<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 24. maj 1996 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg henviser til forretningsordenen , nrmere bestemt artikel 5 .
Efter mdeperioden i Strasbourg udsendte nyhedsbureauet Belga et nyhedstelegram med overskriften  Medlemmer af Europa-Parlamentet vil ikke skre ned p deres egne godtgrelser  , hvori det blandt andet forld : I jeblikket modtager Europa-Parlamentets medlemmer en fast rejsegodtgrelse .
Eksempelvis modtager et grsk eller finsk medlem automatisk en betydelig rejsegodtgrelse , p business class , s snart han eller hun er til stede ved mder i Bruxelles eller Strasbourg .
I den forbindelse undersger man ikke , om medlemmerne faktisk rejser frem og tilbage til deres eget land eller stikker penge i lommen ved at rejse billigt .
Vore kolleger , fru Aelvoet og hr . Lannoye , har ogs udtalt sig derom i s henseende , hvilket har givet betydelig genlyd i den belgiske presse .
<P>
I forretningsordenens artikel 5 str der , at Prsidiet fastlgger bestemmelserne om omkostningsgodtgrelser og andre godtgrelser til medlemmerne .
Regulativets artikel 4 fastlgger blandt andet for det frste , at medlemmerne kun har krav p den i artikel 1 , stk . 1 anfrte faste rejsegodtgrelse for n hen- og tilbagerejse pr. uge .
For det andet , hvis et medlem foretager mere end n hen- og tilbagerejse inden for en arbejdsuge , modtager medlemmet for disse yderligere rejser en godtgrelse af de faktiske rejseudgifter .
Sdanne omkostninger godtgres p grundlag af prisen p en flybillet eller en 1. klasses togbillet mod forelggelse af den pgldende billet p Kontoret for Medlemmernes Godtgrelser .
Rejser med bil godtgres p grundlag af prisen p en 1. klasses togbillet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Dem , om bestemmelserne i artikel 4 vedrrende omkostningsgodtgrelser og andre godtgrelser til medlemmerne overholdes eller ej .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Martens , naturligvis er jeg informeret om kollegers bemrkninger og offentlige erklringer om praksis i forbindelse med omkostningsgodtgrelser og andre godtgrelser til Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg siger her til Dem , at forretningsordenens artikel 4 og 5 overholdes til punkt og prikke .
Prsidiet har derudover for nylig besluttet , at der kun udbetales rejseomkostninger , nr et medlem rent faktisk deltager i et mde og kun p grundlag af en personligt underskrevet erklring fra medlemmet om , at rejsen reelt har fundet sted .
Prsidiet er villig til at overveje forslag om en yderligere stramning af kontrollerne .
<P>
Men , kre kolleger , hvis De er bekendt med konkrete beviser p , at bestemmelserne i forretningsordenen ikke overholdes , bedes disse beviser forelagt mig , for at jeg har lejlighed til behrigt at undersge anklagerne .
Generelle anklager , der ikke kun bringer enkelte medlemmer i miskredit i offentligheden , men hele Parlamentet , anser jeg for ikke at vre til nogen hjlp !
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , en personlig bemrkning .
Mit navn er nvnt her , og jeg nsker at reagere .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Jeg lser artikel 6 i Traktaten op for Dem .
Dr str der nemlig : Inden for denne Traktats anvendelsesomrde og med forbehold af dennes srlige bestemmelser er al forskelsbehandling , der udves p grundlag af nationalitet , forbudt .
Hr. formand , anses jeg for at udfre et andet arbejde end min nabo , hr . Giansily .
Anses jeg for at udfre et andet arbejde end mine 625 andre kolleger her ?
Prsidiet skal have mod til at foresl en flles ordning for alle medlemmer af Parlamentet , og s bliver alle indlg som det , hr . Martins er kommet med , overfldige .
Men det har De ikke mod til .
Der er allerede stillet forslag tre gange , bde af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og af andre i Parlamentet , men Prsidiet har aldrig levet op til sit ansvar .
De skal anvende Traktaten , artikel 6 .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr. kollega , Dem og alle andre kolleger vil jeg gerne gre opmrksom p , at Prsidiet p grund af sit politiske ansvar har besluttet sdan , som jeg har redegjort for over for Dem .
Skulle De ikke vre indforstet med det , s str det enhver gruppe og ethvert medlem frit for at stille tilsvarende forslag til Prsidiet , og jeg garanterer Dem , at vi ogs vil behandle dem .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Malangr">
Hr. formand , mit navn figurerer ikke p tilstedevrelseslisten til protokollen , men jeg var til stede .
De kan kontrollere det , hvis De ser p listen over afstemninger ved navneoprb .
Jeg anmoder om at f tilstedevrelseslisten suppleret i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil vi korrigere , hr. kollega .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg anmoder om ordet p grundlag af forretningsordenens artikel 108 , som meget klart fastslr , at ethvert medlem har ret til at anmode om at mtte fremstte en personlig bemrkning .
Normalt hres medlemmet ved afslutningen af behandlingen af det pgldende punkt p dagsordenen .
Det pgldende punkt p dagsordenen var hr . Martens indlg , som henviste til et nyhedstelegram fra Belga , men som ogs henviste til udtalelser .
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 108 ret til at reagere p ytringer , som er rettet mod mig personligt .
Min reaktion er flgende .
Vi har som Gruppen De Grnne I Europa-Parlamentet ikke udsendt en pressemeddelelse p baggrund af det ndringsforslag , vi havde stillet , og hvori vi foreslog en anden ordning i forbindelse af medlemmernes rejsegodtgrelser .
Den udtalelse , jeg og ogs Paul Lannoye fremsatte , var korrekt i forbindelse med det system , der glder i jeblikket .
Vi foreslog blot et andet system .
Jeg finder det ikke korrekt , at hr . Martens forbinder vore navne med udtalelser fra nyhedsbureauet Belga , som delvis ikke var rigtige .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Forbundsrepublikken Tyskland , som har taget plads i den officielle loge .
Delegationen ledes af Brbel Hhn , milj- og landbrugsminister i delstaten Nordrhein-Westfalen .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om aktuelle politiske sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Fr jeg giver ordet til hr . Santer , vil jeg gerne endnu en gang gre Dem opmrksom p reglerne .
Reglerne er , at der kan stilles sprgsml i tilslutning til meddelelsen fra Kommissionen .
Talere , der stiller sprgsml , har hver et minuts taletid , og jeg vil pse , at dette ene minut ikke overskrides p grund af de mange sprgsml , der vil blive stillet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil i dag tale om et emne af allerstrste betydning for vor Union , nemlig kampen mod arbejdslsheden .
Og mere njagtigt vil jeg forelgge en meddelelse , som Kommissionen vedtog i formiddags , hvis sigte er at konkretisere de tanker , jeg prsenterede Dem for den 31. januar , nemlig Den Europiske Tillidspagt for Beskftigelsen .
<P>
Men fr jeg kommer ind p dette emne , ser jeg det p grund af emnets aktualitet som min pligt at fortlle Dem om den principbeslutning , som Kommissionen traf her til formiddag vedrrende BSE-sagen , eller nrmere betegnet den skaldte kogalskab .
<P>
Som De er bekendt med , kunne Ministerrdet ( landbrugsministrene ) i mandags ikke n til enighed om at vedtage Kommissionens forslag om at ophve embargoen mod den britiske eksport af gelatine , talg og sperm .
Rdet kunne hverken samle et kvalificeret flertal for denne beslutning eller et simpelt flertal for at forkaste den .
I henhold til bestemmelserne i vor komitologi er det nu op til Kommissionen at trffe en beslutning , hvilket skal ske p grundlag af dens eget forslag , som den for vrigt stillede for flere uger siden , det vil sige lnge fr brititerne indledte deres ikke-samarbejdspolitik .
Det gjorde Kommissionen her til formiddag , en beslutning , der er i overensstemmelse med den politik , den har fulgt siden krisens begyndelse .
<P>
Kommissionens beslutning er ene og alene baseret p videnskabelige oplysninger , der sikrer beskyttelsen af borgernes helbred ; den har intet at gre med den ulykkelige politiske udvikling , som vi p det sidste har lidt under , og som jeg kommer tilbage til .
<P>
Jeg understreger , at Kommissionens beslutning er en principbeslutning , da den periode , som Rdet har til at udtale sig om sprgsmlet , frst udlber sndag .
Kommissionens formelle beslutning kan alts ikke fremsttes fr efter dette udlb , det vil sige mandag den 10. juni .
Vedrrende den praktiske gennemfrelse af beslutningen erindrer jeg om , at nogle meget strenge betingelser skal vre opfyldt for at sikre beskyttelsen af sundheden .
Disse betingelser vedrrer procedurer for produktion , kontrol , overvgning i og identifikation af virksomheder , der har eksporttilladelse .
Nr de britiske myndigheder har indfrt de pgldende foranstaltninger , og Kommissionen har haft lejlighed til at kontrollere , at de er effektive , vil en delvis ophvelse af embargoen trde i kraft .
<P>
Kommissionen har sledes ptaget sig sit ansvar .
Det vil den fortsat gre for s hurtigt som muligt at n frem til en normalisering af samhandlen med oksekd med Det Forenede Kongerige .
Men der m ikke herske nogen tvivl om , at det er de britiske myndigheder , der er hovedansvarlige for , at hele Unionen - for dette er et problem for Unionen og ikke kun for Det Forenede Kongerige - kan n frem til en sdan normalisering .
<P>
Dette budskab overbragte jeg i gr den britiske udenrigsminister , hr . Rifkind , og den britiske landbrugsminister , hr .
Hogg . Vor samtale var konstruktiv , idet briterne for frste gang fremlagde elementer , som kan bruges til at udforme et rammeprogram , der skridt for skridt skal fre til en genetablering af forbrugernes tillid , en stabilisering af markedet og dermed sikre , at samhandlen kan blive normaliseret .
Vi enedes om , at hr . Fischler og hans eksperter skal vre i tt kontakt med de britiske myndigheder for at konkretisere disse forskellige elementer , og jeg hber af hele mit hjerte , at vi med denne fremgangsmde hurtigt kan n frem til en lsning .
<P>
Men nr man siger normalisering , kan man ikke samtidig ignorere den yderst alvorlige situation i Rdet , der skyldes Det Forenede Kongeriges bevidste obstruktionspolitik .
Det drftede Kommissionen indgende her til formiddag .
Den gav udtryk for sin store bekymring over de hindringer , der sledes er skabt for vore institutioners virke .
Sdanne holdninger har ingen berettigelse i en Union , der er baseret p lovgivning og solidaritet , der jo pr. definition er gensidig .
<P>
Sdanne holdninger er i strid med traktatens nd og bogstav , og jeg vil tillade mig at oplse traktatens artikel 5 for Dem , mine damer og herrer :
<P>
 Medlemsstaterne trffer alle almindelige eller srlige foranstaltninger , som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser , som flger af denne traktat , eller af retsakter foretaget af Fllesskabets institutioner .
De letter Fllesskabet gennemfrelsen af dets opgaver .
<P>
De afholder sig fra at trffe foranstaltninger , der er egnede til at bringe virkeliggrelsen af denne traktats mlstning i fare . 
<P>
Sdanne holdninger gavner ingen .
De frer til absurde situationer , hvor Det Forenede Kongerige blokerer for beslutninger , der altid har vret dets egne prioriteter : Bekmpelse af svig , forenkling af fllesskabsloven , bekmpelse af racisme osv .
<P>
Derfor har Kommissionen pligt til indtrngende at opfordre de britiske myndigheder til at ophre med denne politik og gre det muligt for institutionerne at gre deres arbejde .
<P>
( Bifald ) Kommissionen har ptaget sig sit ansvar med den delvise ophvelse af embargoen , og nu forventer den af Det Forenede Kongerige , at det uden ophr nedtrapper den nuvrende konfliktsituation .
Hvis ikke , er der en alvorlig risiko for , at det efterflgende arbejde med udformningen af de generelle rammer for samarbejdet om en effektiv kamp mod BSE og dermed yderligere ophvelse af embargoen vil blive pvirket deraf .
<P>
Men hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke foregribe den forhandling , De skal have i morgen om dette emne , en forhandling , som Kommissionen i skikkelse af hr .
Fischler deltager i , og hvor han vil give Dem alle yderligere oplysninger .
<P>
Derfor vil jeg nu g over til hovedemnet for mit indlg , et emne , der er af afgrende betydning for Europas fremtid . Jeg vil tale om beskftigelsen .
<P>
Her til formiddag havde Kommissionen en dybtgende drftelse af beskftigelsessituationen .
Jeg kan derfor med glde allerede nu prsentere Dem for vor meddelelse , der brer titlen :  Den Europiske Tillidspagt for Beskftigelse  .
<P>
Hvad vil vi s gre ?
Frst og fremmest skal Unionen gre beskftigelsen til et sprgsml af flles interesse .
Der skal handles , for hvis vi ikke tr gre noget over for s alarmerende tal , lber vi en kolossal risiko .
Hvordan kan vi p den ene side skabe et Europa , hvis det sociale net p den anden er i oplsning ?
Arbejdslsheden er ikke kun et konomisk problem , det er ogs socialt og moralsk .
Vi kan ikke befordre skaberevnen og dynamikken for at fastholde vore levevilkr i en ben verden , hvis 15-20 % af vore medborgere er sat ud af spillet .
<P>
Derfor skal vi handle .
Men hvad skal vi gre ?
