<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , kre kolleger , i gr aftes skete der en alvorlig flyulykke i Eindhoven lufthavn , syv kilometer fra det sted , hvor jeg bor . Ved denne ulykke blev 32 drbt og 9 sret .
Mange hundreder familier i Belgien og i Nederlandene er i dyb sorg .
P vegne af Udvalget om Transport og Turisme og de nederlandske og belgiske medlemmer af Europa-Parlamentet vil jeg bede Dem , fru formand , om at udtrykke Europa-Parlamentets medflelse med ofrene og de sredes og de omkomnes familier .
Jeg vil i dag drfte med kommissr Kinnock , om der er mulighed for , at der fra Kommissionens side deltages i undersgelsen af rsagen til ulykken , for det er af strste betydning , at vi s vidt muligt tager ved lre af disse tragiske ulykker .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Cornelissen , jeg er sikker p , at Parlamentet tilslutter sig Deres kondolence over for ofrenes familier .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Fru formand , jeg har et sprgsml vedrrende arbejdsplanen i gr . Denne arbejdsplan blev vedtaget med den endelige godkendelse af dagsordenen .
Det sprgsml , jeg m stille , lyder : Hvordan kan en betnkning , nemlig betnkningen om ground handling-services , rykkes en dag frem ?
Man kan ganske vist forvente af os , parlamentsmedlemmerne , at vi er i stand til at bruge halvanden time p at udarbejde et indlg . Men hvad med de borgere , der ankommer her til morgen med fly for i eftermiddag at vre live til stede under afstemningen , nr vi behandler sprgsmlet ground handlingservices , og som i dag har reserveret en hotelovernatning for at vre til stede under afstemningen .
<P>
Dermed bliver den flles bestrbelse p at srge for , at vi holder mde for bne dre , og at borgerne har mulighed for at deltage deri , jo fuldstndig absurd .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres bemrkninger til efterretning , men det er en beslutning , der blev truffet af Formandskonferencen og godkendt af Parlamentet .
<P>
Hvis ingen gr yderligere indsigelser , betragter jeg protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , jeg m bede om Deres overbrenhed med mine fejl , for jeg underskrev ikke tilstedevrelseslisten i gr .
Det er mit personlige ansvar , men jeg tnkte , at De mske kunne bevidne , at jeg var til stede og sledes korrigere , at jeg var fravrende .
Under alle omstndigheder undskylder jeg , eftersom det er medlemmernes personlige ansvar .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , vil De over for den britiske regering gre opmrksom p , at Parlamentets medlemmer tager afstand fra den behandling , som demonstranter i sidste uge blev udsat for i Garvaghy Road , Portadown , og ligeledes , at et mindretal fr den nordirske samfundskonomi til at g i st .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , p Landbrugsudvalgets vegne anmoder jeg samtlige kolleger om at stemme for denne afgrelse om uopsttelig forhandling .
Der er i det vsentlige tale om en handling , der skal rde bod p en situation , som er blevet forvrret netop her p det sidste .
I min betnkning om landbrugspriserne havde jeg allerede foreslet en nedsttelse med 10 % af braklgningen , syntes at vre en foranstaltning , der l meget langt fra den af Kommissionen foreslede .
Nu foreslr Kommissionen klogeligt 5 % , og det er , hvad landbrugerne nu forventer . Men vi skal stemme om hr .
Gillis ' betnkning i denne uge , fordi Rdet trder sammen i begyndelsen af nste uge , nemlig den 22. og 23 . , hvor det skal vedtage den afgrelse , vi trffer .
Jeg henstiller flgelig indtrngende , at denne betnkning vedtages i denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Er der nogen , der nsker at tale imod ?
Det er ikke tilfldet .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Fri bevgelighed for personer
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0095 / 96 af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 68 / 360 / EF om afskaffelse af restriktioner for rejse inden for Fllesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer og direktiv 73 / 148 / EF om ophvelse af rejseog opholdsbegrnsningerne inden for Fllesskabet for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser ( KOM ( 95 ) 0348 - C4-0357 / 95-95 / 0202 ( COD ) ) ; -A4-0219 / 96 af Ford for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om afskaffelse af personkontrol ved de indre grnser ( KOM ( 95 ) 0347 - C4-0468 / 95-95 / 0201 ( CNS ) ) ; -A4-0218 / 96 af Linzer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse inden for Fllesskabet ( KOM ( 95 ) 0346 - C4-0420 / 95-95 / 0199 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer , lige i starten en kort bemrkning vedrrende taletiden : Vi har internt i gruppen aftalt noget andet , nemlig at fru Mosiek-Urbahns taletid deles mellem hr .
Nassauer og mig , sledes at jeg forhbentlig har noget mere end fem minutter til rdighed .
<P>
Historien bag disse tre forslag er egentlig en meget gammel historie .
Allerede i den gamle traktat om Det Europiske Fllesskab var der bestemmelser om oprettelse af et flles indre marked i Europa .
Parlamentet har altid vret af den opfattelse , at dette naturligvis ogs omfatter retten til fri bevgelighed uden grnsekontrol inden for staterne i Den Europiske Union eller p davrende tidspunkt Det Europiske Fllesskab .
I Rdet har man i lang tid ikke kunnet opn enighed om sprgsmlet , og ogs Kommissionen har i lang tid tvet med p sin side at fremkomme med aktiviteter til konkrete lovforslag , som medfrer , at grnsekontrollen bortfalder i Europa .
Det har i frste omgang medfrt , at en rkke medlemsstater selv har taget initiativet og via Schengen-aftalen s at sige ved siden af de europiske traktater har tilvejebragt et srligt aftalekompleks , hvormed denne mlstning som led i det indre marked , nemlig grnsekontrollens afskaffelse , i realiteten er blevet opnet i dag i det mindste i en del af Den Europiske Union .
<P>
Som flge af Kommissionens passivitet anlagde Parlamentet for nogle r siden sag ved Domstolen mod Kommissionen for dennes passivitet i forbindelse med grnsekontrollens afskaffelse i det indre marked .
Den nye Kommission , som ogs for frste gang er blevet godkendt og skulle godkendes af Parlamentet , har s takket vre hr. kommissr Monti benbart ndret sit standpunkt i denne sag og forelagt tre lovforslag til direktiver , hvormed det netop skal opns , at kontrollen ved de indre grnser i Den Europiske Union endegyldigt bortfalder .
Lad mig allerfrst sige helt klart , at vi glder os over disse forslag fra Kommissionen og sttter Kommissionens aktiviteter i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Nogle bemrkninger til de tre forslag : Det drejer sig i det ene tilflde - dette vedrrer min egen betnkning - om et forslag fra Kommissionen om ndring af to allerede eksisterende direktiver , som har deres baggrund i traktatens artikel 48 ff .
, dvs .
EU-borgernes statsborgerrettigheder . Her skal der for arbejdstagere , for personer , der nsker at gre brug af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser , som led i det eksisterende retssystem faststtes bestemmelser om , at det i fremtiden ikke lngere er tilladt at foretage grnsekontrol af disse personer , sfremt de nsker at rejse inden for det indre marked .
<P>
De to andre forslag vedrrer afskaffelsen af personkontrol og den frie bevgelighed for tredjelandsstatsborgere , som opholder sig lovligt inden for Den Europiske Union .
Det er ogs helt nrliggende , da en grnsebetjent naturligvis ikke uden en legitimationskontrol kan se , om det i forbindelse med den pgldende drejer sig om en tredjelandsstatsborger , som retmssigt opholder sig i Den Europiske Union , eller om en EU-borger .
<P>
Der kan mske knyttes flgende yderligere bemrkninger til min betnkning p baggrund af behandlingen i de involverede udvalg , navnlig i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Det drejer sig her om et direktiv , som skal vedtages ved flles beslutningstagning , dvs. et typisk direktiv som led i det indre marked , hvor Parlamentets kompetencer har vret temmelig vidtgende efter Maastricht-traktatens ikrafttrden .
Herved adskiller min betnkning sig fra de to andre betnkninger , som vi i dag skal trffe afgrelse om , eller fra de to andre direktiver , som har artikel 100 som retsgrundlag , og som skal vedtages enstemmigt i Rdet , selv om Parlamentet kun skal hres .
<P>
I forbindelse med beslutningen om arbejdstageres ret til at rejse og udvelsen af deres ret til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser har vi jo sledes en temmelig strk medbestemmelsesret .
Da vi i princippet glder os over og sttter disse forslag , br vi som Parlament ogs meget hurtigt gennemfre disse drftelser og give Rdet vort votum med p vejen , for at der her hurtigt trffes en afgrelse .
<P>
Men nu er der en ny udvikling : De har siden sidste uge vidst , at det irske formandskab p eget initiativ har foreslet en draft joint action med hensyn til tredjelandsstatsborgeres fri bevgelighed inden for Den Europiske Union p grundlag af artikel K.3. Jeg anser dette for at vre en klar krnkelse af de overvejelser , som Kommissionen og Parlamentet har gjort sig her med hensyn til retsgrundlaget .
Vi mener , at sprgsmlet om kontrollens afskaffelse i det indre marked absolut er et sprgsml som led i det indre marked og derfor ogs hrer ind under Den Europiske Unions beslutningsstruktur og ikke kan afgres i Rdet alene i form af en draft joint action .
<P>
Dette resulterer i en ny situation , da det naturligvis er fuldstndig forfejlet , at Rdet ved siden af den meningsdannelses- og beslutningsproces , der finder sted her i Parlamentet og tidligere i Kommissionen , s at sige p eget initiativ og benbart med kendskab til de andre overvejelser har truffet foranstaltninger .
Vi vil skulle gre os tanker om , hvordan vi som Parlament reagerer p det , om vi i dag i det hele taget kan stemme og trffe afgrelse om disse sprgsml , eller om vi ikke er ndt til at henvise sagen til fornyet udvalgsbehandling for s at kunne afvente Rdets behandling af denne nye aktivitet fra det irske formandskabs side .
<P>
Endnu en sidste bemrkning til min betnkning : Der er blevet stillet en rkke ndringsforslag med henblik p ogs at optage tredjelandsstatsborgeres frie bevgelighed i min betnkning .
Jeg mener ikke , at dette gr an juridisk , da retsgrundlaget for Lehne- betnkningen og for Kommissionens tilsvarende forslag netop er traktatens artikel 48 ff . , og de definerer statsborgerrettighederne .
Af denne enkle grund vil det ikke vre muligt at udvide dette omrde til at omfatte tredjelandsstatsborgere .
Af rent juridiske grunde kan dette ikke reguleres i dette direktiv , men kun i de to andre direktiver .
<SPEAKER ID=12 NAME="Ford">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at det glder mig p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender at deltage i denne forhandling under t om Lehne-betnkningen , min egen betnkning om Rdets direktiv om afskaffelse af personkontrol ved de indre grnser samt om Linzer-betnkningen .
<P>
Disse betnkninger har sit direkte grundlag i Rom-traktaten , som meget tidligt anfrer en forpligtelse til at arbejde for fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser , kapital og personer .
Mens de tre frste fungerer temmelig uproblematisk , har der i Den Europiske Union desvrre vret meget mere modstand mod den frie bevgelighed for personer .
Det er af absolut afgrende betydning for Unionens fremtid , at Europas borgere - om man vil , den primre gruppe , der udgr Den Europiske Union - fr mulighed for at bevge sig frit i hele Unionen .
<P>
Kommissionen har vret meget langsom til at forelgge forslag p dette omrde ; i realiteten s langsom , at Parlamentet under den sidste parlamentsperiode p opfordring af Amde Turner , den britiske konservative formand for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , rent faktisk anlagde sag mod Kommissionen for dens passivitet .
<P>
Det andet resultat var , at fordi Kommissionen forholdt sig passiv , s vi , at Rdet oprettede Schengen-systemet , den halvhemmelige organisation uden nogen forpligtelse til at st til ansvar eller rapportere tilbage til Parlamentet , hvilket betyder , at den frie bevgelighed ikke har udviklet sig p den mde , vi nskede .
Men s lige umiddelbart inden Domstolen skulle til at indlede sagen mod Kommissionen , forelagde den nye Kommission og den nye kommissr , hr . Monti , disse forslag .
Da jeg s dem frste gang , havde jeg mine tvivl , om der var tale om et reelt forslag , da de var sammenkoblet med en lang rkke ledsageforanstaltninger , som risikerer at fungere som en giftpille , sledes at forslagene aldrig trder i kraft .
<P>
Der krves enstemmighed p disse omrder , og den siddende britiske regering har bebudet , at den ikke vil stemme for disse forslag , hvorfor de ikke kan gennemfres .
Den siddende britiske regering kan selvflgelig blive skiftet ud , og det er noget , som kan ske i fremtiden .
Men , hvad der er vigtigere , med hensyn til ledsageforanstaltningerne sammenkobles direktivet om de ydre grnser med den britisk-spanske strid i forbindelse med Gibraltar .
Til trods for den klare retsstilling er det ogs meget benbart , at der ikke findes nogen let lsning p dette problem .
Nr regeringen og oppositionen i bde Spanien og Det Forenede Kongerige i den grad holder fast ved deres nuvrende position , er det ikke srlig sandsynligt , at direktivet om de ydre grnser snart vil trde i kraft .
Der er lignende problemer med Dublin-konventionen .
<P>
Den Socialistiske Gruppe nsker nogle klare , gte , rene forslag , som holder fast ved de grundlggende principper om fri bevgelighed og ikke omfatter nogen ledsageforanstaltninger .
Jo mere Kommissionens og Parlamentets forslag afviger fra disse klare principper , desto strre vanskeligere vil det vre for Den Socialistiske Gruppe at sttte dem .
<P>
Vi er selvflgelig enige i , at der er andre foranstaltninger , som vil skulle trffes for at disse forslag kan fungere , men de br flge af en aftale og ikke g forud for en sdan .
Vi ved , at medlemsstaterne meget hurtigt vil opn enighed om sikkerhedssprgsml og andre sprgsml , hvis de er ndt til det , men s lnge de kan bruge dem som en mulighed for at blokere forslagene , vil vi ikke se nogen udvikling .
<P>
Jeg er ogs enig med hr . Lehne i forbindelse med forslaget til en draft joint action , der fremkom for et par dage siden .
Dette har klart kompliceret sagerne , og vi er muligvis ndt til at henvise de tre betnkninger til fornyet udvalgsbehandling og se , hvordan det nye forslag til en draft joint action indvirker p dem .
Europas borgere har ret til at forvente betydelige fremskridt p dette omrde .
Kommissionen har ikke srget for dette p den klarest mulige mde .
Vi forventer , at Kommissionen og Rdet gr videre , og Den Socialistiske Gruppe - og forhbentlig Parlamentet - vil stemme i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=13 NAME="Linzer">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg har i dag den re p vegne af Europa-Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender at forelgge Parlamentet en betnkning , som vedrrer tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse inden for Fllesskabet .
<P>
Med denne betnkning skal tredjelandsstatsborgere , som lovligt opholder sig i en medlemsstat , samt unionsborgeres familiemedlemmer , som ikke er statsborger i en medlemsstat , omsider have mulighed for p forenklede betingelser at begive sig ind p en anden medlemsstats omrde i en kort periode .
<P>
Med hensyn til min betnkning kan jeg allerede nu konstatere , at Kommissionens forslag egentlig ikke vil medfre nogen vsentlige ndringer af den praktiske situation .
Da der i realiteten nsten ikke gennemfres nogen grnsekontrol mere og kontrollen mellem Schengen-landene endog generelt er afskaffet , drejer det sig i dette kommissionsforslag , som er baseret p artikel 100 i EF-traktaten , snarere om at give noget , som allerede findes i praksis , en passende juridisk ramme .
<P>
Grundlaget for min betnkning er det ene af de tre forslag , Kommissionen har forelagt udvalget , og som blev udarbejdet med henblik p at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 7 A i EF-traktaten .
I traktatens artikel 7 A tales der om oprettelse af et indre marked inden den 31.12.1992. Det skal vre et indre marked , der indebrer et omrde uden indre grnser , og hvor den frie bevgelighed for varer , tjenesteydelser og kapital og - det er temaet for mdet i dag - den frie bevgelighed for personer skulle have vret garanteret i henhold til traktatens bestemmelser .
I mellemtiden skriver vi , det vil jeg blot minde om , 1996 , og det er frst i dag , vi i plenum behandler disse tre direktivforslag fra Kommissionen til opfyldelse af de frnvnte forpligtelser .
<P>
Der er get mere end tre et halvt r , inden Europa-Parlamentet omsider havde mulighed for at behandle konkrete forslag fra Kommissionen ; alligevel er vi i dag taknemlig for det .
Men disse forslag har vi imidlertid kun liggende foran os i dag , fordi Europa-Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender tog initiativet i 1993 og i praksis ved hjlp af et passivitetssgsml srgede for , at Kommissionen forelagde disse forslag .
Sledes drejer det sig i min betnkning frem for alt om at skaffe klarhed og gre dette lettere at rejse for tredjelandsstatsborgere , som er rejst ind i en medlemsstat med et visum og under opholdet i denne medlemsstat nsker at foretage et kort besg , samt for tredjelandsstatsborgere , som opholder sig i en medlemsstat med en opholdstilladelse og nsker at besge en anden medlemsstat i Fllesskabet .
<P>
Som flge af , at indrejse- og opholdsretten , selv med hensyn til korte ophold , for tredjelandsstatsborgere reguleres p grundlag af interne bestemmelser i medlemsstaterne , som hverken er koordinerede eller harmoniserede , opstr der imidlertid nye bureaukratiske forhindringer for enkelte borgere .
Det er derfor af afgrende betydning for , om dette direktiv bliver effektivt , at udvelsen af retten til at rejse adskilles fra kravet om statsborgerskab , og at der bygges p princippet om ligestilling mellem opholdstilladelse og visa , princippet om gensidig anerkendelse af visa .
<P>
Jeg vil gerne her udtrykkeligt sige , at Unionens politiske trovrdighed netop mles p det indre markeds funktion og frem for alt p gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer .
Et hul i hele konceptet bag det indre marked udmnter sig ogs i , at et stort flertal af borgerne i Europa mister tilliden .
Men jeg kan undertiden ikke andet end f det indtryk , at nogle af de involverede institutioner ikke har gjort sig klart , hvilken rkkevidde hele dette ansvar har .
Denne indstilling , hvormed man fra Kommissionens og Rdets side gr i gang med den fulde gennemfrelse af den frie bevgelighed for personer , viser , hvor vigtigt det ville vre i hjere grad at inddrage Europa-Parlamentet i lovgivningsprocessen .
Jeg kan kun hbe , at ogs regeringskonferencen giver et srdeles godt resultat for Europa-Parlamentet p dette omrde .
<P>
Hvem , hvis ikke os , de demokratisk legitimerede reprsentanter for Europas borgere , skulle ellers varetage borgernes interesser med det ndvendige eftertryk ?
Nr Kommissionen i henhold til talrige meldinger i de seneste uger gr den fulde gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer inden for Den Europiske Union afhngig af , at der gennemfres ledsagende aftaler , ledsageforanstaltninger , isr p omrdet asyl- og visabestemmelser for statsborgere fra tredjelande , s viser denne adfrd for mig at se , at den stadig har lrt for lidt af det , der er foreget i de seneste r .
Disse ledsageforanstaltninger er benbart uomgngelig ndvendige for Kommissionen for at f medlemsstaternes sttte , men jeg mener , at man br holde de to problemstillinger ude fra hinanden .
Med vedtagelsen af disse direktivforslag , som skal give borgerne ret til frit at kunne bevge sig fra n medlemsstat til en anden , skal medlemsstaterne forpligtes til mere aktivt og effektivt at gre sig tanker om instrumenter til gennemfrelse af disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=14 NAME="Oddy">
Fru formand , jeg glder mig over Kommissionens forslag p dette omrde .
Artikel 48 i Rom-traktaten fastsatte en grundlggende ret til fri bevgelighed for dens borgere .
Dette blev udvidet til at omfatte fri bevgelighed for personer , og Domstolen har i sin retspraksis udvidet retten til fri bevgelighed .
Jeg mener , at dette er et meget vigtigt punkt i gennemfrelsen af et enhedsmarked , og jeg sttter derfor forslagene i Lehne-betnkningen , som ganske enkelt udvider de eksisterende rettigheder .
<P>
Jeg nsker ogs at sttte Linzer-betnkningen , som giver tredjelandsstatsborgere ret til at rejse inden for Fllesskabet .
Dette er en meget ny , men vigtig rettighed , og jeg ved af egen erfaring i min valgkreds , at dette vil styrke de forskningsmssige og faglige bnd mellem Den Europiske Union og andre lande .
Det har noget menneskeligt over sig , idet det vil gre det muligt at besge familiemedlemmer i forbindelse med bryllup , begravelse og sygdom .
Det styrker ogs de kulturelle bnd i Den Europiske Union .
Der er mange , der gerne vil besge Europa og se vor kulturarv , og dette er efter min opfattelse en vigtig del af vor konomi og ogs vore forbindelser med resten af verden .
Der opstr ingen problemer for medlemsstaterne , da dette ikke berrer beskftigelsen eller de sociale ydelser .
Dette fremgr meget klart af teksten , og det skulle derfor ikke give anledning til bekymring for medlemsstaterne .
Det faststtes og understreges ogs , at medlemsstaterne har ret til at udvise personer , som udgr en trussel mod den offentlige sikkerhed , og jeg mener , at sikkerhedsforanstaltninger er helt tilstrkkelige , og at ordene ' eller internationale forbindelser ' br udg .
<SPEAKER ID=15 NAME="David Martin">
Fru formand , ligesom andre medlemmer glder jeg mig over Kommissionens tre forslag med henblik p at gennemfre den frie bevgelighed .
Jeg ser dem som et gte og realistisk forsg p at opn lnge nrede og nskede mlstninger i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Jeg taler specifikt om Linzer-betnkningen om tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse .
Formlet med dette forslag er at harmonisere nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse og tage ophold inden for Unionens omrde .
P nuvrende tidspunkt gr forskellige nationale bestemmelser sig gldende for en sdan rejse , og i de fleste tilflde stilles der krav til tredjelandsstatsborgere om visum , selv om de opholder sig lovligt i en anden medlemsstat .
Dette er krnkende for tredjelandsstatsborgere , som opholder sig lovligt og er underkastet de almindelige vilkr i medlemsstaten , og nogle af disse statsborgere kan vre tredjelandsstatsborgere af anden eller tredje generation .
<P>
I f.eks. mit land foretrkker pakistanske og indiske borgere ofte af hjemlige grunde at beholde deres pakistanske eller indiske statsborgerskab .
De vil bo i Det Forenede Kongerige hele deres liv , men alligevel er de ndt til at ansge om visum for at kunne rejse til andre medlemsstater i Den Europiske Union .
Denne situation vil Kommissionens forslag rette op p , og de vil kunne passere grnserne frit p samme vilkr som andre borgere i Den Europiske Union . Som fr .
Oddy sagde , vil dette forslag ikke medfre ret til arbejde eller andre etableringsmssige rettigheder .
Det er ganske enkelt en ret til at rejse .
<P>
Der er to ting , der giver anledning til bekymring i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Den ene er , at det bekymrer os , at Kommissionen valgte at tilfje ordene trussel mod dens ' internationale forbindelser ' til det normale grundlag for udvisning fra en medlemsstat .
Traktaten har en formulering - som Domstolen har behandlet og prvet - som giver mulighed for udvisning p grundlag af en trussel mod den offentlige orden eller offentlige sikkerhed , men vi har aldrig tidligere set dette udtryk trussel mod ' internationale forbindelser ' .
Jeg hber , at Kommissionen vil overveje at lade dette udtryk udg , som bde Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har anmodet om .
Dette vil betyde , at tredjelandsstatsborgere f.eks. kan blive udvist , blot fordi et tredjeland klagede over deres tilstedevrelse i en EU-medlemsstats omrde .
<P>
Rdets nylige initiativ komplicerer i nogen grad sagen .
P den ene side glder vi os over , at Rdet viser interesse for dette .
P den anden side beklager vi , at det er i henhold til artikel K.3 og derfor falder ind under den tredje sjle , hvilket svkker Europa-Parlamentets og de europiske institutioners rettigheder , men vi mener , at det er p sin plads at se serist p Rdets initiativ , og vi vil formentlig sttte en henvisning til fornyet udvalgsbehandling af disse tre betnkninger .
<SPEAKER ID=16 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Fru formand , jeg kommer med mit indlg som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse i anledning af betnkningerne af hr . Ford og hr .
Linzer . Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse understregede navnlig , at det i betnkningernes tekst skulle vre helt klart , at selv om Kommissionens forslag til afskaffelse af personkontrollen ved de indre grnser i Den Europiske Union er gode forslag - som Socialudvalget hilser med tilfredshed , selv om de kommer lidt sent , for det gode er altid vrd at vente p - br dette ikke betyde , at bestemmelserne kan gres afhngige af vedtagelsen eller gennemfrelsen af ledsageforanstaltninger , hvad enten det drejer sig om passage af ydre grnser eller andre grnser .
Socialudvalget glder sig over , at det bde i Ford-betnkningen og Linzerbetnkningen med de pgldende ndringsforslag er helt klart , at de bestemmelser , der er til debat , udgr en klar forpligtelse for Unionen , som p ingen mde er knyttet til forskellige betingelser .
<P>
Dernst har Socialudvalget nsket at minde om , at afskaffelse af al kontrol ved de indre grnser ikke kan vre en isoleret foranstaltning , og at man , i det mindste hvad angr den frie bevgelighed for arbejdstagere , skal afskaffe andre hindringer , som stadig eksisterer : Den uafklarede situation omkring anerkendelsen af eksamensbeviser og erhvervsuddannelse , manglen p koordinering af de supplerende socialsikringsordninger og de srlige socialsikringsordninger samt beskatningen af de vandrende arbejdstagere .
Socialudvalget har bedt Rdet og Kommissionen om at vedtage de ndvendige foranstaltninger til afskaffelse af disse hindringer .
<P>
Endelig har Socialudvalget insisteret p , at ivrksttelsen af disse bestemmelser ledsages af en omfattende oplysningskampagne .
P nuvrende tidspunkt har Kommissionen indledt en oplysningskampagne om det indre marked .
Borgerne skal vide , at disse hindringer forsvinder , og til det forml er det ikke nok , at det offentliggres i et statstidende .
Det er ndvendigt , at disse effektive foranstaltninger kommer til alle borgernes kendskab .
<SPEAKER ID=17 NAME="Caccavale">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil erindre om alt det , vi har lovet , og som Europa har forpligtet sig til at gre , og den store forventning som netop Europas engagement i at skabe fri bevgelighed for personer inden den 1. januar 1993 . Vi er nu i juli 1996 , og den frie bevgelighed for personer er endnu ikke gennemfrt .
Dette er klart en tilsidesttelse af artikel 7 A i Maastricht-Traktaten , som medlemsstaterne har underskrevet . Og ikke blot dette det strider mod enhver form logik og det cost / benefit-forhold , som undladelsen af at skabe fri bevgelighed for personer medfrer .
Det synes mig , at vore gammeldags indre grnser i dag ikke lngere er i stand til at bremse noget som helst - hverken varer , smugleri eller kriminalitet - undtagen de stakkels rlige borgere , der hver gang skal forevise deres identitetskort ved vore tbelige og gammeldags grnsekontrolsteder .
<P>
Men nu er der sket noget mere . Nogle lande i Unionen har gennem Schengen-aftalen besluttet at overhale Maastricht-Traktaten og artikel 7 A , der allerede havde skabt hjemmel for denne frie bevgelighed for personer .
Dette viser , at den frie bevgelighed i alt vsentligt eksisterer , nr der hersker politisk vilje blandt medlemsstaterne , til trods for alle de betnkeligheder og alle de forskellige forbehold , man kan have .
<P>
Det str imidlertid fast , at Schengen-aftalen ikke er et fllesskabsinitiativ og ikke et europisk initiativ , men kun et initiativ fra enkelte medlemsstaters side .
Jeg tror derfor , at alle disse forbehold , eller rent ud sagt , disse alibier , som man skaber gennem sprgsmlet om ledsageforanstaltningerne , nu skal overvindes .
Den pakke , der er forelagt af Kommissionen , er en pakke , som gr i den rigtige retning , men jeg finder , at der endnu i forbindelse med ledsageforanstaltningerne findes alibier , alvorlige svigt fra medlemsstaternes side og mangel p politisk vilje til at overskride denne trskel .
Jeg mener , at vi med hver dag , der gr , uden effektivt at gennemfre frie personbevgelser , retter et std eller mske et uopretteligt slag mod borgernes forhbninger om et sandt , forenet og fderalt Europa uden alle disse viseringer , tilladelser , dokumenter og bureaukratiske former , som i praksis hindrer dets udvikling .
<P>
For s vidt angr den udtalelse , jeg skal give for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om ophvelsen af rejse- og opholdsbegrnsningerne for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familier inden for Fllesskabet mener jeg , at man m : undersge , om direktivforslaget er tilstrkkelig fuldstndigt vedrrende problemet om retten til fri bevgelighed for borgere fra tredjelande , der har lovlig bopl i Fllesskabet , uanset om de er direkte eller indirekte berettigede , og undersge muligheden for at udarbejde n og kun n fortegnelse over opholdstilladelser p grundlag af de fire eller fem direktiver , som allerede eksisterer , og offentliggre denne fortegnelse i EF-Tidende som en fortegnelse over dokumenter , der giver personer fri bevgelighed , undersge om disse berettigede ikke er borgere i en medlemsstat , der skal have de samme rettigheder som en fllesskabsborgerne , samt endelig konstatere , om der skal fremsttes et ndringsforslag med henblik herp .
<P>
I denne henseende mener ogs jeg , at det Joint Action Programme , der er forelagt af det irske formandskab , p ny br forelgges Europa-Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Udvalget og Retlige Anliggender .
Vor gruppe vil ikke modstte sig dette , dersom der krves endnu en behandling og derefter henvisning til Kommissionen af dette problem .
Men jeg gentager , at der ikke bliver tale om noget Europa uden frie personbevgelser .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , den frie bevgelighed i Den Europiske Union er en kompliceret proces , nr det drejer sig om mennesker .
Hr . Caccavale konstaterede meget rigtigt , at man kan transportere alt i denne Union , og at alt uhindret kan passere grnserne , som jo officielt slet ikke findes lngere .
Det er kun menneskene , der ikke kan bevge sig s frit i Den Europiske Union , som vi alle nskede det .
Derfor vil jeg i dag endnu en gang gerne minde om flgende : Den 1. januar 1993 begyndte det europiske indre marked , blev fejret med fyrvrkeri og ivrigt hilst velkommen overalt i Den Europiske Union .
Men hvad var det egentlig , vi ivrigt hilste velkommen ?
Var det den omstndighed , at enhver nu med enhver vare , med enhver tjenesteydelse , med enhver kapitalpakke under armen frit kan bevge sig inden for De Femtens Fllesskab ?
Ja , ogs det !
Men vi har ikke - i det mindste ikke min gruppe - hilst det velkommen , at man nsten 4 r efter dette tidspunkt endnu ikke har opfyldt meget vsentlige betingelser for at kunne gennemfre borgernes ret til at kunne bevge sig frit i et nyetableret Europa .
<P>
Og hvorfor er denne ret endnu ikke gennemfrt ?
Den er ikke gennemfrt , fordi en rkke medlemsstater i Unionen - nrmere betegnet regeringerne i disse medlemsstater - er mistroiske over for den omstndighed , at borgerne i deres lande svel som de mennesker , der ganske vist ikke har statsborgerskab i disse lande , men har permanent bopl i disse lande , kan bevge sig frit i denne Union .
Hvilke argumenter er der ikke her i formiddag nvnt til begrnsning af en personlig grundlggende frihedsrettighed .
Der er dog n ting , der er helt klar : Det overvldende flertal af de mennesker , der bor i Unionen - den njagtige procent kender jeg ikke - men lad os g ud fra , at det er langt over 90 % af menneskene - er redelige , retskafne og anstndige mennesker , som egentlig br kunne rejse uhindret fra det ene sted til det andet i Unionen , uanset om de nu har et pas udstedt af et medlemsland , eller om de er statsborgere fra et tredjeland med permanent bopl i Unionen .
Hvorfor har regeringerne ingen tillid ?
Hvorfor bliver disse menneskers bevgelsesfrihed til stadighed begrnset med henvisning til de fordkte handlinger , som begs af visse mindre grupper , ssom kriminelle , heroinhandlere , vbenhandlere eller menneskesmuglere ?
Dette er ganske vist konkrete problemer , men de kan ikke bruges som argument for , at den frie bevgelighed til stadighed begrnses .
<P>
Vi skal omsider se at komme videre ved at indlede en tillidsoffensiv .
De tidsforsinkelser , som har gjort , at Parlamentet har mttet kmpe med Rdet og Kommissionen , har frt til , at vi i dag behandler disse betnkninger , hvorefter kommissren , som jo er til stede , har taget initiativer , som ganske vist er gode , men ikke fyldestgrende .
Og midt under denne proces hrer vi nu , at den organisation , der reprsenterer medlemsstatsregeringerne , som er ansvarlige for disse forsinkelser , nemlig Rdet , endnu en gang bag kommissrens og Parlamentets ryg benbart indleder en proces , som skal trde i stedet for alt det , vi i dag behandler her , og som vi og benbart heller ikke Kommissionen er inddraget i .
Derfor kan vi kun drage n konsekvens af det : Vi vil under henvisning til forretningsordenens artikel 129 anmode om udsttelse af afstemningen , s vi fr lejlighed til igen - forretningsordenens artikel 60 foreskriver jo dette - at kunne undersge i udvalgene , hvad der sker nu , da det jo simpelthen ikke kan accepteres , at navnlig Parlamentets i forvejen beskedne demokratiske ret til deltagelse saboteres yderligere , ved at vi under konsultationsproceduren i drftelsernes nuvrende fase nu ogs skal gres til grin , ved at Rdet ignorerer alt det , vi siger her , og gennemfrer et fait accompli bag vor ryg .
Jeg mener ikke , vi kan acceptere dette .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , den frie bevgelighed i Europa skulle egentlig have vre gennemfrt inden den 1. januar 1993 .
Efter intentionen i traktaten , som blev undertegnet af alle femten medlemsstater , skulle vi sledes i dag ikke drfte den frie bevgeligheds indfrelse , men vi havde derimod mske skullet behandle en beretning om dens funktion og drage konklusioner deraf med hensyn til , hvordan man eventuelt opnr yderligere fremskridt .
Alt dette er der ikke tale om .
<P>
Jeg vil ikke sige , at det er et traktatbrud , at den frie bevgelighed endnu ikke er gennemfrt , men det strider mod det , alle femten stater hjtideligt har underskrevet .
I realiteten er det ikke kun den frie bevgelighed for tjenesteydelser og kapital , der skulle vre gennemfrt , derimod skulle ogs menneskene kunne - i ordets virkelige betydning - erfare Europa p dette vigtige punkt .
Man skulle kunne rejse frit i Europa og ogs som borger kunne se , hvad man fr ud af , at vi har begivet os ind i denne Europiske Union .
<P>
Det er s ikke sket .
Jeg siger heller ikke , at det er Rdet som sdant , der har forhindret dette , vi skal derimod vnne os til at anlgge en noget mere skarpsindig betragtningsmde .
Det er nogle medlemsstater , der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til denne traktat .
Det er ogs kun et mindretal , der gr dette , og de gr det med utilstrkkelige argumenter .
Det siges , at man ikke sdan uden videre kan gennemfre den frie bevgelighed , fordi kontrollen ved de indre grnser hidtil har spillet en stor rolle med hensyn til f.eks. kriminalitetsbekmpelse .
<P>
Mine damer og herrer , det er et ligefrem antikveret standpunkt !
Ingen ekspert kan holde fast ved det i dag .
Det er ligefrem latterligt at pst , at man ikke kan bekmpe kriminalitet uden grnsekontrol .
Hvis dette var rigtigt , skulle vi i Tyskland igen indfre en grnsekontrol mellem Bayern og Hessen , hvis den rent faktisk var ndvendig til bekmpelse af kriminalitet .
Det kan der ikke vre tale om .
Kriminalitet skal i dag bekmpes med helt andre midler , f.eks. med Europol og de datasystemer , der skal installeres der .
Det er moderne forbrydelsesbekmpelse ! Og pudsigt nok forhindres det af netop de samme , der heller ikke giver os den frie bevgelighed i det af traktaten nskede omfang .
<P>
Ledsageforanstaltninger er et af stikordene .
Det er rigtigt , at Rdet stadig skal have gjort sit hjemmearbejde , inden den frie bevgelighed rent faktisk gennemfres .
For man kan jo ikke blot afskaffe grnsekontrollen uden at finde en erstatning for det , der her gr tabt af muligheder .
Sikringen af de ydre grnser skal garanteres .
Det skal fremover vre klart , at den , der rejser ind i en EU-medlemsstat via en ydre grnse , dermed har fri bevgelighed i hele Unionen .
Og dermed overtager den stat , der tillader indrejsen ved sin ydre grnse , ogs ansvaret for et sdant menneskes bevgelsesfrihed inden for hele Unionen .
<P>
Det kan her nvnes , at vi ikke kun nsker denne frie bevgelighed for unionsborgerne , men ogs , at tredjelandsstatsborgere , som retmssigt opholder sig i Den Europiske Union , skal har ret til at rejse .
Man kan slet ikke tnke sig fri bevgelighed p anden mde .
Der m ikke vre noget toklassessystem i forbindelse med den frie bevgelighed i Europa , derimod skal alle , der retmssigt opholder sig i Den Europiske Union , nyde godt af den frie bevgelighed .
<P>
Under disse omstndigheder forekommer der virkelig at vre mrkvrdigt , nr der netop p det tidspunkt , hvor Kommissionen gr det , som Parlamentet krver af den , nemlig at forelgge egnede forslag - og vi sttter hr. kommissr Montis forslag helt uden forbehold - at der netop p det tidspunkt , hvor vi udtaler os om disse forslag , offentliggres fuldstndig nye ideer , der ogs er nye i rdskredse .
Jeg vil her ikke komme ind p institutionelle forviklinger , men det er jo fuldstndig klart , at vi nu allerfrst gerne vil have at vide , hvad det egentlig er , Rdet nsker .
Derfor kan vor endelige dom efter min overbevisning frst fldes , nr Rdet har meddelt os , hvad det egentlig agter at gre med sin nye joint action .
Vi nsker fri bevgelighed for alle borgere i Europa , og det hurtigst muligt , og de , der er ansvarlige for , at den endnu ikke er gennemfrt , skal nu ptage sig dette ansvar .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Fru formand , de tre direktivforslag , som vi har fet forelagt , er Kommissionens svar p den sag , der er anlagt af Parlamentet for Domstolen for dens manglende handling p omrdet med hensyn til fri bevgelighed for personer inden for Unionen .
<P>
Kommissionen , der er klar over , at disse forslag vedrrer vigtige sprgsml med hensyn til immigration og indre sikkerhed , har i sine forslag indfjet nogle ledsageforanstaltninger , som , den mener , er ndvendige for bevarelse af et hjt sikkerhedsniveau i omrdet uden grnser .
Men ikke alene har Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender forkastet et ndringsforslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , der havde til forml at udarbejde listen over disse ledsageforanstaltninger , men det har ogs vedtaget nogle ndringsforslag , der nvner , at den fri bevgelighed for personer ikke kan vre underlagt disse .
Man kan s sprge sig selv , om disse forslag ikke er fuldstndig demagogiske .
Vedtagelsen af disse direktivforslag krver enstemmighed i Rdet .
Men der er visse stater , der af forskellige rsager ikke er parate til at komme uden om disse ledsageforanstaltninger , der henhrer under den 3. sjle .
<P>
Kommissionen kunne ved brug af den befjelse , den har i henhold til artikel K.3 , stk . 2 , hvis Parlamentet ikke p en eller anden mde havde sat den stolen for dren , have samarbejdet med medlemsstaterne for inden for en forhandlingsramme , der er accepteret af alle , at opn fri bevgelighed for personer .
<P>
Desuden foreslr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i forbindelse med direktivet om ophvelse af rejse- og opholdsbegrnsninger for statsborgere i Unionen med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser , at artikel 3 , stk . 3 udgr med den begrundelse , at den ville vre i strid med artikel 6 , der omhandler forbud mod diskrimination .
Men besiddelse af et identitetskort kan ogs vre tnkt som en beskyttelse for borgeren : Det er for ham det bevis , han har til at udve en rettighed .
Besiddelse af et identitetskort , en tilladelse til frit at bevge sig , er en af de frste frihedsrettigheder , som mennesker , der er underlagt diktaturets g , strber efter .
Besiddelse af et identitetskort er den bedste beskyttelse mod vilkrlighed for Unionens borgere .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , denne forhandling drejer sig om et kernepunkt for Den Europiske Union : gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer .
Det er allerede sagt , i slutningen af 1992 skulle der have vret et bent indre marked i fuldt omfang med fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser , kapital og personer .
Det er ikke sket .
Det er nok sket for varer , tjenesteydelser og kapital , men ikke for personer .
Vi mrker det , fru formand , nr vi rejser til England , for at nvne et eksempel . Der finder en gammeldags personkontrol sted , uanset om Den Europiske Union eksisterer eller ej .
Det drejer sig sledes om her under denne forhandling efter kapitalens Union at n frem til borgernes Union .
<P>
Fru formand , det er latterligt , at vi frst nu , i 1996 , taler herom .
Som sagt skulle de foreliggende foranstaltninger vre truffet senest i 1992 . Det er forkert , at den forrige Kommission undlod at udarbejde forslag .
Europa-Parlamentet mtte endda indklage Kommissionen for Domstolen , og en strre skndsel kan egentlig ikke finde sted inden for vort europiske forfatningsmssige system . Nu har den nuvrende Kommission endelig fremsat de ndvendige forslag .
De kommer for sent . Men nu , hvor disse forslag er der , synes Den Liberale Gruppe , at de skal vurderes efter saglige hensyn .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe gr ind for forslaget om et direktiv for tredjelandsstatsborgeres ret til frit at rejse . Det drejer sig naturligvis om statsborgere fra ikke-EU-lande , som er retmssigt bosat i Unionen .
I jeblikket skal disse mennesker - tnk f.eks. p mange tyrker og marokkanere , men ogs andre - stadig have visum for at rejse inden for Den Europiske Union . Dette giver besvr .
Det er derfor godt , at dette problem nu endelig lses . Forslaget om direktivet om afskaffelse af personkontrol ved de indre grnser rrer ved det centrale i denne forhandling .
Vi ved , at Kommissionen her har knyttet en forbindelse , som egentlig er ensbetydende med flgende : De indre grnser m fjernes i hele Den Europiske Union , men inden vi nr s langt - jeg citerer frit Kommissionens holdning - m der frst trffes en rkke foranstaltninger for at afhjlpe de unskede flger af fjernelsen af disse indre grnser .
Unskede flger ssom stigende kriminalitet og illegal indvandring f.eks. Det drejer sig ved de ledsageforanstaltninger , som s br trffes , om en forbedring af bevogtningen af de ydre grnser , en opgavefordeling i forbindelse med asylpolitikken , flles visumpolitik og udveksling af oplysninger gennem et europisk informationssystem .
<P>
Den Liberale Gruppe synes , at det er helt forsteligt , at der nu knyttes en sdan forbindelse mellem disse forskellige foranstaltninger og de direktiver , som nu foreligger . For de samme borgere , som vil afskaffe grnsekontrollen - og det vil de - vil ogs have , at myndighederne srger for , at kriminaliteten ikke stiger , og at myndighederne trffer foranstaltninger p dette omrde .
<P>
Som parlamentsmedlem siger jeg , at regeringerne i Den Europiske Union udviser forsmmelighed p dette omrde .
Dublin-Traktaten om asylpolitikken har i revis vret p vej og er stadig ikke trdt i kraft .
Traktaten om de ydre grnser har , hvilket er mindst lige s slemt , allerede ligget klar i fem r , men bliver ikke gennemfrt p grund af en strid mellem Storbritannien og Spanien om Gibraltar .
Fru formand , det er srgeligt .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe synes , at Europa-Parlamentet her m indtage en fornuftig holdning .
I Maastricht-Traktaten er indfrelse af fri bevgelighed for personer ikke knyttet til betingelser . Der kan ikke vre tale om en lovbestemt forbindelse mellem fjernelsen af de indre grnser og foranstaltninger vedrrende bekmpelse af kriminalitet og unsket indvandring .
Der er dog en politisk forbindelse . Regeringerne m hurtigst muligt trffe de nskede foranstaltninger .
<P>
I dag m Parlamentet afveje , hvad det vil .
Vil vi have principrytteri og ikke vide af ledsageforanstaltninger og vide , at der s kommer en beslutning , som ikke vil fre til noget , eller vil vi have , at den frie bevgelighed for personer alligevel indfres .
Vi synes , at vi m indtage en realistisk holdning .
Hvad der er ndvendigt , er en koalition mellem Kommissionen og Parlamentet med det budskab til Ministerrdet , at den frie bevgelighed for personer hurtigt m komme .
Hvis Ministerrdet s udviser forsmmelighed , skal det offentligt st til ansvar .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , jeg vil gerne komme med nogle betragtninger omkring de tre direktivforslag .
For det frste har Parlamentets holdning altid vret , at for at retten til fri bevgelighed skal vre reel , krves det , at man afskaffer alle restriktioner for rejse og ophold .
I det srlige tilflde , der vedrrer arbejdstagere og deres familier , har medlemsstaterne pligt til at afskaffe kontrollen ved de indre grnser .
<P>
Kommissionens forslag bestr imidlertid i at indfre nye betingelser for en traktatfstet ret under pskud af , at det er ndvendigt med ledsageforanstaltninger , for at denne kontrol kan afskaffes .
Dette er uacceptabelt , fordi det i praksis betyder , at man udskyder afskaffelsen af kontrollen ved de indre grnser , dvs. at man p en ny mde opretholder netop det , som man forsger at afskaffe .
<P>
Gennemfrelsen af Schengen-aftalen har tydeligt vist , at det er muligt at afskaffe kontrollen uden at vedtage ledsageforanstaltninger . At sttte sdanne foranstaltninger betyder , at man forringer retten til fri bevgelighed .
Vi er imod dette .
<P>
Man kan ikke anerkende en juridisk forbindelse mellem afskaffelsen af personkontrollen og ledsageforanstaltningerne .
<P>
Det indre marked dkker et omrde uden indre grnser , hvilket betyder , at den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital er sikret .
<P>
Enhver , der befinder sig legalt i dette indre marked , br derfor have ret til at rejse uden nogen form for hindring eller diskrimination .
Tnk p , at artikel 3 og 7 A ikke taler om fri bevgelighed for borgere , men for personer .
Derfor forekommer det inkonsekvent at plgge statsborgere fra tredjelande visumpligt , selv om de er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse og et gyldigt pas .
Denne behandling er diskriminerende .
Det er ndvendigt , at Unionen indrmmer statsborgere i tredjelande ret til at rejse p de samme vilkr , som glder for unionsborgerne , fra det jeblik , de bor legalt i Unionen .
I modsat fald vil der vre et modstningsforhold mellem bevgeligheden for kapital og varer og bevgeligheden for personer .
<P>
Jeg vil komme med en afsluttende betragtning : Direktivforslagene opstiller nogle betingelser for retten til fri bevgelighed , som ikke er fastlagt i traktaten , men afskaffelsen af kontrollen er en klar og betingelsesls forpligtelse .
P den anden side kan muligheden for at suspendere direktiverne ikke overlades til den enkelte stats forgodtbefindende , navnlig fordi det ikke er op til staterne at afgre forhold vedrrende den frie bevgelighed for varer og kapital .
En sdan holdning pvirker Unionens politiske trovrdighed .
<P>
Bevgeligheden for personer betyder kulturel tilnrmelse og uddybning af demokratiet .
Den sikkerhed , man skal krve , skal ikke vedrre de indre grnser , men de ydre , med anvendelse af de instrumenter , man allerede er i besiddelse af , til bekmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet , og ikke af de personer , som lovligt opholder sig og bor i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , mine damer og herrer , lftet lyder : bne grnser , ubegrnset fri bevgelighed , afskaffelse af kontrol .
Hvor ofte hed det ikke : Hele Europa er indland .
Men det var og er lgn !
Intet andet europisk lfte er blevet brudt s tit som lftet om et Europa uden grnser .
<P>
Nr vi nu har tre direktivforslag liggende foran os og oplever , hvad Rdet foretager sig bag kulisserne , s er det ikke ideen om det gamle Europa , men derimod den gamle lgn , der bliver til realitet .
For sort p hvidt - mange kolleger har sagt det - kan man lse i den allervigtigste artikel , nemlig 7 A , at det indre marked fra den 31.12.1992 er et omrde uden indre grnser , uden forbehold , uden nogen form for begrnsning , uden skaldte udligningsforanstaltninger , uden forsinkelse , alts uden direktiver , der rejser sprgsml og relativerer .
<P>
Men helt klart kommer i dette Europa frst varen , s tjenesteydelsen , s kapitalen .
S kommer der ikke noget i meget lang tid , og hvis der s i det hele taget kommer noget , s er det mange personer , men netop heller ikke alle .
Kan Europa fungere p den mde ?
Nej , for det grnselse marked m netop ikke kun glde for grapefrugter og pomeranser , det skal ogs glde for personer !
<P>
Siden den 1. januar 1993 er en artikel blevet tilsidesat .
Den forbliver uden virkning .
Artikel 7 A overtrdes , for der kontrolleres fortsat mellem London , Athen , Stockholm og Mnchen .
Det gamle retsprincip pacta sunt servanda glder for regeringerne p europisk plan efter flgende mnster : Man kan overholde den eller lade vre .
Men det m ikke vre vor position , og det burde egentlig heller ikke vre Kommissionens position !
Blot har Kommissionen i forbindelse med den frie bevgelighed ikke udfrt sin helt srlige opgave .
Den har ikke vret traktaternes vogter , men risikerer nu at degenerere til Rdets hndlanger .
<P>
Nr Rdet s tilmed forsger med forenede krfter at indgyde Europa frygt , nr frygten for indvandring er strre end retten til fri bevgelighed , s bliver Europa bragt tilbage til virkeligheden , og det vil bittert hvne sig !
Vi gr ikke ind for en henvisning til fornyet udvalgsbehandling , da vi mener , at det er p hje tid , at Parlamentet indtager en position og ogs klart tilkendegiver denne over for Rdet og Kommissionen !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , i hele dette sprgsml om fri bevgelighed for personer er formlet i det foreliggende tilflde at definere , om der findes en vilje eller ikke til at skabe et virkeligt forenet Europa , dvs. at rette sig efter unionstraktaten , der definerer os som et omrde uden indre grnser .
<P>
Kommissionen har efter de retslige omskiftelser , som man kender , vret dygtig til at omarbejde vores uendelige vrk .
Der er her lejlighed til at takke hr . Monti for hans dygtighed og hans mod , selv om dette initiativ ikke gr s langt , som vores gruppe kunne havde nsket .
Men for at gre det klart , er der i dag nogle stater , nogle regeringer - eller snarere visse stater og visse regeringer , der ikke er egentlig positive over for den europiske integration - som gerne vil have os til at tilslutte os deres tvangstanke om immigrationen ; den beskyldes , med urette , for at vre ansvarlig for alle vores samfunds ulykker .
<P>
Sikkerheden bliver stillet i forgrunden for at forsge at begrnse friheden .
Men frihed og sikkerhed flges ad .
Vi m passe p , fru formand , kre kolleger , at det ikke bliver ligesom i et land i Mellemsten - der dog stadig er et venligt land - hvor tvangstanken om det sikkerhedsmssige kan standse en fredsproces , vi m passe p , at sikkerheden i Unionen ikke bruges som alibi for dem , der ikke nsker at udvikle Den Europiske Union .
<P>
Til sidst vil jeg gerne , fru formand , tilslutte mig konklusionerne fremsat af vores kollega , Glyn Ford , der erklrer , at Parlamentet uden af den grund at banke i bordet stadig klart udtaler , at det har til hensigt at forsvare den fri bevgelighed . Uanset om man adskiller ledsageforanstaltningerne , om der ikke etableres nogen forbindelse mellem afskaffelse af kontrol og disse ledsageforanstaltninger , m de ikke sprre for udvelsen af vores mest dyrebare gode , dvs. friheden .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , vi lever i dag i en surrealistisk tid .
Selv om medlemsstaterne diskuterer problemerne med narkotika og ulovlig immigration , arbejder Parlamentet p flere direktivforslag , der skal afskaffe al personkontrol ved grnseovergangene i hele Unionen , uanset om de rejsende er fra Fllesskabet eller fra tredjelande .
<P>
Kommissionen erklrer kligt over for os , at uanset under hvilke omstndigheder udgr denne afskaffelse af kontrollen  en ubetinget forpligtelse i henhold til artikel 7 A  , og den skal ramme alle kontrollerne ved de indre grnser ,  uanset deres form og deres begrundelse  .
De hrte rigtigt :  uanset deres begrundelse  .
Vi kan ikke vre enige med denne ekstreme afskaffelse af kontrollerne af flere rsager .
<P>
Allerfrst blev artikel 7 A , der omhandler oprettelse af et stort europisk indre omrde , udtnkt , ligesom Schengen-aftalerne , p et tidspunkt , hvor presset fra den konomiske immigration ikke var s strkt som i dag , og hvor Europas grnse mod st for vrigt var jerntppet .
<P>
For det andet er den ulovlige handel inden for selve Unionen navnlig med narkotika blevet mangedoblet .
For at standse den , kan de faste kontroller ved de indre grnser dog spille en rolle , som det lige er blevet bevist ved opfangelsen af 106 kg heroin i Calais takket vre en scanner , der pr. definition er fast , hos det franske toldvsen .
<P>
For det tredje har staterne pligt til at opretholde herredmme over deres territorium for at kunne udve de nationale rettigheder , som adskillige artikler i traktaten med rette giver dem , for eksempel artikel 36 , 48 og 100 A .
Endelig er artikel 7 A ikke helt entydig , men den blev ledsaget af en uddybende erklring i modstrid med det , som fru Roth sagde lige fr , og den skal i hvert tilflde fortolkes med sund fornuft .
Nej , den fri bevgelighed er ikke forhindret af nogle afpassede kontroller placeret ved de indre grnser , der tvrtimod beskytter borgernes frihedsrettigheder !
<P>
De direktivforslag , som Kommissionen i dag forelgger for os , er sledes fuldstndigt utidige .
Ikke alene m Rdet afvise dem , men regeringskonferencen m omskrive artikel 7 A .
Det er ogs ndvendigt , at medlemsstaterne bliver enige ikke om at afskaffe kontrollen ved de indre grnser , men om at forbedre den ved at supplere begrebet fast kontrol med begrebet filtrerende territorialzone som senator Paul Masson for nylig har foreslet det i en rapport .
<P>
Men den forhandling , vi har her i dag , forekommer endnu mere surrealistisk , nr man ved , at den foregr p tidspunktet for kogalskabssagen , hvor Kommissionen er anklaget for at have ofret den offentlige sundhed for sine dogmatiske ml med fri bevgelighed for enhver pris .
<P>
Vi befinder os i en situation , der er parallel med dens direktiver om afskaffelse af grnserne .
Hvis de blev vedtaget , ville de forrsage et alvorligt tab af sikkerhed , og om ti r ville vi se efterflgeren for formanden , hr . Santer , skulle forklare over for Europa-Parlamentet , at det ikke er Kommissionens skyld , fordi den offentlige sikkerhed har altid vret dens frste prioritet .
Det er ikke rigtigt : Vi ser det tydeligt i denne forhandling , Kommissionens frste ml er ikke borgernes sundhed , det er ikke deres sikkerhed , det er frem for alt fusionen af de europiske folk , navnlig ved afskaffelse af grnserne !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Fru formand , jeg formoder ikke , at De er i stand til at give mig en forklaring p , hvorfor Rdet ikke er til stede ved denne forhandling , hvilket jeg i min egenskab af formand for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender udtrykkeligt havde anmodet om ?
De kan nppe give mig en sdan forklaring , da Rdet hjst sandsynligt overhovedet ikke har reageret p Parlamentets anmodning .
Hvorom alting er , m Rdets fravr strkt beklages .
<P>
Fru formand , uanset hvilken skbne der bliver de foreliggende direktivforslag til del , vil jeg gerne takke hr . Monti og de to ordfrere , hr .
Glyn Ford og hr .
Linzer , for deres store indsats .
<P>
Den situation , vi i dag oplever her i Parlamentet , i forbindelse med de foreliggende betnkninger og kommissr Montis initiativ til fremme af den fri bevgelighed for personer , er p grund af Rdets fremfrd helt uantagelig fra et etisk synspunkt og fra et institutionelt synspunkt et anslag mod Parlamentets rettigheder .
Nu da Kommissionen omsider efter mange rs ventetid forelgger Parlamentet tre forslag til direktiv med sigte p at virkeliggre princippet om fri bevgelighed for personer , og Parlamentet efter flere mneders drftelser mjsommeligt har udarbejdet sin holdning hertil , fr vi at vide , at Rdet , uden for den lovgivningsprocedure , der er knsat under den frste sjle , uden Parlamentets viden og uden det mindste hensyn til dets arbejde , har taget et parallelt initiativ inden for rammerne af det mellemstatslige samarbejde , hvormed det tilintetgr Kommissionens og Parlamentets bestrbelser p at virkeliggre den mest grundlggende af Fllesskabets frihedsrettigheder : den frie bevgelighed for personer .
<P>
I korridorerne , uden nogen form for benhed og uden mulighed for parlamentarisk kontrol p hverken europisk eller nationalt plan trffer Rdet , i den selv samme uge , hvor Parlamentets plenarforsamling med store forventninger tager fat p en seris behandling af en lovgivningspakke af grundlggende betydning for de europiske borgere , forberedelser til at tmme Kommissionens initiativ og Parlamentets udtalelse for betydning og tilbyder i stedet borgerne et lovgivningsmssigt tomrum forkldt som eller indpakket i en flles aktion fra Rdet .
<P>
Fru formand , denne episode er en af de groveste krnkelser af spillereglerne for den interinstitutionelle dialog , vi hidtil har oplevet .
Vi ngter at spille med i denne farce - med skinforhandlinger og afstemninger - , nr det nu er tydeligt for enhver , der kan gennemskue hykleriet , at flere mneders arbejde ender i papirkurven .
Vi afviser at samarbejde om denne machiavelliske lovgivningsfarce , som ikke har noget glorvrdigt over sig , men udelukkende har til forml at annullere retsvirkningen de rettigheder , der har vret knsat siden Fllesakten , og som Kommissionen og Parlamentet nu nskede at stadfste for borgere med bopl i Unionen .
<P>
Fru formand , Rdets provokation er imidlertid en realitet , og Parlamentets fordmmelse liges .
Rdet er get bag Kommissionens og Parlamentets ryg , og det skylder os en redegrelse , en argumentation , en meddelelse eller lignende , det skylder os at indtage en seris holdning til sprgsmlet .
Enten redegr Rdet snarest for sine motiver og hensigter , eller ogs vil Parlamentet med alle de politiske og juridiske midler , det rder over , stille Rdet til ansvar for dets handlinger .
Vi vil vente s lnge , det mtte vre forndent , men hvis der intet sker , m vi konkludere , at det mindsteml af etisk holdning , der skal til for at opretholde tilliden institutionerne imellem , ikke er til stede .
S m vi hver for sig trffe de foranstaltninger , vi finder ndvendige , og Rdet m bent st til regnskab for sine dispositioner og tage ansvaret herfor .
Hvad Europa-Parlamentet nsker , er kendt af alle , nemlig at srge for , at retsnormerne og traktatens bestemmelser overholdes , og at begrebet unionsborgerskab fr et indhold .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , mine damer og herrer , det er allerede nvnt - der er fire frihedsrettigheder i det indre marked .
Mod tre af dem rettede de konomiske interesser sig . Mod n af dem rettede forventningen blandt menneskene i Europa sig .
Tre , nemlig de konomiske , er gennemfrt . Den frie bevgelighed for personer er det ikke .
Jeg sprger , hvorfor forholder det sig sledes ?
Man fortller os , at menneskenes frihedsrettighed udgr den strste risiko .
Forholder det sig rent faktisk sledes , nr man tnker p de kologiske risici i forbindelse med den frie bevgelighed for varer , den stigende og eksploderende mobilitet , energispildet , den overdrevne arbejdsdeling i Europa ?
Varer skal have fri adgang til markedet , ogs selv om de ikke er i overensstemmelse med medlemslandenes normer , traditioner og ideer med hensyn til beskyttelse .
Men mennesket er angiveligt risikoen .
Derimod har den frie bevgelighed for varer , kapital og tjenesteydelser givet os meget strre risici .
For mange mennesker er disse risici i det hele taget kun til at tolerere p grund af lftet om at indfre den frie bevgelighed for personer .
P baggrund af sin tvende og utilstrkkelige gennemfrelse af den frie bevgelighed for personer ngter Unionen i realiteten af udve sine befjelser i relation til sine egne borgere !
<P>
Begrnsningen af retten til at rejse til at omfatte unionsborgerne , idet endog disse hindres i det , er en afvisning af Europas benhed udadtil .
Unionens politik bekrfter dermed frygten for en Fstning Europa .
Vi har at gre med en politik , som ikke baserer sig p menneskenes behov , men derimod p mistro mod menneskene , en politik , som netop ikke tilstrber den kulturelle benhed i Europa , men derimod en total kontrol over borgerne , en politik , som ikke forener , men derimod deler Europa !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , retten til at rejse er sandsynligvis den vigtigste del af gennemfrelsen af det indre marked som et omrde uden indre grnser .
Den mest muligt ubegrnsede gennemfrelse af denne grundlggende frihedsrettighed er i overensstemmelse med de forventninger , som prger mange EU-borgeres holdning .
Den grundlggende frihedsrettighed til at rejse blev i rtier ngtet menneskene i de tidligere kommunistiske stater .
S meget desto vigtigere er det , at man p ingen mde , heller ikke ved de indre grnser , behandler netop disse mennesker i Unionen som andenrangsmennesker .
<P>
For samtidig at imdeg en eventuel stigning i kriminaliteten efter afskaffelsen af enhver kontrol og dmme op for den ulovlige indvandring af tredjelandsstatsborgere , som allerede opholder sig ulovligt i Unionen , er det bl.a. ndvendigt med et mere intensivt samarbejde mellem politimyndighederne og de sociale myndigheder og en mere effektiv udveksling af data som led i Europol .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , s sent som i sidste mned blev en ldre dame p 76 r efter min mening ulovligt arresteret i et tog fra London til Bruxelles , tilbageholdt natten over i en celle og sat p et tog igen den efterflgende dag , fordi hun angiveligt ikke havde medbragt det , de belgiske myndigheder pstod var et ndvendigt dokument , nemlig et pas .
<P>
Jeg mener , at den pgldende kvinde meget serist br overveje at anlgge sag som enkeltperson for ulovlig frihedsbervelse .
Da det er tilfldet , vil lsningen p den frie bevgelighed sandsynligvis blive , at enkeltpersoner i Den Europiske Union selv tager affre i stedet for at regne med , at Kommissionen eller medlemsstaterne sikrer , at vi fr fri bevgelighed .
Jeg mener ikke , at den frie bevgelighed er en mlstning i traktaten , men en grundlggende , traktatfstet rettighed .
Den er noget , som Den Europiske Union ikke kan fungere foruden .
Hvis enkeltpersoner derfor selv er i stand til at hndhve artikel 7 A enten direkte eller indirekte , vil den frie bevgelighed blive styrket .
<P>
Parlamentets sag mod Kommissionen var efter min opfattelse ikke s meget en fejltagelse , men burde have vret frt igennem til afgrelse , da det blev sagt , at Monti-forslagene , som fulgte af retssagen , p en vis mde var en slags kompromis og en vej fremad .
Jeg mener , at de skaldte ledsageforanstaltninger og Schengen-aftalen begge er undskyldninger for at forsge at undg det centrale sprgsml i artikel 7 A .
Hvis det siges , at Rdet vil nedlgge veto mod de skaldte Monti-forslag , der nu er forelagt , betyder det ikke afslutningen p alt dette , at artikel 7 A p en eller anden mde forsvinder .
Det er fortsat en forpligtelse , som Kommissionen skal arbejde p grundlag af , og det er forsat et omrde , hvor Kommissionen skal trffe foranstaltninger .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet har altid indtaget en meget tydelig holdning i forbindelse med fri bevgelse for personer , baseret p to principper , og mine kolleger har mindet derom .
For det frste er fri bevgelighed for personer en traktatmssig forpligtelse , som allerede skulle have vret realiseret siden 31. december 1992 og uden forudgende betingelser .
For det andet , nr vi siger personer , s mener vi alle personer , som opholder sig legalt i vore medlemsstater og alts ogs de tretten til fjorten millioner tredjelandsstatsborgere , som i revis har boet og arbejdet hos os , fordi vi ikke tolererer diskrimination , og for vrigt fordi enhver begrnsning til EU-borgere ville fratage den frie bevgelighed al praktisk betydning .
<P>
Kommissionen har endelig fulgt os i denne argumentation . Disse tre direktiver fra Kommissionen skulle sledes endelig , tre r for sent , have realiseret en af de f grundlggende rettigheder , som mennesker i Den Europiske Union har i kraft af Traktaten , n af de f grundlggende rettigheder .
Men det er de samme parter , der indgr traktater , nemlig medlemsstaternes regeringer , som har sat den frie bevgelighed for personer i Traktaten , som nu ogs i stadig hjere grad gr det til et fata morgana , og som fr debatten til at blive en debat om national sikkerhed , og som er bange for deres egen skygge .
De anbringer stadig flere hindringer for ikke at behve realisere den frie bevgelighed . Den frie bevgelighed knyttes til tekniske foranstaltninger , og s bliver disse tekniske foranstaltninger bagefter juridiske betingelser for afskaffelse af de indre grnser .
Parlamentet afviser denne holdning .
<P>
Men nu er banen virkelig fri , og dette forslag fra Rdet om flles handling i forbindelse med rejseret for tredjelandsstatsborgere , som opholder sig legalt i en medlemsstat inden for rammerne af K.3 , den tredje sjle , er virkelig en provokation bde over for Kommissionen og over for Parlamentet .
Skal Parlamentet mske vre glad for den kendsgerning , at tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse endelig realiseres .
Det er vi ikke , for for det frste institutionaliserer den flles handling definitivt diskriminationen mellem borgere i Den Europiske Union og tredjelandsstatsborgere . Dette betyder , at det benbart kun er personer fra artikel 7 A i Traktaten , der er borgere i Den Europiske Union .
<P>
For det andet er dette egentlig en frsteklasses begravelse af den frie bevgelighed for personer som fllesskabsemne .
Jeg giver Dem en liste over , hvad det flgende skridt i denne episode er . Det er en Schengen-protokol i Traktaten og en definitiv fjernelse af artikel 7 A i anledning af regeringskonferencen , som stadig venter os .
Nu fres Kommissionen , Europa-Parlamentet og Domstolen definitivt ud p et sidespor .
Jeg synes , at dette er et kbestd ikke blot for Europa-Parlamentet , men for alle mennesker i den Europiske Union , som hverken Europa-Parlamentet eller Kommissionen uden videre m lade passere .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Fru formand , jeg er sikker p , vi alle vil sttte mlene og principperne i disse betnkninger .
Men de vanskeligheder , der klart findes i Den Europiske Union for jeblikket i forbindelse med disse sprgsml , skyldes den omstndighed , at nr stats- og regeringscheferne mdes ved forskellige lejligheder , er der ofte skjulte dagsordener , og det , man ser ud til at vre blevet enige om p papiret , er ikke altid det , de virkelig har til hensigt at gre : resultatet er , at den frie bevgelighed for personer er et af de omrder , hvor vi har gjort meget f fremskridt i forhold til de andre frihedsrettigheder .
<P>
Jeg vil gerne hovedsagelig tale om Linzer-betnkningen , og jeg glder mig overordentlig meget over nogle af de ndringer , der er foretaget via ndringsforslag .
Jeg vil navnlig gerne understrege betydningen af ndringsforslaget med henblik p i betnkningen og Kommissionens forslag at fjerne henvisningen til medlemsstaternes ret til at udvise tredjelandsstatsborgere , ikke kun hvis de udgr en trussel mod den offentlige orden eller offentlige sikkerhed , men ogs hvis de udgr en trussel mod medlemsstaternes internationale forbindelser .
Dette er et meget farligt forslag ; visse regeringer - herunder min - har udnyttet muligheden for at udvise personer , som protesterer mod manglende overholdelse af menneskerettighederne og de meget alvorlige problemer i visse lande i verden , som har yderst ubehagelige , racistiske og militaristiske regimer .
Disse personer er blevet truet med udvisning p grund af deres aktiviteter med henblik p at gre verden opmrksom p disse problemer , da det pgldende land frygter , at det vil pvirke dets samhandel eller andre aspekter af dets forbindelser .
Dette br ikke vre en vigtig faktor , og jeg glder mig overordentlig meget over disse forslag .
<P>
Endelig er der visse vanskeligheder for de britiske Labour-medlemmer i forbindelse med disse betnkninger , og vi vil vre ndt til at afvente resultatet af afstemningen om de forskellige ndringsforslag , inden vi beslutter , om vi kan sttte dem eller ej , eller om vi mske er ndt til hverken at stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=32 NAME="Blak">
Fru formand , jeg forstr godt , at der er nogen , der er ved at vre utlmodige efter at f afskaffet kontrollen ved de indre grnser , men vi m indse , at lige netop den del af det indre marked af gode grunde er svrest at fre ud i livet .
Vi bliver ndt til at vre realistiske .
Vi kan ikke bne grnserne , fr der er orden p passagen ved de ydre grnser og orden p asyl- og visumregler .
Grnser er en flsom sag .
Landegrnserne er noget centralt i mange menneskers bevidsthed .
Befolkningen er simpelthen ikke parat til at acceptere flgerne af , at der ingen grnsekontrol er .
Lige meget om det drejer sig om narkosmugling , smugling af mennesker eller miljfarligt affald , s skal det ikke g galt mange gange , fr EU bliver utrovrdig og bliver anklaget for at skade mere , end den gavner .
Hertil kommer , at der i Danmark er ansat mange mennesker til at varetage grnsekontrollen , og dem fr vi ogs et forklaringsproblem overfor .
Jeg nsker mig et Europa uden grnser og grnsekontrol , men jeg kan ikke acceptere det , hvis resultatet bliver , at der bare skal vre endnu mere politi p gaderne for ved stikprver at kontrollere , at folk har papirerne i orden .
Det er nemlig det , der bliver konsekvenserne , hvis vi ikke tager den med ro , men kaster os hovedlst ud i bne grnser i Europa .
<SPEAKER ID=33 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest varmt takke de forskellige parlamentsudvalg og srlig de forskellige ordfrere for det arbejde , de har udfrt . De har gennem deres betnkninger forstet at fremhve de vsentlige punkter i forbindelse med gennemfrelsen af mlet iflge traktatens artikel 7 A .
Disse betnkninger viser skuffede forventninger og frustrationer samtidig med en utlmodig venten p , at de , der er ansvarlige for de politiske beslutninger , nu bestrber sig for at gre enhedsmarkedet til at tage og fle p , ogs i henseende de frie personbevgelser p samme mde som det er sket for s vidt angr varer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
Jeg m sige , at jeg , da jeg kom ind Kommissionen i januar 1995 og overtog ansvaret for enhedsmarkedet , straks fandt det uacceptabelt , at tre fjerdedele af frihedsrettighederne nu var gennemfrt eller nsten gennemfrt , men ikke den , der var af strst betydning for den enkelte .
Som flge heraf fik jeg i juli 1995 Kommissionen til at vedtage de forslag , som Europa-Parlamentet behandler her i dag .
Jeg kan kun dele de opfattelser , som langt de fleste af dets medlemmer har givet udtryk for .
Hvad gr den enkelte eller en samfundsgruppe normalt , nr den vil handle ?
Den stter sig et ml og bestemte midler for at gennemfre det .
Men hvad ser vi i dag ?
Der hersker usikkerhed om mlet iflge traktatens artikel 7 A , og der er ikke enighed om midlerne til at n det , og dette har stet p nsten 10 r , dvs. fra begyndelsen af det arbejde , der mundede ud i vedtagelsen af Den Europiske Enhedsakt .
<P>
Hvorfor har Schengen-aftalen gjort det muligt at gre fremskridt , mens Unionen i denne henseende er sakket agterud ?
Ganske enkelt fordi de stater , der er tilsluttet Schengen , er enige om bde mlet og midlerne til at gennemfre den .
I vort tilflde er der i hvert fald n stat , der siger nej .
Hvad angr midlerne hersker der almindelig uenighed . Man diskuterer fortsat sprgsmlet om hjemmelen , men forholdet er i virkeligheden det , at man mrker en vis frygt vedrrende det institutionelle grundlag for den frste sjle , Europa-Parlamentets og EF-Domstolens inddragelse og Kommissionens rolle .
Er dette grundlag , der er sregent for demokratiet og retsstaten mske uforeneligt med opretholdelsen af ordenen og den offentlige sikkerhed ?
Efter min opfattelse nej , bestemt nej .
<P>
Jeg vil ikke hermed sige , at jeg ikke forstr de betnkeligheder , indenrigsministrene har givet udtryk for .
De frie personbevgelser omfatter uundgeligt sprgsml vedrrende sikkerheden og den offentlige orden , som vi ikke m undervurdere .
Ved at lytte til dem og deltage i de frste drftelser i Rdet vedrrende  det indre marked  og  retshndhvelsen og indre anliggender  er jeg kommet til den overbevisning , at den vej , Kommissionen har valgt faktisk kan forlige de forskellige krav . Lad det vre mig tilladt at rette en henstilling til EuropaParlamentet , nr det skal stemme om ndringsforslagene til Kommissionens forslag .
Lad os koncentrere os om de vsentlige punkter i forslaget , de punkter , der skal vre det strke budskab til borgerne . Ja , artikel 7 A kan og skal gennemfres .
Ja , de foreslede midler er rimelige .
Ja , det retlige grundlag for den skaldte frste sjle er af betydning . Ja , ledsageforanstaltningerne er p deres plads , men det er ikke acceptabelt , at vedtagelsen af dem trkker lngere ud .
<P>
Som flge heraf vil Kommissionen blandt de foreslede ndringer begrnse sig til at acceptere dem , der skal sikre det retlige grundlag for forslagene i den mest gte fllesskabsretlige nd og foretage redaktionelle forbedringer eller klargrelser , der indgr logisk og strengt i de foreslede tekster .
For s vidt angr forslaget til direktiv om afskaffelse af kontrol med personer ved de interne grnser har jeg allerede bemrket , at betnkeligheden for Kommissionens vedkommende har vret at erklre , at den ikke havde til hensigt at skabe et frit omrde p bekostning af sikkerheden .
Som flge heraf udelukker jeg , at man skaber nogen som helst form for underordnelsesforhold inden for ledsageforanstaltningerne og den effektive afskaffelse af kontrollen ved de interne grnser .
Denne forbindelse findes , men har en mere politisk end retlig karakter , fordi borgerne nrer bekymringer p sikkerhedsomrdet .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere de ndringsforslag , der fuldstndig afskaffer ethvert bnd mellem disse to aspekter , nemlig p den ene siden friheden og p den anden side sikkerheden .
Jeg frygter , at vi ved at afskaffe dette bnd ville gre den effektive opflgning af de frie personbevgelser en slet tjeneste .
<P>
Hvad vidt angr fem andre ndringsforslag kan Kommissionen acceptere fire , dvs. nr . 1 , 2 , 5 og 6 , for s vidt som de tilsigter en styrkelse af den retlige hjemmel for forslaget .
For s vidt angr forslaget til direktiv om tilpasning af den afledte ret , der glder for unionsborgerne og deres familiemedlemmer , er der tale om en tilpasning af teknisk karakter , som kan ske , nr kontrollen ved de interne grnser er afskaffet . Det eneste ndringsforslag , der findes i hr .
Lehnes betnkning , forekommer mig at g ud over dette srlige omrde , og jeg finder ikke at kunne acceptere det .
<P>
Hvad endelig angr forslaget til direktiv om retten for borgere fra tredjelande til at rejse inden for Fllesskabet agter Kommissionen at acceptere ndringsforslag nr . 1 , 2 , 5 , 9 og delvis 10 samt ndringsforslagene 15 til 18 .
Jeg finder det nsten overfldigt at erindre om , at dette udkast har vret genstand for Rdets srlige opmrksomhed , hvilket formentlig har to grunde , nemlig for det frste den del af udkastet til direktiv , som vedrrer sidestilling af opholdstilladelse og visum for dem , der har bopl p unionsmedlemsstaters omrde , der kunne vedtages og trde i kraft endog fr ophvelsen af kontrollen ved de indre grnser , og for det andet er det netop dette forslag , som indbyder til et skifte af hjemmelen fra den frste til den tredje sjle .
P denne baggrund skal man vre opmrksom og ikke foretage tilbageskridt med hensyn til traktatens traditionelle ml og midler og i forhold til Schengen , som , ikke at forglemme , allerede i dag giver en egentlig frihed til at rejse .
Jeg tror , at man omhyggeligt br vurdere alle de retlige og politiske forhold vedrrende denne meget flsomme problematik .
<P>
Jeg vil slutte med endnu en gang at erindre om noget , som jeg vil hbe vil st alle klart , nemlig at den frie bevgelighed inden for Unionen skal have de samme trk som friheden inden for vore lande .
P samme mder som varer , tjenesteydelser og kapital skal ogs personer kunne bevge sig frit .
Vi str over for en pligt til at skabe et resultat , en pligt som vi kun kan opfylde , dersom vi afskaffer alle former for kontrol ved de indre grnser .
<P>
Jeg vil til slut , fru formand , beskftige mig med , hvad der er sagt og understreget af mange , nemlig formandskabets initiativ .
Under det fortsatte arbejde i Rdet har formandskabet taget sit eget initiativ p mdet i styringsgruppe I den 8. og 9. juli i r .
Det kan sledes ikke overraske , at den samlede Kommission endnu ikke har haft lejlighed til at tage stilling , og jeg er derfor ikke i stand til at oplyse Dem om Kommissionens stillingtagen hertil .
Under hensyn til den store betydning , jeg tillgger dette problem , vil jeg dog tilst , at dette nye initiativ bekymrer mig personligt i flere henseender .
Nrmere betegnet er jeg bekymret p tre omrder , der vedrrer bde forbindelsen med vort forslag til direktiv om retten til at rejse , indholdet af initiativet og hjemmelen herfor .
<P>
For nu at begynde med hjemmelen , vil jeg erindre om , at Kommissionen altid har vret af den opfattelse , at forslagsretten vedrrende retten til at rejse er s ulseligt forbundet med problematikken vedrrende enhedsmarkedet , at den rette hjemmel ikke kan findes i traktatens artikel 100 .
Jeg mener , at Parlamentet er enigt i dette synspunkt , s meget mere som denne hjemmel er den , der bevarer dets befjelser .
Hvad angr indholdet af formandskabets initiativ og srlig dets omfang , tilstr jeg at jeg er blevet bekymret . Forslaget til den flles aktion er nemlig begrnset til indfrelse af lempelser vedrrende flytninger , men ikke rejser .
I realiteten vil forslaget til flles aktion alene gre det muligt for borgere i et tredjeland at mde op ved grnsen forsynet med deres egen opholdstilladelse og uden visum .
De vil ikke af den grund have ret til adgang til en anden medlemsstats omrde , ja , de vil endog vilkrligt kunne afvises , og hvad der er mere alvorligt , uden at denne afvisning kan forelgges EF-Domstolen til kontrol .
Desuden er der tale om et tilbageskridt i forhold til Schengen-aftalen , som allerede i dag giver denne ret til at rejse .
Yderligere medfrer den manglende ret til indrejse , at det bliver ndvendigt at opretholde kontrollen ved de indre grnser for at kunne kontrollere , om indrejsen til omrdet kan tillades .
Dette betyder , at man fra et direktivforslag , der faststtes i forventning om afskaffelse af kontrollen med de indre grnser , gr til et retligt instrument , der tvinger dem til at opretholde denne kontrol ved grnserne .
<P>
Som konklusion vil jeg understrege , at de overvejelser , der hidtil er foreget af dette formandskabsinitiativ alene forpligter mig .
Jeg vil dog ikke tve med at meddele den samlede Kommission mine bekymringer og opfordre den til snarest muligt at fastlgge den strategi , der skal flges .
For mit vedkommende opfordrer jeg Dem til klart som Europa-Parlament at tilkendegive Deres opfattelse vedrrende dette problem .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.40 og genoptaget kl .
10.50 ) <CHAPTER ID=4>
Redegrelse fra Kommissionen om BSE
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om dens informationspolitik siden 1988 i forbindelse med BSE samt de foranstaltninger , der truffet med hensyn til et effektivt eksportforbud og med hensyn til at udrydde sygdommen .
<P>
Hr . Santer , formand for Kommissionen , har ordet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , BSE er en alvorlig sag .
Kommissionen har behandlet den som sdan lige fra begyndelsen , og som sdan har jeg selv besluttet at behandle den .
<P>
Allerede i marts mned involverede jeg mig personligt i sagen .
De kender min holdning , Kommissionens holdning .
Sundheden er vores vigtigste interesse ; den videnskabelige pvisning er vores eneste metode .
Det er inden for rammerne af denne indfaldsvinkel , at Kommissionen placerer sin aktion , og den har den 27. marts vedtaget en strategi til isolering af sygdommen .
Den er blevet klart stadfstet svel af Domstolen som af retten i frste instans .
Ved at afvise det britiske hastesagskrav mod eksportforbuddet har Domstolen udtrykkeligt bekrftet Kommissionens konstante holdning .
Den har faktisk meget klart understreget , at eksportforbuddet indgr i en strategi , der giver sundhedsbeskyttelsen en afgrende betydning .
<P>
Jeg vil tilfje hertil , at den almindelige handlingsramme med henblik p udryddelse af BSE foreslet af Kommissionen , og som har givet mulighed for en aftale i Firenze , ogs skaber en direkte forbindelse mellem den eventuelle genoptagelse af eksporten og fjernelsen af enhver risiko for den menneskelige sundhed .
I denne sag har Kommissionen aldrig lagt skjult p de principper , der er ledende .
Jeg kan virkelig ikke se , hvorfor den i en s mtlelig sag skulle have praktiseret en politik med misinformation .
<P>
Jeg vil indrmme , at opdagelsen af et notat fra oktober 1990 hos en embedsmand i Kommissionen , der syntes at fastholde pstanden om en misinformationsstrategi , har fremkaldt stor sindsbevgelse hos mig , en sindsbevgelse , jeg for vrigt meddelte Dem ved mit sidste indlg i Europa-Parlamentet i maj mned i Bruxelles .
Men snarere end at reagere hovedkulds og opstille pstande om sammensvrgelse har jeg straks udbedt mig forklaringer , for det , dette notat antyder , er i strid med det , jeg har kunnet konstatere , siden jeg blev formand for Kommissionen .
Som De beder om , hr. formand , er jeg i dag parat til at give Dem resultatet af de undersgelser , som vi har foretaget .
Jeg hber sledes at kunne vise over for Parlamentet , at de forskellige fortolkninger , som man har kunnet lse eller hre i den seneste tid , afspejler et fuldstndigt forvrnget billede af Kommissionens handling .
<P>
Hvad er situation s ? Hr .
Castilles notat er et personligt og ikke registreret notat i en sag .
Det handler for vrigt ikke om et mdereferat , men snarere om en lille klumme fra dens forfatter .
Notatet var hverken stilet til kommissren , der er ansvarlig for forbrugerbeskyttelse , eller med endnu bedre grund til Kommissionen .
I sit notat henviser hr . Castille til :  reprsentanterne for Kommissionen  .
Den ansvarlige vicegeneraldirektr for de veterinre tjenester , der den dag overvrede mdet i Den Stende Veterinrkomit , har over for os bekrftet , at han intet sagde p dette mde eller p noget andet mde , der kan fortolkes i retning af en misinformationspolitik , der skulle fres af Kommissionen .
Han tilfjede for vrigt , at han aldrig har hrt nogen af sine medarbejdere sige noget i den retning , og for at f alt p det rene har vi p det sidste mde i Den Stende Veterinrkomit anmodet medlemsstaterne om at give deres version af begivenhederne , da Den Stende Veterinrkomit er sammensat af reprsentanter for medlemsstaterne .
<P>
Den danske delegerede , der er den eneste , der personligt overvrede mdet i oktober 1990 , alts for seks r siden , har fortalt , at Kommissionen p intet tidspunkt anmodede Det Forenede Kongerige om ikke at offentliggre resultatet af de foretagne undersgelser .
Hun understregede ogs , at den fortolkning , der er givet i hr . Castilles notat , er i strid med indholdet og nden i alle diskussionerne i Den Stende Veterinrkomit , og den afspejler ikke Kommissionens holdning .
<P>
Udtalelserne fra den danske delegerede er bekrftet af den irske delegations noter .
De andre delegationer har meddelt , at BSE aldrig har vret behandlet p den mde hverken af Kommissionen eller af medlemsstaterne i Den Stende Veterinrkomit .
Den italienske delegation har endda erklret , at hvis en sdan indfaldsvinkel var blevet foreslet af Kommissionen , var den blevet afvist p det kraftigste af medlemsstaterne .
Det forekommer mig klart .
<P>
Det er hvad , jeg har kunnet f af informationer om et mde , der blev afholdt for seks r siden .
Under alle omstndigheder m man dmme Kommissionen p dens handlinger .
Ikke engang en mned efter dette famse mde i Den Stende Veterinrkomit i 1990 arrangerede Kommissionen en videnskabelig konference af et hidtil ukendt omfang med to hundrede reprsentanter for det videnskabelige milj blandt de mest bermte i hele verden for netop at g i gang med BSE-problematikken , og denne konference gav faktisk et ubestrideligt skub fremad i forskningen i BSE .
Nr vi i dag begynder at rde over videnskabelige data , hvoraf visse for vrigt har fremkaldt krisen for nylig , mens andre giver os mulighed for at finde nogle svar , er det ogs takket vre den pvirkning , som denne konference gav p det tidspunkt .
At arrangere en konference af denne type og offentliggre resultaterne heraf fuldstndigt , er det , mine damer og herrer , en misinformationsstrategi ?
<P>
Jeg vil ikke her gentage forlbet af det , der er foreget siden oktober 1990 i bekmpelsen af BSE .
Kommissionen har systematisk indsamlet de bedste videnskabelige udtalelser , der var til rdighed , og som har vret brugt som grundlag for de foreslede foranstaltninger .
Og hver gang der forekommer nye elementer , tager Kommissionen hjde for dem og vil fortsat tage hjde for dem .
Jeg vil gerne bemrke , at vi str over for et kompleks og kompliceret problem , som der desvrre ikke altid er absolutte videnskabelige sikkerheder for .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kommer nu til et andet sprgsml , der har fremkaldt megen uro .
Jeg taler om mistanker om illegal eksport af britisk oksekd .
Man behver ikke at understrege , at denne eksport er svindel .
Man m sledes tage denne sag meget alvorligt .
Men ogs her m man ikke lade sig rive med af flelserne .
Man m g i dybden med sagerne .
Det er det , Kommissionen har gjort .
Vi har skrevet til den tyske sundhedsminister , hr . Seehofer , for at kontrollere rsagerne til , at han advarede ministrene i de tyske Lnder .
Vi har skrevet til alle Unionens landbrugsministre og anmodet dem om at vre endnu mere rvgne .
Vi har ogs bedt dem om at foretage en undersgelse og give Kommissionen alle relevante oplysninger i den forbindelse .
Min kollega , kommissr Fischler , har henvendt sig til sin britiske kollega for at sikre sig , at myndighederne i Det Forende Kongerige srger for , at eksportforbuddet overholdes fuldstndigt .
Endelig har vi givet vores egen afdeling til bekmpelse af bedrageri , UCLAF , instruktion om at undersge eventuelle uregelmssigheder .
For jeblikket er de eneste skriftlige svar , som Kommissionen har fet , svarene fra den tyske minister , hr . Seehofer , og den italienske landbrugsminister .
Jeg har dem til Parlamentets rdighed .
De vil se , at der her ikke er nogen information , der p nuvrende tidspunkt kan berettige den alvorlige frygt , som er inspireret af de mange presseartikler , der har fulgt hr . Seehofers handling .
<P>
Det er ikke derfor , at Kommissionen ikke skal uddybe sine pstande .
Den vil fortstte med at gre det , og hvis der er svindel , skal svindlerne dmmes hrdt .
Kommissionen vil insistere over for medlemsstaterne , sledes at de ptager sig deres ansvar .
Toldvsenet og veterinrmyndighederne , der henhrer under medlemsstaternes myndighed , skal gre deres arbejde .
Hvad angr Kommissionen , udfrer den sit .
Allerede i nste uge vil en ny veterinr undersgelsesgruppe tage til Det Forenede Kongerige , og jeg har bedt om , at den er srlig opmrksom p en nje overholdelse af fllesskabslovgivningen og styrkelsen af de fysiske kontroller i havnene .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , i denne sag vil vi ikke lade os lede vk fra vores indfaldsvinkel : Menneskenes sundhed frem for alt og udviklingen af den videnskabelige viden som eneste ledetrd .
Enhver , ogs usandsynlig , information vil blive undersgt .
Vi vil ikke tagen nogen risici , og vi vil handle i gennemsigtighed .
Vi vil ptage os vores ansvar .
Det er sledes , at vi skal vre til tjeneste for borgerne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , det interne notat fra en embedsmand i Kommissionen fra oktober 1990 fortller p n side hele essensen af alt det , offentligheden bebrejder det europiske bureaukrati .
<P>
Til afslringen af dette notat - hvorfor denne nervsitet p bnkene i Kommissionen ?
- kan tilfjes nogle rygter vedrrende svindel med embargoen med illegal eksport af britisk oksekd .
Da de italienske domstole har fet forelagt denne sag , vil jeg ikke insistere p den .
<P>
Virkningen af disse afslringer er delggende !
Ganske vist er Kommissionen under forsde af hr . Santer ikke ansvarlig .
Den embedsmand , der tog sig af sagen i 1990 , er mske pensioneret .
Der er sandsynligvis ikke nogen kommissr , der har set notatet i 1990 .
Alt dette fritager os ikke fra at drage en lre af det , der er sket i 1990 .
Det er , fordi vi respekterer Kommissionens arbejde , fordi denne skal vre hvet over enhver mistanke , at vi nsker , at det skal vre sledes .
<P>
Hvad afslrer dette notat da ?
Det afslrer allerfrst en mentalitet , som der ofte er blevet rbt op om af socialisterne , men som sjldent har vist sig med s megen kynisme : Det er markedet , der er den hjeste vrdi , hvilket vil sige , at ethvert andet element , i det foreliggende tilflde beskyttelse af forbrugernes sundhed , betragtes som sekundrt .
Det er en mentalitet , der er opstet i visse af den triumferende liberalismes lande i 80 ' erne .
Det store indre marked rettet mod den konomiske dimension , frataget den sociale og kologiske dimension , har vret forlngelsen heraf p det europiske plan .
<P>
Notatet afslrer derefter en utrolig blindhed over for den foruroligelse , der allerede er givet udtryk for p dette tidspunkt af de involverede kredse .
Jeg nsker blot som bevis den skriftlige foresprgsel , der i maj 1990 blev sendt af min kollega , hr . Happart , herom samt det beroligende svar , der dengang blev givet af landbrugskommissren .
<P>
Det afslrer endelig en vilje til uigennemsigtighed i informationen , for ikke at sige misinformation , en afvisning af gennemsigtighed , der praktisk talt er skandals i vores tid i en demokratisk institution .
<P>
Hvilken lre kan man s drage heraf ?
Den frste er ikke hurtigt at undskylde sig og g over til dagsordenen , men at engagere sig i afgrende at ndre mentalitet og indfaldsvinkel .
Hvis en embedsmand i Kommissionen faktisk har kunnet fremlgge et sdant notat i 1990 , uanset om den politisk ansvarlige p det tidspunkt har haft kendskab hertil eller ikke , er det , fordi de objektive betingelser for , at dette notat kan fremlgges , er til stede .
Med andre ord prioritering af markedets krav , manglende ansvar med hensyn til sundhed , viljen til at behandle sagerne for lukkede dre , alt dette skulle vre almindelig udbredt , for at et sdant notat kunne se dagens lys og ikke gav anledning til nogen sprgsml p noget som helst niveau .
<P>
Hvad mere er , hvis denne holdning p en af medlemsstaternes niveau falder sammen med meget udtalte konomiske interesser , med en forsmmelighed i de veterinre kontroller og med foragt for fllesskabsforordningerne , kan man forestille sig omfanget af katastrofen , den permanente formrkelse af virkeligheden , foragten for enhver interesse for forbrugernes sundhed og beskyttelse til fordel for den konomiske interesse .
<P>
Det er den egentlige skandale , hr. formand .
Hvis Kommissionen i dag vil bevare sin trovrdighed over for offentligheden , m den udvise en vilje til absolut og fast gennemsigtighed med overholdelse af kravene til offentlig sundhed : Den kan forsvare sig nok s mange gange og erklre sig uskyldig , offentligheden ser kun den permanente institution og ikke rkken af individuelle ansvarlige .
<P>
Den socialistiske gruppe vil meget njagtigt og ngternt undersge de forklaringer , som formanden for Kommissionen har givet Parlamentet .
Jeg takker ham herfor , for jeg mener , at det er meget vigtigt over for Parlamentet at f redegjort for disse meget prcise kendsgerninger .
Vi skal naturligvis stemme om en beslutning , men det er ikke tilstrkkeligt : Vores gruppe vil undersge muligheden for at krve et undersgelsesudvalg .
Man kan i hvert tilflde sige , at hvis et sdant undersgelsesudvalg nogen sinde har vret p sin plads i henhold til Forretningsordenens artikel 136 , er det i dette tilflde , for at undersge , om der faktisk har vret en drlig , for ikke at sige forsmmelig , administration i Kommissionens og den pgldende medlemsstats behandling af denne sag .
<P>
Alle har interesse i at f den strste klarhed for at genskabe tilliden i de europiske og nationale myndigheder : Landmndenes tillid , men navnlig borgernes og forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerede i 1988 konstaterede Southwood -kommissionen , en gruppe uafhngige britiske videnskabsfolk , i forbindelse med BSE : We don ' t believe that there is a risk for man , but if we are wrong , the risk will be extremely high .
Jeg krvede allerede under forhandlingen i Europa-Parlamentet den 12. juni 1990 , at alle kreaturbestninger , der var ramt af BSE , blev udryddet .
Min erfaring p grundlag af denne uendelige historie er flgende : Det drejer sig her ikke alene om sprgsmlet om misinformation - det er snarere af underordnet art - men derimod om noget andet .
Det drejer sig om , at der svel i Kommissionen , Rdet og erhvervssammenslutningerne som i dele af Parlamentet var en vis mangel p forstelse og en manglende vilje til at prioritere forbrugerbeskyttelsen i forebyggelsesjemed .
<P>
Dette skal naturligvis ogs ses p baggrund af de videnskabelige udtalelser , da de videnskabelige resultater jo kom i sm drber , og vi har indtil videre ingen endegyldig vished .
For s vidt drejer det sig ikke kun om hr . Castilles notat , da man nemlig ogs dengang fra forskellig side selvtilfreds sagde til mig : Hvis det hele er s farligt , s er det bedst , at vi slet ikke taler om det !
Man har simpelthen ikke kun undervurderet den videnskabelige dimension , men ogs rkkevidden af forbrugernes reaktion .
<P>
Hr .
Santer og hr . Fischler , De har nu haft Deres embede i halvandet r , og jeg vil gerne blot bede Dem om n ting : Gr ikke den fejl at ville dkke over tidligere fejl , forsmmelser og en eventuel ukorrekt adfrd i Kommissionens tjenestegrene eller en ukorrekt adfrd fra Rdets side .
De har med Deres beslutninger nu med rette sat gang i tingene .
Det vil jeg gerne udtrykkeligt understrege og bifalde .
Men der har ogs vret en rkke slserier , som f.eks. den ikke rettidige gennemfrelse af standarderne i forbindelse med destruktion .
Beslutningen fra 1990 skulle gennemfres inden december 1991 , og De ved , hvad der hidtil er sket .
<P>
Efter min opfattelse berettiger en rkke kendsgerninger absolut til , at de interne undersgelser inden for Kommissionens tjenestegrene viderefres med henblik p at finde ud af , hvorvidt agerende og ansvarlige embedsmnd rent faktisk har handlet i Fllesskabets interesse eller ej .
Men jeg siger ogs : Et undersgelsesudvalg ville , s vidt jeg ved , slet ikke bringe noget nyt for dagen .
Det , der diskuteres med hensyn til benmel og overvgning , er oplysninger , som egentlig har vret tilgngelige siden 1990 , 1991 eller senest 1992 for enhver , der beskftiger sig med det .
Et undersgelsesudvalg ville muligvis medfre en ny overreaktion blandt forbrugerne og i medierne , hvilket i sidste instans ville resultere i , at de berrte landmnd endnu en gang mtte betale dyrt for sagen .
<P>
Derfor sprger jeg Dem , hr . Santer , om De er rede til at give Parlamentet garanti for , at det ud over de interne undersgelser , som De har gennemfrt med hensyn til dette skriftlige notat , ogs undersges , om Kommissionens tjenestegrene i de seneste r rent faktisk har gjort alt , for at de vedtagne direktiver og forordninger gennemfres , og hvorvidt de ndvendige kontrolforanstaltninger er blevet gennemfrt i medlemsstaterne .
Jeg vil endvidere gerne bede Dem om at forsikre os om , at destruktionsplanen gennemfres konsekvent , og at de forelbige forskningsresultater rettidigt forelgges Europa-Parlamentets kompetente udvalg .
Jeg mener , at dette ville vre den rigtige mde at rette op p fortidens forsmmelser p .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , vi ventede os meget af Deres erklring , for vi har den lidt pinagtige fornemmelse , at Kommissionen ikke altid tidligere har truffet de njagtige forholdsregler i det politiske ragnarok , som sagen med kogalskab er .
<P>
P den ene side har vi nogle forbrugere , der er desorienterede og forskrkkede , og som har det indtryk , at man har skjult en del af sandheden for dem , hvilket medvirker til at vedligeholde en delggende psykose .
P den anden side har vi en hel konomisk sektor , fra producenter til forarbejdningsindustrien og distributrerne , der er p fortvivlelsens rand , fordi hele dens overlevelse str p spil .
Der er faktisk nogle regioner i Den Europiske Union , Irland , Skotland , Auvergnes hjland i Frankrig og bjergomrderne i Italien , for bare at nvne nogle f , hvor kvgproduktion udgr den dominerende , ja nsten eneste , menneskelige og konomiske aktivitet .
<P>
Europa-Parlamentet , der siden 1988-90 , har gjort Kommissionen og Rdet opmrksom p situationens alvor , er i dag i vrede , for vi mener , at de svar , vi har fet hidtil , er langt fra det , situationen krver .
Man fr en fornemmelse af , at man fortsat behandler dette problem som et sektorproblem , mens det er hele funktionen i fllesskabsinstitutionerne , der str p spil .
<P>
To nylige begivenheder begrunder vores foruroligelse .
Der er blevet talt om hr . Castilles notat .
Vi er glade for , hr. formand , at De har foretaget en undersgelse i Kommissionen , men det , De har fortalt os , er vi ikke tilfredse med , for en undersgelse skal for at vre trovrdig have deltagelse af alle sagens parter .
Men s vidt jeg ved , har De ikke hrt forfatteren til notatet , hr . Castille , der i dag er p pension , men som i virkeligheden kunne have givet meget relevante oplysninger .
Jeg har gjort mig den ulejlighed at sprge ham pr. telefon , og han fortalte mig , at notatet dengang blev sendt til kommissrens kabinet . Men vi er overraskede over , at visse erklringer fra Deres forgnger , hr .
Delors , og ogs fra Kommissionens nuvrende talsmand , har forsgt at bringe forfatteren af dette notat i miskredit ; hans forml var faktisk - det var ganske vist en klumme - at henlede opmrksomheden p alvoren i det problem , som kogalskabssagen allerede p dette tidspunkt udgjorde .
<P>
Jeg har derefter i mine arkiver fundet en artikel offentliggjort under rubrikken  Sciences et Mdecine  i den franske avis  Le Monde  fra den 30. maj 1990 , som er samtidig med hr . Castilles notat , og hvor man ser , at to kvindelige professorer , den ene fra Landbohjskolen i Maisons-Alfort , den anden fra Saint-Louis-hospitalet , allerede gjorde opmrksom p problemet med benmel og risikoen for smitte , som dette mel havde .
Men man mtte vente helt til 1994 , p at der blev vedtaget en lovgivning p europisk niveau , der forbyder brug af dette mel .
<P>
Vi mener sledes , at de europiske institutioner ikke har fungeret , som de burde .
Man har en fornemmelse af , at alt er foreget dengang , som om slagordet faktisk ld :  Lad os ikke lave noget rre  .
Resultatet i dag er , at vi har en flodblge , der river alt med sig .
<P>
Derfor , hr. formand , anmoder vi Dem som konklusion p disse begivenheder , der er yderst foruroligende for os , om at ptage Dem Deres fulde ansvar . For det frste , navnlig ved at ivrkstte en intern undersgelse , men med deltagelse af alle parter i sagen , for fuldt ud at belyse det , der er sket i 1990 , og for at drage konsekvenserne heraf , herunder hvad angr det disciplinre og politiske , hvis nuvrende eller tidligere kommissrer er involverede .
<P>
For det andet ved sammen med medlemsstaterne at oprette en krisecelle for at sikre overholdelsen af de sundhedsregler , der p nuvrende tidspunkt er foreskrevet , sledes at eksportforbuddet for britisk oksekd overholdes ligesom forbuddet mod hormoner .
For vi ved , at kontrollen p medlemsstatsniveau ogs i denne sektor er utilfredsstillende .
<P>
For det tredje ved at tage initiativ til en streng lovgivning vedrrende betingelserne for produktion og brug af benmel i dyrefoder med inspiration fra den restriktive lovgivning , som den franske regering lige har vedtaget .
<P>
For det fjerde ved at foreskrive en flles lovgivning , der i hele Unionen gr identifikation af dyrekroppe obligatorisk for at gre markedsfringskredslbene mere gennemsigtige .
<P>
For det femte ved at frigive de ndvendige finansielle midler dels til udryddelse af sygdommen og dels til at redde de forskellige led i kvgerhvervet .
<P>
Det er faktisk kun ved at genskabe forbrugernes tillid og ved fuldstndigt at lade loven om gennemsigtighed glde , at man kan komme ud af krisen og ikke ved at blive ved at spille det spil , der bestr i , at Kommissionens ansvar sendes tilbage til medlemsstaterne og vice versa med det ene forml at berettige sin manglende handling .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det frste ml , som Kommissionen skal have for je , er at genoprette den europiske forbrugers tillid til oksekd . Det kan ikke ske , hvis der fra tid til anden dukker dokumenter op , som kaster et forkert lys over Kommissionens stilling .
Jeg vil derfor gerne sttte , hvad forskellige andre mennesker allerede har sagt i denne debat : Der m hurtigst muligt komme intern kontrol og en intern rapport , som skal offentliggres , for at der kan sttes en stopper for alle rygter .
benhed er ndvendig .
Min gruppe vil lade det afhnge af denne rapport , om den derefter vil sttte anmodningen om at oprette et undersgelsesudvalg .
<P>
Det andet punkt er , hvad Kommissionen skal gre .
I forbindelse med BSE er der stadig en masse ukendte faktorer . Mere forskning er ndvendig .
Hvilken rolle vil Kommissionen f p dette omrde ?
Hvilken rolle spiller Kommissionen i koordineringen af alle de undersgelser , som finder sted i jeblikket i Europa , og hvilke finansielle konsekvenser vil det have ?
<P>
Det tredje punkt , som min gruppe synes er vigtigt , er , at markedsbalancen for oksekd skal genoprettes . Det kunne blive en pinlig proces .
En af de ting , som kunne hjlpe i den forbindelse , er indfrelsen af et europisk kvalitetskontrolmrke for oksekd . Kunden m vide , hvordan oksekd produceres .
Det kan ikke kun opns gennem indfrelsen af et tysk kvalitetskontrolmrke , et nederlandsk kvalitetskontrolmrke eller et kvalitetskontrolmrke fra Bayern , det skal vre et europisk kvalitetskontrolmrke , for at der kan vre lige konkurrencevilkr overalt i Europa .
Disse lige konkurrencevilkr glder ogs for andre foranstaltninger .
Tyskland har allerede nu bebudet , at det ikke vil overholde Kommissionens beslutning for s vidt angr eksporten af visse produkter fra Det Forenede Kongerige .
Hvordan vil Kommissionens holdning vre hertil ?
Hvad mener Kommissionen om Frankrigs beslutning om at forbyde anvendelsen af dyremel i kvgfoder ?
Lige konkurrencevilkr overalt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , denne redegrelse og denne debat skyldes et allerede famst internt notat fra Kommissionen - eller , om man vil , fra en tjenestemand i Kommissionen - om den misinformationsstrategi , man skal flge i forbindelse med kogalskabssagen .
