<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , i gr formiddags foreslog jeg i forbindelse med godkendelsen af protokollen , at vi i mdeprotokollen registrerer de gennemsnitlige omkostninger ved afstemninger ved navneoprb , fordi jeg bemrkede , at der var ganske mange dagen forinden .
Omkostningerne fremgr ikke , og heller ikke , hvor mange trer , der skal bruges til et rs afstemninger ved navneoprb .
Jeg fremhver dette , fordi Gruppen De Grnne har krvet flere afstemninger ved navneoprb end nogen anden gruppe .
De skulle tnke p trerne !
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Kellett-Bowman , det var ikke emnet for forhandlingen , men det vil naturligvis blive taget op , og vi vil se p det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg er meget ked af , at jeg her m reagere p dette .
Jeg er generelt ikke srlig tilbjelig til at tale om protokollen , men hr . Kellett-Bowman m jo forst , at Den Grnne Gruppe ikke er den eneste , der anmoder om denne afstemning ved navneoprb .
Derudover er Den Grnne Gruppe den gruppe par excellence , der hele tiden srger for , at der bliver plantet trer overalt i Europa , at skove bliver beskyttet , veje ikke anlagt fordi de forstyrrer naturen , og fordi de delgger naturen .
Det vil sige , kom De nu ikke her og beskyld Den Grnne Gruppe for at delgge naturen ved at anmode om afstemning ved navneoprb .
Hr . Kellett-Bowman , De er medlem af en gruppe , der hele tiden er get ind for transeuropiske net , som delgger natur overalt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru van Dijk , vi er ved godkendelse af protokollen !
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg havde allerede anmodet om ordet , fr fru van Dijk begyndte at tale om de transeuropiske netvrk , som man ikke kan tale om , nr der ingen motorcyklister er .
<P>
Jeg henviser til referatet fra 18 . / 19. juni , side 18 ; i forbindelse med fru Larives indlg , lige fr fru Van Dijk tog ordet .
Fru Larive selv er rejst til Cuba - jeg ved ikke , om det er for bestandig , men jeg m g ud fra , at hun kommer tilbage - , men i referatet str  til slut , hr. formand , en appel til bilisten selv , 82 r , gennemsnitlig mlevrdi  .
Bilister bliver generelt gamle , i al fald nr de stiller bilen igen , men fru Larive ville ikke henvise til 82-rige bilister , men til 82 decibel .
Vil De srge for , at dette bliver rettet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , nu drejer det sig om protokollen .
Det , De mener , er regnbueudgaven .
Men ogs dr kan De indgive nsker om ndringer , hvis der er noget , der efter Deres mening skulle vre anderledes .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , i gr blev Schulz-betnkningen udsat og i protokollen str der , at den er blevet udsat til nste mdeperiode .
Jeg vil gerne have at vide , om den skaldte mini-mdeperiode i Bruxelles nu egentlig er en del af dette plenarmde eller ikke , for det ville jo betyde , at den er udsat til juli , eller om mdeperioden i Bruxelles skal opfattes som en selvstndig mdeperiode .
Dernst vil jeg gerne have at vide , om denne betnkning kommer p dagsordenen onsdag ved mdets begyndelse eller torsdag i afstemningstiden .
Jeg anmoder om en prcisering , fordi det ikke p nogen mde fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det forholder sig sledes , at mdeperioden i Strasbourg og det derp flgende miniplenarmde opfattes som et samlet hele og ogs planlgges under t , for s vidt angr dagsordenen .
Der vil blive stemt om betnkning af Schulz torsdag p miniplenarmdet kl . 11.00 i afstemningstiden .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , nr man sidder i formandsstolen , br man vlge sine ord med omhu .
Der findes ikke mini-plenarmder .
Der er plenarmder eller ingen mder .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Dette udtryk har desvrre vundet indpas , men jeg vil herefter udtrykke mig korrekt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=12 NAME="Mouskouri">
Fru formand , kre kolleger , p grund af den nuvrende budgetsituation i Fllesskabet beder jeg Dem rent undtagelsesvis acceptere et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 33 til min betnkning .
Jeg beder om at f min anmodning frt til protokols .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier nsker at forhje belbet , der er afsat til dette programs samlede varighed , fra 15 til 20 mio ecu , en beskeden forgelse for de enkelte r i lyset af den store betydning , vi tillgger dette program .
Vi lgger sledes meget stor vgt p denne anmodning .
Kommissionen m imidlertid forst , at den m tage konsekvensen af de nye initiativer , som den tager med hensyn til de finansielle overslag .
<P>
Vi mener sledes , at af det samlede belb p 20 mio ecu br de 5 mio gres afhngige af en ndring af de finansielle overslag .
<P>
Derfor beder jeg Dem ndre den frste stning i ndringsforslag 33 som flger :  Referencebelbet for programmets samlede varighed belber sig til 20 mio ecu .
Heraf er de 5 mio under forbehold af en ndring af de finansielle overslag  .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Fru formand , forstr jeg vor kollega fru Mouskouri ret , at denne meget lange tekst bliver foreslet som et mundtligt ndringsforslag ?
M jeg s bede om endnu en forklaring , fordi det stod mig ikke helt klart .
Omfatter fru Mouskouris forslag ndring i bevillingsrammen .
Fordi hvis det er tilfldet , kunne jeg faktisk godt tnke mig at vide , om dette gr an i et mundtligt ndringsforslag , i bengtende fald kunne De s ikke njes med endnu en gang at lse den ene stning op , som s indeholder denne mundtlige ndring .
Fordi dette er uklart i jeblikket .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru Mouskouri , vil De godt lse den stning , der skal tilfjes , op endnu en gang ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Mouskouri">
Naturligvis , fru formand . Hr .
De Vries , den erstatter frste del af ndringsforslag 33 . Det lyder :
<P>
Referencebelbet for programmets samlede varighed belber sig til 20 mio ecu . Heraf er de 5 mio under forbehold af en ndring af de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tilfjelsen lyder , at der skal opfres 5 mio under forbehold af en ndring af de finansielle overslag .
Det er det , der mundtligt foresls her .
Hr . De Vries , er det nu klart ?
<P>
ndringsforslag 58
<SPEAKER ID=17 NAME="Mouskouri">
Fru formand , det er netop resultatet af ndringsforslag 33 , og vi er ndt til at fjerne sidste del af ndringsforslag 58 .
Frste del er prcis det samme som resultatet af ndringsforslag 33 .
Derfor m vi have en opdelt afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=18 NAME="Ferrer">
Kommissionens initiativ vedrrende oprettelse af et program til fremme af Fllesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet er af afgrende betydning for bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed i Unionen .
Et initiativ , som fru Mouskouris fremragende betnkning , som jeg vil stemme for , har forbedret vsentligt med de indfjede ndringsforslag .
Jeg vil isr fremhve de ndringsforslag , der gr ud p at ndre retsgrundlaget , hvilket giver mulighed for at behandle forslaget efter den flles beslutningsprocedure , samt de , der sigter mod at understrege og styrke den sproglige mangfoldighed i Unionen gennem inddragelsen af regionale sprog og mindretalssprog .
<P>
Som reprsentant for befolkningen i Catalunya har de ndringsforslag , som jeg selv havde stillet i udvalget , srlig stor betydning for mig , da catalansk dermed ogs kan omfattes af de programmer , der er omhandlet i forslaget .
<P>
Mouskouri-betnkningen er et skridt fremad p vejen hen imod en Europisk Union , der respekterer sin kulturelle mangfoldighed og de forskellige befolkningers identitet , og derfor hber jeg , at Kommissionen overtager den .
<SPEAKER ID=19 NAME="Posselt">
Som formand for den tvrpolitiske arbejdsgruppe om mindretals sprog gratulerer jeg fru Mouskouri med hendes storartede betnkning og med , at hendes i dag vedtagne ndringsforslag er strkt koncentreret om fremme af mindretals sprog .
Den , der som ordfreren er hjemme i nsten alle kulturer i Europa , kender den uvurderlige vrdi , kulturel mangfoldighed har , og er dermed egnet til at overvinde de centralistiske bestrbelser , der ofte er fremherskende .
<P>
Jeg appellerer nu til Rdet , Kommissionen og kollegerne om at bevare budgetposten til fremme af mindretals sprog og om , da den er blevet udnyttet 100 % og opgaverne ges , at stemme for en forhjelse p 15 % under de kommende budgetforhandlinger .
<CHAPTER ID=3>
Sttte til AVS-leverandrer af bananer
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0182 / 96 ) af Castagnde for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2686 / 94 om en srlig sttteordning for traditionelle AVS-leverandrer af bananer ( KOM ( 96 ) 0033 - C4-0187 / 96-96 / 0028 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Castagnde">
Fru formand , mine damer og herrer , De ved , at i henhold til Lom-konventionen garanteres de traditionelle bananleverandrer fra AVS-landene adgang til Unionens marked .
De ved ogs , at indfrelsen af en flles markedsordning for dette produkt i 1993 kunne have betydning for de traditionelle AVS-bananleverandrers stilling p Unionens marked .
<P>
Derfor definerede Unionen i 1993 en srlig teknisk og finansiel sttteordning for de traditionelle AVS-producenter for at give dem mulighed for at tilpasse sig de nye markedsbetingelser og ligeledes yde dem indkomststtte .
<P>
Denne srlige ordning blev defineret inden for rammerne af en forordning , der blev vedtaget i 1994 , og som i princippet skulle udlbe den 28. februar 1996 .
Kommissionen foreslr os nu , at forordningens lbetid forlnges til den 31. december 1996 , og det sker med to begrundelser .
For det frste fordi de statistikker , der er ndvendige for at beregne indkomststtten , er blevet forsinkede , og for det andet fordi der er brug for tid til at fremlgge projekter i disse lande , der er berettigede til teknisk og finansiel sttte fra Unionen .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , rent principielt er der overhovedet ingen problemer med Kommissionens forslag , og derfor foreslr Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at vi godkender det .
Det forholder sig imidlertid sledes , at bananmarkedet i Unionen har vret ude for store udsving i rets lb .
De ved , at Unionen er blevet udvidet med nye medlemsstater , og derfor mente Kommissionen , at det var ndvendigt med en betydelig udvidelse af importkvoten fra visse tredjelande , navnlig producenter fra Latinamerika , hvis produktion markedsfres af amerikanske multinationale selskaber .
bningen var tilsyneladende for stor .
Der kom for store leverancer til markedet , og priserne faldt kraftigt .
Endvidere er man i frd med at omorganisere og omdefinere den flles markedsordning for bananer , og De vil snart skulle tage stilling til dette sprgsml .
<P>
AVS-landene , de traditionelle bananleverandrer , er med rette bekymrede over disse udviklingstendenser , srlig den tendens , der vil give producenter fra tredjelande , og navnlig de producenter , der producerer til meget lave priser , for nem adgang til markedet , hvorved den risikerer at blive en naturlig trussel for deres position p markedet .
<P>
P Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s mde i Namibia i marts mned gav man udtryk for samme bekymring og i en resolution af 22. marts gav man sin tilslutning til en ordning , som garanterer og viderefrer de srlige forbindelser baseret p solidaritet , der knytter Den Europiske Union og AVS-landene sammen .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har fundet det ndvendigt at henvise til denne resolution fra Den Paritetiske Forsamling for at skabe sammenhng mellem de holdninger , der forsvares her , og dem , der kommer til udtryk over for AVS-landenes reprsentanter .
Udvalget har villet markere denne forbindelse med et ndringsforslag , der ikke glder indholdet i Kommissionens forslag , men udelukkende betragtningerne .
<P>
Der synes sledes ikke at vre noget juridisk til hinder for , at man i en afgrelse truffet af Den Europiske Union henviser til en udtalelse fra et rdgivende organ .
Jeg vil blot prcisere , at hvis dette frer til en forsinkelse i vedtagelsen af den srlige sttteordning , vil Udvalget om Udvikling og Samarbejde sandsynligvis ikke opretholde et forslag , der har s negative konsekvenser , s meget desto mere som Parlamentet meget snart vil skulle tage stilling til betingelserne for en ndring af markedsordningen .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det var sledes mine bemrkninger vedrrende dette forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , kre kolleger , hr . Castagnde har givet en prcis redegrelse for betydningen af denne debat om ndring af et bestemt punkt i forordning 2686 / 94 om en srlig sttteordning for traditionelle AVS-leverandrer af bananer .
<P>
Kommissionens forslag gr ud p at forlnge anvendelsesperioden for den omhandlede forordning fra den 28. februar 1996 til den 31. december 1996 . Ordfreren , hr .
Castagnde , har givet en fyldestgrende redegrelse for grundene hertil , og af tidsmssige rsager skal jeg ikke gentage dem .
<P>
Det ndringsforslag , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har stillet , er , som ordfreren sagde , en tilfjelse af en henvisning til et beslutningsforslag , som jeg , sammen med hr . Robles Piquer , stillede p mdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i Windhoek , Namibia , og som med tilfjelser fra andre medlemmer og AVS-reprsentanter blev vedtaget med enstemmighed .
Det drejer sig ganske enkelt om en politisk erklring , som sigter mod at styrke svel AVS- som EU-producenternes position gennem forsvaret af den flles markedsordning .
Et forsvar for forordning 404 / 93 , som er yderst relevant , da den flles markedsordning for bananer lige fra den blev indfrt har vret genstand for stadige angreb ; ganske vist i de fleste tilflde med lovlige midler , men i nogle tilflde med midler , der p ingen mde kan retfrdiggres .
Vi har sledes i nogle mneder vret vidende om , at der via visse europiske havne sker en ulovlig import af op til 100.000 tons bananer om ret gennem en yderst enkel form for svindel : hver banankollo m veje 18 , 14 kg , men ved de gennemfrte inspektioner har det vist sig , at de alle uden undtagelse vejer mere , strstedelen af dem 19-20 kg .
