<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Hr . Wolf har ordet i t minut for en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. kommissionsformand Santer reagerede irriteret p mit sprgsml i gr og udtrykte i den forbindelse bl.a. tilfredshed med , at han ikke begiver sig ned p mit niveau .
En kollega fra en af de store grupper har henvendt sig til mig og spurgt , om jeg virkelig ville lade den udtalelse blive stende .
Den slags angreb fra et kommissionsmedlem skal et parlament med respekt for sig selv da ikke finde sig i !
Derfor belyser jeg mit sprgsml fra i gr og afklarer nogle personlige sprgsml , som hr. formand Santer har stillet til diskussion .
<P>
For det frste , hr . Santer er efter eget udsagn en respektabel mand .
Jeg har ikke haft til hensigt at sige noget , der var egnet til at drage dette i tvivl .
Ganske vist er der en bekymring - det m jeg tilst - der plager mig , nemlig at den politiske holdning , hr. formand Santer i gr gjorde sig til talsmand for , hvor ethvert forlis og ogs ethvert nederlag med smukke ord gres til en succes , en sknne dag kan drive vores EU ud i en alvorlig trovrdighedskrise .
<P>
Jeg er bestyrtet over , at sprgsmlet om Lyon-topmdet og dets funktionalisering for valgkampen , der er objektivt - og ikke kun for hr. formand Santer - her i Parlamentet straffes med autoritr nedvurdering fra Kommissionens side , for hvis sdanne objektive problemer ikke lngere m berres med plastiske ord , s ser det efter min opfattelse sort ud for vores parlamentariske fremtid .
Jeg opgiver imidlertid endnu ikke hbet om , at dette blot var en lapsus , og at hr. formand Santer egentlig har en mere udviklet demokratiforstelse , end at han betragter sig selv som vrighed , som til nd m kritiseres i sdanne fordrejede vendinger , som hofsnoge benytter sig af .
Jeg hber meget , kre kolleger , De vil erkende , at jeg hermed har berrt et flles anliggende for os her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , jeg nsker ikke , at Parlamentet tilslutter sig det foregende indlg , for taleren nvnte respekt for Parlamentet .
Parlamentet respekteres i det omfang , det selv respekterer de vrige institutioner . Den mde , hr .
Wolf i gr tiltalte hr . Santer p , var ikke et tegn p respekt .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Herman , mine damer og herrer , der skal ikke indledes en debat om dette sprgsml .
Hr . Wolf har i overensstemmelse med artikel 108 - personlige bemrkninger - udvet sin ret i henhold til forretningsordenen .
Hans udtalelser var rettet til Kommissionen .
Eventuelle implikationer for Europa-Parlamentet blev ppeget af hr . Herman .
Sprgsmlet skal ikke gres til genstand for yderligere drftelse , da det nu er blevet behandlet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 108 .
<CHAPTER ID=1>
Handelsforhold , kapitalmarkedet og informationsnettene
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0147 / 96 af Ewing for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens anden rapport om gennemfrelse af afgrelsen om rentegodtgrelser fra Fllesskabet p ln ydet til sm og mellemstore virksomheder af Den Europiske Investeringsbank som led i dennes midlertidige lnefacilitet ( SMV-faciliteten ) ( KOM ( 95 ) 0485 - C4-0594 / 95 ) ; -A4-0168 / 96 af Harrison for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om betnkning vedrrende gennemfrligheden af oprettelsen af et europisk kapitalmarked for mindre ekspansionsorienterede selskaber i vkst ( KOM ( 95 ) 0498 - C4-0486 / 95 ) ; -A4-0161 / 96 af Harrison for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold ( KOM ( 95 ) 1075 - C4-0198 / 95 ) ; -A4-0185 / 96 af Hendrick for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens beretning om informations- og samarbejdsnettenes fremtidige virke inden for rammerne af virksomhedspolitikken ( KOM ( 95 ) 0435 - C4-0012 / 96 ) .
<SPEAKER ID=6 NAME="Ewing">
Hr. formand , der cirkulerer nogle meget pessimistiske udtalelser om Unionens erhvervsmssige prognoser .
Kommissionen tegner i sit udkast til meddelelse om europisk erhvervslivs konkurrenceevne et meget dystert billede .
Vor stilling bliver r for r drligere i forhold til USA og Japan .
Mange har talt om de 18 millioner arbejdslse og de 50 millioner p sultegrnsen .
<P>
Men nr jeg nu er begyndt i s dystre toner , kommer jeg til en lysende stjerne p vor europiske konomiske horisont , nemlig de sm og mellemstore virksomheders jobskabende potentiale .
Det glder mig , at jeg er blevet bedt om at udarbejde en betnkning om Kommissionens rapport om noget , der har vret et meget praktisk , vellykket skridt i retning af at hjlpe sm virksomheder med at skabe job .
Jeg vil gerne have flere oplysninger end dem , Kommissionen har givet os .
Indledningsvis vil jeg gerne sige , at jeg accepterer det ene indgivne ndringsforslag .
Deri omtales ogs behovet for flere oplysninger .
<P>
Ideen er i realiteten ganske enkel .
Sammenlignet med store virksomheder er sm virksomheder drligt stillet , nr det drejer sig om at f adgang til finansiering .
Ofte kan de ikke stille garanti .
Men hvis de bare kunne f lnt pengene p rimelige betingelser , kunne de skabe job til os .
S her kommer den praktiske ordning .
Bankerne , der fungerer som formidlere , kan udlne penge til 2 % lavere end standardrenten i en femrsperiode .
Det i ECU tilgngelige belb er 30.000 gange antallet af skabte job .
Det er et meget praktisk skridt .
<P>
Jeg for min del vil gerne vide , om formidlingen af oplysninger om denne ordning er tilfredsstillende .
Bankerne tilskyndes ikke til at sige noget om den .
De siger , at den kan vre konkurrenceforvridende .
De europiske informationscentre gr et godt stykke arbejde , men dem er der ikke nok af .
I et omrde som mit er der et , men da det er et meget stort omrde , er der mange mennesker , der ikke kender til dets eksistens .
Som parlamentsmedlem for et nrmere bestemt geografisk omrde sger jeg at formidle oplysninger til organer ssom sammenslutningen af sm virksomheder .
S ordningen findes alts , men den er ikke tilstrkkelig udbredt .
<P>
Man m dog sige , at Kommissionen har berettet om en betydelig succes .
Men nogle medlemsstater har ikke udnyttet tildelingen .
Vi skal gennem Kommissionen finde ud af , hvad grunden til det er .
Hvorfor udnytter visse medlemsstater ikke chancen , og hvorfor har nogen strre held med jobskabelse end andre ?
Hvorfor kan nogen skabe et job med lavere ln end andre ?
Det er nogle af de supplerende oplysninger , jeg er sikker p , vi kan bruge , hvis Kommissionen kan fremskynde det betragtelige statistiske arbejde , den allerede udfrer .
<P>
I juli 1995 var 95 % af de samlede ressourcer allokeret , s Kommissionen beretter om en betragtelig succes .
Men vi skal vide mere om det , s vi bedre kan sende pengene derhen , hvor de bliver bedst brugt .
Budgetudvalget foreslr , at der fremover indtages en mere positiv holdning til sm og mellemstore virksomheder i randomrder .
Da jeg reprsenterer Highlands og Skotlands er , er jeg naturligvis enig i dette forslag .
Alle job i dette omrde er af afgrende betydning for disse samfunds overlevelse .
<P>
Jeg glder mig over holdningsndringen vedrrende definitionen af sm og mellemstore virksomheder .
Det glder mig , at man har opsplittet kriterierne , sledes at der nu findes meget sm ( under 10 arbejdspladser ) sm ( 10-15 arbejdspladser ) og mellemstore ( 15-250 arbejdspladser ) .
Jeg synes , at ELISE-programmet , som jeg finder meget positivt , skal koncentreres om de meget sm og de sm .
Det er der , de fleste job vil blive skabt .
<P>
Kommissionen praler med , at der allerede er skabt 42.000 job .
Vi skal vide noget mere om , hvor det er og i hvilke konomiske sektorer .
Mske kan Kommissionen give os disse supplerende oplysninger .
Parlamentet glder sig over , at ordningen udvides .
<SPEAKER ID=7 NAME="Harrison">
Hr. formand , sm virksomheder er meget vigtige for Den Europiske Union p grund af deres jobskabende potentiale .
Sm kapitalmarkeder kan potentielt blive store for os og for Europas sm , men hurtigtvoksende virksomheder , hvis gede aktiviteter afhnger af regelmssig , hurtig kapitaltilfrsel p det tidspunkt , hvor deres udvikling eksploderer .
Hvis disse SMV kan ride med p succesblgen , kan vi virkelig bidrage til at lse arbejdslshedsproblemet , som stadig skmmer mange af EU ' s medlemsstater .
<P>
Hjlpen er inden for rkkevidde for disse mindre , hurtigtvoksende , ekspansionsorienterede virksomheder gennem Europas sm elektroniske kapitalmarkeder ssom EASDAQ i Bruxelles , AIM i London , Neuer Markt i Frankfurt og Paris ' Nouveau March .
Jeg vil gerne her gre opmrksom p , at tidligere henvisninger til EASDAQ i min tekst skal erstattes med termen sm , flleseuropiske kapitalmarkeder .
<P>
Alle disse nye markeder er inspireret af verdens mest succesrige kapitalmarked for sm virksomheder , NASDAQ , hvis mest bermte noterede selskab er selveste Microsoft .
Ikke alene er NASDAQ Amerikas drivhus for fremstormende SMV , det huser ogs europiske virksomheder , der trster efter kapital .
10 % af nye selskaber , der noteres p NASDAQ , er europiske , og europiske finansieringsinstitutter kber typisk 20 % af et nyt amerikansk selskabs aktier , der udbydes p NASDAQ-markedet . Nr det noterede selskab er europisk , stiger procentdelen til 35 % .
Det er jo helt sindssygt !
Hvorfor skaber vi ikke muligheder her i Europa for , at vore hjemlige SMV og finansieringsinstitutterne kan komme i kontakt og gensidigt udnytte deres finanser og initiativrigdom til fordel for Europa og europerne .
Jamen , det gr ogs vi nu , og Kommissionens rapport er et svar p denne situation , der ndrer sig s hurtigt .
<P>
Kommissionen og Parlamentet erkender behovet for at fokusere p det specialiserede omrde , som i det amerikanske drivhus NASDAQ har skabt 16 % af alle nye job i begyndelsen af 90 ' erne , selvom det ikke reprsenterer mere end 0 , 04 % af alle amerikanske noterede virksomheder .
Europas fokuserer alts p hurtigtvoksende hjrisikovirksomheder , der giver stort udbytte , og som nsker at g ud over de nationale grnser . Disse virksomheders rasende hurtige vkst betyder ofte , at deres ekspansion i de tidlige r medfrer tab , og de kan ikke noteres p Europas mere traditionelle markeder .
<P>
Parlamentet sttter fuldt ud Kommissionens meddelelse om gennemfrligheden af at skabe mere flleseuropiske kapitalmarkeder , der blandt andet skal vre karakteriseret ved , at de er elektroniske .
En sdan udvikling er vejen frem og truer de eksisterende markedsplaceringer , hvis tnkemde er temmelig platfodet , hvilket ogs glder deres mde at reagere p ndrede markedsforhold .
<P>
Men Parlamentet mener , at begejstringen br tilsttes forsigtighed .
Vi mener , at forhold som likviditet , lovgivning og eventuel protektionisme skal behandles .
Vi opfordrer sledes medlemsstaterne til at ophve deres restriktioner vedrrende pensionsfondes investeringer i vrdipapirer , der noteres eller slges i andre medlemsstater , og i unoterede vrdipapirer .
Vi har jo trods alt et flles marked , og vi br sikre , at dette flles , indre marked ogs kan bruges af vore egne sm virksomheder .
<P>
Men samtidig med liberaliseringen br vi indfre en streng hndhvelse af bestemmelser , der skal indfres af de kompetente myndigheder .
Det skal gres lettere at f adgang til sm kapitalmarkeder .
Adgangsgebyrer m ikke fungere som en hindring .
Investorerne br ikke risikere skattemssig diskrimination i form af dobbeltbeskatning eller kapitalvindingsskat , fordi de vlger at kbe aktier , der er noteret p et marked i en anden medlemsstat .
Vi br i videst muligt omfang sikre , at der ikke finder en overlapning sted , sledes at vi opsplitter vore bestrbelser p at indfre et alternativ til USA ' s NASDAQ .
Det kan vi undg , hvis vi tager udgangspunkt i de eksisterende erfaringer .
For at skabe interesse hos store , institutionelle investorer skal vi have indfrt den strengeste lovgivning , mske endog et europisk brstilsyn i lighed med det amerikanske .
<P>
Systemet til godkendelse af tegningsindbydelser skal harmoniseres eller gres til genstand for gensidig anerkendelse .
Ethvert flleseuropisk kapitalmarked for sm virksomheder skal naturligvis supplere den nationale , officielle brs , men medlemsstaterne br ikke hindre udviklingen af sdanne markeder ved at indfre urimelig konkurrence , for eksempel i form af at tilbageholde afregningsfaciliteter .
Endelig vil jeg gerne gentage , at indfrelsen af euro ' en som flles valuta vil gre et lille kapitalmarked mere attraktivt for alle Europas hurtigtvoksende hi-tec virksomheder .
Et sdant flleseuropisk marked vil i sig selv vre en mde at kanalisere europiske investeringsmidler i den rigtige retning .
Jeg vil gerne udtrykke min glde over Kommissionens rapport .
<P>
Vedrrende betalingsforsinkelser blev jeg for nylig kontaktet i min hjemby , Chester , af en lille virksomhed , der havde cash-flowproblemer , fordi et stort firma betalte for sent .
Deres problem blev endnu strre af , at deres leverandr i kden af mervrdiprodukter var en virksomhed i Sverige , hvor betalingsfristerne er korte p grund af de gamle betalingstraditioner i Skandinavien .
Mit lokale firma var som en lus mellem to negle i det indre marked - dels p grund af det store firma , der gladeligt betaler for sent , dels p grund af dets forpligtelse til at betale det svenske firma , der har korte betalingsfrister .
<P>
To andre firmaer i min valgkreds i Ellesmere Port og Crewe mener , at det faktisk er Europa-Kommissionen , der fr prisen som den , der betaler allersenest .
Da de nvnte , at jeg er ordfrer for Parlamentet om dette problematiske sprgsml , fik de betalingen dobbelt s hurtigt , men det er blot to sm historier i dagens Europa .
Det er de sm virksomheder , der er drivkraften bag Europas vkst og opsving , som alt for ofte er ofre for forsinket betaling fra store virksomheder , lokalstyre eller regeringskontorer eller endog fra selve Kommissionen .
<P>
Det forhold , at nogle medlemsstater ikke tager sagen srlig hjtideligt , fik vi et klart eksempel p , da den britiske viceminister , Michael Heseltine , indrmmede , at han havde vret meget dygtig til at  holde kreditorerne hen  , mens hans eget forretningsimperium blev opbygget .
Det er p hje tid , at vi gr noget ved dem , der bevidst tilsidestter anstndig forretningspraksis ved at betale deres kolleger for sent .
I en anden sammenhng ville de blive kaldt tyve og rvere , og de svindler helt klart de sm virksomheder , der risikerer at g fallit , nr de sdan udsttes for rveri ved hjlys dag .
<P>
Forsinkede betalinger er angiveligt SMV ' s strste problem .
Og situationen bliver vrre , ikke bedre .
Som det fremgr af Kommissionens meddelelse , er der drlige udsigter for virksomheder , der forsger at handle p tvrs af grnserne .
Forskellen i betalingspraksis i Europa er s forskellig , at den gennemsnitlige forsinkelse er p 13 dage efter forfaldsdato , hvor den i Det Forenede Kongerige er p hele 23 dage ; i Sverige er den p kun 7 dage .
<P>
Hvordan fr vi rettet op p denne situation ?
Hvordan hjlper vi SMV med at f deres penge tilbage , s de kan bruges til at investere i hurtigtvoksende sm virksomheder og skabe job for Europas arbejdslse ?
De m huske p , at vi taler om store penge .
Det i Storbritannien etablerede Forum of Private Business anslr , at der til enhver tid er bundet ca . 20. mio .
 som flge af forsinkede betalinger i Det Forenede Kongerige . Mit svar - og forhbentlig ogs Parlamentets - er et direktiv , der skal sigte mod at indfre en lovbestemt ret til at opkrve morarenter af virksomheder , der betaler for sent .
Sdan et system kan tilskynde til en god cirkel , hvor hurtig betaling bliver normen og ikke undtagelsen .
Eksisterende svensk lovgivning og den amerikanske Prompt Payment Act har begge ndret forretningskulturen .
<P>
Vi skal handle for hele det europiske indre marked , mske i frte omgang sge at pvirke alle offentlige institutioner , regeringer og lokale myndigheder .
