<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , vedrrende punkt 10 p side 17 i protokollen rejste hr . Novo sprgsmlet om , at broen over rue Belliard var blevet anvendt til at filme en demonstration .
Formanden sagde , at han ville afgive et svar skriftligt .
Det var et velbegrundet sprgsml , og vi har alle ret til at modtage et svar .
Hvis Parlamentets bygninger skal anvendes af alle mulige og umulige bller , har vi alle ret til at f det at vide .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Smith , jeg tror ikke , at formanden er citeret helt korrekt i protokollen .
Parlamentets formand anmodede hr . Novo om at indgive skriftlige bemrkninger om dette sprgsml .
Som naturligt er , kunne han ikke svare p stedet , og da han ikke havde et direkte kendskab til sagen , anmodede han hr . Novo om at forelgge sine observationer skriftligt for at kunne foretage de ndvendige undersgelser og hurtigst muligt give hr .
Novo et skriftligt svar .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Mdekalender
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Formandskonferencen har p sit mde den 13. juni 1996 besluttet at fastlgge mdekalenderen for mdeperioderne i 1997 som flger :
<P>
den 13.-17. januar - den 29.-30. januar - den 17.-21. februar - den 10.-14. marts - den 07.-11. april - den 23.-24. april - den 12.-16. maj - den 28.-29. maj - den 09.-13. juni - den 25.-26. juni - den 14.-18. juli - den 08.-12. september - den 24.-25. september - den 06.-10. oktober - den 20.-24. oktober - den 05.-06. november - den 17.-21. november - den 03.-04. december - den 15.-19. december.Fristen for ndringsforslag til denne mdekalender er fastsat til onsdag den 3. juli kl . 17.00 .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag den 17. juli kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , har jeg ret i , at De sagde , at fristen for ndringsforslag er onsdag den 3. juli ?
Det vil vre urimeligt .
Det vil vre inden , vi har haft en behrig drftelse p gruppemderne med alle medlemmer .
Grupperne skal have mulighed for at mdes i ugen forud for mdeperioden , sledes at de kan trffe beslutning om , hvordan de vil stemme .
Dette er ikke 4-5 personers prrogativ , der sidder i et rgfyldt , eller et hvilken som helst andet vrelse .
Grupperne er ndt til at holde mde .
Jeg opfordrer Dem til at se nrmere p fristen for ndringsforslagene , sledes at gruppemdet med alle medlemmer , som normalt kun holdes onsdag eftermiddag og torsdag formiddag , kan finde sted , og sledes at parlamentsmedlemmerne har noget at sige med hensyn til , hvordan og hvor de mdes .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr .
Tomlinson , Parlamentets formand har netop fastsat denne frist , for at de politiske grupper kan f lejlighed til at drfte sagen .
Men jeg vil under alle omstndigheder videregive Deres betragtninger til Parlamentets formand .
P torsdag holder Formandskonferencen igen mde , og sledes kan gruppeformndene f lejlighed til at udtale sig om den fastsatte frist og i givet fald ndre den .
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Santini , der vil redegre for holdningen i det korresponderende udvalg , Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , da formanden , hr . Jacob , er fravrende , vil jeg i hans sted udtrykke Landbrugsudvalgets holdning , det vil sige beslutningen om ikke at sttte anmodningen om uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne indtrngende bede Parlamentet om at vedtage den uopsttelige forhandling .
Vi er fuldstndig bagud med ndhjlpen til Bosnien-Hercegovina !
Vi var dr for to uger siden og kunne sammen med vore kolleger se , at ndhjlpen p 92 mio ECU ikke kan gennemfres , da retsgrundlaget mangler .
Lad venligst vre med at udkmpe kampen om retsgrundlaget til skade for menneskene i BosnienHercegovina , som har et desperat behov for disse penge .
Hvis vi ikke vedtager den uopsttelige forhandling , varer det endnu lngere , inden disse penge i det hele taget kan forvaltes .
Jeg beder Dem indtrngende om at vedtage denne uopsttelige forhandling .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , vi skal i morgen eftermiddag behandle problemet med finansieringen . Og jeg hber , at den bliver vedtaget torsdag , da Budgetudvalget i gr aftes enstemmigt vedtog denne betnkning .
Derfor kan jeg ikke se , hvordan uopsttelighed for betnkningen om forordningen kan ndre tingene .
<P>
Vi nsker sledes , at den planlagte periode overholdes , dvs . , at afstemningen om Budgetudvalgets betnkning sker torsdag , og at betnkningen om forordningen kommer , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , hvad den alarmerende situation i Bosnien angr , nede man jo allerede i januar i r p et trepartsmde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen til enighed om retningslinjerne for det pgldende budget .
Hovedparten af de bevilgede midler bruges til indkb af varer til genopbygningen af Bosnien-Hercegovina .
Med andre ord : Takket vre Parlamentets beslutning om at godkende udbetalingen allerede i januar i r er EU-bistanden allerede nu en realitet i omrdet og fortstter med at strmme ind .
Derfor er det ikke ndvendigt at behandle de retlige formaliteter i forbindelse med denne bistand som et uopstteligt anliggende .
<P>
For det andet , hr. formand , har Rdet og Kommissionen vret seks mneder om at anmode om Parlamentets synspunkter vedrrende det retlige aspekt .
Hvis Parlamentet nu er n mned om det , vil det nppe kunne betegnes som urimeligt sendrgtigt .
<P>
For det tredje , hr. formand , har Europa-Parlamentet samtidig indvendinger at gre mod den af Rdet foreslede procedure .
Rdet traf allerede p samlingen den 10. juni i r i Luxembourg afgrelse om forordningen . Ved den lejlighed ndrede Rdet ogs Kommissionens forslag .
Nu hres Parlamentet om en sag , som Rdet allerede har taget stilling til .
Jeg vil ikke udelukke , at Parlamentet anmoder om en forhandling med Rdet efter at have afgivet sin udtalelse i juli mned .
Under alle omstndigheder , hr. formand , br vi i dag afvise Rdets anmodning om uopsttelig forhandling om denne sag .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cars .
Vi har nu hrt et indlg for og et imod samt hr . Cars indlg for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Jeg stter hermed anmodningen om uopsttelig forhandling under afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=4>
rsberetning fra EMI - Valutakursbevgelser p p det indre marked - Valutakursrelationer - Overordnede retningslinjer for den konomiske politik
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0180 / 96 ) af Gasliba i Bhm for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Det Europiske Monetre Instituts rsberetning for 1995 ( C4-0228 / 96 ) ; -betnkning ( A4-0181 / 96 ) af Prez Royo for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om virkningen af valutakursbevgelser p det indre marked ( KOM ( 95 ) 0503 - C4-0011 / 96 ) ; -betnkning ( A4-0186 / 96 ) af von Wogau for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens interimsrapport til Det Europiske Rd om valutakursrelationerne mellem de lande , der deltager i tredje fase af MU , og de lande , der ikke deltager ( ( 95 / 2108 ( CSE ) - C4-0308 / 96 ) ; -mundtlig foresprgsel ( B4-0561 / 96 ) af Cassidy for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik til Rdet om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ; -mundtlig foresprgsel ( B4-0567 / 96 ) af Hughes for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse til Kommissionen om generelle konomiske retningslinjer .
<SPEAKER ID=14 NAME="Lamfalussy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gre det meget kort .
Jeg vil ikke opsummere beretningen om Det Europiske Monetre Institut , men bare komme med nogle bemrkninger om tre punkter i denne beretning , der er forholdsvis vigtige .
<P>
Min frste bemrkning vedrrer det arbejde , der siden slutningen af 1995 er udfrt af Det Europiske Monetre Institut . Jeg er glad for at kunne bekrfte over for Parlamentet , at vores arbejde fortsat flger den planlagte rytme .
Med andre ord overholder vi stadig tidsfristerne for gennemfrelse af strukturen for den fremtidige Europiske Centralbank . Vi har hidtil ikke registreret nogen vsentlig forsinkelse .
Vi har derfor al grund til at tro , at Denne Europiske Centralbank reelt vil stte den flles valutapolitik p skinner i begyndelsen af 1999 .
Det er sledes min frste bemrkning .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer den analyse af den konomiske situation , som vi har foretaget i denne beretning .
Der er ikke sket nogen fundamental ndring siden udarbejdelsen af denne beretning .
Vi er naturligvis alle optaget af den lbende konomiske udvikling , og det sprgsml , som ligger os p sinde , individuelt og kollektivt , er , hvor stor sandsynlighed der er for , at opsvinget kommer i lbet af ret .
Min personlige mening er , at denne sandsynlighed er meget stor ; jeg forventer et opsving i lbet af andet halvr . Jeg m dog tage forbehold med hensyn til omfanget af dette opsving .
Selv om det er meget vanskeligt p nuvrende tidspunkt at forudsige styrken og omfanget af det , bliver selve opsvinget mere og mere sandsynligt .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer konvergensprocessen , som vores beretning har givet srlig opmrksomhed .
Hvad angr konvergensen med hensyn til inflation , rentesatser og stabilisering af valutakurserne , er jeg glad for at kunne bekrfte over for Parlamentet , at det stadig gr fremad , og at vi absolut gr i den rigtige retning .
Med hensyn til de budgetmssige situationer har vi naturligvis stadig de betnkeligheder , som vi gav udtryk for , da vi udfrdigede beretningen . Det er for vrigt opmuntrende p dette omrde at konstatere , at der ogs er konvergens mellem de analyser , der er udfrt af de forskellige lande og regeringernes budgetmssige hensigter .
<P>
Jeg tror , at hvert eneste land er fuldt ud bevidst om de betydelige problemer , der skal klares , Maastricht eller ikke Maastricht .
Men dette sammenfald af tankegange , analyse og vilje til at finde lsningen p disse problemer er absolut afgrende og er en forudstning , tror jeg , for at de politikker , som regeringerne er i frd med at gennemfre , kan lykkes .
Det vil vi se tydeligere henimod slutningen af ret efter at vre blevet bekendt med budgetoverslagene for nste r .
<P>
Hr. formand , det var , hvad jeg ville sige som supplement til vores rsberetning .
<SPEAKER ID=15 NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , i Det Europiske Monetre Instituts anden rsberetning gives der en indgende analyse af den konomiske , monetre og finansielle udvikling i Unionen samt en oversigt over arbejdet med forberedelse af tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , hvor srlig skal nvnes scenariet i forbindelse med overgangen til den flles valuta sledes som vedtaget af Det Europiske Rd p dets mde i december 1995 , aftalen om indfrelse af et flles betalingssystem - Target - og arbejdet med at forberede instrumenterne til fremme af en flles valutapolitik .
<P>
Denne proces , hvori Det Europiske Monetre Institut spiller en afgrende rolle , er stadig behftet med alt for mange usikkerhedsmomenter med hensyn til det endelige resultat .
Selv om medlemsstaternes regeringer for seks mneder siden p Det Europiske Rds mde i Madrid entydigt bekrftede deres vilje til at virkeliggre Den konomiske og Monetre Union og euroen , rejser forskellige udtalelser i politiske , konomiske og finansielle kredse tvivl om den reelle mulighed for fuldt ud at n disse ml .
<P>
Som hr .
Lamfalussy har ppeget , gr det godt med den konomiske konvergensproces p tre omrder - inflation , rente og valutastabilitet - , og desuden er konomierne i Unionen blevet sundere og mere konkurrencedygtige , som det fremgr af udviklingen i Unionens handelsbalance .
Men p trods heraf har det konomiske opsving , som Kommissionen for nogle mneder siden karakteriserede som solidt , ikke indfundet sig .
Der kan registreres en vis usikkerhed og konomisk stagnation - endog en let tilbagegang i indevrende rs frste kvartal - , som kun kan forklares med usikkerhed omkring forbruget p grund af det hje arbejdslshedsniveau og med manglende investeringslyst som flge af de pkrvede budgetnedskringer , hvilket tilsammen resulterer i , at det konomiske opsving udebliver .
<P>

Men som det ogs anfres i Det Europiske Monetre Instituts beretning , er det klart ndvendigt med en vsentlig nedbringelse af statsunderskuddene og den offentlige gld , og derfor er den eneste farbare vej efter min mening , at fllesskabsinstitutionerne udsender klare og utvetydige signaler - navnlig fra Rdets side - om at Den konomiske og Monetre Union uigenkaldeligt vil blive indfrt , sledes som det er foreskrevet i unionstraktaten , og at erhvervslivet sledes fr de tilstrkkelige garantier til at stte gang i den konomiske aktivitet , hvori investeringerne spiller en nglerolle , svel med henblik p den konomiske genopsvingsproces som for p mellemlang sigt at sikre den europiske konomis konkurrencedygtighed .
<P>
P denne baggrund understreger betnkningen fra Parlamentets konomiudvalg ndvendigheden af at styrke EMI ' s rolle og kapacitet , navnlig i betragtning af at 1996 bliver et afgrende r for Den konomiske og Monetre Union , eftersom EMI iflge traktatens artikel 109 F skal fastlgge de vedtgtsmssige , organisatoriske og logistiske rammer , der er ndvendige for ECBS ' s udfrelse af sine opgaver i tredje fase .
Efter udvalgets opfattelse har EMI udvist for stor tilbageholdenhed .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gr ind for , at EMI spiller en mere aktiv rolle i forbindelse med en samordning af medlemsstaternes valutapolitik , og at EMI ' s samarbejde og forbindelser med de forskellige internationale finansielle institutioner - navnlig med Den Internationale Valutafond - bliver mere operative , og endvidere opfordres EMI til mere aktivt at bidrage til at f gennemfrt traktatens artikel 104 og 104 A , der forbyder monetr finansiering og privilegeret adgang , hvilket forekom i 1995 , ganske vist ikke i synderligt stort omfang , men som helt skal undgs .
<P>
Desuden krver udvalget , at de interne kontrolinstrumenter tilpasses med nye og effektive procedurer , som kan hindre nye forvridninger - sdan som det har vret tilfldet med de finansielle afledte instrumenter - .
Og endelig opfordres EMI til at intensivere sin aktivitet p mere operative omrder og overholde den tidsplan , der er fastsat i traktaten , samt at gre en mere aktiv indsats for at n de ml , der er plagt EMI , som er en afgrende brik - som vi gerne s spillede en mere aktiv rolle - i forberedelsen af Den konomiske og Monetre Union og indfrelsen af den flles valuta .
<SPEAKER ID=16 NAME="Prez Royo">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , som jeg hermed forelgger Parlamentet , omhandler de valutakurssvingninger , der gjorde sig gldende i 1992 , 1993 og 1995 ; denne valutakursuro havde som bekendt en vsentlig indvirkning p det europiske valutakurssystems funktionsmde og p det indre marked , hvor en af de vigtigste flger var ndringer i konkurrenceevne til fordel for de nedskrevne valutaer .
<P>
For det andet skal det fremhves , at som flge af kurssvingningerne , eller rettere valutakursuroen , forlod to valutaer det europiske monetre system i 1992 .
Dette system blev ndret i 1993 , hvor udsvingsmargenerne blev udvidet .
Men frst og fremmest skal de forvridende virkninger p det indre marked ses p baggrund af den herskende usikkerhed p markederne som flge af kurssvingningerne .
<P>
Formlet med betnkningen er ikke s meget at gre status over vindere og tabere i forbindelse med valutakurssvingningerne , men at uddrage den lre af fortiden , der kan bruges med henblik p fremtiden , og isr med henblik p udformningen af forbindelserne mellem den flles europiske valuta og de valutaer , der ikke deltager fra begyndelsen .
<P>
For s vidt angr rsagerne til valutakursbevgelserne , m man primrt rette sgelyset mod den utilstrkkelige koordination af de konomiske politikker i de forskellige medlemsstater , hvis konomier i rene frem til 1992 udviste store forskelle med hensyn til inflation , offentligt underskud og renter .
Dette stod i strk kontrast til stabiliteten i de nominelle valutakurser , som fjernede sig mere og mere fra realkurserne , hvilket frte til korrigerende foranstaltninger fra markedernes side , foranstaltninger , der yderligere blev tilskyndet af det davrende europiske monetre systems manglende smidighed .
<P>
Som det ppeges i Kommissionens rapport , har virkningerne af valutakursbevgelserne ikke har vret srlig mrkbare p makrokonomisk plan , dvs. hverken for de berrte landes eksportmngde eller p udviklingen i markedsandelene .
Virkningerne har isr gjort sig gldende p sektorplan , hvor de har medfrt vsentlig mindre avancer for virksomheder i lande , hvis valutaer opskrives .
<P>
Udvalget ppeger imidlertid , at valutakurssvingningerne har vret mest skadelige for en harmonisk udvikling af det indre marked , navnlig i betragtning af at de europiske valutakurssvingninger ledsagedes af internationale kurssvingninger ( dollaren og yenen ) , som understregede vigtigheden af at indfre en flles europisk valuta , euroen , der kan fungere som international reservevaluta og modvirke svingninger i disse og andre valutaer .
<P>
Jeg henleder opmrksomheden p , at der i de seneste r - den nuvrende anden fase af Den Monetre Union - er sket en forbedring af koordineringen af De Femtens konomier , hvor der kan registreres fremskridt i konvergensprocessen , bakket op af adfrden p markederne , der efter alt at dmme nrer tillid til , at tidsplanen for gennemfrelse af Den konomiske og Monetre Union vil blive overholdt .
<P>
Det europiske monetre system har fungeret tilfredsstillende siden 1993 .
P trods af udvidelsen af udsvingsmargenerne har de valutaer , der deltager i EMS , bevget sig inden for snvrere udsvingsmargener , som svarer til dem , der gjaldt fr sommeren 1993 .
I indevrende uge har en undersgelse af de valutaer , der deltager i EMS , vist , at forskellen mellem den strkeste og den svageste valuta , dvs. forskellen mellem pariteterne , er lavere end 2 % , og sdan har det nu vret flere mneder i trk .
<P>
I den forbindelse opfordrer betnkningen udtrykkeligt til , at de valutaer , som ikke i jeblikket deltager i det europiske valutasystem , integreres i det , svel de valutaer , der forlod systemet i 1993 , som valutaerne i de lande , der for nylig har tiltrdt Unionen , men som - med undtagelse af strig - ikke deltager i EMS .
I denne sammenhng kan vi kun vre tilfredse med de rygter - og det er i jeblikket kun rygter - der taler om en nrt forestende reintegrering af liren i EMS og ogs den finske marks tilslutning til denne .
<P>
I et fremtidsorienteret perspektiv m der insisteres p vigtigheden af at styrke mekanismerne til koordinering af de konomiske politikker p unionsplan , og det kan i den forbindelse vre hensigtsmssigt , at KOFIN gradvis udvikler sig til at blive en slags konomisk regering .
<P>
Til sidst nogle korte betragtninger over forbindelserne mellem de valutaer , der deltager i euroen , og de valutaer , der ikke deltager .
Dette emne tages op i en anden betnkning , som skal behandles i nrmeste fremtid , og derfor begrnser jeg mig til et par korte bemrkninger .
Der hersker bred enighed om ndvendigheden af et system , som har euroen som ankervaluta , omkring hvilken de valutaer , der midlertidigt str uden for Den Monetre Union flyder inden for bestemte udsvingsmargener , idet dette system suppleres med en inflation targeting , som skal faststtes i fllesskab af Den Europiske Centralbank og bankerne i de lande , der str uden for euroen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 1. januar 1999 trder vi med Den Europiske Centralbanks oprettelse ind i Den konomiske og Monetre Unions tredje fase .
Men muligvis vil ikke alle medlemsstater deltage i den , enten fordi de ikke nsker det , eller fordi de ikke kan det .
De facto betyder dette , at Den Monetre Union gennemfres i flere hastigheder . Derfor m vi stille os selv det sprgsml : Er det egentlig foreneligt med Rom-traktaterne ?
<P>
For Danmark og Storbritannien indeholder de pgldende protokoller i traktaten udtrykkeligt den skaldte  opting in  eller  opting out  .
Man kan absolut g ud fra , at et af disse lande , men mske ogs begge , gr brug af denne mulighed .
Her er der allerede i traktaten fastsat et Europa i to hastigheder .
Andre lande vil i frste omgang st udenfor , fordi de p dette tidspunkt endnu ikke kan opfylde stabilitetskriterierne .
<P>
Jeg vil i den forbindelse gerne minde om , at kriterierne blev vedtaget af alle medlemslande i fllesskab . De nationale parlamenter ratificerede dem efterflgende uden undtagelse .
Vi m holde fast ved disse kriterier . Og det p den mde , de er fastsat i traktaten ; de m ikke svkkes .
Men der br heller ikke stilles yderligere betingelser inden deltagelsen i Den Monetre Union .
<P>
Det ville naturligvis vre at foretrkke , hvis alle EU-medlemslande blev optaget i Den Monetre Union p samme tid . Men det ville kun vre muligt p bekostning af stabiliteten .
Maastricht-traktaten faststter imidlertid prioriteringerne fuldstndig entydigt : Det er vigtigere , at den flles europiske valuta er stabil , end at den indfres p samme tid i alle EU-medlemslande .
<P>
Men betyder Den Monetre Union i flere hastigheder ikke en trussel mod det europiske indre markeds funktion , dvs. et af vore store resultater ?
I den forbindelse vil jeg gerne henvise til erfaringerne i forbindelse med valutakursuroen i de seneste r .
De konkurrencebetingede devalueringer har siden 1993 medfrt en trussel mod og nedlggelse af srdeles mange arbejdspladser i Den Europiske Union .
Hvis det ikke lykkes at holde valutakurserne mellem euroen og de vrige valutaer i Unionen stabile , er der risiko for , at det europiske indre marked falder fra hinanden , ogs efter optagelsen i Den Monetre Union , dvs. ogs efter den 1. januar 1999 .
<P>
Med hvilke instrumenter kan vi forhindre dette ?
En forudstning for valutakursernes stabilitet er , at alle medlemsstater i Den Europiske Union frer en trovrdig og solid konomisk politik , finans- og pengepolitik .
Men som supplement hertil br det hidtidige valutakurssystem viderefres i ndret form .
Ved udformningen af det nye valutakurssystem , som vil vre baseret p euroen som ankervaluta , skal man imidlertid tage hensyn til de erfaringer , der er hstet som led i EMS .
Det nye system skal i hjere grad udmrke sig ved at vre enkelt , gennemskueligt og fleksibelt .
<P>
Fleksibilitet er et vigtigt stikord . Det nye monetre system skal vre mere fleksibelt end det hidtidige .
De ndvendige valutakurstilpasninger mellem euroen og de vrige valutaer skal rette sig efter de reelle valutakursrelationer og foretages rettidigt .
En vsentlig svaghed ved det  gamle  EMS bestod i , at det kun var de berrte medlemsstater , der havde ret til at indlede proceduren for tilpasning af valutakurserne .
Det gav imidlertid gang p gang anledning til politisk betingede forsinkelser , og det endte med kurstilpasninger under kaotiske forhold . Disse vanskeligheder skal undgs i forbindelse med det nye valutakurssystem .
Derfor sttter vi ogs forslaget om at give formanden for Den Europiske Centralbank ret til at udlse tilpasningsmekanismen .
Endvidere skal systemet omfatte relativt brede udsvingsmargener , som faststtes efter flles aftale .
<P>
De medlemsstater , som mtte nske det , kan dog , efterhnden som de gr fremskridt med hensyn til stabilitet , vlge en snvrere margen i forhold til euroen . Interventioner til fordel for valutaer , der er kommet i vanskeligheder , br ske automatisk , nr margenerne overskrides , og inden for margenerne efter skn .
En afgrende forudstning herfor er imidlertid , at de er begrundet af de konomiske data . Endvidere m interventionerne ikke antage et sdant omfang , at det gr ud over prisstabilitetsmlet .
<P>
Dette nye monetre system kan efter min personlige overbevisning ogs fungere , selv om Storbritannien ikke deltager i det .
Storbritannien deltog ogs kun i en kort periode i det hidtidige valutakurssystem . For systemet medfrte det lange fravr ikke store ulemper , og den korte deltagelse medfrte heller ikke store effektivitetsgevinster .
Men man m imidlertid ogs tage hensyn til , at i henhold til traktaten er valutakurspolitik et sprgsml af flles interesse .
Derfor er Storbritannien forpligtet til at holde pundkursen stabil i forhold til euroen . Om dette sker inden for eller uden for valutakurssystemet , er af underordnet betydning .
Ved Storbritanniens deltagelse i valutakurssystemet , sfremt dette skulle ske , skal indgangskursen denne gang i modstning til sidste gang faststtes efter aftale med de vrige medlemslande i Den Europiske Union .
<P>
Afslutningsvis endnu en bemrkning vedrrende stabilitetspolitikken efter Den Monetre Unions ikrafttrden .
Det offentliges samlede gld i Europa er fortsat for stor . Det gr ud over konkurrenceevnen og den yngre generation .
Derfor forventer vi , at Kommissionen forelgger os helt klare forslag om , hvordan overholdelsen af budgetdisciplinen ogs kan sikres efter Den Monetre Unions ikrafttrden .
Men det skal ogs vre en klar mlstning , at alle medlemmer af Den Europiske Union i sidste instans ogs bliver medlemmer af Den Monetre Union .
<P>
1999 vil vre tidspunktet for centralbankerne .
Tidspunktet for Europas borgere kommer frst i r 2002 , nr den nye valutas sedler og mnter indfres .
Hvis alle EU-lande konsekvent viderefrer deres konvergenspolitik , fler jeg mig overbevist om , at der i forbindelse med det andet , endnu vigtigere tidspunkt , det egentlige  borgertidspunkt  , vil vre et bredt flertal dertil i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , det er ikke p nogen mde min opgave her i formiddag at svare p bemrkninger fra tidligere talere .
Men jeg vil blot i parentes bemrke i tilslutning til det hr . Karl von Wogau lige sagde , at sprgsmlet om Det Forenede Kongeriges forbindelser til Det Europiske Monetre System og valutakurser selvflgelig er et sprgsml for markederne og ikke for regeringerne .
Men det er et sprgsml , som jeg er sikker p , vi vil behandle yderst detaljeret i de kommende mneder .
<P>
Jeg taler her i formiddag som ordfrer for den konomiske rsberetning , og en del af ansvaret i forbindelse med dette ordfrerhverv er at udarbejde en betnkning om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Min frste bemrkning , som er rettet til Kommissionen - og jeg lover Kommissionen , at dette bliver min sidste kritik af den - er , at det ville vre srdeles hensigtigsmssigt fremover , hvis Kommissionen kunne srge for at udarbejde sin konomiske rsberetning og sine overordnede retningslinjer for den konomiske politik tilstrkkeligt tidligt af hensyn til Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , da disse to projekter er disse to udvalgs flles ansvar .
Det ville i fremtidige r vre hensigtsmssigt , hvis vi kunne f de overordnede retningslinjer for den konomiske politik lidt tidligere , da problemet denne gang er , at vi hurtigt har mttet n frem til konklusioner p grund af fristen i slutningen af denne uge , nemlig mdet den 21. og 22. juni i Firenze .
Dette har betydet , at vi i konomiudvalget ikke rigtig har haft tid til at udarbejde en betnkning , der kunne behandles i udvalget , vedtage ndringsforslag i udvalget og derp forelgge Parlamentet en betnkning , som er lige s velafbalanceret , som de tre tidligere betnkninger er det , og afspejler den opnede enighed i udvalget .
<P>
Den kompromisbeslutning , som vi senere i dag skal stemme om , er derfor utilfredsstillende i nogle henseender , men det er en uundgelig flge af et kompromis .
Pr. definition tilfredsstiller kompromiser ikke alle , og vi vil sige , at den flles beslutning er helt i orden i en vis udstrkning , men vi vil stille en rkke ndringsforslag til den .
Et ndringsforslag gr ud p at fjerne Kommissionen som skydeskive for kritik , da man vil have bemrket , at vor beslutning er noget kritisk over for bde Kommissionen og Rdet .
Men vi mener , at p nuvrende tidspunkt er det for sent at kritisere Kommissionen .
<P>
Vi vil ogs stille ndringsforslag i forbindelse med sprgsml , som ligger os meget p sinde , og som ogs er indeholdt i vort sprgsml til Rdet , da der for jeblikket i den endelige beslutning ikke er nogen henvisning til behovet for , at medlemsstaterne analyserer den bedste praksis i medlemsstaterne og , i parentes bemrket , De Forenede Stater for at fastsl , hvilken politik der kan give resultater med hensyn til en hurtig nedbringelse af arbejdslsheden .
Dette er noget , som ligger hele udvalget meget p sinde med hensyn til beslutningen om den konomiske rsberetning , og det er en vsentlig forsmmelse , at det ikke er indeholdt i beslutningen som afslutning p denne forhandling .
Jeg hber , at Parlamentet vil g med til at indfje dette , og at Parlamentet ogs vil tilslutte sig den tilfjelse , at medlemsstaterne br skabe forhold , som tilskynder arbejdsgiverne til at anstte medarbejdere .
Det er ikke min opgave at foregribe , hvad talerne for Socialudvalget vil sige i denne sag , men det er meget klart med den store arbejdslshed i Den Europiske Union , at det er uacceptabelt , at der er noget i retning af 18 mio arbejdslse i vort samfund og 50 mio , som lever i fattigdom eller p grnsen af fattigdom .
<P>
Jeg kommer nu til kernen i det , forhandlingen her i formiddag drejer sig om : Dette er nemlig EuropaParlamentets lejlighed til at fremstte sine synspunkter over for Rdet , som samles i Firenze i slutningen af denne uge .
Man vil i vor beslutning finde noget gende ud p , at vor formand br optage denne beslutning i sin erklring i Firenze .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er punkt 11 i beslutningen , som opfordrer det irske formandskab til meget hurtigt at forelgge en henstilling for Parlamentet om , hvilke foranstaltninger medlemsstaterne vil trffe i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Jeg ved ikke , om der er nogen reprsentant for det irske formandskab til stede her , men hvis det ikke er tilfldet , vil reprsentanten for det italienske formandskab mske vre s venlig at viderebringe dette budskab og et eksemplar af vor beslutning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at vi er ved at forberede en vigtig beslutning .
Parlamentet vil formodentlig med bredt flertal forkaste de af Rdet forelagte overordnede retningslinjer for den konomiske politik som urealistiske og utilstrkkelige .
Det er meget vigtigt , og det er ogs meget vigtigt , at vi gr det med bredt flertal . Det kan - og her er jeg enig med hr .
Cassidy - faktisk ikke g videre p den mde , at vi har en konomisk udvikling , hvor beskftigelsens andel af den konomiske proces falder mere og mere .
Jeg vil i vrigt gerne fre en mere detaljeret debat med ham om , hvad det vil sige at tilskynde til oprettelse af arbejdspladser .
Jeg mener , at der behves en meget specifik tilskyndelse hos virksomheder , som i mellemtiden for en stor dels vedkommende tjener mere p valutaspekulationer , end de kan tjene ved realkonomiske aktiviteter .
Her skal der ske en radikal ndring .
<P>
Vi har som Parlament - og ogs her henvender jeg mig til hr . Cassidy - absolut p mange punkter i fllesskab konstateret , at vi omsider skal stte punktum for den overfladiske strategi med  at lade som om , at alt er i orden og der ikke findes nogen strukturelle problemer  , som det er ptrngende ndvendigt at lse .
<P>
Vi har som Parlament rejst en rkke sprgsml , som Kommissionen til dels har taget op meget tvende og Rdet overhovedet ikke har taget til efterretning .
Vi som Parlament har derfor pligt til at forkaste dette her . Det er ikke kun et sprgsml om parlamentarisk etikette , men derimod i betragtning af den massearbejdslshed og massefattigdom , der er blevet til en egentlig skandale i Det Europiske Fllesskab , et sprgsml om , hvor vor parlamentariske opgaves fokus ligger .
Jeg gr ud fra , at vi i fllesskab med stort flertal tager fat p denne opgave .
<P>
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse - ogs det skyldes den hurtige procedure og er ikke noget principielt stridspunkt med Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik - har stillet Kommissionen en rkke yderligere sprgsml .
Ikke fordi vi mener , at Kommissionen s at sige er den hovedansvarlige for situationen . Skylden ligger i alt vsentligt snarere hos Rdet og medlemsstaterne .
Men ogs Kommissionen kunne gre mere ! Vi sprger derfor Kommissionen , med hvilke initiativer den vil skabe det ndvendige omsving i den konomiske politik .
Vi sprger efter gennemfrelsen af prioriteringen med hensyn til en effektiv bekmpelse af massearbejdslsheden . Vi kan nemlig ikke byde Europas borgere endnu et orgie af jentjeneri !
Vi sprger navnlig ogs efter yderligere initiativer fra Kommissionens side , som vil udsende et strkt markedssignal til en mlrettet stimulering af konomien .
Vi krver , at det mange gange bebudede initiativ til en europisk beskftigelsespakt omsider forelgges .
Vi sprger efter Kommissionens eventuelle bestrbelser p at skabe en bedre balance mellem skatte- og beskftigelsespolitikken .
Vi sprger efter , hvordan Kommissionen udvikler og gennemfrer flles sociokonomiske indikatorer , som s ogs gr det muligt at fre en forpligtende debat om koordineringen af den konomiske politik , som ikke lngere ene og alene tager sigte p en monetaristisk forstelse af statsgld , og vi sprger efter en hjere grad af koordinering mellem den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
<P>
Det er ikke nogen triviel beslutning , vi skal trffe her i dag .
Det drejer sig rent faktisk om det punkt , hvor Det Europiske Fllesskab bliver vigtigt for hver enkelt i dette Fllesskab .
Det drejer sig om , at det omsider skal fremg klart , at Fllesskabet er et fllesskab , som tager hensyn til den virkelige velfrdsudvikling , og som ikke ensidigt p bekostning af de fattige og arbejdslse vil gennemfre en monetaristisk reduceret forstelse af stabilitetspolitik og en teknokratisk automatisk tidsplan og strategi for indfrelsen af Den Monetre Union .
<P>
Jeg hber , at vi med stort flertal vil vedtage , at det ikke kan g videre p denne mde .
Derudover hber jeg , at det er et frste tiltag til , at der rent faktisk ndres noget .
Desvrre har Parlamentet endnu ikke magt til at gennemtvinge det . Men regeringerne ville gre klogt i omsider at reagere p dette , da problemerne nemlig i modsat fald sger nye regeringer .
<SPEAKER ID=20 NAME="Macciotta">
Hr. formand , i sine kommentarer til den nuvrende strategi i den konomiske politik understregede Rdet ved det mde , som fandt sted i Luxembourg , at selv om der findes konomier , der fundamentalt er gunstige , er resultaterne for Fllesskabet under et endnu ikke tilfredsstillende .
Det rokker imidlertid ikke ved selve strategien : fremskridtene er gjort vanskeligere af opbremsningen i den konomiske aktivitet i de seneste tolv mneder , men den nuvrende strategi br fortsttes og styrkes .
Rdet forventer , at den positive effekt af medlemsstaternes aktion som resultat af de generelle anvisninger vil blive mere synlige med tiden med en forbedring af de konomiske forhold .
Rdet bekrfter sledes ndvendigheden af at fortstte budgetjusteringen og inflationskontrollen i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og understreger betydningen af at skabe en stabil og passende makrokonomisk ramme som en forudstning for at ge vksten og begrnse arbejdslsheden .
<P>
Rdet bekrfter enstemmigt ndvendigheden af at gennemfre den nuvrende kombination af politikker , som deles af de andre institutioner i Fllesskabet , Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut .
En konsolidering af den ajourfringsproces , der i jeblikket er i gang , er vejen til at etablere en makrokonomisk ramme , som ger vksten og skaber arbejdspladser .
Naturligvis forudstter dette isr , at der sker yderligere fremskridt med hensyn til reduktionen af det offentlige underskud , gennemfrelsen af monetre politikker , der kan skabe stabilitet og en lnudvikling , der er i overensstemmelse med mlstningen om prisstabilitet og vkst i produktiviteten .
<P>
Fuld opnelse af et s ambitist ml vil p mellemlang om ikke p kort sigt sikre den ndvendige makrokonomiske baggrund for at lette den negative arbejdslshedssituation i Fllesskabet ved en snkning af renteniveauet .
<P>
Hvad angr strukturindgrebene giver de principielle retningslinjer os en nyttig helhed af politiske anbefalinger , som skal gennemfres under hver enkelt medlemsstats ansvar for at fjerne de eksisterende stivheder p arbejdsmarkedet som for eksempel reformen af de sociale sikringssystem for at sikre effektivitet og lighed mellem generationerne i de nuvrende systemer , en forbedring af situationen i uddannelsessystemet og i erhvervsuddannelserne , som giver prioritet til beskftigelse af de mindst kvalificerede , de unge og kvinderne , en reduktion af de indirekte lnomkostninger , nr det er passende en forbedring af mobiliteten regionalt og mellem sektorerne , en revision af arbejdstiden og af arbejdets organisation .
At forbedre beskftigelsen er den hjeste prioritet , og Rdet sger at identificere de initiativer , der har haft succes i de forskellige medlemsstater for at forbedre medlemsstaternes beskftigelsesstrategier .
Dette vil vre et af hovedpunkterne i den rlige beretning om beskftigelsen ved Det Europiske Rd i Dublin , og naturligvis vil det italienske formandskab , som hr . Cassidy bad om , overgive sine anmodninger til det irske formandskab .
Jeg kan forsikre , at konvergensprogrammerne str i centrum for den multilaterale overvgning , Rdet foretager .
Disse programmer er tilrettelagt , s de sikrer den ndvendige konvergens til at deltage i det flles monetre omrde , og de er vigtige i sig selv , fordi de sigter p at skabe en varig , ikke inflationr vkst .
<P>
Traktaten faststter allerede en rkke nyttige procedurer , generelle konomiske retningslinjer , konvergensprogrammer , procedurer med hensyn til for hje underskud for at sikre en effektiv koordinering .
Dette vil yderligere blive forbedret gennem den proces , der vil fre til en realisering af den tredje fase i MU .
De generelle retningslinjer for den konomiske politik og procedurerne med hensyn til for store underskud bliver naturligvis strammere i MU .
<P>
Med hensyn til mlstningen om sunde offentlige finanser er der allerede opnet begrnsede fremskridt i det sidste r .
Procedurerne for de for store underskud er et effektivt middel til at opmuntre medlemsstaternes konsolideringsbestrbelser ; begrebet kontracyklisk politik , som hr . Cassidy anvendte , er svrt at gennemfre i en ben konomi , men det er sikkert , at opnelsen af disse fundamentale ml i den konomiske politik , som udtrykt i artikel 2 i Traktaten , isr en stabil , ikke inflationr vkst , som respekterer miljet og sikrer et hjt beskftigelsesniveau , afhnger af en effektiv og tt koordinering mellem medlemsstaterne .
For at ge vksten og dermed beskftigelsen er det ndvendigt med foranstaltninger , der kan forbedre markedernes , tjenesternes og varernes funktion .
I dets oversigt over de generelle retningslinjer for den konomiske politik i Fllesskabet og medlemsstaterne fremhver Rdet , at for s vidt angr forbedringen af markedernes funktion har de enkelte medlemsstater i vidt omfang nglen til en lsning .
Alligevel er Rdet bevidst om , at nationale aktioner kan styrkes med direktiverne p fllesskabsplan .
<P>
Den voksende arbejdslshed er det mest ptrngende problem for Europa , der er splittet mellem de to krav om en gennemgribende ndring af dets konomiske produktionsstruktur og beskyttelse af de fundamentale sociale fremskridt , der er det karakteristiske ved dets kulturelle tradition , som det har ytret sig gennem historien .
Derfor er det ndvendigt at indskrnke mulighederne for , at finansielt udbytte spiller en for stor rolle , og koncentrere ressourcerne om produktive anvendelser .
Da det ikke er muligt at indskrnke arbejdstagernes sociale rettigheder , m man for at styrke Fllesskabets konkurrenceevne hurtigt vedtage foranstaltninger , der kan fremme fornyelse .
Kommissionens grnbog om innovation er et meget nyttigt bidrag til debatten om konkurrenceevne og fortjener nje overvejelse med henblik p gennemfrelse p svel nationalt plan som fllesskabsplan .
Rdet vil med stor interesse deltage og bidrage til de kommende overvejelser , som sigter p konkrete aktioner .
<P>
Ved dets mde den 3. juni opnede ECOFIN-rdet vigtige fremskridt inden for den konomiske og monetre politik , som vi beskftiger os med i dag .
M jeg have lov til kort at nvne hovedpunkterne : Det Europiske Rd i Firenze om forberedelsen af den tredje fase af MU vil bekrfte , at det inden rets udgang vil afslutte arbejdet med teknisk forberedelse af den juridiske ramme , som skal benyttes til euroen ; Rdet har besluttet , at det vil vre formlstjenligt samtidigt at undersge problemerne med valutakurser og budgetdisciplin ; det understregede endvidere , at medlemsstaterne , uafhngigt af om de indfrer eller ikke indfrer euroen , er meget interesserede i , at MU fungerer godt og i en valutakursmekanisme , der kan tjene som udgangspunkt for gennemfrelse af sunde konomiske politikker .
<P>
Deltagelsen i et nyt valutakurssystem ville efter Rdets vurdering fortsat vre frivillig ; alligevel kan man forudse , at medlemsstater , der nyder godt af en undtagelse , vil tilslutte sig mekanismen .
Rdet har foreslet , at det nye system ligesom de foregende etableres med et forslag til beslutning fra Det Europiske Rd og bliver operativt efter aftale mellem Den Europiske Centralbank og centralbankerne i de medlemsstater , som ikke hrer til euro-omrdet .
Rdet har udtalt sig til fordel for et asymmetrisk system , hvori euroen er hjrnestenen .
Det nye system skulle opbygges , s det tillader medlemsstaterne forskellige grader af konvergens .
<P>
Hvad endelig angr budgetdisciplinen i den tredje fase , har Rdet anmodet alle medlemsstaterne om p mellemlang sigt at tilstrbe en budgetsituation , der er positiv eller tt p nul .
Det ville gre det muligt for de automatiske stabilisatorer at virke inden for hele det konomiske kredslb .
Endelig foreslog Rdet at styrke proceduren med hensyn til for stor offentlig gld i henhold til artikel 104 c .
Man mener , at der br faststtes stramme frister , idet man forudstter , at Rdet vil plgge medlemsstaterne forholdsmssige og forud fastsatte sanktioner i tilflde af vedblivende for store underskud .
<SPEAKER ID=21 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen glder sig over , at Europa-Parlamentet har besluttet at gre Den konomiske og Monetre Union til det store tema for denne mdeperiode .
<P>
Lige inden Det Europiske Rd i Firenze mener Kommissionen faktisk , at det er vigtigt tydeligt at stadfste sammenhngen i den fremgangsmde , der for jeblikket flges . Denne er dels baseret p gennemfrelse af en stabil og sund makrokonomisk politik , der gr det muligt at udvikle en resolut og koordineret aktion mod arbejdslshed , og dels samtidig p overholdelse af den tidsplan , der er fastsat til at gennemfre de forberedende arbejder til indgangen til tredje fase .
<P>
Allerfrst sanering af den makrokonomiske ramme .
Der er ikke noget alternativ til den af Kommissionen anbefalede politik , der skal reducere de offentlige underskud .
Det er en forudstning for skabelse af arbejdspladser . I r indebrer Kommissionens henstilling to fornyende elementer : For det frste en varig afspnding af policy mix ' et .
Kommissionen har bestrbt sig p at indfje de overordnede retningslinjer for den konomiske politik inden for rammerne af traktatens artikel 105 , stk . 1. Den anbefalede makrokonomiske politik skal medvirke til at gennemfre Den Europiske Unions ml , sdan som de er definerede i traktatens artikel 2 , dvs. vkst , beskftigelse og stabilitet .
Der vil faktisk ikke vre nogen vsentlig nedsttelse af arbejdslsheden uden en vkst p lngere sigt , der er strk , varig og stttet af investeringer til udvidelse .
Derfor m den budgetmssige sanering vre trovrdig for Kommissionen , men ud over det kvantitative aspekt ved reduktionen af de offentlige udgifter lgger Kommissionens henstilling vgt p ndvendigheden af  at reorganisere de offentlige udgifter henimod produktive aktiviteter som investering i infrastruktur , menneskelige ressourcer og en aktiv beskftigelsespolitik  .
<P>
Den budgetmssige konsolidering skal ogs socialt afbalanceres og svare til en rimelig lnudvikling .
I stedet for at ge det samlede skattetryk anbefaler Kommissionen , at man bremser stigningen i udgifterne . Dette skal flges ad med en ndring af beskatningsstrukturerne , sledes at skattetrykket p arbejde nedsttes .
Denne politik vil gre det muligt for policy mix ' et at afspndes mere og p en mere varig mde og sledes give mulighed for gunstige monetre betingelser med bevarelse af det lave renteniveau .
<P>
For det andet en bedre sammenhng med strukturforanstaltningerne til fordel for beskftigelsen .
Med tillidspagten for beskftigelse fr Kommissionen midlerne til at gennemfre hvidbogen fra 1993 om vkst , konkurrence og beskftigelse samt konklusionerne fra Det Europiske Rd i Essen herom .
Pagten bestr faktisk i at foretage et kollektivt skridt , der involverer de offentlige myndigheder og de sociale partnere , og som definerer deres respektive forpligtelser i en samlet og koordineret strategi .
<P>
I overensstemmelse med sin henstilling bestrber Kommissionen sig p at gre arbejdslsheden til et sprgsml af flles interesse .
Men de overordnede retningslinjer for den konomiske politik er ogs et hensigtsmssigt og ndvendigt instrument for overgangen til Den konomiske og Monetre Union . De overordnede retningslinjer m gennemfres omhyggeligt .
I traktatens artikel 103 str der , at medlemsstaterne skal samordne deres konomiske politikker som et sprgsml af flles interesse . Derfor henstiller Kommissionen i r til udarbejdelse af opdaterede nationale konvergensprogrammer .
Disse programmer skal tydeligt vise , hvordan de foranstaltninger , der er truffet med hensyn til konvergens , flger det generelle ml med en strre vkst og en forbedring af beskftigelsen .
For at styrke samordningen af den konomiske politik p fllesskabsplan br de nationale programmer have et strammere politisk engagement . Kommissionen anmoder til dette forml om at lade dem godkende af Rdet .
<P>
Selv om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik er et effektivt og sammenhngende instrument til gennemfrelse af Den Europiske konomiske og Monetre Union , er overgangen til den tredje fase ogs betinget af hele Unionens monetre stabilitet .
<P>
Prez Royo- og von Wogau-betnkningerne er et betydeligt bidrag til det arbejde , der er ivrksat af Kommissionen om den monetre stabilitet og ndvendigheden af ikke at skre Europa over i to i anledning af overgangen til euroen .
<P>
Med hensyn til virkningen af valutakursbevgelserne bemrker Kommissionen med tilfredshed , at ordfreren bekrfter de analyser , som den forelagde for Det Europiske Rd i Madrid .
Valutakursbevgelserne skader funktionen af det indre marked , men man m ikke drage det indre marked i tvivl ved eventuelle protektionistiske foranstaltninger .
<P>
Endelig er og vil Kommissionen forblive ppasselig og i henhold til Parlamentets anmodning fortstte sine analyser ved at aktualisere virkningerne af valutakursbevgelserne ved en regelmssig opflgning af de konomiske indikatorer .
Som ordfreren anbefaler , er lsningen en styrkelse af konvergensen , navnlig med hensyn til det offentlige underskud , og indfrelsen af euroen .
<P>
Med hensyn til in -landene og pr-in -landene arbejder Kommissionen i overensstemmelse med mandatet fra Det Europiske Rd i Madrid sammen med Det Europiske Monetre Institut aktivt med gennemfrelsen af et nyt monetrt system mellem de lande , der deltager i euroen og dem , der ikke deltager fra starten .
Betnkningen af formanden , hr. von Wogau , medvirker hensigtsmssigt til det arbejde , der har vret i gang om dette emne siden KONFIN-mdet i Verona , og jeg bemrker , at dette arbejde i vid udstrkning er samstemmende .
<P>
Kommissionen mener , at dette nye system p en gang skal vre en garanti for monetr stabilitet for Unionen i overgangsfasen , men ogs en indgang til euroen for pr-in -landene . Allerfrst giver systemet en garanti for monetr stabilitet .
Der kan ikke vre varig valutastabilitet uden konvergens . Derfor vil omvekslingsmekanismen vre ledsaget af styrkede konvergensprocedurer .
Men for at vre fuldstndigt trovrdigt m dette nye system ogs vre tilstrkkeligt fleksibelt til at indarbejde de forskellige konvergensniveauer mellem landene .
Rundt om den ankervaluta , som euroen vil udgre , vil den nye mekanisme sledes f temmeligt vide udsvingsmargener med en forpligtelse til at gribe ind i margenerne samt kreditfaciliteter .
Systemets rette funktion krver den videst mulige deltagelse af medlemsstaterne . Denne deltagelse vil for vrigt vre i deres interesse , idet alle medlemsstaterne har tilbjelighed til at tilslutte sig Den konomiske og Monetre Union s hurtigt som muligt .
<P>
Det nye system vil endelig vre en indgang til euroen . Betingelserne for indtrden vil stadig vre de samme i morgen for pr-in -landene , som de er i dag for in -landene .
Denne integration af pr-in -landene skal ske hurtigst muligt . Ordfreren er enig i dette , nr han anmoder Kommissionen om at udarbejde nye instrumenter , der kan styrke konvergensen mere for at gre denne integrationsperiode kortere .
Med det forml , hr. formand , mine damer og herrer , overvejer Kommissionen hvilke midler , der kan forbedre konvergensprogrammernes nuvrende form , der har vist deres effektivitet og burde forblive det centrale i systemet .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne tydeligt fastholde sammenhngen i Kommissionens indstilling .
Det er kun fortsttelsen af en sund og stabil makrokonomisk politik , der vil gre det muligt igen at skabe tillid og stimulere vksten .
De overordnede retningslinjer blev vedtaget enstemmigt af alle medlemsstaterne p det seneste KOFIN-mde .
Det er vigtigt at fastholde og bevare den samlede dynamik i denne politik ved samtidig at udvikle de strukturelle politikker , der er ndvendige til fremme af beskftigelsen i Europa .
Alle de forberedende arbejder til indtrden i den tredje fase skal vre klar mindst et r inden overgangsbeslutningen . Det Europiske Rd skal sledes fastlgge betingelserne for det nye monetre system , men ogs for stabilitetspagten og den juridiske statut for euroen .
<P>
Gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union er et samlet projekt . Det skal udfres p de betingelser og iflge den tidsplan , der er bestemt i traktaten .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for deres redegrelser i formiddag .
Jeg vil koncentrere mig om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Den Socialistiske Gruppe forkaster med bestemthed de retningslinjer , kofin-Rdet vedtog for nylig , og vi er yderst utilfredse med den strategi , Kommissionen har anlagt i forbindelse med de konomiske udsigter for Den Europiske Union .
<P>
For det frste kan man se nrmere p de konomiske ngletal , som Kommissionen pstr er gunstige .
Arbejdslsheden har net et historisk hjdepunkt .
Omkring 50 mio i Den Europiske Union er ramt af social udstdelse og fattigdom .
Der er sket en nedgang i den interne eftersprgsel i EU som flge af truslen mod den sociale beskyttelse og arbejdspladser .
Reallnningerne er stagnerende .
Erhvervslivets tillid faldt igen i sidste mned for syvende mned i trk , og forbrugernes tillid falder brat .
De offentlige investeringer er faldet i de seneste ti r fra 3 , 5 % af BNP til 2 , 5 % .
<P>
Hvis Kommissionen og Rdet pstr , at dette er gunstige konomiske ngletal , vil jeg gerne se de statistikker , som de baserer dette p .
Europa befinder sig klart i en krise , og vi har behov for koordinerede foranstaltninger fra Kommissionens og kofins side i et forsg p at f Europa ud af denne krise .
Vkstraten er i r 1 , 5 % , som formentlig vil blive sknnet endnu lavere i slutningen af ret .
Vkstraten bliver mske p 2 eller 2 , 5 % nste r .
Det er fuldstndig utilstrkkeligt .
<P>
Det er derfor , vi har udarbejdet en meget kritisk betnkning om disse retningslinjer .
Jeg vil navnlig gerne gre opmrksom p de retningslinjer , Rdet har vedtaget . Hr .
De Silguy sagde ikke noget om den mde , hvorp retningslinjerne blev ndret af Rdet , og jeg vil gerne , at Rdet og hr . De Silguy specifikt behandler de ndringer , som kofin-Rdet har foretaget af disse retningslinjer .
Jeg hber , at Rdet lytter nje til dette .
Der er ti tilflde , hvor Rdet har udeladt punkter fra Kommissionens retningslinjer , som Parlamentet allerede var utilfreds med .
<P>
Hvorfor udelod Rdet henvisningen til en bedre konomisk policy-mix , som i hjere grad begunstiger vksten ?
kofin-Rdet udelod denne .
Jeg vil gerne vide hvorfor .
kofin udelod ogs henvisningen til EuropaParlamentets udtalelse om den konomiske rsberetning .
Hvorfor blev den udeladt ?
Det er af afgrende betydning af f en varig afspnding i den makrokonomiske politik med henblik p igen at f gang i aktiviteterne og styrke vksten med hensyn til jobskabelse p mellemlang sigt .
Ogs denne henvisning i Kommissionens tekst udelod Rdet .
Hvorfor gjorde det egentlig det ?
Den monetre politik kan , i overensstemmelse med nden i traktatens artikel 105 , i vsentlig grad bidrage til gennemfrelsen af Fllesskabets ml som fastsat i traktatens artikel 2 .
Denne henvisning blev udeladt .
Hvorfor udelod det den ?
Rdet er ndt til at fortlle Parlamentet dette og er ndt til at forklare , hvorfor det foretog disse ndringer .
<P>
Kommissionens tekst henviste til arbejdsmarkedets parter og den dialog , der findes .
Rdet udelod henvisningen til en effektiv koordinering mellem de forskellige berrte aktrer og mellem landene som vrende af afgrende betydning for at sikre , at disse politikker er sammenhngende .
Denne henvisning blev udeladt , og vi nsker at vide hvorfor .
Det udelod henvisningen til , at foranstaltninger med henblik p at forbedre konvergensen gr hnd i hnd med foranstaltninger til fremme af vkst og beskftigelse p mellemlang sigt .
Hvorfor udelod Rdet dette af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ?
Med hensyn til TEN - de transeuropiske net - er den udtalelse , der var foreslet i Kommissionens tekst , nemlig at der skal gres en indsats for at fjerne de sidste hindringer for en vellykket gennemfrelse af TEN-projekterne , udeladt i Rdets tekst .
<P>
kofin-Rdet handler nu overordentlig arrogant , som om det tror , at det ganske enkelt kan tilsidestte vkst og beskftigelse i Den Europiske Union .
Vi var i Parlamentet yderst utilfredse med Kommissionens tekst , men den gjorde i det mindste et vist forsg p at understrege behovet for at nedbringe arbejdslsheden og at tage fat p den foruroligende vkstrate .
Rdets tekst er fuldstndig uacceptabel for Parlamentet .
Hvis Rdet vil se p punkt 10 i den beslutning , vi vil vedtage ved frokosttid i dag , vil det se , at vi krver , at disse ting , der er udeladt af Kommissionens tekst , genindsttes i Firenze , og det er den tekst , der s br vedtages af Rdet .
<P>
Hvis dette ikke sker , advarer jeg Rdet mod , at hvad enten det bliver det italienske formandskab , der afslutter sit formandskab i juli , eller hr .
Spring eller hr . Bruton , der forelgger det irske formandskabs program , vil Parlamentet resolut forkaste konklusionerne fra Firenze , medmindre Rdet giver et reelt tilsagn om at bringe arbejdslsheden ned , igen at f vkst i Europa og sikre , at MU-projektet kan fortstte i en retning , som vil betyde noget for borgerne i stedet for blot at vre noget , som centralbankerne strber efter .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Lamfalussy og hr. de Silguy for deres redegrelser .
<P>
Hvad angr Det Europiske Monetre Institut , m jeg sige , at denne rsberetning , i lighed med den foregende , gr et fornuftigt og energisk forsg p at behandle de emner , der vedrrer forberedelsen af den tredje fase , og det glder os at se , at der er sket betydelige fremskridt .
<P>
Ganske vist har jeg nogle kommentarer til kapitel 1 om den konomiske udvikling , som jeg tror , vi kunne drfte mere indgende .
For eksempel gr rsberetningen ikke s meget ud af varigheden af de konomiske fremskridt , som den efter min mening burde , og det er noget , som jeg mener br understreges konstant .
Hvis et land opnr tilfredsstillende konvergenstal , og det hele pludselig falder til jorden , vil det ikke fremme gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er sandt , at EMI ' s rsberetning ogs er prget af en vis optimisme .
Jeg vil gerne sige til de bemrkninger , der blev fremsat tidligere , at det er logisk , at sdanne analyser har et optimistisk prg .
De budskaber , der kommer fra Den Europiske Unions organer , kan ikke vre gennemsyret af pessimisme og destruktive vurderinger .
Der er imidlertid stor forskel mellem dette her og urealistiske vurderinger og analyser .
Man br hele tiden vre opmrksom p , at hvis man analyserer de konomiske prognoser , afviger de ikke ret meget fra virkeligheden .
Der er et optimistisk element , men selve indholdet er stadig korrekt .
Dette glder bde for Det Europiske Monetre Institut og for Kommissionen .
<P>
Hvad angr Rdets analyse og de ndringer , der blev foretaget af de konomiske prognoser , m jeg ogs sige , at jeg finder dem komplet uforstelige - med mindre det forholder sig sdan , at kofin-Rdet har besluttet at behandle disse sprgsml rent teknisk og helt undlade de politiske prognoser og analyser .
For hvis det er tilfldet - hvad jeg mener er en fejl - forklarer det disse reduktioner ; men s ville kofin-Rdet blive forvandlet til et teknisk organ og ikke det politiske organ , det br vre .
<P>
Hvad angr det indre marked , omtales det i EMI-analysen som en lftestang for udvikling i modstning til i 1994 , hvor det var eksporten , der ville styrke den konomiske vkst .
Det indre marked drejer sig ganske vist om konkurrencedygtighed , og det store problem , konkurrencedygtigheden str overfor i det forenede Europa , er , at vi har opnet en levestandard og adfrd i vort samfund , som giver os problemer med vore konkurrenter , som ikke benytter de samme kriterier .
Dette er imidlertid noget , vi br imdeg p en fornuftig og konstruktiv mde , s vi undgr at drage konklusioner som dem , der anfres , og som drejer sig om slkkelse af den monetre politik .
Der findes for jeblikket intet alternativ til en streng monetr politik .
Vi kan umuligt indfre en anden politik , og det vil vre forkert at imdeg fnomener , som er af strukturel art , med foranstaltninger beregnet til imdegelse af cykliske fnomener , for s vil de gre mere skade end gavn .
<P>
Hvad angr arbejdslsheden , begr vi en stor fejltagelse , nr vi gr den til noget uafhngigt , noget som ikke er en konsekvens af andre fnomener .
Arbejdslsheden er ikke faldet ned fra himlen .
Den er en flge af andre fnomener , som i hj grad er strukturelle .
Disse strukturelle fnomener m vi forsge at forbedre , og det sker ikke med anticykliske foranstaltninger som dem , der hele tiden tales om .
Jeg vil gerne gentage , at i disse tilflde har de anticykliske foranstaltninger prcis den modsatte virkning p lngere sigt .
<P>
Hvad angr konvergenssprgsmlet og forholdet mellem de lande , som er net til den sidste fase , og dem , der ikke er , vil jeg gerne sige , at her begynder man endelig at anvende traktaten lidt fornuftigt og tilfre analysen af de gldende parametre en vis grad af fleksibilitet .
Og hvorfor ?
Fordi det er af langt mere grundlggende betydning , at vi bevarer den frist , der hedder begyndelsen af 1999 , end at vi lader os stoppe af nogle sm procentdele .
<P>
Og her vil jeg gerne sige , at der i analyserne og kriterierne for de lande , der gerne vil ind i Unionen , men str udenfor i den frste fase , ogs br tages hensyn til problemer , der hnger sammen med ekstraordinre omstndigheder .
Jeg vil tillade mig som eksempel at nvne mit eget land , som ikke fr politisk opbakning fra Den Europiske Union i forbindelse med den krigstrussel , det muligvis str overfor , og netop derfor nu bliver ndt til at gennemfre et oprustningsprogram p 10 mia ecu , hvilket helt delgger alle de sidste rs bestrbelser p at opn konvergens og komme med i det europiske valutasystem og Den konomiske og Monetre Union .
Dette er noget , der br tages langt mere alvorligt , end det har vret tilfldet hidtil .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest komplimentere de tre ordfrere , isr hr .
Gasoliba , for udformningen af de betnkninger , vi har fet forelagt . Ligesom i konomiudvalget ser vor gruppe opmrksomt p EMI ' s rsberetning som et vigtigt og udtmmende dokument om forberedelserne til MU .
I lbet af det kommende halvr m man imidlertid definere den samlede ramme med henblik p den tredje fase og de opgaver , som phviler det europiske centralbanksystem . Som hr .
Lamfalussy gav udtryk for , er den konomiske integrationsproces p rette vej , men det genopsving , alle nsker , er ikke sat ind , og arbejdslsheden er fortsat Europas problem nr . 1 .
<P>
EMI ' s rsberetning viser klart , at en lsning blandt andet krver en betragtelig reduktion af de offentlige underskud og glden ; i den forbindelse br instituttet isr gribe ind over for de medlemsstater , hvor disse problemer er for markante og indtil videre hindrer deres fulde indtrden i det flles monetre system .
Det er derfor ndvendigt med strre opmrksomhed og parathed at se p de stater , som , selv om de endnu ikke helt opfylder Maastricht-parametrene , dog viser en vending af tendensen , sledes at deres i dag negative parametre p lidt lngere sigt kan indtrde i det flles monetre system .
<P>
Som hr. de Silguy mindede om , br rammerne for EMI , der blev defineret i Maastricht , udnyttes til en mere aktiv , koordinerende rolle , nr det glder medlemsstaternes monetre politikker .
Man br endvidere forebyggende vurdere den situation , der kunne opst ved sameksistens mellem stater , som indtrder , og stater , som ikke indtrder i den flles valuta med den deraf flgende konkurrenceforvridning og flydende valutakurser .
<P>
Der er endelig et praktisk aspekt , som vi tillgger srlig opmrksomhed , nemlig indfrelsen af den nye valuta euro p markedet og dens udbredelse i medlemslandene .
Det vil bestemt ikke vre nogen let proces at forklare de europiske borgere , hvorledes den flles valuta fungerer ; der vil vre behov for det strst mulige samarbejde med markedsstrukturerne , der hvor borgerne fysisk vil mde euroen .
Jeg tnker p detailhandelen i alle dens former , hvor det vil vre helt ndvendigt med en informationskampagne over for de erhvervsdrivende , isr i de sm og mellemstore virksomheder , og over for deres medarbejdere i salgsleddet .
Det bliver faktisk der , at forbrugerne vil opdage den flles valuta og med den mske en strre forstelse af Fllesskabets konomiske system .
Offentlighedens accept og forstelse af den flles valuta vil ogs vre en accept og forstelse af det forenede Europa .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg taler om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , at der er en trovrdighedsklft i kernen af Unionens konomiske politik , som underminerer offentlighedens tillid til hele foretagendet .
Der er en klft mellem forhbningerne og virkeliggrelsen af dem , retorik og substans samt retningslinjerne for den konomiske politik og gennemfrelsen af dem .
Klften fremgr mest klart p baggrund af de 18 mio arbejdslse og indtil 50 mio , der er ramt af social udstdelse og fattigdom .
Det er en trist rekord .
<P>
kofins beretning til Firenze om det , jeg vil karakterisere som en manglende gennemfrelse af retningslinjerne for 1995 , der flger lige i hlene p den manglende gennemfrelse af retningslinjerne for 1994 , er et ritualistisk , farvelst og passivt dokument over for denne patetiske , faktuelle rekord .
Det er ikke srt , at s mange borgere i deres dagligdag stter sprgsmlstegn ved Europas evne til at opfylde sine forpligtelser , da de ved , at man snarere bedmmes ud fra ens handlinger end ens ord .
<P>
ELDR-Gruppen gr strkt ind for , at MU oprettes i overensstemmelse med kriterierne og tidsplanen i traktaten , men der er fortsat plads til en realpolitisk debat .
<P>
Jeg har adskillige sprgsml til Rdet i den tid , jeg har til rdighed .
Ud fra et institutionelt synspunkt gentager jeg sprgsmlet : Hvorfor har Rdet ikke , selv ikke i pramblet til sine henstillinger , henvist til Parlamentets udtalelser ?
<P>
I politisk henseende vil jeg gerne bede Rdet om i dag at reagere p sprgsmlet om inflationspolitikken , hvor vi ved , at inflationen har net et historitsk lavt punkt og er hmmet iflge vore egne analyser .
Hvorfor henstiller det til , at disse resultater forbedres ?
Deler Rdet ikke den frygt , som Den Internationale Betalingsbank for nylig gav udtryk for , nemlig at der er risiko for en deflation , hvis vi presser p med mlstningen om prisstabilitet ud over det , der er hensigtsmssigt ?
Hvad mener Rdet ?
<P>
Afslutningsvis med hensyn til den policy-mix p det makrokonomiske omrde , som bidrager til vkst , beskftigelse og konvergens henviste Kommissionen korrekt til artikel 105 , stk . 1 , og lad mig citere den kort :  Den monetre politik sttter Den Europiske Unions generelle konomiske politikker , herunder politikker vedrrende den hje arbejdslshed  .
Rdet br i dag forklare , hvorfor det i politisk henseende skandalst tilsidesatte denne mulighed for en ledsageforanstaltning , da det symbolsk siger til de 18 mio arbejdslse : Vi er rlig talt ligeglade med den hensigtsmssige mix , vi er monetarister , og vi vil gre det p vor mde .
Hvis det er Deres mde , er det en politisk fejltagelse for Rdet og for Europa .
<P>
( Bifald fra midten og venstre )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , med det scenarie , der hedder indfrelsen af den flles mnt , pbegyndes opbygningen af Europa i flere hastigheder .
Min gruppe udtrykker den strste bekymring med hensyn til de konsekvenser , som hovedsagelig vil ramme de svageste lande , men ogs EU ' s millioner af arbejdstagere og arbejdslse .
Vi vil isr ppege den egentlige ophvelse af enhver national uafhngighed i udvelsen af monetr politik og valutapolitik , som overfres til institutioner , der ikke har nogen som helst politisk og demokratisk legitimitet , ssom det europiske system af centralbanker .
<P>
Landene uden for den flles valuta vil falde endnu lngere tilbage i forhold til MU-landene , divergensen vil vokse , ikke kun i nominel , men ogs i reel forstand .
Dette vil fre til en endnu hrdere befolkningsfjendtlig politik , der angiveligt skal fre nrmere Maastricht-kriterierne , som imidlertid vil vedblive at vre en umulig drm .
De lande , der str udenfor , vil f alvorlige pengeproblemer , eftersom kapitalen , selv om den har fet udbytte i den frste fase , vil g til landene i den hrde kerne , hvilket vil f delggende konsekvenser for valutareserverne , udviklingsniveauet og arbejdstagernes levestandard i de pgldende lande .
<P>
Afskaffelsen af ecu vil give nye problemer med EU-budgettet og de finansielle relationer mellem Den Europiske Union og disse medlemsstater .
Risikoforsikringerne og anvendelsen af den nye valuta sidelbende med de nationale valutaer under overgangsperioden som obligatorisk gldende valutaer , vil give de lande , der ikke deltager i den flles valuta , yderligere problemer , som de skal imdeg med forskellige krav og med negative konsekvenser for deres konomi .
<P>
Beslutningen om den nste udvidelse af Den Europiske Union indebrer en risiko for , at byrderne i forbindelse med denne proces , og hermed ogs prisen for udvidelsen , lgges p de lande , som ikke deltager .
Vi hber , at Den Europiske Unions befolkninger ikke vil godtage disse valg , at de vil g imod disse perspektiver , krve afholdelse af folkeafstemninger i medlemsstaterne om godkendelsen af de nye traktater og ngte at underkaste sig bankdirektrernes ensrettede demokrati .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , til flles for betnkningerne her til morgen er , at man for enhver pris nsker at holde fast ved tidsplanen for MU ' en og kriterierne .
Det er imidlertid klart , at vi i dette rtusinde ikke kommer til at opleve , at alle EU-landene deltager i den flles valuta .
Man kan naturligvis ogs stille sig det sprgsml , om MU ' en i det hele taget bliver gennemfrt .
<P>
MU ' en vil under alle omstndigheder dele Unionen , og nr man tager hjde for udvidelsen mod st , vil der opst en union i mindst tre hastigheder .
MU ' en er jo en forlngelse af det indre marked .
Det er interessant og symptomatisk , at kommissionsmedlem Mario Monti nu har gjort opmrksom p , at det indre marked slet ikke har indfriet de makrokonomiske forventninger .
Det indre marked har netop ikke haft en positiv indvirkning p arbejdslsheden .
Kommissren kom ogs med denne udtalelse op til topmdet i Firenze .
Derfor m man stille et alvorligt sprgsmlstegn ved , om der kan forventes tilsvarende skuffelser med hensyn til MU ' en , idet det indre marked og MU ' en i meget hj grad er resultatet af den samme tankegang .
<P>
De Grnne sttter samlet , at der fres en sund konomisk politik med ligevgt p de offentlige budgetter , og at budgetmidlerne ikke i for stor grad bruges til at betale renter p den offentlige gld .
For jeblikket er den europiske eller nordiske samfundsmodel imidlertid i fare , idet man nsker at gennemfre disse MU-kriterier alt for hurtigt , man kan endog sige med tvang .
Tidsplanen br derfor simpelthen udskydes .
<P>
Et andet argument for at udskyde tidsplanen for MU ' en er , at der dermed kan skabes en reel konvergens mellem EU-landenes konomier .
En rkke undersgelser har vist , at EU-medlemslandenes konomier i den sidste tid faktisk har bevget sig vk fra hinanden i den sidste tid .
