<CHAPTER ID=1>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om indsigelserne i forbindelse med debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning ( artikel 47 i forretningsordenen ) .
<P>
Vedrrende punkt II - Atomaffald
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , det undrer mig , at De p grundlag af artikel 47 har godkendt den indsigelse mod debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , der gr ud p at erstatte sprgsmlet om transport af atomaffald med emnet valget i Bosnien .
Jeg henviser til artikel 47 , hvori der str , at et beslutningsforslag fremsat i overensstemmelse med stk . 1 ikke kan opfres p dagsordenen for en debat om aktuelle osv. sprgsml , hvis dets emne allerede er opfrt p dagsordenen for den pgldende mdeperiode .
<P>
Nu forholder det sig helt uden tvivl sledes , hr . Hnsch , at emnerne det tidligere Jugoslavien , Bosnien og valget allerede str p dagsordenen i flere betnkninger , der skal drftes i eftermiddag .
I betnkninger af hr .
Alavanos , hr . Mendiluce Perreiro , hr .
Giansily , hr . Titley og i betnkning af hr .
Pex glder det jo dette emne . Det undrer mig meget , at De overhovedet har tilladt PPE-Gruppens forslag .
Dermed er der skabt prcedens ! Jeg anmoder om , at dette sprgsml vil blive behandlet endnu en gang p Formandskonferencens mde i eftermiddag , da der i praksis hidtil altid er blevet fremfrt det argument , at aktuelle og uopsttelige sprgsml ikke tillades , dersom emnet allerede bliver behandlet i anden sammenhng .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru Roth , vi vil efter Deres nske behandle sprgsmlet i eftermiddag p Formandskonferencens mde , men med hensyn til i formiddag og med hensyn til den aktuelle og uopsttelige debat har Parlamentet truffet sin afgrelse , og derved bliver det .
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds mde den 21.-22. juni i Firenze - Regeringskonferencen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under et om
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelsen af Det Europiske Rds mde den 21.-22. juni i Firenze ; -mundtlige foresprgsler ( B4-0444 / 96 - O-0115 / 96 ) af Lpez for Udvalget om Institutionelle Sprgsml til Rdet og ( B4-0445 / 96 - O-0116 / 96 ) til Kommissionen om regeringskonferencens forlb.Jeg har netop fet at vide , at den italienske udenrigsminister og formand for Rdet , hr . Dini , stadig er undervejs .
Han er endnu ikke net frem . Derfor foreslr jeg Dem en lidt anden fremgangsmde end den normale , dvs. at vi indleder forhandlingen med redegrelsen fra Kommissionen , s at vi ikke spilder tiden .
Jeg vil ogs underrette den italienske udenrigsminister derom . Hr .
Santer , formand for Kommissionen , er rede til at indlede dagens forhandling med sin redegrelse .
Hr . Santer , jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Rds mde , der finder sted i Firenze om et par dage , er af srlig betydning for vor Union .
<P>
Jeg glder mig derfor meget over denne lejlighed til at kunne delagtiggre Dem i Kommissionens holdning til de punkter p dagsordenen for dette mde i Det Europiske Rd , som den prioriterer hjt .
Men inden jeg gr dette , vil jeg straks rose det italienske formandskab for det arbejde , det har gjort i lbet af de sidste seks mneder , og som Firenze-topmdet er en vrdig afslutning p .
<P>
Opgaven var ikke nem .
De problemer , som Unionen stod overfor , var mange og vanskelige , og den interne politiske situation i Italien har ikke kunnet undg at tilfje hr . Dini og hans kolleger yderligere bekymringer .
Ikke desto mindre har de ved at bevare Unionen blandt deres hjeste prioriteter haft held til at f det europiske skib til at bevge sig fremad .
De har holdt den kurs , der blev lagt af Det Europiske Rd i Madrid p trods af alle de ulykkesprofeter og sirener , der kunne have fet dem til at afvige fra den rette vej imod gennemfrelsen af vore ml .
Jeg vil gerne af hele mit hjerte takke de italienske myndigheder , og i srdeleshed hr . Dini , for hans dynamiske og entusiastiske bidrag som formand for Det Europiske Rd og Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Hr . Dini vil om lidt give Dem en gennemgang af hovedindholdet af dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Firenze .
Det er altid det fungerende formandskabs opgave at faststte denne dagsorden . Jeg kan sledes njes med at komme ind p Kommissionens hjest prioriterede omrder .
<P>
Kommissionen nsker nye impulser i kampen imod arbejdslsheden og til brug for regeringskonferencens arbejde , og den nsker , at Det Europiske Rd genopretter den ophjede ro blandt vore institutioner , som er blevet forstyrret p farlig vis som flge af den skaldte  kogalskabskrise  .
<P>
Det er ofte blevet sagt , at beskftigelsen er vor hjeste prioritet .
Det er denne overbevisning , der har fet mig til at foresl en tillidspagt for beskftigelsen , og det er denne samme overbevisning , der har ligget til grund for Kommissionens meddelelse , som jeg forelagde for Dem den 5. juni i Bruxelles under titlen  En indsats for beskftigelsen i Europa - en tillidspagt  .
Jeg vil ikke her komme nrmere ind p detaljerne i denne meddelelse , men jeg vil henlede Deres opmrksom p , at det er vort ml at igangstte en kollektiv indsats , der inddrager de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter ved at definere deres respektive forpligtelser i en global og samordnet strategi .
Alle parter br ptage sig deres ansvar , og alle br ptage sig konkrete forpligtelser p deres respektive niveau .
<P>
Grundlaget for beskftigelsesstrategien findes , og det er solidt .
De femten medlemsstater er siden vedtagelsen af Hvidbogen om  Vkst , konkurrenceevne og beskftigelse  i 1993 get sammen om det samme grundlggende valg af struktur- og makrokonomiske politikker . De har kulegravet dem under de successive mder i Det Europiske Rd .
Desuden har min rundrejse til hovedstderne bekrftet mig i min overbevisning om , at regeringerne og alle arbejdsmarkedsparterne mere end nogensinde er bevidste om den meget hje prioritet , som bekmpelsen af arbejdslsheden antager .
<P>
Den tilgang til problemet , der er skitseret i mit forslag til tillidspagten , er blevet hilst velkommen i de fleste hovedstder .
Arbejdsmarkedsparternes rundbordskonference har understreget dens betydning og hastende karakter , og den trepartskonference , der fandt sted i Rom i sidste weekend , gav den stor tilslutning .
Denne konferences konklusion svarer fuldt ud til Kommissionens meddelelse og svarer njagtigt til nden i mit forslag , der sger at mobilisere alle aktrer og f alle niveauer til at ptage sig deres ansvar .
Jeg nsker , at Det Europiske Rd ved dets mde i Firenze vil indskrive sig i samme nd og i fortsttelsen af dets egne tidligere handlinger , og at stats- og regeringscheferne vil bygge p fundamentet af den sttte , der er registreret for pagten .
<P>
Sledes vil Firenze kunne vre for beskftigelsen hvad Madrid var for den flles valuta , nemlig en bekrftelse af den politiske vilje og en anvisning for ministerrdene i at trffe beslutninger p kort sigt og i at igangstte et arbejde , der skal fre til yderligere beslutninger .
<P>
Gennemfrelsen af tillidspagten vil ikke ske fra den ene dag til den anden .
Som jeg lige har sagt , er der tale om at fastsl ansvaret , mobilisere aktrerne , skabe synergieffekt , bringe dynamik i alle de elementer , der kan bidrage til jobskabelse , det vre sig det indre marked , den makrokonomiske politik m.v. Det m gres i strste hast og i videst muligt omfang .
Der m gres noget konkret p kort sigt .
<P>
Det er den tilgang , som Kommissionen har fulgt i sin meddelelse om tillidspagten , og jeg vil nske , at Det Europiske Rd vil flge os ved at udtale sig til fordel for pagten og stadfste de overordnede linier i vor meddelelse , der for det frste gr ud p at skabe en gunstig makrokonomisk ramme med en vedvarende vkst baseret p valutastabilitet og en sund konomisk politik .
For det andet gr de ud p at udnytte det indre markeds potentiale fuldt ud .
Der m inden rets udgang gres konkrete fremskridt med at fuldende det og forbedre det .
Vi m styrke vor konkurrenceevne , hjlpe de sm og mellemstore virksomheder og udvide vor adgang til verdensmarkedet .
<P>
Et punkt , der ligger mig srlig p hjerte , er gennemfrelsen af de transeuropiske net .
De udgr et vsentligt infrastrukturelement , uden hvilket det indre markeds potentiale ikke vil kunne gennemfres fuldt ud .
Det Europiske Rd har bnligt anrbt om transeuropiske net .
Det skal nu , og det n gang for alle , trffe beslutning om de midler , der skal ivrksttes for at fre dem ud i livet .
Kommissionen har udarbejdet sit forslag med dette for je , og jeg vil bede Det Europiske Rd om at vre tro mod den samme logik , der i vrigt udspringer af dets tidligere beslutninger .
<P>
For det tredje br der sttes fart i reformen af beskftigelsessystemet med en forstrket overvgning af gennemfrelsen af de prioriteter , der blev fastsat ved Det Europiske Rds mde i Essen , ved at aktivere de nationale beskftigelsespolitikker og bne op for fremtidens store jobskabende arbejdspladser .
Den fjerde prioritet er at stille de europiske strukturpolitikker til rdighed for beskftigelsen ved tildeling af de milliarder ECU , som der ikke er indget forpligtelser for , og som er disponible indtil 1999 .
<P>
Det er , hr. formand , mine damer og herrer , vores hjeste prioritet for Det Europiske Rds mde .
<P>
Stats- og regeringschefernes budskab br vre et tillidens budskab .
De vil sledes kunne vise borgerne , at Europa udgr en kraft , en kraft til strre mobilisering i bekmpelsen af arbejdslsheden , - en kraft , der bringer de nationale politikker i overensstemmelse med hinanden , og som vil skabe den mervrdi , der skal til for at komme ud af beskftigelseskrisen .
Et tillidens budskab nsker jeg ligeledes for det andet store emne p dagsordenen for mdet i Firenze , nemlig regeringskonferencen .
<P>
Mine damer og herrer , lad os vre rlige .
Status lige nu er ikke opmuntrende .
Det italienske formandskab indledte arbejdet med et stort engagement , og det er ikke dets skyld , hvis arbejdet mangler dynamik .
Man m konstatere , at forhandlingerne ikke rigtigt er kommet ud af stedet .
Lad os ikke beg den fejl at tro , at vi har god tid eller at vi i ro og mag kan afvente en afklaring af den politiske situation i denne eller hin medlemsstat .
De problemer , der skal lses , er mange og komplekse .
Det er bydende ndvendigt at f dem lst , hvis vi mener det alvorligt , nr vi siger , at vi nsker at forberede Unionen p udvidelsen , som rent principielt er fastsat , hvis vi nsker at overbevise borgerne om , at Unionen er et projekt , som de kan identificere sig med , og hvis vi nsker at undg at beg fortidens fejl ved at skabe den ndvendige margin for en demokratisk debat under , og ikke efter , forhandlingerne .
<P>
Er forhandlerne nu ogs bevidste nok om , hvor bydende ndvendig denne lsning af problemerne er .
Har de en klar vision om regeringskonferencens ml .
Jeg er ikke den eneste , der stiller sig selv disse sprgsml .
Jeg har hrt dette udtalt af talrige delegationer under den konference , der lige er blevet holdt i Rom .
Jeg m konkludere heraf , at medlemsstaterne er ved at blive bevidste om , at der skal ndringer til .
Det er ndvendigt at omstte denne bevidstgrelse til en ny fremdrift , som Det Europiske Rd br give arbejdet .
Det er ndvendigt at stadfste den politiske vilje , der blev tilkendegivet ved bningen af regeringskonferencen i Torino den 29. marts i r .
<P>
Vi m have mere fart p .
Vi m engagere os mere i forhandlingen , og det br ske p det hje ambitionsniveau , som fremtiden med en udvidet , dybtgende og effektiv Union ndvendiggr .
<P>
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , det tredje vigtige emne for Det Europiske Rd i Firenze er den skaldte  kogalskabskrise  , der har bragt Unionen til at vakle i de seneste mneder .
<P>
Vore landmnd overalt i Unionen har lidt alvorlige konomiske tab , vore forbrugere er blevet gjort utrygge , vore institutioner er lammede , og den skade , der er forrsaget af denne krise , er alvorlig .
Det Europiske Rd byder p en mulighed for et vendepunkt , og den m vi gribe .
<P>
Europa-Kommissionen definerede i gr aftes sin holdning , som den vil formulere i et papir til Firenze-mdet - p foranledning af Rdet ( almindelige anliggender ) .
Et princip er srligt vsentligt for Kommissionen .
Alle vore aktioner br vre baseret p , og inspireret af , n eneste og ubetinget drivkraft , nemlig beskyttelsen af vore borgeres sundhed .
<P>
En ophvelse af embargoen af britisk eksport er sledes uundgeligt betinget af den absolutte udryddelse af BSE-sygdommen .
Idet hjemstedet for denne sygdom er Det Forenede Kongerige , er det op til de britiske myndigheder at trffe foranstaltninger til den ndvendige udryddelse af sygdommen .
Det har vret Kommissionens holdning lige siden begyndelsen af krisen den 21. marts i r . Og den vil den bevare til den bitre ende .
Den vil vre upvirkelig over for politisk pres , blokering og veto .
Den mest alvorlige fejl , man her kunne beg , var at gre krisen til en politisk sag .
Man leger ikke med sundheden !
<P>
( Bifald ) Og i respekten for dette princip burde det vre muligt at n til enighed i Firenze om de forelbige betingelser , etaper og procedurer , der skulle gre det muligt skridt for skridt at planlgge en normalisering af samhandlen inden for kvgsektoren med Det Forenede Kongerige , men enhver beslutning br vre baseret p den bedste og seneste videnskabelige viden p omrdet .
Enhver beslutning br obligatorisk gennemg de normale procedurer med fuld deltagelse af medlemsstaternes veterinre og videnskabelige eksperter , og enhver beslutning br underkastes en streng forudgende kontrol med hensyn til dens ivrksttelse , inden embargoen endelig vil kunne ophves .
Der vil ikke blive udstedt nogen blankocheck !
<P>
Kommissionen for dens vedkommende yder sit fulde bidrag , idet den deltager aktivt i sgningen efter en lsning p krisen .
Den forventer , at Det Forenede Kongerige gr det samme , ikke kun ved at trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at genvinde forbrugernes tillid og stabilisere markedet men ogs for at gre det muligt for institutionerne at fungere normalt .
Med andre ord forventer Kommissionen , at ikke-samarbejdspolitikken ophrer . Hvis dette ikke sker , vil der ikke komme nogen aftale i stand i Firenze !
<P>
( Bifald ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har holdt mig til de tre sager , der efter min mening er de vsentligste for topmdet i Firenze , men jeg vil ligeledes udtrykke det nske , at Det Europiske Rd vil sikre , at alt er p plads , for at det ved dets nste mde vil kunne trffe de beslutninger , der skal til for at komme videre i den aftalte plan henimod indfrelsen af den flles valuta .
<P>
Jeg vil ogs nske , at Det Europiske Rd som en konsekvens af de forpligtelser , det ptog sig ved dets mde i Cannes , endelig vil kunne f sat gang i Europol , hvilket vil gre det muligt at intensivere et vsentligt samarbejde med henblik p at styrke den indre sikkerhed i Unionen .
<P>
Det var , hr. formand , mine damer og herrer , de forhbninger og forventninger , som jeg vil formulere her lige inden Det Europiske Rds mde i Firenze , og som jeg ved , ogs er Deres .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hjertelig tak , hr. kommissionsformand .
Nu er ogs udenrigsminister Dini ankommet , formanden for Den Europiske Unions Rd .
Hjertelig velkommen ! Jeg giver med det samme ordet til Dem .
Vr s god , hr. rdsformand !
<SPEAKER ID=7 NAME="Dini">
, formand for Rdet . ( IT ) Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Det Europiske Rd i Firenze vil blive kulminationen p det italienske formandskab , og mit lands regering lgger derfor stor vgt p denne vigtige begivenhed i bevidstheden om det ansvar , der phviler os , men tillige om betydningen og vrdien af det arbejde , der er udfrt siden januar i r .
<P>
Det Europiske Rd skal stte sig to ml , nemlig p den ene side at vurdere de resultater , der er opnet i lbet af det sidste halve r , og p den anden side give anvisninger , retningslinjer og impulser til Rdet og Kommissionen vedrrende opflgningen af de mest ptrngende og omstridte sprgsml .
Vedtagelserne p Det Europiske Rd betegner traditionelt en arv , der gr videre til de efterflgende formandskaber , og i denne henseende vil jeg understrege , i hvor hj vore aktiviteter har haft gavn af de retningslinjer , der blev afstukket i Cannes og Madrid takket vre det arbejde , der var blevet udfrt af de foregende formandskaber for Rdet .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze vil blive en vigtig etape p vejen frem mod tilnrmelsen til og forberedelsen af de store begivenheder , der venter Unionen .
Disse er velkendte : de vedrrer reformen af traktaterne , respekten for kriterierne og tidsplanerne for de skridt , som skal fre os frem mod Den konomiske og Monetre Union og forberedelsen og tilpasningen af de forskellige politikker og finansielle instrumenter med henblik p optagelse i Unionen af de lande , der har ansgt om tiltrdelse .
Disse bindende datoer kan kun overholdes , dersom Unionen viser sig i stand til at opfylde et krav , som fr stadig strre prioritet , nemlig inddragelsen af borgerne og disses deltagelse i det europiske projekt , som ikke skal fremst som et billede p en kunstig normativ konstruktion , men vise sig i stand til at give rigtige og forstelige svar p de bekymringer , der nres i samfund som vore , der bliver stadig mere komplekse og forgrenede og tillige fyldt med forhold , der vkker bekymring og uro .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet bedre end nogen anden institution i Den Europiske Union kan gre sig til talsmand for borgernes behov for stadig fuldstndigere at forst integrationsprocessens muligheder og begrnsninger ved at mobilisere den forndne konsensus til opflgning af de fremskridt og de udbygninger , der vil kunne gre det muligt for vore lande at fastholde de fordele , der er opnet i lbet af dette halve rhundredes demokrati , nemlig fred , stabilitet og almindelig fremgang .
<P>
P denne baggrund bliver revisionen af traktaten af allerstrste betydning .
Det Europiske Rd i Torino , der betegnede et vendepunkt under det italienske formandskab , har fastlagt en dagsorden for regeringskonferencens arbejde .
I Firenze skal vi derfor g videre med bde en vurdering af de indledende faser i forhandlingerne og navnlig nje angive de tankebaner , der skal flges med henblik p opnelse af de forndne kompromiser om visse mere kontroversielle anliggender , nemlig fastlggelsen af de grundlggende rettigheder og de rettigheder , der er forbundet med unionsborgerskabet , tilpasningen af det institutionelle system med henblik p de fremtidige udvidelser , muligheden for at indfre former for styrket samarbejde inden for traktaten , indsttelse af et srligt afsnit vedrrende beskftigelsen , en radikal forbedring af det europiske virke p domstolsomrdet og i forbindelse med indre anliggender , struktureringen af en mere sammenhngende udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er solidarisk og effektiv , en forenkling af selve traktaten , der gr den mere forstelig og i hjere grad lgger vgt p principperne om subsidiaritet og gennemsigtighed .
<P>
De frste faser i arbejdet p konferencen har bekrftet , at medlemsstaterne endnu har forskellige prioriteter og visioner , men tillige , at de er bevidste om kravet om at indtage konstruktive holdninger med henblik p at overholde de forpligtelser , de har ptaget i Torino , til at afslutte forhandlingerne inden for et r .
Jeg har p ny kunnet mde denne holdning i Rom i mandags i forbindelse med det uformelle mde , som blev afholdt af udenrigsministrene med henblik p en samlet vurdering af regeringskonferencen og arbejdets fremadskriden . Jeg benytter lejligheden til endnu en gang at takke parlamentsformand Hnsch for hans bidrag til dette mde og alle konferencens vrige mder .
<P>
I Rom har vi sammen konstateret , at en fase af konferencen er afsluttet , og at en anden , nemlig den , der virkelig indebrer forhandlinger , nu skal begynde .
I denne forbindelse er alle emner p konferencens dagsorden lige vigtige , men det str dog fast , at vi i hjere grad kan gre os forhbninger om konkrete resultater af visse af disse .
Jeg tnker her srlig p den tredje sjle , der handler om konkret at give svar p unionsborgernes forventninger med hensyn til garanti for deres sikkerhed og respekt af deres rettigheder .
Men jeg tnker ogs p kapitlet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvis ndvendige fremskridt tillige indgr i de nye fremtidsperspektiver , som er dukket frem af den europiske forsvarsdimension og NATO ' s ministermde i Berlin .
Den forstelse , der blev opnet p dette s vigtige mde vedrrende muligheden for Den Vesteuropiske Unions anvendelse af NATO-midler til egne operationer for opretholdelse af freden , er en yderligere bekrftelse p , at tanken om den europiske identitet , frihed og forsvar indgr i det uundvrlige transatlantiske bnd , der skal ses som en del af en sammenhngende forestilling om stabilitet og sikkerhed i Europa .
<P>
Det tilkommer nu regeringskonferencen af alt dette at drage konsekvenserne for Den Europiske Union af dens forbindelser med Vestunionen .
<P>
I konklusionerne fra Det Europiske Rd i Torino opnedes der enighed om , hvorledes Europa-Parlamentet skal tilknyttes arbejdet p Konferencen . Der var her ganske vist tale om resultater , der var mindre rgerrige i forhold til , hvad formandskabet havde hbet , men der opnedes dog et betydeligt fremskridt i forhold til det billede , der tegnede sig fra de tidligere forhandlinger om reformen af traktaten .
Fra italiensk side har vi forsgt at fortolke formlen for Europa-Parlamentets tilknytning til regeringskonferencen ekstensivt , og vi har srget for at tilstille dette samtlige arbejdsdokumenter fra konferencen .
Jeg vil her give udtryk for min personlige tak ogs til parlamentsmedlemmerne Guigou og Brok for kvaliteten af deres indlg i debatten bde p ministerielt og reprsentantskabsniveau , og for den gennemfrte korrekthed , de har lagt for dagen under forsget p at opn de bedste lsninger til en konkret og givtig gennemfrelse af aftalen fra Torino .
<P>
Vi vil under vort ansvar give det kommende irske formandskab en sammenfattende beretning om de arbejder , der hidtil er udfrt , samt de fremskridt og de tilnrmelser , der har fundet sted .
Af drftelserne i Firenze skal der imidlertid frst og fremmest fremkomme et fast og utvetydigt politisk signal til fremskyndelse af arbejderne og overvindelse af den fase , hvor man blot genoptager nationale holdninger , som visse delegationer desvrre endnu hengiver sig til .
<P>
Nedgangen i den konomiske vkst mellem slutningen af 1995 og begyndelsen af indevrende r har gjort bekmpelsen af arbejdslsheden om muligt endnu mere vigtig .
Det italienske formandskab har kunnet drage fordel af det betydelige og omfangsrige arbejde , der er udfrt af Kommissionen , og srlig kommissionsformand Santers forslag om indgelse af en tillidspagt for beskftigelsen , der tilstrber at give dette emne den strste prioritet p Det Europiske Rd i Firenze .
Det er ikke ndvendigt at bruge mange ord for at understrege beskftigelsesproblemets dramatiske karakter , idet dette ikke blot har et konomisk indhold , men til tider brer trk af en kollektiv tragedie , der bevirker dybe splittelser i vore lande ved at skabe get samfundsmssig udstdelse og give en del af befolkningen en flelse af , at den er overfldig eller overtallig , hvilket i sit vsen er helt uforeneligt med begrebet det europiske borgerskab .
<P>
I denne foruroligende situation str det helt klart , at der ikke findes mirakellsninger , og at ansvaret for behandlingen af problemet endnu mere direkte findes p nationalt niveau .
Dette m dog ikke tjene Den Europiske Union til undskyldning for , at den undlader at handle eller tage initiativer .
Budskabet til Det Europiske Rd er derfor yderst klart .
P trepartsmdet i Rom , som vi med en vis stolthed betragter som en af de lejligheder , hvor vort formandskab har indlagt sig strst fortjeneste , tilkendegav arbejdsmarkedets parter , omend i dialektisk form visse flles ml , som Det Europiske Rd og Unionens institutioner fuldt ud skal lgge sig p sinde .
<P>
De forndne bestrbelser for konomisk sanering , som medlemsstaterne i jeblikket er ved at udfre , bde med henblik p Den konomiske og Monetre Union og for ikke at blive pfrt skade fra de internationale markeder og investorer , skal nu ledsages af en stram budgetdisciplin , ogs p unionsplan .
Ved tildelingen af de disponible ressourcer skal der dog ogs tages hensyn til de politiske prioriteter , og det er i denne nd , at vi i Firenze skal drfte , hvorledes man effektivt skal give udtryk for viljen til at lgge vgt p de sektorer , der har det hjeste beskftigelsespotentiale , dvs. gennemfrelsen af de store transeuropiske net , udviklingen af forskningsprogrammerne og sttte til de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Rationaliseringen af udgifterne skal ske inden for en almen sammenhng , der naturligvis bevirker get konkurrenceevne ved fuldfrelsen og konsolideringen af det indre marked , frigivelsen af retten til udfrelse af tjenesteydelser , lnfleksibilitet og -tilbageholdenhed , udvikling af aktive beskftigelses- og uddannelsespolitikker og fuld udnyttelse af enigheden mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
P Det Europiske Rd i Madrid fastlagdes vejen frem imod gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union p grundlag af de kriterier og de tidsrammer , der var fastsat i traktaten .
I vor formandsperiode har vi fortsat forberedelsen af overgangen til den flles mnt , bde ved de nu afprvede fremgangsmder for makrokonomisk orientering og multilateral overvgning og ved at uddybe undersgelsen af de mtlelige sprgsml vedrrende styrkelsen af budgetdisciplinen i Unionens tredje fase og forholdet mellem euroen og valutaen i de medlemsstater , der ikke mtte vre i stand til at deltage i den tredje fase fra den 1. januar 1999 . Jeg mener , at der p disse punkter er opnet betydelige fremskridt , og at Det Europiske Rd vil vre i stand til at afstikke retningslinjer , der lgger vgt p kravet om at beskytte enhedsmarkedet ved at forebygge overdrevne valutakursudsving , bevare den monetre stabilitet og fuldt ud overholde de procedurer og institutionelle mekanismer i tilflde af vedtagelse af strengere kriterier med henblik p at sikre den fremtidige enhedsvaluta den forndne styrke .
Jeg finder det tillige positivt at fremhve , at der er fuldstndig enighed blandt os vedrrende ndvendigheden af at fortstte vort virke for en sanering af de offentlige budgetter i medlemsstaterne og i et og alt bestrbe os for at udnytte de fordele og muligheder , som den flles mnt vil give hver enkelt medlemsstat . Det er ikke nogen tilfldighed , at ingen medlemsstat har krvet genforhandling af Den konomiske og Monetre Union inden for processen til reform af traktaten .
<P>
Jeg behver ikke mange ord for at erindre om , at samarbejdet p domstolsomrdet og om indre anliggender er et strategisk element i integrationsprocessens fremtid . Vi ved alle i dag , at flertallet af medlemsstaternes ambitioner og den alvorlige karakter af de grnseoverskridende foreteelser , som vi str for at skulle bekmpe , str i stadig mere skrende kontrast til de institutionelle midler , vi har til rdighed .
Det Europiske Rd vil f til opgave at gennemdrfte de udestende sprgsml om udlevering og EUROPOL . Det italienske formandskab har ikke sparet nogen anstrengelse for at overholde den frist , der blev fastsat i Cannes den 30. juni , for lsning af problemet vedrrende EF-Domstolens kompetence inden for rammerne af EUROPOL-konventionen .
<P>
Den fortsatte modstand fra en enkelt delegations side mod de kompromisforslag , som er blevet fremsat hen ad vejen , har bevirket , at Rdet om  domstols- og interne anliggender  ikke har kunnet n til nogen overenskomst .
Emnet m derfor drftes p Det Europiske Rd , hvorunder formandskabet agter endnu en gang at understrege den alvorlige politiske skade , der vil blive voldt Unionen som helhed p grund af den manglende beslutningsdygtighed .
<P>
I Firenze vil vi ligeledes drfte forslaget om at skabe et europisk iagttagelsescenter for racisme og fremmedhad .
Der er tale om et initiativ , vi tillgger stor betydning inden for bekmpelsen af alle former for intolerance , der har til forml at bringe vore demokratiske samfunds grundlggende forskelligheder i fare .
<P>
Med vedtagelsen af nedsttelse af et rdgivende udvalg om racisme og fremmedhad har Det Europiske Rd klart tilkendegivet sin vilje til at handle energisk inden for denne sektor og bekmpe udbredelse af de holdninger og fordomme af racistisk karakter , som ofte udspredes snigende , srlig blandt de ringere stillede unge i mange af vore lande .
<P>
Reformen af de eksisterende mekanismer inden for den tredje sjle vil blive en af de mest sikre mlestokke for resultaterne af konferencen om revision af traktaten . Visse emneomrder , der endnu er henlagt til et samarbejde , der frst og fremmest ligger p regeringsplan og som flge heraf er bundet af kravet om enstemmighed , skal gradvis overfres til fllesskabssfren .
Det vil ad denne vej blive muligt at lse visse alvorlige problemer , der endnu er ulst , som f.eks. den frie bevgelighed for personer .
Trods de bestrbelser , der er udfoldet af det italienske formandskab , er pakken p tre direktiver om den frie bevgelighed , der er forelagt af kommissr Monti , endnu genstand for adskillige forbehold , hvoraf mange skyldes usikkerhed om retsgrundlaget og kompetencefordelingen mellem Fllesskabet og regeringerne .
<P>
Rdets aktiviteter er i de seneste uger blevet strkt forstyrret af den holdning , som den britiske regering har indtaget under udviklingen af sagen om  de gale ker  , som kommissionsformand Santer har omtalt .
I behandlingen af denne krisesituation har formandskabet nsket at lgge tre betragtninger til grund , nemlig for det frste solidaritet med den britiske regering , som har vret i en prekr situation , der ogs berrer alle de vrige unionsmedlemslande , og som indebrer komplekse flger af politisk , konomisk og veterinr karakter .
Vi har givet udtryk for denne nd af solidaritet bde under rdsmdet i Torino og inden for de forskellige sektioner af Rdet om landbrugsanliggender , der har beskftiget med dette emne .
<P>
Den anden betragtning vedrrer den ansvarsflelse , som skal vre forbundet med behandlingen af sprgsml , der berrer beskyttelsen af forbrugerne og den offentlige sundhed .
Af denne grund har den beslutning om at nedlgge forbud mod udfrsel af oksekd og produkter heraf fra Det Forenede Kongerige , der blev truffet under fuld overholdelse af de mekanismer og fremgangsmder inden for Fllesskabet , der hidtil har stet deres prve , alene haft til forml at undg risikoen for udbredelse af epidemien og gre det muligt i mellemtiden at foretage alle de videnskabelige vurderinger , som er forndne , og fastlgge , ivrkstte og kontrollere planerne for udryddelse af sygdommen . Den beslutning , som blev vedtaget af Kommissionen for nogle dage siden , om en lempelse af forbuddet , sledes at det kun omfatter visse afledte produkter , er en bekrftelse p , at der ikke under behandlingen af denne sag har vret tale om nogen hensigt til nidkrt at forflge nogen .
Det Forenede Kongeriges myndigheder og Kommissionen arbejder nu intenst p at udarbejde en plan , som skal forelgges Det Europiske Rd i Firenze , og som skal gre det muligt radikalt at inddmme epidemien og gradvis fre til ophvelse af forbuddet mod udfrsel af de pgldende produkter .
Alt dette skal foreg p to njagtigt fastlagte og ufravigelige betingelser , nemlig streng kontrol fra Kommissionens side med den aftalte plan og den videnskabelige vurdering i de kompetente komiteer af alle de foranstaltninger , der skal ivrksttes . Overholdelsen af disse betingelser er uomgngeligt ndvendig for at genoprette ordenen og sikkerheden p oksekdsmarkederne .
<P>



Den tredje betragtning er , at den mangel p samarbejdsvilje , som er lagt for dagen af den britiske regering , i hjeste grad m beklages , eftersom der er tale om et brud p den pligt , der er omhandlet i traktatens artikel 5 , til at overholde gldende retsregler , hvorefter medlemsstaterne  afholder sig fra at trffe foranstaltninger , der er egnede til at bringe virkeliggrelsen af denne traktats mlstning i fare  .

<P>
Jeg bemrker endvidere , at Det Forenede Kongeriges beslutning om at hindre vedtagelsen af forskellige retsakter , der ikke har nogen forbindelse med BSE-sagen , har vist sig at have skadelige virkninger , idet den hos nogle medlemsstater og inden for visse sektorer i den offentlige mening har skabt det indtryk , at man ved at udve politisk pression nskede at lse sprgsml , der krver foranstaltninger baseret p rent tekniske og videnskabelige vurderinger , alts de eneste , der er trovrdige og effektive .
Vi m hbe , at Det Europiske Rd i Firenze vil kunne bidrage til en almindelig afklaring af situationen , og at den britiske regering vil opgive sin obstruktionspolitik takket vre de lempelser , som allerede er vedtaget , og anvisningen af en plan for gradvis ophvelse af forbuddet inden for de perioder , der viser sig ndvendige p grundlag af de tekniske komiteers vurderinger .
<P>
Jeg skal gentage de betragtninger , jeg havde anledning til at give udtryk for her i Parlamentet p trskelen til Det Europiske Rd i Torino vedrrende en nyttig lre p visse punkter , som BSE-sagen har givet os .
Subsidiaritet og afskaffelse og forenkling af regler er ngleomrder inden for en velafbalanceret udvikling af Unionen , der drager fordel af lokale og individuelle initiativer og afskaffer undige byrder for virksomhederne og borgerne .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze vil ligeledes komme til at udtale sig om de fremskridt , Unionen har gjort inden for telekommunikations- , og energisektoren - Rdet vil i morgen sge at n frem til enighed om det meget vigtige direktiv om det indre elektricitetsmarked - socialpolitikken , miljpolitikken og landbrugspolitikken .
Af srlig betydning er den beslutning om de store net , der blev truffet af Rdet om transportanliggender den 17. juni .
<P>
En vsentlig del af Det Europiske Rds arbejde vil blive viet Unionens forbindelser med udlandet .
Alt for mange gange - ofte med rette - har man bebrejdet Unionens dens manglende strukturelle evne til at handle sammenhngende p den internationale arena . De objektive begrnsninger , som hvdelsen af den europiske identitet stder p , vil kun kunne blive endeligt overvundet p mellemlangt og langt sigt ved gennemgribende fornyelser , der skal indfres p regeringskonferencen , og revision af den nuvrende institutionelle ordning .
Det endelige ml er inden for og uden for Unionen at skabe et plideligt og sammenhngende billede af Europa , der giver dets internationale rolle styrke og indhold .
<P>
Udviklingen i det tidligere Jugoslavien vil komme i frste rkke i Firenze .
Det italienske formandskab har lagt op til fastholdelse af en hj europisk profil i gennemfrelsen af fredsaftalerne og desuden lagt vgt p konsolidering af freden og den fremtidige stabilitet i hele omrdet under processen .
Regeringskonferencen i Firenze den 13. og 14. juni har betegnet et afgrende jeblik for det internationale samfunds virke for Bosnien , bde i henseende til gennemfrelsen af de initiativer , der er taget hidtil , og genoptagelsen af virket i de kommende kritiske mneder . Konferencen har ligeledes vret en anledning til at anmode om en strre deltagelse fra parternes side i gennemfrelsen af Dayton-aftalerne .
Det er srlig lykkedes os at n til enighed om kontrollen og nedsttelsen af oprustningen p subregionalt niveau , som ikke havde vret mulig i de foregende uger , og som er blevet underskrevet af de bosniske parter , Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien samt af seks lande som  vidner  . Blandt de positive resultater kan vi desuden medregne faststtelsen af en njagtig dato for afholdelsen af valg i Bosnien inden for de frister , der er fastlagt ved Dayton-aftalerne , den nye bekrftelse af den internationale forpligtelse til genopbygning , gentagelsen af , at der tillgges menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder afgrende betydning , herunder problemerne i Kosovo og stslovenien .
<P>

Det Europiske Rd i Firenze vil ligeledes blive opfordret til at anerkende betydningen af dels vedtagelsen af handlingsplanen for Rusland og dels det bidrag , der skal ydes til udviklingen af strategien for perioden fr optagelsen af landene i Central- og steuropa , som har sat sig mere synlige og samtidig differentierede og fleksible spor inden for den strukturerede dialog .



<P>
I denne forbindelse er det givet af betydning , at tilstedevrelsen af de slovenske reprsentanter i Firenze , undertegnelsen af overenskomsten om associering af Slovenien med Europa , der fandt sted den 10. juni i r i Luxembourg og den samtidige indgivelse af ansgningen fra Ljubljana om tiltrdelse af Den Europiske Union udgr begivenheder af stor betydning i den italienske formandskabsperiode . Der er sledes sket et grundlggende skridt for yderligere fremskridt inden for processen til integration af Slovenien , der skal sidestilles med Cypern og Malta og de vrige ni Central- og steuropiske lande som genstand for en strategi for perioden fr tiltrdelsen som selvstndig tiltrdelseskandidat .
<P>
Blandt de vrige punkter p dagsordenen i Firenze skal understreges den betydning , som m tillgges ceremonierne for undertegnelsen af rammeaftalen mellem Den Europiske Union og Chile og aftalen om partnerskabsamarbejde mellem Den Europiske Union og Uzbekistan , hvori den chilenske prsident Frei og den uzbekistanske prsident Karimov pregnes at ville deltage .
<P>
I Firenze vil der ligeledes blive gjort status over det europiske bidrag til fredsprocessen i Mellemsten med srlig understregning af den rolle , Unionen har spillet for at sikre overvgningen og koordineringen af de palstinensiske valg den 20. januar i r , betydningen af det uformelle mde i Palermo mellem Unionens udenrigsministre og de gentagne udsendelser af politiske trojkaer til de vigtigste hovedstder i Mellemsten .
Den Europiske Unions trojka har ligeledes aktivt deltaget i mdet i Sharm-el-Sheikh og opflgningen af dette med henblik p at gennemfre en velafbalanceret og samlet forsg p at lse problemet om bekmpelse af terrorismen i forbindelse med sttte af fredsprocessen . I Firenze vil den store betydning , Europa tillgger fortsttelsen af fredsprocessen p ny blive understreget , og der vil sledes blive rettet en kraftig appel i denne retning til alle de involverede parter .
<P>
Der vil blive ligeledes blive lagt srlig vgt p de store fremskridt , der i lbet af de sidste seks mneder er opnet inden for opbygningen af det Euro-Middelhavspartnerskab , der blev vedtaget i Barcelona .
Disse fremskridt viser vor overbevisning om , at ingen plan for politisk og konomisk synergi mellem Middelhavets to bredder vil kunne udvikles frugtbart uden oprettelse af et meget fintmasket net af forbindelser og flles interesser mellem de civile samfund .
<P>
I denne forbindelse m vi ikke undervurdere den alvorlige skade , den manglende vedtagelse af MEDAforordningen , som er forudstningen for den tekniske og konomiske bistand fra Unionen til tredjelandene i Middelhavet , volder denne proces og Unionens trovrdighed .
Det italienske formandskab har handlet med alle midler for at finde frem til kompromislsninger eller forhandlingsgrundlag , der gjorde det muligt at bringe vedtagelsen af forordningen ud af det ddvande , hvori den befinder sig . Under fuld respekt for solidariteten inden for Fllesskabet og forstelse af de yderst mtlelige forhold , som er forbundet med denne forhandling , srlig for n medlemsstats vedkommende , forsger vi fast besluttet at fortstte dette virke .
<P>
I nr forbindelse hermed skal nvnes forbindelserne med Tyrkiet , som har vret et af de vanskeligste punkter , Unionen har skullet tage stilling til i indevrende halvr . Ud over den fuldstndige blokering af det konomiske samarbejde har vi mttet opleve , at det planlagte mde i Associeringsrdet Europa-Tyrkiet ikke har kunnet afholdes .
I forventning om der kan ske positive fremskridt i de kommende dage er indbydelsen af den tyrkiske premierminister til et mde i Firenze under alle omstndigheder et vidnesbyrd om det engagement , med hvilket formandskabet trods meget alvorlige vanskeligheder har forfulgt mlet om en styrkelse af forbindelserne mellem Europa og Tyrkiet .
<P>
For s vidt angr de transatlantiske forbindelser har der vret tale om ivrksttelse af den nye transatlantiske dagsorden , som blev vedtaget i Madrid den 3. december sidste r .
P topmdet mellem Europa og USA i Washington den 12. i denne mned har vi set de fremskridt , der er gjort , ved at skabe forudstningerne for gennemfrelse af andre ml inden for handlingsplanen og sledes fastlgge prioriteterne for det kommende halvr . Men den meget positive ramme for denne dialog svkkes dog af de tendenser , som i disse dage er ved at opst i forbindelse med Helms-Burton Act og de tilsvarende regler vedrrende Libyen og Iran , som drftes i USA ' s kongres .
Konsekvenserne af disse foranstaltninger for Fllesskabets erhvervsliv og den sprngning , de kan bevirke af det multilaterale handelssystem , giver anledning til de strste bekymringer inden for Unionen . Det Europiske Rd i Firenze vil gre sig til talsmand for disse bekymringer og sende Washington et klart politisk signal vedrrende den beslutsomhed , hvormed Unionen agter at mde yderligere udvikling af dette sprgsml .
<P>

Der vil endelig i Firenze blive lagt passende vgt p de resultater , der er opnet ved mdet mellem Europa og Asien i Bangkok , som har indbragt et helt nye element i forbindelserne mellem Europa og Asien .


<P>
Jeg vil slutte med denne bemrkning og sige Dem tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hjertelig tak , hr . Dini !
<P>
Jeg giver nu ordet til den , der har stillet de mundtlige foresprgsler , hr . Morn Lpez .
<SPEAKER ID=9 NAME="Morn Lpez">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , indledningsvis vil jeg gerne takke for de prcise og velstrukturerede oplysninger fra svel Kommissionens som Rdets formand .
<P>
Det har phvilet det italienske rdsformandskab at tilrettelgge starten p regeringskonferencen .
Det er overfldigt at understrege , at et godt udfald af denne konference er afgrende i den nuvrende fase af den europiske opbygning .
Dels med henblik p at uddybe og styrke institutionerne og dels med henblik p at forberede dem p udvidelsen af Unionen .
<P>
Det m i den forbindelse psknnes , at det italienske formandskab i forbindelse med sprgsmlet om Parlamentets deltagelse i regeringskonferencen indtog en positiv holdning .
Derimod har et enkelt medlemsland hindret , at Parlamentets deltagelse bliver lige s omfattende som i Refleksionsgruppen , hvor der efter min mening opnedes gode resultater .
Det skal dog erkendes , at Parlamentets deltagelse og ligeledes kontakten med den offentlige mening i regeringskonferencens forlb langt overgr Parlamentets og offentlighedens deltagelse i forbindelse med Maastricht .
<P>
Jeg gr nu over til de emner p regeringskonferencen , som Europa-Parlamentet og dets Udvalg om Institutionelle Sprgsml tillgger strst betydning .
<P>
Konferencen har under det italienske formandskab og i den forudgende fase identificeret staternes holdninger til emner i forbindelse med en ndring af traktaterne , og det giver ungtelig anledning til en vis bekymring , at udvidelsen af den flles beslutningsprocedure til alle retsakter og indfrelsen af afstemning med kvalificeret flertal i Rdet fortsat stder p kraftig modstand i nogle medlemsstater .
<P>
Der er i jeblikket en risiko for , at konferencen stagnerer eller styrer efter den mindste fllesnvner , sledes at Unionens befjelser defineres for snvert til , at den kan leve op til de udfordringer , den str overfor , og imdekomme de krav og forventninger , der kan konstateres i den europiske offentlige opinion , og som i sidste instans er grundlaget for Unionens eksistensberettigelse .
<P>
Den offentlige opinion , Europa-Parlamentet som reprsentant for denne , de kontakter , vi har til statslige og ikke-statslige organisationer , peger allesammen i retning af et nske om yderligere europisk integration , som institutionerne ndvendigvis m imdekomme .
<P>
For det frste en styrkelse af unionsborgerskabet samt et effektivt samarbejde p omrdet retlige og indre anliggender , navnlig med hensyn til  europiseringen  af visse omrder under den tredje sjle og get samarbejde p andre omrder . Herunder p omrdet indre sikkerhed og en effektiv bekmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet med alle de heraf afledte flger , ogs p de af traktaterne omfattede omrder .
<P>
Hvad angr omrdet beskftigelse og social beskyttelse er det borgernes nske , at der indfjes et kapitel herom i traktaten .
I den forbindelse takker jeg Kommissionens formand , Jacques Santer , for hans udtalelser og initiativer i den retning .
Jeg fler mig , efter at have hrt rdsformanden , hr . Dinis udtalelser , overbevist om , at det italienske formandskab gr ind for denne tankegang , og vi anmoder bde formandskabet og Kommissionen om at fortstte bestrbelserne p dette omrde , for uden social integration i form af fuld beskftigelse og et hjt socialt beskyttelsesniveau vil Unionen have mistet sin legitimitet .
<P>
Endvidere er det ndvendigt med mere effektive , demokratiske og gennemskuelige institutioner .
Vi er vidende om , at der i den nuvrende fase af regeringskonferencen ikke er opnet nogen form for enighed om emner som vgtningen af stemmer , flertalsafgrelser og forenkling af lovgivningsprocedurerne .
P denne baggrund nrer vi dels en bekymring og dels et hb : hb med hensyn til resultaterne af det italienske formandskabs indsats ; bekymring p grund af de eksisterende vanskeligheder og Det Forenede Kongeriges blokering af integrationsprocessen .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml anmoder i den forbindelse det italienske formandskab om at gre en yderligere indsats og sprger formanden , hvilke foranstaltninger og initiativer formandskabet agter at tage for at gre Det Europiske Rd i Firenze til den succes , vi hber p , det bliver .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke svel hr . Santer som hr .
Dini for deres taler her i dag . Detaljerne i mange af de ting , de sagde , vil blive taget op af kolleger fra min gruppe , som tager ordet senere under forhandlingerne her .
Som Den Socialistiske Gruppes formand vil jeg gerne koncentrere mig om den vigtige politiske sag , som Unionen str overfor .
Min gruppe nsker her i dag at gre det fuldstndig klart , at vi i bund og grund fordmmer den aggressive og offensive kampagne , som konservative politikere og en del af medierne i Det Forenede Kongerige har frt mod vore partnere i det vrige Europa .
<P>
Vi nsker at give udtryk for den rdsel , ogs vi fler over , at man tilsyneladende s let har kunnet finde krigeriske associationer , hadets sprog og intolerancens symboler frem i Det Forenede Kongerige .
Den britiske regering har valgt det manglende samarbejdes politik over for sine partnere i Europa .
Man har valgt at nedlgge veto mod europiske initiativer over et bredt omrde .
Man har for eksempel pdraget sig ansvaret for at hindre en indsats mod svig i Europa og for at f gjort noget ved den insolvens , som berrer s mange europiske virksomheder .
Det er ikke til at fatte , men man har ngtet at medvirke til , at 1997 bliver gjort til et Europisk r mod Racismen .
Man har nedlagt veto mod disse initiativer og omkring 70 andre EU-sager .
<P>
Jeg stiller mig selv det sprgsml , om dette er en farbar , fornuftig eller sammenhngende mde at skaffe sig venner p og f indflydelse ?
Er det sledes , vi fr lst krisen i forbrugernes tillid ?
Kan man f bugt med Europas borgeres reelle frygt for sundhedsfaren p denne vis ?
Svaret m jo blive Nej .
Den britiske regering finder mske anledning til at fre Den Europiske Union ind i den alvorligste krise i beslutningsprocessen , vi nogensinde har oplevet .
Har jeg udeladt noget ?
Blev BSE eksporteret til Storbritannien fra en anden af Unionens medlemsstater ?
Naturligvis ikke !
Den britiske regerings ukyndige indsats mod den britisk skabte BSEkrise har medfrt , at oksekdssalget er brudt sammen i hele Europa .
Hele Den Europiske Unions industri betaler prisen for en enkelt regerings inkompetence .
Fredag og lrdag har vore 15 landbrugsministre et stykke arbejde , de skal have gjort i Firenze .
De m srge for , at der bliver gjort en reel indsats for at bekmpe arbejdslshedens svbe i Europa , som hr . Santer har beskrevet med s stor veltalenhed .
<P>
For min gruppe er det fuldstndig uacceptabelt og utilgiveligt , at en regering kan finde p at hindre gennemfrelsen af jobskabende foranstaltninger , nr den samme regering str med lsningen p denne institutionelle krise .
Hvert eneste medlem af Europa-Parlamentet nsker at f forbudet mod britisk oksekd ophvet , men hvert eneste medlem erkender , at der virkelig er brug for vgtige , videnskabelige beviser for at finde frem til lsningen p denne krise , og hvert eneste medlem erkender , at deres egne borgere virkelig er bekymrede .
Da man i Storbritannien ophvede de centrale myndigheders kontrol , gav man frit spil til en industri , som nu er ansvarlig for at have smittet en massiv del af sit eget lands malke- og kdkvg .
Da man til sidst greb ind med et forbud mod anvendelse af sdanne fodertyper p hjemmemarkedet , havde den samme industri absolut ingen samvittighedskvaler ved at slge potentielt inficeret foder til kvgavlere i det vrige Europa .
Hvor er moralen henne i denne forbindelse ?
Hvor er anstndighedsflelsen , og hvor finder man den mindste smule acceptabel forretningsetik ?
Efter min gruppes opfattelse er dette den politiske realitet , der flger af slette overvejelser omkring en ideologisk motiveret deregulering af vrste Thatcher-skuffe .
<P>
Kommissionen vedtog i gr en rammeaftale for indsatsen mod BSE , som skal trde i kraft samtidig med , at den britiske regering opgiver sin ikke-samarbejdspolitik .
Vi glder os over dette positive signal fra Kommissionen , men vi kan ikke bruge halve lsninger .
Den konservative britiske regering m helt opgive sin ikke-samarbejdspolitik med jeblikkelig virkning , og rammeaftalen skal baseres p underbyggede , videnskabelige data .
Jeg er londoner , jeg er brite , og jeg er europer .
Jeg er stolt af at vre alle disse ting .
Jeg vil opfordre den britiske regering til at reagere i Traktatens nd og lade Europa fungere til gavn for alle parter .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , rede kolleger , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , jeg tror , vi alle er enige i , at Den Europiske Union er i dyb krise , og det er der to grunde til .
Den frste er risikoen for en tillidskrise i befolkningen med hensyn til Europas evne til at klare noget s vsentligt som en sikring af folkesundheden .
Det ville vre paradoksalt , om den europiske id skulle g til grunde p en tillidskrise om smittet foder og risikoen for , at sygdommen overfres til mennesket .
Af den grund br Kommissionen , bistet af uafhngige sagkyndige , udarbejde en plan til en total udryddelse af denne sygdom .
Det er min opfattelse , at det vigtigste i jeblikket er at f genskabt tilliden .
Det er noget , visse medlemsstater tidligere har vret modige nok til .
Blandt andet i mit eget land har vi med Europa-Kommissionens hjlp radikalt udryddet svinepesten .
Krisen er meget dyb , blandt andet fordi Den Europiske Unions grundlggende regler er blevet antastet .
Vi lever og arbejder i et retssamfund , som hviler p grundlggende retsregler , herunder blandt andet ogs traktatens artikel 5 , og jeg citerer Traktaten om Den Europiske Union , artikel 5 , stk .
2 ,  medlemsstaterne afholder sig fra at trffe foranstaltninger , der er egnede til at bringe virkeliggrelsen af denne Traktats mlstning i fare  .
Respekten for fllesskabsretten , respekten ogs for traktatens artikel 5 indebrer , at en medlemsstat ikke kan stte sig selv uden for det europiske retssystem ved bevidst at blokere for , at Den Europiske Union fungerer normalt .
Den britiske regerings obstruktionspolitik har flgelig visse konsekvenser , ogs i den offentlige mening og ogs for os .
Denne obstruktionspolitik har mere end nogensinde fr skabt en voksende bevidsthed om ndvendigheden og uopstteligheden af , at flertalsafgrelser i Rdet gres til det normale .
Det er alts de to grundlggende problemer , Det Europiske Rd i Firenze konfronteres med .
Mdet , hr. formand for Rdet , vil uden tvivl blive prget af disse to grundlggende problemer .
Det er vort hb , at der kan findes en lsning .
<P>
Parlamentet er i de forlbne mneder blevet beskyldt eller kritiseret for at vre langmodigt .
Vi har ganske rigtigt i samrd med de strste grupper givet tid og plads til forhandlinger og til at finde en lsning .
Desvrre er ingen af delene blevet til noget .
Derfor er den beslutning , forskellige fraktioner i forskellige grupper har fremsat , srdeles klar og srdeles kritisk .
Jeg hber , at Det Europiske Rd tager denne beslutning alvorligt .
<P>
Vi havde hbet , at Det Europiske Rd i Firenze ville vre beskftigelsens Rd .
Naturligvis skal bde regeringskonferencen og udenrigspolitikken drftes , men beskftigelsen var det store ml .
Det mest originale islt i denne forhandling var efter min mening Deres tale , hr. formand for Kommissionen , om beskftigelsen .
De har mindet om en rkke grundlggende forhold .
Om det faktum for eksempel , at gennemfrelsen af det indre marked og fllesmnten , der i den grad kendetegner amerikansk konomi , stter denne konomi i stand til at udfolde nye aktiviteter og skabe arbejdspladser .
Men Deres indlg , Deres ambitioner med hensyn til tilvejebringelse af en dialog mellem arbejdsmarkedets parter , Deres ambitioner med hensyn til opdagelse af nye midler og nye veje til at lse dette kolossale samfundsmssige problem , arbejdslsheden , er srdeles nyskabende og lovende .
Det er et hbets tegn .
Jeg stoler p , at Rdsmdet i Firenze ikke vil drukne i tvistigheder om kogalskab , men at der vil vre et hbets tegn , at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , at Deres forslags og Deres tillidspagts originalitet vil sejre over tvistigheder , der truer med at skade den offentlige menings tillid til den europiske id .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Firenze er en lejlighed , som ikke m g tabt , til at skabe en positiv udgang p dette formandskab , som indtil i dag sandt at sige har frembragt resultater , der ligger under de forventede .
Ganske vist har det nationale valg gjort formandskabets arbejde vanskeligere , og det er ligeledes blevet gjort mere kompliceret af krisen i forbindelserne mellem Storbritannien og Den Europiske Union .
I denne henseende m vi nske os , at det italienske formandskab fortsat vil flge den vej , det med rette er slet ind p , og at det vil lykkes for det at undg , at topmdet i Firenze kommer til at spille fallit som flge af den britiske uforsonlighed .
<P>
Et topmde , som vi hber vil kunne afsluttes med visse positive resultater vedrrende det grundlggende sprgsml om arbejdslsheden , som netop De , formand Dini , ved indledningen til den italienske formandsperiode havde betegnet som det mest presserende problem , der skulle tages fat p , hvilket De ogs i dag har bekrftet her i salen .
Vi anmoder Dem derfor om at fremskynde ivrksttelsen af en politik , der dmmer op for arbejdslsheden , ved at forpligte Deres efterflger til at fortstte ad vejen til bekmpelse af dette store europiske onde .
18 millioner arbejdslse er nemlig en skamplet p Unionen .
<P>
P dette punkt er det ogs ndvendigt at skabe klarhed om sprgsmlet vedrrende den flles mnt .
Vi er fast overbevist om , at euroen for at blive alles mnt skal indfres under samtidig deltagelse af samtlige medlemsstater , idet en mnt , der skiller , ikke kan spille den rolle at skabe bro til en politisk union med en forsvarsog sikkerhedspolitik , hvis grundlag skal styrkes i Firenze .
Kort sagt anmoder vi det italienske formandskab om at stte et strkt fingeraftryk p den arv , det lader g videre til det irske formandskab , men indtil i dag har det nrvr , som vi nsker , ikke gjort sig tilstrkkelig gldende i de kriser , som har omfattet det tidligere Jugoslavien , Israel og Libanon , sledes som det i hjere grad burde have vret tilfldet i Middelhavsomrdet .
Europa kan ikke blot skue mod st , det har tvrtimod pligt til at rette blikket mod syd .
<P>
Immigration , transport , landbrug og fiskeri er andre emner fra Middelhavsomrdet , som skal undersges med strre opmrksomhed end hidtil i de sidste uger af denne formandskabsperiode .
<P>
Et ord om Slovenien : Som italiener krver jeg reelle garantier og beskyttelse af de af vore borgere , der har lidt konomisk skade hidrrende fra det tidligere Jugoslavien .
I dag , skal jeg til slut bemrke , har det italienske formandskab en trumf at spille ud ved forhandlingsbordet med henblik p at indhente den tabte tid .
Det er op til Dem , hr. rdsformand , der har fordelen af at spille hjemme i Firenze , at vise , at De har den beslutsomhed og det politiske initiativ , som er forndne for at opn en positiv bedmmelse af den italienske formandskabsperiode .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="La Malfa">
Hr. formand , paradoksalt nok er der et nyttigt aspekt af Storbritanniens i vrigt uretmssige blokering af beslutningstagningen i Den Europiske Union .
Hele skrbeligheden af den eksisterende institutionelle mekanisme i Unionen er nemlig kommet for dagen .
Samarbejdet mellem regeringerne er et omstndeligt og utilstrkkeligt instrument , sledes som vi har set og fortsat ser det , i og med , at Den Europiske Union ikke er reprsenteret som sdan i udenrigspolitikken , tnk blot p Jugoslavien .
At indfre en flles mnt , men ikke en flles konomisk , skattemssig og arbejdsmarkedsmssig politik , ikke at have en flles udenrigspolitik eller politik p domstolsomrdet er et oplagt inkonsekvent .
<P>
ELDR-gruppen nsker , at disse inkonsekvenser omskabes til noget positivt , og at Europa p ny vil sl ind p vejen mod forbundsstaten .
Regeringskonferencen har i det mindste hidtil ikke taget skridt i denne retning , og kommissionsformand Santer har gjort vel i klart at sige dette .
Det er mit nske , at den italienske regering klart vil anerkende dette ved bningen af mdet i Firenze , sledes at dette ikke blot bliver et rutinemde , men en milepl i den europiske integrations historie .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg skal p vegne af min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , fremstte tre generelle betragtninger vedrrende sprgsml , der giver anledning til bekymring . Der er tale om overvejelser , men overvejelser , der som sagt giver anledning til stor bekymring :
<P>
For det frste den tilsyneladende hendende og stagnerende regeringskonference , der nu har fet et yderligere problem at kmpe med i forbindelse med  kogalskaben  .
Man kan udtrykke det p den mde , at gassen er ved at g ud af konferencen .
Det er vort nske , at denne konference udmntes i resultater , at der gives incitamenter og trffes beslutninger i Firenze , som viser , at konferencen lever og giver genlyd i offentligheden .
<P>
Overvejelse nr. to : Europa-Parlamentets funktion .
P trods af reprsentanternes - frst og fremmest Parlamentets formand - bestrbelser m det erkendes , at Europa-Parlamentet ikke har den forndne vgt i Unionens demokatiske struktur p et tidspunkt , hvor der er eftersprgsel efter mere demokrati og mere gennemsigtighed , og der hres krav om , at det reprsentative demokrati fungerer bedre . Undertiden forekommer det , hr .
Dini , hr . Santer , at Parlamentets rolle ligner den , der tildeles en regering i lande , som endnu ikke har tiltrdt Den Europiske Union , og som anmoder om associering : den har tilstedevrelse , kan lade sin stemme hre , men har ringe indflydelse p beslutningerne .
Vi krver , at det snarest traktatfstes , at Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse vedrrende revisionen af traktaterne .
<P>
Det tredje problem : Det europiske samfund med den store arbejdslshed .
Vi har aldrig opfattet Dem , hr . Dini , som en dogmatisk politiker eller konom .
De vil sledes let kunne stte Dem ind i , at i mange europeres jne ser det ud , som om de stramme og ufleksible krav , der stilles i forbindelse med planerne om indfrelse af den flles valuta efter den tyske konservative model legitimerer antisociale politikker og blokerer for offentlige investeringer i medlemslandene .
Vores gruppe finder ikke stabilitetspagten - eller for den sags skyld tillidspagten - srlig trovrdig .
Der er brug for makrokonomiske politikker , der kan skabe beskftigelse .
Og vi vil ndig have , at man om nogle mneder eller r skal kunne sige det samme til os , som de tyske demonstranter sagde til hr . Kohl i Bonn med indskriften p et stort skilt :  De og Den Europiske Union bekmper ikke arbejdslsheden , De bekmper de arbejdslse  .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. parlamentsformand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , vi kan som Grnne ikke undlade at udtrykke bekymring for Den Europiske Unions fremtid , fordi der , mens vi hengiver os til diskussioner om den regeringskonference , der er bnet i Torino , findes forhold uden for konferencen , som truer Den Europiske Unions fremtid .
Det , der er sket i sagen om de gale ker , og Englands beslutning om blokering viser ved den manglende overholdelse af traktatens artikel 5 , at denne nu ikke lngere er til at leve med , og at dette endda i hjere grad ville vre tilfldet i tilflde af en udvidelse .
Derfor mener jeg , at vi og Den Europiske Union kraftigt skal fremhve , at man p regeringskonferencen skal bestrbe sig for at n frem til et strre demokrati indadtil og fastlgge bestemmelser , der muliggr en udvidelse under sikre forhold .
Og som flge heraf er det ndvendigt - og dette siger jeg ogs til reprsentanterne for De Europiske Socialdemokraters Gruppe - at det over for dette engelske angreb p Den Europiske Union , over for denne blokade er af betydning at vi allerede nu handler som 14 lande , fordi det er England , der faktisk med denne blokade har sat sig uden for den flles beslutningstagning .
<P>
Vi skal vre i stand til at gre fremskridt og frst og fremmest for s vidt problemet med BSE vre i stand til at sikre forbrugerne , samtlige de europiske forbrugere og frst og fremmest de engelske forbrugere , der bringes i vanskeligheder p grund af de valg , deres regering har truffet .
Af disse grunde m vi udfolde de strste bestrbelser i alle retninger med udgangspunkt i topmdet i Firenze .
<P>
For s vidt angr beskftigelsen er vi som Grnne p ingen mde tilfredse med endnu en gang at hre , at det eneste valg er at lgge vgt p ndvendigheden af store infrastrukturer , at sige , at opnelsen af aftalen om de transeuropiske transportnet er et stort resultat .
Ogs i dette tilflde har vi vret vidne til , at man har draget Europa-Parlamentets befjelser i tvivl , og til et angreb p Maastricht-aftalerne , der satte Parlamentet ud af stand til at behandle de 14 projekter under pskud af , at de allerede var vedtaget , hvorfor Parlamentet ikke havde mulighed for beslutningsdeltagelse .
Lignende angreb drager Europas fremtid i tvivl og truer det uden at sikre et vrdifuldt resultat af regeringskonferencen .
Det er ikke p denne mde , at man lser beskftigelsesproblemet , allerhjst giver det virksomhederne fortjeneste , men det giver ikke nogen garanti for beskftigelse , men skader tvrtimod miljet og den sociale sikkerhed .
<P>
Men ej heller for s vidt angr udenrigspolitikken er vi tilfredse med det , vi har hrt .
Vi har intet hrt om Albanien .
Vi har hrt , at den tyrkiske premierminister vil vre til stede i Firenze til trods for alt , hvad der i jeblikket sker i og uden for Tyrkiet , og vi har ikke hrt nogen forpligtende om MEDA .
Vi er tilfredse med , at den tyrkiske regering endelig har indget en aftale med Slovenien .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , det er en stor skam , at De , hr . Dini , kom for sent her i formiddag til drftelsen af Det Europiske Rd i Firenze , idet De ellers havde haft lejlighed til at phre kommissionsformand Santers indlg , der bevirkede , at denne debat kunne foreg p et politisk grundlag og ikke blot p grundlag af en opremsning af punkter , De har foretaget for os , og som rent ud sagt kunne vre omdelt af vort personale som et arbejdsdokument .
<P>
Jeg tillader mig flgelig at erindre Dem om et par punkter , der blev nvnt af kommissionsformanden .
Hr . Santer bekrftede nemlig kort sagt over for os , at le bilan n ' est pas enthousiasmant vedrrende regeringskonferencen , og vi kender nu alle kommissionsformands Santers legendariske forsigtighed , og det synes mig overfldigt at tilfje noget .
Det italienske formandskab , den italienske regering , som De var chef for , og den nuvrende regering har valgt ikke at give forhandlergruppen den forndne politiske profil , og resultatet er et dokument , som i realiteten ikke har gjort det muligt for os at gre blot et enkelt fremskridt i lbet af det forlbne halvr .
<P>
Vedrrende den britiske krise har kommissionsformand Santer over for os givet udtryk for en klar , fast og sammenhngende indstilling uden at ville mgle om alt mellem alle med udgangspunkt i de europiske borgeres og forbrugeres sundhed at dmme efter hans indlg .
Vil det italienske formandskab sttte dette prioriterede ml og bekrfte , at forbuddet frst vil blive ophvet , nr sygdommen er udryddet ?
Vil det italienske formandskab gre alt , hvad der str i dets magt , for at holde den britiske regering fast p det ansvar , den har bde for BSE og den utlelige lammelse af institutionerne , som , hvor utroligt det end lyder , alene er en kilde til bekymring for Dem ?
Vil det italienske formandskab bekrfte , at enhver afgrelse p dette omrde frst og fremmest vil blive baseret p mere udfrlige videnskabelige vurderinger ?
Det er rigtigt , at formandskabet har afblokeret overenskomsten med Slovenien og sledes get imod regeringen Dinis indstilling og vil undertegne overenskomsten med Uzbekistan , men det er ikke store sager .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bonde">
Hr. formand , jeg blev lidt overrasket og glad , da Santer ved sin tiltrden erklrede : mindre og bedre .
Der var i 1993 17.000 EU-regler , s der var brug for forrsrengring i lovjunglen .
Nu skulle subsidiaritetsprincippet tages i anvendelse . Lad medlemslandene klare de sager , som ikke kan udfres bedre i Bruxelles .
Det var den rigtige holdning , men Santer har desvrre ikke kunnet levere varen .
Der er nu 21.392 forordninger , direktiver og andre retsregler .
Lovmngden er ellevedoblet p 22 r .
Men i stedet for at sanere planlgges nu en ny flugt fremad med flertalsafgrelser og dermed mere regeren fra Bruxelles .
<P>
Vi foreslr en anden recept .
EU ' s kompetencer skal afgrnses , s det er grnseoverskridende emner , man beskftiger sig med .
EU-lovgivningen skal starte og slutte i et nationalt parlament , s borgerne kan flge med .
Kommissionen skal kun fremstte forslag , hvis det begres af de nationale parlamenter .
EU skal kun kunne vedtage flles mindsteregler , og standarder skal gres til frivillige hjlpere i stedet for centralistisk diktatur .
Det er fint nok , at en frugtgrosserer kan henvise til flles standarder for jordbrs strrelser i grnseoverskridende handel , men min svigermor behver ingen EU-regler for at slge sine nyplukkede jordbr fra grden til folk , som ser brrene .
Det er fint nok med flles minimumsregler for brnearbejde , men min kone og jeg behver ingen EU-direktiver for at afgre , om vores dreng skal lbe med aviser .
Det er fint nok med flles regler for , hvad man m hlde af gift i grundvand , men det er vrre end kogalskab , nr et flertal i Kommissionen i Bruxelles vil forbyde en kommunalbestyrelse eller et amtsrd at stte skrappere grnser for forurening af grundvand , som ikke handles over landegrnserne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ...
men m jeg ikke til sidst foresl Kommissionens formand , at han starter topmdet i Firenze med at forelgge en lang liste med forslag til afskaffelse af ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , De har kommenteret de ml , der er net fra tidligere perioder , De har opregnet de ml , som det kommende formandskab skal n , men vi har i sandhed kun hrt lidt om de resultater , der er opnet under det italienske formandskab .