En lovbestemt ret til morarenter er netop det omrde , hvor Europa kan lave et ml lige mellem stolperne og dermed skabe en jvn bane for alle SMV i Europa .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at fremstte et forslag til direktiv med dette sigte for je .
I mellemtiden vil vi naturligvis sttte alle de andre gode ideer i Kommissionens meddelelse .
Det vil for eksempel vre klogt at fastlgge definitioner for rettidig betaling , at f en flles opfattelse af betalingsfrister - f.eks. 60 dage - idet sdanne forhold skal besluttes af de kontraherende parter , at tilskynde til udviklingen af et flles fakturaformat , at sttte offentliggrelsen af nyttige kreditoplysninger om konsekvent sene betalere , at harmonisere lovgivningen , navnlig vedrrende hndhvelsesprocedurer , at indfre konkrete foranstaltninger til uddannelse af SMV i kreditstyring , noget positivt , der er beskrevet i Lybrand og Coopers rapport om britiske SMV .
Alle disse gulerdder nytter ikke noget uden en stok i form af en lovbestemt ret til at opkrve morarenter .
Det er det , der holder sammen p hele denne vanskelige opgave med at lse erhvervslivets betalingsproblem .
Som parlamentsmedlemmer skal vi sikre , at de sm virksomheder fr en reel mulighed for at gribe ind over for forsinket betaling .
<SPEAKER ID=8 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg udtrykke min psknnelse af Hendrich-betnkningen om informationsnettenes fremtidige organisation og virke .
Integrering af datamatiserede informationssystemer i virksomhederne er af afgrende betydning i en indbyrdes forbundet og ben verden , som den , vi lever i i dag . Virksomhedsverdenen kan ikke vende ryggen til en realitet som informationsnet , Internet , osv .
En realitet , som ndvendigvis m reguleres for at bremse den stigende anvendelse af nettene til udbredelse af kriminelle og pornografiske budskaber og billeder , forsvar for terrorisme , osv . , og for at beskytte personoplysninger og brugernes privatliv .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at komplimentere Rdet ( telekommunikation ) for vedtagelsen af harmoniserede regler om beskyttelse af personoplysninger .
Det er et frste skridt p vejen hen imod en lsning p OECD-plan , europisk plan og internationalt plan .
<P>
I Delors-hvidbogen ppeges , der mange omrder , hvor der kan skabes nye arbejdspladser , men jeg skal ikke skjule , at jeg ikke deler Hendrick-betnkningens tro p , at informationsnet , osv . , er et af disse omrder .
Efter min mening er disse net en uomgngelig ndvendighed , men de skaber ikke ndvendigvis arbejdspladser , da det eneste , de gr , er at tilpasse de nye medier til nutidens behov , og ofte er resultatet tvrtimod nedlggelse af arbejdspladser .
<P>
Jeg vil opholde mig lidt ved pstanden om automatisk oprettelse af nye arbejdspladser .
Ingen tvivl om at fremme af nye teknologier , arbejdsprocesser og procedurer skaber beskftigelse , men desvrre viser de hrde realiteter , at der ofte nedlgges flere arbejdspladser , end der skabes .
P REX-Udvalgets vegne retter jeg en srlig tak til ordfreren for i betnkningen at have optaget de ni konklusioner , udvalget havde formuleret i sin udtalelse , som jeg var ordfrer for .
<P>
Jeg tilslutter mig sledes generelt ordfrerens betnkning og vil blot prcisere nogle forhold vedrrende de eksterne net , som udgr fra Unionen .
Strstedelen af verdens lande har nu accepteret markedskonomiens spilleregler , og sledes opstr der meget store markeder i Asien , Mellem- og Sydamerika samt i Central- og steuropa , hvilket gr det ndvendigt at skabe et transnationalt grundlag for forretningsforbindelser .
Informations- og samarbejdsnettenes opgave er at udbygge disse forbindelser med sttte fra formidlende organer , som er i direkte kontakt med virksomhederne , som f.eks. handelskamre og hndvrks- og erhvervsrd .
<P>
De vigtigste net er Euro Info Centre , BC-Net og BRE .
Hvilke resultater er der opnet ?
Alle godkender princippet og finder det ndvendigt at udvikle nettene .
Vurderingen af resultaterne varierer dog fra net til net .
Effektiviteten kan forbedres vsentligt , og de br tilnrmes mere til virksomhederne .
Fordelingen af menneskelige ressourcer er uensartet , og der er risiko for at skabe net med flere hastigheder .
Driften er ikke tilstrkkelig decentraliseret , og der er for meget bureaukrati .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne understrege disse nets store betydning .
Udvalget konstaterer , at der kan registreres uensartede resultater , anser det for vigtigt at forbedre effektiviteten og hilser med glde de nye muligheder , der gives med en udvidelse af informationskontorernes aktivitetsomrder .
Afslutningsvis takker jeg endnu en gang Kommissionen for de fremskridt den har bevirket p dette omrde .
<SPEAKER ID=9 NAME="Kranidiotis">
Hr. formand , det alvorligste problem for Europa og det europiske samfund i dag er det meget hje arbejdslshedsniveau , vi har , der er en trussel mod vor sociale og konomiske struktur .
Desvrre har Den Europiske Union endnu ikke vret i stand til at udvikle en langsigtet og sammenhngende politik til fremme af beskftigelsen , som bl.a. kunne omfatte finansiering af infrastrukturarbejder , net m.m .
<P>
Der er ellers forslag nok .
Der er den tidligere kommissionsformand Delors ' hvidbog , og der er den nuvrende formand Santers tillidsaftale .
Det , der mangler , er den politiske vilje til at yde den ndvendige finansielle sttte .
Det initiativ , vi behandler i dag i anledning af Kommissionens rapport om gennemfrelsen af afgrelsen om rentegodtgrelser fra Fllesskabet p ln ydet til sm og mellemstore virksomheder af Den Europiske Investeringsbank , er en positiv aktion fra Den Europiske Unions side , men af begrnset rkkevidde set i forhold til det samlede problem .
Det vedrrer de sm og mellemstore virksomheder , som udgr rygsjlen i mange medlemsstaters erhvervsliv , og som er det omrde , hvor der er strst mulighed for at skabe arbejdspladser .
Rapporten beskriver det hidtidige forlb af denne lnefacilitet , og det er gldeligt at se , at der faktisk er sket vsentlige fremskridt , idet instrumentet har fungeret forholdsvis godt .
Det er ikke uden betydning , at der indtil nu er skabt 42.000 nye arbejdspladser .
<P>
Imidlertid er der et par bemrkninger , der m fremsttes om dette problem :
<P>
For det frste , vedrrende arbejdspladser , er det ikke helt klart , hvor de er skabt og inden for hvilke sektorer ; for det andet er det ikke klart , hvordan sttten er blevet fordelt mellem store og sm lande , og mske burde Kommissionen undersge , hvordan man kan begunstige og sttte grnseomrder og randomrder ; endelig mener jeg , at Kommissionen br stille forslag om en udvidelse af programmet , som har vist sig at vre hensigtsmssigt og nyttigt .
<SPEAKER ID=10 NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne forelgge min betnkning for Parlamentet og sige , at arbejdet med at indsamle oplysninger til denne betnkning har vret srdeles spndende .
Jeg har vret meget interesseret i det arbejde , som Euro Info Centrene har udfrt bde i Det Forenede Kongerige og andre steder i Den Europiske Union .
<P>
Som mange vil vide , indledtes virksomhedspolitikken for Den Europiske Union for seks r siden , og disse centre har eksisteret i denne periode .
P et tidspunkt , hvor konomien i Unionen gres til genstand for grundige undersgelser af forskellige grunde - bedrageri , drlig forvaltning og spild - er det vigtigt , at vi vurderer fordele og omkostninger ved disse informationscentre og de tjenester , de yder til de sm virksomheder .
<P>
Jeg har navnlig haft glde af at besge et i min egen region i Liverpool , som har fungeret i et stykke tid , og se , hvordan det hjlper virksomhederne .
De ansatte p centret var meget ivrige efter at vise mig eksempler og case studies p virksomheder , de har arbejdet med , og hvordan de har nydt godt af deres aktiviteter .
Isr fandt jeg det interessant at se , hvordan nettene fungerer , og at nettene rent faktisk eksisterer i hele Europa .
De gr meget for at fremme forholdene for erhvervsliv og handel i Unionen .
Jeg kommer netop fra et interview i BBC , hvor man stillede mig nogle meget klare sprgsml om , hvilke fordele der er ved disse centre i Fllesskabet .
<P>
Min betnkning er opdelt i to sromrder .
For det frste , som jeg allerede har sagt , gr der mange midler fra Unionen til disse centre .
P et tidspunkt , hvor Fllesskabets konomi undersges kraftigt , er det derfor vigtigt , at vi begynder at stte tal p vrdien af det arbejde , de udver .
Det betyder , at vi skal mle fordelene ved disse centre set i forhold til udgifterne .
Som det ppeges i Kommissionens rapport , er der ikke gjort noget srligt for at vurdere disse fordele .
Der forudsttes naturligvis en vis grad af forbruger- eller kundetilfredshed , s vi kan finde frem til disse fordele og s opveje dem mod omkostningerne .
<P>
De ansatte i centrene har indtryk af , at de gr et godt arbejde .
De sttter virksomheder og erhvervsliv , men det er vanskeligt at sige , hvor mange virksomheder de hjlper , og hvor vellykket denne hjlp er .
I nogle tilflde kan et center hurtigt f kontakt til en anden virksomhed i et andet land , men mske sker det frst et halvt r senere , for i mange tilflde er det sdan , at det , der tilbydes , ikke ndvendigvis er den form for tjeneste , som man forventer fra en rdgivende enhed .
Mske har centret blot peget p en brugbar virksomhed , og s tager det noget tid for virksomheden at skabe forbindelse med et andet selskab .
<P>
En virksomhed , der for eksempel slger bolte og nsker at slge i Frankrig , skal i kontakt med en virksomhed i Frankrig , der har brug for bolte .
Denne kontaktskabelsesproces tager mske kun et par timer , men i nogle tilflde tager den mneder .
Det er et omrde , der bekymrer mig , og i min betnkning har jeg foreslet , at der indfres en revisionsprocedure og nogle mlingsparametre , s det bliver muligt at mle fordelene for de sm virksomheder .
<P>
Jeg har ogs foreslet , at centrene , i takt med at vi bevger os i retning af informationssamfundet i det nste rhundrede , gr s meget som muligt for at udnytte de nye teknologier , som de fr adgang til .
For tiden fr centrene de fleste af deres foresprgsler over telefonen og bruger temmelig grundlggende teknologiske metoder ssom e-mail til at sende meddelelser rundt i Fllesskabet og skabe kontakt mellem virksomhederne .
<P>
Her hvor millioner af pund kan skifte ejer p et mikrosekund , og med de aktiviteter , der finder sted p brsen samt de nye metoder til elektronisk handel er det klart , at kontakt mellem to virksomheder - en der nsker at slge , og en , der nsker at kbe - kan ske automatisk .
Jeg kunne godt tnke mig , at centrene begyndte at bruge disse nye teknikker , s Unionens virksomhedspolitik kan komme ind i det nste rhundrede .
Med disse ord beder jeg Parlamentet om at sttte min betnkning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , beskftigelsen i Europa eller rettere manglen p samme har vakt en generel interesse for at sttte produktionen i sm og mellemstore virksomheder . Socialdemokraterne har vret srdeles aktive p dette felt bde i forbindelse med budgettet og i andre sammenhnge .
Dette glder ogs for vores politik p nationalt , regionalt og lokalt plan . Det er forsteligt , at de sm og mellemstore virksomheder helt naturligt netop opererer i sammenhnge , der er srlig ttte p borgerne .
Og det er naturligt , at en stor del af de sm og mellemstore virksomheders problemer skyldes lokale forhold . Ikke desto mindre tror jeg , at etableringen af netvrk og adgangen til informationer vil ge kendskabet til virksomhedskulturen for eksempel i de nye medlemslande .
De nordiske lande er ikke kendt for den vigtige rolle , de sm og mellemstore virksomheder spiller . Men hvis man forstr at udnytte netvrkene , s kan man ogs forbedre beskftigelsen .
Udviklingen af det indre marked , rummer - navnlig hvis vi tnker p den innovative indsats - en betydelig mulighed for de sm og mellemstore virksomheder . De sm og mellemstore virksomheder har imidlertid ogs problemer af den slags , der er til behandling i dag , isr mangler de kapital .
Men ogs grnserne og pengeoverfrslerne volder de sm virksomheder store problemer . Det er umiddelbart indlysende , at de sm virksomheder har behov for begunstigede finansieringsformer , og det er ligeledes indlysende , at isr behovet for risikovillig kapital er stort i jeblikket .
Nr alt kommer til alt , er 1 mia ecu ikke mange penge . Det er under 3 ecu pro persona , s der burde ikke vre noget i vejen for at ge midlerne .
Kapitalomkostningerne er t problem , et andet er isr , at der ikke kan stilles tilstrkkelig sikkerhed . Ogs p dette omrde br der gres noget mere .
EU br srge for , at der er tilstrkkelig konkurrence i alle medlemslandene ogs inden for den finansielle sektor , og at de sm og mellemstore virksomheder ikke afpresses umdeholdent i sdanne sammenhnge . I denne forbindelse vil jeg for at give et konkret eksempel kort skildre en situation i mit hjemland .
Finland afviger i positiv retning fra andre lande ved , at vi har forholdsvis mange veluddannede ingenirer . Denne arbejdskraft er der mangel p i Europa , s der m kunne gres brug af den andre steder .
En mulighed er naturligvis at flytte arbejdskraften , men det vil forrsage sociale problemer . Derfor er det bedre at tilbyde kunderne ingenirarbejde gennem virksomhederne .
Jeg kender en virksomhed , hvis eksport til udlandet ligger oppe p 80 % . Nr man erfarer , at denne virksomhed sidste r p grund af kursudsving mistede s stor en del af sine indtgter , at belbet oversteg den endelige nettofortjeneste , forstr man problemets omfang .
Den drlige betalingskultur i det vrige Europa er ogs et stort problem for den slags virksomheder .
Det medfrer , at virksomhedernes kapitalbehov set i forhold til de hjemlige behov bliver fordoblet , nr de opererer i udlandet . Men hvis de innovative ingenirer bliver ndt til at spekulere p valuta- og finansieringsprgsml , vil deres egentlige beskftigelse trde i baggrunden , og de vil ikke kunne udarbejde planer for rstoffer og energibesparende skibe , som ville kunne forbedre den europiske konkurrenceevne , for nr alt kommer til alt , er det et faktum , at i alle forhold er valutaen en s vigtig faktor , at man ikke kan slippe af med de problemer , den skaber for de sm og mellemstore virksomheder , fr vi fr en flles valuta .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , der er i dag fire betnkninger p dagsordenen , som vedrrer de europiske sm og mellemstore virksomheders stilling p det indre marked .
Ogs i gr under forhandlingen om forenklingen af lovgivningen er begrebet sm og mellemstore virksomheder gentagne gange nvnt .
Med de sm og mellemstore virksomheders stilling gr det lidt som med kvinders stilling .
Mlgruppen er stor og sympatisk , og der tales temmelig meget om den , og der gres meget lidt .
Tag f.eks. sknderiet om budgettet for det europiske flerrsprogram for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi taler om 180 mio ECU , som Kommissionen har brug for til at gennemfre sit handlingsprogram ordentligt .
Lad Rdet tnke p , at dette er et minimum , og hvis dette belb ikke kommer p bordet , behver Rdet efter min mening aldrig mere tale om jobplaner og alt det andet .
<P>
Et omrde , hvor Den Europiske Union har et tydeligt ansvar og ogs virkelig ptager sig dette , er udformningen af mekanismer med henblik p at give de sm og mellemstore virksomheder adgang til risikovillig kapital .
Fru Ewing bemrker med rette , at Den Europiske Investeringsbanks midlertidige lnefacilitet har vret en succes , blot ikke i alle lande .
Parlamentet har derfor forhjet denne budgetpost for 1996 med 50 mio ECU .
<P>
Kommissionens sidste forslag om at yde kreditgarantier for sm og mellemstore virksomheders investeringer , hvormed de sm og mellemstore virksomheder ogs fr bedre adgang , det bifalder jeg , det skaldte ELISEprogram , navnlig fordi det er specifikt rettet mod virkelig mindre virksomheder .
Jeg ser det som en fortsttelse af budgetposten vkst og milj , som jeg i 1995 og 1996 havde lov at forsvare nsten med mit liv her i Parlamentet .
Jeg hber , at det bliver en succes , sledes at ogs ELISE-programmet kan blive en succes .
Det har overordentlig lave trskler og er meget lidt bureaukratisk , det ville derfor fortjene en virkelig succes .
<P>
For det andet glder det min gruppe , at der gres noget ved oprettelsen af EASDAQ , det europiske kapitalmarked for hurtigt voksende innovative virksomheder med grnseoverskridende ambitioner .
