<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 6. juni 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nogle medlemmer , specielt medlemmer fra det berrte omrde , har bedt mig om at fremstte en kort erklring om bombeeksplosionen i Manchester sidste lrdag .
IRA ' s bombe srede over to hundrede mennesker , heraf mange alvorligt ; den forrsagede store materielle skader i centrum af Manchester .
Det er nsten et mirakel , at der ikke var hundredevis af drbte .
Der er overhovedet ingen mulig eller tnkelig undskyldning for IRA ' s bombe .
<P>
Bomben var rettet imod ganske almindelige mennesker - mnd , kvinder og brn , der var p indkb lrdag formiddag i en travl by .
Hvilken sag skulle dog kunne retfrdiggre en s barbarisk handling ?
<P>
Der er ingen tvivl om , hvad bombemndenes ml er : At delgge freden ; at knuse de fredsforhandlinger , som netop er indledt i Belfast efter den modige indsats , som de to regeringer , de demokratiske politiske partier og hele det nordirske samfund har gjort .
<P>
Europa-Parlamentet udtrykker sin medflelse med de mennesker , der blev sret ved bombesprngningen i Manchester sidste lrdag , og vi hber , at de hurtigt m komme sig fuldstndig igen .
Jeg er ved at skrive til Manchesters borgmester for at bede ham om at formidle dette budskab til de tilskadekomne og deres familier .
Jeg er overbevist om , at jeg har hele Europa-Parlamentet bag mig , nr jeg siger , at terroristernes rdselsgerninger ikke m komme fredens sag til skade .
<P>
( Bifald ) De berrte samfunds og disses lederes mod og standhaftighed kan overvinde terrorismen , sledes at fredsprocessen fortsat kan viderefres .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
hr. formand , som det medlem , der reprsenterer den valgkreds , hvor denne forfrdende voldshandling fandt sted , vil jeg gerne sige Dem tak for de kommentarer , De her har fremsat p hele Europa-Parlamentets vegne .
Jeg ved , at mine vlgere deler denne opfattelse , ligesom samtlige vore kolleger her i Parlamentet .
<P>
Jeg nsker blot at tilfje en hyldest til ndhjlpstjenesternes personale , hvis hurtige og professionelle indgriben reddede mange menneskeliv .
Uden denne indsats ville der uvgerligt vre blevet tale om et frygteligt massemord .
Denne eksplosion var den alvorligste af sin art p det britiske hovedland siden den anden verdenskrig .
Vi m vre meget taknemmelige for , at der i det mindste ikke var nogen mennesker , der omkom , p trods af bombemndenes handlinger .
Men der er sket frygtelige skader , og vi tilslutter os alle Deres fordmmelse af denne grusomme handling .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
hr. formand , jeg vil gerne have ordet p vegne af Europa-Parlamentets medlemmer af Fianna Fil , p alle vore vlgeres vegne og p vegne af de 99 , 9 % af det irske folk , som nsker at tilslutte sig Deres bemrkninger om de grufulde handlinger , som Den Irske Republikanske Hr har beget i Manchester .
Der findes ingen undskyldning for disse ting i forbindelse med fredsprocessen , og for den sags skyld heller ikke i nogen anden sammenhng .
<P>
Jeg er enig i Deres synspunkt om , at Europa-Parlamentet br sttte fredsprocessen p enhver tnkelig mde .
Jeg vil gerne sige Dem tak for Deres erklring , og p vegne af de irske medlemmer af Fianna Fil nsker jeg at udtrykke min medflelse med alle de srede og hele Manchesters befolkning , og jeg nsker dem alt godt i fremtiden .
Jeg retter en appel til voldens forkmpere og beder dem om at nedlgge vbnene og bringe deres morderiske voldshandlinger til ophr i Irland og alle andre steder .
<P>
Endnu en gang tak for Deres ord , hr. formand .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Kre kolleger , p Europa-Parlamentets vegne byder jeg de 40 reskonsuler i den officielle loge velkommen .
De er medlemmer af Sammenslutningen af Konsuler i Europa og afholder deres rsmde i EuropaParlamentet .
Hjertelig velkommen !
<P>
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 13. juni 1996 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , frst vil jeg orientere om en episode , der fandt sted for nylig , og dernst vil jeg stille Parlamentets formand et sprgsml desangende .
I fredags blev der afholdt en demonstration , som var indkaldt af metalarbejdernes fagforening , og denne demonstration passerede forbi Europa-Parlamentets bygninger i Rue Belliard .
Da den omkring kl . 13 den 14. juni befandt sig under gangbroen , der forbinder Belliard-bygningen med Van Maerlant , s flere personer - ansatte i Parlamentet og / eller medlemmer fra forskellige politiske grupper - , at nogle civilkldte personer udstyret med walkie-talkies fra en af gangbroerne filmede de demonstrerende .
Iflge parlamentsbetjentenes oplysninger var det ikke Parlamentets sikkerhedspersonale , og det kunne det jo heller ikke vre , da en sdan opgave ikke henhrer under dem .
Og det var heller ikke besgende .
<P>
Hr. formand , hvem var de personer , som filmede p dette sted ?
Var det politibetjente ?
Og hvem havde givet dem lov til at filme demonstrationen ?
Kan De give mig et svar p dette sprgsml , hr. formand ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Novo , vr venlig at tage Deres hretelefoner p .
I frste omgang fik De mske med , at jeg har sat punktet arbejdsplan p dagsordenen .
S vidt jeg kan konstatere , har Deres indlg intet med arbejdsplanen at gre .
<P>
Det nste er , at De kan forelgge mig Deres iagttagelser skriftligt , og s vil jeg undersge sagen .
Derefter vil De s ogs f et svar .
<P>
Der foreligger ingen ndringsforslag for denne uge .
<P>
Mdeperioden 3.-4. juli 1996 i Bruxelles :
<P>
Til onsdag den 3. juli 1996 har jeg modtaget et forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om , at betnkning af Pelttari om bioetik-konventionen udsttes .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder om , at denne betnkning udsttes til mdeperioden i juli II .
Tidspunktet skal faststtes af gruppeformndene , det kan vi ikke trffe beslutning om her , men udsttelse kan vi naturligvis vedtage .
<P>
Da ingen nsker ordet hverken for eller imod denne anmodning , stter jeg den nu til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Dermed er arbejdsplanen fastsat .
<CHAPTER ID=5>
Frister for ndringsforslag og beslutningsforslag
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , som De ved , har vi en forhandling og et beslutningsforslag om topmdet i Firenze p programmet .
De kommer vel efter de fleste gruppers opfattelse til at omfatte en eller anden form for udtalelse fra Europa-Parlamentet om den britiske regerings ikke-samarbejdspolitik i Europa .
<P>
Som De ved , mdes udenrigsministrene i dag for at diskutere dette , og jeg vil derfor sprge , om vi alene for denne ene sag kunne ndre tidsplanen , sledes at vi i vort beslutningsforslag kan tage hjde for de ting , som udenrigsministrene mtte beslutte eller ikke beslutte her i aften .
Vi kunne mske blot for denne ene sag forlnge fristen til klokken 11 eller klokken 12 i morgen , s vi sikrer , at vort beslutningsforslag er aktuelt og giver mening .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg gr ud fra , at det er den almindelige opfattelse i Parlamentet , at vi har mulighed for at tage stilling til en sdan beslutning , og det betyder , at vi skal faststte fristen for dette punkt til kl .
12.00. Tjenestegrenene lader mig vide , at det er teknisk muligt .
Dersom Parlamentet ingen indvendinger har , vil vi bre os sdan ad .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg vil blot gerne give en oplysning .
Europa-Parlamentet vedtog i juli mned sidste r og igen i december mned et forslag til beslutning om udenlandske lrere i Italien .
Vi koncentrerede os specielt om de problemer , som ramte de 88 lrere , der ved en krnkelse af fllesskabslovgivningen var blevet fyret i Napoli .
Hr. formand , De gik selv ind i denne sag , ligesom formanden for Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj og hr . Newman fra Udvalget for Andragender .
Det glder mig meget at kunne meddele Dem , at samtlige 88 i Napoli fik deres job tilbage i fredags og samtidig fik udbetalt deres manglende ln .
Det er efter min mening en meget vsentlig sejr for os her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . McMahon !
Ogs vi er glade for gode nyheder .
<CHAPTER ID=6>
Rammeprogrammer for F & U-indsatsen
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0183 / 96 ) af Linkohr for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om
<P>
I.forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse ( KOM ( 96 ) 0012 - C4-0092 / 96-96 / 0034 ( COD ) ) om anden tilpasning af afgrelse nr . 1110 / 94 / EF om fjerde rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner ( 1994-1998 ) ; II.forslag til Rdets afgrelse ( KOM ( 96 ) 0012 - C4-0157 / 96-96 / 0035 ( CNS ) ) om anden tilpasning af afgrelse nr .
94 / 268 / Euratom om et rammeprogram for Det Europiske Atomenergifllesskabs indsats inden for forskning og uddannelse ( 1994-1998 ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Desama">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg tale p vegne af min gode ven og kollega , Rolf Linkohr , som af medicinske grunde ikke har kunnet vre til stede ved dette mde , hvilket jeg vil bede de tilstedevrende undskylde .
Desuden vil jeg anmode om forstelse fra Deres side , da jeg har mttet trde til med ganske kort varsel .
<P>
Vi taler her om et forslag til refinansiering af det fjerde rammeprogram . Forslaget er stillet af Kommissionen som flge af en beslutning eller rettere en flles beslutning , som blev truffet den 26. april 1994 i forbindelse med fastlggelsen af de overordnede retningslinjer samt de finansielle rammer for det fjerde rammeprogram .
Og desvrre er dette frst og fremmest , hvad vor debat i aften kommer til at dreje sig om , og ligeledes den fremtidige kontakt og uundgelige forligsprocedure med Rdet .
<P>
Afgrelsen af 26. april 1994 afsatte reelt et belb p 12 , 3 mia ecu til det fjerde rammeprogram .
Der var tale om et kompromis mellem Rdet og Kommissionen , som kom i stand efter store anstrengelser , og i dette kompromis indgik en aftale om , at Kommissionen halvvejs igennem programmet skulle stille forslag om yderligere bevillinger med et belb p maksimum 700 mio ecu .
Der var tale om et vanskeligt kompromis , idet Parlamentet havde nsket at overskride de 13 mia ecu allerede under forhandlingerne , men det m siges , at Rdet ikke havde helt den samme holdning til problemet .
<P>
I dag befinder vi os midt i gennemfrelsen af et vigtigt element af den flles beslutning , og vi vil gerne her takke Kommissionen , fordi den med det samme har stillet forslag om et belb p 700 mio ecu , hvilket svarer prcist til , hvad Parlamentet ville have foreslet , hvis det havde haft initiativet i dette sprgsml .
Vi har sledes fet et udmrket grundlag at bygge videre p , og efter at have set p den finansielle side vil jeg gerne trkke nogle elementer af Kommissionens forslag frem , et forslag , som er alt andet end banalt , da Kommissionen , p foranledning af kommissrerne Cresson og Bangemann , jo har valgt ikke at foretage et  lft  , men snarere en tilbundsgende ndring af retningslinjerne for det fjerde rammeprogram .
<P>
Faktisk er vi mange , der gennem tiden har beklaget , at det fjerde rammeprogram s at sige flger den slagne vej , der er banet af de foregende rammeprogrammer , og at vi str med en rkke srprogrammer , der sledes udvander midlerne .
<P>
Kommissionen har stillet et forslag vedrrende fem task forcer , som har fundet grundlag for finansiering i rammeprogrammet , eller i hvert fald mulighed for at f del i de yderligere bevillinger .
Jeg kan her nvne multimediesoftware , luftfart , den rene bil , intermodal transport samt vandteknologi .
<P>
Der er tale om forslag , som er betydelige , men dog af temmelig varierende vrdi , og de har ikke alle virket lige overbevisende p Europa-Parlamentet , i hvert fald ikke p nuvrende tidspunkt . Jeg tvivler ikke p , at vi under det femte rammeprogram vil vre p bedre blgelngde .
<P>

Det ledsagende forslag om refinansiering af det fjerde rammeprogram , som her drejer sig om Euratom , indeholder ligeledes en rkke elementer , som vedrrer udvikling , og mere specifikt - det vil jeg gerne gre helt klart - udviklingen af et snvert samarbejde med de central- og steuropiske lande om nuklear sikkerhed .

<P>
P grundlag af Kommissionens forslag , som kendetegnedes af en srdeles innovativ nd og uundgeligt mtte fremkalde meget forskellige reaktioner i Parlamentet , har ordfreren , hr .
Linkohr , udarbejdet sin betnkning , hvori han understreger en rkke ting . Den frste har tydeligvis form af en kritik rettet mod Kommissionen og baseret p den kendsgerning , at der i modstrid med den flles beslutning af 26. april 1994 , som jeg henviste til fr , ikke frst har vret udarbejdet en uafhngig evalueringsrapport .
Efter henvendelser til Kommissionen er dette hul senere forsgt dkket , men vi havde hbet , at dette dokument , denne rapport , havde foreligget p et tidligere tidspunkt i proceduren . Herefter - og her ligger mske roden til de problemer , vi har mdt - begik vi den fejltagelse helt at undlade at opstille en prioritering af task forcerne .
<P>
Ikke desto mindre har ordfreren godkendt alle Kommissionens forslag , bortset fra at han efter aftale med de strste grupper i Parlamentet har udtrykt nske om , at de finansielle bestrbelser i forbindelse med refinansieringen koncentreres om tre task forcer : for det frste luftfart , for det andet vandteknologi og endelig software til uddannelsesbrug .
Hvad de vrige angr , vil vi sandsynligvis som flge af det pres , vore venner i Transportudvalget forsteligt nok lgger , vre ndsaget til - i PSE-Gruppen og PPE-Gruppen - at udarbejde et kompromisforslag om intermodal transport , hvorved jeg tror , vi vil have imdekommet nskerne hos et stort flertal af Parlamentets medlemmer .
<P>
Blandt ordfrerens , hr .
Linkohrs , vrige forslag vil jeg isr fremhve det forslag , som ikke vedrrer en task force , men et srligt forskningsprojekt om problemerne i forbindelse med lokalisering af miner .
Det er et problem , som Rolf Linkohr er meget optaget af , og det samme glder mange af os andre . Vi ved , hvor megen delggelse og dd disse miner forrsager i hele verden ; derfor er det ndvendigt med et klart signal .
Det har vi hermed givet takket vre denne betnkning .
<P>
Til sidst den finansielle side . Hvad denne angr , ved vi med sikkerhed , at refinansieringens succes i hj grad vil afhnge af den revision af de finansielle overslag , som statslederne skal drfte p topmdet i Firenze .
For at lette statsledernes forhandlinger har jeg p vegne af Budgetudvalget , som har godkendt mit forslag , sdan som Forskningsudvalget ogs har gjort , foreslet at undersge muligheden af i det foreliggende tilflde at sprede denne refinansiering p 700 mio ecu ud over tre budgetr , dvs . 1997 , 1998 og 1999 , hvor 1999 deles mellem sidste del af refinansieringen og , for andet halvrs vedkommende , den frste budgetbevilling til femte rammeprogram .
Dette vil kunne fungere som et kompromisforslag helt fra starten .
