op til re for Andreas Papandreou .
Jeg siger Dem tak !
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg beder om ordet for en personlig bemrkning i henhold til forretningsordenens artikel 108 .
<P>
Ved slutningen af forhandlingen om transeuropiske transportnet i gr fandt der en episode sted , som jeg finder ret s beklagelig .
Jeg kritiserede - indrmmet i temmelig skarpe vendinger - Kommissionen for dens handlemde under de sidste fjorten dages forhandlinger om en kompromislsning , dels for dens eftergivenhed over for Rdet og dels for dens dobbelttydige holdning over for Parlamentet .
<P>
I stedet for at g ind i en indholdsmssig debat affyrede kommissionsmedlem Kinnock en bredside af skldsord mod mig , som ikke kan forklares alene med hans walisiske oprindelse . Han kaldte mig bde  tung  og  umoden  og betegnede mit indlg som  tomt  .
Med hensyn til tyngden , er jeg , kre kolleger , tilbjelig til at vise en vis overbrenhed , da min vgt ikke tillader mig at anfgte relevansen af kommissrens udtryk . Ogs hvad angr umodenheden , er jeg tilbjelig til at vise overbrenhed , da denne vurdering kommer fra en mand , der helt klart selv er overmoden .
Men hvad angr det sidste punkt , mener jeg ikke , at hr . Kinnock kan bebrejde mig , at mit indlg , som han sagde , var tomt , men snarere at det var for vgtigt , for s vidt som jeg i forlngelse af hr .
Dell ' Albas indlg gjorde ham opmrksom p , at Kommissionen i tiden mellem den skrivelse , hr . Kinnock den 1. juli sendte til formanden for Parlamentets Transportudvalg , hr .
Cornelissen , og den skrivelse , han den 12. juli sendte til hr . Simpson , havde foretaget en kovending p 180 grader , idet han i den frste skrivelse understregede , at listen over Essen-projekter kun ville kunne ndres ved flles beslutningsprocedure , medens han i den anden skrivelse pviste det modsatte .
<P>
Jeg tager ikke denne episode for mere , end den er , men da Kommissionens formand er til stede her i dag , anmoder jeg Dem , hr. formand , om at sprge hr . Santer , om han finder det i orden , at en kommissr , hver gang han bliver taget i at tale med to tunger , foretrkker at rette personlige angreb mod den , der har gjort ham opmrksom herp , frem for at svare p indholdet i kritikken .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , det var en personlig bemrkning i henhold til artikel 108 .
Vi vil naturligvis videresende den til kommissren , det er helt klart .
For vrigt m jeg konstatere , at hele Europa-Parlamentet kun bestr af modne personligheder !
<P>
( Munterhed , bifald )
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Det irske formandskabs aktivitetsprogram
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra formanden for Rdet om det irske formandskabs aktivitetsprogram .
<P>
Jeg er meget glad for at byde hr . Spring , irsk udenrigsminister og rdsformand , velkommen for at fremstte en udtalelse p vegne af det irske formandskab .
Det irske formandskab str over for meget store opgaver , men det er godt rustet .
Vi her i Europa-Parlamentet ser frem til et aktivt samarbejde med Dem og Deres kolleger i de nste seks mneder .
Men lad mig tilfje , at vi i Parlamentet er helt opmrksomme p , hvor meget De er optaget af det , der bekymrer alle i Irland i forbindelse med den seneste udvikling i Nordirland .
Fredsprocessen , der blev indledt for to r siden takket vre det mod og den beslutsomhed , den irske og den britiske regering og de nordirske ledere viste , har vret ude for et alvorligt tilbageslag i de seneste uger .
Vi her i Parlamentet har allerede givet udtryk for vor afsky for den genoptagelse af terrorismen fra IRA , der for nylig har fundet sted , og det vil vi gre endnu en gang i dag .
<P>
( Bifald ) I de sidste dage er optjer og vold vendt tilbage til gaderne i Nordirland ; konfrontationer mellem yderligtgende fanatikere har bragt udviklingen henimod fred i fare .
Vi her i Parlamentet str fast p vor sttte til Dem og til alle , der lige som Dem strber efter fred og forsoning .
Vi opfordrer kraftigt alle demokratiske krfter og de to regeringer og de lokale ledere til at fordoble deres anstrengelser og skabe nyt hb for fredsprocessen gennem forhandlinger mellem alle de berrte parter .
<P>
I sidste uge bd to af vore medlemsstater , Frankrig og Storbritannien , Nelson Mandela velkommen p et officielt besg .
De omfattende offentlige vidnesbyrd om hengivenhed og respekt for den sydafrikanske prsident var naturligvis en hyldest til hans rolle som arkitekt for et nyt og demokratisk frit land , men det var ogs en anerkendelse af den forsoning , han har bragt til sit land .
Efter r med forflgelser og vold og diskrimination prdiker han fred og venskab og tilgivelse .
Han glemmer ikke fortiden - det kan han ikke - men han bygger for fremtiden .
Det er det strkeste budskab om forsoning og hb ; det er et budskab , som vi her i Europa ikke m ignorere ; det er et budskab , som hele samfundet i Nordirland m hre .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 NAME="Spring">
Hr. formand , mine damer og herrer , fr jeg begynder p min redegrelse om Irlands rdsformandskab , vil jeg gerne takke Dem for den sttte , de har givet udtryk for over for Nordirland .
Det er et problem , der ikke bare optager mig meget som udenrigsminister for Irland , men ogs som formand for Rdet , i hvilken egenskab jeg taler til Dem i dag .
<P>
Som medlemmerne vil vre opmrksomme p , er der i de seneste ti dage sket ting , der har frt til alvorlig ustabilitet i Nordirland og har bragt de betydelige fremskridt for fredsprocessen fra de sidste to r i fare .
Oprindelsen til de uroligheder , der for nylig har fundet sted , ligger dybt i de fundamentale splittelser , der findes i Nordirland , og som man m sge at hele ved at skabe et nyt grundlag for forbindelserne inden for Nordirland , inden for Irland og mellem befolkningerne i Storbritannien og Irland samt og ved at enes om nye institutioner og strukturer , der skal tage sig af alle disse forhold .
<P>
Der er intet , der kan undskylde den udbredte vold og de trusler om vold , der er forekommet i de sidste ti dage .
Vold kan vre en ventil for frustration , men den kan kun forvrre en situation , der er slem nok i forvejen , og den vil ikke lse de problemer , der ligger til grund for den .
Lsningerne kan kun findes gennem dialog , forhandling og kompromis .
Det er af afgrende betydning , at man hurtigt igen fra politisk side fr etableret kontrol med volden i gaderne , det m blive tydeligt , at der hersker lov og orden , og situationen m overvges af politiet p en effektiv og upartisk mde .
Der m findes en lsning p problemet med omstridte parader , der har frt til de uroligheder , som har fundet sted for nylig .
<P>
Den irske og den britiske regering er enedes om at afholde et ekstraordinrt mde i den anglo-irske regeringskonference i morgen , hvor man vil drfte de begivenheder , der har fundet sted for nylig , og sprgsmlet om parader , herunder de nye overvejelser , som den britiske regering har sagt , at den vil gre sig .
De to regeringer vil fortstte deres flles bestrbelser p at f en omfattende politisk lsning i stand p basis af en varig fred ved at bygge p grundlaget for den angloirske aftale , den flles erklring og rammedokumentet .
De flersidede forhandlinger , som de to regeringer satte i gang den 10. juni , giver en mulighed uden fortilflde for at n frem til en sdan aftale .
Rdet opfordrer parterne ved forhandlingerne til at forhandle rligt og kun p basis af fredelige midler og under afvisning af vold .
Det opfordrer alle involverede til at mde mulighederne for opbygningen af nye forbindelser baseret p ligebehandling , agtelse for alle og hensyntagen til alles rettigheder og traditioner med et bent sind .
<P>
M jeg afslutte disse korte bemrkninger med at give udtryk for det hb , at den inspiration , der besjlede grundlggerne af Den Europiske Union , deres faste vilje til at opbygge en fred med respekt for forskellene og for evigt at forvise fortidens voldelige splittelser , ogs m inspirere befolkningerne i Nordirland og den britiske og irske regering under de udfordringer , som vi nu str over for .
<P>
Det irske formandskab for Den Europiske Unions Ministerrd begyndte 1. juli .
Men intet formandskab er virkelig begyndt , fr dets arbejdsprogram er blevet forelagt for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg kommer her i dag for at fremlgge de ting , det irske formandskab vil prioritere hjest .
Og jeg kommer her i dag for at anbefale disse hjt prioriterede ml for Dem , for jeg ved , De deler dem .
<P>
Det irske formandskab finder sted p et tidspunkt , hvor Den Europiske Union str over for usdvanlige udfordringer .
Vi m omstte vksten til arbejdspladser .
Vi m tage fat p de udfordringer , globaliseringen frer til , og sikre , at vi er parat til disse udfordringer .
Vi m tage fat p det , der bekymrer borgerne , med hensyn til deres personlige sikkerhed .
Vi m f hold p overgangen til Den konomiske og Monetre Union .
Vi m forberede os p udvidelse .
Vi m g frem med arbejdet i regeringskonferencen .
Og , hvad der er helt afgrende , vi m opretholde og styrke de store resultater , som Den Europiske Union reprsenterer .
<P>
Europa-Parlamentet vil have en betydningsfuld rolle at spille , nr det glder at sikre , at Unionen kan mde de udfordringer , den str over for i det nste tir , og ogs derefter .
<P>
I vort prioriteringsprogram for de nste seks mneder understreger vi det , der optager borgerne .
Som folkevalgte politikere ved De , hvad det er for noget .
De ved , at vore vlgere har ret til et sikkert arbejde .
De ved , at vore vlgere har ret til sikre gader .
De ved , at vore vlgere har ret til en fornuftig forvaltning af deres penge .
Og , hvad der er mest afgrende , de ved , at vore vlgere nsker et fredeligt Europa .
<P>
De ved , hvad vor befolkning nsker og har ret til .
Og med hensyn til det mest afgrende sprgsml , har Den Europiske Union klaret det .
Europa har fred .
Det har nu haft fred i 50 r .
Jeg ser mig omkring her i salen fra venstre til hjre og ved , at det er utnkeligt , at Europa nogen sinde skulle komme i krig med sig selv igen .
Den Europiske Union har derfor bestet den frste og grundlggende prve .
<P>
Den har sat sig yderligere ml .
Det indre marked har styrket logikken bag Den konomiske og Monetre Union .
Den 1. januar 1999 er blevet bekrftet som starten p tredje fase af MU ' en .
Fordelene ved valutastabilitet er blevet omsat til lave rentesatser .
Det budskab , at sunde finanser kan gre uhyre meget for at skabe en sund konomi , er blevet accepteret .
Det , vi nu m gre , er at omstte disse fordele til sikre arbejdspladser og anvende flere ressourcer p at skabe sikrere gader .
<P>
Det irske formandskab vil lgge stor vgt p beskftigelsen .
Beskftigelse er frst og fremmest noget , de enkelte lande m gre noget ved .
Men hvis vi handler i fllesskab , kan vi opn en vsentlig styrkelse af de nationale bestrbelser .
Det glder i srlig grad i en konomi , der bliver mere og mere global , som konklusionerne fra topmdet i G7 vidner om .
Den Europiske Union frembyder et stadig bredere felt , hvor medlemsstaterne kan samarbejde , koordinere deres bestrbelser og lre af hinandens erfaringer .
<P>
Jobskabelse er den altoverskyggende udfordring for alle vore regeringer .
Det er , som De godt ved , den enkeltsag , der bekymrer vore vlgere mest .
<P>
Kommissionens hvidbog om vkst , konkurrencedygtighed og beskftigelse har fastsat retningslinjerne .
En rkke mder i Det Europiske Rd i Essen , Cannes , Madrid og Firenze har skabt rammerne .
Vi vil udarbejde den anden flles rapport om beskftigelse til mdet i Det Europiske Rd i Dublin i december .
Vi vil i srdeleshed understrege det behov , de udstdte har : de unge , de langtidsledige og de arbejdslse kvinder .
<P>
Det irske formandskab vil ogs udvikle ideen om en tillidspagt for beskftigelse , som er lanceret af hr . Santer .
Vi vil trkke p vor egen nationale erfaring p det lokale beskftigelsesomrde .
Vi vil gerne have vedtaget et flerrigt program for sm og mellemstore virksomheder .
Vi vil aktivt fremme konkurrencedygtigheden for industrien og fremme tilpasning til informationssamfundet .
<P>
Organiseret kriminalitet er de moderne samfunds svbe .
Narkotikahandelen er en af dens vrste manifestationer .
Det blev vi gjort opmrksomme p i Irland for meget nylig , da en tapper journalist , som frygtlst undersgte forbrydelser , blev skudt .
Mordet p Veronica Guerin er et vidnesbyrd om den magt , ord og sandhed har .
Hun afslrede det onde .
Onde mennesker myrdede hende .
Den sorg , der er kommet til udtryk bde i og uden for Irland over mordet p hende , understreger ndvendigheden af med stadig strre energi at forflge de onde mennesker , der begr disse forbrydelser .
<P>
Retlige og indre anliggender m stort set forblive inden for de enkelte medlemsstaters kompetence .
Ikke desto mindre m vi sikre , at Unionen fjer noget til de bestrbelser , man gr sig p nationalt niveau for at bekmpe forbrydelser og i srdeleshed narkotikahandelen .
Vi m sikre , at de fire friheder i det indre marked ikke bliver misbrugt af kriminelle elementer , og at de ikke giver frihed fra lovens krav .
Vi m sikre , at de instrumenter , vi har til rdighed p nationalt , internationalt og europisk plan , bliver brugt og koordineret fuldt ud .
<P>
Det irske formandskab vil i de nste seks mneder fokusere p et antal aktiviteter .
For eksempel vil vi gerne have gjort konventionen om Europol frdig og underskrevet udleveringsaftalen ; vi vil have mere samarbejde mellem de nationale retsmedicinske laboratorier ; mere samarbejde , nr det glder omrdet de ydre grnser ; vi vil have , at alvorlige overtrdelser af forbuddet mod narkotikahandel skal medfre straffe , der ligger inden for den hjeste strafferamme i de enkelte medlemsstater ; vi have strre samarbejde mellem politiet og toldmyndighederne og mellem toldmyndighederne og den private sektor .
<P>
Vi har tillid til , at Parlamentet vil spille sin rolle , ogs nr det glder en beslutsom reaktion p narkotikaproblemet p europisk plan .
I srdeleshed hber jeg , at det vil fremskynde behandlingen af fllesskabsprogrammet om narkotikaafhngighed , s at det hurtigt kan trde i kraft .
<P>
Med hensyn til de andre sprgsml om retlige og indre anliggender , vil det irske formandskab forsge at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne p omrder som politi , told , indvandring , asylpolitik og samarbejdet mellem retsvsenerne .
Som reaktion i srdeleshed p den bekymring , Europa-Parlamentet har givet udtryk for , vil formandskabet bygge p konklusionerne og henstillingerne fra konferencen i Wien i juni 1996 om handel med kvinder .
<P>
Vi vil fortstte arbejdet med aktionsprogrammet om indvandring og asyl .
Og bde nr det glder narkotika og de andre retlige og indre anliggender , vil vi se nje p de finansieringsordninger , der er til rdighed .
<P>
Bde narkotika- og beskftigelsessprgsml er af stor og umiddelbar betydning for alle i Europa .
Men Den Europiske Union spiller ogs en rolle med hensyn til at sikre et retfrdigt , tolerant og rummeligt samfund , et samfund , der tager hnd om sine svageste medlemmer , herunder handicappede .
Det har ansvar for folkesundheden , sociale anliggender og kulturelt samarbejde .
Det har ogs ansvar for uddannelse , ungdom og forskning .
Vi vil sge fremskridt p alle disse omrder .
<P>
Unionens rolle inden for miljpolitikken er effektiv og vrdifuld .
Mit eget land har haft stor fordel af udviklingen af Unionens aktiviteter p dette omrde .
Standarderne er blevet hvet .
Opmrksomheden er forget .
Borgerne har bedre kendskab til deres rettigheder og pligter .
Miljet er derfor et omrde , som vort formandskab lgger srlig vgt p .
<P>
Den konomiske og Monetre Union er p rette vej .
Det irske formandskab vil strbe efter at opvise yderligere vsentlige fremskridt ved udlbet af sin embedsperiode .
Opretholdelsen af stabiliteten i tredje fase og vekselkursen mellem euroen og de andre EU-valutaer vil blive det , opmrksomheden srlig rettes imod .
Vi strber efter at frdiggre det forberedende tekniske arbejde p de juridiske rammer om euroen inden udgangen af 1996 .
Og topmdet i Dublin vil igen bekrfte , at 1. januar 1999 skal vre begyndelsen p tredje fase af MU ' en .
<P>
Det indre marked er en af Den Europiske Unions store succeser .
Hvidbogsprogrammet er nsten blevet gennemfrt .
Men det indre marked er ikke frdigt .
For at konsolidere vksten og beskftigelsen m vi fjerne de tilbagevrende omrder , hvor der er divergens inden for vore konomier .
<P>
Santer-tillidspagten for beskftigelse har understreget behovet for konsolidering af det indre marked for at skaffe arbejdspladser .
Derfor vil det irske formandskab sge at fremme vedtagelsen af statutten for Det Europiske Selskab og de juridiske rammer for bioteknologiske opfindelser .
Vi vil ogs fremme arbejdet med det indre marked inden for elektricitets- og gas- og telekommunikationssektorerne .
Unionen m sikre en nje gennemfrelse af Unionens politikker for at sikre fair konkurrence ved at forebygge tildeling af ulovlig statslig bistand og ved at forhindre , at der dannes monopoler .
Man vil g aktivt videre med det arbejde , der pgr p baggrund af Kommissionens beretning om det indre markeds effektivitet , og det samme glder  borgerne frst  initiativet .
<P>
Den flles landbrugspolitik er stadig en hjrnesten for Unionen , og vi har mange ting at gre her .
Genetableringen af tillid inden for oksekdssektoren vil vre noget af det , vi under vort formandskab i srlig grad m rette opmrksomheden imod .
Mit land eksporterer 85 % af det oksekd , det producerer .
Derfor forstr vi betydningen af , at der i Firenze blev lavet en plan for lsningen p BSE-krisen .
<P>
En heldig hndtering af dette sprgsml vil krve samarbejde og solidaritet fra alle medlemsstater .
Vi vil forsge at sikre , at sprgsmlet bliver behandlet ud fra videnskabelige kriterier uden for det politiske omrde .
<P>
Siden det sidste irske formandskab i 1990 har den kontekst , inden for hvilken Den Europiske Union opererer , ndret sig dramatisk .
Unionen er vokset til 15 medlemsstater .
Den har fet ansgninger om medlemskab fra yderligere 12 stater .
De ydre udfordringer og ansvar , som Unionen har mttet tage op , er ogs blevet mere komplicerede og krvende .
Unionen har primrt sgt at reagere ved at engagere sig i at opbygge forbindelser , der er baseret p partnerskab med og gensidig respekt for sine naboer i Europa og andre regioner .
Etableringen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved traktaten om Den Europiske Union reprsenterede et vsentligt fremskridt med hensyn til at udstyre Unionen med evne til mere effektivt at strbe mod disse ml .
<P>
Mens de opgaver , som Irland arver under sit formandskab p omrdet ydre anliggender , er blevet mere skrmmende , kan vi lade os inspirere af det arbejde , tidligere formandskaber har gjort , og af den rolle , EuropaParlamentet har spillet .
Det er vort ml som formandskab at fremme udviklingen af et Europa , der er bent for verden og aktivt bidrager til international fred , sikkerhed og solidaritet .
Det vil i denne forbindelse vre vigtigt at fremme FUSP ' s ml med hensyn til styrkelse af demokrati , lov og orden og respekt for menneskerettighederne .
<P>
En af de ting , vi lgger strst vgt p , er at g videre med Unionens aktive sttte til fuld gennemfrelse af fredsintiativerne i det tidligere Jugoslavien og at bidrage til bestrbelserne for at forhindre en tilbagevenden til de tragiske forhold , der i de seneste r har splittet dette omrde .
Blandt de afgrende sprgsml er afholdelsen af frie og retfrdige valg i Bosnien og Hercegovina under OSCE ' s auspicier , konomisk genopbygning , tilvejebringelse af betingelser , som gr det muligt for flygtningene at vende tilbage , og sikring af fuld respekt for menneske- og mindretalsrettigheder .
<P>
Vi vil forsge at udvikle en politisk dialog med vore partnere p sikkerhedsomrdet .
Vi vil ogs g videre med en effektiv udvikling af samarbejdet mellem EU og WEU p basis af traktaten om Den Europiske Union .
P topmdet i Lissabon i december vil vi arbejde for at styrke den rolle , som OSCE har som flleseuropisk sikkerhedsforum .
En reform og finansiel sikring af De Forenede Nationer er af fundamental betydning for vort globale sikkerhedssystem .
<P>
Ikke-spredning af atomvben og atomnedrustning , en styrkelse af forbuddet mod kemiske og biologiske vben og en belysning af problemerne i forbindelse med konventionelle vben vil fortsat vre hjt prioriterede omrder i Unionen under vort formandskab .
Vi vil ogs i strst mulig udstrkning forsge at fremme den internationale udvikling , nr det glder sttte til eliminering af antipersonelminer .
<P>
I lyset af Unionens sttte til reformprocessen vil vi prioritere en videreudvikling af Unionens forhold til Rusland og assistance til landets politiske og konomiske omstilling hjt .
Situationen i Tjetjenien vil fortsat blive overvget nje .
Vi vil ogs vre opmrksomme p Ukraine i betragtning af landets afgrende position i regionen .
<P>
Vi vil prioritere en fortsttelse af EU ' s bestrbelser for at give sttte til fredsprocessen i Mellemsten hjt , i tt samarbejde med dem , der sttter denne proces .
EU ' s rolle i dette omrde br svare til omfanget af de konomiske ressourcer , som Unionen afstter til sttte for fredsprocessen .
Vi vil ogs forsge at fremme partnerskabet mellem Fllesskabet og Middelhavslandene , som giver mulighed for en omfattende dialog og samarbejde med lande i Middelhavsomrdet .
<P>
De transatlantiske forbindelser er af afgrende betydning , bde for EU og De Forenede Stater og for fred og velstand p verdensplan .
Derfor vil vi tillgge en effektiv gennemfrelse af dagsordenen og handlingsplanen for EU og De Forenede Stater stor betydning .
Vi vil sge at sikre get samarbejde om en rkke udenrigspolitiske sprgsml .
Det multilaterale handelssystem er af afgrende betydning for os alle .
Vi vil arbejde tt sammen med De Forenede Stater for at styrke systemet - srlig i forbindelse med en frste WTOministerkonference .
Og vi vil samarbejde med De Forenede Stater om en rkke andre omrder , herunder kampen mod forbrydelser .
Vi vil arbejde p fortsat at styrke og udvikle forbindelserne til Canada .
<P>
Forberedelsen til den frste ministerkonference i Verdenshandelsorganisationen i Singapore til december bliver en vigtig opgave for os .
Det er ndvendigt , at vi konsoliderer og udvikler det multilaterale handelssystem .
Den Europiske Union m yde sit bidrag til dette forml .
<P>
Forebyggelse af konflikter og udvikling af vort institutionelle forhold til regionale organisationer som Organisationen for Afrikansk Enhed og det sydafrikanske selskab for udvikling vil st i fokus for vore bestrbelser med hensyn til Afrika .
Vi vil ogs lgge vgt p at styrke Unionens konomiske og politiske forhold til Asien , p at udvikle tttere forbindelser med landene i Latinamerika og Australasien og p fortsatte bestrbelser for at indsnvre klften mellem rige og fattige p basis af en bredygtig udvikling .
<P>
Udvidelsen er en historisk mulighed for fred og velstand i Europa .
Den Europiske Union har demonstreret sin villighed til at gribe denne mulighed .
Processen med at forberede udvidelsen er nu i gang .
<P>
Det Europiske Rd i Madrid , der byggede p Kbenhavn og Essen , traf en rkke beslutninger af den strste betydning .
Kommissionen blev anmodet om at fremskynde udarbejdelsen af sine udtalelser om ansgningerne om medlemskab .
Kommissionen blev anmodet om at g i gang med at udarbejde et flles dokument om udvidelsen .
Og Kommissionen blev anmodet om at uddybe sin evaluering af udvidelsesbestrbelserne med hensyn til de flles politikker og at g i gang med en detaljeret analyse af Unionens finansieringssystem efter 1999 .
Princippet om , at ansgerlande skal behandles lige , blev fastsat ved Det Europiske Rds mde i Madrid .
<P>
Som formandskab vil vi p alle mder sttte Kommissionen i dens arbejde p disse omrder .
Vi ser frem til Kommissionens rapport om det igangvrende arbejde ved Det Europiske Rds mde i Dublin til december .
I mellemtiden vil vi fuldt ud udnytte de muligheder , som Unionens strategi forud for udvidelse byder p , og i srdeleshed mekanismerne i forbindelse med den strukturerede dialog .
Vi vil sikre , at ansgerlandene fortstter med at spille en vigtig rolle i drftelserne om sager af gensidig interesse .
<P>
Jeg kommer nu til regeringskonferencen .
Vort formandskab handler ikke bare om at forvalte Unionen , sdan som den er , men ogs om at hjlpe med til at skabe fremtidens Union .
Det Europiske Rds mde i Firenze vedtog et krvende kommissorium for regeringskonferencen under det irske formandskab .
P linje med Firenze vil det vre vort ml at fremlgge en generel revision af traktaterne ved topmdet i Dublin i december .
<P>
De generelle ml for regeringskonferencen er :
<P>
at bringe Unionen tttere p borgerne ; -at styrke og udvide det omrde , hvor Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik virker , og-at sikre institutionernes effektive funktion , samtidig med at man respekterer den institutionelle balance og effektiviteten i beslutningstagningsprocessen.Det irske formandskab vil arbejde hrdt for at n disse ml , idet vi bygger p det italienske formandskabs gode arbejde .
Vi er naturligvis afhngige af , at alle parter yder en indsats .
Hvad vi nsker er straks at g i gang med egentlige forhandlinger .
Denne proces er faktisk allerede i gang , og vi sger allerede s vidt muligt at fokusere diskussionerne p tekster til udkastet til traktat .
<P>
Jeg ved , at Europa-Parlamentet fuldt ud sttter regeringskonferencens ml .
Jeg ved , at Europa-Parlamentet sttter formandskabets holdning , nu at g ind i forhandlingsfasen med henblik p at n et vsentligt resultat ved regeringskonferencen , hvilket vil vre i hele Den Europiske Unions interesse .
<P>
Jeg br understrege vor psknnelse af det bidrag til regeringskonferencen , som Parlamentet yder .
Det irske formandskab ser frem til at arbejde tt sammen med Parlamentet i sin embedperiode .
<P>
Behovet for gennemskuelighed under regeringskonferencen og i andre af Unionens aktivitetsomrder er stadig noget , som man i hj grad m have opmrksomheden henledt p .
Det irske formandskab vil gre alt , hvad det kan , for at sikre den strst mulige benhed og gennemskuelighed .
<P>
Vi str nu over for den opgave at forklare resultatet af regeringskonferencen og implikationerne af en udvidelse for vore borgere .
Vi m ogs sikre , at man fuldt ud forstr MU ' en .
Som politikere ved vi , at kommunikation er af vital betydning , hvis borgerne skal acceptere de mange forandringer , der vil ske i Unionen fra nu af og til rhundredets slutning .
<P>
Dagsordenen for det irske formandskab er kompliceret og har mange facetter .
Blandt alle komplikationerne m vi imidlertid forst , at vi er en Union med 15 medlemsstater , der hver p sin egen mde bidrager til de generelle fremskridt for hele foretagendet .
Det er i hj grad i denne nd , at det irske formandskab vil rgte sit hverv .
I de nste seks mneder har Irland den udfordring og det privilegium at vre formand for Ministerrdet for de 15 medlemsstater .
<P>
Parlamentet er et parlament for mennesker i hele Den Europiske Union , for mennesker i alle medlemsstaterne .
Sammen reprsenterer De i Parlamentet og vi i Ministerrdet alles flles interesser .
Vi m arbejde sammen om at n det flles ml , at forsvare vore borgeres interesser .
<P>
Den Europiske Union ser med rette frem til udsigten til , at der bliver 27 eller flere medlemsstater .
Som en del af forberedelsen til udvidelsen er vi i gang med regeringskonferencen .
<P>
Udvidelse og regeringskonference er noget , som det er rimeligt at Den Europiske Unions opmrksomhed er rettet mod .
De danner fokus for et fllesskab af medlemsstater .
Vi m ikke tabe nden i det , vi er , og det , vi nsker at vre , af syne .
Vi m fortsat anerkende vore flles interesser .
Vi m sammen g frem imod vore flles ml .
Vi m arbejde og samarbejde med hinanden i alles interesse og til gavn for dem , der gerne vil slutte sig til os .
<P>
Hvis vi mister nden i denne flles bestrbelse af syne nu , hvordan kan vi s hbe p at skabe et samfund eller en union p 27 eller flere medlemsstater ?
Styrken i vor Union har vret at lytte og lre , at opmuntre og at tilpasse , at dele og at sttte .
Uden disse egenskaber vil Den Europiske Union ikke have megen fremtid , uanset hvor mange medlemsstater den har .
<P>
Jeg har formuleret prioriteringerne for de nste seks mneder for Dem .
Disse prioriteringer reprsenterer hele Den Europiske Unions prioritering .
Jeg ved , at Parlamentet deler de flles ml , som er blevet fastsat , og som vi vil strbe mod i de nste seks mneder .
<P>
Ved formuleringen af disse prioriteringer har vi i udstrakt grad rdfrt os med Den Europiske Unions institutioner .
Vi har bestrbt os p at sikre , at der blev taget hensyn til Kommissionens og Parlamentets synspunkter .
Vi vil arbejde tt sammen med Europa-Parlamentet .
Vi vil fortstte med at sikre , at Parlamentets afgrende rolle anerkendes .
<P>
Som formandskab for Ministerrdet i Den Europiske Union vil jeg ogs anmode Dem i Parlamentet om at hjlpe os med at sikre , at der bliver gjort fremskridt med hensyn til Unionens dagsorden i de nste seks mneder .
Vi kan ikke n de ml , vi har sat os , uden Dem .
Vi sger Deres fortsatte sttte og bistand til at n vore flles ml : Et Europa , der virker for alle .
<P>
D ' fhs agus d ' fhorbair an tAontas Eorpach n mbunsmaoineamh  Comhphobal  .
 na caogaid anuas , rugadh agus tgadh fs na hEorpa le spriorad na meithle , s sin le r , tortha mra agus beaga ag comhoibri le chile mar dlth-chomharsana .
<P>
T promh-aidhmeanna Uachtarnacht na hireann socraithe agam do na s mh at le teacht ; danfaimid r ndcheall i dtreo Aontais nos fearr a bhun don todhcha .
I spiorad an chomhphobail  is ar scth a chile a mairimid ,  augus is mar thoradh ar r gcomhoibri laethil go bhfuil Aontos cruthaithe againn anois at nos treise n iomln a rannphirteanna .
<P>
N h sin le r gur fidir linn anois r scth a ligean , caithfimid leanint ar aghaidh leis an dea-obair ag tarraingt ar Eoraip at nos ifeachta fs , Eoraip at ag oabir don uile dhuine .
<P>
( Oversttelse : Den Europiske Union har sine rdder i forestillingen om fllesskab .
Denne nd har gennemtrngt visionen om Europa fra 1950 ' erne til i dag , et Europa , der bestr af gode naboer og nabovenlighed , hvor sm og store lande samarbejder .
<P>
Jeg har formuleret det , Irland prioriterer , i de nste seks mneder , hvor vi har formandskabet ; vi vil yde vort bidrag til opbygning af en bedre Union for fremtiden .
I overensstemmelse med Fllesskabets bedste traditioner vil vi ikke st alene med dette arbejde - det er gennem samarbejde , at der er blevet skabt en Union , der er strre end summen af dens enkelte dele .
<P>
Vi br ikke hvile p laurbrrene , men fortstte processen frem imod et mere effektivt Europa , et Europa , der arbejder for alle .
)
<P>
Hr. formand , det er mig en glde at tale til Dem p et storslet sprog .
Tak .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. rdsformand !
Endvidere tak for det eksempel p kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa , De gav os !
<P>
Mine damer og herrer , vi gr nu over til forhandlingen .
Fru Malone fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe indleder .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , det er en stor re for mig p min gruppes vegne at sige rdsformanden , den irske udenrigsminister , hr . Spring , cad mle filte til Europa-Parlamentet , og jeg vil gerne komplimentere ham for det meget detaljerede arbejdsprogram , han har formuleret .
Jeg kan bede ham om at tage hovedtelefonerne af nu , jeg vil fortstte p engelsk .
<P>
Jeg vil ogs gerne komplimentere Dem , hr . Spring , for deres succes i sidste uge med hensyn til at f os ud af ddvandet vedrrende MEDA-programmet .
Dette femte irske formandskab finder sted p et tidspunkt , hvor Unionen str over for usdvanlige udfordringer , herunder forberedelsen af Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen og revisionen af traktaterne .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af Deres personlige bestrbelser for at skabe forsoning i Nordirland , hr . Spring , ofte under meget vanskelige forhold .
Vi her i Parlamentet sttter Deres bestrbelser for igen at gre fredsprocessen og hele den politiske proces trovrdig .
Kan De forsikre os om , at Rdet p samme mde , som Kommissionen og Parlamentet har gjort det , fuldt ud vil tage del i en mobilisering af Fllesskabets politiske ressourcer , nr det glder at skabe en fredelig lsning p denne konflikt i Nordirland ?
<P>
Nr vi nu vender tilbage til de prioriteringer , som De har skitseret for Deres formandskab , s er vi helt enige i den vgt , De har tillagt arbejdslsheden , organiseret kriminalitet , narkotika og bekmpelse af svig .
Men den virkelige udfordring for det irske formandskab bliver at f konkrete resultater , s at disse ml ikke str tilbage som tomme ord .
<P>
Med hensyn til beskftigelsen hber jeg , at den arbejdsgruppe p hjt plan , der lige er blevet etableret for at se p sprgsmlet om finansiering af de transeuropiske netvrk , hurtigst muligt vil aflgge rapport .
Hvad angr regeringskonferencen er det vigtigt , at det udkast til traktat , der er under forberedelse , ikke bliver baseret p princippet om laveste fllesnvner .
Vi behver en revideret traktat , der virkelig er relevant i forhold til almindelige menneskers behov .
Den br f.eks. indeholde bestemmelser om etablering af en europisk kystbevogtning , der kan tage sig af narkotikaproblemet , der er en frygtelig krftsvulst i alle vore samfund .
<P>
Hr. rdsformand , vi har hrt Deres bemrkninger om dagsordenen for EU og De Forenede Stater , og som medlem af Parlamentets Delegation for Forbindelserne med De Forenede Stater kan jeg fortlle Dem , at vi lige er vendt hjem fra Washington , hvor vi havde mder med medlemmer af Kongressen , og en stor del af vore drftelser drejede sig naturligvis om Helms-Burton-lovgivningen - en lovgivning , der er meget skadelig for vore interesser her i Europa .
S samtidig med at vi gldede os over meddelelsen fra amerikansk side i aftes om en udsttelse p seks mneder , s er vi fundamentalt og principielt imod denne lovgivning , og vi vil gerne sige , at amerikanerne ikke har fundet den rette vej frem ved at true deres allierede .
<P>
Jeg nrer tillid til , at det irske formandskab vil leve op til sin prioritering , sdan som det altid tidligere har gjort , og effektivt bevise usandheden i myten om , at de sm stater ikke effektivt kan hndtere dette hverv .
Vi deler de ml , som den irske udenrigsminister har skitseret , hans vision og hans engagement , og vi vil arbejde sammen med Dem , hr . Spring , s vi kan g frem imod et EU , der er baseret p ligebehandling , tolerance , retfrdighed og fred , og som er bent og tilgngeligt for alle borgere .
<SPEAKER ID=10 NAME="Banotti">
Det glder ogs mig meget at byde det irske formandskab velkommen og at lytte til det ambitise program , som hr . Spring har skitseret for os i dag , for det , han prioriterer - arbejdslshed , narkotika , tolerance , benhed , uddannelse , milj og menneskerettigheder for handicappede - er alle centrale omrder p Parlamentets dagsorden .
Hans vilje til at holde sit budskab enkelt , menneskeligt og frem for alt relevant er ogs noget , som man i hj grad m glde sig over , for hvis vi ikke gr dette og tager borgerne med i vore programmer , s vil Fllesskabets overlevelse vre i fare .
<P>
Rdsformanden har en tung byrde : At gre fremskridt p disse omrder under skyggen af , hvad der mske er den sidste tilbageblevne og mest uhndterlige politiske konflikt i Europa , er virkelig en meget tung byrde at bre .
Men rdsformanden har gjort en god begyndelse .
Vi har gjort en god begyndelse : Vi har allerede set mange ministre , der har opsgt parlamentsudvalg og politiske grupper , og det har vi vret meget glade for .
Denne briefing og udveksling af synspunkter vil danne en god prcedens for det irske formandskab .
Vi ser frem til , at det vil fortstte igennem hele formandskabet .
<P>
Med nogle f undtagelser er det europiske samfund i dag meget tolerant .
Men vort tolerante og bne samfund trues af organiseret kriminalitet og narkotikahandel .
Vi m engagere os i et helhjertet og ndeslst angreb p disse trusler mod vort samfund .
Vore hospitaler og fngsler er fulde af ofrene for narkotikaafhngighed ; de fleste forbrydelser bliver nu fremkaldt af behovet for at tjene penge til narkotikamisbrug ; og vor evne til at forblive bne og blive mere tolerante og bne i Fllesskabet afhnger af vor evne til at f narkotikahandelen og den organiserede kriminalitet under kontrol .
<P>
Rdsformanden vil f hovedansvaret for at lede forhandlingerne ved regeringskonferencen om en revision af traktaterne .
Jeg hber , han kan sikre , at en ny traktat skaber de juridiske rammer , der er ndvendige for , at man med succes kan bekmpe den organiserede kriminalitet og narkotikahandelen .
Jeg hber ogs , at han vil tilskynde alle medlemsstaterne til at opfylde og undertegne de forskellige internationale konventioner , som nogle medlemsstater stadig ikke har underskrevet - f.eks. konventionerne om hvidvaskning af penge , internationalisering af den organiserede kriminalitet og naturligvis om samarbejde mellem politistyrkerne i Fllesskabet .
Hvis vi gerne vil fastholde et bent og tolerant Europa , m vi besejre disse organiserede kriminelle .
En udvidelse af Unionen til at indbefatte lande fra Central- og steuropa er helt utnkelig , medmindre vi har denne form for kontrol med den organiserede kriminalitet .
<P>
Dette pvirker ogs indvandringspolitikken i Fllesskabet alvorligt .
Nr det drejer sig om indvandring , m vi huske , at vi frst og fremmest skal lgge vgt p barmhjertighed og tolerance .
Medmindre vi kan f den organiserede kriminalitet under kontrol - i srdeleshed den internationale organiserede kriminalitet - s vil vi f at se , at disse politikker bliver mere og mere restriktive .
<P>
Jeg benytter denne lejlighed til p min gruppes vegne at komplimentere rdsformanden og tilbyde ham min sttte samt nske ham alt muligt held med formandskabet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , i dtosach bire ba mhaith liomsa cad mle filte a chuir roimh Tnaiste na hEireann is Uachtarin Chomhairle na hAir do Comhphobal na hEorpa ar an gcad turais seo at danta aige do Parlaimint na hEorpa .
<P>
Jeg vil gerne byde det irske formandskab hjertelig velkommen her ved Deres frste besg i Parlamentet , efter at De er begyndt p deres embedsperiode den 1. juli .
Jeg vil gerne kort kommentere de indledende bemrkninger , som den irske udenrigsminister har fremsat i forbindelse med den nordirske situation , og sige til ham , at mange her i Parlamentet var forfrdede over , hvorledes man for nylig i Nordirland gav efter for et pbelvlde .
Det officielle budskab , der blev sendt , var , at nationalisternes rettigheder kan tilsidesttes med magt , nr det er ndvendigt .
<P>
Det har uundgeligt frt til strk vrede blandt nationalisterne , der imidlertid m bruges konstruktivt og med vrdighed .
Vi skal ikke have nogen vold , bomber eller gengldelse .
Alle m respektere , at princippet om samtykke m opretholdes , og man m frit , fredeligt og uden trusler eller tvang sge og give samtykke .
Friheden til at give samtykke er ogs friheden til at undlade dette , og begge befolkningsgruppers samtykke er ndvendigt .
<P>
Den britiske regering lovede i rammedokumentet at udve sin myndighed strengt upartisk p vegne af alle mennesker i Nordirland med deres forskelligheder og med eftertryk p fuld respekt for og lighed i henseende til borgerrettigheder og politiske , sociale og kulturelle rettigheder , og beskyttelse mod diskrimination for alle borgere , p basis af lige agtelse og en retfrdig og lige behandling med hensyn til begge befolkningsgruppers identitet , moralske holdning og forhbninger .
Det var lftet .
<P>
Begge befolkningsgrupper i Nordirland er srbare , men i forskellige dele af Nordirland .
Jeg beklager de sekteriske angreb , som de begge er blevet udsat for i de seneste dage .
Der er overalt i Nordirland brug for en forsoningens nd og gensidig hensyntagen i stedet for den holdning , at flertallet skal bestemme .
De menneskelige , politiske og konomiske omkostninger ved en sdan holdning er alt for store og kan let fre til en gentagelse af den skammelige tvangsfordrivelse af folk fra deres hjem , der s ofte i fortiden har vansiret Nordirland .
Der hviler et stort ansvar p den britiske regering og den irske regering og p alle parter i Nordirland for at give fredsprocessen ny energi efter det alvorlige tilbageslag i de sidste ti dage .
<P>
Jeg er sikker p , at det irske formandskabs arbejde i de nste seks mneder vil give positive resultater for mange vanskelige problemer , som beslutningstagerne i Den Europiske Union str over for i jeblikket .
Det alvorligste politiske , sociale og konomiske problem , som Unionen p nuvrende tidspunkt str over for , er fortsat det ptrngende behov for at finde beskftigelsesmuligheder for de 18 mio arbejdslse i Europa i dag . Kommissionens formand , hr .
Jacques Santer , stillede for nylig forslag om en tillidspagt for beskftigelse , der indeholder en rkke foranstaltninger , som kan fremme konomisk vkst og nye jobmuligheder , hvis vore respektive regeringer kan enes om at samarbejde med hinanden og med Kommissionen om gennemfrelse af hr . Santers planer .
<P>
Det irske formandskab har besluttet , at det vil lgge den strste vgt p hndteringen af arbejdslsheden .
Hvis formandskabet skal f held til at gre fremskridt med hensyn til dette vigtige sprgsml , s m det overtale Unionens medlemsstater ikke blot til at give politisk sttte til tillidspagten for beskftigelse , men ogs til at tilvejebringe de ndvendige midler til en gennemfrelse af forslagene og til at konstruere projekterne med de transeuropiske netvrk , som hr . Santer har fremlagt .
<P>
Mens det ikke vil vre let at f de nationale regeringer til at enes om det politisk vanskelige finansieringssprgsml , s m det irske formandskab vre p vagt over for de bestrbelser , der allerede er i gang , p simpelt hen at bortlede ressourcerne fra strukturfondene og den flles landbrugspolitik til finansiering af disse nye forslag .
En sdan lsning vil i realiteten kun fre til , at der overfres midler fra landbrugs- og randomrderne til de tt befolkede og allerede hjt udviklede regioner i Unionens centrum .
Det vil ikke vre i hele Unionens interesse , og det vil heller ikke vre i overensstemmelse med de interesser , man har i lande i randomrderne , ssom Irland .
<P>
Formandskabets anden prioritering gr ud p at hndtere narkotikaproblemet .
Effektiv handling for at gre noget ved den illegale narkotikahandel krver en lang rkke foranstaltninger , ssom en harmonisering af lovene om narkotikasmugling og hvidvaskning af penge og et forget samarbejde mellem politi- og toldmyndigheder .
Frem for alt krver det , efterhnden som told- og indvandringskontrollen inden for Unionen gradvis reduceres , et get samarbejde at tage kampen op med narkotikasmuglerne ved Unionens ydre grnser .
Det bliver ndvendigt at overfre ressourcer fra Unionens indre grnser , hvor de ikke lngere behves , til de ydre grnser .
<P>
Den bedste metode til overfrsel af ressourcer til Unionens ydre grnser for at bekmpe narkotikasmugleri er at stille midler til rdighed p Unionens rsbudget til forbedret udstyr og forget uddannelse af disse toldmyndigheder .
P budgettet for 1996 er der ingen penge til bistand med overvgning af Unionens ydre grnser .
Hvis formandskabet skal f held til at gre fremskridt med hensyn til hndtering af narkotikaproblemet , s br det omgende fremlgge forslag om at stille penge til rdighed fra Unionens budget for 1997 til dette forml .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , lad mig som nederlnder og europer ved starten af denne forhandling udtrykke min solidaritet med den irske regering i dens bestrbelser p at fortstte fredsprocessen i Nordirland .
Det er et tema , som min ven og kollega , Pat Cox , om lidt vil tale udfrligt om .
Mtte Nordirlands befolkning hente inspiration i den rolle , som Den Europiske Union spiller for at styrke forstelse og forsoning .
<P>
I Unionen er 18 millioner mennesker uden arbejde .
Kampen mod arbejdslsheden m have frste prioritet under ethvert formandskab .
Gode hensigter er ikke nok .
Der skal handling til .
Det er p tide , at Rdet endelig fr vedtaget det forslag , som nu i revis har ligget og samlet stv i dets skuffer , og som , hvis det var blevet vedtaget , ville have hjulpet til at skaffe arbejdspladser i Europa .
Jeg tnker isr p forslaget om statutten for det europiske selskab .
Europakommissionen sknner , at virksomhederne vil kunne spare 30 mia .
ECU om ret , hvis dette instrument indfres - et belb som er hjere end de europiske strukturfondes rsbudget .
Tnk engang , hvor mange arbejdspladser der ville kunne skabes , hvis der kunne frigres investeringer i denne strrelsesorden .
Alligevel har denne vedtagelse i revis vret blokeret i Rdet .
Jeg retter en appel til det irske formandskab om nu endelig at f denne sag bragt i orden .
<P>
Kampen mod kriminaliteten har fet hj prioritet af det irske formandskab , og det med rette .
I jeblikket er forbryderne de eneste i Europa , der frit kan frdes p tvrs af grnserne .
Vore indre grnser afskrkker ikke kriminaliteten , tvrtimod , de vanskeliggr kampen mod kriminaliteten .
Min gruppe finder , at beslutninger i forbindelse med forhold som grnsekontrol , immigrationspolitik og narkotikahandel m henlgges til Unionens kompetence .
Samarbejdet mellem regeringerne fungerer ganske enkelt ikke p disse omrder .
Tag for eksempel narkotika .
Regeringerne i Frankrig og Nederlandene er indviklet i en skyttegravskrig .
Den eneste mde , de kan lse problemet p , er , hvis Den Europiske Union optrder som brobygger .
Nederlnderne har ret , nr de ppeger de relativt gunstige resultater af deres politik , hvis man ser p antallet af narkomaner og antallet af narkoddsfald .
Men franskmndene har lige s meget ret , nr de beder nederlnderne om at begrnse de grnseoverskridende virkninger af den nederlandske politik .
Jeg appellerer til det irske formandskab om at forsge at sl bro over klften mellem Haag og Paris i denne sag .
<P>
Det manglende mod , som Den Europiske Union viser i Jugoslavien , underminerer fortsat Unionens trovrdighed i verdens jne .
Den Europiske Union vil gerne have , at d ' herrer Karadic og Mladic frasiger sig deres magt .
Alligevel gik udenrigsministrene fra mdet sidste mandag uden at vre blevet enige om , hvordan man nr dette ml .
Det er p hje tid , at IFOR fr mandat til at hjlpe med til at arrestere disse mistnkte for krigsforbrydelser .
Det er p hje tid , at udenrigsministrene tager ledelsen .
Jeg hber , at den kendsgerning , at Irland er det eneste EU-land , som ikke bidrager til IFOR , ikke hindrer Irland i at indtage en ledende rolle .
Europa har ikke vret parat til at bringe freden til Bosnien , men det kunne dog i det mindste bidrage til forsoning og retfrdighed .
<P>
Jeg beder formandsskabet om ogs at rette opmrksomheden mod Kosovo .
Den ndelse undertrykkelse af det albanske flertal , som serberne foretager i Kosovo , er en direkte trussel mod fred og stabilitet p Balkan .
Det er af afgrende betydning , at Unionen lgger mest muligt pres p hr . Milosovic for at f ham til at indlede forhandlinger med lederen af Kosovo , hr .
Rikova . Jeg vil da ogs bede det irske formandskab om at fre an her .
<P>
Til sidst en bemrkning om Cypern .
Situationen p Cypern forvrres .
Forsg fra Unionens side p at forbedre situationen har ikke frt til resultat .
Det samme glder forsg fra USA & # x02BC ; s side .
Jeg appellerer til det irske formandskab om sammen med USA at gre en indsats for at forbedre situationen p Cypern .
Det er af afgrende betydning , at stabiliteten i den del af Middelhavsomrdet bliver forbedret .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til formanden for Rdet , at vores gruppe er meget enig i det halvrsprogram , De har fremlagt , samt i Deres betragtninger omkring regeringskonferencen .
Ligesom de vrige grupper har vi ogs sret fra volden i Nordirland meget prsent .
Dette sr er ikke irsk : Det er et europisk sr , og vi vil sttte det irske formandskab , s det kan bidrage til at lse et problem , der br f en afslutning prget af fred , solidaritet og enighed mellem alle de implicerede parter .
<P>
Dette er et vigtigt tidspunkt til at forme regeringskonferencen og dens resultater .
Og som De har sagt , er det ndvendigt at pbegynde de egentlige forhandlinger nu med henblik p at fremlgge et program for traktaten p Rdets mde i Dublin i december .
Der kan ikke vre overgangsformandskaber .
Det irske formandskab kan ikke betragtes som en overgang til det hollandske formandskab , og derfor stter vi stor pris p Deres mod , Deres klare tankegang og faststtelsen af mlene for mdet i december .
<P>
Det er vigtigt at udvide dialogen og samarbejdet med Europa-Parlamentet og bringe denne fase i den europiske opbygning nrmere borgerne og arbejdsmarkedets parter .
En dialog navnlig omkring den sociale model og beskftigelsesproblemet .
<P>
Vi sttter fremlggelsen og vedtagelsen af en konstitutionel ramme , der indeholder en erklring om de grundlggende rettigheder og forpligtelser , ligesom vi sttter et kapitel om beskftigelsen i traktaten .
Man skal tillgge beskftigelsen samme betydning som Den konomiske og Monetre Union .
Vi ngter at betragte beskftigelsen som en mangelvare p markedet , hvor vi er vanskelige forbrugere .
For strstedelen af de europiske borgere er det en anden filosofi og andre omkostninger , der er forbundet med ikke at have beskftigelse .
<P>
Hvad angr regionalpolitikken og helt konkret strukturfondene , afviser vi enhver forbindelse mellem strukturpolitikkerne og opfyldelsen af konvergenskriterierne gennem opstilling af betingelser .
Man skal styrke samhrigheden med henblik p udvidelsen .
<P>
Vi er enige i de foranstaltninger , der er foreslet i bekmpelsen af narkotika , kriminalitet og handel med kvinder .
Det irske formandskab vil ogs vre srlig opmrksom p behandlingen af indvandrere .
Det irske folk har vret et folk af udvandrere ; de har opbygget nye lande , de har overfrt deres kultur til andre lande , og de vil vide at behandle indvandrerne godt , bde de skaldte legale indvandrere og de , som p nuvrende tidspunkt ikke har papirer .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min overraskelse over den ringe modstand mod Helms-Burton-loven .
Vi anmodede tydeligt og kraftigt om en forkastelse af kapitel tre , som delgger de internationale relationer .
<P>
Om Tyrkiet vil vi stille flgende sprgsml : Vil man krve af Tyrkiet , at de overholder menneskerettighederne , at de opfylder de internationale resolutioner ?
Vil man presse p over for Tyrkiet for at f frigivet Leila Zana ?
<P>
Jeg vil slutte med at omtale et internt problem , som faktisk ogs er et globalt problem , der optager os alle : Kogalskabssagen .
Efter vores mening er det i dag navnlig et sprgsml om offentlig sundhed .
Derudover ved vi , at det er et problem for oksekdsmarkedet , men vi krver gennemskuelighed og en effektiv indsats , og hertil kan man regne med vores sttte .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , kre hr .
Spring , det er meget vanskeligt i dag at holde tale om det irske formandskab . Vanskeligt fordi jeg ikke bare kan tale om et regulrt arbejdsprogram efter alt det , der er sket i Nordirland i de sidste dage .
P dagsordenen str egentlig en redegrelse for regeringskonferencen , for den konomiske og monetre union , for beskftigelses- og miljpolitikken , for Europol og for Europas indre sikkerhed .
Men hvem kan g over til en sdan dagsorden , nr Nordirland str i flammer ? Nr den indre sikkerhed i Belfast og i Derry er truet p en helt anden og frygteligere mde end i Mnchen , Paris , Rom eller Bruxelles ?
<P>
At g over til dagsordenen i dag ville betyde det samme som at fortie volden og ikke nvne rsagerne og ophavsmndene til den .
Det ville betyde en bengtelse af de systematiske krnkelser af menneske- og borgerrettighederne i Nordirland .
At tie betyder endvidere at blive medskyldig .
Hvorledes skal jeg , kre kolleger , tale og dmme om rdsformandskabets program om get nrdemokrati og kamp mod racismen , nr jeg i hovedet har billederne af den unge katoliks dd , der blev begravet for to dage siden , nr jeg ser den irske fane blive brndt i Nordirland , nr jeg mrker menneskenes fortvivlelse over , at freden er s langt borte midt iblandt os ?
Hvad hjlper det at tale om nrdemokrati og borgerrettigheder , nr det for mindretallet i Nordirland glder de grundlggende frihedsrettigheder ?
<P>
John Bruton har s skarpt som ingen anden irsk regeringschef kritiseret den britiske regering , fordi den svigter , nr det glder politikken for Nordirland .
Jeg kunne have nsket , at han kunne have sagt disse ord s klart og s skarpt i sin egenskab af formand for Rdet i Den Europiske Union . Han har nemlig ret .
Jeg stiller krav til det irske rdsformandskab om en bredygtig miljpolitik , konsekvente foranstaltninger mod social udstdelse , marginalisering , arbejdslshed , arbejde og fattigdom , om nytnkning angende konvergenskriterierne og om omfattende foranstaltninger mod diskriminering .
Alle disse rigtige og vigtige krav kan imidlertid kun bygge p en tilstand af fred , og derfor skal der som det allerfrste gres alvor af fredsprocessen .
Og det fr formandskabet al mulig sttte til !
<SPEAKER ID=15 NAME="Ewing">
Jeg er Deres keltiske sster fra Skotland , og De har meget at leve op til , for de tidligere irske formandskaber har vret s succesrige .
Jeg taler ogs for min gruppe , og det er jeg stolt af .
<P>
For nylig kom Deres prsident , Mary Robinson , og afsatte tid til at besge Skotland .
Hun sagde , at Europa uddyber den irske identitet , og det er noget , vi godt forstr i Skotland .
Jeg vil blot gerne sige , - og det tror jeg egentlig ikke , det irske formandskab behver at blive mindet om - at der er 40 sprog , 40 mindretalskulturer i vor Union , og de hber alle , at Europa ogs vil uddybe deres identitet .
Men de trnger ofte til en hjlpende hnd med finansieringen .
Regionsudvalget , der ikke blev nvnt - De kunne ikke nvne alt i Deres drmmekatalog - har en meget vigtig rolle at spille .
<P>
Da jeg lste om , hvordan De prioriterede , var jeg lige ved at grde , for jeg vidste , at dette var udarbejdet fr urolighederne begyndte igen .
Et fredeligt Europa .
Der er ikke meget tegn p fred i den nordlige del af en Irland .
Jeg m sige noget , der mske er lidt drastisk .
I dag sagde hr . Crowley af et oprigtigt hjerte , at denne del af Den Europiske Union nu er uregerlig .
Sdan forholder det sig virkelig .
I betragtning af de fortilflde , vi kender fra Mellemsten og Sydafrika , hvor det er lykkedes at bringe folk sammen til trods for enorm fjendtlighed , br vi mske se p en anden lsning , som f.eks. De Forenede Nationer .
Eller lad os holde op med denne tale om forhndsbetingelser , som den britiske regering bliver ved med .
I fortilflde som Sydafrika , Kenya , Rhodesia og Mellemsten blev der ikke stillet sdanne forhndsbetingelser .
<P>
Medmindre vi slipper af med dem , fr vi aldrig samtalerne i gang .
Jeg var glad for , at Nelson Mandela blev nvnt .
I ti r har jeg haft at gre med Lom-konventionen , og jeg er stolt over at tnke p , at verden har anerkendt denne mand .
Men kan vi sikre , at der ikke bliver frre penge til den tredje verden , fordi der er s mange andre krav til vore ressourcer ?
Vi vil gerne hjlpe steuropa , men lad os ikke tillade nogen formindskelse af belbene til den tredje verden .
<P>
For nylig havde jeg det privilegium at vre i Irland sammen med Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og mde mange irske ministre .
Det var interessant , at Irland er en af de fire medlemsstater , der kan opfylde kriterierne for indtrdelse i MU ' en .
Men som finansministeren fortalte os , s er der dr som alle andre steder et problem med arbejdslshed .
Jeg er glad for , at det er noget , formandskabet prioriterer hjt .
Jeg kommer ogs fra et randomrde - det skotske hjland og de skotske er - og vi m se hen til de sm og mellemstore virksomheder , i srdeleshed de meget sm .
Og vi m stte vor lid til den sovende gigant , turismen , der kan skabe s mange arbejdspladser .
Mske m vi skaffe flere penge til forbedring af turistfaciliteterne og markedsfring af en forlnget sson i disse nordlige omrder , hvor man ikke altid kan vre sikker p solskin .
Vi m se p henstand med betalinger og adgang til billige penge .
Der er mange praktiske mder , hvorp vi kan omstte forhbningerne om en formindsket arbejdslshed til virkelighed .
<P>
Med hensyn til diskrimination br rdsformanden mske presse p hos nogle af EU-institutionerne for at sikre , at kvinderne kommer til tops .
Med hensyn til fiskeri , s lad os f et forsg p regional kontrol , og med hensyn til oksekd , s lad os f forbuddet hvet lidt efter lidt og begynde med hjorde af hj kvalitet i Nordirland og Skotland .
Med hensyn til regeringskonferencen , s lad os sikre , at Parlamentet er helt med .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , den italienske gruppe Alleanza Nazionale byder vore irske venner , der skal reprsentere Den Europiske Union i dette halvr , velkommen , og for Irland nsker vi yderligere , at det m genfinde freden inden for egne grnser .
Vi er ligeledes overbevist om , at det irske mod i denne formandsperiode vil bidrage til lsningen af i det mindste nogle af de mange problemer , der plager Den Europiske Union , og som i de seneste tider er get ulst fra hnd til hnd .
<P>
Vi ser med tillid frem til , at Den Europiske Union vil forst ndvendigheden af at styrke sig selv inden for rammerne af en sammentmret politisk enhed , frend den bner sig for de nationer , som endnu inden for deres egne grnser skal opfylde de ndvendige betingelser for at aspirere til indtrdelse i den strre sammenhng , i Den Europiske Union , der for sit vedkommende er plaget af svre problemer , som f.eks. den meget alvorlige arbejdslshed .
<P>
Jeg siger ikke dette af smlig egoisme , men fordi jeg er overbevist om , at de svageste tilsammen ikke danner en strk , men kun en svag gruppe , og tillige fordi det ikke br vre de strkeste medlemmer her i Unionen tilladt at skabe sig et endnu strre magtomrde inden for det udvidede historiske Europa .
Gode nsker for Europa og gode nsker for Irland .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hans prsentation af det irske formandskabs meget ambitise program .
<P>
P lang sigt er det ganske givet regeringskonferencen , der har den hjeste prioritet , og det irske formandskab har ogs allerede betonet dennes betydning , samtidig med at det i samarbejde med andre medlemsstater uden for Den Vesteuropiske Union bevger sig henimod udviklingen af en flles sikkerhedspolitik .
<P>
Den Europiske Union , som har flles vrdier og flles konomi og snart ogs flles mnt , og som allerede p nuvrende tidspunkt udviser solidaritet i en rkke flles politikker , br nu give sig i kast med forsvars- og sikkerhedsomrdet .
Det trster mig - og jeg vil bede Rdets formandskab og navnlig hr . Spring personligt om at vre opmrksomme p dette - at det i hr .
Fernandez-Albors betnkning om FUSP fremhves , at medlemsstaternes ydre grnser m betragtes om Den Europiske Unions grnser , og at der br udvises solidaritet i tilflde af krnkelser af disse grnser .
Dette er et sprgsml af srlig interesse for de lande , der ligger i periferien , sdan som bl.a. Deres land gr , hr .
Spring . Unionens trovrdighed i de europiske borgeres jne afhnger blandt andet af regeringskonferencens konkrete fremskridt p dette omrde .
<P>
Et af formandskabets ml er fremlggelsen af det frste udkast til den nye traktat inden Det Europiske Rd i december .
Denne tekst br afspejle ambitionerne hos de medlemsstater , der nsker vsentlige resultater af regeringskonferencen .
Den br ikke vre et kompromis bestende af mindste fllesnvner .
<P>
Naturligvis er den hjeste prioritering lige nu - men ogs p lngere sigt - beskftigelsen .
Jeg glder mig over alt , hvad De sagde om beskftigelsen , men vil ikke undlade at fremhve , at vi har hrt det fr , og at det mange gange er blevet ved ordene .
Jeg gr Dem opmrksom p , at kun ganske lidt af det , der str beskrevet i Jacques Delors ' hvidbog , er blevet realiseret .
Jeg hber ikke , det samme sker med det irske formandskab .
<P>
Finansieringen af de transeuropiske net , forskningsprogrammet samt andre foranstaltninger , der skulle hjlpe i den rigtige retning , halter bagefter .
Der er mange sprgsml , som mine kolleger ogs vil komme ind p ; men jeg vil njes med at trkke to konkrete ting frem : den uacceptable situation , der er opstet med den amerikanske regerings beslutninger vedrrende Cuba - den seks mneder lange udsttelse af beslutningen har ingen betydning - samt Tyrkiets fortsatte afvisning af at beskytte de tyrkiske borgeres rettigheder og respektere international lov og orden .
Jeg tror , at De , hr . Spring , og Deres formandskab kan gre en hel del i disse to sprgsml .
<P>
P Den Socialistiske Gruppes vegne vil jeg hermed byde Dem velkommen og nske Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. rdsformand , kre kolleger , De nvnte , hr. rdsformand , regeringskonferencen og De vil med henblik p stats- og regeringschefernes topmde i december i Dublin forelgge et traktatudkast .
<P>
Det , vi som medlemmer af Europa-Parlamentet har hrt om et mde for udsendinge fra regeringerne i Cork i begyndelsen af juli , var meget opmuntrende .
Vi har hrt , at det irske rdsformandskab ledede forhandlingerne meget effektivt og kvikt , og vi vil gerne tilskynde Dem til at fortstte p denne mde .
Vi vil endvidere gerne tilskynde Dem til at forhandle videre nu p basis af helt konkrete tekster , for at vi kan f et godt resultat i december .
Endelig vil vi gerne tilskynde Dem til i forbindelse med Deres forslag til traktatudkastet ikke at lade Dem lede af de 15 EU-staters mindste fllesnvner , men gerne g et stykke videre end det , der s mske vedtages i sidste instans .
<P>
Vi , Det Europiske Folkeparti , krver reformer i Den Europiske Union med dens nu 370 mio mennesker , reformer , som stter Den Europiske Union i stand til p trsklen til det 21. rhundrede at forberede sig p nye staters tiltrdelse .
Hr. rdsformand , De talte om et fllesskab med 27 stater ; lad os vente og se , om det kommer s vidt inden for en overskuelig tid .
Det er perspektivet : Mere end 100 mio mennesker nsker at tiltrde Den Europiske Union .
<P>
Vi , Det Europiske Folkeparti , baserer reformen af traktaten p principperne om handleevne - mske er handleevne endog det afgrende for vort kontinents fremtid - naturligvis forbundet med de demokratiske principper og tillige gennemskuelighed for borgerne , hvilket De jo ogs nvnte .
For os , Det Europiske Folkeparti , og jeg kan i denne debat kun koncentrere mig om de vsentlige punkter , er flgende kriterier afgrende for en reform af Den Europiske Union :
<P>
For det frste : Den Europiske Union skal have den internationale retsevne , den ikke har i dag , som vi ved , og kun gennem denne internationale retsevne giver vi Den Europiske Union mulighed for , at den kan handle retligt og politisk og tillige vre reprsenteret i internationale organisationer .
For det andet : Vi krver , at de vigtigste borgerlige rettigheder medtages i fllesskabstraktaterne og at Den Europiske Union ogs tiltrder Europardets konvention om menneskerettigheder .
For det tredje : I Rdet br der i forbindelse med fllesskabslovgivningen principielt trffes flertalsafgrelser og enstemmighed br kun undtagelsesvis komme p tale og dr , hvor den fortsat forekommer i traktaten , skal den gradvis afskaffes inden for en given tidsramme .
For det fjerde : Europa-Parlamentet skal deltage i lovgivningen p lige fod med Rdet og procedurerne skal forenkles i overensstemmelse hermed .
For det femte : Vi som Det Europiske Folkeparti mener , at det er en logisk viderefrelse af den europiske enhedspolitik at integrere Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union .
<P>
Vi ved ganske vist , at dette sandsynligvis endnu ikke vil blive net p regeringskonferencen , fordi en rkke medlemsstater , som ikke er medlemmer af WEU , nppe vil acceptere artikel 5 , dvs. bistandsklausulen .
Derfor gr vi ind for , at der som et mellemstadium indsttes en politisk solidaritetsklausul i Traktaten om Den Europiske Union og at navnlig Petersberger-erklringen fra juni 1992 , dvs. humanitre , fredsskabende og fredsbevarende militraktioner uden for WEU ' s traktatomrde , integreres i EU-traktaten .
Vi gr ind for , at ingen medlemsstat tvinges til at deltage i militraktioner til forsvar af demokrati og menneskerettigheder ; men et mindretal af stater m ikke hindre et flertal af stater , der nsker at gribe ind , i at handle .
Endelig for det sjette - og det er mske det vigtigste punkt , som allerede er blevet nvnt flere gange - retlige og indre anliggender .
<P>
Vi skal begynde med i politikken vedrrende retlige og indre anliggender at gre nogle omrder flles som f.eks. asyl- , indvandrer- og visumpolitik .
Sdanne konventioner , alts folkeretlige aftaler , og samarbejde mellem regeringerne egner sig mindre og mindre til at f gang i bekmpelsen af forbrydelser i Europa .
Vi har i disse sager om bekmpelse af forbrydelser ogs brug for fllesskabsprocedurer , dvs. flertalsafgrelser i Rdet og Europa-Parlamentet som ligeberettiget lovgivningspartner .
<P>
Deres rdsformandskab , hr. udenrigsminister Spring , str over for store udfordringer og mange andre sprgsml .
Vi nsker det irske rdsformandskab standhaftighed , beslutsomhed og tillige held og lykke !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at nske rdsformanden , hr . Spring , alt muligt held med det irske formandskab agus go n ' eir an bthar leat sa post at romhat amach anseo .
<P>
I betragtning af det galehus af indbyrdes strid og vold p gaderne , trusler , mord og bombeterror , der desvrre i de sidste ti dage er vendt tilbage til Nordirland , s vil jeg frst og fremmest give udtryk for min gruppes fuldkomne fordmmelse af dette fald mod afgrunden .
Nu tror vi , at det er p tide at kle af ; tiden kalder p klige hjerner og rolig overvejelse ; det er tid til en fornyet , men strkere forpligtelse til at genskabe og opretholde freden .
<P>
Nr man ser p de angloirske forbindelsers lange og indviklede historie og historien om forbindelserne p en Irland , i srdeleshed de sidste 25 rs voldsprgede historie i Nordirland , s er der n ting , man helt givet kan lre : At vold , fra hvad kilde den end stammer , udskyder forsoningens dag .
<P>
Vi kan tilslutte os Deres synspunkt om , at politikken igen br f forrang , hr . Spring , og sttter Deres bestrbelser i denne forbindelse .
De sidste ti dage har vret skelsttende , en tid , der har defineret betingelserne for fredsprocessen .
P den ene side er der udsigten til at glide tilbage i vold - en fornyet vold , men uden hb ; eller alternativt en fornyet forpligtelse til at fordoble anstrengelserne , til n gang for alle , og mske for frste gang , at indlade sig p en gte og meningsfuld politisk dialog .
Hvis den skal have mening , m den hvile p gensidig respekt snarere end politiske paradenumre og spil for galleriet , som desvrre indtil nu har vret karakteristisk for mange af de politiske aspekter af denne proces , srlig i Nordirland .
<P>
Alle politiske ledere i begge regeringer , men i srdeleshed lederne fra selve Nordirland , har et tungt ansvar .
De , der ikke vil lre historiens lektie , fordmmer sig selv og samfundet til at gentage denne historie .
De , der befinder sig bedre i deres egen stammes hyggelige familiekreds , og det glder p begge sider , m vlge et mere bent og pluralistisk alternativ .
Hvis ikke , s vil de f blod p hnderne i lige s hj grad som de , der trykker p aftrkkeren eller anbringer bomberne .
<P>
Parlamentet er et organ med deputerede fra Europas befolkning og et vidnesbyrd om evnen til at forlige forskelle og grundlgge en varig fred .
Det er blevet opbygget under meget store vanskeligheder , hvis man ser tilbage p starttidspunktet for 50 r siden .
Det giver et budskab om hb til dem , der vil fre Nordirland fremad .
Men dette budskab om hb rummer i sig spiren til det andet fundamentale budskab .
Der krves ogs engagement fra lederne .
Det er den fravrende del af stammen , der endnu ikke er blevet vundet for sagen .
Og det er udfordringen .
Hvis de ikke tager denne udfordring op , s er jeg bange for at mtte sige , at alternativet er for skrkkeligt til at man kan tnke p det .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , for det frste , angende Nordirland , er det klart , at magtanvendelse og trusler om magtanvendelse har overvundet lov og orden i Nordirland .
Under det irske formandskab br regeringen sge sttte fra andre medlemsstater til en ptrngende ndvendig reform af politiforholdene i Nordirland .
Man kan ikke lngere simpelt hen hvde , at det er et internt britisk anliggende .
<P>
Ssonen for parader er ikke forbi i Nordirland endnu .
Der er Apprentice Boys-paraden den 12. august i Londonderry .
Hvis Parlamentet nsker at vise solidaritet med Nordirlands befolkning , br det mske overveje at sende en delegation til den parade .
Desuden har de irske Grnne altid sagt , at man burde f en neutral og upartisk deltager med , som De Forenede Nationer .
Nu er det p tide , at det sker .
<P>
Hvad angr det irske formandskab , s hedder det i dets program , at det med hensyn til sikkerhed og nedrustning vil tilstrbe en fortsttelse og effektiv udvikling af samarbejdet mellem EU og WEU p basis af traktaten om Den Europiske Union i samarbejde med det belgiske formandskab for WEU .
Irland er ikke engang fuldt medlem af WEU , s hvorfor skal det samarbejde mere med formandskabet for WEU , og hvilke sprgsml vil det samarbejde om ?
Hr . Spring , De sagde sidste r , at WEU ' s atompolitik var uspiselig for Irland .
I sidste uge udtalte Den Internationale Domstol sig i hj grad til sttte for Irlands holdning , at atomvben er det strste onde .
Hvorfor skal Irland s gradvis forbindes nrmere og nrmere med en alliance , der gr ind for og er udstyret med atomvben ?
<P>
Det irske formandskab lover ogs , at det vil stte fokus p sprgsml om konventionelle vben .
Jeg kunne godt lide at vide , hr. minister , om det betyder , at De offentligt vil lgge pres p blandt andre Storbritannien , Sverige og Finland for at f dem til at holde op med at slge vben til lande som Indonesien , hvor de er blevet brugt til folkemord under kampagner mod sttimoreserne .
<P>
Som alliancefrit land br Irland sttte de fire medlemsstaters ret til at opretholde deres alliancefri status inden for Unionen i stedet for at slutte op om EU ' s promilitre holdning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , et nyt rdsformandskab indebrer en ndring .
Det indebrer ogs et hb , og vi nrer da ogs hb , selv om vi ogs nrer en bis bekymring , bde p grund af tidligere erfaringer og p grund af udsigterne for fremtiden .
<P>
Frst de tidligere erfaringer .
Formandskabet har meddelt , at et af dets prioriterede aktivitetsomrder er bekmpelsen af Alzheimers sygdom .
Dertil vil jeg sige , at vi endnu har i frisk erindring hr .
MacSharry og hans skbnesvangre Blair House-aftale , landbrugsforhandlingerne i GATT og frst og fremmest Dublin .
For vinavlerne i Europa og navnlig i Languedoc-Roussillon associerer det til  det sorte Dublin  , obligatorisk destillation ( i det katolske Irland ) , rydning af vinstokke , et af kristendommens symboler , fastfrysning af priserne , internationalisering , alt sammen noget , som er forbundet med navnet MacSharry .
P den baggrund kan man ikke undg at fle en vis bekymring for , hvad der kan vre i vente i form af forslag til en markedsordning for vin .
<P>
Dernst formandskabets program .
Det er karakteriseret ved en vise  Spinelli-atmosfre  - forfatning , revision af unionstraktaten - .
Indholdet er tilsyneladende konventionelt .
De foreslr - utvivlsomt af hensyn til hr . Santer , en tillidspagt om beskftigelse .
Det eneste , der mangler , er tilliden , da der ikke foreligger en analyse af rsagerne , og det derfor er vanskeligt at gre noget ved virkningerne .
<P>
Nogle af Deres projekter p det fiskale omrde er imidlertid tiltalende .
Men ogs her er der et aber dabei , nemlig lovgivningen om punktafgifter .
Der lgger De ikke fingrene imellem : en afgift p 17 francs p en liter vin , medens De njes med 6 , 50 francs p en liter l !
<P>
Jeg hilser velkommen , at De agter at indfre skatte- og afgiftslettelser .
Jeg henleder Deres opmrksomhed p to regler , som jeg ogs har foreslet hr . Santer x antal gange .
Frste regel er , at de obligatoriske afgifter ikke m stige mere end udviklingen i BNP .
Regel nr . 2 : i overensstemmelse med Deres europiske tankegang br De indfre princippet om frit valg af den lavest beskattede geografiske vej .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Paakkinen">
Fru formand , Irland har overtaget formandskabets ansvarsfulde hverv .
Jeg nsker Irland medgang .
Der er altid knyttet mange hb og forventninger til et nyt formandskab , som det nu ogs er tilfldet .
Det forrige formandskab efterlod en flelse af skuffelse , fordi der slet ikke blev gjort fremskridt med hensyn til beskftigelsen .
Dette ger forventningerne til det irske formandskab .