Af det nste European observatory for SME ' s vil det vise sig , at det er denne gruppe virksomheder , som vil skabe mest beskftigelse , og vi kan mske lre temmelig meget af deres mde at arbejde p ved lsningen af beskftigelsesproblemet .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at Kommissionen undersger , hvor mange europiske virksomheder der opfylder de opstillede betingelser . Hvor mange europiske virksomheder der faktisk kommer i betragtning for tiltrdelse af EASDAQ , og som nu str noteret p NASDAQ i De Forenede Stater .
Hvor mange af disse virksomheder agter virkelig at komme over til EASDAQ ?
Dette for at kunne vurdere denne fremtidige paneuropiske fondsbrs ' trovrdighed og likviditet .
Det skal vre tiltrkkende for investorer at investere deres penge p denne brs . Det skal vre tiltrkkende for virksomheder at udstede aktier p denne brs .
European Association of Securities Dealers ville mske vre den rigtige instans til at anbefale dette marked til investorerne .
<P>
En europisk foranstaltning med henblik p at forbedre markedets likviditet ville kunne vre afskaffelse af de nationale begrnsninger med hensyn til investeringerne af pensionsfonde i vrdipapirer .
Kommissr Montis seneste udtalelser om at indklage en rkke medlemsstater , nemlig Italien og Danmark , for Domstolen p grund af en restriktiv politik med hensyn til disse pensionsfonde , giver hb for fremtiden .
<P>
Det siger sig selv , at der m vre tydelighed med hensyn til forholdet mellem den fremtidige EASDAQ og de eksisterende nationale og regionale brser . Dette i forbindelse med unsket overlapning og konkurrence .
<P>
Disse sm og mellemstore virksomheder , der som drivkraft skal srge for beskftigelsen , fortjener i jeblikket virkelig sttte fra bde Parlamentet og Kommissionen og ikke mindst , ved den forestende vedtagelse af budgettet , af Rdet .
Nu er sandhedens time kommet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , det var i Kbenhavn i 1993 , at Det Europiske Rd vedtog SMV-faciliteten , hvor der under EIB afsttes 1 mia . ECU til aktioner , som sigter mod at styrke de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne .
I 1994 slog Rdet ( konomi- og finansministrene ) fast , at de pgldende ln under visse omstndigheder kan gres til genstand for rentegodtgrelser , som finansieres over Fllesskabets budget .
Kun ln under EIB ' s SMV-facilitet kan gres til genstand for rentegodtgrelser , som ydes for en periode af fem r og er fastsat til 2 % .
Med andre ord koster et ln med en rlig rente p 8 , 5 % kun lneren 6 , 5 % rligt , og forskellen betales s over Unionens budget .
<P>
Man har i et stykke tid kunnet konstatere , at visse medlemsstater alene har forpligtet en lille del af deres tildeling af det samlede belb , hvilket helt klart er til skade for de potentielle lntagere i disse medlemsstater .
Derfor er vi enige med ordfreren i at opfordre Kommissionen og EIB til at undersge , hvad disse forsinkelser skyldes .
Det har ligeledes kunnet konstateres , at visse medlemsstater har langt mere optimistiske jobskabelsesprognoser end andre , og ogs at visse medlemsstater benbart kan skabe en arbejdsplads med vsentligt lavere ln end andre .
<P>
Der er opnet enighed om fru Ewings betnkning i vor gruppe , men vi har dog et par forbehold .
Jeg vil gerne erindre om , at faciliteten oprindelig sigtede mod at fremme jobskabende investeringer og ikke sttte jobskabelse som sdan .
Det er derfor under disse omstndigheder kritisabelt at skabe en mekanisk forbindelse mellem godgrelsesbelbet - 30.000 ECU pr. ny arbejdsplads - og antallet af nye job , hvis der ikke tages hensyn til arten af den foretagne investering samt kvaliteten og levedygtigheden af de nye job , ogs selv om vi nsker , at denne fllesskabsaktion fr den bedst mulige indvirkning p beskftigelsen .
Derfor forekommer enhver sammenligning mellem virksomheder eller stater en smule vilkrlig .
<P>
Vi mener ligeledes heller ikke , at det skal vre op til medlemsstaterne at vurdere , hvilken vektor har vret mest effektiv til fremme og tilrettelggelse af denne form for facilitet .
Endvidere finder vi ikke , at artikel 10 er velbegrundet , for s vidt som effektiviteten ikke forudstter , at der nedsttes et flles udvalg , som viser sig at vre et ad hoc-kontrolorgan .
<P>
Kre kolleger , til sidst vil vor gruppe gerne sttte hr . Hendricks og hr .
Harrisons betnkninger .
Isr glder vor gruppe sig over hr . Harrisons opfordring til at skabe et flleseuropisk kapitalmarked , hvor ekspansionsorienterede virksomheder i vkst hurtigt kunne mde private og institutionelle investorer til et minimum af transaktionsomkostninger og noteringsgebyrer , men med en hj grad af overskuelighed og sikkerhed .
<P>
Dette initiativ vil dog kun f betydning , hvis hindringer i form af likviditet , lovgivning og risici for protektionisme fjernes .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne debat er af strste vigtighed , da den omhandler konkrete og relevante problemer for den virksomhedsform , der skaber flest arbejdspladser - og som er selve fundamentet for det europiske erhvervsliv - nemlig de sm og mellemstore virksomheder .
Debatten drejer sig om s vigtige sprgsml for SMV som rentegodtgrelser p ln ydet af Den Europiske Investeringsbank og betalingsfrister for ydelser leveret af sm og mellemstore virksomheder , som ofte er under strkt pres fra de store forretningsforetagender .
<P>
Disse sprgsml er af afgrende betydning , idet de har indvirkning p det strste samfundsproblem i Den Europiske Union , beskftigelsen , og det skal endnu en gang understreges , at det er de sm og mellemstore virksomheder , som skaber mest beskftigelse i krise- og recessionsperioder og ogs i stagnationsperioder som den nuvrende .
<P>
Denne debat indeholder sledes en rkke elementer , der m vies den strste opmrksomhed , og det er mig magtpliggende , at denne debat frst og fremmest nr ud til de sm og mellemstore virksomheder , sledes at de forstr , at Europa-Parlamentet og de vrige europiske institutioner er strkt optaget af at forbedre deres vilkr og at etablere hensigtsmssige kanaler , der gr det muligt for dem at udnytte de faciliteter , som de europiske institutioner stiller til deres rdighed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , det er utvivlsomt de sm virksomheder , der er mest interessante i den fremtidige konomiske struktur .
Man m dog advare imod at nre et alt for romantisk og optimistisk syn p deres evne til at skabe nye arbejdspladser .
For det frste er de sm virksomheder af vidt forskellig art .
Underleverandrer er noget andet end virksomheder , der arbejder direkte for konsummarkedet .
Sm virksomheder i forskellige brancher har ogs vidt forskellige muligheder .
For det andet opstr sm virksomheder i stort tal , men sls ogs ud i stort tal .
Mange virksomheder har en begrnset levetid , hvilket ogs mindsker effektiviteten af generelle subsidier .
Selvom sigtet med sttte og lavere renter er godt , er det diskutabelt , om det har nogen effekt i en generel konomisk depression .
<P>
I Sverige har man f.eks. gjort den erfaring , at det praktisk taget er virkningslst at nedstte de sociale afgifter .
Iflge et aktuelt rundsprge blandt smvirksomheder i Sverige forklarer de fleste deres vanskeligheder med et svagt marked .
Og det er klart - det er den konklusion , man m drage - at det til syvende og sidst er den makrokonomiske politik , der afgr , hvor meget de sm virksomheder bidrager til beskftigelsen .
En deflationistisk politik som den , der i jeblikket fres i Europa , hmmer deres muligheder .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Mange tak , hr. formand , fru Peijs , jeg vil gerne give Dem en kompliment for Deres meget energiske mde , hvorp De altid omtaler emnet SMV , og Deres argumenter , og jeg deler mange af Deres argumenter .
Det er dejligt at se , hvilken energi De altid lgger for dagen , bde i vores udvalg og her i Parlamentet .
Rdet br ikke blot tage det til sit hjerte , det er den ene halvdel , men det br beskftige sin forstand endnu mere med problematikken vedrrende SMV i Europa .
For sm og mellemstore virksomheder og politikken for disse virksomheder betyder en politik for grundlaget for vores beskftigelse i Europa .
<P>
Ved sttteforanstaltningerne kommer de sm og mellemstore virksomheder i grunden stadigvk til kort over for store koncerner , over for kortsigtede industribyggerier , netop i landdistrikterne .
Nu kunne man sige , at det er de sdvanlige argumenter fra parlamentarikere , der vil have mere og mere og aldrig er tilfredse .
Sdan er det ikke .
Programmet ELISE er efter min mening en meget god facilitet .
Det vil ogs komme til at bre frugt .
Min opfordring til Kommissionen og Rdet og isr til Rdet lyder : Opstil et konsekvent og gennemtnkt totalkoncept for SMV .
For sene betalinger for arbejde , SMV allerede har leveret , specielt ogs uden for Europa , gr det af med sm og mellemstore virksomheder , og derfor stemmer min gruppe for et directive on payment periods , som er nvnt i hr . Harrisons betnkning , og sttter dette .
Vi sttter ligeledes forslaget fra hr . Hendrick , og min kollega , fru Hautala , vil jo ogs komme ind p emnet om lidt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , dette her er et yderst vigtigt emne .
Jeg taler isr om hr . Harrisons betnkning , og jeg vil gerne lyknske ham med den mde , han har udfrdiget den p .
Han har ppeget forhold , som mange sm og mellemstore virksomheder , der jo er afgrende for vksten i Europa , str overfor .
Snakken om afhngigheden af de sm og mellemstore virksomheder passer ikke til virkeligheden ; disse virksomheder er nemlig meget srbare over for skruppellse , strke drenge , der kan tyre de sm og ngter at betale dem til tiden .
<P>
Det er helt klart et problem for mange sm firmaer .
Jeg er sikker p , at vi alle har vret ude for et firma , hvis levebrd har vret truet og undertiden delagt af , at en stor , magtfuld kunde betaler for sent .
<P>
Man m desvrre konstatere , at de slemme drenge ikke altid bare er andre handelsvirksomheder , men meget ofte offentlige instanser .
Jeg har fra plidelig kilde fet oplyst , at den britiske regering og ogs det skotske kontor er nogle af de vrste syndere .
Det er ganske enkelte for drligt , og det glder mig , at der nu gres noget for at rette op p situationen .
<P>
En lovbestemt ret til at opkrve morarenter p forsinkede betalinger er det centrale i forsget p at rette op p situationen .
Hvis vi kan gre det i en omgang over hele Unionen , vil det vre til utrolig stor gavn for beskftigelsen og skabe fornyet tillid .
I forhold til alle de taler , der holdes i denne triste bygning om dette emne , er dette noget , der vil gre en stor forskel , hvis vi virkelig gr noget ved det .
<P>
Vi m finde ud af , om Kommissionen virkelig mener det serist . Ikke alene foresls der en temmelig svag foranstaltning i rapporten .
Hvis man ser p Kommissionens eget synderegister , skaber det ikke den strste tillid .
Jeg vil ganske kort fortlle en rdselshistorie fra juletiden , som jeg mtte lgge re til i min valgkreds .
En virksomhed , der havde fet bde ros og ordrer fra Kommissionen , var nr fallittens rand , forde det for anden gang stod over for betalingsforsinkelser .
Jeg ringede til Kommissionen og snakkede med en meget hjlpsom kontoransat , der forklarede , at Kommissionen ikke kunne gre noget p grund af mangel p personale i den afdeling , der str for udbetaling af checks , og den person , der underskriver checks , havde kun en begrnset underskrivningskapacitet , og der var ikke nok personale til at give ham checkene . S der var virkelig krise i afdelingen .
Hvis det ikke blev gjort inden juledag , ville der ikke ske noget fr efter Nytr . Her var et firma , der stod over for at g nedenom og hjem og fyre de ansatte , bare fordi det havde gennemfrt en interessant forskningsarbejde og var blevet tilskyndet dertil af Kommissionen .
Jeg vil derfor gerne bede Kommissionens talsmand om nogle garantier og tal for , hvor stor overensstemmelse der er mellem Kommissionens smukke ord og handling .
Vil den skabe orden i eget hus og vre et godt eksempel for resten af Europa ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , de sm og mellemstore virksomheder kan i de seneste r glde sig over den enorme interesse fra det offentlige , bde p nationalt plan og p europisk plan .
De sm og mellemstore virksomheder synes at vre de europiske politikeres klebarn .
Lad os nu blot hbe , at vi ikke i fllesskab krammer de sm og mellemstore virksomheder ihjel .
Denne risiko er bestemt til stede .
Derfor m hovedvgten ved foranstaltninger til gavn for de sm og mellemstore virksomheder ligge p lempelse af de administrative byrder og mere enkel lovgivning .
Det fungerer meget mere effektivt end uanset hvilken subsidieordning , for i praksis viser det sig , at finansiel stimulering af sm virksomheder koster temmelig store anstrengelser bde fra de subsidieydende myndigheders side og fra modtagervirksomhedens side .
Hvad mener kommissren om forslaget om at koncentrere subsidierne om forsgsprojekter , som ivrksttes af serviceinstanser , eventuelt i samarbejde med undervisningsinstitutioner , til sttte for de sm og mellemstore virksomheder ?
<P>
Med hensyn til fru Ewings betnkning om rentesubsidier bemrker jeg , at der er relativ ringe deltagelse af virksomheder med mindre end 250 arbejdstagere .
Dette skyldes navnlig den korte ansgningsperiode .
Det kan anbefales at inddrage lokale og nationale virksomhedsorganisationer i informationen .
De europiske Euro Info Centre br derfor samarbejde tt med den type organisationer .
<P>
S kommer jeg nu til det europiske kapitalmarked for hurtigt voksende virksomheder .
Jeg forstr , at en sdan institution giver en positiv impuls til meget lovende virksomheder , men jeg har t fundamentalt sprgsml : Er det myndighedernes opgave at oprette en sdan brs ?
Efter min faste overbevisning er det ikke tilfldet .
Myndighederne br kun fjerne hindringer og skabe de ndvendige lovmssige betingelser for en sdan institution .
<P>
Til sidst er der problemet med betalingsforsinkelser i Den Europiske Union .
Hvordan lser vi det ?
Med en henstilling eller et direktiv ?
Beslutningsforslaget opfordrer i punkt 6 til et direktiv .
Argumentationen herfor er for tynd .
Et direktiv forekommer at vre udmrket for de sm og mellemstore virksomheder , men hvad fr en selvstndig erhvervsdrivende ud af det ?
Nr andre skal betale til tiden , skal han ogs selv gre det .
Det betyder sledes blot , at der flyttes rundt med pengene .
Ordfrerens argument passer ikke .
Der frigres slet ikke s megen kapital til investeringer og beskftigelse , som han pstr .
Risikoen for , at en kunde ikke betaler , fortstter i mellemtiden med at best .
Selvstndige erhvervsdrivende er derfor mere hjulpet med et kursus , hvorved de bedre kan bedmme deres aftageres kreditvrdighed .
Det er ogs godt , hvis sm virksomheder fr tilladelse til at indlevere momsopgrelsen pr. kvartal , eller at de fr en lngere momsopgrelsesperiode .
Mere vidtgende forslag krnker let kontraktfriheden .
P forhnd giver jeg derfor ikke medlemsstaterne uret , nr de siger , at de ikke har ret meget ud af Kommissionens henstilling .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , SMV fr stadig mere betydning for stimulering af konomien og reducering af den store arbejdslshed .
S meget mere gldeligt er det derfor , at hvis betnkningen drager de rigtige konklusioner , har ydelsen af rentetilskud bidraget mere end forventet til at skabe nye arbejdspladser i sm og mellemstore europiske virksomheder .
<P>
Det er gldeligt , at i denne forbindelse skal definitionen af strrelsen af SMV overvejes og i omfang revideres nedefter for at tage hensyn til de europiske virksomhedsstrukturers realitet .
Velfungerende informations- og samarbejdsnetvrker kan ogs skaffe netop sm SMV den ndvendige markedsadgang , s disse ikke bliver drligere stillet med hensyn til ydeevne og kan deltage i udviklingen af innovationer .
Selvom jeg principielt gr ind for privatiseringer , skal det vre garanteret , at de tilbudte informationstjenesteydelser er enkle og finansielt overkommelige for SMV .
<P>
Endelig skal det ogs iagttages , at de horisontale informations- og samarbejdsnetvrker er ensartet fordelt , for at der heller ikke her er nogen som helst risiko for konkurrencefordrejninger .
<SPEAKER ID=20 NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , i lighed med andre talere vil ogs jeg udtrykke psknnelse af Kommissionens initiativ til at foresl en rkke foranstaltninger til lsning af problemet med de alt for lange betalingsfrister i handelsforhold .
Desuden takker jeg hr . Harrison for hans fremragende betnkning .
<P>
Henstillingen , som i henhold til EF-traktatens artikel 189 ikke er bindende , afviger fra Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om ivrksttelse af et integreret program til fordel for SMV og hndvrksfagene . Til trods herfor sttter Retsudvalget henstillingen , forudsat at dette instrument betragtes som frste fase af reguleringen af betalingsfrister med det forml at skabe en referenceramme .