<P>
Hvad nu hvis man blev enige om , at MU ' ens virkelige mlstning skulle vre , at arbejdslsheden skulle halveres , inden man gik over til MU ' en .
Dette er jo en erklret mlstning i EU og i de mange medlemslande , som lider under arbejdslsheden .
Man br overveje , om finans- og pengepolitikken til en vis grad br lempes .
Iflge nogle beregninger vil en hjere inflation p 1 procent skabe to millioner arbejdspladser .
<P>
Frem for alt foreslr De Grnne , at man ivrkstter en grundlggende skattereform .
Kommissionen har da ogs for nylig offentliggjort et interessant dokument om beskatning i EU .
Det centrale i dokumentet er , at det er ndvendigt at betragte beskatningen i sin helhed og ikke kun en beskatningsform ad gangen , idet medlemslandene allerede har mistet en stor del af deres skattepolitiske suvernitet til markedskrfterne , hvilket politikkerne virkelig burde skamme sig over .
I EU har man ikke vret i stand til at komme med nogen lsninger p beskatningsproblemet , og jeg vil da ogs sprge Rdet , om det er klar over det store modstningsforhold , der er mellem en hurtig gennemfrelse af MU-kriterierne og EU ' s totalt manglende evne til at tage fat p beskatningssprgsmlet , der har s vidtrkkende betydning for konomien og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg tager ordet p min gruppes vegne for at sttte kompromisbeslutningen og sige , at min gruppe slutter op om de sprgsml , hr . Cox stillede , og den kritik , hr .
Donnelly gav udtryk for med hensyn til de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Kompromisbeslutningen udtaler sig klart imod den frygtelige alvor og skbne for de 18 mio arbejdslse og de 50 mio , der lever p et eksistensminimum .
Der er her tale om et s kolossalt tab af vrdighed , som helt sikkert ikke kan tolereres .
Vi br heller ikke tolerere de mange former for frygt , vore borgere nrer : frygt blandt dem i arbejde - for om de stadig vil have arbejdet ; frygten for manglende social beskyttelse - vi har set det p baggrund af urolighederne i Tyskland og Frankrig ; den manglende tillid blandt forbrugerne ; vor vkst er lav og bliver lavere , og de offentlige investeringer er faldende .
Alt dette krver handling , og alligevel synes Rdet og Kommissionen ikke at lytte til Europa-Parlamentet , som er alle institutionernes demokratiske grundlag .
De skal lytte til os , og vi skal have gede investeringer , get forbrug , lavere rentesatser , en stigning i den arbejdskraftintensive vkst og en hjnelse af forbrugernes tillid .
<P>
Nr vi i dag ser et strre rentabilitetsniveau , ser vi ikke ndvendigvis en nedbringelse af arbejdslsheden eller lnstigninger .
Jeg har lige i dag lst i The Guardian , at British Steel havde et overskud p 1 mia  .
Vi har set , at British Telecom for nylig har haft utrolige overskud .
Dette har ikke udmntet sig i hjere lnninger eller en vsentlig stigning i beskftigelsen .
<P>
Vi skal ogs tage os i agt for nsketnkningen i nogle af de konomiske prognoser , vi har set fra de andre fllesskabsorganer .
Man har meget ofte mttet revidere de konomiske prognoser i nedadgende retning .
Dette skaber endnu mere mistillid blandt vore borgere , det forvrrer tilliden og indvirker negativt p forbrugerne .
<P>
Med hensyn til MU synes kun f medlemsstater i dette jeblik at kunne opfylde kriterierne .
Jeg har bemrket dem : Luxembourg , Irland , Danmark og Det Forenede Kongerige .
Danmark og Det Forenede Kongerige har en fravalgsmulighed , hvorfor det i realiteten er to .
Jeg havde den re at deltage i EMAC-delegationen til Dublin for nylig , hvor den irske finansminister holdt en fremragende tale .
Han ppegede , at til trods for Irlands strke vkst , har man ikke nedbragt arbejdslsheden .
Man kan sledes opfylde konvergenskriterierne og stadig have det grundlggende problem i form af arbejdslshed .
Irland har her et meget alvorligt problem .
Man skal se p det som en helhed , nsten adskilt fra alle disse andre sprgsml .
<P>
Det er helt klart , at Frankrig og Tyskland vil f vanskeligt ved at opfylde kriterierne og i endnu hjere grad Italien , hvorfra der imidlertid lyder optimistiske toner , og Belgien har problemer med et enkelt aspekt , men Benelux-landene vil ganske givet ikke indtrde og efterlade Belgien udenfor .
Datoen gentages konstant , som om det hele vil komme til at ske , og alligevel er der efter min opfattelse et vist prg af svngngeri og nsketnkning .
For nr man ser nrmere p kriterierne , er der meget f lande , som sandsynligvis vil opfylde dem , og den fleksibilitet , der faktisk findes , synes ikke at vre stor nok - i hvert fald ikke efter min mening - til at den 1. januar 1999 kan vre ikrafttrdelsestidspunktet .
<P>
Jeg vil sttte punkt 6 i kompromiset og betoningen af livslang uddannelse og undervisning og oprettelsen af nye arbejdspladser inden for nye sektorer .
Min taletid er ved at vre udlbet , men den nylige debat i Det Forenede Kongerige om at kunne trde ud af EU er s skandals og s skadelig for forbrugernes tillid , at jeg fler , at jeg ogs er ndt til at nvne dette .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , hr. von Wogaus betnkning tjener et godt forml .
Den Europiske Unions indre marked har jo gavn af et monetrt system , som sigter mod at hindre udsving af de europiske valutaers kurser . Ligesom ordfreren er vi af den opfattelse , at et Europisk Monetrt System i ny stil er et godt hjlpemiddel dertil .
Med rette str der i forslaget til beslutning , at grundlaget for monetr stabilitet lgges af medlemsstaternes trovrdige konomiske og budgetmssige politik . Stabilitet tilvejebringes ikke af MU eller af en valutakursordning .
<P>
Jeg nrer ogs den forventning , som ordfreren i begrundelsen udtaler om , at forholdsvis f af Den Europiske Unions medlemsstater i 1999 vil deltage i tredje fase af MU . Mange medlemsstater opfylder ikke i jeblikket tiltrdelseskriterierne .
Deriblandt er Frankrig , Tyskland og Nederlandene . P kort sigt synes der kun at ske f ndringer der .
I panik tager nogle politikere deres tilflugt til opfordringer til lempelse af kriterierne . Dermed underminerer de euroens plidelighed , og de lgger en monetr tidsindstillet bombe under en ny valutakursordning .
<P>
I mellemtiden sprger jeg dog mig selv , hvilken mening det har at danne en valutaunion med tre , hjst fire medlemsstater . Fordelene vil s nppe opveje de udgifter , som dannelsen af MU krver .
En vigtig praktisk indvending imod en tidlig dannelse af en Monetr Union er , at denne skaber en barriere for en hurtig tiltrdelse af central- og steuropiske lande .
Det er bedre p en ikke-forceret mde at realisere samordning af Unionens nuvrende medlemsstaters konomiske og monetre politik . Medlemsstater br frem for alt selv arbejde p vrdifasthed og valutakursstabilitet .
P denne mde bliver virkningen af det indre marked bedre , og vi skaber ingen undige barrierer for central- og steuropiske landes tiltrdelse .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den foreliggende beretning fra Kommissionen bestyrker dem , der mener , at hvis Den Monetre Union oprettes gradvis p de fastsatte tidspunkter , vil dette f negative flger for hele Unionen og de enkelte medlemslande .
Det er forprogrammeret , at Europa vil blive opdelt i et Europa i to hastigheder , og selv hvis denne tilstand kun skulle vre forbigende , strider den mod mlstningen om en konomisk og social udligning .
Forudstningerne for , at alle medlemsstater kan deltage fuldt og helt i euroen , vil kun vre mulige gennem en massiv sttte til dem , der str udenfor , til byrde for de lande , der allerede opfylder kriterierne , og hvis budgetter er svkkede som flge af spareforanstaltninger .
<P>
De konkurrenceforvridninger , som er forrsaget af ensidige devalueringer , og som for jeblikket belaster nogle medlemslandes udenrigskonomi , kan ikke elimineres , hvis landene med svage valutaer ikke deltager .
Det synes derfor at vre srlig vigtigt snarest muligt at udarbejde interventionsmekanismer for at neutralisere et spekulativ pres .
<P>
Under alle omstndigheder indeholder denne beretning kun vage , generelle oplysninger og ingen henvisning til , hvornr de generelle retningslinjer for de fremtidige valutakursrelationer mellem deltagende og endnu ikke deltagende lande vil foreligge .
Endnu en gang bekrftes borgernes frygt i mange stater , nemlig at i betragtning af den drlige konomiske situation vil kun f stater kunne opfylde stabilitetskriterierne , og at man samtidig desvrre kun i et vist omfang har gjort sig tanker om det meget vigtige sprgsml om en stabilisering af valutakurserne mellem ins og outs .
Dele af eksport- og turistsektoren i landene med strke valutaer vil endvidere i dette delte Europa fortsat skulle affinde sig med store ulemper som flge af de negative flger af de konvergensbetingede spareforanstaltninger .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , mindst 18 mio arbejdslse i statistikkerne , mindst 9 mio er ikke medtaget i statistikkerne , de konomiske retningslinjer br g ud fra denne virkelighed og give et svar p disse problemer .
Det gr de imidlertid ikke .
Igen er der tale om ensidige , meget monetaristiske finansielle udtalelser med forsmmelse af en aktiv strukturel beskftigelsespolitik , som Delors-hvidbogen og Rdet i Essen lagde grundlaget for .
<P>
Monetr stabilitet skaber tillid , men monetr ro , monetr stabilitet midt i social uro , hr. formand , eksisterer ikke .
Det tidspunkt , hvorp vi frer denne diskussion , er meget vigtigt og krver mere afbalancerede retningslinjer end dem , som nu foreligger .
<P>
For det frste skal Essen-aftalerne i slutningen af dette r i Dublin konkretiseres og gres mere forpligtende gennem instrumenter og indikatorer .
<P>
For det andet skal regeringscheferne snart i Firenze fastlgge kursen for en flles europisk aktiv beskftigelsespolitik .
MU beviser , at koordination p europisk plan , som binder medlemsstater , giver resultat . I Firenze skal det ogs glde for beskftigelsen .
<P>
Et tredje punkt : I jeblikket gr Kommissionen ihrdige forsg p at lade arbejdsmarkedets parter indg aftaler om en europisk beskftigelsespolitik i en tillidspagt .
En sdan tillidspagt kan imidlertid kun fungere , hvis man i de overordnede konomiske retningslinjer forlader den ensidige tro p MU og skaber grundlaget for arbejdsmarkedets parters aftaler , f.eks. for at skabe lre- og arbejdspladser for de millioner af arbejdslse unge under 25 .
<P>
Endelig drejer forhandlingerne om regeringskonferencen sig i jeblikket om sprgsmlet , hvordan der i Traktaten kan skabes balance mellem monetr og strukturel beskftigelsespolitik .
Flytningen af beskatning af arbejde over p energi og milj kan kun ske p europisk plan , og konkurrencen mellem medlemsstater krver en flles politik . De overordnede konomiske retningslinjer skulle lgge grundlaget for en sdan politik .
Jeg kan ikke se det .
I den afbalancerede konomiske politik , som Europa-Parlamentet regelmssigt har opfordret til , passer ogs anerkendelse af den europiske sociale models konomiske interesse .
Denne model er ikke primrt en udgiftspost , men frem for alt en kraftig stimulans for beskftigelsen . Den opretholder jo kbekraften og eftersprgslen og skaber dermed stabilitet .
Det samme glder ogs for ordentlige lnninger , som ogs endnu en gang kan udgre en stimulans for fortsat uddannelse og undervisning .
<P>
Kort sagt , at begrnse den konomiske politik til t marked og n valuta er at bede om Den Europiske Unions konomiske afmagt og en vedvarende massearbejdslshed .
Af disse grunde , hr. formand , br disse konomiske retningslinjer justeres af Rdet og Kommissionen og efter min opfattelse afvises .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , frst et punkt om de overordnede politiske retningslinjer .
Efter det , hr .
Donnelly har sagt , vil jeg gerne komme med flgende redegrelse . Vi fastholder bestemt den linje , der er vedtaget af Kommissionen , som for vrigt i vid udstrkning er inspireret af de samstemmende indstillinger i Parlamentet .
<P>
Samtidig med at vi er bevidste om de finansielle stramninger , der begrnser regeringens udsvingsmargin , beklager vores gruppe de ndringer , som Rdet har foretaget i Kommissionens forslag .
Derfor putter vi ikke , i modstning til den socialistiske gruppe , Kommissionen og Rdet i samme bs , nr vi giver udtryk for vores misbilligelse .
<P>
Med hensyn til betnkningen af von Wogau har ndringerne i valutakursen mellem valutaerne i lande , der tilhrer samme marked altid vret et sprgsml af flles interesse . Hvad vil det sige ?
Det vil sige , at staterne ikke lngere gr , hvad de vil , p dette omrde .
Denne bestemmelse glder i dag , og det vil den ogs i morgen ; denne bestemmelse findes som tekst i Rom-traktaten , og den er ikke blevet ndret af Maastrichttraktaten , og jeg formoder , at den heller ikke vil blive det af den fremtidige regeringskonference .
<P>
Det er logisk .
Hvorfor ? Fordi en ndring af valutakurserne , der ikke ville begrnse sig til blot at genetablere kbekraftspariteter , ville indfre en konkurrenceforvridning , der alvorligt ville skade funktionen af det flles marked .
<P>
Derfor har man , selv om det var med vanskelige forhandlinger og i fuldstndig modstrid med nden i traktaterne , til slut givet to medlemsstater en opting out fra den monetre union ; de er dog ikke af den grund blevet fritaget for forpligtelsen til at optrde i fllesskab med hensyn til alt det , der angr valutakursjusteringerne .
Det er sledes uacceptabelt , at der er nogle , der ikke vil indordne sig under en fremtidig flles disciplin med hensyn til valutapolitikken over for euroen , en disciplin , som vil blive vedtaget i henhold til demokratiske regler og i overensstemmelse med traktaterne .
<P>
Hvis det nye europiske system udfrdiges med tilstrkkelig fleksibilitet , som ordfreren veltalende fastholder , burde Storbritannien ikke have alvorlige indvendinger at gre gldende mod ikke at deltage heri .
Det er sledes forkert allerede nu at give Storbritannien mulighed for at handle p sin egen mde , som det allerede gr i for stor udstrkning i dag .
Derfor er vi p dette prcise punkt enige i det , som nogle af vores kolleger siger , og derfor har vi indgivet et ndringsforslag for at styrke de overordnede principper , der altid har ligget til grund for den europiske konstruktion .
<P>
Et sidste ord , hr. formand , om  in  -lande og  out  -lande ,  pr-in  -lande og  in  -lande for at vre helt i overensstemmelse med den nye jargon .
Det er klart , at dette indebrer en solidaritet , det siger vi udtrykkeligt gentagne gange . Men denne solidaritet m ikke , som visse ndringsforslag har tendens til at gre gldende , g s langt som at begrnse Centralbankens selvstndighed og allerede nu fastlgge begrnsninger eller vise vej med hensyn til dens rentepolitik .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , disse tre betnkninger bner en strre debat , da det bde handler om Den konomiske og Monetre Union , valutakursbevgelsernes virkning p det indre marked og rsberetningen fra Det Europiske Monetre Institut .
<P>
Forslaget til beslutning er et betydeligt bidrag til den europiske monetre konstruktion . Den af Parlamentet foreslede mekanisme er tt p resultatet af Rdets overvejelser , som det blev forelagt p det uformelle KOFIN-mde i Verona derefter p Det Europiske Rd i Firenze .
<P>
Valutamekanismen er faktisk absolut ndvendig for at forebygge valutakursbevgelserne i de lande , der ikke deltager , og for at beskytte det indre marked .
Beslutningsforslaget erindrer med rette om , at den fremfor alt skal vre baseret p medlemsstaternes bestrbelser p konvergens og god konomisk forvaltning , men at den ogs skal indeholde stttebestemmelser til de angrebne valutaer .
<P>
Vores gruppe har imidlertid et forbehold med hensyn til punkt 4 .
Vi mener faktisk , at det er rigtigt , at de reelle valutakursers stabilitet er ndvendig for at undg upassende konkurrencefordele , dog er nominalstabiliteten en betydelig anti-inflationsfaktor , der hjlper konvergensen og danner grundlag for selve princippet i det europiske monetre system .
<P>
For at forebygge valutakursbevgelserne fastholder vi i fremtiden , ligesom beslutningsforslaget , ndvendigheden af en get konvergens og en styrkelse af den makrokonomiske overvgning i Unionen .
Betnkningen er ogs imod enhver korrigerende foranstaltning , der gr imod reglerne for det indre marked og foreslr specifikke foranstaltninger til sttte for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Nr det drejer sig om bekmpelse af valutakursbevgelserne , vil jeg gerne erindre om , at den franske finansminister for kort tid siden for sine kolleger i Unionen forelagde tre forslag , der kunne forebygge uregelmssige valutakursbevgelser .
Disse foranstaltninger vedrrer gennemfrelse af betalinger , der er undtaget fra strukturfondene afhngigt af de egentlige valutakurser , indfrelse af en makrokonomisk betingethed for betalingerne fra strukturfondene eller en som ligner den , der findes for samhrighedsfondene samt styrkelse af proceduren for de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Til bekmpelse af valutakursbevgelserne foreslr teksten i forslaget en god lsning : At styrke medlemsstaternes makrokonomiske og budgetmssige disciplin for at styrke konvergensen af konomierne i Unionen og forebygge uligevgt , som er en kilde til finansiel ustabilitet .
<P>
Efter MU ' ens indtrden i fase 3 vil sprgsmlet opst p samme vilkr over for valutaerne fra de lande , der endnu ikke deltager i den monetre union .
Rdet er selv get videre i denne retning ved med undtagelse af Det Forende Kongerige og Sverige at vedtage et forslag til en omvekslingsmekanisme , der er inspireret af EMS ' en .
De tekniske betingelser bliver fastsat af Det Europiske Rd i Dublin , hvilket imdekommer den bekymring , der er givet udtryk for i beslutningsforslaget .
<P>
Til gengld , kre kolleger , er min gruppe yderst forbeholden med hensyn til forslaget om at indfre en afgift p spekulationstransaktioner .
Hvordan skal man kunne sondre mellem en spekulationstransaktion og en inddkningsforretning ?
Hvor effektiv vil den vre i en verden , hvor kapitalen bevger sig frit , og hvor transaktioner i de europiske valutaer kan udfres p finansmarkeder i Amerika eller i Asien ?
Med andre ord : Hvorfor straffe Europa i forhold til resten af verden netop p det tidspunkt , hvor arbejdslsheden stadig er den strste udfordring , som Unionen skal klare ?
Med dette forbehold , hr. formand , vil vores gruppe give sin sttte til hver af disse betnkninger .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , indfrelsen af en flles valuta ledsages af store udfordringer , og den erfaring , som hidtil er gjort , omfatter en rkke vigtige lektioner i at lade valutakursen indg i en aftale mellem MU-kernelandene .
Mske er det overfldigt , men jeg vil endnu en gang understrege , at enhver ordning , som kan tilvejebringe en begrnsning af de indbyrdes valutakurser , er bedre end ingen ordning . Hr .
Gasliba I Bhms og hr. von Wogaus henstillinger br derfor flges , men , kre kolleger , hr. formand , og kre Rd , bortset fra den store betydning af MU , som min gruppe tror vil skabe beskftigelse , m vi ikke lukke jnene for den store arbejdslshed .
Mange kolleger har allerede nvnt det , 18 mio mennesker uden arbejde og stadig mange former for skjult arbejdslshed .
Vi kan ikke lne os tilbage , og s lnge jeg har vret medlem af Parlamentet , har vi haft en debat om dette punkt .
Vi har en udmrket betnkning om beskftigelse , vkst og konkurrenceevne , som vi nu har talt om i to r , og som ikke gennemfres .
Det er navnlig Rdet , som ikke gr tilstrkkelige fremskridt med henstillingerne med hensyn til undervisning og uddannelse , med hensyn til fleksibilisering af arbejdsmarkedet , nye arbejdstider , arbejdstidsforkortelse og frem for alt ogs med hensyn til de muligheder , som skattepolitikken giver : flytningen af beskatning af arbejde over p andre ml .
<P>
Jeg har ogs forstet , at man i hr . Santers tillidspagt , som hr .
Santer tager med til topmdet i Firenze , har slettet eksemplerne p de 17 omrder , hvor der kunne skabes beskftigelse , frem for alt i regionerne og i byerne , og jeg vil gerne have at vide af Rdet , hvorfor alle disse konkrete eksempler , som Parlamentet og Kommissionen arbejder s hrdt p , i sidste instans ikke gennemfres .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , trods stadig strre skepsis og kritik holder Unionens ledelse hrdnakket fast ved en dogmatisk teori , som den insisterer p at gennemfre - en teori uden forankring i virkeligheden .
Hvilke flger den har , kan vi alle kan se : Manglende mulighed for at fre en konstruktiv konjunkturpolitik , delggelse af vigtige infrastrukturer i samfundet , magteslshed og kynisme over for massearbejdslshed og social krise , total kapitulation over for den spekulative finanskapitals destabiliserende indflydelse og , endelig , nu ogs faren for , at Unionen deles .
<P>
Hvilken konklusion skal man drage heraf ?
Den konklusion , at tiden er inde til at opgive en forldet , dogmatisk tankegang og vlge en mere moderne , fleksibel og virkelighedsnr form for valutasamarbejde og konomisk politik .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , kre kolleger , sikken en sprog- og idforvirring , der har vret siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten .
<P>
I 1992 lovede man os , at alle Unionens medlemmer ville vippe over mod den flles valuta senest den 1. januar 1999 med forbehold af nogle marginale afvigelser .
Vi fastholdt dengang , at det var et urealistisk synspunkt , og vi anmodede om hellere at f en reform af det europiske monetre system , for at det kunne fungere korrekt .
I dag m de ansvarlige for projektet med den flles valuta njes med nsten i sidste jeblik at opfinde et fornyet monetrt system for at undg , at Unionen splittes op i to eller flere grupper . Derudover er de forpligtet til at tmme bgeret lige til brmen .
Efter at have fortalt , at EMS ' en var endelig dd og begravet , har de vret ndt til at genoplive den . Efter at have fortalt , at det indre marked ikke kunne fungere uden den flles valuta , er de i dag forpligtet til at indrmme det modsatte .
<P>
Selv om den nuvrende udvikling er globalt rettet , tilfredsstiller den os dog ikke fuldstndigt af to grunde .
For det frste skulle den fornyede EMS kun vre midlertidig , da man i teorien fastholdt mlet med den flles valuta for alle og i en nr fremtid konvergenspolitikken .
Men denne politik forekommer os nsten lige s lidt fornuftig som alle medlemmernes samtidige forvirring .
Den pstr faktisk , at det i en nr fremtid vil vre muligt at anvende en flles konomisk politik p alle , hvilket forudstter , at problemerne vil blive forenede , sledes ogs samfundene .
<P>
Alt dette forekommer os userist !
<P>
Denne bureaukratiske konvergens risikerer , hvis den anvendes alt for stramt p de enkelte samfund , at f negative , mske endda destabiliserende virkninger for systemet .
<P>
Den anden grund til at komme med nogle forbehold er , at det system , man sger at opfinde , aldrig har vret tnkt globalt og heller ikke accepteret demokratisk af de nationale parlamenter til trods for de grundelementer , man finder her og der i traktaten . Men det forekommer vanskeligt at ptvinge discipliner , uden at de er blevet accepteret .
Et sdant pludseligt sving kan ikke foretages i mrke . Man m sledes en eller anden dag bne debatten igen i sdvanlig form .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. direktr eller hr. formand - jeg ved det ikke - for Det Monetre Institut , hr. kommissr , hr .
Prez Royos betnkning - han er for vrigt ikke enig med vores kollega , monetaristen Milton Friedman , der mener , at den flles valuta er selvmord - hr . Gasobinas betnkning og hr. von Wogaus betnkning fr os til at tnke p dette  teologiske  og  teleologiske  problem med den flles valuta .
<P>
Frst det teologiske problem .
Er Gud god ?
Er valutaen god ?
De franske jordbrproducenter har en tendens til at mene , at den flles valuta er god over for devalueringen af den spanske peseta .
Men det viser sig , at den spanske peseta og den italienske lire , der interesserer de franske kvgopdrttere , sandsynligvis ikke vil deltage i den flles valuta , med andre ord er fordelene noget illusoriske .
Selv om De Femten deltager i den flles valuta , vil dollaren og de undervurderede sydstasiatiske valutaer ikke deltage heri og heller ikke den marokkanske valuta etc .
Den flles valuta tilpasses mske det indre europiske marked , men det viser sig , at det indre marked er mindre og mindre europisk og mere og mere globalt , for vrigt p grund af EuropaKommissionens frihandelspolitik .
<P>
Et andet meget mere serist problem er , at valutaen kun er et kretj , der transporterer information om en konomis tilstand .
Valutaen afspejler konomien , det er ikke konomien , det er den skygge , som konomien kaster .
Det er historien om Platon og grotten , det er den , der lader noget forkynde og ikke den , der fr noget forkyndt .
Men nr man vil forpligte femten forskellige konomier til at have den samme officielle monetre skygge , forpligter man disse femten konomier til at lbe efter deres officielle skygge .
Men hvis man prver at lbe efter sin skygge , viser erfaringerne , at efter et stykke tid bliver man udmattet , og efter et stykke tid dr man ogs .
Det kaldes inden for konomien arbejdslshed , krise , tilbagegang og demonstranter , selv i Tyskland .
<P>
Det rejser problemet med mlene , teleologien . Den flles valuta , ja , men hvorfor ?
Til hvilket forml ? Derfor det teleologiske problem .
Er Europas ml den flles valuta , Den flles Centralbank , det indre marked , eller er det velstand , demokrati og udfoldelse ? Undskyld mig , hr .
Lamfalussy , men nr vi taler om demokrati , ligner det mere oligarki end demokrati , nr direktren for Den Europiske Centralbank , i henhold til artikel 107-109 ,  ikke modtager ordrer fra nogen  .
Selv om man et eller andet sted indlgger en parlamentarisk kontrol , vil det ikke rkke srlig langt .
<P>
Og hvis mlet er velstand , s ligner landmndenes situation i Andalusien , Finland og Frankrig , kre kollega Prez Royo , mere Jaurs ' udtalelse :  Valutaen er de fattiges blod  .
S langt s godt har man glemt den historiske erfaring .
Den flles valuta har allerede eksisteret i Europa og i verden , det var guldmntfoden .
Det forhindrede ikke deflationer .
Den store amerikanske deflation skete for vrigt i en periode med fast omveksling til guldmntfod .
<P>
Jeg ved , hr. de Silguy , at jeg ikke vil overbevise Dem , da det er et religist problem .
Vi har i det mindste taget stilling til de katastrofer , som dette vil medfre .
Markedet og markedsloven , det giver det smittede benmel .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , den , der nsker Den Monetre Union , skal ogs bekmpe arbejdslsheden i Den Europiske Union . Det har svel Det Europiske Monetre Institut som Kommissionen i den konomiske rsberetning gang p gang understreget .
Men jeg mener ikke , at det er tilstrkkeligt at fortstte som hidtil .
Vi har brug for strkere strukturpolitiske impulser , og derfor skal de konomisk-politiske retningslinjer rent faktisk nyorienteres , som Europa-Parlamentet nsker det i dag .
Dette er vigtigere end nogen sinde , fordi vi har brug for en mere optimistisk , mere tillidsfuld holdning til realiseringen af projektet i form af Den Monetre Union , og nr der heldigvis , som Det Monetre Institut ogs konstaterer , er fastsat en tidsplan for arbejdet , s m dette projekt ikke bringes i fare som flge af de vrige politiske faktorers utrovrdighed .
Jeg nsker dog , at Det Europiske Monetre Institut ogs fortsat holder fast ved tidsplanen , og at hr . Lamfalussy ogs kan give os garanti for , at Det Monetre Institut til efterret foretager konvergensundersgelsen p en sdan mde , at det kan konstateres , om et flertal af medlemsstaterne opfylder konvergenskriterierne , at der sledes hersker klarhed med hensyn til fortolkningen og vurderingsmargenerne samt med hensyn til den ndvendige deltagelse i en europisk valutakursmekanisme .
<P>
Parlamentet gik allerede p et meget tidligt tidspunkt ind for , at de valutaer , der ikke kommer til at deltage i Den Europiske Monetre Union , tilknyttes en valutakursmekanisme med euroen som ankervaluta .
Heldigvis er de monetre institutioner og ogs Kommissionen og Rdet i mellemtiden af samme opfattelse som EuropaParlamentet .
<P>
Hvilken mekanisme skal det vre ?
Jeg mener , at vi har brug for et system med solidaritet og stabilitet , fordi de valutaer , der ikke deltager i Den Monetre Union , p den ene side skal beskyttes mod spekulative angreb , og man p den anden side skal forhindre en opdeling af det indre marked .
Frem for alt br vi ogs i den forbindelse garantere de andre valutaer vor sttte og solidaritet , for at ogs de hurtigst muligt kan blive medlem af Den Monetre Union .
Valutakursuro hmmer nemlig , som de seneste r jo har vist , ikke kun den konomiske vkst , men ogs beskftigelsen .
Derfor er det vigtigt at indfre en sdan valutakursmekanisme med henblik p fortsat at gre projektet trovrdigt .
<P>
Jeg anser det for at vre meget vigtigt , at disse valutakursbevgelser ogs flges af Det Europiske Monetre Institut med yderligere undersgelser med henblik p isr ogs at undersge de mikrokonomiske virkninger , som gr det meget mere klart for os , hvordan det s ud inden for de enkelte sektorer og brancher i navnlig 1995 , og hvordan den manglende tillid blandt de konomiske aktrer ogs pvirkes af disse forhold .
Endelig er lnomkostningerne ikke af afgrende betydning i dag , men derimod den faktor , som fremkalder konkurrenceforvridningen p det indre marked som flge af en forhjelse af enhedslnomkostningerne i landene med strke valutaer , nemlig valutakursudviklingen og -bevgelserne og kurssikringstransaktionerne .
Derfor er det sledes p tide , at vi her finder en mekanisme , der gr n ting klart : De valutaer , som ikke med det samme deltager i Den Monetre Union , har mulighed for at deltage senere , og det indre marked som sdant er ikke opdelt , men derimod udgr Den Europiske Monetre Union et yderligere skridt til en uddybning af samarbejdet og dermed ogs til et marked med flere stater .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Rusanen">
Hr. formand , arbejdslsheden er for jeblikket Europas strste problem , som man i alle EU-landene forsger at finde en lsning p .
Arbejdslsheden er dog ikke en hindring for at tilslutte sig MU ' en , da MU ' en ud over at forbedre konkurrenceevnen ogs vil ge eftersprgslen , hvilket vil have en positiv virkning p beskftigelsen .
MU ' en vil mindske de betydelige konjukturudsving , snke renteniveauet isr i de sm lande og ge handelen i det indre marked .
Der er ingen genvej til get beskftigelse , og midlertidige lsninger hjlper ikke .
<P>
Den konomiske og Monetre Union er en naturlig fortsttelse af det indre marked , idet man kun via pengeog finanspolitisk samarbejde og koordinering kan udnytte det indre marked fuldt ud .
Det er rigtigt , at den usikkerhed , som er forbundet med tidsplanen for gennemfrelsen af Den Monetre Unions tredje fase , der er aftalt i Maastricht-traktaten , skyldes konomiske problemer .
Men udskydelsen af den tredje fase , ja , alene en beslutning om udskydelse vil forsinke opsvinget i den europiske konomi og opretholde et hjt renteniveau og forrsage megen konomisk ustabilitet .
Stabiliteten skabes netop via MU-kriterierne og deres opfyldelse .
Autonomien inden for konomiske politik bde med hensyn til valutakurser og renteniveau mindskes , og det begrnser fordelene ved ikke at deltage i den tredje fase .
<P>
Valutapolitikken er efter MU ' ens tredje fase et flles problem for alle EU-landene .
Bde inden for den monetre union og blandt landene udenfor br prisstabilitet vre en central mlstning .
Systemet br ogs hjlpe landene udenfor til senere at blive medlemmer af MU ' en , og systemet m ikke skabe problemer for det indre marked eller Den Europiske Centralbanks monetre arbejde .
Af hensyn til MU ' en er det vigtigt , at Kommissionen allerede i r fastlgger spillereglerne for de lande , som ikke kommer med i MU ' en .
Jeg hber , at kommissren vil gennemfre denne lsning snarest muligt .
<P>
De betragtninger , som betnkningernes ordfrere gr sig om MU ' ens nuvrende situation og forberedelsesfasen for overgangen til den flles valuta , er realistiske .
Jeg mener imidlertid , at frem for at knytte de flydende valutaer til et europisk valutasystem er det vigtigere at opfylde konvergenskriterierne , da det ger trovrdigheden omkring den konomiske politik og giver bedre muligheder for at opn stabilitet bde inden for pengepolitikken og samfundskonomien .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , i april 1996 offentliggjorde Det Europiske Monetre Institut sin rsberetning for 1995 .
Dette fremragende dokument indeholder et afsnit , som detaljeret beskriver de konomiske og finansielle forhold i Den Europiske Union , herunder den aktuelle situation i de forskellige medlemsstater med hensyn til Maastricht-traktatens konvergenskriterier , som er ndvendige for en vellykket gennemfrelse af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Vor gruppe minder for sit vedkommende om , at det er ndvendigt , at alle valutaer i Den Europiske Union med tiden deltager i valutakursmekanismen , hvis vi nsker at garantere , at enhedsmarkedet fungerer korrekt , og at sikre overgangen til MU . Hr .
Bhms betnkning , som vi generelt sttter , glder sig over EMI ' s beretning og sttter sig til hovedprincipperne deri , nemlig behovet for at flge traktaten i alle institutionelle faser mod overgangen til den tredje fase af MU , at viderefre indsatsen i forbindelse med valutakursrelationerne mellem det fremtidige euro-omrde og de vrige dele af Unionen samt den fortsatte bestrbelse p at justere den offentlige gld .
<P>
Instituttets beretning gr , ligesom ordfrerens beslutning , i den rigtige retning efter vor gruppes opfattelse , med en enkelt mindre undtagelse .
I en af betragtningerne i beslutningsforslaget bemrkes det jo , at der er visse modsigelser mellem EMI ' s og Kommissionens forklaringer p de konomiske bevgelser , som var meget tydelige i 1995 .
Formuleringen er lidt strk , og vi mener , at der er enighed , og at de to institutioners prognoser kun adskiller sig fra hinanden med hensyn til den respektive betydning , der tillgges rentesatserne i 1994 og valutakursbevgelserne i frste kvartal af 1995 samt flgen af dem for tilliden blandt de konomiske beslutningstagere .
I denne generelle fremstilling glder vor gruppe sig over hr . Perez Royos betnkning , som lgger vgt p bestrbelserne i forbindelse med konvergens og budgetdisciplin , som alene er i stand til at forhindre valutakursbevgelser .
<P>
Afslutningsvis mener vi , at systemet med monetrt samarbejde ikke er Kommissionens og EMI ' s kompetence alene , men ogs henholdsvis Rdets , EMI ' s og Kommissionens kompetence .
Samtidig br man huske p , at muligheden for snvrere udsvingsmargener ikke br vre de pgldende medlemsstaters eneste udvej , og at der ogs br vre en multilateral ramme til rdighed for finansministrene , de europiske centralbanker og centralbankerne i lande , som endnu ikke deltager i systemet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kre kolleger , p min gruppes vegne vil jeg specifikt sige noget om Prez Royo-betnkningen .
Den Liberale Gruppe gr med til denne betnknings hovedtrk , men vi tager anstd af punkt 4 , hvori ordfreren siger , at en afgift p valutaspekulationer kan hjlpe med til at gre valutakurserne beregnelige . Vi har to fundamentale indvendinger .
<P>
For det frste kan man stille sprgsmlstegn ved effektiviteten af en sdan afgift , og for det andet er det overhovedet ikke nskeligt .
Hvorfor kan vi ikke indfre en sdan afgift ?
Fordi man ikke kan begrnse den til valutamarkedsoperationer , ellers gr spekulanterne bare over til andre finansielle transaktioner ssom afledte finansielle produkter i stedet .
For det andet fordi kapitalstrmmene i Europa ved indfrelse heraf simpelthen flyttes til lande som f.eks. Singapore og Hongkong : Med andre ord for at kunne indfre dem , m man udvide til alle finansielle transaktioner og til alle verdens lande .
Selv om det skulle lykkes os at indfre en valutaspekulationsafgift , s er det stadig sledes , at den i virkeligheden ikke er nskelig .
For det frste frer en sdan afgift til mindre likvide finansielle markeder , hvilket i sig selv kan forrsage strre valutakursbevgelser .
For det andet gr den ogs kapital dyrere .
Afgiften skelner ikke mellem virkelige spekulationer og investeringer .
Bde handelskredit og inddkningsoperationer , som vedrrer direkte investeringer , rammes deraf , og at bremse investeringer , kre kolleger , kan da umuligt vre vor hensigt .
Jeg synes , at det er slemt at mtte konstatere , at tanken om at plgge valutamarkedsoperationer en afgift igen og igen fremlgges uargumenteret . Derfor vil jeg ogs sammen med mine liberale kolleger stemme imod det pgldende punkt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , et minuts taletid til at lade endnu en stemme hre .
Det skal endnu en gang understreges , at der ikke hersker konsensus om den vej , der sges fremstillet som en konsensusvej .
De beslutninger , der blev truffet i Maastricht om MU og den flles valuta , er ikke et urrligt faktum .
Og virkeligheden har vist , at den planlagte vej ikke var farbar .
<P>
Et minuts taletid til at erindre om arbejdslsheden og forringelsen af de sociale vilkr og om de nominelle kriterier , der har tjent til at ptvinge en bestemt politik , samtidig med at de samme kriterier viste sig at vre umulige at overholde .
<P>
Men den absolutte mangel p fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af de arbitrre ml og frister efterflges mske af en mere eftergivende og arbitrr fleksibilitet med hensyn til fortolkningen af traktatens bestemmelser med henblik p at muliggre det , som ville vre uigennemfrligt , hvis de fastsatte - ufleksible - kriterier skulle opfyldes .
<P>
Et minuts taletid , der fremfor alt skal bruges til at understrege , at problemet er den manglende eftersprgsel og investeringslyst , og til at ppege ndvendigheden af at beskatte spekulation og at fremme produktive beskftigelsesskabende tiltag .
Af en anden konomisk politik , hvor valutaen fungerer som et instrument , og hvor mlet er en forbedring af de sociale vilkr .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kre kolleger , reprsentanter for Kommissionen og Rdet , siden september 1992 er der sket forskellige devalueringer af nationale valutaer : en af de vigtigste , hvad vrditab angr , er devalueringen af liren , som er kommet op p at have mistet en tredjedel over for den tyske mark og har frt til den italienske valutas udtrden af EMS .
Og i dag hrer man i Italien ikke om andet end lirens indtrden p kort sigt i det europiske monetre system .
<P>
Dette forekommer mig at vre en prioritering , som indebrer en risiko for , at man taber den italienske regerings vigtigste ml af syne , nemlig at reducere det offentlige underskud og sledes fre en stabil og rationel finanspolitik , som kan bidrage til at dmpe inflationen , der i Italien stadig er blandt de hjeste .
<P>
Jeg er derfor bekymret , netop fordi jeg er enig i grundholdningen i hr . Fernando Prez Royos betnkning : lirens devaluering skyldes en spekulativ og politisk konjunktur , mens vi har oplevet en meget hurtig opskrivning i forhold til marken , noget som jeg p grund af denne hurtighed er forvirret over , ikke kan tro p .
Det er ndvendigt med gennemsigtighed : en gennemsigtig politik er nyttig , og jeg tror ikke , at denne pludselige revaluering af liren skyldes markedernes skaldte tillid til stabiliteten af en regering , der endnu ikke har eksisteret i to mneder .
Jeg opfordrer derfor til en uddybning af rsagerne til finansielle fluktuationer , der er for prcise til ikke at vre mistnkelige , nr man erindrer , hvorledes det i Italien var nok at  lkke  nyheder om garantimeddelelser til at skabe fald i lirens vrdi , som s blev betalt af de italienske arbejdstagere med deres kbekraft .
<P>
Som konklusion , hr. formand : flles intentioner , flles makrokonomisk politik , der skal tilrettelgges med henblik p at lse de konomiske og monetre problemer , som i dag rammer nogle medlemslande , men i morgen kunne ramme andre .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg glder mig over EMI ' s rsberetning for 1995 og vil gerne komplimentere ikke blot Parlamentets ordfrer , hr . Gasliba i Bhm , men ogs EMI ' s formand , hr .
Alexandre Lamfalussy , som for nylig bebudede sin fratrdelse i 1997 . Dette betyder imidlertid ikke , at Den Socialistiske Gruppe er enig i alt det , der er anfrt i beretningen for 1995 , eller for den sags skyld ordfrerens kommentarer til den .
P mange omrder skitserer beretningen ideer , der har fet stor udbredelse i Kommissionen konomiske rsberetning , som Parlamentet allerede har udtalt sig om .
<P>
Der forekommer imidlertid nogle forskelle mellem disse to jebliksbilleder .
EMI nvner idiosynkratisk nsten ikke forbrugernes og erhvervslivets svigtende tillid som en vsentlig faktor , der bidrager til den nuvrende og nylige konomiske nedgang .
Flgelig undlader den at understrege behovet for aktive foranstaltninger , herunder en velovervejet anvendelse af den monetre politik med henblik p at genvinde erhvervslivets og forbrugernes tillid .
P den anden side taler EMI-beretningen behndigt om den manglende fleksibilitet p arbejdsmarkedet og synes at flge den firkantede indstilling , at fleksibilitet p arbejdsmarkedet snarere betyder drligere lnninger og vilkr for arbejdstagerne end en forbedring af deres mobilitet gennem uddannelse , erhvervsuddannelse og investeringer .
Ligeledes blev den tvivlsomme bemrkning om , at procentsatserne for de offentlige udgifter var alt for uacceptabelt hje , kun halvhjertet modificeret af hr . Lamfalussy , da han for nylig stod for skud i Parlamentets Underudvalg om Monetr Politik .
<P>
Endelig undlod man i EMI-beretningen at kritisere de stramme monetre politikker , som nogle nationale monetre myndigheder frer , og som har haft en srdeles skadelig indvirkning p realkonomien .
ndringsforslag fra Den Socialistiske Gruppe , som understreger nogle af disse udeladelses- og gerningssynder , er blevet optaget i Parlamentets betnkning .
Det glder mig ogs , at fremtidige beretninger fra EMI vil indeholde mere detaljerede analyser og evalueringer af valutakursbevgelsernes indvirkning p konomien .
<P>
For det andet har hr . Lamfalussy lovet , at han og hans efterflger vil offentliggre halvrlige beretninger om EMI ' s forberedende arbejde i forbindelse med MU .
Dette vil gre EMI ' s arbejde mere gennemskueligt , og det vil s vre til gavn for os alle .
<P>
Hr. formand , til forretningsordenen .
Hvert indlg , jeg har lyttet til i formiddag , er p den ene eller anden mde blevet udvidet som flge af Deres inkompetence til at fre forsdet .
Det duer ikke at tilskynde medlemmerne til at afkorte deres indlg .
De frer forsdet p Parlamentets vegne for lukke munden p medlemmerne , nr de overskrider tiden , da de forser sig mod andre personers demokratiske ret til at tale i Parlamentet .
Vil De vgne op og gre noget ved det ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , hvis alle holder sig til aftalerne , ikke blot her i Parlamentet , men ogs i hele Den konomiske og Monetre Union , s vil vi have denne i 1999 .
Ikke blot europisk indstillede politikere tror p det , men ogs de finansielle markeder viser sig allerede at regne med det i betragtning af konvergensen af den lange rente mellem Frankrig og Tyskland .
Nu mangler vi bare borgerne .
Denne tillid fra borgernes side bliver vi ndt til at opn gennem handlinger ssom respekt for kriterierne og en passende kommunikation med borgerne fra nu af til r 2002 .
<P>
Min gruppe tror p valutaen . Lad det vre tydeligt .
Der bliver imidlertid i jeblikket et antal sprgsml liggende , som jeg gerne vil stille formanden for Det Europiske Monetre Institut , hr .
Lamfalussy . I Traktaten str der , at centralbankerne senest inden den tredje fase , alts inden 1. januar 1999 , skal have lsrevet sig fra beslutningsprocessen i regering og parlament .
Samtidig vil ESCB-institutionerne , Den Europiske Centralbank og centralbankerne ikke lngere modtage nogen instruktioner .
I pressen betegnes dette ofte som det skaldte sjette konvergenskriterium .
Flertallet af de nationale centralbanker opfylder endnu ikke betingelserne for autonomi . Der er for f fremskridt .
Navnlig Finland , Grkenland , Irland , Italien , Portugal og Sverige scorer drligt .
Men selv om en bank formelt erklres for autonom , kan det stadig vare en rum tid , frend der har udviklet sig en tradition med selvstndig beslutningsproces .
<P>
Den fremtidige Europiske Centralbanks uafhngighed er det grundlag , hvorp formanden for Den Europiske Centralbank kan skabe et trovrdigt omdmme .
Franskmndene kom i gr med et forslag , som muligvis kunne virke som centralbankens politiske pendant eller netop ville g i retning af en konomisk regering , sledes som hr . Prez Royo beskrev det i formiddag .
<P>
Jeg vil derfor gerne stille hr . Lamfalussy to sprgsml .
Hvad mener han om centralbankernes fremskridt i retning af uafhngighed i al almindelighed ?
Og ser han det franske forslag som en begrnsning af Centralbankens uafhngighed i srdeleshed ?
Gik begrnsningen af Centralbankens uafhngighed ogs ud fra minister Waigels skaldte stabilitetspagt og fra lignende forslag ?
<P>
Endvidere et sprgsml om de udkast , som EMI skulle udarbejde om den mde , hvorp Den Europiske Centralbank skal fungere i fremtiden .
Iflge Traktaten skal dette udkast vre klart ved rets udgang , og stadig oftere hrer man , at Den Europiske Centralbank sandsynligvis vil fre en politik , der gr ud p styring af pengemngden .
Det var det system , som den tyske centralbank , Bundesbank , anvendte . Efter forlydende har denne bank kun gjort dette med heldigt udfald i ti ud af de tyve r .
Hvad er argumentet for at overtage dette system fra den tyske bank ?
<P>
Et tredje og sidste sprgsml : Hvordan vurderer hr . Lamfalussy vrdien af den fremtidige euro i forhold til de asiatiske valutaer ?
Baggrunden for mit sprgsml er den overbevisning , at de europiske valutaer i nogle dele af markedet er overvurderet i forhold til de asiatiske valutaer eller omvendt . Og mske skyldes en del af vor arbejdslshed dette .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , heldigvis lever vi i et Fllesskab , hvor krigsvbnene nu om stunder er konomiske og ikke militre .
Det er vigtigt , at vi griber muligheden for at samordne vore konomier med henblik p at forhindre fremtidige konflikter .
Det er lidt ligesom forskellen mellem kernefusion og kernefission .
Vi ved alle , at kernefission er en iflge sagens natur farlig proces , hvilket en fission i vore konomier ogs er .
Men hvis vi kunne opn det konomiske modstykke til kernefusion og sammensmelte vore konomier , ved vi alle , at fordelene vil vre store , og at vi vil frembringe en masse konomisk energi via en vkst i samhandelen p vort kontinent og mange flere arbejdspladser , hvilket er s vigtigt .
<P>
Jeg tilhrer en tradition i et parti i Storbritannien , som altid har troet p Det Forenede Kongeriges fulde deltagelse i en konomisk og monetr union .
Et af de mere fremtrdende medlemmer af mit parti , hr . Roy Jenkins , var da ogs i sin tid som kommissionsformand en af hovedfortalerne for , at valutaerne samles .
Jeg er stolt over at vre en del af denne tradition , at gre modstand mod den fremherskende regeringspolitik og stemning i mit land .
<P>
Hr. von Wogau sagde , at det mske ville vre bedre , hvis Det Forenede Kongerige ikke deltog i en flles valuta .
Det er jeg uenig med ham i .
Jeg gr mig i mit land meget strkt til talsmand for , at vi skal deltage i en flles valuta .
Det er vigtigt for os uanset dens betydning for hele Den Europiske Union .
Den  sorte onsdag  i september 1992 oplevede vi , hvilken enorm skade store devalueringer kan forrsage .
<P>
I sin betnkning taler hr . Prez Royo om vksten i den italienske konkurrenceevne som flge af den kortsigtede devaluering .
Man kan ogs se p vksten i den britiske konkurrenceevne og den skade , den forrsagede for den franske og den belgiske konomi .
Jeg er ikke enig med ham i , at vi har behov for en afgift p valutaspekulation , men vi har absolut behov for at undg denne form for bevgelser .
<P>
Endelig gr jeg mig i mit land til talsmand for , at den logiske konsekvens af et fravalg af den flles valuta er en udelukkelse fra enhedsmarkedet .
Lande kan ikke optrde side og side p et enhedsmarked med partnere , som forbeholder sig ret til at foretage konkurrencebetingede devalueringer for at opn en kortsigtet fordel frem for deres naboer .
Hvis vi lever i en union , er det en union , hvor solidariteten i disse sprgsml skal vre fremherskende .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , meningen med denne debat er efter vor opfattelse , at de konomiske retningslinjer og isr de politiske handlinger indtil nu har vret utilstrkkelige i forhold til virkeligheden ; virkeligheden er den , at vi befinder os i en fase med konomisk afmatning og et uacceptabelt arbejslshedsniveau .
Hvis man i denne situation ikke styrker det indre marked , hvis man ikke skaber opsving i investeringerne , hvis man ikke effektiviserer en aktiv arbejdsmarkedspolitik , kan denne afmatning blive til en ny recession , og ved at lade denne situation best kompromitterer man trovrdigheden af de frister , vi str overfor .
Dette er et politisk problem , ikke et teknisk .
Jo mere man nrmer sig den tredje fase , den flles valuta , som er helt ndvendig og skal opretholdes , desto mere indlysende virker det , at MU ikke er gennemfrt i sin helhed , og isr at den konomiske union ikke er get fremad .
Der findes i dag ikke s meget som kimen til styring af konomien , det er kun i teorien , der sker en koordinering mellem medlemsstaterne , de store retningslinjer bliver ikke omsat til praksis , mens det netop er disse aspekter , der skal styrkes , uden at man opgiver at prioritere beskftigelsen , som det skete ved den trepartskonference , som for nylig fandt sted i Italien .
Det er pointen !
<P>
Vi m endelig vre klar over , at sparepolitikken , fordi den er ndvendig , ikke kan drbe udviklingen ; dette er det fundamentale punkt , som det forekommer mig , at der er fuld bevidsthed om i drftelsen og i dokumenterne fra fllesskabsinstitutionerne .
Det er grunden til , at jeg finder det forkert at gre Maastricht-kriterierne endnu strengere , som nogle nsker .
Det er derimod ndvendigt at g tilbage til en intelligent fortolkning af artikel 104 c , som blandt andet siger , at offentlige investeringer skal renses for underskud , dette er et fundamentalt element .
Jeg ved , at det er vanskeligt at fjerne underskuddene med et hjt offentligt investeringsniveau og vanskeligt at nedstte beskatningen af arbejdsindkomst , som hr. de Silguy sagde , men det er , hvad der skal gres , og derfor er der behov for en koordinering mellem medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil endvidere gerne , som hr . Santer slog fast i en erklring for nylig , erindre om , at det er ndvendigt helt og fuldt at udnytte strukturfondene - 170 milliarder ecu - som tjener til investeringer og beskftigelse .
Det er ndvendigt , at Kommissionen og Rdet engagerer sig mere i dette aspekt .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , rede kolleger !
De konomiske retningslinjer , der nu foreligger , er prget af forberedelserne til MU og den tragiske kendsgerning , at den europiske model har skabt en situation , hvor 18 millioner mennesker er arbejdslse , og 50 millioner er udstdte .
<P>
Det er tydeligt , at de nye arbejdspladser og fremtidens erhverv ikke vokser frem i det nuvrende EU .
Jeg er overbevist om , at et samarbejde om konomisk stabilitet og en flles valuta er det vsentligste bidrag , EU kan give til at skabe bedre forudstninger for vor samlede konkurrenceevne , for vkst og dermed for nye arbejdspladser .
<P>
Denne proces har , endog i lande , som ikke i frste omgang er kvalificerede til optagelse i MU , medfrt en god og i mange henseender ndvendig konomisk omstilling .
For den tid er forhbentlig forbi , hvor budgetterne kunne udvides og politikerne kbe sig popularitet ved p uansvarlig mde at vlte glden over p kommende generationer .
<P>
Den strukturelle omstilling , hvis gennemfrelse s godt som udelukkende phviler de enkelte lande , er dog endnu langt fra tilendebragt .
Det er medlemmerne af kofin-Rdet og de ministre , der samles i Firenze , der skal srge for at f ndret de nationale skatte- , social- , arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemer og ikke blot tale om det .
Det , som det glder om for Unionen , og ikke mindst for os i Parlamentet , er at koncentrere arbejdet om liberaliseringer , ikke om nye , bekostelige reguleringer , der hmmer udviklingen .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det fremgr af retningslinjerne , at det er ndvendigt at mindske udgifterne , og at skatteforhjelser ikke er nogen fremkommelig vej , ikke mindst p grund af vor konkurrenceevne .
Derfor absolut nej til hje skatter , Europaskatter og i srdeleshed den foreslede Tobin-skat .
<P>
Der findes ingen hurtige og enkle lsninger p , hvordan man fr bugt med arbejdslsheden .
Men vi burde kunne lre noget af andre landes erfaringer i stedet for at blive hngende i meningslse politiske formuleringer og vage tanker om en beskftigelsesunion , som har vist sig helt virkningsls , i hvert fald sdan som den er blevet praktiseret i mit land .
<P>
De gamle strukturproblemer i Europa kan ikke negligeres .
Der skal p kort tid gres noget ved mangerige forsmmelser , hvis vi skal bevare vor velstand .
Og vi har hvidbogen , Essen-konklusionerne og disse retningslinjer ; konklusioner og retningslinjer findes alts .
Nu nsker jeg frre smukke ord og flere konkrete beviser p , at EU ' s ledere virkelig mener mlstningen om at halvere arbejdslsheden alvorligt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Kommissionens henstillinger til Rdet om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik er for os en kilde til bekymring . De ser faktisk ud til at vre bestemt af en strengt monetr indfaldsvinkel , hvor beskftigelse og vkst kun betragtes som saldi .
<P>
En sdan indfaldsvinkel risikerer at fre os lige ind i muren .
Prv at se , hvad der foregr i Tyskland , men ogs i Belgien eller i Frankrig .
Der vil ikke vre nogen flles valuta uden tilslutning fra befolkningerne : Valutaen har ikke nogen kraft i sig selv , den har en vigtig politisk dimension i sig , den er et element i det europiske statsborgerskab .
<P>
Desuden siger erfaringen os , at overdrevne nedskringer i virksomhederne i virkeligheden p lngere sigt har modsat virkning , for de delgger den sociale samhrighed , som , hver enkelt er enig i , er et vsentligt element i konkurrencen . Denne virkelighed glder p det makrokonomiske plan .
Men der tages ikke tilstrkkelig hjde for den , og jeg sprger mig selv ud fra dette synspunkt om hvilken betydning , kommissr de Silguy , giver den  rimelige  lnudvikling , som han anbefaler .
<P>
Hr . Lamfalussy fortalte os i sin indledende tale , at vi mtte vre villige til at ptage os de alvorlige problemer , som vi str overfor .
Derfor kan vi ikke acceptere de konomiske retningslinjer , der er foreslet af Rdet og Kommissionen .
Rdet skal navnlig acceptere at opfre p budgettet og finansiere de fjorten store infrastrukturprojekter , der er foreslet af Jacques Delors , og som Parlamentet ihrdigt har krvet .
Strukturpolitikken med hensyn til arbejdspladser skal klart kmpe for en nedsttelse af arbejdstiden .
Ud over den monetre rettroenhed er en simpel bekrftelse af en investeringspolitik med hensyn til infrastruktur og menneskelige ressourcer ikke tilstrkkelig . Man m fortlle hvordan og med hvilke midler .
<P>
Et ord om vores kollega , hr . Prez Royos betnkning .
Det forslag , den indeholder om en skat p valutaspekulation er vsentligt for det system , som vi nsker at ivrkstte . Europa m tage initiativ i den retning p det nste G7-mde .
<P>
Som konklusion er vi tilhngere af valutakursstabilitet , men det er vores politiske ansvar at gre opmrksom p de betingelser , som Kommissionen og Rdet krver af os for at forflge dette ml .
Kommissionens konomiske retningslinjer er uacceptable .
De er blevet skrpet af KOFIN-Rdet og giver sig udslag i afskedsansgninger fra vores ledende medarbejdere over for valutamyndigheden og giver argumenter til modstanderne af den flles valuta .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , hvad er europernes budskab til de nsten 18 mio arbejdslse ?
Er vi i stand til i stedet for kun at afgive hjtidelige erklringer , at lse konkrete problemer ?
Nye arbejdspladser p miljomrdet , i forbindelse med sociale tjenesteydelser , inden for informations- og kommunikationsteknikkerne er ikke i sig selv tilstrkkelige .
Vi kommer ikke noget skridt videre med sknderier om kompetencen .
Frst nr foranstaltningerne p europisk plan er forbundet med foranstaltningerne i medlemsstaterne , opns der effektive resultater .
<P>
Jacques Santers tillidspagt om beskftigelse afskaffer p ingen mde den berettigede subsidiaritet .
Ganske vist oprettes der ingen yderligere arbejdsplads som flge af et kapitel om beskftigelse i den nye EU-traktat , men der skabes grundlag for en aktiv beskftigelsespolitik .
Kommissionen br jo supplere og ikke erstatte medlemsstaternes foranstaltninger .
<P>
Det drejer sig sledes ikke om et nyt program i millionklassen , men derimod om i fllesskab vedtagne midler ssom strukturfondene , som br koncentreres , s de bliver mere effektive .
Rdet i Essen tog konkrete skridt med faststtelsen af fem hovedomrder , hvor der skulle sttes ind .
Rdet i Madrid vedtog en reduktion af de regionale skvheder , ogs med henblik p at bekmpe langtidsledigheden .
Forskning og udvikling skal eftertrykkeligt fremmes , det samme glder de sm og mellemstore virksomheder , som skaber hovedparten af uddannelses- og arbejdspladserne i Europa .
Vi har brug for mere fleksible arbejdstider , strre investeringer i grund- og videreuddannelse , gennemfrelse af lifelong learning og alt i alt en stabilitetspolitik .
Man skal holde fast ved konvergenskriterierne og den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Euroen som hrd valuta vil bidrage til at stte gang i investeringerne og skabe nye arbejdspladser i Europa .
<P>
Den sociale markedskonomi er og bliver Europas ndelige eksportsucces .
Men begge dele skal harmonisere , den konomiske del med en vkst i konkurrenceevnen og den sociale del , som p intet tidspunkt m stilles til disposition .
Vi har en konsensusmodel og ingen konfrontationsmodel .
I dette klima hrer de pagter for arbejde , som skal tilstrbes , og hensynet til arbejdsmarkedsparternes interesser .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil indlede med at henlede Parlamentets opmrksomhed p hr . Delors ' hvidbog , som havde til opgave at opstille en plan for , hvordan 15 mio europiske borgere kunne komme i arbejde igen inden r 2000 , en ambitis opgave , men en opgave , som jeg mener , vi stadig br viderefre .
Samtidig har vi i Maastricht-traktaten en tidsplan for Den Monetre Union , som vi br holde fast ved .
Indtil for nylig tydede vkstprognoserne fra svel Kommissionen og OECD faktisk p , at vi stadig muligvis kunne gennemfre opgaven med af f millioner af mennesker i arbejde igen inden r 2000 .
<P>
Det , der optager mig , er den ndring , der har fundet sted i forbindelse med disse vksttal , og den sandsynlige indvirkning p arbejdspladserne .
Arbejdspladserne vil efter min opfattelse ikke komme med s lave reviderede tal , og det , vi virkelig har brug for , er de foranstaltninger , der er skitseret i den beslutning , Parlamentet vil f forelagt om kort tid , sledes at disse arbejdspladser skabes .
En moderat vkst vil i sig selv ikke skabe disse arbejdspladser .
Det , der er klart , er , at faldet i antallet af personer , der betaler indkomstskat som flge af den gede arbejdslshed og det gede antal personer , der er afhngige af socialsikringsydelser , i alvorlig grad vil pvirke gennemfrelsen af EU-medlemsstaternes mlstninger med hensyn til gld og underskud , og jeg gr navnlig medlemmerne opmrksom p situationen i Tyskland .
Kun ved at f folk i arbejde igen , f folk til at betale skatter , nedbringe udgifterne til hele den sociale sikring vil vi rent faktisk kunne opfylde disse kriterier vedrrende gld og underskud og f arbejdspladser og den flles valuta p samme tid .
<P>
Vi ved , at vkst ikke garanterer arbejdspladser , men uden vkst vil der slet ikke blive skabt arbejdspladser .
Hr . Santer forelagde os en rkke tillidsskabende foranstaltninger , som for jeblikket forekommer mange at vre et bondefangertrick .
Det , vi har brug for , er de foranstaltninger , der er skitseret i vor beslutning , med henblik p at f den reelle vkst og de reelle arbejdspladser , vi har s hrdt brug for i Europa .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg har opmrksomt lyttet til alle indlggene og med srlig stor interesse til kommissren , hr. de Silguys indlg .
Jeg er enig med Kommissren i , at det m undgs , at den flles valuta skaber et brud mellem rige og fattige medlemsstater , men desvrre m jeg konstatere , at denne udtalelse ikke er sammenfaldende med den franske regerings erklrede hensigt - som kommissren delvis har overtaget - om at undersge muligheden for at udbetale fllesskabssttten i devalueret valuta og , hvad der er endnu vrre , at gre modtagelse af strukturmidler betinget af en sanering af de offentlige finanser .
<P>
Disse to foranstaltninger - navnlig den sidstnvnte - er , ud over at de mangler retsgrundlag i traktaten , i klar strid med den frstnvnte udtalelse , da de ville tilfje nye sanktioner til den sanktion , det i sig selv udgr at blive udelukket fra den hrde eurokerne , og fordi den vil gre det vanskeligere for de lande , der midlertidigt str uden for , at f adgang til det flles marked og alt i alt ville ge forskellene og dermed skabe det brud , som kommissren nsker at undg .
<P>
De spanske reprsentanter tilslutter sig oprettelsen af en valutakursmekanisme , som kan fremme konvergensprocessen i de lande , der ikke deltager i euroen , og beskytte de valutaer , der ikke deltager i systemet , mod ydre pres .
Men vi vil aldrig kunne tilslutte os indfrelsen af sanktioner , som vil vanskeliggre konvergensprocessen og gre det vanskeligere for de lande , der i en frste fase str uden for den flles valuta , at f adgang til at deltage heri .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , konomisk vkst er ikke noget universalmiddel mod alle Den Europiske Unions problemer , men tilstrkkelig vkst er dog en absolut ndvendighed for at realisere de to vigtigste mlstninger i jeblikket , beskftigelse og Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det frste , vi kan forvente af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , er , at de angiver , hvilken kurs der skal flges for p kort sigt at opn tilstrkkelig vkst .
Det er derfor simpelthen forblffende , at hverken Kommissionens version eller KOFIN ' s version gr det .
Hvad der er endnu vrre , hvis henstillingerne i deres nuvrende version blev overholdt strengt og koordineret , s ville den i forvejen stagnerende vkst blive bremset endnu mere .
Det vigtigste problem synes at vre , at Kommissionen og Rdet lever i en endimensional udbuds-konomisk verden , hvori begrebet eftersprgsel er erklret fuldstndig tabu . Indvirkningerne af henstillingerne i de overordnede retningslinjer p den effektive eftersprgsel tages derfor ikke i betragtning .
Medlemsstaternes konvergensprogrammer vil blive revideret , og hvilken kumulativ virkning alle de programmer , der er tilpasset de nedadgende konomiske udviklinger , vil have , ved vi sledes tidligst ved rets udgang .
benbart er endnu ikke alle klar over , at 90 % af Unionens bruttonationalprodukt tjenes inden for selve Unionen og kun 10 % med ekstern handel .
Hvis Kommissionen og Rdet anbefaler alle medlemsstater en rkke foranstaltninger , der mindsker eftersprgslen , hvor skal den vkstimpuls s komme fra , som skal hjlpe med at realisere beskftigelse og MU ?
Af de 10 % af Unionens BNP , som vi tjener med eksport ud af EU , i en kontekst med streng monetr politik , med henblik p endnu lavere inflation , medens BIS allerede advarer mod deflation ?
Ved at ignorere den fleksibilitet , som findes i MU-kriterierne , og ved at plgge alle medlemsstater et undigt ekstremt besparelsesprogram i modstrid med konjunkturen ?
Og ved at moderere lnningerne i alle medlemsstater , sledes at den nationale kbekraft og dermed de indre europiske eksportmuligheder nppe vokser mere ?
<P>
Hr. formand , hvis vi i vort flles beslutningsforslag udtaler , at Kommissionens og Rdets holdning er urealistisk og utilstrkkelig , s har vi udtrykt os alt for venligt .
Den er farlig for Unionen og br derfor afvises .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , vi taler her i dag om at komme videre med vores flles projekt , en flles valuta for Europa .
De europiske borgeres tillid til MU ' ens berettigelse er en forudstning for , at projektet kan komme videre .
De store medlemslande spiller i denne sammenhng en vigtig rolle .
Renteniveauet er et godt eksempel p dette .
Renteniveauet for ankervalutaen skal snkes , inden renterne eksempelvis i mit hjemland , Finland , kan falde , selvom Finland har den laveste inflation i Europa .
<P>
I Finland har man drftet tilknytningen til den europiske valutakursmekanisme .
Inden tilknytningen vil man i Finland sikre sig , at ankervalutaen , den tyske mark , ikke bruges til at fremme nationale interesser , som det var tilfldet i begyndelsen af 1990 ' erne , da den tyske centralbank var ndt til at opretholde et urealistisk hjt renteniveau for at forhindre , at de inflatoriske virkninger af politikernes valgkampagne pvirkede vrdien den tyske marks vrdi .
Det frte jo til hele EMS-systemets sammenbrud , og de svage lande lider stadig under det i form af en hj arbejdslshed .
<P>
Under MU-debatten har vi talt om de ndvendige besparelser i den offentlige sektor .
Af hensyn til MU ' ens fremgang er det imidlertid vigtigt , at man ikke misforstr begrebet .
Offentlige besparelser betyder ikke , at alle skal spare .
Tvrtimod , de dele af den private sektor , som har penge , skal bde investere og forbruge .
Det vil bidrage til stabilitet i de offentlige budgetter , og der vil komme flere arbejdspladser , flere skatteindtgter og frre af de udgifter , som skyldes arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Det Europiske Monetre Institut , mine damer og herrer , jeg vil koncentrere mig om et enkelt punkt ud af alle de punkter , vi drfter , et meget vigtigt punkt , som hele den flles valutas succes mske afhnger af .
Det drejer sig om forholdet mellem de lande , der deltager , og de lande , der ikke deltager i den frste gruppe , hvor den flles valuta indfres .
<P>
Den betnkning , vi her taler om , er af hjeste kvalitet , og vi br takke hr. von Wogau for den bredde , der har prget hans arbejde .
Der er imidlertid endnu forskellige punkter , som ikke er blevet afklaret i lbet af denne debat , og jeg vil her nvne nogle af disse .
<P>
For det frste vil de lande , som ikke kommer med i den frste gruppe , opleve en forvrring af betingelserne i traktaten , eftersom stabilitetspagten , den skaldte Waigel-pagt , drftes meget intenst .
Waigel-pagten er en forvrring , og det har ingen betydning , om den vedtages mellem landene i den frste gruppe .
Det , der betyder noget , er , at den er en forvrring og vil gre betingelserne langt svrere for den gruppe lande , der flger efter .
<P>
Men for at gre en lang historie kort , mener jeg , at det vigtigste , vi br beskftige os med i denne sag , er Den Europiske Centralbanks stilling , som vil sttte ikke-deltagende landes valutaer , nr de er i fare , men - som man har sagt - kun s meget , at euro-valutaens stabilitet ikke sttes p spil .
Og dette er helt korrekt .
Ingen har lyst til at bringe euro-valutaens stabilitet i fare allerede i begyndelsesfasen og ofre den til fordel for de valutaers stabilitet , der str midlertidigt udenfor .
Men det behver heller ikke komme s vidt , for enhver intervention fra Centralbankens side for at sttte en valuta kan foreg  steriliseret  .
Det er et sprgsml om en retfrdig fordeling af renteomkostningerne , om en ndring af den rente , der krves hertil , for at undg at de ikke-deltagende medlemsstaters konomi belastes for meget .
Dette er noget , som jeg vil anmode Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut om at tage i betragtning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , tre dage efter topmdet i Firenze skulle Europa-Parlamentet give udtryk for den konomiske situation i Unionen og dens konomiske og sociale perspektiver .
Hertil havde vi kun den mundtlige foresprgsel og det er sledes i den forbindelse , at jeg har to minutter - ja virkelig to sm minutter - til at gentage min utilfredshed over for Kommissionens og Rdets alt for liberale rettroenhed .
Budgetmssig strenghed , bekmpelse af inflationen , fleksibilitet i arbejdet og altid mere konkurrence , det er ikke de sande og gode opskrifter p at f Europa ud af sin dybe nuvrende krise , der , skal jeg erindre om , omfatter 18 millioner arbejdslse , 50 millioner fattige , en for lille indre eftersprgsel , manglende tillid , faldende investeringer og for hje renter .