Men det strste problem er ikke notatet , problemet ligger i , at man samtidig indstillede veterinrkontrolkontorets inspektionsopgaver , og at Kommissionen afstod fra sin rolle som ophavsmand til lovgivningsinitiativer .
<P>
Denne situation varede i fire r , hvor man registrerede nsten 75 % af de anmeldte tilflde af BSE .
Hvis der har vret risici , har det vret i denne periode .
Hvis der har vret behov for lovgivning , har det vret i denne periode .
Hvis der har vret behov for inspektion , har behovet aldrig vret mere presserende end i denne periode .
Kommissionen br forklare grundene til sin mangel p handling i perioden 1990-1994 .
<P>
Hvis man vil undg ordet misinformation , m man tale om gennemskuelighed , og man kan ikke pst , at Kommissionen har haft en gennemskuelig holdning .
Det videnskabelige grundlag for at ophve eksportforbudet for gelatine er ikke klart , og Kommissionen er ikke kommet med de oplysninger , der blev krvet i punkt 6 i den beslutning , vi traf i juni mned .
Det er vigtigt , at rapporten fra den europiske sammenslutning af gelatineproducenter , som Kommissionen brugte til at foresl en delvis ophvelse af eksportforbudet , sammenholdes med uafhngige videnskabelige vurderinger .
<P>
Hvis man har en fornemmelse af , at beslutningerne er baseret p oplysninger fra parter med interesse i sagen og ikke p uafhngige videnskabelige kriterier , og der ikke svares p Europa-Parlamentets anmodninger om oplysninger , s kan man ikke genoprette forbrugernes tillid .
<P>
Man skal lre af erfaringen : Dereguleringen og nsket om konkurrencedygtighed gennem intensivering har skabt dette problem .
Erfaringen viser , at nr beslutningerne er betinget af konomiske eller endog politiske interesser , forvrres konsekvenserne .
Fr i tiden har vigtige beslutninger vret betinget af gennemfrelsen af det indre marked eller af et topmdes succes .
Forbrugeren opfatter disse situationer , og man kan ikke forvente , at han eller hun genvinder tilliden med disse kendsgerninger , og endnu mindre med mistanken om , at visse beslutninger har ladet konomiske interesser g forud for den offentlige sundhed .
Vi m ikke gentage tidligere fejltagelser .
I en hvilken som helst beslutning , der trffes i fremtiden , skal vi fjerne den mindste risiko .
<P>
I denne sag er der tale om interesser , begunstigede parter , skadede parter og konomiske omkostninger , men frem for alt sundhedsrisici .
Og der er ogs tale om ansvar .
Efter Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppes mening er det ndvendigt at oprette et undersgelsesudvalg for at f fastslet , hvem der har ansvaret for , at problemet er opstet og har udviklet sig , og navnlig for , at de beslutninger , der trffes i fremtiden , garanterer den offentlige sundhed .
Nogle vil mene , at undersgelsesudvalget vil give anledning til nye overskrifter i pressen med skadelige virkninger for forbruget .
Men vi har allerede erfaringer med , hvad der sker , nr man udskyder beslutninger eller vedtager dem forsigtigt .
I vrigt vil den lange inkubationstid for disse sygdomme samt de risici , man har accepteret i fortiden , blive ved med at give anledning til avisoverskrifter i den nrmeste fremtid .
<P>
Derfor vil Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe sttte oprettelsen af et undersgelsesudvalg , der skal koncentrere sig om de politiske beslutninger , der trffes med henblik p at beskytte offentlighedens interesser .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte mit indlg .
Som hr . Fayot har sagt , nsker vi at bidrage til , at markedet retter sig efter demokratiets love og respekterer forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr .
Santer , hr . Fischler , BSE-katastrofen er en kde af ukorrekt adfrd , politiske fejlvurderinger og manglende overtagelse af det politiske ansvar .
Dette er ingen svbe , men derimod en menneskeskabt katastrofe , nemlig som flge af den britiske regerings beslutning om at ndre temperaturen og trykket ved fremstillingen af kdmel .
Reaktionerne hos kvget er kendte .
Men der var ogs tale om en fejlvurdering fra Kommissionens side , som mente , at denne sygdom ikke ville antage et sdant omfang , men derimod langsomt d ud .
<P>
Kommissionen har ganske vist handlet nu - og jeg godkender hr . Fischlers konsekvente optrden - men det var en ndbremse og ingen forebyggende politik , for hidtil er der allerede kommet ca .
2 mio inficerede dyr ind i fdekden , uden at Kommissionen havde handlet . Kdmel , som blev fremstillet ved temperaturer , der ikke er tilstrkkeligt hje til at bekmpe denne BSE-infektion , er fortsat i cirkulation , og dette kdmel anvendes ogs fortsat som foder , idet det str bent , om infektionen rent faktisk kan bekmpes med hje temperaturer .
<P>
Hr . Santer , De siger , at der ikke har vret nogen officiel linje fra Kommissionens side , og den italienske regering har sagt , at hvis Kommissionen havde forelagt forslaget , havde den ogs afvist det .
Det er morsomt , nr De siger det , eller kynisk .
Havde De lagt det bent frem , behvede vi ikke noget undersgelsesudvalg !
Problemet er , at De ikke lagde det bent frem .
Det drejer sig i dag ikke kun om opklaring af denne sygdom , men derimod ogs om EuropaParlamentets omdmme og om den europiske politiks omdmme , som har fet et drligt ry som flge af dette slseri .
Det drejer sig om , at Europa-Parlamentet i sin konsekvente holdning ikke sls i hartkorn med en Kommission , som ikke erkendte de ndvendige signaler og stolede p videnskabsfolk , som bagatelliserede det , samt tog del i bagatelliseringsstrategien .
Det er det , som det drejer sig om i dag , og det er det , der skal opklares !
<P>
Og hvis vi ikke har heldet med os , og denne sygdom overfres til mennesker , vil man sprge os om , hvorfor vi i det mindste ikke p dette tidspunkt har taget de ndvendige konsekvenser .
Sprgsmlet om undersgelsesudvalget er ogs et sprgsml om konsekvente foranstaltninger til fremtiden .
Det drejer sig ikke kun om et opgr med fortiden , men ogs om , at Parlamentet udnytter sine befjelser p landbrugsomrdet , som det ikke har haft i lang tid , og at vi ogs forankrer i traktaterne , at vi har et ord at skulle have sagt her og kan opfordre Dem til at gribe ind , hvis vi mener , at dette er ndvendigt .
Det drejer det sig om , og derfor gr vor gruppe ind for , at dette undersgelsesudvalg nedsttes .
Og denne milde formulering , hr . Bge , som De anvendte for PPE-Gruppen -  Hvis I nu selv forsker , er vi indforstet med det  - er ikke Europa-Parlamentets holdning .
Vi skal gre vor pligt , hr . Bge !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , i denne uge burde Parlamentet - det nsker jeg i hvert tilflde - beslutte , om der skulle nedsttes et undersgelsesudvalg for at belyse visse aspekter af den skaldte  kogalskabssag  .
For uanset hvor fortrffeligt Deres indlg var , hr. kommissionsformand , er det ndvendigt , at personer uden for Kommissionen kan foretage nogle undersgelser og med deltagelse af alle sagens parter .
<P>
I dag begynder Parlamentet at reagere p en passende mde .
For at gre dette , var det ndvendigt , at et internt notat fra Kommissionen fra oktober mned 1990 , offentliggjort af flere aviser , afslrede forsmmelser , der tilsyneladende var overraskende for Kommissionen .
Det er klart , at dette notat afslrer en organisation af mildest talt ineffektive regler og rutiner i Kommissionen og mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Med rette nsker offentligheden at f noget at vide , og den nsker gennemsigtighed .
<P>
Jeg har i tre r vret forbrugerminister . Jeg ved udmrket , at en forbruger , der har mistet tilliden , kun vil f den igen , hvis han er overbevist om , at han str over for kompetente , oprigtige og upartiske ansvarlige mennesker .
Derfor er de henholdende midler , der bruges til at forsinke undersgelserne eller begrnse omfanget , baseret p en helt forkert beregning .
<P>
Hvis man vil forsvare produktionen og isr kvalitetsproduktionen der , hvor dyrene lever af grs eller korn , er det ndvendigt med gennemsigtighed , mrkning af dyrenes oprindelse , kvalitetsstempel og kontrol , der udfres af tjenester , der er uafhngige af landbrugskredse , og som reprsenterer forbrugerne .
Hvis man nsker at forsvare distributionskredslbene , grossisterne og detailhandlerne , m man effektivt kunne kontrollere hele kden mellem producent og forbruger .
<P>
Og hvis man nsker at bevare Kommissionens trovrdighed og dens autoritet - og vores gruppe nsker det inderligt , hr. formand - er det ikke alene ndvendigt , at der foretages en undersgelse for at f kendskab til fortiden , men det er ogs ndvendigt at forberede reformer i selve Kommissionen og i forholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne , for at lignende forsmmelser eller fejl i fremtiden ikke lngere sker .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="de Villiers">
Hr. kommissionsformand , hr. parlamentsformand , kre kolleger , for tredje gang siden den 27. marts bliver vi foranlediget til i plenum at tale om problemet med kogalskab og flgerne heraf .
<P>
I sit indlg den 27. marts lste min kollega , Christine Poisson , et uddrag af hr . Jimmy Goldsmiths bog skrevet i 1992 , hvori alle afslringerne vedrrende problemet med overfrsel til mennesker af sygdommen kogalskab allerede var beskrevet .
Og Christine Poisson stillede et sprgsml , et eneste , til Kommissionen : Hvad har Kommissionen gjort siden 1990 ?
Svaret var klart : Deres forgnger , hr . Delors , erklrede , at Kommissionen ikke var orienteret , og at den ikke kunne gre noget .
<P>
Den 3. juni anmodede min kollega , Edouard des Places , om at solidariteten med producenterne blev reel , og at de ansvarlige blev udpeget , svel de fabrikanter , der fremstillede dyrefoder som regeringerne og de europiske institutioner .
Han fik ikke noget svar herp af kommissr Fischler .
<P>
De eneste foranstaltninger , som Kommissionen har planlagt , dkker kun 20 % af de tab , som vores producenter har lidt .
For eksempel er tabene i kvgerhvervet i Frankrig i dag over 15 milliarder francs og kompensationerne belber sig kun til 3 milliarder francs .
Hvem skal betale forskellen ?
<P>
Da jeg selv indbragte klagen for De Europiske Fllesskabers Domstol med sttte fra en producentfagforening , svarede man mig : Nej , Kommissionen er ikke ansvarlig , den har gjort alt , hvad der var i dens magt .
<P>
Men i et internt notat , der fremover er selvskrevet til bermmelse , fra Kommissionen , som , hr . Pasty lige har fortalt os , er net frem til kabinettet , alts p en eller anden mde til den politiske instans , fra den 12. oktober 1990 , str det sort p hvidt :  Denne sag m neddysses ved udvelse af misinformation  .
<P>
For lidt siden svarede De os , hr . Santer , at det kun drejede sig om et internt skriftligt notat fra en pensioneret embedsmand , og at Kommissionens akter viser det modsatte .
Nej , hr. formand , det drejer sig ikke om et uskadeligt notat .
Vi ved alle her - da vi kender Kommissionens hemmeligheder - at disse interne notater kommer med de overordnede retningslinjer .
<P>
Som konklusion , hr. formand , tvinger De mig over for disse svar til at ptage mig mit ansvar .
Jeg vil sledes ivrkstte forretningsordenens artikel 34 , der hedder :  Forslag til mistillidsvotum til Kommissionen  , og jeg vil allerede i eftermiddag begynde indsamlingen af de tres underskrifter , sledes at Parlamentet p plenarmdet i september kan stemme om dette forslag om mistillidsvotum .
<P>
Naturligvis vil man fortlle mig , at de ansvarlige kommissrer ikke lngere er de samme , men jeg vil gerne understrege , at kommissrerne er ansvarlige for Forretningsudvalgets handlinger , og at , hvis der har vret forsmmelse i Kommissionens funktion , er det fungerende kommissrkollegium sledes ansvarligt herfor .
<P>
Gruppen Nationernes Europa vil anmode om , at der nedsttes et undersgelsesudvalg i Europa-Parlamentet , men Parlamentet m ptage sig hele sit ansvar ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , kommissrer , De anklages for en alvorlig forseelse .
Til Deres forsvar forklarer De os det , De har gjort efter marts 1996 .
Problemet , hr . Santer , er ikke det , De har gjort bagefter .
Problemet er det , De ikke gjorde inden og med fuld kendskab til tingene . Politisk advarede Jos Happart og jeg allerede i september 1990 her hr .
MacSharry efter at have interviewet alle de lrde i verden , herunder hr . Prisuner .
En avis fra Front national sagde den 11. juni 1990 p en helside :  Sygdommen overfres til mennesker  , og den 22. februar 1996 ogs her sagde direktren for Roch-instituttet i Berlin i tilstedevrelse af Kommissionens embedsmnd :  Jeg advarer sundhedsmyndighederne i Europa . Encephalopati overfres til mennesker  .
Det kunne De ikke vre uvidende om !
<P>
S siger De til os :  Jeg har ingen bevggrund , hvorfor ville vi have gjort det ?
 Men , hr .
Santer , hvis befolkningerne havde kendt sandheden i 1990 og hvis de i 1992 havde vidst , at frihandel og ultraproduktivisme smitter , ville de ikke have accepteret GATT og Maastrichttraktaten .
Der er Deres bevggrund .
De har skjult smitten med benmel for at skjule smitten med Deres ideer .
Inden benmelet overhovedet smittede , er det Deres ideer , der har forgiftet , hr . Santer !
Og med hensyn til Wien-traktaten har De krnket befolkningernes samtykke .
De opnede ratificering af Maastricht-traktaten ved at forvanske befolkningernes samtykke .
<P>
Vi er klart enige med Philippe de Villiers .
Det er ikke et undersgelsesudvalg , det er Deres politiske ansvar , der str p spil .
P andre tidspunkter , hr. kommissionsformand , led de store folkeforfrere i menneskehedens historie en anden skbne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvorfor jeg altid skal trkke det korteste str og vre ndt til at tale efter indlg som disse - men sdan er det nu engang .
Jeg har vret her siden 1988 , og i alt den tid har jeg forsgt at f bde Kommissionen og parlamentsmedlemmerne til at tage BSE-truslen alvorligt .
Vi m alle vre bekymrede over , at Kommissionen var s foruroliget over meddelelserne om sygdommens forekomst , at den benbart valgte at forngte den fuldstndig .
Men hvad der er vigtigere , har vi fet at vide , at man et eller andet sted i Kommissionen besluttede at holde alle oplysninger vk fra offentlighedens kendskab eller s langt vk fra offentlighedens kendskab som muligt .
<P>
P den anden side m jeg sige , at selv om det mske kunne vre af interesse for nogle personer i Fllesskabet at give Kommissionen skylden for dette , har den faktisk gjort en meget god indsats i sammenligning med f.eks. adfrden hos den britiske regering , som har forsgt at holde oplysningerne om BSE for sig selv i mindst lige s lang tid .
Den havde ogs fet forelagt oplysningerne p det tidspunkt , og det lykkedes den at holde dem uden for offentlighedens kendskab .
Selv da presset p at f oplysninger blev overvldende stort den 20. marts 1996 og alle aviser , tv-stationer og radioprogrammer i Europa stort set ikke bragte andre nyheder , viste den britiske regering aldrig tegn p at vre rede til eller at kunne give os de oplysninger , som offentligheden hele tiden havde haft ret til at f .
Det er derfor ikke overraskende , at forbrugernes tillid til oksekdssektoren er meget lille i hele Europa .
Det glder ikke kun i Storbritannien , men ogs andre steder , i Tyskland , Italien , Frankrig osv .
<P>
Vi skal derfor have indfrt et sammenhngende , flleseuropisk forbud for at dmme op for denne sygdom , og det er derfor , vi er i den situation , som vi nu befinder os i .
Vi skal have planen p plads , og derefter kan vi begynde at tage fat p sprgsmlet om forbrugernes tillid .
Det tjener intet forml at ophve et forbud , hvis der alligevel ikke er nogen , som vil kbe varerne .
<P>
Det er mske uheldigt , at parlamentarismens skaldte moder ikke kan f sin egen regering til at st til regnskab for den rkke af fadser , som BSE-krisen bestr af .
Hvis vi i Parlamentet skal have et undersgelsesudvalg , vil det vre hensigtsmssigt .
Men vi skal vre varsomme med , at udvalget ikke udvikler sig til en eller anden form for klapjagt .
Det skal vre et serist undersgelsesudvalg og ikke blot et forsg p at give andre personer eller institutioner skylden for det , der synes at vre en i hovedsagen britisk sygdom .
Undersgelsesudvalget skal , hvis det nedsttes , betragtes som et positivt bidrag til en europiske lsning p hele denne krise .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Lord Plumb">
Hr. formand , det er ikke s tit , jeg trkker det korteste str sammen med min kollega , Ken Collins , men efter den tidligere taler modsiger jeg ikke kun ham , jeg modsiger ogs nogle af de bemrkninger , Ken Collins fremsatte .
Men m jeg allerfrst , i modstning til nogle af mine kolleger , takke kommissionsformanden for hans redegrelse , takke ham for det arbejde , som Kommissionen har udfrt og udfrer for jeblikket i et forsg p at lse de mange problemer , der er opstet som flge af hele denne oksekdskrise .
Vi m se , hvor vi befinder os , og efter den aftale , som vi med lettelse modtog fra Firenze i forbindelse med rammeprogrammet , har der vret betydelige fremskridt .
Vi br glde os over , at sprgsmlet igen er der , hvor det hrer hjemme , dvs. p videnskabeligt og veterinrt plan .
<P>
Det interesserer sikkert mange medlemmer at hre , hvad der rent faktisk sker for jeblikket , og at bemrke , at der er blevet slagtet nsten en kvart million kvg i henhold til ordningen for kvg p over 30 mneder siden ordningen blev ivrksat , en kvart million kvg , og der slagtes stadig 30.000 kvg pr. uge .
Derudover gres der alt for at gennemfre en udtagning blandt malkekvgbestninger , som har vret ramt af BSE .
Dette har selvflgelig haft katastrofale flger for kvgavlerne , kvgavlere i hele Europa , og det har haft drastiske konsekvenser for de rene oksekdspriser p markedet .
<P>
Den omstndighed , at der er truffet en sdan foranstaltning , sammen med den meget betydelige skrpelse af den eksisterende lovgivning om foderstoffernes sammenstning og udelukkelsen af vv , som kunne vre inficeret , skulle medvirke til at tilfredsstille kunderne , skulle genskabe kundernes tillid til , at oksekd er lige s ufarligt med hensyn til infektioner som mange andre levnedsmidler , vi indtager .
<P>
Uanset dette har vi selvflgelig set - og nsten alle talere har henvist til dette - at der i medierne i adskillige medlemsstater er fremsat forlydender om , at der findes et internt kommissionsdokument fra oktober 1990 , som vedrrer de eksisterende sundhedsrisici i forbindelse med BSE , samt forlydender om ulovlig eksport af oksekd fra Det Forenede Kongerige .
Kommissionsformanden har givet os et meget resolut svar fra Kommissionen p disse to sprgsml , og jeg nsker derfor ikke at opholde mig ved dem .
<P>
Iflge dette skulle Det Forenede Kongerige ikke offentliggre forskningsresultaterne .
Men som kommissionsformanden sagde , kunne det helt klart betragtes som en joke , men det var absolut ikke et dokument , som den britiske regering modtog .
<P>
Den nuvrende krise og slagtningen af tusindvis af kvg med henblik p at genskabe tilliden har vist , hvor forkert det rd , hvis det blev givet , havde vret p netop det tidspunkt ; men det var et notat , blot en erklring til veterinrkomiteen og ikke en formel henstilling til regeringen .
Jeg vil derfor gerne takke Kommissionen for at gre alt , hvad der str i dens magt , for at vise konomisk solidaritet med landmndene , navnlig de landmnd , som er blevet ramt hrdest af denne krise .
Lad mig ogs takke kommissr Fischler for hans bidrag og navnlig , hvis jeg m sige det p et mere personligt grundlag , for hans bidrag til vor landbrugsudstilling for et par uger siden , hvor han mdte mange landmnd og under sit mde med dem kunne genskabe en vis tillid blandt dem med hensyn til det , Kommissionen gr .
<P>
De yderligere interventionsforanstaltninger , der er blevet truffet , er hensigtsmssige , og finansieringen af forskningen er af afgrende betydning .
For hvis videnskaben kunne finde en absolut sikker test til at diagnosticere sygdommen , vil det vre et betydningsfuldt gennembrud inden for dyrevidenskaben .
Jeg m mske sprge hr . Fischler , om der er gjort fremskridt i denne retning .
Han vil mske ogs sige noget om , hvilke destruktionsfaciliteter der er til rdighed , eftersom mange af produkterne for jeblikket bringes i fryserum .
Jeg sttter ogs dem , der krver en europisk kvalitetssikringsordning for oksekd , og jeg sttter kravet om , at alle dyr skal kunne identificeres fuldt ud .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg har fulgt denne sag siden marts i r .
Jeg reprsenterer den valgkreds i England , der har den strste oksekdsproduktion , og det omrde , der har det strste antal BSE-tilflde .
Jeg sprger undertiden mig selv , om en overdreven fokusering p detaljerne ikke gr vore hjerner  svampede  .
Vi skal klart have en streng kontrol med eksporten af kd og kdprodukter fra Det Forenede Kongerige .
Det er altovervejende sandsynligt , at noget har vret undervejs p det tidspunkt , hvor forbuddet blev indfrt , mske til tredjelande , og mske er sluppet for denne kontrol .
Det glder mig , at Kommissionen har bedt bedrageribekmpelsesenheden om at undersge ethvert tilflde af svigagtige transaktioner .
<P>
Men med hensyn til det overordnede anliggende og sprgsmlet om mrklgning , br vi se p det i et bredere perspektiv .
Dette sprgsml har i en vis forstand vret Det Forenede Kongeriges Tjernobyl .
Den omstndighed , at vi ikke reagerede p de frste advarselslamper , betd , at problemet blev vrre .
Man mistede kontrollen over det .
Vi kender ikke dets eventuelle flger for menneskets sundhed .
Men det har klart givet anledning til stor bekymring i offentligheden , og dette har berrt os alle .
<P>
Som et resultat heraf er sikkerhedsprocedurerne blevet forbedret .
Der er truffet foranstaltninger med henblik p at udrydde sygdommen .
Men det , som nogle stadig ikke har erkendt , er , at dette virkelig er et europisk problem .
Hvis vi nsker , at vort oksekdsmarked skal komme p fode igen , skal vi afstemme vore resolutte handlinger med velovervejede ord .
De sagde , hr. formand , at vi ikke m lade flelserne lbe af med os .
Det glder mig , at De har skrevet til hr . Seehofer og spurgt ham ud om hans foranstaltninger .
Og lad os f en intern undersgelse i Kommissionen .
Det er ganske givet kun p sin plads .
Men lad os ikke oppuste problemet , lad os opklare det .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , hr. kommissionsformand Santer , dura lex , sed lex .
Nr man skal imdeg en ulykke som den , der har ramt Det Forenede Kongerige i form af den bovine spongiforme encefalopati , og srlig nr denne ulykke berrer et stort samfund som det europiske , m man ogs se bort fra egne interesser og vre beslutsom , moden og vrdig til at leve i et civiliseret og demokratisk samfund , srlig nr dette i en nd af samarbejde har sgt at hjlpe den ramte medlemsstat , ogs selvom man har angrebet problemet for sent .
Sdan har det ikke vret , og sdan er det ikke .
Jeg har ikke her tid til at fortlle historien om de skaldte gale ker , men vil blot erindre Europa-Parlamentet om , at Alleanza Nazionale gennem sin formand , hr . Muscardini , s langt tilbage som i januar 1995 spurgte Kommissionen , hvordan det egentlig forholdt sig med den sygdom , der ramte kvget i Det Forenede Kongerige .
Kommissr Fischlers svar p dette sprgsml var undvigende og usandfrdigt .
<P>
Hvad skal man s sige ?
Skal man lege katten og musen ?
Det gavner ikke nogen .
Den alvorlige undladelse af at give oplysninger , som var bestemt i et - jeg tr sige hemmeligt kommissionsdokument , hvori det konkluderedes , at man ikke skulle blse problemet op - og den manglende kontrol giver anledning til tvivl og mistanker .
Jeg vil erindre om , at den verdensomfattende embargo , der er lagt p oksekd af britisk oprindelse , omgs af ulovlig og hemmelig eksport af kdet , og at Parlamentet endnu ikke har hrt noget resultat af Kommissionens undersgelse af disse anklager .
Alle disse skaber et klima af mistillid til de offentlige myndigheder , det phviler at lse dette enorme problem , der vedrrer alle medlemsstaterne , og ikke blot den ramte medlemsstat .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , frst og fremmest glder vi os over den redegrelse , De har fremsat her til formiddag .
Men nr man ser tingene lidt p afstand , har jeg en fornemmelse af , at Kommissionen er en model , man ikke skal efterligne i forvaltningen af denne sag .
Offentligheden har den opfattelse , at vi hele tiden er blevet styret af begivenhederne , og nogle oplysninger lader til at bekrfte dette , navnlig det notat om forbrugerservice , vi beskftiger os med her .
<P>
At anfre at man ved ikke at tale om BSE undgr uheldige reaktioner p markedet er helt enkelt en foragt for de europiske borgere .
Officielt at bede Storbritannien om ikke at offentliggre resultaterne af deres undersgelser eller at misinformere om BSE-sagen er helt enkelt en sindssyg handling , der er helt malplaceret i et retssamfund som Den Europiske Union .
<P>
Men lsningen bestr ikke kun i at ndre med henblik p fremtiden .
Vi skal ogs se tilbage og politisk ndre det , der er sket i fortiden .
Nu kan vi beklage os over situationen p oksekdsmarkedet , over at lagrene er vokset med 600.000 tons eller over , at forbruget er faldet med 11 % .
Men alle forholdsregler vil vre nyttelse , hvis forbrugerne fler sig bedraget af fllesskabsadministrationen .
<P>
De , som udfrdigede dette notat , mente , at markedsargumenterne var vgtigere end forbrugernes sundhed .
P trods af denne politik , hvis varighed og hvis ansvarlige den begrede undersgelse skal konkretisere , befinder vi os i dag , seks r senere , i en meget vrre situation .
Denne praksis med misinformation har kun bidraget til at forvrre problemet .
Det , som virkelig vil kunne skabe ligevgt p markederne , er forbrugernes tillid til , at disse markeder er underkastet helt prcise regler , og til at varerne , hvad enten det er oksekd eller andre varer , ikke er farlige eller skadelige for forbrugernes sundhed .
<P>
Det forbrugerservicenotat , vi taler om , betyder , at man gr drlig moral til en handelsregel .
Lad os hbe , at denne triste oplevelse gr det muligt at stte hensynet til forbrugernes sundhed hjere end hensynet til noget som helst andet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Santer">
Hr. formand , jeg vil gerne meget kort besvare endnu et antal indlg , frst for at takke ophavsmndene hertil , for selv om indlggene var meget omtvistelige , havde de i det mindste den fortjeneste , at de gav udtryk for det , som Parlamentet fler p dette tidspunkt .
<P>
Hvad angr de mere specielle aspekter i sprgsmlet , vil kommissr Fischler besvare dem om lidt .
<P>
Det er nu fjerde gang , at jeg str foran Dem , foran Parlamentet , for at tale om det , man kalder  kogalskabskrisen  .
I alle mine indlg har jeg ladet mig lede af et eneste hensyn , nemlig at den offentlige sundhed skal bevares p basis af de videnskabelige elementer og sikkerheder , der er til rdighed p dette tidspunkt .
Det er i den nd , at vi har fet briterne til at foresl en samling foranstaltninger , der grundlggende skal udrydde BSE , for derefter at genoprette forbrugernes tillid , inden man kan tnke p efterhnden at fjerne eksportforbuddet .
<P>
Det har altid vret denne holdning , som denne Kommission og den forrige Kommission har fulgt .
Jeg siger det bent , fordi , selv om visse notater mske kan stille Kommissionens handling i miskredit , m man gre sig klart , at selve denne handling har vret helt forskellig fra den , der fremgr af en embedsmands notat .
Man kan for vrigt understtte denne pstand af nogle meget konkrete elementer .
Notatet er fra oktober 1990 .
Jeg sagde det for lidt siden , mindre end en mned efter var der i Bruxelles en konference med 200 videnskabsfolk fra hele verden , der skulle fastlgge eftervirkningerne af krisen med kogalskab .
Det er efter denne konference af videnskabsfolk , at den videnskabelige forskning er get i gang .
Kommissionen medvirkede finansielt til denne videnskabelige forskning , og det er et af de videnskabelige forskningscentre , nemlig centret i Edinburgh , delvis finansieret med midler fra Kommissionen , der udlste krisen den 20. og 21. marts .
<P>
For vrigt blev der ivrksat et vist antal andre aktioner af den tidligere Kommission i den forbindelse .
Parlamentet stadfstede i vrigt disse aktioner , og jeg citerer bare en beslutning truffet af Parlamentet den 22. januar 1993 , hvor der str :  idet der erindres om de mange lovgivningsmssige fllesskabsakter om spongiform encephalopati , navnlig bovin  , det er Parlamentet , der over for Kommissionen bekrfter den aktion , som den allerede i 1988 ivrksatte p dette omrde .
Jeg mener sledes at kunne sige , at mine forgngere har gjort alt hvad , der p det tidspunkt var i deres magt og til deres rdighed i betragtning af de disponible videnskabelige data p det tidspunkt , for at afvrge krisen .
Mine damer og herrer , De siger for vrigt selv i den beslutning , som jeg lige har lst , at De overvejer ndvendigheden af fortsat at producere lgemidler til mennesker og dyr p basis af oksehjerne og -rygmarv .
Det er i Parlamentets beslutning , at det str , det er ikke i et internt notat fra Kommissionen .
<P>
Nu kommer vi til notatet .
Det handler om et notat fra en embedsmand , som jeg sagde lige fr . Hr .
Pasty sagde , at vi mske ikke havde gennemfrt en undersgelse med deltagelse af alle sagens parter , men jeg vil gerne gre ham opmrksom p , at det er formanden for den tvrtjenstlige arbejdsgruppe om BSE , der foretog undersgelsen .
I forbindelse med sine undersgelser blev formanden foranlediget til at kontakte forfatteren af notatet direkte , modtagerne af det , kolleger i afdelingen for forbrugerbeskyttelse og GD VI samt tidligere medlemmer af kabinettet .
Det , jeg lige har sagt , er sledes et resultat af de undersgelser , som formanden for den tvrtjenstlige arbejdsgruppe om BSE har foretaget p basis af vores instruktioner .
<P>
De kan sledes se , at vi nsker gennemsigtighed .
Der er ikke nogen , der har noget at vinde ved en manglende gennemsigtighed i denne sag .
Det er med rette , at hr . Fayot for lidt siden har anmodet om gennemsigtighed , og at han har sagt , at det ikke alene er Kommissionens trovrdighed , men ogs de europiske institutioners , der str p spil .
Vi har sledes alle , Parlamentet og Kommissionen , interesse i , at der er s megen gennemsigtighed som mulig p dette omrde , hvor denne Kommission virkelig intet har at skjule .
Vi opfordrer Dem som parlamentsmedlemmer , og videre end Deres taler , der diskuteres her , til at give Kommissionen den samme tillid , som De udviser over for Kommissionens handling .
<P>
Jeg vil hermed tillade mig at give ordet , hr. formand , til kommissr Fischler , som vil g i detaljer med visse sprgsml , som mere specielt vedrrer ham .
<SPEAKER ID=52 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke for denne forhandling , der har fundet sted her i dag . Jeg anser det nemlig for at vre srdeles pkrvet , at der sker en fuldstndig opklaring p dette omrde .
Vi kan ikke f en vellykket diskussion om , hvordan vi kan genskabe forbrugernes tillid , hvis luften samtidig er ladet med formodninger , som svkker denne tillid .
<P>
Jeg har truffet alle de foranstaltninger , der er mulige for mig , med henblik p at f en opklaring .
Hvad angr den formodede manglende overholdelse af eksportforbuddet , har hr . Santer allerede gjort opmrksom p , at vi skriftligt har anmodet alle medlemsstater om at informere os om alle formodninger , de har kendskab til , og frem for alt at informere os om , hvorvidt der er tale om mere end rene formodninger .
Mere end formodninger har vi hidtil ikke fet kendskab til fra nogen medlemsstat .
Jeg har imidlertid derudover - og det forekommer mig at vre vigtigt - bedt UCLAF om ogs at undersge disse formodninger , og jeg har navnlig anmodet den britiske landbrugsminister om endnu en gang at prve at finde ud af , hvad der ligger til grund for disse indicier .
<P>
Derudover ved De , at vi allerede tidligere i forbindelse med vore kontrolbesg i Storbritannien , som medlemsstaterne jo ogs var indbudt til at deltage i , p stedet har undersgt , om eksportforbuddet blev overholdt , og der vil i nste uge finde et nyt kontrolbesg af denne art sted , hvor denne undersgelse igen str p programmet .
<P>
S vedrrende det andet sprgsml om notatet fra en embedsmand i Kommissionen : I den forbindelse vil jeg gerne sige , at ikke kun det forhold , at der en mned senere fandt en stor videnskabelig kongres sted , taler imod , at Kommissionen kunne have haft til hensigt at handle i denne retning , men ogs det forhold , at alene i perioden 1990-1992 behandlede Den Stende Veterinrkomit og Den Videnskabelige Veterinrkomit mere end 20 gange sprgsml i forbindelse med BSE .
Og De ved ogs selv , at i Rdets konklusioner svel som i Kommissionens beslutninger er det hver gang udtrykkeligt gjort klart , at hensynet til sundheden har absolut forrang .
<P>
Jeg vil i den forbindelse gerne gre opmrksom p endnu en ting , fordi der i offentligheden ofte opstr misforstelser her : Den omstndighed , at denne komit hedder Veterinrkomit , betyder ikke , at den udelukkende beskftiger sig med aspekter i forbindelse med dyrs sundhed , derimod har dyrlgerne i hele verden ansvaret for , at kdhygiejnen og dermed den offentlige sundhed er garanteret .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at vi i Den Videnskabelige Veterinrkomit ikke kun har dyrlger som medlemmer , men ogs reprsentanter fra andre videnskaber , navnlig ogs fra det humanmedicinske omrde .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er meget rede til at tage den impuls op , der blev givet her , nemlig at viderefre de interne undersgelser og afgive en redegrelse over for Dem , Parlamentet .
Jeg er i det hele taget af den opfattelse , at det er p hje tid , at vi fremstiller det , der hidtil er sket p dette omrde , i et sammenhngende dokument , s enhver kan gre sig klart , hvad der egentlig alt i alt er foretaget her .
<P>
Men jeg mener ogs , at det ikke kun kan dreje sig om at gre op med fortiden , som det blev sagt her , men at vi ogs skal beskftige os med fremtiden .
Og her drejer det sig ligeledes igen frst og fremmest om sundhedsforanstaltninger .
<P>
Lad mig ganske kort komme ind p en faktor , som ogs er taget op af medierne i dag , og som str i forbindelse med vor beslutning om gelatine .
<P>
Hr. formand , jeg vil blot gerne gre opmrksom p , at den beslutning , som Kommissionen traf , byggede p det videnskabelige materiale , den havde til rdighed p davrende tidspunkt , og Den Videnskabelige Veterinrkomit afgav ogs sin udtalelse i overensstemmelse hermed .
I mellemtiden , og nrmere betegnet den 26. juni , fik vi forelagt en ny , supplerende rapport .
Jeg forelagde straks denne nye rapport , som p visse punkter afviger fra den frste rapport , der var et element af beslutningen fra april , for videnskabsfolkene , og jeg har derudover ogs srget for , at hele sprgsmlet om gelatine for en sikkerheds skyld ogs forelgges den nyligt nedsatte tvrtjenstlige komit .
Den vil i morgen indgende behandle dette sprgsml , mens Den Videnskabelige Veterinrkomit allerede har drftet dette sprgsml flere gange .
Det er klart , at vi kun kan rde over de til enhver tid seneste videnskabelige grundlag , og at vi er ndt til at basere vore beslutninger p dem .
<P>
Der er endnu en ting , der er vigtig , nemlig ombygningen af destruktionsindustrien i alle medlemsstater .
Ogs her foreligger der en beslutning , og inden den 1. april 1997 skal destruktionsindustrien vre ombygget i hele Den Europiske Union ; det vedrrer sledes alle destruktionsanlg .
<P>
Til overgangsperioden blev der ligeledes truffet foranstaltninger , som sikrer , at intet kd- eller benmel , som kunne udgre en risiko , hverken kan anvendes til menneskefde eller som foder til dyr .
Efter min opfattelse vil det vre meget vigtigt , at vi hurtigst muligt ogs forbedrer identifikationssystemerne for vore dyr .
<P>
At der forekommer bratte omslag af ogs konomisk art , ved vi .
Jeg havde i gr lejlighed til at afgive en omfattende redegrelse for Kommissionens overvejelser i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og derfor vil jeg gerne nu af tidsmssige grunde undlade at fremkomme med en sdan redegrelse .
<P>
Det er helt klart , at vi i sprgsmlet om Creutzfeldt-Jakob-sygdommens overfring mellem dyrearter , overfringen fra dyr til mennesker og i forbindelse med testene p det levende dyr stadig har et srdeles stort behov for yderligere forskning .
Det var ogs grunden til , at jeg bad en af de frende videnskabsmnd i verden , nemlig professor Weissmann , om at forelgge et omfattende forskningskoncept , hvori de enkelte forskningsprojekter er koordineret .
Vi vil tidligt p efterret modtage et forslag fra hans forskergruppe .
<P>
Dermed kan vi absolut bevise , at Kommissionens udsagn om , at sundheden har forrang , er gyldigt , og at vi ogs handler i overensstemmelse dermed !
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr !
<P>
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=54 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er i dette jeblik forpligtet til ikke at trkke forslaget tilbage , for s vidt som jeg ikke har nogen bemyndigelse fra Kommissionen til at gre dette .
Men jeg vil dog gre n ting klar , nemlig at Parlamentet i plenarforsamlingen i februar p ny sendte forslaget til behandling i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg har herefter haft lbende og frugtbare kontakter med dette udvalg , hvilket jeg i gr har givet udtryk for over for ordfreren , hr .
Langen , kontakter , der har gjort det muligt konstruktivt at finde frem til en rkke konkrete ndringer i forslaget , som tog hensyn til de betnkeligheder , der var kommet til udtryk . Dersom disse ndringer var blevet gjort til genstand for ndringsforslag , ville jeg for mit vedkommende have foreslet Kommissionen at acceptere dem , men da sdanne ndringsforslag ikke er blevet fremsat , er den bedste og hurtigste mde , hvorp man kan n til et kompromis mellem Parlamentet og Kommissionen , dvs. n frem til de ndringer , som der er bred enighed om , og den fremgangsmde , hr. formand , som jeg agter at benytte , er flgende : Jeg vil tage afstemningen her i dag til efterretning og foresl Kommissionen at vedtage et ndret forslag p basis af den konstruktive dialog , som allerede er i gang , og som jeg vil vre glad for at fortstte med Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<SPEAKER ID=55 NAME="Langen">
Hr. formand , vi glder os over denne fremgangsmde , som hr . Monti her redegjorde for .
Vi er indforstet med , at Kommissionen forelgger et nyt forslag p grundlag af de hidtidige drftelser , og jeg vil gerne takke mange gange for dette konstruktive samarbejde !
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Hr . Langen , nsker De nu som ordfrer at forkaste forslaget til lovgivningsmssig beslutning ?
<SPEAKER ID=57 NAME="Langen">
Hvis jeg har forstet det rigtigt , har vi lige forkastet Kommissionens forslag .
Dermed er det fuldstndig klart , at der er stemt , og formanden vil her vre ndt til at faststte en ny afstemning .
Efter min opfattelse er sagen klaret .
Kommissionen forelgger et nyt forslag , vi har haft en entydig afstemning .
<SPEAKER ID=58 NAME="von Wogau">
Hr. formand , Kommissionens forslag blev forkastet , vi stemte helt klart om det .
Vi har taget til efterretning , at Kommissionen vil forelgge et nyt forslag , ogs p grundlag af drftelser , der allerede har fundet sted .
Efter min opfattelse er proceduren sledes afsluttet her i Parlamentet , da vi jo forkastede Kommissionens forslag , og vi afventer nu , at vi fr forelagt et nyt forslag .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg henviser til afstemningen om betnkningerne af Lehne , Ford og Linzer . Efter aftale med de nvnte kolleger som ordfrere samt hr .
Marinho som formand for Udvalget om Indre Anliggender og hr . Rothley som fungerede formand for Retsudvalget vil jeg gerne p grundlag af forretningsordenens artikel 129 , stk .
1 , anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Jeg kan jo gre dette inden den endelige afstemning i henhold til denne artikel i forretningsordenen .
Jeg vil kort begrunde hvorfor .
Alle tre betnkninger vedrrer gennemfrelsen af den frie bevgelighed inden for Den Europiske Union , i sig selv en tragisk historie , som stadig vil skulle behandles i lang tid . Det har vi desvrre ikke tid til nu .
Men det , der er skandalst og et slag i ansigtet p Kommissionen og Parlamentet , er Rdets adfrd i de seneste dage .
Mens kommissr Monti meget gldeligt har taget initiativer for at fremme den frie bevgelighed og gennemfrelsen af den , og Parlamentet gennemfrer de ndvendige konsultationer i form af betnkninger , er Rdet midt under denne konsultationsprocedure i begreb med p grundlag af unionstraktatens artikel K.4 at ivrkstte en procedure , som skal trde i stedet for dele af de nuvrende Monti-initiativer . Det er rent ud sagt en uforskammethed , da hr .
Monti selv gjorde det klart under sin redegrelse her i formiddag , og jeg citerer :  Der er fare for  - vi kender ikke disse dokumenter fra Rdet , eller der er kun f kolleger , der kender dem , og for s vidt kan jeg kun henholde mig til det , vi fik at vide af kommissren , som tilsyneladende kender dem -  der er fare for , at kontrollen ved de indre grnser igen bliver obligatorisk  .
Han er af den opfattelse , og jeg citerer :  at med det initiativ , som Rdet nu vil tage , kan man frygte et stort tilbageskridt med hensyn til det , der er opnet i forbindelse med gennemfrelsen af retten til at rejse  .
<P>
Hvis det forholder sig sdan , hvordan kan Parlamentet s p fornuftig vis trffe en beslutning p grundlag af de Monti-initiativer , det har kendskab til , nr vi samtidig selv hrer fra kommissren , at Rdet ikke er rede til at tage alt det , vi beslutter her , til efterretning , med derimod p grundlag af K.4 , dvs. uden Kommissionen og Parlamentet , nsker at gennemfre alternative foranstaltninger efter egen smag og behag ?
Det kan vi ikke tillade !
Man m her sige til Rdet , at demokrati betyder folkestyre !
Hemmelige cirklers styre betyder bureaukrati , og det m vi kategorisk afvise .
Derfor nsker vi at f mulighed for at udstte vedtagelsen af de foreliggende betnkninger til mdeperioden i september , og vi ville s den 9. og 10 september have mulighed for p et flles mde i Retsudvalget og Udvalget om Indre Anliggender at sprge det irske rdsformandskab , hvad det egentlig har til hensigt at gre , og om det vil tage afstand fra dette uforskammede tiltag !
Jeg beder Dem om at sttte min anmodning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Schulz ' anmodning om henvisning af disse tre betnkninger til fornyet udvalgsbehandling .
Det er mildest talt overraskende , at Parlamentet udarbejder en udtalelse om et bestemt emne med henblik p at forberede en afgrelse fra Rdets side , og at Rdet p samme tidspunkt indleder en fuldstndig ny procedure , som benbart hverken Kommissionen eller Parlamentet har kendskab til .
<P>
Sdan kan vi ikke behandle hinanden her !
Derfor vil vi opfordre Rdet til at informere os om bevggrundene til denne fremgangsmde , og det de steder , hvor det er pkrvet , nemlig i de kompetente udvalg .
Derfor beder vi Dem i dag om at afst fra afstemningen og via henvisningen til fornyet udvalgsbehandling give os lejlighed til intensivt at udsprge Rdet om - og det kan blive pinligt - hvordan denne procedure er opstet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , Jeg er enig med de to foregende talere i , at det er uheldigt , hvad Ministerrdet her gr .
Det br ikke vre sdan , at Rdet laver sine egne planer , nr vi drfter et direktiv og er midt i en procedure .
<P>
Men hvilken holdning skal Parlamentet s indtage nu ?
Parlamentet m ikke blive grebet af panik .
Parlamentet m konstatere , at udsttelse af en beslutning i dag slet ikke hjlper os , for s fortstter Ministerrdet bare med at lave sine planer , og denne chance m Parlamentet ikke give Ministerrdet .
Tvrtimod , vi m netop nu gribe chancen for at konfrontere Rdet med Kommissionens og Parlamentets flles standpunkt .
Somme tider m man vise tnder og ptage sig sit ansvar , og Den Liberale Gruppe synes sledes , at vi simpelthen skal foretage en afstemning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=62 NAME="Ephremidis">
Direktiv 82 / 501 / EF om risikoen for uheld af strre omfang - det skaldte SEVESO-direktiv - er blevet ndret flere gange af Kommissionen og Rdet , uden at der herved er blevet lagt den forndne vgt p vigtige faktorer og parametre , som vedrrer industriers farlighed og uheld i forbindelse med farlige stoffer - p trods af de alvorlige og ofte ddbringende uheld , der er sket - hvilket p den mest dramatiske mde viser direktivets utilstrkkelighed , bde hvad angr beskyttelse af arbejdstagerne i forbindelse med uheld og beskyttelse af nrliggende beboelsesomrder og mere generelt miljet .
<P>
I Grkenland , i omrdet ved Elevsina-sletten , hvor store og farlige industrivirksomheder ligger samlet i byomrder , er der sket omfattende arbejdsulykker med mange ddsofre , og tusindvis af borgere har vret udsat og udsttes dagligt for fare , samtidig med at miljet belastes i katastrofalt omfang .
<P>
De mange undtagelser fra direktivets anvendelse svkker dets evne til at leve op til problemets alvor og gr det ineffektivt .
Direktivet glder ikke industrier , der fremstiller eksplosive stoffer og krigsmateriel , militre anlg og anlg til deponering af militrt materiale , dvs. hjrisikoindustrier og steder , hvor der er samlet farlige stoffer i store mngder , hvilket betyder , at de ikke er forpligtet til at udarbejde hverken en sikkerhedsrapport eller en beredskabsplan for uheld af strre omfang , samtidig med at disse anlg heller ikke er dkket af noget andet fllesskabsdirektiv .
<P>
Sknt koncentrationen af farlige stoffer har forvandlet byomrder til veritable krudtmagasiner med uoverskuelige farer for borgernes sikkerhed , nvner Kommissionens forslag ikke et eneste ord om fysisk kontrol og planlgning med henblik p at fastlgge sikkerhedszoner omkring hjrisikoanlg for at sikre beboerne i de omkringliggende omrder og forbyde etableringen af nye lignende nye anlg samt trffe foranstaltninger til fjernelse af de eksisterende anlg fra byer og bymssige bebyggelser .
<P>
Det er af strste betydning , at der udarbejdes og fastlgges en effektiv politik for forebyggelse af uheld .
En indfrelse og anvendelse af hje sikkerhedskrav til anlggene og udformning af plidelige forebyggende foranstaltninger og tekniske systemer er ndvendige foranstaltninger sammen med en streng , regelmssig kontrol og gennemfrelsen af strenge sanktioner i de tilflde , hvor kravene til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed , af befolkningen og af miljet ikke overholdes .
<P>
De virksomheder , der rummer hjrisikoanlg , br give alle arbejdstagerne en passende uddannelse og information og udstyre dem , s de p forsvarlig vis kan opfylde de srlige krav p deres arbejdsplads bde under ordinre og ekstraordinre omstndigheder .
Endvidere br beboerne i de nrliggende omrder modtage fuld og klar information om de risici , de er udsat for , og hvordan de imdegr disse .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Seal
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr . Seals betnkning om ground handling-services i lufthavnene rejser to alvorlige problemer : Et socialt problem og et sikkerhedsproblem .
Endnu en gang viser de skadelige virkninger af den manglende lovgivning og den barske liberalisering sig .
Bare for lufthavnene i Paris er omkring 3.000 arbejdspladser i fare .
For at nedstte omkostningerne benytter man sig af eksterne vagtvirksomheder og fjerner de professionelle politifolk .
Sikkerheden varetages af unge mnd , der er mere vant til sm bander af butikstyve end store terrorister , hvilket rejser et problem med passagerernes sikkerhed .
<P>
Reduktionen af den sociale beskyttelse vil helt enkelt fre til reduktion af beskyttelsen .
Selv i dag anstter vagtfirmaerne udenlandske arbejdere uden papirer .
Det vil sige , at terrorister kan infiltrere , som de vil .
S mske vil Kommissionen i morgen sige , at det vidste den ikke .
Efter det smittede benmel vil man en dag se flyene falde ned .
<SPEAKER ID=64 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw og Waidelich">
Vi stemte hverken for eller imod forkastelse af Rdets flles holdning vedrrende bning af ground handling-markedet i Fllesskabets strre lufthavne for konkurrence .
rsagen er , at det efter vor opfattelse vil komme forbrugerne til gode , at der er konkurrence om eksempelvis billet- og bagagehndteringen i lufthavnene .
De lande , ssom Sverige , der har bnet ground handlingmarkedet for konkurrence , har gode erfaringer med det .
<P>
De , som nsker at hindre konkurrence , hvder undertiden , at den vil true lnmodtagernes rettigheder og beskftigelsen .
Disse argumenter holder ikke .
Lovgivningen om lnmodtagernes rettigheder berres overhovedet ikke af en forgelse af konkurrencen .
Det har aldrig skabt beskftigelse at opretholde monopoler , der ikke opfylder noget samfundsmssigt forml .
De , der i sidste ende kommer til at betale for en opretholdelse af monopolerne , er forbrugerne i form af dyrere flytransport .
<SPEAKER ID=65 NAME="Bernardini">
I november 1995 udtalte Parlamentet sig under frstebehandlingen af det forslag til direktiv , som Kommissionen havde fremsat om liberalisering af ground handling-services .
Dette forslag var i vores jne uacceptabelt , for det tog ikke hjde for virkeligheden i denne aktivitet for ikke at tale om de manglende sociale bestemmelser .
<P>
I sin flles holdning har Ministerrdet fuldstndig ignoreret vores holdning .
Derfor stemmer jeg for forkastelse af denne tekst .
<P>
Jeg anmoder simpelthen om , at Kommissionen bliver bevidst om konsekvenserne af denne liberalisering .
Til illustration vil flyenes sikkerhed og brugernes sikkerhed blive draget i tvivl .
Og hvad skal man sige om situationen for personalet p stedet : Mulighed for social dumping , afskedigelser , udskiftning af kvalificerede jobs med usikre jobs .
<P>
Denne beskftigelsespolitik svarer ikke til de europiske borgeres forventninger .
Det er ikke vores politik , det er ikke min opfattelse af beskftigelse .
<SPEAKER ID=66 NAME="McKenna">
Gruppen De Grnne er skuffet over , at Europa-Parlamentet har besluttet ikke at forkaste den flles holdning , Rdet har fastlagt vedrrende ground handling i EU ' s lufthavne .
Resultatet af Transportudvalgets afstemning for nylig var , at den flles holdning skulle forkastes , og efter vor opfattelse burde Parlamentet have stemt p samme mde .
<P>
Rdet har slet ikke villet acceptere de bekymringer , som Parlamentet gav udtryk for under ground handling-forhandlingen sidste r .
Flgelig er det foreslede direktiv uklart og svagt med hensyn til arbejdstagernes sociale beskyttelse og uforpligtende med hensyn til at garantere ensartede sikkerhedsstandarder .
<P>
Liberaliseringen af markedet for ground handling-ydelser er ikke en ide , som stammede fra brugere af lufthavnene eller fra arbejdstagerne , men fra de store transportselskaber , som er ivrige efter at nedbringe omkostningerne og arbejde mere fleksibelt .
Arbejdstagernes rettigheder str i skyggen af arbejdsgivernes interesser .
Som det allermindste er det ndvendigt , at arbejdstagerne hres , inden der trffes beslutninger , som berrer dem .
Men Rdet garanterer ikke en sdan hring .
Det foreslr , at hver medlemsstat nedstter et brugerudvalg for hver af de omhandlede lufthavne med henblik p at fre tilsyn med gennemfrelsen af direktivet , men der er ikke fastsat nogen bestemmelser om , at arbejdstagere inden for ground handling-ydelser kan deltage i dette udvalg .
<P>
Endvidere kunne direktivet blive et charter for lave lnninger og utilfredsstillende arbejdsvilkr .
Ground handling-tilladelser til tredjemand kan begrnses til nogle f r , hvorefter der igen kan gennemfres en udvlgelsesprocedure .
Arbejdstagerne vil derfor ikke have nogen tryghed i ansttelsen og intet sikkerhedsnet til at forhindre , at de bliver arbejdslse , nr deres arbejdsgivers tilladelse er udlbet .
En liberalisering af markedet kan heller ikke tillades , hvis det sker med henblik p at indfre et mere liberalt sikkerhedssystem i EU ' s lufthavne .
Hvis omkostningerne skal nedbringes , m sikkerhedsstandarderne ikke vre et af de omrder , der berres .
<P>
Fra min kontakt med arbejdstagere i Dublin Lufthavn har jeg hrt om tilflde , hvor de er blevet udsat for et utilbrligt pres fra deres arbejdsgiveres side , idet det blev forventet af dem , at de ptog sig opgaver , som de strengt taget ikke var kvalificerede til .
En fagforeningsreprsentant har fortalt mig om sin frygt for , at arbejdstagerne ikke vil f forudstningerne for at klare ndsituationer som f.eks. en motorbrand , mens et fly eller andet fartj var i terminalen .
<P>
Derfor skal der glde ensartede sikkerhedsstandarder .
Rdet siger imidlertid blot :  bestemmelserne i dette direktiv berrer p ingen mde medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser med hensyn til lov og orden samt sikkerhed i lufthavnene  .
<P>
Det er derfor srdeles klart , at Rdet ikke har taget vitale sprgsml op ssom arbejdstagernes sikkerhed og beskyttelse .
<SPEAKER ID=67 NAME="Nicholson">
Vi er ndt til at n frem til en flles holdning vedrrende ground handling , som er effektiv og god for alle inden for lufthavnssystemet .
Jeg ved , at der hersker stor bekymring blandt mange arbejdstagere inden for erhvervet p omrderne rengring , bagagehndtering og vedligeholdelse .
De er med rette bekymrende , og vi skal sikre , at deres bekymringer hres .
Vi har brug for en balance mellem alle interesser , men sikkerhedsaspekterne br ikke p nogen mde ignoreres eller nedvurderes i forbindelse med de forslag , der med tiden vedtages .
<SPEAKER ID=68 NAME="Theorin og Wibe">
Vi kan fuldt ud tilslutte os ordfreren , hr . Seals forslag om at forkaste Rdets flles holdning .
Liberaliseringer frer normalt ikke til strre effektivitet .
De frer snarere til drligere arbejdsforhold og lavere ln for dem , der arbejder i den sektor , der liberaliseres .
Sverige kan opvise mange gode eksempler p sektorer , hvor der tidligere var et statsligt monopol , men hvor man alligevel var meget innovative og konkurrencedygtige p det internationale marked .
<P>
Betnkning af Langen
<SPEAKER ID=69 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt imod denne betnkning , da jeg ikke mener , den i tilstrkkeligt omfang tilgodeser mulighederne for at kbe ind lokalt og regionalt for at dkke lokale behov .
<P>
Det br der vre bedre muligheder for , end denne betnkning tillader .
<SPEAKER ID=70 NAME="Rovsing">
Med den foreliggende betnkning anbefaler Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik en forkastelse af Kommissionens forslag til ndring af det eksisterende direktiv om samordning af fremgangsmderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation .
<P>
Der er grund til at understrege , at denne indstilling ikke beror p nogen afvisning af principperne i GPA-aftalen , som blev indget i forbindelse med Uruguay-runden .
Den skyldes heller ikke nogen afvisning af det grundlggende princip i Kommissionens forslag , der gr ud p at modvirke forskelsbehandling mellem virksomheder og sektorer , der m betragtes som konkurrerende , uanset om de er omfattet af bestemmelserne i GPA-aftalen eller ej .
Udvalgets indstilling beror alene p nsket om at skabe total klarhed over , hvilke virksomheder og sektorer der skal overholde de af Kommissionen foreslede retningslinjer ved tilbudsgivning uden dog at vre omfattet af GPA-aftalen .
Dette nske forekommer i enhver henseende legitimt - og indstillingen br derfor flges , idet Kommissionen opfordres til at fremstte forslag til en supplerende retsakt , hvori de reelt gldende undtagelser og srbestemmelser i forbindelse med gennemfrelsen af GPA-aftalen prciseres , idet der samtidigt henvises til de allerede gldende EU-retsakter vedrrende tilbudsgivning .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.45 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Transeuropiske transportnet
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0232 / 96 ) af Piecyk for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutninger om Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet ( C4-0364 / 96-94 / 0098 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Piecyk">
Hr. formand , i forbindelse med de transeuropiske transportnet kan adskillige grundlggende ideer og principielle politikker i Den Europiske Union kombineres og gennemfres .
Der er for det frste Maastricht-traktaten , som udtrykkeligt faststter , at nettene skal bidrage til Fllesskabets konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Der er Jacques Delors ' hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse med sin ide om gennem en stor , flles kraftanstrengelse i forbindelse med isr transportinfrastrukturprojekter at skabe arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til bekmpelse af den europiske massearbejdslshed .
Adskillige topmder mellem stats- og regeringscheferne har gang p gang behandlet dette , men aldrig kommet videre end til erklringer .
<P>
Som noget positivt kan derimod eksempelvis nvnes resundsprojektet , som er garanteret fuldt ud af den danske og den svenske regering og direkte og indirekte skaber mere end 50.000 arbejdspladser .
Og der er ikke mindst ideen og den almengyldige sandhed , at man i dag ikke lngere kan fre transportpolitik uden miljpolitik , og i hvert fald er det absolut ndvendigt med en kraftig kursndring i forbindelse med investeringerne i de mere miljvenlige transportformer jernbane , vandveje og kombineret transport .
<P>
Det er min overbevisning , at en praktisk politik til opfyldelse af de tre ml , nemlig konomisk og social samhrighed og dermed det indre markeds udbygning , en aktiv beskftigelsespolitk samt en transportpolitik , der netop ikke betragter miljpolitikken som et ndvendigt onde , men som en del af en moderne transportpolitik , ogs vil vinde tilslutning blandt de europiske borgere , for hvem vort arbejde jo hyppigt forekommer noget abstrakt og uigennemskueligt .
<P>
Parlamentet har under drftelser vedrrende transportnettene i nu snart to r forsgt at forankre disse ideer , og jeg kan her udtrykkeligt konstatere , at Kommissionen i den forbindelse altid har vret en meget samarbejdsvillig og nyttig partner .
S meget mere skuffende var derimod politikken fra svel Rdets som Det Europiske Rds side .
P adskillige topmder , senest topmdet i Firenze , tog man slet ikke udfordringen op med hensyn til at bekmpe arbejdslsheden .
Og Rdet spillede under forligsproceduren efter min opfattelse en meget ynkelig rolle .
<P>
Under forligsproceduren oplevede vi Rdet som en institution , der hader miljpolitikken som pesten .
Og i stedet for at knstte nden fra Maastricht , hengav det sig til nationalstatsligt kompetencerytteri .
Under drftelserne til regeringskonferencen br man ikke gre sig illusioner om noget .
Parlamentets flles beslutningstagning opfatter Rdet fortsat som et negativt begreb .
Alligevel kan man vre stolt af Parlamentets forhandlingsresultat .
Vi har fet gennemfrt en srlig miljartikel .
Sledes vil der via Kommissionen vre en strategisk miljundersgelse for det samlede net , og sledes udvikles der korridoranalyser som metode .
<P>
Vi har forankret sejladsen ad de indre vandveje som en miljvenlig transportform , og den multimodale transport og nye teknikker til trafikstyring er der taget hjde for i en ny artikel .
De sejeste forhandlinger fandt sted i forbindelse med et bilag III med prioriterede transportprojekter .
Rdet afviste principielt en sdan liste .
Kompromiset bestod i , at de 14 Essen-projekter blev optaget .
Efter forligsprocedurens afslutning blev Parlamentets delegation forbavset over at se , at to medlemsstater i konklusionerne fra Firenze udtrykte nske om at ndre projekt nr . 8 .
<P>
Disse irritationsmomenter kunne bringes ud af verden p baggrund af en utvetydig erklring , som rdsformand Dini afgav over for Parlamentet i Bruxelles .
Hr . Dini erklrede , at det ikke var nogen ensidig ndring fra Rdets side , men derimod forelggelse af et ndringsforslag , og at enhver ndring selvflgelig skulle ske ved flles beslutningstagning .
Denne erklring er efter min opfattelse i orden , og under denne omstndighed kan vi i morgen alt i alt sttte forligsresultatet .
<P>
Vi skal sledes foretage en afvejning og vurdering .
Jeg mener personligt , at glasset er halvt fyldt op efter forligsproceduren .
Vi br ikke tmme det , men vi ved , at udviklingen af nettene frst begynder , og derfor vil vi r for r vre ndt til meget resolut at gennemfre Parlamentets ideer under budgetforhandlingerne .
Jeg har nvnt , at disse forhandlinger i alt har varet to r , og derfor vil jeg gerne her sige mange tak til alle medlemmerne i Udvalget om Transport og Turisme , som har deltaget i dette arbejde .
Jeg vil gerne sige tak til delegationen til Forligsudvalget og navnlig til fru Fontaine , som efter min opfattelse har ledet denne delegation p fremragende vis . Jeg siger ogs tak til fru Albani , hr. van Haeren , hr .
Miller og hr . Betz fra Parlamentets tjenestegrene og til mine medarbejdere , Michael Hoppe og Jrgen Aschmutat , uden hvis hjlp hele dette arbejde gennem to r ikke havde vret muligt .
<P>
Hvis vi siger  ja  i morgen - og jeg gr ind for , at vi siger  ja  - vil vi med sikkerhed ikke behandle nettene for sidste gang .
Dette ligger allerede i forligsprocedurens natur og resultaterne deraf , fordi vi jo vil f dette eller hint som supplement fra Kommissionen .
Jeg kan kun hbe , at man fra Rdets side s i mellemtiden vil kunne konstatere lidt mere selvransagelse og lidt mere samarbejde i forbindelse med den flles beslutningstagning .
Dette antydede ministeren i det mindste under udvalgsmdet i dag .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke Parlamentets ordfrer , hr .
Piecyk , vore formnd , hr . Imbeni og fru Fontaine , for deres indsats i Forligsudvalget , som der blev sat stor pris p , og Kommissionen , fordi den arbejdede srdeles hrdt p at f en aftale , som vi kan stemme om i morgen .
<P>
Det er meget usdvanligt for mig , hvilket jeg er sikker p , De forstr , at komplimentere Rdet , og i dette tilflde er det den italienske minister hr . Burlando , som arbejdede srdeles hrdt og var en meget vigtig skikkelse med hensyn til at opn en aftale .
Man kunne sige , at hvis Rdet havde vist hr . Burlandos vilje til at f en aftale i stand , ville forholdet mske have vret langt bedre , end det er for jeblikket .
<P>
Min gruppe vil sttte den forligsaftale , der blev opnet efter mange timers langsommelige forhandlinger .
Heriblandt var ogs nattemder , som jeg troede var forbeholdt nationale parlamenter , hvilket blot viser , hvor meget jeg tog fejl .
<P>
Vi har , som ordfreren siger , en miljartikel , som var vigtig for min gruppe og for Parlamentet .
Vi har de prioriterede projekter , noget andet , som var vigtigt for min gruppe og for Parlamentet - og den vejledende liste over andre projekter , som Kommissionen vil tage i betragtning i de vrige bilag .
<P>
Det er absolut tilfldet , at Parlamentet ikke fik alt , hvad det nskede under forligsproceduren , men jeg mener ikke , at forlig drejer sig om at f alt det , man nsker : forlig drejer sig om selve ordet  forliges  !
Parlamentet var meget opsat p at f en aftale , og Kommissionen bidrog til dette .
Vi ser betydningen af TEN , ikke kun med hensyn til transportinfrastruktur , men ogs med hensyn til skabelse af arbejdspladser til EU-borgerne .
<P>
Rdets holdning lod til tider meget tilbage at nske .
Jeg vil sige til Rdet , at det fremover er vigtigt , at det samarbejder med Parlamentet og ikke pludselig lader sig lede bort fra emnet og gr , hvad der passer det bedst .
Forholdet til Rdet er for jeblikket skrbeligt , omend hjerteligt .
Rdet br gre sig dette klart og br ogs gre sig klart , at Parlamentet har rettigheder som led i den flles beslutningstagning og forventer , at disse rettigheder respekteres .
<P>
Vi skal vre praktiske ; vi skal vre os behovet for TEN bevidst , med hensyn til infrastruktur og jobskabelse samt med hensyn til at f personer og varer til at bevge sig i hele Den Europiske Union .
<P>
Vi har en aftale , som vi kan leve med .
Den er ikke fuldkommen , men det er det bedste opnelige kompromis , og min gruppe vil derfor sttte det kompromis , vi opnede under forligsproceduren .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , mine damer og herrer , den flles holdning , som EuropaParlamentets plenarforsamling anmodes om at godkende eller forkaste ved afstemningen i morgen , indeholder visse positive elementer , som det med stort besvr er lykkedes Parlamentets delegation til Forligsudvalget - under dets formands , fr . Fontaines , fremragende ledelse - at hive ud af Rdet .
<P>
Jeg er ndt til at fremhve den sttte til Parlamentets synspunkter , vi har fet fra Kommissionen , helt konkret kommissr Kinnock , men ogs fra Rdets formand , den italienske transportminister .
<P>
Det sprgsml , der skal tages stilling til ved morgendagens afstemning , er imidlertid ikke , om den flles holdning er god eller drlig - det er i hvert fald ikke kun det , det drejer sig om .
Den flles holdning , i sin endelige udformning , skaber et alvorligt institutionelt problem , der skader forholdet mellem Parlamentet og Rdet , fordi sidstnvnte i sin flles holdning , p trods af bogstav og nd i bestemmelserne i Maastricht-traktatens artikel 129 , ngter at anerkende Parlamentets ret til flles beslutningstagning i forbindelse med fastlggelsen af prioriteringen af projekter af flles interesse inden for det transeuropiske net .
<P>
Hvis der ses bort fra de begrundende betragtninger , optrder ordet  prioritet  ikke en eneste gang i den flles holdnings bestemmelser .
Rdet ophver dette begreb , skrotter den politiske forpligtelse , som stats- og regeringslederne indgik p topmdet i Essen i 1994 vedrrende de 14 prioriterede projekter .
Det eneste , det er get med til , efter et massivt pres , er en historisk henvisning til Essen-beslutningerne .
<P>
Rdets trovrdighed eller mangel p samme er imidlertid dets eget problem .
Regeringernes insisteren p at optrde og handle som gte efterkommere af og bannerfrere for ideerne og metoderne fra Wienerkongressen i 1815 , er ogs deres eget problem .
Det er ikke vores .
Vores problem er , at man begrnser en rettighed , som traktaten har givet os .
Man fratager os retten til flles beslutningstagning med hensyn til , om et projekt af flles interesse er prioriteret eller ikke .
Det er det problem , De skal tage stilling til i morgen .
<P>
Det er nu op til Dem , mine damer og herrer , at trffe en beslutning i overensstemmelse med Deres samvittighed og tage ansvaret for at godkende eller forkaste den flles holdning efter at have overvejet , hvorvidt Den Europiske Union br udvikle sig til en mellemstatslig alliance , og jeg gentager : en mellemstatslig alliance af konomiske interesser , hvor Parlamentets stemme , som udtrykker de europiske befolkningers forventninger og interesser , kvles af vore landes respektive lederes arrogance .
<P>
Det Europiske Folkeparti , som jeg reprsenterer her , vil tage stilling p sit mde i aften .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , vor kre kollega , hr . Piecyk , har arbejdet hrdt og lnge sammen med os , de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet , og resultatet , dvs. hans betnkning , havde , fr den gik til Forligsudvalget , opnet det umulige ; nemlig at tilfredsstille nsten alle de involverede parter .
Samtidig havde den udvidet horisonterne for de transeuropiske net med politiske , konomiske og sociale kriterier , der ogs lagde en srlig vgt p miljbeskyttelse .
Derfor fortjener hr . Piecyk min strste kompliment for sit arbejde .
<P>
Men s kom Rdet og lavede om p det hele .
Intet af hr . Piecyks oprindelige betnkning blev tilbage , i hvert fald ikke noget af filosofien bag den .
Der var - det vil jeg gre Dem opmrksom p - 78 uoverensstemmelser , 78 punkter , hvor vi var uenige med Rdet .
Og hvad blev s slutresultatet ?
At Rdet kun accepterede 28 af de 78 punkter ; br EuropaParlamentet vre tilfreds med dette ?
Kalder man det et kompromis ?
Det er ikke et kompromis , det er et produkt af Rdets sdvanlige politiske tvangsmetoder over for Parlamentet .
Det er resultatet af et forlig og ikke et tilfredsstillende kompromis .
De forklaringer , vi fik - og her har hr . Sarlis ganske ret - gjorde os blot mere bekymrede i stedet for at berolige os , og det glder bde forklaringerne fra kommissr Kinnock , der gjorde , hvad han kunne - hvilket jeg vil rose og takke ham for - og fra den nye formand for Rdet .
For det kan faktisk ndre p prioriteringen uden at sprge nogen , og de penge , det skal betale - det var ogs noget af det , hr . Sarlis fremhvede - kommer ikke fra dets egen lomme , men fra de europiske befolkningers lommer , og det er dem , Rdet sammen med de to andre institutioner br reprsentere , og ikke en gruppe af konomiske interesser !
Men det er det , det gr , med de ndringer , det har indfrt i de transeuropiske net .
<P>
Dets begrundelse var hverken politisk eller social , den drejede sig ikke om miljbeskyttelse og heller ikke om udvikling af Den Europiske Unions net .
Det var en klar reprsentation af en konkret gruppes konomiske interesser inden for Den Europiske Union .
<P>
Hr . Piecyk , jeg vil gerne takke Dem personligt for det store arbejde , De har gjort , den samarbejdsvilje , De har udvist , og den fremragende betnkning , De har udarbejdet .
Af politiske principielle rsager vil jeg imidlertid stemme imod betnkningen .
Mine politiske principper opgiver jeg under ingen omstndigheder for Rdets skyld .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Farassino">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest gratulere delegationen til Forligsudvalget ved dens formand , fru Fontaine , og hr . Piecyk for det fremragende arbejde , han har gjort .
<P>
Der er get to r , siden Kommissionen fremsatte sit forslag om de transeuropiske net , og i lbet af disse to r har Parlamentet og Rdet udtalt sig og vret uenige , lige indtil mderne i Forligsudvalget , hvorefter der , omend modvilligt , er blevet accepteret en tekst , der betegner et kompromis .
Den tekst , vi i dag skal udtale os om , er givet ikke udtryk for Parlamentets forventninger , idet det mske kunne have opnet mere og f accepteret de forslag , som det fandt bedst for omrdet og de unionsborgere , det reprsenterer .
Men ogs ud fra betragtningen om , at lidt er bedre end intet , er jeg dog glad over , at det efter lange forhandlinger af den endelige tekst fremgr , at der skal tages hensyn til miljet , og bilag III vedrrende de prioriterede projekter , selvom dets juridiske beskaffenhed i det mindste er tvivlsom .
Artikel 20 vedrrende den multimodale transport og de nye teknologier for trafikstyringen forekommer mig srlig gunstig .
Jeg tror nemlig , at det er mod nye lsninger , at vi skal bevge os i dag , som f.eks. udnyttelsen af de indre vandveje , der kan besejles , hvilket vil give en bedre udvikling af visse regioner , som f.eks. Norditalien , som jeg er srlig knyttet til og interesserer mig srlig for .
<P>
Ogs selvom den endelige tekst ikke njagtig er den , vi kunne have nsket os , srlig p grund af Rdets ringe samarbejdsvilje , idet det kun i ringe omfang accepterer EuropaParlamentets nye rolle , og ikke retter sig efter proceduren med flles beslutningstagning , vil min gruppe udtale sig positivt om dette projekt , fordi det er vigtigt , at Parlamentet udtaler sig for denne flles beslutning .
En modsat beslutning , der ville blokere samtlige de europiske netvrker , ville ikke blot lgge ansvaret for skibbruddet over p Europa-Parlamentet i offentlighedens jne , men bevirke , at det tabte den mulighed , det i dag har for positivt at bidrage til beskftigelsesproblemet og opbygningen af et bedre Europa .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , det var fuldt berettiget , at Europa-Parlamentet krvede indsat en bindende miljartikel i beslutningen om de transeuropiske transportnet .
Men det er ikke blevet til noget .
Man har kun indsat , hvad jeg betragter som de sdvanlige gamle paragraffer , der som oftest har vist sig at vre uforpligtende .
De transeuropiske transportnet , som er en blanding af nationale og transnationale projekter , omfatter i vrigt bde positive og negative projekter .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at give et eksempel p et af de absolut overfldige og vrste projekter : resundsbroen mellem Danmark og Sverige .
Omkostningsmssigt vil den binde generationer af danskere og svenskere ; desuden kan den blive en absolut miljkatastrofe , hvis det gr galt .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne beskftigelsen .
Jeg mener , at de , der gr ind for transeuropiske netvrk som en lsning p arbejdslshedsproblemet , tager fejl .
Det er efter min opfattelse en temmelig forldet tankegang .
Da man byggede veje i trediverne kunne man godt tage udgangspunkt i n mand med en spade .
Men i dag sender man efter mine erfaring , i hvert fald i Sverige , tre personer og fem maskiner ud .
Vi fr en motorvej for et enormt belb , men uden at der skabes srlig megen beskftigelse .
<P>
Der er blevet talt meget om ansvar .
Rdet har ngtet at ptage sig ansvaret for miljet .
Nordisk Grnne Venstre ptager sig det ansvar .
Vi agter at stemme nej til kompromisforslaget i morgen .
Vi hber naturligvis , at andre vil gre det samme , for miljet er fremtiden , uanset hvad vi mener om det .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , der er allerede sagt meget om de institutionelle virkninger af behandlingen af nettene , og jeg kan kun tilfje , at jeg synes , at det rent ud sagt er en skandale , hvordan Rdet mener , at det kan behandle denne procedure for flles beslutningstagning .
Jeg synes ogs , at det er vanvittigt , at Parlamentet dernst som et fromt lam lader sig fre hen til slagtebnken og derefter i morgen bare gr med til det kompromis , som er opnet .
Jeg m sige , at den rolle , som kommissr Kinnock har spillet i denne forbindelse , er bemrkelsesvrdig .
I begyndelsen arbejdede han for og stttede han en rkke krav fra Parlamentet , og i sidste instans har han simpelthen udvet et stort pres p Parlamentet for alligevel at g med til det kompromis , der er opnet .
<P>
Men jeg vil ikke kun tale om procedurerne , for jeg tror , at flgerne af de transeuropiske net er alt for vigtige til kun at tale om dem .
<P>
Miljafsnittet var oprindeligt et urokkeligt punkt for Parlamentet . Det indtog den holdning , at der skulle komme obligatoriske undersgelser vedrrende korridorer og strategiske miljvirkningsvurderinger for at gennemtvinge valg , som gr , at skaden p miljet holdes s begrnset som muligt .
Resultatet er , at Kommissionen i artikel 8 fr til opgave at udarbejde analysemetoder dertil .
Det resulterer mske inden for rammerne af beskftigelsesordningen i noget for et par tjenestemnd i Bruxelles , men det vil da ikke betyde s meget for miljet , medmindre kommissren kan fortlle mig - og det er et udtrykkeligt sprgsml , som jeg ogs vil have svar p - om disse analysemetoder , nr de frst er udviklet , ogs bruges til at justere de transeuropiske net , nr disse tages op til fornyet overvejelse .
Det vil jeg meget gerne have svar p af kommissren .
<P>
Rdet forpligter sig til at gennemfre habitatdirektivet og direktivet om miljvirkningsvurderinger .
Jeg sprger virkelig mig selv , om det s indtil nu simpelthen ikke har gjort det , selv om disse direktiver naturligvis har eksisteret i lang tid , og Rdet skulle have gjort det tidligere .
Kommissr Kinnock , betyder det , nu hvor medlemsstaterne endnu en gang har udtalt det , at De vil tvinge dem til nu ogs virkelig at gennemfre disse to direktiver , og betyder det ogs , hr. kommissr , at der nu ikke lngere sendes penge til lande , som ikke anvender habitatdirektivet eller direktivet om miljvirkningsvurderinger ved gennemfrelsen af visse infrastrukturprojekter , som falder ind under de transeuropiske net .
Det forekommer mig ogs rart at f et svar af Dem herp .
<P>
Hr. formand , jeg vil lige sige et par ord om beskftigelsesmyten .
Af mange undersgelser har det vist sig , at der kan udtnkes meget bedre projekter for beskftigelsen end store infrastrukturarbejder , navnlig hvis man samtidig vil gennemfre miljmlstninger ssom begrnsning af emissioner - tnk f.eks. p CO2 -mlstningerne , som vi har aftalt med hinanden .
Det er sledes vanvittigt - det synes ethvert rettnkende menneske da ogs - at lede efter mange milliarder ECU i alle mulige kroge for dernst at ndre dem til beton og til asfalt , som endnu flere biler skal drne hen over .
<P>
At skabe arbejde i miljvenlige sektorer og i forbindelse dermed en forskydning af skat p arbejde over p miljet er beskftigelse p lang sigt , hvilket desuden resulterer i et mere behageligt samfund .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , nu er vi omsider net til vejs ende med denne lange og indviklede forligsprocedure .
Jeg vil frst og fremmest bringe en oprigtig og varm tak til vore kolleger Nicole Fontaine og Renzo Imbeni for den mde , hvorp de ledet Forligsudvalget og gjort det muligt for Parlamentet endelig at komme ud af denne procedure .
Hjertelig tak for den mde , hvorp de har ledet arbejdet .
<P>
I denne situation kan vi i dag indtage to holdninger .
Den frste er at lade som ingenting og med tilfredshed konstatere , at det er lykkedes Parlamentet at sl igennem p det ene eller det andet punkt .
Den anden er at tage til efterretning - og dette ser jeg gerne , at vi drfter indbyrdes - at vi str tilbage med tomme hnder , sledes som vi s levende udtrykker det , og at denne sag i mange henseender for at bruge kommissrens og Rdets sprog ligner , hvad Shakespeare kaldte comedy of errors .
<P>
Jeg finder , at Parlamentet har villet spille med musklerne i en tro p , at det havde mulighed for at bestemme alt , hvad angr et af de 14 prioriterede projekter , som f.eks. Malpensa , men at det ved at handle p denne mde tvrtimod har vakt endnu strre betnkeligheder i Rdet , som straks har forskanset sig umiddelbart efter at have konstateret denne lidt vage vilje i Transportudvalget og i Parlamentet .
Resultatet er blevet , at bjerget har barslet og fdt den mus , vi nu ser !
<P>
Dette er en betydelig lrestreg , som jeg tror br mane os til eftertanke .
Vi har efter min opfattelse afprvet grnserne for den flles beslutningstagning , men srlig viljen til at tilrane os befjelser , som vi objektivt ikke kunne rde over .
At dette var umuligt , kunne vi meget let blive klar over .
Mske kunne vi benytte en mere forsigtig strategi uden at ty til den politiske beslutning i Essen , som efter min opfattelse har gjort det muligt for Rdet at indtage sit standpunkt med det resultat , at vi endog i et jeblik troede rdsformand Dini p hans ord .
Men lyver , han har ljet for os som i s mange andre indenrigspolitiske forhold og som formand for Rdet . Vi m desvrre tage til efterretning , at vi ikke har haft heldet med os .
Selvom vor gruppe vil stemme for hr . Piecyks betnkning , erkender jeg , at vi ikke har opnet store sager .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Til forretningsordenen , da jeg er ved at blive lidt bekymret over , at s mange medlemmer overskrider deres taletid .
Endvidere vil jeg virkelig gerne bede medlemmerne om at tnke sig meget omhyggeligt om , inden de tager ordet i denne offentlige forsamling og beskylder nogen , endsige en rdsformand , for at vre en lgner .
Det var det , jeg hrte i mine hovedtelefoner .
Det er ikke den slags parlamentarisk sprogbrug , jeg er vant til , og jeg formoder heller ikke , at det er den slags parlamentarisk sprogbrug , som Europa-Parlamentet er vant til .
Der er forskellige mder at gre indsigelse p , der er forskellige mder at give udtryk for ens indsigelse .
Men at kalde nogen en lgner er ikke en af dem .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres bemrkning , hr .
Simpson , som er srligt vrdifuld , fordi den kommer fra et medlem , som altid forsvarer sine meninger lige stridslystent her i salen uden herved at g for vidt i formuleringen af sine synspunkter .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfreren skal have tak for sine bestrbelser p at bringe et kompromis i stand i Forligsudvalget og dermed fremme udviklingen af de transeuropiske net .
Der rejser sig dog det sprgsml , om Parlamentet kan sttte flles retningslinjer for udviklingen af et transeuropisk transportnet , nr ikke engang 30 % af Parlamentets forslag overtages af Rdet , nr det opnede kompromis bl.a. prioriterer det store antal projekter , der er anfrt i bilag I og II , i forhold til de 14 vigtigste projekter , som Det Europiske Rd i Essen havde udvalgt den 9.-10. december 1994 , dvs. princippet om lige andele til alle .
Som flge af dette nye koncept blev den retlige karakter af bilag III , som vedrrer disse prioriterede projekter , nemlig i hj grad svkket .
Dermed er der ogs rejst tvivl om Brenner-basistunnelprojektet , som er meget vigtigt for strig .
<P>
Desuden udelader disse flles retningslinjer i henhold til artikel 1 , stk . 2 , ogs fuldstndig de finansielle rammebetingelser for svel den offentlige som den private sektor .
Artikel 2 , stk . 1 , taler derudover om , at det fastsatte ml skal ns inden r 2010 .
<P>
Mine damer og herrer , uden enighed om finansieringen har sdanne retningslinjer vel ingen konkret betydning , da de enten slet ikke eller aldrig rettidigt kan gennemfres .
<P>
Med Brenner-basistunnelen som eksempel betyder dette , at heller ikke det grundlggende arbejde , ssom prveboringer , udfres .
Dette er imidlertid ndvendigt for at kunne sige noget om strrelsen af den krvede finansiering .
Uden sdanne oplysninger vil det nppe vre muligt at f private investorer .
Det er imidlertid ndvendigt med private investorer , da Brenner-basistunnelprojektet ikke kan finansieres udelukkende af det offentlige .
<P>
Dermed vil der opst yderligere forsinkelser ved gennemfrelsen af TEN , og dermed bringes den af Kommissionen nskede effekt ogs i fare , nemlig at skabe yderligere arbejdspladser gennem en fremskyndelse og hurtig gennemfrelse af de transeuropiske net .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg har anmodet om ordet med henblik p en politisk og institutionel vurdering .
Frst vil jeg imidlertid p samme mde som hr .
Simpson give udtryk for min anerkendelse af det italienske formandskabs adfrd , og der er ikke her tale om ironi , ogs fordi den strkeste kritik , vi herfra retter mod Rdet , ikke kan se bort fra den rolle , der blev spillet af formanden , og uden hvilken vi formentlig ikke var net til vejs ende . Jeg siger ligeledes kommissr Kinnock tak for den forstandige og formidlende rolle , han har spillet , og en endnu vigtigere funktion , han har udvet i hele denne fase .
Rdet og Kommissionen stod over for en autoritativ parlamentsdelegation , der var ledet af fru Fontaine , og som var fast besluttet . Vi har opnet visse resultater takket vre vor stdighed , som s fremragende frst og fremmest er kommet til udtryk gennem vor ordfrer , hr .
Piecyk . Men der har p den anden side vret tale om resultater , der f.eks. for s vidt angr miljet og visse ndringsforslag p ingen mde har stillet os tilfreds .
<P>
Det endelige resultat er utilfredsstillende for Parlamentet , og dette rkker ud over den tone og den mde , hvorp vi udtrykker dette . Vor opfattelse af ethvert sprgsml , vi kan omtale , er den samme .
Vi har fet det indtryk , at Rdet har gjort alt for at fremkalde et nej fra Europa-Parlamentet til de transeuropiske transportnet . Dette var i hvert fald min opfattelse , da Rdet frst ngtede selv den mindste ndring i listen over de 14 prioriterede projekter og derefter p Det Europiske Rd i Firenze lod forst , at to lande nskede at ndre p denne fortegnelse .
Efter min opfattelse m Europa-Parlamentet imidlertid ikke skifte mening alt efter de vinde , der blser i Rdet .
Som Europa-Parlament skal vi insistere p , at der skal vre tale om en reel flles beslutningstagning vedrrende prioriterede projekter af flles interesse .
For mit vedkommende er jeg dybt skuffet over Rdets adfrd og det negative udfald af topmdet i Firenze .
Denne skuffelse m ikke under ingen omstndigheder forvandles - og jeg opfordrer alle mine kolleger til at tnke over dette - til det alibi for Rdet , som mske ville blive resultatet af en negativ afstemning i Europa-Parlamentet og gre det muligt at vlte ansvaret for egne meningsforskelle og vanskeligheder over p os .
<P>
Nu str det irske formandskab og regeringskonferencen over for et problem , nemlig netop det problem , der opstr , nr det konstateres , at vi ikke lngere kan fortstte med denne fremgangsmde med flles beslutningstagning .
Til trods for at denne er en procedure mellem Parlamentet og Rdet , forstr Rdet den efter vor opfattelse som en procedure mellem Parlamentet og COREPER , og dette betyder , at der opstr vanskeligheder , nr man kommer op p rdsniveau .
Det ville flgelig vre nyttigt , om man i Rdet ville lse Maastricht-Traktaten rigtigt . Hvis det ikke er sket indtil dette jeblik , kunne man benytte de fremtidige topmder og det ekstraordinre mde i Dublin til at gre det klart , at vi ikke fortsat kan acceptere en flles beslutningstagning mellem os og COREPER .
Det er ikke det , der str skrevet i traktaten .
<SPEAKER ID=85 NAME="Fontaine">
Tillad mig , hr. formand , i dette korte indlg at give mine kolleger de overvejelser , som dette forlig , som jeg har stet i spidsen for , har inspireret mig til .
<P>
Jeg m sige , at det sandelig er et af de vanskeligste forlig , som vi har haft . Hvorfor ?
Fordi vi ndvendigvis mtte forlige to ml : Bevarelse af vores institutions legitime forrettigheder - helt enkelt de rettigheder , som traktaterne har givet den med hensyn til flles beslutningstagning - og mlet med gennemfrelse af en sag - de transeuropiske transportnet - hvori vores medborgere har legitime hb om arbejdspladser .
Og disse to ml har efter forhandling vist sig vanskeligt forenelige .
<P>
I mneder har vi kmpet , og jeg vil gerne rose ordfreren , hr . Piecyk , og formanden for Transportudvalget , hr .
Cornelissen , for det eksemplariske arbejde og hele delegationen for dens beslutsomhed . Der er ikke sparet nogen ulejlighed , for at vi kan gre nogle betydelige fremskridt , der p en rimelig mde gr det muligt for os at give grnt lys til disse store arbejder , der forventes af vores medborgere .
Er vi net dertil ? Det er faktisk et sprgsml , som det er muligt - og vi har hrt kollegerne - at have divergerende meninger om .
<P>
Jeg bemrker p den positive side , at vores miljbekymringer i temmelig vid udstrkning er blevet taget i betragtning , da vi har en bestemmelse , der indfrer en vidtrkkende reference til Kommissionens opgaver .
Jeg bemrker fremskridt vedrrende visse tekniske ndringsforslag til bilag I samt omkring havnenes situation , selv om jeg beklager , at vi ikke har kunnet forlnge forbindelsen mod st til Budapest .
Jeg bemrker , at vi har fet et bilag III , der juridisk er knyttet til den lovgivningsmssige bestemmelse , men hvis juridiske vrdi er forblevet uklar indtil den dag , hvor kommissr Kinnock skrev til os :  Jeg tror , at EuropaParlamentet skal inkluderes i hver ndring i listen over prioriterede projekter  . Det drejer sig om et brev af 1. juli sendt til formanden for Udvalget om Transport og Turisme , hr .
Cornelissen .
Indtil den dag , den 3. juli , p plenarmdet i Bruxelles , hvor hr .
Dini bekrftede hr . Kinnocks forsikring med disse ord :  Enhver ndring ville naturligvis i hvert tilflde ndvendiggre en ny flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet  .
<P>
Kre kolleger , man kan ikke vre mere klar , og jeg vil gerne hjtideligt sige , at jeg har fuld tillid til kommissr Kinnock ; uden ham havde vi ikke kunnet n s langt , og jeg takker ham for den indsats , han har gjort for dette resultat .
Jeg har tillid til Rdets formand , der har talt for os . Jeg forestiller mig ikke et jeblik , at det administrative niveau kan pvirke politikeren til at f ham til at afst fra de lfter , vi har fet .
Generelt vil jeg for vrigt benytte mig af denne lejlighed til at udtale nsket om , at forligene i fremtiden foregr , som min kollega hr . Imbeni s udmrket sagde det , med deltagelse af dem , der har befjelse til politisk at indg forpligtelser , dvs. ministrene .
Det ville helt sikkert vre i overensstemmelse med nden i Maastricht , og det ville f os til vinde tid .
Hvorom alting er og for at vende tilbage til  transport  nettet , vil vi naturligvis srge for respekt for det , der er sikret os , ved om ndvendigt at bruge vores budgetmssige forrettigheder .
<P>
Det er i den nd , at jeg nsker , at Parlamentet bekrfter det flles udkast til forlig , som vi mjsommeligt indgik den 17. juni i r .
Vi viser sledes vores medborgere , at vi er et opmrksomt og ansvarligt Parlament .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , de foregende talere har erindret om sagsforlbet i denne beslutning om Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet og de langvarige diskussioner , der var ndvendige for at n frem til et kompromis .
Jeg vil gerne rose ordfreren og vores kolleger , der har deltaget i talrige mder i Forligsudvalget , for deres vedholdenhed og den fremragende kvalitet i deres arbejde .
Som ethvert kompromis indeholder den tekst , vi har fet forelagt i dag , nogle punkter , der er tilfredsstillende , og andre , der er meget mindre tilfredsstillende .
<P>
Som alle her beklager jeg , at mange af de ndringsforslag , som vi havde vedtaget , ikke blev overtaget af Rdet .
Jeg beklager navnlig , at havnene ikke forekommer i dette dokument , og at man sledes m vente indtil 1997 , p at Kommissionen stiller et specifikt forslag om dette tema .
I den forbindelse vil jeg gerne prcisere , at min gruppe forpligter sig til rvgent at flge Kommissionens forelggelse af denne tekst inden for de lovede tidsfrister .
<P>
Jeg tror dog , at dette kompromis i betragtning af emnets kompleksitet globalt er tilfredsstillende og skal vedtages af Parlamentet .
Vi kan faktisk ikke tillade os igen at g i gang med en uendelig procedure .
Vi m have et solidt juridisk grundlag , s at vi nu kan tage os af det afgrende problem med finansieringen af nettet .
Indsatsen med hensyn til arbejdspladser er betydelig , navnlig i en periode med konomisk nedgang som den , vi gennemgr nu .
Jeg beklager , at dette vigtige element alt for ofte undervurderes af medlemsstaterne , og at disse arbejder ikke er lngere fremme , nr de har vret planlagt i adskillige r .
Det er sledes vigtigt at frigre de ndvendige offentlige og private midler til hurtigst muligt at pbegynde arbejdet med de projekter , der er klar til start og sledes give et afgrende signal til de samfundskonomiske aktrer .
Den frste absolut ndvendige etape er vedtagelsen af disse retningslinjer .
Det er derfor , at jeg stemmer for det flles udkast , som vi har fet foreslet af Forligsudvalget , og jeg hber , at vi er mange , der vil gre det samme .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Jeg ser p talerlisten , er der str mindst 10 medlemmer med et minuts taletid , og vil derfor endnu en gang appellere til de politiske grupper : jeg synes , det er uacceptabelt med en taletid p et minut .
Grupperne er ndt til at tilrettelgge det sdan , at de giver deres medlemmer mindst to minutter .
Et minut er skammeligt , for der er ingen af medlemmerne , der kan udtrykke deres tanker p et minut , det kan kun blive overskrifter .
Og her str ti medlemmer med et minut .
For Guds skyld da !
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FI" NAME="Olli Rehn">
Hr. formand , jeg vil p t minut forsge at sige , hvad jeg har p hjertet , selvom formanden allerede har brugt lidt af min tid .
Jeg vil lyknske hr . Piecyk og Forligsudvalgets ledelse med deres bestrbelser p at n frem til et tilfredsstillende endeligt resultat .
Det er godt , at man omsider har fundet frem til en endelig lsning p de transeuropiske net , selvom jeg ikke er tilfreds med dele af processen og bestemt ikke med Rdets retrte med hensyn til finansieringen af de transeuropiske net p topmdet i Firenze .
I forbindelse med proceduren med flles beslutningstagning br vi desuden huske p , at man i det srdeles tyndtbefolkede Norden br overholde nrhedsprincippet , nr man fastlgger behovet for forbindelser og transport .
Jeg sttter Forligsudvalget i , at det nu ogs har godkendt , at Finlands motorvej 5 , der er hele stfinlands livsnerve , blev opfrt p listen .
Faktisk br det nvnes , at Finland burde have vret mere aktiv i Rdet med hensyn til denne sag .
Det er ironisk , at motorvej 5 kun blev opfrt p listen takket vre den svenske regerings ihrdige bestrbelser .
Heldigvis forstod den finske regering i det mindste at flge det op , selvom man heller ikke i denne sag selv var aktiv .
Jeg sttter derfor forligslsningens vedtagelse .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , manglen p overensstemmelse mellem Parlamentet og Rdet i Forligsudvalget - som vi tydeligt har set - er hjst kritisabel .
<P>
Vi er ikke helt tilfredse med resultatet i Forligsudvalgets flles udkast .
<P>
Vi er klar over , at det i nogle medlemsstater er ndvendigt med en fornyet justering eller en undersgelse af de forhold , projekterne skal gennemfres under , navnlig i forbindelse med miljet , hvor man skal overholde alle direktiver om undersgelse af miljvirkninger , som i mange tilflde ikke er overfrt til national lovgivning eller ikke overholdes .
P trods af alle disse mangler skal vi vurdere den i mange tilflde historiske betydning , dette flles udkast har for mange lande og regioner .
<P>
P den iberiske halv f.eks. skal man finde en lsning p manglen p infrastruktur , som har vret et problem siden det 19. rhundrede .
Der vil blive reddet mange menneskeliv med disse motorvejs- eller togprojekter .
Vi skal globalt set tage betydningen af det flles udkast i betragtning , og dette forpligter os til at kmpe for , at miljbetingelserne og andre betingelser , herunder de institutionelle , overholdes .
<P>
Ud fra denne samlede vurdering og med respekt og forstelse for nejstemmernes motiver , vil et stort antal medlemmer af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe stemme  ja  til Forligsudvalgets flles udkast .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , som min kollega , Nel van Dijk , allerede sagde , er vi Grnne imod denne forligsaftale , bde fordi den ikke hnger sammen hvad angr beskyttelsen af miljet , og fordi det ikke har vret muligt p ny at drfte de prioriteringer , der er sket af de forskellige projekter .
Men situationen er ndret , siden beslutningen blev truffet p Rdet i Essen , og de forskellige lande har allerede foreslet vsentlige eller i hvert fald mindre ndringer p grund af den politiske , konomiske eller sociale udvikling , der er sket i disse lande .
Et slende eksempel herp er hjhastighedsjernbaneforbindelsen mellem Mnchen og Verona . Omkostningerne ved og miljpvirkningen fra tunnelen ved Brenner gr dette projekt meget vanskeligt gennemfrligt , hvilket de berrte regeringer i Tyskland , strig og Italien erkender .
Der kan imidlertid findes andre lsninger , der tilfredsstiller kravet om forbindelse mellem Nord- og Sydeuropa .
<P>
Det er flgelig klart , at man agter at vedtage en tekst , som vi allerede ved er uigennemfrlig .
Men man vil p den anden side ikke garantere Europa-Parlamentet , at det fr en reel rolle at spille i afgrelsen vedrrende forandringerne .
Der er tale om et farligt fortilflde i forbindelse med den procedure om flles beslutningstagning , der blev fastsat i Maastricht , og som flge heraf krver jeg garantier og nrmere forklaringer af kommissr Kinnock .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kommissr Kinnock , kre kolleger , problematikken vedrrende Fllesskabets retningslinjer for udvikling af de transeuropiske transportnet kommer endnu en gang p bordet her i salen efter at vre behandlet af hr . Piecyk ?
? og Forligsudvalget som skal have anerkendelse for deres bestrbelser p at n frem til en afgrelse , som kunne deles af alle , hvorom jeg rent ud sagt har mine tvivl .
Men uden penge ingen fest . Er det muligt at ndre de 14 prioriterede projekter ?
Ganske vist har minister Dini sagt , at alt skal forelgges Europa-Parlamentet til flles afgrelse .
Hele Europa er involveret .
De forskellige medlemsstater , der spiller hovedrollen og er hovedforslagstillerne af de prioriterede projekter , burde imidlertid overveje de konomiske konsekvenser .
Det , der kan gennemfres , skal gennemfres .  Efterspillet  kommer flgelig , og naturligvis i forbindelse med de nationale og europiske tidsplaner og ndringer .
Her i salen vil jeg flgelig , nr dette problem skal drftes , sge at finde forstelse for , at prioriteringen af projekterne skal overholdes .
Resten kommer senere .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Hr. formand , er vi ikke allerede kommet et godt stykke videre med udviklingen af den flleseuropiske transportpolitik , end forhandlingen i dag har tendens til at give udtryk for ?
Jeg mener , at Rdet har vret en smule isoleret .
Det har i alt vsentligt vret Kommissionen og Europa-Parlamentet , som har forceret disse ting siden begyndelsen af 1990 ' erne , mens Rdet endnu en gang mtte slbes med .
<P>
Det skal fastholdes , at de transeuropiske net er en vsentlig forudstning for den videre udvikling .
Vi gr ud fra , at vi omsider fr nogle retningslinjer og derp kan tage det nste skridt , nemlig at sige noget om en bindende finansiering .
Men enhver tale om privat finansiering osv. hjlper os ikke videre , hvis der ikke rent faktisk udarbejdes bindende investerings- og realiseringsplaner , p grundlag af hvilke vi gradvis gr videre og inden for de forskellige transportformer bevger os henimod et flles ml .
<P>
Det er det signal , der skal udg fra forhandlingen i dag .
Jeg fik egentlig p de to konferencer i Prag og p Kreta det indtryk , at der her findes en flles vilje .
Der blev dr i hj grad udtrykt nske om at komme videre .
Vi skal have finansieringsgrundlaget p plads og s igen behandle dette sprgsml p konferencen i Helsinki nste r .
Vi skal igen tale om de transeuropiske net , om finansieringsmuligheder og ndvendige foranstaltninger , og ogs dette kunne p sin side vre en milepl .
<P>
Parlamentet vil i forbindelse med udformningen af budgettet for 1997 meget indgende overveje , om det endnu en gang er rede til at stille 75 % af sit samlede budget til rdighed til transportpolitikken , til de transeuropiske net eller de 14 prioriterede projekter .
Jeg tror , at det bliver srdeles vanskeligt , og vi skal have en yderligere finansiel ramme p plads for at kunne bidrage til gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , det vigtigste i dag er at understrege den politiske betydning , som opnelsen af en aftale mellem Parlamentet og Rdet i sig selv har , med henblik p fremtiden for vores transportpolitik og vores solidaritets- og samhrighedspolitik .
Jeg vil i dag fremhve fire grunde til , at vi efter min mening har brug for denne aftale .
<P>
Den frste grund er , at hvis man ikke nr til en aftale , vil det betyde , at man skal begynde forfra med processen med at fastlgge Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet uden nogen garanti for , at Parlamentet ikke i lbet af to eller tre r igen vil vre forpligtet til at vedtage en lignende eller vrre aftale end den nuvrende .
Jeg behver vel ikke at nvne de enorme politiske og imagemssige omkostninger , en sdan forsinkelse vil f for Europa-Parlamentet , fordi borgerne ikke vil kunne forst , at netop Parlamentet - efter gentagne gange at have insisteret p behovet for at bygge disse net og de mange jobs , der derved vil blive skabt - beslutter at forkaste den opnede aftale , eller - hvilket er det samme - at forlnge den i nogle medlemsstater meget store mangel p infrastruktur i det uendelige og dermed forsinke jobskabelsen .
Lad mig komme med en oplysning vedrrende muligheden for at skabe beskftigelse inden for bygning af transportinfrastruktur - og jeg henvender mig til fru Eriksson , som har hvdet , at dette er noget , der hrer det forrige rhundrede til : For hver 2.500.000 ecu , der investeres , skabes der 100 jobs .
Dette er i dag , og ikke i det forrige rhundrede .
Og dette er uden at medregne de indirekte arbejdspladser .
De rede medlemmer kan prve at udregne behovet for infrastruktur og se , hvor mange millioner arbejdspladser , der kan skabes .
<P>
Den anden grund er , at vores manglende transportinfrastruktur og de dermed forbundne omkostninger er enorme .
I denne forbindelse str konkurrenceevnen i vores konomi p spil over for de stadig mere skrappe udfordringer p det internationale marked og krver jeblikkelige aktioner , som ikke kan vente p en hypotetisk gennemfrelse af en anden fremtidig aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Den tredje grund er , at vi alle er overbeviste om , at ud over at forbedre vores konkurrenceevne , vil det transeuropiske transportnet bidrage til at styrke vores interne samhrighed og til at korrigere vores benlyse omrdemssige uligheder og derved gre den fremtidige udvidelse af Unionen med andre europiske lande meget lettere .
<P>
Den fjerde grund er , at pragmatisk set ud fra et kendskab til de nuvrende og de fremtidige budgetmssige begrnsninger i medlemsstaterne og i Unionen og vel vidende , at intet er s flygtigt som penge , har Den Europiske Union og Parlamentet i dag brug for denne aftale , fordi den private kapital , som vi uvgerligt har brug for til udviklingen af vores transeuropiske transportnet , p det mindste tegn p tven eller forskel i holdninger eller ml hos vores institutioner vil g hen og finansiere projekter i andre dele af verden , som er eller gr hen og bliver vores konkurrenter .
Dette er noget , jeg har konstateret p min seneste rejse til Kina .
<P>
Derfor m jeg , rede medlemmer , anmode om Deres positive stemme til den aftale , Parlamentets delegation og Rdets delegation er net frem til om Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet i forvisheden om , at vi med vedtagelsen af aftalen tjener Europas sag .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , vi vil i morgen sige ja til Forligsudvalgets arbejde i den nd , der besjler den , der ptager sig et vigtigt kapitel i det drmmevrk , der hedder  Transeuropiske Linjer  .
Men historien er ikke afsluttet hermed .
Hvem skal skrive de nste kapitler ?
Det er her , der opstr visse betnkeligheder , og selvom vi skal fejre dette resultat omend med visse forbehold , der allerede er udtrykt af mine kolleger , m vi ogs beskftige os med fremtiden .
<P>
Kommissr Kinnock har i dag bekrftet , at prioriteringen af de bermte 14 projekter fra Essen ikke er et evangelium , og sdan br det ogs vre , fordi det kan hnde , at den der fler sig for sikker ogs kan forfalde til slvhed i den anden fase , nemlig gennemfrelsen , som er den mest problemfyldte , hr. kommissr .
Det er derfor , jeg tillader mig at henlede Deres opmrksomhed p ndvendigheden af at gribe ind , dvs. nr planerne for udfrelsen og finansieringen lber af stablen .
<P>
De partnerskaber , der hidtil er forsgt mellem medlemsstaterne , regionerne og de private virksomheder , er ved at udvikle sig til rene gedemarkeder , hvor reglerne hele tiden ndres , og man fragr tidligere afgivne lfter .
Dette er tilfldet med forbindelsen Mnchen-Verona .
For f dage siden har Tyskland bekrftet , at det ikke lngere er rede til at betale sin del af hovedtunnelen ved Brenner , netop i et jeblik , hvor Italien og strig var ved at oprette den europiske konomiske interessegruppe , der skulle planlgge hele finansieringssystemet .
Her er sledes tale om et signal , som man skal vre opmrksom p , ogs ved ordningen af den anden fase , og som kan f alt til at strande .
De , hr. kommissr , har en dag sagt :  Sig til jeres borgere , at deltagelse i et partnerskab kan blive en god forretning  .
Jeg har gentaget denne udtalelse p nogle seminarer vedrrende forbindelsen Mnchen-Verona .
Jeg m rligt sige , at jeg ikke har mdt strre begejstring , netop fordi nogen nrer mistanke om eller frygter , at der bag denne frihed , der er overladt til staterne , regionerne og private interesser , kan skjule sig en flde .
God arbejdslyst !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , i stedet for at bruge min korte taletid til at kommentere en ganske gngs interinstitutionel kompetencestrid vil jeg i stedet bruge den til at insistere p visse krav , som det er bydende ndvendigt at tage hensyn til i forbindelse med udformningen af de transeuropiske transportnet .