Jeg har med glde bemrket , at arbejdslsheden nvnes eksplicit som det frste blandt Irlands prioriteringsomrder .
Iflge det irske formandskab fortsttes programmet under srlig hensyntagen til frstegangs- arbejdssgende , langtidsledige og arbejdslse kvinder .
Tallene for ungdoms- og langtidsarbejdslsheden i Unionen er s hje , at de giver anledning til bekymring .
<P>
Rdsformanden Spring gjorde i sit indlg opmrksom p borgernes problemer og lagde vgt p sikre arbejdspladser .
Ud fra Parlamentets synsvinkel er forbedringen af beskftigelsen for jeblikket den vigtigste opgave .
Hidtil har man udarbejdet programmer og rapporter , men der har i praksis manglet beslutninger om skabelse af arbejdspladser .
Denne sag bliver efter min mening ogs en udfordring for Irland .
Borgerne forventer arbejdspladser , ikke programmer eller rapporter .
<P>
Beskftigelsen er , som rdsformanden sagde , en national opgave .
Vi har imidlertid i den grad inddraget beskftigelsen i Unionens vigtigste opgaver , at forventningerne til Unionen er steget .
Vi husker beslutningerne fra Cannes , Essen og Madrid .
Iflge beslutningerne p unionsplan er det muligt at stimulere beskftigelsen i medlemslandene .
Den danske statsminister , Poul Nyrup Rasmussen , spurgte for et par uger siden , om vi er s rige , at vi kan klare os uden 18 millioner menneskers arbejdsindsats , og svarede , at det er vi nppe .
Dette ville ogs vre mit svar .
<P>
Ud fra dette opfordrer jeg formandskabet til i indevrende halvrsperiode at forberede beskftigelsesml til charteret .
Det vil sikre , at der fortsat gres alvorlige bestrbelser p at afskaffe arbejdslsheden i EU . Vi opnr nemlig ikke et tilfredsstillende beskftigelsesniveau uden reelle flles bestrbelser .
Dette viser OECD ' s seneste rapport , hvor man som alternativ til en fortsat hj arbejdslshed ser friere arbejdsmarkeder , der vil efterlade en del af borgerne i varig fattigdom .
Vi nskede ikke en sdan udvikling , da vi forberedte udvidelsen .
Skabelse af arbejdspladser br vre vort eneste alternativ .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , indledningsvis vil ogs jeg udtrykke min medflelse over for den irske regering i anledning af de store vanskeligheder i Nordirland .
Jeg vil som nederlandsk protestant ogs fremhve , at misbruget af navnet og farven  orange  srer os nederlndere dybt .
Oranierne har altid kmpet for retten til frihed i gudsdyrkelsen og ikke for strid herom .
Vor dronning , der er oranier , er dronning for bde katolikker og protestanter .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil dernst komplimentere det irske formandskab for det program , det har fremsat .
Irland har altid tidligere prsteret et fortrffeligt , effektivt formandskab . Vi har al mulig tillid til hr .
Bruton og hr . Spring .
<P>
Jeg vil komme nrmere ind p tre forhold . Jeg vil sige noget om regeringskonferencen , om kampen mod narkokriminalitet og om situationen i Jugoslavien .
<P>
Hvad regeringskonferencen angr , vil jeg understrege , at det er af stor betydning , at det irske formandskab fr taget vsentlige skridt fremad .
Hensigten om at indlede konkrete forhandlinger om teksten og om muligt fremlgge et nyt udkast til traktat synes jeg er fortrffelig .
S kan Nederlandene prve at gre det gode arbejde frdigt . Som ordfrer for regeringskonferencen her i Parlamentet vil jeg endnu engang fremhve vore hovedsynspunkter .
Vi nsker - og her tilslutter jeg mig , hvad vor kollega , hr . Poettering , har sagt - at de europiske borgeres stilling bliver njere defineret , og at princippet om ikke-diskrimination bliver lagt helt fast i traktaten .
Vi nsker mere benhed og gennemskuelighed med hensyn til Unionens dokumenter og beslutningsprocesser .
Vi nsker , at vetoretten begrnses til et absolut minimum , og at de befjelser , som Parlamentet har til at deltage i lovgivningen , respekteres og udvides - bde nr det glder lovgivningen og budgettet .
Hvad det indholdsmssige angr , nsker vi en strre indsats fra Den Europiske Union for at bekmpe arbejdslsheden - vi sttter her det irske formandskabs bestrbelser , for s vidt angr den indre sikkerhed , miljpolitikken , udenrigs- og sikkerhedspolitikken og kampen mod kriminaliteten .
Det sidste , fru formand , vil jeg gerne uddybe .
Der er allerede sagt meget godt herom , men m jeg endnu engang understrege , hvor vigtigt det irske forslag om oprettelse af en eventuel europisk kystvagt er ?
Som tidligere minister for transport har jeg under det nederlandske formandskab i 1991 prvet dette .
Det lykkedes ikke for mig .
Men jeg kan forsikre Dem om , at det er en god id , og at der mske nu er flere argumenter for at sttte tanken , end der var dengang .
Jeg giver det irske formandskab min fulde sttte .
<P>
Hr. rdsformand , s en bemrkning vedrrende Jugoslavien .
Udviklingen bekymrer mig meget .
Mit sprgsml er , om det irske formandskab vil gre en indsats for at f i hvert fald Karadzic og Mladic arresteret .
Jeg tror ikke p en fred uden retfrdighed .
Det er skandalst , at disse to mennesker kan g frit omkring som et eksempel for den vrige verden p , hvordan Europa behandler krigsforbrydere .
Hr. rdsformand , hvis De kan klare at f lst dette problem , tror jeg , at De har gjort en god gerning for Europa .
I den forbindelse beder jeg ogs om sttte til det , som Parlamentet har anmodet om vedrrende Srebrenica . En international undersgelse af denne sag er ptrngende ndvendig .
Jeg beder det irske formandskab om ogs at tage initiativ p dette punkt .
<P>
Hr. rdsformand , jeg nsker Dem held og lykke med Deres formandskab .
Vi har al mulig tillid til , at det vil blive godt gennemfrt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil gerne takke rdsformanden , fordi han har skitseret det , det irske formandskab prioriterer .
De vigtigste opgaver for dette formandskab er imidlertid blevet overskygget af krisen i fredsprocessen i Nordirland .
<P>
Vi vil gerne gre noget ved arbejdslsheden og den sociale krise , vi str overfor .
Det kan vi ikke gre , s lnge anarki fr lov at herske i nogen stat i Unionen .
<P>
Det er af afgrende betydning for en civiliseret tilvrelse , at folk har lige ret under loven .
I sidste uge kapitulerede statens styrker i Nordirland over for lovlsheden .
Det er uacceptabelt i enhver stat i Unionen , at en yderligtgende organisation kan f lov til at true borgerne .
Hvis vi ikke kan beskytte kvinder og brn mod at blive fordrevet fra deres hjem , og hvis folk tvinges til at flygte , s vil lovlshed og terror igen slippe ls i en hel generation .
Vi kan ikke vende tilbage til at begrave folk , vi m sammen g fremad i fred , og for at gre dette m vi opretholde den politiske autoritet .
<P>
Vi i EU har ikke gjort det i Irland i de sidste 25 r .
Jeg anmoder rdsformanden om at prve n gang til , ellers m vi bede De Forenede Nationer og amerikanerne om hjlp .
Vi br da ikke udsttes for sdan noget inden for grnserne af Den Europiske Union .
Jeg vil ndig igen se mennesker blive begravet i mit land , ligegyldig hvad side de kommer fra .
Husk at folk bliver udsat for intimidering p begge sider i deres eget omrde : protestanter af protestanter , katolikker af katolikker .
Vi kan kalde dem unionister eller nationalister .
Det er et forfrdeligt aspekt , som vi ikke har omtalt her .
<P>
Jeg vil ogs gerne have , at rdsformanden tager sig af atomsprgsmlet .
Mange borgere er kritiske over for atommagt , og stater uden atomvben har ret til ikke at blive forurenede af udslip fra atomstaterne , som i Det Irske Hav fra Sellafield , der nu bliver strkt forget af THORP .
Jeg vil anmode rdsformanden om at tage initiativ til en koalition af atomfri lande i Den Europiske Union .
Han taler om samarbejde og om WEU , men vi nsker , at dette samarbejde skal udstrkkes til Unionens neutrale stater uden atomvben .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , det er meget gldeligt , at ogs turismen figurerer p det irske formandskabs prioriteringsliste .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at hele den europiske turist- og rejseindustri har store forventninger til det irske rdsformandskab .
Disse forventninger gr i retning af , at denne branche omsider ogs officielt og retligt fr den plads , den i praksis allerede har , hvad angr den praktiske betydning , den har for socialpolitikken og den konomiske politik , og hvad angr bevarelsen af freden og den mellemfolkelige forstelse .
Et flertal i Europa-Parlamentet gik for nogle mneder ind for at give turismen et selvstndigt retsgrundlag i traktaten .
Det ville vre meget gldeligt og godt , om ogs Rdet under det irske formandskab og dets indflydelse ville overtage denne holdning , der er s vigtig for sikringen af arbejdspladser og for skabelsen af nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Fru formand , jeg gratulerer Dem , hr. formand , med det irske formandskabs hovedpunkter med henblik p et Europa , som lgger sig borgernes anliggender p sinde .
Det frste og vel for alle i Europa vigtigste hovedpunkt vedrrer beskftigelsen , navnlig videreudviklingen af en tillidspagt om beskftigelse , hvor der i srlig grad skal tages hensyn til de unges , de langtidslediges og kvindernes problemer .
Efter at det hidtil mest er blevet hensigtserklringer , glder det nu den praktiske gennemfrelse , og jeg kan kun understrege , hr. formand Spring , at De fremhver , at alle regeringer skal skaffe arbejdspladser .
<P>
Jeg finder det srlig vigtigt , at det irske formandskab fremhver den rolle , arbejdsmarkedets parter spiller , og den betydning , de sm og mellemstore virksomheder og fremme af lokale beskftigelses- og udviklingsinitiativer har .
Der er brug for opflgende offensive arbejdsmarkedsstrategier til at underbygge projektet den konomiske og monetre union .
<P>
Som politiker med uddannelsesomrdet som mit felt er jeg imidlertid srlig glad for , at der i samme ndedrag som beskftigelse nvnes varig adgang til livslang indlring og livslang uddannelse og at der er blevet plads til et srligt kapitel om uddannelse og ungdom i programmet .
Som De ved , drfter vi netop Kommissionens hvidbog om undervisning og uddannelse , en fortsttelse af Delors ' hvidbog om vkst og beskftigelse .
Som ved Deres hovedpunkter , hr. formand , drejer det sig ogs her om uddannelsens kvalitet , om livslang indlring og uddannelse af lrere .
Uhindret og livslang adgang til almen og faglig uddannelse er det bedste middel i kampen mod udstdelse og opsplitningen af det europiske samfund i et samfund af vidende og uvidende .
<P>
Det glder mig ligeledes , at der ogs er et punkt om kulturelt samarbejde , og at der er planer om en drftelse af den europiske kulturpolitik under det irske formandskab i lyset af Fllesskabets mediepolitik og kulturelle handlingsprogrammer .
Kultur som Europas sjl og som vigtigste middel til at bringe Fllesskabet nrmere borgerne undervurderes stadig .
Derudover glder det om at finde veje til at f Europas ungdom med .
Det tredje hovedpunkt ud over beskftigelses- og narkotikapolitik er gennemfrelsen af en union , der bygger p lige behandling og tolerance , og derfor skal emner som lige muligheder , social udstdelse , gennemskuelighed , bekmpelse af racisme og fremmedhad prioriteres hjt .
<P>
Det er en vigtig del af freds- og sikkerhedspolitikken , om det for os drejer sig om fremme af fredsprocessen i Nordirland , som vi alle i Europa s inderligt nsker , eller om hovedpunktet er et Europa , der er bent over for verden og aktivt bidrager til fred , sikkerhed og solidaritet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne byde rdsformanden velkommen og komplimentere ham for hans begejstrede og kompetente tilgang til hele sprgsmlet om at styre Unionens sager i de nste seks mneder .
Som uforbeholden europisk fderalist nrer jeg al mulig tillid til den irske regering og dens hensigter om at hjlpe med til at styre og udvikle Fllesskabet p alle mulige mder til gavn for dets borgere .
<P>
Jeg ville gerne have talt om finansieringen af den strre Europiske Union i srdeleshed og andre sprgsml , der blev rejst af rdsformanden , men i den korte tid , jeg har til rdighed , og da jeg reprsenterer hele grnseomrdet i Den Irske Republik , vil jeg gerne kort g ind p rdsformandens udtalelse om Nordirland .
<P>
Befolkningen i min valgkreds identificerer sig med nationalistiske holdninger og forhbninger i Nordirland , men de er p ingen mde fjendtlige mod den unionistiske befolkning i Nordirland eller deres forhbninger eller visioner om en fremtid for dem selv .
Men jeg m sige , at jeg aldrig i hele mit politiske liv har set s megen vrede , som jeg s i min valgkreds og i hele grnseomrdet i Nordirland i weekenden .
<P>
Denne vrede blev forstrket af den massive skuffelse over , hvad man opfattede som intimidering af mindretallet med deltagelse af politistyrken og den britiske hr .
Befolkningen blev skuffet .
De havde set nogle vidnesbyrd om strre bestrbelser fra politistyrkens side i Nordirland p at vre upartiske og hjlpsomme over for alle borgere .
De var skuffede over den britiske regering og bittert skuffede over den mde , hvorp mneders vbenstilstand blev spildt , og muligheden for at etablere en mere omfattende dialog gik tabt .
<P>
Vi hrer hele tiden , at unionisterne i Nordirland fler , at de er belejrede og truede .
Det store flertal af befolkningen selv i grnseomrdet i det sydlige Irland nrer ingen nsker om at intimidere det unionistiske flertal i Nordirland for at tvinge dem ind i et forenet Irland .
De har kun n ting , de strber efter - man kan nppe kalde det et hb , for det har s lange udsigter - og det er , at befolkningen i Nordirland vil finde en mde at leve med hinanden p .
Der vil blive fred p hele en Irland , hvis der kan stiftes fred mellem disse to grupper .
<P>
Ingen nsker at sprnge Unionen med Storbritannien i jeblikket eller at trkke Nordirland ud af den uden samtykke fra begge sider .
Jeg taler for den del af Republikken Irland , der stder op til grnsen .
Vi kan se , at med Nordirland i Det Forenede Kongerige er der ingen grnse i det nye Europa mellem det sydlige Irland og det nordlige Irland .
Der er ingen grnse , der kan forhindre kontakt og samarbejde .
Der er flles politikker , der kan sttte vor udvikling .
Vksten p en Irland har i de sidste halvandet r under denne fredsproces vret hurtigere end i nogen anden del af den udviklede verden , og frugten var lige ved at blive moden .
<P>
Vi str ved afgrundens rand , men vi er ikke get over den .
Vi kan genskabe den fred og tillid , der var begyndt at vise sig .
Men meget ligger i hnderne p politikerne fra begge sider i Nordirland .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Wim van Velzen">
Fru formand , det irske formandskab har givet beskftigelsen topprioritet i sin formandsperiode , og det er ikke noget nyt .
At det lader handling flge de mange ord , der er udtalt af Den Europiske Unions top , er heller ikke noget nyt , men det fortjener dog vor sttte .
Jeg citerer - og tilslutter mig - den irske ministerprsident , som i et interview siger : Hvis vi vil tydeliggre fordelene ved den flles mnt , kan det kun ske , hvis vi kan vise , at den gavner beskftigelsen .
Det m hilses med glde , at det irske formandskab omgende har startet en konkret drftelse af kampen mod langtidsledigheden .
Ogs her citerer jeg - og tilslutter jeg mig - ministeren , som siger : En vis arbejdslshed kan mske vre til gavn for en sund konkurrence p arbejdsmarkedet , men det glder bestemt ikke for langtidsledigheden , som skader arbejdstagernes mobilitet og mindsker modet til at lbe en risiko .
Jeg vil hertil fje , at det ogs er spild af fremtidens vigtigste rstof , human capital .
Man kan ikke lse om udviklingen af informationssamfundet uden at stde p det aspekt , at mennesker er det vigtigste rstof for fremtidens konomi .
Her spilder vi dagligt millioner .
<P>
Desvrre m jeg allerede nu gre formandskabet opmrksom p et faretruende svlg mellem ord og handling .
P Unionens lbende budget truer p ny en dramatisk underudnyttelse p de budgetposter , der kommer Europas borgere direkte til gode .
Jeg retter en appel til formandskabet om ikke at acceptere denne underudnyttelse , men tvrtimod stimulere kollegerne til at se Unionens budget som opgavestillende , som et plg om at anvende midlerne til human resources og ikke som et argument for at overfre flere midler til TEN & # x02BC ; erne .
<P>
Et lignende svlg mellem ord og handling truer indfrelsen af MU & # x02BC ; en .
Irland har p mangfoldige omrder med stort held gjort en vldig indsats for at modernisere landet med milliardsttte , godt nok fra Unionen , men det gr ikke prstationen ringere .
Og nu er Irland en af de mest serise kandidater til MU & # x02BC ; en .
Alligevel er arbejdslsheden med ca . 14 % et godt stykke hjere end EU & # x02BC ; s gennemsnit p 10 , 9 % - og nsten dobbelt s stor som i de bedste medlemslande .
Det giver , s vidt jeg kan se , et solidt argument for ikke at nre tillid til iden om , at MU & # x02BC ; en automatisk frer til beskftigelse .
Det giver , s vidt jeg kan se , ogs gode argumenter for at flge Europa-Parlamentets opfattelse af , at MU-kriterierne er meget mere fleksible , end det ofte anfres af Rdet ( konomi og finans ) .
<P>
Jeg har forstet , at Deres minister , Ruairi Quinn , frst og fremmest vil relativere kriteriet for budgetunderskud og foretage en opdeling i udgifter til investeringer og udgifter p det lbende budget .
Jeg nsker virkelig held og lykke .
Det er det eneste forsg , tror jeg , som kan fre til et godt resultat , nr man skal overbevise borgerne om , at indfrelsen af MU & # x02BC ; en virkelig er i deres interesse og ikke bare en finansiel velse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , hr. rdsformand , vore frste kontakter med de forskellige irske ministre i Parlamentets udvalg lover godt for fremtiden under det irske formandskab .
Vi har kunnet konstatere deres gode vilje , benhed og lydhrhed over for de sprgsml , der ligger Parlamentet - svel som befolkningerne - mest p sinde , og dette kommer til udtryk i de prioriterede aktivitetsomrder , formandskabet har fastsat .
Min eneste bemrkning hertil er , at der er opstillet utrolig mange prioriteter , og som amerikanske forretningsfolk siger : mere end tre prioriteter er det samme som ingen prioriteter .
<P>
Udtrykt p en anden mde , er vi os bevidst , at formandskabet er underlagt ndvendighedens krav og begrnsninger .
Rdsformanden er omgivet af en rkke mennesker , som ikke alle har de samme ml , og som bekendt har Rdet svrt ved at trffe afgrelse i visse flsomme sprgsml .
Nr Parlamentet forhandler med Rdet i Forligsudvalget , er det ikke altid med Rdet selv , men med Coreper og ofte med den tredje eller fjerde i rkken .
Hermed vil jeg sige , at Parlamentet ved , hvilke vanskeligheder De vil stde ind i .
<P>
Vi ved derfor ogs , at De med Deres strke betoning af visse prioriteter risikerer at skabe et credibility gap .
For s vidt angr bekmpelsen af arbejdslsheden , ligger de fleste befjelser og handlemuligheder som bekendt hos medlemsstaterne .
Den smule , der kan gres p europisk plan , faststtes af Rdet , der hjtideligt proklamerer , hvad der skal gres , hvorefter kofin gr prcist det modsatte tre mneder senere .
<P>
Det eneste , der p europisk plan kan gres for at bekmpe arbejdslsheden , er at finansiere transeuropiske infrastrukturer .
Og hvad sker der s i praksis ?
Nr rdsformandskabet trffer en afgrelse herom , tror alle , at afgrelsen vil blive frt ud i livet , men kort tid efter mdes finansministrene og gr prcist det modsatte .
Under disse omstndigheder er det klart , at borgerne har svrt ved at tro p det europiske projekt og dets mulighed for at lse deres mest presserende problemer .
<P>
Hvad angr bekmpelsen af kriminalitet , er det udmrket at opstille et program herfor , men for at fre det ud i livet er andre metoder end det mellemstatslige samarbejde pkrvet .
Men det er , hvad indsatsen i dag er begrnset til , selv om alle ved , at hvis man skal bekmpe den internationale kriminalitet , m man tage de samme vben i brug , som den internationale kriminalitet selv anvender .
De kriminelle har organiseret sig internationalt , medens Den Europiske Union tver hermed .
Nr de kriminelle lser Rdets kommuniker og ser , hvad det foretager sig i praksis , kan de ikke andet end at fle sig trygge i visheden om , at der forestr mange gode dage !
<P>
P ovennvnte baggrund ville jeg foretrkke , at formandskabet koncentrerede sig om det vsentlige og navnlig om arbejdet p regeringskonferencen , hvor det er ndvendigt at begynde at overveje mulighederne for at differentiere emnerne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Fru formand , jeg vil gerne meget hurtigt tage fat p to sprgsml i den tid , jeg har .
Det frste har forbindelse med Helms-Burton-lovgivningen og vore forbindelser med De Forenede Stater .
Som en af mine kolleger tidligere har nvnt , var Parlamentets delegation i De Forenede Stater i sidste uge til det rlige mde med De Forenede Staters Kongres .
Jeg hber , at Rdets formandskab forstr alvoren i den situation , som vi nu str over for med en Kongres , der bliver mere og mere protektionistisk og mere og mere fjendtlig over for multilaterale aftaler , som den faktisk har truffet .
<P>
Det er afgrende , at hr . Spring , nr han afslutter debatten her til morgen , meget klart siger , at han ikke bare vil have en udveksling af breve med De Forenede Stater om den ensidige og ulovlige aktion , de har foretaget , ikke bare med Helms-Burton , men det , de har truet med at gre vedrrende Iran og Libyen ; at der bliver truffet beslutsomme og bestemte foranstaltninger som gengldelse mod De Forenede Stater p grund af den uretfrdighed , som europiske borgere m befrygtes at blive udsat for .
Jeg tror ikke , det er nok med breve .
Kongressen tirrede os i sidste uge , hr . Spring , og sagde , at alt , hvad man forventede fra Europa , var et skarpt brev fra hr .
Santer . Og der kommer virkelig ikke til at ske noget , medmindre vi tager et initiativ i anledning af Helms-Burton , medmindre vi gr det klart , at De Forenede Staters interesser vil blive skadet , at vi vil trffe en velovervejet beslutning om at skade USA ' s interesser .
Hvis ikke det sker , fr vi d ' Amato-loven om Iran og ogs lovgivning om Libyen .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg ganske kort vil g ind p , er den mde , hvorp Deres formandskab vil hndtere konklusionerne fra Essen og hele sprgsmlet om beskftigelse .
Det , vi gerne vil se i Dublin , er et ml for , hvordan vi kan tage fat p et overkommeligt aspekt af beskftigelsen .
Vi nsker ikke disse strlende beslutningsforslag , der vedtages ved slutningen af topmder .
Vi nsker , at der bliver gjort noget ved arbejdslsheden .
Det bedste , det irske formandskab i betragtning af sine egne problemer med arbejdslsheden har kunnet gre , er at tage fat p n sektion af arbejdsmarkedet .
Det omrde , vi gerne til se Dem tage fat p , er sprgsmlet om ungdomsarbejdslshed .
I Dublin vil vi ved afslutningen af Deres formandskab gerne se en beslutsom praktisk indsats fra Rdet for virkelig dramatisk at reducere antallet af unge arbejdslse .
Medmindre vi gr det , tror jeg , at alle disse udtalelser , der kommer fra topmderne , i stigende grad vil gre Europas befolkning kynisk med hensyn til , hvad Europa vil forsge at opn .
<P>
Jeg hber , at vi kan udvlge n del af arbejdsmarkedet og sikre , at vi ved afslutningen af det seks mneders formandskab - og jeg hber , det bliver et meget succesrigt formandskab - kan se et meget klart lys for enden af tunnelen , srlig for de unge i Europa , der virkelig stadig tror p hele projektet om at opbygge en strk Europisk Union .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , hr. rdsformand , jeg glder mig over det , det irske formandskab har prioriteret og fremlagt her i dag .
Kampen for at reducere arbejdslsheden er og m forblive det , vi prioriterer hjest .
Den vgt , der lgges p koordinering og udvikling af alle tjenestegrene , som har at gre med eliminering af narkotikahandel og organiseret kriminalitet , er ogs velkommen .
Narkotikaafhngighed er en af de strste trusler mod det moderne samfund .
Derfor m man gre sig alle mulige anstrengelser for at delgge den og den dermed forbundne forbrydelse , hvidvaskning af penge .
<P>
Jeg nsker ikke at gentage alle de kommentarer , der er fremsat om situationen i Nordirland , men jeg tror , det er vigtigt at forst , at begivenhederne dr i de sidste dage er en krnkelse af det europiske ideal .
Vi er afhngige af demokratiske institutioner og respekt for lov og orden .
Der kan ikke vre nogen undskyldning for , at nogen regering anvender loven p en helt partisk mde .
Jeg glder mig over de forsg , begge regeringer under meget vanskelige forhold har gjort p at genetablere fredsprocessen .
Vi m aldrig miste hbet .
<P>
Lad mig kort g over til to vigtige sprgsml , som blev nvnt af rdsformanden , hr . Spring : udvidelse og reform af institutionerne .
Udvidelsen af Den Europiske Union , s den kommer til at indbefatte alle ansgerlandene , er en ambition , som vil blive opfyldt over en rrkke .
Men betingelserne m vre rigtige .
Alle ansgerlandene trnger til hjlp til at udvikle deres industri og infrastruktur .
Vi m foretage realistiske vurderinger af omkostningerne herved og enes om at skaffe de ekstra midler p Fllesskabets budget .
En udvidelse med de nuvrende budgetrestriktioner ville vre katastrofal for de nye medlemsstater og vil ogs delgge meget af succesen ved at n konomisk og social samhrighed mellem de nuvrende 15 medlemsstater .
En Union , der mangler penge , kan ikke f succes .
<P>
Ligeledes er det ndvendigt , at et udvidet Europa ledsages af omfattende institutionelle reformer .
Her i Parlamentet m beslutningsprocessen reformeres .
Der findes mindst 15 forskellige beslutningsprocedurer her i Parlamentet .
En sdan kompleksitet reprsenterer et spild af ressourcer og kan ikke med rimelighed forklares for offentligheden .
I Ministerrdet m enstemmigheden fjernes p nsten alle omrder .
Vi har set den delggende virkning af denne regel for nylig , da Storbritannien ved en meget uheldig politisk afgrelse bremsede de fleste af beslutningerne i flere mneder .
En sdan opfrsel har ingen gavnlig virkning og m forhindres .
<P>
Det irske formandskab har forberedt sig godt til sin embedsperiode .
Vi ved , at den irske regering er besluttet p at gre fremskridt inden for en lang rkke sprgsml i de nste seks mneder .
M jeg nske alle mine kolleger alt mulig held og lykke .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , en kollega sagde her i formiddag , at de sm medlemsstater ikke ndvendigvis vil stte sving i Den Europiske Union under irsk rdsformandskab .
Jeg finder imidlertid det , vi har hrt i formiddag , meget opmuntrende .
Derfor anmoder jeg det irske rdsformandskab om med den af rdsformanden i formiddag proklamerede energi i forbindelse med debatten om regeringskonferencen at tage fat p et problem , som vor gruppe i stigende grad anser for betnkeligt , nemlig demokratiunderskuddet i Den Europiske Union .
<P>
Nr vi bekmper kriminaliteten , nr vi - som hr . Poettering meget anskueligt og rigtigt sagde - nu obligatorisk gr bestemte omrder som asyl eller indvandring til flles anliggender , skal vi ikke kun , som rdsformanden sagde , ge samarbejdet mellem medlemsregeringerne .
Det skal vi ogs ! Vi bliver imidlertid ndt til i forbindelse med bekmpelsen af kriminalitet ogs at ge samarbejdet mellem politimyndighederne og oprette en europisk politiorganisation .
Det m imidlertid ikke kun foreg p det niveau , hvor medlemsregeringerne samarbejder , for det ville medfre en farlig udvikling .
<P>
Den kendsgerning , at kun udvende organer samarbejder og vil n frem til europiske lsninger , medfrer , at de nationale parlamenter - det hrer vi jo fra vore kolleger i de nationale parlamenter - stadig hyppigere fr at vide af regeringerne , at de ikke behver at beskftige sig mere med det , da det er et europisk anliggende .
Dette omrde unddrages alts lidt efter lidt de nationale parlamenters kontrol og medvirken .
<P>
Men p grundlag af traktatstrukturen og den nuvrende interinstitutionelle struktur lander muligheden for kontrol dermed ikke i Europa-Parlamentet .
Der opstr s at sige et ukontrolleret omrde uden demokrati , hvor der imidlertid trffes afgrelser , der berrer de enkelte unionsborgeres personlige rettigheder , sledes som vi s i gr i forbindelse med den debat om fri bevgelighed , vi frte her .
Her bestrber Parlamentet sig sammen med Kommissionen p at fjerne dette underskud i form af fri bevgelighed , der ikke er gennemfrt , og vi hrer , at Rdet under det nuvrende irske rdsformandskab bag Kommissionens og bag Parlamentets ryg planlgger en flles draft joint action , dvs. en flles foranstaltning p grundlag af artikel K.4 i traktaten , hvilket har den konsekvens , at hverken Kommissionen eller Parlamentet deltager deri .
Det er ikke et bidrag til demokratisering , men i bedste fald et bidrag til get samarbejde mellem regeringerne .
Derfor anmoder jeg rdsformandskabet om at stte sving i demokratiseringen , ved at Parlamentet styrkes .
De kunne g foran med et godt eksempel , hr. rdsformand , dersom de kunne srge for , at den kompetente minister p et flles mde for Udvalget om Retlige Anliggender og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender i september bidrager til , at den irritation , der er opstet i forbindelse med Monti-initiativerne og debatten om fri bevgelighed , bringes ud af verden .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , m jeg ogs sige velkommen til rdsformanden , jeg nsker ham alt muligt godt for hans embedsperiode .
De vil forvente , at jeg , eftersom jeg reprsenterer et unionistisk synspunkt , ikke vil stikke noget under stolen over for Dem , for De kender mig udmrket , og De venter ikke andet .
<P>
Nordirland har gennemlevet mange vanskelige perioder i de sidste 27 r .
I sidste weekend stod vi over for en afgrund s dyb , at vi ikke kunne se bunden .
Jeg agter ikke i dag at svare p tidligere kommentarer her i Parlamentet , selv om jeg bare nsker , at mange mennesker , fr de lukkede munden op , ville stte sig ordentlig ind i kendsgerningerne , fr de fremstter vilde udtalelser .
<P>
Drumcree og Garvaghy Road er et udtryk for vor splittelse i Nordirland , og jeg m sige , at politimesteren tog helt fejl , og han nyder nu ikke tillid hos ret mange i provinsen .
Af hensyn til sandheden m jeg gre nogle ting helt klart .
Garvaghy Road er en hovedfrdselsre , der er ingen huse ud til den .
Paraden skulle have varet mellem 10 og 14 minutter .
Ruten var et kompromis , man var enedes om for flere r siden .
Der er kun n parade nu , der gr den vej , mens der for 10 r siden var 7 , og det er kernen i det problem , man stod over for .
Den tilbagevenden til megafon-diplomati , som regeringen i Dublin har foretaget , hjalp mildt sagt ikke meget og svarede i sidste weekend helt rligt til at hlde benzin p et bl .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet og rdsformanden om flgende : Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige , befolkningen stemmer den ene gang efter den anden ved frie valg for at blive i denne union .
De synspunkter og nsker , som flertallet af befolkningen har , er blevet tilsidesat og negligeret , og de har set , at terrorister bliver belnnet og rost for deres overgreb .
Begge regeringer har overset og tilsidesat flertallets synspunkter - jeg hber , De vil tnke over det i fremtiden .
Vi har i Nordirland en klar evne i begge befolkningsgrupper til at delgge modpartens forhbninger , og desvrre har vi magt til at bruge bomber mod og drbe hinanden , som vi har vist .
Frst nr vi virkelig respekterer hinandens traditioner og principper , kan vi begynde at forst og at fremme en gensidig tolerance med gte respekt for hinandens traditioner , og frst da vil vi begynde at finde en virkelig langsigtet fred .
<P>
Befolkningen i Nordirland har siden den oprindelige vbenstilstand oplevet en periode med en usikker fred , og den har de nydt .
De sidste to uger har p den mest voldsomme mde vist dem de valg , de nu str over for .
Jeg hber , at Nordirlands befolkning vil vlge klogt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , hr. rdsformand , jeg hilser det velkomment , at middelhavspolitikken ogs str p det irske formandskabs prioriteringsliste .
Vi opnede faktisk meget i Barcelona , men vi skal blive ved .
Vi indgik forpligtelser , f.eks. menneskerettigheder og mindretals rettigheder .
Vi talte om , at vi vil lede efter mekanismer til bilggelse af konflikter og tage skridt til nedrustning og begrnsning af oprustning .
Disse hensigter skal forvandles til konkrete projekter .
Det er ikke tilstrkkeligt , hr. rdsformand , at have et kmpeudvalg af mulige former for politik foran sig p bordet som en slags spisekort , hvis der ikke er nogen i kkkenet til at lave maden .
<P>
Til det nste udenrigsministermde nste forr - s at sige Barcelona II - skal der udarbejdes konkrete projekter , som skal forelgges middelhavspartnerne .
<P>
Hvorledes forholder formandskabet sig til emnerne euro-middelhavskonvention , euro-middelhav og stabilitetspagt ?
Det er forskellige forslag ogs fra Europa-Parlamentet , som vi gerne vil have formandskabet til at se p .
Hvorledes ser det ud med et charter for udvandringen i middelhavsomrdet ?
<P>
Et andet emne , hr. rdsformand , er Tyrkiet .
Vi har hrt meget lidt om Tyrkiet i dag .
Jeg husker ret 1995 , da vi under det franske formandskab ikke kunne slippe for de mange tilskyndelser fra formandskabets side til at stemme for toldunionen .
Hvorledes forholder det sig med toldunionen , hr. rdsformand ?
Vil vi reformere den , vil vi revidere den , sledes som hr . Erkaban krver ?
Man sagde til os , at vi absolut skulle stemme for toldunionen for at bidrage til stabilitet i Tyrkiet .
I stedet for toldunionen har vi fet hr . Erkaban , hr. rdsformand , og jeg synes , at rdsformandskabet burde kommentere det .
Rdsformandskabet burde efter min mening ogs sige noget om truslerne mod Den Europiske - jeg understreger Den Europiske Unions grnser .
<P>
Et sidste punkt , hr. rdsformand : dynamikken i fredsprocessen i Mellemsten synes for jeblikket lammet . Hvis vi venter p , at hr .
Holbrooke eller hr . Christopher eller en helt tredje fredsmanager kommer flyvende , kommer vi til at vente lnge , nemlig mindst til efter prsidentvalget i USA !
Hvorfor kan vi som Den Europiske Union ikke tage et initiativ ?
Hvorfor kan vi ikke indkalde til en ekstraordinr udenrigsministerkonference , en slags ekstraordinr  Barcelona-konference  , og s forsge at give denne proces nye impulser ?
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , USA & # x02BC ; s prsident har gjort brug af sin ret til at udstte ikrafttrdelsen af Helms-Burton lovens kapitel 3 i seks mneder .
Retlige skridt er alts forelbig udelukkede .
Tilbage bliver dog , at USA kan ngte medarbejdere i de pgldende virksomheder og deres gtefller og brn indrejse .
Selvom USA & # x02BC ; s prsident har mildnet denne ekstraterritoriale lov , er og bliver den helt uacceptabel og i klar strid med international ret .
EU deler med USA et strkt hb om , at Cuba nr frem til et virkeligt demokrati og genindfrelse af menneskerettighederne .
Her skal der ikke herske nogen misforstelse .
Men i EU vil vi selv bestemme , hvilken vej vi skal flge .
USA skal ikke udve tvang .
USA m forst , at det ikke gr an at sl sine venner , nr man vil ramme sine fjender .
<P>
Vi opfordrer det nye irske formandskab til ufortrdent at afparere enhver handling fra USA & # x02BC ; s side , der er til ulempe for EU & # x02BC ; s borgere .
Herved vil man flge den canadiske regering , som har reageret hrdt og bestemt og blandt andet vil indklage USA for NAFTA & # x02BC ; s voldgiftsudvalg .
Vi m gre det samme over for verdenshandelsorganisationen .
Vi m hurtigt trffe beslutning om modforanstaltninger og ikke lade det blive ved snak og skriverier .
Loven har jo alene ved sin eksistens allerede anrettet enorm skade p mere end 150 virksomheder , som er blevet optaget p listen over Cubas  Hall of Shame  , som amerikanerne s malende kalder virksomhedslisten .
En nederlandsk bank er allerede blevet tvunget til at trkke sig ud af finansieringen af sukkerhsten p Cuba .
Hvor kan denne virksomhed henvende sig om erstatning ?
Kun et enkelt af Den Europiske Unions medlemslande har en lovgivning , som kan friholde virksomheder og personer for flgerne af ekstraterritorial lovgivning .
Er det ikke p tide , hr. rdsformand , at Den Europiske Union tager sit ansvar alvorligt og srger for en rammelovgivning , inden for hvilken medlemslandene kan gennemfre en nskelig og harmoniseret lovgivning til beskyttelse af borgere og virksomheder ?
De eksklusive befjelser , som EU har p handelsomrdet , forpligter .
Det vil ikke forblive ved en anti-cubalov .
Ekstraterritoriale love mod Iran og Libyen befinder sig p et fremskredent stadium .
I korridorerne i Kongressen bliver der ogs nvnt enkelte andre lande , hvor der er meget store europiske investeringer .
Med henblik p fremtiden , hr. rdsformand , m EU & # x02BC ; s reaktion vre hurtig , utvetydig og hndfast .
En hndfast reaktion fra det irske formandskab vil gre indtryk i den amerikanske valgkamp .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , vi vil gerne lyknske det irske formandskab med dets program om handelspolitikken .
Men vi kan ikke lade vre med at udtrykke vores overraskelse over , at man ikke har nvnt problemerne i forbindelse med gennemfrelsen af Helms-Burton-loven , for det er ikke en lov , der sigter mod USA ' s sikkerhed og integritet , det er en magthandling og et instrument til ivrksttelse af en handelskrig .
<P>
Udsttelsen af ikrafttrdelsen af artikel 3 er ikke pax romana .
Truslen opretholdes .
Kun hvis vi er i stand til at opretholde en fast holdning , vil vi vinde .
I modsat fald er vi til grin .
Lad os ikke narre os selv med hensyn til det egentlige indhold i disse foranstaltninger , for vi er den strste handelsmagt i verden .
Bag denne uforstelige operation , som man beklageligvis forsger at slge gennem en stor mglingsindsats , str endvidere en magtfuld lobby af eksilcubanere ledet af hr .
Mas Canosa .
<P>
Det vil vre p sin plads at sprge for det frste , om man i politik kan tillade , at en konomisk lobby bringer det traditionelle venskabsforhold mellem USA og Det Europiske Fllesskab i fare ; og for det andet , om denne samme lobby kan kuldkaste de forventninger , den transatlantiske pagt , der blev underskrevet i Madrid i december , har givet anledning til ; og endelig om et instrument , der retter anslag mod vores suvernitet under pskud af at forsvare verdens mest magtfulde lands suvernitet , er legitimt .
<P>
Ingen nation kan forbyde de vrige nationer at handle med hvem , de vil .
Med denne optrden bryder man de regler , vi har aftalt i Verdenshandelsorganisationen , og man rejser tvivl om den strafforflgelse , der er fastsat for yderliggende tilflde , og som gennemfres efter ordre fra overnationale politiske institutioner .
Hvis man med disse unilaterale foranstaltninger nsker at gre det af med det nuvrende cubanske regime , s opnr man den modsatte virkning , nemlig at det styrkes .
Hvis man nsker at forhindre , at vi fortstter med unionsprojektet , og nsker at svkke det eller at ve vold mod vores nske om at opbygge et civilt , politisk , socialt , konomisk og monetrt omrde , s har man ogs taget fejl .
Angrebet har frt til , at Kommissionen og Rdet er get styrket ud , og til at de bebudede foranstaltninger stttes af den europiske offentlighed .
<P>
Vores gruppe sttter og hilser med tilfredshed den fasthed , vores flles institutioner har lagt for dagen , men med samme fasthed vil vi kritisere de svage punkter .
Ud fra en konsensusbetragtning forekommer det os uforsteligt , at den spanske udenrigsminister i sidste uge har haft et mde med hr . Mas Canosa , som har vret ophavsmand til et s beklageligt projekt samt til de sorte lister .
<P>
Jeg vil slutte , fru formand , med en sidste betragtning .
Den cubanske prsident er , hvad enten vi vil det eller ej , den , der har vundet dette slag , selv om hans politik ikke har vret den sundeste .
Var det umagen vrd , at beboeren i Det hvide Hus gik om bord i s skrbeligt et skib ?
Det er der intet , der tyder p , nr man ser resultaterne .
P mit sprog , det baskiske sprog , vil jeg sige eskerrik asko . Mange tak , fru formand .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg er meget bekymret over fremmdet og overrasket over , at der har vret s ringe deltagelse her i salen fra vore britiske kolleger under hele denne debat om det irske formandskab .
Faktisk er der kun t medlem , der har taget ordet , og han gik ikke ind p sprgsmlet om Nordirland .
Jeg ved ikke , hvad slags signal det vil sende til folk i Irland .
Er de ligeglade ?
Er de ikke bekymrede ?
Er det foragt , eller hvad er det ?
P en frstedag i en formandsperiode har jeg aldrig set noget lignende , og jeg er helt bekymret over , at ingen har deltaget .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , det er et helt urimeligt angreb .
Jeg har vret her under hele debatten .
Jeg kan fortlle Dem , at Prsidiet indtil i morges ikke klart havde tilkendegivet , p hvilket tidspunkt sprgsmlet om Nordirland ville blive behandlet ; om det ville blive behandlet under drftelsen af det irske formandskab , eller om der ville blive afsat en srlig tid til det i aften .
Lederen af de britiske Labour-medlemmer ville meget gerne tage ordet , men da de ikke havde nogen id om , hvornr det skulle vre , troede vi , at debatten skulle finde sted i aften .
S jeg m helt afvise antydningen af , at der ikke er nogen interesse for sagen .
Der er en meget stor interesse og bekymring hos alle britiske medlemmer af Parlamentet .
Det er et helt uberettiget angreb , og det br tages tilbage .
<SPEAKER ID=39 NAME="Spring">
Lad mig for det frste sige , at jeg har lyttet meget opmrksomt .
Jeg takker medlemmerne for deres bidrag .
Der er en rkke ting , der slr mig strkt .
<P>
For det frste er det vort ml i det irske formandskab her ved begyndelsen at sikre , at vi fr et effektivt formandskab .
Jeg tror , medlemmerne af Parlamentet udmrket ved , at formandskabet er en enorm udfordring for et lille land .
Det stiller store krav til et lille land .
Vi har tidligere , senest i 1990 , vist , at vi er i stand til at forvalte formandskabet effektivt .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at det er vor hensigt i de nste seks mneder .
<P>
Der synes at vre tilstrkkelig enighed om , hvad formandskabet har prioriteret .
Der var n , der citerede et udtryk fra erhvervslivet om , at hvis man prioriterer for meget , s prioriterer man slet ikke noget , og der str sandelig meget p den europiske dagsorden .
Det er en forpligtelse for det irske formandskab at sikre , at vi fr taget fat p alle punkterne p denne dagsorden .
Nogle af dem vil blive behandlet aldeles omgende , andre m vente lidt , s at der sker fremskridt over tid .
Men hvad der slr mig ved denne debat her til morgen er , at der er stor enighed om , at beskftigelsen skal st verst p dagsordenen , at alle europiske medlemsstater i samarbejde med andre regioner m tage effektivt fat p narkotikaproblemet .
Vi m arbejde p og strbe efter at f social retfrdighed og bringe Europa tttere p borgerne .
<P>
Jeg tror , at vi undertiden ikke gr tilstrkkelig reklame for det , Europa har net , over for vore borgere , ja , over for os selv .
Vi m som politikere - bde Europa-Parlamentets medlemmer og medlemsstaternes regeringer - arbejde hrdere p at sikre , at Europas befolkning forstr , hvad der sker i Unionen , og hvad vi forsger at n bde p statsligt niveau , p fllesskabsniveau og i vort forhold til omverdenen og med hensyn til den rolle , vi m spille .
<P>
Det er klart , at vi ved formandskabets afslutning vil blive dmt p vore resultater .
Vi er parat til at stille op til den prve .
Der er to overordnede organer i Unionen , der har haft mde i de seneste dage .
Vi har haft mdet i KOFIN og Rdet ( generelle anliggender ) i mandags og tirsdags i denne uge .
Jeg hber bestemt , at vi allerede har sendt meget strke signaler og demonstreret , at vort formandskab vil vre effektivt . Vi vil f tingene ordnet og tage fat p de forskellige punkter p dagsordenen , sdan som vi har fet den forelagt .
<P>
Jeg glder mig ogs over nden i de bemrkninger , kolleger her har fremsat om den samarbejdets og solidaritetens nd , der er kommet til udtryk .
Jeg kan forsikre Dem for , at det bliver kendetegnende for forholdet mellem det irske formandskab og Europa-Parlamentet i de nste seks mneder .
<P>
Med hensyn til Nordirland fler jeg , at jeg har mttet svare , fordi s mange mennesker gav udtryk for deres bekymring .
Jeg har vret direkte eller indirekte involveret i Nordirland p vegne af det irske Labour-parti eller den irske regering i over 14 r .
Jeg m sige , at det ikke er nogen overdrivelse at give udtryk for , hvor fortvivlet man har vret i hele Nordirland i de seneste dage .
Fortvivlelsen er srlig flelig p grund af den optimisme , der eksisterede i Nordirland mellem parterne og i hele offentligheden i perioden 1994 / 95 under vbenstilstanden .
Der var en optimisme , som folk under 25 aldrig havde oplevet fr .
Alt , hvad de havde kendt , var terrorisme , bomber og stridigheder i samfundet i de sidste 25 r .
Vi m tilbage til en dialog mellem parterne , og det m ske omgende .
Det er det ansvar , der phviler regeringerne og de politiske partier i Nordirland .
Gennem dialog m vi udvikle tolerance , og vi m finde en fredelig ordning , der kan opbygges p gensidig respekt og ligebehandling , og vi m bort fra den politik , der gr ud p at ville dominere og true med vold .
Det er regeringernes ml , og allerede med de mder , der fandt sted i gr , og med yderligere mder i dag og i morgen er vi begyndt at arbejde hen imod disse ml .
<P>
Med hensyn til formandskabet og Parlamentet kan jeg forsikre Dem om , at de irske ministre fuldt ud vil rdfre sig med Dem i de kommende mneder .
Vi vil deltage i mange af Deres udvalgsmder , og jeg hber - ja , jeg er sikker p - at vi vil samarbejde snvert med Dem om at komme videre med de mange tekniske sager , der danner grundlag for den konomiske integration i Europa .
<P>
Mange medlemmer har nvnt de vanskeligheder , Europa str over for i forhold til Helms-Burton-lovgivningen .
Lad mig gentage , at vi deler De Forenede Staters nske om reformer p Cuba .
Vi sger at opn politisk frihed og fuld respekt for menneskerettighederne p Cuba , og vi m arbejde sammen med De Forenede Stater om dette flles ml .
Jeg er sikker p , at medlemmerne er opmrksomme p , at vi ved mdet i Rdet ( generelle anliggender ) i mandags ved den frste mulighed , vi havde under vort formandskab , igen gav udtryk for vor interesse for at fremme demokratiske reformer p Cuba , men vi mindede ogs om vor dybe bekymring , der allerede var kommet til udtryk ved Det Europiske Rd i Firenze , over de ekstraterritoriale virkninger af HelmsBurton-lovgivningen .
Vi gik meget hurtigt over til at sende et meget strkt signal om , at vi ville reagere p enhver skade , som anvendelsen af denne lovgivning kunne forrsage for europiske interesser .
Jeg m sige , at jeg glder mig over prsident Clintons beslutning i gr om en seks mneders udsttelse af retten til at fre sager i henhold til afsnit 3 i Helms-Burton-lovgivningen .
Det er et nyttigt skridt , og vi vil nje se p dets implikationer .
Men det m ogs siges , at det ikke fjerner den ekstraterritoriale virkning af lovgivningen eller de restriktioner , der er blevet anvendt over for europiske forretningsfolk .
Helms-Burton-lovgivningen er blevet fordmt af De Forenede Staters vigtigste handelspartnere , og jeg hber virkelig , at De Forenede Stater vil tnke yderligere over implikationerne af sine handlinger og samarbejde med sine partnere om at beskytte og fremme et bent internationalt handelssystem til gavn for alle .
<P>
Via den transatlantiske dagsorden har vi en ramme for yderligere udvikling af Europas forbindelser med De Forenede Stater .
Som jeg allerede har sagt , agter det irske formandskab at fremme samarbejdet med De Forenede Stater p de mange omrder , der er dkket af denne dialog .
<P>
Flere indlg har nvnt de drftelser , der finder sted ved regeringskonferencen om , hvordan man kan styrke Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg vil tage fat p disse sprgsml i debatten om FernndezAlbor-betnkningen lige efter denne debat .
Regeringskonferencen ser i jeblikket p det ml , der blev fastlagt ved mdet i Det Europiske Rd i Firenze om at styrke og udvide omfanget af FUSP , herunder Unionens sikkerhedsog forsvarsdimension .
Denne drftelse omfatter ogs sprgsmlet om en tttere forbindelse mellem EU og WEU .
<P>
Det som mange medlemmer har sagt , at de prioriterer hjest , er beskftigelsen , og jeg vil ppege , at den irske erfaring med en udvikling p lokalplan , der hviler p en integreret tilgang til hndtering af mindrebegunstigede omrder , herunder arbejdslshedser , vil blive emnet for en europisk konference i Dublin under vort formandskab .
OECD-rapporten om de irske erfaringer med lokal udvikling er blevet offentliggjort for nylig , og jeg anbefaler den til de medlemmer af Europa-Parlamentet , der mtte vre interesserede i dette emne .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om fri bevgelighed , har jeg meget omhyggeligt lyttet til , hvad de rede medlemmer har sagt her i dag .
Dette sprgsml kan meget passende drftes , nr formanden for Rdet ( justitsog udenrigsministre ) , hr . Owen , mdes med Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender i september .
Det vil vre meget nyttigt at hre udvalgets synspunkter om dette vigtige sprgsml .
<P>
Mange medlemmer har rejst sprgsmlet om Cypern .
Jeg vil sige , at udsigten til , at Cypern kan tiltrde EU , giver en mulighed og en tilskyndelse til at sge en politisk lsning af Cypern-sprgsmlet .
Det var i denne forbindelse , at det irske formandskab udpegede en srlig reprsentant .
Som indehaver af formandshvervet i EU vil Irland forsge at fortstte Unionens sttte til de internationale bestrbelser for at f fremskridt hen imod en forhandlet aftale .
Ved rdsmdet ( generelle anliggender ) i denne uge kunne jeg meddele , at ambassadr Heaslip var udpeget som formandskabets reprsentant for Cypern , og vi vil rdfre os med vore partnere , nr vi har fet hans anbefalinger af , hvordan Unionens holdning til Cypern yderligere kan udvikles .
<P>
Mange har nvnt vanskelighederne i det tidligere Jugoslavien , noget , der ogs optager mig meget , efter at jeg har besgt regionen inden for de sidste ti dage .
Den Europiske Unions holdning , sdan som den blev formuleret ved Det Europiske Rd i Firenze , er , at fredsaftalen udelukker dem , der er anklagede af den internationale krigsforbryderdomstol , fra at stille op til valg .
Hr . Karadzics fjernelse fra den politiske scene er helt afgrende .
Formandskabet vil fortstte med at arbejde intenst sammen med andre i det internationale samfund for at n dette ml .
<P>
Ligeledes er Den Europiske Union meget bekymret over situationen i Kosovo .
Rdet har udtrykt det hb , at yderligere initiativer fra myndighederne i Beograd , srlig med hensyn til Kosovo , ville gre det muligt at udvikle et godt forhold til den tidligere republik Jugoslavien og forbedre Beograds position i det internationale samfund .
Vi vil opretholde vort pres for at n dette ml .
<P>
Man har nvnt vigtigheden af dialogen mellem Europa og Middelhavsomrdet .
Personlig lgger jeg megen vgt p de resultater , denne dialog har net indtil nu , og i srdeleshed succesen for Barcelona-konferencen under det spanske formandskab .
Det er noget , vi prioriterer , og jeg er meget glad for , og jeg er sikker p , at Rdets medlemmer er opmrksomme p , at vi allerede mandag i denne uge med godkendelsen af MEDA har taget et vigtigt skridt i retning af at forbedre forbindelserne mellem Europa og Middelhavsregionen , og vi vil fortstte dette arbejde .
Faktisk har vi her i eftermiddag mde med Tyrkiets udenrigsminister for at drfte forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , som jeg ved optager medlemmerne .
Vi vil bruge alle vore evner for at gre fremskridt i forholdet mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<P>
Fru formand , jeg glder mig over de bidrag , som medlemmerne af Parlamentet har ydet .
Som jeg sagde ved begyndelsen , ser jeg frem til under det irske formandskab at arbejde meget tt sammen med Dem , de valgte reprsentanter for Europas borgere .
Jeg ved , at et godt samarbejde mellem institutionerne vil vre af vital betydning , hvis vi skal gre de fremskridt , jeg har sagt , vi nsker , med hensyn til de forskellige sager og dagsordenspunkter for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Fr vi gr videre med dagsordenen , vil jeg p Europa-Parlamentets vegne byde velkommen til en delegation fra det kroatiske parlament under ledelse af dets formand , Vlatko Pavletic , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Jeg hber og tror , at De vil f et udbytterigt ophold .
P Europa-Parlamentets vegne nsker jeg Dem velkommen .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=5>
Fremskridtene inden for den flles udenrigs-og sikkerhedspolitik
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0175 / 96 ) af Fernndez-Albor for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( januar-december 1995 ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Fernndez-Albor">
Fru formand , som De alle ved , er det anden gang , at EuropaParlamentet afholder den i traktatens artikel J.7 , stk . 2 , foreskrevne debat om de fremskridt , der er gjort med udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Med henblik p at fremme en ordnet debat i plenum , har det udvalg , som jeg har den re at vre formand for , fremlagt en betnkning , der tilstrber at vre afbalanceret og gre sig fortjent til at samle et stort flertal i denne forsamling .
Til udkastet til den betnkning , der blev udarbejdet af min forgnger , hr . Matutes , stillede alle de politiske grupper 57 ndringsforslag i udvalget , hvoraf en betydelig del blev inkorporeret i den tekst , der fremlgges i dag .
Det skal anfres , at strstedelen af ndringsforslagene drejede sig mere om formen end om indholdet , mske med undtagelse af dem , der vedrrte sikkerhed og forsvar , der , som vi kan se , stadig rejser nogle problemer af undersgelsesog fortolkningsmssig art , samt hvad angr mlene og den generelle opfattelse af den europiske integration .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at man ikke fra Udenrigsudvalgets side har forsgt at gentage det arbejde , denne forsamling allerede har foretaget , i forbindelse med de ndvendige forbedringer , der under den igangvrende regeringskonference skal tilfjes i afsnit V .
Vi har derfor forsgt at holde os til bestemmelserne i traktaten og begrnse os til at gre status over udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de overordnede linjer for Unionens virksomhed p dette omrde i 1995 .
<P>
Den generelle nd i den fremlagte betnkning og forslaget til beslutning , er let kritisk .
Det kan ikke vre anderledes , fordi generelt set har 1995 ikke vret et tilfredsstillende r for udviklingen og ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Denne mangel p udvikling af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er navnlig tydelig p baggrund af Unionens srlige intense virksomhed udadtil .
Intens og tilmed tilfredsstillende for s vidt angr den konventionelle virksomhed udadtil .
<P>
Sledes er undertegnelsen af aftalen med Mercosur , Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona , den aktive og konkrete deltagelse i genopbygningsplanen for det tidligere Jugoslavien , den transatlantiske pagt , undertegnelsen af associeringsaftalerne med Marokko , Tunesien , de baltiske lande osv. vigtige begivenheder . Men betyder dette , at der er gjort fremskridt i udviklingen af en flles udenrigspolitik , at man har samordnet udviklingsmulighederne i traktatens afsnit V , eller at man i det mindste kan ane en positiv tendens ?
Det mener vi ikke .
Den opfattelse , man har - og dette er alle analytikere og den offentlige mening enige om - er , at der gres meget lidt for at ivrkstte en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er vrdig til at blive kaldt sdan .
Derfor mener vi i punkt 9 i vores forslag til beslutning , at det er inkongruent og fortvivlende , at en s intensiv og frugtbar konventionel virksomhed udadtil , som vi fr omtalte , har givet anledning til en s begrnset udvikling af instrumenterne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Vi vil derfor gerne understrege den ubalance , der eksisterer i Unionens virksomhed udadtil .
P den ene side underskriver vi traktater og betaler fakturaer , men p den anden side er der ikke taget diplomatiske initiativer , der lever op til vores ambitioner .
Traktaten om Den Europiske Union var et lunkent forsg p at overvinde vanskelighederne i det europiske politiske samarbejde og p at bekrfte - som det str i traktatens artikel B - Den Europiske Unions identitet p det internationale omrde .
Derfor lod man det europiske politiske samarbejde best af tre elementer : De flles aktioner , de flles holdninger og udformningen af en flles forsvarspolitik .
<P>
Disse tre elementer , som var vigtige for udviklingen af den ikke konventionelle eller diplomatiske del af vores relationer til udlandet , har underget en langsom eller nsten ikke eksisterende udvikling i forhold til de krav , der er blevet stillet til hvert enkelt element i den periode , vi skal vurdere .
Vi fremhver sledes i punkt 12 i betnkningen den tydelige forvirring , der hersker med hensyn til anvendelsen af flles holdninger og flles aktioner .
Anvendelsen af disse synes mere at skyldes tilfldigheder eller for os skjulte vilkrlige planer end en stringent anvendelse af instrumenter af forskellig rkkevidde udtnkt til forskellige situationer .
<P>
Det er ndvendigt at understrege , at nr man taler om et flles afskrkkelsessystem , er der ikke tale om , at det har noget med atomafskrkkelsen at gre ; dette er et emne , der ikke forekommer noget sted i betnkningen og ikke har noget at gre med det sprgsml , vi beskftiger os med .
Det drejer sig udelukkende om at udvikle - sdan som det er fastsat i traktaten om Den Europiske Union - en trovrdig og derfor afskrkkende og effektiv flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Men ordet  afskrkkende  generer imidlertid , fordi man forbinder det med atomvben .
Der er intet til hinder for at slette det i teksten .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at beklage , som det str i punkt 27 i forslaget til beslutning , at vi ikke har vret i stand til - og det mener jeg oprigtigt ikke , Parlamentet har vret skyld i - at indg en interinstitutionel aftale med henblik p en korrekt gennemfrelse af artikel J.7. Vi kan ikke undlade at konstatere , at Rdet systematisk har ignoreret Parlamentets henstillinger i udenrigspolitikken og , hvad der er endnu mere alvorligt , Rdet er ikke stet frem for at give udtryk for sin politiske holdning .
Man har heller ikke konkretiseret Parlamentets informationsog hringsret .
<SPEAKER ID=44 NAME="Spring">
Fru formand , min fremlggelse tidligere i dag af det , Irland prioriterer , giver en antydning af det voksende omfang af Den Europiske Unions ydre engagement .
Unionens aktiviteter p det udenrigspolitiske omrde er blevet betydelig intensiveret siden etableringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Traktaten om Den Europiske Union gav udtryk for Unionens ambition om at handle koordineret og effektivt p den internationale arena .
Den skabte til dette forml en mekanisme til definition af en flles politik .
Parlamentets beslutningsforslag , der er emnet for denne debat , beskriver prcist den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som en udviklingsproces , der m g langsomt , men sikkert , frem i retning af de ml , der klart er fastlagt i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Siden denne traktat trdte i kraft , har Rdet arbejdet p i enighed at udvikle holdninger til de vsentligste udfordringer , som Unionen str over for , og de procedurer , der er ndvendige for at gennemfre dem .
<P>
Den fornyede overvejelse af FUSP ved regeringskonferencen giver en betimelig mulighed for at f et overblik over de fremskridt , der er sket , og overveje aspekter , der mtte trnge til forbedringer .
Refleksionsgruppens overvejelser sidste r hjalp med at udpege og klargre de problemer , som regeringskonferencen skulle tage fat p .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse gerne give udtryk for min anerkendelse af det uvurderlige bidrag til refleksionsgruppens arbejde , Parlamentets reprsentanter , fru Guigou og hr . Brok , har ydet .
Den bekymring , der kommer til udtryk i Parlamentets beslutningsforslag om mangelen p et identificerbart analysecenter , der kan vurdere risici og trusler , deles vidt og bredt af medlemsstaterne .
Regeringskonferencen overvejer betingelserne for en mulig etablering af en planlgnings- og analysefunktion p unionsplan , der kan tjene som fokus for en identifikation af de flles interesser med hensyn til udenrigspolitiske sprgsml og lette formuleringen af hurtige og effektive reaktioner p disse udfordringer .
<P>
Konferencen ser ogs p procedurerne for vedtagelse og gennemfrelse af udenrigspolitiske afgrelser og traktatens bestemmelser om sikkerheds- og forsvarspolitik .
I Parlamentets beslutningsforslag siges det korrekt , at etableringen af FUSP ikke er et ml i sig selv , men et middel til at fremme Unionens ml med hensyn til international fred og sikkerhed , udvikling og konsolidering af demokratiet , respekt for lov og orden og fundamentale Frihedsrettigheder .
Disse ml forflges i en rkke internationale fora , i srdeleshed De Forenede Nationer og OSCE , og gennem udvikling af Unionens forhold til dens tredjeverdenspartnere .
<P>
Der bliver anvendt forskellige midler til dette forml .
Flles aktioner og holdninger er vigtige FUSP-instrumenter , men de er p ingen mde det eneste udtryk for omfanget eller effektiviteten af Unionens udenrigspolitiske aktiviteter .
Den nye transatlantiske dagsorden og den handlingsplan , der blev vedtaget i Madrid i december 1995 , reprsenterer f.eks. en detaljeret strategi for nrmere samarbejde mellem EU og USA p at fremme international fred , stabilitet , velstand , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Der er blevet udviklet omfattende politiske samarbejdsmekanismer over for de lande , der er associerede med Fllesskabet inden for rammerne af den strukturerede dialog og af den strategi , der skal fre til deres optagelse .
<P>
Der er sket vsentlige fremskridt i retning af at forene den udenrigspolitiske holdning hos ansgerlandene med Unionens forud for udvidelsen .
Unionens stabilitetspagtsinitiativ , der blev taget sidste r , danner rammen om en udvikling af samarbejde og godt naboskab mellem de lande i Central- og steuropa , der er med i den .
<P>
Der er ved at blive udviklet et mere dybtgende forhold med landene i det tidligere Sovjetunionen ; Den Europiske Union har forpligtet sig til at forhandle partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Rusland og alle de lande , der for nylig er blevet uafhngige , p basis af princippet om partnerskab og gensidig respekt .
Et antal aftaler er allerede blevet frdigforhandlede .
De spnder vidt og omfatter vigtige bestemmelser om politisk dialog , sttte til konsolidering af demokratiske strukturer og beskyttelse af menneskerettighederne .
De frste parlamentsvalg til Statsdumaen , der blev etableret i henhold til forfatningen af 1993 , og det prsidentvalg , der nylig har fundet sted - som begge blev overvget af EU-observatrer - er vigtige mileple for udviklingen af demokratiske reformer i Rusland .
<P>
Situationen i Tjetjenien giver imidlertid fortsat grund til bekymring , srlig i lyset af , at kampene for nylig er blevet genoptaget .
Unionen fortstter sin sttte til OSCE ' s bestrbelser p at fremme en forhandlingslsning p denne konflikt .
<P>
Den erklring , der blev vedtaget ved Barcelona-konferencen i november 1995 , udgr et vsentligt skridt i udviklingen af Unionens forbindelser med sine naboer i Middelhavsomrdet , herunder de centrale parter i den mellemstlige fredsproces .
Erklringen fastlagde en procedure for et udvidet samarbejde og et partnerskab p det politiske , sikkerhedsmssige , konomiske , sociale og kulturelle omrde .
Den formulerer et antal principper og ml sammen med et arbejdsprogram , der bliver aktivt gennemfrt .
Den gradvise udvikling af alle aspekter af partnerskabet er et afgrende ml for det irske formandskab .
<P>
I denne forbindelse er jeg meget glad for at kunne berette , at Rdet ( generelle anliggender ) i denne uge vedtog MEDA-forordningen .
Den vil virkeliggre vort samarbejde mellem Fllesskabet og Middelhavslandene .
<P>
I 1995 enedes Rdet om generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Unionen og Latinamerika for perioden op til det 21. rhundrede .
De politiske ml for et sdant fremtidigt samarbejde har at gre med institutionel sttte til konsolidering af demokratiske processer og respekt for menneskerettighederne med inddragelse af det civile samfund og inden for rammerne af ben regionalisme .
<P>
Med henblik p at omdirigere sin institutionaliserede dialog med alle lande i regionen , er Unionen get ind i et antal dialogarrangementer , der rummer fornyelse .
Blandt disse er underskrivelsen af en interregional rammesamarbejdsaftale med Mercosur ved Det Europiske Rds mde i Madrid , udarbejdelse af en aftale med Andespagtlandene - en politisk erklring er for nylig blevet underskrevet - og underskrivelse af flleserklringer med Mexico og Chile .
De danner en dynamisk ramme om en styrkelse af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Latinamerika .
<P>
Asien er nu en vsentlig aktr p den internationale scene , politisk svel som konomisk .
Den Europiske Union lgger behrig vgt p en udvikling i dialogen mellem Unionen og Asien og dets lande og ledere .
Bangkok-topmdet fastlagde et nyt omfattende partnerskab mellem Asien og Europa , der sigter mod at styrke forbindelserne med henblik p at fremme fred , global stabilitet og velstand .
Ved mdet enedes man om et antal specifikke opflgningsforanstaltninger p det politiske og konomiske omrde .
Asien-Europa-processen giver Unionen en bedre ramme for udvikling af gensidig forstelse i forhold til parterne i ASEAN og gr det lettere for den at forflge sine udenrigspolitiske interesser i regionen .
<P>
Ud over at udvikle sine ydre forbindelser har Unionen fortsat sin deltagelse i internationale bestrbelser for at leve op til de vsentligste nutidige udfordringer til fred og sikkerhed .
Fredsaftalen om Bosnien-Hercegovina , der blev indget i december , var kulminationen af en mlbevidst indsats af det internationale samfund , som Den Europiske Union har bidraget vsentligt til .
<P>
Rdet har hele tiden vret optaget af at sikre Unionens evne til at reagere hurtigt og fleksibelt p situationen , efterhnden som den udvikler sig , i nrt samarbejde med dens vigtigste internationale partnere .
Det har benyttet de forhndenvrende instrumenter i traktaten om Den Europiske Union til dette forml .
<P>
Udfordringen nu bestr i at udvikle de ndvendige strukturer til at sikre og konsolidere freden .
Unionen spiller en afgrende rolle for virkeliggrelsen af de civile aspekter af fredsaftalen gennem sit bidrag til den konomiske genopbygning og sine flles aktioner til sttte for FN-fredsmgleren , hr . Carl Bildt , til valgprocessen i BosnienHercegovina og til humanitr bistand , herunder uskadeliggrelse af miner .
<P>
Unionen gr ogs videre med sin sttte til fredsprocessen i Mellemsten p basis af den holdning , der blev formuleret i Firenze-erklringen .
Unionen har spillet en aktiv , konstruktiv og upartisk rolle i samarbejde med de andre garanter og de regionale parter .
Den har vret hovedbidragsyderen med hensyn til konomisk bistand til de palstinensiske myndigheder og deltaget aktivt i udviklingen af palstinensiske institutioner .
Den vigtige rolle , som Unionen har spillet ved organiseringen og overvgningen af valget i januar 1996 , der frte til etableringen af palstinensiske institutioner p demokratisk basis , er i hj grad blevet psknnet i regionen .
<P>
Den fortsatte vold i regionen omkring de store ser i Afrika og i srdeleshed Burundi , har givet Rdet anledning til alvorlig bekymring , der afspejler sig i en rkke foranstaltninger , som er truffet med henblik p at afhjlpe krisen .
Den flles holdning om Burundi , der blev vedtaget i marts 1995 , gav udtryk for EU ' s sttte til processen med national forsoning og dialog mellem de lokale parter .
Dette instrument skabte ogs en ramme for bistand fra EU i form af sttte til OAU ' s militre observationsmission i Burundi og til udsendelse af menneskerettighedsobservatrer af FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder .
<P>
I lyset af den senere udvikling har Rdet udpeget en srlig udsending fra EU til regionen .
Han sttter aktivt igangvrende fredsbestrbelser , der ledes af FN , Organisationen for Afrikansk Enhed , forskellige regionale ledere og andre mglere , ssom de tidligere prsidenter Carter og Nyerere .
Rdet sttter de ml for sikkerhedsbistandsprocessen , der for nylig blev sat i gang i Arusha og hber , at den vil hjlpe med til at skabe betingelserne for en omfattende og vsentlig politisk dialog mellem parterne .
<P>
Rdet har strkt fordmt henrettelsen af Ken Saro-Wiwa i november 1995 og derefter vedtaget to flles holdninger om Nigeria , der begge har til forml at tilskynde til respekt for menneskerettighederne og en tilbagevenden til et civilt demokratisk styre dr .
Det indbefattede foranstaltninger ssom visumrestriktioner for medlemmer af sikkerhedsstyrkerne , en vbenembargo og en suspension af samarbejdet om udvikling .
Unionen har fortsat overvget situationen i Nigeria nje og agter at fortstte sin undersgelse og sin udpegning af mulige yderligere foranstaltninger mod dette land .
<P>
Det primre ml med den flles holdning om Angola , der blev vedtaget i oktober 1995 , var at bist landets regering med at etablere faste demokratiske strukturer og lov og orden .
Andre bestemmelser omfattede tilstrbelse af , at EU skulle deltage i bestrbelser p at lindre flygtningenes lidelser og sttte respekt for menneskerettighederne .
Unionen supplerede sin aktivitet p dette omrde med et lfte om humanitr bistand til genopbygning for nsten $ 800 mio ved den rundbordskonference , som UNDP ( FN  s udviklingsorganisation ) arrangerede sidste r .
<P>
I forbindelse med sin flles aktion om minerydning har EU bidraget med ECU 1 , 5 mio til minerydningsprojekter i Angola .
En hurtig frdiggrelse af den militre afmobiliseringsproces er afgrende for stabilisering af fredsprocessen p lang sigt .
Ud over at reagere p umiddelbare kriser sger Unionen ogs at tage fat p de underliggende rsager til konflikter i Afrika gennem sin igangvrende praktiske dialog i samarbejde med Organisationen for Afrikansk Enhed .
<P>
I sine konklusioner af 4. december 1995 gentog Rdet , at et forebyggende diplomati , fredsskabelse og international sikkerhed er ml , som FUSP prioriterer hjt .
Det har skitseret principperne bag Unionens bidrag til sttte for aktioner taget af afrikanske organer , i srdeleshed OAU , for at etablere mekanismer til forebyggelse og lsning af konflikter .
Disse principper danner nu basis for EU ' s igangvrende dialog med OAU om dette vigtige omrde .
De har til forml at sttte OAU ' s bestrbelser p at skabe sine egne effektive mekanismer til forebyggelse og lsning af konflikter ved at stille oplring , ekspertise og logistisk sttte til rdighed p omrder som varsling , forebyggende diplomati og fredsskabelse .
<P>
Den flles holdning om antipersonelminer , der blev vedtaget 12. maj 1995 , var et betydningsfuldt skridt i Den Europiske Unions bestrbelser p af afhjlpe den tragedie , der skyldes den hensynslse brug af vben af denne art i mange lande .
Den flles holdning fastlagde et flles moratorium for eksport af antipersonelminer og indeholdt bestemmelser om aktiv forberedelse af konferencen til revision af konventionen om umenneskelige vben fra 1980 og et bidrag til international minerydning .
<P>
Den flles holdning hjalp faktisk med til at f gang i arbejdet med denne konference , men resultatet levede p et antal vsentlige omrder ikke op til vore forventninger , og nogle af de ml , der er formuleret i vor flles holdning .
Vort ml nu er at n til enighed om en ajourfrt flles aktion for at maksimere Den Europiske Unions bidrag til den internationale bevgelse for et verdensomspndende forbud mod disse vben .
<P>
Jeg glder mig over den vgt , der i Parlamentets beslutningsforslag lgges p beskyttelse af menneskerettigheder , i tilslutning til de bestrbelser , Rdet har gjort sig for at hvde dette princip .
Rdets rsberetning til Parlamentet om Unionens aktiviteter p menneskerettighedsomrdet blev forelagt tidligere i denne mned af hr . Hnsch .
Det irske formandskab vil fortstte Unionens bestrbelser for at fremme respekten for menneskerettighederne og sikre , at dette ml forbliver centralt placeret i Unionens politikker i almindelighed og i dens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i srdeleshed .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for at have givet det irske formandskab mulighed for p et tidligt tidspunkt at udveksle synspunkter om FUSP .
Jeg vil gerne igen forsikre Dem om vor faste vilje til at holde Parlamentet informeret om udviklingen p FUSP-omrdet i de kommende mneder , og jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde i Rdet og Parlamentet , hvilket vil stte Unionen i stand til effektivt at mde de udfordringer , der ligger forude .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak , hr. rdsformand .
P grund af afstemningstiden skal jeg her afbryde forhandlingen ; den vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Jeg foreslr , at vi ndrer lidt p rkkeflgen i afstemningen - alene p grund af antallet af tilstedevrende i salen : Vi begynder med indstilling af Wolf , og s stemmer vi om Piecyk-betnkningen , indstilling af Hoppenstedt og indstilling af Meier .
S fortstter vi med de betnkninger eller afstemninger , som krver absolut flertal , men inden da skal vi stemme om mdekalenderen .
<P>
Er der nogen , der har noget at indvende mod denne let ndrede procedure ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg har netop bedt om ordet for en bemrkning om afstemningen om mdekalenderen .
Jeg anmoder Dem om at erklre de ndringsforslag , der gr ud p at reducere antallet af mdeperioder i Strasbourg , for uantagelige , og det af to grunde .
Dels fordi de er i modstrid med Edinburghkompromiset , dels fordi man stadig afventer Domstolens dom i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , vr s venlig at tage Deres hretelefoner p , s at jeg kan sige noget til Dem !
<P>
Jeg har netop stillet et forslag , nemlig at der ndres i rkkeflgen af afstemningerne .
Det hnger sammen med antallet af tilstedevrende i salen .