Den pagt , vi i dag stiller forslag om , bestr i at gre en kollektiv indsats , der omfatter de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter og en definition af deres respektive arbejdsopgaver i en global strategi , en koordineret strategi , hvor alle ptager sig sit ansvar . Alle skal indg konkrete forpligtelser i den sammenhng .
<P>
Som udgangspunkt kan vi konstatere , at den strategi , der er udviklet i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse fra 1993 , er god , men den skal gennemfres p en bedre mde .
Vi skal op i et hjere gear .
Og til den ende definerer pagten et tredobbelt ml : Mobilisering af alle de berrte aktrer i en veritabel strategi for beskftigelsen , bedre valorisering af den europiske multiplikatoreffekt og bekmpelse af arbejdslsheden i et mellemlangt og langt samfundsperspektiv .
<P>
Enkeltstende foranstaltninger er rosvrdige , men kan vre ineffektive eller socialt uacceptable .
Borgerne forventer af regeringerne , at de foregriber de ndringer , der tegner sig for morgendagens samfund .
I den sammenhng har Europa nogle gode trumfkort , men de muligheder , der skabes med integrationsprocessen , bliver endnu ikke udnyttet optimalt .
Det er tilfldet p det makrokonomiske plan , for det indre marked , for beskftigelsessystemerne og for de europiske strukturpolitikker ; disse fire omrder danner netop rammen om den tillidspagt , som Kommissionen har stillet forslag om .
<P>
Og s et par ord om hvert af disse omrder .
<P>
For det frste de makrokonomiske rammer .
Vkst er en forudstning for jobskabelse .
Men ikke en hvilken som helst vkst .
Den skal vre bredygtig og baseret p monetr stabilitet og en sund konomisk politik .
Derfor er den flles valuta de kommende generationers allierede .
I dag er der stor enighed mellem de politiske myndigheder og arbejdsmarkedets parter om den vej , vi skal g .
Derfor skal vi holde retningen , men samtidig udvikle forskellige stier for at styrke og afpudse strategien .
Vi skal sledes lgge vgt p en konsolidering af budgettet , uden at det sker til skade for beskftigelsen .
Dette arbejder phviler naturligvis den enkelte medlemsstat .
<P>
Men Kommissionen mener , at flgende tre principper br vre ledestjerner for denne konsolidering : Nedbringelse af udgifterne br foretrkkes frem for skattestigninger ; man skal foretrkke aktive beskftigelsesforanstaltninger frem for passive arbejdslshedsudbetalinger ; skatten p arbejdsindtgter er mellem 1980 og 1993 steget med 20 % , mens skatten p de vrige produktionsfaktorer er faldet med 10 % .
Denne tendens skal der rettes op p , da den er til skade for beskftigelsen .
Jeg har allerede sagt , at den flles valuta er de kommende generations allierede , hvilket isr viser sig gennem konvergensprogrammerne og deres allerede synlige flger , nemlig en genopretning af konomien .
Men medlemsstaterne skal ajourfre deres programmer og skabe bedre sammenhng mellem de nationale foranstaltninger til fremme af konvergens og beskftigelse .
Desuden skal en sdan sammenhng evalueres p unionsniveau , og Rdet skal kunne fremkomme med mere specifikke henstillinger i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Ovenstende retningslinjer sigter ogs mod at styrke vor konkurrenceevne .
Her har vi et andet trumfkort for konkurrenceevnen : Det indre marked .
Det indre markeds potentiale skal udnyttes fuldt ud .
<P>
Og lad os lige vre rlige : Gennemfrelsen af det indre marked er stadig ikke fuldstndig .
Det er p tide at sikre dets fulde gennemfrelse .
Alt for mange arbejdspladser har vret bne alt for lnge , og der er stadig alt for mange hindringer for virksomhedernes arbejde .
Samtidig er fordelene ved det indre marked uligeligt fordelt . De sm og mellemstore virksomheder har vanskeligere ved at udnytte hele potentialet end de store konomiske aktrer .
<P>
Kommissionen foreslr derfor at handle i fire retninger : Fuldfre og gennemfre det indre marked ; forbedre det globale konkurrencemilj i Europa ; hjlpe de sm og mellemstore virksomheder og forbedre vore virksomheders adgang til verdensmarkedet .
<P>
Vi skal have gennemfrt forskellige ting inden udgangen af 1996 .
Navnlig har tre srlig vigtige forhold vret blokeret i revis : Mangel p status for det europiske samfund , hvilket i henhold til Ciampi-rapporten har kostet europisk konomi 30 milliarder ECU om ret ; ingen juridiske rammer for bioteknologien , hvilket har hindret investeringer p dette pilotomrde ; og endelig et intet indre marked for elektricitet , hvilket har skabt alvorlige konkurrencemssige ulemper for os .
<P>
Disse foranstaltninger skal vedtages inden udgangen af 1996 .
Men det er ikke nok at vedtage direktiver .
Vi skal ogs sikre , at de gennemfres p nationalt plan og finder anvendelse der .
Men situationen er srlig bekymringsvkkende inden for visse nglesektorer .
Jeg vil anmode alle berrte medlemsstater om inden udgangen af 1996 at forelgge deres parlamenter tekster til gennemfrelse af disse direktiver inden for offentlige udbud , investeringstjenester , intellektuel ejendomsret og virksomhedsret .
<P>
Administrative og lovgivningsmssige byrder koster Europa mere end 100 milliarder ECU rligt , hvilket navnlig er til skade for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi har taget initiativ til at forenkle lovgivningen .
Det arbejde har vi til hensigt at fortstte .
<P>
Hvor ofte har man ikke fra hjeste plan understreget , at gode infrastrukturer er vigtige for at styrke vor konkurrenceevne ?
Hvor ofte har stats- og regeringscheferne ikke lovsunget de transeuropiske net ?
Jeg anmoder om , at alle disse lovord flges op med handling , og at vi en gang for alle fr en afgrelse p Kommissionens forslag til supplerende finansiering .
<P>
Jeg har allerede sagt , at vi skal hjlpe vore virksomheder , navnlig de sm og mellemstore .
Hvis vi fr vedtaget det nye handlingsprogram for sm og mellemstore virksomheder fr rets slutning , vil det vre et klart tegn p , at vore regeringer forflger dette ml serist .
Medlemsstaternes stttebelb belber sig for vrigt til flere milliarder ECU rligt .
Vi skal p ny se p , hvordan denne sttte bedst kan bidrage til at skabe varigt arbejde , samtidig med at vi i strst muligt omfang sikrer loyal konkurrence .
<P>
Det er vigtigt at styrke vor konkurrenceevne .
Men vore konkurrencedygtige virksomheder skal ogs have loyal adgang til eksportmarkederne .
Handel skal gres til et beskftigelsesvrktj .
Og det forudstter en styrkelse af det multilaterale system , adgang til markedet , forsvar for den intellektuelle ejendomsret og en reform af den flles handelspolitik .
Mine damer og herrer , det er de omrder , hvor vi vil gre en indsats i de kommende mneder .
<P>
Jeg har her opridset de store linjer for vor indsats for beskftigelsen p det makrokonomiske plan og det indre marked .
Nu kommer jeg til tredje del af Kommissionens meddelelse , der sikkert er den mest flsomme og vanskeligste . Den vedrrer reformen af beskftigelsessystemerne i alle vore lande .
<P>
Jeg vil gerne igen understrege , at hovedansvaret ligger hos de nationale regeringer og administrationer samt arbejdsmarkedets parter .
Men Unionen skal ogs gre noget , hvilket ogs blev fremhvet p topmdet i Essen , nemlig skabe flles rammer for de strukturelle reformer af arbejdsmarkedet , og det sker i form af fem prioriterede handlingsomrder .
<P>
Med de flerrige nationale programmer har vi fet en opflgningsprocedure for gennemfrelsen af disse fem prioriteter .
Denne procedure slr bro mellem den overordnede , makrokonomiske koordinering og perspektiverne for beskftigelse og arbejdslshed .
I forbindelse med vor indsats for beskftigelsen foreslr vi i vor tillidspagt , at denne procedure styrkes gennem henstillinger fra Rdet og Kommissionen , s der for eksempel kan indfres strukturfonde .
Denne opflgningsprocedure skal endeligt fastlgges i Unionens institutioner under regeringskonferencen .
<P>
Med analysen af medlemsstaternes flerrige programmer har vi kunnet definere to ml i vor meddelelse : Vi skal sikre en bedre aktivering af de nationale beskftigelsespolitikker og bne fremtidens store arbejdspladser .
<P>
For at aktivere de nationale beskftigelsespolitikker foreslr vi at reformere de administrative beskftigelsessystemer , for eksempel ved at forenkle sttten til ansttelse eller oprettelse af mikrovirksomheder .
Vi foreslr at mobilisere lokale aktrer , for eksempel ved at decentralisere beskftigelsessystemerne og fremme lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer .
Vi foreslr , at arbejdsmarkedets parter tager flles initiativer til at skabe beskftigelse for unge , og at de lader sig inspirere af programmer som LEONARDO og Youth-Start til at udvikle nye initiativer .
Vi foreslr endelig , at der udvikles flles retningslinjer for fremtidens sociale beskyttelse ved at skabe overensstemmelse mellem den direkte beskatning og overfrselsindkomster .
<P>
Vedrrende fremtidens store arbejdspladser gr pagten nye veje for at udnytte arbejdets tilrettelggelse og uddannelse / videreuddannelse som adgangskort til arbejdsmarkedet .
Lige et par ngleord i den sammenhng .
Europiske aftalerammer for tilrettelggelse og fleksibilitet i arbejdet : Det skal arbejdsmarkedets parter g ind i .
Flgerne af informationssamfundet for arbejdsmarkedet . Det skal vi se p .
Almen uddannelse og erhvervsuddannelse : Der skal gennemfres mange aktioner vedrrende adgang til og valorisering af kvalifikationer .
Isr er vi optaget af at f udarbejdet en europisk status og et ERASMUS-program for lrlinge .
<P>
Nu kommer jeg til fjerde og sidste del af vor meddelelse .
De europiske strukturpolitikker skal bruges til at ge beskftigelsen .
Tre fjerdedele - ja , jeg sagde virkelig tre fjerdedele - af de belb , der oprindeligt var afsat til disse politikker for perioden 1994-1999 - det vil sige 170 milliarder ECU - er endnu ikke blevet udnyttet af medlemsstaterne og regionerne .
Det betyder , at der stadig er stor handlefrihed .
Midlerne skal bruges .
Det er op til medlemsstaterne , regionerne , de lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter at leve op til deres ansvar og bruge disse midler til at ge strukturpolitikkernes virkning p beskftigelsen .
<P>
Kommissionen nsker for sin del , at medlemsstaterne forpligter sig til at bruge de 5 , 5 milliarder ECU p beskftigelsen for perioden 1996-1999 , som kommer fra anvendelsen af deflationsfaktoren p samtlige strukturpolitikkers programmer og ml .
Kommissionen kan for vrigt yde de 8 milliarder ECU under ml 2 for perioden 1997-1999 til beskftigelsesbevarende omskolingsaktioner og jobskabelse i de berrte regioner .
Kommissionen vedtager nye programmer for ml 2 p dette grundlag .
<P>
I nste mned skal strukturprogrammerne vedrrende ml 1 , 3 , 4 og 5b midtvejsevalueres .
Vi vil opfordre medlemsstaterne til at deltage i denne evaluering , s vi kan f evalueret programmernes betydning for beskftigelsen .
I begyndelsen af 1997 vil Kommissionen foretage en evaluering af programmet p denne baggrund .
<P>
Strukturfondene skal vi bruge til at fremme beskftigelsen .
Vi sttter sledes nyskabende foranstaltninger til fordel for de sm og mellemstore virksomheder samt et styrket partnerskab mellem strukturfondene og Den Europiske Investeringsbank .
Vi skal ogs afbde virkningerne af ndringer i industrien og beskftigelsessituationen ved at sttte de kategorier , der er mest berrt , samt sttte nyskabende aktioner .
Endelig skal vi i den sammenhng fremme lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer .
Kommissionen vil navnlig sikre disse prioriteter og samarbejdet med Den Europiske Investeringsbank i nye eller reviderede programmer .
<P>
Reformerne i beskftigelsessystemerne , for eksempel virksomhedernes nyskabelser , bliver frst helt effektive , hvis vi kan sikre fuld mobilisering af de offentlige og private aktrer p nationalt plan .
Vi nsker ikke at skabe nye strukturer .
Men vi skal skabe og udvikle en politisk dynamik i medlemsstaterne omkring de konomiske og jobskabende mlstninger .
Det Europiske Rd i Firenze br give en politisk godkendelse af udvlgelsesprocessen for pilotregioner eller -byer , der nsker at g aktivt ind i en lokal beskftigelsespagt .
Mlet er inden topmdet i Dublin at f defineret nogle byer og regioner i medlemsstaterne , der kan bruges som eksempel p lokal mobilisering .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det var en kort beskrivelse af vore ambitioner , anskueliggjort i vor aktion for beskftigelsen i Europa , det vil sige vor tillidspagt .
Jeg er overbevist om , at disse ambitioner er p hjde med de udfordringer , vi str overfor .
Jeg er lige s overbevist om , at vi ikke kan slippe udenom , og at en strudsepolitik over for vort samfunds store problem , nemlig arbejdslsheden , ville vre en katastrofe .
Jeg opfordrer derfor alle regeringer , arbejdsmarkedets parter p alle niveauer og alle vore institutioner om at ptage sig deres ansvar og spille deres respektive roller p deres niveau .