<P>
Nettene skal sledes opfylde mlstningen om at fremme tilnrmelsen mellem de europiske lande under hensyntagen til de konomiske og sociale forhold .
De m navnlig ikke vre i modstrid med det grundlggende traktatfstede ml om at skabe strre ligevgt mellem regionerne .
<P>
Dette ml er i ganske srlig grad relevant i Portugal , hvor det er ndvendigt at finde en balance mellem sttten til de mest ugunstigt stillede omrder i det indre af landet og hensynet til de befolkningsttte industriomrder ved kysten .
Det m undgs , at der endnu en gang udelukkende fokuseres p hovedstadsomrdet p bekostning af Nord- og Midtportugal , hvis befolkning og erhvervsliv ville kunne f stor gavn af mere favorable transportforbindelser til Spanien og Unionens vrige medlemsstater , hvilket ville vre i fuld overensstemmelse med det grundlggende forml med etableringen af transeuropiske net .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi har vret grundigt rundt om emnet , men jeg vil blot understrege , at vi befinder os i omtrent den samme situation som i gr med hensyn til ground handling i lufthavne .
Dette er konsekvensen af en blindgyde , som proceduren med flles beslutningstagning og forligsproceduren frer os ind i .
Enten siger Parlamentet ja til den holdning , som Forligsudvalget har formuleret , hvilket betyder , at det opgiver hvis ikke alle sine ndringsforslag , s i hvert fald de to centrale holdninger vedrrende inddragelse af miljet i alle projekterne og prioriteringen samt ndringen af denne via flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , eller Parlamentet bliver ndsaget til at sige nej til Forligsudvalgets holdning , hvilket indebrer en risiko for , at nogle af de kompromiser , det har opnet , gr tabt , at alle projekterne mske forsinkes , eller det ender med , at Rdets afgrelse vedtages i sin helhed .
<P>
Selv om Kommissionen til en vis grad stiller sig p Parlamentets side , synes jeg , at den her p falderebet spiller rollen som den gode pdagog og forsger at f os til at acceptere Rdets holdning .
Og samtidig lgger de regeringer , som overvejende havde accepteret Parlamentets holdninger ( bl.a. min egen regering ) pres p os for at f os til at sttte Forligsudvalgets flles holdning , s man undgr en forsinkelse af projekterne .
Det er en meget vanskelig situation .
Parlamentet er endnu en gang fanget i en flde , og det er min opfattelse , at dette er noget , der br trffes endelig beslutning om p regeringskonferencen .
<P>
Hvad angr dette konkrete sprgsml , er jeg imidlertid af den opfattelse , at hvis vi vil vre tro mod os selv og mod de holdninger , vi har vedtaget , og hvis vi nsker et Parlament med reelle befjelser , br vi flge den vej , som fr . Eriksson og andre medlemmer har udpeget , dvs. undlade at acceptere Forligsudvalgets holdning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">