<P>
Vi vil gerne gre det helt klart over for Rdet , at vi ikke er indstillet p at g under de 700 mio , men at vi er rede til at drfte de nrmere enkeltheder .
Jeg hber , Rdet forstr dette budskab .
Ellers vil vi fremfre det klart og tydeligt under alle fremtidige kontakter .
<SPEAKER ID=15 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , jeg forelgger her udtalelsen p vegne af min kollega , hr. van Velzen .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik kan g ind for task forcer som et instrument , der kunne bevirke , at forskningen kom nrmere p markedet , dersom dette sker p forsgsbasis for at styrke metodikken til det femte rammeprogram ; dette m dog ikke betyde en fastlggelse p forhnd .
Udvalget opfordrer Kommissionen til at oprette task forcer p tvrs af sektorer og discipliner og til i videst muligt omfang at inddrage den europiske industri i formuleringen af forskningsansgningerne for at undg en  top-down  -strategi .
<P>
Kriterier og data for udvlgelsen af task forcer skal gres gennemskuelige ; der br navnlig efter en vis tid , hvor der samles erfaringer , forelgges en sammenligning af nytten af de enkelte task forcer .
Udvalget opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af det femte rammeprogram ikke kun at udnytte de erfaringer , der indtil nu er gjort med task forcer , men tillige at benytte kriterierne for  best practices  i grnbogen om innovation .
<P>
Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til de former for samarbejde med andre europiske partnere og sm og mellemstore virksomheder , som erhvervslivet gr ind for og dermed ge chancerne for , at task forcerne bliver en succes .
<P>
Kort sagt anser vi task forcerne for at vre et positivt tiltag , men frst og fremmest for at vre et forsg , som kun vil lykkes , hvis samtidig den tid , der medgr til behandling af ansgningerne , reduceres , sm og mellemstore virksomheder i hjere grad inddrages og gennemskueligheden i udvlgelsen af emnerne sikres .
<SPEAKER ID=16 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme var oprindelig ret begejstret for Kommissionens forslag om oprettelse af disse task forcer , navnlig fordi der p fremragende vis ogs var taget hensyn til transportomrdet : det flytekniske omrde , FTU-aktiviteter inden for bilindustrien , intermodal transport og transportteknisk interoperabilitet , den maritime industri og fremtidens tog .
Iflge Kommissionens forslag skulle jo da 55 % af de 700 mio ecu , nemlig 385 mio ecu , g til det store omrde transport .
<P>
S meget desto mere forbavsede blev vi i Udvalget om Transport og Turisme over resultatet af afstemningerne i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , fordi i sidste instans kun det flytekniske omrde blev tilbage af alle disse transportprojekter .
Medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme har derfor stillet deres eget ndringsforslag , ndringsforslag nr . 60 , som i det mindste faststter task forcen intermodal transport med dertil hrende bevillinger .
Vi bliver nemlig ndt til klart at erkende , at netop interoperabilitet er et europisk tema .
Vi har sledes f.eks. fem forskellige spndingssystemer blandt jernbanerne i Europa og undres over , at vi spilder mange timer med at skifte lokomotiver .
Dette tidsspilde har lastbilerne ikke .
Der er ogs her tale om at ge konkurrenceevnen i Den Europiske Union , medens f.eks. bilindustrien udmrket kan behandles nationalt .
<P>
Jeg anser netop interoperabilitet for at vre det europiske tema .
De to store grupper har jo fremsat et kompromisforslag med noget reducerede bevillinger . Udvalget om Transport og Turisme nsker , at dette kompromisforslag fra de to store grupper fr Parlamentets tilslutning .
Jeg ved , at vi bliver ndt til at tage emnet penge op srskilt , men ved at vi har taget denne overskrift med , har vi klart angivet den retning , vi har brug for i den europiske transportpolitik .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , det er virkelig en skam , at Rolf Linkohr ikke er til stede her sammen med os ved forelggelsen af denne betnkning .
Jeg ville gerne komplimentere ham for det fine arbejde , han her har prsteret .
Begrundelsen er et yderst vrdifuldt dokument , og jeg hber , at medlemmerne vil gre sig den ulejlighed at studere den nrmere .
<P>
Vi er stdt p en rkke vanskeligheder i forbindelse med denne betnkning angende den belbsstrrelse , vi br satse p og sprgsmlet om perioden , samt med hensyn til den rolle hver task force skal spille .
Da vi vedtog det oprindelige fjerde rammeprogram , var det ikke tanken , at dette skulle blive en form for forlber for det femte rammeprogram , men det er p sin vis en af de tendenser , der er kommet til udtryk under vore drftelser .
Der er jo ting med hensyn til Kommissionen , som vi m lre her i Parlamentet : Nr vi prver at faststte , hvor mange penge der skal bruges til forskning , hvordan disse belb skal bruges , og hvilken rolle de forskellige task forces skal spille , s skal der et langt grundigere forarbejde til her i Parlamentet .
Jeg vil gerne have lov til p Den Socialistiske Gruppes vegne at sige , at det er den vej , vi mener , vi br flge .
<P>
Betnkningen er underlagt medbestemmelsesproceduren , og der skal et flertal til her i Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at vi vedtager den , selv om de fleste af os har forbehold over for betnkningen , som den s ud , da den kom fra udvalget .
Vi str over for den opgave at sikre , at vi kan tale med overbevisende vgt til Rdet for at opn en forgelse af forskningsaktiviteterne p europisk plan .
Mske er den vsentligste stning i hele hr . Linkohrs betnkning udtalelsen om , at selv om vi godkender bevillingen p ECU 700 millioner , s er det ikke nok til , at vi kan hamle op med det arbejde , der er i gang i De Forenede Stater og i Japan .
Vi sakker stadig agterud , og jeg hber , at vi virkelig lgger os dette p sinde her i dag - om ikke andet - sledes at vi fr sikret , at vi mder Ministerrdet med argumentationen helt i orden i denne sag .
<P>
Der er blot et par enkelte ting , jeg gerne vil nvne .
For det frste er der forhjelsen af midlerne til BSEforskningen .
Dette emne er jo uhyre aktuelt , og om ikke andet viser det , hvor vigtigt det er , at vi fr gjort vore budgetter noget smidigere .
Det ville virkelig vre tragisk , hvis vi var ndt til at vente tre , fire eller fem r , fr vi var i stand til at dirigere en del af vor forskning i en ny retning , blot fordi vi er lst fast af et stramt femrsprogram .
Det er en ting , vi m lgge os p sinde .
<P>
Vi skal ogs have set p sprgsmlet om sikkerheden ved atomreaktorerne .
Vi er alle enige om , at der skal en strre indsats til , nr det glder dekontaminering af berrte omrder og strlingsbeskyttelsesprogrammet .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sttte disse ting strkt i morgen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne tilslutte mig hr . Adam , nr han takker hr .
Linkohr for det store arbejde , han har udfrt , og alle vore kolleger har ptaget sig at n til grundlggende enighed om dette , som er et emne af usdvanlig vigtighed naturligvis hvad angr genfinansieringen af det fjerde rammeprogram , men isr hvad angr retningslinjerne for fremtidige aktioner .
<P>
Det er vigtigt for mig at understrege , at vor gruppe er enig og derfor vil st ved det kompromis , som blev opnet herom , men jeg vil personligt gerne understrege to aspekter : de emner , vi har koncentreret os om , idet vi har udvalgt dem blandt dem , Kommissionen har foreslet , er vi bestemt interesseret i , men det tema , der er foreslet , det srlige emne , der er fremlagt af hr . Linkohr , er bestemt vigtigt , det er ikke kun vigtigt fra et humanitrt synspunkt , men ogs p grund af vort ansvar for de videnskabelige retningslinjer , som ikke kan adskilles fra de mest ptrngende emner , der i jeblikket beskftiger os .
Netop i den forbindelse br vi bruge et par ord p at understrege et andet vigtigt emne , som blev nvnt af hr . Adam , nemlig muligheden for delvist , omend p en meget beskeden mde , at forge midlerne til biomedicin og bioteknologi for at udvikle for at udvikle forskningen i det , som utvivlsomt vil blive det nste rhundredes onde : de nye virussygdomme og isr sygdomme overfrt fra dyr .
<P>
Afslutningsvis tror jeg , at vi ved i morgen at vedtage Linkohr-betnkningen vil give Rdet et tydeligt signal om Parlamentets vilje til lade den fremtidige europiske forskningsstrategi tage denne retning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg har allerede adskillige gange sagt , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe ikke er tilhnger af den af Kommissionen udviklede task force-model .
<P>
Selv om det kan vre nyttigt at identificere teknologiske prioriteter i nogle industrisektorer , synes task forcemodellen at tilfre et ekstra management- og koordinationsniveau til en struktur , som netop har brug for mere gennemsigtighed og strre forenkling .
Desuden forstyrrer den den nuvrende programstruktur .
<P>
Min gruppe kan dog acceptere et begrnset antal sager , som er vigtige for Europa og navnlig for dets borgere .
Informations- og kommunikationsteknologier er af stor betydning for Europas fremtid . Forandringerne inden for disse teknologier gr overordentligt hurtigt .
Fremtidige arbejdstagere br have telematikanvendelser med i deres pensum . Task forcen vedrrende multimedier til undervisningsbrug er derfor et godt initiativ .
Det er ndvendigt , at multimedieprodukter udvikles til undervisningsbrug og bruges i disse omgivelser .
Britiske skoler kan i denne forbindelse tjene som eksempel . De er allerede meget lngere fremme med brugen af informationsteknologier i undervisningen end andre EU-lande .
<P>
Mit andet punkt : De sm og mellemstore virksomheder br kunne deltage fuldgyldigt i det fjerde rammeprogram .
Jeg bliver ved med at komme tilbage til det , frem for alt med henblik p beskftigelse , men Kommissionen er meget tvetydig med hensyn hertil .
P den ene side skaber den task forcerne med henblik p den store industri . P den anden side skriver den i hvert program udtrykkeligt  fri bane for de sm og mellemstore virksomheder  .
<P>
Gennem rammeprogrammet har industrivirksomhederne i Europa lrt at samarbejde . Det m vi ikke lade g tabt .
Samarbejde er jo det allerbedste middel til at sprede ny viden i Europa . Det ville derfor vre bedre at adskille disse ting , for at store og sm virksomheder optimalt og effektivt kan drage nytte af rammeprogrammet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , i forbindelse med flytningen af den europiske produktion til andre steder som flge af globaliseringen af konomien , spiller forskningen og den teknologiske udvikling en afgrende rolle .
Linkohr-betnkningen kommer med et meget mere relevant og positivt modforslag til Kommissionens forslag om en forhjelse af bevillingerne p 700 mio ecu og etablering af task forcer .
<P>
Vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , er ikke enig i Kommissionens forslag , men er derimod enig i hr . Linkohrs forslag , selv om vi erkender , at den har visse mangler .
Vores gruppe er ikke enig med Kommissionen , for det frste fordi man ndrer det fjerde rammeprogram uden en forudgende evaluering af de horisontale kriterier , der er get forud for dette rammeprogram , og fremstter vertikale forslag , der koncentrerer aktiviteterne p f lande og f virksomheder .
<P>
For det andet fordi disse forslag koncentrerer sig om de store multinationale koncerners interesser samt interesserne i f.eks. atomenergi- , automobil- og luftfartsindustrien , dvs. pressionsgruppernes interesser , uden at tage hensyn til de europiske borgeres sociale interesser .
Derfor er vi taknemmelige for , at hr . Linkohr har medtaget vores ndringsforslag vedrrende den tredje alder og sundheden , som bliver de mest presserende problemer i de kommende r .
Der vil ogs blive behov for at beskftige sig med den bredygtige udviklingsmodel .
<P>
Og for det tredje fordi Kommissionens forslag med henblik p det femte rammeprogram fremmer en vertikal filosofi , som vil forge ulighederne inden for forskningen i Europa , eftersom der er lande , der bruger 0 , 5 % af deres BNP p forskning , og andre , der bruger 2 , 7 % .
<P>
Af alle disse grunde gr vi imod Kommissionens forslag og gr ind for hr . Linkohrs forslag , idet vi anerkender den indsats , der er ydet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , i tider med konomisk nedgang skulle man jo egentlig vre for forhjelsen p 700 mio ecu til det fjerde forskningsrammeprogram .
Forskning og Udvikling skal stttes konomisk , men retningen skal passe .
Og efter vor mening passer retningen ikke mere .
Jeg vil illustrere det med nogle eksempler .
P den ene side skal der igen g 105 mio ecu - vi har ganske vist stillet et ndringsforslag , men jeg er bange for , at det ikke bliver vedtaget - til Euratom og dr bruges til fusion . Dvs. en energiform , som blev stttet med 895 mio ecu allerede i det fjerde forskningsrammeprogram og som mske i r 2030 eller 2050 , men bestemt ikke her og nu lser vore problemer .
<P>
P den anden side skal der bruges penge til den skaldt inhrent sikre reaktor , alts til noget , der ikke eksisterer og ikke kan eksistere og som heller ikke accepteres af befolkningen . Desuden gr , sledes som hr .
Scapagnini allerede meget rigtigt sagde , forskningspengene altid til storindustrien og ikke til SMV , for hvem de ville vre af betydning .
Yderligere et eksempel : til programmet SAVE II skal der iflge Kommissionens forslag stilles 150 mio ecu til rdighed .
Rdet har s dristet sig til at nedskre bevillingerne til 45 mio ecu . Dvs. at et femrsprogram , det eneste program , vi i dag stadig har til s nogenlunde at leve op til vore forpligtelser fra Rio og Berlin , bare bliver slet i stykker .
Men til rumfart og fusion og slige mrkvrdigheder bruges der masser af penge !
<P>
Nste eksempel : THERMIE .
Der er ikke mere nogen , der taler om THERMIE II . Ogs et program , som i mellemtiden er blevet livsvigtigt for os .
Vi hrer hver eneste dag , at forureningen med CO 2 ges .
Nu siger nogle , som er meget snu , at det jo skyldes , at De er imod atomkraftvrker .
Det er noget vrvl !
Jeg har set p OECD ' s statistikker og konstaterer , at i de lande , som har srlig mange atomkraftvrker , er forureningen med CO2 ikke mindre .
Den stammer nemlig for strstedelens vedkommende fra transport , hvilket overhovedet ikke bliver taget til efterretning .
<P>
Sammenfattende kan vi ikke stemme for denne forhjelse , fordi vi mener , at retningen er forkert og at vi ikke dermed lser vore aktuelle ptrngende problemer , selv om , det m indrmmes , der er mange sm punkter i forslaget , som fortjener sttte .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , tak for denne undtagelse .
P min gruppes vegne vil jeg gerne fremhve tre vsentlige punkter , for det frste forhjelsens omfang : 700 mio ecu .
Selv om der nu i alle stater og p unionsplan hersker en generel tvang til at spare , mener vi alligevel , at det er ptrngende ndvendigt at investere i fremtiden .
Og det kan kun lade sig gre gennem innovationer , hvis grundlag nu engang er forskning og udvikling .
Derfor har vi stemt for dette samlede belb .
<P>
For det andet er vi i overensstemmelse med grnbogen om innovationer af den mening , at udbredelsen og udnyttelsen af resultaterne skal forbedres .