De stod mske p de sider , som De har taget ud , og som jeg ikke kan tro var overfldige , eftersom reglerne om taletiden her i salen er velkendt af alle , og af Dem mere end nogen anden .
<P>
Jeg tror ikke , at den eftergivende holdning , som Italien har indtaget i forhold til Slovenien med hensyn til den ejendom , som landet har bervet italienere , og som det endnu ikke har tilbageleveret , tjener Italien til re .
Ej heller kan vi rose vort formandskab for den manglende henledelse af opmrksomheden p menneskerettighederne i de lande , hvorfra vi indfrer varer , hvor brn sttes til at arbejde , og der absolut ikke findes nogen social forsorg .
Der er tale om befolkninger , hvis sundhed vi burde sge at bevare , den menneskelige og psykiske sundhed , ogs for at beskytte vor konomi .
<P>
Hvad angr den britiske regerings vanskeligheder kunne disse tillige med den konomiske skade mske vre undget , hvis der var foretaget indgreb i de tidligere r .
Jeg erindrer om et sprgsml fra mig til Kommissionen for nu halvandet r siden , som blev besvaret med , at alt var under kontrol , alts i den forstand , at vi er endt i den nuvrende situation .
<P>
Vi er meget tilfredse med initiativet til oprettelse af et europisk iagttagelsescenter for racisme og fremmedhad , og vi tillader os ydmygt at stille forslag om dets beliggenhed .
Vi ser Mantova som hjemstedet for dette agentur p grund af de banebrydende erfaringer , som har set dagens lys dr , med henblik p at fastsl , hvorledes og hvornr racisme og fremmedhad opstr , ogs i vort eget land .
<P>
Her i det italienske formandskabs sidste dage og mens vi venter p topmdet i Firenze vil jeg erindre Dem og os alle om ndvendigheden af endelig at vende tilbage til de ml , som grundlggerne af Den Europiske Union havde fastsat .
Vi taler i dag for meget om penge og konomi uden nogensinde at tale om den politiske union eller uddybe den politiske karakter , som er den helt ndvendige forudstning for at gennemfre det konomiske Europa , den flles mnt og et minimum af velfrd .
Det er umuligt og utnkeligt at afskaffe den arbejdslshed , der berrer 20 millioner borgere i Europa , dersom vi ikke nr til den politiske union , der skal tjene til at ivrkstte den konomiske union og give den styrke .
<P>
Men det er givet , at der uden for Europa findes interesser i at forhindre dannelsen af denne union , men vi er rede til at kmpe for den , idet vi ved , at der her i Parlamentet findes folk , der er rede til at kmpe for den politiske union , selvom de har forskellige kulturelle og politiske udgangspunkter , fordi de ved , at fremtiden ligger dr , fordi den ellers vil udarte til en krig mellem fattige .
Hvis man ikke frst etablerer den politiske union - og jeg ser gerne , at det italienske formandskab forpligter sig hertil - vil udvidelsen alene komme til at bevirke en massakre p fattige ivrksat af andre fattige , mens de rige og mgtige vil blive stadig rigere og mgtigere .
Vi nsker ikke oligarkier , vi nsker et demokrati , der er lige for alle borgere , og vi vil tillige plgge det italienske formandskab pligt til at srge for , at alle bliver lige inden for Unionen , og at srlig de italienske virksomheders problemer bliver behandlet p samme mde som i de vrige lande .
Vi finder , at vi i dette jeblik er det eneste land , der har vret genstand for en formel afgrelse af telefoniproblemet , mens andre lande under samme omstndigheder ikke har vret genstand for nogen foranstaltning .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , jeg vil frst og fremmest bemrke , at Firenzemdet er den sidste begivenhed under det italienske formandskab , og at vi derfor m sge at f det mest mulige ud af det til gavn for vor flles skbne .
Vi forventer af det italienske formandskab , at det afslutter sin formandsperiode ved i Firenze at forelgge konkrete forslag og foranstaltninger til gavn for arbejdet efter al den snak , der har vret i de sidste r .
Desuden har De , hr . Dini , haft megen succes her i Parlamentet ved at forpligte Dem hertil i begyndelsen af Deres formandsperiode .
<P>
Jeg psknner den italienske regerings beslutning om at afholde en national konference vedrrende beskftigelsen som en praktisk flge af tillidspagten mellem arbejdsmarkedets parter , et initiativ som vi beslutsomt sttter og finder af strste betydning .
Jeg hber , at man i Firenze vil beslutte at gre dette i hele Europa , og Det Europiske Rd i Firenze kan i det mindste beslutte at overfre midler til den fond for de sm og mellemstore virksomheder , der blev oprettet i Kbenhavn , angive retningslinjerne for en reform af arbejdsmarkedet og arbejdstiden , som skal vedtages mellem arbejdsmarkedets parter , netop inden for rammerne af tillidspagten , og srlig beslutte at finansiere de transeuropiske net og Hvidbogen inden for dens mest fornyende dele ved at optage et ln p kapitalmarkedet som foreslet af Delors , men aldrig godkendt af Rdet .
Der er tale om et grundlggende politisk forhold , som viser Den Europiske Unions evne til at gribe ind i konomien i et kritisk jeblik .
Vi nsker konkrete foranstaltninger , som vi i lngere tid har ventet p , uden hvilke man lige s godt kan opgive programmerne vedrrende arbejdet .
<P>
For s vidt regeringskonferencen er der modstand mod alvorlige drftelser , hvilket kommissionsformand Santer , efter min opfattelse med rette , har fremhvet , og hvilket ogs skal siges bent til de europiske borgere .
Vi blser alarm p grund af den forsinkelse , der kan medfre fuldstndig stilstand , og at Europa mister sin almindelige mening og interesse , og tilbagegang til rent nationale synspunkter .
Vor kritik er rettet mod alle de regeringer , som i Rdet forhaler arbejdet p afgrende punkter .
Nu hvor formandskabet og som flge heraf ogs forpligtelsen til at udtrykke stadig flere flles standpunkter ophrer , krver vi af den italienske regering , at den fuldt ud genoptager sin rolle som en fremmende og forslagsstillende part p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="D'Andrea">
Hr. formand , det er med de strste forhbninger , at det altovervejende flertal her i Parlamentet ser frem til , at Det Europiske Rd i Firenze ikke alene kommer til at blive husket p grund af krisen vedrrende  de gale ker  .
I den flles beslutning , som skal danne afslutningen p forhandlingen , krves behandling af de aktuelle problemer , nemlig regeringskonferencen , beskftigelsen , den flles udenrigsog sikkerhedspolitik , den tredje sjle og det interne energimarked .
De strste forventninger knyttes til en virkelig evne til at give et rettidigt og trovrdigt svar p dramaet i forbindelse med arbejdslsheden .
<P>
Jeg bor i et omrde i Europa , hvori arbejdslsheden overstiger 20 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder , hvor godt 55 af 100 unge , der venter beskftigelse , ikke kan finde arbejde , og hvor mange af disse , der er langtidsledige , nu endda er blevet over 30 r gamle .
Det er en dramatisk situation , der gr langt ud over grnserne for det tlelige , med meget alvorlige konomiske , sociale og samfundsmssige flger , og som fremmer udbredelsen organiseret kriminalitet .
Disse forhold gr mig ligegyldig over for visse finurlige tvister vedrrende dualismen mellem europiske og nationale kompetenceomrder og forpligter mig til bestemt at krve et konkret og omgende europisk initiativ , der virkelig sttter de nationale , regionale eller lokale regeringers bestrbelser , der ikke m vre en bekvem undskyldning for manglende foretagsomhed og forsinkelser .
<P>
Jeg siger Dem derfor tak , kommissionsformand Santer , og jeg nsker at opmuntre Dem p grund af den metode , der er valgt , og for alt det gode , der ligger i Kommissionens forslag .
De har foreslet regeringerne og arbejdsmarkedets parter en tillidspagt , som Europa br vre i stand til at underskrive , navnlig med de yngre generationer , p grundlag af visheden om , at Europa vil hjlpe dem med at opbygge en bedre fremtid gennem sit virke , sine valg og en bedre evne til at imdeg de nye udfordringer fra globaliseringen , og som virkelig vil vre i stand til at satse p deres engagement , deres initiativ , deres kreativitet og deres intelligens .
<P>
Vi siger tak for den beredvillighed , rdsformand Dini har udvist p Rdets vegne .
Hr. formand , vi nsker ogs at sige Dem tak for det frugtbare virke , De har udfoldet i disse mneder , som til trods for den valgkampagne , De har frt i Italien , og som har syntes at genlyde i visse indlg i salen , har vist sig meget frugtbringende .
Vi fler os mere oplftede , efter at De har ptaget Dem snarest muligt at indlede forhandlingsfasen p regeringskonferencen .
Det er en udbredt opfattelse , at man ikke uden at angribe og lse problemet om det demokratiske underskud i Unionen vil kunne skride til de planlagte udvidelser og give Den Europiske Union det nskede afst .
<P>
Vi m til slut , hr. formand , nske , at Europa i lbet af et r virkelig vil udforme sig selv , afstikke sine grnser , fastlgge sine ambitioner og sit demokrati , idet dette vil vre den bedste mde , hvorp vi kan fejre 40-ret for Rom-traktaterne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at give udtryk for min glde og taknemmelighed over for det italienske formandskab , hr . Dini og Kommissionens formand , hr .
Santer for deres vrdifulde bidrag under forhandlingerne her i dag .
<P>
I nste uge m det europiske topmde koncentrere sig om at mindske de spndinger , der gennem de seneste uger har fet lov til at opst mellem den britiske regering og dens europiske partnere .
Den ikkesamarbejdspolitik , som den britiske regering nu frer i Bruxelles , har ene og alene haft en negativ effekt , og man m hurtigst muligt opgive den .
I Storbritannien har en stor del af den anti-europiske retorik , man har givet frit lb for , efter at regeringen besluttede at obstruere den europiske beslutningsproces , fet dybtgende konsekvenser .
Ansvarlige politiske ledere i London m nu tage initiativet og berolige de britiske borgere og fortlle dem , at de ikke har noget at frygte fra deres naboer i Den Europiske Union .
De europiske ledere og specielt den britiske regering kan bidrage til at f genskabt en vis balance i forholdet mellem Storbritannien og resten af Europa ved at vedtage et st rammer , inden for hvilke der kan findes en lsning p BSEproblemet under topmdet .
<P>
Den Europiske Union m ogs tage skridt til at genskabe forbrugernes og producenternes tillid til , at oksekd er et sundt , sikkert produkt , man kan markedsfre .
Det er bydende ndvendigt , at beskyttelsen af vore borgeres sundhed er vort eneste handlingsparameter , og samtlige vore beslutninger skal vre baseret p de sikreste videnskabelige beviser , der foreligger .
<P>
Min kompliment til hr . Santer for hans principfaste holdning i denne sag til forsvar for Europas borgere .
<P>
Oksekdskrisen har allerede bortledt opmrksomheden fra det store stykke arbejde , der i jeblikket gres under regeringskonferencen .
Oksekdskrisen har bortledt opmrksomheden fra bekmpelsen af arbejdslsheden og den internationale kriminalitet .
Regeringskonferencen skal forberede udvidelsen af Den Europiske Union , sledes at denne ogs kommer til at omfatte de tidligere kommunistiske lande i steuropa .
Det er vsentligt , at disse forhandlinger fres i en rolig og rationel atmosfre .
Desvrre har den debat om Europa , som har vret undervejs i de britiske medier , vret karakteriseret af mangel p rolige og rationelle kommentarer .
<P>
Endelig er der nu fare for , at det bliver langt svrere at n til enighed p regeringskonferencen p grund af de anti-europiske krfter , man har sluppet ls i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg vil henlede Deres opmrksomhed p et indledende sprgsml , nemlig vor institutions trovrdighed i forbindelse med Det Europiske Rds mder i Firenze .
Hvem af os ved forresten , hvad der skal drftes p Det Europiske Rd i Firenze her den 21. juni ?
Det er ikke noget retorisk sprgsml , fordi vi endnu ikke i dag ved , om stats- og regeringscheferne vil behandle problemet om de gale ker , eller om de vil fastlgge en trovrdig strategi for lsning af problemet vedrrende de 18 millioner arbejdslse i Europa , eller om de vil tage stilling til valget i Rusland , eller om de , som sandsynligheden taler for , vil beskftige sig med alle disse problemer foruden hundrede andre i erklringer , som de flittige tjenestemnd ved Rdet og Kommissionen omhyggeligt har udarbejdet . Men hvad skal Europa-Parlamentet gre ud over de sdvanlige talemder ?
Har vi kunnet ve indflydelse p faststtelsen af dagsordenen ?
Kunne vi bne en seris dialog med Det Europiske Rd og fastlgge en flles strategi , nr vi i den kommende mned fr forelagt beretningen i overensstemmelse med unionstraktatens artikel D ?
<P>
Personlig finder jeg det utroligt , at der tre r efter Maastricht-traktatens ikrafttrdelse og under drftelserne om at gre Det Europiske Rd til den hjeste instans til fastlggelse af Unionens udenrigspolitik endnu ikke er gjort forsg p at fastlgge forholdet mellem den institution , der reprsenterer demokratiet p hjeste niveau , og den institution , der reprsenterer staterne , p et solidere grundlag .
Efter min opfattelse br et parlament , der har respekt for sig selv , snarest muligt fremlgge en adfrdskodeks , som skal flges i forbindelserne med Det Europiske Rd , sledes at ikke blot traktatens bogstav , men ogs dens nd respekteres . I marts i r har vi anmodet Det Europiske Rd om at deltage i den rlige debat om Unionens stilling med en beretning ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )

<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Hr. formand , kre kolleger , vi er os bevidst , at vi indtager en lidt speciel holdning . I Italien sttter vi med vore afgrende stemmer centrum-venstreregeringen , men her stemmer vi mod det kompromis , der ogs er underskrevet af dens formandskab , men grunden hertil er en bekymring , der er strre end en enhver anden politisk grund .
Der er , som vi alle ved , 18 millioner arbejdslse i Europa foruden millioner af ikke-registrerede arbejdslse , og i jeblikket er der tegn p konomisk tilbagegang .
Hvor det fr regnede i henseende til arbejdslshed risikerer vi at f haglvejr i morgen .
Og hvad gr Europa ?
Efter vor opfattelse kun lidt og i den forkerte retning , sledes som det i dag bekrftes i kommissionsformands Santers og minister Dinis indlg .
<P>
Europa siges i det vsentlige at opretholde Maastricht-konvergensen i retning af den flles mnt , selvom dette nu er nsten umuligt uden alvorlige deflatoriske virkninger , og faktisk bestrber man sig for at nedstte tempoet og ndre ved de konkrete regler for ivrksttelsen , men Maastricht er stadig som en pisk over hovedet p de nationale regeringer for at ndre den sociale status , der , som vi har set det i Tyskland , nu viser sig umulig uden en strk skrpelse af den sociale konflikt .
Ved tillidspagterne sger man at bne strre muligheder for investeringspolitikker til gavn for vksten , men ogs Europa-Parlamentets udvalg ser nu , at vkst alene ikke skaber beskftigelse , og sledes vakler Europa mellem Maastricht og en eller anden form for anticyklisk politik , idet den ene politik skaber beskftigelsesproblemer , uden at den anden lser dem , og vi sledes krer ind i en blindgyde , og Europa nu mere end nogensinde risikerer en krise i sin sociale samhrighed , og sledes at Europa ikke giver den europiske civilisation og demokratiet nogen fremtid .
<P>
Derfor blser vi alarm med meget stor bekymring , idet vi finder , at krisen i Europa nu er ivrksat , medmindre der sker en radikal ndring i denne henseende .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , beslutningsforslaget fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml beklager med rette status quo-orienteringen af regeringskonferencens hidtidige arbejde .
Har EuropaParlamentet imidlertid gjort nok for at overvinde denne politik , der er prget af ngstelig fantasilshed ?
Den opgave , vi har , str dog klart for alles jne : Det glder om at ndre et konomisk fllesskab , et omrde uden indre grnser til en befolkningernes union , en politisk union , som der str i Maastricht-traktaten .
Der findes ingen anden demokratisk vej til en sdan union end en grundlovgivende proces til overvindelse af Europas opsplitning i st og vest og dermed et frste svar p de uhyre udfordringer fra dagens samfund .
Hvor skulle initiativet til en sdan proces ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , der er nu allerede get tre mneder , siden regeringskonferencen i Torino officielt bnede , og vi m konstatere , at vi befinder os i en fastfrossen situation .
Nogen ville sige , at det er vanskeligt at opn flere resultater p s kort tid , idet de imidlertid glemmer , at refleksionsgruppen under hr . Westendorps ledelse allerede havde banet vejen for den , og at det var meningen med dette forudgende arbejde , at forhandlerne skulle kunne indlede de egentlige forhandlinger allerede i marts mned .
<P>
Vi mener , at tiden er inde til at sl alarm , for problemet indskrnker sig , s vidt vi kan se , ikke til sprgsmlet om den britiske blokering , hvor uacceptabel den end mtte vre .
Der eksisterer en reel fare for at kre fast , for at n frem til et bldt kompromis og en revision til det vrre af Traktaten , hvilket Parlamentet m gre indsigelse imod .
Der er isr en dramatisk mangel p politisk fremdrift og samlet vision , der udebliver p et tidspunkt , hvor fllesskabskonstruktionen str over for en rkke meget vsentlige satsninger .
Er vi som institution rede til at tage disse udfordringer op over for vore regeringers tven ?
Min gruppe er overbevist om , at der ikke er noget alternativ til en fortsat integration , og at den kun vil vre mulig , hvis den bygger p et fundament af fderal karakter .
<P>
Derfor finder vi , at man , hvis problemerne fortstter , alvorligt br overveje , at de der nsker at fortstte gr det , sledes at alle staterne bliver konfronteret med deres ansvar .
For det er bedre nu at lbe risikoen for en politisk krise end at fortstte forhandlinger , der risikerer at fre os ud i utilstrkkelige og blde kompromiser umiddelbart fr udvidelsen , hvilket vil kompromittere Unionens for al fremtid .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , her lige inden Det Europiske Rds mde i Firenze synes medlemsstaternes regeringer stadig at tve over for at vedkende sig de fderalistiske forslag , som de europiske institutioner ihrdigt forelgger dem .
De gr ret i at se sig for to gange , for de vil ved at lytte til Europas drlige rd i dag skade Europas muligheder i fremtiden .
<P>
Europa af i dag er afskret fra befolkningerne .
Man behver ikke at sprge sig selv om , hvorfor det er sdan , for det lader afskaffelse af grnserne komme fr sikkerhed , frihandel fr beskftigelse og sundhed , superstater fr folkenes suvernitet .
Hvordan skulle borgerne kunne finde sig til rette med dette Europa ?
Sagen med den gale ko illustrerer desvrre alt for godt disse sidespor , og regeringskonferencen br tage ved lre af det , hvis den virkelig nsker at imdekomme de problemer , der interesserer borgerne .
<P>
Det frste , den br notere sig , er , at vort landbrug med alle grnserne vidt bne risikerer at glide ned ad det skrplan , som udligningen nedad er , medens vi iflge nden i artikel 100 A burde stte os et hjt kvalitetsniveau .
Men for at kunne stoppe denne gliden br man vedtage strenge standarder og en egentlig fllesskabsprference .
<P>
Det andet er , at staterne br have ret til at anvende artikel 36 , isr med henblik p at beskytte deres befolkningers sundhed , selv inden for omrder , der allerede har vret underkastet en harmonisering , hvilket i vrigt er eksplicit fastsat i artikel 100 A for miljets vedkommende .
<P>
Det tredje , den br notere sig , er , at afskaffelsen af kontrollen med varer ved de indre grnser , der trdte i kraft den 1. januar 1993 , samtidig nedbrd informations- og kontrolsystemerne og gede svindlen voldsomt .
Det br der straks gres noget for at afbde .
<P>
Og endelig br den for det fjerde notere sig , at Kommissionen lige siden krisens begyndelse har sgt at bevare bevgeligheden for varer , uden kontrol - hvilket den kalder den fri bevgelighed - ved at g s vidt som til at true medlemsstaterne med Domstolen , hvis de skulle finde p at beskytte sig , og ved at afvise gennemsigtighed , fordi pressen havde afslret , at der var blevet vet pres p nogle eksperter .
<P>
Vi mener , at regeringskonferencen br gre det muligt at n frem til en get kontrol med Kommissionens befjelser , og at den br plgge den en generel pligt til gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , regeringskonferencen , der er klemt op i en krog mellem usikkerheden i st og tragedien med den gale ko , kommer ikke ud af stedet , og der er intet , der kan f en til at tro , at topmdet i Firenze skulle kunne lse op for den situation , som Europa , hvis hjul er ved at kre fast , befinder sig i af n eneste grund , nemlig at dette uvgerligt ville ske en sknne dag .
<P>
Det er ikke s meget koen , der er gal , som det utopiske projekt , som man uophrligt tragter efter her .
Den britiske regering brer ligesom de totalitre angelsaksiske multinationale levnedsmiddelvirksomheder , Kommissionen og vore regeringer et knusende ansvar , nr det glder nedbrydelsen af dyre- svel som menneskefoderet .
Men det er skandalst at udnytte denne situation til at forsge at omg enstemmighedsreglen praktisk om ikke institutionelt .
<P>
Den britiske regering forsvarer , nr alt kommer til alt , sine interesser .
Lad den forsge at fortstte sin eksport af sine grnlige gelatineprodukter , det er dens sag .
Det er op til de andre ikke at acceptere disse produkter .
Man m erkende , at det er p grund af Kommissionens pres , at den britiske regering som gengldelse har vret ndt til at forsge at blokere det , den kunne for at gre sit synspunkt gldende .
Det , vi har her , er en rammende demonstration af , at det er absurd at ville fusionere Europas gamle nationer .
Alt for meget Europa slr Europa ihjel .
Det Europa , vi nskede og nsker , er et Europa med en mangfoldighed af samarbejdsaftaler , godt nok mellem stater men endnu hellere mellem industri- , handels- og landbrugsvirksomheder .
<P>
Ved ihrdigt at ville styre alt og lovgive p alle omrder opnr man , at enhver krise inden for et enkelt omrde medfrer en trussel om splittelse over hele linien .
Det er det , der fr eller senere vil ske , for intet jerngreb kan holde over for folkenes frihedsnske .
Og at gre det af med ensstemmighedsreglen er helt bestemt det samme som at erkende , at Kommissionen kan udve en mere og mere strammende myndighed .
Der er sledes intet , der siger , at man ikke i morgen vil ptvinge legalisering af ddshjlp , liberalisering af narkotika og demokratisk legitimitet for sataniske kulte .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , hr . Santer rejste i formiddags sprgsmlet p en yderst relevant mde .
Der kan i dag registreres en tillidskrise blandt europiske borgere i forhold til fllesskabsinstitutionerne , og jeg finder det beroligende , at kommissionsformanden gjorde det klart , at Kommissionen udelukkende vil trffe beslutninger i forbindelse med problemet med kogalskab p grundlag af de bedste videnskabelige rapporter .
<P>
Kommissionens formand vil imidlertid kunne give mig ret i , at borgernes manglende tillid til fllesskabsinstitutionerne kan skyldes disse institutioners tidligere handlinger .
Sledes har det vakt stor bekymring i Spanien , at man i visse spanske medier har kunnet erfare , at en hjtstende embedsmand i Generaldirektoratet for Landbrug , hr . Mansito , har fet frataget sine funktioner som formand for Den Vetrinre Komit som flge af hans faste holdning til kravet om videnskabelige kriterier .
<P>
Ogs for s vidt angr Rdet - nedenstende vil jeg komme ind p rdsformanden , hr . Dinis fremragende indlg - gr jeg opmrksom p borgernes bekymring , som skyldes at beslutningerne i Rdet ikke er truffet ud fra hensynet til at beskytte borgernes sundhed , men p grundlag af visse politiske studehandler .
Det er mit hb , at rdsformanden med den for ham karakteristiske retlinethed vil hindre , at Ministerrdet omdannes til et center for politiske studehandler .
<P>
Endelig vil jeg klart udtrykke sttte til rdsformandens holdning .
Den britiske regering har ikke alene krnket traktatens nd , men ogs - som ppeget af hr .
Martens og rdsformanden - EF-traktatens artikel 5 , en meget klar krnkelse , som m fordmmes p det kraftigste .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , ved Europas vugge stod der en grsk gud i en tyrs skikkelse .
Jeg er sikker p , at der ved Europas grav ikke vil st en insulr gal ko .
Vi bliver ndt til at erkende denne ene ting , og det har BSE-krisen gjort klart : Denne regeringskonference skal fremme beslutningsmekanismer , som forhindrer , at en destruktiv regering kan blokere Den Europiske Unions handleevne .
Derfor er indfrelsen af et flertalsprincip i alle lovgivningssprgsml den klare konsekvens af BSE-krisen .
Det er en af de opgaver , der venter os p denne regeringskonference .
<P>
Hr. formand Dini , jeg er Dem og tillige hr . Faggiolo taknemmelig for den venlige holdning til Parlamentet .
Jeg er ogs sikker p , at der i den endelige udgave af den italienske beretning om regeringskonferencens hidtidige forlb vil blive taget passende hensyn til sprgsmlene vedrrende handleevne , gennemskuelighed og EuropaParlamentets ml .
<P>
Jeg har endnu en bemrkning .
NATO-Rdet i Berlin har taget alibiet fra dem , som hidtil ud fra angivelig hensyntagen til USA har vret imod en forsvarspolitisk identitet til Det Europiske Fllesskab .
NATO-Rdet gav med USA ' s samtykke helt klart udtryk for , at den forsvarspolitiske identitet er i begge parters interesse og gunstig for udviklingen af de transatlantiske forbindelser og at vi europere af den grund opfordres til at udvikle vore egne evner med henblik p at varetage ml til sikring af fred og frihed .
Jeg mener , at ogs denne opgave skal med p denne regeringskonference i lighed med en del andet .
<P>
Lige en sidste bemrkning .
Hr. formand Santer , jeg er Dem taknemmelig for Deres redegrelse .
Hvis Kommissionen virkelig fastholder , at overvindelsen af BSE-krisen skal foreg ud fra den forudstning , at noncooperation policy skal opgives og at p den mde gradvis under inddragelse af alle veterinr- og humanmedicinske erkendelser og af tilsvarende p europisk plan gennemfrte kontrolforanstaltninger forbrugernes tillid kan genvindes og de fr en fornemmelse af , at deres sundhed ikke er i fare , s er vi i stand til at lse denne BSE-krise .
Hvis De fastholder disse forudstninger , er vi ogs i stand til at gre det klart for vore forbrugere .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Bazin">
Fru formand , de herrer formnd , kre kolleger , jeg tager i srdeleshed ordet p vegne af den franske delegation i UPE-gruppen , der , som De ved , bestr af folkevalgte fra RPR og CNI .
<P>
Jeg vil gerne komme med tre bemrkninger .
Den frste er for at fortlle Dem , hr. kommissionsformand , at vi har sat srlig stor pris p Deres ord .
De har her til formiddag p mesterlig vis forstet at fastsl prioriteternes rkkeflge : intet kommer forud for folkesundheden .
Det var bydende ndvendigt , at Europa gav udtryk for denne indstilling , klart og tydeligt og det i dag .
<P>
Men vi br ikke af den grund glemme den snart dramatiske virkelighed med de konomiske problemer , der vil blive rejst .
Vi br vre klar over , at vreden utvivlsomt om nogle mneder vil tordne i vore oksekdsproducerende landomrder , for samtidig med at forbruget inden for Unionen er faldet i betydeligt omfang , selv om der for nogen landes vedkommende er tale om et beskedent fald , s er eksporten nu reduceret til nulpunktet eller nsten .
Vi m trffe de ndvendige foranstaltninger for at vende strmmen i den internationale opinion og hos vore kunder uden for Unionen .
<P>
Min anden bemrkning er , at Storbritanniens holdning er moralsk forkastelig og politisk fuldstndig uansvarlig .
At blande problemet med oksekdskrisen og de europiske institutioners mde at fungere p tjener ikke noget forml og er skandalst , med mindre der er tale om en bevidst og , nr alt kommer til alt , belejlig indpakning af en vilje til at blokere regeringskonferencen .
<P>
Endelig vil jeg for det tredje bemrke , at denne regeringskonference m og skal tage sig sammen igen .
Firenze br markere et nyt vendepunkt : Europa kan ikke tillade sig den luksus at have en krise .
Vi for vor del glder os over de franske myndigheders faste beslutsomhed p at skabe betingelserne for denne dynamik ved topmdet i Firenze .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Firenze skulle have vret det jeblik , hvor hele Europa skulle gre status over de mange afgrende beslutninger , det phviler os at tage , specielt med hensyn til arbejdslsheden , sledes som hr . Santer understregede det , samt demokratiseringen af vore institutioner .
I stedet er mdet blevet taget som gidsel p grund af n medlemsstats opfrsel .
Vandene i en flodblge af angelsaksisk selvbedrag skyller nu op omkring trinene ved Fortezza del Basso .
<P>
Der er mange mennesker i Storbritannien , som er chokerede , kede af det , vrede og skamfulde over den britiske regerings krumspring .
Rdets formand talte om solidaritet med den britiske regering .
<P>
Hr. rdsformand , jeg beder Dem snarere tnke p solidaritet med det britiske folk .
<P>
( EN ) Den britiske regerings reprsentanter vil hvde , at det manglende samarbejdes politik alene handler om at forsvare vitale , nationale interesser .
Ja , jeg kunne jo godt tnke mig at f forklaret , hvilken metode der ligger bag deres vanvid .
De hvder , at de nsker et effektivt Europa , som giver sine borgere valuta for pengene : Derfor blokerer de for initiativer med det forml at stte en stopper for svig .
De hvder , at de nsker et Europa , hvor forretningslivet kan vokse og blomstre : Derfor blokerer de for initiativer med det forml at sttte prcis dette forretningsliv .
De hvder , at de nsker et Europa , som er formet efter britiske interesser : Derfor truer de med at blokere for enhver diskussion af de store sprgsml , vi i dag str overfor , fra den flles udenrigsog sikkerhedspolitik til retlige anliggender og indenrigssprgsml .
Hvis det skal forestille beskyttelse af vitale , nationale interesser , s lider Storbritannien da vist af ministergalskab .
Det er den hrde kerne af euro-skeptikere , som frer an og tvinger ministrene til at demonstrere , hvor hrdkogt de kan optrde over for Europa , og de ter sig dermed mere og mere vanvittigt .
<P>
Jeg har to forslag .
Til den britiske regering vil jeg sige : Vgn op .
De konservative skulle jo efter sigende tro p det strke lederskabs velsignelser .
Hvis det stadig er tilfldet , s skulle de se at f begyndt at vise sig som strke ledere .
Det britiske folk nsker beviser for , at de konservative er i stand til at lede landet i hele befolkningens interesse og i nationerne i det europiske fllesskabs interesse - og ikke kun tnke p at tkkes 20 knarvorne , ikke srligt fremtrdende medlemmer af det britiske parlament .
<P>
Til det vrige Europa vil jeg sige : Giv ikke efter for afpresning .
Mine vlgere har lidt mere end de fleste under BSE-krisen .
Men det ville ikke vre at gre Storbritannien eller Unionen en tjeneste , hvis vi lod det f udseende af , at denne afpresningstaktik har virket , og det ville sandsynligvis resultere i en aftale , som ikke ville kunne fungere .
Som britiske ministre blot skulle vide alt for godt , s er det aldrig godt at forhandle , mens nogen forsger at afpresse en .
Nu m de se at f lrt , at dette er en regel helt uden undtagelser .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , der i jeblikket er fravrende , fordi De netop har efterkommet mange parlamentsmedlemmers nske , det er mig magtpliggende i dette indlg at sige , at jeg er enig med kommissionsformand Santers i hans bedmmelse , nr han taler om en status , som indtil i dag ikke er positiv .
Der er tale om en negativ bedmmelse , der som anfrt af hr .
Santer ikke angr det italienske formandskab - der er her grund til at erindre om hele hr . Santers ytring og ikke fortstte en valgkampagne , som i vrigt ikke har bret frugt i Italien p dette omrde .
Det italienske formandskab har faktisk virket godt under ofte meget vanskelige forhold .
<P>
Kommissionsformand Santers negative bedmmelse vedrrer derfor efter min opfattelse det ddvande , som hele opbygningen af Europa er kommet ind i .
Man behver blot at betnke , at det , vi her har bedmt som positive hensigter , der er blevet foreslet i Torino , ikke er blevet til andet , mske ogs p grund af de vanskeligheder , der er skabt af England .
Jeg er dog overbevist om , at vanskelighederne ogs ligger i , at man fortsat alene har haft blikket rettet mod mntunionen uden at arbejde for en politisk enhed p vort kontinent , med risiko for at stte ogs de monetre og konomiske ml over styr .
<P>
Jeg finder det dog hensigtsmssigt at opfordre til at gre endnu et forsg netop som den sidste handling fra det italienske formandskabs side , og jeg tnker her p en virkelig plan for arbejdet , der kan vedtages og gennemfres i alle unionslandene .
Det er ikke nok at tale om en tillidspagt , kommissionsformand Santer , fordi der ikke er og ikke kan herske tillid i et Europa med 18 millioner arbejdslse .
<P>
Og endnu en ting vil jeg til slut anmode topmdet i Firenze om , nemlig at man bner dren for muligheden for genforhandling af visse vigtige forhold , som f.eks. tidsplanen for indfrelsen af den flles mnt og en strre fleksibilitet i henseende til parametrene for kompatibilitet .
Dette anmoder jeg om for at redde og p ny stte gang i Den Europiske Union , for at vi alle i fllesskab kan undg risikoen for et egentligt skibbrud .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , vi hrte indledningsvis hr . Santer udtrykke nske om , at topmdet i Firenze bliver et virkeligt vendepunkt , en europisk mobilisering til fordel for reelle fremskridt p arbejdsmarkedsomrdet og oprettelsen af flere arbejdspladser .
<P>
Jeg og sikkert millioner af andre mennesker i Europa deler dette nske .
Men det krver for at kunne opfyldes , at regeringskonferencen stter MU p dagsordenen og reviderer konvergenspolitikken , eftersom de nedskringer , der nu gennemfres rundt omkring i Europa for at opfylde konvergenskravene , tvrtimod ger arbejdslsheden .
<P>
At alle lande br fre en sund konomisk politik , tror jeg , vi alle er enige om .
En sund politik er imidlertid ogs en politik , der forhindrer social udstdelse .
Det er p hje tid , fru formand , at tage dette politiske hjrisikoprojekt , der skaber social uro og politik spnding i Europa , op til revision .
Tag MU op p regeringskonferencen !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , det er med stor interesse , jeg har lyttet til de ting , som hr . Santer og hr .
Dini har sagt til os her i dag . De fremhvede begge , at der indtil videre ikke er sket fremskridt under forhandlingerne p regeringskonferencen .
De erkender , at problemerne er meget komplekse , og de mener , at de kun kan lses ved at vise mandsmod og trffe de frste beslutninger om de forskellige punkter p dagsordenen .
Vi m have overvundet tillidskrisen i medlemsstaterne .
Forhandlerne m se at komme op i omdrejninger , hvis man skal n frem til de rigtige konklusioner .
Som hr . Dini sagde , er det os her i Europa-Parlamentet , som bedst kan afspejle de ting , som optager vore borgere .
Jeg ved , at der er mange af de ting , som vore borgere nsker en lsning p , der str hjt p dagsordenen , men de bliver ikke taget op under regeringskonferencen .
Jeg vil gerne ganske skamlst starte en lobby til fordel for det europiske anti-fattigdomsnetvrk .
Kampen mod fattigdommen og den sociale udstdelse m placeres hjt p dagsordenen , og der skal isr gres noget ved det mismod , der prger de 18 millioner arbejdslse .
<P>
Vi er alle meget bekymrede over oksekdskrisens indvirkning p beskftigelsen .
Men prv et jeblik at tnke p de hrde vilkr , de millioner af langtidsarbejdslse lever under , og p de mange mennesker , der aldrig har haft et job , og som kmper sig igennem dagligdagen i yderste fattigdom .
Kampen mod arbejdslsheden m ligestilles med indfrelsen af MU ' en .
Vi skal have genoprettet balancen mellem de konomiske politikker og de sociale politikker ved at gennemfre en social revision af samtlige Den Europiske Unions politikker .
<P>
Vi br nedflde alle borgeres fundamentale rettigheder i Traktaten : Retten til en anstndig indkomst , sundhedspleje , uddannelse , bolig , arbejde , efteruddannelse , velfrdstjenester , samfundsliv og familieliv .
Samtlige Unionens borgere m have garanti herfor uden undtagelse .
<P>
Endelig er den britiske regerings opfrsel med hensyn til oksekdskrisen uacceptabel .
Jeg frygter , at hvis oksekdet fr lov til at prge hele topmdet i Firenze , s varsler det meget ilde for mulighederne for et positivt udfald af topmdet i Dublin .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , p trods af Kommissionens oprigtige forsg p at lse BSE-problemet - og jeg vrdstter hjt hr . Santers initiativ - ser det mere og mere ud til , at vi gr et af de mest bizarre europiske topmder i de sidste 15 til 20 r i mde .
I en situation hvor Den Europiske Unions regeringschefer m se at f lst uopsttelige problemer som arbejdslsheden - der foreligger et fremragende forslag - samt drfte regeringskonferencens fremskridt , MU , udvidelsen , Unionens rolle i Jugoslavien efter tilbagetrkningen af eksempelvis de amerikanske tropper og en lang rkke udenrigspolitiske sprgsml , forbindelserne med Rusland , Israel , med Tyrkiet , der ikke kan holde fingrene vk fra de grske er , kort sagt , medens Unionen har begge hnder fulde med en lang rkke store problemer , truer EU-topmdet med at blive en latterlig teaterforestilling om gale ker .
Det er ikke svrt at forestille sig , hvordan borgerne vil reagere .
Det vil udelukkende fre til , at euro-negativismen , der i forvejen har gode kr , vinder terrn .
<P>
Fru formand , tre korte bemrkninger .
For det frste BSE-sprgsmlet .
Jeg er helt enig med hr . Santer om , at BSE er et folkesundhedssprgsml , der br lses p ansvarlig vis .
Jeg mener , at det foreliggende forslag er et godt forslag , og jeg hber , at Det Forenede Kongerige accepterer det .
Men jeg m samtidig sige , at der er en risiko for , at det ikke sker .
I s fald burde de fjorten parter p topmdet alvorligt overveje simpelthen at tage beslutninger i fllesskab og negere Det Forenede Kongerige .
Det Forenede Kongerige kan s bare henvende sig til Domstolen og stte disse beslutningers retmssighed til diskussion .
<P>
Med hensyn til regeringskonferencen m vi jo egentlig konstatere , at der kun kan noteres meget sm fremskridt .
Westendorp-rapporten , der er udsendt i december , indeholder ikke ret meget mere end den fremskridtsrapport , vi lige har modtaget .
Efter min mening br vi tilkendegive , at det er vigtigt , der sker noget .
Vi nsker jo en strre rolle for borgerne .
Vi nsker mere benhed og transparens .
Vi nsker mere demokrati .
Vi nsker en bedre regulering af den indre sikkerhed og en bedre udarbejdelse af politikken udadtil .
Det er noget , der br gennemfres .
Det er stadig ndvendigt med parlamenternes samtykke .
<P>
Tillad mig n sidste bemrkning .
Den foreliggende beslutning indeholder noget om Jugoslavien .
Vi er meget interesserede i , hvilket ogs fremgr af beslutningen , en undersgelse vedrrende Srebrenica .
M jeg bede det italienske formandskab tage dette afsnit i betragtning og studere det nje ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Rdsformand Dini - jeg henvender mig til Dem , selvom De i jeblikket er fravrende - under det formandskab , hvorunder regeringskonferencen i Torino er blevet startet , er der sket radikale ndringer i den regering , som har haft formandskabet , nemlig den italienske .
Alene rdsformand Dini har kunnet beholde en grundlggende rolle efter rolleskiftet , idet han er blevet udenrigsminister efter at have vret statsminister , men hans ansvar over for Europa er ikke blevet mindre af denne grund .
Vi betragter flgelig rdsformand Dini og naturligvis kommissionsformand Santer som garanter for kontinuiteten i de arbejder , der blev ivrksat i Torino .
Her indledtes nemlig en fase med total fornyelse af Den Europiske Union , en fornyelse p emneomrder og vedrrende problemer , som Europa-Parlamentet tillige med de vrige institutioner klart har fastlagt , og som p ny er blevet omtalt her i formiddag , nemlig arbejdslshed , flles mnt , fredspolitik , en politik for konomisk vkst , fri bevgelighed p det interne marked , social samhrighed og beskyttelse af forbrugeren .
<P>
Vedrrende det sidstnvnte emne , nemlig sagen om de gale ker , et problem , som helt sikkert ikke er opstet for tre mneder siden , og som har taget for mange ressourcer fra arbejdet i Torino og risikerer ogs at pvirke arbejdet i Firenze i uheldig retning , krver vi , at Storbritannien - som vi i vrigt tilsikrer enhver form for solidaritet - indtrngende opfordres til at ptage sig sit eget ansvar i frste rkke over for forbrugerne og deres sundhed og i anden rkke i konomisk henseende .
<P>
Mdet i Torino sluttede - som nvnt af rdsformand Dini her til morgen - med to store programerklringer om administrativ og beskatningsmssig deregulation og forenkling af bureaukratiet .
Disse er helt ndvendige forudstninger for det konomiske genopsving , srlig blandt de sm og mellemstore virksomheder , der er den virkelige driftkraft for dette genopsving .
<P>
I Firenze har det italienske formandskab , der dog har udrettet noget godt , endnu mulighed for at efterlade sig spor , srlig over for sine irske efterflgere , af hvem vi sikkert ikke kan krve nogen srlig middelhavsvision for Europa , et formandskab , som - bemrk venligst - Italien ikke vil f igen fr efter mindst syv et halvt r .
Og i denne periode skal Europa etableres endeligt eller helt opgives .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Capucho">
Fru formand , for s vidt angr Det Europiske Rd i Firenze m jeg til en start tage afstand fra den obstruktionspolitik , den britiske regering frer som en illegitim gengldelsesakt for de foranstaltninger , Unionen har truffet for at bekmpe BSE .
<P>
Denne krise har dog den fortjeneste at anskueliggre behovet for at ndre den bestemmelse i traktaten , der gr det muligt for en enkelt medlemsstat at blokere institutionernes arbejde og hindre de af alle de vrige medlemsstater nskede beslutninger i at blive truffet , beslutninger , som i det foreliggende tilflde ikke alene ikke er en trussel mod vitale interesser , men som endog sigter mod at beskytte den offentlige sundhed .
Som prioriterede emner for Det Europiske Rd i Firenze og i overensstemmelse med den flles beslutning , som Parlamentet har vedtaget , vil jeg fremhve flgende punkter : indfrelse af en klar strategi med henblik p at stte skub i regeringskonferencen og en omdefinering af de respektive prioriteter , frigrelse af de forndne midler til at gennemfre de foranstaltninger , der er anfrt i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , sttte til fredsprocessen i Mellemsten p grundlag af parternes nje overholdelse af de gldende aftaler og endelig viderefrelse af de igangvrende foranstaltninger og programmer i det tidligere Jugoslavien i overensstemmelse med Dayton-aftalerne , indtil der opns en varig fred .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Fru formand , efterhnden som oksekdskrisen udvikler sig , lader det til , at den britiske regerings fortsat nsten totale ikke-samarbejdspolitk i stadig hjere grad kommer til at f den modsatte virkning af den tilsigtede .
Det giver ganske enkelt ingen mening at blokere foranstaltninger , s man for eksempel hindrer svig , mindre bureaukrati , fremme af mindretalssprogene og en styrkelse af kampen mod racismen .
<P>
Hvad der end sker med forbudet mod oksekdet , ville det vre det rene vanvid og drskab , hvis den britiske regering nu skulle delgge topmdet i Firenze .
Topmdets dagsorden omfatter forslag til en stabiliseringsaftale , som skal fremme jobskabelsen , foranstaltninger til fordel for sm og mellemstore virksomheder , foranstaltninger med det forml at ge investeringerne i de transeuropiske net og foranstaltninger som skal sikre , at det indre marked kommer til at fungere mere effektivt .
Med 18 millioner mennesker uden beskftigelse i Storbritannien og hele Den Europiske Union ville det vre det glade vanvid , hvis den britiske regering skulle blokere dette forslag .
Det m vre job , der str verst p dagsordenen i Firenze , og intet - absolut intet - br have lov til at bortlede vor opmrksomhed fra denne mlstning .
<P>
Jeg nsker en jeblikkelig ophvelse af oksekdsforbudet , men jeg erkender ogs , at den britiske regering ndvendigvis m komme med nogle forslag , som virkelig kan give forbrugerne tilliden tilbage .
Begivenhederne i de seneste par uger har utvivlsomt skadet Den Europiske Union og svkket Storbritanniens stilling og undermineret landets indflydelse .
Man m se topmdet i Firenze som en mulighed for at begynde p en frisk .
Det phviler helt klart den britiske regering at bevise , at den virkelig nsker et konstruktivt samarbejde i Europa .
Hvis en konservativ regering ikke kan leve op til denne opgave , s br den vige pladsen for en Labour-regering , som kan .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Fru formand , vor smertefulde erfaring fra den jugoslaviske tragedie har vist , hvor ubestrideligt behovet for en flles udenrigspolitik og et mlrettet , forebyggende diplomati er .
Der tales meget om denne vitale ndvendighed , men der handles alt for lidt .
Det vrste er , at selv nr farlige kriser opstr , findes der ingen mekanisme til jeblikkelig imdegelse af disse .
Dette er netop , hvad der sker i dag i gerhavet .
Et land med kyster ud til dette hav har i lngere tid vret rsag til en utlelig spnding i omrdet .
Forskellige rapporter har i lngere tid ppeget den overhngende risiko for , at konflikten bryder ud i lys lue .
Og endnu mere foruroligende er det , at det pgldende land - Tyrkiet - fik frie tjler , da det med alle medlemmers velsignelse blev knyttet tttere til Den Europiske Union med toldunionen .
<P>
Da Tyrkiet fremprovokerede den farlige episode omkring Imia , var det amerikanerne - og ikke europerne - der greb ind som mglere , og Holbrooke , arkitekten bag Dayton-aftalens , ironiserede oven i kbet over Den Europiske Union ved at sige , at den sov .
<P>
Tyrkiets provokationer fortsatte imidlertid ogs efter Imia-episoden med krigstrusler , med vanvittige udtalelser fra ministre , med uforskammede krav , og EU-landes suvernitet er blevet draget i tvivl .
Dette er den elvte time , og hvis Rdet i Firenze virkelig nsker at fremme FUSP og et forebyggende diplomati , br det uden omsvb gre denne brutale stat opmrksom p dets forpligtelser over for Den Europiske Union og den internationale lov og orden , hvis det nsker at hste fordelene af det europiske samarbejde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , kre kolleger , kogalskabskrisens forlb viser , hvordan lgne , usandheder og hemmelighedskrmmeri skaber en god grobund for had , angst , fremmedhad og mistro .
Det er indlysende , at det i sidste ende kan bringe ratifikationen af traktatndringer i fare .
At Major efterflgende giver Unionen skylden for krisen anskueliggr p ekstrem vis den holdning , en hel del regeringer i Den Europiske Union indtager , hver gang de bruger og misbruger Den Europiske Union som lynafleder , paraply eller syndebuk .
Ogs dette giver nring til befolkningens skepsis og vantro .
<P>
Regeringskonferencen br forhindre regeringerne i at fortstte deres sm gemmelege ved at fratage dem det institutionelle middel , de anvender dertil .
Det middel , de anvender , kre kolleger , er deres hemmelige forhandlinger og hemmelige afstemninger i Ministerrdet .
Derfor opfordrer jeg regeringskonferencen til at gre en indsats med henblik p definitivt at stte en stopper for hemmelige afstemninger i Rdet , nr den optrder som lovgiver samt til generelt at fremme transparensen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Guigou">
Fru formand , tre mneder efter dens officielle bning og til trods for det italienske formandskabs bestrbelser er regeringskonferencen ikke kommet ud af stedet .
Den frste rsag hertil er en generel mangel p politisk fremdrift .
De problemer , som denne konference skal lse , er ikke tekniske , de er politiske .
Kun ministrene og stats- og regeringscheferne kan bibringe den denne absolut ndvendige fremdrift .
De br engagere sig personligt , hvilket endnu ikke er sket , hvis de vil have , at konferencen skal komme ud af sit ddvande .
<P>
Den anden rsag er den britiske regerings blokering .
Denne blokering af konferencen foregik allerede inden kogalskabskrisen . Men som det hfligt blev udtrykt , kunne de andre medlemsstater udskyde sandhedens jeblik .
Den britiske regerings afpresning i forbindelse med  kogalskaben  forpligter medlemsstaterne til at stille sig selv flgende sprgsml hurtigere end forudset : hvordan kan man omg den siddende regering i Det Forenede Kongerige , hvordan kan man komme videre uden den ?
Et virkeligt smukt resultat for John Mayor .
Han isolerer sig selv og viser ved sin holdning hele interessen for flertalsafstemninger .
<P>
Det Europiske Rd skal ved sit mde i Firenze faststte nogle overordnede linier for det irske formandskab , sledes at regeringskonferencen i Dublin ikke igen befinder sig p samme punkt som nu .
Vort beslutningsforslag indeholder en detaljeret beskrivelse af prioritetsomrderne .
Jeg vil blot fremhve fire af disse .
Det nye kapitel om beskftigelse , der har til forml at gre viljen til at stte beskftigelsen verst p dagsordenen for Den Europiske Union mere lselig ; de offentlige tjenesteydelser som et centralt element i den europiske statsborgerret ; flles beslutningstagning for Europa-Parlamentet vedrrende alle retsakter ; flertalsafstemninger over hele linien ; en forenkling af traktaten , hvilket endelig er et emne , som burde vre taget op allerede i Firenze , hvis vi nsker at have en mulighed for at komme videre ad denne vej .
<P>
Dette Parlament vil forhbentlig ikke godkende en minimal reform .
Og det er der en rkke nationale parlamenter , der heller ikke vil .
Der er ingen anden vej frem end en ambitis reform .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , i sidste uge holdt Regionsudvalget mde i Bruxelles ; p dette mde kunne to demokratisk valgte regeringschefer fra hver sit strigske forbundsland ikke blive akkrediteret formelt p grund af briternes non-cooperation .
<P>
Problemet blev lst i europisk nd i Regionsudvalget .
Det skal ogs lykkes os , hvad temaet BSE angr ! I den forbindelse skal vi navnlig huske p vore landmnd derhjemme .
<P>
I gr aftes gldede mange millioner europere sig over en strlende kamp England-Nederlandene .
Jeg sprger vore britiske venner : Hvad om Europa , for s vidt angr fodbold-EM , slog ind p en non-cooperation policy ?
Men der er vigtigere ting i Europa end Regionsudvalget og fodbold-EM : arbejdslsheden , et handledygtigt Europa , den konomiske og monetre union og meget andet .
Dr har vi virkelig brug for , at alle samarbejder .
Om temaet arbejdslshed skal vi ikke blot samarbejde , vi har brug for funktionsdygtige planer , ikke blot slagord .
Her er der mellem os , Det Europiske Folkeparti , og andre grupper i Europa-Parlamentet , navnlig socialdemokratiet , massive forskelle i opfattelsen .
Arbejde kan ikke garanteres p papiret alene .
Et kapitel i traktaten p papir om beskftigelse er for lidt , og dersom det gik ud p en central styret beskftigelsespolitik for Europa , for meget .
Det er erhvervslivet , der skaber arbejdspladser , og det er navnlig de sm og mellemstore virksomheder .
Medlemsstaterne og Unionen bliver ndt til at samarbejde om at skabe de rammebetingelser , vi behver for at f arbejdspladser .
<P>
Jeg slutter med et citat af en ung mand p 25 r , der har skrevet flgende til mig :  Lad os ikke glemme , at De Europiske Fllesskaber jo ikke opstod af lutter sympati blandt befolkningerne , men ud fra erfaringen om forfrdelige katastrofer , som frembragtes af meningsls nationalisme og ukendskab til naboerne .
 Lad os ikke skuffe denne unge mand !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Fru formand , samtidig med at Europas borgere forventer lsninger p det alvorlige arbejdslshedsproblem og retningslinjer for , hvilket Europa vi nsker at opbygge i fllesskab , er EU ' s beslutningstagning blevet sat i st , fordi et enkelt lands regering blokerer for den .
Forhbentlig kan man p topmdet i Firenze komme ud af blindgyden og komme videre med beslutningstagningen bde af hensyn til beskftigelsen og regeringskonferencen .
<P>
Til bekmpelse af arbejdslsheden er der ud over konomisk vkst ogs brug for samarbejde mellem regeringerne og arbejdsmarkedets parter .
Man br kunne blive enige om en politik , som kanaliserer produktivitetsstigninger over i investeringer .
Samtidig br arbejdsmarkedet gres mere effektivt , og man br finde frem til forskellige metoder til arbejdsdeling .
Man m heller ikke glemme , at Europa har brug for investeringer i forskning og uddannelse .
<P>
Selvom der kun er blevet drftet generelle sprgsml p regeringskonferencen , har jeg forstet , at der har vret delvis forstelse for den finske og den svenske udenrigsministers initiativ med hensyn til at udvikle WEU til EU ' s instrument til krisestyring .
Dette initiativ svarer i store trk til Europa-Parlamentets holdning .
Ogs NATO ' s seneste beslutning om at anvende NATO-styrker i europiske operationer vil passe ind i denne sammenhng .
<P>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vre mere effektiv .
Samtidig br man srge for , at landene ligevrdigt kan deltage i udformningen og gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det nuvrende fravr af et forpligtende samarbejde p dette omrde i Europa m ikke fre til ansvarsforflygtigelse , det br tvrtimod ge stabiliteten og sikkerheden .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , der hersker en forblffende enighed om , at resultaterne i den tredje sjle hidtil har vret utilstrkkelige .
Ogs den britiske regering udtaler sig i den retning , og det er i modstrid med mange forventninger , som borgerne har til europisk politik .
Sprger man om rsagerne , stder man i frste omgang p kravet om enstemmighed , nr Rdet trffer afgrelser .
Ser man videre , konstaterer man , at der egentlig i den statslige suvernitets navn stilles krav om , at bestemte afgrelser ikke m trffes p fllesskabsplan , men skal forbeholdes de nationale myndigheder .
I det tilflde , at en politimssig aktivitet p fllesskabsplan ville yde borgerne strre beskyttelse mod kriminalitet end en indgriben fra nationalstatens side , ville det jo betyde , at borgerne i den statslige suvernitets navn forholdes en beskyttelse , som de egentlig kunne gre krav p .
Hvis suvernitet frer til , at borgerne forholdes en mulig beskyttelse mod forbrydelser , kan jeg ikke forestille mig , at en suvernitet , der opfattes p den mde , er udtryk for borgernes vilje .
<P>
Derfor skal begrebet suvernitet nu i forbindelse med topmdet og forhandlingerne om Maastricht-traktaten gs efter i smmene .
Suvernitet er basis for nationalstaten og den vil vi i en overskuelig fremtid uden tvivl have brug for som organisationsmodel til lsning af offentlige opgaver .
Suverniteten skal imidlertid koncentreres om centrale punkter , hvor den er uomgngelig ndvendig , og den skal lade en margen tilbage til lsning af flles opgaver . Det er ikke mindst dt , det glder om i den tredje sjle .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Meier">
Fru formand , Det Europiske Rd i Firenze og regeringskonferencen str over for problemer , som lader visse svage punkter blive synlige .
P grund af en kedelig udvikling p et srligt omrde - som stikord nvner jeg BSE , sundhed og den britiske regerings holdning , i hvilken forbindelse jeg med vilje taler om den britiske regering og ikke om briterne eller Storbritannien - er der opstet en situation , hvor hele videreudviklingen blokeres i nogle principper og derudover blokeres s at sige dagligdags beslutninger - det skal allerede nu dreje sig om 80 .
<P>
Lige s meget jeg gr ind for , at vi skal overbevise hinanden med argumenter og derfor ogs udvise en vis tlmodighed og forstelse i forbindelse med udviklingerne , lige s lidt br uacceptable blokader vre mulige , som der overhovedet ikke er noget sagligt grundlag for .
Jeg opfordrer den britiske regering til at opgive sin nuvrende trodsattitude .
I den forstand sttter jeg alle udviklinger , der medfrer fremtidige ndringer . Det gr lige til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvor den ndvendige fleksibilitet skal vre til stede - se ogs punkt 9 i beslutningsforslaget fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml - for at videreudviklinger og foranstaltninger er mulige , uden at der er pligt til at deltage , men ogs uden at beslutninger kan forhindres .
<P>
Det Europiske Rd i Firenze skal som afslutning p det italienske formandskab sammenfatte det sidste halve rs arbejde , bne perspektiver for fremtiden og introducere det nste formandskab .
Med alle de emner , der skal debatteres , fr dette Europiske Rd srlig betydning , da en frste beretning om regeringskonferencens hidtidige resultater fremlgges .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne kort nvne hovedpunkterne for Det Europiske Rd og regeringskonferencen .
Det drejer sig om den institutionelle videreudvikling , uddybning og udvidelse .
Jeg sttter det foreliggende beslutningsforslag .
Af srlig betydning er fremskridt , som giver Europa-Parlamentet mere vgt .
Det drejer sig om sprgsml om sikkerhed , det drejer sig om de universelle tjenester .
Fremskridtene i den tredje sjle er betydelige - jeg nvner blot Europol - og navnlig den konomiske og den sociale komponent , i hvilken forbindelse beskftigelsen og store flles bestrbelser p at forbedre den prioriteres hjst .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , caro Presidente del Consiglio , nr De befinder Dem over for fjorten partnere , der siger ja til et forslag fremsat af Kommissionen og n eneste , der siger nej - ikke fordi han er uenig i dette forslag , men fordi han vil lgge pres p de andre for at opn deres tilslutning til en anden beslutning - og det indrmmer han kynisk , det forsger han ikke at gre noget mysterium af - befinder De Dem bestemt over for et eksempel p benyttelse af uforholdsmssige midler .
<P>
De kan sledes erklre , at en sdan beslutning er gyldig , og at den vrangvillige , der nsker at bestride denne gyldighed , vil skulle fre bevis herfor ved Domstolen ; og jeg nsker ham held og lykke .
Det overrasker mig , hr. formand , at hverken De eller den skare af juridiske rdgivere , der omgiver Dem , har tnkt p denne lsning .
Det glder ogs for kommissionsformanden .
De er traktatens vogter , og De kan ikke sdan lade de hjtidelige forpligtelser , der er nedfldet i traktatens artikel 5 , blive reduceret til en lap papir .
<P>
Det er sledes Deres pligt at handle , ikke kun ved trusler , der visselig er udtrykt med stor overbevisning og - det medgiver jeg - er ganske trffende , men som hidtil er forblevet uden nogen som helst effekt .
Nr De nu har sdanne midler til Deres rdighed , hvorfor s ikke anvende dem ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Fru formand , vi m hbe , at dette Europiske Rd ikke kommer til kun at dreje sig om kogalskab - det er Firenze alt for smuk til .
Det er ganske vist et vigtigt sprgsml , isr fordi det har frt til et politisk spil , som kun ger borgernes mistillid til Unionen .
Men lad os sikre , at i hvert fald de fjorten vrige medlemsstater er rede til at ptage sig deres ansvar .
<P>
Hr . Dini sagde , at det er vigtigt , at EU ikke optrder som en kunstig konstruktion .
Det er jeg enig i .
Vi m vise , at vi virkelig kan bruge Unionen til at gre noget ved de problemer , der bekymrer borgerne .
Og her er det beskftigelsen , der er det afgrende , ikke andre ting .
Sdan kan man sammenfatte budskabet fra dette Parlament og fra Europas folk , det er jeg fuldstndig overbevist om .
Der foreligger nu , fra Frankrig , fra Sverige , en rkke initiativer p omrdet , som kan tjene som udgangspunkt , og nu ogs Kommissionens id om en tillidspagt .
Jeg hber , hr . Dini vil tage dette budskab med : Tag udgangspunkt i alle disse initiativer og vis , at det kan lade sig gre at n frem til noget konkret i Firenze .
<P>
Til sidst , fru formand , er der ogs et andet omrde , hvor de smukke overskrifter m gives et indhold .
Det glder talen om benhed .
Der m indfres et regelst , sledes at EU ' s embedsmnd ved , hvad der glder .
Det m ikke vre deres forgodtbefindende , der er afgrende .
Hovedreglen m vre , at alle dokumenter til og fra EU ' s institutioner er offentlige .
Arbejdet hermed burde det fuldt ud kunne lade sig gre at indlede allerede p den igangvrende regeringskonference .
Vi behver ikke afvente halvandet eller to rs regeringskonference for at gennemfre reformer p dette omrde .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Fru formand , kre kolleger , nr mere end 18 mio mennesker i Fllesskabet er arbejdslse , er det en udfordring til Unionen som sdan , selv om hovedbefjelserne i beskftigelsespolitikken ligger hos medlemsstaterne og her navnlig hos arbejdsmarkedets parter .
Den af Kommissionen foreslede tillidspagt om beskftigelse i Europa og samtidig om sammenslutninger med henblik p arbejde p alle niveauer kan ikke undvres .
Det er social dialog i praksis og subsidiaritet i praksis .
Men subsidiaritet betyder ogs , at hvis den primrt kompetente mindre enhed ikke kan klare opgaven alene , skal den strre enhed subsidirt gribe supplerende ind .
Vi har brug for enighed om frigivelse af ekstra investeringer i de transeuropiske net , uden at de offentlige udgifter som helhed forges .
<P>
Vi har brug for , at midlerne koncentreres om arbejdspladsskabende investeringer ogs i forbindelse med EU ' s strukturfonde .
Men midlerne m under ingen omstndigheder tages fra den  klassiske  socialpolitik , udgiftsomrde 3 p Fllesskabets budget .
Der skal snarere ses p andre dele af budgettet , hvor der er ikkeanvendte overskud , f.eks. ogs p fondene .
<P>
Tillidspagten nsker get fleksibilitet , produktivitetsorienterede lnninger og en reduktion af ekstraomkostningerne i forbindelse med lnningerne .
Jeg hber , at de vigtigste anliggender i bde tillidspagten og hvidbogen om beskftigelse nyder fremme p Det Europiske Rd i Firenze og at hovedhjrnestenene i den europiske model trder klart frem , nemlig partnerskab og social markedskonomi .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , vi gr opmrksom p en fornemmelse af vanskeligheder i forbindelse med forhandlingerne p regeringskonferencen .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml understreger denne ; der er tale om en alvorlig bekymring i forbindelse med visse sider af institutionerne , et indtryk af en minimalistisk holdning over for sprgsmlet om borgerskabet , vanskeligheder ved at acceptere proceduren med flles beslutningstagning som et vsentligt omrde inden for den demokratiske strategi , stadig strre nationale forbehold vedrrende sprgsmlet om flertalsbeslutninger . Der nredes ikke og nres fortsat ikke nsker om beslutninger allerede nu , men sandelig om en tilkendegivelse af en strategisk vision i en overgangsfase i Den Europiske Unions liv .
Vi forventer derfor en politisk impuls fra Firenze og fremhver ndvendigheden af en sdan . Vi forventer dette af det italienske formandskab og ikke blot en analytisk konstatering af uenighed vedrrende sprgsmlet , og vi giver udtryk for tillid til denne mulighed .
Den europiske proces skrider ofte frem i ryk og takket vre politiske impulser , og ikke altid ved konstateringer af uenighed . Grundene til , at dette er ndvendigt , er klare , tempoet p regeringskonferencen skal vre realpolitisk , og afventende holdninger kan ikke accepteres , konjunkturerne i Europa har vret ekstraordinre i mindst fire til fem r og tvinger til en gennemgribende revision af traktaten , idet der i modsat fald er risiko for , at hele processen vil g tilbage .
Det er absolut ndvendigt , at der ikke opstr uligevgt i forbindelsen mellem den monetre union og regeringskonferencen , og at institutionerne ndres hensigtsmssigt med henblik p udvidelsen .
<P>

Der krves kort sagt en strategisk vision af Unionen , et svar p sprgsmlet om , hvad Unionen vil vre ved rhundredets udgang .
Dette er det strste sprgsml , som regeringskonferencen skal give svar p og - bemrker jeg til slut - undg at en tilbagevenden til nationalismen til gavn for srinteresser nedbryder eller tilslrer selve tanken om flles europisk velfrd .
Man skal p konferencen vre opmrksom p , at der ikke findes noget alternativ til Europa .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , rdsformanden talte i sin redegrelse om den tredje sjle - det har ogs mange kolleger gjort - og han talte om , at i den tredje sjle skal borgernes forventninger med hensyn til den indre sikkerhed i Europa opfyldes .
Og det passer virkelig : Den tredje sjle vedrrer en rkke betydelige sikkerhedsrelevante omrder inden for Den Europiske Unions politik .
Men nr man ser p den tredje sjle - og hr. rdsformanden talte ogs om Europol - er ogs opfyldelsen af dette sikkerhedsbehov hos de europiske borgere et srgeligt kapitel .
For i lang har alle involverede , der beskftiger sig med sikkerhed i Europa , vidst , at vi frer en debat , som jeg vil pakke ind i en sammenligning .
Den Europiske Unions karosseri stammer fra Lamborghini og motoren er en cinquecento , som oven i kbet hakker i det .
Det er det store problem , vi konfronteres med , nr vi ser p Europol-konventionen .
<P>
Det store problem er : Det gr fremad , hvad den indre usikkerhed angr , men Europa nr ikke , hvad den indre sikkerhed angr , frem til et resultat . Og nu har hr .
Herman jo meget nydeligt redegjort for , hvad det i dette konkrete tilflde skyldes .
Men vi m desvrre sige , og vi finder det heller ikke rigtigt , at der altid stemmes 14-1 , og det viser , at hvis Firenze ikke bringer yderligere et fremskridt med henblik p den institutionelle reform af Den Europiske Union , vil ogs dette topmde vre forgves .
Vi bliver ndt til omsider at n frem til , at vi virkelig lever op til befolkningens behov og dens forventninger til Den Europiske Union .
Det skal vre muligt at trffe vsentlige beslutninger om fremtiden , f.eks. ogs sdanne , der angr den indre sikkerhed , for en borgers identifikation med den institution , han lever i , har altid noget at gre med den sikkerhed , han fler dr .
Vi vil kun kunne fremme og leve op til borgernes identifikation med Europa og kun kunne stille deres behov for denne identifikation og for sikkerhed , hvis vi omsider gr alvor af den institutionelle reform i Unionen netop i den tredje sjle !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Fru formand , kre kolleger , europiske topmder skal beskftige sig med principielle sprgsml ! Og i Firenze lyder sprgsmlet : ja til Fllesskabet eller ja til afpresning ?
I ti r har tory-regeringen sagt nej til europisk socialpolitik , nu siger den nej til den europiske grundkonsens .
Det er virkelig toppen !
I dag str Europas karakter af solidarisk fllesskab p spil .
Ja , Den Europiske Union er mere , meget mere end en frihandelszone , og medlemskabet beror p traktater og tillid .
For den aktuelle situation betyder det , at forhandlinger om BSE-krisen er ndvendige .
EU ' s principper og menneskenes sundhed kan der ikke forhandles om .
Den , der ser p , hvor roligt 14 medlemsstater har reageret p den britiske obstruktionspolitik , mrker , hvor dybt forventningerne til London-regeringens samarbejdsvilje er dalet .
<P>
Nr vi ikke mere har nogen forventninger , kan regeringskonferencen heller ikke blive nogen succes .
Men bliver den ikke en succes , hvorledes ser da Europas fremtid ud ?
