<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , jeg noterer mig , at der er omdelt en masse afstemningsresultater sammen med protokollen .
Jeg noterer mig , at De i gr ikke fortalte os , hvem der havde bedt om at f afstemningerne frt til protokols .
Det ville vre godt , hvis dagsordenen for i dag viste de gennemsnitlige omkostninger for trykning af disse afstemningsresultater og i forlngelse heraf muligvis det antal trer , vi bruger p et r , ofte af helt tbelige grunde .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg har taget Deres bemrkning til efterretning .
Jeg kan hertil sige , at nr jeg ikke hver gang angav njagtigt , hvem der havde anmodet om afstemning ved navneoprb , skyldes det , at nsten alle politiske grupper - s vidt jeg ved - bad om dette , og at jeg nskede at vinde nogle sekunder ved hver afstemning i betragtning af varigheden af de fastsatte afstemninger .
Men protokollen har for hver gang noteret , hvilken gruppe der fremsatte anmodningen .
Jeg har nu taget Deres bemrkning til efterretning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2> Den europiske ombudsmands rsberetning ( Forelggelse )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den europiske ombudsmands forelggelse af sin rsberetning for 1995 .
<SPEAKER ID=5 NAME="Sderman">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil gerne begynde med at takke Dem for p en travl dagsorden at afstte plads til , at ombudsmanden kan forelgge sin beretning for Parlamentet .
Ved at fastlgge den praksis , at ombudsmanden personlig forelgger sin beretning , flger Europa-Parlamentet de bedste parlamentariske traditioner i de medlemslande , der har etableret en klassisk ombudsmandsinstitution .
Jeg er overbevist om , at denne praksis vil vise sig at vre til gavn for vore flles idealer om en ben og demokratisk Europisk Union .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p den serise og engagerede holdning til de europiske borgeres rettigheder , jeg har iagttaget i Udvalget for Andragender og i hele Parlamentet .
Det er et lovende tegn p et frugtbart og effektivt samarbejde mellem ombudsmanden og Parlamentet , srlig Udvalget for Andragender , til gavn for Europas borgere .
<P>
Dette er den frste rsberetning fra den europiske ombudsmand .
P dette tidlige stadium af institutionens udvikling er det meget vigtigt for mig at hre de synspunkter , som De som medlemmer af Parlamentet har p , hvad jeg har gjort indtil nu , og hvad der br gres .
Yderligere har De mulighed for at fremstte bemrkninger om min beretning svel som om betnkningen fra Udvalget for Andragender .
Det vil vre af stor vrdi for mig i mit fremtidige arbejde .
<P>
Der har vret rster fremme om , at ombudsmanden ikke har net nogen resultater .
Min rsberetning dkker kun en kort periode , fra september 1995 , da jeg overtog mine pligter , til december 1995 .
Beretningen indbefatter ogs statistik om klager indtil udgangen af marts .
Siden da har situationen ndret sig vsentligt .
Ombudsmandsinstitutionen er nu aktivt med i at trffe afgrelser og tilvejebringe lsninger .
Til og med i gr har ombudsmandsinstitutionen modtaget i alt 647 klager .
En undersgelse af disses berettigelse er allerede blevet gennemfrt i 599 af sagerne , dvs. over 90 % .
I 132 sager er der sat en forberedende undersgelse i gang .
16 klager er frdigbehandlet , 6 med et gunstigt resultat for klageren , 1 med en kritisk bemrkning til institutionen .
I t tilflde lod klageren sagen falde , og i 8 tilflde blev der ikke fundet nogen form for fejl og forsmmelser .
<P>
Ombudsmandsinstitutionen har kun kunnet tage fat p klagerne i fuldt omfang fra begyndelsen af dette r .
Den pgldende institution fr sdvanligvis tre mneder til at kommentere klagen .
Denne tidsgrnse nvnes i statutten .
Derefter har klageren n mned til at reagere p , hvad institutionerne har sagt .
Derfor blev det faktisk frst i sidste mned muligt at tage yderligere initiativer i de frste tilflde .
<P>
Der har ogs vret kritik af det hje antal afviste sager .
Man m huske , at mandatet  fejl og forsmmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fllesskabets institutioner og organer  er begrnset .
Kun ca . 40 % af klagerne holder sig inden for mandatet .
Statutten for den europiske ombudsmand indeholder yderligere bestemmelser , som skal vre opfyldt , fr jeg kan undersge en klage .
Det begrnsede mandat , som traktaten giver , og de yderligere restriktioner i den statut , som Parlamentet har foreskrevet mig , forklarer , hvorfor kun ca . 20 % af klagerne nr frem til undersgelsesstadiet .
Jeg m ndvendigvis handle i overensstemmelse med disse bestemmelser .
Arbejdsprocedurerne og de statistiske procedurer forelgges i en rsberetning .
Jeg er sikker p , at disse tal vil vre langt mere gunstige i nste rsberetning .
<P>
Artikel 8 D i traktaten om oprettelsen af Det Europiske Fllesskab fastsls to vigtige rettigheder for Europas borgere , nemlig retten til at indgive andragender til Parlamentet og retten til at klage til den europiske ombudsmand .
Borgerne nyder begge disse rettigheder , og det er op til dem at vlge , om de vil indgive andragender til Parlamentet eller henvende sig til ombudsmanden .
Men det er mske ikke altid indlysende for borgeren , hvilken af de to muligheder , der er den bedste .
Derfor har ombudsmandsinstitutionen og Udvalget for Andragender samarbejdet nje for at klarlgge deres respektive funktioner og fastlgge samarbejdsprocedurer .
Det er en procedure til overfrsel af sager mellem Udvalget for Andragender og ombudsmanden med den andragendes eller klagerens samtykke .
<P>
Ombudsmanden behandler som regel ikke en sag , der er til behandling i Udvalget for Andragender , medmindre udvalget overfrer den til ombudsmanden .
Ej heller tager ombudsmanden sig af sager , der er blevet undersgt og behandlet af udvalget , medmindre der er relevante nye elementer , der retfrdiggr henvendelsen til ombudsmanden .
<P>
Klager over afgrelser fra Udvalget for Andragender selv anses ikke for at opfylde kravene til at kunne behandles , siden dets afgrelser ligesom Parlamentets er politiske anliggender .
Den ret til at henvende sig til Parlamentet , som er fastlagt i traktaten , er en ret til at henvende sig til Europa-Parlamentet .
Udvalget for Andragender handler p dettes vegne .
Det er op til Parlamentet at fre tilsyn med sit eget udvalgs arbejde og f.eks. sikre sig , at udvalgets ressourcer er tilstrkkelige til at gennemfre de opgaver , det har fet betroet .
<P>
De mandater , som Udvalget for Andragender og ombudsmanden har , er forskellige og supplerer hinanden .
Sammen udgr de en enestende mulighed for at fremme Europas borgeres rettigheder .
Mine erfaringer med samarbejdet med Udvalget for Andragender har vret meget positive .
Jeg er parat til at overvge den fastlagte procedure for samarbejde .
Jeg leder efter mder , hvorp man kan forge dette samarbejde til gavn for Europas borgeres rettigheder .
<P>
Ombudsmanden selv br handle s gennemskueligt som muligt , for at Europas borgere fuldt ud kan forst , hvad han gr , og for at give et godt eksempel for andre .
Derfor er det blevet bestemt , at fortegnelsen over klager skal vre ben for offentligheden .
Klagen , frste udtalelse fra det institutionelle organ svel som den afgrelse , der endelig afslutter klagen , vil ogs vre offentlig tilgngelig .
Undersgelserne i forlngelse af den frste udtalelse fra et institutionelt organ foretages imidlertid privat for at sikre fuldt samarbejde og fremme en fredelig udgang p sagen .
<P>
Klagerens ret til anonymitet m respekteres .
Hvis der anmodes om fortrolighed , s bliver klagen og alle dokumenter , der har med den at gre , behandlet som fortrolige .
Det , der skrives i fortegnelsen , og den afgrelse , der endelig afslutter klagen , svel som andre rapporter eller anbefalinger til Europa-Parlamentet vil blive anonymiseret , s klageren ikke kan identificeres .
<P>
Men ombudsmanden br gre mere end bare at sge gennemskuelighed i sit nye embede .
En del af hans mission er at forbedre forholdet mellem fllesskabets institutioner og organer og Europas borgere .
Oprettelsen af dette organ havde til forml at understrege Den Europiske Unions vilje til en ben , demokratisk og ansvarlig administration .
Ndvendigheden af gennemskuelighed i Unionen understreges af fru Ahern i hendes betnkning og af Udvalget for Andragender i dets beslutningsforslag .
<P>
I mine frste mneder i embedet har jeg fet et antal klager over offentlig adgang til dokumenter , som Fllesskabets institutioner og organer rder over .
Kommissionen og Rdet har allerede udstedt en adfrdskodeks om offentlig adgang til deres dokumenter .
Men jeg har ingen oplysninger om , at andre fllesskabsinstitutioner har vedtaget generelle regler om offentlig adgang til dokumenter .
Jeg har derfor taget et initiativ ved at anmode de andre fllesskabsinstitutioner og organer om at underrette mig om deres holdning til offentlig adgang til dokumenter .
Dette initiativ dkker alle institutioner og organer bortset fra Rdet og Kommissionen .
Det dkker f.eks. Parlamentet , Domstolen , men kun i relation til administrative dokumenter , Revisionsretten , Den Europiske Investeringsbank og Det Europiske Monetre Institut .
Jeg hber , at dette initiativ vil blive godt modtaget og fre til mere gennemskuelighed i disse institutioner og organer .
<P>
Det tager tid at etablere et nyt embede .
Indtil nu er etableringen af den europiske ombudsmandsinstitution get relativt glat .
Det skyldes i vid udstrkning den hjlpsomhed og samarbejdsvilje , som Europa-Parlamentet og dets administration samt Kommissionen og andre fllesskabsinstitutioner og organer har vist .
Procenten af klager , jeg har modtaget , der ikke opfylder kravene til at kunne behandles , er relativt hj .
Europas borgere behver tid og oplysning for at forst , hvad ombudsmanden kan og ikke kan gre .
<P>
Af denne grund er der blevet trykt en brochure om , hvordan man klager til den europiske ombudsmand .
Den indeholder en standardformular , som kan bruges til fremsttelse af klager .
Brochuren fr stor udbredelse via Parlamentets og Kommissionens nationale kontorer , de nationale ombudsmandsinstitutioner og lignende organer og via et stort antal organer , der har med europiske sprgsml at gre .
Siden sidste uge findes brochurens tekst ogs tilgngelig p internettet .
<P>
Der er ikke noget usdvanligt ved klager , der ikke opfylder kravene til behandling .
Dem fr ombudsmnd p mange niveauer mange af .
Nr jeg ikke kan behandle en klage , prver jeg at rdgive klageren om at g til et andet organ , der kan hjlpe .
Meget ofte gr rdet ud p at fremsende et andragende til Parlamentet .
I nogle tilflde er det rigtigt at henvise klagerne til Kommissionen som traktaternes vogter .
Kommissionens egne klageprocedurer rummer gode muligheder for at hjlpe europiske borgere med at beskytte de rettigheder , de har i henhold til Fllesskabets lovgivning , nr de nationale myndigheder er indblandet .
Jeg hber , at denne vigtige aktivitet for Kommissionen vil blive bedre kendt i fremtiden .
<P>
Endelig lgger jeg stor vgt p samarbejdet med de nationale ombudsmnd og lignende organer .
Et sdant samarbejde i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet vil vre af stor betydning ved at fremme en fuldstndig gennemfrelse af fllesskabslovgivningen p alle niveauer i Unionen .
Nste september skal der organiseres et seminar her i Strasbourg med henblik p at drfte principperne for et sdant arbejde med dem og enes om flles initiativer i fremtiden .
<P>
Den europiske ombudsmands arbejde er kun t element i den proces , der skal sikre , at Europas borgere kan nyde godt af en ben , demokratisk og ansvarlig administration .
Ombudsmandsinstitutionen kan kun f held med sit arbejde , hvis Fllesskabets institutioner og organer str helt og fuldt bag bde disse principper og et fuldstndigt samarbejde med ombudsmanden .
P baggrund af min erfaring indtil nu tror jeg , at dette er tilfldet .
Jeg ser med tillid frem til fortsat at udvikle et samarbejde med de andre fllesskabsinstitutioner og organer for at beskytte Europas borgeres rettigheder .
Fru formand og rede medlemmer af EuropaParlamentet , tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=3>
Den europiske ombudsmands rsberetning ( Forhandling )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0176 / 96 ) af Ahern for Udvalget om Andragender om den europiske ombudsmands rsberetning ( 1995 ) ( C4-0257 / 96 ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Ahern">
Fru formand , jeg glder mig meget over udtalelsen fra den europiske ombudsmand her i dag og takker ham for den serise samarbejdsvilje , han har udvist over for Parlamentet i det sidste r , mens man har vret i gang med at etablere sig i sit embede , i srdeleshed over for det ansvarlige udvalg , Udvalget for Andragender .
<P>
Traktaten om Den Europiske Union oprettede dette nye embede som ombudsmand for Den Europiske Union , og den sikrer , at det nye organ automatisk kan forsvare borgerne mod fejl og forsmmelser fra Unionens institutioner og organer .
Ombudsmanden er ikke desto mindre en parlamentsombudsmand og hans tilstedevrelse her i dag vidner om dette .
Han er udnvnt af Parlamentet , han rapporterer til Parlamentet , og han samarbejder naturligvis med Parlamentet , og vi nsker i hj grad , at Parlamentet skal samarbejde med ham .
I srdeleshed glder vi os over hans befjelser til at foretage undersgelser : Det er en nyttig beskyttelse for Europas borgere mod fejl og forsmmelser fra Rdet , Kommissionen og Parlamentet selv .
<P>
Man har med rette sagt , at institutionerne er lukkede , elitre og uigennemtrngelige for borgerne .
Den udfordring , ombudsmanden nu str over for , er at ruske op i Kommissionen , Rdet og Parlamentet selv , s at det lukkede system , der udgres af Den Europiske Unions institutioner , kan blive bent for alle .
<P>
Den Europiske Union er et kompleks af modsat rettede tendenser .
Konflikten mellem ideen om Europa som et samarbejde mellem suverne stater og idealet om et fderalt Europa har forsinket udviklingen af moderne demokratiske og borgervenlige institutioner inden for Den Europiske Union .
Hvis vi skal skabe sdanne demokratiske institutioner , er det nste skridt at gre adgangen til oplysninger til en udtrykkelig forpligtelse for institutionerne , p linje med den adfrdskodeks , der glder for adgangen til dokumenter .
<P>
I den betnkning , De har fet forelagt i dag , har vi bedt Dem om at give Deres tilslutning til denne udtrykkelige forpligtelse for institutionerne og srge for , at den bliver frt ud i livet .
Vi har allerede en forsikring fra den ansvarlige kommissr , fru Gradin , om at hun vil g strkt ind for dette under regeringskonferencen .
<P>
Udvalget for Andragender er det parlamentariske organ , som ombudsmanden forelgger sin beretning for . Det skal etablere et samarbejde , hvor det supplerer hans arbejde i henhold til hans og udvalgets forskellige ansvarsomrder med hensyn til andragender og klager fra borgerne .
I praksis betyder dette en yderligere rolle for udvalget med at fre tilsyn med ombudsmandens funktioner i relation til Parlamentet .
<P>
Jeg vil nu kommentere beretningen mere indgende .
Frste del af den er srlig nyttig , eftersom den forklarer de betingelser , hvorunder en klage kan fremsttes , og de proceduremssige beslutninger , som ombudsmanden skal trffe , nr han skal behandle klager .
Sledes illustrerer beretningen , hvem der kan klage - borgere eller fastboende - mod hvem - Fllesskabets institutioner og organer - og her kan vi notere os , at ombudsmanden selv udgr et yderligere organ i Fllesskabet .
Om hvad ?
Man har vret klog nok til at afholde sig fra at give en definition p fejl og forsmmelser .
Jeg er sikker p , at vi fr meget interessante beretninger med tiden angende hvad prcis der udgr fejl og forsmmelser , nr ombudsmanden i sine beretninger konkret rapporterer til os om sprgsml , han ikke har kunnet lse .
Naturligvis er hans evne til at f afklaret klager ved hjlp af mgling en vsentlig del af hans arbejde .
<P>
Den procedure , der flges : At klager , der opfylder kravene til behandling og umiddelbart synes begrundede , sendes til den pgldende institution eller organ , der bliver bedt om at komme med en frste udtalelse .
Nr den er blevet overvejet sammen med andre kommentarer fra klageren , sger man frem til en lsning i forholdet mellem de to parter .
Hvis denne mglerrolle slr fejl efter et passende udkast til henstilling fra ombudsmanden , s lykkes mglingen ikke , og ombudsmanden rapporterer s til Europa-Parlamentet , og Parlamentet vil s trffe de ndvendige foranstaltninger , og forhbentlig vil den pgldende institution gre det samme .
<P>
Ombudsmandens befjelser til at foretage undersgelser p eget initiativ er nglen til en bning af institutionerne . For eksempel kan han se p Deres dokumenter , fru formand , og p hr .
Santers , hr . Hnsch ' s , og p ethvert parlaments- eller kommissionsmedlems papirer , som han vil .
Denne form for undersgelse kan f langt strre betydning i de kommende r til gavn for den demokratiske funktion af Unionen og derfor til gavn for Parlamentet og borgerne .
<P>
Afslutningsvis hber vi , at det srlige samarbejde , vi har etableret med ombudsmanden , vil fortstte i de kommende r .
<SPEAKER ID=8 NAME="Marn">
Fru formand , hr. ombudsmand , fru ordfrer , i overensstemmelse med traktaten er det Parlamentet , der fr forelagt ombudsmandens rsberetning .
Jeg vil imidlertid gerne have lov til p vegne af Europa-Kommissionen - og navnlig p vegne af Anita Gradin , som jeg den re at reprsentere - at gre opmrksom p Kommissionens syn p denne institution og de arbejder , den har udfrt .
<P>
Det er indlysende , at man med udnvnelsen af den europiske ombudsmand p vsentlig mde har beriget det europiske statsborgerskab som begreb , fordi en fornuftig administration af de europiske institutioner og gennemsigtigheden og ligevgten i deres arbejde er grundlggende rettigheder for de europiske borgere . Og den europiske ombudsmand kan bidrage til at garantere den effektive udvelse af disse rettigheder .
<P>
Kommissionens er overbevist om , at den kontrol med vores administration , som borgerne gennem den europiske ombudsmand har mulighed for at udve , kun kan anspore os til at arbejde bedre , til at korrigere vores forsmmelser og vores fejl og naturligvis til at forge gennemsigtigheden i vores institution .
<P>
I ombudsmandens beretning ppeges det helt rigtigt , at harmoniske relationer mellem Europa-Kommissionen og ombudsmanden er af grundlggende betydning . Bl.a. fordi - som det ogs str i beretningen - strstedelen af de klager , der stiles til ombudsmanden , vedrrer Kommissionen eller Kommissionens arbejder .
EuropaKommissionen har allerede haft mulighed for at svare p anmodninger om oplysninger i forbindelse med klager , der stiller sprgsmlstegn ved Kommissionens administration eller ved Kommissionens daglige arbejde .
P vegne af Europa-Kommissionen kan jeg bekrfte , at Kommissionen har svaret uden fortielser , i gennemsigtighedens nd og med respekt for den enkelte institutions fortrinsret .
<P>
Selv om der i enkelte tilflde har vret nogle problemer - navnlig i forbindelse med fristerne for videregivelse af Kommissionens svar - kan jeg forsikre Dem , at Kommissionen har ptaget sig straks at lse disse problemer . Vel vidende at ombudsmanden , hr .
Sderman , er meget opmrksom p problemet med fristerne , vil jeg gerne sige til ham , at man i Kommissionen har truffet de ndvendige foranstaltninger med henblik p overholdelse af de fastsatte frister for afgivelse af svar , nr der indkommer en klage til ombudsmandens kontor .
<P>
Jeg vil gerne slutte med p vegne af Europa-Kommissionen at lyknske hr .
Sderman , ordfreren og EuropaParlamentet og nske hr . Sderman al mulig succes i hans arbejde med at beskytte borgernes rettigheder og forsikre ham om Europa-Kommissionens fulde samarbejde .
De kan vre forvisset om , at vi vil korrigere de forsmmelser , De har ppeget i Deres beretning , og at de efter vores mening er lette at korrigere .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Fru formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg gerne komplimentere den europiske ombudsmand , hr . Sderman , for hans fremragende frste beretning .
Jeg vil ogs komplimentere fru Ahern , nstformand og ordfrer for Udvalget for Andragender , for hendes glimrende betnkning p udvalgets vegne .
<P>
Ombudsmanden har vist sig at vre en seris , energisk og beslutsom person , der str fast p at ville beskytte de rettigheder , der tilkommer befolkningen i Den Europiske Union .
Der har allerede i de seneste mneder udviklet sig et glimrende samarbejde mellem hr . Sderman og mig , der i jeblikket er formand for Udvalget for Andragender .
Jeg er sikker p , at et sdant forhold vil fortstte ogs under kommende formnd .
<P>
Udvalget for Andragender er , som det er blevet sagt , det parlamentsudvalg , der er ansvarligt bde for forbindelserne til den europiske ombudsmand og for overvgning af det arbejde , han udfrer .
Den europiske ombudsmand er uafhngig , og derfor blander vi i Udvalget for Andragender os ikke i igangvrende undersgelser af klager .
Nr udvalget i fremtiden fr beretninger om fejl og forsmmelser , der har forbindelse med udfaldet af individuelle klager , vil vi drfte dem med interesse .
Vi glder os over hans initiativ til at opfordre til udvidet adgang til offentlige dokumenter fra Den Europiske Unions organisationer .
<P>
Det arbejde , den europiske ombudsmand og Udvalget for Andragender gr , supplerer hinanden .
Ombudsmanden har at gre med pstande om fejl og forsmmelser i Fllesskabets institutioner og organer , medens Udvalget for Andragender tager sig af det generelle omrde , der udgres af Den Europiske Unions aktivitetsomrder , i srdeleshed manglende gennemfrelse fra medlemsstaternes side af fllesskabslovgivning og forslag om at forbedre Den Europiske Unions politikker .
<P>
Nr vi gr over til ndringsforslagene , vil Den Socialistiske Gruppe modstte sig alle ndringsforslag , fordi vi mener , betnkningen er udmrket i sin nuvrende form .
Hr . Pex ' s ndringsforslag i srdeleshed er ikke til nogen nytte og blev med rette afvist af Udvalget for Andragender .
De ndrer en betnkning om ombudsmandens beretning til en betnkning om forholdet mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender .
I srdeleshed tilskynder ndringsforslag nr . 4 ombudsmanden til at drage afgrelser fra Udvalget for Andragender i tvivl , hvis de er truffet p hvad der kaldes et forkert grundlag .
Hvordan skal vi afgre , om medlemmer af Udvalget for Andragender har truffet en afgrelse p et forkert grundlag ?
Formentlig i tilflde , hvor et medlem er uenigt i flertalsafgrelsen eller har for travlt andre steder til at tage del i en beslutning i udvalget , som han er uenig i .
<P>
Endelig , og mere positivt , vil jeg p Den Socialistiske Gruppes vegne gre det klart , at vi vil sttte det arbejde , Den Europiske Unions ombudsmand gr , respektere hans uafhngighed , men komme med venlig kritik , nr det er p sin plads ; primrt vil vi dog sttte ham og hjlpe ham med at presse Den Europiske Unions institutioner og organer til at gennemfre de henstillinger , han kommer med i sine beretninger , srlig nr han har fundet eksempler p fejl og forsmmelser .
Han kan f hjlp af de demokratisk valgte reprsentanter for folket til at sikre , at hans arbejde med bekmpelse af fejl og forsmmelser i Det Europiske Fllesskab fr energisk sttte .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , p vegne af Det Europiske Folkeparti vil jeg ogs gerne komplimentere hr . Sderman for hans frste beretning til Parlamentet og fru Ahern for hendes betnkning .
Posten som europisk ombudsmand er en af de mest vrdifulde og mindst kontroversielle frugter af Maastricht-traktaten .
Eftersom der frst blev indfrt nationale ombudsmandsinstitutioner i Skandinavien , er vi srlig heldige ved at have fet ikke blot en erfaren ombudsmand i hr . Sderman , men n , der medbringer alle de erfaringer , man har gjort i Finland , til at udfylde denne rolle .
<P>
Det er vigtigt , at Unionens institutioner tjener de europiske borgere og ikke omvendt .
Det er det , der gr ombudsmandsembedet s vrdifuldt .
Det er ndvendigt , at borgerne ved , at der er nogen , et rigtigt menneske , der vil holde med dem , hvis bureaukratiet truer med at ignorere borgernes rettigheder .
<P>
Erfarne parlamentarikere i Parlamentet vil ikke have svrt ved at forst begrebet  fejl og forsmmelser  og vil let vide , hvad der er ombudsmandens ansvarsomrde .
Medlemmerne af Parlamentet vil forst forskellen mellem det ansvar , de nationale ombudsmnd , den europiske ombudsmand og Udvalget for Andragender har .
Men det er ikke lette begreber , og det er grunden til , at der krves en s enkel og indbydende prsentation som muligt for ligeud at forklare , hvordan ombudsmanden kan hjlpe borgerne , og hvordan hans rolle adskiller sig fra den , Udvalget for Andragender har . Hr .
Sderman har omtalt sin brochure  Hvordan man klager til den europiske ombudsmand  .
Nr det glder at vre enkel og indbydende , vil jeg give den karakteren 2 ud af 10 .
Jeg har fet skatteskemaer , der var mere indbydende og inspirerende end dette dokument .
Sammenlign den f.eks. med den brochure , jeg tog med mig i aftes fra det selskab , hvor man fejrede vinene i Provence ; den giver mig lyst til at drikke et glas vin fra Provence ; jeg tror ikke , at denne brochure gavner den europiske ombudsmand srlig meget .
Har vi ikke nogen i Fllesskabet , nogen bedre grafikere , der kunne give den det pift , der er ndvendigt for at f den gjort mere personlig ?
<P>
For at g over til fru Aherns betnkning , s glder jeg mig over ndringsforslag nr . 1 , der drejer sig om brugen af ny teknologi , nr man henvender sig til ombudsmanden .
Vi m gre brug af moderne og lette kommunikationsmidler , men lad vre med at gre det til en undskyldning for at bruge elendigt papir til omtale af og kontakt med ombudsmanden .
Samarbejde , kommunikation mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender , er ogs meget vigtigt , hvis det bedre skal kunne beskytte borgernes rettigheder .
I den henseende mener jeg , at ndringsforslag nr . 2 , 3 og 4 gavner betnkningen ved at understrege , at ombudsmandens og Udvalget for Andragenders roller supplerer hinanden .
Jeg vil tilfje , at Parlamentet som n af Fllesskabets institutioner bestemt ikke br vige tilbage for at lade ombudsmanden undersge vore procedurer .
<P>
Afslutningsvis og efter moden overvejelse kan jeg give ombudsmanden 9 ud af 10 for denne frste beretning , men jeg m sige , at jeg reducerer tallet for denne brochure til 1 ud af 10 , og at jeg indtrngende vil bede nogen om at gre den mere attraktiv , s at borgerne kan vide , at de har ombudsmanden og Parlamentet p deres side .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , efter min opfattelse har denne betnkning fra fru Ahern mange dyder : frst og fremmest den , at den gr meget prcist ind i ombudsmandens beretning , og p sin side har ombudsmanden forelagt os et enkelt og relevant dokument , der er tilgngeligt for alle .
<P>
Det er rigtigt at understrege , at denne betnkning ogs har en pdagogisk funktion , som min rede kollega sagde : at vise , hvad ombudsmanden er , og isr , hvordan han kan vre til gavn for alle Unionens borgere .
<P>
Fru Aherns dokument er endvidere rosvrdigt ved at vre s koncist .
Jeg finder dog , at man kan forbedre den afsluttende del , og derfor stemmer min gruppe for alle de ndringsforslag , der er fremlagt , og som gr selve teksten mere gennemsigtig , mere relevant i forhold til det , som borgerne nsker , der netop isr er at forst og deltage .
<P>
I forbindelse med borgerne vil jeg virkelig gerne finde en lidt mere moderne mde at gre denne institution kendt , og ved borgerne forstr jeg naturligvis ikke kun dem , der er fdt i Unionen , men ogs dem , der er kommet hertil for at bo , for at arbejde , og som har endnu svrere ved at komme i kontakt med denne institution .
Held og lykke med arbejdet , hr. ombudsmand !
<SPEAKER ID=12 NAME="Dybkjr">
Fru formand , ogs jeg vil gerne takke for ombudsmandens beretning og fru Aherns betnkning .
rsberetning kaldes den jo , men egentlig er den en kvartalsberetning , for ombudsmanden har jo ikke vret i funktion s lnge , men jeg synes , han er net langt p den tid , han har arbejdet .
Jeg synes ogs , at ombudsmanden har anlagt den rette arbejdsvinkel , nemlig at tage sig af borgernes klager og ikke specielt lave politisk profilering p bekostning af institutionen - Unionen som sdan - selv om det ville have vret meget nemt , men det er ikke sikkert , at det p lang sigt ville gavne forstelsen for Unionens arbejde .
Nr det er sagt , vil jeg gerne give hr . Perry ret i , at man mske kunne nske sig en lidt mere glorificeret omtale af ombudsmanden , men det kan vi jo s prve at inspirere til i lbet af det kommende r .
<P>
Jeg skal derefter kommentere ndringsforslagene , budgettet og sprgsmlet om kontoret i Bruxelles .
For s vidt angr ndringsforslagene 1 , 2 , 4 og 5 kan vi godt stemme for dem .
Jeg ved ikke , om jeg synes , de er specielt ndvendige , men p den anden side skader de ikke .
Hvad angr ndringsforslag 3 , er jeg ked af , at den konservative gruppe ikke har fet klargjort det ndringsforslag noget mere .
Vi er sdan set enige i , at man skal kunne tage artikel 169 i anvendelse , men vi mener ikke , at den sammenblanding af Udvalget for Andragender og ombudsmanden er specielt hensigtsmssig , og derfor vil vi undlade at stemme for det ndringsforslag .
<P>
Nr det drejer sig om budgettet , har ombudsmanden selvflgelig p linje med alle andre haft barske diskussioner med Budgetudvalget .
De vil givetvis fortstte , og det , jeg skal gre , er at anbefale ombudsmanden at gre rede for , s godt det nu kan lade sig gre , ndvendigheden af et get personale , og ogs hvad det er for opgaver , man ikke kan lse , hvis ikke man fr de tilstrkkelige budgetmidler .
<P>
Med hensyn til kontoret i Bruxelles vil vi godt vende tilbage til den diskussion .
Vi forstr ombudsmandens synspunkter om ndvendigheden af at have et kontor i Bruxelles for i virkeligheden at gre arbejdet i Strasbourg mere effektivt , og vi vil s i lbet af det kommende rs tid gerne diskutere , hvilke muligheder der er for at etablere et sdant kontor , uden at man kommer i konflikt med placeringen i Strasbourg , som ombudsmanden jo ogs selv nsker at forblive i .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , rede medlemmer , rsberetningen fra den europiske ombudsmand , hr . Sderman , for ret 1995 er kendetegnet ved to ting , som jeg mener br understreges , nemlig dels at det er den frste beretning fra den europiske ombudsmand , der forelgges Europa-Parlamentet , og dels at den periode , beretningen dkker , er meget kort .
<P>
Disse to ting giver beretningen en srlig rolle , som ombudsmanden uden tvivl har vret klar over , da han udarbejdede den .
Ud over beretningens funktion som et instrument til at give oplysninger og gre status , m man ogs vrdstte det vigtige bidrag , hr . Sderman i beretningen yder til udbredelsen af kendskabet til denne nye europiske institution , dens mlstninger samt procedurerne og betingelserne for indgivelse af klager .
<P>
Men uanset det korte tidsrum , beretningen dkker , giver hr . Sdermans tidligere erfaring som ombudsmand i Finland ham mulighed for at give os en bemrkelsesvrdig fortegnelse over sager , som fr fru Ahern til i den strlende betnkning , hun fremlgger p vegne af Udvalget for Andragender , at lyknske hr .
Sderman med hans interessante og detaljerede beretning .
<P>
Srlig opmrksomhed fortjener de betragtninger , ombudsmanden kommer med omkring sine relationer med Udvalget for Andragender ud fra en klar definition af deres respektive kompetencer , hvorved han lgger grunden til et frugtbart samarbejde , som allerede i praksis er indledt , sledes som hr . Newman med strre autoritet end jeg har mindet os om .
<P>
Alt peger p , fru formand , at denne nye parlamentariske institution , som blev skabt i Maastricht-aftalerne , er begyndt at g i den rigtige retning .
Nu bliver det ndvendigt , at man i den ndring af traktaterne , som den igangvrende regeringskonference skal munde ud i , bevger sig henimod mere bne og demokratiske EUinstitutioner , sledes som det anfres i Ahern-betnkningens konklusioner .
<P>
Endelig , fru formand , skal det ppeges , at en stor udbredelse af hr . Sdermans beretning ikke kun vil medvirke til at give de europiske borgere et effektivt instrument i tilflde af forkert administration inden for det europiske omrde , men ogs vil medvirke til at ge og konsolidere det europiske statsborgerskabs identitet .
<P>
Af ovennvnte grunde mener jeg , at Europa-Parlamentet br udtrykke sin absolutte enighed med indholdet af den europiske ombudsmands frste rsberetning og br tilskynde hr . Sderman til at fortstte sit arbejde med samme opmrksomhed og samme stringens , som han har gjort indtil nu .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke mine og De Grnnes komplimenter med den beretning , den europiske ombudsmand , hr . Sderman , har afgivet , og med den glimrende betnkning , som ogs er fremlagt for Udvalget om Andragender af fru Ahern .
<P>
Denne frste beretning fra den europiske ombudsmand viser trods den begrnsede tid , han har udfoldet sin aktivitet sidste r , hvilke problemer der kan opst for en borger , der vil benytte sig af dette nye organ i Den Europiske Union .
Jeg vil endvidere gerne understrege betydningen af samspillet mellem den europiske ombudsmand og Europa-Parlamentet gennem dets udvalg om andragender for at sikre borgerne de rettigheder , som disse to institutioner skal beskytte .
Der er tale om en vigtig overgang til begrebet europisk borgerskab og ogs en mde at sikre gennemsigtighed og den gode funktion af den europiske administrations institutioner .
<P>
Begrebet europisk borgerskab beskftiger som bekendt ogs Regeringskonferencen , som i jeblikket er i gang , og jeg tror , at det vil vre vigtigt for at konkretisere dette begreb europisk borgerskab , at Regeringskonferencen fr forelagt ombudsmandens beretning og tager den i betragtning , som den fortjener .
Jeg finder det derfor hensigtsmssigt at yde en indsats for at gre alle europiske borgere bekendt med deres mulighed for at benytte sig enten af ombudsmanden ved at henvende sig til ham eller til Parlamentet ved at indbringe andragender til det udvalg , der er oprettet til dette forml .
Jeg tror , at det vil vre vigtigt over for de europiske borgere at gre klart , i hvilke tilflde det er formlstjenligt at henvende sig til ombudsmanden eller til Udvalget om Andragender .
Det er en indsats , som br engagere os alle , og det er af den grund , at vi grnne er helt for og vil stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , ogs jeg vil gerne lyknske ombudsmanden med hans frste beretning .
<P>
Tre mneder er ganske vist et meget kort tidsrum at udfrdige en frste beretning over , nr det drejer sig om en helt ny aktivitet inden for Fllesskabets institutioner .
Ikke desto mindre tror jeg , det er ndvendigt at fremhve en rkke punkter , som tydeligt viser , at det drejer sig om et uafhngigt , bent , men diskret organ , som str til rdighed for unionsborgerne , og som de kan henvende sig til med klager vedrrende Fllesskabets institutioner og organer , og hvis de fler , at deres rettigheder er blevet krnket .
<P>
I sin udmrkede betnkning gennemgr fru Ahern grundigt disse tre forhold , og hendes arbejde har min fulde anerkendelse , isr hendes skitsering af det samarbejde , der br etableres mellem Udvalget for Andragender og ombudsmanden .
<P>
Tilbage str det store problem med at informere borgerne og gre dem opmrksomme p dette nye organ , som De , hr. ombudsmand , er foregangsmand for i dag .
Dette tror jeg er det vigtigste punkt .
<P>
Allerfrst vil jeg komme med et forslag .
Tror De ikke , at vi kunne gre det nemmere for dem , der nsker at henvende sig til Dem , ved at give dem mulighed for at blive hrt via de kanaler , der findes inden for den nye teknologi ?
Min gruppe har i den forbindelse stillet et ndringsforslag , som jeg opfordrer mine kolleger til at sttte .
Jeg tror faktisk , at vi vil kunne give EU-borgerne bedre muligheder for rent praktisk at udve deres ret , hvis de fr mulighed for at henvende sig til ombudsmanden ad de elektroniske kanaler .
Det ville vre et fremskridt .
Ikke desto mindre er det meget vigtigt at informere de europiske borgere om den institution , De reprsenterer , og jeg m indrmme , at jeg gerne ville vide mere om Deres forestillinger med hensyn til , hvordan man gr institutionen mere synlig og herved fremmer dens arbejde .
<P>
Faktisk har De jo en vis erfaring med ombudsmandsvirksomhed fra deres eget land , men der m ikke ske det , at den fordel bliver til et handicap , da de europiske borgere jo ikke har det kendskab til eller erfaring med ombudsmandsinstitutionen , som man har kunnet f i Deres medlemsstat .
Ombudsmandsinstitutionen og anerkendelsen af den er imidlertid et meget vigtigt element i forbindelse med det europiske borgerskab , som vi s inderligt hber p at f indfrt .
Og artikel 8 D og 138 D og E i traktaten vil frst f deres egentlige berettigelse , nr de europiske borgere fler , at de institutioner , som de i vrigt ikke kender ret godt , ogs kan yde garanti mod drlig administration og uretfrdigheder .
Her spiller De imidlertid en meget vigtig rolle .
Glem ikke , at De er den frste europiske ombudsmand , og at De i kraft heraf har fet den vanskelige opgave at vre den frste , som tegner denne fornemme institution .
Vi er dog sikre p , at De er Dem dette ansvar fuldt bevidst .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Fru formand , hr. ombudsmand , mine damer og herrer , sknt den europiske ombudsmands frste beretning kun dkker en periode p tre mneder , giver den os et meget godt billede af dette nye organ og den mde , hr . Sderman agter at udfre sit hverv p , stttet af sine erfaringer som national ombudsmand .
Jeg glder mig isr over det ttte samarbejde , der etableres mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender .
<P>
Jeg vil dog tillade mig at rejse et sprgsml , som ligger mig p hjerte : det drejer sig om stedet , hvor ombudsmanden udver sit hverv .
Ved sin udnvnelse gav hr . Sderman klart udtryk for , at han nskede at have sit kontor i Strasbourg , samme sted som Europa-Parlamentet .
Denne beslutning var i overensstemmelse med nden i de relevante lovtekster .
Vi hrte imidlertid for nogle dage siden , at ombudsmanden har anmodet Budgetudvalget om en budgetforhjelse p 150 % , som omfatter en fordobling af organisationsplanen fra de nuvrende 10 ansatte til 17 ansatte .
En sdan forhjelse var forstelig , hvis den skete med henblik p en normal udvikling i kontorets aktiviteter , men det lader til , at denne anmodning i virkeligheden drejer sig om en gradvis overflyttelse af ombudsmanden fra Strasbourg til Bruxelles , idet man vil bne en filial i den belgiske hovedstad allerede i 1997 .
<P>
Da jeg ved , at hr . Sderman om lidt skal holde en pressekonference , vil jeg desuden gerne vide , om et sdant skridt indgr i hans planer , og hvad han lgger til grund for dette .
Hvis denne placering skal stadfstes , s vil vi endnu en gang medvirke til , at sprgsmlet om Den Europiske Unions institutioners og organers hjemsted lber af sporet , og i s fald vil min gruppe kraftigt modstte sig dette .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Paakkinen">
Fru formand , den europiske ombudsmand konstaterer i sin rsberetning for 1995 , der nu er til behandling , isr i de afsluttende bemrkninger , at ombudsmandens formelle mandat og befjelser kun er t element i processen med at sikre , at den europiske borger nyder fordelene ved en ben , demokratisk og ansvarsfuld administration .
Iflge ombudsmanden kan hans hverv kun blive en succes , hvis Fllesskabets institutioner og organer er indstillet p at overholde disse principper og p et fuldgyldigt samarbejde med ombudsmanden .
Da jeg nu lste disse dokumenter , opdagede jeg , at ombudsmanden tror , at en sdan forpligtelse allerede findes , selvom embedsperioden har vret lovlig kort til at blive vurderet .
<P>
Den europiske ombudsmand behandler isr tilflde af uregelmssigheder beget af administrationen .
Set fra denne synsvinkel har han mulighed for at pvirke udviklingen hen imod en god administration .
Enhver unionsborger har iflge traktaten ret til at klage til ombudsmanden over tilflde af uregelmssigheder i forbindelse med handlinger foretaget af Fllesskabets institutioner eller organer , hvis klageren mener at vre blevet udsat for administrative undladelser , skdeslshed , magtmisbrug , ulovlige fremgangsmder , forskelsbehandling , undgelige forsinkelser eller urimeligheder .
Det fremgr klart af rsberetningen , hvordan ombudsmandens kontor arbejder , og hvad borgerne skal gre for at f behandlet deres sager .
Ombudsmandens mde at rdgive og vejlede borgerne er positiv og utrolig vigtig for en ny institution i begyndelsesfasen .
<P>
Ordfrerens forslag om i vidt omfang at distribuere rsberetningen i medlemslandene br stttes .
Ombudsmandens vejledningsbrochure tjener samme forml .
Det er godt , at brochuren er blevet offentliggjort s hurtigt , og jeg synes , at den har et godt indhold .
Vi br ogs efter min mening opfordre unionsborgerne og andre bosiddende i Unionen samt virksomheder , foreninger og grupper i Unionen til at gre sig bekendt med ombudsmandsinstitutionen og gre brug af hans ydelser .
Jeg vil tilfje , at denne beretning giver et billede af ombudsmandens samarbejdsbestrbelser .
I sit arbejde skal ombudsmanden vre uafhngig , og det er en absolut forudstning for trovrdighed .
Parlamentet skal sttte ombudsmanden .
Der er imidlertid ogs brug for samarbejde .
Jeg nsker udvalget tillykke og takker ombudsmanden for hans vrdifulde indsats .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FI" NAME="Toivonen">
Fru formand , den frste rsberetning fra den europiske ombudsmand , Jacob Sderman , er , som fru Ahern konstaterer i sin betnkning , srdeles interessant og oplysende .
Beretningen br omdeles i videst mulig omfang , eftersom den indeholder en klar beskrivelse af den europiske ombudsmands befjelser og derfor udgr en meget vigtig informationskilde for borgerne .
<P>
Nr det af praktiske rsager ikke er muligt at omdele rsberetningen i det nskede omfang , br man med glde konstatere , at ombudsmanden som en af sine frste opgaver har udarbejdet en vejledning til borgerne  Hvordan klager man til den europiske ombudsmand ?
 .
Brochuren er udgivet p alle Unionens sprog og distribueres bde gennem de nationale ombudsmnds kontorer og Unionens kontorer .
<P>
Med get kendskab vil antallet af klager stige hurtigt .
Der br tages hjde for dette forhold ved fordelingen af ressourcer .
Af hensyn til retssikkerheden er det ndvendigt , at klageren fr svar inden for en rimelig en tidsfrist .
Derfor br der vre et rimeligt forhold mellem antallet af medarbejdere i ombudsmandens kontor og antallet af klager .
Ombudsmanden har placeret sit kontor i Strasbourg , men hber , at han fr et ekstra lille kontor med medarbejdere i Bruxelles .
Statistikken over klager i marts 1996 viser , at 78 ud af de 86 klager , der kunne behandles , berrte Kommissionen .
Ud fra dette ville det vre naturligt , at ombudsmandens kontor var i Bruxelles , selvom Parlamentets officielle hjemsted er i Strasbourg .
<P>
I oversigten over ombudsmandens opgaver ses det , at han er forpligtet til at fremme en effektiv gennemfrelse af borgernes rettigheder p alle niveauer i Unionens administration og til at fremme benhed i Fllesskabets institutioner og organer .
Den frste rsberetning lgger op til gode resultater i begge sammenhnge .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Fru formand , jeg mener bestemt , at ombudsmandens beretning er vigtig , men jeg mener ikke , at hans initiativ til at fremme benheden er tilstrkkeligt til at lse de problemer , der kan svkke rkkevidden af hans indsats til fordel for unionsborgerskabet .