<P>
Det er umuligt at finde n enkelt lsning , flere foranstaltninger er ndvendige .
Betnkningen udmrker sig ved at foresl lsninger p et bestemt problem .
P internationalt plan ville det vre p sin plads at undersge mulighederne for at udvide Rom-konventionen om , hvilken lov der skal anvendes p kontraktlige forpligtelser , sledes at den ogs kom til at omfatte handelsforhold samt at foretage en undersgelse af forhold , hvor personer trods bestemmelserne i Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence er stdt p vanskeligheder i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af retsafgrelser .
<P>
Som nvnt kan problemerne i forbindelse med betalingsfrister ikke lses ved n enkelt juridisk foranstaltning , og der vil heller ikke kun vre tale om retlige konsekvenser .
Ved enhver bestemmelse om betalingsfrister vil der ogs skulle tages hensyn til aspekter vedrrende skatte- og afgiftspolitik - navnlig for s vidt angr SMV - , bankpolitik - grnseoverskridende overfrsler - , industripolitik , erhvervsfaglig uddannelse og ledelsesteknik .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg sttter forslagene til fordel for de sm og mellemstore virksomheder og vil gerne komme med et eksempel p en lille virksomhed fra min egen valgkreds .
Jeg taler i min egenskab af resmedlem af handelskammeret i South Essex ; jeg er i tt kontakt med og har i de seneste uger mdtes med Thurrock Industrial Association og Basildon Business Association , og s sent som i fredags deltog jeg i lanceringen Business Link Essex sammen med mere end hundrede lokale virksomheder .
Alle disse organisationer arbejder for at hjlpe sm og mellemstore virksomheder .
Sprgsmlet er , hvad Unionen kan gre for at hjlpe os .
<P>
For det frste sttter jeg helhjertet indsatsen mod de forsinkede betalinger , en svbe , der truer mange sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil gerne fortlle om en lille trykkerivirksomhed i Tilbury i Thurrock , S & S Printing , der i det store og hele arbejder for selskaber , der er strre og sidder sikrere i sadlen .
Alligevel er forsinket betaling af fakturaer et reelt problem for lederen , David Stear .
Han siger uden omsvb , at nr disse selskaber , der skylder ham penge , betaler deres lnninger , gr de det med hans penge .
I en anden sammenhng ville sdan noget blive kaldt bedrag , og det er skammeligt , at Det Forenede Kongerige har den vrste rekord i forsinkede betalinger , nemlig gennemsnitligt 23 dage .
Derfor stiller vi med rette dette forslag for at f bragt en ende p denne svbe med de forsinkede betalinger .
<P>
For det andet sttter jeg en viderefrelse af vort europiske program for EU-ln til sm og mellemstore virksomheder , men jeg opfordrer til at forbedre den mde , de administreres p .
Elleve sm virksomheder har nydt godt af eller vret berettigede hertil i South Essex siden 1994 .
For mange af dem har fortalt mig om problemer i forbindelse med denne ordning .
Bankln er af afgrende betydning for denne erhvervssektor , og europisk sttte med et minimum af bureaukrati og rettet mod jobskabelse er en meget effektiv mde at tilbyde sttte p .
<P>
Precision Components i Benfleet , en lille ingenirvirksomhed , der blev grundlagt af ejerens far i en garage og stadig har til huse sammesteds , kunne investere i nyt udstyr for frste gang i fire r .
Fr krisen i 1980 ' erne investerede de i nyt kapitaludstyr hvert r , og vor hjlp har igen gjort det muligt for dem at vokse og blive konkurrencedygtige .
S sent som i denne uge fik Thames Estuary Plastics i Raleigh meddelelse om , at dens rentetilskud fra Europa var bekrftet , og de kunne nu sttte tolv nye job i et projekt til  470.000. Endvidere vil vi med stor begejstring sge at gennemfre den nye lnegarantiordning , ELISE , i mit omrde .
<P>
Terry Pearce fra Precision Components er dog stadig skeptisk over for Europas lfter .
Mens Thames Estuary Plastics mtte vente nsten to r p at f bekrftet deres sttte , har et andet selskab , Camtac i South Woodham Ferrers , mttet vente s lnge , at deres fremgang i mellemtiden betyder , at de ikke lngere har brug for lnet .
En succeshistorie for dem , men ikke for Europa !
Et andet selskab , Beaver 84 Ltd i Basildon , fik ikke engang at vide af deres kontaktperson , at deres ansgning om et ln var opfrt p listen over ln .
Europas rolle blev skjult for dem .
<P>
Lsningen p alt dette er at sikre , at der ydes tilstrkkelige midler , s eftersprgslen kan efterkommes , og vi undgr forsinkelser p ventelisten .
I Storbritannien som helhed er 700 virksomheder blevet hjulpet , men yderligere 650 har ansgt og var sttteberettigede .
Kontaktpersonerne skal gre meget tydeligere rede for Europas rolle , og alle medlemsstater br udarbejde et reservelistesystem for at hjlpe de sttteberettigede virksomheder , der ikke str frst i ken .
<P>
Vedrrende de europiske infocentre er der ingen i Essex .
Der er et enormt hul til det nordlige London i Essex , Bedfordshire og Hertfordshire .
Essex har 66.000 udenlandske og britiske virksomheder , der i alt giver 590.000 job .
Hr . Orejas svar p min foresprgsel i Parlamentet den 13. juni , da han sagde , at tjenesterne skal ydes fra Norwich eller udliciteres derfra , er helt uacceptabelt .
Lad Essex County Council biblioteksservice vre et Euro Info Center .
Der er ikke behov for yderligere penge .
Vi vil bare have titlen , s vi kan f adgang til information , publikationer og andre centres net .
Det fungerer ikke i Essex .
Se p vort tilflde en gang mere .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , det glder mig , at vi , endnu inden vi behandler flerrsprogrammet for de sm og mellemstore virksomheder , kan bruge en hel formiddag p de sm og mellemstore virksomheder .
Siden Edinburgh har det vret sdvane , at ethvert Europisk Rd roser , udtrykkeligt roser de sm og mellemstore virksomheder .
Hver gang fremhves deres rolle med hensyn til den konomiske vkst og skabelsen af beskftigelse , ogs i Firenze skete dette endnu en gang .
<P>
Den principielle og politiske betydning heraf m naturligvis ikke undervurderes , men lad os dog ikke glemme , at det kun kan nytte noget at foretage konkrete politiske handlinger .
For effektivt at forbedre klimaet for de sm og mellemstore virksomheder og for at gre alle de hjtidelige erklringer trovrdige , er foranstaltninger ndvendige .
I organisationen af selvstndige erhvervsdrivende og sm og mellemstore virksomheder , hvor jeg har arbejdet i revis , var det vort faste slogan , at de sm og mellemstore virksomheder ikke er nogen store virksomheder i lommeformat .
Sm og mellemstore virksomheder har egne kendetegn og behver en specifik politik .
Dokumenterne her i formiddag er en rammende illustration heraf .
<P>
Disse virksomheders lille mlestok og deres ofte familiemssige karakter gr , at de skal lse finansieringsproblemer p en srlig mde .
Deres lille mlestok forhindrer dem desuden i at hente sagkundskab hjem p alle omrder , hvorved der er risiko for en kronisk mangel p information .
Sm virksomheder har , nr alt kommer til alt , ogs i hjere grad end store virksomheder besvr med betalingsforsinkelser .
<P>
Fllesskabsinitiativet til tildeling af rentesubsidier p ln var beskedent , men alligevel velkomment .
I sin tid har jeg arbejdet p at formindske mlgruppen til virksomheder med frre end 250 arbejdstagere .
Kommissionen har ikke villet sttte mit ndringsforslag , men havde dog lovet at forbeholde strstedelen af midlerne til denne del .
Jeg er glad for , at jeg i dag konstaterer , at dette lfte er opfyldt .
<P>
Jeg sttter ogs fuldt ud ordfreren , fru Ewing , hvor hun opfordrer til , at der med prioritet lgges vgt p virksomheder med under 50 ansatte .
Forhbentlig vil ELISE give vor nye lnegarantiordning et skub i denne retning .
<P>
De sm og mellemstore virksomheders kapitalmarked er et andet finansieringsinstrument .
EASDAQ kan mske starte i september og vil endelig tilbyde en lsning i og ikke uden for Europa for de hurtigt voksende avancerede hjteknologiske sm og mellemstore virksomheder .
Euro Info Centrene og samarbejdsnettene er mere end nogen sinde ndvendige .
Ordfreren Hendrick har ret , nr han understreger , at servicen over for de sm og mellemstore virksomheder skal vre evalueringsmlestokken .
Det vil vi bestemt ogs tale om ved drftelsen af flerrsprogrammet .
<P>
Endelig er der Harrison-betnkningen om betalingsfristerne .
Betalingsforsinkelser er ikke sjldent rsagen til en eller en rkke konkurser .
De er et onde , som sm og mellemstore virksomheder har temmelig meget at gre med .
Mangelen p kendskab og sagkyndig rdgivning samt en utilstrkkelig intern organisation har bestemt at gre med dette , men ogs mangelen p en magtposition i forhandlingerne spiller bestemt de sm og mellemstore virksomheder et puds .
Sprgsmlet er , om vi kan lse dette med et direktiv .
Personligt har jeg lnge tvivlet , og jeg har hele tiden opfordret til harmonisering af procesretten , indfrelsen af enkle retsprocedurer og fremme af udenretslige voldgiftsprocedurer .
Jeg vedbliver at fremhve ndvendigheden heraf , men indrmmer , at talrige samtaler med selvstndige erhvervsdrivende endelig ogs har overbevist mig om ndvendigheden af et direktiv . Et direktiv med regler om tvungen ret , men ogs , for s vidt angr selve betalingsfristen , regler om supplerende ret .
<P>
Hr. formand , De tillader mig nok , at jeg siger til ordfreren , at jeg synes , at hans vilje til samarbejde har vret eksemplarisk .
Derved har vi kunnet n frem til en betnkning , som fr min gruppes fulde tilslutning .
Fra Kommissionen ville jeg gerne have hrt , hvad den nu prcist har til hensigt med betalingforsinkelserne .
Arbejdes der allerede nu p et forslag til et direktiv , eller er der andre planer ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vores gruppe kan tilslutte sig de synspunkter , ordfrerne har fremlagt her i formiddag vedrrende sm og mellemstore virksomheder .
Det kan ikke vre anderledes , for den , der har et globalt syn p den konomiske vkst i Fllesskabet , kan ikke se bort fra vksten blandt sm og mellemstore virksomheder .
Men da dette er tilfldet , br vi udstyre dem med de ndvendige instrumenter , dels af lovgivningsmssig art , dvs. love , der opfylder de krav , markedet stiller , og dels af finansiel art .
Da der vist ikke er nogen , der betvivler , at udviklingen i den europiske konomi i de kommende r isr vil foreg blandt sm og mellemstore virksomheder snarere end blandt de store , er det ndvendigt , at man udviser en strre opmrksomhed over for SMV-sektoren og tilvejebringer de ndvendige sttteinstrumenter .
I den forbindelse kan vi kun vre positive over for det nye flerrsprogram 1997-2000 , som vi snart skal behandle her i plenarforsamlingen , og som kommissr Papoutsis og GD XXIII udarbejdede for nylig , samtidig med at vi srger for tilvejebringelsen af de ndvendige finansielle instrumenter .
<P>
Opsplitningen af det europiske kapitalmarked udgr sledes et problem for alle virksomheder i vkst ; nr virksomhederne alt for ofte henvender sig til andre lande og andre kapitalmarkeder , er det , fordi vi ikke har gjort vores arbejde ordentligt .
Det er derfor tvingende ndvendigt at arbejde p etableringen af et europisk kapitalmarked , hvor selskaberne kan komme i direkte kontakt med private og institutionelle investorer og med endnu lavere udgifter til mellemhandlere .
Hvad angr betalingsfristerne i handelsforhold , er vi overbevist om , at fnomenet eksisterer og er alvorligt , isr for mikrovirksomhederne , for hvem overholdelsen af betalingsfristerne er en livsbetingelse .
Dette glder i mindre grad for mellemstore virksomheder .
Blandt disse virksomheder er betalingsbetingelserne blot en af de kontraktmssige betingelser , der regulerer forholdet mellem kunden og leverandren .
Det ville derfor vre meningslst at sge ved lov at regulere en af de sdvanlige betingelser , der aftales mellem virksomhederne ; henstillingen vil sledes vre mere end tilstrkkelig , for s vidt angr de mellemstore virksomheder , medens det ville vre nskeligt med lovgivning vedrrende mikrovirksomhederne .
<P>
Et sidste aspekt , jeg gerne vil minde om , er den forskel , der br etableres mellem de forskellige sektorer , for s vidt angr SMV .
Vi er overbevist om , at der er tre sektorer , der br tillgges en srlig betydning p grund af deres iboende potentiale inden for udvikling , beskftigelse og investeringer ; jeg tnker specielt p hndvrksfag , turisme samt handel og distribution .
Inden for disse sektorer , som vi normalt under t benvner den tertire sektor , findes de strste ressourcer og den strste direkte kontakt med forbrugerne , som er det egentlige ml for det daglige arbejde blandt millioner af driftsledere , hvad enten de er sm eller store , der str over for et marked , som vi har pligt til at gre endnu strre og mere effektivt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , med diskussionen af disse fire betnkninger i dag bliver de sm og mellemstore virksomheders betydning endnu en gang fremhvet .
Et vigtigt emne , som tages op her , er oprettelsen af et europisk kapitalmarked for sm vkstvirksomheder .
Det er p hje tid , at et paneuropisk kapitalmarked , EASDAQ , kommer til at fungere p lige fod med det amerikanske NASDAQ .
Dette bliver mske en realitet i slutningen af september .
<P>
Vi taler hele tiden om at skabe varig beskftigelse .
Mere end alle mulige beskftigelsesprogrammer er stimulering af vkstvirksomheder en af de foranstaltninger , som virkelig kan fre til varige job .
En allerede nvnt amerikansk undersgelse bekrfter dette .
De virksomheder , som er noteret p NASDAQ , udgr ganske vist kun 0 , 4 % af alle amerikanske virksomheder , alligevel skabte de 16 % eller 300.000 af det samlede antal arbejdspladser , der blev oprettet mellem 1990 og juni 1994 . Medens der i de 500 strste virksomheder i De Forenede Stater gik 850.000 job tabt .
<P>
Risikovillig kapital bliver , med undtagelse af et par medlemsstater , stimuleret utilstrkkeligt og behandlet stedmoderligt .
Pensioner , som kan spille en vigtig rolle eller kan vre en vigtig kilde til risikovillig kapital , har at gre med begrnsninger eller hje afgifter .
<P>
Den Europiske Sammenslutning af Pensionsfonde forelagde for nylig en betnkning for Kommissionen med en henstilling , som ville resultere i et astronomisk belb i reserver henimod r 2020 .
Betnkningen forsvarer den holdning , at strre mobilitet for pensionsfondes investeringer bde i selve landene og mellem landene indbyrdes kunne spille en rolle .
<P>
Kommissionen m sammen med medlemsstaterne gre sig de ndvendige bestrbelser , fordi de frie kapitalbevgelser her forbliver tomme ord , og fordi der ville komme en lsning p hindringerne , ssom bl.a. dobbelt opkrvning af afgifter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det er en velkendt kendsgerning , at bde vkst og jobskabelse i hj grad bygger p de sm og mellemstore virksomheders eksistens og aktivitet , og at de sm virksomheder spiller den strste rolle .
Vi m dog understrege , at de sm og mellemstore virksomheder , og navnlig de mindste af disse , har alvorlige problemer p grund af den skrpede konkurrence som flge af det indre marked , globaliseringen af produktionen samt den store , multinationale kapitals samordnede aktiviteter .
Resultatet er , at tusindvis af virksomheder forsvinder , som igen betyder tab af titusindvis af arbejdspladser .
Ud fra denne betragtning kan Den Europiske Unions hidtidige foranstaltninger med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder ikke betragtes som tilfredsstillende .
De er alt for lsrevne og administrative og forsger at bruge beskyttelse af virksomhederne som alibi , mens Den Europiske Unions generelle politik undertrykker disse virksomheder og bidrager til deres nedlggelse .
<P>
Dette er grundlaget for vores bedmmelse af programmet  SMV-faciliteten  og dets gennemfrelse .
Vi er ndt til at lede sttten hen til virksomheder , der reelt er ude af stand til at klare de byrder , som de ptager sig , nr de har mttet skaffe kapital udefra .
Vi er ndt til at favorisere sm og mellemstore virksomheder med under 10 ansatte , som udgr 92 % af de sm og mellemstore virksomheder i Den Europiske Union .
<P>
Vi finder derfor den grnse p 500 ansatte , som beslutningen angiver , helt uacceptabel .
I virkeligheden er den blot et middel til yderligere styrkelse af store virksomheder .