Den Europiske Union har brug for Storbritannien , og Storbritannien har brug for Den Europiske Union .
Lsningen p den aktuelle krise kan derfor kun lyde : Storbritannien skal blive , og Tory-regeringen skal g !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Fru formand , det var min mening at tale om de institutionelle sprgsml ; men rdsformandens tale tvinger mig til at komme ind p en anden ting , nemlig den tyrkiske premierministers provokation i Firenze .
<P>
Denne , hr. rdsformand , kommer p et tidspunkt , hvor der begs himmelrbende folkeretlige krnkelser fra Tyrkiets side , og den mde , De talte om det p , ld som om der intet , slet intet foregr i Middelhavsomrdet !
Og den uacceptable adfrd , som dette land udviser , nr det officielt drager Europas grnser i tvivl , forvrres , hver gang Den Europiske Union viser Tyrkiet respekt og kommer det i mde .
Hvordan kan de europiske ledere p et tidspunkt , hvor Europa kmper for at bevare sin trovrdighed , erklre sig neutrale over for en sdan officiel forhnelse af folkeretten og den retskultur , som vore samfund har skabt med deres tanke og med deres blod ?
Har vi da slet ikke taget ved lre ?
Betyder den kendsgerning , at disse grnser ligger langt vk , at de slet ikke eksisterer ?
<P>
Det ville vre en skam , hvis Firenze ogs mister trovrdigheden ved at give det indtryk , at markedet tller hjere end folkeretten og respekten for den menneskelige vrdighed .
Det er vor trovrdighed , vi kmper for , og det har ingen betydning , hvem utrovrdigheden rammer .
<SPEAKER ID=54 NAME="Dini">
Fru formand , jeg har med stor interesse phrt alle de erklringer , der er fremsat af de rede parlamentsmedlemmer , og til trods for de tvivl , som mtte vre kommet til udtryk , vil jeg understrege , at jeg er overbevist om , at Europa gr frem til trods for de jeblikkelige forsinkelser og vanskeligheder .
Dette sker mske ikke i s vidt omfang , som vi kunne nske , men processen med opbygningen af Europa i det kommende rtusinde skrider frem , og er skredet frem ogs i det forlbne halvr .
<P>
I denne henseende vil jeg vedrrende regeringskonferencen erindre om , at man p ingen mde havde pregnet , at denne kunne starte i indevrende halvr .
Jeg understreger derfor betydningen af den beslutning , der blev truffet i Torino om at indlede denne konference .
I de sidste tre mneder efter konferencens start er der blevet udfrt et betydeligt grundlggende arbejde - og jeg gentager at der er tale om mindre end tre mneder - og den beretning , som det italienske formandskab overlader til det irske formandskab betegner et vsentligt fremskridt mod reformen af traktaten .
Og hvorfor ?
Fordi den fastlgger mlene for de videre forhandlinger , angiver kompromislsningerne og indeholder den vsentligste del af strukturen i de ndringer , der skal ske i traktaten .
Det vi kan forvente fra Firenze - hber vi - er , at Det Europiske Rd vil give regeringskonferencen en ny og strk impuls og tilkendegive , at der i formandskabsperioden kan udfrdiges et frste udkast til traktat , der helst br forelgges Det Europiske Rd i Dublin .
<P>
Vedrrende Den konomiske og Monetre Union er der p det uformelle mde i ECOFIN-rdet i Verona i april blevet fastlagt de vsentligste betingelser for et godt forhold mellem lande , der str indenfor og lande der str udenfor , alts stabilitetspagten .
Ogs disse betegner vsentlige fremskridt for oprettelsen af Den Monetre Union .
<P>
Vedrrende arbejdslsheden er det p den trepartskonference , der er blevet afholdt i Rom i de seneste dage bl.a. blevet tilkendegivet , at metoden med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter skal indfres p europisk plan .
Ogs dette skal understreges som en vigtig begivenhed .
<P>
Vedrrende den tredje sjle er der i de seneste mneder blevet udarbejdet en protokol for Europol , som vi regner med vil kunne vedtages i Firenze .
Der er gjort fremskridt med hensyn til forhold , der vedrrer kulturen , arbejdet , den audiovisuelle sektor og sektoren for tv uden grnser .
<P>
Vedrrende udenrigsanliggenderne tror jeg ikke , at nogen kan bengte , at Unionen har spillet en grundlggende og konstruktiv rolle under fredsprocessen i Bosnien .
Og den konference i Firenze , der blev afholdt i den forlbne uge , har , mener jeg , virkelig gjort det muligt ved bidrag fra alle at opn yderligere fremskridt . Som jeg har nvnt , er der tale om underskrivelsen af aftalen om vbenkontrol i BosnienHerzegovina og beslutningen om , at valgene skal afholdes inden den 14. september samt andre beslutninger i forbindelse hermed .
<P>
Vedrrende Middelhavsomrdet er der til opflgning af Barcelona-konferencen blevet afholdt fem mder p ministerniveau , nemlig om edb , kultur , energi , industri og turisme . Endelig har jeg allerede understreget de forhold og problemer , der vedrrer den transatlantiske dagsorden svel som stats- og regeringschefernes mde i Bangkok .
<SPEAKER ID=55 NAME="Santer">
Fru formand , mine damer og herrer , efter den fungerende rdsformand , hr . Dinis indlg vil jeg kunne gre det meget kort .
Jeg vil imidlertid gerne takke Dem for den sttte , som De i Deres forskellige indlg har ydet bde formandskabet og Kommissionen i deres bestrbelser p at gre Det Europiske Rds mde i Firenze til en sand succes og et vendepunkt , for at vor Union kan fortstte ikke blot med at leve men ogs med at fre de ambitioner ud i livet , som er vore .
<P>
Den strategi , som Kommissionen har udviklet med henblik p Det Europiske Rd i Firenze , indskriver sig i den samlede strategi , som jeg har haft det privilegium selv at forelgge for Dem her i forbindelse med den nuvrende Kommissions tiltrdelse .
Denne strategi sigter , som formand Dini gengav det for lidt siden , p at gre Europa til en Union , der er tttere p borgerne .
For at kunne gre dette br vi tage os af de problemer , som vore medborgere str overfor p nuvrende tidspunkt .
Disse problemer befinder sig p tre niveauer .
<P>
For det frste er der arbejdslsheds- og beskftigelsesproblemet .
Vore medborgere forstr ikke , at Europa , dette store indre marked med 370 millioner indbyggere og 15 medlemsstater , ikke har held til at lse dets egne daglige problemer .
Derfor br vi for det frste bekymre os om arbejdslsheds- og beskftigelsesproblemet .
Selv om der er nogen , der i dag siger , at den sociale og konomiske politik frst og fremmest henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde , tror jeg fortsat stdigt p , at en konvergerende politik frt af Den Europiske Union og dens 15 medlemsstater og anvendt p det strste indre marked i verden br have held til at give de bestrbelser , der er gjort p nationalt plan , en multiplikatoreffekt og mervrdi .
Det er sledes i den retning , vi nsker at g i Firenze .
<P>
Det andet problem vedrrer det , vi i vor fllesskabsjargon kalder problemet med FUSP eller den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hver dag bliver vor borger p TV konfronteret med Europas manglende tilstedevrelse i denne verdens politik og strategi .
Borgerne nsker mere Europa og ikke mindre Europa inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Vi br koncentrere os srligt om denne indsats ved regeringskonferencen .
<P>
Det glder mig meget , at formandskabet har sat udenrigssikkerhedssprgsmlet p dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Firenze isr efter de beslutninger , der lige er truffet af NATO ved dets mde i Berlin .
<P>
For det tredje fler vore medborgere sig for nrvrende utrygge p grund af en rkke problemer , ssom organiseret kriminalitet , bekmpelsen af den illegale narkotikahandel m.v ... , manglen p en flles immigrationsog asylpolitik .
I den henseende nsker de , at Europa skal vre nrvrende , og at vi lser disse problemer i overensstemmelse med deres egne nsker .
Vi hber sledes at kunne lse op for en rkke sager i Firenze som for eksempel Europol , som man nu har talt om i flere r , og som endnu ikke er blevet til noget .
Borgerne kan ikke forst det .
Hvis vi nsker at give dem tilliden tilbage , m vi vre i stand til handle for at lse deres problemer .
<P>
Tilbage str naturligvis det problem , der blev fremhvet for lidt siden , og som synes at kaste en skygge over topmdet i Firenze .
I den anledning vil jeg gerne - uden at gentage det , jeg allerede har sagt herom i Deres forsamling , det vre sig i dag eller den 5. juni - tilfje , at Kommissionen altid har ptaget sig sit ansvar p dette omrde .
Den har altid og vil altid , nr det glder dens handlinger , lade sig rde udelukkende af kravet om at beskytte sine medborgeres sundhed .
Det er i denne nd og kun denne nd , at vi har taget beslutningerne om biprodukterne imod en rkke betingelser og begrnsninger .
Det er ligeledes i denne nd , at vi i gr aftes vedtog en generel ramme , en procedure , et skridt med henblik p gradvis , skridt for skridt , at lfte embargoen imod Storbritannien men kun p grundlag af klare videnskabelige betragtninger og iflge den procedure , der er fastsat af vore institutioner .
<P>
Hr . Herman har visselig ret , nr han sprger , hvorfor vi som traktaternes vogtere ikke bringer sagen for Domstolen .
Vi str over for et politisk problem .
Formand Wilfried Martens citerede artikel 5 i Traktaten .
Og jeg citerede den selv for Dem den 5. juni .
Jeg opgiver ikke hbet , og jeg siger bent og rligt , at der om nogle dage vil blive fundet en politisk lsning p dette problem , der forgifter vore institutioners mde at fungere p .
Det er os meget magtpliggende .
Det er Kommissionens rolle og pligt at fremstte forslag i den henseende og samtidig ogs at imdekomme de krav , som Rdet ( almindelige anliggender ) har stillet .
Hvis der p denne mde kan lses op for situationen , og vi kan n frem til en politisk lsning , s hber jeg , at vi ikke vil f brug for at ty til den ekstreme lsning , det ville vre at skulle g til Domstolen .
<P>
Mine damer og herrer , hr. rdsformand , styrket af den sttte , som er blevet os til del i dag , ved jeg , at formand Dini og jeg selv vil gre , hvad der str i vor magt for at leve op til de ambitioner , som De lige har lagt for dagen .
S stor er den opmuntring , vi har fet i dag , og jeg tror herefter , at jeg atter kan sige , at Det Europiske Rd i Firenze vil blive for beskftigelsen og de andre problemer p dagsordenen , hvad Det Europiske Rd i Madrid var for den flles valuta .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Tak , hr . Santer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om lidt .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=57 NAME="Santini">
Fru formand , jeg erindrer om , at dette forslag indgik i den prispakke , om hvilken jeg var ordfrer , og er det eneste , som ikke blev godkendt af EuropaParlamentet .
Som ordfrer vil jeg erindre om , at der til grund for denne afstemning l meget vgtige argumenter , og at svaret var et bestemt  nej  til kampagnen for nedlggelse af vinarealer , der alvorligt skader den europiske vinsektor .
Som ordfrer krver jeg , at denne afstemning bekrftes , og at der sledes stemmes imod Kommissionens forslag om forlngelse af den gamle forordning , som ikke lngere passer til situationen , der har ndret sig .
P denne mde fr vi ogs en fantastisk lejlighed til at opfordre det Rd vedrrende landbrugsanliggender , som skal afholdes her p mandag og tirsdag , til at srge for forberedelse af et nyt dokument .
<P>
Jeg gentager derfor , at jeg krver det tidligere nej til forlngelsen af den nuvrende forordning opretholdt .
<P>
( Kommissionens forslag forkastedes )
<SPEAKER ID=58 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , Kommissionen forstr de bekymringer , der er kommet til udtryk med hensyn til prmiesystemet for endelig nedlggelse af vinarealer .
Jeg vil dog gerne endnu en gang fremhve p Kommissionens vegne , at dette forslag alene skal dkke perioden fra det indevrende produktionsr er slut og til reformen af vinsektoren er vedtaget .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har sendt et klart signal til Europa-Parlamentet .
Hvis dette bliver bekrftet nu , vil Kommissionen gre sit bedste for at finde en lsning af denne art inden for rammerne af Rdets drftelser om prispakken .
Det er mit hb , at Europa-Parlamentet vil tage imod denne meddelelse med bifald fra alle sider .
<SPEAKER ID=59 NAME="Fantuzzi">
Fru formand , i betragtning af , at Kommissionen opretholder sit forslag p grundlag af betragtninger , der ikke er absolut overbevisende , og da jeg har vret ordfrer om vinreformen - der nu i lang , alt for lang tid har ventet p vedtagelse i Ministerrdet - i betragtning af , at der findes en adfrdskodeks mellem Kommissionen og Parlamentet af marts 1995 , hvori det hedder , at nr Parlamentet forkaster et forslag fra Kommissionen , forpligter denne sig til at trkke det tilbage , men da dette ikke er sket i dette tilflde , og da jeg ikke har hrt de betragtninger , der skulle vre af srlig vgtig og ekstraordinr karakter , for at genfremstte det , vil jeg anmode Parlamentet at udstte afstemningen til nste mdeperiode for at give Kommissionen lejlighed til eftertanke og udarbejdelse af en mere overbevisende argumentation .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Der er fremsat forslag om udsttelse af afstemningen .
<P>
Er der nogen indsigelser imod dette ?
<SPEAKER ID=61 NAME="Jacob">
Fru formand , vi har lige p ordfrerens opfordring stadfstet vor udtalelse , hvilket forekom mig vsentligt .
Jeg kan overhovedet ikke g ind for hr . Fantuzzis forslag , for det , der rent faktisk risikerer at ske , er , at den samlede prispakke atter bliver sat under debat .
Jeg vil derfor opfordre de ansvarlige for den socialistiske gruppe til at gennemtnke konsekvenserne af hr .
Fantuzzis forslag . Hvis det godkendes , vil Ministerrdet ikke kunne vedtage landbrugsprispakken i nste uge , fordi denne forordning ikke vil figurere dr .
Det er sledes rsagen til , at Parlamentet , som ordfrer Santini har bekrftet , har bibeholdt sin udtalelse .
Man lader det blive ved det , og jeg afviser hr . Fantuzzis forslag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , kun et jeblik til at imdeg dette indlg .
Dette er en forordning , der kan vre .. .. Der er tale om forlngelse med et r af en forordning uden nogen flger kun skal der naturligvis ikke lngere gives store prmier til vindyrkere , der nedlgger arealer .
Dette br s meget mere f Kommissionen til at forpligte sig til alvorligt at overveje den flles markedsordning for vin og er absolut ikke til hinder for , at alle de vrige forordninger i prispakken kan vedtages .
<P>
( Udsttelse af afstemningen forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , i forslaget til flles beslutning om Det Europiske Rd i Firenze - der som altid blev vedtaget med en vis hast - har vi , der har udarbejdet forslaget , overset en enkelt ting : i punkt A tales der om Storbritanniens afpresningspolitik og i punkt 3 tales der om Det Forenede Kongerige blokering .
Der skulle egentlig st henholdsvis  Storbritanniens regering  og  Det Forenede Kongeriges regering  , og jeg anmoder derfor om , at man sttter det mundtlige ndringsforslag om , at  Storbritannien  i punkt A og  Det Forenede Kongerige  i punkt 3 erstattes med henholdsvis  Storbritanniens regering  og  Det Forenede Kongeriges regering  .
<P>
Endvidere gr jeg opmrksom p , at der i punkt 3 i den franske originaltekst anvendtes udtrykket faire face , der betyder  leve op til sit ansvar  .
Men i den engelske tekst bruges ordet compel ,  at tvinge til  .
Den engelske tekst er hverken i overensstemmelse med den franske eller den spanske udgave , som jeg str med her , og jeg anmoder Oversttelsestjenesten om at ndre oversttelsen af punkt 3 , sledes at ordet compel erstattes med et ord , som gengiver momentet af enighed i overensstemmelse med den franske tekst .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Medina , en rkke punkter i Deres indlg vedrrer de forskellige sprogversioner .
Vi tager det til efterretning .
Dernst er der et forslag , der sigter p at tilfje ordet  regering  .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg forstr s udmrket de politiske rsager , der ligger bag dette nske fra Den Socialistiske Gruppe .
Men hvis man ser p Traktaten og punkt 3 , s br vi lse Traktatens artikel 5 , hvor der str ganske tydeligt , at medlemsstaterne skal trffe passende foranstaltninger .
Det betyder medlemsstaterne , og vi beder ikke regeringerne om dette .
Den henvisning , der er i dette punkt til artikel 5 , gr det umuligt at acceptere det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg siger kun , hvad der var meningen fra de oprindelige forfatteres side .
Der er jo helt klart sproglige problemer p to omrder , og de kan vel lses i teksten .
Men det andet punkt vedrrer den klare hensigt med kompromistekstens udformning .
Punkt 3 er ikke en korrekt gengivelse af tekstens forfatteres hensigt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , eftersom De stter Dem imod det p vegne af Deres gruppe , accepterer vi ikke det mundtlige ndringsforslag .
Vi vil ikke gentage debatten .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , m jeg bede Dem om et svar angende ndringsforslag 8 til og med 11 ' s juridiske status .
Europa-Kommissionen har svel i Kommissionen som i aftes under plenarforhandlingen pstet , at disse ndringsforslag skulle vre i strid med vores forretningsorden , artikel 72 , stk . 2 , for at vre prcis , idet det skulle forestille at vre nye ndringsforslag , der skulle ndre Kommissionens oprindelige tekst .
M jeg p basis af det forhold , at der foretages afstemning under t herom , konkludere , at denne EuropaKommissionens mening ikke er fundet rigtig .
Jeg sknner , det er vigtigt at f det p plads , inden vi gr ind til forhandlingerne med Rdet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg har spurgt mig til rds hos formandskabets tjenestegrene , der ikke deler EuropaKommissionens opfattelse , og jeg har sledes stttet mig til det rd , jeg fik herfra .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg gr opmrksom p nogle behov for tilpasning af terminologien , navnlig for den spanske teksts vedkommende . I ndringsforslag nr .
5 anvendes der i den franske originaltekst udtrykket doit obtenir , som er oversat til  debe permitirse  , hvilket ikke er helt det samme . I nr .
23 er et endnu vigtigere begreb tablis oversat med  residentes  - og det samme glder for den engelske oversttelse , hvor jeg dog er mere forsigtig , da jeg ikke har s godt kendskab til engelsk , men ogs her er tablis oversat ved  residents  , hvilket forekommer mig at vre noget andet , nr der er tale om advokatvirksomhed .
Endvidere mangler der i ndringsforslag nr . 25 , artikel 10 , stk .
5 , i den spanske udgave et  de  , som ndrer betydningen .
<P>
Endelig skal ndringsforslag nr . 35 , der er stillet af 29 medlemmer af PPE-Gruppen , tilpasses til det udtryk , Parlamentets oversttergruppe har anvendt i ndringsforslag nr .
25 , sledes at der alle de relevante steder kommer til at st autorit competente et appropie , et udtryk , som vore britiske kolleger har insisteret p , og som Parlamentets oversttergruppe har indfjet i ndringsforslag nr . 25 , men ikke i nr .
35 .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , i forbindelse med ndringsforslag nr .
25 til artikel 10 , stk . 4 , er der specifikt blevet bedt om , at man i den engelske version bruger ordene  public interest  og ikke  public order  .
Udtrykket  public order  giver ingen mening p engelsk i denne sammenhng .
Vil De venligst bekrfte , at dette vil blive oversat til  public interest  ?
<SPEAKER ID=72 NAME="Fontaine">
Fru formand , jeg accepterer fuldt ud fru McIntoshes tolkning af den engelske version .
Til gengld m den franske version forblive , som den er , dvs. at der undret skal st  ordre public  .
Lad det vre helt klart .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , vedrrende dette meget vigtige punkt vil jeg sige , at udtrykkene  ordre public  og  intrt public  absolut ikke har samme betydning p fransk .
 Intrt public  er for staten ensbetydende med til en vis grad at kunne pberbe sig en bestemmelse , der gr det muligt for den fuldstndig ensidigt at frigre sig for direktivets forpligtelser .
Udtrykket  ordre public  lader underforst et direkte overgreb bde p statens mest grundlggende love og eventuelt p dens sikkerhed .
Jeg mener , at det er yderst vigtigt at bevare udtrykket  ordre public  i teksten .
Jeg ved ikke , hvad der er den njagtige oversttelse p engelsk , men jeg tror , at det engelske begreb  public interest  er meget bredere og vagere end det franske udtryk  ordre public  .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Vi er enige om , at den oprindelige tekst er fransk , og at de andre sprogversioner indholdsmssigt skal vre i fuldstndig overensstemmelse med det , der bliver stemt om i den franske version .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=75 NAME="Pimenta">
Fru formand , jeg vil gerne hre Europa-Kommissionens reaktion .
<SPEAKER ID=76 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , hr . Pimenta kan nok forestille sig , hvordan Kommissionen vil reagere , da han jo udmrket ved , at disse sprgsml - til dels p grund af hans effektive indsats - er blevet behandlet srdeles grundigt .
Parlamentet m trffe sin beslutning med hensyn til valg af fremgangsmde , og det er Parlamentets helt klare ret .
Kommissionen kan faktisk ikke rigtig komme med noget nyttigt bidrag til disse overvejelser her p dette stadium .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne p Deres vegne byde en delegation fra Tunesiens Reprsentantkammer velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , i redegrelsen for de overordnende konomiske retningslinjer kan en af formuleringerne i det mindste misforsts .
Derfor vil jeg gerne p min gruppes vegne belyse den nrmere .
Vi er af den opfattelse , at en lempelse af den monetre politik kun er mulig der , hvor det ikke medfrer nogen trussel for prisstabiliteten , renteniveauet og dermed et muligt opsving , fordi det er forudstningen for at skabe nye arbejdspladser i Europa .
Kun ud fra denne forklaring er vi rede til at stemme for denne redegrelse , sledes som den er aftalt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , naturligvis kan enhver forklare , hvad han vil . Men afstemningen i EuropaParlamentet kan ikke gres afhngig af , at komplekse forhold omkring policy-mixes , som vi har brug for til at lse problemet massearbejdslshed , nu ensidigt fastlgges i den betydning , hr. von Wogaus tautologi har .
Stningen , som den str i teksten , betyder det , den betyder , og enhver kan i den forbindelse tro , hvad han vil . Det gr ikke p anden vis .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=80 NAME="Caudron">
Hvert enkelt mde i Det Europiske Rd , der finder sted i begyndelsen eller slutningen af en medlemsstats formandskab for Unionen , er anledningen til offentligt at fremkomme med en rkke nsker efter at have fldet nogle domme .
Her lige inden Rdsmdet i Firenze , der finder sted som afslutning p det italienske formandskab , vil jeg henlede opmrksomheden p tre punkter , der forekommer mig vsentlige og af vital betydning for vor Unions fremtid .
<P>
For det frste er jeg i store trk enig i den analyse , som Kommissionens formand , Jacques Santer har fremsat , og jeg vil her gentage hans ord : Madrid var valutaens rdsmde , Firenze br blive beskftigelsens .
Men m jeg tillade mig at tilfje : Lad os holde op med overalt at udrbe , at kampen mod arbejdslsheden er vor hjeste prioritet !
Vi har alle forstet det !
Lad os handle !
<P>
Ord er ikke nok , det er handling og politisk vilje , der skal til for at stte en stopper for arbejdslshedens fremadskriden og f den til at aftage .
<P>
Den Europiske Union vil endnu en gang komme i miskredit , hvis der ikke kommer nogle konkrete beskftigelsesforslag ud af dette Rdsmde bde i relation til store jobskabende anlgsarbejder og konomiske vkstinitiativer for ikke at forglemme initiativer til arbejdsdeling .
<P>
Vi kan ikke blive ved med at tilsidestte disse ca . 19 millioner arbejdslse , der er i Europa , og som frembringer henved 50 millioner fattige .
Det er denne prioritet , som Rdet i Firenze br ivrkstte med en tidsplan og prcise forpligtelser .
<P>
For det andet er det et politisk Europa , vi nu har brug for !
Regeringskonferencen er midlet til at n dette .
Men sdan som den har taget fat i dag , er der fare for forhalinger .
Intet hverken konstrueret eller konstruktivt er der kommet ud af de indledende drftelser .
Vi str over for en sand debat mellem navlebeskuende eksperter for ikke at forglemme al den nationalistiske os .
<P>
Regeringskonferencen lider i dag af forsumpning .
Ogs den har behov for en strk politisk indsprjtning i Firenze .
Om seks mneder risikerer vi , at det er for sent .
En bearbejdelse af traktaterne er absolut ndvendig for gennemfrelsen af det politiske Europa , vi har ventet s lnge p , og som br ledsages af et socialt Europa .
<P>
For det tredje kan vi ikke have , at Det Europiske Rd i Firenze , hvortil forventningerne er talrige , bliver bragt i fare som flge af kogalskabskrisen .
Der er her tale om et sandt problem for folkesundheden , som fortjener at blive afklaret hurtigst muligt .
Alle sikkerhedsforanstaltninger br tages .
Men jeg vil ikke acceptere , at nogen lgger blokerings- eller afpresningsholdninger for dagen og bringer den europiske konstruktion i fare her , hvor den befinder sig ved et vendepunkt i sin historie .
<P>
Jeg vover ikke at forestille mig , at der er nogen her , der kan finde p at vre fuldstndig uansvarlige .
Der , hvor der er beget fejl , m der gres noget for at rette op p det .
Den diplomatiske terrorisme , der er anvendt , tjener ingen nytte til !
<P>
Jeg vil slutte med at takke det italienske formandskab , der , selv om det har befundet sig i en for det vanskelig situation , trods alt har forstet at arbejde og f visse sager til at skride frem .
Derfor viser disse skiftende halvrlige formandskaber alvorligt deres begrnsninger og bestyrker mig i min overbevisning om , at der skal en mere stabil europisk regering til .
Jeg hber , at regeringskonferencen vil f os til at gre fremskridt p dette punkt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Cushnahan">
Den britiske regerings aktuelle obstruktionstaktik er beklagelig .
BSE-krisen var en direkte konsekvens af regeringens egen politiske inkompetence , og der var ingen grund til at straffe resten af Den Europiske Union for regeringens egne fejl .
<P>
Forhbentlig kan topmdet i Firenze afslutte denne ulykkelige episode .
Topmdet m dog bringe den til ophr p en mde , s man ikke kommer til at belnne afpresningsforsg .
Hvis man fr indtryk af , at afpresningstaktikken betaler sig ved denne lejlighed , s vil der vre reel fare for , at andre medlemsstater kan fle sig fristet til at flge den samme taktik , nr det passer dem .
<P>
En af de ting , man kan lre af denne saga , er , at regeringskonferencen m forbedre beslutningsprocesserne i Den Europiske Union , sledes at vi undgr at opleve en gentagelse af den nuvrende situation , hvor n medlemsstat er i stand til at tage hele Den Europiske Union som gidsel .
<SPEAKER ID=82 NAME="Theonas">
Rdsmdet i Firenze finder sted i skyggen af kansler Kohls hrde , befolkningsfjendtlige , konomiske foranstaltninger , der fastlgger den generelle konomiske politik , som Den Europiske Union vil flge i alle medlemsstaterne , og som plgger yderligere nedskringer , ogs nominelle , af arbejdstagernes indtgter og ophvelsen af tilkmpede rettigheder inden for social sikring og pension , alt sammen for at tjene monopolernes interesser og imdeg den konomiske krise .
<P>
Dette rdsmde finder imidlertid ogs sted i lyset af de tyske arbejdstageres og deres udenlandske kollegers kamp mod den enevldige , antidemokratiske , befolkningsfjendtlige politik , som ledelsen i Bruxelles gennemtvinger inden for rammerne af Maastricht-traktaten .
<P>
Accepten af betingelserne for den 3. fase af MU og indfrelsen af den flles mnt , regeringernes afvisning af overhovedet at tage MU op til revision som led i regeringskonferencen , og flertallets , ja selv EuropaParlamentets , accept af indfrelsen og cementeringen af et Europa i to hastigheder viser alt sammen klart og tydeligt , at EU ' s institutionelle organer er ligeglade med de reelle problemer , Europas befolkninger str med , og de krav , de fremstter , hvorimod de adlyder storkapitalens mindste vink .
<P>
Unionens manglende evne til at udtale sig meningsfuldt om internationale problemer , idet den hele tiden afventer USA ' s holdning , hvorefter den tilslutter sig denne , kommer ikke kun til udtryk i forbindelse med vitale sprgsml som det tidligere Jugoslavien og Mellemsten , men desvrre ogs nr det drejer sig om sttte til medlemsstater som Grkenland , der er offer for Tyrkiets ekspansionspolitik . Tyrkiet fremstter stadigt flere territoriale krav , der udnytter den neutrale , skyldige holdning , som Den Europiske Union og dens medlemmer indtager , mens de insisterer p at fortstte og udvide de konomiske og andre kontakter med dette land , som benlyst krnker folkeretten , holder den nordlige del af Cypern besat og krnker menneskerettighederne p sit eget omrde .
<P>
Forsget p at give politimyndighederne mere magt p europisk plan via ukontrollerede mekanismer , forsget p at indfre flles kontrol af Unionens ydre grnser samt harmoniseringen af indvandrerpolitikken , specielt udformningen af flles regler for udvisning af borgere fra tredjelande , er endnu en svkkelse af medlemsstaternes suverne rettigheder og gr ud over de demokratiske traditioner og de venskabelige forbindelser , som mange af medlemmerne opretholder med progressive og fredselskende bevgelser .
<P>
Desvrre stemte Parlamentets flertal ikke for vore forslag , f.eks. vedrrende beskftigelsesomrdet , med vedtagelsen af en global arbejdslshedsbekmpelsespolitik , isr indfrelsen af 35 timers arbejdsuge uden lnnedgang , ingen blokering af Samhrighedsfondens midler , hvis MU-kriterierne ikke overholdes , fuld anerkendelse af principperne for det offentliges serviceforpligtelser uden anvendelse af konkurrencereglerne p dette omrde samt foranstaltninger til bekmpelse af racisme og fremmedhad .
Derimod stemte det for bestemmelser , der frer til get militarisering , ulighed og demokratiske underskud i EU-institutionerne og en fortsttelse af den gldende konomiske politik , der har frt 18 mio borgere ud i arbejdslshed og bragt 55 mio under fattigdomsgrnsen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Wibe">
Efter min mening br Det Europiske Rd i Firenze drfte og beslutte :
<P>
at skrinlgge planerne om en flles mnt , -hvordan der i de forskellige EU-medlemsstater kan sttes ind for at ge beskftigelsen og bekmpe fattigdommen , -at udvidelsen af Unionen med de tidligere stblokstater , der nsker optagelse , skal ske snarest muligt , -at den takt , hvormed den flles landbrugspolitik reformeres , skal ges.Endvidere br Det Europiske Rd kraftigt markere over for Albanien , Belarus og Tyrkiet , at disse landes samarbejde med Den Europiske Union lider alvorlig skade p grund af de overgreb p menneske- og frihedsrettighederne , der i jeblikket finder sted i dem .
<P>
Desuden br det endnu en gang understreges , at EU skal vre et samarbejde mellem suverne stater , og at EU ikke m udvikle sig til en superstat .
Skal Europa i fremtiden kunne vre et kontinent med en stabil fred , hvor menneske- og frihedsrettighederne er principper , som man bekender sig til , og som er gennemfrt , m de fderalistiske tendenser inden for Den Europiske Union modarbejdes .
<SPEAKER ID=84 NAME="Wolf">
Igen en gang har formand Santer her retorisk demonstreret cirklens kvadratur - idet han p n gang siger , at bekmpelsen af massearbejdslsheden er Unionens hjeste prioritet og bekrfter , at de grundlggende beslutninger om den aktuelle konomiske politik i makrokonomisk og strukturpolitisk henseende skal fastholdes : Sparepolitik p bekostning af ndvendige reproduktive opgaver , inflationsbekmpelse uden inflation samt overholdelse af MU-strategien fra Maastricht uden hensyn til tab .
<P>
S lnge Kommissionen ikke er rede til at tage imod Europa-Parlamentets konstruktive kritik af denne af overfladiskhed , nsketnkning og ensidig opportunisme over for finansmarkederne prgede konomiske politik og hvde den over for Rdet selv i en konflikt og navnlig over for nogle srlig mgtige medlemsstater , heriblandt Tyskland , vil alle Kommissionens initiativer , som hver for sig kan hilses velkomne , i retning af alligevel p en eller anden mde at tage mere hensyn til beskftigelsen blive tabt p gulvet eller - i bedste fald - forblive uden srlig effekt .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet absolut er rede til at tilbyde Kommissionen sin sttte i det opgr , der er behov for med henblik p den ndvendige korrektur af den konomiske politik .
Det forudstter imidlertid , at Kommissionen selv udtrykkelig korrigerer mlstningerne og kalder de vanskeligheder , den str overfor , ved rette navn .
Kun sledes kunne der f.eks. trods finansministrenes nej og mod de 5-6 mere vgtige medlemsstater komme en virkelig europisk beskftigelsespagt i stand .
<P>
Dette sprgsml massearbejdslshed vil sandsynligvis i sidste instans blive afgrende for EU ' s skbne .
Vi opfordrer Kommissionen til her omsider at ptage sig sit historiske ansvar i stedet for fortsat med smukke ord at lade , som om den foretog sig noget .
<P>
Regeringskonferencens forlb
<SPEAKER ID=85 NAME="Cushnahan">
Under den sidste regeringskonference lykkedes det ikke medlemsstaternes regeringer at overbevise Europas borgere om , at Den Europiske Union var relevant for deres behov og havde svar p deres problemer .
Som flge heraf var Maastricht-traktaten lige ved at blive forkastet , og EU blev sendt hovedkulds ud i en midlertidig krise , hvor hele tanken bag den europiske integration blev undermineret i alvorlig grad .
<P>
Hvis man skal undg at gentage de samme fejl , m denne regeringskonference stte fokus p den europiske offentligheds strste problemer .
Et omrde , hvor det i jeblikket helt klart ville vre fordelagtigt med en samlet indsats , er fastlggelse af en politik for bekmpelsen af den ulovlige narkotikahandel .
Dette er bekrftet gennem offentlige undersgelser af ny dato , som viser , at sknt offentligheden ikke er srlig opmrksom p regeringskonferencen i sig selv , s nsker et flertal af borgerne dog , at der skal lgges srlig vgt p at f bugt med narkotikaproblemet p europisk grundlag .
<P>
Mens jeg hilser det velkommen , at den irske regering har sat dette omrde hjt p det irske formandskabs dagsorden , s er der et alvorligt sprgsmlstegn at stille ved vore europiske partneres engagement .
Det fremgr tydeligt p en rkke mder .
<P>
Det Forenede Kongeriges blokering for ratificering af Europol-konventionen berver EU et af de vsentligste vben mod narkobaronerne .
<P>
Den manglende koordinering af samtlige regeringers indsats , som illustreres af den nederlandske eftergivenhed over for de bldere former for narkotika , der gr landet til et potentielt narkosupermarked ; Frankrigs voldsomme modstand og modstanden fra Belgien og Spanien mod forslaget om at ge den europiske Narkotikaenheds budget med 16 , 7 % er vanskelig at forst , specielt nr det nuvrende budget er s latterligt lavt som  4 millioner .
<P>
Faktisk er det totale budget for kampen mod narkotikamisbruget og narkohandelen p bare  24 millioner - et lammende anklagepunkt mod den politik , som EU frer for jeblikket og den lave prioritering , man giver narkotikasprgsmlet .
<P>
Hvis den nuvrende regeringskonference ikke fr rettet op p dette i forbindelse med revideringen af Traktaterne , s kan det ske , at den styrer lige imod afgrunden og har fortjent at ende der .
Hvis det ikke lykkes Den Europiske Union at bruge sine nuvrende befjelser effektivt og basere sig p disse , s fortjener den ikke at f udvidet disse befjelser .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Barton
<SPEAKER ID=86 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Der er to forslag i denne betnkning , som vi ikke er enige i , selvom vi har stemt for betnkningen som helhed .
<P>
1.Vi mener , at de enkelte medlemsstater ogs fremover skal have ret til at ngte at registrere eller at nedlgge forbud mod benyttelse af kretjer , hvis de finder det begrundet.2.Man kan utvivlsomt motivere en forhjelse fra 80 til 82 dB for tunge motorcykler med , at et utrnet re ikke kan hre forskel .
Men vi mener , der m trkkes en grnse et eller andet sted .
Det er heller ikke tilstrkkeligt udelukkende at mle middelvrdierne ved stjtests .
Det er de hjeste stjvrdier , der er interessante , da det er dem der er forstyrrende .
<SPEAKER ID=87 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for Barton-betnkningen , selvom vi er modstandere af , at sprgsml om stj fra motorcykler og lignende skal afgres p unionsplan .
Vi betragter dog betnkningen som mindre reguleringsivrig , protektionistisk og vilkrlig end Rdets yderliggende flles holdning .
<SPEAKER ID=88 NAME="Wolf">
I fru van Dijks indlg i gr blev holdningen hos gruppens flertal begrundet .
Mindretallet kommer med de samme kologiske og sociale ml som udgangspunkt til andre konklusioner .
Hvorfor ?
<P>
Vi gr ud fra , at miljml helt principielt bedst ns ved , at den faktiske praksis og ikke de administrativt fastsatte grnsevrdier ndres .
Netop p omrder , hvor der er behov for mange individuelle aktrers aktive samarbejde , stder den strategi , at miljbelastning skal reguleres ved hjlp af grnsevrdier , derfor mod grnsen for disse aktrers vilje til et samarbejde organiseret af dem selv .
<P>
Derfor sttter vi motorcyklisternes krav om bredygtige kompromiser i grnsevrdisprgsmlet samtidig med , at illegale metoder forhindres .
De organiserede motorcyklisters samarbejde br ud fra vort synspunkt vre et centralt element med henblik p , at transportmidler som tohjulede motordrevne kretjer , der ud fra et socialt synspunkt er uundvrlige , gres kologisk acceptable og uskadelige for sundheden .
<P>
Derudover anser vi de organiserede motorcyklisters argumenter angende brugen af katalysatorer i tohjulede motordrevne kretjer og angende problematikken omkring  shear bolts  for sagligt begrundede , og de skal derfor tages alvorligt .
<P>
Betnkning af Fontaine
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , intet erhverv unddrager sig den frie bevgelighed og etableringsretten inden for Fllesskabet .
Det er med rette , at vor ordfrer har understreget , at dette ngleprincip er nedfldet i Romtraktaten i dens artikel 52 .
<P>
Vi har arbejdet her i hele og halve snes r p at organisere denne frie bevgelighed .
Jeg for mit vedkommende var ordfrer vedrrende fri bevgelighed for jordemdre i 1969 , hvis jeg husker ret .
Vi har altid bestrbt os p at organisere denne frie bevgelighed for arbejdstagere og etableringsretten for fagfolk og isr for udvere af liberale erhverv p en sdan mde , at vi undgik at etablere ordninger , der i sidste ende ville fre til en forskelsbehandling af egne borgere i forhold til de vandrende arbejdstagere .
<P>
Fllesskabslovgivningen om advokaters etableringsret har bevirket , at nsten en tredjedel af de advokater , der har advokatbeskikkelse i Luxembourg , nu er borgere fra andre lande .
Jeg har forstelse for de bestrbelser , der blandt andet er udfoldet af Fllesskabets Advokatrd med henblik p at lette den permanente udvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den , hvor kvalifikationen er erhvervet .
Og dette s meget desto mere , som at advokaterne i mit land - hvor der ikke er noget juridisk fakultet - ndvendigvis m erhverve deres kvalifikation i et andet land .
Men vi plgger dem praktik og yderligere eksaminer med henblik p , at de kan komme til at beherske et speciale inden for luxembourgsk ret , for der kan ikke vre tale om at privilegere ikke-nationale borgere hvad angr disse ekstra prver i forhold til nationale borgere .
Hvis man skal bevare advokattjenesteydelsernes kvalitet , kan der ikke vre tale om at nivellere nedad ved at afskaffe den praktik og de ekstra prver , der krves hos os .
<P>
For visse forslag fra vort Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gr videre end til det , der er hensigtsmssigt og ikke-diskriminerende . Jeg kunne ikke stemme for disse ndringsforslag , og jeg har s meget mere ogs stemt imod betnkningen , fordi de ndringsforslag , som vi havde fremsat , er blevet forkastet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Blot">
Vi er for denne betnkning , der udgr et skridt i retning af en afbalanceret ordning , der tillader , at advokater fra et land i Den Europiske Union udver deres erhverv i andre lande i den samme Union .
<P>
Vi lyknsker vor kollega , som har udarbejdet denne betnkning med s stor kompetence , og som har spillet en vigtig rolle for at fremme det opnede kompromis , som imdekommer de erhvervsudvendes velforstede interesse i de forskellige berrte lande , herunder Frankrig .
<P>
Fra et fransk synspunkt falder denne aftale p et omrde , hvor vor nationale tradition er en stor savoir-faire , der vil kunne gavne klienter inden for hele det europiske marked , hvilket vi i srdeleshed glder os meget over .
<SPEAKER ID=91 NAME="Fayot">
Nrvrende direktiv svel som den tilhrende betnkning fremkalder bestyrtelse og forbehold hos luxembourgske advokater .
<P>
Bestyrtelse , fordi Kommissionens forholdsregel er usammenhngende .
Selv om omstningen af direktiv 89 / 48 om den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser inden for de hjere uddannelser er i fuld gang med alle de vanskeligheder , der er nvnt i Kommissionens rapport af 15. februar 1996 , vil man nu lgge pres p medlemsstaterne i forskellige sektorer ved en yderliggende liberalisering .
<P>
De luxembourgske advokater forstr ikke , hvorfor det system , der er tilvejebragt med direktiv 89 / 48 , ikke lngere er nok .
Det har bidraget til en omfattende liberalisering af erhvervet i Luxembourg , hvor mere end 27 % af advokaterne er udlndinge .
Det har samtidig sikret , at disse advokater , hvad enten de er udlndinge eller fra Luxembourg , opviser de garantier og den viden , der er ndvendig for at tjene deres klienter p stedet .
<P>
Bestyrtelse ogs , fordi den nye etape i liberaliseringen vil skabe ny forskelsbehandling mellem dem , som vil opn beskikkelse uden nogen begrnsninger og dem , udenlandske svel som nationale , der m lade sig underkaste en yderligere eksamen i det land , hvor de vil udve deres erhverv .
Man forstr sledes vort forbehold over for dette nye direktiv .
<P>
Det indeholder en alvorlig mangel , fordi det ikke yder klienterne nogen som helst garanti : en udenlandsk advokat , der etablerer sig under brug af hjemlandets titel , og som nsker at arbejde inden for det luxembourgske retssystem , kan ikke vide noget som helst om dette srlige retssystem .
Man vil sige til mig , at klienterne meget hurtigt vil finde ud af dette .
Visselig , men det er ikke vederhftigt at lade markedet regulere et erhverv , som ret beset er til af hensyn til almenvellet .
<P>
En udenlandsk advokat , der etablerer sig i Luxembourg under brug af hjemlandets advokattitel , kan ikke vide noget om det fagsprog , der anvendes i dette land .
Man vil sige til mig , at han i s tilflde ikke vil kunne arbejde , men det vil endnu en gang vre markedet , der skal afgre denne tingenes tilstand , og jeg afviser at lade markedet afgre disse valg .
<P>
Uden at g ned i detaljen i fru Fontaines betnkning kan jeg sige , at jeg , selv om jeg godt kan acceptere ndvendigheden af en liberalisering af advokaterhvervet , ikke fler mig tryg ved den vej , som Kommissionen og Parlamentet har valgt .
Derfor sttter jeg de ndringsforslag , der er fremsat af de luxembourgske medlemmer , og udtrykker min uenighed med fru Fontaines betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg har ligesom de franske medlemmer af min gruppe stemt imod fru Fontaines betnkning om et forslag til direktiv om advokaters etableringsret .
<P>
Der findes allerede to direktiver om advokater , nemlig direktiv af 22. marts 1977 vedrrende tjenesteydelser og direktiv af 23. december 1988 vedrrende anerkendelse af eksamensbeviser .
Med det nye direktiv nsker man at g endnu videre ved yderligere at udvide betingelserne for advokaters etablering i alle landene i Den Europiske Union .
<P>
Men advokater kan ikke sammenlignes med en handelsvare .
Og deres erhverv kan heller ikke sammenlignes med for eksempel bank- og forsikringserhvervet , hvor det uden alt for mange vanskeligheder har vret muligt at harmonisere betingelserne for harmonisering og erhvervsudvelse .
Retssystemet i vore lande har til gengld og vil i al fremtid bevare dets sregenhed og egenart .
Betingelserne for advokatbeskikkelse er ikke identiske , og betingelserne for udvelse af advokaterhvervet er det endnu mindre .
<P>
Man br derfor ikke udvide advokatens ret til udvelse af virksomhed under brug af hjemlandets advokattitel i en anden medlemsstat til at glde i det uendelige , men tvrtimod nedstte denne tid fra fem r ( den varighed , der er fastsat i Kommissionens forslag ) til tre r for at lette en hurtig integration i erhvervet i vrtslandet .
Forbrugerens rettigheder ville i vrigt vre bedre beskyttet , hvis man fastsatte , at advokaten i denne overgangsperiode kun kunne udve virksomhed i vrtslandets ret , hvis dette foregik i samarbejde med en advokat , der er etableret i denne stat .
Ellers vil teksten , fordi den p fllesskabsplan stadfster en advokats beskikkelse i sit hjemland ende med at sidestille femten forskellige erhverv p et marked , som man nsker skal vre et enhedsmarked .
<P>
Hvad angr adgangen til erhvervet i vrtslandet , er det godt , at man har afskaffet egnethedsprven , nr bare det krves , at den advokat , der nsker at blive beskikket i en anden stat end hans egen , kan dokumentere , at han i tre r faktisk og varigt har beskftiget sig med denne stats retssystem .
Men man burde ligeledes have fastsat , at den advokat , der sledes fr adgang til advokatstanden i vrtslandet , bliver plagt en forpligtelse til at gre brug af hjemlandets advokattitel ved siden af vrtslandets titel .
<P>
Jeg hber derfor , at Rdet , nr det behandler dette direktiv , p ny tager fat p disse meget anfgtelige bestemmelser .
<SPEAKER ID=93 NAME="Gasliba i Bhm">
Min stemme for fru Nicole Fontaines betnkning om lettelse af adgangen til varigt at udve advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den , hvor beskikkelsen er udstedt , er et udtryk for , at jeg mener , at dette direktiv er et stort fremskridt hen imod virkeliggrelsen af det grundlggende princip om fri etableringsret og retten til at drive selvstndig erhvervsvirksomhed , i dette tilflde advokatvirksomhed , i Den Europiske Union . Desuden vil jeg ppege min ganske srlige tilfredshed med vedtagelsen af ndringsforslag nr .
7 til artikel 1 , stk .
2 , litra a ) , hvor de faglige titler p alle de officielle sprog i Den Europiske Union anerkendes , for Spaniens vedkommende den castilianske , catalanske , baskiske og galiciske betegnelse , hvilket er et godt eksempel p Unionens anerkendelse af den sproglige mangfoldighed , der er s berigende for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=94 NAME="Schlechter">
Europa-Parlamentet har nu endnu en gang bevist , at det ikke vil eller ikke kan forst de srlige problemer , som de sm lande i Fllesskabet er konfronteret med .
<P>
Det socialistiske medlem , Ben Fayot og jeg har rent faktisk fremsat et ndringsforslag , der gentog de luxembourgske juridiske instansers bekymring over proceduren i forbindelse med beskikkelse af udenlandske advokater , et ndringsforslag , der desvrre er blevet forkastet .
<P>
Jeg forbliver inderligt overbevist om , at vrtslandet br kunne bringe juridiske konsulteringer , der vedrrer vrtslandets retssystem , ind under betingelser , som dets lovgivning faststter for dets egne borgere , nr blot de er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 89 / 48 , og for s vidt som disse betingelser er begrundet i et nske om ikke-forskelsbehandling af dets egne borgere svel som i ptrngende ndvendige hensyn til almenvellet .
<P>
Med andre ord fastholder jeg , at forsvaret af en borger i ethvert land , herunder mit eget , br garanteres fuldt ud ved en juridisk bistand , der er fuldt ud kvalificeret inden for den pgldende medlemsstats retssystem .
Og det er fastslet - hvem vover at modsige mig p dette punkt ?
- at denne kvalificerede bistand ikke mere er garanteret , hvis man fratager en medlemsstat retten og muligheden til at bedmme og vurdere en advokats viden inden for det nationale retssystem .
<P>
Det er i vrigt ikke overfldigt at understrege , at afstemningen om Fontaine-betnkningen i Europa-Parlamentet intet ndrer ved den meget specifikke situation , der hersker i mit land , der er konfronteret med forskellige retssystemer .
Sledes er forvaltningsretten og forfatningsretten i alt vsentligt inspireret af det belgiske system , medens civilretten og handelsretten er pvirket af Frankrig og Belgien .
Skatteretten finder sin oprindelse i den tyske skatteret , og bde administrationens og domstolenes afgrelser har deres oprindelse i tysk retspraksis .
<P>
En anden vanskelighed ligger i , at Storhertugdmmet Luxembourg er et tresproget land . Og sprogsprgsmlet er vsentligt for erhvervsudvelsen for den advokat , der praktiserer i Storhertugdmmet .
<P>
Det br ligeledes understreges , at srdeles mange fllesskabsborgere med udenlandske juridiske eksaminer nu er tilmeldt den luxembourgske retspraktik og bestr de eksaminer , der afslutter denne praktik .
Nr dette er sagt , forbliver jeg overbevist om , at det nuvrende system , der nu glder i mit land , i sandhed tilbyder Europas advokat-borgere muligheden for at praktiskere og etablere sig i Luxembourg , for s vidt som de kan dokumentere deres kvalifikationer i luxembourgsk ret .
<P>
Af alle de grunde , som jeg lige har nvnt , og idet jeg er overbevist om , at de begrundelser , der er nvnt i direktivforslaget , ikke vil mde forstelse hos en enkelt luxembourgsk borger , vil jeg stemme imod den betnkning , der er forelagt af fru Fontaine , der har vist forstelse for det srlige problem , der glder for mit land , og jeg takker hende for det , men hvis begrundelser ikke er fulgt af det kvalificerede flertal .
<SPEAKER ID=95 NAME="Ullmann">
 Yde et yderligere bidrag til opbygningen af et europisk kulturelt fllesskab  : Med disse ord beskriver ordfreren dimensionerne af den opgave , hun skulle lse .
<P>
Den , der ved noget om de modstninger , der skulle overvindes f.eks. mellem Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland p den ene side og mellem Frankrig og Spanien p den anden side , vil med det resultat af arbejdet , der nu foreligger , kun kunne bekrfte , at ordfreren har lst sin opgave med lige dele lydhrhed og handlekraft .
<P>
Betnkningen er et godt eksempel p , at den politik , Fllesskabet har fulgt siden 1988 / 89 , nemlig gensidig anerkendelse af eksamensbeviser erhvervet i et af medlemslandene p grundlag af medlemsstaternes gensidige tillid , ogs med held kan anvendes p advokaters ret til at etablere sig i hele Unionen .
<P>
Indholdet af de nye direktiver kan sledes fremvise et overbevisende eksempel p en fornuftig anvendelse af subsidiaritetsprincippet : Bestemmelserne i medlemslandene forbliver undret gyldige .
Men den advokat , der praktiserer i et andet land end sit eget , er underkastet de bestemmelser , der glder i den stat , hvor han etablerer sig og praktiserer .
<P>
Det fortjener at blive nvnt srskilt , at betnkningen har gjort Den Europiske Domstols retspraksis til sin egen og anvendt den ; Den Europiske Domstol banede med afgrelserne Klopp og Gebhard vejen for retten til fri etablering .
<P>
P denne mde er betnkningen selv blevet et dokument for , at europisk retspraksis lader sig differentiere og tillige for , at en ny kooperativ retskultur er ved at opst .
Den fortjener Parlamentets uforbeholdne sttte .
<P>
Betnkning af HoppenstedtLindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk ( EDN ) , skriftlig .
( SV ) Som unionsmodstandere er det med tilfredshed , vi har kunnet lse en betnkning , der vender sig imod Kommissionens integrationsiver .
Vi er enige med hr . Hoppenstedt i , at det ikke er Kommissionen , der skal bestemme , hvem der skal udstedes licens til , og at den ikke skal have retten til at forhandle om personkommunikationstjenester med tredjelande og i internationale organer .
I dette sprgsml , ligesom i s mange andre , er det medlemsstaterne , der er bedst egnede til selvstndigt at trffe afgrelse .
<SPEAKER ID=96 NAME="Rovsing">
Som det fremgr af ordfrerens begrundelse for de stillede ndringsforslag , deriblandt ndringsforslagene 10 , 12 , 15 , 17 og 19 , finder udvalget det undvendigt at etablere srlige EUprocedurer for udvlgelse og godkendelse af rumsegment- og gatewayoperatrer , eftersom det reelle antal globale konkurrenter inden for denne srlige sektor i forvejen er s begrnset , at det skulle vre muligt at skabe grundlag for en fornuftig sameksistens mellem de - som nvnt - meget f operatrer p fremtidens marked for satellitbaseret personkommunikation .
<P>
Imidlertid peges der i betnkningen med rette p behovet for etablering af en flles juridisk ramme for godkendelse af tjenester og af en skaldt tstedsbevillingsordning med henblik p at hindre , at der trffes uforenelige nationale beslutninger om satellitsystemer .
<P>
Alt i alt er det lykkedes ordfreren for Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik at foretage en kritisk men afbalanceret vurdering af Kommissionens forslag .
Jeg kan sledes til fulde tilslutte mig ordfrerens konklusioner , der skal ses i lyset af svel behovet for en international koordinering af anvendelsen af satellitbaserede personkommunikationstjenester som den vrige EU-lovgivning p telekommunikationsomrdet , herunder navnlig Kommissionens eget forslag til det skaldte  licensdirektiv  .
<P>
Betnkning af Pimenta
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr . Pimentas fortrffelige betnkning rejser et sprgsml , der er grundlggende , nemlig om standardernes hierarki .
Er Europa-Kommissionen nummer to i forhold til GATT og Verdenshandelsorganisationen ?
<P>
I 1991 fortalte MacSharry os , at han var rystet over , at knoglerne p de dyr , der var klemt fast i flderne , var revet itu , at de skar senerne og huden over med munden , med tnderne for at slippe fri .
Og man erklrer atter , at der efter den 1. januar 1995 ikke mere vil findes nogen rvesakse .
Derefter forklarer man os i 1994 , at der er tekniske problemer , og at man er ndt til at udstte forbuddet til den 1. januar 1996 .
Den 1. januar 1996 er kommet , men man fortller os nu , at der er inuitter , der siden tidernes morgen , hvor stl endnu ikke eksisterede , har fanget dyr med rvesakse af stl .
<P>
Realiteten er ganske enkel .
Realiteten er verdenshandelsorganisationen , der nsker fri bevgelighed , der nsker , at der ikke skal vre nogen som helst form for hindringer .
Vi gav efter i frugt- og grnsagssagen og indfrte FN-standarder !
Vi gav efter over for WTO-bananerne og underkastede os de amerikanske multinationale virksomheders vilje !
Vi vil mske give efter over for hormonkdet , og vi er ved at give efter over for rvesaksene !
<P>
Der er ikke nogen Europisk Union , der er kun et verdensmarked , hvis der stadig skulle vre nogle naive , der tror det , selv de naive grnne er ndt til at indse , at de er blevet rullet i melet fra de inficeredes ker .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , vi er , og det uden at der er tale om et paradoks , bde for vildtet og for jgeren .
Dyrene , den gode Guds skabninger , br respekteres .
Vi nsker , at befolkningerne i det hje nord s vidt muligt indfrer jagtmetoder , hvorved man undgr , at dyrene lider , for de er ikke kun de mekanismer , som Descartes beskrev dem som , men flsomme vsner . Der bliver aldrig talt tilstrkkeligt om de skadelige virkninger af Descartes ' filosofi .
Men lad os nu ogs feje for vor egen dr . De inuitter , som jeg har mdt , svarer os med rette ved at tale om den afskyelige mde , som vi opdrtter kalve , kalkuner og grise p , bervet lys og plads .
Kalve , ker , grise og hns er ikke mere Perrettes , men de betragtes p en marxistisk mde  som en enkel substans , som man kemisk bringer til at svulme op , s det kan ernre det menneskelige materiel  , som Lenin ville have sagt . S lad os strkke hnden ud mod vore Inuit-brdre , for at de jager som deres forfdre i respekt for Skaberens vrk .
<P>
Endelig , hvis dyrenes lidelser helt legitimt ryster os , s ryster sm brns lidelser os endnu mere , sm brn myrdet i deres moders skd , sm brn myrdet i Irak , sm brn i Kina overladt til trldom , for at verdenskapitalismen kan f den strst mulige profit .

<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , det er gldeligt , at Parlamentet s kraftigt stttede hr . Pimentas betnkning .
Debatten om jagt og humane fangstmetoder har vret bde langvarig og ophidset , svel i EU som i resten af verden .
Den har frt til , at der i dag er forbud mod jagt med rvesakse i 60 lande .
Af disse har 22 indfrt forbuddet inden for de seneste fem r .
Dette beviser bl.a. , at jagt kan drives uden de barbariske rvesakse .
For der er vel ingen af de tilstedevrende , der tror , at eksempelvis de svenske samer er holdt op med at jage , blot fordi rvesakse er blevet forbudt ?
<P>
I EU skulle importforbuddet vre trdt i kraft allerede den 1. januar 1995 .
Men for at imdekomme de store pelseksporterende landes , frst og fremmest Canadas , nsker , blev ikrafttrdelsen , meget bemrkelsesvrdigt , udskudt til den 1. januar 1996 .
Der er ingen retsakt , der gr det muligt at udskyde den yderligere , og nu skal der alts ske noget .
<P>
Det er med bestyrtelse , vi nu konstaterer , at Kommissionen p trods heraf har fremsat et forslag om ndring af forordningen , der stter EU og os alle sammen ti r tilbage .
Man kan undre sig over , hvad grunden er .
Er det angst for lande som USA og Canada ?
Er det angst for WTO - eller hvad ?
Uanset rsagen er det mildest talt ynkeligt og uvrdigt for en organisation , der hvder at reprsentere en humanistisk holdning .
<P>
Humane jagtmetoder og forordninger om rvesakse er blevet symboler for konflikten mellem dyrenes velfrd , de oprindelige folk , markederne , handelen og miljet .
Nu er de ogs blevet et principielt institutionelt sprgsml , nemlig : Hvad sker der , nr eksempelvis Kommissionen undergraver en fllesskabslovgivning ?
<P>
De Grnne i Europa-Parlamentet har til forskel fra Kommissionen ikke ndret standpunkt og ikke givet efter for pression og har derfor stttet betnkningen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Dez de Rivera Icaza">
I december sidste r kritiserede vi her i salen Kommissionen for den manglende gennemfrelse af forbuddet mod anvendelse af rvesakse ved fangst af visse vilde dyrearter beregnet til eksport .
<P>
I dag forelgger Kommissionen os s et forslag til ny forordning for at dkke over sin manglende gennemfrelse , hvilket rejser alvorlig tvivl om lovligheden af dens handling , da den ud over at skabe en alvorlig prcedens ikke har befjelse til at udstte indfrelsen af de omhandlede importbegrnsninger .
Hvad gr vi s ?
Jo , vi glder os over hr . Pimentas fremragende betnkning , hvori han gennem relevante ndringsforslag , som er vedtaget i Miljudvalget , p trods af den omtalte juridiske manvre genetablerer de forpligtelser , der er indeholdt i den oprindelige forordning .
<P>
Det m hbes , at man denne gang lytter til Parlamentets stemme , men det m p den anden side ogs erkendes , at nr man n gang forstligt har gjort sig skyldig i en undladelsesforseelse , kan dette gentage sig .
Vi m hbe , at det ikke bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet er skeptiske over for denne nye forordning , fordi vi ikke mener , at Kommissionen har ret til , p eget initiativ , at udskyde vedtagen lovgivning .
<P>
Ved afstemningen om rvesakse opstr der imidlertid et dilemma .
P den ene side er der ikke nogen tvivl om , at rvesakse som fangstmetode er  inhuman  , og at brugen af dem br afskaffes .
Det er derfor en udmrket id at forbyde import af skind fra dyr fanget med rvesakse .
P den anden side er vi meget bekymrede for at gentage fortidens foreteelser , som vi kender dem fra forbudet mod import af babyslskind , hvor de grnlandske fangere blev forbudets sorteper , hvilket fik alvorlige sociale flger for det grnlandske samfund .
Vi er derfor opmrksomme p dels at undg , at et generelt forbud rammer import af skind fra dyr , der ikke er fanget med rvesakse , dels at et forbud vil fratage den oprindelige arktiske befolkning dens levevej .
<P>
Den bedste vej for alle implicerede parter er at etablere klare regler snarest , sledes at en eventuel omstilling til andre fangstmetoder kan sttes i gang .
Vi m derfor forkaste den canadiske regerings forsg p at forhale en international aftale om humane fangstmetoder .
Canadas oprindelige befolkning er blevet skubbet foran den canadiske regerings ineffektivitet i de internationale forhandlinger om nye fangststandarder .
Denne taktiske forhaling er fulgt op af blandt andre USA .
Hvis man stemmer nej til forordningen , anerkender man dermed de krfter , der har arbejdet imod en forandring .
<P>
Situationen er ikke sort-hvid , men vi vlger at stemme imod visse ndringsforslag , der ville forringe situationen for de oprindelige folk , men generelt at sttte Pimenta-betnkningen , fordi vi er ndt til at vise vores foragt for rvesakse og for de regeringer , der helst intet vil foretage sig - hverken for dyrevelfrd eller for oprindelige folk .
<SPEAKER ID=102 NAME="Tamino">
Jeg vil give udtryk for min og min gruppe , De Grnnes , sttte til hr . Pimentas betnkning om handelen med skind af dyr , der er fanget i rvesakse .
<P>
Til trods for , at dette problem nu har vret drftet i revis , er der ikke opnet nogen aftale med Canada og USA , og Kommissionens forslag om yderligere udsttelse kan derfor ikke accepteres .
<P>
Der m faststtes forbud mod indfrsel af skind af dyr , der er fanget p grusom maner , s meget mere som Unionen allerede har forbudt anvendelse af rvesakse p sit eget omrde .
<P>
Dette forbud strider ikke mod GATT-aftalerne , da forordningen om den flles markedsordning indeholder en klausul om forsvar for sundhedsmssige , miljmssige og etiske interesser .
<P>
For s vidt angr de indfdte befolkningers legitime rettigheder skal det fremhves , at kun en del udelukkende lever af jagt , og at deres indkomster kan erstattes eller erhverves ved nye aktiviteter , der stttes lokalt .
<P>
Af disse grunde opfordrer vi tillige til at stemme for det ndringsforslag , som vi fra De Grnnes Gruppe har fremsat , og som klarlgger formuleringen af forbuddet , og som p rdgivningsplan inddrager bde de indfdte befolkninger og de organisationer , der forsvarer dyrene i forhandlingerne , og tillige bestemmer , at EuropaParlamentet skal inddrages p passende mde .
<SPEAKER ID=103 NAME="Titley">
Jeg sttter Pimenta-betnkningen , fordi jeg er vred over , at Kommissionen indtil videre ikke har gennemfrt forbudet mod import af pelse fra dyr , som er fanget med rvesakse .
<P>
Det er uacceptabelt , at dette forbud endnu ikke er blevet sat i kraft , seks mneder efter at det skulle have vret gldende .
<P>
Der er mange mennesker i min valgkreds , der bekymrer sig om sprgsml vedrrende dyrenes velfrd - og det med rette .
Hvis vi nsker , at Europa skal vre kendt som en civiliseret verdensdel , s m vi optrde civiliseret over for dyrene .
<P>
Jeg hber , at formandens forslag om at indbringe Kommissionens manglende indsats for Domstolen gr glat og hurtigt igennem .
<P>
Jeg er dog ogs klar over , at vi ikke br ptvinge de indfdte folkeslag i andre dele af verden vore normer - s tanken i Pimenta-betnkningen om at indfdte folkeslag , som ikke bruger rvesakse , stadig skal kunne handle med Europa , uanset hvordan deres nationale myndigheder stiller sig , er et rimeligt og fornuftigt kompromis .
<P>
Betnkning af Jacob
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , der er sket en dyresundhedsmssig katastrofe .
Der er sket skader . De m erstattes .
<P>
En vej var enkel , nemlig ansvarets vej , hr . Mudlers virksomheds ansvar - det er ikke vor kollega - i Doncaster i Yorkshire .
Man har ikke valgt denne vej .
Man har valgt solidaritetens vej . Men solidaritetens vej medfrer ogs , at man fuldt ud erstatter skaden .
Og hvad beslutter Europa-Kommissionen s ?
Nu vel , blot at man skal yde erstatning med en affindelsessum : 650 millioner ECU til fordeling - med 81 millioner stykker kvg giver det omkring 8 ECU pr. styk .
Og ganske vist faststter man en tillgsbetaling p 10 ECU , dvs . 50-60 FF .
<P>
Man har forkastet ansvaret i solidaritetens navn , og man bilgger sagen med griskhed , middelmdighed og beregning .
S langt er man net over for en katastrofe , som Kommissionen er delvis ansvarlig for .
Hverken de direkte skader , de indirekte skader , de jeblikkelige skader eller de afledte skader erstattes fuldt ud .
<P>
For ikke s lnge siden s vi fllesskabsretten vige for FN-standarderne , nu viger den for naturrettens standarder , der indebrer , at den ansvarlige skal tage sig af erstatningen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg glder mig over Kommissionens forslag om at sttte de hrdt trngte oksekdsproducerende landbrugere i hele Europa .
Nedgangen i forbruget af oksekd over hele Europa har fuldstndig delagt oksekdsmarkedet og markedet for oksekdsprodukter .
Det har givet mange landbrugere alvorlige , konomiske vanskeligheder .
Jeg forstr , at der er behov for at genskabe forbrugernes tillid til det rde kd .
Det m vi forsge at udvirke , men vi m aldrig glemme , at de oksekdsproducerende landbrugere uden selv p nogen mde at have beget fejl er kommet i alvorlig krise , efter at dette problem er blevet blst op af pressen og medierne i hele Europa , helt ude af proportioner med virkeligheden .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for igen at skabe tillid i hele industrien .
<P>
Jeg kan ikke g ind for forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om at snke sttteniveauet gennem tilskuddet til spdekalve og oksekdsprmien .
Men sknt forslaget ikke er perfekt , er det dog et godt forsg p at hjlpe og f begyndt p en frisk .
Det vil tage lang tid at komme over denne krise , men vi m ikke se bort fra den .
Det kan rent faktisk godt vre , at problemerne bliver strre og udvikler sig yderligere , efterhnden som vi nrmer os efterret .
<SPEAKER ID=106 NAME="Ahlqvist, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Det er principielt uholdbart at subsidiere en erhvervsgren , der p denne mde er blevet ramt af en krise .
Den Europiske Union kan ikke subsidiere hver erhvervsgren , der rammes af en fald i omstningen .
<P>
Naturligvis m der vedtages foranstaltninger mod BSE , bl.a. i form af et stop for anvendelsen af benmel i dyrenes kost .
<P>
Det gavner ikke reformeringen af den flles landbrugspolitik , at Europa-Parlamentet nu signalerer , at der skal ydes producenterne erstatning , straks der i en del af landbruget sker et fald i omstningen .
<P>
Derfor kan vi ikke stemme for denne betnkning , selvom vi mener , der m trffes kraftige forholdsregler mod BSE .
<SPEAKER ID=107 NAME="Cushnahan">
Den aktuelle oksekdskrise er vrre end noget andet , der er sket fr i tiden .
Man anslr for eksempel alene i Irland , at det samlede tab siden midten af marts ligger p omkring  250 millioner .