Det er en bevidst strategi til at omg de fastsatte kontingenter , dvs. det er endnu en manvre til at overtrde de gldende fllesskabsregler .
<P>
P denne baggrund finder vi det nskeligt , at hr . Castagndes betnkning bliver vedtaget med de ndringsforslag , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har stillet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg behver vist ikke at redegre for forslaget endnu en gang , for det har ordfreren jo gjort .
Jeg vil derfor kun gre opmrksom p , at det haster at f forslaget vedtaget , da forordningen jo faststter , at sttte til indtgterne skal beregnes hvert r i juli .
Af bevillingerne for 1996 er 30 mio ecu remrket til dette forml , men s lnge forslaget ikke er vedtaget , mangler der et retsgrundlag for udbetaling af bevillingerne .
<P>
Desvrre anser Kommissionen det ikke for muligt at acceptere de to ndringsforslag , fordi de juridisk er uforenelige med forordningens ordlyd , da Kommissionen ikke accepterer beslutningen fra Windhoek og navnlig ndringsforslag 2 overskrider rammerne for og omfanget af bevillingerne .
Derfor anmoder jeg Dem om at trkke dette forslag tilbage .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , det ser ud til , at hr . Castagnde har forladt mdesalen , men jeg mener at have forstet , at han gav udtryk for , at de to ndringsforslag , efter at vi nu har fet kendskab til Kommissionens holdning - som vi i vrigt fik kendskab til for nogle dage siden , og som fru Wulf-Mathies har bekrftet i dag - br trkkes tilbage og alts ikke sttes under afstemning .
Vi ville under alle omstndigheder have anbefalet at stemme imod dem .
<SPEAKER ID=26 NAME="Castagnde">
Fru formand , jeg tager ordet for at bekrfte det , hr . Fernandez Martin sagde .
Hvis Kommissionen meddeler os , at vedtagelsen af visse ndringsforslag kan medfre forsinkelser i indfrelsen af sttteordningen , tager vi ansvaret for at trkke disse ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Fru formand , denne stemmeforklaring bliver meget kort .
Den enighed , som klart tegner sig om dette forslag , og den pragmatisme , der fr os til at gre alt for at fremskynde indfrelsen af denne sttteordning , krver ingen forklaringer , men viser , hvor ndvendigt det er , at Den Europiske Union tager ansvaret for sin historie og dermed udviser solidaritet over for AVS-landene , hvis konomi i hj grad afhnger af monoproduktion .
Denne afhngighed blev grundlagt i kolonitiden og blev konsolideret , da de tidligere kolonier blev skilt fra de europiske hovedlande .
<P>
Det er desuden vigtigt , at Den Europiske Union er tro mod sine principper , navnlig den sociale klausul . Ordfreren , hr .
Castagnde , erindrede i vrigt om , at Unionen bliver stadig mere opmrksom p den sociale klausul og dermed p ndvendigheden af at have meget strenge bestemmelser for importen af bananer fra dollar-zonen , hvor fnomenet social dumping er meget udtalt , og hvor de demokratiske spilleregler med hensyn til markedskonomi ikke overholdes .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Vin
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0196 / 96 ) af Kla for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I.forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 823 / 87 om fastlggelse af srlige regler for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder ( KOM ( 95 ) 0744 - C4-0111 / 96-96 / 0007 ( CNS ) ) og
<P>
II.forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr .
2332 / 92 om mousserende vine fremstillet i Fllesskabet ( KOM ( 95 ) 0744 - C4-0112 / 96-96 / 0008 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Kla">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , omrdet for vin og mousserende vin er underkastet talrige europiske forordninger .
For mere end et r siden fremlagde Europa-Parlamentet sin udtalelse om den flles markedsordning for vin .
Til vor store beklagelse er dette emne ikke blevet taget op hverken under det spanske eller under det franske formandskab , og heller ikke Italien vil give reformen af markedet for vin den form , som vil leve op til de berettigede krav fra de forskellige vinregioner i Den Europiske Union og fra vinmarkedet .
<P>
Ogs EU-bestemmelserne for betegnelse af vin br generelt gennemgs og revideres .
De gldende betegnelsesbestemmelser er opstet ved en sammenfatning af medlemsstaternes forskellige bestemmelser , og kun f bestemmelser kunne i den indledende fase harmoniseres med henblik p et flles marked .
Som flge af denne oprindelseshistorie , som fandt sit tydeligste udtryk i det skaldte tilladelses- eller forbudsprincip , mtte der ndvendigvis opst et meget indviklet , vanskeligt overskueligt og delvis usystematisk regelst .
Der er her generelt et stort behov for en forenkling .
<P>
Det forslag , der nu foreligger fra Kommissionen , indeholder ndringer til fire forordninger om vin og mousserende vin .
Nye udviklinger og erkendelser ndvendiggr en tilpasning af de bestende forordninger .
Europa-Parlamentet hres kun om to af disse fire forordninger .
Men da de vsentlige punkter er indeholdt i de to andre forordninger , besluttede Landbrugsudvalget ogs at udtale sig om dem .
<P>
Et vigtigt punkt i kommissionsdokumentet vedrrer nvnelsen af producenten .
Landbrugsudvalget gr ind for , at for s vidt angr mousserende kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsomrder skal producentens navn st p etiketten .
Men derudover skal det vre muligt frivilligt at anfre slgeren .
Mange hoteller , restauranter eller firmaer og for vrigt ogs Europa-Parlamentet tilbyder en mousserende vin , hvor ikke kun producenten , men tillige det enkelte hotel eller den enkelte restaurant er angivet som slger .
Dermed udsendes der et signal om , at denne cuve er blevet valgt specielt af hotellet eller restauranten til kunden .
Navnet borger sledes for kvaliteten af flaskens indhold .
<P>
Denne forretning med den skaldte husets vin er et vsentlig afstningsmarked for mange sektfirmaer .
Alene i Tyskland findes der ca . 20.000 husets vine .
Dette marked m ikke delgges .
Derfor har PPE-gruppen stillet et kompromisforslag desangende , som faststter , at slgeren fakultativt kan angives .
<P>
I nogle medlemsstater fremstilles der for jeblikket , mine damer og herrer , en efterligning af en mousserende vin , der i Rusland markedsfres som sekt .
Denne kunstige sekt har aldrig set en vindrue .
Den bestr af vand , alkohol , flydende sukker samt aroma- og farvestoffer tilsat kulsyre .
Men det kan den russiske forbruger ikke se af etiketten , da den ikke er affattet p russisk .
Et tysk firma vil aftappe 100 mio flasker om ret .
Det skal forbydes !
Det er uacceptabelt , at et sdant kunstprodukt kan markedsfres i flasker beregnet til mousserende vin .
Forbrugeren tror nemlig , at han kber sekt .
Vi vil nu have forbudt , at dette produkt aftappes i flasker beregnet til mousserende vin .
<P>
Det defineres klart i forslaget til betnkning , hvilke drikkevarer der m aftappes i flasker beregnet til mousserende vin .
Ud over champagne og mousserende vin m der ogs for fremtiden aftappes drikkevarer , som hidtil traditionelt er blevet markedsfrt i denne flaske .
Men det skal forbydes at anvende flasker beregnet til mousserende vin til kunstig sekt .
<P>
Iflge en dom fra Den Europiske Domstol skal der ske en bning af begrebet crmant .
Kommissionen faststter minimumsbetingelserne for fremstilling af crmant .
Kvalitetskriterierne lempes ikke .
Efter at dette punkt er blevet drftet i Landbrugsudvalget , hvor der var nogen uenighed , foreligger der nu et kompromisforslag .
For fremtiden kan der fremstilles crmant i alle de vinomrder i Den Europiske Union , hvor der hidtil traditionelt er blevet fremstillet mousserende kvalitetsvin fra bestemt dyrkningsomrder , men p grundlag af strenge kvalitetskriterier .
<P>
Derudover foreslr Kommissionen , at benvnelserne  Qualittswein garantierten Ursprungs  og  Qualittsschaumwein garantierten Ursprungs  optages p listen over de for Tyskland tilladte srlige betegnelser .
Som ordfrer hilser jeg dette forslag velkomment .
Dermed vinder disse to begreber indpas i EU-retten og kan fremtidig anvendes i Tyskland .
Kommissionen faststter to nye betegnelser af bordvine .
Det italienske begreb  vino tipico  erstattes af  indicazione geografica tipica  , betegnelse  regional wine  indfres for bordvine med oprindelse i Det Forenede Kongerige .
<P>
Derudover indfres der nye begreber for angivelse af mousserende vins smag , nemlig  brut nature  eller  ohne Dosage  .
Betegnelsen  brut nature  anvendes traditionelt i Spanien til mousserende vin .
Dette regionale forhold skal vi acceptere og lade begrebet indg i EUretten .
<P>
Det er hovedpunkterne i min betnkning .
Jeg takker kollegerne og udvalgssekretariatet for det gode samarbejde , og jeg anmoder Dem om at sttte mig i mine krav .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru Kla med hendes arbejde med denne fortrffelige betnkning .
Vi har alle nydt de undertiden meget vidtspndende diskussioner , vi har haft om denne betnkning .
Fru Kla har taget diskussionerne med hjt humr , og vi har alle lrt en del , og jeg takker hende for hendes arbejde .
Fra Den Socialdemokratiske Gruppes side vil vi sttte de fleste af de fremsatte ndringsforslag .
Der har indsneget sig en lille fejl p vores stemmeliste : vi nsker nu at sttte ndringsforslag 11 , som fru Kla henviste til tidligere - s jeg vil minde mine socialdemokratiske kolleger om , at de skal stemme for ndringsforslag 11 .
<P>
Jeg hilser specielt ndringsforslag 10 velkommen , fordi det vil medfre en begrnsning for brugen af champagneflasker .
I England , hvor vi ikke fremstiller disse sknne vine , er der beklageligvis tilflde , hvor producenter af alkoholholdig cola og alkoholholdig limonade hlder deres produkter p champagneflasker for dermed at give indtryk af , at der er tale om et kvalitetsprodukt , hvor det i virkeligheden er noget frygteligt stads bde at drikke og smage .
Jeg hber , at ndringsforslag 10 vil medvirke til at standse denne beklagelige udvikling .
Vi hilser betnkningen velkommen og ser frem til , at den bliver vedtaget uden strre ndringer .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , formlet med Kommissionens forslag er at ndre fire forordninger p omrdet kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder og mousserende vine fremstillet i Fllesskabet .
Vi kan principielt tilslutte os forslaget , da det opfylder fire grundlggende ml : for det frste at gre lovgivningen ensartet og tilpasse den til behovene og forholdene for vinproducenterne i Den Europiske Union , for det andet at lse forskellige smproblemer , der gjorde sig gldende i nogle medlemsstater .
<P>
Jeg beskftiger mig kun med sidstnvnte aspekter .
Vi kan helt og fuldt tilslutte os Kommissionens forslag om , at det skal vre muligt at angive en , to eller tre vinstoksorter ved etikettering af vin .
Vi er ligeledes enige i , at producentens navn skal angives , og at ogs slgerens navn kan angives .
Endvidere tilslutter vi os forslaget vedrrende benvnelsen brut nature - som jeg ikke skal komme nrmere ind p , da det er kendt af alle her i salen , og desuden er vi enige i lsningen af problemet vedrrende anvendelsen af benvnelsen crmant , som fr gav anledning til forskelsbehandling mellem forskellige dyrkningsomrder i Den Europiske Union .
Der er sledes opnet en kompromislsning , som efter min mening er fornuftig for alle parter .
<P>
Som hr . Hallam var inde p , nsker ogs vi , at anvendelsen af de omhandlede flasker til aftapning af drikkevarer , som ikke er mousserende drikke , forbydes snarest muligt .
Den nuvrende situation medfrer tab p op til flere millioner ECU for producenterne af disse vine i Den Europiske Union .
Det br derfor forbydes , og der m fres tilsyn med , at forbuddet efterleves p hele Unionens omrde og ligeledes m der fres tilsyn med eksporten .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , alts fire forordninger for at bringe en smule orden i junglen af retsregler inden for den vanskeligste landbrugssektor , nemlig vinen , og srlig den mousserende vin .
<P>
Rdet har virkelig gjort vel i holde sig tt til fru Kla ' betnkning , hvori hun har mttet sno sig ind og ud mellem de forskellige fortolkninger , hvormed Fllesskabets producenter frer sig frem p dette omrde .
Og dette , netop fordi vin ikke blot fremstilles af druer , men ogs p grundlag af en kultur , og det er netop i de forskellige former for praksis , at der ofte opstr store farer for den moralske integritet i forbindelse med vin , som i et og alt og frst og fremmest skal vre et produkt af selve druen .
<P>
At producere vin , hvor der ikke vokser vinstokke er derfor en industriel , og ikke nologisk sag .
At transportere for mange druer fra egn til egn delgger en af de basale egenskaber ved vinen , som har sin karakter og identitet fra det sted , hvor den er avlet . Dette siges i forordning nr .
2392 / 89 , der ganske hensigtsmssigt med rdt fremhver oprindelsen , idet den for bordvine i stedet for den udflydende betegnelse  typisk vin  bruger den strkere betegnelse  geografisk typebetegnelse  , der nu endelig bliver den gldende og endda med tilbagevirkende kraft .
I samme forordning begrnses de typer druer , der skal angives p etiketten , til tre .
Men rent ud sagt er dette ogs for meget for den , der nsker at forsvare sin egen personlighed .
<P>
Men det mest sprudlende forslag er det , som figurerer i forordning nr .