Hr. formand , kre kolleger , naturligvis er det ndvendigt at fastlgge en flles transportpolitik baseret p varig mobilitet og under hensyntagen til miljog sikkerhedsaspekterne .





<P>
Frankrig er srlig berrt af disse netprojekter p grund af sin beliggenhed som knudepunkt midt i Europa .
De forskellige forbindelser med jernbane , kyst- og flodsejlads og med kombineret transport m sledes udvikle sig med vores grnselande .
De prioriteter , som Frankrig har defineret , vedrrer navnlig jernbanetransport og flodtransport .
Viljen til at udvikle denne multimodale transportform er reel . Den skal imidlertid tage hensyn til miljet .
P dette punkt er Frankrigs bekymringer vigtige , og man m konstatere , at beskyttelsen af miljet ikke altid overholdes .
Der skal her erindres om de problemer , som hjhastighedstogenes gennemkrsel i ttbefolkede omrder medfrer for miljet .
<P>
Endnu et punkt er vi opmrksomme p , det er omkostningerne ved alle disse europiske aktioner sammen med medlemsstaterne . Strstedelen af investeringerne overlades faktisk til staterne .
Det vil kun vre i de behrigt dokumenterede tilflde , at en samfinansiering af investeringsprojekter eller en direkte sttte kan ptnkes .
Iflge Kommissionen er det ndvendigt med investeringer p mindst 400 milliarder ECU i lbet af de nste femten r for at frdiggre det transeuropiske net .
De foranstaltninger , det haster mest med at gennemfre inden r 2000 vil allerede krve 220 milliarder .
Fllesskabets finansielle interventioner vil for de flestes vedkommende vre i form af feasibility studies , lnegarantier og rentegodtgrelser . Det synes sledes legitimt at vre foruroliget over den enorme finansieringsandel , som allerede nu overlades til medlemsstaterne under henvisning til de betydelige investeringer , der er planlagt af Forretningsudvalget .
<P>
Man kan ogs beklage , at Piecyk-betnkningen til projektet med det transeuropiske net fjer nationale projekter , hvilket risikerer at gre finansieringen af frstnvnte endnu vanskeligere og fratage de vigtigste sager en del af deres substans .
Forbindelsen mellem Dunkerque og tunnelen under Kanalen er et indlysende eksempel , for der er ikke planlagt nogen investering til oprettelse af en ny linje .
Selvflgelig intervenerer Europa .
Selvflgelig skaber Europa projekter af national interesse .
Men viser det ikke for megen nidkrhed ?
Risikerer dets vilje til at ville styre alt og intervenere i alle sektorer ikke med tiden at delgge alle medlemsstaternes finanser ?
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Farthofer">
Hr. formand , hr. kommissr , vi br ikke lade os irritere af de pinlige hndelser p topmdet i Firenze , hvor vanskeligt det end m falde mange af os og frem for alt den forbilledlige ordfrer .
De transeuropiske net har nemlig indledt et nyt kapitel i den europiske transportpolitik .
Pbegyndelsen af dette projekt er et frste forsg p p europisk plan at ivrkstte effektive transportstrukturer til hele Europa .
De investeringer , der foretages i den forbindelse , kan give et dobbelt udbytte , nemlig etablering af miljvenlige transportstrukturer og oprettelse af nye arbejdspladser til Europas borgere .
<P>
Med afstemningen i morgen vil vort arbejde i forbindelse med dette projekt imidlertid ikke vre frdigt .
Efter al den ignorans og arrogance fra Rdets side m det vre klart , at vi fortsat energisk vil sge at opn vore ml med de midler , vi har til rdighed .
Det vil frem for alt phvile Budgetudvalgets medlemmer , at den indikative fastlggelse af de 14 prioriterede projekter ogs rent faktisk overholdes , og der kan anvendes fllesskabsmidler til en ndring af udviklingen til fordel for den miljvenlige transport .
Vi vil fortsat nje skulle undersge , om de miljbestemmelser , der er nvnt i artikel 8 , ogs overholdes af alle medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg og de strigske socialdemokrater ganske vist anser det for at vre beklageligt , at strkningen Paris-Wien blev udeladt som prioriteret projekt , men at jeg alligevel vil sttte det opnede kompromis p grund af den hurtige pbegyndelse af strkningen Mnchen-Verona , da denne strkning er et meget vigtigt projekt for de vestlige delstater i strig .
<P>
Lad mig med hensyn til finansieringen afslutningsvis gre opmrksom p , at det strigske parlament p initiativ af den socialdemokratiske trafikminister for meget kort tid siden besluttede at investere 60 mia schilling i transportinfrastrukturen i den kommende tid .
Det er vrd at efterligne , og det br frem for alt vre et eksempel for alle medlemsstater i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , mine damer og herrer , man kan betragte et forligsresultat fra forskelligt hold .
For mig er glasset ikke halvt fyldt , det er mere end halvt tomt .
Men m n frem til en samlet vurdering , og det forekommer mig , at de europiske borgeres berettigede forventninger af visse grunde p ingen mde er opfyldt .
<P>
Listen over prioriterede projekter i bilag III er til dels ikke alvorligt ment af Rdet - hr . Farthofer , hr venligst efter - den er til dels forldet og til dels ufuldstndig .
Den er til dels ikke alvorligt ment , da svel den strigske som den italienske regering ikke er rede til i de kommende r at tilvejebringe de ndvendige midler til det virkeligt europiske Brennerbasistunnelprojekt .
Regeringerne stiller ikke disse midler til rdighed !
Jeg er dog enig med Dem i , at det er en skandale , at Den Europiske Union ikke har pbegyndt viderefrelsen af hjhastighedsforbindelsen st via Karlsruhe til Mnchen og Wien og videre til Budapest !
Derfor anser jeg denne liste for at vre fuldstndig utilstrkkelig .
Men at det er forankret i teksten p den mde , kan ikke undre , da Rdet ikke var rede til serist at forhandle med Parlamentet om listen over prioriterede projekter og trffe en afgrelse sammen med Parlamentet .
Som de tidligere talere allerede har sagt , sagde Rdet kun , at man kunne tage listen fra Essen med i betragtning .
Og det stillede flertallet i Parlamentets delegation sig desvrre tilfreds med .
For mig er det fuldstndig uacceptabelt . For Rdet har - i hvert fald for flertallets vedkommende - for det frste ngtet Parlamentet den ret til flles beslutningstagning , som det har i henhold til Maastricht-traktaten , og det er ikke p et eneste punkt get ind p Parlamentets saglige ndringsforslag og supplerende forslag .
Og for det andet skylder Rdet fortsat de europiske borgere en rlig og klar afgrelse med hensyn til , hvilke der egentlig er de presserende projekter , som snart pbegyndes .
Listen fra Essen er iflge rdsformanden en historisk liste , som der ikke ndres noget ved , og dermed har vi ladet os fratage retten til flles beslutningstagning i forbindelse med vigtige projekter , der er ndvendige i disse r .
<P>
Med lad os lige bevge os ud over de institutionelle sprgsml !
Et andet kritikpunkt vedrrer den omstndighed , at EU-medlemsstaterne senest p topmdet i Firenze har bevist , at de for flertallets vedkommende ikke lader handling flge p de store ord .
Medlemsstatsregeringerne er nemlig ikke blevet enige om at tilvejebringe yderligere midler til udviklingen af transportnettene gennem en omfordeling af midlerne p de nationale budgetter eller har heller ikke truffet s meget som en principbeslutning om at frigre yderligere midler gennem en omfordeling af midlerne p EF-budgettet .
<P>
Men nr vi gang p gang gr det klart for vore borgere , at 95 % af finansieringen til de europiske transportprojekter skal komme fra de nationale budgetter samt ln og private transaktioner , og at der af EF-midlerne kun skal finansieres forundersgelser samt ydes rentegodtgrelser og mindre tilskud , s bliver det jo klart , at medlemsstatsregeringerne vil stille sig tilfreds med den blotte faststtelse af prioriterede projekter , og tilmed efter vurderingen fra 1994 .
<P>
Vi m som Parlament ikke give det udseende af , at disse politiske manvrer fra Rdets side er en succes , ved at vi giver vor sttte i Forligsudvalget .
Vore borgere forventer nemlig , at man efter afgrelsen om det europiske transportnet ogs rent faktisk hurtigt begynder at etablere de virkelig prioriterede europiske projekter .
Kun i s fald kan man nemlig imdeg det truende trafiksammenbrud , ge trafikanternes sikkerhed , nedstte miljbelastningen og bidrage til beskftigelse og vkst .
Alt dette er imidlertid ikke indeholdt i kompromiset , og derfor kan jeg kun give de kolleger ret , der siger , at dette kompromis skal forkastes .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , der er nu get nsten to r siden Det Europiske Rds mde i Essen .
Der er gjort meget f fremskridt , hvis i det hele taget nogen , med hensyn til udviklingen af de transeuropiske transportnet , der , s vidt vi forstr , danner rygraden i den europiske transportinfrastruktur ind i det nste rhundrede .
Jeg tnker p min egen valgkreds , Connaught / Ulster , hvori fem af amterne er grnseamter , hvor vi har behov for en meget bedre infrastruktur .
I betragtning af , at vi i disse randomrder er meget afhngige af , at vor vejinfrastruktur forbedres , er det af afgrende betydning , at dette arbejde ivrksttes meget snart .
<P>
Jeg glder mig over det irske formandskabs udpegelse af den tidligere generaldirektr for fiskeri , Eamon Gallagher , som formandskabet har udpeget til at bryde ddvandet i forbindelse med finansieringen af de transeuropiske net .
Jeg tror , at hans erfaring som forhandler p hjeste plan i EU vil bre frugt .
<P>
Men nr vi taler om TEN , vil jeg ogs gerne meget hurtigt gre opmrksom p det ansvar , som vi har for alle dele af Unionen .
Jeg tnker navnlig p den vestlige og nordvestlige del af Irland , hvor vi har behov for betydelige investeringer for at bringe vore vejnet op p et acceptabelt niveau .
Indtil dette sker , vil vi ikke kunne skabe de strkt tiltrngte arbejdspladser i disse omrder .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte fire bemrkninger .
<P>
Den frste vedrrer hr . Piecyks udholdenhed , jeg roser ham herfor og ligeledes alle mennesker , som politisk og administrativt har stttet ham .
<P>
Den anden bemrkning vedrrer den simple kendsgerning , at nr denne procedure er afsluttet , er de transeuropiske net godkendt .
Jeg tror , at det stadig vil vare meget lnge , frend vi virkelig kan vre vidne til den bredygtige og sammenhngende europiske transportpolitik , som vi strber efter .
Jeg tror , at der skal arbejdes meget hrdt p den , og at der stadig skal ophves mange grnser , grnser mellem lande , grnser mellem regioner , grnser frem for alt ogs mellem transportteknikker og ligeledes grnser i tnkemder , for trafik og transport er mere end konomisk vkst .
<P>
En tredje bemrkning , som jeg vil fremstte , vedrrer forligsproceduren , som efter min faste overbevisning frem for alt i den uformelle fase kunne vinde meget med hensyn til indhold og autoritet .
Dertil er det ndvendigt , at de pgldende parter , Rdet , Kommissionen og Parlamentet , men jeg placerer i dette tilflde Rdet verst , investerer i hinanden og overbeviser hinanden med argumenter i en ben debat .
Hvis det sker , s kan den formelle forligsprocedure blive stende som en udvej i parentes , og s er det heller ikke ndvendigt , men det er en sidebemrkning , at mange mennesker fr forstyrret deres svn , og s taler jeg ikke engang om alle de penge , som det alt sammen koster .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer den kendsgerning , at det i jeblikket ikke har nogen mening at stemme imod .
Ved at stemme imod tror jeg ikke , at vi hjlper nogen , heller ikke miljet , for hvis vi stemmer imod og igen begynder at tnke over det , s krer verden videre .
Det kompromis , som er indget , br efter min faste overbevisning vre starten til en ny begyndelse , hvor ikke procedurerne , men politikken str centralt , for der er stadig frygtelig meget at gre .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Nr Parlamentet i morgen trffer afgrelse om resultatet i Forligsudvalget med hensyn til de flles retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet , afsluttes en lang lovgivningsprocedure . Dermed bevises det , om den flles beslutningsprocedure ogs fungerer i yderst vanskelige sprgsml .
<P>
Vi ved alle , at det ligger i et kompromis ' natur , at man p mange omrder nr frem til lsninger , som ikke er fuldstndige og tilfredsstillende for alle parter .
Som parlamentariker er jeg dog ikke tilfreds med Rdets fremgangsmde .
Europa-Parlamentet m ikke udelukkes fra den flles beslutningsprocedure i forbindelse med transportsprgsml .
Men vi m ikke glemme vort ansvar over for projekterne og frem for alt ogs over for de borgere , som vi skal reprsentere her i Parlamentet .
En snarlig afgrelse betyder forhbentlig en hurtigt pbegyndelse af byggeriet og dermed en vigtig impuls for arbejdsmarkedet , en impuls , som er presserende ndvendig for Europa i betragtning af de 18 mio arbejdslse i Unionen .
<P>
For strig er der to projekter , der str i forgrunden : Udbygningen af Brenner-strkningen , hvis betydning ikke kan understreges ofte nok og isr ikke klart nok , er for os absolut ndvendig .
Ud fra hensynet til de hrdt prvede naboer er det ubetinget ndvendigt , at byggeriet hurtigt pbegyndes , for ikke at tale om de miljproblemer , som man til dels kan f kontrol med gennem en udbygning af strkningen eller gennem den kombinerede transport .
<P>
Jeg minder her endnu en gang om de srlige problemer i forbindelse med den gamle fjerntransit og Brenners srlige geografiske situation .
Den transalpinske jernbaneforbindelse Mnchen - Verona skal vre et anliggende for hele Den Europiske Union og naturligvis ogs de berrte lande .
<P>
Af lige s stor betydning for strig er opfrelsen af hjhastighedsstrkningen til den kombinerede transport fra Paris via Mnchen til Wien og Budapest .
Dette projekt er ganske vist ikke blandt de 14 prioriterede Essen-projekter , men skal alligevel ubetinget behandles snarest muligt .
Netop i en fase , hvor Unionens udvidelse med de central- og steuropiske stater er ved at antage konkret form , skal man i srlig grad sttte infrastrukturprojekter , som bringer dette omrde nrmere det nuvrende Fllesskab .
<P>
I den forbindelse kan det nvnes , at strig kun har vret medlem af Unionen siden den 1. januar 1995 , og at strigs berettigede krav skal tages alvorligt .
<P>
For ogs effektivt at kunne forflge mlene i EF-traktatens artikel 2 i Central- og steuropa er der indtrngende behov for et moderne , hurtigt , billigt transportmiddel med kapaciteter , som ogs er i overensstemmelse med en moderne miljforstelse .
<P>
Det transeuropiske transportnet er en stor udfordring for Den Europiske Union , men udgr derved ogs en mulighed : Gennem mlrettede investeringer kan presserende ndvendige projekter gennemfres .
Derved vokser Europa igen lidt mere sammen , det bliver mere konkurrencedygtigt , og desuden kan der skabes arbejdspladser .
<P>
Afgrelsen om det transeuropiske transportnet kan vre et stort skridt i den videre udvikling .
Lad os udnytte den mulighed , vi fr !
<SPEAKER ID=103 NAME="Sindal">
Hr. formand , to ting .
Frst det institutionelle .
Mange medlemmer har rost hinanden i dag for det produkt , vi str med og skal stemme om i morgen .
Jeg synes , det skal vre en begrnset hyldest .
Men p den anden side kan det ikke vre anderledes . Det er et kompromis , og jeg stemmer selvflgelig for .
<P>
I weekenden havde jeg fornjelsen at st p et transeuropisk projekt fra det gamle Romerrige , netop den frste vej fra Rom til Adriaterhavet , og rre ved Kejser Augustus ' mur ude ved Adriaterhavet .
Man kan ikke lade vre med at tnke p Rom-traktaten og det transeuropiske net , nr man str p sdan et historisk mindesmrke .
Man kan ikke lade vre med at tnke p , hvad det er , vi har besluttet i Maastricht .
Og jeg kan ikke lade vre med at tnke p , hvordan vi har brugt tid p at sl hinanden oven i hovedet med vores egne projekter , de skaldte  imby  -projekter , in my own backyard -projekter .
Vi har ikke tnkt ret europisk , og det er det samme , der er sket i Rdet .
Disse 14 projekter er netop skabt for at binde Europa sammen og for at slge projektet .
S kre venner , lad os nu lade vre med at spille med nogle muskler , vi mske ikke har .
Det var den ene ting .
<P>
Den anden ting er , at det transeuropiske net ogs har noget med beskftigelse at gre .
Ikke blot det at bygge en vej eller en tunnel , eller hvad det kan vre , men det at binde Europa sammen , netop som i Romerriget , men ud fra nogle andre synsvinkler .
Jeg personlig har ogs mit lille projekt .
Det er dog europisk . Jeg er glad for , at det er lykkedes gennem denne diskussion at lfte det maritime .
Jeg ved , at kommissren og Rdet er enige i , at netop det maritime faktisk udgr et potentiale i udviklingen af det transeuropiske net .
Lad os udvide det sammen .
Det har den miljmssige vinkel , det har det rette element af europisk politik .
Beslutningerne skal vi trffe sammen , Rd , Kommission og Parlament .
Det er mit nske , at trafikudvikling skal vre til gavn for Europa og ikke blot for det enkelte land .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette forlig vil klart efterlade en bitter eftersmag hos alle dem , der har deltaget i det .
Vi har en fornemmelse af , at den flles beslutningstagning er et grundlggende instrument til at reducere det demokratiske underskud , og vi har sikkerhed for , at Rdet , desvrre fulgt en smule for meget heri af Kommissionen , ikke tager notits af det .
I denne sag er vi strenge over for Rdet , der ikke har helmet fr omrdet med flles beslutningstagning er delagt ved urimeligt at mangedoble betingelserne for fastlggelse af projekter af flles interesse , sledes at den reelle aftale , som vi sger at n frem til , tmmes for enhver substans .
<P>
Jeg vil ogs , hr. kommissr , vre temmelig streng over for Kommissionen . Jeg mener , at den i denne sag har vret , for nu at gentage en bermt britisk dames ord , Rdets  puddelhund  .
For fjorten dage siden , ikke engang fjorten dage siden , den 1. juli , sendte De et brev , hr. kommissr , til formanden for Udvalget om Transport og Turisme , der ld : For det frste skulle Parlamentet vre involveret i hvert ndringsforslag vedrrende listen over prioriterede projekter ; for det andet var Deres hensigt at overveje , om en sdan ndring af retningslinjerne for nettet ville vre passende , hvilket , hvis den foregende stning har en mening , vil sige , at De ville overveje , om det var ndvendigt med en ndring i listen over prioriterede projekter eller ikke ; for det tredje skulle denne ndring godkendes ved en flles beslutningstagning .
Nu siger De til os i et brev af 12. juli , at hvis man skulle ptnke at komme med ndringer til listen fra Essen , ville De se , om de berrte projekter er fastlagt i bilag 1 eller 2 eller ikke .
Hvis det var tilfldet , ville det betyde , at ndringerne i listen ville foreg uden Parlamentets medvirken .
Hvem gr man nar af ?
<P>
Hr . Simpson fortalte os , at man ikke skulle behandle Dem som lgner .
Jeg har for stor respekt for de britiske parlamentariske skikke til ikke at flge ham .
Jeg vil njes med at tale om hykleri og ond tro .
Vi vil trods alt vedtage dette projekt , fordi vi ved , at alt for mange mennesker venter p os ved vendepunktet for at revse vores nonchalance over for det store net og for at modstte sig udvidelsen af den flles beslutningstagning .
Men vi vil vedtage det og huske den ydmygelse , vi har lidt .
Jeg er kristelig demokrat , og jeg vil gre Franois Mauriacs ord til mine : Jeg tilgiver krnkelserne , men jeg husker datoerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , Parlamentet nskede en bindende artikel om miljbeskyttelse i denne lovgivning , som det fremgr af vore ndringsforslag til andenbehandlingen .
Jeg vil gerne takke hr . Piecyk og kommissr Kinnock for deres indsats med hensyn til at f denne artikel .
Vi nsker , at der snarere sttes fokus p net i forbindelse med jernbaner og vandveje end et omfattende motorvejsbyggeri , og vi nsker , at der foretages strenge miljvirkningsvurderinger .
<P>
Det var forbavsende at mde en s enjet modstand fra Rdet side i dette vigtige sprgsml .
Vi er endt med kun det allermindste , der kan accepteres .
Efter at have deltaget i disse lange natteforhandlinger m jeg sige , at det er en smlig og minimalistisk indrmmelse fra Rdets side .
Det er ikke s godt , som vi havde nsket , men i en forligsnd er det meget bedre end det , vi begyndte med .
<P>
Det garanterer ikke , at medlemsstaterne ndvendigvis vil vlge den mulighed , der skader miljet mindst , og det vil derfor krve en srdeles nje overvgning fra de europiske borgeres og milj-NGO ' ernes side , nr man begynder at planlgge og gennemfre disse net , for at sikre , at dette sker .
Det vil vre Parlamentets opgave at sikre , at medlemsstaterne ikke p nogen mde bakker ud af miljartiklen , som vi opnede under meget vanskelige omstndigheder , og vi vil fortsat flge de transeuropiske net meget nje .
<P>
I betragtning af , at vi er endt med meget mere , end vi begyndte med , br Parlamentet godkende nettene .
Lad os derefter forsge at finde pengene til at bygge dem og skabe de arbejdspladser , som vi har et meget presserende behov for i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , jeg takker i denne forbindelse hr . Piecyk og andre , som har kunnet f dette kompromis igennem .
Det er ndvendigt at udvikle de europiske transportnet , eftersom nettene vil fremme integrationen og beskftigelsen i Europa .
For Finlands vedkommende er forslaget om transeuropiske transportnet hele tiden blevet forbedret .
I forslaget er der medtaget alle nettets vigtige dele .
Man har ogs taget hensyn til vores srlige forhold , som for eksempel isbryderes betydning .
I listen over srlig prioriterede projekter findes Den Nordiske Trekant , der indebrer etablering af en transportkorridor af hj kvalitet bestende af jernbaner , motorveje og havne fra Turku til St . Petersborg i Rusland .
Vi takker Parlamentet for , at det har vist forstelse for vores srlige forhold .
<P>
Unionen br vre i stand til at lse transportnettenes finansieringsproblem sledes , at investeringerne i nettene ikke bremses af angst for for store offentlige underskud .
Beregning af det offentlige budget br ndres sledes , at kun renterne og afdragene p investeringerne i forbindelse med de transeuropiske net medtages .
Det vil betyde , at disse investeringsudgifter kun vil udgre en tyvendedel af de offentlige investeringsudgifter som beregnet efter den nuvrende metode .
Eftersom der kun skal tilbagebetales 5 % af disse projekters vrdi , og der allerede nu er taget fuldt hjde for renteudgifterne , handler det jo om at fastlgge den jeblikkelige prioritering af disse transportnets udvikling .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , TEN skal i henhold til artikel 129 B bidrage til den konomiske og sociale samhrighed .
Denne fremmer for det frste en harmonisk udvikling af Fllesskabet som helhed og for det andet navnlig forbindelsen fra -regioner og isolerede og perifert beliggende regioner til Fllesskabets centre .
Dette andet punkt blev efter kystregionernes opfattelse ikke i tilstrkkelig grad taget med i betragtning .
<P>
Det lykkedes dog Udvalget om Regionalpolitik at opn en bedre lsning .
I dag indeholder kompromisforslaget en ajourfring i havnene i overensstemmelse med konceptet om road to sea . Dette omfatter ogs optagelsen af shavne og omrdet stransport over korte strkninger .
Dette er et godt resultat ud fra et regionalpolitisk synspunkt .
<P>
De to frnvnte aspekter af retningslinjerne skal s ogs gennemfres .
Hvis det kun er de store projekter , der gennemfres , betyder dette , at det kun er de konomisk strke omrder , som forbindes med hinanden .
Dermed ville de konomisk svage og perifert beliggende omrder blive koblet af den konomiske dynamik , der skal udg fra TEN .
<P>
Desuden skal man srge for et tilstrkkeligt antal holdepladser , til- og frakrsler .
Kun derved kan vi undg , at mange regioner bliver til rene transitomrder .
Udvalget om Regionalpolitik ser den klassiske konflikt mellem transportpolitikken og politikken vedrrende fysisk planlgning , som kun kan lses gennem solidaritet regionerne imellem .
Det er imidlertid ogs ndvendigt med solidaritet , nr det drejer sig om den flles beslutningsprocedure .
Det indtryk har sat sig fast , at medlemsstaterne her skal rystes op af dvale .
Parlamentet vil ikke igen give afkald p de demokratiske rettigheder , det har erhvervet via Maastricht-traktaten .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , allerfrst tilslutter jeg mig den hjertelige tak til ordfreren , hr . Piecyk , som i meget lang tid har vejledt os i denne meget komplekse og udfordrende sag .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg ser srdeles positivt p de transeuropiske net .
De er , efter min og min gruppes opfattelse , en klar forkastelse af den laissez faire -strategi i forbindelse med transportpolitikken i Europa , der som bekendt har udmntet sig i en rekordstor trafiktthed og forurening og koster 100 mia ECU rligt i alene omkostninger som flge af forsinkelser .
<P>
P dens plads har vi nu som flge af de transeuropiske net rammerne for et planlagt , koordineret forsg p at omlgge trafikken fra vejene til jernbanerne , den maritime sektor og til de indre vandveje .
Vi gr dette ved at udnytte ressourcerne i svel den offentlige som den private sektor .
Alt dette glder jeg mig over .
<P>
For det andet fordmmer jeg den modstand , som nogle medlemsstater har gjort mod vore positive forslag om at give hensynet til miljet en meget central placering i retningslinjerne for de transeuropiske net .
Men jeg vil gerne takke kommissren for hans positive bidrag i denne sag .
Jeg tror , han er enig med mig i , at det virkelig er en skam , at i det mindste nogle medlemsstater siger t om miljet offentligt , men gr noget andet under Rdets mder .
Forhandlingen i dag er et reelt fremskridt , et reelt forsg p at tage hensyn til miljet .
For frste gang nogen sinde forpligter vi os som Europisk Union til at gennemfre en strategisk miljvirkningsvurdering .
Det vil ganske vist tage tre r at influere p revisionen af retningslinjerne , men det betydelige fremskridt , som Rdet i s lang tid gjorde modstand mod , br vi alle glde os over .
Vi skal ganske vist alle fortsat vre vagtsomme , men vi skal ogs alle arbejde positivt sammen for at srge for , at TEN opfylder vort ml med hensyn til at sikre , at vi har miljmssigt bredygtige transportpolitikker , som vi kan videregive til de fremtidige generationer .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , hr. kommissr , naturligvis skal vi med optimisme hilse ivrksttelsen af de fjorten projekter , vi i jeblikket overvejer , velkommen .
De transeuropiske transportnet er helt sikkert hovedrerne i Den Europiske Union , i en moderne , konkurrencedygtig og jobskabende Europisk Union , og disse rer har indtil nu vret sparsomme , og desuden er de relativt indsnvrede .
Transporten er et konomisk , socialt og politisk fnomen af strste betydning , og transportnettene skal ikke kun vre tilpasset virkeligheden , de skal ogs fungere p unionsplan med den logiske og ndvendige interoperabilitet .
Men samtidig er den prve , som medbestemmelsesproceduren er blevet sat p , ikke uden betydning .
<P>
Jeg m sige , at min personlige erfaring fra at flge Kommissionen fr mig til at mene , at Kommissionen har talt med to tunger i denne sag .
Kommissionen har talt med to tunger alt efter , hvem den har talt med , og Parlamentets syn p sagen er naturligvis ikke det bedste , efter denne relativt mislykkkede forligsproces .
<P>
Finansieringen , hr. kommissr , er et andet vigtigt punkt i det europiske transportnetprojekt .
Det finansielle overslag er utilstrkkeligt , dvs. det hnger ikke sammen med den hje prioritering af det ml , vi stter os .
Dette m vi ndre p , hvis ikke vi nsker at henfalde til retoriske udtalelser og demagogi , som til syvende og sidst blot er at tale om mange ting og ikke bidrage med budgetmidler .
<P>
Lad mig komme med en advarsel : Hr. kommissr , infrastrukturpolitikken , politikken omkring det transeuropiske net , er en politik , som ikke bidrager til den konomiske samhrighed , som traktaten krver .
Iflge traktaten skal alle politikkerne bidrage til den konomiske og sociale samhrighed .
I dag kan jeg sige Dem - og jeg hber at kunne tale mere roligt med Dem p et andet tidspunkt - at denne politik ikke bidrager til den konomiske samhrighed i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren og de medlemmer , som deltog i arbejdet i Forligsudvalget under forsde af nstformanden i Parlamentet , fru Nicole Fontaine , for den afbalancerede holdning og sunde politiske fornuft , de udviste under denne vanskelige forhandlingsproces . Det indgede forlig er generelt positivt , og forudstningerne er nu til stede for at komme videre med oprettelsen af transeuropiske transportnet , hvilket er af afgrende betydning for , at det indre marked kan fungere efter hensigten og for styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed og jobskabelsen .
<P>
Virkeliggrelsen af disse projekter er et vigtigt bidrag til etableringen af effektive og diversificerede forbindelser mellem periferi og centrum i Den Europiske Union , hvilket er en forudstning for at fremme lige muligheder for alle borgere og virksomheder i Fllesskabet .
<P>
Der er dog visse aspekter , der fortjener srlig opmrksomhed : de transeuropiske net skal sledes finansieres med andre midler end de midler , der er opfrt under struktur- og samhrighedsfondene til andre forml .
Der m ndvendigvis opfres supplerende bevillinger hertil .
For det andet skal der ved prioriteringen af projekterne tages hensyn til deres egnethed til at fremme en dynamisk politisk udvikling og til den overordnede filosofi i den foreliggende betnkning .
<P>
For s vidt angr Portugal , finder vi , at det forslag , der blev forelagt p Det Europiske Rds mde i Firenze om at integrere motorvejsprojektet Lissabon-Valladolid i et st intermodale forbindelser mellem Portugal og Spanien , svarer langt bedre til de retningslinjer , Parlamentet har vedtaget , idet det vil bidrage til en afbalanceret regionaludvikling .
<P>
Jeg gr derfor ind for , at vi stemmer for dette kompromis og opfordrer Kommissionen til snarest at fre det ud i livet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , det er svrt at opbygge politikken for konomisk og social samhrighed .
Til tider gres der adskillige fremskridt , og til tider sidder vi fast , men i dette tilflde har vi gjort et lille fremskridt .
Det er min bedmmelse af forligsproceduren .
Men jeg siger tak for det positive arbejde , der er udfrt af kommissren , ordfreren og Udvalget om Transport og Turisme .
I dag str vi over for et krav om at finde konomiske midler til at f dette dokument anerkendt af borgerne , dvs. srge for , at den konomiske og sociale samhrighed bliver til noget hndgribeligt .
<P>
Trods knapheden p ressourcer m vi fre en omfattende kampagne . En konstant appel til private midler kan i visse henseender meget vel blive ideologisk , for s vidt store infrastrukturnet , der ogs rkker ud til perifere omrder , efter min opfattelse har et virkeligt behov for offentlige midler , og disse kan stilles til rdighed ved en flles indsats over Unionens og de nationale budgetter .
Jeg tror at vi fra dette synspunkt kan udrette meget , fremskaffe investeringer til gavn for beskftigelsen og tage behrigt hensyn til miljet .
De valg , der er truffet , vedrrer programmeringen ; for frste gang har vi bestemte projekter af flles interesse , enten de er prioriterede eller ej . Der er tale om projekter , som binder de nationale stater .
I dette tilflde psknner jeg ogs Kommissionens erklringer , om at ville privilegere de projekter , der ver den mindste belastning p miljet og favoriserer den kombinerede transport .
I dette tilflde finder jeg , at visse projekter for forbindelse mellem den nordlige og den sydlige del af landet har stor bevgenhed i Kommissionen .
God arbejdslyst !
<SPEAKER ID=112 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , resultatet af mglingen om de transeuropiske net er tyndt , i srdeleshed med hensyn til de prioriterede projekter .
Rdet har til trods for alle smukke udtalelser i dette tilflde ignoreret den i Maastricht aftalte procedure for flles beslutningstagning s meget som muligt . Dette tynde resultat gr det ndvendigt for os omhyggeligt at se det sprgsml i jnene , om vi kan acceptere udfaldet .
Det krver en politisk vurdering .
<P>
For det frste vil forkastelse betyde en forsinkelse af gennemfrelsen af de transeuropiske net og sledes ogs af de positive flger for konomien og beskftigelsen .
Det er bestemt ikke det , vore borgere sidder og venter p .
For det andet vil forsgene p at frigre flere midler til de transeuropiske net , bl.a. gennem det europiske budget , blive alvorligt skadet .
Jeg tror derfor , at det er bedre at forlange , at Rdet og Kommissionen holder deres lfte om ved betydelig ndring af de prioriterede projekter at inddrage Europa-Parlamentet p en passende mde .
Jeg henviser til rdsformand Dinis tydelige udtalelse under debatten , jeg mener , det var den 3. juli , og kommissr Kinnocks brev af 1. juli . Disse kan ikke udlgges p to mder .
<P>
Jeg henviser til , at budgetproceduren er et praktisk middel til om ndvendigt at garantere en loyal og storsindet gennemfrelse af de givne tilsagn .
<P>
Jeg hber , at De tillader mig at fremstte endnu en bemrkning om flyulykken i Eindhoven .
I formiddags udtalte Parlamentets formand medflelse med de prrende til ofrene for katastrofen med et militrfly i Eindhoven Airport .
Jeg regner med , at en grundig undersgelse af rsagerne til ulykken vil blive foretaget af de dertil kompetente myndigheder . Jeg vil sprge kommissren , om han eventuelt anser det for nskvrdigt , at ogs Kommissionen inddrages i undersgelsen , udelukkende for at fremme , at vi s vidt muligt tager ved lre - ogs p europisk plan - af denne tragiske ulykke , hvor 32 mennesker mistede livet .
<P>
M jeg slutte , hr. formand , med at takke ordfreren , hr .
Piecyk , og ogs fru Fontaine og hr . Imbeni for deres store indsats i forligsdelegationen og selvflgelig ogs mange tak til kommissr Kinnock for hans utrttelige arbejde p at opn et kompromis .
<SPEAKER ID=113 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sttte hr . Cornelissen , som talte p vegne af Udvalget om Transport og Turisme , og udtrykke Kommissionens deltagelse for de efterladte og de srede efter den forfrdelige flytragedie i Eindhoven i gr .
Som svar p det sprgsml , hr . Cornelissen rejste , m jeg sige , at jeg bekrfter , at Kommissionen ikke har den juridiske kompetence til at foretage undersgelser .
Men han kan vre helt sikker p , at vi som i alle situationer vil forsge at f flest mulige oplysninger og analyser med henblik p at drage enhver lre af flykatastrofer af enhver art .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om retningslinjerne for det transeuropiske transportnet vil jeg gerne begynde med at sige , at jeg stter pris p den konstruktive indsats , fru Fontaine og andre medlemmer af Forligsudvalget fra alle sider i Parlamentet har gjort i forbindelse med denne vigtige lovgivning .
Som ordfrer havde hr . Piecyk klart et srligt ansvar - og jeg komplimenterer ham for hans arbejde - i et tidsrum , som viser sig at have vret i alt to mneder lngere end en elefants drgtighedsperiode .
Jeg ved , at han har frembragt noget , som i det mindste i relation til Europa ikke er s smukt , men absolut mere funktionelt end gennemsnitselefanten .
<P>
Processen med at f vedtaget retningslinjer for det transeuropiske transportnet er nu ved at blive afsluttet , og som Parlamentet mske ved , gav Rdet sit samtykke i gr .
Jeg er sikker p , at alle , som har vret involveret direkte , er enig med mig i , at helt bortset fra de vsentlige interinstitutionelle sprgsml , er effektive transeuropiske transportnet - som adskillige medlemmer har sagt under forhandlingen - af afgrende betydning for beskftigelse , vkst , konkurrenceevne samt den konomiske og sociale samhrighed .
De skal udvikles systematisk og i Unionens og ogs i hele vort kontinents interesser , som nogle medlemmer ogs mindede os om under denne og andre forhandlinger vedrrende retningslinjerne .
<P>
Det er ingen overdrivelse at sige , at vedtagelsen af retningslinjerne er en vigtig begivenhed i Fllesskabets historie .
For frste gang og i overensstemmelse med traktaten har Fllesskabet en etableret , lovfstet politik for udviklingen p mellemlang og lang sigt af det overordnede internationale transportinfrastrukturnet .
Det vil vise sig at vre en proces , der binder Fllesskabet sammen , som hr . Sindal sagde .
<P>
Endvidere er dette frste gang , hvor medlemsstaterne , via Rdet , har behandlet transportinfrastrukturnet i en flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet .
Jeg er sikker p , at det vil vise sig at vre en vigtig udvikling i forholdet mellem Fllesskabets demokratiske institutioner , og dette br , som adskillige medlemmer har sagt , betragtes som begyndelsen p udviklingen og ikke p nogen mde dens afslutning .
<P>
Det er en kendsgerning , at medlemsstaterne generelt skal tilvejebringe over 90 % af de midler , der er behov for til at gennemfre projekterne , og den flles beslutningsprocedure omfatter kun retningslinjerne for TEN , ikke gennemfrelsen eller finansieringen af dem .
Det er ogs klart , at subsidiaritetsprincippet er garanteret p baggrund af bestemmelsen i traktatens artikel 129 om , at retningslinjer og projekter af flles interesse , der vedrrer en medlemsstats omrde , krver den pgldende medlemsstats godkendelse .
<P>
Den flles beslutningsprocedure skulle derfor gennemfres p baggrund af disse juridiske , konomiske og politiske realiteter .
Og selv om dette naturligvis gjorde arbejdet mere komplekst , er den flles tekst vedrrende retningslinjerne i sin nuvrende udformning et tilfredsstillende resultat for hele Fllesskabet .
<P>
Under arbejdet med at n frem til denne flles tekst har der vret betydelige ndringer , som medlemmerne mindede os om under forhandlingen .
For det frste er princippet om at prcisere miljhensyn i retningslinjerne blevet gennemfrt i en nye artikel , og denne bestemmelse baner vejen for at udvikle to nye mder , hvorp man kan sikre tilstrkkelige beskyttelsesforanstaltninger p miljomrdet : strategiske miljvirkningsvurderinger og undersgelser vedrrende korridorer .
Kommissionen tager naturligvis disse bestemmelser alvorligt og vil arbejde p at sikre , at de gennemfres hensigtsmssigt .
<P>
Som svar til fru Eriksson og fru van Dijk i relation til finansforordningens artikel 7 m jeg minde dem om , at projekter , der finansieres under denne forordning , skal vre i overensstemmelse med fllesskabsretten og Fllesskabets politikker , navnlig med hensyn til miljbeskyttelse , konkurrence og tildelingen af offentlige kontrakter .
Habitatdirektivet , som fru van Dijk henviste til , er selvflgelig fllesskabsret og skal overholdes og kan i modsat fald retsforflges .
I begge henseender , og mens jeg ikke ville forlange en ' ren ' bestemmelse for at redde miljet som led i TEN-retningslinjerne , blev der derfor gjort meget betydelige fremskridt , i vidt omfang takket vre Parlamentets arbejde med hensyn til beskyttelsesforanstaltningerne p miljomrdet .
<P>
Den anden ndring vedrrte fastlggelsen af projekter af flles interesse og ndringsforslagene til kortene i bilag I samt specifikationerne og kriterierne i bilag II , hvor Rdet accepterede yderligere 18 ndringsforslag under forligsproceduren ud over dem , der blev accepteret efter frstebehandlingen .
<P>
For det tredje udarbejdede Rdet og Kommissionen med hensyn til de vrige ndringsforslag sammen med Parlamentet en flles erklring om , at de tager projekter i betragtning , som stttes af Parlamentet under andenbehandlingen med henblik p den fremtidige udvikling af de transeuropiske transportnet .
<P>
Endvidere har Kommissionens erklret , at den vil undersge de projekter , der er vedtaget af Parlamentet under andenbehandlingen , og denne undersgelse vil blive gennemfrt som en del af den revisionsprocedure , der er fastsat til juli 1999 .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om havne , som jeg ved med rette optager adskillige parlamentsmedlemmer , er der klart meget reelle konkurrencesprgsml mellem disse vsentlige dele af den maritime infrastruktur , og af den grund har det endnu ikke vret muligt at finde en strategi med hensyn til havnene , som ligner den , der er fastsat for lufthavne .
Kommissionen agter derfor efter hring af de implicerede parter og naturligvis medlemsstaterne at forelgge en rapport nste r med henblik p at kortlgge sttteberettigede havne og se nrmere p , om det er hensigtsmssigt at forelgge et forslag , som kan sidestilles med det , der vedrrer lufthavnene i Fllesskabet .
<P>
Parlamentet opnede ogs ndringer p et andet omrde , hvor der var en del strid : de skaldte ' prioriterede projekter ' og bilag III .
<P>
Det er uden tvivl velkendt , at medlemsstaterne lige fra begyndelsen gjorde indvendinger mod , at der blev fastsat prioriteringer for projekterne i beslutningen om retningslinjerne .
De var overbeviste om , at faststtelsen af prioriteringer for projekter af flles interesse udelukkende er de nationale regeringers anliggende .
Jeg ved , at medlemmerne af Parlamentet forstr den holdning , nr mere end 90 % af omkostningerne i forbindelse med disse betydelige infrastrukturprojekter skal finansieres gennem medlemsstaternes indsats .
<P>
Gennem forhandling under forligsproceduren lykkedes det faktisk Parlamentet at f medtaget en srlig bestemmelse - artikel 19 , som henviser til bilag III og de 14 projekter af flles interesse , som Rdet i Essen tillagde srlig betydning .
En anden bestemmelse - artikel 20 - vedrrer projekter af flles interesse inden for kombineret transport og nye trafikstyringsteknikker .
Som det vil vre medlemmerne bekendt , kan de vre tilfredse med denne udvikling og den flles erklring fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen , hvori medlemsstaterne opfordres til at tillgge gennemfrelsen af disse projekter den strste betydning .
<P>
Det vil vre medlemmerne bekendt , at p Det Europiske Rds nylige samling i Firenze foreslog den nye portugisiske og den spanske regering en ndring af projekt nr .
8 p Essenlisten . Ingen behver at f at vide , at dette er en kompleks udvikling , og det er klart , at sprgsmlet skal behandles under nje iagttagelse af bogstaven og nden i det kompromis , der blev opnet i Forligsudvalget og nu anbefales Parlamentet .
<P>
Vi i Kommissionen vil naturligvis undersge projektet yderligere , og det er klart , at vi endnu ikke kender Det Europiske Rds politiske orientering .
Hvis det skulle vise sig , at en vis ndring af artikel 19 og bilag III i beslutningen om retningslinjerne er hensigtsmssig , vil Kommissionen skulle overveje , om den skal forelgge et tilsvarende forslag .
Proceduren i forbindelse med et ndringsforslag vil , som hr . Dini allerede har sagt p formandskabets vegne , vre flles beslutningstagning .
<P>
Jeg hrte hr . Bourlanges ' indlg i denne forbindelse .
Jeg bemrkede mig det faktisk .
Jeg tror , at det venligste , jeg kan sige om hans temmelig umodne indlg , er , at de skldsord , han hengav sig til , overhovedet ikke gjorde noget til at bedre hans omdmme .
Det eneste , de gjorde , var faktisk at vise , at i det mindste inden for politik er det muligt at sige en masse uden at sige noget p samme tid .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at arbejdet , som har omfattet Parlamentet , Rdet og Kommissionen , har frembragt et resultat til retningslinjerne for det transeuropiske transportnet , som generelt set er positivt , konomisk realistisk , tager sociale hensyn og er bent over for behovene i de perifert beliggende regioner og over for miljbeskyttelsen .
Retningslinjerne er klart , som jeg og nogle medlemmer har sagt - klogt efter min opfattelse - under denne forhandling , et frste forsg for Fllesskabet , og der er uden tvivl mulighed for forbedringer , efterhnden som politikken udvikler sig .
Nr vi gennemfrer den frste revision af retningslinjerne i lbet af de kommende tre r - vi vil nemlig forelgge en beretning om ca. tre r - er jeg sikker p , at det , vi kan lre af denne frste erfaring , vil vre en vrdifuld vejledning for os .
Af hensyn til alle dele af Fllesskabet mener jeg , at vi i mellemtiden skal gre fremskridt i forbindelse med gennemfrelsen af det transeuropiske transportnet .
Jeg anbefaler derfor strkt Parlamentet retningslinjerne , som fortjener en strk sttte .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Biologi og lgevidenskab ( konvention om bioetik )
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0190 / 96 ) af Pelttari for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om udkast til konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og menneskets vrdighed i forbindelse med anvendelsen af biologi og lgevidenskab ( konvention om bioetik ) .
<SPEAKER ID=116 NAME="Pelttari">
Hr. formand , det har taget lang tid og vret besvrligt at udarbejde denne betnkning .
Det skyldes , at jeg har vret ndt til at vurdere om Fllesskabet vil tiltrde konventionen om menneskerettigheder og biomedicin , og om det kan tiltrde den og hvis ikke , hvilken formel status Fllesskabet har i denne konvention , der hrer under Europardets befjelser , og som er til behandling i Europardet .
Europardets styringskomit for bioetik ( CDBI ) har desuden vret ndt til at undersge , hvilken ordlyd konventionens tekst skal have .
<P>
Af min betnknings begrundelser fremgr det , hvilke problemer Fllesskabet eventuelt ville st over for som en mulig kontraherende part .
Udtalelsen fra Domstolen for De Europiske Fllesskaber og meddelelsen fra kommissr Edith Cresson , der er til stede her , samt udtalelsen fra Parlamentets Juridiske Tjeneste klarlagde Fllesskabets kompetence til at tiltrde konventionen om bioetik .
Undersgelsen af denne vigtige sag tog tid , og efter min mening er det beklageligt , at Fllesskabet ikke kan tiltrde konventionen .
Inddragelsen af Fllesskabet allerede i denne fase havde vret vigtigt for Fllesskabet , men ogs for selve konventionen .
Frst i forret nede man frem til konventionens indhold , og det er beklageligt , at CDBI ' s endelige version blev forelagt samme dag , som vort udvalg stemte om sagen .
Udvalget blev ndt til at fremskynde sagen , sledes at der var rimelig tid til betnkningens forhandling p plenarforsamlingen , og inden Europardets organer endeligt vedtog konventionen .
Europardet har arbejdet med konventionen om bioetik siden 1990 , dvs. i ca . 6 r .
<P>
Konventionen har til forml at gre de nuvrende bestemmelser om den menneskelige biologi og medicin i Europa mere ensartede og derved hovedsagelig et bidrag til udfyldelse af det juridiske tomrum , der hersker med hensyn til disse sprgsml .
Bioetik har allerede som begreb vret problemfyldt , og sprgsmlet er endnu vanskeligere .
Det drejer sig om at trkke en moralsk og etisk grnse mellem de muligheder , som den hastige udvikling inden for lgevidenskab og biologi bner for , og de farer , som den indebrer .
Konventionen fastlgger , hvor langt udviklingen kan g , hvad der generelt er acceptabelt , og hvad der ikke er .
Man forsger ikke at bremse den videnskabelige udvikling , men tvrtimod forsger man at styre den i en retning , der er etisk og moralsk acceptabel .
Det primre forml er at beskytte individets vrdighed mod krnkelser , som den videnskabelige udvikling har givet mulighed for .
Gadebrn frarves indre organer , for at de riges brn kan reddes , fattige familiefdre slger den ene af deres nyrer for at kunne forsrge deres familier , solgte gceller befrugtes med henblik p forskning i embryoner , psykiske syge bruges til at afprve lgemidler .
Der er p verdensplan tilstrkkelig mange uhyggelige eksempler p nutidens virkelighed .
<P>


Konventionen omfatter ikke abort og eutanasi , som dog i takt med , at befolkningen bliver ldre , sammen med andre sprgsml bliver genstand for en stadig strre offentlig debat .

Da de europiske lande adskiller sig fra hinanden i historisk , kulturelt og religist henseende , og eftersom deres lovgivningmssige tradition er forskellig , er det en udfordring i forbindelse med en rkke bioetiske sprgsml at finde frem til flles minimumsnormer for alle lande .



Isr de katolske lande og desuden Tyskland og strig adskiller sig fra de vrige lande ved at have en anden holdning til fostre , umyndiggjorte personer , menneskelige gener , abort og eutanasi .
Det br imidlertid bemrkes , at der i konventionen faststtes en minimumbeskyttelse for borgerne i de lande , der tiltrder konventionen .


Landene kan frit foretage en regulering af beskyttelsen af deres borgere , der er strengere end konventionens .