Flgelig vil jeg i Firenze bede stats- og regeringscheferne om at godkende vore forslag p det hjeste niveau , tage de frste skridt og gre deres bedste for , at Det Europiske Rd i Dublin kan se , at der er taget konkrete initiativer for at f gennemfrt pagten .
<P>
Nr jeg har valgt at give Dem , hr. formand , og Parlamentets medlemmer denne frste prsentation af vore forslag , er det i erkendelse af den afgrende rolle , De spiller , thi formlet med pagten er at tjene de borgeres interesser , som har valgt Dem .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr. kommissionsformand , allerfrst hjertelig tak for de informationer , De har givet os om den beslutning , Kommissionen har truffet her til morgen om ophvelsen af eksportforbuddet for gelatine , talg og tyresd fra Storbritannien .
Jeg vil gerne minde kollegerne om , at vi i morgen har dette emne p dagsordenen , og at aftalen mellem de politiske grupper er , at vi nu diskuterer emnet beskftigelsespolitik og den tilsvarende beslutning , Kommissionen har truffet her til morgen .
Reglerne har De jo i mellemtiden fet opfrisket .
Der er ikke fastlagt nogen talerliste , og De skal alts bede om ordet , nr De nsker at stille et sprgsml .
<P>
Jeg indleder sprgetiden ved at give ordet til kommissionsformanden .
<SPEAKER ID=15 NAME="Hughes">
Hr . Santer , Deres redegrelse glder mig meget og ogs Deres fortsatte bestrbelser p at fremme tanken om vrditilvkst i Fllesskabet p beskftigelsesomrdet .
Jeg hber , De fr god vind ved den kommende trepartskonference i Rom .
<P>
Jeg vil gerne komme med tre sm kommentarer til det , De sagde : For det frste er nogle af parlamentsmedlemmerne en smule bekymrede over Kommissionens henstilling vedrrende de brede , konomiske retningslinjer .
Vi mener , den har nogle mangler og heller ikke er velafbalanceret .
Sledes er opfordringen til lntilbageholdenhed kun fornuftig , s lnge overskuddet anvendes produktivt , og hvis vi ved , hvad Kommissionen vil gre for at sikre en sdan produktiv anvendelse .
<P>
I forbindelse med den sociale dialog og Deres pagt vil jeg gerne vide , hvilke foranstaltninger De ptnker at trffe for at sikre , at arbejdsmarkedets parter selv indgr en meningsfuld , fredelig , konkret pagt og derved give Deres pagt mening , for eksempel i forbindelse med ungdomsarbejdslsheden .
<P>
Endelig nvnede De opflgningen p Essen-topmdet .
Et af de vigtige resultater fra Madrid-topmdet var tanken om flles , ensartede beskftigelsesindikatorer .
Kan De fortlle os , hvilke fremskridt De har gjort over for medlemsstaterne ?
Det er et meget vigtigt demokratiseringselement i opflgningen p Essen-topmdet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Santer">
Hr. formand , vi prsenterer naturligvis denne aktion p kommissionsplan , p fllesskabsplan , for , sledes som De med rette pviste , hr . Hughes , at valorisere den vrditilvkst , der er skabt gennem medlemsstaternes indsats .
De initiativer , som vi foreslr i dag , skal p den anden side naturligvis omsttes til konkrete pagter , navnlig vedrrende unges beskftigelsesmuligheder .
Der skal derfor trffes meget konkrete foranstaltninger af alle dem , der er berrt , ikke alene p regeringsplan , men ogs af arbejdsmarkedets parter .
For vrigt vil vi g i dialog med arbejdsmarkedets parter om en rkke emner .
<P>
Vedrrende emnerne fra Essen er det et af de elementer , der er en integrerende del af vor indsats for beskftigelsen , og p grundlag af medlemsstaternes flerrige programmer - hvoraf det frste , som De ved , blev prsenteret i Madrid - vil vi finpudse beskftigelsesindikatorerne .
<P>
I den henseende er der gjort fremskridt , men dette fremskridt for Essen-emnerne er ikke tilstrkkeligt .
Det er et statistisk fremskridt , men det skal have et indhold , s vi kan gre reelle fremskridt for at f nedbragt arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Kommissionens formand , hvilket budskab til de unge arbejdslse der ligger i hans meddelelse .
Det er , som om ansvaret alene phviler politikerne og parterne , og jeg synes , Kommissionen i hjere grad skulle fokusere p de incitamenter , som den enkelte har brug for ; politikerne m nu srge for , at hindringerne for erhvervslivet , for arbejdspladser og for investeringer i Europa ryddes af vejen .
Jeg er udmrket klar over , at man kan skabe beskftigelse p kunstig vis , men nye job taler man ikke frem .
Derfor nsker jeg flere foranstaltninger med henblik p ndvendige strukturndringer , flere afreguleringer og liberaliseringer samt afskaffelse af de gamle nationale monopoler i Europa .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , i vor meddelelse nvner vi nogle aktioner , der sigter mod at ge unges evne til at f arbejde , og vi har isr lagt vgt p et flles initiativ mellem arbejdsmarkedets parter for at finde arbejde til unge .
Vi vil forelgge arbejdsmarkedets parter en rkke af de problemer , der er forbundet med at f unge i arbejde .
Vi nsker ligeledes at f udviklet initiativer , der , som jeg sagde for lidt siden , sttter sig p programmerne Youth-Start og LEONARDO .
Dette initiativ skal udvikles i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Jeg er naturligvis enig med Dem i , at det indre marked gennem get liberalisering skal finde midlerne til at sikre nye , varige job til de unge .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. kommissionsformand , jeg hber , at Deres ihrdige bestrbelser vil give sig udslag i konkrete resultater p topmdet i Firenze .
For s vidt angr uddannelsespolitikken , savner jeg en kommentar til et bestemt punkt - som er medtaget i hvidbogen - nemlig livslang uddannelse .
Mener De ikke , at Kommissionen br uddybe dette emne , der er s vigtigt for vores fremtid , for beskftigelsen og for forberedelsen af vores menneskelige kapital ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , hr . Barn Crespo understreger med rette dette punkt .
Det indtager for vrigt ogs en dominerende plads i vor meddelelse og i fru Cressons hvidbog .
Vi skal lgge srlig vgt p livslang uddannelse og erhvervsuddannelse eller Lifelong learning process .
I den sammenhng kan De i vor meddelelse konstatere en udvikling p uddannelsesomrdet , sledes at det bruges som lftestang til at finde arbejde .
Jeg er fuldstndig enig med Dem i , at disse elementer er af afgrende betydning i denne aktion for at nedbringe arbejdslsheden , isr unges .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Santer med hans ihrdige bestrbelser p at f de nationale regeringer og ogs de europiske institutioner til at prioritere dette alvorlige problem s hjt , som det fortjener .
Jeg hber dog ikke , at vi giver de nationale regeringer mulighed for at skabe det indtryk , at ansvaret for den hje arbejdslshed skal findes p europisk plan .
Da det er de nationale regeringer , der fastlgger skattepolitikken , socialpolitikken , arbejdstiden og lnningerne , er det naturligvis dr , det strste ansvar ligger .
<P>
Kommissionens formand ppegede , at det er pinligt , at alle strukturmidlerne ikke bliver brugt , nr vi nu har brug for strre investeringer for at ge beskftigelsen .
Kan formanden vre enig med mig i , at der mske burde ses p additionalitetsprincippet i forordningerne ?
P den ene side siger vi , at regeringerne skal nedbringe deres underskud og skatter , p den anden at de skal ge udgifterne for at opfylde kriterierne for den flles valuta .
Mener han , at denne politik trnger til at blive revideret , og at en individuel forordning for hver medlemsstat er ndvendig for at udnytte strukturmidlerne ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
hr. formand , De vil bemrke , at der i den meddelelse , som De har fet prsenteret og nu har haft lejlighed til at lse , gives en stor plads til omfordeling og omstrukturering af strukturfondene , stadig med henblik p at ge beskftigelsen .
Jeg mener stadig , at disse fonde rummer store muligheder , fordi tre fjerdedele er brugt i de regioner , der rummer to tredjedele af vore arbejdslse .
Med andre ord er fondene , naturligvis sammen med medlemsstaterne , en af de vigtigste garanter for inden for rammerne af fllesskabsprogrammerne at f nedbragt arbejdslsheden og sikret flere arbejdspladser i regionerne .
<P>
I den sammenhng talte De ogs om beskatning .
Jeg kan meddele Dem , at Kommissionen har udarbejdet en meddelelse om beskatning , og i den forbindelse er vi i frd med at drfte forholdet mellem direkte beskatning , indirekte beskatning og beskatning af arbejdsindtgter .
Vi har ligeledes gjort os en del overvejelser om , hvordan man nedbringer sidstnvnte beskatningsform , de skaldte sociale afgifter , fordi de er steget i de seneste r , alt sammen med henblik p at finde ud af , om de kan erstattes af andre former for beskatning .
<P>
Det drejer sig alts om et overordnet program , hvor der ses p alle forhold .
De gr ret i isr at insistere p vigtigheden af strukturfondene , som mske ikke bruges i tilstrkkelig hj grad til at mindske arbejdslsheden i de forskellige regioner .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige bravo .
De har her foran Dem et Parlament af valgte medlemmer , der skal retfrdiggre sig , hver gang de mder deres vlgere , p grund af vore staters og Unionens flles magteslshed over for arbejdslsheden . Denne svbe bliver vrre og vrre .
Det glder os , at De er opmrksom p problemet , vi glder os over , at De har taget initiativ til denne pagt for beskftigelsen , og at De benbart nu er mere dristig og rede til at trffe flere store beslutninger , for nu at sige det p den mde , end regeringerne i Unionens medlemsstater .
De kan trygt regne med sttte fra Parlamentet til de kommende topmder .
<P>
Men jeg kan ikke lade vre med at give udtryk for en stor bekymring .
Alle disse foranstaltninger er sm .
Strre fleksibilitet , forbedring af beskatningsformerne , forbedring af uddannelserne , det er alt sammen ndvendigt .
Det har De ret i .
Det er ogs godt at tage med . Med den fart vil det sandsynligvis tage 20-25 r at f absorberet Europas arbejdslshed .
<P>
Hr. formand , hvorfor foreslr De ikke medlemsstaterne at foretage en massiv reduktion af arbejdstiden , der jo er det eneste vben , som vi endnu ikke har prvet ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , hr . Rocard har bestemt ret i , at andre elementer skal medtages i vor overordnede strategi , hvis den skal give konkrete resultater .
<P>
Vor meddelelse og strategi har ikke til forml at trde i stedet for medlemsstaternes ansvar , for vi ved udmrket , at hovedansvaret phviler medlemsstaterne , og det er dem og de nationale regeringer , der skal gre deres pligt p nationalt plan .
<P>
P den anden side skal vi medtage en rkke elementer , for eksempel arbejdstid og tilrettelggelse af arbejde , og vi har i vor meddelelse , punkt 3.15 , gennemget dette sprgsml .
Vi mener , at det er et srligt emne , som arbejdsmarkedets parter br drfte , forhandle om og diskutere , og det har jeg meddelt dem under rundbordskonferencen den 28.-29. april .
P grundlag af enigheden om forldreorloven , som det for frste gang er lykkedes for arbejdsmarkedets parter at undertegne , drejer det sig om at komme endnu lngere for at finde nye mder at forene individuel arbejdstid og virksomhedens behov for arbejdskraft .
Det er en vigtig diskussion , der vedrrer alle medlemsstaterne , men som ikke kan dekreteres af Kommissionen .
Det skal vre arbejdsmarkedets parter , der tager initiativ til en sdan drftelse for at finde mder at udnytte dette enorme omrde , der ogs omfatter andre aspekter ssom deltidsarbejde , fleksible pensioneringsordninger , brug af det sledes frigjorte arbejde til at udvikle uddannelse og sabbatordninger .
Det er alts en rkke problemer , der ligger i det , De kalder arbejdstid .
Vi skal tnke nyt p dette omrde , og jeg hber , at det er et af de omrder , som arbejdsmarkedets parter vil overveje .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg vil stille et sprgsml , der sammenkder de to dele af den meddelelse , som formanden for Kommissionen , Jacques Santer , har forelagt , nemlig dels selve BSE-sagen , dels beskftigelsen ; de to dele er i vrigt tt forbundne , derved at BSE-krisen som bekendt har vret rsag til en del tilflde af arbejdslshed i Europa .
<P>
En oplysning i Jacques Santers meddelelse opmuntrede mig , ligesom jeg tror , den vil opmuntre alle inden for landbrugssektoren , nemlig at Storbritannien for frste gang har truffet foranstaltninger , der vil kunne bidrage til at genskabe tilliden .
Da vi i vores egenskab af koordinatorer for landbruget er net frem til en meget vanskelig og omdiskuteret aftale om et forslag til flles beslutningsforslag , som vi vil fremstte i morgen , ville det vre nyttigt for os allerede nu - hvis det var muligt - at kende lidt nrmere til disse nye foranstaltninger til genskabelse af tilliden for at se , om den bekymring , vi har givet udtryk for i dokumentet , stadig er aktuel og se , om nogle af de lsninger , vi har efterlyst , mske allerede skulle vre fundet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , rent beskftigelsesmssigt kan man p sin vis godt se p BSE og slagtning af kvg under t .
Der skabes et vist antal sociale problemer , isr i landbruget og landbrugsomrder .