2332 / 92 om mousserende vine . De er stjernerne p markedet p linje med champagnen , deres dle franske ftter .
Forholdsreglerne her er med rette strre , men mske er det en smule overdrevent at foresl 90 dage som minimum for lagring p fad for dem alle .
For s vidt angr visse mousserende vine , der er fremstillet efter metoden med autoklav med omrringsanordning , er et kortere tidsrum helt tilstrkkeligt .
<P>
Af stor betydning i denne forordning er forlngelsen indtil 31. august 1998 af tilladelsen for s vidt angr sammenstikning af frsteklasses vine med produkter , der ikke har oprindelse i produktionssektoren , dog med strenge begrnsninger .
<P>
For s vidt igen angr de mousserende vine er det rimeligt ogs at beskftige sig med emballagen til et s skattet produkt .
For dettes vedkommende er jeg imod enhver form for eftergivenhed med hensyn til anvendelse af den typiske flaske for mousserende vin til andre vine eller andre nrings- og nydelsesmidler .
Der lurer altid en fare for svig , og selv den mindste eftergivenhed kan fremme denne , hvorfor jeg har krvet delafstemning vedrrende ndringsforslag 10 , som efter et frste acceptabelt stykke indeholder for mange farlige undtagelser vedrrende andre produkter .
<P>
Som ogs bemrket af ordfreren er markedet desvrre allerede rigt p snyltere , som f.eks. de producenter , der fra Tyskland og Frankrig sender tankvogne af sted med saft af druer eller andre frugter , som p beredvillige produktionssteder i st tilsttes alkohol for derefter at blive solgt i elegante flasker , som til forveksling ligner de gte , og som yderligere for at gennemfre besvigelsen , mrk vel , forsynes med italienske navne p etiketten .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe sttter i hj grad ordfrerens arbejde samt de fleste af ndringsforslagene ; dog ikke dem fra ARE . Jeg lyttede med interesse til hr .
Hallams bemrkninger , der faldt helt i trd med en lang tradition for , at britiske socialister gr ind for champagne .
Vi er enige i hans kommentarer .
<P>
Den Liberale Gruppe og jeg selv glder os over det faktum , at visse engelske vine nu kan f regionale betegnelser .
Det bekymrer mig stadig meget , at ingen vingrde i Det Forenede Kongerige kan f kvalitetscertifikater .
I min valgkreds i Fowey i Camel Valley findes der glimrende vine , som endnu ikke har kunnet opn sdanne betegnelser .
<P>
Med Deres tilladelse vil jeg gerne g videre til et vigtigere emne .
I min valgkreds blev en herre ved navn Albert Tong i aftes arresteret af de britiske myndigheder , som vil deportere ham til Hong Kong , hvilket vil forrsage splittelse af en britisk familie .
Han er nu indlagt p et hospital med en hjertelidelse .
Jeg vil gerne udtrykke min forfrdelse og afsky over for sdanne handlinger .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren med hendes betnkning .
Det er altid godt at have med mennesker at gre , der ved , hvad de taler om , og det er i srlig grad tilfldet her .
Selv om betnkningen ved frste jekast forekommer ret teknisk , ligger der dog store indholdsmssige problemer bag .
Jeg vil isr fremhve , at vi kan takke ordfrerens arbejde og udvalget for , at regionaliseringen p vinomrdet er blevet styrket og at der er blevet sat en stopper for tendensen til mindre vgt p producenten , strre vgt p slgeren og p kunstprodukter .
For vor gruppe har det noget med kologi at gre , selv om den ikke nvnes direkte her , da oprindelsesbetegnelsen giver forbrugerne mulighed for at se , hvor et produkt kommer fra , og for at kontrollere , hvorledes det er blevet dyrket .
<P>
I en tid med BSE , hvor vi har set , hvad anonymitet og ukontrolleret salg kan fre til , er det af ganske srlig betydning , at vi er stringente p dette omrde .
<P>
Nu kunne man sige , at hvad sekt i Rusland angr , er det ligegyldigt , hvad man bliver beruset af , men her drejer det sig jo ikke om alkohol , men om et nydelsesmiddel .
Derfor er jeg meget glad for , at denne betnkning er blevet udarbejdet ; vor gruppe stemmer for den samt for de ndringsforslag , De har fremlagt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , mousserende vin hnger altid sammen med fest og hygge .
Blandt de mousserende kvalitetsvine findes crmant-vinene , hvoraf nogle produceres her i Alsace , et omrde , som mange af Dem kender og vrdstter .
<P>
Hvorfor denne forhandling i dag ?
Fordi crmant , som har vundet sine hdersbevisninger her , ikke blot har stor betydning for en enkelt region , men for hele Den Europiske Union .
Og hvorfor det ?
Fordi Europa besidder de mest forskelligartede dyrkningsomrder i verden , og fordi der produceres mousserende kvalitetsvin overalt , for eksempel  Sekt  i Tyskland eller  Spumante  i Sydeuropa .
<P>
Men hvad er en crmant ?
Ud over betegnelsen  champagne  , som er vldig godt beskyttet , findes der andre naturligt mousserende vine , hvidvine eller rosvine , der fremstilles efter samme traditionelle metode og i henhold til gammel viden .
Ordet crmant stammer fra Champagne-omrdet , og betegner en vin , som s at sige stter flde i form af skum bestende af fine bobler , nr flasken bnes .
<P>
Crmant-vinene produceres i flere regioner i Frankrig - Bourgogne , Jura , Loire , Bordeaux , Die , Limoux - og i Luxembourg og har i lbet af tyve r opnet et fornemt ry bde i Europa og i eksportlandene .
I Alsace udgr denne produktion 10 % af den samlede produktion af kvalitetsvin med mere end 500 producenter , 18 kooperativer med mere end 7.000 vinavlere .
Det er en meget flsom metode , som krver betydelige investeringer .
Et helt erhverv har foretaget disse investeringer , og man har skabt et stort antal arbejdspladser .
I dag nsker andre medlemsstater ogs at bruge betegnelsen  crmant  .
Ligesom inden for madkunsten er det helt legitimt at ville genskabe en ret , som man finder fremragende .
Men forudstningen er , at man anvender prcis samme opskrift , og at man har opnet en viden om processen .
Det er det , der str p spil ved afstemningen i dag , og vore producenter kan vre stolte over den interesse , der beviser , hvor fremragende deres produkt er .
<P>
Derfor kan der ogs blive tale om at indlemme nye produktionsomrder , men det skal ske p flgende betingelser : de skal overholde den produktionsmetode og de kvalitetskrav , der er plagt Luxembourg og Frankrig , til punkt og prikke , betegnelsen skal knyttes til et bestemt dyrkningsomrde og traditionelle vinstokke , hvor man begrnser udbyttet og at betegnelsen  crmant  forbeholdes dyrkningsomrder , hvor man allerede har tilladelse til at producere mousserende kvalitetsvin , som overholder de strenge krav til produktionen .
Man m ikke glemme , at det er producenten , som giver den mousserende vin personlighed og garanterer den kvalitet , som er knyttet til betegnelsen , og uden hvilket crmant ' en risikerer at blive banaliseret , hvilket ville skade dens ry og delgge to rtiers arbejde og forskning i vinkldrene .
<P>
Forst mig nu ret .
Der er ikke tale om at fre krig mod denne eller hin medlemsstat , men at forsvare den rigdom , der opstr som flge af forskellene i Den Europiske Union .
Den mosaik , som vore vinomrder og madkultur danner .
Denne kvalitetspolitik , som m fremmes overalt , beskytter i frste rkke dem , der flger den og forsger at bringe den op p et endnu hjere plan .
I den nuvrende situation med internationalisering er det Europas eneste chance .
<P>
Kompromisndringsforslag 9 , iflge hvilket betegnelsen  crmant  kun m anvendes , hvis man overholder de strenge krav , jeg har vret inde p , er resultatet af en dialog med fru Kla , hvis konstruktive sindelag jeg glder mig over .
Jeg vil navnlig henlede Deres opmrksomhed p de ndringsforslag , som jeg har fremsat p min gruppes vegne , og som giver producenterne bedre beskyttelse , herunder ndringsforslag 6 , hvor producenten defineres i sammenhng med dyrkningsomrdet , hvilket udelukker anonyme mousserende vine eller fantasifulde mrker , der snyder forbrugeren .
<P>
Jeg nsker , at sommersolhvervssolen vil oplyse vor afstemning , selv om den ikke er synlig p Strasbourgs himmel , og at Parlamentets stemme bliver hrt af Ministerrdet p dets nste mde .
Den metode , der har bevist sin vrdi i Luxembourg og Frankrig , br anvendes i alle europiske vinomrder , og betegnelsen  crmant  br altid vre synonym med hj kvalitet og vre fast knyttet til dyrkningsomrdet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , man foreslr her , mens vi venter p slutningen af romanen om den flles markedsordning for vin , og mens vi venter p , at Europa-Kommissionen , der har nok at se til med sit oksekd , vedtager lovgivningen om oprindelsesbetegnelser , en forenkling af lovgivningen om mousserende kvalitetsvin , der produceres i bestemte geografiske omrder .
Som alle talerne har vret inde p , berrer dette mange regioner i Europa og navnlig i Frankrig med Jura , Loire , Bourgogne og naturligvis ogs min egen region Languedoc-Roussillon .
Jeg skal minde alle kollegerne om , at det var i 1531 , i det 16. rhundrede , at man i Limoux-omrdet begyndte at fremstille det , der skulle blive til den ldste mousserende vin i verden , endda fr Champagne , hvor vores kollega Bernard Stasi kommer fra , kom i gang .
Vinkooperativet i Arques producerer for eksempel 6 millioner flasker og bestr af mere end 500 producenter .
<P>
Alle er enige om minimumdefinitionen .
100 liter klaret vin for 150 kg hstede druer , udpresning af hele druer , et svovldioxidindhold p hjst 150 mg , hjst 50 g sukker pr. liter , det er alle enige om , selv om man stadig mangler at prcisere , at det ogs er ndvendigt med en anden gring p flaske og ligeledes - jeg beklager , at det ikke er blevet prciseret - at det er ndvendigt med mindst 9 mneders lagring .
Og alle er enige om , at betegnelsen  crmant  skal vre knyttet til en bestemt egn for at undg , at Kommissionen i sit storhedsvanvid konstant udvider produktionsomrderne .
<P>
Der er imidlertid visse forbehold .
Man tilpasser gringsperioden ved de traditionelle metoder efter gringsperioden i lukkede fade , og jeg vil sige til min kollega hr . Santini , at jo lngere man forlnger gringsperioden , desto hjere bliver kvaliteten af slutproduktet .
Det skal derfor ligge fast , at en gringsperiode p 90 dage er minimum .
<P>
Noget , som vkker langt strre bekymring , fru Kla , er angivelsen af producenten p etiketten .
Jeg ved godt , at det str i grundforordningen , men angivelsen af producenten er ikke entydig .
Selve vinavleren er knyttet til et bestemt omrde , mens angivelsen af producenten af slutproduktet mske vil betyde , at der fremkommer multikulturelle , multietniske eller multiregionale vine : s kan man blande australsk , chilensk , argentinsk og spansk - og hvis det er spansk - sgar fransk vin , alt sammen med hoteletiketter !
Jeg taler naturligvis om etiketter for hoteller og restauranter , McDonald-crmant .
S jeg er bange , fru Lulling , man kan altid frygte det vrste fra Kommissionens side , vi m aldrig glemme oksekdsagen , den skal vi altid huske p .
<P>
S vi m for enhver pris undg , at vi fr vinens coca-cola , og at det multinationale selskab Cigrav , der er producent , blander det hele sammen for os og laver en crmant , der skummer , for ikke alt , der skummer , er crmant .
<P>
Det er mit strste forbehold .
Produktionen skal begrnses til et bestemt omrde , og vi skal undg vinens coca-cola .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg kan med det samme berolige min kollega hr .
Martinez . Hvis han har lst betnkningen og grundforordningen grundigt , er det , han frygter , umuligt , under forudstning af , at vore fornuftige ndringsforslag vedtages .
<P>
Hr. formand , eftersom situationen er , som den er , med hensyn til produktionen af vin og mousserende vin i Den Europiske Union , m de medlemmer , der er interesserede i at forsvare kvalitetsvinen , benytte sig af den lejlighed , der byder sig i forbindelse med de ndringer af forordninger , der er blevet ndvendige som flge af EF-Domstolens afgrelse .
Denne lejlighed giver dem ikke blot mulighed for at forbedre fllesskabslovgivningen , men ogs for at finpudse beskyttelsen af kvalitetsvin , ogs mousserende , som fremstilles i bestemte omrder , og p den mde beskytte vinavlernes og kundernes interesser , fordi kunderne ogs har ret til at vide , hvor det produkt , de nsker at drikke , kommer fra , hvem der har fremstillet det , under hvilke forhold og med hvilke rvarer .
<P>
Inden for rammerne af de fire ndrede forordninger interesserer jeg mig mest for det , der drejer sig om mousserende vin af hj kvalitet , som er fremstillet efter den traditionelle metode , som vi ikke lngere kan kalde champagne-metoden , og for hvilken betegnelsen  crmant  er blevet slet fast i Frankrig og Luxembourg , hvilket fru Barthet-Mayer helt rigtigt erindrede om .
Der er investeret store pengebelb og store anstrengelser af de mennesker , der har lanceret , forsvaret og lrt folk at nyde crmant som et produkt af hj kvalitet , og disse ting m ikke ofres p et europisk alter , hvilket ville gre dette produkt uret , som ville bne dren p vid gab for efterligninger , og som i sidste ende ville udstte dette kvalitetsprodukt for illoyal konkurrence fra en anonym og udefinerbar mousserende vin .