Disse opskrifter har spillet fallit .
<P>
For de franske socialister skal man derimod begunstige den konomiske vkst , ophre med at bekmpe inflationen , der er nsten ikke eksisterende , og endelig omfordele overskuddet til investeringer for at skabe arbejdspladser , ivrkstte en relanceringspolitik p basis af Jacques Delors ' hvidbog , nedstte arbejdstiden for bedre at fordele arbejdet mellem borgerne .
Endelig skal man med regeringskonferencen give Europa en social og navnlig politisk dimension .
<P>
Det konomiske Europa , der snart fr en flles valuta , vil virkelig f brug for at vre politisk styret af en regering .
Det er uden tvivl en anden diskussion , men manglen p et politisk Europa er naturligvis ikke uden betydning for de nuvrende drlige konomiske og sociale resultater i Unionen , som i offentlighedens jne fordmmer den .
<SPEAKER ID=58 NAME="Lamfalussy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har med opmrksomhed lyttet til indlggene .
Jeg er naturligvis ikke i stand til at besvare hvert enkelt sprgsml , der er stillet mig . Lad mig dog sige to ord om EMS II og arbejdslsheden , to temaer , der praktisk talt har vret nvnt i alle indlggene .
<P>
Hvad angr EMS II vil jeg gerne bekrfte det , som hr. de Silguy har sagt : Mlet er ikke enkelt , det er dobbelt .
P den ene side m man srge for , at det indre marked kan fungere rimeligt .
P den anden side drejer det sig om at lede vejen for dem , der midlertidigt er udenfor , sledes at de kan tilslutte sig frsteholdet .
Det sprgsml , som vi alle stiller os selv , er flgende : Hvordan kan vi hbe , at EMS II kan opfylde dette dobbelte ml , nr den frste EMS gennemgik en meget alvorlig krise i 1992-1993 ?
<P>
Mit svar er simpelt : Jo , vi har hb , af en rkke grunde .
Den frste grund : Man skal ikke sammenblande kriserne i 1992-1993 med EMS ' ens sammenbrud .
EMS ' en er ikke brudt sammen . Den er blevet rystet .
Men de , der er blevet i EMS ' en har registreret en meget mindre flygtighed i valutakurserne end dem , der er blevet udenfor .
Den anden bemrkning : Vi er i stand til at drage en lre af erfaringen , og det projekt , der for jeblikket undersges , og som vil modnes imod slutningen af ret , opfylder punkt for punkt manglerne ved EMS ' en i 1992-1993 .
Den tredje bemrkning : Konvergensprocessen er i langt hjere grad i gang , end den var p krisetidspunktet i 1992-1993 .
Den fjerde bemrkning : Man taler altid om farerne ved asymmetriske chok .
Faktisk fik man et , det var den tyske genforening . Det er i det mindste ikke fnomener , der gentager sig , hber jeg .
<P>
Desuden vil jeg gerne bemrke , at faren tidligere ikke s meget har vret chokkenes asymmetriske form , men snarere den asymmetriske form for reaktioner , navnlig politiske .
Man kan erindre om de forvirrede reaktioner p chokkene fr oliekrisen i 1970 ' erne .
<P>
Af alle disse grunde har jeg tillid til , at EMS II kan fungere rimeligt . Jeg vil dog fastholde et fundamentalt punkt , nemlig at EMS II kun kan vre et overgangsforslag eller et midlertidigt forslag , og at den endelige lsning p de ustabile valutaer er den monetre union .
Derfor er EMS II ikke en erstatning for den monetre union .
<P>
Til sidst to ord om arbejdslsheden .
Jeg har altid i alle mine indlg anerkendt vigtigheden af at behandle arbejdslshedsproblemet .
Jeg har aldrig lagt skjul p min bekymring i den forbindelse , og det vil jeg ikke gre .
Men jeg vil advare mod en fristelse , som jeg har bemrket her og der , omend ikke systematisk , til at stte lighedstegn mellem forberedelserne til den monetre union , ja selve den monetre union og den stigende arbejdslshed .
<P>
Selv om denne fristelse findes , tror jeg , at den snyder en , fordi den svarer ikke til den historiske realitet .
Den tendentise stigning i arbejdslsheden , der er en tung tendens , begyndte i Europa i 1970 ' erne p tidspunktet for oliekrisen . Den er steget i omfang imod slutningen af 1970 ' erne og er accelereret i 1980 ' erne , dvs. p et tidspunkt , hvor der ikke engang var tale om en monetr union .
Man var endda meget langt fra Maastrichtforhandlingerne . Derfor tror jeg , at vi m analysere dette problem , sdan som det er , i al sin alvor og ikke skabe en rsagsforbindelse , der er for let at udnytte .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr .
Cox har bedt om ordet , men da afstemningstiden skal til at begynde , vil jeg bede ham fatte sig meget kort og kun at tage ordet , hvis der er tale om bemrkninger til forretningsordenen , da jeg endnu mangler at give ordet til hr . Macciotta for Rdet og hr. de Silguy for Kommissionen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , De har foregrebet det , jeg gerne ville sige . Jeg glder mig over , at hr .
Lamfalussy har fremsat sine afsluttende bemrkninger , men jeg m insistere p , at Parlamentet ogs hrer de andre institutioner .
Vi har stillet direkte sprgsml , og vi br have direkte svar , inden vi gr over til afstemningen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Macciotta">
Hr. formand , det er ogs for mig ret vigtigt at svare p de enkelte bemrkninger : jeg vil derfor koncentrere mig om nogle generelle betragtninger .
For det frste overvejelser af institutionel art ; der eksisterer utvivlsomt i forholdet mellem de forskellige europiske institutioner en objektiv vanskelighed , som frer til spndinger og p langt sigt kan vre en hindring for integrationens udvikling : det er et underskud i kommunikation , som bliver til et underskud i deltagelse og demokrati .
Det vil vre ndvendigt at finde en mde at inddrage Europa-Parlamentet , men jeg vil ogs sige de nationale parlamenter , i beslutningsprocesserne i Det Europiske Fllesskab .
Der er ikke tale om en formel indrmmelse , men om et reelt krav , som det er i alles interesse at reagere p med formlstjenlige institutionelle ndringer , som Regeringskonferencen i hvert fald er opmrksom p .
<P>
Derefter nogle bemrkninger om selve indholdet : gennemfrelsen af MU vil bidrage til at styrke de ndvendige forudstninger for at skabe et nyt opsving for Europas konomiske og sociale udvikling ved at gre den mere konkurrencedygtig i forhold til de andre store konomiske omrder i verden , og den vil sledes gre det muligt at accelerere processen med skabelse af nye arbejdspladser .
For beslutsomt og trovrdigt at arbejde hen mod denne proces er det sledes ndvendigt og konsekvent med det prioriterede ml igen at mindske arbejdslsheden .
I den forbindelse vil jeg gerne sige til hr . Martinez , at det ikke er nyttigt at holde sig uden for valutakursstabiliteten , hvilket fremgr af erfaringerne i Italien , som ikke har gennemfrt en konkurrencebegrundet devaluering , men i 1992 og fra 1994 til 1994 har oplevet en voldsom ustabilitet , som det frst nu er ved at komme ud af gennem anstrengelser og beslutsomhed .
En stabil makrokonomisk ramme er sledes ikke i sig selv tilstrkkelig til at sikre skabelsen af nye arbejdspladser .
Det er ndvendigt for at f arbejdslsheden ned p et rimeligt niveau at gennemfre bredere indgreb p det strukturelle plan , der kan forbedre markedernes funktion , isr arbejdsmarkedets .
Der er bindinger og ml , som der ikke kan gives afkald p : for det frste skal modellen for social sikring - der som sagt er noget kendetegnende for Europa - forsvares og bevares , men p baggrund af den europiske befolknings ndrede sammenstning med hensyn til aldersgrupper og erhvervsmssig uddannelse er det for at gre dette ndvendigt at revidere den , s den bliver mere effektiv , og ligheden omdefineres .
<P>
For det andet er det ndvendigt at ge investeringerne i menneskelig kapital , som udgr vort kontinents strste rigdom , idet vi styrker og forbedrer uddannelsessystemerne og erhvervsuddannelserne .
For det tredje er det ndvendigt med konkrete foranstaltninger til fordel for de mindre begunstigede grupper - de unge , kvinderne og de langtidsledige - for at lette deres indtrden eller genindtrden p arbejdsmarkedet .
<P>
Beskftigelsessprgsmlet er en prioritet for Den Europiske Union .
Det Europiske Rd i Firenze sidst p ugen vil i det vsentlige vre koncentreret om dette emne med det ml at gre strategien i kampen mod arbejdslsheden endnu mere konkret og effektiv , den strategi , hvis hovedlinjer blev fastlagt ved de forudgende europiske rd , begyndende med det i Essen .
Den trepartskonference i Rom , som det italienske formandskab i sidste uge havde taget initiativet til , viste , at hovedlinjerne i denne strategi har bred tilslutning fra de sociale parter .
Det er ndvendigt at styrke denne enighed , for det er en helt ndvendig forudstning for at gre denne strategi mere effektiv og virkningsfuld .
Styrkelsen af enigheden gennem dialog og koordinering ligger ogs til grundlag for den arbejdets tillidspagt , som hr . Santer har lanceret .
<P>
Vi er overbevist om , at Det Europiske Rd i Firenze vil vre i stand til at give ny inspiration til strategien i kampen mod arbejdslsheden , og at den beslutsomme gennemfrelse af denne strategi hurtigt vil fre til konkrete resultater .
Makrokonomiske politikker , der sigter p en stabil , ikke inflationr , stabil vkst , str ikke i modstning til mlet om vkst i beskftigelsen , men er tvrtimod den helt ndvendige forudstning for at n dette ml .
I den forbindelse sges og gennemfres der ogs i alle medlemsstaterne skattepolitikker , der kan reducere skattetrykket p arbejdsindkomster , som der er udtrykt nske om i lbet af denne debat .
Dette ml er ikke i modstrid med kravet i Rdets forslag til beslutning om nu at nedstte det samlede skattetryk : der er tale om en tilsigtet omfordeling af skattebyrden .
<P>
Det ml , vi har sat os , er vanskeligt og krver en kollektiv indsats p alle niveauer , men det er ikke et ml , der kan gives afkald p , og Den Europiske Unions fremtid afhnger af , at det ns .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg takker rdsformanden .
Hr. de Silguy har ordet for Kommissionen .
<SPEAKER ID=63 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg har ikke til hensigt p nogle f minutter at besvare alle de sprgsml , der er blevet stillet , men jeg vil gerne komme med to bemrkninger , den ene vedrrende valutaen og den anden arbejdslsheden .
<P>
Hvad angr valutaen vil jeg sige :  Lad os gre det af med tvivl og misforstelser  . Euroen vil se dagens lys den 1. januar 1999 , der er ingen tvivl p dette punkt .
Debatten har for vrigt ndret natur i den europiske offentlighed i de seneste uger og endda mneder .
I dag drejer det sig ikke , om euroen er god eller drlig , om vi fr den eller ikke . I dag drejer det sig om at vide , hvordan vi skal forberede os , for at alle fr flest mulige fordele af det .
<P>
For at forberede sig p euroen m man naturligvis fortstte konvergensindsatsen - det er der talt lnge om i dag .
Der m ogs indfres et europisk monetrt system igen .
I den forbindelse vil jeg henvise til det , som formanden for EMI sagde herom og svare hr . Garca , at Kommissionen aldrig har sagt , at den ville gre strukturfondene betinget af overholdelse af makrokonomiske kriterier .
Den har kun sagt , at den efterkom et positivt krav fra flere medlemsstater om at gennemfre en undersgelse af dette sprgsml , hvilket er meget anderledes .
<P>
For at forberede sig m der - og dette punkt , synes jeg , er vsentligt - oprettes en stabilitetspagt , for det nytter ikke at vre klar p  D  -dag , hvis vi for vrigt ikke er i stand til at f nogle retningslinjer for god adfrd og retningslinjer for  sund forvaltning  gennem hele perioden for den monetre union .
Jeg skal tilfje , at til dette forml m man fre politikker , der er trovrdige , men ogs socialt acceptable .
Disse to punkter er meget vigtige .
<P>
For at forberede os til euroen m vi ogs gennemfre en juridisk forordning . Kommissionens forslag i den forbindelse vil meget snart blive meddelt .
Dette punkt er vigtigt for at sikre den juridiske sikkerhed , som operatrerne , virksomhederne og markederne generelt krver af os .
<P>
Og til sidst , og jeg besvarer her mange sprgsml , der er blevet stillet i dag , m vi ogs ved en kommunikationsindsats , som vi gennemfrer i tt samarbejde med Parlamentet , overbevise offentligheden om ndvendigheden af euroen , men ogs forberede den psykologisk p ndringen og forsikre den om betingelserne for denne overgang .
Som De ser , er den opgave , som vi skal ptage os for at n frem til euroen , enorm , men den er ogs spndende i det omfang , hvor det i dag drejer sig om at forberede sig og ikke lngere at overveje .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer beskftigelsen . Beskftigelsen skal mobilisere hele vores energi .
Da det er prioriteten for vores politik , m beskftigelsen vre centrum for vores bekymringer .
Da Kommissionen forelagde sine overordnede retningslinjer for den konomiske politik , erindrede jeg om , at de var baseret p tre ting : Vkst , stabilitet og beskftigelse . De tre elementer er uadskillelige og skal forblive det .
Derfor undrer jeg mig over den kritik , der er fremkommet over for Kommissionens forslag vedrrende de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , for denne kritik fr mig til at tnke p , at den alternative formel ville vre inflation og underskud , og s vidt jeg ved , er der aldrig nogen af de to ting , der har skabt arbejdspladser .
Jeg ville mene , at hvis underskud skabte arbejdspladser , ville Europa i dag sandsynligvis vre i en situation med overbeskftigelse .
<P>
Nr det drejer sig om euroen m man ogs her fjerne misforstelserne .
Euroen betyder mindre arbejdslshed , simpelthen fordi euroen forudstter sanering af de offentlige finanser , og jeg skal i den forbindelse erindre om , at 40-50 % af husholdningernes opsparing bruges i dag til at finansiere vores offentlige underskud .
Disse penge ville vre brugt bedre til at sttte investeringen og forbruget , og sledes til at skabe arbejdspladser . Men euroen er ogs afslutningen p valutakurssvingninger og dermed slutter jeg mig til mange af de bekymringer , der er givet udtryk for i dag .
Jeg skal erindre om , at valutakurssvingningerne i 1995 kostede Europa et halvt vkstpoint og halvanden million arbejdspladser .
Ogs her vil euroen vre et betydeligt bidrag til vores arbejdslshedsproblemer .
<P>
Jeg er bevidst om , at selv om euroen er en absolut ndvendig betingelse , er den ikke desto mindre en utilstrkkelig betingelse , som skal suppleres .
Her er det interessant med de strukturpolitikker , der skal fres , men disse henhrer frem for alt under medlemsstaternes ansvar , idet Europa dog skal spille en rolle som drivkraft .
Forslagene fra formanden , hr . Santer , gr i den retning og vil blive diskuteret i Firenze .
<P>
Jeg vil meget hurtigt nvne tre punkter , der forekommer mig vigtige , og som besvarer nogle sprgsml , der er blevet stillet i dag .
Blandt forslagene i Santer-pagten figurerer driften af det potentielle indre marked , det sker navnlig ved styrkelsen af konkurrenceevnen for de sm og mellemstore virksomheder .
Man finder ogs her ideen til en styrkelse af de store infrastrukturprojekter , og Kommissionen vil selv fastholde den hastende karakter af ivrksttelsen af de transeuropiske net , for det er utilstedeligt , at de midler , der eksisterer , ikke er blevet frigjort til dette forml fire r efter beslutningerne i Essen .
Her figurerer endelig den ndvendige reform af beskftigelsessystemerne . Hvis den vsentlige opgave i denne sammenhng phviler medlemsstaterne , kan Europa ogs her spille en nyttig rolle som drivkraft .
<P>
Vores aktion er sledes sammenhngende , den er global og begrundet , og en resolut sttte vil vre betingelsen for en tilbagevenden til tillid og sledes en tilbagevenden til vkst .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , da Parlamentet , som man mtte forvente det , har forkastet ndringsforslag nr .
1 , vil jeg gerne henvende mig til alle mine kolleger i Parlamentet og anmode dem om i det mindste til gengld at sttte ndringsforslag nr . 5 , der er indgivet af Gruppen Union for Europa , fordi vi sledes trods alt vil markere en vis vilje i Parlamentet til at g i den retning , som hr .
Macartney nsker .
<SPEAKER ID=66 NAME="Macartney">
Fru formand , som ordfrer vil jeg gerne sige , at jeg er meget skuffet over afstemningen om ndringsforslag nr . 1 , og jeg mener , at Parlamentet har grund til at skamme sig over det .
Som opvejning herfor kan vi i det mindste vedtage ndringsforslag nr . 5 , som indstter ordet  betydelig  , der ikke har nogen lovskraft .
Men lad os i det mindste indstte det .
Jeg sttter sledes ndringsforslag nr . 5 , selv om det er meget , meget svagere , og Parlamentet lige har gjort sig selv til grin .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , jeg har en bemrkning om afstemningens rkkeflge . Det forekommer mig at vre logisk at stemme om de to ndringsforslag fra Udvalget om Transport og Turisme , nr .
59 og 60 , fr nr . 64 og 65 i betragtning af indholdet og i betragtning af den kendsgerning , at Udvalget om Transport og Turisme mener , at de er mere vidtgende .
<P>
Fru formand , m jeg bede alle kolleger , som synes , at der skal findes en lsning p problemet med kdannelser , om endnu en gang at se ordentligt p disse ndringsforslag nr . 59 og 60 .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , ndringsforslagene fra Udvalget om Transport og Turisme gr bestemt ikke videre end de andre , da de njes med at retablere Kommissionens oprindelige tekst .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , jeg vil gerne takke medlemmerne af udvalget for deres sttte under udarbejdelsen af denne betnkning og helt specielt for den berigelse , som diskussionerne i udvalget har givet mig .
<P>
Jeg mener , at man kan stemme om betnkningen og ndringsforslaget samtidig , idet der ikke er andre ndringsforslag , men jeg vil gerne komme med flgende tekniske prcision .
Vi har i udvalget accepteret et ndringsforslag fra fru Randzio-Plath vedrrende punkt 10 , men ved en fejltagelse er anden del , der henviser til Det Europiske Monetre Instituts rolle medtaget .
<P>
Der skal sledes stemmes om betnkningen og ndringsforslaget samtidig , men ikke anden del af ndringsforslaget .
<P>
Det lyder omtrent sledes :
<P>
 understreger behovet for , at en afbalanceret blanding af forskellige politikker samordnes med de monetre myndigheder  .
<P>
( FR ) Det er sledes ikke ndvendigt at stemme om anden del .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , jeg synes , at vi gennemgende betjenes fortrffeligt af vore oversttelsesafdelinger , men jeg vil alligevel gerne bede om , at den nederlandske version af hr . Gaslibas betnkning kontrolleres endnu en gang .
Deri findes der nemlig fire oversttelsesfejl , og det gr hele tiden tilbage til den samme forkerte rod .
 Fiscal policy  oversttes til  fiscaal beleid  i stedet for til  begrotingsbeleid  .
 Fiscal consolidation  oversttes hele tre gange forkert til  fiscale consolidatie  .
Det er ikke frste gang , at denne fejl forekommer , hr. formand , jeg vil sledes bede om , at ikke blot denne betnkning kontrolleres med hensyn hertil , men at oversttelsestjenesten i al almindelighed gres opmrksom herp , sledes at de ved , at  fiscal  p engelsk kan oversttes til to forskellige ting p nederlandsk .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , fru Thyssen .
Vi vil ikke alene rette fejlene , men bestrbe os p , at disse fejl ikke gentager sig .
<P>
( Da ingen modsatte sig indgivelse af det mundtlige ndringsforslag , sattes det under afstemning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=72 NAME="Ahern">
Dette er en fremragende betnkning , som havde til hensigt at gre en konkret forskel gennem sit forslag om energieffektivitet , der ved at bidrage til at nedstte CO2 -emissionerne ogs tager fat p sprgsmlet om klimandringer .
<P>
Gruppen De Grnne sttter alle ordfrerens ndringsforslag , og jeg er enig med hr . Macartney i , at det er en skamfuld dag , nr Parlamentet ikke kan trffe direkte konkrete foranstaltninger i forbindelse med et simpelt , ligefremt sprgsml som energibesparelser .
<P>
Betnkning af Linkohr
<SPEAKER ID=73 NAME="Holm">
Jeg kan ikke stemme for , at EU skal bruge en masse penge p forskning , som ikke er i overensstemmelse med De Grnnes forslag .
Det glder bl.a. forskning inden for luftfartsindustrien , hvor det af teksten fremgr , at flytrafikken vil blive fordoblet iden for de nrmeste femten r .
Fly er ikke nogen miljvenlig transportform .
I stedet br der tilfres forskningen i hurtigtog strre ressourcer .
Dette indgr ganske vist ogs i forslaget , men jeg nsker betydelig strre bevillinger hertil .
<P>
Der er dog flere andre omrder og ml , som jeg synes er gode , og jeg stemmer for ndringsforslagene vedrrende disse , bl.a. om nedskring af bevillingerne til nuklear sikkerhed med 10 millioner ecu .
Erfaringerne viser desvrre , at disse penge gr til fortsat anvendelse af kernekraft og til at skabe en falsk forestilling , bl.a. i de steuropiske lande , om at kernekraften er sikker .
Kernekraften er ikke sikker , og vi br i stedet investere penge i de vedvarende energikilder for at slippe for kernekraften .
<P>
Jeg stemmer imod ndringsforslag 50-51 , da disse ndringsforslag ikke fjerner pengene til Euratom .
ndringsforslag 55-57 stemmer jeg for , da Euratompengene i forbindelse med disse gr til sttte til vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=74 NAME="Malerba">
I forbindelse med genfinansieringen af det fjerde rammeprogram flyttede fru Cresson det politiske ml med den europiske forskning i integration og samhrighed til nye ml : - sttte til den europiske industris internationale konkurrenceevne ; - forskningstemaerne skal vre forstelige for de europiske borgere ; - samordning af nationale initiativer med Fllesskabets .
<P>
De tre temaer , der blev rejst af hr . Linkohr , er meget relevante , men bortset fra det srlige tema og prioriteten af hvert af dem mener jeg , at Parlamentet ved denne for korte drftelse br give et forhndssignal til Kommissionen om udformningen af det femte rammeprogram .
For mit vedkommende vil jeg foresl , at man ved denne lejlighed tager et yderligere skridt ved at afstte en procentdel af det samlede budget til projekter prget af den teknologiske udfordring , de skaldte challenge led projects .
<P>
Et challenge led project er karakteriseret ved : - hj risiko , som ikke kan tages p nationalt niveau ; - mulighed for at fremme en multidisciplinr dynamik og internationalt samarbejde ( hvor Europa har interesse i at tale med en stemme ) ; - at svare til en reel teknologisk udfordring , og succes ' en , nr den kommer , frer til en vsentlig konomisk eller samfundsmssig forbedring ( breakthrough ) .
<P>
Et challenge led project er ikke et projekt med integration af eksisterende teknologier . Eksempler p udfordringer - men kun eksempler - er : - toget , der svver magnetisk , eller det superledende kabel ; - det supereffektive batteri ( alle teknikker til genanvendelig energi begrnses af batteriproblemer ) ; - vacciner , som forebygger sygdomme : de ruinerer de farmaceutiske virksomheder , men krver alligevel store investeringer .

<P>
Uden at tve burde man i Parlamentet og i Kommissionen begynde at overveje de vigtigste teknologiske udfordringer og - idet man vlger et eller flere temaer - br man inden for rammerne af det femte rammeprogram srge for et europisk budget til dette , som kan sikre det specifikke program gennemfrelse og isr europisk synlighed .
Kommissionen br ikke lade sig binde af inertien , af kun at lave det , man er godt forberedt p og ved , man kan gre godt ...
Hvis vi vil skabe fornyelse , m vi vre parat til at begynde forfra hele tiden .
<P>
I mellemtiden m vi klare os med task forces !
<SPEAKER ID=75 NAME="Vaz da Silva">
Den konomiske styrkelse af det fjerde rammeprogram p omrdet forskning og teknologisk udvikling ( 1994-1998 ) er , nr det ledsages af en evaluering af aktionerne , af den strste betydning for at sikre Europas konkurrencedygtighed .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at omrdet forskning og teknologisk udvikling er srlig flsomt for et land som Portugal .
<P>
Med indfrelsen af begrebet task force , der principielt er interessant , forstyrrer Kommissionen p en vis mde den balance , der er opnet i forbindelse med faststtelsen af det fjerde rammeprogram .
Ved at satse p store projekter inden for anvendt forskning risikerer den at svkke samhrigheden , idet de mindst udviklede lande hindres i at deltage s aktivt , som de nsker og har behov for , i EU-stttede projekter .
<P>
Det er ndvendigt , at alle medlemsstaterne kan vre med til at definere de fremtidige task forces , men det er ogs vigtigt , at der fremover tages hensyn til de prioriteringer , der er fastlagt i det fjerde program .
<P>
Jeg tilslutter mig ordfrerens forslag om at fokusere indsatsen og lgge srlig vgt p s vigtige omrder som multimedier til undervisningsbrug og vandressourcer .
<P>
Multimedier til undervisningsbrug er den trojanske hest , der kan bekrfte den europiske identitet , og Den Europiske Union m ndvendigvis drage de ndvendige konklusioner heraf .
<P>
Indfrelsen af omrdet forskning i landminer br vinde fuld tilslutning .
Problemet er mig velkendt , da disse miner i nogle af Portugals broderlande - Angola og Mozambique - udgr en svbe , der stadig koster mange liv blandt de yngste generationer i disse lande i det portugisisktalende samfund , der har s meget at bidrage med til vort samfunds fremtid .
<P>
Jeg sttter ndringsforslagene vedrrende prioritering af multimedier , men jeg understreger , at de kun kan blive operative p baggrund af den af Kulturudvalget foreslede budgetforhjelse .
Jeg sttter alle de ndringsforslag , der slr til lyd for at koncentrere de prioriterede emner , ndringsforslaget om miner og det ndringsforslag , der opfordrer til en bedre og mere permanent mellemtjenstlig struktur .
<SPEAKER ID=76 NAME="Wolf">
Vi som Grnne anser en effektiv forskningssttte , som ikke lader sig forstyrre af cykliske sparekrav og endog snarere anticyklisk netop skaber grundlagene for fremtidige udviklinger og fremskridt , nr konjunkturcyklusen indicerer , at de indfrte innovationer er udtmte , for at vre et centralt element i enhver fremtidssikret konomisk politik .
<P>
Vi beklager derfor srdeles meget , at den foreslede forhjelse af midlerne til det fjerde rammeprogram for forskning , som vi vil sttte , nr vi end har lejlighed til det , endnu en gang er ulseligt forbundet med retningsgivende afgrelser , som er uacceptable for os , og som belaster og blokerer fremtiden i stedet for at bne den .
Heriblandt hrer midlerne til Euratom , til fusionsforskningen , til rumfarten , som i givet fald frst vil kunne udnyttes om 50 r , men ogs den ensidige orientering mod forskningsprojekter i storindustrien eller den hensynslse orientering mod den bioteknologiske forskning uden en tilstrkkelig risikokontrol .
<P>
Vi beklager dette og opfordrer Parlamentet til i forbindelse med lignende afgrelser i fremtiden at finde en procedure , som gr det muligt for os ( og andre ) at fremkomme med vor indholdsmssige kritik p en passende mde uden derfor at vre ndt til generelt at forkaste s at sige hele EU ' s forskningspolitik .
<P>
Betnkning af Sindal
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Fru formand , kre kolleger , denne betnknings hovedinteresse er at gre s / flodtransport mere fleksibel og mere attraktiv .
Denne transportform br faktisk f en strre plads for at aflaste de andre .
<P>
Ved gennemgangen af denne betnkning har der dog vist sig visse problemer og mangler navnlig p omrderne for miljbeskyttelse og sikkerhedsnormer .
For short sea shipping er bdene faktisk specielt sm og gamle .
Risiciene for ulykker er sledes alvorligere .
<P>
Det handler nu om tage alle realiteterne i betragtning , sledes at short sea shipping bliver en transportform , der er miljvenlig og uden risici .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , i forbindelse med Sindal-betnkningen glder jeg mig meget over de planer , der er indeholdt deri med hensyn til at omlgge 30-40 % af samhandelen mellem Spanien og Storbritannien fra vejene til stransport over korte strkninger .
Det vil vre godt for miljet og betyde , at 0 , 6 mio t frre varer transporteres ad vore veje , og det vil vre seks gange s effektivt med hensyn til energiforbrug og nedsttelse af CO2 -emissionerne .
<P>
Jeg vil navnlig gerne indtrngende anmode Kommissionen om , at den sikrer , at Tilbury havn i min valgkreds fr en central placering i forbindelse med denne nye gede skibsfart .
Det er en havn , som ligger tt p London og de store transportnet fra det sydstlige England til hele Det Forenede Kongerige .
Den har et helt enestende udbud af fleksible faciliteter .
For nylig bebudede den , at der vil blive bnet en hurtig , daglig containerforbindelse til Rotterdam .
Den har potentialet til at nyde godt at denne gede skibsfart , og jeg beder Kommissionen om at sikre , at den gr det .
<SPEAKER ID=79 NAME="Langenhagen">
Efter mneder med et intensivt arbejde er hr . Sindals betnkning nu forelagt Parlamentet til vedtagelse , og jeg vil gerne komplimentere ham for den p min gruppes vegne trods en vis kritik .
<P>
Intensiveringen af kystskibsfarten kan have positive konomiske virkninger og dynamiske beskftigelseseffekter i kystregionerne i Den Europiske Union , og frem for alt for de drligt stillede blandt dem :
<P>
Den ndvendige modernisering af flden vil give nye impulser til den europiske skibsbygningsindustri og sledes bevare eller endog skabe arbejdspladser i kystregionerne !
-Endvidere kan der ogs blive tale om en forhjelse af den hndterede mngde , hvilket vil gavne svel de sm og mellemstore havne som de store shavne ! -Endelig gavner en intensivering af short sea shipping isr de sm og mellemstore virksomheder i den maritime transportsektor : For netop p cargoomrdet er det i overvejende grad sm skibsfartsselskaber , der er involveret , og en stor del af de beskftigede om bord p skibe med EU-flag er koncentreret inden for short sea shipping-sektoren.Sindal-betnkningen anerkender , at intensiveringen af kystskibsfarten vil vre forbundet med et stort moderniseringsbehov , hvad angr svel flden , havnene som tilslutningsforbindelserne dertil .
Samtidig gr teksten i overensstemmelse med en fri konkurrence , som generelt er noget positivt , dog ind for , at man undgr enhver form for sttteforanstaltninger , det glder bde direkte og indirekte .
<P>
Dette str i det mindste for de af mine kolleger , der i Udvalget om Regionalpolitik aktivt deltog i udarbejdelsen af udtalelsen til Sindal-betnkningen , noget i modstning til forholdene i mange kystregioner .
<P>
Derfor havde Transportudvalget gjort klogt i at behandle de forslag lidt mere intensivt , som dengang blev vedtaget med bred tilslutning i PPE-Gruppen samt med de socialistiske medlemmers sttte .
<P>
For - og hermed mine tre sprgsml til dem , der er til stede her : Findes der egentlig en konkurrence  med lige muligheder  mellem de velhavende og de drligt stillede kystregioner eller mellem de store og sm havne ?
<P>
Kan de budgetpolitiske margener til de ndvendige moderniseringer i de enkelte medlemsstater eller de regionale og lokale offentlige forvaltningsorganer i f.eks. ml nr . 1-regioner virkelig sammenlignes med dem i de mere velhavende regioner ?
<P>
Blev der taget hensyn til , at kystskibsfarten i henseende til den regionale og fysiske planlgning netop i Atlantbuen og i Middelhavsomrdet frembyder vigtige udviklingsperspektiver , som delundersgelserne i forbindelse med dokumentet vedrrende regional planlgning  Europa 2000 +  viser ?
<P>
Sdanne skvheder og geografisk forskellige udgangsbetingelser br der fremover i hjere grad tages hensyn til netop som led i transportpolitikken .
Den konomiske og sociale samhrighed er nemlig et af Den Europiske Unions vsentlige grundlggende ml , som de enkelte fllesskabspolitikker er forpligtet til at fremme , og hvis betydning der ogs i Parlamentets politiske grupper er bred enighed om .
<P>
Endelig endnu to bemrkninger , som havde stttet en sammenhngende europisk transportpolitik , som de fleste grupper har krvet :
<P>
Det havde vre i overensstemmelse med mere  sikkerhed til ss  og beskyttelsen af  kyst  som kologisk vigtig biotop og konomisk omrde , hvis man p dette omrde havde krvet specifikke forsknings- eller uddannelsesforanstaltninger . For nye og mere sikre skibstyper , hvis manvrering , men ogs de logistiske faciliteter i havnene med hensyn til navigation krver netop her ledsageforanstaltninger.-Endelig er det i betragtning af den igangvrende forligsprocedure i forbindelse med de  transeuropiske transportnet  underligt , at der i beslutningsforslaget ikke er indeholdt nogen appel , som endnu en gang sttter det initiativ , Parlamentet har taget til at f short sea shipping medtaget i TEN-retningslinjerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Theonas">
Hr. formand , stransporten , og navnlig kystsejladsen , har meget lnge manglet den ndvendige opmrksomhed fra Den Europiske Unions og medlemsstaternes side . Det skyldes navnlig de store monopolinteresser , som frst og fremmest presser p for at f udviklet landevejstransporten .
<P>
Udviklingen af short sea shipping via forbedringer af infrastruktur og havne , sammenkdningen med andre transportmidler for at skabe kombinerede s- og landtransportformer , fornyelsen af flden og bevarelsen af et hjt sikkerhedsniveau ville fre til en bedre udnyttelse af stransportens relative fordele , reducere transportudgifterne og ge den mngde gods , der transporteres til ss , samt antallet af passagerer og isr ogs begrnse forureningen fra landevejstransporten .
<P>
Mngden af transportgods , der hele tiden vokser med rivende hast p grund af det indre marked og Verdenshandelsorganisationens aftaler , ndvendiggr en ndret transportstrategi med prioritering af jernbaneog stransport , som er langt mere effektive transportformer , der samtidig forbruger mindre energi pr. km / t gods .
<P>
Hvis stransporten , og isr short sea shipping , fremmes , vil det have en yderst gunstig effekt p Unionens kyst- og omrder , navnlig i lande som Grkenland , der er kendetegnet af tusindvis af er og kilometervis af kyststrkninger , som i dag lider under mangel p infrastruktur og regelmssig kommunikation , manglende udvikling af produktive aktiviteter og forsyningsmssige svagheder p grund af de hjere udgifter til transport af varerne .
<P>
Samtidig vil en udvikling af transportsektoren , en fornyelse af flden og overholdelse af strenge sikkerhedsregler for arbejdstagere , passagerer og gods begrnse flgerne af krisen inden for EF-skibsfarten og skibsbygningsindustrien , navnlig i Grkenland og de vrige mindre udviklede lande i randomrderne . Der br lgges srlig vgt p behovet for at konsolidere og udvide sfolks sociale rettigheder , forbedre sundheds- og sikkerhedskrav , ln og arbejdsforhold , beskytte dem mod ulykker og garantere deres forsikringsog pensionsrettigheder .
<P>
En bredere udvikling af short sea shipping krver en konkret national planlgning som led i en universel organisering af den nationale transport , opbygning af den ndvendige infrastruktur , ivrksttelse af konomiske incitamenter og modvirkende foranstaltninger samt administrative og lovmssige foranstaltninger , der kan skabe netop de betingelser , som vil lede investeringerne hen mod short sea shipping og vk fra den nuvrende retning .
<P>
Desvrre er en sdan politik umulig at gennemfre , eftersom Unionen ikke tager sit gldende direktiv om liberalisering af cabotage op til revision . Det br helt fjernes , for ikke alene sttter det ikke udviklingen af short sea shipping , men det risikerer ogs at forringe de nuvrende tjenesteydelser og skabe nye problemer , navnlig for EU ' s omrder og mest afsidesliggende regioner .
<P>
En udvikling af den nationale planlgning vil ogs muliggre en bredere europisk planlgning af udviklingen af short sea shipping og betyde , at denne sektor vil kunne udnyttes til at fremme udvikling og vkst , bevare og ge beskftigelsen i sektoren , udvikle - og kystomrder og beskytte miljet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Van Dijk">
De Grnne har stemt for Sindal-betnkningens beslutningsforslag .
Short sea shipping er jo en form for transport , som i forhold til transport over land og lufttransport bruger meget lidt energi og dermed er mindre skadelig for miljet .
Med Europas geografiske situation , med dets mange kyster kunne og burde denne transportform bruges meget mere . Derfor er det stadig uforsteligt , at short sea shipping ikke udgr en del af de transeuropiske net , og efter vor mening skal dette hurtigt ndres .
<P>
I punkt A og i punkt 6 har min gruppe henvist til den noget mrkvrdige sammenligning mellem jernbane- og vejtransport .
Disse transportformer er jo slet ikke udviklet og stttet i samme grad .
<P>
Der kunne vre risiko for , at de drlige arbejdsvilkr inden for short sea shipping benyttes til at stte arbejdsvilkrene inden for transport over land yderligere under pres . Derfor vil jeg endnu en gang understrege betydningen af punkt 19 .
<P>
Endelig kunne min gruppe umuligt sttte hr .
Wijsenbeeks ndringsforslag . Det ville jo p ny bne debatten om ml og vgt .
<P>
ndringsforslag nr .
2 har vi helhjertet stttet . Det er et godt eksempel p kombinationen af short sea shipping og transporten ad indre vandveje .
<P>
Betnkning af Gasliba i Bhm
<SPEAKER ID=82 NAME="Holm">
Jeg er enig i betnkningens kritik af rsberetningens sene fremkomst og mener ligesom hr . Gasliba i Bhm , at der lbende br udarbejdes delberetninger fra Det Monetre Institut til bl.a. Europa-Parlamentet .
Grunden til dette er , at emnet er et af de vigtigste i EU og berrer alle Unionens borgere .
<P>
Jeg savner en grundig analyse i rsberetningen af konsekvenserne for borgerne af den politik , som man nsker frt , bl.a. samordningen af medlemsstaternes pengepolitik , budgetkonsolideringen og overgangen til MU i det hele taget .
Endvidere br man i rsberetningen undlade de sdvanlige konomiske termer og i stedet gre den letlselig for borgerne ved p en enkel mde forklare , hvad det er , man i frd med , og hvad det vil betyde for menigmand .
<P>
Jeg er modstander af at indfre en flles mnt p grund af alle de negative effekter , dette ville have .
MU er ikke foreneligt med det , som jeg strber efter , nemlig det kologisk bredygtige samfund .
<P>
P baggrund af ovenstende stemmer jeg imod betnkningen ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=83 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater kan , med henvisning til det nationale kompromis og Edinburgh-aftalen , naturligvis ikke tilslutte sig de ting i denne betnkning , der gr imod de fire danske forbehold .
<P>
Betnkning af Prez Royo
<SPEAKER ID=84 NAME="Holm">
Jeg stemmer imod Prez Royo-betnkningen som helhed , da der er meget i den , som jeg ikke kan g ind for .
Det glder frst og fremmest de passager , hvor den hylder den flles mnt og giver udtryk for , at det er ndvendigt at gre fremskridt i konvergensprocessen .
<P>
Derimod sttter jeg iden om en afgift p valutatransaktioner , da en sdan ville mindske spekulationen betydeligt .
Svel EU ' s medlemsstater som andre lande uden for EU burde indfre en sdan afgift .
Den skulle ikke betragtes som et led i gennemfrelsen af den flles mnt , men udelukkende indfres for at mindske valutaspekulationen .
<P>
Den fuldstndig ukritiske hyldest af MU , af konvergenskravene og af tidsplanen for konvergenskravene er mig helt ubegribelig .
Jeg er ikke imod , at der skal vre orden i medlemsstaternes offentlige konomier , men de nedskringer , som konvergenspolitikken nu resulterer i , burde mane til eftertanke .
I stedet for kun at have de traditionelle konomiske ml for je , burde man rette blikket mod den nye konomiske politik , hvis ml er et kologisk bredygtigt samfund .
Dette ml er ikke foreneligt MU-projektet , som derfor br indstilles !
<SPEAKER ID=85 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater kan , med henvisning til det nationale kompromis og Edinburgh-aftalen , naturligvis ikke tilslutte sig de ting i denne betnkning , der gr imod de fire danske forbehold .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindholm og Schrling">
P trods af nogle gode forslag , eksempelvis om afgift p valutatransaktioner , stemmer vi imod betnkningen , eftersom vi er imod MU-projektet som helhed .
<SPEAKER ID=87 NAME="Wibe">
Der er mange gode forslag i betnkningen , bl.a. i punkt 4 , iflge hvilket en afgift p valutaspekulation vil vre et virkningsfuldt middel til stabilisering af valutakurserne .
Jeg vlger imidlertid at undlade at stemme , da betnkningen i s mange punkter anbefaler , at man gennemfrer Den Monetre Union , og at der oprettes en ny valutakursmekanisme .
<P>
Et nyt vekselkurssamarbejde vil efter min opfattelse indbyde til spekulation og risikere at fre til den samme konomiske katastrofe som i 1992 .
At gennemfre Den Monetre Union i en situation , hvor der er omkring 20 millioner arbejdslse , mener jeg desuden vil vre et konomisk hasardspil , der kan give alvorlige sociale og konomiske bagslag .
P denne baggrund vlger jeg at undlade at stemme .
<P>
Betnkning af von Wogau
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , det er underligt , i forbindelse med indfrelsen af den flles mnt , som der i forskellige sammenhnge - herunder ogs i den betnkning , som er blevet debatteret i dag , og hr. von Wogaus betnkning - tales om en bred konsensus til fordel for MU og dennes hovedprincipper , bl.a. valutakursmekanismen .
Ingen kan jo vre uvidende om , at der uden for EU-institutionerne hersker stor skepsis med hensyn til MU ' s fortrffelighed , tidsplanen og konvergenskriterierne .
Kritikken kommer fra politikere , konomer , bankfolk og fagforeningsfolk .
Demonstrationer i Belgien , Frankrig og Tyskland taler deres tydelige sprog om den sociale uro , som konvergenskriterierne skaber blandt borgerne .
<P>
Alle lande br naturligvis tilstrbe at fre en sund konomisk politik .
En sdan indebrer imidlertid en sund udvikling , ikke en konstant vkst , der forger den voksende miljgld .
Den indebrer endvidere en retfrdig fordeling af de flles ressourcer og en politik , der forhindrer social udstdelse og arbejdslshed .
Men med MU har EU grundlovsfstet en konomisk politik , der prioriterer prisstabilitet og balance p budgettet hjest , og som kan fre til social nedrustning og nedlggelse af mange flere arbejdspladser .
<P>
Den Europiske Centralbank er uacceptabel set fra et demokratisk synspunkt .
I hr. von Wogaus betnkning tales der om ansvar , men sandheden er , at det er umuligt at stille beslutningstagerne til ansvar .
De seks medlemmer af Den Europiske Centralbanks styrelse kan ikke afsttes i de otte r , for hvilke de er valgt .
MU skal styres af eksperter , der er utilgngelige for politisk styring .
<P>
Den konomiske og Monetre Union str sledes over for alt for mange ulste problemer og risikerer at blive et politisk selvml , langt fra virkeligheden og de konomiske realiteter .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Den konomiske og Monetre Union er grundlggende en fderalistisk id , der er uforenelig med vor tro p et demokratiernes Europa , og derfor undlader vi at deltage i afstemningen om denne betnkning .
At lade pengepolitikken varetages af tjenestemnd i Den Europiske Centralbank er i strid med vor opfattelse , at det er borgerne , der skal bestemme politikken gennem deres valgte reprsentanter .
<P>
I vrigt kan det bemrkes , at Sverige under optagelsesforhandlingerne fremsatte en ensidig erklring om , at det er dets egen afgrelse , om det skal deltage i MU eller ej .
Den juridiske vrdi af denne erklring er tvivlsom . Men den politiske vurdering gr ud p , at det er det svenske folk , der skal afgre sprgsmlet om medlemskab .
Dette sprgsml er p ingen mde afgjort for Sveriges vedkommende .
<SPEAKER ID=90 NAME="Holm">
Som modstander af MU-projektet som helhed stemmer jeg imod denne betnkning fra hr. von Wogau .
Der er ganske vist fremsat ndringsforslag , som er gode , og som jeg sttter , men de opvejer ikke alle de mindre gode afsnit , som den stadig indeholder .
<P>
Jeg kan ikke g ind for , at man faststter vekselkursmekanismer for den flles mnt i den nuvrende situation .
Det m vre op til hvert enkelt land at fre sin egen konomiske politik , der tager hensyn til netop de forhold , der rder i det pgldende land , og til dets erhvervsstruktur .
Dette vil deltagelse i MU gre umuligt .
Det er naturligvis nskeligt , at vekselkurserne svinger s lidt som muligt .
Det glder imidlertid ikke kun mellem EU ' s medlemsstater , men ogs i forhold til tredjelande , hvilket er langt flere .
<P>
Det er et gennemgende krav i betnkningen , at konvergenskravene skal opfyldes .
Det burde give anledning til eftertanke i betragtning af de omfattende nedskringer , som mange af EU ' s medlemsstater i jeblikket tvinges til at gennemfre , eller som de kommer til at gennemfre .
I stedet for at fremme udviklingen af den sociale velfrd har MU-politikken frt til , at man netop nu afvikler velfrdsordningerne i land efter land .
Det er ikke en politik , som jeg kan sttte .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lindholm">
Da jeg er imod MU-projektet som helhed , stemmer jeg imod von Wogaubetnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Poisson">
Jeg har fulgt debatterne her i dag .
P intet tidspunkt har man nvnt medlemsstaternes borgeres frygt for den flles valuta .
<P>
Vores politiske ledere og Kommissionen i Bruxelles har en klog tvetydig holdning til enhedsvaluta og flles valuta .
Det er tydeligt , at de europiske befolkninger har svrt ved at se forskel .
Hvis man for eksempel i Frankrig taler til franskmndene om den europiske valuta , endog om enhedsvaluta , tnker de p flles valuta og er enige heri .
Men hvis man tydeligt forklarer dem betingelserne , forkaster de den .
Nr de bliver klar over , at med euroen forsvinder den nationale valuta , er de imod , og de har ret .
Hvorfor ?
<P>
De europiske befolkninger har et dybtflt , flelsesmssigt , moralsk og praktisk tilhrsforhold til deres valuta .
At fratage disse befolkninger en s fundamental grundsten som den nationale valuta ville have en moralsk destabiliserende virkning .
Valutaen forbinder borgeren med nationen , som general de Gaulle sagde .
<P>
Jeg har stemt imod von Wogau-betnkningen , for jeg mener , at i min egenskab af overbevist europer m Europa ikke bygges p en stor lgn .
<SPEAKER ID=93 NAME="Voggenhuber">
Siden Maastricht har man i befolkningen i Europa efterhnden fet mistanke om , at ensidige konomiske interesser i hjere og hjere grad vil bemgtige sig den europiske integration .
<P>
Den , der i denne trovrdighedskrise i EU satte sin lid til Europa-Parlamentets kontrollerende og korrigerende evne , har gennem mange mneder flt sig skuffet .
Konvergenskriterierne i forbindelse med Den Monetre Union viser sig mere og mere klart at vre et middel til delggelse af de velfrdsstatslige standarder i medlemsstaterne .
Kravet om deres samtidige gennemfrelse inden for meget kort tid har i mellemtiden udlst recessive virkninger og en strk stigning i arbejdslsheden .
<P>
Men menneskene i Den Europiske Union venter forgves p , at EU-institutionerne ndrer disse kriterier , som for lngst er blevet uansvarlige i social henseende .
Kommissionsformand Jacques Santer appellerede for f dage siden endnu en gang til medlemsstaternes ansvarlighed for en aktiv beskftigelsespolitik , men fortiede ligefrem kynisk , at netop disse konvergenskriterier i forbindelse med Den Monetre Union har fjernet de politiske margener , der er ndvendige dertil .
<P>
Denne modsigelse skrpes af manglen p ethvert socialt initiativ p europisk plan .
I betragtning af denne politik , som i alvorlig grad svkker freden p arbejdsmarkedet , opfordres Europa-Parlamentet til at arbejde resolut for udviklingen af en social og kologisk union og mod en brutaliseret konomisk liberalismes politik .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.12 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Fiskeri
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0189 / 96 ) af Pery for Fiskeriudvalget om krisen i EF ' s fiskerisektor ; -betnkning ( A4-0133 / 96 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget om problemerne i forbindelse med fiskeriet i NAFO-zonen ; -betnkning ( A4-0172 / 96 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget om visse bevarelses- og kontrolforanstaltninger gldende for fiskeriaktiviteter i Antarktis ( KOM ( 96 ) 0117 - C4-0299 / 96-95 / 0252 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0169 / 96 ) af Kofoed for Fiskeriudvalget om faststtelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeriressourcerne i stersen , Blterne og resund ( KOM ( 95 ) 0670 - C4-0033 / 96-95 / 0338 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=96 NAME="Pry">
Hr. formand , kre kolleger , vi skal sledes diskutere krisen i fiskerisektoren i Den Europiske Union .
Denne kologiske , sociale og konomiske krise berrer hele erhvervet .
I nogle r har vi vret ndsaget til at nedstte fangsttilladelserne , at foretage en mere effektiv kontrol , at reducere vores flder og at intensivere vores strukturelle og sociale ledsageforanstaltninger .
Og selv om mngderne af fanget fisk er faldende for eksempel i mit land , har mange arter samtidig har vret udsat for verdensmarkedets love .
I visse regioner i Europa er priserne p frisk fisk faldet med gennemsnitligt 25 % .
<P>
Det bl Europa er en skrbelig flles politik , for den er ikke gennemfrt .
Alle kystregionerne sprger sig selv med bekymring .
Derfor har jeg ment , at det var absolut ndvendigt at begynde denne betnkning med en appel til Kommissionen og Rdet , sledes at de definerer klare perspektiver , og de viser viljen til at sikre en maritim fremtid for Unionens lande .
Tilfldigheder i tidsplanerne , fru kommissr , har villet , at vi fik kendskab til Deres svar nogle dage efter trykningen af denne betnkning og efter vores seminar i Quimper .
Vores udvalg har sledes endnu ikke kunne diskutere den fjerde flerrige udviklingsplan , som De forelgger .
Det er rigtigt , at vi forventede et klart budskab , men ogs , fru kommissr , et tillidsbudskab .
Men p gennemsnitligt fem r at ville reducere fiskerimulighederne med 40 % vil ikke bare medfre , som De ved , ophugning af alt for mange bde , men ogs den visse dd for adskillige fiskerihavne , der allerede er meget forgldede p grund af moderniseringsbestrbelserne .
Det er et meget hrdt slag for den konomiske og sociale aktivitet i hele erhvervet .
<P>
Jeg er sikker p , at vi i dag m vise rvgenhed og fasthed , men ogs fantasi og politisk vilje omkring nogle nye forslag , der kan give tillid til sektoren .
Jeg vil begrnse mig til at nvne de nglepunkter , der vedrrer ressourcerne , markedet og strukturpolitikkerne .
<P>
Hvad angr ressourcerne , er det endnu ndvendigt med nogle ofre , det ved vi .
Men lad os dog trffe nogle strammere tekniske foranstaltninger , der virkelig vil give mulighed for en fornyelse af disse ressourcer .
Vi har talt om kvadratiske masker , brug af mere selektive fiskeredskaber og beskyttelse af visse omrder , hvor  ungfiskene  er koncentreret .
Vi foreslr nogle biologiske hvileperioder , nr en art er mere truet .
Men , fru kommissr , Fiskeriudvalget taler ogs om konomiske kompensationer .
<P>
Kommissionen svarer mig , at den almindelige flles fiskeripolitik ikke omfatter denne type af finansiering , medmindre det drejer sig om helt exceptionelle tilflde .
 Ingen sttte til indkomster  , siger De .
Jeg praktiserer ikke srligt tit demagogiske taler . Jeg skjuler ikke vanskelighederne , men jeg afviser , at ofrene kun skal g i n retning .
Hvis man har penge til at kompensere for delggelsen af en bd , m man ogs kunne finde penge til at redde ressourcerne .
<P>
Alle disse tekniske foranstaltninger skal for at f en maksimal effekt naturligvis vre baseret p en konstant og stadig grundigere videnskabelig forskning og p en meget strengere kontrol .
Dette krver ikke alene , at man gr de direkte berrte fagfolk ansvarlige , men ogs at man fr nye kontrolmidler .
<P>
Fru kommissr , jeg ved , at det ikke er rigtigt at komme med ideer , der ikke er finansielt  neutrale  . Men vi vil sledes kunne mle , om der er en egentlig politisk vilje i Unionen og dens medlemsstater til at bevare en konkurrencedygtig fiskerisektor i Europa .
<P>
Hvad angr markederne , vil jeg gerne allerfrst erindre om , at det europiske indre marked er i stort underskud , svel med hensyn til forbrug som forsyning til forarbejdning .
Et frit marked og et marked , der er bent over for verdensmarkedet , er det valg , der er gjort fra starten af den flles fiskeripolitik , og krisen har net markederne , auktionerne og salgsorganisationerne .
Hele denne sektor m forbedre sine informations- og kommunikationssystemer .
Modernisering af den er vital i verden i dag .
Vi mener ogs , at det er meget vigtigt bedre at tilknytte producenterne til salgsorganisationerne , at udvikle kvaliteten og produkternes oprindelse .
<P>
Men jeg tror , fru kommissr , at det fremtidige bl Europa af 2002 ikke kan njes med en s svag  markeds  del .
Jeg tror helt oprigtigt , at man m skabe en mere begrnsende fllesskabsramme - obligatoriske tilbagetagelsespriser , bedre respekterede prferencepriser - og at vi ogs i tilflde af alvorlig krise og sammenbrud af markedspriserne m indfre et finansielt instrument til at hjlpe organisationerne af producenter af frisk fisk .
I den anledning ved jeg godt , hvad De vil sige :  Men det er en form for indkomststilskud !
 Jeg vil svare , at , nr markedet ikke lngere spiller sin rolle , gr jeg ind for visse indgreb , s lnge kun 2 % af  fiskeri  -budgettet gr til sttte til priserne .
<P>
Til sidst tillader tiden mig ikke at udvikle det tredje aspekt , nemlig strukturpolitikkerne .
Det er virkelig det aspekt i den flles fiskeripolitik , som medlemsstaterne og Unionen har givet betydelige midler - og s meget desto bedre - gennem det finansielle instrument FIUF , gennem PESCA-programmet , som vi virkelig nsker gennemfrt som  LEADER-PROGRAM FOR HAVET  .
Vi sttter ogs det , De har kunne gre med hensyn til frtidspensionering og nsker , at medlemsstaterne overholder spillets regler , nr man ved , at Unionen allerede samfinansierer disse frtidspensioner med 50 % .
Man kan ikke sige , at denne sociale del kunne vre foreget i stilhed . Den eksisterer , og den skal virkelig stttes .
<P>
Fru kommissr , jeg har allerede overskredet min taletid .
Jeg vil blot til sidst sige , at vi skal vre p hjde med situationen , hvad angr fasthed og rvgenhed .
Der skal mod til , men vi vil tale om denne udviklingsplan igen .
Jeg mener , at den er utlelig , svel med hensyn til produktionen som hele erhvervet , og vi m ivrkstte mere kreative foranstaltninger og helt bestemt med mere finansiel sttte .
<SPEAKER ID=97 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil til en start forelgge Parlamentets initiativbetnkning om problemerne for fllesskabsfartjerne i forbindelse med fiskeriet i NAFO-zonen og i den sammenhng forbindelserne mellem Canada og Den Europiske Union p fiskeriomrdet .
<P>
Som bekendt har vore forbindelser med Canada p fiskeriomrdet siden oprettelsen af NAFO i 1978 vret prget af gentagne konflikter .
Navnlig efter 1984 har der vret genkommende konfrontationer om fiskerirettighederne i Det Nordvestlige Atlanterhav , hvor et af de mest oplagte eksempler som ppeget af professor Mallou er , at Canada har kunnet faststte en 0-TAC for 1995 og 1996 for torsk i 3NO-omrdet , uden at der foreligger videnskabelige data , som kan begrunde denne ndring .
<P>
Den seneste konflikt mellem Den Europiske Union og Canada p fiskeriomrdet - mske desvrre den , der har vakt strst international opmrksomhed - er den skaldte  hellefiskkrig  .
Kendsgerningerne er kendt af alle , men tiden er mske nu inde til at foretage en nrmere analyse af rsagerne til konflikten .
I den sammenhng skal dels nvnes mdet i NAFO ' s Fiskerikommission i februar 1995 , hvor der skulle trffes beslutning om fordelingen af en TAC p 27.000 tons hellefisk , hvoraf kun 3.400 tons tilfaldt fllesskabsflden mod 16.300 til Canada .
Parlamentets plenarforsamling udtrykte i en beslutning beklagelse over EU-delegationens handlemde , eftersom der for frste gang fastsattes en lavere TAC end den , der var anbefalet af NAFO ' s videnskabelige komit , som vejledende havde tilrdet et loft p 40.000 tons .
<P>
Det skal dog understreges , at det var Canadas parlament , som i 1994 vedtog en lov om beskyttelse af kystfiskeriet , som ensidigt udvidede de canadiske kontrolmyndigheders befjelser ud over 200-smilegrnsen , og efterflgende henholdt sig til denne bestemmelse som grundlag for ubegrundede tilbageholdelser af EFfiskerfartjer .
<P>
Af ovenstende kan vi uddrage visse konklusioner .
For det frste , at Den Europiske Union , fru kommissr , er mangelfuldt reprsenteret i denne organisation , svel i den videnskabelige komit - hvis sammenstning er yderst uligevgtig , da antallet af canadiske reprsentanter langt overstiger antallet af reprsentanter for de vrige kontraherende parter - som i NAFO ' s Fiskerikommission , hvor Den Europiske Union ligesom i andre internationale fiskeriorganisationer er svagt reprsenteret og kun har n stemme , selv om den reprsenterer mange stater .
Dette er et objektivt problem , som skal tages op til overvejelse , for selv om Den Europiske Union talmssigt reprsenterer en bred base af stater , har den en yderst svag position i visse internationale organisationer , hvor den kun rder over n stemme .
<P>
For det andet mener Parlamentet , at Den Europiske Union er for passiv med hensyn til forskning i NAFOomrdet , og at der i nogle tilflde er blevet fastsat en 0-kvote , uden at der er videnskabeligt belg herfor , og uden at Den Europiske Union har vret i stand til at fre bevis for det uberettigede heri .
<P>
For det tredje mener vi , at den canadiske lovgivning , der giver Canada befjelser til at udfre kontrol og foretage tilbageholdelser uden for Canadas territorialfarvand stadig er gldende , selv om der efter begivenhederne i klvandet p opbringningen af Stai indfrtes vsentlige og omkostningskrvende ndringer i NAFO ' s internationale inspektionsprogram , som faststter de kontraherende parters forpligtelser med hensyn til inspektion og overvgning .
<P>
P trods af disse konfliktskabende elementer , mener Parlamentet , at den vigtigste mlstning for begge parter m vre at undg konflikter og udnytte den positive indgelse af den bilaterale aftale fra april 1995 til at indlede en ny fase karakteriseret ved gensidig forstelse og samarbejde .
Dog er det udvalgets opfattelse , at visse hindringer vil vre meget vanskelige at overvinde : for det frste opretholdelsen af den ensidige canadiske lovgivning ; for det andet at den bilaterale fiskeriaftale EU-Canada , som efter store vanskeligheder blev indget i 1992 , og som Parlamentet under store forbehold stttede , idet det understregede , at der skulle gres en kraftig indsats for at bringe interesserne i overensstemmelse med hinanden , endnu ikke er blevet ratificeret af Canada , hvilket i forbindelse med overvejelserne over en global handlingsplan udgr en alvorlig hindring , som det har vist sig i Ministerrdet .
At Canada har mildnet sin fjendtlige holdning med en begrnset foranstaltning vedrrende bning af havnene forekommer os derfor ikke tilstrkkeligt til at faststte en global ramme for en normalisering af forbindelserne .
<P>
Det er udvalgets opfattelse , fru kommissr , at Fllesskabet m gre en indsats for at forbedre forbindelserne , men altid under hensyn til , at beskyttelsen af EF-fldens fiskerimuligheder skal vre en obligatorisk referenceramme for Fllesskabets handlemde , og at de internationale forbindelser skal vre baseret p kriterier om lighed , samarbejde og solidaritet .
<P>
Vi mener at den aftale , der blev vedtaget den 4. august 1995 i New York om bevarelse og forvaltning af vandrende arter , kan udgre en interessant ramme for en forbedring af situationen , under forudstning af at den gennemfres p en intelligent og afbalanceret mde .
Vi nrer tillid til , at kommissren vil vre i stand til at sikre , at denne aftale bliver ratificeret p vilkr , der kan tilvejebringe stabilitet i fiskeriforbindelserne med Canada og for altid bringe de tidligere episoder og konflikter i glemmebogen , sledes at vi kan samarbejde som lande , der opretholder venskabelige forbindelser inden for rationelle og normaliserede handelsmssige rammer .
<P>
Jeg gr nu over til p Fiskeriudvalgets vegne at prsentere betnkningen om bevarelsesforanstaltninger i Antarktis .
Denne betnkning blev vedtaget med enstemmighed i Fiskeriudvalget ud fra den betragtning , at formlet med Kommissionens forslag er i form af en enkelt retsakt at skabe afklaring om de gldende retlige bestemmelser , der som flge af de gentagne ndringer er blevet mindre klare .
<P>
Endvidere er formlet at indarbejde i fllesskabsretsordningen de bestemmelser , som blev vedtaget af Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis p mderne i Hobart den 8. november 1994 og den 3. november 1995 .
<P>
Kommissionens forslag indarbejder sledes i en retsakt de forpligtelser , som Fllesskabet allerede har ptaget sig som flge af dets tiltrdelse af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis med Rdets afgrelse af 1981 .
<P>
Fiskeriudvalget tilslutter sig enstemmigt , at Kommissionens forslag godkendes , men fremstter nogle bemrkninger desangende .
For det frste skal det endnu en gang beklages , at Europa-Parlamentet frst hres af Rdet via en skrivelse af 4. december 1995 , dvs. syv mneder senere end den dato , hvor nogle af de bestemmelser , der er indeholdt i forslaget skulle trde i kraft for samtlige kontraherende parter , hvilket viser , at der er tale om en fuldstndig steril og symbolsk hring , som klart peger p ndvendigheden af i fllesskab at gre en indsats for at forbedre de eksisterende procedurer , sledes at Parlamentet kan afgive udtalelse i behrig tid , og fr de pgldende bestemmer trder i kraft .
<P>
Med henblik p fremtiden har Fiskeriudvalget stillet et ndringsforslag gende ud p , at Kommissionen p forhnd skal underrette Europa-Parlamentet om de ndringer i forordningen , som den ptnker at gennemfre , og de foranstaltninger , som vedtages med henblik p at gennemfre de henstillinger , der vedtages af Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis .
<P>
For det andet mener Fiskeriudvalget , fru kommissr , at det er vigtigt at beskytte den kologiske balance i havene omkring Antarktis , et omrde , som endnu kun udnyttes i beskedent omfang .
Derfor anmoder vi om , hvis der er budgetmssig mulighed herfor , at Kommissionen udarbejder en rapport om virkningen af bifangster fra alle former for fiskeri p havdyr og fugle i det pgldende omrde , og desuden at Kommissionen forelgger en rlig rapport om fiskeriaktiviteterne i Antarktis og styrkelse af kontrolforanstaltningerne .
<P>
Med disse betragtninger , fru kommissr , godkender Fiskeriudvalget som sagt Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Kofoed">
Hr. formand , mine damer og herrer , formlet med dannelsen af stersfiskerikommissionen i 1974 var at f en institution , hvor landene omkring stersen i fllesskab kunne tage ansvaret for forvaltningen af fiskeriressourcerne i dette farvand .
Bestemmelserne skulle bygge p rdgivning fra biologerne , og i denne kommission deltog ogs landenes egne biologer .
Dette samarbejde har fungeret udmrket , selv om det var forbundet med visse problemer under det kommunistiske system i de baltiske lande og i Polen .
Bevaringspolitikken har bygget p de sdvanlige principper : vurdering af fangsterne , yngelens tilstand og derefter kvotering til de forskellige lande .
Dertil kommer selvflgelig ogs de andre tekniske foranstaltninger som maskestrrelser og den slags .
<P>
Betnkningen , som vi i dag skal tage stilling til , er en godkendelse eller forkastelse af beslutningen , der blev truffet sidste r , og som er gldende for 1996 .
Fiskeriudvalget kritiserede i betnkningen , at vi frst skal hres s sent .
Jeg hber , at kommissren vil prve p i fremtiden at sikre , at vi fr disse beslutninger noget fr .
Det vil ogs vre en god id , om Kommissionen indbd et par af medlemmerne af Fiskeriudvalget som observatrer ved de indledende forhandlinger , som starter i september i r i Warszawa .
Det er selvflgelig ikke Europa-Parlamentets opgave at vre med som administrator , men som rdgiver vil det nok vre en god id , idet Parlamentet dermed kan f et bedre grundlag for til sin tid at trffe den rigtige lovgivningsmssige beslutning .
<P>
I min betnkning er der et par forslag til de kommende forhandlinger i sters-fiskerikommissionen .
Det er fremtidsndringsforslag , jeg har stillet til betnkningen .
De gr bl.a. ud p at indfre andre bevaringsforanstaltninger end tidligere .
Derfor foreslr jeg , at man skal indfre en hestekraftbegrnsning p fartjerne , f.eks. maksimalt 400 heste , nr man skal fiske torsk og laks .
Nr jeg fremstter forslaget nu , s er det , fordi Kommissionen skal vre opmrksom p , at Polen , de baltiske lande og Rusland nu er i frd med at modernisere deres flder .
Hvis de moderniserer flderne til de store fartjer , som er overeffektive , s vil fiskeriressourcerne i stersen ikke kunne holde .
Jeg foreslr det ogs , fordi den fiskeripolitik , der er frt i stersen , ikke har medfrt , at fiskeriressourcerne er steget .
Torskeressourcerne er f.eks. stadigvk lavere , end de var i 1984 .
<P>
S har jeg yderligere en bemrkning om kvotapolitikken .
Den medfrer en masse kontrolforanstaltninger , gr fiskerne ufrie og kriminaliserer p en mde fiskeriet .
Og man kan ikke f de rigtige tal frem for det , der ikke bliver fisket , det , der ikke bliver indberettet under kvoterne , s vi aner ikke , hvor meget der er tale om , og derfor vil biologernes modeller for , hvilke kvoter der skal vlges i fremtiden , heller ikke vre rigtige .
Derfor foreslr jeg , hr. formand , at man gr ind for hestekraftbegrnsningen , og hvis man vil have kvoter , s tildel de store fartjer kvoter over en vis periode og en vis mngde og lad alle andre fartjer under 400 heste fiske uden kvotering .
Jeg tror , jeg kan love kommissren , at fiskeriressourcerne ikke vil falde , men tvrtimod stige .
Dermed fr vejr og vind indflydelse p , hvornr der skal fiskes i forhold til nu , hvor de store fartjer fisker i al slags vejr .
Derfor fr fisken aldrig fred i disse omrder .
<P>
Yderligere , som et forslag til Kommissionen , fru kommissr , skulle man mske frede nogle af omrderne i gydetiden , sledes at man ikke fiskede i gydetiden .
Hvis man er jger , s jager man ikke vildtet i yngletiden , og man burde faktisk indfre det samme princip i fiskeriet .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sige , at jeg hber p , at vi kan f en debat om , hvordan dette vrktj kan bruges .
Jeg er ikke tilhnger af kvoterne , fordi de kriminaliserer fiskerne , selv om hensigten om bevarelse af fiskeriressourcerne er udmrket .
Sledes mener jeg ikke , at vores fiskeripolitik skal vre efter Machiavellis ider , at hensigten helliger midlet .
Det kan ikke vre et middel at gre folk kriminelle .
<P>
Tak for samarbejdet med Kommissionen og Fiskeriudvalgets medlemmer .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , det er en vigtig debat , vi har i dag : ogs vigtig fordi vi p tre forskellige punkter har haft en fornemmelse - og , tror jeg , ogs en konkret demonstration - af , at Europa-Parlamentets fiskeriudvalg har et forslag , idet det har udarbejdet prcise dokumenter og vret i stand til gennem nogen tid nu ogs med strk teknisk kapacitet at beskftige sig med de forslag , der vedrrer reformen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Hr. formand , vi har brug for en reform af den flles fiskeripolitik , og vi er strkt overbevist om , at de dokumenter , der er fremlagt , markerer et skridt i den retning .
Jeg hber p en reform , som tager den nye miljmssige balance i betragtning , som bekymrer sig om at opretholde beskftigelsen i sektoren , en reform , som ogs tager evnen til at sikre forbrugerne i betragtning .
Den Socialistiske Gruppe vil p torsdag her i Parlamentet officielt fremlgge sit eget dokument .
Vi benytter os af lejligheden til at deltage i dette vort initiativ p torsdag her i Strasbourg .
<P>
Det dokument , som fru Pry har fremlagt , er et meget vigtigt dokument , frugten af en betydelig erfaring , som nstformanden p omrdet har erhvervet .
I dokumentet er faktisk indeholdt nogle yderst betydningsfulde og fornyende elementer : for det frste m fiskerisektoren , som jeg nvnte for lidt siden , tage den miljmssige balance i betragtning , men den br ogs vre i stand til at holde sig i passende forbindelse med markedet .