Jeg undervurderer bestemt ikke omfanget af dette problem i forbindelse med det sprgsml , der beskftiger os lige nu .
<P>
P den anden side kan jeg sige , at oplysninger , som den britiske delegation gav os i gr , vil blive drftet yderligere .
Der er tale om en skaldt step by step , alts trinvis fremgangsmde for at f embargoen endeligt ophvet .
Der er alts udarbejdet et framework , det vil sige nogle generelle rammer .
<P>
Jeg mener , at vi er p rette vej , den vej , vi har foretrukket lige fra krisens start den 20. og 21. marts .
Frst og fremmest skal vi genskabe forbrugernes tillid for at kunne stabilisere markedet gennem konkrete aktioner , der sigter mod totalt at udrydde BSE , kogalskab .
<P>
Den britiske delegation stillede en rkke forslag , som hr .
Fischler gennemgr i morgen .
Det er jo ham , ikke mig , der er ekspert p omrdet .
<P>
Det eneste , jeg beklager , og det siger jeg helt rligt , det er , at vi har spildt mindst seks uger , fr vi kom frem til en konkret lsning .
Det beklager jeg , og derfor deler jeg Deres bekymring .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , to korte sprgsml .
I gr vedtog Ministerrdet uden Storbritannien et direktiv vedrrende forldreorlov .
Kommissionen er meget bevidst om problemer i forbindelse med konkurrenceevnen .
Mener den ikke , at det forhold , at der i en medlemsstat ikke findes et direktiv om pasning af brn , udgr et element , der kan skabe konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne ?
<P>
Andet sprgsml : Det er , som om vore medlemsstater skal forene to uforenelige strrelser .
Den ene er overholdelse af konvergenskriterierne , den anden er nedgangen i beskatningsgrundlaget .
De sagde , at Kommissionen ville overveje sprgsml i forbindelse med beskatning , men hvor lnge vil sdanne overvejelser tage , og hvornr vil De sge at lse problemet med den europiske beskatning af kapitalindtgter ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , til fru Durys frste sprgsml vil jeg sige , at denne beslutning desvrre blev truffet af kun 14 medlemmer , men det skyldes den sociale protokol og Storbritanniens drop out -bestemmelse .
De er sikkert bekendt med , at bde Kommissionen og Parlamentet har anmodet om , at denne protokol under regeringskonferencen bliver medtaget i traktaten .
Det mener jeg , er en god i id , og vi sttter den af al kraft ; jeg hber , at det lykkes at n til enighed p regeringskonferencen .
Vi kan for vrigt kun handle inden for den kompetence , vi har fet med bestemmelserne i Maastricht-traktaten , hvor den sociale protokol jo som bekendt kun er gldende for 14 og ikke 15 medlemmer .
<P>
Angende det andet sprgsml har vi i Kommissionen udarbejdet et program vedrrende beskatning , der bde omfatter indirekte beskatning for at sikre overgangen til en endelig ordning vedrrende momsen , og direkte beskatning , herunder beskatning af arbejdsindtgter .
Dette program omfatter de overvejelser , som hr . Monti har gjort sig , og som blev drftet p kofin-ministerrdets mde i Verona for seks uger siden .
Finansministrene besluttede at nedstte et udvalg bestende af personlereprsentanter under forsde af Kommissionen , og udvalget skal arbejde med dette omrde , som optager os meget .
P den mde vil der blive gjort overordnede overvejelser over forholdet mellem beskatning af arbejdsindtgter og beskatning af kapital .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Santer med den kendsgerning , at han prioriterer arbejdslsheden s hjt .
Men jeg er alligevel bange for , at tillidspagten vil vise sig at vre en kolos p lerfdder , fordi jeg stadig ikke rigtig kan se nogen pagt .
Jeg mener , at en pagt krver flere parter , og , s vidt jeg ved , er arbejdsmarkedets parter i jeblikket ikke reelt parat til at indg en pagt , og det samme glder for medlemsstaterne . Jeg vil gerne sprge hr .
Santer om , hvordan han forestiller sig at f etableret en virkelig seris pagt .
<P>
Desuden mener jeg , at Kommissionen skal vre et eksempel .
LEONARDO-programmet er her nvnt en rkke gange som eksempel p , hvor arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet kan samarbejde .
Men stor var min forblffelse , da jeg i det forelbige budgetforslag mtte konstatere , at bevillingerne til det program , som er overtegnet mange gange , ikke forhjes , men i stedet nedskres .
Jeg mener ikke , vi er serise , hvis vi tager fat p en pagt p den mde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , hvis vi gr ind i s omfattende aktiviteter , er det af afgrende betydning , at arbejdsmarkedets parter inddrages .
Efter de drftelser , jeg har haft i de forskellige hovedstder efter trepartskonferencen den 28.-29. april , er jeg overbevist om , at arbejdsmarkedets parter vil g ind i det arbejde , jeg har beskrevet .
Arbejdsmarkedets parter vil isr kunne forhandle om fire punkter , som jeg synes , er meget vigtige .
<P>
De br snart indlede disse forhandlinger .
Vi har nu resultatet af den frste forhandling om forldreorlov .
Men det er ikke nok . Vi skal ogs se p deltidsarbejde og atypisk arbejde , hvilket ville vre en stor sttte for pagten .
For det andet vil arbejdsmarkedets parter sge at udarbejde et flles manifest - det har de aftalt - om unges adgang til arbejdsmarkedet .
For det tredje udarbejder de et dokument om uddannelse som lftestang for at f et arbejde , hvilket ogs er en vigtig del .
Og for det fjerde vil de lave en flles udtalelse om strukturfondene .
Alt det er efter min mening et entydigt tegn p , at arbejdsmarkedets parter vil g aktivt ind i arbejdet .
<P>
Vedrrende de budgetmssige ressourcer til en rkke af vore programmer , som jeg finder meget vigtige , vil jeg anmode Europa-Parlamentet i dets egenskab af budgetmyndighed om at sikre , at der er tilstrkkelige ressourcer til rdighed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , som tredje sjle i Deres forslag til forbedring af arbejdsmarkedspolitikken nvnte De ogs el-sektoren , oprettelsen af det indre marked for el-sektoren .
Jeg vil gerne sprge Dem : Hvordan vurderer De kvantitativt betragtet sammenhngen mellem et indre energimarked og nye beskftigelsesmuligheder ?
Bliver omkostningsfaktoren energi her muligvis ikke overvurderet for omrdet Europa ?
Skulle man ikke hellere udbygge og fremskynde de alternative og de regenerative energiteknologier kraftigere for via denne slags innovationer virkelig at skabe nye arbejdspladser og nye eksportchancer for omrdet Europa ?
Har vi hidtil ikke i stor stil undervurderet miljbeskyttelsens betydning for sikring og skabelse af arbejdspladser ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg kan erklre mig enig med det rede medlem i den udstrkning , at det , der blev sagt , ikke er i strid med det , jeg sagde .
Det , vi nsker at gre med det indre marked , er at valorisere hele vort potentiale .
Dette marked er oprettet gennem forskellige direktiver , men det fungerer endnu ikke som et gte indre marked , fordi visse sektorer stadig er beskyttet .
Vi har besluttet at liberalisere telekommunikationsomrdet .
Vi har nu stillet forslag om , at el-markedet ligeledes skal liberaliseres , men det vil ikke sige , at det gr imod alternativ energi .
Tvrtimod .
<P>
Det , vi nsker at gre , er at sikre , at det indre marked virkelig fungerer som et integreret marked med en flles valuta .
Det ml har vi endnu ikke net .
Derfor kan vore virksomheder endnu ikke fuldt ud udnytte det potentiale , der ligger i det indre marked .
Men det udelukker slet ikke , tvrtimod , at der er overensstemmelse mellem konkurrencepolitikken og visse nye initiativer ssom alternativ energi , og , som De ppegede , jobskabelse gennem en sund miljpolitik .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Ikke at vove noget , det er den strste risiko , har De lige sagt , hr. kommissionsformand Santer , og helt med rette .
Det drejer sig alts ikke kun om at ivrkstte punktvise foranstaltninger , men derimod ogs om at srge for , at vi skaber en flles ramme .
Hvad angr de medlemsstater , der frygter flere veje af fllesskabet i lige s hj grad , som djvelen frygter vievandet , og en eneste gang , nemlig i Essen , langt om lnge har forpligtet sig til at skabe fem nye felter , alts koncentrere tingene , burde man ikke klart sige til dem , at vi ikke nsker noget nyt ?
Vi vil ikke have nogen nye strukturfondsmidler , men anvende de eksisterende strukturmidler mere effektivt .
Vi vil ikke ivrkstte nogen nye lokale beskftigelsesinitiativer som konkurrence til SMV , nej , det skal kre ligeberettiget og parallelt med vores sttte til de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Er det ikke lige s ndvendigt at sige til dem , at vi er ndt til i hjere grad at anvende vores midler til almen uddannelse og fremme af erhvervsuddannelsen ?
Men det betyder for os imidlertid ogs , at vi ikke m reducere de i forvejen sparsomme LEONARDO-midler yderligere .
Vi skal alts gre det klart for disse lande , at det ikke drejer sig om at lave en ny politik , der vkker opblussende og hurtigt hendende begejstring , men kun om at fordele det , der allerede er bevilget , p en mere fornuftig mde .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg er enig med det rede medlem , for som jeg tydeligt sagde , har vi ikke til hensigt at genopfinde hjulet .
Vi vil bygge p indholdet af hvidbogen fra 1993 om konkurrenceevne , beskftigelse og konkurrence , men vi nsker ikke at f nye kompetenceomrder .
Vi nsker en bedre fordeling af ressourcerne inden for de ressourcemssige rammer , vi har til rdighed til 1999 , og det glder bde for strukturfondene og de transeuropiske net .
Jeg undrer mig for vrigt over , at ingen af Dem endnu har nvnt sprgsmlet om de transeuropiske net . Det er blevet drftet p alle mderne i Rdet .
<P>
Vi nsker ikke at f flere penge .
Vi nsker blot at f tilstrkkelige midler inden for rammerne af budgettet , som vi kender det , s vi kan finansiere de 14 transeuropiske net , som det er besluttet at gennemfre , s Europas borgere kan se , at de beslutninger , der trffes p hjeste niveau , ogs fres ud i livet .
<P>
Det er , hvad vi vil , og det er i den sammenhng , at vi nsker at gennemfre alle elementerne i hvidbogen af 1993 , skridt for skridt og i henhold til en overordnet strategi .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg m bede Kommissionens formand , hr . Santer , om at klarlgge to punkter i forbindelse med redegrelsen om beskftigelsespagten .
De sagde , at Kommissionen ville tage initiativ til en flles pagt , og at parterne skulle tvinges til at deltage i denne tillidspagt .
I betragtning af at de drftelser , der hidtil er blevet frt , ikke har vret srlig succesrige , undrer jeg mig over , hvad det er for en slags es , eller hvad det er for et middel , som Kommissionen har i baghnden , og som kan fremtvinge en sdan indbyrdes forstelse mellem parterne .
<P>
Det andet , som jeg beder om at f klarlagt , drejer sig om det , som De sagde om betydningen af en sund konomisk forvaltning , om at MU er vor allierede , og om at der rder en bred konsensus til fordel for MU .
Men MU kritiseres jo stadig mere af konomer og politikere og i den brede offentlighed .
S hvad er det for en slags konsensus , hr. formand ?
Er det ikke snarere sdan , at der er meget langt fra at vre noget , der ligner konsensus ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , vedrrende det frste sprgsml nsker vi overhovedet ikke at tvinge arbejdsmarkedets parter til enighed , tvrtimod .
Det er op til dem gennem en social dialog , som de selv definerer , at finde ud af , hvordan de kan n frem til konkrete resultater p grundlag af forslag fra os .
Der er ikke p noget som helst tidspunkt tale om tvang .
<P>
Det er i den nd , at vi vil mobilisere alle aktrer fra erhvervslivet , ikke blot medlemsstaternes regeringer p nationalt eller lokalt plan , ikke blot Fllesskabets institutioner , men ogs arbejdsmarkedets parter , s vi efter flles forhandlinger og en social dialog kan n frem til konkrete resultater .
Der er overhovedet ikke tale om tvang , tvrtimod .
Det er en velovervejet fremgangsmde .
<P>
Tro mig , de af arbejdsmarkedets parter , som jeg har mdt , er rede til at tage udfordringen op i alle medlemsstater uden undtagelse .
De er rede til at tage fat , for det er dem , der i frste omgang er berrt , og de ved godt , at morgendagens samfund rummer en stor udfordring .
<P>
Vedrrende det andet sprgsml : Selvflgelig er Den konomiske og Monetre Union en af de afgrende forudstninger for den endelige gennemfrelse af det indre marked .
Jeg kender ikke noget andet indre marked i hele verden - vi er det strste med 370 millioner indbyggere - der fungerer med 14 forskellige valutaer .
Man skal lige vre klar over , hvad det vil sige .
Vi har alts interesse i , at den monetre union bliver indfrt hurtigst muligt p grundlag af konvergenskriterierne , s vi kan udnytte hele det potentiale , der ligger i dette indre marked , for at vor valuta , euro ' en , kan spille sin rolle sammen med yen ' en og dollar ' en , og for at vore nationale valutaer ikke lider under dollarens svingninger , som vi ingen magt har over .
Det er formlet med den flles valuta .