Det br desuden bemrkes , at hvis konventionen kommer til at indeholde urealistisk strenge bestemmelser , kan det medfre , at forskningen flyttes fra konventionslandene til udviklingslandene .
<P>
Det skal bemrkes , at konventionen om bioetik behandler sprgsml , der berrer alle borgere .
Borgerne kan fle sig truede som flge af den hastige udvikling i sektoren , medmindre de har tilstrkkelig viden .
Derfor er det srdeles vigtigt , at disse sprgsml bliver behandlet i den offentlige debat , inden beslutningstagerne trffer en afgrelse , efter at eksperterne er blevet hrt .
Derfor er det vigtigt , at Europa-Parlamentet , der reprsenterer Unionens borgere og samtidig har en vigtig opgave med at fordele forskningsmidlerne , drfter og behandler de biologiske , bioteknologiske og medicinske sektorers standarder , der baserer sig p respekten for den menneskelige vrdighed .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vedtog den 7.6.1996 23 ndringsforslag , og udtalelsen fra Forskningsudvalget blev tilfjet betnkningen .
I betnkningen understreges det , at beskyttelsen af det enkelte menneskes vrdighed og rettigheder gr forud for alle samfundsmssige eller tredjeparts interesser , og at resultaterne af forskningen i det humane genom skal vre frit tilgngelige .
Igen fremfres behovet for oprettelse af etiske komiter for lgevidenskab og forskning i fuld overensstemmelse med de demokratiske principper .
Betnkningen omhandler isr fire sprgsml : samtykke , beskyttelse af personer , der ikke er i stand til at give samtykke , indgreb i det humane genom og forskning i embryoer .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder nsker , at der indfres et hjt retligt beskyttelsesniveau .
<P>
Den Liberale Gruppe nsker ikke alt for stramme grnser .
I dag ses det allerede tydeligt , at behandling af gener er fremtidens behandlingsform .
Derfor br man ikke indtage en alt for afvisende holdning til , at genteknologien senere kan bruges til at helbrede genetisk arvelige sygdomme .
Dette kommer tydeligt frem i vores ndringsforslag 11 , 12 og 14 .
Afslutningsvis vil jeg henvise til betnkningens punkt 1 , hvor Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder anmoder Kommissionen som traktaternes vogter om at tage stilling til , om traktaterne giver mulighed for at tiltrde konventionen .
Sfremt det ikke er muligt , anmoder udvalget om , at sprgsmlet behandles p regeringskonferencen , og at det undersges , hvilke traktatndringer , der er ndvendige , for at konventionen kan tiltrdes .
<SPEAKER ID=117 NAME="Tannert">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europardets planlagte konvention vil ogs f flger for forskningen i Det Europiske Fllesskab .
Forskningen br frem for alt der , hvor den nsker at lade enhver samfundsmssig eller tredjemands interesse g forud for det enkelte menneskes beskyttelse og vrdighed , begrnses i juridisk henseende .
<P>
Derfor afgav Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi allerede i april sin udtalelse med stor enstemmighed .
Det korresponderede udvalg har fulgt forslagene fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi i alle relevante henseender og finder det pkrvet , at Europa-Parlamentet bl.a. p grund af sin rolle i forbindelse med tildelingen af forskningsbevillinger kritisk flger arbejdet i forbindelse med denne konvention fra Europardet .
<P>
Den europiske offentlighed har i stigende grad taget del i disse teksters tilblivelse .
S meget desto mere beklageligt var det , at det til tider kun lykkedes at f adgang til disse gennem en vis indiskretion .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har som reaktion herp i sin udtalelse krvet en s bred offentlig debat som muligt og deltagelse i beslutningerne samt offentlige hringer og offentligt tilgngelige databaser .
Dette krav blev optaget i det korresponderende udvalgs betnkning .
Min gruppe vil understrege dette yderligere i et supplerende forslag .
<P>
Det foreliggende udkast til konvention er forbedret vsentligt i forhold til forslaget fra 1994 .
Det behandler dog stadigvk kun en del af de sprgsml , der br reguleres , og det br suppleres .
I den forbindelse skal man vre meget opmrksom p , at det egentlige ml med konventionen ikke omgs gennem denne procedure med tillgsprotokoller .
Endvidere er det ndvendigt , at den juridiske ramme for forskning p personer , der ikke selv er i stand til at give deres samtykke , affattes strengere , at den kun tillades , hvis den str i nje forbindelse med den pgldendes sygdom , og hvis den vil gavne den pgldendes sundhed .
<P>
Endelig udgr konventionsudkastet med hensyn til embryoforskningen in vitro et kompromis , som ikke nr op p bestemmelserne i Tyskland og nogle andre europiske lande .
Men i det mindste br frembringelsen af humane embryoer i forskningsjemed vre forbudt .
Parlamentet br foresl et forbud mod enhver forskning med anvendelse af embryoer samt mere prcise bestemmelser for beskyttelsen af embryoer i forbindelse med in vitrobefrugtning .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder udgr et vigtigt diskussionsoplg , som Parlamentet br sttte med stort flertal .
<P>
Lad mig afslutningsvis gre opmrksom p med henblik p protokollen , at jeg ikke var blandt stillerne af ndringsforslag nr . 16 og nr .
18 , som det fejlagtigt er anfrt i dokument A40190 / 96 .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , vi undersger i dag Europardets store og ambitise projekt , der skal skabe en generel ramme for menneskerettighederne og biokemien , der i mellemtiden , hvis jeg har forstet det rigtigt , er blevet til en konvention om bioetik .
Jeg vil for vrigt henlede opmrksomheden p den fare for forkerte betegnelser , som dette risikerer at medfre , for man kunne tro , at alle problemerne vedrrende bioetik behandles af denne tekst , hvilket naturligvis ikke er tilfldet .
<P>
Medlemsstaterne har , ligesom parlamentsmedlemmerne , svrt ved at blive enige om disse sprgsml .
Disse vanskeligheder er blevet forstrket , med udvidelsen af Europardet til Central- og steuropa og sledes med det nye omfang af dette udkast til konvention . For vrigt ved vi , at der i nogle central- og steuropiske stater har kunnet foreg nogle tvivlsomme medicinske og genetiske rutiner .
Men det er en yderligere grund til at skabe en flles referenceramme .
Det bliver hovedformlet med denne konvention , al den stund vi ikke vil tilslutte os den .
<P>
Domstolens udtalelse af 28. marts 1996 udelukker faktisk efter min mening enhver mulig deltagelse .
Selv om denne udtalelse vedrrer Rom-konventionen om menneskerettigheder og ikke udkastet til konvention om bioetik , synes jeg , at det er klart , at de motiver , som Domstolen har fremlagt i denne sag , glder med de ndvendige forandringer for udkastet til konvention om bioetik navnlig udtalelsens punkt 27 :  Ingen bestemmelse i traktaten giver generelt Fllesskabets institutioner befjelse til at udstede regler med hensyn til menneskerettigheder - i det foreliggende tilflde bioetik - eller indg internationale konventioner p dette omrde  .
<P>

Jeg mener , at dette fuldt s meget glder p det omrde , der optager os , som p det mere generelle for menneskerettigheder .
<P>
For vrigt er den analyse , jeg foretager , blevet bekrftet af Parlamentets Juridiske Tjeneste og ogs af Kommissionen , og jeg henviser her til kommissrens erklringer i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .

Det ville vre godt , om udvalget i dag fortalte os , hvad det mener herom efter igen at have undersgt sprgsmlet .
<P>
Det vil ikke sige , at vores udtalelse bliver formlsls , at vi ikke er interesseret i sprgsmlet , men det vil helt sikkert sige , at denne udtalelse , der er blevet mindre umiddelbar med hensyn til sine konsekvenser , vil blive modtaget som sdan , den vil vre mere akademisk og have mindre vgt . Jeg er for vrigt ikke sikker p , at det er bedre sdan .
Trods en betydelig indsats fra ordfreren , og jeg vil gerne takke hr .
Pelttari , der tog over efter fru Rehn , for hans betydelige arbejde , bemrker jeg en udvikling , der p en eller anden mde er modsat i teksterne .
Jeg har indtryk af , at udkastet til Europardets konvention er blevet forbedret , efterhnden som det er blevet behandlet , mens hr . Pelttaris tekst desvrre er blevet drligere , efterhnden som der har vret afstemninger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Vi har haft mange vanskeligheder med at finde konsensus blandt os , dvs. at gennemfre denne vanskelige balance mellem principperne for respekt for livet , den menneskelige krops vrdighed og kravene , der opstr p grund af udviklingen i lgekunsten , kvindernes frigrelse og kvindernes forvaltning af deres egen krop .
Vi str her over for , og vi har kunnet konstatere det , nye angreb fra en genoplivet fundamentalistisk hjreflj , det m jeg m sige , der i Amerika huserer under banneret Christian Coalition , i Frankrig med anti-abortgrupperne , og som vil g s langt som at finde genlyd i Rom med tilbagevenden af de formrkede teser .
<P>
Flgerne heraf er , at resultaterne af 1970 ' ernes kvindesag bliver draget i tvivl . ndringsforslaget om livets oprindelse , der nsten blev vedtaget i Retsudvalget , og som med rette blev afvist p grund af stemmelighed , er den frste illustration herp .
ndringsforslaget om in vitro befrugtning , der er typisk for et vist syn p tingene , der fordmmer dels selve princippet med befrugtning in vitro , dels den kvinde , der nsker at benytte sig af moderne lgemidler til endelig at sikre sig et nsket moderskab , er endnu et eksempel .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at den nye af De Grnne foreslede udformning af ndringsforslag nr .
25 kun forekommer mig acceptabel , hvis den tager hjde for den ndvendige bevarelse af et vist antal fostre til p en rimelig mde at gentage implantationsforsgene uden at skulle plgge kvinden nye udtagninger af g , der er undigt traumatisk , ubehageligt endog sundhedsfarligt .
<P>
Alt dette medfrer , at vi i Retsudvalget har vedtaget en tekst , som min gruppe finder uacceptabel under de nuvrende omstndigheder , og som trods hr .
Pelttaris indsats synes at skyldes et tilbagestende foretagende i ordets etymologiske forstand og alts uacceptabelt .
Hvis disse ndringsforslag blev bekrftet i plenarforsamlingen , ville vi stemme imod hr .
Pelttaris betnkning og samtidig undskylde os over for ordfreren , men uden tven .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , det foreliggende udkast til Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin er med rette kommet ud for kritik , og det navnlig fra handicapsammenslutninger og kirker , men ogs fra mange medlemmer i forskellige parlamenter .
Jeg mener , det er godt , at Europa-Parlamentet behandler udkastet til konvention og udtaler sig om det , ogs selv om den juridiske situation er mere end uklar .
<P>
Hr . Pelttari har forelagt en god betnkning .
Jeg vil gerne takke ham for det prsterede arbejde .
Hans betnkning indeholder klare formuleringer , og beskyttelsen af menneskerettighederne understreges meget mere entydigt end i udkastet til konvention fra styringskomiteen for bioetik .
Det er dog en skam , at hr . Pelttaris ' egen gruppe igen vil fjerne denne klarhed og har stillet talrige ndringsforslag , som vil udvande betnkningen .
PPEGruppen sttter indholdsmssigt betnkningen i den udformning , der blev vedtaget i Retsudvalget .
Vi gr ind for klare formuleringer og menneskevrdighedens absolutte frsteret .
Jeg vil gerne frst komme ind p det omstridte sprgsml i forbindelse med kimcellemanipulering .
Det er positivt , at styringskomiteen har udtalt sig imod indgreb i kimcellen ; men efter min og vor gruppes opfattelse mangler der den ndvendige klarhed .
Europa-Parlamentet br klart gr ind for et forbud .
Vi nsker intet moratorium , som eventuelt er teknisk begrundet , men derimod et forbud , som ogs er baseret p principielle etiske overvejelser .
Det drejer sig i forbindelse med kimcellemanipulering ikke om terapi , men derimod om opdrt af mennesker , og den tilgrundliggende menneskeopfattelse kan vi under ingen omstndigheder acceptere .
Metoden skal ogs forkastes af den grund , at det alene til forskningen i kimcellemanipulering er ndvendigt med en forskning , hvor der anvendes en stor mngde embryoer .
I forbindelse med selve embryoforskningen er styringskomiteens udkast heller ikke tilstrkkeligt klart .
Der tales ganske vist om en passende beskyttelse , men forskning med anvendelse af embryoer forbydes ikke entydigt .
Jeg sprger mig selv , hvilken passende beskyttelse er det , nr genstanden for beskyttelsen i sidste instans dr ?
Hvordan kan man s tale om en passende beskyttelse ?
Derfor nsker vi ogs klare formuleringer her .
<P>
Afviser man forskning med anvendelse af embryoer - her er vi jo enige - har det imidlertid ogs en konsekvens .
Jeg mener , at vi skal srge for , at der ikke m vre nogen overskydende embryoer .
Disse ville s enten blive anvendt i forskningsjemed eller - og dette er heller ikke uproblematisk i etisk henseende - man m lade dem d .
P mange universiteter str man i dag over for det dilemma , at man har hundredtusinder nedfrosne embryoer og ikke ved , hvad man skal gre med dem .
For at undg dette dilemma , er der i forskellige medlemsstater bestemmelser , som tager hjde for dette problem , og som i disse lande ikke har mdt protester fra kvindebevgelsens side . I det mindste har jeg endnu ikke hrt noget om det , selv om jeg flere gange har opfordret kolleger til at give mig beviser .
Derfor mener jeg , at formuleringen i punkt 12.5 er meget vigtig , som den er blevet vedtaget af Retsudvalget .
Med hensyn til forskning p personer , der ikke selv er i stand til at give deres samtykke , kan det siges , at den oprindelige version af udkastet til konvention fra 1994 med rette fremkaldte protester .
Jeg sprger ogs mig selv , hvorfor man ikke fra frste frd prciserede gennem en forbud mod diskriminering af handicappede , at der her ikke m finde noget misbrug sted .
Retsudvalget krver et sdant diskrimineringsforbud , og jeg mener , vi br sttte dette krav .
<P>
PPE-Gruppen er ikke imod et generelt forskningsforbud , men vi nsker strenge regler .
Det glder ogs for personer , der ikke selv er i stand til at give deres samtykke .
For hvis vi gik ind for et totalt forbud , ville det ikke vre muligt at drive forskning f.eks. i forbindelse med brnesygdomme eller Creutzfeldt-Jakob , og jeg mener , at vi derfor br sttte betnkningen i den foreliggende form med visse redaktionelle ndringer , men uden en ndring af substansen .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne allerfrst lyknske vores kollega , hr .
Pelttari , med det fremragende arbejde , han har udfrt .
Hans betnkning er bemrkelsesvrdig bde p det juridiske plan , og hvad angr respekten for den menneskelige vrdighed .
<P>
Som biolog og endnu mere som lge kan jeg dog ikke skrive under p flere af anbefalingerne i den .
Hvilken rolle har biologen , hvis ikke det er at fremme den medicinske forskning uden at skade patienterne ?
Hvilken rolle har lgen , hvis ikke det er at hjlpe dem , der lider og imdekomme patienternes og deres families forventninger , samtidig med at de deontologiske regler og de overordnede principper i etikken respekteres ?
<P>
Men i dette udkast til konvention , forhindrer lovgiveren , selv om han ikke mener at gre det og giver sig selv god samvittighed , den medicinske udvikling p flere omrder . Med hensyn til at opn et samtykke til terapeutiske forsg for mentalt svkkede personer er jeg enig i de fleste af ordfrerens forslag , men jeg m henlede kollegernes opmrksomhed p et srligt punkt : Hvilken holdning skal man indtage over for voksne , der ikke evner at give udtryk for deres afvisning ?
Vil man fratage sig selv enhver mulighed for fremskridt i behandlingerne af de strre mentale forstyrrelser , navnlig i behandlingen af Alzheimer-sygdommen ?
<P>
Med hensyn til behandling af parrets sterilitet eller hypofertilitet ved hjlp af kunstig befrugtning forekommer ordfrerens forslag om at begrnse antallet af embryoner , der m produceres i en enkelt cyklus med henblik p implantation fuldstndigt urealistisk for enhver fornuftig og oplyst specialist .
<P>
Som sagerne str nu og p grund af den uundgelige andel af de befrugtede g , der mislykkes spontant allerede de frste dage i udviklingen , vil de foreslede foranstaltninger medfre , at in vitro befrugtningen med overfrsel af embryon fordmmes endeligt , og de allerede meget strenge krav , der er plagt de kvinder , der nsker at f et barn , vil blive strre .
<P>
Jeg vil slutte med forbuddet , der i sig selv er rosvrdigt , mod indgreb til ndring af kimcellelinjen .
Men vil man fratage sig selv behandlingen med strleterapi og kemoterapi for patienter , der er angrebet af ovariecancer eller testikelcancer , som teksten i betnkningen fastslr ?
<P>
Disse forskellige eksempler illustrerer klart , at selv om man kun kan vre enig i den overvejelse , der inspirerer dem , forekommer de bestemmelser , der er foreslet af vores kollega , hr . Pelttari , overdrevne .
P disse betingelser forekommer betnkningen mig kun acceptabel , hvis vi vedtager mindst fire mundtlige ndringsforslag .
Ellers skal den henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
For det frste skal der tages hjde for visse mentalt syge menneskers manglende evne til afvisning ; for det andet skal der fastsls en undtagelse fra forbuddet mod forskning i embryoner for metoder , der skal forbedre dets videreudvikling ; for det tredje skal produktionen af embryoner med henblik p implantation i moderen ikke begrnses , men kun antallet af embryoner til implantation ; for det fjerde skal genterapi med indgreb i det humane genom forbydes , undtagen i behandling af knskirtelcancer .
<P>
Parlamentet vil sledes tage hjde for den offentlige sundhed med respekt for personernes vrdighed , og det vil stte en re i at opfylde patienternes og deres families forventninger under overholdelse af reglerne for biomedicinsk etik .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , kre kolleger , den beslutning , der er kommet ud af udvalgets arbejde , er p flere punkter langt bagefter teksten i udkastet til konvention . P hvilke punkter ?
Allerfrst den videnskabelige forskning . Beslutningen fastslr , at der skal faststtes absolutte grnser , inden der igangsttes nye forskningsarbejder .
Dette kaldes det videnskabelige moratorium i hele sin formrkelse . For et flertal af udvalget m man sledes ikke lngere forske i genetiske sygdomme , indtil konventionen er vedtaget , og flertallet af medlemsstaterne har ratificeret den .
Det er en forsinkelse p fem til ti r i bekmpelsen af sygdommene .
Det er standsning af foregangsforskningen og sledes et nederlag , selv p patentniveau , over for Japan og USA .
<P>
Dernst de betingelser , som in vitro befrugtningen foregr under . Den tekst , der blev vedtaget i udvalget , er uacceptabel , som det er blevet sagt .
Man plgger teoretiske grnser for produktion af embryoner , der skal implanteres , mens teknikken endnu ikke gr det muligt at undg overskydende embryoner , men navnlig forbyder man opbevaring i frossen tilstand af embryoner med medicinske undtagelser .
Endelig og i samme ndedrt forbyder man enhver forskning i embryoner .
<P>
Jeg vil stille et simpelt sprgsml .
Hvem er vi , lovgivere , geografisk ofte langt fra vores befolkninger , der kan sige , hvad der er godt , og hvad der er drligt i det mest personlige , som et menneske har , nemlig dets seksualliv og dets forplantningsaktivitet ?
Hvordan kan man p et tidspunkt , hvor man med rette krver ligestilling mellem mnd og kvinder , hvordan kan man forbyde , at kvinder bestemmer over deres egen krop ?
Hvis der er embryoner i overskud , er det op til kvinden at vlge at bevare dem , destruere dem eller give dem til videnskaben .
<P>
Endelig er den praktisk talt totale afvisning af tilladelsen til tests , der skal fastlgge forekomsten af genetiske sygdomme ogs uacceptabel , da risikoen for misbrug kan undgs ved at tillade disse tests til medicinske eller forskningsmssige forml og med den pgldende persons samtykke .
<P>
I virkeligheden indeholder denne meddelelse to grove fejl .
For det frste formulerer den forbud i stedet for at trffe nogle rammeforanstaltninger for forskningen for at undg ethvert skred .
Hvis nogen , for at gre det helt klart , er bange , fordi der for halvtreds r siden blev foretaget nogle forfrdelige forsg , skal man s ikke erindre om , at disse kunne finde sted , fordi de var tilladt og endda opmuntret af et politisk umenneskeligt og perverst system .
Men vi er i dag politiske demokratier ; der er kontrol , forskningen foregr bent , opdagelser bliver meddelt i tidsskrifter og der findes etiske lgevidenskabelige komiteer overalt .
Vi kan sledes uden frygt tillade en fortsat forskning , der er en kilde til fremskridt og stte nogle afmrkninger for at undg ethvert misbrug .
<P>
For det andet , skulle 626 parlamentsmedlemmer tiltage sig retten til at definere , hvad der er den fremherskende moral i mnds og kvinders intime adfrd ?
Men med hvilken befjelse skal et liberalt samfund faststte generelle regler , der gr det muligt for hele samfundet at fungere harmonisk ? Det skal ikke gribe ind i de individuelle valg , der ikke benlyst handler imod den etablerede sociale orden .
<P>
Ligesom to kolleger fr mig vil jeg sledes sige , at hvis de ndringsforslag , som vi bl.a. har forelagt , ikke tages i betragtning , er det desvrre det , som Europa-Parlamentet vil have gjort .
Hvis det forholder sig sdan , hber jeg , at Europardet vil forkaste Europa-Parlamentets meddelelse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , det er let at tilslutte sig det centrale udgangspunkt i hr . Pelttaris betnkning .
Udviklingen inden for biologi og lgevidenskab krver , at der i retssystemet faststtes bestemte grnser for at beskytte menneskets vrdighed .
Man br indtage en srdeles forsigtig holdning til gensprgsmlet .
Folk har ret til at vre forskellige .
I dag br der kanaliseres langt flere ressourcer til en ndring af samfundet , for at folk til trods for deres forskellige sygdomme og invaliditet i videst mulig omfang kan leve et fuldt liv .
<P>
Der m imidlertid ikke uden videre sttes begrnsninger for undersgelsen , behandlingen og forebyggelsen af sygdommenes og invaliditetens oprindelse .
Punkt 12.10 i betnkningen er ikke efter min mening tilstrkkelig gennemtnkt .
I dette punkt foresls det , at undersgelser , der gr det muligt at forudsige genetiskbetingede sygdomme eller bestemme genetiske anlg for sygdomme eller invaliditet , kun br tillades , nr der er tale om livstruende sygdomme , hvor der i dag er mulighed for effektiv behandling .
Hvilke undersgelser er der tale om ?
Hvis forslagets ordlyd godkendes , betyder det s , at mange af de eksisterende undersgelser skal ophre ?
Det er allerede nu muligt ved hjlp af blodprver at diagnosticere sygdomme , og derved er det muligt at forebygge sygdommens udbrud , f. eks. ved at ndre levevis .
Sledes er tilbjeligheden til gammelmandsdiabetes , dvs. den skaldte diabetestype II , i hj grad arvelig ligesom tilbjeligheden til s mange andre sygdomme .
Om dens arvelighed ved man allerede nu , at hvis den ene af forldrene har diabetes , da er der 40 % sandsynlighed for , at brnene fr diabetes type II .
Hvis begge forldre har diabetes , ved man , at der er 60 % sandsynlighed for , at brnene fr sygdommen .
Denne diabetesform anses dog ikke for at vre livstruende , men forsmmes den , frer den ligesom s mange andre sygdomme til en for tidlig dd .
Disse arvelige sygdomme skyldes ofte isr en skaldt genetisk fejl .
<P>
Til dato har man i verden vret i stand til at udrydde mange sygdomme .
De har bragt lidelse med sig , og der skal stadig gres meget .
Skulle man for 75 r siden have forbudt brugen af insulin ?
Var det etisk tvivlsomt at give mennesker insulin , der stammede fra kvg og svin ?
Ville man have tilladt det i dag ?
Disse sprgsml krver meget nje overvejelser .
Jeg hber , at Parlamentet ikke vil godkende den frste del af punkt 12.10 , men derimod f.eks. hr . Pelttaris ndringsforslag .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , at gennemfre og beskytte menneskerettighedernes universale gyldighed er en af vor tids politiske prioriteringer .
Vanskeligheden ved denne opgave bestr i , at der ikke kun findes en global og horisontal universalitet i forbindelse med menneskerettighederne , men ogs en intensiv og vertikal universalitet , som strkker sig fra nobelpristageren til det fuldstndig forsvarslse embryo , fra hjernen ind i de enkelte legems- og knsceller .
Uanset hvordan denne beskyttelse mtte vre udformet , skal den altid opfylde n grundlggende betingelse : Opgaven for vort samfund , som lever p kernefysikkens og molekularbiologiens betingelser , bestr ikke i at opstille en ny etik , men derimod med hensyn til omrdet bioteknologisk forskning og terapi at bekrfte og prcisere den konsensus , der er rettet mod barbariet i form af verdenskrige og folkedrab , nemlig at menneskerettighederne har en normativ gyldighed .
<P>
I det foreliggende udkast til en konvention om menneskerettigheder og biomedicin er der med hensyn til ret til samtykke , forskning p personer , der ikke er i stand til at give deres samtykke , kimcelle- og embryoforskning og organtransplantation indeholdt undtagelsesklausuler , som bringer de pgldendes fysiske og genetiske integritet i fare .
Den er endvidere i sammenligning med den europiske menneskerettighedskonvention kendetegnet ved en pfaldende mangel p bindende retskraft , da menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kompetencemssigt begrnses til at afgive forudgende udtalelser .
<P>
Biologer , medicinere , jurister , filosoffer og teologer har stadig meget flles arbejde foran sig med henblik p at sikre , at menneskerettighedernes horisontale og vertikale universalitet ogs beskyttes inden for biomedicin .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr . Pelttaris betnkning vedrrer et yderst vigtigt og mtleligt emne : Bioetik eller etik for livets videnskab .
Mere prcist er denne betnkning en udtalelse om udkastet til konvention , der for jeblikket er under udarbejdelse i Europardet om dette emne .
<P>
Min frste bemrkning vedrrer den metode , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har fulgt .
Det har arbejdet p grundlag af et forudkast fra Europardet fra 1995 .
Siden da har Europardet takket vre sin styringskomit for bioetik fortsat sit arbejde , der den 7. juni i r resulterede i en ny tekst , der var temmelig forskellig fra den tidligere .
Jeg beklager , at Europa-Parlamentet har arbejdet p et forudkast , der allerede var forldet .
<P>
Teksten fra juni 1996 , der er afslutningen p denne styringskomits arbejde - inden videregivelsen til Europardets Ministerkomit , der sandsynligvis vil finde sted nste efterr - har i vid udstrkning taget hjde for den kritik , der blev givet , navnlig i Tyskland , hvor oversttelsesfejl havde fordrejet diskussionen .
Disse misforstelser er nu rettet , og den nye udgave fra juni er vedtaget nsten enstemmigt af styringskomiteen , der er sammensat af eksperter fra alle Europardets medlemslande med alle holdninger .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer indholdet .
Tydeligvis er Pelttari-betnkningen eller mere njagtigt ndringsforslagene , der er vedtaget i udvalget , i vid udstrkning inspireret af en moral , som mange af os ikke er enig i .
Det glder sledes visse bestemmelser vedrrende embryon , der er et meget mtleligt emne .
Det samme glder for beskyttelse af personer , der ikke er i stand til at give samtykke til forskning .
Endelig glder det samme for genterapi og indgreb i det humane genom .
<P>
P alle disse punkter synes hr . Pelttaris betnkning mere beskyttende end udkastet til konvention i versionen fra 1995 .
Ganske vist skal man vre beskyttende over for menneskerettighederne og forsigtig , men betnkningen forekommer virkelig for restriktiv og mske tilbagestende .
Det beklager jeg , ligesom jeg beklager , at betnkningen kritiserer Europardets hensigt om at henvise de sprgsml , der ikke har kunnet lses i selve konventionen , til tillgsprotokoller .
Europardet er klogt .
Nr det drejer sig om s vanskelige sprgsml , m man g forsigtigt frem og ikke vre for overvldende .
En grundkonvention plus tillgsprotokoller , det er den bedste metode .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , forskning inden for biologi , bioteknologi og lgevidenskab samt anvendelserne deraf giver uhrt nye muligheder . Men disse stiller os samtidig over for fundamentale etiske sprgsml .
Det er derfor godt , at der inden for Europardet arbejdes p en konvention om beskyttelse af , hvad der kaldes menneskets vrdighed . Ikke alt , hvad der er muligt , m tillades .
Der br stilles grnser for friheden for videnskab , forskning og lgevidenskab .
<P>
Europardets ptnkte konvention giver en udmrket lejlighed til at skabe de dertil krvede juridiske rammer .
Af udkastet til teksten fremgr det imidlertid , at styringskomiteen for bioetik har forspildt denne chance . P vsentlige punkter som beskyttelse af personer , der ikke er i stand til at give samtykke , beskyttelse og anvendelse af embryoner samt problemet med genterapi udviser udkastet til konventionen mangler .
<P>
Vi anser det for en heldig omstndighed , at Europa-Parlamentet lader sin stemme hre med Pelttari-betnkningen om dette emne .
Men vi er ikke tilhngere af , at Den Europiske Union skulle tiltrde en sdan konvention , fordi dette er en sag , som medlemsstaterne skal trffe beslutning om .
<P>
I Pelttari-betnkningen korrigeres manglerne i udkastet til konventionen p en udmrket mde . Som udgangspunkt glder her , at den direkte beskyttelse af individets vrdighed og rettigheder sttes hjere end ligegyldig hvilke interesser fra samfundets eller tredjeparts side .
Dermed er ikke alle sprgsml besvaret , men - sledes som det fremgr af betnkningen - der sttes tydelige principielle grnser .
Det skal dreje sig om menneskets vrdighed , baseret p anerkendelsen af mennesket som Guds unikke skabning .
Dette betyder , at ethvert liv lige fra den spde begyndelse til den sidste fase , beskadiget eller ej , i stand til at give samtykke eller ej , br beskyttes fuldstndigt og respekteres , som det er .
<P>
Jeg anbefaler derfor at vedtage Pelttari-betnkningen , som den foreligger , og at stemme imod de ndringsforslag , som formindsker den ndvendige beskyttelse .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , i den endelige affattelse er betegnelsen  konvention om bioetik  blevet erstattet med ordene  konvention om menneskerettigheder og biomedicin  .
Det synes sledes klart , at det foreliggende forslag frst og fremmest bygger p det menneskelige under udelukkelse af teknikker , der vedrrer dyr og planter .
Det grundlggende princip om patientens velfrd i bred forstand under enhver form for indgreb opfattes gunstigt af alle , men i denne forbindelse vil vi gentage : for det frste at intet medicinsk indgreb kan udfres uden et bevidst og frit givet samtykke fra den , der udsttes for det , for det andet , at ingen forskning m foretages p personer , der ikke er i stand til selv at samtykke , medmindre det er til sikker og direkte gavn for ham .
Det er en indstilling , der stder imod den gldende lovgivning og praksis i adskillige europiske stater , hvori flertallet er af den opfattelse , at kravet om den direkte fordel vil gre det umuligt at udfre en lang rkke former for grundforskning vedrrende barnets udviklingsforhold , brnesygdomme og visse sindslidelser .
I alle tilflde finder vi ikke , at disse organisationer er tilstrkkelig strke til at udvirke strre fremskridt .
<P>
Genetikken er den mest lovende disciplin med hensyn til bekmpelsen af sygdomme , srlig kampen mod krft .
I denne forbindelse lgger vi vgt p , at et indgreb , hvorved man forsger at modificere det menneskelige genom , kun m vre af betydning med prventive , behandlingsmssige eller diagnosticerende forml , og alene hvis formlet ikke bestr i indfrelse af modifikationer af de kommende generationers genom .
Selvom dette forbud for nogen bygger p fundamentale etiske overvejelser , drejer det sig for de flestes vedkommende om en elementr forsigtighedsforanstaltning , idet vi langt fra har en tilstrkkelig kontrol til at garantere acceptable sikkerhedsforhold .
<P>
Nr dette er sagt , er vi i det hele gunstigt indstillet over for udkastet til konventionen om beskyttelse af menneskerettighederne og menneskets vrdighed i forbindelse med anvendelsen af biologi og medicin .
Srlig er vi tilfredse med to passager , nemlig punkt L , hvori det hedder :  der er overbevist om , at sdanne terapier br forkastes og forbydes , da man teknisk ikke kan vurdere deres flgevirkninger inden for et overskueligt tidsrum , da der ikke findes nogen mulighed for efterflgende at indhente den pgldendes samtykke , og da sdanne terapier endegyldigt ville bne vejen for eugenik , for brug af mennesker til srlige forml  , og punkt 11 :  mener , at den direkte beskyttelse af det enkelte menneskes vrdighed og rettigheder gr forud for enhver samfundsmssig eller tredjemands interesser , og resultaterne af forskning i det humane genom skal vre frit tilgngelige  .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde forhandlingen , og vi gr over til sprgetiden .

<P>
Forhandlingen vil blive genoptaget kl .
21.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0681 / 96 ) . Vi behandler sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 29 af Maren Gnther ( H-0529 / 96 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand fra EU til Irak i betragtning af Iraks olieeksport til finansiering af humanitr bistand
<P>
Kommissionen yder rligt humanitr bistand til Irak for ca . 22 mio ecu .
Der er afsat yderligere midler for 1996 .
Agter Kommissionen at frigre disse midler i betragtning af , at Irak nu m eksportere olie til en vrdi af to mia dollar pr. halvr for dermed at finansiere humanitr bistand til den ndlidende befolkning ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Sir Leon Brittan">
Kommissionen flger de skridt , der er taget til at gennemfre FN-Sikkerhedsrdets resolution 986 , som tillader salg af olie for at gre det muligt at kbe fdevarer og humanitre produkter .
Gennemfrelsen af denne resolution vil krve , at alle betingelser , ssom udarbejdelse af indkbsprogrammer og etablering af de ndvendige strukturer , er opfyldt adskillige mneder forinden .
Med dette in mente vil Kommissionen viderefre den humanitre bistand til Irak i hele 1996 .
Der er tildelt 9 mio ECU under det frste budget , og det andet belb p 14 mio ECU kan om ndvendigt tildeles afhngigt af , om der er ECHO-midler til rdighed .
Nr resolution 986 rent faktisk trder i kraft , vil Kommissionen undersge behovet for at revidere programmet , og medlemsstaterne og Parlamentet vil blive informeret herom .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. kommissr , der rejser sig det sprgsml , hvordan den humanitre bistand i dette tilflde nu skal viderefres , for som flge af de meget strre belb , Irak nu rder over , frigres midlerne jo i givet fald til andre ndsituationer i verden .
Eller har man eventuelt tnkt p at g meget mere specielt til vrks , da det jo er et faktum , at netop brneddeligheden er foruroligende hj i Irak ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
For jeblikket er midlerne ikke til rdighed , og der er som sagt rent vsentlige betingelser , der skal opfyldes .
Nr disse betingelser er opfyldt , er tiden inde til at overveje en omlgning af programmet , hvad enten det er i Irak eller andre steder .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30 af Gerard Collins ( H-0560 / 96 ) :
<P>
Om : Europol
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvor stor finansiel sttte , den stiller til rdighed for Europol , hvor mange midler , Europol modtager fra medlemsstaterne , og hvornr den forventer , at dette organ vil vre fuldt funktionsdygtigt som oplysningskilde om den illegale narkotikahandel for medlemsstaternes myndigheder , der har det direkte ansvar for kampen mod de internationale narkotikasmuglere ?
<SPEAKER ID=134 NAME="Gradin">
Hr. formand , hverken i Europol-konventionen eller i afgrelsen om den flles aktion vedrrende Europols udvidede mandat , der blev vedtaget i marts 1995 , forudsttes det , at Europol skal finansieres over fllesskabsbudgettet .
I begge hedder det tvrtimod udtrykkelig , at svel UDE ' s som Europols udgifter skal bres af medlemsstaterne i forhold til deres bruttonationalprodukt .
Kommissionen har ingen oplysninger om , njagtig hvor meget hvert enkelt medlemsstat betaler .
Det sprgsml m rettes til Rdet .
<P>
Europa-Parlamentet har i budgettet for 1996 oprettet en srlig budgetpost vedrrende UDE .
Det skyldes , at stats- og regeringscheferne p samlingen i Essen udtrykte nske om at udvide UDE ' s mandat til foruden narkotika ogs at omfatte handel med mennesker , radioaktivt materiale , stjlne kretjer og dermed relateret kriminalitet .
P indenrigs- og justitsministrenes samling i Rdet den 9.-10. marts 1995 blev der truffet en lignende afgrelse .
Det belb , som Europa-Parlamentet har afsat til UDE ' s nye ansvarsomrde , er p i alt 7 , 5 mio ecu , hvoraf halvdelen er opfrt p budgetposten og halvdelen henfrt til reserven .
Iflge traktaten er det Rdets afgrelse , om disse midler skal anvendes eller ej .
En sdan afgrelse er endnu ikke truffet .
<P>
Jeg er selvflgelig tilfreds med , at samlingen i Firenze bragte en lsning p sprgsmlet om Domstolen .
Nu hber jeg , medlemsstaterne srger for snarest muligt at ratificere Europolkonventionen . Det afgr nemlig , hvor hurtigt Europol kan komme i gang med arbejdet for alvor .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Jeg takker kommissr Gradin for hendes svar .
Det afklarer i meget hj grad situationen for mig .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Graham Watson ( H-0397 / 96 ) :
<P>
Om : Ensartet valgprocedure for valg til Europa-Parlamentet
<P>
Hvad gr Kommissionen for at sikre , at den forpligtelse , som underskriverne af Rom-traktaten indgik om indfrelse af en ensartet valgprocedure , omsider opfyldes ?
<SPEAKER ID=137 NAME="Sir Leon Brittan">
I Kommissionens udtalelse til regeringskonferencen understregede den , at indfrelsen af en ensartet valgprocedure for valg til Europa-Parlamentet efter dens opfattelse var et vigtigt sprgsml .
Men af den procedure , der er fastsat i artikel 138 i traktaten , fremgr det helt klar , at det er Parlamentet og ikke Kommissionen , som har lovgivningsinitiativet , og det er som bekendt taget .
Derefter skal Rdet trffe afgrelse med enstemmighed efter at have modtaget Europa-Parlamentets samtykke .
Desvrre er den ndvendige enstemmighed i Rdet ikke nrt forestende for jeblikket .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg er kommissren taknemlig for hans svar .
Jeg forstr , at Kommissionen erkender , at den nuvrende balance i Parlamentet er skv p grund af valgproceduren i en enkelt medlemsstat , sledes at vi her ikke afspejler EU-borgerens vilje , nr de stemmer .
Jeg er sikker p , at Kommissionen ogs erkender , at vi under det nste valg til Europa-Parlamentet kan have 15 medlemsstater med 16 forskellige valgprocedurer .
<P>
Jeg er kommissren taknemlig for hans tilkendegivelse af , at han anser de Guchtbetnkningen for at vre den mde , hvorp Parlamentet har udvist initiativ .
<P>
Vil Kommissionen som traktatens vogter overveje at trffe foranstaltninger imod Rdet for dets passivitet i denne sag ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg er ikke ndvendigvis enig i alle de bemrkninger , det rede medlem fremsatte som led i tillgssprgsmlet , men Parlamentet har rent faktisk udvet sin ret og udfrt sin funktion som foreskrevet .
Jeg er imidlertid ikke overbevist om , at Rdet har nogen juridisk forpligtelse , som ikke er blevet opfyldt .
Det har ganske enkelt ikke opnet enighed med den ndvendige enstemmighed .
Det er ikke noget enestende tilflde .
Hvis der hver gang , Rdet ikke opnede enighed og et forslag ikke blev vedtaget , blev anlagt sag mod Rdet , ville vi skulle have hundrede retsmder hver af ugens dage .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Kan kommissren mon prcisere , hvad der menes med en ensartet valgprocedure .
Er det hensigten at have njagtig den samme procedure i alle medlemsstater , hvilket klart hverken er gennemfrligt eller nskeligt , i hvilket tilflde det formentlig vil vre bedst at ndre Rom-traktaten ?
<P>
Med hensyn til hr . Watsons bemrkning om , at balancen i Parlamentet er skv som flge af valgproceduren i en enkelt medlemsstat , mener kommissren s ikke , at der ikke er nogen proportionalitet i hele Den Europiske Union , og heller ingen intention om at f proportionalitet , da de mindre lande fr forholdsvis flere pladser end strre lande , hvorfor situationen i Det Forenede Kongerige ikke er den vsentligste faktor til at gre balancen skv i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg sagde ikke noget om at gre balancen i Parlamentet skv , jeg sagde blot , at der var et tilsagn og en overbevisning om , at der skulle vre en ensartet valgprocedure .
Med hensyn til , hvad en ensartet valgprocedure er , kan dette sikkert diskuteres , men Parlamentet forlagde et forslag , som vi absolut mener indeholder en ensartet valgprocedure .
Sprgsmlet om bestemte landes overreprsentation eller underreprsentation er efter min mening en helt anden sag .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Det forekommer virkelig at vre usdvanligt , at Parlamentet , som til stadighed gr et stort nummer ud af at f tildelt flere befjelser , ikke tager fat p det helt centrale grundlggende demokratiske underskud , nemlig at det ikke p behrig vis reprsenterer de politiske synspunkter p hele det europiske kontinent .
Jeg tager afstand fra min kollega fra England , som synes at vre meget tilfreds med dette , og jeg hber virkelig , at Kommissionen ikke deler denne tilfredshed , nemlig at det rlig talt ikke betyder s meget .
Jeg har en formodning om , at der er visse personer i Rdet , som faktisk fler dette , som fler , at jo mindre demokratisk legitimitet Parlamentet har , desto bedre , og n mde , hvorp man kan gre en ende p vor demokratiske fordring , er at pege p den omstndighed , at der ikke er denne pluralisme .
Ligeledes er der i disse lande , som ikke har nogen form for territorialt aspekt i valgproceduren , heller ikke indbygget nogen fairness , da det er temmelig sandsynligt , at den franske delegation ikke vil omfatte en eneste bretagner eller en eneste korsikaner .
Det er f.eks. frst nu , at Fransk Guyana er reprsenteret i Parlamentet som flge af medlemskab af den pgldende liste .
Jeg kan ikke tro , at dette er i Parlamentets interesse , men jeg vil gerne have Kommissionens forsikring om , at den ikke er tilfreds med dette demokratiske underskud .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Nr parlamentarikere drfter sprgsml i forbindelse med valg , er fristelsen til at tage mange forskellige ting op uimodstelig , og jeg m absolut vedg , at jeg ikke har modstet den ved forskellige lejligheder tidligere , men med hensyn til Kommissionens standpunkt har vi ikke indtaget overordnede standpunkter i forbindelse med hvert aspekt af de bemrkninger , det rede medlem fremsatte , men har understreget det synspunkt , at med hensyn til det simple sprgsml om indfrelsen af en ensartet valgprocedure mener vi , at dette er nskeligt .
Det lser ikke alle de problemer , der er rejst , og det har vret vanskeligt nok at opn enighed om dette , s lad os derfor koncentrere os om det og se , hvordan vi i givet fald kommer videre under regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Luciano Vecchi ( H-0520 / 96 ) :
<P>
Om : Ajourfring af det sociale handlingsprogram p mellemlang sigt
<P>
Hvilke planer har Kommissionen om at foretage en rlig ajourfring af det sociale handlingsprogram p mellemlang sigt ?
Hvilken form vil handlingsprogrammet tage ?
Hvilke hringer har Kommissionen foretaget , og hvilke procedurer er der blevet fulgt i forbindelse med handlingsprogrammets ajourfring ?
<SPEAKER ID=145 NAME="Sir Leon Brittan">
Processen med at ajourfre dette program , som blev vedtaget i april 1995 , er for jeblikket i gang i Kommissionen .
Kommissionen tager gerne imod synspunkter fra interesserede som bidrag til dette arbejde .
Heriblandt hrer de synspunkter , som f.eks. de vrige europiske institutioner har givet udtryk for i deres respektive udtalelser og under forhandlinger om programmet , samt de synspunkter , arbejdsmarkedet parter har givet udtryk for .
Synspunkterne i CEE , ETUC og UNICE i denne henseende er allerede blevet forelagt Kommissionens embedsmnd , og jeg forstr , at der i forbindelse med sprgsmlet er kontakter i gang mellem hr . Flynn og Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj .
Resultatet heraf vil blive offentliggjort efter sommer .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. kommissr , af Deres lakoniske svar mener jeg at kunne forst , at Kommissionen ikke endnu i dette jeblik er i stand til at svare i realiteten p de sprgsml , jeg har stillet , at der i jeblikket kun foregr rdslagninger , og at der flgelig endnu ikke er truffet beslutninger .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg beklager , hvis jeg var lakonisk .
I en vis forstand var jeg ret vidtlftig .
Men situationen er meget enkel .
Den er njagtigt , som det rede medlem forstr den .
Vi er i gang med at hre forskellige personers synspunkter med henblik p denne ajourfring , og nr det er gjort , og de er blevet behandlet , vil vi komme til en konklusion og offentliggre den .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Juan Colino Salamanca ( H-0517 / 96 ) :
<P>
Om : Afskedigelse af en hjtstende spansk embedsmand
<P>
Kommissionen bedes redegre for rsagerne til afskedigelsen af den hjtstende spanske embedsmand Fernando Mansito .
<P>
Har denne afskedigelse noget at gre med BSE-krisen ?
<SPEAKER ID=149 NAME="Sir Leon Brittan">
Der tales om en omlgning af ansvarsomrderne for vicegeneraldirektrerne i generaldirektoratet for landbrug .
Det str ikke i forbindelse med de nuvrende diskussioner om BSE .
Kommissionen har endnu ikke truffet nogen afgrelse med hensyn til hr . Mansitos situation .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Ud over det svar , kommissren har givet , vil jeg blot konstatere , at sagen blev bragt i pressen p et ikke tilfldigt tidspunkt , men netop da det permanente veterinrudvalg diskuterede krisen omkring kogalskaben . Indtil da var hr .
Mansito formand for det permanente veterinrudvalg , og netop p det tidspunkt ophrte han med at vre formand , og en ny tjenestemand tiltrdte , uden at der er blevet givet nogen form for oplysninger .
Vi er derfor ndt til at stte afskedigelsen af denne tjenestemand i forbindelse med krisen med kogalskabssagen .
<P>
Under alle omstndigheder glder det mig , at man er ved at forberede en omfattende omstrukturering af Generaldirektorat VI , og vi forventer naturligvis at f mere detaljerede oplysninger om sagen .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Den foreslede nye organisationsplan er blevet sendt til kommissr Liikanen , som er ansvarlig for personaleanliggender .
Den er ikke frdiggjort .
Nr dette er gjort , vil den blive offentliggjort p normal vis .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 34 af Irene Crepaz ( H-0567 / 96 ) :
<P>
Om : WTO
<P>
Der er for jeblikket en udvikling i gang med hensyn til brnearbejde , idet USA ( Financial Times 13.6.1996 ) nu ogs foreslr , at anvendelsen af det skaldte  rugmark  skal udvides til de sektorer , hvor der fortsat er problemer med brnearbejde .
<P>
Opfatter Kommissionen det , som om USA vil vre indstillet p , at den sociale klausul drftes p WTO-konferencen i Singapore ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Sir Leon Brittan">
De Forenede Stater hrer blandt de lande , der gr ind for , at dette sprgsml behandles som led i WTO , og at der nedsttes en arbejdsgruppe .
Deres forslag i denne forbindelse ligger ret tt op ad Kommissionens ideer , dvs. behovet for at fremme internationalt anerkendte arbejdsstandarder for at styrke hvert lands konomiske ydeevne p lang sigt og forbindelsen mellem handelsliberalisering , konomisk udvikling og sociale fremskridt som en del af et bent og ikke-diskriminerende handelssystem .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Crepaz">
Tak , hr. kommissr , for Deres svar .
Jeg vil ogs gerne sprge Dem om , i hvilken form Kommissionen kunne forestille sig , at de sociale sprgsml skal behandles p WTO-konferencen i Singapore , og om Kommissionen vil sttte en forankring af sociale mindstestandarder , f.eks. netop i forbindelse med sprgsmlet om brnearbejde , som led i WTO-aftalen .
Der findes jo et forslag til Rdets direktiv om en firerig ordning for en generel toldprferenceordning .
Heri er der fastsat mulighed for , at man ogs kan begunstige de tredjelande , der gr en indsats for at beskytte arbejdstagernes rettigheder eller forbyde brnearbejde .
<P>
Hvilke foranstaltninger trffer Kommissionen for ogs at gennemfre denne sociale klausul p internationalt plan , f.eks. som led i WTO ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Den generelle toldprferenceordning er selvflgelig noget , som vi anvender autonomt .
Den Europiske Union har ret til at afgre , efter hvilke principper den p et unilateralt grundlag vil lade udviklingslande falde ind under prferenceordningen , og det overordnede princip om , at der skal tages hensyn til deres overholdelse af arbejdsstandarder af denne art , er absolut et af de almindelige trk ved en sdan ordning .
Men det , vi taler om som led i WTO , er diskussionen om en forbindelse mellem samhandel og overholdelsen af grundlggende arbejdsstandarder .
Vi anser ikke lave lnninger som en unfair handelspraksis : det er en naturlig fordel , som fattigere lande har .
Men p den anden side er overholdelsen af internationalt vedtagne normer for sprgsml som brnearbejde et sprgsml , som det er rimeligt at behandle i WTO .
Det er et meget flsomt sprgsml .
Den Europiske Union som sdan har ikke formuleret sin holdning ; det blev behandlet i Rdet s sent som i formiddags .
Kommissionen vil til sin tid fremkomme med sine synspunkter .
Vi hber s , at Rdet vil acceptere dem , og at det bliver grundlaget for det standpunkt , som Den Europiske Union indtager p konferencen i Singapore .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af Wolfgang Nubaumer ( H-0570 / 96 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af intellektuel ejendomsret
<P>
Navnlig i udviklingslandene er der til stadighed fare for , at bestemmelserne om beskyttelse af intellektuel ejendomsret omgs .
<P>
Hvilke muligheder rder Kommissionen over for at sikre de europiske virksomheder beskyttelse af deres intellektuelle ejendom ?
<P>
Hvilke sanktionsmidler har Kommissionen til hensigt at anvende over for stater , som ikke respekterer beskyttelsen af europiske intellektuelle ejendomsrettigheder ?
<P>
Hvilke resultater er der nu efter undertegnelsen af Uruguay-Runden blevet opnet med hensyn til en gennemfrelse i udviklingslandene af en nedsttelse af toldsatserne og afvikling af ikke-toldmssige handelshindringer ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Sir Leon Brittan">
De europiske industrier og virksomheder kan indgive klage til Kommissionen iflge forordningen om handelshindringer i forbindelse med formodede hindringer for samhandelen , som omfatter beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder .
Efter en nrmere undersgelse kan der s trffes handelspolitiske foranstaltninger over for det pgldende tredjeland .
Sdanne foranstaltninger skal selvflgelig vre forenelige med de eksisterende internationale forpligtelser og procedurer , men de kan best i en indstilling eller tilbagetrkning af indrmmelser p baggrund af handelspolitiske forhandlinger , forhjelse af toldsatser og indfrelse af mngdemssige begrnsninger .
<P>
Problemer , som de enkelte europiske industrier mtte have , kan ogs forelgges vore handelspartnere under bilaterale mder med Kommissionen , og med en lang rkke lande har vi forhandlet samarbejdsaftaler , som indeholder srlige bestemmelser vedrrende beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder .
Som led i WTO kan vi ivrkstte formelle konsultationer og anmode om et panel , hvis TRIPS-aftalen er blevet overtrdt .
<P>
Det br ogs understreges , at de europiske industriers rettigheder er beskyttet i tredjelande via det eksisterende net af internationale konventioner .
Og rettighedsindehaveren kan selvflgelig selv hndhve ejendomsrettigheder som private rettigheder via en retslig eller anden foranstaltning .
<P>
Med afslutningen p forhandlingerne under Uruguay-runden forpligtede udviklingslandene sig til i betydelig grad at udvide den del af deres toldsatser , der er underlagt bindinger , og ogs at nedstte importafgifterne .
Forpligtelserne til at foretage nedsttelser vil blive gennemfrt i faser i en femrsperiode fra januar 1995 .
To femtedele af nedsttelserne er allerede blevet foretaget i forbindelse med ikke-toldmssige foranstaltninger .
Vedtagelsen af resultaterne fra Uruguay-runden betd , at alle udviklingslande overholdt alle kodekser og blev underlagt de strengere WTO-discipliner , sledes at der blev taget fat p hovedparten af ikketoldmssige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. kommissr , jeg takker for svaret p mit sprgsml .
Ved siden af udviklingslandene tillader jeg mig konkret at henvise til det aktuelle problem med Kina . Hvilke foranstaltninger regner Kommissionen med at trffe i forbindelse med Kinas eller kinesiske virksomheders overtrdelse af ophavsrettigheder ?
<P>
Med hensyn til svaret p mit sprgsml om resultaterne af , at toldsatserne skal nedsttes og de ikke-toldmssige handelshindringer skal afvikles i udviklingslandene , tillader jeg mig at henvise til flgende : Mdet mellem handelsministrene som led i det konomiske forum for Asien og Stillehavsomrdet mandag i denne uge har vist , at udviklingslandene kun er rede til at afvikle deres beskyttelsestold p europiske industriprodukter , hvis Den Europiske Union samtidig gr yderligere indrmmelser i forbindelse med importen af landbrugsprodukter fra disse lande .
Er der ikke fare for , hr. kommissr , at i betragtning af denne udgangsposition vil det i forvejen hrdt pressede europiske landbrug lide en uoprettelig skade som flge af indrmmelser fra Den Europiske Unions side med henblik p en yderligere afvikling af handelshindringer p dette omrde ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Situationen er meget enkel .
Der foreligger ingen forpligtelse til at indlede forhandlinger p landbrugsomrdet fr omkring rhundredeskiftet , og vi agter ikke at gre noget fr det tidspunkt .
P den anden side betyder det , at vi ikke kan forvente , at andre lande nedstter deres handelshindringer i forbindelse med vore industriprodukter ud over det , de allerede er get med til under Uruguay-runden , medmindre vi kan f en srlig ordning i stand med dem inden for en srlig sektor , som anses for at vre til gensidig fordel .
Jeg mener ikke , vi br udelukke denne mulighed , da det kunne vre i vor interesse at gre det .
<P>
For s vidt angr intellektuel ejendomsret , er Kina ikke medlem af WTO .
Vi forsger at f Kina optaget i WTO for at forhandle om dette , og s vil de fulde forpligtelser skulle overholdes .
Alligevel er Kina forpligtet til at overholde den intellektuelle ejendomsret , og p hvert mde , jeg har med kineserne , hvad enten det er i Europa eller Kina , understreger jeg betydningen af , at de overholder de aftaler , de har indget .
<P>
Ud over at understrege og gentagne gange understrege betydningen af , at de overholder det , de er get med til , er vi ogs ndt til at hjlpe dem .
Jeg underskrev selv en aftale , som yder dem faglig bistand til at overholde de intellektuelle ejendomsrettigheder , hvilket ikke altid er let for udviklingslande , og jeg hber , at dette ogs vil medvirke til at afhjlpe situationen .
<P>
Hvis det rede medlem tnker p konkrete klager med hensyn til den kemiske industri , er det muligt , at dette er de klager , vi allerede har kendskab .
Men hvis han eventuelt ikke tror , det er tilfldet , vil jeg meget gerne have nrmere oplysninger , s vi kan tage de pgldende klager op , hvis vi ikke allerede har gjort det .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 36 af Magda Aelvoet ( H-0587 / 96 ) :
<P>
Om : Militre lavtflyvninger over Innu-folkets territorium i Canada
<P>
Flere EU-medlemsstater , nemlig Forbundsrepublikken Tyskland , Frankrig , Det Forenede Kongerige , Nederlandene og Belgien , deltager i militre lavtflyvninger i Labrador , Canada , over den indfdte Innu-befolknings territorium .
Dette medfrer stjgener og luftforurening , som i hj grad er en trussel mod den indfdte befolknings levevis .
Har Kommissionen tidligere drftet dette sprgsml , og har man i den forbindelse forsgt at finde alternativer til lavtflyvninger over dette omrde ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Sir Leon Brittan">
Dette sprgsml hrer ikke ind under Kommissionens jurisdiktion .
Det er udelukkende de pgldende nationale myndigheders opgave .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Jeg var allerede bange for , hr. kommissr , at et sdant svar ville blive givet .
Jeg nsker dog at henlede Deres opmrksomhed p , at det iflge EU-Traktaten tydeligt er fastlagt , at beskyttelse og overholdelse af menneskerettighederne hrer til mlstningerne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Hvad det angr , vil vi i morgen have diskussionen af hr .
Fernndez-Albors betnkning , og han siger deri navnlig - og hele Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender har givet ham ret heri - at Kommissionen netop p dette omrde tager alt for f initiativer . Jeg synes , at dette er et strlende eksempel herp .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Enhver har ret til at have sin egen holdning , men jeg finder det meget vanskeligt at tro , at de afgrelser , som de enkelte medlemsstater trffer som led i deres forsvarsordninger med henblik p at deltage i denne form for flyvninger over et tredjeland , er noget , som hrer ind under Kommissionens jurisdiktion .
Vi beskyldes normalt ikke for at mangle ambitioner om at udvide vor kompetence , men jeg mener , at dette virkelig gr ud over det , vi kan forventes at gre .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Vi gr nu videre til sprgsml til hr .
Liikanen . Jeg vil vre rimeligt overbrende , da vi har god tid p grund af Sir Leons udmrkede og korte svar .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 37 .
<P>
Sprgsml nr . 38 af MaLou Lindholm ( H-0568 / 96 ) :
<P>
Om : Ligestilling mellem mnd og kvinder
<P>
Unionen siger , at den vil arbejde for ligestilling mellem kvinder og mnd , og at medlemslandene skal forbedre deres lovgivning .
Finder Kommissionen , at EU inden for sine egne institutioner , hvor man kan trffe suverne beslutninger , lever op til , hvad den krver af medlemslandene ?
Hvad agter Kommissionen i bengtende fald at gre for at forbedre forholdene ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Liikanen">
Kommissionen betragter fremme af ligestilling som en vigtig mlstning , og den nsker ogs at fremme denne i sin ansttelsespolitik .
Situationen har ikke vret gunstig med hensyn antallet af kvindelige tjenestemnd og deres position .
Kvindernes andel i kategori A har vret srdeles beskeden . For at rette op p situationen besluttede Kommissionen i 1995 at opstille rlige ml for at ge antallet af kvinder i kategori A og isr i ledelsesfunktionerne .
Mlstningerne gjaldt bde nye og gamle medlemslande .
Jeg kan med glde konstatere , at siden begyndelsen af sidste r har der vist sig betydelige fremskridt .
Der har vret og er stadig alt for f kvindelige generaldirektrer .
Ved begyndelsen af sidste r var der n - nu er der tre .
I begyndelsen af 1995 var der fem kvinder p direktrniveau , dvs. kategori A2 , i dag er der 13 .
P mellemlederniveau , der svarer til kontorchef og ledende eksperter , har der vret omkring 10 % kvinder .
De nye medlemslande har bidraget betydeligt til forbedringen af situationen : 41 % af de udvalgte kontorchefer eller ledende rdgivere fra de nye medlemslande har vret kvinder , mens man for de gamle medlemslandes vedkommende kun nede op p 15 % .
Dette skyldes , at man har vret ndt til at foretage udnvnelserne blandt dem , der allerede var ansat .
Blandt ansgerne har kvinderne kun udgjort 10 % .
For de nye medlemslande har man kunnet afholde en ben udvlgelsesprve for alle , og i disse lande har kvindernes andel vret hjere end i nogle af de oprindelige medlemslande .
Situationen har udviklet sig bedst for de unge tjenestemnd .
Med denne betegnelse menes tjenestemnd i kategori A7 og A8 , og p dette niveau har ansttelsesaktiviteten vret hjest .
For de tre nye medlemslandes vedkommende har kvindernes andel af de nyansatte vret p 51 % , dvs. over halvdelen .
For de gamle medlemslande er andelen 28 % .
Alt i alt kan vi konkludere , at udviklingen gr i den rigtige retning , hvad angr rekrutteringen af tjenestemnd i kategori A , men der vil g lang tid , inden de samlede tal ndrer sig , eftersom ansttelserne selvflgelig er sket igennem rtier .
Kommissionen flger nje opfyldelsen af mlstningerne og fortstter med at fremme ligestilling i sin ansttelsespolitik for at sikre , at kvinders og mnds andel udvikler sig ligeligt p de forskellige karrieretrin .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Liikanen for et udtmmende svar .
Der er utvivlsomt sket en forbedring i de seneste r , ikke mindst efter optagelsen af de nye lande .
Men dette er et gammelt sprgsml .
Ligestilling har lnge vret et hjtprioriteret emne i EU .
Sprgsmlet om indfrelse af positive foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mnd og kvinder blev rejst allerede i firserne .
Jeg ville gerne vide , om man , nr det glder ansttelse af kvinder , ptnker yderligere at mlrette disse foranstaltninger , og om man - i strre udstrkning - kunne anvende positiv srbehandling .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Vi har til hensigt udover ansttelsesforanstaltninger at udvikle andre foranstaltninger , der vil lette ansttelsen af kvinder og deres karriereudvikling .
Jeg har kun villet beskftige mig med rekrutteringen af tjenestemnd i kategori A , fordi jeg ved , at kvindernes beskedne andel p kun 15 % af de pgldende tjenestemnd , har vret en ubehagelig realitet for Kommissionen , og er noget af det frste , der skal ndres .
For jeblikket drfter vi med personaleorganisationerne og ligestillingsudvalget , hvilke foranstaltninger , der er relevante for at kunne forbedre balancen mellem kvinder og mnd p alle niveauer .
Det er ogs karakteristisk for Kommissionen , at kvindernes andel p niveau C , der svarer til sekretrer og servicepersonale , er p 85 % , hvilket ogs er et negativt tegn .
Vi bliver ndt til at fortstte vores bestrbelser .
Kvindernes stilling br forbedres blandt de tjenestemnd , der har afsluttet en akademisk kandidateksamen , mens man p C-niveau , hvor der isr krves studentereksamen eller en anden eksamen p gymnasieniveau , forsger at styrke mnds stilling , for at begge kn vil vre ligeligt reprsenteret i alle kategorier .
Jeg er sikker p , at Kommissionen for at sttte helheden i foranstaltningerne vil udarbejde en nyt program for fremme af ligestilling , nr det nuvrende udlber , og Kommissionen nsker at finde de bedste veje til at realisere dette program .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Crepaz">
Jeg takker kommissren for , at han trods Kalanke-dommen har arbejdet for positive foranstaltninger og for benhrde kvoter .
Jeg kender ogs tallene og ved naturligvis , at kvinderne p et eller andet tidspunkt nr de usynlige barrierer , og at alt endnu ikke er opnet trods Deres foranstaltninger .
Der er endnu en drbe malurt , som jeg beder Dem tage fat p .
Der er aldersgrnser i forbindelse med ansttelserne ved institutionerne , og disse aldersgrnser br absolut afskaffes , for nr vi ved , at vi praktisk talt i alle lande stter alderen for arbejdslivets ophr op til 60 og 65 r , mener jeg , at vi i forbindelse med ansttelsen ogs i praksis skal afskaffe aldersgrnserne .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Sprgsmlet om aldersgrnser er srdeles vanskeligt .
Det frste problem bestr i , at da vi sidst afholdte en almindelig udvlgelsesprve for tjenestemnd i kategori A , var der til trods for aldersgrnsen 50.000 ansgere fra alle unionslandene , hvoraf vi kunne optage 200 p reservelisten .
Nr man nste gang afholder en almindelig udvlgelsesprve for alle 15 medlemslande , kan der vre endnu flere ansgere , samtidig med at der oprettes frre stillinger .
Hele udvlgelsesprven som sdan br optages til seris fornyet overvejelse .
Jeg er rede til bent at se p aldersgrnsen .
Det br imidlertid bemrkes , at der ikke ndvendigvis er en direkte sammenhng mellem aldersgrnser og knnenes ligestilling .
Ved en undersgelse af ansttelsespolitikken for de nye medlemslande har det vist sig , at lidt mindre end halvdelen af dem , som er blevet ansat , er under 35 r , og lidt over halvdelen er over 35 r .
Nr man ser p gruppen af ansatte under 35 r , er kvinderne i flertal , mens der i den sidste gruppe er flest mnd .
Dette skyldes , at de unge kvinders stilling i disse samfund er klart helt ligevrdig .
Kvinderne er i gennemsnit endog bedre uddannet end mndene .
Nr man ser p de ldre aldersgrupper er ligestillingsituationen i samfundet ikke helt den samme .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Lis Jensen ( H-0601 / 96 ) :
<P>
Om : Om Kommissionens forhold til Revisionsretten
<P>
Den 14.11.1995 sagde kommissr Liikanen til Revisionsrettens rsberetning flgende i plenarsalen :  ..relations between the auditor and the auditee are never easy .
With the European Union they are particularly sensitive ( .. ) the new Commission has made it an immediate priority to improve relations between the two institutions .
Improvements were required in style as much as in substance  .
Vil Kommissionen venligst uddybe , hvad der nrmere skal forsts ved  style  og  substance  i denne sag ?
Revisionsrettens ny formand og Kommissionen har p mdet den 11.03.1996 benbart indget en slags  adfrdskodeks  gende ud p , at  ..Revisionsretten i fremtiden skriver sine rapporter p en sdan mde , at tallene ikke kan misbruges politisk , sdan som det sker i dag  , som den danske avis  Aktuelt  skriver den 12. marts .
Mener Kommissionen ikke , at dens indflydelse p Revisionsrettens adfrd og rapporteringsstil er bde traktatligt og moralsk uholdbar ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Liikanen">
Kommissionen og Revisionsretten blev i begyndelsen af 1995 enige om et initiativ for Revisionsretten og kernen i dette initiativ er efter min mening sprgsmlet om eventuel forbedring af institutionernes dialog om Revisionsrettens rsberetning , der kaldes for procedure for tvister - procdure contradictoire .
Mlet har vret at skabe en tilnrmelse med udgangspunkt i ekspertise og uafhngighed .
Til dette forml har man prciseret udformningen og indholdet af bde Revisionsrettens rsberetning og Kommissionens svar .
Det handler om flles bestrbelser , der har til forml at give den myndighed , der tildeler decharge , i dette tilflde Parlamentet , klarere sagsakter fra Kommissionen og Revisionsretten .
<P>
Medlemmet vil desuden vide , hvad jeg mener med stil og substans .
Med stil mener jeg , at endnu for 2-3 r siden var Kommissionens og Revisionsrettens erklringer og korrespondance prget af betydelige spndinger og mske for flelsesprget .
Der var ikke tale om et naturligt forhold mellem en offentlig udvende myndighed og en ekstern kontrollant .
Vi har bestrbt os p at fjerne disse spndinger og skabe et sagligt samarbejdsforhold .
Med hensyn til substans var det tidligere en gang imellem normalt , at man forsgte at forsvare alle , uanset om det var berettiget eller ej .
Nu bestrber vi os p at ppege alle de fejl og mangler , som fremkommer under udfrelsen af arbejdet og forsger at gre tingene bedre i fremtiden .
Hvis Revisionsrettens rsberetning efter vores mening indeholder politiske erklringer , forsvarer vi Kommissionens og ogs Parlamentets og Rdets ret til at beslutte om de politiske retningslinjer .
Disse er ndringerne vedrrende substans .
<SPEAKER ID=172 NAME="Lis Jensen">
Jeg vil gerne sige tak til kommissren for hans lidt ukonkrete svar .
Jeg er ndt til at sprge , om det , som kommissren kalder initiativ , er det samme som at indg en slags adfrdskodeks ?
Det synes jeg er ret centralt .
Jeg vil ogs gerne henlede kommissrens opmrksomhed p traktatens artikel 188 B , stk . 4 , hvori der str :  Revisionsrettens medlemmer udfrer deres hverv i fuldkommen uafhngighed og i Fllesskabets almene interesse .
Ved udfrelsen af deres pligter m de ikke sge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ .
 M jeg sprge kommissren , om han ikke anser Kommissionen for at vre et andet organ ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Jeg vil erindre om , at meningen har vret at lette Revisionsrettens situation .
Revisionsretten har foreslet samarbejde , blandt andet for at f alle de oplysninger , som den har brug for , i en mere passende form .
Vi er rede til at bist i denne sag .
Sprgsmlet drftes for jeblikket .
Jeg konstaterer med hensyn til drftelsen om procedure i begyndelsen af ret , at hvis Revisionsretten nsker at fremstte bemrkninger til de forelbige kommentarer og drfte sagen med kommissionsmedlemmet , vil vi arrangere et mde , hvor Revisionsretten kan stille uddybende sprgsml og anmode om yderligere redegrelser .
Det er Revisionsrettens egen sag , hvad den skriver i sin egen beretning .
I denne sammenhng er det selvflgelig vigtigt , at alle de fremsatte forhold er korrekte , og at den anden part er blevet hrt .
Vi har derimod mulighed for bagest i revisionsberetningen at skrive en kommentar , som vi selv er herre over .
Det er i begge parters interesse , at der hverken i revisionsberetningen eller kommentaren er indholdsmssige fejl .
Disse kan fjernes via denne form for dialog .
Jeg kan forsikre Dem , at Revisionsrettens formand og medlemmerne er s uafhngige og stdige , at vi ikke kan pvirke deres beretninger .
De beslutter , hvad de skriver , men det er selvflgelig ogs vigtigt for dem , at indholdsmssige fejl p forhnd kan afvrges .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Vassilis Ephremidis ( H-0426 / 96 ) :
<P>
Om : Finansiering af det planlagte konferencecenter i Elefteria-parken i Athen
<P>
Kommissionen agter at finansiere Athens Konferencecenter som et led i foranstaltning nr . 7 under programmet  Kultur og Turisme  som et led i den anden fllesskabssttteramme sammen med Organismos Megarou Mousikis som den ansvarlige organisation .
Foranstaltningen omfatter opfrelse af en sal til mange forskellige forml i forbindelse med konferencer samt hjlpefaciliteter til understttelse af konferenceturismen m.m. med henblik p at fremme konferenceturismen med henblik p at n op p 190.000 deltagere om ret .
<P>
Er Kommissionen klar over , at dette konferencecenter overhovedet ikke er fastlagt i det seneste prsidentielle dekret ( FEK1061 D / 95 ) , og at den grske offentlige turismeorganisation EOT ikke har indgivet nogen ansgning om finansiering eller godkendelse af et sdant konferencecenter i Elefteria-parken , sdan som det fremgr af nogle ansvarlige ministres svar p parlamentariske foresprgsler ?
Agter Kommissionen at finansiere et projekt , som ikke er fastlagt , hvis udarbejdelse eller drift ikke er blevet godkendt , hvis statslige finansieringskilde er ukendt , og hvorom omrdets indbyggere og organisationer mener , at det vil f delggende virkninger for miljet og forvrre trngselen i Athens centrum ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen bekrfter , at den som led i det operationelle program  Kultur og Turisme  agter at medfinansiere opfrelsen af det konferencecenter , der henvises til i det prsidentielle dekret , De nvner .
Kommissionens bidrag skal i den forbindelse udelukkende anvendes til at finansiere de infrastrukturer og faciliteter , der er ndvendige til at arrangere kongresser .
Denne funktion er udtrykkeligt fastlagt i den grske lov om oprettelsen af Organismos Megarou Mousikis .
<P>
Efter de oplysninger , vi har , krves der ikke en tilladelse fra EOT ' s side .
Grkenlands finansielle bidrag til projektet stammer i vrigt fra midler fra kulturministeriet og ikke fra midler fra Grkenlands offentlige turismeorganisation .
<P>
Vedrrende projektets virkninger for miljet kan det siges , at fllesskabsbestemmelserne anvendes her .
Desuden vil de parkeringskldre , der for jeblikket er ved at blive opfrt , bidrage til at aflaste Athens centrum i trafikmssig henseende .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
De sagde , fru kommissr , at Kommissionen bekrfter finansieringen af dette projekt .
Nr vi taler om samfinansiering , m vi have vished for , at der er en national finansieringskilde , for at De kan deltage i finansieringen .
<P>
I mit sprgsml gr jeg opmrksom p - jeg gentager det her , for mske har De ikke helt forstet det - at to ansvarlige ministre i det grske parlament , i det pgldende tidsrum , kategorisk har erklret , at de ikke er i stand til at fremlgge et dokument om sagen , fordi udarbejdelsen og driften af dette projekt ikke er vedtaget , og der er ikke bevilget midler til det .
<P>
Mit sprgsml er derfor - og jeg vil bede Dem vre konkret : agter De at finansiere et projekt , som ikke er godkendt i grsk lovgivning , som ikke er fastlagt i de relevante dekreter , og som der ikke findes statslige finansieringskilder til ?
Oven i kbet et projekt , der har vakt mishag i hele Athen , fordi det delgger .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ...
Dem om at give et konkret svar , da dette er noget , der har vakt stor debat i hele Athen .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Endnu to bemrkninger i den forbindelse , hr . Ephremidis .
For det frste : Grkenlands finansielle bidrag stammer fra midler fra kulturministeriet .
De fortalte mig ikke , om den grske kulturminister har pstet noget andet .
Hvis dette skulle vre tilfldet , er vi ndt til at undersge det , og jeg vil srge for dette .
<P>
Anden bemrkning : trafikproblemer . Jeg gjorde opmrksom p , at medfinansieringen af en parkeringsklder ganske givet er egnet til at lse en del af de trafikale problemer .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Hugh McMahon ( H-0539 / 96 ) :
<P>
Om : Forsinkelser i forbindelse med aftalen om URBAN-initiativet
<P>
Med undtagelse af Nordirland er der ikke godkendt nogen URBAN-projekter for Det Forenede Kongerige .
Vil Kommissionen oplyse Parlamentet , hvornr der er indget aftale , og hvorledes lokale myndigheder kan opn sttte under URBAN-initiativet med henblik p gennemfrelse af fllesskabsprojekter for langtidsarbejdslse og socialt udstdte i mange storbyer og strre byer ?
<P>
Vil Kommissionen snarest anmode om et mde med minister David Curry i et forsg p at forhindre euroskeptikere inden for administrationen i Det Forenede Kongerige i at afskre lokale myndigheder fra at gennemfre sdanne projekter ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . McMahon , der har faktisk vret visse forsinkelser i forbindelse med godkendelsen af URBAN-initiativet i Det Forenede Kongerige .
I frste fase skyldtes dette , at de britiske myndigheder skulle trffe beslutning om , hvilke byer der skulle udvlges til URBAN-initiativet , og hvilke bevillinger de hver isr skulle have til rdighed .
<P>
Under de efterflgende forhandlinger om de enkelte programmer nskede Kommissionen frem for alt at sikre , at programmerne var koncentreret om behovene i de drligt stillede byer selv .
Vi bestrbte os derfor p at sikre , at de berrte kommuner selv kan bestemme , hvad bevillingerne skal anvendes til .
Kommissionen og de britiske myndigheder er for jeblikket i gang med at faststte de administrative bestemmelser , som giver mulighed for bde et nyt tiltag i forbindelse med beslutningstagningen og en passende kontrol med udgiftsmekanismerne .
Kommissionen bestrber sig p at opn en aftale om disse bestemmelser , for at alle URBAN-initiativer hurtigst muligt kan underskrives .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg takker kommissren for hendes svar .
Jeg mener , at Kommissionen tager dette med megen sindsro .
Men i betragtning af , at de endelige forhandlinger mellem Kommissionen og Ministeriet for Skotland var i november 1995 , og at de var helt tilfredse med programmet , og eftersom jeg forstr , at Ministeriet for Wales ogs er tilfreds med Swansea-programmet , vil Kommissionen s g med til at tillade disse programmer , hvor der er opnet en endelig aftale mellem de lokale myndigheder og embedsmndene ?
Det br ikke g ud over Skotland og Wales , at der i visse omrder af England har vret problemer mellem den britiske regering og Kommissionen .
Vil Kommissionen ufortvet behandle dette sprgsml i betragtning af , at Parlamentet faktisk forhjede bevillingerne til fllesskabsinitiativer under et plenarmde i Bruxelles for nylig ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr . McMahon , problemet er , at vi naturligvis ogs skal have en aftale med den britiske regering , og der har faktisk vret en lngere brevveksling i forbindelse med dette sprgsml , hvor Kommissionen ogs har krvet ndringer med henblik p at f inddraget de lokale myndigheder .
Kommissionen gjorde endnu en gang klart udtryk for sit standpunkt den 22. april .
I slutningen af juni fandt der endnu en gang drftelser sted , og vi hber , at den britiske regering nu snart vil komme med et svar , for at programmerne omsider kan godkendes .
Men jeg beder om forstelse for , at vi ogs nsker at srge for , at de regionale og lokale myndigheder og aktrerne p stedet i videst mulige omfang inddrages i gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for den indsats , hun har gjort p dette omrde .
Jeg tror faktisk , at andre parlamentsmedlemmer , hvis der var nogen her , sikkert gerne vil vide , om der er et grundlggende kulturelt problem med den britiske regerings holdning til strukturfonde og regionalpolitik ?
Er dette endnu et aspekt af politikken med manglende samarbejde ?
Jeg tror , det er meget vanskeligt for mange mennesker i vore byomrder at forst , hvorfor de ikke kan f adgang til de penge - over 120 mio pund - som der er meget hrdt brug for .
Jeg er lige kommet fra et udvalgsmde , hvor vi stemte om princippet om partnerskab og inddragelse af lokale partnere .
Jeg vil gerne sttte kommissren i hendes arbejde p dette omrde , men realiteten er selvflgelig den , at i de indre byomrder er det den frivillige sektor , grupper i lokalsamfundene , der brer byrden for regeringens manglende engagement i byomrderne .
For os drejer det ikke kun om princippet om inddragelse af lokale partnere - det er rent faktisk meget hensigtsmssigt , da de kender problemerne i lokalomrdet .
Jeg vil derfor gerne tilskynde kommissren til at sikre , at vi hurtigt for en aftale .
Jeg finder det ogs temmelig bizart , at Handels- og Industriministeriet i sidste uge udsendte en pressemeddelelse , hvori man forherligede det enorme belb , man ville f som led i ml nr . 2 - et overordentlig stort belb - nr det jo ikke ser ud til at vre i stand til at anvende det .
En sdan adfrd i forbindelse med anvendelsen af bevillinger belaster subsidiaritetsprincippet til det yderste , og p grund af medlemsstaternes passivitet nyder de indre byomrder ikke gavn af midlerne .
Det belaster min tro p subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg kan kun takke for , at De sttter vor holdning .
Jeg tror ikke , at dette har et eller andet at gre med en bestemt politisk situation , men vi har netop problemer med at blive enige om en procedure , som inddrager de lokale reprsentanter p en sdan mde , at de ogs lgger deres hovedinteresse p gennemfrelsen af programmet , og at frem for alt de grupper i befolkningen og de byomrder , der har mest brug for det , kan drage strst fordel ved det .
Vi vil viderefre vor indsats i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
I forlngelse af det , kommissren lige sagde , ser problemet ikke s meget ud til at ligge hos Ministeriet for Skotland eller Ministeriet for Wales , som begge har godkendt de forelagte projekter .
P den anden side nvnte hun , at i de lokale myndigheders interesse vil Kommissionen krve ndringer .
Jeg hber ikke , man vil anmode om ndringer af projekterne i Swansea eller Skotland .
Det er med andre ord Englands ansvar .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg kan i jeblikket ikke umiddelbart besvare Deres konkrete sprgsml .
Men vi vil undersge det og i overensstemmelse med den holdning , som medlemmerne her har givet udtryk for , fortsat arbejde p at f en fornuftig ordning , og jeg hber , at vi ogs snart finder frem til en sdan ordning .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Jos Apolinrio ( H-0540 / 96 ) :
<P>
Om : Bureaukratiske forsinkelser i Kommissionens overfrsel af EF-midler til Portugal
<P>
I de frste mneder af 1996 kunne der konstateres en uacceptabel forsinkelse i overfrslen af EF-midler til Portugal af bureaukratiske grunde .
Et af de hrdest ramte programmer / initiativer er INTERREG .
Hvad er rsagen hertil ?
Hvad er Kommissionens forklaring p denne situation ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Apolinrio , generelt passer denne kritik ikke i forbindelse med Portugal .
Den 15. juli 1996 var Portugal topscorer med hensyn til forpligtelser i omrder under ml nr . 1 og befandt sig p en af de forreste pladser med hensyn til betalinger .
Sledes udgjorde alene betalingerne via GD XVI 1 mia ECU .
Jeg mener , at det er et betydeligt belb .
<P>
Overfrslen af midler er imidlertid afhngig af mange betingelser .
Hvad angr INTERREG II , er de belb , der er anfrt i de betalingsanmodninger , som de portugisiske myndigheder har indgivet , endnu ikke alene tilstrkkelige til at bne programtranchen for 1995 og at udbetale det frste og andet forskud for 1995 .
For at disse betalinger kan foretages , skal udgifterne til hele programmet - og det betyder for Portugal og Spanien - n op p det belb , der krves i de nuvrende forordninger .
<P>
Helt generelt er Kommissionen ved at se nrmere p mulighederne for at fremskynde de interne procedurer til undersgelse af sagerne , for at betalingerne kan foretages hurtigere i de tilflde , hvor alle betingelser er opfyldt .
Dette indgr i vore flles bestrbelser i forbindelse med SEM 2000 , men er ogs i vor interesse , da vi naturligvis nsker , at midlerne kan overfres hurtigst muligt , nr alle undersgelser er foretaget .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Jeg takker for Deres svar , fru kommissr , men vil dog gerne have uddybet tre politiske aspekter .
<P>
For det frste er der rent faktisk tale om forsinkelser i overfrslen af EF-midler til Portugal .
For s vidt angr den anden fllesskabssttteramme , skulle sagsbehandlingen have vret afsluttet efter to mneder , men der ligger stadig ikke-frdigbehandlede sager i Kommissionen , hvoraf nogle har ligget der siden juli 1995 - og der er tale om s store belb som 109 mio ECU , svarende til 21 mia escudos .
<P>
For det andet udestr der under den frste fllesskabssttteramme - som blev fastsat s tidligt som i 1993 - projekter til et belb af 35 mio ECU , der endnu ikke er frdigbehandlet , selv om nogle af ansgningerne blev indgivet i 1994 og 1995 .
<P>
Jeg psknner kommissrens og hendes tjenestegrenes indsats men vil dog ogs ppege , at hvis GD XX ikke fremskynder sagsbehandlingen , vil Kommissionen pdrage sig et medansvar for en lavere udnyttelsesgrad af EF-midlerne og en lavere gennemfrelsesgrad for projekter under den anden fllesskabssttteramme .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg hber , at det lykkes os at lse de eksisterende problemer uden gensidige bebrejdelser . Under hr .
Cravinhos seneste besg fortalte vi , hvornr de nste betalinger kan forventes .
Men jeg m ogs bede om forstelse for , at vi i betragtning af de enorme summer i forbindelse med strukturfondene ikke kun prioriterer fleksibilitet og hurtighed , men ogs en nje finanskontrol .
Og vi kan ikke p den ene side , hverken som Kommission eller som Parlament , altid lgger vgt p , at de ndvendige undersgelser foretages meget omhyggeligt , og s samtidig , nr der er belb , som ikke er udbetalt , kritisere dette .
Vi bestrber os p at fremskynde vor procedure , men mere omhyggelige undersgelser tager desvrre undertiden ogs lngere tid , end vi altid synes om .
Vi har erkendt problemet , og vi har ogs drftet de ulste problemer med den portugisiske regering , i hvilken forbindelse jeg havde indtryk af , at man absolut har forstelse for vor situation .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Mihail Papayannakis ( H-0546 / 96 ) :
<P>
Om : Omledning af floden Acheloos
<P>
Omledningen af floden Acheloos er et af de  store projekter  i Grkenland , der finansieres med EU-midler .
I de seneste syv r har jeg stillet en lang rkke sprgsml vedrrende dette projekts kologiske konformitet og konomiske forml , og Kommissionen har systematisk udskudt det endelige svar til engang i fremtiden og gjort sin vurdering af projektet afhngig af en rkke p hinanden pflgende undersgelser , de lbende forhandlinger med den grske regering eller sgar af projektets endelige form , et projekt , som dels fremfres som et kunstvandingsprojekt , dels som et energiprojekt og til tider som et vandforsyningsprojekt .
For f dage siden blev det meddelt , at den grske regering nu str umiddelbart over for at trffe afgrelse om den endelige godkendelse af projektet .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om alle de retlige procedurer i forbindelse med udarbejdelsen og godkendelsen af projektet samt licitationen for dets opfrelse blev overholdt ? Hvad gr dette projekt helt prcist ud p , og inden for rammerne af hvilken  bredygtig  udviklingsstrategi henhrer det ?
Er den globale vurdering af dets indvirkninger p miljet positiv , og har man sikret projektets konomiske effektivitet svel nationalt som for udviklingen i de berrte regioner ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Papayannakis , jeg er bange for , at jeg denne gang igen m skuffe Dem , da Kommissionen endnu ikke har alle dokumenter i denne sag , hvorfor den ikke kan sige noget endeligt om en eventuel medfinansiering af Acheloos-projektet som led i fllesskabssttteramme II for Grkenland .
Dette vedrrer navnlig resultaterne af en omfattende miljvirkningsvurdering , som det grske statsrd anmodede om , og en costbenefitanalyse af projektet .
Men jeg beder Dem om forstelse herfor , da dette jo i frste rkke er sprgsml , som den grske regering skal afklare .
Det skal Kommissionen derp tage stilling til , og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , jeg tager Deres udtalelser om , at De mangler oplysninger for at kunne vurdere projektet , til efterretning .
Blot til Deres orientering kan jeg sige , at det i Grkenland forlyder , at alt er p plads , og at projektet snart vil blive forelagt det grske parlament til godkendelse ; det er alts et af de  strre projekter  ; jeg vil blot sige flgende : i betragtning af strrelsen af de belb , der blev afsat til de frste Acheloos-planer , som ogs var blevet drftet med Kommissionen , - de svarer omtrent til de belb , som den grske regering mangler lige nu for at kunne frdiggre alle de store projekter inden for fllesskabssttterammen - ville det s ikke vre mere hensigtsmssigt at opgive dette projekt , som ingen nsker at tage ansvaret for , og foretage en sundere investering af pengene i de vrige strre projekter ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr .
Papayannakis , det er faktisk rigtigt , at vi her har en lang rkke uafklarede sprgsml , og jeg kan overhovedet ikke vurdere , hvornr de kan besvares , og da slet ikke , om svaret vil vre tilfredsstillende .
Derfor har vi bedt den grske regering om endnu at overveje prioriteterne i forbindelse med fllesskabssttteramme II .
Jeg gr imidlertid opmrksom p , og det er jo det sprgsml , De tager op her , at fllesskabssttterammen for jeblikket i forvejen er total overbooket .
Dvs. at vi under alle omstndigheder endnu en gang m undersge , hvad der nu er det allervigtigste , og hvad der ubetinget m ske .
De ved , at de to store vejprojekter Pate og Egnatia - men ogs visse andre - stadig er uafklarede , og derfor mener jeg faktisk , at det er den rigtige fremgangsmde at faststte prioriteterne nu og undersge , hvad vi med held kan finansiere indtil sttteperiodens afslutning , og hvad der krver en s grundig afklaring , at det muligvis ikke lngere kan gennemfres .
Vi befinder os i denne diskussionsproces med den grske regering .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Sren Wibe ( H-0550 / 96 ) :
<P>
Om : ndring af den regionalpolitiske sttte
<P>
For Sverige indebrer forvaltningen af strukturfondene og fllesskabsinitiativerne store omstillinger i det regionalpolitiske arbejde .
Opsplitningen af strukturfondsprogrammer f.eks. p tre fonde og et finansielt instrument ( fiskeriet ) har medfrt en tilsvarende opsplitning p forskellige offentlige myndigheder p nationalt svensk plan .
Disse myndigheder har hidtil ikke formet at foretage en indbyrdes koordinering .
Det m da ske p regionalt plan ( lensstyrelserne ) .
Men det indebrer nogle komplikationer , da vores mlomrder ikke flger de administrative grnser .
Samtidig forsger vi at undg at skabe nye administrative strukturer .
<P>
Efter min mening er organiseringen af det regionalpolitiske arbejde alt for kompliceret inden for EU .
Ville det ikke vre enklere , hvis medlemsstaterne modtog en sum penge fordelt efter kriterier for BNP pr. capita og under hensyntagen til f.eks. arbejdslshedsniveau , befolkningstthed og klimaforhold ?
Derefter kunne medlemsstaten selv fordele til den region eller det forml , som den anser for mest passende .
Ville det ikke vre en betydelig enklere model end den nuvrende indviklede situation ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Wibe , det er faktisk ikke helt let at hndtere strukturfondene , da strukturfondssystemet jo for det frste har udviklet sig gennem tiden , for det andet skal de anvendes til at lse til dels meget forskellige problemer i medlemsstaterne , og for det tredje er strukturfondsbestemmelserne et politisk kompromis , som skal vedtages enstemmigt i Rdet .
Mlet med den europiske strukturpolitik er at bidrage til en vedvarende regional udvikling .
Dette krver en vurdering af den konomiske situation i regionen og dennes endogene udviklingsmuligheder samt en koordineret indsats mellem europiske , nationale og regionale organer .
Derfor tillgger Kommissionen det stor vrdi , at de lokale og regionale aktrer samt arbejdsmarkedets parter deltager i planlgningen og gennemfrelsen af strukturforanstaltningerne i tilsynsudvalgene .
<P>
En ren budgetudligning , som De med Deres sprgsml kommer ind p , ville ikke opfylde dette ml og nskes hverken af Kommissionen eller Europa-Parlamentet .
Den ville heller ikke vre mulig efter gldende retsstilling .
Netop i de nye medlemsstater har man taget meget positivt imod Kommissionens strukturpolitiske erfaringer - dette glder i vrigt ogs for Sverige - og til dels opfattet og gennemfrt dem som et vrdifuldt supplement til den nationale regionalpolitik . Der har dog absolut vret diverse vanskeligheder med hensyn til ogs at oprette de ndvendige nationale og regionale strukturer .
<P>
Alligevel mener jeg , at det br vre vor flles interesse at f en strre administrativ forenkling .
Kommissionen bestrber sig for jeblikket i eget regi p at forenkle og fremskynde procedurerne .
Dog br enhver gre sig klart , at det i betragtning af de store belb , der anvendes til strukturpolitikken , m dreje sig om en balancegang mellem forenkling , gennemskuelighed og fleksibilitet p den ene side og optimal finansstyring , effektiv kontrol og effektiv evaluering p den anden side .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg m sige , at kommissren svarer bde kortfattet og ligefremt .
Det er jeg ikke rigtig vant til , men jeg synes , det er positivt i sammenhngen .
<P>
To ting har fet mig til at stille dette sprgsml .
Den ene er , at jeg p nrt hold har set , hvordan strukturfondene forvaltes i mit land , og derved kunnet konstatere , hvilken enorm administrativ byrde , der plgges vore myndigheder .
Jeg tror faktisk , at administrationsomkostningerne i mit land kan lbe helt op i en halv snes procent af stttebelbene .
Den anden er den undersgelse af strukturfondenes effektivitet , som for nylig blev forelagt Udvalget om Regionalpolitik . Heri nr man frem til , at trfsikkerheden har vret srdeles drlig ; det vil , nr man ser bort fra ml 1 , sige , at midlerne ikke i s hj grad er get til regioner med stor arbejdslshed eller med en lav per capita-indkomst .
Jeg mener , at der br gennemfres en revision af fondene , og at de br ndres i den retning , som jeg har omtalt , nemlig sledes at de bringes nrmere til dem , der forvalter pengene .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge kommissren : Br den forenkling , som De nu taler om , og som De tilstrber , ikke g i den retning , som jeg har skitseret , dvs. sledes at de , der er tttest p afgrelserne , fr mere at sige om , hvad midlerne skal anvendes til ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
For det frste er strukturfondsforordningerne gldende indtil 1999 .
De blev godkendt enstemmigt af alle medlemsstater og kan ikke ndres af Kommissionen med t pennestrg .
<P>
For det andet har de nye strukturforordninger vret i kraft siden 1994 , dvs. at de efter en vanskelig godkendelsesperiode nu ogs kun i en kort periode virkelig har vret fuldt ud i kraft .
Jeg finder det vigtigt , at man frst indhster erfaringer , inden man ndrer noget p grund af indledende vanskeligheder , ogs indledende tilpasningsvanskeligheder .
<P>
For det tredje : Det er jo netop vort ml i hjere grad at integrere det lokale og regionale plan i strukturpolitikken .
Her er der imidlertid interne svenske problemer , som vi ikke kan lse , men som kun den svenske regering kan lse i partnerskab p stedet .
I forbindelse med den administrative forvirring m man naturligvis altid forst , at der findes to slags forvirring , nemlig den , der forrsages af Kommissionen , og hvor vi for jeblikket bestrber os p at f ryddet op i de gldende bestemmelser , og den anden , der ogs findes p nationalt plan .
Det str jo ikke skrevet noget sted , at f.eks. undertiden fire ministerier skal vre med til at administrere et enkelt strukturfondsprojekt .
Ogs her ville det absolut vre muligt at foretage en forenkling p nationalt plan .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">