Det er derfor ndvendigt med en strk integration mellem produktion og marked , en integration , som man kan n gennem den teknologiske fornyelse , evnen til at kunne behandle stadig strre partier , der samtidig har oprindelse og sikrer fiskerne en passende pris , takket vre den rolle , som fiskernes organisationer kan spille stadig bedre som vigtig reference .
Det vil endvidere blive ndvendigt igen at drfte , skal vi kalde det den konsoliderede gode orden for ejendomsretten til fiskeriet .
<P>
Vi gr i den forbindelse ligeledes ind for en ordning med deltagelse af fiskerne i ejerskabet , vi gr sledes ogs ind for lokale erfaringer med flles ejerskab , som kan blive et referencepunkt , og i den forbindelse er vi enige om den integrerede forvaltning mellem de flles ejerskaber og de lokale institutioner .
Vi er ogs meget overbevist om en medinddragelse af de lokale institutioner , og vi er naturligvis overbevist om , at fiskeripolitikken br vre flles , men at man i den forbindelse ogs br medtage regionerne og de lokale myndigheder p grund af den fundamentale rolle , de kan spille , ogs for den integrerede forvaltning af kystfiskeriet .
<P>
Dette er ogs et middel til at fjerne det overfiskeri , som er opstet i de seneste r .
Fra dette synspunkt finder vi , at planlgningsdokumentet er vigtigt , og nr vi fr lejlighed til at drfte det under officielle former , vil vi mere bredt g ind i materien .
Forelbig vil vi beklage , at vi som medlemmer af Parlamentet endnu ikke er blevet inddraget .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , at der i eftermiddag finder en strre forhandling sted om fiskerisprgsmlet , anser jeg for at vre et tegn p den fremtidige europiske fiskeripolitiks betydning .
Betnkningerne i dag vedrrer farvandene lige fra stersen og Atlanterhavet til Antarktis . Krisen i fiskerisektoren er ogs et internationalt problem .
Derfor er det rigtigt , at vi betragter problemerne og deres lsning i et globalt perspektiv .
Den mde , vi omgs vore fiskeressourcer p , viser , om vi varigt kan udnytte de globale nringskilder .
Det er det budskab , vi fr fra institutioner som FN-organisationen FAO . Den er den helt entydige meddelelse , som nu kommer fra miljorganisationer ssom Worldwide Fund for Nature , organisationer , som nu samarbejder med nogle af de strste multinationale levnedsmiddelkoncerner i verden .
<P>
Medlemsstaterne og fiskerisektoren skal gre sig disse strke krfter klart .
Havene overfiskes ! Ingen af vore farvande vil kunne klare , at der fortsat drives et s intensivt fiskeri .
Det eneste svar er : frre fiskerfartjer og frre fiskeriaktiviteter . Dette gr fru Pery ogs helt klart ind for .
Fiskerisektoren vil ikke komme ud af sin jeblikkelige krise , hvis Den Europiske Unions flder ikke omsider bringes i balance med de disponible levnedsmiddelsressourcer i og uden for EU ' s farvande , og det p grundlag af en realistisk beregning .
<P>
Omstruktureringer skal ledsages af sociokonomiske foranstaltninger .
Selv om vi ikke kan tilbyde alle fiskere arbejde p havet , m vil alligevel ikke opgive dem .
Vi skal finde alternativer til dem , enten i fiskerisektoren eller p et andet omrde .
I mellemtiden har ogs en gruppe fllesskabseksperter under ledelse af den danske videnskabsmand Hans Larsen foretaget en vurdering af fiskeriressourcerne og ligeledes gjort opmrksom p deres kritiske tilstand .
<P>
Fru kommissr Bonino , De havde modet til at forelgge et forslag , som bygger p en videnskabelig henstilling , nemlig at nedstte fiskeriaktiviteterne med 40 % , som Parlamentet allerede krvede i 1990 .
Fiskeriministrene stttede i sin tid , siden 1990 ganske vist en nedsttelse med 20 , 25 eller endog 0 % - alt efter fangstens art , og fra 1992-1996 vil der desuden finde en nedsttelse af tonnagen sted - man nr dog ikke op p 40 % .
<P>
Vi krver en trovrdig og problemorienteret diskussion og krver , at ministrene lgger den videnskabelige rapport og forslagene fra fru kommissr Bonino til grund .
Parlamentet har taget initiativ til i dag at koncentrere sig om fiskeriet . Vi har udnyttet dette til at fremkomme med ideer til styrkelse af den flles fiskeripolitik .
Det er nu op til medlemsstaterne at indlede de ndvendige aktioner til redning af fiskeriet i Europa .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , det er yderst relevant , at Parlamentet p samme tid beskftiger sig med den generelle krise i fiskerisektoren og krisen i NAFO-omrdet , som er en eksemplificering af den frstnvnte .
Det er sprgsml , der skal lses p grundlag af strk politisk vilje fra Den Europiske Union og et mlrettet samarbejde fra medlemsstaternes side .
Nogle medlemsstater har en tendens til ikke at tillgge fiskerisektoren den betydning , der tilkommer den i den europiske konomi .
Det er sledes vigtigt at understrege , at i Fllesskabets maritime fjernomrder spiller denne aktivitet en stor rolle for konomien og beskftigelsen .
<P>
Frst NAFO-problematikken .
Portugal har fisket i dette omrde siden det 15. rhundrede , isr efter torsk , og af denne grund er Portugal i dag det strste verdensmarked for denne art .
Portugals tiltrdelse af den flles fiskeripolitik og krisen i NAFO har medfrt , at flden p fire r er blevet reduceret med 70 % og har direkte og indirekte bevirket , at 12.000 personer er blevet arbejdslse .
<P>
Jeg kan bekrfte , at de portugisiske fiskeskippere agter at fortstte deres aktivitet under ansvarlige former , der tager hensyn til bevarelsen af ressourcerne .
De tilslutter sig derfor fuldt ud de overvgnings- og kontrolforanstaltninger , som Den Europiske Union gennemfrer .
De kan imidlertid ikke forst , hvorfor denne kontrol ikke gennemfres med samme intensitet for de fartjer , der hidrrer fra lande , som ikke har undertegnet konventionen .
<P>
Et andet aspekt , der fortjener srlig omtale , er ndvendigheden af at der fra videnskabelig side lbende foretages undersgelser af ressourcerne og udviklingen i bestandene .
Det er uforsteligt , at Den Europiske Union har overladt til Canada at gennemfre de videnskabelige undersgelser i omrder af s stor vigtighed som 2J , 3K , 3L og 3NO , for s vidt som det er velkendt , at de to parters interesser ikke er sammenfaldende .
Ogs i fllesskabsfarvandene br der udvikles sdanne undersgelsesaktiviteter , som tager hensyn til fiskernes og producenternes oplysninger .
Her kan blot nvnes eksemplet med sardinfiskeriet .
Til kommissrens meddelelse om , at det er ndvendigt at nedstte fangsten med 40 % , p grundlag af data hun har modtaget - eventuelt fra Portugal - svarer fiskerne , at en sdan beslutning er ubegrundet , da bestandene fortsat er i god stand , men er flyttet til andre omrder .
Denne mde at forvalte konflikter p har en negativ indvirkning p institutionernes og Unionens trovrdighed .
<P>
Som det udtrykkeligt er anfrt i de dokumenter , der er genstand for denne forhandling , br Den Europiske Union ogs fremover indg aftaler med tredjelande p grund af betydningen for forsyningen og erhvervet .
Dog mener vi , at der hver gang , der indgs associeringsaftaler med tredjelande - hvor der ud over Fllesskabets konomiske godtgrelser indrmmes toldfritagelse for fiskeriprodukter - br forhandles fiskerikvoter for fllesskabsproducenterne svarende til de toldafgifter , der gives afkald p .
Jeg glder mig over de foreliggende teksters kvalitet og finder , at de er et godt udgangspunkt for en videre behandling af fiskeriproblematikken .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , da Kommissionens meddelelse om krisen i fiskerisektoren blev offentliggjort i 1994 , drejede det sig , som fru Pery s fint har mindet os om i betnkningen , primrt om priser .
Siden da har fiskerisektoren i langt hjere grad befundet sig i krise som flge af det biologiske aspekt med hensyn til overfiskeri og den omstndighed , at den flles fiskeripolitiks forvaltningssystem ikke har taget fat p nogen af problemerne og ikke arbejdet effektivt inden for sektoren .
<P>
Hvad har vi med hensyn til en lsning ?
For det frste skal vi kassere den flles fiskeripolitik i dens nuvrende udformning .
Jeg gr ikke ind for at renationalisere den .
Det ville vre en srdeles drlig ide , men vi br kassere den i dens nuvrende udformning .
Vi br sikre , at vi mindsker disse konstante gnidninger mellem de videnskabelige oplysninger , fiskerisektoren , medlemsstaterne og Kommissionen .
Den eneste mde , dette kan gres p , er at delegere befjelserne nedad , at forvalte fiskeressourcerne i de omrder , hvor fiskeriet foregr , i stedet for i de stater , der omgiver disse omrder , og i stedet for , at en by inde i Belgien fra centralt hold forvalter hele systemet .
Dette vil ikke fungere .
<P>
I mellemtiden er vi ndt til at tage fat p sprgsmlet om quota hopping , og selv om vi har haft mange drftelser med kommissren , og jeg glder mig over hendes konstruktive bemrkninger , skal vi g videre med denne sag .
Vi kan ikke opn en fornuftig lsning inden for den nuvrende lovgivningsramme .
Vi er ndt til at f undtagelser fra traktaten for at lse problemet .
<P>
Med hensyn til de nedsttelser p 40 % , som vi taler om for jeblikket , er der ingen mulighed for at f dette igennem p en fornuftig mde , og jeg fordmmer den mde , Rdet behandler sprgsmlet p , uden at det samtidig tilbyder sektoren positive alternativer som en del af lsningen .
<P>
Med hensyn til Canada glder det mig , at vi i Fiskeriudvalget gjorde denne betnkning mindre anti-canadisk , end den havde vret .
Vi har nu adgang til havne i Canada .
Vi skal undertegne handlingsplanen EU-Canada , og vi skal gre indsigelsesproceduren meget bedre .
Jeg glder mig ogs over hr . Kindermanns ndringsforslag i denne henseende .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte nogle betragtninger til betnkningen om krisen i fiskerisektoren .
Medens vi arbejdede med denne betnkning - og i den forbindelse vil jeg gerne udtrykke psknnelse af fru Perys indsats - har Kommissionen udarbejdet sit forslag om omstrukturering af fiskerflden i perioden 1997-2002 .
Det er ganske vist rigtigt , at fiskerisektorens krise skyldes knaphed p ressourcer , som i vrigt til dels skyldes liberaliseringen af handelen , svkkelsen af toldbeskyttelsen og de voksende problemer med at f adgang til alternative fangststeder .
Vi mener imidlertid , at Kommissionens forslag er svre at acceptere .
<P>
Problemerne for fiskeriet kan ikke lses alene ved at tilpasse fllesskabsfldens strrelse til de disponible fiskebestande .
Der er en hel rkke problemer , som der efter min mening redegres udmrket for i fru Perys betnkning , og som ikke m overses .
F.eks. er der i de seneste r sket en positiv udvikling , hvad angr bestrbelserne p at tage hjde for de sociale aspekter , der er forbundet med den flles fiskeripolitik , uden at foranstaltningerne dog str i forhold til omfanget af den tilpasning , som Kommissionen foreslr i FUP IV .
<P>
Jeg er selv strkt i tvivl om de forbehold over for fru Perys betnkning jeg nu formulerer , men det ser ud , som om der foresls en tilnrmelse til den flles landbrugspolitiks pris- og markedsinstrumenter og -mekanismer , jeg mener imidlertid ikke , at problemstillingerne automatisk kan overfres fra det ene omrde til det andet .
I betragtning af Fllesskabets selvforsyningskapacitet og det nuvrende toldbeskyttelsesniveau kan der vre komplikationer forbundet med en pris- og markedspolitik , som eventuelt vil kunne f unskede virkninger for bevarelsen af ressourcerne .
Og for s vidt angr PESCA-initiativet , har dette kun givet ringe resultater ; problemet er , at en overfrsel af LEADER-programmerne eventuelt vil kunne resultere i en strk begrnsning af adgangen til de alternative muligheder , der er omfattet af programmerne .
Ogs hvad dette angr , er jeg selv strkt i tvivl .
<P>
For s vidt angr hr .
Arias Caetes betnkning , kan vi fuldt ud tilslutte os den ; jeg vil i den forbindelse endnu en gang understrege problemet med Den Europiske Unions svage position - der undertiden skyldes Den Europiske Union selv og andre gange de forskellige medlemsstaters holdninger - og til hr .
Kofoed vil jeg sige , at vi fuldt ud tilslutter os hans udtalelser om kvoteringen .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , de fire betnkninger , der behandles i dag , vedrrer fiskeriindsatsen i srdeles forskellige omrder af verden : Antarktis , stersen , det stlige Canada og her i Europa .
Dette viser EU-fldernes store omfang og indflydelse .
Det gennemgende tema i dem alle er den indvirkning , som den for store fiskerikapacitet har p det europiske fiskeri .
<P>
Pery-betnkningen om krisen i fiskerisektoren peger helt rigtigt p , at der er adskillige problemer , der indvirker p sektoren , men den vigtigste er helt klart er den omstndighed , at der er alt for mange fartjer , der jager efter alt for f fisk .
Dette er formentlig det vigtigste sprgsml , EU str over for i r , nr det udarbejder det flerrige udviklingsprogram - det fjerde - med henblik p at reducere fldernes strrelse .
Det er absolut det mest omtvistede politiske sprgsml .
Alle erkender , at mange af EU-ressourcerne har vret udsat for rovdrift .
Den mest effektive enkeltstende indsats , som Den Europiske Union kan gre for at lse dette problem , er at reducere sin fldes strrelse .
Hvis dette ikke gres , og gres meget snart , kan krisen i denne sektor kun blive optrappet .
De , der kommer til at lide mest , er ejerne af sm fartjer , de , der har et beskedent indkomstgrundlag og meget lidt politisk slagkraft , men som jo rent faktisk skaber mest beskftigelse .
<P>
Afgrelserne om , hvordan flden skal reduceres , br ikke blot tage hensyn til tilstanden blandt de bestande , flden fisker , men ogs andre virkninger af flden .
F.eks. bevirker nogle fangstredskaber en strre bifangst end andre eller pfrer havbunden mere alvorlige skader .
Redskabernes indvirkning p miljet er en meget vigtig faktor .
Ligeledes br man med hensyn til den skabte beskftigelse begunstige de fartjer , som skaber flest arbejdspladser i forhold til den mngde fisk , de fanger .
<P>
Sammenfattet kan det siges , at der er et presserende behov for en reduktion af flden , og den skal gennemfres stringent .
Gruppen De Grnne stillede ndringsforslag til dette sprgsml i udvalget , men de blev ikke accepteret , hvorfor vi har stillet dem igen i plenum .
Jeg hber , at de vedtages denne gang .
For hvis der ikke jeblikkeligt gennemfres et stringent program , kan den nste meddelelse om sektoren sagtens blive en nekrolog over den .
Det gldede mig at hre fru Pery sige , at hun energisk vil sttte Kommissionens bestrbelser .
Jeg hber sledes , at hun nu vil sttte vore ndringsforslag .
<P>
Sprgsmlet om stersen vedrrer vedtagelsen af en fredningsperiode for laks .
Mens laksebestandene i stersen er blevet decimeret som flge af habitatdelggelse og overfiskeri - herunder anvendelsen af lange drivgarn - anbefaler den nylige Lassen-betnkning om fiskerikapaciteten i EU rent faktisk et fuldstndigt fiskeristop , hvorfor en simpel fredningsperiode er fuldstndig utilstrkkelig .
<P>
I farvandene st for Canada har der i hundredvis af r vret fiskerfartjer fra Spanien , Frankrig og England .
De var tidligere en af verdens strste fangstpladser , hvilket formentlig er grunden til , at fiskerne tog s lang vk under vanskelige forhold for at fiske dr .
Men i 1980 ' erne tvang de europiske flders opsvulmede strrelse EU til at krve unilaterale kvoter i forbindelse med mange fiskebestande der .
Det er en uacceptabel adfrd i en multilateral konvention at regulere fiskeriet .
Disse unilaterale kvoter bidrog til , at nogle af bestandene i det stlige Canada blev udryddet ; jeg siger  bidrog til  , da ansvaret egentlig ikke ligger hos EU alene .
Canada har vist , at det rent faktisk kan udrydde sine bestande uden hjlp fra andre .
Men her hjalp de europiske flder med til det .
<P>
Med hensyn til Antarktis har Den Europiske Union ingen egentlige fiskeriinteresser , i det mindste ikke p papiret .
Men nogle af de fartjer , der fisker der , er europiske fartjer , som frer andre flag og er etableret som joint venture .
Den alt for store EU-kapacitets indflydelse rkker sledes ogs s langt som dertil .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Pery for at behandle mange ting og gre det p en meget taktfuld mde , men intet af det , hun siger p sin taktfulde mde , kan skjule krisens omfang - ikke blot krisen i forbindelse med ressourcer og forvaltning , men ogs tillidskrisen blandt vore fiskere i hele Europa .
Dette udgr en meget reel udfordring og vanskelighed for Kommissionen .
Jeg mener , vi br se nrmere p , hvordan vi kan udjvne klften .
Jeg komplimenterer fru Pery .
Jeg vil ogs gerne sttte det , hr . Baldarelli , fru Langenhagen , hr .
Giro Pereira og hr . Teverson sagde .
Vi str alle sammen over for et flles problem . Men vi er ndt til at finde en lsning , s vi kan sige til vore fiskere : Dette er en lsning ; den trkkes ikke ned over hovedet p jer fra Bruxelles ' side , men er i jeres egen interesse .
Jeg mener ikke , at det drejer sig om at tale om at indfre nedsttelser p 40 % - som alle s kan bebrejde Bruxelles - men at sige : Hvordan vil I selv lse problemet ?
Det er her , den decentraliserede forvaltning , som adskillige talere er kommet ind p , er af absolut grundlggende betydning .
For jeblikket er fiskerne , s sandelig i Skotland , forfrdede over , at de fremmede p en eller anden mde vil komme og tage alle deres fisk og s tage afsted igen , og de vil st tomhndet tilbage .
Uanset hvad man siger , er de ngstelige for , at de egentlig ikke ejer fiskeressourcerne ud for deres kyst .
<P>
Vejen fremad er derfor - det er jeg ret overbevist om ligesom mange kolleger i Fiskeriudvalget - at f et decentraliseret forvaltningssystem , sledes at fiskerne i det pgldende farvand , hvad enten det er stersen , Nordsen , Adriaterhavet eller andre steder , hvis levebrd str p spil , og hvis efterkommere vil nyde godt af det , hvis de beskytter tingene , vil ptage sig et ansvar .
<P>
Samtidig er der noget , der skal gres i hele Europa p et lige grundlag .
Et af kritikpunkterne er , at f.eks. inspektrerne ikke anvender bestemmelserne p samme mde i hele Europa .
Vi m tage dette op for at sikre , at der over for alle anvendes den samme mlestok , pfres den samme ulykke , hvis der skal pfres ulykke .
S tror jeg , at folk vil begynde at se en vis retfrdighed i systemet , og vi kunne tage fat p alle de vrige brndende sprgsml - ssom quota hopping osv . , som jeg ikke har tid til at komme ind p - for at sikre , at vi fr en flles fiskeripolitik , som er bredygtig , og som vil blive stttet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Pry med den grundige og relevante analyse , som hun har foretaget af rsagerne til den srligt alvorlige krise , som fiskerisektoren for jeblikket gennemlever i Fllesskabet .
Kommissionens meddelelse , der udgr grundlaget for denne betnkning , stiller desvrre ikke noget forslag , der er p niveau med omfanget af denne krise .
Den anbefaler en politik , der er mere midlertidig end kreativ og mere resigneret end aktiv .
Denne politik synes inspireret af en fatalistisk forudstning , nemlig at Fllesskabets fiskeriflde med tiden uundgeligt vil forsvinde , og det vil den flles fiskeripolitik vre tilbjelig til at flge .
<P>
Men de europiske fiskere forventer et andet sprog .
Jeg er valgt fra en maritim egn i det vestlige Frankrig , og jeg kan fortlle , at de forventer et budskab om hb fra os , der fortller dem , at det erhverv , de har valgt , ikke er opgivet , at det gennemlever en krise , men at de kan tro p , at erhvervet bestr , og at deres brn vil kunne udve det .
Det er det budskab , jeg foreslr , at man sender til alle de samfund , der overalt i Europa er afhngige af fiskeriet , ved at vedtage de ndringsforslag , som jeg har indgivet p min gruppes vegne .
<P>
Frst og fremmest er alle foranstaltningerne til reduktion af vores flder en konsekvens af en nsten total bning af fllesskabsmarkedet for import fra tredjelande , hvis metoder , som De ved , ofte er i strid med vores legitime interesse for at bevare fiskeressourcerne .
Sprgsmlet er ikke behandlet i Kommissionens tekst , men det haster med at genskabe havfiskernes tillid i de bestrbelser , som man krver af dem for at bevare ressourcerne , og dette skal frst ske ved at genskabe en beskyttende europisk ramme over for import fra tredjelande .
<P>
Skulle man ikke derefter erstatte markedets stttemekanismer med en mere aktiv politik , der for eksempel fastsatte obligatorisk betaling af en udligningsafgift p import af fllesskabsarter , mellem den konstaterede importpris og deres aktuelle orienteringspris , som kunne bruges til at udvikle fiskerisektoren i udviklingslandene ?
<P>
Jeg mener endelig , hr. formand , at det ogs er vigtigt at knytte erhvervet tttere til forvaltning af ressourcerne navnlig ved at give det ansvaret for forvaltningen af de specifikke fiskeressourcer p et historisk grundlag inden for rammerne af decentrale regionale konferencer .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , kre kolleger , fru Pry analyserer prcist rsagerne til krisen i fiskerisektoren og forsger at komme med lsninger herp , der desvrre er utilstrkkelige til at bremse nedgangen i fiskeriet i Frankrig og i Fllesskabet .
<P>
Diagnosen er rigtig , men medicinen er ikke srlig strk til en meget syg .
Konstateringen er rigtig , isr nr man gr opmrksom p dereguleringen af verdensmarkedet uden sikkerhedsnet , de alvorlige forstyrrelser , der flger af den illoyale konkurrence eller det globale pres p den faldende kurs .
Derimod er lsningerne ikke p hjde med den udfordring , der skal tages op .
Fru Bonino , den europiske fiskerikommissr , vil fjerne 40 % af Fllesskabets fiskeriflde , sende hundredvis af bde til ophugning og frtidspensionere tusindvis af fiskere .
Kort sagt , oplgge vores fiskeriflde for frit at overlade markedet til de rovdyr , der bruger GATT-aftalerne udelukkende til deres fordel .
<P>
Man fortller os med rette eller urette , at der er alt for mange i fiskerierhvervet , at der bliver stadig frre fisk , at beskyttelsen af ungfiskene er utilstrkkelig , at havforureningen er foruroligende , og endelig at visse fiskeredskaber eller fangstteknikker er misbrug .
Men samtidig mener fru Pry , at det er absolut ndvendigt med en modernisering af fiskeriflden med fartjer , der bruger mere selektive redskaber , og hun nsker ogs en tarif- og toldmssig neddmpning .
Modsigelsen er benbar .
<P>
Ligesom for den flles landbrugspolitik og for de kriseramte industrier vil man ikke se de egentlige rsager til ulykken og heller ikke tage fat p dem .
Hvem vil have mod til at sige , hvis ikke os , at den delggende frihandelspolitik og den globalisering af handlen , som GATT og Maastricht-Europa har nsket , prisgiver vores fiskeriflde til fordel for tredjelande , der ikke overholder nogen regler og slger deres fisk til dumpingpriser og sledes bringer vores producentorganisationer i fare .
<P>
P ti r er vores afhngighed over for import steget med 30 % , og forarbejdningsindustrien afhnger nsten udelukkende af importeret fisk .
<P>
Jeg fastholder - for jeg er ogs som min kollega , hr . Souchet , valgt i det maritime vestlige Frankrig - at det i dag er ndvendigt med klare prioriteter for hele erhvervet .
Hvad er disse prioriteter ?
At begunstige det traditionelle kystfiskeri , anvende importminimumspriser , kompensere fiskernes indkomsttab i tilflde af prisfald , styrke kontrollen isr p bde fra tredjelande , der fisker i fllesskabsfarvande .
Vi nsker desuden at forlnge de subsidierede ln og lette fiskernes gld , nedstte havneafgifterne , ndre den flles toldtarif , der ikke giver mulighed for at garantere princippet med fllesskabsprference , generhverve kvaliteten ved en politik med mrkning , bedre udnyttelse af fersk fangst og endelig forbedre forbindelserne mellem forskning , erhverv og uddannelse .
<P>
Jo , fiskeriet i Frankrig har stadig en fremtid , men det er ikke et fjerde flerrigt udviklingsprogram , der vil give tilliden igen til 16.500 franske fiskere .
De har behov for at blive lyttet til , stttet og forsvaret .
Det er det valg , vi har truffet i vores gruppe , hvis formand er sn af en fisker , der dde p havet .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil kun tale om betnkningen af hr . Arias Caete .
Den betnkning , vi har fet forelagt af hr . Arias Caete om problemerne i forbindelse med fiskeriindsatsen i NAFO-zonen , er jo en meget engageret og ben betnkning ; alligevel har min gruppe visse problemer med den , og det skyldes ikke , at den flere steder s bent kritiserer Canada .
Denne kritik er ogs efter vor opfattelse for strstedelens vedkommende berettiget .
Men den koncentrerer sig for ensidigt om en maksimering af fangstmulighederne og lader vigtige aspekter ude af betragtning , som imidlertid absolut burde have vret taget op i forbindelse med en sdan initiativbetnkning .
Jeg nvner her som det frste kontrolordningerne . I stedet for at affrdige den kontrolordning , der blev vedtaget som led i den bilaterale fiskeriaftale EU-Canada af 16. april 1995 , som vrende diskriminatorisk og for omkostningskrvende burde man snarere understrege de langsigtede aspekter .
<P>
Den nye inspektionsordning er ganske vist forbundet med store udgifter , men den fungerer benbart og har frem for alt stabiliseret situationen .
Der er langtfra konstateret s mange overtrdelser som tidligere , og derved har man undget mange konflikter mellem de kontraherende parter .
<P>
Man m ogs sprge , om andre ordninger - som det krves i betnkningen - virkelig ville vre mere effektive , eller om de ikke snarere ville udmnte sig i en svkkelse af kontrollen .
Jeg er af den opfattelse , at den mest effektive kontrol af fangster eller fangstredskabernes beskaffenhed fortsat er kontrol p stedet .
Satellitovervgning kan ikke erstatte den , den kan kun anvendes som et supplement med henblik p at fastlgge fartjernes position . Dette er jo ogs fastsat i NAFO-kontrolordningen .
De relativt store udgifter til foranstaltningernes gennemfrelse m netop betragtes som prisen for den svindende ressource fisk og for fortidens synder .
Vi vil i hvert fald gerne , at den eksisterende NAFO-kontrolordning forsts som en forbedring med hensyn til bevarelse af ressourcerne og sledes sikring af fiskeriaktiviteterne i fremtiden .
<P>
Et andet , meget vigtigt aspekt , som der heller ikke er taget hensyn til i betnkningen , vedrrer beslutningsproceduren i NAFO ' s fiskerikommission .
Eksperter p omrdet er enige i , at hovedrsagen til fiskebestandenes srgelige tilstand i NAFO-zonen kan findes i NAFO-beslutningernes uforpligtende karakter med hensyn til foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af ressourcerne .
Som flge af muligheden for at gre indsigelse kunne enhver foranstaltning omgs , og enhver part , der var utilfreds med en tildelt fangstkvote , kunne systematisk bevilge sig selv hjere fangstkvoter .
Det er for min gruppe derfor helt afgrende for det videre fremskridt i forbindelse med forvaltningen i NAFO-zonen , at denne indsigelsesprocedure ikke anvendes .
Hvis dette ikke gennemfres , vil selv gennemfrelsen af andre krav efter vor opfattelse ikke vre meget vrd .
Hvad nytter f.eks. det krav , der stilles i betnkningen om en mere lige sammenstning af NAFO ' s videnskabelige komit eller om et for Unionen mere fordelagtigt afstemningssystem i NAFO , hvis en anden nedstemt part i tvivlstilflde gr indsigelse mod bestemte forvaltningsforanstaltninger , og den nste konflikt sledes udlses ?
<P>
Det krav , som min gruppe har stillet , svarer ganske vist ikke til de principper , man for jeblikket gr ind for p internationalt plan , dog ville de passe godt ind i en betnkning , som i flere henseender er utilfreds med disse principper .
Man behver blot at se p forslagene vedrrende afstemningssystemet i internationale organisationer .
I vrigt er det jo heller ikke helt malplaceret , da FN-konventionen om bevarelse og forvaltning af flles bestande og strkt vandrende arter udtrykkeligt forpligter kyststaterne og de stater , der driver hjsfiskeri , til at samarbejde om faststtelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger .
<P>
Min gruppe har stillet nogle ndringsforslag , som tager hjde for vore krav , og hvis vedtagelse er helt ndvendig , hvis vi skal sttte betnkningen .
Derfor beder jeg ogs hr . Arias Caete om at se velvilligt p disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fru kommissr , selv om nogle her i salen har kunnet finde hr . Arias ' betnkning for kritisk over for Canada , vil jeg for mit vedkommende - efter nje at have fulgt udviklingen i forbindelserne mellem Canada og Den Europiske Union p fiskeriomrdet - tvrtimod komplimentere ordfreren for den afbalancerede holdning , der kommer til udtryk i betnkningen , uden at han har ladet sig pvirke af de konflikter , som Canada tidligere har skabt for Fllesskabet .
Nu glder det om at se fremad .
<P>
Denne betnkning er endnu et bevis p Den Europiske Unions velvillige og dialogorienterede indstilling , men det skal dog p ny beklages , at holdning ikke deles af Canada , hvis man skal dmme efter den seneste udvikling .
Canada er ganske vist get med til at bne sine havne for fllesskabsflden , men kun p visse betingelser , og lader dermed forst , at det er en geners og ensidig indrmmelse , hvorfor man m frygte , at denne beslutning til enhver tid kan tages tilbage .
<P>
Hvis Canada reelt nskede at give fllesskabsflden adgang til sine havne , ville det allerede nu have undertegnet den bilaterale aftale , hvori et af hovedpunkterne er normaliseret adgang til de canadiske havne for fllesskabsflden .
Men Canada udtrykker stadig store forbehold i forbindelse med en ratificering af denne aftale .
<P>
S vidt jeg har forstet , har Canada i forbindelse med den seneste forhandlingsrunde mellem Canada og Den Europiske Union fortsat insisteret p landets fulde ret til suvernt og eksklusivt at forest forvaltningen af visse bestande , herunder torsk , i internationalt farvand , hvilket er endnu et eksempel p Canadas krav om at intervenere uden for 200-smilegrnsen , hvilket er i strid med den internationale havretskonvention .
<P>
Jeg anmoder p denne baggrund p ny Kommissionen om at beskytte fllesskabsfiskernes rettigheder , da Den Europiske Unions suvernitet m respekteres i lige s hj grad som Canadas , og jeg anmoder desuden om , at den forsvarer fllesskabsinteresserne p en mde , der er i overensstemmelse med Den Europiske Unions internationale vgt , som er langt strre , end det fremgr af de resultater , der er opnet i den seneste tid , fru kommissr .
<P>
For s vidt angr betnkningen om krisen i fiskerisektoren , takker jeg fru Pry for hendes bestrbelser p at forlige synspunkterne ; under alle omstndigheder vil jeg fremstte en anmodning til Kommissionen vedrrende markedsproblematikken , nemlig at den i sit nye forslag til forordning fremlgger en virkelig reform , der lever op til de udfordringer , den flles fiskeripolitik str overfor .
Denne gang m der gennemfres en dybtgende reform p grundlag af ikke-diskriminatoriske kriterier og uden alt for stort bureaukrati , som er srlig belastende for en sektor , der har brug for hurtige reaktionsmekanismer , som kan sikre dens fortsatte tilstedevrelse p markedet for fiskerivarer .
<P>
I forlngelse af fru Perys udtalelser om sociale foranstaltninger , som er en mangelvare i fiskerisektoren , ser vi et klart eksempel p , at der er noget , der ikke fungerer , i det faktum , at der i det kommende budget kun er afsat 50.000 ECU til sociale foranstaltninger i fiskerisektoren mod 3 mio ECU til observationsordningen inden for NAFO .
Der er afgjort noget , der ikke fungerer i denne sektor .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne komplimentere alle dem , der har forelagt betnkninger i dag .
P grund af den begrnsede tid vil jeg koncentrere mig om Pery-betnkningen .
Den nuvrende krise , der plager Fllesskabets fiskerisektor , undergraver moralen i den vigtigste beskftigelsessektor i Fllesskabets perifere kystregioner , herunder i mit land , Irland .
<P>
Det vil ganske givet blive anset for at vre en stor skandale for Fllesskabet , hvis det viste sig , efter at vi har opnet kontrol med vigtige omrder af de mest produktive fiskerizoner i verden , at vi ikke var i stand til af forvalte fiskeriet p en sammenhngende og , hvad der er vigtigere , praktisk mde til gavn for Unionens forbrugere og producenter .
Der er sprgsml , der berrer os , hvor der blev truffet kortsigtede afgrelser .
Hvad gjorde vi i forbindelse med importen af laks fra Norge ?
Vi indfrte minimumsimportpriser .
De har ikke fungeret .
Hvad med mngdemssige begrnsninger ?
Hvad med de lave omkostninger i forbindelse med torskeimporten ?
Der er intet gjort her fra Kommissionens side .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet kan spille en vigtig rolle og bidrage til at genskabe tilliden i en sektor , hvor moralen er p sit laveste .
Vi m vise retningen mod en mere positiv fremtid .
Told og kvoter og ikke BRT eller lasteevne har reguleret landingerne af forskellige arter gennem rene .
Vi er selvflgelig ved at se p tekniske bevarelsesforanstaltninger .
Vi har endnu ikke fet forelagt specifikke foranstaltninger .
Samtidig forelgges Lassen-rapporten indirekte for os , hvorefter vi skal beskre flden med 40 % .
Jeg mener ikke , fru kommissr , at det er svaret .
Told og kvoter er svaret .
Vi er ikke i stand til at gre vore fartjer mere sikre .
Det er en anklage mod medlemsstaterne og Kommissionen , at vi ikke har vret i stand til at gre vore fartjer mere sikre .
Hvis vi ger BRT , kan vi ikke opn tilladelse , selv om vi ikke har get lasteevnen eller landingerne .
Det giver efter min opfattelse ikke megen mening .
<P>
Der er en krise , og Kommissionen forvrrer krisen som flge af de veterinre bestemmelser , der skal indfres senere efter en kort dispensationsperiode .
Hvad gr kommissr Bonino ved dette ?
Og hvad gr vi i forbindelse med frtidspensionering ?
Det er alt for forfrdeligt at tnke p , hvad der vil ske med en drastisk reduktion .
<P>
Afslutningsvis fler jeg , at jeg og mange af mine kolleger taler p vegne af sektoren i Irland , men det gr fr . McKenna ikke .
Vi er ikke rede til at dele smerten .
Vi har delt alt for megen smerte gennem rene .
Vi har betalt en alt for hj pris i Irland .
Vi nsker at sikre , at de irske fiskere behandles fair i de kommende r .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p baggrund af den stigende eftersprgsel er det ikke s underligt , at forvaltningen af havets ressourcer bliver et stadig hjere prioriteret emne i den flles fiskeripolitik .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at gre sig klart , at problemet med en rationel forvaltning af ressourcerne ikke skal lses af Den Europiske Union alene , men at det er et verdensomspndende problem .
Det skal desuden ppeges , at en del af vore nuvrende problemer skyldes en vis naivitet fra Kommissionens side i forbindelse med forhandlingerne med tredjelande .
<P>
I en rkke r har vi sledes accepteret at reducere vore fiskekvoter , medens de lande , der blev indget aftaler med , gede deres .
Det er ikke acceptabelt , for reglerne br vre ens for alle .
Efter at have givet indrmmelser i forbindelse med de internationale forhandlinger satser Kommissionen nu p en drastisk nedskring af fiskeriindsatsen med helt op til 40 % , som det f.eks. foresls for sardinfiskeriet ved den portugisiske kyst .
<P>
Har Kommissionen , fru kommissr , vurderet de konomiske og sociale indvirkninger af en nedskring , svarende til en halvering af fiskeriindsatsen - i en sektor , der i Portugal beskftiger 15.000 personer ?
Hvis ressourcernes tilstand er s kritisk , hvorfor handler Kommissionen s frst nu ?
Hvem har forsynet Kommissionen med de pgldende data ?
Hvilke alternative beskftigelsesmuligheder kan Kommissionen opstille for de portugisiske fiskere , de ansatte i forarbejdningsindustrien og andre arbejdstagere , som lever af fiskeri , samt disses familie ?
<P>
Fru Nicole Perys betnkning , hvis kvalitet jeg psknner , behandler p afbalanceret vis de vigtigste sprgsml i forbindelse med den flles fiskeripolitik .
Jeg vil derfor sttte denne betnkning , ogs fordi den medtager nogle ndringsforslag , jeg selv har stillet , og som Udvalget om Landbrug , Fiskeri og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget , herunder ndringsforslag vedrrende internationale forhandlinger , fremme af brancheaftaler og muligheden for , at oplagringsprmien p visse betingelser kan udbetales til industrien .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr .
Vi har lnge slet til lyd for ndvendigheden af at bevare fiskeressourcerne og trffe alle de forndne teknologiske og sociale foranstaltninger svel som foranstaltninger til observation og kontrol , der er ndvendige for en tilpasning af fiskeriindsatsen .
<P>
Men denne ndvendige strategi har vret lidet gennemsigtig og er heller ikke blevet gennemfrt af alle .
Klart nok fordi beslutningerne ofte trffes p grundlag af mangelfulde eller uafbalancerede videnskabelige undersgelser , der ikke tager hensyn til de lokale forhold .
Ogs fordi fiskeriorganisationerne ikke inddrages i beslutningstagningen , og der ikke indrmmes Fllesskabets fiskerisektor nogen form for prferenceordning .
Disse og andre kendsgerninger skaber logisk nok et generelt klima af mistillid blandt medlemsstaternes fiskere og redere .
Endvidere forholder det sig sdan , - som det bekrftes af statistikkerne og af kommissrens nylige udtalelser - at nogle f lande , ssom Portugal , lydigt og pligtopfyldende har efterlevet - endog mere end efterlevet -nedskringsplanerne , medens andre lande ( desvrre flertallet ) , ikke har gjort det i samme mlestok .
<P>
I den nuvrende krise for fiskerisektoren m ingen af de ovennvnte faktorer overses .
Hverken af Kommissionen , medlemsstaterne eller den portugisiske regering .
Sidelbende med indsatsen for at bevare ressourcerne er det derfor uomgngelig ndvendigt med strre gennemsigtighed og paritetisk deltagelse i beslutningsprocesserne - f.eks. inden for NAFO - og det m p ny kritiseres , at der fremsttes forslag om nedskringer af TAC , som ikke er videnskabeligt begrundet - det glder for torsk - .
Vi tager endvidere p det skarpeste afstand fra forslag om en procentmssig ensartet nedskring for alle lande og arter - hvilket glder for sardin og andre arter - uden hensyntagen til de foranstaltninger , der allerede er gennemfrt af de forskellige lande og uden hensyn til de aftaler , som har pfrt den portugisiske fiskerisektor store tab , ssom aftalen med Marokko og dens flger for konservesindustrien og notfiskeriet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , bestrbelserne efter en moderne flde med en stor fangstkapacitet kan nemt komme p kant med opretholdelsen af en bredygtig fiskebestand . Meget berettiget opfordrer Perybetnkningen derfor til skrpelse af kontrollen med overholdelsen af kvoterne , beskyttelsen af parrezonerne og genoprettelsen af tilliden mellem havbiologer og fiskere .
<P>
Hvad sidstnvnte angr , er det et problem , at der stilles stadig frre penge til rdighed for forskning i fiskebestande . Det sker p bekostning af kvaliteten af oplysningerne og skader tilliden hos fiskerne .
Tilstrkkelige midler til ordentlig forskning er derfor uundvrlige .
Ogs de enorme udsving i de rlige samlede tilladte fangstmngder er meget skadelige .
Den fleksibilitet , som i mellemtiden er indfrt i kvoteordningen gennem indfrelse af et kontokurantsystem er et skridt i den rigtige retning . Vejen mod en flerrig planlgning br Kommissionen ivrigt flge .
<P>
Jeg er ikke srlig begejstret for opfordringen til forhjelse af den kommunautre prissttte .
P kort sigt kan det begrnse indkomsttabene , men p lngere sigt har sektoren mere gavn af , at produktorganisationerne selv trffer foranstaltninger for at bringe orden i markedet .
<P>
Endelig er der importen fra tredjelande . For den fiskeforarbejdende industri er denne af stor betydning .
Gennem kvotenedsttelserne kan den europiske flde umuligt klare industriens eftersprgsel . Men for at hindre urlig konkurrence med de europiske fiskere br der fres skarpere tilsyn med , at produkterne fra lande uden for Unionen opfylder de kommunautre retningslinjer om kvalitet og hygiejne .
Med henblik herp har den europiske fiskerisektor mttet foretage kraftige investeringer .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil gerne isr tale om betnkningen af fru Pery , som jeg komplimenterer og sttter .
Jeg er bange for , at jeg vil sige noget af det , der allerede er blevet sagt .
<P>
Vi har her Fiskeriudvalgets opfattelse af den fortsatte krise i fiskerisektoren .
Den grundlggende krise har vi haft i mange r , og vi vil have den i mange flere r , hvis vi ikke gr noget radikalt ved den .
Det vil formentlig knap nok kunne betale sig for fiskerne at st til ss i mange dele af Den Europiske Unions farvande .
Dette har selvflgelig uoverskuelige konsekvenser ikke kun for fiskerne , men ogs for alle dem , der er involveret i land , og for forbrugeren .
<P>
Vi skal tage serist fat p dette problem , som er et problem , der accentueres af en mangel p politisk vilje , af alt for megen nationalisme , og jeg mener virkelig , at vi br se nrmere p nordmndenes og islndingenes politikker , og hvordan de lser deres problemer .
Den grundlggende rsag er selvflgelig simpel : Alt for mange fartjer jager efter alt for f fisk .
Man kan lse dette p to mder , og begge skal lses .
Den frste - alt for mange fartjer - ndvendiggr klart en seris ophugningsordning .
Nogle lande har s indfrt ophugningsordninger i praksis ; mit land har ikke taget dette alvorligt og er derfor blevet udset til en reduktion p 40 % .
Dette er ikke nogen acceptabel lsning for fiskerne og de personer , der er afhngige af dem .
<P>
Den anden side af problemet er for f fisk .
Der er faktisk meget , vi kan gre her , og meget , Kommissionen og de forskellige medlemsstatsregeringer kunne gre .
I mange tilflde foreligger der allerede forskning .
Fru Pery nvner mange af de ting , der kunne gres : Forbedringer af de fangstredskaber , der anvendes , for at gre det muligt for mange mindre fisk at g fri og forbedringer i form af brug af net med kvadratiske masker .
Der er en lang rkke tekniske forbedringer , der er blevet afprvet , og som fungerer .
Der br klart i store omrder indfres hvileperioder i en del af ret eller i visse tilflde permanent eller nsten permanent for at gre det muligt for bestandene at komme sig og ungfiskene at vokse .
Vi har sledes behov for beskyttelsesomrder , om man vil .
Vi har p en eller anden mde brug for at f en politik , som stter en stopper for praksisen med genudstning .
Jeg har ikke kendskab til andre omrder , men i Nordsen genudsttes undertiden 50 % eller mere af et fiskerfartjs fangst , fordi den er for lille , uslgelig eller lign .
Vi har sledes en lang rkke foranstaltninger i forbindelse med begge sider af sagen .
<P>
Afslutningsvis m jeg understrege , at vi behver et meget strengt evaluerings- og inspektionssystem , og jeg og mange af de fiskere , jeg har talt med , foretrkker , at dette ivrksttes af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Pery for hendes betnkning og sige , at jeg er enig med hende , nr hun siger , at den flles fiskeripolitik blot er en ufrdig politik .
I modstning til den flles landbrugspolitik nyder den hverken producenternes eller forbrugernes tillid eller respekt .
<P>
I fiskerisektoren synes politikken altid at handle om at reducere fangstmngderne .
Den Europiske Union er kun 50 % selvforsynende , og bestandene svinder , men alligevel fortstter priserne med at falde .
Vi interesserer os mere for billige leverancer til forarbejdningsleddet end for fiskernes indkomst , hvis interesser vi forventes at varetage .
Denne politik gavner ikke Unionens image hverken i forhold til dens egne producenter eller udlandet .
Den flles fiskeripolitik synes altid at handle om kontrol , men fordelene synes aldrig at fremkomme .
Medlemsstaterne er ikke rede til at overdrage det fulde ansvar for en omfattende politik til Den Europiske Union , men er altid rede til at dadle Den Europiske Union for de negative faktorer .
<P>
Der er n ting i forbindelse med Kommissionens forslag , som jeg gerne vil stte sprgsmlstegn ved : Hvorfor denne fokusering p tonnage , hvis vi har en kvotapolitik , som fungerer ?
Hvorfor behver vi , hvis kvoterne overholdes , en sdan fokusering p tonnage ?
Kvoterne kan kontrolleres : Med et effektivt computersystem , et effektivt satellitsystem og en effektiv importkontrol kan vi regulere den mngde fisk , der fanges i havet og slges , hvis vi virkelig er opsatte p at gre det .
Hvis vi serist overvger fangsterne , og hvis medlemsstaterne samarbejder , kan tonnagereduktionen rent faktisk ske p et frivilligt grundlag med kompensation .
Hvis vi have en politik , der fastholdt passende priser , ville lavere kvoter vre meget mere acceptable i fiskeriregionerne .
Nogle handelsmssige restriktioner kan accepteres i betragtning af de sociale miljproblemer , der er s benlyse .
Hvis der er tale om en vrdifuld og sparsom ressource , hvorfor driver vi s rovdrift p den og giver den bort til priser , der ligger langt under dens reelle vrdi ?
<P>
Jeg er enig med Allan Macartney i , nr han siger , at politikken skal tages op til en gennemgribende revidering , og at de ugunstigt stillede omrder i hjere grad selv skal have kontrol med bde rovdriften og salget af den ressource , der findes i deres umiddelbare nrhed .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg ville gerne sige et par ord om hr . Kofoeds betnkning om stersfiskeriet .
Betnkningen er en reaktion p en rdsforordning om laksefiskeriet , som indebrer en yderligere begrnsning af sommerfiskeriet for at beskytte frst og fremmest den vilde laks .
Det er gode foranstaltninger , om end de ikke er tilstrkkelige i betragtning af den krisesituation , som den vilde laks i stersen befinder sig i .
<P>
Ordfreren har imidlertid i forbindelse med betnkningen ogs fremsat to ndringsforslag om torskefiskeriet i stersen .
I disse ndringsforslag foresls det at erstatte den nuvrende kvotaordning med regler om fiskerfartjernes motorkraft .
Det tror jeg ikke er nogen srlig god eller gennemtnkt id .
Problemet med hensyn til den nuvrende ordning er , at visse lande overholder kvoterne , mens andre ikke gr det i samme udstrkning ; der er med andre ord brug for en bedre kontrol .
Et andet problem er prisniveauet for torsk fanget i stersen .
<P>
Jeg tror , en omlgning til fordel for motorkraft i stedet ville fre til , at det blev endnu vanskeligere at kontrollere , hvor mange fisk , der egentlig fanges i stersen .
Desuden ville det blive vanskeligere at tilpasse fiskeriet til de faktiske bestande .
Derfor agter jeg ikke at stemme for forslaget om motorkraft .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg glder mig over at se kommissren .
Det bliver en behagelig forandring at hre hendes synspunkter i stedet for at lse om dem i The Financial Times og den vrige presse .
<P>
Fiskerisektoren i Fllesskabet er for jeblikket et meget flygtigt og meget politisk sprgsml .
Vi har alt for mange fiskere , der jager efter alt for f fisk .
Det er alle enige i .
Jeg mener , at det er symptomatisk for den fri konkurrence , og det forvrres af vore fiskerfartjers og navnlig arbejdsredskabernes gede effektivitet .
Da jeg gik i skole , fik vi at vide , at Det Forenede Kongerige var et stykke kul , der var omgivet af et hav med til overflod af fisk .
Der er meget lidt kul tilbage i Det Forenede Kongerige , og hvis vi fortstter med at anvende de redskaber , vi anvender nu , vil der ogs kun vre meget f fisk tilbage .
Unionen er ndt til at stte en stopper for dette .
<P>
Vi befinder os for jeblikket i krise i fiskerisektoren i Europa og navnlig i Det Forenede Kongerige , hvor fiskerflden er den tredje strste i Den Europiske Union .
Regeringen prdiker igen fordelene ved en deregulering .
Vi har i de seneste par uger set flgerne af en deregulering i landbrugssektoren .
Vi nsker ikke at overfre den drlige praksis i forbindelse med BSE til fiserisektoren ved at deregulere alt og tro , at det er vejen fremad .
I et forsg p at reducere antallet af fartjer gennem doktrinen om en laisser faire -konomi har Det Forenede Kongerige ladet fiskerisektoren i Storbritannien lide og overladt den til markedskrfterne .
Dette bidrager ikke til at fremme bevarelsen af fiskeressourcerne eller til de lokale fiskeres jobsikkerhed eller til levebrdet og trivslen i lokalsamfundene .
Det er derfor ikke s srt , at lokalsamfund , hvis levebrd er fuldstndig afhngigt af fiskeriet , er mistroiske over for den britiske regering og andre .
Den samme regering begyndte at ophugge fartjer s sent som i 1984 og tilbd tilskud til gengld for , at man mtte afgive sin licens .
Den rber nu i harme op om quota hopping .
Men den samme regering , som nu klager over quota hopping , er den regering , som for jeblikket stiller sit fremmedhad til skue og er begyndt at blokere EU-institutionerne for at gre sit eget parti populrt .
<P>
Vi har brug for en indsats mod quota hopping , men vi skal tage afstand fra de nationalistiske flelser , der omgiver det .
Der findes en lsning p quota hopping -problemet : Medlemsstaterne br give en eller anden godkendelse og licens for at sikre en vis kontrol med dem , der foretager denne quota hopping .
<P>
Det grundlggende problem er fortsat , at fiskeressourcerne er ved at blive foruroligende knappe , Europas fiskere forlader erhvervet hver dag , en bredygtig bevarelse br fremmes og hndhves .
Dette kan afhjlpes gennem en reduktion af EU ' s samlede fldekapacitet .
Ingen af de tre flerrige udviklingsprogrammer har gjort det muligt for medlemsstaterne at reducere deres fiskerflder .
Alene i Det Forenede Kongerige bliver det ikke muligt at imdekomme kravet for 1996 med hensyn til fldereduktion .
Vi er ndt til at tage fat p dette problem .
Vi er ndt til at fremkomme med behrige bevarelsesmetoder og behrige overvgningsmetoder .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , til en start vil jeg sige , at jeg finder denne forhandling under t om fire betnkninger fra Fiskeriudvalget af allerstrste vigtighed .
Af disse fire betnkninger omhandler to bevarelsen af fiskeriressourcerne - som vi i Den Europiske Union er meget optaget af - i to omrder : stersomrdet og Antarktis ; fllesskabsflden er dog ikke til stede i sidstnvnte omrde , hvor der efter min mening - under streng hensyntagen til den kologiske balance - br gennemfres srlige former for forsgsfiskeri .
<P>
Fru Prys betnkning omhandler de komplekse problemer , der aktuelt gr sig gldende i fiskerisektoren ; jeg vil srlig fremhve ndvendigheden af sociokonomiske ledsageforanstaltninger og strukturforanstaltninger , da fiskeriet som bekendt isr er udbredt i omrder , der er meget afhngige af denne sektor .
Det glder mig endvidere , at betnkningen nvner ndvendigheden af at fremme indgelsen af fiskeriaftaler med tredjelande , svel med de traditionelle som de nye .
<P>
Endelig pvises det i hr . Arias ' vigtige og relevante betnkning om fiskeriet i NAFO-omrdet , at der stadig m tages nogle afgrende skridt for at skabe balance i fiskeriet og lige vilkr i dette omrde .
Jeg vil srlig fremhve det presserende behov for at indfre et afstemningssystem , der er i overensstemmelse med Den Europiske Unions reelle vgt ; ndvendigheden af at ndre den videnskabelige komits sammenstning og ge Fllesskabets investering i forskning vedrrende dette omrde ; forbedring af fllesskabsfldens fiskerimuligheder p denne fangstplads ; kravet om konkrete tilsagn fra de canadiske myndigheders side - herunder om ophvelse af den for Den Europiske Union diskriminerende lovgivning og ratificering af den bilaterale aftale fra 1992 - og fuldstndig og definitiv ophvelse af forbuddet mod adgang til canadiske havne for fllesskabsfartjer .
Det er absolut ndvendige forudstninger for en forbedring af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Canada i almindelighed og p fiskeriomrdet i srdeleshed .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg tvivler ikke p , og jeg er sikker p , at kollegerne eller kommissren heller ikke gr det , at der er en tillidskrise i fiskerisektoren for jeblikket .
I mit land er der nogen i fiskerisektoren , der krver , at den flles fiskeripolitik kasseres .
De glemmer meget bekvemt , hvordan det var , inden den flles fiskeripolitik blev indfrt i 1983 , og at der p det tidspunkt var mange internationale aftaler .
Heldigvis har vi nu en politik , men vi erkender alle , at den br tilpasses , da den ikke fungerer behrigt .
<P>
Den reduktion p 40 % , der foresls nu , er mske et forslag , som ikke forsts rigtigt .
Folk forstr heller ikke , at der er frre og frre fisk i havet .
Men jeg mener , at vi skal samarbejde med fiskerisektoren og srge for , at den fuldt ud forstr problemerne .
Jeg glder mig over , at kommissren har besgt mange af havnene i Fllesskabet og drftet sprgsmlene med fiskerne .
Hun har profilerede sig selv og Kommissionen over for fiskerisektoren , og det glder jeg mig over .
<P>
Jeg hber , at vi kan se nrmere p og tage behrigt fat p sprgsmlet om quota hopping .
Jeg mener ikke , at kvoter og det indre marked er forenelige med hinanden .
Det er noget , vi skal se nrmere p .
Hvis vi skal have tillid i sektoren , kan vi ikke tillade , at kvoter , der er tildelt t land , fiskes af et andet land .
Det er det problem , vi skal have lst .
<P>
Der er mange problemer , vi skal lse , og jeg hber , at vi kan arbejde sammen med kommissren for at f de rigtige budskaber ud .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , fru kommissr . Hr .
Kofoed behandler forholdene for laks i stersen udmrket i sin betnkning .
Situationen er alarmerende med hensyn til vildlaksebestandene .
Hele vildlaksebestande er i fare for at udd .
I stersen udgr vildlaksen kun 5-10 % af samtlige laks .
<P>
Vildlaksen defineres som en laks , der stammer fra en bestemt flod , og hvor der fra gydepladserne opstr en laksebestand , der er i stand til at reprodurere sig selv i floden .
Blandt andet i Finland findes disse laksebestande kun i to floder , i Tornio-floden og i Simo-floden .
<P>
Skal vildlaksebestandene bevares , krver det srlige foranstaltninger .
De vigtigste er fangstbegrnsninger bde til havs og p gydepladserne , og der er ogs brug for opdrt , hvis man vil bevare vildlaksens genetiske arveanlg .
Det er meget positivt , at dette reelle behov for opdrt , som har vret lidet kendt i EU , nu kommer frem i hr . Kofoeds betnkning .
<P>
Det br ogs konstateres , at det er et stort spild at fange vildlaks til havs , nr de ikke er fuldvoksne og ofte kun vejer f kilo .
Laksens pris bliver dermed meget lav sammenlignet med , hvad sportfiskeren , der fanger laks i floden , betaler til fiskepladsen i lokalomrdet .
<P>
Velplejede fiskebestande har stor betydning for Laplands turisterhverv .
Styrkelse af Tornio-floden som lakseflod er bde fornuftig regional- og miljpolitik .
Derfor er der brug for fangstbegrnsninger for vildlaks og opdrt , der sikrer laksebestanden .
Jeg tror , at vi her i denne sal er p rette vej .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om fiskeriet i NAFO-omrdet og primrt om en af de europiske flder , som har underget en meget hrd nedskringsproces i de seneste r .
Jeg tnker p torskefiskeriflden .
Jeg takker Fiskeriudvalget - ganske srligt hr . Arias - for at have medtaget mine ndringsforslag om torskefiskeriflden i betnkningen .
For fiskerimulighederne for fllesskabsflden i 3NOomrdet - dvs. i halen af den store Terranova-banke , der henhrer under internationalt farvand - er lig nul , da der er fastsat en 0-TAC i jeblikket .
<P>
Jeg erindrer om , at NAFO ' s Fiskerikommission fastsatte en TAC p 6.000 tons torsk for 3NO-omrdet i 1994 .
Heraf tilfaldt 2.213 Den Europiske Union .
Men i begyndelsen af 1994 anmodede Canada om et mde i Bruxelles , og p dette fastsattes der i februar en 0-TAC , uden at der var nye videnskabelige data , der kunne begrunde en ndring af TAC for dette omrde , og denne 0-TAC er ogs gldende i 1995 og 1996 .
<P>
Fru kommissr , De har fuldt kendskab til krisen i fiskerisektoren , hvor fiskeriet i nogle tilflde har mttet indstilles i op til 10 mneder .
Jeg anmoder Dem om med Deres velkendte fasthed - som har givet s gode resultater for fllesskabsfiskeriet og p andre omrder - at De og Kommissionen ptager Dem at f ndret denne TAC , som ikke har noget videnskabeligt grundlag .
93 % af Terranova-banken befinder sig inden for Canadas eksklusive konomiske zone , og fllesskabsflden br ikke betale prisen for Canadas fejlagtige forvaltning , for s vidt angr den del , der er beliggende i internationalt farvand .
Vi kan under ingen omstndigheder , fru kommissr , lngere acceptere , at Canada ustandselig skjuler sine egentlige konomiske og handelsmssige interesser bag argumenter om miljhensyn , medens det samtidig driver rovfiskeri og delgger sine egne ressourcer .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , tiden har vist , at vi havde ret . Og ikke alene tiden , men ogs indlggene i denne forhandling , nr man sammenligner dem med tidligere .
Ogs de videnskabelige og juridiske analyser har klart vist , at i forbindelse med  hellefiskkrigen  havde Den Europiske Union og Spanien hele retten p deres side .
Som kommissren p et tidspunkt fuldt berettiget sagde , var der tale om opbringning , og Canada overtrdte den internationale havret .
I dag m det vkke latter , nr man hrer pseudoargumenter om hensynet til miljet udtalt af en minister i en stat , der i den grad driver rovfiskeri .
<P>
Men lad os se p kendsgerningerne , for de er stadig de samme som dem , der gjorde sig gldende i forbindelse med den ovennvnte episode : Canada nsker at fratage fllesskabsflden retten til at fiske p internationale fangststeder , som ikke tilhrer Canada . Canada har ikke ratificeret aftalen , det opretholder love , som Den Europiske Union ikke kan acceptere og anfgter fllesskabsfldens adgang til canadiske havne .
Kendsgerningerne viser , at der stadig er en konfliktsituation .
Canada handler langt fra i god tro , og dermed opretholdes en fjendtlig holdning .
<P>
Det er ndvendigt for en gangs skyld at vise , at Den Europiske Union kan koordinere sine holdninger i NAFO ' s Fiskerikommission .
Det er ndvendigt at vise , at Unionen er karakteriseret ved institutionel enhed og kohrens .
Nr Kommissionen , et kollegialt organ , i sit arbejdsprogram taler om oprettelse af forbindelser med Canada inden for rammerne af samarbejdet mellem industrilande og om at indg en aftale med Canada p omrdet konkurrence , forskning og udvikling , hvilket er af interesse for Canada , m vi afvise at holde disse aftaler adskilt fra fiskeristriden .
<P>
Fru kommissr , De m henvende Dem til de vrige kommissrer med ansvar for forsknings- og udviklingsomrdet , konkurrencepolitik og forbindelser med industrilande og udvirke , at enhver aftale gres betinget af , at Canada reelt frer en politik til fremme af gode forbindelser p fiskeriomrdet .
Det kan ikke accepteres , at fiskeriet ses isoleret .
P dette omrde m vi udvise kohrens og enhed .
<P>
For s vidt angr hellefiskkonflikten , startede den med en drlig beslutning om fordelingen af den tilsvarende kvote .
Der blev ikke taget det ringeste hensyn til , at Spanien har fisket i dette omrde siden det 16. rhundrede .
P denne baggrund m jeg kritisere den spanske ministers forhastede accept af en s lille kvote for knurhane , at Spaniens fangst det foregende r reduceres til 20 % .
Denne eftergivenhed er forbavsende , og det er efter min mening det samme som at acceptere  uspiselige  beslutninger .
<P>
Hr. formand , til sidst skal jeg ppege , at ogs i forbindelse med en anden beslutning vendte den spanske minister den anden kind til , nemlig den britiske regerings beslutning , truffet af  gale hominidae om lige s gale pattedyr  .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Pery for hendes betnkning .
Hun har ret .
Der er krise i fiskerisektoren i Europa .
De fiskere , jeg reprsenterer i Devon , er meget ulykkelige over det .
De bryder sig ikke om quota hopping ved hjlp af flagskiftfiduser .
Jeg glder mig over kommissrens initiativer til at komme med ideer i et forsg p at lse dette problem .
<P>
Der er mange , der er klar over , at kvotasystemet ikke kan bevare , forvalte og genoprette vore fiskebestande , ikke mindst p grund af de mange genudstninger , som skal foretages , og som ikke er til gavn for bevarelsen , ikke til gavn for fiskernes indkomster og ikke til gavn for forbrugeren derhjemme .
Svaret m vre at gennemfre bedre bevarelsesforanstaltninger , mske en politik med et vist antal dage p havet , som alle fiskere i hele Fllesskabet kunne honorere , og ikke flere forslag om ophugning , navnlig ikke nr vore fiskere ikke mener , det gr retfrdigt til ved gennemfrelsen af ophugningsordningerne .
<P>
Som flge af genudstningernes omfang mener vore fiskere , at der er flere fisk i havet , end videnskaben siger der er .
Der hersker mistillid til de videnskabelige rdgivere p dette omrde .
Man er i vide kredse foruroliget over industrifiskeriet i forbindelse med fiskemel , hvor man skovler ikke fuldtudviklede fisk op af havet og delgger mulighederne for , at bestanden kan genoprettes .
Hvad mon kommissren kan sige til dette aspekt af sektoren ?
<P>
Med hensyn til reduktionen p 40 % af fldekapaciteten hber jeg , at dette er et debatudspil for at fange vor opmrksomhed .
Frem for alt nsker vi , at alle foranstaltninger , der opns enighed om , gennemfres retfrdigt og upartisk .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , fru kommissr , til en indledning vil jeg gerne takke fru Pry for hendes betnkning og dernst knytte et par kommentarer til Fiskeriudvalgets initiativbetnkning , som hr .
Arias Caete har forelagt .
<P>
Jeg er overbevist om , at denne betnkning vil blive en referenceramme for den retningslinje , som Unionen vil flge inden for rammerne af NAFO .
Vi nsker at udvikle bilaterale forbindelser prget af respekt og venskabelighed med Canada under overholdelse af folkerettens bestemmelser , og netop af denne grund m vi fordmme de canadiske myndigheders adfrd , der er begrundet i interne politiske interesser men ikke i videnskabelige undersgelser .
Ligesom ordfreren gr vi ind for , at stemmefordelingen i NAFO tager hensyn til antallet af lande , som er reprsenteret i Unionen , at den videnskabelige komits synspunkter har forrang med hensyn til fastlggelsen af tilladte fangstmngder , at de canadiske myndigheder ratificerer den bilaterale aftale og giver fllesskabsfartjerne adgang til canadiske havne .
<P>
Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til debatten om FUP IV , som man har vret inde p her , og til den debat , der foregr i mit land , Portugal .
For det frste str industrifiskeriet og fiskeriet p bent hav i dag over for voksende miljkrav , som giver sig udslag i strre krav til bevarelse og ansvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne ; denne miljbevidsthed har udviklet sig samtidig med Portugals og Spaniens tiltrdelse af Den Europiske Union og hverken kan eller br overses , nr der tales om fiskeri , fartjer og fangster , lige s lidt som den br kunne bruges som pskud for antieuropiske holdninger .
<P>
For det andet er fiskeriets sociale og politiske betydning i Den Europiske Union og Portugal meget strre end dets konomiske betydning af grunde , der har med tradition , historie og kultur at gre .
Det m man ikke glemme , navnlig ikke i forbindelse med debatten om det flerrige udviklingsprogram for perioden 1997-2002 , krisen i fiskerisektoren eller planlgningen af sektorens fremtid efter 2002 .
Det er nu Kommissionens opgave at genoprette tilliden og vinde borgerne for sagen .
For ligesom der ikke vil vre noget fiskeri uden fisk , vil der heller ikke vre noget fiskeri uden fiskerfartjer og fiskere .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , som reprsentant fra Irland vil jeg gerne give udtryk for min strke modstand mod Kommissionens forslag , som vi ved har til forml at reducere den europiske fiskerflde med 40 % i de kommende seks r .
<P>
Fiskersamfundene er iflge deres natur beliggende i de mest perifere dele af Europa .
I disse omrder er de eneste lokale ressourcer , som fuldt ud kan udnyttes , fiskene i vore farvande .
Men den nuvrende politik stter grnser for , i hvilket omfang denne ressource kan udnyttes .
Vi accepterer imidlertid alle , at fiskeriaktiviteterne skal begrnses p linje med de faldende ressourcer , men Kommissionens forslag er unfair og selvmodsigende .
De tager ikke hensyn til , hvilken strrelse eller alder de fartjer har , som besejler EU-farvandene , og det er ganske enkelt grotesk at foresl , at der skal glde de samme begrnsninger for et fartj p 10 m og som for et p 70 m .
<P>
Her opfordrer jeg kommissren til at koncentrere sig om flder , som udver et ikke-bredygtigt pres p de vsentlige bestande .
Man br navnlig vre opmrksom p behovene i de sm , isolerede kystsamfund , som er fuldstndig afhngige af fiskeriet .
Jeg er enig med fru Pery , nr hun siger , at fiskersamfundene i hele Europa har meget lidt tillid til den nuvrende politik .
For at genopbygge denne tillid skal der sls hrdt ned p ulovligt fiskeri .
Det glder mig at sige , at det irske formandskab agter at gre dette til et prioriteret sprgsml i sin kommende formandsperiode .
<P>
Blot at faststte mindstepriser for importen eller finansielle godtgrelsesordninger er ikke tilstrkkeligt : Der krves yderligere foranstaltninger .
Jeg glder mig derfor over ordfrerens krav om en forbedret forvaltning af ressourcerne , opretholdelse af indkomsterne , foranstaltninger med henblik p at godtgre indkomsttab og indfrelsen af  LEADER-programmer for havet  .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , fru Prys betnkning analyserer krisens forskellige faktorer , der rammer fiskerisektoren hrdt .
I sin betnkning understreger fru Pry ndvendigheden af en prioritet - en politisk prioritet - nemlig igen at give tillid til sektoren , for man m gre sig klart , at fiskerne overhovedet ikke har tillid lngere .
<P>
Hvilket budskab giver Kommissionen ?
Stadig det samme . Der er overfiskeri : Ophug bdene .
Naturligvis er der overfiskeri for visse arter .
Naturligvis er der fangst af for unge fisk .
Naturligvis er det Kommissionens pligt at rbe vagt i gevr .
<P>
Men , fru kommissr , fiskerne er ikke dumme .
De ved godt , at deres erhvervs overlevelse sker gennem en ansvarlig forvaltning af ressourcerne .
Netop derfor er de ndt til at arbejde mere , producere mere , da de voldsomme prisfald ikke giver dem andet alternativ , hvis de vil overleve .
Og det er vanvittige arbejdsrytmer , bestninger , der tager p havet op til 320 / 340 dage om ret , forldede bde , som man hverken har tid eller rd til at vedligeholde , kun med et ml : At fiske mere for at undg fallit .
<P>
I strid med de enkleste begreber , jo mere prisen p fisk falder , jo mere ger fartjerne deres fangsttonnage for at f balance i deres driftsregnskab .
Det er ikke kun fartjerne , der skal ophugges , det er isr denne infernalske spiral .
Den krise , der forstyrrer fiskerisektoren , er klart en markedskrise .
Den flles markedsorganisation har navnlig som opgave at styre konkurrencebetingelserne mellem fllesskabsproducenterne og at forebygge illoyal konkurrence fra tredjelande .
Men kurserne torpederes udefra svel som inde fra Fllesskabet .
De torpederes generelt udefra med symbolske sundhedskontroller ; de torpederes indefra , for det er en illoyal konkurrence , der delgges af monetre og sociale forskelle , som opmuntres af Kommissionen , der ngter at trffe de absolut ndvendige foranstaltninger med organisation af markederne .
<P>
Hvornr vil man forst , at de ressourcer , der er til rdighed nu , er tilstrkkelige til at gre de eksisterende redskaber rentable , forudsat at der trffes nogle foranstaltninger , der gr nogle mekanismer til stabilisering af priserne obligatoriske for ikke at opmuntre til overfiskeri ?
Hvornr beslutter man sig til at plgge producentorganisationerne at gennemfre minimumspriser , der kun fr betydning , hvis alle overholder de samme regler ?
Jeg ved , at det ser ud , som om det ville vre imod den ukrnkelige liberalismes dogmer !
Men til slut , fru kommissr , er det den realitet , man m tage i betragtning , den realitet , der viser os , at mens priserne til produktion p fire r faldt med 25 % , er de for samme periode kun steget for forbrugeren !