Snkningen af denne grnse til 250 sammen med den opdeling af de sm og mellemstore virksomheder i grupper , som kommissr Papoutsis har foreslet , gr i den rigtige retning , men det er ikke tilstrkkeligt .
I betragtning af , at den oprindelige bevilling p 1 mia er blevet udnyttet nsten fuldt ud , opfordrer vi Kommissionen til at udvide programmet og godkende nye bevillinger samt trffe srlige foranstaltninger til styrkelse af de helt sm virksomheder , dvs. virksomheder med under 10 ansatte .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til de synspunkter , der prsenteres i fru Ewings betnkning .
Jeg er helt enig med hende i , at man endnu en gang br overveje at g videre og yde rentesttte til de helt sm virksomheder , og i denne forbindelse indtager ELISE-programmet en nglestilling .
En anden ting , jeg nsker at kommentere , er , at man , nr man anvender offentlige midler til virksomhedssttte , virkelig nje br vide , om sttten nr frem til de gode mlemner , som vi har .
De Grnne har stillet et ndringsforslag desangende til fru Ewings betnkning , hvor vi ogs sttter , at Kommissionen skal redegre for , p hvilke omrder det med disse sttteordninger er lykkedes at skabe arbejdspladser .
Faktisk vil jeg bede kommissren om at gre det lidt klarere , om vi efter hans mening har tilstrkkeligt kendskab til disse sttteordningers indvirkning p beskftigelsen .
I sig selv er rentesttten et glimrende instrument .
Den er fleksibel , og med den kan man mske lidt mere retfrdigt yde sttte til en bredere gruppe virksomheder end med den direkte sttte .
Jeg vil gerne pege p et lidt penibelt eller delikat problem , nemlig at man mske skulle vove at undersge , om virksomhedssttten fordrejer konkurrencen og indvirker p produktionen i sunde virksomheder .
Jeg er interesseret i at hre , om kommissren p noget tidspunkt har overvejet dette sprgsml , og om det er muligt at f Kommissionen til at opklare , om virksomhedssttten fordrejer konkurrencen .
Jeg ved , at man i nogle erhvervskredse ville foretrkke at afskaffe de direkte sttteformer og i stedet lade samfundet sttte virksomhederne ved for eksempel at lette beskatningen af virksomhederne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , forsinkede betalinger er en svbe for vore virksomheder i hele det indre marked .
Det er isr et problem for vore 17 mio. sm og mellemstore virksomheder .
Jeg glder mig over Kommissionens initiativ p dette omrde , men min glde er ikke uden forbehold .
Henstillingen er kun acceptabel i en vis grad .
<P>
Europas SMV og SMI i byer som Dudley , Halesowen , Stourbridge , Smethwick og Wolverhampton i min valgkreds har brug for mere .
I begyndelsen af 70 ' erne grundlagde min far sin egen virksomhed .
En af hans frste strre kontrakter var at opfre et sikkerhedshegn rundt om et fryselager .
Han skulle lne penge i banken til at kbe materialer for .
Fryselagervirksomheden , en internationalt kendt virksomhed , betalte for sent .
Denne forsinkelse fik nsten min fars ny virksomhed til at g fallit , og jeg kan godt huske , hvor bekymret hele familien var over denne konomiske krise .
<P>
Vi skal have ndret forretningskulturen vedrrende forsinkede betalinger , men jeg vil gerne sige til kommissren , at jeg ikke tror , at det kan gres gennem en henstilling , der i det store og hele er en nskeliste for overholdelse af bedste praksis .
Det er guleroden , men uden stokken .
Et direktiv med en automatisk lovbestemt ret til at opkrve rente for forsinket betaling af udestende handelsgld kunne netop vre denne stok .
Behovet for denne lovbestemte ret var konklusionen p en EMAC-hring i april 1995 .
Alle de sm virksomheder , der tog ordet under denne hring , nskede en sdan rettighed .
<P>
Hr .
Sam McCrone fra Scott Young Research i Brierley Hill og hr . Ian Brough , direktr i Dudleys handels- og industrikammer fortalte under hringen om deres erfaringer med forsinkede betalinger , og hvordan det pvirkede deres region .
Isr hr . McCrone understregede , at dette er et emne , der vedrrer hele det indre marked .
Sm og mellemstore virksomheder som hans er ude for store betalingsforsinkelser i andre dele af det indre marked , f.eks. det franske .
<P>
Jeg tror , at vi risikerer at mdes igen om et par r og drfte , hvorfor henstillingen slog fejl .
Vi skal have et direktiv , og det nu .
Vi kan undg at vente to-tre r og rent faktisk give SMV , ikke kun i min del af det industrialiserede West Midlands , men i hele det indre marked , hvad de har brug for .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , vi skal i dag behandle fire dokumenter fra Kommissionen . En meddelelse , en beretning , en betnkning og en henstilling .
Der er ofte meget klogt i disse tekster .
Desvrre omsttes dokumenterne dog ikke altid til konkret handling .
<P>
De fire betnkninger fra konomiudvalget er fortrffelige .
De vidner om indsigt i de sm og mellemstore virksomheders vilkr .
Jeg vil navnlig fremhve n betnkning , nemlig hr .
Harrisons om betalingsfrister i handelsforhold , som burde have vret en behandling af et bindende dokument fra Kommissionen .
Nu er der desvrre kun tale om en henstilling , og derfor fr dokumentet ikke den betydning , som det skulle have haft for at fremme kortere betalingstider og dermed en begrnsning af kravene til de europiske virksomheders likviditet .
<P>
I Sverige har vi gode erfaringer med fornuftige lovbestemmelser om inddrivelse af betalinger til gavn for svel virksomhederne som erhvervslivet .
Hvad jeg imidlertid ikke bryder mig om i Kommissionens henstilling og i den endelige betnkning , er indgrebet i aftalefriheden .
Jeg mener ikke , der er behov for lovbestemte betalingsbetingelser .
Adgang til kapital er en forudstning for , at en virksomhed kan vokse . Der krves ikke kun bedre pengestrmme og muligheder for at generere egen kapital uden en for hrd skattebelastning , men ogs adgang til risikovillig kapital .
Det sidstnvnte glder ikke mindst for de hurtigt voksende virksomheder inden for hjteknologisektoren .
Dette behandler hr . Harrison i sin anden betnkning .
Jeg er enig med ham i , at europiske virksomheder skal have samme betingelser som de tilsvarende amerikanske , og i dette jemed ville det utvivlsomt vre hensigtsmssigt , om der kunne etableres et velfungerende kapitalmarked , for ellers risikerer vi , at de gode ider realiseres andre steder .
Jeg hber , Kommissionen vil tage initiativ til at skabe de retlige forudstninger for , at der kan opst et europisk kapitalmarked .
Skal et sdant kunne fungere effektivt , m man afvikle de forskellige nationale reguleringer og restriktioner , der glder for kapitalbevgelser .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfrerne med disse betnkninger .
De er nyttige bidrag til denne meget vigtige forhandling om sm og mellemstore virksomheder .
Som vi ved , er de meget vigtige for vksten og jobskabelsen i vor Union .
<P>
De ordninger , som Den Europiske Investeringsbank har indfrt , har vret utrolig gode .
Den mde , de i mit land er blevet administreret gennem nogle af forretningsbankerne , har vret meget nyttig for sm virksomheder .
Jeg kunne godt tnke mig , at Den Europiske Investeringsbank ser lidt njere p , hvordan de rent faktisk bruges .
Jeg har fet klager fra nogle virksomheder i min valgkreds over forretningsbanker , der krver , at virksomhederne flytter deres konti til disse banker , fr pengene kan blive udbetalt under ordningerne .
Hvis det er tilfldet , er det beklageligt , og det br undersges .
<P>
Det arbejde , der gres p kapitalmarkederne , er meget vigtigt .
Det strste problem , som de sm virksomheder mder i Unionen , er adgang til kapital .
Men den vigtigste og mske mest presserende af disse betnkninger er den om forsinkede betalinger .
I mit land ved vi , og at den samlede handelsgld til private virksomheder er omkring  46 mia . , at den samlede forfaldne gld nu belber sig til ca .
 20 mia . Disse tal hjlper bestemt ikke de sm virksomheder , og derfor kan betnkningerne vre nyttige , s vi kan n frem til en tilfredsstillende lsning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er knyttet til ledelsen af flere SMV i Frankrig . Det er i den egenskab , at jeg vil fremstte flgende kommentarer til de betnkninger , vi i dag har fet forelagt .
Jeg har aldrig henvendt mig til et EIC for at f oplysninger .
I mit land oversvmmer prfekturer , departementsrd , byrd , handelskamre , fagforbund og mange andre os med oplysninger .
Derfor er det europiske plan en overfldig overbygning for mig .
<P>
Vedrrende betalingsfrister , der nu gr op til seks mneder , angriber De flgerne og ikke rsagen , nemlig generelt den konomiske krise .
Betalingerne ville ske hurtigere , hvis konomien var sund , og den konomiske politik , De ptvinger staterne , fremmer ikke vksten .
Fakturering af renter p grund af forsinket betaling , der er obligatorisk i Frankrig , overholdes sjldent af frygt for at miste kunden .
<P>
Den virkelig gode id i denne betnkning er betaling af moms i forbindelse med betaling af fakturaerne .
Det er en foranstaltning i den rigtige retning , som alle virksomhedsledere vil modtage positivt .
Oprettelsen af et sekundrt europisk marked , sdan som De opfatter det , berrer kun enkelte virksomheder i specifikke sektorer .
For mig ville det vre tilstrkkeligt at gre det sekundre marked i Frankrig mere fleksibelt , s det blev mere tilgngeligt for sm private investorer og virksomheder .
Der er en opsparing , men den investeres ikke i konomien p grund af uhensigtsmssige strukturer .
<P>
Vedrrende kredit forekommer EIB-faciliteten mig at vre selve indbegrebet af en dyr hjlp til jobskabelse , fordi den bliver det centrale i virksomhedernes konomiske opbygning og dermed ofte frer til deres undergang .
At opgive MU ' en , snke renterne og overbevise bankerne om ikke mere at betragte ln til SMV som en risiko , de ikke er rede til at tage , det ville vre en hjlp .
<P>
Jeg mener , at SMV ' s strste problemer er renten , bankernes frygtsomhed , de administrative byrder , beskatningen samt de uforholdsmssigt hje sociale udgifter , og jeg frygter , at ingen af disse problemer bliver lst i Deres Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , fr jeg blev medlem af Parlamentet var jeg i femten r medlem af en lokal myndighed i Det Forenede Kongerige og heraf 10 r som formand og ansvarlig for en organisation med navnet Staffordshire Development Association , hvis hovedforml var at tilskynde til og fremme vkst i sm virksomheder .
<P>
I denne organisation i Staffordshire havde vi mere end 200 medlemmer , lige fra store selskaber som Wedgewood og Steelite , der er kendte - nr De drikker kaffe i Parlamentet , er koppen lavet af Steelite i min valgkreds - til sm bitte virksomheder .
Mine bemrkninger til de to betnkninger , vi har foran os i dag , vedrrer disse sm virksomheder .
<P>
Der er tale om virksomheder med omtrent 5-15 ansatte .
Da jeg var formand for Staffordshire Development Association , opstod der to store problemer for de sm virksomheder .
Et af dem var adgang til kapitalmarkederne .
I fru Ewings betnkning belyser hun problemerne - trods nogle ndringer - for sm virksomheder p dette omrde .
EIB ' s arbejde er bestemt rosvrdigt , men her skal vi tnke p to ting .
De midler , der er til rdighed - 1 mia . ECU - er for sm set i lyset af antallet af SMV i Unionen .
Vi skal have get denne sum i de nste r .
<P>
Det andet vigtige punkt er , at der burde skabes en fond , hvis midler alene skal kunne ydes til de allermindste SMV .
Disse virksomheder , der har meget f ansatte , har meget vanskeligt ved at skaffe sig adgang til ressourcer til udvidelse af deres aktiviteter .
Hvis vi gr tilbage til Delors ' hvidbog , som hr . Harrison ogs sagde , kan vi se , at drivkraften bag vksten er mikro-virksomhederne .
Det er dem , der vokser .
Det er dem , vi skal fokusere p .
Vi skal ogs undersge , hvorfor nogle medlemsstater ikke udnytter mulighederne .
<P>
Et andet punkt er de forsinkede betalinger .
Dette Parlament er kommet med mange smukke bidrag .
Vi har brug for en lovbestemt ret til morarenter .
Alt for lnge er vi get som katten om den varme grd .
Det er lokale myndigheder og store organisationer , halvofficielle organer og nationale regeringer , der i det store og hele er ansvarlige for en meget stor del af dette problem .
Hvis vi ikke har en lovbestemt ret til at opkrve morarenter , hvis vi ikke stiller forslag om lovgivning om dette forhold , svigter vi de sm virksomheder i Den Europiske Union .
De tal for forsinket betaling , som hr . Harrison anfrer i sin betnkning , blegner i sammenligning med omfanget af den gld , der betales i Staffordshire , som er meget mere forsinket og ved at tvinge sm virksomheder i kn .
Lad os f et forslag fra Kommissionen , lad os f en lovbestemt ret til at opkrve morarenter i hele Unionen , s vi kan hjlpe de sm virksomheder .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke glde over disse betnkninger og deres henstillinger .
Isr er jeg glad for forslaget om en lovfstet ret til at opkrve morarenter .
Jeg hber , at det vil ge tilliden til og forbedre gennemfrelsen af det indre marked og fjerne urimelige erhvervsmetoder .
Det ville vre ideelt , hvis virksomhederne tog deres ansvar alvorligt og betalte til tiden , men vi ved , at det ikke er tilfldet , og derfor er det ndvendigt med et minimum af lovgivning for at forbedre erhvervspraksis og sikre gode , rimelige vilkr .
<P>
Virksomhederne skal forst , at forsinket betaling ikke er en god form for kreditforvaltning .
Hvor ofte har vi ikke sagt her i Parlamentet , at vkst i SMV er nglen til bekmpelsen af arbejdslsheden i EU , og i vore regionale politikprogrammer har vi get vor sttte til SMV i erkendelse af dette potentiale .
Det ville vre en parodi , hvis vi p grund af forsinkede betalinger ophver virkningen af alt dette gode arbejde .
<P>
Det er en kendsgerning , at mange sm virksomheder kmper mod forsinkede betalinger .
Deres cash-flow trrer ud .
Innovation og initiativer forsinkes , fordi der ikke kan frigres midler p grund af forsinkede betalinger .
Det er p hje tid , at der gres noget .
Regeringer , offentlige institutioner og Kommissionen br vise et godt eksempel .
De kan indfre en politik med hurtig betaling , uden at der behves en EU-lovgivning .
For nylig stod der i den britiske regerings hvidbog om konkurrenceevne , at sm virksomheder spiller en afgrende rolle for konomien .
De er fleksible og reagerer hurtigt p ndringer .
De fremmer og er hovedkilden til nye job .
Alligevel er jeg sikker p , at De er enig i , at det er skandalst og chokerende , at den britiske konomiminister og talsmand for sm virksomheder , Angela Knight , medlem af det britiske parlament fra min egen valgkreds , sagde , at konomiminsteriet ganske vist betaler 25 % af sine regninger for sent , men at det ikke er den forbrydelse , det er blevet beskrevet som .
Det er en forbrydelse , hvis de sm virksomheder som flge heraf gr fallit .
De bryder sammen , folk mister arbejdet , og vore sociale udgifter stiger .
<P>
Jeg glder mig over dette direktiv .
Jeg glder mig over muligheden for at forbedre sm , britiske virksomheders overlevelsesevne og konomiske muligheder og ogs at bidrage til EU ' s generelle konkurrenceevne ved at forbedre jobskabelsen .
Jeg hber ogs , at det vil tvinge det britiske konomiministerium og fru Knight , der er konomiminister , til at betale deres regninger i tide .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , vi har gjort store fremskridt siden dengang for nogle f r siden , da det kun var en lille udvalgt skare , der beskftigede sig med de sm og mellemstore virksomheder , og det gjaldt ogs i Europa-Parlamentet .
Dette er et forhold , jeg glder mig over !
Men vi befinder os i dag i en vanskelig fase , og der er to sprgsml , jeg gerne vil stille Dem , hr .
Papoutsis : for det frste risikerer topmdet i Firenze , der ikke har vret positivt p det beskftigelsesmssige omrde og derfor heller ikke for de sm og mellemstore virksomheder , at svkke gennemfrelsen og finansieringen af det tredje program til fordel for SMV .
Hvorledes skal vi reagere ?
<P>
Det andet sprgsml er flgende : de sm og mellemstore virksomheder lider under forsinkelser i betalingerne fra de strre virksomheder og ogs fra det offentlige .
Henstillingen er et frste skridt , som jeg selv anmodede om for mange r siden , men hvis det ikke brer frugt , hvis medlemsstaterne ikke gennemfrer det , vil det blive ndvendigt hurtigt at udarbejde et direktiv ; dette er det politiske punkt .
