<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. juli 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , njagtig for et r siden modtog vi nyheden om Srebrenicas fald .
Indbyggerne i Srebrenica stolede p erklringen fra april 1993 om , at byen var en FN-sikkerhedszone .
Deres tillid blev gjort bitterligt til skamme , da de serbiske styrker ledet af general Mladic indtog byen i juli 1995 .
<P>
For jnene af FN-soldaterne blev de muslimske mnd dernst adskilt fra deres familie , medens kvinder og brn blev jaget ud af byen .
Siden blev ca . 8.000 personer meldt savnet .
De er sandsynligvis blevet henrettet .
Den igangvrende efterforskning omkring massegravene br vre med til at lfte slret for de rdsler , der har udspillet sig .
Massakren i Srebrenica er en af de vrste under krigen i Bosnien blandt talrige andre , som ulykkeligvis har fundet sted .
<P>
Det internationale samfund br ikke helme , s lnge omstndighederne omkring denne massakre ikke er fuldt belyst , og s lnge de skyldige ikke har fet den straf , de fortjener .
Det skylder vi ofrene fra Srebrenica og deres familier ; det for at retfrdigheden kan ske fyldest gennem Haag-domstolen .
<P>
Jeg opfordrer Dem , rede parlamentsmedlemmer , kre kolleger , til sammen med mig at iagttage et minuts stilhed til minde om ofrene for massakren i Srebrenica .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Fru formand , til forretningsordenen . Jeg har kontor nr .
238 i IPE II-bygningen , hvorfra jeg normalt har fornjelsen af at kunne se ud p det franske landskab ; men nu kigger jeg lige ind i en betonvg , og kvstorerne ved tilsyneladende ikke noget om sagen .
Kan De mon fortlle os , om alle de andre beboere p 2. sal skal udsttes for dette permanent , eller vil De mske anbefale os at flytte til Bruxelles , indtil vi fr en chance for igen at f kontorer , som vender ud mod det franske landskab ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Spencer , jeg har selv haft lejlighed til at besge et af disse kontorer , der er helt lukket inde , sledes som De beskriver det .
Jeg finder det helt forkasteligt .
De sprger , om der er mange andre kontorer , hvor det samme gr sig gldende .
De kontorer , der er beliggende p frste og anden sal og derover , har udsigt .
Jeg tror , vi br undersge problemet , og jeg har da ogs tnkt mig at forelgge problemet p Prsidiets mde i aften .
<P>
Jeg kan ikke sige mere i jeblikket , men jeg forstr fuldt og helt , hvordan De selv og de kolleger , der er i samme situation , har det .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg ville bare gerne sige , at jeg har oplevet det samme .
Man holder medlemmer af Europa-Parlamentet i uvidenhedens mrke og dkker os til med et lag gdning ligesom champignoner , og det er p tide , at det holder op !
Jeg har ikke dagslys i mit kontor , og det er n , stor fornrmelse !
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg har netop givet udtryk for min holdning til dette sprgsml , som falder helt i trd med dette synspunkt .
Vi vil se , hvad vi kan gre .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg vil meget gerne bede om Deres og Parlamentets opbakning til , at vi beder Dem , fru formand , om p Parlamentets vegne at give udtryk for vor forfrdelse over , at den britiske regering , Royal Ulster Constabulary og sikkerhedsstyrkerne i Nordirland har kapituleret over for Orange Order ' s pbelvlde ; og ligeledes give udtryk for vor forfrdelse over den frste bombesprngning , der har fundet sted i Nordirland i de sidste to r , nemlig den der skete i weekenden .
Lykkeligvis var der ingen mennesker , der blev drbt .
Endvidere give udtryk for vor forfrdelse over , at en katolsk mand er blevet krt ned af et armeret kretj fra RUC , mens han deltog i en fredelig protest i byen Derry ; fordmme , at Royal Ulster Constabulary har brugt over 4.000 plastikkugler mod katolikker og nationalister , hvorimod RUC brugte 150 plastikkugler mod Orange Order , mens den blste p lov og orden ; give udtryk for vor forfrdelse over , at man har stukket ild p katolske og nationalistiske familiers huse i Belfast og Derry og jaget folk fra hus og hjem , mens sikkerhedsstyrkerne blot stod og s til ; og opfordre alle parter til at genoptage de omfattende samtaler for at sikre , at vi kan genskabe ikke blot fredsprocessen , men ogs retfrdighed , lighed og en ordentlig behandling af alle borgere .
<P>
Det er absolut afskyvkkende at se , hvordan RUC , den britiske hr , den britiske regering og Orange Order har besluttet , at de ikke vil tve med at gre de seks grevskaber i det nordstlige Irland til en protestantisk stat , en Orange stat , beregnet for et folk , der bestr af medlemmer af Orange Order , og glemme alt om de menneskeog borgerrettigheder , som tilkommer de nationalister og katolikker , som befolker omrdet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , jeg tager naturligvis Deres bemrkninger til efterretning .
Som De vil kunne forst , kan vi ikke nu indlede en debat .
Som De ved , vil denne meget alvorlige situation blive behandlet til sin tid under den nuvrende mdeperiode .
Jeg vil anmode Dem om at vre s venlig ikke at indlede en debat om dette punkt i form af et indlg til forretningsordenen .
De vil specielt onsdag formiddag f rig lejlighed til at give Deres mening til kende i forbindelse med redegrelsen fra det irske formandskab .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg skal ikke prve at gre dette til en forhandling , men da sprgsmlet nu er blevet rejst , vil jeg bede Dem om at bekrfte , at det kommer p dagsordenen , og at vi fr en redegrelse fra formandskabet .
Nordirland har jo ganske klart ingen ledelse og kan mske slet ikke ledes med de nuvrende strukturer .
Borgerne der har ikke ligeret .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , fru Ahern , at dette falder helt i trd med mit forslag
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen . Forslaget til dagsorden er omdelt , og der er foreslet eller foretaget flgende ndringer .
<P>
( Formanden oplste ndringerne til dagsordenen for tirsdag )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil gerne understrege , at jeg fortsat str ved den aftale , som er indget i Formandskonferencen om de redegrelser , der skal afgives , og at vi som Formandskonference har givet i opdrag , at en arbejdsgruppe skal drfte dette problem med henblik p at n frem til en tekst , der skulle kunne samle konsensus .
<P>
Dette blev ikke helt tilfldet , men de ml , vi tilstrber , er af den allerstrste betydning for Europa-Parlamentet , som isr i den sidste tid har vret skydeskive for tallse angreb .
Jeg mener , at det er af den strste betydning for Parlamentets trovrdighed , at vi nr frem til en beslutning denne uge .
For os er der stadig en lillebitte vanskelighed tilbage . Jeg mener , at det er ndvendigt at give en definition , og det m Parlaments Prsidium kunne gre , p , hvad gaver og erkendtligheder er .
Jeg tror , at vi kan n til enighed herom i Parlamentet .
Vi kan jo sl fast , at man rundt omkring i de forskellige medlemsstater , blandt andet i mit eget land , hurtigt bliver enig om selve principperne for de erklringer , der skal aflgges om formuen . Vanskelighederne melder sig ved anvendelsen heraf .
Vi mener , at Parlamentets Prsidium m spille en vigtig rolle i den forbindelse , dette str forresten i selve teksten , in fine .
<P>
Dette burde ogs kunne lade sig gre for s vidt angr gaver og erkendtligheder . Dette burde hurtigt kunne lade sig gre .
Efter vor opfattelse m dette ske fr dette rs udgang . Under alle omstndigheder bekrfter jeg ogs her vor loyalitet over for denne aftale og vor vilje til at n frem til konsensus og overensstemmelse .
Jeg mener , at vi med et flertal p mere end 314 ja-stemmer m kunne vedtage teksten denne uge , forstet derhen at vi ogs nsker , at Parlamentets Prsidium fr til opgave at udarbejde en definition , der forekommer os at vre vigtig for anvendelsen . Dette behver ikke at vre ensbetydende med , at vi anmoder om udsttelse .
Dette er en forsigtighedsforanstaltning , men vi insisterer meget p , at vi m se at f truffet en beslutning i Parlamentet endnu i denne uge . Dette forekommer os under de givne omstndigheder at vre af meget stor betydning .
Jeg lber en risiko , nr jeg foreslr dette i Parlamentet , men jeg gr det ud fra den overbevisning , at vi m stte Parlamentets trovrdighed i hjsdet i perioder , hvor det er genstand for forskellige angreb .
I revis har mange personligheder i Parlamentet kmpet for flere befjelser og strre indflydelse . Jeg mener , at en strre trovrdighed s ogs m svare hertil .
Det er forstet derhen , at jeg mener , at vi nu m trffe beslutningen om at stemme om denne tekst i denne uge .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg skal - hvis det ellers er ndvendigt - minde om , at det i jeblikket glder afstemningen om dagsordenen .
Jeg skal derfor understrege , at det ikke er det rette tidspunkt at indlede en debat . Hr .
Martens har ganske vist netop berrt substansen og forklaret , hvorfor han nsker , at dette punkt genopfres p dagsordenen under denne mdeperiode .
En rkke gruppeformnd har anmodet om ordet . Jeg mener , det er vigtigt , at de fr ordet .
<P>
Som bekendt overvges vi af medierne .
Der er tale om et meget flsomt sprgsml .
Jeg vil derfor give ordet til hr. de Vries , der har anmodet herom ; og derefter til fru Green og til hr . Puerta .
Lad det vre helt klart , at vi ikke indleder en debat ; imidlertid er jeg af den mening , at det er af afgrende betydning at lade gruppeformndene komme til orde , inden vi stemmer om , hvorvidt vil skal genopfre dette punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , Parlamentet har gentagne gange vret talerr for den europiske befolkning i dennes nske om strre gennemsigtighed i de europiske institutioners funktion . Alt for tit opfattes disse institutioner som uigennemsigtige , dunkle og hemmelighedsfulde .
Ofte med urette , men ofte indeholder denne kritik en bund af sandhed . Hvis vi sledes nsker at lgge vgt bag vort standpunkt om , at der br vre tale om strre gennemsigtighed i Ministerrdet , s m vi vre rede til at udvise den samme gennemsigtighed med hensyn til vort Parlaments funktion .
En essentiel del heraf er gennemskuelighed i medlemmernes finansielle interesser . For min gruppe er det derfor afgrende , at vi stemmer denne uge , ikke blot om Ford-betnkningen men ogs om Nordmann-betnkningen , og derfor vil vi sttte forslaget fra Den Kristelig-Demokratiske Gruppe .
Men , hr. formand , med een advarsel .
Vi er parate til at hjlpe De kristelige Demokrater med at finde det ndvendige flertal for ndringen af vor forretningsorden ogs i denne gruppe , men ikke p bekostning af princippet . Princippet er , at gaver er og fortsat br vre forbudt .
<P>
Der er ikke nogen som helst grund til , at Parlamentet skulle tillade gaver til medlemmer . Hvis vi sledes om lidt lgger det ud til Prsidiet at fremlgge en redegrelse for , hvad gaver er , s m denne redegrelse tilgodese teksten og nden i den forretningsorden , som vi skal vedtage .
Et forbud er et forbud , de eneste undtagelser , som jeg for mit vedkommende kan acceptere , er blomster og en kop kaffe .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Martens for bekrftelsen p hans personlige engagement i forhold til den aftale , som gruppeformndene har indget om at sikre , at Nordmann-betnkningen bliver behandlet her i Parlamentet fr sommerferien .
Jeg vil ogs gerne minde Parlamentet om , at denne aftale mellem gruppeformndene omfattede en ganske klar enighed om , at medlemmerne skulle afholde sig fra at tage imod gaver , betaling eller andre goder .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet forstr dette .
Det er vigtigt , at EuropaParlamentet forstr , hvor afgrende det er , at denne aftale bliver vedtaget her , hvis vi skal udstrle den gennemskuelighed , som hr. de Vries talte om .
<P>
Min gruppe gr ind for , at vi stter Nordmann-betnkningen p dagsordenen , forudsat at det str klart , at for vort vedkommende ligger denne aftale fast .
I sidste uge var det ikke s entydigt , hvad Det Europiske Folkepartis Gruppe angr . Hr .
Martens har udtrykt nske om , at denne aftale skal st ved magt .
Vi vil sttte ham ved at stemme for den klare aftale , som gruppeformndene indgik tidligere p ret .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , med samme alvor og med samme forpligtelse som de vrige gruppeformnd , vil jeg gerne give udtryk for min gruppes bekymring over den mde , Nordmann-betnkningen fremlgges i Parlamentets plenum .
<P>
Efter vores mening fremgr det ikke klart , at betingelserne fra sidste uge er blevet ndret .
Jeg vil gerne minde medlemmerne om , at Formandskonferencen med et flertal torsdag eftermidag vedtog at trkke Nordmannbetnkningen tilbage , eftersom de ndringsforslag , der ville blive fremlagt , gav anledning til et alvorligt problem med hensyn til de gaver , som medlemmerne kunne modtage .
Vi var ikke enige tidligere , og p mderne mellem gruppeformndene eller deres reprsentanter gjorde vi opmrksom p , at de anvendte formuleringer - som giver mulighed for ekstern sttte til materiale eller personale , som dog skal registreres og vre gennemskuelig - er meget farlige p trods af visse landes tradition for at regulere dette sprgsml .
Vi har stadig denne opfattelse .
<P>
Det ndringsforslag , man nu vil fortolke , som lader det vre op til Prsidiet at skelne mellem gaver og privilegier , forekommer os meget forvirrende .
Jeg er enig med de vrige gruppeformnd i , at der skal vre fuldstndig klare linjer over for offentligheden , at man ikke skal tillade demagogi eller delgge Parlamentets trovrdighed , og netop derfor vil vi med samme loyalitet som andre gruppeformnd modstte os - dog med en anden holdning og en anden beslutning - at man genopfrer Nordmann-betnkningen til forhandling tirsdag med henblik p eventuel vedtagelse .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , De Grnne i Europa-Parlamentet er ganske enige i , at vi behandler Nordmannbetnkningen p betingelse af , at dette foregr i al klarhed . Denne store klarhed genfinder jeg i hr .
De Vries ' udtalelse .
Jeg finder en antydning heraf i hr . Martens ord , men ingen fuldstndig klarhed .
Han siger nemlig : jeg vil holde mig til den aftale , som blev indget p Formandskonferencen , en aftale , som vi fandt minimalistisk , men en aftale , der nu bliver blotstillet via et ndringsforslag fra de kristelige demokrater . Nr man her sprger os , om vi kan acceptere at behandle det , s siger vi ja for s vidt angr en definition af , hvad begrebet gaver og s videre mtte dkke .
Det kan vi erklre os ganske enige i , men s m det til gengld betyde , at det ndringsforslag , som hr . Donnelly har stillett p PPE-Gruppens vegne , og hvor der sledes str , at det drejer sig om gaver forudsat , at de ikke ville kunne pvirke holdningen , at det m betyde , at dette ndringsforslag ikke lngere kan indgives , fordi ellers havner vi p ny i en uklar situation .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil for mit vedkommende sige , at vi gr ind for , at Nordmannbetnkningen drftes under denne mdeperiode .
Jeg skal ikke desto mindre minde om , at nr man taler om at genopfre denne betnkning p dagsordenen , er det , fordi Formandskonferencen med et flertal besluttede at tage den af dagsordenen , og at vores gruppe ikke stemte for denne forholdsregel , der blev vedtaget med et simpelt flertal blandt Formandskonferencens medlemmer .
<P>
I denne forsamling appellerer man ofte - det var f.eks. tilfldet for et jeblik siden - til det skaldte europiske folks skaldte bevidsthed .
Befolkningen i de forskellige europiske lande forventer af de valgte reprsentanter og isr af de valgte reprsentanter i Europa-Parlamentet , at de vedtager klare og gennemskuelige regler vedrrende dem selv .
<P>
Jeg vil da ogs her understrege den frygt , mange af vores kolleger nrer over vedtagelsen af enkle regler . Disse enkle regler er offentliggrelsen af medlemmernes formue .
Jeg vil da ogs understrege , at der ikke kan vre tale om at henvise til de nationale lovgivninger .
Europa-Parlamentet kan vedtage regler vedrrende dette sprgsml .
Vores kolleger nsker ikke gennemsigtighed med hensyn til indtgter , de nsker ikke et forbud mod gaver .
Men vi gr ind for en s stor gennemsigtighed som muligt , fordi Europa-Parlamentets medlemmer - for at vre ulastelige - br vedtage fuldstndigt klare regler p disse punkter , som er meget vigtige for offentligheden .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , UPE-Gruppen har ligesom Gruppen Nationernes Europa og PPE-Gruppen under afstemningen i Formandskonferencen stemt for at bibeholde Nordmann-betnkningen p dagsordenen .
Vi fastholder da ogs denne holdning , idet vi vil stemme for genopfrelsen af betnkningen p dagsordenen , fordi ogs vi gr ind for ind for en fuldstndig gennemsigtighed i denne sag , medens ndringsforslaget faktisk indebar en vis uklarhed .
Vi gr sledes ind for gennemsigtighed , og det uden at vre dmagogiske , og jeg mener derfor , at Prsidiet reelt kan udve et slags moralsk overopsyn med hensyn til det , man kunne kalde  gave  eller  ikkegave  .
<P>
I vrigt indebar den af hr . Martens foreslede lsning kun , at det , der frhen var underforstet , blev udtrykt klart og tydeligt .
Jeg husker sledes , at Jean-Pierre Cot rent faktisk i forbindelse med sin mglingsopgave foreslog , at det var Prsidiet , der skulle definere , hvad man forstr ved en  gave  eller ved en  ikke-gave  .
Vores gruppe har da heller ikke noget imod - tvrtimod - at stemme for genopfrelsen af Nordmann-betnkningen p dagsordenen .
Vi nsker , at betnkningen opnr de ndvendige 314 stemmer , og at den vedtages i lbet af den nuvrende mdeperiode .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , det er klart , at vores gruppe er parat til at drfte Nordmann-betnkningen , og at den er rede til at stemme om den .
Vi vil imidlertid stemme om kompromisteksten uden ndringer i henhold til den procedureaftale , der var indget mellem gruppeformndene .
Det , der har gjort situationen forvirret , er det ndringsforslag , der er stillet af medlemmerne af PPE-Gruppen , et ndringsforslag , hvori man bner mulighed for , at parlamentsmedlemmerne kan modtage gaver .
Vi har svrt ved at tro , at dette kan vre sandt .