Mdekalenderen kommer lidt senere .
Nr dette punkt sttes under afstemning , har De og tillige alle andre , der nsker ordet , mulighed for at sige noget derom .
Det er mere konomisk at gre det , nr det er dt punkt , der str p dagsordenen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Piecyk">
Hr. formand , under debatten i gr var der et par uklare punkter , derfor vil jeg gerne fremstte nogle bemrkninger for at rde bod derp .
For det frste : Nr vi stemmer i dag , er bearbejdelsen af de transeuropiske net ikke afsluttet dermed , da de jo regelmssigt skal revideres .
For det andet gjorde nogle medlemmer i gr opmrksom p , at der ikke er blevet taget hensyn til en rkke ndringsforslag til bilag I .
Det er rigtigt , og derfor er vi blevet enige med Kommissionen om , at der for f.eks. havnene forelgges et srskilt forslag og at Kommissionen i revisionen vil tage ogs andre af Parlamentets ndringsforslag , som der endnu ikke er taget hensyn til , op til fornyet overvejelse .
<P>
For det tredje har konklusionerne fra Det Europiske Rd i Firenze vakt irritation i Parlamentet , og derfor er jeg meget glad for , at rdsformand Dini kastede lys over en del i Parlamentet i Bruxelles .
Hans sagde nemlig , at Rdet ikke havde foretaget nogen ensidig ndring i Firenze .
Der var kun tale om at tage et ndringsforslag i forbindelse med projekt nr . 8 til efterretning ; enhver form for ndring ville naturligvis ske i proceduren med flles beslutningstagning .
De ved , at vi to ogs har drftet det , hr. formand , og under denne forudstning vil jeg henstille til plenarforsamlingen at stemme for i dag .
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , under henvisning til forretningsordenens artikel 125 , stk .
3 , gentager jeg min anmodning om , at De erklrer alle de ndringsforslag vedrrende Parlamentets mdekalender for 1997 , der gr ud p at reducere antallet af mdeperioder i Strasbourg , for uantagelige , dels fordi disse ndringsforslag er i modstrid med Edinburgh-kompromiset , og dels fordi det er ndvendigt at afvente Domstolens dom i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">




Hr. formand , jeg henviser ligesom den foregende taler til forretningsordenens artikel 125 .
<P>
Min anmodning vedrrer afstemningen om Parlamentets mdekalender for 1997 .
I forretningsordenens artikel 125 str der , at formanden afgr , om ndringsforslag kan behandles .
ndringsforslag nr .
27 og 34 , hvori det foresls at afskaffe en mdeperiode i Strasbourg , er i klar modstrid med Edinburgh-kompromiset , som De selv , hr. formand , gjorde Dem til en varm fortaler for under Deres seneste besg i Paris .
Da De jo ikke er en mand , der taler med to tunger , hr. formand , anmoder jeg Dem om ikke at stte ndringsforslag nr .
27 og 34 under afstemning , men derimod at erklre dem for uantagelige .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg takker for ordet , s meget mere , som jeg ikke selv har bedt om det .
Da det ikke s tit sker , at De giver mig ordet i de situationer , hvor jeg rent faktisk har anmodet om det , fandt jeg det p sin plads at takke Dem nu , men hr .
Striby har allerede sagt , hvad jeg havde at sige .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , fr det fortstter med denne form for indlg , vil jeg gerne sige flgende til Dem : Naturligvis har jeg overvejet det sprgsml , om det er tilstedeligt i dag at stemme om det ndringsforslag , iflge hvilket den ene af mdeperioderne i oktober skal udg , og jeg har undersgt det .
For det frste : Der findes i Parlamentets historie flere prcedenstilflde , og mine forgngere har altid anset ndringsforslag af denne art for antagelige , og der er i Europa-Parlamentet altid blevet stemt om disse ndringsforslag .
<P>
Jeg nsker ikke at afvige fra denne praksis .
<P>
For det andet : I fjor stemte vi om et lignende ndringsforslag .
I mellemtiden er der indledt en sag for Domstolen .
I fjor bekrftede Parlamentet de facto antageligheden ved at vedtage ndringsforslaget .
Jeg vil alts ikke nu ndre ved sagens stilling i Domstolen , idet jeg i r trffer en anden afgrelse end i fjor .
<P>
For det tredje : Det str Parlamentet frit for at vedtage eller forkaste ndringsforslaget .
Den , der mener , at det ikke er antageligt , m forkaste det .
Sagen ligger sledes i Parlamentets hnd , og dr vil jeg lade den ligge .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , vi kan ikke godtage Deres argumenter , for sprgsmlet om antagelighed er ikke et indholds- men et proceduresprgsml .
De har pligt til at overholde traktaterne og forretningsordenens bestemmelser , og det er netop i henhold til disse - og Edinburgh-beslutningen har traktatkarakter , da der er tale om en afgrelse truffet af stats- og regeringscheferne - at De br erklre de pgldende ndringsforslag for uantagelige .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Kre kolleger , De ved jo lige s godt som jeg , at der i Europa-Parlamentet er forskellige opfattelser af , om beslutningen fra Edinburgh er af traktatmssig art eller ej .
Disse opfattelser har Domstolen endnu ikke taget stilling til , og fordi disse forskellige opfattelser findes , anvender jeg netop den artikel , hr . Striby citerede :  Formanden afgr , om ndringsforslag kan behandles  - sledes str der i artikel 125 , stk .
3 , og denne afgrelse har jeg meddelt Dem .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg takker Dem for at have givet mig ordet til forretningsordenen .
Jeg har konstateret , at De har svrt ved at se , nr nogen , der sidder til hjre for Dem , beder om ordet . Derfor er jeg Dem taknemmelig for at have givet mig ordet .
<P>
Ogs mit indlg drejer sig om forretningsordenen og de sprgsml , som de foregende talere , hr . Pasty og hr .
Striby , var inde p . Ogs jeg mener , at de pgldende ndringsforslag er uantagelige .
Jeg er klar over , at De har en anden opfattelse , men jeg vil gre opmrksom p , at bortset fra de rent juridiske aspekter finder jeg , at det nu , da regeringskonferencen har indledt sit arbejde , vil vre en politisk svkkelse af Strasbourg at acceptere , at Europa-Parlamentet symbolsk underkaster sig Rdet og Kommissionen ved at foresl at forlgge Parlamentets mdeperioder til Bruxelles .
Parlamentets uafhngighed er efter min mening ogs betinget af , at det har sit hjemsted i en anden by end Kommissionen og Rdet .
En sdan underkastelse ville jeg finde yderst beklagelig , hvilket jeg nskede at gre opmrksom p fr afstemningen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi gr nu over til afstemningen .
Af hensyn til den sag , det her drejer sig om , br De ikke prve p at forhindre eller forhale afstemningen ved hjlp af forretningsordenstricks eller anmodninger om ordet til forretningsordenen .
<P>
Enhver har mulighed for gennem stemmeafgivelsen at gre sin indstilling til den sag klar , der skal afgres her .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , det har vret brydsomt , men det var umagen vrd . Det er endelig lykkes os at tage ordet her i salen !
Vi vil ikke forsinke afstemningen , hr. formand , vi ville kun undg , at De greb ind , hver gang et medlem havde ordet og sledes talte fem gange om det samme emne , mens vi kun kan f ordet n gang og kun med mje og besvr , fordi De kun ser lidt til begge sider .
Jeg vil derfor bede Deres medarbejdere om at vre mere opmrksomme over for kollegernes anmodning om ordet .
<P>
For s vidt angr det problem , vi behandler , har De sagt , at det allerede under Deres forgngere er sket , at man accepterede ndringsforslag af en vis type , og at De derfor flger praksis .
Jeg husker det gamle latinske mundheld , hvorefter errare humanum est , men at det er forkasteligt at fremture i fejltagelsen .
Hvad angr den srlige tale om Bruxelles vil jeg her i salen tage afstand fra de mrkvrdige manvrer omkring bde Kommissionens og Parlamentets ejendomme et problem , som vi gerne vil have kastet lys over , fordi der er nogen , der p det skammeligste beriger sig selv p Parlamentets og demokratiets bekostning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
hr. formand , jeg er sikker p , at det overvldende flertal her i Parlamentet sttter den udtalelse , De har fremsat .
Hvis Parlamentet ikke er suvernt , nr det glder faststtelse af dets egen dagsorden , hvor er det s suvernt ?
Dette m ikke bare Ministerrdet og Det Europiske Rd , men ogs Domstolen forst .
I dag kan vi sende et signal .
Det hber jeg , Parlamentet vil gre .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , der er blevet sagt meget her i Parlamentet om Parlamentets suverne stilling og om overholdelse af forretningsordenen og traktaterne osv .
Lad os ikke glemme , at da Hitler ville til magten og ptvinge Tyskland nazismen , s brugte han et skaldt parlamentarisk demokrati til dette forml .
<P>
Det , der sker her , er , at vi ved at ngte folk at tale her i Parlamentet , ved at ngte at sikre , at folk overholder de skaldte traktater og Parlamentets og Den Europiske Unions grundlov , ikke opfylder forpligtelsen til at give folk et eksempel .
<P>
Det fremgr helt klart af traktaterne , at Strasbourg er Parlamentets hjemsted , og til trods for hvad medlemmer derovre mtte forsge at sige , og til trods for hvad de mtte forsge at gre , s handler de p tvrs af lov , forfatning og Europas befolknings rettigheder !
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Det er ikke til forretningsordenen !
Nu skal De hre godt efter og koncentrere Dem om afstemningen !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , hr . Crowleys kommentarer her i Parlamentet er en skandale !
Jeg vil anmode ham om jeblikkelig at trkke dem tilbage !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , selv om jeg skylder ethvert medlem af Europa-Parlamentet respekt , tillader jeg mig at sige , at jeg finder , at sammenligningen mellem en parlamentarisk debat om mdekalenderen og Hitlers magtovertagelse ikke blot er en nedrighed , men ogs en tbelighed , som ikke er Europa-Parlamentet vrdigt .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , De kan vre glad for , at jeg p grund af stjen i Parlamentet ikke kunne hre Dem !
Jeg tillader imidlertid ikke yderligere debat om dette sprgsml !
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 1 til 7
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Deres handlemde er skandals !
For lidt siden udviste De stor uansvarlighed , og nu krnker De det mest elementre demokratiske princip .
<P>
Vi er forslagsstillere til de ndringsforslag , De lige har sat under blokafstemning .
Jeg anmodede om ordet for at tage nogle ndringsforslag tilbage , men De gav mig ikke ordet .
Ikke nok med at De handler fuldstndig uansvarligt , De lader ogs hnt om medlemmernes ret til at komme til orde .
Enhver , der indgiver ndringsforslag , har ret til at f ordet fr afstemningen om de pgldende ndringsforslag !
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , tak for ordet , jeg skal udtrykke mig kortfattet .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , nu da sindene er faldet til ro , vil jeg sige et par ord om den opfattelse , at EuropaParlamentets flertal i en vis forstand skulle vre juridisk befjet til at gre hvad som helst .
<P>
Hr. formand , min bemrkning til forretningsordenen er baseret p EF-traktatens artikel 216 , EKSF-traktatens artikel 77 og Euratom-traktatens artikel 189 , hvori det hedder , som De kan konstatere ved selvsyn , at Parlamentets hjemsted skal faststtes ved flles aftale mellem medlemsstaternes regeringer .
Edinburghaftalen , som er en international aftale , er ogs en del af referencegrundlaget .
Hvis De knstter det princip , at Parlamentets flertal kan stte sig ud over de bestemmelser , der faststter ovennvnte kompetence , kan det ogs stte sig ud over de traktater , der er selve retsgrundlaget for kompetencen , og dermed saver det i en vis forstand den gren over , som det selv sidder p .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , hverken debatten eller afstemningen drejede sig om institutionens hjemsted .
Strasbourg blev i Edinburgh fastlagt som institutionens hjemsted .
Her drejede det sig ene og alene om afstemningen om afholdelse af en mdeperiode og intet andet !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg s bare p teksten i ndringsforslag nr . 21 , som vi vedtog for et jeblik siden , og som drejer sig om ndringer af ugerne 37 og 38 .
Jeg bemrkede , at der str den uge , der begynder den 8. september , og den , der begynder den 15. september .
Hvis De ser p Parlamentets kalender for 1997 , vil De se , at den 8. og den 15. september faktisk er sndage og weekender , ikke dage i begyndelsen af en uge .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Cassidy , det viser den kalender , jeg har foran mig , ikke .
Vi vil naturligvis undersge det , men skulle De have ret , glder vedtagelsen naturligvis p den mde , at for Europa-Parlamentet er sndag en mandag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Fayot">
Hr. formand , p mdet den 24. juni 1995 gav Udvalget for Forretningsordenen sin formand og ordfrerne mandat til i henhold til forretningsordenens artikel 114 at afgive indstilling som grundlag for afstemningen om betnkningerne af hr . Nordmann og hr .
Ford .
<P>
Ordfrerne og udvalgets formand indstiller til forsamlingen at forkaste alle de ndringsforslag , der ikke er vedtaget i udvalget .
<P>
Henvendt til de berrte forslagsstillerne vil jeg gerne understrege , at det eneste forml med denne indstilling er at opfylde de forpligtelser , Udvalget for Forretningsordenen har indget , og at der ikke hermed tages stilling til vrdien af de ndringsforslag , der foresls forkastet .
Nogle af ideerne i de pgldende ndringsforslag har i vrigt vret genstand for lange drftelser i Udvalget for Forretningsordenen og vil blive taget op til fornyet drftelse i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende betnkninger , som vil vre ndvendige for viderefrelsen af vort arbejde .
Jeg gentager , at afvisningen af disse ndringsforslag , som indeholder interessante og nyttige ideer for udvalgets videre arbejde , ikke indebrer en vrdidom .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Hr. formand , i forlngelse af hr .
Fayots meget upartiske fremlggelse , vil jeg gerne trkke mit ndringsforslag nr . 4 tilbage til fordel for ndringsforslag nr .
10 , der er stillet af hr .
Nordmann .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Dermed er ndringsforslag 4 , hvis jeg har forstet det rigtigt , trukket tilbage .
<SPEAKER ID=73 NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg skylder forsamlingen en redegrelse for ndringsforslag nr . 10 .
Jeg tilslutter mig uforbeholdent , hvad udvalgets formand , hr . Fayot , sagde vedrrende de vrige ndringsforslag .
ndringsforslag nr . 10 er lidt specielt , for s vidt som jeg stillede dette forslag i forlngelse af minidebatten i mandags om genopfrelsen af min betnkning for at gre det lettere at opn konsensus .
<P>
Som det fremgr af de afstemninger , der allerede er foretaget efter forhandlingen i dag , har ndringsforslag nr .
10 ingen chance for at blive vedtaget , medmindre en af de store politiske grupper overtager det .
Da jeg som ordfrer nsker at bidrage til at n frem til en konsensusbeslutning , ser jeg ikke anden mulighed end at tage ndringsforslaget tilbage og hbe p , at en anden vil overtage det - hvilket forretningsordenen giver mulighed for .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne flge det vink med en vognstang , som hr . Nordmann har givet , og anbefale ndringsforslaget p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 10
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ndringsforslag nr . 10 er indget for sent og m derfor betragtes som et mundtligt ndringsforslag .
Jeg er imod , at det sttes til afstemning af to grunde .
For det frste af en formel grund . Vi har nu diskuteret denne tekst i halvandet r , og derfor skal der ikke stilles ndringsforslag hertil i allersidste sekund .
<P>
For det andet af en indholdsmssig grund .
Der er ikke behov for gennemfrelsesbestemmelser til de dispositioner , der er blevet vedtaget indtil nu .
Hvis man nsker at indfre gennemfrelsesbestemmelser , er det , fordi man i realiteten nsker at modstte sig ndringen .
Af hensyn til gennemskueligheden og ud fra nsket om at skabe fuld benhed om alle de bestemmelser om konomiske forhold , der glder for Parlamentets medlemmer , afviser jeg dette ndringsforslag , og jeg er vis p , at i hvert fald tolv andre medlemmer vil gre det samme .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , situationen er den , at det er et kompromisforslag , der er afleveret rettidigt .
Det foreligger ogs p alle sprog .
Dette forslag blev trukket tilbage , og bestemmelserne gr det muligt , at et medlem af Parlamentet overtager et sdant forslag , der er trukket tilbage og dermed forbliver et kompromisndringsforslag .
Sledes er vi get frem .
Jeg kan heller ikke f je p den mindste fejl derved , og derfor stemmer vi nu om ndringsforslag 10 .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 10
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ud over det , jeg sagde fr , vil jeg sige , at De er opfindsom , eftersom De nu har opfundet en mde , hvorp man kan stille kompromisforslag , uden at der foreligger et ndringsforslag som grundlag herfor .
<P>
Iflge forretningsordenen kan der udarbejdes kompromisndringsforslag , nr der foreligger forskellige ndringsforslag , og flere politiske grupper enes om at stille et kompromisndringsforslag for at lse uoverensstemmelser mellem disse .
Men det , De har kaldt et  kompromisndringsforslag  , er rent faktisk ikke et kompromisndringsforslag .
Jeg fastholder derfor de forbehold , jeg tidligere har gjort gldende .
Desuden mener jeg , at De i henhold til forretningsordenen burde have spurgt , om der var andre medlemmer , der nskede at gre indsigelse imod , at forslaget sattes under afstemning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg vil tage min mde at udtrykke mig p op til revision .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg ville bare byde Sir James Goldsmith velkommen her i salen p et af hans sjldne besg i Parlamentet .
<P>
Havde han vret her lidt tidligere , ville hans franske vlgere have vret mere tilfredse med resultatet af afstemningen om Bruxelles / Strasbourg-sprgsmlet , som blev tabt med n stemme .
<P>
( Munterhed )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , p vor gruppes vegne vil jeg gerne endnu en gang gre det klart , at det har vret meget vigtigt for os at stemme imod de transeuropiske net .
Vi anser det nemlig for absurd at ville bekmpe arbejdslsheden med dyre prestigeprojekter og samtidig agte at benytte strukturfondene dertil , som jo i og for sig skulle forbedre den lokale infrastruktur og skabe arbejdspladser .
Det er i mellemtiden blevet helt klart , at viljen til at finansiere disse vanvittige projekter daler .
Det er endvidere helt klart , at ulemperne for lngst overgr fordelene .
Som den spanske miljminister allerede i fjor gjorde det klart i Europa-Parlamentet , er der overhovedet ingen mening i sdanne store centrale vejbygningsprojekter , fordi virkningerne i form af koncentration viser sig at vre til stor ulempe for de drligt stillede og fjerntliggende omrder , for disse transeuropiske net forbinder centre , hvor der bor mange mennesker , som allerede har net et hjt udviklingsstade , og hvor det betaler sig at gennemfre sdanne dyre prestigeprojekter .
<P>
De drligt stillede omrder har overhovedet ingen fordel deraf .
Den , der hvder det , lyver , for det viste sig jo allerede i forbindelse med  Europa 2000 plus  , at det ikke forholder sig sledes .
De drligt stillede omrder affolkes yderligere , den lokale sociale infrastruktur forfalder yderligere .
Det ville igen betyde , at vi ville blive ndt til at stte yderligere strukturfonde ind , men dem har vi ikke .
Det betyder derfor , at disse omrder hgtes af .
<P>
Den miljartikel , hvormed Parlamentet ville skabe bestemte korrigerende virkninger , er blevet udvandet i kompromiset .
De nuvrende projekter lever alts ikke en gang op til den miljartikel , der blev forhandlet p plads , dvs. at den kun er en plakat , som Rdet nu pynter sig med .
Jeg er glad for , at vi gennemfrer en afstemning ved navneoprb .
Og jeg ville vre glad , dersom medlemmerne ikke kun skulle st til ansvar for deres stemme over for de nuvrende vlgere , men ogs over for den kommende generation .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Fru formand , kre kolleger , det er alene af ansvarsflelse , at jeg stemmer for det flles udkast .
Selvom artikel 20 siger , at der skal vises srlig opmrksomhed over for projekter , der vedrrer multimodal transport og den skaldte  adriaterhavskorridor  endog er prioriteret , og selvom det af artikel 19 fremgr , at opregningen af de 14 projekter fra Essen , alene er vejledende , viser hele forehavendet , der nu har trukket i langdrag , i jeblikket nemlig p den anden side Rdets slette adfrd , idet den ofte har vret i fuldstndig strid med Parlamentets rolle , og det negative udfald af topmdet i Firenze .
For mig er det srlig drbende , at dette er sket netop under det italienske formandskab .
Yderligere fremgr det af artikel 18 - og det kan kun vkke bekymring , at man i Udvalget for Udveksling af Oplysninger og Forbindelser ikke finder en reprsentant for Europa-Parlamentet , og at de enkelte stater ikke er i stand til at garantere de ndvendige konomiske midler til gennemfrelsen af en seris transportpolitik med henblik p skabelse af de infrastrukturer , der skal sttte udviklingen af de yderligt beliggende omrder i Europa .
<P>
Nu phviler ansvaret de enkelte medlemsstater og i srlig grad for s vidt angr mig , der reprsenterer Syditalien , den italienske regering .
Jeg hber , at denne sammen med styret i Unionen vil vre i stand til at sikre den effektive gennemfrelse af de projekter , der , srlig hvad angr den multimodale transport , virkelig kan skabe tilnrmelse mellem de yderligt beliggende omrder og Central- og Nordeuropa .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , efter alt det , hr . Le Rachinel har sagt i forhandlingens forlb , vil jeg begrnse mig til at fremhve tre punkter , som specifikt vedrrer Frankrig .
<P>
Det frste vedrrer det omfattende vandvejsforbindelsesprojekt Rhne-Sane-Rhinen .
Denne forbindelse figurerer p de dokumenter , de franske myndigheder har indleveret , men de m nu klart sige os , om de mener eller ikke mener , at denne forbindelse , der er blevet udskudt i et kvart rhundrede , stadig er rentabel i dag , og om gennemfrelsen af den er forenelig med hensynet til miljet .
I modsat fald ville det naturligvis vre fuldstndig absurd at gennemfre den i smbidder .
<P>
Det andet punkt omhandler samme akse , men vedrrer hjhastighedslinjen .
Jeg s gerne , at Europa for en gangs skyld viste sig at vre god til noget , og at man undgik at gre som hidtil , nemlig at koncentrere hele jernbanetrafikken omkring Paris , og det glder mig , at dette projekt figurerer i de dokumenter , der er indgivet p ny .
<P>
Det tredje og sidste punkt vedrrer kortet over lufthavne .
De franske og europiske myndigheder har ud for Toulon , Perpignan og Nantes markeret regionale lufthavne .
En af disse byer , Toulon , skulle endog efter planen udvikle sig til en international lufthavn .
Jeg har imidlertid netop erfaret , at det nationale flyselskab ikke alene har afvist at beflyve disse byer , men ogs forsger at formene alle andre selskaber adgang hertil , hvilket er en fuldstndig uacceptabel handlemde .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Fru formand , vi liberale har stemt for betnkningen om retningslinjer for bygningen af de transeuropiske transportnet , fordi det for strig vigtige projekt om en basistunnel ved Brenner er en del af disse retningslinjer .
<P>
Vi fastholder imidlertid , at den nye plan i hj grad indskrnker det prg af ret , som prioriteringslisten i bilag III havde , og dermed stter sprgsmlstegn ved gennemfrelsen af den for strig s vigtige basistunnel ved Brenner .
<P>
Endvidere noterer vi , at uden enighed om finansieringsrammen er disse retningslinjer uden betydning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Eriksson, Vinci, Pettinari, Sjstedt, Alavanos, Manisco, Stenius-Kaukonen, Iversen">
Den flles tekst , der er godkendt af Forligsudvalget , angende det transeuropiske transportnetvrk , kan kun ses som et nederlag for Parlamentet .
<P>
Den miljmssige artikel vil ikke sikre den ndvendige miljbeskyttelse .
Tvrtimod vil de foreslede retningslinjer om transportnetvrk fre til en forgelse af CO2 -udslippet med 15 % -18 % oven i den forgelse p 42 % , der allerede ventes inden r 2010 . Dette stemmer ikke overens med beslutningerne p Riokonferencen .
Hvis vi skal ptage os ansvaret for kommende generationer , m vi kombinere jobskabelse og miljbeskyttelse . Dette forslag vil ikke skabe disse ndvendige arbejdspladser .
Transportprojekterne i de transeuropiske transportnetvrk er en blanding af ndvendige infrastrukturinvesteringer , srlig i de sydlige regioner , og tvivlsomme prestigeprojekter i regioner , der allerede har en udviklet infrastruktur .
<P>
Det transeuropiske transportnetvrk br vre et moderne bredygtigt netvrk , der imdekommer borgernes og miljets krav . Dette forslag giver ikke sdan et netvrk , og derfor stemmer vi imod forslaget fra Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=85 NAME="Giro Pereira">
De store transeuropiske transportnet er et af Den Europiske Unions mest ambitise projekter , som er af afgrende betydning for styrkelsen af det indre marked , den frie bevgelighed for personer og varer og for den konomiske og sociale samhrighed .
Vi m derfor glde os over fastlggelsen af denne generelle plan , som gradvis skal gennemfres frem til r 2010 .
<P>
Hvad angr Portugal , m vi imidlertid tage visse forbehold .
For det frste hersker der usikkerhed om stransportpolitikken og moderniseringen af havnenettet .
Det forventes , at Kommissionen i 1997 ekspliciterer sin politik p dette omrde .
Det andet problem vedrrer Valladolid-Lissabon-aksen , som blev opfrt p listen i Essen .
<P>
I 1995 bebudede den portugisiske regering , at den agtede at anlgge denne akse p en strkning mellem IP5 og IP3 indtil et punkt p nord-syd-motorvejen midt imellem Lissabon og Porto .
Det var efter vores mening en god lsning , som kunne komme hele Portugal til gode .
Den nu annoncerede hensigt om kun at fre forbindelsen til hovedstaden , finder vi ikke acceptabel , da der sledes ikke tages hensyn til indlandsomrderne i Nord- og Midtportugal og heller ikke til kystomrderne .
<P>
Denne lsning vil ikke bidrage til at fremme en harmonisk udvikling af hele det nationale territorium .
Nr forbindelsen udelukkende etableres til hovedstaden , vil de regionale skvheder uundgeligt blive endnu strre .
Hvis man ikke - som et minimum - klart fastslr , at der samtidig skal ske en udbedring og udbygning af IP5 , sledes at der ogs tages hensyn til Midtportugals og kystomrdernes interesser , kan vi ikke sttte det forslag , der nu ligger p bordet .
<P>
Hertil kommer , at den portugisiske regering p topmdet i Firenze ganske vist meddelte , at den kunne erstatte Valladolid-Lissabon-aksen med et intermodalt transportsystem , men at man i jeblikket intet ved om , hvilke konkrete projekter , der indgr i dette system .
Vi anfgter ikke sdanne projekters eventuelle fortjeneste , men mener , at de burde have vre fastlagt p indevrende tidspunkt , sledes at afstemningen kunne foretages p grundlag af fuldt kendskab til sagen .
<P>
Af de ovennvnte grunde kan jeg ikke sttte forslaget fuldt ud , som jeg ellers gerne ville .
<SPEAKER ID=86 NAME="Holm">
Jeg stemmer imod Forligsudvalgets forslag , som indebrer , at Unionen fortstter med at spilde penge p undvendige og dyre motorvejsprojekter .
I betragtning af at unionslandene skal opfylde Riodeklarationens ml om en vsentlig reduktion i kuldioxidemissionerne , er forslaget et skridt i den forkerte retning .
Kommissionen har selv peget p , at kuldioxidemissionerne ved  business as usual  vil stige med nsten 40 % .
De foreslede motorvejsprojekter er miljskadelige og vil naturligvis fre til en yderligere forgelse af emissionerne .
De miljbeskyttelsesbestemmelser , der foresls , fremstr for det meste som  politiske floskler  og er langt fra tilstrkkelige .
<P>
resundsbroen er et typisk eksempel p , hvordan man med userise beregninger forsger at bevise , at man opnr miljgevinster .
De konomiske kalkuler er endnu mere latterlige !
<P>
Problemerne vedrrende trafikpropper kan lses enklere og mere miljvenligt med konomiske styremidler , men frst og fremmest ved at indfre en hj kuldioxidafgift , der flytter trafikken fra privatbilisme til kollektive trafiklsninger .
Jernbanetransport er energimssigt mere effektiv og har brug for sttte i dag .
Hvis alle transportformer betalte deres miljomkostninger , ville jernbanetransporten automatisk blive konkurrencedygtig .
<P>
Desuden er motorvejsinvesteringer uhensigtsmssige ud fra et ligestillingsperspektiv .
De giver nsten udelukkende arbejde til mnd .
Konvergenskravene i forbindelse med MU har fet medlemsstaterne til at panikspare p sygepleje og ldreomsorg , og det har gjort mange kvinder arbejdslse .
<P>
Iflge forslaget skal der ogs ydes sttte til visse jernbaneprojekter , men disse kan ikke p nogen mde opveje de storstilede investeringer i motorveje og lufthavne , som dominerer det .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ripa di Meana">
Vi er nu net til sidste akt i den lange fljeton om de transeuropiske transportnet .
Efter lange tovtrkninger mellem Europa-Parlamentet og Rdet ligger resultatet af forligsforhandlingen nu foran os .
Men man skal vre opmrksom p , hvor skandalst og letfrdigt Rdet har hndteret den procedure med flles beslutningstagning , der blev indfrt i Maastricht .
<P>
Vi hbede p , at man kunne drfte de projekter , der havde fet prioritet p Rdet i Essen i december i 1994 , og at man mske kunne bytte nogle af dem ud med vigtigere eller nyttigere eller mske blot mere gennemfrlige projekter .
Man har sagt os , at dette ikke lngere var muligt for Europa-Parlamentet .
Men ikke for det Rd i Firenze , der har bebudet en endog meget betydelig ndring af et af disse projekter .
<P>
Men hvordan kan man tro , at man i dag kan finde de 25.000 milliarder lire , der er ndvendige for bygningen af tunnelen ved Brenner , som i vrigt er helt unyttig ?
<P>
Ej heller hjhastighedslinjen mellem Lyon og Trieste kan gennemfres efter programmet .
Dette har selve minister Burlando bekrftet over for Europa-Parlamentet i Transportudvalget .
<P>
De to , i vrigt utilstrkkelige linjer , der er tilfjet om miljbeskyttelse , ndrer ikke vor negative holdning til dette dokument .
<P>
Og det er virkelig en skam .
De Grnne modstter sig ikke hverken moderniseringen af eller den gede hastighed p transportnettet i Europa .
Men vi er ikke enige i at ofre alle de penge og al den energi , der er til rdighed , p ofte at gennemfre pyramidebyggerier , der kun kommer f til gavn og medfrer meget strke pvirkninger af miljet og samfundet , p konkurrenceevnens alter .
<SPEAKER ID=88 NAME="Wijsenbeek">
Allerfrst en tak til formndene for Forligsudvalget , den italienske minister og vor egen nstformand , fru Nicole Fontaine .
De har begge med stor ihrdighed , megen tlmodighed og megen indsigt ledet forhandlingerne . Ogs ordfreren , hr .
Piecyk , og kommissren , hr . Kinnock , fortjener tak og ros for deres indsats .
<P>
Resultatet er bestemt ikke optimalt , og det har da ogs straks givet grund til forvirring . I hvert fald efter hr .
Dinis erklring p det forrige mde i Bruxelles og i det frste brev fra kommissren til udvalgsformanden , hr . Cornelissen , blev Parlamentets medbestemmelsesret efter min mening tilstrkkelig tydeligt fastslet , og den nrmere forklaring fra hr .
Kinnock til hr . Simpson har kun bidraget til forvirringen og mistilliden .
Hvorfor var dette brev egentlig ndvendigt , og hvorfor blev det offentliggjort ? Med et fodboldudtryk kunne man her tale om et et-to-spil , som dommeren skulle skride ind over for .
Kommissrens reaktion over for vor kollega , hr . Bourlanges , der ikke helt uberettiget stillede sprgsml , opfyldte bestemt ikke de parlamentariske krav til hflighed , og den fortjente et indgreb fra nstformanden .
<P>
Og nu til sagen : Nr Parlamentet i overensstemmelse med vore kriterier for prioritering af miljvenlige transportmidler ved andenbehandlingen vedtog et p alle mder acceptabelt kompromis vedrrende Malpensalufthavnen , var det et klart udtryk for god vilje fra vor side til at acceptere bilag III & # x02BC ; s liste undret til gengld for en anerkendelse af medbestemmelsesretten .
Kommissionen burde ikke have efterladt nogen tvivl herom .
Listen over telenet som sdan , og som anfrt i bilag I , er , isr nr man tager budgettildelingerne i betragtning , for lang til at blive taget alvorligt .
Derfor var den beslutning , som Rdet traf i Essen om at prioritere fjorten projekter , i sig selv forstelig og forstandig .
Det gr ikke an at udhule Parlamentets medbestemmelsesret ved at erklre , at denne prioritetsliste er endegyldig .
Det var da ogs emnet for - og resultatet af - forligsudvalgets arbejde , sdan som det er bekrftet i hr . Dinis erklring .
Derfor stemte min gruppe i overensstemmelse med mit bidrag til Forligsudvalgets arbejde for det nu foreliggende resultat .
<P>
Vore borgere forventer nu en konkret gennemfrelse , ikke mindst under hensyn til de ekstra midler og ekstra positive beskftigelsesvirkninger , som hr . Santer i sin egenskab af formand for Kommissionen har nvnt .
De nationale politikere , der mener , at Europa ikke skal yde et bidrag til bekmpelse af arbejdslsheden i form af at gennemfre infrastrukturprojekter , der overskrider de nationale interesser , har fat i den forkerte ende .
Med TEN & # x02BC ; erne leverer vi jo som europiske fllesskabsinstitutioner et positivt bidrag til kommende generationers velfrd og integration , og derfor m vi nske hinanden til lykke med det opnede resultat .
<P>
Betnkning af Hoppenstedt
<SPEAKER ID=89 NAME="Rovsing">
Med den foreliggende betnkning fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fastholder Parlamentet sin holdning fra frstebehandlingen i januar i r .
Det drejer sig om at sikre , at der ved udvlgelse af sttteberettigede projekter som led i udviklingen af transeuropiske telenet lgges tilstrkkelig vgt p projekter , der har en konkret nyttevrdi for svel virksomhederne som de private brugere af teletjenester . Informationssamfundet opstr ikke af sig selv .
Det skal udvikles gennem praktisk udnyttelse og gradvis udbredelse af kendskabet til informationsteknologiens anvendelsesmuligheder - jf . Kommissionens hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse fra december 1993 .
<P>
I den forbindelse nsker Parlamentet , at gennemfrelsen af Parlamentets og Rdets flles beslutning finder sted i henhold til traktatens artikel 129 D , hvorefter traktatens artikel 189 B skal finde anvendelse .
Dette krav br stttes - ikke mindst i lyset af den prisvrdige konsekvens , hvormed dette Parlament har handlet gennem de sidste mange r i bestrbelserne p at fremme den teknologiske udvikling og styrke Europas konkurrenceevne gennem en vidtgende liberalisering af telekommunikationssektoren .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Meier
<SPEAKER ID=90 NAME="Rovsing">
Ved frstebehandlingen af Kommissionens oprindelige direktivforslag , der fandt sted i forret 1994 , fremsatte Europa-Parlamentet en lang rkke ndringsforslag med sigte p at hjne sikkerhedskravene til det trykbrende udstyr , som fremstilles og markedsfres i EU .
Produkternes karakter taget i betragtning kan der selvsagt ikke gives kb p bruger- og forbrugersikkerheden .
<P>
Af de 25 ndringsforslag , som Europa-Parlamentet fremsatte og vedtog ved frstebehandlingen , har Rdet indtil videre accepteret 14 .
Forud for andenbehandlingen har Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik derfor genfremsat henved 10 ndringsforslag og fremsat yderligere 5 med henblik p at prcisere de krav , der skal opfyldes af det trykbrende udstyr , frend det bringes i handelen .
Der er al mulig grund til at tilskynde udvalget og dets ordfrer til at fastholde de i indstillingen fremsatte ndringsforslag under de drftelser , som m forventes indledt i Forligsudvalget .
Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig indstillingen og de heri stillede ndringsforslag som en forudstning for en godkendelse af Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Wibe">
Jeg er bange for , at sikkerhedsniveauet for trykbrende udstyr vil blive snket p lngere sigt .
Der er et stort behov for tredjepartskontrol af denne form for udstyr , og det burde man have foreskrevet for langt flere af de pgldende apparater .
Forhandlingerne om den indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning har imidlertid vret langvarige og komplicerede ( frstebehandlingen i EuropaParlamentet fandt allerede sted i april 1994 ) , og det har betydet , at mine muligheder for at pvirke betnkningen ved andenbehandlingen i Parlamentet har vret meget begrnsede .
<P>
Betnkning af Nordmann
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Vores gruppe har stemt for Nordmann-betnkningen p trods af de mangler og kritisable aspekter , den indeholder .
Der er efter min mening to kritikpunkter .
Det frste er , at det anfres , at Europa-Parlamentets medlemmer kan modtage - jeg citerer -  konomisk sttte til personale eller materiale , som medlemmet ud over midlerne fra Parlamentet modtager i forbindelse med sine politiske aktiviteter af en tredjepart  .
Det eneste krav , der stilles , er at tredjepartens identitet angives .
En sdan bestemmelse finder vi ikke forenelig med de etiske krav , der m stilles til medlemmerne af dette Parlament .
<P>
Den anden ufuldstndighed vedrrer sprgsmlet om afgivelse af oplysninger om formueforhold , hvor det blot hedder , at medlemmerne er underkastet lovgivningen i den medlemsstat , hvor de er valgt .
At skrive dette eller intet at skrive kommer ud p t , som jeg ppegede i gr .
<P>
Jeg vil i den forbindelse anstille en betragtning .
Inden for de seneste uger har jeg haft lejlighed til at aflgge besg i Rumnien og de tre kaukasiske republikker .
Vi krver af disse fire lande , svel som af alle andre fremspirende demokratier , at de snarest virkeliggr alt det , som det har taget os selv rtier , for ikke at sige rhundreder , at gennemfre .
Et af disse lande , Armenien , der kun har vret selvstndigt i fem r , er allerede i gang med at udarbejde en lov om finansiering af politiske partier og medlemmernes forpligtelser .
<P>
Vi m ufortvet efterligne disse unge demokratier , som vi undertiden er lidt for hurtige til at give gode rd !
Vi m ufortvet flge disse fremspirende demokratiers eksempel og afhjlpe det demokratiske underskud , som vi alle er s hurtige til at kritisere !
<P>
Det var den udfordring , vi skulle have taget op i forbindelse med Nordmann-betnkningen .
Et flertal i EuropaParlamentet har med deres afvisning af vore ndringsforslag undladt at tage denne udfordring op .
<SPEAKER ID=93 NAME="de Brmond d'Ars">
Med resultatet af afstemningen om Nordmann-betnkningen tager Europa-Parlamentet et frste skridt til at etablere et sundt regelst vedrrende gennemskuelighed og medlemmernes konomiske interesser .
<P>
Det er et frste , endnu utilstrkkeligt , skridt hen imod faststtelsen af en vedtgt for Europa-Parlamentets medlemmer p unionsplan .
Det var ganske givet ikke muligt i dag at komme lngere end til denne kompromislsning i betragtning af de yderst forskelligartede forhold , der gr sig gldende i de forskellige medlemsstater .
<P>
P denne baggrund har jeg p trods af mangler og utilstrkkeligheder stemt for dette forslag til ndring af forretningsordenen , for selv om det ikke forbyder enhver form for konomisk sttte , fastslr det i hvert fald pligten til at offentliggre oplysningerne herom .
Det er efter min mening et fremskridt i forhold til det hemmelighedskrmmeri , der hersker i jeblikket , og det vil utvivlsomt bidrage til at mindske omfanget af denne kritisable praksis .
<P>
Det m imidlertid tilstrbes snarest at f indfrt et totalforbud , som det , der glder for de franske medlemmer i henhold til den franske lovgivning og retspraksis .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron">
Forhandlingen og afstemningen om Nordmann-betnkningen , og det samme glder for Ford-betnkningen , har efter min mening et eneste forml , nemlig at skabe gennemsigtighed og at sikre de folkevalgtes fuldstndige uafhngighed af konomisk pression .
<P>
For at kunne varetage sine arbejdsopgaver ( og mske for at sikre at han rent faktisk varetager sine opgaver ) modtager et medlem af Europa-Parlamentet forskellige former for godtgrelser .
Det er berettiget og fuldt tilstrkkeligt !
Det er bydende ndvendigt at indfre et totalforbud mod at modtage konomiske eller materielle gaver fra en tredjepart og at kontrollere efterlevelsen af dette forbud .
Det er indlysende enkelt , men det skal omsttes i praksis !
<P>
Dette er af vital betydning for politikeres og dermed for det politiske livs image og for demokratiets fremtid !
<P>
Hr . Nordmann har udfrt et godt stykke arbejde , selv om nogle af os undertiden har fet en fornemmelse af , at han har en vis smag for at spille med pokerface .
<P>
Vi har i dag alle kunnet vise vore kort og give udtryk for vore nsker .
<P>
For mit eget vedkommende beklager jeg efter tyve r som folkevalgt kun n ting , nemlig at man har ventet s lnge og spildt s megen tid , fr man er net hertil , hvor vi er i dag .
<P>
En politiker arbejder for  offentligheden  .
Han lnnes af  offentligheden  .
Han m derfor ogs aflgge regnskab for sit arbejde , sin indkomst og sin formue .
S enkelt er det !
<SPEAKER ID=95 NAME="Darras">
P et tidspunkt , hvor opinionen stiller stadig strre krav til gennemskuelighed i den offentlige forvaltning og til de offentlige reprsentanters retskaffenhed , er det p tide , at EuropaParlamentet forlader sin beskyttende kokon og klart forbyder sine medlemmer at modtage finansielle eller materielle gaver fra tredjepart .
<P>
Det var de konklusioner , man nede frem til i den arbejdsgruppe , Parlamentet havde nedsat , konklusioner , som hr . Nordmann har overtaget , og som ogs jeg uforbeholdent tilslutter mig .
<P>
Europa-Parlamentets medlemmer modtager i lighed med deres nationale kolleger offentlige , kontrollerbare vederlag for deres arbejde .
Parallel indkomst og gaver af enhver art m forbydes fuldstndigt og definitivt .
<P>
Hvorfor gre det mere kompliceret end ndvendigt ; det klart tnkte og letforstelige kan ogs formuleres klart , og derfor vil jeg stemme for indfrelse af et totalt forbud mod , at medlemmerne modtager gaver af nogen som helst art .
<P>
Eriksson og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Holm og Schrling ( V ) , skriftlig .
( SV ) For os er demokrati synonym med folkestyre .
Det indebrer , at folket styrer efter princippet n mand / kvinde = n stemme .
Borgerret skal udves ved hjlp af stemmeret og ikke afhnge af pengepungens strrelse hos en kapitalstrk elite .
<P>
Det er flovt , at Europa-Parlamentets medlemmer i forbindelse med behandlingen af Ford- og Nordmannbetnkningerne ikke s sig i stand til at forbyde lobbyisternes gave- og bestikkelsesvirksomhed p EuropaParlamentets enemrker .
<P>
Endnu mere alvorligt er det , at parlamentsmedlemmerne heller ikke s sig i stand til at beslutte , at de selv skriftligt og offentligt skulle forsikre , at de ikke havde taget , eller ville tage , imod gaver , personaletilskud eller andre goder ud over dem , som institutionen yder .
<P>
Desuden afslog Parlamentet at g med til at offentliggre udbetalingerne fra dets egen serviceafdeling ,  Caisse des Dputs  .
<P>
Samlet betragtet giver denne optrden offentligheden et billede af et Parlament , der har noget at skjule .
Dets trovrdighed som fortaler for demokratisering og benhed i EU-institutionerne har dermed fet et alvorligt knk , som det kan vise sig meget svrt at reparere .
<SPEAKER ID=96 NAME="Fayot">
Afstemningen om Ford- og Nordmann-betnkningerne udgr en frste fase i en vanskelig proces , der tager sigte p at regulere forbindelserne mellem Europa-Parlamentets medlemmer og omverdenen .
<P>
En indledende bemrkning : i modstning til , hvad der er tilfldet i det politiske milj i visse medlemsstater , har EU-politikken ikke hidtil oplevet politisk-konomiske skandaler .
Selv om populister af enhver afskygning prtenderer at spille moralister og uafladeligt forsger at skabe opmrksomhed om pstede skandaler , m man sige , at Europa-Parlamentet hidtil har vret fri for skandalesager .
<P>
Efterhnden som Europa-Parlamentet fr strre vgt og betydning , bliver det i stigende grad genstand for pressionsgruppers interesse .
Det er dette problem , hr . Fords betnkning tager fat p .
<P>
Som det har vret hidtil , har medlemmerne aldrig helt vidst , hvem de kunne mde i Europa-Parlamentets bygninger i dagens lb .
Registrering af lobbyister og overholdelsen af visse regler vil skabe en vis gennemskuelighed i forbindelserne mellem Parlamentets medlemmer og reprsentanter for interessegrupper .
<P>
Det andet aspekt , der behandles i hr . Nordmanns betnkning , vedrrer medlemmernes konomiske interesser .
Det er min opfattelse , at de fleste ikke har noget at bebrejde sig selv .
Men ogs her er det hensigtsmssigt i s vid udstrkning som muligt at spille med bne kort med hensyn til anden indkomst og beskftigelse og sttte til forskellige funktioner i forbindelse med udvelsen af mandatet .
Det m gres helt klart , at gaver og andre udtryk for gavmildhed er bandlyst .
<P>
Det var s en frste fase .
Vi m huske p , at Europa-Parlamentet er en ung institution , der gradvis opbygges .
Medens de nationale parlamenter har en hundredrig tradition eller mere , gr det direkte valgte EuropaParlaments historie kun tilbage til 1979 .
Det m lidt efter lidt udvikle flles regler , en flles mentalitet og en europisk adfrd i deontologiske sprgsml .
Der er nu taget et frste skridt med denne aftale , som har vret vanskeligt at f i stand .
Det nste skridt er p bedding , nemlig en vedtgt for Europa-Parlamentets medlemmer , regler for medarbejdere og tvrpolitiske grupper samt en adfrdskodeks for forbindelserne til interessegrupper .
Ogs p disse omrder vil det uvgerligt tage tid at n frem til en konsensusholdning .
Men det vil vre bydende ndvendigt for at opbygge en kohrent , seris og effektiv parlamentarisk institution , der kan bidrage til at fremme demokratiet og benheden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=97 NAME="Iversen">
Nordmanns betnkning om gennemskuelighed og medlemmernes konomiske interesser burde medfre strenge regler for lobbyens indflydelse p Europa-Parlamentets arbejde .
De regler , som opstilles i Nordmanns betnkning , lser imidlertid slet ikke problemerne .
Det tillades bl.a. , at der gives konomisk sttte fra en tredjepart til personale eller materiale .
<P>
Gaver af enhver art br naturligvis offentliggres , men det bedste ville vre , at de slet ikke blev givet .
Det glder alle former for gaver , ogs rejser og middage .
Reglerne burde totalt forbyde gaver , men det gr de ikke .
Jeg har derfor i dag stemt imod Nordmanns betnkning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for Ford- og Nordmann-betnkningerne som et frste skridt hen imod indfrelse af regler om lobbyisme og konomisk benhed for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Forslagene er imidlertid utilstrkkelige .
Det skal ikke vre tilladt at modtage bidrag og gaver .
Lobbyregistret skal selvflgelig vre offentligt og tilgngeligt for alle .
Firmaer og organisationer skal ikke kunne tilbyde Europa-Parlamentets medlemmer konomiske fordele ved at anstte personer i firmaet eller organisationen , som i virkeligheden udfrer opgaver for det pgldende EU-parlamentsmedlem .
Udbetalingerne fra EuropaParlamentets kasse for rejsegodtgrelse og dagpenge til medlemmerne skal vre offentlige .
<SPEAKER ID=99 NAME="Miranda">
Som bekendt er vi underlagt princippet om ikke at udnytte personlige fordele hidrrende fra udvelsen af offentlige hverv .
<P>
Vi krver i overensstemmelse hermed - og ikke kun for Europa-Parlamentets vedkommende - strst mulig gennemskuelighed og hjnelse af moralen i det politiske liv .
Det gr vi med den moralske autoritet , der ligger i , ikke kun at krve , men at hndhve sdanne principper .
<P>
Vores stemmeafgivning vedrrende de foreliggende betnkninger og de ndringsforslag , der i mellemtiden var blev stillet , er determineret af flgende centrale aspekter :
<P>
Vedrrende Nordmann-betnkningen :
<P>
Kravet om et totalt forbud mod at medlemmerne i forbindelse med deres politiske aktiviteter modtager pengebelb eller andre gaver ud over de midler , de modtager fra Parlamentet .
<P>
Fuldstndig gennemskuelighed og maksimal garanti for offentligt tilgngelige oplysninger om indtgter og gaver af enhver art , som medlemmerne mtte modtage .
<P>
Vedrrende Ford-betnkningen :
<P>
Absolut afvisning af institutionelt fremme af lobbyvirksomhed , ogs nr det sker under dkke af reguleringsinitiativer .
<P>
Det absolut uantagelige i , at fysiske eller juridiske personer , som ikke er organiseret i forhold til EuropaParlamentet i stigende grad formenes adgang til indsigt i Parlamentets virke .
<P>
Absolut afvisning af eksplicit eller implicit legalisering af , at medlemmerne modtager nogen form for erkendtlighed fra interessegrupper .
<SPEAKER ID=100 NAME="Vanhecke">
Jeg m rligt tilst , at jeg ikke rigtigt forstr den ophidselse og de Clochemerletilstande , vi har vret ude for i de foregende dage , hvor forslaget fra vor kollega , hr .
Nordmann , til slut igen blev sat p dagsordenen . Hvis dette forslag bliver vedtaget - ogs selvom det bliver styrket af de mest vidtgende ndringsforslag , og alts med forkastelse af de kristelig-demokratiske ndringsforslag - er der nppe taget fat p mere end den allermindste lille top af EU-profitmageriets isbjerg .
<P>
Det er som et plaster p et trben .
Det er plastisk kirurgi , som skal give indtryk af , at der virkelig bliver gjort noget mod profitmageriet i EU , et profitmageri , som i de seneste mneder og - i modstning til hvad vor kollega , Wilfried Martens , pstod i gr - med rette er sat under beskydning af den offentlige mening .
<P>
Jeg slr fast , at der her sidder et par hundrede kolleger , som for nogle mneder siden for den tyrkiske regerings regning lod sig tilbyde en politisk turistrejse lige inden afstemningen om toldunionen med Tyrkiet .
Jeg ved , at de , der stemte ja til denne toldunion , efterflgende blev tilbudt en gave fra den tyrkiske regering .
Jeg slr fast , at denne betnkning ikke ndrer noget ved de i forvejen mere end fyrstelige lnninger og godtgrelser , som medlemmerne af vort Parlament fr .
Jeg slr fast , at denne betnkning ikke ndrer noget ved de milliarder af skattemidler , der smides ud af vinduet fra de forskellige europiske institutioner , ved den enorme EU-svindel med Fllesskabets penge , ved skandalen med bygningen af Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles , som i mellemtiden er kommet til at koste det dobbelte af det , der oprindelig blev anslet , og som konomiske grupper , der er knyttet til politiske partier , har tjent tykt p .
<P>
Kort sagt , jeg vil tiltrde denne betnkning - i det mindste hvis ndringsforslaget fra Det Europiske Folkepartis Gruppe forkastes - men det sker uden nogen form for begejstring i erkendelse af , at det blot drejer sig om en politisk narresut .
<SPEAKER ID=101 NAME="Vaz da Silva">
Gennemskuelighed er et indlysende krav , hvis borgerne skal kunne nre tillid til deres politikere .
<P>
Jeg betvivler , at den foreliggende betnkning - eller for den sags skyld enhver anden betnkning - vil bidrage til at gre dette krav obligatorisk for nogen politiker .
<P>
Gennemskuelighed kan kun praktiseres i en kultur , der er baseret p almindelig medbestemmelsesret for borgerne og en stat , der str i borgernes tjeneste .
Alt andet vil altid kun vre et illusionsspil .
<P>
Det glder ogs denne betnkning , som jeg har stemt for af respekt for min kollega og solidaritet med min gruppe , men uden strre overbevisning .
<SPEAKER ID=102 NAME="Wibe">
Efter at have vret meget i tvivl har jeg besluttet mig til at stemme sammen med Den Socialistiske Gruppe om denne betnkning .
Jeg betragter dog ndringsforslag 7 fra GUE / NGL som klart bedre end det , der foresls i betnkningen .
<P>
I Sverige er det helt naturligt , at et parlamentsmedlems rlige angivelse til skattemyndighederne af indkomst og formue er et offentligt dokument .
Angivelsen omfatter ogs bl.a. aktiebeholdninger .
For medlemmerne af Europa-Parlamentet br der glde tilsvarende bestemmelser .
<P>
Det er forkert , at medlemmerne skal have lov til at modtage sttte i form af personale og materiale ud over den rigelige sekretariatsgodtgrelse , som Parlamentet i dag udbetaler os .
Der er i dag alt for mange rige lobbyorganisationer , der yder medlemmerne  assistance  i deres arbejde .
Det er ikke urimeligt at antage , at alt dette pvirker deres holdning i de konkrete sager .
En lobbyorganisation yder ikke et medlem personale- og materialemssige ressourcer af ren og skr idealisme , men regner med at vinde noget ved det .
<P>
Samtlige udbetalinger fra Parlamentets  Caisse des Dputs  til de enkelte medlemmer br ogs vre offentlige .
<P>
Sammenfattende mener jeg , at denne betnkning havde kunnet g meget lngere med hensyn til at faststte etiske regler for medlemmernes arbejde i Parlamentet .
<P>
Betnkning af Ford
<SPEAKER ID=103 NAME="Wibe">
Efter at have vret meget i tvivl har jeg besluttet mig til at stemme sammen med Den Socialistiske Gruppe om denne betnkning .
Jeg betragter dog ndringsforslag 4 fra GUE / NGL som klart bedre end det , der foresls i betnkningen .
<P>
Betnkningen kunne have klarlagt lobbyisternes arbejdsbetingelser i Parlamentet p en bedre mde .
Det burde ogs vre fremget af den , hvor uhyre vigtigt det er , at de personer , der er opfrt i lobbyregistret , p en eller anden mde forsikrer , at de ikke har ydet eller agter at yde medlemmer , tjenestemnd eller assistenter nogen form for goder , gaver eller tjenester .
Den afgivne forsikring burde i givet fald vre et offentligt dokument og bilagt registret .
<P>
Jeg anser det for hjst ndvendigt nje at gennemg forholdene i Parlamentet .
Det er helt klart , at medlemmerne pvirkes af den opvartning med alt fra gratis middage til hjlp i form af assistenttjenester og gaver , som de i dag er genstand for fra de rige og magtfulde pressionsorganer , som er aktive p EU-plan .
<P>
Det m der trffes forholdsregler imod .
Men jeg m desvrre konstatere , at den foreliggende betnkning ikke gr langt nok , nr det glder om at lse de problemer vedrrende den skjulte pvirkning af EuropaParlamentets politiske beslutninger fra lobbyorganisationernes side , som finder sted i dag .
<P>
BSE
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg vil tale til de f kolleger , der er rede til at lytte , fordi jeg finder at det er den bedste mde at udtrykke flelser p , som aldrig kan sttes p papir .
<P>
Det forslag til flles beslutning , vi lige har vedtaget , knytter sig til to andre beslutninger vedrrende samme emne , som blev vedtaget her i Europa-Parlamentet den 30. juli og den 19. december 1988 .
Netop sdan , for otte r siden .
I disse to beslutninger krvede vi , at der blev kastet lys over alarmerende nyheder vedrrende tilflde af bovin spongiform encefalopati .
Denne sygdom , der blev pvist allerede i 1986 af Det Forenede Kongeriges Centrale Veterinrlaboratorium , var i 1987 genstand for epidemiologiske undersgelser , som viste , at rsagen l i brug af benmel fra drvtyggere .
Det er vanskeligt at forestille sig , at resultaterne af disse undersgelser ikke nede frem til Den Europiske Unions Veterinrkomit og derfra videre til det kompetente udvalg .
Resultatet blev , at problemet pludselig viste sig i al sin gru .
Endnu alvorligere er dog den derp flgende  gyser  om de nyheder , der blev skjult i 1990 af en hjtstende tjenestemand med henblik p ikke at skade markedet .
Beskyttelsen af sundheden og forsvaret af forbrugeren hrte under de davrende traktater til optionals .
Selvom vi senere har fet Maastricht , der har bidraget til at skrpe opmrksomheden ogs over for andre forhold , befinder vi os i et ddvande med hensyn til konkrete resultater .
Situationen er fortsat den samme , ogs efter forhandlingen og kommissionsformands Santers og kommissr Fischlers redegrelser .
Ingen af disse to har efter at have fralagt sig ansvaret for deres forgngeres handlinger givet tilstrkkelige garantier for entydige forklaringer og sanktioner over for de ansvarlige .
Tvrtimod m den lethed , hvormed det lykkes for skruppellse erhvervsdrivende stadig at omg embargoen , bekymre os endnu mere .
Jeg tror derfor , at dette dokument sammen med de andre to fra for otte r siden vil g i den store glemmebog for demagogiske indignationer , forspildte muligheder og skuffede forventninger .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , vi har stemt for denne beslutning , som er formuleret i fllesskab med de fleste af de vrige grupper .
Vi ville gerne have skrpet den p visse punkter .
Vi havde ogs gerne set , at de ndringsforslag , som klart tog sigte p , at der skulle nedsttes et undersgelsesudvalg , var blevet vedtaget .
Men vi gr ud fra , at det ndvendige undersgelsesudvalg nu nedsttes ogs med denne beslutning . Hr .
Santini gjorde det i sin stemmeforklaring endnu en gang klart , hvorfor det er ndvendigt .
<P>
Vi hber nu , at Gruppeformandskonferencen i eftermiddag henstiller , at dette undersgelsesudvalg nedsttes , og at vi nr frem til en afstemning i morgen , hvor Parlamentet formelt og officielt danner dette undersgelsesudvalg .
Hvis det er ndvendigt at benytte det nye instrument , vi fik i Maastricht-traktaten , drejer det sig heller ikke i dette BSE-tilflde om at handle imod Kommissionen , men om sammen med Kommissionen , som nu griber ind , at opklare , hvor der er sket forsmmelser , med henblik p for fremtiden at opn en konsekvent holdning til gennemfrelsen af foranstaltninger mod BSE bde fra Parlamentets og fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , som Charles Maurras har sagt , skal man aldrig fortvivle i politik , heller ikke over Europa-Parlamentet .
Som man vil huske , var det den fremherskende stemning i Bruxelles for tre mneder siden , at ingen ville hre tale om ansvar .
Vi var de eneste , der tog dette ord i vores mund .
Ikke noget med civilretligt ansvar for brdrene Demulder , som har fremstillet inficeret kd- og benmel i England .
Ikke noget med politisk ansvar for Kommissionen og formodentlig heller ikke noget med politisk og strafferetligt ansvar for Jacques Delors .
<P>
I dag foreligger der s en beslutning .
Alle og enhver erkender , at det omsider er ndvendigt at tale om ansvar .
Parlamentet har nu taget et frste skridt , og forhbentlig vil forslaget om at nedstte et undersgelsesudvalg blive vedtaget i eftermiddag .
Det vil blive ndvendigt at tage endnu et skridt , for s vidt som hr . Philippe de Villiers ' gruppe har fremsat et mistillidsvotum .
Og endelig vil det tredje skridt best i , at Parlamentet erkender sit filosofiske ansvar , for en forlber for det smittebrende kd- og benmel har vret de smittebrende ideer om frihandel , afskaffelse af de indre grnser og fokusering p produktivitet for enhver pris .
Den sygdomsfremkaldende faktor har vret af idemssig art .
<SPEAKER ID=107 NAME="Berthu">
Kommissionen pstr , at den i forvaltningen af  kogalskabs-  problemet altid , inden for rammen af sine befjelser og p grundlag af den til enhver tid tilgngelige viden , har handlet ud fra hensynet til de europiske borgeres sundhed .
Desvrre har vi kendskab til talrige elementer , der peger i modsat retning , og som afslrer gennemgribende fejlfunktioner i de europiske institutioners virkemde .
<P>
Kommissionsformand Jacques Santer har udtalt , at Kommissionen m bedmmes p sine handlinger og ikke p grundlag af rygter .
Vi vil tage ham p ordet og rette blikket mod Kommissionens handlinger .
Disse viser utvetydigt , at Kommissionen i forbindelse med  kogalskaben  til enhver tid har vret bagud i forhold til begivenhederne , og at den altid frst har forsgt at bremse medlemsstaternes initiativer til at beskytte deres borgeres sundhed , fr den mere eller mindre modstrbende har mttet acceptere ivrksttelsen af sdanne initiativer .
<P>
Kronologien er i den henseende afslrende , som nogle eksempler vil vise .
Den 18. juli 1988 besluttede den britiske regering at forbyde salg af foderstoffer til drvtyggere indeholdende proteiner af drvtyggere ; den 24. juli 1990 trffer Frankrig en lignende beslutning ; men frst den 27. juni 1994 tilsluttede Kommissionen sig denne foranstaltning , selv om den siden vedtagelsen af direktiverne fra 1989 og 1990 havde rdet over de ndvendige befjelser hertil .
<P>
Det samme glder foranstaltningerne vedrrende eksportforbud .
Da Frankrig i 1990 ville forbyde import af visse typer oksekd fra Det Forenede Kongerige , truede Kommissionen med at indbringe sagen for Domstolen , som den tidligere landbrugsminister , Henri Nallet , for nylig har gjort opmrksom p . Anklagen gik p overtrdelse af reglerne om fri vareudveksling .
Kommissionen har i vrigt efterflgende gentaget successen .
Da fem tyske delstater i februar 1996 ensidigt forbd import af britisk oksekd , gik Kommissionen s langt som til at anlgge sag mod den tyske regering , ogs denne gang med den begrundelse , at der blev lagt hindringer i vejen for den frie varebevgelighed , hvilket efter alt at dmme er det eneste , der optager Kommissionen .
Ikke fr i marts 1996 , hvor tretten medlemsstater p eget initiativ forbd import af britisk oksekd , gav Kommissionen efter .
<P>
Hvis man sledes , som hr . Santer nsker , bedmmer Kommissionen p dens handlinger , m den p det kraftigste fordmmes .
Det fremgr klart , at den i hver eneste fase har prioriteret sin utopi om en europisk superstat uden indre grnser p bekostning af borgernes sundhed og sikkerhed , prcist som den gr i dag p et andet omrde : personkontrol ved grnseovergangene .
Der er intet tilfldigt ved denne skandalse holdning , den afspejler tvrtimod Kommissionens permanente prioriteter , de samme , som har skabt en klft mellem denne europiske institution og offentligheden .
Til gengld m det erkendes , at nationalstaterne , der er tttere p befolkningens bekymringer og interesser , i hver fase har reageret korrekt , medens Kommissionen altid frst har forsgt at bremse disses initiativer , fr den modstrbende har mttet acceptere dem .
<P>
Det er p denne baggrund , man skal se pressens afslringer af visse interne forhold i Kommissionen , som f.eks. den uacceptable pression over for eksperterne i Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , samt det mildest talt besynderlige mde den 12. oktober 1990 , hvor europiske tjenestemnd i al fredsommelighed sad og drftede , hvorledes man bedst kunne misinformere forbrugerne .
Disse kendsgerninger er ikke anekdotiske , de bekrfter , at Kommissionen altid prioriterer den frie handel , ogs frem for folkesundheden , og at den vil gre meget for at skjule de fiaskoer , der er resultatet af den fejlslagne retning , Kommissionen har ptvunget det europiske projekt .
<P>
Disse manvrer peger endvidere p en meget foruroligende sindstilstand i Kommissionen : man mener at sidde inde med en overordnet sandhed , en sandhed , der er overordnet nationerne , borgerne og i sidste instans demokratiet .
Denne sindstilstand er s meget farligere , som Kommissionen rder over umdelige befjelser , ssom initiativret-monopolet .
<P>
Efter vores mening kan det europiske projekt p det stade , det nu er net til , ikke lngere tle sdanne forhold , da det risikerer kre i afgrunden .
Derfor anmoder vi regeringskonferencen om at fre Kommissionen p rette spor og fastsl hvilken rolle , den reelt skal spille , en underordnet rolle .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bonde">
Kogalskaben er blot en enkelt sygdom , som er fremkaldt af en syg landbrugspolitik , og Kommissionen br benytte lejligheden til en systematisk omlgning af landbrugspolitikken , s skatteydernes penge fremover alene bruges til at understtte produktionsvilkr , som vi kan vre bekendt over for en miljtruet klode , dyrs velfrd og menneskers sundhed .
I dag sttter vi direkte udbredelsen af dyresygdomme gennem vore sttteordninger .
Vi betaler ekstra meget for at mishandle dyr og giver ekstra betaling til den , der forurener vort grundvand gennem ekstra gdskning og dermed truer kommende generationers helbred .
Jo mere der produceres , jo strre sttte udlses .
Jo mere , der kommer p overskudslager , jo strre sttte .
Jo mere der destrueres , jo strre sttte .
Jo mere der tilsttes af allergifremkaldende farvestoffer til at skjule forringet kvalitet og penicillin til at forge opbevaringstiden , jo mere malkes EU ' s kasser .
<P>
Der er grund til at sige stop for vanviddet og lgge om , s enhver sttte alene fremmer agtvrdige forml som dyrs velfrd , menneskers sundhed , klodens renhed og landmndenes indkomst .
En ny landbrugspolitik vil nppe give godsejeren med 1000 ha 10 gange s store tilskud som grdejeren med 100 ha , og den kologiske landmand vil nppe f mindre tilskud end pesticidlandmndene , og der vil formentlig opst frre dyresygdomme i bestninger , som ikke presses s intensivt som i dag .
Det br vre vor flles eftertanke , her i en BSE-tid .
<SPEAKER ID=109 NAME="Boogerd-Quaak">
Jeg har stemt for BSE-beslutningen p baggrund af de tilsagn , som specielt kommissren , hr . Fischler , har givet om at stille den hele og fulde baggrundsinformation til rdighed om alle de skridt , som Kommissionen og andre EU-myndigheder har taget siden begyndelsen af firserne , og p baggrund af de bebudede undersgelser .
<P>
I folkesundhedens interesse og af hensyn til tilliden til oksekd som produkt m disse undersgelser ikke udarte til en kamufleret forsinkelse af behandlingen af BSE-sagen , som Kommissionen kan skjule sig bag .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem om give Parlamentet en tidsplan for sagens behandling .
<SPEAKER ID=110 NAME="Caudron">
Vort samfund har i de senere r med stigende rdsel set flgerne af dets vanvid : i gr AIDS og handelen med inficeret blod , i dag flgerne af iblandingen af inficeret kd- og benmel i foderstoffer , for kun at nvne de mest synlige dele af denne frygtindgydende uorden .
<P>
Ogs den dybereliggende grund er frygtindgydende enkel . Det , vi oplever , er resultatet af en tjlesls , for ikke at sige tankels , produktivitetsfiksering , profit for enhver pris , tidsbesparelser for enhver pris .
<P>
Det forarger mig nu at hre alle de skarpe udfald fra dem , der ellers besynger dette samfund , baseret som det er p penge , konkurrence og individuel succes p bekostning af en mere kollektiv samfundsindretning med strre vgt p kvalitet .
<P>
Nr dette er sagt , er der intet , der kan retfrdiggre de fejl og udeladelser , der er beget p svel europisk som nationalt plan . Vi har ret til at f at vide , hvad der reelt sker for at kunne begrnse flgerne af de tidligere begede fejl , men ogs for at undg , at de gentager sig i den ene eller den anden form .
<P>
Jeg tilslutter mig anmodningen om nedsttelse af et midlertidigt undersgelsesudvalg , som skal bidrage til at f sandheden frem . Hvis der er beget fejl , eller endog forseelser og forbrydelser , m de ansvarlige p alle niveauer stilles til ansvar herfor .
<SPEAKER ID=111 NAME="Nicholson">
Den svbe , kogalskaben udgr , delgger oksekdssektoren i hele Europa .
Aftalen fra Firenze giver os mulighed for at genopbygge branchen , men det vil tage nogen tid endnu .
<P>
Vi m skynde os videre og udrydde BSE i Europa , men vi m frem for alt igen vinde tillid hos forbrugerne , og det kan kun ske over tid .
Kommissionen m jeblikkelig stille nye forslag som forberedelse til , hvad der bliver en meget vanskelig handelssson til efterret .
<P>
Jeg tror ikke , at vi behver eller har brug for noget srligt udvalg , de nuvrende forslag er tilstrkkelige og kan genskabe tilliden .
Alt , hvad et sdant udvalg kan opn , er yderligere offentlig debat .
<SPEAKER ID=112 NAME="Poisson">
I modstning til hvad hr . Santer siger , forel der rent faktisk allerede i 1990 videnskabelige elementer , der pegede p faren ved at iblande animalske proteiner i foderstoffer til drvtyggere og p en forbindelse mellem Creutzfeldt-Jakob-syndromet og BSE-sygdommen hos drvtyggere .
<P>
Som bevis kan jeg henvise til en lrebog i neurologi fra 1978 , som anvendes af franske medicinstuderende , og hvori der fremsttes begrundede formodninger om ligheden mellem den sygdom , der er opdaget hos mennesket og den , der er fundet hos aber .
<P>
Som bekendt er medicin ikke en kartesiansk videnskab ligesom matematik .
Da eksperterne aldrig med sikkerhed har kunnet fastsl , hvilke risici der var forbundet med denne sygdom , burde den davrende Kommission og dens formand , Jacques Delors , have optrdt som garant for beskyttelsen af forbrugernes sundhed og allerede i 1990 have truffet drastiske foranstaltninger .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan det forholder sig med de foranstaltninger , der nu er truffet ?
Er der f.eks. forsket serist i risikoen for overfrsel af smitte gennem mlk ?
De m forst , hr. formand , at vi ikke lngere kan stille os tilfreds med vage og henholdende svar , da vi ikke lngere har vore vlgeres tillid .
<P>
Europa-Parlamentets nedsttelse af et undersgelsesudvalg er en ndvendig foranstaltning med henblik p at f fastslet ansvaret p alle niveauer : de europiske institutioner , regeringerne , foderstofindustrien , osv .
<P>
Frst nr Domstolen har afsagt kendelser om eksemplariske sanktioner , vil vi igen kunne begynde at tale om tillid og stigning i forbruget af oksekd .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , det undrer mig , at der ikke er afgivet stemmeforklaringer vedrrende mdekalenderen for mdeperioderne i 1997 .
Jeg husker klart , at det var tilfldet sidste r , og jeg henleder opmrksomheden p den retspraksis , hr . Hnsch henviste til med sin bekrftelse af , at eksemplet fra sidste r skulle flges p alle punkter .
Sidste r var det muligt at afgive stemmeforklaringer vedrrende mdekalenderen , og jeg vil gerne p min gruppes vegne afgive en sdan .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Der har ikke vret nogen endelig afstemning om mdekalenderen .
Derfor er der heller ingen stemmeforklaringer om mdekalenderen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Det forstr jeg godt , fru formand , men sidste r blev der rent faktisk afgivet stemmeforklaringer vedrrende mdekalenderen .
Jeg kan ikke se , hvorfor vi ikke skulle benytte den samme fremgangsmde i r .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , De sagde noget meget vigtigt .
Der er ganske vist ikke blevet afholdt en endelig afstemning om mdekalenderen , men da et sdant punkt var opfrt p dagsordenen , mener jeg alligevel , at der nu br foretages en afstemning .
Jeg anmoder derfor om , at vi stemmer om forslaget til mdekalender .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Der har aldrig vret nogen endelig afstemning , kun om de enkelte mdeperioder .
Det var oplgget , og s kan der laves ndringer , men generelt er der ingen afsluttende afstemning .
Man kan stille ndringsforslag .
Efter afstemningen er kalenderen s ndret i overensstemmelse hermed , men der er ikke nogen afsluttende afstemning .
<P>
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , i overensstemmelse med artikel 127 og 108 i Parlamentets forretningsorden vil jeg gerne bede Dem og Parlamentet om muligt om tid til at uddybe nogle bemrkninger , som jeg fremsatte i formiddags .
I frokostpausen kom adskillige medlemmer fra de forskellige grupper i hele Parlamentet til mig og fortolkede det , jeg havde sagt , anderledes end jeg ville have gjort det , idet de sagde , at de havde flt sig personlig fornrmede og forurettede af mine bemrkninger .
Derfor vil jeg gerne have frt til protokols , at jeg ikke havde til hensigt at fornrme eller vre aggressiv over for noget enkelt medlem af Parlamentet , og jeg vil gerne uforbeholdent undskylde , hvis mine bemrkninger kunne fortolkes sledes .
<P>
Min vigtigste pointe var , at Parlamentet ikke bare m beskytte demokrati og talefrihed - det m ses at gre det .
Min analogi med bestemte former for politiske bevgelser var et forsg p at forstrke mit argument om , at Parlamentet i srdeleshed m overholde den magtbalance og de forskellige kompetencer , som er tillagt de forskellige institutioner i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne uforbeholdent undskylde over for alle medlemmer for enhver personlig krnkelse , de mtte have flt .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Crowley .
Jeg noterer med tilfredshed den berigtigelse , De har vret s venlig at komme med , og det vil blive medtaget i protokollen fra mdet i dag .
<CHAPTER ID=7>
Fremskridt inden for den flles udenrigs- ogsikkerhedspolitik ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0175 / 96 ) af Fernndez-Albor for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( januar-december 1995 ) .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , De skal ikke vre bekymret , for jeg vil ikke komme med et langt indlg , det er tidspunktet ikke egnet til .
Men jeg vil gerne frem for alt sige , at jeg glder mig over den erklring , jeg lige har lyttet til , for det er de kloge , der retter deres fejl .
I forbindelse med betnkningen af Fernndez-Albor vil jeg p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe gerne give udtryk for , at det efter vores mening drejer sig om en temmelig udfrlig og afbalanceret status over Den Europiske Unions virksomhed inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1995 .
<P>
Jeg noterer p vegne af min gruppe den vigtige erklring , hr .
Fernndez-Albor er kommet med i slutningen af sit indlg vedrrende hans holdning til emnet afskrkkelse , noget som endnu ikke er blevet behandlet , og jeg mener , det vil vre rigtigt , hvis vi behandler dette separat ved en passende lejlighed . I relation til Rdets indlg vil jeg gerne , selv om rdsformanden ikke er til stede - han var her i formiddag - takke hr .
Spring , for hans oplsning af en meget udfrlig beskrivelse af alt , hvad Unionen har udrettet i 1995 og en del af 1996 .
Det har gldet mig at hre denne beskrivelse . Vi vidste det i forvejen , men det er altid godt , nr det siges , at vi udretter noget .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at Rdets entusiasme for udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik burde f Rdet til at sttte ikke kun de overvejelser , man gr under regeringskonferencen , men ogs udviklingen og gennemfrelsen af traktaterne . Jeg tror , man serist skal opfordre Rdet til at sttte gennemfrelsen af artikel J .