<P>
Prisfaldet vil fortstte , indtil vi fr genskabt forbrugernes tillid , og for at vi kan opn det , har det grundlggende betydning , at der fres en effektiv og omfattende politik med henblik p at f udryddet problemet .
<P>
Den pakke , man nu foreslr , er fuldstndig utilstrkkelig til at kunne dkke landbrugernes reelle tab .
Jeg s gerne , at Europa-Parlamentet stttede det forslag , som jeg selv og andre kolleger har stillet om at hve pakken til ECU 1 milliard .
Endvidere br situationen konstant flges nje .
<P>
Et samlet belb p ECU 116 millioner , hvoraf det foresls at ECU 9 , 5 millioner skal g til Irland , er et ganske utilstrkkeligt forslag .
Uanset hvilke tal man i sidste ende nr frem til , er det endvidere bydende ndvendigt , at pengene ogs bliver brugt til sttte for producenterne af kviekvg , som for jeblikket ikke modtager nogen form for sttte eller kompensation .
Deres tab har faktisk vret vrre end okseproducenternes , og det m man anerkende .
<SPEAKER ID=108 NAME="des Places">
Det ville have gldet os at konstatere , at vor forsamling ptog sig sit ansvar over for de fejl , der er gjort i forbindelse med kogalskabskrisen , at den noterede sig disse og viste sig i stand til at reagere p det kaos , der hersker blandt landmndene .
Man m konstatere , at dette ikke er tilfldet !
<P>
Afstemningen i dag er ganske karakteristisk : et fald i tillgsbetalingen til ammeker og unge handyr til 10 ECU pr. dyr i stedet for 20 og 25 ECU .
Det er almindelig kendt , at det kun er nogle landes interesser , der kommer styrket ud af det til skade for almenvellet i Den Europiske Union .
Som flge heraf forfordeles de specialiserede opdrttere , der naturligvis er mest berrt af den nuvrende krise , frem for de blandede og de intensive bedrifter .
<P>
Jeg konstaterede allerede ved den sidste korte mdeperiode i Bruxelles , at mit ndringsforslag , hvori jeg anmodede Kommissionen om en komplet redegrelse med henblik p at identificere de forskellige aktrers ansvar ( dyrefoderindustrien , medlemsstaterne , fllesskabsinstitutionerne m.v. ) for spredningen af BSEsygdommen , blev forkastet af et stort flertal af de tilstedevrende medlemmer af vor forsamling .
Var der tale om medskyld , hvor man sledes levede hjt p uvidenheden hos opdrtterne og forbrugersyndebukkene , der i alt fald vil komme til at betale for en sag , som de ikke er ansvarlige for ?
<P>
Sagen er tilstrkkelig alvorlig til , at medlemsstaternes regeringer bliver bevidst om den ved topmdet i Firenze og til , at de ikke tillader , at interne politiske problemer i Storbritannien bliver blandet ind i sgningen efter en finansiel og politisk lsning af denne sag .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lindqvist">
Det er nrmest umuligt at vurdere , hvor stor sttte de enkelte kdproducenter i EU ' s medlemslande har brug for , eftersom forskellige producenter og forskellige lande rammes forskelligt af kogalskaben .
Sttten burde i stedet udformes p det nationale plan alt efter de lokale og regionale forhold .
<P>
De overordnede konomiske retningslinier
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , medens man ved hvert nyt stort europisk projekt lover os , at det vil tilvejebringe en strre vkst og beskftigelse , s konstaterer Det Europiske Monetre Instituts beretning tvrtimod en konstant svkkelse af den gennemsnitlige vkstrate i Europa , der i 60 ' erne l p 4 , 7 % , i 70 ' erne p 3 , 3 % , i 80 ' erne p 2 , 2 % og i 90 ' erne indtil nu p 2 % .
<P>
Den tilfjer ikke , men den kunne have gjort det , for at give et komplet billede af situationen , at arbejdslsheden flger en modsatrettet kurve , og at den i dag nrmer sig 11 % i Unionen p trods af et mikroskopisk fald i 1995 , der i vrigt ikke lader forudse noget omslag i tendensen for fremtiden .
<P>
Over for denne forvrring af situationen foreslr Kommissionen kun , at man fortstter , som om intet var sket .
Den prciserer sgar , at hvis denne strategi i sin helhed endnu ikke synes at have givet tilfredsstillende resultater i Fllesskabet , s er det , fordi den ikke er blevet ivrksat med tilstrkkelig kraft og trovrdighed .
<P>
Denne vurdering er i vrigt sikkert til dels sand , isr hvad angr arbejdsmarkedsreformerne , lempelsen af de byrder , der phviler de lave lnninger og tilpasningen af uddannelsessystemet , og herunder erhvervsuddannelserne til markedets behov .
Men man m alligevel ogs sprge sig selv , om der ikke er et eller andet forkert ved en politik , der konstant mislykkes .
<P>
Vi for vor del sttter , at Unionen forflger et ml med tvungen konvergens , der i vidt omfang virker imod hensigten , og at den lider under en mangel p en egentlig streng til forsvar af den internationale handel .
<P>
I betragtning af denne tendens viser Kommissionens rapport i al tydelighed , at de kriterier , der glder vedrrende underskud p de offentlige budgetter og administrationernes gldstning , ikke som gennemsnit vil blive opfyldt inden udgangen af 1997 , medmindre man kan hbe p en mirakulst kraftig fornyet vkst indtil da .
Det er det samme som at spille plat og krone om gennemfrelsen af den flles valuta .
Er det virkelig serist for en reform af denne strrelsesorden ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , begrundelsen for det flles beslutningsforslag er meget oplysende : konomisk stagnation ; en arbejdslshed af en strrelsesorden , der aldrig er set fr ; stillestende eftersprgsel ; nedgang i de offentlige investeringer og pessimisme blandt de konomiske aktrer .
<P>
Men man br sprge sig selv om rsagerne til denne tingenes tilstand , for nr alt kommer til alt er der eksempler p en strlende konomisk fremgang i Europa .
Norge og Schweiz i vest for eksempel eller Tjekkiet og Estland i st .
Alle disse lande har flgende til flles : de har for det frste en strk national valuta inden for rammerne af et land af begrnsede dimensioner , hvilket beviser , at det er muligt at have en strk valuta , nr man er et lille land .
For det andet er ingen af disse lande medlemmer af Den Europiske Union og er sledes ikke tvunget til at anvende konvergenskriteriernes deflationspolitik .
<P>
Historien lrer os i vrigt , at vkstpolerne i Europa ofte er sm stater som f.eks. fristderne i Italien eller i Flandern , og ikke de store kontinentale samlinger , der er holdt sammen p kunstig vis .
<P>
For atter at f gang i vksten i Europa , m man opgive det urealistiske ml om den monetre union , efterligne det eksempel , som sm uafhngige stater som Norge og Singapore giver , og som viser , at national uafhngighed og vkstbetingelser er fuldt ud kompatible strrelser .
<SPEAKER ID=112 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater kan , med henvisning til det nationale kompromis og Edinburgh-aftalen , naturligvis ikke tilslutte sig de ting i betnkningerne , der gr imod de fire danske forbehold .
<SPEAKER ID=113 NAME="Lindqvist">
Der er meget positivt i de konomiske retningslinjer , f.eks. satsningen p beskftigelse .
Jeg har stemt nej , da jeg er imod MU .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Genopbygningen af det tidligere Jugoslavien
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0174 / 96 af Alavanos for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse om den humanitre bistand til Det Tidligere Jugoslavien : Udsigter og retningslinjer ( KOM ( 95 ) 0564 - C4-0535 / 95 ) ; -A4-0184 / 96 af Mendiluce Pereiro for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet om genopbygning i det tidligere Jugoslavien ( SEK ( 95 ) 1597 - C40595 / 95 ) ; -A4-0204 / 96 af Giansily for Budgetudvalget om Kommissionens meddelelse om finansielle bidrag fra Den Europiske Union til genopbygningen af det tidligere Jugoslavien ( KOM ( 95 ) 0581 - C4-0608 / 95 ) ; -A4-0178 / 96 af Titley for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Kommissionens meddelelse om genopbygning i det tidligere Jugoslavien :  Forvaltning af Den Europiske Unions bistand og koordination af den internationale bistand  ( KOM ( 95 ) 0582 - C4-0519 / 95 ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Alavanos">
Hr. formand , dette er indledningen til en forhandling om en rkke betnkninger om bistanden til og genopbygningen af Bosnien-Hercegovina og det tidligere Jugoslavien .
Jeg finder de nyheder , der hele tiden kommer , foruroligende .
Flere af Dayton-aftalens ml , f.eks. bevgelsesfrihed , viser sig at vre utopiske .
Flygtningene kan frst vende hjem , nr de er blevet kontrolleret af den modsatte parts soldater .
Tusindvis af flygtninge - der kom nye flygtningestrmme efter Dayton-aftalen - og den serbiske og kroatiske part , men ogs prsident Izetbegovic ' parti , bidrager til genoplivelsen af den etniske udrensning , men naturligvis kan vi sige , at der er fred i dag , der er ikke krig , som det var tilfldet for et par mneder siden .
<P>
Men for det frste er freden en meget skrbelig fred ; for det andet tager denne fred mindre sigte p forsoning end p virkeliggrelsen af resultaterne skabt af den etniske udrensningspolitik under krigen , og for det tredje er det en fred , der fortstter med at skille i stedet for at forene .
P denne baggrund br vi efter min opfattelse se det internationale samfunds mobilisering og aktivering , bde hvad angr bistand og genopbygning .
Det er sprgsml , som ud over deres humanitre karakter kan danne grundlag for en meget vigtig pvirkning af udviklingen i Bosnien og hele det tidligere Jugoslavien .
<P>
Meget rammende er den vurdering , som det internationale fredsforskningsinstitut i Stockholm er kommet med , og som helt konkret siger , at Dayton-aftalen definitivt har bragt de dybtliggende konflikter , der fortsat eksisterer i det tidligere Jugoslavien , op til overfladen , og at kun international bistand og en omfattende handel og strm af informationer vil kunne overvinde den splittelse af Bosnien , som stadig udgr forhindringen .
<P>
I denne sammenhng tror jeg , vi br se mobiliseringen af Den Europiske Union og det internationale samfund , og her er Den Europiske Unions ansvar naturligvis betydningsfuldt , fordi den indtil nu har vist sig som og stadig er den vigtigste konomiske interventionsfaktor i det tidligere Jugoslavien .
Dette er baggrunden for den betnkning , jeg her fremlgger , som blev enstemmigt vedtaget i Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle centrale punkter :
<P>
For det frste , at bistanden br ses i sammenhng med og som forbindelsesled til en mere generel genopbygningspolitik , dog med sine egne , selvstndige karakteristika .
Og navnlig for bistandens vedkommende br dens ekstraordinre og humanitre karakter , dens betydning for befolkningens overlevelse og dens livreddende effekt bevirke , at den ikke kdes sammen med politiske betingelser , politiske forskrifter , og at bistanden kan ledes i alle retninger og til alle omrder i Bosnien .
<P>
For det andet br bistanden frst og fremmest centreres om fdevarer og bekldning ; men der er ogs andre omrder , som br stttes , isr medicinsk udstyr , sundhedspersonales tilbagevenden til Bosnien og det tidligere Jugoslavien , en frste og midlertidig udbedring af skaderne p vandforsynings- naturgas- , elektricitets- og transportnettene , s borgerne i Bosnien kan begynde et liv med de elementre ndvendigheder .
<P>
For det tredje en ting , som ogs den internationale bank understreger , nemlig at bistanden br ydes p en mde , der kan aktivere de lokale ressourcer og sledes igangstte en selvstndig konomisk dynamik i det bosniske omrde .
<P>
For det fjerde en vigtig side , som hnger sammen med bistandssprgsmlet , og som Udvalget om Udenrigsanliggender tror , der ville kunne afsttes midler til , nemlig minerydning .
Her spiller IFOR en vigtig rolle , samtidig med at det er et sprgsml af grundlggende betydning for lsningen af problemerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p vigtigheden af , at flygtningene vender tilbage fra Vesteuropa , men p en realistisk mde , og vigtigheden af at sttte de ikke-statslige organisationer , navnlig de lokale , s vi fjerner den sidste mur , den frygtens og hadets mur , som stadig str i Bosnien , s vi atter kan bevge os henimod multietnisk sameksistens i omrdet .
<SPEAKER ID=116 NAME="Mendiluce Pereiro">
Hr. formand , vi har s mange gange fr i forbindelse med forskellige beslutninger her i Parlamentet drftet situationen i det tidligere Jugoslavien , at den betnkning , jeg i dag forelgger i realiteten kun indeholder meget lidt nyt vedrrende de aspekter , som mest direkte er relateret til forslagene om genopbygning og til Kommissionens tilsvarende meddelelse .
<P>
Jeg vil gerne pege p nogle aspekter , som jeg finder af allerstrste vigtighed .
For det frste m vi ikke glemme , at Dayton-aftalerne rent faktisk blev underskrevet i sin helhed , og det glder svel nden i aftalerne som det , der str med smt .
Jeg understreger dette , fordi der nu fra mange sider sprges , om det er hensigtsmssigt , at der afholdes valg p det fastsatte tidspunkt , om det er hensigtsmssigt at afholde valg i hele Bosnien , om konditionalitetsprincippet skal bringes i anvendelse eller ej , om der skal udves strre eller mindre pression for at f personer , som er anklaget af Domstolen for Krigsforbrydelser , fjernet fra offentlige funktioner og en rkke sprgsml vedrrende tilbageholdelse , arrestering og udlevering af disse til Krigsforbrydelsesdomstolen ; nogle mener endog , at sdanne udleveringskrav m opfattes som en provokation .
<P>
Jeg tror , at mange af os her i salen er af den opfattelse - og vi var mange , der mente , at Dayton-aftalerne kom i stand gennem overdreven manifestation af politisk realisme p et for sent tidspunkt til at undg de katastrofale flger af denne krig - at nr parterne nu engang har accepteret Dayton-aftalerne , ville det vre uhyre farligt at tilfje successive doser af politisk realisme , som endog kan bringe aftalens gennemfrelse i fare .
<P>
I den forbindelse vil jeg ppege et par punkter , som jeg finder vigtige .
Flere af Parlamentets medlemmer har netop vret p en syv dage lang tjenesterejse i Bosnien-Hercegovina , hvor vi kunne konstatere fremskridt p flere omrder : dels hvad angr det militre aspekt , uden at det dog er ensbetydende med , at vi gr i den flde at sige , at de militre aspekter af Dayton-aftalen fungerer , men at de civile aspekter ikke fungerer , en flde , som vi ikke gr i , for s vidt som de to aspekter er meget forskellige med hensyn til kompleksitet og graden af konkretisering af dem i selve Dayton-aftalen .
Vi m p det kraftigste afvise den indstilling , at hvad amerikanerne gr , fungerer , men hvad europerne gr , fungerer ikke .
<P>
Det er imidlertid rigtigt , at gennemfrelsen af mange af de civile aspekter i fredsaftalen stder p alvorlige hindringer .
For blot at nvne de mest kendte problemer : udvelsen af retten til fri bevgelighed er hindres stadig af politisk obstruktion .
Flygtningenes tilbagevenden har kun vret mulig i begrnset omfang og stort set kun til omrder , som bebos af den samme etnisk-religise gruppe .
For s vidt angr demokratiseringsprocessen , m det erkendes , at de demokratiske oppositionspartier ikke har mange muligheder for at komme til orde , og desvrre har de politiske krfter , der er reprsenteret her i Parlamentet , ikke gjort en seris indsats for at fremme lsninger i Bosnien-Hercegovina , der ikke er baseret p radikale etniske kriterier , hvilket jeg finder dybt uansvarligt af alle de politiske grupper i Europa-Parlamentet , som kan kaldes demokratiske .
<P>
Karadzic trkker fortsat helt benlyst i regeringstrdene i Republikken Serbien , og det er mere end tvivlsomt , at han bliver anholdt fr afholdelsen af valgene .
Jeg vil tilfje , at svel det ansvar , der phviler prsident Milosevic for den manglende udlevering af Karadzic , som det ansvar , der phviler Kroatiens prsident Tudjman med hensyn til at fjerne en rkke krigsforbrydere , som f.eks. Dario Kordis og andre mindre kendte , fra ledende politiske stillinger i Hercegovina og Mostar , forpligter os til fortsat at lgge et vedholdende og hrdt pres p Zagreb og Beograd , hvis vi nsker , at fredsprocessen i Bosnien skal gre fremskridt .
<P>
Der foreligger ingen sikre oplysninger vedrrende de snarlige valg ; mange her i salen mener formodentlig ligesom jeg , at debatten om valgdatoerne ikke er det vigtigste , men at det i hjere grad drejer sig om , at det internationale samfund opfylder sin forpligtelse til at sikre de bedst mulige betingelser inden for de fastsatte frister .
Jeg mener ikke , at en udsttelse af valgene vil betyde en vsentlig ndring i situationen , hvis vi fortsat undlader at sttte de demokratiske partier og at presse p for at f krigsforbryderne udleveret , osv .
<P>
Til sidst vil jeg ppege , at hvad angr selve genopbygningen , kan man se resultaterne af Den Europiske Unions aktion i Mostar , selv om der er alvorlige politiske problemer i forbindelse med den manglende genforening .
Men den fysiske genopbygning er tydelig for enhver .
En sdan genopbygning ses ikke i det vrige Bosnien .
Det vil vre hensigtsmssigt , at Kommissionen undersger , om de mekanismer , fremgangsmder , bestemmelser og forskrifter , der anvendes i forbindelse med en s omfattende aktion , er adkvate for aktioner , som gennemfres uden for EU ' s grnser inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Efter min mening vil svaret vre nej , og uden p nogen mde at kritisere Kommissionen eller dens reprsentanter p stedet , anmoder vi Kommissionen om at fortlle os , hvilke mekanismer og fremgangsmder der er brugbare med henblik p fremtiden , og hvilke der ikke er det .
<SPEAKER ID=117 NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , ved forelggelsen af denne betnkning , der tilsyneladende er af streng budgetmssig karakter , nsker jeg for det frste at erindre denne forsamling om denne sags tilblivelseshistorie og dens finansielle men ogs politiske flgevirkninger , der i mine jne er overordentligt vigtige .
<P>
Men frst historien bag dens tilblivelse .
Kroatiens og Sloveniens uafhngighedserklring den 25. juni 1991 frte to dage senere til den fderale jugoslaviske hrs intervention og foranledigede samtidig den krig , der havde vret forsvundet fra vort kontinent siden den 8. maj 1945 .
<P>
Til at begynde med fik Europas gamle dmoner : forskellige mder at bedmme en situation p , uoverensstemmelser i analysen og manglende forstelse af fnomenet og derefter uenighed om den vej , man skal vlge , europerne til ikke at gribe ind og til at betragte krigens udvikling som et eksotisk fnomen , der ville slutte en sknne dag .
<P>
Disse konsekvenser for resten af Europa fremstod frst som et emne til spekulation for vore pseudofilosoffer , der var p jagt efter indre krav men isr efter billig personlig reklame - og ikke som en kritisk satsning for hele vort kontinent .
Og udsendelsen af FN ' s bl beretter , der udelukkende havde til opgave at optrde som mglingsstyrker , kunne give flelsen af en grundlggende mangel p interesse for en konflikt , der fandt sted p trsklen til De Tolvs og senere De Femtens Union .
<P>
I fem r var europerne , der er betaget af retfrdighed og frihed , med tristhed og bestyrtelse vidner til det , der i resten af verden blev opfattet som en illustration af Europas afmagt .
Og s kom denne 16. juni 1995 , hvor europerne under benvnelsen den hurtige reaktionsstyrke lammede situationen i omrdet , indtil de skred til en tilbagetrkning af de antagonistiske styrker , og man den 21. november nede frem til aftalen om fred i hele Bosnien , der blev indget i Dayton i USA .
<P>
Tre uger senere lagde den aftale , der blev underskrevet i Paris ved konferencen i Elyssepalet , grunden til en deling i to enheder , Den Kroatisk-Muslimske Fderation og Republikken Srpska , og det blev besluttet , at der skulle udsendes en international fredsbevarende styrke under NATOs overkommando , implementation force , der den 1. februar 1996 talte 65.366 mand .
<P>
Denne Pax Atlantica , der er ingen anden dkkende term for den , idet 54.220 af dens soldater hidrrer fra 15 lande i Atlantpagten , ledsages i dag af et genopbygningsprojekt .
Det er de finansielle og politiske implikationer af denne fred , som vi behandler her i dag .
<P>
Rent faktisk er det , som vor forsamling skal se p i lbet af dette mde , det , som enhver forsamling med budgetmssige befjelser har at gre , nemlig at tildele finansielle midler til at forvandle vbnet fred til en tilbagevenden til en normal situation via en genopbygning af denne region i Europa , der er delagt af krig .
<P>
Vedrrende denne sag har vi faktisk tre betnkninger ud over min : nemlig betnkninger udarbejdet af vore kolleger Alavanos , Mendiluce og Titley , der , selv om de dkker den samme geografiske enhed , tager sigte p tre forskellige realiteter , der viser en graduering i anvendelsen af bevillingerne , og som i virkeligheden er komplementre .
For i den ideelle situation vil vi jo mere genopbygningen skrider frem f mindre brug for humanitr bistand , og jo mere det vil vre muligt at realisere de bevillinger , der skal anvendes til boliger og beskftigelse , jo mere vil de , der fr en bolig og et arbejde , blive frie mennesker .
<P>
Vor forsamling br sledes nu ved en afstemning , som vi nsker vil falde ud i positiv retning , konstatere sin inddragelse i processen til finansiering af genopbygningen .
Den frste donorkonference den 20. og 21. december 1995 foregik godt nok i al hast og en smule p afstand af vor forsamling , men den nste , der foregik den 12. og 13. april i Bruxelles , gav den en stor plads , idet fru Mller , hr . Mendiluce , hr .
Titley og jeg reprsenterede Dem dr . Forud for denne anden konference havde der vret en trilog , som formand Samland for vor forsamlings vedkommende var ansvarlig for , og hvor man nede frem til en bred overensstemmelse med Rdet og Kommissionen .
Denne positive manifestation viste , at Rdet , Kommissionen og anden afdeling af budgetmyndigheden delte de samme ml .
<P>
Budgetudvalget udtalte sig enstemmigt for hr . Alavanos ' betnkning om humanitr bistand .
Den humanitre bistand m efter vor mening ikke vre udsat for nogen som helst begrnsninger af hverken budgetmssig eller retlig karakter , nr det drejer sig om at imdeg en ndssituation og frem for alt at hjlpe uskyldige , kvinder , gamle og brn efterladt langs vejene og p flugt fra kampene .
Lad os blot erindre , at ud over de 200.000 , der mistede livet , blev 3.600.000 andre fordrevet fra deres hjem , og deres boliger blev delagt eller beskadiget , sledes at 80 % af dem i dag modtager international sttte .
<P>
Hvad angr Titley-betnkningen , der behandler forvaltningen af Den Europiske Unions bistand og koordinering af den internationale bistand , har Budgetudvalget ligeledes afgivet en udtalelse , der blev enstemmigt vedtaget , og som fremhver ndvendigheden af at fremkomme med en trovrdig motivering for de midler , der tildeles af Den Europiske Union .
Motiveringen for denne anvendelse af bevillingerne er kun en yderligere betingelse ud over den , som vi uophrligt har bragt p bane her i denne forsamling i mange r , nemlig isr genindfrelse af retsstaten , genoprettelse af de grundlggende frihedsrettigheder , skabelse af et borgerligt samfund og naturligvis samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol i Haag , som man ved samme lejlighed kunne nske fik nogle flere midler til at fungere for .
<P>
Hvad angr Mendiluce-betnkningen , har Budgetudvalget ligeledes afgivet en velvillig udtalelse - og af samme rsager som dem , der nvntes i forbindelse med Titley-betnkningen .
Med hensyn til den betnkning , som jeg har fet overdraget af Budgetudvalget , nsker jeg frst og fremmest at gre mine kolleger opmrksomme p strrelsen af Den Europiske Unions bidrag .
Deltagelsen er teoretisk set godt nok delt mellem tre store bidragsydere : Den Europiske Union , USA og de andre lande , der nsker at yde bistand , men det br bemrkes , at kun Den Europiske Unions bidrag er genstand for et flerrigt budget , der i vrigt ndvendiggr en revision af de finansielle overslag frem til r 1999 , og hvorom drftelserne allerede er startet .
Dette giver sig udtryk i en frigivelse af bevillinger fra to vsentlige kapitler i vort budget , hvilket er en konsekvens af , at afstemningen om vort budget den 13. december faldt sammen med Paris-aftalen den flgende dag .
<P>
Jeg vil da ogs henlede Deres opmrksomhed p , at vi i december stemte for et belb p 400 millioner ECU , og at denne budgetpost forekommer i tabellen p side 14 .
Budgetudvalget foreslr Dem nu at stadfste Kommissionens forslag om at frigive 600 millioner ECU fra PHARE-programmet for perioden 1996-1999 .
Til orientering vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at budgettet for PHARE-programmet for denne periode belber sig til 6.691.000.000 ECU , og at de 600.000.000 ECU til det tidligere Jugoslavien sledes udgr mindre end 10 % af Unionens indsats over for de central- og steuropiske lande .
1 milliard ECU over fem r er et symbolsk belb , eftersom de 400 og 600 millioner ECU skal forenes , og det udgr mindre end de ikke-anvendte belb p rsbasis i PHARE- og TACIS-programmerne til sammen .
<P>
Tabellen p side 12 vil ligeledes belyse den planlagte fordeling p demokratisering , sanktioner , rydning af antipersonnelminer og byen Mostar , der udgr en gordisk knude og en koncentration af alle de problemer , som dette ulykkelige land er konfronteret med .
<P>
Det str herefter klart , at det srligt stramme budget , der er godkendt af Budgetudvalget isr vedrrende udviklingen i udgiftsomrde 4 , som De finder p side 14 i min betnkning , vil blive lettet meget ved en egentlig forordning om anvendelsen af disse bevillinger , som langt om lnge lige er blevet foreslet af Kommissionen .
Forelggelsen i forgrs af dette forslag til forordning , der er fremsat af Kommissionen , omstder punkt K i pramblen til min betnkning .
Dette er en mindre indvending , men jeg vil gerne komme med en strre indvending .
<P>
Jeg modsatte mig i gr formiddags en uopsttelig behandling af dette dokument .
P grund af dets betydning forekommer det mig rent faktisk , at det br underkastes en s meget desto mere indgende behandling i vor forsamling , som vi ustandseligt har understreget PHARE-programmets manglende tilpasning til sin forordningstekst og har krvet en forordning , der er fuldt ud tilpasset den srlige situation , der hersker i det tidligere Jugoslavien .
Nogle yderligere betnkningsdage vil sledes ikke vre at foragte for at f en omhyggelig behandling af denne sag .
<P>
Som konklusion og for at fremdrage nogle tal vil jeg gerne komme med et citat .
Den franske prsident erklrede for nylig :  Den seneste tids historie har givet europerne i Bosnien en god illustration af deres aktuelle muligheder og begrnsninger .
P aktivsiden figurerer det fransk-britiske militrsamarbejde og den tyske beslutning , der blev taget p initiativ af kansler Kohl om at deltage i fredsbevarende operationer uden for landets grnser .
P passivsiden figurerer europernes nuvrende manglende evne til at igangstte en omfattende politisk-militr aktion under deres eget ansvar .
Der m sttes en stopper for det , der ude i verden opfattes som den europiske afmagt .
Vi br opbygge vor egen flles europiske forsvarspolitik , som Maastricht-Traktaten forpligter os til  .
<P>
Jeg for min del vil tilfje , at vor forsamling ogs br deltage heri .
Ved at vedtage disse fire betnkninger , der i realiteten kun udgr en , vil vor forsamling spille sin rolle fuldt ud .
Vi er ofte blevet bebrejdet , at vi beskftiger os med sager af liden interesse .
Denne gang er , og tag ikke fejl af det , en vsentlig sag , og De vil ved at stemme for den udfre en vsentlig politisk handling .
<SPEAKER ID=118 NAME="Titley">
Hr. formand , vi br alle gre os klart , at der for tiden ikke er fred i Bosnien efter nogen fortolkning af dette ord , som almindelige mennesker ville anlgge .
Flelse af forsoning er meget lidt udtalt , bevgelsesfriheden eksisterer nrmest ikke , og der er kun f flygtninge , som har kunnet vende tilbage til deres hjem .
I stedet har den internationale militrstyrke alene sikret , at fjendtlighederne er blevet indstillet .
Den har bnet et ganske lille vindue for os , s vi kan vise den lokale befolkning , at de bde politisk og konomisk har en mulighed for at f en fremtid .
De vil f mulighed for at f en politisk fremtid , nr valget afholdes , og p trods af alle vanskelighederne har det afgrende betydning , at dette valg bliver afholdt til tiden .
<P>
Den konomiske fremtidsmulighed vil afhnge af , om den internationale genopbygningsindsats brer frugt , og det er dette omrde , min betnkning omhandler .
Ved vurderingen af denne indsats br vi frst og fremmest erindre , at der er sket kolossale delggelser : Den grundlggende infrastruktur er i vidt omfang beskadiget eller delagt , det er kun 20 % af husene , som ikke har lidt skade , og 60 % af industriens kapacitet er delagt .
<P>
For det andet eksisterede der ingen basale samfundsstrukturer .
Det har vret ndvendigt at bygge regeringsinstitutionerne op fra grunden .
Arven efter den gamle statsstyrede konomi betyder , at der er store ejendomsretlige problemer , som er til hinder for konomiske reformer , og man har oplevet store problemer med Bosniens udlandsgld , som har mttet lses , fr de finansielle institutioner har kunnet trde til .
<P>
For det tredje er konomisk genopbygning ikke det samme som humanitr bistand .
Genopbygning indebrer omhyggelig planlgning , grundige hringer og indfrelse af langsigtet konomisk styring .
Det tager derfor lngere tid at skabe resultater , og det krver tlmodighed .
<P>
P baggrund af disse og mange andre vanskeligheder m den genopbygningsindsats , det internationale samfund har gjort indtil i dag , vurderes som bemrkelsesvrdig .
Specielt har Kommissionen net store resultater , i srdeleshed i Mostar .
<P>
De problemer , jeg her vil skitsere , skal derfor ses i denne sammenhng .
Der er blevet afholdt to store internationale donorkonferencer , hvor man tilsammen har rejst US $ 1 , 8 milliard .
Dette belb er selvflgelig en kontrast i forhold til de US $ 7 milliarder , som IFOR koster .
Det er ogs et vildledende tal .
Regeringerne har til tider jongleret med tallene , nr de har givet deres tilsagn om bidrag .
Det reelle belb er lavere end US $ 1 , 8 milliard , hvilket har medfrt , at der har mttet skres ned p nogle af genopbygningsprojekterne .
Det har endvidere taget meget lang tid at f pengene p bordet .
I april var det kun halvdelen af de midler , der var givet tilsagn om under konferencen i december mned , som i praksis var blevet bevilget .
<P>
Den konomiske byrde ved genopbygningen er ikke blevet fordelt s retfrdigt , som det oprindeligt var meningen .
EU str stadig med ansvaret for mere end sin rimelige andel .
Det er derfor , jeg i min betnkning opfordrer andre donorlande , isr De Forenede Stater , Japan og de islamiske lande , til at yde et strre bidrag .
Donorlandene har fortrinsvis sat penge i specifikke projekter , eller de har ydet bistand i naturalier .
Det er for sm belb , der er get til andre omrder .
Der er et desperat behov for penge til at dkke regelmssige udgifter .
Genopbyggede skoler og hospitaler er ikke megen nytte til , hvis der ikke er nogen til at betale lrernes og lgernes lnninger .
Der skal penge til i den sociale sektor , bde nr det glder kortsigtet beskftigelse og til finansiering af et grundlggende socialt sikkerhedsnet .
<P>
Et andet afgrende omrde , hvor der ikke ydes tilstrkkelig finansiering , er fjernelse af landminer .
Der er flere landminer i Bosnien , end der er indbyggere .
Det konomiske liv kan ikke blive normalt igen , hvis folk bogstaveligt talt ikke kan frdes i deres baghave p grund af frygt for landminer .
Det er imidlertid kun 2 % af de penge , der blev givet tilsagn om under den frste donorkonference , der er get til fjernelse af landminer .
<P>
Endelig m vi konstant understrege , hvor vigtigt det er at f genopbygget boligerne .
Hvis det ikke sker , er der ingen mulighed for , at situationen igen kan blive normal .
<P>
Da jeg var i Bosnien , blev det kritiseret , at Kommissionen var for lnge om at frigive penge .
Set i lyset af de vanskelige forhold , som Kommissionen arbejder under , og behovet for at sikre finansiel redelighed og fuld gennemskuelighed er denne kritik i store trk uretfrdig .
Der er dog et ptrngende behov for en hurtig frigivelse af mindre belb .
Jeg hber , at vi fremover kan f gjort noget ved dette .
<P>
Det er ogs vsentligt at gre det klart , at der ikke er tale om en svkkelse af vor faste beslutning om , at vor bistand er afhngig af , at Dayton-aftalen og specielt menneskerettighederne bliver respekteret .
<P>
Vi m ogs sikre en effektiv koordinering af den internationale bistand .
Vi har hrt en rkke historier om manglende koordinering , som har svkket denne hjlps effektivitet .
<P>
Endelig har det internationale samfund gjort en stor indsats , men der er faktisk blevet talt langt mere , end der er blevet handlet .
Hvis vi skal opbygge en sand og varig fred i Bosnien , s m det internationale samfund lade pengepungen st ml med sine ord .
<SPEAKER ID=119 NAME="Ferrer">
Hr. formand , efter undertegnelsen af Dayton-aftalerne syntes freden omsider mulig i konfliktomrderne i det tidligere Jugoslavien .
Men freden vindes ikke , kun krige vindes .
Freden opbygges ved at gengive befolkningen den vrdighed , der var blevet frataget den med vbenmagt , ved at skabe enighed , der hvor krigsherrerne sede had , ved at dkke sporene efter en lang og mrk smertens og ddens nat med et hbets tppe .
Derfor er det ndvendigt snarest muligt at f sat gang i den moralske genopbygningsproces i det tidligere Jugoslavien , ligesom det er ndvendigt at fremme udviklingen hen imod et retssamfund baseret p respekten for demokratiet og menneskerettighederne .
Hvilket ikke er en let opgave .
Der har vret for megen smerte og ydmygelse for dem , der var genstand for etniske udrensninger .
Der er for dybe spor efter volden og hadet : 200.000 dde , 4 millioner flygtninge og tvangsforflyttede , byer i ruiner og en traumatiseret civilbefolkning .
<P>
REX-Udvalget mener i lighed med ordfreren for betnkningen om den humanitre bistand , at for at freden kan blive en realitet , er det ndvendigt , at den humanitre bistand , ud over ndhjlpsaktionerne og de prioriteter , der er fastsat i Kommissionens meddelelse om udsigter og retningslinjer for den humanitre bistand , omorienteres , sledes at der lgges strre vgt p foranstaltninger , der kan lette flygtninges og fordrevnes tilbagevenden og sociale reintegrering .
<P>
Det glder sledes ikke alene om at skabe kontinuitet mellem ndhjlpsfasen og rehabiliteringsfasen , hvor vigtigt dette end er , men om at fremme sociale og politiske vilkr , der gr det muligt , om ikke at realisere drmmen om at genoprette et multietnisk , multikulturelt og flersproget samfund , som hr .
Mendiluce sagde i gr , men at leve sammen i fred . Det glder om at bidrage til at hele srene i hjerte og sind og at uddanne til fred for at fremme tolerancen og respekten for forskelligartetheden .
<P>
Med henblik herp er det ndvendigt med en betydelig forgelse af de finansielle midler , koordinering af donorlandenes og de ikke-statslige organisationers indsats , hvor UNHCR fortsat skal spille en ledende rolle , faststtelse af kriterier om fleksibilisering og decentralisering af de tekniske bistandsprogrammer inden for rammerne af PHARE .
P den mde vil freden kunne blive en realitet i Bosnien-Hercegovina .
Den Europiske Union , som ikke var i stand til at bringe krigen til ophr , har nu mulighed at gre freden mulig .
Det er det store ansvar , der phviler Den Europiske Union , vort ansvar .
<SPEAKER ID=120 NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i forhandlingen om det tidligere Jugoslavien nsker jeg som med-ordfrer isr at koncentrere mig om hr . Alavanos ' betnkning om humanitr bistand i dette konfliktprgede omrde .
Kun ganske f mennesker er klar over , at Den Europiske Union er langt den strste donor af humanitr bistand til landene i det tidligere Jugoslavien .
Siden 1992 har Unionen stillet 1 , 6 milliarder ECU til rdighed , sledes at omrdet belaster hjlpefonden ECHO mere end alle andre omrder .
Bistanden foregr via Rde Kors , via UNHCR , via Lger uden Grnser samt via snesevis af NGO ' er , der p lokalt plan yder en indsats for at hjlpe de cirka 3 , 5 millioner interne flygtninge med at overleve .
Jeg nsker her eftertrykkeligt at give udtryk for min respekt for den store arbejdsindsats , disse mennesker ofte under vanskelige omstndigheder og sommetider med fare for deres eget liv yder via NGO ' erne .
<P>
P denne baggrund , hr. formand , nsker jeg at fremstte nogle randbemrkninger , som ogs findes i min forelbige udtalelse og som i store trk er overtaget af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Efter vort skn br der klart sondres mellem humanitr bistand og bistand til genopbygning .
Bistand til genopbygning har ikke karakter af ndhjlp .
Medens der ikke stilles politiske betingelser til humanitr bistand , er der knyttet politiske betingelser til bistand til genopbygning .
Det er vores opfattelse , at disse bistandsstrmme af den grund br holdes adskilt , idet den i forvejen ikke for store humanitre bistand ellers bliver misbrugt til projekter , der egentlig burde finansieres via genopbygningshjlpen .
Vi har p det punkt stillet en rkke ndringsforslag , og det glder os , at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender har overtaget dem .
<P>
Punkt nummer to , ndhjlp i form af fdevarer og tj samt til forsyninger som boliger ydes i rimelig tilstrkkeligt omfang , men det fremgr af NGO-beretningerne , at hjlpen p det psyko-sociale omrde til eksempelvis familiemedlemmer til savnede og til kvinder og piger , der har vret udsat for voldtgt eller lignende , er utilstrkkelig . Det er mennesker , der har vret vidne til mange grusomme handlinger .
ECHO kunne mske yde en ekstra indsats p dette omrde .
<P>
Punkt tre , der er ogs brug for hjlp p det socio-kulturelle omrde , idet multikulturelle organisationer br sttes i stand til at reaktivere sig selv .
Det br ligeledes vre muligt at bekmpe etnisk adskillelse , der udgr en stadig strre trussel p skoler og sygehuse , men det krver alts sttte .
Vi er af den opfattelse , at denne sttte br ydes .
Vi br ogs tnke p de soldater , der skal demobiliseres , hr. formand .
Det drejer sig om 300.000 mand , og vi har erfaret , at de stadig hyppigere opretter bander og sledes udgr en ny fare .
Det har vret fremme , at der er placeret 3 til 4 millioner landminer i regionen .
Det er efter vor opfattelse forsvarligt at anvende midlerne til humanitr bistand dertil , sfremt minerne ikke kan fjernes for andre midler .
<P>
Hr. formand , et par bemrkninger til slut .
Koordineringen af flygtningenes tilbagevenden er for os at se usdvanlig vigtig .
Vi er virkelig bange for , at for mange vil blive tvunget til at vende tilbage .
Vi beder Kommissionen vre ekstra vgen over for dette .
Til slut , hr. formand , har jeg et politisk sprgsml : Hvad sker der , nr USA trkker sig ud af hele regionen ?
Kan vi s vente , at Den Europiske Union overtager opgaven ?
Er der noget om rygtet , at ogs hr . Bildt vil trkke sig ud i slutningen af indevrende r ?
Kan kommissren svare specifikt p dette ?
<SPEAKER ID=121 NAME="Mller">
hr. formand , mine damer og herrer , det , Den Europiske Union for jeblikket gr i forbindelse med genopbygningen i Bosnien-Hercegovina - og kun det vil jeg tale om - er i mine jne en skandale .
<P>
Har vi ikke i de sidste mneder gang p gang understreget , hvor vigtig den civile opbygning af landet er , for at menneskene i god tid fr valget i september kan fatte hb om fred ?
Med en kraftanstrengelse har vi stillet mere end 200 mio ecu til rdighed og insisteret p ubureaukratisk og hurtig hjlp .
Hvad er der sket ?
Et halvt r senere er den ndhjlp , der blev stillet til rdighed , for langt strstedelens vedkommende ikke net frem .
Den sidder fast i den bureaukratiske jungle og i Kommissionens kompetencekvl .
<P>
Parlamentet gjorde fra starten opmrksom p , at PHARE-programmet ikke egner sig til Bosnien-Hercegovina .
Jeg har p stedet kunnet overbevise mig om , at de lange licitationsfrister og den centrale planlgning via regeringen langtfra passer til den srlige situation .
Det kan sledes ikke undre , at de frste minedetektorer frst skulle leveres i maj , selv om vi alle ved , at genopbygningen i praksis slet ikke er mulig uden et omfattende minerydningsprogram .
<P>
Og hvad med de 92 mio ecu i ndhjlp , som Parlamentet stillede til rdighed p srlige budgetposter ?
Europa for Sarajevo kaldte vi det .
Men Sarajevo har - med undtagelse af stadig skiftende ansigter - desvrre s godt som intet fet at se fra Europa .
Kommissionen har med henvisning til det manglende retsgrundlag lagt disse midler p is .
I slutningen af maj fremsendte den s oplgget til drftelse i Rd og Parlament .
Hvis vi er heldige , begynder gennemfrelsen s i august , dvs. en mned fr valget .
Vi har derimod hele tiden insisteret p , at posterne skulle anvendes i overensstemmelse med vedtagelsen af budgettet og at striden om et retsgrundlag ikke skulle g ud over menneskene i Sarajevo , Tuzla og Banja Luka .
<P>
De politiske virkninger er fatale for Dem , hr. kommissr Van den Broek , som har et medansvar .
Menneskene vil ikke kunne se noget tegn p hb , nr de ikke kan reparere deres huse .
Flygtningenes tilbagevenden vil ikke vre mulig , fordi der hverken er udsigt til bolig eller arbejde .
De hjemsendte soldater kan ikke finde beskftigelse , og oppositionen , der gerne vil bygge p fred og europiske vrdier som tolerance og frihed , fratages p grund af Kommissionens forsmmelser sit argument , at man kan stole p Europa .
<P>
Hr . Van den Broek , det tidligere Jugoslavien gr os desvrre ikke den tjeneste pnt og pynteligt at dele sig op efter PHARE og humanitr bistand .
Dette land er i vidt omfang delagt , og menneskene er uden hb .
I stedet for at leve op til disse udfordringer satsede De p traditionelle midler og veje og dem koordinerede De oven i kbet ikke en gang p fornuftig vis , hvilket gik ud over menneskene dr , som til i dag knap har set noget til bistanden fra os .
<P>
Blot et blik p Mostar kunne have vist Dem , hvad det var , der skulle gres : decentraliseret hjlp skulle organiseres af kvalificeret personale .
Dr gr genopbygningen hnd i hnd med opbygningen af nye infrastrukturer . 90 % af alt arbejde gennemfres af lokale virksomheder .
Dette tiltag gr det endvidere muligt s nogenlunde at klare den vanskelige politiske balancegang mellem bistand og betingelser .
Hvad skal der nu gres ?
<P>
Hr. kommissr , ptag Dem omsider det fulde ansvar !
Lav en fornuftig stab i Bruxelles , der arbejder sammen i stedet for at modarbejde hinanden !
Knyt hjlpen i PHARE-programmet sammen med ndhjlpen !
Lad vre med at opbygge to indkbsstrukturer , der er indbyrdes uafhngige !
Lr af erfaringerne fra Mostar !
Udarbejd decentrale programmer , sats i hjere grad p borgmestrene end p en fjern regering i Sarajevo , lav de rigtige prioriteringer !
Frem dannelsen af lokale infrastrukturer i stedet for en god ordresituation for EU-virksomheder og konsulenter !
Send kvalificeret personale til de vigtigste byer , udnyt frem for alt tiden inden valget !
Stt de uafhngige medier , hjlp oppositionen med at komme til orde !
Kort sagt : gr omsider det , som Parlamentet med vedtagelsen af budgettet ved udgangen af 1995 plagde Dem !
<P>
Og nu en reaktion p Rdet !
Det forekommer mig , hr . Fassino , at der i Rdet er stor uklarhed om , hvorledes flygtningens tilbagevenden kan blive mulig .
Delstatsminister Schfer f.eks. , som var i Bosnien samtidig med Europa-Parlamentets delegation , sagde efter sin tilbagekomst , at der principielt ikke var noget i vejen for , at de bosniske flygtninge som planlagt kunne vende hjem fra den 1. juli . Det skulle dog vre en betingelse , at de hjemvendende forefandt menneskevrdige vilkr , frst og fremmest noget at bo i .
<P>
Men nu lader det sig ikke gre s hurtigt , som vi ved .
S rigtigt det er at fastholde flygtningenes ret til at vende hjem , s sandt er det ogs , at ingen flygtning kan tvinges til at vende tilbage til et omrde , som han er blevet fordrevet fra med magt , hvor han i dag m leve som en del af mindretallet og ikke har nogen garanti for sin sikkerhed .
S rigtigt det er , at enhver flygtning har ret til at vende tilbage til sin bolig , s sandt er det ogs , at andre flygtninge for lngst er flyttet ind i mange af de boliger , der endnu er intakte .
<P>
Det glder alts om , at der ikke opstr ny elendighed , nr flygtningene vender hjem .
Derfor skal henstillingen fra borgmesteren i Tuzla flges ; han insisterer p , at i frste omgang skal de ca . 1 mio flygtninge , der blev revet op med rode i Bosnien , have muligheden for en ny start .
Frst derefter skal hjemsendelsen af de ca . 1 mio flygtninge , som har fet ophold i udlandet , indledes i strre stil .
Denne trinvise fremgangsmde ville endvidere give mulighed for at lse de mange uafklarede sprgsml om ejendomsret fra den socialistiske periode .
Netop fordi flygtningesprgsmlet er s tt forbundet med den hurtige genopbygning , er den hidtidige forsmmelighed i form af den tvende gennemfrelse af ndhjlpen s tungtvejende .
I den sammenhng forekommer den af Rdet vedtagne forordning mig hjst betnkelig , idet den nemlig gr ndhjlpen til et snigende subventionsprogram for spanske og andre udbydere .
<SPEAKER ID=122 NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , vi har utallige gange her i Parlamentet drftet den tragiske krig i det tidligere Jugoslavien , og vi har ogs vedtaget beslutninger .
Vi har taget afstand fra og fordmt grusomhederne og ppeget det internationale samfunds manglende indsats , passivitet og mangel p enighed , og vi har udtrykt psknnelse af det store personlige engagement hos dem , der har bidraget til at kontrollere overholdelsen af vbenhvilen og krigsofrenes situation .
<P>
Men det skal heller ikke forties , at der er nogen , der har gjort endog srdeles gode forretninger i forbindelse med krigen , for vi m ikke vre s naive at lukke jnene for det faktum , at en krig altid giver mulighed for at gre gode forretninger , ogs selv om det er p bekostning af ofrene for krigen .
Der er meget lidt tilbage , som ikke er delagt , delggelserne fortstter , og der er ikke megen tid tilbage til at sikre freden .
Vores forhandling i dag drejer sig om fastlggelsen af nogle fornuftige kriterier for genopbygningen af de mest krigshrgede omrder .
Det tidligere Jugoslavien ligger ved Unionens grnse , og dette faktum gr det i sig selv ndvendigt , at Den Europiske Union giver et stort bidrag til genopbygningen , selv om der kan hres kritiske rster herimod .
Det skal klart understreges , at det er vrd at engagere sig i et projekt , hvis ml er at skabe fred og enighed , s kulturerne kan leve sammen .
Intolerance og had er ddbringende sygdomme , som skal bekmpes med solidaritet .
Solidaritet er en forpligtelse , som ikke kan erstattes med hverken god vilje eller velgrenhed .
Successen vil vre afhngig af forskellige faktorer , men frst og fremmest af omfanget af den konomiske indsats og en afklaring af , hvad den skal anvendes til .
<P>
Det er ikke overfldigt igen og igen at understrege , at freden er skrbelig .
Omrdet er helt nedslidt - navnlig Bosnien-Hercegovina - den industrielle struktur delagt og produktionskapaciteten er p nulpunktet .
Det er derfor presserende ndvendigt hurtigst muligt at etablere fundamentet for genopbygningen i et mellemlangt og langt perspektiv .
Tilvejebringelsen af fred afhnger svel af demokratiseringsprocessen som af den konomiske indsats .
<P>
Efter REX-Udvalgets mening skal de disponible finansielle instrumenter i denne frste fase rettes mod genopretning af produktionsstrukturen og infrastrukturerne med henblik p at fremme udviklingen p to fronter : regional integration og forberedelser til associering med Unionen gennem tilpasning af de kontraktlige forbindelser i overensstemmelse med situationens udvikling .
Udviklingen hen imod markedskonomi - som er en betingelse for den omtalte udvikling i de kontraktlige forbindelser - vil desvrre skulle finde sted under de vrst tnkelige omstndigheder .
Derfor m Unionens finansielle instrumenter vre veldefinerede og tilpasset realiteterne .
REX-Udvalget har under sine langvarige drftelser stillet sprgsmlet , om den nuvrende budgetramme er p hjde med udfordringens karakter , og om de tidligere jugoslaviske republikkers katastrofale konomiske situation vil hindre dem i at f adgang til international kredit .
REX-Udvalget finder det absolut ndvendigt , at den tekniske og makrokonomiske bistand med undtagelse af den humanitre bistand underlgges det princip om politisk konditionalitet , som Rdet ( generelle anliggender ) fastsatte i oktober 1995 . Men det skal understreges , at dette konditionalitetsprincip under ingen omstndigheder m tjene som undskyldning for at forhale eller mindske den finansielle bistand .
Flgerne af krigen i det tidligere Jugoslavien vil i lang tid fremover umuliggre en fuldstndig normalisering af situationen , og endelig skal man ikke vre blind for , at der fortsat vil ske overtrdelser , men at disse vil f en langt alvorligere karakter , hvis det internationale samfund - og i srdeleshed Den Europiske Union - ikke lever op til sit ansvar .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , for et halvt r siden sluttede krigshandlingerne i Bosnien-Hercegovina med undertegnelsen af Dayton-aftalen .
Siden da har det internationale samfund gjort meget for ved hjlp af genopbygning at opn fred p lang sigt i det delagte land .
Den Europiske Union og dens medlemsstater har i den forbindelse i overensstemmelse med sit ansvar taget sig af en vigtig del bde med hjlp til genopbygningen og med sikring af freden ved hjlp af IFOR-tropperne .
Vi har dermed endnu ikke sikret freden .
Efter nogle vanskeligheder i begyndelsen jnes nu de frste resultater af genopbygningen , og ogs genoprettelsen af infrastrukturerne er langsomt , men sikkert ved at komme i gang .
<P>
Takket vre de internationale troppers tilstedevrelse er det vigtigste ml imidlertid net ; krigen er slut .
Det betyder ikke , at alle skr i forholdet mellem de enkelte befolkningsgrupper allerede er helet og at freden allerede er sikret p lang sigt .
Men takket vre IFOR kan befolkningen i Bosnien-Hercegovina nu i relativ sikkerhed vove at begynde forfra .
Desvrre er situationen stadig ikke sdan , at dette ogs ville vre muligt uden IFORtropper .
Processen med henblik p fred mellem de enkelte befolkningsgrupper vil endnu krve meget , for n ting har man igen en gang kunnet lre i Bosnien-Hercegovina : Det er vanskeligere at skabe fred end at fre krig .
<P>
Den planlagte tilbagetrkning af IFOR-tropperne ved rets udgang udgr derfor efter min mening ogs den strste trussel mod varig fred og mod genopbygningsprocessen .
Derfor har min gruppe ogs taget initiativ til gennem en henstilling fra Europa-Parlamentet til Rdet at krve , at i det mindste den europiske del af IFORtropperne fortsat skal vre til sted ogs nste r .
Fru Maij-Weggen var inde p problemet .
Jeg er helt enig med hende .
Det skal drftes .
<P>
En sdan afgrelse er ndvendig , fordi der uden IFOR ikke kan forventes resultater i fredsprocessen .
Alle , som har sagt det her , har ret i det . For selv om der er gjort fremskridt med genopbygningen , forestr der stadig store opgaver .
Som den opflgende konference om gennemfrelsen af fredsaftalen om Bosnien-Hercegovina i sidste uge i Firenze viste , er der nogle omrder , hvor der stadig er meget at gre .
Det glder navnlig flygtninges og fordrevnes muligheder for at vende tilbage , de ndvendige foranstaltninger til sikring af fri bevgelighed for personer p hele territoriet og opbygningen af flles demokratiske institutioner p nationalt , regionalt og lokalt plan .
Gennemfrelsen af frie og demokratiske valg kunne yde et vigtigt bidrag dertil , hvis - og jeg understreger hvis - de ndvendige basisforudstninger opfyldes .
En srdeles vigtig forudstning er eksistensen af frie og uafhngige medier , som muliggr fri adgang for alle kandidater og alle partier .
<P>
Endnu vigtigere er imidlertid eksistensen af multietniske partier , som gr det muligt , at tilnrmelsen mellem de enkelte befolkningsgrupper fortsttes efter valget og forhindrer , at den etniske adskillelse ges og legitimeres med valget .
<P>
Den Europiske Union har nu en vigtig opgave : Den skal stte alt ind p at bist med , at hbet om en fredelig fremtid for Bosnien-Hercegovina kan leve videre .
Jeg hber , vi vil vre i stand til det .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , siden Dayton eller Paris er der nu get nsten syv mneder , og vi bliver ndt til at sprge os selv , hvad der egentlig har ndret sig .
Det eneste , der har ndret sig , er , at der nu ikke mere er krig , Men det er ikke s meget , der har ndret sig , som vi kunne have nsket .
Gennemfrelsen af den civile del er endnu ikke gennemfrt sledes , som vi troede , at det ville vre muligt .
Vi stder p mange hindringer . Vi stder p den kendsgerning , at denne gang har krig kunnet betale sig , da angriberen har fet 49 % .
<P>
Det er endvidere en kendsgerning , at de etniske udrensninger fortstter overalt i Bosnien ; man har i lbet af de sidste fire r lrt , at etniske udrensninger forbliver ustraffede .
De fortstter nu i alle omrder , og vi kan ikke forhindre dem , selv om vi er p stedet med mange organisationer .
Vi m konstatere , at lokale politikere og politichefer i mange tilflde fortsat er deres kriminelle lederes fjelige hndlangere .
Der findes sikkert overalt ganske fornuftige politikere eller nogle , som gerne vil vre det , men som ikke tr trde frem for offentligheden , fordi de s meget hurtigt likvideres .
<P>
Den civile gennemfrelse fungerer alts ikke , men det skyldes ikke , at den overvejende hviler p europere .
I sidste instans har alle skrevet under p denne civile gennemfrelse , og alle har ansvaret for den , ligesom vi ogs alle har ansvaret for de positive resultater af den militre gennemfrelse .
<P>
I forbindelse med den humanitre bistand og hjlpen til genopbygning str vi over for sprgsmlet : Hvorledes hjlper vi , hvem hjlper vi og p hvilke betingelser hjlper vi ?
Hvis vi fulgte vore ideer , kunne vi nppe fremme noget projekt overhovedet , da bestemmelserne i Dayton-aftalen nsten intetsteds overholdes .
<P>
Udleveringen af krigsforbrydere boykottes .
Der er ikke etableret bevgelsesfrihed .
Kun i ganske ringe grad er flygtninge vendt tilbage fra den serbiske del til den kroatisk-muslimske del af Bosnien .
De ansvarlige i den serbiske del har overhovedet ingen interesse i , at serbiske medborgere vender tilbage til f.eks. Sarajevo , hvor de ofte er blevet presset ud af serberne .
De har heller ingen interesse i - selv om de hvder det modsatte - at de vender tilbage til Krajina og dermed tvinger den kroatiske ledelse til at bekende kulr .
De vil snarere beholde dem som en slags gidsler for at kunne sige : Vi har jo s mange serbiske flygtninge , og derfor kan de kroatisk-muslimske flygtninge , som har boet dr i hundreder af r , ikke vende tilbage .
Der drives sledes p vidunderlig vis gk med gensidigheden , blot forhindrer serberne allerede fra starten , at deres egne medborgere , som gerne vil tilbage til deres egentlige hjemstavn , kan komme det .
<P>
Politikerne i den serbiske del af Bosnien anser ikke deres del for at vre en konstitutiv del af Bosnien . Men det er fastsat , det har de skrevet under p !
Det betyder alts , at der ikke er meget , der fungerer .
Men menneskene i landet vil fred !
De har brug for ledere , som vil det samme , og nyvalget kunne i det mindste delvis fre dertil .
<P>
En forudstning for et valg , der er nogenlunde bent over for resultatet , er imidlertid medier , som ikke lngere opvigler , men informerer og sluttelig flger et motto : Dette land Bosnien er muslimernes , kroaternes og serbernes land !
Det skulle udbredes via tv og radio dagligt morgen , middag og aften , s at folk endelig fattede det , og navnlig da deres politikere .
<P>
Vor bistand skal relateres til medieprojekterne .
Vi skal s hurtigt som muligt n frem til , at vi genopbygger husene og at vi genopbygger multietniske skoler .
Men bistand til opbygning af SMV er ogs srdeles pkrvet for p den mde at yde hjlp til selvhjlp .
Arbejdspladser er en absolut ndvendighed for at give menneskene fremtidsudsigter og for at gre dem immune over for de opviglende paroler fra deres til dels kriminelle ledere .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , jeg takker hr .
Alavanos og hr . Mendiluce for deres betnkninger , med omhyggelige og fuldstndige redegrelser vedrrende problemet om genopbygningen af det tidligere Jugoslavien , en genopbygning som p mange mder udgr den vigtigste og mest komplicerede forpligtelse , som Europa i dag str over for , og som den ikke kan svigte , dersom den ikke nsker to ofre , nemlig det tidligere Jugoslavien og sig selv .
<P>
Der er nemlig ikke tale om en genopbygning af ejendomme som den , der ivrksttes efter enhver naturkatastrofe , men frst og fremmest om en moralsk genopbygning , der skal stte hb i stedet for had og skabe gensidig tillid . Der er tale om en samfundsmssig genopbygning , som skal gre det muligt for borgerne i det tidligere Jugoslavien og srlig give dem , der bor i et omrde , hvor der har vret fuldstndig social omvltning , som f.eks. befolkningen i Bosnien , de livsbetingelser , som er absolut forndne for , at den kan overleve , leve og se fremtiden i mde .
Der er tale om en genskabelse af stabilitet og sikkerhed , uden hvilke samliv og fremskridt ikke kan ns .
Det er en vanskelig politisk genopbygning , ja endda meget mere , nemlig en dristig udfordring til indfrelse af en ny politisk kultur , der bygger p demokratiske frihedsrettigheder og understttes af liges demokratiske institutioner . Mlet de forestende valg , som bliver yderst vanskelige , men efter min opfattelse ikke kan udskydes , er en frste etape p denne vanskelige vej .
<P>
Denne proces stder imidlertid p mange vanskeligheder .
For det frste vanskeligheden med at samordne s mange , jeg vil endda sige for mange , institutioner , der handler p dette omrde , ofte i indbyrdes konkurrence .
En anden vsentlig vanskelighed ligger i den utilstrkkelige forvaltning af bevillingerne og disses utilstrkkelighed , der har negative flger bde for programmernes kvalitet og omfang og rettidige gennemfrelse . Tidsfaktoren er vsentlig .
<P>
For s vidt angr Den Europiske Union kunne man i dette tilflde erstatte PHARE-modellen , som er lidet egnet i en ndsituation af denne type , med et ad hoc-program der var skrddersyet efter situationen , srlig ndsituationen i Bosnien , og som blev finansieret med henblik p dette srlige tilflde .
Ved brug af en srlig fremgangsmde af denne type ville man i vrigt samtidig ge bde ansvarliggrelsen og den politiske synlighed af det europiske engagement .
<P>
Megen forvirring prger i vrigt p det sikkerhedsmssige plan opstillingen af de internationale politistyrker , et korps af tvivlsom og uensartet karakter , en gruppe reprsentanter med forskellige egenskaber , forskellige holdninger , forskellige kulturer , fra forskellige nationer og af forskellige racer , som drligt kan tnkes at findes i en politistyrke .
En fremgangsmde , som FN adskillige gange har prvet , og som aldrig har fungeret , nr den skulle best sin prve .
Hvad ville der ske , hvis en politistyrke af denne art fik til opgave at anholde krigsforbrydere ? Af betydning for sikkerheden og genopbygningen af Bosnien er desuden det store og risikofyldte sprgsml om , hvorvidt amerikanerne vil vre til stede , nr det r , hvori de har forpligtet sig hertil , udlber .
Hvad kan der ske efter valgene i Amerika ?
Vil de fortsat vre til stede eller ej ? Kan Europa i sidstnvnte tilflde ptage sig forpligtelsen til at trde i stedet , dersom amerikanerne trkker sig tilbage fra IFOR ?
<P>
I mellemtiden har FN for nylig hvet vbenembargoen i Bosnien .
Men kommer denne foranstaltning er ikke for tidligt , og er den og mske ikke ogs uhensigtsmssig ?
Kan den ikke bevirke en form for destabilisering , hvis man p ny griber til vben , bortset fra , at engagementet fortsat bestr , s lnge fredsprocessen ikke forlber stabilt .
Jeg vil slutte med at sige , at Den Europiske Union i dette tilflde br foretage en international mobilisering af bde moralsk , politisk og konomisk karakter for at fremskynde og tilendebringe genopbygningsprocessen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , tidligere talere har med rette gjort rede for de bekymringer , vi gr os , om hvad der kan betyde krig eller fred .
Det kom til udtryk i Firenze i det i forvejen ikke alt for lykkelige resultat af midterm-review ' et af fredsprocessens Dayton-aftale .
Jeg vil af tidsmssige rsager begrnse mig til flgende .
<P>
Det er interessant at faststte datoen for valgets afholdelse , men det er utilstrkkeligt , hvis det internationale samfund ikke str bag og vil yde et reelt bidrag til demokratiske valg .
IFOR br da ogs bidrage til , at eksempelvis de herrer Karadzic og Mladic arresteres , og at flygtningene vender tilbage .
Unionen og andre donorer br yde et bidrag til en udbyggelse navnlig af uafhngige medier , og det vil jeg nu opfordre den tilstedevrende kommissr til , en opfordring , som han i forvejen i anden sammenhng har fet af en rkke personer .
Allerede p nuvrende tidspunkt er der tale om en del , navnlig udenlandske journalister , der kommer i vanskeligheder , skygges og forstyrres i deres arbejde .
Jeg hber , at det i anledning af valget , der forhbentlig afholdes i september , lykkes at organisere en form for hotline mellem journalisterne og hr . Bildts administration eller de andre myndigheder , sledes at der i hvert fald behrigt og betids advares , nr journalister ikke frit kan gre deres arbejde .
<P>
Frie medier , navnlig i valgsammenhng , er et betydningsfuldt bidrag til den demokratiske bevidsthed om at blive hrt og om at kunne blive hrt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Alavanos og de vrige ordfrere for deres betnkninger .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p , hvad der er foreget i alle disse r i det blodige omrde i det tidligere Jugoslavien .
Jeg vil blot sige , at hykleriet ofte har vret fremherskende i Den Europiske Union , men ogs her i selve Europa-Parlamentet .
Jeg vil ogs sige , at Den Europiske Unions ansvar for den tragedie , befolkningerne i det tidligere Jugoslavien har gennemlevet og stadig lever i , er enormt .
Derfor m dens ansvar for genoprettelsen af delggelserne og for tilkendegivelsen af sin solidaritet med de overlevelsesproblemer , som borgerne i disse omrder str med , naturligt nok vre lige s stort .
<P>
Hovedretningen for denne bistand br vre :
<P>
genopbygning af den infrastruktur , der blev delagt i krigen ; - alle flygtninges og fordrevnes tilbagevenden til deres hjem ; dvs. at der br skabes de betingelser , der muliggr en sdan tilbagevenden , for pne ord er ikke nok til , at disse mennesker kan vende tilbage til deres hjem og til de steder , hvor de har levet fredeligt i rene fr krigen ; - alle de miner , som udstter tusindvis af mennesker i Bosnien for livsfare , br fjernes ; - der br lgges vgt p borgernes sociale retablering , s midlerne ikke kun opsluges af virksomhedsaktiviteter og forskellige fidusmagere , der str p spring for at dsle de s ndvendige midler bort ; - midlerne br fordeles ligeligt til alle befolkninger uden undtagelse , dvs. til serbere , kroater og muslimer uden srlige krav eller betingelser.Vi vil betragte ethvert forsg fra Unionens og dens institutioners side p at knytte denne bistand sammen med betingelser , der vedrrer en bestemt politisk adfrd eller en konkret samfundsmodel , for nye udtryk for umenneskelig adfrd .
<P>
Dayton-freden er en fred , der blev gennemtvunget med vben , med voldsanvendelse .
Det er ikke en reel fred .
Den krise og de fjendtligheder , som krigen forrsagede , er ikke overvundet , og enhver tendens til at stille krav og forvalte bistanden uretfrdigt vil kunne f krigen til at blusse op p ny .
Og Den Europiske Unions og EUpolitikkens ansvar vil blive g over i historien og st prentet i befolkningernes hukommelse .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kolleger , der hviler ganske rigtig stadig en blytung byrde p fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien og navnlig i Bosnien-Hercegovina .
For mig at se er der to faktorer , der p kort og mellemlang sigt kunne spille en meget negativ rolle .
Det er for det frste ophvelsen af vbenembargoen fra i gr og for det andet at det valg , der er planlagt til efterret , muligvis bliver en fiasko , hvilket jeg ikke nsker .
<P>
Dayton-aftalen indeholder bestemmelser om , at staten Bosnien-Hercegovina i begyndelsen ikke skulle rde over egen hr og egen politistyrke , hvilket selvsagt normalt anses for en grundlggende statsfunktion .
Det skortede ikke p indlysende grunde , der kunne forklare det , men det er nu en gang sdan , at tilstedevrelsen inden for en skaldt stat af to hre , der stadig er fjendtligt indstillet over for hinanden , er en konstant kilde til uenighed .
Dertil kommer alts , at Sikkerhedsrdet i gr traf beslutning om at ophve vbenembargoen , hvorved amerikanerne i det stedlige IFOR befinder sig i en yderst ambivalent position , idet de p den ene side er peace keeper inden for IFOR og p den anden side den vigtigste vbenleverandr til Bosnien-Hercegovina .
Alle er klar over det , og det er ogs synligt i terrnet .
Derfor sprger jeg kommissren , p hvilken mde Unionen vil gennemfre kontrol med de indgede aftaler , og hvordan den agter at sikre , at IFOR ' s trovrdighed ikke svkkes , idet jeg godt vil kunne forlige mig med , at IFOR bliver lidt lngere end oprindelig planlagt ; derimod er det for mig at se en contradictio in terminis at knytte det til genoprustning .
<P>
Med hensyn til problem nummer to , valget , er det indlysende , at rigtig mange af de lokale grupper , der hovedsagelig beskftiger sig med menneskerettigheder , advarer om , at det p kort sigt vil vre dem , der har slet til lyd for og kmpet for etniske udrensninger , der kommer til at trkke det lngste str .
Omvendt er alle partier , herunder oppositionen , af den opfattelse , at det er bedre , at valget gennemfres .
Jeg vil lade tvivlen komme dette punkt til gode , men det er yderst vigtigt , at vi de efterflgende uger og mneder flger denne proces p nrt hold , ellers kommer vi ogs p det punkt til at bje os .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , freden er vendt tilbage til Bosnien-Hercegovina .
Eller vbnene er i alt fald forstummet .
Tohundrede tusinde soldater eller lidt mere er vendt tilbage til deres kaserne med vbnene mellem benene .