<P>
Vi er under alle omstndigheder enige i , at man behandler Nordmann-betnkningen , hvorimod vi er imod , at betnkningen forvanskes , og at konklusionerne i betnkningen forvanskes af ndringsforslag , som i sidste ende vil gre det muligt at modtage gaver , hvilket vores gruppe absolut er modstander af .
Teksten br vre klar , og br ikke kompliceres af ndringsforslag i elvte time .
<SPEAKER ID=21 NAME="Nordmann">
Fru formand , ordfreren nsker , at hans betnkning genopfres p dagsordenen , ikke af personlig forfngelighed , men ud fra den overbevisning , at en fornyet afvisning af betnkningen ville give indtryk af et Europa-Parlament , som er ude af stand til at ndre sin forretningsorden i retning af en strre gennemsigtighed , som er absolut pkrvet .
<P>
Derfor vil jeg personligt give udtryk for min vilje til at arbejde p et kompromis .
I Forretningsordensudvalget har vi gjort fremskridt frem imod et kompromis .
Det har vi gjort , samtidig med at vi har fulgt de retningslinjer , der er blevet udstukket af den arbejdsgruppe , der var blevet nedsat med henblik herp .
<P>
Det ndringsforslag eller kompromis , som hr . Martens nvnte , forudstter enten , at der stilles nye ndringsforslag , eller at der under afstemningen onsdag fremsttes en kompromislsning for forsamlingen i form af et mundtligt ndringsforslag , hvis betnkningen blev genopfrt p dagsordenen .
<P>
Jeg tror , at den bedste fremgangsmde ville vre , om vi enedes om en tekst , der kan samle et flertal p 314 stemmer .
Det forudstter , at teksten er i overensstemmelse med arbejdsgruppens konklusioner , dvs. overtager afskaffelsen af gaver , idet man - om ndvendigt - overlader det til Prsidiet at fastlgge de nrmere gennemfrelsesbestemmelser , som den nye tekst mtte give anledning til .
Men dette br ikke ske i modstrid med det , der mtte blive vedtaget .
<P>
Fru formand , det er efter disse retningslinjer , at ordfreren nsker at fortstte sit arbejde , og det p ny med et fuldt engagement ; jeg skal sledes minde om de bermte ord , der tillgges den mest radikal-socialistiske af de franske konger :  Paris er nok en messe vrd  .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , alle her i salen har formodentlig i pressen lst om de amerikanske myndigheders beslutning om at udvise en canadisk virksomhed fra amerikansk territorium under henvisning til Burton-Helms-loven om styrkelse af embargoen mod Cuba .
Denne beslutning , der har givet anledning til voldsomme protester , kan f vidtrkkende flger for europiske virksomheder , idet 45 % af handelen med Cuba foregr via europiske virksomheder .
<P>
Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder taget afstand fra USA ' s blokadepolitik over for Cuba og fra foranstaltningerne til styrkelse af denne i form af henholdsvis Torricelli-loven og Burton-Helms-loven , og vi m efter min mening ogs nu reagere mod denne seneste foranstaltning fra USA ' s side .
<P>
Jeg foreslr p min gruppes vegne , at Rdet p dets mde i dag , hvor det skal drfte situationen - og det skal understreges , at det rent faktisk er opstet en ny situation - opfordres til at afgive en redegrelse om dette sprgsml .
Jeg er klar over , at Parlamentet har en usdvanlig stor arbejdsbyrde onsdag , men mener under alle omstndigheder , at det drejer sig om en situation , som vi alle , ogs Rdet , m tillgge den allerstrste betydning .
Hvis en sdan redegrelse frst kan komme p dagsordenen i september , er tiden mske forpasset , og vi m insistere p at f en redegrelse i indevrende mdeperiode .
<P>
Jeg mener ikke , at dette sprgsml kan udsttes til senere .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Novo , vil De kunne acceptere , at dette vigtige punkt indgr i formandskabets redegrelse , eller nsker De , at det skal udgre en srskilt redegrelse ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , vores gruppe kan tilslutte sig Deres forslag p betingelse af , at Rdet allerede nu giver tilsagn om at indfje dette punkt i sin redegrelse onsdag .
Hvis vi fr et sdant tilsagn , er gruppen som sagt indforstet med denne fremgangsmde , i modsat fald m vi anmode om en srskilt redegrelse .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Godt , hr . Novo , vi vil underrette Rdet om forsamlingens nsker .
Der er ikke fremsat nogen indvendinger med hensyn til behandlingen af dette punkt , og vi vil derfor anvende denne fremgangsmde .
<P>
( Formanden oplste ndringerne til dagsordenen for fredag )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , for at vre ganske rlig , fordi hr . Galeote har ptaget sig en meget presserende opgave , som han ikke kunne forudse .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Martens , ordfrerne kan som bekendt udpege en stedfortrder .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , jeg anmoder sledes vor rede forsamling om at acceptere hr . Galeotes grunde .
Det drejer sig om en forpligtelse , som han ikke kunne forudse , der kom bag p ham .
Jeg siger det til Dem ganske bent , vi anmoder om , at det bliver strget fra dagsordenen eller udsat .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , hvis Det Europiske Folkepartis Gruppe var s interesseret i , at denne betnkning blev afvist eller udsat , s ville den forelgge sine argumenter for forsamlingen .
Da vi ikke kender dens argumenter , vil min gruppe stemme imod PPE ' s forslag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg gr ind for , at det bliver udsat , forudsat det nste gang bliver sat p dagsordenen til en fredag formiddag som det sidste punkt !
<P>
<P>
( Det vedtoges at bevare betnkningen p dagsordenen )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg ville gerne ind p et punkt , som er p dagsordenen for tirsdag - ikke for at ndre dagsordenen , men for at bede Dem om at afklare noget .
Tirsdag formiddag skal vi drfte Kommissionens informationspolitik vedrrende BSE ( kogalskab ) .
Det var et absolut krav fra formandskonferencen , at det skulle vre hr . Santer selv , der reprsenterede Kommissionen her i Parlamentet i denne sag , for det er ikke en sag for landbrugskommissren , det drejer sig om Kommissionens informationspolitik .
Vil De venligst fortlle os , om det bliver hr . Santer ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Fru Green , jeg kan med det samme svare , at hr .
Santer og hr . Fischer begge vil vre til stede i betragtning af , hvor vigtigt vi alle fler dette sprgsml er .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil byde velkommen til en delegation fra det japanske parlament , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
( Kraftigt bifald ) Jeg kan meddele , at delegationen bestr af medlemmer fra parlamentets to kamre , og at den ledes af den tidligere premierminister Tsutomu Hata .
<P>
Vores japanske kolleger , som vi byder hjerteligt velkommen , er i Strasbourg i dag for at deltage i det syttende interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Japan med formanden for Europa-Parlamentets delegation , hr . Bertel Haarder , som medformand .
<P>
rede medlemmer af det japanske parlament , p vegne af alle Parlamentets medlemmer byder jeg Dem hjerteligt velkommen til Europa-Parlamentet ; jeg hber , De fr et godt udbytte af mdet .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=5>
Strre uheld med farlige stoffer
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0224 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C-0222 / 96-94 / 0014 ( SYN ) ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om kontrol med risikoen for strre uheld med farlige stoffer ( Ordfrer : Bowe ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Bowe">
Fru formand , fr jeg gr i gang , vil jeg gerne nvne , at jeg str her som ordfrer for denne betnkning ved andenbehandlingen .
Jeg overtog den , da Parlamentet her trdte sammen frste gang , efter at en af mine kolleger , Claude Delcroix , allerede havde arbejdet meget med den .
Fr jeg begynder mit indlg om betnkningen , vil jeg blot gerne sige tak for den indsats , hr . Delcroix gjorde i det tidligere Parlament , og nvne , at en stor del af det arbejde , jeg fremlgger for Dem her i dag , blev gjort under hans vejledning .
Vi har grund til at vre ham taknemmelige .
<P>
Vi har foran os et direktiv , som tages op til tredje revision , idet man har fundet det ndvendigt at revidere det i lyset af erfaringerne , det tekniske fremskridt og vor praktiske viden .
Vi br ikke undervurdere dette direktivs betydning .
Det sker alt for ofte , at mange af de anlg , som dette direktiv har til forml at sikre , opererer i al stilhed og ubemrkethed , uden at folk gr sig klart , hvor stor en fare de frembyder .
Det er frst , nr et eller andet gr galt i dramatisk omfang - hvis der sker alvorlige eksplosioner eller opstr brand , og mennesker bliver sret eller drbt - at vi gr os klart , hvor vigtig denne lovgivning er for at skabe sikkerhed for Europas borgere og sikre , at vor industri fungerer forsvarligt , ikke blot konomisk og overskudsmssigt , men ogs nr det glder sikkerheden .
<P>
Den flles holdning , som foreligger her i dag , er i store trk en holdning , som Parlamentet kan g ind for .
Man ndrer ikke ved den generelle struktur i forslaget .
Faktisk er dette s afgjort blevet bedre , idet man har indarbejdet nogle af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Men der er visse omrder , hvor vi mener , at forslaget ville blive endnu bedre , hvis man indarbejdede nogle flere af Parlamentets ndringsforslag .
Vi har derfor udarbejdet nogle ndringsforslag til Rdet og Kommissionen ved andenbehandlingen , for at forbedre forslaget p flgende punkter .
For det frste er vi imod , at direktivets anvendelsesomrde indskrnkes ved , at man giver undtagelser fra visse forpligtelser som for eksempel sikkerhedsrapport , ndplaner og informering af offentligheden .
Vi mener , at dette er en alvorlig svkkelse af direktivet , og at det br styrkes p dette felt .
For det andet bekymrer det os , at visse anlg er undtaget fra direktivet , specielt militre installationer , deponeringsanlg og visse midlertidige oplagringspladser i forbindelse med for eksempel banegrdsdepoter , dokker og andre steder .
Vi fler , at der skal arbejdes mere med dette omrde .
For det tredje fler vi , at der ikke er tilstrkkelig klarhed med hensyn til tidsfristerne for opfyldelse af kravene i direktivet , og at man ikke i tilstrkkelig grad forpligter visse anlgsejere til at sikre , at de i fuldt omfang opfylder bestemmelserne i dette direktiv inden for de rette tidsrammer .
<P>
Dertil kommer sprgsmlet om planlgning med hensyn til jordens anvendelse .
I princippet er dette omrde blevet svkket i direktivet i forhold til frstebehandlingen , netop nu hvor problemerne med byernes spredning og byer , der vokser op omkring disse farlige og risikable anlg , bliver mere og mere akutte .
Vi fler , at det er vigtigt , at vi , Rdet og Kommissionen gr tilbage til arbejdet og overvejer disse aspekter endnu en gang for at sikre , at de strre og mindre byers almindelige vkst ikke bliver en trussel eller skaber nye farer .
Det har ogs afgrende betydning , at offentligheden er med i behrigt omfang , og at offentligheden bliver ordentligt informeret og bliver fuldt informeret om planlgnings- og godkendelsesprocedurerne for disse anlg og i srdeleshed for nye anlg .
Vi understregede dette meget strkt under frstebehandlingen , og vi fler ikke , at Kommissionen og Rdet indtil videre har taget hensyn til tilstrkkeligt mange af vore overvejelser i forslaget .
<P>
Der er en rkke andre tekniske sprgsml vedrrende harmonisering af visse indberetningskriterier og harmonisering af visse dele af inspektionen af disse anlg .
Vi erkender imidlertid , at dette er lovgivning af en art , som vokser frem lidt efter lidt , nu hvor den er p vej til tredjebehandlingen .
Det er lovgivning , der vokser frem , efterhnden som vi fr kendskab til de strre farer , der lurer omkring os , og lovgivning , som vi forventer skal vokse endnu mere , mske som resultat af yderligere revideringer i de kommende r .
Men det fritager ikke p nogen mde Kommissionen eller Rdet fra forpligtelsen til at garantere for borgernes sikkerhed , nr de bor i nrheden af disse farlige kemiske vrker og andre store , farlige anlg , som potentielt kan skabe altomfattende delggelser .
<P>
Vi vil derfor appellere til Kommissionen og Rdet om at tage forslaget op igen og indarbejde flere af Parlamentets ndringsforslag for at sikre , at vi fortsat er ledende i verden .
Vi har vret ledende i hele verden , og vi er stolte af at lede verden , nr det glder sikkerheden omkring de kemiske vrker og beskyttelsen af den offentlige sundhed og vore borgeres sikkerhed .
Vi fler , at det er det , vi br srge for nu og ind i det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , i disse dage er det tyve r siden , den alvorlige ulykke i Seveso skete .
Det var i 1976 .
Siden 1982 har Den Europiske Union haft lovgivning om risikoen for strre uheld i forbindelse med visse industriaktiviteter , i 1987 og 1989 blev der gennemfrt mindre ndringer heri .
Som Kommissionen har fastslet , har disse bestemmelser vist sig at vre meget positive isr med hensyn til de tekniske aspekter , forebyggelse og bekmpelse af uheld samt beredskabstjeneste .
Alligevel har det ikke kunnet forhindres , at der siden 1982 er sket ca . 130 strre uheld .
Hidtil har 1.866 virksomheder vret omfattet af ordningen .
<P>
Tekniske videreudviklinger og omsttelsen af de mere end ti rs erfaring med den eksisterende lovgivning har efter flere opfordringer fra Europa-Parlamentet og Ministerrdet frt til forelggelse af den tekst , vi i dag har fet forelagt til andenbehandling .
Der er her ikke blot tale om en gennemgang af direktivet fra 1982 , men om et helt nyt direktiv for vsentlige deles vedkommende , og udgangspunktet er ogs helt nyt .
Hr . Bowe har jo som ordfrer allerede redegjort for noget af det .
<P>
Vi er af den opfattelse , at beskyttelse af de mennesker og det milj , der befinder sig i omgivelserne af potentielt farlige anlg , skal forbedres yderligere .
Det verste ml er at forebygge strre uheld med farlige stoffer , og sfremt der alligevel sker et uheld , s at begrnse flgerne af uheldet for mennesker og milj .
Denne mlstning sttter vores gruppe fuldt og helt .
Jeg nrer imidlertid nogen tvivl om , hvorvidt vi opnr dette ml .
Denne tvivl nres for det frste af den hidtidige praksis for omsttelsen og anvendelsen i medlemsstaterne samt af principielle overvejelser .
<P>
For mig at se er det vigtigt at afbalancere bestemmelserne med andre love , der tangerer det samme sagsomrde .
Jeg hilser det derfor velkommen , at Ministerrdet i sin flles holdning til dette direktiv endelig har draget nogle konsekvenser af den kritik , Europa-Parlamentet og isr min gruppe gentagne gange har rejst , ved at der , i det mindste p nogle punkter , er sket en indholdsmssig samordning med eksisterende direktiver .
Hertil hrer definitionen vedrrende IPPC-direktivet .
Ligeledes analogt med IPPC-direktivet har en driftsleder pligt til at informere .
Bestemmelserne om meddelelse af information er tilpasset det eksisterende direktiv om fri adgang til information om miljet .
<P>
Derfor er min gruppe imod nogle af de foreliggende ndringsforslag , der igen kunne bringe denne overensstemmelse i fare .
Men det strste problem vedrrer flgende : Kommissionen har hidtil ikke formet at stille os tilsvarende forslag til bilagene , og i henhold til artikel 9 om de sikkerhedsrapporter , der skal udarbejdes , skal disse kriterier fastlgges .
Det gr mig ondt , at de ikke har foreligget rettidigt .
Jeg har spurgt Kommissionen om det i udvalget , men den har ikke givet noget svar .
Ved denne beslutning er Parlamentet og Rdet udelukket , det er ene og alene Kommissionens sag .
Derfor beklager jeg meget , at Parlamentet ikke er blevet inddraget her .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , kre kolleger , efter 17 mneders forlb er forslaget til direktiv om revision af det skaldte  SEVESO-direktiv  82 / 501 om risikoen for strre uheld inden for bestemte industrigrene , vendt tilbage her til salen .
<P>
Den flles holdning , der er fastlagt af Rdet , kan kun hilses med tilfredshed , for s vidt som den dkker det grundlggende indhold i Europa-Parlamentets forslag efter frste behandling og skaber en tilfredsstillende ligevgt .
Givetvis kunne visse sider styrkes , nemlig de , der bde vedrrer den definition p fllesskabsplan af de vsentligste bestemmelser , som de af medlemsstaterne vedtagne systemer skal underlgges , og de ndvendige foranstaltninger for at sikre en tilstrkkelig uddannelse af dem , der lgger de eksterne ndplaner , dem der trffer beslutningerne i tilflde af strre uheld , og arbejdere , entreprenrer og underentreprenrer i hjrisikovirksomheder .
<P>
Selvom vi er enige i , at det er ndvendigt at fastlgge , hvad der skal forsts ved et betydeligt  nsten uheld  , som endnu ikke er defineret , finder vi dog ordfrerens forslag utilstrkkeligt , og vi er desuden afgjort imod at medtage militre anlg under anvendelsesomrdet for disse regler , som jeg erindrer om ogs skal respektere subsidiaritetsprincippet .
<P>
Hvad yderligere angr de stive tidsfrister , der er fastsat i de ndringsforslag , som ikke er antaget af Rdet , kan disse meget vel komme til senere at skade industrielle og produktive aktiviteter , uden at man opnr de forventede resultater .
<P>
Jeg finder det endvidere af betydning , at der hurtigt ns frem til en faststtelse af dette direktiv og dets gennemfrelse i medlemsstaterne med henblik p forbedring af de til rdighed vrende systemer i industrien og hos de kompetente myndigheder , begrnsning af risikoen for strre uheld og forenkling af kriterierne for anvendelsen , sledes at direktivet gres mere fleksibelt , ogs i forhold til industriens fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , i sin tid var det ndvendigt med store ulykker som i Bhopal og Basel for at n frem til en ndring i direktivet , men den nuvrende revision er heldigvis ikke flgen af en rkke alvorlige ulykker , og det br vi vre glade for .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen har udarbejdet et godt forslag , men det kan alligevel stadig forbedres . Der er fortsat brug for en rkke ndringsforslag fra Europa-Parlamentet for at styrke dette direktiv .
Nr jeg lytter til ordfreren , ikke kun i dag , men i de forgangne mneder , s kan jeg fortlle Dem , at De Liberale vil sttte alle de ndringsforslag , som ordfreren har foreslet .
Jeg skal ikke nvne dem alle sammen , i al fald ikke p en varm eftermiddag som i dag , men jeg vil gre en undtagelse for s vidt angr de nukleare anlg og de militre anlg og oplagspladser .