Det er endnu en gang forbrugeren , der bliver sorteper .
<P>
I dag fremlgger Kommissionen sin fjerde udviklingsplan for fiskeriet .
Med det rosvrdige ml at sikre beskyttelse af ressourcerne ptnker denne plan endnu nogle drastiske reduktioner af flderne .
Hvis der ikke samtidig parallelt indfres en mekanisme til regulering af kurserne , som fru Pry foreslr , med hensyn til producentorganisationernes rolle , vil fiskernes tillid ikke blive genoprettet , men man fr manglende engagement og vrede fra deres side .
Vi gr fra krise til krise , indtil - og mon det er Kommissionens ml - det , nr alle patienterne er forsvundet , bliver muligt for lgen triumferende at bekrfte , at han har udryddet sygdommen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Bonino">
rede medlemmer , jeg takker Dem alle for denne debat og frst og fremmest ordfrerne for de fire dossier , som vi drfter , selv om debatten naturligt derefter har udvidet sig til mange andre aspekter , der vedrrer den flles fiskeripolitik , som det i vrigt var indlysende , at den mtte .
<P>
Hvis jeg m , vil jeg gerne inddele mit indlg i to dele : en frste del vedrrende et svar fra Kommissionen konkret om de fire initiativbetnkninger , som str p dagsordenen , det vil sige Pry-betnkningen , de to Arias Caete-betnkninger og Kofoed-betnkningen ; en anden del med nogle forsg p svar om de mere generelle temaer , som mange kolleger og mange medlemmer har rejst her .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne takke fru Pry for hendes betnkning om krisen i fiskerisektoren , isr fordi det altid er nyttigt at hre nye ideer , forskellige forslag til lsninger i en sektor , hvor ingen - hber jeg i hvert fald - kan have ambitioner om at besidde den fuldstndige sandhed , der kan bruges nr som helst og til hvad som helst .
Alligevel forekommer det mig , at denne debats bidrag er vrdifuldt isr med henblik p den rapport , som vil blive behandlet i Rdet .
For eksempel beskftiger De Dem , fru Pry , med en rkke problemer , hvor jeg er enig med Dem , men nr vi nr frem til problemet med markedet , et problem , som mange af Dem har berrt , m jeg naturligvis erindre Parlamentet om , at fiskeriorganisationerne er en afvigelse fra en situation med frit marked - som De , fru Pry udmrket ved - og da det sledes er en afvigelse fra de grundlggende regler , kan det ikke blive obligatorisk at vre medlem af fiskeriorganisationerne ; s meget mindre , forekommer det mig , kan det blive obligatorisk med en tilbagekbspris for dem , der ikke hrer til fiskeriorganisationerne .
Jeg frygter derfor , at vi m se p kompleksiteten i forslaget vedrrende markederne , og derfor kan det seminar , der udelukkende skal handle om markedsproblemet , som Parlamentet og Kommissionen sammen med industrien er ved at organisere - jeg tror faktisk , at datoen for dette seminar med et enkelt tema for Kommissionen , Europa-Parlamentet og fiskeriindustrien allerede er fastsat - hjlpe os med at finde frem til nogle ideer : det er en almindelig konstatering , at det er der , problemet ligger , men somme tider forekommer de forelagte forslag mig rlig talt at vre uigennemfrlige eller ogs medfrer de uhensigtmssige virkninger .
Lad mig give et eksempel : hvis vi nr frem til en tilbagekbspris , der er for hj , eller anses for at vre for hj , risikerer vi s ikke at opmuntre kberne til at kbe importeret fisk , som objektivt set er billigere ?
Jeg siger det , fordi jeg tror , at nogle virkninger , der er uhensigtmssige , og som vi ikke ville nske , kunne vise sig .
Derfor m jeg , selv om jeg i dag ikke vil tage parti for en id snarere end for en anden , sige , at seminaret om et enkelt tema med sektoren mske vil hjlpe os til at tage alle de bindinger i betragtning , som vi m respektere , herunder den kendsgerning , at vi aldrig vil f styrke til at ndre ved den flles organisering af handelen eller GATT : vi kan godt nre visse illusioner , men rlig talt forekommer det mig lidet realistisk , ikke fordi jeg er en , der er bange for at tage kampen op , men fordi styrkeforholdet fra dette synspunkt oprigtig talt er rystende .
<P>
Hvad angr foranstaltningerne til bevarelse af ressourcerne , er Kommissionen enig i mange af de principper , der er udtrykt af ordfreren .
M jeg dog med hensyn til den finansielle sttte have lov at sige , at det , som betnkningen i det vsentlige foreslr , er nsten en permanent understttelse , nr det kommer til stykket , til dem , der forlader erhvervet .
Jeg m sige , at fra dette synspunkt er Kommissionen meget imod , mens den - jeg tror med nogen tven - har sgt at indfre elementer af socialpolitik i den flles fiskeripolitik , hvilket nogle medlemsstater er meget imod , som jeg forestiller mig , at fru Pry udmrket ved , og tilmed af frivillig art , hvilket mange medlemsstater , selv om de er positive , imidlertid nu , hvor de har muligheden , ikke er meget tilbjelige til at benytte .
<P>
Under alle omstndigheder tror jeg , at denne og de flgende debatter vil hjlpe os til at n frem til det skridt , som vi i hvert fald m tage - som Kommissionen bestemt m tage - det vil sige til en reform eller en ndring eller udlbet i 2002 af den flles fiskeripolitik .
Og for dette , bortset fra de andre grunde , takker jeg Dem , fru Pry .
<P>
Hvad angr de to andre betnkninger - NAFO og Antarktis - ser Kommissionen meget positivt p betnkningen om NAFO-zonen .
Ordfreren vil mske tillade mig to bemrkninger : som jeg allerede har sagt mange gange her i Parlamentet , den konflikt , der havde som ml , politisk frygter jeg , at forvise fllesskabsflden fra de internationale NAFO-farvande , er for nrvrende lst for den fllesskabsflde , som befinder sig i NAFO-zonen .
Efter min opfattelse er det fra dette synspunkt i det mindste et positivt aspekt .
Den samlede pakke , som s er gjort multilateral hvad angr alle kontrolforanstaltningerne etc . , tror jeg , er et liges positivt element ; jeg ved ogs , ligesom De gr , at det nuvrende forhold mellem Den Europiske Union eller snarere Europa-Kommissionen og Canada synes forbedret , men er ikke helt tilfredsstillende , tvrtimod .
Jeg tror derfor , at vi m insistere p at n frem til en mere afbalanceret situation , idet vi netop gr opmrksom p , at der bestemt er sket en forbedring , men vi er alligevel efter min opfattelse langt fra at befinde os i en afbalanceret og tilfredsstillende situation .
<P>
Men et tredje element , som jeg ikke er s enig i , handler om afstemningssystemet inden for NAFO .
Jeg finder - og det er ikke kun fordi jeg tror p Den Europiske Union og dens betydning - at det er bedre med en enkelt og autoritativ stemme end seks disharmoniske stemmer og en kakofoni af forskellige medlemsstater .
Nr jeg siger dette , er det ikke alene fra et politisk synspunkt , for jeg tror , at det at have en flles fiskeripolitik ogs vil sige at have en enkelt stemme , ellers er det ikke en flles politik .
Jeg frygter imidlertid , isr p et s flsomt omrde som fiskeriet , at de forskellige medlemsstater vil have forskellige holdninger , for jeg er ikke sikker p , at vi altid vil g i den samme retning : jeg synes tvrtimod , at jeg kan huske , at ved nogle lejligheder , nr det havde vret muligt , har vi befundet os i situationer , hvor vi ikke var solidariske .
<P>
Hvad angr den anden betnkning , ved ikke mindst De , hr . Arias , udmrket , at i dag er der ikke fiskeriaktivitet med fiskefartjer fra Fllesskabet i Antarktis .
Fra dette synspunkt er det rlig talt ikke muligt at lave en beretning om bifangster , da vi ikke har fiskefartjer , i hvert fald fra Fllesskabet , som fisker i den zone .
Fllesskabet har som bekendt vret en kontraherende part i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis siden 1982 , og jeg tror , at det er fra dette synspunkt , vi m se de fire ndringer , De foreslr . Jeg har allerede fortalt Dem , at jeg af de nvnte grunde ikke kan acceptere ndringsforslag nr .
1 og nr . 3 , ligesom ndringsforslaget , som vedrrer det videnskabelige observationsprogram , der allerede blev sat i gang i begyndelsen af 1990 ' erne .
Det , som Kommissionen derimod kan forpligte sig til at gre , er at overfre dataene s hurtigt som muligt ; vi kan ogs undersge muligheden for at foretage en form for ensartet opsamling af data , det kan vi , men naturligvis ved at benytte data , som er indsamlet af andre .
<P>
Den sidste betnkning er den fra hr . Kofoed .
Kommissionen vil holde Parlamentet informeret om de foranstaltninger , der vedtages for at bevare bestandene af laks i stersen ; den vil informere Parlamentet om de fremskridt , der er gjort af de forskellige arbejdsgrupper , som beskftiger sig med dette problem ; den kan imidlertid ikke acceptere de foreslede ndringer , fordi Den Internationale sters-fiskerikommission overvejer muligheden for et begrnset fiskeri af torsk samt endvidere , som De ved , at faststte de samlede tilladte fangstmngder ( TAC ) , som i vrigt er en af hjrnestenene i den flles fiskeripolitik .
<P>
Hvad angr proceduren for hring af Parlamentet , som hr . Kofoed stttede , er Kommissionen helt parat til at informere Parlamentet om forlbet af de forskellige mder i Den Internationale sters-fiskerikommission i reel tid , det vil sige s snart den modtager de officielle dokumenter .
Dette ptager Kommissionen sig : alligevel ved hr . Kofoed , at Parlamentet kun kan udtale sig om et formelt forslag til rdsforordning , som selvflgelig m fremlgges af Rdet .
Dette forslag forelgges frst Rdet af Kommissionen , nr 90 dages fristen for eventuelle indsigelser er udlbet , sledes som fristen er i konventionen om fiskeri og bevarelse af levende ressourcer i stersen og Blterne .
<P>
Jeg tror sledes , at jeg har gjort procedureaspektet og ogs den proceduremssige forenkling klart samtidig med , at jeg p informationsomrdet har ptaget mig prcise forpligtelser p Kommissionens vegne .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , tillad mig som afslutning p disse korte tekniske bemrkninger om de fire betnkninger nogle bemrkninger om emner af mere generel art , som er blevet rejst her i Parlamentet , isr med hensyn til Kommissionens forslag om FUP IV .
Frst og fremmest vil jeg gerne erindre om , at hr . Arias Caete havde bedt mig om at komme i udvalget den 29. maj , hvilket var umuligt , fordi Kommissionen netop den dag drftede og vedtog FUP IV : der var sledes et problem med at vre flere steder p en gang , et problem , jeg desvrre endnu ikke er i stand til at lse .
For det andet vil Kommissionen den 26. om eftermiddagen efter formandens indbydelse deltage i Fiskeriudvalgets mde , som netop har elementerne i FUP IV p dagsordenen .
<P>
Godt , lad mig i denne fase erindre om tre ting : for det frste er der tydeligvis en rkke misforstelser og mske lidt utilstrkkelig information .
Jeg er for eksempel ked af , at hr . Malone ikke er til stede , men jeg ved ikke , hvor han har lst , at fldens struktur ikke bliver taget i betragtning .
Det passer ikke og str ingen steder ; det forholder sig lige omvendt .
Som De ved , er der et generelt forslag om begrnsning af ddeligheden i nogle bestande .
Det er ikke en generel begrnsning p 40 procent af den europiske flde , det er der bestemt ikke tale om !
Planen indebrer en begrnsning af ddeligheden i nogle bestande , som befinder sig i en fortvivlet situation , en begrnsning af ddeligheden , som kan ske bde ved reduktion af flden og eller gennem forvaltning af fiskeriet .
<P>
Denne mere generelle beslutning bliver ledsaget af 13 nationale planer , som Kommissionen skal forhandle med de tretten medlemsstater .
Der er sledes en mlstningsforpligtelse , en resultatforpligtelse , som man ville sige juridisk , men hvorledes man nr frem til resultatet kan vre en kombination af fiskerikapaciteten og eller en reduktion af fiskeriet .
<P>
Denne mlstning p 40 procent af reduktionen af ddeligheden vedrrer nogle af de bestande , som eksperterne fortller os befinder sig i en fortvivlet situation .
Vi har denne gang haft to ekspertudvalg ; den traditionelle og Larsen-gruppen .
Jeg gr medlemmerne , som ved det , opmrksom p , at praktisk taget alle medlemsstater er reprsenteret i disse udvalg , at indstillingerne fra disse udvalg har vret enstemmige , og at til sidst , efter at to ekspertudvalg er blevet konsulteret , kan der alligevel vre nogen , som tnker : kan jeg ikke opfinde det tredje , fjerde eller femte ekspertudvalg !
Det er klart , at p verdensplan vil der altid vre en ekspert , som ikke er enig i de resultater , hans kolleger nr frem til , men frst og sidst m en beslutning hvile p grundlag af nogle data .
<P>
Det tredje element : der er s bestande , som vil f mindre begrnsninger af ddeligheden , fordi de befinder sig i en mindre alvorlig situation ; der er bestande , som endnu ikke har behov for begrnsninger , hvor Kommissionen foreslr , at man i det mindste ikke skaber en forgelse p grund af de teknologiske forbedringer : der sker sledes en reduktion over seks r p 12 procent - 2 procent om ret - netop for at undg en forgelse af fiskeriet p grund af de teknologiske forbedringer .
Vi er ved at etablere en forbindelse til fiskerne .
Jeg vil gerne erindre om , at vi om dette problem , inden vi fremlagde FUP IV , har holdt otteogtredive regionale konferencer med fiskerisektoren .
Jeg gentager : otteogtredive .
Dette forslag er sledes ikke faldet ned fra himlen . Dette forslag og forskellige andre er blevet diskuteret ved otteogtredive regionale konferencer .
Man kan sige til mig , at det ikke er nok : det er klart , at halvtreds er mere end otteogtredive , men faktisk finder jeg , at otteogtredive er en betydelig indsats .
Nu har vi indledt mder mellem eksperterne og fiskerne , s man taler sammen , p baggrund af , at en af indvendingerne altid er , at fiskerne ikke tror p eksperterne .
Det er klart , at det er svrt at etablere ti ekspertudvalg !
<P>
Smfiskeriet , som er det , der giver mest beskftigelse , er ikke omfattet af dette program .
Smfiskeriet er ikke del af dette program , netop fordi Kommissionen ikke vil vre en superlarsen , alts kun st med biologiske problemer , men den mener ogs , at den har et ansvar for at skabe social mgling , for at tage den samfundsmssige virkning i betragtning .
Smfiskeriet , som giver mest beskftigelse , er derfor ikke del af denne reduktionsplan .
Men alt dette kan vi , hvis De nsker det , naturligvis igen drfte den 26 . , kre kolleger .
<P>
Hvad angr gallineta , kan jeg erindre om , at denne type fisk , som indgik i det fri fiskeri , aldrig er blevet fisket af den spanske flde .
Den begyndte at fiske panserkind - gallineta p spansk - i november og december 1995 , ikke fr .
Hvis jeg skal lave et forslag til TAC og kvoter , m jeg se p en bestemt periode , og ligesom i NAFO har man valgt en periode p fem r .
De vil vre enig med mig i , at nr en flde er begyndt at fiske for to mneder siden , kan den ikke f den samme kvote som en flde fra et andet medlemsland , der i revis har fisket denne type fisk .
Jeg tror sledes , at et minimum af fornuft ville hjlpe alle til at vre lidt mere ansvarlige .
<P>
Sidste element , rede medlemmer : det glder mig ikke at foresl reduktioner i fiskeriet , det er klart ; jeg ville foretrkke at forvalte en sektor i ekspansion .
Det er banalt , men sdan er det .
Jeg anmoder Dem om at tro p , at de foreslede foranstaltninger er et minimum for at sikre denne sektor en fremtid .
Det vil vre op til regeringerne at trffe en beslutning : de kan enstemmigt forkaste Kommissionens forslag .
De ved imidlertid , at nr det glder den demokratiske gennemsigtighed , m enhver leve op til sit ansvar .
Det er rigtigt , at vi m give sektoren en tillidserklring , men , rede medlemmer , pas p forskellen mellem en tillidserklring og en illusionserklring !
Der er en fremtid for denne sektor , men p visse betingelser : at den er i stand til at modernisere , at den kan ndre sig , at den kan tage udfordringer op , herunder globaliseringen af markedet og udfordringen fra de teknologiske ndringer .
Dette har vi alle ansvaret for at sige , for vi kan gre alt undtagen en ting , som De , som er fiskere , ved : at forge fiskenes antal .
Lige dette kan vi ikke !
Og hvis der ikke er fisk , er der ikke den industrisektor , som De bekymrer Dem for , rede medlemmer , men som jeg , tro mig , ogs bekymrer mig for .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Jeg takker kommissren for hendes oplysninger , men gr opmrksom p , at jeg stillede et sprgsml , som ikke blev besvaret .
Sprgsmlet var flgende : hvem har givet Kommissionen de oplysninger , som er grundlaget for forslaget om at nedskre sardinfiskeriet i Portugal med 40 % ?
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg m anmode fru Bonino om at kaste et nyt blik p referatet af mit indlg , hvor jeg p intet tidspunkt henviste til hende - der ganske givet har varetaget sin opgave som kommissr p bedste vis .
Jeg henviste derimod til den spanske minister og kritiserede hende for allerede ved forhandlingernes start at have accepteret en 20 % nedsttelse af kvoten for knurhane .
<P>
Jeg sagde i mit indlg , at ministeren klart havde beget en fejl , men jeg nvnte overhovedet ikke kommissren .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om hun vil sige noget om sikkerhedsfaktoren , som er af altoverskyggende betydning .
Sikkerheden br vre Kommissionens , Parlamentets og Rdets primre ml .
Der er en meget alvorlig situation i Irland .
Hvis fiskerne nsker at gre deres fartjer mere sikre , forhindres de i at gre det , da de irske myndigheder og Kommissionen siger , at de ger kapaciteten .
Dette passer overhovedet ikke .
De gr dem mere sikre .
De ger ikke fartjets kapacitet .
De ger ikke lasteevnen .
De ger mske tonnagen , men der er ingen forbindelse mellem de to ting , og kommissr Bonino br acceptere dette og sge at sikre , at fartjerne er mere sikre .
Vi har en aldrende flde , og dette br man tage hensyn til .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg bryder mig ikke om at rejse nationalpolitiske emner i EuropaParlamentet , men i det foreliggende tilflde , hvor et spansk socialistisk medlem har kritiseret en spansk minister , finder jeg , at det er min pligt at udrede problemet .
<P>
Der er ikke tale om en fejl fra ministerens side .
Sagen er , at den spanske flde i revis i den socialistiske regeringsperiode har ansgt det spanske landbrugs- og fiskeriministerium om tilladelse til at fiske efter knurhane i NAFO-zonen .
Den tidligere - socialistiske - minister afviste gentagne gange at give en sdan tilladelse .
Nu , da der er fastsat en TAC og en kvotefordeling baseret p historiske rettigheder , er problemet , at Spanien desvrre ikke havde historiske rettigheder inden for dette fiskeri .
Det var problemet , fru Izquierdo Rojo , og det skyldes ikke den nuvrende minister , men den tidligere socialistiske regering .
<SPEAKER ID=132 NAME="Bonino">
Hr. formand , som sdvanlig fremkalder debatten om fiskeriet megen interesse .
<P>
Jeg beklager , at der er mange sprgsml , der er stillet , som jeg ikke har kunnet besvare individuelt , men vi mdes igen den 26 .
Hvad angr betnkningen om de videnskabelige oplysninger om sardiner , har disse oplysninger allerede to gange haft indvirkning p Det Internationale Havundersgelsesrd , en institution , der omfatter de bedste videnskabsmnd , herunder portugisiske .
Jeg har allerede her nvnt , hvordan situationen har vret med hensyn til sardiner navnlig i de portugisiske farvande i det forlbne r .
Problemet er sledes ikke nyt .
<P>
Hvad angr den situation , som De fremlagde med hensyn til sikkerheden , er det netop planlagt i den fjerde flerrige udviklingsplan , at der indfres faciliteter til at ge sikkerheden til ss , under forudstning af at de er forenelige med ndvendigheden af at bevare ressourcerne .
I overensstemmelse med artikel 10 i forordning 36 / 99 forbliver modernisering af fiskeriflden , navnlig p grund af sikkerhed og arbejdsmilj eller for at bruge selektive redskaber , en prioritet i strukturprogrammerne .
Den m ikke fre til et sidespor i strid med mlene med revision af fangstkapaciteterne .
I denne sammenhng er det sledes muligt at gre det selv i den fjerde flerrige udviklingsplan .
<P>
Jeg hber sledes at have besvaret sprgsmlet .
Jeg vil ikke komme tilbage til de nationale problemer , om ikke andet s for at bekrfte , at det er frste gang , at en TAC af denne type af fiskeri indfres .
Jeg vil tilfje , at Kommissionen samt medlemsstaterne efter en lang debat har vist sig fornuftige og forstet hvem , der havde de historiske rettigheder , og hvem , der ikke havde .
Jeg vil ikke starte debatten igen , men bare prcisere , at det var Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om de fire betnkninger finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Udvelse af advokaterhverv
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0146 / 96 ) af Fontaine for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om lettelse af adgangen til varigt at udve advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den , hvor beskikkelsen er udstedt ( KOM ( 94 ) 0572 - C4-0125 / 95-94 / 0299 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , som jeg for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder forelgger for Parlamentet , vedrrer advokaternes etableringsfrihed .
Det er en sag , som man ikke skal vre bange for at kalde vanskelig , da den i lbet af de seneste mneder har givet anledning til intense debatter for ikke at sige intense polemikker i de berrte kredse .
<P>
I dag er tidspunktet heldigvis kommet for fred og ro , og det er sledes i en mere rolig sammenhng , at jeg , hr. formand , kre kolleger , vil forsge at besvare nogle af de vsentlige sprgsml , som nogle p et eller andet tidspunkt helt legitimt har stillet sig selv .
<P>
Og allerfrst , hvorfor et srligt fllesskabsdirektiv for advokater , nr respekten for subsidiaritet naturligvis stadig er et trylleord ?
Helt enkelt , fordi traktaten har givet os mandat til at sikre etableringsfrihed for alle lovregulerede erhverv i Unionens lande . Men ogs fordi hele den berrte profession i fire r - med undtagelse af Luxembourg , der som bekendt har en situation med megen fri aktivitet for ikke-statsborgere - har nsket dette direktiv .
<P>
Vi har spurgt dem hvorfor , og jeg kan stadig hre vores kollega , hr . Jean-Pierre Cot , rette en foresprgsel til formanden for Den Rdgivende Kommission for Advokaterne i Det Europiske Fllesskab .
Det er , fordi det generelle direktiv , der blev vedtaget i 1989 , og som har vret gldende siden 1991 , har vist , nr det drejer sig om advokaterhvervet , sine mangler , sine begrnsninger og sine utilstrkkeligheder .
Egnethedsprven til at integrere et lands advokat i et andet land end hans eget har sledes meget ofte vret brugt som en effektiv protektionistisk lukket dr .
<P>
Sledes anfgtes muligheden for at udve sit erhverv permanent , under brug af sit hjemlands titel , ogs stadig p andre betingelser end den begrnsede og midlertidige ramme i form af en tjenesteydelse .
Og samtidig med at deres etableringsfrihed derfor raffineret forhindres , ser Unionens advokater afmgtigt p , at store tvrfaglige advokatkontorer af amerikansk eller japansk oprindelse eller inspiration breder sig i deres eget land og ved omgelse af forhindringerne drner de det europiske juridiske marked .
<P>
Europa-Kommissionen har hrt denne appel .
Den har udarbejdet et forslag til direktiv , der blev forelagt for os i marts 1995 .
Dette forslag til direktiv udgjorde , under de meget vanskelige vilkr , som man kender , et frste arbejdsgrundlag , ud fra hvilket , kre kolleger , vi har forsgt at lse det , som jeg vil kalde cirklens kvadratur .
Hvad vil det sige ?
Lige s stor den nsten enstemmige vilje til at f et direktiv var , som jeg har nvnt det , i erhvervet , lige s meget trnede holdningerne med hensyn til indholdet af dette direktiv sammen med en sjlden kraft .
Der var sledes nogle , der nskede , at man bevarede egnethedsprven for at integrere en advokat i vrtslandet , og at man endeligt tillader udvelse under sit hjemlands titel .
Og andre nskede omvendt , at man fjerner egnethedsprven , og at man forbyder udvelse under sit hjemlands titel ud over en vis periode .
<P>
Hvis det er lykkedes for os - og jeg vil naturligvis ikke foregribe plenarforsamlingens afstemning i morgen - med denne umulige opgave , hvis det er lykkedes os at forsone det uforsonlige , at f et stort flertal for de overordnede retningslinjer for en konsensus , et det , m jeg sige , takket vre den meget store ansvarlighed , som hvert medlem af Retsudvalget har givet bevis p .
To krav har vejledt os : Vi har lyttet opmrksomt til erhvervet , og vi har haft respekt for traktatens nd og bogstav , belyst af den nylige retspraksis med Gebharddommen .
Og jeg vil naturligvis tilfje en flles politisk vilje til at opn et resultat .
<P>
Jeg vil gerne sige Dem , kre kolleger , at jeg har sat umdelig stor pris p dette samarbejde .
Tingene var ikke lette for nogen af os , hverken for de tyske kolleger , de britiske kolleger , de spanske kolleger eller for ordfreren , s lnge han tilhrte en af de mest tilbagetrukne nationaliteter i det foreliggende tilflde .
Heller ikke for Parlamentet , da indrmmelserne kun kunne vre gensidige , og da alle vidste , at til slut kunne ingen af os opn tilfredsstillelse over hele linjen .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissr Monti for hans store politiske betydning , han har forstet og accepteret de ndvendige udviklinger , som vi foreslog ham .
<P>
Kre kommissr Monti , De har fulgt os med megen opmrksomhed og politisk intelligens p en vej , der dog havde forhindringer .
I min egenskab af ordfrer takker jeg Dem herfor .
<P>
Det kompromis , som vi har vedtaget , tror jeg oprigtigt , er meget afbalanceret .
Integrationen af advokaten i vrtslandet er lettet ved fjernelse af egnethedsprven .
Men vrtslandets myndighed vil kunne kontrollere , at advokaten egentligt og serist har udvet virksomhed i den krvede tidsperiode .
Der opns udvelse uden tidsbegrnsning under hjemlandets titel , men den fllesskabsstatsborger , der ngter integration i vrtslandets advokatstand og vlger at udve sit erhverv udelukkende under sit hjemlands titel , vil vre underlagt de samme faglige og deontologiske regler som sin kollega i vrtslandets advokatstand .
I den forbindelse ville jeg stte pris p , om kommissr Monti ville forklare denne vigtige garanti for os .
Endelig organiseres udvelse i advokatfllesskaber , men vi har srget for at beskytte advokaterne mod enhver risiko for et brutalt offentligt overtagelsestilbud fra andre erhverv .
<P>
Hvis Parlamentet i morgen , hr. formand , kre kolleger , som jeg nsker det , stemmer for dette kompromis , hber jeg oprigtigt , at det vil medvirke til endeligt at neddmpe den protektionistiske frygt og ilde lugt , der stadig mtte best her og der .
For det er vigtigt , at den europiske advokatstand organiserer sig for at tilpasse sig den uundgelige globalisering af handlen .
Det haster med , at advokaterne i Unionen ved at benytte sig af den nye frihed , som direktivet giver dem , knytter nogle organiske forbindelser mellem deres firmaer , s at de kan udgre europiske firmaer , der kan modst konkurrencen fra de store firmaer uden for Fllesskabet .
<P>
Endelig er det vigtigt , at de kan danne et europisk partnerskab for at vre i stand til at hve niveauet endnu mere af deres ydelser og imdeg de udfordringer , som dette srligt dle erhverv i de kommende r m st over for , for det er et strlende symbol p vores europiske demokrati .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , fru Fontaine , allerfrst en stor tak for den flid og det omhu , hvormed De har udarbejdet dette dokument , for Deres vilje til samarbejde , som i sidste instans har udmntet sig i et fremragende resultat .
Jeg vil gerne appellere til kommissr Monti : Vi har virkelig ikke taget let p sagen , og vi har efter min opfattelse opnet et meget godt resultat .
Advokatstanden har brug for dette direktiv , og jeg hber , at Kommissionen snart tager stilling i denne sag og i s vid udstrkning som muligt flger Parlamentets forslag .
<P>
Der er omsider ved at ske noget i den europiske advokatstand .
Det indre marked har medfrt en lang rkke grnseoverskridende konomiske aktiviteter : etablering af virksomheder , fusioner , filialer og kooperationer .
Hertil kommer , at menneskene i stigende grad ikke kun arbejder p tvrs af grnserne i konomisk henseende .
Advokaterne har i alt for lang tid opfattet sig som en del af det respektive statslige retsvsen og ikke som rdgivere , hvis tjenesteydelser der ogs er brug for p den anden side af grnserne .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke CCBE , den europiske advokatorganisation . Den har bidraget meget til en ndret forstelse af udvelsen af advokatvirksomhed og har i mere end et rti arbejdet p at gre det lettere for advokater at etablere sig i andre medlemsstater .
Uden dens vedholdenhed og dens nyttige forslag til det direktivforslag , vi behandler i dag , ville vi ikke vre der , hvor vi er .
<P>
I midten af 1970 ' erne traf Domstolen i den principielle dom i Reyners-sagen afgrelse om , at der for udvelsen af advokatvirksomhed glder fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed .
Tyve r senere er vi omsider ved at virkeliggre dette pbud i den primre fllesskabsret , for s vidt angr etableringsretten .
<P>
Efter tjenesteydelsesdirektivet fra 1977 og direktivet om anerkendelse af eksamensbeviser fra 1988 , hvis praktiske resultater ikke er tilfredsstillende , som Kommissionen har konstateret , har vi nu omsider et direktivforslag med henblik p at gre det lettere for advokater at etablere sig . Direktivet er ndvendigt .
For det frste : Det prciserer , at en advokat varigt m etablere sig i en anden medlemsstat under sit hjemlands titel for at praktisere der , og det ogs i henhold til vrtslandets lovgivning .
Denne prcisering er ndvendig , fordi denne ret stadig drages i tvivl trods Domstolens dom i Gebhard-sagen af 30. november 1995 .
Jeg minder derfor om den velsagtens vigtigste stning i denne dom :  Optagelsen i en erhvervsfortegnelse kan ikke betragtes som en uadskillelig del af etableringen . 
<P>
For det andet : Integreringen af den advokat , som nsker at blive optaget i vrtslandets advokatstand , skal gres lettere .
Vedkommende skal ikke lngere vre ndt til at aflgge egnethedsprven i henhold til direktivet om anerkendelse af eksamensbeviser , men derimod kunne pvise sine kvalifikationer p grundlag af tre rs erhvervserfaring .
Denne ordning - og det vil jeg gerne understrege - ligger p linje med Domstolens retspraksis . Denne traf en vigtig afgrelse i Vlassopoulou-sagen i 1981 p et tidspunkt , hvor man lige havde gennemfrt direktivet om anerkendelse af eksamensbeviser fra de videregende uddannelser .
I henhold hertil er medlemsstaterne forpligtet til at tage hensyn til de kvalifikationsbeviser , som advokaten har erhvervet i sit hjemland til udvelse af det samme erhverv .
Svarer advokatens kundskaber og kvalifikationer derefter ikke til de fagkundskaber , der forventes i vrtslandet , kan vrtslandet krve , at de er blevet erhvervet p anden vis , f.eks. gennem praksis .
Advokaten har sledes i henhold til denne afgrelse ret til at opn sine kvalifikationer gennem erhvervserfaring .
<P>
Vlassopoulou-sagen er sledes , for s vidt angr integreringen i vrtslandets advokatstand , grundlaget for den ordning , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder nu har foreslet .
Den ordning , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder foreslr med stort flertal , er velafbalanceret og liberal .
Den er ogs modig .
Den har noget at den europiske nd , som der i dag ofte mangler .
Nr jeg netop sagde , at forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er modigt , vil jeg ikke kun takke ordfreren for hendes flid , ikke kun for hendes omhu , men ogs for hendes tapperhed !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener faktisk , at dette er et meget vigtigt direktiv , som i dag skal behandles ved frste behandling .
Der er fortsat et , omend mindre antal erhverv i Den Europiske Union , hvor etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser , der er fastsat i traktaten , hidtil ikke har vret gldende .
Advokaterne har hidtil hrt blandt denne gruppe , fordi der i sagens natur p grund af de forskellige retssystemer har vret begrnsninger for advokaternes virksomhed .
<P>
Jeg glder mig derfor srdeles meget over , at der her er forelagt et direktiv , som lige njagtig lser dette problem og ogs dybest set giver advokaterne de rettigheder , som enhver anden europisk borger har til at udve sit erhverv i Europa .
Dette er et meget afgrende fremskridt og egentlig en lnge savnet ordning .
Og det er vel ogs grunden til , at advokaterne nu med stort flertal resolut gr ind for , at et sdant direktiv snart bliver europisk ret .
Det er imidlertid helt naturligt - og hvordan kunne man forestille sig det p anden mde i forbindelse med advokater - at man ikke bliver enige om sprgsmlet om , hvad der skal optages i dette direktiv , og hvordan problemerne skal klares .
Her var der inden for advokatstanden absolut uenighed om sprgsmlet  hvordan  , men ingen uenighed om sprgsmlet  om  .
Det var derfor udvalgets opgave , og det vil i morgen vre Parlamentets opgave at afgre denne strid om sprgsmlet  hvordan  .
Jeg mener , at vi i Retsudvalget frem for alt ogs takket vre den hjlp og den evne til at indg kompromis , som alle parter , men isr ordfreren , gang p gang lagde for dagen under drftelsen , har fundet et virkeligt acceptabelt kompromis .
<P>
Det drejede sig i det vsentlige om to stridspunkter : for det frste om sprgsmlet om bibeholdelse af en egnethedsprve .
Her er vi get ind for , at en prve principielt kan udg , hvis en advokat i det land , hvortil han flytter , og hvor han praktiserer , kan dokumentere en tilstrkkelig erhvervserfaring .
Det var en modig afgrelse mod en bestemt flertalsopfattelse inden for svel advokatstanden som de deltagende regeringer , som jo nu i den videre lovgivningsprocedure ogs fr mulighed for at udtale sig .
<P>
Den andet punkt var sprgsmlet om den skaldte tvangsintegrering .
Her havde Kommissionen oprindeligt foreslet , at advokaten efter udlbet af et bestemt tidsrum skulle have mulighed for at beslutte sig til enten af blive fuldt medlem af den stedlige advokatstand i vrtslandet eller igen at rejse hjem .
Her besluttede udvalget at opgive dette princip om tvangsintegrering og det af den enkle grund , at vi var enige om , at dette ikke er i overensstemmelse med princippet om forholdsmssighed .
Det giver ingen mening at give en advokat tilladelse til at udve virksomhed i et fremmed land i et bestemt tidsrum og s kun p grund af en bestemt frists udlb at fortlle ham , at det m han ikke lngere , medmindre han formelt ansger om medlemskab af det offentlige advokatrd .
Ogs p dette vigtige punkt foreslr vi som udvalg Parlamentet en afgrelse .
<P>
Jeg er sammen med min gruppe af den overbevisning , at vi med denne betnkning forelgger et forslag , som absolut ogs skulle kunne opn et kompromis i Rdet , og som i vrigt ogs efter alt det , vi i dag hrer om advokatstandene i hele Europa , i princippet accepteres i srdeles stor udstrkning .
Derfor appellerer jeg til Rdet om her ikke at blokere en vigtig afgrelse i disse erhvervsgruppers interesse , ved at man ikke nr frem til afgrelser , men derimod i Rdet at fremskynde denne lovgivning i overensstemmelse med det , vi i morgen vil vedtage med forhbentlig overvldende flertal , og fastlgge en flles holdning , som svarer til dette forslag .
<P>
Efter de drftelser , vi har haft med Kommissionen , gr jeg ud fra , at Kommissionen i princippet vil acceptere de ndringer , der er foreslet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , selv om den endnu ikke har udtalt sig officielt herom .
Men det vil den ganske givet gre i lbet af de nste dag eller p mdet i morgen eller i overmorgen .
<P>
Alt i alt sttter PPE-Gruppen denne betnkning i den af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ndrede form .
De foreslede ndringer udgr et bredt kompromis mellem de nationale interesser , advokaternes interesser og ogs mellem gruppernes forskellige opfattelser .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , UPE-gruppen , som jeg reprsenterer , er enig i nden i dette forslag , som blev vedtaget af vort udvalg .
Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at takke fru Fontaine for det vrdifulde arbejde , hun har udfrt , og for ogs at tilslutte mig den tak , samme fru Fontaine rettede til hr .
Monti for det opmrksomme og nyttige samarbejde med Retsudvalget om udarbejdelsen af dette vigtige forslag .
<P>
Personligt tror jeg , at det opnede kompromis , som i det vsentlige ogs tilfredsstiller synspunktet hos den europiske advokatforening , og dette br understreges , ogs kan fremme vksten inden for advokaterhvervet og vil kunne gre det muligt at modst den konkurrence , man kan frygte fra lande uden for Fllesskabet , som fru Fontaine har gjort opmrksom p .
<P>

Den foregende taler understregede den fornyende karakter i forhold til det forslag , der kom fra Kommissionen , hvilket i det vsentlige bestr i fjernelse af egnethedsprven , som p en mde s ud til ad bagdren at indfre den protektionisme , som man ville lade g ud af fordren , og ogs afskaffelsen af princippet om tvunget medlemskab af vrtslandets advokatsamfund .
<P>
Jeg tror , at dette direktiv , hvis det vedtages inden for de frister , som Kommissionen har planlagt , vil blive til hjlp for advokaterhvervet , som jeg sagde indledningsvis .
Jeg vil gerne herfra udtrykke et nske : jeg har konstateret , at der blandt de femten fllesskabslande kun er to , herunder det , jeg kommer fra , som i dag udelukker muligheden for at udve erhvervet i selskabsform .
Jeg hber derfor , at ogs den interne lovgivning i disse to lande kan overvinde dette , som efter min vurdering er en hindring for moderniseringen af erhvervet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg er meget glad for at se vores ordfrer i denne rolle , fordi vi har sammen oplevet nogle omskiftelser i et forlig , men nu kan jeg bent modsige ham lidt .
<P>
Hr. formand , ordfreren har talt om cirklens kvadratur og et acceptabelt kompromis , som alle br kunne vre glade for og tilfredse med , fordi det i sidste instans tillader etableringsfrihed for alle .
For De Liberale er det dog ikke nok , for vi gr ud fra , at der ikke er nogen som helst grund til , at der for advokater udarbejdes en anden ordning end generelt for etableringsfrihed for en hvilken som helst anden erhvervsgruppe i Den Europiske Union .
Hvorfor m doktorer , som vel at mrke beskftiger sig med liv og dd , godt flytte fra den ene medlemsstat til den anden og der tage sig af patienter , og hvorfor skulle advokater ikke have lov til det ?
Det forstr jeg overhovedet ikke .
Men , hr. formand , det er naturligvis som altid : Erhvervsgrupper forsger at beskytte sig mod udenforstende og forsger at anvende protektionisme .
Desvrre m vi konstatere , at nogle rester af denne protektionisme alligevel stadig findes i dette direktiv , nemlig undersgelsen af , om der er en kvivalent , jeg mener en Cassis de Dijon , nr vi nu taler om gensidig tillid .
Der str stadig , at der er en begrnsning af etableringsretten for mennesker under egen titel , og vi gr ind for lige behandling af alle i Unionen som helhed .
<P>
Hr. formand , vi har med henblik herp stillet nogle ndringsforslag og beder ordfreren og Forsamlingen om velvilligt at overveje disse .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde forhandlingen . Den vil blive genoptaget i aften efter pausen .
<P>
Vi gr nu over til sprgetiden .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0566 / 96 ) . Vi behandler sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Mark Killilea ( H-0435 / 96 ) :
<P>
Om : Afslutning af EU ' s HELIOS-program
<P>
Vil Kommissionen bekrfte , at EU ' s HELIOS-program for de handicappede vil blive afsluttet ved udgangen af dette r ?
<P>
Kan den bekrfte , at personalet i kontoret for HELIOS i Bruxelles allerede er blevet informeret om , at de skal holde op ved rets udgang ?
<P>
Kan Kommissionen ogs bekrfte , at den ikke agter at forny programmet for en periode p yderligere fire r , og at der ikke er planlagt et sammenligneligt program , der kan erstatte det ?
<P>
Vil Kommissionen p baggrund af , at der inden for den nrmeste fremtid ikke vil blive ivrksat noget efterflgende HELIOS-program , foretage formelle og omfattende hringer af sammenslutninger af handicappede og f oplyst , hvilke bestrbelser de nsker , at et opflgningsprogram skal omfatte ?
Hvorfor er der ikke afholdt hringer om disse forslag ?
<P>
Programmet til fordel for handicappede er det frste program , der er blevet opgivet af Kommissionen p grund af problemerne i forbindelse med artikel 235 .
Betyder dette , at Kommissionen prioriterer handicappede lavt ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Flynn">
Kommissionen har i mange r aktivt sgt at opn bedre leve- og arbejdsvilkr for handicappede .
Som det klart er anfrt i hvidbogen om social- og arbejdsmarkedspolitikkens fremtid og det sociale handlingsprogram p mellemlang sigt , er Kommissionen forpligtet til vedvarende at styrke Fllesskabets indsats p dette omrde .
Det potentiale , der findes som led i strukturfondene med hensyn til at sttte handicappede , er allerede blevet forstrket .
<P>
Ud over HORIZON-beskftigelsesinitiativet er der ogs afsat betydelige midler til handicappede i de generelle strukturfondsprogrammer .
Det er derfor helt klart strukturfondene , og p en meget srlig mde Den Europiske Socialfond , som udgr de vigtigste finansielle instrumenter p fllesskabsplan med hensyn til at forbedre de handicappedes situation , og Kommissionen er meget opsat p at viderefre dette .
<P>
For s vidt angr HELIOS , skulle programmet iflge Rdets afgrelse af 25. februar 1993 om HELIOS IIprogrammet gennemfres i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1996 .
Kontrakterne med eksterne eksperter , som bistr Kommissionen med at gennemfre programmet , vil sledes udlbe p samme tidspunkt som selve programmet .
Den endelige evalueringsrapport om gennemfrelsen og resultaterne af HELIOS II vil ikke foreligge fr i midten af 1997 .
Indtil denne evaluering foreligger , vil det vre for tidligt at foresl noget nyt program a la HELIOS .
<P>
Men i mellemtiden bliver den erfaring og den lre , der hidtil er uddraget af HELIOS II , i vidt omfang taget i betragtning af Kommissionen som led i en gennemgang af den overordnede strategi p dette omrde .
Selv om den endelige evalueringsrapport i forbindelse med HELIOS II som sagt ikke vil foreligge fr et godt stykke ind i nste r , er det allerede nu muligt at faststte den overordnede strategi med henblik p bde at viderefre og styrke indsatsen .
Kommissionen erkender , at Europa-Parlamentet , NGO ' erne og , som de vigtigste , de handicappede selv har store forventninger om , at indsatsen i denne henseende viderefres .
Derfor vil Kommissionen i den nrmeste fremtid udsende en meddelelse , der indeholder hovedlinjerne i dens strategi .
<P>
Afslutningsvis med hensyn til hring af grupper , der varetager de handicappedes interesser , erkender Kommissionen fuldt ud vrdien af de forbindelser , fremgangsmder og erfaringer , der er udviklet som led i HELIOS-programmet og af de NGO ' er og europiske netvrk , der beskftiger sig med handicapsprgsml .
Kommissionen har til hensigt at konsolidere og videreudvikle sine forbindelser til disse i en flles bestrbelse p at fremme udviklingen af bedre politikker og gennemfrelsen af bedre fremgangsmder i hele Det Europiske Fllesskab .
I denne forbindelse kan Parlamentet vre sikker p , at den fremtidige strategi og ethvert nyt initiativ vil blive drftet med handicapgrupperne og navnlig med Det Europiske Handicapforum .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Jeg vil gerne komplimentere ham for det fremragende arbejde , han har udfrt for at hjlpe de handicappede , efter at han tiltrdte sit embede , og ogs for den nylige udtalelse i Mayo om de midler , som de nationale regeringer br og kan anvende til de handicappede .
<P>
Jeg har nogle f bemrkninger .
Er det ikke temmelig underligt , at der frst kan foretages en vurdering af HELIOS-programmet , nr det er udlbet ?
Kunne den ikke vre foretaget samtidig med HELIOS-programmets udlb ?
S kunne HELIOS mske , i en anden form , men med vgt p den samme strategi , anvendes under et nyt navn i det generelle program , som Kommissionen vil forelgge i en meget nr fremtid , som skitseret af kommissren .
Jeg vil sige flgende .
Det er afgrende betydning ved tildelingen af strukturfondsmidler eller andre vsentlige programmer , at de midler , der er til rdighed til de fysisk handicappede , kortlgges .
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at afslutte ) Undskyld , hr. formand , men jeg er sikker p , at De i modstning til Rdet kan afse lidt tid til de handicappede og de mindre velstillede i vort samfund .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg takker det rede medlem for hans interesse for sagen .
Jeg kan forsikre ham om , at det er en interesse , der deles .
Han vil vre bekendt med , at programmet udlber i slutningen af december .
Den omfattende evaluering vil finde sted nogle mneder derefter .
Det var selvflgelig ikke muligt at gennemfre evalueringen , fr programmet var endeligt tilendebragt .
Jeg m fortlle hr . Killilea , at vi har en forelbig evaluering af HELIOS II-programmet , som blev gennemfrt af uafhngige eksperter .
De satte fokus p en rkke problemer .
Derfor mener jeg , at det er meget bedre , at vi fr et virkelig velfungerende program nste gang for at udnytte denne evaluering og de yderligere enkeltheder i den endelige evaluering fuldt ud .
<P>
Med hensyn til finansiering skulle HELIOS II-programmet medfinansiere ideudvekslingen i hele Unionen , og det supplerer derfor helt fint Den Europiske Socialfond , som medfinansierer nyskabende foranstaltninger i medlemsstaterne .
Jeg forsger at opn en bedre forstelse mellem medfinansieringen til de internationale netvrk og medfinansieringen p medlemsstatsplan .
Som bekendt er der i det forelbige budgetforslag opfrt omkring 6 mio ECU under budgetpost B3-4102 .
Det er et forslag i det forelbige budgetforslag .
Det er blevet vedtaget af Kommissionen i sin helhed , men det forpligter ikke budgetmyndigheden .
Den budgetmssige kompetence i forbindelse med ikke-obligatoriske udgifter ligger hos Parlamentet , og det kan trffe sin egen afgrelse i den henseende .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg er mere forvirret nu , hvor jeg har hrt kommissren , end jeg var tidligere .
Kan han besvare nogle enkle sprgsml .
Vil der komme et sammenligneligt program i fremtiden ?
Er handicap et prioriteret sprgsml for Kommissionen ?
Vil HELIOS II-programmet blive viderefrt ?
For mig lyder det som om , at HELIOS II vil blive afsluttet , Kommissionen vil tnke nrmere over , hvad den kan gre i fremtiden , og derp hber den , at sagen vil forsvinde .
Vil det blive viderefrt ?
Er det et prioriteret sprgsml for Kommissionen ?
Vil der komme sammenlignelige programmer i fremtiden ?
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Lad der ikke herske nogen forvirring i denne sag .
Sprgsmlet om handicap og om , hvad der kan gres for at hjlpe de handicappede , er af hjeste prioritering for Kommissionen .
Lad dette blive klart forstet af alle .
<P>
Vi har absolut til hensigt at f endnu et program .
Forstelsen med og hringen af de handicappede selv vil blive viderefrt .
Vi nsker ikke at indlede det nste program , fr vi har gennemfrt evalueringen af det eksisterende program .
Det er derfor , vi bruger nogen tid p at finde ud af , hvordan man bedst gr videre , og for at f den bedst mulige synergi .
Det er den hjeste prioritering , og fordi det er den hjeste prioritering tillader vi ikke blot en fortsttelse af det , der hidtil er gjort , da den forelbige rapport har gjort opmrksom p nogle usikkerhedsmomenter .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for hans arbejde p handicapomrdet , og jeg glder mig navnlig over hans tilsagn om at inddrage NGO ' erne p dette omrde , isr Det Europiske Handicapforum .
<P>
Han nvnte , at det er et prioriteret sprgsml i Kommissionen .
Jeg tror , at alle medgiver , at det er rigtigt .
Har han under sine drftelser med det italienske formandskab og det kommende irske formandskab fet nogen tilsagn fra dem om , at det ogs vil vre et prioriteret sprgsml for Rdet ?
<P>
Er det for det andet muligt at fjerne de blokeringer , der er opstet som flge af medlemsstaternes afhngighed af artikel 235 , navnlig i forbindelse med programmer , som direkte har at gre med at afbde den fattigdomsflde , som handicappede er kommet i p grund af mangelen p arbejde p nationalt plan ?
Hvis det ikke er tilfldet , hvilke forslag har Rdet s - navnlig det kommende irske formandskab , hvis det har nogen - med hensyn til at gennemfre en ny artikel for at sikre , at disse sociale handlingsprogrammer kan gennemfres ?
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
For det frste br jeg her bekrfte , at jeg ikke har hrt noget , der tyder p , at hverken det italienske formandskab eller det kommende irske formandskab vil prioritere de handicappede eller det , der kan gres for dem , lavere .
Tvrtimod har jeg hele tiden kun hrt meget positive bemrkninger om , hvad der kan gres .
<P>
Der er den fortsatte situation vedrrende artikel 235 , som det rede medlem nvnte , og jeg m sige , at artikel 235 er det eneste mulige retsgrundlag for foranstaltninger , der gennemfres som led i det nuvrende HELIOSprogram .
Parlamentet er helt bekendt med det problem , vi har haft i forbindelse med nogle af de sociale programmer , for s vidt angr anvendelsen af artikel 235 .
Det br siges her , at Rdets Juridiske Tjeneste har bekrftet princippet om , at artikel 235 skal anvendes med henblik p at gennemfre traktatml i de tilflde , hvor der ikke foreligger noget specifikt retsgrundlag .
Vi kunne ogs bemrke , at Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fremsatte en lignende henstilling , da vi behandlede programmet til fordel for ldre , og at der ikke fandtes noget andet fyldestgrende juridisk alternativ .
Jeg er derfor helt overbevist om , at artikel 235 er helt tilstrkkeligt og p sin plads under disse omstndigheder .
<P>
De kan vre forvisset om , at der vil blive gjort alt for at fremme denne sag s effektivt som muligt under det irske formandskab .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Ivar Virgin ( H-0412 / 96 ) :
<P>
Om : Nedlggelse af kernekraftvrker inden for EU af sikkerhedshensyn
<P>
Er samtlige reaktorer ved kernekraftvrkerne i EU udstyret med et trykaflastende filtersystem , som bevirker , at endda strre uheld skulle kunne klares uden farer for offentligheden ?
<P>
Er der grund til at nedlgge reaktorer inden for EU , fordi sikkerhedskravene ikke er opfyldt ?
<P>
Findes der sikkerhedsmssige indikatorer , der foranlediger Kommissionen til at overveje en henstilling om lukning af en reaktor i et land ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Bjerregaard">
Der findes forskellige slags sikkerhedsforanstaltninger , -systemer og - procedurer , som er ndvendige for at begrnse et alvorligt uhelds indvirkning p reaktorindeslutningen alt efter reaktortype og national lovgivning p det pgldende omrde .
Sdanne foranstaltninger er planlagt p alle de kernekraftvrker i Fllesskabet , hvor der kunne vre en risiko for overtryk i indeslutningen .
De nationale nukleare sikkerhedsmyndigheder er garanter for overholdelsen af de sikkerhedsstandarder , som glder i det pgldende land .
Alle medlemsstater , som har kernekraftanlg , har ogs uafhngige , kompetente nukleare sikkerhedsmyndigheder , som giver tilladelse til ibrugtagning og ogs om ndvendigt giver ordre til nedlukning af anlggene .
I jeblikket har Kommissionen derfor ingen planer om at anbefale lukningen af kernekraftvrker i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Jeg takker for svaret .
Baggrunden for sprgsmlet er , at man i forbindelse med den meget intensive debat , der fandt sted i Sverige i begyndelsen af firserne efter Harrisburg-ulykken , besluttede at gennemfre sikkerhedsinvesteringer af den art , som jeg omtaler i sprgsmlet , nemlig trykaflastende filtersystemer .
<P>
Da sprgsmlet ungtelig rkker ud over det nationale plan , mener jeg , det kunne vre hensigtsmssigt , om Kommissionen foretog sig noget p dette omrde .
Derfor vil jeg gerne sprge , om Kommissionen aktivt sttter planerne om at gennemfre denne form for sikkerhedsinvesteringer i andre lande .
S vidt jeg kan bedmme , har den svenske befolkning tillid til kernekraften netop p grund af disse sikkerhedsinvesteringer ; det ville den ikke , eller nppe , have haft , hvis de ikke var blevet gennemfrt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Bjerregaard">
Jeg er enig med sprgeren , hr . Virgin , i , at det er vigtigt , nr vi taler om den nukleare udvikling , at befolkningerne har tillid til det , der foregr , og der er ingen tvivl om , at sikkerhedsforanstaltningerne spiller en meget stor rolle .
Derfor sttter Kommissionen ogs medlemsstaternes sikkerhedsforanstaltninger .
Det er jo sdan , at Kommissionen iflge Euratom-traktaten ikke har bemyndigelse til at g ind og indfre sikkerhedsstandarder , der er flles for landene , men vi har igennem de forskellige resolutioner , der efterhnden er vedtaget , fet en mulighed for i samarbejde med landene at f en gensidig anerkendelse af de forskellige nationale standarder .
Det vil sige , at der p mange omrder er sket en slags formalisering af en flles holdning til de vigtige sikkerhedsmssige sprgsml .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Anita Pollack ( H-0448 / 96 ) :
<P>
Om : Den eventuelle handelskrig mellem Italien og USA
<P>
Hvad gr Kommissionen ved USA ' s trussel om at indstille importen af alle fiskeprodukter fra Italien fra den 28. juli 1996 , medmindre Italien stter en stopper for enhver form for ulovligt fiskeri med drivgarn ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Sir Leon Brittan">
P grundlag af en afgrelse fra De Forenede Staters Court of International Trade udpegede De Forenede Stater den 28. marts 1996 Italien som et land , der i stort omfang driver fiskeri med drivgarn i internationale farvande .
Som en flge heraf kan der eventuelt blive indfrt sanktioner mod Italien .
De interne amerikanske procedurer giver os 30 dage fra den 28. marts til samrd mellem De Forenede Stater og Italien og yderligere 90 dage til at opn enighed i .
Hvis der ikke opns enighed , har De Forenede Stater 45 dage til at trffe sanktioner i , hvorefter vi er fremme ved begyndelsen af september .
<P>
Kommissionen sendte en diplomatisk dmarche til De Forenede Staters udenrigsministerium i dette sprgsml , hvori det hedder , at Fllesskabet deler USA ' s foruroligelse over , at havpattedyr lejlighedsvis er blevet drbt eller alvorligt skadet som flge af fiskeri med drivgarn , hvad enten det foregr i stort omfang eller ej , men gentager Fllesskabets modstand mod anvendelsen af den amerikanske jurisdiktion uden for USA ' s omrde .
Fllesskabet understreger ogs , at sdanne unilaterale handelssanktioner strider mod de grundlggende principper i forbindelse med WTO og De Forenede Staters forpligtelser som led i denne organisation .
Fllesskabet forbeholder sig sine rettigheder i henhold til WTO , sfremt De Forenede Stater indleder sdanne handelssanktioner .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Jeg takker kommissren for hans temmelig forudsigelige svar .
Havde kommissren mod forelagt denne sag for Parlamentet , hvis vi ikke havde stillet sprgsmlet frst ?
Det drejer sig her om produkter til ca . 1 mia USD , herunder smykker og parfume samt fiskeprodukter .
Vi m virkelig have at vide , hvilke flger der er for de multilaterale handelsaftaler .
<P>
Var det efter Kommissionens opfattelse mske hensigtsmssigt at forsge at f Italien til at ophre med at anvende ulovlige drivgarn ?
Selv om vi har EU-bestemmelser , som begrnser drivgarnene til en lngde p maksimalt 2 , 5 km , er Kommissionen s bekendt med , at den italienske svrdfiskflde anvender garn med en lngde p s meget som 20 km ?
De videnskabelige undersgelser viser , at mindre end 1 / 5 af de arter , der fanges i garnene , rent faktisk anvendes , mens resten af fangsten ofte genudsttes dde .
Hvad vil Kommissionen sledes gre for at f Italien til at stte en stopper for denne meget kedelige situation ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Kommissionen har indledt overtrdelsesprocedurer i henhold til traktatens artikel 169 .
Sprgsmlet vil snart blive taget op over for de italienske myndigheder .
Jeg hber , at der ufortvet kan opns et tilfredsstillende resultat .
Hvis det ikke er tilfldet , vil Kommissionen g videre med sagen ved Domstolen p normal vis .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Som allerede ppeget af fru Pollack indebrer denne sag en stor trussel mod Fllesskabets marked for fiskerivarer , da den omhandlede eksport , der kan risikere at blive omfattet af et amerikansk forbud mod import af fiskeprodukter , belber sig til omkring 100.000 mio pesetas .
Det skal ogs tages i betragtning , at den organisation , der har indbragt sagen for den amerikanske domstol for international handel , nu ogs er i gang med at undersge de aktiviteter , der udves af andre medlemsstaters fiskerflder , som anvender drivgarn til fiskeri i Atlanterhavet .
Man m derfor sprge , om ikke Kommissionen br tage sagen alvorligt og overveje , om lsningen p dette problem og de eventuelle sanktioner - som kan f alvorlige negative virkninger for det flles marked for fiskerivarer - ikke bestr i at stte en stopper for anvendelsen af disse fangstredskaber , som ved ulovlig anvendelse kan pfre Fllesskabets marked for fiskerivarer stor skade ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Situationen er den , at i henhold til den amerikanske lovgivning vil og kan De Forenede Stater , hvis sprgsmlet ikke lses , indfre sanktioner mod havprodukter fra den pgldende medlemsstat , dvs. fra Italien .
Vi anser ikke dette for at vre berettiget af de grunde , jeg har anfrt , og forbeholder os ret til at skride ind som led i Verdenshandelsorganisationen for at klare den situation , hvis den skulle opst , selv om den endnu ikke er opstet .
Jeg hber ikke , den opstr , da vi ogs mener , at det , der er sket , er i strid med fllesskabsretten , og det er njagtigt af den grund , at vi har indledt overtrdelsesprocedurer mod Italien .
<P>
Jeg er enig i den foruroligelse , der gives udtryk for med hensyn til overtrdelsen af lovgivningen , og jeg hber derfor srdeles meget , at sprgsmlet kan lses af Italien , og at der derved kan trffes de ndvendige foranstaltninger , s proceduren ikke behver g videre , og det samme glder selvflgelig sanktionerne fra De Forenede Staters side .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Wolfgang Nubaumer ( H-0446 / 96 ) :
<P>
Om : Standarder og certificeringsforskrifter
<P>
Hvordan bedmmer Kommissionen de konkurrencemssige flger af de mange forskellige standarder og certificeringsforskrifter inden for Den Europiske Union , og hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe i denne sammenhng ?
<P>
Hvordan vil Kommissionen sikre , at en standard , som ikke er i overensstemmelse med de grundlggende krav i direktiverne , men som imidlertid figurerer i Tidende , lever op til fllesskabsbestemmelserne ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Bangemann">
Hr. formand , standarder er for det frste private standarder , dvs. de udarbejdes af standardiseringsorganisationer , uden at de i reglen har bindende virkning .
Men de kan naturligvis i de tilflde , hvor de udarbejdes p mandat af Kommissionen og integreres i sikkerhedsbestemmelser , ogs f en bindende karakter . Men det forholder sig kun sdan i undtagelsestilflde .
<P>
Naturligvis er selv eksistensen af forskellige standarder af privat karakter uheldig , og derfor har vi jo oprettet de tre standardiseringsorganisationer , CEN , CENELEC og ETSI , hvis arbejde er steget betydeligt .
I begyndelsen foregik udarbejdelsen af disse europiske standarder , som erstatter en lang rkke nationale standarder , langsommeligt .
Hver standard skal jo i sidste instans ogs forberedes i teknisk henseende .
Nu arbejder disse organisationer imidlertid meget effektivt . For jeblikket udarbejdes der rligt 1.000 europiske standarder , dvs. mere end 4 standarder pr. arbejdsdag , og det er i betragtning af det undertiden teknisk vanskelige forarbejde et ganske stort antal .
Det er heller ikke for meget , da disse standarder p den anden side erstatter en lang rkke nationale standarder , og samarbejdet med de nationale standardiseringsorganisationer er ligeledes meget godt .
CE-mrkningen , som jo ikke er nogen kvalitetsstandard , men kun bekrfter , at et produkt er i overensstemmelse med de europiske standarder , anvendes i hjere og hjere grad , og den indvirker ogs p certificeringsprocedurerne , som s opfylder det indre markeds krav .
<P>
Principielt er de standarder , der udarbejdes af organisationerne , teknisk uangribelige . Dette sikres ogs ved , at uafhngige eksperter uden for disse organisationer kontrollerer sdanne standarder .
Men hvis en standard undtagelsesvis alligevel ikke fuldt ud svarer til de pgldende grundlggende krav , trkkes de tilbage af Kommissionen efter konstateringen af deres mangler og under overholdelse af de gldende konsultationsprocedurer .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. kommissr , jeg takker Dem for svaret p sprgsmlet .
Som jeg gang p gang fr at vide , viger mange sm og mellemstore virksomheder tilbage for at patentere deres innovationer p grund af store proceduremssige og frem for alt ogs finansielle hurdler hos de ansvarlige myndigheder .
Hvilke muligheder har Kommissionen for ogs at opfordre medlemsstaterne til at mindske deres forvaltningsmssige skranker , s de europiske virksomheder undgr at st drligere i konkurrencen isr i forhold til amerikanske og japanske virksomheder , og de i frste rkke animeres til at udvikle nye procedurer og produktinnovationer ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Allerfrst skal man efter min mening holde standarder og patenter ude fra hinanden .
Anvendelsen af standarder er naturligvis en stor fordel for sm og mellemstore virksomheder , for med dem kan de jo i licitationer til dels udligne de ulemper , de har som sm virksomheder .
For bedre at informere om og lette anvendelsen af standarder blandt sm og mellemstore virksomheder arbejder vi nrt sammen med en forening , der blev oprettet af de sm og mellemstore virksomheder , og som skal sikre , at disse standarder er bekendte og overholdes i forbindelse med produktionen .
Jeg tror , at flere og flere sm og mellemstore virksomheder p denne mde vil g over til at anvende standarder .
<P>
Noget helt andet er patenterne naturligvis .
Jeg ved ikke , om det ikke kun var en lapsus linguae , da patenter nemlig ikke har noget med standarder at gre .
Naturligvis skal et patent anerkendes efter bestemte procedurer .
Dette sker p nationalt plan eller via Europa-Parlamentet , hvis aktivitet i stigende grad erstatter de nationale patentkontorer .
Gebyrerne er undertiden ganske givet relativt hje , hvilket imidlertid i Europa-Parlamentets tilflde - hvor vi har en vis indflydelse - skyldes , at dette patentkontor skal finansiere sig selv fuldt ud p grundlag af gebyrerne .
Europa-Parlamentet selv tillgger det stor vrdi , at sdanne myndigheder og agenturer finansierer sig selv p grundlag af deres egne indtgter , og det er en finansiel byrde , som vi s naturligvis ikke kan nedstte .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Meier">
Hr. kommissr , i hvilket omfang bestrber den europiske standardisering sig p at samarbejde med den internationale standardisering , da vi jo ved , at til dels 40 % eller mere af de europiske standarder allerede anerkendes som internationale standarder ?
Er det ikke vor opgave ud over de tre standardiseringsorganisationer ogs at tage hensyn til det internationale standardiseringsnet , f.eks. inden for telekommunikation ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Det rede medlem har fuldstndig ret .
Det er egentlig logisk . Det ideelle ville vre internationalt gldende standarder .
P mange omrder har vi allerede et globalt marked ; De nvnte med rette telekommunikation .
Derfor bestrber vi os sammen med de europiske standardiseringsorganisationer p ogs altid at gre disse standarder til internationalt gldende standarder .
Dette kan i praksis gres p to mder : For det frste via samarbejde i de allerede eksisterende internationale standardiseringsorganisationer .
Vi er her mere aktiv end nogen anden . Sledes bliver nsten 80 % af arbejdet i forbindelse med sdanne internationale standarder , i vrigt ogs de finansielle midler , prsteret af Den Europiske Union .
Dette enorme tal mente jeg i frste omgang ikke selv kunne passe , men vi har engang p et mde med vore amerikanske venner , som altid har klaget over , at vi nsker at anvende vore europiske standarder som en slags beskyttelse , undersgt , hvor aktive de forskellige er i de internationale standardiseringsorganisationer .
Europerne udfrer hovedparten af dette arbejde .
<P>
For det andet findes der en meget effektiv metode , nemlig nr en standard er slet igennem i praksis p markedet .
Det bedste eksempel herp er GSM , den tekniske standard for mobiltelefoner .
Nr en sdan standard er slet igennem i praksis p markedet , overfres det ogs til det globale marked , og vi hber , at mange af de standarder , vi udarbejder p dette nye telekommunikationsomrde , ogs vil sl igennem p globalt plan .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 er taget tilbage .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Allan Macartney ( H-0336 / 96 ) :
<P>
Om : Kommissionens politik og kriterier med hensyn til NGO ' ers behov for at have personale udstationeret i de lande , hvor de virker
<P>
Mange NGO ' er udfrer deres arbejde gennem lokale organisationer i udviklingslandene i erkendelse af og til sttte for den erfaring og kapacitet , som eksisterer i disse lande .
Tidligere har Europa-Kommissionen stttet denne fremgangsmde og opfordret de europiske udviklings-NGO ' er til at arbejde med deres lokale modparter .
Inden for fdevarehjlp , rehabilitering og udvikling p lngere sigt har Kommissionen ved forskellige lejligheder understreget betydningen af det borgerlige samfund og de private initiativer for udviklingslandene .
Dog har Kommissionens tjenestegrene ved andre lejligheder afvist ansgninger fra europiske udviklings-NGO ' er med den begrundelse , at disse organisationer ikke har tilstrkkelig mange ansatte udstationeret i det pgldende land .
<P>
Hvilke kriterier anvender Kommissionen , nr den afgr , om der er behov for , at europiske NGO ' er har personale udstationeret i et specielt land ?
<P>
Hvad er fordelene for Kommissionen og NGO-programmerne ved at anvende udstationeret europisk personale i modstning til personalet i de lokale organisationer ?
<P>
Er Kommissionen enig i , at det i lyset af dens drftelser om forbindelsen mellem ndhjlp , rehabilitering og udviklingen p lang sigt betyder en get vrdi at styrke de lokale organisationer ved at lade arbejdet udfre gennem dem ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen deler helt og fuldt hr . Macartneys synspunkt , at det er vigtigt at styrke de lokale organisationer og dermed ge vrdien af udviklingsarbejdet , navnlig for at forbedre forbindelsen mellem ndhjlp , rehabilitering og langsigtet udvikling .
Dette aspekts store betydning blev understreget i Kommissionens nylige meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om dette emne .
Kommissionen tager generelt i s vid udstrkning som muligt hensyn til ndvendigheden af at styrke lokale partneres deltagelse i gennemfrelsen af de forskellige finansielle instrumenter .
<P>
De ikke-statslige organisationer br i videst mulig udstrkning anvende lokale menneskelige ressourcer , hvilket i vrigt er et led i de almindelige betingelser for samfinansiering af strukturelle udviklingsprojekter .
Klart nok skal denne tilgang dog tilpasses i forhold til de specifikke ml under de forskellige budgetposter og til de stedlige forhold .
<P>
Nr Kommissionen vurderer behovet for udenlandsk personale til et givet projekt , ser den p projektets egen mlstning , landets logistiske og tekniske kapacitet i forhold til den planlagte indsats og modtagerlandets erfaring og kapacitet med hensyn til konomisk forvaltning .
Det kan sledes i ndhjlpssituationer og / eller i rehabiliteringsfasen i lande , der netop har gennemget en alvorlig krise , og hvis politiske , konomiske og sociale struktur har underget gennemgribende forstyrrelser , vre ndvendigt med mere udstationeret personale end f.eks. i en normal udviklingsfase .
Udstationeringen af europisk personale ledsages normalt af uddannelsestiltag for det lokale personale for at sikre viderefrelsen af projektet p mellemlang og lang sigt , efter at det udenlandske personale har forladt stedet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Jeg ved ikke , om jeg skal fle mig beroliget af kommissrens svar eller ej .
Han s ud til at sige alle de rigtige ting .
Hvis jeg blot m tydeliggre det lidt , forstod jeg det s korrekt , at han sagde , at han alt andet lige foretrkker at anvende lokalt personale i NGO ' erne i stedet for , at europere i et vist omfang optrder som vagtposter , hvilket , s vidt jeg forstr , sagtens kunne vre opfattelsen ?
Grunden til , at jeg sprger om dette , er , at man efter mange r med afkolonisering stadig i nogle lande har det indtryk , at Den Europiske Union ikke har ndret sin grundlggende mentalitet .
Jeg hber , jeg tager fejl , og han kan mske bekrfte , at jeg tager fejl i den henseende .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Lad mig berolige Dem med , at De har ret med hensyn til Deres bekymringer , men tager fejl med hensyn til Deres efterflgende gisninger .