Det har vi taget hensyn til med vort ndringsforslag om fordelingen af midlerne .
Selv om der til dette forml ikke kun er brug for penge , hjlper de dog meget !
<P>
For det tredje befinder vi os ret beset p et mellemstadium i midten af det fjerde rammeprogram .
Alligevel er drftelserne til dels blevet frt med uvant heftighed . Det skyldes , at nye retningslinjer i forskningens indhold er blevet besluttet for hurtigt .
Vi gr ud fra , at samarbejdet om udarbejdelsen af det femte rammeprogram kommer til at forlbe mere smidigt og afslappet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige tak til Kommissionen , fordi samarbejdet har vret bent og fair , og til kommissren , fordi hun efter nogle vanskeligheder i begyndelsen alligevel sgte og fandt ind i en dialog med Parlamentet . For vrigt har en , der havde ordet fr mig , hr .
Gordon Adam , allerede sagt , at vi her har brug for absolut flertal .
Derfor har ogs i Parlamentet presset for at n til enighed vret stort , hvilket er kommet til udtryk i vore kompromisforslag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , mine damer og herrer , i Kommissionens forslag og i Linkohr-betnkningen om tilpasning af det fjerde rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning og i bilag I , fodnote 5 , i betnkningen samt i betnkningen om tilpasning af Euratom-forskningen i bilag II , punkt 1 og 2 , henledes opmrksomheden med rette p forskningen til forgelse af sikkerheden i forbindelse med den fredelige udnyttelse af kerneenergien .
<P>
Navnlig for staterne i den tidligere stblok og for Kina spiller forgelsen af sikkerheden i de atomkraftvrker , der ligger dr , en stor rolle .
Men ogs for os kan en ny Tjernobyl-ulykke blive yderst farlig .
Derfor er vi bde ud fra synspunktet solidaritet og vor egen sikkerhed forpligtet til at stille vore muligheder for og vor viden om forebyggelse af tekniske fejl til rdighed og forge dem .
<P>
Det er imidlertid ikke acceptabelt , at den snigende eller benlyse udbygning af udnyttelsen af kerneenergi forceres ad denne vej .
Mange gr nemlig ind for , at vi skal forlade denne teknologi , der principielt ikke kan beherskes , og vi nsker , at vi skal g over til solenergi .
Derfor burde det vre klart , at europisk sttte til forskning ikke m bruges til udarbejdelse af nye reaktorer , men kun m sttes ind p forbedring af sikkerheden i allerede eksisterende atomkraftvrker herunder bortskaffelse af radioaktivt affald .
Men det er ogs grnsen for , hvad der kan accepteres , og selv dt koster nogen overvindelse , for ogs de sikkerhedstekniske udbygninger begunstiger strukturelt , at farlige atomanlg fortsat holdes i drift .
Principielt skal nemlig dermed den konventionelt planlagte materielt-tekniske levetid for et atomkraftvrk forlnges ud over 40 r .
<P>
Hvad angr Central- og steuropa , spiller flgende ping-pong-effekt en ved frste jekast skjult , srlig rolle : P grund af den kroniske mangel p valuta i disse lande skal udbygningerne dr finansieres ved hjlp af skaldte modforretninger .
Sledes refinansieres f.eks. ikke kun , at Sosnovy Bor omstilles til den nye nuklearteknologi , men derigennem skal det ogs forhindres , at f.eks. det tyske atomkraftvrk Grafenrheinfeld nedlukkes .
Jeg anmoder Dem derfor om , mine damer og herrer , da denne quasi juridiske og appellable option fortsat drift skal forhindres , i lighed med det store flertal i min gruppe at sttte de stillede ndringsforslag 53 , 54 og 62 .
<SPEAKER ID=24 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne takke alle for det arbejde , de har gjort : hr . Linkohr - som ufrivilligt har mttet afst fra at vre til stede her , og som jeg nsker god bedring - og medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , hr .
Desama , hr. van Velzen , hr .
Ferber , hr .
Collins og fr .
Ahlquist .
Desuden medlemmerne af Budgetudvalget , medlemmerne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme , Medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse samt medlemmerne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<P>
Adskillige medlemmer har vret involveret i behandlingen af Kommissionens forslag om yderligere bevillinger til fjerde rammeprogram for forskning ( 1994-1998 ) .
Resultatet af deres anstrengelser er et afbalanceret og konstruktivt beslutningsforslag , som vil kunne hjne kvaliteten af drftelserne mellem institutionerne og fremme afgrelsen .
<P>
Jeg skal ikke lgge beslag p Deres opmrksomhed mere end hjst ndvendigt .
I betragtning af emnets betydning vil jeg imidlertid gerne fremstte nogle bemrkninger til en rkke punkter .
Jeg vil derfor frst gre rede for baggrunden for Kommissionens forslag til supplerende bevillinger , herefter kommentere nogle af punkterne i hr . Linkohrs betnkning for Forskningsudvalget og til sidst meddele Dem Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag , der er stillet , med prcise begrundelser for vor accept hhv. afvisning .
<P>
For at begynde med baggrunden vil jeg gre opmrksom p , at princippet om supplerende bevillinger til det fjerde rammeprogram blev vedtaget i forbindelse med beslutningen om indfrelsen af dette program ; dette gjorde hr .
Desama s udmrket rede for i sit indlg . Denne refinansiering er vsensforskellig fra den tekniske justering , der fandt sted sidste r i forbindelse med EU ' s udvidelse med tre nye lande .
Den hnger sammen med Rdets og Parlamentets politiske forpligtelse til om ndvendigt at tilpasse det fjerde rammeprogram til den udvikling , der er sket efter dets ivrksttelse .
Dette var en meget klog beslutning .
I betragtning af , at det blev ivrksat for over to r siden , lever fjerde rammeprogram ikke lngere op til nutidens behov .
<P>
Mens vi venter p det femte rammeprogram , som ikke vil blive ivrksat fr 1999 , giver muligheden for yderligere bevillinger os en enestende lejlighed til at forbedre EF-forskningens svar p samfundets behov .
Disse behov kommer tydeligst til udtryk inden for bestemte omrder , og Kommissionen har derfor valgt at koncentrere sine bestrbelser om visse prioriterede sektorer .
Forskningsudvalget har sammen med de andre rdgivende udvalg tilkendegivet sin accept af et sdant selektivt princip , som tager hensyn til de strke sociale forventninger og til perspektiverne med hensyn til jobskabelse og bevarelse af arbejdspladser .
<P>
Prioriteterne ndrer sig hele tiden .
Hr . Adam omtalte forskning i BSE .
I denne forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at det var et EF-forskningsprogram , der gav et Edinburgh-forskerhold mulighed for at pvise en eventuel forbindelse mellem Creutzfeldt-Jacobs sygdom og kogalskab .
<P>
Hr . Linkohrs fremragende betnkninger fremhver specielt to punkter , som jeg gerne vil vende tilbage til .
Det frste er opfordringen til at forbedre metoder og teknikker til forvaltning af programmerne .
Jeg ved , at det er et sprgsml , der optager mange af de rede medlemmer , og jeg deler Deres bekymring .
Isr fr .
QuisthoudtRowohl har vret inde p dette .
Selv om der er sket fremskridt i lbet af de sidste r , er forbedringer p dette omrde stadig mulige og ndvendige .
<P>
For at opn yderligere forbedringer vil der meget snart blive afholdt et seminar med deltagelse af de ansvarlige inden for Kommissionen og reprsentanter for EF-forskningen og industrien .
Jeg kan i denne forbindelse forsikre de medlemmer , som er bekymret over de sm og mellemstore virksomheders utilstrkkelige deltagelse i programmerne , om , at dette seminar blandt andet har til forml at lette deres adgang til forskningsprogrammerne , sdan som flere ogs har opfordret til , isr fr . Plooij-Van Gorsel .
<P>
Det andet punkt drejer sig om evalueringen af fjerde rammeprograms gennemfrelse .
Dette sprgsml , som tages op i et af ndringsforslagene , behandles desuden indgende i hr . Langes betnkning vedrrende rsberetningen om rammeprogrammet 1995 , som De skal behandle i nste mned .
<P>
Som jeg har haft lejlighed til at meddele Forskningsudvalgets medlemmer , er Kommissionens tjenestegrene netop i frd med at udarbejde et omfattende dokument om situationen med hensyn til gennemfrelsen af det fjerde rammeprogram , som meget snart vil blive forelagt Parlamentet .
<P>
Generelt set er jeg meget lydhr over for Parlamentets nske om en strk inddragelse i forberedelsen og gennemfrelsen af Unionens initiativer inden for forskning .
Jeg kan i denne henseende gre Dem opmrksom p , at Kommissionen inden udgangen af juli vil fremlgge et forelbigt politisk dokument om det femte rammeprogram med angivelse af de overordnede retningslinjer , som den agter at fastlgge i sit officielle forslag i begyndelsen af 1997 .
Tidspunktet for offentliggrelsen af dette dokument vil give Parlamentet lejlighed til at udtale sig i en tidlig fase , s det vil kunne forbedre og pvirke de retningslinjer , der foresls .
<P>
Som aftalt vil jeg nu meddele Dem Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag , der er stillet til dette forslag .
<P>
Generelt kan jeg sige , at Kommissionen accepterer alle ndringsforslag , der indebrer hensigtsmssige prciseringer eller bidrager til at styrke dens forslag .
Det drejer sig konkret om ndringsforslag 9 ( sidste del ) om en vejledende fordeling af de 700 mio ecu ; ndringsforslag 15 , 16 og 39 om forskellige aspekter af aktiviteterne p multimedieomrdet , samt - med visse omformuleringer - ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 11 og 12 om task forcernes aktionsformer og om fremlggelsen af refinansieringen .
<P>
Specielt hvad angr ndringsforslag 2 , er Kommissionen villig til at henvise til sit forslag om revision af de finansielle overslag , men vil ikke kde afgrelsen om de supplerende midler sammen med den endelige vedtagelse af overslagene .
<P>
P samme mde kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 5 til Euratom-forslaget , som indeholder hensigtsmssige prciseringer af teksten i dens nuvrende form , samt 3. del af ndringsforslag 6 , p den betingelse at ideen om beskyttelse mod strling indfres i fjerde rammeprograms 2. aktion ,  internationalt samarbejde  .
<P>
ndringsforslag 9 foreslr , at der stiftes en Descartes-pris , som uddeles hvert r for at belnne og fremhve srligt fremragende forskningsprstationer i Europa .
<P>
Jeg har allerede gjort medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi opmrksomme p , hvor fremragende jeg finder denne id , og Kommissionen er i vrigt netop nu i frd med at undersge , hvordan den vil kunne fres ud i praksis .
Der er dog ikke grund til at tilfje en ny artikel , eftersom bilag II i afgrelsen om det fjerde rammeprogram allerede giver mulighed for at uddele videnskabelige priser ; det vil vre nok at ndre det pgldende afsnit .
<P>
Derimod finder Kommissionen det ikke hensigtsmssigt at fastholde de ndringsforslag , der vedrrer selve essensen af forslaget , dvs. forslag vedrrende ndringer af det totale belb , ssom frste del af ndringsforslag 9 , vedrrende ndringer af prioriteringen , ssom ndringsforslag 4 og 7 samt 17-21 , 23 , 24 , 29 og 36 , forslag om nye emner ved siden af de allerede fastlagte , ssom ndringsforslag 8 , 10 , 40 og 41 , 22 , 25-28 , 31-38 , eller forslag om nye forskningsemner inden for allerede fastlagte prioriteter , ssom ndringsforslag 13 og 14 .
<P>
ndringsforslag 5 og den del af ndringsforslag 9 , der foreslr , at EKSF-forskningen indfjes i fjerde rammeprogram , kan heller ikke optages i forslaget , da de aktiviteter , der er gennemfrt inden for EKSF , faktisk allerede er en del af programmet .
Det samme glder , med den samme begrundelse , for ndringsforslag 3 , 4 , 6 og 7 til Euratom-forslaget .
<P>
Til hr .
Tannert , som talte om det nukleare sprgsml , vil jeg gerne svare , at Kommissionen er lydhr over for opfordringen til at udvise omtanke , hvad angr det nukleare omrde , men gerne vil understrege , at der er absolut sammenhng mellem de tekniske bilag til forslaget til Euratom-rammeprogrammet og srprogrammet for nuklear sikkerhed .
<P>
Faktisk nvner Euratom-rammeprogrammet klart  arbejde med de nye sikkerhedsmssige karakteristika for den nye type reaktorer  .
Srprogrammet for nuklear sikkerhed omtaler  forbedringen af de eksisterende anlgs driftssikkerhed , samtidig med at kendskabet til fremtidens reaktorer fremmes  .
<P>
Den grundliggende ide er , at medlemsstaterne skal arbejde aktivt henimod anvendelsen af bedre konstruerede reaktorer , mens det er Unionens opgave at sttte den ndvendige forskning for at garantere sikkerheden .
<P>
Kommissionen foretrkker ligeledes ikke at udtale sig om de ndringsforslag , der er stillet i plenum , og som gr ud over simple prciseringer , og som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi ikke har haft lejlighed til at udtale sig om .
Den ser ogs med interesse p den prioritet , som visse medlemmer i deres indlg har tildelt intermodal transport , det drejer sig isr om hr . Ferber , Fr .
Quisthoudt-Rowohl samt hr .
Desama i deres kompromis-ndringsforslag .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne understrege et vigtigt punkt .
Kommissionen fastholder princippet om supplerende bevillinger p 700 mio , men er principielt ben over for de holdninger , som danner grundlag for flere af de stillede ndringsforslag .
<P>
Kommissionen vil for eksempel ikke g imod en ligelig fordeling af bevillingerne mellem de foreslede prioriterede emner , der er tilknyttet task forcernes aktiviteter , og visse mere specifikke emner , der er genstand for srprogrammernes aktiviteter .
Den er ligeledes ben over for politisk vigtige emner , ssom lokalisering af miner og forslaget om at sprede de supplerende midler ud over tre r .
<P>
Kommissionen foretrkker imidlertid at undlade at indfje de relevante ndringsforslag i teksten p nuvrende tidspunkt .
Man br ikke glemme , at de supplerende bevillinger skal vedtages ved flles beslutningstagning , hvor der krves enstemmighed i Rdet .
Enhver formel ndring af vigtige punkter i Kommissionens forslag vil derfor risikere at gre det endnu vanskeligere at opn et globalt kompromis mellem institutionerne .
<P>
Og dette br vre vort ml .
I bund og grund , og ogs p mere specifikke punkter , ligger Parlamentets og Kommissionens holdninger meget tt p hinanden , sdan som det i vrigt ofte er tilfldet .
Nu m vi f Rdet til at tilslutte sig disse holdninger .
Den 25. juni finder en uformel trilog sted som optakt til rdsmdet ( forskning ) .
Vi m srge for , at den forlber sledes , at Rdet hurtigt vil kunne indg en politisk aftale om de supplerende bevillinger .
<P>
Via den flles beslutningstagning angende fjerde rammeprogram har Parlamentet og Rdet forpligtet sig til at tage stilling til de supplerende bevillinger inden udgangen af juni 1996 .
Det ville vre kedeligt , hvis de ikke overholdt denne forpligtelse .
<P>
De europiske borgere forventer konkrete EU-aktiviteter p de omrder , hvor forskning kan bidrage til at forbedre livskvaliteten , styrke den konomiske dynamik og skabe flere arbejdspladser .