Vi som Liberale synes , at det kun er en yderligere styrkelse af borgernes sikkerhed , nr den slags anlg ogs bliver henfrt under direktivet . Jeg kan derfor heller ikke forst , hvorfor fru Baldi siger , at de militre anlg p grund af subsidiariteten ikke m falde ind under dette direktiv , fordi militranlg er jo udsat for de samme farer som sammenlignelige civile anlg .
Jeg kan ikke begribe , hvorfor de sidstnvnte br henhre under direktivet men ikke de frstnvnte .
Nr vi nu taler om nukleare power plants , kan vi ogs udmrket godt forst , at sprgsmlet om radioaktiviteten bliver lst fornuftigt i henhold til Euratomtraktaten , men de andre farlige stoffer , som vi er stillet over for i forbindelse med nukleare anlg , m falde under direktivet ; dette kan kun vre en fordel for borgernes sikkerhed .
Vi vil alts gerne acceptere ndringsforslagene , og vi anmoder da ogs Kommissionen om at sttte de ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , som udelukkende sigter p at sikre borgerne bedre mod de farer , som ophobningen af farlige stoffer medfrer , navnlig i bymssige bebyggelser .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Bowe for hans betnkning og erklre mig enig med ham i , at vi gr i den rigtige retning .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne fremstte tre kommentarer , bl.a. ud fra min erfaring i Grkenland , hvor vi for nylig var p nippet til at f en gentagelse af Seveso i Perama :
<P>
For det frste vedrrer det direktiv , vi her behandler , eksistensen af farlige stoffer , der stammer fra manglende kontrol med den kemiske procedure og forarbejdning . Dette er imidlertid ikke tilstrkkeligt .
Ogs ved simpel opbevaring af farlige stoffer kan der ske uheld , f.eks. en brand , en lkage - naturlig eller kemisk - og s vil vi f problemer , som vi br nvne og tage i betragtning . Dette ser jeg som det frste problem.-For det andet taler direktivet helt korrekt - takket vre Parlamentets pres - om virksomhedsplacering og arealanvendelse .
Det glder fremover .
Men vi har tilflde , f.eks. i Perama , som jeg nvnte fr , hvor anlg og boliger ligger alt for tt , bogstaveligt talt ind imellem hinanden . Br vi ikke fastlgge foranstaltninger for at sprede og eventuelt flytte nogle aktiviteter ?
Noget er vi ndt til at gre , for der er omrder , der er veritable bomber .
Jeg har allerede nvnt Perama , men der er ogs andre.-For det tredje tror jeg ogs , hr . Bowe vil give mig ret i , at affald , og navnlig giftigt affald , ikke er det samme som skrald .
Jeg mener , vi br skelne , s direktivet handler om affald , mens skrald er undtaget .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg sttter hr . Bowe og hans betnkning og de ndringsforslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har stillet .
Jeg er fuldstndig uenig med fru Baldi .
Det lader til , at hun i bund og grund er talerr for militret og industrien .
Parlamentet har pligt til at sttte Miljudvalgets forslag .
Det har pligt til at hjne borgernes sikkerhed i forhold til de risici , som koncentrationen af farlige stoffer i atmosfren skaber , specielt i byomrderne .
Parlamentets forpligtelser glder frst og fremmest borgerne , ikke industrien eller militret .
<P>
Jeg sttter de fleste af de ting , som andre talere har sagt om de 20 r , der er get efter Seveso , og om det vi har lrt af Sandoz-katastrofen .
Det er fuldstndig uacceptabelt at undtage militre anlg , deponeringsanlg eller nogle af disse ting .
Jeg vil ogs sttte hr . Bowe , nr det glder den offentlige deltagelse .
Den har afgrende betydning .
<P>
Jeg kommer fra Irland , hvor Cork Universitetshospital , som er et af de to centre , der er udpeget til at tage sig af ofre for atomulykker og kemiske ulykker , for nylig har offentliggjort en rapport , hvoraf det fremgr , at hospitalet for tiden ikke rder over faciliteter , som giver det mulighed for at udfylde denne rolle .
Irland er grundlggende meget drligt udrustet til at klare flgerne af strre ulykker inden for den kemiske industri .
Man lader st til i ufattelig grad , nr det hospital , som ligger nrmest ved den strste koncentration af kemiske fabrikker i Irland , ikke rder over en afdeling , hvor man kan dekontaminere og behandle arbejdstagere eller andre borgere , som bliver ofre for strre ulykker inden for den kemiske industri .
<P>
Efter en brand p Hickson-fabrikken i Cork i 1993 blev offentligheden mere opmrksom p den trussel , den kemiske industri frembyder , men de irske myndigheder har ikke lrt noget siden da .
Myndighederne har meget letsindigt givet den norske multinationale virksomhed Dinochem lov til at begynde at opfre en limfabrik ved Marino Point .
Der bor 14.000 mennesker p den  , der ligger tt derved , og hvis der skulle ske en strre ulykke , ville deres eneste flugtvej vre en bro , som blot ligger 300 meter fra den nye fabrik .
I sdan et tilflde er det skrmmende at tnke p risikoen for , at s mange mennesker blot bliver ladt i stikken .
<P>
Der er allerede behov for EU-lovgivning for at f medlemsstaterne til at tage hensyn til behovet for en passende afstand mellem fabrikker , der udgr en strre risiko , og omrder med stor befolkningstthed .
De irske myndigheder har besluttet at lege med ilden , da man begyndte at fremme den industrielle udvikling med multinationale , kemiske selskaber i Irland uden at se p de langsigtede konsekvenser . Hr .
Bowe har nvnt , at det har afgrende betydning , at offentligheden deltager , og ligeledes at der skal ordentlig uddannelse til .
De fleste ulykker skyldes menneskelige fejl .
Det er uhyre vsentligt , at der lgges vgt p offentlig uddannelse .
<P>
Parlamentet br sttte Miljudvalgets forslag .
Det er vor pligt at prioritere borgernes interesser hjere end industriens eller de kemiske virksomheders interesser .
Menneskene m komme i frste rkke !
Hvis man ser p det , der skete i Bhopal i Indien , s lider folk stadig .
De har ikke fet nogen kompensation .
Hvad er der sket med disse mennesker ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , Parlamentet husker mske , at jeg forsgte at f frilagre for whisky undtaget - og de ligger nsten alle i markomrder vk fra beboelsesomrder , sknt der er nogle af dem , som er ldre og mindre og ligger tttere p beboelsesomrder - men det lykkedes mig ikke .
Jeg har aldrig rigtigt kunnet opfatte whisky som et farligt kemikalium .
Jeg er mske lidt forudindtaget , da jeg jo reprsenterer nsten al den skotske whisky , der produceres i verden .
Men jeg er glad for at kunne sige , at man bliver fritaget for en del af de proceduremssige ordninger .
<P>
Der er intet , der er mere sikkert end et frilager for whisky , idet disse bliver bevogtet af politiet p grund af den oplagrede whiskys skattemssige vrdi .
Det er lidt som at g p besg i Fort Knox , nr man aflgger besg p et frilager for whisky .
S jeg er glad for , at man i det mindste har opnet en delvis undtagelse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Rdet har vedtaget sin flles holdning enstemmigt . I den forbindelse har man overtaget en pn rkke ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Dette er gldeligt .
Det er forresten pfaldende , at Kommissionen i frste instans ikke ville sttte et antal af de af Rdet accepterede ndringsforslag . Hvorom alting er , den flles holdning , der foreligger nu , er en forbedring i forhold til det tidligere forelagte .
De resterende punkter behver efter min opfattelse ikke lngere at give anledning til uoverstigelige problemer for Kommissionen og Rdet .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for min respekt for den mde , hvorp ordfreren har behandlet dette emne . Hans ndringsforslag har hele tiden stukket en klar linje ud .
Sikkerhed og benhed er udgangspunktet . Det ser ud som om , det nye Seveso-direktiv bliver et klart og nemt gennemfrligt regelst .
<P>
Beskyttelsen af arbejdstagere og borgere i al almindelighed er tilstrkkeligt vigtigt til at strbe mod den bedst tnkelige lovgivning .
Jeg ved godt , at virksomhedernes sikkerhed frst of fremmest er disse virksomheders egen sag . Men dermed er en fornuftig lovgivningsramme stadig ikke overfldig .
<P>
Det str imidlertid fast , at ved 90 % af de strre uheld er der tale om menneskelige fejl . De interne sikkerhedsforanstaltninger og uddannelse af arbejdstagerne er derfor af den allerstrste betydning .
Allerede under Parlamentets frstebehandling vedtog vi et ndringsforslag om obligatorisk oplysning , trning og udrustning af arbejdstagerne . Jeg beklager , at dette ndringsforslag ikke kom med i den flles holdning .
<P>
Kan Kommissionen forklare , hvorfor den ikke overtog dette ndringsforslag ?
Trning , opfriskningskurser og brandvelser indtager allerede nu en vigtig plads i mange kemiske virksomheder , men der er stadig for mange uheldige undtagelser . For disse virksomheder er det fortsat ndvendigt med en lovfstet forpligtelse .
Manglende rvgenhed , snigende magelighed og tilvnning til farlige situationer er risici , der jo altid truer .
<P>
S endnu et sidste punkt : fra erhvervslivet lyder der klager over , at med en udvidelse af forpligtelserne i dette direktiv fr samme erhvervsliv plagt en al for tung byrde . Denne gede byrde skulle ikke st i forhold til den ekstra sikkerhed .
Her hrer jeg gerne en reaktion fra Kommissionen .
Hvor tunge er disse ekstra byrder ? Ved man noget om dette ?
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , de store uheld , der er sket de sidste r , har vist os , hvilke risici der truer det menneskelige samfund p grund af eksistensen af visse ndvendige , men farlige , industrianlg , hvis der ikke trffes drastiske foranstaltninger , s disse anlg kommer til at fungere risikofrit , samt foranstaltninger til imdegelse af eventuelle uheld .
Det vil vre uforsteligt , hvis vi tillader fremtidige uheld i lighed med Tjernobyl og Seveso .
<P>
Det konkrete forml med dette direktiv er at kontrollere risikoen for strre uheld med farlige stoffer , som produceres og anvendes af industrivirksomheder i disses anlg .
Det nye direktiv skal trde i stedet for det gamle direktiv 82 / 501 , det skaldte Seveso-direktiv , som blev udgivet i 1982 som flge af en rkke uheld , hvor farlige stoffer var indblandet . Senere blev det ndret efter to strre uheld , Bopal-uheldet og forureningen af Rhinen i Basel .
Nu er der get 14 r siden direktivets ikrafttrdelse , og den rige erfaring , man har opnet i dette tidsrum , br inddrages i gldende lovgivning .
Derfor udnytter nrvrende direktiv denne nye viden og disse erfaringer , s vi for eftertiden kan f en mere effektiv kontrol af de store uheld i forbindelse med farlige stoffer .
<P>
Jeg vil endnu en gang fremhve vigtigheden af , at der p europisk plan sker en registrering og udveksling af alle relevante oplysninger , som vedrrer uheld med farlige stoffer , da dette er et vigtigt element i det nye direktiv .
Udveksling af data , generel information og eventuelt en regelmssig revision af sikkerhedsrapporterne muliggr lbende tilpasninger .
<P>
Lige s vigtigt finder vi det ndringsforslag , som vi har stillet vedrrende  nsten uheld  , dvs. uheld , som blev undget p grund af indgreb - planlagte eller ikke - eller ved et tilflde , som betd , at uheldet ikke skete .
Det er min overbevisning , at en registrering af disse uheld vil give vigtige oplysninger , som kan fremme sikkerheden yderligere . rsagen er , at der er flere  nsten uheld  end faktiske uheld .
<P>
Til sidst vil gerne fremhve ordfrerens , hr . Bowes , fremragende arbejde og opfordre Kommissionen til at acceptere de ndringsforslag , der blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender , blandt andet de ndringsforslag , der indfrer begrebet  nsten uheld  .
<SPEAKER ID=44 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , lad mig indledningsvis takke Miljudvalget og isr ordfreren , David Bowe , for den indsats og opmrksomhed , dette forslag har vret genstand for .
Der er tale om et direktiv , som har en alvorlig baggrund og stor betydning for borgerne og miljet , sdan som ordfreren og de fleste talere klart har understreget .
Der er alts ingen tvivl om , at vi har med et vigtigt og nyttigt forslag at gre , som giver borgerne i EU en garanti for , at deres sikkerhed bliver sikret bedst muligt .
<P>
Det forslag til ndring , som vi behandler i dag , er resultatet af en gennemgribende ndring af direktivet , sdan som ogs fru Schleicher understregede det , og det bygger p de erfaringer , som er hstet med det nuvrende direktiv .
ndringerne bygger p de principper , som allerede findes i direktivet , men en rkke vigtige ngleomrder er udbygget og styrket .
Det drejer sig om den fysiske planlgning , sikkerhedskontrolsystemerne og i meget hj grad om frihed til adgang til information og deltagelse af offentligheden og om forbedring af kontinuiteten i gennemfrelsen af direktivet .
<P>
Det er mit indtryk , ogs efter debatten i dag , at Parlamentet og Kommissionen for s vidt angr Seveso-direktivet samt den foreliggende ndring grundlggende er enige om de politiske forpligtelser , som direktivet er udtryk for , nemlig at ge sikkerheden for borgerne og miljet , som udsttes for de risici , som farlige stoffer udgr .
Vi har samme ml i denne sag .
Jeg skal s g ind p de ndringsforslag , der er stillet , og ogs tilkendegive Kommissionens holdning til de enkelte ndringsforslag .
Mange af ndringsforslagene forger forslagets kvalitet og klarhed , og Kommissionen kan fuldt ud eller principielt acceptere flgende ndringsforslag : 1 , 4 , 5 , 10 , 11 , 13 , 25 , 27 , 33 , 37 , 39 , 40 , 42 , 44 og 45 .
ndringsforslag 2 , 29 , 30 og 32 kan ligeledes delvist accepteres .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 3 , 6 , 7 , 8 , 9 , 12 , 14 , 15 , 16 , 17 , 18 , 19 , 20 , 21 , 22 , 23 , 24 , 26 , 28 , 31 , 34 , 35 , 36 , 38 , 41 og 43 .
Det er blevet bemrket , at seks af de fremsatte ndringsforslag udtrykker bekymringer for antallet af undtagelser fra direktivet .
Jeg finder , at der er tale om absolut relevante bekymringer , som Kommissionen s vidt muligt forsger at imdekomme .
Kommissionen giver derfor prioritet til igangvrende aktiviteter inden for dette omrde .
Vi har allerede indledt en detaljeret analyse af rrledninger , vedrrende ndringsforslag 2 , og af midlertidig oplagring i forbindelse med transportvirksomhed , vedrrende ndringsforslag 17 , og vil om ndvendigt fremstte srforslag for disse omrder , sdan som det ogs fremgik af debatten under frstebehandlingen .
<P>
ndringsforslag 15 vedrrer udeladelse af militre anlg , og svel ordfreren som flere af talerne har vret inde p dette sprgsml .
Jeg forstr Parlamentets bekymring , men dette sprgsml henhrer ikke under Fllesskabets kompetenceomrde .
ndringsforslag 3 og 18 gr ud p at lade deponeringsanlg eller med andre ord lossepladser vre omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Kommissionen er helt enig i , at der er behov for en EF-retlig regulering for deponeringsanlg , og derfor er vi i gang med at udarbejde et nyt forslag om lossepladser .
Det er ligeledes blevet bemrket , at syv ndringsforslag vedrrer behovet for at omfatte  nsten uheld  , de skaldte near misses .
Disse omfattes allerede af bilag 6 i den flles holdning , men en rkke af disse ndringsforslag er blevet accepteret , fordi de forbedrer beskyttelsen inden for dette vigtige omrde yderligere .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 og 42 og henset til de drftelser , som har fundet sted med Miljudvalget om vigtigheden af et effektivt samarbejde med tredjelande uden for EU for s vidt angr udveksling af informationer og advarsels- , alts warning -systemer , s accepterer Kommissionen disse ndringsforslag i princippet .
Det anerkendes i denne henseende , at FN-ECE-konventionen om grnseoverskridende uheld , er srlig relevant , og Kommissionen vil forsge at foresl en mere detaljeret tekst i det genbehandlede forslag for p passende mde at afspejle Parlamentets bekymringer .
<P>
Fru Schleicher rettede et sprgsml til mig vedrrende bilaget til direktivet om harmoniserede kriterier , og her vil jeg godt understrege , at det er Kommissionens opfattelse , at det er ndvendigt at oprette srlige ekspertgrupper til at udarbejde passende detaljerede oplysninger til harmoniserede kriterier .
Den bedst egnede og mest effektive mde at fastlgge sdanne kriterier p er gennem den udvalgsprocedure , der er fastlagt i det gldende direktiv .
Denne fremgangsmde har allerede stet sin prve ved udarbejdelse af retningslinjer p forskellige omrder , herunder uheldsanalyser , sikkerhedsrapporter og sikkerhedsstyringssystemer .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at de ndringsforslag , der er blevet accepteret , vil forbedre dette forslag yderligere .
Og jeg er overbevist om , at vi alle kan se frem til , at dette forslag forger vores beskyttelse af bde mennesker og milj mod farerne for strre industriuheld , der mtte f katastrofale flger .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Vand- og energiforsyning , transport og telekommunikation
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0022 / 96 ) af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv til ndring af direktiv 93 / 38 / EF om samordning af fremgangsmderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ( KOM ( 95 ) 0107 - C4-0162 / 95-95 / 0080 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet debatterer i dag for anden gang om Kommissionens forslag til ndring af sektordirektivet .
Udgangspunktet er her den frste GATT-aftale om offentlige indkb , som Den Europiske Union undertegnede i forbindelse med Uruguay-rundens afslutning .
Mlet er en strre liberalisering og ekspansion af verdenshandelen .
<P>
Den nye aftale gr langt ud over den hidtidige aftale om offentlige indkb og omfatter i henhold til Kommissionens oplysninger et volumen p 350 milliarder ecu pr. r .
Parlamentet hilser udtrykkeligt denne aftale velkommen .
Kommissionen har dog selv understreget i sit forslag , at det ikke ubetinget er ndvendigt at ndre fllesskabsretten , for at Fllesskabet kan anvende aftalen .