Jeg vil derfor foresl et stort mde med deltagelse af Europa-Parlamentet , Kommissionen og reprsentanter for de sm virksomheder , hvor dette problem vil kunne blive drftet , nemlig at man enten gennemfrer henstillingen eller indfrer et mere bindende instrument .
Dette er mit forslag , hr. kommissr !
<SPEAKER ID=34 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke EuropaParlamentet for dets afholdelse af denne flles forhandling p et s passende tidspunkt .
<P>
Som bekendt har alle De Europiske Rd siden 1993 understreget de sm og mellemstore virksomheders betydning for den europiske konomi .
Topmdet i Firenze understregede den europiske tillidsaftales betydning for beskftigelsen , som hr . Speciale netop ogs fremhvede , og opfordrede de nationale , regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og fllesskabsinstitutionerne til at ivrkstte aktioner for at fremme vksten og jobskabelsen som led i en integreret strategi .
De sm og mellemstore virksomheder anmodes nu om at spille en frende rolle i et sdant tiltag .
<P>
Men jeg vil tillade mig frst at svare direkte p hr . Speciales frste sprgsml .
Efter mdet i Firenze er det nu op til de vrige institutioner , navnlig Europa-Parlamentet i forbindelse med forhandlingen om 1997-budgettet , men ogs Rdet ( budget ) at vise , om vi reelt holder vore politiske lfter og overholder de beslutninger , vi er ndt til at trffe med hensyn til de finansielle konsekvenser af disse politiske lfter .
<P>
I alle disse r har Europa-Parlamentet i sine beslutninger fremhvet den vsentlige rolle , som de sm og mellemstore virksomheder spiller for konomisk vkst og beskftigelse , men ogs de problemer , som de europiske virksomheder str med .
Jeg vil her gerne takke ordfrerne for de fire fremragende betnkninger , de har udarbejdet og har fremlagt i dag .
Disse vigtige sprgsml vil vi ogs f lejlighed til at drfte p et senere tidspunkt i forbindelse med den betnkning , som fr . Thyssen er ved at udarbejde om det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil nu tillade mig at komme ind p betnkningerne n ad gangen :
<P>
Hvad angr det alvorlige finansieringssprgsml , som fr . Ewings betnkning beskftiger sig med , vil jeg gre Dem opmrksom p , at stttefaciliteten for de sm og mellemstore virksomheder i form af 1 mia ecu til rentegodtgrelser p ln blev opbrugt i slutningen af 1995 , mens en betydelig del af ansgningerne , svarende til et belb p over 400 mio ecu , ikke blev imdekommet .
P basis af de oplysninger , der er indsamlet , kan vi ud fra de belb , der er bevilget til konkrete virksomheder , konstatere , at det oprindelige ml , nemlig oprettelsen af 33.330 arbejdspladser , er overskredet , idet der indtil i dag er skabt over 45.000 arbejdspladser .
95 % af lnene inden for SMV-faciliteten er blevet ydet til virksomheder med under 250 ansatte .
Pengene kommer hurtigt i omlb .
I nogle lande er der reelt blevet skabt arbejdspladser med mindre ln end i andre lande .
Dette skyldes , at kapitalintensiteten ikke er den samme i alle industrigrene og over hele Unionen .
Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank undersger , hvordan man kan vurdere den strukturelle karakter af de arbejdspladser , der er blevet skabt via dette facilitetsprogram for de sm og mellemstore virksomheder .
Der er uden tvivl tale om en meget vanskelig proces ; men det er en kendsgerning , at selv om faciliteten for de sm og mellemstore virksomheder var gldende for hele Unionen , var udnyttelsen strre i nogle lande end i andre .
<P>
En sandsynlig forklaring p dette er , at strukturfondene i visse tilflde giver de sm og mellemstore virksomheder mere fleksible betingelser end dem , de fik via SMV-faciliteten .
For det andet spiller de forskellige nationale banksystemers struktur og specielle karakteristika en vigtig rolle , nr det glder spredningen af de statslige stttemidler til virksomheder .
For det tredje spiller antallet og arten af de lneformidlende pengeinstitutter en vigtig rolle for tiltrkningen af virksomheder , der kan drage fordel af dette initiativ .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil komme med mere udfrlige kommentarer til nogle af de punkter , Europa-Parlamentet rejser i Ewing-betnkningen .
Nr vi har udarbejdet den tredje rapport om faciliteten for de sm og mellemstore virksomheder , vil vi vre bedre i stand til at undersge disse sprgsml .
Jeg kan imidlertid fortlle Dem , at lnefaciliteten for de sm og mellemstore virksomheder er en ren succes .
Dette skyldes overvejende , at Kommissionen og EIB havde som flles ml at skabe en simpel og effektiv mekanisme samt sikre en hurtig ikrafttrdelse af denne .
<P>
Vi er nu i den fase , hvor der foretages en meget grundig gennemgang af resultaterne af disse foranstaltningers anvendelse og navnlig fordelingen af arbejdspladserne . Det samme gr Den Europiske Investeringsbank .
Og hvis jeg skal svare p de sprgsml , der blev stillet af fr . Ewing , hr .
Kranidiotis og fr . Hautala , kan jeg ud fra de oplysninger , vi har i dag , og som stammer fra et enkelt land , Frankrig , sige , at lnene hovedsagelig gik til industrivirksomheder med under 10 ansatte .
Kommissionen vil tage Europa-Parlamentets forslag i betragtning under udarbejdelsen af mekanismen vedrrende ELIS-initiativet , et initiativ , der ligeledes er baseret p sm virksomheders jobskabelse via en lnegarantiordning .
Jeg vil endnu en gang takke Dem for Deres sttte til dette nye initiativ , som i hj grad er med til at sttte de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvad angr hr . Harrisons betnkning om Kommissionens meddelelse om gennemfrligheden af oprettelsen af et europisk kapitalmarked for mindre ekspansionsorienterede selskaber i vkst , findes der som bekendt , takket vre bl.a. Kommissionens indsats p dette omrde , allerede forskellige europiske kapitalmarkeder for dynamiske , internationalt orienterede sm og mellemstore virksomheder , ligesom der er markeder under oprettelse .
<P>
Der er isr to initiativer , som br nvnes , fordi de fungerer p europisk plan .
Det drejer sig som EASDAQmarkedet , som er under etablering og vil trde i funktion fra september , samt initiativet EURO-NM , som er et samarbejde mellem tre landes parallelle finansmarkeder , nemlig Frankrigs , Belgiens og Tysklands .
Kommissionen hilser disse initiativer velkomne , eftersom de bidrager til at forbedre de sm og mellemstore virksomheders mulighed for finansiering med risikovillig kapital .
Jeg skal imidlertid blot ppege , at alle disse nye markeder er initiativer inden for den private sektor , initiativer , der fungerer inden for rammerne af konkurrencen mellem kapitalmarkeder oprettet p grundlag af direktivet om investeringsservice .
<P>
Kommissionens rolle har vret at styrke interessen for oprettelsen af nye kapitalmarkeder for sm og mellemstore virksomheder .
Nu hvor den private sektors interesse er blevet vakt , er det op til det samme marked at bestemme disse kapitalmarkeders fremtid .
De sm og mellemstore virksomheders adgang til finansiering med risikovillig kapital og til kapitalmarkederne i det hele taget str p Kommissionens faste dagsorden .
Det er et af de grundlggende finansielle problemer , som mange sm og mellemstore virksomheder str overfor , og det er samtidig et af grundelementerne i det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder .
Kommissionen er netop ved at udarbejde endnu en meddelelse , som vil beskftige sig med fremtidsperspektiverne for disse nye markeder , men ogs med de hindringer , der vil vre for deres vellykkede funktion .
Jeg tror , vi vil kunne forelgge Dem denne anden meddelelse inden for den nrmeste fremtid .
<P>
Hvad angr hr . Harrisons anden betnkning er Kommissionen helt klar over vigtigheden af at imdeg problemet med forsinket betaling , bde for at forbedre de sm og mellemstore virksomheders finansielle betingelser og for at fremme de sm og mellemstore virksomheders grnseoverskridende handel inden for det indre marked .
Som bekendt rettede Kommissionen i 1995 en henstilling til medlemsstaterne om dette sprgsml .
Henstillingen opfordrede medlemsstaterne til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at begrnse problemerne i forbindelse med forsinket betaling .
P Kommissionens vegne vil jeg gerne udtrykke min store tilfredshed med Harrison-betnkningens sttte til de initiativer , Kommissionen har taget p omrdet .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets opfordring til , at man undersger , om henstillingen kan ndres til et forslag til Rdets direktiv , er Kommissionen villig til at foretage en midtvejsevaluering af flgerne af denne henstilling i begyndelsen af 1997 .
Selv tror jeg ogs , vi br udarbejde et direktivforslag - og her er jeg enig med hr . Murphy - men fr vi tager dette skridt , foretrkker jeg at f flere oplysninger om resultaterne af henstillingens gennemfrelse i medlemsstaterne .
En automatisk pfring af renter i tilflde af forsinket betaling er noget , vi br tage alvorligt i betragtning under de overvejelser , vi skal gre os .
Og hvis jeg samtidig skal svare p hr . Speciales andet sprgsml om muligheden af at arrangere et stort mde mellem Europa-Parlamentet , reprsentanter for de nationale parlamenter samt reprsentanter for de sm og mellemstore virksomheders organisationer , vil jeg sige , at jeg personligt finder denne ide fremragende .
Jeg tror sagtens , EuropaParlamentet er i stand til at tage et sdant initiativ , og selv vil jeg love at sttte dette initiativ , s godt jeg kan , som reprsentant for Kommissionen .
Desuden vil tjenestegrenene under Generaldirektorat XXIII st til rdighed og yde Dem assistance ved et sdant stormde .
<P>
Men vi m g endnu videre , og det skal ske med strst mulig omtanke .
Jeg tror , vi fr rig mulighed herfor i forbindelse med det nye flerrige program for de sm og mellemstore virksomheder , som undersger muligheden for at fremskynde den evalueringsproces , som er fastlagt i henstillingen af 1995 om forsinket betaling .
Denne detaljerede gennemgang af sprgsmlet vil danne grundlag for en vurdering af behovet for videre aktioner .
Endvidere vil Kommissionen sttte aktioner ivrksat af forskellige organisationer med henblik p at forbedre betalingsvanerne inden for industrien , ligesom den vil tilskynde medlemsstaterne til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at begrnse problemerne med forsinket betaling .
<P>
Endelig hvad angr hr . Hendricks betnkning , glder det mig , at denne betnkning er enig i Kommissionens holdning og forslag vedrrende informationsnettenes fremtidige virke og udviklingen af virksomhedsrelationer .
Og isr glder jeg mig over Hendrick-betnkningens anerkendelse af , at alle Den Europiske Unions virksomheder har en klar fordel af disse net .
Nettene har til forml at fremme virksomhedernes adgang til informationer , og samtidig giver de virksomhederne en udmrket mekanisme til at skabe indbyrdes relationer mellem virksomheder og firmaer .
<P>
Kommissionens beretning om informations- og samarbejdsnettenes fremtidige virke er kommet i stand efter omfattende hringer af nettenes medlemmer .
Beretningen giver udtryk for et flles nske om at fortstte og intensivere de aktioner , der er ivrksat i forbindelse med funktionsmlstningerne .
De grundlggende problemstillinger , som analyseres i denne beretning , er blevet inddraget i forslagene om det tredje flerrige program for de sm og mellemstore virksomheder , som er til behandling i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den fremgangsmde , Kommissionen valgte , dvs. at tilskynde til skabelsen af et gunstigt milj for virksomhedsvkst i Den Europiske Union , havde en klar decentraliserende karakter .
Konsulentorganisationer over hele Europa har sat sig for at overstte mlstningerne om det indre markeds virkeliggrelse i praksis .
Og dette forsger de at gre via en forbedret formidling af informationer om de risici og muligheder , dette indebrer , samt naturligvis ogs ved at fremme samarbejdet mellem virksomheder og regioner .
Dette decentraliserende tiltag havde den fordel , at det fremmede en strategisk europisk dimension inden for rammerne af virksomhedernes aktiviteter p lokalt , regionalt samt nationalt plan .
Endvidere bidrog det til en effektiv forberedelse af virksomhederne til konomiens globalisering .
<P>
Kommissionen deler de synspunkter , som ordfreren gav udtryk for , hvori han anbefaler de europiske informationscentres fortsatte funktion med lokale vrtsorganisationer og naturligvis ogs anbefaler udbygningen af samarbejdet med nyere net .
Kommissionen deler endvidere det synspunkt , at nettenes aktiviteter br bestemmes af eftersprgslen og skal vre service-mindede , ligesom vi er enige i konstateringen af , at et bedre kendskab til de kvalitative sider og til kundeservice er vsentlige aspekter af informations- og samarbejdstjenesterne .
<P>
Med hensyn til nettet af Euro Info Centre har Kommissionen i sin beretning banet vejen for det forslag , der blev fremsat p Det Europiske Rd i Madrid , om fornyelse af de europiske informationscentres mandat , s de kommer til at fungere som frste kontakt , eftersom der er et benlyst behov for strre gennemsigtighed i de utallige fllesskabstjenester , de tilbyder .
Dette er ogs rsagen til , at Kommissionen foreslr bevarelsen af de to eksisterende samarbejdsnet , dvs . BC-NET og BRA , idet der tages hensyn til de behov , de sm og mellemstore virksomheder har givet udtryk for , nemlig at sgningen af samarbejdspartnere til firmaer foretages p forskellige mder svarende til det niveau , det nskede samarbejde skal foreg p .
Endvidere er nettenes anvendelse af den nyeste teknologi med henblik p at forbedre deres funktion ogs et sprgsml , der er taget i betragtning i det nye flerrige program for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg har her forsgt at give en kort fremstilling af de grundlggende sider af de vigtige sprgsml , som de fire betnkninger omhandler .
Jeg tror , at de sm og mellemstore virksomheder vil komme til at spille en afgrende rolle for den europiske konomiske vkst de kommende r .
Den forhandling , vi har haft i dag , har vret til stor nytte .
Den har leveret et vsentligt bidrag til vor imdegelse af de srlige problemer og fremme af den europiske virksomhedspolitik .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke de fire ordfrere og Europa-Parlamentet for den sttte , de gennem rene har givet til udarbejdelsen og gennemfrelsen af politikkerne samt programmerne for de sm og mellemstore virksomheder , og forsikre Dem om , at Kommissionen vil tage alle Deres bemrkninger og forslag i betragtning .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Paoutsis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , vores gruppe har stemt imod Schulz-betnkningen , fordi hr .
Schulz af indenrigspolitiske grunde har udarbejdet en yderst selvmodsigende betnkning gennem sine ndringsforslag , hvormed han har forsgt at nedgre de bayriske sikkerhedsorganer , der er en vigtig front for hele Europa i kampen mod den organiserede kriminalitet . Derfor har vi ikke kunnet stemme for denne betnkning , og vi appellerer til hr .
Schulz om at tage den amerikanske kongres og det amerikanske senat som eksempel , hvor begge de store partier i fllesskab har givet stdet til et stort program mod det nukleare smugleri , som de har betegnet som trussel nr . 1 for De Forenede Stater , og dt p grundlag af en rapport fra instituttet for strategiske studier , hvori det lgges til grund , at der er beget i hundredvis af tilflde af nuklear kriminalitet fra den tidligere Sovjetunions omrde .
<P>
De Forenede Stater har etableret et samarbejde mellem de store demokratiske krfter .
Hr . Schulz har forspildt denne chance , og jeg hber , vi p dette punkt snart vil flge De Forenede Staters eksempel .
<SPEAKER ID=37 NAME="Caudron">
Frst vil jeg gerne lyknske vor kollega og ven , hr . Schulz , med hans fortrinlige betnkning og det store arbejde , han har lagt i den .
<P>
Det er helt berettiget , at vi beskftiger os med denne temmelig nye handel med nukleare materialer .
Denne ulovlige handel er forbundet med en fare , der er uden fortilflde i forhold til , hvad vi har vret ude for p andre omrder .
<P>
Derfor skal vi g tilbage til problemets oprindelse , nemlig fremstilling af energi .
Vi m ikke helt og holdent tage afstand fra atomenergi til civile forml .
Til gengld skal vi vre mere forsigtige og rvgne over for de mulige farer , den medfrer .
<P>
Derefter skal vi overveje oparbejdningen af nukleart affald og afskaffe denne morbide handel , som jeg ofte har taget afstand fra .
<P>
Vi skal have fuld kontrol over alle strmme af fissile materialer og andet nukleart affald .
Dette arbejde kan udmrket plgges Euratom , hvis Kommissionen og Rdet beslutter det .
<P>
Europa m ikke lngere vre et omrde , hvor der rder en konstant nuklear fare .
Derfor skal vi tage hensyn til de mange sprgsml , vi str over for i landene i Central- og steuropa , der i dag spiller hjt spil med det nukleare civile og militre arsenal , de rder over .
<P>
Vor pligt er naturligvis at bekmpe spredning af disse stoffer .