<P>
Den monetre union er ikke et ml i sig selv , den er et politisk instrument for social og konomisk udvikling .
Sdan skal den opfattes .
Og det er i den nd , at vi skal arbejde .
Vi skal vk fra tanken om , at den monetre union er en hindring for beskftigelsen .
Tvrtimod .
Den monetre union , sdan som vi nsker , den skal se ud , sdan som den er udformet i Maastricht-traktaten , skal gennem sunde offentlige konomier og et fald i renten stimulere de investeringer , der er ndvendige for at sikre vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg taler i min egenskab af Parlamentets ordfrer for den konomiske rsberetning for 1996 og for de brede konomiske retningslinjer .
Jeg vil derfor gerne sprge Kommissionens formand om , i hvilken udstrkning der ved udarbejdelsen af det dokument , der henvises til her i dag , blev taget hensyn til Parlamentets konklusioner fra beslutningen af 9. maj , navnlig Parlamentets henvisninger til behovet for at fjerne den manglende fleksibilitet p arbejdsmarkedet , dets henvisning til en reduktion af ikke-lnrelaterede omkostninger og til en tilpasning af arbejdstiden og arbejdstilrettelggelsen .
Jeg noterede mig , at formanden henviste til en reduktion af arbejdstiden , ikke en tilpasning deraf .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , selvflgelig mener jeg , at disse elementer skal ses i en helhed , og at der skal tages hensyn til dem .
Nr De lser vor meddelelse , kan De se , at vi har medtaget disse elementer som en del af et mere fleksibelt arbejdsmarked .
Vi mener , at man skal sikre overensstemmelse mellem fleksibilitet og sikkerhed .
Jeg mener , at det er et element , der skal tages med i overvejelserne .
<P>
Jeg gr naturligvis ligeledes ind for en reduktion af arbejdsomkostningerne , men s er vi ndt til at se p , hvordan andre foranstaltninger , andre midler skal trde i stedet for disse omkostninger .
Det tredje element , som De nvnte , og som ligeledes er medtaget i vort dokument , omtalte jeg for lidt siden i mit svar p hr . Rocards sprgsml , nemlig tilrettelggelse af arbejdet med henblik p en reduktion af arbejdstiden , hvilket skal gennemfres gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter .
Men det er ligeledes tilrettelggelse af arbejdstiden via nye former for det , man kalder atypisk arbejde , som i nogle af medlemsstaterne allerede er blevet til almindeligt arbejde og typisk arbejde .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , hr . Santer har udviklet en argumentation , der for mig helt klart svarer til en frivillig erklring med helt prcise ml , der skal ns .
Men jeg sprger mig selv , og jeg sprger Dem , hr. formand , om , hvordan De vil gengive hbet til borgerne , nr virkeligheden for millioner af mnd og kvinder er afskedigelser , virksomhedslukninger , industrielle omstruktureringer og aktivitetsfald , alt sammen i konkurrenceevnens navn .
Og det er ligeledes i konkurrenceevnens navn , at De taler i dag , og at De foreslr at bekmpe arbejdslsheden .
Derfor sprger jeg Dem , om Deres indlg ikke snarere er rettet mod markedskrfterne end borgerne , der sprger sig selv , om konomien tjener menneskene , eller om menneskene er konomiens slaver .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , frst skal vi gre os klart , at konkurrenceevnen ikke strider mod beskftigelsen .
Det siger jeg lige ud .
Og De behver blot lse eller genlse Ciampi-gruppens rapport - han er tidligere indenrigsminister og nu finansminister i den italienske regering og formand for vort advisory board for konkurrenceevnen - for at se , at konkurrenceevnen ikke strider mod beskftigelsen .
Tvrtimod .
Hvis man ikke styrker en virksomheds konkurrenceevne , ger man ikke beskftigelsen p mellemlangt og langt sigt .
<P>
I dag drejer det sig om at styrke vore virksomheders konkurrenceevne , for at de kan skabe nye job for fremtiden .
Det er essensen i vor politik , der sigter mod at mindske de problemer , Europa lider under i dag .
Vi lider under at have tabt markedsandele i hele verden p grund af , at vore virksomheder ikke har samme konkurrenceevne som andre .
Derfor skal vi styrke konkurrenceevnen , men det skal ske i takt med overgangen til beskftigelse .
Det er ikke konkurrenceevnen , der drber beskftigelsen , men vi skal finde et forhold mellem konkurrenceevne og jobskabelse .
Det er det , vi sger at gre i kapitel 3 i vor meddelelse , som jeg beder Dem om at lse meget grundigt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , mit sprgsml knytter an til den svenske debat og den svenske regerings forslag om en beskftigelsesunion .
Den oprindelige id i dette forslag er , at medlemsstaterne skal kunne samordne deres finanspolitik , frst og fremmest under en konjunkturnedgang , p en sdan mde , at man gennem stimulerende foranstaltninger ( investeringer , fremme af eftersprgslen ) kan opretholde eftersprgslen og dermed hindre , at arbejdslsheden stiger .
Jeg synes selv , at det er en udmrket id .
Jeg ville gerne vide , hvad Kommissionens formand mener om dette . Mener han , at det i dag ville vre foreneligt med den frte konvergenspolitik og konvergenskravene i forbindelse med mntunionen , hvis man opretholdt eftersprgslen og investeringerne ved hjlp af medlemsstaternes offentlige budgetter ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg kan sige til det rede medlem , at vi er fuldstndig enige i de forslag , som den svenske regering har stillet i denne sammenhng i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg har haft lejlighed til at drfte dette emne med den svenske indenrigsminister .
<P>
Kommissionen sttter de svenske forslag , der ikke strider mod konvergensmlene i disses nuvrende udformning .
I den sammenhng skal vi under regeringskonferencen styrke og endeligt udforme opflgningen p de fem punkter fra Essen .
Sdan nr vi frem til en bedre balance mellem det indre marked og den sociale dimension , s vi kan opfylde borgernes forventninger .
De svenske forslag gr i samme retning som vore egne forslag for regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg glder mig over hr . Santers drftelse af byernes og regionernes betydning for den konomiske genopbygning af Europa .
En meget stor del af vore drftelser om , hvordan vi lser arbejdslshedsproblemet , sker p det makrokonomiske plan , der ligger meget langt vk fra de arbejdslse , som vi nsker at hjlpe .
<P>
Er Deres omtale af pilotbyer bare et spil for galleriet , eller betyder det , at vi kan udnytte det potentiale , der ligger i disse byer i hele Europa , til at bidrage til den konomiske udvikling ?
Bliver det ligesom URBAN-programmet og URBAN-pilotprojekterne , hvor kun 20-25 byer kan deltage , eller bliver det muligt for byer p hele kontinentet at deltage ?
Kommer vi til at hre de indvendinger , som medlemsstaterne fr har fremsat om subsidiaritetsprincippet , der i realiteten betyder , at de blot nsker at beholde pengene selv og ikke lade deres byer deltage ?
<P>
Og til sidst , bliver der flere penge til vore byer , s de kan f hjlp til at udnytte det potentiale , de har , til at skabe arbejde til borgerne ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg mener , at vi skal arbejde mere i retning af territoriale pagter , by-pagter .
I nogle tilflde har medlemsstaterne gjort gode erfaringer i den retning i form af en gradvis decentralisering p beskftigelsesomrdet .
<P>
Derfor har vi foreslet , at der oprettes territoriale pagter for rent politisk at sttte denne form for pagt p et hensigtsmssigt territorialt niveau . Det sker ved , at den enkelte medlemsstat p grundlag af en udvlgelsesprocedure finder frem til en rkke pilotregioner , -byer eller -landdistrikter , der nsker at arbejde under disse pagter .
Jeg hber , at vi kan f en frste godkendelse af disse territorialpagater p Det Europiske Rds mde i Dublin , hvor Kommissionen vil prsentere dem .
<P>
Vi vil til rette tid stille forslag i den retning .
Jeg mener , at lokale udviklingsinitiativer er af afgrende betydning .
Derfor har vi ligeledes lagt vgten p en decentralisering af vore uddannelsessystemer og beskftigelsessystemer , for det forekommer os at vre vigtigt for at skabe arbejde til visse kategorier af arbejdstagere , navnlig unge .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , hermed er sprgetiden afsluttet .
Jeg takker alle deltagere , og jeg takker i srdeleshed kommissionsformand Santer for , at han har givet os svar p vores sprgsml her i eftermiddag .
<P>
Hr . Holm har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , De tiltaler mig for anden gang med et forkert navn .
Det har jeg ogs allerede korrigeret i Prsidiet , og jeg finder det noget besynderligt , at De , fordi De tager fejl , s springer mig over i sprgetiden , selvom jeg har korrigeret fejlen .
Jeg mener , det med rimelighed kan forlanges , at man i Prsidiet kender medlemmernes navne !
Mit navn er Voggenhuber .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres kritik til efterretning .
Jeg er ked af , at i de dokumenter , jeg har her , er der ikke overensstemmelse mellem Deres navn og nummeret p Deres plads .
Der kan let ske en fejl .
Jeg beder Dem om undskyldning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg ville bare sige , at jeg for min del ville have vret glad , hvis De havde rbt mit navn op , selv hvis De kaldte mig noget forkert , men De udtalte det fuldstndig rigtigt for lidt siden .
De har givet ordet til mere end 15 talere .
Jeg tror , jeg har rakt armen i vejret femten gange , og ud af disse femten gange var jeg omtrent 12 gange blandt de frste , s jeg beklager , at De mske er en smule nrsynet p Deres hjre je .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
De kolleger , der igennem flere mneder har iagttaget mig her , ved , at jeg hverken er nrsynet til venstre eller til hjre , men derimod til begge sider !
Der er en hel rkke af kolleger , der forgves beder om ordet 15 gange eller mere under en sprgetid , fordi antallet af medlemmer , der nsker at stille sprgsml - gudskelov - er strre end muligheden for at komme til orde .
<CHAPTER ID=5>
Aftale med Marokko - Menneskerettigheder i Marokko og Vestsahara
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om betnkning ( A4-0173 / 96 ) af von Habsburg for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse ( KOM ( 95 ) 740-4132 / 96 - C4-0131 / 96-95 / 0363 ( AVC ) ) om indgelse af EuroMiddelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Kongeriget Marokko p den anden side og redegrelse fra Kommissionen om menneskerettighederne i Marokko og Vestsahara .
<SPEAKER ID=51 NAME="von Habsburg">
Hr. formand , Marokko er en ganske vigtig stat for os .
Man behver bare at kigge p kortet for at vide , hvor betydningsfuld den er , med en kyst ved Atlanterhavet og en anden ved Middelhavet .
I en tid , hvor vi som prioritet beskftiger os med Middelhavsomrdet , er det absolut ndvendigt , at vi udbygger vores forbindelser med Marokko yderligere , fordi Marokko er af betydning for os alene p grund af landets geografiske beliggenhed .
<P>
Dertil kommer ogs de politiske forhold .
I Maghreb findes der to islamiske stater , der er moderate - Marokko og Tunesien - og en stat , der udgr en virkelig fare , for den er en tikkende bombe , og det er Algeriet .
Det er derfor ndvendigt , at vi sttter de moderate krfter i Nordafrika , som er livsvigtig for os , for Middelhavet er jo historisk set ikke Europas sydgrnse , men derimod Europas drejeskive .
Vi br i hele dette omrde forsvare de moderate krfter over for ekstremismen og give dem styrke .
Helt bortset herfra har vi ogs talrige kulturelle fllestrk .
Nr man i dag krer via Spanien til Marokko , f.eks. over Sevilla til Rabat , konstaterer man , at Kutubija ligner Giralda meget .
Vi har en flles arkitektur , en flles tradition , og selvom vi har bekriget hinanden gensidigt , findes der immervk et eksempel , i det mindste efter min opfattelse , p fredelig sameksistens mellem religionerne , nemlig de tre religioners kongerige i Toledo .
Her var den jdiske , den islamiske og den kristne religion reprsenteret p samme tid , som man jo ogs kan se af katedralen i Toledo .
<P>
Vi har derfor forskellige grunde til at udbygge vores fllesskab med Marokko .
Dertil kommer , at der i det arabiske og islamiske omrde egentlig findes to stater , der str os meget nr .
Den ene er emiratet Oman i den sydlige del af Den Arabiske Halv , den anden er Marokko .
<P>
Det siges naturligvis fortsat om Marokko , at der dr hersker misforhold p menneskerettighedsomrdet .
Det bengter jeg ikke , det er uden tvivl tilfldet .
Det er netop sdan , at der findes forskellige grader af kultur og udvikling .
Vi br ikke slet og ret sige , at det alt sammen skal gennemfres njagtig efter vores standard .
Det afgrende er , hvordan et land udvikler sig , og man m sige , at Marokko netop i de sidste rtier har gjort gevaldige fremskridt ogs p demokratiets omrde .
<P>
Jeg tror derfor , at Marokko faktisk har en ret til , at vi beskftiger os serist med det , at vi giver Marokko de ndvendige forbindelser og sttter det konkret .
<P>
Der tales ogs hele tiden om sprgsmlet Sahara .
Jeg tror , jeg sandsynligvis er den eneste her i Parlamentet , der kan sige at have vret i Sahara frste gang for over halvtreds r siden .
Det er ikke noget srligt privilegium , jeg er , nr det kommer til stykket , den ldste her i Parlamentet .
Hertil har jeg n bemrkning : Jeg ser , hvad det er for udviklinger , der har fundet sted dr .