Vi m ikke svigte dem .
<P>
Jeg vil slutte med denne bemrkning og med en tak til alle dem , der er bidraget til at gre denne forhandling om de supplerende bevillinger til fjerde rammeprogram til en forhandling af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Energieffektivitetskrav til elektriske husholdningsapparater
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0194 / 96 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om energieffektivitetskrav til elektriske kleskabe , dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug ( C4-0203 / 96-94 / 0272 ( COD ) ) ( Ordfrer : Macartney ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Macartney">
Hr. formand , medlemmerne af Parlamentet ved jo nok , at vi allerede har vret igennem de generelle aspekter ved denne betnkning under frstebehandlingen .
Men blot for at genopfriske deres hukommelse vil jeg minde om , at hele formlet var at gre en indsats for at f lst problemet med den globale opvarmning , at prve at komme nogle skridt frem imod opfyldelsen af de forpligtelser , som Europas stater ptog sig ved topmdet i Rio , samtidig med at vi gr vort for at f snket forbrugernes elregninger .
<P>
I Kommissionens forslag gik man frem ved at se p sprgsmlet om at forbedre kleskabenes effektivitet .
Svel Kommissionen som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi tog s udprget udgangspunkt i den baggrundsundersgelse , som viste , at det i hj grad var muligt at opn vsentlige effektivitetsforbedringer inden for Den Europiske Union , parallelt med de forbedringer man allerede har opnet i De Forenede Stater og i Japan .
S under frstebehandlingen kom vi med nogle vsentlige redegrelser , og der skete vsentlige fremskridt .
<P>
Vi skal nu i gang med andenbehandlingen , efter at Rdet har skitseret den flles holdning .
<P>
Blot for at genopfriske medlemmernes hukommelse kan jeg sige , at det frste normst , som Kommissionen stillede forslag om , drejede sig om en forbedring af energieffektiviteten p 10 % ; vi er imidlertid overbeviste om , at der skal en mlstning p 20 % til .
Udvalget mente ogs , at der var behov for en strammere tidsplan med gennemfrelse to r efter , at direktivet var vedtaget , samt at der fem r efter direktivets vedtagelse skulle indfres et nyt normst , der gr videre end det frste .
Man foreslog ved frstebehandlingen , at gennemfrelsen skulle foreg efter et fleksibelt system p basis af forbrugeroplysning , hvilket var udtryk for nytnkning .
<P>
Rdet godkendte nogle af disse forslag , mens andre ikke blev godkendt .
Det frste punkt er , at Rdet gik med til en mlstning for energieffektiviteten p 15 % , hvilket l p linje med Kommissionens reviderede forslag .
Rdet besluttede , at de frste normer skulle gennemfres tre r efter vedtagelsen , hvor Europa-Parlamentet og Kommissionen havde foreslet to r .
Man henviser i Rdets tekst til den mulighed , at der kommer et nyt normst , men denne mulighed omtales helt rligt i s vage termer , at man nrmest viger udenom .
Hvis der ikke nvnes et specifikt tal , s er der ingen grund til at tale om forbedringer eller for den sags skyld , som et af de ndringsforslag , jeg ikke kan sttte , om  vsentlige forbedringer  .
Det er ikke det stykke papir vrd , det er skrevet p .
S det er et vigtigt punkt , vi har her med faststtelsen af konkrete ml .
<P>
Samtidig er udvalget klogeligt get p kompromis i to sammenhnge .
Det ene punkt er , at man siger til industrien , som nsker en frivillig aftale eller mulighed for en frivillig aftale : OK .
I fr en vis periode efter indfrelsen af det frste normst til at n frem til en frivillig aftale .
Vi visker tavlen ren og glemmer , at der frhen ikke skete noget gennem en periode p fire eller fem r , hvor I gerne ville have en frivillig aftale , og vi tager jer p ordet nu .
Men hvis denne aftale ikke bliver indget , s m Kommissionen jo komme med et firkantet lovgivningsforslag , og s vil vi sttte det .
<P>
Det andet sted , hvor vi er get p kompromis , er den noget kontroversielle og efter nogles mening bizarre kategori , der omfatter de subtropiske og tropiske apparater .
Eksperterne har faktisk fortalt os , at hele denne kategori ikke rigtigt gav mening .
Men den ekspert , som Kommissionen og Parlamentets udvalg forhrte sig hos , konkluderede , at der var grundlag for at gre en enkelt lille undtagelse i denne kategori , og den glder de firestjernede kleskabe - hvis De da vil have alle detaljer p bordet - som er todelte , men har n kompressor .
S der er en lille undtagelse , som gr , at vi mder Rdet p halvvejen .
<P>
Min bn til Parlamentet skal vre , at vi gr videre med det faste forst , at der skal faststtes nogle klare normer for den anden fase , mens vi er rede til at gre visse indrmmelser for at kunne mde Rdet p halvvejen .
Jeg vil indtrngende opfordre Parlamentet til at lade de ndringsforslag , som udvalget har udarbejdet , g igennem uden nye ndringer , ellers har vi spildt tiden .
Jeg stoler dog trygt p EuropaParlamentets visdom og p medlemmernes overblik og interesse , og jeg har fuld tillid til , at nr der skal stemmes i morgen , s fr vi et overvldende flertal , s Parlamentet opnr fremskridt p energieffektivitetsomrdet , som vil komme bde vor planet og forbrugerne til gode .
<SPEAKER ID=28 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg skal p vegne af kollega Kirsten Jensen , som desvrre ikke kan vre til stede , fremstte flgende bemrkninger : I dette forslag fremhves det , at EU har forpligtet sig til at nedbringe CO2 -udslippene .
Der gres samtidig rede for , at kleapparater sluger megen elektricitet , og at vi her har et felt , hvor EU kan gre noget .
Forslaget vil fjerne de allerstrste energislugere fra markedet , men det vil desvrre ikke have en effekt , som er strre end den effekt , der kommer af den naturlige innovation inden for branchen .
Teknologien er til rdighed , og branchen br benytte sig af den .
<P>
Det vigtigste i forslaget er , at Kommissionen forpligter sig til at fremlgge forslag til et andet normtrin , der kan leve op til , hvad den moderne teknologi kan prstere .
Ved det frste normtrin kommer vi kun af med de allerstrste energislugere .
Kommissionen forklarer , at det vil vre en fordel for forbrugerne , samfundet og miljet at f kleapparater med billigere energikonomi , og at det er teknisk muligt .
Mens vi s venter p CO2 skatten , kan vi passende bruge det indre markeds mekanismer .
<P>
I denne uge har vi sat Unionens fremtidige klimastrategi p dagsordenen .
Det vil vre pfaldende , hvis vi ikke i denne forbindelse kan blive enige om dette forslag , som trods alt er et skridt p vejen .
Der er jo ikke meget at glde sig over p CO2 -omrdet . Som det ser ud nu , kan EU ikke opfylde sin mlstning om at stabilisere CO2 -udslippet p niveau 1990 i r 2000 .
Som kommissr Papoutsis s rigtigt har fremhvet , er der langt mellem ml og midler .
F.eks. har Rdet for nylig beskret SAVE II-programmet fra 150 mio ecu til 45 mio ecu .
Dette skaber strk mistillid til , om der overhovedet er politisk vilje i Rdet til at gre noget ved CO2 problematikken .
IEA har lavet sammenlignende analyser over kleskabsnormer globalt set .
I USA indfrer man f.eks. i 1998 et tredje normtrin , der er langt mere ambitist end Rdets forslag , og dette i det frie liberale USA .
Europa er langt bagud .
Vi er jo alle bekymrede for virkningerne p klimaet , nr 1 milliard kinesere og mange millioner indere stter deres energiforbrug i vejret . Men kan vi i Vesten forlange s meget af dem , hvis vi ikke selv kan opn begrnsninger , som vi har lovet internationalt ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , jeg vil ganske kort gre rede for PSE-Gruppens holdning til hr . Macartneys ndringsforslag .
<P>
Generelt set vil PSE-Gruppen sttte hr .
Macartneys fem ndringsforslag .
De sidste to er temmelig formelle ndringer , hvorimod de tre frste er vigtige ndringsforslag , idet man specielt i ndringsforslag 1 faststter et energieffektivitetsniveau p 20 % ikke kun i frste , men ogs i anden fase , og i ndringsforslag 2 og 3 dels afkorter fristerne for lokale virksomheders markedsfring , dels trffer en rkke foranstaltninger vedrrende tropiske og subtropiske kleskabe .
<P>
Mere behvede jeg sdan set ikke sige , men jeg br dog underrette hr . Macartney om , at ikke hele PSEGruppen sttter ham .
Et strkt mindretal i gruppen agter at stemme imod de tre ovennvnte ndringsforslag af flgende rsag : Generelt set sknner vi , at Kommissionen - hjst sandsynligt ogs Rdet - ikke vil kunne tilslutte sig forslaget , hvorfor vi sandsynligvis m indlede en forligsprocedure , og en sdan procedure finder vi under de foreliggende omstndigheder en smule luksuris .
Vi havde gerne set , hvis man p forhnd og frivilligt kunne have skabt en form for tilnrmelse mellem de forskellige institutioners synspunkter .
Under disse omstndigheder , dvs. med ovennvnte forbehold , som ikke vedrrer selve indholdet af hr . Macartneys forslag , vil han f PSE-Gruppens sttte , dog kun fra et flertal af gruppen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , mlet med en reduktion af drivhuseffekten er absolut fortjenstfuldt , eftersom der er mange makroskopiske tegn p , at Jorden bliver varmere , faktisk ville det vre nyttigt at kunne foretage yderligere udforskning in situ for at lre mekanismerne i den infrarde energis indesprring bedre at kende , hvis en kort digression m vre mig tilladt , netop gennem flyvninger med satellitter ophngt i lange trde , som den jeg havde lejlighed til at eksperimentere med under en rumflyvning i 1992 , idet de vil gre det muligt at udforske de hje lag af atmosfren , hvor ballonerne ikke kan n op , og hvor satellitterne ikke kan forblive .
Det kunne mske vre et velegnet tema for det femte rammeprogram , men for at komme til det direktiv , vi behandler , definerer det omtalte dokument energibesparelse som effektiv energianvendelse og anvender alene kriteriet energieffektivitet p et stort udvalg af europiske kle- og fryseskabe .
<P>
De forskellige vaner fra region til region i Den Europiske Union p grund af klimaet , ernringsvanerne og ogs de europiske borgeres kbekraft skaber forskellig eftersprgsel , og det forudseelige resultat af dette direktiv vil derfor vre at reducere antallet af kleskabe p markedet og at orientere markedet mod produkter , der er mere effektive , men samtidig af hjere kvalitet og til en hjere pris , isr i landene mod syd .
Her drejer det sig ikke om tilslutning til ideen om energibesparelse , som vi er enige om , eller om at tage stilling til fremtidige generationers skbne , det drejer sig om at forst , om denne foranstaltning er retfrdig og afbalanceret , eller om den favoriserer en industrisektor i forhold til en anden under pskud af - hvis jeg m sige det - forvekslingen mellem den energibesparelse , som er vort ml , nemlig ikke at producere mere CO2 , og s energieffektivitet .
<P>
For at overbevise Dem om , at energibesparelse og energieffektivitet ikke er prcis det samme , behver jeg kun at nvne , at en Mercedes kan vre mere energieffektiv end en scooter , men en scooter forbruger selvflgelig mindre energi end en Mercedes .
Den , der krer p scooter , sparer energi i forhold til den , der krer i Mercedes , men har ogs et mindre effektivt kretj .
<P>
Ved en grundig analyse viser det pgldende direktiv sig ikke at vre en helt afbalanceret foranstaltning , eftersom det mangler en samfundskonomisk undersgelse af byrderne p forbrugerne i nord og syd .
Med hensyn til det andet effektivitetstrin - der flger efter det frste , som vi trods alt er enige i - vil jeg foresl Parlamentet at sttte et ndringsforslag , som lader det st bent for at integrere den stramning , der er indeholdt i ndringsforslag nr .
5. Og det ikke s meget for at gre dette trin flygtigt , men for at gre det muligt for Kommissionen at formulere det bedre og at vende tilbage til denne undersgelse .
Dette var faktisk Kommissionens holdning i Forskningsudvalget , og det er ogs Rdets holdning .
Jeg anbefaler derfor Parlamentet at vedtage ndringsforslag nr . 5 .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , kleskabe og dybfrysere til husholdningsbrug er ansvarlige for 7 % af det samlede elektricitetsforbrug i Den Europiske Union .
Et energiforbrug , der er 15 % lavere , kan sledes medfre betydelige besparelser , nemlig 1 % mindre elektricitetsforbrug og et lavere CO2 -udslip i Unionen .
Rdet har foreslet en overgangsperiode p tre r for direktivet i stedet for de af Europa-Parlamentet foreslede to r . Dette er rigeligt , s meget mere som et kleskab nemt holder i omkring 20-25 r .
Det er i den forbindelse ikke bevist , at energieffektiviteten frer til en forhjelse af udgifterne til kleskabe .
Tvrtimod , der findes ogs kleskabe , som er mere energibesparende , og disse er ikke dyrere i anskaffelse end gennemsnitskleskabet .
Det betyder sledes ikke hjere udgifter for forbrugeren og sandsynligvis heller ikke for producenten .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter ordfrerens forslag om at vedtage en anden serie foranstaltninger efter evalueringen af frste fase . Kommissionen har i fem r forsgt p nederlandsk initiativ at n frem til frivillige aftaler med industrien .
Dette viste sig at vre umuligt , derfor dette forslag om et europisk direktiv og hr . Macartneys ndringsforslag , som min gruppe helhjertet sttter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , mit indlg vil med to stninger sammenfatte holdningen hos en betydelig del af Den Socialistiske Gruppe : En total sttte til Rdets flles holdning , eftersom den indeholder de vsentlige mlstninger , som vil betyde energibesparelse , og en total modstand mod hr . Macartneys ndringsforslag , som har vendt det dve re til mange af forsamlingens medlemmer og til mange lande , der har udtalt sig imod disse ndringsforslag .
<P>
Disse ndringsforslag handler ikke om energibesparelse eller om miljet .
De handler om noget andet : Om en latent og skjult handelskrig .
Det kan ikke vre rigtigt , at man undlader at tage hensyn til de forskellige vilkr i de forskellige europiske lande .
Det kan ikke vre rigtigt , at man siger , at der er n undersgelse - nr der i realiteten er flere - der pviser og berettiger behovet for , at der skal vre forskelligartede kleskabe .
Helt konkret er den frist , man giver industrien til at tilpasse sig , samt accepten af tropiske og subtropiske kleskabe efter en stor del af forsamlingens mening meget afgrende , ikke kun af hensyn til energibesparelsen , men ogs for at miljet ikke skal bruges som pskud for at sttte bestemte kommercielle interesser .
<P>
Selve ndringsforslag 3 fra hr . Macartney , hvori der tales om firestjernede kleskabe , er teknisk set fuldstndig ukorrekt .
I dag har kleskabe ikke kun t rum .
Det firestjernede rum er beregnet til frysning , men der er andre rum , som krver frre stjerner , som ikke har koefficienter , og som alligevel - hvis koefficienterne angives - kan opfylde direktivets betingelser .