Her skal vi have en konkret viden om handlen og de risici , den medfrer .
<P>
Der skal vre en strk politisk vilje til at beskytte befolkningerne .
Jeg nrer intet nske om snart at komme til at lide p grund af de  troldmandens lrlinge  , som jeg tog afstand fra for et par mneder siden .
<SPEAKER ID=38 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Det er klart , at man kraftigt m bekmpe ulovlig handel med nukleare materialer .
Denne handel er menneske- og miljfjendtlig .
Der m trffes foranstaltninger til at forhindre den .
<P>
Men vi undertegnede mener , at dette bliver brugt som argument for at gennemfre etableringen og en udbygning af Europol og som et pressionsmiddel over for medlemsstaterne for at f dem til at ratificere Europolkonventionen .
Derfor vlger vi at undlade at stemme ved den endelige afstemningen om Schulz-betnkningen .
<SPEAKER ID=39 NAME="Holm">
Jeg mener , at man p dette omrde m forholde sig til det grundlggende problem , nemlig fremstillingen af radioaktive stoffer , der frer til , at der finder en handel sted med  restprodukterne  .
Dette problem omtales i punkt 3 i Schulz-betnkningen , hvilket er positivt .
Jeg agter derfor at stemme nej til ndringsforslag 22 , hvorefter det skal udg .
<P>
Ulovlig handel med nukleart materiale er ikke kun et problem i EU-landene , det er ogs et internationalt problem .
Derfor krver det ogs international handling at lse det , og derfor er det indlysende , at FN og Interpol m have flere ressourcer for at kunne gre noget .
Alle berrte nationer m arbejde tt sammen , ikke kun i EU , men ogs , og frem for alt , p internationalt plan .
Europol er ikke den rette organisation til at tage sig af disse sprgsml , idet Europol ikke er en global organisation , der eksempelvis ogs omfatter OSCE-landene .
Jeg stemmer imod bl.a. punkt 18 , hvori Rdet og medlemsstaterne opfordres til ufortvet at ivrkstte og udbygge Europol .
<SPEAKER ID=40 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemmer for Schulzbetnkningen om ulovlig handel med nukleare materialer og radioaktive stoffer .
Det gr vi , fordi vi er enige med ordfreren i , at det er absolut ndvendigt at gre noget for at forhindre ulovlig handel med radioaktive og nukleare materialer .
<P>
Som situationen ser ud nu , er det faktiske problem meget lille , men henne om hjrnet ligger et meget stort potentielt problem .
Hvis vi ikke behandler problemet med den rette respekt , kan det udgre en trussel for miljet , folkesundheden , den indre sikkerhed og den internationale sikkerhed .
<P>
Et af de vigtigste midler til bekmpelse af den ulovlige handel er en optimal udnyttelse af den tilgngelige teknologi .
Derfor opfordrer Europa-Parlamentet med denne betnkning Kommissionen til at evaluere de muligheder , den moderne teknologi giver os .
Det er ogs af afgrende betydning , at vi gennemfrer en nje overvgning og en omfattende registrering af handlen med radioaktive og nukleare materialer for p den mde at kunne optrvle illegale forgreninger .
Derudover er det klart , at man skal holde et vgent je med de steuropiske lande , herunder undersge , om de steuropiske lande overholder sikkerhedskontrolreglerne , samt hvordan man kan styrke og udbygge sikkerheden .
<P>
Det er dog vigtigt at understrege , at selv om problemet potentielt er stort , skal vi ikke beg den meget almindelige fejl at udtnke en alt for kompliceret og omfattende lsning , som blot forvrrer problemet i stedet for at lse det - lsningen skal passe til problemet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Kreissl-Drfler">
Selv de mindste mngder plutonium er tilstrkkelige til at forgifte hele menneskeheden .
Vi skal derfor forhindre , at plutonium overhovedet opstr .
Vi skal derfor stte en stopper for den civile og militre udnyttelse af atomenergi .
<P>
Med dette farvel er det allerede eksisterende plutonium imidlertid ikke skaffet af vejen .
De civile og militre beholdninger skal lgges bent frem og underkastes Euratoms og IAEA ' s kontrol .
Plutonium m p ingen mde fortsat transporteres rundt p vores veje og i luften .
<P>
Isr plutoniumskandalen i Mnchen giver anledning til en rkke sprgsml , der br afklares af et undersgelsesudvalg : For det frste : Forbundsregeringen , den bayriske delstatsregering og myndighederne har af valgtaktiske grunde disket op med eventyrhistorier over for offentligheden .
De har p uforsvarlig vis nret angsten og under overtrdelse af international ret udsat mange mennesker for alvorlig fare .
Med rigsadvokat Helmut Meier-Staude i spidsen har de frst skabt eftersprgslen efter plutonium for med megen sthej at kunne tale om et nukleart marked og prsentere sig som antidiskriminelle supermnd .
<P>
For den mbende offentlighed rejser der sig s det sprgsml : Hvem er nu den farligste og mest kriminelle , den bayriske delstatsregering eller de nukleare forhandlere ?
<P>
Det andet sprgsml : Hvornr informerede forbundsregeringen EURATOM ?
Der er nvnt to tidspunkter .
Alts : Hvem lyver , den tyske forbundsregering eller EURATOM ?
<P>
Plutoniumskandalen rejser et tredje sprgsml : Sprgsmlet om forholdet mellem efterretningstjenesten og politiet .
I Forbundsrepublikken Tyskland havde man efter de frygtelige erfaringer med Gestapo under naziherredmmet trukket skarpe grnser mellem efterretningstjenesten og politiet .
Netop i Bayern bliver disse grnser mere og mere udviskede .
Mnchen-skandalen har vist , hvad det frer til . Begge organer bliver uberegnelige og ukontrollerbare .
Lovovertrdelser bliver sledes fremprovokeret .
<P>
Min kollega hr . Schulz har i sin udmrkede betnkning taget de komplekser op , jeg har berrt .
Derfor har vi stemt for betnkningen .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Det Europiske Rd i Firenze gav et meget forvirret billede af beskftigelsesproblemerne .
I det italienske formandskabs beretning i gr var der to udtryk , der er karakteristiske for Europas nuvrende holdning .
For det frste at der ikke findes en mirakelsning p arbejdslsheden ; for det andet at det nationale niveau er det mest hensigtsmssige at bekmpe arbejdslsheden p .
Hvis man lgger disse to holdninger , der for vrigt er indbyrdes modstridende , sammen , nr man ikke frem til noget srlig spndende .
Dette pludselige nske om at respektere medlemsstaternes kompetence ville vre mere overbevisende , hvis ikke man fik indtryk af , at det er dikteret af magteslshed , og hvis nrhedsprincippet ikke blev overtrdt hver eneste dag , isr i form af hr . Santers tillidspagt , trods alle hans gode hensigter .
<P>
Isr i forbindelse med international handel kan man sprge sig selv , om ikke denne nye prsentation har det skjulte forml at udvande Europas ansvar ved sledes at omfordele rollerne .
Kommissionen styrter verden rundt for at forhandle aftaler om frihandel p vegne af menneskehedens velfrd , mens medlemsstaterne forsger at lse en arbejdslshed , der delvist er en flge heraf .
Vi er naturligvis ikke enige i denne for Kommissionen lidt for praktiske fordeling ; den burde i stedet indse , at dens fremmeste rolle er at forsvare Europas lande .
<P>
I konklusionerne fra Det Europiske Rds samling i Firenze vedrrende regeringskonferencen er der et andet forslag , nemlig at sikre en bedre koordinering i Europa mellem de nationale politikker .
Denne politik er baseret p tanken om , at en bedre koordinering p europisk plan vil give positive resultater i sig selv , over alt og for altid .
Desvrre kan man sprge sig selv , om en bureaukratisk koordinering af drlige politikker , nemlig de nuvrende , ikke snarere vil bidrag til at lamme vkst og beskftigelse , hvilket bevises af erfaringerne fra de lande , der ikke er blevet medlem af Unionen .
<SPEAKER ID=43 NAME="Ribeiro">
Det Europiske Rd i Firenze var dybt prget af den skaldte kogalskabskrise , der dog i sidste instans reddede selve topmdet ved at give det udseende af , at det havde vret en succes , fordi der - tilsyneladende med stor beslutsomhed - var fundet en lsning p problemet med en enkelt medlemsstats blokering af arbejdet .
Men det er et sprgsml , om der reelt opnedes en lsning , der utvetydigt beskytter folkesundheden p grundlag af videnskabelige kriterier .
Hvad dette angr , er der intet grundlag for et entydigt bekrftende svar , men Parlamentets beslutning tager ikke dette afgrende sprgsml op .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze var endnu et topmde , hvor der endnu en gang blev gjort forsg p at faststte og vedtage politikker , foranstaltninger og aftaler til imdegelse af den stigende arbejdslshed og den forringelse af de sociale forhold , som er en flge af tidligere europiske topmders inkonsekvente holdninger .
Men n boykot aflste en anden , uden at dette er blevet gjort til genstand for kritik .
En anden medlemsstat overtog hovedrollen p topmdet og forhindrede , at der blev vedtaget forslag og hensigtserklringer , som kunne fjes til de tidligere .
Ikke engang dette opnede man .
Hvilket heller ikke kommer tilstrkkeligt klart frem i beslutningen .
<P>
Det Europiske Rd var en genbekrftelse , efter nogles mening uforsonlig , efter andres mening autistisk , af en bestemt vej for  den europiske opbygning  .
Ikke engang besmykket med gode hensigter og smukke ord - dette blev overladt til andre Rd af mindre hjtstende ministre .
<P>
Fremskyndet liberalisering af de offentlige tjenester , navnlig af teletjenesterne , fordi der jo findes informationsmotorveje , der kan give en god fortjeneste , forbedring af konkurrenceevnen og lntilbageholdenhed , men ingen forslag om tilbageholdenhed for spekulanterne , der trkker kapital ud af den produktive og beskftigelsesskabende sektor , en klar trussel om at ndre strukturpolitikkerne fra deres ml i tilknytning til den nu glemte konomiske og sociale samhrighed .
Det er , hvad der str og ikke str i konklusionerne fra topmdet , hvilket der heller ikke siges noget om i beslutningen .
<P>
Hvad angr udenrigspolitikken , tales der endnu en gang om  sympati  for Tyrkiet uden nogen form for selvkritik , selv om de skridt , der er blevet taget , forudsatte , at menneskerettighederne respekteredes , medens situationen tvrtimod er blevet yderligere forvrret .
<P>
For s vidt angr Cuba modificeredes derimod den hidtil faste holdning til den uacceptable nordamerikanske lovgivning p grundlag af ubegrundede og endog falske argumenter vedrrende ansvaret for en eventuel afbrydelse af forbindelserne med Den Europiske Union .
<P>
Af ovennvnte ( og mange andre ) grunde m topmdet siges at have vret en fiasko , ikke mindst hvad angr det sociale omrde , en fiasko , der ikke kan skjules med den tilsyneladende succes p BSE-omrdet og Europol ; og Parlamentets beslutning gr endnu en gang uden om de virkelige problemer , som om de allerede var blevet lst eller automatisk vil blive det med virkeliggrelsen af eldorado - den forjttede euro .
<P>
Overgangsperioden i EU-tiltrdelsestraktaterne
<SPEAKER ID=44 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Efter vor opfattelse skal Den Europiske Union ikke lgge hindringer i vejen for medlemsstaternes muligheder for at gennemfre mere vidtgende forbedringer p miljbeskyttelsesomrdet , heller ikke selvom nogle medlemsstater mtte mene , at dette gr indgreb i det indre markeds fire friheder .
<P>
Miljgarantien har indtil nu vist sig ikke at eksistere i praksis .
Vi mener , at miljgarantien skal glde , s snart en medlemsstats nationale parlament pberber sig den i sine beslutninger .
<P>
Betnkning af Mosiek-Urbahn
<SPEAKER ID=45 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for Mosiek-Urbahn-betnkningen .
Vi er hj grad enige i betnkningens kritik af Molitor-Gruppens rapport .
Vi mener , at det , nr det drejer sig om grnseoverskridende sprgsml , navnlig sociale sprgsml med tilknytning til arbejdsmarkedet og miljsprgsml , er ndvendigt at have minimumsforskrifter , ogs p unionsplan .
Det skal dog ikke udelukke , at landene p egen hnd kan g lngere og indfre mere vidtgende bestemmelser .
Dette krver bl.a. en skrpelse af den nuvrende artikel 100 A , stk . 4 , i Rom-traktaten .
<P>
P visse punkter er vi dog ogs kritiske over for betnkningen . Det glder sledes med hensyn til forslaget om at anvende artikel 171 til at idmme medlemsstaterne bder .
Formuleringen i punkt 1.26 er efter vor opfattelse fuldstndig absurd .
Den lyder sledes :  Den Europiske Union er ved at gennemfre den strste forenklingskampagne i moderne konomisk tid ved at forsge at erstatte 15 forskellige st af bestemmelser med 1  .
<P>
Det er os ubegribeligt , hvordan et parlament , der gerne vil opfatte sig som serist , kan godkende en sdan formulering .
<SPEAKER ID=46 NAME="Lindholm">
Ganske som miljpartierne i de vrige nye medlemslande var det svenske Miljparti bekymret for , at en optagelse i EU kunne fre til en forringelse af vore eksisterende normer p bl.a. milj- , social- og forbrugerbeskyttelsesomrderne .
Forelbig synes udviklingen desvrre at bekrfte vore bekymringer , bl.a. derved at Kommissionen ikke har holdt sine lfter om at bringe EU ' s miljnormer p niveau med de nye medlemsstaters inden for den aftalte overgangsperiode .
<P>
Trods dette kan jeg heller ikke sttte konklusionerne i den skaldte Molitor-rapport , eftersom de udelukkende tager udgangspunkt i storindustriens interesser .
Desuden er det tydeligt , at Molitor-Gruppens hensigt reelt var at udnytte en deregulering af EF-lovgivningen som et forbillede for lignende foranstaltninger p nationalt plan .
Man ville simpelthen kassere , hvad der var opnet p bl.a. miljbeskyttelsesomrdet i Europa , i stedet for at gre yderligere fremskridt .
<P>
Da jeg , af de grunde , som jeg nvnte , som medlem af det svenske Miljparti generelt forholder mig ret skeptisk til EU-lovgivning p omrder , der er vigtige for os , vil jeg koncentrere min stemmeforklaring om de to ndringsforslag , som jeg har fremsat .
<P>
Baggrunden for det frste er , at Molitor-Gruppens tankegang reprsenterer en model , hvor konomerne er de eneste sagkyndige , nr der skal trffes samfundsmssige beslutninger om lovgivning .
Derfor har vi nsket at understrege , at der ogs m tages andet end konomiske kalkuler i betragtning , nr man skal beslutte , om der skal lovgives .
<P>
Den Grnne Gruppe i Europa-Parlamentet har desuden vret bekymret for , at de gldende mindstenormer p milj- , forbruger- og socialbeskyttelsesomrderne i fremtiden vil blive fortolket som maksimumnormer .
Det er derfor vsentligt for os , at man ikke i den frie konkurrences navn pbyder , at de eksisterende nationale normer skal lempes p omrder , som er livsvigtige set fra et miljsynspunkt og for den skaldte almindelige borger .
Det glder ogs om at undg , at EU bliver hmsko for en yderligere udvikling p disse omrder .
<SPEAKER ID=47 NAME="Lindqvist">
Det er vigtigt , at der gennemfres en deregulering p EU-plan for at begrnse undvendig regulering og bureaukrati .
Betnkningen behandler dog kun symptomerne p disse problemer , idet EU-bestemmelser allerede er en kendsgerning .
<P>
Den burde have beskftiget sig med , hvilke sprgsml der skal behandles p de forskellige niveauer : det lokale , det regionale , det nationale og det europiske EU-niveau .
Der burde have vret en checkliste over , hvilke sprgsml der skal behandles og p hvilket niveau .
<P>
Endvidere har betnkningen slagside til fordel for deregulering for erhvervslivet og for styrkelse af konkurrencen .
Deregulering er ogs vigtig ud fra et demokratisk synspunkt for at gre de eksisterende bestemmelser enklere for den enkelte borger og gre det klart , p hvilket niveau forskellige beslutninger skal trffes .
<P>
Der burde have vret opstillet en  subsidiaritetsliste  over , hvilke sprgsml der kan fres tilbage fra EU til det nationale , regionale og kommunale plan .
<SPEAKER ID=48 NAME="Rovsing">
Den foreliggende betnkning omhandler et uhyre centralt tema , hvis betydning for det indre markeds videre udvikling - og i den forbindelse for den konomiske vkst og for beskftigelsen i Europa - ikke m undervurderes .
Betnkningen rummer sledes en udmrket analyse og en kritisk vurdering af den skaldte Molitor-gruppes forslag til lovgivningsmssig og administrativ forenkling .