Vedrrende sprgsmlet om , hvorvidt Den Europiske Unions eksisterende sektordirektiv skal ndres som flge af den nye WTO-aftale , har der udviklet sig en meget omfattende dialog mellem Parlamentet p den ene side og den berrte industri og Kommissionen p den anden side , ved hvis afslutning vi i dag som nsten enstemmig indstilling fra Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik forelgger Dem vores beslutning om at forkaste Kommissionens forslag ved frstebehandlingen .
<P>
I mere end et r har Parlamentet i utallige drftelser med Kommissionen , men ogs efter en hring af de berrte erhvervssammenslutninger tilstrbt et fornuftigt kompromis .
Jeg er i den forbindelse hr. kommissr Monti personligt meget taknemmelig for , at han ved enhver forskellig opfattelse mellem Parlamentet og Kommissionen altid har understreget Kommissionens vilje til at g ind p Parlamentets indholdsmssige argumenter .
Vi nsker blot en nyordning for de strkt ndvendige problemomrder , som f.eks. trskelvrdierne , der skal tilpasses .
Vi nsker ingen omfattende ndring , der gr ud over WTO-aftalen , af indkbsdirektiverne , isr i de sektorer , der ikke er omfattet af denne internationale aftale , ssom telekommunikation .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik var blevet enig med hr . Monti om , at Kommissionen vil forsge at trkke sit forslag tilbage og forelgge et nyt forslag for Rdet og Parlamentet .
<P>
Efter vores overbevisning kan det kun p denne mde sikres , at der i den videre drftelse tages rimeligt hensyn til Parlamentets forslag .
Hr . Monti har erklret sig villig til at sttte de vsentlige indholdsmssige sprgsml og ogs denne del af vores standpunkt .
Men af proceduretekniske grunde har han i proceduren ikke fundet noget flertal herfor i Kommissionen .
Vi er derfor mere eller mindre ndt til i dag at forkaste det foreliggende direktivudkast , for at Kommissionen efter afslutning af dette procedureskridt i efterret kan forelgge et nyt modificeret udkast , som i store dele er aftalt med Parlamentet .
<P>
Behandlingen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i henhold til forretningsordenens artikel 59 har ikke givet nogen nye resultater , sledes at udvalget i dag p ny forelgger den betnkning , der har foreligget siden januar , hvor den blev vedtaget med 47 jastemmer og 1 nejstemme .
Dr , hvor der isr er forskelle og behov for diskussion , er i relation til den skaldte tekniske dialog ved komplekse og teknologisk krvende indkbsprojekter .
Her er Parlamentet imod , at virksomheder , der deltager ved udarbejdelsen af et krvende teknisk koncept i planlgningsfasen til en indkbsordre , derefter ikke lngere har mulighed for at byde p den konkrete ordre .
Dette ville efter vores overbevisning fre til en vsentlig forringelse af det teknologiske fremskridt og dermed stille den europiske industri , der er omfattet af direktivet , vsentligt ringere i konkurrencen .
<P>
Efter vores overbevisning har den procedure , der hidtil er benyttet i dette sprgsml , svaret til forventningerne .
Omsttelsen af GPA er af vidtrkkende betydning for det europiske erhvervslivs konkurrencesituation .
Det glder frst og fremmest for sektordirektivets high-tech-omrder . Her skal Det Europiske Fllesskab bevare sin konkurrenceevne ogs ved bningen af markederne med henblik p at sikre sin konomiske fremtid som strk global player .
Ved overtagelsen af GPA i europisk ret m administrative overvejelser derfor , som f.eks. den systemvenlige omsttelse eller andre mere eller mindre lovbaserede argumenter , ikke spille nogen afgrende rolle .
Det udslaggivende er efter vores overbevisning , at der iagttages streng gensidighed , sdan som Europa- Parlamentet allerede har krvet i sin beslutning om G7-konferencen for nogle mneder siden .
For at sikre den ndvendige klarhed br omsttelsen af GPA derfor ske ved et yderligere direktiv , der fastholder undtagelserne og srordningerne og i vrigt henviser til EU ' s eksisterende direktiver for offentlige indkb .
<P>
Vi hber her p Kommissionens indsigt som kollegialt organ og p de tilsagn , hr . Monti har givet os .
Jeg vil ved denne lejlighed gerne takke hr .
Monti for , at han altid er villig til at g ind i en dialog , og mine kolleger i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik for en god og flles drftelse af dette direktiv , og jeg hber , vi snart nr frem til en afslutning p drftelserne og til en saglig omsttelse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega , hr . Langen , for hele det store arbejde , han har lagt i denne sag , og jeg tror , at jeg kan tillade mig p Den Socialistiske Gruppes vegne at sige , at dette emne virkelig har splittet os i to lejre .
<P>
Hvis forslagene i dette dokument fra Kommissionen bliver gennemfrt , fr det kolossale virkninger .
Ethvert firma , som handler med kontraktpartnere inden for den offentlige forsyningssektor , vil blive ndt til at tilpasse sine arbejdsrutiner for at opfylde de regler , vi plgger dem .
Fr vi gennemfrer dette , har vi pligt til at sikre , at disse regler er ndvendige , vil vre med til at forbedre de europiske virksomheders rettigheder og muligheder og vil bidrage til at bne de globale markeder i kampen for get beskftigelse og lige muligheder for alle .
<P>
Sknt dette er et internt direktiv , kan man ikke betragte det isoleret , ligesom EU jo heller ikke kan betragtes isoleret .
Disse forslag , som bliver stillet for at afbde ulemper , der skyldes gennemfrelsen af aftalen om offentlige indkb , tjener som illustration af , i hvilken grad vi alle er indbyrdes forbundet .
S en helhedsvurdering af disse forslag krver , at vi ser p , hvad vi konkurrerer med , ser p , hvilke sdvaner eller hvilke flles sdvaner der er p markedet .
<P>
Nr vi ser p vore vsentligste rivaler - for det frste Japan - s forsger japanerne ikke at indfre lovgivning , som minder om den , Kommissionen stiller forslag om .
De Forenede Stater - ikke blot har De Forenede Stater undladt at indfre intern lovgivning , som kan bringe landets hjemmemarked p linje med aftalen om offentlige indkb , man har ikke engang indfrt selve aftalen om offentlige indkb , og hvad mere er , det har man heller ikke til hensigt at gre fr valget her i r , hvis man da overhovedet agter at gre det .
For det andet med hensyn til De Forenede Stater : Ikke blot har man undladt at indfre intern lovgivning for at bringe landets marked p linje med aftalen om offentlige indkb , man har ogs undladt at ophve den lov , som kaldes  Kb amerikansk  .
Det lovede man at gre for over to r siden , men der er intet sket .
Der er afsagt kendelser ved domstolene om , at ingen udenlandsk lovgivning kan veje tungere end landets egen lovgivning , hvilket legitimerer den protektionistiske handelsordning .
Nu ser vi endog med Helms-Burtons lovforslag , at den amerikanske regering indbringer ikkeamerikanske virksomheder for retten , hvis de handler med Cuba .
Det kan vi ikke billige ; vi vil opfordre Kommissionen til at gre en aktiv indsats med disse sager og insistere p , at alle aftaler , der er indget p internationalt plan , bliver overholdt .
<P>
Vi nsker intern lovgivning , som kan afbde de ulemper , godt nok af mindre omfang , der er ved de minimumsgrnser , der er fastsat i aftalen om offentlige indkb , og som omfatter kontrolforanstaltninger , der kan sikre EU ' s borgere og virksomheder mod korruption ved tildeling af kontrakter med det offentlige .
Det har meget stor betydning , fordi skatteyderne har penge p spil her .
<P>
Vi har ogs brug for at sikre , at uanset hvilke foranstaltninger , der indfres , s vedbliver vore virksomheder med at vre s konkurrencedygtige som muligt , bde her hos os selv og i den internationale konkurrence .
<P>
Problemet er , at vi i jeblikket ganske enkelt ikke ved , hvad det ville vre rigtigt at gre .
Reprsentanter for alle industrigrene har ved en offentlig hring tilkendegivet , at de ser kolossale problemer ved Kommissionens forslag .
Til forskel fra Kommissionen betragtede de ikke disse forslag som fordelagtige , men s dem som byrder ; de var helt enige om at g imod dem .
Vi har mere end n gang bedt Kommissionen om at komme med oplysninger om forslagenes praktiske virkning , men det er ikke sket .
Jeg vil endnu en gang bede Kommissionen om at fremlgge en underbygget analyse af de virkninger , som hver af de foranstaltninger , den nsker at indfre , vil f .
Lad os hre , hvilke omkostninger de giver .
Lad os se dokumentationen .
Lad os arrangere nogle hringer .
Unionen giver formuer ud til analyser hvert r .
Hvis der nogensinde har vret et klart tilflde , hvor der var brug for en undersgelse , s er der brug for en undersgelse i forbindelse med de offentlige indkb .
<P>
Vi har hrt meget fra Kommissionen om de forvridninger , det skaber p det indre marked , at visse sektorer er omfattet af direktivet , og andre ikke er omfattet deraf .
Det er t sprgsml .
Et andet er , om vi ikke ved at ndre forskellige sektorers status forvrider markedet , som det ser ud nu ?
<P>
Kommissionen har ogs foreslet , at den private sektor skal vre omfattet af direktiv 93 / 38 / EF ; i praksis p linje med aftalen om offentlige indkb , sknt den private sektor ikke er omfattet af aftalen om offentlige indkb .
Forventer Kommissionen , at virksomhederne skal indfre to systemer , t for interne transaktioner og t for eksterne , hvilket ville ge omkostningerne ?
<P>
Vi har fet at vide , at Kommissionen juridisk er forpligtet til at presse p for at f denne lovgivning indfrt .
Vi ved ikke , om det faktisk er sandt .
Der er ikke noget bevis for , at dette er blevet forelagt udvalget , p trods af at man flere gange har anmodet om det p vore vegne .
Vi m vre forsigtige her i Europa-Parlamentet .
Vi har her at gre med nogle ting , som mske ser enkle nok ud p papiret , men de har stor indflydelse p beskftigelsen .
Det , vi virkelig har brug for , er tid .
Vi har tid til at f dette direktiv gjort rigtigt , for det behver ikke at blive gennemfrt fr 1998 .
Jeg vil bede Kommissionen om at lne re til Parlamentets og industriens bekymringer og lade os f et nyt direktiv , s kan vi udarbejde en betnkning om dette , give vort svar og f det vedtaget hurtigt her i Parlamentet .
Kommissionen ved jo godt , hvad vi nsker , og vi kan handle retfrdigt og effektivt og s hurtigt som muligt , nr vi fr dette forslag .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , vores gruppe vil flge ordfreren for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hr . Langen .
UPE-Gruppen kan nemlig ikke acceptere den mde , hvorp Kommissionen har fortolket indholdet af GATT-aftalerne .
Hvad drejer det sig reelt om ?
<P>
Forhandlingerne om en udvidelse af GATT-indkbskodeksen fra 1980 frte i december 1993 til den nye GATTaftale om offentlige indkb , der er en del af den nye overenskomst om WTO .
Inkorporeringen af denne aftale i fllesskabsretten er af afgrende betydning for det europiske erhvervslivs konkurrenceevne .
Dette glder frst og fremmest for sektordirektivets hjteknologiomrder .
Ogs her m Den Europiske Union i forbindelse med bningen af markederne bevare konkurrenceevnen , hvis den skal sikre sin konomiske fremtid som en strk  global player  .
<P>
Det forekommer mig vsentligt at sikre streng gensidighed , hvilket Europa-Parlamentet allerede opfordrede til i sin beslutning om G7-konferencen om de konomiske forbindelser med tredjelande , og flgelig ogs , at alle sregenhederne i fremgangsmden i forbindelse med udbud fra GPA-tredjelande klart fremgr .
<P>
Det forslag , der er fremlagt , falder gennem den foreslede ordning uden for aftalens anvendelsesomrde og br helt klart afvises .
Kommissionen foreslr nemlig at ndre direktiv 93 / 37 / EF i den forstand , at alle de foreslede ndringer med undtagelse af de statistiske forpligtelser udvides til at omfatte forsknings- og udviklingstjenester , offentlige og private virksomheder , der nyder godt af srlige og eksklusive rettigheder som f.eks. koncessioner samt alle sektorer , der er dkket af direktivet , herunder de fire nvnte sektorer : distribution af gas og varme , udvinding af olie og gas , transport med jernbane uden for byerne og telekommunikation , der ikke er dkket af GATT-aftalen .
<P>
Den foreslede inkorporering af GPA i fllesskabsretten gennem en ndring af de eksisterende direktiver gr det ikke i tilstrkkelig grad tydeligt , hvilke omrder der udelukkes fra GPA , og hvilke sregenheder der glder for kontrakter , der skal offentliggres og udbydes i henhold til aftalen .
Dette kom klart til udtryk i den hring , Europa-Parlamentet afholdt den 31. oktober 1995 med de europiske sammenslutninger og virksomheder .
For at sikre den ndvendige transparens br gennemfrelsen af GPA derfor ske i form af et supplerende direktiv , som anfrer undtagelserne og srreglerne og i vrigt henviser til de eksisterende EU-direktiver om offentlige kontrakter .
<P>
Det er med andre ord vrd at understrege , at den direktivtekst , som Kommissionen har foreslet , indebrer , at man giver udenlandske leverandrer - frst og fremmest amerikanske leverandrer - adgang til hele det europiske marked , medens europiske leverandrer kun vil kunne operere p det offentlige amerikanske marked .
Imidlertid udgr det offentlige marked i USA kun en meget lille del af hele markedet .
<P>
Hr . Langen har derfor vores fulde sttte i denne sag , og hr .
Monti br trkke sit forslag tilbage .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , det er godt , at Kommissionen forholder sig konstruktivt og serist til , at EuropaParlamentet njere vil undersge , hvad ikrafttrdelsen af WTO-aftalen vil betyde i praksis .
Problemet er ofte , nr markedskrfterne fr frit spil , og konomien liberaliseres , at man ikke ndvendigvis er klar over konsekvenserne p det tidspunkt , hvor beslutningerne tages .
Det er selvflgelig klart , at WTO-aftalen allerede er ratificeret og trdt i kraft , og derfor er der for s vidt angr dette punkt ikke nogen grund til at gre sig hb om tidligere tiders protektionisme .
Der er dog grund til forsigtighed .
De Grnnes Gruppe sttter ogs fuldt ud hr . Langens konklusion om , at Kommissionen skal forelgge Parlamentet et nyt forslag .
Det ville vre p sin plads , at kommissr Monti f.eks. allerede under denne drftelse redegr lidt njere for , ud fra hvilket grundlag man agter at udarbejde det nye forslag .
De sprgsml , som vi i denne forbindelse er mest optaget af , er for det frste , hvilke sektorer vil i sidste ende falde uden for aftalen , og for det andet , hvilke problemer er der forbundet med , at der findes to gldende ordninger : Den , som vi nu drfter , og direktivet , der tidligere er blevet brugt til at gennemfre tilsvarende bestemmelser i EU .
Der er virkelig tale om store summer : Inden for rammerne af denne aftale omsttes der rligt p verdensplan for omkring 350 mia ecu , hvilket bestemt giver muligheder for EU , men det er relevant med et strengt gensidighedsprincip , og derfor tilslutter jeg mig den forrige taler , der mente , at der er brug for lidt mere tid og klarhed .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr jeg tillader mig at tage ordet til en grundlggende bemrkning om Langen-betnkningen , er det for at prcisere det juridiske omrde over for Parlamentet , som Kommissionens forslag vedrrer .
<P>
Der er tale om to forskellige lovtekster , den internationale aftale om offentlige indkb og fllesskabsdirektiverne om det samme emne .
Den internationale aftale regulerer , naturligt nok , forholdet mellem EU-landene og andre stater .
<P>
Fllesskabsdirektiverne vedrrer de regler , der glder i medlemsstaterne .
Disse direktiver kan ikke ndre p de internationale bestemmelser og heller ikke give leverandrer uden for EU rettigheder , der tilsidestter forsyningsvirksomheder hjemmehrende i medlemsstaterne .
Det , som Kommissionen - med rette - har sgt at opn med de direktiver , vi behandler her , er at tilpasse Unionens interne ret til de internationale aftaler og isr srge for , at forsyningsvirksomheder fra medlemsstaterne fr mindst de samme rettigheder , som bestemmelserne i den internationale aftale giver ikke-europiske virksomheder .
Det argument , der er blevet fremfrt , at betingelserne forvrres for de europiske virksomheder , er ukorrekt og grundlst , og til argumentet om , at hele branchen af forsyningsvirksomheder har udtalt sig imod Kommissionens forslag , vil jeg sige , at dette ikke br overraske nogen .
Hvad havde vi forventet , de skulle sige ?
<P>
Det er ingen hemmelighed , at hele omrdet med offentlige arbejder og indkb har store problemer i mange lande .
Korruptionen har vundet indpas i sektoren , vi behver blot tnke p  Tagentopolis  i Italien og p Financial Times for to uger siden , hvis forside fortalte om 15 tyske hjtstende offentlige ansatte , der var blevet arresteret , fordi de i samarbejde med entreprenrerne havde tilranet sig offentlige midler i forbindelse med bygningen af den anden luftterminal i Frankfurt lufthavn .
Sdan foregr det over hele Europa - i Belgien begik en general selvmord for nylig p grund af sdanne forhold .
<P>
At Kommissionen nsker en opstramning p omrdet , er prisvrdigt .
Ganske vist vil dens forslag ikke blive vedtaget denne gang - fordi Parlamentets to strste grupper har foreslet at forkaste det - men den br i hvert fald vide , at vi er mange , der finder dens forslag fremragende og vil sttte det .
<SPEAKER ID=52 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , hr . Langen , og erindre om den sammenhng , hvori vi befinder os .
Overenskomsten om offentlige indkb ( GPA ) er en integrerende del af Fllesskabets retsorden iflge Rdets afgrelse af 22. december 1994 , hvorved de aftaler , der var truffet inden for Uruguay-runden blev godkendt .
Som flge heraf er GPA trdt i kraft i Fllesskabet den 1. januar 1996 , sledes som det er bestemt i dens artikel XXIV .
Dens gennemfrelse i Fllesskabet krver ikke i sig selv nogen transformeringsbestemmelser .
<P>
Kommissionen har dog foreslet en rkke ndringer i direktivet med henblik p at undg enhver form for forskelsbehandling til skade for virksomhederne i Fllesskabet , give dem de samme fordele , som virksomhederne i tredjelande har takket vre GPA , og sikre kohrens mellem de to retlige ordninger og sledes forenkle deres gennemfrelse i praksis .