<P>
Dette skyldes de begrnsninger , der flger af traktaten , idet ombudsmanden ikke har befjelser til at undersge klager over fejl og forsmmelser beget af medlemsstaterne i forbindelse med en drlig forvaltning af fllesskabsretten .
<P>
Endvidere har det at gre med ombudsmanden , hr . Sdermans manglende synlighed i offentligheden og manglende kontakt med de nationale ombudsmnd og de nationale parlamenter .
Borgerne m have at vide , at der findes en ombudsmand , og at de kan klage til ham .
Dette er vigtigt .
Jeg tror , det er af stor betydning for den manglende synlighed , at ombudsmandsinstitutionen er forvist til Strasbourg fjernt fra fllesskabsinstitutionerne og fra den europiske fagpresse , der beskftiger sig med fllesskabsanliggender . Hr .
Sderman , jeg nsker Dem held og lykke med udvelsen af Deres hverv , og som portugisisk medlem udtrykker jeg nske om , at de frste klagesager , De mtte modtage fra Portugal , fr en tilfredsstillende behandling , da dette vil vre af stor betydning for de portugisiske borgeres bevidstgrelse om nytten af at henvende sig til ombudsmandsinstitutionen .
<SPEAKER ID=20 NAME="Blak">
Fru formand , jeg mener , at det var en forbedring af demokratiet i Den Europiske Union og en sikring af borgernes rettigheder , da man med Maastricht-traktaten besluttede at oprette den europiske ombudsmandsinstitution .
Den europiske ombudsmand er af afgrende betydning , nr vi skal sikre , at borgerne fr en tttere tilknytning til Unionen , og srge for , at de kan klage deres nd , nr de fler , de bliver udsat for en uretmssig behandling .
Og med Europa-Parlamentets udnvnelse af finnen , Jakob Sderman , fler jeg , at vi fik valgt den helt rigtige person til hvervet .
Sderman har kun vret i embedet kort tid .
Han har behandlet 131 af de 298 klager , som han har modtaget i 1995 .
Til gengld synes jeg , at det er bekymrende , at 80 % af de 131 sager har mttet afvises , fordi de ikke vedrrte anliggender , som hrer under ombudsmandens kompetence .
Det er af afgrende betydning , at borgerne kender til ombudsmandens eksistens . Derfor sttter jeg til fulde ordfrerens forslag om en bred distribution af ombudsmandens beretning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre til , at alle EU-institutionerne m.fl. viser ombudsmanden respekt og udviser al den samarbejdsvillighed , der er ndvendig for hans arbejde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , ogs jeg vil gerne takke og lyknske hr . Sderman .
Jeg vil takke ham for den detaljerede , prcise , analyserende og anvendelige beretning , som han har fremlagt frst i Udvalget for Andragender og i dag i plenarforsamlingen .
Jeg skal heller ikke undlade at fremhve det bidrag , som ordfreren for Udvalget for Andragender , fr . Ahern , har leveret , og den betnkning , som vi enstemmigt har vedtaget .
<P>
Jeg vil tillade mig at karakterisere denne beretning , ganske vist lidt kortfattet , som  historisk  , fordi det er den frste beretning , der forelgges Europa-Parlamentet af den frste europiske ombudsmand .
Jeg tror , at denne rsberetning sammen med den europiske ombudsmands initiativer , hans tilstedevrelse og den virkning , han har haft i det pgldende tidsrum , berettiger og bekrfter Parlamentets valg og den tillid , vi har vist , samtidig med at den giver den bedst mulige garanti for institutionens fremtid .
En institution , som jeg ser som grundlggende og sammenhngende med Den Europiske Union , for vi taler jo om Den Europiske Union som en helhed , og ikke om forskellige , separate institutioner .
Og jeg vil tillade mig at sige , at de to sjler er beviset p den europiske borgers grundlggende ret til at indgive andragender , samtidig med at de reprsenterer borgernes reelle mulighed for direkte deltagelse og indflydelse , idet de videregiver deres egne livserfaringer til Den Europiske Union med henblik p dennes forandring og udvikling .
<P>
Jeg er enig i , at det derfor er ndvendigt at fremhve , synliggre og tilnrme borgerne til institutionen .
Ikke som et pskud til at brillere , men for at levere overbevisende vidnesbyrd om , at vi ogs p denne mde kmper for fuldt demokrati i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Ulovlig handel med radioaktive stoffer
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0066 / 96 ) af Schulz for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om den ulovlige handel med nukleare materialer og radioaktive stoffer ( KOM ( 94 ) 0383 - C4-0227 / 94 ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="Schulz">
Fru formand , mine rede damer og herrer ! I dag afslutter jeg med fremlggelsen af denne betnkning et meget omfangsrigt arbejde .
Jeg udarbejdede denne betnkning i fortsttelse af en meddelelse fra Kommissionen om den ulovlige handel med nukleare materialer og radioaktive stoffer i Den Europiske Union .
Lad mig p forhnd sige , at Kommissionens meddelelse er ufuldstndig .
Den er tendentis og svarer ikke til den virkelige trussel , som den ulovlige handel med radioaktive stoffer i Den Europiske Union udgr .
<P>
Det er jo ikke kun i Den Europiske Union , denne handel finder sted , men i hele verden - siger man .
Jeg fik til opgave - og jeg har beskftiget mig indgende med dette sprgsml - at undersge , hvordan virkeligheden ser ud .
Er det faktisk sdan , at der til stadighed stjles nukleart materiale i alle kernekraftanlg i SNG-landene og i de central- og steuropiske lande ?
Forholder det sig virkelig sdan , at det er den organiserede kriminalitet , terrorister , der er hovedinteressenterne og aftagerne , og som anskaffer sig disse radioaktive stoffer ?
Er det virkelig sdan , at der findes en livlig handel med disse stoffer , som den organiserede kriminalitet tjener mange penge p ?
Svaret herp lyder , at det kan godt vre , det er sdan , men at det nppe kan bevises , at det er sdan .
Det siger jeg p forhnd , fordi vi m skelne mellem fantasi og sandhed , nr vi ser p emnet ulovlig handel med radioaktive stoffer .
Vi m skelne mellem eventyr , mellem science fiction-romaner , mellem krimier og s beskrivelsen af virkeligheden .
Frstnvnte omrde , science fiktion-romanen , er altid mere interessant end den prosaiske virkelighed .
Jeg vil imidlertid i dag vie sidstnvnte srlig opmrksomhed .
Der er faktisk en reel trusselsmulighed , som ikke m ignoreres , men som skal tages alvorligt .
Der er altid kriminelle elementer , der er altid forsg p fra tvivlsomme forretningsfolks side at anskaffe sig plutonium , uran eller andre nukleare materialer og slge dem til hvem , der mtte vre interesseret , for at tjene penge p den mde .
<P>
Men er det muligt sdan uden videre ?
Kan en spansk , tysk , italiensk kriminel sdan uden videre tage en sviptur til Rusland , stoppe kufferten fuld af plutonium , smutte en tur til et andet land , bne kufferten p et tilfldigt sort marked og sige : Kig lige her , her har jeg 400 g plutonium , det kan I f for 2 millioner mark ?
Det kan man ikke !
Og hvorfor ikke ?
Hvem her i salen , ud over mske hr . Gmelin , er i stand til med et enkelt jekast at skelne plutonium fra husstv ?
Jeg er i al fald ikke ! Hvilken vbenhandler er desuden i stand til s let som ingenting uden videnskabelig ekspertise , uden teknisk udstyr at sige : Dette er hjtberiget uran , som der kan fremstilles vben af ?
Hvem er i stand til at ivrkstte sdanne forretninger p en sdan mde , at det ndvendige udstyr og den pkrvede videnskabelige ekspertise er til stede ?
<P>
Den normale organiserede kriminalitet som den mlgruppe , vi skulle undersge , og som har forsgt at handle med sdanne stoffer i Den Europiske Union , var ikke i stand til det , fordi den hverken var i besiddelse af den ndvendige videnskabelige uddannelse eller den ndvendige tekniske knowhow , som er pkrvet , hvis man vil gennemfre sdanne forretninger .
<P>
Heraf kan man udlede en vigtig ting .
Handlen med sdanne stoffer er kun interessant for de kbere , der virkelig har de tekniske og videnskabelige forudstninger for bagefter at realisere et ml ved hjlp af de stoffer , som de har kbt .
Sdanne kbere skal vi vie srlig opmrksomhed , for disse interessenter findes faktisk .
<P>
Der er naturligvis stater , der nsker at realisere atomvbenprogrammer under omgelse af ikkespredningstraktaten .
Naturligvis vil de ad alle kanaler forsge at fremskaffe materiale for at realisere deres ulovlige atomvbenprogrammer .
De fr det muligvis ogs i en grzone mellem lovlig statslig handel og ulovlig kriminel handel .
I denne grzone bevger efterretningstjenesterne sig som regel .
Det vil jeg klart betone !
Jeg undrer mig bare over , hvad der fr en stat , der planlgger et ulovligt atomvbenprogram , til at bestille nogle kriminelle til at skaffe sig plutonium i Central- og steuropa eller i SNG-landene og smugle det lige netop gennem et land som Forbundsrepublikken Tyskland , hvor der tages udvidede tekniske forholdsregler i lufthavnene , i havnene og ved grnserne , hvor der er myndigheder , institutioner , der rder over det tekniske apparat til at kontrollere , om man er i besiddelse af nukleart materiale , nr et menneskeliv ved grnsen mellem Afghanistan og Rusland kun er nogle slle dollars vrd .
Det ville vre meget lettere for en stat som Irak eller Iran at smugle sdanne stoffer over Kaiber-passet end via en tysk lufthavn .
Heraf kan vi slutte en anden vigtig ting : Denne handel findes !
Den findes helt uden tvivl inden for efterretningstjenesterne , ellers ville lande som Pakistan eller Indien ikke vre kommet i besiddelse af atomvben under omgelse af ikke-spredningstraktaten !
Denne handel findes imidlertid sandsynligvis ikke i den form , som meddelelsen fra Kommissionen , regeringerne i medlemslandene og interesserede journalister fremstiller det .
<P>
Naturligvis udgr det en trussel , nr kriminelle kommer i besiddelse af plutonium eller uran , eller nr terrororganisationer skaffer sig dette skidt for at true staten .
Naturligvis udgr det en trussel , nr en sekt som f.eks. Aum-sekten i Japan med sine fantasier om verdens undergang anskaffer sig stoffer , hvormed man kan forgifte grundvandet i en millionby , eller som ved spredning til luft eller ved ild kan udgre en stor trussel .
Derfor skal der gres alt for at eliminere potentielle kilder til fare ; sdanne er faktisk atomanlggene i de tidligere centralog steuropiske lande samt SNG-stater , hvor atomteknikerne til dels ikke har fet ln i to r og dermed er modtagelige for korruption .
Det er samtidigt naturligvis ogs de folk , der ved , hvor mange stoffer der er , hvordan de skal behandles , og hvordan de bedst kan tilbydes .
Derfor m vi gre alt for at udtrre denne kilde .
Men hvis vi skal gre alt for at udtrre denne kilde , s sprger jeg mig selv - og det har jeg ogs skrevet i min betnkning - , hvorfor Kommissionen p den ene side kommer med en meddelelse , hvor disse scenarier med rette ogs beskrives sledes , men vi samtidigt kan lse i forslaget til budgettet , at de personalemssige , finansielle og tekniske standarder , som det ville vre absolut pkrvet at udvide , skal skres 30 % ned !
Det br Kommissionen forklare .
Det er bestemt at spare p det forkerte sted .
<P>
Vi har imidlertid samtidigt brug for en realistisk vurdering af , hvad der sker .
Her har jeg i min betnkning opstillet en statistik , som jeg ved isr den hjre side i salen i dag vil forsge ikke at optage i min betnkning . I den forbindelse er jeg noget forundret over , at man ikke en gang m nvne statistikker mere .
Men jeg vil nvne n for Dem : Instituttet for Transuraner , dvs .
Euratoms analyseinstitut i Karlsruhe , har undersgt 34 tilflde , hvor der er blevet beslaglagt nukleart materiale .
Siden 1991 har politiet i 34 tilflde beslaglagt radioaktivt materiale og derefter givet det til Instituttet for Transuraner for analyse .
Et ikke srligt dramatisk tilflde blev registreret i Belgien , 3 tilflde i Italien og 30 tilflde i Forbundsrepublikken Tyskland .
Det vil sige , at der er 12 medlemslande i Den Europiske Union , hvori der indtil i dag ikke er registreret et eneste tilflde af beslaglggelse af radioaktivt materiale .
<P>
De 30 tilflde i Forbundsrepublikken Tyskland er delvis s foruroligende , at jeg vil beskrive et af dem .
Her bliver en kuffert kontrolleret med en geigertller , og kontrollren siger :  Det rasler , her er der strling  .
S bliver kufferten bnet , og man opdager rgvarslere fra sprinkleranlg i det tidligere DDR .
Disse blev nemlig delvis udstyret med plutonium , som forberedelse til atomvbenprogrammet .
S str der i avisernes overskrifter : Der er igen fundet nukleart materiale , ny smugleraffre !
Og s har en tvivlsom fyr bare anskaffet sig sdanne rgvarslerstave , pakket et strre antal i en kuffert og givet udseende af , at han havde noget at tilbyde .
<P>
Lige s farligt det er at ignorere en reel trussel , lige s farligt er det ogs at fremstille en reel trussel p en forkert mde .
Derfor opfordres Kommissionen , vi som Parlament , men ogs regeringerne i medlemslandene indtrngende til at skildre den virkelige trusselssituation .
Det nytter ikke noget , nr den tyske efterretningstjeneste i Mnchen i samarbejde med Bayerns kriminalpoliti hverver kriminelle spaniere til at flyve til Rusland og derefter indfre plutonium til Forbundsrepublikken Tyskland , sdan at de samme politibetjente , der har hvervet de kriminelle , bagefter selv kan arrestere dem for at kunne st frem i offentligheden og sige :  Se bare , vi har helt styr p det ulovlige nukleare marked  .
Det er absolut kontraproduktivt , det tjener ikke den virkelige opklaring .
Det , der tjener opklaringen , er , at man siger , hvordan det virkelig forholder sig .
Det har jeg forsgt .
<P>
Men det kan ikke accepteres , at en regering i et medlemsland omgs et s alvorligt emne s skdeslst , som det her var tilfldet .
Man lod folk med 400 g plutonium i en Samsonite-kuffert flyve med en Lufthansa-maskine , hvor der sad flere hundrede mennesker , fra Moskva til Mnchen , uden at nogen fortalte folk i Mnchen eller passagererne i flyet , hvor stor en trussel de var udsat for , for plutonium er nu engang ikke husstv .
Plutonium er et yderst farligt materiale , og jeg kan ikke forst , hvorfor en regering , som ikke informerer Euratom om dette rettidigt , som den burde have gjort , og som derefter oven i kbet hvder , at det gjorde den skam , ikke en gang bliver spurgt af Kommissionen :  Hvad var det , I lavede ?
Bragte I virkelig under omgelse af europisk ret mange hundrede menneskers liv i fare , bare for at jeres politiske kalkule af den blot tilsyneladende rigtige gengivelse af en reel trussel skal g i opfyldelse ?

<P>
Jeg har forsgt at udarbejde en udfrlig betnkning om de virkelige trusler med omfangsrige forslag til , hvordan man kan imdeg dem .
Jeg anmoder om , at De stemmer for min betnkning og ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=25 NAME="Chichester">
Hr. formand , der kan ikke vre nogen tvivl om , at ulovlig handel med radioaktive stoffer og nukleare materialer bde er forkert og giver anledning til bekymring , hvilket denne betnkning med rette tager fat p .
Men det m ogs give anledning til beklagelse , at betnkningen i stedet for at fokusere p det vigtigste sprgsml har forsgt at udvide debatten ved at medtage ting som national forsvarspolitik , der ikke ligger inden for Parlamentets kompetence , ved at angribe medlemsstaternes kompetence p justitsomrdet og ved at benytte dette som en mulighed for endnu en gang at bne en mere generel anti-atomdebat .
<P>
Denne betnkning indeholder nogle meget tvivlsomme pstande bde om videnskabelige og juridiske anliggender .
Jeg glder mig over de ndringsforslag , der er fremsat for at fjerne mange af dem .
I srdeleshed glder jeg mig over de ndringsforslag , der fjerner enhver henvisning til militre lagre og forsvarskompetence i Den Europiske Unions medlemsstater .
Ikke engang denne betnkning antyder , at der er nogen illegal handel , der har sit udspring i Den Europiske Union i forbindelse med medlemsstaternes lagre .
Problemet har sit udspring uden for EU .
Og det betyder i vrigt ogs uden for vor kompetence .
S det forekommer tbeligt at forsge at forbinde ydre problemer med medlemsstaternes kompetence vedrrende forsvar og sikkerhed .
<P>
Hvad angr nogle af de videnskabelige pstande tror jeg , at der er ganske mange , der vil stte sprgsmlstegn ved den opfattelse , der kommer til udtryk i punkt C . Og der er i hvert fald inden for branchen en vidt udbredt opfattelse , der strider imod synspunktet i punkt 3 angende MOX-brndstof .
Jeg noterer mig , at der p listen over de initiativer , der anbefales i betnkningen , er en opfordring til Kommissionen om at reorganisere den indre struktur af de af dens afdelinger , der har ansvaret for atomare sprgsml .
Jeg spekulerer p , hvor mange gange , denne opfordring er udget til Kommissionen angende andre sprgsml , og hvilket kaos , der kunne blive resultatet i Kommissionen , hvis alle sdanne opfordringer blev fulgt .
<P>
Lad mig afslutningsvis igen henvise til den risiko , vi lber som Parlament , hvis vi udvander vore bestrbelser ved ikke at koncentrere os om det vigtigste sprgsml , men insistere p at stikke nsen i sager , der ikke falder inden for vor kompetence .
Risikoen er , at Parlamentet fortsat bliver taget mindre alvorligt end det br , og at vi ikke fr yderligere befjelser ved regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Grossette">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil indlede med at sige , at jeg deler de synspunkter , som hr . Chichester netop gav udtryk for i sit indlg .
Jeg mener faktisk ikke , at man skal inddrage problemerne vedrrende nuklear forsvarspolitik i denne sag , da jeg er overbevist om , at vi kan stole p de lande , der rder over den form for forsvar .
<P>
Til gengld vil jeg sige , at det i betragtning af stigningen i den ulovlige handel med farlige radioaktive stoffer , som er erhvervet p ulovlig vis og videreslges i hemmelighed - hr . Schulz nvner her nogle eksempler , der vedrrer Belgien , Italien og Tyskland - er vigtigt , at Kommissionen udarbejder en meddelelse .
Jeg undrer mig imidlertid over , at den udsendte en ny meddelelse den 19. april , men glder mig ogs over , at den lod denne nye meddelelse omfatte sprgsmlet om beskyttelse af befolkningen mod ioniserende strling .
<P>
Jeg tror , det er ndvendigt at minde om , at den ulovlige handel krver et globalt og samordnet svar fra Den Europiske Union .
Reguleringen af problemerne med denne ulovlige handel har hidtil vret op til de enkelte medlemsstaterne , og de br nu gres til genstand for en EF-lovregulering .
For vrigt skelner Kommissionen med rette mellem nukleare materialer og radioaktive stoffer , eftersom virkningerne er forskellige , alt efter hvilke stoffer der indgr i den ulovlige handel .
De frstnvnte omfatter uran , plutonium og thorium .
Der er her tale om spredning af kernevben .
Denne handel udgr en umiddelbar trussel mod freden og sikkerheden .
<P>
Til gengld udgr handelen med radioaktive stoffer en strre fare med hensyn til kontaminering af personer og milj , da den ofte udfres af personer , som ikke har nogen videnskabelig baggrund og er uvidende om , hvilke farer de udstter sig selv for .
De er skyld i en kontaminering gennem spredning i miljet , ligesom besmitning af fdekden ogs er forekommet . Jeg tnker her p tilfldet med de famse kontaminerede pistaciendder , som blev opdaget ved den polsk-tyske grnse .
<P>
Det er derfor vigtigt , at der sker en forebyggende indsats via teknisk bistand til de tidligere stbloklande med henblik p at genindfre effektive kontrolsystemer ved anlggene i det tidligere Sovjetunionen . Det er ligeledes vigtigt at etablere et politisk samarbejde gennem partnerskabs- og samarbejdsaftaler med de pgldende lande , et samarbejde der omfatter Unionens medlemsstater og de berrte industrielle omrder , og som koncentreres om toldvsenet , politiet og retsvsenet .
<P>
Jeg tilslutter mig derfor de foranstaltninger , som foresls af Kommissionen , i bevidsthed om , at det i denne sag er vigtigt at skrpe artikel 5 i direktiv 80 / 863 Euratom af 15. juli 1980 for at beskytte befolkningen mod ioniserende strling og for at sikre underretningen af de tilstdende medlemsstater .
<SPEAKER ID=27 NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er med en vis forbavselse , jeg har lyttet til de foregende talere i betragtning af , at det udvalg , der frst og fremmest har udenrigs- og sikkerhedspolitik som ansvarsomrde , har vedtaget sin udtalelse enstemmigt .
I denne enstemmige udtalelse ppeger vi bl.a. , at incitamentet til at give afkald p kernevben naturligvis ville vre strre , hvis de lande , som er i besiddelse af sdanne vben , forpligtede sig til at destruere deres kernevbenlagre .
Vi understreger ogs , at alle stater naturligvis burde afholde sig fra atomprvesprngninger , mens der ventes p en international aftale om totalforbud mod disse .
Desuden fremhver vi , at det derudover er hele den mde , hvorp man fremstiller energi , der br ndres p baggrund af den kologiske risiko , som kerneenergien frembyder .
Dette er den store opgave for det nste rhundrede .
<P>
Denne udtalelse kommer alts fra et udvalg , hvis ansvarsomrde ikke i frste rkke er milj- og energisprgsml , men udenrigspolitiske aspekter .
Det er med stor interesse , jeg betragter tilstedevrelseslisten for det mde , hvor vi enstemmigt tilsluttede os den .
Listen omfatter medlemmerne Matutes , Carrre d ' Encausse , Aelvoet , Bertens , Caccavale , Colajanni , Goerens , von Habsburg , Knig , Lenz , McGowan , Poettering , Sakellariou , Viola og jeg selv .
Flere af disse kan meget vel have indtaget en anden holdning i andre sammenhnge .
<P>
Nr jeg herefter konstaterer , at der ved den afstemning , hvor hr . Schulz ' hovedbetnkning blev vedtaget , kun var 12 , der stemte for , mens 2 stemte imod og 16 undlod at stemme , begynder jeg at undre mig lidt over , hvordan beslutningssystemet fungerer i dette parlament .
Man m jo kunne g ud fra , at medlemmer , der har stemt for en enstemmig betnkning , ikke har siddet og sovet , men er enige i den .
Dette hber jeg , de flger op ved afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Schulz ikke bare for kvaliteten af hans betnkning , men ogs for forelggelsen af den her til formiddag , der var fremragende .
<P>
Menneskehedens fremtidige velfrd ligger da inden for rammerne af Parlamentets befjelser ?
Jeg vil gerne srge for , at den verden , mit barnebarn skal arve , bliver overdraget i en bedre tilstand end den er i lige i jeblikket .
Jeg mener , vi br gre noget ved de trusler , vi str over for .
<P>
Uden tvivl er der , som hr . Schulz sagde , sket en foruroligende og dramatisk stigning i antallet af dokumenterede tilflde af illegal handel med radioaktive stoffer .
Man kan kun gisne om , hvor mange tilflde , der er ukendte , eller som der ikke aflgges rapport om .
Men det er klart , at man virkelig m stille sprgsmlstegn ved effektiviteten af den internationale kontrol med radioaktive stoffer .
Jeg har hrt meget opmrksomt p , hvad Kommissionen har sagt som svar p de opfordringer til handling , som hr . Schulz har skitseret i sin betnkning .
<P>
Jeg vil blot gerne benytte denne lejlighed til at vende tilbage til et sprgsml , jeg stillede Kommissionen for nylig angende pstande om , at radioaktive stoffer beskyttet af sikkerhedsforanstaltninger ved ITREC-anlgget ved Rotondella i Syditalien ulovligt var blevet fjernet derfra .
Se , det er ikke det tidligere Sovjetunionen , det er en del af Den Europiske Union !
Det vil interessere mig overordentlig at f at vide , om Kommissionen kan give mig de nyeste fakta om denne situation , i srdeleshed fordi denne episode er et typisk eksempel p , hvad der bekymrer os i forbindelse med atomindustrien .
<P>
Det frste punkt er her information til offentligheden .
En velinformeret offentlighed er en af de bedste garantier , vi kan hbe at f .
S oplysning om oplagring , transport eller forarbejdning m ligge inden for det offentlige omrde .
<P>
For det andet er der dette ttte og dubise forhold mellem den militre og den civile atomindustri : Den civile atomindustri er faktisk opstet p basis af den militre , og henvisningen til den nationale sikkerhed vejer stadig tungt dr .
Vi br lfte dette slr og lade noget lys slippe ind .
<P>
For det tredje er der de risici , der str i forbindelse med radioaktive stoffer , som ikke er dkket af sikkerhedsforanstaltninger : Der kan siges en del til fordel for igen at se p kontrolforanstaltningerne med disse stoffer .
<P>
Afslutningsvis opfordrer jeg til lidt mere aktivt samarbejde mellem landene og til en strengere og mere effektiv international kontrol for at dmme op for nogle af de alvorligste trusler , vi str over for .
<P>
Hr . Schulz ' s betnkning har bnet vore jne for nogle af disse trusler , og nu m vi handle p baggrund heraf .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Mine damer og herrer !
Det charmerende ved hr . Schulz ' udtalelser ligger i selvmodsigelserne .
P den ene side gr hr . Schulz med rette opmrksom p , at det p omrdet international kriminalitet drejer sig om en af nutidens og fremtidens strste trusler , p den anden side forsger han af indenrigspolitiske rsager at bagatellisere dem p en mde , der er helt utlelig .
<P>
Jeg mener , at hans udtalelser i dag ogs har gjort dette meget tydeligt , for han forveksler hele tiden brandvsenet med brandstifteren .
Naturligvis opererer efterretningstjenesterne i grzonen , fordi det kun er i grzonen , de er i stand til at f fat i de kriminelle elementer , der opererer der .
Den statistik , De nvner , er derfor meget informativ , og derfor glder det mig , at De omtalte den , selv om jeg ikke er enig i formuleringen af Deres ndringsforslag .
Den er informativ , fordi den beviser , at Mellemeuropa , dvs. landene langs det tidligere jerntppe , i srlig grad er ramt af den grnseoverskridende bandekriminalitet og nuklear kriminalitet .
Derfor skal vi vre glade for , at de tyske og strigske sikkerhedsorganer samt de ungarske , tjekkiske og polske sikkerhedsorganer specielt bestrber sig p at f styr p denne kriminalitet , og vi br vre taknemmelige for , at det bayerske politi og den bayerske indenrigsminister Beckstein har taget denne udfordring op og dermed gjort hele Den Europiske Union en tjeneste .
<P>
Bayern holder her for hele Den Europiske Union en helt afgrende front i kampen mod international kriminalitet , og nr De forsger at rakke ned p sikkerhedsorganerne , s kan det kun gre disse fremragende politiorganer lige s nervse og usikre , som politiorganerne i delstaterne Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen jo lnge har vret , hvilket jo er tydeligt , nr vi betragter den indre sikkerhed der .
Emnet er af stor vigtighed .
Det er et europisk emne , og derfor beklager jeg , at De med Deres ndringsforslag har trukket det ned p dette indenrigspolitiske plan .
<P>
Truslen eksisterer !
Attali har i en betnkning til De Forenede Nationer talt om hundredvis af tilflde af nuklear smugling .
De Forenede Nationer gr ud fra , at Rusland og mange andre republikker i SNG ikke kan stille noget op mod denne omsiggribende kriminalitet , hverken juridisk eller personalemssigt .
Derfor m vi gre os anstrengelser .
Det er ikke tilfldige fantasier , som har bevget Rdet , de enkelte medlemslande og Kommissionen til at forstrke og koordinere deres anstrengelser og indlede diskussionen om at udvide bevillingerne .
Derfor sttter vi ogs Deres operative ndringsforslag , som str i absolut modstning til det , som De her udbreder af demagogiske grunde .
De ved udmrket godt , at det er ndvendigt at bekmpe international kriminalitet p europisk plan , og dette forml tjener vore og hr . Caccavales ndringsforslag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke hr . Schulz for hans betnkning og for det store engagement , han har vist i denne sag .
Man ser klart , hvor meget han har fordybet sig og forsynet os med en omfattende mngde dokumentation og numeriske data , som viser os dimensionerne af problemet .
<P>
P den anden side deler jeg ogs delvis de forbehold , som nogle af de tidligere talere har taget .
Jeg finder , at betnkningen er get lidt lngere end det , som strengt taget var kompetencen hos Parlamentet og det udvalg , dokumentet kommer fra .
Faktisk udvider det , som er betnkningens emne - jeg erindrer om , at dokumentets titel er :  den ulovlige handel med nukleare materialer og radioaktive stoffer  - sig til noget , som i virkeligheden er energi- og forsvarspolitikkerne .
<P>
Dette betyder naturligvis ikke , at problemerne ikke er forbundet .
Jeg er klar over , som hr . Schulz siger , at problemet ikke kun er det nukleare materiale som sdant , men sprgsmlet om eksperterne , isr fra den tidligere sovjetunion , som smugler deres erfaring p omrdet til hele verden og ogs udsmugler teknologierne .
<P>
Efter min vurdering findes der ikke en prcis opgrelse over problemets data .
Man ved reelt ikke hvem og hvor mange , der str bag denne store trussel , som breder sig ud i verden .
Det er virkelig en stor trussel , for mange af de lande , hvor der ikke er en virkelig demokratisk kontrol , risikerer for os , for menneskehedens fremtid at blive en alvorlig og meget stor trussel p grund af handelen med dette radioaktive materiale og etableringen af atommagter .
<P>
P den anden side kan vi heller se bort fra den kendsgerning , at dette nu er en stor business .
Og derfor forekommer det mig helt urealistisk at tro , at man kan lse problemet gennem proklamationer .
Vi m gre os klart , at dette er en vanskelig handel , at den ikke er s let , som nr det for eksempel glder narkotika .
Det er derfor klart , at sprgsmlet om efterretningstjenester spiller en vigtig rolle .
Jeg tror , at det er vores opgave , opgaven for de demokratiske lande , der er reprsenteret her i Parlamentet , medlemmer af Parlamentet , at der bliver foretaget en virkelig prcis kontrol med denne aktivitet , af denne gr zone , som vedrrer efterretningstjenesterne .
Problemet kan ikke kun vre den organiserede kriminalitet !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , indtil nu er der endnu ikke sket ulykker i forbindelse med smugling af nukleart materiale , men forestil Dem engang , at nukleart materiale falder i hnderne p en diktator eller en terroristisk gruppe , der har ondt i sinde , s bliver katastrofen helt uoverskuelig .
Dette betyder , at vi derfor m gre alt for at forhindre smuglingen af radioaktive stoffer og om ndvendigt ligeledes bekmpe den .
<P>
Den Liberale Gruppe synes , at det er det , forhandlingen i dag br dreje sig om , og at forhandlingen derfor , og det samme glder forslaget til beslutning , ikke br dreje sig om pro og kontra kerneenergi som sdan , sledes som jeg lige har hrt det fra De Grnne .
<P>
Hr. formand , det er selvindlysende , at vi m hjlpe de steuropiske lande med at lse problemerne dr .
Med rette anmoder forslaget til beslutning Kommissionen om at angive de finansielle flger af denne sttte til steuropa , og Parlamentet har ret til at blive underrettet .
<P>
Hr. formand , i forbindelse med bekmpelsen nvner jeg kun ordet Europol , det er naturligvis en skandale , at Europol stadig ikke kan fungere ordentligt .
I Udvalget om Udenrigsanliggender virkede det , som om vi var ved at fre en intern tysk politisk diskussion , og ogs nu m jeg rlig talt sige , at den bedrevidende tone fra de rede tyske medlemmer , vore venlige kolleger , ikke rigtig huer mig .
Emnet er alt for vigtigt til den slags .
Vi m som Europa-Parlament ikke blande os i den interne tyske politiske diskussion , men vi m til gengld se at f vedtaget et forslag til beslutning her i Europa-Parlamentet , fordi skulle vi ikke n frem til noget forslag til beslutning , s str Parlamentet tomhndet , og det er emnet alt for vigtigt til .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , nr vi diskuterer den ulovlige handel med nukleare materialer , er der egentlig mange flere sprgsml , end vi indtil nu har svar p .
For det frste hrer vi hele tiden kun om udbyderne .
Hvem og hvor er kberne ?
Hvor der er udbydere , er der ogs kbere .
For det andet er det ikke afklaret , hvorfor der i al verden af 35 tilflde - de 277 kg hjtberiget uran , der for nylig blev beslaglagt i Bayern i en garage , m jo medregnes - har vret 30 tilflde i Tyskland ?
Betyder det , at det tyske politi er srlig godt , eller at markedet er srlig stort der ?
Eller er politiet i andre lande drligere ?
<P>
Tredje sprgsml : Hvorfor siger den tyske forbundsregering , at den underrettede Euratom den 27.7. , nr Euratom erklrer , at man her blev underrettet den 10.8. , nemlig da flyet ankom .
Her er der noget , der ikke stemmer .
Kravet om , at nu har vi brug for Europol , rammer ved siden af .
Jeg vil blot minde om , at nukleart materiale rent lovgivningsmssigt hrer ind under Euratoms kontrol .
Euratoms sikkerhedskontrol skal derfor nu omsider personalemssigt og finansielt gives mulighed for at kunne kontrollere p en fornuftig mde .
Vi hidser os nu med rette op over 400 g plutonium , men vi har tonsvis af plutonium i England og Frankrig .
I Frankrig er der 265 anlg med nukleart materiale , kun 116 kan kontrolleres af Euratom . Heraf er de 30 skaldte blandede anlg , dvs. civilt og militrt benyttede anlg , som vi ogs skal trkke fra , for Frankrig kan sige :  Nej , ikke i dag  .
Og vi har 103 anlg , hvor der kun er lagret fremmed materiale , dvs. nukleart materiale fra fremmede lande .
Og en ting til : IAEO kan kun kontrollere et anlg pr. r i Frankrig .
Og det er da den egentlige skandale !
<P>
Vort krav m derfor vre : En offentliggrelse af alle atomvbenlandes civile og militre spaltbare materialer og naturligvis et absolut stop for den yderligere anvendelse af plutonium og et stop af disse meningslse transporter fra et land til et andet .
Det er den reelle og virkelige trussel i Europa , uden at jeg overhovedet har talt om SNG-landene .
Om denne trussel har vi alle blot en dunkel anelse .
Vi burde bruge endnu flere penge p dette omrde for at f afdelingerne i Euratoms sikkerhedskontrol opdateret .
De m leve af smuler , som de ikke kan gennemfre nogen kontroller med .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Kommissionen giver i sin meddelelse en afbalanceret redegrelse for , hvorledes der gennem Sovjetunionens sammenbrud er opstet en farlig situation med hensyn til handelen med ulovlige radioaktive stoffer .
Kommissionen sger p en struktureret mde efter instrumenter , hvorved Unionen kan komme denne problematik til livs .
<P>
Det er derp rent ud sagt skuffende med den betnkning , som hr .
Schulz prsenterer os for . I stedet for en betnkning med vrdifulde henstillinger til Kommissionen , fr vi nu forelagt et kaotisk dokument , hvor alle mulige politiske kpheste , som er sagen her totalt uvedkommende , bliver redet .
Kravet om atomnedrustning , stop for atompolitikken og insinuerende bemrkninger til isr det tyske politi dominerer .
Dette frte til , at betnkningen kun blev vedtaget med et meget knebent flertal i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , hvilket i princippet ikke burde vre ndvendigt ved det her emne .
Det var betegnende , at Den Socialistiske Gruppe frst besluttede sig til at stemme for betnkningen , da det fremgik , at de kristelige demokrater ville afholde sig fra at stemme .
<P>
Fordi hvem , sprger jeg Dem , her i Parlamentet vil nu i grunden ikke gerne bekmpe den ulovlige handel med radioaktive stoffer ?
Det burde ikke have vret noget problem at f et forslag til beslutning med bred sttte , og dette ville afgjort have vret en fordel for Parlamentets trovrdighed .
<P>
Til min beklagelse m jeg sige , at det nuvrende forslag til beslutning ikke lever op til dette .
Jeg hber , at ndringsforslagene vil kunne n at rette op p et og andet , hvis ikke , s vil jeg helt sikkert stemme mod denne betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Schulz ' betnkning er yderst interessant .
Det er sandt , at handelen med nukleare materialer udgr en ddbringende fare , ligesom det er sandt , at denne handel har udviklet sig voldsomt siden Sovjetunionens oplsning .
Men nu m man ikke tro , at Sovjetunionen beskyttede Europa mod atomfaren .
Atomkraftvrker , der truer med at eksplodere , atomundervandsbde i Nordsen og tnder med radioaktivt affald , som er kastet i havene , er alt sammen faktisk de kommunisters vrk , som var ved magten frem til 1991 .
<P>
I dag er nye lande godt p vej til at anskaffe sig atomvben , isr Iran - en terroriststat - med hjlp fra den gamle kommunistiske nomenklatur .
Den amerikanske regering brer ogs en del af ansvaret for denne udvikling .
Golfkrigen knkkede Irak , som var den eneste modvgt til ayatollah-styret i Teheran .
<P>
Man br derfor ikke undervurdere faren , og Front National var det frste parti i Frankrig , som i 70-erne advarede regeringerne mod deres ikke-nukleare politik .
I en verden med flere og flere trusler , og hvor nye atommagter dukker op , er vore landes forsvar baseret p , at vi anskaffer os en trovrdig styrke af nukleare afskrkkelsesvben , at vi har et forsvarssystem til beskyttelse af civilbefolkningen i lighed med det system , man har i Schweiz , og at vi genindfrer kontrollen ved grnserne .
<P>
I sin betnkning slr hr . Schulz til lyd for nuklear nedrustning i Frankrig og Storbritannien .
Dette har ikke noget med den ulovlige handel med nukleare materialer at gre .
Han kommer ogs i knibe , nr det drejer sig om beskyttelse af civilbefolkningen , og nr han taler om grnser , mener han selvflgelig kun Maastricht-traktatens europiske grnser .
<P>
nsket om at tildele Kommissionen og Euratom udvidet myndighed udspringer ogs af den samme tankegang .
Under foregivende af at vi str over for en verdensomspndende fare , m staterne se sig bervet deres myndighed til fordel for overstatslige institutioner .
<P>
Krisen omkring kogalskaben , som frst og fremmest er et nederlag for Kommissionen , illustrerer p dramatisk vis vore institutioners manglende evne til at beskytte vore befolkninger og den fare , som bningen af vore grnser for hvad som helst , udgr .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , mine damer og herrer ! En af de vigtigste udfordringer for alle medlemslande i Den Europiske Union er den internationalt organiserede kriminalitets svbe .
Hidtil har der vret tale om menneske- og narkotikahandel , og nu ogs i stigende grad om handel med radioaktive stoffer , som naturligvis ogs fremmes af lande , der vil anskaffe sig atomvben p ulovlig vis .
Problemet er meget alvorligt .
Kommissionen har fremlagt en god meddelelse .
Diskussionen bringes imidlertid i miskredit , hvis den udnyttes indenrigspolitisk med eventyrfortllinger og fremmedgres i form af en verdensfjern energipolitik .
Det er naturligvis helt verdensfjernt , og det tager ikke hjde for , at man trods de fleste landes bedste vilje slet ikke kan dkke verdens energibehov uden kernekraft , en verden , hvor vi bliver 260 000 flere hver dag .
Derfor er der for tiden ogs ved at blive bygget 55 kernekraftvrker .
<P>
Men det handler det ikke om her .
Parlamentet foreslog allerede i 1992 internationale overvgningsplaner , klassificeringen af forbrydelserne som grov international kriminalitet og uddannelsen af eksperter .
Kommissionens henstillinger og Parlamentets diskussioner ligger ogs p denne linje : Sikker oplagring , prcis overvgning , tidlig afslring , identifikation og retsforflgelse , faglig og teknisk bistand til de lande , der er hrdest ramt af det , status , regnskab og kontrol .
Med andre ord : Gennemskuelighed i systemet samt sikkerhedsteknisk samarbejde blandt medlemslandene og naturligvis ogs en styrkelse af Europol .
<P>
Men jeg vil isr gre opmrksom p punkt 11 og 14 i konklusionerne fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi . Her henvises der naturligvis til , at man m mindske tillokkelsen til ulovlig handel med nukleare materialer ved , at videnskabsmndene fr mulighed for at anvende deres faglige viden til fredelige aktiviteter .
Navnlig br plutonium ogs gres uskadelig ved , at det bliver forarbejdet til MOXbrndselselementer .
I de kommende r ventes der 100 tons vbenplutonium som flge af nedrustningen .
De mange tons skal omarbejdes og uskadeliggres .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Schulz for hans betnkning her til formiddag og hans forelggelse og for , at han har ppeget de problemer , vi har p dette omrde , for os .
Det er skrkkeligt at tnke p , at stoffer som hjradioaktivt plutonium kan falde i forkerte hnder som p terrorister og kriminelle ; det er skrkkeligt at forestille sig , at de kan have atomsprnghoveder til rdighed .
<P>
I Irland bekymrer det os , at der ligger millioner af tons plutonium i Det Forenede Kongerige , og det er naturligvis foruroligende for os .
Desuden er det ikke nogen hemmelighed , at lande som Irak og Nordkorea har gjort forsg p at f kapacitet til at konstruere bomber .
S af alle disse grunde er det vigtigt at garantere , at vi har kontrol med overvgningsforanstaltningerne for atomaffald .
Det er velkendt - faktisk har Tyskland underrettet Den Internationale Konference herom - at der i de sidste to r er blevet opdaget 19 tyverier af radioaktive stoffer .
Det var i Rusland ; men derudover har tyske myndigheder opdaget 267 tilflde af enten indirekte handel eller svigagtige tilbud om at slge radioaktive stoffer i 1994 , hvoraf det mest bemrkelsesvrdige naturligvis var beslaglggelsen af plutonium i Mnchen .
<P>
Nu har Kommissionens reaktion vret tilstrkkelig ved at foresl en styrkelse af EURATOM ' s sikkerhedsinspektorat og udvikling af tttere forbindelser med Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter under TACIS-programmet .
Men det er ndvendigt at forbedre det juridiske samarbejde mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union og republikkerne i det tidligere Sovjetunionen for at gre noget ved den illegale handel med radioaktive stoffer .
Dette br falde ind under artiklerne om Europol , det europiske politiagentur i Haag .
Der er ogs den mulighed at styrke kontrollen ved Den Europiske Unions grnser til steuropa , og endelig br vi overveje at formulere forskellige partnerskabsaftaler med steuropiske stater med henblik at hndtere dette problem .
Flles aktion for at bekmpe dette voksende problem kan ogs indledes under Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Jeg vil gerne frst betone , at min politiske gruppe og jeg nu som fr er meget bekymret over , hvor usikre reaktorerne i det tidligere Sovjetunion er , og hvor lidt effektiv kontrollen med nukleart materiale er .
Derfor er vi ogs bekymret over smugleriet af nukleart materiale og andre radioaktive stoffer .
Men vi m i hvert tilflde forsge at lse dette problem gennem samarbejde med de russiske organer og ikke gennem konfrontation .
<P>
Men der er en rkke argumenter , som min gruppe ikke rigtig kan forst .
For det frste udvisker betnkningen forskellen mellem spredning af atomvben og smugling af nukleart materiale .
Forskellene mellem de to emnekomplekser br udarbejdes vsentligt tydeligere .
Det er ogs uforsteligt , at betnkningen p den ene side postulerer , at kernekraft ikke er vejen frem , men samtidigt fremhver brugen af plutonium til fredelige forml i Den Europiske Union .
Det er efter min opfattelse det rene vrvl , for hvorfor skulle reaktorerne i det tidligere Sovjetunion blive mere sikre , det nukleare materiale blive bedre overvget og smuglingen ophre , bare fordi de sikre reaktorer i vore lande bliver lukket ned ?
<P>
Vi behandler her udelukkende problemer i det tidligere Sovjetunionen , problemer , der rent faktisk har antaget foruroligende dimensioner .
Landene i det tidligere Sovjetunion , specielt Rusland , har et ptrngende behov for energi for at overleve , derfor kan man ikke bare holde op med at bruge kernekraft .