Mange tak , fru kommissr , Deres svar var faktisk overbevisende og konkret , men der findes her et mindre spndingsforhold . Der findes medlemsstaternes praksis med nje at regne ud - det cirkulerer ogs i form af lister - hvad de i hvert enkelt tilflde kan f og lade som om , at det er deres andel af midlerne .
Ville det ikke vre konsekvent at tage et skridt i den retning og efter 1999 i realiteten videreudvikle partnerskabsprincippet p en sdan mde , at der etableres et direkte samarbejde mellem Kommissionen og de berrte regioner , uden at de enkelte medlemsstater udgr en srinstans mellem dem ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Dette ville i teorien vre muligt , men i praksis tror jeg ikke p , at der vil vre et flertal blandt medlemsstaterne , som ville tillade , at strukturpolitikken alene var et anliggende mellem Kommissionen og regioner eller kommuner .
Den hidtidige fortolkning af subsidiaritetsprincippet vedrrer naturligvis frst og fremmest subsidiaritetsprincippet mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Det , vi imidlertid tillgger stor vrdi - ganske vist ikke altid med succes - er , at subsidiariteten s ogs videregives fra medlemsstatens centrale plan til de underliggende plan , og at der opstr et gte praktisk partnerskab ved gennemfrelsen af strukturfondene .
Og dette skyldes ikke , at Kommissionen er interesseret i at arbejde hen over hovedet p en eller anden , men fordi vor erfaring viser , at vi opnr s meget desto mere succes , jo mere de mennesker p stedet , for hvis skyld vi udformer denne politik , ogs er inddraget og kan fremkomme med deres ideer , men ogs kan vre med til at kontrollere effektiviteten .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Edgar Schiedermeier ( H-0551 / 96 ) :
<P>
Om : Strukturfondenes fremtid
<P>
Hvordan ser det fremtidige stttescenario for strukturfondene ud for perioden efter 1999 ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Schiedermeier , jeg har overvejet , om jeg skulle sige , at vi diskuterede det meget intenst p det seneste mde i Regionsudvalget , da dette jo er et sprgsml , som vil gre et foredrag af mindst en times varighed berettiget .
Lad mig derfor mske ud over denne drftelse i Regionsudvalget kun sige , at Kommissionen forslag vedrrende strukturfondenes fremtid sikkert ikke kan forventes inden udgangen af 1997 eller i begyndelsen af 1998 .
Dette glder naturligvis svel for de finansielle sprgsml som for afgrnsningen af de sttteberettigede omrder .
<P>
Allerfrst vil Kommissionen i slutningen af efterret i r udarbejde beretningen om den konomiske og sociale samhrighed i Unionen og dermed skabe grundlag for yderligere drftelser i medlemsstaterne og p fllesskabsplan .
Jeg er sikker p , at vi indgende vil behandle denne samhrighedsberetning i Regionsudvalget og muligvis ogs i plenum i Parlamentet , og at vi derp ogs p grundlag af drftelserne her i Parlamentet kan optage de ndvendige elementer til strukturpolitikken efter 1999 .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , jeg indrmmer gerne , at jeg godt kan lide at hre den charmerende kommissr tale og ogs at se hende .
P det tidspunkt , hvor jeg stillede mit sprgsml , var jeg endnu ikke klar over , at De behandler det i Regionsudvalget .
<P>
Mit tillgssprgsml vil jeg ogs gerne stille meget konkret : Vil De srge for , at nr strukturfondene omlgges , vil ogs f.eks. ' grossererkvartererne ' i omrderne under ml nr . 1 udg ?
Jeg kommer fra et omrde , hvor jeg frygter , at 5b-omrderne i givet fald er dem , det kommer til at g ud over , fordi alle andre vil holde fast ved det , de har opnet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr .
Schiedermeier , hvis ' grossererkvarterer ' i forbindelse med ml nr .
1 betyder at komme op p eller overskride f.eks. mlet , nemlig 75 % af det gennemsnitlige bruttonationalprodukt , mener jeg faktisk , at vi skal undersge meget omhyggeligt , hvordan vi behandler sdanne omrder , da det jo er klart , at strukturpolitikken er tnkt som en hjlp til ugunstigt stillede omrder , og vi definerer denne ugunstige position f.eks. som en bestemt procentdel af Unionens gennemsnitlige bruttonationalprodukt .
Hvis dette kriterium fortsat skal glde i fremtiden , burde vi faktisk drage konsekvenser af det .
Jeg mener , at den drftelse , vi skal have , alt i alt er bredere .
Dette er t element , og jeg mener , at vi vil skulle drfte sprgsmlet yderligere .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Joan Vallv ( H-0563 / 96 ) :
<P>
Om : Samhrighedsmidlerne og det offentlige underskud
<P>
Manglende opfyldelse af de konvergenskriterier med hensyn til forholdet mellem medlemsstaternes offentlige underskud og BNP , som fremgr af Maastricht-traktaten , skal medfre inddragelse af sttten fra Samhrighedsfonden som middel til at mildne den negative virkning .
<P>
Hvordan vil Kommissionen gennemfre denne foranstaltning ?
Drejer det sig mske om en midlertidig indefrysning af Fondens midler , indtil kriterierne igen er opfyldt ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Vallv , retsstillingen er entydig .
I henhold til artikel 6 i forordning 1164 / 94 trffes der afgrelse om fortsttelse , inddragelse eller genoptagelse af udbetalinger af samhrighedsmidler p grundlag af de rlige ml for det offentlige underskud , der anbefales af Rdet i henhold til artikel 104 C , stk .
7 . Jeg vil gerne minde om , at Rdet har rettet sdanne henstillinger til Grkenland , Portugal og Spanien for 1995 .
<P>
Kommissionen har undersgt de pgldende landes budgetsituation for 1995 og konstateret , at det offentlige underskud i hvert af de tre medlemsstater l inden for det ml , Rdet havde anbefalet for 1995 .
Derfor godkender Kommissionen fortsat nye projekter eller projektfaser som led i Samhrighedsfonden til Grkenland , Portugal og Spanien .
Der vil blive foretaget en ny vurdering af de offentlige underskud i de pgldende medlemsstater i efterret 1996 og derefter hvert halve r .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Fru kommissr , jeg takker for Deres svar , men mit sprgsml gik lidt videre .
Sprgsmlet drejede sig ikke s meget om den juridiske situation , men om hvilke kriterier Kommissionen i jeblikket har med hensyn til indefrysning af sttten fra Samhrigshedsfonden , sfremt medlemsstaterne ikke opfylder konvergenskriterierne .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Midlerne skal kun indefryses , hr . Vallv , hvis de vrdier , der er fastlagt i Rdets henstillinger , ikke opns .
Det var for 1995 for Grkenland 10 , 7 % offentlig gld , udtrykt i procent af bruttonationalproduktet , for Portugal 5 , 8 % og for Spanien 5 , 9 % .
Alle tre medlemsstater har holdt sig under de fastlagte henstillinger , og derfor var det heller ikke ndvendigt at indefryse midler .
I henhold til Samhrighedsfonden er der imidlertid fastsat en konditionalitet , og derfor har vi ikke anden mulighed end at trffe foranstaltninger , hvis disse vrdier overskrides .
Kommissionen har heller ingen alternative beslutningsmuligheder .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af James Nicholson ( H-0574 / 96 ) :
<P>
Om : Et srligt sttteprogram for fred og forsoning
<P>
Vil Kommissionen erklre , at den er tilfreds med udviklingen i forbindelse med fredsog forsoningsprogrammet for Nordirland ?
<P>
Er Kommissionen tilfreds med den finansielle kontrol med og overvgning af programmet ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Nicholson , Kommissionen anser udviklingen i forbindelse med EU ' s freds- og forsoningsprogram for at vre tilfredsstillende .
Det samme kan vi desvrre ikke konstatere med hensyn til den politiske side af denne proces .
<P>
Det er korrekt , at det program , som Kommissionen vedtog den 28. juli , i lbet af 1995 endnu ikke medfrte srlig store udgifter .
Denne langsomme programstart skyldes hovedsagelig , at der blev oprettet et netvrk af decentrale organer , som skal st for videreformidlingen af midlerne .
Frst i december 1995 kunne Kommissionen underskrive de pgldende aftaler med de kreditformidlende organer , og det var , som De ved , heller ikke helt let at blive enige om det nordirske partnerskabsudvalgs sammenstning og distriktspartnerskaberne .
70 mio ECU ud af fllesskabsmidlerne p i alt 240 mio ECU sknnes i 1996 at blive anvendt til programmet i Nordirland .
Yderligere 28 mio ECU ud af i alt 60 mio ECU anvendes i Irlands grnseomrder .
Derfor mener vi , at nsten en tredjedel af de midler , der er bevilget til programmet , vil vre anvendt inden udgangen af ret .
Bortset fra tallene for de gennemfrte udgifter er Kommissionen tilfreds med udviklingen i gennemfrelsen af programmet p stedet .
Sledes er navnlig udviklingen i forbindelse med de 26 partnerskaber meget opmuntrende , da personer , som ikke tidligere har vret vant til at tale sammen og i fllesskab trffe beslutning om den fremtidige udvikling i deres omrde , nu arbejder sammen som led heri .
<P>
Lad mig vedrrende finansieringen gre opmrksom p , at de organer , der har til opgave at afvikle programmet , i mellemtiden mange gange har gennemfrt en finanskontrol .
Kvaliteten af disse undersgelser var tilfredsstillende .
I vrigt var evnen til at kunne gennemfre en tilstrkkelig finansstyring et vsentligt kriterium for institutionernes udvlgelse .
Til dem , der ikke er s fortrolige med EU ' s finansieringsprocedurer , som f.eks. de kreditformidlende organer og partnerskaberne , yder Kommissionen og de pgldende regeringsorganer faglig bistand , sfremt dette er ndvendigt .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Jeg til gerne takke kommissren for et meget fyldigt svar i forbindelse med dette program .
Da jeg stillede dette sprgsml for nogle uger siden , fru WulfMathies , var tiderne selvflgelig anderledes .
Men jeg foretrkker at behandle dette p nuvrende tidspunkt .
<P>
De er formentlig enig med mig i , at det tog lang tid , inden initiativet kom p plads og i gang og kunne ses som reelle midler , der kommer til omrdet .
<P>
Efter min opfattelse er der ogs alt for meget bureaukrati og papirnusseri .
Noget af ansvaret for dette ligger hos den britiske regering , men noget af ansvaret herfor ligger ogs hos Bruxelles .
Der ser ud til at vre problemer med at opn konsensus , hvilket udmnter sig i en masse forvirring , og flgeligt forsinkes projekterne .
<P>
Vil De som kommissr sikre , at de europiske embedsmnd - hvilket er Deres ansvar og mit ansvar - ikke stiller urealistiske krav til projekterne , som i sidste instans gr dem uanvendelige ?
Er kommissren endvidere bekendt med , at betydelige belb gr til konsulenter til udarbejdelse af flotte brochurer og rapporter ?
Dette er klart ikke mlet og formlet med programmet .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr . Nicholsen , De ved , at jeg personligt har insisteret p , at det gr hurtigt , og at jeg ogs personligt meget intenst har opmrksomheden henvendt p , at vi rent faktisk vedtager projekter .
Derfor har jeg ogs bedt om regelmssigt at f forelagt listerne med godkendte projekter , som s resulterer i de pgldende udbetalinger .
Nr jeg ser p de srdeles mange aktiviteter , der nu indledes - og jeg har ogs til i dag endnu en gang fet en tidsoversigt over beslutningerne - s har vi efter min mening gjort en stor indsats ; jeg mener endog , at vi handler meget hurtigere for Irland end for andre .
<P>
Vi talte tidligere om URBAN-initiativet i Storbritannien , hvor man med misundelse betragter f.eks. godkendelsen af gennemfrelsen af programmet for Belfast , hvoraf De ogs kan se , at der er en vsentlig forskel mellem den normale procedure og det , man forsger at gennemfre i Nordirland .
Jeg vil imidlertid fortsat gre en indsats , og jeg ville ogs vre Dem taknemlig for at f konkrete oplysninger om , hvor det muligvis halter lidt .
Og hvis De mener , at Kommissionen er skyld i det , s oplys mig fortsat direkte om det .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om konsulenter , har vi naturligvis tit det problem , at netop de , der ikke er srlig meget inde i tingene , er afhngige af at f konsulentbistand .
Jeg gr imidlertid endnu en gang udtrykkeligt opmrksom p , at muligheden for at gre brug af faglig bistand netop ikke absolut indebrer , at man skal anstte konsulenter og dermed anvende en del af midlerne til konsulenter og institutioner , men at midlerne ogs kan anvendes til den flles udarbejdelse af forslag , f.eks. fra lokale partnerskaber og community groups .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Jeg lyttede med interesse til kommissren og selvflgelig ogs til hr . Nicholson tidligere .
Som andre medlemmer har jeg i dag modtaget et dokument over det irske formandskabs prioriteter .
Der er kapitler heri , der har overskriften  Et Europa p grundlag af lighed og tolerance  og  Et Europa , som bidrager til fred , sikkerhed og solidaritet i verden  .
Ligesom hr . Nicholsons sprgsml var dette skrevet inden den seneste udvikling .
Mener kommissren , at det irske formandskab br prioritere fredsinitiativerne i Nordirland hjere end hidtil , og vil Kommissionen sttte srlige programmer med henblik p at afhjlpe situationen i hele Irland ?
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
De ved , at det program , som Kommissionen har vedtaget for fred og forsoning i Nordirland og de tilgrnsende regioner i Irland , tager sigte p hurtig bistand og sttte til fredsprocessen .
Vi konstaterer , at menneskene p stedet nsker denne proces , at de nsker samarbejde , og at de ogs har lrt at samarbejde med hinanden , bl.a. ved hjlp af Kommissionens programmer .
Ogs selv om det undertiden har varet lidt lngere , inden midlerne rent faktisk var til disposition p stedet , har processen med flles drftelser og sammenfringen af grupper fra forskellige religioner og forskellige kulturer i planlgningsfasen allerede medvirket til at gennemfre en hel del af det , der ogs skal stttes med de finansielle midler .
Det ville derfor glde mig meget , hvis det irske formandskab - og jeg er sikker p , at det ogs vil gre det i betragtning af hndelserne i de seneste uger - vil give dette en ny , yderligere prioritering og ogs sin fulde politiske sttte .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0579 / 96 ) :
<P>
Om : Srlig sttte og rdgivning til projekter om menneskelige ressourcer for kvinder i ugunstigt stillede regioner
<P>
Trods en klar vilje til at udvide anvendelsen af princippet om lige muligheder er kvinderne i de ugunstigt stillede regioner faktisk drligere i stand til at drage fordel af de regionale stttepolitikker : Manglende erhvervstradition , en indstilling prget af social mistillid , ukendskab til den komplicerede sagsbehandling de forskellige administrationer imellem er nogle af de alvorlige vanskeligheder , som gr det svrt for eller hindrer mange europere fra ugunstigt stillede regioner i at drage fordel af disse sttteordninger .
<P>
Kan der i denne sammenhng tilbydes srlige tekniske sttteordninger , direkte rdgivning og administrative forenklinger ?
Hvilke tiltag er planlagt ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru Izquierdo Rojo , det er rent faktisk meget svrt for virksomheder i ugunstigt stillede regioner i Unionen , som frst og fremmest har ret til strukturfondsinterventioner , at f adgang til oplysninger og tjenesteydelser .
Kvinderne dr deltager i mindre grad i erhvervslivet end i andre regioner i Unionen .
Ogs i landdistrikterne er de i mindre grad integreret i landbrugskonsortier og - sammenslutninger .
I f.eks. Spanien er udbuddet af finansielle tjenester og af tjenesteydelser til virksomheder sledes meget begrnset i navnlig landdistrikterne .
<P>
Alligevel er erhvervstraditionen i de sydeuropiske lande ikke mindre udprget end i nord .
Andelen af kvinder med selvstndigt erhverv i Unionens sydlige lande - Spanien , Grkenland , Portugal , Italien - ligger bde inden for landbruget og servicesektoren endog over fllesskabsgennemsnittet .
I Danmark er f.eks. kun 3 % af de erhvervsaktive kvinder selvstndige i forhold til 21 % i Portugal , 20 % i Grkenland , 18 % i Italien og 16 % i Spanien .
Som led i bestrbelsen p at inddrage dimensionen lige muligheder i alle fllesskabspolitikkerne , skal strukturfondsinterventionerne derfor tage sigte p bedre at udnytte dette potentiale og fremme kvinders oprettelse af virksomheder eller selvstndig erhvervsvirksomhed og ogs tilvejebringe den ndvendige sttte dertil .
<P>
Sttteforanstaltningerne til fordel for kvinder sigter p at styrke deres ivrkstternd og give impulser til virksomhedsmssige initiativer .
Sledes er der i regionaludviklingsprogrammerne eller ogs p tvrregionalt plan fastsat srlige foranstaltninger med henblik p at gre adgangen til oplysninger lettere for kvinder .
Dette er ogs allerede i praksis tilfldet i nogle lande i Unionen , f.eks. i Sverige .
Erfaringen med sdanne rdgivningscentre viser svel i Sverige som i Irland og Spanien , at det er srlig vigtigt med en specifik ledsagelse frem for alt i startfasen , og at udbredelsen af positive erfaringer virker opmuntrende og motiverende .
<P>
Kommissionen bestrber sig p at finde frem til og fremme gennemprvede fremgangsmder .
Sledes udsendte vi for kort tid siden for frste gang en brochure over kvinder som aktrer i forbindelse med regionaludviklingen for her at vise , hvad man med succes kan gre i forskellige stater og i forskellige omrder i Fllesskabet .
Kommissionens retningslinjer for den nye ml nr . 2-periode nvner for frste gang lige muligheder som en af fire indholdsmssige prioriteter i forbindelse med sttten .
Kommissionen vil ogs som led i pilotprojekter fremme oprettelsen eller udbygningen af regionale informations- og erhvervsfremmecentre for kvinder .
Eksempelvis er der i URBAN-pilotprojekterne i henhold til artikel 10 fastsat srlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder gennem styrkelse af partnerskaber og borgernes inddragelse .
<P>
Fllesskabsinitiativet URBAN II omfatter sttteforanstaltninger til styrkelse af lige muligheder og til oprettelse af arbejdspladser til kvinder .
Og selv om man i pilotprojekterne i henhold til artikel 10 vedrrende fysisk planlgning ikke srskilt nvner lige muligheder , har jeg givet mine tjenestegrene besked p ogs at tage hensyn til dette kriterium under udvlgelsesproceduren og evalueringen .
I fremtiden kunne man ogs overveje at fremme udviklingen af det kommercielle samarbejde mellem virksomheder , som tilhrer eller ledes af kvinder , som led i Euro-partskabet og i srlig grad fremhve disse virksomheder i det katalog , der udarbejdes til sdanne arrangementer .
Jeg mener , at vi dermed i den seneste tid har bevist , at vi ikke kun anvender mainstreaming som overskrift for vor politik , men at vi ogs nsker at gre det gennemfrligt i praksis .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg takker kommissren for det positive svar til mit sprgsml .
Det problem , vi i virkeligheden str overfor , er , hvordan vi kan realisere denne sttte til kvinderne . Jeg er enig i det , kommissren anfrer , men jeg vil gerne tilfje noget .
For i disse ugunstigt stillede regioner , som kommer ind under ml nr . 1 , er den sociale mandsdominans fremherskende .
Disse kvinder befinder sig ikke i en situation , der kan sammenlignes med situationen for danske kvinder eller kvinder i andre nordiske lande , hvor den sociale mandsdominans - for nu at bruge dette ord - er mindre .
Derudover lever disse kvinder i de fattigste medlemsstater og i de fattigste regioner .
Alt gr imod disse kvinder , som har brug for denne sttte , og jeg forstr svaret p mit sprgsml som en ben dr til en flles indsats . En indsats , som kvinderne i Andalusien skal udfre sammen med Kommissionen p det regionale omrde .
<P>
Mange tak , fru kommissr , for Deres svar , som jeg opfatter positivt og som et udtryk for Deres reelle nske om at sttte kvindernes situation .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
En helt konkret oplysning : Strukturfondsmidlernes omfang tager naturligvis hjde for , i hvilken grad omrdet er ugunstigt stillet , og Andalusien , som De nvnte i slutningen , modtager jo derfor ogs med rette en stor del af sttten .
Hvis jeg ser det rigtigt , findes der imidlertid i Andalusien en hel del meget aktive kvinder , ogs p politisk plan , og jeg har konstateret , at man ikke kan sige generelt , at kvinder i de sydlige lande arbejder mindre aktivt p bestemte omrder .
Jeg mener , at det vigtigste i forbindelse med Unionens stttepolitik p netop dette omrde er oprettelsen af netvrk , for at kvinder kan lre af hinanden .
Dermed kan der ogs udveksles erfaringer om vellykkede projekter og mulighederne for , hvordan man i meget forskellige situationer i landdistrikterne svel som i byomrderne kan sttte kvindernes aktiviteter .
Hvis De ser p den brochure , jeg nvnte , vil De konstatere , at der p ingen mde kun findes gode eksempler i nord , men ogs i syd , og vi vil ogs fortsat benytte dette som en mulighed for at fremme denne politik og sttte dem i deres bestrbelser .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Inger Schrling ( H-0598 / 96 ) :
<P>
Om : Sttte til kvindelige virksomhedsejere
<P>
I forbindelse med kommissr Wulf-Mathies ' besg i Sverige for nylig meldtes der i svenske dagblade om tilsagn om ny sttte til kvindelige virksomhedsejere .
Sttten skulle gennemfres allerede til efterret og udbetales direkte til kvindelige netvrk fra Kommissionen .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvorledes denne sttte er udformet ?
Hvem kan sge ? Hvor store belb drejer det sig om ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru Schrling , den 14. juni 1996 blev der i Lule i Sverige som led i Euro-partnerskabet 1996 , hvor sm og mellemstore virksomheder regelmssigt mdes med henblik p at oprette partnerskaber , arrangeret et europisk seminar om mulighederne for at sttte kvindelige virksomhedsejere .
Dette var det frste arrangement af denne art som led i Euro-partnerskabet .
I Lule blev det bebudet , at oprettelsen af bistands- og rdgivningsorganer skulle fremmes med henblik p at revalorisere kvindearbejde og integrere kvinder i erhvervslivet .
Med dette for je skal der allerede i efterret 1996 offentliggres udbudsprocedurer for udvlgelsen af pilotprojekter , som efter artikel 10 i EFRU-forordningen stttes p omrdet tvrregionalt samarbejde .
De fllesskabsmidler p 110 mio ECU , som er bevilget til perioden 1996-1999 , skal fordeles p 5 udvalgte omrder :
<P>
1.udnyttelse af det srlige lokale potentiale med hensyn til skabelse af varige arbejdspladser , 2. forbedring af adgangen for sm og mellemstore virksomheder i de pgldende omrder til det europiske marked , 3. forbedring af udbuddet af tjenesteydelser til SMV fra oprettelse til innovation , 4. oprettelse af bistands- og rdgivningscentre til kvinder og 5. foranstaltninger til beskyttelse og til forbedring af miljet med henblik p at gennemfre en bredygtig udvikling via vedvarende energi og energibesparelser .
Fordelingen af de disponible midler trffes der beslutning om efter udvlgelsen af projektforslagene p grundlag af deres kvalitet .
De kan imidlertid se p baggrund af de nvnte foranstaltninger , at ud over den ene foranstaltning , som specielt sigter mod bistands- og rdgivningscentre til kvinder , tilgodeser man ogs som led i de andre projekter absolut kvindernes interesser og ogs mange praktiske projekter .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Jeg havde desvrre ikke mulighed for at deltage i konferencen i Lule , men jeg forstr , at der blev drftet mange spndende sprgsml .
Som nvnt i sprgsmlet har der i svenske dagblade vret en rkke rapporter om denne lovede sttte .
<P>
Jeg fr netop som EU-parlamentsmedlem og tidligere rdgiver for sm virksomheder og kooperativer samt for kvindelige virksomhedsejere og kvindelige netvrk , mange sprgsml om , hvilke stttemuligheder der findes , og herunder naturligvis ogs sprgsml om denne nye sttte .
Jeg har ikke kunnet give noget korrekt svar p , hvad det er for en sttte , der er tale om .
Jeg anmoder derfor om en prcisering : Er der tale om en ny sttte ?
Er der tale om nye penge , eller har man omfordelt  gamle penge  og brugt dem til en ny sttteordning ?
Skal pengene i givet fald udbetales direkte af Kommissionen i stedet for at g gennem medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Disse konkrete pilotprojekter , som jeg lige nvnte , er midler , som Kommissionens har til rdighed som led i fllesskabsinitiativer og pilotprojekter .
Det er for s vidt nye midler til medlemsstaterne , fordi disse midler ikke hidtil er blevet fordelt , men er blevet frigivet i trancher .
Men der er ikke tale om nye midler med hensyn til , at vi i perioden 1994-1999 i alt har ca . 170 mia ECU til rdighed til Unionens strukturpolitik .
Men det er midler , som i hvert fald ikke bevger sig inden for rammerne af de tildelte programmer til medlemsstaterne , og i forbindelse med disse midler vil Kommissionen foretage udbudsprocedurer , som offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende , og som derp giver mulighed for at indgive en ansgning direkte til Kommissionen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl .
19.20 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=9> Biologi og lgevidenskab ( konvention om bioetik ) ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0190 / 96 ) af Pelttari for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om udkast til konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og menneskets vrdighed i forbindelse med anvendelsen af biologi og lgevidenskab ( konvention om bioetik ) .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er rejst tvivl om , hvorvidt Europa-Parlamentet har lov til at blande sig i projektet i forbindelse med en konvention om bioetik , som Europardet har arbejdet p i mange r .
Det blev ogs sagt , at vi kunne spare megen tid og undvendigt arbejde , fordi denne konvention jo alligevel ikke har nogen lovgivningsmssig karakter .
Begge dele er forkerte .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har ikke uden videre taget initiativ til denne betnkning .
Vi var derimod trods de grnser , der skyldes forskellige livserfaringer og forskellige politiske anskuelser , enige om det ansvar , som Europa-Parlamentet brer i dette tilflde .
<P>
Konventionen om bioetik udstikker hovedlinjer og faststter retningslinjer p vigtige omrder inden for videnskab og medicin .
For mange mennesker er der knyttet store hb til disse omrder . Vi m derfor ikke tillade , at der udstikkes forkerte hovedlinjer , og retningslinjerne ikke faststtes rigtigt .
Som de eneste direkte valgte reprsentanter for alle 370 mio mennesker i Den Europiske Union skal vi tage stilling , nr det drejer sig om beskyttelsen af menneskerettighederne og menneskets vrdighed i forbindelse med anvendelsen af biologi og medicin , og vi skal have indflydelse p indholdet i en sdan aftale .
Derfor er hr . Pelttaris grundige betnkning vigtig .
Min gruppe vil sttte denne betnkning , nr n ting er klar , nemlig at menneskets vrdighed sttes forud for alt andet .
<P>
Vsentlige sprgsml m ikke st ubesvaret hen .
Det ville vre en forbrydelse , hvis vi s meget som ville faststte muligheden for skruppellse forsg p mennesker .
Som eksempel tager jeg sprgsmlet om forsg p personer , der ikke er i stand til at give deres samtykke .
Det kan vre syge , handicappede eller sm brn .
I den forbindelse kan jeg nvne et eksempel fra tidligere .
Der , hvor jeg bor i Tyskland , findes der et menighedsbrnehjem .
Her blev 50 sigjnerbrn i begyndelsen af 1940 ' erne undersgt for deres srlige racemssige trk .
Da de involverede lger var tilfredse med deres mleresultater , blev brnene bragt til en koncentrationslejr og myrdet .
<P>
Europardets udkast til konvention om bioetik udelukker p forskellige punkter ikke lignende grusomheder , og hr . Pelttari har ikke taget hrdt nok fat p det .
Nogle af hans ndringsforslag udgr p det vsentlige omrde en opbldning . Det vil De Europiske Socialdemokraters Gruppe ikke vre med til at sttte .
Vi har stillet ndringsforslag med tre ml .
Sledes nsker vi en ubegrnset beskyttelse af menneskets vrdighed . Vi nsker at forhindre , at liv i en eller anden form bliver en omsttelig vare , og vi nsker omsider en offentlig debat om de etiske sprgsml , der er af relevans for fremtiden , inden for biologi og medicin .
<P>
Hvad betyder den ubegrnsede beskyttelse af menneskets vrdighed egentlig i praksis ?
Det betyder f.eks. , at vi forskner mennesker for tortur , som ikke er til nogen nytte for dem .
Det er sledes rigtigt , nr vi kun i meget snvert begrnsede udtagelsessituationer tillader medicinske forsg p personer , der ikke er i stand til at give deres samtykke . Det er nje defineret i punkt 12.1. Europa-Parlamentet skal gre det klart over for Europardet , at dette ikke er til at komme udenom .
<P>
Det nste ml : Hvad mener vi egentlig , nr vi krver , at liv i en eller anden form ikke m blive en omsttelig vare ?
Jeg kan forklare Dem det p baggrund af eksemplet med in vitrobefrugtning , som er en enorm belastning for kvinder i fysisk og psykisk henseende .
Her skal vi skrpe hr . Pelttaris arbejde .
Vi skal nje faststte , at de frembragte embryoer skal anvendes til behandling af en enkelt kvinde .
Men det kan ikke betyde , at en kvinde ved hvert in vitro-befrugtningsforsg skal gennemg hele den medicinske procedure . Derfor skal det vre tilladt , at der frembringes s mange embryoer , som er ndvendige til at afslutte behandlingen af den enkelte kvinde .
Hvis vi ikke siger det , er der risiko for , at overskydende embryoer bliver en omsttelig vare i forsgsjemed . Dermed er det ogs helt klart , at embryoer ikke m frembringes med henblik p forskning .
<P>
Endelig min gruppes tredje grundlggende krav . Vi nsker en offentlig debat om bioetikkonventionen .
Borgerne i Europa m have et ord at skulle have sagt , nr det drejer sig om s vidtgende sprgsml .
Den hemmelighedsfuldhed , som arbejdet med konventionen har vret omgivet af i de seneste r , er mistnkelig . Lad os som valgte reprsentanter for borgerne i Den Europiske Union sige dette helt klart .
S fr vi mulighed for at f en bioetikkonvention , som Den Europiske Union senere kan tiltrde . I overensstemmelse hermed har min gruppe stillet forslag , som skrper konturerne i hr .
Pelttaris gode arbejde . Jeg beder Dem om Deres sttte til de justeringer , som min gruppe har foreslet .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FI" NAME="Jouppila">
Hr. formand , det er vigtigt , at Den Europiske Union er med til at udarbejde konventionen om beskyttelse af menneskerettighederne og menneskets vrdighed i forbindelse med anvendelse af bioteknologi .
Og det er ogs godt , at Europa-Parlamentet tager stilling til denne sag .
Bioteknologi er en forsknings- og industrisektor , der er i hurtig vkst .
Vi br sttte dens udvikling for at forbedre den europiske konkurrenceevne , nr sektoren konkurrerer p markederne i Japan og USA .
I denne forbindelse br man tage hjde for de generelle europiske synsvinkler og respekten for menneskets vrdighed , da etiske og konomiske interesser inden for bioteknologien str over for hinanden .
<P>
Jeg takker i denne forbindelse hr . Pelttari for en srdeles god betnkning og ogs for de ndringer , som han har foreslet .
Dette svarer til en finsk etisk synsvinkel , der er meget entydig og gr p tvrs af partiskel .
Samtidig svarer dette hovedsagelig til PPE-gruppens holdning .
<P>
Europardets konventioner trder i kraft , nr staterne har ratificeret dem .
De giver en retningslinje for den globale praksis , og de spiller efter min mening en betydelig rolle , nr man skal skabe grundlaget og rammerne for lovgivningens udvikling p dette omrde .
Den Europiske Union kan ikke som juridisk person tilslutte sig sdanne konventioner , men dette kan jo ndres , f.eks. under regeringskonferencen . Jeg synes , at Parlamentet skal presse p for at bne for denne mulighed .
Hr . Pelttari omtalte dette ogs i sit indlg i dag .
<P>
Tidspunktet er nu inde til udarbejdelse af lovgivning om bioteknologi , og jeg vil endda sige , at det haster , eftersom der hele tiden skabes nye bioteknologiske anvendelsesomrder i et stadigt hurtigere tempo bde inden for lgevidenskab og anden forskning .
Samtidig er man i mange lande , som for eksempel hos os i Finland , i gang med at udarbejde en lovgivning for denne sektor .
Bioteknologiske applikationer , som for eksempel genteknologi bruges blandt andet inden for lgevidenskaben , herunder til behandling af krftpatienter .
En af de mest kendte anvendelsesformer er in vitro befrugtning , eller kunstig befrugtning ved , at befrugtningen sker uden for livmoderen .
Det har hjulpet mange barnlse familier .
Bioteknologien har ogs bnet for nye muligheder til diagnosticering og behandling af mange sygdomme p et tidligt tidspunkt i forsterstadiet .
Denne mulighed m ikke foragtes .
<P>
Anvendt korrekt og i overensstemmelse med etiske normer er bioteknologi en gave for menneskeheden , og den er p mange mder nyttig .
Der er knyttet mange skrmmebilleder til en forkert anvendelse , der i vrste fald endog kan fre til manipulation med folks arveanlg .
Dette vkker frygt i store kredse , og dette m uden tvivl bekmpes .
Vi ved , at lgerne i kraft af lgelftet generelt har en hj etisk moral , hje normer , og at de fler en forpligtelse til at bevare det menneskelige liv og p alle mulige mder at fremme sundheden .
Men ikke alle , som beskftiger sig med bioteknologi , er forpligtet af dette lfte .
Derfor m der fastlgges nogle generelle normer .
<P>
Europardets konvention og Parlamentets beslutning i deres nuvrende form hviler p et solidt etisk og moralsk grundlag .
De indeholder dog ikke sdanne begrnsninger , der vil forhindre , at genteknologiens praktiske applikationer eksempelvis bruges til forebyggelse og behandling af sygdomme .
For lgevidenskabens vedkommende danner forslaget bl.a. et grundlag for lgernes arbejde , og samtidig beskytter det patienter og samfundet mod de frygtede misbrug .
Dette svarer efter min mening til bde PPE ' s og den finske holdning .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil p Gruppen Union for Europas vegne sige hr . Pelttari tak for hans indsats med udarbejdelsen af denne betnkning om konventionen om bioetik .
<P>
Vi har i Udvalget stemt for denne betnkning , fordi vi finder , at nogle af de grundlggende punkter i denne fortjener vor fulde sttte .
Jeg nvner nogle af disse : Det skal ved lov vre forbudt at handle med humane embryoer , fostre og vv fostre samt sge at udvikle humane embryoer med henblik p forskning ; der m kun frembringes embryoer , der er beregnet til transplantation , og ikke hjst tre ; opbevaring ved nedfrysning af embryoer m kun undtagelsesvis ske med lgeligt forml ; indgreb i det menneskelige genom , der tilsigter eller bevirker ndringer af kimcellelinjen , skal forbydes ved lov , overdragelse af resultaterne af gentests skal forbydes , diagnosticerende tests er kun tilladt i tilflde af livsfare , og dersom en effektiv lgebehandling er mulig ; indgreb over for umyndige br kun tillades under ekstraordinre omstndigheder , og kun dersom vedkommendes vrge frit og med fuldt kendskab til forholdene har givet samtykke hertil , dersom vedkommende ikke modstter sig det , og dersom indgrebet er snvert forbundet med hans sygdom , dersom forskningen ikke kan udves p myndige personer , og dersom forskningsarbejdet kan forbedre vedkommendes helbred .
Yderligere rangerer beskyttelsen af den menneskelige vrdighed og individets rettigheder hjere end enhver form for samfundsinteresse og andres interesser ; resultaterne af forskningsvirksomheden omkring det menneskelige genom skal vre frit tilgngelige .
Endelig er forskellige former for gennemsigtighed og offentlighed i lovgivningen og den eksisterende forskning hjst nskvrdige , sledes som det fremgr af betnkningen .
<P>
Min gruppe er sig alle disse punkter fuldt bevidst , og flgelig vil den , sledes som den har vist ved sit ja under afstemningen i Udvalget , den stemme for disse principper , ogs her i salen .
Naturligvis vil meget ogs afhnge af de ndringsforslag , der bliver vedtaget . Vi billiger nemlig ikke dem alle , og der er uenighed blandt os om en del af dem .
<P>
Jeg vil til slut endnu en gang udtrykke min anerkendelse af ordfrerens arbejde og sige ham tak p Gruppen Union for Europas vegne for det arbejde , han har udfrt .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , overholdelse af menneskerettigheder og opbygning af et etisk normst inden for biomedicin , som er et nyt omrde i hastig vkst , er udfordrende , men vanskeligt .