<P>
I det store hele m man give ordfreren og udvalget ret i kritikken af Molitor-gruppens rapport , idet rapporten ganske vist indeholder en nyttig oversigt over de problemer , der er forbundet med for vidtgende lovgivningsmssig eller administrativ regulering af markedet , men desvrre ogs en tendens til at undervurdere de konkurrencemssigt og / eller forbrugerpolitisk uheldige virkninger af en vilkrlig deregulering p europisk niveau .
Ordfreren har derfor fuldstndigt ret i at ppege behovet for udarbejdelsen af en  analytisk checkliste  , der gr det muligt dels at vurdere ndvendigheden af gennemfrelse af al ny fllesskabslovgivning eller behov for nye fllesskabsinitiativer , dels at vurdere konsekvenserne af en mulig afskaffelse eller ndring af allerede eksisterende lovgivning .
<P>
I den forbindelse m man ikke overse , at gennemfrelsen af flles lovgivningsbestemmelser i EU - for s vidt som indfrelsen af sdanne bestemmelser overhovedet er ndvendig - i sig selv er udtryk for en betydelig regelforenkling til gavn for borgere og virksomheder , idet femten forskellige nationale regelst herigennem erstattes med t .
<P>
Betnkning af Mombaur
<SPEAKER ID=49 NAME="Caudron">
Forhandlingerne om energi har der vret nogle stykker af her i Parlamentet det seneste stykke tid .
Hidtil har de mest taget udgangspunkt i liberale , industrielle og konkurrencemssige aspekter , ikke s meget miljmssige .
<P>
Vor kollega , hr . Mombaur , har her forelagt en betnkning , som jeg synes er vigtig .
Den omhandler planetens fremtid og opfyldelsen af de stadigt stigende energibehov .
<P>
Vi ved alle , at den vej , vi har valgt at flge for at opfylde dem , er blind .
Vore energikilder er bestemt ikke uudtmmelige , og for vrigt forurener de .
Det frste aspekt vedrrer de kommende generationer , men det andet lider vi allerede under nu .
<P>
Derfor glder jeg mig over betnkningens klarhed og de innovationer , han foreslr , og som er resultatet af dybtgende overvejelser .
<P>
Den Europiske Union har virkelig interesse i at udvikle nye energiformer .
Naturen giver os muligheden for at gre det .
S er det op til os at udnytte naturens tilbud .
Og at stille midlerne til rdighed .
<P>
Vi skal overbevise Rdet om relevansen af denne forskning og hurtigt begynde at fremme nye energityper , der er sunde og effektive , gennem skattemssige tilskyndelser .
Unionen skal vise et godt eksempel og ge sit forbrug af alternativ energi .
<P>
De indledende investeringer er bestemt dyre ; disse omkostninger varierer alt efter energikildernes beliggenhed .
Men meget str p spil , det drejer sig om at beskytte vor planet , men ogs om at gre det muligt for alle at frembringe energikilder , der sikrer uafhngighed og udvikling , og som supplerer de eksisterende .
<P>
Unionen br inddrage denne ndvendighed i sin udviklings- og samarbejdspolitik .
De investeringer , vi gr i dag , bliver til konomisk , menneskeligt og kologisk overskud i morgen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Fayot">
Selv i Nordeuropa findes der alternative energikilder : Fotovoltaisk energi , vindenergi , hydraulisk energi og energi fra biomasse .
<P>
Udvikling af teknikker for alternativ energi skal udvikles p frivilligt grundlag . Hvis man , sledes som det fremgr af betnkningen , afsatte samme belb i Unionens budget til fremme af alternative energikilder , som man gr til nuklear fusion , det vil sige 840 mio .
ECU , ville man hurtigt n frem til et konkurrencedygtigt niveau .
<P>
Mlet er klart : Vi skal bruge vedvarende , ikke-forurenende energikilder , der kan udnyttes decentralt , er velanskrevne i offentligheden , ikke krver megastore anlg som atomenergi og er jobskabende .
<P>
Unionen kan tilskynde til at lse de mange tekniske og konomiske problemer , men det fratager ikke medlemsstaterne deres eget ansvar , isr hvis man , som det foresls i betnkningen , nsker , at andelen af alternativ energi i r 2010 skal udgre 15 % af det samlede energiforbrug .
<P>
En afgrende forudstning skal vre opfyldt , for at dette bliver muligt .
For at sikre den vedvarende energiteknologiers konkurrenceevne skal der tages hensyn til de vrige energiteknologiers variable omkostninger .
For nuklear energi for eksempel sikkerhedsforanstaltninger , investeringer og enorme omkostninger til oparbejdning af nukleart affald og reparation af anlg i udu , for ikke at nvne den globale sociale pris for en hjrisikoteknologi , som mennesket aldrig helt bliver herre over .
<P>
Jeg vil gerne give min fulde sttte til de foranstaltninger , der foresls af ordfreren for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og lyknske ham med dette vigtige arbejde .
<SPEAKER ID=51 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen , som i alt vsentligt er god .
Strsteparten af EU ' s energiforskningsmidler gr i dag til fusionsforskning inden for rammerne af det skaldte JET-program .
Dette kan man reducere eller helt lade udg .
Der er brug for flere ressourcer til forskning i og udvikling af vedvarende energikilder .
<P>
At investere 400 mio ecu i to nye kernekraftvrker i Ukraine er fuldstndig uacceptabelt og m afvises .
Kommissionen br snarest fremstte forslag til , hvordan kuldioxidemissionerne kan nedbringes .
Der m udarbejdes en henstilling om en kuldioxidafgift .
EU og dens medlemsstater forpligtede sig til dette i forbindelse med Rio-konferencen om miljet i 1992 .
<P>
Euratom-traktaten br ndres til en traktat om satsning p vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=52 NAME="Rovsing">
Vort kendskab til behovet for en konsekvent omlgning af energiforbruget er ikke af nyere dato .
Nogenlunde samtidig med 1970 ' ernes olieprischok erkendte de vestlige industrilande behovet for get forskning i anvendelse af vedvarende energi .
Det skete frst og fremmest ud fra et hensyn til forsyningssikkerheden og ud fra erkendelsen af , at vort energibehov ikke i det uendelige ville kunne dkkes via brugen af fossile brndstoffer .
Siden da har miljpolitiske hensyn forsteligt nok spillet en mindst lige s stor rolle i overvejelserne - ikke mindst i lyset af den kendsgerning , at verdens samlede energiforbrug forventes at stige eksplosivt inden for det kommende kvarte rhundrede som flge af industrialiseringen af en lang rkke tredjeverdenslande .
<P>
P denne baggrund er det p hje tid , at Den Europiske Union gennemfrer en handlingsplan til fremme af vedvarende energikilder , hvori der tages srligt hensyn til de enkelte EU-landes srlige forudstninger for anvendelse af bestemte former for vedvarende energi ( f.eks. get anvendelse af solenergi i Middelhavslandene , udvidet brug af vindenergi i de nordvestlige EU-lande etc . ) .
<P>
Den foreliggende betnkning fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi rummer en glimrende analyse af de af Kommissionen stillede forslag - hvoraf ikke mindst forslagene vedrrende foranstaltninger til forbedring af de vedvarende energikilders konkurrencedygtighed pkalder sig srlig interesse .
<SPEAKER ID=53 NAME="Theonas">
Den stadigt voksende energieftersprgsel , den mangelsituation og de problemer , som de konventionelle energiformer giver anledning til , gr det ndvendigt at udvikle de vedvarende energikilder .
I lande som Grkenland er sprgsmlet altafgrende , eftersom landets geografiske karakteristika og udformning gr det ndvendigt at udvikle vedvarende energikilder ssom sol- og vindenergi som et middel til at dkke omrdernes og de afsidesliggende omrders energibehov .
<P>
En reduktion af medlemsstaternes energiafhngighed ville bidrage til at forbedre den offentlige konomi , nr anvendelsen af eksterne energikilder blev begrnset , samtidig med at den kunne bidrage til den regionale og lokale udvikling og ge beskftigelsen .
<P>
Inden for disse rammer kunne EU , via de finansieringsinstrumenter , det rder over , bidrage til at sttte de relevante programmer .
<P>
Vi er imidlertid kategoriske modstandere ikke alene af en generel liberalisering af energisektoren , men isr af liberaliseringen af den alternative energisektor .
En liberalisering vil f tragiske konsekvenser , eftersom der er tale om en strategisk vigtig sektor .
En sdan udvikling vil bringe forsyningssikkerheden i fare , ogs det nuvrende dkningsniveau , og gavne storkapitalen , som vil hste enorme fortjenester , mens taberne vil vre ikke alene de offentlige instanser , der kun skal levere infrastrukturen , men ogs konomien og forbrugerne , der har ret til billig , tilstrkkelig og miljvenlig energi .
<P>
Vi mener ikke , at den teknologiske udvikling udelukkende skal tjene profittens interesser .
Alle br have mulighed for at nyde godt af den , s den ikke bliver et middel til at ge fortjenesten for nogle , som kun udnytter den til egen fordel .
<P>
Betnkning af Fouque
<SPEAKER ID=54 NAME="Caudron">
Vor kollega , Antoinette Fouque har her prsenteret os for en betnkning vedrrende opflgningen p verdenskonferencen om befolkning og udvikling , der fandt sted i september 1994 i Kairo .
Med denne betnkning fr Parlamentet mulighed for at gre status over udviklingen og kvinders situation i verden .
Frst og fremmest vil jeg takke vor kollega for hendes arbejde og ildhu .
<P>
Konferencen i Kairo bliver som s mange andre internationale konferencer ofte mdt med forbehold , mange ser dem kun som udtryk for en mngde gode hensigter , der hurtigt bliver glemt .
Jeg tror imidlertid p , at de vkker stadig strre interesse , og det ser jeg konferencen i Kairo som bevis p , for med denne konference fik Unionen mulighed for atter at give udtryk for sine principper i forbindelse med udvikling og kvinders rettigheder .
<P>
Konferencen i Kairo bekrftede kvinders betydning for en bredygtig , menneskelig udvikling .
Over for den demografiske udvikling og dennes flger fandt man p konferencen frem til en klar definition af , hvilken rolle kvinder kan spille for at dmme op for den , og hvilke trumfer de rder over .
<P>
Som vor kollega nvnte , er blot og bar familieplanlgning ikke den eneste lsning p de befolkningsproblemer , verden og isr udviklingslandene str over for .
Der skal ogs tages hensyn til problemet med en aldrende befolkning , flugt fra landbruget , internationale folkevandringer og isr miljet .
<P>
Det er inden for disse rammer , at demografiske problemer , forbundet med manglende respekt for kvinders rettigheder , skal lses .
Kvinder skal kunne blive aktrer i dette arbejde .
Frit valg til at f brn , fri adgang til sundhed og uddannelse for alle kvinder er de bedste redskaber .
Alt for mange kvinder i hele verden er ikke  fuldgyldige  mennesker .
Hvem er det til gavn for ?
Hvem kan acceptere det ?
<P>
Vi skal have en gte udviklingspolitik , der som ml har en revalorisering af kvinden som drivkraft bag udviklingen .
Unionen har allerede indget forpligtelser i den retning . Det ville vre positivt , hvis alle medlemsstater gr det samme og flger vore tyske og nederlandske venners eksempel .
<P>
De konomiske forpligtelser skal overholdes , og det skal sikres , at bistanden virkelig bruges og ikke forsinkes p grund af den tunge administration , som vi alle kender !
Vi skal g i retning af nye partnerskaber . Vi skal udvikle vort samarbejde , bde med tredjelande og NGO ' er .
<P>
Emnet er af afgrende betydning .
Det er garanten for fremtiden for en del af verden .
P alle niveauer skal vi forpligte os til at deltage i denne nye udvikling .
Vi skal tage udviklingen op til fornyet overvejelse , vi skal tnke p at hjlpe mnd og kvinder i nd .
Teknisk bistand er ikke nok i sig selv . Den skal ledsages af omsorg , s alle kan f del i den vrdighed , der er kendetegnende for menneskeheden .
<SPEAKER ID=55 NAME="Lindholm">
Det var med glde , jeg konstaterede , at betnkningen vil yde et serist bidrag til at omstte Kairo-konferencens resultater i praksis , nr det glder EU ' s bistandspolitik .
Der er virkelig behov for en mlrettet , energisk indsats for at gre noget ved kvinders , og dermed brns , forhold i verden .
Alligevel efterlader betnkningen en flov eftersmag .
Som sdvanlig er Den Europiske Union hurtig til at tage stilling og til at stille krav til lande uden for Unionen .
Fattige ulande forventes , med EU-bistand , at klare det , som nogle af EU ' s egne medlemslande ikke er i stand til .
F.eks. :
<P>
Der skal afholdes  passende  kurser i seksualundervisning p forskellige undervisningsniveauer ; -der skal opmuntres til anvendelse af prservativer , der uddeles gratis ; -familieplanlgning skal inkorporeres i samarbejdsprogrammerne ; -kvinder skal ligestilles i det politiske og konomiske liv ; -der skal vre ret til fri og lovlig abort m.m.Mske burde den nste mlstning vre at arbejde for at omstte resultaterne af de internationale kvindekonferencer i praksis i Den Europiske Union og de lande , som Unionen samarbejder med ?
<P>
Mske burde det ogs nvnes , at hverken EU ' s eller ulandenes kvinder har gavn af den nrmest hmningslse konomiske markedsliberalisering , som EU bekender sig til .
Tvrtimod !
<P>
P trods af ovenstende stemmer jeg for betnkningen , da sigtet , at fremme kvindernes situation , nr alt kommer til alt , er det vsentlige .
<P>
De Olympiske Lege
<SPEAKER ID=56 NAME="Caudron">
Ideen med De Olympiske Lege er at lade mnd og kvinder fra fem kontinenter mdes til sportskonkurrencer , der styres af principper som broderskab og fair play .
Hvad bliver der af denne smukke id , nr den rammes af diskrimination ?
<P>
Europa-Parlamentet skal gentage sin forpligtelse til at sikre lighed mellem mnd og kvinder og kmpe mod alle former for ndsformrkelse , uanset hvordan og hvor .
<P>
Jeg er enig i et bestemt punkt i beslutningen og den mundtlige foresprgsel om , at vi ikke - hber jeg - kan acceptere , at Unionen finansierer eller p anden vis hjlper alle eller dele af de lande , der hindrer deres kvindelige befolkning i at konkurrere i Atlanta .
Vi m ikke billige en sdan knsadskillelse , der i vore jne er et stort tilbageskridt .
<P>
Derfor tr jeg hbe , at Rdet og Kommissionen hurtigt beroliger os om disse punkter og officielt tager afstand fra sdanne holdninger .
Det drejer sig om vor trovrdighed .
<P>
Betnkning af Ewing
<SPEAKER ID=57 NAME="Titley">
Jeg sttter denne betnkning i dag , fordi jeg i hj grad nsker at sttte de sm virksomheder , hvilket vi alle br gre , hvis vi er interesserede i fremtiden for Europas konomi .
Nsten 100 % af vore europiske virksomheder er officielt klassificerede som SMV .
Alligevel glemmer de politiske beslutningstagere alt for ofte disse vigtige virksomheder , der beskftiger to tredjedele af alle arbejdstagere i EU og skaber to tredjedele af vore virksomheders omstning , fordi de ikke har samme muligheder for at udve lobbyvirksomhed som industrigiganterne .
S meget desto mere grund er der til , at Kommissionen udvider sin billige lneordning for sm virksomheder , som er en gte EU-succes - hvis man kan tale om noget sdant .
Nr det bare i Det Forenede Kongerige er sdan , at 200 mio . ECU har medvirket til at skabe nsten 12.000 job siden 1993 , er det vigtigt , at vi bygger p en sdan succes p grund af den hrde konomiske tid , borgerne i min valgkreds og i hele Europa lever i .
Vore befolkninger fortjener al den hjlp , vi kan give til deres virksomheder , hvis succes vi alle afhnger af .
<P>
Betnkning af Harrison ( A4-0161 / 06 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Titley">
Jeg kan med glde sttte denne betnkning af min britiske Labour-kollega , hr . Harrison , da den sigter mod at give erhvervslivet - og i praksis betyder det de sm virksomheder - den beskyttelse , de fortjener mod de store virksomheders uacceptable praksis med at betale deres regninger for sent .
Denne tendens har medfrt store konomiske problemer for mange af de rlige , hrdtarbejdende erhvervsfolk og ansatte i handelsomrder som min egen valgkreds .
Derfor sger mit parti at lse dette problem i England , og derfor ser Kommissionen p problemet med de forsinkede betalinger p EU-plan .
Men Kommissionens gode hensigter er ikke nok , hvis kompensationen til kreditorer , der pvirkes af forsinkede betalinger , er en ikke-bindende henstilling til medlemsstaterne , som det for tiden foresls .
Da den konservative formand for handelsrdet i Storbritannien selv helt benlyst har pralet med sine evner til at betale kreditorerne for sent , mens han var aktiv i erhvervslivet , kan jeg godt forestille mig mindst en medlemsstat , hvis regering har brug for et direktiv , hvis vi nsker , at de skal beskytte rlige , hrdtarbejdende borgere i Europas virksomheder .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet
<CHAPTER ID=3>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.55 )