Men deres kontrolsystemer skal absolut moderniseres , da de ikke lngere er i stand til at sikre en tilstrkkelig overvgning af de nukleare materialer og de radioaktive stoffer .
Det s jeg personligt for to uger siden i Novosibirsk , hvor jeg deltog i en konference som led i samarbejdet mellem Rusland og Euratom inden for kontrol af nukleart materiale , og hvor jeg havde lejlighed til at besge en russisk brndselselementfabrik .
Situationen er foruroligende !
<P>
Med hensyn til bekmpelse af faren for smugling af nukleart materiale krver min gruppe , at Unionen gr sig alle mulige bestrbelser p at f koblet de forskellige udfrende organer sammen og sledes f etableret et omfattende samarbejde .
Desuden krver vi til forebyggelse af smugling af nukleart materiale , at samarbejdet med Rusland udbygges .
De ndvendige midler skal stilles til rdighed , hvilket efter vor mening er en god investering .
Det er uden tvivl billigere og bedre at sttte de relevante russiske organer fuldt ud i deres bestrbelser , at modernisere og / eller etablere deres kontrolsystemer , end at vi her i Den Europiske Union samler de nukleare materialer og andre radioaktive stoffer sammen stykke for stykke .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Set med et atomkraftfrit medlemslands jne forekommer de saglige - jeg betoner  saglige  - fakta , som ordfreren har fremlagt , dobbelt tungtvejende .
Vi har ganske enkelt her med et europisk og internationalt megaproblem at gre .
Bekmpelsen af ulovlig handel med radioaktive stoffer og nukleare materialer angr naturligvis alle lande og burde derfor ogs behandles inden for rammerne af De Forenede Nationer og i De Forenede Nationers konvention af 1948 klassificeres som en forbrydelse mod menneskeheden p linje med folkemord .
<P>
I lyset af udviklingen inden for ulovlig handel med radioaktive stoffer synes det alligevel at vre legitimt at sprge , om bestrbelserne p at stoppe atomindustrien ikke burde vre en presserende opgave for Den Europiske Union .
I al fald skal man i forbindelse med forhandlingerne med nye medlemslande om tiltrdelse nje undersge det sikkerhedspolitiske aspekt i disse landes kernekraftvrker .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg skal ikke bruge to fulde minutter .
Jeg vil blot bede Dem give mig mulighed for at gre noget klart .
Det rene vrvl eller lignende udlgninger af min tale kan jeg acceptere , men ikke betegnelsen  demagogi  .
Jeg vil derfor komme med en saglig konstatering , der ikke er demagogisk .
<P>
Tolv medlemslande i vor Union kender ikke problemet med ulovlig handel med radioaktive stoffer , tre gr .
Politimyndighederne i alle tre lande har bekrftet over for mig som ordfrer , at der ikke i noget tilflde kunne konstateres , at det drejede sig om organiseret kriminalitet .
Det er en udtalelse fra det tyske , det italienske og det belgiske politi .
S meget om  organiseret kriminalitet  og  demagogi  .
<SPEAKER ID=40 NAME="Marn">
Hr. formand , rede medlemmer , eftersom Christos Papoutsis ikke er her , fordi det var vigtigt , at han var til stede ved mdet i Energiministerrdet , som i dette jeblik afholdes i Luxembourg , eftersom man i dag muligvis trffer den vigtige beslutning om at indlede en liberalisering af energimarkedet , er det min opgave som reprsentant for Kommissionen p vegne af hr . Papoutsis at komme med et svar i forbindelse med det komplekse problem omkring handelen med nukleare materialer , der kan bruges til fremstilling af atomare sprngladninger , og andre radioaktive stoffer .
<P>
Som De ved , har Kommissionen - efter vores mening serist - behandlet dette problem fra begyndelsen , hvilket kan ses i den meddelelse af 7. september 1994 til Parlamentet og til Ministerrdet , som hr . Schulz ' betnkning handler om .
<P>
Lige siden den frste meddelelse i september 1994 har Kommissionen ikke skyet nogen anstrengelser for at lse problemet og har allerede haft adskillige anledninger bde i plenarforsamlingen og i de pgldende parlamentsudvalg til at oplyse om de initiativer og foranstaltninger , som er blevet ivrksat .
Efter fremlggelsen af hr . Schulz ' betnkning den 1. marts 1996 vedtog Kommissionen desuden den 19. april i forbindelse med G-7 topmdet i Moskva om nuklear sikkerhed en meddelelse nr. to til Rdet og Parlamentet vedrrende gennemfrelsen af retningslinjerne i den tidligere meddelelse og i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde , der blev afholdt i Essen i december 1994 .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at G-7 landene p topmdet i Moskva vedtog et ambitist program til hindring og bekmpelse af den ulovlige handel med nukleare materialer og opfordrede regeringerne i andre lande til at tilslutte sig G-7 i gennemfrelsen af dette program .
Kommissionen gennemfrer allerede inden for rammerne af sine kompetencer det program , der blev fastsat p G-7 topmdet i Moskva .
P denne baggrund vil De kunne forst , at Kommissionen med stor interesse har overvejet den betnkning , der er vedtaget af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
Frst og fremmest nsker Kommissionen at takke for den store interesse og sttte , Parlamentet har udvist i denne sag , og lyknsker navnlig hr . Schulz med hans vigtige arbejde med udarbejdelsen af denne betnkning .
Kommissionen vrdstter alle medlemmernes store indsats i forbindelse med en tilbundsgende undersgelse af de forskellige aspekter af et komplekst og verdensomspndende problem .
Og p dette punkt vil jeg gerne understrege et aspekt , der er blevet ppeget af hr . Schulz og andre parlamentsmedlemmer : Naturligvis er Kommissionen meget opmrksom p problemet vedrrende den ulovlige handel med nukleare materialer ; selvflgelig er vi opmrksomme , og selvflgelig er vi bekymrede over den internationale organiserede kriminalitet , selvflgelig er vi det !
Kommissionen godkender derfor Parlamentets kompromis og er enig i strstedelen af de meddelelser , der er indeholdt i hr . Schulz ' betnkning , som opfordrer til samarbejde , koordinering af foranstaltninger , effektiv udnyttelse af ressourcer og rationalisering af indsatsen .
Jeg kan fortlle Dem , at Kommissionen i lbet af de sidste r - inden for vores konomiske rammer og inden for vores kompetenceomrder - intenst har forsgt at bevge sig i denne retning .
<P>
Men Kommissionen vil ogs gerne give udtryk for sin bekymring i forbindelse med nogle oplysninger , som er fremkommet i den betnkning , vi debatterer i dag : For det frste skal man uanset den enkeltes ideologiske og politiske holdning tage i betragtning , at Den Europiske Union spiller en vsentlig rolle i den nukleare sektor .
Man kan , som nogle af medlemmerne har givet udtryk for , vre for eller imod den nukleare sektor , men det handler om - for Kommissionen i hvert fald - klart og tydeligt at vise , at Den Europiske Union , i det mindste inden for den nukleare sektor , har stor vgt p verdensplan .
<P>
Et andet kendetegn ved Den Europiske Union er , som De ved , at der ved siden af den nukleare energisektor af overvejende civil art eksisterer en anden sektor af militr art .
Alt civilt nukleart materiale er underkastet Kommissionens sikkerhedskontrol og for strstedelens vedkommende ogs Det Internationale Atomenergiagenturs kontrol i de 13 lande , der ikke har atomvben .
Man har kun eksplicit set bort fra kontrol med militrt nukleart materiale i henhold til Euratom-traktaten og de srlige aftaler med IAEA .
<P>
Det br imidlertid ppeges , at iflge Euratom-traktaten er ethvert nukleart materiale , der udgr fra den militre sektor , automatisk inkluderet i det omrde , der dkkes af Euratoms sikkerhedskontrolsystem .
Kommissionen mener , at systemet fungerer godt i jeblikket , og at historien viser , at grunden til , at der er opstet ulovlig handel , ikke er brugen af plutonium og hjtberiget uran i Den Europiske Union .
Kommissionen deler naturligvis holdningen i Udvalget om Borgerlige Frihedssrettigheder og Indre Anliggender om at vedblive med at fremme den nukleare nedrustning og omdannelsen af nukleare materialer af stor strategisk vrdi til andre mindre farlige materialer , men Kommissionen br vurdere alle muligheder og kan ikke se bort fra muligheden af konditionering af plutonium og hjtberiget uran af militr oprindelse med henblik p anvendelse i civile nukleare reaktorer .
<P>
Det er interessant at observere , at uanset de endelige valg - vitrifikation , transmutation , konditionering , MOX - br de respektive kontrolprocedurer opretholdes og styrkes .
Kommissionen har , hr . Schulz , noteret Deres bekymring vedrrende efterretningstjenesternes mulige rolle i iscenesttelsen af smugleraktioner .
Uden at g i dybden med dette sprgsml , som allerede er blevet grundigt debatteret i parlamentsudvalgene , nsker Kommissionen at understrege , at den altid nje har tilpasset sig de gldende aftaler med de nationale myndigheder .
Uafhngigt af denne specielle hndelse og i lyset af den konstante stigning i antallet af tilflde af smugleri , som udgr en betydelig risiko for befolkningen og miljet , understreger Kommissionen klart behovet for en permanent indsats bde fra os selv og fra Europa-Parlamentet .
<P>
Nr vi betragter alle de oplysninger , som Europa-Kommissionen rder over , er vi overbeviste om , at hovedrsagen til denne handel er den alvorlige konomiske situation i det tidligere Sovjetunionen .
Derfor mener Kommissionen fortsat , at det er ndvendigt med forebyggelse gennem samarbejde , selv om det indebrer en stor indsats , herunder tilstrkkelige menneskelige og finansielle ressourcer .
<P>
Og p dette punkt vil jeg igen , hr . Schulz , komme med en politisk betragtning .
Hvis et samarbejde mellem alle medlemsstaterne er en forudstning for at kontrollere ikke kun den ulovlige handel med nukleare materialer , men ogs narkotika og terrorisme , m vi sprge os selv , hvordan det med dette benlyse behov for samarbejde s kan vre , at vi den dag i dag stadig ikke har vedtaget den endelige statut for Europol . For man mener , at Europol netop er den mekanisme , der vil gre samarbejdet mellem medlemsstaterne effektivt .
Derfor tror jeg , at det er muligt at blive enige om udformningen , og at vi skal srge for at ivrkstte instrumenterne til samarbejde s hurtigt som muligt .
<P>
En intern betragtning vedrrende Kommissionen .
Mange af Dem har klart givet udtryk for , at dette er en sag , der p grund af sin prekre karakter og store betydning vil krve flere materielle , menneskelige og finansielle midler .
Nr man tager i betragtning , at Europa-Parlamentet ogs er den anden gren i budgetmyndigheden , kan De vre sikker p , at Kommissionen med strste begejstring vil hilse det velkommen , hvis Europa-Parlamentet ville tage initiativ til inden for rammerne af budgettet at forge de disponible midler for p at udstyre Kommissionen med flere tjenestemnd , flere logistiske midler og flere finansielle midler .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , jeg har p min gruppes vegne til punkt 4 stillet et ndringsforslag , nr . 5 , som sammen med det tidligere stillede mundtlige ndringsforslag kommer til at lyde sledes :  Gentager , at indskrnkningen af fiskeriindsatsen ikke kun br baseres p ophugning af fiskerfartjer , men p aktive politikker til beskyttelse af fiskeressourcerne  .
Det er ordlyden af det ndringsforslag , jeg har stillet for min gruppe .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Pry">
Hr. formand , dette mundtlige ndringsforslag ndrer ikke p punktets mening , og nr vi har besluttet at forkaste det , er det ikke p grund af selve indholdet i ndringsforslaget , men fordi de samme ideer allerede er udtrykt flere andre steder i betnkningen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , p Den Socialistiske Gruppes vegne anmoder jeg om , at man ikke foretager afstemning om det mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand ! Vi er allerede forsinket , og vi har stadig fire beslutningsforslag fr Schulzbetnkningen .
Denne betnkning er meget vigtig , og i betragtning af det smuldrende antal tilstedevrende anmoder jeg her p min gruppes vegne om , at vi stemmer om Schulz-betnkningen i nste mdeperiode .
Jeg anmoder om at lade foretage afstemning herom .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , nr jeg kaster et blik p afstemningslisten , kan jeg se , at vi i jeblikket ikke har s forfrdelig mange afstemninger tilbage , og at vi med en smule god vilje ville kunne vre frdige klokken 13.30. Vor gruppe foretrkker derfor at gre afstemningerne frdige .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg synes , at det er en skam , at det gang p gang mislykkes for os at organisere vore afstemninger sledes , at vi udnytter vor mdetid fornuftigt .
I de forgangne mneder har det hver gang vre sledes , at afstemningerne strkker sig langt ind i frokostpausen .
Jeg mener , at vi m organisere vort arbejde noget bedre .
Jeg vil sledes i dette tilflde sttte forslaget fra Den Socialistiske Gruppe og stte Schulz-betnkningen til afstemning nste gang om to uger i Bruxelles .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand ! Det er i forvejen sent .
Jeg vil gerne sttte fru Hoffs og hr . De Vries ' anmodning , for dette er virkelig alt for vigtigt til , at vi nu ogs skal presse dette igennem .
Jeg er ogs for , at vi stemmer om denne betnkning i nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , hvis jeg har forstet det rigtigt , str der i dagsordenen : kl .
18.00 eventuelt fortsttelse af formiddagens afstemning . Jeg forstr det sledes , hr. formand , at man har planlagt at arbejde i et tidsrum efter kl .
18.00 .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forslaget om , at afstemningen om betnkning af Schulz ikke finder sted i eftermiddag eller i morgen formiddag , men udsttes til mdeperioden i Bruxelles , sttes under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand ! Der glder naturligvis det samme for Titley-betnkningen som for Schulzbetnkningen .
Jeg har imidlertid ikke noget imod , at vi nu fortstter afstemningen .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forslaget om , at afstemningerne om betnkning af Giansily og betnkning af Titley afholdes nu , sttes under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Det , der nu igen bydes os , nemlig , at vi sidder her i timevis og s ikke stemmer alligevel , vil jeg gerne benytte som anledning til at krve , at vi nu omsider igen fr indfrt afstemningstiden torsdag aften .
Uden denne afstemningstid er det ikke muligt at udfre et fornuftigt stykke parlamentarisk arbejde .
Jeg beder om , at denne anmodning forelgges Prsidiet og Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=54 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Den nordiske pasfrihed , der har eksisteret i godt og vel fyrre r , har fungeret udmrket .
Norden har afskaffet paskravet for sine borgere , men ikke grnsekontrollen .
Man br ikke stte den nordiske pasfrihed p spil til fordel for det store vovestykke , som en tiltrdelse af Schengen-konventionen vil vre .
<P>
Hvis Norge af en eller anden grund ikke kan deltage i Schengen-samarbejdet eller tvinges det til at forlade det p et senere tidspunkt , kommer Sverige i en meget vanskelig og i praktisk henseende umulig situation , nr det skal bevogte den lange grnse til Norge .
<P>
En svensk deltagelse i Schengen-samarbejdet ville true den nordiske pasfrihed og rejse nye grnser mod Baltikum , steuropa og den vrige verden .
Sverige risikerer at blive en del af en europisk sikkerhedsstat , der registrerer og kontrollerer sine unionsborgere og forhindrer andre i at komme ind i  Fstning Europa  .
<P>
I bde Sverige og Norge markedsfres Schengen som en udvidelse af Den Nordiske Pasunion .
Dette er en fejlagtig beskrivelse , eftersom de nordiske lande har afskaffet paskravet , men ikke grnsekontrollen .
<P>
Nr grnsekontrollen er blevet afskaffet , vil der vre behov for  kontrollerende foranstaltninger  i form af en flles politiindsats .
Det vil krve et enormt kontrolsystem : Schengen Informationssystem ( SIS ) i Strasbourg og Europol , hvis udvikling gr i retning af et fderalt politi med det amerikanske FBI som forbillede .
Der er endvidere fare for , at pasfriheden erstattes af en pligt til altid og overalt at skulle have srlige ID-kort p sig .
Desuden er Schengen ensbetydende med en skrpelse af asyl- , visum og flygtningepolitikken , og Sverige vil skulle indfre visumpligt over for flere lande end nu .
Ydermere vil faren for vben- og narkotikasmugling vokse , hvis grnsekontrollen helt afskaffes .
<P>
Vi har stemt nej til dette beslutningsforslag , da der er alt for mange sprgsmlstegn for Sveriges vedkommende .
Vi tager absolut afstand fra , at Schengen-aftalen gres til en del af EU-traktaten .
<SPEAKER ID=55 NAME="Wibe">
Den nordiske pasunion har fungeret srdeles godt og br ikke sttes p spil til fordel for det store vovestykke , som en tiltrdelse af Schengen-konventionen p flere mder vil vre .
<P>
Hvis Norge af en eller anden grund ikke kan deltage i Schengen-samarbejdet eller tvinges det til at forlade det p et senere tidspunkt , kommer Sverige i den meget vanskelige og i praktisk henseende umulige situation at skulle bevogte den lange grnse til Norge .
<P>
En anden grund for Sverige til indtil videre at undlade at tiltrde Schengen-konventionen er de kompensatoriske foranstaltninger , som Sverige ville skulle indfre , nr grnserne mod Schengen-landene var blevet fjernet .
Hvilke kompensatoriske foranstaltninger , der er tale om , er endnu ikke blevet oplyst .
Derfor er det ikke muligt at stemme for dette beslutningsforslag , da der er alt for mange sprgsmlstegn for Sveriges vedkommende .
Eksempelvis ville Sverige i kraft af Schengen-konventionen vre en del af et flles omrde med fri bevgelighed for varer og personer .
At vre en del af et sdant flles omrde sammen med Nederlandene , der har et helt andet syn p dyrkning af narkotiske vkster , ville for os vre en uhyre stor risiko at lbe .
<P>
Betnkning af Pery
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , angende Pery-betnkningen er jeg forblffet .
Vi har stillet et ndringsforslag om , hvorledes medlemsstaterne kan komme uden om det flerrige udviklingsprogram ved at overfre deres skibe til tredjelande og bruge bekvemmelighedsflag .
Jeg er overrasket over , at der kun var 47 stemmer for dette ndringsforslag , til trods for at selv mit eget land , Irland , klager over det .
Briterne klager f.eks. altid over bekvemmelighedsflag og over , at deres egen regering ikke har afviklet dette og i stedet har solgt bekvemmelighedsflag til lande som Spanien og Frankrig .
<P>
Det er helt forfrdeligt , for det betyder , at man ikke har erkendt , at de europiske flder er alt for store og m reduceres .
Det m medlemsstaterne erkende .
Men visse medlemsstater udnytter situationen , og de mennesker , der reprsenterer medlemsstater , der lider herunder , er ikke engang klare over det .
<P>
Det er en skandale , at kun 47 medlemmer har stemt for mit ndringsforslag , der kritiserede medlemsstater , som overfrer deres skibe til tredjelande , hvor der allerede sker overudnyttelse som flge af fiskeriaftaler , eller til lande som Storbritannien .
De sejler under bekvemmelighedsflag , og nr de s overtrder reglerne , s skifter medlemsstater som f.eks. Spanien helt holdning og siger :  N ja , det sejlede under britisk flag  , nr realiteten er , at det drejede sig om et spanskejet fartj .
De medlemsstater , der gr dette , m erkende , at de ikke indfrier deres forpligtelser .
<SPEAKER ID=57 NAME="Cushnahan">
Ingen vil bestride , at der er et ptrngende behov for at bevare fiskebestandene ved at nedstte fldernes kapacitet .
Men det , der er strid om , er strrelsen af denne reduktion , og hvordan den skal gennemfres .
<P>
Irland har siden sin tiltrdelse af EF aldrig vret behandlet retfrdigt med hensyn til den samlede mngde af det , vi m fange .
Til trods for , at vi har 20 % af Europas kystfarvande , har vi kun fet fiskekvoter p 4 % .
Den foreslede reduktion af Den Europiske Unions fiskerflde br benyttes til at rette op p denne ubalance , og derfor br Irland ikke underkastes forholdsmssige nedskringer .
<P>
Desuden er det ndvendigt skarpt at overvge en eventuel strre reduktion af fiskeriaktiviteterne for at sikre , at der ikke foregr illegalt fiskeri .
Og i betragtning af de irske fiskeres berettigede bekymringer i forbindelse med spansk adgang til den irske kasse m EU skaffe de ndvendige ressourcer til at afpatruljere dette og andre omrder .
<SPEAKER ID=58 NAME="Howitt">
Jeg vil gerne tale til sttte for fiskerne i Southend , Leigh og Canvey i min valgkreds , der trues yderligere af Kommissionens sidste bekendtgrelse .
Disse fiskere med mindre bde under 17 meter er hjemmehrende i farvandene ud for Kent og Essex , og de har allerede vret udsat for nedskringer p mere end halvdelen af deres fangst i de sidste ti r .
Strre bde fra Belgien , Holland og andre omrder i Det Forenede Kongerige har hugget deres andel .
<P>
Og mens fiskebestandene i vore farvande har holdt sig pnt sammenlignet med andre steder i Nordsen , truer disse seneste nedskringer af kvoterne med , at flere bde udefra vil komme ind og delgge erhvervet for de lokale fiskere .
Det er grunden til vor opfordring her i dag til , at fiskerne selv skal involvere sig mere , og det ndringsforslag , som jeg er medforslagsstiller til , om at forbyde den skaldte  quota hopping  af andre europiske fartjer til den britiske bestand , er helt rigtigt .
<P>
Vort ml i Essex er at etablere vort eget regionale fiskeri sammen med vore egne producentorganisationer for at give det traditionelle og vigtige fiskeri ud for Essex ' s kyst meget mere kontrol med vore egne farvande og derfor med vor egen fremtid .
<SPEAKER ID=59 NAME="Nicholson">
Fiskerne i Nordirland har aldrig flt sig mere isolerede .
Meddelelsen fra Kommissionen for nylig om en ptnkt 40 % nedskring af Europas fiskerflde var den sidste drbe .
Et sdant forslag vil delgge erhvervet og de samfund , hvor fiskerne bor , for de har ikke nogen alternativer .
<P>
Den diktatoriske holdning uden forhandling med erhvervet og fiskerne er uacceptabel , og den vil vi kmpe imod til den bitre ende .
<P>
Kommissionen siger , at der er frre fisk at fange .
Fiskerne i mit omrde siger , at det er noget sludder , og videnskabsmndene kontakter dem aldrig eller sprger dem til rds om , hvilke bestande , der er til rdighed .
Det er en umulig situation for Kommissionen og for fiskerne .
Bruxelles ligger for langt vk , og man m finde et mere plideligt system med mere kontrol lagt ud til administrationer tttere p befolkningen .
<P>
Der m tages fat p problemet med  quota hopping  og udflagning , for det frer til dyb frustration i erhvervet .
<P>
I jeblikket har vi en flles fiskeripolitik , der ikke virker , og som ikke forsts af fiskerne eller af erhvervet .
Vi m og skal have positive forslag om at genoplive erhvervet og skabe tillid for at sikre overlevelse .
<SPEAKER ID=60 NAME="Theonas">
Unionens strategi for fiskerisektoren , bde hvad angr udformningen og gennemfrelsen af politikken , er mangelfuld og ineffektiv og bidrager p ingen mde til udviklingen af fiskeriet .
Tvrtimod bidrager den til forringelsen og blokeringen af en traditionelt dynamisk og produktiv sektor , isr for kyst- og omrderne , hvis overlevelse ofte afhnger udelukkende af fiskeriet .
<P>
Gennemfrelsen af EU-direktiver , som ikke respekterer de nationale sregenheder , som krver en stadigt strre og mere drastisk reduktion af fiskeriflden i stedet for at fre til modernisering af denne , mangelen p infrastruktur og de sparsomme midler til finansiering af forskning inden for fiskeriet , som betyder , at fiskeriverdenen str uden teknisk og videnskabelig sttte , har frt sektoren ind i blindgyder , som kan blive umulige at komme ud af .
Der er allerede foruroligende tegn , selv i lande som Grkenland med stor tradition og erfaring inden for fiskeri og med fysiske , geografiske og fiskerimssige fordele .
<P>
Vi finder det ndvendigt , at medlemsstaterne fr mulighed for at forvalte fiskeriressourcerne , at der gennemfres differentierede begrnsninger for at bevare vrdifulde bestande , og at der trffes visse tekniske foranstaltninger ( kriterier for og kontrol af udstedelse af fiskerilicenser , beskyttelse , og undersgelser med henblik p beskyttelse , af omrder , hvor ungfiskene er koncentreret , foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten ved at fjerne giftigt og skadeligt affald m.m. )
<P>
Vi tror ikke , at overfiskningen og overudnyttelsen af havets rigdomme s meget skyldes det store antal kystfiskere , der kun fanger nogle f kilo fisk . Disse fiskere har altid vret der ( og deres antal reduceres hvert r ) , og de bidrager til den kologiske og konomiske balance i deres omrder .
Problemet er opstet og bliver hele tiden vrre p grund af de store industrifiskeriflder , fabriksskibe , som forsyner verdensmarkedet , faststter priserne og plyndrer , for ikke at sige tmmer , fiskeriressourcerne ved kysterne , hvorved den konomiske , sociale og kologiske destrukturering opstr .
Dette sker med accept og bistand fra EU ' s flles fiskeripolitik , som - navnlig i Middelhavet - favoriserer de multinationales forvaltning af havets ressourcer , bde inden for fiskeri og akvakultur , hvor de multinationale nsten former fiskeripolitikken efter deres egne interesser .
<P>
Vi tror , at fiskeriaktiviteterne kan og br styrkes , men med en anden fiskeripolitik , som fremmer en fornuftig udnyttelse af havets ressourcer , tager alvorlige hensyn til balancen i det maritime kosystem , trffer effektive foranstaltninger til imdegelse af forureningen , der er hovedrsagen til fiskeriets nedgang , og som sikrer branchens arbejdstagere en tilfredsstillende indtgt og vrdige levevilkr .
<P>
Betnkning af Arias Caete
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Arias Caete-betnkningen om problemerne i forbindelse med fiskeriet i NAFO-zonen er hjaktuel netop nu , eftersom den europiske / canadiske erklring , som burde have vret vedtaget af Rdet i sidste uge , stadig er under behandling .
Blandt de forhindringer , der er opstet , m nvnes Kommissionens nske om at liste frihandelspolitik ind alle vegne , selv nr Rdet ikke nsker det , samt dens besynderlige forbigelse af alle de resultater , der er opnet i form af forbindelser mellem medlemsstaterne og de canadiske provinser .
Lad os hbe , at disse mangler bliver udbedret .
Tilbage str ogs det delikate problem vedrrende fiskeriet , som vi har beskftiget os med i dag .
<P>
Her anmoder Det Europiske Fllesskab Canada om at ratificere den bilaterale fiskeriaftale fra 1992 , som isr , men ikke udelukkende , omhandlede en genbning af de canadiske farvande og havne for EF-fartjer .
Arias Caete-betnkningen sttter i sin vedtagne form denne anmodning fuldt ud , og det samme gr vi .
<P>
I forbindelse med denne sag om fiskeriet lgger man mrke til en besynderlig ting af institutionel art , som kan give en del af forklaringen p den benlyse utilstrkkelighed , der prger Unionens daglige hndtering af problemerne .
I organerne i Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav , svel som inden for mange andre internationale organisationer , rder Den Europiske Union kun over n stemme i alt , og ikke en stemme pr. medlemsstat .
Sledes har hele Den Europiske Union samme vgt som Cuba i Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav .
Kommissionens nske om at optrde som Europas forenede regering m sandelig vre strkt , nr den kan tolerere et sdant misforhold .
Det br der absolut rettes op p p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=62 NAME="Holm">
Der er nogle punkter i den foreliggende fiskeribetnkning , som man skal vre srlig opmrksom p .
<P>

Det glder navnlig flgende punkter :
<P>
J. om den canadiske lovgivning , som EU ikke kan acceptere .
EU har intet med denne fiskerilovgivning at gre .
EU m lre at respektere individuelle staters suvernitet , nr det glder et erhverv , der er vigtigt for dem .
<P>
V.om Canadas krav om en 0-TAC for torsk , som EU ikke finder berettiget , fr der foreligger nye videnskabelige data p omrdet . Vi mener med hensyn til fiskerikvoter , at der m trffes forsigtighedsforanstaltninger , for at bestandene ikke skal g tilbage eller forsvinde .
EU m respektere Canadas standpunkt , hvorefter det er ndvendigt at indfre en 0-TAC som en kologisk forsigtighedsforanstaltning.- Betnkning af Mather
<SPEAKER ID=63 NAME="Blak">
De danske socialdemokrater stemmer for betnkningen om minimumsforskrifter for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare i forbindelse med eksplosive atmosfrer .
Arbejdstagerne skal ydes den bedst mulige beskyttelse .
<P>
Men der mangler en sammenhng mellem dette direktivforslag og andre tilsvarende direktivforslag , f.eks. vedrrende kemiske agenser .
Det virker underligt med en srregulering , nr det brede grundlag om kemiske agenser ikke er p plads endnu .
Direktivets rkkevidde er derfor uklar .
Vi hber derfor p et snarligt udspil fra Kommissionen om kemiske agenser .
<P>
Betnkning af Stenius-Kaukonen
<SPEAKER ID=64 NAME="Holm">
Da benzen er et meget farligt stof , som desuden er meget almindeligt forekommende , agter jeg at stemme for de mest vidtgende af de fremsatte krav .
Jeg hber naturligvis , at ogs EuropaParlamentets flertal vover at stille ordentlige krav , nr det glder arbejdstagernes beskyttelse .
<P>
Selv ved grnsevrdien 1 ppm , som betnkningen foreslr , er der stor fare for at blive ramt af leukmi .
Derfor br grnsevrdien snkes efter den 1. januar 2001 som foreslet i ndringsforslag 20 fra De Grnne .
Det er da ogs denne grnsevrdi , som bl.a. Danmark nu har bebudet at ville indfre .
<P>
I samme forbindelse er det vigtigt , at det klart og tydeligt fremgr , at bestemmelsen er bindende og ikke m fraviges .
De ndringsforslag , der indeholder disse krav , stemmer jeg naturligvis for .
<P>
Betnkning af Barn Crespo
<SPEAKER ID=65 NAME="Caudron">
Er man virkelig ndt til endnu en gang at gre opmrksom p , hvor bydende ndvendigt MEDA-programmet for bistand til Middelhavsomrdet er ? Jeg tror det !
Og jeg vil rette en varm tak til vor kollega og ven , Baron Crespo , for det udmrkede stykke arbejde , han har udfrt .
<P>
I december mned vedtog vi en gennemgribende bistand til Middelhavslandene , da det stod klart , at freden og stabiliteten i hj grad afhang af den konomiske udvikling i dette omrde , som visse steder er hrdt ramt af krisen .
Vi er ogs klar over , at vi br spille en rolle i bestrbelserne p at f genoprettet dialogen mellem landene i denne region , en dialog , som vil kunne udrydde terrorismen og udvikle demokratiet overalt .
<P>
I december stillede vi derfor to betingelser til programmets ivrksttelse : en strre gennemsigtighed i tildelingen og anvendelsen af bevillingerne . Jeg ser dette som et forsvindende lille , men ufravigeligt krav , som med fordel ville kunne anvendes i mange andre af Fllesskabets sttteordninger .
Det andet krav drejede sig om respekten for menneskerettighederne i de lande , der er potentielle modtagere af bistanden ; og dette har givet anledning til utallige drftelser med hensyn til , hvilke procedurer der skal anvendes for suspendering af bistanden , sfremt menneskerettighederne krnkes .
Som frugteslse diskussioner dog kan hindre en gte , grundlggende debat !
<P>
Ja , vel er det ndvendigt , at menneskerettighederne overholdes , og jeg tror virkelig , at Middelhavslandene bestrber sig p dette , mske endnu i utilstrkkelig grad for nogens vedkommende . Hvordan det end forholder sig , vil jeg her sige , at krnkelser af menneskerettighederne er et meget subjektivt sprgsml ; bliver det ndvendigt her at definere kriterier for konvergens ?
<P>
Men hvad der er mere alvorligt : jeg ville ikke have troet , at drftelser om menneskerettighederne kunne gemme over forbehold mod bistand til Middelhavsomrdet .
Det er rigtigt , at det i disse s vanskelige budgettider er ndvendigt at trffe nogle valg ; men jeg tror ikke , det vil vre klogt at favorisere nogle af samarbejdspartnernes udvikling p bekostning af andres !
<P>
Den Europiske Union br gre sig gldende i et omrde , der strkker sig fra sten til Middelhavet . Lad os vise lidt vovemod og undg risikoen for , at Middelhavet bliver lukket ude .
Vi ved alle , at Middelhavslandenes problemer fr eller siden vil smitte af p Europa .
<P>
Lad os indse , at vi her har chancen for at udvikle og styrke mangfoldige partnerskaber med lande , hvis kulturarv og traditioner er s talrige og berigende .
<P>
Betnkning af Titley
<SPEAKER ID=66 NAME="Carl Lang">
Titley-betnkningen om bistand til genopbygningen i det tidligere Jugoslavien er fuld af gode synspunkter .
Det er imidlertid en skam , at denne omsorg ikke er kommet til udtryk noget fr , dengang da en rkke stater i det tidligere Jugoslavien , for fem r siden , erklrede , at de nskede uafhngighed og selvbestemmelse .
Hvis Den Europiske Union dengang havde anerkendt disse nsker om uafhngighed , havde det uden tvivl forhindret den krig , hvis delggelser vi faktisk betaler for i dag .
<P>
Af denne og flere andre grunde stemmer vi ikke for denne betnkning : fordi det eneste land , der for jeblikket modtager bistand , er Bosnien , mens Kroatien , hvor en tredjedel af landet er delagt af krigshandlingerne , bliver ngtet adgang til PHARE-programmet , m se forhandlingerne om en samarbejdsaftale udsat og fr smkket dren i hovedet af Europardet , som imidlertid lige har modtaget det store russiske  demokrati  med bne arme .
Fordi Europa til trods for de andre donorers lfter ptager sig 1 / 3 af bistanden p papiret og 2 / 3 af bistanden i praksis .
Og isr fordi vi ikke mener , at Europa har nogen politisk re af at ptage sig de konomiske konsekvenser af USAs internationale politiaktioner i ly af den store verdensorganisation , FN .
Med mindre vort Europa mener , at dets internationale politiske dimension kun kan bekrftes i skyggen af Clintons regering .
<P>
Betnkning af Pex
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
I Pex-betnkningen handler det om , hvordan Rdet behandlede Europa-Parlamentet i sidste samrdsprocedure .
Og her er sprgsmlet : Hvorfor er det s magtpliggende for Rdet at ignorere Europa-Parlamentets ndringsforslag i den grad ?
Det handler jo for Parlamentet ikke i frste rkke om kompetencestridigheder , som det altid bliver insinueret , men om sagen .
Rdets forslag til forordning giver langt ringere muligheder for at sttte SNG-landene end fr .
Den tager heller ikke hensyn til de nye faktiske forhold , nemlig at EU nu har en lang grnse mod Rusland .
Og endelig reguleres det med den skaldte kompromispakke s at sige kun , hvordan TACIS-midlerne bedre kan flyde tilbage til de europiske lande , sdan at alle EU-lande kan f deres del af kagen .
<P>
At det er menneskene i SNG-landene , det gr ud over , ignoreres totalt .
At netop sm projekter nu nsten ikke kan f sttte , tages der heller ikke hensyn til .
Netop bortfaldet af hele den sociale dimension og i stor udstrkning ogs af milj- og sundhedsomrdet lgger betydelige hindringer i vejen for reformprocessen i disse lande .
Rdets holdning viser , at det heller ikke nsker disse indholdsmssige forbedringer og derfor gemmer sig bag kompromispakkens argumentation .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv forslag til beslutning :
<P>
B4-0735 / 96 af La Malfa for ELDR-Gruppen om valget i Albanien ; -B4-0774 / 96 af Green m.fl. for PSE-Gruppen om valget i Albanien ; -B4-0783 / 96 af Pasty og Caligaris for UPE-Gruppen om afviklingen af valg i Albanien ; -B4-0791 / 96 af Dell ' Alba for ARE-Gruppen om valget i Albanien ; -B4-0794 / 96 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om valget i Albanien ; -B4-0813 / 96 af Aelvoet m.fl. for V-Gruppen om afviklingen af valg i Albanien ; -B4-0826 / 96 af Pack m.fl. for PPE-Gruppen om afviklingen af valg i Albanien .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , denne forhandling drejer sig ikke om at blive enige om , hvorvidt valget i Albanien blev afviklet p udemokratisk vis eller ikke .
Desvrre er alle , selv de , der gerne vil pynte p situationen , enige om , at volden rettet mod oppositionen har vret ekstrem .
Og den illusion , der nres af nogle , om , at man p den ene side har de gode vestlige sympatisrer og p den anden side det gamle styres tidligere tilhngere , m ogs revideres , nr man ser , hvilke roller de forskellige spiller og har spillet .
Alle er brn af det tidligere styre .
Men den kendsgerning , at ni oppositionspartier boykottede anden valgrunde , at selve den albanske valgkommission blev ndsaget til at erklre valgresultaterne ugyldige i 17 valgkredse , og at omvalget i disse 17 valgkredse fandt sted uden internationale observatrer , er alt sammen kendsgerninger , som ikke fremmer demokratiseringsprocessens fremgang i Albanien .
<P>
Landet er medlem af Europardet .
Det har nske om at udvikle mere snvre forbindelser med Den Europiske Union .
Det er sandt , at det sger at finde vejen til Europa , ligesom det er sandt , at vejen til demokratiet ikke er let , isr nr et land mangler demokratiske traditioner .
<P>
Men alt , hvad der er foreget p det seneste , er alt andet end opmuntrende .
Og hvis Europa-Parlamentet og Den Europiske Union virkelig nsker at hjlpe den albanske befolkning med at finde vejen til demokratiet , har de pligt til at sende hr . Berisha en alvorlig advarsel med klare fordmmelser af en adfrd , som p kortere sigt muligvis er hensigtsmssig og tjener bestemte interesser i omrdet , men som p lang sigt vil skabe strre spndinger .
Og det i et omrde , som i forvejen er flsomt , og hvis lidelser forvrres af det spil , som helt benlyst spilles af de strke krfter , og af de indflydelsessfrer , som de endnu en gang forsger at skabe .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , i Albanien , der er medlem af Europardet , er der blevet afholdt udemokratiske valg .
Der er ikke frie medier , bestemte oppositionspartier er blevet udelukket fra valgene , og grove uregelmssigheder har fundet sted , hvilket altsammen har gjort de albanske valg til en farce .
OSCE ' s rapport taler sit eget tydelige sprog herom .
<P>
Vi m gre alt for at f Albanien til s hurtigt som muligt at vende tilbage til vejen mod et fuldgyldigt demokrati .
Det har de ret til , men det har vi ogs ret til .
Derfor m valgene g totalt om , de politiske fanger m sttes p fri fod , og omstndighederne for de ny valg m drastisk forbedres .
<P>
Med dette ml for je m Unionen lgge pres p de albanske myndigheder og udstte samarbejdet med Albanien .
Europa-Parlamentet m udsende et klart signal .
Derfor vil Den Liberale Gruppe sttte Den Socialistiske Gruppes ndringsforslag , fordi enhver halvhjertet udtalelse vil opmuntre prsident Berisha til at fortstte sin udemokratiske opfrsel .
Han m forst , at demokratisk er et ikke eksisterende ord under de nuvrende omstndigheder , med andre ord , han skal ikke lytte til os , han skal lytte til den demokratiske vilje blandt sit eget folk , der endelig er fri for det , de har lidt under .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , mine damer og herrer ! Selv om det kun er knap en mned siden , at valget blev afsluttet , har offentligheden allerede nsten glemt , hvordan dette valg forlb .
Men institutionerne i Den Europiske Union m ikke ignorere dette .
Iflge alle internationale observatrers oplysninger skete der helt graverende krnkelser af princippet om frie og demokratiske valg .
Intimidering af vlgerne og regulr svindel blev observeret flere steder og i s massiv grad , at den internationale menneskerettighedsorganisation HelsinkiWatch i en rapport om dette valg gjorde opmrksom p , at resultatet af dette valg ikke m anerkendes , fordi der systematisk skete brud p de lokale og internationale bestemmelser .
<P>
Allerede forud for valget traf prsident Berisha og hans regering talrige foranstaltninger , som begrnsede oppositionspartiernes muligheder meget betragteligt .
Det var nsten umuligt for oppositionen at prsentere sig selv og deres programmer i medierne .
<P>
Krnkelserne af den demokratiske afvikling af selve valget fik alle oppositionspartierne til at trkke sig fra anden valgrunde .
Hvis der ikke er nogen opposition , er der heller ikke nogen demokratisk stat .
Prsident Berisha har imidlertid nu opnet en ting : I modstning til 1994 - husker De nok - , hvor han fremsatte et udkast til forfatning , der blev forkastet af et klart befolkningsflertal , har han nu mulighed for at indrette den albanske stat efter sine egne ider og diktere tingenes gang i landet .
<P>
Efter internationalt pres blev valget gentaget i 17 valgkredse uden deltagelse af oppositionspartierne .
Det er klart , at det ikke redder demokratiet i Albanien .
Kun almindeligt omvalg , som overholder og respekterer de internationale bestemmelser , kan stte den demokratiske proces i Albanien p rette spor igen .
<P>
Intet demokratisk parti i Den Europiske Union kan tillade sig at fortstte samarbejdet med et parti , der viser s lidt respekt for demokrati , og hvis eneste interesse er at holde sig ved magten .
At gre som om , intet er sket , er hykleri !
<P>
Den Kristelig-Demokratiske Gruppe appellerer i sit forslag , som foreligger her , til regeringspartiet om  ... at bruge den position som flertalsparti , der p ny er blevet bekrftet , p ansvarlig og forsigtig vis for at muliggre s stor en konsensus som mulig ...
 , og det er for lidt . Det er at legitimere svindel og udgr en trussel for demokratiet .
For de europiske socialdemokrater er det ikke regeringspartiets farve , der er vigtig .
For os tller kun respekten for demokratiet .
En fuldstndig eller delvis anerkendelse af dette valg er det samme som at forngte demokratiske principper for Albanien .
Vi appellerer derfor til Rdet og Kommissionen om at udstte alt videre samarbejde med Albanien , indtil der i dette land har vret omvalg efter internationale demokratiske regler .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr . Marn , kre kolleger , i en sal s de som den , vi nu sidder tilbage i , som er blevet den normalitet , der har sat sig p Parlamentet , der gr , at politikken bliver evakueret , beskftiger vi os nu formlstjenligt med Albanien og den vanskelige , meget vanskelige fase , vi oplever med gennemfrelsen af valg med klare uregelmssigheder , helt eller delvis , som mange observatrer , om ikke alle , hvder .
<P>
Og i denne situation oplever vi endnu en gang et temmeligt enestende tilflde , hvor Parlamentets to store grupper , som alene har nsten 400 mandater , om ikke flere , ikke undertegner en tekst om Albanien , sledes ikke tager stilling , undtagen den at udvandre , uden at deltage i det kompromis , der er opnet ogs med Den Socialistiske Gruppe og Folkepartiets Gruppe .
Dette dokument , der er undertegnet af de liberale , af Europisk Radikal Alliance , af De Grnne , af GUE , sger at vre et afbalanceret dokument , et strkt dokument , en strk appel , men ikke ensidig , som det forekommer mig at fremg af ordene fra fru Hoff .
Jeg er faktisk enig med fru Hoff , hvis Den Socialistiske Gruppes filosofi blev anvendt i alle de situationer , hvor denne kendsgerning forekommer , det virker blot mrkeligt p mig , at i tilfldet med Albanien vil man fra Den Socialistiske Gruppes side indtage en holdning , som er diamentralt i modstrid med holdningen i den anden del af Parlamentet , og som ikke mindst - gentager jeg - bruges p en temmelig ensidig mde over for det nvnte land og ikke over for andre .
<P>
Det er rsagen til , at jeg endnu en gang opfordrer de f og trtte medlemmer af de nvnte grupper til at overveje , om ikke den tekst , som vi er net frem til som et kompromis , jeg vil kalde strkt , men acceptabelt , kan vedtages uden overdrivelser hverken i den ene eller den anden retning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , mine damer og herrer .
Det erkendes internationalt , at der er sket valgsvindel i forbindelse med det nylige pseudovalg i Albanien .
Det erkendes ligeledes internationalt , at der er sket krnkelser af de politiske rettigheder og menneskerettighederne for talrige ledere , partimedlemmer , fagforeningsmedlemmer og civile borgere i Albanien fr , under og efter afholdelsen af disse pseudovalg .