Det skal siges klart , at disse ndringer ikke indebrer en ensidig bning af entrepriserne i Fllesskabet for virksomheder i tredjelande .
GPA fastlgger forbindelserne mellem Fllesskabet og tredjelande og flgelig er de rettigheder , som tilkommer tredjelande til deltagelse af entrepriser i Fllesskabet , fastlagt og begrnset ved selve GPA .
Fllesskabsdirektiverne regulerer , uanset om de ndres eller ej , udelukkende forholdene inden for Fllesskabet , dvs. dem som findes mellem udbudsgivere og virksomhederne i Fllesskabet . Direktiverne skaber derfor ikke rettigheder til fordel for virksomheder i tredjelande .
<P>
Med sit forslag har Kommissionen sat sig for at sikre virksomhederne i Fllesskabet ligebehandling med virksomhederne i tredjelande .
Bortset fra visse ndringer af strengt teknisk karakter og ret betydningslse har Kommissionen i vrigt begrnset sig til alene at foresl ndringer i direktivet , hvor dette har vist sig strengt ndvendigt for at undg forskelsbehandling til skade for Fllesskabets virksomheder .
I den jeblikkelige situation nyder disse , ej heller nr de sammen med virksomheder fra tredjelande deltager i den samme budgivning , ikke de samme rettigheder og fordele som de virksomheder i tredjelande , der har undertegnet GPA , fra den 1. januar 1996 .
Fllesskabets virksomheder har ikke ret til , dersom deres bud forkastes , at krve afgrelsen begrundet eller oplysninger om de karakteristiske trk og fordele ved det vindende bud . De har ikke ret til p noget tidspunkt at f adgang til kvalifikationsakterne , de har ikke ret til ligebehandling inden for den tekniske dialog , de har ikke de fordele , der er forbundet med reglerne om indgivelse af bud , de har ikke de fordele , der flger af supplerende oplysninger , som mtte vre indeholdt i de periodiske vejledende meddelelser , og de har heller ikke de fordele , der er forbundet med de frister , som glder for lukkede udbud eller underhndsbud .
<P>
Det kan af de grunde , hr . Katiforis nvnte , vre , at ikke alt er kommet frem under de hringer , der har fundet sted .
I den nuvrende situation har Fllesskabets virksomheder ikke disse rettigheder og fordele . De skadelige flger for Fllesskabets virksomheder er derfor benbare og alvorlige .
I betragtning heraf beklager jeg , at de bestrbelser , vi har udfoldet for at finde et kompromis med Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , ikke har gjort det muligt at n frem til en betnkning , som gr det muligt for os i dag at diskutere forslagenes indhold og eventuelle bestemte ndringsforslag .
Det er derimod klart , at det er ndvendigt snarest muligt at ndre direktivet , sledes at der hurtigt genetableres lige vilkr mellem virksomhederne i tredjelande og de europiske virksomheder .
Disse er sledes de vsentligste grunde til , at Kommissionen er overbevist om ndvendigheden af at ndre direktivet .
<P>
Under drftelserne er der ogs givet udtryk for andre betnkeligheder .
Som jeg allerede har haft lejlighed til at sige , og som hr . Langen s venligt har erkendt , har Kommissionen til hensigt at tage hensyn til disse betnkeligheder og har med dette forml allerede forelagt Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik sine konkrete ndringsforslag .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen agter at fremlgge et ndret forslag p grundlag af de bemrkninger , der er fremkommet her i Parlamentet .
Konkret er der tale om yderligere at sl fast , at det ikke er i medfr af det foreliggende forslag , at virksomheder i tredjelande fr adgang til offentlige udbud i Fllesskabet , og omformulere ordlyden af bestemmelsen om den tekniske dialog for at gre den mere fleksibel , og yderligere undersge visse ndringsforslag med henblik p i videst muligt omfang at begrnse dem til anvendelsesomrdet for GPA .
<P>
Til slut kan jeg sammenfatte min indstilling ved at sige , at jeg agter at fremlgge et forslag til et ndret direktiv , der tager hensyn til de betnkeligheder , der er kommet til udtryk i parlamentsudvalget .
Jeg hber , at vi p denne mde hurtigt kan n frem til en forstelse med Parlamentet og sledes n det resultat - som jeg tror , at alle nsker - om tilvejebringelse af lige vilkr imellem virksomhederne i tredjelande og de europiske virksomheder under en tilfredsstillende retssikkerhedstilstand .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Vinprodukter
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0210 / 96 ) fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1601 / 91 om almindelige regler for definition , betegnelse og prsentation af aromatiserede vine , aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter ( C4-0288 / 96-95 / 0287 ( COD ) ) ( Ordfrer : P .
Martin ) .
<SPEAKER ID=55 NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil njes med at minde om , at de tre ndringsforslag , Europa-Parlamentet vedtog den 14. marts , er blevet integreret i den flles holdning , Rdet fastlagde den 29. april .
<P>
Det er imidlertid vigtigt at bemrke , at den flles holdning medtager nye elementer i forhold til forordning 1601 / 91 , bl.a. ndringsforslaget til artikel 1 , nr . 1 , punkt i ) vedrrende artikel 2 , stk .
1 , litra a ) , frste led ( forordning EF nr .
1601 / 91 ) bestod i at ndre formen , s artikel 2 , stk .
1 , litra a ) , frste led , forblev sammenhngende i sin helhed , og der ikke var uheldige juridiske formuleringer . Den flles holdning fastlagt af Rdet den 29. april 1996 integrerer dette ndringsforslag i sin nye formulering .
<P>
ndringsforslaget til artikel 1 , nr . 1 , punkt ii ) vedrrende artikel 2 , stk .
1 , litra a ) , nstsidste afsnit er i sin helhed integreret i den flles holdning .
<P>
ndringsforslaget til artikel 1 , nr . 3 , vedrrende artikel 5 , stk .
2 , ( forordning EF nr .
1601 / 91 ) er i vidt omfang integreret i den nye formulering i den flles holdning .
<P>
Jeg skal minde om , at ndringerne vedrrer tre forskellige forhold : ordet  mellemprodukter  erstattes af ordene  produkter , som er under forarbejdning  , formuleringen  Det kan ... faststtes , hvilke behandlingsmetoder der er tilladt ...
 erstattes af formuleringen  De behandlingsmetoder , der er tilladt ...
faststtes  , og det sidste punktum :  Medlemsstaterne kan anvende srlige regler herom , p betingelse af at sdanne regler er i overensstemmelse med EF-retten  udgr ; denne ndring er vigtig , da formuleringen kunne forlede n til at tro , at hver enkelt medlemsstat kunne udarbejde sine egne bestemmelser vedrrende nologiske fremgangsmder og behandlingsmetoder .
Det kunne have frt til teknologiske forvridninger , da ikke alle medlemsstater har en tradition p vindyrkningsomrdet .
<P>
Der har ogs vret andre ndringer , bl.a. ndringerne vedrrende definitionen af Glhwein , der som nsket styrker aspektet  traditionelt produkt  , hvilket vi gik ind for under frstebehandlingen .
<P>
De vrige ndringer vedrrer hovedsagelig den italienske version af artikel 2 , stk . 2 og 5 , i forordning nr .
1601 / 91 , idet der tilfjes synonymer for visse betegnelser og formuleringer . Disse ndringer kan derfor godkendes undret .
<P>
Hvad angr definitionen af Kalte Ente , udgr omtalen af citronsmag , hvilket er i overensstemmelse med forholdene p markedet og de berrte virksomheder . Denne ndring br sledes godkendes undret .
<P>
Endelig er der i den flles holdning indarbejdet de af Europa-Parlamentet vedtagne ndringsforslag , og der er taget hensyn til begrebet et  traditionelt produkt  , som defineret i begrundelsen og under forhandlingerne i plenarforsamlingen den 13. marts 1996 .
Ordfreren foreslr , at den flles holdning af 29. april 1996 godkendes undret .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , for en gangs skyld kan vi uden videre godkende Rdets flles holdning , fordi de ndringsforslag , Europa-Parlamentet godkendte under frstebehandlingen , er blevet integreret i den flles holdning , og vi vil gerne lyknske Rdet med denne srdeles fornuftige beslutning .
<P>
Rdet har sledes forstet vores nske om at udvikle begrebet et  traditionelt produkt  , hvilket p dette som p andre omrder er af strste betydning for at sikre , at forbrugerne har tillid til vores gode kvalitetsprodukter .
<P>
Hvad angr svel aromatiseret som ikke-aromatiseret vin , hber vi , at stadig flere forbrugere i medlemsstaterne vil nyde dette produkt , da vi ved , at vinprodukter er godt for helbredet , hvis de nydes med mde , idet de besidder en lang rkke fysiologiske og smagsmssige egenskaber , som kan opsummeres som flger : vin er et nringsmiddel , som virker styrkende , nervemssigt afbalancerende , fordjelsesfremmende og vanddrivende , og som er rigt p mineraler , virker bakteriedrbende og modvirker allergi .
P den baggrund er der naturligvis anledning til at tilskynde forbrugerne i medlemsstaterne til at drikke vin .
<P>
Jeg er specielt tilfreds , fordi Rdet er enig med os med hensyn til definitionen af  Glhwein  , som ikke br fortyndes med vand , nr produktet slges frdiglavet i flasker med krydderier , sukker osv .
Jeg m sige , at jeg blev lidt overrasket over at erfare , at Glhwein slges til forbrugerne sdan helt frdiglavet med alle ingredienser , sledes at man kun behver at opvarme produktet , idet jeg indtil nu kun kendte og kun har smagt Glhwein frisklavet efter vores bedstemdres gode gamle opskrift .
Men da Glhwein nu slges frdiglavet , br vi naturligvis indfje en definition af Glhwein i fllesskabslovgivningen for at undg , at fabrikanterne slger vand til forbrugerne i stedet for vin .
<P>
Jeg vil derfor lyknske ordfreren , hr . Martin , med det flotte resultat i denne sag .
Da kommissren er til stede - hvilket jeg takker ham for - kan jeg imidlertid ikke dy mig for at benytte mig af lejligheden til at beklage , at Rdet stadig ikke har fastlagt sin flles holdning vedrrende reformen af den flles markedsordning for vin , som vi havde til frstebehandling i Europa-Parlamentet for fjorten mneder siden .
Jeg hber , det vil lykkes for det irlandske formandskab endeligt at fastlgge en flles holdning , hvilket hverken franskmndene , spanierne eller italienerne , der er de strste vinproducenter i Fllesskabet , har vret i stand til , medens de havde formandskabet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg rette en oprigtig tak til hr . Philippe-Armand Martin for den foreliggende betnkning og i vrigt ogs for de andre , han har udarbejdet om vin .
Hr . Philippe Martin er overmde kyndig i vinsprgsml , og i Landbrugsudvalget er det ham , der varetager dette omrde .
Med den foreliggende betnkning har han endnu en gang bevist sin kompetence , og samtlige de henstillinger og forslag , som blev vedtaget i Landbrugsudvalget , er da ogs blevet integreret i Rdets flles holdning , som br godkendes undret , da den er udtryk for eftertanke og almindelig sund fornuft .
<P>
Aromatiserede coctails af vinprodukter og aromatiserede vinbaserede drikkevarer er produkter , som p nogle markeder og af forbrugerne generelt anerkendes som traditionelle produkter .
Efter min mening er denne debat i sig selv positiv , da den drejer sig om produkter , der bidrager til at fremme afstningen af vin gennem forskellige vinbaserede produkter .
Dette er vigtigt og positivt p betingelse af , at der er fastsat klare spilleregler med hensyn til kvalitet og krav til behandlingsmetoder .
<P>
Til sidst vil jeg i tilknytning til fru Lullings indlg erindre kommissren om , at for njagtig tre r siden forelagde Kommissionen - gennem Deres forgnger i embedet , hr .
Ren Steichen - et arbejds- og refleksionsdokument om den flles markedsordning for vin .
For to r siden forelagde Kommissionen sit forslag hertil . EuropaParlamentet vedtog for halvandet r siden et kompromisforslag i form af en yderst interessant udtalelse , men derefter har man ikke hrt noget til sagen .
Jeg vil derfor sprge kommissren , i hvilken skuffe den flles markedsordning for vin er arkiveret ?
Det ville vre en god id at hente den frem og drfte den .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvad enten der er tale om vinsektoren i srdeleshed eller om landbruget i almindelighed , har jeg altid taget de traditionelle produkter i forsvar uden samtidig at g i den flde , der hedder social - for ikke at sige konomisk - tilbagegang .
<P>
Som fru Lulling understregede for et jeblik siden br vi glde os over , at de ndringsforslag , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter havde indarbejdet i Martin-betnkningen , er blevet inkorporeret i den flles holdning .
<P>
Hvad angr de aromatiserede vine - som f.eks. Glhwein - hvor man fjerner muligheden for at fortynde vinen med vand , er de vsentligste krav blevet imdekommet , bl.a. med hensyn til et minimumsindhold af vin p 75 % , anvendelsen af druesaft og en klassifikation samt en mere klar definition af produkterne .
Jeg tnker bl.a. p Fernet Branca .
<P>
P vegne af min gruppe opfordrer jeg alle mine kolleger til at godkende denne flles holdning , der er resultatet af en konsensus i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og som ligger p linje med styrkelsen af Europas identitet p landbrugsomrdet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Martin , for hans betnkning .
Men jeg har en kritisk bemrkning her ved andenbehandlingen af denne flles holdning .
<P>
Vi taler om aromatiserede vine , om aromatiserede , vinbaserede drikkevarer og om cocktails .
Det implicerer alt sammen ordet  vin  .
I henhold til alle de gldende kodekser for levnedsmidler i Europa er vin en drikkevare , der fremstilles ved gring af friske druer .
Vi skal holde os for je , at denne naturlige proces , der har vret plejet i menneskets historie i mere end 5.500 r , kun udvandes noget ved , at vi her anvender ordet vin for et blandingsprodukt , der kun indeholder maksimalt 75 % vin , nemlig den aromatiserede vin .
<P>
Jeg tror , vi her er ndt til at svare med klare betegnelsesforskrifter .
Forbrugeren skal , nr han kber og konsumerer dette produkt , klart kunne se , at der her er tale om et blandingsprodukt .
Forbrugeren skal kunne have tillid til , at der ikke bliver sat en forfalskning foran ham .
<P>
Jeg tilslutter mig den opfattelse , de foregende talere har givet udtryk for , nemlig at vi snarest skal vedtage en flles europisk markedsordning for vin og her komme frem til en flles lsning .
Jeg tror , det er et vigtigt bidrag ogs for vinproducenternes og forbrugernes tillid , da forbrugerne har ret til at f serveret et godt produkt i Europa .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , Sverige er ikke noget vinproducerende land , men i Sverige er vi forbrugere af de vine og andre drikkevarer , som denne betnkning vedrrer .
Den drejer sig om definition , betegnelse og prsentation af aromatiserede vine .
Hovedlinjen i betnkningen er , at traditionelle metoder og produkter skal respekteres , sdan som de defineres i andre medlemslande .
<P>
Min indlg i denne forhandling drejer sig netop om respekt , ikke alene for de enkelte medlemslandes produktionsog forbrugsmnstre , men ogs for deres traditionelle alkoholpolitik , eftersom disse ting hnger sammen .
Billedet er ikke det samme i det nordlige som i det sydlige Europa .
Nr vi i Sverige og andre nordiske lande respekterer de traditionelle produktionsmetoder og definitioner i vinbltet , br man ogs kunne respektere vor sociale alkoholpolitik og vore mere restriktive bestemmelser for svel produktion og import som forbrug og salg af alkoholholdige drikkevarer .
<P>
Jeg mener ikke , det falder uden for betnkningen , at vi anmoder om respekt for vore strengere importbestemmelser , der stter grnser for , hvor meget der kan importeres , vore strammere regler for salg af vin , vinbaserede drikkevarer og anden form for alkohol samt de i Sverige gldende regler om , at salg af alkohol skal finde sted p srlige steder , det skaldte Systembolag .
For mig er det naturligt at respektere landbrugs- og drikkevareproduktionen i andre medlemslande , forudsat at de ogs respekterer de svenske produktions- , forbrugsog sundhedspolitiske bestemmelser , herunder de nuvrende undtagelsesbestemmelser for import af vin og spiritus .
Vi hber , at disse bestemmelser ogs vil glde i fremtiden .
<P>
Dette , hr. formand , kan bedst beskrives som en lille pmindelse til Kommissionen og Rdet , idet jeg hber , de vil notere sig , at der er forskellige produktionsbestemmelser og sundhedspolitiske mnstre i Europa og i EUlandene , og i den forbindelse betragte den foreliggende betnkning som en principbetnkning , hvorefter man ogs skal respektere de traditionelle regler for produktion og forbrug af alkohol , der glder i et land som Sverige .
<SPEAKER ID=61 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , da vi diskuterede det forslag , De i dag har liggende foran Dem , ved frstebehandlingen , kunne jeg , som De vil huske , g ind for alle de ndringsforslag , der blev stillet .
De er sikkert ogs bekendt med , at de alle er indarbejdet i Rdets flles holdning af 29. april 1996 .
Jeg glder mig derfor over at kunne konstatere her i dag , at vi ogs er enige ved andenbehandlingen .
<P>
Rdets flles holdning indeholder kun nogle f nye aspekter og betyder kun nogle frst og fremmest redaktionelle ndringer .
Kommissionens vedtagelse af den flles holdning blev derfor meddelt Parlamentet den 23. maj .
Jeg hilser det velkommen , at vi ved andenbehandlingen har fet forelagt den undrede indstilling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordfreren for dette udvalg , hr .
Martin . Det skulle betyde , at forslaget vedtages i Rdet med det samme .
<P>
Jeg takker derfor til slut frst og fremmest hr . Martin , men ogs udvalget for det udfrte arbejde , der nu har muliggjort en lsning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Ground handling i lufthavnene
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0229 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om adgang til ground handling-markedet i Fllesskabets lufthavne ( C4-0220 / 96-94 / 0325 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Seal ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Seal">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med som ordfrer at sige , at det er ganske uacceptabelt at f at vide om fredagen , lige fr mdeperioden begynder , at dagsordenen faktisk er blevet ndret for dette emnes vedkommende , idet det er blevet rykket en dag frem .
Det er ikke blot , fordi det passer mig selv drligt , men der var mange , der var interesserede i netop denne forhandling og har arrangeret sig , s de kunne vre til stede i morgen .