<P>
Og for ikke kun at kritisere Rdet og Kommissionen , vil jeg i den tid , der er tilbage - hvis formanden tillader det - ogs rette en kritik mod Parlamentet og dens Formandskonference , for jeg har haft den re og det ansvar at tilfje en henstilling til hr . Fernndez-Albors betnkning , som Parlamentets Formandskonference uvist af hvilken grund har henvist til Udvalget for Forretningsordenen .
Udenrigsudvalgets henstilling er meget enkel : Det , som Formandskonferencen kan gre , er udmrket , men vi skal videre .
Og for at komme videre og lre af vores fejltagelser og leve op til forventningerne hos Unionens borgere skal vi srge for , at den flles udenrigsog sikkerhedspolitik styres af flertalsbeslutninger , at den bliver omfattet af Fllesskabernes budget , og at vi i videst muligt omfang udvikler vores evne til at gennemfre et prventivt diplomati p vores eget omrde .
<SPEAKER ID=122 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , jeg m sige , at det gr et stort indtryk p mig , nr der er flere mennesker i salen , for her sidder i virkeligheden reprsentanter for nationer , som i rhundreder har bekriget hinanden .
Nu sidder man i hvert fald og diskuterer med hinanden .
Det kan man da godt kalde et sikkerhedspolitisk fremskridt .
Og s lser man i avisen , at dette Europa bevger sig ud i en krise igen .
Og det gr jo fra krise til krise , som der str i avisen , men det er da i hvert fald bedre end tidligere , da landene gik fra krig til krig .
Man kan i det hele taget undre sig over , at dette Europa overlevede .
Den stakkels dame , Europa - for hun er jo som fnikisk kongedatter af hunkn - er blevet lemlstet igen og igen af sine beboere , og efter den store sidste krig i denne verdensdel i 1945 blev hun faktisk gjort til den oversavede dame , med den ene halvdel i st og den anden halvdel i Vest .
Siden er hun blevet skruet noget sammen igen , men hun er ikke blevet helskindet af den grund .
Nye konfrontationer lurer p landkortet .
Og den permanente opgave for dette Europa og for EU m vre at opdage og imdeg nye farlige situationer , inden de ender i voldelige konfrontationer som f.eks. p Balkan .
<P>
Et analysecenter , som det er forudset i Bruxelles , er vigtigt .
Et udkigstrn , et vagttrn , kunne man ogs kalde det .
P den mde skulle vi s kldes bedre p til at virke stabiliserende over for faresituationer , og vel at mrke i tide .
Det ser jeg ogs som filosofien bag en styrket flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU , men en sdan politik kan vel ikke bare forsts som et brandvrn , der skal slukke ilden , nr den er brudt ud .
Den m vel ogs vre et instrument til at skabe en samlet forebyggende sikkerhedskultur . En sikkerhedskultur for den gamle verden , Europa , og derfor min tilslutning til at arbejde videre ad den vej med en samlet og styrket udenrigs- og sikkerhedspolitik adresseret til hele Europa .
Men , hr. formand , p et punkt m jeg melde forbehold .
Det glder punkt 21 i betnkningen . Det drejer sig om det flles afskrkkelsessystem .
Det skal man forst som atomvben - sdan har jeg lrt det - og det mener jeg ikke , at jeg kan g med til i en tid , hvor man stadig forsger at f tilintetgjort atomvben , og hvor man i Genve og andre steder samtidig taler om ikkespredningsaftaler for a-vben .
Og i vrigt hrer atomvben efter Det Konservative Folkepartis opfattelse til i NATO , derfor mit forbehold over for punkt 21 , og jeg er glad for , at jeg ikke str alene , men ogs har tilslutning fra mine landsmnd i Skandinavien , havde jeg nr sagt .
Som en lille krlle p halen - hvis De tillader , hr. formand - vil jeg gerne bringe en hilsen fra en landsmand til mig .
Han udfrer nemlig mere Europa-politik end de fleste , i hvert fald lige for tiden .
Han hedder Bjarne Riis .
Han er dansker . Han krer i spidsen for det franske Tour de France .
Han krer for et tysk firma , og s bor familien i Luxembourg .
De kan nok mde ham fredag i Paris . God fornjelse !
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , frst jeg vil gerne sige rigtig hjertelig velkommen til den irske minister for europiske anliggender p hans frste besg ved et plenarmde i Europa-Parlamentet .
Det er ikke hans frste besg i Strasbourg - han har vret her ganske mange gange for omhyggeligt at lgge grunden til et heldigt gennemfrt formandskab , som jeg meget hber og forventer vil blive resultatet .
<P>
Det er endnu ikke klart , om der vil blive taget nogen afgrende initiativer i 1996 til at pbegynde reelt arbejde p , hvad Maastricht-traktaten beskriver som udformningen af en flles forsvarspolitik p lang sigt .
Det er for den sags skyld heller ikke klart , hvor vidt medlemsstaterne er parat til at g , nr det glder at udarbejde en flles sikkerhedspolitik .
For nylig sagde jeg , da jeg blev spurgt , hvor langt , jeg troede , visse medlemmer ville g i udenrigspolitikken , at jeg ville vre overbevist om kollegernes hensigter , nr jeg s medlemmer af Unionen , der har permanent sde i FN ' s Sikkerhedsrd , tilbyde et af disse sder til Europa .
Det ville i sig selv vre en prve p , hvor langt landene er parat til at g .
P forsvarsomrdet tror jeg , uanset hvilke flles politiske elementer , der bliver vedtaget , at medlemsstaterne vil fortstte med at spille forskellige roller .
Der er f.eks. endnu ikke noget , der tyder p , at Frankrig eller Storbritannien er parat til at overlade WEU eller en ny europisk forsvarsorganisation en uafhngig atomafskrkkelse .
<P>
Jeg for min del tror , at Irland vil vre meget imod at blive en del af en forsvarsalliance , der stadig er forpligtet til under visse omstndigheder at bruge atomvben .
Tvrtimod nsker vi at f atomvbnene skrottet , da de , hvis de kommer ud for alvorlige uheld , helt afgjort vil medfre en masse delggelse for Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Jeg tror , at det er vor pligt at bidrage til opretholdelsen af freden , men jeg synes , det er legitimt at gre det p en mde , der er tro over for vore egne traditioner .
En udarbejdelse p lang sigt af en flles forsvarspolitik br gre det muligt for medlemsstaterne at spille forskellige roller - hvilket de under alle omstndigheder vil gre - og at yde forskellige bidrag .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , vi takker ordfreren og tillige den nye formand for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender for hans gode betnkning .
Han stter helt klart fingeren p de mme punkter , og der leveres p ny bevis for , at de flles strukturer i den frste sjle meget bedre er i stand til at fre udenrigspolitik end regeringssamarbejdet om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
1995 var et godt r for internationale aftaler , men et usdvanligt drligt og trist r for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det viser betnkningen helt klart .
Kvaliteten og kvantiteten af flles standpunkter var betydelig lavere end i 1994 .
Af de ti tilflde af flles standpunkter var blot tre reelt nye .
De vrige var fortsttelser eller ndringer i forhold til 1994 .
<P>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks potentiale bliver overhovedet ikke udnyttet .
P de omrder , hvor Kommissionen siden Maastricht har haft del i initiativretten , har den overhovedet ikke gjort brug deraf i 1995 .
Selv om det med Maastricht i nogle tilflde blev muligt at trffe afgrelser ved kvalificeret flertal i Rdet , blev alle sprgsml i 1995 afgjort ved enstemmighed .
<P>
Rdet reagerede desuden overhovedet ikke p henstillingerne fra Europa-Parlamentet vedrrende den flles politik , og endelig blev plgget om udvikling af en flles forsvarspolitik fuldstndig negligeret .
De skuffende resultater vedrrende den flles udenrigspolitik frte til Unionens fortsatte fravr p den internationale scene og til skuffelse hos borgerne , blandt andet p grund af de forventninger , der var vakt .
Vi m afvente , hvilken indflydelse Unionen fr p udvidelsen af IFOR & # x02BC ; s mandat i forbindelse med opsporingen og tilfangetagelsen af krigsforbryderne i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Regeringskonferencen m give Den Europiske Union en virkelig flles politik , sdan som det blev lovet p topmdet i Maastricht .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det er naturligvis helt afgrende for sikkerheden i Europa , hvordan EU ' s medlemsstater og Den Europiske Union handler .
Men det er ogs afgrende , at man foretager en grundig analyse af , hvilke faktorer i den omliggende verden , der udgr en sikkerhedstrussel .
<P>
Man kan pege p flere sdanne usikkerhedsfaktorer , eksempelvis situationen p Balkan og de frygtelige krige , som er blevet frt dr , og ndvendigheden af at dmme krigsforbryderne for at opn en varig fred .
Vi kan konstatere , at visse lande i steuropa , f.eks. Albanien og Belarus , er ved at glide tilbage til autoritre styreformer .
Det glder til dels ogs et land som Kroatien .
Vi kan iagttage enorme sociale og konomiske problemer i vor nrhed , eksempelvis i et land som Ukraine , og ogs i Nordafrika .
<P>
Dette er en situation , der rummer store , ogs sikkerhedspolitiske , farer for os , og som m hndteres p mder , der virkelig er hensigtsmssige og effektive set i forhold til farerne .
P den baggrund er den foreliggende betnkning til dels en skuffelse , eftersom den rsonnerer meget traditionelt i militre baner .
Der tales om en flles forsvarspolitik .
I punkt 21 tales der om flles afskrkkelse .
Det kan ikke fortolkes som andet end et flles kernevbenforsvar .
<P>
Jeg mener ikke , at disse rsonnementer frer til en lsning p de problemer , som vi str over for ; de udgr snarere en  ikke-lsning  .
Det , der er brug for , er stabilitet og social og konomisk udvikling i steuropa og Nordafrika .
Der er brug for et virkeligt paneuropisk samarbejde i FN og i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa .
Kun derigennem kan man samarbejde med de berrte lande .
<P>
For mig er de militre baner , som der tnkes i , en rest af en gammel  koldkrigstankegang  , som i realiteten er forldet og ude af stand til at overleve .
Vi agter derfor at stemme for Socialisternes og De Grnnes ndringsforslag .
Dette glder naturligvis frst og fremmest punkt 21 .
<P>
Jeg hber , at mit og andres brn kommer til at vokse op uden den kernevbentrussel , som vi voksede op med .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hvis vi gr resultaterne af udviklingen af den flles udenrigspolitik op , ser vi , at ret 1995 viser en meget intens aktivitet , isr hvad angr tilvejebringelsen af traktater - jeg tnker her p MERCOSUR , Barcelona-konferencen osv .
Men hvis man analyserer , hvilke instrumenter Unionen har brugt , s er man stort set blevet stende p det europiske politiske samarbejdes niveau .
Man har alts ikke udnyttet de muligheder , der ligger i Maastricht-traktaten .
Netop hvad angr aktuelle begivenheder , hvor borgerne i Den Europiske Union forventer noget , enten det nu er begivenheder lige uden for vor egen dr - jeg peger i den forbindelse p det tidligere Jugoslavien - eller lngere vk - jeg tnker her isr p omrdet omkring de store ser i Afrika - s ser vi , at Unionen har gjort sig gevaldig synlig med humanitr hjlp , men at den desvrre ikke har kunnet udrette noget med hensyn til at bringe en politisk lsning nrmere .
Netop dette , det at bringe en lsning nrmere , det at vre virkelig konstruktiv med hensyn til at finde en politisk lsning , der sikrer , at borgerne kan f noget ud af denne udenrigspolitik , det ser vi desvrre ikke noget til .
<P>
I betnkningen , sdan som den foreligger nu , finder jeg p den ene side , at der indtil nu , for s vidt jeg har kendskab til Parlamentets betnkninger , aldrig i en betnkning har vret rettet s megen opmrksomhed mod forebyggelse af konflikter - indsatsen af maksimale fredelige midler for at opn politiske lsninger .
Hvad det angr , finder jeg , at betnkningen giver meget hb .
P den anden side er der naturligvis stadig en del ting , som det er svrt at acceptere , og her er punkt 21 den ubehageligste af alle .
For det frste fordi der uden blusel tales om afskrkkelse , hvorved der tydeligvis tnkes p kernevben . Vi hber i denne forbindelse , at ndringsforslaget fra hr .
Sakellariou kan vedtages , fordi det indeholder en ndring med hensyn til de afskrkkelsessystemer , der foresls , og for det andet fordi det tilskynder til , at kravet i forslaget fra vor kollega , hr . Rocard , gennemfres , et krav om en analyse og et forslagscentrum , hvis forslaget skal blive effektivt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , enighed for s vidt angr de magre resultater af ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1995 , uenighed hvad angr metoderne til at forbedre situationen , det er Gruppen Nationernes Europas holdning til Fernndez- Albor-betnkningen .
<P>
Den nuvrende udviklingsproces skaber p n gang inkonsistens i fllesskabsforanstaltningerne og demobilisering af de nationale diplomatiske tjenester , da den teoretiske eksistens af en flles udenrigspolitik i stigende grad tjener som alibi for manglende initiativer og nedskringer i de nationale budgetter .
Hvordan kan man stoppe denne afdrift i dobbelt forstand og erstatte den med en god og sund udvikling ?
I hvert fald ikke ved at europisere den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og heller ikke ved at forsge at definere n udenrigspolitik , hvilket blot vil fre til faststtelse af kunstige og antidemokratiske ml .
<P>
Ivrksttelsen af en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skulle iflge betnkningen vre en udviklingsproces , som indebrer at lre at dele suvernitet ligeligt .
Det m siges at vre en chokerende formulering , da suvernitet ikke kan deles , men hjest i visse tilflde uddelegeres , nr befolkningerne beslutter sig herfor .
<P>
Hvis man satser p at etablere en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at lgge den ind under fllesskabssjlen og under afvisning af denne politiks mellemstatslige karakter , som dog er fastsat i traktaterne , opretter et europisk diplomatisk korps under Kommissionen , lber man direkte ind i en fiasko .
De medlemsstater , der nsker en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , kan passende begynde med at f kontrol over den galopperende inflation i Kommissionens eksterne tjenester , som udnvner sig selv til ambassader , medens de rigtige ambassader , der er udstyret med befjelser og netvrk , og som burde kanalisere den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fratages deres ressourcer .
<P>
Hvis en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal se dagens lys , m man tage udgangspunkt i de faktiske forhold og til en start udarbejde en liste over de faktiske flles interesser og behov .
Dernst m man ndvendigvis mle graden af politisk vilje til at forsvare dem i fllesskab .
Afhngigt af arbejdsomrder kan der blive tale om en variabel geometri .
<P>
Hvor kan man fre en sdan lbende fortegnelse over flles udenrigspolitiske interesser ?
Det institutionelle arrangement , som bedst vil kunne varetage denne funktion , er et , der styrker denne politiks mellemstatslige karakter og overlader hovedrollen til de institutioner , der reprsenterer de nationale viljer .
P omrderne udenrigs- og forsvarspolitik , som er centrale elementer i staternes hjhedsret , er det derfor bydende ndvendigt at styrke Rdets og de nationale parlamenters rolle .
En sdan omorientering er ligeledes pkrvet med henblik p fremtidige udvidelser med nationer , der ikke har til sinds at afgive disse vsentlige aspekter af en suvernitet , som de netop har generhvervet efter en lang ideologisk vinter .
<P>
Det er p denne baggrund , man skal se vort forslag om i Rdets regi og under dets myndighed at oprette en permanent stilling som nstformand med ansvar for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , udstyret med et tilstrkkelig langsigtet mandat .
Desuden nsker vi at afskaffe den kunstige opdeling mellem udenrigspolitikken i egentlig forstand og handelspolitikken , som er en vigtig bestanddel af denne .
Rdets nstformand med ansvar for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br derfor ogs vre ansvarlig for dennes handelsaspekt .
<P>
En sdan genoprettelse af den institutionelle ligevgt br vre et prioriteret emne p regeringskonferencen .
Det er en ndvendig forudstning for , at en virkelig flles udenrigspolitik omsider kan se dagens lys , mens den tilstrkkelige betingelse naturligvis er den politiske vilje i medlemsstaterne , en mangel , der selvsagt ikke vil kunne kompenseres med nogen form for institutionelt arrangement .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , betnkningen om ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik giver Parlamentet en krkommen lejlighed til at drfte dette vigtige emne .
Et stort flertal her godkender mlstningen om , at Den Europiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik skal gres mere effektiv , for at vi kan sikre freden og stabiliteten bde p vort eget kontinent og i hele verden .
Samtidig stder vi dog p forskelle , der skyldes de enkelte landes historiske erfaringer .
Tre militrt alliancefrie nye medlemslande , Finland , Sverige og strig , giver Unionen en ny dimension .
Det har til tider vret vanskeligt at forklare , at f.eks. Finland ikke bruger sin alliancefrihed til at rejse som gratist p ruten til sikkerheden , men at den efter vores mening for jeblikket ger stabiliteten i Nordeuropa , isr i stersomrdet .
Alliancefrihed m heller ikke vre en hindring for en aktiv deltagelse i udformningen og gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Traditionelle lsninger i dagligdagen og politik er sjldent hensigtsmssige .
Man skal gre det , som man anser for ndvendigt og muligt .
Vi skal undg lsninger , der kan fre til get spnding og ny militr splittelse .
Det er ikke godt kun at fastholde en traditionel militrpolitisk synsvinkel .
Samtidig med at Den Europiske Union skal effektivisere sin flles udenrigs- og sikkerhedspolitik frem for alt inden for kriseforebyggelse og krisestyring , br man udvide samarbejdet med udgangspunkt i NATO ' s Partnerskab for Fred-program .
Jeg er glad for , at min egen socialdemokratiske gruppe tager udgangspunkt i et vidtrkkende sikkerhedsbegreb og viser forstelse for forskellige fremgangsmder .
Jeg sttter ogs p det varmeste ndringsforslagene af hr . Jannis Sakellariou .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , vi m glde os over , at artikel J . 7 i traktaten om Den Europiske Union giver os mulighed for en gang om ret at drfte de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men desvrre m vi konstatere , at statusopgrelsen ikke peger p en fuldt tilfredsstillende ivrksttelse .
<P>
Vi konstaterer med tilfredshed , at Unionen har genoprettet balancen i samarbejdet p mellemlang sigt med steuropa og Middelhavsomrdet , at den har undertegnet aftaler med Marokko , Tunesien , Israel , Sydamerika og visse asiatiske lande , hvorimod der kan konstateres en vis ineffektivitet i forhandlingerne vedrrende det tidligere Jugoslavien , hvor det diplomatiske initiativ fortsat ligger hos amerikanerne , svel som i forhandlingerne med Rusland , hvor man ikke er kommet nrmere til en lsning af det tjetjenske problem , med Tyrkiet , Mellemsten , Burundi og Rwanda .
Alt sammen , som det understreges af ordfreren , som jeg takker for hans yderst veldokumenterede arbejde , fordi Rdets erklringer ikke frer til konkrete beslutninger i medlemsstaterne .
Der findes i realiteten ingen virkelig politisk vilje i Unionen p dette omrde , hvilket har at gre med den stadige tven og uafklarede holdning til , hvilket Europa vi nsker .
<P>
Hvad angr den flles sikkerhedspolitik , er den eneste vidtrkkende aktion forbuddet mod personelminer , og p menneskerettighedsomrdet s jeg personligt gerne , at Den Europiske Union prioriterede beskyttelsen af sine egne borgeres permanent truede sikkerhed frem for at beskftige sig s meget med , hvad der sker uden for de flles grnser .
<P>
Endelig m det beklages , at Rdet marginaliserer Parlamentet og s ofte ignorerer dets henstillinger , ligesom det m beklages , at det undlader at give os regelmssige , skriftlige orienteringer , hvilket er absolut ndvendigt for at forbedre samarbejdet mellem institutionerne og udarbejde en virkelig flles politik med veldefinerede ml .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Elisabeth Rehn">
Hr. formand , det er lidt post festum , vi behandler fremskridtene i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik nu mere end et halvt r efter udgangen af 1995 .
Men har vi s gjort nogle fremskridt og i givet fald hvilke ?
<P>
Toldunionen med Tyrkiet er en delvis sejr for Europa-Parlamentet , eftersom en del af de betingelser , som vi stillede for at godkende den , er blevet opfyldt .
Men menneskerettighedssituationen i dette land er langt fra tilfredsstillende .
Menneskerettighedsbestemmelserne i de internationale aftaler er et stort fremskridt , men de bliver aldrig mere vrd end det papir vrd , som de er skrevet p , hvis de ikke frer til konkret handling .
<P>
Vist kan Europa-Parlamentet rose sig af sit engagement i genopbygningsarbejdet i det tidligere Jugoslavien .
Men burde FUSP ikke have taget sigte p at forhindre de menneskelige tragedier , der ogs fandt sted i 1995 ?
Tnk blot p Sarajevo , Srebrenica , Krajina og mange andre steder .
FUSP m indebre , at vi forsger at forebygge begivenhederne i stedet for kun at reagere p dem , efter at de er sket , for at  betale os fra  vor drlige samvittighed .
Erfaringerne viser med andre ord , at der er et reelt behov for at udvikle den flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
<P>
Efter min mening m NATO - og dermed en fortsat amerikansk tilstedevrelse - formentlig ogs i fremtiden vre grundlaget for den militre sikkerhed p vort kontinent .
Vi m nje overveje , hvordan den europiske sjle skal udformes ved hjlp af WEU .
Det m i hvert fald ikke resultere i yderligere bureaukrati , blot for at vi kan vise , at vi kan selv .
Ogs NATO br udvikle sig , sledes at organisationen i fremtiden i hjere grad vil vre orienteret mod krisehndtering - det vil mske ogs p et tidspunkt gre det muligt for lande , der for nrvrende ikke er medlem af nogen militralliance , herunder mit eget , at blive medlemmer .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve IFOR som et eksempel p , hvordan NATO-lande sammen med ikke-allierede lande kan udfre en militr operation i bedste indbyrdes forstelse .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Jung">
Hr. formand , vi er trods visse forbehold glade for indholdet af de foreliggende dokumenter og kan p flere omrder identificere os med det .
Vi beklager derfor ogs de ringe fremskridt i forbindelse med videreudviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , navnlig for s vidt angr forsvarspolitikken .
Vi beklager derfor ogs i srlig grad den strigske forbundsregerings ubeslutsomhed i dette sprgsml , fordi den for lngst skulle have indset , at neutralitet ikke hrer hjemme i et fllesskab som EU , men betyder , at man usolidarisk krer med p trinbrttet .
<P>
Vi er ikke tilfreds med den praksis , Europa-Parlamentet til dels ogs gennemfrer i betnkningen , nemlig at tage for mange utopiske krav og beslutninger med , som ikke har meget at gre med realistisk udenrigspolitik , som primrt er et middel til at gennemfre og varetage egne interesser , men ikke til at forbedre verden .
<P>
Hvad FUSP angr , er vi mere for en begrnsning til nogle f srlig vigtige hovedpunkter og ikke for en strdseudenrigspolitik , som ganske vist er synlig alle vegne , men ikke virker nogen steder .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , der skal ogs lyde ros fra mig og min gruppe til hr .
Fernndez-Albors betnkning . Den giver en god analyse , og den viser ogs , at Unionen og isr Kommissionen har vret aktive p mange omrder .
Betnkningen fra ordfreren er for en del meget kritisk over for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Den omfatter perioden 1995 , hvor Unionen , isr hvad angr situationen i det tidligere Jugoslavien , ikke forstod at tage initiativet .
Det blev mere eller mindre overladt til USA .
Jeg tror ikke , at det har bidraget til at styrke Unionens identitet p internationalt plan , en identitet , der frst og fremmest skal kunne ses og opfattes af EU & # x02BC ; s egne borgere .
<P>
Ordfreren konstaterer trods mange forklaringer p talrige emner en ringe indsats p isr sikkerhedsomrdet .
Desvrre foreslr ordfreren nogle alt for store skridt for at komme ud af situationen .
Han pstr , at Unionen kun kan udvikle en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved hjlp af en flles forsvarspolitik og et flles afskrkkelsessystem .
Hertil hrer ogs en art bistandsforpligtelse .
Dernst vil han oprette en europisk fredsstyrke .
Dette sidste skulle han efter vor mening vre begyndt med .
En Union , der rder over et beslutningsapparat og en kapacitet til at udfre fredsmissioner , er allerede kommet langt .
Det skal man i den kommende tid lgge vgten p , og ikke p meget langtrkkende ml som et flles system for kollektivt forsvar .
En fredsstyrke  la IFOR , som vi kender den i Bosnien , plus en selvstndig EU-planlgnings- og analyseenhed m have frste prioritet .
Mske bliver Unionen allerede til nste r stillet p prve i Bosnien .
Jeg tror , at for eksempel NATO & # x02BC ; s Berlin-erklring allerede er et godt skridt p vejen til fremme af en sdan udvikling .
Det er min holdning , at forsvarssamarbejdet frst og fremmest skal udvikles i praksis ad den vej , som jeg har foreslet - og ikke ved at formulere ml , som vil vise sig at vre uopnelige i de kommende r .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , en dom over den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan kort udtrykkes som flger uden at forenkle tingene alt for meget : Man gr alt , hvad man kan , men dog ikke altid .
De grnser , inden for hvilken den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan bevge sig , er i sig selv snvre og gr det ikke muligt at tale om en egentlig udenrigspolitik , ligesom Unionens tvetydige forbindelse med Vestunionen gr det umuligt at tale om en egentlig flles forsvarspolitik .
<P>
For at kunne gre begge dele skulle der have vret et virkeligt forsvarsfllesskab , men forslaget herom faldt desvrre for ca .
40 r siden . I dag m vi sledes njes med den smule , vi har , og det er virkelig magert , nr udenrigspolitikken i afgrende krisejeblikke eller med hensyn til forebyggelse vakler fatalt eller helt mangler .
Harmoniseringen af de enkelte unionsmedlemsstaters udenrigspolitik er ganske vist et rosvrdigt udtryk for god vilje , men i de store sprgsml stopper den p trsklen for de enkelte medlemsstaters srinteresser .
Den Vesteuropiske union , der kunne vre et af de strke punkter i en levedygtig udenrigspolitik , er kun en hr p papiret , og desuden deltager ikke alle Unionens medlemslande i den .
<P>
Hvordan ivrkstter man en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der risikerer at vre det rene ingenting , uden et flles forsvar og et flles afskrkkelsessystem ?
Hvordan kan man fre en udenrigspolitik , dersom der ikke er noget , der hedder en europisk suvernitet ?
Det er af svaret p disse sprgsml , at Europas fremtid afhnger , dersom Europa ikke blot vil vre det Europa med den allerede vanskelige flles mnt , der vel er vigtig - og det er den - men som den enlige svale ikke gr nogen sommer .
<P>
I mellemtiden skal Kommissionen have mod til at udnytte alle de muligheder , traktaten giver den , hvilket den ikke altid gr , fordi den frygtsomt mrker , hvorledes de nationale regeringer vogter p dens kompetence som vagthunde .
Men den , som er kaldet dertil skal presse situationen og ikke blot vre et redskab for de nationale regeringers vilje , men vre spiren til en europisk regering , for ogs spirer kan og skal gro , idet alting ellers dr .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="PT" NAME="Melo">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke udvalgets formand og min kre ven og kollega , hr . Fernndez-Albor , for den velgennemtnkte betnkning , vi har fet forelagt .
<P>
Vi kan fuldt ud tilslutte os betnkningens vurdering af den intense konventionelle virksomhed udadtil og dens samtidige beklagelse af , at der efter mere end to r ikke er gjort fremskridt med faststtelsen af instrumenter til gennemfrelse af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Min tilslutning glder ikke mindst betnkningens understregning af , at uden en flles forsvarspolitik vil Den Europiske Union ikke kunne fre en effektiv og trovrdig udenrigspolitik .
<P>
Her vil jeg navnlig henvise til punkt 20 og 21 .
En flles forsvarspolitik , som er grundlaget for en flles udenrigspolitik , m hvile p aktivt samarbejde fra alle , jeg gentager alle Unionens medlemsstater .
Visse medlemsstaters neutralitet og principielle ikke-deltagelse er svrt sympatiske , politisk bekvemme og konomisk komfortable holdninger , men de krnker solidaritetsprincippet , som er Unionens fundament og ikke alene glder p det konomiske omrde .
<P>
Til sidst en udbedring af en udeladelse i betnkningen .
Selv om det er p mode at glemme og endog fordmme vore allierede i visse situationer , finder jeg det p sin plads , navnlig fordi der er tale om forsvarspolitik , i det mindste at nvne vore allierede .
Ellers kan det virke , som om vi kun husker p dem , nr det tordner i vores eget hus .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Konecny">
Denne betnkning har to sider .
Der skal uden forbehold stemmes for den dr , hvor den kritiserer manglerne og begrnsningerne ved samt den ringe effektivitet af Unionens flles udenrigspolitiske optrden .
P mit lands vegne kan jeg sige , at vor neutralitet hverken har forhindret os i at deltage i de hidtidige initiativer eller vil forhindre os i bde aktivt at sttte Unionens flles internationale politik og vre med til at udforme den .
<P>
Men denne betnkning har ogs en anden side , nemlig dr , hvor den reprsenterer et forsvarspolitisk koncept , som vel ikke kun jeg har visse problemer med .
Nr der tales om et flles afskrkkelsessystem , lber det ikke Europas potentielle fjender koldt ned ad ryggen , men Europas befolkninger .
Jeg anser det for forkert at ville gre Unionen til en atomvbenmagt .
<P>
Unionens mulige styrke er et bredt sikkerhedspartnerskab med de stater , som endnu ikke er medlemmer og mske heller aldrig bliver det .
strig har med sin neutralitet overhovedet ingen problemer med at deltage i en dynamisk videreudvikling af Unionen .
Men der skal i rette tid lyde en advarsel mod en udvikling , som i sidste instans kunne fre til , at Unionen 1 : 1 ogs forvandler sig til en militrpagt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Knig">
Hr. formand , jeg ved ikke , om hr .
Konecny var til stede , da ordfreren , hr .
Fernandez-Albor , talte . Han gjorde nemlig udtrykkelig opmrksom p , at betnkningen ikke vedrrer atomvben og derfor kan jeg stemme for betnkningen uden forbehold .
For n ting er klar : Europa bliver ndt til for fremtiden at have de midler til rdighed , som rettidigt og effektivt kan forebygge kriser .
Intet har skadet den europiske id og Den Europiske Unions anseelse mere , end at denne mulighed manglede i tilfldet det tidligere Jugoslavien .
Derfor skal denne mangel ogs afhjlpes - og det er en af de vsentlige opgaver for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det skal komme s vidt , at et kvalificeret flertal ikke af et mindretal kan hindres i at gennemfre fredsbevarende og fredsskabende aktioner .
Ganske vist betyder det og skal det betyde , at det mindretal , der blev stemt ned , i tilflde af , at dets eget parlament og regeringen af gode grunde ikke kan deltage i sdanne aktioner , p deres side ikke kan tvinges til at deltage deri med tropper .
Forpligtelsen til solidaritet over for de vrige medlemsstater i EU berres naturligvis ikke heraf : et angreb p EU er jo et angreb p medlemsstaterne som helhed .
Her er der brug for pligten til at vre solidarisk , og den skal vel ogs med i EU-traktaten .
<P>
VP-delegationen stemmer derfor for beslutningsforslaget , og vi er endvidere af den mening , at vi dermed gennemfrer det , strig erklrede , da det tiltrdte EU . Nemlig at det er interesseret i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men at det ogs vil medvirke til indfrelsen af denne flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Koalitionsregeringen bestende af socialisterne og folkepartiet gik i deres regeringsaftale ind for , at vi som strigere vil g forrest i videreudviklingen af Unionen .
Det glder Schengen , det glder den konomiske og monetre union , og det glder ogs den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fordi vi netop her ogs vil vre med til udformningen og fordi vi heri ser den store fordel ved vort medlemskab , som vi aktivt og i samarbejdets nd vil udforme sammen med alle de vrige .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , betnkningen af hr . Fernandez-Albor er efter min mening udtryk for en tankegang fra Den Kolde Krigs tid .
Den baserer sig p fortidens skrmmebilleder , og man strber i den efter sikkerhed ud fra lsninger , der ikke kan fremme sikkerheden .
<P>
De nuvrende grundstrukturer for den militre sikkerhed i Europa udfrer deres opgave tilfredsstillende .
EUmedlemslandenes neutralitet udgr en positiv del af disse strukturer .
Der er ikke udsigt til en militr trussel , der gr , at EU skal ndres til et militrt forbund ved at forbinde Unionen med Den Vesteuropiske Union .
<P>
NATO og WEU udgr i deres nuvrende form et positivt bidrag til sikkerheden i hele Europa .
For jeblikket tales der om NATO ' s udvidelse .
Vi skal selvflgelig respektere enhver europisk stats ret til at ansge om NATO-medlemskab og NATO ' s ret til at optage nye medlemmer .
Her m man dog sprge sig selv , om der er et reelt behov for en udvidelse af NATO , og om den vil ge sikkerheden i Europa .
ges den reelle sikkerhed for den stat , som bliver medlem ?
Hvordan vil en udvidelse pvirke situationen i de lande , som bliver udenfor ?
Vil den ge eller svkke den militre sikkerhed i Europa ?
<P>
Sikkerheden i Europa kan efter min mening bedst ges ved at bevare de eksisterende grundstrukturer for den militre sikkerhed og ud fra disse udvikle et paneuropisk og transatlantisk sikkerhedssamarbejde inden for rammerne af OSCE , NACC og Partnerskab for Fred-programmerne .
Desuden er det vigtigt at udvikle det fredssamarbejde , der styrker stabiliteten og demokratiet i steuropa .
EU skal ge samarbejdet med alle stater i Europa og fremme den paneuropiske integration ved bl.a. at gre brug af mulighederne i OSCE og Europardet .
Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal udvikles , men den skal basere sig p enighed blandt medlemsstaterne , og man skal i denne sammenhng respektere medlemsstaternes forskellige sikkerhedspolitiske valg .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , stort set glder jeg mig over denne betnkning , der er en forbedring i forhold til Parlamentets forsg sidste r p at bygge indviklede og ambitise luftkasteller .
<P>
Hr . Fernndez-Albor har holdt sig meget mere tt til de praktiske aspekter af sprgsmlet , og som flge deraf har han fet sagt nogle vsentlige ting .
Men selv denne betnkning forfalder af og til at drfte det grandiose og teoretiske .
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er det mest flsomme omrde , nr det glder national suvernitet .
Vi m derfor lre at krybe , fr vi kan g , og vi br f grundlaget i orden , fr vi begynder at konstruere mere ambitise modeller .
<P>
For det frste m vi have en klar forstelse af formlet med og mlet for en flles udenrigspolitik .
I jeblikket har vi 15 nationale udenrigspolitikker .
For nylig fortalte en tysk embedsmand ved Rdet mig , at hans kontor i Bruxelles lige s godt kunne ligge i Bonn , da hans vigtigste referencepunkt var det tyske udenrigsministerium .
<P>
For det andet m vi have ordentlige mekanismer til at trffe de daglige udenrigspolitiske beslutninger .
Alt for ofte sprger vi i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender FUSP-sekretariatet , hvad EU ' s holdning til en eller anden situation er , kun for at f at vide , at vi ikke har nogen , fordi udenrigsministrene endnu ikke har mdtes for at drfte sagen .
Jeg er bange for , at kriser ikke afventer , hvad der er bekvemt for EU ' s udenrigsministre .
Det er ikke mrkeligt , at Richard Holbrooke for nylig kunne prale af , at Europa sov , mens prsident Clinton lste en europisk krise .
<P>
For det tredje m den nuvrende kaotiske situation med hensyn til finansiering bringes til ophr . Udgifter til drift m komme fra Fllesskabets budget .
Desvrre er Fernndez-Albor-betnkningens strste svaghed en efterlysning af et flles afskrkkelsessystem .
Det er rent ud sagt noget sludder .
Lige nr vi er ved at f fod p de ndrede sikkerhedskrav i verden efter den kolde krig ; lige nr folk er begyndt at forst , at sikkerhed lige s meget drejer sig om konomisk og politisk stabilitet som om diplomatisk og militr aktion ; lige nr der er blevet enighed om Petersberg-opgaverne for humanitr bistand og fredsbevaring som et ml for vor sikkerhedspolitik , s kommer Parlamentet med et krav om et flles afskrkkelsessystem .
Det er ikke en mde opbygge rammerne for en ny sikkerhedsordning til den nye situation i Europa p .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , alt for mange mislyde , disharmonier og falske toner !
Den flles udenrigsog sikkerhedspolitik er stadig en ufuldendt symfoni og er derfor i langt hjere grad en kilde til skuffelser og frustrationer end til tilfredshed og stolthed .
<P>
I 1995 slog Richard Holbrooke tonen an i det tidligere Jugoslavien og frte an hvad angr beslutsomhed og synlighed .
Hans adfrd har i den grad udfordret europerne , at nogle nu mener , at Europa burde ptage sig den form for lederskab i sin  baggrd  .
<P>
Forslagene om en hr . FUSP er klart nok inspireret i dette amerikanske eksempel .
Den kendsgerning , at hr . Holbrooke i gr genindtrdte i tjenesten , br i allerhjeste grad vkke til eftertanke .
FUSP er afgjort et af de omrder , hvor den offentlige opinion er mest sensibel og bevidstgjort .
Den forventer , at Europa hvder sin internationale rolle og udviser strre beslutsomhed .
Men som oftest indfries disse forventninger ikke , da Den Europiske Union p dette omrde , bortset fra et erklringsdiplomati , der normalt halter bagefter begivenhederne , alt for ofte frembyder et skue af endelse husspektakler og handlingslammelse .
<P>
Hvis der ikke sker en radikal og pludselig ndring i den hidtidige praksis , ville det vre p sin plads at ndre betnkningens titel , sledes at denne , i stedet for at tale om fremskridt i ivrksttelsen af den flles udenrigsog sikkerhedspolitik , betoner vanskelighederne ved at f denne politik sat i gang .
<P>
Lgemidlerne er imidlertid velkendte : for det frste oprettelse af en flles analyse- og planlgningsenhed .
For det andet strre politisk og finansiel solidaritet .
Endelig er det absolut ndvendigt at forbedre beslutningsmekanismerne for at ge chancerne for at opn enighed om ivrksttelse af flles aktioner i rette tid .
Det er kort sagt ndvendigt , at Unionen langt om lnge udstyrer sig med midler , der er p hjde med ambitionerne !
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Hr. formand , de fremskridt , der er sket med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er begrnsede , og det er en udbredt opfattelse blandt offentligheden , at Unionen ikke har en flles udenrigspolitik .
<P>
Det er karakteristisk , at Rdet ikke har gjort brug af de midler og mekanismer , som Maastricht-traktaten giver det .
Sledes har Rdet kun vedtaget tre flles aktioner og fem flles holdninger i det forlbne r , samtidig med at Kommissionen ikke har gjort brug af sin initiativret .
<P>
Rdet har desuden ignoreret Europa-Parlamentets opfordringer p vigtige omrder ssom krisen i det tidligere Jugoslavien og vedrrende Tyrkiet , hvor Unionen fortsat ngter at udvise den ndvendige flsomhed i menneskerettighedssprgsml , og i forbindelse med Cypern , hvor Rdet - p trods af Europa-Parlamentets beslutninger - reelt ngter at tage initiativer i form af en flles aktion til lsning af problemet .
<P>
Hvis Den Europiske Union virkelig nsker at tage imod nye medlemmer og spille en international rolle , er den ndt til at udforme sin egen selvstndige , sammenhngende udenrigspolitik .
En politik , der kan vre med til at fremme fred , stabilitet , sikkerhed , respekt for menneskerettighederne , folkeretten og medlemsstaternes territoriale suvernitet .
En politik , der kan indfre et andet ideal i de internationale relationer .
<P>
Det er i denne retning , de ndvendige institutioner og mekanismer skal g , men isr ogs den ndvendige politiske vilje hos medlemslandenes politiske ledere , specielt i de store medlemslande , der br vide , at de ikke er de eneste , der skal spille en rolle p den internationale scene uden hensyntagen til deres partnere , og at de heller ikke skal forsge at danne en ledergruppe bestende af enkelte lande , der kan gennemtvinge deres holdninger over for de vrige .
<P>
Den regeringskonference , der er indledt , er en udfordring , en lejlighed til fremskridt for Den Europiske Union med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvor der samtidig kan skabes en sikkerheds- og forsvarspolitik , og hvor dens overnationale institutioner kan blive styrket .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Fernndez-Albor-betnkningen giver en klar fremstilling af situationen og samtidig indeholder en rkke interessante ideer og forslag .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , allerede for totusind r siden vidste romeren Cicero , at der er to mder at lse konflikter p : ved forhandling eller ved vold .
Han sagde , at den frste mde er beregnet til mennesker og den anden til vilde dyr .
Denne visdom glder den dag i dag .
Mden , vi lser vore konflikter p - ved forhandling som mennesker eller ved vold som vilde dyr - afspejler , hvor langt vi er kommet i vor udvikling .
<P>
Vi m drage lre af dette , nr vi udformer Europas sikkerhedspolitik for det nste rhundrede .
Vi m lre af historien , men ikke gentage den .
Konfliktlsning , internationale relationer , konomiske relationer , handel , bistand og samarbejde med nabolande er langt vigtigere elementer i en flles sikkerhedspolitik end et flles militrt forsvar : konflikter skal lses i stedet for at blive udkmpet militrt .
<P>
Den kolde krig frte til en vanvittig kernevbenkaprustning , som kan tilintetgre hele menneskeheden .
Kernevbnene har mindsket , ikke get , alle landes sikkerhed ; det glder ogs de kernevbenbevbnede lande selv .
Nu er der i den nye epoke efter afslutningen af den kolde krig mulighed for at opbygge en sikkerhedspolitik uden kernevben .
At foresl i 1996 , at morgendagens sikkerhedspolitik skal baseres p kernevben , er derfor ikke kun forldet , men ogs srdeles farligt .
<P>
Forslaget i punkt 21 i Fernndez-Albor-betnkningen m afvises og erstattes af ndringsforslag nr . 10 .
For Den Socialistiske Gruppe er dette s vsentligt , at den vil stemme imod betnkningen som helhed , hvis ikke vort ndringsforslag nr . 10 gr i gennem .
Det er en flles fredspolitik med et flles system til forebyggelse af konflikter , som vi har brug for i Europa .
Tiden er inde til en sikkerhedspolitik , der bygger p forhandling og ikke p vold .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , der er meget godt at sige om denne betnkning , for s vidt som den er en oversigt over de fremskridt , der er opnet til dato med hensyn til at gennemfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den dkker en lang rkke af Unionens aktiviteter i steuropa og det tidligere Sovjetunionen , Mellemsten , Middelhavsomrdet , Afrika , Latinamerika og andre steder .
Denne betnkning understreger vigtigheden af flles aktioner angende menneskerettigheder og sociale og demokratiske rettigheder , og den understreger det centrale ml , fred .
Den tilslutter sig vrdier ssom ideen om den demokratiske velfrdsstat og behovet for flles aktioner for at eliminere antipersonelminer .
<P>
Det er derfor meget uheldigt , at betnkningen ogs fremstter forslag om en flles forsvarspolitik , som ikke er acceptabel i et antal medlemsstater og gr videre end den offentlige mening er parat til at flge med .
Uden udbredt offentlig sttte i hele Unionen er en sdan politik ikke bredygtig , frem for alt ikke p tidspunkter , hvor den udsttes for belastning .
<P>
Vi m ogs overveje , hvilken slags Europa , vi nsker at opbygge .
Vi skal ikke forsge at skabe en ny atommagt i verden , men der str i punkt 21 , at uden en flles forsvarspolitik og et flles afskrkkelsessystem vil Unionen aldrig vre i stand til at gennemfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P et tidspunkt , hvor vi presser p for at f sttte til princippet om ikke-spredning af atomvben , vil det give det indtryk , at vi gr ind for at etablere Europa som atommagt , samtidig med at vi modstter os , at andre gr det samme p deres omrde .
Det vil ikke alene underminere vor trovrdighed og status i verden som nogen , der arbejder for fred og fremskridt med fredelige midler , men det vil faktisk gre det langt vanskeligere at n de ml , vi sigter mod .
<P>
Medmindre punkt 21 bliver ndret eller trukket tilbage , og der foreligger et ndringsforslag fra Den Socialistiske Gruppe , vil betnkningen som helhed vre helt uacceptabel til trods for de meget positive forslag , den indeholder . Jeg hber , at ordfreren vil vre meget opmrksom p dette .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , kre kolleger , det er en god betnkning , vi har liggende foran os .
Den psknner sledes de positive aspekter , understreger , at hvad der er sket p omrdet , langt fra er nok til at overbevise medlemsstaternes offentlige opinion om , at ordene  flles udenrigs- og sikkerhedspolitik  har et reelt indhold , og den kritiserer med rette de konceptuelle , institutionelle , politiske og praktiske mangler , som giver sig udslag i , at de flles holdninger og aktioner langt fra er udtryk for en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg er selv , i lighed med den franske socialistiske delegation , p hvis vegne jeg udtaler mig , overbevist om rigtigheden af den overordnede synsvinkel , der anlgges i betnkningen , og derfor regner vi med at stemme for betnkningen .
Der er imidlertid en politisk vanskelighed , som kommer til udtryk i nogle problematiske formuleringer , og som giver os problemer med to af ndringsforslagene .
<P>
Ordfreren er besjlet af en europisk ildhu , som nogen mske vil kalde fderalistisk , andre overdrevent integrationsorienteret , og som jeg selv ganske enkelt vil kalde strk , fordi den er kohrent .
Jeg deler sledes grundlggende denne holdning , men entusiasmen frer for vidt p to omrder , dels med hensyn til kravet om et hvisk og diplomatisk ordvalg og dels med hensyn til den konceptuelle relatering af udenrigs- , sikkerhedsog forsvarspolitik .
<P>
Hvad det frstnvnte angr , br det faktum , at visse regeringer , og som vi netop har hrt , visse nationale offentlige opinioner , ikke agter at deltage i en egentlig flles udenrigspolitik , mdes med forstelse og forsg p at bevidstgre om de strategiske og diplomatiske udfordringer , som vedrrer os alle , i stedet for med kritik .
<P>
Jeg beklager sledes i punkt 9 adjektivet  fortvivlende  .
Stningen i punkt 20 , hvori det konstateres , at nogle medlemsstater mangler politisk vilje til integration , vil med strre sandsynlighed blive opfattet som et angreb end som et forsg p at overbevise .
At nogle medlemsstater indtager en afventende holdning , skal ses p baggrund af det enkelte lands overordnede sikkerhedspolitik .
Et land kan sledes vre tilhnger af neutralitet , et andet opfatter Den Atlantiske Alliance som den eneste garant for sikkerheden og et tredje land gr ind for autonom nuklear afskrkkelse .
<P>
For mit eget vedkommende mener jeg , at nuklear afskrkkelse har mistet enhver betydning , efter at den kommunistiske trussel er forsvundet , at neutralitet er uden mening i en verden , der i enhver henseende er karakteriseret ved indbyrdes afhngighed , og at det ikke er nok at henvise til Den Atlantiske Alliance , nr de farer , der isr truer os , er forbundet med en geografisk udvidelse af regionale konflikter , som der findes mange af i Europa og de omliggende lande , men som ikke berrer Amerika .
Det ville i vrigt vre en aflastning for Amerika , hvis man gjorde sig dette klart i Europa .
<P>
At forst dette er nglen til vores fremtidige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men vi m forst og respektere , at bevidstgrelsen herom ikke foregr i samme tempo i alle medlemslandene .
<P>
Den anden flge af ordfrerens entusiasme er , at han stter forsvarspolitik fr sikkerhedspolitik .
Det opfattes af nogle som en provokation .
Det , der reelt eftersprges i punkt 9 og 21 , er en flles sikkerhedspolitisk vision .
Definitionen af institutionerne , strategierne og forsvarsmidlerne kan kun vre en flge af en sdan flles vision .
Hr. ordfrer , det er ndvendigt at bestrbe sig p at overbevise og at tage sig den ndvendige tid hertil .
Kritik fremmer ikke sagen .
<P>
Samme entusiasme fr ordfreren til at tale om et flles afskrkkelsessystem .
De har selv hrt reaktionerne herp .
Det str ikke i vores magt at udrydde den udbredte - fejlagtige - opfattelse i opinionen , at afskrkkelse er identisk med kernevben .
Nuklear afskrkkelse er forldet og irrelevant .
Formlet med en forsvarsstyrke er i frste rkke at overbevise modparten om det nyttelse i at angribe - ogs hvis der er tale om en konventionel styrke - det er afskrkkelsesaspektet - og frst i anden rkke at sejre .
Men vi m holde op med at bruge ordet afskrkkelse , og det er beklageligt , for s vidt angr den del af konceptet , der ikke implicerer noget med kernevben .
Forhbentlig udrydder man ikke samtidig ideen om , at vi i fllesskab m deltage i FN ' s fredsstyrker og begynde at forberede os intellektuelt p en flles sikkerhedspolitisk tankegang , fr de forsvarspolitiske konklusioner heraf drages .
<P>
Hr. ordfrer , det er ndvendigt at g mere pdagogisk til vrks , selv om vi har sympati for Deres europiske entusiasme .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , den fremragende betnkning , som hr . Fernndez-Albor har fremlagt p vegne af Udenrigsudvalget , kan muligvis give anledning til nogle prcise kommentarer og til nogle eksempler .
Frst og fremmest har vi i dag et meget benlyst eksempel i prsident Clintons delvise tilbagetrkning af Helms-Burton-loven , som helt sikkert er en konsekvens af en udenrigspolitik , som rara avis er blevet udvet af Den Europiske Union gennem Rdet .
I den forbindelse kan jeg kun ppege den vigtige funktion , som den spanske udenrigsminister som en naturlig ting har haft p grund af de helt specielle historiske , kulturelle , sproglige og menneskelige bnd , der knytter Spanien til Cuba .
<P>
Derfor har det i hj grad overrasket mig her til formiddag at hre en reprsentant fra Den Socialistiske Gruppe kritisere hr . Matutes for at have modtaget hr .
Mas Canosa .
Jeg m minde det rede medlem om , at hr .
Mas Canosa tidligere blev modtaget af den forhenvrende spanske ministerprsident , hr . Gonzlez , og af den forhenvrende udenrigsminister , hr .
Solana , som i dag er FN ' s generalsekretr . Den eneste forskel er , at de modtog ham i hemmelighed og ikke med den gennemskuelighed , vi altid krver af vores egen udenrigspolitik .
Det lader til , at nr man mister magten , mister man ogs sin sans for humor i visse politiske partier .
<P>
Den anden konkrete bemrkning , jeg vil komme med , drejer sig ikke om en succes , men om en fiasko .
Det frste tilflde , jeg omtalte , handlede om den succes , der var resultatet af et diplomati , der uden tvivl byggede p konomiske kriterier og forsvaret af legitime interesser , selv man mske glemte den dramatiske situation , som det cubanske folk oplever .
Men i det andet konkrete tilflde , jeg vil omtale , er det for alle overraskende og trist at se , at hr . Holbrooke igen skal forsge at lse en situation , som allerede er blevet lst i Dayton ved en nordamerikansk mgling .
Dette er ikke en kritik af hr . Bildt , men et klart bevis p , at vores udenrigspolitik ikke er tilstrkkelig solid .
<P>
Og endelig vil jeg igen henvende mig til det irske formandskab og opfordre det beundringsvrdige land til at fre en politik , der kan skabe et reelt flles diplomati .
Det drejer sig ikke kun om den reprsentation i udlandet , som de sdvanligvis effektive kontorer i Europa-Kommissionen overdrager os , men om en virkelig integration af de diplomatiske tjenester .
Englnderne og tyskerne har netop taget skridt i denne retning gennem en udveksling af diplomatiske tjenestemnd .
Mere end n gang har jeg p mine rejser rundt i verden spurgt mig selv - og jeg har ogs sagt det i denne forsamling - om man ikke kunne overveje at oprette flles ambassader , det vil sige koordinere vores diplomatiske tjenester , sledes at de i fllesskab kunne reprsentere os i udlandet .
Og et land som Irland , der har s beundringsvrdige traditioner , men som naturligvis ikke kan have reprsentationer i hele verden , kunne tage nogle skridt , som lande med strre befolkninger mske ikke vil vre i stand til at tage .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , den eneste sammenhng , man kan f je p i Unionens udenrigspolitik , er en systematisk sttte til de politikker , der udformes af den amerikanske supermagt .
<P>
Hvilken overordnet politik har Den Europiske Union f.eks. i forhold til udviklingen af islamisk fundamentalisme i det sydlige og stlige Middelhavsomrde ?
Et eksempel p Unionens blindhed er toldunionen med Tyrkiet .
Her har man foretrukket at adlyde de diplomatiske pbud fra den anden side af Atlanten i stedet for at drage de ndvendige konklusioner af det store tyrkiske lands geopolitiske og geokulturelle situation , nemlig at Tyrkiet aldrig vil blive europisk .
<P>
Endvidere m man sprge , hvilken politik Den Europiske Union frer over for stormagten Rusland i st ?
Rusland er en stor uafhngig nation , som Unionen br etablere partnerskabsforbindelser med , da den er en afgrende faktor for at skabe en afbalanceret verden med flere poler .
<P>
Det er ikke sundt , at ethvert initiativ underordnes en enkelt verdensmagt .
Det er den type overvejelser , som Den Europiske Union ngter sig selv at foretage .
Og det er derfor , at statusopgrelsen ikke kan vre tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=146 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , efter den udfrlige indledning , som Rdets formand , hr . Spring , har givet her til morgen , vil jeg komme med nogle korte bemrkninger .
<P>
For det frste skal der ogs fra Kommissionen lyde en anerkendelse til ordfreren for hans meget klare betnkning , som jeg i vrigt ved en tidligere lejlighed har haft det privilegium at drfte med ham i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Det er helt tydeligt , at ordfreren ogs har indset , at vi , nr vi taler om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , kan gre det bde i meget vid forstand og i meget snver forstand .
Nr det er i vid forstand , har han da ogs klart angivet , hvor Unionen i det forlbne r p det eksterne omrde har udfoldet en rkke yderst vrdifulde initiativer og aktiviteter ved indgelse af aftaler med mange tredjelande og regioner , som i sig selv har haft stor politisk , strategisk og konomisk betydning , og som i sig selv ogs har ydet et bidrag til stabiliteten og sikkerheden .
Jeg tnker her ikke mindst p forbindelsen til landene i Central- og steuropa , som er yderligere udvidet og styrket , og som til syvende og sidst ikke alene er rettet mod disse landes tiltrdelse og fuldgyldige medlemskab af EU , men som ogs vil yde et bidrag til sikkerhed , stabilitet og udvikling i disse lande .
<P>
Kommissionen har i betnkningen , som ogs er tilstillet regeringskonferencen , redegjort for sin opfattelse af manglerne i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Disse mangler er helt klart erkendt og ppeget . Ogs hr .
Spring har taget fat p dette her til morgen . Jeg vil ikke engang gentage hovedpunkterne , de er velkendte .
Jeg skal dog konstatere , eller i hvert fald udtale hbet om , at den intense diskussion , som nu fres p regeringskonferencen om vor politik med hensyn til den anden sjle , ligeledes vil give resultat .
Her i eftermiddag viser den omfattende forhandling , i hvor hj grad der er behov for det , og i hvor hj grad der ogs er enighed om , at det , der i jeblikket er til rdighed for os i form af instrumenter , og mske ogs i form af politisk vilje , er aldeles utilstrkkeligt til p nogen mde at bringe Den Europiske Unions politiske rolle i overensstemmelse med den enorme styrke og magt , som Unionen reprsenterer p det konomiske omrde .
<P>
Hvis vi flger fremskridtene p regeringskonferencen , m vi , tror jeg , rligt erkende , at man i de forlbne mneder har fortsat med at forklare de standpunkter , man i lang tid har indtaget , og at tiden nu virkelig er inde til , at der bliver forhandlet reelt mellem delegationerne .
Hvad dette angr , er vi bestemt ikke uden hb , s meget mere som man , hvor det for eksempel drejer sig om forberedelse af beslutninger vedrrende udenrigspolitikken , egentlig allerede har nrmet sig enighed med hensyn til et tvrfagligt , forberedende organ , som skal lette beslutningsprocessen yderligere .
<P>
Ogs hvad angr synliggrelsen af Unionens standpunkt udadtil i den internationale politik , videreudvikler tankerne sig .
Endnu mere hbefuldt er det forhold , at man isr efter NATO & # x02BC ; s Berlin-konference har indtryk af , at der sker fremskridt med hensyn til udvikling af en flles forsvarspolitik .
Jeg vil over for de rede medlemmer , der har udtalt deres bekymring om drftelsernes resultat , ppege , at der allerede under Maastrichtmdet er net til enighed om , at man skal n frem til en flles forsvarspolitik , hvis njagtige form og indhold der skal trffes nrmere bestemmelse om .
Men jeg slutter mig gerne til dem , der har sagt , at vi ikke m lamme drftelserne herom ved nu at tage s store skridt fremad og tale om forhold som afskrkkelse med kernevben , uanset om det er meningen eller ikke er meningen i Fernndez-Albor-betnkningen , at vi ikke mere har je for , at der ved siden af det gede flles diplomati , som skal udvikles , ogs m vre en vis styrke og magt bag , som politisk skal vre til rdighed , hvis vi skal gribe ind i eller hindre krisesituationer .
Vi hber inderligt , at erkendelsen af et behov herfor vil f fastere form og ogs fre til beslutninger under regeringskonferencen .
Kommissionen vil i hvert fald fortsat yde sit bidrag .
Den har naturligvis ikke selv nogen kompetence p forsvarsomrdet , men den har nr forbindelse til Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og den har ogs del i initiativretten - og vil gre brug af den .
Vi hber , at der i lbet af det kommende r - alts s lnge regeringskonferencen er i gang - vil finde konstruktive drftelser sted med svel Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarspolitik under hr . Fernndez-Albors forsde som med plenarforsamlingen .
Det er af enorm betydning for Unionens fremtid .
<SPEAKER ID=147 NAME="Mitchell">
Hr. formand , mine damer og herrer , ved denne den frste lejlighed , hvor jeg taler til Europa-Parlamentets plenum vil jeg gerne takke de medlemmer , der har hilst det irske formandskabs program velkommen her til morgen , og som har hilst mig personlig velkommen .
I srdeleshed vil jeg gerne takke Gerry Collins for hans varme velkomst til mig .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren for at have fremlagt en meget fin betnkning .
Det har vret interessant at lytte til denne debat .
Vi br minde os selv om , at Unionen - jeg mener Unionen og det , der gik forud for den - er mindre end 50 r gammel .
Ikke alene udvikler den sig med hensyn til strrelse , men den gr det ogs i sine institutioner og i sin institutionelle kapacitet .
Den har vret en succes ud over dens grundlggeres vildeste drmme .
<P>
Hvis vi ikke accepterer det , s lad os minde os selv om , at der er over 100 mio mennesker , der hamrer p dren og gerne vil ind i Unionen .
S da Unionen udvikler sig og bliver forbedret , br vi ikke vre pessimistiske .
Vi br vre optimistiske og taknemmelige for , hvad vi har net .

<P>
Jeg var medlem af refleksionsgruppen , og da vi debatterede den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , sagde folk ved en rkke lejligheder , at Henry Kissinger havde spurgt :  Hvem ringer man til i Den Europiske Union , hvis man vil diskutere flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
 Mit svar er , at Henry Kissinger burde have spurgt :  Hvem ringer man tilbage til ?
 Er det prsidenten eller viceprsidenten eller udenrigsministeren eller formanden for Det Nationale Sikkerhedsrd eller er det Kongressen eller en srlig udsending ?
Vi br ikke udvikle vore flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske institutioner , s de passer til en udenlandsk opfattelse .
Vi skal udforme dem sdan , at de passer for denne Union , der er under udvikling .
Og det er den .
Det er meget vigtigt .
<P>
For det andet m vi tnke p sikkerhed i den bredeste betydning .
Jeg spekulerer p , om Parlamentet er tilfreds - neutrale svel som ikke-neutrale - med det sikkerhedssamarbejde , der eksisterer , nr vi f.eks. behandler narkotikaproblemet .
Ethvert medlem her i Parlamentet kender oprindelsen til disse narkotika .
Vi ved , hvor de kommer fra , og beskytter vi s vore ydre grnser , og samarbejder vi ? Nej , det gr vi ikke .
Det indebrer ikke ndvendigvis omfattende strukturer . Det kunne vre s lst som f.eks. samarbejdet mellem RAF og det irske luftvben om eftersgninger og redningsoperationer , der har fungeret i mange r .
Eller det kunne vre noget mere struktureret .
Men det , vi gr i fllesskab , nr vi hndterer dette problem , er simpelt hen skandalst .
Det involverer ikke forsvar . Det involverer sikkerhed , og bde neutrale og ikke-neutrale har en interesse i dette sprgsml .
<P>
Der er endnu et sprgsml , jeg gerne vil tage op .
Det drejer sig om forholdet mellem EU og WEU .
De neutrale har taget initiativet. nr det glder at lukke klften mellem de neutrale og de ikke-neutrale .
Det br man anerkende .
Det begyndte under en tidligere regering i Irlands tilflde , men vi erkender , at vor observatrstatus i WEU har vret meget nyttig . Nr det glder regeringskonferencerne , ser vi p Petersberg-opgaverne som helhed som et muligt omrde , hvor man kan samarbejde .
Men der er en forpligtelse i henhold til artikel 5 i WEU-traktaten .
Denne traktat udlber i 1998 , medmindre underskriverne beslutter noget andet . Med andre ord er det muligt at reformere traktaten inden for samme tidsramme som for revisionen og reformen af traktaterne om Den Europiske Union .
<P>
Det er blevet antydet , at artikel 5 mske skal ses i forbindelse med en protokol til en ny traktat , som det skete for nylig ved Parlamentets formand i et indlg under debatten om regeringskonferencen . Det er i det mindste noget , der er vrd at undersge .
WEU kan p nogle mder ogs lukke klften ved at tage hensyn til de neutrale , og der kan etableres et snvrere samarbejde mellem neutrale og ikke-neutrale , hvis vi er parat til at bruge vor fantasi og tage skyklapperne af og se p sikkerhed og samarbejde p en bredere mde uden at begynde at bruge ukvemsord og ved at se p , hvad Den Europiske Union og dens medlemsstater virkelig trnger til .
<P>
Afslutningsvis s spiller udenrigspolitik og eksterne relationer , som Irland som en lille medlemsstat skal forvalte p vegne af formandskabet under dette vort femte formandskab , en langt strre rolle end under vore tidligere fire formandskaber .
Det er i sig selv et udtryk for det gede omfang af den rolle , Den Europiske Union spiller inden for det flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Denne debat har vret meget gavnlig og betimelig , og formandskabet har hrt p den med stor interesse og mener , at den er et vrdifuldt bidrag til den udvikling af de europiske institutioner , der i jeblikket er i gang .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Mitchell .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Overordnede retningslinjer for den konomiskepolitik
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik .
<SPEAKER ID=150 NAME="Quinn">
Hr. formand , det glder mig meget at vre til stede i dag som formand for Den Europiske Unions konomi- og finansministre for at tale til Parlamentet om medlemsstaternes overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Som De ved , vedtog Rdet p et mde den 8. juli en henstilling , der formulerede de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for Fllesskabets medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne ret detaljeret diskutere den strategi , der ligger til grund for disse retningslinjer , og behandle nogle af de ting , som medlemmer af Parlamentet har givet udtryk for bekymring for i forbindelse med dem .
<P>
I retningslinjerne opfordres der til mere end bare en stabil makrokonomisk ramme under udviklingen hen imod MU ' en : Det indbefatter en eksplicit strategi for vedholdende vkst og get beskftigelse , der skal ns via afgrende omrder som pengepolitik , finanspolitik , arbejdsmarkedspolitik og strukturelle tilpasninger .
Kernen i strategien med de generelle retningslinjer kan opsummeres i flgende udtalelse i teksten :  En hj og vedvarende ikke-inflationr vkst p mellemlang sigt er afgrende for at nedbringe Fllesskabets uacceptabelt hje arbejdslshed markant og varigt og bekmpe udbredelsen af social udstdelse .
 Det erkendes i retningslinjerne , at eftersom vksten i beskftigelsen er meget flsom over for vkst i produktionen , er det ndvendigt med et hjt niveau af bredygtig konomisk vkst , for at man kan f den ndvendige omfattende forgelse af beskftigelsen i Unionen .
Retningslinjerne indbefatter en strategi , der har til forml at fre til en bredygtig forgelse bde af den konomiske vkstrate og af beskftigelsesfaktoren .
<P>
Den strategi , der anbefales i retningslinjerne , bestr i alt vsentligt af tre indbyrdes forbundne elementer .
Det frste vsentlige element er skabelsen og opretholdelsen af stabile makrokonomiske rammer .
Monetr stabilitet og sunde offentlige finanser er en forudstning for vkst .
Det er grunden til , at vi fortsat understreger vigtigheden af en stabilitetsorienteret pengepolitik og budgetkonsolidering .
Hvis vi ikke nr konvergens omkring lav inflation i medlemsstaterne , har vi en vsentlig hindring for vkst , for det overbebyrder pengepolitikken ved de hjere rentesatser , der er ndvendige for at dmpe inflationen .
Hjere rentesatser skader p deres side tilliden hos forbrugerne og erhvervslivet , hvilket har uheldige flger for privatforbrug , investeringer , produktion og beskftigelse .
<P>
Som det s rigtigt ppeges i retningslinjerne , betyder budgetkonsolidering ikke bare budgetnedskringer , men ogs en omdirigering af regeringernes udgifter i retning af investeringer og menneskelig kapital .
Jeg vil vende tilbage til dette punkt .
<P>
Det andet vsentlige element i strategien drejer sig om initiativer for permanent at hve Unionens mulige vkstrate og at forbedre dens konkurrencedygtighed , bde p sine egne og p udenlandske markeder .
Det erkendes i retningslinjerne , at der krves en vsentlig forgelse af investeringerne for at n og opretholde en hj konomisk vkstrate .
At forge investeringerne vsentligt krver get tillid , strukturpolitik og lntilbageholdenhed .
Herudover vil lntilbageholdenhed hjlpe med til at forbedre konkurrencedygtigheden i Unionens konomi , der p sin side vil forge Unionens evne til at skabe bredygtige arbejdspladser .
<P>
Som jeg tidligere har antydet , indebrer dette , at budgetmssige konsolideringsbestrbelser ikke kun er ndvendige for at n bredygtige offentlige finanser , de er det ogs for at forbedre udsigterne for beskftigelsesskabende investeringer ved at undg at den private sektor fortrnges , dvs. ved at undg , at den private opsparing bliver dt op af regeringernes udgifter .
Budgetkonsolideringsbestrbelser vil ogs genoprette tilliden i finansverdenen og udve et nedadgende pres p renten p et bredygtigt grundlag .
Dette vil p sin side bidrage til get udbytte af investeringerne , forget vkstpotentiale og en lettelse af byrden ved at betale renter og afdrag af glden for medlemsstaterne .
<P>
Retningslinjerne anbefaler ogs s vidt muligt at omdirigere regeringernes udgifter i retning af produktive aktiviteter ssom investeringer i infrastruktur , menneskelig kapital og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger , uden at bringe de ndvendige reduktioner af budgetunderskuddene i fare .
Retningslinjerne erkender imidlertid ogs , at man m supplere fornuftige makrokonomiske politikker med strukturpolitikker , der har til forml at ge effektiviteten og jobskabelsesaspekterne for bde produktet og arbejdsmarkederne , hvis man effektivt vil hndtere arbejdslsheden og i srdeleshed den hrde kerne af strukturel arbejdslshed .
<P>
Med dette i mente og for at forge beskftigelseselementet i vksten , trkker retningslinjerne p henstillingerne i Kommissionens hvidbog om vkst , konkurrencedygtighed og beskftigelse .
<P>
Det vigtigste element i denne strategi er foranstaltninger til fjernelse af forhindringerne for beskftigelse , aktive arbejdsmarkedspolitikker og ndringer af strukturen i den mde , vare- og arbejdsmarkedet virker p .
<P>
I det tredje element i strategien anbefaler retningslinjerne aktive beskftigelsespolitiske initiativer .
Ndvendigheden af en bred vifte af arbejdsmarkedsreformer er blevet understreget af Rdet .
Hvad vi tnker p er en forbedring af den beskftigelsesmssige og regionale mobilitet og effektiviteten af arbejdsanvisningen .
Desuden betragter Rdet en reform af uddannelsessystemet som vrende af vital betydning , s at flere mennesker kan blive udstyret med de frdigheder , der krves p dagens arbejdsmarked .
Men Rdet har ogs gjort det klart , at arbejdsmarkedet ikke br bre byrden ved tilpasning alene .
Vi trnger til mere effektive markeder for produkter og tjenesteydelser for at skabe investeringsmuligheder .
Vi har alle en vsentlig rolle at spille ved hndtering af vort alvorlige arbejdslshedsniveau .
I sin rapport til Det Europiske Rd i Firenze sagde Kommissionen , at den ville intensivere sin dialog med arbejdsmarkedets parter om makrokonomiske sprgsml .
Jeg agter nu at g over til nogle af de omrder , hvor Parlamentet har udtrykt bekymring i relation til retningslinjerne .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet og Rdet er helt enige om , at en bredygtig , ikke-inflationsskabende konomisk vkst er af afgrende betydning for at hndtere arbejdslshedens svbe og den sociale udelukkelse , der ledsager den .
Beskftigelse er noget , som vi begge i fllesskab er optagede af , og det er naturligvis noget , der optager borgerne i Fllesskabet .
<P>
Deres anmodning om at referere til artikel 2 og 105 i traktaten er mere et sprgsml om stil end om substans .
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet fuldt ud sttter disse to fundamentale bestemmelser i traktaten , der har at gre med Den Europiske Unions generelle politiske ml og Den Europiske Centralbanks opgaver .
Reference til de transeuropiske netvrk i forbindelse med retningslinjerne har vret et stridssprgsml mellem medlemsstaterne .
Det er grunden til , at Rdet ikke kunne tage det op i retningslinjerne .
Men den 8. juli enedes Rdet om at etablere en arbejdsgruppe p hjt plan udpeget af ministrene og assisteret af Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank til at se p dette kontroversielle sprgsml og komme med henstillinger forud for det uformelle mde i KOFIN-Rdet i Dublin i september .
<P>
Jeg har det indtryk , at de konkrete politiske initiativer , der lgges op til i den beslutning , som Parlamentet vedtog den 19. juni , substantielt meget ligner dem , Rdet anbefaler .
Efter meget omhyggeligt at have lst Parlamentets beslutning om de generelle konomiske retningslinjer af 19. juni finder jeg , at nsten alle de politiske initiativer , som De har anbefalet , ligger p linje med ordlyden og nden i Rdets retningslinjer for 1994 , 1995 og 1996 samt med konklusionerne fra Essen og Madrid om beskftigelsespolitik .
Det drejer sig for det frste om en omstilling af de offentlige udgifter i retning af investeringer ; for det andet om skabelse af et gunstigt milj for jobskabende virksomheder ; for det tredje om at analysere sig frem til den bedst mulige praksis for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken i de enkelte medlemsstater .
<P>
Medlemsstaternes forpligtelse til at gre noget ved arbejdslsheden har frt til vedtagelse af et flerrigt beskftigelsesprogram p nationalt plan .
Gennemfrelsen af henstillingerne fra Madrid og overvgning af de flerrige programmer vil danne basis for opflgningen i 1996 af Unionens beskftigelsespolitik .
Desvrre m jeg dele Europa-Parlamentets opfattelse af , at medlemsstaterne har vret lnge om at gennemfre retningslinjerne .
Jeg deler Deres utlmodighed over tempoet i fremskridtene , og jeg agter at arbejde for at forge det .
Men det er muligt , at virkningerne af visse positive foranstaltninger midlertidig kan have vret skjult af dmpningen af den konomiske vkst .
Det forholder sig ogs sdan , at visse foranstaltninger vil vre nogen tid om at vise positive resultater .
Efter min opfattelse er den holdning , der har karakteriseret retningslinjerne siden 1994 , stadig gyldig .
Men jeg erkender , at vi har et alvorligt problem med gennemfrelsen af dem .
<P>
Jeg tror , at gennemfrelsen har vret langsom af to hovedrsager .
For det frste fordi visse strukturelle foranstaltninger ikke bare krver lovgivningsmssige procedurer , men rdslagning med og deltagelse af arbejdsmarkedets parter .
Man kan ikke skrive samfundskontrakten om fra den ene dag til den anden .
For det andet er koordinering mellem makrokonomiske og strukturelle politikker og vedtagelse af politiske reaktioner p det indre marked en forholdsvis ny udfordring for medlemsstaterne .
<P>
Jeg gr nu over til at et andet emne .
Der er t omrde , hvor jeg fler , at Rdet ikke kan dele Parlamentets opfattelse , i det mindste som jeg forstr Deres beslutning : Det drejer sig om Deres anmodning om en lempelse af pengepolitikken .
Rdet mener , at renteniveauet ikke ligger i de monetre myndigheders hnder , men i sidste instans er afhngigt af , at man nr en tilstrkkelig sanering af statens finanser og af passende reaktioner fra markedet .
<P>
Rdet har altid ment , at det er en forudstning for en bredygtig vkst og beskftigelse , at man holder inflationen p et lavt niveau .
Jeg erkender naturligvis , at der er et ptrngende behov for at skabe forudstninger for en bredygtig lempelse af betingelserne p pengemarkedet , men dette krver udviklinger p budget- og lnomrdet , der er forenelige med mlet om prisstabilitet .
Der er risiko for , at enhver snkelse af den korte rente , der ikke retfrdiggres af passende udviklinger p det budgetmssige og lnningsmssige omrde , snart vil blive modsvaret af forventninger om en hjere inflation i fremtiden og en svkkelse af finansmarkedernes tillid , hvilket i sidste instans vil fre til en forgelse af den lange rente .
Dette vil efter min og Rdets opfattelse svkke investeringsmulighederne og det fornyede opsving og fre til negative indvirkninger p vkst og beskftigelse .
<P>
Budgetmssig konsolidering og lempelse af pengepolitikken kan forenes , men her m vi have en balance .
Hvis man kunne n frem til trovrdige planer om budgetmssig konsolidering og aftaler , der ville fre til moderate lnstigninger , s kunne markedets forventninger blive pvirket positivt , og betingelserne ville s blive mere gunstige for en bredygtig lempelse af pengepolitikken .
<P>
Jeg kan forsikre medlemmerne af Parlamentet om , at det irske formandskab vil gre sig al mulig umage for at fremskynde gennemfrelsen af retningslinjerne i en positiv og konstruktiv nd og med srlig vgt p behovet for langt strkere vkst i beskftigelsen .
Herudover vil Rdet udarbejde sin flles rsberetning om beskftigelse til det normale mde i Det Europiske Rd i Dublin .
Jeg vil ogs henlede Deres opmrksomhed p , at det irske formandskab organiserer en konference om lokale beskftigelsesinitiativer i november i r .
<P>
De ml at n en strk , bredygtig konomisk vkst og at forge beskftigelsesintensiteten i denne vkst , fr betydelig opmrksomhed ikke bare i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , men ogs i Kommissionens og Rdets videre arbejde .