<SPEAKER ID=33 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Macartney for hans betnkning og det bidrag , han har ydet til Parlamentets andenbehandling af dette emne .
<P>
Som hr . Macartney selv fremhvede , er dette forslag af ganske srlig betydning , fordi det er et led i Den Europiske Unions strategi for stabilisering af CO2 -udslip .
Mlt i absolutte tal er forslaget ikke det strste bidrag til stabiliseringen af disse emissioner ; men det er et ndvendigt forslag , hvis vi nsker at n dette ml .
Hvis vi virkelig nsker at n vort ml , m vi gennemfre alle de foranstaltninger , der er konomisk effektive .
Og denne foranstaltning har et costbenefitregnskab , der er fordelagtigt for hele samfundet .
<P>
Desuden vil forslaget betyde store besparelser for alle vore borgere .
Jeg vil gerne fremhve det store bidrag , Parlamentet , og navnlig Energiudvalget , under andenbehandlingen har leveret til en yderligere forbedring af teksten med henblik p formuleringen af et velafbalanceret direktiv .
Vi m imidlertid ikke glemme , at tiden er en meget vigtig faktor , hvis vi skal opn en begrnsning af CO2 -emissionerne . Og dette forslag br vedtages s snart som muligt , s vi kan hste resultater inden r 2000 .
<P>
For nylig kunne jeg sammen med Energiudvalget konstatere , at der p EU-plan er indget mange politiske forpligtelser ; men nr direktiverne og de konkrete forslag kommer dertil , hvor de endelige beslutninger skal trffes , ser vi en hel del forsinkelser .
Dette tror jeg , vi br huske p ogs nu , hvor vi skal behandle og i morgen stemme om dette direktiv , s vi ikke tillader yderligere forsinkelser , for det , der skal til , for at give Parlamentet og de vrige EU-organer trovrdighed , er , at vi fr et direktiv , som vi kan gennemfre med konkrete resultater inden r 2000 .
<P>
Som De vil huske , fulgte Kommissionen efter frstebehandlingen Parlamentets opfordring til at styrke det oprindelige forslag .
Derfor er den flles holdning vsentligt styrket i forhold til vort oprindelige forslag .
Det er Kommissionens opfattelse , at den flles holdning nu skaber en passende ligevgt mellem miljbeskyttelse , beskyttelsen af forbrugerne og naturligvis producenternes interesser . Derfor sttter vi dette .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , der er stillet , er ndringsforslag nr . 1 meget vigtigt , da det vedrrer anden fase .
Kommissionen har altid ment , at det er ndvendigt med en dynamisk strategi med en anden fase af foranstaltninger , som skal trde i kraft fem r efter direktivets udgivelse .
Kommissionen glder sig ogs over , at Parlamentet indtager en positiv holdning til de frivillige aftaler , der skal anvendes i anden fase .
Ogs dette stemmer overens med den flles holdning .
Iflge den anbefaling , som vore eksperter formulerede i en detaljeret rapport , er det p nuvrende tidspunkt umuligt at afgre , hvilket effektivitetsniveau der er det bedste set ud fra en teknisk og konomisk synsvinkel .
Kommissionen finder det vigtigt at vurdere de konomiske og tekniske omstndigheder p det tidspunkt , hvor frste fase sttes i kraft , og herefter fastlgge anden fases effektivitetsforbedringer .
Kommissionen kan sledes acceptere det princip , der kommer til udtryk i ndringsforslag nr . 1 , men kan ikke acceptere den formulering , der foresls , hvor effektivitetsforbedringen angives konkret .
Vi har ikke de ndvendige data , og det er alt for tidligt til , at vi kan acceptere et sdant ndringsforslag .
<P>
I stedet for den konkrete angivelse af effektivitetsforbedringen kunne Kommissionen acceptere formuleringen  en vsentlig forbedring  - en formulering , som Rdet ogs kunne acceptere , hvilket ville give os alle mulighed for at fremskynde den endelige vedtagelse af forslaget .
Og jeg tror , det politiske nske for alles vedkommende netop er en fremskyndelse af vedtagelsesproceduren for dette forslag .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag nr . 2 , som vedrrer overgangsperioden op til frste fase .
Og det glder mig , at de tre institutioner er enige om en energieffektivitetsforbedring p 15 % i frste fase , som er en klar styrkelse af det oprindelige forslag .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 3 , drejer det sig om et meget teknisk sprgsml , der allerede er behandlet indgende i Energiudvalget , og jeg vil ikke g ind i en debat om dette emne igen i dag .
Som det imidlertid er blevet bekrftet af eksperterne , er disse koefficienter teknisk underbyggede , i hvert fald for kleskabe med firestjernede fryserum .
Derfor glder det mig ogs , at Parlamentet har accepteret disse , og jeg vil gerne meddele , at Kommissionen kan acceptere dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag nr . 4 om den nye udgave af den europiske standard EN 153 af juli 1995 kan ligeledes accepteres af Kommissionen .
<P>
ndringsforslag nr .
5 , stillet af hr . Malerba til artikel 8 om indfrelsen af anden fase , ligger meget tt p den flles holdning .
Den eneste forskel er tilfjelsen af ordene  en vsentlig forbedring  .
Dette ndringsforslag ville kunne g igennem i Rdet , hvorved en forligsprocedure kunne undgs .
Derfor kan Kommissionen ogs tilslutte sig dette ndringsforslag .
<P>
Til sidst vil jeg anmode Parlamentet om at vedtage de ndringsforslag , som vil muliggre en hurtig vedtagelse af dette forslag .
Det drejer sig om et af de vigtigste sprgsml af dem , vi skal tage stilling til , hvis vi virkelig nsker at bidrage til mindskelsen af CO2 -udslippene inden r 2000 .
Derfor er vi ndt til at g hurtigt frem .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem og navnlig ordfreren , hr . Macartney , for Deres positive bidrag til bestrbelserne p at forbedre og sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Short sea shipping
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0167 / 96 ) af Sindal for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om udviklingen inden for short sea shipping i Europa - Perspektiver og udfordringer ( KOM ( 95 ) 0317 - C4-0297 / 95 ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Sindal">
Hr. formand , ligesom mine kolleger hilser jeg Kommissionens udspil p dette omrde meget velkommen .
Transportudvalget har arbejdet med mange maritime sager i de senere r , specielt vedrrende sikkerheden .
Nu er vi net til det afsnit , der hedder udvikling af sfarten i fremtiden .
Denne betnkning relaterer sig godt nok kun til en meddelelse , men det er en glde at f lov til at prsentere et produkt , der supplerer dette udspil .
<P>
Vi har i udvalget ogs konstateret , at Rdet er positivt indstillet til det maritime .
Desvrre gr det ikke , som man siger i Danmark , som prsten prdiker i kirken .
Der er - hvis jeg m gentage Pusjkins ord - langt fra ord til handling .
Vi str alts langt fra det ml , som vi skriver og taler s meget om : Short sea shipping som en del af det europiske netvrk .
Ja , alle ved jo , hvordan det gr med forligsproceduren .
Netop nu sidder man og sls i Luxembourg .
Derfor er salen desvrre ogs halvtom , idet de af mine kolleger , som kmper en kamp for netop at f Maastricht-traktaten til at virke ogs p dette omrde , ikke er til stede .
Men nsket om at skabe et sammenhngende transportsystem i Europa er mske vanskeligere at gennemfre end en flles europisk forsvars- og sikkerhedspolitik .
Men nok om det . Nu til betnkningen .
<P>
Der er specielt to hovedpunkter , der er vigtige . Der er to punkter , der er vigtige , hvis man vil stimulere sfarten i de europiske farvande .
Hvis man vil stimulere det , som vi i daglig tale kalder short sea shipping eller nrkysttrafik .
Det er havnestrukturen , og hvad der relaterer sig til denne .
Endelig er det konkurrencen mellem de forskellige transportformer . Begge omrder berres i alle udsagn og hringssvar , der er fremkommet i denne forbindelse og i forbindelse med betnkningens tilblivelse .
Det er meget vigtigt , at Kommissionen og Rdet har kendskab hertil .
<P>
Punkt 1 . Hvornr fr vi etableret en flles holdning p havneomrdet , som alle medlemslandene vil leve op til ?
Punkt 2 . Vil det lykkes at gre udspillet fair pricing m.v. til en sag , Ministerrdet vil tage alvorligt ?
Vil vi f mere konkrete initiativer og beslutninger p bordet ?
<P>
ndringsforslagene . Jeg skal takke for bidragene fra Udvalget om Regionalpolitik , konomi- og Valutaudvalget og fra SU og Regionsudvalget .
Det har vret en positiv oplevelse at arbejde sammen med svel interne som eksterne udvalg , og det betyder ogs , at betnkningen egentlig ikke har s mange ndringsforslag , og det er ogs tegn p , at den proces , vi har vret igennem , har virket .
Vi er net ud i hvert eneste led af Europa . Vi er net ud i hver havn , p hvert skib , for at diskutere dette emne .
<P>
To konkrete forslag er til behandling i dag .
Det ene er fra Myller m.fl. Jeg har p et tidligere tidspunkt fundet det nyttigt at anmode Kommissionen om at vurdere den stigende mngde low-standard flodskibe , der opererer i Europa . De hidrrer fra de tidligere steuropiske lande .
Derfor er ndringsforslaget fra Myller m.fl. acceptabelt . Det andet ndringsforslag fra Wijsenbeek har jeg talt med hr .
Wijsenbeek om . Jeg m sige , det hrer hjemme i en anden del af denne diskussion .
<P>
S vil jeg sige tak til sekretariatet og til Kommissionen , og hbe , at Ministerrdet , der vil planlgge den europiske transportudvikling , opnr et godt resultat .
Lad mig helt personligt understrege dels med min far og min bedstefar in mente , at fremtiden var engang sfarten .
Den har vret underkendt i mange r .
Jeg tror , at hvis vi bruger en fornuftig fremgangsmde , s vil det ogs vre Parlamentets , Kommissionens og Rdets opgave at bringe sfarten frem i forreste linje igen .
Hvis vi vil noget med dette , s er det p sin plads med beslutninger .
Politik er at ville , at have vilje .
Det er ikke at vre afventende og se , hvordan markedet udvikler sig .
Vi skal ikke tro , at en europisk transportpolitik ndrer sig , hvis man ikke beslutter noget p europisk plan .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne tilslutte mig ordfrerens tak til Kommissionen for dette vsentlige bidrag til debatten om sfarten og dens fremtid samt i srdeleshed om den rolle , som short sea shipping kommer til at spille .
Jeg vil ogs gerne fremhve ordfrerens pointe om , at det , som vi her har brug for , er politisk vilje , og samtidig vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Sindal , for den politiske vilje , han har lagt for dagen i forbindelse med alle Parlamentets overvejelser om denne meddelelse .
Jeg vil gerne sige ham tak for den indsats , han har gjort med denne betnkning , hvormed han har sikret , at samtlige de parter , der nrer interesse for sfartssektorens fremtid , i fuldt omfang har deltaget i udarbejdelsen af vort svar .
<P>
Det ligger klart , at der er behov for yderlige udvikling af den rolle , som short sea shipping kommer til at spille .
Som mange af os allerede ved , spiller short sea shipping allerede en central rolle for godstransporten i hele Den Europiske Union ; ja , det er helt op til 30 % til 40 % af vor samhandel , som foregr ved hjlp af short sea shipping .
Det er klart , at denne rolle skal udvikles yderligere , og det skal ikke blot ske ud fra historiske eller sentimentale hensyn .
Sknt jeg jo reprsenterer den historiske havneby Dover og er meget bevidst om , at vi m og skal huske p vor historie , s erkender jeg dog , at sfartssektoren og short sea shipping i srdeleshed kan komme til at indtage en ganske central position for den transportpolitiske udvikling i fremtiden med henblik p opfyldelsen af svel vore konomiske som vore miljmssige mlstninger .
<P>
Jeg vil gerne berre begge disse omrder ganske kort .
Der er for det frste de konomiske mlstninger : Udviklingen af vore havne og havnenes infrastruktur og short sea shipping kunne faktisk komme til at g op i en hjere enhed med henblik p at opfylde vor mlstning om at hjlpe Irland og de afsidesliggende egne .
Man forbinder ofte en rkke af de drligt stillede omrder i Europa , hvor arbejdslsheden er hj , med disse havne- og kystomrder .
Vi ville derfor fremme muligheden for et opsving i de nedgangsprgede , afsidesliggende omrder , hvis vi stttede de foranstaltninger , som ordfreren har skitseret for os .
For det andet ville vi i Den Europiske Union generelt styrke industriens konkurrenceevne , hvis vi gjorde Europas short sea shipping mere konkurrencedygtig .
<P>
Min anden interessesfre er miljet .
Vi m ikke se bort fra det forhold , at short sea shipping-sektoren kan komme til at spille en central rolle for opfyldelsen af vore miljmssige mlstninger .
Hr. formand , ligesom sandsynligvis mange medlemmer i Det Forenede Kongerige blev De chokeret over at konstatere , at de forpligtelser , som EU ptog sig under topmdet i Rio om i r 2000 at have stabiliseret CO2 -udledningen p niveauet fra 1990 , ikke blot ikke vil blive overholdt , men at man ligefrem er i gang med at overskride disse forpligtelser i betydeligt omfang .
Vi str derfor med et yderst presserende behov for at sikre , at vi fremmer short sea shipping , sledes at vi atter kan sikre , at EU lever op til sine internationale forpligtelser .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke ordfreren for hans indsats , men vil samtidig opfordre Kommissionen til her i dag at fortlle os , hvilke former for action man nu agter at fremme svel i Kommissionen som i Rdet for at f disse knne ord omsat i handling .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg gerne gratulere hr . Sindal med hans udmrkede betnkning om meddelelse fra Kommissionen om udviklingen inden for short sea shipping i Europa .
Med nogle f ndringer vil Kommissionens retningslinjer og handlingsprogram kunne gennemfres fuldtud .
I den forbindelse kan ganske vist - og det fremhver ogs min kollega Jarzembowski utrtteligt - den nsten i forbigende i bilaget udviklede generelle havnepolitik ikke accepteres i sin nuvrende form , for den gr langt videre end til at fremme nrkysttrafikken .
<P>
En i lngden bredygtig mobilitet afhnger af mere fleksible og mere effektive transportinfrastrukturer samt af , at de knyttes fornuftigt sammen .
Navnlig ud fra dette synspunkt , men ogs af miljpolitiske og regionalpolitiske grunde hilser jeg udtrykkelig alle de aspekter velkommen , ved hjlp af hvilke det lykkes at flytte godstransporten fra landevejen til de kystnre farvande .
Dette kan kun lykkes , ved for det frste at modernisere flden , havnestrukturerne og forbindelserne mellem oplandet og havnene , ved for det andet at n frem til strre gennemskuelighed i forbindelse med udbuddet af tjenesteydelser , havnegebyrerne og havneforvaltningsstrukturerne , ved for det tredje koordineret at harmonisere finansieringen af offentlige og private infrastrukturer og ved for det fjerde at indskrnke de administrative procedurer .
<P>
Det er interessant , at nrkysttrafik omsider betragtes som en kompleks servicetransport , transportkonomisk alts som en del af en godstransportkde fra dr til dr . Den er dermed i direkte konkurrence med lastbiltransport .