<P>
Jeg er ordfreren , fru Kla , som selv er vinavler , meget taknemmelig , fordi hun s glimrende har indset den fare , der truer dette kvalitetsprodukt .
Hvis ikke vi i fllesskab var net frem til dette , med udgangspunkt i et ndringsforslag , som jeg ikke har fremsat , men som jeg havde udformet , har hr . Martinez fundet en lsning , som gr det muligt at bruge betegnelsen  crmant  i alle de omrder , hvor man traditionelt fremstiller mousserende kvalitetsvin , og det naturligvis i henhold til de meget strenge krav , som i jeblikket glder i Frankrig og i Storhertugdmmet Luxembourg , herunder kravet om de ni mneder .
De m have tillid til os !
Disse to medlemsstater var i vrigt de eneste , som kunne anvende betegnelsen  crmant  frem til Domstolens afgrelse i 1994 .
<P>
Det er klart , at vi forbeholder betegnelsen  crmant  til mousserende kvalitetsvin , som fremstilles i bestemte mkvbd-omrder , som har underkastet sig meget strenge produktionsbetingelser , og en naturlig flge er s , at vi for denne kvalitetsvin som for andre mkvbd m indfre en etikettering , hvoraf producentens navn eller firmanavn fremgr , hvilket ikke udelukker , at slgerens navn ogs kan fremg .
Jeg m sige , at jeg personlig mener , at dette skal fremg klart og tydeligt for at give forbrugeren fuldstndige oplysninger og for at undg en konkurrenceforvridning , som ville vre fatal for produktionen af kvalitetsvine i medlemsstaterne , kvalitetsvine , som alene vil kunne sikre vinens overlevelse som et fremragende produkt af europisk kultur .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand .
Jeg tilslutter mig naturligvis fuldt ud forbudet mod at anvende flasker af den skaldte champagnetype til at slge disse afskyelige drikke , som aldrig har set skyggen af en drue , til russerne eller andre folk .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Philippe-Armand Martin">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke fru Kla for den fremragende betnkning , hun har lavet i samarbejde med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg vil ogs lyknske min kollega fru Barthet-Mayer med det arbejde , hun har udfrt i kraft af sine mange ndringsforslag .
Og med Deres tilladelse vil jeg gerne kommentere de fremsatte ndringsforslag .
<P>
Frst til ndringsforslag 1 , hvis officielle begrundelse er at lette de administrative byrder for vinavlerne , men som negativ bivirkning kan have at vanskeliggre kontrollen med kvaliteten af vin og druemost .
P samme mde er jeg imod ndringsforslag 4 , idet man her bner mulighed for at benytte betegnelsen vin om mousserende vin , der ikke har net det ved lov krvede overtryk , eller som ikke lngere udviser dette overtryk .
Det har sin enkle rsag . Hvis produktet ikke har den krvede kvalitet ved afslutningen af produktionsprocessen , eller hvis lagringsforholdene ikke har givet vinen mulighed for at bevare denne kvalitet , er det logisk , at produktet destrueres eller omarbejdes i henhold lovlig og anerkendt praksis inden for vinfremstilling , fr det slges .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene om definition af crmant , som blev drftet indgende for lidt siden , er jeg naturlig for ndringsforslag 9 , som er resultatet af et kompromis i Landbrugsudvalget , for crmant skal fortsat vre et kvalitetsprodukt og dermed overholde standarder om traditionelle vinstoksorter , om udpresning , om maksimalt svovldioxidindhold og om maksimalt sukkerindhold .
Endvidere er crmant ' en udtryk for en bestemt produktionsmetode og m ndvendigvis vre knyttet til et bestemt dyrkningsomrde i en medlemsstat .
Man taler om crmant d ' Alsace , crmant de Bourgogne , crmant de Loire , crmant du Jura osv . , og man kan ikke blot tale om crmant .
<P>
Jeg stemmer for ndringsforslag 10 , og jeg beder Dem , fru ordfrer , acceptere et mundtligt ndringsforslag fra min side .
P fransk str der :  kan aftappes p flasker af champagnetypen eller flasker af lignende type  .
Jeg ville foretrkke , at udtrykket  af champagne-typen  , som betegner et produkt med oprindelsescertifikat fra Frankrig , erstattes med udtrykket  til mousserende vin  , hvilket er i overensstemmelse med den oprindelige tekst i ndringsforslaget , og som endvidere har den fordel , at det er et generisk udtryk , hvormed man udelukker enhver henvisning til et bestemt geografisk omrde .
<P>
Med hensyn til Deres eget ndringsforslag 11 fru ordfrer  navnet p den kommune eller del af en kommune samt medlemsstaten , hvor ovennvnte har sit hjemsted  .
For mange virksomheder , navnlig for vinavlere , ligger virksomhedens hjemsted samme sted som produktionsstedet .
Derimod kan store virksomheder have flere produktionssteder under samme hjemsted .
<P>
Jeg accepterer naturligvis alle ndringsforslagene fra min kollega Barthet-Mayer , som jeg har arbejdet tt sammen med .
Jeg kan imidlertid kun acceptere ndringsforslag 6 , som blev fremsat af hende , og som blev vedtaget i udvalget , hvis ordet  hele  udgr .
Der str , at  producenten  er den operatr , der forestr hele processen med fremstilling af produktet .
Men i visse omrder er der mulighed for at lgge bestemte dele af processen ud i underentreprise , for eksempel aftapningen , der ofte udfres som lnarbejde .
I andre omrder slger man vin p strer .
Definitionen af producenten m ikke vre for snver , for det vil medfre , at etiketterne overlsses undigt , og at den konomiske balance i produktionsomrderne forstyrres .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , blot for at tilkendegive , at jeg sttter de forslag , som er indeholdt i fru Kla ' betnkning , som isr omhandler kvalitetsvine og mousserende vine - en sektor , der i Den Europiske Union har gennemget en positiv udvikling og bidraget til at skabe en positiv udvikling , som det er f.eks. er tilfldet i Cataluna for champagnetypen  cava  .
Der var sledes behov for at forbedre og prcisere forordningerne og navnlig at sikre kontrol med kvaliteten , da det er kvaliteten , der gr denne sektor konkurrencedygtig i forhold til andre vinprodukter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , Kla-betnkningen fremlgger en rkke vsentlige forenklinger af de for jeblikket gldende EU-bestemmelser og -forordninger .
Vi fra vor side hilser den derfor principielt meget velkommen .
Kommissionens forslag om , at det skal vre muligt at anfre navnene p tre i stedet for som hidtil to vinstoksorter p kvalitets- og bordvinsetiketter , frer efter vor mening ikke til mlet , fordi det ville medfre endnu strre forvirring .
<P>
Muligheden for at aftappe kunstig sekt og sektefterligninger , som forbrugeren altid har erkendt som sdanne , p flasker , der traditionelt er beregnet til mousserende vin , og markedsfre dem skal absolut modvirkes .
Set fra strig , som for ca. ti r siden mtte igennem en delggende vinskandale , er ethvert skridt , som klart , rligt og kontrollerbart dokumenterer kvaliteten af et produkt , som den er , et godt skridt , fordi det bidrager vsentligt til at vkke forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar">
Hr. formand , kre kolleger , den gldende vinlovgivning , bde med hensyn til definition og prsentation , det vil sige etikettering , kan betragtes som noget fantastisk kompliceret .
Selv om man kan beklage dette - idet overholdelsen af bestemmelserne undertiden forekommer os besvrlig og krver betydelige anstrengelser - m man p den anden side erkende , at det er en ndvendighed , som er dikteret af den store kompleksitet og mangfoldighed , der kendetegner vin , de forskellige typer af vinstokke , de forskellige dyrkningsomrder , forskellige kvalitetsbetegnelser , som udspringer af ldgamle produktionstraditioner og skikke , der afspejler udviklingen af det , jeg ikke vil tve med at betegne  vincivilisationen  .
<P>
Det er derfor logisk , at Kommissionen foreslr tilpasninger , og jeg vil gerne lyknske fru Kla , som har helt ret , nr hun taler om en ndvendig forenkling af reglerne .
Jeg vil sledes dvle ved nogle specifikke punkter hvad angr respekten for bde producenter og forbrugere .
<P>
Med hensyn til mousserende kvalitetsvin forekommer det af grundlggende betydning at nvne producenten , for nst efter den , der dyrker druerne , er det ham , der giver den mousserende vin personlighed , som garanterer den kvalitet , der er forbundet med kvalitetsbetegnelsen .
Vi mener sledes , at det er helt ndvendigt at producentens navn fremgr af etiketten p denne type vin .
Denne angivelse er for os som forbrugere en garanti for produktets kvalitet .
Selv om det naturligvis skal vre tilladt at angive slgeren , mener vi , at det skal vre frivilligt og tjene som et supplement til angivelsen af producenten .
<P>
Den bedste lsning ville best i at gre det obligatorisk for alle medlemsstater at angive producentens navn skrevet helt ud .
Hvis det endnu ikke er muligt eller acceptabelt - men det m komme en dag - m man ikke desto mindre give medlemsstaterne denne mulighed .
<P>
Det er det , der ligger i ndringsforslaget fra vores kollega fru Barthet-Mayer , som jeg fuldt ud kan sttte , og som jeg anbefaler Dem at stemme for .
<P>
Med hensyn til crmant skal jeg ikke komme nrmere ind p de aspekter , der allerede er behandlet .
Jeg mener , at det , der er vigtigt for os , er respekten for kvaliteten og traditionen inden for dette omrde af vindyrkningen .
Det drejer sig sledes om at anvende strenge kriterier for fremstillingen , at srge for , at betegnelsen  crmant  er knyttet til det omrde , hvor vinen dyrkes - crmant de Bordeaux , de Moselle , d ' Alsace osv . : det er betingelsen for , at dette kun bliver muligt i de omrder , hvor der traditionelt produceres mousserende kvalitetsvin .
<P>
Det er indholdet i det ndringsforslag , som ordfreren har fremsat .
Det er resultatet af et kompromis , der har vret lnge undervejs i den intergruppe , jeg er formand for , og som p den denne mde endnu en gang har vist sig nyttig og dynamisk .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at udtrykke et nske om , at denne type sager , som behandles p en fredag med begrnset fremmde , fremover vil f en mere vrdig behandling .
<P>
Vinen , frugten af vor civilisation ved Middelhavet og i Europa , havde efter min mening fortjent et strre publikum .
Jeg opfordrer Dem derfor , kre kolleger , til at stemme for en viderefrelse af de vrdier , som vi tillgger vinen i vores vestlige civilisation .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , da dette er mit frste indlg i indevrende mandatperiode , vil jeg starte med at takke formandskabet for de venlige velkomstord den 20. maj og ligeledes rette en tak til alle de kolleger , jeg nu mder igen i denne fornemme forsamling .
Og da jeg kommer fra et fornemt vindyrkningsomrde , det gamle Kongerige Navarra , har jeg med stor interesse fulgt udarbejdelsen af fru Kla ' fremragende betnkning .
<P>
Desvrre har jeg vret forhindret i at deltage i debatterne , men efter min mening giver ndringsforslag nr . 3 anledning til bekymring , for s vidt som det foresls , at angivelsen af en tidsfrist for tilladelsen til at tilstte 15 % druer hidrrende fra andre vindyrkningsomrder , uden at dette angives p etiketten , udgr .
Jeg finder det foruroligende , at der ikke anfres en bestemt tidsfrist , og at denne tilladelse dermed forlnges p ubestemt tid .
Dette kan resultere i , at det ikke kun er 15 % , men en endnu hjere procent , der nr frem til vore vinkldre , hvilket vil kunne skabe problemer med oprindelsesbetegnelsen .
Den kvalitetsvin , vi nsker at beskytte , m respektere svel forbrugeren som det omrde , den angives at reprsentere .
<P>
Det er under alle omstndigheder prisvrdigt , at svel Landbrugsudvalget som Kommissionen lgger s stor vgt p at beskytte Unionens vinproduktion og de to millioner vinproducenter , der stadig findes i Den Europiske Union .
Mske kan det give anledning til bekymring i andre udvalg , f.eks. i konomiudvalget , hvor man begynder at tale om overskudsproduktion , og om at utilstrkkelige punktafgifter eventuelt fremmer en sdan overskudsproduktion .
Jeg mener ikke , at der er tale om overskudsproduktion , men mske nok om manglende eftersprgsel .
Og her er det netop de ikke-vindproducerende lande , som begrnser eftersprgslen for mange familier med ringe konomiske muligheder .
<SPEAKER ID=43 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig , at jeg i Europa-Parlamentet har kunnet beskftige mig med to kulturprodukter fra Europa , nemlig frst med sprogenes mangfoldighed og nu med de europiske vines og mousserende vines mangfoldighed og kvalitet .
Derfor vil jeg gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og navnlig fru Kla for det udmrkede arbejde med denne betnkning .
<P>
Betnkningen indeholder en indgende analyse af alle fire forslag til ndring af forordning om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder , mousserende vine og betegnelser , selv om Europa-Parlamentet formelt kun er blevet hrt om to af disse ndringsforslag , nemlig om dem , der vedrrer forordning nr . 823 / 87 om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder og nr .
2332 / 92 om mousserende vine .
<P>
Kommissionen tager forslaget om en forenkling af bestemmelserne angende beskrivelse og prsentation af vin til efterretning .
Den hilser det endvidere velkomment , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har stemt for mange af Kommissionens forslag uden ndringer . Det glder navnlig forordning nr .
823 om kvalitetsvin og forordning nr . 2332 om mousserende vin ; her er der kun stillet et eneste ndringsforslag .
Desvrre tager dette ndringsforslag sigte p muligheden for anvendelse af returvin ved fremstilling af mousserende vin .
Det kan Kommissionen ikke g ind for uden at have drftet sagen grundigt med medlemsstaterne .