I alt dette arbejde findes der en klar erkendelse af , at det er ndvendigt , at vi tager fat p dette alvorlige problem med vort hje arbejdslshedsniveau og den sociale udelukkelse , som det medfrer .
Men det er ndvendigt , at vi holder opmrksomheden rettet mod beskftigelsen og intensiverer debatten om de bedste politiske reaktioner , der dkker en bred vifte af initiativer .
<P>
De drftelser , vi har her i dag , vil efter min opfattelse bidrage vsentligt til en intensivering af denne debat .
Jeg ser frem til Parlamentets , Rdets , Kommissionens og medlemsstaternes flles bestrbelser for at forbedre politiske initiativer i retning af det ml at skabe beskftigelse .
I alle vore overvejelser br vi holde os for je , hvad der til syvende og sidst str p spil : Alle vore brns fremtidige liv , velfrd og vrdighed .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for KOFIN-Rdet for hans forelggelse i dag , men ogs for den mde , hvorp han allerede har lovet Parlamentet at sikre , at vi fr et bedre forhold til KOFIN , end vi har haft tidligere .
<P>
Jeg vil gerne meget hurtigt behandle fire sprgsml og hber , at rdsformanden vil f mulighed for at svare p dem .
Frst er der det sprgsml , jeg rejste over for det italienske formandskab angende de overordnede konomiske retningslinjer , og det er grunden til den ndring , KOFIN har foretaget af Kommissionens forslag .
Jeg vil gerne i srdeleshed henvise til udeladelsen af henvisningen til en mere hensigtsmssig blanding af konomiske politikker , der er bedre for vkst , og som blev fjernet fra Kommissionens tekst , og ligeledes - angende konvergensprogrammerne - henvisningen til , at disse programmer klart br angive , at de foranstaltninger , der skal forbedre konvergensen , ledsages af fremme af vkst og beskftigelse p mellemlang sigt .
<P>
Der er mange flere eksempler p , hvordan de retningslinjer , Kommissionen havde udarbejdet , er blevet ndret .
Jeg fr at vide , at det dokument , der faktisk blev forelagt KOFIN-Rdet , ikke var Kommissionens tekst , men den tekst , der var blevet udarbejdet af Det Monetre Udvalg .
Kan rdsformanden forklare os Det Monetre Udvalgs rolle her ?
Det er da KOFIN ' s pligt at se p Kommissionens tekst og ikke tillade , at folk fra centralbankerne blander sig i en tekst , som de naturligvis frst skulle have haft forelagt til overvejelse .
<P>
Det andet , jeg vil sige , drejer sig om forholdet til Parlamentet .
Vi har ikke noget srlig godt forhold til Rdet , nr det glder konomiske og monetre forhold .
Vi har et bedre forhold til Kommissionen , hvor vi mdes regelmssigt med Hr . De Silguy .
Vil formanden for KOFIN-Rdet g ind p at mdes med en delegation fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , mske frst i september , for at se , om vi i de frste uger af efterret kan f etableret et nyt forhold , som faktisk vil styrke forbindelsen mellem Parlamentet og Rdet i den afgrende periode op til indgelsen af Den konomiske og Monetre Union ?
<P>
Det tredje sprgsml drejer sig om denne id med budgetmssig konsolidering .
I de indlg , jeg har hrt i den seneste tid , er der faktisk ingen , der skelner mellem ln til investeringer og ln til lbende udgifter .
Kan rdsformanden i lbet af sin embedsperiode sikre , at KOFIN , srlig i forbindelse med stabilitetspagten , foretager denne sondring mellem at lne til investeringer , der da m vre acceptabelt , under omhyggeligt definerede omstndigheder , og at lne til lbende udgifter ?
<P>
Det fjerde sprgsml drejer sig om stabilitetspagten .
Vi her i Parlamentet er meget nervse over , at der er dem , der nsker at fremme en stabilitetspagt uden for traktaten om Den Europiske Union .
De nsker et nyt arrangement mellem regeringerne .
Vi nsker rdsformandens forsikring om , at stabilitetspagten vil stemme nje overens med betingelserne og nden i traktaten om Den Europiske Union , og at han , nr han forelgger denne stabilitetspagt for Parlamentet , i lbet af sin formandsperiode vil sikre , at den ogs passer meget nje sammen med prioriteringerne fra topmdet i Essen .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg vil p min gruppes vegne gerne takke rdsformanden , hr . Quinn , for den grundige og omfattende mde , han har formuleret Rdets reaktioner p de overordnede konomiske retningslinjer p .
Det gldede mig i srdeleshed , at han over for os har rejst og gentaget et antal punkter fra vor beslutning af 19. juni .
<P>
Der er et par sprgsml , som jeg gerne vil drfte yderligere med ham , men m jeg frst oprigtigt takke ham , fordi han har bemrket vort punkt 11 , hvori der str , at Parlamentet finder det meget vigtigt , at det irske formandskab er til stede ved Parlamentets mdeperiode i juli for at fremlgge henstillinger i henhold til artikel 103 , stk .
2 , i traktaten . Mange tak , hr. rdsformand , fordi De har taget dette forslag ad notam .
<P>
P den anden side mener jeg , det er rigtigt at sige , at Rdet , og hvis jeg ogs m sige det , Kommissionen , stadig opererer i hvad Kommissionen anser for at vre et omrde med nsketnkning .
Vi henviser til dette i punkt 4 i vort beslutningsforslag , 4. led , hvor vi udtrykkelig siger , at den nuvrende holdning er baseret p nsketnkning .
Der er ikke noget i kommuniket fra topmdet i Firenze eller i henstillingerne fra KOFIN og Kommissionens henstillinger , der fr os til at ndre denne udtalelse fra Parlamentet .
<P>
Vi ville mske gerne have haft , at der var blevet lagt lidt mere vgt p de sprgsml , der rejses andre steder i punkt 4 i vort beslutningsforslag , srlig i 6. led , hvor vi taler om skabelse af et milj , hvor arbejdsgivere i Den Europiske Union bliver opfordret til at anstte folk .
Jeg tror , der var en implicit anerkendelse af dette i rdsformandens henvisning til moderate lnstigninger .
Som ordfrer ville jeg gerne have haft mulighed for at sige noget mere tydeligt , ved at henlede opmrksomheden p de byrder , der plgges arbejdsgiverne , for i vort beslutningsforslag , punkt 8 , henleder vi opmrksomheden p ndvendigheden af at reducere andre omkostninger ved arbejdskraft end lnomkostninger , srlig for den lavere ende af lnskalaen .
Det hentydes der faktisk ogs til i punkt 4 , 6. led , for det er virkningen af hje sociale omkostninger eller afgifter p arbejdspladser i den lavere ende af lnskalaen , der bidrager til at holde isr ungdomsarbejdslsheden ubehageligt hj .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den ubehageligt hje arbejdslshed , vil jeg ogs gerne henlede opmrksomheden p de ting , vi har fremhvet i vort beslutningsforslag , punkt B , om det historisk hje niveau for arbejdslshed her i Den Europiske Union : I jeblikket 18 mio arbejdslse og 50 mio , der lider under social udelukkelse .
Ikke nogen srlig positiv kommentar til den bermte europiske socialpagt .
<P>
Der er endnu et punkt , som jeg gerne ville have haft rdsformanden til at rejse , for det er noget , jeg tog med i vort oprindelige beslutningsforslag , og det drejer sig om henvisningen i punkt 4 , 7. led , til ndvendigheden af , at vi studerer god praksis i de 15 medlemsstater og andre steder , srlig i De Forenede Stater , for at finde frem til politikker , der kan give resultater med hensyn til at f arbejdslsheden ned .
<P>
Men nr alt det er sagt , vil jeg komplimentere rdsformanden og igen takke ham for hans hflighed ved s hurtigt at have besvaret vor anmodning i juni samt nske ham held med de seks mneder .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , to af de fire hovedpunkter , det irske formandskab for Den Europiske Union har angivet for denne formandsperiode , vedrrer konomiske emner , dvs. en effektiv beskftigelsespolitik og konomisk politik .
Dette betyder , at det er konomien der skal klare 50 % af det , der skal gres eller forbedres .
Alts skal halvdelen af vore aktiviteter vre rettet mod den sociale sektor og den politiske sektor , mens den anden halvdel skal vedrre den konomiske sektor .
Det er derfor de store retningslinjer , som Rdet skal give i denne forbindelse , i dag er mindst lige vigtige i det europiske scenario .
Fllesskabet er baseret p konomi , det har bredt sig til den sociale sektor , og det skal hvde sig ved at n en retfrdig ligevgt mellem disse to store samfundsomrder .
<P>
Nr dette er sagt , er vi overbevist om , at de store konomiske retningslinjer i dag frst og fremmest skal beskftige sig med de sm og mellemstore virksomheder , idet disse , selvom de hver for sig reprsenterer mikrokonomien , dog tilsammen i kraft af deres antal , som er p ca . 18 millioner i Den Europiske Union , har makrokonomisk betydning .
18 millioner , minister Quinn , er ogs antallet af arbejdslse i Fllesskabet .
Jeg overlader den simple opstilling af ligningen vedrrende de nye arbejdspladser til Dem .
Der er ikke blot tale om et strrelsesmssigt problem , dvs. der er ikke tale om at fastsl , at de sm og mellemstore virksomheder har et strre beskftigelsespotentiale end de store industrivirksomheder , der mekaniserer og erstatter arbejderne med maskiner . Der er ogs tale om et sektorielt problem , hvilket betyder at vi skal udfolde strre bestrbelser for de sektorer , der byder store muligheder .
Jeg tnker herved srlig p turismen , som det irske formandskab med rette har optaget blandt sine prioriteter , men ogs p hndvrk , tjenesteydelser og distributionssystemet inden for handelen .
Over for disse fire sektorer - handel , turisme , tjenesteydelser og hndvrk - ser vi gerne , at der til stadighed udvises strre opmrksomhed og afsttes tilstrkkelige midler .
Vi er sikre p , at denne vision str kommissr De Silguy helt klar .
Samarbejdet mellem store og sm virksomheder skal have synergivirkninger .
Mlet er den flles vkst i den europiske konomi , dvs. selve Fllesskabet .
Jeg siger vore irske venner tak og nsker dem god arbejdslyst .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. rdsformand , rede medlemmer , frst og fremmest glder jeg mig over indledningen af det irske formandskab og den indstilling til samarbejde med Europa-Parlamentet , som det har lagt for dagen . I denne forbindelse vil jeg gerne komme med en generel betragtning , eftersom hr .
Cox og hr . Watson vil komme med indlg om mere specifikke emner .
<P>
Formanden for Rdet har nvnt fire omrder , det monetre omrde , budgettet , arbejdsmarkedet og strukturreformerne .
Vores gruppe , Den Liberale Gruppe , har allerede for en mned siden i en debat om retningslinjerne for Unionens konomiske politik givet udtryk for vores bekymring over , at de monetre aspekter generelt var blevet tillagt for stor vgt i retningslinjerne for Unionens konomiske politik , mske fordi de konomiske strrelser er de letteste at kontrollere .
Omvendt bad vi om , at der blev gjort en indsats for at snke rentesatserne , hvilket OECD ogs har ppeget , for at kompensere for de eventuelle negative elementer i de konomiske forventninger p grund af nedskringerne i budgettet , med det forml at fremme den konomiske vkst , uden hvilken det vil vre meget vanskeligt at gennemfre Den konomiske og Monetre Union , som - hvilket er blevet pvist bde af det irske formandskab og Parlamentet - er vores endelige ml .
<P>
Derfor drejer det sig om at finde en god balance mellem den korrekte anvendelse af den monetre politik og de ndvendige strukturreformer , herunder hensigtsmssige foranstaltninger p de andre tre omrder , som formanden for Rdet har nvnt .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Rdet optrder grundlst optimistisk hvad angr fremtiden .
Dets egne konstateringer modbeviser de forventninger , det gav udtryk for i forbindelse med vedtagelsen af de forrige henstillinger for et r siden , og siden da er Unionens konomiske aktivitet blevet vsentligt langsommere , arbejdslsheden stiger p ny , og der er en generel manglende evne til at mindske divergensen mellem det forventede og det reelle konomiske og sociale velfrdsniveau .
<P>
Sprgsmlet er nu , hvad Rdet bygger sin optimisme p og sin tro p , at alt dette kan bekmpes med den samme metode .
Ud fra denne holdning foreslr det en fortsttelse og skrpelse af den politik , der blev frt i den foregende periode , i overensstemmelse med de seneste henstillinger og konvergensprogrammer ssom nedskring af de offentlige udgifter , isr de sociale , forgelse af skatteindtgterne via et strre skattetryk , mindskelse af reallnnen , deregulering af arbejdsmarkedet og fortsttelse af privatiseringsprocessen .
<P>

Tilsyneladende forstr Rdet ikke problemet ; problemet bestr ikke i , at dets henstillinger ikke er blevet frt tilstrkkeligt mlrettet og konsekvent ud i livet : den svkkede tillid til Unionen , som den selv konstaterer , skyldes Den Europiske Unions filosofi og valg , selve indholdet af ovennvnte henstillinger og indholdet af den konomiske og sociale politik , som Den Europiske Union og medlemsstaterne har frt i revis .
<P>
Virkeligheden viser , at der er brug for en radikalt anderledes politik , den viser mlstningernes hykleri og midlernes ineffektivitet .
<P>
Endnu en gang ngter Den Europiske Union at uddrage de ndvendige konklusioner .
Arbejdstagerne , som er de strste ofre for dens valg , vil fordmme disse politikker , som frer dem lngere og lngere ud i fattigdom og marginalisering , og de vil kmpe for at bidrage til deres kuldkastelse .
Jeg tror , at befolkningens dom , som kommer til udtryk i folkeafstemninger om Maastricht-traktatens videre udvikling , om Den konomiske og Monetre Union og om de ndringer , regeringskonferencen skal bibringe , vil bekrfte mishaget med disse politikker , og det er disse konklusioner , Rdet br tage i betragtning .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , hr. rdsformand , De sagde , at De absolut ikke vil lempe pengepolitikken , og at De fortsat bekmper inflationen .
Men er det reelle problem ikke ved at vre det , at konomien snarere er prget af deflation ?
De nsker benbart at styre konomien hen imod en sdan afgrund , at man med en alt for hurtig og voldsom konvergens kun ger arbejdslsheden og den sociale udstdelse .
Tror De virkelig , hr. rdsformand , at der under disse forhold er tilstrkkeligt mod til at fastholde tidsplanen for euroen ?
Jeg synes ikke en gang , at det virker klogt .
Man kan imidlertid ikke bent erkende dette over for markedskrfterne .
<P>
For det andet vil jeg konstatere , at Rdet overhovedet ikke lader til at bekymre sig om , at Unionen ikke kan n frem til nogen form for afgrelse om beskatning .
Agter Irland at gre noget ved dette problem ?
Agter I at arbejde for , at beskatningens tyngdepunkt flyttes sledes , at anvendelsen af naturressourcer og miljforurening beskattes hrdere , mens beskatningen af beskftigelsen og arbejdskraften lempes ?
<P>
For det tredje vil jeg sprge om , I agter at tage initiativer med hensyn til kravene om handlekraft i den internationale konomi .
Agter I at tage initiativer til en eventuel international koordinering af pengepolitikken ?
Nu er stadig flere instanser begyndt at foresl en spekulationsafgift , der vil gre det svrere for de finansielle markeder at leve deres eget liv og bringe dem lidt tttere p de realkonomiske forhold .
Jeg vil gerne hre , om Rdet har tnkt sig at tage initiativer i denne retning ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , det glder os , at det irske formandskab prioriterer beskftigelse og vkst , hvilket hr .
Quinn bekrftede for lidt siden , men p samme tid kan man ikke undg at blive slet af misforholdet mellem denne prioritering og indholdet i de af Ministerrdet foreslede overordnede retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politikker .
<P>
Hvad disse konomiske politikker angr , drejer det sig blot om at viderefre de retningslinjer , som blev annonceret de foregende r , og som kort sagt bestr i , p grundlag af valutastabilitet at nedbringe de offentlige udgifter og lgge loft over eller endog nedstte lnomkostningerne .
Er det mon ingredienser , der vil kunne fremme vksten og beskftigelsen ?
Det mener vi ikke , og resultaterne af de konomiske politikker i de senere r - ganske srligt sidste r - viser da ogs det modsatte , nemlig langsommere vkst og forvrring af arbejdslsheden .
<P>
Efter vores mening vil en viderefrelse og styrkelse af disse retningslinjer tvrtimod udlse en deflationsspiral , som kan blive farlig for Unionens konomi , den sociale fred og for selve den europiske tanke .
<P>
Europa har brug for tillid , ikke alene fra markederne , men ogs fra forbrugerne , og en sdan tillid kan kun skabes , hvis det lykkes at bekmpe arbejdslsheden .
I Ministerrdets forslag kan vi imidlertid ikke f je p konkrete ideer til , hvordan den katastrofale beskftigelsessituation i Den Europiske Union kan forbedres i den nrmeste fremtid .
<P>
Det finder det ligeledes tankevkkende , at der kan konstateres et stadig mere markant modstningsforhold mellem p den ene side udviklingen hen imod en - absolut nskvrdig - monetr union og p den anden side den absolutte stilstand med hensyn til at definere politisk-konomiske instrumenter som supplement til det monetre instrument med henblik p en effektiv orientering af konomien .
Efter vores mening er det nskvrdigt , at der snarest trffes beslutning om sdanne supplerende instrumenter .
P budgetomrdet br man uden at afvente afslutningen af gennemfrelsen af Delors II-pakken indlede overvejelser over , hvordan Unionens budget skal se ud , nr Den Monetre Union trder i kraft .
<P>
P det skatte- og afgiftsmssige plan , som nvntes for lidt siden , m der trffes foranstaltninger til at harmonisere de direkte skatter . Hr .
Monti har for nylig henledt opmrksomheden p , at der i de senere r har vret lagt alt for stor skat p arbejdet i Europa ; hvordan skulle man kunne udbedre dette forhold uden at tage skridt til at harmonisere de direkte skatter ?
Endvidere m det overvejes at indfre en unionsskat , en fllesskabsskat , sledes at Unionen ogs bliver borgernes Union .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. rdsformand , jeg er meget glad for , at det irske rdsformandskab understreger , at i henhold til Maastricht-traktaten skal ikke kun den europiske monetre union , men tillige en europisk konomisk , beskftigelsesmssig og social union gennemfres , og derfor er ogs med rette den udfordring at bekmpe massearbejdslsheden blevet et kernepunkt for det irske rdsformandskab .
<P>
Men nr vi ser p , analyserer og vurderer retningslinjerne for Den Europiske Unions konomiske politik , sprger man virkelig sig selv , om der her kan findes en rimelig policy mix .
Og netop fordi der ikke finder noget opgr sted med en skrap pengepolitik , sledes som Europa-Parlamentet har krvet , sprger jeg mig selv , hvilken rolle en pengepolitik egentlig skal spille sammen med den konomiske politik , beskftigelsespolitikken , strukturpolitikken og industripolitikken med henblik p at f gang i beskftigelsesfremmende vkst stttet p investeringer .
<P>
Dette sprgsml kan ikke besvares , hvis vi ikke ogs gr op med pengepolitikken , og derfor nsker jeg , at det irske rdsformandskab endnu mere intensivt her bestrber sig p et svar , da det jo ikke kan vre i Parlamentets interesse her at tale om en slap pengepolitik .
Vi skal snarere sprge , hvorledes pengepolitikken kan bidrage til at opn det , vi vil med den konomiske og monetre union , nemlig get og varig vkst og frst og fremmest get beskftigelse .
Vi nsker jo heller ikke den konomiske og monetre union som en monetr foranstaltning , men som en union , der er til gavn for befolkningerne i Den Europiske Union .
<P>
I forbindelse med en vurdering af principperne for den konomiske politik sprger jeg ogs mig selv , om de kommende r kan benyttes til med retningslinjerne for den konomiske politik at gre det endnu klarere , at vi p europisk plan har brug for et ordenspolitisk koncept for det , vi ikke lngere kan realisere p det nationale handlingsplan .
<P>
Globaliseringen af markederne er ikke get forbi Europa , og selv om det indre marked og den monetre union er rimelige svar p disse udfordringer , mangler vi alligevel at f gennemfrt et ordenspolitisk koncept for den sociale markedskonomi p europisk plan .
Jeg ville blive meget glad , om det irske rdsformandskab i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne for den konomiske politik her stadig kunne finde et positivt udgangspunkt for indsatsen .
<P>
Derudover anmoder jeg Dem om , hr. rdsformand , endnu en gang at g ind p det sprgsml fra EuropaParlamentet , hvorledes det demokratiske underskud inden for den konomiske politik og pengepolitikken kan overvindes .
Kan vi ikke p et eller andet tidspunkt regne med en interinstitutionel aftale om procedurerne for den multilaterale overvgning af det alt for store underskud ?
Hvorledes forholder det irske formandskab sig dertil , s at denne bekymring hos Europa-Parlamentet omsider kan ryddes af vejen ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , lad mig frst og fremmest byde formanden for Rdet velkommen og nske ham held og lykke i dette halvr .
<P>
Rdets redegrelse om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik indeholder efter min mening en rigtig betragtning , i og med at den sger at mobilisere alle de mulige ordninger , der kan skabe vkst og dermed beskftigelse .
<P>
Det vigtigste i den konomiske politik skal ndvendigvis vre beskftigelsen , fordi der bag alle disse store tal er en menneskelig virkelighed , mennesker , som er uden for samfundet , hovedsageligt unge mennesker .
<P>
Vi har muligvis den bedst uddannede ungdom i den europiske historie , og alligevel er der omrder i Fllesskabet med en ungdomsledighed p over 50 % .
Al indsats br rettes mod dette ml og vurderes ud fra deres bidrag hertil , og den gede konkurrenceevne i den europiske industri br vre det vsentlige element i jobskabelsen .
<P>
Det Europa , vi nsker for at skabe beskftigelse , skal vre stabilt , sundt , konkurrencedygtigt og solidarisk .
Stabilt , fordi investeringer krver stabilitet , og opretholdelsen af Den Monetre Unions ml skaber en ramme af sikkerhed , som medlemsstaterne br bestrbe sig for at vre med i .
<P>
Sundt , fordi jobskabelse krver sammenhngende politikker , hvis ml er lav inflation og snkning af rentesatserne .
Og dette krver en politik , der sigter mod at nedbringe det offentlige underskud .
<P>
Konkurrencedygtigt gennem en liberalisering af markederne for at reducere virksomhedernes omkostninger til energi , kommunikation og telekommunikation .
Konkurrencedygtigt ogs ved at gre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og derigennem ge den funktionelle og geografiske mobilitet og sttte samarbejdet mellem de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Og endelig solidarisk , dvs. solidaritet mellem dem , som ikke arbejder , og dem som arbejder .
Solidaritet mellem generationer med respekt for pensionerne i fremtiden .
<P>
Alt dette krver en nedbringelse af det offentlige underskud , fordi store konomiske udgifter kan gre disse solidaritetspolitikker umulige at gennemfre i fremtiden .
Solidaritet med de yngste , som vi bebyrder med glden fra andre generationer og fratager ressourcer i fremtiden .
<P>
Et stabilt , sundt , konkurrencedygtigt Europa for at skabe beskftigelse .
Rdets redegrelse , som tilskynder staterne til at nedbringe det offentlige underskud , er ndvendig for at n disse ml .
<P>
Lad os ikke stille Maastricht op mod beskftigelse .
Lad os ikke stille budgetdisciplin op mod solidaritet .
<P>
Hvis der er noget , der bringer beskftigelsen i fare , er det den usikkerhed og ustabilitet , som gr , at det flles monetre projekt mislykkes .
Hvis der er noget , der bringer solidariteten i fare , er det de lbske udgifter p budgettet , som truer med at umuliggre solidariteten med de drligst stillede .
<P>
Og til sidst : Solidariteten i Fllesskabet krver ogs , at beskftigelsen prioriteres hjst .
I denne forbindelse opfordrer jeg Kommissionen til at g videre med overvejelserne omkring anvendelsen af strukturfondene fra 1999 til den hjt prioriterede jobskabelse .
Den konomiske og sociale samhrighed krver , at man integrerer de sektorer , som er uden for det arbejdende samfund , og skaber et sammenhngende samfund .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
A Uachtarin , ar an cad dul sos ba mhaith liom filte a chur roimh Aire Airgeadais na hEireann agus Uachtarn in Oifig , an tUasal Ruair Quinn , T.D. chuig Parlaimint na hEorpa .
Gum gach rath ort agus t sil agam to n-ireoidh go geal leat na haidhmeanna at curtha romhaibh le linn tarma Uachtarantachi na hEireann a bhaint amach .
<P>
( Oversttelse : Frst vil jeg gerne byde hr . Ruair Quinn , den irske finansminister og rdsformand velkommen til Europa-Parlamentet .
Jeg nsker Dem al mulig held og lykke og hber oprigtigt , at De vil n de ml , De har formuleret for det irske formandskabs embedsperiode ) .
Hr. rdsformand , velkommen og til lykke med Deres tale her i eftermiddag .
Irland har generelt haft nytte af midlerne fra Fllesskabet , men der er lommer i landet , der er mindrebegunstigede , hvad enten det er i nordvest , vest eller grnseomrderne .
Jeg tror , de relevante organer nu m foretage de ndvendige undersgelser i forhold til de regioner , der stadig er mindrebegunstigede - og det uanset hvilke konomiske indikatorer , der anvendes , hvor der findes et hjt arbejdslshedsniveau , affolkning , et svagt industrielt grundlag og en drlig infrastruktur i landdistrikterne .
Faktisk m vi i mange dele af min valgkreds rejse i to timer , fr vi mder de foreslede transeuropiske netvrk eller nationale hovedveje .
Vi kan ikke fortstte med at ignorere store regioner , eller for den sags skyld nogen region , i Unionen .
<P>
Vi m hre fra ministeren og rdsformanden i dag , prcis hvad det er , han gr for at forberede konomien til nste runde af strukturfondene .
Vi ved mske nok , hvad der ligger i den finansielle aftale , men det er ikke godt nok .
Det er vigtigt , at vi fr at vide , hvilke prioriteringer , der vil blive bragt i anvendelse .
Som reprsentant for det nordvestlige Irland og grnseomrderne , m jeg naturligvis pldere for fortsat sttte til en region , der mangler infrastruktur .
Grnseamterne har i kommerciel henseende lidt mere end nogen anden region i Irland , og muligvis mere end Nordirland i betragtning af , at den nationale plan var p plads , fr volden ophrte .
<P>
M jeg afslutningsvis sige , at havet og skibene er rygraden i kystregionerne .
I denne sektor er man bekymret over det nedsatte tempo i strukturfondene .
Det er op til en anden minister at tage fat p reduktionen af kapaciteten .
Landdistrikterne krver midler fra samhrighedsfondene , der br rumme en social og regional faktor , svel som en faktor , der tager hensyn til landdistrikter , og ikke bare en konomisk faktor .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , i sine prioriteringer for de kommende mneder har det irske formandskab gjort det klart , at det gr ind for dyden og strengt bekmper synden .
En fast forpligtelse til en monetr union ; fast og rimelig opretholdelse af Unionens love i alle medlemsstater ; gennemfrelse og konsolidering af det indre marked ; f her i Parlamentet kan have noget at indvende imod disse ml .
Men som vi alle ved , er livet i den virkelige verden ofte mere kompliceret end som s .
<P>
Som altid opviser mit eget land de fleste paradokser .
Regeringen proklamerer sin strke sttte til det indre marked , men truer med at udelukke Det Forenede Kongerige fra den flles valuta .
Hvad den ikke indser er , at hvis man vlger at st uden for den flles valuta , s indebrer det i sin yderste konsekvens en udelukkelse fra det indre marked .
Jeg hber , at det irske formandskab vil bruge tid og krfter p at forklare disse kendsgerninger for den britiske regering .
Hvis de gr det , kan de mske til sidst f vendt op og ned p den gamle angelsaksiske misforstelse om intelligensen hos Englands keltiske naboer .
<P>
Min gruppe gr helt ind for en gennemfrelsen af MU ' en inden for denne tidsplan og med de konvergenskriterier , der er fastlagt i traktaterne , men vi fr ikke den ndvendige politiske sttte til et sdant initiativ , medmindre vi viser strre hensyntagen til vore borgeres velfrd .
18 mio arbejdslse og 50 mio , der lever i fattigdom , er en hrd dom over den politiske ledelse og regeringernes lydhrhed i demokratier , der er afhngige af politisk konsensus .
<P>
Vi m ikke tillade , at de smerter , der flger med overgangen , underminerer hele det europiske projekt .
Omkostningerne til en smertestillende pille er sm , og hvis vi ikke leverer den , vil det koste os langt mere , og hvis det irske formandskab kan n n ting , s br det vre at ordinere en smertestillende pille .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , det er indlysende , at det strste problem i Unionens og medlemsstaternes konomiske politik er gennemfrelsen af konvergensplanerne for hurtigt at n frem til den flles mnt , mens beskftigelsen kun fremstr som en konsekvens af den flles mnt , det vil sige den er ikke det primre ml .
Det str efter min mening ogs klart , at i disse r , hvor konvergensplanerne gennemfres , har man hverken lst eller er begyndt at lse beskftigelsesproblemet .
<P>
Jeg nsker de bedste resultater for det irske formandskab , men jeg vil anmode formandskabet om - efter det jeg anser som et mislykket topmde i Firenze - nje at overveje en omformning af de makrokonomiske variabler , sledes at beskftigelsen bliver det primre ml , som de vrige konomiske politikker br rette sig efter .
<P>
Lad mig i denne forbindelse komme med en bemrkning , hr . Quinn , om , hvordan man i de forskellige lande anvender konvergenspolitikkerne .
Tilpasning og budgetmssig konsolidering , sagde hr . Quinn .
Udmrket .
Men i mit land foregr dette , med velsignelse fra Den Monetre Unions konomiske myndigheder , ved at man privatiserer de mest rentable virksomheder i den offentlige sektor . P denne mde vil vi p kort og mellemlang sigt blive afkapitaliseret , og vi vil ikke kunne holde det offentlige underskud nede p et rimeligt niveau i fremtiden .
<P>
Lntilbageholdenhedspolitik , sagde hr . Quinn .
Det betyder , at vi for at stte gang i konomien ikke maksimalt kan udnytte det  trk  , eftersprgslen indebrer - fordi vi udhuler eftersprgslen , fordi vi udhuler lnningerne .
Og sdan kunne vi fortstte med en rkke modsigelser for at f gennemfrt konvergensplanerne .
<P>
Jeg nsker det irske formandskab held og lykke og skal fremstte en anmodning p vegne af min gruppe : At formandskabet i kapitlerne om konomisk politik nje vil undersge behovet - ved ivrksttelsen af det indre marked og ikke kun den flles mnt - for en harmonisering af beskatningen af kapitalindkomst , hvilket er et prekrt og komplekst , men vigtigt problem .
Vi kan ikke fortstte med at udvikle det indre marked , hvis vi ikke overvejer dette problem med beslutsomhed .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , igen en gang tages i dag den voksende arbejdslshed i Europa op . Alligevel erkender igen en gang kun f talere de virkelige rsager .
Ogs formanden for ECOFIN-Rdet prver p at lade , som om EU ikke har noget at gre med tabet af millioner af arbejdspladser , som om den ikke fandtes , den neoliberale kurs mod krak , som vi har indledt med konvergenskriterierne og som benbart skal bibeholdes for enhver pris .
<P>
Det er nsten kynisk , nr man taler om medlemsstaternes ansvar for beskftigelsespolitikken , selv om man ved , at man med konvergenskriterierne for lngst har frataget medlemsstaterne ethvert beskftigelsespolitisk spillerum , at man i praksis tvinger dem til at konsolidere deres budgetter med de hurtige varme penge fra de sociale kasser i stedet for med de ndvendige strukturreformer .
<P>
Men p den anden side findes der ingen kompetence og ingen penge til en europisk beskftigelsespolitik .
Vi fremmer en monetr union uden frst at have skabt en social union .
Vi har givet hesten tmmer p fra den forkerte side , og vi br ikke undre os , hvis den sparker .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , rede kolleger , vi kan ikke ngte , at vi m konstatere , at vi - uanset de gunstige omstndigheder vedrrende inflation , monetr stabilitet og renteudvikling - sidder med et stort problem , nemlig igangsttelse af den vkst , der er ndvendig for effektivt at fremme beskftigelsen .
Vi m sl fast , at en rkke teoretiske mekanismer , som beskrives i direktiverne , ikke fungerer i dag .
En rkke mekanismer , som ikke fungerer , er ogs grunden til , at vksten kun kommer trgt i gang og ogs , at arbejdslsheden ikke aftager synligt .
Jeg appellerer derfor til en meget mere viljestrk politik til fremme af beskftigelsen .
<P>
Jeg vil isr henvende mig til formanden for Rdet ( konomi og finans ) .
Dette Rd har et drligt rygte , nr det glder kampen mod arbejdslsheden .
Det er Rdets ( konomi og finans ) kmpeansvar , at Jacques Delors & # x02BC ; hvidbog om finansiering af de transeuropiske telenet indtil nu i det vsentligste er blevet liggende i skuffen .
Jeg regner med , og jeg appellerer til den nye formand for Rdet ( konomi og finans ) om , at han gr sig de strste anstrengelser for at gre finansieringen af de transeuropiske telenet til mere end en strid om symboler , og udvikler en effektiv og strk gennemfrelsesmulighed og et gennemfrelsesinstrument som modvgt til de uundgelige , sandsynligvis deflatoriske flger af den ndvendige sanering af hensyn til konvergenskriterierne .
<P>
M jeg til slut henlede isr kommissrens og formandens opmrksomhed p den igangvrende debat om stabilitetspagten .
Jeg kan forst , at det er ndvendigt at sikre konvergens af hensyn til en god og stabil euro .
Jeg vil dog advare mod , at vi dermed konsoliderer de deflatoriske flger heraf .
Derfor anmoder jeg ligesom Allen Donnelly om en specifik behandling af investeringsudgifterne .
Derfor anmoder jeg om en tilstrkkelig fleksibilitet under hensyntagen til konjunkturerne .
Derfor anmoder jeg ogs om , at man inden for stabilitetspagtens rammer gr i gang med en debat om den skattemssige udhulning .
Hvis denne udhulning fortstter , vil stabilitetspagten ve stadig strre pres p den sociale beskyttelse og medfre yderligere deflatoriske impulser i den konomiske helhed .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne byde hr . Quinn velkommen her til Parlamentet og komplimentere ham for den alvor og dygtighed , han har vist i sine bestrbelser til dato p at stte sig ind i hele arbejdet med at organisere Unionens sager for de nste seks mneder .
<P>
Jeg glder mig over , at han har valgt at prioritere arbejdslshed og en fornuftig pengepolitik .
Faktisk er det to sider af samme sag .
Jeg er forblffet over , at s mange mennesker siger , at vi kan skaffe arbejdspladser eller forbedre det konomiske milj ved at fre en slap pengepolitik .
Faktisk er det sdan , hvis man ser sig om i Den Europiske Union og ser p de lande , der har klaret sig godt i renes lb , at de , der har skabt en masse arbejdspladser og givet deres befolkning en hjere levestandard , alle er lande , der har fulgt en fornuftig pengepolitik .
Hvis de har arbejdslshed - og jeg m sige , at s er det noget nyt hos dem - s srger de bedre for deres arbejdslse end andre lande gr .
Jeg kan derfor ikke se nogen god grund til kravet om en slap pengepolitik , for s vidt angr prioriteringen af arbejdslshed .
Det er klart , at det en udmrket ting at prioritere .
<P>
Den Europiske Union kan gre visse ting .
Gennemfrelsen af det indre marked har gjort Unionen mere konkurrencedygtig .
Den har frt til et bedre erhvervsliv og strre tillid og konkurrencedygtighed .
Forbrugerne har fet mere for deres penge .
Men den har ikke ndvendigvis eller automatisk lst arbejdslshedsproblemet .
Det samme glder den flles valuta .
Vi br ikke pst , at en flles valuta vil lse arbejdslshedsproblemet .
Den vil gre det lettere at gre forretninger ; den reprsenterer et yderlige skridt i retning af at gre Den Europiske Union mere konkurrencedygtig og mere effektiv ; men den lser ikke ndvendigvis arbejdslshedsproblemet .
<P>
Der er fare ved at g til borgerne i Den Europiske Union og sige til dem , at Maastricht drejede sig om arbejdslshed , og at den flles valuta drejer sig om arbejdslshed , og s sige - hvis det ikke lykkes for os - at Europa har svigtet os .
I dag ligger de fleste af de instrumenter , der pvirker beskftigelsesudsigterne for borgerne , stadig i hnderne p medlemsstaterne - lnniveauer og velfrdsforanstaltninger , arbejdstidens lngde og infrastrukturen i de enkelte stater .
Jeg hber , at rentesatserne med tiden vil blive harmoniseret .
Men de fleste af de instrumenter , der kan pvirke vksten i beskftigelsen , ligger stadig i hnderne p medlemsstaterne .
<P>
Vi faststter rammerne p europisk niveau , og med tiden sker der s en udjvning .
Den flles valuta bliver endnu et skridt .
Vi er alt for bekymrede for de lande , der vil holde sig ude og fre en slap valutapolitik for at f konkurrencedygtighed .
Erfaringen viser os , at de mske kan f held med sig p ganske kort sigt , men det eneste , disse lande kan gre , er at give deres egne arbejdstagere lavere levestandard .
Det eneste , de kan vinde ved en slap pengepolitik , ved at devaluere deres valuta for at f konkurrencedygtighed , er at nedstte deres egen befolknings lnninger og skabe strre fattigdom for de lavtlnnede .
I sidste instans vil den flles valuta vise sig at vre en gevinst for Fllesskabet .
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans beslutning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg vil gerne byde rdsformanden velkommen og nske ham alt godt under det irske formandskab .
Han vil kende den kritiske tone i Parlamentets beslutningsforslag om de overordnede retningslinjer i sidste mned .
<P>
Vi deler Rdets bekymring for arbejdslshedskrisen , men der hersker gte og reel frustration over det langsomme tempo , hvori politikken ndres .
For eksempel mener vi , at skatten p de lavtlnnede br nedsttes uden at bryde den generelle budgetdisciplin .
Det ligger i retningslinjerne for dette r ; det l i retningslinjerne for sidste r ; det l i retningslinjerne for ret fr , og i Delors-hvidbogen .
I Kommissr Montis dokument til Verona fastsls det klart , at skatten er steget for de lavtlnnede .
Det er et tilbageskridt og ikke et fremskridt . Det er et vsentligt problem .
<P>
Jeg har ikke tid til at udvikle nogen form for sproglig eller analytisk subtilitet med hensyn til det nste , jeg vil sige .
Men tag de overordnede retningslinjer om finans- og pengepolitik : Det er ikke kun et sprgsml om stil , men om substans .
Rdsformanden har sagt , at Rdet ikke kan dele Parlamentets opfattelse af udviklingen af pengepolitikken .
Afviser han OECD ' s opfattelse dagen efter vor beslutning ?
OECD siger , at der er plads til at anvende lavere rentesatser .
OECD siger , at det bliver en politisk udfordring i Europa at sikre , at en samtidig finanspolitisk konsolidering ikke p kort sigt fr omfattende negative virkninger p aktivitetsniveauet .
OECD siger , at pengepolitikken skal anvendes for at undg denne risiko p kort sigt , og at det ikke er slap pengepolitik at anvende en pengepolitik , der tager passende hensyn .
OECD kalder en spade for en spade .
Hr. rdsformand , alt for meget af det , vi gerne vil sige , gr tabt i jesuitiske sofisterier i vor tekst .
Hvis der ikke er nogen forskel i substansen , s lad os kalde en spade for en spade , og lad os gre , hvad det er ndvendigt at gre .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , for s vidt angr de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens konomiske politik , kunne man ikke forvente sig ret meget af denne redegrelse fra Rdet , af hvis formandskab man imidlertid venter sig noget .
<P>
Dette er endnu en illustration af det s ofte omtalte cirklens kvadratur .
<P>
Det er rent faktisk med en vis forventning og et vist hb , at det nye formandskab imdeses af dem , der har en facetteret opfattelse af politik , og som mener , at ikke alene konomien , og da slet ikke i dens mest monetaristiske aspekt , skal vre styrende for samfundslivet , og at det ikke alene er de  store  stater , der skal  give  kort  .
<P>
Irland skulle have optimale betingelser for at konkretisere et sdant perspektiv .
Selv om det er et  lille  medlemsland , kan det fremvise positive nationale konomiske resultater , og det viser en fast vilje til ikke at overse eller underprioritere sociale sprgsml , navnlig arbejdslsheden .
<P>
Men vil det vre muligt at fre disse ml ud i livet med de overordnede konomiske retningslinjer , det m underlgge sig ?
<P>
Formandskabet faststter hovedprioriteter , som vi ikke kan andet end vre enige i : beskftigelse , sikkerhed , sund konomi , fred .
Men vil disse prioriteter vre forenelige med det , der har status af en grundlggende , essentiel prioritet , nemlig de uforanderlige retningslinjer for den konomiske politik , Vejen hen imod den sidste fase af Den konomiske og Monetre Union ; retningslinjer , som gr alle forhold betinget af fetichistiske tal og uforanderlige ml , som plgger medlemsstaterne og Unionen at fre en konomisk politik , der langt fra er inflationsbekmpende , men tvrtimod deflatorisk , som hindrer vkst og opfyldelse af de sociale behov , som ger finanskapitalen og koncentrationen af denne og uddyber de eksisterende skvheder og asymmetrier .
<P>
Vi befinder os sledes i en besynderlig situation her i salen , for s vidt som vi har til opgave at diskutere overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som pr. definition er indiskutable .
Efter vores mening m vi ndre indfaldsvinkel og g i gang med at drfte de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , ikke alene Unionens , men ogs medlemsstaternes konomiske politik i medlemsstaterne , ud fra en accept af , at der er tale om forskellige , sidestillede , realiteter , som sameksisterer p grundlag af samarbejde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne byde min kollega fra Dublin , Ruairi Quinn , den irske finansminister og formand for KOFIN-Rdet , velkommen til Parlamentet her til eftermiddag .
<P>
Som hr . Spring , formanden for Rdet , antydede i morges , s er det en af de vigtigste ting for det irske formandskab at fastholde tempoet i bevgelsen i retning af konomisk og monetr union .
S ved rets udgang hber jeg , at vi kan se virkelige fremskridt med hensyn til sprgsml som opretholdelsen af stabilitet i tredje fase , vekselkursen mellem euroen og de valutaer , der er p vej ind i MU ' en , og i srdeleshed vedrrende det tekniske forberedende arbejde til de juridiske rammer for euroen .
<P>
En vsentlig del af dette arbejde vil vre at sikre strre koordinering af den konomiske politik mellem alle 15 medlemsstater .
I denne forbindelse har jeg to vsentlige kritikpunkter , nr det glder KOFIN ' s og Det Europiske Rds arbejde indtil nu - og det mener jeg p en meget konstruktiv mde .
Der er blevet givet alt for meget opmrksomhed til det monetre aspekt af MU ' en og ikke nok til de konomiske foranstaltninger .
Jeg argumenterer ikke for en revision af Maastricht-konvergenskriterierne , men jeg fler , at man skulle lgge strre vgt p    i MU ' en .
Der er brug for en mere afbalanceret blanding af konomiske politikker .
MU ' en m opfylde behovet , ikke bare hos folkene fra centralbankerne , men ogs hos de millioner af arbejdslse i hele Unionen .
<P>
Rdsformanden har hrt det fra medlemmerne her til eftermiddag .
Jeg ved , at der ikke er mange til stede her , men andre flger med i deres vrelser p skrmene .
De vil lse teksten .
S hvad vi krver af ham er , at han tager sig af disse millioner af arbejdslse og tager hensyn til dette .
<P>
For det andet tager Rdet ikke meget eller slet intet hensyn til Parlamentets legitime og juridisk fastlagte rolle under bevgelsen i retning af MU ' en .
Jeg vil i srdeleshed gerne have en forsikring fra rdsformanden om , at de afgrende beslutninger ikke bliver truffet af det irske formandskab , fr vi i Parlamentet har fet mulighed for at fremlgge vore egne synspunkter .
<P>
Ogs jeg vil gerne nske ham alt vel under det arbejde , han skal gre for os i Den Europiske Union i de nste seks mneder .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , Rdet indrmmer i sin tekst om de overordnede konomiske retningslinjer , at siden det forelagde sine overordnede konomiske retningslinjer for Parlamentet i juli 1995 , er situationen i Europa forvrret , i modstning til hvad man havde forventet .
Vksten har ligget under det forventede , og arbejdslsheden er blevet ved med at stige .
Alligevel fortstter Rdet endnu en gang med at argumentere for en fortsttelse af den nuvrende makrokonomiske politik baseret p den  kendsgerning  , at de basale ting stadig er i orden .
<P>
Nr Europa har en s hj og stigende arbejdslshed og voksende byrder i form af velfrdsforanstaltninger , kan Rdet s virkelig argumentere for , at de basale konomiske forhold er i orden ?
Hvad betyder det i den forbindelse at vre i orden ?
<P>
Nr OECD i sin rlige oversigt over beskftigelsesudsigterne , der blev offentliggjort i mandags , forudser en forringelse af beskftigelsesniveauet i europiske lande som Frankrig og Tyskland i de nste 18 mneder , kan Rdet s virkelig argumentere for , at Europa skal fortstte med den samme politik uanset resultaterne i hb om - ikke i begrundet forventning om , men i hb om - at det hele p en eller anden mde gr godt ?
Desuden m man sls med de problemer , som regeringerne og erhvervslivet str over for , da regeringerne fortstter med den nuvrende form for finanspolitisk tilbageholdenhed .
I en rapport fra the European Construction Industry Federation ( foreningen af europiske byggevirksomheder ) - fra erhvervslivet , ikke fra politikerne , slet ikke fra de socialistiske politikere - er vurderingen , at Unionens stramme finanspolitik vil fre til tab af mere end en kvart million arbejdspladser inden for byggesektoren inden rets udgang .
Eftersom disse politikker uundgeligt underminerer opfattelsen p grsrodsniveau af , at projektet med en flles valuta hviler p et sundt grundlag , s mener sammenslutningen af byggevirksomheder i Tyskland , at underskudskriteriet fra Maastricht br lempes eller Den Monetre Union udsttes for at lette presset p denne sektor .
Finanspolitisk strenghed underminerer udviklingen i retning af den flles valuta , som jeg i det mindste sttter .
<P>
Til trods for det har vi fra hr . Waigel fet det forslag , at ikke alene skal man ikke lempe finanspolitikken , men at vi skal have en yderligere dosis endnu strengere finanspolitik , efter at vi har net den flles valuta .
<P>
En hj vkstrate , forget beskftigelse , social beskyttelse og konomisk konvergens kan kun ns ved langsigtede investeringer , srlig i infrastrukturprojekter .
Her ser vi tydeligt resultaterne af den manglende opflgning af hvidbogen om vkst , konkurrencedygtighed og beskftigelse .
Offentlige investeringer m opmuntres , og betingelserne for private investeringer m ogs forbedres ved en reduktion af renten .
Jeg er overrasket over , at rdsformanden , hvis serise holdning jeg absolut respekterer og hilser velkommen , i den grad synes at have misforstet tonen i Parlamentets beslutning om pengepolitikken .
Hvad Parlamentet sagde med hensyn til en lempelse af pengepolitikken er , at der ikke er nogen chance for at reducere arbejdslsheden , hvis blandingen af penge- og finanspolitik forbliver s koncentreret om t ml , som det er tilfldet i jeblikket .
Det er den frygtelige ensidighed i retningslinjerne , som Parlamentet gerne vil slippe af med .
Men p baggrund af Deres reaktion er jeg bange for , at vi har skudt forbi mlet .
<P>
Rdet forflger grundlggende t ml : Kontrol med inflationen p et niveau under 2 % , under 1 % , mske endog under 0 % - og det glemmer , at der kunne tnkes at vre noget , der hedder en naturlig inflation .
Jeg er overrasket over , at de hrdkogte monetarister , der skriver disse rapporter og er s parate til at acceptere , at der findes en naturlig arbejdslshed , har glemt , at der kunne tnkes at vre en naturlig inflation , og at hvis man prver at presse priserne under den , s kan man forrsage en reaktion i konomien , der svarer til , hvad der sker , nr man gr under det naturlige arbejdslshedsniveau .
<P>
Ensidigheden i de forskellige politikker er det , der virkelig skrmmer os , og som vi m vk fra , hvis vi skal opn mere end rituelle henvisninger til en snkning af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , ogs jeg vil nske ministeren , formanden for Rde af konomi- og Finansministre , held og lykke .
Mine nsker for det irske formandskab er indlysende nok samtidig nsker for Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det m erkendes , at chancen for , at flertallet af Den Europiske Unions medlemslande i 1997 opfylder konvergenskriterierne , i vid udstrkning er betinget af , at de europiske konomier fra og med det andet halvr af 1996 kan registrere en stigende vkstrate , da dette er en afgrende faktor for indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union i 1999 .
Med henblik herp br Kommissionen og Rdet i langt hjere grad betone ndvendigheden af at forene en mere effektiv monetr politik , som tager sigte p at fremme investeringen og forbruget i Den Europiske Union , med en budgetkonsolideringspolitik , som kan sikre en vellykket overgang til Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Ogs en rentenedsttelsespolitik er ndvendig , dels af hensyn til nedbringelsen af budgetunderskuddet , dels af hensyn til det konomiske opsving .
<P>
Beskftigelsesfremmende foranstaltninger er imidlertid det helt afgrende .
Arbejdslsheden er ganske givet den vigtigste rsag til den manglende tillid i befolkningen og dermed til mindskelsen af privatforbruget og investeringslysten .

Det er derfor vigtigt , at der trffes foranstaltninger til at reducere de ikke lnmssige arbejdsomkostninger og at forbedre de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at for Portugal og den portugisiske regering er opfyldelsen af konvergenskriterierne i 1997 det afgrende ml for den konomiske politik i de kommende r . Det forventes , at dette ml bliver net , for s vidt som gennemfrelsen af budgettet var yderst lovende i det frste halvr af 1996 , med nedbringning af udgiftsniveauet og en stigning i skatteindtgterne , hvilket udelukkende skyldes en effektivisering af skattesystemet , eftersom der ikke er gennemfrt skattestigninger i indevrende r .
Det skal bemrkes , at primrsaldoen p det portugisiske statsbudget er positiv , og at underskuddet udelukkende skyldes rentebyrden fra den offentlige gld . Hvad angr sidstnvnte giver successen med det privatiseringsprogram , der nu er sat i gang , anledning til at tro , at den offentlige gld , som nu udgr lidt over 70 % af BNP , vil blive nedbragt i den nrmeste fremtid .
<P>
Et flertal i den portugisiske befolkning er overbevist om , at det er afgrende for landets fremtid , at Portugal deltager i den flles valuta lige fra starten .
Det m hbes , at den konomiske vkst i Den Europiske Union vil gre dette ml opneligt .
<SPEAKER ID=171 NAME="Quinn">
Hr. formand , jeg forstr tidspresset , og kollegerne vil bre over med mig , hvis jeg ikke gr helt ind p alle de sprgsml , der er blevet stillet til mig .
Frst vil jeg som svar p Alan Donnellys sprgsml sige , at de ndringer , der blev foretaget af Det monetre Udvalg , blev foretaget p vegne af de ministre , der er reprsenteret i KOFIN .
S mellem Kommissionen og KOFIN er der denne tekniske arbejdsgruppe , hvori bde ministre fra de forskellige medlemsstater og centralbankerne er reprsenteret .
I sit andet sprgsml antydede han , at forholdet mellem KOFIN og Parlamentet mske skal tages op til overvejelse og foreslog , at vi kunne mdes i september eller i begyndelsen af oktober for at drfte , p hvilken mde dette forhold kunne forbedres fra et institutionelt synspunkt .
P formandskabets vegne er jeg parat til at holde et sdant mde og at se p det .
<P>
Det er af interesse for alle vore borgere og den ndvendige politiske sttte - som jeg vil tage fat p om nogle f sekunder - at der bliver etableret en bedre forstelse og kommunikation imellem os .
Derfor m man hilse alt , hvad der opmuntrer og forbedrer denne kommunikation , velkommen .
<P>
S uden at foregribe de konklusioner , man mtte n frem til , og uden p nogen mde at forpligte KONFIN under mit formandskab til nogen srlig form for institutionelle forandringer , kan jeg bestemt sige , at vi vil mdes for at drfte det , hr . Donnelly har foreslet .
<P>
Med hensyn til stabilitetspagten m jeg sige , at det er mit indtryk , at et klart flertal af medlemmer af KOFIN bestemt mener , at en stabilitetspagt skal holdes inden for rammerne af traktaten og derfor tage hensyn til alle Unionens institutioner .
Der foregr en omfattende debat om alt dette , og det vil jeg ikke g ind p af hensyn til tidspresset , men Unionen kan kun g frem p basis af traktaten , og vi m sikre , at man ogs gr ind p bekymringerne hos alle dem , der fler , at traktaten mske ikke er strk nok til at give os en sdan pagt , som vi nsker , og vi m inden for rammerne af traktaten sge at f en pagt , der kan n sit ml , nemlig permanent valutastabilitet og sunde finanser .
<P>
Med hensyn til hr . Cassidy , s er jeg enig med ham i , at vi ikke blot m se p god praksis inden for beskftigelsesbetingelserne i Den Europiske Union , men ogs p de to andre sjler af den konomiske aktivitet p verdensmarkedet , de asiatiske stater ud til Stillehavet og Nordamerika , for at se om vi fra disse helt anderledes kulturer kan overfre god praksis , der lader sig tilpasse til den europiske sociale model .
Det har lnge vret min opfattelse , at den europiske velfrdsmodel , som jeg som nstformand for det irske arbejderparti fuldt ud sttter , ikke sikkert kan overfres til nste rhundrede inden for rammerne af et verdensmarked .
Vi er ikke ndt til at opgive de principper , der har frt til konstruktionen af vor velfrdsmodel , men vi bliver ndt til at ndre udformningen af den , s den svarer til de nye realiteter , den stilles over for .
Som reprsentant for venstrefljen i Europa har jeg en forpligtelse - og det har jeg sagt til andre i denne bygning inden for de sidste 24 timer - til at sikre , at vi bent og rligt tager fat p dette sprgsml uden p nogen mde at g p kompromis med vore principper .
<P>
Det generelle sprgsml gik p , om man kan slkke p pengepolitikken , eller om KOFIN faktisk er for meget fokuseret p pengepolitikken .
Til nogle - vor finske ven fra De Grnne - m jeg sige , at hvis det at bruge penge gjorde lande velstende , s ville en masse af de strkt forgldede lande i Den Europiske Union i jeblikket vre meget rige , herunder mit eget , som under ledelse af hr . Gallaghers parti p et tidspunkt mente , at det ved at bruge penge kunne vinde en formue - mine brnebrn kommer stadig til at betale af p glden fra denne vanvittige eskapade med tbelig konomi !
En sund pengepolitik er en forudstning .
Det forhold , at vi langsomt , men sikkert , bevger os i retning af konomisk og monetr union , er det eneste politiske ml , der skaber den brede enighed inden for KOFIN og , tr jeg sige , her i salen .
<P>
Det forhold , at vi har 18 mio arbejdslse , er en absolut tragedie , men jeg siger Dem , at hvis vi havde en lsagtig pengepolitik uden gennemfrelse af det indre marked , s ville dette tal , i betragtning af konkurrencen p det globale marked , som hr . McCartin talte om , vre hjere .
<P>
Afslutningsvis har jeg klart hrt , hvad Parlamentet har sagt som svar p debatten om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik . Jeg har hrt hr .
Cox ' og andres tale om at se p en rkke politiske instrumenter eller en bedre blanding af penge- og finanspolitik end den , der er formuleret i retningslinjerne for den konomiske politik .
Dette er begyndelsen p det irske formandskab .
Vi er i juli mned , og jeg vil gerne kunne komme tilbage p et eller andet tidspunkt inden slutningen af formandskabet .
Jeg vil bringe et meget klart budskab til mine kolleger i KOFIN , nemlig at Parlamentet samtidig med , at det fuldt ud gr ind for MU og projektet med den flles valuta , er bekymret over fiaskoen p beskftigelsesomrdet og den deraf flgende mangel p offentlig sttte til at leve med den disciplin , der er ndvendig for at skabe den flles valuta .
Det er farligt for os alle at ignorere denne mangel p sttte , og derfor m vi inden for rammerne af budgetdisciplinen og konvergenskriterierne finde mder , hvorp vi kan tage de bekymringer op , som De som valgte reprsentanter her p meget passende vis viderebringer i denne demokratiske forsamling .
<SPEAKER ID=172 NAME="de Silguy">
Hr. formand , ogs jeg vil nske det irske formandskab gode resultater med dets arbejde .
Nedenstende vil jeg uddybe tre punkter for at fjerne eventuelle misforstelser . De tre punkter vedrrer arbejdslsheden , Den konomiske og Monetre Union , stabilitetspagten og den nuvrende konjunktur .
<P>
Hvad angr forholdet mellem Den konomiske og Monetre Union og arbejdslshedsproblemet , er jeg overbevist om , at euro ' en er en ndvendig forudstning for at skabe arbejdspladser og det af to grunde .
For det frste fordi det med henblik p indfrelsen af den flles valuta er ndvendigt at nedbringe de offentlige underskud .
I dag opsuger de offentlige underskud i medlemsstaterne 40-50 % og mske mere af husholdningernes opsparing , som hellere skulle anvendes til finansiering af produktive investeringer og jobskabelse end til at finansiere en gld , der er overtaget fra de foregende generationer .
For det andet fordi euro ' en vil sikre valtutastabilitet .
Hver gang vi foretager en ny analyse af de negative flger af valutasvingningerne i forret 1995 , m vi konstatere , at disse , for s vidt angr nedsat vkst og tab af arbejdspladser , er endnu strre , end vi frst troede .
I dag sknnes det , at valutauroen i 1995 betd 1 , 2-1 , 5 % fald i vksten over to r og tab af 1 , 5 mio arbejdspladser .
Det er indiskutabelt , at den valutadisciplin og - stabilitet , der vil flge med indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , vil skabe get vkst , og vkst er ensbetydende med beskftigelse .
<P>
For s vidt angr stabilitetspagten , kan jeg forsikre Dem , at den ikke vil f deflatoriske virkninger .
Stabilitetspagten er en ndvendighed .
Den vil i sidste instans vre en garant for den ndvendige styrke til at f det strst mulige udbytte af Den konomiske og Monetre Union .
Parlamentet vil til efterret f forelagt konkrete forslag hertil , og De vil ved selvsyn kunne konstatere , at de indeholder prcise ml , som ikke m sammenblandes med referencevrdierne for overgangen til Den konomiske og Monetre Union .
Der vil ogs blive fremsendt forslag om midler og metoder til at n det nskede ml .
<P>
Jeg kan tilfje , at der under ingen omstndigheder vil blive tale om at indfre yderligere betingelser for overgangen til euro ' en rettet mod de lande , som ikke deltager fra starten .
Jeg kan ligeledes forsikre Dem , at alt vil foreg inden for traktatens rammer , og at Kommissionen er helt indstillet p , at stabilitetspagten ikke skal indgs uden for traktatens rammer .
Traktaten indeholder det ndvendige retsgrundlag for en tilfredsstillende udformning af dette ndvendige instrument .
Jeg tnker isr p artikel 103 , stk.5 , om den multilaterale overvgningsprocedure og artikel 104 C om uforholdsmssigt store offentlige underskud .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg nrer fuld tillid til det irske formandskab .
Jeg kan meddele , at det forberedende arbejde - der for indevrende er af teknisk karakter - , bde hvad angr stabilitetspagten , euro ' ens juridiske status og det nye europiske monetre system , skrider planmssigt frem .
Dette forberedende arbejde vil blive afsluttet under det irske formandskab , og euro ' en vil blive indfrt den 1. januar 1999 .
Det er der ikke ret mange , der tvivler om i dag .
<P>
Endelig vil jeg sige , at hvad angr den nuvrende konjunktur , er det min fornemmelse , at recessionsperioden nu er overstet , og at et nyt opsving er i gang .
Denne forsigtige optimisme bygger jeg p , at man for frste gang i flere mneder har kunnet konstatere en stabilisering af de konomiske forventninger i Den Europiske Union og et genopsving i investeringerne .
Investeringsindikatorerne er gode ( plus 8 % for 1996 ) .
Dette er opmuntrende , for denne strre investeringslyst viser , at erhvervslivet forventer strre konomisk vkst , og der er grund til at tro , at den positive investeringstendens vil vre af varig karakter , eftersom udnyttelsesgraden af produktionskapaciteten i forvejen er hj i Den Europiske Union .
Jeg hber , at det vil lykkes det irske formandskab i lyset af de ovennvnte perspektiver at fre det europiske skib , - jeg vil ikke sige p rette spor , da vi har at gre med et kystland - men ind i smult vande , sledes at det kan komme velbeholdent i havn ved rets slutning .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Bortfrelse af brn
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel af Banotti , Green , Martens , De Vries , Newman , Ahern , Bennasar Tous , Bertens , Bowe , Cederschild , Christodoulou , K .
Collins , Crawley , Crowley , Cushnahan , Dimitradopoulos , Fouqu , Gahrton , Gillis , Harrison , Hendrick , Kellett-Bowman , Killilea , Kinnock , Knig , Lambrias , McCartin , McIntosh , McKenna , McMillan-Scott , Miranda de Lage , Perry , Rack , O . Rehn , Rothley , Rbig , Schmidbauer , Stenmarck , Tannert og van Dijk til Rdet ( B4-0671 / 96-0085 / 96 ) og Kommissionen ( B4-0672 / 96-0086 / 96 ) om bortfrelse af brn i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg hber , kollegerne vil bre over med os et par minutter , selv om vi overskrider grnsen til sprgetiden , men jeg hber , vi kan f i det mindste en del af denne debat , mens rdsformanden og kommissren er til stede .
<P>
Det er nu t r siden , hr . Hnsch udpegede mig som sin srlige forhandler om brn , der bortfres fra t land til et andet .
Siden da har jeg behandlet 12 tilflde og har fet nsten daglige anmodninger om oplysninger og hjlp . Han udpegede ogs fr .
Ann Hennon til at hjlpe mig , og jeg er ogs glad i dag for at notere mig , at hr . Adair Dyer er til stede i tilhrerlogen ; han er vicegeneralsekretr for Haag-konferencen om privatret og har fet som opgave at se p Haag-konventionen , der beskftiger sig med dette sprgsml .
<P>
I de seneste r har der heldigvis vret en forgelse af antallet af gteskab mellem borgere fra forskellige lande , men det frer sine egne problemer med sig .
Nr disse gteskaber gr i oplsning , er der ofte en fortvivlet diskussion om , hvem brnene skal bo hos bagefter .
Vi har to internationale love , der tager sig af dette sprgsml : Luxembourg-konventionen og Haag-konventionen .
Haag-konventionen er en god lov , selv om den ikke er helt god nok .
De vigtigste problemer , der findes med gennemfrelsen af den , er procedurernes langsommelighed , mangelen p gratis juridisk bistand i visse lande , og den alt for store anvendelse af undtagelsesbestemmelser .
Hvis disse konventioner skal vre effektive , m gennemfrelsen af procedurerne ske meget hurtigt og nsten automatisk .
Et andet problem er mangelen p kendskab til procedurerne hos visse advokater og dommere , der kun sjldent har med disse sager at gre .
<P>
I nogle tilflde bliver brnene aldrig fundet .
Tallene fra Interpol viser , at der i jeblikket er meldt 60 brn savnet i Den Europiske Union , og ingen af dem er blevet opsporet .
I mange af disse tilflde er det mske ikke n af forldrene , der har foretaget bortfrelsen , det kan simpelt hen vre en kriminel bortfrelse .
<P>
Der er behov for en uafhngig og central europisk organisation , som 2f folkalle savnede brn skal rapporteres til .
Det siger jeg efter i sidste uge at have besgt Instituttet for forsvundne og udnyttede brn i USA .
Hvert r m man i De Forenede Stater , der har en befolkning , der er mindre end Den Europiske Unions , tage sig af ca . 367000 brns forsvinden , jeg gentager , 367000 .
En stor del af disse , men langtfra dem alle , er brn , der er bortfrt af en af forldrene .
Mange af dem er bortlbne , der undertiden lber bort med voksne , som ikke er deres forldre .
Mange af dem er brn , som simpelt hen forsvinder og bliver myrdet og aldrig fundet igen .
Vi har et problem i Europa , for vi har simpelt hen ikke nogen id om , hvor mange brn , det drejer sig om .
<P>
Jeg tror , som jeg har sagt , at vi behver et centralt system .
Jeg vil mene , at Europol vil vre et passende sted at have dette centrale organ , som kan reagere inden for 24 timer .
Jeg m igen understrege ndvendigheden af hurtig reaktion i disse sprgsml .
Politiet har alt for ofte vret modvilligt , ude af stand til eller uvilligt til faktisk at begynde at sge efter disse brn , indtil det tragisk nok undertiden er for sent .
Vi m have gensidig anerkendelse i medlemsstaterne af kendelser om forldremyndighed i alle lande .
Det ville skre en hel del ned p bortfrelserne .
<P>
Vi har ogs fortsat et alvorligt problem med bortfrelser uden for Fllesskabet .
De vil erindre , at den frste forhandler om bortfrte brn blev udpeget som reaktion p de algeriske mdres kampagne i Belgien og Frankrig .
Det er ndvendigt , at forldrene er opmrksomme p nogle af disse sprgsml , fr de indgr gteskab eller fr brn .
Det er udmrket at forelske sig i ferien , men nr livets realiteter begynder at melde sig , s forsvinder romantikken hurtigt og undertiden med betydelige omkostninger for forldrene og brnene .
Det kunne vre en god id med arrangementer forud for gteskabet , simpelt hen for at f folk til at tnke over problemerne .
<P>
Alt for ofte , nr der foregr en bortfrelse , sker der en ny bortfrelse fra den anden forlders side .
Vi m have specialiserede , centralt placerede domstole i alle lande , der vil vre godt forberedt , og som kan behandle disse sager inden for 24 timer efter at de er blevet gjort opmrksomme p dem .
Vi m ogs have en bedre uddannelse af vore advokater og dommere .
Husk , at kernen i alle disse sprgsml er frygt , krlighed og desvrre alt for ofte hvn .
Mange af vore brn har lidt herunder .
Jeg har fundet nogle af de historier , jeg har hrt i det sidste r , fuldstndig forfrdelige .
Jeg ser meget frem til at hre , hvad Rdet og Kommissionen foreslr .
<SPEAKER ID=176 NAME="Mitchell">
Hr. formand , bortfrelse af brn over nationale grnser er noget , der giver anledning til stor bekymring , og et problem , som Rdet nu tager fat p .
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af den rolle , som Parlamentet har spillet med hensyn til at gre en strre kreds i Europa opmrksom p dette sprgsml .
I srdeleshed vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af den rolle , vort eget irske medlem af Parlamentet , fru Banotti , har spillet som Parlamentets srlige forhandler angende brn , der bortfres fra et land til et andet .
<P>
Et udkast til en konvention om jurisdiktionen for omfanget og gennemtvingelsen af domme i gteskabssager er i jeblikket til overvejelse hos Rdet .
Det er Rdets opfattelse , at dette instrument , nr det trder i kraft , i hj grad vil hjlpe mange borgere i Den Europiske Union .
Der foregr drftelser om udkastet til konvention .
Det foresls , at konventionen , nr den trder i kraft , skal glde for civile sager , der har at gre med annullering af gteskaber , skilsmisse og separation af gtefller .
I tilgift hertil vil den dkke civile sager om forldremyndighed for brn af begge gtefller , nr de ligger i skilsmisseforhandlinger .
<P>
Med hensyn til jurisdiktionen , s er det indeholdt i udkastet til konvention , at en medlemsstats myndigheder skal have kompetence til at trffe afgrelser i sprgsml , der drejer sig om oplsning af et gteskab p basis af visse kriterier , der p den ene side hviler p en eller begge gtefllers opholdssted under visse betingelser , og p den anden p begge gtefllers nationalitet eller den flles permanente bopl , de har etableret .
<P>
Det faststtes ogs , at myndighederne i den medlemsstat , hvor der trffes afgrelse om forhold i forbindelse med annullering af gteskab , skilsmisse eller separation , skal have kompetence til at trffe afgrelse om udvelse af forldremyndighed over ethvert barn af begge gtefller p visse srlige betingelser , i srdeleshed nr brnene har boet fast i samme medlemsstat .
Under forbehold af arbejdsgruppens drftelser str der i udkastet til konvention , at de kompetente myndigheder skal trffe afgrelse om udvelse af forldremyndighed i overensstemmelse med Haag-konventionen af 1980 om de civilretlige aspekter af bortfrelse af brn fra t land til et andet .
<P>
Med hensyn til anerkendelse og gennemtvingelse af domme i disse sager , str der i udkastet til konvention , at enhver dom , der fldes angende et gteskabs annullering eller om skilsmisse eller separation , skal have juridisk gyldighed i Den Europiske Unions andre medlemsstater .
Det glder ogs for domme , der har at gre med udvelse af forldremyndighed over gtefllers flles brn .
<P>
Det fremgr klart af det , jeg har sagt , at vedtagelse af denne konvention vil gre det muligt at etablere en mere ben og juridisk holdbar ordning p dette omrde .
Det bliver en ordning , hvor domme afsagt i n medlemsstat i Unionen normalt vil blive anerkendt og fuldbyrdet i en anden medlemsstat .
Formlet er at benytte den metode , der anvises i Bruxelles-konventionen af 1968 , som fastlgger medlemsstaters domstoles jurisdiktion i civile og handelsretlige sager for at lette anerkendelse af domme og etablere en hurtig procedure til gennemfrelse af dem .
Der bliver ikke brug for nogen srlig procedure til anerkendelse af domme .
<P>
De rede medlemmer vil nske at blive gjort opmrksom p , at Rdet har set p bestemmelserne i udkastet til konvention om jurisdiktion .
I jeblikket koncentrerer Rdets arbejde sig om anerkendelsen og gennemtvingelsen af bestemmelser i udkastet til konvention .
P grund af den komplicerede natur af de juridiske sprgsml , det drejer sig om i dette udkast til konvention , er det ikke muligt p dette stadium med nogen sikkerhed at sige , hvornr arbejdet med konventionen vil vre frdigt .
Men jeg vil gerne understrege , at Rdet betragter indgelsen af denne konvention som noget , der skal prioriteres hjt under afsnit 6 i traktaten i omrdet juridisk samarbejde i civile sager .
<P>
M jeg tilfje , at jeg har noteret mig forslaget fra fru Banotti om , at Europol eller en lignende organisation skal have en srlig rolle .
Det er et forslag , som der er meget godt at sige om , og jeg vil viderebringe det til den irske formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Jeg vil sige , at jeg i forbindelse med arbejdet med dette tror , at Parlamentet og de medlemmer af Parlamentet , der har fattet srlig interesse for denne sag , har gjort offentligheden en meget stor tjeneste .
<SPEAKER ID=177 NAME="Gradin">
Hr. formand , sprgsml om forldremyndighed er flsomme .
De drejer sig om vore brns fremtid .
De drejer sig ogs om forudstningerne for at kunne fungere som forldre .
Traditionelt har det vret et nationalt anliggende at trffe afgrelse i forldremyndighedssager .
Der er ingen mellemstatslige instrumenter , som kan afgre , hvad der skal glde , nr forldre fra forskellige medlemslande er parter i en tvist .
Det har i mange tilflde frt til retssager , som har vret opslidende for bde forldrene og brnene .
Samtidig ville det vre naturligt , at brn efter en separation stadig havde bde en far og en mor .
<P>
Det er p den baggrund , Kommissionen aktivt har arbejdet for , at forldremyndighedssprgsml skal afgres inden for rammerne af den konvention om familieretlige sprgsml , som i jeblikket forhandles i Rdet , den skaldte Bruxelles II-konvention .
Oprindelig var det hensigten , at konventionen kun skulle faststte klare regler om jurisdiktion og fremgangsmden for domsfuldbyrdelse i forbindelse med gteskabstvister , der berrer flere medlemsstater .
<P>
Men bl.a. som flge af resultaterne af den undersgelse , som Kommissionen fremlagde i september 1995 , er anvendelsesomrdet blevet udvidet til ogs at omfatte forldremyndighedssprgsml .
Undersgelsen klarlagde manglerne i de eksisterende internationale bestemmelser og pviste ndvendigheden af , at et fremtidigt fllesskabsinstrument ogs regulerer sprgsml vedrrende forldremyndighed .
<P>
Det udkast til konvention , som i jeblikket forhandles i Rdet , indebrer , at den domstol , der er kompetent til at trffe afgrelse i sager om skilsmisse , separation eller ophvelse af gteskab , ogs skal kunne afgre forldremyndighedssprgsmlet .
Det er en forudstning , at barnet har bopl i det land , hvor sprgsmlet afgres .
I modsat fald skal domstolen alligevel kunne afgre det , hvis det ikke strider mod barnets tarv , og hvis ingen af forldrene modstter sig det .
<P>
Jeg hber virkelig , at man snart vil kunne afslutte arbejdet med konventionen .
Kommissionen vil for sin part arbejde aktivt for at finde lsninger p de udestende sprgsml .
Nr konventionen er trdt i kraft , vil man undg konflikter som flge af , at domstole i forskellige medlemsstater trffer modstridende afgrelser i den samme sag .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , rummer Europol-konventionen i sin nuvrende udformning ikke mulighed for at tage sig af sager om bortfrelse af brn .
Men der er intet til hinder for , at formandskabet , som den rede minister sagde , tager et initiativ p dette omrde .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Jeg vil bare gerne sprge kommissren om flgende : Hvis et barn bliver bortfrt af n , der ikke er en af dets forldre , s er det da en forbrydelse , som Europol skal tage sig af ?
Jeg ved , der glder et andet st kriterier , nr det drejer sig om bortfrelse udfrt af forldre , men vi br da ikke skelne s meget mellem kriminelt bortfrte brn og brn bortfrt af deres forldre ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Gradin">
Det er svrt at svare p det sprgsml .
Som konventionen ser ud i dag , omfatter Europols befjelser handel med mennesker , hvilket naturligvis ogs kan indbefatte brn , men derimod ikke sager om forldremyndighed .
Det vil efter min opfattelse krve et srligt initiativ .
Men det er som nvnt op til Rdet at tage et initiativ p dette omrde .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Jeg skal her afbryde forhandlingen for at give plads til sprgetiden til Rdet ; den vil blive genoptaget kl .
21.00 . <CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0681 / 96 ) . Vi behandler sprgsml til Rdet .
<P>
Sprgsml nr . 1 af James Nicholson ( H-0573 / 96 ) :
<P>
Om : Fredspolitik
<P>
Vil Rdet definere de nuvrende politiske mlstninger med henblik p de voksende spndinger i Nordirland og IRA ' s fortsatte ngtelse af at genindfre en vbenhvile ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Mitchell">
Som svar til det rede medlem vil jeg gerne p Rdets vegne sige , at alle medlemsstater gerne vil have en varig og fredelig ordning i Nordirland og en fornyelse af vbenstilstanden .
Den Europiske Union har altid uden forbehold stttet fredsprocessen og forsgene p forsoning i Nordirland .
Desuden bekrftede Det Europiske Rd i Essen Den Europiske Unions vilje til at yde sttte til forsoning og genetablering af et sundt konomisk grundlag .