Nrkysttrafik skal derfor gres enklere , billigere og mere transporteffektiv .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik stillede meget tidligt ndringsforslag , som i overensstemmelse med meningen findes i Kommissionens originaltekst eller som ordfreren for strstedelens vedkommende har omsat til sproglige nuancer og indarbejdet i sin betnkning .
Udelukkende af disse og ikke af indholdsmssige grunde fremkommer forslaget om forkastelse fra vor gruppe , hvad angr flertallet af disse ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 3 bringer som et nyt aspekt de virkninger , udviklingen af nrkysttrafikken vil f p skabelsen og sikringen af arbejdspladser p vrfter i EU .
Vi br derfor stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Pelttari">
Hr. formand , der er tre vigtige faktorer , der taler for short sea shipping .
Transporten ad landevej stiger i Mellemeuropa med 5 % om ret , hvilket medfrer stadig strre overbelastninger .
Den kystnre stransport er ogs en miljvenlig transportform .
Og det europiske kontinents geografiske struktur med indhave , halver , bugter og transportvenlige floder og kanaler er srdeles velegnet til denne transportform .
<P>
Short sea shipping er en gavnlig og formlstjenlig transportform til betjening af Europas mere fjerntliggende omrder ssom stersen , Middelhavet og Sortehavet .
Eksempelvis er stransporten , der foregr ret rundt , og som m bists af isbrydere i de hrde vintre , livsvigtig for eksportindustrien i min hjemegn , Den Botniske Bugt , Kemi og Tornio . Stransporten i de indre farvande i Europa br liberaliseres betydeligt .
<P>
Ogs bningen af Ruslands indre vandveje for EU-fartjer vil ge de konomiske forbindelser mellem EU og Rusland . Det vil isr bne for store udviklingsmuligheder for Saimaa-kanalnettet i det stlige Finland .
<P>
Afslutningsvis lyknsker jeg hr .
Sindal med en srdeles god betnkning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Sindal for hans arbejde med at f sat fokus p denne oversete sektor .
Vi har altid jobskabelse i tankerne , og her har vi et omrde , hvor vi virkelig kunne stimulere et enormt jobmssigt potentiale .
Der er i dag 600 havne , som ligger i nrheden af industricentre .
Der er hundredvis af andre , der potentielt kunne udvikles med dette for je .
<P>
Tidligere talere har nvnt hjlpen for at f nedbragt overbelastningen af vore veje , som er et frygteligt problem , dyrt p enhver tnkelig mde , og man har ogs nvnt , at dette er en miljvenlig fremgangsmde .
Europiske midler ville vre godt givet ud , hvis vi kunne fremme yderligere foranstaltninger af denne art , og de m fremmes , selvom vore regeringer tilsyneladende mangler den politiske vilje dertil .
Der er 90 er i min valgkreds , og der er mange , der rder over en frgeforbindelse .
Men vi har ikke lngere direkte forbindelser til Nederlandene , Skandinavien og Hansestdernes havne , som vi tidligere havde fra Skotland .
Det ville vre s enkelt at oprette disse forbindelser , og det ville vre til gavn for alle parter .
Hvis vi nogensinde skulle lede efter en mde , hvorp vi kunne sttte jobskabelsesprocessen , s ville det vre dette omrde , vi skulle g efter .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i betragtning af den forventede vkst i godstransporten og de flaskehalse , som allerede nu optrder , br short sea shipping have en vigtigere funktion for at aflaste transporten over land .
En af forudstningerne herfor er , at short sea shipping integreres i de transeuropiske net . Kun som led i den samlede transportkde fra dr til dr kan short sea shipping opn en strk konkurrencestilling i forhold til andre transportformer .
De hurtige udviklinger inden for telematik br erhvervslivet benytte optimalt for at sikre en ordentlig tilslutning til transporten fr og efter .
<P>
For det andet skal den tid , som skibene tilbringer i havnene , nedbringes . Det kan for en del opns gennem moderne losse- og ladeteknikker .
P dette omrde er der allerede opnet meget . Men undersgelse af mulighederne for at vinde yderligere tid er bestemt nskvrdig .
<P>
Endvidere er short sea shipping i hj grad generet af omstndelige toldprocedurer , navnlig i forbindelse med veterinrkontrol og kontrol af , om udvere af serviceerhverv har monopolstillinger i nogle havne .
Dette problem gs der stadig for let hen over i kommissionsdokumentet . Det er bemrkelsesvrdigt , fordi det netop hrer ind under Kommissionens befjelser at fremme det indre markeds gode funktion .
<P>
Endelig m det ikke glemmes , at fremme af short sea shipping ikke kan ses lsrevet fra den samlede transportpolitik .
Der er jo ikke blot konkurrence indbyrdes mellem dem , der udver short sea shipping , men ogs mellem short sea shipping og andre transportformer , navnlig jernbanen .
<P>
Vi tilslutter os Sindal-betnkningen . I kombination med kommissionsdokumentet udgr det en vrdifuld sttte til og en supplering af Maritime Industries Forum ' s aktiviteter .
Lad Kommissionen nu srge for , at de gode hensigter , som er nedskrevet , ogs virkelig frer til konkrete foranstaltninger .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at den hurtige stigning i trafikmngden , som er en flge af den forgede handel i det indre marked , krver nye mder at betragte transporten p .
Kommissionens anbefaling i hvidbogen om transportpolitik er derfor en indlysende , naturlig konsekvens af sektorens udvikling .
Derfor er det helt ndvendigt at g fra landtransport til andre former for transport som short sea shipping og flodtransport .
Man m bemrke costbenefitforholdet , lngden af den europiske kyststrkning - 35.000 kilometer - og de mere end 600 havne , som for det meste er beliggende i nrheden af industricentrene .
<P>
Derfor br stransporten pkalde sig strre opmrksomhed hos de ansvarlige , og man br sledes skabe bestemte infrastrukturer , der kan mindske udgifterne og fjerne hindringerne .
Havnene br isr levere et grundlggende bidrag til kontrollen af personer og varer , og hvad angr veterinrkontrollen .
Endvidere vil et genopsving for short sea shipping kunne stte ny gang i konomien i visse regioner og skabe nye arbejdspladser .
<P>
Hr . Sindals betnkning , som flger og forstrker Kommissionens og Rdets direktiver , er udtryk for en tnkepause og fortller os , at det er muligt at g svejen , og at det phviler os alle at planlgge fremtiden .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Laurila">
Hr. formand , stransporter letter og aflaster p mange mder landtransporten .
Dette glder ogs for stersregionen , hvilket hr . Sindal ogs nvner i sin udmrkede betnkning .
<P>
Selvom der er lange traditioner for samarbejde om stransport i stersregionen helt tilbage fra hansetiden , og selvom de stransporter , der finder sted i stersen , generelt kan betragtes som miljvenlige og effektive , er det ikke desto mindre vanskeligere og langsommere at gennemfre transporterne dr end via kontinentet .
I forbindelse med transporterne i stersen er man ofte ndt til at bruge flere forskellige transportmidler , og undervejs skal lasten losses af og omlades igen p grund af farvandene og erne .
Det m vre muligt at forbinde stransporterne bedre med andre dele af transportkden .
Et godt eksempel p dette er kombineret transport med skib og tog , som der har vret stigende eftersprgsel efter .
<P>
I de baltiske lande , som er mulige fremtidige EU-medlemmer , er der et meget krvende arbejde med lovgivningen og med udviklingen af havnene og af transportinfrastrukturen .
EU br ogs investere i udviklingen af havnenes transportstruktur i dette omrde .
Effektive transportforbindelser til Nordeuropa vil gavne EU ' s samlede handel .
stersregionen br have samme status i EU ' s transportpolitik som Middelhavsomrdet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg betone et miljomrde , hvor EU efter min mening br tage et initiativ og trffe forberedende foranstaltninger .
Jeg sigter til , at det ikke br vre tilladt at transportere olie i EU ' s farvande , hverken i sm eller store fartjer , medmindre de er udstyret med dobbeltskrog .
P det seneste har katastrofen i Wales vist os , at det er absolut ndvendigt , at bde sm og store oliefartjer har dobbeltskrog , og at det br indfres p alle disse fartjer .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , vi behandler , tager sigte p at fremme godstransport til ss og rette op p ubalancen mellem stransport og landtransport . Udmrket .
I denne forbindelse rejser sig forskellige problemer , der vedrrer milj , de sociale aspekter og sikkerhedsbestemmelser .
<P>
Af hensyn til beskyttelsen af menneskeliv og respekten for miljet br der glde visse minimumssikkerhedskrav .
Man kunne udarbejde en liste over disse , ligesom behovet for minimumskrav til bestningens uddannelse br tages i betragtning .
For at forbedre kvalifikationerne kunne minimumskvoter med hensyn til nationalitet fungere som en lsning i mangel af faglig uddannelse hos visse sfolk fra lande uden for EU , der hyres for en drlig ln .
<P>
I vrigt br der indfres standarder for konstruktion og vedligeholdelse af skibe , som inden for denne sektor ofte er sm og forldede .
Dette kunne vre en lejlighed til at hjlpe den europiske skibsreparationsindustri og sledes begunstige europiske virksomheder p dette omrde .
<P>
Endelig er det yderst vigtigt med regler for hndtering af farligt gods og for forebyggelse af forurening af farvande samt bestemmelser , der faststter betingelserne for hurtig assistance til skibe i havsnd .
<P>
Endelig gr vi opmrksom p overensstemmelsen mellem disse behov og de europiske skibsvrfters aktiviteter , en overensstemmelse , som vi mener br kunne udnyttes p passende vis .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , ikke mindst ud fra miljmssige overvejelser er det af stor betydning at bestrbe sig til det yderste p at flytte gods- og persontransport vk fra landevejen over til jernbanen og de forskellige vandveje .
Set fra et europisk land uden kyst ud til havet br de indre vandveje i denne sammenhng tillgges noget strre betydning .
Som udvidelsen mod st skrider frem , m der forudses en yderligere hurtig forgelse af st-vest-transittransporten p de strigske landeveje , og da vil skibsfarten p Donau vre et vigtigt alternativ .
En effektiv tilrettelggelse af person- og godstransporten ad Donau vil i forbindelse med de stlige Donau-staters tiltrdelsesforhandlinger absolut f en regional dimension , og denne alternative transportkorridor skal benyttes til at aflaste de allerede nu hblst overfyldte veje .
<SPEAKER ID=46 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , min kollega , Neil Kinnock , har bedt mig undskylde , at han ikke kunne vre til stede .
Han var ndt til at deltage i trafikministrenes rdsmde i Luxembourg og kunne derfor ikke vre her i dag .
<P>
Frst og fremmest vil jeg takke hr . Sindal og Transportudvalget for denne positive og konstruktive udtalelse .
Jeg vil gerne understrege , at denne udtalelse sttter Kommissionens politik med hensyn til de foranstaltninger , der foresls i meddelelsen om udviklingen inden for short sea shipping .
<P>
Jeg forstr den bekymring , der er kommet til udtryk , og nsket om en yderligere styrkelse af stransportens sociale dimension .
Denne dimension , der er med til at beskytte de europiske sfolks knowhow og uddannelse , sttte den faglige uddannelse og ansttelse af kvalificerede sfolk fra Den Europiske Union , behandledes indgende i Kommissionens meddelelse om en ny sfartsstrategi , der blev offentliggjort i marts i r .
<P>
Meddelelsen stiller forslag om Unionens og medlemsstaternes flles aktion for at fremme erhvervsuddannelsesprogrammer inden for sfart , for at tiltrkke unge til sfartserhvervet og bevare faget i Unionen samt fremme et kvalitativt hjt beskftigelsesniveau i Den Europiske Union for at tilfredsstille den aktuelle og fremtidige eftersprgsel efter veluddannede sfolk .
Parlamentet vil uden tvivl kommentere de srlige foranstaltninger , der foresls i meddelelsen , p et passende tidspunkt , og jeg er sikker p , at De vil betragte disse initiativer som positive .
<P>
I lyset heraf har Kommissionen ivrksat en undersgelse , der beskftiger sig med sfolks erhvervsuddannelse og beskftigelse i medlemsstaterne .
Denne undersgelse vil omfatte tre store omrder :
<P>
for det frste globale beskftigelsestendenser inden for de maritime erhverv ; -for det andet foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at fremme programmer for sfartsuddannelse og sfolks faglige udvikling , og-for det tredje andre foranstaltninger , der kan tiltrkke unge til erhvervet .
Det siger sig selv , at vi vil forelgge de anbefalinger , som undersgelsen munder ud i , for Parlamentet og de vrige EU-institutioner .
Undersgelsen vil blive drftet med svel redere som faglige organisationer inden for rammerne af Det Blandede Udvalg for Stransport.Hvis jeg her skal besvare hr . Watts ' sprgsml med hensyn til , hvilke umiddelbare initiativer vi vil tage , kan jeg meddele , at Kommissionen er ved at udarbejde et forslag til Rdets forordning om udvidelse af pilotaktiviteterne vedrrende kombinerede transportformer .
Det pgldende femrige forsgsprogram afsluttes i december 1996 .
Det er Kommissionens hensigt , at det nye program , PACT , skal give de pilotprojekter inden for kombinerede transportformer , der omfatter short sea shipping , mulighed for at modtage finansiel sttte p lige fod med projekter , der vedrrer andre transportformer .
<P>
Short sea shipping spiller fortsat en vsentlig rolle i flere af Kommissionens igangvrende aktiviteter , ssom det fjerde rammeprogram for forskning og udvikling , inddragelsen af havne i det transeuropiske transportnet og sttte til pilotaktiviteter .
<P>
Hvad angr nedsttelsen af administrationsafgiften p veterinrkontrol , som hr . Van der Waal var inde p , samt det lovgivningsmssige sprgsml , arbejder Kommissionen tt sammen med medlemsstaterne , og jeg tror , vi er p rette vej .
Under den videre udvikling af politikken for short sea shipping vil Kommissionen tage Parlamentets tilkendegivelser i betragtning og holde det informeret om de fremskridt , der sker .
Endvidere vil Kommissionen , som det ogs foresls i Parlamentets udtalelse , tage kontakt til den gruppe , der beskftiger sig med short sea shipping inden for sfartsindustrierne , med henblik p gennemfrelsen af det handlingsprogram , der indgr i meddelelsen .
Denne proces er allerede indledt , og det pgldende forums syvende samling , der finder sted i Marseille den 4.-5. juli , vil komme med den frste officielle vurdering af fremskridtene p omrdet .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke hr . Sindal for hans fremragende udtalelse og Europa-Parlamentet for dets grundige behandling af meddelelsen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Klimandringer
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om den nuvrende og fremtidige strategi i forbindelse med klimandringer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg er glad for at f denne lejlighed til at drfte forberedelserne til den anden konference for parterne i FN ' s rammekonvention om klimandring , og herunder frst og fremmest den rolle , Den Europiske Union har til hensigt at spille p den pgldende konference .
Jeg skal ikke gentage her i aften , hvad jeg allerede sagde ved den udmrkede hring , der var i februar mned , og jeg skal heller ikke gentage , hvad vi alle sammen ved , nemlig at vi har de tilstrkkelige videnskabelige beviser p klimaforandringerne , og at det , vi mangler , er politisk handling .