Nr man i dag taler om vlgerne og vlgerregistreringerne , br man vre klar over situationen .
Der stilles hele tiden krav om , at der kun br gs frem efter et bestemt register , der allerede blev opstillet i den spanske periode .
Det ville vre helt forkert .
Der er i mellemtiden kommet mange nybyggere til , der faktisk har gjort en stor indsats dr .
Her hos os i Europa mener vi i dag ogs , at man ikke lngere kan smide de folk ud , der har vret med til at bygge det hele op .
Det br vi ogs holde os for je i relation til Sahara .
<P>
S fremfres der naturligvis hele tiden argumenter mod islam , hvor man hele tiden gr opmrksom p alt det , der er sket under Khomeini i Iran .
Man m ikke bare skre de forskellige strmninger inden for islam over n kam , derimod skal man reelt erkende , at der her findes forskellige krfter og ogs mange krfter , vi skal have respekt for .
<P>
Der findes dr ganske vist mange , der er imod , fordi de jo i grunden kun er racister , der imidlertid ikke tr sige bent , at de er det .
Det er smukt kamufleret , og dermed bringer de ogs dette aspekt ind i billedet .
Derfor br vi faktisk opmuntre Marokko .
Vi br sige ja til denne aftale , der for vrigt er et udmrket forhandlingsresultat , og vi br i srdeleshed erkende flgende : Hvis vi nsker at arbejde sammen , br der ogs vre en vis venskabelig bning .
<P>
Der er et gammelt tysk ordsprog , der siger : Man fanger ikke fluer med eddike , men med honning .
Jeg beder derfor om , at der handles i overensstemmelse hermed , og at dren bnes for marokkanerne .
Det fortjener de virkelig .
Jeg tror , vi trods alle forbehold , som visse medlemmer af Parlamentet kan have - hovedsagelig er det dem , der ikke ved besked - br vise marokkanerne , at vi er deres venner .
Vi nsker at sttte de moderate islamiske stater , og vi nsker hovedsagelig at gre Middelhavet til en fredszone !
<SPEAKER ID=52 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet har enstemmigt anmodet Kommissionen om en redegrelse om et bestemt punkt , nemlig dens vurdering af menneskerettighedssituationen i Marokko og dens holdning til Vestsahara-sprgsmlet .
<P>
For s vidt angr respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper i Marokko , finder Kommissionen det vigtigt - og det er det synspunkt , den gr gldende over for Europa-Parlamentet - at der er sket en positiv udvikling p disse omrder i de seneste r .
Siden 1991 har der rent faktisk kunnet registreres betydelige tegn p politisk bning og en betragtelig forbedring i menneskerettighedssituationen , navnlig hvad angr lovgivningen om tilbageholdelse og pressefrihed , to sprgsml , som tidligere har vakt bekymring i Europa-Parlamentet .
<P>
Efter Kommissionens mening kan ingen i god tro bengte , at der i de seneste r er sket vsentlige fremskridt p menneskerettighedsomrdet i Marokko .
Der kan vre delte meninger om reformprocessens tempo og indhold , og om hvorvidt den gennemfres hurtigt nok .
Men som sagt mener jeg ikke , at nogen i god tro kan bengte , at der p det seneste og navnlig inden for de sidste par r er sket en vsentlig forbedring i situationen i Marokko , for s vidt angr de omrder , som har vret genstand for kritik fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Betyder det , at situationen nu kan anses for at vre perfekt ? Nej , afgjort ikke .
Og de marokkanske myndigheder erkender da ogs selv i deres politiske dialog med Kommissionen , at menneskerettighederne endnu ikke respekteres i den nskede grad .
Ogs de er sig bevidste , at der m ske yderligere fremskridt p dette omrde .
<P>
Jeg vil i det flgende give en konkret og detaljeret redegrelse for Kommissionens grunde til at mene , at Europa-Parlamentet br reagere positivt p indgelsen af associeringsaftalen , selv om der kan herske forskellige opfattelser vedrrende takten , indholdet og intensiteten , men ud fra en accept af , at der er sket indlysende og indiskutable fremskridt p menneskerettighedsomrdet .
<P>
1996 er et afgrende r for Marokkos forfatningsmssige system .
Som De ved , har kong Hassan II bebudet gennemfrelse af en rkke foranstaltninger i tilknytning til forfatningsreformen , der har til forml at bringe det demokratiske system i Marokko i overensstemmelse med , hvad strstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer finder ndvendigt .
Og da De selv er folkevalgte , mine damer og herrer , m De ndvendigvis psknne et afgrende element i denne reform : direkte valg af de 333 parlamentsmedlemmer og oprettelse af et nyt regionalt reprsentativt organ , Senatet .
Genstanden for et af Europa-Parlamentets vigtigste kritikpunkter vedrrende det parlamentariske system i Marokko er nu genstand for en forfatningsrevision , sledes at medlemmerne af det marokkanske parlament efter de nye valg alle vil vre valgt af deres egne medborgere .
Det parlamentariske demokrati er sledes i 1996 et helt centralt punkt i den interne debat i Marokko .
Jeg har selv haft lejlighed til at aflgge besg i det marokkanske parlament og oplevet intensiteten i denne reform , der efter planen skal gennemfres i anden halvdel af 1996 .
<P>
Man kan politisk forholde sig til denne situation p to mder : enten fortstte med at kritisere eller g i dialog og dermed bidrage til at fremme sdanne grundlggende ndringer af den marokkanske forfatning .
Kommissionen gr klart ind for dialog og sttte til de politiske krfter i Marokko for sledes at fremme deres mulighed for autonomt og suvernt at tage det endelige skridt til at gennemfre en forfatningsreform , som bringer det marokkanske system p hjde med , hvad alle her i salen - uanset om man er for eller imod indgelse af aftalen - anerkender som et parlamentarisk retssystem .
<P>
Der er en anden vsentlig grund til , at man br stemme for associeringsaftalen . Et af de afgrende punkter i denne er netop alle bestemmelserne vedrrende overholdelse af menneskerettighederne .
Menneskerettighedsaspektet er en integreret del af associeringsaftalen , og det er et essentielt element i de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og Marokko , og det er da ogs udtrykkeligt anfrt i den aftale , som Kommissionen anmoder Parlamentet om at stemme for .
Kommissionen finder sledes , at det politisk mest intelligente , Parlamentet kan gre , er at bidrage til , at denne aftale trder i kraft , da vi hermed vil have indledt en dialog med de politiske krfter i Marokko med det helt klare ml , uden indblanding eller intervention i landets interne proces , som er yderst flsom og kompleks , at bidrage til , at der tages de sidste afgrende skridt til gennemfrelse af den ndring af det marokkanske samfund , som nu er under forberedelse .
<P>
Det andet flsomme punkt er Vestsahara .
Kommissionen har altid slet til lyd for , at initiativet og lederskabet , for s vidt angr problemet vedrrende Vestsahara , henhrer under De Forenede Nationer .
Kommissionen har altid vret af den opfattelse , at det var den naturlige ramme for indledningen af forhandlinger .
Desvrre har FN ' s generalsekretr , hr . Boutros Boutros Ghali , set sig ndsaget til at erkende , at FN ' s mission , MINURSO , ikke er i stand til at fuldfre processen med at identificere deltagerne i folkeafstemningen .
Kommissionen beklager denne beslutning fra Sikkerhedsrdets side , selv om MINURSO , i en mere reduceret udgave , fortsat vil varetage sin opgave med at overvge overholdelsen af vbenstilstanden .
<P>
Den Europiske Unions holdning vil vre afhngig af den endelige rapport , som FN ' s generalsekretr skal forelgge den 31. august .
Det er stadig Kommissionens opfattelse , at den eneste mde , hvorp Saharaproblemet kan lses , er gennem forhandling inden for rammerne af FN , at der m gres en get indsats for at f gang i sdanne forhandlinger , og at vi m afvente hr . Boutros Ghalis forelggelse af sin endelige rapport den 31. august .
<P>
Det er under alle omstndigheder indlysende , at Den Europiske Union p Parlamentets eller en medlemsstats initiativ ndvendigvis m beskftige sig med dette sprgsml , s snart Sikkerhedsrdet har fastlagt sin endelige holdning .
<P>
Hvad angr de indholdsmssige aspekter af associeringsaftalen , kan Kommissionen uforbeholdent tilslutte sig synspunkterne i hr. von Habsburgs betnkning og indlg , hvori aftalens geopolitiske betydning for stabiliteten i Middelhavsomrdet prciseres .
<P>
Eftersom det , vi er i gang med , er at etablere en stabil og solid sydgrnse , vil Europa-Parlamentet med sin godkendelse af aftalen bidrage til en gradvis konsolidering af en sdan stabil sydgrnse , hvori en afgrende brik er Kongeriget Marokko .
<SPEAKER ID=53 NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , vi takker for den detaljerede redegrelse , som nstformanden i Kommissionen , hr . Marn , har givet os .
REX-Udvalgets holdning er i vid udstrkning baseret p en rkke af de elementer , som hr . Marn har fremhvet :
<P>
1.Vigtigheden af at konsolidere Den Europiske Unions forbindelser med de sydlige Middelhavslande gennem den nye associeringspolitik over for Maghreb- og Machrek-landene.2.Et af formlene med den nye politik er at bidrage til stabiliteten i regionen p sikkerhedsomrdet og til at fremme demokratiseringen og respekten for menneskerettighederne , udbygningen af den institutionelle pluralisme samt til en konomisk udvikling , som p det sociale og arbejdsmarkedsmssige omrde bidrager til forbedring af alle borgernes levevilkr.3.Ndvendigheden af endnu en gang at demonstrere Den Europiske Unions vilje til at bidrage til en strre forstelse mellem de nordlige og de sydlige kulturelle traditioner.Aftalen med Marokko er ligesom de aftaler , der tidligere er indget med Tunesien og Israel , et eksempel p ovennvnte bestrbelser med det ml at skabe en passende ramme for den politiske dialog og for udviklingen af mere afbalancerede konomiske og handelsmssige forbindelser , som efter en overgangsperiode vil blive udmntet i en liberalisering af udvekslingen af varer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
Denne aftale indeholder - som Kommissionens nstformand ppegede - en konditionalitetsklausul , hvori det understreges , at forholdet mellem parterne er baseret p respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper .
Og vi psknner den indsats , Marokko har gjort i denne retning .
Vi er imidlertid bekymrede over det ddvande , som afholdelsen af folkeafstemningen om Vestsahara er lbet ind i , da denne lammelse kan indebre reelle risici for stabiliteten i de vestligste Maghreb-lande .
<P>
Den Europiske Unions politiske vilje er nu klart demonstreret .
For Marokko udgr aftalen en grundlggende politisk mulighed for at forankre den marokkanske konomi og det marokkanske samfund i Europa , men man m imidlertid heller ikke glemme , at gennemfrelsen af aftalen medfrer konomiske risici .
P grundlag af ovenstende betragtninger afgiver Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser en positiv udtalelse til forslaget om indgelse af en aftale om oprettelse af en associering mellem Den Europiske Union og Marokko .
<SPEAKER ID=54 NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi tilslutter jeg mig i lighed med de foregende talere indgelsen af denne aftale med Kongeriget Marokko .
Vi m nje notere os de betragtninger , som bde kommissren og ordfreren er fremkommet med , hvori de har understreget Marokkos afgrende geostrategiske position .
Og vi m psknne bestrbelserne p at ge den gensidige forstelse mellem to kulturer - i det foreliggende tilflde den europiske og den marokkanske - med henblik p at etablere et samarbejde p vsentlige omrder .
<P>
Efter Forskningsudvalgets mening er der mulighed for at indg konkrete aftaler , og jeg vil indledningsvis understrege betydningen af et samarbejde om vedvarende energi .
Aftalen giver grundlag for udveksling af videnskabelig information og et samarbejde om uddannelse og udveksling af forskere , som efter min mening kan blive uhyre udbytterigt for svel Marokko som for Den Europiske Union .
Vi m ikke glemme , at Marokko udgr et vigtigt overgangsled for vitale energikilder for Den Europiske Union .
Vi m heller ikke glemme , at Den Europiske Union har et stort ansvar for , at dette land , der har satset p at flge den moderate politiks vej , ogs fr en passende behandling .
Og p denne baggrund hilser vi uforbeholdent associeringsaftalen med Kongeriget Marokko velkommen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , denne debat har en srlig - ogs flelsesmssig - betydning for os , der reprsenterer et land som Spanien , der ikke alene p grund af naboskabet , men ogs p det kulturelle og konomiske omrde har srlige forbindelser med Kongeriget Marokko .
<P>
Vi kan ikke erklre os enige med dem , der vil afvise denne aftale af rent politiske rsager under henvisning til det demokratiske underskud i Marokko , menneskerettighedssituationen eller sprgsmlet om Vestsahara .
Ganske vist er Marokko ikke et eksemplarisk land i disse henseender , men en politiker hverken kan eller br unddrage sig ndvendigheden af at foretage en pragmatisk vurdering af forholdene for i stedet at mle ethvert projekt i forhold til nogle ideelle ml , som aldrig vil kunne ns med ord og gode hensigter , for s vidt som de er snvert forbundet med den konomiske og sociale udvikling .
<P>
Marokko str og banker p dren til Den Europiske Union med anmodning om hjlp til at fremme den konomiske udvikling .
Befolkningstilvksten i landet er uden sidestykke , og hvis den ikke ledsages af oprettelse af arbejdspladser , vil migrationspresset blive endnu voldsommere med alle de heraf flgende problemer .