<P>
Nr det er sagt , s tilkommer det ikke Rdet at kommentere , hvordan fredsprocessen forlber , og hvilke holdninger , de involverede parter indtager ; det er anliggender , der ligger uden for dets ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Selv om han i vid udstrkning har givet mig det svar , jeg ventede , nrer jeg ingen tvivl om , at han ogs er enig med mig i , at mange mennesker var rystede , da IRA bragte sin vbenstilstand til ophr - den vbenstilstand , der var s velkommen dengang .
<P>
Vil han ikke ogs glde sig over , at loyalisternes vbenstilstand trods de seneste dages prvelser stadig har holdt i Nordirland ?
Det har vret helt afgrende i de seneste dage .
<P>
Er han ikke ogs yderligere enig med mig i , at vi ikke kan glemme bomberne p Canary Wharf og i Manchester og den hensynslse delggelse og de tab af liv , som de frte med sig , eller for den sags skyld opdagelsen af bombefabrikken i County Laois i hans eget land og den uro , det giver anledning til , for folk laver ikke bomber eller kidnapper lastbiler for at anbringe bomber uden at ville noget alvorligt med det ?
<P>
Er han ikke ogs enig med mig i , og vil han ikke ogs tilskynde alle - herunder IRA - til at accepterer Mitchellprincipperne , sdan som de er formuleret af andre deltagere i forhandlingerne i Nordirland og lade en vej st ben for dialog , for som vi alle ved , m der p lang sigt indledes en dialog .
Det er udfordringen for dem .
Der er ingen , der holder dem borte ; de holder sig selv borte .
Muligheden str ben for dem .
Er han ikke enig med mig i det ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Hele dette omrde falder uden for Rdets ansvarsomrde .
Men mske kan jeg helt personlig svare det rede medlem .
For det frste er jeg enig med ham i , at alle p en Irland var rystede , da IRA aflyste sin vbenstilstand .
Jeg glder mig bestemt over , at loyalisternes vbenstilstand er opretholdt og ser frem til fuld genetablering af IRA ' s vbenstilstand s snart som muligt , hvilket er noget , vi alle arbejder p at f til at ske , og som vi hber og beder for .
<P>
Vi kan bestemt ikke glemme , hvad der skete p Canary Wharf og i Manchester eller i County Laois eller for nylig for den sags skyld mordet p detektiv Garda i County Limerick .
<P>
Jeg vil sige til det rede medlem , som jeg kender som en rlig mand , at problemet i Nordirland er et problem med to mindretal .
Jeg ved ikke , om De nogen sinde har hrt det beskrevet p den mde ; det er min personlige beskrivelse .
Efter min opfattelse kan der ikke gres noget , uden at man fr begge minoriteter med .
Unionisterne er en minoritet p en Irland , nationalisterne er en minoritet i Nordirland .
Vi er i lbet af mange r kommet langt i forsget p at ndre den opfattelse , som den irske nationalisme har af sig selv .
Men nr vi ser , at nationalistiske mindretal bliver behandlet p en mde , der udviser foragt over for deres mindretalsstatus , s gr det vor rolle meget vanskelig .
Hvad jeg vil sige til det rede medlem er , at begge parter m arbejde for at respektere mindretallet p en , s at vi kan respektere hinandens traditioner og skabe en varig fred , hvor vi ikke truer hinanden .
<P>
Jeg vil bestemt p vegne af formandskabet tage hensyn til og erindre de kommentarer , som det rede medlem har fremsat p en meget afbalanceret og fair mde , sdan som han plejer at gre det .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Alle vi Labour-medlemmer af Parlamentet er blevet meget triste over , hvad der er sket det sidste par uger .
Bomben i Enniskillen , optjerne i store dele af Nordirland og et klart forsg af IRA p at begynde p en ny bombekampagne i selve Storbritannien ; alle disse begivenheder m fordmmes .
Lov og orden m opretholdes uden tven .
Men vi m ogs sikre , at disse begivenheder - hvor skrkkelige de end er - ikke afskrkker os fra vor beslutning om at fortstte fredsprocessen .
<P>
Det er klart , at et af de sprgsml , der har vret mest flsomme i de sidste uger , har vret Orange Ordenens parader .
Mit sprgsml til rdsformanden er flgende : Ville det efter hans opfattelse hjlpe , hvis Storbritanniens regering etablerede en uafhngig kommission , som kunne se p , hvordan man holder parader i Nordirland , og hjlpe med til at sikre , at ruten for sdanne parader er fair og konsekvent , og som ogs kunne se p den eksisterende lovgivning om sdanne parader ?
Ville det hjlpe ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som svar til det rede medlem vil jeg gerne sige , at den irske regerings stilling til dette sprgsml er velkendt , men her besvarer jeg sprgsml p vegne af Rdet for Den Europiske Union .
<P>
Jeg gentager , hvad vor udenrigsminister sagde tidligere her i dag .
I de sidste ti dage er der sket ting , som har frt til alvorlig ustabilitet i Nordirland og har bragt de betydelige gevinster ved de sidste to rs fredsproces i fare .
Roden til de optjer , der har fundet sted for nylig , skal findes dybt i de fundamentale splittelser i Nordirland , og man m lse problemerne ved at begynde forfra med at opbygge forbindelserne i Nordirland , p hele en Irland , mellem Storbritanniens og Irlands befolkning og ved at enes om nye institutioner og strukturer , der kan tage hjde for alle disse forhold .
<P>
Der er intet , der kan undskylde den udbredte vold og intimidering , der har fundet sted i de sidste ti dage .
Vold kan give aflb for frustration , men brug af vold kan kun forvrre en situation , der er slem nok allerede , og det vil ikke lse de problemer , som ligger til grund for den .
Man kan kun finde lsninger gennem dialog , forhandlinger og kompromiser .
Det er af afgrende betydning , at man hurtigt fr genoprettet politikkens overherredmme i forhold til volden p gaderne .
Det m ses , at der hersker lov og orden , og der m foretages effektiv og upartisk politiovervgning .
Man m finde en lsning p problemet med de omstridte parader , der har fremprovokeret den uro , der har fundet sted for nylig .
<P>
Det var det , udenrigsministeren sagde til Parlamentet her til morgen .
Jeg tror , at hvis folk overvejer det , s vil de finde , at det tager hjde for det sprgsml , som det rede medlem har rejst .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til rdsformanden , at hvis folk bliver behandlet lige for loven , og hvis det politiske systems autoritet fastholdes , sdan som det ikke skete i Storbritannien og Nordirland denne sidste gang , s gr det ikke noget , hvor mange mindretal , der er p en  eller et kontinent ; vi kan alle nyde vor identitet og vor loyalitet , forudsat at vi bliver behandlet ns under loven .
Kan han ikke besvare det sprgsml , det rede medlem har stillet , og sige , at Rdet afskyer vold under alle omstndigheder , at Rdet nsker at se IRA ' s vbenstilstand genoprettet og vil sttte , at dette sker , og vil komplimentere loyalisterne , fordi de har opretholdt deres vbenstilstand under disse meget vanskelige forhold ?
De sidste ti dages begivenheder har vret helt forfrdelige for dem af os , der har holdt fast ved ikke-voldelige og politiske traditioner i de sidste 25 r under de mest forfrdelige og vanskelige forhold .
Vi kan ikke blive ved med at mishandle - ja , korsfste - folk , der har holdt fast ved den politiske proces , der har prvet at bevare freden for enhver pris , at vre politisk aktive for enhver pris og at holde volden i skak .
Vi m nu sttte dette p enhver mulig mde .
Jeg anmoder Rdet om her i dag at svare ordentligt p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som det vil fremg af referatet , har jeg svaret utvetydigt og ordentligt p disse sprgsml .
Jeg afviser enhver antydning af , at jeg ikke har gjort det .
Jeg er sikker p , at det rede medlem , som stillede sprgsmlet , helt klart hrte mig sige , hvor meget jeg nskede at se IRA ' s vbenstilstand genetableret , hvor meget jeg fordmmer IRA ' s aktiviteter , og at jeg delte hans glde over loyalisternes vbenstilstand .
Hvis medlemmerne hrte efter , hvad der blev sagt under debatten , kunne de mske bidrage med mere lys end varme .
Det er en meget vigtig og flsom situation , og en situation , hvor vi alle br gre vort bedste for at bidrage til en lsning , ikke blot ved at sige noget , men ved at yde et bidrag til at lse problemet .
Det er et meget kompliceret problem .
Jeg er mske det eneste medlem til stede her , der har studeret irsk politik ved Queens University i Belfast og som nu i 17 r har vret aktiv politiker p en Irland .
Jeg er sikker p , at det rede medlem fra Nordirland , der stillede dette sprgsml , hrte mig helt klart besvare det sprgsml , han stillede - det ved jeg , han gjorde .
Jeg hber , at referatet her i Parlamentet klart vil vise , hvor vi str i forhold til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Saara-Maria Paakkinen ( H-0513 / 96 ) :
<P>
Om : Viderefrelse af finansielt samarbejde med ikke-statslige organisationer
<P>
I mere end 20 r har EU ydet ikke-statslige organisationer , der beskftiger sig med udviklingssamarbejde , finansiel sttte til projekter i udviklingslandene og oplysningskampagner om udviklingssprgsml .
Man har forsgt at skabe et lovgrundlag for dette samarbejde , der har frt til glimrende resultater , men Rdet har ikke kunnet n til enighed om et udkast til forordning p sine to sidste mder .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Italien i sin egenskab af formand for Rdet at trffe for at f lst op for denne situation og sikre , at denne samfinansiering kan viderefres ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Mitchell">
Fllesskabet har siden 1976 deltaget i finansieringen af udviklingsprojekter sammen med ikke-statslige organisationer .
Belbet et steget gennem rene og andrager i 1996 ECU 174 mio i forpligtelsesbevillinger .
Pengene er hidtil blevet udbetalt af Kommissionen , uden at Rdet har vedtaget et retsgrundlag .
Men i 1995 fremsatte Kommissionen efter en aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen om ndvendigheden af et retsgrundlag for budgetposter et forslag om dette sprgsml .
Desvrre har Rdet endnu ikke kunnet vedtage en flles holdning til dette forslag .
Det irske formandskab agter at gre alt , hvad det kan , for at sikre , at der s hurtigt som muligt vedtages en flles holdning om forordningen om finansielt samarbejde med ikke-statslige organisationer .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Otto von Habsburg ( H-0515 / 96 ) :
<P>
Om : Gyldigheden af Europa-Parlamentets srlige passersedler
<P>
Igennem mange r er de passersedler , der udstedes til medlemmer af Europa-Parlamentet , blevet anerkendt ved den schweiziske grnse som gyldig rejselegitimation .
Dette er for nylig blevet ndret , i det mindste i lufthavne som Zrich .
Paspolitiet har oplyst , at disse passersedler ikke lngere anerkendes .
<P>
Er denne oplysning korrekt ?
Af hvilke rsager er der i bekrftende fald sket en ndring p dette omrde ?
<P>
Er Rdet i bengtende fald villig til at henlede de schweiziske myndigheders opmrksomhed p dette med henblik p at genetablere den tidligere situation ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Mitchell">
I henhold til artikel 7 i den protokol vedrrende privilegier og immuniteter , der er knyttet til traktaten , kan Kommissionen indg aftaler om anerkendelse af passersedler udstedt til medlemmer af og ansatte i Fllesskabernes institutioner som gyldig rejselegitimation p tredjelandes omrde .
Der findes en aftale mellem Kommissionen og de schweiziske myndigheder , der har haft virkning siden januar 1975 , og som anerkender gyldigheden i Schweiz af de passersedler , der udstedes til medlemmer af Parlamentet .
Denne aftale er ikke blevet ndret p noget punkt .
<P>
Der er derfor grund til at tro , at der er tale om et isoleret tilflde .
Jeg vil imidlertid foresl , at det rede medlem stiller sit sprgsml til Kommissionen , som har forhandlet denne aftale og derfor har bedst mulighed for at give et definitivt svar i denne sag .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Men til syvende og sidst er det Rdet , der er kompetent , nr det glder lande uden for Den Europiske Union , og i srdeleshed vedrrende et sprgsml , der har politiske implikationer .
Mit sprgsml er simpelt hen flgende : Er Rdet blevet underrettet om den ndrede holdning i Schweiz ?
Det er ikke frste gang , dette er sket .
For nylig er det sket adskillige gange .
Ville det ikke vre nyttigt at oplyse de schweiziske myndigheder om , at de br informere deres egen befolkning om , at der er indget en sdan aftale med Kommissionen ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Der er ikke sket nogen ndring af aftalen .
Hvis der er sket en holdningsndring , s vil jeg ptage mig at kommunikere Parlamentets bekymring til de schweiziske myndigheder .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Thomas Megahy ( H-0531 / 96 ) :
<P>
Om : Uomstdeligheden af medlemskab af EU
<P>
I et referat af forhandlingerne under regeringskonferencen , som blev forelagt medlemmerne af Europa-Parlamentet den 5. juni 1996 af Guigou ( F-PSE ) og Brok ( D-PPE ) , fremsattes flgende erklring :
<P>
 Med hensyn til sprgsmlet om en medlemsstats gentagne og overlagte krnkelse af menneskerettighederne eller ophr med at vre demokratisk er de fleste reprsentanter enige om , at det br vre muligt at benytte sanktioner over for en sdan stat , .. .. uden dog at g s vidt som til at ekskludere en medlemsstat , da dette ville underminere princippet om uomstdeligheden af medlemskab  .
<P>
Er Rdet enigt i , at medlemskab af Unionen er uomstdeligt ?
I bekrftende fald bedes Rdet oplyse , hvor dette princip er forankret i Rom-traktaten .
Er Rdet ogs enigt i , at indskrnkninger i menneskerettighederne og de demokratiske normer i en medlemsstat under ingen omstndigheder vil medfre ekskludering ?
Er den almindelige opfattelse af , at medlemskab af Unionen er frivilligt og kan afsluttes ved en medlemsstats demokratiske afgrelse , misvisende ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Mitchell">
Som svar p det rede medlems sprgsml vil jeg gerne understrege , at Rdet i henhold til artikel N i traktaten om Den Europiske Union ikke deltager i den regeringskonference , der skal ndre traktaterne .
Rdet er sledes ikke bemyndiget til at tage stilling til den id , der er indeholdt i det rede medlems sprgsml .
Han vil derfor forst , at Rdet aldrig har drftet sprgsmlet om , hvorvidt medlemsstaternes medlemskab af Unionen er uomstdeligt .
Det rede medlem vil forst , at det alene er op til regeringskonferencen at overveje eventuelle ndringer af traktaten i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Hr. formand , jeg m komplimentere Dem for et perfekt svar , som Rdet giver dem .
Jeg spekulerede p , hvad slags svar , jeg ville f .
Det er indlysende , da De ikke har talt om det , at De ikke har nogen mening , men det er meget mrkeligt , at reprsentanterne for de forskellige lande , der tager del i de indledende tiltag forud for dette , synes at udtrykke synspunkter , s de m vel gemme sig et eller andet sted i Rdet .
Vil rdsformanden bringe dette budskab tilbage til Rdet fra mig , bare i tilflde af , at de nogen sinde skulle n frem til at tale om den slags ?
<P>
Vil han sige , at dette syn p uomstdelighed er helt forkert og ikke findes i nogen af traktaterne , og at der derfor , hvilket vi allerede har set i tilfldet med Grnland - en del af den danske stat - der allerede er trdt ud , ikke er nogen juridisk hindring , uanset hvilke andre praktiske forhindringer , der kunne vre , for at et land frivilligt kan bestemme at forlade Unionen .
Jeg vil ogs hbe , at der kan vre et prcedens , hvorefter der kunne vre en chance for at ekskludere lande , der i lang tid har vist sig udemokratiske .
Jeg er overrasket over , at dette nogen sinde er blevet sagt , for jeg fik den fornemmelse , at visse andre lande var s trtte af den britiske regerings nuvrende handlinger , at de faktisk talte om at sparke dem ud .
Jeg formoder , at det heller aldrig er blevet drftet i Ministerrdet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg kan ikke kommentere det sidste forslag , som det rede medlem har stillet , men jeg m sige , at Ministerrdet ikke har vret optaget af at ekskludere lande eller tillade dem at forlade Unionen , men af de 12 lande , der banker p dren og nsker at komme ind , s attraktiv forekommer Unionen dem at vre .
<P>
Nr jeg har besvaret sprgsmlet p Rdets vegne , m jeg s personlig sige , at Irland er bent for positivt at overveje indfrelse af sanktioner , hvis en medlemsstat konsekvent overtrder menneskerettighederne .
Det er et flsomt sprgsml med vidtrkkende politiske implikationer og et sprgsml , der krver yderligere overvejelse .
Jeg m ogs sige , at som irsk medlem af refleksionsgruppen erindrer jeg ikke , at sprgsml af denne art blev drftet af refleksionsgruppen , og hvis Rdet nogen sinde nr frem til at drfte det , s bliver det som resultat af rapporten om regeringskonferencen , og jeg er sikker p , at de synspunkter , det rede medlem har meddelt s udmrket her i dag , vil blive taget med i betragtning .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg er opmrksom p ideen om uigenkaldelighed vedrrende medlemskab af Den Europiske Union .
Det tillgssprgsml , jeg gerne vil stille , er flgende : Er ministeren enig med mig i , at det er et abstrakt udtryk , og at det refererer til sammenknytning af konomierne i Den Europiske konomiske Union , s at det bliver meget vanskeligt for lande at trkke sig tilbage , samtidig med , at De erkender , at det er en frivillig organisation , og at de , der vil forlade den , kan gre det ?
Jeg har ofte sagt som svar til folk fra De Forenede Stater , der spurgte om den mangel p solidaritet , man undertiden kan iagttage i Fllesskabet , at vi ikke har en nationalgarde , vi kan mobilisere og bruge som pression ; og jeg tror , at hvis vi kan opbygge en Europisk Union , uden at det er ndvendigt at tvinge nogen til at blive i den , s bliver den s meget strkere , og vi fr bedre mulighed for moralsk set at gre medlemskab uigenkaldeligt .
Jeg hber , ministeren er enig heri .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har kendt det rede medlem i mange r , og jeg finder ikke meget , jeg kan vre uenig med ham om .
Som sdvanlig har han krystalliseret hele ideen og udtrykt den udmrket .
<P>
Jeg vil gerne - mske for diskussionens skyld - rejse et punkt , som faldt mig ind under drftelserne i refleksionsgruppen .
Det er , at Den Europiske Union kun er ben for demokratier .
Hvad ville der f.eks. ske , enten nu eller engang i fremtiden , hvis en general dukkede op til et mde i Den Europiske Union i stedet for et stats- eller regeringsoverhoved ?
Ville Unionen s vre i stand til ikke blot at give et medlem lov til at trkke sig ud , men ogs til at ekskludere et medlem , fordi det ikke lngere opfyldte det kriterium , at det skulle vre et demokrati ?
Hele sprgsmlet om sanktioner i forbindelse med menneskerettighederne blev ogs overvejet dengang af refleksionsgruppen .
<P>
Disse sprgsml og denne praksis har ikke vist sig indtil nu i Unionen , og det , hr . McCartin har sagt her i dag , er i hvert fald noget , som jeg i hj grad kan identificere mig med og sttte .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 5 .
<P>
Sprgsml nr . 6 af Georges Berthu ( H-0538 / 96 ) :
<P>
Om : Frihandelsomrde
<P>
P EU-landbrugsministrenes arbejdsmde den 7. maj 1996 i Otranto ( Italien ) forelagde formanden for Rdet et dokument , hvor der blev advaret mod farerne ved at ge antallet af frihandelsomrder , hvorefter han iflge pressen bemrkede , at der i forbindelse med denne politik overhovedet ikke var taget hensyn til konsekvenserne for sektorerne af sdanne aftaler , eller ogs blev det taget for givet , at hele produktive sektorer ville kunne overleve det chok , bningen af markederne ville indebre .
<P>
Har Rdet til hensigt at offentliggre dette dokument og sende det til alle medlemmerne af Europa-Parlamentet og navnlig til medlemmerne af Landbrugsudvalget og medlemmerne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ?
<P>
Finder Rdet det ikke hensigtsmssigt at ivrkstte en objektiv og flersidig undersgelse ( i forbindelse med hvilken Kommissionen hverken skal have ansvar for gennemfrelse , tildeling eller indgelse af kontrakter ) om de samlede flger af Fllesskabets frihandelspolitik ?
<P>
Hvordan agter Rdet igen at gre Kommissionen til et organ , der nje anvender de retningslinjer , Rdet fastlgger ?
Kan Rdet ikke benytte sig af den lejlighed , der byder sig i forbindelse med regeringskonferencen , til at rde bod p den uklare formulering af artikel 113 og 228 med hensyn til Kommissionens selvbestemmelse ved at gre de internationale forhandlinger om handelsaftaler langt mere gennemsigtige og ved helt klart at fastsl , at Kommissionen ikke har kompetence til p forhnd at indg aftaler , der forpligter Fllesskabet de jure eller de facto ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Mitchell">
Det dokument , som formandskabet forelagde p landbrugsministrenes uformelle mde i Otranto ( Italien ) den 7. maj 1996 om indfrelse af frihandelsomrder og deres konsekvenser for Fllesskabets landbrug har status af et uformelt arbejdsdokument fra formandskabet , som hverken er blevet vedtaget eller godkendt af Rdet .
<P>
For s vidt angr Fllesskabets officielle holdning til indfrelsen af frihandelsaftaler med tredjelande , som Rdet vedtog den 22. juni 1995 , besluttede Rdet , at Kommissionen for fremtiden , inden den foretager sig noget p dette omrde , skal vurdere , om alle planlagte aftaler stemmer overens med WTO ' s regler .
Herudover skal den vurdere , hvilke konsekvenser , disse aftaler vil f for Unionens flles politikker og for dens forbindelser med sine vigtigste handelspartnere .
<P>
Det blev ogs vedtaget , at den pgldende vurdering skal drftes i Artikel 113-Udvalget , COREPER og Rdet , fr man godkender de tilsvarende forhandlingsdirektiver .
Endvidere opfordrede Det Europiske Rd p mdet i Firenze den 21. og 22 juni 1996 Rdet til p topmdet i Dublin at forelgge det en rapport om udviklingen i handelspolitikken og i Fllesskabets prferenceaftaler .
<P>
Endelig deltager Rdet ikke i den regeringskonference , der er ansvarlig for en revision af traktaterne .
Sledes har Rdet ikke befjelser til at vedtage nogen holdning til nogen mulig revision af artikel 113 og 228 i traktaten , sdan som det antydes i det rede medlems sprgsml .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Jeg takker for Deres svar , hr. rdsformand , som jeg dog ikke finder helt tilfredsstillende , fordi der bag de konkrete punkter , jeg rejste , l flgende generelle sprgsml : er Rdet , nu da Irland overtager formandsposten , indstillet p at ndre politik over for Kommissionen ?
Er det besluttet p at genvinde kontrollen med Kommissionen og ikke fortsat lade den handle efter forgodtbefindende , sdan som det har vret tilfldet i flere r nu , navnlig siden undertegnelsen af GATT-aftalerne ?
<P>
I dag kan man se , at Uruguay-Runden indeholder store lakuner p det monetre og sociale omrde svel som p milj- og landbrugsomrdet .
Man er i dag begyndt at sprge , hvordan man kan sl bak , men samtidig ger Kommissionen antallet af frihandelsinitiativer af enhver art , og hr . Brittan erklrede endog for nylig i Genve , at det var ndvendigt at g endnu lngere med liberaliseringen af verdenshandelen .
<P>
Vi gr ind for liberalisering , hr. formand , men p et sundt grundlag og under hensyntagen til alle de eksterne virkninger p konomierne - positive som negative - og navnlig virkningerne p beskftigelsen , som det irske formandskab med rette har fastsat som sit hjest prioriterede aktivitetsomrde .
Der er sledes tale om et srdeles vigtigt omrde , og derfor mener vi , at Irland m tage fringen i de internationale forhandlinger og kontrollere Kommissionen .
Og derfor er det ndvendigt , at Parlamentet , nr det fr forelagt et forslag til frihandelsaftale , samtidig fr forelagt en objektiv analyse af indvirkningen med angivelse af de relevante tal , sledes at Europa-Parlamentet ikke fortsat skal tage stilling til de pgldende forslag med bind for jnene .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg bemrker , hvad det rede medlem har sagt i sit indlg .
Det Europiske Rd i Firenze den 21. og 22. juni opfordrede Rdet til at forelgge en rapport om udviklingen af handelspolitikken og prferenceaftalerne for Fllesskabet ved Det Europiske Rd i Dublin i december .
Det vil naturligvis finde sted under det irske formandskab .
<P>
Jeg noterer mig , at der hersker bekymring .
De roller , som henholdsvis Rdet og Kommissionen har , bliver undersgt af regeringskonferencen ligesom alle institutionernes .
I denne forbindelse er det mske ndvendigt at se p de institutionelle aftaler .
Men jeg vil gerne ppege , at der allerede er sket en drftelse af den forgede betydning af regionalismen inden for WTO .
WTO har nedsat et udvalg om regionale handelsaftaler til at overvge nye og eksisterende handelsgrupperinger .
Der er allerede en del af medlemmerne af WTO , der har efterlyst en drftelse af regionalismen i Singapore , og en sdan drftelse vil sandsynligvis finde sted .
S der bliver mulighed for at overveje denne sag i Singapore og ved Det Europiske Rds mde i Dublin i december .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af John McCartin ( H-0548 / 96 ) :
<P>
Om : EU ' s uldindustri
<P>
Agter formandskabet i de kommende seks mneder at stte den alvorlige situation for den hjemlige uldindustri p dagsordenen for mdet i Rdet af landbrugsministre ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Mitchell">
Jeg kan kun understrege , at Rdet p dette tidspunkt endnu ikke har modtaget noget forslag fra Kommissionen om uldindustrien .
Formandskabet noterer sig medlemmets bekymring og vil nje overveje alle forslag , som Kommissionen mtte fremstte .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne byde rdsformanden officielt velkommen til Parlamentet , eftersom det er frste gang , jeg har denne direkte kontakt med ham .
Jeg psknner ikke bare hans villighed til at hjlpe med til at forberede regeringskonferencen , men tillige hans langvarige interesse for europiske forhold og hans langvarige bestrbelser for at fremme integration og union i Europa .
Jeg vil gerne her officielt sige , at han har vret en af de mest konstruktive politikere i det irske parlament , for s vidt angr Europa .
Det skete ikke blot , da han blev direkte involveret via formandskabet .
<P>
Jeg har rejst dette sprgsml , fordi en organisation p europisk niveau har gjort forestillinger over for mig om , at den er interesseret i uldindustrien .
Vi har en tidligere betnkning i Parlamentet af hr . Hyland , et irsk medlem .
Jeg vil gerne sige til ministeren , at dette er en industri , der kan blive vigtig inden for Den Europiske Union .
Fllesskabets politikker har fremmet udviklingen af en frekdsindustri , men uld er et andet produkt , som kan udvikles og fordles .
<P>
Inden for Den Europiske Union har vi 60000 landbrugere , der er afhngige af frekd og fremlk .
Disse landbrugere fr ECU 2 mia fra Unionen .
Mener ministeren , at det kunne vre en god id at fremme udviklingen af en uldindustri , s at landbrugerne kunne f en bedre indkomst og sledes mske kommer til at behve frre af de ECU 2 mia i subsidier , som vi betaler hvert r ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som jeg lige sagde , har Rdet ikke fet noget forslag fra Kommissionen , og hvis vi fr det , s vil Rdet bestemt reagere p et sdant forslag .
<P>
M jeg sige som svar p det sprgsml , som det rede medlem har stillet , at jeg udmrket er klar over de vanskeligheder , som freavlerne str over for , ikke bare i Irland , men i hele Europa .
Jeg er opmrksom p den betnkning , som hr . Hyland har forelagt , og som han har nvnt .
Jeg vil bestemt srge for , at hr . Yates , der er formand for Rdet ( landbrugsministre ) bliver gjort opmrksom p den meningsudveksling , der har fundet sted under denne sprgetid , s det sikres , at han er opmrksom p det , der bekymrer det rede medlem .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. rdsformand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . McCartin og byde Dem rigtig hjertelig velkommen .
Vi har haft mulighed for at mde Dem forud for formandskabet , og vi har konstateret , at vort arbejdsforhold til Dem er meget hjerteligt .
<P>
Jeg er glad for Deres svar , men m jeg opfordre Dem til via formandskabet for landbrugsomrdet at kontakte Kommissionen for at sikre , at denne anmodning kommer p dagsordenen , s at den kan blive behandlet under det irske formandskab .
Det siger jeg i srdeleshed p grund af det irske formandskabs forpligtelse til at skabe arbejdspladser og forhbentlig ogs udvikling i landdistrikterne .
Uldsektoren giver mulighed for at skabe god beskftigelse i landdistrikterne , forudsat at vi fr ordentlige strukturer p plads .
<P>
M jeg anmode rdsformanden om selv at tage initiativ over for Kommissionen til at sikre , at Kommissionen fr forelagt en ordentlig anmodning , der kan forelgges for formandskabet i Deres embedsperiode ?
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg vil bestrbe mig p at hjlpe de rede medlemmer i denne forbindelse og vil gre hr . Yates , formanden for Rdet ( landbrugsministre ) opmrksom p det .
Jeg vil ogs gerne takke hr .
McCartin og hr . Hyland for deres gode nsker her ved begyndelsen af det irske formandskab .
Dem stter jeg stor pris p .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 .
<P>
Sprgsml nr . 9 af Brian Crowley ( H-0558 / 96 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af narkotikasmugling
<P>
Fler Rdet sig overbevist om , at medlemsstaterne , der har ansvaret for bekmpelse af narkotikasmugling langs Unionens ydre grnser , herunder isr kystgrnserne , stter tilstrkkeligt personale og udstyr ind p at lse denne opgave , og vil Rdet overveje gennem midler fra EU-budgettet at bist de medlemsstater , der er ansvarlige for overvgningen af Unionens omfattende kystgrnser , med at udfre deres opgaver p Unionens vegne ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Mitchell">
Det er noget af det , det irske formandskab prioriterer hjest , at sikre mere koordineret og effektiv aktion p europisk niveau mod narkotikahandel og narkotikamisbrug .
En af de vigtige opgaver , som formandskabet vil ptage sig p dette omrde , er at igangstte en grundig undersgelse af tilstrkkeligheden af samarbejdet om beskyttelse af Den Europiske Unions ydre grnser mod import af narkotika til vands , til lands og i luften .
<P>
Formandskabet har allerede indledt en drftelse af toldstrategien for de ydre grnser .
Det har fremsat forslag om uddannelse , tekniske hjlpemidler , kontroludstyr , efterretning , risikoanalyse og forbedret kommunikation .
Det agter at foresl en flles aktion , der skal tjene som retsgrundlag for bevilling af midler fra Fllesskabets budget .
Disse forslag sigter mod at n til et mere effektivt samarbejde mod narkotikasmugling og vil opfylde et af de forslag til handling , der str p den liste over narkotika , som blev vedtaget p Det Europiske Rd i Madrid i december 1995 .
<P>
Rdet vil ogs prioritere en revision af Napoli-konventionen om gensidig bistand mellem toldforvaltningerne , handlingsprogrammet  Told 2000  for den tredje sjle og EU ' s deltagelse i Verdenstoldorganisationens strategiplan for gennemfrelse af en operativ foranstaltning vedrrende Balkan-ruten for smuglere .
<P>
Formandskabet vil ligeledes se nje p de nuvrende ordninger for flles toldovervgning ved de ydre grnser .
Denne undersgelse vil blive foretaget med henblik p at forbedre deres effektivitet .
Man vil sge at f et generelt mandat fra Rdet til disse operationer , s man ikke som i jeblikket hvert r skal sge Rdets godkendelse heraf .
Vi vil ogs sge at sttte samarbejde mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og private handels- og skibsfartsinteresser i kampen mod narkotikahandel .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg vil ogs komplimentere ham for at sikre , at denne sag bliver behandlet p hjeste plan under hans formandskab .
Men det er med nogen bekymring , at jeg lser i nogle avisartikler i Irland , at den irske premierminister har fremsat et forslag til en europisk kystbevogtning .
Min frygt i denne forbindelse er , at de midler som den irske kysttjeneste har hrdt brug for til fornyelse af sin flde og til at dkke sine 140000 kvadrat-miles territorialfarvande , ikke alene for at beskytte den irske kyst , men ogs for at beskytte en europisk grnse og europiske fiskeriomrder , vil blive flyttet til andre omrder .
Kunne vi bede om en forpligtende udtalelse fra rdsformanden om , at der ikke bliver overfrt penge fra eksisterende organer , der opererer meget effektivt , men desvrre med alt for f ressourcer .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som jeg sagde , ligger det formandskabet og Rdet p sinde at samarbejde og at beskytte Den Europiske Unions ydre grnser .
Narkotika kommer over land , fra havet og fra luften .
Der bliver anvendt forskellige ruter , afhngigt af , hvilke narkotika , det drejer sig om , og hvor de stammer fra .
Narkotika bliver frt hertil p forskellig mde - af mennesker , alene som last uden ledsagelse , skjult i biler , skibe og containere , og , i srdeleshed nr det drejer sig om cannabis , i sm bde .
Det er derfor , det er vigtigt , at der bliver foretaget en revision af samarbejdet , s vi kan afgre , hvordan Den Europiske Unions og medlemsstaternes ressourcer bedst kan anvendes .
<P>
Jeg takker hr . Crowley for hans venlige nsker , som jeg stter stor pris p , men jeg vil gerne tilfje , at jeg vil betragte ethvert forslag , som den irske premierminister mtte have fremsat , som noget ekstra og ikke en erstatning for nuvrende ordninger .
Jeg kan mske lige nvne , at som hr . Crowley godt ved , eftersom han kommer fra en del af Irland , der ofte har vret udsat for sulykker , har der i et antal r vret samarbejde mellem RAF og det irske luftvben .
Dette er et meget lst , men effektivt samarbejde .
S kystbevogtningssamarbejdet kan godt vre temmelig lst , eller det kan vre noget mere struktureret .
Men selve ideen er vrd at undersge .
Men lad mig understrege , at det ikke er et sprgsml om at flytte de nuvrende ressourcer .
Enhver udvikling p dette omrde vil ske i form af ekstra ressourcer og ekstra bistand .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Jeg byder vor rdsformand velkommen her til eftermiddag .
Jeg m sige , at jeg er helt uenig med hr . Crowley .
Det forhold , at det irske formandskab har sat fokus p narkotikasprgsmlet , og at alle de medlemmer , der tog ordet i formiddags , godt halvdelen , betragtede narkotika som et hjt prioriteret sprgsml , som dette formandskab skulle tage effektivt fat p , giver det irske formandskab carte blanche til at g videre og behandle sprgsmlet , som de nsker .
Jeg mener , at kystbevogtning i Irland er srlig vigtig , eftersom Irland er en  .
Det er blevet gentaget meget ofte her , at det er det , der er brug for .
<P>
Jeg er meget glad for at hre , at hr .
Mitchell nu har sagt , at der allerede er drftelser i gang om en revision af overvgningen af de ydre grnser og bevogtningen til lands , til vands og i luften . Jeg vil gerne have ham til nu at gre det klart for os , njagtig hvorfra midlerne til denne kystbevogtning skal komme .
Vi oplevede desvrre en forfrdelig lang udsttelse af aftalen om finansiering for de transeuropiske netvrk .
Jeg hber , at vi ikke skal vente en lignende udsttelse af dette meget vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker ogs fru Malone for hendes gode nsker .
P min frste dag her i Parlamentet er gode nsker og sttte fra de irske medlemmer af Parlamentet srlig velkomne , og de har hjulpet mig meget .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , det rede medlem har stillet , s vil hun vide , at en flles aktion er en lovhjemlet procedure i henhold til traktaterne , srlig anden og tredje sjle , som fastsat i traktaten om Den Europiske Union .
Den irske regering agter at foresl en flles aktion , der skal tjene som retsgrundlag for bevillingen af midler fra De Europiske Fllesskabers budget .
Naturligvis er det ikke noget , vi kan gre alene , og vi hber , vi fr sttte fra andre medlemsstater til denne holdning .
Det er efter min mening bestemt noget , der br gres noget ved .
Jeg har tidligere som svar p en anden debat her i Parlamentet sagt om det flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , at jeg mener , vi br gre meget mere som region p en koordineret mde for at hndtere dette problem .
Hver medlemsstat forsger at hndtere problemet , s godt den kan .
Medlemsstaterne m primrt have den rolle at opfylde medlemsstaternes behov , men kollektivt er Den Europiske Union som region meget svag , nr det glder at hndtere dette problem .
Det er den holdning , det irske formandskab agter at indtage .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , kampen mod kriminalitet og narkotika er et borgernrt anliggende .
Folk forstr , at det p dette omrde er ndvendigt at samarbejde over grnserne .
Det er positivt , at formandskabet lgger s stor vgt p disse sprgsml , og vi ser med forventning hen til et initiativ p narkotikaomrdet , ikke mindst om samarbejde mellem told- og politimyndigheder .
Jeg benytter lejligheden til fra svensk side at nske det nye formandskab alt godt .
<P>
Mit sprgsml drejer sig om et omrde , hvor der er muligheder for forbedringer , og som vil kunne indg i initiativet : Hvorfor har man endnu ikke tilvejebragt muligheder for praktisk , dagligt samarbejde og udveksling mellem politimyndighederne i lighed med dem , der allerede findes p indvandrings- og toldomrderne ?
P toldomrdet foreligger der gode forslag inden for rammerne af Matteus-programmet , men nr man studerer aktivitetsplanen for politiomrdet , er der for det meste tale om udveksling mellem politiskoler .
Hvorfor overvejer man ikke at udbygge politisamarbejdet , sledes at det kommer p niveau med Matteus-programmet ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker det rede medlem for hendes venlige ord , som jeg stter pris p .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , hun har stillet , s er den tredje sjle endnu ikke rigtig udviklet .
Den har ikke eksisteret ret lnge .
Jeg hber bestemt , at vi nu med vedtagelsen af konventionen om Europol vil se et strre samarbejde under tredje sjle .
De sprgsml , det rede medlem har rejst , er meget vrdifulde , og dem br man se p og g videre med s snart som muligt .
Vi br i fllesskab gre meget mere , end vi gr , for at hndtere dette problem .
<P>
Jeg m mske ppege , at den irske udenrigsminister under sin prsentation af Den Europiske Unions hjt prioriterede omrder her i Parlamentet i formiddags nvnte en udveksling og oplring af politifolk som et af de prioriterede omrder , vi har formuleret i forbindelse med vore forslag om organiseret kriminalitet .
Jeg er meget glad for at kunne tilslutte mig det , det rede medlem har foreslet .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 10 af Gerard Collins ( H-0559 / 96 ) :
<P>
Om : Tillidspagt
<P>
De europiske ledere gav p topmdet i Firenze deres politiske sttte til kommissionsformand Santers forslag om en tillidspagt for beskftigelse , men stats- og regeringscheferne undlod at stille midler til rdighed til gennemfrelse af Santers forslag , som vil kunne fre til konomisk vkst og nye jobmuligheder i EU ' s medlemsstater . Hvilke forslag skal Rdet komme op med for at give den politiske godkendelse af tillidspagten p Firenze-topmdet virkning i praksis , og isr , hvilke planer har Rdet med hensyn til finansiering af gennemfrelsen af tillidspagt-forslagene ?
sprgsml nr .
11 af Jos Apolinrio ( H-0561 / 96 ) :
<P>
Om : Jobskabelsesforanstaltninger for unge under 25 r
<P>
Hvilke initiativer ptnker Rdets formandskab at ivrkstte med henblik p at skabe de ndvendige forudstninger for at fremme unges beskftigelse p baggrund af de uacceptable arbejdslshedstal i Den Europiske Union ( iflge Eurostat 10 , 9 % p globalt plan i slutningen af april 1996 ) og p baggrund af , at arbejdslshedsprocenten blandt unge under 25 , og isr blandt unge kvinder , er dobbelt s stor som anfrt ovenfor ( 21 , 5 % ) ?
og sprgsml nr . 12 af Jos Torres Couto ( H-0583 / 96 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden
<P>
P topmdet i Firenze lykkedes det ikke for de europiske ledere at n til enighed om gennemfrelse af en samordnet strategi til bekmpelse af arbejdslsheden p europisk plan .
<P>
Vil Rdet i betragtning af den fortsat stigende arbejdslshed , som i dag omfatter 20 mio europiske borgere , oplyse , hvilke foranstaltninger det agter at gennemfre for at bekmpe denne sociale svbe , og fremlgge en tidsplan herfor ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Mitchell">
Jeg vil gerne besvare de sprgsml , der er stillet af hr .
Collins , hr .
Apolinrio og hr . Torres Couto under t ; til trods for at de beskftiger sig med forskellige aspekter af beskftigelsessprgsmlet , s gr alle tre sprgsml p , hvorledes man kan mde den store udfordring , som arbejdslsheden udgr .
<P>
Europa har nydt godt af udviklingen af en srlig samfundsmodel p vort kontinent - en udvikling , som ofte er net med store ofre .
Det er denne model , der karakteriserer vore frie og demokratiske samfund og giver dem en srlig plads blandt verdens nationer .
Viderefrelsen af den europiske samfundsmodel vil blive styrket , hvis vi fr succes med at reagere p de sprgsml , arbejdslsheden rejser .
<P>
Vi m fre kampen mod arbejdslsheden nu , s at vi ikke fordmmer vore brn og brnebrn til fortsat lidelse og uretfrdighed .
Beskftigelsen af de unge er srlig vigtig .
I princippet er jeg enig i hr . Apolinrios vurdering og mener som han , at vi m gre vort yderste for at fremme beskftigelsen af de unge , for det er dem , der skal aflse os , og som fr ansvaret for at viderefre den europiske civilisation .
<P>
Som Kommissionen har gjort det klart , er tillidspagten om beskftigelse en fleksibel proces , der har til forml at stte de berrte i stand til at ptage sig bestemte forpligtelser for at skabe en makrokonomisk ramme , der er gunstig for beskftigelsen .
Den har til forml fuldt ud at udnytte det indre markeds muligheder , at fremskynde reformer af arbejdsmarkedet og at gre bedre brug af Unionens politikker til gavn for vkst og beskftigelse .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze i sidste mned udtrykte sin overbevisning om , at de transeuropiske netvrk , udviklingen af sm og mellemstore virksomheder og videnskabelig og teknisk forskning kan yde et afgrende bidrag til jobskabelse og konkurrencedygtighed .
<P>
I denne forbindelse blev der taget hensyn til forslag forelagt af formanden for Kommissionen , som for det frste gik ud p , at landbrugsretningslinjernes dkning skal forblive undret og at udgiftsomrdet  strukturforanstaltninger  ligeledes skal holdes undret .
For det andet , at loftet over udgiftsforpligtelserne i udgiftsomrde 3 - interne politikker - hves med ECU 1 mia i perioden 1997-1999 , og disse midler skal hovedsagelig anvendes til prioriterede transportinfrastrukturnet .
Men budgetudbetalingerne hertil skal holdes inden for det nuvrende samlede loft , der tidligere er fastlagt for de faktiske udgifter .
For det tredje skal denne hvelse af loftet ledsages af en yderligere bestrbelse p at omlgge de disponible bevillinger inden for udgiftsomrde 3 til fordel for de pgldende sektorer , hvilket vil muliggre en forgelse af de samlede disponible belb til ECU 1 , 2 mia .
<P>
Disse forslag udgr et integreret approach , der har til forml at gre bedst mulig brug af de forhndenvrende ressourcer for at n hndgribelige resultater p beskftigelsesomrdet , samtidig med at man ogs finder nye kilder til finansiering .
<P>
For fuldstndighedens skyld vil jeg gerne tilfje , at mlet er at forflge en politik , der fuldt ud respekterer og afspejler princippet om subsidiaritet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans meget grundige svar . De kommentarer og de gode nsker , man har givet ham med p vejen , er velfortjente , for efter min erfaring har ingen gjort mere for at sikre et hurtigere handlende og mere effektivt formandskab end Irlands minister for europiske anliggender .
Vi nsker ham alt godt , og vi nsker , at han m f held med sig .
Om fem mneder eller s , nr den irske premierminister kommer her til Parlamentet for at aflgge rapport om Irlands formandskab , vil han i srdeleshed blive bedmt p et aspekt , og det vil have at gre med effektiviteten af de foranstaltninger , der under hans formandskab er truffet til hndtering af arbejdslshedssituationen . Rdsformanden er sikkert opmrksom p , at vi i Firenze fik politisk tilslutning til hr .
Santers tillidspagt , men vi fik ikke nogen finansiel tilslutning . Medmindre pengene bliver bevilliget , vil pagten desvrre stadig vre et slag i luften .
<P>
Vi har haft Delors-planen for de arbejdslse . Der er ikke noget emne , der er blevet talt oftere om her i Parlamentet af dem , der taler for de arbejdslse i Europa , end netop dette sprgsml .
Vi har hrt mange ord , men vi har ikke nogen strre succes til dato . Jeg opfordrer formandskabet til at gre alt , hvad det kan , for at f de medlemsstater , som var modvillige og tilbageholdende med finansiel sttte fra hr .
Santer i Firenze til at komme i gang og tnke p de 18-22 mio mennesker , der er arbejdslse , og som er afhngige af , at vi gr noget for dem .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har allerede takket hr . Collins i hans fravr for hans venlige ord tidligere , og jeg psknner hans indledende bemrkninger .
<P>
Det irske formandskab vil s vidt muligt fremme de foranstaltninger , hr . Santer har truffet til sttte for jobskabelse i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd .
Herudover vil det vre en central opgave for formandskabet at udarbejde den anden rsberetning om beskftigelse til Rdet i Dublin i december .
Den vil analysere , hvor effektiv medlemsstaternes gennemfrelse af retningslinjerne fra Essen for deres flerrige beskftigelsesprogrammer har vret indtil nu .
Den vil ogs give pejlemrker for fremtiden .
I denne proces vil der blive lagt srlig vgt p grupper , der krver srlig opmrksomhed , ssom de unge , der sger deres frste arbejde , de langtidsledige samt arbejdslse kvinder .
<P>
Generelt sttter jeg hele ideen om foretagsomhed og konkurrencedygtighed og ndvendigheden af at belnne foretagsomhed og initiativ , og det m vre det centrale i jobskabelse .
Men i hele Den Europiske Union har vi nu et niveau af materiel velstand uden fortilflde i nogen periode i Europas historie , og alligevel er der et stort antal mennesker , der ikke har del i de fremskridt , der er sket .
Jeg vil ikke gre nogen undskyldning for det andet princip , som jeg mener , m vre til stede , og det er princippet om social retfrdighed .
Nr vi skaber velstand , kan vi fordele den , men vi m frst skabe den , og vi m opmuntre de mennesker , der skaber den .
Jeg vil anbefale Parlamentet at se p den irske regerings program for lokal udvikling , der er en bestrbelse p at omfordele noget af velstanden p en sdan mde , at den hjlper den fattigste del af by- og landbefolkningen .
Den er specielt rettet mod jobskabelse , uddannelse , oplring , miljforbedring og uddannelse til offentlig administration , for folks livsbetingelser kan faktisk forvrre deres handicap .
Det er en integreret approach , som jeg hber at tage fat p i forbindelse med et senere sprgsml fra et andet medlem af Parlamentet .
<P>
Jeg tror ikke , at det alt sammen drejer sig om foretagsomhed .
Vi m opmuntre foretagsomheden , vi m skabe lettelser for den , men samtidig m vi ogs have en sans for social retfrdighed , og disse to ting m s at sige g hnd i hnd .
Det er bestemt noget , som vi vil forsge at fremme s godt som muligt i de seks mneder , vort formandskab varer .
<P>
Jeg kan ogs fortlle Parlamentet , at vi afventer Kommissionens detaljerede forslag om sprgsmlet vedrrende transeuropiske netvrk , som det rede medlem har taget fat p .
Som medlemmerne vil vide , enedes finansministrene ved mdet den 8. juli om at nedstte en gruppe p hjt plan til at se p dette sprgsml .
Det irske formandskab vil via denne gruppe undersge , i hvilken udstrkning der er basis for en aftale mellem parterne og vil forsge at sikre en afgrelse .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , mange tak til rdsformanden for hans velmenende ord .
<P>
Jeg vil dog gerne uddybe to aspekter , der ligger mig strkt p sinde .
<P>
Det ene er af generel karakter . Da beskftigelsessituationen uden sammenligning er en af de strste udfordringer , Den Europiske Union str overfor , vil en positiv udvikling i beskftigelsen vre betingende for , om det irske formandskab nr sine ml eller ej .
<P>
Hvad angr arbejdslsheden blandt unge under 25 r , gr jeg opmrksom p , at tallene fra Eurostat peger p en fordobling af arbejdslshedstallet for denne gruppe - iflge oplysningerne fra april var der en arbejdslshed p 21 , 5 % i denne gruppe unge mod en gennemsnitlig global arbejdslshed i Unionen p 10 , 9 % - og derfor er det ndvendigt med en yderligere indsats til fremme af lokale udviklingsinitiativer , sttte til sm og mellemstore virksomheder og til miljbeskyttelse og sociale foranstaltninger , herunder ivrksttelse af srlige jobskabelsesprojekter for unge .
<P>
Det andet aspekt af mit tillgssprgsml drejer sig om strukturfondspolitikken , og jeg anmoder rdsformanden om at prcisere , hvad han sagde i sit frste indlg , hvoraf det fremgik , at Rdets holdning er , at samtlige de forpligtelsesbevillinger , der er opfrt i de finansielle overslag , br opretholdes .
Er det rigtigt forstet , at Rdet mener , at de strukturfondsbevillinger , der er opfrt i de finansielle overslag , skal opretholdes .
Jeg anmoder rdsformanden om at bekrfte dette .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Hvad jeg sagde som svar p sprgsmlet var , at loftet over udgiftsforpligtelserne i udgiftsomrde 3 hves med ECU 1 mia i perioden 1997-1999 , og disse midler skal hovedsagelig anvendes til prioriterede transportinfrastrukturnet .
Men budgetudbetalingerne hertil skal holdes inden for det nuvrende samlede loft , der tidligere er fastlagt for de faktiske udgifter , dvs. betalingsbevillinger .
Jeg sagde ogs , at denne hvelse af loftet ville blive ledsaget af en yderligere indsats for at omlgge de disponible bevillinger inden for udgiftsomrde 3 til fordel for de pgldende sektorer , hvilket vil tillade en forgelse af de samlede disponible belb med ECU 1 , 2 mia .
<P>
M jeg generelt sige , at vi alle er meget bekymrede for beskftigelsen , men sandheden er , at vi ikke gr , hvad vi br .
Vi br gre jobskabelse til det mest attraktive , som nogen med sans for igangsttervirksomhed kan tage sig til .
Realiteten er , at hvis nogen af os her vandt i vores nationale lotteri , s ville vi investere pengene i fast ejendom eller sdan noget , som vi ville f udbytte af , og som ikke ville gre det ndvendigt for os at ptage os besvret med at beskftige folk .
Vi giver skattebegunstigelser til maskiner , og vi lgger lnskat p beskftigelse .
S jeg mener , det er ndvendigt at tnke tingene helt om igen , s man sttter foretagsomhed og belnner anstrengelser , og s man , som det rede medlem sagde , tager fat p nogle af de eksisterende strukturproblemer .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , mit sprgsml er yderst enkelt .
<P>
Hr. rdsformand , jeg er srdeles tilfreds med Deres direkte svar , og jeg beder Dem undskylde en vis skarphed i det tillgssprgsml , jeg nu stiller , men det skal ses p baggrund af , at jeg nu har vret medlem af Parlamentet i nogle r , og efterhnden forekommer disse sprgsml til Rdet om beskftigelsen mig at ligne et sadomasochistisk ritual , for s vidt som jeg og andre medlemmer begyndte at stille den slags sprgsml p et tidspunkt , hvor der endnu kun var 11-12 millioner arbejdslse i Europa .
De hjtidelige hensigtserklringer og lfter , som de successive formandskaber har afgivet , har alle lydt overbevisende .
Men reelt er forholdet det , at der i dag er 18 millioner arbejdslse og 50 millioner socialt marginaliserede i Europa , og efter min mening ligger roden til problemet i den stning , som De brugte i et af Deres indlg , hr. rdsformand :  Frst m vi skabe rigdommen og dernst m vi fordele den  .
<P>
Det er netop sprgsmlet .
Er det rent monetaristiske syn , som hidtil er blevet anlagt p arbejdslshedsproblemet efter Deres mening den mest fornuftige og positive metode til at fremme beskftigelsen ?
Kan man overhovedet forestille sig , at arbejdslsheden kan bekmpes alene gennem valutapolitiske tiltag , uden at der trffes effektive beskftigelsesfremmende foranstaltninger i form af arbejdsmarkedsinitiativer , aktive beskftigelsespolitikker , sttte til sm og mellemstore virksomheder og selektive sttteforanstaltninger til fordel for dynamiske sektorer ?
<P>
Disse sprgsml er efter min mening de helt afgrende , og hertil kommer et yderligere sprgsml , hr. rdsformand : for nogle r siden udtalte kommissionsformand Delors i forbindelse med forelggelsen af hvidbogen om konkurrenceevne og beskftigelse her i Parlamentet , at arbejdslshedsproblemet ikke kan lses p nationalt plan .
I dag er tonen en anden , og man fortller os , at det ikke er muligt p europisk plan at trffe specifikke foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslshedsproblemet , men at dette skal lses p nationalt plan i fuld respekt for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er p dette punkt , vi har divergerende holdninger , og jeg frygter , at det vil resultere i , at ogs det irske formandskab m registrere en fiasko , for s vidt angr den bydende ndvendige bekmpelse af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg ved ikke , hvor det rede medlem har vret i det sidste par minutter , men han kan ikke have draget den slutning af noget , jeg har sagt til ham .
Jeg hber , han vil tilgive min ligefremhed , for dette er et vigtigt sprgsml .
Jeg har udtrykt mig meget klart i det , jeg har sagt .
Jeg har talt om beskftigelse og foretagsomhed og social retfrdighed .
Jeg har talt om omfordeling .
Jeg har talt om det lokale udviklingsprogram i Irland .
Jeg er sikker p , at der findes tilsvarende programmer i andre lande , men OECD-rapporten om lokal udvikling i Irland er et dokument , som jeg vil anbefale medlemmerne af Parlamentet .
Jeg har ikke talt om nogen monetaristisk holdning .
Yderligere er det lokale udviklingsprogram i Irland et partnerskab , frst og fremmest mellem Den Europiske Union og staten , og i anden instans mellem staten og arbejdsmarkedets parter : Erhvervslivet , fagforeningerne og landbrugerne i landdistrikterne .
Jeg er ked af , at det rede medlem ikke forstod , hvad jeg sagde frste gang , men jeg hber , at det lykkes nu .
<P>
Yderligere m vi f ind i hovedet , at vi ikke forvalter konomier , vi forvalter stater .
Arbejdspladser har en terapeutisk svel som en konomisk vrdi .
Det forholder sig ingenlunde sdan , at jeg ikke nsker nye metoder p europisk eller medlemsstatsniveau til hndtering af dette problem , jeg er tvrtimod en af de ivrigste sttter af nye holdninger , og jeg er tilfldigvis i statsministeriet den ansvarlige for lokal udvikling i mit eget land .
Det ville glde mig at f mulighed for at drfte sprgsmlet om lokal udvikling og det bidrag , jeg kan yde , ikke bare til skabelse af udvikling , men ogs mere generelt til hndtering af social uretfrdighed i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Jonas Sjstedt ( H-0564 / 96 ) :
<P>
Om :  Journalisten  -sagen
<P>
Sagen mellem bladet  Journalisten  og Rdet vil snart blive afgjort ved EF-Domstolen . Rdet har i sit indlg ved Domstolen redegjort for sit syn p sprgsmlene om benhed og offentlighedsprincip .
P baggrund af indlgget vil jeg gerne stille flgende sprgsml :
<P>
Hvilken juridisk vrdi har  Code of Conduct  og beslutningerne fra Edinburgh-topmdet , for s vidt angr benhed ?
<P>
Hvilken betydning tillgger Rdet den svenske erklring om benhed , der blev fremsat under forhandlingerne om medlemskab ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Mitchell">
Det rede medlem vil vre opmrksom p , at mit svar p hans sprgsml m vre noget forsigtigt , da sagen mellem avisen Journalisten og Rdet , der i jeblikket verserer for Retten i Frste Instans , bevirker , at visse sprgsml er til behandling i retten .
Ikke desto mindre vil jeg gerne fremstte flgende kommentarer .
<P>
Det pgldende forsvarsskrift blev bragt til offentlighedens kundskab af bladet Journalisten , der offentliggjorde det p Internettet .
Efter denne episode besluttede Retten i Frste Instans at suspendere behandlingen af sagen .
Som svar p frste del af sprgsmlet vil jeg henvise det rede medlem til Domstolens dom af 30. april 1996 i sag nr . C-58 / 94 , Nederlandene mod Rdet .
I denne sag anmodede Nederlandene om annullering af adfrdskodeksen for aktindsigt i Rdets og Kommissionens dokumenter .
Domstolen afviste dette med den begrundelse , at adfrdskodeksen er et frivilligt udtryk for koordinering mellem Rdet og Kommissionen og  sledes ikke i sig selv skal have retsvirkninger  .
<P>
Dette glder ogs for erklringer vedtaget af Det Europiske Rd .
Domstolen afsagde en kendelse den 13. januar 1995 i sag nr . C-264 / 94P om , at erklringer fra Det Europiske Rd ikke er retsakter , hvis legalitet kan styres af artikel 133 i traktaten .
<P>
Med hensyn til det rede medlems andet sprgsml , indebrer det en politisk vurdering , som Rdet ikke er forpligtet til at foretage .
Der str simpelt hen , at den pgldende erklring var ledsaget af en anden erklring fra samtlige medlemsstater .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg takker Rdets reprsentant for dette svar , som jeg synes var bde klart og tydeligt .
Jeg er i besiddelse af det hemmeligstemplede indlg , som han refererede til .
Heri argumenterer Rdet kraftigt imod benhed og ppeger meget rigtigt , at  Code of Conduct  kun er en skaldt  policy orientation  , der ikke gr det til en lovmssig ret til at f udleveret et dokument .
Jeg opfatter det sledes , at De bekrfter dette standpunkt .
<P>
Mit sprgsml angende den svenske erklring , der blev afgivet under optagelsesforhandlingerne , gik ud p , om De mener , at erklringen har noget som helst juridisk vrdi .
Kan der henvises til den under en retsforhandling ?
<P>
Jeg vil gerne stille yderligere to sprgsml i forbindelse hermed .
Rdet skriver i sit indlg , at Sverige overtrder fllesskabslovgivningen , nr det udleverer et af EU hemmeligstemplet dokument .
Det frste sprgsml lyder derfor sledes : Mener Rdet , at de lande , der anvender et nationalt offentlighedsprincip , der gr lngere end Unionens , overtrder unionslovgivningen ?
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om , at en anden svensk journalist nogle mneder efter  Journalisten  bad om at f udleveret det samme dokument , som Rdet tidligere havde ngtet at udlevere . Denne gang blev dokumentet udleveret .
Jeg undrer mig over hvorfor .
Har man ndret holdning i dette sprgsml ?
Hvilken vurdering og hvilke principper ligger til grund for dette ?
<P>
Ligesom mange andre vil jeg ogs gerne byde det irske formandskab velkommen og nske det held og lykke .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg takker det rede medlem for hans venlige nsker .
Med hensyn til sprgsmlet om adfrdskodeksen , s fremsatte Sverige en erklring og de andre stater en udtalelse , hvori de sagde , at de forstod dette som en antagelse fra svensk side af adfrdskodeksen .
Det er vist sdan , det forholder sig .
<P>
Jeg kan tilfje , at formandskabet glder sig over alle initiativer i retning af strre benhed og gennemskuelighed i Rdet .
Ikke desto mindre m Rdet , da det er forhandlingsforum , og sprgsml af stor flsomhed for forskellige lande ofte bliver drftet dr , vre lydhrt over for medlemsstaternes bekymringer i srlige sager .
Der er i de seneste r blevet gjort betydelige fremskridt i retning af indfrelse af strre gennemskuelighed i Rdet , ikke mindst ved indfrelsen af den nye adfrdskodeks om gennemskuelighed sidste r .
Som formandskab vil vi fuldt ud sttte forslag om indfrelse af gennemskuelighed i traktaten i forbindelse med den nuvrende regeringskonference .
<P>
Hvis jeg et jeblik m tale for mig selv , s gr den irske regering fuldt ind bde for anvendelsen af og princippet om benhed og gennemskuelighed . Ethvert initiativ i retning af strre benhed og gennemskuelighed for lovgivende organer m hilses velkommen , herunder nr det glder Den Europiske Union .
Unionen er ved mange lejligheder blevet anklaget for ikke at forekomme relevant .
Dette er , som alle her ved , ikke tilfldet .
Men vi har et ansvar over for dem , der har valgt os , til at vise Unionens relevans for deres almindelige tilvrelse .
En politik med strre benhed og gennemskuelighed vil hjlpe med hertil . Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med den svenske indflydelse i Rdet med hensyn til at bibringe det en atmosfre og en holdning til gennemskuelighed og benhed , som jeg synes er hjst pkrvet .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. rdsformand , eftersom forpligtelsen til gennemskuelighed er forskellig , alt efter om Rdet optrder som lovgivende myndighed eller som udvende myndighed , kan Rdet s bekrfte , at p det tidspunkt , da man afleverede det dokument , min kollega omtalte , havde det ingen politisk vrdi af betydning og kunne derfor offentliggres , hvilket ikke var tilfldet ved det frste sagsanlg ?
<P>
Og det andet sprgsml .
Er det ikke rigtigt , at Den Europiske Union i henhold til traktaten skal tage hensyn til alle de forfatningsmssige traditioner i alle medlemsstaterne ud fra princippet om gensidig respekt - ud over at der i Sverige er strre tradition for gennemskuelighed - samt at nr en medlemsstat modtager et dokument , som vedrrer en anden medlemsstat , skal den overholde en deontologisk kodeks , navnlig hvis det udsendes over Internet ? Og her br man ogs tale om advokaternes professionelle deontologi , som har fuld juridisk gyldighed .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
det rede medlem rejser nogle interessante sprgsml . I forbindelse med den aktuelle sag , s verserer den for retten , s jeg nsker ikke at sige mere , end jeg allerede har gjort .
Man m tage hensyn til de konstitutionelle forhold i de enkelte medlemsstater . Men nr det glder Sverige , har de skubbet Fllesskabet mere i retning af sprgsmlet om benhed og gennemskuelighed og har vret blandt de frende medlemsstater , nr det gjaldt at f denne sag p dagsordenen .
<P>
Det rede medlem opfordrer mig til at kommentere Rdets rolle som lovgiver og som administrativt og politisk organ .
Der er naturligvis en forskel . Som jeg tidligere har sagt , nr det fungerer i sidstnvnte egenskab , s er der klart en forskel fra nr det virker som lovgiver .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , jeg er klar over , at den forrige sprger fik et svar p et for os svenskere vsentligt sprgsml .
Det er meget vigtigt at f sprgsmlet besvaret , eftersom benhedskravet indgik i den svenske erklring . Sprgsmlet ld : Mener Rdet , at Sverige overtrder unionslovgivningen ved at udlevere et af EU hemmeligstemplet dokument ?
<P>
Det er meget vigtigt for os at f et svar fra Rdet for at f afklaret , om den aftale og overenskomst , der blev indget i forbindelse med forhandlingerne , glder eller ej .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg har visse vanskeligheder i forbindelse med en bestemt sag , fordi den verserer for retten .
Jeg ved , at medlemmerne fremstter kommentarer af andre grunde , uden at de forventer , at jeg skal svare .
<P>
M jeg ikke bare p formandskabets vegne , men ogs som irsk medlem af refleksionsgruppen , der gik ind p en masse af disse problemer , have lov at forsikre Parlamentet om , at man faktisk ser p sagen i forbindelse med regeringskonferencen , og at formandskabet vil gre alt , hvad det kan , for at fremme benhed og gennemskuelighed , samtidig med , at vi anerkender medlemsstaternes ret til at f deres sager behandlet p en mde , der passer alle , via en adfrdskodeks .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 14 af Alex Smith ( H-0566 / 96 ) :
<P>
Om : Menneskerettighedskrnkelser i Tyrkiet
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe over for de tyrkiske myndigheder i betragtning af de fortsatte menneskerettighedskrnkelser i Tyrkiet ? og sprgsml nr .
15 af Vassilis Ephremidis ( H-0569 / 96 ) :
<P>
Om : Overtrdelser af menneskerettighederne i Tyrkiet
<P>
De tyrkiske myndigheder har beget nye , klare overtrdelser af menneskerettighederne med deres forsg p at forbyde et nyt politisk parti , det tyrkiske arbejderparti , og med deres voldelige undertrykkelse af en fredelig demonstration mod disse metoder , som arrangeredes af tyrkiske borgere den 24. juni 1996 .
<P>
Politiets voldelige fremfrd over for demonstranterne frte til , at 200 borgere sredes og at 250 anholdtes , heriblandt endog kvstede , der var blevet bragt til hospitalerne .
<P>
Samme dag benyttede de tyrkiske myndigheder samme hrdhndede anholdelsespolitik over for et ledende medlem af det kurdiske demokratiske parti , der forinden havde deltaget i et mde i et partiorgan .
<P>
Agter Rdet at stille de tyrkiske myndigheder til regnskab for overtrdelserne af de politiske rettigheder i landet og isr den fortsatte taktik med at forbyde lovlige mder i partiorganer og anholde ledende politikere ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Mitchell">
Rdet lgger den strste vgt p respekt for menneskerettighederne og demokratiet i Tyrkiet og tver ikke med at fordmme krnkelser af begge , nr det har kontakt med de tyrkiske myndigheder .
Rdet har gentagne gange gjort det klart for den tyrkiske regering , og det vil det fortsat gre , at respekten for retsstaten og de grundlggende frihedsrettigheder , som tilkommer alle tyrkiske statsborgere , er en forudstning for nrmere forbindelser mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<P>
Rdet vil blive ved med omhyggeligt at overvge menneskerettighedssituationen og den demokratiske udvikling i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg fjer min velkomst til og mine bedste nsker for det irske formandskab .
Skotterne er her ogs for at byde Dem velkommen , hr. rdsformand .
Jeg er bange for , at jeg er noget skuffet over svaret .
Mit tillgssprgsml er flgende : Kan rdsformanden forudse en situation , hvor vi kan g ud over en blot og bar fordmmelse af gentagne krnkelser af menneskerettighederne til et punkt , hvor Rdet faktisk vil gre noget , ssom at suspendere samarbejdsaftalerne , hvis krnkelserne af menneskerettighederne fortstter i det omfang , vi ser i jeblikket ?
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Mens vi taler her , har udenrigsministeren , hr . Spring , mde med den tyrkiske udenrigsminister i Dublin .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at de ting , der bekymrer hr . Smith her - og jeg psknner hans kommentarer , og m jeg sige go raibh mile maith agat - er sprgsml , der regelmssigt rejses , nr mder af denne art finder sted .
<P>
Det er en udmrket bedmmelse .
Sprgsmlet er i virkeligheden flgende : Kan vi bedst fremme vor indflydelse p menneskerettighedsomrdet ved fortsat at have forbindelser som de nuvrende med Tyrkiet , og vurderingen har vret , at det kan vi .
Vi kan f mere indflydelse p dem ved at gre , som vi gr , end vi ellers ville kunne .
Med andre ord kan vi f mere ud af guleroden end af stokken .
Unionen har foretaget en bedmmelse med hensyn til toldunionen , som Parlamentet har ratificeret og tilsluttet sig .
Ved at bringe Tyrkiet over til en vestlig tnkemde med hensyn til sprgsml ssom menneskerettighederne , kan vi bedst pvirke dem .
Jeg kan forsikre Dem for , at det sprgsml , som det rede medlem rejser , i hj grad ligger Rdet p sinde , og at det bliver rejst ved enhver given lejlighed .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , der var ikke noget , jeg hellere ville , end at deltage i mine kollegers lyknskninger af formanden for Rdet , som den unge irlnder , han er .
Desvrre medfrer det svar , formanden gav p sprgsmlet , at jeg m kondolere i stedet for at lyknske ham , for det eneste , han gjorde , var at gentage alle de historier , vi har hrt p i 15 r .
<P>
Hr. rdsformand , der har ikke vret et eneste mde , hvor man ikke har drftet menneskerettighedskrnkelser i Tyrkiet p grundlag af konkrete facts .
Der har ikke vret et eneste mde , hvor man ikke har talt om massakren mod den kurdiske befolkning og krnkelserne af tyrkiske borgeres rettigheder . De tyrkiske borgere har ikke lov til at oprette politiske partier , og hvis de gr det , og fru Ciller eller landets militre ledere ikke bryder sig om dem , bliver de oplst .
Og s kommer De , en irsk formand , og som irlnder har De ikke den ringeste forstelse , i hvert fald ikke strre en andres , og giver os sdan et svar .
Vi krver hverken gulerod eller andre ting ; gr blot det , som De sagde : hvis der kommer en general og siger til Rdet , at han vil ind i Unionen , s vil De ikke blot sige nej , De vil ogs jage ham p porten .
Her kom s en pn dame , og nu kommer der en islamist , og De tilbyder ham straks toldunionen og MEDA-programmet med rige stttemidler .
Det er det , vi snakker om .
Det er disse foranstaltninger .
Hverken gulerod eller sanktioner , men at De stopper foranstaltninger som disse over for Tyrkiet og dets regime .
Kan De gre dette ?
Det er Deres pligt , og lad s historierne ligge og ogs Deres redegrelser for , hvor megen respekt og betydning De tillgger menneskerettighederne og retsstaten .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg br underrette Parlamentet om , at Tyrkiet ikke er medlem af Den Europiske Union , og at vi derfor ikke kan diktere dem , hvordan de skal bre sig ad eller pberbe os en konsensus med dem om den mde , vi ser p sagen p , sdan som vi kunne gre det med en medlemsstat .
Det er et sprgsml , der m afvejes nje , og som er helt reelt og meget vigtigt .
Jeg takker ham for hans venlige nsker .
Jeg vil gerne forsikre ham om , at det er Den Europiske Unions ml at sttte fremskridt i demokratiseringsprocessen og med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder i Tyrkiet .
I mit indlg sagde jeg , at den irske udenrigsminister er i Dublin her til aften og mdes med den tyrkiske udenrigsminister .
Parlamentet kan vre forvisset om , at nr som helst mder af denne type finder sted , s bliver disse sprgsml rejst .
Efter min opfattelse er rigtigt diplomati , at bne kanaler og holde dem bne , vort bedste hb om at fremme vore synspunkter med hensyn til hndtering af disse problemer .
Det er den vej , dette formandskab fortsat agter at g .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Kirsten Jensen ( H-0572 / 96 ) :
<P>
Om : Situationen i Burma
<P>
I denne uge dde den danske konsul James Leander Nichols i et fngsel i Burma .
Ddsrsagen er uklar , og de danske myndigheder forsger nu at f opklaret de nrmere omstndigheder ved ddsfaldet og har krvet , at liget obduceres af retsmedicinere uafhngige af den burmesiske regering .
<P>
Hvad agter EU at gre som reaktion p denne tragiske begivenhed , og vil EU ivrkstte sanktioner over for Burma ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Mitchell">
P Rdets vegne vil jeg gerne give udtryk for min dybeste medflelse med familien til afdde hr . James Leander Nichols , der dde den 22. juni 1996 , mens han var fngslet for brug af telefoner og telefaxer uden tilladelse .
Hr . Nichols var reskonsul for Danmark og reprsenterede ogs Finland , Norge og Schweiz i Rangoon .
Den 5. juli 1996 blev der udstedt en EU-erklring , som udtrykte dyb bekymring for den fortsatte forvrrelse af den politiske situation i Myanmar , Burma .
I denne erklring antydede EU , at det forventede en fuldstndig og tilfredsstillende forklaring fra de burmesiske myndigheder af omstndighederne omkring hr .
Nichols ' dd . Herudover opfordrede EU til en undersgelse ved FN ' s srlig rapportr om Myanmar af Nichols ' dd .
<P>
Situationen og mulige aktioner fra EU ' s side er blevet drftet indgende p mdet i FUSP-gruppen vedrrende Asien den 2. juli , og p mdet i den Politiske Komit den 5. juli .
Desuden er sprgsmlet om koordineret aktion fra EU ' s side til drftelse ved et ekstraordinrt mde i FUSP-gruppen vedrrende Asien i Bruxelles i dag i lyset af drftelserne i Rdet ( generelle anliggender ) den 15.-16. juli tidligere i denne uge .
<SPEAKER ID=243 NAME="Kirsten Jensen">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det , som hidtil er gjort .
Men det er jo sdan , at alt det , som rdsformanden taler om , findes inden for det felt , der kan kaldes for kritisk diplomati .
Rdsformanden talte i forbindelse med Tyrkiet om , at det glder om at holde de diplomatiske kanaler bne , men i dette tilflde er de diplomatiske kanaler jo stoppet til .
En burmesisk avis skriver , at Nichols er en slyngel , som har fortjent sin dd .
Men han var et af de diplomatiske bindeled , vi havde til styret i Burma .
Han er nu dd , og det , som oppositionen , demokratibevgelsen , beder om , er , at vi bruger konomiske sanktioner .
Jeg mener , at forholdene nrmest er , som de var i Sydafrika .
Hele oppositionen beder om , at man indfrer konomiske sanktioner .
Det er alts ikke sdan , at vi indfrer dem imod folkeviljen i Burma .
Derfor vil jeg gerne bede rdsformanden om endnu en gang at se p , om ikke man skal imdekomme oppositionen i Burma og indfre sanktioner imod den uretmssige junta , som nu besidder regeringsmagten .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
M jeg fortlle Parlamentet , at dette er et sprgsml , som den danske udenrigsminister strkt har taget op over for mig personlig , da vi mdtes for nylig i Sverige .
Jeg ved , at det bekymrer ikke blot de danske medlemmer , men Parlamentet i almindelighed .
Angende den burmesiske regerings kommentarer , s er de under de givne omstndigheder helt uacceptable og uciviliserede .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at denne sag blev drftet for blot to dage siden i Rdet ( generelle anliggender ) , og at diskussionen fortstter i FUSP-gruppen vedrrende Asien i Bruxelles i dag i lyset af det , der blev drftet i Rdet ( generelle anliggender ) , og at vi vil forflge denne sag p alle mulige mder .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Kunne rdsformanden ikke vre mere prcis med hensyn til sprgsmlet om konomiske sanktioner .
Er han opmrksom p , at Aung San Suu Kyi , lederen af den demokratiske opposition i Burma , har efterlyst praktiske konomiske foranstaltninger , som hun siger er den eneste mde , hvorp vi kan f politiske ndringer i hendes land ?
Br vi ikke lytte til hende , sdan som vi ikke lyttede til opfordringen fra ANC i Sydafrika om konomiske sanktioner i de r med apartheid ?
Efter Aung San Suu Kyi ' s opfattelse lider de fattige i Burma nok allerede , og konomiske sanktioner vil blot fremskynde den dag , hvor vi kan se en tilbagevenden til en demokratisk og ansvarlig regering .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. rdsformand , hvilken holdning De vil indtage i Djakarta ved ASEAN-konferencen i nste uge , hvor Rdet vil vre reprsenteret ?