Af de 67 projekter , vi i 1995 finansierede via de budgetposter , der hovedsagelig vedrrer rehabilitering og kriseforvaltning , var det kun syv af disse projekter , der faldt ind under den kategori , De henviste til i Deres sprgsml , hvor der var behov for at trkke p europisk personale .
Grunden var , at forvaltningen var prget af kaos , og det var virkelig ikke muligt at gennemfre nogle vsentlige projekter , hvis vi ikke selv bidrog med egne eksperter .
Men princippet er , at hvis der ikke er en lokal partner - vi forsger altid at vre hovedkraften i projektet - finansierer vi ganske enkelt ikke de europiske NGO ' er .
Dette er et meget strkt princip .
De vil se , at i den beretning , vi vil forelgge for Rdet og Parlamentet i begyndelsen af nste r , er dette opstillet som et af vore hovedmlstninger .
Tak for Deres sprgsml , da det er vigtigt .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Marianne Eriksson ( H-0461 / 96 ) :
<P>
Om : Bistandspolitikken
<P>
En meget lille del af EU ' s bistand gr til de fattigste lande , som isr udgres af AVS-landene syd for Sahara .
EU ' s strke prioritering af steuropa og Middelhavsomrdet sker p bekostning af de fattigste lande .
<P>
Hvad er Kommissionens holdning til dette problem ?
<P>
Vil Kommissionen arbejde for at f denne situation ndret og i givet fald hvorledes ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , den bistand , som Den Europiske Union yder til de afrikanske lande syd for Sahara , finansieres som bekendt gennem bevillinger over Unionens budget og midler fra Den Europiske Udviklingsfond , der , som det ogs vil vre velkendt mod Kommissionens vilje endnu ikke er opfrt p fllesskabsbudgettet p grund af Rdets afvisning heraf .
Antallet af autorisationer inden for rammerne af Den Europiske Udviklingsfond stiger stt . Den 6 .
EUF rdede sledes over 7 , 5 mia ECU , et belb , der forhjedes til 10 , 9 til den 7 . EUF og til 12 , 8 mia til den 8 .
EUF , hvilket svarer til en stigning p nsten 20 % fra den foregende til den nuvrende EUF .
EUF ' s andel i Fllesskabets samlede eksterne bistand , har siden 1991 stabilt ligget p ca . 45 % .
Dette er vigtigt , s meget mere som 40 ud af de 48 mindst udviklede lande , som FN har identificeret , tilhrer AVS-landegruppen og dermed modtager sttte i form af udviklingsbistand fra EUF .
<P>
For s vidt angr Unionens budget er den andel der gr til AVS-landene og navnlig til de fattigste af disse inden for rammerne af bistands- og samarbejdspolitikkerne heller ikke blevet mindre i de seneste r .
Det Europiske Rd fastsatte p sit mde i Cannes en fordeling af ressourcerne mellem de forskellige geografiske grupper , landene i Mellem- og steuropa , Middelhavsomrdet , AVS-landene , Asien , Latinamerika , det tidligere Sovjetunionen og det tidligere Jugoslavien .
Denne fordeling vil vre gldende indtil 1999 , og der er ingen grund til at tro , at situationen vil ndre sig i retning af frre midler til AVS-landene .
Den Europiske Unions bistand til landene i Mellem- og steuropa er rent faktisk vsentlig og er steget lbende siden 1990 .
Ogs inden for rammerne af det nye Euro-Middelhavspartnerskab vil midlerne til Middelhavsomrdet gradvis blive betydeligt get .
Men det skal understreges , at dette ikke sker p bekostning af AVS-landene .
Hvad angr belbsstrrelsen vil jeg ppege , at udregnet i dollars , som er den valuta , der normalt anvendes i forbindelse med udviklingsbistand , er der fra den 7. til den 8 . EUF sket en forhjelse med omkring 50 % .
Og udregnet i lokale valutaer , dvs. i forhold til den lokale kbekraft , er stigningen noget hjere end 50 % .
Med andre ord kan jeg med stor sikkerhed sige , mine damer og herrer , at antallet af projekter , som Den Europiske Union vil kunne finansiere inden for rammerne af den 8 . EUF hjst sandsynligt vil udvise en stigning p 50 % sammenlignet med den 7 .
EUF .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg vil gerne takke for svaret .
Det var ikke noget uventet svar , kan jeg godt sige .
Jeg har bl.a. stillet sprgsmlet , fordi den svenske regering nu har besluttet sig til at nedskre Sveriges ulandsbistand , bl.a. under henvisning til EU ' s bistandsprogram .
<P>
P den baggrund har jeg nrmere undersgt EU ' s bistand .
Selvom jeg er enig med kommissren i , at der i rede penge ikke er tale om s store ndringer , fremgr det , at det , som Den Europiske Union har ydet , er katastrofehjlp , og at det er sket p bekostning af de mere langsigtede udviklingsprojekter .
Derfor mener jeg endnu ikke at have fet svar p mit sprgsml .
Er min fortolkning rigtig , deler Kommissionen den , og i , bekrftende fald , hvad agter den at foretage sig for at forbedre de tyve absolut fattigste landes situation ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Det internationale samfunds samlede offentlige udgifter til bistand er faldet i det seneste rti , ikke fordi Den Europiske Union og medlemsstaterne har nedsat den - tvrtimod har vi get den - men fordi nogle af de vsentlige donorlande , nemlig Amerikas Forenede Stater , har nedskret deres bidrag , og ogs fordi japanerne , som var en af de vsentlige bidragydere , efter jordsklvet i Kobe besluttede at nedskre deres bistand .
<P>
Det andet aspekt , jeg gerne vil understrege , er , at den multilaterale strategi ikke er nogen erstatning for nogle af de bilaterale strategier .
I den henseende har jeg opfordret medlemsstaterne til , at vi koordinerer vor indsats og finder samarbejdsmder , og at der ikke br ske nogen nedskring af den bilaterale indsats , som har vret af afgrende betydning i mange lande og mange steder af mange forskellige rsager .
Navnlig de nordiske lande har statueret et eksempel p et meget godt samarbejde , isr i AVS-lande og via nogle af de bedste NGO ' er , der arbejder i AVS-landene .
Jeg hber derfor , at Sverige som et af de vigtigste lande , der har frt denne politik , fortsat vil gre det i fremtiden .
<P>
Et andet aspekt vedrrer de fattigste lande .
Kommissionen har besluttet , at de midler , der forelbigt er afsat til de kommende fem r , br muliggre en strre stigning til de fattigste lande - de fattigste af de fattige .
Derfor oprettede vi et system , som indebrer , at ingen af de fattigste lande vil f forhjet deres EUF-midler med mindre end 25 % .
De vil mest sandsynligt modtage 50 % mere i de kommende fem r med hensyn til EUFmidlerne .
Hvorfor har vi gjort dette ?
Bl.a. fordi vi har to trancher i EUF-midlerne .
I princippet vil de fattigste lande vre mindre i stand til at optage dem , og det vil derfor vre de mere velstillede , der vil f nogle ekstra midler ved fordelingen af den anden tranche .
Ved fra begyndelsen at skabe denne skvhed til fordel for de fattigste lande har vi forsgt at sikre , at den generelle balance ikke delgges ved afslutningen af den nste EUF .
<P>
Nu om stunder er det ikke kun omfanget af disponible midler , der er af afgrende betydning , men ogs koordineringen af dem .
Det er grunden til , at Kommissionen nu er ved at udfolde en meget intens koordineringsbestrbelse sammen med medlemsstaterne og andre internationale donorer , nemlig Verdensbanken , der som bekendt er en af de vsentligste donorer , og ogs FN-organisationer ssom UNCTAD , UNIDO , UNICEF , FAO m.fl. Det er en bevidst politik , hvis resultater allerede er ved at vise sig .
Jeg vil vre i stand til at vende tilbage i september efter et seminar , vi vil afholde sammen med Verdensbanken , og informere om de flles foranstaltninger , vi har besluttet at gennemfre med henblik p at maksimere de midler , der er til rdighed til bistand til AVS-landene .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Graham Watson ( H-0317 / 96 ) :
<P>
Om : Microsoft monopol
<P>
Er Kommissionen opmrksom p , at Microsoft udnytter sin monopolistiske stilling p markedet for computer software til skade for de europiske leverandrer og brugere ?
Microsoft har sikret sig ca . 80 % af markedet inden for denne slags software og indtager nu en dominerende stilling inden for denne sektor .
Iflge tidsskriftet  Personal Computer World  slger denne computer-software-gigant programmet Microsoft Office til de amerikanske leverandrer for kun $ 80 , mens den opkrver en pris p  140 af de britiske og formodentlig ogs andre europiske konkurrenter , dvs. nsten dobbelt s meget som den amerikanske pris for njagtig den samme pakke .
Den store eftersprgsel fra forbrugerne efter Microsoft Office , som omfatter Word wordprocessor og Excel spreadsheet , begrnser de britiske og dermed de europiske leverandrers konkurrencedygtighed og omdirigerer handelen til USA .
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at standse et sdant grelt eksempel p en rovgrisk prisfaststtelse , som klart er i modstrid med nden i GATT-aftalerne ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Van Miert">
Kommissionen deler det rede medlems foruroligelse over adfrden blandt virksomheder med en dominerende stilling , og det optager os srligt , nr en grov adfrd fra en dominerende virksomheds side kan svkke dens europiske kunders evne til at konkurrere .
Det omfang , hvori Microsoft , som ser ud til at vre en dominerende leverandr , kan forlange forskellige priser af forskellige kunder og andre aspekter af deres licenskontrakter med computerproducenter , drftes for jeblikket med Microsofts ledelse .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg er taknemlig for oplysningerne fra kommissren om , at dette drftes , da jeg finder det et grelt eksempel p en rovgrisk prisfaststtelse , som klart er i modstrid med nden i GATT-aftalerne .
Hvis pstandene i tidsskriftet Personal Computer World er sande - de fremsttes absolut meget modigt i betragtning af det mulige reklametab - men hvis de er sande , tyder de p , at denne praksis er mere almindelig udbredt , end den br vre .
Det er jo muligt , at dette er ikke det eneste tilflde med rovgrisk prisfaststtelse fra denne virksomheds side .
Jeg mener ikke , vi p nogen mde kan forhindre , at det , der er et meget godt produkt , bliver standard for kontor-software i Europa .
Alle forsg p at fremme alternativer til det fra Europa vil formentlig kun vre spild af penge , da det er et meget godt produkt , som er meget populrt blandt forbrugerne .
Men pres , kritisk omtale og mske finansielle sanktioner over for en rovgrisk prisfaststtelse vil mere sandsynligt give et resultat .
Ethvert tilsagn , som De kan give Parlamentet om , at der kan trffes foranstaltninger , hvis dette viser sig at vre sandt , vil blive modtaget med taknemlighed .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Vi er som sagt ved at drfte dette med Microsofts ledelse .
Inden man drager nogen konklusioner , skal man frst og fremmest vre helt klar over , at de oplysninger om priserne , vi har , er af fortrolig art .
Men p den anden side har vi allerede set en rkke licensafgifter .
De er meget forskellige .
Det er ikke p sin plads at drage forhastede konklusioner nu .
Jeg m have en klar erkendelse af de meget vanskelige situationer , som br undersges meget njere .
<P>
P den anden side br man ikke glemme , igen inden man drager forhastede konklusioner , at der er forskellige afgifter for forskellige serviceydelser .
Det er ikke nok kun at sammenligne to belb .
Det vil jeg gerne understrege .
Accepter derfor venligst , at jeg ikke kan udtale mig mere specifikt i dag .
Men jeg bekrfter , at Kommissionen er ved at drfte dette med den ndvendige fortrolighed og fast besluttet p at finde ud af , hvad der egentlig foregr .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Pat Gallagher ( H-0390 / 96 ) :
<P>
Om : Udbudsproceduren for mobiltelefonlicenser
<P>
I forbindelse med tildelingen af den anden mobiltelefonlicens i Irland bedes Kommissionen bekrfte rigtigheden af erklringen fra den irske transport- , energi- og kommunikationsminister i det irske Reprsentanterne Hus ( Dail Eireann ) den 22. november 1996 om Kommissionens rolle i forbindelse med tildelingen af den anden mobiltelefonlicens , herunder flgende bemrkning fra ministeren :  Der blev fastsat et loft p IRL  15 mio for licensafgiften i forbindelse med , at Eircell ogs skulle betale IRL  10 mio .
Det medfrte forhndsgodkendelse af proceduren fra Kommissionens side  ?
<P>
Hvad er Kommissionens holdning til indholdet af skrivelserne fra det irske Transport- , Energi- og Kommunikationsministerium af 5. juni og 5. juli 1995 til tilbudsgivere i forbindelse med den anden mobiltelefonlicens , iflge hvilket EU og Transport- , Energi- og Kommunikationsministeriet havde fastsat en  startafgift  p IRL  15 mio for den nye licensindehaver ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Van Miert">
For at forst Kommissionens rolle i forbindelse med den irske udbudsprocedure er det ndvendigt at huske , at Kommissionen indledte en formel procedure i maj 1994 i forbindelse med fortsttelsen af GSM-monopolet i Irland .
Den 8. marts 1995 bekrftede minister Lowry , at man havde udfrt alt det forberedende arbejde med henblik p at bne GSM-markedet for konkurrence .
Ved skrivelse af 27. april 1995 gjorde Kommissionen ministeren opmrksom p visse forhold i forbindelse med udbudsproceduren , som kunne forekomme at vre diskriminerende .
<P>
Det vsentlige sprgsml var det belb , som ansgerne blev bedt om at betale for retten til en sdan licens i henhold til paragraf 19 .
Der blev gjort opmrksom p , at en sdan afgift , som kun plgges den anden operatr , i betydelig grad kan forvride konkurrencen og medvirke til at ge den hidtidige teleorganisations dominerende stilling .
Kommissionen understregede samtidig , at det ikke fremgik helt klart af den dokumentation for konkurrencesituationen , som de irske myndigheder havde fremsendt , om Telecom Eireann , som allerede udbd sin egen GSM-tjeneste , ogs skulle betale det samme belb som den nye konkurrent .
<P>
Det blev ogs nvnt i Kommissionens skrivelse , at en sdan startafgift vil medfre hjere afgifter for at f de betalte penge ind igen og sledes gre mobiltjenesten mindre overkommelig prismssigt og begrnse forbrugernes adgang til markedet i strid med mlstningen bag Rdets henstilling 87 / 378 .
Efter denne skrivelse foreslog reprsentanterne for den irske regering p et topartsmde , der blev afholdt i Bruxelles , at faststte et loft for startafgiften og plgge Telecom Eireann en lignende afgift .
Kommissionen mente , at hvis en sdan strategi blev fulgt , sammen med yderligere foranstaltninger ssom retten til at oprette egen infrastruktur , var der ingen grund til yderligere foranstaltninger i henhold til artikel 90 , stk . 1 , sammen med artikel 86 , uanset den afgift , der plgges den anden operatr .
<P>
Det er ikke Kommissionens opgave at vlge en given strategi , men at sikre , at den valgte strategi er i overensstemmelse med traktatbestemmelserne .
Under disse topartsdrftelser blev udbudsproceduren midlertidigt indstillet indtil Kommissionens officielle bekrftelse den 14. juli 1995 .
Efter det tidspunkt har Kommissionen ikke vre inddraget i nogen af de efterflgende faser i udvlgelsesprocessen .
<P>
Kommissionen blev ikke konsulteret i forbindelse med de skrivelser af 5. juni og 5. juli 1995 , der er nvnt i det rede medlems sprgsml .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg takker kommissren for hans detaljerede svar .
Jeg vil fortlle ham , at man i Irland er foruroliget over tildelingen af den anden mobiltelefonlicens .
Dette er et vsentligt element i vor telekommunikationsstrategi .
Der herskede forvirring omkring Kommissionens rolle , og det glder mig , at denne er blevet afklaret af kommissren i eftermiddag i betragtning af korrespondancen fra de irske myndigheder , iflge hvilken Kommissionen var ansvarlig for forsinkelsen med hensyn til at fremskynde processen .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om det er sdvanligt , at Kommissionen bliver inddraget i faststtelsen af lofter for afgifter , hvilket var det indtryk , de irske myndigheder gav .
Svaret i aften er vigtigt i lyset af de seneste mneders spekulationer i medierne og de politiske kredse i Irland .
Vil han bekrfte , om Kommissionen p nogen mde kunne vre involveret i forsinkelsen med hensyn til at fremskynde processen ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Lad mig allerfrst minde om , at det er vor politik at forsge at f regeringerne til ikke plgge en ny operatr en afgift .
Men hvis en regering gr det - hvilket ikke kun var tilfldet i Irland , det var ogs tilfldet i Belgien , Italien og Spanien - vil Kommissionen klart anmode myndighederne om at vre upartiske og plgge den operatr , der sdvanligvis allerede er p markedet , den samme afgift .
Men det er den nstbedste lsning , da forbrugeren i sidste instans skal betale regningen .
<P>
Men hvis regeringen vlger en anden strategi , br den vre upartisk .
P baggrund af vore bemrkninger var den irske regering villig til at faststte et loft for afgiften .
Det var et forsg p at begrnse - for at sige det p denne mde - den regning , forbrugeren skal betale , da det er vort hovedanliggende at f konkurrence og gennem konkurrence ogs at tjene forbrugeren bedst muligt og f den mest attraktive afgift .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Anne Van Lancker ( H-0392 / 96 ) :
<P>
Om : Anvendelse af retningslinjerne for beskftigelsessttte
<P>
Den 12. december 1995 offentliggjordes retningslinjerne for beskftigelsessttten i EFT .
Disse retningslinjer indeholder en rkke undtagelser fra konkurrencereglerne og reglerne for statssttte til virksomheder til fordel for bestemte grupper af arbejdstagere og arbejdslse , som det er vanskeligt at placere .
Kan Kommissionen oplyse , i hvilket omfang medlemsstaterne ( og regionerne ) har gjort brug af disse muligheder og anmeldt eller vedtaget foranstaltninger til sttte for beskftigelsen af bestemte grupper af arbejdstagere ?
Hvilke medlemsstater drejer det sig om ?
Kommer virksomheder fra den ikke-erhvervsmssige sektor ( bl.a. de sektorer , som beskrives i Kommissionens meddelelse om lokale initiativer ) og beskyttede arbejdspladser i betragtning ?
Overvejer Kommissionen et initiativ for at anspore de forskellige myndigheder til at gre brug af disse foranstaltninger ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Van Miert">
Kommissionen har forsgt at forbedre gennemsigtigheden af politikken p dette omrde noget og for de forskellige nationale og andre myndigheder , som eventuelt begynder at give statssttte inden for rammerne af politikken vedrrende beskftigelsessttten , forsgt at beskrive reglerne og praksis s godt som muligt .
Der er naturligvis forskellige metoder , forskellige instrumenter , som bruges .
Hensigten med de retningslinjer , som parlamentsmedlemmet har henvist til , er i enhver henseende at gre det tydeligere , hvad almene foranstaltninger er , som ikke falder ind under reglerne om statssttte , eller hvis de falder ind under dem , hvornr det ikke udgr noget problem ud fra Kommissionens synspunkt , f.eks. sttteforanstaltninger til gavn for visse kategorier af arbejdslse , som vanskeligt kan f et job : langtidsarbejdslse , unge arbejdslse , kvinder og lignende , det udgr sledes ikke noget problem .
<P>
I dag har Kommissionen for vrigt fortolket tingene noget videre , og De ved , at der for nylig ogs har vret et par tilflde , hvor Kommissionen gjorde det i praksis , jeg tnker bl.a. p den politik , som fres i Frankrig til gavn for byer med meget forarmede omrder , hvor man s kan yde ekstra sttteforanstaltninger , og hvor vi ikke betragter det som vrende i strid med foranstaltningerne i forbindelse med statssttte eller reglerne om statssttte , fordi virkningen deraf frst og fremmest er lokal og sledes ikke kan betragtes som en konkurrenceforvridning .
<P>
For vrigt er der p baggrund af disse retningslinjer to regeringer , som har anmeldt vore foranstaltninger , det var ogs det sprgsml , som parlamentsmedlemmet stillede , i Sverige , men det var allerede foranstaltninger fra fr i tiden , med hensyn til dem diskuterer vi visse tilpasninger med myndighederne for at bringe dem fuldstndigt i overensstemmelse med spillereglerne , og i Spanien , hvor vi mente , at der ikke var nogen som helst grund til bare at have nogen indvending .
<P>
Hvad det vrige angr , kan jeg meddele parlamentsmedlemmet , at nr det drejer sig om udelukkende lokale initiativer , er der naturligvis ikke noget problem , for heller ikke der kan man betragte det som noget , der har en virkning , som forstyrrer konkurrencen grnseoverskridende .
Det er alt sammen ting , som perfekt kan ske .
Hvad der ikke er tilladt , er foranstaltninger , som netop har til forml at forstyrre konkurrenceforholdene med nabolande i srdeleshed eller begunstige visse sektorer gennem foranstaltninger , hvorom man siger , at de er til gavn for beskftigelsen , men at de egentlig ogs er beregnet p at skaffe ens egen industri i en given sektor en fordel .
Det m Kommissionen s reagere p .
Hvad resten angr , ved De , hvor meget Kommissionen bekymrer sig om beskftigelsesproblematikken , De kender hvidbogen , De kender formanden , hr . Santers , og Kommissionens initiativer .
Jeg tror , at Kommissionen ikke p dette omrde kan mistnkes for ikke at vre militant , om jeg s m sige , men vi m naturligvis forsge at holde tingene lidt i balance og undg , at konkurrenceforvridninger finder sted gennem sdanne foranstaltninger .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans udfrlige svar .
Det beviser allerede for mig , hr. kommissr , at sociale principper selv i anvendelsen af konkurrenceregler egentlig alligevel altid kan opretholdes .
Jeg tror , at alt for f mennesker ved dette .
Jeg vil gerne yderligere sprge kommissren , om jeg derfor kan konkludere deraf , at sociale klausuler inden for rammerne af offentlige udbud , hvis disse ikke giver en eller anden virksomhed , men en bestemt social gruppe , som har det svrt p arbejdsmarkedet , fortrin , forsger at give en chance for arbejde , om jeg deraf kan konkludere , at dette ogs er tilladt ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Van Miert">
Jeg vil ikke udtale mig herom med det samme , for jeg har en fornemmelse af , at det snarere falder ind under en kollegas omrde , fordi det snarere har at gre med det indre marked .
Det er tydeligt , at myndigheder til fordel for specielle kategorier , hvorom man ved , at de har vanskeligt ved at komme ud p arbejdsmarkedet og ved at blive der , at det ikke er noget som helst problem at srge for sttteforanstaltninger der . Ogs med hensyn til institutioner , som f.eks. beskftiger sig dermed .
Naturligvis , nr det drejer sig om ting , som kommer ind p konkurrenceomrdet og er grnseoverskridende , s m man naturligvis finde ud af , hvor grnsen prcist ligger .
<P>
Vi forsger at g s vidt som overhovedet muligt i fortolkningen af tilladt statssttte til fordel for beskftigelsen , hvis blot det ikke drejer sig om , at regeringerne eller myndighederne p denne mde gr hinanden i bedene .
Hvad det vrige angr , hber vi blot n ting , og det er , at vi faktisk i lyset af hvidbogen gradvist kan nedstte arbejdsudgifterne sledes , ikke hvad menneskene selv fr , men de ekstra udgifter , som er forbundet dermed , for at forsge p denne mde s at sige at belaste arbejdet mindre , end det i dag er tilfldet .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Jrn Svensson ( H-0460 / 96 ) :
<P>
Om : Konkurrencebestemmelserne
<P>
I Norden har selskabet Danisco monopol p sukkermarkedet .
Selskabet har besluttet at lukke en rentabel sukkerfabrik p den svenske  Gotland . Selskabet forhindrer en anden interessent i at overtage fabrikken .
Dette er ikke i modstrid med den gldende lovgivning .
<P>
Vil Kommissionen vre rede til at tage initiativ til at skrpe anvendelsen af konkurrencebestemmelserne med henblik p at forhindre sdanne situationer ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Van Miert">
Eftersom det sprgsml , det rede medlem rejser , ikke er blevet forelagt Kommissionen i henhold til EF ' s konkurrenceregler og Kommissionen ikke har alle relevante oplysninger til disposition , er den ikke i stand til at kommentere omstndighederne omkring sagen som sdan .
<P>
I princippet vil Kommissionen ikke p grundlag af konkurrencereglerne modstte sig processer , hvorved en virksomhed , selv med en dominerende stilling p et nationalt marked , af omstruktureringsmssige grunde med henblik p en rationalisering af produktionen flytter produktionen fra n produktionsenhed til en anden inden for markedet .
Dette foregr hver dag .
Men hvis en virksomhed med en dominerende stilling misbruger sin stilling , f.eks. ved en adfrd , der for enhver pris skal holde andre konkurrenter ude af markedet , eller ved at opkbe andre virksomheder og lukke dem for at begrnse den mulige konkurrence , kan der foreligge et problem .
Men i netop dette tilflde har vi ikke modtaget nogen specifik klage eller nogen oplysninger .
Jeg kan derfor ikke udtale mig mere specifikt .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , tak , hr. kommissr , for svaret , selvom det naturligvis var en smule diffust .
Vi vender mske tilbage til dette sprgsml , og jeg skal i s fald prve at komme med mere konkrete oplysninger om den pgldende sag .
<P>
Det aktuelle tilflde drejer sig , for det frste , om et faktisk monopol ; der slges intet sukker i Sverige , der ikke kommer fra dette specielle selskab .
Det mener jeg allerede i sig selv er et forhold , der ndvendiggr et indgreb .
For det andet forhindrer selskabet , at der etableres et alternativ p den regionalpolitisk set betydningsfulde  Gotland , hvor sukkererhvervet spiller en stor rolle .
<P>
Et lille flgesprgsml : Hvordan ville Kommissionen stille sig til en skrpet svensk lovgivning , der umuliggjorde en monopolistisk adfrd p sukkeromrdet af den art , som der her er tale om ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Eftersom Sverige frst for nylig er blevet medlem af Den Europiske Union , m man for jeblikket tolerere nogle af det problemer , der mtte opst , og monopolstillinger , som findes der .
I denne henseende vil jeg i givet fald opfordre de nationale konkurrencemyndigheder til at udfre deres egen opgave .
Men hvis det er et sprgsml om en dominerende virksomhed eller et monopol , der udnytter sin stilling , skal dette godtgres .
De skal have beviser , der godtgr det .
Hvis De siger , at den pgldende virksomhed forsger at forhindre en anden konkurrent i at kbe virksomheden og nsker at lukke den for at undg konkurrence , og hvis De har beviser p det , kan De sende disse til Kommissionen , eller konkurrenten kunne indgive en klage .
Det er derfor , vi har konkurrencereglerne og en konkurrencemyndighed , der som bekendt er Kommissionen .
S lnge vi ikke har nogen klage , og s lnge der ikke foreligger nogen beviser , vil det rede medlem forst , at Kommissionen ikke har nogen grund til at gribe ind .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 51 af Mikko Rnnholm ( H-0493 / 96 ) :
<P>
Om : Virksomhedskoncentrationer i Finland
<P>
I Finland er der for jeblikket en underlig konkurrencepolitisk situation , idet bank- og forsikringssektoren samt detailhandlen i 1990 ' erne er blevet koncentreret p stadig frre hnder .
I 1991 udgjorde de to strste bankers samlede markedsandel omtrent 55 % , mens den i 1995 var net op p nsten 80 % .
For detailhandlen er de tilsvarende tal for 1985 ca . 60 % og for 1995 nsten 90 % .
Det forhold , at koncentrationerne isr begyndte efter Finlands medlemskab af EU , vkker forundring i befolkningen , eftersom resultatet af dem er stigende omkostninger og ringere serviceniveau .
Anser Kommissionen den nuvrende konkurrencepolitiske situation i Finland for at vre i modstrid med Unionens konkurrencepolitik og i bekrftende fald , hvad gjorde eller vil Kommissionen gre for at afhjlpe problemet og for at undg , at der i Finland opstr et forkert billede af virkningerne af tiltrdelsen af Unionen ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Van Miert">
Det er ikke overraskende , at nr lande trder ind i et stort enhedsmarked som det , vi har , sker der ogs en rkke koncentrationer , fusioner og virksomhedsovertagelser .
Dette er en del af spillet , og det foregr hver dag overalt i Europa .
Der findes klart nok , og heldigvis vil jeg sige , spilleregler .
Vi har haft fusionsforordningen siden 1989 .
I de vigtigste tilflde har Kommissionen haft eneret til at gennemg fusionerne og virksomhedsovertagelserne .
For vrigt har vi siden 1988 mttet gennemg mere end 400 sager med store fusioner og virksomhedsovertagelser .
Enhver vil vre enig i , at det har vret en temmelig vellykket politik , og i adskillige tilflde mtte vi stille betingelser til sdanne fusioner og virksomhedsovertagelser .
I Finland var der fusionen mellem Kymmene og Repola .
Vi stillede nogle betingelser i den forbindelse .
I nogle andre tilflde gik Kommissionen s langt som til at standse processen og tillod ikke , at en fusion eller virksomhedsovertagelse blev viderefrt .
<P>
Det er spillets regler .
Den grundlggende regel er , at det ikke er tilladt at erhverve en dominerende stilling gennem fusion eller virksomhedsovertagelse .
Dette er en reel garanti mod alt for store fusioner og absolut mod skabelsen af en dominerende stilling ved hjlp af fusioner eller virksomhedsovertagelser .
<P>
Jeg br ogs informere Dem om , at vi har et andet instrument , nemlig artikel 86 .
Ingen br pege fingre ad en virksomhed , som erhverver en dominerende stilling i kraft af egen styrke i stedet for gennem fusion eller virksomhedsovertagelse .
Men hvis den misbruger denne stilling , kan Kommissionen gribe ind og eventuelt idmme store bder , og dette er en gang imellem sket .
Vi har regler , og hvis der er sager , som Kommissionen br kende til , eller hvor konkurrenterne mener , de har beviser , br de indgive klage til Kommissionen .
Ikke fordi jeg beder om ekstra arbejde .
Sidste r var der en stigning p en tredjedel i antallet af sager , mere end 30 % af antallet af sager p konkurrenceomrdet , og dette skyldtes kun til dels udvidelsen .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , som jeg omtalte det i mit sprgsml , ser problemet alvorligt ud p nationalt plan , da den pgldende koncentration har fundet sted efter medlemskabet af Unionen , og derfor beder jeg nu Kommissionen om at prcisere vigtigheden af konkurrencen og isr i denne sammenhng vurdere det forhold , at opkbene helt klart er sket til priser langt over markedspriserne , hvilket ud fra min vurdering viser , at der er tale om en konkurrenceforebyggende foranstaltning og ikke rationalisering eller en anden form for strukturndring .

<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Lad mig lige sige n ting .
For det frste nsker Kommissionen , som De sikkert allerede ved , at nedstte trsklerne for gennemfrelsen af fusionsforordningen , da vi kun har kompetence i forbindelse med store fusioner , dvs. over 5 mia ECU for de pgldende virksomheder , hvilket virkelig er et stort belb .
Vi vil gerne nedstte denne trskel til 2 mia ECU , hvilket i sig selv vil give Kommissionen meget strre mulighed for at undersge denne form for fusion .
<P>
Dette kan sagtens vre tilfldet i forbindelse med Finland .
Der findes den skaldte  nederlandske klausul  - artikel 22 i fusionsforordningen - som gr det muligt for de nationale myndigheder at anmode Kommissionen om at undersge en sag , selv hvis omstningen ligger under trskelbelbet .
Regeringen kan sledes fremsende en sag til os , og Kommissionen vil undersge den og i givet fald trffe en beslutning .
Det er sledes allerede muligt for en national regering at tage dette skridt .
Selv om denne klausul sjldent anvendes , kan den sagtens meget snart blive anvendt i Finland , hvis jeg er rigtigt informeret .
Jeg kan ikke udtale mig mere specifikt , men s vidt jeg ved , gr de finske myndigheder ind for denne form for samarbejde .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 56 af Felipe Camisn Asensio ( H-0422 / 96 ) :
<P>
Om : Tobaksdyrkning i EU
<P>
Hvilke planer har landbrugskommissren for tobaksdyrkning i EU i almindelighed og Spanien i srdeleshed ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan informere det rede medlem om , at Kommissionen , sdan som det er fastsat i Rdets grundforordning for tobak , snart vil forelgge et forslag om den fremtidige tobaksordning , som vil skulle anvendes fra 1998-hsten .
Reformen af tobakssektoren fra 1992 vil i den forbindelse samtidig blive undersgt .
Denne undersgelse er endnu ikke afsluttet , og derfor beklager jeg , at jeg p nuvrende tidspunkt ikke kan sige noget i detaljer om den .
<P>
Med hensyn til Spanien vil jeg imidlertid gerne gre opmrksom p , at tobaksdyrkningen dr , som ogs i andre ugunstigt stillede regioner i Den Europiske Union , for mange sm landbrug er mere eller mindre den eneste indkomstkilde .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Deres svar var faktisk ikke srlig konkret , hr. kommissr .
Men jeg takker under alle omstndigheder for Deres oplysninger vedrrende tobaksdyrkning i Fllesskabet i almindelighed og i Spanien i srdeleshed .
Jeg havde gerne set , at denne drftelse i Parlamentet havde bidraget til at konkretisere nogle retningslinjer for fremtiden for de mange landbrugsfamilier i det solbeskinnede Europa - Grkenland , Italien , Spanien , Portugal - og i srdeleshed p Den Iberiske Halv - Extremadura , og for at nvne det omrde , jeg har personligt kendskab til , den nordlige del af Cceres-provinsen .
<P>
De skal vide , hr. kommissr , at disse familier er bekymrede for deres fremtid , da det drejer sig om en socialt set vigtig afgrde , som skaber , opretholder og ger antallet af arbejdspladser i de pgldende omrder .
Og hvad der for enhver pris m undgs - hvilket jeg formoder , kommissren er helt klar over , er drastiske nedskringer i tobaksdyrkningsvirksomheden uden forslag om alternative dyrkningsmuligheder , der frembyder samme sociokonomiske egenskaber .
Dette aspekt m absolut tages i betragtning i forbindelse med de overslag for 1998 , som kommissren netop har forelagt os .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr . Camisn Asensio , da De meget nje kender Parlamentets spilleregler , ved De jo ogs , at der selvflgelig bliver mulighed for at behandle de sprgsml , De har taget op , i Parlamentet , nr Kommissionen har udarbejdet sin beretning .
Jeg er fuldstndig klar over , hvilken stor betydning tobaksdyrkningen for jeblikket har for mange sm landbrug i Den Europiske Union .
Efter vore skn er ca . 400.000 arbejdspladser afhngige af den .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 57 af Ulf Holm ( H-0428 / 96 ) :
<P>
Om : Sttte til tobaksavlere
<P>
Der betales hvert r ca . 1 mia ecu til EU ' s tobaksavlere .
Samtidig er tobaksrygning rsagen til sygdom og menneskelig lidelse . Sundhedspleje af rygere koster hvert r medlemsstaterne mange milliarder .
I svel Unionens som medlemsstaternes sundhedsprogrammer bestrber man sig p at nedbringe rygningen som en vej til forebyggelse af krft og andre sygdomme .
<P>
Agter Kommissionen i fremtiden at reducere sttten til tobaksavlerne for at bringe sin politik i overensstemmelse med mlstningerne p sundhedsomrdet ?
<P>
Agter Kommissionen at tage et initiativ for at bist tobaksavlerne med henblik p omlgning af deres produktion til andre produkter , som opfylder mere grundlggende menneskelige behov ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , her stilles sprgsmlet s at sige fra den anden side .
Det konstateres , at sttten til tobaksdyrkningen medfrer , at rygningen derved stiger , og der dermed opstr en yderligere sundhedsrisiko .
Men hvis De ser nrmere p markedsforholdene p det internationale tobaksmarked , vil De konstatere , at det eneste , der vil stige , hvis Den Europiske Union ophrer med at sttte tobaksdyrkningen , p den ene side vil vre importen og p den anden side arbejdslsheden .
Men der vil af den grund sandsynligvis hverken blive rget mere eller mindre .
Vi sttter jo heller ikke prisen p cigaretter eller cigarer eller andre tobaksvarer , vi forsger jo derimod kun at give de europiske tobaksavlere en chance for med deres dyrkningsmetoder og deres struktur at kunne holde trit med verdensmarkedspriserne p tobak .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Tak for svaret , hr . Fischler .
I betragtning af de skader , som tobakken forrsager , og de sundhedsprogrammer , der gennemfres i svel Unionen som de enkelte medlemsstater , er det af strste betydning at begrnse rygningen .
Her er der naturligvis tale om en konflikt , og det var derfor , jeg stillede mit andet sprgsml om , hvordan produktionen kan omstilles fra dyrkning af tobak til dyrkning af et mere menneske- og sundhedsvenligt produkt .
<P>
Det er primrt et svar p dt sprgsml , som jeg er ude efter , idet De i det svar , De gav , nvnte , at der er srdeles mange mindre landbrugere , der dyrker tobak .
Hvordan vil Kommissionen lse dette problem og finde en ny afgrde at dyrke for disse mindre landbrugere ?
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr . Holm , jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at selv hvis man giver disse sm landbrug mulighed for at dyrke andre afgrder , m man ikke af den grund forvente , at der ryges mindre i Europa .
Det er to helt forskellige ting , som vi m holde ude fra hinanden .
<P>
Jeg anser det dog for at vre for tidligt at fre denne diskussion i detaljer i dag .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi i vor beretning , som vi snart vil forelgge , ogs vil komme ind p sprgsmlet om , hvad der vil ske , hvis man standser sttten til tobaksdyrkningen , sledes at ogs De kan vurdere , hvilke flger og konsekvenser der ville vre af en sdan mulighed .
Nogle i Parlamentet - som medlemmet lige - har jo gjort opmrksom p , hvor vigtigt det er at opretholde denne sttte , og hvor vigtigt det er , at arbejdspladserne inden for tobaksdyrkningen bibeholdes .
Det kan vi drfte med hinanden .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. kommissr , jeg m sige , at jeg er tilbjelig til at stille mig p linje med hr . Holm , og det glder mig , at han har rejst sprgsmlet , da det er EF-udgifternes mangel p konsekvens , som bekymrer mange af os i Parlamentet .
Da jeg sidst s p dette sprgsml , opdagede jeg , at 80 % af produktets vrdi egentlig er EF-tilskud til tobaksavlerne - 80 % - og det er ikke srlig hensigtsmssigt .
Den rlige betaling , som nogle af tobaksavlerne fr , er jo mere end vrdien af den jord , tobakken dyrkes p .
Der er sledes endnu en gang en kolossal mangel p konsekvens i det , Kommissionen forsger at opn .
<P>
Jeg er tilbjelig til at sttte en alternativ produktion , men nogle af disse avlere er virkelig srdeles sm avlere .
Jeg vil derfor gerne foresl Dem , hr. kommissr , at det , vi br gre i et forsg p at f konsekvens i EUudgifterne , er at adskille betalingen fra produktet .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr . Provan , jeg har meget sympati for Deres tankegang , men De m ikke overse , at De samtidig har bevist , at tobaksdyrkningen i Den Europiske Union ikke kan drives rentabelt uden sttte .
S m man trffe en beslutning : enten nsker man ingen sttte , men det betyder s heller ingen tobaksdyrkning , eller man nsker at give tobaksdyrkningen en chance , men s gr det kun ved hjlp af sttte .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt tobaksavlerne for jeblikket stttes optimalt , kan diskuteres : Det behandles ligeledes i min beretning .
Jeg nsker derfor ikke allerede i dag at foregribe hele diskussionen .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg vil gerne ppege , at sttten til tobaksproduktionen ikke kun gr til de allerfattigste medlemmer af Den Europiske Union , men ogs til lande som Frankrig , Tyskland og strig , som har nogle af de hjeste indkomster pr. indbygger i Unionen .
Vi br klart ikke sttte meget rige lande , s de kan producere det , De lige sagde , er en meget urentabel afgrde , nr der absolut ikke er nogen konomisk grund til at gre det .
Vi br afskaffe det fuldstndigt og ved hjlp af strukturfondene hjlpe de lande , hvor der er et reelt konomisk problem og bist dem med at udvikle alternative afgrder .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru Hardstaff , Deres konstatering af , at der kun findes fattige lande med fattige landmnd og rige lande med rige landmnd , kan jeg med min bedste vilje ikke tilslutte mig .
Det forholder sig desvrre sdan , at det p grund af strukturerne , endog i det land , der har de bedste strukturer i Den Europiske Union , nemlig i Det Forenede Kongerige , ligeledes findes landmnd , som absolut har indkomstproblemer .
Jeg kan desvrre ikke aflede af den omstndighed , at der findes mange rige landmnd i Storbritannien , at de , der har problemer dr , ikke har behov for sttte .
Vi kan ikke diskutere p dette grundlag .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 58 af Gerard Collins ( H-0427 / 96 ) :
<P>
Om : Ndhjlp til freavlere i Nyre Valley
<P>
Er Kommissionen blevet underrettet om den voldsomme snestorm i Nyre Valley , Waterford i Irland , i marts dette r , som medfrte omfattende tab af fr , og er Kommissionen af den irske regering blevet anmodet om at srge for ndhjlp til freavlerne i Nyre Valley ?
<P>
Vil Kommissionen nu forelgge forslag om hjlp til de mange freavlere , som har lidt omfattende tab som flge af de unormale vejrforhold ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Collins , Kommissionen er bekendt med de vanskeligheder , der er omtalt i sprgsmlet , og som er opstet som flge af denne snestorm og de unormale vejrforhold i Nyre Valley i Irland .
Jeg kan imidlertid informere Dem om , at de irske myndigheder ikke har anmodet Kommissionen om sttte .
Men det har ogs en helt enkelt grund , for som De ved , er det jo ikke Fllesskabet , der er ansvarlig for ndhjlp og civilbeskyttelse , men derimod de nationale myndigheder , og derfor skal sttteforanstaltninger eller omgende hjlp til sdanne unormale forhold , der er forrsaget af vejret , ogs kun tilvejebringes p nationalt plan .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 59 .
<P>
Sprgsml nr . 60 af Christine Crawley ( H-0453 / 96 ) :
<P>
Om : Arbejdspladsnedlggelser inden for landbrugsindustrien
<P>
Hvor mange arbejdspladser er efter Kommissionens skn blevet nedlagt eller trues af nedlggelse inden for Den Europiske Unions landbrugsrelaterede industrier som flge af BSE-krisen og de efterflgende eksportforbud ?
Hvilke mekanismer til overvgning af virkningerne p beskftigelsen har Kommissionen indfrt , og hvilken sttte agter Kommissionen at give de mennesker og industrier , der berres af BSE-krisen ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Fischler">
Fru Crawley , Kommissionen har ingen njagtige oplysninger om , hvor mange arbejdspladser der er blevet nedlagt i forarbejdningsindustrien , p slagterierne eller inden for kvghandelen som flge af BSE-krisen , eller om , hvor mange der trues af nedlggelse her .
Vi har ikke sdanne oplysninger .
Men jeg kan fortlle Dem , at Kommissionen selvflgelig er klar over , at der er problemer her , og Kommissionen har selvflgelig ogs gjort sig tanker om , hvordan man i det mindste kan minimere dette problem .
<P>
En af de vigtigste kortsigtede foranstaltninger , vi har truffet i den forbindelse , er ganske givet interventionen .
Hvis det nemlig lykkes os ved hjlp af interventionen s nogenlunde at udligne den nuvrende lave forsyning af markedet og p denne mde igen hurtigere at normalisere markedssituationen , er det den bedste tjeneste , vi kan gre dem , der er beskftiget p dette omrde .
<P>
Derudover drejer det sig efter min opfattelse ogs om , at vi frem for alt forsger p lngere sigt at trffe tillidsskabende foranstaltninger til fordel for forbruget af oksekd .
Her forsger vi naturligvis ogs fra Kommissionens side at hjlpe med til at finde lsninger , hvormed vi kan klare de akutte problemer og genskabe denne tillid .
<P>
Blandt disse sprgsml hrer ganske givet ogs - og ogs dette har store flger for beskftigelsen - enhver foranstaltning , vi har vedtaget for de dyr , der er over 30 mneder , og som Storbritannien i mellemtiden har truffet .
Det samme glder de foranstaltninger , som senere skal vedtages , og hvormed vi nsker at fremskynde udryddelsen af BSE-sygdommen .
Jeg mener , at alle disse foranstaltninger tilsammen i en vis grad kan afhjlpe denne vanskelige situation .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Jeg finder det skuffende i betragtning af omfanget af den krise , vi har i forbindelse med BSE , at Kommissionen endnu ikke har bedt om tal eller er begyndt at undersge situationen med hensyn til arbejdspladserne ud over de foranstaltninger , som kommissren talte om , ssom intervention og tillidsskabende foranstaltninger .
Det er Kommissionens ansvar at udarbejde en rlig beretning om beskftigelsen i Den Europiske Union , og jeg mener derfor , at det er meget vigtigt , at Kommissionen rent faktisk indfrer en eller anden mekanisme til overvgning af de arbejdspladser og de sektorer , der trues under denne krise .
Jeg ved som medlem af Europa-Parlamentet , at der er tusindvis af arbejdspladser , der trues i hele Den Europiske Union p grund af BSE-krisen , ikke kun i min valgkreds , men ogs i mange af EU-landene uden for Det Forenede Kongerige .
Jeg mener derfor , det er vigtigt , at Kommissionen tager dette meget alvorligt .
Jeg vil gerne sprge om , hvilke foranstaltninger Kommissionen agter at trffe for at f tal fra medlemsstaterne over truslen mod arbejdspladser og over arbejdspladser , der allerede er forsvundet som flge af BSE-krisen ?
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru Crawley , jeg m mske tilfje , at der jo findes programmer , som lbende gennemfres .
Sledes finder der f.eks. strukturfondsmidlerne , som kan anvendes i ml nr . 5b-omrder eller som 5aforanstaltninger , og som ogs gr det muligt eksempelvis at sttte destruktionsindustrien i Storbritannien eller ogs fremme investeringer .
Derudover hrer der hertil ogs de foranstaltninger , der er mulige som led i foranstaltninger under ml nr . 3 og 4 , og det drejer sig her om helt konkret sttte .
Med statistik alene kan vi ikke i frste omgang hjlpe nogen .
Men hvis De anser det for at vre vigtigt at f njagtige oplysninger om beskftigelsessituationen i denne sektor , vil jeg gerne viderebringe det til hr . Flynn , som jo er ansvarlig her .
Man kunne i givet fald gennemfre en specifik rundsprge eller indhente oplysninger derom fra de britiske myndigheder .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru Crawleys sprgsml drejede sig om personer i tilknyttede industrier , de personer , som mistede deres arbejde som flge af forbudet , som arbejder i transportsektoren , p slagterierne , i kdforarbejdningsindustrien .
Jeg forhrte mig hos Ministeriet for Skotland , om der er nogen programmer , der kan hjlpe os , f.eks. ml nr . 5a eller ml nr .
5b . Jarlen af Lindsay har fortalt mig , at der er ret uoverstigelige hindringer ved anvendelsen af EF-strukturfonde .
Der er detaljerede juridiske forpligtelser i forbindelse med disse foranstaltninger , og det er ikke muligt at se bort fra disse bestemmelser .
Men ml nr . 5a vedrrer sttte til markedsfring og forarbejdning af landbrugsprodukter .
Hvis personer forhindres i at markedsfre eller forarbejde landbrugsprodukter , kan vi s ikke anvende midler fra ml nr . 5a til at hjlpe dem med det problem , vi har for jeblikket ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg mener , at man her m se de dimensioner , det handler om .
Hvis De tror , at omkostningerne ved interventionen er lavere , lad mig s gre Dem opmrksom p , at vi for jeblikket i hele EU er kommet op p en interventionsmngde p 150.000 t .
Interventionen af 100.000 t koster allerede 240 mio ECU .
Dvs. vi har allerede anvendt 360 mio ECU alene til disse foranstaltninger for at gre det muligt , at dyrere kan slagtes direkte , fordi dette s i sidste instans er til gavn for beskftigelsen p slagterierne .
Nr disse dyr s oplagres i frysehuse , beskftiges der ogs folk dr osv .
Hvis De nu tnker p , at der for jeblikket slagtes ca . 25.000 dyr ekstra om ugen i overensstemmelse med ordningen for dyr , der er over 30 mneder , s kan De s nogenlunde forestille Dem , hvilken virkning det har p beskftigelsen .
<P>
Derfor mener jeg , at disse store foranstaltninger egentlig er det vigtigste bidrag til at komme videre p beskftigelsesomrdet .
Lad mig i vrigt gre Dem opmrksom p , at de omsatte mngder i Storbritannien er klart strre end i mange andre medlemsstater .
Priserne er ganske vist drlige for de dervrende landmnd , men slagteriernes omstning er til dels hjere end i andre medlemsstater .
Man kan ganske givet ikke kun begrnse beskftigelsessprgsmlet til Storbritannien .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne vende tilbage til ml nr . 5a og navnlig budgetpost 886 .
Jeg forstr , at der i perioden 1994-1999 var 226 , 487 mio ECU til rdighed til Det Forenede Kongerige til brug for markedsfring og forarbejdning .
Jeg forstr ogs , at den britiske regering kun nsker 51 mio ECU heraf og derfor ikke gr krav p 175 , 304 mio ECU .
For mig at se er det et omfattende belb , som sagtens kunne investeres i den britiske konomi med henblik p at hjlpe disse personer inden for sektoren .
<P>
Hvis De fik en anmodning fra den britiske regering om at genopfre disse 175 mio ECU , for at de kan anvendes til at lse krisen og hjlpe arbejdstagerne inden for sektoren , vil De s vre rede til at se positivt p det , og vil De vre rede til at frigive disse midler til Det Forenede Kongerige ?
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
De tal , De nvnte , stemmer njagtigt overens med de tal , jeg nvnte .
Selvflgelig er Kommissionen rede til at trffe beslutning om foranstaltninger som led i de mulige direktiver , men vi behver en anmodning fra den pgldende regering .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Som det fremgr af fodnoten , har Kommissionen anmodet om , at vi behandler sprgsml nr . 94 af fru Crepaz om basisfdevarer - forbrugerbeskyttelse .
<P>
Sprgsml nr . 94 af Irene Crepaz ( H-0465 / 96 / ndr .
1 ) :
<P>
Om : Basisfdevarer - forbrugerbeskyttelse
<P>
Hvilke slutprodukter berres direkte og indirekte af ophvelsen af eksportforbudet for gelatine , talg og tyresd ?
<P>
Hvilke informationsforanstaltninger vil der blive truffet for at oplyse og beskytte forbrugerne ( attest , mrkning , oplysningskampagne ) ?
<P>
Hvad er Kommissionens opfattelse af udtalelsen i forbindelse med BSE-problematikken om , at producenterne af basisfdevarer br vre ansvarlige for disse ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Crepaz , mine damer og herrer , blandt de slutprodukter , der er omfattet af beslutning 96 / 362 , hrer foruden tyresd ogs produkter , hvori der indgr gelatine og talg , som fremstilles i Det Forenede Kongerige i henhold til de strenge bestemmelser i den nvnte beslutning .
Iflge denne beslutning skal rmaterialet til fremstilling af de nvnte produkter stamme fra kvg , der er under 30 mneder , og som ikke er angrebet af BSE eller ikke mistnkes for at vre det .
<P>
Derudover m der kun anvende vv fra rmateriale , hvori BSE-agenset p intet tidspunkt er pvist .
Rmaterialet skal forarbejdes under veterinrkontrol og efter de procedurer , der er fastsat i bilaget til beslutningen , og som efter et uafhngigt laboratoriums konstatering sikrer , at en eventuel tilstedevrende resterende smitte i udgangsmaterialet er inaktiveret .
De produkter , der er nvnt i dette bilag , skal mrkes eller p anden mde identificeres , sledes at produktionsmetoden og -virksomheden fremgr , og ledsages af et sundhedscertifikat , der er udstedt af en embedsdyrlge .
<P>
Slutprodukternes sammenstning kan forbrugeren se af den ingrediensliste , som mrkningen skal omfatte i henhold til direktiv 79 / 112 om mrkning af levnedsmidler .
Kommissionen vil overveje sprgsmlet om at udvide bestemmelserne om produktansvar til at omfatte producenter af basisfdevarer som led i det igangvrende forberedende arbejde til en grnbog om levnedsmiddellovgivningen .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Crepaz">
Hr. kommissr , jeg takker for det udfrlige svar og har kun et kort sprgsml .
Forbrugernes sundhed br jo virkelig ligge os p hjerte som frste og verste retningslinje , og vi ved nu i forbindelse med slutprodukterne kun f.eks. , at gelatine ogs er indeholdt i kagegel og i de meget populre gummibamser , som isr brnene synes godt om .
Kan De med god samvittighed bekrfte over for mig , at de ikke indeholder nogen sygdomsfremkaldende stoffer , at der overhovedet ikke foreligger nogen sundhedsmssige betnkeligheder for forbrugerne ?
Kan De i forbindelse med tyresd med god samvittighed forsikre mig om , at der ikke kan overfres nogen sygdom gennem denne sd ?
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru Crepaz , vedrrende det sidste sprgsml om tyresd kan jeg sige flgende : Vi har baseret vor beslutning p udtalelserne fra eksperterne i Den Videnskabelige Veterinrkomit , hvorefter der ikke er nogen risiko med hensyn til tyresd .
Lad mig med hensyn til gelatine og talg endnu en gang gre opmrksom p , at den nuvrende situation er flgende : For det frste har vi ladet videnskaben definere en procedure , som sikrer , at eventuelle BSE-agenser inaktiveres , dvs. drbes .
<P>
For det andet har vi sikret , at enhver producent af gelatine og talg i Storbritannien skal have licens dertil af den britiske regering .
For det tredje har vi sikret , at der kun anvendes helt bestemte materialer til produktion af gelatine og talg , nemlig de materialer , jeg beskrev tidligere .
Kun sdanne vv m anvendes .
<P>
For det fjerde er den britiske regering forpligtet til omgende at underrette Kommissionen om enhver tildeling af en licens til en industrivirksomhed .
For det femte foretager Kommissionen - og opfordrer ogs alle andre medlemsstater til at gre det - kontrolinspektioner i Storbritannien , og frst nr alle disse ting er faldet positivt ud , beslutter Kommissionen formelt , at dette britiske firma igen kan markedsfre gelatine eller talg .
Selv da skal enhver levering vre ledsaget af et certifikat udstedt af en embedsdyrlge , hvori det erklres , at alle bestemmelser blev overholdt under produktionen , og hvori hyppigheden af den af embedslgen udfrte kontrol i den pgldende virksomhed attesteres .
Det betyder i praksis : Nu er der fastlagt et koncept for fremtiden , og det er nu op til den britiske regering eller ogs den britiske industri , hvor hurtigt den kan tilpasse sine processer , sledes at den opfylder betingelserne for en sikker produktion , for at denne kontrol s kan gennemfres .
For jeblikket er der ingen , der kan sige , hvornr der fremover rent faktisk igen vil finde en eksport af gelatine sted .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 61 af Roy Perry ( H-0474 / 96 ) :
<P>
Om : BSE
<P>
Den markante forskel mellem det store antal BSE-tilflde i Det Forenede Kongerige og antallet af registrerede tilflde i andre medlemsstater er til dels blevet tilskrevet briternes strre vagtsomhed over for og forstelse af denne sygdom .
BSE er frst for nylig blevet en anmeldelsespligtig sygdom , og det str klart , at denne sygdom ikke er blevet s nje overvget i andre medlemsstater som i Det Forenede Kongerige .
<P>
Mener Kommissionen , at det statistiske materiale om BSE er lige korrekt for alle medlemsstater , og har Kommissionen indfrt en mekanisme til afdkning og overvgning af BSE-tilflde i hele EU ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Perry , s vidt man hidtil ved , er den mest sandsynlige rsag til BSE-epidemien anvendelsen af kd- og benmel til foder , som stammer fra materialer , hvor der i samme proces blev forarbejdet slagtekroppe fra fr , som var angrebet af scrapie .
Den usdvanlig hje forekomst af BSE i De Forenede Stater i forhold til de vrige medlemsstater kan tilskrives forskellige faktorer .
En risikovurdering af disse faktorer har vist , at de omstndigheder , som kan udlse en s hj epidemiforekomst , som netop en stor udbredelse af scrapie , omstillingen af destruktionsproceduren og en stor andel af kd- og benmel i foderet , kun findes i Det Forenede Kongerige i dette omfang .
<P>
Med beslutning 90 / 130 / EF i affattelsen i form af Rdets direktiv 89 / 894 blev BSE anmeldelsespligtig i hele Fllesskabet .
Kommissionens beslutning 94 / 474 / EF faststter , at dyr , der ved en sundhedsundersgelse inden slagtningen vkker klinisk mistanke om BSE , skal tilbageholdes , og deres hjerne skal undersges for tegn p BSE .
<P>
Kommissionen har arrangeret videruddannelseskurser for nationale eksperter vedrrende sprgsml i forbindelse med pvisningen af BSE for at sikre , at alle medlemsstater har en tilstrkkelig diagnosekapacitet .
Sprgsmlet om epidemiovervgning gennem stikprveundersgelser blev undersgt af Den Videnskabelige Veterinrkomit . Komiteen kom til den slutning , at denne procedure nppe vil gre det lettere at pvise BSEagenset , som muligvis forekommer i medlemsstaterne i et ubetydeligt omfang .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Jeg takker kommissren for hans svar , men jeg m sige , at landmndene i min valgkreds fortller mig , at de nrer alvorlig tvivl om statistikkernes gyldighed i andre lande i Den Europiske Union , som er meget lave i forhold til Det Forenede Kongerige .
Se sent som i denne weekend fremkom der oplysninger fra videnskabsfolk fra steder som Det Nederlandske Videnskabs- og Sundhedsinstitut og Tbingen Universitet , som rejser alvorlig tvivl om de tal , der kommer fra andre europiske lande .
Mellem 1985 og 1989 blev 57.000 kreaturer fra Det Forenede Kongerige eksporteret til lande i Den Europiske Union .
Var de forblevet i Storbritannien , sknner disse videnskabsfolk , at der var blevet anmeldt noget i retning af 1.600 tilflde af BSE .
I realiteten er der kun blevet anmeldt 30 tilflde , og jeg gentager sprgsmlet : Har Kommissionen i det hele taget noget system til at overvge og validere de statistikker , der kommer fra disse andre lande ?
Har han nogen bemrkninger til de oplysninger , der nu kommer fra europiske videnskabelige institutioner ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , Kommissionen forelgger lbende videnskabsfolkene de indkommende tal og ogs en vurdering af sygdomsforekomstens forlb , og ogs i Den Videnskabelige Veterinrkomits BSEunderudvalg drftes dette jvnligt .
Den omstndighed , at 99 % af tilfldene hidtil er optrdt i Storbritannien og kun ca . 1 % i alle andre stater i verden , skyldes ikke , at man i de andre stater ikke er s omhyggelige med anmeldelsespligten .
Denne sygdom er anmeldelsespligtig i alle stater , og derfor kan vi g ud fra , at medlemsstaterne her ogs lever op til deres ansvar .
<P>
Derudover ville det for fremtiden vre meget vigtigt , men det krver dog endnu srdeles meget forskningsarbejde , at vi ikke frst p det tidspunkt , hvor et dyr er angrebet af BSE , fr at vide , at der foreligger et sygdomstilflde , men at vi i fremtiden br vre i stand til at konstatere denne sygdom via en test .
Netop derfor har jeg opfordret den skaldte Weissmann-Gruppe til at stille forslag til forskningsprojekter , for at vi her s hurtigt som muligt kan f sdanne muligheder .
Det ville gre hele hndteringen af denne sygdom vsentlig lettere .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.27 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Udvelse af Advokaterhverv ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0146 / 96 ) af Fontaine for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om lettelse af adgangen til varigt at udve advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den , hvor beskikkelsen er udstedt ( KOM ( 94 ) 0572 - C4-0125 / 95-94 / 0299 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , det foreliggende forslag til direktiv opfylder to ml . Dels at virkeliggre princippet om fri etableringsret for advokater i Unionen via et srdirektiv og dels at lette adgangen til juridisk rdgivning i forbindelse med grnseoverskridende handelstransaktioner , der som flge af det indre marked ofte involverer international ret , EF-ret og national ret .
<P>
De to ml behver ikke at vre i strid med hinanden , men de er heller ikke ndvendigvis sammenfaldende , som det fremgr af dette direktiv .
Sledes udgr visse bestemmelser , der tager sigte p at sikre kompetent juridisk rdgivning i forbindelse med grnseoverskridende transaktioner , hindringer for etableringsfriheden , det glder f.eks. begrnsningen af erhvervsudvelsesperioden og opretholdelsen af egnethedsprver .
<P>
En gennemfrelse af disse begrnsninger ville medfre forskelle i betingelserne for udvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den , hvor beskikkelsen er udstedt , hvilket selvsagt er en forvridning af etableringsretten , for hvilken princippet om lige vilkr glder .
<P>
Men det er langt fra alt i direktivet , der er negativt .
Direktivet indeholder bestemt ogs positive aspekter , sledes f.eks. den tilfredsstillende lsning p sprgsmlet om faglige og etiske regler , muligheden for at udve advokatvirksomhed gennem advokatfllesskaber og p trods af de ppegede begrnsninger at komplettere fllesskabsretsreglerne om fri etableringsret for advokater .
Ordfrerens ndringsforslag - der , som hun selv ppegede , er et resultat af et kompromis - udgr en vsentlig forbedring af direktivet , navnlig de ndringsforslag , der gr ud p at sikre retten til under iagttagelse af de faglige regler at indrette og opretholde mere end t centrum for erhvervsudvelse p Fllesskabets omrde , de , der tager sigte p at forbedre forbrugerbeskyttelsen og de , der har til forml at sikre advokaters uafhngighed og udvelse af advokatvirksomhed som lnmodtager .
<P>
Endelig mener jeg , at man burde vre get meget lngere i liberaliseringsbestrbelserne og flgelig ophve alle de tidsmssige begrnsninger , herunder kravet om regelmssig udvelse af erhvervet i tre r , som jeg dog anser for et mindre onde .
I disse begrnsninger ser man efter min mening korporativistiske trk , som jeg ikke kan g ind for , selv om der er gjort en ansvarlig indsats for at opn et kompromis , som jeg p min gruppes vegne klart tilslutter mig .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Fontaine med hendes strlende og srdeles effektive arbejde , som hun har udfrt med hensyn til forslaget til  advokat  direktivet , andet udkast .
<P>
Selv om dette er et supplement til det foregende fra 1977 , der begrnsede sig til at liberalisere tjenesteydelser , var risikoen faktisk stor for , at dette projekt ville ende i den nationale prferences morads .
De forskellige tilstedevrende aktrer , hvad enten det drejede sig om Europa-Kommissionen , Den Rdgivende Kommission for Advokaterne i Det Europiske Fllesskab eller Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , forstod hurtigt , at det heldige udfald af dette forslag til kodificering afhang af deres flles forstelse .
Den mjsommelige affre med  apoteker  - og  tandlge  -direktiverne varede henholdsvis 16 og 17 r og viste et eksempel , der ikke skulle flges .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance glder sig over afstemningen i Retsudvalget , der forbedrer direktivforslaget af 21. oktober 1994 . Vi er tilfredse med , at egnethedsprven erstattes af en ret og rimelig vurderingsprocedure med hensyn til den udenlandske advokats faglige kompetence .
Vi glder os over den konsensus , der er fundet , og som skal beskytte advokaternes interesser i tilflde af selskaber med udvelse af flere erhverv .
Vi er tilfredse med muligheden for den udenlandske advokat for at udve sit erhverv i vrtslandet efter at have udvet sit erhverv effektivt og regelmssigt i mindst tre r .
Til gengld kan man mske , og jeg siger mske , sprge sig selv om den udenlandske advokats ubegrnsede udvelse under brug af sit eget hjemlands titel . Man kan mske ogs sprge sig selv om Retsudvalgets anerkendelse af en blandet status som etableret fri tjenesteyder .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance kan kun , selv om den nsker en lettere assimilering af det fllesskabsmssige til det nationale , godkende denne betnkning , der er frugten af en konsensus .
Det samme glder interessen for advokaterhvervet og interessen navnlig for det europiske retsobjekt .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , de srlige egenskaber i den angelsaksiske ret , fordelingen af advokatfunktionerne mellem  sollicitor  og  barrister  , de specielle egenskaber ved romersk-germansk ret , som de fleste andre retssystemer i Fllesskabet tilhrer , har alt for ofte medfrt , at en advokats frie udvelse af sit erhverv p en anden medlemsstats territorium blev frataget al gensidighed .
<P>
Med fru Fontaines betnkning er det hele advokatstandens interesser , der er berrt .
Det drejer sig navnlig om ikke at tidsbegrnse enhver advokats ret til at udve sit erhverv under brug af sit hjemlands titel i en anden medlemsstat .
<P>
Partiet Le Front national og Gruppen af europiske hjrefljspartier nsker at sttte den franske advokatstands oprindelige holdning . Den har udtalt sig for en automatisk integration og for en antagelse af vrtslandets titel efter en vis periodes udvelse i vrtslandet .
Som mange advokater i Frankrig og mange advokater fra andre lande er vi forbeholdne med hensyn til at gre hjemlandets titel permanent uden tidsbegrnsning .
Ligesom den franske advokatstand er vi imod manglende kontrol og reelle afgrnsninger for den udenlandske advokats aktivitet i vrtslandet .
<P>
Vi nsker ogs at beskytte retsobjektets interesser , og vi anmoder om en egentlig gensidighed , en faktisk gensidighed for eksempel mellem de advokater , der er registreret i Frankrig og de udenlandske advokater .
De skattemssige begrnsninger og navnlig begrnsningerne med offentlige tjenesteydelser m ikke udelukkende hvile p vrtslandets advokater .
<P>
Den franske advokatstand udtalte sig mod det frste udkast af denne betnkning , som den ans for skadeligt for sit erhverv .
Fru Fontaine og hendes kolleger i Retsudvalget har til slut udformet en kompromistekst .
Vi vrdstter det meget store arbejde fra ordfreren , men vi er ikke helt tilfredse med den holdning , hvormed det trods alt og med megen vedholdenhed er lykkedes hende at forene et vist antal meninger .
<P>
Derfor tager vi forbehold , hr. formand , kre kolleger , fru ordfrer , med hensyn til vores holdning til betnkningen som til direktivet .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , direktivet om udvelse af advokaterhvervet er et godt eksempel p frugtbart samarbejde mellem Kommissionen , Parlamentet og det omhandlede erhverv til gennemfrelse af en afbalanceret tekst , der effektivt sikrer etableringsfrihed samtidig med , at visse absolut ndvendige garantier bevares .
<P>
Lige efter det generelle direktiv om eksamensbeviser mente advokatstanden i Europa , med undtagelse af advokatstanden i Luxembourg , der fra begyndelsen satte sig udenfor , at det var ndvendigt med et srdirektiv for at give direktivet fra 1988 fuld virkning og ikke for at begrnse omfanget , som hr . Wijsenbeek mener , hvis jeg har forstet det rigtigt .
<P>
Erhvervet , der er samlet i Den Rdgivende Kommission for Advokaterne i Det Europiske Fllesskab ( CCBE ) , har arbejdet i mange r p dette projekt .
CCBE er net tilstrkkeligt langt til at overbevise Kommissionen om at forelgge et direktivforslag , men ikke til at samle denne ndvendige meget brede konsensus til vedtagelse af teksten .
Det er uden tvivl fru Fontaines myndighed , tlmodighed og stdighed , der har ren af at have gjort det muligt for erhvervet og for Parlamentet at overvinde de sidste forhindringer og blive enige om den tekst , vi har fet forelagt .
<P>
To bemrkninger til denne tekst .
For det frste har diskussionen naturligvis koncentreret sig om de sidste forhindringer : Egnethedsprver og udvelse af advokaterhvervet under hjemlandets titel .
Men denne diskussion m ikke f os til at glemme de andre vsentlige bestemmelser i teksten .
Jeg tnker navnlig p bestemmelsen om udvelse af advokaterhvervet i fllesskaber , der endelig skal gre det muligt for vores advokatstand p lige fod at imdeg de store angelsaksiske eller japanske firmaer , der aldrig har haft behov for direktiver for at skumme flden af det juridiske marked i Europa ved at spille i vores egne divisioner .
<P>
Den anden bemrkning handler om det srlige sprgsml om udvelse af advokaterhvervet under hjemlandets titel , som den franske advokatstand - det blev der erindret om lige fr - er srlig flsom overfor .
Jeg tror , at den foreslede tekst er af en sdan art , at den giver den ndvendige ro .
Den underkaster klart den advokat , der udver sit erhverv under sit hjemlands titel , vrtslandets regler , deontologi og retslige disciplin .
<P>
Endelig opfylder ndringsforslag 35 , der hensigtsmssigt prciserer den indfrte integrationsmekanisme , den forventning , som adskillige advokater har givet udtryk for , isr advokatstanden i Paris .
Det er nu op til Rdet at frdiggre arbejdet med hr . Montis hjlp .
Er det utopisk at nske en vis hurtighed i sagen ?
Denne tekst har dog trukket i langdrag ikke i 17-18 r , men omkring 10 r .
Men i det foreliggende tilflde ville det uden tvivl vre hensigtsmssigt hurtigst muligt at give den konsensus , der er opnet omkring Fontaine-betnkningen , en fast form .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det , vi her ser , er , med et udtryk af Robert Schuman , et af disse konkrete initiativer , som konsoliderer Det Europiske Fllesskab .
Et initiativ , der som s mange andre brer prg af at vre udformet af mnd og kvinder , som har forstet at overvinde nationale fordomme og bekymringer til fordel for en europisk vision om Europa , som det hedder i Carl J . Friedrichs vrk  Europa : Das Entstehen einer Nation  .
<P>
I denne rolleliste lgger man srlig mrke til ordfreren , - og jeg tilslutter mig her de foregende taleres hyldest - fru Nicole Fontaine , en fransk og europisk advokat , hvis navn altid vil vre forbundet med dette direktiv .