<P>
Alle de vrige ndringsforslag vedrrer forordning nr . 2392 / 89 og nr .
2333 / 92 om betegnelsen af vin og mousserende vin . Om ndringsforslag 1 om , at angivelse af det faktiske alkoholindhold udtrykt i volumen og af det nominelle volumen i ledsagedokumentet ikke skal vre obligatorisk , har jeg flgende at bemrke : Her kan Kommissionen tage hensyn til Deres ideer og gre det klart , at begge oplysninger skal med i henhold til gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
ndringsforslag 2 om at bibeholde , at der kun angives to vinstoksorter ved etikettering af vin , kan Kommissionen imidlertid ikke acceptere , da det i dag er kutyme at angive mere end to vinstoksorter , hvilket indebrer en bedre information af forbrugeren .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere den foreslede ndring om , at der ikke skal vre nogen tidsbegrnsning for den undtagelsesbestemmelser , der siger , at kvalitetsvine m bre navnet p en geografisk enhed , der er mindre end det angivne dyrkningsomrde , dersom 15 % af de til fremstillingen af vinen anvendte druer er hstet uden for det geografiske omrde , der er angivet p etiketten .
En forlngelse af fristen kunne ganske vist komme p tale , for at de tilpasninger , der bliver ndvendige i nogle af medlemsstaterne , kan foretages .
<P>
ndringsforslag 5 , 7 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 17 og 18 vedrrer den fastsatte angivelse af producenten eller slgeren p etiketten .
Der kan for Kommissionens vedkommende ikke vre tale om for hele EU at foreskrive , at producenten skal angives p etiketten , heller ikke selv om det i nogle tilflde kun skal glde for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder .
P grundlag af de forskellige slags mousserende vin , der produceres i Fllesskabet , og p baggrund af de forskellige forhold i de enkelte medlemsstater ville det efter Kommissionens mening vre bedst at stille medlemsstaterne frit med hensyn til , om de vil gre angivelsen af producenten obligatorisk eller ej .
<P>
Kommissionen accepterer derimod gerne ndringsforslag 12 , der bner mulighed for , at de medlemsstater , der er vinproducerende , kan gre angivelsen af navnet p producenten eller dennes firma obligatorisk , hvorved der kan ses bort fra den fakultative angivelse af slgeren , som i forvejen er underkastet bestemmelser , der er i kraft , og jeg har forstet , at kompromiset fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ogs gr i den retning .
<P>
Kommissionen kan dog ikke acceptere ndringsforslag 5 om en definition af den , der producerer mousserende vin , da denne definition er begrnset til den mousserende vin fra bestemte dyrkningsomrder , der fremstilles efter den traditionelle metode med gring p flasker og p forhnd udelukker mousserende vin fra bestemte dyrkningsomrder , der fremstilles efter metoden med beholdere under tryk .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 8 om den nye angivelse af sukkerindholdet i mousserende vin , da betingelserne for anvendelsen af den foreslede nye betegnelse forklares bedre .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 9 om indfrelse af yderligere kriterier for anvendelsen af benvnelsen  crmant  , er Kommissionen indforstet med nogle af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslede yderligere kriterier , f.eks. at medlemsstaterne skal afgre , om denne benvnelse br anvendes i en bestemt region .
Kommissionen kan dog ikke acceptere , at benvnelsen  crmant  kun br anvendes i regioner , hvor dette produkt traditionelt fremstilles .
Den foreslr derfor - og at dmme efter nogle af indlggene synes det at mde forstelse - at denne bestemmelse skal glde for alle kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder , hvor de derom fastsatte tekniske bestemmelser og dermed kvalitetsbestemmelserne overholdes tilsvarende .
Hvad angr anvendelsen af traditionelle vinstoksorter , anser Kommissionen det ikke for ndvendigt at gennemfre dette nye kriterium for  crmant  , som allerede er pbudt for alle kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder .
<P>
ndringsforslag 10 om forbuddet mod at anvende flasker beregnet til mousserende vin eller lignende flasker til skaldte efterligninger af mousserende vin kan Kommissionen acceptere , da det tager sigte p , at gre de produkter nemmere at kende , som traditionelt anvender sdanne flasketyper , og fordi vildledning dermed forhindres .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Pry">
Jeg sttter dette forsvar af kvalitetsprodukter , som er knyttet til dyrkningsomrdet og vinstokken , nr man taler om vin og de meget strenge traditionelle metoder .
<P>
I dag er der tale om crmant-vinene .
De kan ikke give navn til en hvilken som helst mousserende vin , hvoraf nogen aldrig har set skyggen af en drue !
For et stykke tid siden var det betegnelsen champagne , vi forsvarede - og det med rette - idet vi endda forbd betegnelsen  champenoise  .
<P>
I dag drejer det sig om crmant , uanset om den er fra Loire , Jura , Alsace , Languedoc eller Luxembourg .
<P>
Der kan ikke vre tale om , at en tilfldig mousserende vin , som allerede skaber forvirring p grund af flaskens form , fr lov at snyde forbrugerne gennem en tvetydig etikette .
<SPEAKER ID=46 NAME="Striby">
Vores gruppe nsker at respektere de traditionelle produkter og produkter fra bestemte dyrkningsomrder og derfor har vi bde i Landbrugsudvalget og p plenum udtrykt nske om , at crmant fortsat skal vre et kvalitetsprodukt , der overholder strenge standarder for vindyrkning og -produktion .
<P>
Derfor har vi hjulpet med til at udarbejde ndringsforslagene , hvor man faststter det maksimale svovldioxidindhold ( 150 mg / l ) , et sukkerindhold p hjst 50 g / l , en udpresningsgrad , der er begrnset til 100 liter klaret vin for 150 kg hstede druer , og vine , der kommer fra traditionelt anvendte vinstokke .
<P>
Gennem disse standarder faststtes naturligvis et kvalitetsmssigt minimumniveau , som man skal opfylde for at f tilladelse til at bruge betegnelsen  crmant  .
Men medlemsstaterne , de ansvarlige institutter for oprindelsesbetegnelserne og vinens brancheorganisationer m altid kunne vedtage strengere standarder , hvis de nsker det .
<P>
Anvendelsen af betegnelsen  crmant  skal altid knyttes sammen med navnet p et produktionsomrde .
Jeg understreger udtrykket altid , for jeg ved , at nogle medlemsstater og visse tredjelande nsker at bruge udtrykket  crmant  alene uden at knytte det sammen med et produktionsomrde .
Deres ml er at gre  crmant  til et industriprodukt af konstant kvalitet , idet de glemmer de typiske trk , der skyldes dyrkningsomrdet , rgangen og forholdene under hsten og ved selve fremstillingen .
For at crmant fortsat skal vre et traditionelt produkt , er det ndvendigt at knytte betegnelsen til et dyrkningsomrde .
<P>
Crmant fra Alsace er forskellig , i sin sammenstning , med hensyn til vinstokkene og de karakteristiske trk , fra crmant fra Loire , Bourgogne , Jura osv . , og det skal den fortsat vre .
Vinavlerne i Alsace , vinens branchesammenslutninger , INAO ( det nationale institut for oprindelsesbetegnelser ) har i mere end 20 r arbejdet p , at crmant fra Alsace skal vre det , den er , og der m ikke ske det , at fllesskabslovgivningen , som p mellemlang sigt vil blive erstattet af OIV ' s ( Det Internationale Vinkontor ) , delgger de historiske resultater , vi har opnet med vore produkter .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Dyrkning af prydplanter og -blomster
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0446 / 96 - O0118 / 96 ) af Jacob og Filippi om et fllesskabsinitiativ til fordel for dyrkning af prydplanter og - blomster .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , blandt de emner , som normalt drftes i Fllesskabets institutioner , er der to , der har direkte forbindelse med det , som jeg her er ordfrer for . Det ene er beskftigelsesproblemet , og det andet vedrrer forvaltningen af den af og til ukritiske og vilkrlige udvidelse af frihandelsomrderne samt de virkninger , disse omrder har for landbruget og landbrugsprodukterne , srlig i Middelhavsomrdet .
Beslutningsforslaget vedrrende prydplanter og -blomster er p en vis mde forbundet med disse emner .
Vedrrende det frste sprgsml , nemlig beskftigelsen , vil jeg blot erindre om noget , som ikke altid huskes , nr man taler om omrder , der anses for marginale , nemlig at der inden for denne sektor er beskftiget lige s mange arbejdstagere som i de tre strste europiske automobilfabrikker , dvs. over en halv million arbejdstagere .
Det er en sektor , som optager 68.000 hektar til en vrdi af 11 milliarder ECU og med en omstning p 19 milliarder .
Vi taler altid om beskftigelsespagter , beskftigelsespolitik , men mange gange glemmer vi at forsvare ogs traditionelle omrder som dette , der inden for landbrugssektoren hrer til dem , der har de hjeste arbejdslshedstal . Det er sandt , at vi m fremme moderniseringen af de europiske konomiske sektorer , ag at vi m sttte nye ivrkstterinitiativer , men vi skal frst og fremmest forsvare de eksisterende .
<P>
For s vidt angr frihandelsomrderne , der for nylig er blevet udvidet til at omfatte Marokko og Israel , er der fra Kommissionens side en tendens til at behandle landbruget , som om det var en konomisk industrisektor .
Vi ved , at landbruget overalt i verden er beskyttet , og hvis vi ikke tager hensyn hertil i Europa , betyder dette , nr man fastlgger frihandelsomrderne og derefter gennemfrer dem , at man drastisk handler til skade for vore konomiske omrders konkurrenceevne .
Som flge heraf er der ikke tale om samarbejde med tredjelande , sagens kerne er kravet om en bedre ligevgt ved etableringen med henblik p at vore sektorer kan klare sig , hvorfor der inden for disse svel som andre krves foranstaltninger til fremme af europiske produkter , eftersom Europa med bningen af import nu oversvmmes af produkter fra tredjelande .
<P>
Der krves flgelig et indgreb til fordel for fremmende aktiviteter inden for et multinationalt synspunkt i medlemslandene , dvs. koordineret mellem dem , og det er ndvendigt at fastlgge og sttte srlige fremmende aktioner , der er tilpasset de enkelte markeder , det er ndvendigt at fremme producenternes deltagelse i faststtelsen og forvaltningen af programmerne .
Der er i vrigt tale om et omrde , som er i vanskeligheder , fordi produktionen , da den i hj grad tjener til gavebrug , er i konkurrence med industriprodukter , der som gaver til personer og familier pfrer prydplanter og -blomster konkurrence .
<P>
Efter at vi har taget initiativet til fremsttelse af vor mundtlige foresprgsel , er der sket visse fremskridt .
Vi vidste , at der l et forslag i skuffen , og formlet med foresprgslen var at f det taget frem . Jeg tror , at dette er vigtigt , fordi det er en opflgning p en forpligtelse , som Rdet ptog sig p mdet om almindelige anliggender allerede i november 1995 .
Vi vil se forslagene , som vi hber hurtigt at blive underrettet om .
Om hele sprgsmlet vil vi i dag begrnse os til at sige , at den ptnkte bevilling er absolut utilstrkkelig i forhold til behovet . Iflge organisationerne i sektoren krves der 60 millioner ECU , og vi ved , at man i Kommissionen er tilbjelig til at begrnse foranstaltningen til 10 millioner , men vi krver ikke de 400 millioner ECU , som der i sin tid var tale om i en undersgelse foretaget af Kommissionen , men vi str fast p , at de 60 millioner er absolut ndvendige .
<SPEAKER ID=49 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr .
Jacob og hr . Filippi for deres mundtlige foresprgsel , for jeg anser det for vigtigt , at Parlamentet ogs beskftiger sig med netop denne erhvervsgren .
Som De ved , har Kommissionen fremlagt sit forslag til foranstaltninger til fremme af salget af prydplanter og - blomster .
Dette forslag gr ud p at sttte nationale programmer , ved hjlp af hvilke forbruget af prydplanter og -blomster , der dyrkes i Fllesskabet , skal fremmes ikke kun i Unionen , men ogs i tredjelande .
60 % af de samlede udgifter til programmerne skal dkkes af Fllesskabets budget og skal rligt andrage hjst 10 mio ecu .
<P>
Kommissionen er klar over , at erhvervsorganisationerne nsker strre bevillinger .
Det af Kommissionen foreslede belb p 10 mio ecu kan imidlertid sammenlignes med de belb , der str til rdighed til reklameforanstaltninger inden for andre vigtige omrder af landbrugsproduktionen - f.eks. mlk .
Kommissionen regner med , at disse programmer vil f en positiv indflydelse p de berrte landmnds indkomster , da generelle reklameforanstaltninger af denne art hidtil har vist sig at vre gunstige , idet de har get forbrugernes interesse for prydplanter betydeligt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , det er i mellemtiden blevet temmelig klart , at der hersker et hjt ambitionsniveau inden for prydplantedyrkningen i en lang rkke lande , der har indget eller gerne vil indg en frihandelsaftale med Den Europiske Union .
<P>
I al ubemrkethed har Den Europiske Union allerede givet en hel del handelsindrmmelser inden for denne prydplantesektor til lande , der eksporterer eller vil kunne eksportere disse produkter .
Jeg vil p ingen mde forsvare en mere protektionistisk importpolitik for prydplanter og -blomster .
Ogs Den Europiske Union har interesse i den fri adgang til tredjelandes markeder .
Dette ndrer ikke p , at prydplantesektoren p grund af det store importpres fra tredjelande og p grund af egen produktionsstigning ofte m kmpe med for lave prisprovenuer .
Derfor m man gribe enhver mulighed for at forbedre prydplanteproducenternes markedsposition i Den Europiske Union .