Desuden har den marokkanske konomi hrdt brug for alternativer til den hastige udvikling af en undergrundskonomi baseret p dyrkning af narkotiske afgrder , en konomi , der har s gode vkstbetingelser p grund af befolkningens fattigdom og den generelle underudvikling . Endelig m man heller ikke glemme behovet for udvikling af infrastrukturen p omrder som transport , sundhedstjeneste og modernisering af den offentlige administration .
<P>
Formlet med aftalen er gennem samarbejde at bidrage til udviklingen p alle de ovennvnte omrder og dermed indirekte at fremme stabiliteten og den demokratiske udvikling , efterhnden som landet bliver rigere , og det sociale og kulturelle niveau hjnes .
<P>
Dette er ikke ensbetydende med at udstede en blankofuldmagt til Kongeriget Marokko , men indebrer tvrtimod gede krav til overvgningen af overholdelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner p det sociale omrde , ganske srligt de , der omhandler brns og kvinders arbejde , foreningsfrihed og retten til at organisere sig , den sociale dialog og den sociale sikring , som p indevrende tidspunkt er klart utilstrkkelige .
<P>
Marokko m desuden aktivt bidrage til at kontrollere ikke s meget den udvandring , der sker fra landet selv , som den der gennem dets territorium finder sted fra afrikanske tredjelande , og gennem samarbejde medvirke til n gang for alle at stte en stopper for det skndige skue i Gibraltarstrdet og de srgelige flgevirkninger af udvandrerpresset fra centralafrikanske lande ved grnseovergangene til Spanien og Unionen i Ceuta og Melilla .
<P>
Alt i alt m det , hr. formand , kre kolleger , anses for at vre politisk klogt at stemme for denne associeringsaftale , da resultaterne heraf vil vre positive , ikke alene for s vidt angr udviklingen hen imod mere frihed og demokrati i Marokko og muligheden for at stille strre krav hertil , men ogs med henblik p at fremme stabiliteten , freden og sikkerheden i hele Middelhavsomrdet i overensstemmelse med den aftale , der blev indget p Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona .
<SPEAKER ID=56 NAME="Pettinari">
Hr. formand , Europa-Parlamentets Udvalg om udvikling og Samarbejde opfordrer til en ratificering af aftalen med Marokko , som et yderligere vigtigt skridt for den nye Euro-Middelhavsstrategi , der blev udstukket i Barcelona i november sidste r .
<P>
Der er tale om at etablere en strategisk balance i Den Europiske Unions ydre forbindelser , efter at man i de seneste r har favoriseret forholdet til de central- og steuropiske lande .
Stabiliteten p Europas sydflanke krver nemlig ikke alene en indsats fra Unionen som sdan og ikke alene fra de geografisk mest udsatte medlemsstater .
<P>
Dialogen med tredjelandene i Middelhavsomrdet br isr vre en struktureret politisk dialog , der ikke kun er baseret p handel ; det br vre en institutionaliseret dialog , der indebrer konstante politiske konsultationer mellem to kulturer , imellem hvilke det er vigtigt at opretholde en dialog .
<P>
Netop derfor , fordi vi gr Marokko til en privilegeret partner for Den Europiske Union , m vi gre opmrksom p to problemer , som beretningen med vilje har set bort fra , men som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har peget p , og som jeg kunne nske , at Kommissionen ville lade indg i sine overvejelser ; for det frste de grove krnkelser af menneskerettighederne , der er beget i Marokko , og det nu og her og ikke kun i fortiden ; for det andet det ddvande , som folkeafstemningen om uafhngighed for befolkningen i Vestsahara er kommet ind i .
Den seneste rapport fra Amnesty International fra f uger siden bekrfter , at der er blevet beget grove krnkelser af menneskerettighederne af de marokkanske sikkerhedsstyrker i Vestsahara ; at gre opmrksom p dette er ikke en form for racisme .
Desuden bekrfter Amnesty , at de marokkanske myndigheder ikke viser tegn p at ville undersge disse forhold .
<P>
Endvidere er det med stor bekymring , at vi ser , at fredsprocessen i FN ' s regi , der netop bygger p afholdelsen af en folkeafstemning om selvbestemmelse , befinder sig i et ddvande , sledes som den marokkanske regering har nsket det .
Kommissionen retter ogs en appel til frihedsbevgelsen Polisario om at benytte enhver lejlighed til at skabe fred og fortstte dialogen og forhandlingerne med FN .
<SPEAKER ID=57 NAME="Cunha">
Hr. formand , Fiskeriudvalget har afgivet positiv udtalelse om indgelsen af en associeringsaftale med Kongeriget Marokko , en aftale , der af begge parter blev opfattet som ulseligt forbundet med indgelsen af en firerig fiskeriaftale med Marokko .
<P>
Uden at anfgte fiskeriaftalens eksistensberettigelse skal der dog gres opmrksom p , at Unionens sardinkonservessektor fr tildelt en sand martyrrolle i denne aftale .
Denne sektor har lnge vret kriseramt , og med en fuldstndig liberalisering af markedet er der , hvis der ikke ivrksttes visse foranstaltninger , risiko for , at nsten hele sektoren for konserverede sardiner i Fllesskabet forsvinder . Hvilket vil resultere i arbejdslshed og de hermed forbundne tragedier for omkring 15.000 arbejdstagere i Portugal og mange andre i Frankrig , Spanien og Italien .
<P>
P denne baggrund anbefalede Fiskeriudvalget i sin udtalelse de ansvarlige fllesskabsorganer at ivrkstte visse prioriterede foranstaltninger .
Af disse skal srlig fremhves :
<P>
indfrelse af en ordning med udligningsgodtgrelse for Fllesskabets sardinproducenter ; -sttte til oplagring , der skal kunne udbetales direkte til konservesindustrien , nr denne kan dokumentere betaling af minimumsproduktionsprisen ; -intensivering af kontrollen med produkter fra tredjelande , sledes at det sikres , at Den Europiske Unions hygiejnisk-sanitre krav opfyldes.Det er vort hb , at disse interne foranstaltninger vil blive indfrt , for vi nrer ikke tvivl om , at indgelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil vre til fordel for svel europerne som helhed som for marokkanerne .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til talerne fra de forskellige grupper , vil jeg p Europa-Parlamentets vegne byde velkommen til en delegation fra det albanske parlament : Sernet Pellunpy , socialist , nstformand , Skender Gjinushi , leder af det socialdemokratiske parti , Neritan Ceka , leder af det demokratiske allianceparti , og Petrit Kalakculla , leder af det demokratiske parti .
<P>
Jeg byder delegationen velkommen og nsker held og lykke med arbejdet .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Aftale med Marokko - Menneskerettigheder i Marokko og Vestsahara ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , kre kolleger , den konomiske og geostrategiske relevans af den associeringsaftale , der er sat til afstemning , er indlysende .
Derfor vil jeg tale om resten .
Vi har her en ny lejlighed til at rette vore forventninger ind efter den hrde virkelighed .
Parlamentet har hele tiden og gentagne gange vist sin vilje til at sikre reel overensstemmelse , fuldstndig synergi mellem de forskellige facetter af udviklingen , leve- og produktionsstandard , handel og respekt for menneskerettighederne .
Det er vanskeligt at opn .
Ingen er jo perfekt .
<P>
Vi har jo allerede haft en lignende forhandling vedrrende Tyrkiet i forbindelse med associeringsaftalerne med lande , der rent menneskerettighedsmssigt ikke udviser en acceptabel adfrd ; valget str mellem en forkastelse , der er ensbetydende med en sanktion , og en resigneret godkendelse .
<P>
Ingen af de to muligheder er helt tilfredsstillende .
Hele problemet er , hvor vi skal stte cursoren , hvilke politiske valg vi skal trffe for at sikre , at vore krav til civilisation og menneskerettigheder fremgr klart og tydeligt , uden at vi dermed gr det endnu vanskeligere for de lande , der lige s utvetydigt udviser en vilje til at forbedre sig , selv om deres udgangsposition er drlig og kritisabel .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , demokrati og respekt for de menneskerettigheder , der str vort hjerte s nr , er ikke kun et sprgsml om forfatning og love , de er ogs udtryk for en kultur , en livs- og tnkemde , det tager lang tid at erhverve sig .
Hos os har det taget 200 r at komme frem til disse vrdier og adfrdsmnstre .
I lande , hvor den muslimske kultur hersker , er demokratiseringsprocessen indledt for meget kortere tid siden .
Man kan bebrejde dem , der ngter at indfre demokratiet , men ikke dem , der blot gr det med forsinkelse .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Marokko er ikke tilfredsstillende for jeblikket .
Der findes mange politiske fanger .
Ingen kan vre sikre p , at der ikke mere foregr tortur .
Retfrdigheden stilles hindringer i vejen , nr man sger efter forsvundne .
Fredsprocessen i Vestsahara er blokeret .
Sdan ser virkeligheden ud netop nu .
<P>
I tidens lb har Marokko gjort store fremskridt , mange fanger er blevet sat p fri fod , hemmelige lejre er blevet lukket , pressefriheden har gjort enorme fremskridt , institutionerne arbejder langsomt i retning af et konstitutionelt monarki , man lytter stedse mere til oppositionen , som indgende beder os om vedtage denne aftale .
<P>
Til sammenligning er Marokko , hr. formand , blevet det mindst diktatoriske af de arabiske lande .
I denne arabiske verden , som historien har behandlet s hrdt , er det eneste omrde , hvor der er foretaget frie valg , Palstina .
I udviklingen mod internationale normer for demokrati kommer dernst de to kongedmmer Jordan og Marokko .
Skal vi behandle Marokko lige som Irak ?
nsker vi at sttte de reaktionre eller fundamentalistiske krfter , der i Marokko bekmper tttere forbindelser med vesten , ogs selv om det kun er tttere handelsforbindelser ?
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi skal stemme ja til den samstemmende udtalelse som et klap p skulderen , som tegn p , at vi satser p fremtiden og ogs for at kunne bevare vort pres p landet i alle kommende forhandlinger vedrrende fornyelse eller gennemfrelse af aftalen .
Vi har tvet lnge i Den Socialistiske Gruppe .
Vi er endelig kommet frem til at sttte den retning , som jeg har den re at prsentere Dem for .
Vi skal stemme ja .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , for os har vedtagelsen af denne aftale mellem Den Europiske Union og et af Maghreb-landene den allerstrste betydning .
Efter undertegnelsen af aftalerne med Israel og Tunesien m denne aftale med Kongeriget Marokko betragtes som opfyldelsen af endnu et af de ml , der blev fastsat p Det Europiske Rd i Essen og udviklet p Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona .
Hermed imdekommes endvidere en anmodning , der tit og ofte er fremsat af Europa-Parlamentet , navnlig af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Der tages hermed et skridt p vejen hen imod afbalanceringen af Unionens politikker , sledes at det bliver muligt at tilgodese svel forbindelserne med vore naboer i Mellem- og steuropa som med vore naboer ved Europas sydflanke .
<P>
Det foreliggende forslag til aftale har et konomisk og handelsmssigt indhold , som grundlggende tager sigte p at fremme den konomiske og sociale udvikling i Kongeriget Marokko og at styrke de konomiske og handelsmssige forbindelser mellem dette og Den Europiske Union .
Det skal imidlertid fremhves , at det i en af de frste bestemmelser i aftalen faststtes , at et vsentligt element i den nye ramme for forbindelserne mellem de to parter er respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
P den anden side beklager vi , at FN ' s fredsbevarende mission i Vestsahara har slet fejl og ligeledes tilrettelggelsen af en folkeafstemning om selvbestemmelse , som skulle afslutte den lange afkoloniseringsproces i omrdet .
For mig , der er fdt og bosiddende p De Kanariske er , er Saharasprgsmlet ikke et teoretisk problem , men en yderst reel konflikt , som bevirker , at erne kommer til at ligge p grnsen til et krigshrget omrde , hvilket befolkningen p De Kanariske er har betalt en hj pris for bde politisk og konomisk , men frst og fremmest i menneskeliv , for s vidt som nogle af vore fiskere har mttet lade livet p den kanarisk-saharianske fiskebanke .
<P>
Jeg skal ikke undlade at gre opmrksom p den bekymring , som de i fiskeriaftalen med Marokko fastsatte betingelser vkker i visse konomiske sektorer , i srdeleshed hos producenterne af tomater , frugt , grntsager , blomster og planter i nogle europiske regioner ; regioner , der hrer til de mindst udviklede i Europa , og som i sidste instans vil kunne risikere at blive uskyldige ofre for en aftale , som i sin helhed klart er gavnlig for de undertegnende parter , og som vi uforbeholdent sttter .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , aftalen med Marokko er den tredje af sin art efter aftalerne med Tunesien og Israel : den udgr sledes en vigtig etape og er et tegn p overensstemmelse med den EuroMiddelhavspolitik , der blev lanceret i Barcelona , et konkret vidnesbyrd om Den Europiske Unions vilje til hurtigt at blive nrvrende og aktiv i Middelhavsomrdet , sledes som Unionen allerede er det i nord og i st .
<P>
Som det allerede er blevet sagt af de foregende talere , er denne aftale imidlertid ikke kun en aftale af konomisk karakter , sledes som det er tilfldet med de to andre aftaler , men ud over den konomiske dimension har aftalen en anden lige s betydningsfuld dimension af udenrigs- og sikkerhedspolitisk karakter .