Jeg vil takke ordfreren for et vellykket arbejde indenfor dette problematiske og vigtige omrde , og jeg hber , at hans ndringsforslag vedtages .
<P>
Man br bevare et hjt beskyttelsesniveau , nr det glder anvendelse af genteknologi . Folk har naturligvis stor angst for dette omrde , og med et hjt beskyttelsesniveau kan man skabe tryghed .
Mulighederne for misbrug br kunne forhindres ved lov . Sektorens teknologi og forskning skal bruges i livets tjeneste , og derfor br man ikke hindre den medicinske udvikling , som skabes inden for denne sektor .
Set ud fra en menneskelig synsvinkel kan videnskaben gre meget for menneskeheden , hvis man er i stand til at forhindre svre genetisk betingede sygdomme og fremme helbredelsen og dermed lindre for de menneskelige lidelser .
<P>
I lyset af vores aktuelle viden br dog man afst fra at benytte de forskellige behandlingsteknikker for knsceller , eftersom man ikke kan vurdere virkningerne p langt sigt .
Patientens samtykke til behandlingen og beskyttelsen af de personer , der ikke er i stand til at give samtykke , er naturligvis forudstning for tilladelse til indgrebene .
Beskyttelsen af den enkeltes vrdighed og rettigheder skal g forud for de kommercielle interesser . Derfor br man ikke tillade handel med menneskelige embryoner og levende organismer .
<P>
Jeg sttter ogs princippet om , at kvinden i tilflde af kunstigt befrugtning , selv br afgre de overskydende embryoers skbne i overensstemmelse med den nationale lovgivning .
Der m ikke stilles sprgsmlstegn ved kvindens ret til at bestemme over sin eget krop .
Inden for forskning og videnskab er man kommet s langt , at mennesket i dag rder over sdanne midler , at det beslutningsvrdigrundlag , kommer til at s centralt .
Ansvar forudstter en klar afvejning af vrdierne .
Vi br virkelig overveje , om vores uddannelsessystem og den nuvrende opdragelse giver os de forudstninger og det vrdigrundlag , der stter os i stand til p forsvarlig vis at udnytte de muligheder , som videnskaben og forskningen frembringer .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne sige , at Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre i princippet gr ind for denne betnkning , forudsat at man vedtager nogle ndringsforslag , som beskytter kvindens vrdighed og ret til at selv at kunne bestemme omkring dette sprgsml .
<P>
For det andet mener vi , at denne betnkning er et positivt skridt .
Men den bevger sig mellem to alvorlige problemstillinger : P den ene side logikken omkring fortjenesten i den bioteknologiske industri , som nsker at patentere gener og forskellige procedurer - og p dette punkt kan vi vre et eksempel over for USA , nr det handler om respekten for den menneskelige vrdighed , med De Forenede Nationer som referencepunkt . Og p den anden side beskyttelsen af kvindens og menneskets ret til at bestemme over deres fremtid og ikke underkaste sig nogen form for tyranni .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , kre kolleger , vi drfter her - og det er nyttigt at have dette for je - en betnkning om et initiativ og flgelig en beslutning uden retlig betydning .
Der er ikke tale om en lovgivningsmssig procedure , og der foreligger ikke noget forslag fra Kommissionen , som Parlamentet skal tage stilling til .
Nej ! Der er alene tale om en udtalelse , som Parlamentet giver Europardet , der arbejder p en konvention om bioetik .
Hvorfor nsker Parlamentet at udtale sig p eget initiativ ?
Mske for at opfordre Rdet til hurtigst muligt at afslutte sit arbejde for at f konventionen hurtigst muligt igennem ?
Desvrre ikke !
Hvis man lser den tekst , der er vedtaget i Retsudvalget mod de stemmer , der er afgivet af PSE-gruppen , som jeg har den re at tilhre , De Grnne og Den Forenede Venstreflj , men RDE-gruppen , herunder ordfreren har afholdt sig fra at stemme , forstr man udmrket nden i denne beslutning .
Den har til forml at lgge en rkke bnd p den videnskabelige forskning , med srlig henblik p kunstig befrugtning : bnd , der bevirker begrnsninger og er inspireret af en moral , som vi ikke alle deler .
<P>
Kre kolleger , Europardet vil fortstte ad den vej , det har afstukket , det vil i sin visdom i sine protokoller efterlade en rkke emneomrder , som vanskeligt lader sig indstte i konventionen , konventionen vil blive godkendt - hurtigst muligt hber vi - og som alle konventioner vil den skulle underskrives og ratificeres af forskellige medlemsstater .
Men hvad har denne beslutning s tjent til i mellemtiden ?
Desvrre vil den , dersom den godkendes og srlig i sin nuvrende affattelse , alene give nogle argumenter for holdninger , som jeg ikke tver med at kalde slrede og famlende forsg p i vore lande at drage lovgivningen om frivillig afbrydelse af svangerskab i tvivl , den lovgivning , som kvinderne har opnet og forsvaret under mange hrde kampe - og begrnse adgangen til kunstig befrugtning .
Nr det forholder sig sledes , vil det vre meget bedre , at denne beslutning , srlig med dens nuvrende ordlyd , ikke vedtages , selvom jeg har al mulig respekt og veneration for ordfreren , hr . Pelttari og srlig for det engagement , der er vist af fru Gebhardt .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , hr . Pelttaris betnkning er god , og aflgges i den samme strikte og serise linje som Europa-Parlamentets tidligere beslutning af 16. marts 1989 .
Aldrig er Europa-Parlamentets og Europardets dokumenter i den grad blevet taget i betragtning som retningslinjer som p dette omrde , kre kolleger .
Omrdets mtlelige og vanskelige karakter , usikkerheden inden for videnskaben , den ukendte karakter af de sprgsml , der stilles til den almindelige moral , og risikoen for at begrnse og aflive forskningen plgger nemlig de europiske parlamentariske forsamlinger et lidt strre ansvar og giver dem strre trovrdighed , netop fordi de i videre omfang reprsenterer forskellige kulturer , forskellige former for flsomhed og strre og rigere referencer .
<P>
Hr . Pelttaris betnkning fortjener psknnelse , fordi den ikke viger uden om det mere intrikate sprgsml om , hvorvidt der med denne konvention og de flgende protokoller ikke indfres for snvre begrnsninger for den medicinske forskning under hensyntagen til dens alt i alt positive menneskelige ml ?
Svaret er nej !
Vor tid , som er s rig p erobringer p alle omrder , byder os en foruroligende forskel mellem det , der er teknisk muligt , og hvad der er etisk acceptabelt , hvad der ikke skader den menneskelige vrdighed , der , sledes som det med rette er fremhvet af ordfreren , er udelelig .
Vi agter givetvis ikke at standse videnskaben , sledes som den ej heller er blevet standset af Nrnberg-kodeksen og Helsinkierklringen .
Der er ikke tale om at stte etikken op mod fremskridtet , men at undg , at en slet brug af de tekniske muligheder vender sig mod mennesket .
Det er derfor , at etiske udvalg i nsten alle lande er i frd med at udarbejde egentlige etiske protokoller og - som det er sket i disse dage i Italien - fastlgge en retlig status for embryoet , der nu endelig bliver afklaret , og hvorved man ppeger ndvendigheden af en retlig beskyttelse af embryoet p samme mde som os alle sammen her .
<P>
Kre kolleger , vi ved alle , at der i fryseskabene i hele verden findes en parallel menneskehed , der venter at blive modtaget blandt os .
Det er vanskeligt at tage stilling til en s lille , men dog s fuldstndig ting som et embryo .
Men alene ved at g ud fra den erkendelse , som ganske enkelt er videnskabelig og flgelig objektiv , at embryoet er noget fuldstndig menneskeligt , vil det lykkes for os at fastlgge dens srlige vrdighed , den retlige beskyttelse , den har krav p og som kort sagt tilkommer den fra alle , herunder forskerne .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , kre kolleger , er det menneskelige embryo i fuldt omfang et individ ?
Den bioetiske komit i Italien har fastslet , at embryoet er en af os .
Man skal derfor vre p vagt : Den reprsenterer liv og fortjener beskyttelse , rettigheder og respekt .
Komiten har udarbejdet og offentliggjort et dokument med titlen  Det menneskelige embryos identitet og retsstilling  , og det er for frste gang klart kommet til udtryk i Italien , kan vi sige , at embryoet eller det befrugtede kvindelige g , ikke er en ting , men tilhrer menneskeslgten , og dens personlige identitet bestr allerede fra befrugtningen , dvs. fra undfangelsen .
<P>
Som altid dukker sprgsmlet op om , hvornr embryoet er en af os , ja , en europisk borger , og hvorledes den kan udnyttes ?
Komiten fastslr p ny , at et menneskeligt vsen er et menneskeligt vsen fra undfangelsesjeblikket , og tillader kun videnskaben at gre indgreb i dde embryoer .
Ogs selvom mange er af den opfattelse , at embryoet frst er et menneske fra den 14. dag , hedder det dog i det dokument , der er udarbejdet af den sagkyndige komit i Italien , at de forskellige spirer til liv , der gr forud for dannelsen af t embryo , allerede er lige s mange forskellige individer og som flge heraf urrlige . Og dette glder flgelig fra undfangelsesjeblikket .
<P>
Hr . Pelttaris betnkning fortjener efter min opfattelse stor opmrksomhed , idet den er udarbejdet med stor ansvarsflelse og kan sttte grundene til at betragte embryoet som liv og ndvendigheden af at beskytte den .
For mit vedkommende vil jeg stemme for betnkningen , som den er . Vi m dog en gang for alle tage bolden i opspringet og g ud over omrdet for denne betnkning og beslutte at beskytte embryoet med et st retsregler og en lov , der alene er udarbejdet med henblik p den .
<P>
Naturligvis dukker der her igen problemer op fra den industri , der som den dle beskytter af den menneskelige sundhed og menneskets ret til at blive helbredt , pvirker os til at godkende det direktiv , der skal gre det muligt at patentere levende og ikke-levende vsener , herunder mennesket , idet den som appetitvkker bruger argumentet om strre beskftigelse og stiller os en invasion , her p det bioteknologiske omrde , af de store multinationale amerikanske og japanske virksomheder i udsigt .
<P>
Endnu en gang tror jeg , at Europa-Parlamentet ikke vil se tingene klart i jnene , nemlig at der i Det Forenede Kongerige er 9 000 embryoer , alts 9 000 menneskelige vsener , der snart vil blive slagtet som gale ker , dersom ingen stter sig for at redde dem .
<P>
Jeg har under denne mdeperiode krvet en uopsttelig beslutning om dette emne , men min anmodning er blevet fuldstndig negligeret .
Det er vist , at vi alle m foretage os noget for i fuld bevidsthed og forsvarligt at trffe en endelig afgrelse .
Det er vist , at vi , nr vi bestemmer , at embryoet er et menneskeligt vsen , skal revidere vores holdning til abort og - hvorfor ikke ? - indlede en kamp mod enhver for for medlidenhedsdrab .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , Pelttaribetnkningen kommer bl.a. ind p dilemmaet frihed til at forske og de grnser , som etikken stiller herfor .
Sprgsmlet er stadig , om det , som er teknologisk-biologisk muligt , ogs er nskeligt , med henblik p individets beskyttelse , men ogs med henblik p dets ret .
I denne betnkning er der optaget to artikler , nemlig 12.5 og 12.10 fra udtalelsen fra Udvalget om Forskning og Teknologi , som stter det menneskelige embryons ret hjere end individets , nemlig de genetiske forldre .
Det gr for vidt for mig og for min Liberale Gruppe .
Artikel 12.5 siger , at opbevaring af embryoner i frossen tilstand kun undtagelsesvis er tilladt og da udelukkende af medicinske grunde .
Dette betyder , at kvinder undigt skal underkastes ekstra , smertefulde indgreb ved flere reagensglasbefrugtninger .
Dette er en klar mandemoral .
<P>
Hr. formand , hvis vi godkender de biomedicinske teknikker ssom in vitro-befrugtning , s br vi ogs acceptere konsekvenserne og give forldre ret til selvbestemmelse med hensyn til opbevaring af embryoner .
Artikel 12.10 fratager fremtidige forldre retten til genetisk undersgelse for at konstatere alvorlige medfdte afvigelser . Sprgsmlet er , om dette virkelig er i det ufdte barns interesse .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , tanken om at udforme en regulerende ramme for anvendelsen af medicin og lgevidenskab , der giver mulighed for , at man i udviklingen af disse tager hensyn til menneskerettighederne og menneskets vrdighed , er et klart skridt fremad .
<P>
Mlet med den konvention , der har givet anledning til denne betnkning , er ikke at overlade det til de store farmaceutiske og sanitre industriers forgodtbefindende at faststte grnserne for forskningens anvendelse , eftersom disse kan fle sig fristet til at faststte disse grnser i overensstemmelse med deres egne interesser .
<P>
Men der er nogle lse ender , som fortjener opmrksomhed , f.eks. det forhold at incitamentet til forskningen og den teknologiske udvikling ikke er totalt underordnet det bydende ndvendige i at beskytte menneskerettighederne , menneskets selvstndighed og valgfrihed .
Nogle af ndringsforslagene begrnser i vidt omfang denne valgfrihed med hensyn til , hvordan man skal drage fordel af videnskabens fremskridt , og helt konkret kvindernes valgfrihed .
Desuden overvejer man ikke i tilstrkkelig grad de skader , der kan opst ved anvendelse af genteknologien , hvilket ikke kan affrdiges med et argument om , at man ikke m forhindre den teknologiske udvikling , hvis det er til skade for industrien .
Videnskaben er et middel , ikke et ml .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler p egne vegne , selvom jeg tager ordet i den ret intense diskussion , der har vret om denne betnkning i reprsentanterne for den demokratiske venstreflj i Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg tilstr et stort ubehag i denne forbindelse .
Jeg har det indtryk , at vi som Europa-Parlament er slet ind p en vej , der srdeles vel kan fre til et forhastet og utilstrkkeligt resultat , som sikkert vil fre til forviklinger og sprgsml , som vi alle str over for , og som vi alle finder i vor egen samvittighed .
Der er tale om emner og sprgsml , som ikke har , og som ikke kan have nogen umiddelbar pviselig politisk eller juridisk vrdi , i det mindste sdan som jeg oplever det .
Man kan ikke tale om disse problemer uden i forbindelse med disse at have den videnskabelige forsknings aktuelle stade for je , uden at se p den moralske side af sagen , de religise og filosofiske overbevisninger , den flsomhed og de synspunkter , der bunder i de forskellige kulturer og overbevisninger , og som tilrder alle forsigtighed og respekt , forsigtighed og respekt i dette Europa , som er skabt af religioner , flelser og synspunkter , og som ikke har blot n , men flere kulturer og flere mentaliteter , der skal beskyttes og nyttiggres .
<P>
Jeg sprger da , om det ikke ville have vret mere hensigtsmssigt at vente p , at det projekt , som er under udarbejdelse i Europardet , tog bedre form , for herefter at underkaste det en nje vurdering .
Er det godt at g ind i sagen i dag p grundlag af udkast , som endnu skal forelgges forsamlingen ?
Er det godt for et parlament , der risikerer at skulle afgre - eller bilde sig ind , at det afgr - meget komplekse sprgsml p grundlag af grupperinger eller stemmeafgivninger , der mske ikke er givet med den forndne viden om forholdene eller i hvert fald efter tankegange , der ikke giver tilstrkkeligt spillerum for den enkeltes overbevisning ?
Jeg mener , at den enkelte skal vre helt frit stillet med hensyn til at stemme efter sin samvittighed om den betnkning , vi har fet forelagt , idet jeg betnker , at der ikke for s vidt angr den skaldte status for embryoen kan gres noget , dersom nogle finder alene at burde betragte embryoer som celleklumper , som kan frembringes og benyttes efter behag , mens andre anser dem for personer i alle henseender med en status og rettigheder , der i et og alt er de samme som allerede dannede individers .
Der er tale om at holde sig for je , at vor afstemning ikke stter punktum for en debat , som fortsat str ben , og som fortsat appellerer til vor evne til at sknne klart .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i min egenskab af PPE-Gruppens skyggeordfrer i Forskningsudvalget vil jeg gerne komme ind p nogle forslag , som et flertal har accepteret .
Konventionen om bioetik er den frste internationale tekst , som klart definerer grnserne for forskning og indgreb p mennesket og bekrfter den enkeltes rettigheder i forhold til videnskaben .
Konventionen sikrer endvidere , at den medicinske og videnskabelige etik respekteres .
Selv om alle stater krver en balance mellem menneskerettigheder og videnskabelig udvikling , gr forskellige filosofiske og kulturelle indstillinger det vanskeligt at udarbejde regler , som kan accepteres af alle .
<P>
Dette kan ogs ses p baggrund af ndringen af konventionens titel , som nu hedder konvention om menneskerettigheder og biomedicin .
Den biomedicinske forskning er intet ml i sig selv , men sigter derimod altid p menneskenes vel .
Bevaring af sundheden og mindskelse af lidelser er hje etiske vrdier , som det drejer sig om at fre ud i livet .
Det skal gres klart , at der holdes fast ved disse hje etiske vrdier .
<P>
Den biomedicinske forskning p mennesker gennemfres normalt kun p mennesker , som er velinformerede og udtrykkeligt har givet deres samtykke til det pgldende projekt .
Kun i bestemte undtagelsestilflde m man gennemfre forskning p personer , der ikke er i stand til at give deres samtykke . Dette er f.eks. frem for alt tilfldet i forbindelse med brnesygdomme , psykiatri , neurologi og ved udforskning af aldersbetingede sygdomme .
Her kan man ofte ikke anvende personer , der er i stand til at give deres samtykke , men er henvist til at foretage indgreb p personer , der ikke er i stand til det .
Vil man sledes fremover kunne hjlpe Alzheimer- eller Parkinson-patienter osv . , m det vre muligt at gennemfre et sdant forskningsprojekt med disse patienter .
Det kan f.eks. dreje sig om en blodprve , en computertomografi eller en simpel psykologisk test . Noget sdant br jo egentlig vre muligt .
<P>
Problemet i den forbindelse er at adskille etisk forsvarlige indgreb fra ulovlige indgreb i en lovtekst , som ndvendigvis er meget generel og stiv .
Ville en liberal formulering i konventionen og nrmere gennemfrelsesbestemmelser , som i detaljer kunne komme ind p risici for misbrug , ikke vre bedre end en stiv formulering kun i konventionen ?
Disse tanker har jeg taget op i mine forslag .
<P>
I forbindelse med in vitro-befrugtning hedder det i forslaget , at ved kunstig menneskelig befrugtning m der ikke indfres mere end tre embryoer hos en kvinde i lbet af den samme cyklus , og at opbevaring af embryoer i frossen tilstand kun undtagelsesvis er tilladt , hvis den inden for cyklen planlagte indfring af medicinske grunde ikke er mulig .
Denne formulering svarer til den tyske lov til beskyttelse af embryoer fra december 1990 og er fuldt ud accepteret i Tyskland .
<P>
I relation hertil vil jeg endvidere gerne understrege , at kun forskning , der umiddelbart gavner det pgldende embryo , er berettiget , og at enhver forskning med anvendelse af levende embryoer principielt skal forbydes .
Vi sttter hr . Pelttaris forslag og betnkning .
<SPEAKER ID=236 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg glder mig over denne anledning , jeg har fet til over for Dem at udtale mig om bioetik , som er et meget vigtigt emne , og jeg takker srlig hr .
Pelttari og hr . Tannert for at have rejst dette sprgsml , som jeg allerede har udtalt mig om i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i slutningen af april .
<P>
Vi er ndt til at gre os nogle overvejelser over dette emne p grund af det stadig strre omrde , der dkkes af teknologierne inden for biologiomrdet .
Disse teknologier giver os allerede - og lover os i fremtiden - et antal nye produkter inden for sundhedssektoren og landbrugs- og levnedsmiddelsektoren .
Vores industrier , der stttes af en forskning p hjt niveau , udvikler et potentiale , der allerede nu har en afgrende indflydelse p de europiske borgeres livskvalitet .
<P>
Med informationsteknologiens komme er denne udvikling en af de betydeligste i slutningen af dette rhundrede .
Vi m sge at tage hjde for alle flgevirkningerne og administrere udviklingen rigtigt .
Det betyder navnlig , at vi m overveje de etiske sprgsml , den stiller , og som vi skal gribe an med stor opmrksomhed til enhver tid .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret utrolig opmrksomt p disse vanskelige sprgsml .
Det har , s ofte det var ndvendigt , hjulpet Kommissionen og Rdet med at tage hjde for denne dimension i vores samfundsliv .
Nr der har vret taget flere initiativer p unionsniveau p dette omrde , er det i vid udstrkning p foranledning af Parlamentet .
<P>
Forslaget til beslutning om den fremtidige konvention om bioetik inspirerer mig hovedsageligt til to kommentarer .
Frst om Fllesskabets mulighed for at tiltrde konventionen . Dernst om den mde , som Kommisionen konstant integrerer bioetikkens fundamentale krav og principper i sin aktion p .
<P>
Som den endelige overskrift klart viser , befinder Europardets udkast til konvention sig afgjort inden for menneskerettighedsomrdet .
Men p nuvrende tidspunkt har Fllesskabet ikke kompetence til at tilslutte sig Menneskerettighedskonventionen .
Domstolen har for vrigt tydeligt erindret om det i en nylig meddelelse af 28. marts 1996 .
<P>
Forslaget til beslutning anmoder os dog om at tage stilling til muligheden for en sdan tiltrdelse .
Jeg kan i dag kun sige n ting : Dette sprgsml er ved at blive undersgt af Kommissionens Juridiske Tjeneste .
Den frist , som dette absolut ndvendige skridt plgger os , strider for vrigt ikke mod den tidsplan , som det hele indgr i . Europardets udkast til konvention skal endnu vedtages af denne organisations Parlamentariske Forsamling .
Jeg vil hertil fje , at man m ogs huske p , at regeringskonferencen kan komme med ndringer i traktaten .
<P>
Jeg vil straks komme til det andet punkt , som jeg nskede at nvne her .
Unionen og Kommissionen har ikke behov for en formel tiltrdelse af Fllesskabet til denne konvention for at kunne tage de overordnede principper , der nvnes heri , i betragtning .
De er faktisk indget i deres almindelige praksis gennem mange r , navnlig for s vidt alt det , der vedrrer den naturvidenskabelige forskning .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at rammeprogrammet og de specifikke programmer i bioteknologi og biomedicin udtrykkeligt er underlagt en forpligtelse til overholdelse af bestemmelser , der er vedtaget p internationalt plan .
For at tingene skal vre helt klare , prciseres det , at forskning , der har til forml at ndre kimcellelinjen , eller som vedrrer gensplejsning af embryoner , er forbudt .
<P>
Alle forskningsprogrammer i det fjerde rammeprogram inden for forskning og teknologisk udvikling bruger en ikke ubetydelig del af deres midler til de etiske , sociale og juridiske problemer , som de rejser .
<P>
Denne holdning overfres ogs til Unionens lovgivningsmssige aktivitet , der i stadig hjere grad vedrrer bioetikkens overordnede principper .
Jeg vil slutte dette emne med at understrege , at institutionerne siden 1991 har haft mulighed for at sttte sig til udtalelserne fra konsulentgruppen for etik , som Kommissionen har nsket og nedsat .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , sprgsmlene om bioetik er bde meget vigtige og meget komplekse .
Denne kompleksitet stiger , nr man vil gribe sprgsmlene an inden for rammerne af Europa .
Vi m faktisk tage hjde for de kulturelle forskelle , der kan medfre forskellige mder at nrme sig problemet p .
Forskellene i vurdering er af og til betydelige .
<P>
Af disse grunde udgr Europardets udkast til konvention helt sikkert et fremskridt , som vi alle kan g gavn af .
Det m faktisk give mulighed for at fastlgge nogle flles referencer , som vi savner her og der .
Jeg lyknsker sledes Europa-Parlamentet med at have taget initiativ til at arrangere denne debat , og jeg vil slutte med at takke Parlamentet for at have inddraget Kommissionen .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
ndring af forretningsordenens bilag I - Interessegrupper
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet :
<P>
A4-0177 / 96 af Nordmann om ndring af forretningsordenens bilag I vedrrende gennemskuelighed og medlemmernes konomiske interesser ; -A4-0200 / 96 af Ford om interessegrupper i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Nordmann">
Hr. formand , her str vi , eller mere njagtigt , her str vi igen , for det er faktisk den anden betnkning , som Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet forelgger efter den henvisning til fornyet udvalgsbehandling , som jeg selv anmodede om i januar efter gennemgang af de vanskeligheder , der viste sig p grund af Ford-betnkningen .
<P>
Siden januar har vi arbejdet : En arbejdsgruppe med reprsentanter for de forskellige politiske grupper under forsde af hr . Cot , som jeg gerne her vil takke , har defineret retningslinjerne for vores udvalg .
Der krves faktisk en bred konsensus i denne type af diskussion , da vi kun kan ndre vores forretningsorden i retning af en strre gennemsigtighed ved i morgen at f 314 stemmer !
Vi m sledes have gruppernes samtykke , og det kan lige s godt siges klart , samtykke fra de to store grupper , der styrer denne majoritet .
<P>
Det er under denne synsvinkel og p grundlag af de retningslinjer , vi har fet foreslet , at Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har arbejdet .
Jeg mener at kunne sige , at det har overholdt arbejdsgruppens retningslinjer , og at det har forbedret formuleringen af retningslinjerne , hvoraf nogle stadig af og til er uklare , om ikke selvmodsigende .
<P>

Det frer os frem til flgende forslag : Frst og fremmest en udvidelse af erklringens omrde ikke alene til professionelle aktiviteter , men ogs til konomisk sttte til personale og materiale , som parlamentsmedlemmer kunne f fordel af fra folk , der ikke tilhrer institutionen med angivelse af denne sttte og dens oprindelse ; for det andet : Afskaffelse af de andre gaver ; for det tredje , registrering af erklringerne i et offentligt register ; endelig overlades overholdelse af formueangivelsen til de nationale lovgivninger .