<P>
I denne situation kan Europa-Parlamentet enten indtage en klar holdning til sprgsmlet , eller det kan risikere at skabe prcedens for fremtidige lignende situationer .
Europa-Parlamentet m indtage en klar holdning og undg at g p kompromis med denne demokratifarce .
For at holdningen skal fremst helt klart har vi sammen med PSE-Gruppen stillet nogle ndringsforslag , hvori det krves , at hele valghandlingen gentages med fuld respekt for de internationale regler , og at det konomiske og politiske samarbejde i modsat fald vil kunne suspenderes .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , som jeg allerede har haft lejlighed til at sige ved det foregende mde , som vi holdt i Bruxelles , konstaterede nsten alle observatrerne , af enhver oprindelse , uregelmssigheder ved valget i Albanien , og det i fasen op til valget , det vil sige under valgkampen - for eksempel ved manglende mulighed for alle til at fre valgkamp - under valget ved oplagte uregelmssigheder i adgangen til at stemme , ved at hindre kontrol af selve afstemningen og ogs efter valget ved en manglende demokratisk mulighed for at kontrollere stemmeoptllingen og gennem undertrykkelse af protestaktioner fra oppositionen .
<P>
Vi str alts over for manglende respekt for demokratiets normale regler , og vi m sledes ogs stille os selv et sprgsml : hvad er det i jeblikket for en demokratiseringsproces , som er i gang i Albanien ?
Vi oplever mske for frste gang en proces med oplsning af den normale demokratiske praksis .
De foregende valg var get bedre end disse , det vil alts sige , at der ikke var opmrksomhed fra de internationale strukturer , herunder Den Europiske Union , eftersom processen gik fremad og ikke tilbage .
Og i den sammenhng beklager vi , at hr . Dini under debatten om det italienske halvr ikke beskftigede sig med sprgsmlet om Albanien .
<P>
Jeg tror imidlertid , at det nu er ndvendigt at n frem til et nyt valg med respekt for de demokratiske principper .
Vi br n dertil , at den albanske regering skifter politik og giver garantier herom , men vi m ogs arbejde for at sikre en tilnrmelse mellem regering og opposition , s der kommer en ny dialog i Albanien .
Og dette kan vi ogs gre ved at tage i betragtning , at aftalen fra 1992 om konomisk samarbejde skal fornys : vi har sledes pressionsmidler .
<P>
Endelig vil jeg gerne erindre om det ndvendige i , at vi fremover benytter de samme metoder og de samme kriterier over for alle de lande , hvor en demokratiseringsproces er i gang .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , mine damer og herrer . Jeg vil holde mig til kendsgerningerne og ikke til et eller andet , som en eller anden har lst et eller andet sted .
For det frste : Til at starte med deltog alle partier i frste valgrunde ved valget i Albanien .
Oppositionen s p dette tidspunkt efter deres egne udsagn ingen uoverstigelige problemer i forbindelse med deres deltagelse i valget .
<P>
For det andet : Oppositionspartierne under ledelse af det socialistiske parti trak - to timer fr valghandlingens afslutning , men efter bekendtgrelsen af de yderst ugunstige valgprognoser foretaget af et amerikansk opinionsundersgelsesinstitut - deres kandidater og deres valgtilforordnede tilbage .
<P>
For det tredje : Sidstnvnte forrsagede benbart uregelmssigheder i nogle valglokaler .
For det fjerde : Den uafhngige valgkommission konstaterede uregelmssigheder og sammenstd i 17 valgkredse , og sidste sndag foretoges der omvalg her .
<P>
For det femte : Oppositionen ngtede s at deltage i dette omvalg .
Ingen , kre hr . Bertens , blev udelukket !
For det sjette : Oppositionens opfordring til boykot medfrte , at valgdeltagelsen kun blev 18 % lavere .
For det syvende : Den store tilslutning til Det Demokratiske Parti blev derfor ogs bekrftet i anden valgrunde .
For det ottende : De forskellige valgobservatrer i frste valgrunde var ikke enige i deres vurderinger .
Jeg minder om f.eks. Helsinki Human Rights Group .
Og da der kun blev taget hensyn til n rapport , OSCE ' s ODIHR-rapport , giver det virkelig grund til at stille sprgsmlstegn ved valget .
Sammenstningen af valgobservatrgruppen er yderst tvivlsom .
Jeg har identificeret alene 14 af disse valgobservatrer som ungsocialister , vaskegte ungsocialister og ikke parlamentarikere .
Desuden var der to marxister , som i sin tid var ansete gster hos Hoxha i Albanien .
Disse 14 mennesker var frst blevet inviteret som observatrer for kommunisterne og blev frst senere rekrutteret af ODIHR-gruppen til at observere valget .
<P>
Desuden skal vi lgge mrke til , at EU-ambassadren og den amerikanske ambassadr i Tirana i gr forfattede et dokument , hvor de kritiserede ODIHR-rapporten snder og sammen .
Og de vendte sig absolut imod , at disse konklusioner desuden skulle f lov at blive brugt her .
Vi br tage dette til efterretning og ikke bare det , der passer ind i vor politiske kalkule .
<P>
For det niende : Albanerne fulgte i valget deres egne meninger og ikke de nsker , de venstreorienterede i Europa-Parlamentet mtte nre .
For det tiende : Angende kravet om lsladelse af politiske fanger konstaterer jeg , at jeg ikke kender en eneste politisk fange i Albanien .
Jeg kender kun til et tilflde med en prominent venstreorienteret , der imidlertid sidder i fngsel p grund af konomisk kriminalitet - dvs. et juridisk problem , som jeg ikke vil blande mig i .
For det ellevte : Jeg venter af den albanske regering , at den omgs sit store flertal , som fru Hoff bemrkede , med omtanke og alligevel inddrager oppositionen , der jo har ngtet at deltage , i arbejdet .
Fra denne opposition hber jeg p en konstruktiv holdning , for den reprsenterer ogs sine medborgere og sit land .
<P>
For det tolvte : Albanien mtte p fem r klare vejen fra middelalder til nytid eller fra kommunismens flugtsikre fngsel til demokratiet .
Det er forbandet vanskeligt , og der vil stadig blive beget fejl i lang tid .
Lad os dog ikke vre s hovmodige og s ensidige i vor bedmmelse !
Ogs vi mtte mjsommeligt tilkmpe os vore demokratiske normer .
Det kan vi vre stolte af , men nu br vi hjlpe albanerne med yderligere at forfine disse normer .
Dt er vor opgave - og ikke at afvise dem !
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg vil gerne reagere p det , andre talere fr mig allerede har sagt .
Jeg er helt enig i det , hr . Bertens har sagt om hans gruppes standpunkt , og det tydelige signal , som ogs hans gruppe nsker at sende til den albanske regering om , at den dr opstede situation er uacceptabel for os .
Nr jeg lytter til fru Pack fra Den Kristelig-Demokratiske Gruppe , s tror jeg , at vi i vor vurdering af situationen ligger temmelig langt fra hinanden .
For os drejer det sig ikke om en partipolitisk vurdering af situationen p stedet men navnlig om en konstatering af , at der har fundet s mange uregelmssigheder sted ved disse valg , at man ikke kan tale om et plideligt resultat , og nr der hersker s megen usikkerhed , tvivl , s mener vi , at valgene burde g om .
Dette er i sig selv ikke nogen partipolitisk beslutning .
Her drejer det sig om at flde en objektiv dom over det , der foregr i Albanien .
Observatrer , ogs andre observatrer end de af fru Pack omtalte , har konstateret s mange uregelmssigheder , og der , hvor der ikke var nogen observatrer , kan der ogs vre sket alt muligt , sledes at man faktisk kan tale om systematisk svindel .
<P>
I en sdan situation , nr der hersker s stor tvivl , mener vi , at valgene m g om , og at vi som Parlament ogs m fremstte en klar udtalelse herom .
Vi kan strides lnge om , hvem der var eller er skyld i den opstede situation , men det er ikke relevant for sprgsmlet om , hvorvidt valgene var rlige .
Det er bedre for albanernes demokratiske bevidsthed , at fejlene bliver erkendt , og at der bliver afholdt helt nye valg .
Dette er bedre end en endels diskussion om njagtig i hvilke distrikter , der har vret tale om uregelmssigheder , og hvor omvalg netop skulle vre pkrvet .
<P>
Jeg mener til slut ogs , at vi skal behandle Albanien prcis p sammen mde , som vi prver at behandle andre lande , nemlig efter de regler der glder i Europardet , og disse kan vi ikke skre til pr. politisk situation .
Derfor har min gruppe ogs via ndringsforslagene til det flles forslag til beslutning klart formuleret dette standpunkt .
Kort sagt , det gr det klart , at vi str bag den krnkede vlger i Albanien .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand ! Da jeg havde hrt fru Pack , flte jeg egentlig , at jeg burde give hende mine to minutters taletid , for hendes udredninger var s interessante , s klare og s saglige , og de var et godt svar p den samvittighedslse demagogi , som vi har at gre med i dag .
Sandheden er jo , at vi befinder os i en tid , hvor demokratiet er p tilbagetog .
<P>
Hvis man kender Albanien en lille smule - desvrre kender alt for f dette land - , m man hele tiden holde sig for je , hvilket udgangspunkt dette land havde .
Jeg var der kort efter det kommunistiske regimes fald og s , hvilke frygtelige tilstande der herskede i landet .
At det i dag stadig ikke har et demokrati som Schweiz eller England , er naturligvis fuldstndigt klart .
Men der er ingen tvivl om , at der allerede er sket store fremskridt .
I Albanien gres der faktisk noget for befolkningen .
Landet har en regering , som faktisk vil det gode , og det m vi anerkende .
At der var uregelmssigheder i forbindelse med valget , det kan ikke ngtes .
Det bevises ogs af , at der mtte foretages omvalg i 17 valgkredse .
I de fleste valgkredse forlb valget imidlertid , som det skulle .
Jeg beklager meget , at oppositionen , der i vrigt nsten kun bestod af kommunister , trak valgobservatrerne tilbage , fr afstemningen var afsluttet .
De ville ganske enkelt ikke vide sandheden , fordi de p grundlag af opinionsmlingerne under valget godt vidste , at de ville lide et stort nederlag .
Jeg mener derfor , at vi br gre alt for , at Albanien fr , hvad det fortjener , nemlig at blive optaget i de europiske demokraters fllesskab , selv om det vil vare lidt endnu .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , hr . Marn , kre kolleger , den kendsgerning , at valget i Albanien ikke var helt demokratisk , men at der skete alvorlige krnkelser af de mest elementre elementer i en demokratisk konkurrence , tror jeg ikke kan diskuteres ; sdan forholder det sig , det kan ikke diskuteres .
<P>
Det forekommer mig imidlertid , at vi som sdvanlig gr fra den ene yderlighed til den anden .
Vi har gjort alt for , at der skulle vre en form for europisk beskyttelse af dette valg i Albanien for at n frem til en overgang til demokratiet , der s vidt muligt skulle vre ikke voldelig , og nu krver vi i stedet , at alt skal sljfes , at valget skal g om , at der igen skal vre kaos i landet .
Jeg tror , at denne holdning br forkastes : der skal lgges et strkt pres p den albanske regering , som blev vinderen af dette valg - der som sagt p mange mder var udemokratisk - for at det kan g om i de valgkredse , hvor der er blevet pvist uregelmssigheder , men kun i de valgkredse .
Jeg mener imidlertid , at Europa p dette tidspunkt opmrksomt , uden at skabe yderligere turbulens , br flge denne overgangsproces i Albanien : det vil gavne demokratiet og fremfor alt den fredelige sameksistens i hele Balkan-omrdet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Marn">
Fru formand , den endelige rapport fra OSCE om valget i Albanien bekrfter tidligere rapporter , der beskriver de uregelmssigheder , der fandt sted under valget , og ppeger tilflde , hvor der forekom overtrdelser af den nye valglov , der blev vedtaget i februar i r .
<P>
Den Europiske Union fremsatte en skarp erklring om disse forhold og anmodede om omvalg i de valgkredse , hvor uregelmssighederne havde fundet sted .
Det blev ogs ppeget , at fortsttelsen af valgprocessen under iagttagelse af internationale demokratiske regler var af afgrende betydning for en positiv fremtidig udvikling af relationerne mellem Albanien og Den Europiske Union .
<P>
Vi fordmmer ogs politiets voldsomme reaktion p demonstrationen den 28. maj .
Kommissionen modtog i Bruxelles lederne af de albanske oppositionspartier for at hre deres synspunkter og deres kritik af den mde , hvorp valget blev gennemfrt , og det var klart , at det var ndvendigt med omvalg i adskillige valgkredse .
Den albanske regerings beslutning om at gentage valget i 17 af disse valgkredse er et skridt i den rigtige retning , men man m beklage , at der derved ikke har vret tid til at evaluere den endelige rapport fra OSCE eller til , at der kunne vre observatrer til stede ved omvalget .
<P>
Netop i gr blev der i Wien afholdt et uformelt mde i OSCE ' s permanente rd med en albansk delegation med det forml at debattere OSCE ' s rapport .
Reprsentanter fra denne organisation er blevet inviteret til Tirana for at diskutere anbefalingerne og de tekniske aspekter i rapporten .
Rapporten fra OSCE indeholder anbefalinger om , hvordan man kan forbedre valgprocedurerne og selve afholdelsen af valget .
Rapporten indeholder ikke noget synspunkt om den generelle gyldighed af valget og giver heller ikke noget prcist tal for de valgkredse , hvor det ville vre hensigtsmssigt med omvalg .
Det er klart , respekten for de demokratiske principper og for loven vil vre afgrende for den fremtidige udvikling af relationerne til Albanien .
<P>
Det er rigtigt , som nogle parlamentsmedlemmer har ppeget , at Albanien er en vigtig stabilitetsfaktor i et yderst ustabilt omrde , og det er ogs rigtigt , at der i de seneste r er sket vigtige fremskridt p det konomiske omrde .
Derfor er det vigtigt fortsat at sttte denne interne udvikling , som - jeg gentager - gr i den rigtige retning .
<P>
Kommissionen har i de seneste mneder vret i gang med at forberede et forhandlingsmandat til en ny handels- og samarbejdsaftale med Albanien .
I jeblikket har Kommissionen valgt at vente og se , hvordan situationen i Albanien udvikler sig , og om man ved regeringspartiets indsats og gennem en dialog mellem prsident Berisha og oppositionspartierne kan genoprette roen i det politiske liv i Albanien og efterhnden opn normale demokratiske tilstande .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marn !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til beslutning ( B4-0734 / 96 ) af La Malfa m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om valget i Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , det er af den strste betydning , at der bliver afholdt demokratiske valg i Bosnien .
Datoen er blevet lagt fast , og den m vi holde fast ved .
Udsttelse , hvor legitimt dette end mtte forekomme under de nuvrende omstndigheder , brer mange farer i sit skd , ssom for eksempel at Bosnien falder endnu mere fra hinanden , og at den periode , hvor vi har mttet forhandle med de forgangne rs warlords , bliver forlnget .
Bosnien har brug for en stabil og legitim vrighed , baseret p demokratiske valg .
Derfor m vi gre alt for at forbedre de omstndigheder , under hvilke valgene skal finde sted .
<P>
Punkt eet : derfor m IFOR ' s mandat udvides til arrestation af krigsforbrydere og til at eskortere flygtningene tilbage til deres hjem .
De frie medier m fremmes .
Der m gribes hrdt ind over for separatistiske krfter .
Ikke alene skal Mladic og Karadzic sttes bag tremmer , men vi m ogs forkaste de bosniske kroaters selvstndighed og skarpt fordmme overfaldet p Silajdzic .
Meddelelsen om , at de bosniske serbere selv vil oprette deres egen domstol og dmme deres krigsforbrydere , er endnu et slag i ansigtet p fredsprocessen .
Vor protest mod disse udviklinger m vre yderst resolut og klar .
I den forbindelse m vi kunne trkke p alle instrumenter .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">


Fru formand , jeg er meget tilfreds med det forslag til beslutning , som er blevet forberedt fra liberal side .
I punkt C heri str der noget , som jeg ikke er helt s glad for i denne sammenhng ,


<P>


 der endvidere henviser til , at det er bedre at holde valg end slet ikke at afholde valg , selv om omstndighederne lader meget tilbage at nske  .
<P>
( NL ) Jeg har forstet , at dette ikke er mntet p Albanien , men p Bosnien-Hercegovina .
I virkeligheden anlgger man alts her lidt forskellige standarder , men jeg ser det dog alligevel helst ikke nedfldet i et forslag til beslutning . Jeg vil bede kollegerne fra Den Liberale Gruppe om at trkke dette punkt C tilbage , i al fald som det mindste anden del , fordi det egentlig er en invitation til dem , der vil have det hele til at g i fisk ; det , vi i virkeligheden allerede p forhnd siger til dem , er flgende : n ja , lad s g alligevel .
Det er rigtigt , men det er bedre , at vi ikke siger det . Dette vil jeg faktisk sige meget indtrngende med adresse til Den Liberale Gruppe .
Vi har endnu et par ndringsforslag , som nok vil falde i deres smag , tror jeg . Jeg finder det ogs rigtigt , at dette forslag til beslutning presser p for at gre alt for at fremme deltagelse .
Ogs fra de flygtninges side , som vil brevstemme eller stemme personligt , og som man ikke m lgge nogen sten i vejen , og som heller ikke m fratages s meget som een fordel , fordi de deltager .
Ogs for at forhindre , at valgene samtidig kunne g hen og blive en slags bekrftelse af den etniske opdeling , hvilket jo udprget er een af de farer , som vi kan forvente .
<P>
Fru formand , idet jeg runder af , vil jeg understrege , at det er uantageligt , at reprsentanterne for den skaldte Republik Srpska omtaler Bosnien-Hercegovina som den skaldte Republik Bosnien-Hercegovina .
De m anerkende denne fuldt ud , ellers hrer de ikke hjemme hos os .
Det samme glder for kroaterne , der igen er ved at etablere sdan en slags kvasiregering i Herceg-Bosna .
Dette er ting , som vi absolut ikke vil tle her .
Vi m stte hrdt ind mod begge fnomener .
<SPEAKER ID=86 NAME="Marn">
Fru formand , rede medlemmer , Kommissionen sttter fuldt ud Europa-Parlamentets beslutning om afholdelsen af valg i Bosnien-Hercegovina .
Valgene er af afgrende betydning for fredsprocessen og vil danne grundlag for Bosnien-Hercegovinas grundlov , som vil give landets institutioner legitimitet .
P Ministerrdsmdet til gennemfrelse af fred i det tidligere Jugoslavien , der blev afholdt i Firenze i sidste uge , var forberedelsen af valgene et af de vigtigste emner .
Selv om forholdene langt fra er ideelle , mente man , at det er afgrende betydning at fastholde datoen den 14. september .
At udstte valgene vil ge risikoen for en opsplitning af Bosnien-Hercegovina og efterlade landet uden brugbare redskaber til at arbejde for landets fremtid .
OSCE br bekrfte , at betingelserne for afholdelse af valg er opfyldt og faststte en dato .
Man kan godt regne med , at beslutningen vedtages hen imod slutningen af juni mned .
<P>
Det er vigtigt , at der gres en meget stor indsats fra nu af indtil valgene for at forbedre den nuvrende vanskelige situation .
Den langsomme tilbagevenden af de fordrevne og flygtningene p grund af , at der ikke er fri bevgelighed , komplicerer uden tvivl forberedelsen af valgene .
Formelt er der fri bevgelighed , men i praksis er der stadig mange problemer , der skaber et klima af frygt og mistillid , som understreges ved tilstedevrelsen i den serbiske republik af folk som Karadzic og Mladic , som str anklaget for krigsforbryderdomstolen .
Relationerne mellem enhederne er prget af separatistiske tendenser , og inden for det kroatiske muslimske statsforbund er der heller ikke sket tilstrkkelige fremskridt .
<P>
Samtlige politiske partiers adgang til medierne er ogs begrnset .
Siden januar har OSCE , som i henhold til Dayton-aftalen skulle overvge forberedelsen og afholdelsen af valgene , arbejdet i omrdet under de vanskelige politiske og praktiske vilkr , som jeg beskriver her .
Til at overvge processen har man oprettet en midlertidig valgkomit , ligesom man har opstillet regler for valglister , stemmeret - ogs for flygtningene - og adgang til medierne .
Man har ogs ivrksat en rkke programmer til information til borgerne .
<P>
Unionens medlemsstater og Kommissionen sttter fuldt ud OSCE ' s aktiviteter .
Medlemsstaterne - samt Kommissionen - har ydet en stor sttte til OSCE ' s frivillige fond , som anvendes til at finansiere forberedelsen af valgene .
Fllesskabsbudgettets bidrag til informationsmateriale til borgerne og til fremstilling af stemmebokse og valgurner belber sig til 2 mio ecu .
Gennem en flles aktion i Den Europiske Union finansierer vi med 3 mio ecu udstationeringen af de observatrer , der skal overvge den korrekte forberedelse af valgene .
Der ydes ogs en betydelig sttte til de uafhngige medier .
Og i denne forbindelse sttter Kommissionen Carl Bildts forslag til oprettelsen af en uafhngig TV-kanal med 2 mio ecu .
Den Europiske Union deltager som sdan naturligvis ogs i overvgningen af valgene p den mde , man finder frem til sammen med OSCE ' s koordinator for overvgningen af valgene .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marn !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 34 forslag til beslutning :
<P>
Timor og Indonesien
<P>
B4-0776 / 96 af de Melo og Cunha for ELDR-Gruppen om situationen p sttimor ; -B4-0782 / 96 af Marinho m.fl. for PSE-Gruppen om situationen p sttimor ; -B4-0784 / 96 af Vieira m.fl. for UPE-Gruppen om hndelserne i Baucau ( sttimor ) ; -B4-0785 / 96 af Pradier og Vandemeulebroucke for ARE-Gruppen om situationen p sttimor og hndelserne i Baucau ; -B4-0806 / 96 af Ribeiro m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om sttimor ; -B4-0819 / 96 af McKenna m.fl. for V-Gruppen om menneskerettighedssituationen p sttimor og i Indonesien ; -B4-0831 / 96 af Lucas Pires for PPE-Gruppen om de indonesiske myndigheders nedkmpelse af sttimoresiske indbyggeres demonstration i Baucau og arrestationen af demonstranterne ; -B4-0764 / 96 af d ' Ancona m.fl. for PSE-Gruppen om dommen over tidligere parlamentsminister i Indonesien ; -B4-0777 / 96 af Pimenta for ELDR-Gruppen om krnkelsen af de borgerlige frihedsrettigheder i Indonesien ; -B4-0800 / 96 af Ribeiro m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Indonesien ; -B4-0817 / 96 af Telkmper og McKenna for V-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Indonesien ; -B4-0825 / 96 af Moorhouse for PPE-Gruppen om menneskerettighederne i Indonesien ; Nigeria
<P>
B4-0737 / 96 af Andr-Lonard m.fl. for ELDR-Gruppen om drabet p fru Abiola i Nigeria ; -B4-0787 / 96 af Macartney m.fl. for ARE-Gruppen om drabet p den nigerianske oppositionspolitiker Moshod Abiolas hustru ; -B4-0799 / 96 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om drabet p Kudiratu Abiola i Nigeria ; -B4-0815 / 96 af Mller m.fl. for V-Gruppen om drabet p fru Abiola i Nigeria ; -B4-0827 / 96 af Moorhouse og Maij-Weggen for PPE-Gruppen om menneskerettighederne i Nigeria ; Burma
<P>
B4-0740 / 96 af Andr-Lonard og Bertens for ELDR-Gruppen om Burma ; -B4-0801 / 96 af Vinci og Sierra Gonzlez for GUE / NGL-Gruppen om forbuddet mod NLD i Burma ; -B4-0822 / 96 af Telkmper og Aelvoet for V-Gruppen om krnkelserne af menneskerettighederne i Burma ; -B4-0832 / 96 af Moorhouse m.fl. for PPE-Gruppen om menneskerettighederne i Burma ; Tyrkiet
<P>
B4-0769 / 96 af Newens m.fl. for PSE-Gruppen om menneskerettighederne og situationen i Tyrkiet ; -B4-0797 / 96 af Carnero Gonzlez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne og fngselsbetingelserne i Tyrkiet ; -B4-0820 / 96 af Roth m.fl. for V-Gruppen om krnkelserne af menneskerettighederne i Tyrkiet ; -B4-0828 / 96 af Moorhouse m.fl. for PPE-Gruppen om menneskerettighederne i Tyrkiet ; Chile
<P>
B4-0762 / 96 af Kreissl-Drfler for V-Gruppen , Pradier for ARE-Gruppen , Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen , Fernndez-Albor for PPE-Gruppen , Sornosa Martnez for GUE / NGL-Gruppen , Pons Grau og Miranda for PSEGruppen om amnesti for Carmelo Sorias formodede bortfrere ; -B4-0795 / 96 af Sornosa Martnez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om amnesti for Carmelo Sorias formodede bortfrere ; -B4-0811 / 96 af Kreissl-Drfler og Telkmper for V-Gruppen om amnesti for Carmelo Sorias formodede bortfrere ; Raghbir Singh Johal
<P>
B4-0780 / 96 af Tomlinson og Murphy for PSE-Gruppen om tilbageholdelsen af Raghbir Singh Johal ; Forbud mod hjtideligholdelsen af 10-rs dagen for Tjernobyl-ulykken
<P>
B4-0829 / 96 af Reding og Moorhouse for PPE-Gruppen om de hviderussiske myndigheders undertrykkelse af hjtideligholdelsen af 10-rs dagen for Tjernobyl-ulykken og deres forbud mod medicinhjlp fra uafhngige NGO ' er til de brn , der har vret offer for ulykken ; Kina
<P>
B4-0772 / 96 af Sauquillo Prez del Arco og Kinnock for PSE-Gruppen om Wei Jingshengs alvorlige situation og om krnkelserne af menneskerettighederne i Kina ; -B4-0778 / 96 af Larive og Gredler for ELDR-Gruppen om Wei Jingsheng og krnkelserne af menneskerettighederne i Kina ; -B4-0792 / 96 af Dupuis m.fl. for ARE-Gruppen om Wei Jingshengs alvorlige situation og krnkelserne af menneskerettighederne i Kina ; -B4-0816 / 96 af Ripa di Meana m.fl. for V-Gruppen om krnkelserne af menneskerettighederne i Kina og om Wei Jingshengs situation .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p ny ser vi os ndsaget til at fordmme de indonesiske myndigheders fortsatte militre undertrykkelse af befolkningen i sttimor , navnlig de unge .
Endnu en gang har de indonesiske myndigheder drbt , sret og arresteret unge timoresere , som deltog i en fredelig demonstration i Baucau til fordel for religionsfrihed efter de hndelser , der var udtryk for provokation og religis intolerance , og som kulminerede med profaneringen af en katolsk religis figur .
<P>
I Djakarta har det indonesiske politi endnu en gang drbt en ung sttimoreser .
Hundredvis af politiske fanger er stadig fngslet i Indonesien og i sttimor .
Den indonesiske regering lader stadig hnt om det internationale samfunds henstillinger og krav om overholdelse af menneskerettighederne og sttimors befolknings ret til selvbestemmelse , hvilket er uacceptabelt .
<P>
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet - endnu en gang - fordmmer den indonesiske militre undertrykkelse af det sttimoresiske folk og krver jeblikkelig lsladelse af alle politiske fanger , herunder ogs modstandslederen , Xanana Gusmo , og udtrykker solidaritet med timoresernes kamp for selvbestemmelse og for ophr af den ulovlige besttelse af deres territorium .
Ord er ikke nok .
Samtidig med at vi udtrykker solidaritet med ofrene og deres familie m vi endnu en gang opfordre alle medlemsstaterne til at indstille al militr bistand og enhver form for vbensalg til Indonesien .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Fru formand , de voldelige , blodige og ddbringende hndelser , der er beskrevet i den flles beslutning , er et vidnesbyrd om , at Europa-Parlamentets medlemmer ikke har ladet sig fre bag lyset af den pro-indonesiske propaganda , og at den sttimoresiske befolknings kamp for gennemfrelse af FN ' s resolutioner og overholdelse af menneskerettighederne kendes , stttes og respekteres af strstedelen af de politiske grupper og ligeledes af medlemsstaterne i Rdet .
<P>
Den foreliggende beslutning er en yderligere bekrftelse af , at det sttimoresiske folks sag vinder stadig strre international politisk tilslutning , efterhnden som det indonesiske diktatur intensiverer volden .
Foruden de flles holdninger , som Rdet har vedtaget , men som det af velkendte grunde som flge af den britiske holdning i Rdet har vret vanskeligt at f offentliggjort , og hvori Indonesien opfordres til at gennemfre FN ' s resolutioner , understreges det med den foreliggende beslutning , at Europa-Parlamentet opfordrer Indonesien til snarest at reagere p den portugisiske premierministers dialoginitiativ som et frste vigtigt skridt hen imod en politisk lsning p problemet i sttimor .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Fru formand , mine damer og herrer .
Indonesiens ubegrundede , ulovlige og blodige besttelse af sttimor er en af de alvorligste og mest voldelige konflikter i de seneste rtier .
Tyve rs krig og militr undertrykkelse har haft store omkostninger i form af mange dde , srede , lemlstede og fngslede svel som overgreb mod det hrdt prvede folks kultur , historie og religise identitet .
<P>
De hndelser , der fandt sted i sidste uge i Baucau , viser endnu en gang falskheden i fredslfterne og det illusoriske i respekten for menneskerettighederne og religionsfriheden i Timor .
Indonesiske myndigheder deltog i denne infame provokation mod den for strstedelens vedkommende katolske befolkning .
Man vanhelligede ustraffet symbolerne p en religion , som man er forpligtet til at respektere , og man drbte , srede og fngslede i flng de demonstranter , der fuldt legitimt vovede at protestere .
<P>
Alle disse forhold m p det kraftigste fordmmes , men desvrre m det erkendes , at visse lande , som taler om fred og respekt for menneskerettighederne , rent faktisk forsyner Indonesien med vben og logistiske infrastrukturer , sledes at krigen og volden fortsat kan brede sig .
<P>
Som det blev ppeget i december , har det internationale samfunds hykleri givet nring til de afskyelige forbrydelser , der til stadighed begs .
Det vil derfor vre nyttelst , at man bliver ved med at udarbejde fordmmende erklringer i Europa-Parlamentet , FN eller et hvilket som helst andet forum , hvis der ikke findes en strk og reel politisk vilje til at befri Timor fra det indonesiske g og genoprette freden og sikkerheden for dets befolkning .
For hvis de stater og nationer , der siger , at de nsker at fremme respekten for friheds- og menneskerettighederne , reelt nskede det , kunne der meget hurtigt findes en lsning p Timor-problemet .
Det er p tide at sige stop .
Det er p tide at handle i stedet for at snakke .
Det er p tide helt klart at undsige dette uacceptable barbari , der er en skndsel for hele menneskeheden .
Som en yderligere understregning af det jeg netop har sagt kan jeg fortlle , at der i dag i Parlamentets presselokale ligger en meddelelse , hvori der rettes et strkt angreb mod Portugal , en EU-medlemsstat , som forsvarer Timors ret til frihed , en meddelelse , som er dateret den 3. juli 1995 , jeg gentager , den 3. juli 1995 , hvilket viser ophavsmndenes ubjelige holdning og manglende fleksibilitet .
Et helt r , uden at der er ndret et eneste komma i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , endnu en gang er Timor p dagsordenen , hvilket fr nogle medlemmer til at reagere med irritation som udtryk for en vis trthed .
<P>
For vort eget vedkommende ville vi aldrig fle irritation eller trthed , end ikke hvis det timoresiske folk var krt trt - men det er det ikke , hvilket tjener det til re - og heller ikke , hvis det lykkedes Indonesien at fuldbyrde folkemordet med det internationale samfunds tolerante indforstethed , som er i strid med dets egne holdninger . Vores harme ville da blot blive endnu voldsommere .
<P>
Er der noget nyt i denne sag ?
Ja , det er der , der er de til stadighed nye aggressioner og provokationer i forbindelse med den militre besttelse , og der er de altid nye tilkendegivelser af et folks krav om ret til selvbestemmelse .
<P>
Men der er ogs det nye , at vi her i Europa-Parlamentet nu i tilknytning til hinanden drfter menneskerettighedssituationen i Indonesien og den fortsatte militre besttelse af et territorium , der endnu ikke er afkoloniseret .
To forskellige problemer med samme rod .
Med det vigtige forbehold , at man ikke m forledes til at tro , at det internationale politiske problem vedrrende situationen i Timor automatisk vil blive lst med fremskridt i demokratiseringsprocessen i Indonesien . En sdan opfattelse kunne tolkes som en stiltiende accept af , at Timor er en del af Indonesien .
<P>
Reprsentanter for Timors befolkning mdes med indonesiske demokrater .
Det er et positivt signal , som vi hilser velkomment . Men de mdes for at koordinere forskellige kampe og ikke for at sammensmelte forskellige ml i samme  interne  kamp i Indonesien .
<P>
Og krfter , som str i det nuvrende indonesiske styres tjeneste - hvilket skaffer dem fordele , men ikke tjener dem til re - skal ikke komme og anklage Portugal for at vre en kolonimagt for sledes at aflede opmrksomheden fra den kendsgerning , at der er tale om en uafsluttet afkoloniseringsproces , og at den indonesiske regering - endnu ? - ikke har reageret p det portugisiske initiativ inden for rammerne af forhandlingerne i FN ' s regi .
<P>
Vi gr ikke p kompromis med folk , der kun tnker p egen vinding , manipulation og andre former for gemenhed .
Dem foragter vi .
Sprgsmlet drejer sig om et folks ret til selvbestemmelse , som det hindres i at udve gennem en militr besttelse , som samtidig er et religist , kulturelt og fysisk folkemord .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , Jeg hber , at sttimor vil st verst p Irlands udenrigspolitiske dagsorden under det irske formandskab .
Jeg tror , den bedste mde , vi kan hjlpe sttimor p , er ved bent at kritisere vore EU-partnere , der bevbner det indonesiske diktatur , der har udsat timoreserne for 20 rs mord , voldtgt , tortur og undertrykkelse .
Vi br ikke vre bange for at krnke vore partnere i EU ved at fordmme deres samarbejde med tyranniet .
Det er et af problemerne med dette kompromisbeslutningsforslag , at det er for vagt p dette punkt .
<P>
I r har mindst tre lande fra Den Europiske Union vret involveret i vbenhandel med general Suhartos regime .
Storbritannien har eksporteret to jetjagere af typen Hawk til Indonesien i april .
Det er de frste af en levering p 24 .
Det er en del af en kontrakt p  2 mia for British Aerospace .
Piloterne til disse fly skal uddannes i Wales .
Sverige har besluttet at genoptage vbensalget til Indonesien .
Finland udstedte i marts en licens til eksport af 60 pansrede mandskabsvogne til Djakarta .
<P>
Jeg mener , at det er passende , at vi i dag taler om sprgsmlet , for det er Xanana Gusmos 50 rs fdselsdag ; det er lederen af den timoresiske modstandsbevgelse , der afsoner en dom p 20 rs fngsel for at modstte sig Indonesiens styre .
I timoresernes jne er han sttimors Nelson Mandela .
Mange regeringer og menneskerettighedsorganisationer har opfordret til lsladelse af ham og til lsladelse af alle politiske fanger .
Det andet , indoneserne m indse , er , at vi ndvendigvis m have adgang til sttimor .
Jeg er selv blevet forhindret i at tage derhen .
Parlamentet br tvinge Indonesien til at tillade , at folk tager dertil , s de kan se , hvad der faktisk foregr .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Lucas Pires">
Fru formand . Nogle finder det trttende , at Timor-sprgsmlet s hyppigt sttes p dagsordenen her i Parlamentet .
Problemet ville imidlertid meget let kunne lses , hvis Indonesien ophrte med systematisk at krnke de grundlggende rettigheder , herunder retten til selvbestemmelse , retten til livet , og for s vidt angr hndelserne i Baucau , religionsfriheden .
Efter nogles mening har disse ting mindre betydning end de veje , som Indonesien skulle have anlagt i Timor .
Hvad der med sikkerhed er bygget , er flere fngsler .
Heldigvis findes der nogle retfrdige , der ikke erstatter vrdier som frihed og egen identitet med beton .
Det kan vi kun psknne .
<P>
Hvorfor har der hersket enighed om dette problem i Europa-Parlamentet de sidste ti r , lige siden Portugal tiltrdte Fllesskabet ?
Hvorfor anerkender FN ikke den indonesiske besttelse ?
Er alle da blinde ?
Hvorfor hrer man om kugler i stedet for valg i Timor ?
Hvorfor er det kommet s vidt , at prsident Suharto kynisk kan lancere en bil under navnet  Timor  , som kan kbes skattefrit , nr han samtidig ngter timoreserne den mest grundlggende ret til fri bevgelighed i og uden for landet ?
<P>
P trods af at Portugal af FN er blevet udnvnt til administrerende myndighed , afviser det ensidige lsninger og foreslr Indonesien en dialog og en forhandlingslsning .
Den portugisiske premierminister har for nylig fremsat et konkret forslag i denne retning .
Men i stedet for at reagere p dette forslag reagerer Indonesien med stokkeslag .
S lnge Indonesien foretrkker stokkeslag frem for dialog , vil vi opfordre Europa-Parlamentet til at udtrykker fordmmelse af situationen ud fra den opfattelse , at Europa-Parlamentet og Europa som helhed br foreg med et godt eksempel i kampen for at fremme respekten for menneskerettighederne i verden .
Det vil vi gre , lige s mange gange det mtte vre ndvendigt .
Det er det mindste , vi kan gre for det mest oversete af de undertrykte folk i verden .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="D'Ancona">
Fru formand , at et land som Indonesien , som jeg m indrmme , at vi ogs tit beundrer , ikke er i stand til at lse en rkke strukturelle problemer vedrrende menneskerettighederne , er bedrveligt .
Det er endnu alvorligere , at Indonesien selv ikke griber serist ind over for den meningslse og hblse undertrykkelse , begrnsningen af pressefriheden , brug af vold over for vrgelse borgere ssom fngslingen af doktor Sri-Bintang Pamungkas , og at man ikke forsger p at n frem til en politisk lsning .
Man kan her hos os finde mennesker , der gerne ville gre en indsats for sammen med indoneserne at forsge at n frem til en sdan lsning .
Dette fru formand , ville vre bedre end at udarbejde forslag til beslutning , som ikke blot Indonesien vender det dve re til men medlemsstaterne tydeligvis ogs , fordi den militre bistand og vbeneksporten forstter simpelthen bare i mellemtiden .
Fru formand , denne blokerede situation m bringes til ophr .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Der er tre emner , der gang p gang dukker op her , nr der er tale om et folks selvbestemmelsesret , emner , som er gamle synder fra kolonitiden .
Det drejer sig om besttelsen af Vestsahara , Mururoa og gentagne gange sttimor .
Vi har et srligt ansvar for denne konflikt .
Vi m sige til indoneserne , at de skal respektere menneskerettighederne .
Det drejer sig her om det sttimoresiske folks selvbestemmelsesret .
Men vi har ogs ansvaret som Parlament og som EU i det hele taget .
<P>
Vi har i revis talt om konflikterne i Dili .
Nu har der igen vret demonstrationer og episoder .
Den 9. og 11. juni blev der drbt to mennesker i Baucau .
Srede , arrestationer og mere undertrykkelse er hver gang resultatet .
Det drejer sig ikke om en religis konflikt , men om former for systematisk undertrykkelse .
Den 25-rige Imanuel Suares blev oven i kbet henrettet i Jakarta .
Vi ser undertrykkelsen p Irian Jaya , og det hele kulminerede i , at det tidligere parlamentsmedlem Sri-Bantang Pamungkas blev fngslet , fordi han havde forelst i Tyskland .
Man anklagede ham for at ville organisere demonstrationer mod Indonesien i Tyskland .
Det er absurd , det kan vi selv .
Men vi har ogs givet ham garanti for ytringsfrihed .
Det skal vi have in mente .
Derfor krver vi , at han lslades .
<P>
Men vi har hrt , at der stadig leveres vben fra Storbritannien , fra Sverige og fra Tyskland .
Det m EU ikke tillade .
Her m Kommissionen trde i aktion .
Og vi som Parlament m nu omsider sende den delegation afsted , der blev vedtaget at skulle sendes til sttimor i 1991 , hvilket vi i utallige taler har krvet skulle ske .
Her venter jeg et svar fra Dem , fru formand , eller fra hr . Hnsch .
Hvornr vil denne delegation med EU-parlamentarikere tage afsted ?
Hvor lnge skal vi fortsat tale om det her ?
Er det blot et spil for galleriet , nr vi holder taler her , eller vil Europa-Parlamentet handle som et parlament ?
Dette svar kan kun besvares af Prsidiet .
Jeg hber , at dette emne vil blive behandlet p nste mde i Prsidiet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , mit indlg drejer sig om Nigeria , hvor mordet p Kudirat Abiola kaster en skygge over den i forvejen alt andet end strlende politiske baggrund .
Dette mord fr os til at mindes Kudirat Abiolas mand , Mashood Abiola , og hans sejr for njagtigt tre r siden ved prsidentvalget , hvor militrregimet annullerede valgresultatet .
Siden da har fngslinger og eksil decimeret oppositionspartiet .
Mashood Abiola er blevet arresteret , i hemmelighed , anklaget for forrderi og risikerer ddsstraf .
<P>
Vi krver bde , at en international undersgelseskommission deltager i de undersgelser , der skal gennemfres , for at de ansvarlige for mordet p Kudirat Abiola kan blive straffet , og at der ivrksttes sanktioner mod regimet i Lagos .
I den forbindelse lovede juntaen efter drabet p Ogoni-tilhngerne og som flge af internationalt pres at ivrkstte et program for afvikling af militrstyret med en overdragelse af magten til civilt styre i oktober 1998 .
For hurtigere at f gennemfrt en sdan normalisering er det imidlertid ndvendigt , at sanktionerne skrpes og samordnes internationalt mellem Commonwealth , FN , USA og EU .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Fru formand , skrpelsen af og stigningen i krnkelser af menneskerettighederne , beget af den nigerianske regering , tvinger os til at trffe et valg .
<P>
Disse krnkelser giver sig udtryk p mange mder : gennem undertrykkelse af ytringsfriheden og forsamlingsfriheden , uberettiget fngsling uden dom , forflgelse af medlemmer af oppositionen , forflgelse af intellektuelle , banalisering af ddsstraf og kollektive henrettelser .
<P>
Vi str over for to valgmuligheder : den ene hedder ligegyldighed eller resignation , hvor EU retter sig efter den realpolitik , der er dikteret af Nigerias olierigdomme , hvorefter det kan hejse sit menneskerettighedsflag p halv stang sammen med sine demokratiske idealer .
<P>
Den anden lsning bestr i mod og vrdighed og indebrer , at vi krver lsladelse af de politiske fanger , med Mashood Abiola som den frste , den giver os mulighed for at nedstte en international undersgelseskommission og kaste lys over mordet p Kudirat Abiola , og endelig indebrer den , at vi trffer strke politiske og konomiske foranstaltninger , som kan lgge vgt bag vore krav .
P dette grundlag og kun p dette vil vi en dag stolt kunne hilse det nye Nigeria velkommen , ligesom den dag , da vi , takket vre vore aktioner , med stolthed kunne hilse det nye Sydafrika velkommen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , Parlamentet br endnu en gang protestere med et nyt forslag til beslutning , der kan fordmme et drab beget af den nigerianske regering .
Drabet p fru Abiola er kun den seneste alvorlige episode i en lang rkke af krnkelser af demokratiet og menneskerettighederne i Nigeria .
Tidspunktet er kommet til at sprge sig selv , og jeg henvender mig til Kommissionen , om vi stadig br acceptere dette , eller om vi skal forsge en betydningsfuld intervention .
<P>
Jeg tror , at denne sidste episode endelig kan f os til at krve , at man identificerer bagmndene bag det drab , der er beget , og den eneste mde at gre det p , er at nedstte en international undersgelseskommission , for vi kan bestemt ikke forvente , at morderne vil foretage en undersgelse selv .
Vil vi gre det ?
Vil vi intervenere p denne mde ?
Og jeg tror s , at man ikke lngere kan udstte isoleringen af det nigerianske styre p det afrikanske kontinent .
Og vi som europisk union m have redskaberne til at gre det , for Nigeria er et af AVS-landene .
Vi m gribe til handling p internationalt plan , og Europa kan gre det , for der findes handelsforbindelser , og jeg tror , at tidspunktet er kommet til at indfre sanktioner , som ikke lngere kan udsttes .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand ! Vi er chokeret over mordet p fru Abiola , hvis mand sidder i fngsel , selv om han er lovformelig valgt .