S det , jeg skal koncentrere mig om , er , hvad der sker nu .
<P>
Den anden konference vil blive afholdt i Genve fra den 8.-18. juli .
Den er et led i processen med at f konventionens parter til at g ind p yderligere forpligtelser .
Nglesprgsmlene i dette mandat er for det frste at f industrilandene til at blive enige om at stte ml for en reduktion af drivhusgasser for rene 2005 , 2010 og om muligt for 2020 . Og for det andet at f industrilandene til at blive enige om flles foranstaltninger , der stter industrilandene i stand til at n disse ml .
<P>
For industrilandene gr dette mandat derfor langt videre end forpligtelsen i selve konventionen , der hovedsagelig fastlgger mlet med at stabilisere emissionerne af drivhusgasser i r 2000 p 1990-niveau .
Det forventes , at disse aftaler vil tage form af en protokol til selve rammekonventionen .
Det er frste gang i de internationale forhandlinger om klimandringer , at industrilandene skal koncentrere deres indsats om konkrete reduktionsml for de kommende rtier og om konkrete politiske foranstaltninger til at n disse ml .
Derfor er forhandlingerne selvflgelig ogs vanskelige .
I henhold til den tidsplan , der blev fastsat i Berlin-mandatet , skal der ns til enighed om disse sprgsml p den nste og p den tredje konference for parterne , der vil finde sted ved udgangen af 1997 .
<P>
Forhandlingerne om Berlin-mandatet er imidlertid knap nok startet .
Processen er indviklet og vanskelig ikke kun , fordi der er s mange forskellige sprgsml at drfte , men ogs fordi industrilandene har forskellige udgangspunkter bde i og ogs uden for Unionen .
Nu er alle parter i gang med at finde ud af , hvilke forpligtelser de synes , de kan indg .
Derfor skal parternes anden konference betragtes som et mellemtrin med det forml at give yderligere politisk orientering om denne proces .
Det er Den Europiske Unions opfattelse , at vi fortsat skal basere os p forsigtighedsprincippet , og at den anden konference for parterne derfor fuldt ud br tilslutte sig evalueringsrapporten fra the intergovernmental panel on climate change , som vi ogs drftede tilbundsgende i februar .
<P>
Det er meget vigtigt , at Den Europiske Union bevarer sin ledende rolle i disse forhandlinger .
Bde mlene , vi opstiller , de politiske strategier for at n dem og foranstaltningerne til at reducere udslippet skal vre meget ambitise og trovrdige .
Hvad angr de strategier og foranstaltninger , der skal fastlgges i den fremtidige protokol til konventionen , har Unionen allerede forelagt forslag , der dkker en bred rkke omrder ssom konomiske instrumenter , standarder for produkters energieffektivitet , transport og vedvarende energikilder .
P den anden konference vil dette EU-initiativ blive fulgt op af andre omrder , og her kan jeg nvne skovbrug , landbrug og industri .
<P>
P denne baggrund vil Europa-Kommissionen fortstte med at vre en drivkraft i processen .
Jeg har derfor besluttet efter parternes anden konference at bede Rdet om et mandat til forhandlinger p grundlag af traktatens artikel 228 .
Forslaget til dette mandat , hvis forberedelse er i fuld gang , vil bde vre koncentreret om at opn ambitise og trovrdige reduktionsml for gruppen af bilag 1-parter , dvs. i hovedsagen industrilandene som helhed , i henhold til den i Berlin-mandatet fastlagte tidsplan og om indholdet af protokollen for politiske strategier og foranstaltninger , der skal trffes p adskillige planer .
<P>
Hr. formand , en ambitis og konsekvent politik for klimandring har meget hj prioritet i Den Europiske Union .
For at gennemfre den er vi ndt til at vre aktive og trovrdige bde internt og internationalt .
De foranstaltninger , vi trffer , skal vre udformet sledes , at de viser , at vi vil n nogle resultater , og at vi dermed ger vores trovrdighed .
Kommissionen er sig dette fuldt bevidst og beklager derfor den nylige udvikling p kofin-Rdet vedrrende den foreslede CO2 -energiafgift , lige svel som vi beklager reduktionen af Kommissionens forslag om budgettet vedrrende SAVE II i Energirdet .
I Kommissionen er vi fast overbevist om , at det er ndvendigt med et EU-dkkende afgiftsinstrument til at sttte indsatsen for at reducere CO2 emissionerne .
Kommissionen har derfor ikke til hensigt at trkke det foreliggende forslag tilbage .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , der er nu get fire r , siden Kommissionen offentliggjorde sit oprindelige forslag om indfrelse af en CO2 -energiafgift i hele Fllesskabet .
Man betragtede det dengang som en vsentlig del af Fllesskabets indsats for at n de internationale ml , som man jo faktisk havde fastsat i Rio .
P trods af denne aftale bliver forslaget stadig - fire r senere - blokeret netop af Rdet , hvis medlemmer har vedtaget de oprindelige mlstninger .
<P>
Som kommissren sagde , gennemfrte Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i februar i r en offentlig hring ; ved den lejlighed var der en rkke anerkendte talere , som fortalte os om de dramatiske konsekvenser , som klimandringer kan have .
De ger sandsynligheden for , at der kommer trke , stormskader , oversvmmelser , og prmierne for mellemlangfristede og langfristede forsikringer kan derfor komme til at udgre en betydelig byrde for industrien og dermed hmme jobskabelsen .
<P>
Rdet har tilsyneladende glemt , at bredygtige job hnger sammen med et bredygtigt milj .
Kortsigtet tnkning fra svel industriens som regeringernes side har betydet , at Rdet stadig ikke er indstillet p at gre noget ved denne sag .
Det seneste latterlige eksempel herp var nedskringen af SAVE II-programmet .
Har disse mennesker aldrig hrt om forsigtighedsprincippet ?
Tager de ikke imod rd fra deres egne videnskabsfolk ?
Er man da ikke klar over , at man skader europiske borgeres velfrd og endda deres levebrd ?
<P>
Man m tage ved lre af konferencen i Rom i sidste uge , hvor kommissren , den italienske rdsformand og jeg selv deltog .
P trods af en stigende arbejdslshed forholder det sig sledes , at beskatningen af arbejdskraften er mere end fordoblet gennem de sidste tredive r , mens beskatningen af ressourceforbruget har ligget fast p kun 10 % .
Det er p hje tid , at vi fr taget fat p den konomiske model , som er indeholdt i kapitel 10 i Delors-hvidbogen , s vi kan f ndret den balance .
<P>
Set ud fra vort synspunkt m Kommissionen fordoble sin indsats for at overbevise medlemsstaterne om , at beskftigelsesfremmende foranstaltninger og beskyttelse af miljet skal flges ad .
Begge hensyn krver , at vi frer en trovrdig og aktiv politik for at nedbringe CO2 -udledningerne ved at kombinere gulerodsmetoden med indfrelse af regler og en progressiv beskatning .
Det er en politik , der er brug for jo fr , jo bedre .
<P>
Jeg hber derfor , at nr konferencen for de parter , der er med i konventionen om klimandring , trder sammen i juli mned , s giver man sig ikke blot til at ge drivhuseffekten ved at udsende endnu mere tom , varm luft .
Det har vi fet mere end nok af .
Det er op til Fllesskabet at pvirke medlemsstaterne , s der kan blive gjort en indsats , og jeg hber da , at Kommissionen tager denne opgave alvorligt og fr overbevist alle medlemsstaterne om , at de skal samarbejde hele vejen igennem for at sikre , at denne indsats bliver gjort .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg glder mig over kommissrens redegrelse , og jeg glder mig i srdeleshed over , at hun taler p Kommissionens vegne , nr hun beklager den seneste udvikling i Rdet i forbindelse med CO2 -energiafgiften .
<P>
Jeg er enig med hende , nr hun fremhver , at det er et politisk problem , og hilser det velkommen , at hun opfordrer os til at spille en ledende rolle p dette felt .
Men hvis vi skal spille en ledende rolle , s m vi sikre vor politiske trovrdighed ; og hvis vi skal sikre vor trovrdighed , s m vi tage ved lre af fortiden , hvor det kun er meget sm resultater , der faktisk er blevet opnet .
Der er kun opnet ganske sm resultater i de seneste r , fordi den politiske proces er blevet blokeret s effektivt af lobbyvirksomhed for srinteresser , som har kastet grus i maskineriet og har hmmet de potentielle fremskridt , der ville have kunnet gres med hensyn til de administrative problemer - ja , man har ligefrem forngtet hele det videnskabelige grundlag .
<P>
Jeg er enig med hende , nr hun giver udtryk for den opfattelse , at den relevante tidsramme lber fra nu af og til konferencen i Kyoto .
Mandatet har stor betydning : Det er vigtigt , at Rdet giver Kommissionen mandat til at fre forhandlinger over et bredt felt , og det drejer sig ikke blot om forhandlinger med amerikanerne , der skal ndvendigvis ogs forhandles med kineserne og inderne .
Det drejer sig om et globalt problem , og der skal en global lsning til .
Der er behov for at puste nyt liv i debatten og ikke alene tale om den globale opvarmning , men ogs om beskyttelse af klimaet , for at erkende at diskussionsgrundlaget er ndret , at der er folk i forsikringsindustrien og landbrugsindustrien , som allerede nu kan mrke den fremskredne effekt af klimandringen .
<P>
Jeg har derfor taget et beskedent forslag med til hende her i dag , og jeg hber , at hun vil sttte det .
Det ville tilfre den politiske opmrksomhed en dramatisk effekt , hvis vi fortalte , prcis hvorfor dette problem er forbundet med s store , politiske vanskeligheder .
Der er s store , politiske vanskeligheder , fordi den industri , der arbejder med de fossile brndstoffer , er fast besluttet p at bremse lovgivningsprocessen svel her som i Amerika .
Jeg vil derfor opfordre hende til at sttte en lille ide , jeg har , som gr ud p , at vi skal begynde at navngive orkaner efter olieselskaber .
Nr orkanen Exxon rammer Floridas kyst , kan det meget vel tnkes , at folks opmrksomhed bliver fanget med stor effekt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Dybkjr">
Jeg vil gerne tilslutte mig det , som de to tidligere talere har sagt , og ogs sige tak til kommissren for det engagement , hun har i denne sag , som jo bedst kan udtrykkes ved , at vi har viden , men at vi mangler politisk handling , og det er faktisk ikke her , der er grund til at klandre Kommissionen .
Derfor skal jeg ogs deltage i beklagelserne over kofin-Rdets manglende beslutninger om CO2 -afgiften og SAVE II i Energirdet , som jo viser , at nr det kommer til realiteter , vil Rdet hverken have afgifter eller forskning , det vil med andre ord ingenting , nr det kommer til stykket .
Kommissren snakkede om , at Unionen skal have lederskab p dette omrde , og her m man sige , at Kommissionen har et lederskab , men Unionen har det bestemt ikke , og det , vi risikerer i jeblikket , er , at klimasprgsmlet bliver et af de virkelig srgelige , man kan nsten sige kolde kapitler i Unionens mangerige historie samtidig med , at virkeligheden viser , at der er tale om global opvarmning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg ville gerne glde mig over kommissrens udtalelser og sige , at Kommissionen har villet vre ambitis og realistisk .
Desvrre bestr realismen i dag i erkendelsen af , at vi er krt en smule fast , isr hvad angr energiafgifter .
<P>
Men nu vi taler om ambitioner , tror jeg , det vil vre passende at forhre sig om , hvilken form for initiativer Kommissionen og Den Europiske Union kunne tnkes at tage i de kommende uger i anledning af konferencen i Genve .
Jeg ville gerne hre kommissrens mening om det tyske forslag , der er kommet frem , som gr ud p at stte et nyt ml i form af en reduktion af drivhusgasser p 10 % i 2005 og 15 % i 2010 .
Dette er et forslag , som mine politiske fller og jeg selv finder alt for svagt , men som gr i den rigtige retning .
Vi finder det helt realistisk at stte 20 % af 1990-niveauet som ml for 2005 , 30 % for 2010 og 50 % for 2030 .
Teknisk set er det helt realistisk , og konomisk set er det fordelagtigt .
Alle argumenter taler for det , og derfor tror jeg , det er den rigtige retning .
<P>
Mit andet sprgsml : der skulle cirkulere et forelbigt dokument i Kommissionen , der leder frem til et forslag om en absolut maksimumgrnse for drivhusgas , eller snarere CO2 -koncentration , p 550 ppm .
Jeg gr opmrksom p , at niveauet fr industrialderen l p 280 ppm , og at 550 ppm , dvs. nsten det dobbelte , vil give en temperaturstigning p 2 grader .
Kan kommissren afvise eller bekrfte eksistensen af dette dokument , og hvad mener hun om det ?
Jeg finder dette af stor betydning for vore videre drftelser .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Mamre">
Fru kommissr , jeg vil gerne tilslutte mig de rosende bemrkninger , De har fet for de ml og ambitioner , De bekendtgr p Kommissionens vegne ; men jeg vil - med al respekt - vre frk og sige , at det ikke var Kommissionen , vi skulle have hrt her i dag , men Rdet , eftersom alle de retningslinjer , som Kommissionen lgger , systematisk nedbrydes af Rdet .
Jeg tnker her specielt p Jacques Delors ' CO2 direktiv , som Rdet i Essen havde meget travlt med at sylte i 1994 .
Og p en rkke forslag , som Kommissionen har stillet , men som aldrig er blevet frt ud i livet .
<P>
Vi vil sige til Kommissionen , at dens intentioner er udmrkede , men den br g videre endnu , navnlig med hensyn til det femte aktionsprogram , hvor den har sat som ml at integrere miljet i alle former for politik .
Men hver gang vi drfter isr transport , m vi konstatere , at miljet slet ikke optrder .
Man kan muligvis kritisere Maastricht-traktaten , men den har den fordel , at den faststter kriterier for konvergens , konvergenskriterier udtrykt i tal .
Vi har ingen kriterier med hensyn til miljet , heller ikke for kampen mod drivhuseffekten .
<P>
Hvorfor ikke faststte kriterier for miljmssig konvergens , fru kommissr , som medlemsstaterne og Kommissionen og regeringerne skulle vre forpligtede til at flge og fastholde i denne henseende .
Jeg har p fornemmelsen , at vi , hvad angr miljet og drivhuseffekten , er ndt til at lbe ind i en mur - som det er sket med krisen i forbindelse med kogalskaben - fr det gr op for os , at vi faktisk er ndt til at foretage en radikal kursndring .
<P>
Som hr . Spencer s udmrket sagde , bliver det tomrum , som er skabt af den manglende politiske vilje , endnu en gang udfyldt af forretningsverdenen , af liberalismen og af jagten p profit .
Br ledelsen af Europa overlades til de multinationales forgodtbefindende , som lige nu tjener penge p forbrugerne ?
Jeg synes ikke .
Til sidst vil jeg sige , at den sidste FN-konference ,  HABITAT II  , om storbyer viste , hvor vigtigt det er , at Kommissionen bliver hrt af Rdet og genvinder sin magt .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , somme tider har jeg indtryk af , at disse katastrofer allerede finder sted , men at vi endnu ikke vil erkende og anerkende , at det er katastrofer som flge af klimandringen .