Hvad vil De sige til Slorc , der har fet officiel observatrstatus ved den konference - til det internationale samfunds store forargelse ?
Hvad vil De sige til de ASEAN-lande , de nabolande , der kommer farende for at foretage nye investeringer i Burma , hvor Heineken , Carlsberg og andre har trukket sig ud ?
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Arbejdsgruppen overvejer alle sprgsml ; intet er obligatorisk medtaget , og intet er udelukket , og Rdet udelukker ikke sanktioner ; alle problemer i forbindelse med en reaktion er til overvejelse .
Jeg kan yderligere bekrfte over for Parlamentet , at udenrigsministeren , hr . Spring , der vil vre i Djakarta , meget strkt vil rejse denne sag , og at han vil sikre , at bde Rdets og Parlamentets synspunkter , ja , Europas befolknings synspunkter , bliver kommunikeret s eftertrykkeligt som muligt , s at ingen kan vre i tvivl om vor afvisning af og afsky for , hvad der er sket her .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kan formandskabet oplyse mig om , hvorfor det overvejer sanktioner mod Burma , hvilket jeg har en vis sympati for , medens p den anden side f.eks. sanktioner mod Cuba betragtes som kontraproduktive ?
Jeg vil i det hele taget gerne have at vide , om der findes en generel linje for sanktionspolitik .
Vi vil gennemfre menneskerettighederne .
Vi har konomiske interesser .
Vi bliver ndt til at veje det op mod hinanden , men vi skal mle med samme alen .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Jeg m minde det rede medlem om , at hvad jeg sagde var , at FUSP-gruppen vedrrende Asien ser p sprgsmlet i lyset af de drftelser , som ministeren i Rdet ( generelle anliggender ) havde tidligere i denne uge .
Jeg har ikke obligatorisk medtaget noget og ikke udelukket noget : Sagen er stadig til overvejelse .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0578 / 96 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af drivgarn
<P>
Kan der under henvisning til Spaniens holdning og medlemsstaternes mulighed for at stille ndringsforslag og fremlgge forslag , og i betragtning af at mulighederne for at differentiere fiskeriet i stersen er stigende , og at dette vil kunne ndre Tysklands og strigs holdning , samt i lyset af den offentlige opfordring fra kommissionsmedlemmet med ansvar for fiskeri til den spanske regering om at fremlgge forslag , og at denne uden tvivl vil udnytte de nuvrende muligheder og optage EP ' s holdning i sit forslag , forventes en ndring af den nuvrende holdning til drivgarn ?

<SPEAKER ID=250 NAME="Mitchell">
Som det vil vre det rede medlem bekendt , vedtog Rdet i 1992 den gldende lovgivning om anvendelse af drivgarn , der forbyder brug af net , der er mere end 2 , 5 km lange , i Fllesskabets farvande .
I april 1994 forelagde Kommissionen et forslag til forordning om forbud mod sdant fiskeudstyr for Rdet .
Rdet har behandlet dette forslag flere gange p baggrund af en udtalelse fra Parlamentet i juli 1994 , uden dog at n frem til en afgrelse af sagen .
<P>
Sprgsmlet blev sidst drftet ved mdet i Rdet ( fiskeri ) den 22. april 1996 , hvor Kommissionen faktisk sagde , at den nskede at se fremskridt og ville vre parat til at hilse enhver konstruktiv id velkommen , som den mtte f forelagt af delegationer , for at n frem til et kvalificeret flertal om dette sprgsml .
<P>
Vedrrende det andet punkt gav denne drftelse ogs Rdet mulighed for at minde om , at det lgger stor vgt p overholdelse af den nuvrende fllesskabslovgivning , samt til at give udtryk for sin tilfredshed med de fremskridt , der er gjort med hensyn til anvendelsen af bestemmelserne .
Arbejdet med forslaget til forordning flger det sdvanlige forlb , og sagen ligger fortsat p Rdets bord .
Det er ikke p nuvrende stadium af drftelserne muligt at forudse , hvilken holdning Rdet vil indtage .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. rdsformand , kan De oplyse , om den spanske regering , hvis den mtte nske det , har mulighed for at fremlgge et nyt forslag , som inddrager den nye situation i Italien , og som inddrager muligheden for at differentiere fiskeriet i stersen og ndre den nuvrende situation ?
I betragtning af , at det ville vre kritisabelt , hvis den spanske regering har denne mulighed og ikke bruger den , kan Rdet s oplyse , om den spanske regering kan fremlgge et nyt forslag ?
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Som det rede medlem vil have forstet af mit svar , forelagde Kommissionen et forslag til forordning om forbud mod fiskeudstyr .
Disse forslag har vret til drftelse .
Det er op til den enkelte medlemsstat som reaktion p dette forslag at fremstte forslag , som den mtte finde nyttige under de foreliggende omstndigheder .
Jeg vil hbe , at de overvgningsforanstaltninger , der var i kraft for tunfiskeriet i 1995 , har sikret , at de fleste af forrige rs vanskeligheder blev elimineret .
De samme ordninger vil i 1996 sikre en fortsttelse af i det mindste et ordnet fiskeri , og tunfiskeriet er nu en af de mest nje overvgede former for fiskeri i EU ' s farvande .
S der er sket nogle fremskridt i denne retning .
Men det er op til medlemsstaterne , hvis de nsker at reagere p Rdets forslag , at fremlgge deres reaktion til overvejelse for andre medlemsstater og for Kommissionen , s den kan reagere p dem .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 18 af Susan Waddington ( H-0585 / 96 ) :
<P>
Om : Det irske formandskab - social udelukkelse
<P>
Det irske formandskab har sat social udelukkelse verst p dagsordenen .
P baggrund af , at opsplitningen og fordelingen af de politiske instrumenter p forskellige tjenestegrene i Kommissionen ( Beskftigelse , GDV , Socrates & Leonardo , GDXXII , Urban , GDXVI ) samt adskillige kommissrers ansvarsomrder lgger vsentlige hindringer i vejen for en samlet indsats , bedes Rdet besvare flgende : Agter Rdets formandskab at anmode Kommissionens formand , Santer , om at oprette en intern  task force  bestende af samtlige berrte kommissrer , med det forml at udvikle strategier og koordinere ressourcerne med henblik p at bekmpe social udelukkelse i Europa ?
Er Rdet enig i , at denne task force skal have som hjeste prioritet at forelgge en beretning for Det Europiske Rd i Dublin i december ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Mitchell">
Social udelukkelse og langtidsarbejdslshed er ikke synonyme strrelser , men der er forbindelse imellem dem .
Derfor har politikker , bde vedrrende struktur og programaktiviteter , der er rettede mod langtidsarbejdslsheden , direkte indvirkning p den sociale udelukkelse .
<P>
Som jeg tidligere har sagt , har vi i mit eget land fet spndende nye strukturer p plads til p to mder at modvirke social udelukkelse .
Frst ved at involvere lokalsamfundet og stte det i stand til at lse sine egne problemer i samarbejde med myndighederne og arbejdsmarkedets parter .
For det andet giver vi disse partnerskaber ressourcer til p en fleksibel , mlrettet og integreret mde at tage fat p den komplekse interaktion mellem faktorer , der skaber fattigdom og social udelukkelse .
Gennem en strategisk holdning , der forbinder uddannelse , oplring , foretagsomhed , beskftigelse og forvaltning af ejendomme , srlig i byomrder , stter vi de lokale samfund i stand til selv at starte en god cirkel i stedet for langtidsarbejdslshedens og den sociale udelukkelses onde cirkler , og det kan anvendes bde i by- og landdistrikter .
<P>
Det irske formandskab sttter udvikling under regeringskonferencen af et mere sikkert grundlag til hndtering af social udelukkelse .
P kort sigt har vi meget at lre af hinanden , og det irske formandskab er meget optaget af at fre an i denne udveksling af ideer og erfaringer .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Jeg vil ogs gerne takke rdsformanden for det meget interessante svar , han gav om de irske erfaringer .
Vil han bruge disse succesrige erfaringer som et middel til at overtale de forskellige kommissrer og de forskellige generaldirektorater til at arbejde sammen om at udvikle et flles ml og flles strategier og udnytte deres flles ressourcer til bekmpelse bde af social udelukkelse og langtidsarbejdslshed ?
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
M jeg frst sige undskyld til det rede medlem .
Jeg gav hende anden side fr den frste , s jeg er bange for , at jeg gav svaret i omvendt rkkeflge .
Ikke desto mindre er det , jeg ville sige , nu frt til protokols , og jeg hber , det vil vre til nytte for det rede medlem .
<P>
I forbindelse med dette sprgsml , s er Rdet helt klar over , at social udelukkelse og marginalisering af stadig strre befolkningsgrupper , der tidligere var velstende , er et uacceptabelt fnomen , der undergraver selve samfundets fundament .
Dette udgr en stor udfordring , som skal tages op med den strste beslutsomhed .
Rdet mener , at alle ressourcer br mobiliseres imod dette nedbrydende problem .
<P>
Det er Rdets opfattelse , at det ldgamle problem med social udelukkelse frst og fremmest skal lses ved at nedbringe arbejdslsheden .
Det Europiske Rd i Firenze anfrte sledes i sine konklusioner , at strukturpolitikkerne i hjere grad kan rettes ind mod jobskabelse .
<P>
Med hensyn til det redes medlems forslag , hrer det ind under Kommissionens enekompetence , da det udelukkende vedrrer den interne organisation i Kommissionen .
Rdet er derfor ikke i stand til at tage fat p dette problem .
<P>
Med hensyn til hele sprgsmlet om social udelukkelse og langtidsarbejdslshed , s er disse ting meget centrale for de forslag fra beskftigelsespagten , som hr . Santer har fremlagt , og som det irske formandskab er forpligtet til at viderefre .
I den forbindelse giver vi disse emner den hjeste prioritet .
Herudover organiserer vi med sttte fra Kommissionen en formandskonference om lokale udviklingsinitiativer i Dublin i november under vort formandskab .
Det vil skabe en mulighed for at udveksle informationer , ideer og erfaringer om , hvordan lokale udviklingsstrategier ssom dem , vi har set i Irland , giver en effektiv reaktion p problemet med arbejdslshed og social udelukkelse .
Dette er srlig betimeligt i betragtning af lokalt afgrnsede beskftigelsespagter i Kommissionens forslag .
<P>
Det irske formandskab glder sig over denne prioritering .
Den er helt i overensstemmelse med vore egne erfaringer og prioriteringer .
Herudover organiserer Kommissionen under vort formandskab en konference i Cork om udvikling af landdistrikterne .
Den vil give mulighed for at overveje foranstaltninger , der udvikles bde p nationalt og europisk niveau til hndtering af problemerne med udvikling af landdistrikterne .
Jeg har noteret mig , hvad det rede medlem har sagt .
Jeg hber , hun vil notere sig mit svar , som hovedsagelig ligger inden for Kommissionens omrde .
For s vidt formandskabet kan gre noget for bedre at tage fat p det sprgsml , hun har rejst , hber jeg , hun p baggrund af svaret og vor egen erfaring vil forst , at det er noget , vi s vidt muligt gerne vil fremme under vort formandskab .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Muito obrigado , Senhor Presidente ! Jeg tror , det spndende sprgsml ret beset ogs er , om formandskabet ser nogen chance for inden for rammerne af Essen-proceduren at udnytte mulighederne for at udvide hringerne mellem medlemsstaterne om deres beskftigelsespolitik p en sdan mde , at de ogs omfatter udnyttelsen af strukturfondene .
Det andet sprgsml er , om indholdet af disse hringer er , at der rent faktisk fres drftelser om de makrokonomiske valgmuligheder inden for den konomiske politik og , sledes som Europa-Parlamentet har krvet , at der bringes en ny policy mix p bane , som gr ud over de gamle tautologier , at en solid konomisk politik p et eller andet tidspunkt ogs frer til en solid beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
En af de ting , der bekymrer mig meget , er , at nr vi har haft fnomenale vkstrater , s er de ikke blevet omsat til beskftigelse .
Det er noget , man bestemt br undersge nrmere .
Jeg hber , det er noget , man vil tage fat p inden for rammerne af den anden rsberetning om beskftigelse , som vil blive forelagt for Det Europiske Rd i Dublin .
<P>
Jeg vil gerne gentage noget , som jeg sagde fr .
En arbejdsplads er ikke bare af konomisk vrdi .
Den er af terapeutisk vrdi .
Vi m begynde at tnke p nye mder , for arbejdslshed er ikke bare skidt for den arbejdslse , det skaber forfrdelige problemer for samfundet og for lokalsamfundene .
Det er vor opgave , det er politikernes opgave , ikke konomernes , at forsge at finde veje - nye veje - til hndtering af dette problem .
<P>
Problemet med social udelukkelse er noget , som formandskabet prioriterer hjt .
t af de sprgsml , som det rede medlem rejser , er sprgsmlet om Essen-strategien , som i vrigt indbefattede en rapport om lokale initiativer og det bidrag , de kan yde .
Ved et uformelt mde i Rdet ( socialministrene ) den 10.-12. juli i Dublin drftede man det generelle problem med social beskyttelse og langtidsarbejdslshed med srligt henblik p at gre de sociale systemer mere effektive , nr det glder at hjlpe de hrdest ramte medlemmer af samfundet med at f beskftigelse .
Formandskabet vil tage initiativ til en yderligere debat om disse emner , der vil forsge at bygge p de erfaringer og den ekspertise , man til dato har opnet , og forsge at konstruere en flles mde at tackle social udelukkelse og fattigdom p .
<P>
Herudover er retsgrundlaget for fllesskabsaktioner til bekmpelse af social udelukkelse noget , der henhrer under regeringskonferencen .
Det vil derfor vre for tidligt at drage nogen konklusioner om resultatet af konferencens overvejelser .
Ikke desto mindre tror jeg , at der er en pointe i det udtryk , det rede medlem brugte .
Jeg ved ikke , om man skal forlade sig p gamle makrokonomiske metoder til hndtering af problemet .
Jeg tror , vi ikke skal have nogen grnser , nr vi ser efter lsninger p problemet .
I en vis udstrkning har vi skyklapper p i vor holdning .
Vi trnger til mere fantasi og mere fornyelse .
Jeg vil i hvert fald gerne se dette undersgt i strre omfang .
Jeg hber , at vi under vort formandskab i nogen mde vil kunne bidrage hertil .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetiden , nu er udlbet , vil sprgsml nr . 19-28 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg vil gerne tage ordet til forretningsordenen vedrrende det tempo , hvori skriftlige sprgsml bliver besvaret af Rdet .
Jeg forstr , at der foreligger et lfte om , at Rdet vil svare p medlemmers sprgsml inden for seks uger , men ganske ofte kommer svarene to , tre eller endog fire mneder for sent .
Jeg ved , at Rdet mske mangler personale til at tage sig af disse sprgsml , men jeg hber , at det irske formandskab vil prioritere besvarelse af sprgsmlene s hurtigt som muligt , og helst inden fristen p seks uger .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Mitchell">
Det er en sag , der ligger mig p sinde .
Jeg er ikke alt for sikker p , at vi kan lse problemet under det irske formandskab , da vi er en temmelig lille stat , men vi vil se p , hvordan forholdene kan forbedres .
Det kan tnkes , at vi inden for rammerne af regeringskonferencen m gre noget mere strukturelt for at behandle problemet .
Men jeg forstr , at der er et problem .
Helt rligt er jeg ikke for sikker p , hvad jeg kan gre ved det , men vi vil se p det og se , om der er mulighed for forbedringer .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres velvillige samarbejde , hr. minister .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.35 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Bortfrelse af brn ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om mundtlig foresprgsel om bortfrelse af brn .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , bortfrelse af brn forekommer meget hyppigt , og det er brnene , det gr hrdest ud over .
De rives ud af deres vante omgivelser og udsttes for flelsesmssige konflikter , hvilket kan f alvorlige konsekvenser for barnets videre udvikling , konsekvenser , som det kan vre vanskeligt at afhjlpe .
Det har jeg talt meget med mange berrte og ogs med NGO ' ere om og fet at vide , hvorledes det er for brnene .
Men i disse sager hres brnene i for ringe omfang og man tager dem ikke alvorligt nok .
<P>
Vi kan ikke lukke jnene for den kendsgerning , at familien i traditionel forstand meget ofte ikke mere eksisterer .
Statistikken i alle lande og i Unionen viser , at antallet af brn , der vokser op hos kun den ene af forldrene , er stigende .
Der er behov for lovbestemmelser for i sdanne tilflde at vre retfrdig over for brnene .
De i det foreliggende beslutningsforslag nvnte eksisterende aftaler vil jeg gerne have suppleret med konventionen om brns rettigheder .
Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at ikke alle medlemsstater har ratificeret eksisterende aftaler og indlemmet dem i deres egen lovgivning .
Derudover opfordrer jeg Kommissionen til at informere os om alle former for grnseoverskridende bortfrsler af brn i Unionen og ikke kun om det , vi drfter i dag .
Med henblik herp br der indledes , finansieres og koordineres en relevant undersgelse for at f slet fast , hvilke konsekvenser den europiske integrationsproces har for brnene .
<P>
Jeg opfordrer Det Europiske Rd til i forbindelse med regeringskonferencen i 1996 at nvne brn som en selvstndig persongruppe .
Jeg mener , det er vigtigt , at brn fr selvstndige rettigheder .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , fru Banottis og fru Greens foresprgsel og beslutningen herom rejser et srligt menneskeligt og retligt problem af stor interesse og jeg vil flgelig sige sprgerne tak for denne foresprgsel .
<P>
Det her omhandlede emne er beskyttelsen af mindrerige i tilflde af blandede gteskaber , hvorledes man i tilflde af skilsmisse skal undg bortfrelse af disse mindrerige , og hvorledes man beskytter de rettigheder , der tilkommer forldrene til disse brn . Langt det vigtigste aspekt af denne beslutning bestr i sge en konkret tilgang til et problem , der er bestemt til at blive stadig strre , sledes som fru Banotti netop har nvnt .
I sin sgen efter disse lsninger m man behandle store problemer vedrrende rettigheder og garantier , men jeg finder frst og fremmest , at borgerskabsbegrebet her viser sig helt konkret . Dette er et af de emner , hvis rigtige lsning ikke blot hindrer traumer og modstningsforhold mellem borgerne , men klart viser nytten af det europiske borgerskab , dets vsen og dets evne til at sikre borgernes rettigheder .
Men efter min opfattelse eksisterer dette borgerskab ikke , hvis man ikke tillige indfrer et flles retligt omrde , sledes som netop denne beslutning viser . Dette flles retlige omrde svarer mere eller mindre til det , som under udarbejdelsen af de europiske programmer betegnes som en europisk mervrdi .
Dette omrde skal efter min opfattelse sikres for at opn mindst tre ml , nemlig for det frste at f de internationale konventioner , som f.eks. Haag- og Luxembourg-konventionerne , som vore stater har underskrevet , til at fungere ensartet , idet der inden for procedurerne stadig er tale om forskelligheder , som domstolene ikke altid kan vurdere rigtigt .
Det andet ml er , at dette retlige omrde ogs skal udformes som et retligt fllesskabsinstrument - det udkast til konvention , som vi i dag har drftet , og som ogs formanden for Rdet tidligere har nvnt - der skal gre disse processer lettere og mere sikre . Det tredje forml er at sikre muligheden af at undg enhver form for usikkerhed og sikre en vis indbyrdes sammenhng mellem selve konventionerne , nemlig Haag-konventionen og den , vi str for at underskrive .
Jeg finder , at vi , dersom vi konkret kan ivrkstte dette samarbejde mellem retterne og skabe dette flles retlige rum , har skabt et stort fremskridt for det europiske borgerskab .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , jeg vil her sige fru Mary Banotti tak for at have henledt Europa-Parlamentets opmrksomhed p sprgsmlet om de mindrerige og den psykiske og fysiske vold , de kan vre udsat for .
Sprgsmlet om et passende st retsregler til beskyttelse af mindrerige og brn opfattes i dag som fundamentalt for udviklingen af vort civiliserede samfund .
Sprgsmlet om gennemfrelsen af Europardets konvention om brn af 1989 og FN-konventionen om brn drftes ofte p mder og seminarer og har ofte ogs mediernes interesse .
Mange frivillige nationale initiativer har i stadig stigende omfang i de seneste r sgt at gre offentligheden opmrksom p problemet , nr de organiserer sig for at give de unge srlig og rettidig bistand .
Dette - glder f.eks. den skaldte  bl telefon  , et frivilligt initiativ , der er taget i Italien , og som har samlet specialister og frivillige , der med privates bistand og frivillige bidrag har stillet en gratis telefonlinje til rdighed for alle brn .
<P>
Ved mange internationale borde arbejdes der med regler med henblik p at tilkende brn rettigheder og pligter , og som p samme tid beskytter deres srlige trk og skaber instrumenter , der er egnet til at beskytte menneskets muligheder .
Som lovet af det italienske formandskab har Rdet p mdet om  retsvsenet og indre anliggender  den 4. juni undersgt medlemsstaternes indstilling til et udkast til flles holdning vedrrende Haag-konventionen og beskyttelsen af brn .
Det italienske formandskab har endvidere nsket , at man p samme rdsmde undersgte , hvor langt arbejderne med revisionen af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence , anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af udenlandske domme inden for familieretten nu er kommet .
ndringsforslaget omfatter bl.a. sager vedrrende brn .
Da de nationale reprsentanter ikke kunne n til enighed , har det irske formandskab forpligtet sig til at stte emnet p dagsordenen p de nste rdsmder vedrrende  retsvsenet og indre anliggender  , srlig med hensyn til fjernelse af visse ens bestemmelser i de to tekster med henblik p undgelse af retlige overlapninger .
Disse initiativer er nyttige og betydelige , men ikke tilstrkkelige .
Brnene anses i dag for det , de er , nemlig den strste menneskelige ressource i vort samfund .
At forsmme dem ville vre en forbrydelse og ensbetydende med selvmord .
<P>
Det problem , vi behandler her - nemlig bortfrelse af brn - er kun en lille del af hele problematikken .
Barnet er nemlig genstand for tvist mellem to personer af forskellig nationalitet , der ikke lngere lever sammen i gteskab . Det har ikke lngere ret til at have de menneskelige forbindelser , som er ndvendige for en harmonisk udvikling , det lider under forldrenes stridigheder og kan endda blive en form for tyvegods .
Srlig i forbindelse med bortfrelser er der givet psykiske og fysiske problemer , indtil barnet tages tilbage med myndighedernes hjlp .
Den Europiske Union skal vre i stand til at se fremad og ptage sig en lille men betydningsfuld rolle som forkmper .
Jeg vil hbe , at denne kun er n af de plenarforsamlinger , p hvilke brn virkelig gres til genstand for Europa-Parlamentets opmrksomhed .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , jeg har en britisk veninde , der lever i angst for , at hendes grske eks-mand skal bortfre deres sn til Grkenland .
Barnet forstr ikke noget af det og bor skjult i en klder .
<P>
Jeg har en nederlandsk ven , der er ddsensangst for , at hans franske eks-kone skal bortfre brnene , og at han aldrig mere fr dem at se .
Brnene gr til psykiater .
<P>
Det er tilfldige eksempler .
At vi voksne roder i det , det er vort problem , men vi m ikke gre brnene til ofre , og vi m begrnse skaden mest muligt .
Brn har ret til begge deres forldre .
Det glder ogs i et Europa uden grnser , hvis forldrene bor i forskellige lande .
Vor egen irske kollega , Mary Banotti , har som europisk mgler hnderne fulde af den slags pinefulde problemer , som forelgges hende .
Derfor finder Den Liberale Gruppe , at Europol skal have befjelse til at registrere forsvundne og bortfrte brn .
Jeg beder indtrngende det irske formandsskab om her sammen med det kommende nederlandske formandsskab at tage initiativ til et grnseoverskridende samarbejde og en udveksling af information mellem politi og retsvsen .
Jeg var glad for her til eftermiddag at hre positive tilkendegivelser herom bde fra hr . Quinn og fru Gradin .
<P>
Yderligere efterlyser vi harmoniserede procedurer og specialiserede domstole til gennemfrelse af Haag- og Luxemburg-konventionerne og en europisk lovgivning med procedurer for automatisk gennemfrelse af retslige plg .
Ogs p det omrde er det godt , at der er en ny Bruxelles II-konvention under udarbejdelse .
Hellere i dag end i morgen .
Men her m vi ogs have retningslinier for den europiske lovgivning for besgsret til brn fdt uden for gteskab og for sikret retshjlp .
<P>
Endelig nsker vi , at der optages en klausul i EU & # x02BC ; s aftaler med tredjelande om samarbejde i tilflde af bortfrelse .
<P>
Det er bedre at forebygge end at helbrede .
Gennem en klar og harmoniseret lovgivning , gennem samarbejde mellem politi og retsvsen og Europol kan vi undg megen elendighed for brn .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Banotti , fordi hun har rejst dette meget vigtige sprgsml i Parlamentet .
Der er f oplevelser , der er mere traumatiske for brn end at blive genstand for en strid mellem forldrene .
Hvis dertil fjes , at barnet flyttes fra t retsomrde til et andet og bliver ngtet adgang til en mor eller far - og ogs til bedsteforldre og den strre familie - s bliver traumet forstrret .
<P>
Den Europiske Union vil yde et vigtigt bidrag til at tage de dybeste bekymringer hos folk overalt i Unionen alvorligt , hvis den kan fremlgge en bindende ramme for medlemsstaterne .
<P>
Lad mig her sige , at det er vigtigt , at vi tager fat p sprgsml , der virkelig har betydning for Europas befolkning , ikke bare de generelle sprgsml , ikke bare storpolitikken , men virkelige sprgsml , der berrer virkelige menneskers liv .
Hvis vi kun betragter disse sprgsml som private , som det afspejles i den nationale lovgivning om mange sprgsml vedrrende familien , s begr vi en grov uretfrdighed bde mod os selv og mod Europas befolkning .
<P>
Jeg er glad for , at fru Gradin har sagt , at Kommissionen hurtigt ville se p dette , men jeg er meget ked af , at Rdet siger , at det ikke har indpasset det i sin dagsorden .
Det er ikke nogen kritik af den nuvrende formand for Rdet .
Jeg forstr situationen , men af hensyn til mennesker overalt , der arbejder med denne sag , s vr venlig at fremskynde dette .
Jeg har selv erfaret dette , og jeg ved , hvor ptrngende ndvendigt , det er for mennesker i Europa at f det lst .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance tilslutter sig fuldt ud fru Banottis synspunkter og forslag .
Vi ville gerne vide , hvor langt man er med at indfri de lfter om et specifikt juridisk fllesskabsinstrument til behandling af sager om bortfrelse af brn , der blev givet for nu et halvt r siden .
Det gldede os i vrigt at hre , hvad det irske formandskab agter at foretage sig p dette omrde .
Et stort antal brns skbne afhnger heraf , brn , som er kommet i klemme i forbindelse med en skilsmisse mellem forldre af forskellig nationalitet .

<P>
Det er kun gldeligt , at den europiske integration har positive virkninger i form af et get antal blandede gteskaber . Men i vore dage er parforholdene mere ustabile , og der er flere skilsmisser end tidligere .
Skilsmisser frer til flelsesmssige konflikter , som i nogle tilflde tilspidses og frer til dramatiske situationer , som de omhandlede bortfrelser af brn . Det komplicerede i disse situationer og det juridiske tomrum p europisk plan m imidlertid ikke fre til passivitet og afsten fra at gribe ind .
Vi m tvrtimod kmpe for at forbedre beskyttelsen af brnenes rettigheder .
<P>
Vi m i dag stemme for etableringen af en retsramme , som beskytter brns ret til ikke at blive bortfrt af en af forldreparterne i forbindelse med flelsesmssige konflikter mellem disse .
Vi afventer derfor utlmodigt gennemfrelsen af den konvention , som kommissren har bebudet .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , som det ogs fremgr af forslaget til beslutning om beskyttelsen af brn er vold over for brn - spndende fra mishandlinger til bortfrelse og salg i egentlig forstand af brn - ofte forbundet med fattigdom og social marginalisering .
Som det er pvist i en nylig betnkning fra Europa-Parlamentet , stiger fattigdommen i Europa foruroligende , og det er frst og fremmest de svageste grupper , nemlig kvinder og brn , der m bre flgerne heraf .
I Italien er der f.eks. 1 , 2 millioner fattige brn , dvs . , at et barn ud af seks lever i absolut nd , i familier , der ofte her i Unionen kun er familier af navn .
Kommissionen og Rdet m derfor i samarbejde med de enkelte medlemsstater g i spidsen med en rkke foranstaltninger til bekmpelse af fattigdommen og naturligvis ogs arbejdslsheden .
<P>
For s vidt srlig angr vold imod brn , m man derimod udarbejde en rkke europiske regler for beskyttelse af brn med srligt henblik p adoptionslovgivningen .
For det andet m der ivrksttes en kampagne for oplysning og bevidstgrelse om grundene til vold mod mindrerige , og de skader den kan forrsage .
For det tredje skal der ydes konomisk sttte til sikring af sundhedsmssig , psykologisk og retlig bistand til brn , der har vret udsat for en hvilken som helst form for vold , og deres familier .
Endelig skal ordensmagten i de forskellige medlemsstater tilskyndes til at udarbejde en flles plan for samarbejde , der har til forml p internationalt niveau at dmme op for bortfrelser og , som jeg fr sagde , tillige salg af nyfdte og brn i det hele taget .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , denne debat drejer sig om de sindsoprivende og skrkkelige forhold , hvor man trkker i hver sin side af et barn , brn , der bortfres fra det ene land til det andet af fraseparerede forldre , der bor i forskellige lande .
Vi har i renes lb haft et antal andragender fra folk , der er ramt af dette .
Mange medlemmer af Parlamentet har rejst sprgsml fra deres valgkredse , og tallet stiger .
<P>
Parlamentet har ingen befjelser p dette omrde og br ikke foregive at have det , men vor hndtering af dette sprgsml er blevet forbedret ved udnvnelsen af Mary Banotti og hendes arbejde , der er udtryk for en seris og realistisk holdning .
Som det er blevet sagt , er en udvikling vedrrende Bruxelles-konventionen vigtig .
<P>
Vi m sikre , at kendelser om forldremyndighed afsagt ved en domstol i n medlemsstat ikke bliver trodset ved ulovlig bortfrelse af brn til et andet lands jurisdiktion , somme tider endog til en anden medlemsstat .
For at sige det ligeud , hvorfor skal s f.eks. britiske domstole samarbejde om fjernelse af brn , der er bortfrt fra et andet land , af en forlder i Storbritannien , hvis domstolen i en anden medlemsstat modarbejder nden - og undertiden bogstaven - i Haag-konventionen og Luxembourg-konventionen og ngter at gre det samme , nr et barn bliver bortfrt til dets jurisdiktion ; eller som vi ofte ser , nr politiet og myndighederne ikke alvorligt eftersger de kidnappede brn og deres bortfrere .
Brns velfrd m komme frst , ikke nationalisme , ikke falsk mandfolkestolthed , men brns velfrd .
Alt br gres , for at brn af adskilte forldre fr de bedst tnkelige muligheder for at have kontakt med begge forldre med chance for en krlig og sikker opdragelse , forudsat at den ene af forldrene ikke forsger at bortfre dem .
Det arbejde , som Parlamentet og dets udpegede forhandler , fru Banotti , gr p dette omrde , trnger til seris sttte fra alle medlemmer , og jeg hber , at den reaktion , vi hrte fra rdsformanden og Kommissionen , peger i den rigtige retning , og at de , der har magten , vil tage dette sprgsml alvorligt til gavn for vore brn .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg glder mig over fru Banottis initiativ i dette sprgsml .
Denne debat om bortfrelse af brn er meget vigtig .
<P>
Men jeg vil gerne koncentrere mig om et andet aspekt , nemlig vold mod brn .
Jeg opfordrer Parlamentet til at afholde en fuldstndig og ben drftelse af vold mod brn til efterret .
Vold mod brn antager mange former .
Det er en chokerende anklage mod vort samfund .
Afslringer af misbrug af brn finder nu alt for ofte vej til mediernes overskrifter .
Nogle af dem , der har fet betroet det hverv at vre vrger for vore brn , har skammeligt misbrugt denne tillid .
<P>
Den Europiske Union er nu i gang med en grundlggende genvurdering af traktaterne .
Det er derfor passende , at jeg i dag opfordrer rdsformanden til at antyde , hvad han har planlagt p fllesskabsplan angende ikke blot sprgsmlet om bortfrelse af brn , men beskyttelse af brn mod alle former for vold , herunder seksuel udnyttelse af brn , misbrug af brn og af teknologi , ssom Internettet , af pdofile , der har fremmet deres egne vanrende handlinger via ny teknologi .
<P>
Herudover vil jeg gerne anmode formandskabet om i dag klart at forpligte sig til via forhandlinger ved regeringskonferencen at arbejde for optagelse af et kapitel med bestemmelser om mindreriges menneskerettigheder , efter hvilket de p samme mde som andre borgere vil have ret til fuldt ud at nyde de fundamentale rettigheder og friheder , der anerkendes af Parlamentet - naturligvis med de begrnsninger , der er fastlagt af loven , srlig for s vidt angr brn .
Vi m have et korstog for brn , der har til forml at sikre , at deres rettigheder som europiske borgere beskyttes fuldt ud .
<P>
Endelig vil jeg benytte denne lejlighed til at byde min kollega fra min egen valgkreds , Gay Mitchell , velkommen til formandskabet for Rdet og nske ham alt muligt held i de kommende seks mneder .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , i det europiske hus er vrelserne til brnene og de unge stadig meget spartansk indrettet .
Den opvoksende generations rettigheder er svage , og medlemsstaternes politiske forstelse for , at Den Europiske Union skal have flere befjelser p dette omrde , ges kun langsomt .
Jeg mener , at regeringskonferencen her kunne frembyde en chance for fremskridt .
<P>
Et srligt flsomt omrde er alle former for magtanvendelse over for brn , navnlig bortfrelsen af brn , som vi behandler i dag .
Tilkendelsen af forldremyndigheden er i forbindelse med skilsmisser hyppigt meget omstridt og eskalerer ofte til en magtkamp mellem forldrene .
<P>
I gteskaber indget af to med hver sin nationalitet opstr der p grund af forskelle i tradition , sprog , kultur eller religion ekstra muligheder for konflikter , og i denne flelsesmssige stresssituation antager den yderste konsekvens , nemlig bortfrelse af brn , et stadigt mere foruroligende omfang .
<P>
Allerede i 1991 gjorde jeg i min betnkning for Udvalget om Ungdom og Kultur opmrksom p dette fnomen , stillede krav om et register over forsvundne brn og dadlede det manglende samarbejde mellem medlemsstaterne .
<P>
I betnkningen fra 1993 om foranstaltninger mod bortfrelse af brn blev der p ny stillet forslag om en bedre koordinering og udnyttelse af de internationale konventioner fra Luxembourg og Haag .
<P>
Siden gennemfrelsen af det indre marked og den gede mobilitet , der ogs er forbundet med internationale migrationer , ges antallet af par , hvor de to har hver sin nationalitet , men i tilsvarende grad antallet af konflikter .
Fru Banotti har som srlig kommitteret givet en meget klar redegrelse derfor .
<P>
Vi vil nu endelig se resultater .
Vi anmoder Kommissionen om en meddelelse om samtlige aspekter af grnseoverskridende bortfrelser af brn og tillige om foranstaltningerne over for tredjelande .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi flere gange fremsat meget konkrete forslag , der gr fra harmonisering af procedurerne over lettere adgang til at tilbagelevere brnene , sttteforanstaltninger til selvhjlpsorganisationer og bedre informationer til automatisk ydelse af retshjlp .
<P>
Det , de berrte har brug for , er hjlp , og det skal vre nu .
Vi nrer store forhbninger til det initiativ , det irske rdsformandskab har lovet at tage , nemlig at oprette et register over bortfrte brn hos EUROPOL .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , ogs jeg vil komplimentere fru Banotti .
Til en indledning vil jeg gre opmrksom p , at dette yderst alvorlige problem med bortfrelse af brn , som har antaget strre dimensioner i Europa i de senere r , skyldes , at familien er blevet skrbeligere som flge af forringelsen af de sociale forhold , den moralske , kulturelle , konomiske og sociale krise , som rammer os alle , men som fllesskabsmyndighederne ikke har viet tilstrkkelig opmrksomhed .
Det er en udfordring , som er rettet til os alle , og som vi alle i srlig grad m fle os ansvarlige for .
<P>
I denne nye situation , der er opstet , ville det vre aldeles hyklerisk at blive siddende med hnderne i skdet i forventning om , at problemer af denne karakter og dette omfang skulle kunne lses gennem national lovgivning .
Det er bydende ndvendigt at ge konvergensbestrbelserne og samarbejdet inden for den tredje sjle .
En revision af Bruxelles-konventionen i den foreslede retning vil kunne bidrage til at etablere en retsramme , som kan beskytte brns grundlggende rettigheder og hindre , at situationer af den omhandlede art udvikler sig til dramaer , som efterlader uovervindelige traumer i brnenes sind med de hermed forbundne tragiske flger for deres udvikling .
<P>
Det er klart ndvendigt med en ny retsramme , men nr det er sagt , vil jeg ogs understrege , at det ikke er nok med juridiske lsninger , da disse problemer tillige peger p ndvendigheden af konomiske og sociale foranstaltninger p europisk plan .
<P>
Det er get hrdt ud over familien i de senere r , og det i s hj grad , at familiens funktion som basisenhed i et dynamisk og sundt samfund er truet , og det er derfor bydende ndvendigt , at der nu skabes de rette betingelser for , at de seneste rs anslag mod familien bringes til ophr .
<P>
Initiativer i stil med fru Banottis er helt centrale .
Vi er p rette vej , og Rdet og Kommissionen m efter denne debat undg at spille mere tid og ufortvet tage fat p at skabe den ndvendige ramme for at lse problemer af denne art .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , vi har haft en masse vrdifuld debat i dag om sprgsml ssom FUSP , Helms-Burton , regeringskonferencen osv. meget vigtige sprgsml i sig selv .
Men dette sprgsml om den fysiske , psykologiske og fysiologiske sikkerhed for Unionens brn m af vore borgere ses som et yderst vigtigt punkt p Unionens dagsorden .
<P>
Jeg har selv praktiseret inden for familieret i et antal r , og jeg har set de vanskeligheder og udsttelser , som par fra blandede gteskaber oplever , nr de kommer ud for bortfrelse af brn .
Man m bestemt glde sig over antallet af gteskaber mellem folk fra forskellige nationer inden for Fllesskabet - de fremmer faktisk kulturelle bnd mellem Unionens borgere - men det er helt klart , at denne forgelse af antallet af sdanne gteskaber - og det er blevet nvnt af mange talere - har frt til en dertil svarende stigning i antallet af bortfrelser af brn inden for medlemsstaterne .
For eksempel afslrer statistik for Irland - det land , jeg selv og hr . Mitchell reprsenterer - en vsentlig forgelse af sdanne tilflde , idet 70 brn blev bortfrt fra staten sidste r , og jeg forstr , at 16 af disse sager endnu ikke har fundet en lsning .
<P>
Ud fra min erfaring skyldes de vsentligste problemer en mangel p ensartethed i lovgrundlaget under de to eksisterende internationale konventioner p dette omrde sammen med manglende samarbejdsvilje p tvrnationalt plan .
Angende det sidste noterer jeg mig , at Belgien er den eneste medlemsstat , der stadig ikke har ratificeret Haag-konventionen af 1980 om de civile aspekter af bortfrelse af brn , og det vil jeg opfordre den til at gre med det samme .
<P>
Endelig er det p grund af den store forskel mellem de nationale love klart for mig , at lsningen p problemer i sager af denne art krver kostbar specialiseret juridisk bistand .
Jeg glder mig over Kommissionens foreliggende forslag om adgang for forbrugerne til retfrdighed , men jeg er meget skuffet over at se , at familiens adgang til retfrdighed , der er en menneskerettighed , endnu ikke har fet samme opmrksomhed .
S jeg vil anmode Kommissionen og Rdet om at tage fat p dette problem med harmonisering af den nationale lovgivning om adgang til juridisk bistand for alle .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Jeg ser frem til at hre fra Rdet .
Jeg hber bare , at ministeren vil lytte til de opfordringer , der er kommet fra mange af os .
Han har allerede svaret p en meget klar og positiv mde .
Jeg vil gerne vide , om han hber at komme tilbage til Parlamentet fr udlbet af formandsperioden med en klar angivelse af , at der er sket noget .
Det har han lovet at gre , og det hber jeg , han vil .
Jeg er srlig interesseret i sprgsmlet om et centralt register , hvor alle bortfrte brn - hvad enten de er bortfrt af forldre eller kriminelle - kan noteres , og hvorfra der kan tages aktion .
Som jeg nvnte i mit eget indlg , er det ndvendigt , at dette bliver gjort hurtigt .
For hver dag der gr , bliver det mere vanskeligt at finde disse brn .
<SPEAKER ID=277 NAME="Mitchell">
Hr. formand , jeg har ikke meget at fje til det , jeg sagde som svar p debatten tidligere i eftermiddags , udover at sige , at fru Ahern ikke kan have hrt mit indlg .
Det er klart , at hun ikke forstod det , jeg tidligere sagde .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig dem , der har takket fru Banotti for den mde , hun har forfulgt og rejst dette sprgsml p , og hr . Andrews for hans venlige velkomstord og sttte .
Jeg har hrt p denne debat med stor interesse .
Jeg forstr de flelser og de bekymringer , der er kommet til udtryk fra dem , der interesserer sig for sagen .
Det er et vigtigt og flsomt sprgsml , og det er noget , Rdet vil gre noget ved , som jeg tidligere har sagt under debatten .
<P>
Jeg vil berette , hvad jeg har hrt her i dag , for min kollega , justitsministeren , fru Nora Owen , der er formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Jeg ved , at hun vil aflgge en detaljeret rapport til det relevante parlamentsudvalg i de kommende uger .
Jeg nrer ingen tvivl om , at det er et af de sprgsml , der vil blive rejst .
Jeg vil henlede hendes fulde opmrksomhed p denne debat .
<P>
Jeg hber ikke , det er mandschauvinistisk at sige , at jeg blev slet af antallet kvindelige medlemmer , der har bidraget til denne debat .
Det forholder sig jo tilfldigvis sdan , at vi har en kvindelig justitsminister i Irland , der er formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) og som vil vre srlig opmrksom p de sprgsml , der er blevet rejst her .
Det vil phvile hende at srge for , at formandskabet og den irske regerings reaktion bliver forelagt for det relevante parlamentsudvalg .
Jeg vil srge for , at hendes opmrksomhed bliver henledt p dette .
Jeg ved ikke , om De ved , at fru Owen er sster til fru Banotti , og det er et heldigt tilflde .
Det er meget nyttigt ved denne lejlighed , at det medlem , der s energisk forflger denne sag , har direkte adgang til ministeren .
Jeg har vret meget optaget af denne debat i dag , og jeg vil p formandskabets vegne bestemt sikre , at ministerens opmrksomhed bliver henledt p det , der er sagt her .
<P>
Hr . Andrews rejste et mere generelt sprgsml , som ogs fortjener at bliver undersgt .
Jeg vil sttte ham i hans bestrbelser for at rejse sagen igen til efterret .
Forslaget fra Parlamentet i denne forbindelse vil blive hilst velkommen af formandskabet .
Det er et sprgsml , vi alt for lnge har valgt at ignorere eller af den ene eller anden grund ikke har vret opmrksomme p .
<P>
Debatten i dag har vret meget nyttig , og den vil vre til oplysning for formandskabet under vort arbejde med at forflge dette sprgsml i Ministerrdet .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at formanden for Rdet ( retlige og indre anliggender ) fuldt ud vil blive gjort opmrksom p det , der bekymrer Parlamentet , af mig og mine embedsmnd efter aftenens debat .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil blot lige sige af hensyn til opklaringen af sagen , at jeg nskede , at Rdet skulle faststte en tidsplan .
De sagde faktisk tidligere , at det kunne de ikke gre .
Jeg er glad for , at ministeren nu har forsikret os om , at man hurtigt vil se p sagen , og mske kunne den relevante justitsminister i lyset af det , vi her lige har hrt , komme til stede i Parlamentet , s hun personlig kan berolige os i denne sag fr december .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Jeg takker hr . Mitchell for hans hensynsfulde svar .
Parlamentet ser frem til at have ham til stede her under det irske formandskab .
<P>
Jeg har modtaget to forslag til beslutning , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Toldunionen med Tyrkiet
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0197 / 96 ) af Kittelmann for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets afgrelse om proceduren for fastlggelse af Fllesskabets holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen , der er nedsat ved afgrelse 1 / 95 truffet af Associeringsrdet EF-Tyrkiet om gennemfrelsen af slutfasen i toldunionen ( KOM ( 96 ) 0018 - C4-0126 / 96-96 / 0020 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=281 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , frst vil jeg forelgge Kittelmannbetnkningen og dernst komme ind p udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Den 1. januar 1996 trdte toldunionen med Tyrkiet i kraft .
Den har nu fungeret i nsten syv mneder .
I dag anmodes Parlamentet om at godkende Rdets afgrelse , som bestemmer de nrmere retningslinjer for gennemfrelsen af toldunionen og som vi egentlig br godkende .
Dette vil ske i det skaldte Blandede Udvalg for Toldunionen , der er nedsat ved afgrelse 1 / 95 truffet af Associeringsrdet EF-Tyrkiet om gennemfrelsen af slutfasen i toldunionen .
Det drejer sig om at sikre , at toldunionen fungerer korrekt , og garantere den frie samhandel mellem de to partnere .
Rdet skal fastlgge Fllesskabets holdninger , Kommissionen skal fastlgge Fllesskabets holdninger , for s vidt angr tekniske bestemmelser og konkurrenceforvridning for s at kunne forhandle med de tyrkiske partnere .
<P>
Bde Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har enstemmigt godkendt oplgget .
For at fremhve det endnu en gang : Formlet med proceduren er , at toldunionen skal fungere korrekt p det handelsmssige omrde .
Dermed vil jeg entydigt gre flgende klart : Den her foreliggende procedure har ikke direkte noget at gre med det finansielle samarbejde eller med aspekter af politisk art , som ikke hrer under Det Blandede Udvalgs sagsomrde , men under Associeringsrdets sagsomrde .
Der er her tale om tekniske bestemmelser , dvs. om en gennemfrelsesbestemmelse for toldunionen .
<P>
Nu til udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser : Ogs det ser i Rdets afgrelse en teknisk , men ndvendig foranstaltning til gennemfrelse af toldunionen .
Det vil med sin udtalelse bidrage til at udforme det arbejde , der udfres i Det Blandede Udvalg for Toldunionen , s korrekt og gennemskueligt som muligt og samtidig give Europa-Parlamentet omfattende informationer ogs p det tekniske omrde .
Den indeholder to ndringsforslag , jeg som ordfrer har stillet .
Til artikel 1 foreslr Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , at man ikke kun henholder sig til artikel 113 , dvs. handelspolitikken , men ogs til de forskellige andre bestemmelser , der f.eks. er relevante for intellektuel ejendomsret og industriel ejendomsret .
Det forekommer mig derfor ndvendigt til artikel 1 at foresl en formulering , der lyder lidt anderledes og som faststter , at Rdet trffer afgrelse i overensstemmelse med de procedurer , der glder for vedtagelsen af interne bestemmelser p det pgldende omrde .
For det andet skal det i artikel 2 indfjes , at EuropaParlamentet regelmssig orienteres om de beslutninger , der trffes i Det Blandede Udvalg .
Jeg gr opmrksom p , at Europa-Parlamentet regelmssig skal kunne kontrollere og f oplysninger om alle omrder i toldunionen .
Begge ndringsforslag er blevet vedtaget ogs af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og medtaget i Kittelmann-betnkningen .
Som ordfrer for denne udtalelse anmoder jeg Dem derfor om at stemme for den foreliggende betnkning , idet jeg med vilje stiller dette forslags tekniske kvalitet i centrum .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne understrege , at betnkningen om Fllesskabets holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen med Tyrkiet ikke frembyder nogen vanskeligheder og kan stttes med forbehold af de ndringsforslag , der er stillet .
<P>
Jeg vil dog benytte lejligheden til at fremhve , at Den Europiske Unions vedtagelse af toldunionen med Tyrkiet har vret prget af en rkke politiske betingelser med relation til respekten for menneskerettighederne , demokratiet , retsstaten , folkeretten , gode naboskabsforhold og medlemsstaternes territoriale integritet .
Med andre ord : hvis landet nsker at samarbejde med Europa , br det holde sig inden for og ikke uden for rammerne af den internationale retsorden .
<P>
Desvrre har Tyrkiets adfrd i den seneste tid udviklet sig i en skuffende retning .
Ikke alene fortstter det krnkelserne , men det frer ogs en provokerende og aggressiv politik over for Grkenland og Cypern , en medlemsstat og en stat , der har sgt om medlemskab af Den Europiske Union .
Denne adfrd , som stter freden og sikkerheden i omrdet p spil , m ndres .
Med dette for je udsendte Rdet forleden dag , i forbindelse med godkendelsen af MEDA-programmet , en alvorlig advarsel henvendt til den nye tyrkiske Erbakan-regering .
Vi afventer nu dens reaktion og vil i Europa-Parlamentet handle i overensstemmelse hermed og tage de ndvendige initiativer .
<P>
P denne baggrund finder jeg det hensigtsmssigt , at Rdet og Kommissionen informerer os om udviklingen med hensyn til gennemfrelsen af toldunionen med Tyrkiet , isr nu , hvor den tyrkiske regering under den nye premierministers ledelse har udtrykt forbehold over for toldunionen , sknt den tidligere gik ind for en genforhandling af aftalen .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Hr. formand , hr . Kittelmann , jeg ved , at der er tale om en betnkning af overvejende teknisk karakter , men alligevel bliver man ndt til ogs at se p den politiske baggrund , som den , der havde ordet fr mig , sagde .
<P>
Vi har som Europa-Parlament i december i fjor truffet en vigtig beslutning om EU ' s forhold til Tyrkiet .
Det beroede kun delvis p reelle ndringer af f.eks. forfatningen .
Meget var baseret p de lfter og forhbninger , som Europa-Parlamentet dengang gav udtryk for .
Fru Ciller , der den gang var Tyrkiets ministerprsident , appellerede til os om at sttte hende for at holde fundamentalister borte fra magten .
Og nu er alt det glemt .
Hun deler regeringsmagten med dem og er deres udenrigsminister .
Glemt er lfter som overholdelse af menneskerettighederne og den positive genoptagelse af sagerne mod de parlamentsmedlemmer , der var blevet dmt p grundlag af en srdeles problematisk lov .
<P>
Hvorledes fr de tyrkiske kvinder ligeberettigelse ?
Hvorfor foregr der stadig tortur ?
Hvorfor forsvinder folk , hvorfor er der nogle , der dr efter tortur p politistationer og efter forhr ?
Hvad har overhovedet ndret sig , hvad er overhovedet blevet bedre ?
Jeg fler , at fru Ciller har skuffet mig i min tro p et Tyrkiet med europisk prg .
Hvis det fortstter p den mde , behver jeg ikke at bryde mit hoved med , p hvilket grundlag Det Blandede Udvalg skal arbejde , jeg m i stedet sprge mig selv , om de penge , EU stiller til rdighed , ikke kan investeres bedre i andre lande .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , de i Kittelmann-betnkningen foreslede ndringer i Kommissionens tekst ville vi egentlig kunne stemme for . Men kun hvis vi overhovedet ikke mere ville bemrke den sammenhng , de str i , nemlig toldunionen med Tyrkiet .
I denne forkerte ramme frer imidlertid heller ikke sdanne forslag om tekniske forbedringer , som i grunden er fornuftige , til et reelt bedre resultat .
<P>
Jeg husker udmrket dengang for 7 mneder siden , da der i Europa-Parlamentet blev stemt om toldunionen med Tyrkiet .
I dag har islamisterne regeringsmagten dr , og det er fru Ciller , der har givet dem den .
Hvilken lre har de , der den gang gik ind for toldunionen , draget af , at deres strategi slog fejl ?
Mig forekommer det , at man i dag i stedet for at tage konsekvensen simpelt hen stikker hovedet i busken og lader , som om intet var hndt .
Denne strudsepolitik , denne strategi med at lukke jnene vil imidlertid formodentlig meget snart hvne sig .
En stat , der endnu ikke en gang respekterer de mest elementre grundlggende rettigheder , som retten til meningsfrihed , og som frer en beskidt krig mod en del af sin befolkning , kurderne , skal ikke have prferencer .
<P>
Europa-Parlamentet br derfor ikke tage yderligere skridt i den forkerte retning og i frste omgang henlgge alle beslutninger , som fremmer toldunionen - jeg vil her blot nvne finansprotokollerne - indtil der er demokrati og fred i Tyrkiet .
Jeg anmoder alle , der den gang stemte for , om endnu en gang at tage deres afgrelse op til revision og overveje , hvorfor de stemte for .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Kittelmann-betnkningen henleder opmrksomheden p juridiske og institutionelle sprgsml .
Den opfordrer til , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder hres om retsgrundlaget , og det m beklages , at det ikke allerede er sket .
Desuden henleder betnkningen opmrksomheden p sprgsmlet om hring af Parlamentet .
For mit vedkommende er det dog isr de politiske aspekter , jeg i lighed med de foregende talere isr vil beskftige mig med .
<P>
Jeg kan tydeligt huske de argumenter , der fremfrtes i forbindelse med ratificeringen af aftalen om indgelse af toldunionen .
Jeg var selv ligesom de vrige medlemmer af vores gruppe imod denne ratificering af fire grunde , nemlig den tyrkiske regerings manglende indrmmelse af folkedrabet p den armenske befolkning , situationen p Cypern , menneskerettighedssituationen og endelig det faktum , at Tyrkiet uanset hvor store bestrbelser det udfoldede , aldrig ville kunne blive medlem af Den Europiske Union , selv om mange af tyrkiske ledere opfattede toldunionen som et frste skridt p vejen hen imod medlemskab .
<P>
Intet har ndret sig grundlggende , og jeg beklager , at flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer ikke er forblevet tro mod deres oprindelige indstilling , som den kom til udtryk i afvisningen af aftalen om indgelse af en toldunion .
<P>
I dag er der en islamisk regering i Tyrkiet p trods af , at vi havde fet at vide , at vi ved at stemme for toldunionen ville hindre , at islamiske fundamentalister overtog regeringsmagten .
Desuden har vi oplevet den tyrkiske regerings aggression mod to grske er .
Man m sprge , om situationen har ndret sig , eller om de , der var imod toldunionen ikke havde ret ?
Jeg mener stadig , at min stemmeforklaring i forbindelse med indgelsen af den omtalte aftale siger , hvad der er at sige , og jeg vil citere slutningen af den :  Jeg overser ikke de handelsmssige aspekter i den foreliggende aftale , men af indre overbevisning og samvittighedsgrunde kan jeg af de tidligere anfrte grunde ikke stemme for aftalen .
 Af de samme grunde , og i endnu hjere grad efter det der er sket i de seneste mneder , vil vores gruppe stemme imod hr . Kittelmanns betnkning .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Konecny">
Hr. formand , i betnkningen - det understregede hr . Schwaiger her - hedder det , at det primrt og udelukkende drejer sig om tekniske bestemmelser .
Den konstatering m man naturligvis erklre sig enig i , og derfor vil jeg ogs stemme for denne beslutning .
<P>
Men jeg stemte i sin tid ikke for toldunionen med Tyrkiet , og med den udvikling , der siden er sket , fler jeg mig mere end bekrftet i denne holdning .
Jeg tror , at mange , der den gang sagde ja , ser p deres davrende vurdering med voksende tvivl og spirende utilfredshed .
<P>
Husk nu : Dengang fik vi udtrykkelig at vide , at indgelse af en toldunion var et helt afgrende argument for at afholde vsentlige dele af de tyrkiske vlgere fra at skaffe fundamentalisterne flertallet i Tyrkiet .
<P>
Og den politiker , som den gang udtrykkelig gik ind for det og som hvdede , at hun ville standse denne fundamentalistiske blge , har nu indget en alliance med netop det parti , som alligevel fik succes ved valget .
<P>
Jeg ved jo ikke , om det er rigtigt , hvad en tyrkisk oppositionspolitiker hvder , at der her var tale om et joint venture med det hovedforml at forhindre , at de to partilederes overraskende rigdom undersges parlamentarisk .
Men n ting er klar : Det drejer sig her om at gre alt det muligt , om hvilket man fr valget sagde til os , at det skulle forhindres .
Der er blevet gjort opmrksom p , hvor mange af Tyrkiets lfter der ikke er blevet indfriet , og dertil kommer , at vi for alvor bliver ndt til at stille os selv det sprgsml , om denne regering egentlig vil tilnrme Tyrkiet til Europa .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Hr. formand , toldunionen med Tyrkiet er en realitet .
Og jeg kan kun tilslutte mig den , der havde ordet fr mig , for s vidt som ogs jeg fler en vis skuffelse , nr jeg nu hrer , at den nuvrende ministerprsident , der er islamist , mener , at han egentlig slet ikke mere har brug for denne toldunion , for denne aftale med Den Europiske Union .
Jeg synes derfor , at vi ud over den tekniske tilpasning , der skal foretages med beslutningen i dag , ogs br stille os selv det sprgsml , hvad toldunionen i de forlbne ti mneder har givet Tyrkiet i konomisk henseende .
Jeg mener ikke , at man med toldunionen har fet lst problemet med voksende arbejdslshed i Tyrkiet .
Jeg mener endvidere , at toldunionen som helhed kun har hjulpet en del af industrien og en del af konomien , men ikke i vid udstrkning Tyrkiets nationalkonomi som helhed .
Den tekniske tilpasning , der behandles i dag , skal man derfor betragte ud fra denne synsvinkel , og det skal undersges , om denne ndring , denne tekniske tilpasning og viderefrelsen af toldunionen med Tyrkiet virkelig sikrer velstand og fred i landet .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at forklare mine venner , navnlig blandt de franske socialister , hvad der ligger mig p hjerte .
Jeg har ikke andre lejligheder til at forklare det end nu , i forbindelse med denne betnkning om toldunionen .
<P>
Vi stemte for Tyrkiets deltagelse i toldunionen , fordi vi selv mente , og fordi demokraternes gruppe anmodede os om det , at det kunne dmme op for islamiske fundamentalisters magtovertagelse .
Men det modsatte er sket .
Vi stemte for toldunionen , fordi vi mente , at Tyrkiets massakre p kurderne dermed ville blive bragt til ophr .


Men det modsatte er sket , endnu flere kurdere mister livet nu .
<P>
Vi er temmelig desorienterede .
Jeg hber , jeg tager fejl .
Jeg hber inderligt , at dette budskab bliver hrt og forstet .
Men i afventning heraf afholder jeg mig fra at stemme om den foreliggende betnkning , for jeg tror desvrre , at jeg har taget fejl .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , det forslag til lovgivningsmssig beslutning , der nu er til behandling , vedrrer den tekniske gennemfrelse af den toldunion , der er indget med Tyrkiet .
Udenrigsudvalget er net frem til godkendelse af forslaget og har samtidigt stillet to ndringsforslag , hvoraf det andet vedrrer Parlamentets ret til at f oplysninger om de beslutninger , der trffes i Det Blandede Udvalg .
Selvom det kun drejer sig om en beslutning , der vedrrer den tekniske del af toldunionen , er det i denne sammenhng p sin plads at nre en begrundet bekymring for menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
Det er beklageligt , at de fremskridt , som de tyrkiske myndigheder nskede at vise i forbindelse med den heftige debat om vedtagelsen af toldunionen , ikke har varet ved .
De oplysninger , som vi har fet fra de tyrkiske fngsler , er foruroligende .
<P>
I den igangvrende drftelse om Tyrkiets situation br det imidlertid fastsls , at udlandet br respektere valgresultatet i ethvert land , og at en religis orientering ikke i sig selv br give anledning til fordmmelse .
Samtidig kan jeg ikke acceptere nogen form for terrorhandlinger .
Det br dog siges direkte , at den fortsatte krnkelse af menneskerettighederne gr det aktuelt at optage samarbejdet med Tyrkiet til fornyet overvejelse .
Det er umuligt at opretholde forbindelserne , hvis den ene part fortsat tilsidestter forudstningerne for samarbejdet .
<SPEAKER ID=290 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hr . Kittelmanns betnkning indeholder to ndringsforslag , som Kommissionen imidlertid ikke kan godkende .
Baggrunden for dette er flgende : Med hensyn til det frste ndringsforslag er der grund til at erindre om , at Det Blandede Udvalg for Toldunionen kun er et teknisk og handelsmssigt organ .
Det kontrollerer , at den frie bevgelighed for varer overholdes inden for toldunionens omrde og sikrer isr , at den tyrkiske lovgivning varigt bringes i overensstemmelse med Fllesskabets lovgivning p de omrder , som direkte vedrrer toldunionen .
Det Blandede Udvalg kan rette henstillinger til Associeringsrdet , der trffer de ndvendige afgrelser i overensstemmelse med de procedurer , der er fastlagt EF-traktaten .
Det Blandede Udvalgs befjelser baserer sig p det i artikel 113 nvnte anvendelsesomrde .
Derfor fastlgger Rdet Fllesskabets holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen med kvalificeret flertal .
<P>
I det andet ndringsforslag anmodes der om , at Europa-Parlamentet fr oplysninger om de beslutninger , der trffes i Det Blandede Udvalg .
Det br bemrkes , at Parlamentet allerede nu fr oplysningerne .
Nr Kommissionen sender Rdet et forslag til en flles holdning , oplyses Europa-Parlamentet ogs herom .
Den samme procedure bruges i de tilflde , hvor Det Blandede Udvalg behandler forslag til en flles holdning .
Det kan desuden konstateres , at de henstillinger fra Det Blandede Udvalg , som Associeringsrdet godkender , offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 1996
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0245 / 96 ) af Elles og Miranda for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=293 NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg skal bestrbe mig p at udtrykke mig kortfattet .
Under alle omstndigheder kan vi frst drfte budgettet som helhed , nr hr . Elles er kommet til stede , da mit omrde kun vedrrer de vrige institutioner .
<P>
Om mit omrde , de vrige institutioner , vil jeg blot sige et par ord .
<P>
Det foreliggende forslag til tillgs- og ndringsbudget for de vrige institutioner drejer sig om Parlamentet , ombudsmanden og Rdet .
Hvad angr Parlamentet minder jeg om , at vi havde en gennemgribende drftelse af dette sprgsml under mdeperioden i maj , og derfor skal jeg ikke gentage begrundelserne for Parlamentets anmodning om en bevillingsramme p omkring 30 mio ECU . Jeg vil blot ppege , at midlerne hovedsagelig skal anvendes til at dkke Parlamentets behov i forbindelse med udgifterne til bygningerne D3 i Bruxelles og IPE4 i Strasbourg .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at det var en korrekt beslutning , Parlamentet traf i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for 1996 om at opfre en tilstrkkelig stor margen til ovennvnte bygninger , hvilket betyder , at det er muligt at dkke de behov , vi nu str med .
<P>
Endvidere skal jeg understrege , at det i betragtning af strrelsen af de omhandlede belbs strrelse er ndvendigt , at Parlamentet holdes orienteret om udviklingen i forpligtelsen af udgifter , som skal afholdes over de berrte budgetposters bevillinger . Der er som nvnt tale om en omfattende transaktion i forbindelse med de omtalte to bygninger , og det er bydende ndvendigt , at Parlamentet holdes orienteret herom .
<P>
For s vidt angr ombudsmandens budget , er der anmodet om oprettelse af tre midlertidige stillinger , nemlig 1 A7 , 1 B5 og 1 C5 .
Hermed imdekommer vi ombudsmandens anmodning om ansttelse af medarbejdere med henblik p at kunne varetage de opgaver , der henhrer under ombudsmandsinstitutionen .
Parlamentet har i den forbindelse plagt sin formand at indlede forhandlinger med Rdet og Kommissionen med henblik p udarbejdelse af en flles erklring , hvori fastlgges de overordnede principper for , hvor mange der skal vre ansat under ombudsmanden , og for , om de personer , der fr til opgave at gennemfre undersgelser , skal vre midlertidigt ansatte eller kontraktansatte . Det er efter min mening et ptrngende problem , som der snarest m tages stilling til , sledes , at der inden fastlggelsen af det kommende budget er udarbejdet overordnede retningslinjer for antallet og karakteren af ansatte under ombudsmanden .
<P>
Endelig en kort kommentar til Rdets budget .
Rdets anmodning om et samlet belb p 24 mio ECU vedrrer flere forskellige aspekter , og under hensyntagen til bestemmelserne om behandlingen af Rdets budget vil jeg begrnse mig til at henlede opmrksomheden p de vigtigste af de aspekter , der er omtalt i betnkningens begrundelse .
Der peges i betnkningen p en rkke sprgsml , som Rdet br overveje nrmere , bde vedrrende bygningerne , de skaldte fortidens byrder og vedrrende kontoplanen , hvor det efter min mening vil vre relevant , at bevillingernes karakter og forml prciseres .
<P>

Jeg skal ikke komme nrmere ind p disse sprgsml , da jeg som nvnt ikke nsker at overtrde de regler , der er fastsat vedrrende behandlingen af Rdets budget , men jeg understreger atter , at Rdet br se nrmere p de aspekter , som der fokuseres p i betnkningens begrundelse .

<P>
Hermed har jeg omtalt nogle af de mest centrale sprgsml. til sidst vil jeg anmode medlemmerne om at vedtage det foreliggende forslag til tillgs- og ndringsbudget for de vrige institutioner .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , m jeg takke begge ordfrere , hr .
Elles og hr . Miranda , for de betnkninger , de har forelagt for os .
M jeg srlig takke hr . Miranda for at vre til stede her .
<P>
Jeg vil gerne tale om det generelle budget snarere end om Parlamentets budget .
Der er tre ting , der er vrd at nvne , nr vi ser p tallene p det budget .
Det vil blive husket , i hvert fald af mig , for tre ting .
Vi kunne kalde det Det Forenede Kongeriges rabatbudget ; Det Forenede Kongerige fr sin rabat p omkring ECU 2 , 8 mia , men den er blevet nedjusteret .
Inden for denne rabat var der hb om betalinger fra de sociale konti B34004 og B34003 .
Heldigvis har et genialt trk fra vore kolleger i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse betydet , at Budgetudvalgets ndringsforslag , som vil blive forelagt , vil sikre , at de mennesker , som disse konti er rettet mod , ikke bliver forfordelt .
Kommissionen har gjort sit bedste for at sikre , at de ikke skulle blive forfordelt , men man m rose den taktik , der er blevet anvendt af Parlamentet .
Selv om Det Forenede Kongerige fr sin rabat , og det med rette , s vil disse konti ikke bidrage hertil .
<P>
M jeg for det andet sige , at dette er et  kogalskabs-tillgs- og ndringsbudget  .
Sagen er , at der inden for udgiftsomrde 1 vil blive omfordelt ECU 1 , 2 mia p grund af virkningerne af kogalskaben .
Det er mange penge , som p en mde kunne vre get tilbage til medlemsstaterne .
P en anden , kunne de , hvis Kommissionen havde haft held med det , den prvede at gre , have vret omfordelt til transeuropiske netvrk , til forskning og udvikling , og til sm og mellemstore virksomheder .
Sdan skulle det ikke vre , og derfor har vi et tillgsog ndringsbudget , hvor vi ser et tal p ECU 1 , 2 mia , der bliver omfordelt p grund af kogalskab .
<P>
Det tredje af aspekt af dette budget er , hvad man kunne kalde medlemsstaternes bingo-budget , for medlemsstaterne har virkelig haft heldet med sig .
Nr vi ser p overfrslerne fra 1995 , har vi noget i retning af ECU 9 , 2 mia uudnyttede ressourcer i 1995 , der nu bliver overfrt til 1996 , hvilket indebrer , at nr medlemsstaterne skal bidrage til de egne indtgter , vil der vre ECU 9 , 2 mia mindre , de skal betale for dette rs budget .
Det lyder fint , og jeg er sikker p , at medlemsstaterne vil glde sig herover .
Men tragedien er , i hvert fald p t omrde , at vi ser , at strukturfondene har brugt ECU 4 , 4 mia for lidt i 1995 .
Det er muligvis medlemsstaternes bingo-budget , men det er ikke noget , vi skal fejre , nr vi ser p strukturfondene .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , dette tillgs- og ndringsbudget str under den afgrelses stjerne , som nu omsider er ratificeret om de egne indtgter , og vi har 81 , 94 mia ecu i midler p budgettet for 1996 til rdighed .
Samtidig har vi en saldo fra sidste r p 9 , 21 mia ecu .
Disse penge behver medlemsstaterne enten ikke at betale eller de fr dem retur .
Det er mere end 10 % af dette rs budget .
Havde vi ikke haft BSE og nogle ndringer inden for de enkelte udgiftsomrder , som blev ndvendiggjort af f.eks. udvidelsen eller det nyoprettede embede som ombudsmand , ville det have vret langt mere end disse 10 % .
<P>
Nu er det ikke Parlamentet , der har ansvaret for dette forhold .
Er det ikke ret beset forrykt , at vi p landbrugsomrdet og i strukturfondene binder midler , som vi ikke udnytter , medens bde Kommissionen og Rdet er gerrige p omrder , som er af betydning for Europas fremtid og krver et tt samarbejde mellem regionens virksomheder og Europas borgere .
Og det er navnlig tilfldet inden for udgiftsomrderne 3 og 4 .
<P>
Til Kommissionen og Rdet m det sprgsml stilles : Kan De ikke gre det bedre , eller vil De ikke ?
Hvad angr budgettet for 1997 , er der tegn p , at det nok er viljen , det kniber med .
Vor gruppe vil stemme for tillgs- og ndringsbudgettet og fremhver , at med det kommer ogs solidariteten med dem , der er berrt af BSE og dens virkninger , til udtryk .
Et hovedpunkt i vor gruppes interesse er endvidere kontrollen med og evalueringen af udgifterne til MEDA- , PHARE- og TACIS-programmernes projekter .
Men Kommissionen skal vide , at vi ikke vil flge dens forslag , dersom den skulle benytte den margen , vi har givet den , til at genindfre minibudgetterne .
Europa-Parlamentets forvaltning skal ogs vide , at Budgetudvalgets og Europa-Parlamentets beslutninger - jeg henviser her til Miranda-betnkningen - er lov og ikke skal udlgges .
<P>
Vor gruppe vil stemme for dette tillgs- og ndringsbudget .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , vores gruppe vil stemme for dette ndringsbudget , som jeg kun vil kommentere p t punkt .
<P>
Som det vil vre alle bekendt , har vores gruppe siden topmdet i Cannes tillagt forordningen om MEDAprogrammet den strste betydning , og det glder os derfor , at ordfreren for sektion III , hr .
James Elles , foreslr at acceptere Kommissionens forslag og genopfre tilpasningen af anmrkningerne til ELISE- , PHARE- , TACIS- og MEDA-budgetposterne .
<P>
Desuden glder det os , hvad angr sidstnvnte program , at der i mandags blev opnet enighed i Bruxelles om at frigre midlerne hertil i de kommende uger og mneder , hvilket efter vores mening er af stor betydning for Europas og Middelhavsomrdets fremtid .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , min gruppe hilser det naturligvis velkomment , at virkningerne af BSE kan finansieres via overskud p landbrugsomrdet ved hjlp af tillgs- og ndringsbudgettet .
<P>






Hidtil har bestrbelserne imidlertid udelukkende vret koncentreret om de landmnd , som er srlig ramt af eksportforbuddet og nedslagtningen af okserne .
<P>
De familier , der har vret ude for ddsfald p grund af BSE , er endnu ikke kommet i fokus .
Det ville vre et tegn p vor solidaritet med ofrenes prrende , om vi ogs betnkte dem f.eks. ved at oprette en fond med det forml at mildne deres tunge skbne .
Det er hensigten med vort ndringsforslag , og jeg hber , det fr flertal i morgen .
Det hber jeg ogs for det ndringsforslag , der vedrrer sttte til krigsforbryderdomstolen i Haag . rlig talt forstr jeg ikke De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Den forkastede allerede p den sidste plenarforsamling et mundtligt ndringsforslag fra hr . Giansily og mandag aften p ny mit ndringsforslag i Budgetudvalget .
Dermed sprrer De Europiske Socialdemokraters Gruppe entydigt for , at der nu ydes supplerende sttte til domstolen og dens mangesidede virksomhed .
<P>
Domstolens prsident , hr . Cassese , har henvendt sig til os og indtrngende anmodet om sttte .
Hvorfor skulle vi europere sige nej til et frivilligt tilskud , sprger jeg mig selv .
Det er frste gang siden processerne i Nrnberg og Tokyo , at der er nedsat en krigsforbryderdomstol , et symbol p , at beskyttelsen af menneskerettighederne anerkendes som en absolut vrdi .
At etniske udrensninger , grnseforskydninger gennemfrt med magt og krig igen foregr i Europa , krnker fundamentalt de moralske vrdier , som i 50 r har udgjort Europas identitet og idealer .
De skyldige skal drages til ansvar . For i sidste instans ved vi jo , at der uden en proces mod Karadzic , Mladic m.fl. ikke bliver fred i det tidligere Jugoslavien .
Vi kan ikke tillade , at krigsforbrydere slipper ustraffet , hvorved folk mister tilliden til en fredelig lsning efter retsstatens principper . Der bliver ikke fred i Bosnien uden retsfred .
<P>
Nr sledes alle argumenter er der for , at Den Europiske Union skal sttte domstolen med et frivilligt bidrag , kan jeg kun mde holdningen i De Europiske Socialdemokraters Gruppe med en hovedrysten .
Hvad taler egentlig imod ?
Det eneste argument , jeg har hrt , er : Den Europiske Union kan ikke sttte et FN-organ .
For det frste har vi imidlertid allerede i fjor og i r stttet domstolens virke , f.eks. gennem den internationale kommission af jurister , som yder retshjlp . For det andet m det frem , at vi naturligvis ogs sttter FN-organer via fllesskabsbudgettet .
Frst og fremmest skal UNHCR nvnes , hvis budget for 70 % ' s vedkommende stttes via midler fra ECHO , i hvert fald hvad det tidligere Jugoslavien angr . For det tredje skal det frem , at mit ndringsforslag ikke f.eks. fastsatte et simpelt institutionelt krav , men tog sigte p at finansiere isr udsprgningen af vidner og ekshumationerne .
<P>
Jeg stter derfor nu , hr .
Liikanen , min lid til Kommissionen .
Den br s hurtigt som muligt anmode om en overfrsel af midler .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ved afstemningen om budgettet for 1996 s min gruppe sig ndsaget til at afvise budgetforslaget , som den fandt uansvarligt , fordi det indebar en stadig forgelse af udgifterne .
Af samme grund kan vi ikke stemme for det foreliggende forslag til tillgs- og ndringsbudget .
<P>
Jeg vil give tre eksempler herp .
For det frste forslaget om gennem dette tillgs- og ndringsbudget i en frste fase at fordele 31 mio ECU , som Parlamentet har anmodet om til afholdelse af udgifter i forbindelse med bygningerne i Bruxelles og Strasbourg .
Med et sdant nytrsgratiale stadfstes en alt for bekostelig bygningspolitik ( 217 , 9 mio ECU for 1997 ) , som fres i al hemmelighed gennem overfrsler ved rets slutning og tillgs- og ndringsbudgetter .