Det er en oplagt opgave for Kommissionen at lancere et EU-initiativ .
<P>
I s henseende er det udmrket at foretage en sammenligning med den med prydplantedyrkningen beslgtede sektor for frugt og grntsager .
Inden for frugt- og grntsagssektoren foreslog Kommissionen at styrke denne sektor ved hjlp af midler til sttte til visse aktiviteter fra producentsammenslutningernes side .
Dette skulle navnlig ske ved at give et EU-bidrag til disse producentsammenslutningers driftsfonde .
Synes Kommissionen , at det er en god id ogs at overveje en sdan politik , om end i tilpasset form , for sektoren for prydplanter og -blomster ?
Det drejer sig om producentsammenslutningernes aktiviteter p markedsfringsomrdet .
Inden for frugt- og grntsagssektoren kan der ogs vre tale om tilbagetrkningspriser og markedsintervention mod en given kompensation .
Dette forekommer ikke inden for prydplantesektoren og br heller ikke stimuleres .
Men for de fleste andre markedsfringsaktiviteters vedkommende , isr p promotionsomrdet , ville det system , der er foreslet for frugt- og grntsagssektoren , ogs kunne glde for dyrkning af prydplanter og -blomster .
Er Kommissionen parat til at undersge dette og stille midler til rdighed herfor ?
Derved ville man tage strre hensyn til denne sektor , der i jeblikket under EU ' s frihandelsforhandlinger kun alt for ofte bliver den , der skal betale gildet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs i fremtiden m der drages omsorg for en hensigtsmssig udnyttelse af de europiske regioners naturlige ressourcer for at bevare eksistensgrundlaget for befolkningen i de pgldende omrder og disses sdvanligvis beskedne ressourcer .
Hvis de pgldende omrder er underlagt ugunstige natur- og klimaforhold , m der for at fremme udviklingen selvsagt tages endnu strre hensyn til bevarelsen af ressourcerne og de muligheder de frembyder , og dette i endnu hjere grad , nr det drejer sig om landbrugsproduktionen .
<P>
Sttteforanstaltninger til fordel for dyrkning af prydplanter og -blomster er af afgrende betydning for Den Europiske Union og for det land , jeg reprsenterer , navnlig den autonome region Madeira .
P baggrund af den voksende konkurrence fra importerede varer som flge af indgelsen af handelsaftaler med tredjelande , hvor man ikke i tilstrkkelig grad har overvejet aftalernes indvirkning p den konomiske aktivitet i medlemsstaterne , br Kommissionen snarest fremlgge forslag til sttteforanstaltninger til bevarelse af denne produktion og til udvikling af sektoren .
<P>
Ud over Den Europiske Unions sttte til medlemsstaterne og producenterne er det endvidere afgrende vigtigt , at den prferenceordning , der finder anvendelse i forbindelse med samarbejdsaftaler med tredjelande , ogs kommer til at omfatte fllesskabsproduktionerne , - og ikke alene landbrugsproduktionerne - , navnlig prisvenlige kvalitetsprodukter , som er af klar interesse i den europiske konomiske sammenhng .
Ikke mindst p grund af den store arbejdslshed , som vi ikke nsker at se direkte eller indirekte forvrret .
<P>
I parentes bemrket erindrer jeg om , at fllesskabsprferencen p den ene eller den anden mde rent faktisk er bragt i anvendelse , men kun i f tilflde og nr de mest magtfulde landes interesser str p spil .
<P>
En oprigtig tak til hr .
Jacob og hr . Fillippi for deres mundtlige foresprgsel om dette emne .
Hvad angr hr . Mulders ndringsforslag til forslaget til beslutning , kan jeg ikke tilslutte mig det frste ndringsforslag om plggelse af moms , men jeg sttter uforbeholdent hans forslag om indfrelse af en kvalitetsetiket til angivelse af , hvorledes et landbrugsprodukt er blevet fremstillet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr formand , Kommissionen kan prise sig lykkelig her til formiddag .
Den beskftiger sig ikke kun med to europiske kulturprodukter , den bliver her til formiddag stillet over for nok et tredje , og det er europiske blomster og prydplanter .
Denne sektor er temmelig truet i jeblikket , hvilket skyldes , at der er blevet indget alle mulige frihandelsaftaler , som isr er indget p denne sektors bekostning .
Disse gr navnlig ud over denne sektor , fordi i de lande , hvormed disse aftaler er indget , spiller isr blomsterdyrkning en meget vigtig rolle , og der bliver eksporteret meget til Europa .
<P>
Det er meget vigtigt for os , at konkurrencevilkrene er lige .
Det forekommer mig ikke srlig rimeligt , at vi i Europa stiller alle mulige strenge krav til dyrkning af blomster , og at vi importerer blomster fra producenter , som ikke bliver stillet over for disse krav .
Derfor er jeg en varm fortaler for et kvalitetsmrke .
<P>
Et andet punkt : flere promotionsmidler , ikke 0 , 05 % af sektorens samlede omstning , men sdan cirka 0 , 5 % af sektorens samlede vrdi , skulle jeg mene .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , prydplantesektoren har det svrt for tiden .
Vksten stagnerer , og p grund af frihandelsaftaler med tredjelande , ssom Marokko , er konkurrencen specielt hrd .
Denne konomisk vigtige sektors afstningsmuligheder m derfor stimuleres kraftigt gennem markedsfrings- og promotionsaktiviteter .
At Kommissionen opretter en promotionsfond er i den forbindelse et velkomment initiativ .
Men det belb p 10 millioner ECU , der er afsat p budgettet hertil , er ganske utilstrkkeligt .
<P>
Som flge af nedsttelsen af tolden p import fra tredjelande gr Kommissionen glip af cirka 60 millioner ECU .
Faktisk er dette en form for sttte til prydplanteproduktionen i disse lande .
De 10 millioner ECU , som Kommissionen som modstykke foreslr for den europiske promotionsfond , str i skrende modstning hertil .
Det er i enhver henseende rimeligt at sttte ogs promotionsfonden med 60 millioner ECU .
Kombineret med de 40 millioner ECU , som de private organisationer selv bruger p markedsfring og promotion , er der s 100 millioner til rdighed , og dette ligger stadig langt under de 2 % af handelsvrdien , som Kommissionen i en tidligere undersgelse har anbefalet med henblik p dette ml .
Lad os derudover ikke glemme , at denne fond er den eneste form for europisk sttte til dyrkning af prydplanter og -blomster .
Der bliver stillet enorme belb til rdighed for andre sektorer .
<P>
Til slut vil jeg p falderebet pldere for , at Kommissionen gr en indsats for , at afskrne blomster fortsat kan holdes inden for den lave momssats .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , et kort indlg for at gre opmrksom p , at i Catalunya og Pas Valenci er dyrkning af prydplanter en vigtig landbrugsproduktion , som i mange r har erstattet andre afgrder .
<P>
Vi er os fuldt bevidst , at Den Europiske Union ndvendigvis m indg aftaler med tredjelande , navnlig med Maghreb-landene .
Dette blev udtrykkeligt fastsat p Barcelonakonferencen .
Men indgelse af handelsaftaler med tredjelande er ikke ensbetydende med at overse og nedvurdere sektoren for prydplanter i Den Europiske Union .
<P>
Jeg tilslutter mig i den forbindelse hr . Mulders udtalelse om , at der m herske lige konkurrencevilkr , og at der m stilles samme miljmssige krav til de tredjelande , der eksporterer blomster til Fllesskabet , for at denne vigtige produktionssektor i Den Europiske Union kan bevares .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn -Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dyrkning af prydplanter og -blomster er ogs i mit land gerdet i en voldsom krise af de allerede nvnte rsager , men navnlig ogs som flge af den store momsforskel i forhold til nabolandene .
Kommissionsforslaget , der var mntet p en lsning , er lnge blevet blokeret af den belgiske regering .
Regeringen var jo af den opfattelse , at fra 1995 skulle den normale sats glde i samtlige medlemsstater .
Sidste r satte den sig endog for at anlgge sag ved Domstolen og indgive en klage mod syv medlemsstater .
Denne holdning hjlper ikke prydplanteproducenterne ret langt .
Dertil kommer , at den belgiske regering heller ikke er konsekvent , fordi den er ikke tilhnger af at hve den lave sats for brnde og uld , hovedsagelig vallonske produkter , men er alligevel modstander af at snke den normale sats p afskrne blomster , som hovedsageligt bliver dyrket p flamsk jord .
Heldigvis ser det ud til , at der inden for COREPER er blevet indget en foraftale om anvendelse af en nedsat sats .
Jeg hber , at KOFIN-Rdet vil bekrfte denne aftale den 8. juli .
Ydermere hber jeg , at Kommissionen snarest muligt vil forelgge foranstaltninger med henblik p at opretholde sektorens konkurrenceevne .
Hr . Mulders forslag om ogs at indfre et kvalitetsmrke er i al fald en undersgelse vrd .
<SPEAKER ID=56 NAME="Wulf-Mathies">
Ud over det , jeg sagde fr , vil jeg lige fremstte to bemrkninger , den ene foranlediget af hr . Sonneveld med sprgsmlet om behandlingen kan sammenlignes med den , frugt og grntsager fr , den anden om moms .
Jeg takker hr . Mulder , fordi han nu har overrakt mig endnu en buket af Europas kulturelle sregenheder .
<P>
Hvad det angr , om behandlingen kan sammenlignes med den , frugt og grntsager fr , vil jeg gerne p Kommissionens vegne endnu en gang gre opmrksom p , at sektoren prydplanter og -blomster naturligvis har sine egne kendetegn , som ikke kan sammenlignes med andre sektorer , heller ikke sektoren frugt og grntsager .
Det er ganske vist rigtigt , at den gede import fra tredjelande udver et pres p vore producenters indkomster .
<P>
For at afhjlpe denne situation blev der i EU-markedsordningen indfrt en bestemmelse om overholdelse af minimumspriser for produkter , der indfres fra middelhavslandene , og en beskyttelsesklausul , som kan anvendes fra den 1. januar 1997 inden for rammerne af den nye generelle prferenceordning .
Sammen med det nvnte program om fremme er disse foranstaltninger efter Kommissionens opfattelse tilstrkkelige til at bevare sektorens dynamik .
<P>
Hvad angr momsen eller den lavere momssats hber jeg , at det kompromis i Rdet , som formandskabet fandt frem til , bliver vedtaget ogs i det nste Rd og at der derfor snart inden for denne sektor kan indtrde en lettelse , hvad moms angr .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Forslag til beslutning B4-0732 / 96
<SPEAKER ID=58 NAME="Hulthn, Waidelich og Wibe">
Vi kan ikke stemme for et forslag om at sttte gartnerierhvervet med 60 millioner ecu om ret .
Det er urimeligt , at samtlige landbrugssektorer skal have ekstra sttte , hver gang de fr et problem .
Det glder jo ikke for andre erhverv , eksempelvis inden for industri- og servicesektoren .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Bistand til Den Slovakiske Republik
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Konecny ( A4-0157 / 96 ) for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om ophvelse af afgrelse 94 / 939 / EF om supplerende makrofinansiel bistand til Den Slovakiske Republik ( KOM ( 96 ) 0009 - C4-0154 / 96-96 / 0018 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Konecny">
Hr. formand , da Kommissionen og Parlamentet ved rsskiftet 94 / 95 vedtog at yde Den Slovakiske Republik et ln p op til 130 mio ecu , skete det i den hensigt at sttte en positiv kurs for konomiske reformer , og det skulle isr ske ved , at denne kurs ikke skulle bringes i fare af problemer med betalingsbalancen .
<P>
Nr denne afgrelse nu skal ophves igen , er det , fordi begge disse mlstninger har overlevet sig selv .
P den ene side kom der allerede i 1994 et vendepunkt i Slovakiets konomiske situation , som medfrte betydelige vkstrater , et tydeligt fald i inflationsraten og navnlig en ndring i betalingsbalancens lbende poster .
Her var der allerede i 1994 overskud igen .
<P>
Under disse omstndigheder er et betalingsbalanceln , som EU skulle garantere for , ikke mere pkrvet .
Denne ubestridelige konomiske succes , som Slovakiet absolut skal gratuleres med , er imidlertid kun en af grundene til , at afgrelsen nu ophves .
Af lige s stor betydning er den kendsgerning , at forhandlingerne med Slovakiets dengang nye regering om de plg i forbindelse med den konomiske politik , der skulle knyttes til dette ln , i forret og sommeren 1995 kom ind i en blindgyde .
<P>
Slovakiet viste sig hverken rede til at ophve den protektionistiske foranstaltning , som en importafgift p 10 % er , eller - og det vejer tungere i det mindste for mig - s meget som antydede en vilje til at tilbagekalde den kursndring , der dengang fandt sted inden for privatiseringspolitikken .
<P>
Og dermed er vi nok net til det centrale punkt i den uenighed med Den Slovakiske Republik og dens nuvrende regering , som i denne sammenhng hverken kan eller skal forties , og jeg indskrnker mig helt bevidst til den konomiske sfre og lader ikke de mange politiske sprgsml , som er blevet drftet og kritiseret i Europa-Parlamentet , indg i mine betragtninger .
<P>
Netop Europa-Parlamentet ser jo sin opgave i solidarisk at sttte en reformkurs i de centralog steuropiske stater ; den er i disse stater forudstningen for yderligere integration og i sidste instans i mange tilflde for et medlemskab af Unionen .
<P>
Dertil hrer f.eks. sunde konomiske strukturer , som det glder om at skabe .
Nu tillader jeg mig at tvivle p denne  sundhed  og dermed p det heldige i den kurs , Slovakiet nu er slet ind p i den konomiske politik .
I indevrende r er der allerede igen underskud i udenrigshandelen .