I dag hidrrer bekymringen af den kendsgerning , at alt eller nsten alt str tilbage at gre .
Man m i det mindste forelbig finde sig i at undvre - men det at undvre er af natur noget forelbigt - den lnge nrede drm om et multietnisk , multikulturelt og multireligst samfund .
Lad os ikke tage fejl af det , de voldelige og morderne har vundet spillet .
Jeg siger ikke , at de har vundet krigen . Men de har i alt fald vundet et vigtigt slag .
<P>
Hver enkelt af de omrder , hvor der nu hersker fred , kontrolleres fuldt ud eller er i det mindste i vidt omfang domineret af en etnisk gruppe .
Forsg at begive Dem fra en by til en anden i Bosnien .
Det er praktisk taget umuligt .
Forsg at telefonere fra Tuzla til Banja Luka , det er ligeledes s godt som umuligt .
Disse minimale friheder til bevgelighed og kommunikation er stadig ikke-eksisterende .
Lederne af disse samordnede enklaver lader hnt om borgernes frihedsrettigheder , herunder bl.a. udtryksfriheden og pressefriheden .
<P>
Men Den Europiske Union forsger at presse disse myndigheder til en - hvor liden den end mtte vre - respekt for borgernes rettigheder i de omrder , som de kontrollerer .
Vi har midlerne , De har midlerne til at stille klare betingelser for etableringen af et isr finansielt samarbejde .
I den anledning br kvaliteten af den bistand , som domstolen fr fra de lokale serbiske , kroatiske og bosniske myndigheder i forbindelse med angivelsen , forflgelsen og straffen af forbrydere betragtes som et afgrende kriterium for tildeling af europisk bistand .
<P>
Det er ligeledes absolut ndvendigt for at kunne holde volden i ave , at IFOR i sin nuvrende form eller i en form , det str tilbage at bestemme , er til stede , at den er velbevbnet og besluttet p at beskytte de befolkninger , som det internationale samfund i sin tid overlod i mordernes hnder .
Denne militre tilstedevrelse , der anses for at afskrkke fra enhver genoptagelse af den vbnede konflikt , skal ligeledes gre det muligt for disse befolkninger at genvinde tilliden og atter begynde at opbygge deres egen fremtid .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , nr man lser de fire vrdifulde betnkninger , som er til behandling , overvldes man p ny af de enorme menneskelige lidelser og de gigantiske materielle skader , som godt og vel fire rs krig har forvoldt i det tidligere Jugoslavien .
Selvom Dayton-aftalen danner grundlag for fred , er det i lyset af de etniske skilleliniers fortsatte eksistens alligevel sprgsmlet , om Bosnien nogensinde kan blive en multietnisk enhedsstat .
En ptvungen magtbalance og en fredsaftale er ligesom ikke nok .
<P>
Ikke desto mindre er den internationale bistand , som vi drfter i dag , det oplagte instrument til at fremme genetableringen af normaliserede samfundsforhold i det tidligere Jugoslavien .
Ud over humanitr hjlp i form af blandt andet fdevareforsyning og lgebehandling br der i den kommende tid lgges strre vgt p bistand til genopbygningen rettet mod selvforsyning .
Det er srdeles vigtigt , at der opns konkrete resultater inden valget til efterr .
<P>
I lyset af det store antal projekter er det ikke nemt at prioritere nogle af dem .
Alligevel nsker vi at vgte de projekter hjst , der kan fremme et samarbejde mellem de forskellige befolkningsgrupper i det tidligere Jugoslavien .
Derudover fortjener demobiliseringen af de hen ved 300.000 mand i militret og disse menneskers integrering i arbejdsprocessen at blive prioriteret hjt .
Et punkt , der fortsat ikke er belyst godt nok , er hvorvidt Unionen kan bidrage til en nedskring i vbenmngden i regionen .
Jeg frygter , at blot en stabilisering af den tilstedevrende mngde militrt materiel ikke kommer freden til nytte .
Jeg vil stte pris p at hre kommissrens mening herom .
<P>
Endelig drejer det sig ved bistanden til genopbygning ikke s meget om , at Unionen beviser sin trovrdighed p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , som vi kan lse i en af betnkningerne .
Det drejer sig primrt om , at Unionen og det internationale samfund ved at yde bistand opfylder deres moralske forpligtelser over for borgerne i det krigshrgede tidligere Jugoslavien i hbet om at skabe en varig fred .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , de betnkninger af Alavanos , Mendiluce og Titley , der er forelagt os om humanitr bistand til og genopbygning af landene i det tidligere Jugoslavien , er ikke tilfredsstillende .
Kun vor kollega Giansilys betnkning indeholder de egenskaber af budgetmssig strenghed , som vi er glade for at se .
Hvad angr den humanitre bistand gentager den grske kommunist , hr . Alavano i sin betnkning Rdets og Kommissionens intentioner men forsynet med uacceptable betingelser , der er forbundet med hans ideologiske holdninger .
<P>
Som Jacques Delors tilkendegav hr . Alavanos i 1991 sin modstand mod det slovenske og det kroatiske folks uafhngighed , da de stod enige frem i deres vilje til at genvinde deres frihed og suvernitet .
Vi ved , at denne holdning udgjorde en vigtig sttte for lederne af den serbisk-kommunistiske hrs kommunistiske regime .
Det er svrt at forst , at hr . Alavanos , som lovpriser det forenede , multinationale og multikulturelle Jugoslavien , ikke udstrkker sit rsonnement til sit eget land .
Hvorfor gr han sig ikke til talsmand for et grsk-tyrkisk eller tyrkisk-grsk samfund , der kunne gre en ende p den ldgamle konflikt mellem de to nabolande ?
<P>
De to andre betnkninger er ligeledes befngt med sdanne ideologiske aprioriteter .
Det er sdan , at man glemmer at tage i betragtning , at Kroatien , hvoraf en tredjedel har vret besat og er blevet hrget i over fire r , har gjort en kmpemssig indsats for at samle ikke blot sine egne indbyggere men ogs titusinder af bosniere , kristne svel som muslimer , p sit befriede omrde .
<P>
Af krigen flger en deling , der som altid er utilfredsstillende , men eftersom de enkelte folk herefter , hvad der end sker , har fet tildelt et bestemt omrde , hvorfor skal man s for enhver pris gennemtvinge , at flygtningene vender tilbage til deres gamle hjemsted ?
Det er galskab , for de samme rsager skaber de samme effekter !
Det er netop vigtigt at undg den palstinisering af Bosniens muslimske befolkning , der truede dem .
<P>
Lad s hurtigt som muligt disse flygtninge forlade deres lejre i udlandet og vende tilbage til , hvor de kom fra , eller nr ved , hvor de kom fra , til Bosnien , hvor de er blandt deres egne , det er fredens mest sikre garanti !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , rede kolleger , vi er alle klar over , at Europa ikke har slet til , hverken med hensyn til at forebygge konflikten i det tidligere Jugoslavien eller med hensyn til at standse konfliktens .
<P>
Nu br det blive en ressag for Europa at g foran med hensyn til en hurtig , effektiv og omfattende hjlp , der yder maksimale garantier for genopbygningen af det tidligere Jugoslavien og i srdeleshed af BosnienHercegovina .
Det er der selvsagt knyttet en rkke betingelser til .
<P>
For det frste skal Dayton-aftalerne gennemfres fuldt ud .
Jeg tror , at stemningen i nrvrende forhandling er klar .
Alle kan se , at der stadig er strukturelt vigtige problemer p grund af manglende gte fredsvilje hos alle involverede parter .
Gennemfrelsen af Dayton-aftalerne er alts ingenlunde en kendsgerning .
Valget er allerede udsat , og det er stadig et sprgsml , om det vil lykkes at holde et anstndigt valg til efterret .
Opflgningskonferencen den 13. og 14. juni i Firenze har bekrftet , at der fortsat er store problemer med hensyn til fri bevgelighed og mediefrihed .
At udleveringen af krigsforbrydere er langt fra at vre gennemfrt , at Karadzic og Mladic stadig er p fri fod .
Der er efter min mening et aspekt , der ofte bliver overset , nemlig at situationen i Bosnien ogs er tt knyttet til situationen i stslavonien .
Forstet p den mde , at enhver forvrring af situationen i stslavonien , isr fremkomsten af nye flygtningestrmme , kan have alvorlige flgevirkninger for den skrbelige situation i stslavonien .
Derfor beder jeg om srlig opmrksomhed for stslavonien .
<P>
En anden betingelse , vi stiller , frst og fremmest fra Budgetudvalgets side , er , at der skal vre maksimal benhed omkring de tildelte midler og streng kontrol med anvendelsen af den finansielle sttte .
Konkret indebrer dette , at Europa-Parlamentet svel nu som fremover nsker at vre fuldt ud inddraget i den konkrete gennemfrelse af genopbygningsindsatsen .
Det er i den forbindelse vigtigt , at bde Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget kommer til at spille en vigtig rolle .
Uopsttelighed og systematisk uopsttelighed , som tilfldet har vret ved de kreditoverskridelser , vi allerede har godkendt , kan af dette Parlament af demokratiske hensyn ikke lngere accepteres .
I dag foreligger nye konomiske retningslinier .
P ny pberber man sig denne uopsttelighed .
Vi br derfor nje afveje og definere , p hvilken mde vi budgetteknisk vil sge ydelse af bistand gennemfrt sledes , at den p den ene side foregr tilstrkkelig effektivt og tilstrkkelig hurtigt og p den anden side ogs med tilstrkkelig benhed .
<P>
Tillad mig at slutte af med at nvne , at jeg er imponeret over den udtalelse , fru Mller har udarbejdet vedrrende de finansielle midlers trge gennemstrmning .
Dette bureaukratiske papirnusseri br om ikke andet s undgs med hensyn til den fremtidige anvendelse af den finansielle sttte .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , ved begyndelsen af denne forhandling har vi atter hrt om omverdenens og Den Europiske Unions afmagt og manglende evne til at tackle problemerne i det tidligere Jugoslavien .
Jeg mener , at vi br holde op med at tale om Den Europiske Union p den mde , navnlig fordi vi ved , at udenrigspolitikken er i hnderne p et mellemstatsligt selskab bestende af ministre med veto , hvis moralske niveau alts pr. definition aldrig kan overstige niveauet hos deltageren med det laveste niveau , og at hele denne affre jo alligevel skyldes en amoralsk udenrigspolitik , der af de aktrer , der frer den , anses for at vre et tegn p duelighed .
Jeg vil mene , at vi fremover aldrig mere br lgge skjul p , at en del af skylden for hndelsesforlbet i det tidligere Jugoslavien ligger hos Det Europiske Rd , og vi br aldrig mere snakke om afmagt og manglende evne , for sdan l det ikke .
<P>
For tiden lever vi i Dayton-aftalens ra , affdt af Vance-Owen-aftalen , som gr tilbage til Karadzics planer , som han engang ved starten af miseren pnt udpenslede for mig p et kort p vggen .
Intet af det kan vi vre glade for .
Vi kan vre glade for , at der foreligger en militr del , der gennemfres af NATO i samarbejde med andre tropper , IFOR , hvilket gr , at tropperne er delte , desvrre lige da Mladics tropper var ved at tabe .
Men all right , delte alligevel .
Og der er en civil del , som egentlig burde kaldes en farce , idet etablering af orden og af eksempelvis mulighed for tilbagevenden og for valg i en situation , der er prget af voldshandlinger , kun lader sig gennemfre med rimelig hndfast handling .
Mit frste sprgsml til Rdet er , om vi snart kan vente os noget af denne internationale politistyrke , som jo efter hensigten skulle vre strkt udrustet .
Vi kan ikke placere Londons bobbier i Banja Luka og omegn eller i Sarajevo og omegn .
Det kan nu en gang ikke lade sig gre .
Situationen der krver jo snarere uropatrulje-lignende tropper eller politisoldater som det nederlandske marechaussee , en politistyrke , der eventuelt ogs kan rde over pansrede kretjer .
Vi konfronteres med jvne mellemrum med bevbnede bander .
Er der en chance for , at denne politistyrke alligevel bliver til noget , og kommer den til at kunne gribe ind p effektiv vis ?
<P>
Med hensyn til valg m jeg desuden sprge kommissren , hvordan det nu egentlig forholder sig med vor hjlp til de frie medier .
Vi ved , at konflikten i Jugoslavien ligesom eksempelvis i Rwanda og Burundi i uhyre hj grad skyldes , at medierne misbruges og manipuleres .
Vi har talt om det i revis , og der foreligger stadig ikke nogen effektiv indsats med hensyn til pvirkning via gte frie medier , stttet af os .
Det er vigtigt , mener jeg , at stte fingeren p dette mme punkt .
<P>
Hr. formand , jeg glder mig srdeles meget over , at det i dag i en anden betnkning er vedtaget , at der br ivrksttes en international offentlig undersgelse af det politiske handlingsforlb omkring Srebrenica .
Jeg tror , der er en rkke lande , der hellere vil vende det dve re til , og de vil heller ikke vide af Karadzics og Mladics arrestation , idet der givetvis kunne komme for mange ubehagelige detaljer frem .
Det er vigtigt , mener jeg , at Parlamentet , folkets reprsentation , har anmodet om det .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke hr . Mendiluce og hr .
Giansily for det fremragende arbejde , de har udfrt .
<P>
Genopbygningen af det tidligere Jugoslavien og hjlpen til de befolkninger , der er ramt af krigen , kan ikke se bort fra den fredsproces , der begyndte i december 1995 med ratificeringen af Dayton-aftalerne .
Den Europiske Union har forpligtet sig ved at ptage sig at yde 65 % af udgifterne til humanitr bistand og afholde mderne for donatorerne til genopbygning af landet .
<P>
En hurtig og afgrende igangstning af det konomiske og samfundsmssige netvrk i det tidligere Jugoslavien skal vre det frste skridt mod genoprettelsen af status quo og flgelig i retning af en forbedring af befolkningernes levevilkr . Dette vil vre en uomgngeligt ndvendig betingelse for , at der kan oprettes normale forhold i landet .
Hjlpen skal gre det muligt gradvis at overg fra ndhjlpsstadiet til genopbygningsstadiet .
Oprettelsen af flles demokratiske institutioner , respekten for de borgerlige og politiske rettigheder , menneskerettighederne , garantierne for flygtningenes tilbagevenden og samarbejdet med den internationale domstol er helt ndvendige forudstninger for gennemfrelsen af fredsprocessen . Den internationale ministerkonference i Firenze den 13. og 14. juni , kaldet mid-term- eller midtvejskonferencen , ligger halvvejs henne i fredsprocessen .
Den italienske succes med mdet for de p forskellig mde her involverede 45 lande vedrrende gennemfrelsen af Dayton-fredsaftalerne blev afholdt med henblik p afvbning og forpligtelserne med hensyn til afholdelse af valg i de kommende mneder .
Valget er en central proces i forsoningen . Uden et frit valg kan der ikke dannes en ny styrende klasse , der kan administrere landet og de midler , som det internationale samfund er ved at bevilge til genopbygningen af Bosnien .
<P>
Disse valg skal afvikles i strst mulig ro , sledes at krigsforbryderne stilles for retten .
Fred , sikkerhed , frihed , respekt for menneskerettighederne , demokrati og retfrdighed er ord , som skal have stor betydning i dette omrde , der har vret plaget i revis . Der br vre et af parterne uafhngigt fjernsyn for at garantere ytringsfriheden med henblik p valget og bringe rigtige oplysninger .
Situationen er endnu meget spndt p grund af de mange former for nag mellem de forskellige etniske grupper , og det er derfor ndvendigt at handle med stor opmrksomhed under den strst mulige respekt for de lokale befolkninger og mindretallene for at muliggre de fordrevnes tilbagevenden .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , det er rart at hre fra kolleger , der har besgt det tidligere Jugoslavien , at situationen er blevet bedre .
Det understreger vrdien af vor sttte til svel IFOR som den genopbygning , som Carl Bildt s fortjenstfuldt leder .
<P>
Mange bde i og uden for EU betragter udviklingen i det tidligere Jugoslavien som en prve p , om Den Europiske Unions udenrigspolitik er bredygtig .
Det gr det ekstra vigtigt at opn positive resultater .
Hertil krves penge ; bistandskonferencen var en succes , men der er brug for flere .
I den forbindelse skal jeg blot at understrege , at PHARE-programmet som malkeko betragtet ikke er uudtmmeligt , og at det har mange , mange kalve at mtte .
<P>
EU ' s sttte br frst og fremmest g til elforsyning , trafikforbindelser og boliger samt til at puste liv i et nedkrt erhvervsliv .
For liberale er det srlig vigtigt , at EU-bistanden ikke kommer dem til gode , der ngter at respektere menneskerettighederne .
Lad mig , hr. formand , benytte lejligheden til at udtrykke min psknnelse af den store indsats , som vor kollega Elisabeth Rehn gr .
<P>
Der m heller ikke gives bistandspenge til dem , der ikke i handling viser , at de har forstet ndvendigheden af , at mistnkte krigsforbrydere stilles for retten .
De ansvarlige for etnisk udrensning m vk , flygtningene vende hjem , uafhngige medier genoprettes , og frie valg afholdes .
Vi m opbygge en solid post-96-struktur for Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , nu , hvor der er truffet beslutning om , at valget i Bosnien skal afholdes p det planlagte tidspunkt , er det vigtigt at undersge , hvordan det str til med resten af fredsprocessen .
Uden sikre garantier for sikkerhed i Bosnien og uden synlig succes ved genopbygningen kommer valget til at finde sted i en slags samfundsmssigt vakuum .
Valget vil i s fald hjst kunne bekrfte de eksisterende politiske forhold i Bosnien , som er langt fra optimale og kun kan blive bedre , sfremt fredsprocessen i det mindste p det punkt helt klart frembyder fordele .
Ligeledes br der derfor i denne sammenhng hurtigt skabes klarhed med hensyn til den fortsatte internationale tilstedevrelse i Bosnien , som jo er et grundlggende fundament for ethvert rehabiliteringsforsg .
<P>
Man kan have sine tvivl om , hvorvidt den fastsatte valgdato er den rigtige .
Har folk noget valg ?
Vil de rigtige forhold vre til stede i september ?
Men da det internationale samfund har besluttet , at Dayton-tidsplanen br fastholdes , br vi nu frem for alt rette vor opmrksomhed mod forholdene i selve Bosnien ; Unionen kan yde sit til , at alle under valget og i kampagneperioden fr en rlig chance for at manifestere sig .
Adskillige talere fr mig har eftertrykkeligt peget p vigtigheden af at skabe gode , frie og rlige forhold under valgkampagnen og under selve valget , og i denne sammenhng er det ogs vigtigt at rette strre opmrksomhed mod den rolle , de frie medier spiller .
<P>
Ligeledes er vi af den opfattelse , at Unionen burde prve sammen med andre donorer at fremskynde den synlige rehabilitering af Bosnien .
I jeblikket snakkes der ganske rigtigt meget , der forberedes mange planer , men folk ser kun f konkrete resultater .
Der br bevilges flere midler , der br arbejdes efter mindre indviklede procedurer , der br sttes flere lokale folk ind , og materialer br leveres hurtigere .
Det glder om at vise folk i Bosnien , at tingene ndrer sig , og at de ogs selv kan gre noget ved det .
Europa-Kommissionen br efter min mening ogs srge for , at dens administration i Bosnien er udrustet hensigtsmssigt og rder over den forndne kompetence til at kunne udfre sit arbejde hurtigt og effektivt .
<P>
I denne sammenhng nsker jeg ogs at bede om opmrksomhed for ndvendigheden af en forbedret koordinering imellem de internationale organisationer p stedet .
Da jeg besgte omrdet for nylig , fik jeg indtryk af , at hjlpeorganisationerne af og til falder over hinanden - hele Sarajevo er fyldt med veludrustede Landrovere - samt at en del af disse organisationer ofte arbejder forbi hinanden . I sin betnkning gr hr .
Titley med rette opmrksom p , at de hjlpebidrag , der er givet tilsagn om , kun langsomt overdrages .
Ogs det punkt fortjener behrig opmrksomhed .
<P>
Sfremt det internationale samfund nsker , at den politiske proces forlber planmssigt , m det i det mindste vre villigt til hurtigere end tilfldet er at investere i , at der tilvejebringes et materielt fundament for politisk fremskridt .
I den henseende er valget vigtigt .
IFOR spiller en vigtig rolle i fredsprocessen , men en synlig rehabilitering , synlige resultater p genopbygning er lige s vigtige faktorer , hvis den enorme operation , det internationale samfund har ivrksat i Bosnien , skal krones med held .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Fru formand , kre kolleger , vi har nu talt om , hvor overordentlig vanskeligt det er at gennemfre den ndvendige hjlp p en sdan mde , at vi p kort tid efter alle krigsrdslerne kan indgyde menneskene ny tillid til , at de ikke er uden beskyttelse og at det vil lykkes dem igen at f fodfste konomisk .
Samtidig , fru Pack redegjorde detaljeret for det , fortstter uretten og de etniske udrensninger , uden at offentligheden tager srlig notits af det . Vi som Europisk Union lever som de eneste op til de konomiske forpligtelser , vi ptog os p bidragyderkonferencen .
<P>
Men vi skal passe p !
De mennesker , som nu venter p hjlp dr , er ikke tjent med bebrejdelser , men har brug for konomisk og ogs psykologisk hjlp .
Vi m ikke lade dem alene , men skal i fllesskab forsge at bne mange hjlpekilder og vise menneskene - ikke kun dem , som blev , men ogs flygtningene , som endnu tver med at vende tilbage - at der til genopbygningen af landet er brug for alle .
<P>
Vi kan heller ikke dele befolkningen op i dem , der nede at flygte i rette tid og nu afventer , at genopbygningen skrider fremad for at vende tilbage , og dem , der blev og led ; til dem kan vi ikke nu sige  genopbyg  , indtil de andre kan se , at det er muligt at vende tilbage .
Jeg ser dilemmaet , men vi kender ogs flgerne .
<P>
Kun n ting kan siges med sikkerhed : Der er lang vej til fred .
Vi m ikke blive utlmodige , og vi som EuropaParlament skal bist Kommissionen og Rdet , ikke ved at overse dem med bebrejdelser , men ved sammen at ptage os en vanskelig opgave .
Der er brug for penge overalt , men dr er der for jeblikket hrdest brug for dem .
Derfor skal vi ogs i vanskelige tider efterkomme vore forpligtelser og m ikke svigte .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , hr. kommissr , hr. rdsformand , jeg har anmodet om ordet af n vsentlig grund , ikke for at gentage hvad en lang rkke af mine kolleger har sagt om vor sindsstemning , de bestende vanskeligheder , fremtidsudsigterne osv . , men for p ny at rejse et sprgsml , som jeg allerede en gang har rejst i Udvalget om Udenrigsanliggender under tilstedevrelse af kommissr Van den Broek , men som kun flygtigt er berrt i hr .
Mendiluces betnkning .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi ikke kan forvente nogen revision af de konomiske udsigter med henblik p et ad hoc-program for genopbygningen af det tidligere Jugoslavien .
Jeg finder , at selv den mest faste sttte vil vre utilstrkkelig , hvis den ikke indgr i et nyt program , og som Europisk Union har vi givet forpligtet os dybt .
Vi kan ikke , hvad skal jeg sige , betragte det , vi er i frd med at gre , som tilstrkkeligt , ikke s meget fra et kvantitativt synspunkt - vi har jo oprettet TACIS og PHARE efter den omvltning , der er sket , enden p den kolde krig osv. men fordi vi efter en krig , der har varet i fire r , ikke kan organisere denne hjlp fra vor side til genopbygningen , medmindre det sker gennem et ad hoc-program , sledes som det hrer sig til .
Dette er fundamentalt for ogs at gre Den Europiske Union trovrdig og strkere at hvde vor ret til at gribe ind .
Vi br med andre ord ikke deltage i valgkampagnen som observatrer eller garanter , men s at sige vre en fundamental part i Bosnien , idet vi grundlggende giver udtryk for to ting , og naturligvis er det forskellige parter , der skal tale , ikke blot Kommissionen og Rdet , men samtlige institutioner under t .
<P>
Det frste sprgsml er : Vi forpligter os til hurtigst muligt til at opstille et fuldstndigt program for genopbygningen et flerrigt program , der kan fornyes ad hoc .
Det andet sprgsml er , at vor internationale tilstedevrelse p ingen mde skal begrnses til 1996 .
Fra dette synspunkt skal stemmerne fra de lande og de institutioner , der forener dem , vre klarere og mere utvetydige .
Nr der hersker usikkerhed om , hvad der skal ske efter 1996 vedrrende IFOR ' s tilstedevrelse i det tidligere Jugoslavien og i Bosnien , bliver alt mere risikofyldt , og de forpligtelser , som med rette er krvet af hr . Oostlander og mange andre , vedrrende fred og retfrdighed og sikkerhed for , at krigsforbryderne bliver stillet for retten , bliver mindre sikre , og denne forsikring bliver mske en smule hyklerisk og uden virkelig virkning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Fru formand , frst vil jeg gerne sl fast , at Den Europiske Union var den frste og strste hjlper i nden i landene i det tidligere Jugoslavien .
Vi er p stedet , og vi er ogs aktive , det er bestemt godt .
Hvor ligger problemet s egentlig ?
Fra starten har Europa-Parlamentets medlemmer gjort opmrksom p , at disse lande ikke kan hjlpes med genopbygningen med Kommissionens sdvanlige metoder og strategier .
Giansily-betnkningen nr frem til , at den nuvrende hjlp kommer fra 10 forskellige budgetposter , og det betyder , at forskellige tjenestegrene i Kommissionen med forskellige procedurer forsger at koordinere denne hjlp .
Det skal ogs ses i sammenhng med de vrige bidragydere og koordineringen af de forskellige former for sttte .
Jeg er bange for , at disse former for sttte ofte koordineres forbi hinanden .
<P>
Hvad skal der s gres efter min mening ?
Vi har brug for en opstramning af den konomiske hjlp p et retsgrundlag , som endnu ikke er udarbejdet , det er allerede blevet nvnt .
Kommissionen skal organisere en effektiv hjlp og procedurerne skal fremskyndes - ogs det er allerede blevet sagt .
For den nuvrende fremgangsmde og den nuvrende procedure i henhold til PHARE - og det har vi allerede flere gange gjort opmrksom p - er s uegnet som tnkes kan .
Tnk engang p , at ved disse komplicerede licitationsprocedurer gr der fra projektet findes , til det gennemfres , mindst et halvt r , i reglen et helt - og det kan ikke vre ndhjlp til genopbygning af det tidligere Jugoslavien .
<P>
PHARE forhandles der om i et vekselspil med modtagerstaten og modtagerregeringerne , om de enkelte projekter forhandles der med regeringerne .
I Bosnien-Hercegovina skal der snart vre valg .
PHAREprogrammet kan sledes ikke bruges af den nuvrende regering som et instrument i valgkampen ; det glder bde for projektudvlgelsen og for en eventuel forsinkelse af dette projekt .
<P>
Europa har allerede n gang set p os , da der var krig i denne region .
Nu begynder den sarte plante fred at gro , og Europa ser p os igen .
Lad os derfor srge for , at vi forsyner denne plante med regn , med byger af penge , s at den ogs trives !
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Fru formand , jeg har kun et minut til at fortlle Dem , hvor glad jeg er for disse betnkninger , at jeg lyknsker ordfrerne og isr den mest politiske af dem , hr . Mendiluce Pereiro .
<P>
S nogle hurtige og brutale punkter : valg , ja , for det er bedre end ingen valg , nr blot de er velforberedte .
At udskyde dem endnu en gang ville vre en fiasko .
Man br se disse valg som en begyndelse og ikke som en prisgivelse . Det er ndvendigt med valg for at ge solidariteten .
<P>
Hvad flygtningene angr , br man naturligvis sikre deres hjemkomst men ikke skille sig af med dem eller tvinge dem ; man br give dem et valg af sttte , men vi m adskille den humanitre bistand fra genopbygningsbistanden , der kan vre gjort betinget , isr af pgribelse af forbrydere : med andre ord br vi hjlpe den internationale krigsforbryderdomstol , hvis midler er begrnsede .
Og vi kan gre det .
Vi br gre denne sttte betinget .
<P>
Og dernst br vi ikke haste alt igennem og forsvinde lige efter valgene .
Vi m forberede det europiske aflsningshold , selv om vi ved , at de amerikanske tropper vil forlade stedet .
Det er tidspunktet til at sige , at de efter amerikanernes afrejse stadig vil have brug for os i lang tid .
Lad os vise , os europere , at vi kan bde p det , som - mske endog i valgjemed - vil kunne tolkes som en prisgivelse .
<SPEAKER ID=141 NAME="Blak">
Fru formand , jeg kan sige , at det altid er en fornjelse at hre de forskellige meninger .
Visse af dem er jeg muligvis ikke ganske enig i , eksempelvis under denne debat , hvor nogle har talt om , at de midler , der er afsat til ndhjlp i Jugoslavien , burde bruges til noget andet .
Jeg skal ikke bengte , at der er mange gode ting at bruge penge til , og det er som altid et prioriteringssprgsml .
Men nr man selv har vret p besg i omrdet og med egne jne set de menneskelige lidelser , der dagligt udspiller sig i det omrde , kan man som menneske ikke gre andet end at rkke dem den hjlpende hnd , som de beder om .
Personligt finder jeg , at vi burde gre meget mere , men det er da altid en begyndelse det , vi ser nu .
<P>
Genopbygningen af det tidligere Jugoslavien er en opgave , vi br starte p s hurtigt som muligt .
Landet er en stor bunke mursten .
Der findes ikke vand og elektricitet i de fleste omrder , og vrst af alt er , at der er lagt landminer ud i store omrder . Miner , der ikke kender forskel p soldaterstvler og brneleg .
De flygtninge , der opholder sig i andre lande , nsker naturligvis ikke at komme tilbage til et land , hvor man dr af at g en tur i skoven , og hvor man skal g mange kilometer for at f vand .
Det skal vre muligt at bo i dette omrde , fr flygtningene kan vende tilbage .
De m have en fremtid at vende tilbage til .
Vi skal vre med til at gre et helt land beboeligt igen og skabe en menneskevrdig tilvrelse for millioner af mennesker .
Vi skal ikke gre dem afhngige af vores ndhjlp . Vores opgave er at skabe mulighed for , at disse mennesker kan blive selvforsynende og st p egne ben .
<P>
Som nstformand i Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg er jeg bekymret over den endelige forvaltning af midlerne .
Der er et s stort behov for denne sttte , at det er en forbrydelse , hver gang der forsvinder en eneste ecu til undig administration og sjusk , for slet ikke at tale om direkte svindel .
Vi m derfor gre alt for at kontrollere , at hjlpen nr frem til dem , hvem den er tiltnkt .
<SPEAKER ID=142 NAME="Fassino">
Fru formand , jeg vil tage ordet i denne debat med udgangspunkt i konklusionerne fra den midtvejskonference , som blev afholdt i Firenze i sidste uge , en konference , p hvilken der opnedes tre betydelige resultater . For det frste accepterede samtlige parter i konflikten i Firenze for frste gang at stte sig ved siden af hinanden til en flles drftelse og flgeligt gensidigt anerkende hinanden som de vigtigste samtalepartnere i fredsprocessen .
Dette kan synes at vre noget ganske selvflgeligt , men det er ikke mere selvflgeligt , end at det skete i Firenze for frste gang .
Jeg tror , at det vil blive opfattet som en politisk betydningsfuld begivenhed , fordi anerkendelse er den frste forudstning for enhver fredsproces .
Der er ikke mulighed for at skabe stabilitet i nogen form for aftale og flge denne op , dersom de parter , der indgr den , i virkeligheden ikke gensidigt anerkender hinanden , og ingen af dem tror p den andens loyalitet og fredsvilje .
<P>
Det andet vigtige resultat , der opnedes i Firenze var faststtelsen af valgdatoen til den 14. september efter en meget vigtig begivenhed , nemlig valget i Mostar den 30. juni .
Vel , ganske vist giver faststtelsen af datoen ikke i sig selv nogen sikkerhed for , at valget vil blive afholdt , men faststtelsen af datoen forpligter alle og br frst og fremmest forpligte de parter , der har bekriget hinanden i de seneste r , til at anvende alle midler - af politisk , lovgivningsmssig og normativ karakter samt p handlingsplan - der er ndvendige for at valget kan gennemfres den 14. september .
I alle tilflde forpligter faststtelsen af valgdatoen det internationale samfund og i frste rkke Den Europiske Union til at gre alt for , at afstemningen kan foreg i efterret , og at dette valg bliver en vsentlig faktor i rodfstelsen for fredsprocessen .
<P>
Det tredje resultat - som allerede er nvnt af visse parlamentsmedlemmer i deres indlg - er underskrivelsen af aftalen om kontrol med oprustningen og vbnene i omrdet , en aftale , der , som vi ved , at det ikke var lykkedes at f underskrevet i Oslo nogle dage i forvejen , men som blev underskrevet i Firenze , dog kun efter en mjsommelig og langvarig forhandling , som dog faldt positivt ud .
Vel , jeg tror , at dette er en anden betydelig og afgrende fase for at skabe forudstningen for , at fredsprocessen slr rod .
<P>
Naturligvis er det , som mange parlamentsmedlemmer har sagt her , og som ogs blev godt udtrykt i den indledende betnkning , naturligvis sledes , at fredsprocessen er lang og besvrlig .
Der findes ingen fredsproces , der forlber ad en ret linje ; enhver fredsproces , og s meget mere en proces der flger efter fire rs krig , etniske udrensninger og had , og som er foreget og ofte er blevet en uoprettelig hindring for en dialog , er det klart , at den kan stde p hindringer og ofte g i st eller endda kan risikere at g tilbage .
Og dog tror jeg oprigtigt talt ikke , at en fremhvelse af de endnu ulste problemer , vanskeligheder og modstridende opfattelser br fre os til simpelthen at tage dette til efterretning eller drage den fatalistiske konklusion , at vi ikke ved , om denne fredsproces vil komme i havn , og hvad der vil ske .
Vanskelighederne , som er mange , br om noget tilskynde os til at ge initiativerne , indgrebene og virket for at berede vejen for overvindelsen af hindringerne .
<P>
De strste vanskeligheder , vi str overfor , er allerede blevet opregnet .
De krigsforbrydere , der skal stilles for retten , er givet et problem , og jeg mener , at der fra det internationale samfunds side skal udfoldes store bestrbelser og vises strre beslutsomhed med henblik p at f dem stillet for retten , fordi dette kan skabe klarere betingelser , ogs for afviklingen af de allerede fastlagte etaper , herunder valget den 14. september .
<P>
Et ulst problem er naturligvis problemet om flygtningenes tilbagevenden til deres hjemegne , deres landsbyer , til  deres arne  , sledes som det hedder i en smuk men lidt emfatisk passage i Dayton-traktaten .
Det er problemfyldt at ivrkstte flygtningenes hjemvenden , ogs fordi fire rs etniske udrensninger har brudt enhver form for gensidig tillid og de psykologiske og kulturelle forudstninger for at lette denne hjemvenden .
Men vi br ikke give op over for alt dette og flgelig med fornden forsigtighed og tlmodighed indlede et virke , som gr det muligt for flygtningene at vende tilbage til deres oprindelige hjemsteder , fordi dette vil vre et konkret udtryk for , at fasen med etniske udrensninger nu er definitivt afsluttet og tilhrer en fortid , som vi ikke nsker skal vende tilbage .
<P>
Der er ej heller - som mange parlamentsmedlemmer , der i deres indlg har beskftiget sig med dette emne - tvivl om , at det er af fundamental betydning at fremskynde genopbygningen .
Det er sandt at sige , som nogle har anfrt , ikke s meget et problem om strrelsen af de konomiske ressourcer , for der er bevilget sdanne , og andre betydelige belb er stillet i udsigt .
Det , der endnu mangler helt eller delvis , er evnen til at anvende dem , handleevne og ivrksttelse af praktiske muligheder for at udnytte disse ressourcer og gre det s effektivt som muligt under genopbygningen .
<P>
Jeg finder derfor , at Den Europiske Union skal ivrkstte et virke , der giver impulser og gr det muligt at indhente forsinkelserne og skabe alle de ndvendige forudstninger for den strst mulige effektivitet i udnyttelsen af de bevilgede midler og de forml , hvortil de er bestemt .
<P>
Naturligvis - og det er et meget vsentligt punkt - mener jeg , at man , nr man siger genopbygning , skal gre sig klart , at genopbygning ikke blot er noget teknisk . Der er ikke blot tale om at bevilge tilstrkkelige belb til afholdelse af udgifter og at udarbejde planer for at genopbygge det , som krigen har delagt .
At genopbygge betyder at genoprette forudstningerne for sameksistensen , den gensidige anerkendelse og den gensidige tillid , som i jeblikket ikke findes , men som skal genoprettes ved skabelse af forudstningerne for et samarbejde og en voksende gensidig afhngighed .
Nr jeg understreger dette , er der ikke tale om nogen lngsel efter en genoprettelse af Jugoslavien .
Det tidligere Jugoslavien eksisterer ikke mere , og enhver , der mtte nske at genoprette det , er dmt til at lide skibbrud .
Nr jeg taler om det , betyder det ikke , at jeg ikke mener , at freden kun kan blive stabil og varig , hvis man stter en ramme for samarbejdet og den gensidige afhngighed mellem de stater , der er opstet ved oplsningen af det tidligere Jugoslavien .
Men fra dette synspunkt understreger jeg ndvendigheden af , at genopbygningen s vel som hele Den Europiske Unions strategi over for det tidligere Jugoslavien og de stater , der er fdt ved dens oplsning , bliver karakteriseret af en regional tilgang , dvs. en tilgang , der kan stille de finansielle , konomiske og operative instrumenter til rdighed for alle disse stater , som er ndvendige for at skabe vkst i det gensidige samarbejde , en regional tilgang , der har til forml at skabe betingelserne for en stabilitet , der bunder i vkst og udvikling af samtlige stater i dette omrde og bygger p retsprincipper , demokratiske principper , de frie samfunds vrdier og markedsprincipperne i hele Balkan-omrdet .
<P>
Fra dette synspunkt finder jeg de beslutninger , som blev truffet p rdsmdet om  almindelige anliggender  endnu p det sidste mde i Luxembourg for nogle uger siden , af stor betydning , og jeg mener netop , at disse er det mest klare og effektive vidnesbyrd om Den Europiske Unions vilje til fast besluttet at virke for , at fredsprocessen kan fste rod , og medvirke til , at den for hver dag bliver en proces , der ikke kan vendes .
Det synes mig med andre ord , at Den Europiske Union i dag oplever et stort jeblik i forhold til Europa , nemlig til at vise , sledes som den er begyndt at gre det , at den , dersom den nsker det , kan ivrkstte et virke og en strategi , der bringer den ud af den tavshed og afmagt , hvormed den i begyndelsen af denne tragedie passivt har set til , mens hele Balkan stod i flammer .
<SPEAKER ID=143 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg stter ogs pris p her i eftermiddag p Kommissionens vegne at kunne drfte situationen i det tidligere Jugoslavien med Dem p grundlag af fire meget veldokumenterede betnkninger , udarbejdet af de herrer Mendiluce , Titley , Giansely og Alavanos .
Jeg nsker ogs at komplimentere ordfrerne samt de vrige medvirkende for den ekstraordinrt klare og indtrngende mde , disse vsentlige sprgsml tages op til behandling i disse fire betnkninger .
De vsentlige sprgsml i fredsprocessen i Jugoslavien , som vi i jeblikket er yderst optaget af .
Den fredsproces , som ogs efter vor opfattelse er get ind i en afgrende fase .
<P>
De frste seks mneder i implementeringsperioden er overstet og i de kommende mneder vil det vise sig , om freden i tilstrkkeligt omfang har bidt sig fast .
I sidste uge har vi i Firenze drftet den nuvrende situation inden for rammerne af Peace Implementation Council , PIC som jeg vil kalde den i det videre forlb .
P frstkommende fredag og lrdag vil det tidligere Jugoslavien blive drftet under Det Europiske Rd i Firenze , og ogs under G7 / 8-topmdet i Lyon er det et vigtigt punkt p dagsordenen .
<P>
Takket vre det internationale samfunds enorme indsats , hvor man naturligvis skal nvne IFOR , men ligeledes den hjtstende reprsentant Carl Bildt og hans administration , FN , OSCE , Den Europiske Union , de internationale finansieringsinstitutioner , takket vre denne storstilede internationale indsats var det muligt at pbegynde den faktiske gennemfrelse af de militre og civile bestemmelser i Dayton-aftalen .
<P>
I mellemtiden blev der , som statssekretren nvnte lige fr , i Firenze i sidste jeblik indget en vbenkontrolaftale , hvilket faktisk ogs besvarer sprgsmlet vedrrende de muligvis negative flgevirkninger af at ophve vbenembargoen , som der nu er tale om - jeg tror , fru Aelvoet talte om det - vi hber , at vbenkontrolaftalen i hvert fald bevirker , at situationen forbliver stabil .
Hertil m jeg bemrke , at Den Europiske Union har indtaget den flles holdning , at der ikke sendes vben til Bosnien , s lnge IFOR befinder sig i landet .
Som sagt ydes der en storstilet indsats , men der er stadig lang vej igen .
Ganske vist tier vbnene , men vi er stadig langt fra det , man kunne kalde et demokratisk og pluralistisk Bosnien-Hercegovina .
<P>
Ogs fru Ogata , FN ' s Hjkommissr for Flygtninge , karakteriserede situationen som  ingen krig , men heller ingen fred  .
Ogs hr . Alavanos kom ind p dette .
Flygtningenes tilbagevenden forlber yderst trgt , hvilket frst og fremmest skyldes mangel p fri bevgelighed og flygtningenes manglende tillid til sikkerheden ved deres tilbagevenden .
Angst , mistro og nationalisme ger tilbjeligheden til en total deling mellem Fderationen og Republikken Srpska og ligeledes i den Muslimsk-Kroatiske Fderation , hvis indre sammenhng endnu er aldeles utilstrkkelig .
Den for nylig bebudede dannelse af en skaldt bosnisk / kroatisk regering er et alvorligt tilbageslag og br fordmmes skarpt .
Jeg har via den kroatiske ambassadr i Bruxelles rettet en appel til prsident Tudjman med henblik p at f rettet op p denne alvorlige krnkelse af Dayton-aftalen .
<P>
Andre steder foregr stadig krnkelser af menneskerettighederne i stor udstrkning .
Der er kun tale om en marginal mediefrihed .
De tidligere parter i konflikten str over for et eksistentielt valg .
Enten gre alvor af fredsog udsoningsprocessen eller ogs p ny synke tilbage i krig og dyb elendighed .
Dette valg m dog p ingen mde overlades til dem , der sigtes for krigsforbrydelser .
I denne sammenhng udgr Karadzic ' og Mladic ' fortsatte tilstedevrelse en trussel mod hele fredsprocessen .
Flgelig kan jeg tilslutte mig de udtalelser , der er fremsat herom af adskillige ordfrere her i eftermiddag samt hr . Mendiluces bemrkninger desangende i hans betnkning .
Der br lgges pres p Milosovic med henblik p en politisk uskadeliggrelse af Karadzic .
Men en politisk uskadeliggrelse kan udelukkende opns ved , at de rent faktisk udleveres til Krigsforbryderdomstolen i Haag .
Det er efter min mening en illusion at tro , at de vil undlade at udfolde nogen form for politisk aktivitet , s lnge de endnu befinder sig i Republikken Srpska .
Dayton-fredsaftalens bestemmelser vedrrende strafforflgelse af krigsforbrydelser skal overholdes betingelseslst .
Det er lige kommet til vort kendskab , at Republikken Srpska nu har oprettet egen krigsforbryderdomstol til retsforflgelse af personer , der skulle vre mistnkt for at have beget krigsforbrydelser .
Det er for mig at se en illusion at mene , at en af Republikken Srpska oprettet krigsforbryderdomstol skulle kunne overtage domsmyndigheden fra Krigsforbryderdomstolen i Haag .
Derfor er vi af den opfattelse , at Dayton-aftalens forpligtelse til at samarbejde med Krigsforbryderdomstolen i Haag stadig str ved magt i uformindsket omfang .
<P>
Alavanos-betnkningen stiller med rette sprgsmlstegn ved , hvordan man kan bede flygtninge om at vende tilbage til en egn , hvor deres familie er blevet myrdet , hvor voldtgtsforbrydere gr frit omkring , og hvor styret er i hnderne p de tidligere aggressorer .
Der findes jo ikke noget strre incitament til at gentage sdanne forbrydelser end bevidstheden om , at de kan begs ustraffet .
Det er ikke for ingenting , at PIC-konklusionerne truer med en mulig genindfrelse af de konomiske sanktioner og endnu en gang minder om den konditionalitet , der er knyttet til genopbygning - et sprgsml , som ogs berres af hr . Giansely - som omfatter bestemmelser om pligten til at samarbejde med Krigsforbryderdomstolen , respekt for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder ; men en form for autonomi for Kosovo er ligeledes en politisk betingelse , der er knyttet til den ydede bistand .
<P>
Jeg fremhver den opfordring , der er formuleret i Mendiluce-betnkningen til ensartet fortolkning af denne konditionalitet og til , at de forskellige internationale donorer harmonisk hndhver dem .
I modsat fald vil konditionaliteten vise sig at forblive et ddt bogstav .
<P>
Det er p denne komplicerede politiske baggrund , det internationale samfund prver at organisere flygtningenes tilbagevenden , at forberede valget og at gennemfre genopbygningen .
Den Europiske Unions medlemsstater og Europa-Kommissionen bidrager til denne indsats efter evne .
ECHO er en af de vigtigste donorer til Flygtningehjkommissariatet .
Og dette ikke kun i henseende til bistanden til tilbagevendende flygtninge , men ligeledes med hensyn til ren humanitr bistand , der som bekendt ydes uden nogen betingelse .
Kommissr Bonino har udfrligt gjort rede for dette under PIC-mdet i Firenze i sidste uge .
<P>
I 1996 vil der blive ydet humanitr bistand til det tidligere Jugoslavien for cirka 200 millioner ECU .
De aktuelle midler er utilstrkkelige , og derfor bliver Kommissionen ndt til inden for den nrmeste fremtid at anmode Parlamentet om hjlp til at gre brug af reserven .
Medlemsstaterne og Kommissionen har ydet et vigtigt finansielt bidrag til OSCE med henblik p at forberede valget .
Der ydes en ekstra indsats - det siger jeg ogs meget eftertrykkeligt til hr . Oostlander - til gavn for de uafhngige medier .
I samarbejde med den hjtstende reprsentant arbejdes p at etablere en uafhngig tv-station .
PIC var samstemmende af den opfattelse , at valget skal forsges holdt i overensstemmelse med Dayton-planlgningen .
Det vil sige senest den 14. september i r , og i den sammenhng glder det os , fru formand , at ogs Parlamentet , stillet over for det dilemma , der nu engang er mellem mangelfulde valgforhold og en gennemfrelse af valget p trods heraf , sledes at der i det mindste tilvejebringes en konstitutionel fderal struktur i Bosnien , gr ind for at gennemfre valget .
<P>
Forholdene kommer ikke til at vre optimale , og blgerne kommer til at g hjt .
I denne sammenhng nsker jeg skarpt at fordmme den alvorlige mishandling af Bosnien-Hercegovinas forhenvrende premierminister , hr . Silajdzic , under et valgmde i Kazin , hvor han ville lancere sit eget politiske parti , partiet for BosnienHercegovina .
Det forhold , at mishandlingen blev udfrt af andre muslimer , vkker des strre harme .
Jeg vil benytte lejligheden til at nske ham god bedring .
<P>
Fru formand , som sagt ville udsttelse af valget indebre en styrkelse af de aktuelle nationalistiske og separatistiske tendenser samt en manglende konstitutionel ramme , navnlig p fderalt plan .
Det er sledes yderst ndvendigt , at genopbygningen af Bosnien-Hercegovina organiseres ordentligt .
Dertil er blandt andet disse strukturer pkrvet , ogs p modtagersiden .
Derudover skal denne fderale struktur medvirke til en sikring af sammenhng og integritet i Bosnien-Hercegovina .
<P>
Kommissionen har som bekendt vret involveret i hele genopbygningsprocessen lige fra den spde begyndelse .
I samarbejde med Verdensbanken har den tilrettelagt to vellykkede donorkonferencer , som resulterede i et tilsagn p i alt 1 , 8 milliarder dollar for 1996 .
Indtil nu er cirka 250 millioner dollar reelt anvendt .
Det sknnes , at de reelt anvendte midler ved rets udgang vil belbe sig til ca . 800 millioner dollar .
<P>
I den flles rapport , som er udarbejdet af Europa-Kommissionen og Verdensbanken , og som blev begrundet over for PIC i sidste uge , fremsttes vigtige anbefalinger ssom bedre donorkoordinering og bedre samordning af projekter .
Der advokeres for forbedringer i den indre struktur p modtagersiden , Bosnien-Hercegovina . Det har jeg allerede talt om .
Genopbygningen br i hjere grad rettes mod projekter , der kan lette flygtningenes tilbagevenden .
<P>
Den finansielle bistand br , som bemrket her i eftermiddag , frigives hurtigere , og genopbygningen skal i hjere grad koncentreres p de sektorer , der anses for at have strste prioritet , som transport , energi , telekommunikation , boliger og ikke at forglemme projekter med et stort beskftigelsespotentiale .
Genopbygningen kan jo ikke foreg hurtigt nok af hensyn til den hrdt ramte befolkning i Bosnien-Hercegovina , og den vil kun have effekt , nr der er synlige resultater .
Dette krver ogs , som hr .
Titleys betnkning med rette fremhver , en kohrent koordinering .
Jeg har ogs forstelse for en vis utlmodighed , der her manifesterer sig .
<P>
P den anden side nsker jeg ogs at gre opmrksom p - og jeg beder ogs fru Mller om at tage dette klart til efterretning - at de politiske og praktiske arbejdsforhold er langt fra enkle .
Der skal opns enighed med de bosniske myndigheder om projektudvlgelse , hvilket ikke altid forlber lige smertefrit .
Man skal holde sig for je , at der er tale om anvendelse af offentlige midler med de dertil hrende finansielle bestemmelser og en regnskabspligt , der for Kommissionens vedkommende er gldende over for Dem , Parlamentet , over for medlemsstaterne og over for Revisionsretten .
Udbudsprocedurer skal respekteres , hvilket sommetider uundgeligt frer til forsinkelser .
Derfor er det nsten uundgeligt , at anvendelsen af bevillingerne i startfasen er begrnset i omfang .
Jeg er hr . Titley taknemlig for , at han ogs peger p disse problemer .
Ikke desto mindre stter Europa-Kommissionen fra sin side fortsat alt ind p at accelerere udnyttelsen af bevillingerne mest muligt .
<P>
Fru formand , en vellykket genopbygningsindsats krver selvsagt ogs et stabilt politisk klima . I denne sammenhng br man vre klar over , at det internationale donorsamfund hidtil kun har frigivet midler , som kan remrkes og udnyttes i 1996 .
Som svar p hr . Imbenis bemrkning vil jeg gerne sige , at det internationale donorsamfund kun vil vre villig til at fortstte genopbygningsindsatsen i de flgende r og til at bede om politisk og offentlig sttte , sfremt det viser sig , at de forhenvrende parter i konflikten ogs selv gr alt , hvad der str i deres magt med henblik p at kontrollere fredsprocessen og srge for , at den skal blive en succes .
Det er frst og fremmest deres folk , deres land , deres fremtid , deres fred . En fred , der ikke lever i befolkningens hjerte , vil ikke vre en bredygtig fred .
Nr det er sagt , er ogs hr . Imbeni klar over , at det egentlig kun er Europa-Kommissionen og Verdensbanken , der har givet tilsagn , faktisk principielle tilsagn p lngere sigt , i hvilken sammenhng der skal tages hjde for , at det i vores tilflde forudstter en godkendelse fra budgetmyndigheden .
I sidste ende har Den Europiske Union meddelt at kunne stille cirka 1 milliard ECU i fllesskabsmidler til rdighed over de kommende fire r .
Verdensbanken har ogs nvnt et belb . Der br tilrettelgges yderligere en donorkonference , sandsynligvis til efterret , med henblik p at sikre finansieringen for ret 1997 .
P det punkt er vi selvsagt ogs af den opfattelse , at situationen efter 1996 ikke er ophrt for vort vedkommende , at vi fortsat br yde en indsats .
De er ogs klar over , at sikkerheden p stedet og den mulige forlngelse af en tilstedevrelse uanset under hvilken form drftes fra militr side , ogs inden for NATO og i forskellige fora . Der er ikke truffet beslutninger i s henseende , men selvsagt vil tilstrkkelige garantier for sikkerhed p stedet vre en absolut forudstning for , at genopbygnings- og rehabiliteringsindsatsen i 1997 kan finde sted .
<P>
Fru formand , en bemrkning angende det specifikke kommissionsbidrag via EU-budgettet .
Vor bistand er som bekendt nsten udelukkende kanaliseret via PHARE-programmet og via de tre specifikke budgetkonti .
Det er der ogs her til eftermiddag peget p fra Parlamentets side .
Det forslag til forordning , der skal danne retsgrundlag for anvendelse af bevillingerne inden for disse budgetposter er blevet fremsendt til Dem for nylig .
Jeg forstr det ogs sdan , at det behandles alvorligt .
I betragtning af det kraftige pres , der er blevet udvet for at fremskynde udnyttelsen af bevillingerne inden for genopbygningen , vil jeg ogs hbe , at det er muligt for Parlamentet hurtigt at afgive udtalelse dertil .
Frste tranche af PHARE-ndhjlpsprogrammet p 62 , 5 millioner ECU er faktisk ved at blive gennemfrt nu . I mellemtiden er der opnet enighed med de bosniske myndigheder om anden tranche p ligeledes 62 , 5 millioner ECU ; de frste midler vil blive anvendt i juli , men det er vor forventning , at ogs anden tranche i sin helhed vil vre anvendt i 1996 .
<P>



Med hensyn til de vrige budgetposter som Europa for Sarajevo , 35 millioner ECU , er der planlagt projekter for 16 , 5 millioner til blandt andet rehabilitering af Sarajevos forstadskvarterer , genopbygning af teknisk skole samt en rkke andre prioriterede projekter .
<P>
Fru formand , af tidsmssige rsager lader jeg yderligere detaljer ude af betragtning .
Jeg nsker afslutningsvis at meddele , at det samlede bidrag fra EU-budgettet for 1996 er p cirka 277 millioner ECU , fordelt over PHARE-programmet , essential aid -programmet , de tre specifikke budgetposter , som vi har drftet , sttte til demining , hjlp til minerydning - det har man her i eftermiddag ogs med rette insisteret p - sttte til mediernes valgforberedelse , som man ogs insisterede p her i eftermiddag , og selvflgelig stadig en bevilling til Mostar ; jeg udelader yderligere detaljer . Jeg efterkommer gerne hr .
Gianselys opfordring til regelmssigt at afgive en fremskridtsberetning om hjlpen .
Alt dette er som bekendt helt uafhngigt af den humanitre bistand , som i 1996 vil udgre cirka 470 millioner ECU . Hele denne indsats tager sigte p at konsolidere freden , genopstarte konomien og fremme stabiliteten i hele regionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne , at det italienske formandskab og hr .
Santer for nylig har foretaget en rundrejse i republikkerne i det tidligere Jugoslavien ; statssekretren har vret inde p den regionale approach , der er aktuel her .
Ved den lejlighed har alle parter fet stillet i udsigt , at der kan udvikles tttere forbindelser til Unionen , dog p den udtrykkelige betingelse , at Dayton-aftalerne honoreres fuldt ud , at menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , navnlig mindretallenes rettigheder respekteres , og derudover at landene indbyrdes normaliserer deres politiske og konomiske forbindelser .
Her tnkes navnlig p en intensivering og liberalisering af deres handelssamkvem .
<P>
Fru formand , Bosnien-Hercegovina ligger stadig p intensivafdelingen .
Den internationale indsats vil vre ndvendig , som jeg har sagt fr , ogs efter 1996 .
Jeg gentager , at ansvaret for fredens , folkets og landet Bosnien-Hercegovinas skbne frt og fremmest er i hnderne p lederne og p de mennesker , der p stedet arbejder p fred .
Vi kan kun sttte dette ansvar .
Det vil vi ogs gre , men vi kan ikke overtage ansvaret .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Bistand til de nye uafhngige stater og Mongoliet
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0202 / 96 ) af Pex for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om samrdsproceduren jf. flleserklring af 4. marts 1975 fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , om Rdets flles retningslinie med henblik p vedtagelse af Rdets forordning ( EURATOM , EF ) om bistand til den konomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhngige stater og Mongoliet ( KOM ( 95 ) 0012 - C4-0242 / 95-4546 / 96 - C4-0090 / 96 - KOM ( 96 ) 213-95 / 0056 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=146 NAME="Pex">
Fru formand , det er tredje gang , jeg i denne sal som ordfrer taler om TACIS , og denne her gang medens Ministerrdet er til stede .
Inden jeg begynder , vil jeg anmode Rdet om at besvare de sprgsml og bemrkninger , der fremsttes under nrvrende forhandling .
Det er nemlig endnu aldrig sket , i det mindste hvad TACIS angr .
Sfremt Rdet lige som fr ikke reagerer , vil jeg opfatte det som en offentlig fornrmelse af Parlamentet .
<P>
Seks mneder efter at den tidligere TACIS-forordning er udlbet , foreligger der stadig ingen ny .
Rdet formede ikke at trffe en beslutning i det jeblik , det var pkrvet .
P grund af udsttelsen af beslutningsprocessen er Rdet get i kogalskabens flde .
Nu blokeres TACIS af et britisk veto , hvilket er en skandals form for afpresning p bekostning af russerne og de andre folk i SNG-landene , og dette et par dage fr valget i Rusland .
Nu kommer TACIS i vanskeligheder .
Alle medlemsstater i Den Europiske Union rber gang p gang , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og SNG er yderst vigtige , og at SNG br stttes .
Men nr det kommer til stykket , eksempelvis ved forlngelsen af TACIS-projekterne , melder Rdet hus forbi .
Op til to gange har Europa-Parlamentet reageret prcis til tiden , p Europa-Kommissionens forslag den 16. november 1995 og p Rdets forslag den 19. april 1996 .
I denne 15 mneder lange periode efter at Europa-Kommissionen havde fremsat et forslag , har Rdet ikke n gang sgt kontakt med Europa-Parlamentet eller dets ordfrer med henblik p en drftelse af de divergerende synspunkter om TACIS-forordningen .
<P>
Den 14. maj 1996 anmoder Rdet om et samrd , uopstteligt oven i kbet .
Det tog Rdet godt og vel en mned at anmode om et samrd .
Og s er Rdet oven i kbet frkt nok til at bede om en udtalelse inden den 6. juni , hvor en normal procedure er p tre mneder .
Hvad betyder ordet samrd p de forskellige sprog ?
Hvad betyder samrd , hvad betyder  conciliation  p italiensk , hr. formand for Rdet ?
Jeg troede , at det betd forsoning , hvilket vil sige , at man indleder samtaler for at finde ud af , om man p visse punkter kan enes .
Var det umagen vrd at prve at n til enighed mellem Rdet og Europa-Parlamentet ?
Af de 36 ndringsforslag , Europa-Parlamentet har stillet , har Kommissionen overtaget de 27 , allerede rent antalsmssigt et tegn p , at Europa-Kommissionen ikke ans Europa-Parlamentets ndringsforslag for uvsentlige .
Mske kommissren kan vre s venlig at udtale sig herom ?
<P>
Hvad handler disse ndringsforslag om ?
Frst og fremmest en rkke ndringsforslag med henblik p at styrke Parlamentets kontrol med udgifterne .
Parlamentet har budgetbemyndigelsen p omrdet , og det er logisk , at Europa-Parlamentet nsker optimal kontrol med denne gigantiske mngde penge .
Hvorfor vil Rdet ikke overtage et eneste ndringsforslag , der gr ud p det ?
Hvorfor vil Rdet end ikke diskutere det ?
En anden rkke ndringsforslag vedrrte forvaltningen og navnlig Rdets forvaltning via forvaltningskomiter .
Dette er den strste meningsforskel mellem Rdet og Parlamentet .
Det er min opfattelse , at forvaltningen via Rdets forvaltningskomiter er skyld i , at TACIS-programmet krer drligt .
Rdet kan selvsagt have en anden mening herom , men det er dog alligevel umagen vrd at diskutere dette med Parlamentet , ikke sandt , hr. formand for Rdet ?
Hvis ikke Rdet vil acceptere disse ndringsforslag , kommer den til at bre hele ansvaret for en eventuel fiasko af TACIS-proceduren de nste par r .
En tredje rkke ndringsforslag vedrrte en forbedring af procedurerne i forbindelse med offentlige udbud , en af de vigtigste rsager til at projekterne forsinkes .
Den mde , Rdet omgs Europa-Parlamentet , kan ikke p nogen vis st for kritik .
<P>
TACIS-programmet , hr. formand for Rdet , indeholder kurser i demokratiseringsuddannelse for russerne .
De skal efter vores mening , efter sigende vise hoveder i Den Europiske Union , lre , hvordan de skal omgs demokratiet .
Givetvis var det en id at efteruddanne Ministerrdets medlemmer i den rette anvendelse af grundprincipperne i et parlamentarisk demokrati .
<P>
P sin vis , fru formand , er Det Forenede Kongeriges afpresning en blessing in disguise .
Rdet har nu vundet tid , tid til at indlede en ny samrdsprocedure med Europa-Parlamentet .
Jeg udfordrer da ogs Rdet til at benytte sig af chancen og til at rive sig ud af sine vildfarelser .
<P>
Fru formand , min betnkning er kort og forhbentlig slagkraftig .
Vi konstaterer , at der egentlig ikke har fundet nogen samrdsprocedure sted , og at den i alts i hvert fald ikke er afsluttet .
De aftaler , der blev indget den 4. marts 1975 mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , der faktisk ligefrem er vedhftet traktaten , er ikke overholdt .
Jeg konstaterer , at der er tid nok til at pbegynde en ny samrdsprocedure .
Jeg str til rdighed .
Det synes at vre p sin plads , at vi srger for , at der foreligger en TACIS-ordning inden 1. juli for at forhindre , at disse TACIS-projekter , som vi anser for at vre vigtige , stagnerer .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi lever virkelig i en historisk tidsalder .
Rusland har afholdt den frste runde af sit demokratiske valg , og nu venter man p den anden runde .
Da vi nsker , at den demokratiske udvikling skal bevge sig fremad i Rusland og i de andre central- og steuropiske lande , er vedtagelsen af denne forordning srdeles vigtig .
Det er ogs vigtigt , for at man kan ge stabiliteten og sikre dens opretholdelse i vores nre omrder .
<P>
Til dette arbejde har vi et praktisk instrument , TACIS-programmet , hvis udvikling og bedre praktiske gennemfrelse , det ndrede forslag til forordning , der nu er til behandling , handler om .
Rdet har vret utilgiveligt langsomt i sin behandling af ndringerne til TACIS-forordningen .
Den tidligere TACIS-forordnings gyldighedsperiode udlb i begyndelsen af i r , og den nye forordning er endnu ikke trdt i kraft .
<P>
Parlamentet har derimod arbejdet efter tidsplanen og har udarbejdet sin en srdeles udmrket betnkning , hvis ndringsforslag Rdet imidlertid overhovedet ikke har taget hensyn til .
Det er svrt at forst , hvorfor Rdet har denne indstilling , idet Parlamentets forslag netop ville lse de problemer , som gennemfrelsen af TACISprogrammet er blevet kritiseret for , dvs. mangel p benhed og effektivitet .
Det er imidlertid ndvendigt med en hurtig vedtagelse af TACIS-programmet , som Parlamentet ogs m arbejde for .
Jeg takker hr . Pex bde for hans indlg og betnkning .
<P>
Ogs de midler , der er afsat til TACIS-programmet i budgettet , skal anvendes effektivt til projekter , der er med til at sikre get demokrati , stabilitet og ligestilling i samfundet , og det br erindres , at disse projekter skal gennemfres i samarbejde med de regionale myndigheder i Rusland og de andre central- og steuropiske lande .
Man br afst fra den form for centralisering fra Moskvas side , som for jeblikket prger projekterne og i hjere grad uddelegere planlgningen og gennemfrelsen af projekterne til regionerne , hvor opgaverne skal lses i praksis .
<P>
I forbindelse med TACIS-forordningen vil jeg desuden understrege , at det er vigtigt at kombinere TACIS- og INTERREG-programmerne i grnseomrderne .
I denne sammenhng vil jeg stille kommissren et sprgsml .
Parlamentet vedtog , at der i dette rs budget skulle afsttes 30 mio ecu til at fremme det grnseoverskridende samarbejde i grnseomrderne .
Hvorfor er man ikke get i gang med at bruge pengene ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg nsker at udtrykke Europa-Parlamentets delegations samt det korresponderende parlamentariske udvalgs , REX-udvalgets misfornjelse .
Denne misfornjelse vedrrer to meget klare aspekter .
For det frste den af Rdet fulgte procedure og for det andet Rdets holdning under det skaldte samrd .
<P>
Efter min opfattelse er Rdets fremgangsmde totalt uacceptabel .
Kun et begrnset antal medlemsstater var reprsenteret .
Reprsentationen fra de tilstedevrende medlemsstater hverken kunne eller ville indtage et bindende standpunkt p politisk plan .
Og uden nogen begrundelse plagde Rdet Parlamentet en meget kort tidsfrist , hvor selv samme Rd lod bde uger og mneder passere , fr det hrte Parlamentet .
<P>
Det vrste er stadigvk Rdets holdning under samrdsproceduren .
Allerede forud for denne ville rygterne vide , at Rdet under ingen omstndigheder ville vedtage eller endda bare diskutere nogen som helst af Parlamentet vedtagne ndringsforslag , heller ikke nr de var godkendt af Kommissionen .
Ved samrdsprocedurens begyndelse blev dette rygte bekrftet af den fungerende rdsformand , hr. ambassadr Cavacini .
Rdet skulle efter mjsommelige og langvarige forhandlinger i dets skd have fundet et kompromis , som p intet punkt kunne eller mtte ndres .
En sdan holdning er negationen selv af samrdsprocedurens nd og bogstav .
Hvad skal sdan en procedure gre godt for ?
Rdet har virkelig gjort det til en vittighed , en farce , en joke og faktisk fornrmet vort Parlament .
Den slags kan vi ikke acceptere .
I srdeleshed fordi Rdet ved at indtage en sdan holdning konfronterer Parlamentet med en slags samvittighedssprgsml i lyset af den bekymring , vi forsteligt nok br have med hensyn til de involverede lande og deres befolkninger .
Det er helt klart noget , Rdet spekulerer i og fornrmer os .
Under disse omstndigheder er der , fru formand , hr. formand for Rdet , ingen mening i en samrdsprocedure !
Hvis Rdet hverken vil eller kan klare et serist samarbejde med Parlamentet , hvis det overhovedet ikke vil tage hensyn til folkereprsentanternes standpunkter , br hele samrdsproceduren revideres .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Den i betnkningen nvnte kritik af Rdet , som ikke har udnyttet mulighederne for at n til enighed med Parlamentet , er blevet tilstrkkelig udlagt , og jeg er helt enig i denne kritik .
Vigtigere end en procedurestrid forekommer mig imidlertid den konstatering , at sttten til de nye uafhngige stater frst bliver effektiv , nr den koncentreres om en omstrukturering af den offentlige forvaltning i retning af at yde en mere effektiv service , nr det lokale bankvsen begynder at fungere og nr navnlig sm og mellemstore strukturer styrkes .
<P>
For at opn dette er det fornuftigt at lade medlemsstaterne medvirke til gennemfrelsen af foranstaltningerne , fordi de lande , der skal have sttte , har helt forskellige forudstninger for hjlpeprogrammerne , og derfor kan alle medlemsstater gre gavn ved at lade deres erfaringer g videre .
At der ikke kun er brug for TACISprogrammet , men tillige for en skrpelse af kontrollen med gennemfrelsen af sttteforanstaltningerne , burde ikke kun st Parlamentet klart , men navnlig Rdet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. rdsformand , de , der har haft ordet fr mig , har gjort opmrksom p vsentlige punkter .