Denne fremgangsmde er uacceptabel for medlemsstaternes skatteydere og tjener langt fra Europa-Parlamentet til re .
<P>
Det foresls endvidere - hvilket vi afviste i forbindelse med debatten om forslaget til Parlamentets budgetoverslag - at tildele ombudsmanden - som er en af de nye institutioner , der er oprettet som flge af Maastricht-traktaten - tre yderligere stillinger , selv om forhandlingerne med Rdet og Kommissionen om dette sprgsml endnu ikke er indledt .
<P>
Det tredje og sidste eksempel er en illustration af Parlamentets princip om til stadighed at ge fllesskabsbudgettet , medens medlemsstaternes regeringer kmper med nedskringer af de offentlige udgifter .
Det fremgr rent faktisk , at de uudnyttede bevillinger under 1996-budgettet belber sig til 9.215 mio ECU , og det m nu vre p tide at stoppe denne udgiftsspiral og i stedet koncentrere sig om de eksisterende og underudnyttede bevillinger .
<P>
Jeg tillader mig at foregribe begivenhedernes gang med en bemrkning til Brinkhorst-betnkningen , hvortil jeg blot vil sige , at jeg beklager , at ordfreren insisterer p at fjerne sondringen mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
<P>
Det ser ud til , at min taletid er udlbet , og jeg overlader derfor til mine gruppefller at udtale sig om Brinkhorstbetnkningen .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil takke ordfreren for hans betnkning og tage ordet vedrrende det almindelige budget , idet jeg alene skal opholde mig ved et bestemt aspekt , som hr . Wynn allerede har vret inde p .
<P>
Som kommissren udmrket ved , har Det Forenede Kongeriges  opting out  af den sociale protokol faktisk allerede i r bevirket en blokering af gennemfrelsen af budgetlinjen vedrrende de tvrnationale mder for reprsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere . Kommissionen foreslr , sledes som den har gjort det i det forelbige udkast til budget for 1997 , en deling af budgetlinjen i tillgsbudgettet , netop med henblik p at skelne mellem de mder , der vedrrer reprsentanterne for de 14 medlemsstater , fra dem , der holdes af reprsentanter for de 15 medlemsstater .
<P>
Af forskellige grunde kan Europa-Parlamentet imidlertid ikke acceptere denne skelnen .
P det funktionelle plan er den nemlig meget svr at styre , og i denne retning har ogs arbejdsmarkedets parter allerede ytret sig .
Yderligere bevirker den , at der i budgettet indfres en finansieringsmulighed , der er skrddersyet efter de forskellige medlemsstaters interesser , og dette inficerer farligt princippet om solidaritet inden for Unionen .
<P>
Budgetudvalget foreslr derfor Parlamentet ved afstemningen om tillgsbudgettet i morgen at vedtage et ndringsforslag , der bevirker , at disse problemer undgs , og navnlig gr det muligt at udnytte de ressourcer , der er til rdighed .
Der er allerede planlagt mder mellem arbejdstagere og arbejdsgivere , som kun venter p startsignal fra det kompetente generaldirektorat i Kommissionen .
Det er derfor helt meningslst , at Unionen ikke kan tillade dette .
Ganske vist tillgger vi den sociale dialog stor betydning , men vi m ogs vise dette ved forvaltningen af budgettet , og jeg mener bestemt , at denne ndring vil gre det muligt for os at gre det .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , jeg m bringe Dem den drlige nyhed , at jeg tillige reprsenterer ordfreren , hr . Elles , som skulle tale om den flles betnkning af Elles-Miranda her .
Da hr . Elles ikke kan vre til stede , har han anmodet mig som formand for Budgetudvalget om her at forelgge hans betnkning , som De allerede havde indledt forhandlingen om , inden jeg nede frem til mdesalen .
<P>
Jeg vil derfor gerne , inden jeg gr over til de bemrkninger , jeg har at fremstte som reprsentant for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , fremstte tre bemrkninger , som hr . Elles har plagt mig .
<P>
De ser , hvor godt samarbejdet er mellem Det Europiske Folkepartis Gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe og alle vrige i Budgetudvalget .
Frste bemrkning : Jeg skal gre opmrksom p , at der med dette budget sker en betydelig tilbagebetaling , som kunne have vret endnu strre , hvis vi ikke skulle have taget hensyn til BSE .
Derfor skal enhver status og alle regnskaber , der opstilles i medlemsstaterne angende nettoindbetalinger , tilbagekaldes allerede i denne mned .
For med denne tilbagebetaling , som belber sig til mere end 9 mia ecu , fr alene mit hjemland 28 % netto tilbagebetalt til det nationale budget , 28 , 2 % for at vre helt njagtig .
Og det glder ogs for alle andre medlemsstater .
Derfor er denne status frst rigtig , nr disse tilbagebetalinger , som jo ikke er enestende , men som spiller en rolle i forbindelse med den sknnede udvikling i udgifterne ogs i de kommende r , ogs medregnes , og der s p grundlag af denne tilbagebetaling opstilles en status .
<P>
For det andet : Jeg skal gre opmrksom p , at det er ordfreren meget magtpliggende at f sagt , at vi med Rdets afgrelse om i programmerne MEDA , TACIS , og PHARE at muliggre en udvidelse af anmrkningerne , som tjener det forml at muliggre en evaluering af de projekter , der gennemfres i disse lande , at denne sletning af anmrkningerne mishager os og ordfreren derfor p ny har foreslet disse anmrkninger .
I den forbindelse - og det vil jeg redegre for i morgen inden afstemningen - er der en fejl i de ndringsforslag , vi vedtog i mandags ; der er tale om en skrivefejl , nemlig et udtryk i parentes , hvori ogs headquarters er blevet nvnt .
Det var ikke disse headquarters , der mentes , men vi vil rette det i morgen formiddag i den sprogversion , det vedrrer .
<P>
For det tredje : Jeg skal gre opmrksom p , at opdelingen af midlerne - som fru Ghilardotti netop har redegjort for - p 14 hhv . 15 medlemsstater ikke lever op til Parlamentet og Parlamentets ideer .
Vi har derfor spillet bolden tilbage til Kommissionen ved at indfre to budgetposter , en til de 14 medlemsstater med et p.m. og en for de 15 medlemsstater med den samlede sum p budgetposten .
Vi har ndret anmrkningerne i overensstemmelse hermed .
<P>
En ting vil jeg imidlertid sige helt klart : Vi kunne ogs have gjort det s vanskeligt for Kommissionen , at den ville have vret ndt til at sprge os , dersom den mener , at den skulle forsyne denne p.m.-budgetpost med midler .
S ville vi blot have anbragt p.m.-posten i et andet kapitel , og s ville det have vret ndvendigt med en overfrsel fra kapitel til kapitel med den tilsvarende overfrsel af midler foretaget af os .
S vidt ville vi ikke g , for vi har tillid til Kommissionen .
Og derfor har vi fastsat p.m.-posten i samme kapitel .
Men vi forventer , at Kommissionen retter sig nje efter de nye anmrkninger , som ikke mere refererer til direktivet om de flles samarbejdsudvalg , til euro-samarbejdsudvalget , men som gr det klart , at vi allerede udfrte denne aktivitet , da der hverken fandtes en socialprotokol eller et direktiv om euro-samarbejdsudvalg .
Vi forventer , at der derfor tages hensyn dertil for de 15 medlemsstater p den pgldende budgetpost .
<P>
Som talsmand for De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg fremstte en bemrkning til den bebrejdelse , fru Mller rettede mod De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Fru Mller , jeg vil gerne helt klart sige til Dem : Vi befinder os her virkelig ved et kritisk punkt i udviklingen af Fllesskabets udgiftspolitik .
Og det er da for billig polemik at lade det indtryk opst , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som er en stor gruppe i Europa-Parlamentet , skulle vre af den mening , at man ikke skal sttte processerne ved krigsforbryderdomstolen i Haag .
Krigsforbryderdomstolen i Haag er et organ , som regeringerne samarbejder om .
Den holdes i gang af dem , som str for regeringernes flles finansiering af dette foretagende .
I EuropaParlamentet har vi - ogs Deres gruppe , fru Mller - altid fremhvet , at vi kun deltager i ting , hvor vi fr en befjelse til at trffe afgrelse som Fllesskab .
Og dt er forskellen til f.eks. finansieringen af projekter via ECHO til UNHCR , hvor vi har den sidste afgrelse af , om vi vil stille disse midler til rdighed . Men hvis vi her bner dren p klem for en finansiering af organisationer , som flere regeringer samarbejder om , til hvilke vi afleverer en blankocheck , gr vi ikke andet en det , vi til stadighed bebrejder Rdet og som det igen skal lgge p bordet som overfrsel af midler , hvor OSCE skal have bevilget et tilskud p 3 mio , uden at Kommissionens kompetente medarbejder kan ndre noget som helst derved , han skal bare aflevere checken .
<P>
Det kan ikke vre meningen og formlet med vort arbejde .
Derfor har vi sagt , at vi er imod dette ndringsforslag , ikke fordi , vi ikke vil sttte arbejdet , men fordi vi ikke vil bne denne dr yderligere .
De fr omgende min sttte , hvis De i beslutningsforslaget krver , at vi skal opfordre Den Europiske Unions medlemsstater til p tvrs af regeringerne at stille de ndvendige midler til rdighed til , at krigsforbryderdomstolen i Haag kan arbejde p den rigtige mde .
Jeg tror , det er en opfordring , som EuropaParlamentet vil flge - min gruppe vil i hvert fald .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , som det allerede er blevet nvnt af dem , der har haft ordet fr mig , vil vi s at sige tilbagefre en rekordsaldo p mere end 9 mia ecu til medlemsstaterne med dette tillgs- og ndringsbudget .
Da vi som medlemmer fra netop disse medlemsstater kender de budgetmssige problemer , som alle vore regeringer m kmpe med - ogs for at opfylde de ofte anfrte Maastricht-kriterier - hilser jeg dette enorme bidrag velkomment , som vi fra Fllesskabets budget de facto stiller til vore landes rdighed .
<P>
Vi gr det dermed ogs synligt , at der ikke p den ene side findes et Bruxelles , som isoleret styrer konomien , men at vi kun med vore medlemsstater som basis og i samarbejde med vore stater kan og vil gennemfre opbygningen af Europa .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at vi som Europa-Parlament jo forsger at gennemfre dette s hurtigt som muligt , idet vi har gjort det klart , at vi ikke har brug for nogen andenbehandling til vedtagelse af dette tillgs- og ndringsbudget .
Jeg hber , at Rdet som reprsentant for vore medlemsstater kan opfange dette signal tilsvarende positivt .
<P>
Men noget , der gav mig anledning til eftertanke ved lsningen af Elles-Miranda-betnkningen , er listen over de midler , der i 1995 ikke er blevet udnyttet , ordnet efter budgettets forskellige udgiftsomrder .
Nr jeg dr lser , at f.eks. mere end 15 % inden for udgiftsomrderne 3 og 4 ikke blev udbetalt i fjor , rejser sig for mig det sprgsml , om Kommissionen da ikke vil eller ikke kan gennemfre budgetmyndighedens vilje .
Her kan Kommissionen forhbentlig ogs i lyset af de igangvrende forhandlinger om det kommende budget for 1997 n at komme med tilfredsstillende forklaringer .
<SPEAKER ID=302 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed og bare berre et par elementer fra tillgs- og ndringsbudgettet for 1996 .
For det frste vil dette tillgs- og ndringsbudget for 1996 endelig implementere en ny beslutning om de egne indtgter , der gr tilbage til Det Europiske Rd i Edinburgh i december 1992 .
Med denne nye afgrelse er fordelingen af byrderne mellem medlemsstaterne mere retfrdig , og Unionen har nu en betydelig margin af ressourcer til at finansiere sine lbende forpligtelser og ogs en hel del fremtidige .
<P>
Det har vret en meget langsom proces , og uden pres fra Parlamentet ville vi mske stadig skulle vente .
Men den langsomme ratificeringsproces viser ogs , at det bliver mere og mere vanskeligt at overbevise de nationale parlamenter om Fllesskabets yderligere finansielle behov .
Denne erfaring understreger vigtigheden af at benytte de ressourcer , som Fllesskabet nu har til rdighed , s rigoristisk og produktivt som muligt .
<P>
For det andet gr tillgs- og ndringsbudgettet det muligt at budgettere med vsentlige reduktioner af de beregnede behov for et antal sektorer p landbrugsomrdet .
Disse reducerede behov har indtil nu gjort det muligt at finansiere de kdforanstaltninger , som blev besluttet for at rette op p BSE-krisen , samtidig med at man respekterede retningslinjerne for landbruget .
Desuden kan Fllesskabet med tillgs- og ndringsbudgettet ogs opfylde sine forpligtelser i henhold til Maastricht-traktaten - hvad vi s ellers mener om denne del af den sociale protokol - om at stille en mekanisme til rdighed , der muliggr finansiering af aktioner baseret p den sociale protokol , af de medlemsstater , der har underskrevet den .
S lnge Det Forenede Kongerige ikke er deltager , m disse foranstaltninger overtages af de andre medlemsstater .
<P>
Endelig vil tillgs- og ndringsbudgettet vedrrende forpligtelsesbevillinger til PHARE , TACIS og MEDA forbedre gennemskueligheden og muliggre en forbedring af kvaliteten af gennemfrelsen af disse programmer svel som af kontrollen med dem .
Erfaringen vil vise , om de vedtagne formuleringer i alle henseender kan opfylde disse ml .
Hvis der kommer til at henst ulste problemer , m vi vende tilbage til dette i kommende budgetter .
Fllesskabet vil ogs sttte budgetmyndigheden , nr den tager ECHO-operationerne op til overvejelse for at vurdere effektiviteten af de nuvrende overvgningsprocedurer , som De har anmodet om i Deres beslutning .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Budgetproceduren for 1997
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0246 / 96 ) af Brinkhorst for Budgetudvalget om ad hoc-proceduren for 1997-budgettet i henhold til bilag II vedrrende budgetsamarbejdet mellem institutionerne til aftale af 29. oktober 1993 mellem institutionerne om budgetdiciplin og forbedring af Budgetproceduren .
<SPEAKER ID=305 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , denne ad hoc-procedure er fastsat i den interinstitutionelle aftale fra 1993 .
Ordfreren og Budgetudvalget har tnkt sig at indfre denne procedure , fordi det p en rkke punkter er vigtigt , at der i udkastet til Kommissionens budget er foretaget ndringer , for s vidt angr udgiftsomrde 1 .
Den procedure , vi har sat i gang i r , indeholder egentlig tre fornyelser .
<P>
Den frste fornyelse er , at vi har prvet at g ind i en direkte dialog med vore kolleger i Landbrugsudvalget .
Jeg glder mig over her at se min kollega , hr .
Wilson , som har medvirket meget konstruktivt til at f dialogen til at give resultat . For frste gang kan jeg sige Dem , at Budgetudvalget og Landbrugsudvalget har fundet flles fodslag over for Rdet og Kommissionen .
<P>
Den anden fornyelse er , at vi har frt en intensiv dialog med Kommissionen , og jeg er hr .
Liikanen taknemlig for , at han sammen med sin administration har medvirket aktivt til konkret at finde ud af , i hvilket omfang de skn , som Kommissionen har angivet i det forelbige udkast , specielt hvad landbrugsbudgettet angr , kan ndres .
<P>
Den tredje fornyelse er et forsg p at f Rdet ind i en meningsfuld dialog .
Rdets fravr her viser , at der er en hel del at gre p dette omrde .
Det er naturligvis trods alt mrkvrdigt , at Rdet p et tidspunkt som dette , hvor Rdets stilling er oppe til debat , igen ikke er til stede .
<P>
Formlet med denne sag var klart at bringe mere gennemskuelighed og demokrati ind i drftelserne af ad hocproceduren ved kontrol af budgetposterne p landbrugsomrdet .
Jeg vil her udtrykkeligt erklre , at det ikke drejer sig om at stte landbrugspolitikken som sdan til diskussion .
Det siger jeg ogs til mine kolleger her til hjre , som ikke lader nogen lejlighed passere til at pst , at denne ad hoc-procedure kun skal tjene til at aflive landbrugspolitikken .
Det er p ingen mde meningen , og det vil jeg p udvalgets vegne gerne udtrykkeligt sl fast .
Men det er da tydeligt , at vi ikke kan fortstte p den gamle mde , hvor vi i syv af de forlbne ni budgetr har set en underudnyttelse af landbrugsbudgettet , der andrager vsentlige belb , og hvor kun to af de ni r har vist en overudnyttelse .
Det er , tror jeg , ogs helt i EU-Domstolens nd , hvilket fremgik , da sagen sidste r blev frt , nemlig at det m vre klart , at Rdet og Parlamentet skal drfte denne sag p lige fod .
<P>
Hvilke resultater er der s net indtil nu ?
Vi har haft to trepartsmder .
I det frste trepartsmde af 16. april forpligtede institutionerne sig til at anfre mere realistiske belb , end det indtil nu har vret tilfldet . Under det andet trepartsmde den 9. juli fremsatte vi endnu en gang sammen med Landbrugsudvalget nogle forslag , der munder ud i det forslag til beslutning , som nu ligger foran Dem .
Det frer helt konkret frem til , at vi i den ad hoc-procedure , der nu er lagt p bordet , stiller forslag om at henstte et belb p 556 mio. regneenheder som reserve .
Det er frste gang i Det Europiske Fllesskabs historie , at de to udvalg p Europa-Parlamentets vegne foreslr en reserve . Jeg henviser sledes til underudnyttelsen , der kunne konstateres allerede i juni i r , og som udgjorde 1 , 4 mia. af de samlede udgifter , der er forudset p landbrugsomrdet .
<P>
Stadigvk i overensstemmelse med Landbrugsudvalget drejer det sig her for det frste om , at reserven eventuelt stilles til rdighed for landbruget . Det er en klar aftale , som vi har truffet , og det er mig magtpliggende at gentage dette .
For det andet glder der den samme procedure for frigrelsen af denne reserve , som normalt glder for budgettet . Det vil sige , at ogs Landbrugsudvalget bliver involveret .
<P>
I henhold til beslutningen skal ordfreren og delegationen i nste uge indlede en forligsforhandling med Rdet for at sge at n til enighed med Rdet og Kommissionen herom .
Jeg vil gerne her erklre , at det glder mig , at Kommissionen generelt - jeg hber , at hr .
Liikanen om lidt kan bekrfte det - er enig i denne fremgangsmde , selv om belbet til syvende og sidst bliver et andet , end vi oprindelig havde forestillet os , og Kommissionen tager forbehold p et par budgetkonti , hvor det drejer sig om udvikling af landdistrikter , og hvor det drejer sig om fiskeri .
<P>
Jeg gentager , at Rdet har trukket sig ud af denne dialog , og vor kollega , hr . Wynn , som forud for mig i en tidligere fase har prvet at gennemfre en ny tilgang - budgetkonto for budgetkonto - vil kunne bekrfte , at vi her ikke er kommet ret meget lngere med Rdet .
Man Rdet har gjort noget andet . Rdet som sdant har ikke taget stilling , men Rdets Budgetudvalg traf i sidste uge beslutning om at foresl en nedsttelse af landbrugsbudgettet med 1 mia .
ECU .
Det er ogs noget helt nyt . Det viser igen , at det ikke er Parlamentets Budgetudvalg , der giver landbrugspolitikken en ny retning , men at det er Rdet ( finans ) , som p en meget mere unuanceret mde end Parlamentets Budgetudvalg har indfrt en almindelig horisontal begrnsning .
<P>
Jeg vil pege p , at her drejer det sig ikke om en alternativ fremgangsmde .
Alternativet er ikke en reserve eller en nedsttelse af budgettet .
Det drejer sig om en mulig kumulativ metode .
Vi er nysgerrige efter at f at vide , hvad Rdets bidrag vil vre til dialogen i nste uge , hvis Parlamentet vedtager det forslag til beslutning , som nu er lagt frem .
<SPEAKER ID=306 NAME="Wilson">
Hr. formand , jeg henviser til punkt 11 i beslutningsforslaget i Brinkhorst-betnkningen .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter betragter det bestemt som ndvendigt at tage nogle af Kommissionens prognoser op til overvejelse , men vi vil kommentere forslaget til budget efter 25. juli , nr det er offentliggjort .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ikke drftet det foreliggende forslag til budget og kan derfor ikke tilslutte sig tallene i bilag II .
Men vi er enige i , at der br vre en reserve , og at midler fra lavere prognoser skal anbringes i reserven sammen med de penge , der bliver til rdighed , hvad kilde vi end kan f dem fra .
Alle overskydende midler i reserven br omfordeles af Parlamentets medlemmer til aspekter af konomien i landdistrikterne .
<P>
Jeg komplimenterer hr . Brinkhorst for hans bestrbelser p at tage hensyn til alle interesser i sit beslutningsforslag , og jeg fler , vi har udviklet omrder , hvor landbrugs- og budgetmssige interesser kan forenes under forhandlinger med Kommissionen og med Rdet , nr de er til stede .
Han har forbedret proceduren .
Vi br takke ham .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , ingen br undervurdere vigtigheden af denne betnkning , for nr Parlamentet stemmer om den i morgen , kan vi godt glemme den id , at det kun er budgetmafiaen , der fremstter disse forslag - det bliver Parlamentet , der sttter det , hr . Brinkhorst har fremlagt .
<P>
Ministerrdet har muligvis troet , at dette sprgsml blev begravet i december efter Domstolens kendelse .
Parlamentet vandt ganske vist ikke sagen , men det tabte den heller ikke ndvendigvis , for hvad Domstolen sagde var , at Parlamentet og Rdet sammen m n frem til en aftale om , hvad der er og hvad der ikke er obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter inden for udgiftsomrde 1 .
Desvrre har Rdet bare ignoreret denne kendelse og er glad get videre , og det betyder , at det har ignoreret ad hoc-proceduren . Hvad hr .
Brinkhorst nu foreslr er noget , som faktisk siger flgende : Hr nu her , Rd , vi mener det alvorligt med dette sprgsml , og hvis De ikke begynder at tage ad hoc-proceduren alvorligt , s fr vi et strre problem igen , sdan som vi havde det med budgettet for 1995 .
Betragt det ikke som skjulte trusler : Det er reelle trusler , for vi m have en afgrelse om dette .
<P>
Jeg hber , at vi som foreslet fr en reserve , og at vi vil kunne fordele denne reserve fra ressourcerne under udgiftsomrde 1 , og at vi fr samarbejde og en meningsfuld drftelse med Rdet , nr vi gr det .
Men Rdet m forst , at dette er en gte kamp for Parlamentet - en kamp for det , vi anser for rigtigt .
Det , der er rigtigt , er , at ikke alle udgifter under udgiftsomrde 1 ndvendigvis er obligatoriske udgifter .
Vi m erindre , at ikkeobligatoriske udgifter har direkte indvirkning p maksimalsatsen for forhjelse , som har direkte virkning for andre omrder af alle vore politikker .
<P>
Der vil blive stemt om denne betnkning i morgen .
Jeg er sikker p , at den fr succes .
Nr vi frst har sttte fra Parlamentet , hber jeg , at Rdet vil lgge mrke til det .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet har p hovedordfrerens initiativ indledt ad hoc-proceduren for 1997-budgettet p grundlag af uenighed med Rdet om det forelbige forslag til budget for 1997 , og plenum skal nu stemme herom .
<P>
Ordfreren , hr . Laurens Brinkhorst , baserer sit hovedargument p omfanget af ikke-udnyttede bevillinger inden for de obligatoriske udgiftskategorier ; han foreslr , at der oprettes en reserve , som skal omfatte alle bevillinger , hvor behovet fortsat er uvist , og sledes at disse bevillinger udelukkende kan anvendes til landbrugsektoren , idet han forudser , at prissituationen i 1997 vil vre lige s gunstig som i 1995 , og at man derfor allerede nu kan forudse , at en del af bevillingerne ikke vil blive udnyttet , og at de derfor opfres i en srlig reserve , som der kan trkkes p , nr behovet opstr .
<P>
Jeg m sige , at jeg er temmelig forundret over , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ladet sig fre bag lyset af dette tilsyneladende s udmrkede argument og endog er get med til at foresl oprettelse af en sdan reserve .
Jeg vil gerne have forklaret , hvordan man kan opfre bevillinger , som ikke kan overfres , i reserven , eftersom dette er forbudt i henhold til finansforordningen for vore institutioner .
Det er ndvendigt fra tid til anden at erindre om nogle grundlggende budgetbestemmelser , som f.eks. budgettets etrige karakter , som hermed ikke vil blive iagttaget .
<P>
Parlamentet har en vist rderum med hensyn til de ikke-obligatoriske udgifter , men har intet at sige over de obligatoriske udgifter , hvorunder landbrugsudgifterne selvflgelig hrer .
Man m hbe , at medlemmerne af Landbrugsudvalget i morgen ved afstemningen i plenarforsamlingen besinder sig og indser , at de er blevet frt bag lyset .
<P>
For vores gruppes vedkommende kan jeg sige , at den ikke kan tilslutte sig den opfattelse , at det skulle vre muligt at oprette en sdan reserve , fordi en del af udgifterne under EUGFL-Garantisektionen ikke skulle vre obligatoriske .
Vi afviser p det bestemteste , at der oprettes en sdan global reserve , hvis retsgrundlag forekommer os yderst tvivlsomt .
<P>
Jeg vil nu g over til sprgsmlet om budgetoverslagene for 1997 som helhed , da det efter min mening er kernen i debatten .
1997 er et afgrende r for alle de femten EU-medlemsstater , da dette regnskabsr vil vre grundlaget for faststtelsen af de endegyldige vilkr for de enkelte landes adgang til den flles valuta .
Alle medlemsstaterne er sledes ndt til at fre en yderst stram budgetpolitik , og man kan drligt forestille sig en vsentlig forgelse af Unionens budget , hvis midler udelukkende stammer fra skatteyderne i de femten medlemslande , nr de nationale regeringer ikke kan se frem til andet end at skulle forvalte et stramt budget .
<P>
I de senere r er strategien med opfrelse af reserver blevet Budgetudvalgets grundlggende retningslinje gennem jagten p overvurderede bevillinger og underudnyttelse .
Som kronen p vrket kompletteres denne prisvrdige bestrbelse i dag med Rdets nske om at nedskre bevillingerne , eftersom det i stramme budgettider er uhensigtsmssigt at opretholde klart overvurderede overslag i et budget .
Det er en god illustration af det mundheld , der siger , at som man reder , s ligger man .
<P>
En sidste betragtning .
Edinburgh-beslutningen fra december 1992 gav Parlamentet ret til at deltage i Rdets beslutningsmyndighed , hvilket i princippet er hensigtsmssigt , men i praksis krver stor takt at hndhve .
Jeg vil gerne henlede hovedordfrerens opmrksomhed p hans del af ansvaret for ledelsen af forretningen i r .
Det farvand , vi skal igennem , er fyldt med skr .
Vores gruppe vil , som det er fremget , stemme imod ordfrerens betnkning .
Mtte han drage de forndne konklusioner heraf og indse , at man ikke i en kriseperiode skal rette kraftige angreb mod bygningens brende sjler .
Efter vores opfattelse er den flles landbrugspolitik en af disse .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil til en start gre opmrksom p , at jeg er yderst kritisk indstillet til den foreliggende betnkning .
Endvidere vil jeg ppege , at hvis afstemningen i udvalget afspejles i afstemningen i plenarforsamlingen , og denne afspejles i budgettet for 1997 , vil vi ganske givet ikke have noget budget .
<P>
Jeg fandt det ndvendigt at advare herom og at ppege ndvendigheden af strre konsensus om dette sprgsml , for hr .
Brinkhorsts betnkning drejer sig ikke kun om de vigtige sprgsml om klassificering af udgifterne og Parlamentets strre indflydelse p forvaltningen af landbrugsudgifterne .
<P>
Det drejer sig om langt mere vidtrkkende sprgsml , ssom udvidelsen af Unionen , Den konomiske og Monetre Union , strukturfondene og den konomiske og sociale samhrighed , alt dette er impliceret i denne betnkning , og det er ndvendigt klart at tage stilling hertil .
Det frste sprgsml , der melder sig , er , hvordan det overhovedet kan lade sig gre , at vi behandler s vigtige sprgsml via en ad hoc-procedure .
Jeg kan selvsagt ikke acceptere dette .
Det er en skv indfaldsvinkel , som jeg som sagt ikke kan acceptere .
<P>
Desuden er der et indholdsmssigt problem .
I mine ti r som medlem af Europa-Parlamentet har jeg aldrig oplevet noget tilsvarende .
Det centrale sprgsml i betnkningen er ikke formuleret i forslaget til beslutning , men i bilaget , hvor det fr en orienterende karakter .
Det kan jeg ikke acceptere - at det substantielle sprgsml i betnkningen , som er indeholdt i bilaget , fr rent orienterende karakter .
Det er efter min mening en total skvvridning , og jeg husker ikke at have oplevet noget lignende i mine ti r som medlem af EuropaParlamentet .
<P>
Jeg mener , at hele proceduren er prget af mangel p gennemskuelighed , og at der m ndres retning ; som jeg sagde i udvalget , er det eneste korrekte , og da isr efter at vi har fet kendskab til Rdets hensigter , at afvise at tage stilling til denne betnkning og ngte at g videre ad denne snoede vej , der skjuler , hvad problemet reelt drejer sig om .
For ikke engang ordfreren har haft det forndne mod til klart at formulere , hvad der er p spil i forbindelse med debatten om denne betnkning .
<P>
Er den egentlige hensigt mske ikke , kre hr .
Brinkhorst , at oprette to nye budgetposter med henblik p udvidelsen .
Er den egentlige hensigt ikke via en ad hoc-procedure at udve politisk indflydelse p en sag , der rettelig skal gres til genstand for en langt mere seris og ben debat ?
<P>
Vi vil som sagt stemme imod denne betnkning .
Ogs p grund af dens flgevirkninger , navnlig de reaktioner , vi nu ser i Rdet , f.eks. forslaget om at nedskre strukturfondsmidlerne med 1.000 mio ECU , et helt uacceptabelt forslag , som reelt er fremsat i forlngelse af denne betnkning , hvilket m siges klart og tydeligt .
Vi kan ikke acceptere , at man p denne mde reducerer budgettet med 1.000 mio ECU .
Det er det egentlige problem , og ikke mindst derfor tager vi afstand fra betnkningens mangel p gennemskuelighed og mener , at hele sprgsmlet m tages op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , kre kolleger , ingen skal tage fejl af ordfrerens hensigter , hverken Kommissionen , medmindre den er indforstet hermed eller mske ligefrem p udkig efter budgetbesparelser p staternes bekostning , men s m den sige det benlyst , og vi vil da drage de forndne konklusioner ; heller ikke Rdet , som klogt nok vil tilbagevise ordfrerens argumenter ; heller ikke Parlamentet , den rvrdige folkevalgte forsvarer af landbrugsinteresserne i Den Europiske Union , selv om det kan vre fristende at overfre obligatoriske landbrugsbevillinger til andre politisk mere sektorer og sledes i al lovlighed forberede de fremtidige aktrer p deres integration i Unionen .
<P>
Ordfreren udviser en macchiavellisk mlrettethed i sit forsg p med stort litterrt og matematisk raffinement at pvise , at en del af udgifterne under EUGFL-Garantisektionen ikke er obligatoriske udgifter , og at der er behov for nytnkning .
Med udgangspunkt i en konstatering , som der i vrigt ikke er noget exceptionelt i , nr det drejer sig om landbrugsproduktion og landbrugspriser , viser ordfreren , at der ved slutningen af hvert regnskabsr kan konstateres en systematisk overvurdering af bevillingerne i strrelsesordenen 10 % , og at det derfor ikke er formlstjenligt at opretholde en s stor sikkerhedsmargen i forvaltningen af landbrugsudgifterne .
Derfor foresls det at oprette nye budgetposter med det ene forml at f klassificeret en del af udgifterne under EUGFL-garantisektionen som ikke-obligatoriske .
Heraf flger , at den midlertidige BSE-reserve nedlgges , selv om de konomiske flger heraf endnu er ukendte ; man m sige , at tidspunktet er endog srdeles drligt valgt .
<P>
Der foresls oprettet en global reserve , hvilket klart signalerer et frste skridt hen imod overgangen til status som ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Alt dette er et yderst tvivlsomt forehavende , og det reelle forml er da ogs at give Den Europiske Union mulighed for p medlemsstaternes bekostning at oprette en solid pulje til andre forml end landbruget .
Det kan vi ikke acceptere , og derfor vil vi stemme imod ordfrerens forslag .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , Brinkhorst-betnkningen skal ses som et led i den strategi , som flertallet af Budgetudvalgets medlemmer stdigt flger , og som gr ud p at foresl besparelser og oprettelse af reserver p omrder , hvor Parlamentet i henhold til traktaterne ikke har befjelser og omvendt at foresl yderligere udgifter p de omrder , hvor Parlamentet har befjelser .
Medens Maastricht-kriterierne tvinger medlemsstaterne til at fre en stram budgetpolitik , foreslr Europa-Parlamentet stadig strre udgifter .
Det er ikke inden for landbrugsudgifterne , hvor udnyttelsesgraden nede op p 95 % i 1995 , at de store besparelser kan opns .
Hvis der skal findes besparelser , er det i strukturfondsmidlerne , hvor bevillingerne kun er udnyttet for 81 % ' s vedkommende , eller p omrdet interne politikker , som generelt er i modstrid med subsidiaritetsprincippet , og hvor kun 85 % af bevillingerne er udnyttet , og ogs p omrdet eksterne aktioner , der ofte uden nogen form for kontrol uddelegeres til ikke-statslige organisationer , eksperter eller private virksomheder , og hvor kun 82 % af bevillingerne er udnyttet .
<P>
I stedet for at fre en juridisk magtkamp med Ministerrdet skulle Europa-Parlamentet hellere forsvare skatteydernes interesser og foresl realistiske besparelser p omrder , der henhrer under dets kompetenceomrder , nemlig de ikke-obligatoriske udgifter .
Og her er der talrige muligheder : besparelser p de utallige mikrosttteprojekter , p udgifter til ekspertbistand , kongresser , udgifter , som er spredt ud over mere end hundrede forskellige budgetposter ; bedre beregningsmetoder i forbindelse med tildelingen af strukturfondsmidler , revision af visse interne politikker , der som nvnt er i modstrid med subsidiaritetsprincippet , og endelig bedre kontrol med de eksterne aktioner .
Europa-Parlamentet har sledes mange muligheder for at varetage sin rolle som beskytter af skatteyderne , men det skal ske inden for de omrder , hvor det har kompetence hertil , og ikke p omrder , hvor traktaterne begrnser dets kompetence .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , hr . Sonneveld skulle have talt her , men han er desvrre forhindret i at vre til stede , og han har derfor bedt mig om at holde sin tale .
Hvis De derfor skulle opdage et vldigt kendskab til landbrugsforhold i min tale , skyldes det ikke min intelligens , men hr . Sonnevelds .
<P>
Sledes som der i den interinstitutionelle aftale er opnet enighed om , finder forhandlingen om budgetforslaget for 1997 sted i juli mned . Her vil de ansvarlige institutioner stte isr de obligatoriske udgifter under lup .
Domstolens dom har i virkeligheden endnu en gang bekrftet , at begge budgetmyndighedens parter p grundlag af deres befjelser skal forhandle sig til enighed om de obligatoriske udgifter .
Parlamentet har i r mere end nogensinde tidligere forberedt sig p denne ad hoc-procedure takket vre den energiske og rosvrdige indsats , som ordfreren , hr .
Brinkhorst , har ydet , og det m jeg vel have lov til at sige her i aften , for han har mttet tage imod ikke s lidt kritik , en indsats , som har haft til forml at sikre enighed mellem landbrugsudvalget og Budgetudvalget . Ordfreren , hr .
Elles , har ved behandlingen af budgettet for 1996 sat denne procedure i gang .
I r har proceduren vret fulgt fuldt ud .
Det store sprgsml er , om budgetmyndighedens anden part holder sig lige s meget til Domstolens dom .
Parlamentet har i mellemtiden fremfrt sine egne ider , nemlig i form af et overslag over de obligatoriske udgifter , hvilket er sket i tt samarbejde med Kommissionen .
P basis heraf er der aftalt en reserve p 556 mio . ECU , der skal kunne bruges til programmer for markedsudvikling og udvikling af landbrug og landistrikter .
Det skal understreges , at det er vanskeligt at give et overslag over en stor del af de obligatoriske udgifter .
Man skal tnke p , at visse besparelser , som for eksempel p eksportrestitutionerne , bestemt ikke bedrer situationen for landmndene i Den Europiske Union .
Tvrtimod falder ostepriserne i Unionen som flge af nedsttelsen af restitutionerne til osteeksporten , og presset p mlkeproducenterne ges .
Der m alts lbende stilles krav om nyorientering .
Det er derfor ndvendigt at de forskellige elementer i landbrugspolitikken .
<P>
Min gruppe nsker , at vigtige instrumenter i landbrugspolitikken og politikken for landdistrikterne p andre budgetomrder , blandt andet i udgiftsomrde I , skal kunne tages i betragtning .
Til syvende og sidst skal den europiske politik for landdistrikterne fres for de nuvrende 15 EU-lande og senere for de nye medlemmer .
Det krver kreativitet .
Det er hensigten med det flles standpunkt i Landbrugsudvalget og Budgetudvalget .
Jeg frygter , at Rdets tanker gr i en helt anden retning , nemlig i retning af en vsentlig nedsttelse af landbrugsbudgettet .
Det ville vre en bemrkelsesvrdig handling , som ikke har landbrugets udvikling som ml .
Endnu mere bemrkelsesvrdigt ville det i vrigt vre , hvis en del af de franske medlemmer af Parlamentet erklrer sig enige med Rdet og p den mde berver landbruget endnu flere penge end foreslet af Kommissionen .
Hvis dette sledes ikke sker , vil der opst et formelt hulrum under landbrugsloftet .
EuropaParlamentets landbrugsudvalg vil i s fald sikkert ikke undlade at tage initiativer vedrrende udviklingen af landdistrikterne og markedsudviklingen under budgetbehandlingen i oktober .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , Parlamentet synes parat til at hjlpe medlemslandene til at best MU-eksamenen i begyndelsen af 1998 ved at plgge sig begrnsninger i budgettet for 1997 .
Hovedordfreren , hr . Brinkhorst , har i sin mde at gribe sagen an p introduceret en rkke nye elementer : En bedre fungerende ad hoc-procedure , medvirken af udvalgene p et tidligt tidspunkt og samling af alle landbrugsaktiviteter under udgiftsomrde I .
Det er initiativer , der tiltaler mig .
<P>
Men den samme begejstring nrer jeg ikke for hans bestrbelser p at gennemfre besparelser ved at nedstte de obligatoriske udgifter og opfre en del af dem i en reserve .
Jeg deler ordfrerens opfattelse af , at de alt for hje overslag , som budgettet adskillige gange har indeholdt , giver anledning til at underkaste disse bevillinger en kritisk undersgelse .
Men s skulle man have ventet , at de srlige rsager hertil var blevet angivet .
Med henblik p forhold som ndringer i markedssituationen eller kursbevgelser kunne man s eventuelt opfre i en reserve .
Men det har jeg ikke set noget til .
<P>
Mere vsentligt end dette er sprgsmlet , om der p denne mde overhovedet kan opns besparelser .
Udgifterne i dette udgiftsomrde har immervk en obligatorisk karakter , og uhensigtsmssige udgifter har jeg ikke set noget til .
Nu sendes de overskydende midler tilbage til medlemslandene , men i Brinkhorstbetnkningen forudsttes det , at alle reservens bevillinger anvendes under udgiftsomrde I . P den mde bliver reserven en fast del af budgettet , hvormed mindre ndvendige aktiviteter kan finansieres .
P denne mde opns der ikke besparelser .
Der er stor risiko for , at Rdet vil bruge denne faste del til senere at reducere budgettet .
<P>
Endelig har jeg indvendinger mod , at reservens bevillinger kun kan frigres efter forhandling med Parlamentet .
Sidste r blev Parlamentet underkendt af Domstolen i sprgsmlet om obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter .
jensynlig sger Parlamentet nu kompensation for dette nederlag ved gennem budgetreserven at sikre sig nye befjelser .
Jeg kan ikke acceptere denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg tager mske fejl , men jeg har det indtryk , at vi drfter dette vigtige sprgsml uden en reprsentant fra Rdet .
Er det rigtigt ?
S vil jeg finde det beklageligt og beklage det .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Knig">
Hr. formand , vor gruppe sttter Brinkhorst-betnkningen , som hr . Pronk allerede sagde .
Vi anser den for fornuftig .
<P>
Vi ved , at i landbruget er tingene ikke altid s forudsigelige som inden for andre omrder .
Det har i mange r vist sig , at Kommissionen altid strkt har overvurderet behovene .
Det er derfor fornuftigt , nr man p baggrund af de usikkerhedsmomenter , der fortsat eksisterer , nu igen en gang fremstter et forslag om at opfre en passende reserve .
Det er en forsigtighedsforanstaltning og samtidig en realistisk foranstaltning , for de tal , man her har fundet frem til , er jo ikke bare grebet ud af luften . Jeg mener ogs , at den bebrejdelse , hr .
Giansily retter mod Landbrugsudvalget , skyder forbi mlet . For s lnge der opfres noget i reserve , er der sikkerhed for , at der i tilflde af gede udgifter - og det er der som flge af BSE absolut en risiko eller endog sandsynlighed for - stadig er midler til rdighed .
Men i tilflde af en generel nedskring , sledes som der er overvejelser om i Rdet , er det ikke mere muligt .
Derfor er det en fornuftig fremgangsmde , som vi gr ind for , og derfor sttter vi denne betnkning .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FR" NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , sidste r forsgte hr . Wynn i sin egenskab af ordfrer for budgettet at f klassificeret de obligatoriske udgifter som ikke-obligatoriske udgifter .
For mit eget vedkommende afviste jeg dette forsg , og Rdet s sig ndsaget til at indbringe sprgsmlet for Domstolen .
<P>
I r str vi i realiteten med den samme problemstilling .
Taktikken er blot ndret .
Argumenterne er forskellige , men mlet er det samme .
Jeg tager p det kraftigste afstand fra oprettelsen af den foreslede reserve , ganske enkelt fordi de vurderinger , ordfreren foretager p grundlag af de forberedende dokumenter , han har konsulteret , er yderst usikre .
<P>
Kan han f.eks. fortlle mig , hvad resultatet af nste rs vinhst bliver ?
Folk inden for erhvervet er ikke i stand til at sige det .
Er han f.eks. klar over , at der i de sidste to r praktisk talt ikke har vret tale om obligatorisk destillation p grund af den trke , der har ramt Spanien og Italien ?
Et andet eksempel : kender han verdensmarkedspriserne for korn for det kommende r ?
Alle traders i verden ville gerne kende dem .
Er han klar over , at korn siden december 1995 har vret plagt en eksportafgift , som i dag belber sig til 45 ECU pr. ton ?
De ekstraordinrt hje indtgter skyldes et meget hjt prisniveau , og det er sledes umuligt at opstille prognoser for fremtiden .
<P>
Betnkningens opfattelse af landbruget er ikke realistisk .
Ordfreren skal vide , at det frste , en landmand gr hver morgen , er at se p vejret , for landbruget er en af de f konomiske aktiviteter , som er helt afhngig af vejrforholdene .
<SPEAKER ID=317 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over de serise og vidtrkkende diskussioner mellem de to grene af budgetmyndigheden inden for rammerne af ad hocproceduren for 1997-budgettet .
<P>
Tredje r hvor denne procedure bliver anvendt lever den mere og mere op til de forventninger , som l bag etableringen af den interinstitutionelle aftale af 1993 .
Brinkhorst-betnkningen viser , at Parlamentet er parat til omfattende og konstruktive drftelser .
Den afviger i en vis udstrkning fra Kommissionens forslag , som de er fremlagt i det forelbige forslag til budget .
Kommissionen anmoder ikke om disse ndringer , men i betragtning af udviklingen siden det forelbige forslag til budget , ligger de fleste af de foreslede ndringer inden for grnserne af , hvad man kan betragte som rimeligt .
I srdeleshed svarer ideen om at oprette en reserve under udgiftsomrde 1 - hvad enten den er specifik eller generel - til , hvad der er budgetmssigt ndvendigt i forbindelse med BSE-krisen og den usikkerhed , den skaber .
Faktisk er der allerede en reserve p det forelbige forslag til budget .
<P>
P den anden side er den vigtigste opgave for 1997-budgettet at enes om belbene . Oprettelsen af nye konti , som foreslet i betnkningen , kan aflede vores opmrksomhed fra dette ml , da det er usandsynligt , at det vil vre acceptabelt for Rdet .
For s vidt angr Rdet , ved vi , at det i denne budgetprocedure er besluttet p at n s store besparelser p Fllesskabets budget som muligt i betragtning af kravene i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union . Rdet forbereder sig p at vedtage en grnthsternedskring uden fortilflde p ECU 1 mia i udgiftsomrde 1 , idet det forlader sig p tidligere erfaringer , der ungtelig gentagne gange har vist en betydelig underudnyttelse .
<P>
Hvad budgetmyndigheden end beslutter , er det ndvendigt at understrege , at de ikke kan stille sprgsmlstegn ved en ordentlig finansiering af den flles landbrugspolitik p basis af de eksisterende forordninger .
<P>
Hvis det bliver besluttet at lade en margin st under retningslinjerne for landbruget , m vi sikre , at budgetmyndigheden i tilflde af uforudsete udviklinger er parat til uden forsinkelse at mobilisere yderligere midler ved hjlp af et tillgs- og ndringsbudget .
<P>
Jeg vil gerne slutte med igen at bekrfte , at Kommissionen vil yde al mulig teknisk sttte til Deres ordfrer for at f ad hoc-proceduren for 1997-budgettet afsluttet med succes .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=15>
Garanti til EIB i forbindelse med ln
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0205 / 96 ) af Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets garanti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter af flles interesse i latinamerikanske og asiatiske lande , med hvilke Fllesskabet har indget samarbejdsaftaler ( Argentina , Bolivia , Brasilien , Chile , Colombia , Costa Rica , Ecuador , Guatemala , Honduras , Mexico , Nicaragua , Panama , Paraguay , Peru , El Salvador , Uruguay , Venezuela ; Bangladesh , Brunei , Kina , Indien , Indonesien , Macao , Malaysia , Pakistan , Filippinerne , Singapore , Sri Lanka , Thailand og Vietnam ) ( KOM ( 95 ) 0742 - C4-0100 / 96-96 / 0015 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=320 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , som De sagde , drejer denne betnkning sig om en meddelelse fra Kommissionen om et forslag til Rdets beslutning om fornyelse af Fllesskabets garanti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter af flles interesse i latinamerikanske og asiatiske lande .
<P>
Det igangvrende lneprogram , der blev vedtaget 15. februar 1993 , gik til et maksimum af ECU 250 mio ; det havde en varighed p tre r og udlb i februar 1996 .
Ved forskellige mder for stats- og regeringsoverhovederne - p Korfu , i Essen og Cannes - har Det Europiske Rd udtrykt sin sttte til en fortsttelse af disse programmer .
Udlnene i Latinamerika og Asien har haft succes .
Det er et omrde , hvor der er konomisk vkst , hvor vksten har vret strk , og hvor den forventes at tage til i styrke .
Under disse omstndigheder havde bankfolkene ingen vanskeligheder ved at n det rlige loft p ECU 250 mio og kunne have bevilliget ln til et langt strre belb .
Eftersprgslen var stor nok .
<P>
Projekterne har haft succes , og det er p denne baggrund , vi i dag har betnkningen om forslag til en fornyet lne- og en ny garantiordning .
I Kommissionens nuvrende forslag opfordres der til en fortsttelse af udlnene .
Det er p samme betingelser som i frste omgang .
Men de ln , der bliver bevilliget gennem Garantifonden , vil give garanti for 100 % af alle bevilligede ln , men forblive under et loft p ECU 410 mio over en vejledende periode p et r , det r , der begynder februar 1996 , hvor den forrige ordning udlb .
<P>
Angende belbet p ECU 410 mio hilser Budgetudvalget i almindelighed denne forgelse af lneaktiviteterne i de asiatiske og latinamerikanske lande velkommen , srlig p den baggrund , jeg allerede har beskrevet , hvor eftersprgselen efter ln allerede har overskredet de midler , der er til rdighed , og hvor der er sluttet strre samarbejdsaftaler .
<P>
Men der er helt klart et par problemer .
Kommissionen og Budgetudvalget er helt opmrksomme herp , og p fem minutter vil det vre at vente for meget af os , at vi skulle kunne beskrive de vanskeligheder , forslagene frembyder for Garantifonden , sdan som de er formuleret .
Lad det vre nok at sige , at i begrundelsen i min betnkning , punkt 8-12 , findes der en tilstrkkelig beskrivelse af de vanskeligheder , der findes i forhold til Garantifonden , sknt nogle af disse vanskeligheder udmrket kan lses i lyset af den rapport , vi for nylig har fet adgang til .
Denne rapport tager ikke hensyn til en anden rapport , som Rdet for nylig har anmodet om , og som lige er stillet til rdighed p basis af en undersgelse , Kommissionen har foretaget .
<P>
Men den nuvrende situation er , at der er det vsentlige problem med forslaget i artikel 1 om det forslag , at ln , der bevilliges af banken , automatisk kan forlnges i seks mneder , hvis man ikke er net op p det samlede belb , der er fastsat for den etrige periode .
Vi mener , det er overfldigt , for der har aldrig vret mangel p eftersprgsel efter de midler , der er til rdighed , og derfor nsker vi ikke , at denne hypotese skal medtages i beslutningsforslaget .
<P>
Det afspejler sig i de ndringsforslag , som jeg nu kort gr over til .
Lige fr jeg gr det , vil jeg gerne sige bde Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Udvalget om Udvikling og Samarbejde tak for deres udtalelser .
REX-Udvalgets udtalelse er meget klart afspejlet i ndringsforslagene - det er uvurderlige rd .
Der er nu stillet seks ndringsforslag til betnkningen .
Fem er stillet af udvalget og afspejler rdene fra REXUdvalget .
<P>
Men jeg anbefaler ikke det sjette ndringsforslag til Parlamentet , og jeg vil gerne sige et par ord om det .
I ndringsforslaget gives der udtryk for en holdning , der er al re vrd , og af hensyn til klarheden vil jeg gerne lse den :  Denne garanti kan kun ydes p betingelse af , at principperne og afgrelserne om menneskerettighederne og de folkeretlige forpligtelser er opfyldt  .
Men det er bde en meget subjektiv og en yderst politisk betingelse , og at stille den som noget , som Den Europiske Investeringsbank skal danne sig en mening om , er efter vor mening at plgge banken en betingelse , der ligger uden for dens kompetence .
Det er en politisk beslutning , ikke en bankmssig beslutning .
S selv om ndringsforslag nr . 6 giver udtryk for en holdning , der er al re vrd , vil ordfreren anbefale , at man stemmer imod det .
<P>
Med disse korte bemrkninger anbefaler jeg betnkningen til Parlamentet og ser frem til debatten .
<SPEAKER ID=321 NAME="Knig">
Hr. formand , vi sttter hr . Tomlinsons betnkning .
Vi m konstatere , at dette er en forelbig lsning , og ordfreren gr med rette opmrksom p , at det er et sprgsml , som m betvivles , om Den Europiske Investeringsbank overhovedet vil vre i stand til at yde disse ln i det givne tidsrum .
I punkt 12 og 13 gr han endvidere opmrksom p , at Rdet allerede i november 1995 opfordrede EIB - og ogs Kommissionen - til at undersge mulighederne for at indfre en ny garantiordning og om at gre sig overvejelser om en eventuel indfrelse af en form for risikodeling mellem Banken og Garantifonden .
Det er ikke sket .
Det foreligger ikke .
<P>
Derfor vil jeg p Budgetkontroludvalgets vegne sige , at vi mener , at der er to foranstaltninger , der synes vrd at overveje : For det frste br der dr , hvor det i samarbejdslandene er muligt og hvor tillige projekterne giver adgang dertil , ske en reduktion af garantien p 100 % til en garanti p 75 % .
For det andet br man , for s vidt angr indbetalingerne til Garantifonden lgge en bankmssig risikoanalyse til grund .
De nuvrende automatiske indbetalinger , som alle er lige store , indebrer den risiko , at fonden udhules , og netop de store udestende fordringer over for Rusland og over for SNG-staterne fr risikoen til at fremst som noget srdeles realistisk .
Det ville derfor vre fornuftigt , om det kom til graduerede belb , som faststtes p grundlag af en bankmssig udarbejdet konstatering af risikoen .
Det er vore forslag , og p den baggrund sttter vi betnkningen .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren hjerteligt for hans betnkning og for hans tale her i aften .
Vi drfter her en meget vigtig sag .
Det er positivt , at samarbejdsaftaler med lande i disse regioner styrkes . Det drejer sig om Latinamerika og Asien .
Men min gruppe sttter det standpunkt , at Unionens synlighed i projekterne skal ges .
P den mde kan man i disse lande f en bedre indsigt i Unionens rolle i forbindelse med gennemfrelsen af investeringsprojekter .
Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank m i fllesskab fastlgge en fremgangsmde her .
<P>
Alligevel vil jeg fremstte en kritisk bemrkning til betnkningen .
Det drejer sig om den forlngelse af lnene , som skal faststtes for rene 1993 til 1996 .
Det belb , der blev fastsat for disse tre r , udgjorde 250 mio . ECU pr. r .
Nu skriver Kommissionen , at lnene p to r er p i alt 277 mio . ECU .
Dette belb overskrider det samlede belb med 27 mio .
ECU . Og lnebelbet for det sidste r er ikke engang talt med .
I virkeligheden gr Kommissionen alts ud fra , at dette belb modregnes i lnene for den nye periode fra februar 1996 til februar 1997 .
Det er naturligvis ikke en acceptabel mde at arbejde p .
Europa-Parlamentet godkender et bestemt belb for en periode af tre r .
Derefter skal der p ny tages stilling til , hvor store ln der skal vre til rdighed for den flgende periode .
Man kan ikke p forhnd rde over disse belb , fr der er taget beslutning herom .
Jeg finder derfor , at ordfreren i sin betnkning har vret for mild i sin bedmmelse af de belb , som EIB har vedtaget til ln .
Jeg ved , at John Tomlinson betragter dette som en kompliment .
<P>
Jeg vil gerne have en forklaring fra Kommissionen og EIB p , hvordan det er muligt at der er ydet ln for et strre belb , end der var til rdighed .
<P>
Et supplerende kritikpunkt er , at Europa-Parlamentet er konsulteret meget sent .
I februar i r skulle den forrige lngivningsperiode udlbe .
I februar blev Parlamentet s hrt om en ny lngivningsperiode .
Det er rigeligt sent .
Terminerne for lngivning har ligget fast i tre r .
Kommissionen kan jo p forhnd se , hvornr der skal trffes en ny beslutning .
Parlamentet er blevet hrt meget sent , og det er et sprgsml , om der kan ydes ln til yderligere 410 mio .
Eller har Kommissionen allerede modregnet dette i den forrige periode ?
<P>
Et sidste punkt er , at Kommissionen har besluttet at behandle alle ln til tredjelande p samme mde fra begyndelsen af 1977 .
Kommissionen har valgt dette tidspunkt , fordi alle ln til Central- og steuropa og til Middelhavsomrdet da udlber .
Det er godt at n frem til n og samme politik for ln til tredjelande .
Kommissionen foreslr dog nu at forlnge lnet til Latinamerika og Asien i endnu et halvt r , hvis de 410 mio . ECU endnu ikke er vedtaget .
Sprgsmlet er naturligvis , hvad Kommissionen vil .
Det er med fuld ret , at ordfreren har gjort en bemrkning herom .
<P>
Jeg takker for betnkningen .
Jeg finder dog , at Kommissionen har fremsat alle disse forslag meget sent - og egentlig stiller os over for vanskeligheder - og at den giver utilstrkkelig og for sen information .
Jeg opfordrer kommissren til at rette op p dette .
Det drejer sig ikke blot om denne betnkning .
Jeg har selv fremlagt en del betnkninger .
Alle ordfrere har det samme problem , og det ville vre bedre , om Kommissionen ville foregribe tingene og se lngere frem .
<SPEAKER ID=323 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen hilser med tilfredshed , at hr . Tomlinsons betnkning er blevet opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode .
Til hr . Pronk vil jeg sige , at betnkningen absolut ikke kommer for sent , da afgrelsen om det heri omhandlede sprgsml , s vidt jeg er orienteret , langt fra er truffet .
<P>
Jeg m komplimentere hr . Tomlinson for betnkningens kvalitet .
Det er et vigtigt emne , den omhandler , for s vidt som Fllesskabets garanti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter i latinamerikanske og asiatiske lande udlb i februar 1996 .
I afgrelsen herom er det som bekendt fastsat , at lneloftet p 250 mio ECU pr. r skal tages op til fornyet vurdering ved periodens udlb , dvs. i slutningen af februar 1996 .
<P>
I det forslag , Kommissionen forelagde den 12. januar 1996 , alts for omkring seks mneder siden , foresls det Rdet , at de ydede ln skal holde sig inden for et loft p 410 mio ECU i en vejledende periode p et r .
For disse ln , der ydes af EIB p grundlag af dennes vedtgter og sdvanlige kriterier , stilles der over Fllesskabets budget en garanti p 100 % i overensstemmelse med konklusionerne fra mdet i Rdet af konomiog Finansministre i november 1995 , og jeg kan forsikre Dem , hr . Knig , at Kommissionen gr , hvad den kan for at f Rdet til at revidere denne 100 % garanti i nedadgende retning .
Jeg m imidlertid erkende , at det p grund af den herskende uenighed i Rdet ikke har vret muligt at opn resultater p dette punkt , men Kommissionen vil fortstte bestrbelserne i den retning .
<P>
Jeg vil gerne fremstte to korte betragtninger .
Den frste vedrrer lneloftet .
Jeg erkender , at det foreslede loft p 410 mio ECU i en periode p et r udgr en vsentlig stigning i forhold til det foregende mandat p 250 mio ECU pr. r i en trerig periode .
Men som ordfreren , hr . Tomlinson , korrekt understreger i de indledende betragtninger , er denne stigning berettiget , da EIB ' s aktivitet styrker Den Europiske Unions samarbejdspolitik i Latinamerika og Asien , og ogs fordi EIB hermed imdekommer opfordringen fra Det Europiske Rd i Madrid til Den Europiske Investeringsbank om at intensivere operationerne i Latinamerika , og endelig fordi EIB hermed sttter de europiske virksomheder i deres bestrbelser p at komme ind p disse frembrydende - i de fleste tilflde fjerntliggende - markeder .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer mandatets varighed .
Den vejledende periode p kun et r , som Kommissionen foreslog i januar , er en undtagelse .
Som bekendt er mandater for denne type operationer flerrige .
Grunden til , at Kommissionen foreslr denne korte lneperiode , er , at det derved vil blive muligt at f udlbsfrister og eventuelt fornyelser til at falde sammen for alle EIB ' s flerrige lnepakker i tredjelande , herunder landene i Mellemog steuropa og Middelhavslandene .
Mandatet for disse to kategorier af lande skal imidlertid fornyes ved dette rs slutning .
Kommissionen anser det for en passende lejlighed til at bringe alle eksisterende lneordninger p linje med hinanden , sledes at fordelingen af de til rdighed stende margener inden for reserven til ln og lnegarantier kan ske p et rimeligt grundlag inden for rammen af Garantifonden , som De for lidt siden omtalte , hr . Tomlinson , i forbindelse med Unionens eksterne aktioner .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at Kommissionen uforbeholdent kan acceptere ndringsforslag nr . 1 og 4 i betnkningen .
ndringsforslag nr . 2 og 5 volder principielt ingen problemer , men forekommer mig heller ikke at vre srlig nyttige .
Kommissionen kan derimod ikke acceptere ndringsforslag nr . 3 om at lade klausulen om automatisk forlngelse med seks mneder udg , og det skyldes , at en sdan klausul traditionelt findes i de andre mandater til EIB , og at EIB finder denne klausul ndvendig for bl.a. at sikre den ndvendige fleksibilitet i forbindelse med afviklingen af lneprogrammerne .
<SPEAKER ID=324 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , vi nsker ikke at gre os vanskelige angende ndringsforslag nr . 3 , men jeg vil blot anmode kommissren om at overveje det , fr vi kommer til afstemningen i morgen .
Det er meget godt at sige , at denne bestemmelse traditionelt findes , men traditionelt forsger vi ikke at harmonisere datoer .
Og det synes selvmodsigende p n og samme gang at forsge at harmonisere disse datoer og s ogs at bne mulighed for en seksmneders forlngelse af perioden , hvilket vil betyde , at man afharmoniserer dem .
Jeg hber , at han vil overveje det , for Parlamentet vil insistere under afstemningen om ndringsforslag nr . 3 i morgen .
<SPEAKER ID=325 NAME="de Silguy">
Det er for sent nu at indlede en debat om dette interessante emne .
Jeg har personligt gennemget alle lnerammer og -perioder og kan p den baggrund forsikre Dem , at der ikke vil opst problemer , uanset hvornr Rdet mtte trffe afgrelse herom .
Kommissionen vil srge for , at der skabes sammenhng mellem lneprogrammerne for de tre berrte regioner .
Derfor mener jeg heller ikke , at en eventuel forlngelse med seks mneder kan volde Parlamentet problemer , eftersom det forflger det samme ml som Kommissionen .
Efter min mening ville det kunne forekomme diskriminerende over for banken og de vrige lande , om denne klausul fjernedes , hvilket ikke er nskeligt .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=16>
Flles markedsordning for fre- og gedekd
<SPEAKER ID=327 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0221 / 96 ) af McCartin for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 3 / 95 om ivrksttelse af interventionsforanstaltninger inden for rammerne af den flles markedsordning for fre- og gedekd ( C4-0592 / 95 ) .
<SPEAKER ID=328 NAME="McCartin">
Hr. formand , min betnkning drejer sig om at tlle fr .
Da jeg var barn i det vestlige Irland , s fik man anbefalet , hvis man ikke kunne sove om natten , at man skulle forestille sig , at man talte fr .
Men p dette tidspunkt af natten behver vort personale og vore tolke ikke nogen freterapi for at falde i svn .
Jeg tror ikke , at de medlemmer , der er til stede , nogen sinde sover .
<P>
Jeg vil gre det s kort , jeg kan .
Denne betnkning udspringer af en beretning fra Revisionsretten om frekdsordningen , der var meget kritisk over for den mde , ordningen blev overvget p af medlemsstaterne , og ligeledes over for ordningen i sig selv .
<P>
Jeg vil blot minde om , at den flles organisering af markedet opstod i 1980 og havde til forml at stabilisere priserne og skabe en rimelig levestandard for de mennesker , der havde at gre med produktion af fre- og gedekd .
P det tidspunkt var Unionen kun for 60 % vedkommende selvforsynende med fre- og gedekd ; i dag er tallet steget til 82 % .
Der er omkring 0 , 7 mio producenter i Unionen , og omkostningerne til ordningen andrager omkring ECU 1 , 8 mia , hvilket belber sig til ca . ECU 200 pr. mned pr. individuel producent .
Det er et relativt lille belb ; mindre end n enkelt udbetaling af social bistand til en enkelt person .
<P>
Det Forenede Kongerige , Spanien , Italien , Grkenland , Frankrig og Irland - i den rkkeflge - er de vigtigste producenter .
Sttten betales ved at faststte en vejledende pris , og hvis markedsprisen viser sig at blive lavere , s bliver kompensationen udbetalt .
Denne kompensation kaldes en prmie .
<P>
Hvis frene bruges til at producere mlk svel som kd , udbetales kun 80 % af prmien .
Prmien belber sig til mellem ECU 17 og 25 pr. r .
Siden 1991 er der blevet indfrt en srlig prmie , der begunstiger de fattigere omrder i Fllesskabet .
<P>
Jeg vil blot gerne sige flgende til sttte for denne politik .
80 % af producenterne bor i de mindrebegunstigede omrder , og derfor har de begrnsede muligheder for at udnytte deres jord , som pr. definition for det meste bestr af bjerge og i hvert fald af drlig jord .
Fre- og gedebrug foretages altid ved ekstensiv grsning , og er derfor miljvenlig .
I betragtning af graden af profitabilitet i erhvervet kan man sige , at uden dette stttesystem ville hele produktionen ophre .
Det er Kommissionens vurdering , at mellem 80 % og 90 % af fre- og gedeholdernes fortjeneste kommer fra denne prmie , hvilket betyder , at der ikke ville vre noget tilbage uden den .
<P>
Revisionsretten forholdt sig i en srlig beretning om denne sektor , der blev frdiggjort midt i 1995 , kritisk til medlemsstaternes kontrolsystem , og denne kritik accepteres i min betnkning .
Vi mener faktisk , at der trods Kommissionens anstrengelser og de forbedringer , den har foretaget , stadig er forbedringer at foretage .
Systemet kan aldrig blive fuldkomment uden en eller anden elektronisk indretning , der gr det muligt under vanskelige forhold og i vanskeligt terrn at tlle frene og fre dem njagtigt til protokols .
Man arbejder i jeblikket p et sdant system , og det bliver afprvet i Spanien og Portugal i hb om , at det vil gre systemet langt mere njagtigt .
<P>
Et andet kritikpunkt var , at det sammenlignet med omkostningerne ved oksekd koster tre gange s meget at sttte frekd .
Men Revisionsretten var naturligvis ikke opmrksom p , at dette ikke er en sttteordning for fdevarer : Det er et indkomstsupplement for landbrugere og et forsg p at fastholde befolkningen i landdistrikterne .
<P>
Revisionsretten syntes ogs , at prmien udgjorde en indblanding i markedet for okse- og kalvekd .
Denne kritik m afvises .
Hvis man fjerner prmien fra fre- og gedekd , s vil det ikke blive forbrugt mere , og hullet vil blive fyldt med meget intensive systemer - fjerkr og svin - som er mindre miljvenlige og vil skabe beskftigelse til langt frre end fresektoren .
<P>
Revisionsretten sagde , at tal og omkostninger hele tiden var steget .
Det gjaldt i 1980 ' erne .
Faktisk er tallene begyndt at g tilbage og er allerede faldet med 6 % i de sidste r , hvilket sttter det , jeg siger , at det ikke er noget srlig profitabelt erhverv ; det er ikke srlig lukrativt .
<P>
Revisionsretten siger ogs , at dette br begrnses til bjergomrder .
Nr vi husker , at bjergomrderne fr et ekstra subsidie - de har allerede 80 % eller mere af den samlede produktion - s er det element , der er tilbage til lavlandet , meget lille .
Under alle omstndigheder er det ikke noget , der vedrrer regnskab : Det er en politisk beslutning , og som sdan er det op til politikerne - Parlamentet og Rdet - at trffe beslutning om , hvorvidt denne sttteordning skal glde for lavlandsomrder eller ikke .
<P>
Med hensyn til det sociale og miljmssige fr vi valuta for pengene ved denne politik .
Det gr ingen skade at erindre om , at i de r , hvor den frst blev indfrt - fordi Storbritannien var en strre producent - blev den set som en politik , der ville hjlpe med til at rette op p den ubalance , som Det Forenede Kongerige altid pstod fandtes p det finansielle omrde til ugunst for denne stat .
S det tjente flere forskellige forml : At hjlpe de mindrebegunstigede bjergomrder , at fastholde befolkningen dr , at fastholde en miljvenlig landbrugsform og at lse det politiske problem at give lidt penge tilbage til Storbritannien for en srlig produktion , som de havde specialiseret sig i .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , vi er meget dydige ved at vre her lidt over halv elleve en onsdag aften , hvor vi formentlig kunne gre andre og mere behagelige ting .
Jeg vil gerne takke hr . McCartin for hans meget lrde forelggelse .
Men i sin oversigt skjuler han lidt - han bruger et trick - nr det glder fre- og gedekdsbetnkningen .
De anslede omkostninger fra 1995 var i hvert fald ECU 1 , 78 mia . Jeg ved som medlem af Budgetudvalget , at de vil vokse med yderligere ECU 94 mio til nste r .
<P>
Mske kunne vi se p Revisionsrettens kritik i detaljer .
De understregede , at der bestod et problem med at skelne mellem mlkeproducerende og ikke-mlkeproducerende fr , hvilket udgr et problem for Budgetkontroludvalget , og ligeledes med hensyn til prmiebetalingen .
For det andet er der et problem med definitionen af mindrebegunstigede omrder .
Revisionsretten fandt , at kun Skotland og Irland havde en klar registrering af jord , og dette muliggjorde , at definitionen kunne checkes .
Derfor var der et problem med at tlle strrelsen af flokkene i andre medlemsstater for at beregne betalingerne .
Revisionsretten sagde - efter min gruppes mening med rette - at dette udgjorde et problem med hensyn til misbrug fra medlemsstaternes side .
<P>
For det tredje fandt Revisionsretten ogs , at de statistiske data , der blev videregivet fra medlemsstaterne , var utilstrkkelige .
Jeg har frt samtaler med medlemsstater , som har en optllingsordning p basis af regionale , delstats- eller lokale regnskabsmetoder .
Her var der problemer med hensyn til optllinger og regnskaber .
Det m der rdes bod p , og jeg er sikker p , at hr . McCartin forstr dette .
<P>
Endelig - og det har hr . McCartin berrt - s koster det ECU 1 , 7 at producere et kilo frekd .
Det er tre gange prisen p oksekd .
Dette forekommer utroligt sammenholdt med den sttte , vi giver under den flles landbrugspolitik .
Med hensyn til ndringsforslagene har Det Europiske Folkepartis Gruppe stillet to ndringsforslag , der har til forml at svkke betnkningen .
Sandsynligvis vil Den Socialistiske Gruppe , Gruppen De Grnne og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe modstte sig dem .
Formlet med frste ndringsforslag er at svkke kritikken af omkostningerne ved hele projektet , og det andet har til forml at gre det muligt for alle omrder at komme i betragtning til bistand , ikke bare de mindrebegunstigede omrder .
Det kan vi ikke sttte .
Men bortset fra disse to kritikpunkter vil vi sttte McCartin-betnkningen .
Men nr det kommer til den flles landbrugspolitik , finder jeg det vanskeligt generelt at sttte denne anvendelse af de europiske skatteyderes penge til programmer som dette .
<SPEAKER ID=330 NAME="de Silguy">
Det er en hrd opgave for en , der som jeg ikke er specialist i fr , men kun har for vane at tlle dem .
<P>
Jeg takker hr . McCartin for hans betnkning og naturligvis ogs Revisionsretten for dens srberetning om ivrksttelse af interventionsforanstaltninger inden for rammerne af den flles markedsordning for fre- og gedekd .
<P>
I sin beretning offentliggjort i EFT i oktober 1995 fremstter Revisionsretten kritiske bemrkninger vedrrende forskellige aspekter i den flles markedsordning : de stigende udgifter til denne sektor , relevansen af basispriser for beregningen af prmier , udstrkningen af ugunstigt stillede omrder .
Endvidere betvivler den ndvendigheden af at udbetale prmier i de ikke ugunstigt stillede omrder .
Endelig har gr den opmrksom p en rkke tekniske problemer vedrrende statistiske beregningsmetoder , markedspriser og prmier .
<P>
Kommissionen har i samme nummer af EFT givet et detaljeret svar p denne kritik .
Heri understreges det , at selv om udgifterne er steget , navnlig i forbindelse med Spaniens og Portugals tiltrdelse , har indfrelsen af stabiliseringsordningen i 1988 og kvotaordningen i 1992 betydet bedre kontrol med udgifterne .
Kommissionen anfrer endvidere , at den ikke finder det politisk nskvrdigt at begrnse prmieordningen til de ugunstigt stillede omrder , da dette ville resultere i , at produktionen af fre- og gedekd i Fllesskabet reduceres med ca . 25 % .
<P>
Jeg har noteret mig , at Parlamentets forslag til beslutning overtager Revisionsrettens resultater og konklusioner , selv om hr . McCartin , ligesom Kommissionen , afviser Revisionsrettens principielle kritik .
Hvorom alting er , vil jeg kort resumere Kommissionens holdning , sdan som den kommer til udtryk i det detaljerede svar p Revisionsrettens beretning , og i den sammenhng hilser jeg det af hr . Garriga Polledo stillede ndringsforslag nr .
2 velkommen .
<P>
Jeg vil gerne kort kommentere to punkter i forslaget til beslutning .
Det frste vedrrer punkt F , hvori det ordret hedder :  den flles markedsordning for fre- og gedekd har en negativ finansiel virkning p Fllesskabets udgifter inden for okse- og kalvekdssektoren  .
Kommissionen har ikke kendskab til den rsagsvirkningsrelation , der henvises til som grundlag for dette argument .
Den samlede produktion af fre- og gedekd udgr kun 10-15 % af Fllesskabets produktion af oksekd .
Sttten til fre- og gedehold hjlper producenterne til at opretholde deres produktion .
En nedsttelse af sttten ville kunne anspore producenterne til at g over til at producere oksekd , en krvende produktion , der som bekendt i vid udstrkning hviler p udlgning af grsgange med alle de heraf flgende unskede budgetkonsekvenser , navnlig p indevrende tidspunkt .
<P>
Den anden betragtning vedrrer punkt 1 i forslaget til beslutning .
Heri opfordres Kommissionen til at foresl alternativer til den nuvrende ordning , og jeg citerer :  hvorefter sttten efterhnden begrnses til ugunstigt stillede omrder  .
Kommissionen agter p ingen mde at indfre alternativer til en ordning , der har fungeret upklageligt indtil nu .
En ndring af den foreslede karakter ville indebre en radikal ndring af selve markedsordningsfilosofien og i sidste instans en radikal omlgning af denne aktivitet i nogle omrder .
Om end frehold har srlig stor betydning i ugunstigt stillede omrder , finder en fjerdedel af produktionen af frekd rent faktisk sted i andre omrder .
Denne produktion har lnge vret og er stadig en lige s legitim og ndvendig aktivitet i de vrige omrder , og den m betragtes som lige s sttteberettiget her som i de ugunstigt stillede omrder .
<P>
For s vidt angr Revisionsrettens tekniske henstillinger , er nogle af disse overtaget i hr .
McCartins betnkning , og jeg skal understrege , at Kommissionen har studeret dem indgende .
Kommissionen er i jeblikket i gang med at udarbejde forslag til ndring af sine egne forordninger .
Disse forslag skal dernst vedtages i forvaltningsudvalget for fre- og gedekdssektoren og ivrksttes inden produktionsret 1997 .
De omhandlede ndringsforslag vedrrer forbedret kontrol med producenter , der modtager en skaldt  landdistrikt  prmie , fordi mere end halvdelen af deres bedrift ligger i et ugunstigt stillet omrde , og de vedrrer endvidere de administrative gennemfrelsesbestemmelser til ordningen for opfedning af lette lam til tunge slagtekroppe .
<P>
Kommissionen har i vrigt allerede strammet kravene til ovennvnte ordning med ndringen af forordning nr .
2814 / 1990 om gennemfrelsesbestemmelser til ordningen for opfedning af lam til tunge slagtekroppe .
Med denne ndring skrpes kravene til medlemsstaternes statistiske oplysninger om prmier ansgt af producenter af moderfr , hvis lam er opfedet til tunge slagtekroppe .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