<P>
Det er det essentielle i denne betnkning og dens konklusioner .
Jeg ved , at disse forslag hos et vist antal mennesker rejser nogle vanskeligheder , isr hvad angr afskaffelse af de andre gaver end de midler , der er angivet .
Der er nogle , som jeg respekterer , der sprger sig selv om det er hensigtsmssigt eller ikke at definere en grnse , ud fra hvilken denne afskaffelse skulle glde .
Vi har ikke villet g ind i denne debat , der er oprindelsen til de vanskeligheder , som hr . Ford stdte p , og vi har udarbejdet en generel formulering .
<P>
I gr var der under den form for miniforhandling , der indledtes i anledning af , at min betnkning igen var p dagsordenen , nogle , der krvede en kompetence hos Forretningsudvalget til at lse eventuelle vanskeligheder .
I den forbindelse lagde jeg et forslag til formulering p bordet , der kunne udvide Forretningsudvalgets kompetence , der er fastlagt i vores betnkning .
Dette forslag er p bordet , det har kun interesse , hvis det fr tilslutning fra de to store grupper .
<P>
I forretningsordenens artikel 162 og 163 findes ikke alene bestemmelse om ndringerne , men ogs om betingelserne for anvendelse og belysning i tilflde af , at man for eksempel forsger at latterliggre forslagene ved at nvne det famse problem med den kop kaffe , man risikerer ikke lngere at kunne modtage af en eller anden .
Lad os ikke komme ind p denne debat i aften .
<P>
For nogle er vores forslag forsigtige , for andre er de overdrevne .
De svarer sledes uden tvivl til en gylden mellemvej .
Jeg vil sledes gerne appellere til Parlamentets ansvarsflelse .
Hvis vi ikke kommer ud positivt , er det billedet af Parlamentet , der vil blive alvorligt forvansket .
Derfor ville jeg nske , at vi gik videre end bagtankerne og viljestyrkerne i de politiske grupper .
Jeg vil navnlig nske , at hvert af medlemmerne i Parlamentet ved afstemningen i morgen i det mindste har mod til ikke at afholde sig fra at stemme !
<SPEAKER ID=240 NAME="Ford">
Hr. formand , som min medsammensvorne , hr . Nordmann , sagde , er Ford- og Nordmann-betnkningerne tilbage !
De er vendt tilbage til Parlamentet , efter at Parlamentet veg tilbage fra at trffe en afgrelse i januar .
Denne gang er der generel enighed i Parlamentet om , at vi ikke kan tillade os at svigte igen .
Vi flges nu nje - og det med rette - af medierne , og hvad der er vigtigere , gennem medierne , af borgerne i Europa , som ikke kun forventer at have et Parlament , der fungerer korrekt , men ogs et , som ses at fungere korrekt .
<P>
Lad mig gre det klart , at vi ikke behver disse betnkninger , fordi der er nogen store skandaler i Parlamentet .
Der er ingen problemer , som f.eks. i Det Forenede Kongerige , med at skulle betale penge for at f behandlet sprgsml eller noget andet .
Der forekommer mske en umotiveret rejsebeslutning , men det vrste , man kan sige her , er , at 98 % eller flere af medlemmerne opfrer sig , som det helt sig hr og br .
<P>
Men det , vi har set , er , at denne institution har udviklet sig fra det frste direkte valg i 1979 , hvor pstanden om , at det var en snakkeklub , havde en vis sandhedsvrdi , til at blive en del af lovgivningsmyndigheden i Den Europiske Union , som rent faktisk hjlper og bistr Kommissionen og Rdet med at udarbejde lovgivning .
Den Europiske Fllesakt og Maastricht-Traktaten har givet Parlamentet reelle befjelser p en rkke omrder : lovgivningen i forbindelse med det indre marked , milj , forskning og sociale anliggender .
Som vi ved , accepterer Kommissionen hovedparten , 80 % har jeg fet at vide , af vore ndringsforslag , fuldt ud eller til dels .
Som flge af Parlamentets stigende indflydelse , er vi blevet genstand for en stadig mere intens lobbyvirksomhed .
<P>
Vi har ikke til hensigt at standse denne proces .
Nr det kommer til stykket , er det jo vort arbejde som medlemmer af Europa-Parlamentet at lytte til , at indg i en dialog med reprsentanter for forbrugere og producenter , arbejdsgivere og arbejdstagere , miljmssige og offentlige interessegrupper .
Vi er her for at lytte til disse personer .
Men det , vi skal gre , er at sikre , at denne proces er ben og gennemskuelig , og at dialogen ikke p nogen mde er i fare for at fre til et afhngighedsforhold .
<P>
Min betnkning er virkelig srdeles enkel nu .
Den er i alt vsentligt et rammedokument , som opretter et offentligt register over lobbyister .
Den er baseret p de elementer , Parlamentet vedtog i januar - da der blev stemt om det meste af min betnkning , som De vil huske , og en lang rkke elementer blev accepteret .
Efter min mening skulle Parlamentet ikke have problemer med at godkende den .
Hvis Parlamentet ikke overvinder sig til at godkende min betnkning og hr . Nordmands , risikerer vi efter min opfattelse at bringe hele Parlamentet i miskredit .
For uden den vil de efterflgende rapporter , som Formandskonferencen allerede har krvet af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , vre meningslse .
<P>
Som medlemmerne af Udvalget for Forretningsordenen er bekendt med , skal vi ogs udarbejde yderligere betnkninger om tvrpolitiske grupper , hvor vi formentlig vil faststte passende kriterier for godkendelse .
Disse br omfatte en offentlig liste over medlemmerne og en rlig oversigt over ressourcer og midler , der har deres oprindelse uden for Parlamentet .
Der skal udarbejdes en betnkning om medarbejdere for at skelne mellem dem , der arbejder p fuld tid for et parlamentsmedlem eller parlamentsmedlemmer , og de yderligere medarbejdere , der kombinerer arbejdet i Parlamentet med arbejde for lobbyorganisationer , som i min brede definition af begrebet strkker sig fra erhvervsorganisationer til frivillige organisationer .
Endvidere vil der skulle udarbejdes en betnkning , som endnu ikke er blevet pbegyndt , om en adfrdskodeks for lobbyister .
Dette vil forhbentlig standse den unskede praksis med at lbe medlemmerne p drene , som om man var ved at hverve stemmer under et britisk suppleringsvalg , hvor man gr fra dr til dr og stemmer drklokker , samt rlig talt ogs det plageri fra organisationer som den iranske modstandsbevgelse , som ikke synes at sl sig til tls med et nej .
<P>
Med hensyn til Nordmann-betnkningen har den vor fulde sttte .
For det frste gr den det klart , at dette bliver et offentligt dokument uden nogen skjulte tilfjelser , at der ikke vil forekomme angivelser af aktiver i forseglede kuverter , og at det , der ikke angives , principielt ikke kan accepteres .
Tingene vil vre bne og offentlige .
Endvidere gr det Parlamentets Prsidium i stand til at fortolke ethvert stridssprgsml .
<P>
Vi hber , at vi i morgen opnr sttte fra et overvldende flertal i Parlamentet , ikke kun til min betnkning , men ogs til Nordmann-betnkningen .
Hvis denne institution nsker at blive taget serist , hvis den nsker at f flere befjelser - jeg gr i hj grad ind for det - er vi ikke kun ndt til at gre tingene p behrig vis , de skal ogs benlyst gres p behrig vis .
<SPEAKER ID=241 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse gr i en enstemmig udtalelse ind for en regulering af pressions- eller interessegruppernes ud fra de argumenter , jeg her vil beskrive .
<P>
Det m understreges , at interessegrupper supplerer den grundlggende rolle , de politiske partier spiller som mgler og politisk reprsentant , de forsyner parlamentarikerne med oplysninger og bidrager til tilnrmelsen mellem de europiske borgere og Parlamentet .
Derfor har Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse ikke nogen negativ holdning til disse grupper , som bidrager til den dialog , hr .
Ford omtalte , men der er helt klart behov for strre gennemskuelighed omkring gruppernes aktiviteter , for at deres indsats kan blive virkelig positiv .
<P>
Udvalget understreger ogs ndvendigheden af at lette arbejdet for de almennyttige interessegrupper , ikke kun ud fra princippet om lige muligheder , men ogs for at disse grupper kan gre sig gldende i denne forsamling .
Udvalget sttter en gradvis stillingtagen til problemet , dvs. at man begynder med at opstille visse grundlggende regler for adfrd , identifikation og bevgelsesfrihed , som skal lette afviklingen af aktiviteter for Parlamentet , parlamentsmedlemmerne og de ansatte samt sikre en ansvarlig optrden fra interessegruppernes side .
Dette er holdningen i den betnkning af hr . Ford , som jeg lyknsker med at have net et resultat , der giver mulighed for at tage det frste skridt p en lang vej , der dels bestr i at oprette det af ham omtalte register over de fysiske og juridiske personer , der skal have permanent adgang til Europa-Parlamentet for at orientere medlemmerne , dels at underkaste disse en adfrdskodeks .
Udvalget for Forretningsordenen anmodes om at udfrdige denne adfrdskodeks , sledes at den kan vre gldende , nr denne nye tekst trder i kraft .
Dermed vil deres aktiviteter vre underkastet ansvarlige og serise regler .
<P>
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse gr ogs ind for , at gennemskueligheden i medlemmernes konomiske interesser reguleres i en srlig betnkning , nemlig betnkningen af hr . Nordmann , som ogs for anden gang debatteres i dag i Parlamentets plenum .
Begge betnkninger br vedtages , fordi de afspejler de holdninger i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , som jeg som ordfrer har givet udtryk for i dyb overbevisning om , at Europa-Parlamentet br tage dette skridt fremad p klarhedens og gennemskuelighedens vej .
<P>
Derudover vil jeg sige , at dette er en beslutning , der ikke kan udskydes .
Vi har alle gjort en stor indsats for at finde frem til formuleringer , der kan samle bred konsensus .
De skal anvendes .
Tiden vil vise , om de er velegnede , eller om de skal forbedres .
Som alle regler vil disse sikkert ogs krve tilfjelser - hr . Ford har for lidt siden allerede omtalt n - forbedringer og tilpasninger .
Det er ikke det vsentlige .
Det vsentlige , hr. formand , er at begive sig ud ad denne vej , som handler om Parlamentets trovrdighed og moralske autoritet .
<SPEAKER ID=242 NAME="Chanterie">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vil jeg minde om , at lobbyvirksomheden ved de europiske institutioner er tiltaget enormt i de seneste r . Man taler om mellem 3.000 og 10.000 lobbyister , som cirkulerer omkring de europiske institutioner i Bruxelles .
Det er tydeligt , at der ved mangel p regler opstr en slags vildnis , og som flge deraf syntes mit udvalg , at regulering er tvingende ndvendig .
Jeg vil p udvalgets vegne ogs takke ordfreren , hr . Ford , for de lsninger , som han fremkommer med , og for de bestrbelser , som han har gjort sig .
Den anden Ford-betnkning er et svar p de mlstninger , som vort udvalg i forvejen har opstillet , og tager hensyn til de kriterier , som vi har nvnt .
<P>
Lobbyisterne skal lade sig indfre i et register , som er offentligt . Lobbyisterne skal overholde en adfrdskodeks .
Lobbyisterne skal bre et adgangskort med navn . I den forbindelse vil jeg fremstte tre bemrkninger .
<P>
For det frste er sidste del af denne ordning udarbejdelsen af adfrdskodeksen . Dette skal nu ske hurtigt , ellers kan hele ordningen ikke pbegyndes .
Vi br sledes have som mlstning , tror jeg , at vi inden rets udgang , inden slutningen af 1996 , m kunne trffe beslutning herom .
<P>
For det andet str og falder denne regulering med , at foranstaltningen er praktisk gennemfrlig og kan gennemtvinges , og ligeledes at gennemfrelsen kontrolleres .
Det er tre elementer , som skal organiseres her i denne Forsamling .
<P>
For det tredje er det absolut ndvendigt , at der udarbejdes en vedtgt for parlamentsmedlemmernes personlige medarbejdere , men det er dog et sprgsml , om dette skal anbringes her under lobbyisterne .
Jeg tror , at vi skal se p dette endnu en gang .
<P>
Jeg vil nu lige g over til Nordmann-betnkningen .
Forslaget om ndring af forretningsordenen vedrrende gennemskuelighed med hensyn til medlemmernes finansielle interesser er , tror jeg , et godt kompromis , og jeg vil ogs give hr . Nordmann en kompliment .
Jeg sttter fuldstndigt dette kompromis .
For mig er det faktisk vsentligt , at medlemmer af Europa-Parlamentet for det frste skaber klarhed over deres erhvervsaktiviteter og over alle hverv , som de modtager et vederlag for .
For det andet er det ndvendigt , at parlamentsmedlemmerne undlader at modtage gaver eller opn fordele i forbindelse med udvelsen af deres mandat .
For det tredje er det absolut ndvendigt , at alt dette nje indfres i et register .
<P>
Og s er der problemet med at opgive formue .
I afventning af en vedtgt for medlemmerne , som skulle resultere i samme vedtgt for alle medlemmer af Europa-Parlamentet , m vi , tror jeg , faktisk lade opgivelse af formue ske efter nationale regler .
Det er i denne forbindelse mrkvrdigt , at det belgiske Statsrd har udtalt en anden mening herom . Men jeg hber , at den belgiske lov , som stadig skal komme , alligevel vil gre det muligt .
Personligt vil jeg selv i hvert fald opgive mine formueforhold i overensstemmelse med den fremtidige belgiske lov .
<P>
Ligesom de foregende talere vil ogs jeg gre opmrksom p , at dette drejer sig om sandhedens time for Europa-Parlamentet .
Vi kan ikke tillade os endnu en udsttelse .
Vi har nu lejlighed til over for den europiske befolkning at gre det klart , at vi ikke er med til korrupte metoder , og ogs , at vi parlamentsmedlemmer vil forsvare almenvellet og ikke pressionsgruppers interesser .
<P>
Nogle synes , at det endnu ikke er alt , der er ordnet indtil mindste detalje . Dette m imidlertid ikke vre nogen grund til at stemme imod .
Det vigtigste er ikke en ordning for modtagelse af en buket blomster eller en flaske vin , det vigtigste er , at der trffes bestemmelser om resten i disse betnkninger , som vi drfter i dag .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , det begynder alligevel at se ud til , at vi syv r efter , at jeg fremsatte det frste forslag derom over for Parlamentets Prsidium , endelig vil f et officielt register og en adfrdskodeks for lobbyister .
Ford-betnkningen er , sledes som den nu foreligger , imidlertid endnu ikke meget andet end nogle rammer .
Adfrdskodeksen skal stadig udformes nrmere i en ny betnkning , men det er ikke nogen katastrofe , for i mellemtiden kan det halvofficielle register / adfrdskodeks , som kvstorerne allerede har indfrt for lobbyister , fortstte med at eksistere .
<P>
Den betnkning , der stadig skal udarbejdes om adfrdskodeksen , skal skrpe den eksisterende og give et juridisk grundlag .
Efter min mening skal der mindst st deri , hvad der er nskeligt , og hvad der ikke er acceptabel adfrd for en lobbyist , idet navnlig uforholdsmssigt stort pres , hvad enten det ledsages af materielle tilskyndelser eller ej , skal vre tabu .
Endvidere skal der bestemt komme en pligt for lobbyister til at st til ansvar i form af indlevering af en rsberetning , inden deres adgangskort kan fornys , hvori der i hvert fald nvnes , over for hvem der er udvet lobbyvirksomhed , for hvilket og med hvilken indsats , bl.a. finansielle midler .
<P>
Selv om der ogs vil komme en specifik betnkning om personlige medarbejdere og om tvrpolitiske grupper , er der ogs her allerede truffet bestemmelser om noget .
Registrerede medarbejdere skal i hvert fald opgive deres bierhverv , f.eks. som lobbyist , og andre medarbejdere vil under alle omstndigheder blive betragtet som lobbyister og skal lade sig registrere som sdanne og underkaste sig adfrdskodeksen .
Dette er desvrre et realistisk krav , for et ukendt antal personlige medarbejdere viser sig at blive betalt af interessegrupper .
Jeg synes ikke selv , at dette er en gunstig udvikling , men at gre det synligt kan i hvert fald medvirke til at begrnse det .
<P>
Med hensyn til de tvrpolitiske grupper er det gennem gruppeformndenes beslutning fastlagt , at hver tvrpolitisk gruppe skal opgive , om der er eksterne finansielle kilder , og hvilke parlamentsmedlemmer fra mindst tre grupper der sponsorerer de tvrpolitiske grupper .
Den benhed , som dette br resultere i , er nyttig , fordi tvrpolitiske grupper er ved at blive forvansket til en form for institutionaliseret lobby inden for Parlamentet .
Desvrre fungerer registret endnu ikke helt , som gruppeformndene har aftalt , har jeg mrket . Forbedring er sledes ndvendig her .
<P>
Med Nordmann-betnkningen , sledes som den nu foreligger , er vi meget tilfredse .
For det frste vil registret for parlamentsmedlemmers bierhverv vre offentlige uden tilfjelser , som dernst igen udhuler offentligheden .
For det andet skal det ajourfres hvert r i stedet for , at det ligger og gulnes .
Men det vigtigste er naturligvis registrets indhold . Alle hverv eller aktiviteter , der udves mod vederlag , og enhver finansiel , personlig eller materiel sttte fra tredjepart skal registreres .
<P>
Endelig er alle andre gaver eller fordele forbudt . Dermed kommer Europa-Parlamentet p n gang fra en svag utilfredsstillende ordning om parlamentsmedlemmers interesser til den mest vidtgende ordning , som noget parlament kender .
Det forekommer mig at vre et godt grundlag for at rense vort navn og ogs skrpe reglerne for andre medarbejdere og tredjepart .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere de to ordfrere , ikke kun fordi deres betnkninger er fremragende , men ogs for den tlmodighed og ihrdighed , hvormed de har udfrt deres arbejde .
Jeg har undertiden det indtryk , at i forbindelse med visse prekre sprgsml som det , vi behandler i dag , tilvejebringer Europa-Parlamentet 626 ordfrere til betnkninger , som kommer fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Selv om bidrag udefra altid er meget berigende og velkomne , bevirker det , at det bliver lidt mere vanskeligt at opn enighed .
Men jeg er temmelig overbevist om , at vi i morgen vil vre net til afslutningen p denne lange vej , og jeg tror , det vil vre tale til alle involveredes store re .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at henvise til hr . Fords betnkning , og jeg er sikker p , at han ikke vil blive stdt , hvis jeg beskriver den som den mindst kontroversielle af de to .
Den er , som han sagde , ikke meget mere end en rekapitulation af elementer , som allerede blev vedtaget tidligere p ret , og det er p det grundlag , de vil blive forelagt i morgen .
Vi i PPEGruppen har fortsat vore tvivl om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at omtale medarbejdere i denne betnkning .
Men for at f sprgsmlet bragt til en vellykket afslutning vil vi stemme for hele hr . Fords betnkning .
Vi ppeger , at hr . Janssen van Ray vil udarbejde en srskilt betnkning for Udvalget for Forretningsordenen netop om sprgsmlet om medarbejdere .
Vi glder os srdeles meget til den .
<P>
Jeg vender mig nu til hr .
Nordmanns betnkning og br indlede med at understrege , at han , som hr . Nordmann selv sagde , trofast og hderligt har omsat og gennemfrt konklusionerne fra den arbejdsgruppe , der var nedsat af Formandskonferencen .
Af den , hvis ikke af anden grund , vil hans betnkning med den strst mulige berettigelse blive vedtaget i morgen .
Jeg vil personligt stemme for den , selv uden ndringsforslag , selv om jeg faktisk stillede et ndringsforslag .
Jeg vil gerne kort komme ind p bevggrunden til det .
<P>
Det , der har optaget mig og en rkke kolleger i PPE-Gruppen og ogs i andre grupper , har vret den srlige formulering i hr . Nordmanns betnkning :  Medlemmerne afskrer sig fra at modtage enhver anden gave eller sttte under udvelsen af deres mandat .
 Jeg er bekymret over den mulige uklarhed og de forskellige fortolkninger , som en sdan formulering kan afstedkomme .
Jeg har talt med en rkke kolleger , og i nogle tilflde kan de anse en bog forret til et medlem , som har talt i et andet medlems valgkreds , for at vre en gave og derfor i givet fald uacceptabel .
Andre vil sige  Nej , det er ikke en gave .
Det er ganske enkelt en hflighedstilkendegivelse over for en ven i Europa-Parlamentet .
 Jeg mener , at dette i givet fald er uheldigt .
Jeg har fet forelagt to mulige mder at lse dette problem p , og hr . Nordmann har allerede gjort opmrksom p den ene : Et kompromisndringsforslag , som anmoder Prsidiet om at faststte retningslinjer for , hvordan dette forbud skal fortolkes .
Hvis det opnr en stor tilslutning , vil jeg med glde tage det ndringsforslag tilbage , som jeg stillede , og som mere gik i retning af , at kun de gaver , som eventuelt kunne bringe medlemmets uafhngighed i fare , br anses for at vre uacceptable : to mder at opn det samme ml p .
Jeg gentager , at selv uden nogen af disse ndringsforslag vil jeg personligt stemme for Nordmann-betnkningen i morgen , men jeg mener , det vil vre lidt mere klart og lidt mere prcist , hvis vi p en eller anden mde kunne gre det , der tilsigtes i Nordmann-betnkningen , mere prcist .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige noget om gennemskuelighed .
Jeg er meget enig med hr . Ford i , at det overvldende flertal af kollegerne i Parlamentet opfrer sig hderligt og samvittighedsfuldt , og at det , der er vigtigt , er at overbevise , at gre det begribeligt for de europiske vlgere , at det forholder sig sdan .
Jeg mener ikke , der er store skeletter i skabet , forfrdelige hemmeligheder , der skal afslres .
Men i Europa-Parlamentet krver vi med rette gennemskuelighed af Rdet .
Vi anser Rdet for at vre forpligtet til benlyst at handle forsvarligt og konstruktivt .
Ved at krve mere gennemskuelighed af Rdet beskylder vi ikke Rdet for korruption .
Vi siger blot , at det er noget , som alle vlgerne i Europa har ret til at se og f p plads .
Det , der er rigtigt for Rdets vedkommende , er ogs rigtigt for Europa-Parlamentet .
Det er derfor , jeg og min gruppe sttter den generelle filosofi , der ligger bag Nordmann-betnkningen .
<P>
En sidste betnkning , hvis jeg m .
Oscar Wilde sagde engang , at nr to personer havde den samme holdning , er i det mindste n af dem overfldig .
Jeg er enig med hr . Nordmanns filosofi og holdninger og hber srdeles meget , at jeg hverken vil gre ham eller mig selv overfldig , men jeg nsker ham held og lykke i morgen , og jeg er temmelig overbevist om , at han fr det flertal , han fortjener .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi har aldrig gjort en hemmelighed af , at vi syntes , at den skaldte aftale om gennemskuelighed , som jo bagefter heller ikke viste sig at vre fuldstndig , var for utilstrkkelig .
Vi mente , at grundlaget skulle vre , at to oplysninger skal vre til rdighed , hvis man vil have politisk kontrol over den kendsgerning , at et politisk mandat ikke bruges til personlig berigelse . For det frste hvad man rligt foruden ens indkomst som parlamentsmedlem har i indkomst fra andre erhverv eller aktiviteter .
For det andet en klar oversigt over den formue , som man rder over . I den betnkning , som nu foreligger , bliver aktiviteterne , hvervene osv. nok registreret , men ikke hvilke belb der er knyttet dertil .
Med hensyn til opgivelse af formuen henvises der til den nationale lovgivning , men vi ved , at tretten af de femten EU-lande intet har fastsat ved lov med hensyn til EuropaParlamentets medlemmers opgivelse af formue . Det betyder udsttelse , og der vil intet ske .
For s vidt angr gaverne og fordelene , siger den oprindelige tekst , at disse naturligvis er forbudte . Jeg hber , at dette forbliver sledes , og at ndringsforslaget fra Det Europiske Folkepartis Gruppe herom bliver nedstemt .
<P>
Men foruden de forbudte gaver og fordele bner denne anden version af Nordmannbetnkningen for en ny kategori af indtgter , som ikke var indeholdt i den frste version , nemlig indtgter fra den finansielle , personlige eller materielle sttte , som kan ydes af tredjepart til de politiske aktiviteter .
Hvem , mine damer og herrer , bestemmer forskellen mellem , hvad der er en gave , og hvad der er finansiel sttte ? Hvem bestemmer denne forskel ?
Hvad det angr , fr man , efter vor mening , en tydelig udvej , en tydelig vaghed , som man vil have for at tillade , at man kan f finansielle , personlige og materielle midler fra tredjepart . Det er uacceptabelt for os .
<P>
For s vidt angr Ford-betnkningen , er det tydeligt , at betnkningen , sledes som den nu foreligger , er en ramme .
En ramme , hvori forholdene mellem lobbyister og Parlamentet i al almindelighed kortlgges lidt . Vi gr med til at sttte denne betnkning , fordi der udtrykkeligt i teksten str , at en adfrdskodeks for lobbyisterne endnu skal godkendes i denne valgperiode , valgperiode str der ikke , men det ville vre uvrdigt for Parlamentet , hvis man ikke udformer denne adfrdskodeks i denne valgperiode .
<P>
For det andet har vi ogs kunnet konstatere i forskellige medlemmers indlg - og det var ogs sledes i udvalget - at der er en politisk vilje til stede til at f en ordning i forbindelse med de personlige medarbejdere og i forbindelse med de tvrpolitiske grupper .
Hvis der effektivt trffes bestemmelser om disse ting under denne valgperiode , s er Fordbetnkningen et frste udgangspunkt , som vi kan give vor sttte .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Gruppen Nationernes Europa stemmer for hr . Fords betnkning , der regulerer aktiviteterne for personer og grupper uden for Parlamentet , og som ikke rejser noget strre problem .
<P>
Til gengld forekommer hr . Nordmanns betnkning , der vedrrer parlamentsmedlemmerne selv , os afgjort utilstrkkelig af to grunde .
Den frste er forbundet med det faktum , at for os kan ingen gave , intet privilegium , ingen konomisk sttte til personale eller materiale , accepteres af europaparlamentsmedlemmerne i forbindelse med deres mandat .
Hvordan kan man forblive uafhngig , hvordan kan man pst , at man bekmper korruption , nr man nyder godt af gaver , der klart er omfattet heraf ?
Der er her tale om et etisk sprgsml , grundlggende for os , og vi kan hverken acceptere , at visse gaver eller ydelser kan tolereres , eller at der kan tillades konomisk sttte .
<P>
Den anden rsag til vores utilfredshed er den totale mangel p enhver reel forpligtelse vedrrende formueangivelse .
ndringsforslag 3 fastslr faktisk , at mens man afventer en statut for de europiske parlamentsmedlemmer - hvilket er det samme som at udstte det uendeligt - er parlamentsmedlemmerne med hensyn til formueangivelse underlagt de forpligtelser , der er foreskrevet af lovgivningen i den medlemsstat , de er valgt i .
<P>
Det er rigtigt , at min gruppe , der hyppigt har haft lejlighed til at erindre , at konstruktionen af Europa , skal foreg uden at bengte nationernes realitet , kunne vre tilfreds med at konstatere , en gang er ingen gang , at de nationale lovgivninger sledes kaldes til hjlp .
Men hvordan kan man undlade at nvne hykleriet ved denne formulering , der i virkeligheden er udtryk for en enestende mangel p mod ?
At skrive dette eller intet skrive kommer strengt taget ud p t .
I dette specielle tilflde kunne forretningsordenen uden vanskelighed g videre end de bestemmelser , der er fastsat i hver af vores medlemsstater .
<P>
Som det meget rigtigt er skrevet p side 19 i bilaget til den anden Nordmann-betnkning , har filosofien i disse bestemmelser , der er truffet i medlemsstaterne , til hensigt at garantere muligheden for at vurdere udviklingen af parlamentsmedlemmernes formueforhold mellem det tidspunkt , hvor de tiltrder deres funktion som valgt og det tidspunkt , hvor deres befjelser udlber og samtidig sikre sig , at de ikke , s lnge deres mandat varer , drager fordel af unormal berigelse som flge af den funktion , de indtager .
<P>
Det er den filosofi , der skal inspirere os .
Det er den , der har inspireret den frste Nordmannbetnkning . Det er den filosofi , der ogs har inspireret arbejdsgruppen .
<P>
Hr. formand , vi kommer ofte med beroligende erklringer , vi gr sjldent over til handling .
Det er den udfordring , som vi har fet i denne nye forhandling om de konomiske interesser . Denne udfordring , Nordmann-betnkningen , i sin nuvrende konsensus-version , viser det ikke .
Vores gruppe er parat til at vise det .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , de ndringer af Europa-Parlamentets forretningsorden , som er foreslet i de to betnkninger , vi i dag har til drftelse , opfylder i det vsentlige det forml at sikre den forndne gennemskuelighed i bde medlemmernes aktiviteter og de aktiviteter , der udfoldes af dem , der virker i forbindelse med medlemmerne , dvs. interessereprsentanter og hjlpere .
<P>
For s vidt angr medlemmerne indfres der - som allerede bemrket af andre kolleger - pligt til at give oplysninger om alle eventuelle kilder til finansieringen af de politiske aktiviteter han udfolder , samt forbuddet mod at modtage alle former for gaver , der faktisk har til forml at pvirke hans handlinger og holdninger .
For s vidt angr de skaldte lobbyister faststtes der pligt til at lade sig optage i et hertil bestemt register , respektere en adfrdskodeks og legitimere sig ved et adgangskort , som til enhver tid skal forevises under tilstedevrelsen i Parlamentets lokaler .
<P>
Dette er det emne , der drftes .
I denne forbindelse m man stille sig selv to sprgsml , nemlig om disse nye regler er positive eller ej , og desuden om de er tilstrkkelige eller ej .
Mit svar p det frste sprgsml er klart positivt .
Til trods for de vanskeligheder , der er forbundet med forskellene mellem de strafferetlige bestemmelser og beskatningsreglerne i de forskellige lande , gr Europa-Parlamentet under alle omstndigheder i spidsen ved at faststte regler om gennemsigtighed , der skaber moralske forskrifter , som f.eks. forbuddet mod at modtage gaver , med henblik p at styrke borgernes tillid til deres valgte reprsentanter .
Efter vor opfattelse kan disse nye regler dog ikke anses for tilstrkkelige , men kun som et frste skridt i retning af et mere omfattende og indbyrdes sammenhngende regelst p omrdet .
Vi ved , at modstanden i en del af grupperne her i Parlamentet , srlig for s vidt angr reglerne om lobbyister og medlemmerne , har hindret , at der i jeblikket indfres mere restriktive regler .
Dette m vi beklageligvis tage til efterretning og fremtidig sge at rde bod p denne situation , men med henblik herp m vi i dag godkende de bestemmelser , som det er muligt at n frem til med den forndne kvalificerede stemmeflerhed blandt Parlamentets medlemmer . Efter vor opfattelse er hr .
Fords og hr .
Nordmanns betnkninger i den form , hvori de er godkendt af Udvalget for Forretningsordenen , en ramme , som under de givne omstndigheder er tilstrkkelig og tilfredsstillende . Jeg mener derfor , at Parlamentet i morgen br afvise alle de forslag , der tilsigter ndringer eller fordrejninger af disse to bestemmelser , som s endelig kan blive vedtaget og give et vigtigt signal her i huset og srlig til vore vlgere og den offentlige mening .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , mine damer og herrer , i strig finder det frste direkte valg til Europa-Parlamentet sted den 13. oktober . I den forbindelse er der hos os nu ved at blive indledt en diskussion om , hvad Parlamentet kan gennemfre , hvad enkelte medlemmer kan gennemfre , og hvem der opnr mere , og hvem der opnr mindre i Den Europiske Union .
Det er godt .
<P>
I strig diskuteres det ogs , hvordan medlemmerne betales , og hvem der betaler dem . Ogs dette er - og lad mig sige det helt klart - et legitimt debatemne .
Den , der betaler , m bestemme , lyder et gammelt ordsprog ikke uden grund .
P den baggrund er finansiel gennemsigtighed et vigtigt emne , nr borgerne sprger sig selv , hvem der bedst varetager deres interesser .
<P>
I begge de betnkninger , der behandles her i dag , drejer det sig om lsninger , som skal sikre den ndvendige finansielle gennemsigtighed til borgerne .
De to betnkninger har en lang forhistorie , som der allerede er talt om .
Lad mig i den forbindelse kun lige fastholde , at der har vret vgtige , objektive grunde til vanskelighederne ved udarbejdelsen af disse to betnkninger .
De forskellige retstraditioner i 15 medlemsstater gjorde det nsten umuligt at f det ndvendige antal medlemmer til at sttte en flles lsning .
Vi har nu fundet en sdan flles lsning . Den er alt andet end perfekt , ikke fordi den i det vsentlige forrsager vanskeligheder , men fordi der fortsat findes visse afgrnsningsmssige problemer .
<P>
Vi hber , at der p grundlag af det tilstrbte kompromis fremover udarbejdes gode , forstelige og gennemskuelige lsninger i praksis .
Men vi hber ogs , at i de kommende uger og mneder i strig og Finland , hvor der ogs finder valg sted , ligesom overalt i Unionen vil parlamentsmedlemmernes arbejde igen bliver mlt p et andet grundlag , ikke kun p et finansielt grundlag , men p grundlag af det sprgsml , der er centralt for borgerne : Hvem varetager bedst deres interesser ?
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , efter s megen tilbageholdenhed fra adskillige af de rede kollegers side , har vi nu her endelig foran os hr . Nordmanns og hr .
Fords betnkninger , der indeholder adfrdsregler og i hjere grad viser vrdien af EuropaParlamentsmedlemmernes arbejde og rolle . Jeg er enig i betnkningerne , der som forml har at skabe klarhed og gennemsigtighed omkring politikeren , nr han varetager sit hverv , og jeg finder , at forslagene br stttes og eventuelt ndres med henblik p at gre fortolkningen af dem klarere .
Jeg gr ind for forslaget om at indfre et offentligt tilgngeligt register , der viser medlemmernes formueforhold , og jeg finder at visse ndringsforslag er tvivlsomme , dvs . , at dette middel til gennemsigtighed kan benyttes af ondsindede personer , hvilket ikke er noget godt udgangspunkt for at vise offentligheden vor gode vilje , og at vi opfrer os korrekt i vort virke .
I alt for lang tid har borgerne fra os politikere forventet konkrete tegn , og for vort vedkommende kan vi med udgangspunkt i disse sm regler nu oprigtigt genopbygge det rigtige politiske billede , som for ofte har vret slret af korrupte eller ondsindede kolleger her i Parlamentet eller andre institutioner .
<P>
Jeg finder , at tilfjelsen til artikel 9 i forretningsordenen og til bestemmelserne om dens gennemfrelse skal vre s klar som mulig , og at disse betnkninger effektivt nr dette ml .
Dette er imidlertid ikke tilstrkkeligt , og jeg vil flgelig understrege ndvendigheden af , at vi snarest muligt opretter en detaljeret statut for den europiske parlamentariker .
Naturligvis gr jeg mig i betragtning af den lange tid , det har taget at f disse betnkninger frem her i salen , ikke alt for mange illusioner om , at en sdan statut kan udarbejdes p kort tid .
Hvis vi nsker , at de nye generationer skal betragte parlamentarikerens rolle som et vigtigt og efterlignelsesvrdigt socialt engagement br vi allerede nu give eksemplet ved at stemme for disse betnkninger .
Jeg gr fuldt ind for det forslag , der er stillet af min gruppe , om at stemme under en afstemning med navneoprb .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det sprgsml , som vi drfter nu , drejer sig egentlig om vor trovrdighed som parlamentsmedlemmer .
Vi er valgt til at reprsentere vore vlgere .
Det er afgrende , at vi handler med vlgerne som udgangspunkt og med politiske programmer og egne vurderinger som redskaber .
Lader vi andre pvirke eller styre vore handlinger , forbryder vi os mod nden i vort mandat .
Det glder ogs , hvis det er vore egne konomiske interesser , der styrer vore handlinger .
Vor trovrdighed i disse sprgsml afhnger af to ting : Den frste er benhed .
Vi m gre bent rede for vore konomiske forhold .
De lobbyister , der forsger at pvirke os , m ogs handle bent .
Den anden bestr i , at vi ikke accepterer gaver fra lobbyister til udstyr eller personale .
<P>
Med dette som udgangspunkt er Ford- og Nordmann-betnkningerne en skuffelse .
Fordbetnkningen nvner ikke det vigtige sprgsml om gaver fra lobbyister .
Det er ikke tilfredsstillende .
Det br , hvad dette angr , sls fast , at lobbyister for at f adgang til Parlamentet skal forsikre , at de ikke vil give gaver .
Vi har fremsat et ndringsforslag med dette indhold .
<P>
Ogs Nordmann-betnkningen har alvorlige mangler .
Den foreslr i realiteten at gre det legalt , at lobbyister betaler for parlamentarikernes personale og materiale .
Men dette er uacceptabelt og uforeneligt med vor uafhngighed som parlamentsmedlemmer .
Desuden modtager vi rigelige godtgrelser netop til dkning af sdanne udgifter .
<P>
Det ndringsforslag fra PPE-Gruppen , hvorefter medlemmerne skal have lov til at modtage gaver , blot de erklrer , at det ikke pvirker , hvordan de stemmer , er endnu mere urimeligt .
Det er jo netop for at pvirke stemmeafgivningen , at sdanne gaver gives .
<P>
For at afhjlpe disse mangler har vi fremsat ndringsforslag , der indebrer , at medlemmerne skal forpligte sig til ikke at tage imod gaver , uanset om gaverne er til dem selv eller til deres sekretariat .
Derudover har vi stillet forslag om , at udbetalinger fra kassen skal vre offentlige . Formlet med dette er at forebygge misbrug af rejsegodtgrelser .
ndres forslagene ikke i den retning , som vi nsker , vil det vre umuligt for mig og mange andre at stemme for dem .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi fr virkelig svrt ved at udfre vores parlamentariske arbejde , hvis vi ikke fr skabt benhed omkring vores konomiske interesser .
Det er desuden et srdeles alvorligt problem , at Parlamentet gerne taler om benhed og krver den af andre institutioner , men det i denne sag er blind over for sine egne forhold .
Det strste problem i hr . Nordmanns nye forslag er , at det kun ger forslagets fortolkningsmuligheder .
Ud fra det kan det konkluderes , at man nppe vil gennemfre dem , ikke engang i deres skriftlige form .
Forslaget indeholder for eksempel en kunstig opdeling af gaver og tjenester i forskellige kategorier , og p den anden side placeres den konomiske sttte , som man har fet til sit arbejde , i en srskilt kategori .
Denne fordeling er kunstig og vanskeliggr kontrollen .
Det er desuden helt klart , at der ikke i nr fremtid er udsigt til nogen bestemmelser for Europa-Parlamentet , der vil muliggre , at medlemmerne giver oplysninger om deres formueforhold .
I denne sammenhng konstaterede fru Aelvoet allerede , at der kun i to medlemsstater findes bestemmelser om indberetning af formueoplysninger , hvorfor dette punkt i hr . Nordmanns betnkning er helt ligegyldigt .
<SPEAKER ID=252 NAME="Bonde">
Hr. formand og landsmand , at vre folkevalgt er et tillidshverv , ikke en tjenesteydelse til salg for hjestbydende .
Folkevalgte skal ogs lnnes af folket .
Vi er her , fordi nogen har sat kryds ved os , og vi m leve op til den tillid og arbejde bent og gennemskueligt , s vlgerne kan vurdere , om de har valgt rigtigt eller br foretage et bedre valg nste gang .
Ved at stille op har vi erklret os villige til at arbejde for det vederlag , som staten betaler , og har vi bierhverv , br indtgterne deklareres , s vlgerne kan se , hvad de fr for pengene , og hvilke andre interesser vi mtte reprsentere .
Gaver fra firmaer og interesseorganisationer er ikke forenelige med offentlige tillidshverv .
Og det br vkke forargelse overalt , at gaver nu legaliseres med det forslag til forretningsordenen , som flertallet indstiller til vedtagelse .
P den anden side er det trods alt et fremskridt , at der indfres benhed omkring det utilladelige , og vi begrer adskilt afstemning , s vi kan stemme for benheden og imod gaveriet .
Det er srlig interessant , at kristdemokraterne kan sondre mellem gaver , der pvirker i afstemninger , og gaver , som ikke pvirker .
Ved alkoholgaver er det mske muligt at mle pvirkningen , men hvordan kan man afgre , om 14 dage p en tyrkisk strand pvirker afstemninger om tortur i et tyrkisk fngsel .
Mske vil 14 dage i tyrkisk fngsel gre strkere indtryk , men det er nppe en gave .
<P>
JuniBevgelsen foreslr , at gaver forbydes , og at enhver henvendelse fra lobbyister afleveres i kopi til biblioteket , s der kommer benhed omkring henvendelser til de folkevalgte .
Det er okay , at tobaksindustrien argumenterer for rygning , men argumenterne m vre tilgngelige for Krftens Bekmpelse , s de kan dokumentere de ekstra sundhedsskader , der kan opst ved at tillade rgreklamer .
Lukkethed og lobbyisme er en farlig cocktail , mens benhed og mangesidet lobbyisme er en forudstning for gennemtnkt lovgivning .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , med betnkningerne om bestemmelser for kontrol med lobbyisme og medlemmernes konomiske interesser , som nu er til behandling , nsker man at indfre regler , der burde vre indlysende i sig selv .
Den skaldte lobbyisme br vre gennemskuelig , og det br vre muligt at overvge den .
Det er samtidig p sin plads , at der fres et register over medlemmernes eventuelle konomiske forbindelser .
Lige s naturligt br det vre , at medlemmerne ikke tager imod gaver eller tjenester i forbindelse med udfrelsen af deres arbejde .
Jeg hber virkelig , at plenarforsamlingen vil vedtage Ford- og Nordmann-betnkningerne i deres nuvrende form .
Hvis kun den ene vedtages , viser det desvrre vores manglende evne til at udarbejde flles spilleregler .
Samtidig vil det ogs kaste mrk skygge over de medlemmer , som man overhovedet ikke behver at udarbejde regler for .
Jeg tror , at et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer udfrer deres arbejde p en forsvarlig mde .
<P>
De sprgsml , som er forbundet med de politiske spilleregler og benhed , er vigtige , for at demokratiet kan fungere effektivt .
Liges vigtigt er det , at vi under de nuvrende komplicerede forhold er i stand til at fre en saglig dialog med borgerne .
Borgerne har ret til at vide , hvordan kandidatens verdensbillede ser ud , og hvordan denne forsger at finde lsninger p centrale problemer .
Verden har ndret sig s meget , at f.eks. tilhrsforholdet til et bestemt parti ikke fortller alt om den pgldende politikers tankegang .
I mange vigtige sprgsml gr grnserne inden for partierne .
<P>
Nr vi nu forhbentlig for en tid fr lagt sprgsmlene om kontrol med lobbyisme og medlemmernes konomiske interesser til side , kan vi mske g over til at overveje , hvordan vi fr udviklet en reel dialog med borgerne i Europa .
Til disse overvejelser indbyder jeg ogs medierne , der for jeblikket nje flger behandlingen af Ford- og Nordmann-betnkningerne .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , det er benbart ikke s enkelt at trffe afgrelser i de sager , som her foreligger . Jeg hber , og jeg tror p , at det alligevel vil lykkes i morgen .
For lobbyisterne er der fundet en rimelig lsning under forudstning af , at adfrdskodeksen er god , og at den kommer hurtigt og bliver overholdt .
Kun optagelsen af personlige medarbejdere i en betnkning om interessegrupper forekommer mig at vre en fejltagelse . Foreningen af personlige medarbejdere beder derfor med rette om at slette denne passus i Ford-betnkningen .
Det drejer sig om vore personlige medarbejdere , og de har ret til en specifik ordning .
Hvad endelig angr vor egen deontologi , kan jeg leve med alle lsninger , som garanterer gennemskuelighed , retssikkerhed og privatliv . I tilflde af ndringsforslag nr .
3 gentager jeg min opfordring fra januar : De medlemmer , som ikke er underkastet deres nationale kollegers forpligtelser , m selv srge for , at de ikke kommer ud i et tomrum . De m vre s fair , at de frivilligt underkaster sig deres nationale kollegers vedtgt .
Dette er bl.a. tilfldet , og forelbig ndvendigt , for s vidt angr mine landsmnd .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , offentlighedens tillid til Parlamentets arbejde er fuldstndig afhngig af , at systemet er bent og demokratisk .
Det glder ogs parlamentsmedlemmernes forhold til individuelle interessegrupper , som nsker at pvirke Parlamentets beslutninger .
<P>
Forslagene i Ford-betnkningen gr i den rigtige retning .
Lobbyvirksomheden m reguleres , ikke alene for at forhindre utilbrlig pvirkning af medlemmerne ved hjlp af gaver og konomiske fordele , men ogs for at alle personer og interessegrupper kan have lige muligheder for at pvirke Parlamentets arbejde , uanset hvor store eller konomisk strke de er .
Kun et system med kontrollable adgangskort , der muliggr registrering og kontrol , og som bygger p offentlighed , opfylder kravet om benhed , demokrati og lige betingelser for alle .
Dette har isr betydning for almennyttige organisationer , som br have de samme betingelser som firmaer og interesseorganisationer med store konomiske ressourcer .
Forslaget gr dog ikke langt nok .
Der er ikke brug for at offentliggre lister over , hvilke pengebidrag eller andet , parlamentsmedlemmerne har modtaget .
Sdanne bidrag og gaver skal simpelthen vre forbudt ud over et naturligt maksimum pr. gang .
Det er ogs uklart , hvor bent og hvor offentligt tilgngeligt lobbyregistret skal vre .
Men det er indlysende , at dette register ogs skal vre offentligt , og at alle , der nsker , skal have adgang til det .
<P>
Nordmann-betnkningen er af samme karakter .
Strenge regler for gaver og goder er en absolut ndvendighed , hvis offentlighedens mistillid til EU og til EU-parlamentarikernes goder skal vendes til strre tillid .
Ogs Nordmann-betnkningen gr i den rigtige retning , men ikke langt nok .
Det turde eksempelvis vre indlysende , at det ikke skal vre tilladt firmaer og organisationer direkte at tilbyde medlemmer af Europa-Parlamentet konomiske fordele ved pro forma at anstte assistenter i firmaerne , der reelt skal lse opgaver for det pgldende parlamentsmedlem .
<P>
Konklusionen af dette er flgende : Der er fremsat to forslag , der gr i den rigtige retning , men ikke langt nok .
Alligevel br man sttte forslagene som et frste skridt p vejen .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , der er mange kolleger i Parlamentet , der er fortrnet over De Grnnes kritik af skjulte indtgter og uklare udgiftsordninger for medlemmerne . Hurtigt rettes der ogs bebrejdelser mod n for populisme .
Men jeg tror , at hvis kritikken ikke kommer fra Parlamentet , dvs. ikke kommer indefra , snart vil komme udefra og s svkke Parlamentet .
<P>
Hvem er det egentlig , vi vil forklare dette ugelange tovtrkkeri om forbuddet mod at modtage gaver ?
Hvordan vil vi forklare , at medlemmer opnr en fortjeneste p indtil 50 % i forbindelse med deres rejseudgifter ?
Hvordan vil vi forklare , at rejseudgifter refunderes , ogs selv om man slet ikke har rejst og mske endog bor i Bruxelles ?
Hvordan vil man forklare , at man gr krav p diter til den pstede deltagelse i mder i udvalg , som man slet ikke er medlem af , at dagsordener kunstigt forlnges til nste dag , for at man kan indkassere diter for hele dagen , og at medlemmer anstter familiemedlemmer som medarbejdere ?
<P>
Hr. formand , kunne den begrnsede taletid forhindrer mig i at forlnge denne lister over misbrug af indtgter og udgifter !
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , kre kolleger , den forrige taler var temmelig ivrig , og jeg tilslutter mig egentlig det , som han siger .
Hvis bestemmelserne i Nordmann-betnkningen fres ud i livet - jeg siger hvis de fres ud i livet - vil det vise sig , at der er tre slags parlamentsmedlemmer her i Forsamlingen : De , for hvem arbejdet i Parlamentet er den eneste indtgtskilde , de , som desuden ogs udver et erhverv eller et betalt bierhverv , og endelig de , som stadig ikke er tilfredse med det , og som inden for rammerne af deres politiske arbejde mener , at de tilmed skal lade sig sponsorere .
Denne sidstnvnte kategori br egentlig ikke eksistere .
Medens borgerne i medlemsstaterne , bl.a. p grund af Maastrichtnormerne , fr plagt at bestrbe sig p at spare , tolererer vi , at den , som allerede nu bliver rigeligt betalt for sine politiske aktiviteter , ogs m betales af tredjepart . Derfor br vi g med til ndringsforslag , som forbyder den slags ekstraindtgter .
Selv om disse ndringsforslag ikke skulle blive vedtaget , s er ordfreren hr . Nordmanns forslag i hvert fald et skridt fremad , for endelig vil vi f at vide , hvem der modtager hvad fra hvem .
<P>
Med hensyn til Ford-betnkningen br Parlamentet g i brechen for parlamentsmedlemmernes medarbejdere .
Der opfordres her og der til en global vedtgt for medarbejderne og de personlige medarbejdere . Det lykkes ikke engang Parlamentet og egentlig regeringerne at udarbejde regler for sig selv , hvad ville der s blive sagt , hvis vi venter p regler for de personlige medarbejdere .
De bliver i dag forpligtet til at opgive deres indtgter , og det er srdeles berettiget .
Men hvis man plgger disse mennesker forpligtelser , m man ogs give dem nogle rettigheder , bl.a. at de br beskftiges under iagttagelse af sociale og skattemssige spilleregler , og at parlamentsmedlemmer , som vil give personlige medarbejdere et adgangskort , i det mindste beviser , at de overholder sociale og skattemssige spilleregler .
<SPEAKER ID=258 NAME="Blak">
Hr. formand - og landsmand , kan jeg jo sige ligesom hr . Bonde .
Der er mange lobbyister i Europa-Parlamentet . De indgr som en naturlig del af vores arbejde og bidrager med oplysninger og synspunkter .
De kan nok ikke undvres , men vi skal have regler for deres aktiviteter .
Ford-betnkningen er et godt bud p nogle regler , der kan gennemfres .
Jeg havde gerne set , at reglerne var blevet strengere . Alt , hvad en virksomhed giver et medlem , br registreres , men jeg har forstelse for , at det er en balancegang , og at det ikke var politisk muligt at opn mere , fordi hjrefljen i Parlamentet ikke ville vre med .
Det vigtigste er , at vi nu for frste gang overhovedet fr regler for lobbyisters aktiviteter , s kan vi siden hen altid stramme dem op .
Det er gldeligt og i overensstemmelse med mine egne ndringsforslag , at medlemmerne skal registrere , hvilke konomiske interesser de har ud af at reprsentere Europas borgere .
At der bliver offentlig adgang til dette register , burde vre en selvflge og helt i trd med vores id om offentlighed .
Vi hber , at disse regler vil gre lobbyvirksomheden mere gennemskuelig , men lad os ikke snyde os selv .
Ogs de nye regler kan omgs .
Hvis et medlem nsker at snyde , kan det stadig lade sig gre , men vi m hbe , at de nye regler stter fokus p , hvilke forhold medlemmerne har til lobbyisterne , og at de nye regler ogs vil fungere som en moralsk vejledning til medlemmerne .
De nye regler siger til medlemmerne , at det er forkert at bruge sin status som medlem til personlig konomisk vinding , hvad enten man lader sig bestikke af lobbyister eller slger informationer .
Der br vre offentlighed .
Vi har ventet lnge p disse regler .
I dag kan vi tage et skridt i den rigtige retning , hr. formand , og jeg hber virkelig , at man s ogs vil besinde sig p hjrefljen , og at man simpelthen lgger frem , hvad man i dag skjuler .
Hvad er rsagen til , at man ikke vil vre med ?
Det kunne jo vre drlig samvittighed .
Jeg hber ikke , at det er tilfldet .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , det er ikke som ordfrer , at jeg erstatter hr . Wijsenbeek , men det er faktisk lidt ambitist .
Jeg har vist tre minutter til p Den Liberale og Demokratiske Gruppes vegne at sige , at den har godkendt de to betnkninger , som den tt har fulgt udarbejdelsen af .
Det giver mig for vrigt personligt anledning til at lyknske hr . Ford med at vre kommet frem til nogle bestemmelser , der , hvor begrnsede de forekommer nogle , ikke desto mindre er en helt sund begyndelse til afklaring .
<P>
Nr det drejer sig om begge de to betnkninger , er Den Liberale Gruppe virkelig glad for at sttte dem , da det netop drejer sig om at definere en generel retningslinje for gennemsigtighed baseret p tillid og ikke p mistillid .
Det handler ikke om ved inkvisitoriske foranstaltninger eller fremgangsmder at behandle nogles sager , men om at udvikle en tilstand af gennemsigtighed og tillid , og det er under denne synsvinkel , at den konomiske sttte i de bestemmelser , der er fastlagt i artikel 2 , stk .
1 , afsnit B , kan forklares .
<P>
Den konomiske sttte til personale eller materiale , der kan fjes til den sttte , som institutionerne og Europa-Parlamentet giver , ved vi godt , eksisterer .
Et vist antal af vores kolleger har sttte fra deres parti , navnlig de partier , som Maastricht-traktaten institutionaliserer i europisk mlestok .
Det ville sledes vre et totalt hykleri at pst , at der ikke er anden materiel sttte end netop den , der er bestemt af vores institutions midler og budget .
<P>
Det , vi tror i Den Liberale Gruppe , hr. formand , er , at der her er en begrnset etape , men den er bemrkelsesvrdig , og vi er bekymrede for visse overbud og sprger os selv , om de faktisk ikke har til forml at udstte gennemfrelsen af foranstaltninger til gennemsigtighed , der ville kaste et lys p sttten , hvor netop den , der nsker endnu mere gennemsigtighed , allerede i dag har fordel heraf .
<P>
Det bedste , hr. formand , er det godes fjende , og den sentens har uden tvivl aldrig vret s sand som p et omrde , hvor man m bevare en form for mdehold .
Den Liberale Gruppe hilser det mdehold velkomment , der har vret fremherskende ved kompromiset .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Strukturomlgning inden for jern- og stlindustrien
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0213 / 96 ) af Caudron for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet  Reaktivering af strukturomlgningen inden for Fllesskabets jern- og stlindustri  ( KOM ( 94 ) 0265 - C4-0060 / 94 ) .
<SPEAKER ID=262 NAME="Caudron">
I halvtredserne dannede jern- og stlindustrien sammen med EKSF grundlaget for den europiske konstruktion .
Den var tyve r efter sammen med de frygtelige strukturomlgninger og de forfrdelige sociale omkostninger herved i 70 ' erne og 80 ' erne lige ved at vre rsagen til delggelsen af denne Union .
Det m erkendes , at i mange regioner og hos mange af vores medborgere er ondet uopretteligt : Hjertet vil aldrig mere vre her .
Som parlamentsmedlem valgt i det nordlige Frankrig , der er en gammel industriregion , kan jeg vidne om det .
<P>
Vi m erindre , at antallet af beskftigede i jern- og stlindustrien p mindre end tyve r er faldet fra 850.000 til 350.000. I dag er situationen heldigvis bedre : Markedet er temmelig godt , selv om det stadig er ustabilt , og underlagt sektorbestemte kriser ( rederivirksomhed , automobiler etc .
) . Nr det er sagt , har den europiske jern- og stlindustri en nettoeksport , og den har overskud .
Skal man af den grund ikke gre noget ? Give frit lb for markedskrfterne , krydse fingre og hbe , at alt altid vil g lige s godt ?
Nogle fabrikanter krver det af os og fortller os det somme tider med en vis brutalitet .
<P>
Vi mener det ikke selv , og jeg ngter ikke at gre noget .
Jeg siger , at man tvrtimod skal have fordel af denne pause til at forberede fremtiden , til at bevare vores jern- og stlindustris konkurrenceevne og sledes undg enhver risiko for nye choktilstande , for klogt og uden brutalitet at g i gang med de fremtidige forandringer , der altid vil vre ndvendige .
Det er det , der har styret mine overvejelser i nsten et r sammen med nogle kolleger i forskellige grupper , som jeg alle vil takke .
Jeg har ogs rdfrt mig meget med alle de konomiske aktrer , virksomheder og faglige organisationer .
<P>
P denne baggrund stiller jeg i min betnkning mange prcise forslag i fire retninger .
Den frste retning : At styrke den europiske jern- og stlindustris konkurrencedygtighed ved at sge nye produkter og nye markeder og ved at f midlerne hertil .
P et begrnset marked kan den europiske andel kun g ned .
Man m sledes udvide .
Ved at gennemfre de ndvendige strukturomlgninger i fuldstndig gennemsigtighed m man ikke straffe dem , der har gjort den krvede indsats og fritage dem , der er lang tid om at opfylde deres forpligtelser .
Man m ogs ge forskningsudgifterne for at forblive strke p verdensmarkedet : Det er en ufravigelig betingelse .
<P>
Den anden retning : At forbedre den sociale politik i sektoren .
Det sociale og den uddannede arbejdskraft , det er en vigtig styrke i vores europiske jern- og stlindustri .
Man m endeligt opgive ideen om , at det er en byrde : Det er tvrtimod en fordel !
Man m trste lnmodtagerne for at undg nye choktilstande .
Det er ogs internt , at man skal klare konsekvenserne af de kommende forandringer : Lnmodtagerne skal overbevises herom !
<P>
For det tredje : Hvad angr forbindelserne med tredjelandene m man st meget fast i vores forbindelser med De Forenede Stater og vre meget samarbejdsvillige i vores forbindelser med landene i steuropa for at lette strukturomlgningen af dem og de absolut ndvendige overgange .
De fleste af dem vil en dag vre i Unionen : De skal allerede nu forberede sig p det .
Endelig skal vores industri bevare eller f den ndvendige strrelse i den globale konkurrence , og vi m have midlerne hertil , herunder i form af omgrupperinger .
Vi m ophre med at plgge os selv nogle krav , som vores konkurrenter ikke har .
<P>
Endelig for det fjerde : Tiden efter EKSF i 2002 m forberedes allerede i dag for at sikre en blid overgang navnlig ved integration af foranstaltninger og anordninger i unionstraktaterne allerede fra regeringskonferencen .
P omrdet for gennemsigtighed af markeder og offentlig og anden sttte , p forskningsomrdet , der skal udvikles , med kloge og aktive sociale politikker til gavn for produktiviteten og udviklingen samt med en permanent vilje til at yde , der ikke ofrer fremtiden for umiddelbare hensyn .
<P>
Til sidst har den europiske jern- og stlindustri vret en af de store styrker , selve drivkraften i Unionen , fr den blev et af dens vrste dramaer .
I dag befinder den sig i en god situation . Vi m i samme nd forberede fremtiden .
Min betnkning indgr i denne udvikling , den er et af dens elementer .
Jeg hber , at den bliver massivt stttet , og at den sledes vil medvirke til bevidsthedsgrelse og hurtige foranstaltninger for at sikre den varige besten .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , efter alle de smertefulde strukturomlgninger i de sidste tyve r og efter tabet af tusindvis af arbejdspladser er jern- og stlindustrien stadig en sektor med en fremtid .
Det er det budskab , ordfreren , hr . Caudron , vil fortlle os .
Jeg takker ham for at have behandlet jern- og stlindustrien med flsomhed ; han kommer fra en af de mest kriseramte egne , hvad angr tabte arbejdspladser , og jeg takker ham for at have kunnet fremstte fornuftige forslag , der undgr svel liberalismens fare i alle retninger som den konomisk sterile interventionisme .
<P>
Han stiller en lang rkke interessante forslag .
Jeg vil gerne understrege nogle af dem .
Det frste bestr i at sl til lyd for en offensiv stlstrategi ved at diversificere produktrkken og ved at udvide brugssektorerne navnlig i byggeriet og inden for offentlige arbejder samt ved klart at udvikle forskningen p forskellige planer .
Denne offensive strategi kan kun lykkes , hvis konkurrencen ikke er fordrejet .
Statssttte , ben eller skjult , er i sgelyset .
I den forbindelse er jeg enig med ordfreren i hans indfaldsvinkel , der forsvarer stttekodeksen og instrumenterne , men modstter sig national sttte til srlige virksomheder , samtidig med at der foretages en lille bning for statssttte af regional karakter p srlige betingelser .
<P>
Derefter m man der , hvor strukturomlgningen er afsluttet , dvs. der hvor beskftigelsen har haft en dramatisk nedgang , endelig standse det store tab , for i rationaliseringens og forskningens fodspor , der er ustyrlige p grund af produktiviteten i de seneste r , er beskftigelsen blevet usikker under forskellige former .
Men det industrielle instrument skal sikre nogle stabile arbejdspladser og en know-how , der er konstant tilpasset en permanent fornyelse ved tilgangen af unge p arbejdsmarkedet .
<P>
Endelig skal der siges et ord om EKSF-traktaten , der udlber i r 2002 .
Krisen i jern- og stlindustrien har vist hele interessen for de instrumenter , den indeholder : Stttekodeksen , de statistiske instrumenter for et hurtigt kendskab til markedet , Det Rdgivende Udvalg , der er vigtig for den sociale dialog i sektoren og den forskning , der er ivrksat takket vre de disponible midler .
Denne traktat er prget , anerkender vi nu , af en social nd , anderledes mere udtalt end de efterflgende traktater .
Ligesom ordfreren mener jeg , at man skal bevare denne nd og de mest positive elementer i EKSF-traktaten , samtidig med at den tilpasses den nylige konomiske og sociale udvikling i overgangen .
Jeg vil navnlig sttte ideen om at skabe en srlig struktur for EKSF-reserverne , der kunne bruges til kooperativ forskning p sociale og teknologiske omrder .
<P>
Til sidst , hr. formand , godkender min gruppe de overordnede linjer i denne betnkning , der definerer retningslinjerne for en konkurrencedygtig jern- og stlindustri .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , anledningen var en temmelig tynd meddelelse fra Kommissionen .
Hr . Caudron og Parlamentet har gjort det til en fremtidsvision , en industripolitik for stlindustrien .
Jeg tror , at hr . Caudron fortjener al mulig ros for det , og hans betnkning fortjener at blive vedtaget undret .
<P>
Hr. formand , alle ved , at stlindustrien foruden et vigtigt bidrag til medlemsstaternes konomi ogs er meget vigtig med henblik p beskftigelsen , direkte og indirekte .
I den forbindelse opstr der ofte en misforstelse .
Virksomheder skaber ingen job , men har kun t valg : at operere s effektivt som muligt , omkostningsbevidst , i den knivskarpe konkurrence .
Nsten uundgeligt betyder i vort vestlige samfund styring af omkostningerne frre arbejdspladser .
Stlindustrier har lige fra gammel tid vret en stor belastning for de omkringliggende regioner . Jeg beklager derfor , at et program som RESIDER , der medvirker til at diversificere regioner , kommer til at mangle penge .
Stlindustrien er stadig i fuld udvikling henimod meget mindre , men spredte smindustrier . Denne udvikling kan kun stoppes p bekostning af industriens konkurrenceevne .
Internationalt er der jo i srdeleshed tale om en knivskarp priskonkurrence .
<P>
Der er endnu nogle ting , der er meget vigtige i en industripolitik for den stlindustri , som vi vil have brug for , nr EKSF ophrer . Dette er den frste betnkning , som ser hen over grnsen .
Vi taler s for det frste om strengt tilsyn med de nye sttteoperationer gennem artikel 95 .
Ethvert tilflde , der stttes efter artikel 95 , er efter min opfattelse pr. definition konkurrenceforfalskning . Ogs industrien har denne opfattelse .
Nogle kolleger har allerede stillet ndringsforslag med et andet indhold . Jeg hber , at hr .
Fayot i sin gruppe forsger at holde dem i tmme . Jeg gr det i min gruppe .
<P>
For det andet m der ved revideringerne i 1997 komme hurtigere og mere gennemsigtige undersgelsesprocedurer for at kunne plgge effektive sanktioner i tilflde af krnkelse af sttteordningen .
<P>
For det tredje er det vsentligt , at europiske handelsstatistikker er hurtigere til rdighed .
Fuldstndige amerikanske handelsstatistikker med hensyn til mngde og gennemsnitlig importpris er til rdighed inden for to mneder , de europiske tal frst efter otte til tolv mneder .
Dette frustrerer vor dumpingpolitik , fordi dumpingklager iflge WTO skal vre baseret p officielle handelsstatistikker .
Dette punkt er bestemt vigtigere end at stimulere fusioner , som jo gr imod den nuvrende tendens .
<P>
For det fjerde anser industrien ogs en forskningsfond p grundlag af EKSFfremgangsmden for perioden efter EKSF ' s ophr for at vre meget vigtig for spredningen af de teknologiske fornyelser .
<P>
Og sidst , men ikke mindst tror jeg , at Kommissionen skal give sin fulde sttte til , at vi sammen med amerikanerne strber efter en multilateral stlaftale , den skaldte MSA .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , vi i dag behandler , vedrrer foranstaltninger , der skal relancere strukturomlgningsprocessen efter udlbet af EKSF-traktaten i r 2002 med det forml at styrke konkurrencedygtigheden i jern- og stlindustrien , dens sociale politik , dens forbindelser med tredjelandene og den fortsatte besten af visse foranstaltninger i den traktat , der udlber .
Vi m ogs erindre , at fremtiden for denne traktat og dens konomiske aktiviteter skulle undersges under det irske formandskab , og at et udkast fra Kommissionen ventes i slutningen af september .
For vrigt er der en diskussion i gang for jeblikket om forslaget til ny flles stttekodeks for perioden 1997-2002 med henblik p en beslutning fra Rdet af industriministre i november mned .
<P>
Hr . Caudrons gode betnkning fr hele vores gruppes samtykke .
Den tager faktisk den nylige udvikling i den europiske jern- og stlindustri og fremtiden for den i betragtning , sledes som man kan vre i stand til at forestille sig den i dag .
Udvidelsen af definitionen af jern- og stlindustriprodukter , der er givet i beslutningen , som f.eks. at man igen drager klassificeringen af gammelt jern ( skrot ) som affald i tvivl samt sgning af et bilateralt kompromis gr i den rigtige retning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne erindre om , at vi ligesom i beslutningen positivt kan modtage ideen om skabelse af en struktur til anerkendelse af EKSF-reserverne .
Det er dog klart , at disse reserver svel som renterne af dem burde bruges til finansiering af jern- og stlforskningen i Fllesskabets institutioner med en passende kontrol , selv om afgifterne p jern-og stlindustrien er fjernet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende betnkning om strukturomlgningen inden for Fllesskabets jern- og stlindustri indeholder nogle yderst relevante betragtninger over , hvad der karakteriserer sektoren og dennes nuvrende situation , men vi m tage forbehold og p nogle punkter direkte afstand fra den overordnede strategi , som kommer til udtryk i betnkningen .
<P>
Vi tager afstand fra en arbejdsdeling inden for Fllesskabet , som gennem industrisammenslutninger bidrager til at koncentrere produktionssektorer i visse nordlige medlemslande , medens de samme sektorer nedlgges i sydlige lande og randomrderne til gengld for yderst knappe godtgrelser , som i vrigt fungerer som en yderligere ansporing til nedlggelse i de omhandlede omrder .
<P>
Vi tager afstand fra det forenklede synspunkt , at statssttte er roden til enhver konkurrenceforvridning , den fjende , der skal nedkmpes , for at konkurrenceevnen kan forbedres gennem fremme af industrisammenslutninger ; i betnkningen er det udtrykt p den mde , at statsstttede virksomheder  er i frste linje forpligtet til at bidrage til struktursaneringen  , og det er jo et hyppigt anvendt IMF-udtryk for en strategi , hvis flger i den skaldte tredje verden er velkendte .
<P>
Vi tager ligeledes afstand fra , at strategien fres ud i livet p en sdan mde , at det gr hrdest ud over de medlemsstater , der som Portugal har overholdt reglerne , og at der ikke tages hensyn til det stadig mere markante misforhold mellem det nationale forbrug og den nationale produktion .
Efter vores mening m den nationale dimension ikke overses i forbindelse med omstruktureringen af sektoren , men br have lige s stor vgt som den globale fllesskabsdimension .
<P>
Vort ndringsforslag slr p ingen mde til lyd for en bagudrettet renationalisering , men ppeger blot , at man med en vis letfrdighed arkiverer serise bestrbelser p at henlede opmrksomheden p , at en sdan dimension er en realitet , der har ikke s ringe betydning for kollektivets livsmnster .
<P>
De sociale aspekter af strukturomlgningen m ndvendigvis understreges , i betragtning af at 500.000 arbejdspladser er get tabt , at forholdene for de tilbageblevne arbejdstagere er usikre , og at arbejdstagernes uerstattelige erfaring og knowhow vil g tabt .
<P>
Liberalisering i form af en p samme tid geografisk bestemt og grnseoverskridende koncentration p grundlag af en tjlesls bevgelsesfrihed for finanskapitalen er ikke noget universalmiddel til at sikre sektorens fremtid .
Fremtiden ligger derimod i en korrekt dimensionering og samstrukturering af medlemsstats- og fllesskabsplaner , under srlig hensyntagen til de sociale aspekter inden for rammerne af en organisering af verdenshandelen som - hvilket er afgrende - ikke udelukkende fungerer som et instrument til uhmmet liberalisering og ubegrnset koncentration .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi kan absolut tilslutte os komplimenteringen .
Hr . Caudrons betnkning skal stttes , men den br ogs ndres og suppleres , da EKSF jo som bekendt har to sider .
P den ene side er den et eksempel p en strk industripolitik , herunder en forsknings- og socialpolitik , som det er lykkedes via en reguleret og mlrettet langsigtet politik i det store og hele at gennemfre en strukturomlgning i denne sektor .
<P>
P den anden side er den det centrale element i en industrimodel , som vi alle ved for lngst er blevet et problem .
Det er en yderst monopoliseret model . Vi har at gre med karteller og et integreret arbejderaristokrati .
Der findes bestemte ideer om en aggressiv udenrigshandelspolitik .
Det er alt sammen ting , som ikke er srlig heldige , og som Fllesskabet heller ikke i lngden vil kunne tillade sig .
<P>
Det drejer sig sledes om at viderefre EKSF ' s positive elementer , men samtidig at generalisere og afprivilegere den .
Det gr ikke , at f.eks. EKSF ' s reserve behandles som kulog stlindustriens private kasse .
Rstoffer og energi er generelle sprgsml , og man vil skulle tale om , hvad man anvender dem til .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , selv om den europiske jern- og stlindustri befinder sig i en relativ tilfredsstillende situation , m vi aldrig glemme den enorme reladning , som nedlggelsen af nsten 600.000 arbejdspladser i denne sektor har udgjort i lbet af de seneste r .
<P>
P tyve r har jern- og stlindustrien mistet to tredjedele af sine arbejdspladser .
Som fagforeningsleder p tidspunktet for de store strukturomlgninger i Frankrig s jeg hvilke delggelser , de medfrte - delagte regioner , splittede familier - men jeg s ogs kampe prget af en utrolig vilje til trods alt at redde en produktionskapacitet , som flere generationer af arbejdere i jern- og stlindustrien havde vret stolte af .
<P>
I dag er denne industri blevet moderniseret og , lad os sige det bent , forgelserne i produktiviteten er i vid udstrkning blevet gennemfrt ved indfrelse af ny teknologi og nye produktionsmetoder , der for vrigt har frt til massive afskedigelser af arbejdere .
Hvor det i 1986 var ndvendigt med fem timer til at fremstille en ton stl , er det i dag kun ndvendigt med tre .
<P>
Konkurrenceevnen for vores europiske stl er naturligvis for en stor del baseret p vores kapacitet med hensyn til forskning og teknologisk udvikling .
Nye veje er sledes indfrt , der gr det muligt med en strre fleksibilitet , hvad enten det drejer sig om forskellige forsyningsmuligheder eller produktionsvolumen .
De indbyrdes forbindelser mellem leverandrerne af metalprodukter og deres senere brugere er blevet styrket , der er gennemfrt flles forskning og markedsfring . Men jeg sprger mig selv .
Hvor langt kan udviklingen af denne proces g , der dog er ndvendig for enhver moderne industri , uden at forrsage nye massive nedlggelser af arbejdspladser , hvis der ikke samtidig ivrksttes en politik til reduktion af den menneskelige arbejdstid og nye metoder til tilpasning af organiseringen af arbejdet ?
Forskning p jern- og stlomrdet vil faktisk ogs vre en vigtig kamp at udkmpe .
<P>
Udlbet af EKSF-traktaten og vanskelighederne med integration af stlforskningsprogrammer i det femte rammeprogram for forskning og udvikling rejser et strre problem .
Man m sledes overveje at skabe en struktur til at modtage EKSF-reserverne , hvor renterne skal bruges til at opmuntre til teknologiske fornyelser , men ogs til udvikling af en social politik i forbindelse med uddannelse og organisation af arbejdet .
Mere generelt m udlbet af EKSF-traktaten , som hr . Caudron , som jeg lyknsker , understreger det , ikke munde ud i en systematisk opgivelse af en sektorbestemt industripolitik .
Men det er det , der risikerer at ske .
<P>
Endelig er den europiske jern- og stlindustri ogs forbundet med udviklingen af andre industrisektorer , som f.eks. byggeriet , bilindustrien etc .
Vi ved , at disse har store vanskeligheder navnlig p grund af den restriktive politik , der er plagt i forbindelse med konvergenskriterierne .
Jeg frygter , at denne politik vil fre os lige henimod ofringen af Fllesskabets industri , hvis vi ikke passer p .
<P>
Jeg vil slutte dette indlg , hr. formand , med ogs at fastholde den ndvendige rvgenhed over for De Forenede Stater , hvad angr anti-dumping procedurerne .
Men jeg har p dette punkt tillid til , at Kommissionen forsvarer Fllesskabets jern- og stlindustris interesser .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , kre kolleger , den interessante betnkning , som hr . Caudron har forelagt , har to akser .
Den undersger strukturomlgningen af Fllesskabets jern- og stlindustri , og den definerer den kurs , som denne jern- og stlindustri skal holde for at sikre sin fremtid .
En fremtid , der , som ordfreren understreger , allerede i dag og endnu mere i morgen indgr i en verdensomspndende konkurrence .
Det skal erindres , at i dag beskftiger disse fag 320.000 personer i Unionen .
<P>
Vi anerkender fuldstndigt de retningslinjer , der er defineret i denne betnkning , til varigt at give denne industri alle chancer .
Hertil m vi krve , at alle , herunder konkurrencen , overholder flgende regler .
Eventuel statssttte m ikke blive sttte , der giver kunstigt ndedrt til ikke konkurrencedygtige producenter .
Illoyal handelspraksis som f.eks. dumping i enhver form er uacceptabel . Unionen m bekmpe det , ogs nr den kommer fra lande i steuropa .
Det samme glder ensidige protektionistiske foranstaltninger , som visse stater uden for Unionen ivrkstter mod disse produkter .
<P>
En uundgelig overgang til fremtiden for jern- og stlindustrien er forskningen .
Vi m ndvendigvis sikre finansieringen heraf ogs efter udlbet af EKSF-traktaten , dvs. r 2002 .
Vi m ikke glemme , at denne industri ogs er baseret p fornyelse , derfor er forskningen af altafgrende betydning .
Det er kun p disse betingelser , at vi udformer det tredje rtusind .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Hr. formand , det er allerede sagt i dag , og jeg understreger det ogs , at stlindustrien ganske givet er et symbol p den europiske integration .
Jeg mener , at EKSF-traktaten efterflgende skal underkastes en revision , som br prioritere to ting , nemlig p den ene side teknologi og p den anden side en virkelig socialpolitik .
Det er meget vanskeligt at lse problemet med hensyn til , hvordan den europiske stlindustris konkurrenceevne kan sikres i fremtiden .
Vi m gre os klart , at det ikke gr alene med produktionen af jern og stl som rprodukter , men at de senere produktionsled , ssom hele anlgsbyggeriet og videreudviklingen af disse produkter , viser hele stlindustriens overlevelsesmulighed i Europa .
<P>
Jeg vil gerne nvne et eksempel fra min hjemby : Hos Voest Alpine blev der nedlagt mere end 40.000 arbejdspladser , men efter privatiseringen har denne virksomhed nu store overskud og giver egentlig den sikkerhed , at man med en kombineret ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst som s mange andre nske hr . Caudron til lykke med hans fremragende betnkning , men ogs ved hjlp af denne vise den bekymring og den angst , der er i de regioner , hvor befolkningerne hovedsageligt lever af jernog stlindustrien .
<P>
En angst for i r 2002 at se , at den eneste industripolitik , der for jeblikket er gldende i Den Europiske Union , forsvinder ; i begyndelsen var traktaten uden tvivl en af Det Europiske Fllesskabs modeller , der siden nppe er blevet erstattet .
Der er sledes en fare for at se denne industripolitik forsvinde p det store indre marked , hvor man ved , at der hersker en regulering med konkurrence med de flger , som man ser i et vist antal sektorer .
Ogs bekymring for et vist antal arbejdstagere over for de diskrimineringer , der ofte rammer virksomheder med offentlig kapital .
Jernvrkerne i Clabecq , der for jeblikket i Belgien er underkastet Kommissionens strenge undersgelse , er et helt bemrkelsesvrdigt eksempel p denne diskriminering .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at hr . Caudrons betnkning heller ikke ndvendigvis fuldstndigt har undget den meget liberale indflydelse fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , da den har mttet indrmme stttekodeksens vigtige og afgrende karakter .
Vi er ganske vist enige i dette synspunkt , men hvorfor vre mere overbrende over for de monetre sidespor og den skattemssige dumpings slapheder .
<P>
Kort sagt str vi over for en situation , hvor fremtiden for sektorer , hvor der endnu er god beskftigelse , str p spil , og jeg venter med stor tlmodighed p de forslag , som Kommissionen vil stille i de kommende mneder .
Stor utlmodighed p industriomrdet , men ogs , og det vil De forst , p forskningsomrdet , for ogs her er der initiativer og ideer , der maser sig p , og ikke altid p en sammenhngende mde .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , hr . Caudron , tak for Deres betnkning om den europiske jern- og stlindustri .
Det er en industri , som har underget en streng strukturomlgning , og som har registreret et tab p en halv million arbejdspladser i Europa i lbet af de sidste 20 r .
I denne omlgningsproces har statssttten vret ulige , hvilket man skal tage i betragtning med henblik p fremtiden .
For at give et eksempel , kan det nvnes , at nogle stater har reduceret deres produktionskapacitet med op til 30 % og modtaget en sttte , der ligger forholdsmssigt langt under den , andre stater har modtaget , hvoraf nogle mrkeligt nok rber meget hjt om deres modstand mod statssttte .
<P>
Denne indsats har haft og har stadig store sociale omkostninger .
De sidste omstruktureringer br gennemfres p de bedst mulige sociale betingelser med anvendelse af de til rdighed vrende konomiske midler og med anvendelse af EKSF-reserverne til finansiering af forskning- og udviklingsopgaverne , men ogs de sociale behov ssom frtidspensioneringer og erstatning for afskedigelse .
Vi skal ikke narre os selv med den eufemisme , der hedder finansiering af socialforskningen , eftersom denne ikke dkker mere end 1 % af den totale forskning i denne sektor .
Det er ikke socialforskningen , der har behov for finansiering , men de sociale sttteforanstaltninger i forbindelse med de store nedskringer i produktionskapaciteten .
<P>
Statssttteordningerne skal vre stringente , lige s stringente som de er for de vrige produktionssektorer , som konkurrerer med jern- og stlindustrien .
Fllesskabsrammen for sttte til forskning og udvikling skal ogs glde for jern- og stl .
Vi kan ikke straffe denne sektor i forhold til de vrige sektorer .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand . Der br ske en overvgning af importen fra alle lande , navnlig fra stlandene , som i mange tilflde sker p dumpingbetingelser , og hovedsageligt den import , der kommer fra lande , der ikke er underkastet kontingentaftaler .
Kontrollen br vre streng , for i modsat fald skader man den europiske industri , jeg drister mig til at sige industrien i nogle lande mere end i andre , medmindre nogen kan forestille sig , at en vis efterladenhed med hensyn til tredjelandes dumping har noget at gre med de interne konkurrenceforhold i den europiske jern- og stlindustri .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at nske ordfreren , hr . Caudron , til lykke med at han har udarbejdet en meget fyldestgrende betnkning , som omfatter alle de videnskabelige og sociale aspekter af konkurrencepolitikken .
Jeg tror imidlertid , han vil forst , at jeg har tre indsigelser til hans udmrkede betnkning .
Tre indsigelser , som vi gerne ville have en lsning p under afstemningen , selv om jeg ved , han gerne vil acceptere nogle af disse sprgsml .
Det glder mig ogs , at hr . Bangemann er til stede , for jeg vil gerne stille ham et sprgsml .
<P>
Disse smertefulde omlgningsprocesser er blev gennemfrt p kryds og tvrs af Den Europiske Union .
Der er get hundreder tusinde arbejdspladser tabt i nord , men ogs i syd .
I nord indledte man strukturomlgningen tidligere , fordi man tidligere havde oprettet Det Europiske Fllesskab og tidligere nd godt af EKSF-filosofien .
 Efternlerne  begyndte deres strukturomlgning i 70 ' erne uden den europiske sttte , der var fastlagt inden for EKSF .
<P>
Derfor mener jeg ikke , der er tale om  efternlere  .
Jeg mener , at alle gr deres arbejde og har anvendt den smertefulde kniv , som ogs har betydet nedskringer . Lige fra Det Forenede Kongerige til de tyske delstater , fra oven og nedefter .
Og alle med statssttte , alle . En kmpemssig statssttte , som hr .
Imaz har ppeget . Lad os derfor ikke vre forargede , og lad os tale om statssttte .
<P>
Desuden ophves ESKF , med sine fordele og ulemper , men vi forstr ikke , hvorfor man skal straffe en industrisektor i forhold til de andre .
Kodeksen for statssttte br efterhnden nrme sig den generelle ordning , der glder for konkurrenterne .
<P>
Og til sidst , hr. formand , lad os ikke glemme , at der overalt fortsat kan vre tale om nye tilpasninger og behov for sociale foranstaltninger .
<SPEAKER ID=274 NAME="Sindal">
Hr. formand , som i mange andre sager her i Parlamentet str vi i dag i en situation , hvor vi er gode til at ppege problemfelterne , men mske er meget uenige i , hvordan vi lser dem .
Det har vret nvnt flere gange , hvordan jern- og stlindustrien har vret igennem en stor omvltning .
Rdets beslutning i 1993 om en strukturndring , omlgning , kapacitetstilpasning , understttes s af flere tiltag fra Kommissionen . Vi vurderer ofte p vores eget bagland .
Jeg har tidligere i dag talt om transeuropiske net .
Jeg har lyst til at sige det samme igen .
Men vi skal nu en gang vurdere det lidt europisk .
Vi str i en situation , hvor vi skal vurdere os selv i forhold til den globale konkurrence og ikke kun til den interne konkurrence .
Vi har ofte brugt flere krfter p at diskutere , hvordan vi anvender statssttte inden for Unionen , hvordan vi mske snyder os selv , frem for at vi har brugt krfter p at finde ud af , hvordan vi p verdensmarkedet vil stte nogle spor , s vi er i stand til at klare konkurrencen fremover .
Der har vret sagt mange gode ting om fremtiden .
Jeg vil understrege , at forskning og produktudvikling er altafgrende for mig .
Vi snakker om markedstilpasning . Vi kunne ogs snakke om markedsudvidelse .
I det hele taget er de internationale handelsaftaler meget afgrende for os .
<P>
Et punkt , som jeg vil lfte i forhold til Caudrons udmrkede betnkning , er situationen efter 2002 .
Der er brug for en striks kontrol af , hvad det er , der foregr internt , s vi kan fre en flles politik og ikke bruger krfter p at undersge , om vi snyder hinanden .
Udvalgets forslag er gode , men Kommissionen br mske ikke ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=275 NAME="Bangemann">
Hr. formand , hr . Caudron har givet en meget realistisk beskrivelse af den jeblikkelige situation og ogs forelagt en rkke forslag , som gr i den rigtige retning med hensyn til at klare udfordringerne i de kommende r .
Vi kan jo heldigvis diskutere i en situation , hvor forholdene inden for stlindustrien generelt har stabiliseret sig noget . Det er fuldstndig rigtigt , at vi har mistet arbejdspladser inden for denne industri ligesom inden for andre rstofindustrier , inden for industrier , som netop ikke kun er udsat for en teknologisk omvltning , men ogs en strkere og strkere konkurrence .
<P>
Men det , Kommissionen har taget fat p i de seneste r sammen med stlindustrien , har jo medfrt , at vi nu har s nogenlunde fornuftige priser , at de eksisterende arbejdspladser i en vis grad er sikre , selv om moderniseringsprocessen naturligvis vil fortstte .
<P>
Vi har frem for alt opnet n ting , som man ikke m undervurdere : Privatiseringen , navnlig i nogle medlemslande , hvor denne industri var nsten helt nationaliseret , har medfrt , at hver enkelt virksomhed selv gr sig overvejelser og selv gr en indsats for at kunne klare sig i konkurrencen .
Det er i sidste instans af afgrende betydning , da konkurrencen til blive globaliseret .
Vi vil ogs i strre omfang skulle tagne hjde for de central- og steuropiske lande og deres stlindustri , og derfor er det meget vigtigt , at vi ikke igen vender tilbage til den tilstand , hvor manglende konkurrenceevne skulle udlignes ved hjlp af statssttte .
<P>
Til hr . Desama m jeg sige , at hans udtalelser i aften hverken hjlper Clabecq eller stlindustrien generelt , og at problemet ikke kan lses p den mde .
Vi har ikke indledt nogen inkvisitionsproces her , men er derimod ndt til at gre det , vi iflge loven er forpligtet til .
Vi skal ud fra hensynet til arbejdspladserne inden for stlindustrien srge for , at konkurrencen ikke forvrides som flge af udbetaling af ulovlig statssttte .
Det drejer sig om arbejdspladserne inden for hele stlindustrien , og s kan ingen g rundt og pst , at Kommissionen gennemfrer en inkvisitionsproces .
Det er virkelig et udtryk , som jeg m tilbagevise !
Vi gr her vor pligt , og hvis De ikke tror mig , s har Clabecq-folkene jo plagt hr . Gandois at gre rede for i en rapport , hvad der igen kan genoprette konkurrenceevnen , og der findes kun en eneste mulighed , nemlig moderniseringsinvesteringer
<P>
Hvis man foretager disse moderniseringsinvesteringer , kan man g ud fra , at ogs Clabecq igen bliver konkurrencedygtig .
Men sprgsmlet er naturligvis : Hvem vil gre det , hvis man ikke kan vre sikker p , at man p denne mde fr en rentabel virksomhed ?
Det er det afgrende sprgsml .
Vi kan ganske enkelt ikke fortstte som tidligere , hvor der blev ydet sttte og rentable virksomheder derved gik nedenom og hjem , fordi de urentable virksomheder praktiserede unfair konkurrence .
Jeg vil gerne bede Dem om , hr . Desama , i noget hjere grad at tilpasse Deres ord til realiteterne .
<P>
Det glder i vrigt ogs for pstanden om , at kul- og stltraktaten er den eneste industripolitik .
Det er absolut forkert , og jeg beklager , at jeg m sige dette til Dem .
Denne industripolitik er for lngst forldet .
Det er en interventionistisk industripolitik , som var baseret p kontingenter , p priskontrol , kontrol af handelsstrmme o.lign. , og det lykkedes os aldrig at finde en lsning i forbindelse med de tidligere stlkriser , da vi anvendte denne politik .
Frst efter at vi er begyndt at anvende den nye industripolitik. som Kommissionen i nogle r har arbejdet for med succes , har vi kunnet opn en fornuftig lsning p problemerne , og i dag kan vi med strre ro tage fat p de nye problemer .
<P>
Jeg kan ikke nu give nrmere oplysninger om EKSF-traktatens overgang til de generelle regler .
Det er fuldstndig klart , at vi ikke vil forlnge traktaten . En del af mekanismerne vil , for s vidt som de er i overensstemmelse med denne moderne industripolitik , blive overtaget i traktaten .
Vi m finde en lsning med hensyn til anvendelsen af reserverne , de midler , som stlindustrien jo har tilvejebragt .
Medlemslandene er her ved at udvikle en vis appetit p at inkassere disse midler . De overser i den forbindelse , at det drejer sig om midler , der er kommet fra stlindustrien .
Derfor br vi sge at finde en lsning , der gr det muligt , omend kun til dels , at anvende disse midler til yderligere forml og behov inden for stlindustrien , f.eks. til moderniseringen og den videre forskning .
Men medlemsstaterne har her andre forestillinger . Vi vil forhbentlig finde en fornuftig lsning med Parlamentets sttte .
Det glder i vrigt ogs for problemet med USA .
Naturligvis gr vi ind for en multilateral aftale . Det er den eneste mde at lse sdanne handelsproblemer p , og vi hber stadig , at vi kan opn det , nr sindene igen har lagt sig i USA efter valget .
<P>
Vi befinder os i en ny fase af omlgningen , vi befinder os mere inden for det normale , nemlig med en industri , som er konkurrencedygtig , og som nu kun har til opgave at bevare denne konkurrenceevne .
Vi behver sledes ikke igen at regulere det hele forfra , men vi skal srge for , at denne konkurrenceevne ikke gr tabt i de kommende r .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Transeuropiske telenet
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0222 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et st retningslinjer for transeuropiske telenet ( C4-0225 / 96-95 / 0124 ( COD ) ) ( Ordfrer : Hoppenstedt ) .
<SPEAKER ID=278 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er s heldig , at jeg som allerede under sidste mdeperiode ogs under denne mdeperiode m tale her kort fr midnat .
Jeg fler med dem , som ikke mtte vre til stede , og som sidder p hrde stole i krohaverne og m drikke koldt l og kold vin .
S har vi det vsentligt bedre her .
<P>
Men det er jo ikke det , det drejer sig om , men derimod om de transeuropiske telenet .
Her drejer det sig om , at vi fremkommer med vort standpunkt under andenbehandlingen og vurderer den flles holdning . Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har enstemmigt vedtaget ndringsforslag til denne betnkning .
Lad mig for dem , der ikke er helt fortrolige med emnet , i dag endnu en gang gentage , at man naturligvis i et indre marked , et omrde uden grnser , skal sikre bevgeligheden for varer , personer , kapital og tjenesteydelser .
Allerede vedtagne fllesskabsforanstaltninger og de foranstaltninger , der mangler at blive vedtaget , ndvendiggr en omfattende informationsudveksling mellem personer , konomiske beslutningstagere og administrationer . Det er ndvendigt , og det arbejdes der jo ogs p .
<P>
Denne informationsudveksling kan sikres p grundlag af de transeuropiske telenet .
I traktatens artikel 129 D fastlgges der retningslinjer , som omfatter ml , prioriteter og hovedlinjer for foranstaltninger vedrrende transeuropiske net .
<P>
Disse retningslinjer faststter projekter af flles interesse .
De transeuropiske telenet dkker de tre lag , som udgr disse net , dvs. applikationer , basistjenester og basisnet .
<P>
Den flles holdning sttter sammenkoblingen af net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren , opbygningen og udviklingen af interoperable tjenester og applikationer samt adgangen dertil med henblik p at lette overgangen til informationssamfundet , forbedre industriens konkurrenceevne og styrke Fllesskabets konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Foranstaltninger til at gennemfre disse ml er udvlgelsen af projekter af flles interesse . Det er en af prioriteterne i vort ndringsforslag , nemlig at fastlgge rkkeflgen , og dette opgiver vi naturligvis heller ikke .
Andre prioriteter er : oplysning af offentligheden om fordelene ved at anvende transeuropiske net , transeuropiske teletjenester , fremme af flles initiativer med henblik p at ivrkstte projekter inden for den transeuropiske telenetsektor , finansiel sttte til applikationer , navnlig applikationer af kollektiv interesse , fremme af partnerskaber p det offentlige og private omrde og fremme af udbuddet og udnyttelsen af tjenester og applikationer for SMV .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har navnlig fremhvet artikel 3 , 6 og 7 og stillet ndringsforslag dertil .
Det , vi finder vigtigt , er en transeuropisk telenetstruktur , som sikrer , at informationssamfundet kan udvikles .
Vi srger imidlertid for i vore ndringsforslag og i prioriteringslisten , at der her i srlig grad netop ogs tages hensyn til borgerne og deres bekymringer , f.eks. i forbindelse med flles grnseflader eller systemets svage punkter .
<P>
Jeg anser det for vigtigt , at vi fremover ikke kun har informationsmotorveje , men ogs informationsfortove og informationsggader .
Af srlig betydning finder vi endvidere de grnseoverskridende , tvrregionale initiativer samt sammenkoblingen med telenet i Middelhavsomrdet , de central- og steuropiske lande , SNG og Latinamerika .
Det er alt sammen vigtige emner , som vi srligt fremhver i disse ndringsforslag .
<P>
Jeg anser det for at vre absolut ndvendigt , at Rdet accepterer vort standpunkt , de beslutninger , vi trffer ved andenbehandlingen , og ikke forhaler det , da vi mener , at der netop inden for stlindustrien og inden for informationsteknologierne findes et stort latent arbejdspladspotentiale .
Det er ikke yderligere , men derimod nye arbejdspladser , og jeg mener , at vi skal gre alt for netop at udvikle dette omrde .
Vi kan ikke kun affatte hvidbger og vedtage store beslutninger med henblik p at sikre arbejdspladser eller oprette nye arbejdspladser , derimod har vi her virkelig brug for strukturer , som selv er i stand til mlrettet at srge for arbejdspladser .
<P>
Jeg mener , at pseudodiskussionerne omsider skal ophre ! Vi skal g i gang med arbejdet for her at opn reelle resultater .
Jeg mener , at dette tiltag , som Kommissionen har foreslet , den forelagte flles holdning , absolut giver gode muligheder .
Informationssamfundet vil udvikle sig af sig selv , men hvis vi ikke srger for , at det , jeg sagde tidligere , overholdes , vil den almindelige borger sandsynligvis blive hgtet af . Jeg mener ikke , at det m ske .
Derfor nsker jeg , at forslaget fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vedtages her i plenum . Jeg er sikker p , at det ogs vil ske forholdsvis enstemmigt .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at man allerfrst m erindre , at det forslag , der er til behandling , og som har traktatens afsnit XII som retsgrundlag , anmoder om , at Unionen udarbejder retningslinjer , ml , prioriteter samt de overordnede retningslinjer for de handlinger , der skal ivrksttes for at sttte gennemfrelsen af projekter , der henhrer under de transeuropiske telenet .
<P>
De skal isr oprette listen over de sektorer , hvor der vil blive opfordret til at fremstte forslag til projekter , hvoraf nogle vil f etiketten  flles interesse  og kan af den grund modtage konomisk fllesskabssttte .
<P>
I februar 1996 udtalte Parlamentet sig under frstebehandlingen med ndringsforslag , der for visse af dem var uacceptable for Rdet . Hr .
Hoppenstedts betnkning , som vi i dag forhandler om , gentager mange af de ndringsforslag , der ikke kan f tilslutning fra vores grupper .
Jeg vil navnlig erindre om problemerne med komitologi og deling af ansvaret mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , den definition , der skal fastholdes , samdefinition af arbejdsprogrammet med Parlamentet og sprgsmlet om forvaltningsudvalget , der bliver et enkelt rdgivende udvalg .
<P>
Med hensyn til udvlgelse af projekter ville det , at der blev taget hjde for de ndringsforslag , der er stillet af Europa-Parlamentet , betyde , at beslutningerne ville blive truffet i fllesskab af Rdet og Parlamentet .
Men det er ikke acceptabelt for os .
<P>
Hvad angr definitionen af projekter , gentages p samme mde forpligtelsen til grnseoverskridende nationalitet , der p ingen mde , vil jeg erindre om , er plagt i traktaten . Vi er for vrigt imod dette , for vi mener , at de projekter , der i udbudsmaterialet kaldes  informationsmotorveje  ikke ville kunne opn europisk udbredelse .
<P>
Til alle de foregende bemrkninger kan endelig tilfjes manglende overholdelse af reglerne om subsidiaritet , nye pbud med hensyn til prioritering af valg og frist for ivrksttelse af projekterne .
For vrigt er der tilfjet nye prioriteter , hvoraf visse ikke forekommer legitimeret af nogen tidligere beslutning .
<P>
Vores gruppe vil sledes i morgen over for et vist antal ndringsforslag indtage holdninger med forbehold .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , informationsmngden i samfundet nrmer sig det utrolige .
At rde over den rigtige information eller at vide , hvordan man skaffer sig information , vil for de fleste vre en vsentlig frdighed p fremtidens arbejdsmarked .
Lsningen af to opgaver fremstr som vrende af central betydning for en positiv udvikling af informationssamfundet .
Den frste drejer sig om demokrati og alles ret til at blive oplyst om og drage nytte af informationssamfundets muligheder .
Den anden drejer sig om at anvende teknologien og samordne de net , hvor den udnyttes driftsmssigt , p den rigtige mde , dvs. sledes at brugernes , forbrugernes , behov prioriteres hjst .
Det er sidstnvnte opgave , som den foreliggende betnkning frst og fremmest drejer sig om .
Som offentlighedens reprsentanter br vi imidlertid ogs altid inddrage aspekterne demokrati , retfrdighed og lige betingelser , selv nr debatten vedrrer overvejende tekniske sprgsml .
<P>
En effektiv samordning af telenettene vil lette overgangen til informationssamfundet .
En samordning af nettene har ogs betydning for gennemfrelsen af de forskellige fllesskabsprogrammer for forskning og teknologisk udvikling , programmerne til fordel for sm og mellemstore virksomheder samt informationsorienterede programmer som INFO 2000 og MEDIA II .
<P>
Jeg vil gerne tage yderligere nogle aspekter op , som er vsentlige i denne forbindelse .
De , der bringer systemerne i anvendelse , skal benytte sig af de lokale sprog .
De skal ogs tage hensyn til de befolkningsgruppers srlige behov , som mske ikke kommer til at bruge systemerne i frste omgang .
Det kan vre kvinder , uuddannede personer , personer i tyndtbefolkede omrder og handicappede .
Man skal med andre ord srge for , at disse grupper fr den samme adgang til , og de samme muligheder for , at benytte de konomiske og tekniske net og systemer som andre .
<P>
Endvidere br der ved opfrelsen af master og udformningen af telefoner og andet udstyr benyttes den bedst mulige miljteknologi med henblik p genvinding og genanvendelse og for at forhindre skader under brugen .
Desuden br man vre opmrksom p de sociale flgevirkninger og p , hvordan teleteknikken og telenettene anvendes og udnyttes .
<P>
Nogle vigtige anvendelsesomrder for fremtidens telekommunikation er uddannelse , eksempelvis fjernundervisning , generelt forbedret kommunikation i offentlige og private virksomheder , udnyttelse af forskellige former for skaldte smart cards , elektroniske betalingsmidler , elektronisk post samt videotjenester .
Ydermere kan jeg , i et noget lngere perspektiv , se , at der bner sig uanede muligheder for at benytte transeuropiske telenet til offentlig og kommerciel service og til forenkling af procedurer inden for eksempelvis transport , indkb , udbud , fakturering , post- , bank- og forsikringsvirksomhed til gavn for os alle .
<P>
Mulighederne for at forbedre telekommunikationen med lyd og billede vil desuden fremme en decentralisering , hvor arbejde spredes til nye regioner .
Rigtigt udnyttet , hr. formand , kan dette give samfundsmssige gevinster i form af frre miljskader .
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed over , at der var enighed i udvalget .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , den flles holdning i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik bringer p ny sprgsmlet om komitologien frem med krav om en rolle for og en strkere inddragelse af Europa-Parlamentet i beslutningstagningen vedrrende valg af projekter for transeuropiske telenet .
<P>
Hvorledes skulle jeg principielt kunne vre uenig i demokratiseringen af de europiske institutioner ?
Vedrrende dette emne , nemlig telenettene , m det imidlertid vre mig tilladt at understrege ndvendigheden af hurtige og fleksible beslutningstagningsprocesser . Det er netop under hensyntagen til denne ndvendighed , at jeg finder ndringsforslagene nr .
8 , 9 , 10 og 11 uegnede i situationen , selvom der ligger et rigtigt princip til grund for dem . Vi str over for noget stort - informationssamfundet - der fortsat vokser og udvikler sig .
Jeg vil kun citere tre punkter fra en tale holdt af formanden for Federal Communication Commission , hr . Handt , som jeg hrte som medlem af Den Europiske Unions parlamentariske delegation til De Forenede Stater : I de sidste tre r har FCC ikke gjort andet end at afskaffe reglerne p markedet for telekommunikationstjenesterne i USA og herved opnet eksponentiel vkst ; FCC er slet ind p en srdeles original politik med salg til den hjstbydende p omrdet og har sledes ubesvret og uden konomisk belastning af skatteyderne indkasseret et belb p 20 milliarder dollars ; 1 milliard , eller 5 % af indtgterne vil blive investeret i et projekt for tilslutning til Internet af alle skoler p mellemniveau i USA .
<P>
Denne pragmatiske tilgang er velegnet for en sektor der er i bestandig udvikling , hvori der hele tiden sker nye teknologiske landvindinger , og investeringerne ofte har en meget kort levetid .
Ogs selvom det amerikanske eksempel efter nogles opfattelse ikke ndvendigvis br flges - men dersom det gres , m vi s meget mere beskftige os med ivrksttelsen af infrastrukturerne og mindre med applikationerne - vil jeg dog vre tilbjelig til at mene , at Internet og dets succes i vidt omfang bygger p forsvarsministeriets investeringer i DARPA-nettet , s vel som Global Positioning System ( GPS ) for navigationen p samme mde er affdt af  stjernekrigsprogrammet  ( SDI ) .
<P>
Der hersker dog til slut en berettiget tvivl som flge af , at vi , mens vi skndes om forsvaret af den sproglige mangfoldighed i Europa eller procedurerne for valget af de applikationer , der skal foretrkkes , taber kostbar tid under udviklingen , og jeg hber derfor p , at der hurtigt vil blive enighed mellem Parlamentet og Kommissionen og sidelbende hermed ufortvet ske ivrksttelse af foranstaltningerne til fremme af informationssamfundet .
<SPEAKER ID=282 NAME="Bangemann">
Hr. formand , hr .
Hoppenstedt ved det , og alle , der taler her , ved det ogs . Det drejer sig i realiteten om de ndringsforslag , som Parlamentet allerede stillede ved frstebehandlingen , som Rdet forkastede , som nu igen er stillet , og som i alt vsentligt drejer sig om sprgsmlet om Parlamentets deltagelse .
Det er det centrale under forhandlingen i dag . Jeg kan forst Parlamentets holdning .
Men jeg kan allerede i dag fortlle Dem , at Rdet ikke vil acceptere den . De vil derefter st over for det problem at skulle afgre som led i forligsproceduren , om De i det mindste til dels vil fjerne Dem fra Deres holdning , eller om De nsker at sinke dette program , der med rette er blevet betegnet som vigtigt .
Det er desvrre den situation , Parlamentet befinder sig i .
Vi vil hjlpe Dem i det omfang , det er muligt , men jeg tror ikke , at De over for Rdet kan gennemfre alt det , De vedtager i morgen .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Trykbrende udstyr
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0217 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbrende udstyr ( C4-0226 / 96-00 / 0462 ( COD ) ) ( Ordfrer : Meier ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Meier">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i medlemsstaterne findes der stadig forskellige godkendelses- og prvningsprocedurer for trykbrende udstyr . F.eks. kan gasflasker endnu ikke transporteres og anvendes i hele Fllesskabet .
Men det indre marked er et omrde uden indre grnser , og den frie omstning br ikke hindres p grund af forskelle .
Harmoniseringen medfrer , at hindringer fjernes , og dette direktiv skal resultere i dette .
Det er naturligvis endnu ikke fuldstndigt . Det vedrrer udstyr med et tryk p over 0 , 5 bar .
Simple trykbeholdere falder ind under direktiv 87 / 404 .
<P>
Transporten af farlige stoffer er p nuvrende tidspunkt reguleret ved internationale konventioner . Undtaget er ogs militrt udstyr , udstyr til brug i kernetekniske anlg og olieledninger samt underjordiske olie- og gaslagre .
Dette betyder imidlertid ikke , at risikomomenterne her ikke er erkendt .
Tvrtimod skal der p disse omrder vre srligt nje forskrifter og prvningsprocedurer ! De blev kun holdt uden for denne betnkning p grund af srlige omstndigheder .
<P>
De gldende forskrifter dkker fortsat ikke alle omrder . Men det skal gres muligt at forbedre det indre marked uden at forringe sikkerhedsstandarderne i medlemsstaterne .
De grundlggende krav vedrrende beskyttelse af menneskers sikkerhed og sundhed samt hygiejne skal der ligeledes tages fuldt hensyn til .
Trykbrende udstyr udgr p europisk plan fortsat et srdeles stort marked , der sikrer arbejdspladser , og som med hje sikkerhedsstandarder kan konkurrere p verdensmarkedet .
<P>
I den foreliggende betnkning drejer det sig om flgende sprgsml , som ogs kommer til udtryk i ndringsforslagene .
Dette direktivs effektivitet og anvendelse i praksis skal undersges . Det br ogs overvejes , om man ikke senere kunne inkorporere direktiv 87 / 404 om simple trykbeholdere heri .
Omrder , der ikke er medtaget , kunne undersges med hensyn til , om det er ndvendigt at faststte bestemmelser p unionsplan .
Det er nskeligt , at Kommissionens stende udvalg lader sig rdgive af tekniske eksperter .
Dette var mange europiske prvningsorganer ogs optaget af , og det samme glder forbrugere og brugere samt de , der arbejder med trykbrende udstyr .
Sikkerheden skal garanteres p grundlag af prvninger udfrt af godkendte organer , anerkendte uafhngige kontrolorganer og brugerkontrolorganer .
Ogs CE-mrkningen behandles .
<P>
For at understrege sikkerheden - der er egentlig ikke nogen , der kan vre imod sikkerhed - foreslr jeg ogs , at ndringsforslag nr . 10 vedtages .
ndringsforslag nr . 12 tager ogs sigte p sikkerheden .
For nye materialer , hvor der ikke kan anvendes harmoniserede standarder , skal der ligeledes glde et tilsvarende samlet sikkerhedsniveau . Jeg vil navnlig gerne understrege , at vi foreslr samarbejdet mellem medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder , fordi vi anser det for at vre srdeles vigtigt .
<P>
Med hensyn til det sidste ndringsforslag , som vedrrer diagrammet , kan jeg sige , at der ikke blev opnet noget kompromis om denne ndring i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik . Vi br sledes ikke acceptere denne ndring for at bekrfte dette kompromis i konomiudvalget .
<P>
I relation til det , jeg i begyndelsen sagde om den ndvendige videre udvikling og udeladelse af srligt trykbrende udstyr , indtil yderligere direktiver forekommer at vre ndvendige , foreslr jeg , at man sttter denne betnkning .
Jeg siger tak i denne sene aftentime !
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , med direktivet om trykbrende udstyr vedtager vi et direktiv , som skal samordne de hidtil eksisterende nationale forskrifter for trykbrende udstyr .
Alene dette direktivs anvendelsesomrde - lige fra ildslukkere , trykbeholdere , ventiler til hele kemiske anlg - viser , hvilken spndvidde der skal dkkes med dette direktiv .
Erhvervslivet er derfor interesseret i et samordnet europisk lovgivningskompleks p et hjt sikkerhedsniveau , og netop dette opfyldes med den foreliggende flles holdning .
<P>
Iflge anvendelsesomrdet faststtes der kun bestemmelser for produkter , der har et hjere risikopotentiale . Efter min mening ville alt andet heller ikke vre fornuftigt .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at enhver ndring af dette direktiv kan bringe det kompromis i fare , som blev opnet i lbet af to et halvt rs forhandlinger . Der finder jeg det vigtigt , at vi p nuvrende tidspunkt er tilbageholdne med ndringsforslag .
Dog mener jeg , at vi endnu en gang br gre os tanker om bilag I , 7 , et bilag , hvori der udelukkende nvnes tekniske talvrdier .
Min gruppe , PPE-Gruppen , er af den opfattelse , at man med dette bilag egentlig forlader den aftalte linje , nemlig at bilag med rent tekniske talangivelser ikke lngere skal forekomme i disse direktiver .
Derfor vil vi ogs under afstemningen i morgen stille et separat ndringsforslag for at sikre , at man s i det mindste som led i forligsproceduren endnu en gang behandler dette bilag i direktivet .
Jeg hber , at PSE-Gruppen kan tilslutte sig dette forslag for i det mindste at gre et forlig muligt .
<P>
Et andet punkt , der er vrd at nvne i relation til dette direktiv , er mlstningen om , at fabrikanterne skal overtage et strre ansvar med hensyn til risikoundersgelsen . Jeg ved , at de tekniske kontrolorganer ser kritisk p dette .
Men undersgelsen af risici i forbindelse med fremstillingen af udstyr samt inddragelsen af disse risici i konstruktions og montagefasen henhrer efter vor opfattelse netop ogs under fabrikantens ansvarsomrde .
Derfor mener vi , at dette direktiv med hensyn til styrkelsen af det selvstndige ansvar ogs bidrager til en deregulering . Ogs dette kan vre en deregulering , og derfor glder PPE-Gruppen sig over den tendens , der er forbundet med dette direktiv .
<SPEAKER ID=287 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Meier mange gange . Det har vret en vanskelig og kompliceret betnkning , som ogs har lagt beslag p meget tid i Rdet .
Jeg har lige kigget efter . Vi traf den frste beslutning om det i Kommissionen i midten af 1993 .
Det er ingen bebrejdelse mod Rdet , men det viser , hvor kompliceret emnet er , frem for alt ogs nr man tnker p , med hvilke moderne procedurer man nsker at garantere sikkerheden .
Det er jo mlet med dette direktiv : Vi nsker at vlge procedurer , som p den ene side garanterer et hjt sikkerhedsniveau , men p den anden side netop ikke plgger den berrte industri undvendige bureaukratiske byrder .
Hr . Konrad har jo allerede henvist til en af disse mlkonflikter .
<P>
ndringsforslagene er til dels forbedringer og prciseringer af teksten .
Det glder for ndringsforslag nr . 1-7 samt 9 , 11 , 12 , 14 og 15 , som vi sledes accepterer .
De andre forslag - 8 , 10 , 13 og 17 - kan vi ikke sttte . I ndringsforslag nr .
8 krves det , at inspektionen af udstyr i de hjere kategorier af trykbrende udstyr i alle tilflde skal udfres af en uafhngig tredjepart .
Det strider mod de bestemmelser , som i vrigt er indeholdt i direktivet , og ogs mod Rdets afgrelse om proceduren for overensstemmelsesvurdering , som foreskriver anvendelse af kvalitetssikringssystemer som alternativ overensstemmelsesvurderingsprocedure .
Det har vret anvendt med succes i lang tid , og vi nsker egentlig ikke at opgive det .
<P>
Den med ndringsforslag nr . 10 nskede fremme af anvendelsen af harmoniserede normer er i princippet allerede sikret med det nye koncept .
Det er sledes ikke ndvendigt , som det krves i artikel 10 , at udarbejde en srlig rapport . Vi mener ikke , at det ger sikkerheden , men netop kun vil forrsage disse yderligere bureaukratiske vanskeligheder .
<P>
Jeg hber sledes , at vi kommer hurtigere videre her end hidtil , for som hr .
Meier og ogs hr . Konrad med rette sagde , drejer det sig om et virkelig vigtigt direktiv , som vedrrer en betydelig del af det indre marked , og som vi egentlig skulle have haft for mange r siden .
Nu kan vi f det .
Jeg har bestrbt mig p i Parlamentets og frem for alt ogs i tolkenes interesse ikke at tale lngere end til midnat .
Jeg har levnet et minut til formanden , s han kan afslutte forhandlingen .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