Jeg vil gerne endnu en gang fremhve nogle aspekter .
Nr vi indleder en procedure som samrdsproceduren , skal der vre en mening med denne procedure .
Vi er en institution i Den Europiske Union , som bestr af tre konglomerater , nemlig Kommission , Rd og Parlament .
Men nr vi institutionaliserer en sdan procedure , uanset i hvilken form og hvor lst det sker , skal den ogs have en meningsfyldt og fornuftig berettigelse . Hr .
De Clercq har allerede gjort opmrksom derp : Det er beskmmende at se , hvorledes De behandler os og hvorledes vi indirekte alle behandler hinanden .
<P>
Jeg beder Dem : Lad denne procedure beholde den alvorlige og serise karakter , den principielt br have og lad os indlede fornuftige forhandlinger !
Vi har stillet 36 forslag , Kommissionen accepterede de 27 .
Mske accepterer De jo kun 6 af disse forslag , men s lad os da tale om de 6 eller de 5 eller de 10 eller hvor mange , De nsker .
Og undlad s at komme som i den samrdsprocedure , vi havde , og prsentere os for de forslag , De ikke vil acceptere .
Vi vil hre om dem , De er rede til at acceptere . Dem kan vi s tale om .
<P>
Kun da - og jeg anmoder Dem om virkelig at overveje det - kan det arbejde , institutionerne Europa-Parlament , Kommission og Rd yder , formidles til offentligheden p en bedre mde .
Vi bliver ndt til at prsentere vort arbejde som et serist samarbejde , selv om det af og til kun er symbolsk .
Men ogs symboler har jo som bekendt en seris side .
<P>
Lad os endnu en gang indlede forhandlinger .
Lg de forslag frem for os , som De kan acceptere , og De vil finde lydhrhed i Parlamentet - og i udvalget til enhver tid , dt ved De .
Lad os komme frem til et serist og alvorligt resultat .
<SPEAKER ID=151 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , p trods af al den tristhed vil jeg i hvert fald fra min side takke Parlamentet for det faktum , at det nu to gange under ekstremt tidspres har afgivet udtalelse om forordningsforslaget .
Og som De nok ved , er Kommissionen af den opfattelse , at Deres forslag udgr en betydelig forbedring af forordningsforslaget , ligesom Kommissionen ogs tidligere har meddelt , at den kan overtage 27 af de i alt 36 ndringsforslag , Parlamentet har vedtaget .
<P>
Derfor beklager ogs Kommissionen endnu mere , at Rdet har ment at skulle forkaste alle fremsatte ndringsforslag , og vi beklager ligeledes , at samrdsproceduren ikke har frt til det nskede resultat .
<P>
Dertil kommer desvrre ogs , at Det Forenede Kongerige den 10. juni har blokeret Rdets ( almindelige anliggender ) godkendelse af de velkendte grunde .
Det sender vel nok meget negative politiske signaler til de nye uafhngige stater og navnlig til Rusland , der i forvejen gennemlever en politisk set ikke s let periode .
Alt dette kan desuden vre rsag til alvorlige forsinkelser ved gennemfrelsen af TACIS-programmet for 1996 .
Derfor er det af strste vigtighed , at dette juridiske vakuum fr en ende , og at den nye forordning godkendes hurtigst muligt .
Europa-Parlamentet og navnlig dets ordfrer hr . Pex delte Kommissionens mlstninger under denne lange proces , svel i henseende til ndringsforslagenes indhold som til det tempo , de to udtalelser blev afgivet i .
Jeg gentager , at jeg er Kommissionen og Parlamentet meget taknemmelig herfor .
Jeg kan alts kun hbe , at der nu i hvert fald p kort sigt etableres mulighed for faktisk at gennemfre denne nye forordning .
<P>
Endelig har fru Myller , mener jeg , spurgt hvorfor den faktiske tildeling af de finansielle midler , der skal anvendes p navnlig det grnseoverskridende samarbejde , endnu ikke har fundet sted .
Det har alt at gre med , at de nye retningslinier endnu ikke er trdt i kraft .
De ved , at dette belb er afsat under det nye TACIS 1996-program ; ikke desto mindre er der allerede taget hnd om forberedelserne til denne bevilling .
Jeg kan meddele Dem , at jeg ogs selv har vret ved den finsk-russiske grnse , hvor der foreligger et sdant grnseoverskridende projekt til navnlig en vsentlig forbedring af kommunikationen over grnsen mellem Finland og Rusland .
Derudover har det helt klart en stabilitetsfremmende mlstning og kan desuden bidrage til en vsentlig forbedring af kontaktmulighederne mellem befolkningerne st og vest for grnsen .
S snart forordningen er trdt i kraft , kan den konkrete gennemfrelse af disse projekter faktisk pbegyndes .
<SPEAKER ID=152 NAME="Fassino">
Jeg er klar over , at Parlamentet er utilfreds med og tillige irriteret p Rdet .
Jeg kan kun indlede dette indlg med et bermt citat af Bernadotte , nemlig at jeg ved , at alt er imod mig undtagen Deres personlige venlighed .
Sagen om TACIS-forordningen har vret indviklet og brydsom , og det har under denne vret vanskeligt at skabe fuld kompatibilitet mellem en fuld og gennemsigtig procedure , der fuldt ud involverede alle de institutionelle instanser i faststtelsen af selve forordningen og dennes udformning inden for tilstrkkelig kort tid .
<P>
Jeg vil erindre om , at beviset for det , jeg har sagt , ligger i , at TACIS-forordningen har vret drftet fra april 1995 , og at udformningen af den har beskftiget tre p hinanden flgende formandskaber .
Allerede dette viser den indviklede karakter af de beslutninger , der skulle trffes .
Naturligvis str det de rede parlamentsmedlemmer lige s klart , at vedtagelsen af denne forordning jo er af overordentlig stor betydning for dette virke for konsolideringen af den overgang til demokrati i Rusland , som vi alle betragter som en vsentlig faktor for stabiliteten og sikkerheden , ikke blot for Rusland selv , men hele Europa og hele jorden .
<P>
I slutningen af 1995 var der , som det vil erindres , allerede opstet et ddvande , fordi p den ene side Rdet og p den anden side Parlamentet efterhnden havde udarbejdet en rkke forslag , som det havde vist sig vanskeligt at forene , og man havde arbejdet p tekst , der betegnede et kompromis , og som forel i sin seneste redaktion den 29. januar i r .
Den tekst , hvorom Rdet senere har afgivet samstemmende udtalelse , er givet en tekst , som tager hensyn til opfattelserne og tilkendegivelserne fra Rdet , mens den kun i ringere grad tager hensyn til de af Parlamentet fremsatte forslag , eftersom det viste sig vanskeligt at n til et kompromis og konsensus .
<P>
De er bedre end jeg bekendt med de forskellige punkter , hvorom der var uenighed .
Der har vret og er fortsat uenighed om , hvorvidt TACIS-midlerne alene skal benyttes til teknisk bistand eller et virke for en investeringsog finansieringspolitik for infrastrukturer .
Det har vret genstand for diskussion , om man i formlene i TACISforordningen skulle medtage miljet eller udelade dette .
Der sgtes kompromiser vedrrende de principper , som skulle glde for kriterierne for gennemfrelsen af forordningen i forhold til konkrete markedsforhold .
Man har bestrbt sig for at finde et kompromis , der var acceptabelt , ved til slut at koncentrere TACIS-finansieringen omkring emnerne styrkelse af institutionerne , lovgivningen og uddannelsen .
Der har kort sagt vret arbejdet p at finde et kompromis , men der er ikke tvivl om , at dette kompromis ikke i tilstrkkelig grad har kunnet tage hensyn til alle de tilkendegivelser , der fremkom fra Parlamentet .
<P>
Stillet over for de vanskeligheder , som efterhnden var dukket op , og tillige over for de nye ndringsforslag , der var blevet fremsat , besluttede Rdet p ny at hre Parlamentet , og i marts i r anmodede vi , som De ved , Parlamentet om en udtalelse efter hastesagsproceduren .
Den 19. april fremsatte Parlamentet 36 nye ndringsforslag , der i betydelig grad ville have ndret den tekst , som var blevet vedtaget i Rdet i januar i r .
Stillet over for denne situation og den omstndighed , at en accept af disse ndringsforslag ville have betydet en ny fuldstndig revision af forordningen , en ny diskussion af dennes struktur og holdning og flgelig p ny indledning af langvarige rdslagninger og beslutningsprocesser , der ville have bevirket yderligere forsinkelser og forhaling af muligheden for at gennemfre TACIS-forordningen , s Rdet sig ikke i stand til at acceptere disse ndringsforslag .
Det kom frem til denne beslutning - m jeg sige - med beklagelse og i bevidstheden om , at man i dette tilflde ofrede et absolut og legitimt krav fra Parlamentets side om at yde bidrag til ndring af denne forordning , men under hensyntagen til en prioritet af politisk karakter , nemlig nsket om endelig at afslutte alle de forberedende procedurer for denne forordning for at gre det muligt at stte den i kraft s hurtigt som muligt , og tillige i bevidstheden om , at den ligevgt , der var opnet i kompromisforslaget af januar her i r , allerede var meget skrbelig , og at en fuldstndig eller delvis ny drftelse formentlig ville have indebret vanskeligheder med at finde et andet ligevgtspunkt og en anden form for konsensus .
<P>
Dette er grunden til , at vi p ny har vedtaget den tekst , som var resultatet af kompromiset af januar 1996 , og , gentager jeg absolut bevidste om , at denne beslutning frst og fremmest flger af en hasteafstemning med henblik p at stte os i stand til at f gjort TACIS-forordningen operativ , sledes at den kan f de gunstige virkninger , som vi alle hber p .
Naturligvis tilslrer dette ikke , at forholdet mellem Rdet og Parlamentet i dette tilflde har vret vanskeligt og komplekst , og at vi har ofret legitime forslag og velbegrundede motiver .
Der er imidlertid - gentager jeg - fortsat tale om en politisk vurdering , uopsttelighed og en prioritering , som har fet fortrin for disse krav og disse vurderinger .
Ogs forlbet af den politiske proces i Rusland i de seneste mneder og uger og den skrbelige karakter af den valgproces , der i jeblikket foregr , og som vi naturligvis alle hber fortsat vil f det positive forlb , vi pregner efter forlbet af den frste valgrunde her i de seneste dage , er en opfordring til at srge for , Den Europiske Union bevger sig ud af en fase med drftelser og indretning af proceduren for dette instrument for til slut at blive i stand til at gre det fuldt operativt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fassino !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-566 / 96 ) . Vi behandler sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet , fordi jeg gerne vil have lidt vejledning fra Rdets formand .
Parlamentet husker jo nok , og det fremgr ogs af protokollen , at jeg under sidste sprgetid til Rdet stillede en rkke sprgsml om den konomiske samarbejdsaftale mellem Tyrkiet og Det Europiske Fllesskab .
Jeg skal ikke gentage disse sprgsml her , for det ville blot formindske den tid , der er til rdighed for andre medlemmers sprgsml .
<P>
Rdets formand sagde ved den lejlighed , at han ville mde op igen under sprgetiden her og give mig de svar , jeg efterlyste under sidste mdeperiode , men som han ikke var i stand til at give mig dengang .
Vil han venligst fortlle mig , hvornr han vil komme med disse svar ?
Bliver det fr , under eller ved afslutningen af sprgetiden ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Fassino">
Jeg tror , at jeg vil vre i stand til at svare hr . Falconer ved afslutningen af sprgetiden .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 1 af Tillich ( H-0443 / 96 ) :
<P>
Om : Frivillig europisk tjeneste for unge
<P>
Hvilke forudstninger af skattemssig , finansiel og opholdsretsmssig art har Rdet truffet , for at pilotaktionen til frivillig europisk tjeneste , hvortil der er opfrt en bevilling p 15 mio ECU p konto B3-1011 , kan gennemfres i 1996 ?
<P>
Iflge mine oplysninger findes der endnu ingen muligheder for , at unge kan opholde sig i udlandet i mere end 3 mneder .
<P>
Er disse sammen med andre problemer rsagen til , at aktionen bliver udsat til nste r ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Fassino">
I besvarelse af det rede parlamentsmedlems sprgsml skal jeg bemrke , at der endnu ikke for ret er fremkommet noget pilotprojekt vedrrende frivillig tjeneste til Rdet .
Jeg skal erindre om , at det belb p 15 mio ECU , hvortil der henvises i det rede parlamentsmedlems sprgsml , af Europa-Parlamentet er opfrt p budgettet for 1996 i medfr af de befjelser , der er tillagt det p budgetomrdet , men jeg gentager , at Rdet , da det indtil nu ikke har modtaget noget bestemt forslag p omrdet , aldrig har drftet ledsageforanstaltningerne til det pgldende projekt .
<P>
Jeg anser ligesom det rede parlamentsmedlem en aktion til fremme af frivillig europisk tjeneste for meget vigtig , og s snart Kommissionen har fremlagt et forslag , vil Rdet behandle dette med strste beredvillighed .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
S vidt jeg ved , opstod ideen om en frivillig europisk tjeneste i et r for unge under det tyske rdsformandskab .
Det lykkedes Kommissionen at udarbejde et forslag til dette pilotprojekt i sidste halvr af 1995 , naturligvis med sttte fra Europa-Parlamentet , som stillede de ndvendige finansielle midler til rdighed .
Derfor undrer det mig noget , at Rdets reprsentant nu svarer , at han ikke kender noget til et forslag fra Kommissionen , for jeg p min side kender et dokument fra Kommissionen , hvori denne beklager sig over , at bestemte problemer med Rdet endnu ikke er bragt ud af verden .
Her er der derfor , s vidt jeg kan se , behov for en nrmere forklaring .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Det kan vre , at der er tale om uklarhed , men jeg vil bemrke , at det rede parlamentsmedlem henviser til en formodet vedtagelse under det tyske formandskab .
I mellemtiden har der vret et spansk formandskab , og der er get lang tid .
Jeg siger formodet , fordi en ting er , sledes som det er sket , at give udtryk for en politisk vilje - som det tyske formandskab i sin tid har gjort - til at ivrkstte alle forndne foranstaltninger til fremme af former for frivillig tjeneste , noget andet er tillige fra et formelt og proceduremssigt synspunkt at have fremsat konkrete forslag .
Jeg skal p ny sige , hr. parlamentsmedlem , at Rdet , da Kommissionen aldrig har fremsat forslag p omrdet , ikke har nogen beslutningsbefjelse , men trffer sine beslutninger p grundlag af de forslag , som fremsttes af Kommissionen .
Jeg gentager : Deres sprgsml kan vre nyttigt med henblik p at tilskynde Kommissionen til at fremstte forslag p dette omrde , og nr de bliver fremsat , vil Rdets formandskab behandle dem .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Watson ( H-445 / 96 ) :
<P>
Om : Ensartet valgmde for valg til Europa-Parlamentet
<P>
Hvad agter Rdets formandskab at foretage for at sikre , at den oprindelige forpligtelse i Rom-traktaten til at indfre en ensartet valgmde opfyldes inden ajourfringen af Maastricht-traktaten ?
Vil formandskabet arbejde p at f denne traktatforpligtelse opfyldt i dette Parlaments valgperiode , s der n gang for alle kan sttes en stopper for den latterlige situation , hvor parlamentsvalget i 1999 teoretisk kan finde sted efter 16 forskellige valgmder ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Fassino">
Dette er som bekendt et omrde , der er genstand for politisk drftelse mellem folk , der gr ind for Europa , og folk , der har beskftiget sig med Europa i mange r .
Sprgsmlet om vedtagelse af en ensartet valgmde , der rder bod p den jeblikkelige situation , hvor hvert enkelt land har sine egne fremgangsmder for valg af sine reprsentanter til Europa-Parlamentet , er stadig tilbagevendende .
Og der er ingen tvivl om , at det i artikel 138 , stk . 3 , hedder , at Rdet med enstemmighed vedtager bestemmelser om afholdelse af almindelige direkte valg iflge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmde , naturligvis p betingelse af , at der forinden er truffet en aftale og afgivet samstemmende udtalelse af Europa-Parlamentet , og under forudstning af , at disse bestemmelser senere vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med hver enkelts forfatningsregler .
<P>
Dette emne , der , som jeg allerede har sagt , er stadig tilbagevendende , har vret drftet adskillige gange i renes lb og har tillige vret behandlet p det seneste rdsmde om almindelige anliggender under det franske formandskab den 10. april 1995 , og ogs ved denne lejlighed har man mttet konstatere , at der ikke mellem rdsmedlemmerne er fornden enighed om fremskridt p dette omrde .
<P>
Den refleksionsgruppe , der har forberedt arbejderne p regeringskonferencen , har opfrt dette emne blandt dem , som denne konference kan og skal behandle p omrdet for institutionelle reformer , uden i vrigt at tilkendegive andet .
<P>
P Det Europiske Rd i Torino , hvor man fastlagte regeringskonferencens mandat , har man sat behandlingen af udformningen af den ensartede fremgangsmde for valg til Europa-Parlamentet p konferencens dagsorden .
I denne forbindelse synes det mig , at emnet s vel som mange andre emner vedrrende institutionelle reformer nu henhrer under regeringskonferencen .
Formandskabet for Rdet kan kun hbe , at det i denne instans vil lykkes at gre fremskridt i retning af en ensartet fremgangsmde for valg til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Erkender formandskabet , at der kun er et socialistisk flertal her i Europa-Parlamentet p grund af den mde , som valgsystemet i Det Forenede Kongerige fungerer p ?
Labour-partiet i Det Forenede Kongerige fik kun 45 % af stemmerne , men har 75 % af Det Forenede Kongeriges pladser her i Parlamentet .
Et flles valgsystem med proportional reprsentation , som det er prciseret i Rom-traktaten , ville ikke blot ndre denne beklagelige tingenes tilstand , det ville ogs lgge pres p for at f reformeret Det Forenede Kongeriges system , nr det glder de nationale valg , sledes at Europa ikke lngere ville skulle trkkes med britiske regeringer , der kun er valgt af 40 % af dem , som stemmer ved de nationale valg i Det Forenede Kongerige , og som s soleklart ikke er reprsentative for Storbritannien , nr det kommer til de europiske sprgsml .
Derfor vil jeg sprge , om formandskabet ikke kan sikre , at dette sprgsml bliver stende p regeringskonferencens dagsorden , indtil vi fr en lsning ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg kan kun understrege , at formandskabet hber , at der vil blive fundet en lsning p regeringskonferencen , ikke fordi man er srlig interesseret i styreformen i Storbritannien , men af institutionelle grunde , der vedrrer Den Europiske Union og dens fremtid .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg vil gerne hre , om det italienske formandskab p baggrund af dette sprgsmls form vil erkende , at det er et indlysende eksempel p et indenrigspolitisk og ikke et europisk hensyn .
Jeg vil tro , at formandskabet vil give mig ret i , at vi er net langt i retning af at f indfrt et flles system .
Vi har medlemmer , som er valgt p grundlag af ensartede vlgerkorps , vi afholder valg i samtlige lande p en gang , og s videre .
Det , man i virkeligheden nsker at opn her , er tilsyneladende , at valgmetoden i alle detaljer skal vre prcis den samme .
Fler formandskabet ikke , at det ville vre utidig indblanding , fordi det ville tvinge landene til for n slags valg at anvende et system , som de ville finde fuldstndig uegnet for alle de andre valg , de afholder ?
Jeg s gerne , at hvert eneste medlem var valgt her til Europa-Parlamentet p baggrund af vedkommendes engagement og ansvarlighed i forbindelse med det at reprsentere en individuel , geografisk valgkreds , men jeg er ikke s ambitis , at jeg vil foresl , at alle andre skal flge det system , som jeg synes bedst om .
Jeg er ganske rede til at lade hvert land bevare det system , det nu foretrkker .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg m sige , at forhandlingen , som naturligvis er meget interessant , er ved at tage en lidt diskutabel vending , fordi jeg p replikstadiet , hvis jeg m fremkomme med en personlig vurdering , i alle tilflde har et vist skn , da jeg ikke samtidig kan rdfre mig med 15 andre medlemmer .
Hvis jeg alts m anlgge en sdan vurdering , finder jeg , at hele den forfatningsdebat , som har lbet i nogen tid , den europiske institutionelle debat og den institutionelle og forfatningsmssige debat , som lber i mange lande vedrrende valglovgivningen , bekrfter noget , der er ndvendigt , nemlig at enhver valglov skal udformes efter den type forsamling , der skal vlges , og at man flgelig ved vurderingen af , hvilken valglov der er bedst for Det Europiske Parlament , og hvorledes man kan n frem til en ensartet fremgangsmde , i det vsentlige m holde sig til kriteriet om samhrighed og kompatibilitet mellem det valgsystem , man vlger , og den forsamling , der skal vlges .
Jeg tvivler p nytten af at sge at bje loven om valg til Parlamentet efter ligevgten i dette eller hint land , ogs fordi vi allerede er 15 og fr rhundredeskiftet mske bliver 20 , og det vil blive svrt at finde en valglov , som i alle lande passer fremskridtsfolkene p bekostning af de konservative eller omvendt .
<P>
Jeg betvivler i vrigt , at det vil vre hensigtsmssigt at faststte en eller anden form for indbyrdes overensstemmelse mellem valgsystemer , der hviler p et srligt historisk og politisk grundlag , og som glder for valg til de regionale parlamenter og regionale myndigheder eller for kommunale valg , med det system , der skal vedtages for valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at det , hvis man nsker en ikke forbenet diskussion , men nyttig og frugtbar drftelse , nr man diskuterer Parlamentet , og hvorledes det skal vlges , vil vre klogt at tage sit udgangspunkt i samhrigheden mellem den form for forsamling med srlige befjelser og rettigheder , som Europa-Parlamentet er , og at De bedre end jeg ved , hvilket system der er det mest hensigtsmssige med henblik p disse befjelser og rettigheder .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Jeg havde faktisk haft hnden oppe i et godt stykke tid , fr hr . Elliott kom til .
S jeg blev lidt forbavset over , at han fik ordet .
Jeg stter pris p svarene fra Rdets formand , og det glder specielt hans svar til hr . Elliott .
Det viser , at han ikke accepterer , at stalinistiske liberale synspunkter af denne art skal tvinges ned over hovedet p hele Europa .
Det glder mig meget .
Det er et pudsigt synspunkt for de liberale at anlgge under de foreliggende omstndigheder .
<P>
Men lad os nu se lidt nrmere p sprgsmlet om  latterlige systemer  .
Kan han fortlle os , hvad han opfatter som  latterlige systemer  ?
Mener han for eksempel , at det system med proportional reprsentation , man bruger i Tyskland , og som har resulteret i , at mere end 1 million stemmer er spildt , hvorved 1 million mennesker har mistet deres indflydelse , er latterligt ?
Mener han , at det system med proportional reprsentation , man bruger i Frankrig , og som har resulteret i , at 2 millioner stemmer er spildt , er lidt latterligt ?
Eller mener han , at systemet i hans eget hjemland , Italien , som har resulteret i , at mere end 7 millioner stemmer er spildt - det svarer nsten til Londons indbyggertal - er en smule latterligt ?
Det er det , som hr . Watson og hans ligesindede prver at ptvinge alle os andre .
Det Forenede Kongerige har tydeligt markeret sig som det land , hvor det laveste antal stemmer gr til spilde , nr folk gr til stemmeurnerne .
Folk forstr dette system .
De ved , hvad de stemmer for .
<P>
( Von Habsburg tog ordet uden mikrofon )
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Jeg skal bemrke , at alt er muligt , men at der er bestemte regler , hvorefter der efter Rdets svar kun kan vre tale om to andre indlg eller to tillgssprgsml .
Da der er mange sprgsml , kan vi kun behandle en del af dem , og hvis vi derfor opholder os for lnge ved et enkelt sprgsml , berver vi mange kolleger muligheden for at f svar fra Rdet .
Jeg beder derfor alle om en smule tolerance og sans for en retfrdig fordeling , ogs over for de vrige kolleger .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Blot for at henlede opmrksomheden p aftalen om , at medlemmer fra forskellige politiske grupper skal have mulighed for at stille tillgssprgsml , hvilket ikke var tilfldet lige fr .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Jeg siger hr. von Habsburg tak , men jeg skal bemrke , at hr . Imaz , der reprsenterer et andet parti end den foregende taler , havde bedt om ordet , men at han senere i sidste jeblik trak sig tilbage .
Da jeg ikke havde andre anmodninger , gav jeg netop ordet til hr . Falconer .
Hr. von Habsburgs indvending er flgelig berettiget .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Papakyriazis ( H-509 / 96 ) :
<P>
Om : Storbritanniens forsg p at bremse EU ' s arbejde
<P>
Regeringen i Storbritannien har i den seneste mned forhindret , at der har kunnet trffes en rkke beslutninger ( f.eks. det europiske r mod racisme , mnds og kvinders lige deltagelse i beslutningstagningen , forenkling af fllesskabslovgivningen , beskyttelsen af Fllesskabets konomiske interesser m.m. ) under falsk pberbelse af nationale interesser .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvorledes det kan tillade , at en medlemsstat s at sige paralyserer arbejdet i Den Europiske Union ved at spnde ben for samtlige beslutningstagninger , og som ved sin opfrsel vanskeliggr gennemfrelsen af traktatens mlstninger ?
Hvad vil Rdet gre ?
Hvorledes vil det lse problemet , og hvilke foranstaltninger har det til hensigt at ivrkstte ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Fassino">
Dette er et emne , der er blevet drftet vidt og bredt i de forlbne uger i alle Fllesskabets instanser og har vret genstand for overvejelser og forhandlinger i Europa-Parlamentet ved flere lejligheder , og s sent som her i formiddag i forbindelse med kommissionsformands Santers og rdsformand Dinis redegrelser .
Det er klart , at det problem , der er opstet i anledning af sagen om de gale ker rejser et sprgsml , som naturligvis rkker langt ud over selve sagen , nemlig den vanskelige ligevgt , der skal skabes mellem Unionens almindelige interesser og en af dens medlemsstaters srlige legitime interesser .
Det er klart , at denne ligevgt og denne forenelighed var ret let at finde , dengang Det Europiske Fllesskab havde seks medlemmer , men efterhnden er Den Europiske Union blevet udvidet , nemlig fra seks til ni fra ni til tolv og fra tolv til femten , og fr udgangen af dette rhundrede vil vi blive tyve eller fireogtyve .
Det er flgelig klart , at det , efterhnden som antallet af deltagerne i de beslutninger , der skal trffes , udvides , bliver stadig vanskeligere i hvert enkelt tilflde at n til indbyrdes enighed om forhold , der af almindelig interesse for samtlige de involverede parter , og at det bliver stadig mere sandsynligt , at enkelte , selvom det sker ud fra legitime nationale synspunkter , fremmer interesser og hvder standpunkter , der kan vanskeliggre beslutningstagningen .
<P>
Jeg tror , at dette er det virkelige problem , som sagen om de gale ker giver anledning til .
Det er ikke noget tilflde , at et af hovedemnerne p regeringskonferencen er reformen af beslutningstagningsprocesserne , og navnlig hvorledes man skal g fra afgrelser truffet med enstemmighed til flertalsafgrelser , nr man ved , at det ogs vedrrende disse i alle tilflde skal lykkes at finde et kompromis mellem Unionens mulighed for at trffe flertalsafgrelser for at gre dens virke effektivt og samtidig undg , at dette indebrer , at man ptvinger nogen , der nsker at gre en anden opfattelse gldende , noget .
<P>
Nr dette er problemet - og jeg har nvnt det for ikke at gre det til noget banalt og undg at indtage en ensidig holdning - vil jeg sige , at ogs formandskabet , som det fremgr af sprgsmlet , mener , at den engelske holdning er rent ud sagt lidet forstelig .
Selvom det nemlig er lovligt at gre den beskyttelse af nationale interesser gldende , som Storbritannien finder af strste betydning , er det mindre lovligt at lade dette give sig udslag i en strategi med almindelig samarbejdsngtelse , der bevirker lammelse af Unionens beslutningstagninger p en lang rkke omrder , herunder aldeles fjerntliggende omrder , der absolut intet har at gre med sagen om de gale ker .
Jeg erindrer om , at Storbritannien iflge sit princip om samarbejdsngtelse har blokeret den Europol-aftale , der kunne afblokeres , vedtagelsen af TACIS-forordningen , som vi har omtalt for et jeblik siden .
Det er muligt , at der nu er sket en holdningsndring , idet den engelske regering i de seneste timer siges at have afblokeret underskrivelsen af samarbejdsaftalerne med Chile og Uzbekistan , der skal finde sted i Firenze .
Dette er en absolut positiv beslutning , men den er frst blevet truffet i de seneste timer . Indtil for f dage siden syntes ogs denne blokeret .
I alle tilflde er ivrksttelsen af det europiske r mod racisme og fremmedhad og det udvalg , der skal nedsttes i denne anledning , samt 1.000 andre sager blevet blokeret .
<P>
Det er klart , at en sdan holdning er farlig og foruroligende og skaber stadig strre forlegenhed i Europa .
Det er af denne grund , at det italienske formandskab i Rdet har ladet protokollere en erklring , som jeg p grund emnets mtlelige karakter gengiver den fulde ordlyd af :  Pkt .
1. Formandskabet beklager , at den britiske regering fortsat indtager den holdning , at den ngter at samarbejde med hensyn til vedtagelsen af de initiativer , der er forndne for at sikre den sdvanlige afvikling af Fllesskabets aktiviteter , samt vedtagelsen af hastende foranstaltninger af strste betydning . Pkt .
2. Formandskabet betragter denne holdning som skadelig for unionslandenes interesser og i vrigt egnet til at modvirke Storbritanniens egne interesser , for s vidt som den kan skabe irritation hos medlemsstaterne og hindre bevarelsen af det tillids- og samarbejdsklima , som er ndvendigt for gennemfrelsen af de aftaler , der er indget mellem de forskellige delegationer inden for alle de vigtigste sektorer i Fllesskabets virke . Pkt .
3 . Ud over endnu en gang at appellere til de britiske myndigheders fornuft og samarbejdsnd , krver formandskabet , at samtlige stater respekterer bestemmelsen i traktatens artikel 5 , hvorefter enhver medlemsstat afholder sig fra at trffe foranstaltninger , der er egnede til at bringe virkeliggrelsen af denne traktats mlstning i fare  .
<P>
Man kan nu alene hbe , at de britiske myndigheder , ogs p grund af den delvis positive udvikling i forsgene p at finde frem til en aftale vedrrende sagen om de gale ker , som man igen har talt om her i formiddag , vil indtage en stadig mere fleksibel holdning og bringe os ud af de sidste ugers ddvande .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Jeg takker rdsformanden mange gange for det grundige og analyserende svar , som jeg er helt tilfreds med .
<P>

Mere behvede jeg egentlig ikke at sige , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at da jeg stillede dette sprgsml den 5. juni , kunne jeg , hvor klarsynet jeg end var , ikke forudse , hvilke dimensioner sprgsmlet har antaget i dag . Jeg tnker p den forhandling , der fandt sted i morges p hjeste plan , og den afgrelse , der blev truffet med overvldende , ja nrmest rystende flertal .
<P>
Alt dette viser , at der faktisk er et institutionelt problem .
Og jeg nrer stor respekt for og er helt enig i den akademiske , overordnede politiske analyse , De fremlagde ; men det er ikke det , der er problemet .
Problemet er , at vi ser , at bde specifikke sprgsml og generelle sprgsml , ssom topmdet i Firenze og regeringskonferencens forlb , stadig pvirkes af det problem , som Majors regering forrsager .
Og her er sprgsmlet ikke lngere overordnet politisk , det er sandsynligvis heller ikke institutionelt akademisk , det er et sprgsml om beslutninger og valg .
<P>
Jeg bekymrer mig om mine europiske medborgere bosiddende p Det Forenede Kongeriges er .
Jeg bekymrer mig ogs om mine europiske medborgere i hele Den Europiske Union og om alle borgere i hele verden .
Og jeg vil tillade mig at sige - ogs i min professionelle egenskab af medicinsk professor - at jeg udmrket forstr problemerne forbundet med kogalskaben .
Men det er ikke det , problemet drejer sig om .
Problemet er , hvad vi gr med denne farlige lammelse af hele vort arbejde .
<P>
Hr. formand for Rdet , ud over den beslutning , som De lste op i slutningen af Deres svar , og som jeg glder mig over , vil jeg bede om endnu en kommentar fra Dem med hensyn til , om der er truffet konkrete foranstaltninger , f.eks. i samarbejde med Kommissionen , og om man har undersgt mulighederne for at anlgge sag ved Den Europiske Domstol .
Der er flere lande , som gennem tiderne er blevet kaldt - som oftest med urette - EU ' s sorte fr .
Jeg nsker ikke at se Major-regeringen som sort fr i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Vedrrende dette sidste sprgsml holder jeg mig til , hvad rdsformand Dini har sagt i salen her i formiddag .
Vi hber dels , at der i de kommende uger vil blive fundet en lsning p sprgsmlet om de gale ker , der gr det muligt at bringe os ud af den jeblikkelige lammelse og ddvandet og gre det muligt for Storbritannien at indtage en mere fleksibel holdning i stedet for den nuvrende modvilje til at samarbejde , og dels tror vi , at stats- og regeringscheferne , nr de mdes i Firenze om 48 timer vil f en politisk egnet anledning til at drfte problemet og ligeledes , hvad der herefter eventuelt skal ske .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Jeg stillede her til formiddag formand Dini og derefter formand Santer sprgsmlet .
Ingen af dem har naturligvis svaret mig .
<P>
Jeg vil gre et tredje forsg : hvorfor erkender vi ikke over for en sdan holdning , som De selv lige har betegnet som i fuldstndig modstrid med traktatens nd , at vi str over for en holdning , man kan ligestille med ikkedeltagelse ?
I dette tilflde her , der er et meget specifikt tilflde , er den britiske holdning en ikke-holdning , alts en ikke-deltagelse , der legitimt bemyndiger Dem til at trffe beslutninger , der er fuldstndig gyldige .
<P>
Det er Storbritannien , det er op til at f omstdt disse beslutninger ved Domstolen .
Vi nsker dem held og lykke .
Hvorfor gr De det ikke ?
Og hvad er det for nogle indvendinger , som Deres jurister hidtil har formuleret herimod ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Fra et retligt synspunkt er der intet principielt til hinder for at benytte det instrument , som det rede parlamentsmedlem nsker .
Det , der krves , er en politisk vurdering .
Storbritanniens holdning med samarbejdsngtelse har bevirket en strk spndingstilstand i Unionen .
Vi finder , at denne tilstand skal overvindes og om muligt lses ved en aftale , der gr det muligt politisk at bringe os ud af denne situation .
Det , De anmoder om , synes at vre det sidste middel , men frend dette benyttes , sger man med fast overbevisning at lse problemet .
Dette er i det hele formandskabets vurdering .
Jeg tror ikke , at situationen ville blive roligere ved blot at g til EF-Domstolen , men at alt ville blive mere kompliceret og spndingen ville stige .
Politik er forhandlingens kunst !
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , efter min mening er hr . Hermans fremstilling af problemet helt korrekt .
Det gldede mig at hre rdsformanden , hr . Dinis udtalelser i formiddags , og jeg glder mig ligeledes over hr .
Fassinos fortolkning af situationen . Hr .
Fassino har ret , nr han siger , at problemet er politisk , men med et juridisk aspekt . Og der er ogs noget rigtigt i det , hr .
Herman sagde . Hvis regeringen i Det Forenede Kongerige overtrder artikel 5 i traktaten om Den Europiske Union , er der to muligheder : enten indbringer Rdet - eller Kommissionen , da Kommissionen ser ud til at have samme opfattelse - den britiske regering for Domstolen for at f erklret obstruktionspolitikken ulovlig , eller ogs erklrer Rdet ganske enkelt , at briterne har afholdt sig fra at stemme .
<P>
Jeg mener , at begge muligheder er til stede , men jeg mener ogs at rdsformanden har ret i , at det i jeblikket isr drejer sig om politik , og at begge elementer skal tages i betragtning .
Sprgsmlet begynder efter min mening nu at blive rejst i det rette juridiske perspektiv .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg skal blot p ny betone , hvad jeg har sagt .
Jeg siger ikke , at det , der omtales , ikke er begrundet fra et retligt legitimt synspunkt , men anerkender dette , og det kan tillige vre , at det til en vis grad er et instrument , som man kan blive ndt til at benytte sig af , men jeg betoner , at dette kun skal ske i yderste ndstilflde , og srlig efter en vurdering af de umiddelbare muligheder .
Der foregr i jeblikket et forsg p mgling for at finde frem til en aftale , og Det Europiske Rd indleder sit mde om 48 timer .
Jeg tror at disse to omstndigheder br f os til at sge i Firenze at vurdere , om vi kan komme ud af dette ddvande , og dersom dette ikke lykkes , er , gentager jeg , dette det sted , hvor alle , der kan trffe den mest hensigtsmssige lsning er til stede , alts det sted , hvor det skal overvejes , hvad der skal gres .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Newens ( H-0404 / 96 ) :
<P>
Om : Trykkefrihed
<P>
Hvilke foranstaltninger kan Rdet - p baggrund af de trusler mod trykkefriheden , der er forbundet med store pressedistributionsvirksomheders stadig hyppigere politik med at ngte at distribuere publikationer med begrnset oplag - trffe for at forhindre diskriminering af sdanne publikationer ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Fassino">
Det berrte emne er af enorm betydning .
Som vi alle ved , har oplysningen og den fulde ytringsfrihed i alle informationsforhold den strste betydning i enhver form for moderne samfund i dag .
Det er klart , at vi alle kun kan vre enige om , at pluralismen inden for oplysningen er og stadig m vre en grundlggende princip for retsstaten og demokratiet i vore lande og et hvilket som helst andet land .
Det ligger derfor i begrebet pluralismen inden for oplysningsvirksomhed , at man p enhver mde eller af rene markedshensyn eller vrre p grund af forekomsten af utilstrkkelige eller forkerte regler m undg et kulturelt forfald eller en forringelse af pluralismen inden for oplysningsvirksomheden .
<P>
I det nuvrende Europa er vi vidner til et tilsyneladende selvmodsigende forhold - jeg siger tilsyneladende - fordi den kulturelle pluralisme inden for oplysningsvirksomheden p den ene side aldrig er vokset som i disse r - man behver blot at tnke p antallet af avisoverskrifter af enhver art og antallet af udgivervirksomheder af alle former og kvaliteter , der er blomstret op i de sidste r .
P den anden bliver man i alle lande opmrksom p utilstrkkeligheden af de eksisterende regler i lovgivningen og om konomisk sttte , der er egnet til at sikre , at pluralismen inden for oplysningsvirksomheden , srlig den , der leveres af mindre og mellemstore publikationer , kan sikres effektivt .
<P>
Det siger efter min mening sig selv , at Den Europiske Union og alle dens organer og flgelig ogs Rdets formandskab har interesse i at handle med alle forndne og hensigtsmssige midler for at sikre fuld pluralitet i oplysningsvirksomheden .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Jeg vil gerne takke Rdets formand for hans svar .
Jeg ville virkelig gerne have det p engelsk , s det kunne bruges til information for omverdenen .
Men det rammer ikke rigtig plet , for det , vi sprger om , er : Hvad kan Rdet gre for at forebygge diskrimination mod publikationer af denne art ?
Som det er nu , er det for f publikationer med et begrnset oplag , som bliver distribueret af de store distributionsvirksomheder i mediernes verden , og hvis vi tillader , at de f , der findes nu , forsvinder fra hylderne , s bliver det en trist historie .
Jeg deler derfor Rdets formands synspunkt vedrrende disse sprgsml .
<P>
Sandheden er , at fusioner og overtagelser giver distributrerne og bladudgiverne en kolossal magt , hvilket indebrer , at disse to karteller sammen kan f tidsskrifter og aviser fjernet fra hylderne , hvis det passer dem .
Man vil nok srge for andre tidsskrifter , ssom pornoblade og andre former for obskn litteratur - og jeg tnker bde p politisk obskn litteratur og obsknitet i henseende til den menneskelige anstndighed - men man vil hindre distributionen af politiske tidsskrifter , som regnes for fornuftige i ethvert civiliseret samfund .
S det , vi sprger om , er , hvilken indsats Rdet har mulighed for at gre i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg kan uden nogen vanskelighed erklre mig enig i det krav , som stilles af det rede parlamentsmedlem , men jeg vil dog understrege , at det i medfr af traktatens artikel 155 tilkommer Kommissionen at overvge gennemfrelsen af bestemmelserne i traktaten og de bestemmelser , som trffes af institutionerne med hjemmel i denne .
Fra dette synspunkt er det Kommissionen , og ikke Rdet , der skal overvge de eksisterende regler , herunder reglerne vedrrende oplysningsvirksomhed , og i alle tilflde er det Kommissionen , der skal fremstte forslag .
Rdet kan for sit vedkommende kun erklre sig enigt i det af det rede parlamentsmedlem fremsatte krav og se frem til , at Kommissionen fremstter forslagene .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 5 .
<P>
Sprgsml nr . 6 af Theonas ( H-0407 / 96 ) :
<P>
Om : Spndingen i Kosovo
<P>
Albansksprogede grupperingers bombninger for nylig i forstder til Pristina og sammenstdene i det nordstlige Bosnien mellem muslimer og serbiske bosniere har frt til en genopflamning af flelserne i disse konflikters arnesteder og har dermed givet anledning til en velbegrundet frygt for , at de katastrofale begivenheder i omrdet skal gentage sig .
Den spndte situation i Kosovo bringer p ny frygten efter indgelsen af Dayton-aftalen i hu , idet denne aftales mange uklare punkter og dens omfattende territoriale og forfatningsmssige mangler har gjort dens overholdelse usikker og set tvivl om dens bidrag til en faktisk og stabil fred i omrdet .
<P>
Agter Rdet at tage initiativ til tilbagetrkning af alle fremmede tropper fra omrdet , sdan at befolkningerne kan lse deres stridigheder med fredelige midler og p retfrdige vilkr under sdanne betingelser , at de str p lige fod , og uden fremmed indgriben , for p denne mde at undg , at konflikterne blusser op og nye arnesteder skabes ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Fassino">
Dette er et meget mtleligt emne af stor betydning .
Vi ved alle , at der i Kosovo-regionen i revis har fandtes et ulst problem vedrrende beskyttelsen af rettighederne for den albanske befolkning , der lever i denne region , og som endda udgr flertallet i den .
Nu vil jeg ikke indlede en almindelig drftelse , idet jeg naturligvis vil holde mig til sprgsmlet .
Den rede sprger henviser udtrykkeligt til Dayton-aftalen .
Vel , jeg vil - og jeg ved ikke , om det er med rette eller ej men gr ud fra at det er det - understrege , at Dayton-aftalen vedrrer genoprettelsen af freden i Bosnien-Herzegovina , og at situationen i Kosovo og andre mulige arnesteder for kriser i regionen ikke direkte er omhandlet i og reguleret ved Daytonog Paris-aftalerne .
<P>
Det er dog klart for alle og har dog stet alle , der har undertegnet fredsaftalen i Dayton , og alle her i salen klart , at stabilitet og fred i Balkan ikke blot afhnger af fuld overholdelse af det , der er blevet sagt og underskrevet i Dayton , men ogs af en politik , som er egnet til at sikre alle de etniske , religise og nationale samfund i Balkan-omrdet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Kosovo i lngere tid har vret et arnested .
Europa-Parlamentet og de skiftende formandskaber har ikke undladt meget ofte at give udtryk for bekymring vedrrende den situation , der var opstet , eller var ved at opst i Kosovo , de talrige episoder , der gav anledning til spndinger og til tider ben undertrykkelse af den albanske befolkning .
I denne henseende gentager jeg her , hvad der ved mange tidligere lejligheder er blevet fastslet af Rdet , og hvad der ogs svarer til talrige meningstilkendegivelser fra EuropaParlamentet , nemlig kravet til Forbundsrepublikken Jugoslavien om at handle i overensstemmelse med de folkeretlige principper , der er fastlagt ved Paris-overenskomsten og de internationale overenskomster om mindretallenes rettigheder i samfundene til fuld beskyttelse og overholdelse af de rettigheder , der tilkommer albanerne i Kosovo .
<P>
Jeg erindrer endvidere om , at situationen i Kosovo ogs udtrykkeligt flges af arbejdsgruppen vedrrende mindretallene i det tidligere Jugoslavien med hr . Lutz som formand inden for den fredsmission , som i jeblikket ledes af den hje reprsentant for Det Europiske Rd , Carl Bildt .
Jeg erindrer om , at det i sin tid udtrykkeligt blev fastsat , at det var en betingelse for den gradvise forbedring af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Forbundsrepublikken Jugoslavien - jeg citerer ordret - at der skulle herske  absolut respekt for menneskerettighederne , mindretallenes rettigheder , alle flygtninges og fordrevnes ret til at vende tilbage samt at der tilkendtes Kosovo ret til selvstyre inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien  .
Endnu under det besg , som kommissionsformand Santer og rdsformand Dini aflagde hovedstderne i strste stater i omrdet den 7. og 8. juni , undlod man ikke at foreholde myndighederne i Belgrad problemets mtlelige karakter , og at de skulle overholde den regel , om man vil , at forbindelserne med Den Europiske Union skulle forbedres .
Dette omtaltes ogs p den internationale konference i Firenze for nogle dage siden , og formandskabet er forpligtet til i indforstelse og samarbejde med Unionens andre organer at virke for , at rettighederne for albanerne i Kosovo respekteres , og at man nr frem til en lsning af problemet , der sikrer overholdelsen af mindretallenes rettigheder og beskyttelsen af den enkeltes og de kollektive rettigheder for dem , der bor i dette omrde .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Jeg takker formanden for hans svar , som i hvert fald var langt .
Jeg vil imidlertid gre opmrksom p , at Dayton-aftalen ikke kan lse Kosovo-problemet ; men jeg tror , at den nd , der ligger til grund for den , kan pvirke den situation , som er ved at opst i Kosovo , i betragtning af de seneste begivenheder i selve Albanien , den mde , hvorp den albanske regering hndterer situationen i omrdet , og den fjendtlighed , der generelt udvises over for serberne .
Mske burde det understreges , at mindretallenes rettigheder ogs omfatter den serbiske befolkning i Kosovo . Hver gang den udsttes for terrorhandlinger , tilkendegiver vi nemlig ikke med et eneste ord vor sympati med disse ofre for terrorhandlinger i Kosovo .
<P>
Jeg mener derfor , vi br vre forsigtige , og at Den Europiske Union p grundlag af nden i Dayton-aftalen br bidrage til at hindre , at der skabes nye arnesteder i Kosovo , som vil flytte krigen lngere sydp p Balkan .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg er enig i de betragtninger , der er blevet fremsat det er - som jeg ogs selv har sagt - at gennemfrelsen af Dayton-aftalerne , selvom tilfldet Kosovo ikke er nvnt udtrykkeligt i disse , krver en videre ramme af stabilitet , hvilket betyder , at man ogs skal arbejde for en lsning af Kosovo-problemet .
<P>
Jeg er enig i denne vurdering og gentager , at formandskabet har pligt til at handle i alle instanser for at fremme denne lsning .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. statssekretr , frst vil jeg gerne takke Dem for Deres klare svar .
Men i forbindelse med Kosovo vil jeg gerne komme med en bemrkning .
De lste her srdeles vellydende erklringer op for os , hvori det krves , at man omsider overholder menneskerettighederne .
Men vi har et trovrdighedsproblem , for vi har truet med alt muligt , men aldrig rigtig gjort alvor af det !
<P>
Mener De ikke , hr. statssekretr , at det nu var p tide at statuere et reelt eksempel i Kosovo , nemlig her trovrdigt g ind for det albanske flertals selvbestemmelsesret eller i det mindste for beskyttelsen af det , for at i det mindste Den Europiske Union for alvor gr ind for noget ?
Vi afgiver p den ene side erklringer , p den anden side lempes sanktionerne mere og mere , og serbernes chikanerier fortstter .
De griner jo bare ad os !
<P>
Hr. statssekretr , det ville da vre af afgrende betydning , at vi omsider blev trovrdige .
Mener De ikke , at dette ville vre en god anledning ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg er enig med Dem , og jeg tror at det er rigtigt at problemet naturligvis bestr i , hvorledes det skal ske p den mest effektive mde .
Der er ingen tvivl om , at der skal udfoldes et mlrettet og klart virke over for Belgrad med henblik p klart at tilkendegive det internationale samfunds bekymring for og utilfredshed med albanernes jeblikkelige situation i Kosovo , og der er heller ikke tvivl om , at man ikke kan begrnse sig til denne erklring , men at man tillige m handle sledes , at handling kommer til at flge p ord , og at der sker noget politisk , som ndrer situationen .
<P>
Det drejer sig om at gre dette s effektivt som muligt .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at komplikationerne og vanskelighederne ved at gre dette til beskyttelse af albanerne i Kosovo er blevet vanskeliggjort af krigen i Bosnien og hele det tidligere Jugoslavien i de sidste fire r .
Det er nemlig klart , at rammerne for spndinger , konflikter og ben krig i hele dette omrde har gjort alting mere indviklet og vanskeligt og flgelig bestemt ej heller forenklet problemet vedrrende Kosovo og de albanere , som lever dr .
<P>
I alle tilflde er jeg enig med Dem , og formandskabet er forpligtet til at handle for og arbejde p , at dette problem angribes trovrdigt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , sammenbruddet i Jugoslavien udlstes jo i Kosovo , da en million serbere marcherede op i 1989 og da selvstndigheden ophvedes .
Hvorfor er Kosovo s trdt i baggrunden ?
Fordi Kosovo-albanerne , som for vrigt ikke er et mindretal , men flertallet i Kosovo , ikke brugte magt og bevidst valgte ikke at gre det .
<P>
Jeg ser en farlig udvikling .
Hvis man nemlig straffer dette flertal , det albanske flertal , fordi de valgte ikke at bruge magt , vil det blive et magtens budskab for dette omrde .
Derfor er jeg af den mening , at vi har brug for en Kosovo-konference , idet man har beget den fejl at undlade at gre Kosovo til betingelsen for at ville anerkende resten af Jugoslavien .
Desuden tror jeg , at man dr skal holde valg under tilstedevrelse af internationale observatrer .
Jeg anser det for srdeles ndvendigt , at man griber ind her , fr der kommer en katastrofe .
Det har man hidtil kun gjort i t tilflde i dette omrde , nemlig i Makedonien , og dr hjalp det .
Man br virkelig trffe forebyggende foranstaltninger , ellers vil der blive brugt magt dr , og det bliver i stor udstrkning , som en steppebrand .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Det er helt sandt , at begivenhederne i Balkan i de sidste r har haft deres oprindelige udspring i Kosovo og med undertrykkelsen af Kosovo og afskaffelse af selvstyret i dette Vojvodina , som indledte krisen i det tidligere Jugoslavien .
Der er flgelig ikke tvivl om , at dette arnested for konflikter ikke er marginalt , og at det naturligvis ikke blot er affdt af begivenhederne i de sidste r , men tvrtimod et arnested , som har eksisteret i lange tider .
Vi er fuldt bekendt med 1900-tallets historie .
Albanernes og Kosovos problemer har gentagne gange givet grund til konflikter og spndinger .
<P>
Alt dette forekommer mig yderligere at krve og udfre et virke for opnelse af en politisk lsning p problemet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 7 .
<P>
Sprgsml nr . 8 af Lomas ( H-0410 / 96 ) :
<P>
Om : Huseyin Kokus dd
<P>
Vil Rdet anmode de kompetente tyrkiske myndigheder om oplysninger om Huseyin Kokus ddsfald ?
Siden hans arrestation i Elbiston den 20. oktober 1994 hrte man ikke noget fra fangen , fr den 27. april 1995 , da politiet meddelte hans kone , at man havde fundet hans lig .
Hans kone og familie har aldrig fet flere oplysninger .
<SPEAKER ID=191 NAME="Fassino">
Mit svar p dette sprgsml falder i to dele .
Dels har Rdet kun f og utilstrkkelige oplysninger om dette srlige tilflde , og dels bekrfter denne sag og tillige de vanskeligheder , formandskabet er stdt p , med hensyn til at f oplysninger til sin bedmmelse efter min opfattelse den skrbelige karakter af situationen i Tyrkiet og ndvendigheden af at formandskabet og mere generelt Den Europiske Union handler over for den tyrkiske regering med krav under udvelse af alle former for pression om , at menneskerettighederne , de fundamentale demokratiske rettigheder , de fundamentale rettigheder og principper for retsstaten , der glder for livet i Unionen , respekteres , og at de er en afgrende forudstning for , at et land kan tilhre Unionen og , som det er tilfldet for Tyrkiets vedkommende , opretholde privilegerede forbindelser med denne , idet der mellem Tyrkiet og Den Europiske Union er underskrevet en aftale om en toldunion .
<P>
Jeg erindrer desuden om , at dette kriterium , nemlig kriteriet om fuld retsstatsprincipperne hos alle , der enten er medlemmer af Den Europiske Union , eller med hvem denne etablerer samarbejds- eller associeringsaftaler , er blevet gentaget p konferencen i Barcelona , gentaget i den afsluttende erklring p middelhavsforumet i Ravello og gentaget adskillige gange ved de kontakter og mder , der er afholdt mellem Den Europiske Union og dens organer og de tyrkiske myndigheder .
Selvom man tager til efterretning , at den pression , som Den Europiske Union og det internationale samfund har udvet , har vist visse resultater , som f.eks. delvise forfatningsndringer i retning af en mere klar respekt for de grundlggende frihedsrettigheder og demokratiske principper , finder vi fortsat , at vi m vre p vagt , og formandskabet er fortsat tro over for sin forpligtelse til at fortstte sit virke for overvgning og pression over for Tyrkiet og alle andre lande , der krnker menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Jeg er overbevist om , at Rdet vil kunne stte sig ind i den desperation , den myrdedes familie fler .
Jeg tror ikke , at de ville bruge udtrykket  flsomt  , som Rdet anvendte .
Den sidste gang , de s ham i live , var han i politiets varetgt .
Nu ved vi jo desvrre , at det kun alt for ofte sker i Tyrkiet , at politiet og militret myrder borgere i landet .
<P>
Men blot fordmmelse i generelle vendinger - som jo er en ndvendig reaktion - er faktisk ikke nok .
Jeg vil bede Rdet om at anmode den tyrkiske regering - specielt da vi jo nu har indget denne toldunion , som efter det , vi fik at vide , ville forbedre menneskerettighedssituationen i Tyrkiet - om at foranledige , at der bliver gennemfrt en ordentlig undersgelse af , hvordan en mand kan d , mens han er i politiets varetgt , hvorefter hans lig bliver overgivet til familien seks mneder senere , idet man fortller , at det er blevet fundet i en eller anden skov , og at politiet havde ikke noget med det at gre .
Det er bare s benlyst usandsynligt .
Jeg vil bede Rdet om at lgge sig i selen for at f opklaret denne konkrete sag , og ikke blot komme med nogle generelle , fordmmende udtalelser .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg accepterer uden videre anmodningen om at anstille en srlig undersgelse af dette tilflde , og jeg enig med det rede parlamentsmedlem i , at underskrivelsen af traktaten om toldunionen med Tyrkiet ikke blot ikke fritager Europa fra at vre p vagt , men tvrtimod til at vre endnu mere agtpgivende .
<P>
Jeg har allerede haft lejlighed til at tale om problemet fr , men jeg vil anvende endnu et minut p at give udtryk for min overbevisning , nemlig at Den Europiske Union ved underskrivelsen af aftalen om toldunionen med Tyrkiet efter en meget lang og kompleks debat , hvori Europa-Parlamentet har deltaget meget aktivt , med stillingtagen til talrige punkter , ikke har gjort dette , fordi Unionen havde konstateret , at alle problemer vedrrende rettigheder og demokrati i Tyrkiet var lst , men tvrtimod netop med den modsatte begrundelse idet den vel var helt klar over , at der fandtes problemer med rettigheder og demokrati i Tyrkiet , men fandt , at det bedste middel til pvirke landet til at lse disse problemer positivt og overvinde de begrnsninger og de selvmodsigende forhold , der endnu findes p det demokratiske omrde og vedrrende rettighederne , var et strkt udgangspunkt for Europa .
For at sige det klarere : Nr der er problemer med demokrati og rettigheder , som ikke er lst i forhold til et land , kan man vlge to strategier af modsat karakter , som begge er legitime og begrundede , nemlig en , der uddyber den politiske og konomiske og alle andre former for isolation , og en , der i stedet for bevirker en form for demokratisk kontaminering og befstelse af de forpligtelser , som landet skal yde til gengld .
<P>
Den Europiske Union har over for Tyrkiet valgt ikke en isolationspolitik , der mske ikke havde vret effektiv , men en linje med demokratisk kontaminering og befstigelse i hb om , at Tyrkiet , dersom det integreres i Europa yderligere vil tilnrme sig dette og s meget mere vil tilskyndes til at indfre europiske standarder p de demokratiske rettigheders omrde .
Dette er naturligvis ikke blot et hb , det er et ml , som Den Europiske Union handler for under anvendelse af alle de forndne former for pression .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , hvad sprgeren bringer p bane er blot t eksempel p situationen i Tyrkiet .
For ganske nylig blev der gennemfrt en Habitat-konference i Tyrkiet , hvor det ogs blev vist , hvilke metoder politiet benytter over for kurdiske og tyrkiske borgere .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om Rdet ikke drager nogle konklusioner af den vurdering , som hr . Fassino siger det foretog i forbindelse med toldunionsaftalen med Tyrkiet .
Denne vurdering gik jo , som De sagde , ud p , at det var bedst at indg aftalen med Tyrkiet og derefter pvirke landet ad den vej .
Nu er der get et antal mneder .
Har nogen af os , og har nogen i Rdet , set nogen forbedring , nr det glder menneskerettigheder , demokrati og ytringsfrihed ?
Jeg har ikke set nogen .
<P>
Afslutningsvis vil gerne stille flgende sprgsml : Hvis der ikke sker en forbedring - sdan som Parlamentet og EU krvede som betingelse for at indg toldunionsaftalen med Tyrkiet - er Rdet s parat til at annullere aftalen ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg tror ikke , at det er denne fortolkning , man skal anlgge af mine tanker , og jeg tror ikke , at dette er , hvad Den Europiske Union vil .
Jeg mener ikke , at rsonnementet br vre af rent retlig karakter , og at der fra et retligt synspunkt er tale om fortolkning af suspensive betingelser , men at der m anlgges en politisk vurdering .
I det jeblik , hvor Europa , jeg gentager , efter en meget brydsom debat valgte at underskrive aftalen om toldunionen med Tyrkiet , har gjort dette i den overbevisning , at en hj grad af involvering af Tyrkiet i Den Europiske Unions liv og en strkere tilknytning af Tyrkiet til Europa , kunne pvirke landet til at indfre europiske standarder , frst og fremmest med hensyn til demokratiske rettigheder og menneskerettigheder .
Nr man har anlagt denne vurdering , er det klart , at Den Europiske Union fler sig forpligtet til at handle p alle mder og med alle pressions- og overtalelsesmidler for at pvirke den tyrkiske regering til at handle efter en mere udbygget demokratisk udviklingslinje .
Hvis vi senere mdes med fuldstndig ligegyldighed , vil de vurderinger og betragtninger , det rede parlamentsmedlem har givet udtryk for , naturligvis blive anlagt , men i jeblikket finder jeg at vi endnu er i en fase , hvor der handles positivt for at opn de garantier af den tyrkiske regering , som hidtil ikke er opnet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg forstr , at De ngter mig ret til at stille et tillgssprgsml til Rdet p baggrund af det sprgsml , som hr . Lomas stillede , fordi jeg tidligere har stillet et tillgssprgsml til et andet sprgsml til Rdet .
Der er ikke noget i forretningsordenen , som hindrer mig i det .
Denne beslutning er baseret p en fortolkning af det , der str i forretningsordenen , en fortolkning som det personale , der sidder til venstre for Dem , str for .
<P>
Hr. formand , det er forkert .
Jeg vil derfor bede Dem om at henvise dette sprgsml til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , for det , De siger , er , at det er i orden , at nogle medlemmer kommer her og stiller deres egne sprgsml og s tager afsted , mens vi andre - som er interesserede i en rkke forskellige emner - ikke har ret til at stille et tillgssprgsml , som har interesse for det medlem , som oprindeligt stillede sprgsmlet .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Forretningsordenen er meget streng p dette punkt .
Jeg vil efterkomme hr . Falconers anmodning om at henstille til Udvalget for Forretningsordenen at ndre den .
Der er dog tale om en mulighed , som er givet under et - dvs. samlet - for at kunne stille sprgsml .
De har allerede stillet t , og jeg m derfor ngte Dem ordet , ikke blot af hensyn til forretningsordenen , men fordi der er stillet mange sprgsml af kolleger , som har skrevet dem for lang tid siden , og som desvrre ikke vil kunne f svar , fordi de tilstedevrende tager tiden fra dem , der har stillet sprgsmlene . Men , hr .
Falconer , jeg vil forelgge sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen .
Vi m imidlertid nu g over til det nste sprgsml .
<P>
Sprgsml nr . 9 af Kranidiotis ( H-0415 / 96 ) :
<P>
Om : Di Robertos rapport om Cypern
<P>
Det italienske formandskab havde i januar udpeget ambassadr di Roberto som sin srlige reprsentant i forbindelse med Cypern-sprgsmlet .
<P>
Di Roberto besgte de berrte parter , lyttede til deres synspunkter og aflagde i april rapport herom til Rdet .
<P>
Kan Rdet give nrmere oplysninger om di Robertos beretning , og hvordan den blev modtaget af de berrte parter , Rdets seneste mder og drftelser med parterne samt de overvejelser , der gres om at fortstte og hjne Rdets indsats i lyset af Irlands overtagelse af formandskabet ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Fassino">
Ogs dette er en politisk sag af srlig mtlelig karakter .
Vi ved alle , at Cypern-problemet har eksisteret i en lang rrkke , og at Den Europiske Union i mange r under sine forskellige formandskaber har ivrksat mglingsforsg for at n frem til en lsning , i vrigt mglingsforsg , der ikke blot er blevet gjort alene af Den Europiske Union , men tillige af FN , forskellige regeringer , herunder navnlig USA ' s .
<P>
Ambassadr Di Roberto har for det italienske formandskab udfrt talrige missioner p Cypern og de strste hovedstder i Den Europiske Union og tillige holdt sig i kontakt med de vsentligste regeringer , herunder USA ' s , der er interesseret i lsningen af denne krise .
<P>
Man anmoder om en redegrelse vedrrende denne sag , og jeg vil derfor , omend kortfattet , redegre for alt det arbejde , som hidtil er udfrt af ambassadr Di Roberto , og som vil blive fortsat under det kommende formandskab , ikke lngere af ambassadr Di Roberto men af en srlig reprsentant for det irske formandskab , som allerede er udpeget .
Ambassadr Di Roberto har opnet flgende resultater : for s vidt angr sikkerheden er dette aspekt blevet anset for vsentligt og prioriteret af begge parter , og de tyrkiske cyprioter har fastholdt deres stilling med hensyn til gyldigheden af den sikkerhedstraktat , der i sin tid blev underskrevet , mens prsident Cleribes til tider har vist benhed og beredvillighed i forbindelse med sprgsmlet om afmilitarisering under tilstedevrelse af en multinational styrke .
<P>
For s vidt angr institutionerne str retningslinjerne i FN ' s beslutning fast . I denne krves oprettelse af en fderation med t enkelt borgerskab p grundlag af princippet om opretholdelse af to zoner , to samfund og politisk ligestilling af de to parter .
Bestrbelserne for at gennemfre dette , som principielt accepteres af begge parter , har dog endnu ikke bret mrkbare frugter . Der hersker dels frygt for , at man kommer frem til en eller anden form for anerkendelse af tyrkisk-cypriotiske identitet , og p den anden side frygt for , at en forenet  ikke giver de tyrkiske cyprioter tilstrkkelige garantier .
<P>
Prsident Cleribes har nvnt en overgangsperiode for gennemfrelsen af den frie bevgelighed for alle cypriotiske borgere p den genforenede  , og der skal ligeledes ske uddybelse af et andet forslag , der er fremsat af de tyrkiske cyprioter , om en kantonstruktur for en .
<P>
Hvad angr genoptagelsen af dialogen mellem de to samfund har den tyrkisk-cypriotiske leder trods mange vanskeligheder for nylig p ny bekrftet , at man er rede til at genoptage dialogen mellem institutionerne uden at stille betingelser .
For s vidt angr Tyrkiets indstilling til Den Europiske Unions rolle p Cypern er man i Ankara traditionelt ikke gunstigt indstillet over for et virke fra Unionens side , men man skimter dog en mulighed for , at Ankara vil tillgge Unionen en rolle som formidler .
<P>
Af meget stor og afgrende betydning for en hvilken som helst lsning er fortsat en koordinering mellem Den Europiske Union og USA . For s vidt angr fortsttelsen af ambassadr Di Robertos virke har det irske formandskab , som jeg lige har nvnt , efter hvad vi har fet oplyst , til hensigt at fortstte med sin egen reprsentant med funktion som mgler , og der er ogs allerede udpeget en irsk diplomat .
Det er klart , at det irske formandskab skal fortstte det virke , der er udfoldet af det italienske formandskab i de sidste seks mneder , og handle i nr kontakt med trojkaen for at finde frem til alle de muligheder for en lsning , der mtte findes .
Jeg erindrer tillige om , at en positiv , omend indirekte medvirken til en lsning af dette sprgsml , som dog ikke synes mig at st for dren , kan flge af gennemfrelsen af de aktiviteter , der er fastlagt i det EuroMiddelhavspartnerskab , der blev besluttet i Barcelona .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Jeg vil gerne takke formanden for hans svar .
Jeg er desvrre ndt til at sige , at resultaterne af Di Robertos mission ikke blev , som vi havde forventet .
Jeg forstr de problemer , som bde det italienske formandskab og Di Roberto selv har haft , og at de p trods af deres gode hensigter ikke havde held med deres arbejde p grund af andre medlemsstaters reaktioner og initiativer , som i sidste instans undergravede det italienske formandskabs eget initiativ .
Men det glder mig , at det irske formandskab vil fre dette initiativ videre .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne bemrke flgende , som ogs glder som et sprgsml : Som bekendt mener EuropaParlamentet - sdan som det ogs kommer til udtryk i en beslutning - at Den Europiske Union br tage et globalt initiativ til lsning af det cypriotiske sprgsml , et initiativ i form af en flles aktion , og ikke blot formandskabet , der sender en reprsentant ud for at overvge situationen .
Vi mener , at tiden er inde til , at Den Europiske Union ptager sig sit ansvar og skrider til vedtagelsen af en flles aktion , der ikke blot omfatter en koordinator for det cypriotiske sprgsml , men ogs ideer til samarbejdsprogrammer for grsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter og - hvorfor ikke - et forslag til lsning af det cypriotiske problem , der bygger dels p FN ' s resolutioner , dels p EF ' s retsorden , eftersom Cypern er p vej mod optagelse i Den Europiske Union .
Som aftalt vil det deltage i den nste udvidelse , og forhandlingerne herom vil blive indledt seks mneder efter regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Jeg kan naturligvis kun erklre mig enig i anmodningen om at fremme et mere effektivt og mere vidtfavnende initiativ , og det vil naturligvis komme til at phvile den irske regering at konstatere , om det er muligt at ivrkstte et sdant .
M det vre tilladt mig at fremstte en betragtning , som glder denne svel denne sag som enhver anden konfliktsituation . I dette tilflde , eller i hvert fald i denne fase , str vi ikke over for en blodig konflikt , men en politisk konflikt , selvom den tidligere har vret blodig .
<P>
En mglingsaktion er effektiv for s vidt deltagerne i konflikten i et vist omfang er rede til at indg forlig , men det skal siges klart , at freden aldrig er noget , der kommer udefra , den skal komme indefra , og hvis de krigsfrende ikke lader sig overbevise om , at det er bedst at slutte fred , hrer krigen ikke op .
Og dette glder enhver form for konflikt .