Jeg finder det fuldstndig uprofessionelt , at Parlamentet ndrer dagsordenen i allersidste jeblik , hvor folk ikke ved det og ikke har mulighed for at ndre deres planer .
<P>
Nr det er sagt , er det en utroligt stor skuffelse for mig som ordfrer , at jeg ser mig ndsaget til at anbefale Parlamentet at stemme imod denne flles holdning .
Jeg selv og en del medlemmer af Udvalget om Transport og Turisme nskede at se positivt p dette forslag til direktiv .
Vi nskede at forbedre den service , der ydes i lufthavnene til passagerer , luftfartsselskaber - til alle , som har med lufthavne at gre .
Vi nskede at forbedre valgmulighederne .
Vi er ikke imod liberalisering .
Det , vi nskede , var strre valgmuligheder , men det skulle vre valgmuligheder , hvor der var taget hensyn til passagerernes sikkerhed , og sikkerhedsniveauet blev bevaret .
Hverken udvalget eller Parlamentet gik ind for fuldstndig deregulering , s alle og enhver fik frit slag .
Det er baggrunden for , at vi mente , at Kommissionens forslag til direktiv om ground handling sandelig var meget ringe .
Vi flte , at der manglede noget .
Vi flte ikke , at det var blevet til p grundlag af diskussioner med de interesserede parter .
Faktisk var tingene kun i meget ringe omfang blevet drftet med de interesserede parter , hvilket jeg da ogs fandt ud af , da jeg begyndte at holde mder med disse parter i min egenskab af ordfrer .
<P>
Min kompliment til de medlemmer af Transportudvalget , der har arbejdet med denne betnkning .
De har arbejdet hrdt for at ndre direktivforslaget ; for at f det lavet om til noget , der var acceptabelt , noget , der kunne fungere .
Det har vi brugt meget lang tid p .
Som ordfrer var jeg meget stolt af resultatet .
Det ndrede forslag til direktiv blev s vedtaget af samtlige parter : Luftfartsselskaberne , lufthavnene , de uafhngige ground handlers , fagforeningerne .
Alle flte , at forslaget til direktiv med vore ndringer var acceptabelt .
<P>
Hvad skete der s med Rdet ?
Rdet anlagde derefter en holdning , som jeg desvrre m sige blot er ved at blive alt for almindelig .
Ikke blot forkastede Rdet de fleste af vore ndringsforslag , men dets attitude over for Parlamentet var meget tt p at vre  s kan I acceptere det eller lade vre  ; en temmelig arrogant holdning , som Rdet ogs lagde for dagen i forbindelse med de transeuropiske net , og som det ogs agter at anlgge i sammenhng med miljet .
Der var ingen diskussion .
Ja , sknt dette er en samarbejdsprocedure , ville Rdet ikke en gang vre med til en uformel drftelse med Parlamentet .
<P>
Og hvad str vi s med nu ?
Af disse rsager str vi med en flles holdning , der er fuldstndig uacceptabel .
Den er fuldstndig uacceptabel for alle , selv for hr . Jarzembowski , som tilsyneladende har foretaget en kovending i sidste sekund !
Lad mig sige til Dem , hr . Jarzembowski , og ogs til alle andre , at de uafhngige ground handlers finder den uacceptabel ; de nsker , at den skal blive forkastet .
De nsker ikke en ndring  la  Big Bang  , og de nsker ikke , at de lbende kontrakter skal stryges , men det er det , der str i den flles holdning .
Luftfartsselskaberne er ikke tilfredse .
De nsker , at den skal blive forkastet .
Selv i Det Forenede Kongerige fler svel British Airways som British Midland til min forblffelse , at denne flles holdning skal blive forkastet , og man har bedt medlemmer om at stemme sledes .
Lufthavnene er ikke tilfredse med den flles holdning .
Ikke blot indebrer den en kraftig beskring af deres ret til at trffe afgrelser , men den vil ikke give dem mulighed for at styre tingene p den mde , som de i deres egenskab af lufthavne er ndt til at styre dem p .
Jeg er bange for , at lufthavnene dog er nervse for , at Kommissionen skal mde med en langt strengere indstilling , hvis dette bliver forkastet .
Jeg hber bestemt - og dette siger jeg til kommissren , som netop er ankommet - at man ikke prver at g udenom Parlamentet , hvis denne flles holdning bliver forkastet .
<P>
Endelig er der arbejdskraften .
Arbejdstagerne er yderst utilfredse med den flles holdning .
Ogs de fler , at Parlamentet br forkaste den .
Brugerudvalget er blevet kastreret , og man har i store trk set bort fra de sociale sikringsforanstaltninger , som Parlamentet flte , at det var meget vigtigt at indarbejde i forslaget til direktiv .
<P>
Lad mig ligeledes sige , at kunderne heller ikke er tilfredse .
Jeg tror , at hvis kunderne havde kendskab til kompromisteksten om sikkerheden , s ville de i sandhed vre utilfredse .
Her i Parlamentet burde vi ogs vre yderst utilfredse , fordi man ikke blot undlod at afholde uformelle drftelser , men man nsker fra Rdets side at g udenom Parlamentet og indfre en helt anden rdgivende instans .
Man trnger ind p komitologiens omrde , og det kan vi bestemt ikke bare tillade .
<P>
Jeg fler , at Parlamentet er med p tanken om get konkurrence , det er parat til at sikre strre valgmuligheder , men det er ikke rede til at tolerere denne uacceptable holdning , som Rdet har tilstillet os .
Jeg vil indtrngende opfordre Parlamentet til at stemme imod denne flles holdning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , som ordfreren sagde , er denne sag om ground handling blevet en lngere saga , og det var jo faktisk luftfartsselskaberne selv , der tog initiativet til den .
Da ekspertudvalget aflagde rapport , kunne det kun afgive en rapport , som var vedtaget af et flertal .
Der var ikke enighed om rapporten .
<P>
Jeg kan godt se , at det er svrt for kommissren , fordi dette er en sag , han har arvet , han har ikke selv taget initiativet til den , men jeg vil gerne sttte ordfrerens synspunkt om , at der er noget graverende galt med den holdning , som Ministerrdet har vedtaget .
<P>
Medlemmerne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe er ikke imod konkurrence i lufthavnene i forbindelse med ground handling , og de gr heller ikke imod liberalisering blot for at vre imod .
Men vi mener , at nr der liberaliseres , s er der visse hensyn , der m tages .
I det foreliggende tilflde med ground handling m det vre lufthavne , som ligger i afsides egne , lufthavne med ssonbetonet trafik og de sociale flgevirkninger for beskftigelsen samt servicebetingelserne og sikkerheden , der er afgrende for lovgivningen .
<P>
Parlamentet forstod disse problemer ved frstebehandlingen og stillede ndringsforslag i overensstemmelse hermed , specielt i henseende til den sociale beskyttelse .
Men Rdet valgte at se bort fra Parlamentets synspunkter og vedtog en flles holdning , som ikke kan accepteres , og som mest af alt ligner en gang sjask .
Det er meget svrt at finde nogen , som faktisk er enig i eller synes om denne flles holdning , med undtagelse af gruppen p den modsatte flj .
Medlemsstaterne , hvis flles holdning det er , har endog vret s formastelige at henvende sig til medlemmer her for at se , om de kunne f ndringsforslag ind , som kunne forbedre den flles holdning .
<P>
Hvad er det s , vi fr med denne flles holdning ?
Vi str med noget , som lufthavnene ikke kan lide ; vi str med noget , som luftfartsselskaberne ikke kan lide - hvilket ordfreren jo allerede har nvnt - og vi m huske p , at det var dem , der satte hele proceduren i gang ; vi str med noget , som brndstofleverandrer og ground handlers ikke kan lide ; vi str med noget , som fagforeningerne ikke kan lide ; og vi str endda med noget , som visse af medlemsstaterne ikke kan lide .
<P>
Under disse omstndigheder m man sprge : Hvis der er s mange mennesker , der ikke kan lide denne flles holdning til ground handling , hvorfor skulle vi som parti s stemme for den ?
Det forekommer min gruppe , at der kun er n farbar vej , og det er at forkaste denne flles holdning .
Jeg kan huske , at som lrer reagerede man , hvis et barn prsterede et stykke arbejde , som var helt forkert , uhensigtmssigt eller ved siden af , ved at prve at hjlpe barnet , men man skrev nederst :  Begynd forfra og prv at svare p sprgsmlet  .
Det er da vist disse ord , der br skrives nederst p Rdets flles holdning .
Min gruppe sttter den indstilling om at forkaste forslaget , som Udvalget om Transport og Turisme har afgivet gennem sin ordfrer .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , kre hr. kommissr , jeg tror , denne gang skulle De tale med Deres britiske Labour-folk .
Jeg kan kun fastsl : Som tilstrbt enstemmigt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik foreslr Rdets flles holdning en forsigtig , p nogle omrder sgar begrnset bning af markedsadgangen for ground handling i lufthavnene , nemlig for selv-serviceringen fra 1998 , for levering af ground handling til tredjemand fra 1999 , sidstnvnte med overgangsordninger indtil r 2002 .
Brian og Barry , jeg forstr jer overhovedet ikke !
Naturligvis er jeg stdt p de samme problemer : Lufthavnene var ikke srlig glade , og det var flyselskaberne heller ikke .
Men de har alle sagt , at det er bedre at have en ordning end slet ingen .
Derfor kan jeg kun sige : I gr forbi virkeligheden !
Hvis der nemlig ikke fandtes et flles direktiv , s ville bde lufthavnene og flyselskaberne p en vis mde vre fuldstndig udleveret til min ven hr. van Miert og hans medarbejdere , fordi der s kun fandtes enkeltklager i henhold til artikel 85 og 86 .
Derfor sttter jeg hr. kommissr Kinnocks sag . Han krver en lovfstet basisordning , for at lufthavnene og flyselskaberne kan indstille sig p , hvordan retsbestemmelserne vil se ud i de nrmeste r , for at de har planlgningssikkerhed , og det glder ogs for medarbejderne , kre Brian , kre Barry : Medarbejderne skal vide , i hvad retning toget krer .
<P>
Vi kristelige demokrater str for liberalisering af ground handling .
Hr. kommissr , mske kan De endnu en gang arrangere en lille forelsning med Deres Labour-delegerede !
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den af Rdet nu foreslede liberalisering efter min opfattelse er et fair kompromis mellem mlstninger , der delvis supplerer hinanden og delvis konkurrerer med hinanden . Det drejer sig blandt andet om en effektiv udnyttelse af lufttrafikinfrastrukturen gennem konkurrence i stedet for gennem monopolstrukturer .
Det drejer sig om en effektiv og konomisk ledelse af den respektive lufthavnsvirksomhed - og her er jeg af samme mening som min kollega Thomas Mann fra Socialudvalget - om ndvendigt med socialt afbalancerede tilpasningsbetingelser . Det drejer sig ogs om fair markedsadgangsmuligheder for nye ground handling-leverandrer , og det drejer sig frst og fremmest ogs om , at flyselskaberne har mulighed for at vlge , om de selv vil levere ground handling services , om denne ydelse skal leveres af lufthavnen som hidtil , eller om de nsker den leveret af tredjemand .
Det drejer sig endelig ogs om en hj sikkerhedsstandard i lufthavnen , og jeg har p fornemmelsen , Barry og Brian , at I glemmer , det ogs drejer sig om , at flypassagererne fr den bedste service , for lufthavnene er ikke til for flyselskaberne , men for flypassagererne .
Derfor er en fornuftig liberalisering det , vi skal tilstrbe .
<P>
Naturligvis er der en rkke punkter , vi endnu ikke helt bryder os om , og jeg hber , Kommissionen vil flge vores ndringsforslag , nr vi stemmer i morgen .
F.eks. krver konomiudvalget , at undtagelserne i artikel 9 udvides med en srskilt fritagelse i det tilflde , at lufthavnsvirksomheden kan dokumentere og dokumenterer , at en yderligere lufthavnsudbygning ikke er mulig af saglige , objektive og transparente grunde .
Hvis det drejer sig om udvlgelse af leverandrer af tjenesteydelser , m de store flyselskaber efter min mening ikke forfordeles ; ogs de skal have en fair chance for markedsadgang .
Desuden skal det klarlgges - og her , Barry , deler jeg din opfattelse - at liberaliseringsdirektivet ikke m fre til nye markedsbegrnsninger , og at det heller ikke br gribe ind i eksisterende aftaler .
<P>
Mine damer og herrer , kolleger , kre hr. kommissr , hr. formand , jeg tror , det er et nogenlunde afbalanceret kompromis , og hvis alle har noget at kritisere ved det og alle ikke er utilfredse , s er det et godt kompromis , og vi br stemme for det !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , ved enten at vedtage Rdets forslag til flles holdning med ndringer eller ved at forkaste det vil Europa-Parlamentet have valget mellem at ptage sig sine politiske forpligtelser eller - atter en gang - at bringe sig i miskredit .
<P>
Der str meget p spil med dette forslag til direktiv om adgang til ground handling-markedet .
Vi er alle enige om , at teksten til denne flles holdning ikke er srlig tilfredsstillende , da vi alle nsker at garantere den strst mulige sikkerhed og at sikre den bedste service , samtidig med at der tages de ndvendige sociale hensyn .
<P>
P grundlag af disse nsker stillede jeg selv under frstebehandlingen en rkke ndringsforslag , og jeg beklager - ligesom alle mine kolleger , at Rdet har overtaget s f af de ellers yderst vigtige ndringsforslag , som EuropaParlamentet vedtog .
Det valg , vi str over for , er enkelt .
Vi har p den ene side mulighed for at indtage en principiel holdning , idet vi markerer Europa-Parlamentets utilfredshed ved at forkaste den flles holdning .
Vi br da gre os klart , hvad flgerne vil vre .
Hvis der ikke er enighed i Rdet , m vi starte helt forfra igen , hvilket vil tage flere mneder , ja mske flere r .
Der vil flgelig blive et juridisk tomrum .
<P>
Kre kolleger , mennesket fler iflge sin natur aversion imod tomrum .
Vi er da ogs vidne til en lang rkke komplekse og langvarige juridiske mglingsforsg .
Vi br heller ikke glemme , at Kommissionen i mangel af et direktiv vi have fuld frihed til at vurdere situationen og trffe passende beslutninger i henhold til traktaternes artikel 90 , stk . 3 .
Vi br overveje , hvilke konsekvenser dette vil have .
<P>
P den anden side kan vi ndre den flles holdning .
Europa-Parlamentet vil hermed udve en konstruktiv kritik , idet det forsvarer de vsentlige punkter , der ikke er taget et tilstrkkeligt hensyn til i den flles holdning .
<P>
For mit vedkommende vil jeg foretrkke den sidste lsning .
Derfor vil jeg stemme imod en forkastelse af den flles holdning og for de ndringsforslag , der krver en strre sikkerhed og en bedre kvalitet i forbindelse med ground-handling samt en ordentlig sikring af de sociale rettigheder .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad mig komplimentere Kommissionen .
I sig selv er det klart : nr ingen er tilfreds , er det klart , at s er der tale om et kompromis , og s kan man jo sige , at det kan alle vre tilfredse med , men alle er utilfredse .
Der er indgivet en lang rkke ndringsforslag .
Dt i sig selv taler allerede for sig selv , og det betyder , at man , nr man med et flertal p een stemme i udvalget vedtager en afvisning af den flles holdning , s rent faktisk har tabt slaget p forhnd .
Det forekommer mig at vre en opgave , der er overordentlig farlig for Parlamentets vrdighed og for Parlamentets position .
<P>
Min gruppe vil ikke under nogen betingelser sttte denne afvisning og har da heller ikke gjort det i udvalget . Hr .
Donnays gruppe vil ikke gre det , hr . Jarzembowskis gruppe heller ikke , og dette betyder sledes slet og ret , at der ikke er tale om nogen afvisning .
Dette er ikke ensbetydende med , at det kompromis , som vi nu har fet forelagt , lber med nogen sknhedspris , og jeg kunne egentlig godt tnke mig at hre fra kommissren , om han er rede til , nu hvor han isr fra venstre- og ligeledes fra hjrefljen har hrt alle de indvendinger , der er kommet frem , indvendingerne fra marken , i al fald at tage sagen op til fornyet overvejelse med henblik p en forbedring , fordi jeg tror ogs - og det ved kommissren ogs - at ministrene egentlig heller ikke var tilfredse .
Jeg appellerer sledes til Kommissionens initiativret , og jeg vil anbefale Parlamentet som sdant i al fald ikke at forkaste den flles holdning , fordi lidt er bedre end ingenting .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , den direktivtekst vedrrende ground-handling i lufthavne , som er fremsat under andenbehandlingen tilgodeser ikke de vigtigste af de ndringsforslag , som blev vedtaget af EuropaParlamentet under frstebehandlingen .
Direktivet tager sigte p at deregulere og lade den fri konkurrence rde inden for denne sektor .
Eksterne ground-handlere , som ikke afkrves nogen garantier , vil dermed f adgang til lufthavnsaktiviteterne .
<P>
En rkke amerikanske selskaber , der hovedsagelig tnker p den konomiske gevinst , har get deres pression over for alle instanser med henblik p en vedtagelse af direktivet .
Jeg havde under vores debat i november 1995 lejlighed til at understrege , hvilke alvorlige konomiske og sociale konsekvenser , direktivet ville f - konsekvenser , som Kommissionen slet ikke har tnkt over , og som vedrrer beskftigelsen , fleksibiliteten , trygheden i arbejdet , truslen mod den offentlige tjeneste , undergravningen af personalets rettigheder , en strre anvendelse af underleverandrer og en tilskyndelse til social dumping .
<P>
Disse konsekvenser er uacceptable ud fra et socialt synspunkt , og kan ikke undg at f flger for sikkerheden , der er et vsentligt aspekt i forbindelse med lufttransporten .
Den flles holdning , som Rdet har vedtaget , har heller ikke taget hensyn til analyser og forslag fra fagforeningerne , der har gjort flles front imod forslaget , som er udtryk for foragt for befolkningens nsker og de mest elementre demokratiske spilleregler , og som str i skarp kontrast til de flotte taler om det sociale Europa !

<P>
Udvalget om Transport og Turisme er get ind for , at Europa-Parlamentet forkaster Rdets flles holdning , hvilket jeg glder mig over , da vi har deltaget i udvalget .
Denne afgrelse br bekrftes i plenarforsamlingen , sledes at der bliver givet et klart signal til Rdet og Kommissionen :  forslaget er uacceptabelt og br underg en gennemgribende ndring  .