Jeg vil desuden gerne have en bemrkning med i protokollen om det arbejde , der er udviklet af en anden advokat , denne gang en europisk og tysk advokat , hr . Hans Weil , der som formand for CCBE , den organisation , der reprsenterer advokaterne i Unionens medlemsstater , har kastet glans over debatten med sin intellektuelle retlinethed og hderlighed .
<P>
Afstemningen i morgen er af srlig stor betydning , da den afstikker fremtiden for det europiske advokaterhverv .
Og desuden har den stor betydning i almindelighed , da det omhandlede sprgsml rkker ud over det strengt erhvervsmssige og glder det europiske samfund som helhed , de borgere , som vi reprsenterer , idet vi ikke for ingenting er  talerr for retten  med det velvalgte udtryk , som Alfonso X , en spansk og europisk konge , anvendte i  Las Partidas  .
<P>
I forbindelse med udvalgets debat om dette direktiv kom der dybtliggende nationale skrmmebilleder frem i dagens lys svel som en ubevidst mistillid mellem os , der har til opgave at virkeliggre dette flles projekt til fremme af den sociale , kulturelle og politiske integration .
<P>
I modstning til ovennvnte tendenser , der ofte er smlige og kortsynede , har Retsudvalget med ordfreren i spidsen i de forelagte ndringsforslag udmntet en integreret lsning , der er bde klog og udfarende , som hr . Rothley har ppeget , en lsning , som jeg ikke tvivler om , vil vinde overvldende sttte i plenarforsamlingen .
For ingen skal vre i tvivl om , at Det Europiske Fllesskab ndvendigvis m bygge p retten .
Europa m blive et retligt integreret omrde , eller det vil slet ikke blive , eller rettere det vil regredere til at blive , hvad det egentlig talt aldrig er ophrt med at vre , nemlig et stort marked , en bazar , underlagt de konomiske krfters spil .
<P>
Europa m blive et retligt integreret omrde , eller det vil slet ikke blive .
Og en sdan forening p det retlige omrde vil kun kunne udmntes , hvis juristerne , navnlig advokaterne , er sig deres sociale funktion bevidst , hvis de er i stand til at hve sig over de forskellige nationale retsordeners sregenheder og opbygge et Europa p grundlag af den flles arv , som udgres af almene retsprincipper , lutret gennem vores retshistorie og stadfstet i Unionens retstekster .
<P>
For hvis advokaterne ikke er i stand til at give det almene forrang frem for det partikulre , at vgte det , der forener , i stedet for det , der adskiller , kan vi da realistisk krve en sdan holdning hos dem , der ikke er retskyndige ?
Advokaterne skal kunne efterleve det princip , at det afgrende kriterium for at ptage sig en sag er den etiske forpligtelse til ikke at intervenere i en sag eller rdgive uden at have et tilstrkkeligt fundament af faglig viden .
Og denne regel forpligter i lige s hj grad en spansk advokat til ikke at ptage sig en sag , der skal fres inden for det tyske arveretssystem , som til at afholde sig fra at fre sager inden for rammerne af de catalanske arveretsbestemmelser , selv om hans advokattitel formelt tillader ham det .
Det m ikke glemmes , at det eneste , der hindrer ham i at intervenere i disse sager , er ansvarsflelse , stadfstet i form af etiske principper , nemlig manglen p tilstrkkelig faglig viden .
<P>
Mit indlg er nu ved at nrme sig enden , hr. formand .
Jeg har heri koncentreret mig om advokaterhvervets sociale funktion .
Advokaterhvervet str over for den spndende udfordring at skulle forene den ndvendigvis forretningsmssige side af udvelsen af erhvervet med dettes sociale funktion .
Og advokatvirksomhedens eksistensberettigelse er i sidste instans beskyttelsen af borgerne , af de grundlggende individuelle og kollektive frihedsrettigheder , af en spirituel arv , som er fundamentet for vor europiske civilisation .
<P>
Opbygningen af et frihedens og sikkerhedens omrde , hr. kommissr , hr. formand , er en opgave , som alle i fllesskab skal bidrage til at lse .
Men advokater har en srlig rolle heri .
Og som rettens talerr m de hjt og klart sl til lyd for , at Den Europiske Union br gres til referenceramme og ledestjerne til forsvar for lov og retfrdighed , til forsvar for Europa .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FI" NAME="Pelttari">
Hr. formand , efter en nsten enstemmig anmodning fra advokaterne har Kommissionen forelagt et direktivforslag , som vi nu er ved at behandle .
<P>
Det generelle direktiv for erhvervet fra 1988 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser har vist sig at vre uholdbart og utilstrkkeligt , idet mange EU-lande har valgt den mulighed , som direktivet bner for , dvs. de gr brug af den obligatoriske egnethedsprve for advokaterhvervet , der i praksis er blevet til en hindring for friheden til at udve advokatvirksomhed .
<P>
Det er beklageligt , at Kommissionen til trods for erfaringerne med de nuvrende bestemmelser og Domstolens retspraksis ikke er kommet med et nyt forslag til det generelle direktiv eller i det mindste et forslag , der i praksis vil gre det muligt for advokater at bevge sig frit .
Til den frie bevgelighed hrer efter min mening ikke kun friheden til at udve sit erhverv , men ogs den reelle frihed til at udbyde tjenesteydelser .
Kommissionen har imidlertid valgt det sektorbaserede srdirektiv og opretholder princippet om en egnethedsprve , selv om den virker som en hindring .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender stiller i dag 27 ndringsforslag , som vil ndre p Kommissionens forslag i betydeligt omfang .
De har til forml at ge mulighederne for , at en advokat fra t medlemsland kan sl sig ned i et andet .
Udvalget foreslr , at det skal vre muligt at udve advokatvirksomhed i alle medlemslande under permanent anvendelse af hjemlandets advokattitel .
<P>
I min gruppe er vi ikke sikre p , om forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender i princippet er sammenfaldende og konsekvent .
Vi har derfor indgivet ndringsforslag , der har til forml at erindre om , at enhver advokat har ret til at sl sig ned i enhver anden medlemsstat end den , hvor vedkommende har fet sin advokattitel , og udve advokatvirksomhed i den pgldende medlemsstat i overensstemmelse med gldende bestemmelser .
Vil Kommissionen prcist gre rede for sin holdning til ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og min gruppe .
Afslutningsvis vil jeg lyknske fru Fontaine med hendes udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke fru Fontaine hjerteligt for hendes udmrkede betnkning og knytte et par bemrkninger dertil .
Med denne betnkning befinder vi os i et spndingsfelt .
Der er erhverv , der bestr i juridisk rdgivning , og her hrer advokaten hjemme , og sammen med flere andre - konomiske rdgivere , notarer o.l. bygger de naturligvis p deres nationale retssystem .
Men i de sidste r er det p grund af flere krav i Den Europiske Union gradvis blevet ndvendigt for disse erhverv - jeg er selv i den branche - at lade blikket glide ud over grnserne .
Derved blev logisk nok udredningen i forhold til andre retssystemer det vigtigste .
<P>
Jeg gr ind for , og det krves ogs i denne betnkning - at disse erhverv ikke m afsondres , s at der opbygges en kunstig adgangsbarriere .
P den anden side drejer det ogs om retssikkerheden for borgerne i vore stater .
Dvs. at det er ndvendigt at finde en ordning , som s at sige tjener begge forml : P den ene side skal der sikres fri adgang til erhvervet i alle Den Europiske Unions lande , p den anden side skal kendskabet til de forskellige retssystemer vre til stede , for at det sikres , at kunderne og virksomhederne rdgives optimalt .
<P>
Jeg mener , at Kommissionens forslag , nemlig over hele Europa klart at definere advokaternes professionelle betegnelse , er udmrket og at drftelsen af , om advokater kan vre aktive i advokatfllesskaber eller i kapitaleller personselskaber , ogs er en udmrket ting , fordi jeg mener , at netop dette sprgsml for fremtiden er yderst vigtigt for denne profession .
<P>
Jeg mener , at man ikke kun skal se advokater i deres funktion som advokater , men ogs som konomiske rdgivere .
Det er nok ogs et fremtidigt krav .
Hvis disse retningslinjer og drftelsen af disse retningslinjer bner disse perspektiver , er denne betnkning et godt udgangspunkt for en srdeles frugtbar drftelse .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til fru Fontaine og kollegerne i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for deres velovervejede og kloge diskussioner om dette emne .
Dette er en vsentlig sttte for friheden til at levere tjenesteydelser og gennemfrelsen af det indre marked .
Det giver plads til , at vi kan tillade , at advokater kan udve deres erhverv i andre lande under deres hjemlands advokattitel .
Det er specielt vigtigt for advokater i England og Wales , da den engelske ret er international handelsret .
Det har srlig betydning , nr det glder shipping-kontrakter , det vil sige certepartier , kommercielle kontrakter , forsikring , reassurance , bankkontrakter og gldsomlgning , hvor det ofte er udtrykkeligt bestemt , at engelsk ret skal vre gldende for kontrakten , ogs selv om ingen af parterne er af engelsk oprindelse .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et sprogligt problem i den engelske version .
I ndringsforslag nr . 25 og 35 skal der st  public interest  og ikke  public order  , som det er blevet oversat til .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at dette er udtryk for den sdvanlige beskedne , velunderbyggede kompetence , som vi forventer og som oftest fr fra fru Fontaines side .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , den betnkning , vi her behandler , er et kompromis .
Et kompromis mellem forskellige holdninger , og et kompromis , der forsger at komme med lsninger p det vigtige problem vedrrende udvelsen af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end advokaternes egen .
<P>
Det vigtigste for mig er imidlertid ikke s meget den kendsgerning , at dette kompromis endelig , efter langvarige og besvrlige forhandlinger , kom i stand via et overvldende flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender samt et overvldende flertal af de 15 landes advokatforeningers administrative rd .
<P>
Langt vigtigere er efter min mening kompromisets kvalitet , som vi alle har grund til at takke Nicole Fontaine for .
For det kompromis , hun formulerer i sin betnkning , er netop et kompromis , der gr i den rigtige retning .
Det er et kompromis , der giver begrebet fri etableringsret mening .
Det er et kompromis , der arbejder for Unionen og for Europa .
<P>
Nr vi fjerner bestemmelser , som i realiteten cementerede protektionismen og sede tvivl om vor egen serisitet - hvordan skulle man ellers forklare , at folk , der har taget en uddannelse og har udvet deres erhverv i mange r , skal eksamineres igen ?
- mener jeg , alle br anerkende , hvor positivt fr . Fontaines kompromis er .
Det er klart , at der er mange , der har haft indvendinger og forbehold i et s vigtigt sprgsml .
Ogs i Grkenland har vi haft flere problemer .
Jeg kan som eksempel blot nvne problemet med de advokatvirksomheder , der i Grkenland oprettes p helt speciel vis og indeholder elementer , der ikke glder i andre europiske lande .
Naturligvis har vi alle vret ndt til at lse sdanne problemer og give slip p forbehold , som ikke ville fremme de lsninger , fr . Fontaine prsenterer i dag .
<P>
Jeg har p nrt hold fulgt det langvarige og vigtige arbejde , hun har gjort , og som har frt til dette resultat , og det er min opfattelse , at svel ordfreren som Udvalget om Retlige Anliggender og - fra i morgen - hele EuropaParlamentet har grund til at vre tilfredse med den nye vej , der nu er banet .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg vil til en start takke ordfreren , fru Fontaine , for denne betnkning om forslaget til direktiv om retten til at udve advokaterhvervet .
Denne frihed til at udve advokaterhvervet i hele Den Europiske Union er efter min mening et yderligere skridt hen imod Unionens politiske integration og mod sikringen af alle dens borgeres demokratiske rettigheder .
<P>
De bestemmelser , der er fastsat vedrrende adgangen til advokattitlen i vrtslandet , iflge hvilke det krves , at advokaterhvervet har vret udvet i en vis periode i vrtslandet , m ses som et positivt skridt , der p kort sigt giver mulighed for at omstte direktivet i praksis og p lngere sigt formodentlig vil kunne tilpasses nye omstndigheder .
De nuvrende problemer vil mske vise sig at vre overgangsproblemer i forbindelse med tilpasningsperioder , som baner vej for efterflgende korrektioner .
<P>
Desuden m jeg udtrykke tilfredshed med , at ndringsforslaget til artikel 1 medtager betegnelsen  advokat  p alle de officielle sprog i den spanske stat ; det er hensigtsmssigt , at denne anerkendelse af alle de officielle sprog netop forekommer i en tekst , der handler om advokaterhvervet , eftersom advokater altid har vret de vigtigste forsvarere for de individuelle rettigheder og for folkenes kollektive rettigheder .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne lyknske fru Fontaine med hendes fremragende betnkning og takke hende for den forstelse , hun har udvist igennem hele arbejdet for den specifikke situation i Luxembourg .
<P>
For jeblikket er der 620 advokater i Luxembourg , hvoraf 27 % ikke er fra Luxembourg .
Det er det tydelige bevis p , at advokaternes frie bevgelighed er en realitet i Luxembourg .
For vrigt bor luxembourgske og ikkeluxembourgske advokater under samme tag uden problemer , under kollegiale former , og den juridiske forbruger , borgeren , har tillid til de advokater , der er registreret i advokatstanden i Luxembourg , uanset hvilken nationalitet de har , for han har garanti - da alle disse advokater har gennemget en specifik uddannelse om luxembourgsk ret , der er forskellig fra fransk , belgisk , tysk eller anden ret - for at blive forsvaret juridisk godt af advokater , der kan deres metier og kender luxembourgsk ret samt den specifikke retspraksis for dette land .
<P>
Hvis man nu gennemfrer det nye direktiv , hvad risikerer der at ske ?
Allerfrst vil den juridiske forbruger ikke vide , hvad han skal henholde sig til .
Vil den advokat , han vlger , have kendskab til luxembourgsk ret eller ikke ?
Risikoen for ikke at blive forsvaret godt for domstolen bliver latent , hvilket vil medfre valg af advokat efter hans nationalitet , en fremgangsmde , der i dag ikke praktiseres i Luxembourg .
I stedet for sledes at begunstige advokaternes frie bevgelighed risikerer det nye direktiv at hindre den .
<P>
Dernst vil der ogs vre diskrimination mellem advokater fra Luxembourg og advokater fra Fllesskabet , der har fuldt nogle supplerende kurser i luxembourgsk ret , og deres kolleger , der er optaget uden procedure og uden forudgende kundskaber .
<P>
For at beskytte forbrugerne af luxembourgsk ret , for ikke at bringe den frie bevgelighed i fare og for at forsvare interesserne for advokaterne fra alle nationaliteter , der er registreret i advokatstanden i Luxembourg , har jeg indgivet to ndringsforslag , det ene vedrrende det obligatoriske kendskab til vrtslandets ret og det andet vedrrende kendskab til de retslige sprog , der er juridisk anerkendte i vrtslandet .
Jeg takker p forhnd alle dem , der vil sttte disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren , specielt for den kompromistekst , hun har udformet , som jeg er fuldstndig enig i .
Der var et meget vsentligt punkt , som jeg tog op p udvalgsstadiet , som tjenesterne desvrre ikke har taget med i betragtning : Jeg pointerede , at den korrekte engelske oversttelse i artikel 10 , stk . 3 , er  public interest  , ikke  public order  .
Som kollegerne her ved - specielt dem , der flger med i fodbold og andre sportsbegivenheder , hvor offentlig uro i hj grad prger billedet - er det vsentligt , at teksten fremstr korrekt p alle sprog .
Jeg vil gerne bede Dem om at bekrfte , at tjenesterne vil tage hnd om dette problem i dag , og at artikel 10 , stk . 3 , derefter kommer til at lyde  public interest  og ikke  public order  .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
De ansvarlige tjenestegrene har allerede lst dette problem .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Linzer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil tilslutte mig skaren af gratulanter og takke ordfreren , nstformand fru Fontaine , for den storartede indsats , som hun har investeret i udarbejdelsen af denne udmrkede betnkning .
Ogs jeg hilser formlet med denne betnkning velkomment , nemlig ved hjlp af dette specifikke supplerende direktiv at forbedre advokaternes fri bevgelighed , isr da det generelle direktiv ikke lser sprgsmlet om den varige udvelse af advokatvirksomhed under brug af hjemlandets advokattitel og om de skaldte home / titles og da den i direktiv 89 / 48 fastsatte eksamination har vist sig at vre den egentlige hindring for advokaternes fri etableringsret .
<P>
For mig rejser der sig dog det sprgsml , om de i Fontaine-betnkningen foreslede tiltag til lsning af disse problemer ogs vil vinde tilslutning fra den berrte erhvervsgruppe og i almindelighed leve op til de behov , den del af befolkningen , der sger juridisk bistand , har .
Ledet af et princip helt i Fllesskabets nd , nemlig medlemsstaternes gensidige tillid , har De , fru nstformand , udarbejdet et forslag , der er endog meget vidtgende .
Gennem Deres udmrkede arbejde er det lykkedes Dem at bringe Europa-Parlamentets holdning i overensstemmelse med advokaternes p mange omrder .
<P>
ndringsforslagene til artikel 2 og 5 i Kommissionens forslag om erhvervsudvelse og home / titles efterkommer et vigtigt anliggende for advokaterne i meget hj grad .
Det vanskeligste punkt i dette direktiv er imidlertid bestemmelsen i artikel 10 om lempelsen af den eksamination , der hidtil er blevet krvet .
Denne bestemmelse m under alle omstndigheder anses for at vre for vidtgende . Her er jeg af den opfattelse , at det ikke er tilstrkkeligt at sikre automatisk fuld integration uden formaliserede kriterier , efter at advokaten i tre r faktisk og regelmssigt har beskftiget sig med vrtslandets retssystem .
Jeg foreslr i overensstemmelse med forslaget fra CCBE , at der gennemfres et skaldt interview , alts ikke nogen eksamination .
Jeg mener , det ville vre et absolut bredygtigt kompromis , som navnlig ville tage hensyn til ogs de mindre medlemsstater .
<SPEAKER ID=241 NAME="Monti">
P Kommissionens vegne vil jeg lyknske ordfreren , fru Fontaine , med den prisvrdige mde , hvorp det er lykkedes for hende at klare den vanskelige opgave at n frem til en afbalanceret betnkning om et s kontroversielt og komplekst emne , hvorved hun samtidig har udvist en sand interesse for Den Europiske Unions ve og vel .
Jeg vil endvidere give udtryk for min beundring for det arbejde , der er prsteret af Retsudvalget , som har skabt balance i forhold til problemets kerne , idet det er lykkedes for udvalget at nedbringe antallet af ndringsforslag fra 27 til 94 .
Jeg vil ogs takke for de venlige ord , der er blevet stilet til Kommissionen .
<P>
Kommissionen kan acceptere de vigtigste ndringsforslag samt hovedparten af de vrige : Kommissionen kan alts acceptere ndringsforslag 10 , som forkaster tidsgrnsen p fem r for retten til udvelse af advokatvirksomhed under brug af hjemlandets advokattitel samt ndringsforslag 24 om fritagelse for egnethedsprve for den advokat , der i tre r har beskftiget sig med vrtslandets retssystem .
<P>
Efter Kommissionens vurdering er der kun vanskeligheder med fire ndringsforslag , der rejser nogle principielle sprgsml , selv om de kun spiller en sekundr rolle i forslaget som helhed ; det glder ndringsforslag 7 med hensyn til tilfjelsen  Procureur  for Nederlandenes vedkommende ; ndringsforslag 9 vedrrende undtagelsesbestemmelsen for advokater , der udver et offentligt embede ; ndringsforslag 12 vedrrende kravet om et bevis for hderlighed , redelighed og retskaffenhed ; samt ndringsforslag 21 vedrrende vrtslandets pligt til at fritage advokater fra andre medlemslande fra kravet om at tiltrde socialsikringsordningen for advokater i vrtslandet .
<P>
For s vidt angr de otte ndringsforslag , der er blevet stillet efter afstemningen i Retsudvalget , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 28 , 34 og 35 , medens ndringsforslag 29 til 33 rejser problemer , da der er tale om ndringsforslag , der gr stik imod Retsudvalgets betnkning .
For at undg enhver misforstelse er det mig derfor en glde at flge fru Fontaines opfordring og komme med nogle uddybende betragtninger vedrrende de faglige eller etiske regler .
Det , at den advokat , der udver advokaterhvervet under hjemlandets titel , overholder vrtslandets faglige og etiske regler , er et grundlggende element i direktivforslaget .
<P>
Der er isr tale om reglerne vedrrende tvrfaglighed , uforenelighed og inhabilitet , der har til forml at sikre advokaterhvervets uafhngighed .
Anvendelsen af disse regler br ske under overholdelse af traktatens bestemmelser , EF-Domstolens retspraksis p omrdet og det foreliggende direktiv .
Som eksempler p faglige og etiske regler kan nvnes : forbuddet i visse medlemsstater imod at have to advokatkontorer p medlemsstatens omrde ; visse begrnsninger med hensyn til at udve advokaterhvervet sidelbende med andre erhverv ; forbuddet imod at udve visse aktiviteter , som kunne skade advokatens uafhngighed samt tavshedspligten .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med to ganske korte betragtninger : i min egenskab af kommissr med ansvar for det indre marked er jeg ikke alene glad , men ogs begejstret over de fremskridt , der gres med arbejdet p dette direktiv .
Man kan p sin vis tale om oprettelsen af et indre marked for advokater ; et forhold , der ikke kun er vigtigt for advokaterhvervet , der i sig selv har stor betydning , men ogs er meget vigtigt for hele det indre marked .
Advokatstanden er grundlaget for det europiske juridiske omrde ; det , at advokaterne frit vil kunne etablere sig , vil styrke det indre markeds institutionelle og kulturelle fundament og skabe en grobund for en veritabel europisk retspleje .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang hylde Retsudvalget for dets konstruktive arbejde og fru Fontaine for en ihrdig og kreativ indsats .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Satellitbaserede personkommunikationstjenester
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0179 / 96 ) af Hoppenstedt for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en EU-foranstaltning inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester i Den Europiske Union ( KOM ( 95 ) 0529 - C4-0517 / 95-95 / 0274 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=244 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , da Ronald Reagan i begyndelsen af 80 ' erne lancerede sit strategiske forsvarsinitiativ ved navn  stjernekrig  , troede alle , det var science fiction .
Der var tale om et netvrk af satellitter , som i realtid dkkede hele planeten med henblik p at registrere fjendtlige raketter og s eventuelt omdirigere dem med laserstrler .
Dette projekt er nok lagt i historiens mlpose . Men n ting kom der ud af det , nemlig en i frste omgang subventioneret forskning i satellitteknologier .
Resultatet heraf er det aktuelle amerikanske forspring inden for disse satellitteknologier .
Den vigtigste praktiske anvendelsesmulighed for satellitter er telekommunikation og radiospredning , dvs. ting , som vi i hj grad betjener os af .
<P>
De fleste telekommunikations- og radiosatellitter , der anvendes for jeblikket , er baseret p geostationre satellitter , der dkker hele omrdet inden for deres  fodaftryk  . Det er kun muligt med satellitter i en bane omkring 36 000 km over jordens overflade , hvilket krver kraftige raketter og store modtagerantenner .
Brbart udstyr findes , men det er temmelig uhndterligt og voluminst .
Derfor er der indfrt nye teknologier , der anvender lettere satellitter , der kredser i langt mindre afstande fra jordens overflade : 10 355 km for nogle eller 700 til 1400 km . Det er de skaldte LEOer , som vi drfter i dag .
<P>
Jeg mener ikke , at europerne har vret opmrksomme i de forlbne r i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af disse nye teknologier .
Her er amerikanske virksomheder frende , som har mulighed for at f licens i Amerika , men som nsker at operere over hele verden .
Europerne har forsmt at lade europiske virksomheder f del i udviklingen p dette omrde .
Vi europere er her kun betalende passagerer , som leder efter en bilist , vi kan kre med til og fra arbejde uden rigtig at vide , hvad ruten er eller hvem chauffren er .
<P>
Derfor er det meget vigtigt , at den europiske industri vgner op og er med til at forme udviklingen af satellitter og navnlig arbejder med p strukturen for ogs at kunne holde trit , hvad arbejdspladser angr .
<P>
Vi kan slet ikke udarbejde hvidbger om beskftigelse nok til at indhente de mulige forsmmelser p dette omrde .
Kommissionen reagerede rigtigt ved at sige , at den som Kommission skal puffe til Den Europiske Unions medlemsstater .
Vi bliver ndt til igen og igen at gribe advarende ind og sige , at netop inden for satellitteknologien udvikles der fremtidige markeder .
Det har Kommissionen gjort udmrket .
Alligevel sov Den Europiske Unions medlemsstater i timen i fjor p ITU-konferencen i Genve og gik med til , at Bill Gates med sit nye firma reserverede samtlige frekvenser i verden i de enkelte lande for s med et system af 840 satellitter i baner omkring jorden at kunne formidle data .
Dvs. at der her i konkurrence med de jordbaserede frekvenser kunne opst noget , som vi europere ikke lngere kan vre med til at forme .
<P>
844 satellitter betyder endvidere , at der ogs er behov for adskillige raketter til at bringe disse satellitter ind i deres omlbsbaner .
Det koster penge , det er vrditilvkst , og vi er mske ikke med .
<P>
Kommissionen har i sit forslag krvet at vre med ved tildelingen af licenser og ved grnseoverskridende forhandlinger med tredjestater .
Medlemsstaterne , som egentlig ikke interesserer os s meget i denne drftelse , men som jeg i min egenskab af ordfrer ogs har taget hensyn til for at n frem til et resultat , der kan gennemfres , sidder naturligvis som de , der str for frekvenstildelingen , med ved bordet .
Derfor har vi som Parlament foreslet , at Kommissionen , hvis der ikke opns enighed om frekvenstildelingen eller om grnseoverskridende forhandlinger p dette omrde , fr et mandat .
<P>
Jeg hber , at vort pragmatiske krav af Rdet opfattes som et sdant og ikke tolkes som svaghed fra EuropaParlamentets side .
Jeg er sikker p , at Kommissionen i forhandlingerne med Rdet vil gre sine rettigheder gldende for at n frem til et for de europiske virksomheder fornuftigt resultat .
<P>
Jeg er endvidere sikker p , at Kommissionen ogs fremover vil bestrbe sig p at varetage mandatet fra de europiske virksomheder og staterne . For for ganske nylig har amerikanerne p WTO-konferencen forsgt at trkke hele satellitsystemet ud af telekommunikationsaftalen .
Hvad de vil med det , ved man ikke prcist .
Her skal vi passe p , og jeg er sikker p , at Kommissionen ogs her vil stte fingeren p det mme punkt .
<SPEAKER ID=245 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil fremlgge en rkke synspunkter , jeg har gjort gldende i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi - synspunkter , der er indeholdt i min udtalelse , og som udgr en naturlig forlngelse af det foregende indlg fra ordfreren , hr . Hoppenstedt .
<P>
Der er en vigtig forskel mellem satellitbaserede telefontjenester og satellitbaserede multimedietjenester .
I det frste tilflde er der tale om brbare terminaler , der har global roaming som deres vsentligste funktion , dvs. muligheden for at benytte n og samme telefonterminal overalt p kloden .
Teknologien er parat , de internationale konsortier er oprettet - ogs med deltagelse af europiske virksomheder - prveprogrammerne er parat til at blive lanceret .
Inden for de satellitbaserede multimedietjenester derimod - f.eks. Teledesic - den sektor , hvor Bill Gates opererer - blot for at vi er enige - befinder man sig stadig i en teknologisk udviklingsfase , isr hvad angr satellitternes reltranspondere - et omrde , hvor der fortsat udspiller sig en interessant konkurrence mellem USA og Europa .
Desuden er indholdet af operatrernes tjenesteydelse stadig ikke ordentligt afgrnset .
Derfor har jeg foreslet , at man i Kommissionens forslag til beslutning skelner klarere mellem fremgangsmden p de nvnte to omrder .
<P>
Hvad angr de satellitbaserede telefontjenester , synes der ikke at vre grundlag for , at Kommissionen ivrkstter en ny udvlgelsesprocedure , som ville forsinke de nye tjenesters ikrafttrden , p baggrund af det begrnsede antal potentielle operatrer og den relativt begrnsede interesse i Europa for denne tjeneste i forhold til mobiltelefontjenesten - navnlig GSM , hvor de europiske lande allerede er veludrustede .
P den anden side sikrer tilstedevrelsen af flere operatrer allerede en vis konkurrence .
<P>
Jeg er derimod enig med ordfreren om ndvendigheden af at harmonisere procedurerne vedrrende tildeling af licenser , men jeg mener ikke , Kommissionens rolle br strkke sig videre end til det .
<P>
Som kommissr Bangemann vil huske , har jeg ved tidligere lejligheder her i forsamlingen anbefalet oprettelsen af en europisk Federal Communication Commission .
Jeg gr sledes ind for , at Den Europiske Union fr en regelfaststtende rolle , men jeg mener ikke , Kommissionen inden for dette felt br tildeles befjelser , hvad angr udvlgelsesproceduren .
<P>
Inden for den anden sektor - de satellitbaserede multimedietjenester - foreslr jeg med ndringsforslag 11 at ge forskningsarbejdet og det regelfaststtende arbejde .
Det er denne sektor , der er vigtig i relation til fremtidens informationssamfund , og det er af strste betydning , at Europa ruster sig p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at der har vret en hj grad af enighed mellem Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og ordfreren , hr . Hoppenstedt , som jeg vil lyknske med det glimrende arbejde , han har prsteret .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Hoppenstedt har med det talent , han er kendt for , og med stor tydelighed forklaret os det , vi gennemgr i dag , et forslag til beslutning om en EU-foranstaltning inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester .
Der findes faktisk i dag et satellitnet , der i realtid dkker hele planeten .
Det er det ugte barn , kunne man sige , af prsident Reagans  Stjernekrig  .
Dette net muliggr satellitbaserede personkommunikationssystemer , der vil vre modstykket til celleopbyggede telefoner med dkning over hele verden , men naturligvis til en hjere pris , og som sledes skal bruges i mindre ttbebyggede omrder , der ikke betjenes af celleopbyggede netvrk .
<P>
De investeringer , der skal foretages for at n s langt , er meget store , og de bner sledes nogle interessante perspektiver for den europiske rumindustri .
Man m for vrigt ikke glemme , at dette projekt dkker andre omrder end telefoni , navnlig multimediekommunikation .
<P>
Nr det drejer sig om en sag og et projekt af denne strrelse , vil det vre ndvendigt med en koordineret indfaldsvinkel p verdensplan og uden tvivl uundvrligt p europisk plan .
Og det er i den forbindelse , at Kommissionen ptnker vedtagelse af en enkelt udvlgelsesprocedure for operatrer og tildeling af licens til disse operatrer .
Hvis jeg forstr Kommissionens motivationer rigtigt , vil jeg i dag sige , at jeg globalt ikke godkender det forslag til beslutning , som den i fuldstndig samhrighed med Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik formulerer .
Ud over problemet med medlemsstaternes suvernitet , der i temmelig vid udstrkning forsvinder i Kommissionens forslag , er der andre betragtninger , der generer os .
Kravet om en udvlgelse forekommer os faktisk at vre en ubetydelighed i betragtning af det begrnsede antal potentielle konkurrenter i verden , der naturligvis m blive enige om at dele det til rdighed stende spektrum .
<P>
For vrigt ser forslaget ikke ud til at tage hjde for kravene i forslaget til  licens  -direktivet med hensyn til harmonisering og muligheden for hos en enkelt lovgivende institution at f en gyldig tilladelse i hele Fllesskabet .
Selv om dette direktiv ikke vedrrer enkeltlicenserne , kunne det vre en ramme til overvejelse , som Kommissionen skal udfylde .
Og som ordfreren er jeg enig i Kommissionens interesse i at f en hurtig harmoniseret indfaldsvinkel til problemet .
<P>
Endelig nsker vi , at der inden enhver international forhandling startes et fllesskabssamarbejde , der frer til en flles holdning , som Kommissionen sledes kunne forsvare inden for de internationale rammer .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega , hr . Hoppenstedts fremragende betnkning redegr for gennemfrelsen af en informationsinfrastruktur , hvor det mindste , man kan sige , er , at den virkelig er global .
De berrte tjenesters og systemers strategiske indvirkninger er betydelige , meget vigtige for det europiske marked og den europiske industri navnlig i forhold til konsekvenserne p verdensplan af teknologioverfrsel fra den militre sektor til den civile sektor isr i De Forenede Stater .
<P>
P internationalt plan har sprgsmlet om de satellitbaserede personkommunikationstjenester for nylig taget en ny drejning , da De Forenede Stater i forbindelse med de multilaterale forhandlinger i WTO om telekommunikation besluttede at vedtage en mere uforsonlig holdning , der truer med at udelukke denne sektor fra omfanget af en eventuel aftale , og der er i jeblikket ikke givet nogen garanti med hensyn til at inkludere de satellitbaserede systemer i den endelige forpligtelse , som De Forenede Stater vil ptage sig efter afslutningen af forhandlingerne .
Desuden vil forekomsten af en mekanisme til tildeling af rumsekvenslicencer i De Forenede Stater medfre diskriminering af systemer af udenlandsk oprindelse .
<P>
Kommissionens oprindelige udkast fremkaldte en strk opposition i mange medlemsstater hovedsageligt af institutionelle grunde , for det fastsatte nogle gennemfrelsesbetingelser , der , navnlig nr det drejer sig om de kompetencer , der tildeles Kommissionen , var vanskelige at acceptere , og som rejser alvorlig tvivl med hensyn til deres overensstemmelse med traktaten .
<P>
Under henvisning til den nye situation , der er skabt p grund af forhandlingerne i WTO , forekommer det vigtigt i Rdet hurtigt at sge en harmonisering af holdningerne som indledning til en forhandling og at henholde sig til de mekanismer , der er fastsat i forslaget til direktivet om licenser med hensyn til de aspekter , der vedrrer harmonisering af betingelserne for tildeling af jordsegmentlicenser samt indholdet af dem .
<P>
De ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , navnlig p initiativ af vores kollega , hr . Malerba , giver i den forbindelse nogle betydningsfulde forbedringer bl.a. fjernelse af det omstridte system med Kommissionens udvlgelse af rumsegmentoperatrer .
Integrationen af det lovgivningsmssige system vedrrende de satellitbaserede personkommunikationstjenesters landbaserede bane i det harmoniserede system af licenser og tilladelser gr i den rigtige retning .
<P>
For Gruppen Union for Europa medvirker ndringsforslagene i den internationale del ogs til at forbedre udkastet med undtagelse af muligheden for at overfre en ret til Kommissionen til at forhandle frekvenser i ITU i stedet for medlemsstaterne .
En sdan kompetencetildeling synes ikke begrundet og forekommer for vrigt uforenelig med denne internationale organisations nuvrende vedtgter .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne gratulere hr . Hoppenstedt , men ogs benytte lejligheden til at komme med mit ceterum censeo : Hvornr agter Kommissionen endelig at forelgge os et rammedirektiv , p grundlag af hvilket vi kan drfte de principielle rammebetingelser og samfundspolitiske forudstninger for en liberalisering af telekommunikationssektoren ?
Hvornr underkastes den flles ramme for generelle licenser og enkeltlicenser , som Kommissionen allerede har forelagt , lovgivningsproceduren ?
<P>
Men jeg vil gerne komme med et par sprgsml , som mske er naive , men om hvilke jeg mener , at de kommer ind p noget principielt .
Frst harmoniseringen af udvlgelsen , som er blevet nvnt her i betnkningerne og i indlggene .
Jeg tror , at en skelnen mellem satellitbaserede og personlige kommunikationssystemer og bredbnd-multimedia-tjenesteydelser her benbart bevidst ikke trkkes s hrdt op af Kommissionen med henblik p at skaffe sig et vben til i givet fald ogs p omrde nr. to rent faktisk at kunne operere med afgrelser om udvlgelse .
Det er , nr man tnker p historien med satellitfjernsyn og dets nglerolle til gennemfrelse af de private fjernsynskanaler , ikke s dumt endda .
<P>
Punkt to : Der tales om et marked . Samtidig meddeles det , at der for jeblikket opererer tre udbydere p det i alt .
Jeg kan ikke lade vre med at minde om , at den store John Locke , som lagde grunden til de moderne liberalistiske tanker , en gang om sprgsmlet , hvad det er , der udgr et marked , sagde : being but two , they could not agree .
Hvis der er nogen her , der tror , at hvis der havde vret tre , s havde der vret muligheder for at danne flles relationer for udveksling af kvivalenter , s giver jeg en omgang !
<SPEAKER ID=249 NAME="Bangemann">
Jeg er Parlamentet og navnlig hr . Hoppenstedt meget taknemmelig , fordi de har reageret hurtigt p vort forslag , for p trods af alle de forskelle , der er trdt frem under drftelsen i relation til vor holdning , er der vel n ting , der ikke kan bestrides : Hvis vi ikke handler s hurtigt som muligt , fr vi ikke nogen lsning igennem , hverken den , Parlamentet nsker , eller en lsning , som Kommissionen tilstrber , eller noget kompromis midt imellem , for som hr .
Hoppenstedt s rigtigt nvnte : Vore konkurrenter , navnlig dem i USA , sover ikke !
De har opnet en delvis succes hos ITU . De vil , og de bestrber sig jo ogs derp i dag , indbyde europiske firmaer til at deltage i foretagendet , men som hr .
Hoppenstedt ogs dr s rigtigt sagde , vil de europiske virksomheder formodentlig bare blive taget med . De vil ikke f nogen afgrende andel og da slet ikke kunne bestemme , hvad der sker .
<P>
Man kan jo definere et marked , som man vil .
Har man kun n , har man ikke noget marked , men et monopol .
Problemet med satellitbaseret kommunikation , til hvilke forml den i sidste instans end benyttes , er jo netop , at der ganske vist ikke mere vil vre offentlige monopoler , som det hidtil har vret tilfldet i de enkelte medlemslande , men et privat monopol .
Parlamentet har jo utrtteligt igen og igen advaret os om , at der i forbindelse med liberalisering muligvis brydes offentlige monopoler , men at grunden til privatretlige mske lgges til gengld .
<P>
Jeg forstr rlig talt ikke helt den tone , der har vret fremherskende under denne debat : P den ene side skal vi nemlig ikke lukke jnene , men alligevel anse muligheden for , at vore konkurrenter forvandler forspringet til reelle monopolstillinger , for relativt ringe ; p den anden side bliver det , vi foreslr , fejet af bordet som et mske forsteligt , men i grunden ikke acceptabelt forsg fra Kommissionens side p at f nye befjelser .
<P>
Det er slet ikke det , det drejer sig om , og den udvlgelsesprocedure , som her er blevet nvnt fra forskellige sider , skal ikke absolut vre reglen .
Det kan endog vre , at den er undtagelsen ; dt gr vi endog ud fra .
For s vidt mener vi ikke , at de argumenter , der her er blevet fremsat for ndringsforslaget , holder stik .
<P>
Naturligvis har Parlamentet ogs i denne debat med rette gjort opmrksom p , at satellitbaserede personlige kommunikationstjenester er underlagt det generelle godkendelsesdirektiv , som jo vedtages inden lnge .
Dette direktiv indeholdt imidlertid hverken harmoniseringsaspekter - og enkelte godkendelser dkker det absolut heller ikke - eller fastsatte en rettidig koordinering af de enkelte staters afgrelser , og det er dt punkt , det kommer an p .
<P>
Jeg har den allerstrste hjagtelse for det , hr . Hoppenstedt har ydet p dette omrde , allerede fr jeg her overtog ansvaret for Kommissionen , men jeg bliver ndt til at sige Dem en ting helt bent , og hr .
Hoppenstedt ved jo ogs godt , at vi ikke er enige p det punkt : Det , Parlamentet her foreslr med sine ndringsforslag , kan til slut blive det , der bliver kompromiset i Rdet , det kan vre .
Det kan man bare hbe !
Men at indlede drftelsen med Rdet med en sdan holdning , forekommer mig at vre taktisk eller strategisk uklogt , og derfor er vi ogs imod , at sdanne godkendelser fra de enkelte stater skal tillades og man blot skal koordinere dem .
Det vil ikke ske i tide , det vil ikke fungere helt bortset fra , at det ogs i visse tilflde , kre hr . Caudron , er noget mrkvrdigt , hvis f.eks. alle medlemslande skal give enkeltgodkendelser til satellitter .
Jeg har den allerstrste hjagtelse for Luxembourg , men en enkeltgodkendelse i Luxembourg til en satellit eller mske flere satellitter , som skal anvendes til personlig satellitbaseret kommunikation i unionen ... ?
Godt , jeg kan vnne mig til meget , men det der har jeg problemer med , det fr De bre over med .
<P>
Det vil alts sige , at vi sammen med Parlamentet mener , at der skal ske noget her .
Men jeg er ikke sikker p , at Rdet p grundlag af det , som Parlamentet her foreslr , vil flytte sig tilstrkkeligt .
Jeg kan heller ikke indse , hvorfor der skal skelnes mellem systemer , som anvender de frekvenser , telefontjenesterne har fet tildelt , og bredbnd-multimedia-systemer , som jo for vrigt ogs betjener sig af hjere frekvenser .
De to kategoriers ordenspolitiske aspekter er absolut sammenlignelige , og den forskellige udnyttelse kan efter min mening ikke begrunde en sdan skelnen .
Jeg vil gerne sige det sledes : Jeg har i denne debat haft fornemmelsen af , at det er Rdet , jeg drfter sagen med .
Jeg overlader det til Parlamentets vurdering , om det er en kompliment .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
To- og trehjulede motordrevne kretjer
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandlingen ( A4-0199 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne kretjer ( C4-0149 / 96-00 / 0470 ( COD ) ) ( Ordfrer : Barton ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Barton">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne takke alle de enkeltpersoner og organisationer , som har vret med til at skabe den kompromispakke , Parlamentet fr forelagt om den fremtidige udvikling for de to- og trehjulede kretjer .
Jeg vil specielt komplimentere de motorcyklister , som hver for sig har udvet direkte lobbyvirksomhed over for deres medlemmer i samtlige medlemsstater , og som p meget ansvarlig vis har argumenteret for foranstaltninger , som vil ge sikkerheden , nedbringe forureningen og tackle de meget reelle problemer , som opstr , fordi der er et uansvarligt mindretal blandt motorcykelejerne , som bruger kretjer med meget stjende udstdningssystemer .
<P>
Hele Den Europiske Union m forst det , som Europa-Parlamentet er get i spidsen med ; nemlig at det kun er muligt at lovgive godt , nr man frer en konstruktiv dialog med de borgere , som bliver direkte berrt .
Denne velse er blevet mulig her i dette tilflde p grund af det arbejde , de nationale og internationale klubber , som beskftiger sig med motorcyklisternes rettigheder , har gjort med koordinering fra Sammenslutningen af Europiske Motorcykelkrere ( FEM ) .
Jeg vil gerne rette en speciel tak til sammenslutningens generalsekretr , Simon Millward .
Processen kan tjene som et klassisk eksempel p , hvordan man kan bygge bro mellem borgerne og den mde , Europa fungerer p .
<P>
Rdet m tage denne opbakning serist og ikke reagere p samme mde som under frstebehandlingen .
Det er ganske enkelt ikke acceptabelt , at Rdet ser bort fra praktiske forslag som det forslag , som ville gre det ulovligt at handle med de illegale , stjende udstdningssystemer .
Det er disse systemer , som giver de strste gener og dermed giver motorcyklerne et drligt ry generelt .
Vi kan heller ikke tillade fabrikanterne at mrkespecificere reservedele som for eksempel dk .
Kunden m have mulighed for at vlge selv blandt et udvalg af passende reservedele , s lnge de opfylder de relevante tekniske krav og sikkerhedskrav .
<P>
Som eksempel kan jeg nvne , at det ikke br vre sledes , at en fabrikant som BMW kan stille krav om , at der kun m monteres for eksempel Pirelli dk som erstatning , hvis eksempelvis Dunlop eller andre fabrikanter har fremstillet andre ganske glimrende og mske endda i nogle tilflde bedre alternative dk .
<P>
Det flger af Parlamentets pakkelsning , at fr vi gr ind i nste stadium af kontrollerne med stj og emissioner , s skal der forskning til i samarbejde med motorcyklisternes organisationer og fabrikanterne for at sikre , at vi nr frem til nogle realistiske og praktiske forslag .
Hvis Rdet ikke ndrer holdning til foranstaltninger , som kan hindre folk i selv at pille ved motorcyklerne p ulovlig vis , s vil man fratage motorcykelkrerne incitamentet til at srge for den vedligeholdelse , som regelmssigt skal til for at holde forureningen p et minimum .
Det ville jo i sidste ende vre ret ironisk , hvis mangelen p sdanne forslag skulle bringe de to- og trehjulede motorkretjers fremtid i fare .
Motorcyklisterne har en positiv rolle at spille for at sikre en konomisk og behagelig personlig transportform , som giver langt mindre overbelastning og forurening end det firhjulede modstykke .
<P>
Jeg vil indtrngende opfordre Parlamentet til over en kam at godkende samtlige de ndringsforslag , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har stillet , med undtagelse af ndringsforslag nr . 3 som forhbentlig bliver erstattet af et nyt kompromisforslag , ndringsforslag nr .
20 . Det lader desvrre til at st fast , at Rdet ikke umiddelbart vil g med p vore ndringsforslag .
Men der er n ting , som Rdet m forst : Hvis Den Europiske Union skal have taget fat p borgernes hverdagsbekymringer i forbindelse med motorcyklerne , eller for den sags skyld ethvert andet emne , s kan det kun ske i dialog med de mennesker , som bliver direkte berrt .
Parlamentet har frt en meningsfyldt dialog om dette emne , og vi vil ikke se med milde jne p det , hvis dette arbejde blot bliver ignoreret af ministerielle embedsmnd , som mdes i hemmelighed .
Det er et meget vsentligt demokratisk princip , der str p spil .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , vi kunne fre en interessant diskussion i tilslutning til det , som hr . Barton har sagt om , hvem dette direktiv nu egentlig vedrrer .
Det er efter min opfattelse egentlig kernen i det , som jeg vil sige .
For den , som vil betragte motorlarmen fra den anden side , nemlig for dem , som ikke er motorcyklister , som frst og fremmest konfronteres med en rkke negative aspekter af motorcykelkrsel , har dette vret en meget vanskelig diskussion . For hvis n interessegruppe , reprsentanterne for dem , der krer tunge motorcykler , rigtigt lader hre fra sig , har Parlamentet vanskeligt ved ikke at lytte temmelig meget til denne ene side .
<P>
I betragtning af den omstndighed , at reprsentanter for ikke-brugere slet ikke har ladet hre fra sig , synes jeg , at vi som Parlament er sluppet rimeligt godt fra det .
Normerne for udstdningsgas skrpes , og mulighederne for at foretage ulovlige indgreb p motorcykler begrnses drastisk .
Med hensyn til den stj , som motorcykler producerer , er de strste indrmmelser imidlertid gjort med hensyn til f.eks. en frivillig retningslinje fra 1978 , som allerede er trdt i kraft i Nederlandene og Tyskland .
Hvad Parlamentet nu foreslr , er en lempelse , bde hvad angr stjniveauet , og hvad angr mlemetoden .
Personligt synes jeg , at det er et helt forkert signal , bde til brugerne og til industrien .
Alle motorcykler , som slges i Nederlandene og Tyskland , opfylder allerede disse strenge normer , som desuden mles med en strengere mlemetode .
Motorcykellobbyens vigtigste argument , at disse strengere normer betyder enden p de luftafklede motorcykler , er bevisligt forkert , nr man ser p de i Nederlandene og i Tyskland solgte modeller .
Det ser ud til , at det egentlige argument er , at mindre stj kan koste motorkraft . Det styrker hos mig den formodning , at den lobby , som vi har haft med at gre , frem for alt var en lobby bestende af passionerede tilhngere af superbikes .
Rdet bor imidlertid ogs i et glashus .
Det virkelige problem i forbindelse med motorcykler er de ulovlige indgreb og brugen af ulovlige systemer .
Kompromisforslag fra dem , som tager problemet med motorstj alvorligt , og det er heldigvis ogs ordfreren og mange motorcyklister , som frst og fremmest beder om skridt med hensyn til den fuldstndig mangelfulde overholdelse af eksisterende stjgrnser , er indtil nu blevet afvist .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at de forhandlinger , som vi uden tvivl skal fre med Rdet og Kommissionen , vil fre til , at der findes tilfredsstillende lsninger navnlig med hensyn til stj og overholdelsen af forbudet mod ulovlige systemer .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , jeg vil sige : lad os stte kurs mod forligsproceduren .
Nu hvor Rdet har ngtet at overtage vore ndringsforslag fra frstebehandlingen , den flles holdning , tror jeg , at Parlamentet m vise , at vi mener det alvorligt , og i morgen skal vi samle de ndvendige 314 stemmer , p grundlag af kendsgerninger , understreger jeg , og ikke p grundlag af forhandlingstaktik , sledes som Rdet synes at gre , og det vil jeg vdde en flot europisk motorcykel p , kommissr Bangemann , som vi s kan stte os op p sammen .

<P>
Rdet spiller et mrkeligt spil .
P den ene side 80 decibel og den efter frstebehandlingen , fremtryllet af den europiske hje hat , hjeste vrdi af fire mlinger i stedet for gennemsnitsvrdien , og dette frer i praksis til 78 decibel .
Rrende miljvenligt , ikke sandt ?
Nej .
For p den anden side , og Metten sagde det allerede , ngter Rdet at gribe de ulovlige udstdningssystemer an , og det ved i virkeligheden , at det drejer sig om tilslring af kendsgerningerne .
De nuvrende regler overholdes jo ikke engang , og politiet , ssom i Amsterdam , aner ikke sine levende rd .
Ren skrpelse resulterer sledes ikke i noget .
Jeg sprger kommissr Bangemann , om det foreslede mlesystem ikke kunne have at gre med tysk pres , som med teknisk snilde kunne sl en vigtig konkurrencefordel for BMW ud .
Vi har brug for normer , som er realistiske , og som stttes af offentligheden .
Alts 82 med kontrol og sanktioner , med et absolut forbud mod produktion og salg af ulovlige udstdninger , for det er problemets kerne og ikke et bestemt antal decibel .
<P>
Antimanipulering nytter kun noget i forbindelse med hindring af  kategori-hopning  - dette ord eksisterer ikke , men det gr det nu .
At foretage ulovlige indgreb p en knallert , s den bliver en lille motorcykel , og p en lille motorcykel , s den bliver stor .
Det forstr Rdet . Men s skrider Rdet ud i svinget , for mrke og identifikationstegn , ogs for tungere motorcykler , frer kun til mere bureaukrati .
Ogs disse selvdestruerende bolte frer til enorme udgiftsforhjelser for den europiske borger , som har fornjelse af at vedligeholde sin egen maskine .
<P>
Til sidst , hr. formand , en opfordring til motorcyklisten selv .
82 decibel , gennemsnitlig mlevrdi ja , men vr nu streng over for Dem selv og for hinanden .
Udstd medlemmer , som delgger det for alle og ikke overholder reglerne .
Gr det muligt sammen med politiet effektivt at gribe ind over for overtrdere .
Arbejd strukturelt sammen med politiet .
S behver vi ikke i 2001 , sledes som det gode ndringsforslag nr .
20 beder om , tilpasse normerne , ellers er vi ndt til det , og bolden ligger , og jeg kigger op p tilhrerlogen , faktisk i Deres lejr .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , Rdet har efter min mening p mange punkter givet Parlamentet indrmmelser .
Parlamentet synes at vre tryllebundet af motorcyklisternes lykke , alts m motorcyklisterne , hvis det str til Parlamentet , frem for alt blive ved med at larme og ogs tilmed forurene .
Jeg synes rlig talt , at dette er en overordentligt trist sag .
<P>
For sledes som hr . Metten allerede har sagt , str der over for motorcyklisternes lykke , som benbart frst og fremmest bestr i stj , stank og snavsede hnder , menneskers afmagt , som simpelthen m acceptere , at frie drenge og piger kommer og forstyrrer deres ro .
Jeg vil gerne opfordre bde ordfreren , kommissren og alle Rdenes ministre til engang at komme og lytte hos os p floddigerne , hvor de mennesker , som bor der ved dette rolige dige , fra Kristi Himmelfartsdag og hele sommeren igennem generes af hundreder af motorcykler , som i grupper kommer og laver ballade , og deres ro forstyrres derved for altid .
Jeg forstr ikke , at vi ikke behver beskytte denne lykke , men at vi skal beskytte motorcyklisternes lykke .
Skal de s blive inde og lukke dre og vinduer . Jeg synes virkelig , at dette er ubegribeligt .
Jeg synes endda , at det er en skandale .
<P>
De tekniske fremskridts muligheder , som jo gennemgende str s frygteligt centralt her i Parlamentet , nr det drejer sig om miljpolitik , de lades simpelthen ubenyttede her .
Det er jo ordfreren , som jagtes af motorcyklistlobbyen , som naturligvis selv tilhrer denne , og som stadig ikke er tilfreds .
Barton forsger at torpedere enhver strengere regulering .
Og med overvldende flertal modstter min gruppe sig ogs under andenbehandlingen stadig enhver eftergivenhed med hensyn til udstdningen af skadelige stoffer og stj .
Jeg synes virkelig , at det er ubegribeligt , hvad der her sker , og jeg kan kun nske Rdet held og lykke og nske , at det kan holde sine slappe kn lige i nste runde .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Hr. formand , til forretningsordenen , det blev sagt , at jeg er en del af motorcyklisternes lobby .
Som valgt medlem for alle borgere i min valgkreds m jeg absolut modstte mig at blive regnet for at vre en del af motorcyklisternes lobby .
Jeg vil samarbejde med motorcyklisternes lobby , og jeg vil samarbejde med enhver ansvarlig lobby , men jeg er virkelig ked af at blive kaldt en del af motorcyklisternes lobby .
Det er ikke sandt .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Europa-Parlamentet kan vre tilfreds .
Nsten alle ndringsforslag fra frstebehandlingen har Rdet overtaget i sin flles holdning . Med hensyn til de tilladte stjniveauer blev et underligt nske fra Parlamentet ikke opfyldt .
Med rette , efter min mening , for de oprindelige af Kommissionen foreslede stjnormer var allerede optaget i anden fase af direktivet fra 1987 .
<P>
Denne Forsamling gr sig selv fuldstndig utrovrdig , nr den nu lemper stjgrnserne .
ndringsforslag nr . 11 er et slag i ansigtet p den innoverende motorcykelfabrikant , som selv har valgt at bestrbe sig for at opfylde strengere normer i 1995 .
En sdan form for uanstndigt management er uacceptabel .
<P>
Motorcykellobbyen anvender det argument , at det ikke er normerne , som skal skrpes , men kontrollen . Problemet befinder sig i hndhvelsen .
Derfor skal der lgges vgt p hindringen af ulovlige indgreb p knallerter og motorcykler , bl.a. ved at forbyde salg af vrktj med henblik p ulovlige indgreb . Det var motorcykellobbyen .
<P>
Hr. formand , vi skal gre det ene og ikke undlade det andet .
Motorcyklister , som producerer for megen larm , delgger ikke blot fornjelsen for dem , der slapper af i fritiden , de delgger det ogs for andre motorcyklister , som udviser social og miljbevidst adfrd .
Foranstaltningerne mod ulovlige indgreb er ren og skr ndvendighed . Men ogs strengere stjnormer .
Det gr da ikke at lade stjnormer fra 1987 glde til efter 2006 , sledes som det foresls i ndringsforslag nr .
3. Den , som tror , at dette har noget at gre med skabelsen af en s gunstig udgangsposition som muligt for forligsproceduren , tager fejl .
I forhandlingssituationen er det meget vigtigt , at modspilleren tager n alvorligt . Og det ser det bestemt ikke ud til nu .
<SPEAKER ID=258 NAME="Blak">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne uddele en ros til alle de mange mennesker , ogs i Danmark , der har arbejdet aktivt for dette forslag .
Der er udvet en dygtig lobbyisme af motorcykelfolket bde af medlemmer fra de bermte grupper samt af den stille kontormand , der krer om sndagen .
De har bidraget til at overbevise Europa-Parlamentet om , at man br sttte de positive sider af motorcyklisternes friluftsliv .
Det er klart , at der kan vre situationer , hvor motorcykelstj kan vre generende , men det her drejer sig ikke om , hvorvidt man er flsom over for stj eller ej , og jeg er dybt uenig med De Grnne , men de styres jo nok for meget af cyklisterne .
Sagen her drejer sig om , at Kommissionen igen har haft sine tekniske eksperter til at fremkomme med lidt urimelige forskrifter uden at tnke p sund fornuft og realiteterne i den virkelige verden .
Standarderne for stj skal tilpasses de faktiske forhold .
Der er jo i virkeligheden ikke mange , der kan hre forskel p , om stjniveauet er over 82 decibel eller ej .
Kommissionen skulle meget hellere koncentrere sig om at sikre , at der ikke udves unfair konkurrence over for de europisk producerede motorcykler .
Arbejdslsheden er jo trods alt i dag et af de strste problemer i Europa , s det kan ikke nytte , at vi delgger mulighederne for at fastholde arbejdspladser i Europa ved at opstille urimelige krav til vores egne arbejdspladser i Unionen .
<P>
Jeg er meget glad for det store arbejde , Roger Barton har lagt i sagen . Der har vret mange kreative forsg p at demonstrere sagens kerne over for Kommissionen .
Ja , selv hr . Bangemann har vret ude at kre p motorcykel sammen med Roger Barton for at finde ud af , at det var rigtigt det , Parlamentet kom med .
Motorcykelfolket er mennesker , der holder af friluftslivet og livskvalitet , og lad for Guds skyld vre med at delgge det med tbelige grnser , som ikke kan mles .
Og s i vrigt endnu en gang til De Grnne : Hvor var det dog et tappert forsg p at kmpe lidt for cyklisterne . Nu er jeg selv aktiv cyklist , og derfor synes jeg , at I skal lade vre med at komme med sdan nogle ting , for s ender det jo med , at man slger cyklen og kber en motorcykel .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er en underlig aften .
Under den tidligere debat hrte jeg argumenter , som de normalt kun lyder i mine rer i Rdet , og i aften hrer jeg mig selv . Det , jeg sagde for to r siden , har nsten alle talere med undtagelse af hr .
Blak sagt .
For vrigt hr .
Blak , har jeg endnu ikke vret ude at kre p motorcykel med hr . Barton , men med fru Larive , og det var bedre end med hr .
Barton .
Men jeg er villig til ogs at kre p motorcykel med hr . Barton , det skal ikke komme an p det .
<P>
Jeg kan naturligvis forst - og det siger jeg til hr . Barton - at man , nr man har srlige relationer til en bestemt gruppe i befolkningen eller i sin valgkreds , gr sig til talsmand for sdanne overvejelser .
Det er legitimt , det skal et parlamentsmedlem gre . Men jeg kan ikke acceptere den overdrivelse af denne fremgangsmde , som har Barton har foretaget i dag , nemlig at han reprsenterer folket og kommissr Bangemann reprsenterer , jeg ved ikke hvad .
Industrien reprsenterer jeg i hvert fald ikke i denne sag .
Jeg har egentlig snarere udvet min kollega Ritt Bjerregaards funktion .
Jeg er altid get ind for , at den samme mlestok , som Parlamentet anvender til personbiler , varevogne og mindre lastbiler , ogs skal anvendes til motorcykler .
Og jeg er sjldent enig med hr . Metten , men i aften kunne jeg virkelig lide hans indlg .
Det kunne have stammet fra mig selv . Jeg kan derfor kun gratulere ham med indlgget .
<P>
Der er for vrigt en sjov ting .
I aften har England vundet 4 : 1 over Holland , men efter hr . Barton har fire hollndere haft ordet , det er sledes blevet udlignet igen .
<P>
Hvad kan vi alts gre p det stadium , vi nu er net til ?
Efter at Rdet jo har overtaget en hel rkke af Parlamentets ndringsforslag , tror jeg , at vi nu omsider br afslutte denne sag .
Den er vokset til 657 sider !
Jeg beder Dem derfor om forstelse for , at jeg ikke kan acceptere de ndringsforslag , som yderligere vil forbedre det , som Rdet jo allerede har accepteret .
Den eneste tjeneste , Parlamentet nu kan gre sig selv , er at sige , vi accepterer mere eller mindre det , der allerede er blevet accepteret i Rdet .
Det er vsentlig mere , end fortalerne for motorcykler kunne have forventet , da processen indledtes .
Lobbyisme er i orden , og folk skal g ind for deres interesser , men der findes jo andre end motorcyklister .
Der findes ogs mennesker , der lider p grund af motorcyklister .
Det sagde fru van Dijk jo endnu en gang .
For resten behver De ikke at indbyde mig for at hre stjniveauet , indbyd hellere hr . Barton og andre fra Parlamentet !
Dermed vil jeg ikke sige , at en indbydelse fra Dem er at ligne ved en trussel ! De m meget gerne indbyde mig , men ikke for at lytte til stj fra motorcykler , det er ikke ndvendigt .
Jeg har lige fra starten sagt , lad os da gre det , som De ogs ellers gr .
<P>
Men jeg er rede til at overtage det , som Parlamentet hidtil har udarbejdet , og for s vidt er jeg ogs en del af denne demokratiske proces , selv om jeg af og til ikke kan acceptere det , men jeg finder mig i det .
Jeg foreslr alts , at vi af de 20 resterende ndringsforslag accepterer de 9 . Det er ndringsforslag 6 og 7 og 13 til 19 .
Sidstnvnte vedrrer alle metoden til mling af stjniveauet og tager sigte p at komme tilbage til den oprindelig af Kommissionen foreslede tekst .
I den flles holdning skrpes denne mlemetode , hvilket virkelig medfrer strengere grnsevrdier .
De nye foranstaltninger mod stjbelastningen skrpes for vrigt allerede betydeligt gennem Kommissionens oprindelige forslag , da vi jo bindende foreskriver de optionelle grnsevrdier .
<P>
Vi ligger sledes med vort forslag omtrent midt imellem det , Rdet vil gre , som er endnu strengere , og Parlamentets betydelig mindre strenge forslag .
De resterende 11 ndringsforslag kan vi ikke acceptere , og det af flgende grunde : Nr . 1 , 4 og 5 er ikke i overensstemmelse med forbuddet mod salg af lsdele , der ikke svarer til direktivets bestemmelser .
Det har vi allerede sagt klart og tydeligt i artikel 15 i rammedirektivet .
ndringsforslag 2 kan vi ikke acceptere , fordi phngsvogne overhovedet ikke falder ind under dette gyldighedsomrde .
ndringsforslag 3 vedrrer udsttelsen af tidspunktet for grnsevrdiernes ikrafttrdelse .
Hvis man nu vil udstte det hele til r 2006 , kan vi ogs lade vre .
For man kan lige s godt , fru van Dijk , foresl , at det udsttes til r 2026 .
Det ville s da vre noget andet .
<P>
Heller ikke det i gr afleverede ndringsforslag om samme emne kan vi acceptere , ogs det medfrer en betydelig forsinkelse .
Gennem ndringsforslag 8 til 11 skal nogle bestemmelser om foranstaltningerne mod ulovlige indgreb udg .
Forestil Dem det : ulovlige indgreb - det drejer sig ikke om nogle tilfldige amatrer , hr . Barton , eller om unge mennesker , som kber en motorcykel og s forsger ved hjlp af ndringer at f mere power , hvad man jo godt kan forst .
Men De vil ved hjlp af disse ndringsforslag tillade f.eks. alle ndringer , som er ulovlige , fra et bestemt slagvolumen , nemlig store motorcykler .
De ryster p hovedet ?
Det kan vi alts virkelig ikke acceptere , og derfor kan vi i denne sammenhng ikke acceptere disse foranstaltninger , hvis eneste forml er s vidt muligt at fjerne risiciene ved tuning .
Det skal i forbifarten nvnes , at disse ndringsforslag refererer til Kommissionens oprindelige udgave , som hverken blev kritiseret af Rdet i dets flles holdning eller af Europa-Parlamentet under frstebehandlingen , dvs. at det formelt set s at sige er ndringsforslag , som svver i luften , fordi de jo ikke refererer til noget , som enten Kommissionen har foreslet eller Rdet vedtaget i sin holdning .
<P>
ndringsforslag 12 vedrrende stjniveauet kan vi ikke acceptere .
De foranstaltninger , som jo i forvejen allerede er blevet indskrnket betydeligt , fordi de skal anvendes fakultativt , svkkes endnu en gang - det siger jeg ogs til fru Larive , som undrer sig over Rdet - jeg undrer mig i denne forbindelse ikke over Rdet , men over Parlamentet .
P alle andre omrder sklder De os ud .
Vi har i dag vedtaget bil-olie-programmet og konsekvenserne for bilers udstdningsvrdier , et flles forslag fra fru Bjerregaard , min kollega Papoutsis og mig . Jeg er helt sikker p , at hr .
Barton vil kritisere os snder og sammen . Han vil sige : Hvorledes nr De frem til at faststte s lave vrdier ?
Vi fr se .
<P>
Kapitel 7 , punkt 4 , indeholder flgende kommentar .  L ' inclusion du point 4  .
Det er p fransk . Hr .
Barton , jeg anmoder om forstelse . Men Frankrig har ogs vundet i aften ...
<P>
Inkorporering af punkt 4 ,  Forskrifter om mrkning af reservedele  , i punkt 3 medfrer , at forskrifterne om mrkning kun vil glde knallerter og sm motorcykler .
Store og mellemstore motorcykler vil sledes blive helt udelukket fra anvendelsesomrdet for foranstaltninger mod ulovlige indgreb .
<P>
( DE ) Forestil Dem det engang !
Motorcyklister eller pne mennesker , det vides ikke s nje , men p et eller andet punkt bliver Parlamentet ndt til at holde fast .
De bliver ndt til at gennemfre Deres linje konsekvent , og det er da ret beset trist , at De skal have det at vide af en industrikommissr .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Rvesakse og skind
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0151 / 96 ) af Pimenta for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3254 / 91 om forbud mod anvendelse af rvesakse i Fllesskabet og indfrsel til Fllesskabet af skind og varer fremstillet p basis af visse vilde dyrearter med oprindelse i lande , der anvender rvesakse eller fangstmetoder , der ikke opfylder internationale standarder for human fldefangst ( KOM ( 95 ) 0737 - C4-0105 / 96-95 / 0357 ( SYN ) .
<SPEAKER ID=262 NAME="Pimenta">
Hr. formand , kre kolleger , genstanden for vores debat er det , jeg str med i hnden : en rvesaks .
Er der nogen , der har lyst til at stikke et ben eller en hnd ind i den og p egen krop erfare , hvordan en grusom og inhuman fangstmetode virker .
Det er denne indretning , vi drfter i dag , hr. formand .
Men det er ogs en grov krnkelse af fllesskabsretten fra Kommissionens og GATT ' s side , og det er desuden sprgsmlet om de indfdte befolkninger i Canada og USA .
<P>
Lad os begynde med den grove krnkelse af fllesskabsretten .
Vi havde en forordning fra 1991 , som stadig er i kraft .
Denne forordning skulle have trdt i kraft i 1995 , men blev udskudt et r i overensstemmelse med forordningens egne bestemmelser , med den begrundelse , at Kommissionen nskede en bedre gennemfrelse af den .
I realiteten burde den vre trdt i kraft den 1. januar 1996 .
Men gennem en meddelelse i pressen og en skrivelse undertegnet af to tjenestemnd i Kommissionen , besluttede denne , at forordningen fra 1991 ikke skulle trde i kraft .
<P>





Hr. formand , jeg er ikke jurist , men man har oplyst mig , at for at trkke en lov tilbage , for at ndre en lov , er det ndvendigt med en lovgivningsakt med samme retskraft .
<P>
Det vil sige at for at annullere forordningen , for at ndre den , ville det iflge gngs retsprocedure have vret ndvendigt , at Kommissionen i 1995 havde forelagt et forslag om ndring af forordningen .
Det gjorde den ikke .
Den udviste en skdesls og inkompetent adfrd i forbindelse med denne ndring . Den 1. januar 1996 var for sent .
Parlamentet indledte med en afstemning i Retsudvalget og en skrivelse fra Parlamentets formand , hr .
Hnsch , en proces til indbringelse af Kommissionen for Domstolen for manglende opfyldelse af fllesskabsretten , for manglende gennemfrelse af forordningen af 1991 . Det er af allerstrste vigtighed , at Parlamentets vrdighed genoprettes svel som muligheden for demokratisk overvgning af lovenes gennemfrelse .
<P>
For det andet handler denne debat om GATT .
Parlamentet blev frt bag lyset , og jeg var selv en af dem , der gik i flden .
For at opn , at Parlamentet ratificerede GATT-aftalerne , som det har suverne befjelser til at ratificere eller undlade at ratificere , bekrftede nstformand i Kommissionen , Sir Leon Brittan , p et af Parlamentets plenarmder i Bruxelles , som det fremgr af protokollen , at ingen europisk milj- eller sociallovgivning berrtes af ratificeringen af GATT-aftalerne .
Men seks mneder senere meddeler samme Sir Brittans tjenestegrene , at det som flge af GATT-aftalerne er ndvendigt at smide forordningen fra 1991 i skraldespanden .
Hvor mange tunger taler Kommissionens nstformand , hr .
Brittan , med ? Hvordan kan vi tro p denne herre , som er nstformand i Kommissionen ?
Han opnede det afstemningsresultat , han nskede , i Parlamentet , han omgik sandheden og havde ikke engang det forndne mod til at indfinde sig her i salen - det er endnu en gang miljkommissren , der m reprsentere ham - for han havde ikke mod til at komme og sige til Parlamentets medlemmer , at han havde ljet for dem .

<P>
Det tredje punkt er sprgsmlet om de indfdte folkeslag . Der er fremsat mange demagogiske udtalelser i den forbindelse , men det er et yderst alvorligt problem , der skal behandles serist .