Vi er chokeret over , hvordan den nigerianske regering manipulerer os .
Efter mordet p Ken Saro-Wiwa ld der heftige internationale protester .
Der var resolutioner og diskussioner .
Den nigerianske regering udviste arrogance over for os i Udviklingsudvalget og i AVS-Forsamlingen , men til sidst var der hb om , at man kunne komme i dialog med hinanden , og at vi kunne f gang i demokratiseringen .
Dette hb blev nret af , at vi har konomiske relationer til Nigeria , og at der blev indget nye aftaler .
<P>
Der er imidlertid en del , der er blevet delagt igen med dette mord .
Og diktaturet stttes af disse handelsrelationerne , opkb af olie i stedet for en embargo og p det sidste ogs Den Europiske Unions vbensalg .
<P>
Vi br ikke fortsat snavse vore hnder til .
Vi br stoppe nu og af Nigerias regering krve , at der ivrksttes en demokratiseringsproces , at hr . Abiola straks lslades , at der arbejdes p nyvalg , og at fru Abiolas mordere retsforflges .
Kun dette kan vre tegn p demokratisering og p virkelig respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , militrjuntaen i Nigeria regerer landet med gevr i hnd og arresterer og myrder politiske modstandere og reprsentanter for det borgerlige samfund uden pardon .
Det sidste mest ijnespringende offer er fru Abiola , den demokratisk valgte prsident Abiolas kone .
Fru Abiola forsvarer kun sin gteflles sag , han sidder i fngsel , fordi han vandt prsidentvalget i 1993 , og militrjuntaen ville ikke anerkende denne sejr .
Og for at lukke munden p den demokratiske opposition bliver politiske modstandere terroriseret og om ndvendigt drbt .
<P>
Nigeria er en stormagt i Afrika .
Nigeria har det hjeste indbyggerantal i Afrika og binder et anseligt antal afrikanske stater til sig via oliebeholdningerne .
Den nigerianske militrjunta tror , at denne viden og denne besiddelse af oliebeholdninger bevirker , at man kan gre som man vil .
Vi m egentlig sl fast , at denne arrogante holdning kan opretholdes , fordi den internationale protest ganske vist er hjrstet , men foranstaltningerne udebliver .
<P>
Hvorledes nigerianerne gr til vrks , s vi p det forgangne AVS-mde , hvor femten diplomater kom med srfly for at intimidere de andre afrikanske lande sledes , at man ikke lngere vovede at stemme for et kritisk forslag til beslutning med adresse til Nigeria .
Ene og alene et ndgreb fra vor side for at f gennemfrt hemmelig afstemning bevirkede , at dette kritiske forslag til beslutning alligevel blev vedtaget med et stort flertal .
<P>
Vi har nu i mnedsvis klaget over den nigerianske regerings opfrsel , og jeg mener , at det er p tide at vedtage foranstaltninger .
Jeg vil egentlig opfordre kommissren til at vise , at vi mener det alvorligt , ogs fors vidt angr den strategi som for eksempel hr . Mandela har foreslet , og det betyder , at det eneste , man egentlig kan gre , er at skride til en diplomatisk boykot , til en olieboykot eller til en vbenboykot .
Jeg tror ikke , at det nigerianske styre lader sig pvirke af andet end hrde foranstaltninger , efter alt hvad det har gjort .
Jeg opfordrer Kommissionen til at reagere sledes .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , militrjuntaen har netop taget nye skridt til undertrykkelse af Aung San Sun Kyi og hendes parti .
Hensigten er klar : at lukke munden p oppositionen ved at idmme tilhngere hrde straffe p op til tyve rs fngsel .
Men dette forhindrer ikke oppositionstilhngere i Burma i at samle sig i tusindvis foran lgen til Aung San Sun Kyis overvgede bolig .
Hendes tilhngere ved , at de udfordrer magthaverne ved at samles .
<P>
Den forvrrede situation i Burma foruroliger ASEAN , som tidligere har imdekommet juntaens anmodning om tillid .
Det er grunden til , at ASEAN-landene tver med at ivrkstte sanktioner mod juntaen , da de frygter , at disse kan fre til voldelig undertrykkelse af Aung San Sun Kyis parti , NLD , og dets aktiviteter .
<P>
Indtil nu er det beklageligt , at visse asiatiske lande har udtrykt forstelse over for militrjuntaen af kommercielle , opportunistiske rsager .
Derfor opfordrer vi dem til at gennemfre en politisk og konomisk isolation af den regerende junta , SLORC .
<P>
Eftersom den burmesiske opposition har meget begrnset handlefrihed , er det nu op til Europa at imdekomme dens anmodning om en bning og en dialog for at f lst det burmesiske problem uden nye blodsudgydelser .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand ! Ogs i forbindelse med det tredje emne angende menneskerettigheder handler det om Den Europiske Unions konflikt med et diktatorisk regime eller om forholdet mellem politik og konomisk magt .
<P>
Denne gang drejer det sig om Burma .
Det drejer sig om Det Nationale Forbund for Demokrati , om fru Aung San Suu Kyi , det drejer sig om oppositionsbevgelsen .
De seneste foranstaltninger , som Rangoon har truffet for at undertrykke den oppositionsbevgelse , som vi sttter , ryster os .
Sprgsmlet er : Hvad kan man gre ?
Jeg mener , at vi kan protestere politisk , men at vi i vore medlemslande i forbindelse med den konomiske magt br sge at pvirke virksomhederne , sledes at det , vi krver politisk , bliver frt ud i livet , nemlig : Menneskerettighederne skal respekteres .
Virksomhederne br under deres forhandlinger med den politiske ledelse i sdanne lande sttte vore krav i praksis .
Nr BMW fra Tyskland , Heineken fra Nederlandene , Total fra Frankrig nu tager til Burma , s er den politiske dialog ogs en del af et sdant konomisk samarbejde .
Her m man ikke glemme at henvise til demokratiet !
Den er naturligvis ogs en del af de forhandlinger , som Kommissionen frer for Den Europiske Union , og som vi frer med ASEAN-landene , sledes at menneskerettighederne faktisk ogs bliver respekteret der , og at oppositionen kan bevge og ytre sig frit .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , i sidste mned vedtog vi et beslutningsforslag om menneskerettighedssituationen i Burma , der syntes at tage tilstrkkeligt hensyn til situationen dr dengang .
Men desvrre synes den politiske situation at vre forvrret med de nye trusler fra SLORC , ikke bare mod fru Aung San Suu Kyi , men ogs mod hendes tilhngere .
<P>
Enhver , der kommer for at hre den ugentlige tale af fru Kyi , bliver truet med op til 20 rs fngsel .
Man nrer nu frygt for fru Kyis og hendes tilhngeres personlige sikkerhed .
Derfor fremstter vi to forslag i beslutningsforslaget .
For det frste opfordrer vi Kommissionen til at undersge den generelle menneskerettighedssituation i Burma .
For det andet anmoder vi vort eget Udvalg om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender om at overveje at sende en mission fra Europa-Parlamentet til Burma til samtaler med SLORC .
Vi vil ogs opfordre Kommissionen til at rapportere om anvendelsen af tvunget brnearbejde i Burma , og til at meddele , om den agter at trkke systemet med generelle prferencer tilbage .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , siden Parlamentet vedtog toldunionen med Tyrkiet i december sidste r er menneskerettighederne , rettigheder for kurderne og situationen i det sydstlige Tyrkiet s langt fra at blive forbedret faktisk blevet forvrret trods alle lfter og forhbninger fra perioden op til vor afstemning i december .
Leyla Zana og de tre andre tidligere kurdiske parlamentsmedlemmer er ikke blevet lsladt , men er i sultestrejke sammen med kurdiske fanger i mange andre tyrkiske fngsler .
<P>
Torturen er ikke blevet standset , og forflgelsen , fngslingen og mishandlingen af bde tyrkere og kurdere , der taler for frihed , er fortsat .
Hrens aktiviteter er blevet forstrket , og tyrkiske tropper er igen trngt ind i det irakiske Kurdistan til trods for vbenstilstandserklringen fra PKK den 15. december .
Vi appellerer indtrngende til den nste tyrkiske regering om at gre en ende p denne uendelige historie om undertrykkelse og borgerkrig , at frigive de politiske fanger og at forsge at bilgge konflikten i sydst med fredelige midler og ikke med vbenmagt .
<P>
Samtidig opfordrer vi Rdet og Kommissionen til at sge og forflge enhver mulighed for at fremme initiativer , der har til forml at skaffe en lsning p denne tragiske situation uden yderligere lidelser og tab af menneskeliv .
I dag bliver det bekendtgjort , at den lge , fngselsmyndighederne havde udpeget til at se p sundhedstilstanden hos de sultestrejkende , er blevet arresteret efter en rapport , han udfrdigede , som gik p , at de fanger , der er i sultestrejke , er p ddens rand .
Jeg hber , man kan overtale fangerne til at gre en ende p deres sultestrejke , og at det er muligt at undg yderligere tab af menneskeliv , som vil indebre yderligere omkostninger i form af menneskelig lidelse hos folk , der trods alt alle er tyrkiske statsborgere .
<P>
Vi nsker alle en tttere forbindelse med Tyrkiet og de folk , der bor der , men jeg hber , at de tyrkiske myndigheder vil se dette beslutningsforslag som en klar tilkendegivelse af , at medmindre der bliver gjort noget for at f en positiv forbedring af kurdernes rettigheder og af menneskerettighederne samt for at gre en ende p lidelserne , s vil vort indbyrdes forhold blive alvorligt skadet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Den demokratiske fernis , som de tyrkiske myndigheder havde smurt p i forbindelse med afholdelsen af den verdensomspndende HABITAT II-konference i Istanbul , skallede hurtigt af .
Demonstrationer er blevet stoppet , intellektuelle bliver atter retsforfulgt .
<P>
Leyla Zana - som jeg vil minde om har modtaget Europa-Parlamentets Sakharov-pris - og tre andre parlamentsmedlemmer fra DEP sidder stadig i fngsel under uacceptable forhold .
Hren har intensiveret sin offensiv i de kurdiske provinser ; over 3000 landsbyer er allerede blevet fjernet fra landkortet , alt imens man har undladt at svare p PKK ' s opfordring til vbenhvile , der kom allerede den 15. december 1995 .
<P>
Denne situation , som har varet alt for lnge , kan ikke accepteres .
Godkendelsen af toldunionen var ikke nogen god lsning , eftersom de tyrkiske myndigheder opfattede den som en opmuntring til at fortstte i samme spor .
Vi br huske , at de , der anmodede , ja nsten tryglede os om at stemme for denne toldunion , forsikrede , at den ville medvirke til at forbedre situationen , og at vi p den mde ville f strre indflydelse .
Men fr toldunionen kunne jeg besge Leyla Zana og de andre fngslede parlamentsmedlemmer . Det kan man ikke i dag .
<P>
Derfor m der sges andre veje til at fremme alle former for initiativer p ethvert plan for at sikre , at menneskerettighederne respekteres , og at der indledes forhandlinger med de kurdiske organisationer med henblik p en politisk og fredelig lsning p det kurdiske problem , sdan som de lnge har anmodet om .
Lad os ikke vre upvirkede af sultestrejken til sttte for de politiske fanger .
<P>
Vedtagelsen af vor beslutning indgr i den kampagne , som br ivrksttes over for Kommissionen og Rdet , men ogs over for de regeringer , der udviser en forkastelig imdekommenhed , ja nrmest meddelagtighed , lande som Frankrig , den franske regering , som meget vedholdende forsger at udvikle sine handelsforbindelser , alt imens den blser p svel menneskerettigheder som det kurdiske folks rettigheder .
Nu br det vre slut med overbrenheden .
Befri Leyla Zana og alle politiske fanger .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Kre kolleger , vi har med egne jne kunnet se i Istanbul , hvorledes det tyrkiske politi satte menneskerettighedsorganisationernes paraplyorganisation ud af de lokaler , som de havde lejet under Habitat II , hvorledes familiemedlemmer , der ledte efter deres savnede , blev intimideret af politiet , hvorledes en medarbejder i vor egen gruppe blev anholdt , blot fordi hun begik den simple forbrydelse at uddele en invitation til De Grnnes seminar , og hvorledes De Grnnes gruppeformand blev forhrt i en hel time af politiet i anledning af , at hun gav en pressekonference om Habitat II .
Den slags tilstande har vi nu kunnet opleve p vor egen krop ; alvorligere er det , hvad de tyrkere , der stillede sprgsml til den frte politik , selv m lgge ryg til under lignende omstndigheder .
I den forbindelse har jeg ogs fundet det srlig pfaldende , at hele det kurdiske sprgsml er s tabubelagt .
Man bliver jeblikkelig sat i bs med terroristsympatisrer og separatister .
Vi er sledes i jeblikket dybt bekymrede for de sultestrejkende , deriblandt Leila Zana , der fik Parlamentets Sakharov-pris .
Vi anmoder indtrngende Kommissionen om at fremsende en interimsrapport om menneskerettighedssituationen til Parlamentet .
Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet naturligvis .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , det er yderst beklageligt for vor gruppe , at vi igen fler os ndt til at fremstte et beslutningsforslag om menneskerettighederne i Tyrkiet , men jeg fler , at vi har en moralsk pligt til at gre det .
Nr vi som parlament gik med til toldunionen med Tyrkiet fr jul , gjorde vi det under den udtrykkelige forudstning , at der ville bliver gjort noget for at etablere virkelig ytringsfrihed og fuld respekt for mennesket .
Desvrre ser det ud til , at der kun er blevet gjort f eller slet ingen fremskridt i denne retning .
Derfor fortstter vi som parlament med at tilbageholde vor tilslutning til vedtagelsen af forordningen om den tilhrende finansprotokol , og jeg har vanskeligt ved at se , hvordan vi skal kunne ndre vor holdning .
<P>
Beretningerne om mishandling i Istanbuls fngsler , som kolleger har henvist til , er efter min mening srlig foruroligende .
Desuden har vi det tidligere parlamentsmedlem Leyla Zana og andre , der fortsat holdes fngslet , mens den bermte forfatter Yasar Kemal fortsat bliver chikaneret .
S det er hjst tnkeligt , at der er brug for nye initiativer , og p denne baggrund skal man se vore forslag i beslutningsforslaget om at stte det tyrkiske sprgsml og Tyrkiet p dagsordenen for OSCE , og vi vil gerne hre fra kommissren om dette emne og mske ogs undersge andre muligheder .
Under alle omstndigheder ser vi frem til , at Kommissionen giver os de yderligere underretninger , den har lovet , om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , den spanske statsborger og FN-medarbejder , Carmelo Soria , der blev bortfrt i Chile , dde den 14. juli 1976 .
Han blev tortureret og myrdet af major Salinas Torres og underofficer San Martn , der var medlemmer af den chilenske efterretningstjeneste DINA .
<P>
Det er paradoksalt , at en demokrat p den symbolske dato for den franske revolution , den 14. juli , skulle blive myrdet af den reaktionre general Pinochets medsammensvorne i Chile .
<P>
Ligesom alle familierne til ofrene for denne ulykkelige periode , nsker Soria-familien retfrdighed .
Den respekt , de fortjener , er den respekt , de krver for deres slgtninge . Hverken Carmelo Soria eller de , som fik samme tragiske skbne , vil genvinde denne respekt , fr de skyldige bliver dmt .
Ingen nsker , at regnskabet skal gres op , kun at de , som begik disse grusomheder , skal dmmes med grundlovssikrede rettigheder - som deres ofre ikke fik - og straffes .
<P>
Overgangen til demokrati i Chile er ikke let .
Militret spiller stadig en alt for stor rolle i det sociale og politiske liv i Chile .
Forfatningen giver Pinochet bemyndigelse til at udnvne senatorer , en ret han udver . Denne situation viser , i hvor hj grad det chilenske demokrati er kontrolleret af Pinochet .
Dette gr det muligt for ham at fortstte med at beskytte dem , som begik mord og udvede tortur eller medvirkede dertil .
<P>
Denne debat er ikke et forsg p at kritisere den nuvrende regering , den er kun en pstand i forsvaret af menneskerettighederne , den er et krav om respekt , og den skal vre en sttte til , at sagen fortstter ved domstolene .
Den kan ogs vre en sttte til , at de chilenske domstole kan handle frit og uden frygt .
Denne debat er en moralsk fordmmelse af morderne og skal vre et levende minde om ofrene og ogs om hr . Carmelo Soria .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Uden retfrdighed , intet demokrati .
Demokratiet , hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , skal vre forstende , generst og overbrende over for den , der begr en forbrydelse , og som efter at vre blevet dmt viser vilje til at integrere sig i den demokratiske sameksistens .
Men dette har intet at gre med de tavse skyldige , som viser foragt for retshndhvelsen og bringer demokratiet i miskredit .
Derfor beder vi her i dag om , at Europa-Parlamentet til sttte for konsolideringen af demokratiet i Chile lader sin stemme hre og fordmmer det skammelige forsg p at undg retshndhvelsen i sagen om det politiske mord p den europiske statsborger Carmelo Soria .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer - som fru Miranda har sagt - er det hverken bitterheden eller vmmelsen ved mindet om forbrydelsen , der driver os .
Det , der driver os , er det fundamentale princip , som blev nvnt i begyndelsen af dette indlg , nemlig at uden retfrdighed , intet demokrati .
Og fra EuropaParlamentet , hr. formand , hr. kommissr , nsker vi , at Chile skal leve i fuldt demokrati .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Pinochet-diktaturets frygtelige arv er stadig ikke bearbejdet i Chile .
Der er stadig over tusinde forsvundne , hvis sager ikke er opklaret , hvor torturkngte og mordere ikke er fundet og dmt , hvor forbrydelserne ikke er afsonet !
En folkeretsstridig amnestilov for perioden 1973 til 1978 glder stadig !
Desvrre , m jeg indskyde , forekommer der stadig tortur i fngslerne !
Fem politiske fanger m stadig frygte en ddsdom , og Amnesty Internationals nys udkomne rsberetning tegner et forfrdende dystert billede .
<P>
Det glder i dag sagen om en spansk CEPAL-medarbejder , der i 1976 blev myrdet af den chilenske efterretningstjeneste .
Hans sag blev med urette henlagt .
Men det glder i virkeligheden meget mere , for mordet p Carmelo Soria er ikke noget enkeltstende tilflde .
Det er tvingende ndvendigt at ophve den amnestilov , der blev vedtaget af morderne , og at foretage en grundig udrensning i regerings- , militr- og politiapparatet af alle , der gjorde sig skyldige under militrdiktaturet .
Familierne har ret til at vide , hvem der drbte deres familiemedlemmer , og gerningsmndene skal bde for det .
<P>
Tortur m ikke mere , m aldrig mere forekomme i Chile !
Med den forestende undertegnelse af rammeaftalen EU-Chile vil prsident Frei bekrfte dette .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg gr over til historien om Raghbir Singh Johal , der er journalist , redaktr af en avis i Punjab , der har boet fredeligt i min valgkreds i mange r , og som jeg kender personligt .
Han har vret tilbageholdt siden den 29. marts 1995 , i over 15 mneder , uden anklage og uden retssag .
Amnesty International har i februar i r fremlagt en rapport med titlen  Den uretmssige tilbageholdelse af asylansger Raghbir Singh  .
Han afventer i jeblikket udvisning af , og jeg citerer ,  grunde , der vedrrer den nationale sikkerhed , og andre grunde af politisk art , nemlig kampen mod international terrorisme  .
<P>
Parlamentet har ofte hvdet , at lov og orden hviler p den forudstning , at man gr ud fra , at folk er uskyldige , hvis der ikke foreligger noget bevis om skyld .
I dette tilflde er der tilsyneladende sket overtrdelse af internationalt anerkendte menneskerettigheder .
Vi opfordrer derfor den britiske regering til enten at fremlgge beviser for meddelagtighed i international terrorisme eller til straks at lslade Raghbir Singh Johal .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , vi er meget idealistiske her i Europa .
Der er folk , som bruger deres fritid , deres energi og penge p at hjlpe strlesyge brn , brn , som er ofre for Tjernobyl-ulykken .
Og med dette for je er der tusindvis af mennesker i vore lande , som bde giver af deres overflod og selv engagerer sig i at hjlpe disse brn .
De sender forsyninger til Hviderusland , de sender teknisk bistand , lgehjlp og medicin , og de giver de strlesyge brn mulighed for at komme p ferie hos os , i Europa , hos vore rige familier , hos familier , hvor man spiser godt , hvor man lever godt , hvor der er frihed og sundhed .
<P>
Alt dette fungerede fint tidligere .
Men hvordan ser det ud i dag ?
Man ser - og hrer om - hvordan myndighederne i Minsk har ngtet de ikke-statslige organisationer indrejse , som hele tiden har leveret medicin til strlesyge brn i Hviderusland , hvis ikke de vil acceptere at give disse forsyninger til regeringen til videre levering .
Med andre ord : i stedet for at levere denne medicin direkte til dem , der har behov for den , til deres lger , til deres hospitaler , bliver den nu dirigeret ad andre kanaler , og i sidste instans ved man ikke , om den overhovedet nr frem til brnene .
<P>
Denne situation er skandals .
Jeg mener , dette br hre op , og vi beder myndighederne i Minsk , myndighederne i Hviderusland , om at ophve dette forbud og lade de ikke-statslige organisationer yde deres hjlp p samme mde som fr , denne s dyrebare hjlp til de stakkels strlesyge brn fra Tjernobyl .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , menneskerettighedssituationen er og bliver foruroligende .
I forbindelse med mindehjtideligheden for Den Himmelske Freds Plads anholdt man uden videre 50 dissidenter for at forhindre demonstrationer .
9 af disse sidder stadig i fngsel .
I mellemtiden fremgr det af andre oplysninger fra blandt andet Amnesty , at der er foretaget mere end 2000 henrettelser i 1995 , og at der blev afsagt mere end 3000 nye ddsdomme ret forud .
Der er hundreder af grunde til , at Kina fortjener en verdensomspndende fordmmelse for de grove menneskerettighedsovertrdelser .
Den skandalse behandling af hr . Wei Jingshen og de hundredtusinder af borgere , der er indesprret i arbejdslejre , er kun to af disse grunde .
I begyndelsen af marts lykkedes det Kina , efter mange rnker , uagtet en stor indsats fra Unionens side , at forhindre vedtagelsen af en meget kritisk resolution fra FN ' s menneskerettighedsudvalg .
Der manglede kun een stemme .
Hr. formand , jeg skal slutte , Unionen m fortstte med at konfrontere Kina med dets slette rygte og arbejde for en verdensomspndende fordmmelse af Kina .
Vore normer og vor re tilsiger os dette for demokratiets skyld .
Ingen konomiske interesser m afholde os herfra .
Man skal forsge at finde et bredt samarbejde med andre partnere med henblik p at udve det strst mulige pres .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. nstformand for Kommissionen , det er i virkeligheden ikke sandt , at Unionen og medlemsstaterne ikke har nogen politik overhovedet over for Den Kinesiske Folkerepublik .
En sdan politik eksisterer , det er den gamle fornuftspolitik , der er styret af hensynet til kommercielle interesser .
Tilsyneladende er det kun Europa-Parlamentet , der nsker at opgive denne politik .
Der er nogle , der siger , at dette er den ultimative demonstration af Parlamentets ringe betydning .
Jeg for mit vedkommende er overbevist om , at det modsatte er tilfldet .
<P>
Jeg tror , at vort Parlament , selv om det stadig er alt for forsigtigt , er i frd med at lgge grunden til en rigtig politik over for et land , som hrer til de lande , der vil blive satset mest p i det nste rhundrede .
Et land s stort som et kontinent , som bde medlemsstaternes regeringer og Kommissionen vedbliver med frem for alt at betragte som et land , der skal erobres handelsmssigt , og hvor det frst og fremmest glder , at enhver er sin egen lykkes smed , alt imens de glemmer grundlaget for deres egen union , men ogs , isr , glemmer , at denne skaldte politik har sin pris , nemlig 1 , 2 milliarder menneskers frihed og demokrati , hvad enten de er Hankinesere , fra Uighur-provinsen , Tibet , Mongoliet eller Manchuriet .
<P>
Jeg tror , at det vil tjene til Parlamentets re , at det skiller sig ud i denne sag , ligesom der var tale om en tydelig demonstration , da det danske og det luxembourgske parlament , det belgiske udenrigsudvalg og 200 franske parlamentsmedlemmer for nylig tog stilling , direkte inspireret af de beslutninger , vi har vedtaget her i Parlamentet angende Den kinesiske Folkerepubliks invasion og besttelse af Tibet .
<P>
I dag skal vi til at stemme om en anden vigtig tekst .
Den tager udgangspunkt i bekendtgrelsen af Wei Jingchengs skbne , en forbilledlig og central figur i den demokratiske og ikke-voldelige opposition mod det kommunistiske styre i Beijing , som vi gr opmrksom p deler skbne med flere hundrede tusinde mennesker , som er indesprret i arbejds- og interneringslejre - laogai - med tusindvis af mennesker , som er idmt ddsstraf , og med titusindvis af mennesker , som bliver udsat for tortur .
<P>
Med denne beslutning gr vi de kinesiske myndigheder , men i endnu hjere grad medlemsstaterne , opmrksomme p de faktiske forhold , s Europa omsider kan bryde med den form for politik , som gr det til det siddende regimes medskyldige , og undg at gentage den Mnchen-politik over for Kina , som det brugte over for Sovjetunionen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , hr .
Marn , kre kolleger , endnu en gang udsttes den offentlige menings distrte opmrksomhed for et meget alvorligt problem , jeg taler om de fortsatte henrettelser i Kina , som er voksende i antal , som ogs anvendes i holdningsforbrydelser eller rent konomiske eller skattemssige forbrydelser , og som har forbindelser med det hemmelige marked for humane organer til transplantationer . Alt dette i ben modstrid med vigtige fundamentale rettigheder og regulre retsprocedurer .
<P>
P denne baggrund fr ogs anmodningen om omgende lukning af arbejds- og fangelejrene , der er bedst kendt under betegnelsen laogoi , symbolsk betydning , og det glder ogs kravet om genoptagelse af Wei Jingshengs sag til en uafhngig juridisk prvning , der er ben for internationale observatrer , for at gre en ende p den symbolske forflgelse af den bedst kendte kinesiske dissident , som holdes fanget under bekymrende sundhedsforhold .
Hertil kommer ogs vort krav om opmrksomhed og den anmodning , vi retter til Kommissionen , om i Europa-Parlamentet at fremlgge en betnkning om Unionens nuvrende politik over for Kina .
Hr. formand , hr. kommissr , kineserne er et stort folk , og Kina er et stort land , men Kina er ogs et interessant marked konomisk og forbrugsmssigt : det berettiger imidlertid ikke - og jeg henvender mig til Dem , hr . Marn - at man opfatter Europa som tavs medskyldig i en uacceptabel handel med menneskeliv og fundamentale rettigheder .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg vil lige fre Dem tilbage til et andet srgeligt land i verden , nemlig Nigeria .
Udviklingen i Nigeria gr , uagtet det internationale pres , stadig den gale vej , og der er vitterlig heller ikke det ringeste signal fra magthavernes side , der tyder p , at de p nogen mde er villige til at give oppositionen albuerum .
Tvrtimod .
De foranstaltninger , som Europa-Parlamentet i forudgende forslag til beslutning har opfordret til , er klart utilstrkkelige til at bringe diktator Abacha til fornuft .
Dernst sporer jeg , desvrre , ogs for liden seris kritik og for f foranstaltninger fra Afrika selv og isr fra Organisationen for Afrikansk Enheds side .
Hr. formand , jeg nvner denne organisation , fordi problemet med Nigeria ogs er de afrikanske staters ansvar .
<P>
I det forslag til beslutning , som nu foreligger - og det er den tredje inden for kort tid - taler man om at skrpe sanktionerne .
Dette forekommer mig faktisk at vre den eneste logiske konklusion , og i den forbindelse burde vi kunne tage et nyt initiativ , som nvnt af fru Maij-Weggen , boykot af diplomater .
Ellers kommer det ikke til at virke .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand ! Jeg vil frst lige bemrke , at jeg ikke taler p vegne af PPEGruppen , for jeg reprsenterer her et mindretal i PPE-Gruppen .
Flertallet er allerede blevet reprsenteret af hr .
Moorhouse . Jeg vil p vegne af dette mindretal blot sige n ting : Vi er et liberalt parti , hvor man kan have forskellige opfattelser .
Nogle nationer er hos os systematisk retvernes holdeplads i verden , som man pstr alt muligt om ; at man ogs finder Tyrkiet blandt disse , er helt klart .
Og s burde Tyrkiet vre vor ven , det ville vre i europisk interesse .
Jeg mener i al fald , at vi er blevet valgt her for at reprsentere Europas interesser og ikke for at tage p ekskursioner rundt i hele verden , ekskursioner , der mske er fantastiske , men som overhovedet ingen virkning har .
<P>
Vi er som europere ganske enkelt forpligtet til at sige ting lidt klarere , det er i vor interesse .
Hr. formand , jeg vil bestemt ikke stemme for disse meningslse beslutninger .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Tak .
Jeg mener , at der her i Parlamentet er 626 mennesker , der har frihed til at udtrykke den mening , de vil .
Jeg vil blot erindre Dem om , at s vidt vi kan se , skulle De have ordet for at udtrykke Deres gruppes holdning .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , hr . Marn , kre kolleger , jeg tror , at vi desvrre ogs i dag m tale om Kina , om overtrdelserne af menneskerettighederne , arbejdslejre , laogai , henrettelser , som sker hele tiden , men i dag , i morgen og i overmorgen sker der ikke noget , fordi handelen med Kina skal fortstte , fordi den store business med dette store land er for vigtig for det internationale marked , fordi Europa er absolut magteslst , fordi vi , kre kolleger , ikke spiller nogen som helst rolle i denne forbindelse .
<P>
Jeg tror sledes , hr . Marn , at det er tidspunktet til at begynde at gre noget konkret og ikke fortstte med at sludre om det , som alle desvrre ved : at menneskerettighederne i Kina i jeblikket er noget helt utopisk .
<P>
Blot to ord om Nigeria , hr. formand .
Hr . Marn kender godt sprgsmlet om samarbejdet med udviklingslandene .
Over for Nigeria har vi et vben : lad os smide Nigeria ud af Lom-konventionen , hr . Marn !
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , med hensyn til Nigeria , og hr . Caccavale kom mig i forkbet , er det tydeligt , at dette styres terrorregimente fortstter .
Mordet p fru Abiola er fuldt ud belyst .
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p fngslingen af en ny forkmper for demokrati og milj , hr . Nwimmo Bassey , som af frygt for , at han skulle g hen og blive en ny Ken Saro-Wiwa , er blevet sat i fngsel .
Militret br underkastes et klart og tydeligt pres , dette er ikke nemt , men vi har en rkke instrumenter , og vi har en rkke beslutninger , som giver os disse instrumenter , fordi ellers kan vi ikke forhindre , at the Abacha-boys bliver ved med at udrydde oppositionen .
<P>
Det fremgr af den bebudede registrering af politiske partier til valgene i 1998 , at Abacha ikke er parat til at afholde demokratiske valg .
Betingelserne gr det nsten umuligt for oppositionspartierne at lade sig registrere .
Endnu en gang , Den Europiske Union m trkke meget kraftigt i alarmklokken og i samrd med andre lande anvende alle instrumenter for at lgge det strst mulige pres p Nigerias militrstyre .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne tale til forretningsordenen . Jeg vil ikke tale om Nigeria .
Men det her forekommer mig nu at vre en god lejlighed til at understrege flgende .
Hvis jeg sad oppe p tilhrerpladserne , eller hvis jeg var journalist , ville jeg heller ikke kunne forst et kvidder her .
Hvorfor i alverden er det ikke muligt at g frem emne for emne og ikke , uagtet kommissrens internationale indstilling , springe fra Nigeria , til Kina og derfra til stpatagonien .
Det br vi ikke .
Noget sdant er ikke sagen vrdig .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Hr . Bertens , som De ved , er dette er et problem , som flere gange er blevet rejst , og De har utvivlsomt gjort det rigtige ved ogs at benytte muligheden for at tage ordet til forretningsordenen , men det er ikke p den mde , det skal lses .
Jeg tror , at det bedste vil vre , som nogle allerede har gjort , at henvende Dem til Deres egen gruppeformand , s gruppeformandsmdet kan beslutte at finde en bedre lsning , da dette behov fles af os alle .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en bemrkning til hr . Bertens .
Jeg havde den re at fre forsdet ved et af disse mder , hvor fru d ' Ancona og fru Lenz gjorde opmrksom p det forhold , at der i kapitlet om menneskerettigheder var p hinanden flgende indlg , der drejede sig om vidt forskellige emner .
Jeg noterede disse bekymringer og forelagde dem for Parlamentets formand , og Parlamentets tjenester har nu srget for en mere ordnet forhandling , hvor de forskellige emner vedrrende menneskerettigheder er adskilt .
<P>
Mske har hr . Bertens ikke lagt mrke til , at i jeblikket str hver enkelt emne opfrt separat p dagsordenen .
Til sidst er nogle af indlggene blandet sammen , men under hele debatten har indlggene handlet om hver sit emne .
Hr. formand , lad os give kejseren , hvad kejserens er , og Gud , hvad Guds er .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Hr . Bertens har allerede fet et delvist svar fra hr .
Gutirrez . Det er formentlig ikke helt tilfredsstillende , alligevel str min opfordring til at henvende Dem til Deres egne gruppeformnd ved magt .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , jeg beklager i lighed med andre medlemmer af forsamlingen at mtte gentage den bekymring , som de gentagne krnkelser af menneskerettighederne og af de grundlggende frihedsrettigheder i Tyrkiet giver anledning til , p trods af at dette land har undertegnet den europiske menneskerettighedskonvention og har forpligtet sig til at overholde den , en forpligtelse , der ikke har forhindret eksistensen af politiske fanger , mishandling af fanger - en situation som er s meget mere smertefuld , i betragtning af , at disse mennesker befinder sit i en totalt forsvarsls position - og udvelsen af vold mod kurderne , som er taget til efter undertegnelsen af toldaftalen .
<P>
Denne situation er , som det er blevet sagt andre gange , en krnkelse fra Tyrkiets side af nden i toldunionen og giver anledning til - hvilket vi beklager - at anmode Rdet og Kommissionen om at opfordre de tyrkiske myndigheder til at trffe foranstaltninger , der sikrer , at denne mishandling standses , at de politiske fanger frigives , og at volden over for kurderne bringes til ophr .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , desvrre er Europa-Parlamentet endnu en gang ndt til at beskftige sig med Indonesien .
Det indonesiske militrs undertrykkelse af befolkningen fortstter og har p det seneste ogs ramt unge - unge , der blot stiller krav om de minimale menneske- og frihedsrettigheder , som egentlig burde glde for alle verdens borgere .
De indonesiske myndigheder har desuden fngslet masser af mennesker af politiske grunde , og vi krver naturligvis , at de lslades snarest muligt .
<P>
S lnge det indonesiske regime fortstter med denne undertrykkelse , m EU ' s medlemsstater selvsagt ophre med at eksportere vben til og yde Indonesien militr bistand .
Til alles forbavselse er vbeneksporten fra bl.a. Sverige og Finland kommet i gang igen , og eksporten af kanoner og ammunition er blevet genoptaget .
Det sker under dkke af formuleringer som  flgeleverancer  .
Men kanoner er hverken reservedele eller flgeleverancer .
Det er derfor fuldstndig uacceptabelt og m standses omgende .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , alle europere ved , at straffrihed for forbrydere er noget , der foregr konstant .
Alle ved ogs , at den kendsgerning , at man bekmper straffrihed , bde er et tegn p og en garanti for demokrati .
<P>
Men i Chile er de personer , der myrdede Carmelo Soria , som var embedsmand i FN - jeg vil nvne dem her , det drejer sig om major Salinas Torres og underofficer Ris San Martin , som dengang var sergent og kaptajn , og som i dag efter s glimrende bedrifter m vre general og oberst - i dag er de i alt fald p fri fod . De sover i deres egne senge , og nu br vi srge for , at de omsider bliver dmt .
<P>
Lad os i denne sag opretholde et minimum af konsekvens i vore handlinger , for ellers vil vore erklringer , med rette , fremst som tomme armbevgelser , som tyrannerne fortsat gr sig lystige over .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet beskftiger sig i dag blandt andet med sttimor .
Det kan man kun glde sig over .
<P>
Der er meget godt i kompromis-forslaget , navnlig protesten over Indonesiens besttelse af sttimor .
Desvrre m man frygte , at denne ene times forhandling og den efterflgende afstemning nppe vil forbedre dette lille katolske folks skbne .
For at opn dette mtte vore regeringer tage konkrete skridt for at f Indonesien til at respektere folkeretten , s meget desto mere som sttimor hrer under et medlemslands overherredmme , nemlig Portugal .
<P>
Ganske vist smuldrede den portugisiske statsadministration efter nellike-revolutionen , og landet faldt i hnderne p to rivaliserende fraktioner , Fretilins kommunister og de muslimske bevgelser , som er i Indonesiens sold .
Men kommunisternes ensidige erklring om Timors selvstndighed af 28. november 1975 er ikke mere retsgyldig end disse katolske omrders tilknytning til Indonesien den 31. maj 1976 .
Hverken befolkningen i sttimor eller Portugal , som havde overherredmmet , blev spurgt .
<P>
Siden da har de 500.000 timoresiske katolikker , som nu er blevet en minoritet i en stat , der bebos af 160 millioner muslimer , mttet lide den skbne , som alle kristne samfund i muslimske lande kender : tilintetgrelse .
Alternativet , som udgres af den kommunistiske bevgelse , er nok ikke meget mere fornjeligt .
Stillet over for disse to former for totalitrt styre , som ogs truer vore lande , er det nu op til os at tilbyde det timoresiske folk en anden lsning : genetableringen af det portugisiske overherredmme .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg mdte hr . Raghbir Singh Johals kone for adskillige mneder siden ved et at de strste sikh-templer i Europa : Der var adskillige tusinde mennesker i Sedgely Street Temple i Wolverhampton .
Hun var helt fortvivlet .
Hun kunne ikke rigtigt tale med mig , fordi hun grd s meget , hun var s urolig over tilbageholdelsen af sin mand .
Det kan ikke vre rigtigt i 1996 , at et demokratisk land uden retssag eller anklage fngsler en mand i over 15 mneder .
<P>
Jeg m udtrykke min anerkendelse af Den britiske sikh-fderation og Den nationale sammenslutning af journalister , der utrtteligt har frt kampagne for hr .
Singh Johal . Men Parlamentet , der - lad os vre bne og rlige over for hinanden - er den fysiske manifestation af demokratiet i 15 forskellige europiske lande , m sende et klart budskab til den britiske regering : Enten m de fremlgge udtrykkelige beviser for , at Raghbir Johal faktisk er involveret i international terrorisme , eller ogs m han straks lslades .
Det m vre det enkle , strke og klare budskab , der udgr fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , det er meget srgeligt , at jeg endnu en gang m vende tilbage til problemerne med Tyrkiet , navnlig efter vedtagelsen af aftalen om toldunionen .
<P>
Der er mindst to vigtige omrder , hvor dette land nu er ndt til at ndre adfrd .
Det frste drejer sig om menneskerettighederne , hvor der stadig er handlinger og forsmmelser , som er i modstrid med internationale regler om respekt for menneskerettighederne .
Det andet vedrrer den anvendte taktik over for et EUmedlemsland , men ogs over for andre nabolande i Middelhavsomrdet . Denne taktik er i modstrid med filosofien og principperne i Barcelona-erklringen og folkeretten .
<P>
Tyrkiets politik i omrdet skaber problemer og indebrer farer for sikkerheden og stabiliteten i det sydstlige hjrne af Den Europiske Union .
Derfor br vi herfra sende landet det budskab , at disse regler skal efterleves .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg kan endnu hre for mig de skaldte argumenter , som reprsentanterne for Kommissionen og Rdet fremfrte over for Europa-Parlamentet for et halvt r siden , da de ville have forsamlingen til at stemme for toldunionen .
Hvad var det , de sagde ?
De sagde , at vi var ndt til at sige ja til toldunionen , fordi det ville stoppe den islamiske fare og isr Erbakans parti .
De sagde , at vi p denne mde ville hjlpe demokratiet og menneskerettighederne , og at det ville vre en stor konomisk fordel for den tyrkiske befolkning .
Et halvt r senere er Erbakans parti det strste med stort flertal i forhold til de andre partier . Det er get tilbage for menneskerettighederne og demokratiet , som det ogs fremgr af hr .
Lakes rapport , som vi sidder med her . EU ' s reprsentant i Tyrkiet har sendt en rapport til Kommissionen , der fortller , at det er get tilbage for menneskerettighederne .
Hvad angr de konomiske fordele , kan De blot sprge den tyrkiske befolkning .
<P>
Der er imidlertid ogs noget andet , som har foruroliget mig meget .
Alle de store tyrkiske aviser har skrevet , at hr . Yilmaz har fortalt sit partis parlamentsgruppe , at fr .
Ciller p hr . Demirels sprgsml om , hvad der var blevet af de 6 , 5 mio dollars i de hemmelige konti , der forsvandt efter hendes afgang , havde svaret , at hun havde brugt dem til at  kbe  toldunionen !
Hvad mente hun ?
Hvad mente hun med at  kbe toldunionen  ?
Hvem har hun kbt for at f toldunionen ?
<P>
Kommissionen er ndt til at komme med et svar p den anklage , der ligger i fr . Cillers udtalelse !
Alle de , der hrer og ser os fra tilskuerrkkerne , dvs .
Europas befolkning , m have et svar .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , den aktuelle liste over krnkelser af menneskerettighederne i Tyrkiet er lang : drlig behandling af de indsatte i fngslerne , fanger , der forsvinder eller dr .
De forhold , der kritiseres , er faktisk hele tiden de samme , forhold , som er ret usdvanlige for et land , der er medlem af Europardet , hvorved det har anerkendt frihedsvrdierne og respekten for den menneskelige vrdighed .
<P>
Besynderlig situation - bde ja og nej , for s lnge Tyrkiet afviser at erklre torturen egentlig krig , vil hbet om at kunne stte en stopper for denne skndsel vre forgves .
S lnge Tyrkiet kan gemme sig bag bestemmelserne i artikel 11 i konventionen mod tortur - og bestride kendsgerningerne ved at offentliggre rapporter , hvor kontrolkommissionen afviser , at disse krnkelser finder sted , sdan som den har til opgave - s lnge vil menneskerettighederne blive krnket uofficielt , faktisk i almindelig ligegyldighed .
<P>
De af vore kolleger , som var for tidligt ude med ratifikation af toldunionen mellem EU og Tyrkiet , br gres opmrksomme p , at virkningerne heraf er meget skuffende set i forhold til den charmeoffensiv , Tyrkiet frte i tiden op til december 1995 , hvor ratifikationen fandt sted .
<P>
Hr. formand , lad os i det mindste have mod til at krve benhed i sager vedrrende respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand ! Hvis man som jeg kender , elsker og vrdstter Hviderusland og menneskene der , ser man med stor bekymring , at krnkelserne af menneskerettighederne i dette land efterhnden er blevet et fast emne hos os .
Strmmen af nyheder , som fortller om afviklingen af demokratiet i dette land , stopper ikke .
Hviderusland isolerer sig i stadig strre grad .
Brede befolkningskredse der , ikke blot den hviderussiske folkefront , men ogs NGO ' erne og de liberal-demokratiske samt de socialdemokratiske krfter i det hviderussiske parlament bestrber sig p at f denne transformationsproces til at g i retning af reformer .
Men regeringens egensindige kurs delgger gang p gang dette .
<P>
Vi m ogs fortsat sttte de demokratiske krfter i dette land , idet vi konsekvent str inde for vore beslutninger .
Vi br hele tiden minde den hviderussiske regering om , at den med interimsaftalen ogs har underskrevet demokratiklausulen , og at denne glder for os .
Det er uforsteligt , at den hviderussiske regering bagatelliserer den beslutning , Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg har truffet , og affrdiger den som personlige fornrmelser .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , vi vender tilbage til emnet Chile og mener fra vores side , at denne debat ikke kun er rigtig , men ogs ndvendig , eftersom Europa-Parlamentet ikke br vre ligegyldig over for , at retfrdigheden og den internationale ret undertrykkes med et skjult kneb som amnesti eller bendning , der i virkeligheden kun dkker over uacceptable handlinger som mordet p den spanske statsborger Carmelo Soria i Chile i juli 1976 . Navnlig i dag , hvor Chile har fet et ungt , men respekteret demokrati .