<P>
Frst og fremmest br fagforeningerne hres i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt forslag .
Der br foretages en vurdering af omkostningerne og de sociale flger af direktivets ivrksttelse , sledes som Kommissionen har forpligtet sig til over for denne forsamling .
Forslaget br desuden indebre effektive midler til bekmpelse af illoyal konkurrence og social dumping samt indeholde bestemmelser vedrrende opretholdelsen af den offentlige tjeneste , forbedringen af sikkerheden og sikringen af de sociale rettigheder .
<P>
Det ville derfor tjene Europa-Parlamentet til re , hvis det forkastede dette uheldige direktiv og stttede udarbejdelsen af et forslag , der er til gavn for brugerne , som i enhver henseende nsker en sikker og trovrdig flytransport , og for personalet , der med rette modstter sig en forringelse af arbejds- og leveforholdene her p trskelen til det enogtyvende rhundrede !
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , rede medlemmer , Seal-betnkningen afspejler endnu en gang Parlamentets interesse i transportsprgsmlene .
Afstemningen p det sidste mde i Udvalget om Transport og Turisme bekrftede dette .
Alle de politiske grupper flyttede deres bnder og deres hre af medlemmer og tjenestemnd i en usdvanlig lobby .
Ved den lejlighed undlod vi at stemme i ARE-gruppen , fordi vi mente , at det politisk set var meget strkt og hrdt at forkaste Rdets flles holdning uden at have stemt om de ndringsforslag , de forskellige grupper havde fremsat .
<P>
I dag har ARE-gruppen diskuteret betnkningen og er kommet til flgende konklusioner :
<P>
Frst og fremmest beklager vi , at en rkke ndringsforslag , der er vedtaget af Parlamentet under frstebehandlingen - navnlig de , der har et socialt indhold - ikke er blevet godkendt af Rdet .
Vi fordmmer denne holdning , der er prget af mangel p social forstelse , der mske kommer af en overdreven liberalistisk holdning til pakken med foranstaltninger i lufttransportsektoren .
<P>
For det andet havde vi foretrukket at sttte den flles holdning , forudsat at den havde medtaget vores ndringsforslag vedrrende artikel 4 og 5 , som henholdsvis omhandler adskillelsen af konti i forvaltningen af lufthavne og lufthavnsbrugerudvalget .
<P>
Over for denne radikale situation er der ikke andet at gre end at meddele , at vi forkaster Rdets flles holdning .
Vi afventer imidlertid de politiske begivenheder , der sker fra nu af og indtil tidspunktet for afstemningen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , vi betragter langt fra Rdets flles holdning som ideel . Men det er for os ikke nogen grund til at forkaste den , sledes som ordfreren hr .
Seal anbefaler det p vegne et flertal i Transportudvalget . Den nuvrende situation med hensyn til ground handling opfylder ikke det indre markeds krav og tillader ikke luftfartsselskaberne at f en tjenesteydelse , der opfylder deres behov til rimelige priser .
Forkastes den flles holdning vil denne unskede situation fortstte .
I forekommende tvister mellem lufthavnene og luftfartsselskaberne m dommeren trffe en afgrelse fra sag til sag , hvilket frer til en manglende sammenhngende og klar adfrdslinje .
<P>
Den flles holdning er beheftet med flere mangler . Jeg tnker isr p muligheden for , at luftfartsselskaberne fuldstndig kan udelukkes fra ground handling-markedet .
Men der er ogs forskellige elementer , hvor Rdet er kommet Parlamentet i mde , ssom beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og den yderst forsigtige liberalisering , hvor der oven i kbet stadig er et stort antal undtagelsesbestemmelser .
<P>
Kort sagt , et forsigtigt lille skridt i den rigtige retning .
Vedtages en rkke ndringsforslag kan den flles holdning stadig forbedres yderligere . Kun den , der slet ikke vil vide af forandring , har grunde til at forkaste den flles holdning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , Rdets endelige flles holdning vedrrende adgang til ground handling-markedet i Fllesskabets lufthavne kan meget ved ende med ikke at blive vedtaget .
Hr . Seal har ret , nr han har forsgt at gre det forsteligt at ingen bifalder denne holdning til trods for problemernes omfattende karakter i henseende til visse interessante sider .
Den er heller ikke blevet bifaldet af forskellige udvalg , nemlig for det frste Transportudvalget , der er kompetent p omrdet , Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , der er kompetente til at afgive udtalelser . Jeg er delvis enig med hr .
Seal . Kommissionens flles holdning er ikke acceptabel for Udvalget om Transport og Turisme , der har gjort et godt stykke arbejde , men Rdet ikke har taget hensyn til Europa-Parlamentets nsker .
Dette har nemlig forsgt at forbedre direktivforslaget ved at fremstte mange ndringsforslag , som nsten alle er blevet tilsidesat af Rdet .
<P>
Kommissionen skal tage behrigt hensyn til luftfartsselskabernes rolle for s vidt angr ground handling og psknne Europa-Parlamentets opmrksomhed over for de sociale problemer , der forsvares , srlig for s vidt hjlpevirksomheder .
<P>
Da den flles holdning ikke i sin helhed er acceptabel , br den yderligere ndres , og visse ndringsforslag br accepteres . Parlamentet br derfor udtale sig om visse forhold i et plenarmde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Hr. formand , kre kolleger , vi oplever igen , hvordan vigtige sociale og konomiske strukturer i lufthavne , der fungerer fremragende , drages i tvivl under dkke af en angiveligt ndvendig omfattende generel liberalisering , og dt til skade for arbejdstagerne , men ogs lufthavnsvirksomhederne .
<P>
Dertil kommer yderligere negative elementer fra proceduren .
Det er en ignorering af Europa-Parlamentet , nr Rdet ikke engang er villig til at diskutere uofficielt om forbedringer , som Parlamentet har stillet ganske massive krav om .
Det er et resultat , der af Europa-Parlamentet kun kan registreres med afmagt .
Strstedelen af de forslag , vi har stillet , er der ikke taget hensyn til , og det vil - sfremt vores forslag om forkastelse af den flles holdning ikke skulle opn det ndvendige flertal her - sikkert ogs vre den skbne , de andre forslag vil f .
<P>
Heraf flger nogle ndringer og fremskridt i forhold til det oprindelige utilstrkkelige kommissionsforslag , men der er nogle vigtige elementer , der mangler .
Den sociale komponent , Europa-Parlamentet har nsket , og de forslag , der egentlig mere var orienteret efter gennemfrligheden , er nsten sprunget helt over .
Derfor krver vi fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe at begrnse antallet af leverandrer af tjenesteydelser til en eller flere kategorier af ground handling services i hele lufthavnen eller en del , at sikre lufthavnene tilstrkkelig rentabilitet og amortisering af foretagne investeringer samt fastlagte investeringsplaner , hvis saglige , objektive og transparente grunde gr dette ndvendigt .
Lufthavnene skal alts kunne styre den tekniske og operationelle administration af infrastrukturen .
Desuden krver vi at nedstte et brugerudvalg , hvori ogs arbejdstagerne er reprsenteret , og at hjne uddannelsesniveauet for handlere af fly som supplement til den flles holdning og sledes bidrage til sikkerhed og kvalificering .
<P>
Til slut krver vi at sttte arbejdstagerorganisationerne i deres bestrbelser for social sikkerhed og standarder for medbestemmelse ved strukturndringer .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe tilbageviser - som det allerede kom meget tydeligt til udtryk i diskussionen i Udvalget om Transport og Turisme - p det bestemteste bebrejdelsen om , at fagforeningerne har spillet med forkerte kort ; den sttter fagforeningernes standpunkt , for realiteten og den aktuelle udvikling giver fagforeningerne medhold og ogs den holdning , vi indtager .
Der etableres datterselskaber , lnningerne sttes ned , sociale standarder forringes , og deltidsjob har allerede nu i rtier erstattet de gode gammeldags ansttelsesforhold .
Det er en realitet , vi som De Europiske Socialdemokraters Gruppe ikke nsker .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i vores sociale markedskonomi er konkurrence et uomgngeligt element .
Hvem siger ikke ja til liberalisering af konkurrencen ?
Hvem ville vre imod , at markedsmagt ikke tager overhnd ?
Men hvad der i princippet kan accepteres , skal ogs stemme i detaljer .
Konkurrencens vilkr skal vre fair .
Dumping i forbindelse med priser og konditioner er ikke acceptabel .
Kriterierne ved leverandrer og deres ydelser skal defineres entydigt .
Ved ground handling-aktiviteter i Fllesskabets lufthavne skal der tages hensyn til flgende : For det frste lufthavnenes situation med deres forskellige rumlige kapaciteter , der tit ikke kan udvides p grund af manglende plads og kologiske hensyn , for det andet kvalitetssikringen ved ground handling i flypassagerernes og flyselskabernes interesse og for det tredje leverandrernes kvalifikationer . Ikke enhver er i stand til at garantere den ndvendige sikkerhed med prcis teknik , arbejds- og driftssikkerhed og store krav til miljorientering .
<P>
Rdets flles holdning har kun accepteret en del af Parlamentets forslag .
Dertil hrer den udtrykkelige bekrftelse af , at medlemsstaterne skal garantere et hjt niveau af social sikkerhed .
Arbejdstagerret i uddannelsen og sikkerhedsstandarder for beskftigelsen skal der tages hensyn til .
Begrnsningen af selvservicering i lufthavne er ogs medtaget af plads- og kapacitetsgrunde .
Alligevel mangler den afbalancerede sikring af forbrugernes interesser , alts flypassagerernes og lufthavnspersonalets .
<P>
Men der hrer flere punkter til den flles holdning .
For det frste : Hvis der foretages omstruktureringer , skal de eksisterende arbejdspladser og arbejdstagernes sociale beskyttelse prioriteres .
<P>
For det andet : Med hensyn til kvalitetssikringen , der jo er et vsentligt element i vores arbejdspladsproduktivitet i Europa , skal der tilstrbes det hje uddannelsesniveau i henhold til ISO-norm 9000 .
Det er i passagerernes interesse , at der ikke sker nogen fejl ved ground handlingen , at prcision ikke er undtagelsen , men reglen .
En eksamineret handler af fly yder et vsentligt bidrag til overholdelse af de strengeste sikkerhedsstandarder .
<P>
For det tredje : Definitionen af selv-servicering skal affattes entydigt .
Hvis f.eks. moder- og dattervirksomheder kun servicerer indbyrdes , m man alvorligt stille sig det sprgsml , om konkurrencen er sikret her , nr alt kommer til alt !
<P>
For det fjerde : Det planlagte brugerudvalg skal ogs omfatte reprsentanter for rejseorganisationerne og lufthavnspersonalet med henblik p at reprsentere arbejdstagernes interesser .
For at udvalgets neutralitet er sikret , skal udvalgets formand vre uafhngig af lufthavnen og brugerne .
<P>
Jeg appellerer til Europa-Kommissionen om at tilegne sig disse standpunkter .
Hvis De sttter os i forbindelse med disse og andre ndringsforslag i morgen , kan der ikke lngere findes noget argument for at forkaste Rdets flles holdning .
Vi har jo bevget os mod hinanden .
Tag det afgrende skridt nu !
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at hr . Seal efter min mening har gjort et fremragende stykke arbejde , bde med den mde , han har grebet sprgsmlet an p , og med sit forslag om forkastelse af Rdets flles holdning .
<P>
Hvis vi i tilflde som dette undlod at forkaste den flles holdning og besluttede at flge og  underkaste  os en flles holdning , som ingen af os her finder tilfredsstillende , mener jeg , at Parlamentet i bund og grund ville svigte sin opgave og latterliggre sig selv over for Rdet .
Det er et tosset argument , at vi skulle  acceptere dette , fordi det ikke er helt s slemt som den nuvrende situation  .
Under disse omstndigheder synes jeg lige s godt , vi kunne blive hjemme alle sammen og nyde sommeren ved stranden .
<P>

P denne baggrund vil ogs jeg sttte forkastelsen af Rdets flles holdning og sige , at det ikke betyder , at jeg er imod konkurrence eller liberalisering eller for monopoler og anakronistiske tilstande som dem , der i dag hersker i temmelig mange lufthavne . Jeg mener imidlertid , at alt dette skal ske p betingelser som dem , mange medlemmer har nvnt , som drejer sig om sikkerhed , kvaliteten af serviceydelserne , den regionale betydning af mange lufthavne og arbejdstagernes sociale rettigheder .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , skulle denne flles holdning blive vedtaget i denne form , s ville flyselskaberne derved blive diskrimineret p deres hjemsted i betnkelig grad .
Direktivet gr det muligt for ethvert lufthavnsselskab fra frste frd at tilbyde ubegrnsede ground handling services p ubestemt tid , uden at det , som det glder for flyselskaberne , skal underkastes en udvlgelsesprocedure .
Set ud fra et konomisk synspunkt er der ikke nogen rigtig begrundelse for , at et ground handling-selskab br behandles bedre end flyselskabet , der benytter denne lufthavn som hjemsted .
<P>
Dette flyselskab er p sit hjemsted i besiddelse af det ndvendige udstyr og kvalificeret personale .
Det br derfor ubetinget vre bemyndiget til at indstte dette personale , men ogs til at anvende alt udstyr optimalt , da det i sin lufthavn kan levere en kompleks pakke af ground handling services til tredjemand og selv-servicering .
Det kan vel nppe vre Rdets hensigt at udrydde disse og fremtidige arbejdspladser i flyselskaberne .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Farthofer">
Hr. formand , kre kolleger , vi har i dag en betnkning liggende foran os , som i mnedsvis har givet os store bekymringer .
Derfor vil jeg gerne p ny understrege her i dag , at det er vores hovedanliggende at bevare lufthavnene som selvstndige konomiske enheder , og at det skal blive ved med at vre sdan ogs fremover .
Derfor har vi ved frste- og andenbehandlingen forelagt strenge plg for selvservicering .
Kun sdan kan lufthavnenes investeringsevne forblive intakt og ground handlingen i lufthavnene beskyttes mod de hjemlige flyselskabers markedsdominerende stilling .
Desuden er det ogs for mig ndvendigt , at arbejdstagerne er reprsenteret i brugerudvalget .
<P>
Ved s vigtige beslutninger er det ogs ubetinget ndvendigt at tnke i de baner , der vedrrer arbejdsmarkedets parter .
Harmoniserede uddannelses- og sikkerhedsstandarder kunne vre kommet alle til gode . Airlines , passagerer og arbejdstagere .
Det forekommer meget sjldent , at en flles holdning forkastes i det pgldende parlamentsudvalg .
De talrige udtalelser fra alle berrte parter har dog bestyrket os alle i vores beslutninger .
<P>
Det skal vre klart for alle : Rdet og Kommissionen er strandet i forsget p at finde et afbalanceret kompromis mellem airlines , lufthavne og arbejdstagerinteresser .
Hvis hr. kommissr i dag ikke skulle garantere os , at han sttter vores ndringsforslag , findes der kun n lsning for vores Parlament : Forkastelse !
<P>
Rdet m omsider tage til efterretning , at vi tager vores arbejde meget alvorligt , og at det i enhver henseende er kendt , at Parlamentets overvejelser har fundet stor tilslutning hos de berrte parter .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens forslag , hvor man forsger at indfre en vis liberalisering og konkurrence inden for ground handling i lufthavnene fra 1998 .
Desvrre udvander den flles holdning hele grundlaget for Kommissionens forslag , og man udskyder bde liberaliseringen og konkurrencen i alvorlig grad .
<P>
Jeg ville gerne have frt til protokol , hvorledes situationen tegner sig i Storbritannien i dag , hvor der er tale om liberalisering og konkurrence inden for ground handling i lufthavnene , og hvor luftfartsselskaberne har ret til selv at st for disse tjenesteydelser .
Hvorfor skulle britiske passagerer p rejse i Frankrig , Tyskland , Italien , Grkenland og Spanien ikke have ret til det samme serviceniveau som det , de nu kan f i Det Forenede Kongerige ?
Jeg synes , at jeg str i en yderst akavet situation , fordi den flles holdning absolut ikke opfylder mlstningerne fra Kommissionens oprindelige forslag til trods for hele det store arbejde , som Kommissionen , Udvalget om Transport og Turisme ( og i srdeleshed vor ordfrer , hr . Seal ) , luftfartsselskaberne , lufthavnene og alle involverede parter har lagt i sagen .
<P>
Jeg er personligt bange for , at Traktatens artikel 85 og 86 ville vre et bedre grundlag for at f bnet for konkurrence , f afskaffet de nationale monopoler og f fjernet de privilegier og den beskyttelse , som mange af Europas luftfragtselskaber har nydt godt af , nr det glder ground handling i de europiske lufthavne .
Jeg nsker kun det bedste for Europas rejsende , en fin service til en rimelig pris .
For jeblikket betaler de rejsende dyrt for en drlig service .
Vi m give de rejsende valgmuligheder og indfre konkurrence .
<P>
Det er mit nske , at hver eneste en af os , der er her til stede , skal st frem og give udtryk for sin holdning - og stemme for konkurrence , valgfrihed og lavere priser .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg sttter Transportudvalgets forslag om forkastelse af den flles holdning og vil samtidig takke hr . Seal for forslaget .
<P>
Det virker ikke , som om Rdets flles holdning er i stand til at lse et eneste af de problemer , som hele liberaliseringen af lufttransporten har skabt for den europiske luftfartsindustri .
Denne politik udvikler sig faretruende og omfatter ogs de europiske lufthavne .
<P>
Rdet har p provokerende vist ignoreret Europa-Parlamentets forslag og ndringsforslag .
Det har ignoreret konsekvenserne for ground handlingens kvalitet , men isr ogs for lufttransportens sikkerhed .
Det har ignoreret de sociale konsekvenser og de forslag , der er blevet stillet om arbejdstagerreprsentanternes deltagelse i brugerudvalget .
Og endelig har det ignoreret de srinteresser , som luftfartsselskaber , der reprsenterer over 25 % af trafikken i en lufthavn , har , samt de srlige forhold , der glder for lufthavne p er .
<P>
P denne baggrund mener jeg ikke , at Europa-Parlamentet har pligt til at stemme for andet end en forkastelse af den flles holdning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , Rdets forslag om at liberalisere ground handling-funktionerne i lufthavnene kan faktisk f meget alvorlige konsekvenser for beskftigelsen og sikkerheden i lufthavnen i min valgkreds , Dublin , og s afgjort ogs i andre strre lufthavne i hele Europa , sledes som andre talere allerede har sagt .