Tallene foreligger , hr. formand .
Officielle tal fra folketllingen i Canada .
Der er kun 1045 indfdte , som er professionelle jgere p fuldtid .
Og iflge tal fra Jgernes Sammenslutning har de en udgift p 5 dollars for hver dollar , de tjener p skind .
Det er ikke de indfdte , der tjener penge p handelen med skind , hr. formand .
Det er pelskompagnierne .
Tallene taler deres eget tydelige sprog .
De lidt over 1000 indfdte , som er jgere p fuldtid , har ikke mere end 7.000 dollars i rsindkomst , hvilket uden problemer kan kompenseres med regional udviklingsbistand og med srbistand til de omhandlede jgere . Den samme bistand , som vi i Den Europiske Union yder til landbrug i bjergomrder og vanskeligt tilgngelige omrder .
I erkendelsen af at situationen i nogle tilflde er srlig alvorlig har jeg i min betnkning dog indfjet nogle ndringsforslag , som nogle medlemmer har stillet , og jeg foreslr for egen regning flgende : rent faktisk har vi endnu et r at lbe p , nemlig 1996 . Derefter fr de ret til at deltage i forhandlingerne med rdgivende status .
Og i sidste instans indrmmer vi dem den allervigtigste ret , nemlig at de , selv om Canada ikke mtte nske at indg en aftale med Den Europiske Union , fr mulighed for at indg en aftale direkte med denne gennem Ottawa-myndighederne . Det vil sige , at jeg foreslr , at der indledes direkte forhandlinger med dem .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg med det emne , der er den egentlige genstand for debatten , grusomheden .
Det er inhumant , grusomt og umuligt at acceptere og tillade fortsat anvendelse af de omhandlede fangstmetoder , som medfrer lidelser i time- , ja dagevis .
Der findes andre mindre grusomme og mere humane mder at drbe og jage p .
Som et civiliseret folk og en civiliseret nation kan vi ikke her ved det 20. rhundredes slutning tillade , at disse forhold fortstter .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , grunden til , at vi fr forelagt denne betnkning fra hr . Pimenta i dag , er , at Kommissionen har trukket i land igen med hensyn til et stykke lovgivningsarbejde , som var behrigt vedtaget i Europa-Parlamentet og godkendt af Ministerrdet .
Der er virkelig et alvorligt problem med manglende demokrati her , og vi m ikke give op i denne sag .
<P>
Da forordningen fra 1991 blev vedtaget , var man enige om , at importen af pelse til Den Europiske Union fra lande , hvor man ikke havde forbudt den barbariske og grusomme rvesaks , skulle ophre i 1995 .
Vi havde debatten om grundlaget tilbage i 1990 , hvor vi modstod en voldsom lobbyvirksomhed undervejs , og vore synspunkter vandt .
Det er lidt urimeligt , at det er kommissr Bjerregaard , som er til stede her i dag og m tage imod beskydningen i stedet for Sir Leon Brittan .
Men det er jo desvrre prisen for den skaldte kollektive skyld .
S jeg beklager over for kommissr Bjerregaard .
Men den kollektive Kommission har besluttet at trkke i ndbremsen og afvente en eventyrfortlling , som bestod i hbet om , at en international komit i Genve ville finde frem til en human rvesaks , sledes at man kunne finde en nem udvej for de store lande , hvor rvesaksen er i anvendelse .
S man forlngede fristen med et r , til 1996 .
Der eksisterer ikke , og der kommer ikke til at eksistere en sdan human rvesaks .
S den umulige drm blev ikke til virkelighed , og henimod rets udgang begyndte Kommissionen at blive nervs over trusler fra Canada om at indbringe Den Europiske Union for Verdenshandelsorganisationen i henhold til GATT-aftalerne .
<P>
Der foreligger en mulig lsning for de lande , hvor man jager pelsdyr med rvesaks , og det er at forbyde denne rvesaks og anvende nogle af de andre metoder , der findes .
Men lad os se det i jnene : Den canadiske regering tjener enorme summer p en industri , som er baseret p , at rige mennesker skal g med pelsfrakker .
Det er kviksand , den gr p med sine argumenter i denne sag .
<P>
Enhver , der har en smule rygrad , ville have kunnet modst denne trussel .
Det ligger fuldstndigt klart , at vi har mange GATT-bestemmelser , som juristerne ville kunne anvende som argumentationsgrundlag : Artikel 20 falder n i tankerne .
Men Kommissionen har i sin uendelige og arrogante visdom besluttet , at et muligt truende krav fra en udenlandsk regering , der s udprget har stor interesse i at tjene en masse penge p sin udnyttede , indfdte befolkning , vejede tungere end demokratiet , vejede tungere end Den Europiske Unions egen behrigt vedtagne lovgivning , vejede tungere end 350 millioner borgeres og forbrugeres interesser og vejede tungere end dyrenes velfrd .
<P>
Man kunne fortstte i timevis med denne triste saga .
Der er facts og tal , som man kunne bruge som argument til langt ud p de sm timer , men det essentielle er , at Den Socialistiske Gruppe og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Parlamentet her er rasende over , at Kommissionen finder det belejligt at blse p Den Europiske Unions demokratiske proces p denne mde .
Vi vil ikke finde os i det .
Der er intet grundlag for det patetiske og tyndbenede nye forslag fra Kommissionen p dette sene tidspunkt , og det er Kommissionen s udmrket klar over .
Vi gr helt og fuldt ind for hr . Pimentas glimrende betnkning , som vi ved er baseret p omhyggeligt underbyggede fakta .
Der er kun en vej frem for demokratiet , for dyrenes velfrd og for borgernes Europa , og det er at gennemfre den oprindelige forordning og forbyde import af pelsvrk fra lande , hvor man fortsat anvender rvesaksen .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , historien uden ende om den skaldte rvesakseforordning , 5. del regnet ud efter antallet af r .
Hvad skyldes det ?
Var det mske et forkert udgangspunkt indirekte ved hjlp af lovgivningsmssige foranstaltninger at ve indflydelse p handlemder , som nok med rette ikke svarer til vore ideer ?
Praksis synes at bekrfte det .
Siden 1991 har det stet fast , at forordningen skulle trde i kraft den 1.1.1996. Dette tidsrum skulle have vret tilstrkkeligt til at udarbejde de relevante gennemfrelsesbestemmelser .
I 1991 var jeg endnu ikke medlem af Europa-Parlamentet , men jeg vil gerne minde om formlet : Det skulle opns , at der anvendes standarder for fangst , som er mere humane .
Navnlig skulle anvendelsen af rvesakse forbydes . Godt nok !
Men ud fra det synspunkt har forordningen forfejlet sin mlstning .
Det er der sikkert forskellige grunde til . Disse grunde - jeg har allerede nvnt en af dem - burde analyseres inden lnge .
<P>
Nu opstod dilemmaet .
Ved rets udgang forel der ikke nogen gennemfrelsesbestemmelser . Derfor kunne de heller ikke realiseres .
Kommissionen fremlagde s et nyt forslag .
Jeg mener ikke , at dette forslag p nogen mde kan godtages , og det af forskellige grunde .
For det frste er tidsfristerne meget uklare , og det er mlstningerne ogs .
Efter denne forordning eller efter dette forslag kunne der forhandles i det uendelige , og det kan efter min mening ikke vre i vor interesse .
<P>
Man kan ikke gre det s let for sig selv , som det fremgr af denne forordning .
Derfor gratulerer jeg hr . Pimenta , som modigt og helt rigtigt har valgt et andet udgangspunkt .
Dette udgangspunkt kan vi g ind for , selv om vi - og det vil jeg ikke skjule - p visse punkter har en anden mening og andre ideer .
<P>
Lad os se p de indfdte folkeslags situation isr i Canada .
Bestemt , hr . Pimenta nvner bl.a. 1045 personer , lave indtgter etc .
, etc . Men vi skal ogs tnke p en anden ting : I de omrder , hvor disse folkeslag arbejder og bor , er der ingen dyrearter , der er truet af udryddelse .
Der er ingen problemer med natur- og miljbeskyttelse dr .
De gr med ildhu ind for , at deres omrde bevares og forsknes for det skaldte industrielle fremskridt .
<P>
Det er nu det mrkvrdige i vor fremgangsmde : Vi bringer det dertil , at et folkeslag , som med ildhu gr ind for dyrevrn og miljbeskyttelse , hvilket ogs er vort anliggende , lider under vor indflydelse og muligvis mister sit eksistensgrundlag .
Derfor er det vor pligt ogs at tage hensyn til de indfdte folkeslag og deres levevilkr .
Der bliver til dels taget hensyn dertil i direktivet . Vi har stillet ndringsforslag , som skal forbedre dem .
Mske vil Parlamentet ogs stemme for dem .
<P>
Vi er imidlertid ikke enige med ordfreren i , at de egentlige gennemfrelsesbestemmelser skal med i selve direktivet .
For det er Kommissionens opgave , som den ogs br leve op til .
Disse ting forsynes s med et minus . Det betyder ikke , at vi er imod disse formuleringer , det vil jeg gerne understrege !
Kommissionen behver ret beset kun at skrive dem af .
Vi mener imidlertid , at nr vi har dem i direktivet , skal Parlamentet beskftige sig med dem ved enhver ndring , og det har vi ikke tid til .
Det br vi tage hensyn til .
Det er den udvende magts , ret beset Kommissionens opgave .
<P>
Tager vi hensyn dertil , er vi mske p rette vej .
Arbejdsgruppen leder stadig efter disse s imaginre standarder , som jo stadig ikke er forsynet med en streg .
Hvor gr egentlig grnsen mellem umenneskelighed og menneskelighed ?
Det burde mske omsider sls fast i arbejdsgruppen !
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , det er vigtigt at f fastlagt et internationalt regelvrk med henblik p at n til en rammeaftale vedrrende fangst af vilde dyr med  humane  rvesakse eller metoder .
Adgang til enhver type flde , hvad enten der er tale om en flde , der drber eller fastholder dyret , br imidlertid basere sig p standarder , som der opns enighed om mellem Den Europiske Unions medlemsstater , tredjelande og de indfdte folk med deltagelse af erfarne pelsjgere , der har et grundigt kendskab til de vilde dyr , samt dyrlger .
<P>
De forhandlinger , der i jeblikket er i gang med henblik p at fastlgge standarder for mere humane flder gr glat og udgr det frste skridt frem imod en international aftale , der ogs baserer sig p videnskabelige data og tilsigter en bedre beskyttelse af dyrene .
Selv om man derfor ikke skulle vre net frem til en aftale den 31. december i r , vil det vre nyttigt at vurdere de fremskridt , der da vil vre gjort , og ikke at indfre et drastisk forbud imod import af pelse stammende fra dyr fanget med rvesakse .
<P>
P den anden side br det nvnes , at jagt og fiskeri , som endnu i dag udgr en vigtig konomisk ressource , af miljmssige , kulturelle og historiske grunde spiller en betydelig rolle i en rkke indfdte folks levevis , bl.a. Inuit-folket .
Selv om det derfor p den ene side er ptrngende ndvendigt at n til en rammeaftale omkring reglerne for fangst med humane flder , er det samtidigt ndvendigt p den anden side at beskytte de indfdte folks interesser .
<P>
Det skal ogs understreges , at forordningens ikrafttrden br gre det muligt for de lande , der producerer pelse fra vilde dyr , at rette sig efter direktivets bestemmelser , idet de srger for , at fangstmetoderne med flder vedrrende de dyrearter , der er nvnt i listen , er i overensstemmelse med de vedtagne standarder ; sledes ville en jeblikkelig og alt for tidlig ikrafttrden delgge det arbejde , der er gjort indtil nu for netop at muliggre indfrelsen af humane fangstmetoder , og ville isr risikere at fordreje den internationale handel og true eksistensgrundlaget for 200.000 personer , der arbejder i pelsfordlingsindustrien i Den Europiske Union .
Der er tale om en risiko , vi ikke kan acceptere , og som kan undgs , hvis man stter en rimelig frist for forordningens ikrafttrden .
Husk p , at kampen mod arbejdslsheden har en frsteprioritet ikke kun i de enkelte medlemsstater , men ogs i Unionen som helhed .
<P>
Endelig en sidste bemrkning : lad os vre opmrksomme p , at det vedrrende vigtige emner som det foreliggende ville vre hensigtsmssigt , om Kommissionen rettede henvendelse til Europa-Parlamentet i god tid og ikke i sidste jeblik , sledes som det er sket i dette tilflde .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg behver ikke gentage det alt sammen .
I 1991 besluttede de europiske miljministre at forbyde indfrsel af skind fra lande , hvor disse rvesakse stadig anvendes .
Det skulle trde i kraft den 1. januar 1996 . Et r tidligere var rvesaksen allerede forbudt i Den Europiske Unions lande .
Men kan De forestille Dem , at vi var overraskede , da Kommissionen i slutningen af 1995 , i slutningen af sidste r , foreslog at udstte importforbudet p ubestemt tid .
Kommissionen har givet efter for skindhandelen og truslen fra De Forenede Stater og Canada om , at de ville anfgte importforbudet p grundlag af WTO-reglerne .
Handelsinteresser er benbart vigtigere for Kommissionen end demokratisk trufne beslutninger om at formindske dyrs lidelser .
Lad nu ikke Europa-Parlamentet beg samme fejl .
<P>
Kommissr Bjerregaard tabte i slutningen af 1995 til kommissr Brittan . Jeg synes , at kommissr Bjerregaard skal skamme sig over , at det er kommet s vidt .
Europa-Parlamentet skal korrigere denne kommissionsbeslutning . Jeg m blot gentage , hvad hr .
Pimenta har sagt , nemlig at nr frst en lovgivning er foreslet , kan det aldrig resultere i ingen lovgivning . For det danner prcedens , hvorved Kommissionens og den kommunautre beslutningsproces ' trovrdighed lider skade .
Det er uacceptabelt for os .
Vi ved alle sammen , at denne rvesaks betyder , at dyr bevidst m d en langsom dd . Skindet bevarer en god kvalitet derved , og det giver den bedste pris .
<P>
Rvesakse er overordentligt grusomme instrumenter og skal derfor forbydes .
Mere humane fangstmetoder m vre mulige , men vi m ikke lade os afpresse som Parlament gennem forsinkelsesmetoder og teknikker til ikke at trffe beslutning om denne humane fangstmetode .
<P>
I hele diskussionen overdrives bevidst betydningen af rvesaksene for den oprindelige befolkning .
Kommissionen vil , for s vidt angr importforbudet , naturligvis gre en undtagelse for oprindelige befolkninger . En sdan undtagelse for oprindelige befolkninger betyder en udhuling af dette direktiv .
Jeg er fuldstndig enig i den ordning , som hr . Pimenta foreslr .
<P>
Vi kan helhjertet sttte hr . Pimentas betnkning .
Det er en nuanceret betnkning , men vi vil have konkrete handlinger nu . En af de handlinger , som Kommissionen nu skal udfre , er at offentliggre denne liste .
En liste over lande , som ikke bruger rvesaksen . Det br ske inden for en mned , ellers indklager Europa-Parlamentet Kommissionen for Domstolen .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder : Vil Kommissionen ogs snart offentliggre denne liste ?
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , i betragtning af at der herskede enighed om , at anvendelsen af rvesakse er en grusom og inhuman fangstmetode , og EU har forbudt anvendelsen af dem p sit territorium , er det overraskende , at man tillader import af skind fra dyr med oprindelse i tredjelande , som anvender sdanne rvesakse .
<P>
De successive udskydelser af ikrafttrdelsen af forordning nr . 3254 vkker alvorlig tvivl om den politiske vilje til at overholde fllesskabsretten , et omrde , hvor Kommissionen burde foreg medlemsstaterne med et godt eksempel .
Kommissionen er vidende om , at drftelserne mellem Canada , USA , EU og Rusland om fastlggelse af standarder for human fldefangst kan fortstte i det uendelige , da det er meget vanskeligt at opn enighed om sdanne standarder .
Hr . Pimentas forslag indeholder de ndvendige gennemfrelsesbestemmelser , og det tager i nogle ndringsforslag hensyn til de sociale og konomiske flger af forordningens gennemfrelse for de indfdte folkeslag , og det understreger staternes ansvar for at forbedre disses leve- og arbejdsvilkr .
Det foresls endvidere , at importforbuddet ophves , s snart der er fastlagt en trovrdig standard , som omfatter en rimelig gennemfrelsesperiode .
<P>
Fru kommissr , vi ved alle , at uden klare bestemmelser og prcise frister er det yderst vanskeligt at f fllesskabsretten omsat i praksis .
Det ser vi eksempler p med delggelsen af ozonlaget , CO2 -niveauet og ligeledes med denne forordning , der ndvendigvis m gennemfres , hvis fllesskabsinstitutionerne skal kunne gre krav p respekt og trovrdighed .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , det er jo ret beset et scene fra en galeanstalt !
Vi har en forordning , der er fem r gammel , en af Rdet vedtaget lov , og Kommissionen stter sig bare ned og undlader at udstede gennemfrelsesbestemmelserne !
Mske vil det danne skole .
Det er en lobbysammenslutning - denne gang er det pelsindustrien i Canada , Amerika og Rusland - som er srlig aktiv her , og s fr vi ikke noget !
S kunne vi da lige s godt spare en masse arbejde her .
Jeg finder det uhrt !
Og der er noget , jeg finder endnu mere uhrt , og det vil jeg sige helt ligeud : De vil slet ikke tage hensyn til hr . Pimentas betnkning , ndringsforslag og forslag , som virkelig er udmrkede og som vi vil sttte fuldtud .
Hvor ender vi egentlig ?
S kan vi da lige s godt med det samme lukke butikken i halvdelen af ugen , fordi De jo alligevel ikke tager halvdelen af arbejdet alvorligt !
Hvad skal det til for ?
<P>
Der er lige n ting til .
Nste r drejer det sig om humane fangstmetoder . Der skal udvikles humane flder .
Sikke noget vrvl !
Humane flder findes ikke .
Om saksen er en smule polstret eller ej , kreperer dyret ynkeligt i den !
Der findes heller ikke selektive flder .
Dyr kan ikke lse , om der p flden str : Kre dyr , lossen m ikke g i denne flde !
Der findes ikke selektive flder .
Beskyttede arter gr i dem , og det er virkelig rent og skrt dyrplageri .
Skal man absolut fange dyr , br man skyde dem p ordentlig vis .
Alt andet er dyrplageri .
Jeg forstr heller slet ikke , hvorfor vi skal sttte pelslobbyen , hvorfor mennesket skal jage dyrearter eller hvorfor vi tilsviner miljet i en sdan grad , at de nu nsten alle er uddde .
Hvorfor i al verden skal nogle f absolut pynte sig med disse pelse .
Det er da ikke ndvendigt !
Vi bliver ndt til at lre at omgs det , naturen har givet os , p en anden mde , og det betyder helt givet ikke , at vi absolut skal bre de sidste pelse til skue .
<P>
Til dem , som menneskene nu ligger s strkt p sinde - jeg hrer s tit , at man beklager de stakkels indfdte folkeslag - m jeg helt rligt sige , at det er hykleri .
Vi importerer nemlig hyklerisk og helt uden blusel uran fra dem , og det udvindes jo p deres hellige steder . Alle skovene dr bliver fldet , den lokale befolkning mister sit hjemsted , og tret importerer vi .
Det er jo alts de ngne fakta , og jeg vil nu helt alvorligt sprge Dem , hvornr De egentlig agter at tage vore forordninger alvorligt , eller om det skal fortstte p den mde i fremtiden , at der simpelt hen bare ikke sker noget !
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Min gruppe vil gerne allerfrst takke hr . Carlos Pimenta for hans arbejde ; han har behandlet dette srdeles komplekse sprgsml med den fasthed , der karakteriserer ham .
Vi genfinder faktisk i dette materiale alle elementerne i et psykologisk drama , som man skal have i tankerne : Kampen mod dyrenes undige lidelse , garanti for de oprindelige nordlige befolkningers overlevelse og for deres traditionelle levevis , pres fra de kommercielle lobbyer og regeringslobbyerne , der uden skrupler bruger disse argumenter og til slut en interinstitutionel konflikt mellem Parlamentet og Kommissionen , der har foretrukket at vildlede Parlamentet snarere end at risikere at vre i opposition til visse af dens partnere i Verdenshandelsorganisationen .
P de fleste af disse punkter kan vi vre enige med Miljudvalgets forslag .
<P>
Jeg vil gerne sige frst , at man faktisk m ve indflydelse p forhandlingen for at definere tilfredsstillende normer for fldefangst .
Der er allerede spildt alt for megen tid .
Ved hurtigst muligt at lade forbuddet trde i kraft ger vi chancerne for hurtigt at n et resultat .
Selv om dette kan forekomme besynderligt , ja endda skizofrent , vil man se , hvorfor det var januar , der skulle vre fastholdt .
<P>
Det ville faktisk vre utnkeligt , at Parlamentet accepterer sledes at blive stillet over for et fait accompli .
Det er et principsprgsml .
Endelig vil procedurefristerne i Parlamentet til at forberede andenbehandlingen og afslutte denne lovgivningsmssige procedure give en yderligere frist , der skal komme forhandlerne til gode i Den internationale Standardiseringsorganisation .
Men jeg vil ogs understrege , at man ligeledes m tage de indfdte befolkningers interesser i betragtning , deres overlevelse kan afhnge af jagten .
Man kan ikke true deres livsform p grund af Kommissionens og deres regeringers manglende evne til at n frem til forhandlinger .
<P>
Selv om hr . Carlos Pimentas argumentation har nogle overbevisende elementer , mener vi p dette punkt , at det snarere er nskeligt at flge Europa-Kommissionen .
Min gruppe burde sledes godkende Kommissionens ndringsforslag med undtagelse af ndringsforslag 24 .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i debatten om sprgsmlet om de inhumane rvesakse har vi to interesser , der er vanskelige at forsone med hinanden : den konomiske fortsatte eksistens af en gruppe jgere , som p kort sigt ikke har noget andet at leve af , og dyrets velfrd .
Lige fra begyndelsen har fru Sandbk og jeg indtaget den holdning , at de indfdte jgere ikke m berves deres eksistensgrundlag . Jeg er glad for , at opmrksomheden nu i ndringsforslagene fra Miljudvalget udtrykkeligt er henledt p denne truede gruppe mennesker .
<P>
Ogs vi ved , at gruppen af virkelig indfdte jgere er forholdsvis lille og med nd og nppe kan forsrge sig selv .
Det m imidlertid ikke vre noget motiv til at sige , at disse jgere der slet ikke lngere m slge skind p grund af fangstmetoden .
Overgangsforanstaltninger anvender vi i Europa i alle mulige situationer . Jeg kan ikke indse , hvorfor det ikke kunne vre tilfldet for fangstmetoder .
Ogs her drejer det sig om en gruppe mennesker , som skal tjene til det daglige brd med det .
<P>
Hele det politiske tovtrkkeri omkring dette stykke europisk lovgivning vil forhbentlig resultere i en fremskyndet indfrelse af mere sikre fangstmetoder .
At de grusomme rvesakse skal afskaffes , er ogs for os ubestrideligt .
<P>
Pimenta-betnkningen er efter min mening et godt kompromis mellem de forskellige synspunkter .
Hvad jeg dog gerne vil have at vide af kommissren , er , hvordan det str til med den procedure , som Kommissionen har indledt mod Nederlandene , fordi Nederlandene holdt sig til loven og pr . 1. januar erklrede , at forordningen var trdt i kraft .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , ordfreren skal have tak for , at han ptog sig at gre Kommissionens hjemmearbejde .
I vort samfund , som det ser ud ved slutningen af dette rtusind , skal beskyttelse mod dyrplageri og hindring af , at hjlpelse levende vsener udsttes for utilstedelige langvarige pinsler , prioriteres lige s hjt som forbrugerbeskyttelse .
Der er nsten tale om en form for forbrugerbeskyttelse med omvendt fortegn .
Forbrugere skal beskyttes mod selv at have pattedyrs moderigtigt forarbejdede pinsler p .
Et menneskes etniske afstamning retfrdiggr p ingen mde anvendelsen af grusomme fangstmetoder .
<P>
Det er mere end mrkvrdigt , at USA og Canada til dato vgrer sig ved s meget som at anerkende , at rvesakse er inhumane .
Den regionale udvikling og den pgldende befolknings trivsel kan vel nppe udelukkende afhnge af anvendelsen af rvesakse , som jo ikke en gang er en traditionel fangstmetode .
<P>
P samme mde m man klart konstatere , at det fald i salget af pelse og skind , som har kunnet iagttages igennem nogle r , navnlig hnger sammen med ndrede forbrugsvaner .
Det ville vre et positivt signal , om Europa-Parlamentet ville flge ordfrerens forslag .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , som jeg sagde under vore sidste forhandlinger om denne sag , s var jeg den ulykkelige ordfrer for den frste betnkning om rvesaksen .
Det var i 1990 .
Under arbejdet med min betnkning forskede jeg en hel del i tingene ; jeg tog sagen yderst alvorligt .
Jeg var - som fru Pollack nvnte - genstand for noget af den mest inddte lobbyvirksomhed , vi nogensinde har oplevet her i Parlamentet .
<P>
Jeg er uhyre tilfreds med , at hr . Schnellhardt p min gruppes vegne har sagt , at vi vil sttte hr .
Pimentas betnkning . Men jeg ville nske , at jeg kunne vre enig med min kollega , hr .
Schnellhardt , om , at Kommissionen br have fred til at arbejde videre med tingene . Jeg mener ikke , at den har gjort , hvad EuropaParlamentet bad den om at gre i 1990 , og det mener jeg heller ikke , den har gjort fr i tiden .
<P>
Hr . Pimenta tager det aspekt op , som for mig personligt i mit arbejde med betnkningen var langt det vanskeligste : De alvorlige bekymringer , han nrer for Canadas indfdte befolkning .
Jeg har truffet disse mennesker .
Jeg har vret ude at se p rvesakse i praksis .
Jeg har set , njagtigt hvad det er , der sker .
Efter de ting , jeg har set , srgede jeg meget bevidst for at give en lngere tidsfrist til at f udviklet en alternativ fangstmetode for at skabe s f vanskeligheder som muligt for Canadas indfdte befolkning .
Men det tog desvrre temmelig lang tid , fr der skete noget p dette felt .
Det stod klart , da jeg var i Canada i 1990 , at der ikke var sket noget indtil da .
<P>
Det , jeg tror skete , er , at Kommissionen bare holdt lav profil og hbede , at alle problemerne ville forsvinde ; at det bare var ord , der blste i vinden , og at ingen ville tage det srligt alvorligt , og at det ikke ville blive ndvendigt at gre noget srligt ved det .
Men der er mange holdninger , der har ndret sig ganske radikalt over de seneste r , specielt nr det glder sprgsml , der vedrrer dyrenes velfrd .
Ingen havde nogensinde forestillet sig , at de stakkels gamle ker eller ser , eller hvad det nu kan vre , virkeligt blev taget alvorligt .
I de senere r er vi begyndt at se p dette som moralske sprgsml .
Det tror jeg , vi skal blive ved med .
<P>
Jeg er meget glad for at give hr . Pimentas betnkning min sttte .
<P>
Til slut vil jeg sige , at hvis jeg boede i Nordcanada med den kulde og den blst , man har der - og jeg har boet i Canada i langt over et r i 1960 ' erne - s ville jeg g med pelsfrakke .
Jeg ville formentlig g med en af de lange , lodne modeller , som var ganske billige og meget praktiske dengang .
Men markedet for pelsfrakker er nu generelt brudt sammen .
Det er kun de rige , som bor i de varmere lande i syden , som kber dem .
S jeg sprger mig selv , om vi virkelig skal vre ndt til at forflge et politisk sprgsml som dette til den bitre ende ?
Men den flde , som hr . Pimenta viste os , er bevis for , at det virkelig er en kel ting .
Vi burde virkelig nu have fundet et alternativ til den .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , Kommissionen har ladet sig kyse af truslerne fra den canadiske og den amerikanske regering om at forelgge sagen for Verdenshandelsorganisationen og har derfor udskudt ikrafttrdelsesdagen for forordningen med et r .
Som man kunne forudse , har denne udsttelse ikke givet de forventede resultater med hensyn til indfrelsen af  humane  rvesakse .
Ved udlbet af den seneste frist tillod Kommissionen sig endda uretmssigt at ophve forordningens obligatoriske ikrafttrden fra og med den 1. januar 1996 med det sigte at give amerikanerne og canadierne yderligere mulighed for at udvikle standarder for skaldte  humane  rvesakse .
<P>
En opgave , som USA i vrigt plagde ISO - Den Internationale Standardiseringsorganisation - allerede i 1987 , og som indtil nu ikke har givet nogen resultater - det af to rsager : dels umuligheden af at konstruere en human rvesaks , dels selve mlet for forskningen , som ikke s meget har vret at udvikle en smertefri rvesaks - en umulighed - som at legitimere de rvesakse , der allerede anvendes af de canadiske og amerikanske pelsjgere .
<P>
Det er derfor forndent , at Europa-Parlamentet med stor styrke understreger det helt afgrende i , at man overholder de generelle principper i forordning 3254 / 1991 , som jeg selv arbejdede p sammen med EuropaParlamentet i starten af dette rhundrede ; enhver yderligere efterladenhed vil i realiteten kun vre et dkke over nsket om en endelig ophvelse af forordningen .
<P>
P den baggrund vil Gruppen De Grnne - sledes som fru Bloch von Blottnitz nvnte det - sttte de ndringsforslag til Kommissionens tekst , som er stillet af hr . Carlos Pimenta , som isr sammen med ndringsforslag 19 , 20 , 21 , 22 , 23 og 28 fjerner de uacceptable smuthuller , som forslaget til ndring af Kommissionens forordning 3254 ville medfre alene med det forml fortsat at indfre pelse i Den Europiske Union , som stammer fra dyr , der er fanget med rvesakse .
<SPEAKER ID=274 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det er jo ikke frste gang , jeg har lejlighed til at diskutere denne sag med Parlamentet , og flere talere har ogs beskrevet den udvikling , vi har vret igennem , og derfor skal jeg her i aften alene holde mig til de formelle svar , der kan gives i forbindelse med behandlingen her i dag .
Allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Pimenta , for hans betnkning om det strkt omstridte sprgsml om rvesakse .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen og Parlamentet i det vsentlige har samme mlstninger p dette omrde .
Vores uoverensstemmelse drejer sig om , hvordan disse mlstninger kan ns .
Som det klart fremgr af hr . Pimentas betnkning , s gr Parlamentet ind for at indfre et handelsforbud og dernst drfte betingelserne for forbuddets ophvelse .
Som De ved , er Kommissionens standpunkt efter sin sidste beslutning det modsatte , og vi har derfor allerede haft drftelser i den firesidede gruppe - det er en gruppe , der bestr af USA , Canada og Rusland - for at opn resultater , inden vi begynder at overveje , hvordan de videre skridt kan tages .
I betragtning af denne fundamentale forskel i vores holdning vil det ikke komme som nogen overraskelse for Parlamentet , at Kommissionen ikke kan godtage de foreslede ndringsforslag .
<P>
Herudover fik jeg et direkte forslag fra hr . Eisma , der spurgte mig om en reaktion p Parlamentets skrivelse til Kommissionen , som blev afsendt den 13. maj .
Kommissionen har endnu ikke taget stilling til anmodningen fra Parlamentets formand om at fremlgge en liste over lande , der forbyder anvendelse af rvesakse .
Det er klart , at Kommissionen vil besvare den pgldende anmodning inden for den frist , Kommissionen har til at afgive et svar .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Den flles markedsordning for oksekd
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0203 / 96 ) af Jacob for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om tillgsbetalinger i 1996 til prmierne i artikel 4b , stk . 6 , og artikel 4d , stk .
7 , i Rdets forordning ( EF ) nr .
805 / 68 om den flles markedsordning for oksekd og om ndring af samme forordnings artikel 4i , stk .
4 ( KOM ( 96 ) 0242 - C4-0291 / 96-96 / 0148 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=277 NAME="Jacob">
Hr. formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har med hensyn til denne betnkning reelt accepteret den hastende karakter enstemmigt , idet sagen bde er hastende , kompleks og yderst vanskelig for alle kdproducenter svel som for alle europiske forbrugere .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne sige , at jeg forelgger denne betnkning for Landbrugsudvalget og som formand for dette udvalg .
<P>
Jeg mener , at det forslag , der er blevet forelagt for os af Kommissionen , i princippet er afbalanceret i den betydning , hvor det indeholder en del , der er beregnet til specialiserede producenter , dvs. til producenter af ammeker og af ungkvg og en andel del beregnet til den nationale sektion , der faktisk vil give hver medlemsstat mulighed for at tilpasse sig og reagere afhngigt af landets srlige egenskaber og specifikke forhold .
<P>
Jeg har stillet nogle ndringsforslag , der ikke har fet sttte i Landbrugsudvalget , men som jeg denne gang reprsenterer personligt p plenarmdet .
Disse ndringsforslag har til hensigt med et belb p 50 ECU at styrke hjlpen til de specialiserede producenter .
Jeg mener , at det , der er vigtigt i denne debat , er at sttte de specialiserede landmnd og producenter , dvs. producenterne i Skotland , Irland , Italien , Portugal og Frankrig , der lever af denne oksekdsproduktion , og som kun har denne produktion og dem , hvis skbne afhnger af den , i modstning til andre producenter , der naturligvis er ramt af krisen , men som producerer kd ved siden af andre produktioner .
Derfor mener jeg , at det er vigtigt at sttte disse specialiserede producenter , de producenter , hvis dyr aldrig nogensinde i deres liv har set et gram benmel - aldrig - fordi de opdrttes p grs , og der er mange producenter af denne type p hele det europiske territorium .
Det er disse producenter , der specielt skal stttes , og det er derfor , at jeg har foreslet at ge kompensationen til 50 ECU for ammeker og for ungkvg .
<P>
Jeg gr det ogs for at sende et politisk signal , fordi alt , hvad jeg fr at vide om dette emne , er :  Rammebelbet vil ikke vre tilstrkkeligt , og man m sledes begrnse sig selv og distribuere videst muligt  .
Men jeg er lidt chokeret over dem , der forsvarer denne type af rsonnement .
Det er de samme , det m vi ikke glemme , der fra tid til anden reagerer meget energisk , for at man ikke rrer ved den flles landbrugspolitik , idet de siger , at de er imod renationalisering .
Det er de samme , der i dag fjerner alle de ndringsforslag , der skal sttte de specialiserede producenter for at f nationale distributioner .
Jeg tror , at , hvis der er en kategori af producenter , der skal stttes , s er det de traditionelle producenter .
Det er rigtigt , at de andre er ramt , det skal der tages hjde for .
Men vi m ikke glemme dem , der i dag mister nsten 2.000 franske francs pr. dyr , og som er i en meget vanskelig situation , fordi de ikke har noget gldssystem , de har kun f investeringer og f sociale udgifter , de har sm indkomster , 50.000 franske francs i gennemsnit for producenterne af oksekd .
Nr man mler konsekvenserne af krisen , er de dramatiske for dem .
<P>
Man mtte sledes g i den retning og g ud over det rammebelb , der var fastsat af Kommissionen .
Dette belb kan ikke holde , og jeg tror , hr. kommissr , at De i dag vil vre klar over det .
I betragtning af krisens omfang m man i vid udstrkning g ud over rammebelbet , der er fastsat til at hjlpe disse producenter , der har en opgave , der gr videre end kdproducenternes , en meget vigtig opgave , hvad angr egnsudvikling og forvaltning af vores regioner .
<P>
Derfor har jeg forelagt disse ndringsforslag sammen med et andet , som jeg vil vende tilbage til , samtidig med at jeg sttter det ndringsforslag , der er forelagt af min kollega , hr .
Jos Happart , om en strre brug af vegetabilske proteiner .
Det , mener jeg , er vsentligt .
Men det vil sige , at der ogs er et vist antal punkter , der skal genforhandles .
De aftaler , der blev indget p GATT-forhandlingernes tidspunkt om vegetabilske proteiner , skal diskuteres igen .
De holder ikke lngere !
P samme mde m vi have sikkerhed for , at der ikke bruges benmel til importeret kd , fordi den nuvrende situation vil begunstige en stigning - og det er begyndt - af proteinkurserne til fordel for tredjelandene , da vi er meget i underskud med hensyn til proteinproduktion .
<P>
Til sidst , hr. kommissr , det , jeg mener , er vigtigt , er at sttte de specialiserede producenter , og det er derfor , at jeg personligt vil fastholde mine ndringsforslag , selv om de ikke har fet sttte fra Landbrugsudvalget .
Desuden synes jeg , at det er vigtigt at styrke kapaciteten af proteinproduktionen i Den Europiske Union , fordi man ikke kan acceptere GATT-aftalerne , sdan som de er indget i betragtning af krisens omfang .
Denne sektor m sledes forbedres fuldstndigt .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er ikke helt enig med hr . Jacob i hans opfattelse - en opfattelse jeg dog respekterer ; samtidig med at man med rette kan glde sig over den hurtighed , hvormed Kommissionen har handlet i forbindelse med denne sttteforanstaltning til fordel for de producenter , der er ramt af BSE-krisen , m det ogs siges , at foranstaltningen i sit konkrete indhold indebrer en stor portion uretfrdighed .
<P>
Rdet gav udtryk for , at der var behov for p kort sigt at sttte alle oksekdproducenter med den tanke at afstte godt 534 af de 650 mio ECU til tillgsbetalinger til handyrprmier og til ammekoprmier ; men efter min mening er Kommissionen endt med kun at sttte en del af de europiske producenter , og netop de producenter , der allerede modtager broderparten af sttten fra den flles markedsordning for oksekd .
Det er rigtigt , at der er grund til at handle hurtigt , og at den regnskabsmssige forpligtelse br holdes inden for meget stramme rammer , men det er ogs rigtigt , at der er grund til at tnke sig om ; og jeg vil opfordre Dem til , hr. kommissr , at se p tabellen p side 49 i den frste afdeling af prispakken for i r , hvor man ser , at der er et mindre antal lande , der modtager prmier i en strrelsesorden , der langt overstiger strrelsen af kvgbestanden , og et flertal af lande , hvor det forholder sig lige omvendt .
<P>
Det er sledes , hr . Jacob , at man kan diskutere vidt og bredt , om hvem der er specialiserede producenter , og hvem der ikke er , og om man skal prioritere den ene eller den anden gruppe .
Jeg nsker blot , at man med foranstaltningerne her i aften ikke favoriserer de producenter , der isr har specialiseret sig i , hvorledes man kan score flest prmier .
<P>
Efter min opfattelse br alle sikres samme muligheder , og jeg tror , at med Europa-Parlamentets ndringsforslag - i det mindste ndringsforslagene fra Landbrugsudvalget , som foreslr at ge bevillingen fra 116 til 424 mio ECU , for s vidt angr den fleksible del , der er til rdighed for de enkelte lande - vil man i stor udstrkning kunne lse dette problem .
<P>
Det ville bestemt have vret bedre med et strre belb , men vi br vre realistiske .
Vi br endvidere vre meget opmrksomme p , at den nationale sttte forbliver en undtagelse og ikke bliver regelen .
Jeg vil sprge Dem , hr. kommissr , om man p baggrund af det , der er sket , ikke ogs br overveje en vis revision af den flles markedsordning for oksekd , og om jeblikket ikke er kommet - efter de seneste nyheder - at g over til andre foranstaltninger , da det lader til , at der begynder at ske fremskridt , hvad angr gennemfrelsen af udryddelsesplanen .
<P>
Hr. kommissr , De har haft mod til at trffe vanskelige beslutninger , der har udsat Dem for kritik , og som sandsynligvis om to dage i Firenze ogs vil medfre store spndinger i den europiske institutionelle ligevgt .
Jeg mener da ogs , hr. kommissr , at en gensidig forstelse og et flles syn - ogs hvad angr instrumenterne - mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen er meget vigtigt , ogs i forbindelse med foranstaltningerne her i aften .
Jeg mener da ogs , at det tilkommer Dem her i aften at yde det arbejde , der er udfrt i Europa-Parlamentets udvalg , anerkendelse ; min gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , nrer tillid til , at dette vil ske .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , siden forret 1996 , da den britiske sundhedsminister gjorde opmrksom p , at der var opstet nye tilflde af Creutzfeldt-Jacob-syndromet hos mennesker i Det Forenede Kongerige , er forbruget af oksekd p ny faldet drastisk .
Ikke kun i Storbritannien , men i nsten alle regioner i Den Europiske Union er markederne for oksekd brudt sammen , ogs i medlemsstater , hvor der slet ikke har vret BSE .
Ogs Kommissionen har heldigvis truffet forskellige foranstaltninger , bl.a. opkb af oksekd , og udstedt et eksportforbud for at beskytte forbrugerne .
<P>
For at mildne de store tab , der er opstet for producenterne af oksekd , har Kommissionen stillet et ndprogram i udsigt .
Af budgettekniske grunde skal programmet udbetales straks , dvs. frem til oktober 1996 .
Vi takker Kommissionen for disse forslag .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har beskftiget sig med oplgget og udarbejdet nogle principper . Dem skal der stemmes om p plenarforsamlingen .
<P>
Udvalget krver ens sttte til ammeker og handyr .
Denne sttte skal som tillgsbetaling andrage 10 ecu pr. dyr .
Jeg m ganske vist erkende , at ogs landmnd med bestninger af malkekvg har tab .
Ker til slagtning og fedekalve er faldet lige s meget i pris som de opfedede dyr .
Derudover indrmmer Kommissionen selv , at det bliver vanskeligt at registrere alle de dyr , for hvilke der retfrdigvis skal udbetales kompensation .
Jeg nvner et par eksempler : Dr , hvor der i stedet for dyreprmien er blevet gjort brug af sttten til arealer med foderplanter eller dr , hvor landmndene ikke har overholdt grnsen p 2 , 5 storkreaturenhed pr. ha .
Sdanne bedrifter ville i praksis alle falde udenfor , da de for jeblikket ikke er berettiget til prmier .
<P>
Derfor har udvalget vedtaget at stille et strre belb end hidtil til medlemsstaternes rdighed , hr. kommissr , for derigennem at kompensere for skader , som ellers ikke ville kunne registreres .
Det bliver heller ikke nemt for medlemsstaterne at fordele dette belb p den korte tid p en sdan mde , at landmndenes tab udlignes s nogenlunde .
Og derfor skal vi give medlemsstaterne s stor frihed som muligt til i god tid at stille pengene til de skadelidte landmnds rdighed .
Vi skal vre klar over , at disse stttebelb kun er en drbe i havet .
Alligevel skal vi stte dem i vrk .
Jeg takker Dem , hvis det lykkes at finde en farbar vej .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , efter min opfattelse antager forslaget til Rdets forordning netop karakter af en ndforanstaltning over for det , der er ved at blive til en veritabel krise ikke kun p det konomiske , men ogs p det politiske og institutionelle plan .
Jeg mener imidlertid , man her kan tale om , at hastvrk er lastvrk , for i stedet for at lse krisesituationer , risikerer forordningen at forstrke ubalancen og forskelsbehandlingen mellem lande , der allerede fuldt udnytter fllesskabsressourcerne og andre , der lider under et historisk handicap i forbindelse med prmiesystemet for kvgopdrttere .
<P>
Under den seneste mdeperiode vedtog vi en noget foruroligende situation , som afspejles i den statistiske tabel , som hr . Fantuzzi nvnte , og som udgr et bilag til den prispakke , som jeg var ordfrer for .
Der er lande , der modtager belb , der langt overstiger strrelsen af den nationale produktion .
Forrest ligger Luxembourg med 227 % , derefter flger Irland med 147 % og Frankrig med 123 % .
Allernederst ligger smnd Italien , som kun har modtaget 29 , 6 % , samtidig med at landet med en kvgbestand p 2.200.000 er den strste producent i Europa .
Jeg har ikke til hensigt her og under disse omstndigheder at gre krav gldende af national karakter , men jeg fler , det er min pligt at opfordre Kommissionen og Rdet til at undg , at en kronisk underudnyttelse af fllesskabsressourcerne uundgeligt bliver regelen i forbindelse med ndinterventioner .
<P>
Opdelingen i de tre former for intervention - ammeker , handyr til opfedning og den nationale kvgbestand - forekommer helt forkert og gr det kun muligt for 30 % af de italienske opdrttere at f del i prmien .
Jeg vil derfor foresl , at samle hovedparten af ressourcerne p kvgbestanden , sledes at interventionen frakobles prmiesystemet .
Men dette er ikke tilstrkkeligt , og det vil da ogs vre hensigtsmssigt at give medlemsstaterne mulighed for yde national sttte , sledes at der kompenseres for indtgtstab ogs for det kvg , der er udelukket fra at modtage prmiesttte .
Endelig , hr. kommissr , er et belb p 650 MECU helt utilstrkkeligt .
Nuvel , det lader til at man alene i Italien kalkulerer med et belb p 250 MECU ; jeg tillader mig derfor - med et stnk bitter ironi - at stille det sprgsml , om de vrige fjorten lande vil stille sig tilfreds med de resterende 400 MECU ?
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , Kommissionens forslag om at stille 650 mio ECU til rdighed for at afhjlpe flgerne af BSE-krisen , er i vore jne fuldkommen berettiget .
Det var ikke de individuelle landmnds skyld , den krise , som de nu i jeblikket befinder sig i . Det er en flge af , at myndighederne har fejlet .
Og nr myndighederne har fejlet , s er det ogs op til myndighederne at lse problemerne igen .
<P>
Vi sprger os selv , om disse 650 mio ECU vil vre tilstrkkelige . Men jeg formoder , at det i jeblikket ikke er muligt at stille endnu mere til rdighed .
Kommissionens forslag som sdant , det har vi kraftige indvendinger imod . Det begunstiger i vore jne p uretfrdig mde de ekstensive kvgbrug .
For s vidt angr BSE-krisen , er alle oksekdproducenter ramt deraf , ikke kun de ekstensive kvgbrug , men ogs de intensive kvgbrug .
Det forekommer os derfor , at der skal trffes foranstaltninger , som kan fordeles lige over begge sektorer .
<P>
De ndringsforslag , som Landbrugsudvalget har overtaget , gr efter vor mening i den rigtige retning .
Der er altid noget ekstra til det ekstensive kvgbrug , men de nationale regeringer har bedre mulighed for ogs at sttte de intensive kvgbrug .
Dette giver medlemsstaterne mulighed for efter eget skn at sttte frem for alt de sektorer , som er ramt mest .
Vi synes ogs , at det er vigtigt , at det ikke er nogen renationalisering af landbrugspolitikken , sledes som hr . Jacob antydede .
Det er ikke ndvendigt .
Kommissionen skal srge for , at der holdes godt je med konkurrenceforholdene , men det er i frste rkke medlemsstaterne , der her skal g i spidsen .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , jeg havde et indlg lige fr om flder med kber ; vi har debatteret dette problem .
Jeg vil dog nske , at man ville se relativt p tingene . Producenterne og indirekte alle aktrerne i kderhvervet er i dag de menneskelige ofre for de konomiske konsekvenser af sygdommen kogalskab , der har raset siden 1986 .
<P>
I nogle r er forbruget af oksekd get ned i Europa .
P tre mneder er erhvervet fuldstndigt delagt i hele Unionen.En redningsplan for oksekdserhvervet fra producent til detailhandelslagter er i dagenes lb blevet en absolut ndvendighed .
Den , der siger plan , m ogs sige fuldstndig , solidarisk og koordineret indfaldsvinkel .
Blandt de tnkelige foranstaltninger er den aller mest hastende jeblikkelige konomiske kompensationer til producenten med en hierarkisk prioritering .
Den frste er til de specialiserede producenter af oksekd med bestninger af ammeker .
Kdet er den eneste indkomst p deres landbrug .
De er ramt lige p , 100 % , med indkomsttab i forhold til kursfaldet .
Hvad gr de ?
De venter , og millioner af dyr bliver strre p markerne , hvilket udskyder problemet til senere .
Den anden er mlkeproducenterne , hvor kdet ikke desto mindre reprsenterer omkring en fjerdedel af indkomsten med kalvene og ogs udskudskerne .
<P>
Titusindvis af producenter , hvis indtgtstab p nuvrende tidspunkt vurderes til mellem 1500 og 2000 francs pr. hoved stort kvg , venter utlmodigt p vores beslutning .
De vil have vanskeligt ved at forst en tillgshjlp nedsat til 10 ECU pr. prmie .
For vrigt sprger jeg mig selv , om vi ikke uforvarende forleden dag i Landbrugsudvalget blev ofre for en vis tvetydighed under afstemningerne .
<P>
Derfor opfordrer jeg Dem til uden at forkaste alle Landbrugsudvalgets ndringsforslag naturligvis til at sttte hr . Jacobs ndringsforslag , der faktisk begunstiger den ekstensive produktion .
Vi m ikke glemme , at man for at genoprette oksekdets image og forbrugernes tillid m modarbejde industriproduktionerne for at rette dem imod den naturlige produktion navnlig ved at relancere proteinproduktionen .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. kommissr , en krise af en alvor uden fortilflde rammer kvgproduktionen i Den Europiske Union .
Man kan frygt , at der til denne exceptionelle alvor tilfjes en exceptionel varighed .
Det varede faktisk kun nogle f dage og nogle urimelige beslutninger eller manglende beslutninger , s mistede forbrugeren tilliden .
Det vil uden tvivl vre ndvendigt med mneder , mske r , og solide garantier til opflgning af kvaliteten for at finde den igen .
<P>
Det skal ikke skjules for os , at der oven i denne exceptionelle krise kommer et strukturelt problem med regulering af udbudet til eftersprgslen , som der skal findes lsninger p i et konomisk milj i det fuldstndigt destabiliserede erhverv .
Producenterne er gidsler i denne situation og ved ikke lngere , hvad de skal gre .
Over for en generel drlig afstning til ekstremt lave priser m producenterne imidlertid betale deres udgifter .
Samtidig krves det , at de foretager betydelige investeringer for at opfylde de miljmssige krav , navnlig hvad angr kampen mod nitratforureningen .
<P>
Indretningsomkostningerne til indfrelse af miljvenlige systemer til opbevaring og behandling af spildevand , forekommer meget store p et tidspunkt , hvor visse producenter sprger sig selv , om de vil fortstte deres aktivitet i den nuvrende aktuelle sammenhng eller skal udvide deres driftssystem .
<P>
I det omfang , hvor Den Europiske Union ikke klart har angivet , hvordan den har til hensigt at klare konjunkturog strukturkriserne i kvgproduktionen , mener jeg , at det er fornuftigt at tage en pause med gennemfrelsen af alle de foranstaltninger , der medfrer voldsomme investeringer i kvgproduktion .
Det ville ikke vre logisk at krve af producenterne , at de nu investerer i udstyr , der vil vre ubrugeligt i morgen , men som de fortsat skal betale afdrag p .
Hvis vi ikke vil delgge gennemfrelsen af en ny europisk politik for kvgproduktion , m vi allerede i dag give de producenter , der er i krise , bevis p , at Den Europiske Union forstr deres sprgsml om fremtiden og ikke forpligter dem til at kbe udstyr , der kunne vise sig unyttigt eller ikke tilpasset .
<P>
Til slut , hr. formand , og det skal vre min konklusion , vil jeg henlede Deres opmrksomhed p en virkning , der er afledt af ndringen af fdevaresammenstningen .
Hvis man erstatter de animalske proteiner med vegetabilske proteiner og af rsager , som jeg mener , er legitime , er det faktisk ndvendigt igen at gennemg den aftale om proteiner , som vi har indget i forbindelse med GATT-aftalerne , for forsyningsraten i Den Europiske Union er p nuvrende tidspunkt lav og vil blive lavere og lavere .
Derfor vil vi sttte den holdning , som hr . Christian Jacob har indtaget .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. kommissr , det mindste , man kan sige , er , at vi er ikke blevet overrumplet .
Det kunne man ikke vide .
De seneste rs slappe holdning skulle f alvorlige konsekvenser .
Derfor m man for at genoprette tilliden hos borgerne og forbrugerne , flge vejen tilbage for det smittede benmel , identificere de produktioner , hvor dette benmel er blevet brugt til kvgfoder , identificere det kvg , der kan vre smittet samt det , der er smittet , slagte det , analysere hjernen , marven , lymfen og endelig destruere det enten ved afbrnding eller nedgravning af de dyrekroppe , der er smittede eller mistnkt for at smitte .
<P>
Omkostningerne ved destruktion af kroppene skulle naturligvis bres fuldt ud af producenterne af denne type foder til oksekvg samt den tabte fortjeneste i hele kderhvervet .
De , der har snydt , skal betale - og jeg lgger vgt bag mine ord .
Det er uacceptabelt , det er kriminelt at benmel , der er uegnet til forbrug i Storbritannien , kan eksporteres til forbrug i udlandet .
<P>
Hvis direktiverne om mrkning af fdevarer , der angiver den oprindelige produktions- og slagtningsregion , blev pbudt overalt , kunne forbrugeren med et bedre kendskab trffe beslutning om kb eller ikke af dette produkt .
Det ville for eksempel vre tilstrkkeligt at mrke kd af britisk oprindelse  engelsk oksekd  , s at forbrugerne - husholdninger eller restauranter for eksempel - njagtigt ved , hvad de er i frd med at kbe .
<P>
Sygdommen kogalskab har i hver tilflde vist Den Europiske Unions skrbelighed , afspejling af renationalisering , fiaskoen med den europiske politik eller snarere den manglende eksistens af en sdan .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hr. kommissr , stille Dem flgende sprgsml : Hvilket budget skal bre de administrative omkostninger , der er forrsaget af tildeling af dette ECU-belb pr. dyr , der skal godtgres ?
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne takke kommissren , fordi forslaget er blevet stillet s hurtigt .
Jeg mener , at det er en god ide at stte en del af pakken til side til fordeling blandt de enkelte medlemsstater med henblik p de landbrugere , som har akutte konomiske problemer .
Krisen inden for oksekdsindustrien er dog uden fortilflde , idet den er langt mere dybtgende end noget andet , vi har oplevet fr i tiden .
Tabene for de landbrugere , der opdrtter kvg , er kolossale .
Alene i Irland anslr man , at tabene indtil videre - fra den 20. marts - ligger p omkring 250 millioner irske punt .
Prisfaldet har endnu ikke jvnet sig .
<P>
Efter min opfattelse fr vi ikke stabile forhold igen , fr der bliver gennemfrt en rkke radikale foranstaltninger for at udrydde problemet , foranstaltninger , hvor fokus lgges et andet sted , og medmindre forbrugerne opfatter , at disse foranstaltninger giver resultater .
Tabene vil fortstte , s lnge vi ikke har genskabt forbrugernes tillid ved fuldstndig og totalt at udrydde problemet .
Det er klart , at denne pakkes strrelse er fuldstndig utilstrkkelig til at dkke landbrugernes faktiske tab .
Der skal en adskillige gange strre pakke til for at kompensere landbrugere blot for de tab , de allerede har lidt .
<P>
Jeg foreslr derfor en vsentlig forgelse af fonden .
Som et frste skridt br pakken sttes op til ECU 1 milliard .
Situationen m ogs konstant flges nje .
Det belb p ECU 116 millioner - det vil sige ECU 9 , 5 millioner for mit land , Irland - der skal fordeles blandt medlemsstaterne med henblik p tilflde , hvor der foreligger helt akutte konomiske vanskeligheder , er ogs alt for lavt .
Uanset hvilket tal det ender med , m vi sikre , at disse penge ogs bliver brugt til at sttte kviekdsproducenterne , som med det nuvrende system slet ikke modtager prmier eller kompensation af nogen art .
Deres tab har vret strre end oksekdsproducenternes .
Det m man erkende , og der m tages hensyn dertil i den pakke , vi fr forelagt .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for Kommissionens beslutning om at yde en kompensation p ECU 650 millioner til landbrugere , som har oplevet og stadig fr alvorlige , konomiske tab p grund af BSE .
Oksekdsmarkedets sammenbrud er uden nogen tvivl den alvorligste katastrofe , der har ramt det europiske landbrug og indirekte beskftigelsen i agro-fdevaresektoren .
<P>
Videnskaben har forskellige synspunkter om , hvor stor indvirkning BSE har p den offentlige sundhed , hvis der da er tale om en sdan indvirkning .
Forbrugerne er forsteligt nok bekymrede og forvirrede .
Under processen er europiske landbrugere - de mennesker , vi forlader os p , nr det glder produktionen af vore fdevarer - kommet i alvorlige , konomiske vanskeligheder , og det i s udprget grad , at mange af dem selv med kompensation vil blive tvunget ud af dette erhverv .
I relation til den foreslede kompensationspakke vil jeg sige til kommissren , at betaling skal ske hurtigt og effektivt .
Vi behver ikke minde kommissren om , at oksekdssektoren , selv fr BSE opstod , var i konomiske vanskeligheder .
Problemet med eksportrefusionerne og de problemer , der var forbundet med udvikling af markederne i tredjelande , havde en negativ indflydelse p rentabiliteten i hele den europiske oksekdssektor .
<P>
I vort nske om at kompensere samtlige de landbrugere , der er berrt , specielt de hrdest ramte , br vi forsge at undg at indfre et overbureaukratisk system , som blot ville forhale udbetalingen af kompensationerne .
Vi br efter min opfattelse bruge de eksisterende , etablerede strukturer med den srlige oksekdsprmie og tilskud til opdrt af spdekalve , som begge indgr i den flles landbrugspolitik , som fordelingsngle for de yderligere belb blandt medlemsstaterne , mens vi samtidig giver de enkelte regeringer mulighed for at beslutte , hvordan pakken bedst kan anvendes inden for hver enkelt sektor .
Jeg mener ogs , at vi som en kortfristet foranstaltning og p grund af den ophobning af dyr , som er opstet , fordi markedet er brudt sammen , br medtage kvierne som kompensationsgrundlag ligesom tyrekalvene .
<P>
Jeg mener ikke , at kompensationspakken p ECU 650 millioner er tilstrkkelig , men den er en begyndelse .
Vi m have systemet p plads jeblikkelig for at f dette gennemfrt .
<P>
Min afsluttende kommentar er denne : F disse penge hurtigt ind i systemet ; lad os intensivere indsatsen for at genopbygge forbrugernes tillid til oksekdet som et fdevareprodukt af kvalitet , hvad det jo er ; og lad os p enhver tnkelig mde yde sttte for at udvikle markederne i tredjelande som en rentabel afstningsmulighed for europisk oksekd .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Hr. formand , jeg vil gerne ridse billedet lidt bredere op her i dag .
For en uge siden fik jeg fire arbejdstagere til at komme til Bruxelles , for at de kunne argumentere for , at de skulle have f deres erstatning .
Det var arbejdstagere fra Midland Meatpackers , et af de mange slagterier i min valgkreds , som er blevet hrdt ramt af BSE-krisen .
De reprsenterede hundreder af arbejdstagere , som allerede har mistet deres job eller hvis job er truet .
De kom til Bruxelles for at opn retfrdighed .
De er den hrdest ramte sektor inden for hele oksekdsindustrien , for deres kvalifikationer kan ikke overfres til andet arbejde .
S de mener ikke selv , at de har en fremtid .
De har mistet alt .
P to dage traf de mange af de mennesker , der har indflydelse , og de mdtes med grupper i Parlamentet .
De var selv s venlig at stte tid af til dem .
Disse arbejdstagere vendte hjem til Northamptonshire med nyt mod og ny tillid p grund af den sttte , de fik fra alle sider .
Kommissr , De er noteret for at have sagt , at de , der var hrdest ramt , skulle have frste prioritet ved udbetaling af kompensation .
Men smukke ord koster ikke meget , og denne opmuntring vil snart smelte bort .
Jeg vil gerne her i dag minde Dem om Deres ord .
Jeg vil gerne minde Dem om lfterne i Traktaten om den flles landbrugspolitik , hvor man lover at give arbejdstagerne inden for landbruget mulighed for at finde beskftigelse , s de kan tjene til livets ophold .
Jeg vil gerne erindre om , at der er midler til rdighed for at finde en form for kompensation til disse arbejdstagere bde under mlomrde 5 A og 5 B og under mlomrde 4 .
S jeg har fem sprgsml , jeg gerne vil stille Dem , kommissr .
<P>
For det frste : Er De enig i , at disse arbejdstagere er berettigede til erstatning , og gr De ind for en sdan ?
For det andet : Mener De , at de finansieringsmuligheder , jeg har nvnt , kan og br anvendes hertil ?
For det tredje : Finder De , at sknt den britiske regering har valgt mlomrde 5 A fra , s kan og br den tilskyndes til at tage denne mulighed op igen og anvende pengene i overensstemmelse hermed ?
Vil De for det fjerde love os , at enhver form for finansiering vil blive fordelt ud fra behovsmssige betragtninger , ikke blot til landbrugere og slagteriejere , men til enhver , som er blevet s hrdt ramt af denne frygtelige katastrofe ?
Og til sidst , vil Kommissionen opfordre den britiske regering til at bruge de ndhjlpsmidler , der er til dens rdighed for at opveje de job , der er get tabt ?
<P>
Kommissr , hvis De kan afgive disse lfter , s viser De , at Den Europiske Union sandelig er en institution , som lgger stor vgt p alle sine borgeres velfrd , uanset hvilken indflydelse eller status , de har , eller hvilke politiske hensyn der er at tage , og De vil dermed vre en institution , man vil bifalde .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige et par ord om vor bekymring for dem , som - ud over de egentlige landbrug - bliver ramt af denne krise .
Der er et kommunalrd i min valgkreds , Shropshire , som har udarbejdet en rapport .
Det drejer sig , s vidt jeg ved , om den frste rapport af denne art om BSE-krisens lokale indvirkning p konomien .
Den fremmaner et hjst pessimistisk billede .
Vi ved allerede , at der er get mindst 700 job tabt inden for kdproduktforarbejdningen , landevejstransporten og markederne .
Vi ved ogs , at der er forsvundet et belb p  100 millioner fra vor lokale konomi , og det vil f yderligere afsmittende virkninger .
<P>
Vi ved ligeledes , at denne virkning mrkes mest akut i vore sm markedsbyer , hvis landbrugskonomi allerede er skrbelig , hvilket er rsagen til , at de falder ind under mlomrde 5 B .
Dette er et slag , som de ganske enkelt ikke kan overleve .
Vi skal nu have sat fokus p mulighederne for at hjlpe disse mennesker .
Vi skal se p mlomrde 5 A og 5 B .
Vi skal mske se efter noget , der minder om et RECHAR- eller RESIDER-program for landbruget , men der er brug for en meget , meget hurtig indsats .
<P>
Hr. kommissr , jeg har Deres eksemplar her .
Jeg skal give Dem det , fr De tager afsted i aften .
Der har i dag vret forlydender fra BBC om , at Kommissionen under et mde her har udarbejdet en plan , efter hvilken forbudet mod britisk oksekd ophves .
Jeg ville vre Dem meget taknemmelig , hvis De her i dag kunne fortlle os , prcis hvad den plan gr ud p , s vi kan informere vore vlgere om det .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , der er tab .
Der er meget betydelige tab , hr. kommissr , en dyresundhedskatastrofe .
Man skulle have behandlet den efter et enkelt princip , princippet om ansvar , de britiske producenters ansvar i Doncaster , i Yorkshire ; den britiske regerings ansvar ; de franske importrers ansvar .
De har valgt solidaritetsprincippet .
Man gr ansvaret kollektivt , det er i orden .
<P>
Ud fra dette synspunkt skulle hele tabet godtgres .
Men nej , De beslutter 650 millioner ECU til de 81 millioner stykker kvg .
Det er 8 ECU pr. stykke kvg .
Det bliver i teksten til 10 ECU .
Man afviser de 50 ECU , som hr .
Jacob fastsatte , hvilket allerede var meget lidt ; man afviser en tillgsprmie til de ekstensive produktioner .
<P>
Med andre ord , De har ngtet os ansvaret i solidaritetens navn , og De fjerner solidariteten i begrlighedens eller middelmdighedens eller bogholderiets navn .
Desuden , ingen forebyggelse - hr . Happart har talt om det - ingen nye muligheder , ingen genforhandling om proteinprodukterne eller olieplanterne .
<P>
Jeg vil gerne sige , hr. kommissr , at denne historie begynder meget drligt .
Jeg henvender mig ikke til Dem personligt , men til Kommissionen og til dem , der kom fr Dem , og som har et meget stort ansvar og i det jeblik man str over for dette ansvar , s er teksterne der , og de kan faktisk sammenfattes til meget lidt .
Prv at stte Dem i producenternes sted .
Jeg forstr , at de har deres tvivl med hensyn til den europiske integration og om den beskyttelse , den kan give dem .
<SPEAKER ID=290 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke Parlamentet hjerteligt for den hurtige behandling af det vigtige emne , som vi drfter i dag , og tillige for den fart , hvormed Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og navnlig dets formand , hr . Jacob , her har fremlagt betnkningen .
<P>
Som det frste vil jeg gerne fremhve , at oksekdsproducenterne siden den 20. marts overalt i Den Europiske Union har vret inde i en alvorlig krise og udsat for store belastninger .
Kommissionen har i mellemtiden indledt en helt rkke foranstaltninger begyndende med intervention , hvor der allerede er interveneret for 150 000 t kd og hvor der for juni interveneres for yderligere 30 000 t , over forhjelsen af eksportgodtgrelserne til privat oplagring har vi sat alle de markedsinstrumenter ind , der str til vor rdighed , for i det mindste at mildne problemet .
<P>
Men det er klart for bde mig og Dem , at det altsammen ikke er nok .
Vi bliver ndt til her at tage yderligere et skridt og yde supplerende indkomststtte .
Der er jo almindelig enighed om - og det har ogs drftelsen her vist - at producenterne skal have sttte hurtigt og s vidt muligt ubureaukratisk .
Men det betyder s ogs , at vi er ndt til at afvikle denne indkomststtte inden for rammerne af budgettet for 1996 .
Eftersom EUGFL-ret udlber den 15. oktober , bliver vi ndt til at udforme vore foranstaltninger sledes , at de vi vil vre gennemfrt inden denne dato .
Derfor har vi i frste omgang forsgt at vurdere , hvor store indkomsttab oksekdsproducenterne fr i r , samt at konstatere , hvor stor vor margen er p budgettet for 1996 .
P det grundlag har vi fundet frem til det belb p 650 mio ecu , vi drfter her .
Som jeg allerede meddelte Parlamentet i juni , er der blevet fastsat 200 mio ecu ekstra til sttteforanstaltninger i forbindelse med BSE .
Men dermed er s alle de muligheder , vi har p grundlag af den for jeblikket sknnede dispositionsmargen for indevrende r , udtmt .
Vi kan derfor ikke g ud over belbet p 650 mio ecu .
<P>
Det nste sprgsml vedrrer opdelingen af disse 650 mio ecu .
Det frste forslag , som Kommissionen fremlagde den 20. maj , tog sigte p kun at yde supplerende betalinger til de producenter , som ret fr havde fet prmier for ammeker eller handyr .
Denne mulighed er ganske vist forvaltningsteknisk meget let at gennemfre , men indebrer naturligvis ogs visse ulemper .
Medlemsstaterne ville derfor have mere fleksibilitet og forlangte , at der blev taget hensyn til ogs de problemer , som der i forslaget endnu kun i for ringe grad var taget hjde for .
<P>
Dernst udformede vi s et belb p ca . 20 % af de i alt 650 mio , nemlig 116 mio , fleksibelt , dvs. at de blev fordelt mellem medlemsstaterne efter andre kriterier og der blev bnet mulighed for , at dette belb ogs kan fordeles blandt de producenter , som ikke fr eller kun i ringe omfang fr prmier .
<P>
Med ndringerne fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foresls det nu , at en strre del stilles til rdighed til denne nationale fordeling og en mindre del til forhjelsen af prmierne for okser .
<P>
En s vidtgende valgmulighed ville imidlertid medfre alvorlige problemer , navnlig for s vidt angr foranstaltningernes kohrens , og den ville navnlig vre til fare for hovedformlet , nemlig at udbetale disse belb til landmndene hurtigt , dvs. inden den 15. oktober .
<P>
Det glder isr ndringsforslag 1 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 og 13 .
Desuden ville den rettidige indfrelse af nye relevante forvaltnings- og tillige kontrolmekanismer krve megen tid , hvilket medfrer vanskeligheder og dermed heller ikke sikrer en rettidig opdeling af midlerne .
P den anden side anerkender Kommissionen imidlertid Parlamentets nske om , at der skal skabes get fleksibilitet , og den vil ogs g ind for sagen over for Rdet , dersom de frnvnte hovedforml ikke bringes i fare derved .
<P>
Hvad anmodningen til Kommissionen angr om , at den skal gre , hvad den kan , for at sikre get anvendelse af vegetabilske proteiner som dyrefoder og for at sikre , at okser udelukkende fodres med vegetabilske produkter og ikke mere fr animalske produkter , bliver jeg p den ene side ndt til at fremhve , at fremme af dyrkningen af vegetabilske proteiner i Den Europiske Union jo absolut er betydelig . P den anden side vil jeg imidlertid ogs gerne fremhve , at et sdant forbud mod at anvende dyre- eller benmel som foder til drvtyggere jo har eksisteret lnge og at vi naturligvis ogs for fremtiden vil fastholde dette forbud .
<P>
Derudover mener vi , at vi br se p yderligere intensivering i kvgdriften med en vis forsigtighed , navnlig p baggrund af den udvikling i forbruget , der m forventes i Den Europiske Union .
Hvad endelig den mulighed angr at yde national sttte , gr jeg Dem opmrksom p , at denne form for foranstaltninger allerede blev sat ind under den sidste oksekdskrise i 1990 / 91 .
Ved at yde statssttte kan medlemsstaterne tage fat p deres specifikke problemer , som ikke dkkes fuldtud af fllesskabsmidlerne .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om at yde sttte til ansatte i den forarbejdende industri , vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg allerede udfrligt har vret inde p dette sprgsml i dag i sprgetiden .
Formand Santer vil i morgen her i sin tale udfrligt tage stilling til Kommissionens afgrelse fra i aften vedrrende det af den britiske regering fremlagte skaldte rammeprogram .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