Det er et sprgsml , om det virkelig er s sundt , at knap 20 % af al eksport kommer fra to virksomheder , nemlig p den ene side fra en raffinaderikoncern , som ikke rder over nogen rstofbasis i selve landet , og p den anden side fra et stlvrk , hvis mest fremtrdende produkter i hvert fald ikke egner sig til fredelige forml .
<P>
Dertil kommer privatiseringens form , som vi forestiller os som fair , gennemskuelig og fremtidsorienteret .
Ophvelsen af programmet fra den gang , der gik ud p at privatisere ved at lade befolkningen erhverve aktier , er ud fra dette synspunkt yderst problematisk .
Den form , der nu normalt vlges , nemlig den skaldte  Management buy-out  , indebrer efter mange iagttageres mening ikke kun en bortdslen af national rigdom , men lgger grunden til uigennemskuelige magtstrukturer inden for den slovakiske konomi , som derfor ligefrem indbyder til mistnkeliggrelse .
Dertil ville endvidere hre et regelret erhvervsliv , og det kan nu en gang ikke forenes med det , der skete for to uger siden , nemlig at ledelsen i en stor virksomhed bliver afsat og straks frt bort af det bevbnede fabrikskorps , hvorp den nste dag kommer tilbage ledsaget af politiet , som p sin side afvbner fabrikskorpset .
Det kan heller forenes med , at det kommer til regeringskriser om , hvilket parti der skal have indflydelsen i en angivelig privatiseret virksomhed .
<P>
Jeg har stor forstelse for , at en nation , som kun i s kort tid har vret en selvstndig stat , er srlig flsom .
Og det er bestemt heller ikke nogen nem opgave at omdanne en del af en forhenvrende flles nationalkonomi til en national konomi .
Slovakiet er overordentlig sart over for alt , der bare minder om indblanding eller formynderi , og ogs det br man have forstelse for .
Men det er da uden tvivl vor opgave og vor ret uden nogen form for arrogance , men med eftertryk at krve de flles trk i den konomiske politik , som er karakteristiske for Det Europiske Fllesskab .
<P>
Vi hber og nsker , at der sker en korrektur , og at ogs Slovakiet politisk og konomisk vil sige ja til det flles vrdigrundlag , Unionen har .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , efter den udmrkede betnkning fra hr . Konecny kan jeg gre mit indlg meget kort .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet vil stemme for denne betnkning .
Jeg synes , at netop ordfrerens redegrelse p udmrket vis har suppleret denne betnkning og kastet lys over de vanskelige sider af Den Europiske Unions forbindelser med Den Slovakiske Republik .
<P>
P baggrund af den allerede nvnte positive udvikling af den slovakiske konomi , som jo frer til det aktuelle forslag , er det virkelig ikke til at se , hvorfor Slovakiet stadig opkrver en importafgift p 10 % .
Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet krvede p sit andet mde i Bruxelles i begyndelsen af denne mned enstemmigt , at den afskaffes .
Vi gr ud fra , at dette krav vil blive efterkommet inden for en overskuelig tid .
<P>
Vi mener endvidere , at de allerede nvnte opmuntrende tal om den slovakiske konomi ogs kan give anledning til en vis optimisme , s at de politiske mangler , som ordfreren s rigtigt nvnte , kan afhjlpes inden for en overskuelig tid .
<P>
Vi er naturligvis p baggrund af budgetsituationen i Den Europiske Union meget glade for , at beslutningen i dag til en vis grad aflaster et omrde , der er hrdt spndt for , nemlig den europiske garantifond .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg synes s godt om Konecny-betnkningen , fordi den p en differentieret mde tegner et billede af den differentierede situation i Slovakiet , som ellers altid fremstilles s trsnitagtigt .
Jeg glder mig over hans henvisning til , at det slovakiske folk ved sin flid i de sidste omskiftelige r har bidraget til , at de penge , vi allerede har givet lfte om , s at sige kommer tilbage til os .
Vi har dem ganske vist ikke mere , men de kommer s at sige tilbage til os .
<P>
Jeg mener , at man kan slutte deraf , at Slovakiet p mange omrder er p rette vej .
Men jeg kan ogs godt se de bekymringer , som ordfreren kommer ind p i punkt 9 og 10 i begrundelsen , bde hvad angr privatiseringen og den dermed forbundne magtkoncentration , mske endda i de forkerte hnder , og hvad angr de politiske rammebetingelser .
<P>
Jeg finder det vigtigt , at man ikke adskiller konomi og politiske rammebetingelser , for en markedskonomi , der fungerer , er nu en gang ikke mulig uden en retsstat , der fungerer .
Derfor vil jeg gerne gre opmrksom p - og det har ordfreren ogs gjort i sin betnkning - at ikke kun den sproglov , han nvner , men ogs den straffelov , der i mellemtiden er kommet til , for angiveligt statsfjendtlige udtalelser i udlandet er med til at ryste den internationale tillid til Slovakiet .
I den tvrpolitiske arbejdsgruppe om mindretals sprog , som jeg leder , var i onsdags nstformanden for bevgelsen  sameksistens  inden for den ungarske folkegruppe i Slovakiet p besg og han gjorde opmrksom p denne problematik samt p det problematiske i forvaltningsreformen , hvormed man forsger at fratage mindretallet dets eksistensgrundlag .
<P>
Det skal vi flge p fornuftig vis .
Vi skal ikke vre formyndere , men i en dialog skelne mellem det slovakiske folk og forskellige forkerte udviklinger .
Vi er altid get ind for det slovakiske folks selvbestemmelse .
Denne selvbestemmelse til de mindre befolkninger i Centraleuropa er imidlertid kun mulig , dersom der i stedet for de kunstige stater , der er brudt sammen , kommer en ny stor enhed , der binder befolkningerne sammen , nemlig Den Europiske Union udvidet mod st .
<P>
I dette omrde m der ikke opst strid mellem befolkningerne , der skal komme et fllesskab , der binder befolkningerne sammen .
Derfor er det ndvendigt , at ogs Slovakiet fortsat str i frste rkke blandt de stater , hvis integration vi hber p .
At sttte det er en vsentlig opgave , og derfor er jeg glad for , at hr . Konecny har behandlet dette emne , som han har .
Jeg mener ikke , at vi p nogen mde m smkke dren i for Slovakiet ; vi skal udnytte netop det , at der er opnet positive konomiske resultater , men at der ogs er kritiske punkter , til at komme i en differentieret dialog med det slovakiske folk , som helt klart hrer til hos os .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det er naturligvis godt nyt , at et land ikke lngere har brug for en tidligere tildelt makrofinansiel bistand , og at , som hr . Posselt siger , pengene sledes strmmer tilbage igen .
Det kan vi da ogs erklre os enige i .
<P>
Slovakiet , hr. formand , har gennemlbet en uventet positiv konomisk udvikling : konomiske vksttal p 5 til 6 % , en betragtelig forbedring af betalingsbalancen - fra et underskud p 1 milliard dollars i 1993 til endog et lille overskud i 1995 - og en hurtig nedgang i inflationen .
En imponerende prstation , mangt et land i Unionen burde tage dette som eksempel .
Slovakiet kan i mellemtiden g p kapitalmarkedet uden sttte udefra .
<P>
S meget desto mere pfaldende er det , at der institutionelt-konomisk rent faktisk stadig er problemer .
Slovakiet nsker ikke at acceptere de betingelser , der var knyttet til den tidligere nskede makrofinansielle bistand , isr privatiseringsprocessen var en kilde til bekymring hos de ndvendige kreditgivere .
<P>
Den Europiske Union m fortstte med at give dette land den ndvendige opmrksomhed i en struktureret dialog .
Det glder i frste instans - dette er allerede blevet nvnt af de to forudgende talere - for den politiske situation og mindretallenes rettigheder .
Slovakiets tiltrdelse til Unionen p grundlag af den nuvrende situation forekommer forelbig udelukket , men dette glder ogs for privatiseringen .
At holde vigtige sektorer uden for konomien skaber da ogs store problemer .
Det er fortsat ndvendigt med en bred drftelse med de slovakiske myndigheder .
Og m jeg endnu en gang herfra gratulere hr . Konecny med denne betnkning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne bakke hr . Konecnys betnkning op , men ogs jeg vil i lighed med alle de andre talere fr mig alligevel isr give udtryk for min bekymring over udviklingen i Slovakiet .
Mske forholder det sig sledes , at den omstndighed , at Slovakiet ikke har brug for dette ln , frem for alt ogs er et tegn p , at Meciar-regeringen heller ikke har brug for Unionen .
Det er netop det , der volder mig kvaler , fordi jeg ved , at langt den strste del af Slovakiet har en hel anden opfattelse .
Problemet er naturligvis , at Meciar-regeringen indtil nu hele tiden har lukket jnene for Unionens pres .
Der er blevet nvnt eksempler p det her , eksempler p Meciar-regeringens indgreb overfor mindretallene p det sproglige omrde men for eksempel ogs den fornyede opdeling i provinser , sledes at ungarerne for alt i verden alligevel ikke kommer til at udgre flertallet i een af disse provinser , lovene om de statsfjendtlige udtalelser , og sligt .
Jeg tror nu alligevel , at Meciar-regeringen m forst , at den m respektere menneskerettighederne , og at den m respektere demokratiske principper .
Jeg tror , at det i den kommende tid , for netop at undg at lukke dren for Slovakiet , vil vre vigtigt at stimulere NGO ' ere fra Vesten og fra Slovakiet til at optage kontakt med hinanden og sammen prve p i al fald at f dialogen i gang nedefra .
rlig talt s tror jeg , at dette kan virke mere positivt end det , vi hidtil har udrettet med vort pres p Slovakiet , der naturligvis m fortstte , fordi ellers vil Meciar helt og aldeles g sine egne veje .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , det gr konomisk s godt med Slovakiet , at udenlandsk betalingsbalancesttte ikke lngere er ndvendig .
konomien vokser betragteligt og arbejdslsheden falder .
Tilstrkkelige grunde til at acceptere Kommissionens forslag om at indstille den makrokonomiske bistand .
<P>
Alligevel er der ogs konomiske minuspunkter .
Privatiseringsprogrammet stagnerer , og investeringerne ligger p et meget lavt niveau .
Sprgsmlet er derfor , om den konomiske genopretning er tilstrkkelig bredygtig , isr fordi den slovakiske eksport for en stor dels vedkommende stammer fra to store virksomheder og desuden er strkt afhngig af import af billige rvarer fra Rusland .
<P>
P lngere sigt er det sledes ikke alle konomiske lys , der blinker grnt .
Det strste problem er imidlertid den politiske situation .
Det er velkendt , at der er spndinger mellem prsidenten og premierministeren .
Medierne er ikke frie , og der bliver fortsat lagt det ungarske mindretal hindringer i vejen .
Berygtet er endvidere loven om beskyttelse af republikken , hvorved kritik af regeringens politik kan gres strafbar .
<P>
Kommissr Van den Broek har gentagne gange draget den slovakiske regering til ansvar for alle disse forhold .
Denne kritiske dialog m fortsttes .
Det er s sandelig ikke forandringernes tempo , der er afgrende , men at de gr i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , Rdets forslag til ophvelse af den finansielle bistand og den slovakiske regerings afkald p yderligere finansiel bistand er vel begrundet i , at Slovakiet navnlig i sin privatiseringspolitik ikke mere vil flge den vej , Den Europiske Union har foreslet .
Derudover er den slovakiske regering ikke indstillet p at ophve importafgiften p 10 % p udenlandske varer .
<P>
Endnu et argument er vel den slovakiske atomenergipolitik .
Slovakiet er benbart ikke rede til at gennemfre frdiggrelsen af Mochovce efter vestlige sikkerhedsstandarder og samtidig lukke det forldede atomkraftvrk Bohunice .
<P>
Hvad betyder det for Den Europiske Unions samarbejde med Den Slovakiske Republik ?
Gennem associeringsaftalen p den ene side og bortfaldet af den med plg forbundne finansielle bistand p den anden side bliver det nemlig trods al forstelse for den vanskelige situation lettere for den slovakiske regering at falde tilbage til plankonomien .
Alle disse argumenter gr det ndvendigt , at Den Europiske Union i get grad sger dialog med den slovakiske regering for at hindre , at Slovakiets politik i stedet for at nrme sig Europa fr en tendens til igen at bevge sig bort fra Europa .
<SPEAKER ID=67 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , Kommissionen er glad for hr . Konecnys betnkning for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i EuropaParlamentet , hvori vort forslag om ophvelse af den finansielle bistand til Slovakiet stttes .
Kommissionen frte i 1995 samtaler med den slovakiske regering om de betingelser med hensyn til den konomiske politik , som skulle knyttes til lnet .
<P>
Under disse samtaler viste det sig umuligt at n til enighed , da den slovakiske regering ikke kunne beslutte sig for forskellige foranstaltninger , som Kommissionen ans for vsentlige , navnlig - det har alle talere vret inde p - en hurtig afskaffelse af den importafgift p 10 % , som Slovakiet har opkrvet siden 1994 .
<P>
Desuden besluttede den slovakiske regering at annullere planen om privatisering i form af , at befolkningen skulle kunne erhverve aktier , hvilket Kommissionen ans for en vsentlig forudstning for udbetalingen af lnet .
P grund af denne kursndring i privatiseringspolitikken kunne heller ikke den forelbige revision afsluttes , som var fastsat i henhold til aftalen med IMF om at stille et ln til rdighed .
Verdensbanken s sig foranlediget til at afbryde samtalerne om et ln til den slovakiske finans- og erhvervssektor med henblik p strukturtilpasning .
I mellemtiden - ogs det er blevet nvnt - er Slovakiets betalingsbalance blevet klart bedre , og den slovakiske regering har sagt , at den ikke mere var interesseret i at fortstte det program , der var aftalt med IMF .