<P>
Det chilenske demokrati er ganske vist af ny dato , men dette forhindrer ikke , at man br anerkende , at det - heldigvis - befinder sig i gruppen af de mest konsoliderede demokratier p det latinamerikanske kontinent .
Men selv om dette er den reelle situation , skal man ikke kigge til den anden side , nr sagen er , at man i dette land for mange r siden - uden at retfrdigheden er sket fyldest - har krnket menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , en enkel bemrkning til forslaget til beslutning om myndighedernes opfrsel i Minsk , i Hviderusland .
I dette forslag til beslutning slr vi fast , at i Minsk gives der lgehjlp via uafhngige NGO ' ere , lgehjlp til brn , der blev ofre for Tjernobyl .
Det drejer sig faktisk om uafhngige NGO ' ere .
De vil levere lgemidler til de strleramte brn i Hviderusland , og myndighederne i Minsk ngter simpelthen disse NGO ' ere adgang .
De m overlade leverancerne til regeringen , siger man dr .
Dette forekommer os temmelig mrkvrdigt .
Vi sprger kommissren , om han forstr , hvorfor myndighederne indtager denne holdning .
Hvad stikker der under , er vort sprgsml .
Vi sprger ogs kommissren , om han vil bruge de eksisterende forbindelser med Hvide-Rusland til at skaffe sig underretning om situationen p stedet vedrrende denne sag .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg taler om Kina og i srdeleshed om tilfldet Wei Jingsheng .
Da delegationen fra Europa-Parlamentet var i Kina i sidste mned , blev vi hele tiden spurgt : Hvorfor s mange beslutningsforslag ?
Indtil nu er der her i Parlamentet blevet stillet 24 om Kina og menneskerettighederne .
Forklaringen er ganske enkel .
Parlamentet flger traktaten , og den 4. december 1995 udtalte Rdet i sin erklring om forbindelserne med Kina , at det grundlggende ml for EU i relation til Kina er fremme af demokrati , strukturer baseret p lov og orden og respekt for menneskerettighederne .
<P>
I tilfldet Wei Jingsheng er det netop sprgsmlet om lov og orden , der ikke respekteres ; ikke lov og orden i Den Europiske Union , men i selve Kina , for han tilbageholdes , han er ikke blevet sigtet , han har nu befundet sig i denne tilstand i 14 r .
Det er fordi Kina ignorerer de basale menneskerettigheder og ignorerer sin egen skaldte lov og orden , at vi kan kritisere .
Ved denne lejlighed hber jeg , at Parlamentet vil sttte dette beslutningsforslag og det stillede ndringsforslag , hvori Kommissionen opfordres til at sige , om den vil tage hensyn til menneskerettighederne i forbindelse med sin anbefaling af Kinas anmodning om at tilslutte sig WTO .
<SPEAKER ID=137 NAME="Marn">
Hr. formand , frst og fremmest m jeg i forbindelse med Indonesien sige , at Kommissionen og medlemsstaterne ved utallige lejligheder har protesteret over for den indonesiske regering p grund af menneskerettighedssituationen i dette land .
Disse protester indeholder ikke kun anmodninger om en retfrdig aftale , som respekterer det sttimoresiske folks nsker , men ogs en fordmmelse af utilbrlige handlinger , et krav om retfrdige retssager , en passende legal reprsentation samt adgang til fangerne i al almindelighed .
<P>
I december 1995 foretog formandskabet en henvendelse over for den indonesiske regering i forbindelse med de domme , der blev afsagt over visse journalister .
Som De ved , opstod sprgsmlet om menneskerettigheder ogs under det sidste euro-asiatiske mde , som fandt sted i Bangkok i marts 1995 .
Formandens afsluttende erklring gjorde det klart , at dialogen burde baseres p gensidig respekt , ligeret og beskyttelse af menneskerettighederne .
P dette euro-asiatiske mde bekrftede man ogs forpligtelsen over for FN ' s charter , verdenserklringen om menneskerettighederne og handlingsprogrammet fra verdenskonferencen om menneskerettigheder .
<P>
Kommissionen sttter - for at imdekomme et krav fra hr . Telkmper - forslaget om at sende en delegation fra Europa-Parlamentet ; og Kommissionen vil naturligvis fortsat forsvare menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i sine relationer med den indonesiske regering .
<P>
Jeg vil g over til at kommentere de indlg , der har vret omkring Nigeria .
Der skal ikke herske tvivl om , at Kommissionen deler alle talernes beklagelse af det nyligt stedfundne mord p Kuridat Abiola .
Omstndighederne i forbindelse med mordet er til dels stadig mystiske .
Kommissionen har for nylig ivrksat en undersgelse af Den Europiske Unions foranstaltninger mod Nigeria efter hngningen af Ken Saro-Wiwa i november 1995 .
<P>
Kommissionen mener faktisk , at der br trffes nye foranstaltninger , navnlig for at tilbyde en strre sttte til de nigerianske grupper , der kmper for demokratiet og for menneskerettighederne , samt at man br overveje yderligere sanktioner i retning af fastfrysning af de finansielle midler samt mod olieindustrien .
Formlet med disse foranstaltninger skulle vre at fremskynde den fredelige tilbagetrkning af militrpersoner fra magtpositionerne i den nigerianske regering og valget af en koalitionsregering samt genoprettelsen af respekten for menneskerettighederne og domstolenes uafhngighed .
Kommissionen garanterer Europa-Parlamentets medlemmer , at den gr , hvad der str i dens magt og inden for rammerne af dens kompetence for at fremskynde den fredelige overgang til en demokratisk valgt regering i Nigeria .
<P>
I denne forbindelse er man ved at undersge , hvordan man kan intensivere dialogen med de nigerianske myndigheder omkring disse sprgsml .
Man har overvejet muligheden af at udstde Nigeria fra Lomkonventionen .
Men p grundlag af den erfaring , vi har fra andre lignende tilflde , som jeg ikke behver citere , hvor Kommissionen forsgte dette uden held , br vi vre forsigtige med at gennemfre denne type beslutninger .
Under alle omstndigheder har jeg ppeget , at Kommissionen gr ind for ivrksttelse af yderligere sanktioner .
<P>
Med hensyn til Burma , deler Kommissionen de rede medlemmers bekymring for den seneste anholdelse af 262 oppositionsmedlemmer samt regeringens - Myanmars militrjunta - fortsatte trusler mod de demokratiske bevgelser , der har fundet sted siden juntaen i 1990 standsede det spirende demokrati .
Kommissionen fortstter med nje at overvge den interne situation i Myanmar , men ud over frigivelsen af Aung San Suu Kyi i juli sidste r har den ikke kunnet observere nogen nvnevrdig forbedring i respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , ej heller at der er truffet foranstaltninger til genindfrelse af demokratiet .
Situationen i Burma giver derfor stadig anledning til bekymring , og der er ingen udvikling at spore fra myndighedernes side i dette land .
<P>
Dette har frt til , at Europa-Kommissionen har foreslet , at man annullerer al konomisk sttte inden for den generelle prferenceordning til dette land , sfremt menneskerettighederne krnkes . Dette vil vre det frste tilflde , hvor man anvender de nye bestemmelser fastsat i den generelle prferenceordning .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , er det vigtigt at understrege , at dette land gennemgr en alvorlig politisk krise efter valget i december 1995 .
I marts mned i r understregede den davrende premierminister , Seyfettin Kizilkan , klart i sin indsttelsestale , at hans regeringsprogram omfattede en styrkelse af demokratiet i Tyrkiet . Den davrende premierminister kom ogs med nogle positive erklringer om de kulturelle rettigheder , den kurdiske befolkning i Tyrkiet har .
<P>
Under hr. van den Broeks rejse til Tyrkiet i april mned i r og under premierminister Yilmaz ' besg hos Kommissionens formand , hr . Santer , i begyndelsen af denne mned havde Kommissionen lejlighed til pny over for vores tyrkiske samtalepartnere at gre opmrksom p den betydning , som Kommissionen - ligesom EuropaParlamentet - tillagde fortsttelsen af de reformer , der blev pbegyndt sidste r , og konkretiseringen af hr .
Yilmaz ' erklringer p dette omrde .
Det er ikke en hemmelighed , at regeringskoalitionen i Tyrkiet ikke har varet lnge , og det str klart , at den forpligtelse , den davrende premierminister , hr . Yilmaz , ptog sig , vanskeligt vil kunne opfyldes .
<P>
Ud over at man har afbrudt den proces - i hvert fald for s vidt angr positive erklringer - som fandt sted i anden halvdel af sidste r , vi m ogs beklage , at der har fundet en tvivlsom optrden sted i Tyrkiet , som ger vores bekymring p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Under alle omstndigheder har vi til hensigt at fortstte dialogen omkring disse sprgsml fra det jeblik , der eksisterer en ny regering i Tyrkiet , idet vi er klar over Europa-Parlamentets bekymring .
<P>
Hr . Moorhouse har anmodet om , at Kommissionen fremsender en rsberetning om menneskerettighedssituationen og om udviklingen af den demokratiske proces i Tyrkiet .
Denne rsberetning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet i oktober mned .
<P>
Med hensyn til Chile er Kommissionen enig med de rede medlemmer i , at der reelt var tale om mord i forbindelse med Carmelo Soria , og ud fra denne antagelse har Europa-Kommissionens delegation i Santiago i Chile foretaget adskillige aktioner for at gre de kompetente chilenske myndigheder opmrksomme p dette forhold .
Og i trd med de retningslinjer , der kom til udtryk i beslutningen , kan jeg meddele Dem , at trojkaen den 5. juni , dvs. for knap to uger siden , specifikt henvendte sig til udenrigsministeriet i Chile for at gre opmrksom p , hvor vigtigt , det var , at denne sag tjente som eksempel p , at man skal udve retfrdighed og genoptage en sag , der - som jeg allerede har sagt - helt og aldeles er politisk mord .
<P>
Hvad angr Tjernobyl og Hviderusland , har Kommissionen fet oplysninger om de begrnsninger , som Hvideruslands regering har sat for de uafhngige ikke-statslige organisationer .
Det er forhold , som selvflgelig br bekymre os , og som man br gre modstand mod .
Ingen regeringshandling br blande sig i distributionen af humanitr hjlp i Hviderusland eller i noget som helst andet geografisk omrde .
<P>
Kommissionen nsker imidlertid at meddele Dem , at Den Europiske Unions hjlpeprogrammer i Hviderusland udvikler sig normalt , og at de ikke-statslige organisationer , som samarbejder med Den Europiske Union , i hvert fald ikke har oplyst os om nogen klage eller indblanding fra Hvideruslands regerings side .
En anden ting er menneskerettighederne .
Kommissionen gav i marts 1996 over for premierministeren , hr . Chygir , og senest over for udenrigsministeren , hr .
Suanko , udtryk for vores mening i denne forbindelse . Samtidig har USA ' s ambassadrer ogs foretaget en diplomatisk henvendelse den 13. juni for at give udtryk for vores bekymringer .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Hviderusland , herunder pressefriheden , er fortsat genstand for Kommissionens nje opmrksomhed som grundlag for den vedvarende revidering af det bilaterale samarbejde mellem Den Europiske Union og Hviderusland .
<P>
Og til sidst tilfldet Kina .
Menneskerettighedssprgsmlet i Kina har vret systematisk behandlet i den politiske dialog med dette land , idet det sidste mde er blevet afholdt den 14. juni i Peking .
Det er en kendsgerning , at p trods af nogle vigtige reformer - som den nye lovgivning , der ndrer den kinesiske strafferetsplejelov - giver menneskerettighedssituationen stadig anledning til bekymring i Den Europiske Union , og at de beslutningsforslag , medlemmerne har fremsat , netop omhandler emner , som Den Europiske Union prioriterer hjt i forbindelse med Kina .
Kommissionen vil senere informere Europa-Parlamentet om udviklingen af disse kontakter .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0736 / 96 af Bertens og Larive for ELDR-Gruppen om atomprvesprngninger ; -B4-0768 / 96 af Malone og d ' Ancona for PSE-Gruppen om traktaten om et fuldstndigt stop for atomprvesprngninger og Kina ; -B4-0788 / 96 af Mamre og Dupuis for ARE-Gruppen om den nye kinesiske atomprvesprngning og forhandlingerne om traktaten om forbud mod nukleare prvesprngninger ; -B4-0805 / 96 af Piquet m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om den nye kinesiske atomprvesprngning og forhandlingerne om traktaten om forbud mod nukleare prvesprngninger ; -B4-0812 / 96 af McKenna m.fl. for V-Gruppen om de kinesiske atomprvesprngninger og forhandlingerne om traktaten om et fuldstndigt stop for prvesprngninger ; -B4-0830 / 96 af Fabra Valls og Oostlander for PPE-Gruppen om Kinas atomprvesprngninger .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det haster med at f afsluttet forhandlingerne om the Comprehensive Test Ban Treaty .
Disse forhandlinger skal vre afsluttet ved udgangen af nste uge , ellers kan underskrivelsesceremonien ikke finde sted p FN ' s flgende generalforsamling i september .
Kompromiser om verifikationsmekanismer og betingelser for traktatens ikrafttrden er under forberedelse .
Kina har endelig accepteret at skabe mulighed for , at landet ikke lngere kan gennemfre fredelige prvesprngninger .
Det er i al fald noget .
Den drlige nyhed er i mellemtiden , at Indien i dag har angivet ikke at ville tilslutte sig the Comprehensive Test Ban Treaty .
Internationalt pres m bringe Indien p andre tanker .
De vanskelige forhandlinger bliver derudover hele tiden krydset af det , der sker i den virkelige verden .
Den sidste kinesiske prvesprngning og en meddelelse om , at der fr september vil blive afholdt endnu en prvesprngning , er et slag i ansigtet p forhandlerne .
<P>
I vrigt er den amerikanske meddelelse om , at man dette r vil udstte visse prvesprngninger til nste r , bestemt heller ikke srlig opmuntrende og underminerer den kommende CTBT ' s trovrdighed .
Svel Amerika , Kina som Indien m forst , at de stter hele den sammensatte atomnedrustning p spil .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , p njagtig dette tidspunkt sidste r vil De erindre , at man i hele verden fordmte de franske atomprvesprngninger , og Parlamentet sagde hjt og tydeligt til prsident Chirac her i denne sal , hvad vi mente om hans regerings handlinger .
Jeg beklager meget , at Folkerepublikken Kina nu har udfrt en atomprvesprngning efter afslutningen af konferencen om atomprvestop .
<P>
I det beslutningsforslag , vi har fet forelagt i dag , opfordrer vi den kinesiske regering til at holde sig til det internationalt vedtagne moratorium .
Kineserne m forst , at en fortsttelse af atomprvesprngninger er uforenelig med gennemfrelsen af traktaten mod atomprvesprngninger .
Den kinesiske regering insisterer p , at den br have lov til at fortstte fredelige atomsprngninger , de skaldte PNE ' er .
Et PNE-program kan udgre en del af et kerneforsknings- og kerneudviklingsprogram , og organisationen Greenpeace hvder , at en vsentlig grund til , at Kina fler sig tiltrukket af PNE , er opmuntring fra vbenforskere bde i Rusland og USA .
Disse forskere kan af milj- og omkostningsmssige grunde ikke foretager PNE ' er i deres egne lande .
<P>
Med hensyn til punkt E i kompromisteksten vil jeg bare gerne ppege , at jeg ikke har vret involveret i forhandlingerne , og jeg spekulerer p , om der er nogen mde , hvorp man kan n til enighed om en ndring , for der er en unjagtighed .
Den faktiske situation er , at Kina foreslr , at atomprvesprngninger til fredelige forml skal tages op til genovervejelse ved en konference ti r efter at traktaten om forbud mod atomprvesprngninger trder i kraft , og at denne genovervejelse skal ske automatisk , medmindre et flertal af de involverede parter stemmer imod .
Vil det vre muligt at tage en opdelt afstemning om punkt E ?
<P>
Sidste r var vi i lighed med millioner i hele verden bekymrede over de sundheds- og miljmssige konsekvenser af forsgene p Mururoa i det sydlige Stillehav , og de fleste medlemmer her vil erindre den offentlige hring , der blev holdt her i Parlamentet , og som udfrligt beskftigede sig med sprgsmlet om sundhed og offentlighedens sikkerhed .
Jeg ved ikke , og jeg er ikke kvalificeret til at sige , hvad konsekvenserne af de forsg , der for nylig har fundet sted , bliver for sundheden hos dem , der bor i Lop Nor-omrdet .
Men der er helt tydeligt bekymring dr , og det er rigtigt , at Parlamentet lader denne bekymring komme til udtryk .
Jeg opfordrer alle medlemmer til at sttte dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. nstformand for Kommissionen , kre kolleger , nu da Parlamentet skal til at stemme om en beslutning , hvori man anmoder Kina om at stoppe sine atomprvesprngninger , og som hele min gruppe naturligvis vil sttte , sger mine jne forgves , hvis jeg m sige det ligeud , Fausto Bertinotti , Carlo Ripa di Meana og fller , vore venner i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , vore venner i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe og vore venner i Gruppen De Grnne , som var s aktive og s beslutsomme for blot et par mneder siden , da de uden hensyn til almindelig hflighed angreb prsident Chirac p en mde , som ingen glemmer .
<P>
Jeg leder efter deres slogans og deres bannere , men jeg ser ingen .
Er Den Kinesiske Folkerepubliks atomprvesprngninger risikofrie eller bare anderledes ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , frst en kort bemrkning for at sige til det rede medlem , at vi er nogle , der er til stede fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , og jeg er n af dem .
Jeg kan ogs se De Grnne , de er her ogs , men jeg kan ikke se deres bannere og slogans .
<P>
Jeg overvejer , hvor jeg skal begynde mit indlg ; men mske det er ndvendigt frst at bne vor vens jne og rer , s han kan hre det .
<P>
Kina foretog sin 44. underjordiske atomprvesprngning den 8. juni , straks efter at have bekendtgjort , at det fra september ville indlede et moratorium med hensyn til prvesprngninger .
Man m erkende , at det ikke er den bedste metode til at opn resultater af de aktuelle forhandlinger i Genve om traktaten om forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
P min gruppes vegne slutter jeg mig til den internationale protest , og jeg fordmmer den kinesiske atomprvesprngning , ligesom jeg for nylig fordmte den franske regerings serie af prvesprngninger .
Et forbud mod atomprvesprngninger , inklusive laboratorieforsg , er det frste ndvendige skridt henimod nedrustning , ikke-spredning og afskaffelse af alle nukleare vben og masseudryddelsesvben .
<P>
Vor gruppe opfordrer alle de parter , der deltager i de igangvrende forhandlinger i Genve - og isr medlemsstaterne - til at stte alt ind p , at disse forhandlinger inden dead-line den 28. juni munder ud i en aftale om en  nullsning  , det vil sige et forbud mod alle former for nukleare prvesprngninger eller andre nukleare sprngninger , suppleret af et effektivt kontrolsystem p internationalt plan .
<P>
Derfor glder det mig , at kompromisforslaget har taget hovedtrkkene i disse henstillinger til sig .
Med vedtagelsen af denne beslutning vil man kunne sende et klart signal til forhandlerne i Genve og til FN ' s Generalforsamling vedrrende perspektiverne med hensyn til et forbud mod prvesprngninger og faststtelsen af en tidsplan for den nukleare nedrustning , der skal fre til en fuldstndig fjernelse af alle nukleare vben .
Til sidst vil jeg fortlle hr . Dupuis , at jeg ikke fik noget visum , s jeg kunne tage til den internationale kvindekonference i Beijing , mske fordi jeg alt for ofte her i forsamlingen har lagt mig ud med Kina .
S jeg har ikke brug for Deres belring , ej heller har min gruppe .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg vil tillade mig at svare personligt p visse lidt provokerende udtalelser fra vor unge kollega .
Min gruppe har faktisk demonstreret med bannere og slagord foran den kinesiske ambassade , fordi det er Kina , aktionerne br rettes imod .
I vrigt ville vi gre det samme , hvis Kinas prsident mdte frem her , og jeg hber , at hr . Dupuis i s fald ville slutte sig til os .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Fru Alvoet , naturligvis var det ikke personligt ment : det var snarere en politisk kommentar til det foregende indlg .
I hvert fald kan Kinas prsident i jeblikket ikke komme her som rdsformand .
Jeg tror , at det er udelukket !
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , takket vre Deres fornuftige ord giver jeg afkald p min taletid .
Jeg vil kun sige , at jeg tager fru Alvoets ord til efterretning , og naturligvis forekom det heller ikke mig , at det var personligt ment .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
For s vidt mig angr , fik hr . Chirac alt , hvad han fortjente , her .
Hvis jeg havde fet min vilje , ville han ikke engang have fet lov til at komme ind i Parlamentet .
Vi har altid klart fordmt atomprvesprngninger .
<P>
Men for at komme tilbage til den traktat om et fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger , der i jeblikket forhandles om i Genve , s m der ikke vre nogen smuthuller , der tillader lande at foretage atomprvesprngninger .
Hvis den ikke er vandtt , betyder det , at visse lande vil finde p mder , hvorp de kan foretage atomprvesprngninger og fremlgge absurde argumenter om , at de er ndvendige for verdensfreden , ligesom hr . Chirac gjorde under debatten om de franske forsg p Mururoa sidste r .
<P>
Hvad fru Malone sagde er meget sandt . Punkt E er faktisk misvisende .
Kina er lnge get ind for , at skaldt fredelige atomprvesprngninger skal undtages fra den traktat .
Ideen opstod i USA i 1957 som en metode til at undersge den ikke-militre anvendelse af atomsprngstof .
Hele ideen er en farce , for resultatet af disse  fredelige  eksplosioner kan let anvendes til at udvikle krigsvben .
For eksempel beskriver Indien sit eneste forsg som  en fredelig atomprvesprngning  , men ikke desto mindre brugte man resultaterne til at udvikle vbenprogrammet .
<P>
Den anden triste kendsgerning er , at Parlamentet faktisk ikke har moralsk baggrund for at fordmme atomprvesprngningerne efter vor fiasko i hele sprgsmlet om Frankrigs atomprvesprngninger , og det har Kommissionen heller ikke , for Kommissionen sad og forholdt sig passiv , da den havde magt til at gre noget , men intet gjorde !
De medlemsstater , der lod Frankrig slippe af sted med sine atomprvesprngninger , har fet snavs p hnderne , s vi kan ikke stille os p et hjt moralsk stade her .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at atomprvesprngninger er i modstrid med atomnedrustningsaftalernes nd og bogstav , fordi disse forsg frer til kvalitative forbedringer af kernevbnene , hvilket er af strre betydning end den kvantitative forgelse og den geografiske udbredelse .
Der er ingen tvivl om , at Kina jeblikkeligt br indstille atomprvesprngningerne .
<P>
Endelig er der heller ingen tvivl om , at vi over for Kina br insistere p , at det gr det samme , som vi ogs krvede af Frankrig , dvs. jeblikkeligt indstiller atomprvesprngningerne . S undgr vi dobbeltmoral fra vor side .
<SPEAKER ID=149 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke medlemmerne for at de , efter gennemfrelsen af underjordiske prvesprngninger i Lop Nor-rkenen , i deres beslutningsforslag har fremhvet vigtigheden og ndvendigheden af traktaten om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger .
Efter at man i maj 1995 vedtog p ubestemt tid at udstte traktaten om ikke-spredning af atomvben , for hvilken Den Europiske Union har gjort en diplomatisk indsats uden fortilflde , eksisterer der i dag en ny mulighed inden for rammerne af den multilaterale atomnedrustning , som medlemmerne af det internationale samfund efter Kommissionens mening ikke br lade g fra sig .
<P>
Undertegnelsen af en traktat om fuldstndigt forbud mod nukleare prvesprngninger , som indeholder en nullsning , er en vigtig mlstning i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Og i denne forbindelse har Kommissionen tilsluttet sig Den Europiske Unions erklring af 22. april 1995 .
I denne erklring understreges vigtigheden af , at der gennemfres forhandlinger med henblik p at undertegne traktaten i efterret , netop p tidspunktet for bningen af FN ' s 51 . Generalforsamling .
Det er ligeledes vigtigt at srge for , at traktaten har universel karakter , og at man reelt kan kontrollere dens gennemfrelse p internationalt plan .
<P>
Derfor er de nste 8 dage vigtige , og jeg er sikker p , at alle medlemsstaterne i Den Europiske Union og de associerede stater vil gre en indsats for at man , som jeg sagde fr , p den kommende bning af FN ' s Generalforsamling kan prcisere ndvendigheden af at undertegne denne traktat om fuldstndigt forbud mod prvesprngninger .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under et om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0770 / 96 af Sauquillo Prez del Arco m.fl. for PSE-Gruppen om mordet i Burundi p medarbejdere fra humanitre hjlpeorganisationer ; -B4-0779 / 96 af Andr-Lonard m.fl. for ELDR-Gruppen om Burundi ; -B4-0786 / 96 af Pradier for ARE-Gruppen om mordet p tre Rde Kors-folk i Burundi ; -B4-0789 / 96 af Baldi m.fl. for UDE-Gruppen om mordet p tre Rde Kors-folk i Burundi ; -B4-0798 / 96 af Pettinari for GUE / NGL-Gruppen om mordet p tre Rde Kors-folk i Burundi ; -B4-0821 / 96 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen om Burundi ; -B4-0824 / 96 af Gnther m.fl. for PPE-Gruppen om situationen i Burundi .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne komme med et mundtligt ndringsforslag til det flles beslutningsforslag , som gr ud p i slutningen af punkt 5 at tilfje anmodningen til Kommissionen om at opretholde sit reprsentationskontor i Burundi .
I den uge , der er get mellem fremsttelsen af dette beslutningsforslag om mordene p det humanitre hjlpepersonale i Burundi og i dag , er yderligere 70 civile , i dette tilflde hutuer , blevet myrdet .
Alle mordene er lige betydningsfulde , men mordet p tre medlemmer af Rde Kors ' Internationale Komit markerer en kvalitativ ndring i optrapningen af konflikten .
For frste gang har man overfaldet internationale reprsentanter , som spiller en vigtig rolle i bekmpelsen af konflikten gennem den humanitre hjlp .
<P>
Ved hver milesten i denne krig har Parlamentet vedtaget en beslutning med konkrete forslag .
Nu , hvor vi skal til at stemme om endnu et beslutningsforslag , br vi sprge os selv , om denne form for aktioner er nyttige .
Politik har kun mening , hvis den har indflydelse i praksis , og ikke hvis den blot bliver en gentagende tale med mindre og mindre virkning .
<P>
I denne forbindelse skal man ogs tnke p , at en konstant modstrid mellem vores forslag og de opnede resultater ud over den menneskelige tragedie - i dette tilflde for Burundis befolkning - betyder , at vi m stille sprgsmlstegn ved vores egen funktion og effektiviteten i vores institution , Europa-Parlamentet .
<P>
Freden er kun mulig i Burundi , hvis man nr frem til en flles international holdning omkring en effektiv vbenembargo , der indebrer sanktioner for dem , som overtrder den ; en kontrol med afvbningen af alle implicerede parter , militser og vbnede styrker ; og en sttte til jeblikkelige officielle forhandlinger under overvgning af en international myndighed og med tilstedevrelse af observatrer .
<P>
Disse forhandlinger br omfatte en reform af hren og af politiet , en lsning p problemet omkring flygtningene og de fordrevne under international overvgning , en indfrelse af et effektivt retssystem og oprettelse af et system til beskyttelse af hjlpen og det humanitre hjlpepersonale .
Men hverken Kommissionen eller Rdet eller nogen af medlemsstaterne i Den Europiske Union har stillet midler til rdighed , for at disse foranstaltninger kan gennemfres , og for at freden sledes kan blive en realitet i Burundi .
<P>
Endnu en gang fordmmer vi , og vi nsker ogs at fordmme , at disse foranstaltninger ikke ivrksttes .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , nr man ser p , hvad der foregr og har foreget i adskillige mneder i Burundi , er man meget splittet , fordi man bde fler sig fristet til en lidt trist resignation og samtidig er besluttet p at bringe vbnene og dem , der bruger dem , til tavshed .
<P>
Her i vor egen kreds har vi bekostet en halv snes mere eller mindre opsigtsvkkende tekster , deklarationer af forskellig art , tonsvis af papir , litervis af blk , og massakrerne fortstter stadig i Burundi og krver flere hundrede ofre om ugen .
<P>
I stedet for at se os selv som uskyldige , hr. formand , m vi indrmme , at vi brer vor del af ansvaret for de lastbiler fulde af lig , som forsyner landets fllesgrave .
Selv nu , hvor Den Internationale Rde Kors Komit og FN ' s srorganisationer ssom WFP , UNCD og WHO trkker sig ud , kan vi , Den Europiske Union , i det mindste prve to ting .
Den frste er at forblive i landet , den anden er at oprette en vbnet , hurtig interventionsstyrke ved grnserne , som kan gribe ind med f timers varsel .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , ogs jeg er forfrdet over den vedvarende forvrring af situationen i Burundi : blokeringen af mglingsforsgene under ledelse af Nyerere og Ajello p grund af mistillid mellem de forskellige parter og isr p grund af ekstremisternes holdning ; lukningen af de belgiske og franske skoler i Bujumbura ; afbrydelsen af det franske samarbejde p militrt og civilt plan ; indstillingen af visse NGOaktiviteter ; ddvandet i den politiske dialog i landet , den stigende vold i omegnen ; og for at sige det ligeud , hrens voldshandlinger beget mod civilbefolkningen .
<P>
Der er imidlertid ikke mangel p internationale diplomatiske initiativer , der forsger at genoprette freden .
Men man har p fornemmelsen , at de alle sammen er lidt for og lidt imod , sledes at ingen af dem bliver til noget , og situationen forbliver uforandret .
Den uforsonlighed , der prger alle parter , er farlig , fordi den risikerer at kaste landet ud i hblshed og give plads for voldelige opgr .
Det er det , ekstremisterne lnge har nsket , de ekstremister , som for hver dag bliver mere og mere ukontrollerede .
<P>
S hvornr fr vi mon den vbenembargo ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , er der et emne , hvor jeg har p fornemmelsen , at alt er blevet sagt og sagt s tit , men hvor der ikke er blevet gjort noget fornuftigt , s er det vel emnet situationen i Burundi .
Vi sidder midt i en srlig form for borgerkrig , hvor man med urette alene taler om ekstremistiske grupper , fordi det er almindelig kendt , at den burundiske hr selv er en involveret part .
S sent som sidste fredag modtog jeg en delegation af parlamentsmedlemmer fra Burundi .
Jeg fik en hel liste over mordene i et bestemt stift , Muinga-stiftet , hvoraf det tydeligt fremgr , at i halvdelen af tilfldene bliver hren selv draget til ansvar .
Hvis man dertil fjer , at de tre medlemmer af Rde Kors , som er anledningen til at uopsttelighederne er sat p dagsordenen her , at man ogs ved , at disse Rde Kors-medarbejdere er blevet myrdet af den burundiske hr , s er der mere p tale end bare ekstremistiske grupper , der begr forbrydelser .
S drfter vi faktisk det fundamentale politiske problem , som vi her er stillet over for .
Her m der siges to ting .
<P>
For det frste , at den politiske dialog , som Nyerere har kmpet s hrdt for , i jeblikket er blevet blokeret i Tanzania , fordi UPRONA har ngtet at underskrive den aftale , man var net frem til , og det betyder , at de sledes bringer den politiske proces yderligere i fare .
For det andet m man pege p , at i jeblikket er alle internationale organisationer , herunder Kommissionens reprsentant , i frd med at trkke sig ud .
Med hensyn til det sidste ville jeg gerne g ind for , at disse mennesker kan f lov at blive der , hvis de selv beder om det , men naturligvis under en passende beskyttelse .
Derudover tror jeg ikke , at man kommer uden om at sige , at der i s tilflde kun m vre en international interventionsmagt til stede i omrdet for at kunne gribe ind , hvis sagen eskalerer yderligere , og at der er en reel fare for , at dette bliver tilfldet , kan ingen lukke jnene for lngere .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , mine kolleger har allerede berettiget taget afstand fra det voldelige klima , som stadig findes i Burundi .
Jeg vil derfor indskrnke mig til at stille et sprgsml til Kommissionen , en anmodning om opklaring med hensyn til den kendsgerning , at i de seneste dage , i de sidste uger har volden igen ramt de humanitre organisationer , som er til stede i Burundi .
<P>
Det er for mig klart , at ved at ramme disse organisationer vil de mest voldelige parter delgge et af de f midler , som endnu str tilbage for dem , der i dag arbejder for fred og fredelig sameksistens i Burundi .
Jeg sprger derfor , hvordan og om Den Europiske Union sger at undg , at disse organisationer forlader Burundi .
Jeg finder det endvidere meget vigtigt p ny at bekrfte vort fulde engagement for en fortsttelse af denne humanitre indsats , som kan forklares p to mder , ved at de frst og fremmest sikrer , at den europiske hjlp fortstter med at n helt frem til befolkningen , og ved at overvge , at der er en tilstrkkelig beskyttelse af personalet i de humanitre organisationer .
Ogs i den forbindelse tror jeg , at Kommissionen kan tage yderligere skridt for at sikre en bedre sikkerhed .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Med denne flles beslutning krver vi tre ting : at oprette en international styrke , fuldstndigt at rette sig efter Carcassonne-planen og at sttte genindfrelsen af et effektivt retssystem .
<P>
Jeg vil gerne knytte yderligere et par sprgsml hertil .
Hvad er der blevet af vore krav om at oplse de bevbnede militser ?
Hvad blev der af vort krav om at sttte OAU , sledes at den kan vre med til at realisere denne globale aktionsplan ?
Hvad blev der af vort krav om at forflge lovovertrdere ad rettens vej og yde bistand til at genindfre retssikkerheden ?
Hvad blev der af delegationen af menneskerettighedseksperter under UNHCR ' s protektion ?
Hvad blev der f.eks. af vort krav om at stte Sikkerhedsrdet lidt under pres for at holde de stridende parter adskilt her ?
Dette krav stillede vi allerede i sidste mned !
Hvad blev der af Parlamentets krav om , at Rdet og medlemslandene skulle udarbejde ndhjlpsplaner for det tilflde , at volden eskalerer , og indrette sikkerhedszoner til beskyttelse af civilbefolkningen ?
Ogs dette krvede vi allerede i maj i r !
Hvad blev der af vort krav om at sttte den srlige FN-udsending , at afholde regionale konferencer for fred og sikkerhed eller at stille en omfattende konomisk jeblikkelig hjlp til rdighed til stabilisering af den burundiske stat , fr denne optrapning kom ?
Hvad blev der af det af Rdet vedtagne dokument om prventivt diplomati af december sidste r ?
Hvad blev der af de foranstaltninger , som vi krvede til at beskytte det humanitre hjlpearbejdes personale , og hvad skal der nu ske med vore krav fra i dag ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , da massakrerne i Rwanda brd ud for et par r siden , sagde nogle , at Europa var uforberedt , at vi ikke havde vret opmrksomme p den alvorlige fare , man lb i omrdet med de store ser .
I dag kan man ikke sige det om Burundi : ingen kan sige , at vi ikke var klar over den fare , som man lb i dette omrde , som er plaget af etniske stridigheder , rhundredgammelt had , som s er brudt ud i utrolige , abnorme massakrer , hvis lige man ikke havde set i det omrde i de senere r .
<P>
Den sidste episode , som vi har fet kendskab til , rammer isr Rde Kors med drabet p nogle af dets reprsentanter , men fortstter med at ramme civilbefolkningen i Burundi med bandithandlinger og daglig vold , og dette br ikke efterlade os hjlpelse .
Jeg tror , at der nu er behov for en klar intervention : jeg anmoder Kommissionen om at tage initiativ til , at der etableres en international styrke , som ogs militrt kan intervenere i Burundi med en samlet aktion fra Den Europiske Unions side for at skabe en flles politik i dette omrde .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , i dag m vi igen sl fast , at verden har ladet en chance g fra sig til ved hjlp af aktivt og prventivt diplomati at forhindre en konflikt i at eskalere .
Det blodbad , der har fundet sted i Burundi blandt medlemmer af Rde Kors og andre NGO ' ere , vil f mrkbare flger .
Hvor lnge forestiller verdenssamfundet sig , at NGO ' erne vil fortstte med at yde humanitr hjlp , nr de bliver skydeskive for tjleslse unge og grupper ?
Hvornr vil vi endelig beslutte at tage vort eget ansvar p os ?
Det virker , som om vi taler for dve ren , nr vi taler om at gennemfre handlingsplanen fra Carcassonne .
Indsttelsen af en international troppemagt for Burundi kommer tilsyneladende ingen vegne .
Srebrenica m dog ikke fre til , at vi ikke lngere vil deltage i fredsoperationer under FN ' s auspicier .
Vi m ptage os vort ansvar , om ikke andet s ved at uddanne og bist ved indsttelsen af en afrikansk troppemagt .
Dernst m vi arbejde videre , ogs p den politiske front .
Nyereres indsats - det er allerede blevet nvnt - s vel som den europiske srlige udsendings m i hj grad hilses velkommen .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , stammekrigen mellem hutuer og tutsier optrappes p ny , men nu i Burundi .
Dr har ekstremister p begge sider fet overtaget .
Tutsi-hren mister grebet om landomrderne , og forskellige hutu-guerillabevgelser foretager stedse hyppigere overfald i bestemte egne .
Borgerkrigen bliver derudover i hjere og hjere grad regionalt prget .
<P>
Endvidere m man ogs pege p den yderst tvivlsomme rolle , som Zaires prsident Mobuto spiller .
Han hvder at sttte de rwandiske og burundiske flygtninges hjemvenden til deres fdreland , men i virkeligheden sttter han hutu-oprrerne .
Der er endog angivelser af , at den zairiske hr hjlper hutuerne med de etniske udrensninger .
Ogs medierne spiller en vigtig rolle i den etniske krig .
Der er endog tale om en hutu- og en tutsipresse .
<P>
Den sidste gang kampen i omrdet ved de store ser blev drftet , kunne man endnu pldere for en regional konference .
Den tid er nu forbi .
At f standset blodsudgydelserne m nu have frste prioritet .
Derfor haster det med en international intervention i Burundi .
Sprgsmlet er bare , om en intervention , der begrnser sig til Burundi , ikke blot flytter kampen til nabolandene Rwanda og Zaire ?
<P>
Det store sprgsml er , hvilket land der br tage tten i en intervention i omrdet ved de store ser .
USA har med indgrebet i Somalia i baghovedet allerede tilkendegivet , at de vil levere materiel men ingen tropper .
Om Frankrig vil tage ledelsen er liges tvivlsomt , set i lyset af at dette land er strkt involveret med parterne i regionen .
<P>
Der synes derfor at vre en berettiget frygt for , at frst efter en katastrofe , som den der udspillede sig i Rwanda , vil indvendingerne mod en intervention blive fejet til side .
Men s er det for sent for tusinder af mennesker .
<SPEAKER ID=161 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen beklager dybt mordet p de tre Rde Kors-medarbejdere og de trusler mod deres kolleger , der for nylig har fundet sted i Burundi .
Det er en tragisk begivenhed i en situation , hvor manglen p sikkerhed vokser hastigt .
Desuden viser dette den risiko , som det personale , der i jeblikket arbejder i hjlpeprogrammerne i Burundi , udstter sig for , og som efter vores mening har net et uacceptabelt niveau .
<P>
Derfor har Kommissionen - i tt samrd med sine medlemsstater - besluttet at evakuere familierne og det personale , som ikke anses for yderst ndvendigt , fra Burundi .
Kommissionen er imidlertid stadig til stede i omrdet og sttter bestrbelserne for genoprettelsen af fred og stabilitet i omrdet og i srdeleshed i Burundi .
Burundi er blevet besgt af delegationer fra trojkaen , der har vret mange diplomatiske henvendelser , og bde Den Europiske Union og Europa-Parlamentet har udsendt forskellige beslutninger .
<P>
Den Europiske Union forsger at spille en aktiv rolle i disse bestrbelser , hvilket kommer til udtryk ved udnvnelsen af hr . Aldo Ajello som srlig udsending fra Den Europiske Union til omrdet .
Hr . Ajello er anerkendt som en vrdsat medarbejder i fredsbestrbelserne .
Hans mandat bestr i at sttte de igangvrende aktiviteter - navnlig forhenvrende prsident Nyereres indsats - og fremme afholdelsen af en regional konference under OAU ' s eller FN ' auspicier .
I alle disse diplomatiske og politiske initiativer har beskeden vret den samme : Volden br ophre jeblikkeligt ; der br indledes en dialog om national forsoning , en militr lsning er ikke mulig ; freden og stabiliteten i Burundi - i hele regionen - kan kun opns ved forhandlingsbordet .
<P>
Vi har store forhbninger til forhenvrende prsident Nyereres prisvrdige bestrbelser for at forene - genforene - konfliktens parter omkring forhandlingsbordet i Tanzania .
Kommissionen har fra sin side gjort alt , hvad der var muligt , for at sttte dette initiativ samt initiativer fra andre fremtrdende personer , som med deres talent og erfaring bidrager til at finde en fredelig lsning p konflikterne i omrdet .
Siden begyndelsen af krisen i omrdet ved de store ser har fllesskabsbudgettet ydet mere end 700 mio dollars til humanitr hjlp og rehabiliteringsarbejder .
Der er stadig betydelige belb til rdighed , som Kommissionen er villig til at anvende , forudsat at den politiske menneskerettigheds- og sikkerhedssituation giver mulighed for det .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=163 NAME="Newman">
Hr. formand , i ndringsforslag nr . 4 af hr .
Pex er der et problem i den engelske oversttelse . Kan De sprge forfatteren til ndringsforslaget , om han kan forklare udtrykket  decisions taken on improper grounds  .
Det giver ingen mening p engelsk .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hr .
Pex har bedt mig om at sige , at den nederlandske tekst er udgangspunktet , og formanden for Udvalget for Andragender kan desvrre ikke lse den nederlandske tekst , men denne er fuldstndig klar .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg er imod dette ndringsforslag .
Det er helt upassende p engelsk og strider imod traktaten .
Vi kan ikke godkende dette ndringsforslag i sin nuvrende form .
Det ved hr . Pex , og det har han indrmmet over for mig .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske ombudsmanden med den udmrkede gennemfrelse af hans frste embedsperiode .
Det br vre en srlig vigtig opgave for Europa-Parlamentets ombudsmand at deltage i udviklingen af unionsborgerskabet , som for jeblikket kun er en lille del af , hvad det kan udvikle sig til .
<P>
Det er isr gldeligt , at ombudsmanden , Jacob Sderman , er get i gang med at arbejde med en s vigtig sag for borgerne som benhed i EU .
benhed er en af demokratiets hjrnestene , og Sderman har sendt en foresprgsel til Unionens institutioner for at f at vide , hvordan borgerne kan f fat p de sagsakter , som institutionerne er i besiddelse af .
Man m hbe , at denne foresprgsel i sig selv vil fremskynde benhed og gennemsigtighed i EU .
<P>
Ombudsmandens befjelser afhnger meget af borgerens traktatmssige stilling i EU , og jeg regner med , at nr han har befstet sin stilling , kan der hurtigt indledes en drftelse om udvidelse af unionsborgerens grundlggende rettigheder , og derigennem vil ogs den europiske ombudsmands befjelser kunne ges og blive udviklet fuldt ud .
<P>
Vi kan sledes fastsl , at den europiske ombudsmand er et meget afgrende element i den udvikling , som forhbentlig vil fre til , at EU reelt udvikler sig til et samfund p borgernes prmisser .
<SPEAKER ID=167 NAME="Krarup">
EU-ombudsmanden som institution har bde positive og negative sider .
Det samme har Jakob Sdermans beretning .
<P>
Til det positive hrer , at ethvert klagesystem kan bidrage til at fremme den betrngte retssikkerhed .
Det fremgr ogs af flere af de udtalelser , der er afgivet af Sderman , at han er en seris jurist , der i flere tilflde er get i rette med bde Rdet og Kommissionen , srlig i forbindelse med sprgsml om benhed .
<P>
P den anden side er etableringen af EU-ombudsmanden , som hjemles i TEU , artikel 138 E , et klart fderalt tiltag , der tjener til at udruste Unionen og EP med en - falsk - demokratisk legitimitet . Et - bde symbolsk og virkeligt - udtryk for  mere union  .
Denne funktion har Sderman beklageligvis accepteret allerede i sin indledningsproklamation i forbindelse med tiltrdelsen i september 1995 .
Det skurrer i rerne at hre ham erklre , at  tanken bag den europiske ombudsmand har vret at fremme unionsborgerskabet  .
<P>
Kontrolapparater er ikke nogen mangelvare i EU ; de har en tendens til at udvikle sig til selvbrende bureaukratiske apparater .