<P>
Mens jeg ligesom frk . McIntosh principielt gr ind for get konkurrence , s m jeg sige , at de forslag , som her bliver stillet af Rdet , er drligt gennemtnkte og ikke er blevet overvejet ordentligt .
De kan fre til , at der gr tusinder af job tabt i hele Europa i forbindelse med optankning af fly , service , rengring , administration af passagerer og registrering af bagage .
Disse forslag ville ogs fre til en alvorlig svkkelse af sikkerhedsniveauet , og det er jo noget , vi alle m tage meget serist .
<P>
Rdets forslag er blevet forkastet af alle , som er direkte impliceret i denne industri - specielt af luftfartsselskaberne og fagforeningerne - og det kan vi ikke se bort fra .
Aer Lingus anslr , at op til 200 job kan komme direkte i fare , hvis virksomheden bliver tvunget til at opgive ground handling-funktionerne i lufthavnen , mens det centrale , reprsentative fagforeningsrd i Dublin Lufthavn regner med , at sikkerheden vil falde strkt .
Jeg beklager virkelig , at Rdet sledes har ngtet at drfte sagen ordentligt med Parlamentet .
Det har ngtet at tage hensyn til vore forslag , som havde til forml at sikre beskftigelsen og ge sikkerhedsniveauet .
Rdet har endog afslet at diskutere sagen uformelt med Udvalget om Transport og Turisme .
Jeg er vis p , at hr . Seal og hans kolleger har noteret sig dette .
<P>
Jeg vil opfordre medlemmerne til at stemme imod Rdets flles holdning , og jeg hber , at det lykkes os at f det ndvendige antal stemmer .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , behandlingen af forslaget om liberalisering af adgangen til ground handlingmarkedet i Unionens lufthavne kan sammenlignes Europa-Parlamentets behandling af flere andre liberaliseringsforslag i den senere tid .
Hver gang har socialister og andre venstrefljsmedlemmer sat sig imod og prvet at forhindre en udvikling hen imod et strre element af markedskonomi p de pgldende omrder .
Liberaliseringen af posttjenester er t eksempel , ground handling i lufthavne et andet .
Det er som om , socialisterne , De Grnne og andre sger at fastholde os i et samfund fuldt af utidssvarende love og regler , et samfund , hvor fri foretagsomhed ikke fremmes , og hvor staten regulerer adgangen til forskellige markeder .
<P>
Jeg havde ellers indtryk af , at hr . Seals parti , det britiske Labour , ikke lngere nskede at st for noget sdant , men i stedet ville fre en mere tidssvarende , markedsliberal politik .
Dette er benbart ikke tilfldet , og det er srdeles beklageligt .
<P>
Det er prisvrdigt , at Kommissionen forsger at skabe strre konkurrence i Unionens lufthavne , og dens forslag er i vrigt aldeles glimrende .
Flere aktrer p markedet ger konkurrencen og giver lavere priser .
Det har luftfartsselskaberne og i sidste ende de rejsende gavn af .
I det lange lb gavner det faktisk ogs de selskaber , der bliver udsat for konkurrence , idet de tvinges til at udvikle og forbedre deres virksomhed .
<P>
Selvflgelig er der ogs omrder og sektorer , hvor det er vanskeligt at bne markedet ; det glder isr , hvis den pgldende tjeneste krver en speciel infrastruktur , ssom bagagehndtering og levering af brndstof .
Trods dette mener jeg , at vi ved at give Rdets flles holdning en positiv modtagelse m vise vor vilje til at flge Kommissionen i dens intentioner .
En gradvis liberalisering p den mde , som jeg har foreslet , mener jeg vil vre srlig hensigtsmssig .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest sige , at Rdets flles holdning er klart bedre end Kommissionens forslag .
Rdets flles holdning er en forbedring i forhold til Kommissionens synspunkter og forslag , og jeg br endvidere nvne , at nogle af de bestemmelser , som Europa-Parlamentet havde vedtaget ved frstebehandlingen , er blevet accepteret af Rdet .
<P>
Imidlertid er jeg ogs ndt til nu at sprge : hvis den flles holdning forkastes , hvilken situation vil vi s f ?
Det ser ud , som om medlemmerne fra den anden flj ikke har tnkt over dette , mske fordi de har p fornemmelsen , at den flles holdning ikke vil blive forkastet , nr det kommer til stykket .
Hvis den gr det , har vi ingen garanti for , at Kommissionen vil vende tilbage til sprgsmlet , eller for at Rdet vil tage det op til behandling igen .
Vi vil f en situation , hvor ground handling-sprgsmlene vil vre underlagt hr . Van Mierts almindelige konkurrencebestemmelser , og s vil der herske de samme forhold for den europiske lufttransport , som herskede i forbindelse med prsident Reagans liberalisering af lufttransporten i USA .
<P>
Ud fra dette mener jeg , vi br sttte den flles holdning , som den er nu , men ndret til det bedst mulige .
Medlemmer fra alle flje har stillet ndringsforslag , og til kommissr Kinnock vil jeg sige , at hvis Kommissionen erklrer , at den accepterer disse ndringsforslag , eller meddeler os , hvilke den accepterer , vil det hjlpe meget og lgge et strkt pres p Rdet , s det accepterer de ndringsforslag , vi vedtager her .
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige , og jeg synes , vi nu skal koncentrere os om at vedtage de ndringsforslag , som faktisk vil forbedre den flles holdning .
Og det vil vre til stor hjlp , hvis kommissren her vil bist os og vre vor forbundsflle .
<SPEAKER ID=83 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg kan sl fast , at der er stillet et stort antal ndringsforslag fra forskellige gruppers side , ogs grupper , der gr ind for at forkaste denne flles holdning .
For en rkke medlemmer her i Parlamentet vil det , nr de skal afgre , hvorledes de skal stemme i forbindelse med henstillingen om forkastelse , utvivlsomt spille en rolle , hvorledes Kommissionen stiller sig til ndringsforslagene .
Derfor vil jeg sprge kommissren , om vi fr afstemningen skriftligt kunne f Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=84 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , der har i renes lb vret mange lejligheder , hvor jeg har vret enig med hr . Seal , og jeg str her endnu en gang i en lignende situation , og det glder sandelig for de bemrkninger , han fremsatte lige i starten af sit indlg her i dag .
<P>
Indtil sidste torsdag var denne forhandling opfrt p dagsordenen for i morgen .
Ligesom adskillige medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort , ptog jeg mig derfor vigtige , offentlige opgaver .
Men de procedurer , der glder her i Parlamentet , indebrer tilsyneladende , at vigtige forretninger kan ndres med meget kort varsel .
For at vre i stand til at overvre denne vigtige forhandling om ground handling mtte jeg derfor aflyse mine aftaler i fredags .
Jeg finder , at det er vsentligt , at den relevante kommissr , som str for et sagsomrde , er til stede i Parlamentet for at kunne svare for det omrde , som han eller hun er ansvarlig for .
Det var derfor , jeg mtte aflyse .
At sige , at jeg var rasende og ilde til mode over at vre tvunget til at opfre mig s uhfligt over for mange , mange mennesker , som jeg mtte svigte , ville vre en gedigen underdrivelse .
Jeg m indrmme , at jeg ikke p nogen mde tnker p den ulejlighed , det volder mig selv - det betyder intet som helst - men jeg m p det bestemteste anmode rette vedkommende her i huset om at ndre procedurerne , bde af hensyn til Europa-Parlamentets gode navn og rygte og af respekt for offentligheden i almindelighed , idet der naturligvis var mennesker , som gerne ville have overvret denne forhandling og havde truffet foranstaltninger , s de kunne komme til stede i morgen , men som har fundet det umuligt at ndre deres planer , s de kunne vre her i dag .
<P>
Hr. formand , Kommissionens forslag vedrrende ground handling har ikke overraskende , som vi har konstateret her i dag , vist sig at vre kontroversielt , hvilket jo naturligvis fremgr af indstillingen fra Udvalget om Transport og Turisme om , at Europa-Parlamentet skal forkaste den flles holdning .
Det beklager jeg .
Jeg prver at blive enig med udvalget , hvor det overhovedet kan lade sig gre , og jeg forstr bestemt godt baggrunden for udvalgets synspunkt .
<P>
Ikke desto mindre er det mig umuligt at se bort fra den kendsgerning , at ground handling-funktionerne i de fleste lufthavne i Fllesskabet stadig ofte er underlagt et monopol , som udnyttes af lufthavnen eller det frende luftfartsselskab , og det er bestemt ikke at leve op til de krav , det indre marked stiller .
Jeg kan heller ikke se bort fra , at Kommissionen , Rdet og ligeledes Europa-Parlamentet gennem en rkke r har fremhvet , at vi mtte prve at liberalisere ground handling-funktionerne i Fllesskabet .
<P>
Hovedformlet med dette forslag er derfor at indfre nogle grundlggende regler for at sikre , at luftfragtselskaberne fr en reel mulighed for at vlge mellem forskellige leverandrer , sledes at de kan f den service , de har brug for , til en rimelig pris .
I forsget p at sikre , at liberaliseringen foregr s smidigt som muligt , og at der tages hensyn til alle implicerede parters interesser - og jeg tnker her specielt p lufthavnene og de ansatte - er forslaget formuleret p en afbalanceret mde .
<P>
Som tilfldet er for luftfartssektoren , foreslr vi derfor en rkke ordninger , som giver de implicerede parter en rimelig overgangsperiode .
Vi har hrt dette beskrevet her i dag fra visse sider som  for rimeligt  og  for lang en tidsfrist  til omstillingen , men vi handler sledes med henblik p at undg bratte omskiftelser med markante sociale konsekvenser .
Gradvis indfrelse af den nye markedsorganisation og muligheden for at give undtagelser i srlige tilflde vil betyde , at medlemsstaterne fr tilstrkkelig tid til at tilpasse sig den nye situation .
Visse lufthavne vil helt klart vre i stand til at opfylde kravene hurtigere end andre , og ndringerne vil vre lettere at gennemfre for nogle serviceydelser end for andre .
Derfor bner den flles holdning , som Rdet har vedtaget , for fuld adgang til markedet og frihed til selv at ordne tingene p landjorden i lufthavnen .
<P>
I luften , hvor servicefunktionerne jo ganske klart er underlagt strengere krav af hensyn til sikkerhed , pladsforhold og kapacitet , vil det derimod vre muligt at begrnse antallet af leverandrer eller luftfartsselskaber , der nsker selv at st for disse serviceydelser .
Dertil kommer , at medlemsstaterne under srlige omstndigheder kan meddele fritagelse under tilsyn fra Kommissionen . I den begrundelse , som hr .
Seal og hr . Simpson og deres kolleger gav for nsket om , at den flles holdning skulle forkastes , henvises der til , at de forskellige implicerede parter er utilfredse .
Jeg forstr deres synspunkt , da ndringer jo altid vil fre til modstand fra interesserede parter , som sger at forsvare deres hvdvundne stilling , hvad enten der nu er tale om arbejdstagerreprsentanter eller i nogle tilflde luftfartsselskaber , eller i nogle tilflde lufthavne eller leverandrer .
<P>
Jeg m dog sige , at dette forslag iflge sagens natur ikke kan stille n bestemt gruppe blandt de implicerede parter tilfreds , da man jo forsger at tage hjde for hver af de relevante gruppers problemer . Ja , hvis jeg var den lrer , hr .
Simpson henviste til i sin tale , s ville jeg vre ndt til at tage to forskellige faktorer i betragtning , nr der skulle gives karakter for opgaven .
For det frste er der det hensyn , at Fllesskabets konkurrenceregler skal overholdes , og for det andet skal der tages hjde for , hvor store interesseforskelle der er inde i billedet , nr det glder ground handling .
Hvis jeg som lrer tog hensyn til disse to uforenelige og uundgelige sprgsml , ville jeg give mindst 8 ud af 10 for indholdet , 9 ud af 10 for indsatsen og 10 ud af 10 for det originale islt .
<P>
Det problem , der rejser sig her , er ikke udtryk for en konflikt mellem luftfartsselskaberne og lufthavnene p trods af den indsats , man har gjort fra et vist hold - for nu at bruge en lidt krigerisk udtryksmde ; sagen har direkte forbindelse til anvendelsen af Traktatens regler om kommercielle aktiviteter p monopoler eller kvasimonopolistiske situationer , hvad enten den , der udnytter monopolet , er lufthavnen selv eller det frende luftfartsselskab i den pgldende lufthavn .
Den vedrrer ogs det behov , der er for at sikre , at vore luftfartsselskaber , hvis vigtigste marked er Europa , ikke bliver hmmet af konkurrencemssige ulemper i forhold til konkurrenterne fra De Forenede Stater eller fra Det Fjerne sten .
<P>
Kommissionen nsker i hj grad at sikre , at bningen af markedet ikke fr negative konsekvenser for beskftigelsen .
Det er derfor , vi har forsgt at udvirke , at gennemfrelsen sker i flere tempi , omhyggeligt afpasset efter omstndighederne .
Vi tnker ogs p , at de steder , hvor ground handling-funktionerne er blevet liberaliseret , har det sine steder fet den konsekvens , at beskftigelsesmulighederne er steget .
Efter Parlamentets nske rummer den flles holdning mulighed for , at medlemsstaterne kan trffe foranstaltninger , som kan sikre , at der er en tilstrkkelig grad af social beskyttelse , samt at national sociallovgivning respekteres .
<P>
Vi ville ogs kunne acceptere nogle henvisninger til hensyn til og forsvar for sociale rettigheder , navnlig i godkendelsesbestemmelsen eller i normerne og de tekniske betingelser i udvlgelsesproceduren .
<P>
Det er naturligvis vanskeligt at indfre specielle regler , der indebrer undtagelser af hensyn til den sociale beskyttelse for ground handling-sektoren alene , eller at indfje ndringsforslag , som ville hmme bningen af markedet og dermed reducere direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Dertil kommer , at Kommissionen ikke er i stand til at ndre det anvendelsesomrde , som er dkket af direktiv 77 / 187 om overfrsel af virksomheder , ved at henvise til anvendelsen heraf i teksten om ground handling .
Det str fast , at direktiv 77 / 187 bestemt vil finde anvendelse i mange situationer .
Men dets anvendelse under srlige omstndigheder afhnger af , p hvilken mde de passer med de generelle principper , som fastlgges af EFDomstolen .
<P>
Det er p denne baggrund , jeg nsker at svare p de ndringsforslag til forslaget , som forskellige grupper her i Europa-Parlamentet har stillet . For det frste kan Kommissionen delvis godtage ndringsforslag nr .
1 , 8 , 9 og 39 , og vi kan godtage ndringsforslag nr . 27 , 31 , 34 , 37 , 38 , 40 , 42 , 43 og 45 i fuldt omfang , da de jo blev vedtaget ved frstebehandlingen og er med til at forbedre teksten .
<P>
For det andet kan Kommissionen i princippet efter visse omformuleringer acceptere nr . 7 , 11 , 15 , 17 , 20 , 21 , 30 , 33 og 36 .
Kommissionen kan dog ikke acceptere dele af ndringsforslag nr .
1 , 8 og 39 og slet ikke ndringsforslag nr . 2 , 3 , 12 , 13 , 14 , 18 , 22 , 23 , 25 , 26 , 28 , 29 , 32 , 35 og 44 , enten fordi de ikke svarer til direktivets anvendelsesomrde , eller fordi de reducerer dette anvendelsesomrde for meget .
Der er dele af ndringsforslag nr .
9 og 39 , vi ikke kan acceptere , ligesom vi ikke kan acceptere ndringsforslag nr . 4 , 5 , 10 , 24 og 41 vedrrende grnser , datoer , subsidiaritet og komitologi .
<P>
Det er meget vanskeligt at n til enighed om disse sprgsml med medlemsstaterne i Rdet , og Kommissionen m modstte sig , at disse ting bliver taget op p ny , idet det s afgjort ville bringe os p afveje og sinke fremskridtene for denne lovgivning p en meget negativ mde .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag nr . 6 , 16 og 19 , som man ikke mener hrer hjemme i denne sammenhng , eller som strider imod normale forretningsprincipper .
<P>
Som svar p hr . Cornelissens sprgsml kan jeg sige , at han da nemt kan f udleveret de korte begrundelser eller baggrunden for godkendelse eller afvisning af ndringsforslag , og de vil vre til hans rdighed lige efter forhandlingerne .
<P>
Generelt skal det siges , at den flles holdning - som jo i vrigt blev vedtaget af et Rd af transportministre , som omfattede otte socialistiske ministre - afspejler den afbalancerede holdning , vi alle har forsgt at anlgge i denne sag om liberalisering af ground handling .
<P>
Af en rkke rsager , undertiden forskellige rsager , sttter de fleste lufthavne og luftfartsselskaber nu denne , og de foretrkker at acceptere den foreliggende tekst , som den er , fremfor fortsat at svve i uvished .
Der er brug for direktivet , for at vi kan f gennemfrt liberaliseringsprocessen inden for lufttransportsektoren .
For at understrege dette vil jeg gre opmrksom p , at Kommissionen i renes lb har modtaget en rkke klager over de hje priser og kvaliteten af ground handling-tjenesterne i mange lufthavne , hvor disse tjenester fungerer under monopolistiske betingelser .
Det er derfor ndvendigt at forbedre situationen gennem en bred foranstaltning , som kan sikre en vis liberalisering af markedet i alle Fllesskabets lufthavne til gavn for brugere og passagerer , mens medlemsstaterne fortsat har mulighed for at garantere et tilstrkkeligt sikkerhedsniveau , naturligvis med respekt for de ansattes rettigheder .
<P>
Den flles holdning opfylder disse krav , og jeg vil derfor opfordre Parlamentet til at sttte den .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Forhandlingen er dermed afsluttet .
Jeg skal sikre , at Deres bemrkninger om tidsplanen for vore forretninger bliver forelagt for Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , Deres sidste bemrkning glder mig .
Jeg er helt enig i kommissrens kritiske bemrkninger . Jeg synes , at det , der er sket , er yderst pinligt isr for de mennesker , der prver p at flge vore forhandlinger .
Jeg hrte det ogs selv frst fredag . Ingen gjorde sig den ulejlighed at informere formanden for det pgldende udvalg .
Jeg bad fredag sekretariatet om at ringe til s mange af de involverede som muligt for at undg , at de tropper op her i morgen .
Jeg hber , hr. formand , at De er s venlig at drfte det , og at vi vil blive underrettet om udfaldet af disse drftelser .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.09 )