Det er flgelig rigtigt p enhver mde at sge at gennemfre en mglingsaktion og et indgreb fra det internationale samfunds side , og ve det internationale samfund , der ser passivt til eller indtager en afventende holdning .
Jeg er helt enig i det rede grske parlamentsmedlems anmodning om , at der sges gjort fremskridt inden for Den Europiske Unions initiativ , men jeg understreger , at mglingsaktionen p Cypern som i s mange andre situationer har mttet tage hensyn til en vedvarende , rodfstet og ringe beredvillighed hos parterne til at lytte til og acceptere de mglingsforslag , som blev fremsat af mglerne .
Vi hber , at situationen vil bedre sig i fremtiden .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Ogs jeg vil gerne takke formanden .
<P>
Jeg vil gerne sige , at ogs Parlamentet s positivt p udpegelsen af Di Roberto som mgler og formandskabets reprsentant , der havde til opgave at hjlpe med lsningen af det cypriotiske problem .
Og jeg finder det lige s positivt , at denne taktik vil blive viderefrt af det irske formandskab .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sprge formanden , om Di Robertos intervention har givet noget resultat , som det irske formandskabs nye mgler kan bygge videre p i sit arbejde .
<P>
Og en anden ting . Mens Di Roberto var udpeget som mgler , kom de bekendte udtalelser fra Denktash om de savnede grskcyprioters skbne p Cypern .
Har Di Roberto beskftiget sig med dette sprgsml , og hvad indeholder hans rapport herom , hvis der findes en sdan ?
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Ambassadr Di Roberto har naturligvis bemrket en lang rkke forhold af betydning for vurderingen og erkendelsen , som er samlet i en rapport , der er blevet forelagt p et rdsmde om almindelige anliggender , og forelagt COREPER i ajourfrt form .
De 15 unionslande er i vrigt i besiddelse af alle oplysninger , der er ndvendige for vurderingen , og af disse fremgr de resultater , p grundlag af hvilke det irske formandskab vil starte under opflgningen af mglingsaktionen , herunder problemet om de forsvundne .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Jeg nsker blot , at Europa-Parlamentet skal vide , at jeg bliver her netop med dette forml .
Med Deres absurde afgrelse p baggrund af det absurde rd , De fik fra det personale , De har ved Deres side - som jo ellers er pne og venlige mennesker - har De ngtet reprsentanter for EuropaParlamentet muligheden for at stille et nyt tillgssprgsml .
Jeg hber , at det er blevet frt til protokol .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Vieira ( H-0418 / 96 ) :
<P>
Om : POSEIMA
<P>
POSEIMA er et program af stor betydning for de autonome regioner , Madeira og Azorerne .
Det indeholder forskellige foranstaltninger til fordel for landbrug , fiskeri , industri , energi , forbrug , milj og beskatning m.m .
<P>
Der er grund til at forvente , at Kommissionen vil sge at lade programmet fortstte , idet der i planerne generelt ikke nvnes nogen frist for dets udlb .
Der er dog i visse tilflde nvnt nogle perioder for ydelse af sttte ssom for eksempel i forbindelse med de yderligere omkostninger for stransport af olieprodukter .
<P>
Det ville dog ogs vre formlstjenligt at lade andre produkter , der har stor betydning for disse afsidesliggende regioners konomi , ssom gdning til landbruget , byggemateriel ( cement , tr , tegl , glas m.m. ) foderstofkomponenter og andre , som endnu ikke er taget op til overvejelse , indg i POSEIMA .
<P>
Agter Rdet at forbedre POSEIMAs effektivitet , idet den sttter de yderligere omkostninger i forbindelse med transport af olieprodukter , forlnger sttteperioden for andre produkter og optager yderligere produkter ( se ovennvnte ) , der er ndvendige for konomien , i programmet ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Fassino">
Rdet er naturligvis af den samme opfattelse , som er kommet til udtryk i sprgsmlet , vedrrende nytten af POSEIMA-programmet , der blev vedtaget i 1991 med henblik p at rde bod , at Madeira og Azorerne er afsides beliggende er .
Men vi m dog som det allerede er sket i andre tilflde , fremhve , at det tilkommer Kommissionen at fremstte forslag p omrdet , og at den hidtil ikke har forelagt Kommissionen noget forslag om at forlnge fristerne eller udstrkke de eksisterende forholdsregler til at omfatte andre produkter end dem , der er omhandlet i de gldende regler . Fra et almemt synspunkt er der flgelig intet til hinder for at efterkomme de anmodninger , der er tale om i hr .
Vieiras sprgsml . Problemet er , at disse anmodninger skal flges af Kommissionen , og at de som sdanne skal fremsttes i form af et forslag , der forelgges Rdet , hvilket endnu ikke er sket .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , jeg takker for Rdets redegrelse , men det undrer mig , at Kommissionen endnu ikke har meddelt Rdet , at sttteperioden for de yderligere omkostninger i forbindelse med transport af olieprodukter udlb i 1994 .
Jeg anmoder Rdet om at oplyse , om det agter at lade dette program fortstte ogs efter 1999 , eller om der er gjort indsigelser mod en forlngelse af dette program , der som sagt er af stor betydning for de afsidesliggende regioner , Madeira og Azorerne .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Det kan forekomme mrkvrdigt , at Kommissionen endnu ikke har fremsat forslag , men sledes forholder det sig , og jeg kan ikke sige det p anden mde , end at Kommissionen ikke har fremsat forslag om det sprgsml , De har rejst .
Dersom Kommissionen fremstter forslag og tillige begrunder dem , er der principielt intet til hinder for , at Rdet behandler dem positivt og accepterer dem .
Men det tilkommer ikke Rdet hverken at fremstte forslagene eller begrunde dem .
Dette hrer under Kommissionen , men jeg er i vrigt enig med Dem i , at det er ndvendigt at henvende sig til Kommissionen .
<P>
Jeg skal tillige sige noget andet , nemlig at Europa-Parlamentet , nr der opstr sager som denne - og der har allerede vret andre - m siges at have mange flere pressionsmidler end Rdet med henblik p fremsttelse af forslag .
Jeg siger dette , fordi Europa-Parlamentets manglende befjelser er et emne , der gr igen , og der er ikke tvivl om , at det har utilstrkkelige befjelser , og alle her i salen ved , at det italienske formandskab p regeringskonferencen har kmpet og fortsat kmper for gede befjelser til Parlamentet , men det str utvivlsomt i dets magt at udve politisk pression p Kommissionen , srlig med henblik p fremsttelse af bestemte forslag , hvilket kan gres af Parlamentet og de enkelte parlamentsmedlemmer , og det ville mske vre umagen vrd at benytte disse muligheder p mere beslutsom vis .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Jeg afbryder forhandlingen om sprgsmlene . Men det phviler endnu hr .
Fassino at give hr . Falconer svar p et sprgsml , der str bent fra de foregende forhandlinger .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Fassino">
Kontorerne er get i gang med at give mig alle muligheder for straks at give et svar , sledes som jeg havde lovet hr . Falconer .
Vi kan give hr . Falconer en skriftlig redegrelse , som formentlig vil vre mere njagtig og udtmmende end , hvad jeg kan give mundtligt her ved at improvisere .
Jeg mener , at denne redegrelse behandler alle de nskede forhold af betydning for vurderingen , og dersom hr .
Falconer ikke er tilfreds hermed , kan vi vende tilbage til emnet i den flgende sprgetid .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Vi har sledes ogs stillet hr . Falconer tilfreds .
<P>
Jeg siger hjertelig tak til rdsformanden for samarbejdet og den beredvillighed , han har lagt for dagen i de seneste mneder .
<P>
De sprgsml , som det ikke har vret muligt at besvare , vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Den Nordiske Pasunion , ES og Schengen-konventionen - Visby-topmdet
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hvis De ikke har nogen indvendinger , vil vi nu indlede vort mde .
Som De ved , er vi udsat for illoyal konkurrence fra en sportsbegivenhed - jeg hilser s meget desto mere rdsformandskabet - og vi har ogs en rigtig sommeraften , men vi har ligeledes et meget alvorligt arbejde foran os her .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0442 / 96 af O . Rehn m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Rdet og B40443 / 96 til Kommissionen om fri bevgelighed for personer i Den Nordiske Pasunion , Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde og Schengen-landene ; -B4-0449 / 96 af Cederschild m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Rdet og B4-0450 / 96 til Kommissionen om EU , Schengen-konventionen og Den Nordiske Pasunion ; -B4-0562 / 96 af Van Lancker for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen og B4-0563 / 96 til Rdet om fri bevgelighed for personer inden for ES , Den Nordiske Pasunion og Schengen ; -B4-0564 / 96 af Hautala m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Rdet og B4-0565 / 96 til Kommissionen om overensstemmelse mellem Den Nordiske Pasunion , Schengen-konventionen og EFtraktatens artikel 7 A ; -B4-0568 / 96 af Caccavale og Schaffner for Gruppen Union for Europa til Rdet og B4-0569 / 96 til Kommissionen om fri bevgelighed , Schengen-aftalerne og Den Nordiske Pasunion ; -B4-0570 / 96 af Pradier for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Rdet og B4-0664 / 96 til Kommissionen om fri bevgelighed i forbindelse med Den Europiske Union , de nordiske landes pasunion , Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde og Schengen-landene ; -B4-0667 / 96 af Krarup for Gruppen Nationernes Europa til Rdet og B4-0668 / 96 til Kommissionen om Den Nordiske Pasunion og Schengen ; -B4-0669 / 96 af Sjstedt for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Rdet om Schengen og Den Nordiske Pasunion ; -B4-0447 / 96 af Burenstam Linder og Martens for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Rdet og B4-0448 / 96 til Kommissionen om sterslandenes topmde den 3.-4. maj i Visby , Sverige ; -B4-0665 / 96 af Roth m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Rdet og B4-0666 / 96 til Kommissionen om konklusionerne fra stersstaternes topmde ; -B4-0670 / 96 af Krarup for Gruppen Nationernes Europa til Kommissionen om Visby-topmdet den 3. og 4. maj p Gotland ( Sverige ) .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FI" NAME="Olli Ilmari Rehn">
Fru formand , jeg er ked af , at dette finder sted samtidig med , at der foregr en vigtig begivenhed mellem Tyskland og Italien .
Jeg str da ogs her med bldende hjerte .
Jeg regner med , at debatten denne gang bliver meget kort .
<P>
Baggrunden for den mundtlige foresprgsel , der er til behandling i aften , er bekymringen for , at Rom-traktatens bestemmelser om den frie bevgelighed ikke reelt er blevet gennemfrt i Unionen .
Derfor vil Den Liberale Gruppe og hele Parlamentet have Kommissionen og Rdet til at oplyse , for det frste , hvilke foranstaltninger de vil ivrkstte for gradvis at f Schengen-aftalen ind under EU-traktaterne og Fllesskabets kompetence , og for det andet , hvilke foranstaltninger de vil trffe for at sikre bevarelsen af den nordiske pasunion , nr Danmark , Sverige og Finland , der er medlemmer af den , en gang med tiden tiltrder Schengen-aftalen .
<P>
Lsningen p sprgsmlene skal findes inden for to tidshorisonter .
Den nordiske pasunions fremtid skal sikres allerede i de nrmeste mneder under de forhandlinger , der skal fres mellem Schengen-landene og de fem nordiske lande .
I de nordiske lande , som ud over de tre EU-lande , Danmark , Sverige og Finland , bestr af Island og Norge , har der eksisteret pasfrihed siden 1954 mellem landene .
Man er ved at finde en pragmatisk og realistisk lsning p problemet .
Den islandske og norske regering har meddelt , at de er rede til at opfylde de nuvrende betingelser i Schengen-aftalen .
De har ret til at udtale sig om fremtidige beslutninger under Schengen-aftalen .
Man har selvflgelig ikke tnkt sig at give Island og Norge vetoret , men landene skal i fremtiden have mulighed for enten at acceptere Schengen-landenes afgrelser eller trde ud af Schengenaftalen .
Borgerne i de fem nordiske lande nsker at vre en del af et strre europisk omrde , der er fri for grnseformaliteter .
P den anden side vil det vre umuligt at skulle acceptere at opgive en pasunion , der har fungeret i rtier .
Det vil vre et stort tilbageskridt for den europiske integration , hvis der indfres grnsekontrol mellem de nordiske lande , hvor borgerne siden 50 ' erne har nydt godt af en pasfrihed , der lever op til Rom-traktatens principper .
Det har vi simpelthen ikke rd til .
<P>
P lngere sigt br mlet vre at bringe Schengen-aftalen ind under EU-traktaterne .
Kun p denne mde kan vi sikre , at den demokratiske beslutningstagning og Domstolens kontrol realiseres .
Den Liberale Gruppe betragter dette som en af de vigtigste mlstninger for den igangvrende regeringskonference .
Rdet og Kommissionen br faststte en klar tidsplan for opfyldelse af denne mlstning , for eksempel inden r 2000 .
Svaret vil vise , i hvor hj grad Rdet og Kommissionen er ved at skabe det Borgernes Europa , som denne sag frem for alt handler om .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , fri bevgelighed for personer er et af Unionens vigtigste ml .
Det er - ikke at forglemme - et traktatfstet ml , som samtlige medlemsstater har forpligtet sig til , herunder ogs dem , der nu taler imod fri bevgelighed , og dem , der handler imod den .
<P>
Schengen-samarbejdet er en srlsning , som p lngere sigt , for at kunne fungere tilfredsstillende , br integreres i EU og indg i fllesskabslovgivningen , prcis som vi i Parlamentet og Kommissionen nsker det .
Det samme glder i vrigt ogs s godt som alle andre konventioner p sjle 3-omrdet .
Alle ved , at der er behov for helt nye retlige lsninger , nye retlige mekanismer , for at lse mange af de problemer , som i dag reguleres af konventioner ; ydermere ratificeres disse ofte ikke og fr derfor ikke den tilsigtede virkning .
Derfor mislykkes vore kompensatoriske foranstaltninger , som i sig selv er en forudstning for fri bevgelighed .
<P>
Vi bliver i det mindste ndt til at finde lsninger p det allermest ndvendige : de ydre grnser og narkotikabekmpelsen .
Blokeringer i Rdet beror ofte p , at nogle medlemsstater nrer mistillid til andre staters evne til at trffe kloge politiske beslutninger .
Tilliden mangler ganske enkelt ; den m bygges op .
Hvad dette angr har det nordiske samarbejde givet udbytte p det praktiske plan .
Nordens politi- , told- og narkotikasamarbejde fungerer i hverdagen .
Vi stoler nemlig p hinanden .
Dette burde kunne overfres til EUplanet .
Selvom metoderne varierer , er mlene flles , eksempelvis at narkotikahandlere og terrorister ikke m have lov til at bevge sig frit over grnserne i Europa .
<P>
I Norden lukker vi ikke grnserne , selvom det andet land eventuelt frer en politik , som vi ingenlunde bryder os om .
Vi praktiserer tillid i stedet for mistillid .
Norden har haft pasfrihed i over 40 r - den m bevares .
Norden er foregangsmand og forbillede for EU i denne henseende .
Vi har faktisk opfyldt de ml , som EU str for p omrdet , og derfor er det logisk , at Norden er med i den fortsatte udvikling .
<P>
Det glder om at binde Europa sammen , ikke om at splitte det , og derfor skal bndene gres strkere .
Unionen skal udvides , ikke blot mod st , men ogs mod nord og syd .
Det er ensbetydende med styrkede bnd til demokratiske , markedskonomiske lande omkring os .
Unionen m ikke skrumpe ind .
Vore holdninger m spredes .
<P>
Der er en rkke tekniske og praktiske problemer , bl.a. med hensyn til fly og bagage .
Jeg tror , Sverige kan vre behjlpelig i den forbindelse .
Mske kan en del af rejserne g gennem Sverige , da vi faktisk har lst disse problemer .
Det er ikke den tekniske lsning af de enkelte detaljer , der er det vsentlige , om end Parlamentet m informeres bedre om , hvordan de lses .
Det vsentlige er , at disse nye lande indpasses i et fungerende retssystem , hvor Domstolen og Parlamentet har en kontrollerende funktion .
Kort sagt : Island og Norge skal vre med .
<P>
Jeg tvivler ikke et sekund p , at Kommissionen er i stand til at tage initiativet p dette omrde .
Men vil Rdet vre i stand til at leve op til europiske , demokratiske holdninger ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , Europa-Parlamentet benytter enhver lejlighed til at beklage , at den frie bevgelighed for personer , som dog er en traktatfstet forpligtelse , der burde have vret en realitet allerede den 1. januar 1993 , stadig er et ddt bogstav .
P grund af visse landes blokering er der ganske vist fri bevgelighed for kapital inden for Unionen , men ikke for personer .
Ofte sger man tilflugt i sofismer for at skjule mangelen p politisk vilje til at gennemfre den frie bevgelighed .
Vi er naturligvis udmrket klar over , at der er brug for internationalt samarbejde med hensyn til sikkerhed , svindel og bekmpelse af kriminalitet .
I verden , som den ser ud i dag , kan medlemsstater , kan nationale medlemsstater naturligvis ikke st inde for sikkerheden .
Men kriminelle , kre kolleger , kan heller ikke standses ved at hndhve de indre grnser .
Min gruppe modstter sig p det bestemteste , at indre sikkerhed og fri bevgelighed for personer knyttes sammen .
Nrvrende Parlament har ligeledes gentagne gange udtalt sin kritik af Schengen-aftalernes ad hoc-konstruktioner med forskellige hastigheder .
I en demokratisk retsstat , kre kolleger , glder princippet : Intet politi uden stat .
Det indebrer sikring af borgernes rettigheder , retlig og parlamentarisk kontrol , som Schengen overhovedet ikke opfylder .
Selv de nationale parlamenter er knap nok i stand til at gennemfre kontrol .
Derfor br Schengen erstattes med europiske fllesskabsbestemmelser .
<P>
I mellemtiden er parlamenterne dog get i gang med at koordinere parlamentarisk kontrol i Schengen-omrdet .
Det er for mig at se da ogs afgrende , at Europa-Parlamentet associeres denne koordinering , idet Schengen er et udtalt europisk anliggende .
Ligeledes er det afgrende , at Europa-Kommissionen som observatr i Schengen og som traktaternes vogter regelmssigt og fuldt ud informerer Parlamentet om , hvad der foregr i Schengen og om flgevirkningerne for fllesskabsbestemmelserne .
Men Schengen har benbart succes , mske strre succes end vi bryder os om .
Her henviser jeg til de igangvrende forhandlinger om Den Nordiske Pasunions tiltrdelse af Schengen-systemet .
To af disse nordiske lande er ikke medlem af Den Europiske Union , hvilket dog var en forudstning for tiltrdelse af Schengen-aftalerne .
En udvidelse af det omrde , inden for hvilket den frie bevgelighed for personer glder , er i og for sig naturligvis en meget god ting , men alligevel nsker jeg at fremstte et par randbemrkninger til denne integration .
<P>
For det frste er det utnkeligt for os , at der p grund af Schengen skulle opst nye grnser inden for Den Nordiske Pasunion , der har eksisteret siden 1954 .
Men for det andet , og det er mindst lige s vigtigt , er det uacceptabelt , at Norges og Islands tiltrdelse af Schengen-aftalerne via alskens juridiske konstruktioner skulle kunne trkke veksler p , at svel den frie bevgelighed for personer som foranstaltningerne til den indre sikkerhed gres til et fllesskabsanliggende i fremtiden , samt at Norge og Island skulle kunne f mulighed for at blokere Den Europiske Union .
<P>
Schengen-konventionen , kre kolleger , indeholder sin egen afskaffelse , i takt med at Unionen overtager dens opgaver , hvilket under ingen omstndigheder m komme i farezonen .
Derfor sprger jeg Rdet og Kommissionen , hvilke skridt de under hensyntagen til alle nordiske staters tiltrdelse agter at tage for gradvis at integrere de omrder , der er nvnt i Schengen-aftalerne , i fllesskabsbestemmelserne ?
For det er jo det , vi alle nsker .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg er enig med min kollega , Olli Rehn , om , at der ikke er nogen grund til at frygte , at Norge og Island vil sabotere Schengen-aftalerne , hvis de efter planen bliver medlemmer .
Derimod er der grund til at vre bekymret for , om EU-medlemskabet og ogs Sveriges og Finlands medlemskab af Schengen-aftalerne i sig selv vil skabe nye grnser i Nordeuropa , for eksempel ved at bevgeligheden begrnses mellem de baltiske lande og Rusland p den ene side og de nordiske lande p anden side .
Borgerne vil heller ikke vre i stand til at bevge sig rundt i Nordeuropa som hidtil .
<P>
Det skal ogs konstateres , at Finland tilsluttede sig Schengen-aftalen med ret megen hemmelighedskrmmeri , ja , faktisk uden nogen form oplysende samfundsdebat , og s vidt jeg ved , har man ogs i den finske rigsdag sat sprgsmlstegn ved , om Finland i det hele taget har brug for Schengen-ordningen i dens nuvrende udformning .
<P>
Iflge De Grnne ligger det store problem i forbindelse med Schengen-ordningen i , at borgernes datasikkerhed er ret problematisk .
Det br konstateres , at det ikke er nok med parlamentarisk kontrol , men De Grnne mener heller ikke , at lsningen skal vre , at Schengen-ordningen integreres i Unionen i sin nuvrende form , idet ordningen er forbundet med basale problemer for borgerne , der nsten svarer til problemerne med Europolsamarbejdet , og det er helt klart , at der ikke er nogen grund til at skabe en europisk sikkerhedsstat , der kontrollerer og mistnker alle borgere .
<P>
Problemet er ogs , hvad der vil ske , hvis Norge tilfldigvis ikke vil tilslutte sig Schengen-aftalerne , og jeg mener selv som finne , at da br ogs Finland og mske Sverige og Danmark nje overveje deres medlemskab af Schengen-aftalerne eftersom der i realiteten vil opst en situation , hvor den nordiske pasunion ophrer med at eksistere .
Den frie bevgelighed i EU br tilvejebringes p et andet grundlag end Schengen-aftalerne , og i den forbindelse er sprgsmlene om datasikkerhed og borgernes stilling meget centrale .
<SPEAKER ID=216 NAME="Krarup">
I dagens foresprgsel betegnes den gldende nordiske pasfrihed som den nordiske pasunion , men det er ikke nogen korrekt betegnelse .
Der findes ingen nordisk union , heller ikke for dette velfungerende samarbejde mellem de nordiske nationer .
Der findes en protokol om pasfrihed vedtaget i Kbenhavn i 1954 af de nordiske regeringer og en paskontroloverenskomst indget i 1957 .
Denne nordiske bevgelsesfrihed , der har fungeret upklageligt i 40 r , udgr en tankevkkende kontrast til Schengen-konventionen .
Den nordiske protokol er et dokument p n side .
Schengen-konventionen er et bureaukratisk harmonikasammenstd , et tragikomisk sammensurium af overvgning og kontrol af egne borgere svel som af udlndinge .
Kontrasten er forklarlig .
Det nordiske samarbejde er organisk , det er vokset ud af rhundredgamle rets- og kulturfllesskaber .
Det er ikke ptvunget de nordiske folk som en refleks af nogen tvang fra markedskonomiens krav om bne grnser .
Det nordiske samarbejde er ikke dikteret centralt .
Det er uden sammenhng med den griske kapitalisme , der realiseres gennem EU ' s skaldte fire friheder , som skaber langt flere problemer , end de lser .
Det nordiske samarbejde hviler i sig selv , og det fungerer uden den politieskorte og sofistikerede overvgning , som er det brende i Schengen-konventionen .
<P>
Schengen p den anden side er ikke organisk .
Schengen er organiseret , og hvilken organisering !
I et kilometerlangt retsdokument med 143 artikler og underpunkter og underpunkters underpunkter har ophavsmndene designet et kontrol- og overvgningssystem , der siger spar to til alle hidtil kendte politiapparater .
Kompensation for ophvelsen af den indre grnsekontrol , som anfrt i traktaten om Den Europiske Union , artikel 7 A , er den legitimerende baggrund .
Det tr siges , at midlerne overskygger mlene .
Schengen er politistaten i svb med flsomme personoplysninger i informationssystemer , som kolliderer med adskillige medlemsstaters tradition for personbeskyttelse og retssikkerhed og med vidtgende og usikkert afgrnsede politibefjelser .
Lg mrke til Schengen-konstruktionens konspiratoriske tilblivelse .
Den frste aftale mellem de fem initiativtagende regeringer var i revis omhyggeligt hemmeligholdt .
Frst flere r efter de oprindelige aftaler blev de tophemmelige dokumenter tilgngelige lidt efter lidt .
Det er ikke et system , der er blevet til p grundlag af fri debat .
Schengen har netop de totalitre trk , der burde chokere enhver demokrat .
Schengen er et middel til p n gang at etablere Fort Europa og skrpe den interne kontrol .
Der var god grund til at holde Schengen-planen hemmelig . Den ville ikke f megen folkelig opbakning .
<P>
Blandt de mange sre tvangstanker , der i disse r driver Den Europiske Union frem p bekostning af national selvbestemmelse , demokrati og retssikkerhed , er den mest uforklarlige , at europiske politikere tilsyneladende helt savner forstelse for , at strre politibefjelser og mere kontrol er en demokratisk fallit .
Vi taber folkenes bestandige kamp for demokrati og retssikkerhed i takt med , at vi opruster apparaterne til overvgning , kontrol og gede politibefjelser .
Ja , men er Schengen da ikke et system , der er etableret uafhngigt af Unionen ?
Formelt jo , og det har den norske justitsminister da ogs forklaret det norske Storting .
Schengen-konventionen er en selvstndig og uafhngig folkeretlig aftale , siger ministeren .
Sdan kan man udlgge tingene , men det krver , at man vlger at se bort fra virkeligheden , alts at fortolke Schengen-aftalen i dens praktiske politiske sammenhng .
Realiteterne bag den formelle jura fortller , at Schengen er funktionelt integreret i Unionen .
Man kan ligefrem lse i den italienske regerings rapport til Firenze-topmdet , at et af punkterne i udbygningen af rets- og politisamarbejdet er integration af Schengen-ordningen i unionstraktatens institutionelle system , som flere talere her ogs har anfrt .
Og EU ' s fortegnelse over visumpligtige lande er identisk skrevet af efter den fortegnelse , Schengen-systemet har vedtaget .
Det medfrer for Nordens vedkommende , at vi med t slag indfrer visumpligt for lande , hvis borgere i revis har kunnet rejse frit ind hos os .
<P>
Og mere end det .
Schengen er opbygningen , indgangen til en overnational regulering af flygtninge- og indvandrerpolitikken og den transnationale kriminalitet , et system , som det danske folk n gang har forkastet , og som folket i vrigt i EU givetvis heller ikke vil acceptere , hvis de blev spurgt .
Men de bliver jo ikke spurgt , som det fremgik af afstemningen i dag .
Vi har den selvforstrkende mekanisme , som flere gange er anfrt : det ene skridt trkker det andet med sig .
Og jeg skal hilse fra Norden og sige , at hvis folkene skulle vlge mellem Schengen og den nordiske model for fri bevgelighed , ville de vlge den sidste , men regeringerne har valgt p folkets vegne ved at tvinge folkene fra den hidtidige vej .
For Norges vedkommende betyder medlemskab af ES og Schengen 2 / 3 medlemskab af EU uden indflydelse .
For de vrige nordiske folk er tilslutningen til Schengen en demokratisk og retspolitisk tragedie .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er en anden begivenhed af europisk betydning , der har begrundet , eller rettere delvis kan undskylde eller i hvert fald har forvoldt min forsinkelse .
<P>
Ogs jeg vil slutte mig til de anmodninger og de sprgsml , der er stillet af kollegerne , og jeg benytter mig netop af kommissr Montis tilstedevrelse til som stedfortrder for hr . Pradier og p Gruppen Europisk Radikal Alliances vegne at stille de samme sprgsml , som vi alle her stiller vedrrende den forsinkelse , hvormed systemet har mishandlet et af hovedpunkterne i politikken for det indre marked , et af de store ml , der dukkede op i horisonten i 1985 med den europiske enhedsakt , med den frie bevgelighed for ikke blot varer , men tillige personer , sledes at der indfrtes et stort omrde med frihed og rettigheder .
Denne forsinkelse forekommer mig meget farlig , af denne grund har kommissr Monti arvet en meget prekr sag , men vi kender hans handleevne , og det forsg , han siden sin tiltrdelse har gjort p effektivt at gennemfre denne ret , denne tilsidesatte artikel i traktaten .
<P>
Det synes imidlertid nu , som om situationen er ved at blive srdeles alvorlig , nr man vedrrende sprgsmlet om de beslutningstagende instanser , ikke skammer sig for at nvne fllesskabsinstanser i egentlig forstand , men endda instanserne i den tredje sjle , hvor man nu direkte taler om eksekutivkomiteen for Schengen som et organ , der er bemyndiget til at behandle sprgsml om den frie bevgelighed , ikke blot inden for Fllesskabet , men tillige i forhold til tredjelande .
Jeg hentyder naturligvis her til sprgsmlet om landene i Nordeuropa , et sprgsml som i vrigt er af almindelig karakter .
Det m sledes vre tilladt at stille sig selv sprgsmlet om , hvad der kan gres , og hvorledes vi kan hjlpe Kommissionen med at give de europiske borgere et signal om integration og ikke oplsning , sidst men ikke mindst p dette omrde , hvor alt uden et almindeligt regeringssamarbejde er dmt til at mislykkes .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , Den Nordiske Pasunion har fungeret i over 40 r .
Til forskel fra Schengen-aftalen har den fungeret godt .
Den er da ogs anderledes end Schengen-aftalen .
Den indebrer , at man har lov til at rejse frit uden pas , men ogs , at grnsekontrollen er bibeholdt .
Det er en model , der har stor folkelig opbakning .
Den Nordiske Pasunion skal bevares .
Den svenske regering har gjort klart , at det ikke er aktuelt for Sverige at deltage i Schengen-samarbejdet , hvis ikke samtlige nordiske lande gr det .
Det er ikke kun politisk , men ogs praktisk umuligt at have en Schengen-grnse mellem Sverige og Norge .
<P>
De nordiske lande er nu af Schengen-samarbejdet blevet tilbudt en aftale , der indebrer , at samtlige nordiske lande tilsluttes Schengen-modellen .
Det betyder for Norges og Islands vedkommende , at de skal rette sig efter Schengen uden at have nogen indflydelse .
De fr ikke stemmeret i Schengen-eksekutivkomiten , men skal acceptere alle fremtidige afgrelser , ellers m de - omgende - udtrde af hele Schengen-samarbejdet .
<P>
En sdan model er efter min mening fuldstndig uacceptabel .
Den er desuden uhyre ustabil ; Norge skal blot sige nej n gang , for at der m rejses en Schengen-grnse mellem Sverige og Norge .
Den Nordiske Pasunion har aldrig vret s truet , som den er det i dag p grund af dette arrangement .
<P>
Nste sprgsml er : Hvad sker der den dag , Schengen-aftalen integreres i EU-retten ?
Vi ved , at den dag er forholdsvis tt p .
P regeringskonferencen er man begyndt at fre ret tekniske og konkrete drftelser om , hvordan Schengen kan gres til en del af EU-retten .
Hvis det sker , fr EU-Domstolen medindflydelse , og s m den norske grundlov ndres .
I s fald vil det , for at Norge ikke kan deltage i Schengen-samarbejdet , vre tilstrkkeligt , at hvert fjerde af de norske stortingsmedlemmer stemmer imod .
I dag er flere end hver fjerde norsk stortingsmedlem modstander af Schengen-aftalen .
Det vil sige , at Den Nordiske Pasunion direkte bringes i fare p grund af det arrangement , der nu etableres , og det er fuldstndig ubegribeligt , at man har dette hastvrk , inden resultatet af regeringskonferencen kendes .
Dette bringer den nordiske pasfrihed i fare .
<P>
I debatten om Schengen-aftalen lokker man med pasfrihed , men Schengen er s meget mere end det . Det er en samordnet flygtningepolitik med klart inhumane trk , det er store personregistre med svag demokratisk kontrol .
Det er i virkeligheden en central del af den flles retspolitik , som Den Europiske Union er ved at udvikle .
Den skal Island og Norge underordne sig helt uden at have indflydelse , p trods af at de ved demokratiske afgrelser har valgt ikke at tilslutte sig Den Europiske Union og dens retsforskrifter .
<P>
Desuden kan den lovede pasfrihed vise sig at vre noget andet .
Den indebrer en strengere kontrol over for andre dele af verden , eksempelvis over for landene i den tredje verden .
Den kan ogs indebre , at vi bliver tvunget til at have identitetspapirer p os .
Frankrig og Nederlandene har allerede nu erindret Sverige om , at svenskerne skal have specielle ID-kort , nr de rejser i udlandet .
Derfor undrer jeg mig over , hvad det er for en frihed , man taler om , nr passet blot erstattes af et ID-kort .
Der er , efter min opfattelse , slet ikke tale om nogen frihed .
<P>
For de nordiske lande er der i realiteten kun n lsning p dette sprgsml , kun n lsning , der sikrer Den Nordiske Pasunion , og kun n lsning , som kan samle gte folkelig sttte , og som betyder , at vi selv trffer afgrelse om Pasunionens fremtid .
Den gr ud p , at alle fem nordiske lande vlger ikke at tilslutte sig Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Fru formand , det topmde , som stersrdet - Council of the Baltic States - holdt i Visby , og hvor EU var reprsenteret p hjeste niveau , blev en succes , hvilket er meget betydningsfuldt .
stersregionen reprsenterer en kompakt europisk problematik .
Der er mange aflejringer efter det gamle sovjetiske system , men nu er der en direkte kontakt mellem det nye Rusland , de nye lande , der sger om optagelse i EU , og det nye Vesteuropa , der er indstillet p at opfylde sin historiske mission .
stersregionen rummer store lfter , men ogs store risici .
<P>
Som det fremgr af den  presidency declaration  , der blev afgivet af Visbymdets formand , den svenske statsminister , drftede man bl.a. sprgsml vedrrende konomisk udvikling og konomisk integration , miljproblemer og bekmpelse af international kriminalitet .
Hr . Santer redegjorde for EU ' s skaldte stersinitiativ , der danner grundlag for Unionens fortsatte indsats .
Sammen med de dokumenter , som stersrdets formandskabsland har fet til opgave at udarbejde , danner det udgangspunkt for det opflgende arbejde , der indledtes den 2.-3. juli p et udenrigsministermde i Kalmar , en by ved den svenske sterskyst .
<P>
Sikkerhedspolitiske sprgsml er ikke p stersrdets dagsorden , men ogs i sdanne henseender har det en vigtig rolle at spille .
Topmdet gav for frste gang den russiske statsminister og lederne for de tre baltiske lande lejlighed til at fre uformelle samtaler p hjeste plan .
Kommende ministermder vil ogs give mulighed for sdanne kontakter .
Desuden fremmes den sikkerhedspolitiske situation af et net af kontakter p alle niveauer mellem personer i statslige forvaltninger , erhvervslivet og den akademiske verden .
EU og stersrdet fremmer intensiveringen af alle disse net .
<P>
I det beslutningsforslag , som Parlamentet skal tage stilling til , opfordres EU og stersrdet til at tage initiativ til , at alle Unionens medlemsstater i samarbejde med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samles til en konference af samme art som den , der sidste r blev afholdt om Middelhavssprgsmlene i Barcelona .
Et sdant initiativ ville bringe befolkningerne nrmere til hinanden .
I et voksende EU , fru formand , m der gres en srlig indsats for at fremme kontakter mellem medlems- og ansgerlande , nr den geografiske afstand og historiske og kulturelle forskelle kan gre det vanskeligere at skabe et virkeligt fllesskab .
<P>
Som et led i forberedelserne til Visbytopmdet holdt en gruppe fremtrdende erhvervsledere et  business summit  , p hvilket der vedtoges en handlingsplan til fremme af konomisk aktivitet , investeringer og handel .
Formanden for erhvervsledergruppen blev indbudt til at redegre for planen p Visbymdet .
Det er vigtigt , at dette samarbejde mellem virksomhederne lettes og stimuleres , og at erhvervslivet ser og udnytter mulighederne .
P den mde kan man udvide og vitalisere strmmen af ressourcer fra Den Europiske Unions hjlpeindsats og de bilaterale programmer .
<P>
Beslutningsforslaget understreger ogs betydningen af at skabe bedre retsstrukturer i de lande , der nu gennemgr en politisk og konomisk omstillingsproces .
Med lov skal land bygges .
Universiteternes juridiske fakulteter blev alvorligt forsmt i Sovjettiden .
Her er der en vigtig opgave for EU , nemlig at sttte de nationale bestrbelser p opbygge en juridisk kompetence .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , Schengen-aftalen blev undertegnet allerede i 1985 , men det varede ti r , inden den trdte i kraft .
I de fleste Schengen-lande retter borgerne i dag en ganske betydelig kritik mod aftalen .
I mange af de vrige lande er mistilliden ogs stor .
For at opn noget positivt - den frie bevgelighed - har man fundet det ndvendigt at trffe en lang rkke negative foranstaltninger , som leder tankerne hen p  Fortress Europe  .
Er det ikke p tide at indse , at den kritiserede Schengen-aftale hverken er den bedste eller den eneste mde at opn fri bevgelighed for personer p ?
<P>
En anden mde er Den Nordiske Pasunion , som har fungeret i over 40 r og virkelig givet folk fri bevgelighed uden at rejse mure mod omverdenen ; den skal da ogs bevares .
Hvad indebrer fri bevgelighed set fra et EU-synspunkt ?
Hje mure mod omverdenen og avancerede kontrolsystemer , bevgelige grnsekontroller inde i Unionen i stedet for faste kontrolstationer ved de indre grnser , obligatoriske Schengen-ID-kort i stedet for pas m.m. Det hele overvget af et politiorgan ved navn Europol .
<P>
Den Grnne Gruppe erklrer sin totale modstand mod at integrere Schengen-modellen i Unionen og finder det beklageligt , at man allerede nu , sdan som det fremgr af Rdets arbejdsdokument , arbejder p dette .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , jeg skal sge at fatte mig s kort som muligt .
Jeg vil kun erindre om det , de europiske borgere har forventet sig af os siden januar 1993 , nemlig konomisk vkst og frst og fremmest fri bevgelighed og samarbejde mellem de nationale myndigheder p sikkerhedsomrdet , alts omrdet for bekmpelse af kriminalitet . Men jeg vil frst og fremmest sige et Europa , der spiller den frende rolle i verden , men det synes mig nu , at vi p dette niveau er langt fra at have net disse ml .
<P>
Vi kan ikke fremhve de negative virkninger af , at vi ikke har net disse ml i Unionen .
Jeg tror , at alle , eller nsten alle , der er til stede her , gr ind for de nordiske landes indtrden i Schengen-aftalen , og vor kritik er stadig rettet mod Europa i to hastigheder , og ikke blot i mere end to hastigheder , men jeg vil ogs sige i spredt orden , hvor nogle medlemsstater handler p egen hnd med hensyn til fri bevgelighed og sikkerhed og bekmpelse af kriminalitet .
Derfor er vor indstilling kritisk .
Alts ikke s meget over for formlet med Schengen , som er absolut rimeligt og rigtigt , men fordi denne aftale kan skade og forsinke overfrslen til Fllesskabet af den tredje sjle , som vi hber p .
I denne henseende krves der et stort engagement af os alle , og jeg sprger mig selv , om betydningen af formlet med den frie bevgelighed for personer i forhold til gennemfrelsen og det territorielle sprgsml om Gibraltar eller EF-Domstolens kompetence til at trffe prjudicielle afgrelser , der ligeledes er absolut vigtig , kan sammenlignes hermed .
Nu er konventionen blokeret og blokerer for andre betydelige retsakter , som f.eks. Dublin-konventionen om asylretten .
<P>
Det var dette , jeg ville henlede alle de tilstedevrendes opmrksomhed p , og jeg hber at Kommissionen og Rdet vil tage stilling .
<SPEAKER ID=222 NAME="Fassino">
For s vidt angr fremskyndelsen af dmpningen af den frie bevgelighed for personer i Den Europiske Union fortstter Rdet arbejdet med de tre forslag , der blev fremsat af kommissr Monti sidste r , og som bekendt vedrrer retten til at rejse inden for Fllesskabet for borgere fra tredjelande , afskaffelsen af kontrol med personer ved de interne grnser og tilpasningen af den afledte ret vedrrende arbejdstageres , selvstndige erhvervsdrivendes og modtagere af tjenesteydelsers frie bevgelighed .
Rdet beskftiger sig yderligere med udkastet til konvention om personers passage af de ydre grnser i Unionens medlemsstater .
Vedrrende denne tekst er der dog fortsat endnu ulste problemer , herunder det territoriale anvendelsesomrde og eventuel tillggelse af kompetence til EF-Domstolen til at udtale sig prjudicielt om fortolkningen af konventionens bestemmelser og tvister vedrrende dens gennemfrelse .
Den af Parlamentet i april 1994 afgivne udtalelse om dette konventionsudkast har naturligvis vret genstand for Rdets opmrksomhed , og de efterflgende formandskaber for Rdet har ikke undladt lbende at holde Europa-Parlamentet underrettet om forlbet af arbejdet med denne retsakt .
<P>
Rdet behandler desuden forholdet mellem den nordiske pasunion og udkastet til konvention vedrrende personers overskridelse af medlemsstaternes ydre grnser .
Det tilkommer ikke Rdet at tage stilling til anvendelsen af den nordiske pasunion og udstrkkelsen af bestemmelserne i Schengen-aftalen .
Enhver overfrsel til Fllesskabet af nogle sektorer , der er omhandlet i Schengen-aftalerne , kan kun ske i overensstemmelse med de fremgangsmder , der er omhandlet i artikel K.9 eller artikel M i traktaten om Den Europiske Union .
I artikel K.9 hedder det , at Rdet , der trffer afgrelse med enstemmighed p initiativ af Kommissionen eller en medlemsstat , kan beslutte , at artikel 100 C i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab skal finde anvendelse p visse forhold , der henhrer under domstolssektoren eller sektoren for interne anliggender og samtidig bestemme , hvilke afstemningsregler der skal glde herfor .
Denne beslutning henstilles herefter vedtaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmssige bestemmelser .
I en meddelelse til Parlamentet og Rdet af november 1995 har Kommissionen allerede tilkendegivet , at den ikke vil tage noget initiativ i denne retning , fordi den finder , at formlet overfrsel til Fllesskabet i de pgldende sektorer med strre sandsynlighed kan opns p regeringskonferencen om revision af traktaterne end gennem et initiativ p grundlag af artikel K9 . Det er flgelig klart , at det , da regeringskonferencen har pbegyndt sit arbejde , tilkommer denne , der er indkaldt i medfr af artikel N i traktaten om Den Europiske Union , at undersge muligheden for indsttelse i unionstraktaten af bestemmelserne i Schengen-aftalen og underkaste dem Europa-Parlamentets kontrol og EF-Domstolens kompetence .
<P>
Jeg vil nu opholde mig ved det topmde for staterne i stersomrdet , der blev afholdt i Visby den 3. og 4. maj .
Jeg skal naturligvis understrege , at Rdet tillgger styrkelsen af stabiliteten og den konomiske udvikling i stersomrdet stor betydning , og at det i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Essen betoner betydningen af initiativer til regionalt samarbejde i Europa .
For s vidt angr samarbejdet med srlig stersomrdet har Rdet den 29. maj 1995 udarbejdet konklusionerne vedrrende Den Europiske Unions politik i forhold til dette omrde p grundlag af en meddelelse fra Kommissionen .
Frend jeg kommer til indholdet af disse konklusioner , vil jeg dog erindre om , at Rdets formandskab i realiteten allerede havde haft lejlighed til at komme til orde den 17. april under en forhandling her i Parlamentet vedrrende topmdet i Visby .
Ved denne lejlighed understregedes den interesse , hvormed Unionen betragter hele stersomrdet , og jeg tnker herved srlig p de europiske associeringsaftaler med fire lande i omrdet - nemlig Polen , Estland , Letland og Litauen - og den intense politiske dialog , som nu er udviklet p grundlag af det engelskitalienske initiativ af 1993 .
Europa-Parlamentet bidrager i vrigt betydeligt til denne politiske dialog .
Jeg erindrer her om mdet i Warszawa mellem den blandede kommission af parlamentarikere fra Europa-Parlamentet og det polske parlament den 22. januar og det mde i en lignende delegation , der blev holdt med Estland i Bruxelles den 26. marts , og hvori det italienske formandskab deltog p politisk niveau .
Jeg erindrer ligeledes om de oplysende missioner p politisk niveau , der er gennemfrt af det italienske formandskab i Riga , Vilnius , Tallin og Warszawa i begyndelsen af april , netop med henblik p at vise disse lande , hvad vort formandskab lagde hovedvgten p .
Jeg erindrer ligeledes om Polens , Estlands , Letlands og Litauens deltagelse i WEU med status som associerede partnere , en status der betegner et spring i henseende til kvalitet , som er opnet ved overgangen fra det tidligere forum for rdslagninger med landene i Central- og steuropa , og som gr det muligt for en stat , der er associeret partner , allerede nu at deltage med en tilfredsstillende grad af integration i mange af WEU ' s aktiviteter .
<P>
Hvad jeg hidtil har nvnt indgr i den almindelige ramme for Unionens sttte til de forskellige former for regionalt samarbejde , der blev drftet og godkendt i Essen med henblik p at fremme strategien med forberedelsen af tiltrdelsen og tilnrmelsen til Unionen af grupper af stater , srlig staterne i det her omhandlede omrde .
<P>
Jeg har allerede nvnt Nordisk Rd , men nsker tillige at erindre om det centraleuropiske initiativ , der ogs bestemt er rettet mod stersomrdet p grund af Polens deltagelse i dette initiativ allerede fra frste frd .
Jeg vil minde om , at Det Centraleuropiske Initiativ p det frste ministermde i Wien for nogle uger siden har besluttet at udvide sin organisation til 15 medlemmer og sledes gre den til det mest konsistente og udstrakte regionale samarbejdsorgan p europisk plan .
Rdet og Kommissionen har optaget forbindelser med INCE , der vil blive omhandlet i slutdokumentet fra Det Europiske Rd i Firenze .
<P>
Jeg har omtalt alt dette for at erindre om , at Rdets virke med samarbejdet med stersomrdet den 29. maj ikke er et forbigende fnomen , men flger af en strategi for forbindelser mellem Den Europiske Union og sterslandene , der allerede har frt til talrige resultater , og som foregr i talrige instanser .
Srlig fremhver Rdet betydningen af muligheden for udvekslinger og investeringer med henblik p omrdets integration i den europiske konomi og verdenskonomien , en integration , som i vrigt er overensstemmende med Unionens egne interesser .
Den Europiske Union bidrager allerede gennem de eksisterende instrumenter , srlig PHAREog TACIS-programmerne og programmerne for samarbejde over grnserne til udvikling af den konomiske vkst og bning af handelen og fremmer p denne mde nye investeringsmuligheder .
Den har desuden med tredjelande ved kysterne indget aftaler , der efter srlige regler omhandler lempelser af reglerne vedrrende anlb .
Rdet erindrer om , at mange af de aktioner som er fastsat til opflgning af Visby-konferencen allerede er igangsat med sttte fra Den Europiske Union samt bilateral sttte fra medlemsstaterne .
Jeg nvner som eksempel bistanden inden for de administrative sektorer og p toldomrdet , bistanden til tredjelande ved kysterne med henblik p tilslutning til Verdenshandelsorganisationen , bistanden til processen med oprettelse af frihandelsomrder mellem de baltiske lande og Polen samt bistanden til samarbejdet over grnserne .
<P>
Til slut skal jeg nvne , at Kommissionen p Det Europiske Rds mde i Firenze vil omtale resultaterne af Visby-konferencen , hvorp den har taget sit eget initiativ vedrrende stersomrdet .
Rdet understreger , at der nu er tale om at omstte de former for aktion , der er omhandlet i dette initiativ , i praksis , og Rdet vil naturligvis udtale sig herom p baggrund af konklusionerne fra Det Europiske Rd og med henblik p udenrigsministermdet i stersrdet , der skal afholdes i Kalmar den 2. og 3. juli 1996 .
<SPEAKER ID=223 NAME="Monti">
Fru formand , Europa-Parlamentet har altid strkt stttet afskaffelsen af kontrollen med personer ved de indre grnser , et ml , der fremgr af traktatens artikel 7 A .
Jeg finder det derfor logisk , at parlamentsmedlemmerne interesser sig for udviklingen af Schengen-aftalen , og srlig forholdet mellem denne og gennemfrelsen af dette ml i hele Unionen .
Denne interesse kommer til udtryk i de mundtlige sprgsml , der er blevet stillet , og som , s vidt jeg kan se , falder i tre vsentlige dele , nemlig for det frste p hvilken mde Kommissionen nu agter at gennemfre mlet afskaffelse af kontrollen med personer ved Unionens indre grnser , for det andet om de resultater , der er opnet inden for den nordiske pasunion , skal opretholdes , og flgelig ogs forholdet med hensyn til Norge og Island , i det jeblik , hvor dette ml gennemfres p unionsplan , og for det tredje hvilken rolle regeringskonferencen kan og br spille for gennemfrelsen af dette ml og integrationen af Schengen-aftalen i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Vedrrende det frste punkt skal jeg anfre flgende : Selvom Kommissionen glder sig over Schengen-aftalen som forlber for Unionen for gennemfrelsen af kontrollen med personer , fastslr den dog , at Schengen-aftalen kun er en delvis gennemfrelse af mlet iflge artikel 7 A i traktaten om Det Europiske Fllesskab .
Der er nemlig tale om et fllesskabsml , der skal gennemfres i hele Den Europiske Union og gennem instrumenter , der hrer under Den Europiske Union og er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og under fuld respekt for de forskellige institutioners rolle .
Fra dette synspunkt lider Schengen-aftalen i dens jeblikkelige skikkelse af en institutionel mangel .
<P>
Personlig m jeg sige , at jeg finder det srlig uacceptabelt , at den af de fire rettigheder vedrrende frie bevgelser , p hvilken det europiske enhedsmarked bygger , netop den om fri bevgelighed for personer , er den , der er sakket mest bagud .
Vi kan derfor ikke undre os over , at borgerne ikke har nogen reel og positiv opfattelse af den europiske integration .
Derfor fremsatte Kommissionen i juli sidste r tre forslag til udbygning af det lovgivningsmssige instrument , der skal gre det muligt at afskaffe kontrollen ved de indre grnser i hele Unionen . Parlamentets udtalelse om disse forslag forventes i lbet af kort tid .
Hr . Dell ' Alba , som jeg takker for hans psknnelse af disse forslag , spurgte sig selv , hvorledes Europa-Parlamentet kan hjlpe Kommissionen .
Jeg vil svare , at dette frst og fremmest kan ske ved en gunstig udtalelse fra EuropaParlamentet vedrrende Kommissionens tre forslag til direktiver , en udtalelse , der forudses i mdeperioden i juli , og senere , nu hvor der er konkrete forslag p bordet , ved at udve den velkomne og hensigtsmssige pression , som Europa-Parlamentet igennem tiden har udvet p dette omrde .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , nemlig samarbejdet mellem Schengen og Norge og Island , m det fastsls , at Unionen , nr jeblikket er inde , skal tage stilling til det samme problem , som Schengen-gruppen allerede har haft .
De stater , der er medlemmer af Schengen og de lande , der er medlem af den nordiske pasunion , er af den opfattelse , at Danmarks , Finlands og Sveriges tilslutning til aftalen ikke m blive til skade for det , der er opnet inden for den nordiske pasunion .
Tiltrdelsen skal derfor ledsages af et samarbejde mellem p den ene side Schengen og p den anden side Norge og Island , som ikke kan tiltrde Schengen , fordi konventionen er forbeholdt stater , der er medlemmer af Den Europiske Union , med henblik p at sammenkoble omrderne uden grnser under Schengen og den nordiske pasunion .
Det er klart , at der ikke , nr gennemfrelsen af mlet afskaffelse af kontrol med personer ved Unionens indre grnser str for dren , br vre nogen grund til at afskaffe det , som allerede er opnet i den nordiske pasunion , der nu har eksisteret i 40 r .
Med henblik herp skal der udarbejdes hensigtsmssige lsninger .
Jeg finder , at Schengen kan og endda skal spille en rolle som forlber ogs med hensyn til sammenkoblingen af omrderne uden grnser inden for den nordiske pasunion og Den Europiske Union .
Der findes en politisk aftale om det samarbejde , der skal indledes med henblik herp , men forhandlingerne , hvori Kommissionen vil deltage , om de tekniske lsninger , som Schengen-staterne og Norge og Island str over for , er knap begyndt .
Jeg kan flgelig garantere , at Kommissionen vil srge for , at en hvilken som helst samarbejdsaftale mellem Schengen og Norge og Island ikke vil bringe den gldende fllesskabsret i fare og ej heller p nogen mde blive til hinder for dens fremtidige udvikling .
<P>
Og , hr. formand , herefter kommer jeg til det tredje emne , der er omhandlet i de forskellige sprgsml , nemlig hvilken rolle regeringskonferencen kan eller br spille inden for rammerne af gennemfrelsen af dette grundlggende ml .
Europa-Parlamentet er underrettet om arbejdet p regeringskonferencen og dets medlemmer kender de veje , der flges under overvejelserne , nemlig tre : overgangen til Fllesskabet af en rkke omrder , der i jeblikket figurerer i afsnit VI i unionstraktaten , sledes at disse kan drage fordel af fllesskabsmekanismerne ; alle institutionerne kan sledes spille den rolle , de traditionelt har , et forml , som Kommissionen sttter .
For s vidt angr de omrder , som fortsat bliver stende i afsnit VI skal de deri omhandlede mekanismer styrkes , og srlig skal man tillgge institutionerne en strre rolle .
Endelig tales der om muligheden af en integration af indholdet af Schengen-aftalen i traktaten om Den Europiske Union og i dennes frste og tredje sjle alt efter de forskellige aspekter .
Disse muligheder udelukker ikke hinanden indbyrdes . F.eks. br en eventuel integration af indholdet af Schengen-aftalen i traktaten om Den Europiske Union ikke absolut blive til hinder for , at man samtidig gr de fremgangsmder for beslutningstagning , der er omhandlet i afsnit VI , mere effektive .
<P>
Endelig bemrker jeg vedrrende denne frste gruppe sprgsml , at regeringskonferencen iflge Kommissionen - tillad mig at insistere herp - ikke kan tjene som undskyldning eller pskud for at standse eller bremse de arbejder , der foregr i jeblikket .
Mlet afskaffelse af kontrollen med personer ved de indre grnser str allerede i traktaten om De Europiske Fllesskaber , og vi br alle mest muligt bestrbe os for at gennemfre det p grundlag af de forslag fra Kommissionen , som i jeblikket er under behandling .
Faktisk vil vi , frend alle ratifikationerne af en ny traktat , hvis indhold ikke er til at forudse i dag , uundgeligt fjerne os endnu mere fra den dato , som oprindelig er fastsat for gennemfrelsen af det indre marked , hvori de frie personbevgelser indgr som en vsentlig bestanddel .
<P>
Jeg kommer nu meget kortere til sprgsmlene vedrrende det topmde for staterne i stersomrdet , der blev afholdt i Visby .
Den 17. april i r har kommissr Van den Broek over for Parlamentet redegjort for formlet med Visby-mdet og den rolle , som Kommissionen skulle spille dr .
Det er overfldigt at understrege den politiske betydning af samarbejdet mellem alle sterslandene .
Den uformelle og bne dialog p mdet for sterslandenes regeringschefer , hvori formanden for Det Europiske Rd og Kommissionen deltog , har bidraget til at styrke samarbejdet og , vil jeg sige , tilliden i omrdet .
<P>
P mdet stttede man de bestrbelser , der er udfoldet af Estland , Letland , Litauen og Polen for at blive integreret i Den Europiske Union . For s vidt angr de srlige sprgsml , der er stillet af hr .
Burenstam Linder og hr . Martens , har jeg den glde at kunne bekrfte , at Kommissionens dokument  Initiativ  fik en gunstig modtagelse , bde i henseende til Fllesskabets sttte til de prioriterede samarbejdssektorer , der er fastlagt af staterne i stersomrdet , og for s vidt angr de bestrbelser , Kommissionen har udfoldet til sttte af samordningen .
<P>
For s vidt angr de sprgsml , der er stillet af fru Roth m.fl. vil jeg bekrfte , at den nukleare sikkerhed er et af de forhold , der optager Kommissionen mest .
Vi sger i jeblikket at styrke det internationale samarbejde p dette omrde , men det m ikke forglemmes , at der frst og fremmest er tale om et sprgsml , der henhrer under de nationale regeringer .
For s vidt angr fremtiden for de reaktorer , der ikke opfylder de gldende sikkerhedskrav , finder Kommissionen , at de br bringes i tilstrkkelig overensstemmelse med de gldende krav eller nedlukkes s hurtigt som muligt .
<P>
Hvad endelig angr beskyttelsen af de nordiske landes identitet , der er omhandlet i hr . Krarups sprgsml , kan jeg kun sige , at mdet i Visby vedrrte samarbejdet i hele stersomrdet , herunder styrkelse af demokratiet og borgernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Monti for hans meget uddybende svar og giver ordet til fru Livari for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Fru formand , mit indlg handler om topmdet i Visby , og jeg vil takke reprsentanterne for Rdet og Kommissionen for deres seneste indlg .
sters- og Middelhavsomrdet har betydning for stabiliteten og velstanden i Europa .
Bde i syd og nord er der brug for , at Den Europiske Union aktivt deltager i opbygningen af demokratiet , styrkelse af konomierne og bekmpelse af miljproblemer .
<P>
Det er ndvendigt , at de politiske resultater fra sterstopmdet i Visby i maj jeblikket omsttes til praktiske foranstaltninger .
Topmdets store betydning l i , at alle sterslandene deltog , herunder Rusland og EU .
Lad dette vre starten p en styrkelse af Unionens nordlige dimension .
<P>
Rdet og Kommissionen skal nu snarest udarbejde et dkkende program for de initiativer , som er ndvendige for , at mdets afgrelser kan realiseres .
I stersregionen er der brug for et bredt samarbejde bl.a. om bekmpelse af den internationale kriminalitet og lsning af de alvorlige miljproblemer .
Det er rimeligt , at de transeuropiske energinet , der skal forbinde Norges og Ruslands gasforekomster , udvides til omrdet .
Samtidig br det sikres , at PHARE- og TACIS-programmerne koordineres sledes , at de gr praktisk nytte i opbygningen af demokratiet og velfrden i sterslandene .
<P>
Udgangspunktet for EU ' s sterspolitik br vre en fuldstndig gennemfrelse af de indgede Europaaftaler og samarbejds- og partnerskabsaftaler .
Under den srbare situation i stersregionen er der p mange punkter brug for et samarbejde , der tager udgangspunkt i anerkendelse af samtlige landes selvstndighed og sikring af menneskerettighederne for alle regionens borgere .
Samarbejdet m ikke kun antage form af flotte ord .
<SPEAKER ID=226 NAME="Kristoffersen">
Fru formand , hr. kommissr og hr. rdsformand , jeg har med glde lyttet til bemrkningerne om sterssamarbejdet .
I dag har jeg haft besg af fjernsynsfolk , som arbejder meget med mediesamarbejdet ovre stp .
Vi talte ogs om de kulturelle aspekter . Jeg vil gerne anbefale , at man ogs tager hnd om disse aspekter midt i al diskussionen om konomi .
<P>
Jeg synes , at der p denne nordiske aften , fru formand , ogs skal lyde en lille hilsen fra Danmark i det kor af stemmer , der har vret fremme .
Jeg bor selv i nrheden af den dansk-tyske grnse .
Det er jo ikke blot grnsen mellem Danmark og Tyskland . Det er ogs grnsen mellem de vrige nordiske lande og Tyskland .
Den nordiske pasunion , som iflge min landsmand , Ole Krarup , ikke m hedde sledes , men br kaldes et nordisk pasfrit omrde , er jo ikke blot noget praktisk , det er i virkeligheden ogs et politikum , som siger noget om den nordiske sammenhng og ogs om den nordiske samflelse .
Det synes jeg som dansker , at det er vigtigt at pege p midt i alt det europiske og midt i disse Schengen-tider .
Jeg hber - og jeg gldede mig over , hvad Kommissionen sagde herom - at det vil lykkes for Norge og Island at komme ind i samarbejdet , sledes at den samlede nordiske pasunion reddes .
Vi skal om kort tid med delegationen fra Europa-Parlamentet til Norge og Island .
Det kunne vre flot og godt i Oslo og Reykjavik at kunne sige fra Europa-Parlamentet - og sdan har jeg ogs forstet kommissren - at der er de bedste muligheder for , at den samlede nordiske pasunion overlever inden for ordningen i Europa .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Fru formand , den dobbelte ndvendighed af bde at udvide Schengen-omrdet til flest mulige lande og at forbedre bevgeligheden for personer mellem Den Nordiske Union og Den Europiske Union kan der ikke vre nogen tvivl om p den betingelse , at der krves et minimum af garantier af Island og Norge .
Men man m ikke forveksle hurtighed og hastvrk .
<P>
For det frste forekommer det mig forhastet i dag at g med til , at den tredje sjle gres til et absolut fllesskabsanliggende , sledes som det var nsket i beslutningsforslag af 13. marts 1996 , medens forhandlingerne inden for rammerne af regeringskonferencen pgr .
Selv om en tilnrmelse med fllesskabssfren , og isr hvad angr pkt . 1 til 6 i artikel 1 , er nskelig , er det dog p sin plads at overveje dette punkt for punkt og tage de ndvendige forholdsregler .
Man br til stadighed huske p , at den europiske borger br st i centrum for den europiske konstruktion .
Unionen er ubetinget forpligtet til at beskftige sig konkret med borgernes behov men ogs med deres sorger .
<P>
P samme mde kan der ikke vre tale om at etablere et europisk omrde uden grnser uden at lade det ledsage af vsentlige foranstaltninger hvad angr indre sikkerhed .
Der br vre simultaneitet mellem anvendelsen af foranstaltningerne vedrrende den frie bevgelighed og foranstaltningerne vedrrende sikkerheden ved de ydre grnser .
<P>
Kre kolleger , lad os med henblik p alle vore unionsborgeres velfrd og frihed undg at stte  krren foran okserne  , som det udtrykkes i en gammel populr talemde .
I vrigt vil disse samme borgere med langt strre entusiasme acceptere den id om frihed , der er forbundet med den frie bevgelighed , hvis den europiske beslutningstager faststter dette projekt ved hjlp af elementer , der er uomgngeligt ndvendige for sikkerheden ved de ydre grnser .
<P>
Lad os aldrig glemme , at alles sikkerhed er en ret p lige fod med retten til fri bevgelighed .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke Rdet og Kommissionen for de interessante svar .
Jeg begynder med sterssamarbejdet .
Det er godt , at Rdet s aktivt sttter sterssamarbejdet .
Dette samarbejde br vre et anliggende for hele EU ; formentlig vil det blive drftet yderligere i Firenze .
Men det ville vre godt at f det bekrftet allerede nu , at et aktivt sterssamarbejde er et anliggende for hele EU , og , samtidig , at samarbejdet ikke kun skal dreje sig om Baltikum og Polen , men at det ogs skal vre en vigtig bro til Rusland .
<P>
Nr det glder den frie bevgelighed for personer , br det efter min mening ppeges , at det er noget , som det indre marked str for og tilsigter .
Dette har vret fuldstndig klart , bde for dem , der i sin tid skabte det indre marked , og for os , der er kommet med i Fllesskabet p senere tidspunkt .
Ogs jeg hrer til dem , der beklager , at den frie bevgelighed ikke er blevet realiseret , og at man godt kan kritisere de ofte meget tekniske og indviklede lsninger eller omveje , som man har mttet gennemfre via Schengen .
Men jeg tror ogs , at alle , der er positive over for en sdan fri bevgelighed , kan forst , at vi i Norden er ngstelige for det fllesskab , som vi har , ikke alene i form af pasfriheden , men ogs i form af det frie og flles arbejdsmarked .
Det kan jo , som nvnt , tjene som et godt eksempel p , hvordan fri bevgelighed fungerer , nr den gr det bedst .
<P>
Jeg er fuldstndig overbevist om , at man , hvis blot EU ' s medlemsstater og de nordiske lande , som i dag ikke er medlemmer af EU , har viljen til det , vil kunne lse de problemer , der er forbundet med at opn en flles fri bevgelighed i Norden og i EU .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , de sprgsml , der bliver rejst her til aften , viser , at det eneste realistiske Europa , der endelig er ved at blive til , ndvendigvis er det Europa , som man undertiden med foragt kalder Europa  la carte .
Der er rent faktisk tale om et dogme og en realitet .
Dogmet udtrykkes naturligvis for eksempel i artikel 7 A i traktaten om Den Europiske Union .
Realiteten er etableringen af srlige systemer som det , der er etableret ved Schengen-aftalen .
Realiteten er ogs tilstedevrelsen af selvstndige mekanismer vedrrende srlige afgrnsede omrder for personers bevgelighed som Den Nordiske Pasunion .
Men det er ikke sikkert , at det er muligt eller endog nskeligt at harmonisere disse forskellige systemer , og fra denne synsvinkel er mangfoldigheden , der kommer af en tidligere historisk udvikling , ikke ndvendigvis noget , man systematisk br kritisere .
<P>
I vrigt str vi over for en ensidig tanke .
Den frie bevgelighed fr altid hjere prioritet end sikkerheden , og det er i vrigt denne situation , der har gjort , at visse stater har flt en slags ngstelse , der har fet dem til at etablere Schengen-aftalerne .
Jeg tror ikke , at denne situation vil forsvinde fra den ene dag til den anden .
<P>
For det tredje beviste Visby-konferencen , at det er ndvendigt at finde samarbejdsrammer , der er meget bredere end blot Den Europiske Union .
Alt dette viser , at det er illusorisk at sigte p , at Europa skal organisere sig i en eneste stram EU-ramme .
Jeg vil gerne i forbifarten understrege , at Europa vil vre invalideret , slnge Rusland bliver holdt uden for det - og det af en i vrigt meget enkelt grund , og det er , at Europa af i dag mere og mere er ved at blive et favoriseret omrde for USAs konomiske og kulturelle kolonisering .
Konfronteret med denne verdenssupermagt p den anden side af Atlanten m man ndvendigvis en dag finde en modvgt .
Jeg tror visselig ikke , at Rusland og SNG kan omfattes af den snvre ramme , som Den Europiske Union udgr , men det betyder , at sidstnvnte ramme ikke br vre den hjst prioriterede .
Andre mere smidige samarbejdsformer br etableres . Det er i vrigt det , der lidt efter lidt sker under pres fra ndvendigheden .
<P>
Flgelig tror jeg af alle disse grunde virkelig , at fremtidens Europa vil blive et Europa  la carte , hvad enten dette behager dem , der pr. doktrin er imod denne tanke eller ej .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Fru formand , det er naturligvis ganske forsteligt , at Danmark , Sverige og Finland sger at komme med i Schengen-gruppen .
Det er ligeledes til at forst , at de nsker at bevare de nuvrende nordiske ordninger med henblik p den frie bevgelighed , og at deres tilslutning til Schengen-aftalen vil vre afhngig af , hvorvidt det bliver accepteret , at Norge og Island ogs deltager , hvorefter Schengen-aftalen vil omfatte omkring 13 medlemmer .
Ja , allerede under tiltrdelsesforhandlingerne med Norge , som lb ud i sandet efter den beslutning , der blev truffet med folkeafstemningen , var dette genstand for alvorlige overvejelser .
<P>
Der er nogle af talerne her , som meget forsteligt har beskftiget sig med de problemer , som ville opst , fordi Island og Norge , da de ikke er medlemmer af Den Europiske Union , vil vre udelukket fra diskussionerne om den kommende udvikling med hensyn til det omrde , som den fri bevgelighed omfatter , hvis dette skulle blive indarbejdet i unionstraktaterne .
Jeg vil gerne tilfje endnu et aspekt , nemlig sprgsmlet om de tre-fire medlemsstater , som for tiden ikke nsker at vre med i Schengen-ordningen , og som insisterer p at bevare retten til at foretage grnsekontroller , fordi de ikke anerkender , at borgere fra lande , der ikke er med i Den Europiske Union , skulle have ret til frit at bevge sig omkring over grnserne .