Af undersgelser bliver det stadig tydeligere , at menneskenes indgriben gennem udslip af drivhusgasser frer til klimandring , selv de , der mest ihrdigt anfgter , at der er en rsagssammenhng , begynder at tvivle . Hvordan denne forbindelse imidlertid prcis er , synes vi endnu ikke at vide .
Derfor vil jeg gerne sprge Kommissionen , om deres specielle forskningsprogram herom kan stimuleres strkere .
<P>
Mere kendskab til denne rsagssammenhng forekommer mig at vre ndvendigt for at lave udkast til en passende reduktionsstrategi .
Hvad mener Kommissionen herom ?
Hvad vil Kommissionen arbejde for p den nste konference om klimakonventionen med hensyn til udviklingslandene ?
Hvilke bestrbelser gr vi os i Europa , og til hvilke bestrbelser fra udviklingslandenes side er vi rede til at yde vort bidrag ?
Er kommissren enig med mig i , at der skal vre balance mellem disse bidrag , for at Unionen fortsat kan vre trovrdig ?
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , med den gede koncentration af drivhusgasser vokser sandsynligheden for unskede virkninger p vort klima , i hvilken forbindelse vi altid skal vre opmrksomme p , at klimaet er et ikke-linert system , i hvilket der meget hurtigt kan indtrde overraskende ndringer , som s med t slag fr hele kosystemer til at forsvinde .
<P>
Vi ved i dag fra mange videnskabelige rapporter , hvorledes de ndvendige modforanstaltninger skal se ud samt hvor og af hvem de skal sttes ind , men indfrelsen af sdanne foranstaltninger trkker i langdrag , for de mange smukke ord flges desvrre ikke op af de ndvendige handlinger .
<P>
Jeg ville gerne have anfrt isr de foranstaltninger , der betegnes som  no regrets  . Foranstaltninger , som under alle omstndigheder allerede nu bringer vsentlige forbedringer af miljsituationen ved at reducere de skadelige stoffer og som sikkert bde bevirker strre energieffektivitet og skaber arbejdspladser , hvilket de , der har haft ordet fr mig , allerede har sagt .
Nr man tnker p , at en tredjedel af co2 -emissionerne i verden opstr i forbindelse med produktion og distribution af energi , er der her ganske givet sparemuligheder , som vi slet ikke har udnyttet fuldtud endnu og som vi omsider br tage fat p at f indfrt , fordi et mindre forbrug af energi jo ikke kun belaster miljet mindre og reducerer emissionerne i atmosfren , men tillige kan ve afgrende indflydelse p vore landes konkurrenceevne .
<P>
Jeg hber , fru kommissr , at De under drftelserne med det mandat , De vil f , vil gre isr Rdets medlemmer opmrksom p , at afgrelser som beskringen af SAVE II-programmet str i skarp modstning til deres erklringer .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , nr jeg hrer kommissrens redegrelse , s siger hun , at vi egentlig har sat alt ind p en formindskelse af CO2 -udslippet . Vi har ikke opnet dette ideal , og nu efter fire r tager vi igen til en konference , hvor vi forsger at indg nye aftaler .
Og hvorfor har vi efter kommissrens opfattelse ikke opnet det : Fordi KOFIN ikke vil acceptere vor CO2 -afgift .
<P>
Nr vi ved det , og vi har egentlig i to r vidst , at man ikke accepterer denne CO2 -afgift , s sprger jeg mig selv , hvorfor vi i Den Europiske Union ikke begynder at undersge , om vi ogs kan udvikle en rkke alternativer .
Og s stiller man f.eks. sprgsmlet : Hvad skal man nu prcist gre ?
Betyder det , at man skal omstille sig fra fossilt brndsel til bredygtige kilder , at energiforbruget skal formindskes ?
Hvilke aftaler har Kommissionen indget p dette punkt , eller har man kun jamret over CO2 -afgiften ?
Hvilke konkrete aftaler er der indget ?
<P>
Hvad jeg udmrket kunne forestille mig , er , at man begynder at se , hvad der p frivillig basis , i fllesskab , kan realiseres med erhvervslivet inden for rammerne af selvregulering .
Hvorfor skulle dette ikke vre muligt i stedet for udelukkende at vente p de resultater , som en CO2 -afgift kunne medfre , medens vi med sikkerhed ved , at denne p nuvrende tidspunkt endnu ikke bliver til noget .
Jeg beder sledes egentlig kommissren om nu at forelgge os en plan , som kan lgges ved siden af denne CO2 -afgift , sledes at vi kan tage til denne internationale konference med et pnt tal .
Hr . Blokland har sandelig ret , nr han siger , at nr vi industrilande i Den Europiske Union benbart ikke er i stand til at gre noget , kan vi vanskeligt bede udviklingslandene om at gre noget .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , mit sprgsml har forbindelse med den foregende talers og de andre nederlandske taleres sprgsml .
I aften beskftiger vi os benbart med udviklingslandene , og Kongeriget Nederlandene har ogs haft indflydelse p klimandringen p Antillerne .
<P>
Hvad jeg vil tale om , er , at jeg har et ganske konkret sprgsml , der ogs har forbindelse med kollegernes sprgsml .
Der findes sdant noget som AOSIS , The Alliance of Small Island States . Hvis der er t emne , som de er involveret i , s er det klimandringen .
Det er frst og fremmest erne i Stillehavet og Det Caraibiske Hav , som str i forreste rkke , hvis det gr galt .
En ambassadr i Stillehavsomrdet sagde engang : We are the canaries of the mines .
S ved man , at hvis kanariefuglen falder dd om , s skal man ud af minen , og det er de sm stater .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen er flgende : Disse er er i hj grad klar over , at de befinder sig i forreste rkke .
Der er allerede atoller i Stillehavet , som i jeblikket skal forlades . Det omtaler den europiske presse ikke engang .
Det drejer sig kun om 200 eller 300 mennesker , som flyttes fra deres atoller , hvor de har levet i generationer .
Mange af disse AOSIS-stater er AVS-lande . En tredjedel af AVS-landene , som Europa har en udviklingstraktat med , er sm stater .
Mit sprgsml er : Er kommissren rede til med den kommissr , som er ansvarlig for AVS-landene , hr . Pinheiro , at udarbejde en plan og ogs bruge den til sammen med dem at sge hjlp til AOSIS-landene og til ogs at vre til stede under den hring , som AVS-Forsamlingen holder i september om klimandringen i Bruxelles .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , de betnkninger , som vi har drftet her i aften , har i hj grad drejet sig om klimandringer .
De behandler netop det problem , som kommissr Bjerregaard er inde p .
Jeg synes , Parlamentets engagement i sprgsmlet er fremget meget klart af forhandlingen ; der er vel nppe en taler , som ikke har understreget , hvor vigtigt det er at trffe foranstaltninger p dette omrde .
<P>
Gr man tilbage til Brundtland-Kommissionens rapport om milj og udvikling , synes jeg , det er vrd at bemrke , at den angiver klimandringer - klimaproblemet - som det hjst prioriterede miljsprgsml .
I forbindelse med den intensive debat , som vi har haft om kernekraft , er det ogs tankevkkende , at man i denne rapport har nogenlunde den samme holdning som den , kommissr Cresson for ganske nylig gav udtryk for , nemlig at det glder om at forstrke sikkerhedsforanstaltningerne p dette omrde og p den mde udnytte kernekraften i den positive kamp for at f nedbragt kuldioxidemissionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge kommissren , om man ikke , trods de hidtidige fiaskoer , alligevel kan g videre med CO2 -afgiften og prve at overbevise medlemsstaterne om det fornuftige i at gennemfre disse foranstaltninger .
Jeg kunne mske give hende det rd nje at studere de CO2 -afgifter , som er blevet indfrt i Sverige .
Jeg erkender gerne , at afgifterne p visse omrder er slet fejl , men p andre har de givet meget betydelige resultater .
Der er al mulig grund til at markedsfre dem i andre unionslande .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , tak for de mange gode bemrkninger til et problem , som jeg forstr , vi er meget enige om br tages alvorligt .
Der er nogle enkelte bemrkninger , jeg gerne vil gre til noget af det , der er blevet sagt .
Jeg er meget enig med hr . Collins i , at nr man stder p vanskeligheder , er der ikke meget andet at gre end at prve at fordoble sine anstrengelser , og det synes jeg faktisk ogs , vi prver .
Det er derfor , vi denne gang prver at f et mandat i forbindelse med forhandlingerne ved udgangen af 1997 , lige svel som vi , som hr . Collins ogs refererede til , prver at n videre med anvendelsen af de konomiske midler i det hele taget .
<P>
Jeg deler ogs hr . Spencers opfattelse , sdan som den ogs kom frem fra anden side , at vi selvflgelig m interessere os for , hvad vi selv kan klare her i Unionen , men at det er vigtigt , at vi opnr den dialog , der er s ptrngende ndvendig i forhold til f.eks. Kina og Indien , hvis disse problemer i realiteten skal lses .
<P>
Flere var inde p SAVE II-programmet .
Fru Dybkjr var det , og hr . Blokland efterlyste flere midler til mlrettede forskningsprogrammer .
Man m nok sige , at det , vi oplevede p Energirdet , hvor min kollega , hr . Papoutsis , argumenterede meget strkt imod den nedskring , der blev vedtaget , forekommer dybt urimeligt og gr jo ogs , at man kan vre lidt i tvivl om , hvad vi i realiteten kan opn p forskningsomrdet , men det skal nu ikke forhindre os i at prve igen at se , hvor langt det er muligt for os at komme .
<P>
Hr . Lannoye nvnte specifikt det tyske forslag og den mlstning , der l i det .
Vi arbejder for jeblikket med flere forskellige mlstninger fra landene inden for Unionen , og vi sttter gerne en lang rkke af de forslag , der foreligger , fordi vi behver nogle ambitise ml for overhovedet at komme videre , og vi nsker jo at komme videre med forhandlingerne .
Det er jo et generelt ml , som vi har en mulighed for at komme videre med .
<P>
Det eneste indlg her i aften , som jeg faktisk ikke forstod , var fru Oomen-Ruijtens , og det var , fordi det fremgik af det indlg , at vi i Kommissionen skulle have sat os ned og ventet og ikke rigtigt have foretaget os noget , fordi vi nu ikke kunne f vores CO2 -skat igennem .
Jeg er sikker p , at fru Oomen-Ruijten husker , at Kommissionen , da det viste sig , at vi ikke ville kunne f skatten igennem , fremlagde nogle retningslinjer , som gav medlemslandene nogle muligheder for at komme videre , fordi vi netop ikke ville affinde os med at vente , da vi ikke kom videre med det i kofin-Rdet , og at vi derfor igen har arbejdet videre .
Der ligger et nyt mandat , som kommissr Monti er i gang med at arbejde med , og hvad angr de internationale konferencer , som vi har snakket om her i aften , s har de jo ikke noget med skatten at gre , de har noget at gre med mlene , og s m vi vlge de midler , som vi vil anvende p omrdet .
<P>
Vi er - kan jeg sige til fru Van Putten - i fuld gang med at hjlpe i forhold til de mindre er og de problemer , som fru Van Putten talte om .
Jeg skal gerne undersge , bl.a. sammen med kommissr Pinheiro , om der er mulighed for at gre mere .
Vi er meget opmrksomme p det , og der foregr et udmrket samarbejde omkring det .
<P>
Lad mig s sige til hr . Virgin , at et af mlene med konferencen i Rom om de konomiske midler netop var at se p , hvad medlemslandene har gjort , bl.a. Sverige , men ogs andre medlemslande , nr de har forsgt at anvende de konomiske midler , hvordan det har virket , hvilke svagheder der har vret , og hvordan vi overhovedet kan komme videre i denne tankegang .
Det egentlige gennembrud p dette omrde ligger i forhandlingerne under regeringskonferencen og drejer sig om flertalsbeslutninger p nogle flere omrder , men det er - tror jeg , Parlamentet og jeg er enige om - en anden diskussion , vi m fre en anden gang .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg konstaterer , at kommissren siger , at hun ikke har forstet mig .
Jeg vil lige tydeliggre dette .
<P>
For det frste ser jeg , at vi p grund af denne klimandring har indget en rkke aftaler til nedbringelse af CO2 , at vi i fire r har talt derom med hinanden , at Kommissionen i mellemtiden er fremkommet med denne CO2 -afgift , og at denne afgift ikke bliver til noget .
Mit sprgsml er : Hvad har Europa konkret opnet med hensyn til nedbringelse af CO2 ?
Intet , nul og niks .
<P>
Hr. formand , nr jeg konstaterer dette , s siger jeg : Hvorfor kan man s ikke foruden CO2 -kursen , den afgiftskurs , som vi har fastlagt , ogs forsge at opn noget gennem frivillig nedbringelse , frivillig omstilling - og jeg siger Dem , at det har virket godt i Nederlandene - fra fossilt brndsel til andet , bredygtigt brndsel ?
Hvorfor kan De ikke gre noget ved det ?
Det er egentlig det sprgsml , som jeg stiller : I stedet for roligt at vente og se , om man endnu kan opn noget med nye ting .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , kommissren svarede p det ene af mine sprgsml , men ikke p det andet .
Mit andet sprgsml drejede sig om eksistensen af et forslag udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene , der stter en trskel p 550 ppm for fremtidens acceptable CO2 -koncentration i atmosfren .
Dette ville medfre en temperaturstigning p 2 grader .
Eksisterer dette forslag eller gr det ikke ?
Er der tale om et debatoplg ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Bjerregaard">
Til hr . Lannoye vil jeg sige , at s vidt jeg kan forst , er det ikke vores forslag , men det er indget i nogle af forhandlingerne , men jeg skal nu ikke gre mig specielt klog p det uden at have sat mig grundigere ind i det , s det skal jeg srge for at give et ordentligt og grundigere svar p .
<P>
S vil jeg gerne over for fru Oomen-Ruijten gentage , at jeg forstod udmrket det frste indlg , som adskilte sig fra samtlige andre indlg her i aften ved at mene , at Kommissionen ikke havde foretaget sig noget som helst , siden vi ikke kunne f gennemfrt CO2 -afgiften .
Det passer ikke .
Som jeg understregede , s fortsatte vi med at fremlgge en rkke retningslinjer for netop at forbedre situationen .
Herudover har vi meget strkt opfordret til at f opstillet nogle ml og har i den forbindelse vret aktive sidst p Berlin-konferencen .
Det er net for nogle af landene p forskellig vis . Vi har redegjort for nogle af de mder , hvorp dette er sket .
Vi arbejder selv videre . Det fremgr af vores arbejdsprogram , at der vil komme en meddelelse om frivillige aftaler med henblik p at se , p hvilken mde de kan bidrage ikke kun med hensyn til klimaforandringerne , men ogs p andre omrder , og jeg hber meget at f autoolieprogrammet , som i allerhjeste grad har at gre med udstdning og med muligheden for at reducere den , igennem p kommissionsmdet i morgen .
S samtidig med at vi opretholder , at det vil vre klogt og rigtigt med en CO2 -afgift , s har vi arbejdet med retningslinjer , og vi arbejder selvsagt med en lang rkke andre forslag , og vi opgiver ikke i forbindelse med de internationale konferencer at f sat nogle rimelige standarder i de forhandlinger , der skal foreg med de andre lande .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Dermed er dette punkt p dagsordenen afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.40 )