Hvis ombudsmanden skulle vre retssikkerhedens effektive vogter p linje med de nationale ombudsmnd , ville det krve et enormt bureaukratisk apparat .
Til sammenligning har den danske ombudsmand ansat 25 jurister .
<SPEAKER ID=168 NAME="Titley">
Jeg vil gerne give udtryk for min sttte til den nye ombudsmand , da denne nye rolle er endnu et skridt i retning af at gre Den Europiske Union mere tilgngelig for almindelige mennesker .
<P>
Som valgt reprsentant fler jeg , at det er af afgrende betydning , at mine vlgere har nogen p hjeste plan , de kan g til med deres klager .
<P>
Jeg anerkender , at ombudsmanden allerede er blevet talsmand for almindelige menneskers interesser .
Men da ombudsmandsinstitutionen er s ny , m vi i Parlamentet sikre , at bde Rdet og Kommissionen samarbejder fuldt ud med den .
Alle oplysninger , der er ndvendige for at besvare folks foresprgsler , m leveres af Rdet og Kommissionen .
<P>
Nr vi har fastlagt denne vigtige nye rolle , som skal give vore borgere bedre kendskab til beslutninger i EU , m vi som deres reprsentanter sikre , at de ikke bliver skuffede .
Der m ikke vre nogen hemmelighedsfuldhed , nr det drejer sig om mine vlgeres klageml .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Hvidvaskning af penge
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0187 / 96 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens frste rapport til Europa-Parlamentet og Rdet om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( 91 / 308 / EF ) ( KOM ( 95 ) 0054 - C4-0137 / 95 ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Lehne">
Hr. formand ! Det drejer sig her om Kommissionens rapport om gennemfrelsen af direktivet af 1991 om hvidvaskning af penge .
Det er denne rapport , vi som Parlament nu udtaler os om .
Der kan overhovedet ikke herske tvivl om , at bekmpelsen af hvidvaskning af penge er en af vor tids vigtigste kriminalpolitiske opgaver .
Der er en meget tt forbindelse mellem hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet , der - som vi jo alle ved - er i konstant vkst netop p det europiske omrde , og som truer med at antage helt enorme dimensioner .
<P>
I denne forbindelse udstedte Det Europiske Fllesskab i 1991 et direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge , der henvendte sig til alle medlemslande med det forml , at medlemslandene skulle indfre en vis minimumsstandard i forbindelse med hvidvaskning af penge .
Dette direktiv fra 1991 ligger faktisk p et relativt lavt niveau i forhold til flertallet af lovene i de enkelte medlemslande .
<P>
Jeg vil skre det ud i pap : Det er nemlig sdan , at den kriminalitet , der har at gre med narkotika , og som jo er et delaspekt af den organiserede kriminalitet , i det vsentlige er omfattet af dette direktiv .
Men hvad angr de erhvervsgrupper , der i sidste ende skal omfattes af den nationale lovgivning , findes der kun en minimumsstandard , der i princippet omfatter bankverdenen , men ikke i tilstrkkelig grad omfatter mange andre omrder , som f.eks. spillekasinoer og hvad der ellers findes af aktiviteter , der har at gre med finansielle tjenesteydelser .
<P>
Det blev ganske vist overladt til de enkelte medlemslande at udstede deres egne nationale love , der gik ud over denne minimumsramme i direktivet , men det er foregik alts - og det er resultatet af en sdan frihed - meget forskelligt i de enkelte medlemslande .
Storbritannien er get lngst her .
Her har man medtaget praktisk taget alle alvorlige forbrydelser p den skaldte liste over kriminelle handlinger , og man har praktisk taget optaget alle erhvervsgrupper , der p en eller anden mde har med penge at gre , i den gruppe , der ogs i strafferetlig henseende selv er ansvarlig i forbindelse med bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Det andet ekstrem - hvis jeg her m nvne et eksempel - er Luxembourg , som i sammenligning hermed har en meget liberal lovgivning om hvidvaskning af penge og med sin lovgivning egentlig kun har taget direktivets minimumsstandard til sig .
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender arrangerede i december sidste r en hring om denne rapport , som Kommissionen har fremlagt .
Her blev det meget tydeligt for begge udvalg , at Europa hjst sandsynligt er bagud , nr det handler om bekmpelse af hvidvaskning af penge , specielt , fordi den harmonisering , der er sket inden for EU , efter disse to udvalgs mening ikke har vret tilstrkkelig .
<P>
Reprsentanten for City of London Police gjorde f.eks. opmrksom p , at der til stadighed er vanskeligheder i forbindelse med samarbejdet mellem justitsmyndighederne landene imellem , fordi det , der i Storbritannien er en kriminel handling i forbindelse med hvidvaskning af penge , f.eks. ved gensidige pengetransaktioner med andre medlemslande , ikke ndvendigvis ogs kan indordnes under hvidvaskning af penge i disse lande , og at dette derfor konstant giver anledning til samarbejdsproblemer .
<P>
Den samme problemstilling er der iflge resultatet fra hringerne - vi hrte desuden en reprsentant fra det tyske forbundskriminalkontor i Wiesbaden - benbart ogs med hensyn til , hvilke erhvervsgrupper der skal medtages under direktivets anvendelsesomrde .
Her krvede de sagkyndige en strre harmonisering - i klartekst en skrpelse af direktivet om hvidvaskning af penge - for at lette den grnseoverskridende bekmpelse af kriminalitet i Europa .
<P>
Et yderligere aspekt , som blev tydeligt under hringen , var , at der findes en rkke nye former for finansielle tjenesteydelser .
Jeg nvner her som eksempel direct banking , der iflge eksperterne benbart ikke er tilstrkkeligt dkket af den nuvrende lovgivning om hvidvaskning af penge og naturligvis heller ikke omfattes af dette direktiv .
Vi mente her i begge udvalg , Udvalget om Interne Anliggender og Retsudvalget , at det ville vre meget fornuftigt at tilpasse direktivet til de nye faktiske forhold og naturligvis som en konsekvens deraf derefter ogs at tilpasse den nationale lovgivning hertil .
<P>
Et sidste aspekt , der blev tydeligt , er netop den problematik , at strstedelen af hvidvaskningen af penge i dag slet ikke lngere foregr i Vesteuropa , men isr i steuropa .
At der i dag netop i Rusland , men ogs i andre steuropiske stater er en tt forbindelse mellem bankverdenen og den organiserede kriminalitet .
Det krav , som blev tydeligt under hringen , og som vi ogs har overtaget i udvalgene , var netop flgende : Vi m ogs i de aftaler , der indgs med disse stater , faststte forpligtelser om , at den standard om hvidvaskning af penge , som disse lande skal have , i princippet svarer til den , vi plgger os selv .
<P>
Det er i det vsentlige de krav , som str i foreliggende betnkning , og som vi anmoder Europa-Parlamentet om at stemme for .
Der er en rkke stridspunkter , som der naturligvis altid er , og som jeg ogs straks vil gre opmrksom p : Et af stridspunkterne var sprgsmlet , om man nu kun skulle omfatte omrdet organiseret kriminalitet eller ogs skulle inkludere alle  grove forbrydelser  .
Jeg var som ordfrer imod at g ud over den organiserede kriminalitet , fordi jeg mener , at det s bliver meget vanskeligt at differentiere .
Det andet problem glder flgende : Vi griber med lovgivningen om hvidvaskning af penge i hj grad ind i tillidsforholdet mellem bank eller finansielt institut og kunde .
Denne indgriben i dette tillidsforhold ndvendiggr virkelig ogs en helt srlig interesse fra statens side for at g tilsvarende frem her .
<P>
Det er det , det handler om i denne betnkning .
Jeg anmoder Parlamentet om at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , i dag er hvidvaskning af penge sandsynligvis den mest indviklede og komplicerede finansielle transaktion .
Borte er de dage , hvor en lille forbryder gik ind i en bank med en kuffert fuld af sedler .
Fremskridtene inden for elektronisk bankvirksomhed har fjernet den personlige kontakt , og nr de kriminelles kontrol rkker ind i finansverdenen , giver det et godt grundlag for vellykket hvidvaskning .
<P>
Det er et globalt problem , der ikke respekterer nogen internationale grnser .
Den Europiske Union m spille en fremtrdende rolle i de internationale bestrbelser p at behandle dette globale kriminalitetsproblem .
<P>
Der kan argumenteres for , at De Forenede Stater ligger i spidsen af kampagnen for at f lst problemet med hvidvaskning af penge .
Men deres bestrbelser kan kun f succes , hvis de bliver bistet og stttet af andre lande .
Det er derfor en stor skam for os , at Den Europiske Union ikke fuldt ud har etableret Europol eller skabt de ndvendige ressourcer hertil .
Man kan hvde , at visse medlemsstaters blokerende initiativer er lige s kriminelle som de mennesker , der beskftiger sig med hvidvaskning af penge .
<P>
Der m ogs foretages en harmonisering , der skal fre til et hjere niveau for lovene om hvidvaskning af penge i alle medlemsstater i Den Europiske Union , s det ikke tillades , at der er et svagt led inden for Den Europiske Union .
<P>
Vi m ogs se ud over vore egne grnser , der hvor Den Europiske Union har indflydelse , srlig i de stog centraleuropiske lande .
Med kommunismens sammenbrud er omfanget af benlyst kriminelle aktiviteter blevet forget .
Finansielle institutioner inden for disse lande bliver nu regelmssigt benyttet som et led i kden til legitimering af sorte penge .
For at bekmpe dette m vi srge for at f lavet en liste over rene banker , men vi m ogs omgende gre noget for at styrke vore aftaler med vore partnerlande for at tilskynde dem til at vedtage lignende standarder for overvgning og gennemskuelighed med hensyn til finansielle transaktioner som dem , der findes inden for medlemstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Hvidvaskning af penge hnger ikke kun sammen med narkotikahandel , men ogs med vbenhandel , prostitution , kunstbedragerier og mange andre kriminelle aktiviteter .
Ved at tage fat p rovet fra forbrydelserne vil vi gre noget ved problemet med forbrydelser .
Vi m ikke tillade at Europa bliver det centrum , hvor forbrydelse betaler sig .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Hlavac">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Kommissionen har fremlagt sin frste rapport om gennemfrelsen af direktivet om hvidvaskning af penge , en meget nyttig og informativ rapport .
Den giver mulighed for at beskftige sig grundigt med fnomenet hvidvaskning af penge og afslre svage punkter i bekmpelsen af denne forbrydelse .
Svage punkter , der er et resultat af , at direktivet ikke er vidtgende nok , men som ogs er et resultat af , at den organiserede kriminalitet optrder under stadig mere raffinerede former og gr brug af bde ny teknologi og nye investeringsmuligheder .
Vi ved alle , at de store forbryderorganisationer , som vi ikke srlig prcist sammenfatter under betegnelsen Organiseret kriminalitet , er organiseret og opbygget som erhvervsvirksomheder og derfor rammes mest effektivt p pengepungen .
Foranstaltninger , der forhindrer , at indtgter fra forbrydelser bliver sluset ind i det legale konomiske kredslb , er derfor meget vrdifulde og mlrettede .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder nogle fornuftige krav til Kommissionen om at udvide anvendelsesomrdet .
Isr br listen over kriminelle handlinger udvides i de nationale love om hvidvaskning af penge .
Det er uforsteligt , hvorfor det kun er narkotikahandel , der er inddraget , og ikke ogs andre former for organiseret eller erhvervsmssig kriminalitet .
<P>
Vi har allerede hrt her , at den organiserede kriminalitet omfatter en hel rkke forbrydelser , fra menneskehandel via vbenhandel , afpresning af beskyttelsespenge , hasardspil og meget mere .
Derfor synes det at vre vigtigt at medtage alle disse forbrydelsesomrder og alle indtgter fra dette omrde .
<P>
Det forekommer mig ogs ndvendigt at inddrage andre erhvervsgrupper i anvendelsesomrdet .
Forbryderorganisationerne er opfindsomme , og opmrksomheden i den finansielle sektor ger risikoen .
<P>
Om den finansielle sektor vil jeg gerne lige sige noget .
Hr . Lehne nvner i begrundelsen i sin betnkning , at sparekonti i strig muligvis kan bruges til hvidvaskning af penge .
Jeg vil blot sl fast , at der ikke findes sparekonti i strig , men kun sparebger .
Man kan stte penge ind p en sparebog , og man kan ogs hve penge p den igen .
Men man kan ikke overfre penge .
Jeg synes , det er vigtigt at sl dette fast .
Jeg synes heller ikke , at ca . 26 millioner sparebger i virkeligheden er s hjt et tal , nr man tager den sparekultur , der hersker i strig , i betragtning og ved , at hver pensionist opretter mindst en sparebog til hvert barnebarn , og at alle i vrigt har forskellige bger til forskellige opsparingsforml .
<P>
Jeg vil i den forbindelse udtrykkeligt pointere , at konti ikke er anonyme , hverken lnkonti eller andre , og at anonymitet ogs er afskaffet ved vrdipapirkonti .
strig er meget opmrksom p ikke at blive en central for hvidvaskning af penge .
<P>
Men tilbage til indholdet i beslutningen .
Man kan faktisk se , at mafiaorganisationer og forretningsfolk med dubise penge i stadig strre grad optrder inden for fast ejendom , lotto , opkb af smykker og kunst .
Derfor skal det undersges , om erhvervsgrupper som juvelerer , kasinoejere , advokater og notarer ikke br inddrages i strre grad , og om man i forbindelse med bekmpelsen af organiseret kriminalitet ikke skal gre brug af deres bistand .
<P>
Ogs den tekniske udvikling i den finansielle sektor stiller os over for nye problemer .
Det er af stor betydning , at samarbejdet mellem de organer , der har til opgave af bekmpe organiseret kriminalitet , bliver bedre , og at udviklingen til stadighed overvges .
Forbryderorganisationerne tilpasser sig meget hurtigt til nye forholdsregler og metoder .
Det er vigtigt hele tiden at have initiativet her og at reagere p ndringer s hurtigt som muligt .
<P>
Udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender gr i samme retning som det beslutningsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har fremlagt .
Ogs her krves en revision af direktivet og en udvidelse af de kriminelle handlinger , der skal medtages under direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Bekmpelsen af internationalt opererende forbryderorganisationer er en stor udfordring for Den Europiske Union og dens medlemslande .
Europas borgere forventer , at vi har held med at bekmpe forbrydelse .
Kampen mod hvidvaskning af penge er absolut et vigtigt middel til at bekmpe international kriminalitet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , De vil forst , at i min valgkreds , i Essex i Det Forenede Kongerige , forstr man med bitterhed den trussel , der skyldes narkotikamisbrug .
Sidste r oplevede vi hos os , at en teenager , Leah Betts , p tragisk vis dde efter at have taget ecstacy-piller i en natklub i Basildon .
P en fredelig bivej i Rettendon er tre mord , der ligner henrettelser og synes at have forbindelse med narkotika , stadig uopklarede , og en forretningsmand fra Billericay blev fundet skudt i sin vogn med  5000 i narkotikapenge , der stadig l i forruden .
Jeg er ked af at mtte sige , at vi kun alt for godt forstr , at narkotikaafhngighedens svbe ogs reprsenterer big business .
Den pgldende forretningsmands brugtbilsforretning bliver nu undersgt som et muligt dkke over narkotikahandel og derfor en let mde at hvidvaske profitten fra denne delggende handel p .
<P>
Det er derfor , vi her til aften opfordrer til en stramning af reglerne , ikke imod dem , der deltager i bander af mafiaagtig karakter , men mod mndene i fine habitter og med dokumentmapper , der str bag ved den narkotikahandel , som p verdensplan reprsenterer 500 milliarder dollars .
Efter skandalerne med Nick Leeson og Barings og i den sidste uge med hr . Hamanaka og Sumitomo-selskabet ved vi , at der i dag foregr omfattende bedragerier og svindel inden for disse multinationale finansselskaber .
Nr en 59-rig bedstemor , som i 30 r har vret aktiv inden for det britiske Konservative Parti , bliver fngslet i fem r for at hvidvaske for  400000 for den flygtede Azil Nadir , der har finansieret det samme regerende Konservative Parti , s ved vi , at disse kriminelle kan findes p de mest usandsynlige steder .
<P>
Vore lokale myndigheder , politi og sundhedsmyndigheder vil gre alt , hvad de kan p lokalt plan , for at bekmpe den illegale handel med og misbrug af narkotika , men de kan ikke vinde krigen mod narkotika , fr vi p europisk plan fr etableret det ndvendige samarbejde mellem regeringer , politimyndigheder og banker for at standse den finansieringsvirksomhed , der ligger bag narkotikahandelens svbe .
Hvis vi gr en ende p de beskidte dollars og de varme penge , vil vi virkelig kunne standse disse meningslse og undvendige ddsfald .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Penge lugter ikke , siger et gammelt ordsprog , medmindre de bliver vasket , vil jeg gerne tilfje .
Og dermed befinder jeg mig midt i hr . Lehnes betnkning , hvis grundighed jeg gerne vil fremhve .
<P>
Hvidvaskning af penge er som bekendt bare det sidste led i en lang kde af kriminelle aktiviteter , som mange gange koordineres af den organiserede kriminalitet .
Det drejer sig - som vi alle ved - om grnseoverskridende fnomener , der lige som den almindelige bekmpelse af svig ndvendiggr et intensivt samarbejde mellem medlemslandene i Den Europiske Union bde p det indenrigspolitiske og det retspolitiske omrde .
Som en konsekvens er en omfattende lovgivningsmssig handlen pkrvet , sledes at de nationale justits- og politimyndigheders arbejde kan koordineres bedre .
I denne forbindelse henvises der specielt til ndvendigheden af egnede procesretlige bestemmelser i medlemslandene .
Kun sdanne kan muliggre en vellykket efterforskning og retsforflgelse af kriminelle hvidvaskere af penge , f.eks. ved lettere at kunne overvge telekommunikationsnettet eller midlertidigt at kunne beslaglgge formuevrdier .
Ordfreren gr med rette opmrksom p , at de kriminelle udmrket godt ved , hvordan man skal bruge computere og den sidste nye teknik .
I betragtning af den enorme tekniske udvikling er kravet om at tilpasse det allerede eksisterende europiske system til bekmpelse af hvidvaskning af penge til tekniske fornyelser som direct banking og prepaid cards og i al fald ikke at sove i timen , hvad dette angr , absolut p sin plads .
At der ud over forfinet kontroludstyr og -teknik naturligvis ogs er brug for srlig uddannet personale , er en selvflge .
<P>
Kravet om at udvide bekmpelsen af hvidvaskning af penge , der stammer fra penge fra narkotikahandel , til alle penge fra organiseret kriminalitet er ogs vigtigt .
Netop i vores tid m vi i Europa-Parlamentet give borgerne signaler og styrke deres tillid til en konsekvent og effektiv europisk bekmpelse af forbrydelser .
I denne forstand er Lehne-betnkningen et stort skridt fremad .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest takke hr . Lehne for hans strlende arbejde .
Hans betnkning er god i betragtning af , at den anmoder Kommissionen om at handle mere effektivt med hensyn til undersgelse af data og informationer , med beretninger til Europa-Parlamentet og stimulering til et strre samarbejde med de nationale myndigheder gennem en ndring af direktivet om hvidvaskning af penge .
<P>
Hertil er vi naturligvis enige , som vi er enige i , at det er ndvendigt s hurtigt som muligt at ratificere Europol , som kan blive et vigtigt instrument i kampen mod dette fnomen , samtidig med at bningnen mod andre lande , for eksempel Rusland , p den anden side kan blive meget farlig , hvis der ikke foreligger de ndvendige garantier med hensyn til problemet med hvidvaskning af sorte penge .
<P>
Det er klart , at hvidvaskning af sorte penge nu er den organiserede kriminalitets hovedvben - lad os sl det fast - et ddeligt vben , som gr det muligt for den organiserede kriminalitet at stte sig i besiddelse af de konomisk-produktive dele af de store , mellemstore og sm konomiske aktiviteter i Europa .
Jeg tror imidlertid ikke , at problemet kan lses gennem kontrol eller politiaktioner for eksempel over for bankerne .
Det samme sker for eksempel med narkotikaproblemet , som hr . Howitt sagde lige fr : dette problem er udelukkende frugten af en forkert strategi , den repressive strategi , der kun fr narkotikamarkedet til at vokse .
<P>
Jeg tror derimod p og vil understrege betydningen af at ramme den organiserede kriminalitets konomiske interesser og dermed hvidvaskningen ved at praktisere ideen om konfiskation af udbyttet af organiseret kriminalitet : og det skal ikke kun glde den organiserede kriminalitet , men ogs andre fysiske personer , som gr sig skyldige i disse forbrydelser .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne understrege , at rapporten om gennemfrelsen af direktivet har vist , at hvis bekmpelsen af hvidvaskning af penge skal vre effektiv , er det ndvendigt at vre opmrksom p de nye former for finansielle transaktioner samt at udarbejde nye lovgivningsforanstaltninger til at imdeg disse komplekse transaktioner .
<P>
For det andet er det ndvendigt at revidere det nugldende direktiv , sledes at dets anvendelsesomrde omfatter erhverv og kategorier af virksomheder , der kan vre indblandet i hvidvaskning af penge , ligesom det vil vre ndvendigt at revidere direktivet , sledes at foranstaltningerne i forbindelse med beslaglggelse og konfiskation i varer , der mistnkes for at hidrre fra en strafbar handling , bliver mere fleksible .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , at en effektiv bekmpelse af hvidvaskning af penge afhnger bde af direktivets anvendelsesomrde og af en bedre information om pengestrmme , for at man kan f kendskab til pengenes oprindelse og de valutamssige aspekter af de transaktioner , man foretager med disse penge .
Hvis ikke , hvordan skal man s vide , om de er lovlige eller ej ?
Selv om de foreslede foranstaltninger er positive og fortjener at blive vedtaget , tror jeg ikke , at man uden denne indsats for gennemsigtighed kan stte en stopper for den rigdom , der hidrrer fra strafbare handlinger , og som er s fristende , netop fordi den er s indbringende .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , fru kommissr ! Det var mere end cirklens kvadratur , som ordfreren skulle lse , og mere end et columbusg , som han skulle finde .
For p grund af direktivet fra 1991 var han tvunget til at behandle en sag lovgivningsmssigt , der jo egentlig er af finansiel og konomisk art .
Han mtte beskftige sig med en liste over kriminelle handlinger , selv om der slet ikke findes nogen EU-strafferet .
Han mtte bruge et politi , som der hverken er retsgrundlag for eller demokratisk eller retslig kontrol med .
Han mtte med listen over rene banker til sidst vise hvidvaskerne , hvor det er sikrest at investere deres penge , og han , der jo sammen med os alle vil bekmpe hvidvaskning af penge , mtte s ogs krve dokumentation for , at hvidvaskningen af penge tiltager , og dens indvirkning p kriminelle organisationers net vokser .
<P>
Ordfreren er bestemt ikke ansvarlig for den forkerte filosofi , der ligger til grund for hele lovgivningen om hvidvaskning af penge .
For den grundlggende fejl er , at denne filosofi accepterer hvidvaskningen som et fait accompli i stedet for at knuse den konomiske forudstning for den , og at filosofien for det andet inden for lovgivningen griber ind i den beskyttede privatsfre i stedet for at fratage de mennesker beskyttelse , som misbruger privatsfren som dkke for deres kriminelle handlinger .
<P>
At  hvidvaskningen af banker  , etableringen af rene banker , vil blive et strkt vben mod hvidvaskningen af penge , er i mere end en henseende usandsynlig . Tvrtimod vil det modsatte sandsynligvis vre tilfldet .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , selv om ordfreren , hr . Lehne , i sin betnkning fremviser visse forbedringer i forhold til Kommissionens frste rapport , er de dog langtfra tilstrkkelige i betragtning af problemets omfang .
<P>
I modstning til ordfreren mener jeg , at en rapport , som er opremsende , som ikke indeholder nogen tal og ogs er mangelfuld , alts en rapport , som ikke fornrmer nogen , ikke kan vre en god rapport .
Faktisk indeholder den overhovedet intet talmateriale , hverken om de klassiske kanaler eller de nye kanaler for hvidvaskning af penge , mens man globalt kan vurdere , at hvidvaskning af penge belber sig til 500 milliarder ecu .
<P>
Hvad der er mere alvorligt , er , at rapporten giver blankofuldmagt til de 12 lande , som underskriver direktivet .
Virkeligheden er imidlertid en helt anden .
Og hvordan forklarer man , at bankerne p kanalen Guernsey , som hrer under den britiske krone og tidligere var kendt for sine kvgbestande , sidder p en formue p 27 milliarder pund sterling ?
Og hvordan forklarer man , at den hollandske regering har ratificeret en skatteaftale , der er enestende i sin art , med kolonien Antillerne ?
<P>
Jeg vil ikke udbrede mig om skatte- og banklovgivningen i storhertugdmmet Luxembourg .
Jeg kan allerede se strigs formelle ratifikation af direktiv 91 / 308 for mig .
Hvordan forklarer man egentlig , at der i en stat med en befolkning p 8 millioner kan registreres mere end 20 millioner anonyme sparekonti .
<P>
Tnk at optrde med fasthed ved at ratificere sdanne direktiver , samtidig med at man bliver ved med at vaske sit eget beskidte linned , nr andre ikke ser det ; tnk at lege politi , uden at offentligheden nogensinde ser , at man optrder som tyv . Hvilket hykleri !
Skal vi vente til n af vore statschefer kompromitteres i skumle sager om hvidvaskning af penge med forbindelse til en eller anden vben- eller narkotikahandel ?
Skal der en europisk hr . Samper til for at bringe vore regeringer til fornuft ?
Lad os begynde med at tage fat om problemets rod .
Lad os begynde med at lovgive omkring og legalisere al narkotika med det samme .
<P>
I afventning af dette vil min gruppe afholde sig fra at stemme .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , Kommissionens frste rapport om gennemfrelsen af direktivet fra 1993 om hvidvaskning af penge afslrer meget store forskelle i den mde , hvorp lovgivningen udmntes i de forskellige medlemsstater .
S som et resultat heraf kan sorte penge stadig med lethed bevge sig gennem Europa .
<P>
Den irske regering har erklret , at den vil prioritere kampen mod narkotika hjt under sit formandskab .
Jeg deler hr . Howitts bekymring over , at de nuvrende love ikke slr ned p udbyttet af forbrydelserne .
En strre international konference om kriminalitet i Dublin i denne uge satte faktisk fokus p de meget alvorlige vanskeligheder , som politifolk fra narkotikaafdelingerne i europiske lande har , nr de skal samarbejde med Europols narkotikaafdeling i Haag .
Der var f.eks. lange forsinkelser p tilvejebringelse af afgrende oplysninger fra visse lande .
<P>
Det nuvrende direktiv om hvidvaskning af penge er helt klart ineffektivt i betragtning af narkotikaproblemets omfang i de nvnte byer og i andre omrder og ligeledes den lethed , hvormed udbyttet tilsyneladende kan hvidvaskes og ledes ind i lovlige forretninger .
Vi har helt klart behov for en langt mere fleksibel juridisk ramme for at holde os p omgangshjde med de teknologiske fremskridt inden for bankvsenet .
Nogle af disse er blevet skitseret af hr . Miller .
Jeg vil gerne have , at kriminelle , hvad enten de er narkotikaforhandlere , tilhrer IRA , er bankrvere eller bagmnd finder det umuligt at hvidvaske udbyttet af deres forbrydelser nogetsteds i Europa .
Jeg opfordrer ogs til et langt tttere samarbejde mellem politiet , domstolene , skattemyndighederne og de finansielle institutioner .
<P>
Jeg har talt med nogle revisorer , der arbejder inden for dette omrde .
Det , de anbefaler , er , at der anlgges civile retssager parallelt med kriminelle sager , s at de uretmssigt erhvervede midler kan konfiskeres , nr der falder dom .
Vi br ikke glemme , at Al Capone til sidst blev fngslet for skattesvig .
<P>
Endelig br direktivet ogs udstrkkes til at dkke udbyttet af bedrageri specielt over for EU .
I Irland har vi en skandale , der har at gre med eksportrestitutioner for oksekd , og den fortsatte omfattende svindel ved grnseoverskridelse , nr det f.eks. glder smugleri af cigaretter .
Der er store pengebelb , der kommer p afveje , og som vi har srdeles god brug for i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Toivonen">
Hr. formand , jeg takker hr . Lehne for en udmrket betnkning .
Hvidvaskning af penge er et stigende problem i alle EU ' s medlemslande .
<P>
Myndighederne br forhindre , at penge fra kriminalitet trnger ind i det finansielle system .
Det er ndvendigt , eftersom penge fra kriminelle handlinger truer tilliden og stabiliteten i det finansielle system .
I Europa br man koncentrere midlerne om det forebyggende arbejde og lette udvekslingen af oplysninger mellem de myndigheder , der modtager anmeldelser , eftersom informationsudvekslingen p europisk plan er srdeles vanskelig , isr mellem de administrative myndigheder og politimyndighederne .
<P>
Der m indfres en ordning , der forhindrer , at hvidvaskning af penge lykkes , ved at sttte det forebyggende arbejde blandt de personer og steder , som udsttes for hvidvaskning af penge , og som gr det muligt at opdage , opspore og efterforske hvidvaskning af penge .
Ordningen br omfatte to niveauer .
Frst en forebyggende del , der omfatter kontrol og uddannelse af de overvgede personer samt analyse af fremgangsmden for hvidvaskning af penge og lovgivningsinitiativer .
Den anden del skal vre en efterforskningsdel , der omfatter efterforskning af de formodede tilflde af hvidvaskning af penge , idet penge , der mtte vre get igennem de forebyggende foranstaltninger , br identificeres , opspores , konfiskeres , og de pgldende br drages til ansvar .
<P>
Hvidvaskning af penge kan ske p mangfoldige mder . Derfor skal antallet af indberetningspligtige metoder ges .
Vrdipapirhandlere og omvekslingssteder fr i r anmeldelsespligt .
I fremtiden vil ogs kasinovirksomheder , ejendomshandlere , erhverv eller virksomheder , der beskftiger sig med vrdifulde sager , revisorer og virksomheder og erhverv , der tilbyder finansieringsydelser , blive anmeldelsespligtige .
En lang rkke af internationale organisationer beskftiger sig med hvidvaskning af penge .
Der er helt klart brug for , at nogen gr i gang med at koordinere foranstaltningerne i Europa , s sammenfaldende foranstaltninger undgs .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Knig">
Hr. formand , med rette har hr . Lehne som ordfrer krvet , at bekmpelsen af hvidvaskning af penge ikke m begrnses til indtgter , der stammer fra narkotikahandel , men naturligvis skal udvides til penge fra enhver forbrydelse , der begs af den organiserede kriminalitet .
Europa-Parlamentet har derfor ogs nedsat det frste undersgelsesudvalg for at undersge transitforretninger , fordi medlemslandene og Den Europiske Union her mister milliardbelb p grund af skatteunddragelse , isr i forbindelse med flsomme produkter som cigaretter , spiritus og visse levnedsmidler .
Ogs her er den organiserede kriminalitet aktiv .
Derfor er det ndvendigt , at man regulerer dette godt .
<P>
Men det er ogs ndvendigt , at man i alle EU-lande inddrager og kriminaliserer svig mod EU ' s budget .
Dette er hidtil kun sket i nogle lande , og det er komplet uforsteligt , at man her skaber huller , som vanskeliggr eller sgar umuliggr bekmpelsen .
<P>
Derimod er det - og det vil jeg gerne sige til hr . Dupuis - lidt naivt at tro , at anonyme sparebger med smindskud under 15 000 ecu , som er sat som grnse i direktivet , eller lignende ikke dokumentationspligtige bankforretninger i andre medlemslande i EU , som f.eks. i Italien eller Tyskland , bliver brugt til hvidvaskning af penge .
De bruges til noget helt andet .
Som fru Hlavac med rette fremhvede , er det jo en kendsgerning , at mange opretter sparebger til brn , brnebrn og hele familien .
De egner sig ikke til hvidvaskning af penge .
<P>
Den organiserede kriminalitet bruger skinfirmaer , proformaoverfrsler og dkoperationer i stor mlestok .
Derfor er det pkrvet med en koordineret fremfrd fra Fllesskabets side samt med et flles informationssystem , der ogs skal udvides til Visegrad-staterne , nr de bliver inddraget i vort system .
<SPEAKER ID=183 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Jeg takker p Kommissionens vegne Parlamentet , navnlig hr . Lehne , det korresponderende udvalgs ordfrer , for den omfattende oversigt over Unionens indsats i bekmpelsen af hvidvaskning af penge og over , hvordan vi i fllesskab kan ge denne indsats .
<P>
Vi kender alle den skade , som tilfjes vort samfund af narkotikahandel og andre former for organiseret forbrydelse .
Hvis man forhindrer , at kriminelle vasker , bruger og investerer deres beskidte penge , er det et effektivt middel til bekmpelse af kriminalitet .
Beskidte penge korrumperer - som alle ved - alt , inklusive det finansielle system .
Dette var ogs udgangspunktet for Fllesskabets indsats p dette omrde , navnlig for at forhindre et misbrug af det finansielle system med hvidvaskning af penge for je .
<P>
I henhold til direktivet af 1991 skal Kommissionen aflgge rapport til Parlamentet og Rdet om dets gennemfrelse .
Det har vi gjort , vor rapport er genstand for Parlamentets betnkning , som i dag ligger her .
Kommissionen er overbevist om , at direktivet absolut opfylder sit ml og generelt er blevet velgennemfrt i medlemsstaterne .
Men det betyder dog ikke , at vi s har effektive midler til ogs at bekmpe rsagerne til organiseret forbrydelse .
<P>
Som det fremgr af vor rapport , er hvidvaskning i dag en kriminel handling i alle medlemslande .
Det var som bekendt ikke tilfldet i 1991 .
Vi er trngt igennem bankhemmelighedens afskrmning .
Alle finansieringsinstitutter skal ved mistanke aktivt foretage indberetninger til myndighederne og har ikke lov til blot at vente , til de bliver spurgt .
Slaget mod hvidvaskning af penge kan alligevel aldrig anses for at vre vundet .
S snart der er lukket et svagt led i systemet , leder hvidvaskerne straks efter nye angrebssteder og bruger , som det blev sagt meget tydeligt , avanceret teknologi hertil .
Vi kan imidlertid gre det mere og mere vanskeligt og dyrere og dyrere for dem og dermed i al fald delvis forpurre deres taktik og strategi .
Denne kamps langvarige karakter anerkendes bde i rapporten og i betnkningen .
Jeg vil blot nvne et par af de vigtigste emner , der omtales i beslutningsforslaget , da tiden ikke rkker til i detaljer at sige noget om alle 20 punkter .
<P>
Mange af disse punkter er jo , som De ogs lige sagde i Deres mundtlige fremlggelse , hr. ordfrer , ikke rettet til Kommissionen , men til medlemslandene .
Vi kan sttte meget af dette , specielt kravene om at medtage et s bredt spektrum af alvorlige forbrydelser som muligt p listen over kriminelle handlinger , igen at f gang i Europol-konventionen samt at f medlemslandene til at ratificere Wiener- og Strasbourg-konventionerne .
Jeg gr blot opmrksom p , at en udvidelse af anvendelsesomrdet og bedre samarbejdstiltag indgr bde i Wienerog i Strasbourg-konventionen .
<P>
Kommissionen vil indgende undersge hvert enkelt punkt , som De har omtalt , og navnlig drfte tingene med medlemslandene .
Derfor har Kommissionen udsat det planlagte mde i kontaktudvalget for direktivet til efterret , sledes at foreliggende betnkning der kan blive drftet tilbrligt og indgende .
Hvilke hovedemner er der s ?
<P>
For det frste anmodes Kommissionen i betnkningen om at give flere oplysninger om sager og domfldelser , om nye former for hvidvaskning af penge og de valutapolitiske virkninger .
Nogle af disse oplysninger er som bekendt overordentlige vanskelige at skaffe .
I den grad Kommissionen har adgang til plidelige oplysninger , vil vi naturligvis give dem videre til Parlamentet - men De ved , at vi her ogs er henvist til medlemslandenes oplysninger og velvilje .
<P>
Rdet har allerede bedt om rapport nr . 2 om visse aspekter i direktivet , og vi vil udarbejde en ny rapport bde til Parlamentet og til Rdet .
Den foreliggende betnkning indeholder ogs kravet om en revision af direktivet .
Dette glder isr omrdet for nye finansielle transaktionsformer , men ogs de vrige berrte erhverv og aktiviteter og et passende tilsyn af disse .
Helt rligt er Kommissionen med hensyn til et nyt direktiv tilbageholdende p nuvrende tidspunkt .
Direktivet af 1991 faststter mlet og overlader et vist spillerum til medlemslandene med hensyn til dets gennemfrelse .
Det er ikke noget teknisk tiltag og undersger heller ikke de enkelte finansielle produkter eller -teknikker , men er ogs anvendelig p punkter , som ikke er udtrykkeligt nvnt der .
<P>
Kommissionen er heller ikke helt sikker p , om vi i lyset af , at det centrale i tiltagene til bekmpelse af hvidvaskning af penge forskydes bort fra den formelle finanssektor , rder over et solidt retsgrundlag til videregende foranstaltninger .
Som det ogs blev tydeliggjort i Deres betnkning , er man i almindelighed enig om , at det for tiden er ndvendigt at styrke isr samarbejdet mellem medlemslandenes myndigheder , der bekmper hvidvaskning af penge .
Det gjorde flere talere ogs opmrksom p .
Samarbejdet mellem politi og justitsmyndighederne er et omrde , hvor Kommissionen hidtil ikke har haft nogen initiativret .
Vi m derfor begrnse os til at opfordre til et get samarbejde p dette omrde og forhbentlig i fllesskab at agitere for , at der sker noget mere p regeringskonferencen med hensyn til den tredje sjle .
<P>
Kommissionen arbejder for tiden sammen med kontaktudvalget p en rkke omrder .
Blandt disse er misbrug af vekslingskontorer og problemet med direct banking , som f.eks. bankforretninger pr. telefon eller computer .
Dette udvalg yder et fornemt stykke arbejde , og Kommissionen er sikker p , at der kan opns yderligere fremskridt inden for rammerne af det gldende direktiv .
Kommissionen vil frst overveje at udarbejde et nyt direktiv , hvis dette ikke lykkes , og hvis den finder et solidt retsgrundlag for et sdant direktiv .
Under alle omstndigheder vil Kommissionen holde Parlamentet lbende underrettet om bde fremskridt og problemer .
<P>
Lad mig lige kort komme ind p den nskede udvidelse af disse foranstaltninger til steuropiske lande .
Jeg vil meget gerne gre opmrksom p , at klausulerne om hvidvaskning af penge indgr i partnerskabsaftalerne og associeringsaftalerne med disse lande , og at vi f.eks. ogs via PHARE inden for teknisk bistand sttter de praktiske muligheder for at komme frem ad denne vej , sledes at lovens arm rkker ud over vore grnser .
<P>
Til sidst vil jeg p ny takke Parlamentet for dets omfattende og konstruktive betnkning .
Kommissionen vil fortstte dialogen med Dem , og jeg hber , at vi sammen vil opn bedre resultater .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 9.00 i morgen .
<CHAPTER ID=9>
Den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0148 / 96 ) af Mouskouri for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt program til fremme af Fllesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet ( KOM ( 95 ) 0486 - C4-0152 / 96-95 / 0263 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=186 NAME="Mouskouri">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens forslag er et led i udviklingen af informationssamfundet .
Hensigten er at indfre et flerrigt program til fremme af den sproglige mangfoldighed i Unionen .
<P>
Dette forslag har to fordele , hvor den ene er en flge af den anden .
For det frste er det en accept af en kendsgerning i Den Europiske Union , nemlig den sproglige mangfoldighed , en mangfoldighed , som for jeblikket lider under , at der p de elektroniske motorveje kun anvendes t sprog , nemlig det engelske , som ikke kun er eneherskende p det teknologiske omrde , men inden for kommunikation i det hele taget .
Det truer med at ensrette tanken og hindre mange af Unionens borgere adgang til information , udvikling og viden .
Derfor kan vedtagelsen af dette program kun bifaldes , da det redder og fremmer vor sproglige arv , samtidig med at det sikrer alle EU-borgere uden undtagelse muligheden for at f adgang til information .
<P>
Den anden fordel er af konomisk art . Den bygger p den kendsgerning , at virksomheder , hvis aktiviteter tidligere var begrnset til lokale markeder , for fremtiden vil finde internationale veje takket vre de flersprogede produkter .
Ved prsentationen af Kommissionens forslag , med adskillige ndringsforslag fra Kulturudvalget , vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p et alvorligt sprgsml , som vedrrer retsgrundlaget : formlet med programmet er at fremme anvendelsen af teknologi og metoder , som kan reducere omkostningerne ved overfrsel af informationer mellem sprogene , at styrke sprogindustrierne og udvikle flersprogede tjenester .
Her m man sprge sig selv , om fremme af Unionens sproglige mangfoldighed er et objektivt ml i sig selv eller et middel til at fremme informationssamfundet p internationalt plan .
<P>
Kulturudvalget har klart tilkendegivet den holdning , at det konkrete program er hovedformlet , og at det indeholder passende midler til sin gennemfrelse .
Derfor er programmets politiske dimension blevet vgtet hjere end de industrielle konsekvenser , hvilket krvede en ndring af retsgrundlaget .
Flgelig er det vort faste krav til Rdet og Kommissionen , at dette forslag under alle omstndigheder ogs baseres p artikel 128 og ikke kun p artikel 130 , som ville give et meget begrnset perspektiv for dette problem .
<P>
Europa-Parlamentet vil vre parat til at anmode om Den Europiske Domstols afgrelse , ikke kun for at finde sttte til sin holdning i dette konkrete tilflde , men hovedsagelig for at sttte og bekrfte de kulturelle vrdiers vigtige rolle i den europiske infrastruktur .
<P>
Kommissionen har fastlagt tre aktionslinjer : sttte til opbygningen af en infrastruktur for sprogressourcerne , styrkelse af sprogindustrierne og fremme af anvendelsen af avancerede sprogvrktjer i Europas offentlige sektor .
Programmet slutter i 1998 og har et budget p 15 mio ecu .
<P>
Jeg vil nu komme ind p nogle af de vigtigste af Kulturudvalgets ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 1 , 2 og 7 har til forml at give Kommissionens forslag den rette kulturelle dimension , idet artikel 128 ogs anvendes som retsgrundlag .
P samme mde lgger ndringsforslag 8 , 9 og 10 vgt p den sociale side af informationssamfundet og p ndvendigheden af at sikre demokratisk adgang til information for at beskytte visse befolkningsgrupper og undg isolering af disse .
<P>
ndringsforslag 11 understreger den fare for  dialektisering  , som alle sprog er udsat for , hvis de forbliver i udkanten af informationssamfundet .
<P>
ndringsforslag 23 og 39 understreger den konomiske synsvinkel .
De direkte involverede virksomheder i dette program er de sm og mellemstore virksomheder , og det er ndvendigt , at vi beskytter og hjlper disse .
<P>
ndringsforslag 25 foreslr , at strukturfondene anvendes af medlemsstaterne til at fremme bevarelsen af vor sproglige arv .
<P>
Mange af ndringsforslagene forsger at henlede opmrksomheden p de mindre udbredte EU-sprog og krver , at man undersger muligheden for flles aktioner med andre sociale programmer som f.eks. ARIANE .
Endelig foresls det , i betragtning af programmets store betydning , at budgettet forhjes fra 15 til 20 mio ecu .
<P>
Til sidst vil jeg minde om , hvor vigtigt det er at bevare Unionens sproglige arv og navnlig srge for , at den ikke i fremtiden drukner i informationsmotorveje med et uforsteligt indhold .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rette en srlig tak til Kommissionen for dens fremragende initiativ og udtrykke nsket om , at dette forslag realiseres s hurtigt som muligt og fr den kulturelle dimension , det fortjener .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Fru Mouskouri , ud over den almindelige parlamentariske hflighed , som plgger mig at takke Dem , vil jeg gerne i dag takke Dem srligt eftertrykkeligt i betragtning af , at vi i denne institution med alle de budgetmssige og tekniske vanskeligheder arbejder med en komplet flersprogethed .
Og desuden vil der vre et nske om , at de mange sprog , der eksisterer inden for Den Europiske Unions omrde , skal styrkes .
Deres ord , som understreger vigtigheden af sprog som en kulturelt element , er et meget vigtigt aspekt , og jeg kan forsikre Dem , at Deres indlg har lydt som den sdeste musik i alle vores rer .
<SPEAKER ID=188 NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer ! Lad mig frst hjerteligt lyknske fru Mouskouri for hendes raffinerede , fremragende betnkning om Kommissionens forslag til fremme af den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet .
<P>
Jeg sttter hende absolut i hendes bestrbelser p at lfte dette trerige program ud over Kommissionens snversynede , rent konomiske betragtningsmde .
Sproglig mangfoldighed er netop ikke bare et konomisk gode , der sgar udgr en hindring .
De begreber , som Kommissionen anvender , som f.eks. sprogindustri , sprog som produkt og lignende , lader fuldstndig ude af betragtning , at sproglig mangfoldighed er en kulturel rigdom og et identitetskendetegn af hj rang .
<P>
Denne kulturelle arv glder det om at bevare .
Derfor er det bedst at bruge artikel 128 som retsgrundlag .
Denne artikel handler om kultur og fremhver ogs ikke-kommerciel kulturudveksling .
Den sikrer Parlamentet medbestemmelse i stedet for blot en hring i henhold til artikel 130 , som Kommissionen foreslr .
<P>
Da jeg afgiver udtalelsen for Budgetudvalget , vil jeg komme med et par finansielle synspunkter .
De beskedne bevillinger til dette program p i alt 15 millioner ecu kunne forhjes ved at ndre de finansielle overslag , ellers vil de belaste andre punkter inden for udgiftsomrde 3 .
Bevillingerne skal sikres rligt i budgettet , i hvilken forbindelse der skal tages hensyn til den hidtidige budgetgennemfrelse .
Dette inkluderer ogs omkostningerne til administration .
Eventuelle indtgter som flge af , at reprsentanter fra tredjelande deltager , er i vrigt ikke medtaget i regnskabet .
Det str ikke klart , hvor mange embedsmnd der allerede er aktive p dette omrde ; der krves en udvidelse af personalet med yderligere to embedsmnd og to nationale tjenestemnd .
Dobbeltarbejde og omkostninger br under alle omstndigheder undgs .
Derfor skal programmet kobles sammen med andre programmer , f.eks. INFO 2000 eller TELEMATICS .
Det betvivles imidlertid , om det rdgivende udvalg kan overskue at fremme ikke blot megaprojekter , men ogs smprojekter .
Disse to punkter om det rdgivende udvalg og udvidelsen af personalet skal behandles under de rlige budgetprocedurer .
Jeg takker nok en gang mange gange ordfreren for at have overtaget Budgetudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=189 NAME="Ahern">
Hr. formand , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi mener , at det er af afgrende betydning for Den Europiske Union at formulere en politik , der p den ene side sigter mod at garantere og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed inden for Unionen i informationssamfundet , og p den anden mod at udnytte de helt klare fordele , Unionen har , med hensyn til viden om og erfaring med flersprogethed til nye konomiske og jobskabende muligheder .
<P>
Ethvert effektivt initiativ m begynde med solid viden om det pgldende problem .
I denne forbindelse er Kommissionens dokument skuffende .
Faktisk indeholder det , bortset fra en meget omtrentlig vurdering af den finansielle dimension - der ikke er underbygget , og som mangler detaljer og henvisning til jobskabelse - ikke den mindste analyse af det pgldende marked .
Dette forekommer os at vre en hjst skadelig undladelse .
<P>
Det ville vre nskeligt , om Kommissionen kunne gennemfre sit forslag ved ogs at foretage en grundig analyse af verdensmarkedet og de europiske markeder og af de europiske virksomheders styrker og svagheder .
Det ville skabe mulighed for at foretage nogle fornuftsbaserede valg og at koncentrere anstrengelserne om bestemte ml .
<P>
Det er klart , at dette program langt fra lever op til den situation , det beskriver .
I betragtning af de fordele , virksomhederne i Unionen har , fortjener deres aktiviteter p dette marked at blive stttet .
Dette program er i sin nuvrende form ikke i stand til at yde den ndvendige bistand , det kan i bedste fald gde jordbunden .
<P>
Udviklingen af globale kommunikationsmidler baseret p multimedier kan bringe Unionens kulturelle og lingvistiske mangfoldighed i fare .
Det er derfor passende i denne forbindelse at formulere en politik til forsvar for de forskellige kulturelle og sproglige identiteter , der allerede findes , og hvis antal naturligvis er langt hjere end antallet af officielle sprog i de europiske institutioner .
<P>
I denne forbindelse kan indfrelsen af nye oversttelses- og tolkningsteknikker hjlpe de skaldte mindretalssprog til at trives .
P den anden side kan teknologisk udvikling , der vil fre til tilvejebringelse af nye oversttelses- og tolkningsredskaber , stte Den Europiske Union i stand til p konomisk gennemfrlig vis at udnytte sin naturlige knowhow med flersprogethed p verdensplan .
Markedet for disse nye sprogteknologiske vrktjer er hjst lovende , i srdeleshed med hensyn til jobskabelse og eksport .
I denne forbindelse m Unionen fre en interventionspolitik ved at supplere og sttte de europiske virksomheder , der er get ind p dette marked .
<P>
Jeg vil nu gerne komplimentere ordfreren p Den Grnne Gruppes vegne og sige , at min nye computer derhjemme synger for mig , men ikke med den rigdom og mangfoldighed , som ordfreren selv gr , eller som er karakteristisk for den menneskelige stemme i almindelighed , og computeren vil aldrig erstatte mennesker .
<P>
Jeg deler hendes opfattelse af , at vi m afvise den nemme lsning med kun engelsk : Vi m tage konkrete skridt til at fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed i informationsalderen .
Retten til adgang til informationsteknologi p modersmlet m g hnd i hnd med fremme af sprogundervisning .
<P>
I denne forbindelse bruges de ikke-officielle sprog , der har status som anerkendte p regionalt niveau til kommunikation , bde til viderebringelse af teknisk information og til undervisning og kulturelle aktiviteter .
Mangfoldigheden af de sprog , der bruges i Den Europiske Union , udgr en rigdom , som m bevares og dynamisk udvikles , bde fra et kulturelt synspunkt og for at sikre konomiske sidegevinster for sprogindustrien .
De initiativer , der tages i dette program , br hjlpe med til at skabe et gunstigt milj for styrkelse af sprogindustrien .
<P>
Jeg takker oprigtigt ordfreren for hendes bestrbelser .
Endelig m vi skabe et milj , der er gunstigt for udvidelse af sprogindustrien og fremme udviklingen af flersprogede tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , jeg lyknsker fru Mouskouri med denne betnkning , som handler om fremmen af Fllesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet . Europas rige kulturarv er tt knyttet sammen med de mange sprog .
Udviklingen af globale netforbundne informations- og kommunikationstjenesteydelser vil kunne ve strk indflydelse p de sprog , vi bruger .
Borgere , der ikke kan kommunikere normalt p hovedsprogene , vil kunne blive hindret i fuld deltagelse i vort samfund , der stadig bliver mere og mere informationsorienteret .
<P>
Da information angr alle samfundsplan for at sikre alles fulde medvirken , er lige muligheder for alle et centralt anliggende .
Hvis vi tillader informationsrevolutionen at kre uantastet frem , vil dette kunne medfre et toklassessamfund .
Mange af minoritetssprogene har vanskeligheder p grund af det foranderlige kommunikationsmnster .
Hvis de nye teknologier fr fuld gennemslagskraft , kan dette medfre , at processen i retning af en truende tilintetgrelse af Det Europiske Fllesskabs sproglige og kulturelle mangfoldighed fremskyndes .
<P>
Jeg har netop bladet en rapport fra  Euromosaik  igennem , hvor det handler om minoritetssprogene , og hvor der gres opmrksom p , at tidligere forslag angik emotionelle , traditionelle aktiviteter som f.eks. folklore , mens det i dag ogs handler om at forhindre , at minoritetssprogene bliver socialt og konomisk marginaliserede , og at det ogs er afgrende , om det pgldende sprog bliver brugt i arbejdsmssig sammenhng .
Det vil sige , det i dag ikke blot drejer sig om kulturelle , men ogs om konomiske foranstaltninger .
<P>
Det kritiseres i vrigt ogs , at der ikke blot str for f midler til rdighed , men ogs at de ikke altid bruges effektivt .
Det er ndvendigt med helt klare direktiver for i de lige muligheders navn at sikre en balance mellem de store sproggrupper og de sprog , som der bruges i mindre , nationale eller regionale grupper i Europa .
For at transformere kommunikationsteknologier til salgbare produkter er det pkrvet med ressourcer som elektroniske ordbger , terminologiske databaser , sprog- og grammatikdatabaser .
<P>
Her skal man bestrbe sig p at tiltrkke investeringer fra den private sektor som de sm og mellemstore virksomheder .
Sm virksomheder - fru Mouskouri kom ogs ind p dette - , der konfronteres med store og diversificerede markeder , skal ogs tilbydes adkvat sttte .
Der er allerede gjort betydelige investeringer i produktionen af sproglige ressourcer fra medlemslandenes , Kommissionens og private virksomheders side .
Men disse er imidlertid for strstedelens vedkommende ensprogede , og desuden er de eksisterende systemer ikke kompatible .
<P>
Den sproglige mangfoldighed i Europa er betydelig , hvis man sammenligner med f.eks. USA eller Japan .
Europa har den videnskabelige og teknologiske kompetence og den konomiske styrke , og vi m ogs have den politiske vilje til at opretholde vor sproglige mangfoldighed i informationstidsalderen , sledes som det nskes af Europas borgere .
Jeg betoner nsket fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om at forhje det beskedne finansieringsgrundlag p 15 til 20 mio ecu .
Borgerne skal sikres deres grundret til adgang til information p deres europiske modersml .
Det europiske samfund m ikke spaltes i informerede og uinformerede .
Europas mangfoldighed er vor rigdom .
Vi m fremme denne og bevidst investere i den .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere vor kollega fru Mouskouri med hendes fortrffelige arbejde og med hendes overbevisnings styrke .
Den sproglige mangfoldighed i Unionen ligger mig meget p sinde .
Den er ikke bare en konomisk byrde , som vi forsger at lette ved hjlp af teknologi .
Den er frst og fremmest en kulturel trumf , en kostbar ting , og sledes noget vi skal hge om .
<P>
Vore borgere tillgger det betydning , af mange grunde .
Vi m sttte dem heri , ogs fra europisk side .
I s henseende er programmet et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det tredje og til slut , en mishagsytring .
Jeg er absolut ikke enig i retsgrundlaget , og jeg sttter fuldt ud ordfreren p dette punkt .
Det er naturligvis fornuftigt at give et program som dette en plads inden for industripolitikken .
Det fremmer den konomiske integration , de sm og mellemstore virksomheders chancer og sprogindustriens konkurrencesituation .
Men det er en juridisk og politisk fejl kun at bruge artikel 130 som retsgrundlag .
For det frste fordi Regionsudvalget og Parlamentet bliver sat helt og delvist uden for spillet .
For det andet , og navnlig , fordi dette underkender denne sags kulturelle dimension .
Sprog er p een gang grundlaget for kultur og en af dens udtryksformer .
Jeg kunne godt tnke mig at f et svar fra Kommissionen , og helst et ja eller et nej , p hver af de to flgende sprgsml .
Indgr sproglig mangfoldighed efter Kommissionens opfattelse som et aspekt af kulturel mangfoldighed i henhold til artikel 128 i traktaten ?
Og to , hrer den sproglige mangfoldighed til vor europiske kulturarv i henhold til artikel 128 i traktaten ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg vil hilse Kommissionens forslag om vedtagelse af programmet til fremme af den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet velkomment og ligeledes takke fr . Mouskouri .
<P>
Ingen tvivl om , at en samordning af sprogtjenester og informationscentre er en af vejene frem .
Man br imidlertid passe p ikke at marginalisere randomrderne yderligere , som , fordi de ikke har den egnede infrastruktur og knowhow , skal arbejde hrdere for at tilpasse sig og har strre behov for sttte .
<P>
Truslerne mod de mindre udbredte sprog i Europa og mod den flersprogede europiske kulturs fremtid er ogs til stede .
Vi er ndt til at sige nej til et ensidigt sprogligt kulturelt udtryk , og dette er ogs , hvad fr . Mouskouris fremragende betnkning understreger .
Derfor er vi ndt til at styrke bestrbelserne p at sttte de kulturelle produkter , som gengives p de forskellige EU-landes sprog .
<P>
Disse overvejelser dannede i vrigt ogs grundlag for vor sttte , via MEDIA II , til gunstig behandling af flersprogede audiovisuelle projekter .
Det samme var tilfldet med INFO 2000 i forbindelse med overgangen fra trykte til elektroniske udgivelser , og ogs ARIANE-programmet om oversttelse blev udformet i denne nd .
<P>
Vi skal nu sttte forgelsen af bevillingerne til finansiering af sproglig mangfoldighed inden for rammerne af informationssamfundet .
Desuden br artikel 128 tages i anvendelse , som det blev sagt fr , s vi sammen med artikel 130 fr et dobbelt retsgrundlag for dette programs udprgede kulturelle karakter .
Endelig m vi fastholde , at alle lande br have adgang til informationscentrene og til informationssamfundets tjenester p deres eget sprog .
<P>
Som det ogs blev understreget her - og det gldede mig at hre den samme holdning udtrykt af medlemmer , der behersker det engelske sprog - er den nemme lsning , engelsk , dette sprog , som anvendes s snvert og kodificeret , alene hverken i stand til at reprsentere eller forsvare vort multikulturelle Europa .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , de europiske sprogs fremtid i Europa er et centralt problem i Den Europiske Unions politik , selv om denne ikke ser ud til at have gjort sig det klart , hvis man skal dmme efter dette programs ringe omfang .
Programmet m drftes og behandles under hensyntagen til hele dets righoldige problematik og med deltagelse af alle Unionens institutioner , medlemsstaterne , specialiserede institutioner og berrte virksomheder .
<P>
Mouskouri-betnkningen er et fremragende problemkatalog , der afspejler forfatterens bne holdning .
Blot havde jeg gerne set en klarere fastlggelse af prioriteter .
Sprogpolitikken skal fres p mange forskellige niveauer .
<P>
For det frste er der modersmlproblematikken .
Alle lande og sprogomrder har behov for at opkvalificere undervisningen i deres eget sprog i skolen . Det er selve fundamentet , og dette fundament findes ikke i dag .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om funktionel tosprogethed . Enhver borger br lige fra grundskolen bibringes kendskab til den europiske sproglige mangfoldighed og uddannes til at blive to- eller om muligt tresproget .
Det er et fundament for unionsborgerskabet .
<P>
For det tredje er der oversttelsesproblematikken . Formidlingen af viden , det vre sig af kunstnerisk , litterr eller videnskabelig art , br kunne foreg p alle sprogene med sttte i en sammenhngende flles politik , og medlemsstaterne og i nogle tilflde , hvor hensynet til subsidiaritetsprincippet tillader det , Den Europiske Union , m bestrbe sig p at skabe en infrastruktur af flles sprogressourcer .
Problemerne vedrrende videnskabelig og teknologisk oversttelse , litterr oversttelse og multimedieoversttelse br behandles hver for sig i overensstemmelse med de specifikke problemstillinger .
<P>
For det fjerde er der sprgsmlet om Unionens og medlemsstaternes officielle politikker .
Sprogpolitikkerne i Europa br tage hensyn til de nationale og regionale sprog og ogs til mindretalssprog og ikke-europiske sprog , der tales af samfund , der er bosiddende i Europa .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg med en sidste betragtning og et forslag .
Betragtningen drejer sig om oversttelse og tolkning i internationale fora .
Den fremtidige anvendelse af sprogene i internationale organisationer br gres til genstand for ngterne og pragmatiske overvejelser , hr. formand .
Det er efter min mening en alvorlig fejltagelse at trkke pistolen , s snart der er tale om at begrnse antallet af arbejdssprog .
Det er ikke her vores identitet skal st sin prve .
Konkluderende vil jeg sige , at det i forbindelse med ivrksttelsen af dette trerige fllesskabsprogram vil vre hensigtsmssigt at afholde en stor international konference om de europiske sprogs fremtid med henblik p at afklare , hvad der skal gres , nr dette program udlber i 1998 .
Det er mit forslag til Kommissionen .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Jeg stemmer for denne betnkning og takker fr . Mouskouri for de meget klare forbedringer af Kommmissionens tekst , hvilket der , for at vre helt rlig , virkelig var behov for .
<P>
Kommissionen har sandelig anlagt en meget nationalkonomisk indfaldsvinkel , som kommer til udtryk i valget af retsgrundlag , artikel 130 , stk . 3 .
Man genkender Bangemann-rapportens nd og bogstav , nr der tales om at gre brug af stordriftsfordele , nr man betragter flersprogetheden som et konomisk gode , nr man taler om sprogindustrien og endelig nr man opfatter den sproglige mangfoldighed som en hindring , der medfrer negative omkostninger , og foreslr at arbejde p at overvinde disse sprogbarrierer for at kunne drage nytte af fordelene ved det indre marked , og her har jeg i hj grad citeret fra betnkningen .
<P>
Som det strkt anbefales i betnkningen , er det absolut ndvendigt at fastholde artikel 128 som retsgrundlag og i disse det binre talsystems tider - det sprog , computere anvender - holde je med , at engelsk ikke bliver eneherskende p informationsnettene , og samtidig srge for , at informationssamfundet ikke skaber en ny opdeling af samfundet som flge af diskriminering .
For at undg dette m alle sprogene have en plads i centrum af informationssamfundet , og vi br specielt sttte minoritetesprogene , heriblandt de regionale sprog .
<P>
Ud fra den synsvinkel vil man kunne udnytte strukturfondene til at bevare og udvikle medlemsstaternes sproglige kulturarv .
Det glder om at passe p , at ikke kun megaprojekter begunstiges ; de mere beskedne projekter br stttes og med dem de sm og mellemstore virksomheder , som udvikler vrktjer , metoder og flersprogede tjenester .
Lad os ikke glemme , at ulighederne i vore samfund fremviser dybt kulturelle dimensioner , som giver sig udtryk i udstdelse og marginalisering .
Inden for sprog svel som inden for andre kulturelle omrder er det stadig ndvendigt , som Brecht sagde om teatret , at  udvide kredsen af kendere  .
Der mangler endnu at blive skabt de rette betingelser for en sdan udvidelse , og hertil krves et budget , der lever op til disse ambitioner .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Jeg vil gerne takke Nana Mouskouri for den glimrende mde , hvorp hun har udfrt den yderst vanskelige opgave , som det er at fastholde alle de kulturelle og konomiske vrdier , der str p spil , nr en ny form for samfund , informationssamfundet , vokser frem .
<P>
Det udgr p n gang en mulighed og en risiko for Den Europiske Unions lande .
En mulighed , fordi udviklingen af sprogteknologien vil gre det muligt at begrnse den trghed og de omkostninger , som altid flger med flersprogethed , og muliggre hurtig oversttelse fra et sprog til et andet .
En risiko , fordi virksomhederne , hvis brugerne ikke er tilstrkkeligt opmrksomme eller krvende , vil vre strkt fristede til at udnytte fremskridt inden for sprogteknologien til fordel for et ensrettet , etsprogligt kommunikationsmiddel baseret p anglo-amerikansk , og som ender med et teknisk sprogmonopol , et blandingssprog , et internationalt sprog , som vil medfre forringelser for alle sprog , ogs det engelske .
<P>
Den forskning , der har fundet sted inden for sprogindustrien , gr den i dag til en vigtig sektor , der rummer industrielle udviklingsmuligheder .
Det er et marked i vkst , som landene i Den Europiske Union har gode chancer for at vinde fodfste i , forudsat at de beslutter sig for at fre en tilstrkkelig voluntaristisk politik .
Denne markedspenetration kan foreg i samarbejde med lande uden for EU , isr de nordamerikanske lande .
Jeg tnker her p Quebec , hvor man er specielt langt fremme inden for forskning i kommunikationsindustrien , og som i jeblikket sger erhvervspartnere og finansielle partnere for at n op p en strrelse , der vil kunne binde an med det internationale marked .
<P>
Den sproglige mangfoldighed er ikke et rent europisk fnomen , men udgr en verdensomspndende udfordring , som berrer svel vort kontinent som det amerikanske . Vore partnere p den anden side af Atlanten har taget denne udfordring op tidligere og bedre , end vi har .
Sledes har NAFTA valgt at stte flersprogethed i forgrunden ved at indfre tre officielle sprog : spansk , fransk og engelsk .
<P>
Informationssamfundet kan ogs udgre en trussel mod vor sproglige kulturarv , fordi anvendelse af nye teknologiske vrktjer medfrer brug af en ny terminologi , der i dag er skabt p pragmatisk vis af brugerne og derfor som oftest bygger p et fordrejet amerikansk .


<P>
I den henseende understreger fru Mouskouris betnkning vldig godt ndvendigheden af at skabe terminologier , som undgr ensretning og giver mulighed for at bevare hvert enkelt sprogs srlige kvaliteter og dermed den srlige forbindelse til vor flles kultur .
Den vgt , ordfreren lgger p sttten til teknologierne , er lige s vigtig . Man ser faktisk , at de tjenester , der anvender sprog , som er mindre udbredte end engelsk , p informationsnettene , generelt rder over ringere redskaber , hvilket vanskeliggr deres adgang til nettene .
Brugerne fristes derfor til at ty til de mere dominerende , men sdvanligvis amerikansk-sprogede tjenesteudbydere .
<P>
Flersprogethed er et grundlggende element i Europa .
Det er ikke et handicap , men en rigdom , som det er vigtigt at bevare , at respektere , at fremme .
For et Europa , som respekterer de folk og de nationer , det bestr af , br dette vre et absolut prioriteret samarbejdsomrde .
Gruppen Nationernes Europa takker Nana Mouskouri for at have gjort opmrksom p dette p en overbevisende og effektiv mde .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand ! Vore sprogs mangfoldighed er en integreret del af vor kulturelle arv og skal bevares og plejes .
Det planlagte handlingsprogram vil sttte dette vigtige ml .
Men jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p et aspekt , som man mske glemmer lidt , og det er minoritetssprogene .
Ogs de er udtryk for den kulturelle mangfoldighed , og det glder mig derfor , at ordfreren i flere ndringsforslag har taget dette vigtige sprgsml op p konstruktiv mde .
<P>
Hensynet til minoritetssprogene er ndvendig i programmerne , ogs nr det drejer sig sprog , der kun er officielle sprog uden for Unionen .
Netop disse sprog m ikke udelukkes fra informationssamfundet .
<P>
I f.eks. strigs sydligste delstat , Krnten , bor der et betydeligt slovensk mindretal , hvor det strigske skolesystem p forbilledlig vis tager hensyn til dette mindretals sprogpleje .
Det samme kan desvrre ikke siges at gre sig gldende for det tysksprogede mindretal i Slovenien .
Men uanset er det vigtigt at have opmrksomheden henvendt p pilotaktioner for netop sdanne sprogminoriteter og gennemfre dem , sledes som foreslet i ndringsforslag nr .
29 . I forbindelse med udvidelsen mod st , der naturligvis berrer strigske grnseregioner strkt , kunne den slags aktioner udlse interessante synergier .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , rede medlemmer , frst og fremmest vil jeg ogs gerne lyknske fru Mouskouri med hendes fremragende arbejde og understrege vigtigheden af det emne , vi beskftiger os med , og den rolle , Europa-Parlamentet br spille i alt , hvad der vedrrer sikring og fremme af den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet .
<P>
Informationssamfundet giver os mulighed for at styrke den vigtigste europiske bastion , som er en rig kulturel , historisk og sproglig arv , idet det giver os mulighed for at yde nye tjenester til et strre europisk publikum .
Gennem de skaldte  informationsmotorveje  udbredes kulturen og sprogene hurtigere og i videre udstrkning inden og uden for Europa .
<P>
Den europiske opbygning br udvikle sig ud fra respekten for borgernes kulturelle og sproglige arv , og initiativer som dette bidrager til at fremme denne mangfoldighed .
Vi br udnytte de udfordringer og muligheder , informationssamfundet giver os , til fordel for de europiske borgere og sledes sikre et af fllesskabsrettens grundlggende principper , som er lige muligheder for alle .
Brugen af alle fllesskabssprogene i kommunikationsnettene er afgrende for udviklingen af en information og kommunikation , der er tilgngelig for alle , eftersom de borgere , der ikke er i stand til at kommunikere p de meget udbredte sprog , som f.eks. engelsk , kan vre unddraget en hvilken som helst form for kommunikation eller i hvert fald vre ringere stillet end andre .
<P>
Parlamentet br som et organ , der reprsenterer de europiske borgeres interesser , deltage aktivt i driften , ivrksttelsen og resultaterne af programmet , og overvge , at der opstr en synergi mellem dette program og de vrige programmer , der vedrrer informationssamfundet , eftersom det er indlysende , at en koordinering af programmer forhindrer dobbeltarbejde , som desvrre ofte er normal praksis i Unionen .
<P>
Af alle disse grunde , hr. formand , vil jeg gerne igen give udtryk for min sttte til ordfrerens betnkning og gentage min oprigtige lyknskning med hans arbejde .
Vi br ogs sttte fllesskabsinitiativer som dette program til fremme af den sproglige mangfoldighed , der sikrer en total beskyttelse af flersprogetheden ved anvendelsen af elektronisk information .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg sttter Kommissionens trersprogram til fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet via sttte til ny teknologi og udvikling af flersprogede tjenester .
Jeg sttter ogs ndringsforslaget fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om at forge budgetbevillingen fra 12 mio ECU til 16 mio ECU .
Vi m alle sikre , at udbredelsen af moderne teknologi styrker snarere end svkker Europas rige flersprogede mangfoldighed .
<P>
Den voksende vgt p et globalt netvrk af informations- og kommunikationstjenester , der domineres af engelsk , m ikke underminere det brede spektrum af europiske kulturer og sprog .
Dette program sigter mod at sttte de producenter , der vil levere stttemateriale og manualer p forskellige sprog og finde p mder , hvorp man kan udarbejde onlineordbger og terminologibanker p flersproglig basis og opmuntre til strre udbredelse af softwareprodukter .
Nr engelsk er fast etableret som det vigtigste internationale hjteknologiske sprog , er der frygt for , at de , der ikke taler engelsk , ikke bliver i stand til at f udbytte af de forskellige tjenester , der er til rdighed , hvilket vil mindske informationssamfundets indflydelse p skoler , erhvervslivet og for hjemmene .
<P>
Der er begrundet frygt for , at den sproglige mangfoldighed , der skyldes de 45 nationale og regionale sprog , som tales af EU ' s 270 mio indbyggere , vil blive kvalt af et eller to hovedsprog , der kommer til at dominere .
Vi br ikke se bort fra den kendsgerning , at 20 % af vore borgere taler mindretalssprog .
Disse sprog m ikke lide under nogle f hovedsprogs dominans .
De indbefatter naturligvis det frste sprog i mit land , irsk .
<P>
Folk m have adgang til informationer p deres eget sprog .
Jeg hber , at rdsmdet om telekommunikation den 27. juni vil vre klogt og forudseende nok til at sttte disse fremsynede forslag fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , David og Goliat , sm sprog versus store sprog .
Jeg vlger bevidst denne sammenligning , fordi jeg er overbevist om , at de sm sprog ikke vil komme til at stte trskoene , heller ikke p grund af revolutionen i informationssamfundet .
De mange sprog er vor rigdom , og information p eget sprog er en grundlggende ret for den europiske borger .
Men de sm sprog bliver sat under hrdt pres .
<P>
I begyndelsen af 1995 var jeg stadig i clinch med Alain Lamassoure , der ville begrnse arbejdssprogene i Den Europiske Union ved yderligere udvidelse .
For tre uger siden mtte jeg stille et sprgsml til kommissr Cresson , som i et brev havde givet instrukser til sine generaldirektorater om at udfrdige enhver korrespondance med landene i Mellem- og steuropa p fransk , selv svar p breve p engelsk og tysk .
Jeg synes ikke , at det er srlig venligt , og hvem i Central- og steuropa kan forst fransk ?
<P>
Det er alligevel lovende , at Kommissionen i dette forslag vil fremme den sproglige mangfoldighed i en Europisk Union , hvor informationssamfundet bliver uigenkaldeligt mere dominerende , og hvor man mestendels vlger engelsk .
Der findes stadig tallse problemer i forbindelse med indfrelse af flersprogede produkter , og derfor er dette forslag s vigtigt .
Vi m lede efter lsninger til at f nedbrudt disse sprogbarrierer .
Nr disse lsninger foreligger , vil vi opleve helt nye former for konomisk aktivitet , som isr de sm og mellemstore virksomheder kan f udbytte af .
<P>
Bravo fru Mouskouri .
Min gruppe er ogs enig i fru Mouskouris ndringsforslag om at vlge artikel 128 og ikke 130 som hjemmel .
Det drejer sig om mlet sproglig mangfoldighed .
Industrien spiller en vigtig rolle , der skal udvikles teknologier , sprogindustrien skal udvides , men at holde sit eget sprog i hvd er dog alligevel primrt et kulturelt anliggende .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Larive .
De ved udmrket , at formandens hammer ikke bruges for at tage ordet fra Dem , men derimod for at gre Dem opmrksom p , at Deres taletid er opbrugt .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , selv om min gruppe anser Rdets forslag til oprettelsen af dette program for meget positivt , beklager den imidlertid , at bevillingen ikke er tilstrkkelig til at gennemfre mlstningerne for fremme af den sproglige mangfoldighed i det nye informationssamfund .
<P>
Det europiske charter for minoritetssprog siger , at man br undertrykke enhver form for diskrimination i brugen af disse , og beskyttelsen af dette princip kan vre i fare som flge af de nye former for kommunikation , der udsendes p privilegerede sprog .
Samtidig undervurderer Rdet muligvis de ml , der skal ns .
Nr vi i disse programmer har sat os for at give borgerne demokratisk adgang til information , er det vigtigt , at den stilles til rdighed p deres eget sprog .
Samtidig mener jeg , at vi med en passende finansiering af dette program vil kunne srge for , at vores kulturelle mangfoldighed i det nye informationssamfund virkelig bliver en rigdom , samt at denne rige europiske mangfoldighed bliver en afgrende del af vores identitet , som adskiller os fra den informationsverden , der kommer fra USA , og som udelukkende er p engelsk .
<P>
Vores gruppe er overbevist om det ndvendige i ikke at glemme styrkelsen af Unionens minoritetssprog samt de minoritetssprog , vi fr tilfrt af andre personer , som vi modtager p vores omrde .
Dette vil helt sikkert bidrage til at ge den kulturelle mangfoldighed i dette pluralistiske og demokratiske informationssamfund , som vi nsker for Europa .
<P>
Jeg vil slutte med at omtale den spanske stat , hvor sprog som katalansk , galicisk og baskisk udgr en vigtig del af vores kulturarv og som sdan - og ud fra deres officielle karakter - fortjener alle de foranstaltninger , der kan styrke dem .
<P>
Lad mig til sidst omtale sprog som berbisk , som ud over at blive talt i Spanien er et sprog , der tales af tusinder af emigranter , som ogs bidrager til berigelsen af den spanske og europiske kulturarv .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Mohamed Al .
Jeg vil sige det samme til Dem , som jeg sagde til fru Larive . Nr jeg bruger hammeren , er det kun for at De skal vide , at De har opbrugt den tid , De kan disponere over p en s interessant og rolig eftermiddag som denne og i s godt et selskab .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , i denne betnkning rettes det , der somme tider er en utilgivelig forglemmelse i de europiske institutioner .
Man taler ofte om officielle sprog i Unionen , og man glemmer , at mange millioner borgere taler sprog , som ikke er officielle . Men de er officielle sprog i vores forskellige omrder .
<P>
At tale om sproglig mangfoldighed uden at placere disse sprog p samme niveau er en spydighed og en diskrimination af de europiske borgeres sproglige rettigheder .
Jeg vil oven i kbet sige , at disse sprog har brug for ekstra sttte , fordi de str svagere over for informationssamfundets udfordringer .
<P>
Kommissionen siger , at markedskrfterne alene vil ikke i sig selv vre nok til at realisere det flersprogede informationssamfund i Europa , men at det er ndvendigt med en positiv handling .
Dette er - om muligt - endnu mere sandt for de mindre udbredte sprogs vedkommende .
<P>
Parlamentets handling ved i Kulturudvalget at sttte dette aspekt er et vigtigt fremskridt , hvilket jeg er sikker p , den endelige vedtagelse ogs vil vre .
<P>
Navnlig br man understrege sttten til de svageste sprog , navnlig i de tosprogede omrder .
Tosprogetheden er en kulturrigdom , men den er ogs et interessant aspekt i tolerancen og den gensidige respekt .
Det at have to sprog er for nogle af os noget , der hjlper til bedre at forst begrebet respekt for andre , forudsat at vi kan betragte begge som vores egne sprog .
Vi skal tilpasse ordningerne , sledes at disse sprog kan udvikle sig i informationssamfundet , hvor kommunikationen vil ndre sig radikalt .
<P>
Vores verden oplever to forskellige fnomener , som er to sider af samme sag : Globaliseringen med de nye teknologier og innovationen som drivkraft og samtidig en tilbagevenden til det lille samfund , til vores eget , til det , som vi identificerer os med .
Begge tendenser er positive og forenelige .
Jeg mener , sttten til flersprogetheden i informationssamfundet reprsenterer en smuk balance mellem disse to tendenser .
<P>
Derfor , fru Mouskouri , mange tak for Deres betnkning , som jeg er sikker p vil arbejde i denne retning .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne give udtryk for min begejstrede sttte til fru Mouskouris betnkning om vedtagelse af et flerrigt program til fremme af Fllesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet .
<P>
Betnkningen - og de ndringer , som Kulturudvalget foreslr - rummer en prisvrdig opmrksomhed og et meget positivt forslag til gennemfrelsen af Traktatens principper vedrrende kulturpolitikken , bevarelsen og beskyttelsen af Unionens kulturarv og anvendelsen af princippet om enheden i mangfoldigheden .
<P>
Betnkningen og dens ndringsforslag garanterer disse principper , er srlig opmrksom p Unionens ikkeofficielle sprog , som har en anerkendt status p regionalt niveau , og insisterer p anvendelsen af en politik til sikring og fremme af den sproglige mangfoldighed i Den Europiske Union ved at sikre en flersproget information , herunder beskyttelsen af og sttten til de skaldte minoritetssprog , og ved at godkende de ndvendige midler hertil p 20 mio ecu iflge den fordeling , som foresls i ndringsforslag 2 .
<P>
Vost , senyor President , comprn , com a catal , l ' especial importncia del contingut d ' aquest informe , ats el treball que realitzem per defensar llenges europees que , com la nostra , representen la identitat i la cultura de milions de ciutadans europeus , una riquesa espiritual a la qual Europa no pot renunciar , ans al contrari , ha de promoure i recolar .
<P>
For dem , som ikke har kunnet flge dialogen mellem formanden og mig , sagde jeg i et sprog , som tales af millioner af europiske borgere , at vi forstr betydningen af denne betnkning , netop fordi der er millioner af europiske borgere , der er i stand til at udtrykke sig p deres eget sprog , som er et udtryk for deres identitet , og som er en ndelig rigdom , vi ikke kan give afkald p .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Gasliba .
rede medlemmer , selv om De ikke fik fat i hele hr . Carles Gaslibas interessante indlg , mener jeg , det er en god id , at vi vnner os til at hre sproget , og p en dag som i dag og under en debat som denne var det interessant at lytte til et af de sprog , som er en del af den flersprogede kulturrigdom i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=206 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Det flgende citat fra nyudgivet bog om teleoversttelse rammer det centrale i det foreliggende forslag .
Det lyder , som flger : Nu , hvor vi er ved at f de tekniske problemer p plads , ser vi det sande kommunikationsproblem , og det er enormt .
Forskellige sprog venter som hurdler p den anden side af den elektroniske motorvej og afslrer til fulde den tvrkulturelle kommunikations problematiske natur .
<P>
At finde lsninger , det er den meget vanskeligere opgave , som Kommissionen har ptaget sig med dette forslag til et flleseuropisk projekt , sammen med medlemslandene og de pgldende private og offentlige institutioner .
Den betnkning , som ordfreren , fru Mouskouri , har udarbejdet , og som jeg ogs m lyknske hende s mange gange med , deler vor analyse af virkningerne af informationssamfundet p de europiske sprog og omvendt .
<P>
Der er heller ikke nogen afgrende forskel p opfattelserne af aktionerne , selv om Europa-Parlamentet er mere ambitist , end Kommissionen p.t. finder det muligt at vre .
Helt fra starten af vil jeg gerne gre det klart , at programmet om det flersprogede informationssamfund er en del af den omfattende handlingsplan  Europa p vej mod informationssamfundet  og koordineres og skal koordineres med andre aktioner , der er fastlagt i denne plan .
<P>
Efter en omhyggelig analyse af de 59 ndringsforslag har Kommissionen vedtaget at overtage 21 ndringsforslag direkte og 16 delvis eller med mindre tekstndringer .
Jeg vil af tidsmssige grunde ikke lse dem alle op .
Kommissionen er imidlertid ikke i stand til at overtage de resterende 22 ndringsforslag , og jeg vil her komme ind p de vigtigste og begrunde hvorfor .
<P>
Europa-Parlamentet foreslr ud over artikel 130 at anvende artikel 128 som yderligere retsgrundlag og forbinder som logisk konsekvens nogle yderligere ndringsforslag hermed .
Kommissionen holder fast ved artikel 130 , stk . 3 , som retsgrundlag , fordi hovedmlet i denne er at motivere industrien til at udvikle og tilbyde flersprogede produkter og tjenester under anvendelse af avancerede teknologiske og sproglige vrktjer .
<P>
Opretholdelsen af dette retsgrundlag har imidlertid ikke hindret Kommissionen i alligevel at bede Udvalget om Regionalpolitik om en udtalelse , som De sikkert ogs kender .
De europiske borgere bruger mange sprog til kommunikation , og informationssamfundet skal srge for , at de ogs kan det fremover .
Hovedaktrerne , som skal sikre , at borgerne kan benytte deres modersml , er de mange virksomheder , den offentlige sektor og de private organisationer , som hhv. giver information til borgerne og modtager den fra borgerne , samt de specialiserede virksomheder og erhverv , der letter sdanne tjenesteydelser p de forskellige sprog .
<P>
De aktioner , som Kommissionen foreslr , er i frste rkke rettet mod dem for i frste omgang at skrpe bevidstheden , at stimulere samarbejdet og i hjere grad at synliggre formidlingen af sproglige tjenesteydelser .
Disse konkrete ml har fet Kommissionen til at foresl artikel 130 , stk . 3 , som eneste retsgrundlag , selv om Kommissionen fuldt og helt anerkender dette programs virkninger p andre aspekter af livet og samfundet og navnlig p beskyttelsen af den sproglige arv .
<P>
Kommissionens budgetforslag blev anset for at vre for beskeden af Europa-Parlamentet .
Kommissionen gr ud fra , at det som flge af subsidiariteten i frste rkke er medlemslandene , der skal holde for , men at der ogs skal regnes med investeringer fra den private sektor .
Det foreslede program har en lbetid p kun tre r , og programmet er noget helt nyt .
En god grund til i frste omgang at vre beskeden .
Kommissionens budgetforslag p 15 mio ecu er ganske vist moderat , men efter vor mening alligevel passende til at finansiere sonderingsaktioner , fremme forstelsen , mobilisere de berrte parter , skabe grundlaget for institutionelle og sproglige infrastrukturer og fremme brugen af flersprogede vrktjer .
<P>
Jeg m minde Europa-Parlamentet om , at den almindelige finansielle planlgning stter stramme grnser for nye budgetinitiativer , og at de nuvrende begrnsninger i de finansielle overslag p udgiftsomrde 3 er skrpede , det gjorde fru Theato ogs opmrksom p .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at Kommissionen i henhold til flleserklringen om finansielle bestemmelser af 6. marts 1995 ikke fastlgger nogen referencerammer i retsakter , som ikke er genstand for flles beslutningstagning .
<P>
Med hensyn til fordelingen af bevillingerne , dvs. ndringsforslag nr . 58 , kan Kommissionen acceptere , at aktionslinje 1 og 2 fremhves , selv om den offentlige sektors vigtige rolle som demonstrator af flersproget praksis ikke m undervurderes .
Hvad angr synergien med andre programmer , vil jeg gerne henvise til , at bde Kommissionen og Parlamentet er af den opfattelse , at et vellykket samarbejde er og skal vre et ngleord for dette program .
Potentialet i et samarbejde og i synergien er imidlertid ikke begrnset til fllesskabsinitiativer .
Det ville vre kontraproduktivt , hvis disse initiativer blev isoleret i forhold til nationale eller regionale initiativer .
<P>
Det flersprogede informationssamfund kan principielt betragtes som en velse i europisk samarbejde , men det vil sige , at programmet ogs skal vre en attraktiv partner for andre initiativer .
En god og gennemskuelig styring af programmet , bred politisk opbakning og passende finansielle midler er derfor ndvendige .
Lad mig blot fremhve fra mit eget omrde , at vi i vort INTERREG-program ogs sttter netop minoritetssprog for at gre det tydeligt , at disse er en vsentlig del af den europiske mangfoldighed .
Vi er ogs meget bevidste om dette emnes regionalpolitiske betydning .
<P>
Lad mig til slut takke Parlamentets udvalg , specielt Dem , fru Mouskouri , og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier for Deres konstruktive og kreative forslag .
<P>
Jeg beklager , at vi med hensyn til retsgrundlaget er af forskellig opfattelse .
Men vi kan alligevel til dels flge den fortolkning af programmet , som Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier giver .
Vi anerkender , at sproglige kommunikationsproblemer har kulturelle , sociale og politiske konsekvenser .
Programmet er iflge Kommissionen imidlertid isr rettet mod industrien og sprogindustrien , selv om ordet sikkert ikke vkker ubetinget begejstring hos alle .
<P>
Juridiske argumenter tillader ikke Kommissionen at sttte Europa-Parlamentets forslag .
Ikke desto mindre gr Europa-Parlamentet og Kommissionen i samme retning , hvor Parlamentet , og det er det i sin gode ret til , ser lidt lngere og hurtigere frem .
Jeg er overbevist om , at der mellem Parlamentet og Kommissionen hersker flles forstelse for i praksis at fremskynde udviklingen af et flersproget informationssamfund , som tager hensyn til den europiske mangfoldighed .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg stillede to ganske konkrete sprgsml til Kommissionen .
Jeg kan ganske vist godt leve med , at jeg ikke fr noget svar nu , men jeg gad vidst , om jeg kan f det senere , eller om jeg frst nok en gang selv m stille et skriftligt sprgsml for at vre sikker p et svar .
Det kunne jeg godt tnke mig at vide .
<SPEAKER ID=208 NAME="Mouskouri">
Mange tak for Deres svar , fr. kommissr .
Jeg vil blot sige , at det er meget svrt at acceptere , at Europas mangfoldighed skal industrialiseres .
Det er noget , vi ikke kan g med til .
Europa er ndt til at skabe en infrastruktur , som kan understtte dets sproglige mangfoldighed , dets flersprogede rigdom .
For dette er selve dets kultur , der skal knytte alle staterne sammen om opbygningen af dette Europa .
Jeg mener , at Europas flersprogethed er dets identitet , og hvis vi reducerer den til den industrielle side , begrnser vi ogs dens kvalitet .
Vi begrnser Europas identitet , hvis vi leder den ad informationsmotorvejene , og fr mindre kvalitet , end hvis den fr lov at udfolde sig og antage den dimension , den br have , nemlig den kulturelle dimension .
<P>
Vi vil gre , hvad vi kan , for at fastholde vort standpunkt og hber p Deres forstelse .
<SPEAKER ID=209 NAME="Wulf-Mathies">
Ganske kort blot en bemrkning til Dem , fru Mouskouri .
Vi vil ikke industrialisere Europas mangfoldighed , men tvrtimod benytte industrien , den offentlige sektor og den politiske sfre som instrumenter til at gre denne kulturelle dimension praktisk nyttig for borgerne .
Det er jo det , der m vre vort ml .
Det kan vi som institution ikke gre alene , det kan Den Europiske Union heller ikke gre alene , til dette har vi brug for dem , der skal stille midlerne til rdighed , sledes at borgerne rent faktisk kan kommunikere p den elektroniske motorvej p deres eget sprog .
Jeg tror , at vi er helt enige om dette ml , selv om vi er af forskellige opfattelser med hensyn til retsgrundlaget .
<P>
Jeg vil gerne besvare Deres sprgsml , selv om jeg troede , at jeg allerede havde svaret p dem i forbindelse med Udvalget om Regionalpolitik .
Mske kan vi straks endnu en gang afklare , hvad De er srlig interesseret i .
Mit svar var mske alligevel for generelt .
Vi vil gerne kommentere det mere udfrligt , hvis De nsker dette her eller andetsteds .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.55 )