De ville st i en besynderlig situation , idet de ville mtte konstatere , at lande , som ikke var med i Unionen , var omfattet af en ordning med fri bevgelighed , som de ikke selv deltog i .
Det er alt i alt en meget kedelig situation .
<P>
Jeg hber , at denne vanskelighed ikke kommer til fortsat at gre sig gldende , og at det en dag vil blive muligt for samtlige Unionens medlemsstater at indg i det omrde , hvor der er fri bevgelighed .
Men det str i jeblikket fast , at Storbritannien og et par andre lande bestemt ikke regner med , at det vil ske i den nrmeste fremtid .
Og det m man erkende .
<P>
Til slut vil jeg sige , at der kan vre nogle af os , som m afholde sig fra at stemme om denne flles tekst .
Der er visse punkter i afsnit 1 , 2 , 6 og 10 , som vi i jeblikket ikke helt kan godkende , sknt jeg m sige , at der er utrolig meget i dette forslag til beslutning , som vi alle kan vre enige i .
<SPEAKER ID=231 NAME="Monti">
Hvad angr mdet i Visby vil jeg frst og fremmest p ny understrege , at det regionale samarbejde er blevet fremmet , og at den baltiske vej som eksempel p dette regionale samarbejde er blevet fastlagt , nemlig vejstrkningen fra Helsinki til Warszawa , Tallin , Riga og Kaunas , der er tillagt prioritet inden for de transeuropiske net .
<P>
Der er herefter to grupper sprgsml , som jeg meget kort skal flge op .
For s vidt angr landene i den nordiske pasunion tror jeg , at det er meget vigtigt , at ogs Den Europiske Union benytter de erfaringer , som er blevet indvundet over lang tid inden for den nordiske pasunion , og jeg finder det hensigtsmssigt at nvne sprgsmlet om kompatibilitet mellem bestemmelserne i den nordiske pasunion og traktaten om Den Europiske Union .
I denne forbindelse har Kommissionen ikke kendskab til eventuelle bestemmelser i aftalen om den nordiske pasunion , som kan vre uforenelige med den gldende fllesskabsret eller med bestemmelser , der glder i Den Europiske Union .
Men naturligvis skal hele den nye situation , der vil opst , undersges , nr afskaffelsen af kontrollen med personer - forhbentlig om kort tid - sker i hele Den Europiske Union .
<P>
Nogle har dernst fremhvet sikkerhedssprgsmlet .
Jeg skal straks fjerne tvivlen . Alt i de tre forslag , der er fremsat af Kommissionen i juli 1995 , foregr i fuld bevidsthed om , at sikkerheden er meget vigtig p samme mde som den frie bevgelighed , hvorfor der er etableret et bnd mellem ledsageforanstaltningerne og afskaffelsen af kontrollen ved de indre grnser i Den Europiske Union .
Jeg ser derfor ndig , at nogen tnker , at Kommissionen frst og fremmest har beskftiget sig med gennemfrelsen af mlet fri bevgelighed og ladet hnt om sikkerheden .
Det er bestemt ikke tilfldet .
<P>
For s vidt angr hr . Elliotts indlg kan det vre sikkert , at visse - formentlig meget f - medlemsstater ikke er interesserede i at deltage i Schengen , og at de opretholder visse principielle forbehold mod princippet om fortolkningen af den frie bevgelighed i Den Europiske Union , kan vre i en srlig situation , dersom andre stater , som vel ikke er medlemmer af Den Europiske Union , gennem Schengen dog kommer til at deltage i dette store omrde med fri bevgelighed i sikkerhed .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget 11 beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Territorier og tredjelande i Middelhavsomrdet  MEDA 
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0198 / 96 ) af Barn Crespo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger i forbindelse med reformen af de konomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet (  MEDA  -forordningen ) ( KOM ( 96 ) 0113 - C4-0253 / 96-95 / 0127 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=234 NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg tager ordet med stor bekymring , for Unionens trovrdighed str p spil .
Her til formiddag har formanden for Rdet , hr . Dini , ogs udtrykt sin bekymring , selv om det lader til , at Rdet i jeblikket bekymrer sig mere om at forlade salen end om at flge debatten .
Men vi er jo efterhnden vant til denne form for uforskammet opfrsel .
<P>
Min bekymring skyldes , at Unionens trovrdighed over for Middelhavslandene i jeblikket str p spil , fordi vi har vedtaget en Euro-Middelhavspolitik , og vi skal opfylde vores forpligtelser .
Rdet forsgte i princippet at se bort fra Parlamentet , hvilket resulterede i , at man for frste gang har mttet foretage en fornyet hring af Parlamentet . Vi har prvet at hjlpe med at deblokere en situation , hvor Kommissionen - det m jeg erkende - har vret lydhr over for vores forslag .
Sagen har i nogle mneder vret blokeret i Rdet af to grunde : En af grundene er situationen vedrrende bestemmelsen om menneskerettighederne , og her har vi et ndringsforslag , som netop handler om , hvordan man br bedmme situationens udvikling , idet vi foreslr , at hvis en Middelhavspartner ikke opfylder betingelserne i henhold til artikel 3 , dvs. hvis der er tale om en massiv krnkelse af menneskerettighederne , skal de pgldende foranstaltninger , herunder en ophvelse af den fastsatte hjlp , vedtages med et kvalificeret flertal p forslag af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet , inden den 30. juni 1997 .
Forslaget fra vores udvalg , som har vret at henvise sagen til regeringskonferencen , har deblokeret en situation , hvor regeringen i et medlemsland indtog en vetoholdning .
Jeg tror , at dette forslag vil f Kommissionens tilslutning , bl.a. fordi ogs Kommissionen generelt gr ind for dette med henblik p regeringskonferencen . Og vi mener , det er vigtigt , at man i dette tilflde kommer videre og gr menneskerettighederne til et vigtigt punkt i vores relationer , samt at situationen skal vurderes demokratisk .
<P>
Desuden er der et andet punkt , vi ikke br skjule : nsket om at beskytte et medlemsland i Unionen , i dette tilflde Grkenland .
Udenrigsudvalget har vret opmrksom p dette nske hos vores grske medborgere , hvis jeg m sige det sdan , i forbindelse med de territoriale kontroverser , som er blevet forvrret i r , og vi har derfor accepteret et ndringsforslag , der taler om respekten for medlemsstaternes og Unionens territoriale integritet og eksterne grnser .
Det beslutningsforslag , som Parlamentet har vedtaget med henblik p topmdet i Firenze , omtaler ogs denne sag - og dette er noget , som str i traktaterne .
Men i betragtning af rammerne for Euro-Middelhavskonferencen er det p sin plads at minde om det .
<P>
Jeg vil gerne komme med en appel - som mske vil blive hrt - idet jeg vil minde om minister Pangalos ' ord , da han undlod at stemme p Rdets mde i slutningen af maj , og fastholde , at Grkenland var ophavsmand til Euro-Middelhavspolitikken .
Det er naturligvis ikke kun Euro-Middelhavspolitikken , der er opstet i Grkenland , men ogs mange andre ting .
Det er ogs rigtigt , at topmdet p Korfu var det mde , der gav skubbet , ved at acceptere Kommissionens forslag og det nske , der var i Rdet og i Parlamentet .
Det vil selvflgelig ogs vre meget positivt , hvis vi i denne forbindelse - efter at vi har vist vores solidaritet - kunne regne med en reel og effektiv sttte , der giver os mulighed for at deblokere situationen , og som navnlig giver os mulighed for - og jeg slutter med at minde om , hvad jeg sagde i begyndelsen - at opfylde vores forpligtelser og holde vores ord , for vi er allerede i slutningen af juni , og vi skal vre i stand til effektivt at bruge de nsten 900 mio ecu , vi har fet bevilget i r .
Og de aftaler , der indgs , selv om de er af multilateral karakter , indebrer altid modydelser .
Vores Middelhavspartnere har taget et skridt , og vi skal ogs vre i stand til at leve op til vores ansvar og holde vores ord .
Derfor er det vigtigt , at man nr frem til en endelig vedtagelse af denne forordning - ad hringens vej - i plenum .
<SPEAKER ID=235 NAME="Fabra Valls">
Fru formand , jeg vil gerne komme med et meget kort indlg , eftersom vi allerede har gennemget denne betnkning i november mned .
For det frste mener jeg , at selv om det drejer sig om en fornyet hring , burde man have bedt om en udtalelse fra Budgetudvalget og fra Budgetkontroludvalget , hvilket ikke er sket .
<P>
For det andet bliver jeg p indevrende tidspunkt ved med at sprge mig selv , hvorfor Budgetudvalget ikke er det kompetente udvalg til at behandle indholdet i denne sag , eftersom det drejer sig om en forordning med et overvejende finansielt indhold .
<P>
For det tredje vil jeg gerne bemrke , at eftersom det drejer sig om et samlet kapitel , kan dette accepteres , forudsat at Rdet ikke trffer beslutninger , som kan pvirke den skrbelige balance i udgiftsomrde 4 , uden at hre Parlamentet .
P den anden side vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at der nu er get seks mneder , som ordfreren sagde , og alligevel er sagen stadig blokeret i Rdet .
<P>
For det fjerde har Europa-Parlamentet - hvilket ogs allerede er blevet nvnt - for 1996 respekteret de 900 mio ecu , som blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Cannes .
Men gennemfrelsen af budgetretningslinjen for MEDA i r er endnu kun ved begyndelsen .
Der sker det , at tiden gr , vi nr til slutningen af ret , og , hr. kommissr , s ved De godt , at nogen vil sige til os :  Jeg sagde til jer , at I ikke ville vre i stand til at bruge disse penge p dette omrde , osv. osv .
 .
Vi ved , hvad det har kostet os at f MEDA-programmet op at st . Vi ved , hvad der str p spil for os p dette omrde .
<P>
For det femte mener jeg , det er ndvendigt at omtale den omstndighed , at finansprotokollerne med landene i Middelhavsomrdet indtil nu har vret forelagt Parlamentet gennem proceduren med samstemmende udtalelse , hvilket har gjort det muligt at udve en vis kontrol .
Denne forordning tager imidlertid kun hjde for en hring af Parlamentet .
Det betyder , at Parlamentet skal udvikle effektive instrumenter , som gr det muligt for Parlamentet at udve en kontrol med programmets gennemfrelse samt en fornuftig forvaltning af budgettet .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige tak endnu en gang - for det gjorde jeg ogs i november - til hr . Barn , fordi han har accepteret vores ndringsforslag , som var af ren teknisk art , og som bunder i erfaringerne fra PHARE og fra TACIS .
Takket vre netop disse ndringsforslag , er jeg sikker p , at vi - med tilladelse fra dem , der deblokerer proceduren , og med den hurtighed , Kommissionen vil lgge for dagen - vil vre i stand til at opfylde vores forpligtelser for 1996 , og i overensstemmelse med artikel 205 , som forpligter Kommissionen til at forvalte de midler , der er godkendt i Parlamentet , er jeg sikker p , at det endelig vil lykkes os at ivrkstte MEDAprogrammet .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , Den Socialistiske Gruppe sttter betnkningen fra vor ordfrer , Enrique Barn Crespo .
Min gruppe har arbejdet for , at EU skulle have en middelhavspolitik , og vi har insisteret p , at der skulle vre parallelitet mellem vor holdning til landene i st og holdningen til landene i syd .
Det er middelhavspolitikken og finansieringen af denne , vi drfter her i dag , og efter vor opfattelse skal MEDAprogrammet ses i lyset af vort engagement i udviklingen af demokratiet , det konomiske fremskridt og menneskerettighedssagen i Middelhavsomrdet .
<P>
Den Socialistiske Gruppe vil sttte indstillingen til den globale MEDA-finansiering .
Men det vil vre rimeligt at advare om , at vi mener , at den tyrkiske regering endnu ikke har leveret varen , nr det glder de lfter , EuropaParlamentet fik , fr toldunionen blev ratificeret i december sidste r .
Vi ved , at med hensyn til de demokratiske reformer og krnkelserne af menneskerettighederne har situationen ikke blot vret fastlst , men den er faktisk blevet vrre efter valget i Tyrkiet i december mned .
Der er ikke n af de konstitutionelle reformer , der s dagens lys , for at man kunne besnre os sidste r , der endnu har udmntet sig i frdig lovgivning .
Den fortsatte strm af arrestationer i forbindelse med retten til at tnke frit og retten til at tale frit giver fortsat Tyrkiet et drligt , internationalt ry , og den seneste blge af uroligheder og sultestrejker i tyrkiske fngsler illustrerer krnkelserne af de naturgivne rettigheder og almindelig anstndighed .
Tyrkiet har heller ikke gjort nogen form for indsats for at f lst de politiske problemer med Cypern og det kurdiske omrde .
<P>
Tyrkiet lader meget tilbage at nske p alle disse punkter , og alligevel har landet enestende ttte forbindelser til vor Union , og vi er berettigede til at forvente os noget mere .
<P>
Min gruppe vil derfor her til efterret forsge at bruge vore budgetmssige befjelser til fortsat at lgge pres p Tyrkiet .
Vi har udstrakte befjelser som medansvarlige for Unionens budget .
Vi agter at bruge disse befjelser og opfordre andre grupper til at slutte sig til os .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne takke hr . Baron Crespo bde for det arbejde , han har gjort , og den mde , hvorp han har hndteret dette delikate sprgsml i Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
MEDA-programmet br trde i kraft meget snart , jeblikkeligt , selv om der er et enkelt land , Tyrkiet , der systematisk forsger at skabe problemer , som modarbejder filosofien og principperne bag svel Barcelonaerklringen som MEDA-programmet , og problemerne gr ikke blot ud over et medlem af Den Europiske Union , men ogs mindst et land fra Middelhavsbkkenet , nemlig Syrien .
Vi ved alle , hvilke problemer det er , Tyrkiet skaber for Syrien , i hvert fald hvad angr vand .
<P>
Men MEDA-programmet br alligevel trde i kraft , for som det konomiske redskab for Middelhavspolitikken er dette , hvad bde vi og Middelhavslandene venter utlmodigt p , fordi vi alle tror , at dette program kan forbedre de pgldende landes generelle udviklingsniveau og gre dem til egentlige partnere , med alt hvad dette indebrer , i det nye euro-Middelhavspartnerskab , sdan som vi alle nsker , det skal ske .
Jeg br heller ikke undlade at understrege den srlige betydning , som MEDA-programmets gennemfrelse har for fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Filosofien bag MEDA-programmet indeholder mange vsentlige aktiviteter , som dkker nsten alle omrder af det offentlige liv : energi , transportinfrastruktur , regionalt samarbejde , sm og mellemstore virksomheder og alle aktiviteter forbundet hermed .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , at alle de 4 ndringsforslag , der er stillet , er meget vigtige .
Jeg vil dog tillade mig at kommentere to af dem , nemlig ndringsforslaget vedrrende beslutningsprocessen i forbindelse med indfrelsen af srlige foranstaltninger , nr dette sknnes ndvendigt , og ndringsforslaget vedrrende synergi .
<P>
Hvad det frste angr , tror jeg ikke , jeg behver understrege , hvor vigtigt det er , at beslutningen om srlige foranstaltninger trffes med kvalificeret flertal .
I vrigt har De , hr. kommissr , og Kommissionen gjort rede for hele denne procedure i Deres frste forslag .
<P>
Hvad angr det andet ndringsforslag , vil jeg endnu en gang fremhve , hvor vigtigt det er for dette program , at man sikrer benhed , isr nr der har vret ubehagelige fortilflde inden for andre omrder .
Jeg gr opmrksom p , at De ogs gentagne gange over for flere af Europa-Parlamentets udvalg har lovet at sikre en sdan benhed , hvilket jeg takker Dem for .
<P>
Til sidst vil jeg p min politiske gruppes vegne erklre , at vi vil stemme for og alts gr ind for denne forordning .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , jeg takker hr . Barn Crespo for hans betnkning og dernst understreger jeg , at MEDA-programmet , som tager sigte p at fremme udviklingen i og tilnrmelsen mellem landene i det sydlige Middelhavsomrde , br vinde strst mulig tilslutning .
<P>
Det drejer sig jo om et naboomrde , der traditionelt har haft ttte forbindelser med Europa , og hvor manglen p ressourcer og befolkningstilvksten har skabt problemer af meget flsom karakter .
Ud over at dette - hvad der er vigtigst - indvirker negativt p befolkningernes velfrd , skaber det selvflgelig et kolossalt indvandrerpres i Den Europiske Union , hvilket ofte skaber meget alvorlige integrationsproblemer .
<P>
Dette glder ikke s meget Unionens sydlige som de nordlige medlemsstater ( med en stor procentdel indvandrere fra det omhandlede omrde ) , og disse burde gre en strre indsats for at finde en lsning , som kan forbedre mulighederne for , at de potentielle emigranter kan forblive i deres hjemlande , hvilket ogs er i disses egen interesse .
<P>
For at lse dette humanitre , sociale , konomiske og politiske problem m vi alle se fremad , for s vidt angr frigrelsen af de ndvendige bevillinger , selv om vi er os de eksisterende vanskeligheder bevidst .
Det kan under ingen omstndigheder accepteres , at de gldende bestemmelser overtrdes , men det kan heller ikke accepteres , at henvisningen til ndvendigheden af at overholde reglerne bruges som pskud til at forhale beslutningsprocessen vedrrende et sprgsml , der i stedet for at vre et problem , kan vise sig at vre en berigende faktor for begge parter .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , denne betnkning behandler Euro-Middelhavspolitikken , der fuldt ud illustrerer viljen til p sigt at gre udenrigspolitikken inden for alle dens omrder til et fllesskabsanliggende .
<P>
Alt det , der foresls her , kunne lige s godt have vret ordnet ved bilaterale aftaler med al den smidighed , som sdanne aftaler ville have kunnet give mellem de forskellige lande omkring Middelhavet .
I vrigt ville bilaterale aftaler uden tvivl have givet en mere reel demokratisk kontrol end den kontrol , der finder sted inden for rammerne af Den europiske Union , nemlig de nationale parlamenters kontrol med medlemsstaternes udenrigspolitik .
<P>
Sandt nok er hovedmlet her mske mindre det legitime samarbejde mellem forskellige stater end skabelsen p sigt af en form for kmpemssig zone for frihandel , der strkker sig over hele Middelhavsomrdet .
P grund af de forskellige konomiske strukturer mellem partnerne nord og syd for Middelhavet er det imidlertid ikke sikkert , at man ndvendigvis skal g i den retning - uden sikkerhedsforanstaltninger .
Man har set de katastrofale flger for Mexico , som f.eks. fulgte indgelsen af NAFTA-aftalerne i Nordamerika .
<P>
Hvad menneskerettighederne angr , vil jeg ikke tale om Middelhavet uden alligevel at henlede opmrksomheden p , at vort Parlament blev frt strkt bag lyset sidste efterr eller vinter ved forhandlingen om en toldunion mellem Europa og Tyrkiet , og jeg konstaterer , at vore grske venners bange anelser var velbegrundede hvad det angr .
<P>
For at vende tilbage til det egentlige MEDA-program , er vi ikke sikre p , at dette program ikke rent faktisk p sigt vil virke imod hensigten p det konomiske plan , og i alt fald er vi overbeviste om , at det er i modstrid med den fulde og hele anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er ikke i den anledning ndvendigt at eliminere medlemsstaternes rolle i denne type samarbejdspolitik .
Derfor vil vi stemme imod denne betnkning , idet vi hber , at denne type politik fremover vil henhre under medlemsstaternes kompetenceomrde med al den smidighed , som dette vil gre muligt sammenlignet med de stramme programmer , der nu faststtes .
<SPEAKER ID=240 NAME="Marn">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske og takke hr . Barn for hans betnkning og navnlig takke for , at Europa-Parlamentet og de pgldende udvalg har accepteret , at denne andenbehandling kan finde sted s hurtigt i Parlamentet .
Det er rigtigt , at Kommissionen stttede Europa-Parlamentets holdning , og jeg m sige , at efter nogen tven accepterede Rdet den ogs til sidst , sledes at den fornyede hring af Parlamentet kunne finde sted , for der var helt klart nogle punkter , som gav anledning til meget velkendte politiske problemer i forbindelse med det frste forslag , og samtidig en rkke nye beslutninger , som fjernede Rdets endelige afgrelse fra indholdet i Europa-Parlamentets forslag og betnkning .
<P>
Det , jeg sammenfattende kan gre - for jeg mener , hr . Barn har sagt det udmrket - er at acceptere , hvad han har ppeget .
Med hensyn til MEDA-forordningen er det rigtigt , at uanset at det er en strengt finansiel og teknisk set meget kompleks forordning , s befinder vi os nu i en politisk fase , hvor det , som hr . Barn sagde , er fuldstndig korrekt : Vi er ved at stte vores trovrdighed p spil , ikke hvad angr en konkret politik , men trovrdigheden hvad angr Den Europiske Unions formen med hensyn til eksterne forbindelser .
<P>
Budgetudvalgets og Budgetkontroludvalgets bekymringer foruroliger mig .
Og jeg vil gerne svare p disse bekymringer .
Vi har nu afsluttet tre aftaler .
I kronologisk rkkeflge er det : Tunesien , Israel og Marokko .
Begge parter er blevet enige om at oprette et frihandelsomrde .
Hver part har spillet sine trumfer .
Et af Den Europiske Unions store krav har netop vret nedrustningen p industriomrdet .
Denne industrielle nedrustning som flge af klausulen af 1. januar 1996 med tilbagevirkende kraft er allerede begyndt , og jeg kan ikke som ansvarlig kommissr blive ved med at modtage det ene besg efter det andet af ministre fra disse lande , som over for mig krver deres del af aftalen opfyldt .
Vi kan ikke n til slutningen af ret med en situation , hvor den ene part - som desuden har konomier , der er meget svagere end vores - har gjort sit arbejde og opfyldt sine forpligtelser , og Den Europiske Union ikke har .
Det vil sige , at hr . Barn har ret .
Dette er et problem , som langt overgr MEDA-programmets finansielle eller tekniske dimension .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene , er det Kommissionens opfattelse , for s vidt angr tre af dem , at det p nuvrende tidspunkt ikke er hensigtsmssigt at ndre teksten , eftersom dette vil betyde en ndring af forslaget , hvilket vil tage tre eller fire mneder mere .
Men der er et ndringsforslag af politisk art , hvor jeg ikke vil have noget imod at forpligte Kommissionen , for i realiteten har Kommissionen allerede forpligtet sig til dette p regeringskonferencen .
Inden for rammerne af beslutningstagningsproceduren i forbindelse med det , jeg forestiller mig bliver den nye flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , vil Kommissionens holdning vre , at alle sager vedrrende menneskerettigheder altid skal afgres ud fra princippet om kvalificeret flertal .
Derom er der ingen tvivl : Kommissionen gr totalt vk fra princippet om enstemmighed .
Problemet er tidspunktet .
Hvis man p nuvrende tidspunkt vedtog MEDA-forordningen med kvalificeret flertal , vil det skabe en god prcedens for Parlamentet og for Kommissionen , men det ville skabe en negativ holdning hos visse delegationer p regeringskonferencen .
Og nu vil De sige til mig : Men hvad har disse to ting med hinanden at gre ?
Sagen er den , at i jeblikket er mange taktiske holdninger hos medlemsstaterne knyttet til hinanden , og hvis man p nuvrende tidspunkt anvendte princippet om kvalificeret flertal , vil det vre nok til , at der jeblikkeligt opstod blokeringer .
<P>
Vi hber derfor , at der inden for rammerne af regeringskonferencen gres fremskridt med hensyn til en revurdering af menneskerettighederne , bde hvad angr de eventuelle sanktioner og det kvalificerede flertal , og Kommissionen vil holde fast ved sine tidligere holdninger .
<P>
I trd med hvad der er blevet sagt her i dag , vil jeg gerne komme en rkke betragtninger , mske for at vre p forkant med situationen .
Jeg hber , at der sker et mirakel i Firenze med kogalskaben . Jeg hber ogs , at der sker et mirakel i Firenze med MEDA .
Og jeg hber , at regeringskonferencen begynder i Firenze .
Men vi forventer os alle s mange ting af mdet i Firenze , at jeg ikke ved , om miraklerne overhovedet vil ske .
<P>
Men jeg m sige Dem noget . Situationen for Budgetudvalget og for Budgetkontroludvalget er blevet s sindssyg , at jeg m ppege det over for Europa-Parlamentet .
Kommissionen og Europa-Parlamentet blev enige om et finansielt program for de nste tre r .
For indevrende r blev Kommissionen og Europa-Parlamentet enige om et belb p 600 mio ecu .
Det var Rdet , der forgede udgiftsloftet til 900 mio ecu .
Dette er sandheden .
Men Rdet har gennem forskellige blokeringer ngtet os retsgrundlaget siden november mned - da Barcelona-konferencen fandt sted - indtil juli mned i r , hvilket betyder , at det institutionelle organ , som forgede udgiftsloftet , er det samme organ , som ikke har tilladt os at bruge en eneste ecu .
<P>
Men hvis vi gr ud fra , at der sker et mirakel i Firenze , s ved Kommissionen , hvilken beslutning , der vil blive truffet af Budgetkontroludvalget i oktober mned , nemlig at alle de reserver , der ikke er blevet brugt , vil blive annulleret , hvilket gr situationen endnu mere sindssyg , eftersom det ikke er fordi vi ikke har kunnet bruge pengene , men fordi vi ikke har fet tilladelse til at bruge dem , fordi der ikke eksisterer et retsgrundlag .
Prv at forklare Middelhavstredjelandene , at vi ikke kun vil undlade at opfylde vores forpligtelser i henhold til en international aftale , men at vi ogs i oktober mned vil nedstte deres andel af den finansielle forpligtelse .
Det er fuldkommen sindssygt og viser tydeligt , hvor helt forfrdeligt dette instrument , der kaldes den flles udenrigsog sikkerhedspolitik , fungerer .
<P>
Jeg hber derfor , at alle institutionerne p grundlag af mange konkrete tilflde kan lre noget af hinanden og derved n frem til en kompromislsning p noget , som helt klart er vanskeligt at forst . Der er ogs en anden ting .
Jeg foretrkker at blive plagt den politiske sanktion for ikke at have vret i stand til at bruge disse penge - selv om jeg synes , det er uretfrdigt , fordi i virkeligheden har vi ikke fet tilladelse til det - frem for at Kommissionen bruger det hele i september mned for at forsge at undg  guillotine-klausulen  i forordningen .
Det ville vre uansvarligt af Kommissionen , og jeg vil naturligvis ikke foresl Kommissionen at bruge hele dette rs finansielle program p 900 mio ecu p n mned , for det er bde umuligt , utnkeligt og userist , og til syvende og sidst vil det betyde , at MEDA-programmet mister sin trovrdighed .
<P>
Det vil sige , hr . Barn , at situationen er meget alvorlig .
Der er ikke tale om at overdramatisere .
Man kan ikke vedblive med at arbejde p denne mde . Jeg mener , at TACIS , ligesom MEDA , er to meget gode eksempler , som kan bruges p regeringskonferencen til at vise , at det med den nuvrende traktat er fuldstndig umuligt at gennemfre et serist og solidt arbejde i Den Europiske Union inden for udenrigsanliggender .
<SPEAKER ID=241 NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg takke kommissren for den oprigtighed og den klarhed , hvormed han har beskrevet situationen .
Og i forbindelse med hans holdning til de ndringsforslag , der stadig ikke er vedtaget , takker jeg ham for Kommissionens positive holdning til det vigtigste ndringsforslag , hvor jeg er enig i , at det ikke er et ndringsforslag , der kun vedrrer dette program og denne betnkning , men at det er en grundlggende politisk holdning hos Kommissionen , som Parlamentet altid har delt , nemlig at beslutningerne br trffes med flertal , hvilket ogs br vre tilfldet med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sundhedsbeskyttelse og sikkerhed for arbejdstagere , der kan blive udsat for eksplosiv atmosfre
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0158 / 96 ) af Mather for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om forslag til Rdets direktiv om minimumsforskrifter til forbedring af sundhedsbeskyttelse og sikkerhed for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre ( KOM ( 95 ) 0310 - C4-0508 / 95-95 / 0235 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=244 NAME="Mather">
Fru formand , Kommissionen har stillet et forslag , som grundlggende er bde fornuftigt og progressivt , om bedre sundhedsbeskyttelse og sikkerhed for arbejdstagere udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre .
Direktivet fremlgges i overensstemmelse med rammedirektiv nr . 391 / 89 .
Det gr arbejdsgiverne ansvarlige for tre hovedomrder .
<P>
For det frste skal de forebygge , at der opstr eksplosiv atmosfre .
For det andet skal de forebygge antndelse af eventuelle atmosfrer af denne art .
For det tredje skal de reducere eksplosionseffekten til et minimum .
I betnkningen fra Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj insisterer vi p , at arbejdsgiverne skal behandle hvert enkelt af disse tre ansvarsomrder med en hj prioritering og skal overholde deres forpligtelser p alle disse omrder .
<P>
Kommissionens mlstning her skaber balance mellem behovet for at beskytte arbejdstagerne og behovet for en velafbalanceret indstilling til sprgsmlet om regulering .
Dette er virkelig et omrde , hvor forebyggende foranstaltninger kan vre med til at sikre menneskeliv .
Nr tiden er inde , vil dette symbol - hvis jeg m have lov til at vise Parlamentets medlemmer det - betyde , at der er en eksplosiv atmosfre .
Denne sorte og gule advarsel vil vre med til at beskytte arbejdstagere mod uventede eksplosive atmosfrer og vil advare dem om , at de skal trffe deres forholdsregler i de pgldende miljer .
<P>
Dette direktiv er ogs pkrvet , fordi der i visse medlemsstater ikke findes nogen regler , eller i bedste fald er de eksisterende regler rudimentre .
Kommissionens minimumsnormer er effektive .
Det er vsentligt at notere sig , at den hringsproces , som Kommissionen gav sig i kast med , var bde grundig og udtmmende , og det har gjort , at dens konklusioner er trovrdige .
<P>
Udvalget har holdt sig alle disse faktorer for je , da det gennemgik kommentarerne og forslagene fra de forskellige sammenslutninger og institutioner og arbejdstagernes reprsentanter og ligeledes udtalelsen fra KOSOC og andre parlamentsudvalg .
Det glder mig at kunne sige , at udvalget vedtog denne betnkning enstemmigt .
Der er nogle vsentlige ndringsforslag , herunder et som stter fokus p arbejdsgivernes tredelte ansvarsomrder .
Det er ndvendigt at sikre , at medlemsstater , som allerede opfylder minimumskravene , ikke bliver underkastet alt for omfattende administrative bestemmelser p grund af et sdant direktiv .
Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj har derfor foreslet , at de dokumentations- og klassifikationssystemer , som Kommissionen gr ind for , i stedet under disse omstndigheder kan erstattes med den dokumentationsform eller den praksis , som glder p medlemsstatsniveau for jeblikket .
<P>
Det indebrer dog ikke p nogen mde en svkkelse af den effektive kontrol , og det er vsentligt at notere sig , at nogle af udvalgets ndringsforslag styrker Kommissionens forslag , specielt kravet i ndringsforslag nr . 12 om , at arbejdsgiverne konstant skal kontrollere beskyttelsessystemerne , ikke blot ved en rlig gennemgang , men sledes at der konstant fres tilsyn for at sikre , at beskyttelsesforanstaltningerne lever op til kravene .
<P>
Visse ndringsforslag handlede om , hvilke gennemfrelsesfrister der vil vre passende for dette direktiv .
Det er helt klart utrolig vigtigt , at de sm og mellemstore virksomheder i hele Unionen fr en passende tidsfrist og tilstrkkeligt med informationer til , at de kan ivrkstte effektive forebyggende foranstaltninger .
Udvalget har ogs her draget nytte af udtalelser fra KOSOC , som er affattet af arbejdstagergruppens reprsentant der for at styrke forslagene i direktivet .
<P>
Det var et par enkelte generelle betragtninger om betnkningen , og jeg ser frem til at hre kollegernes og kommissrens kommentarer .
Vi m alle gre os klart , hvor betydningsfuldt dette direktiv er i kraft af , at denne foranstaltning kan forbedre de sundheds- og sikkerhedsmssige forhold p arbejdspladsen , og der er reel mulighed for , at det kan komme til at redde menneskeliv i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil fortstte omtrent dr , hvor den foregende taler , vor ordfrer , slap .
Jeg er helt enig i , at denne lovtekst er et vigtigt skridt henimod Den Europiske Unions , dvs. medlemsstaternes , dvs. alle vore befolkningers forsvar mod de risici , der findes p arbejdspladsen .
<P>
Og det er ikke det eneste punkt , vi fra vor side kan tilslutte os .
Jeg vil vove at pst , at denne betnkning er et af de tilflde , hvor vi i Udvalget om Sociale Anliggender uden problemer har fundet frem til punkter , vi var enige om , og uden problemer har behandlet og forbedret - mener jeg - denne betnkning og er net frem til en enstemmig udtalelse .
Vi ser i Kommissionens forslag et vsentligt skridt til definition af  eksplosiv atmosfre  , et tiltag , som ikke blot ger Den Europiske Unions arsenal af midler , ikke blot supplerer den ndvendige udrustning , der indgr i denne grundlggende strategi , som vi har arbejdet p et stykke tid i Den Europiske Union , men som ogs udfylder de huller , der faktisk findes i medlemsstaterne .
Og jeg vil ogs minde vor ordfrer om , at vi nemt kunne blive enige om behovet for flles regler , flles lovgivningsforanstaltninger p EU-niveau , og om behovet for at skabe sikkerhed for arbejdstagerne i et per definition farligt milj .
<P>
Det er min overbevisning , at ndringsforslagene i deres endelige udformning , som fremkom efter langvarige , men ellers gnidningslse forhandlinger i vort udvalg , faktisk forbedrer denne lovtekst .
Jeg gr opmrksom p , at vi har lagt vgten dr , hvor vi finder det vigtigst , dvs. ikke hos de store , betydningsfulde virksomheder , hvor det nsten giver sig selv , og hvor det er let at kontrollere , men p de mange tilflde , hvor de sm og mellemstore virksomheder , som vi er omgivet af , str med disse problemer i dagligdagen .
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at forslaget , hvad angr ikrafttrdelsestidspunktet , er en middelvej mellem den nrmeste fremtid og den tid , det faktisk tager for virksomhederne at tilpasse sig det nye materiel .
<P>
P min gruppes vegne kan jeg erklre , at vi med glde stemmer for hr . Mathers betnkning .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Fru formand , hr. kommissr Flynn , i en rkke virksomheder i Europa eksisterer der overhovedet ingen bestemmelser om omgang med eksplosive atmosfrer , eller de er i bedste fald rudimentre .
Eksplosiv atmosfre er en let antndelig blanding af gas og brndbare stoffer og den udgr en potentiel fare for arbejdstagerne .
Derfor er der behov for et europisk direktiv .
I specifikke bestemmelser skal organisatoriske foranstaltninger og tekniske forudstninger fastlgges med henblik p en forbedring af beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og en forgelse af sikkerheden .
Graham Mather har her ydet et fremragende arbejde for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Hvad er principperne for at undg eksplosion og beskytte mod dem ?
Det skal forhindres , at der dannes eksplosive atmosfrer .
Det skal undgs , at eksplosive atmosfrer antndes .
Virkningerne af en eksplosion skal begrnses , s der ikke opstr fare .
Overholdes hver enkelt af disse principper , kan den ndvendige beskyttelse allerede opns .
Lokalerne i virksomhederne skal opdeles i forskellige zoner afhngig af , hvor farlige de er .
Samtidig skal arbejdsgiverne opfylde deres pligt til at informere og inddrage arbejdstagerne samt disses reprsentanter og hre dem i god tid .
Sikringsforanstaltningerne skal mindst n gang om ret kontrolleres ved hjlp af egnede instrumenter og moderne teknik og der skal udpeges en tilsynsfrende , der har den relevante faglige uddannelse og erhvervserfaring .
For at give sm og mellemstore virksomheder lige muligheder skal dette direktiv gennemfres i lbet af en passende tid .
<P>
Sidst men ikke mindst skal der i samarbejde med Rdet udarbejdes et vademecum med vejledende eksempler p , hvordan minimumsforskrifterne kan overholdes .
Enstemmigheden i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse er helt bestemt et positivt signal til arbejdstagerne og til Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Fru formand , Kommissionens forslag til minimumsforskrifter til beskyttelse af arbejdstagere , der kan blive udsat for fare fra eksplosiv atmosfre er yderst pkrvet .
Alt for mange arbejdstagere er kommet til skade og har mistet livet ved eksplosioner .
Der er brug for strenge sikkerhedsforanstaltninger , for at eksplosioner kan forhindres .
Der er ogs brug for klare bestemmelser , der mest muligt begrnser skader fra eksplosioner , hvis der til trods for sikkerhedsforanstaltningerne alligevel indtrffer en eksplosion .
<P>
Hr . Mather ppegede i udvalget , at der er brug for regulering .
Det er gldeligt , at hr Mather er net frem til dette resultat ved at studere Kommissionens forslag , idet hans partifller i den britiske regering , som han reprsenterer , systematisk har modsat sig EU ' s regulering af arbejdsmiljsager .
<P>
Der er her blevet sagt , at betnkningen blev enstemmigt vedtaget i udvalget .
Ogs jeg stemte for ved den endelige afstemning , uden dog at kunne sttte alle hr . Mathers ndringsforslag , som flertallet i udvalget desvrre vedtog .
P mange punkter burde man efter min mening have stolet p Kommissionens ekspertise og ikke have stillet undvendige ndringsforslag .
De ndrer imidlertid ikke s meget , at de ville vre farlige , hvis de blev vedtaget . Jeg kan dog ikke anbefale mit udvalg at stemme for ndringsforslag 1-8 .
Jeg sttter derimod varmt hr . Mathers forslag om flere informationer til arbejdstagerne om eksplosionsfarerne og isr til de sm og mellemstore virksomheder .
Alt i alt lyknsker jeg hr . Mather med denne betnkning .
<SPEAKER ID=248 NAME="Flynn">
For det frste vil jeg gerne sige Dem tak , hr . Mather , for det ualmindelig fine stykke arbejde , De har gjort i forbindelse med denne meget tekniske sag .
Kommissionen er parat til helt eller delvis at acceptere de fleste af de ndringsforslag , der stilles .
<P>
Lad mig begynde med de fire ndringsforslag , som vi ikke finder , Kommissionen kan acceptere : ndringsforslag nr . 6 , 9 , 10 og 12 .
ndringsforslag nr . 6 er ikke acceptabelt for Kommissionen , idet artikel 9 omhandler krav til svel arbejdssted som arbejdsudstyr .
Vedrrende ndringsforslag nr . 9 mener Kommissionen , at det medfrer en vis usikkerhed med hensyn til direktivets ikrafttrden .
Kommissionen sttter dog den ide , der ligger bag ndringsforslaget , og den vil have dette punkt i tankerne under de interinstitutionelle forhandlinger og sge at sikre , at samtlige involverede parter bliver ordentligt orienteret .
Ja , sprgsmlet om ordentlige informationer er blevet nvnt af mange af dem , der har ydet deres bidrag .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr .
10 . Den vil dog overveje at ndre sin oprindelige tekst ved at indfje stningen  og en vurdering af de forventede virkninger  , for at teksten skal komme til at svare bedre til ISO-teksterne .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 12 mener Kommissionen , at dette ndringsforslag gr teksten for restriktiv og plgger industrien en undvendig byrde , specielt nr det glder de sm og mellemstore virksomheder , og det kan derfor ikke accepteres .
<P>
Dernst vil jeg gerne gennemg de fem ndringsforslag , som Kommissionen delvis kan acceptere .
Hvad angr ndringsforslag nr . 2 , fler Kommissionen , at den frste del af ndringsforslaget gr teksten i Kommissionens forslag klarere , og denne del kan derfor accepteres .
Omvendt er det sidste afsnit i modstrid med filosofien om en risikovurdering , idet man iflge dette afsnit skal anvende alle de tre grundlggende principper p n gang og samtidig , hvilket gr teksten undigt stringent .
<P>
I henseende til ndringsforslag nr . 3 afspejler det ogs den opfattelse , KOSOC har , hvis vi erstatter  tilstrkkeligt tilsyn  med  passende tilsyn  , og Kommissionen kan acceptere dette .
Men det ville ikke rigtig give nogen mening i sammenhngen ogs at lade teksten omhandle undervisning og uddannelse , nr det glder tilsynet .
S det sidste afsnit i ndringsforslaget kan ikke accepteres , da det ikke fjer noget nyt til det , som allerede er indeholdt i forslagets artikel 4 , stk . 4 , og artikel 6 i rammedirektiv 89 / 391 .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 4 , finder Kommissionen , at ndringsforslaget kan accepteres med en lidt anden formulering p linje med Kommissionens oprindelige tekst , hvor man prciserer , at arbejdsgiveren skal srge for , at der udfrdiges og ajourfres en plan for beskyttelse af sikkerhed og sundhed , ellers vil arbejdsgiveren vre forpligtet til selv personligt at udfrdige en plan for beskyttelse af sikkerhed og sundhed , hvilket ville vre en urimelig byrde at lgge p de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 7 mener Kommissionen , at udeladelsen af ordet  arbejdsudstyr  er en logisk flge af ordlyden i artikel 9 , 1. og 2. afsnit , og det kan accepteres .
Arbejdssteder , der allerede er i brug ved dette direktivs ikrafttrden , skal dog opfylde de minimumskrav , der er specificeret i forslaget og ikke blot dem , der er nvnt i artikel 4 .
<P>
I henseende til ndringsforslag nr . 8 er det Kommissionens opfattelse , at udeladelsen af henvisningen til rammedirektivets artikel 17 gr teksten uprcis , idet det ikke er specificeret i ndringsforslaget , hvem der skal udarbejde vademecummet .
Teksten br derfor udbygges med ordene :  af Kommissionen  .
<P>
Endelig - og dette var De ogs inde p , hr .
Mather , og det var De ogs , hr .
Papakyriazis - glder det mig at kunne meddele Dem , at der er fem ndringsforslag , som Kommissionen kan godkende uden forbehold . Kommissionen har den opfattelse , at disse ndringsforslag , nemlig ndringsforslag nr .
1 , 5 , 11 og 13 , forbedrer den oprindelige tekst , idet de gr formuleringen bedre , og at ndringsforslag nr . 14 i srdeleshed , idet det bestemmes , at informationerne skal gives p et tidligt tidspunkt , specielt nr det glder de sm og mellemstore virksomheder , gr det lettere for virksomhederne at tilpasse sig kravene i direktivet .
Hr . Thomas Mann har fuldstndig ret , nr han gr os opmrksomme p de grundlggende principper , der er inde i billedet her , som for det frste er at hindre , at sdanne atmosfrer overhovedet opstr , hvilket krver et vist aftrk .
S er der sprgsmlet om at forebygge den antndelse , som kan forrsage en eksplosion .
Og s m vi naturligvis altid sge at begrnse virkningen , hvis der skulle ske en eksplosion .
Det er grundtrkkene i de ting , vi prver at f gennemfrt her .
Hr . Papakyriazis , De har ganske ret , nr De siger , at dette er et positivt fremskridt .
Vi skal give de rigtige informationer , som fru Stenius-Kaukonen sagde , for det er ad denne vej , vi kommer videre frem , nr det glder beskyttelsen af arbejdstagerne .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
Der er ikke mange til stede her , men samtidig er dette et vigtigt stykke lovgivningsarbejde , og vi ser frem til , at det skal blive vedtaget hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=249 NAME="Mather">
Fru formand , jeg vil gerne sige kommissr Flynn tak for de ting , han sagde , og takke alle mine kolleger for deres meget konstruktive bemrkninger .
<P>
Som kommissren nvnte , er dette sandelig en meget teknisk sag , som det ogs fremgr af de punkter , der er kommet frem .
Udvalget har - som hr . Papakyriazis nvnte - brugt megen tid p detaljer , som man har vret uhyre opmrksom p .
Det er jeg yderst taknemmelig for , som jeg ogs er det for de kommentarer , min kollega , hr . Thomas Mann , havde .
<P>
Jeg er ndt til lige at svare fru Stenius-Kaukonen , som kom med en lidt blandet reaktion med hensyn til ndringsforslagene .
De er faktisk ret stringente , hvilket jeg vil kalde kommissren til vidne p - han bemrkede jo i sine kommentarer , at visse af foranstaltningerne var lidt for stringente for Kommissionens smag .
S jeg er mske ikke stringent nok for fru Stenius-Kaukonen og lidt for stringent for kommissren .
Jeg hber derfor , at betnkningen dermed har ramt nogenlunde rigtigt .
<P>
Jeg skal ikke misbruge Europa-Parlamentets tlmodighed og forsvare Det Forenede Kongeriges regerings re mod fru Stenius-Kaukonens kommentarer , men jeg vil blot sige , at mine kolleger i London har den opfattelse , at de samvittighedsfuldt opfylder og sttter det , som de opfatter som virkelige foranstaltninger til beskyttelse af sundhed og sikkerhed , men stritter ganske voldsomt imod , nr sundheds- og sikkerhedsprocedurer bruges til andre forml , som de ikke mener kan siges at falde ind under disse omrder .
<P>
Endnu en gang tak for en debat , som jeg hber kommer til at bre frugt .
Vi ser frem til at komme videre med dette meget vsentlige emne .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Beskyttelse af arbejdstagere mod krftfremkaldende stoffer
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0103 / 96 ) af Stenius-Kaukonen for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om forslag til Rdets direktiv om frste ndring af direktiv 90 / 394 / EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer ( KOM ( 95 ) 0425 - C4-0433 / 95-95 / 0229 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Stenius-Kaukonen">
Fru formand , formlet med dette forslag fra Kommissionen er at opstille grnsevrdier for eksponeringen for benzen under arbejdet , udvide direktivets anvendelsesomrde og forbedre ordlyden i to punkter i direktivet .
Dette forslag til ndring er en klar forbedring i forhold til det tidligere .
<P>
Isr udvidelsen af anvendelsesomrdet er vigtig , idet direktivet dermed ogs kommer til at omfatte medicinske prparater , kosmetik , affaldsprodukter , pesticider , ammunition og levnedsmidler .
<P>
Det er rimeligt at vlge benzen som det frste stof , som der foresls opstillet grnsevrdier for , eftersom benzeneksponeringen er meget udbredt , og benzens tolerancerisiko er velkendt .
Benzeneksponering kan f.eks. finde sted p olieraffinaderier , ved transport og distribution af benzin , dvs. p tankstationer og autovrksteder og i den petrokemiske industri .
Ogs brugere af motorsave kan blive eksponeret for benzen .
<P>
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har fremsat 16 ndringsforslag .
Europa-Parlamentet har allerede tidligere krvet , at der opstilles grnsevrdier for alle krftfremkaldende stoffer .
Dette er dog ikke sket .
Selvom Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse nu i sin betnkning sttter Kommissionens forslag om i frste omgang kun at opstille en grnsevrdi for benzen , vil det samtidigt kraftigt understrege , at Kommissionen br udarbejde en plan for , hvordan man snarest muligt kan f fastlagt grnsevrdier for alle de stoffer , der betragtes som krftfremkaldende .
Kommissionen har jo lavet en prioriteringsliste over de stoffer , som der nste gang skal opstilles grnsevrdier for .
Det er efter udvalgets mening vigtigt , at man ogs hurtigt fr grnsevrdier for tungmetaller og udvalget foreslr , at arsen og bestemte arsenforbindelser optages p denne prioriteringsliste .
<P>
Udvalget foreslr ogs , at Kommissionen skal oplyse om mulighederne for at forenkle opstillingen af grnsevrdier , isr for de stoffer , hvor der findes grnsevrdier , der er baseret p videnskabelige data , og som kan karakteriseres som rent sundhedsmssigt betinget .
<P>
Det er en vsentlig mangel ved Kommissionens forslag , at man ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til optagelse gennem huden .
Selvom betydningen af optagelse gennem huden omtales i forslaget , omtaler direktivet ikke biologiske mlinger eller grnsevrdier for denne .
Udvalget krver i sin betnkning , at begrebet biologisk grnsevrdi fastlgges , og at Kommissionen hurtigst muligt opstiller en biologisk grnsevrdi for benzen .
Definitionen af grnsevrdien er direkte taget fra Kommissionens forslag til direktiv om kemiske stoffer .
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse mener , at det er ndvendigt at prcisere definitionen af begrebet grnsevrdi .
<P>
I Kommissionens forslag fastlgges mleomrdet rumligt ud fra begrebet  som indndes under arbejdet  .
I lovgivningen br man klart skelne mellem de to begreber : luften p arbejdspladsen og den luft , som indndes af arbejdstageren .
Udvalget har derfor p dette punkt i overensstemmelse med den seneste anbefaling fra Den Europiske Standardiseringsorganisation tilfjet , at indndingszonen skal defineres som det omrde , hvor arbejdstageren trkker vejret .
Det br vre forbudt at overskride denne grnsevrdi .
<P>
I udvalgets betnkning krves det ogs , at der fastlgges en ensartet mleprocedure for fastlggelse af grnsevrdien for benzenkoncentrationen .
Hvis man fastlgger begrebet grnsevrdi , som udvalget har foreslet det , vil der ikke vre noget grundlag for de midlertidige fravigelser , som Kommissionen foreslr .
De er ikke tilfredsstillende lovgivning .
Desuden er de i modstrid med beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed .
Hvis forslaget fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse vedtages , dvs. at fravigelserne fjernes , er der ikke brug for Miljudvalgets ndringsforslag 18 og 19 .
<P>
Der er grund til at understrege , at benzen anses for at hre til de stoffer , for hvilke der ikke kan fastlgges en grnsevrdi , der , hvis den overholdes , sikrer , at der ikke er fare for sundheden .
Begrnsning af eksponeringen mindsker imidlertid denne fare .
Kommissionens forslag om 1 ppm som grnsevrdi for eksponering gennem hele arbejdslivet forrsager 0 , 5-6 , 6 flere leukmitilflde pr .
1000 arbejdstagere . Dette er en alt for stor risiko , og derfor br grnsevrdien gradvis snkes .
Miljudvalget har foreslet 0 , 1 ppm som grnsevrdi allerede fra begyndelsen af 2001 , og dette foreslog jeg ogs selv i Socialudvalget , men det blev ikke vedtaget .
Jeg foreslr nu som et kompromis p 0 , 5 ppm fra begyndelsen af 2003 , og jeg hber , at dette i det mindste bliver vedtaget .
Den bedste mde at mindske benzenkoncentrationerne p er at nedstte benzenindholdet i benzin , og Kommissionen er da ogs i dag kommet med et forslag , men det er efter min mening ikke tilstrkkeligt .
Jeg takker Kommissionens reprsentanter for et konstruktivt samarbejde , og jeg er glad for , at Irland vil tage denne sag op i Rdet allerede i begyndelsen af sit formandskab .
<SPEAKER ID=253 NAME="Lannoye">
Fru formand , Miljudvalgets udtalelse afviger ikke meget fra den udtalelse , der er fremsat af Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Dette letter sledes opgaven for os , men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p nogle elementer i dette direktivforslag .
For det frste m man glde sig over , at man udvider anvendelsesomrdet ved ogs at lade det omfatte de krftfremkaldende agenser , der er til stede p arbejdspladsen - det er en god ting - og dernst ved at tage alle mulige eksponeringsveje i betragtning .
<P>
Det er ogs en god ting , at der bliver fastsat grnsevrdier for benzen .
Hvad der er mindre godt , er , at man faststter en grnsevrdi p 1 ppm , dvs . 3 , 25 mg pr. m3 i gennemsnit over otte timer .
Denne vrdi svarer rent faktisk til den situation , der allerede glder p alle arbejdspladser , hvor man anvender benzen , undtagen visse typer virksomheder tilknyttet olieindustrien , som forslaget netop sigter p at tildele dispensation med en grnsevrdi , der er tre gange hjere .
<P>
Nr man ved , at benzen er et krftfremkaldende stof , der har vret kendt i et rhundrede , nr man desuden ved , at der ikke er nogen vrdi , under hvilken risikoen er nul , dvs. at s snart der er benzeneksponering , er der risiko for krft , finder jeg - og Miljudvalget sammen med mig , at forslaget er ganske utilstrkkeligt .
Man kan ikke acceptere nogen dispensationer .
Det er fuldt ud muligt at begrnse arbejdstiden , hvis man ikke p kort sigt teknisk kan undg , at en arbejder , der arbejder otte timer , er eksponeret for mere end 1 ppm .
S bestr lsningen p kort sigt i at nedstte hans arbejdstid .
<P>
En anden lsning ville vre at reducere brndstoffernes benzenindhold .
Vi ved , at USA kun tolererer n procent benzen i benzinen , hvorimod man i Europa accepterer maksimum 5 % .
Der er sledes meget klart en vigtig indsats at gre her frem for at tildele dispensationer , der kun vil stadfste en eksisterende situation .
<P>
Og endelig min sidste bemrkning , eftersom det er logisk , at det p sigt vil vre ndvendigt at reducere benzeneksponeringen s meget som muligt , m man efter r 2000 - og det er Miljudvalgets forslag - reducere eksponeringsgrnsevrdien med en faktor 10 , dvs. til 0 , 1 ppm .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Fru Stenius-Kaukonen har udarbejdet en indsigtsfuld og grundig betnkning , som er blevet til i praksis gennem hrdt arbejde i vort udvalg .
Hun ved , at jeg kan acceptere s godt som alle de ting , hun har gjort , og Den Socialistiske Gruppe vil acceptere hele udvalgets betnkning , som den blev vedtaget .
<P>
Jeg har et srligt , direkte sprgsml at stille til kommissren om de grnsevrdier , som Kommissionen har fastsat til 1 ppm .
Vi kan acceptere disse vrdier som dem , industrien kan opn og har rd til .
Jeg ville gerne hre , om kommissren kan bekrfte , om en yderligere reduktion - som det efter min opfattelse ikke er sandsynligt , at vi kan opn p kort sigt - er urealistisk som mlstning og mske ville vre for tung en byrde at lgge p den kemiske industri som helhed .
Jeg mener ikke , at dette giver forhbninger om at redde flere liv , for jeg tror ikke , at det vil kunne gennemfres p kort sigt , men der er en mulighed for , at mange sm virksomheder vil g ned .
<P>
Der er hvert r millioner af mennesker , der bliver ramt af arbejdsrelaterede sygdomme , og denne betnkning fr direkte virkning i form af en reduktion af dette industrirelaterede blodbad og den deraf flgende ulykke .
Det er derfor , det er ndvendigt , at denne betnkning fr en positiv skbne , og vi br fremhve alle markante resultater og sttte dem , nr de findes .
Det er mske nemt nok at afvise den og sige , at vi ikke har taget skridtet fuldt ud , men vi ved , at 5 ppm er det , der findes i jeblikket .
At komme ned p 1 ppm er et markant resultat .
Jeg beder Dem undskylde jargonen , men det er et godt , solidt fremskridt .
<P>
Jeg hber , at alle mine kolleger her i Europa-Parlamentet , hvor de s end er henne her i dag , vil indtage en pragmatisk og oprigtig holdning til dette problem under afstemningen i morgen .
Der skal ikke gerne vre nogen , som leger med sundheden og sikkerheden , og jeg m sige uden frygt for konsekvenserne , at denne betnkning er et af de vsentligste direktiver , der er kommet p omrdet sundhed og sikkerhed .
Jeg m advare enhver , som mener , at han kan lege kispus med en betnkning af denne art om , at s kommer fljlshandskerne af .
Vi str over for den udfordring at n en grnse , som man aldrig har net fr , og mlet er inden for vor rkkevidde .
Jeg nsker , at betnkningen skal f en positiv skbne .
Der br ikke vre nogen meningsforskelle mellem os og Kommissionen i denne sag .
Vi vil gerne kunne sende dette tilbage til Rdet sammen , og vi nsker , at Rdet skal godtage vor udtalelse .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren , fru Stenius-Kaukonen , med denne betnkning .
Der er tale om et omrde , som hun har stor viden om , og som hun er godt hjemme i .
Betnkningens ndringsforslag til Kommissionens forslag og de grnne ndringsforslag anser jeg for at vre en ndvendig skrpelse af Kommissionens forslag .
<P>
Egentlig burde det vre en selvflge at vi gjorde alt , hvad vi kunne , for at beskytte menneskers sundhed og srgede for , at folk ikke p deres arbejdsplads eller andre steder blev udsat for , hvad vi ved er strkt krftfremkaldende stoffer , ssom benzen .
Nr det glder farlige stoffer og substanser af denne art , br man som det frste sprge , om det pgldende stof eller produkt overhovedet er ndvendigt , derefter om det kan erstattes med noget andet , og , endelig , for det tredje , minimere farerne .
<P>
Det er naturligvis meget positivt , at Kommissionen har fremsat dette forslag , og at der bliver indfrt en grnsevrdi .
Men jeg m samtidig beklage , at der ikke er fastsat grnsevrdier for alle de andre stoffer , som man har konstateret er strkt krftfremkaldende .
Det bedste er at fjerne s mange som muligt af dem og faststte grnsevrdier for de stoffer , der er absolut ndvendige .
Ydermere skal disse grnsevrdier vre bindende og angive et hjst tilladt indhold , der ikke m overskrides .
Kommissionens forslag skal , hvad dette angr , udformes p en sdan mde , at der ikke er nogen uklarheder eller muligheder for forskellige fortolkninger .
<P>
For at grnsevrdierne ikke blot skal vre tomme tal , skal det ogs angives i direktivet , hvad der krves af arbejdsgiveren , hvis de overskrides , og hvilke sanktioner eller retslige skridt , der venter , hvis grnsen for hjst tilladt indhold ikke overholdes .
<P>
Jeg ville ogs finde det beklageligt , hvis der ikke allerede nu i direktivet blev fastsat en betydeligt lavere grnsevrdi , sdan som ordfreren netop har foreslet .
Det er synd , at man er endt med dette kompromis , alts 0 , 1 ppm efter r 2000 .
Nogle lande har jo besluttet at gennemfre 0 , 1 ppm allerede nu .
Derfor tror jeg ikke , at det er s umuligt .
De Grnne kan heller ikke acceptere , at der indrmmes benzinsektoren , dvs. lagring og distribution , en undtagelse i form af en grnsevrdi p 3 ppm .
<P>
Vi vil selvflgelig stemme for dette forslag , men med de ndringsforslag , som bl.a. De Grnne har fremsat .
<SPEAKER ID=256 NAME="Blak">
Fru formand , krft er en alvorlig folkesygdom .
Den rammer mange mennesker hrdt og krver mange menneskeliv .
Leukmi er en af de alvorligste former for krft . Man ved fra utallige undersgelser , at der er en forbindelse mellem benzeneksponering og sygdommen leukmi .
Derfor er det utrolig gldeligt , at Kommissionen nu vil indfre en hjere beskyttelse af arbejdstagerne .
Der er behov for et direktiv om krftfremkaldende stoffer , og der er behov for en udvidelse af det nuvrende direktivs anvendelsesomrde , s det ogs omfatter medicinske prparater , kosmetik og pesticider .
Vi skal gre , hvad der er politisk og menneskeligt muligt for at begrnse krft og beskytte arbejdstagerne . Det kan kun gres ved forebyggende foranstaltninger .
Derfor mener jeg ikke , at indfrelse af biologiske grnsevrdier er nogen god id .
Vi skal srge for , at arbejdsforholdene generelt er i orden , s der ikke er nogen grund til at mle p personer .
Hvis vi gr s langt , er der allerede en risiko for , at folk er blevet syge .
Vi skal mle p arbejdspladsen og ikke p personer .
<P>
Grnsevrdierne skal ikke st alene . Man skal passe p ikke kun at fokusere p grnsevrdier .
De andre foranstaltninger i rammedirektivet skal opprioriteres . Det skal vre en helhedslsning , der generelt srger for et sikrere arbejdsmilj .
Vi skal ikke tillade nogen som helst former for farlige stoffer eller maskiner p en virksomhed .
Hvis et stof er farligt , skal det erstattes med et andet osv .
Derfor vil jeg godt bede Kommissionen om at intensivere arbejdet i Den Videnskabelige Komit .
Det gr alt for langsomt med at undersge de forskellige krftfremkaldende stoffer .
Der er en skandals trghed over dette arbejde , hr . Flynn .
Det er ikke nok bare at kontrollere , at grnsevrdierne er overholdt .
I nogle arbejdssituationer vil den foreslede grnsevrdi p 0 , 1 ppm endda vre for hj .
Arbejdspladsen skal vre fuldstndig sikker og uden risiko .
Det br vre udgangspunktet .
S vil jeg i vrigt godt rose ordfreren for en rigtig god betnkning .
<SPEAKER ID=257 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne takke fru Stenius-Kaukonen for hendes fine arbejde med dette forslag og for hendes sttte til Kommissionen i kampen mod arbejdsrelaterede krftsygdomme gennem nogen tid .
Kommissionen stter meget stor pris p denne sttte , ligesom jeg ogs selv personligt gr det .
<P>
Formlet med Kommissionens forslag er ganske enkelt .
For det frste nsker vi at udvide direktivets anvendelsesomrde til en hel rkke prparater , som ordfreren har omtalt , som for eksempel medicinske prparater , kosmetik og pesticider .
For det andet nsker vi for frste gang at faststte en arbejdsmssig grnsevrdi for et velkendt krftfremkaldende stof , nemlig benzen .
<P>
Begge disse foranstaltninger er markante nye initiativer inden for rammerne af Fllesskabets indsats for at f arbejdstagerne beskyttet mod at blive udsat for krftfremkaldende stoffer under arbejdet , og Kommissionen er taknemmelig for den sttte , Parlamentet har givet forslaget .
Det glder mig at kunne fortlle , at Kommissionen kan acceptere de fleste af de ndringsforslag , der er blevet stillet .
<P>
Jeg m dog med beklagelse sige , at ndringsforslag nr . 11 , 14 og 15 kan ikke accepteres .
Der opfordres med disse ndringsforslag til , at man skal udelade de midlertidige undtagelser for visse aktivitetsgrene , hvad grnsevrdien for benzen angr .
Disse undtagelser , som er vedtaget af arbejdsmarkedets parter i det rdgivende udvalg , er ndvendige for at sikre visse industrisektorer lidt mere tid til at opfylde bestemmelserne i direktivet .
Kommissionen anerkender , at disse undtagelser er ndvendige .
Det ville naturligvis vre ideelt , hvis alle sektorer var i stand til at opfylde de nye krav jeblikkeligt .
Men for disse sektorer kan det ganske enkelt ikke lade sig gre .
<P>
Det er vigtigt , at man bemrker sig , at undtagelserne er begrnsede bde tidsmssigt og med hensyn det antal industrisektorer , de er gldende for .
Undtagelsesbestemmelsen udlber sledes to r efter , at medlemsstaten har indarbejdet dette .
Kommissionen er rede til fremover at overveje ethvert forslag om afkortelse af den tidsmssige grnse for benzen .
De tal , der er indeholdt i den foreliggende tekst , er , som jeg allerede har nvnt , resultatet af en omfattende hring i det rdgivende udvalg om sikkerhed , hygiejne og sundhedsbeskyttelse p arbejdspladsen .
En yderligere reduktion kunne indg i en kommende ajourfring af direktivet . Hr .
Skinner har ret : Dette er et reelt fremskridt , og han har ogs ret i sine udtalelser om grnsevrdierne .
<P>
Der er lande , hvor det er de 5 ppm , der er gldende , s en reduktion til 1 ppm er et betydeligt fremskridt . Hr .
Skinner havde ganske ret i det , han sagde .
Derfor kan ndringsforslag nr . 17 og 20 ikke accepteres .
ndringsforslag nr . 18 og 19 , som har til forml at nedstte arbejdstiden for arbejdstagere , der er eksponeret for hjere niveauer , ville - selvom de er fornuftige nok set ud fra et videnskabeligt synspunkt - vre meget vanskelige at gennemfre i praksis i de situationer , der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere dem .
<P>
Kommissionen mener ikke , at ndringsforslag nr . 10 passer ind i teksten .
Det er overfldigt i betragtning af bestemmelserne i rammedirektiv 89 / 391 , som den nuvrende tekst bygger p .
Kommissionen kan forst grundlaget for ndringsforslag nr . 3 og 4 .
Man nsker at forenkle faststtelsen af grnsevrdier for de krftfremkaldende stoffer , og man nsker en plan for , hvordan man hurtigst muligt faststter de ndvendige grnsevrdier for alle krftfremkaldende stoffer .
Forenkling af den pgldende proces vedrrer imidlertid ikke alene Kommissionen , men ligeledes arbejdsmarkedets parter og Rdet .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 4 , foreligger de ndvendige videnskabelige data ikke .
Det er noget helt centralt , som mange af Dem vil forst , i srdeleshed ordfreren .
De foreligger ikke lige for tiden for samtlige de krftfremkaldende stoffer .
Men Kommissionen kan forsikre Europa-Parlamentet om , at nr disse data foreligger , s vil den ikke tve med at gribe til handling .
Dertil kommer , at ndringsforslag nr . 3 og 4 , hvor der henvises til betragtningerne , ikke er fulgt op rent juridisk i beslutningsteksten .
Det samme glder ndringsforslag nr .
7 . Jeg mener derfor , at det ville vre bedst , hvis vi med sympati noterer os de tanker , der er indeholdt i disse ndringsforslag , uden at vi for nuvrende forpligter os til , hvordan disse principper skal gennemfres i praksis .
<P>
Blandt de ndringsforslag , som kan accepteres , vil jeg gerne specielt erklre mig enig i ndringsforslag nr . 16 , hvor der krves en ensartet mleprocedure for benzen .
Kommissionen skal nok finde frem til den rigtige ordlyd for at f denne ide indarbejdet i teksten .
Jeg vil gerne takke alle , som har ydet deres bidrag , og jeg vil sige , at vi betragter det som en yderst vsentlig forbedring af direktiv nr . 90 / 394 .
Jeg er glad for at kunne sige , at det irske formandskab har givet denne sag en hj prioritering , og jeg hber inderligt , at vi kan komme videre med den i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne for min del takke Dem , hr. kommissr Flynn .
<P>
Fru Stenius-Kaukonen , har De nogen kommentarer ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Stenius-Kaukonen">
Fru formand , det er mske p sin plads med et par kommentarer .
Fravigelserne er ikke efter mening ndvendige , heller ikke i to r , som Kommissionen har foreslet det , men Kommissionen har sin egen holdning , og jeg hber , at Parlamentet indtager et andet standpunkt .
Det allervigtigste , som vi kan gre for at nedstte koncentrationerne , er at nedstte benzenkoncentrationen i benzin , og jeg henviste i mit indlg til , at Kommissionen i dag har godkendt et forslag om en pakkelsning for motorolie , men mlstningen p 2 % benzen i benzin er alt for hj .
Hvis mlstningen faststtes til 1 % , som det allerede er sket i mange lande , vil det vre lettere at n mlstningen p 1 ppm , isr p tankstationer , hvor der selvflgelig arbejdes meget med benzin .
<P>
I denne sammenhng vil jeg blot konstatere med hensyn til viden om faren ved alle de krftfremkaldende stoffer , at det jo ikke er tilstrkkeligt med viden om alle disse stoffer - men Kommissionen har benbart ikke forstet , hvad jeg mente , da jeg talte om denne plan .
For de stoffer , hvor der er tilstrkkelig viden , br man lgge en klar plan for , hvornr grnsevrdierne skal fastlgges , og for de stoffer , hvor der er brug for yderligere oplysninger , br der foretages undersgelser og opstilles mlstninger for , inden for hvilken tidsperiode de skal gennemfres .
Det vil gre det lettere at komme videre med disse sager .
Man har her kritiseret , at det er get alt for langsomt med fastlggelsen af grnsevrdierne .
Jeg erindrer om , at Parlamentet foreslog foranstaltninger p dette omrde allerede for mange r siden .
Men alt i alt , som jeg sagde det tidligere , vil jeg takke Kommissionen for samarbejdet i denne sag , og jeg hber , at vi vil opleve fremskridt .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 23.35 )