P denne baggrund og navnlig p baggrund af den slovakiske regerings utilstrkkelige strukturreform , bibeholdelsen af importafgiften og den klare forbedring af landets betalingsbalance foreslr Kommissionen , at ophve Rdets afgrelse om finansiel bistand til Slovakiet .
<P>
I en skrivelse , som den slovakiske vicepremierminister og finansminister i begyndelsen af ret tilstillede Kommissionen , tog han Kommissionens forslag om ophvelsen af den finansielle bistand til efterretning og erkendte , at der ikke lngere var nogen grund til denne bistand ,
<P>
Efter ophvelsen af denne bistand skal der naturligvis foretages de ndvendige rettelser p budgettet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Kommissionen uafhngig heraf agter at fortstte den kritiske dialog med den slovakiske regering .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=7>
Fiskerivarer med oprindelse i Ceuta
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af ( A4-0154 / 96 ) af Valdivielso de Cu for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets forordning om bning og forvaltning af EF-toldkontingenter for visse fiskerivarer med oprindelse i Ceuta ( KOM ( 95 ) 0687 - C4-0134 / 96-95 / 0351 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=70 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , i marts hrte Rdet Parlamentet om forslaget til forordning om bning og forvaltning af EF-toldkontingenter for visse fiskerivarer med oprindelse i Ceuta .
<P>
Kommissionen har valgt Spaniens tiltrdelsestraktat , navnlig artikel 25 , stk . 4 , som retsgrundlag , idet det heri er anfrt , at bningen af toldkontingenter skal reguleres af en rdsforordning , og at Europa-Parlamentet skal afgive udtalelse herom .
Jeg erindrer om , at Spanien har tre toldordninger : n for halven og Balearerne , et toldomrde , som er integreret i toldunionen ; endvidere en toldordning for De Kanariske er og en anden for Ceuta og Melilla , der ligger ved Middelhavskysten i Nordafrika .
<P>
Efter at REX-Udvalget havde fet plagt at udarbejde en betnkning gik vi i gang med at undersge de sociale og konomiske forhold i byen Ceuta for at gre betnkningen s objektiv som muligt .
Af betnkningen fremgr det , at Ceuta er en by i forfald , at den mangler jord , vand og energi , og at dens status som toldfri zone har mistet sin tidligere store betydning .
Det mest fremtrdende trk ved Ceutas konomi er den erhvervsmssige specialisering , idet den tertire sektor tegner sig for 84 , 5 % af produktionsvirksomheden , og befolkningen er strkt afhngig af frizoneordningen .
Med undertegnelsen af den nye EuroMiddelhavsaftale om associering mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko har parterne forpligtet sig til at skabe et frihandelsomrde i lbet af en periode p hjst tolv r , hvilket har negative konsekvenser for byens specialiserede handelsmodel og stter sprgsmlstegn ved byens fremtidige overlevelsesmuligheder .
Af analysen fremgr det , at der er behov for en ny udviklingsstrategi for byen .
<P>
Det er REX-Udvalgets opfattelse , at der ved anvendelse af toldpolitiske foranstaltninger kan udformes et hensigtsmssigt instrument til styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union , og navnlig til fremme af udviklingen i afsides beliggende randomrder .
I betragtning af at Den Europiske Union har ydet finansiel sttte til at ge akvakulturindustriens produktionskapacitet i Ceuta og til at fremme havbruget , hvilket har haft yderst gavnlige virkninger for den konomiske udvikling i Ceuta , mener vi , at det ogs m vre muligt at gennemfre toldforanstaltninger som et instrument til at stte gang i konomien og jobskabelsen - i bevidstheden om at der rent faktisk findes et marked - ; dette mener vi , fordi Ceuta har en srlig toldmssig status og den udvidelse af toldkontingentet , der foresls i denne betnkning sammen med REX-Udvalgets ndringsforslag , vil ikke forstyrre balancen p fllesskabsmarkedet for de pgldende fiskerivarer , guldbrasen og havaborre , da disse er genstand for stigende eftersprgsel .
Det toldkontingent p 200 ton , der er foreslet af Kommissionen , br derfor ges til 1.000 / 1.200 ton i overensstemmelse med den prognose , der er indeholdt i forslaget til beslutning .
<P>
Indvirkningen p Fllesskabets marked af den forventede udvikling af akvakulturproduktionen i Ceuta vil vre yderst begrnset - ja , nrmest lig nul - med undtagelse af det sydlige Spanien .
Men udviklingen af denne erhvervsaktivitet vil vre srdeles gavnlig for byen Ceuta , bde hvad angr BNP ( en stigning p 1 , 5 % ) beskftigelse ( en stigning p over 0 , 5 % ) og en diversificering af konomien , der som sagt er yderst pkrvet .
<P>
Af ovennvnte grunde foreslr REX-Udvalget Kommissionen og Rdet at ge EFtoldkontingentet for guldbrasen og havaborre .
Forgelsen af toldkontingentet bevirker et yderligere indtgtstab for EF-budgettet p 69.000 ECU . Udvalget mener desuden , at toldkontingenterne gradvis br ges i de kommende to r for at befste og udvikle akvakulturindustrien p en harmonisk mde og dermed bidrage til konomisk diversificering i et afsides beliggende randomrde .
<P>
Endelig opfordrer Udvalget Kommissionen til at gennemfre en teknisk undersgelse med det forml at vurdere indvirkningen af den planlagte liberalisering af samhandelen mellem EU og Marokko , som har s stor indvirkning p byen Ceuta , og denne opfordring glder ligeledes en undersgelse af situationen i Melilla .
<P>
Konkluderende foreslr udvalget , at forvaltningen af toldkontingenter anvendes som et instrument til styrkelse af den sociale samhrighed i et omrde i tilbagegang .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe er ganske enig i hr . Valdivielsos betnkning , som jeg vil gratulere ham med .
Kommissionens forslag om at fastlgge et nyt toldkontingent for visse fiskearter fortjener sttte , men rlig talt s er en fordobling af kontingentet for guldbrasen og havaborre , som foreslet af Kommissionen , endnu mere nskeligt .
<P>
Ceuta har virkelig fet flgerne af Unionens nye middelhavspolitik at fle .
Den gradvise indfrelse af en frihandelszone med det nre Marokko vil , og det ved enhver , det har hr . Valdivielso allerede sagt , fuldstndig udhule Ceutas handelsfordele .
For yderligere at styrke akvakulturen og for at skabe en mangestrenget konomi er det derfor nskeligt at bne dette kontingent .
<P>
Akvakulturen i Ceuta har store muligheder .
Via dette toldkontingent kan Ceutas konomi f en saltvandsindsprjtning , samtidig med at det har en meget ringe indvirkning p Unionens akvakultur .
Det vil sige , at enhver , der ud fra miljovervejelser siger : det m vi passe p med , alligevel m vre meget forsigtig og betnke , at dette kontingent kun betyder , at der er tale om 0 , 18 % , med andre ord ikke engang 2 / 10 % , af EU-markedets absorptionskapacitet .
Derudover stiger eftersprgslen efter guldbrasen og havaborre i Unionen , og en fordobling af kontingentet , sledes som jeg allerede har foreslet , ville alts ogs ud fra dette synspunkt vre forsvarligt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , indledningsvis takker jeg hr . Valdivielso de Cu for den fremragende betnkning , han har udarbejdet om toldkontingenter for visse fiskerivarer med oprindelse i Ceuta .
<P>
Som bekendt befinder Ceuta sig i en yderst vanskelig situation .
Ud over byens beliggenhed som randomrde kmper den med en lang rkke andre vanskeligheder .
Dels er der et geografisk problem som flge af byens beliggenhed p det afrikanske kontinent .
<P>
Men ogs andre problemer har gjort situationen vanskelig .
Fremtidsperspektiverne tegner sig ikke for godt for den specialiserede konomiske model , der er karakteriseret ved tertirsektorens absolutte overvgt , og byen har brug for alternative konomiske udviklingsmuligheder for at kunne opfylde de sociale behov .
<P>
Opretholdelsen af Ceutas konomi vil krve en impuls baseret p en forgelse af aktiviteten inden for den primre og den sekundre sektor , navnlig den primre sektor .
Byens geografiske beliggenhed udgr imidlertid en hindring herfor , og p grund af Ceutas ringe arealstrrelse og jord- og klimaforholdene er det umuligt at udvikle landbrug .
<P>
Ceutas fiskerisektor har de samme problemer som sektoren i de vrige fllesskabsomrder , problemer , der skyldes knapheden p fiskeressourcer .
Men hertil kommer srlige markedsfringsproblemer som flge af den geografiske beliggenhed og problemer , der skyldes fiskerifldens egenskaber og forldelse .
<P>
P trods af de ovennvnte problemer lgges der endnu en stor hindring i vejen for udviklingen af konomiske aktiviteter i andre sektorer end tertirsektoren .
Denne hindring bestr i , at Ceutas omkostninger i forbindelse med adgangen til Fllesskabets marked er de samme som for marokkanske produkter , medens lnomkostningerne og udgifterne til social sikring er langt hjere i Ceuta end i Marokko .
<P>
Endvidere er Ceuta ikke omfattet af den toldprferenceordning , der glder for Marokko , og da byen ikke er integreret i toldunionen , er toldordningen langt hrdere for Ceuta end for Marokko .
Om end dette gr godt i spnd med den tertire sektors store betydning for Ceutas konomi , blokerer det for udviklingen af aktiviteter i andre sektorer .
<P>
Her oplever vi en paradoksal situation : Den Europiske Union har finansieret et projekt , hvis produkter stder p alvorlige markedsfringsproblemer som flge af Ceutas toldmssige situation .
Markedsfringen af akvakulturprodukter fra Ceuta kan kun foreg i Den Europiske Union , og hvis toldproblemet ikke lses , vil Fllesskabets konomiske sttte og selve investeringen vre spildt .
<P>
Forslaget til Rdets forordning skaber en vis sammenhng mellem Fllesskabets strukturpolitik og visse paradokser i tilknytning til toldunionen .
Dog er det et problem , at forslaget opfatter situationen som vrende statisk , og det er konomiske aktiviteter pr. definition ikke .
Slet ikke nr det drejer sig om opstarten af en aktivitet .
<P>
Hr . Valdivielso de Cu har i sin betnkning foreslet en vrdig lsning p dette problem inden for de rammer , der er fastsat i forslaget til forordning , idet han foreslr at ge toldkontingentet for fersk og frossen havaborre og guldbrasen .
Det vil give akvakulturindustrien i Ceuta et pusterum og vil i det mindste gre det muligt for den at igangstte denne aktivitet og forsge at finde markeder med bedre fremtidsperspektiver .
Det skal dog bemrkes , at det p mellemlang sigt vil vre ndvendigt at revidere dette kontingent i opadgende retning .
<P>
Til sidst takker jeg endnu en gang hr . Valdivielso de Cu for den indsats , han har gjort med udarbejdelsen af den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , betnkning af Valdivielso de Cu om toldkontingenter for visse fiskerivarer med oprindelse i Ceuta redegr meget klart for Ceutas nuvrende konomiske situation og mulighederne for at udvikle dens akvakultur .
Ceuta hrer til den spanske stats territorium , men ikke til Fllesskabets toldomrde .
For handelen mellem Ceuta og Fllesskabet glder protokol nr . 2 til akten om Spaniens og Portugals tiltrdelse .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning har som forml at forlnge de bestemmelser , der gjaldt i fjor , og udvide dem med nye fiskearter .
<P>
Til de enkelte ndringsforslag tager jeg stilling som flger : ndringsforslag 1 : Da Ceuta ikke er opfrt i erklringen om afsides beliggende randomrder i EU i bilaget til Traktaten om Den Europiske Union , kan den ikke anses for at vre et sdant omrde , for s vidt angr denne forordning .
ndringsforslag 2 : Denne nye betragtning kan Kommissionen sttte .
ndringsforlsag 3-5 : Disse ndringer tager sigte p at forhje det nye toldkontingent , der foresls for guldbrasen og havaborre , fra 100 t til 200 t .
I betragtning af , at der ogs er en produktion i Fllesskabet og enhver forhjelse af de foreslede mngder ville betyde en risiko for den enstemmige vedtagelse af forordningen i Rdet , er Kommissionen af den opfattelse , at mngderne ikke br ndres .
Vedtager Rdet ikke forordningen , ville det nemlig betyde , at ingen af de foreslede toldkontingenter kan anvendes , da de hidtil gldende bestemmelser er udlbet .
<P>
Hvad angr den beretning om projektet , De nsker med henblik p en evaluering af virkningerne , vil jeg anmode min kollega Monti om at undersge , om og i hvilken form Parlamentet kan underrettes om dette emne .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , om Valdivielso-betnkningen vil jeg blot sige flgende : P grund af udviklingen i Gibraltar str vi over for et meget alvorligt problem i Ceuta .
Det vil fre til politiske spndinger .
I Valdivielso-betnkningen nvnes der noget meget vigtigt , nemlig akvakulturen .
Den , der kender denne egn , ved , at den ligefrem er forudbestemt til akvakultur .
<P>
Jeg vil blot rejse det sprgsml , om man ikke her kunne gennemfre akvakulturprojekter i et fllesskab mellem Gibraltar , Ceuta og Melilla og tillige lade Marokko indg deri , for p den mde kunne vi med et praktisk betonet erhvervsprojekt bidrage til en politisk afspnding i den nuvrende situation .
<P>
Derfor hilser jeg denne udmrkede betnkning velkommen og hber , at man ogs viderefrer det , for her er der mulighed for en virkelig indledning , som stadig kan vre af betydning ogs i fremtiden .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.50 )