Med denne aftale er der sledes skabt grundlag for at udfylde et udenrigs- og sikkerhedspolitisk tomrum i Europa , som har vret helt uacceptabelt .
<P>
Marokko isr og Tunesien udgr desuden tilsammen en vrdifuld stabiliserende faktor , der i hj grad er med til at dmme op for den vold , der desvrre stadig findes i Algeriet , hvilket bidrager til stabiliteten ikke blot i regionen , men i hele Middelhavsomrdet og i Europa .
<P>
Der er naturligvis de ulykkelige forhold omkring menneskerettighederne .
Det er rimeligt at krve en nje overholdelse af disse og at krve hurtigere fremskridt med hensyn til de demokratiske reformer .
Man br imidlertid ogs gre sig klart , at den fortsatte mangel p lsning p de helt utilfredsstillende forhold indebrer risiko for en pludselig opstand .
Som kommissr Marin i vrigt har nvnt , skrider reformerne forholdsvis hurtigt frem , og vi er overbevist om , at jo strre stabilitet der er , jo hurtigere vil reformprocessen forlbe ; at ville have alt og hurtigt forekommer ikke at vre en fornuftig fremgangsmde .
<P>
Jeg vil derfor tilslutte mig den udtalelse , hr. von Habsburg har afgivet i sin glimrende betnkning , og jeg vil p min gruppes vegne foresl , at man godkender ratificeringen af associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi kunne allesammen godt tnke os at leve i det Utopia , som s udmrket er beskrevet af Thomas Moore . Der er blot det problem , at Utopia altid har betydning af noget urealisabelt .
At krve at der , for at Den Europiske Union kan indg en aftale med et tredjeland , skal herske ideelle tilstande - jeg gentager  ideelle  - i det pgldende land med hensyn til demokrati og menneskerettigheder , peger indlysende nok i retning af Utopia , dvs. noget urealisabelt .
<P>
Men nr det omhandlede land har taget konkrete og objektive skridt i den pkrvede retning , dvs. hen imod politisk , konomisk og socialt demokrati , ville det vre en politisk forbrydelse at bremse de konstaterede fremskridt og blokere for en positiv videreudvikling .
<P>
Af ovennvnte grunde finder jeg forslaget til aftale mellem Den Europiske Union og Marokko af allerstrste betydning , idet der hermed bnes mulighed for at konsolidere og videreudvikle de opnede fremskridt .
<P>
Endvidere medfrer denne aftale i overensstemmelse med de tilsagn , der blev givet p Barcelona-konferencen , en tilnrmelse mellem Marokko og Den Europiske Union , og den bidrager til at fremme de gode forbindelser , som Den Europiske Union nsker at etablere med Maghreb-landene .
<P>
Hr. von Habsburgs fremragende betnkning udtrykker en positiv holdning til indgelsen af associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko og br sledes af de ovennvnte grunde have vores sttte .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vores gruppe opfatter ikke sig selv som karakteriseret ved ond vilje , racistiske tendenser eller manglende intelligens , men vi er heller ikke p nogen mde indstillet p at fremme udviklingen af politisk islamisk fundamentalisme .
Derfor vil vi stemme imod indgelsen af denne associeringsaftale mellem Den Europiske Union og Marokko .
<P>
Det gr vi , fordi denne type aftaler efter vores mening ikke alene skal fremme den konomiske og sociale udvikling i partnerlandene , men ogs den politiske udvikling , som omfatter en fuldstndig overholdelse af menneskerettighederne .
Hvor er det nedslende i denne forsamling at hre udtalt , at der er sket fremskridt , fordi nogle politiske fanger er blevet lsladt !
Og hvor er det trist at hre , at der nu sker frre krnkelser af menneskerettighederne !
Og at selv om en regering ikke indfrer demokrati eller overholder menneskerettighederne fuldstndigt , br man alligevel etablere privilegerede forbindelser med den samme regering !
Og at hre beklagelser over , at FN ' s Sikkerhedsrd de facto har besluttet at trkke MINURSOmissionen tilbage , medens man ikke hrer noget om , at hovedansvaret for blokeringen af processen hen imod selvbestemmelse for det sahariske folk phviler den marokkanske regering , som i flere r har lagt hindringer i vejen for FN-missionernes arbejde !
Og endnu en gang at skulle hre , at politisk realisme byder os at stemme for en aftale , som ikke vil fremme hverken freden eller stabiliteten i omrdet og heller ikke udviklingen af demokratiet og menneskerettighederne i Marokko .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , Den Grnne Gruppe agter at stemme nej til dette forslag .
Det gr jeg ogs personlig , ikke fordi jeg er en antiarabisk racist , men fordi jeg i mit hjemland er kendt som mske en af de mest fremtrdende arabervenner .
Jeg kan ikke godtage den omvendte racisme , der indebrer , at man under henvisning til deres kultur og deres traditioner accepterer , at friheden undertrykkes netop i de arabiske lande .
Det er ikke rigtige venner af den arabiske verden , der handler p den mde .
<P>
For os er Vestsahara er et vsentligt punkt .
Sprgsmlet er , hvornr det er hensigtsmssigt at indg en associeringsaftale med Marokko .
Sikkerhedsrdet besluttede jo for nylig at forny MINURSO ' s mandat i hb om , at identificeringsarbejdet kan genoptages .
Det fremhvede i den forbindelse srlig , at saharanske politiske fanger i Marokko skulle frigives .
Den opfattelse , at det er Marokko , der brer hovedansvaret for , at fredsprocessen er blevet afbrudt , deles af praktisk taget alle sagkyndige iagttagere - fra OAU , Organisationen for Afrikansk Enhed , til Europa-Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde .
Vi i Den Grnne Gruppe er meget positive over for et udvidet samarbejde omkring Middelhavet .
Derom m der ikke herske nogen tvivl .
Men vi mener , at det lige nu ville vre usdvanligt uhensigtsmssigt at give kong Hassan og hans regime politisk sttte ved at godkende aftalen .
Det ville ogs vre en hn mod den vestsaharanske befolknings legitime frihedskamp .
<P>
Hr. formand , Michel Rocard sagde fr , at vi str over for et valg mellem vore hjt opskruede forventninger og de barske realiter .
Jeg synes nu , det hyppigt er et valg mellem kommercielle interesser og demokratiske holdninger , som vi str over for .
Det er jo tragisk , at Europa-Parlamentet s ofte , nr det kommer til stykket og bliver alvor , vlger de kommercielle interesser frem for de demokratiske holdninger .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , i en Middelhavsverden i oprr , hvor Algeriet blder og sls , hvor Tyrkiet lider under en borgerkrig , hvor volden lurer i Israel og Palstina og truer med at bryde ud , hvad jeblik det skal vre , hvor Libyen lever under et terroristregime , der , som vi ved , er skueplads for kampe , med dde og srede , forekommer Marokko , hvad enten man kan lide det eller ikke , som en fredens havn og som det eneste land med en acceptabel kollektiv sikkerhed .
Et nske om at prdike for dem og gre Marokko til det land , hvis indre anliggender vi konstant blander os i , er enten udtryk for en fejlagtig vurdering - hvilket jeg hber - eller for , at vi frivilligt lukker jnene , indtager en partipolitisk holdning - hvilket jeg frygter .
<P>
To forhold kan tale mod at vedtage den tekst , vi har foran os i dag .
P den ene side varetages overholdes menneskerettighederne fortsat ikke p grund af uacceptabel adfrd i politiet , uacceptable retsafgrelser og fngslinger , det m vi se i jnene .
De grundlggende frihedsrettigheder , disse formelle friheder , som vore venner kommunisterne tidligere talte s meget om , er stadig til dels en ukendt luksus .
At vre overbevist fjende af regeringens politik er ikke srlig behageligt og bestemt ikke nogen fredelig beskftigelse .
Det er stadig rigtigt , men det bliver mindre og mindre rigtigt , for at udtrykke det helt njagtigt .
Og vi skal hjlpe vore marokkanske venner af demokratiet videre i den retning .
I forbifarten vil jeg lige bemrke , at der blandt dem , der nsker regimets og det marokkanske kongeriges undergang , ikke kun findes fredsapostle , langtfra !
<P>
Det andet forhold , der synes at hindre nogle af vore kolleger i at stemme ja til vor ordfrers , hr. von Habsburgs , tekst - ham vil jeg for vrigt gerne lyknske med hans arbejde - er Vestsahara .
Den skaldte grnne march og Marokkos bevidste besttelse af dette omrde for tyve r siden har fet ganske uacceptable flger .
Selvflgelig skal der afholdes en folkeafstemning .
Men at anklage Marokko for at ville sabotere en sdan folkeafstemning er mildest talt forenklet .
Polisario-fronten , der i bogstaveligste forstand tilbageholder flere tusinder af familier - de saharanske flygtninge bliver virkelig holdt tilbage - Polisario-fronten , der har frataget dem deres papirer , som hver dag indrullerer dem i hren og med alle mulige trusler  overtaler  dem til ikke at tage hjem , skal ikke fortlle os noget om demokrati .
Hvis en folkeafstemning ikke finder sted i henhold til FN ' s beslutninger , er det ganske enkelt forkert - jeg siger ikke usandt , jeg siger forkert - at kaste hele ansvaret for de uacceptable forsinkelser i forbindelse med afholdelsen af denne folkeafstemning over p den marokkanske regering .
<P>
Vi m knytte marokkanerne tttere til os .
Endnu tttere .
Det kan mske godt betale sig , men det er under alle omstndigheder det rigtige at gre .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , kre kolleger , Parlamentet skal vre realistisk .
Unionens udenrigspolitik skal tage flgerne af den generelle situation i Middelhavsomrdet , hvor konomisk og politisk ustabilitet og stigende fundamentalisme ses side om side med tegnene p udvikling og hb om stabilitet .
<P>
De tragiske , blodige begivenheder i Algeriet , det bevidste drab p syv trappistermunke og den blodige borgerkrig , der hersker i dette land , br alt sammen styrke vort faste nske om at sttte de mennesker , der ved vor sydlige grnse har valgt stabilitet , udvikling og venskab med Europa .
Allerede kort efter uafhngigheden traf Marokko et dobbelt valg , nemlig bde at forsvare sin identitet og samtidig udvikle forholdet til Europa .
Dette dristige , modige valg var ikke , er ikke , uden risiko for de politisk ansvarlige , der traf og hver dag trffer det .
<P>
Hvis Parlamentet stemmer nej til associeringsaftalen , vil det blive opfattet som en forngtelse af de marokkanere , der har truffet dette valg , og det vil svkke deres position i et milj , hvor alle de vrige lande ved Middelhavets sydkyst i dag martres af fundamentalismen .
Marokkos stabilitet kommer ikke af sig selv . Den er frugten af regeringernes vilje , og vort samarbejde skal bidrage til at bevare den .
Marokkos benhed , fra pave Johannes Poul II ' s besg i Casablanca til festivalen for hellig kunst i Fez , er et alt for sjldent fnomen i disse lande til , at det ikke skal stttes .
<P>
Mens Unionens medlemsstater med alle midler sger at kmpe mod ulovlig indvandring og den sociale udelukkelse , som den medfrer , har Marokko selvstndigt slet ind p en udviklingens vej , der forudstter hjlp fra alle landets menneskelige ressourcer .
Hvis vi sttter en sdan udvikling , kmper vi samtidig mod ulovlig immigration .
Udvikling , stabilitet , benhed , demokratiseringsproces , ogs selv om det undertiden er vaklende , fortjener alt sammen sttte .
Det har vi mulighed for at gre ved at godkende hr. von Habsburgs betnkning og den associeringsaftale , der ligger foran os til afstemning .
Lad os udnytte muligheden .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , vi er enige med hr . Habsburg i , at Marokko er af stor strategisk vigtighed , en stor , stolt nation , en venligtsindet nation , der har vret og stadig er kendetegnet ved en strlende civilisation .
Men den associeringsaftale , De foreslr os , har vi kraftige forbehold overfor , og det er de samme forbehold , som vi har fremfrt i lignende tilflde .
<P>
Jeg vil med det samme gre klart , at disse forbehold ikke vedrrer sprgsmlet om Sahara , heller ikke arten af det politiske regime i Marokko , heller ikke menneskerettighederne , der hnger os langt ud af halsen , og som vi selv slet ikke overholder .
Kre kolleger , lad os feje for egen dr , fr vi prdiker for Kongen af Marokko .
For fire dage siden lod dommer Tchalian , undersgelsesdommer i mit land , Frankrig , i henhold til tankepolitiets befjelser direktren for en uafhngig avis , journalisten Debeketsch , anholde p grund af hans afvigende meninger .
I mange sammenhnge er ytringsfriheden strre i Marokko end i Frankrig .
S Deres lektioner i passende adfrd kan marokkanerne sagtens klare sig uden .
<P>
Vore forbehold vedrrer frst og fremmest det dybereliggende system i Maastricht-systemet .
Denne traktat prsenteres som en stabiliserende faktor for det marokkanske samfund .
Hvis Den Europiske Union skulle have den virkning , ville det da vre frste gang .
Hvordan kan man tvrtimod undg at se , at grnsels frihandel har katastrofale flger , som Karl Marx ogs sagde det i sin tid - det var for vrigt netop derfor , han var fortaler for frihandel .
<P>
Og hvad skal man sige til Deres politiske imperialisme , vor underkulturs arrogance , delggelsen af vore ndelige vrdier .
Vil De ptvinge Marokko alt det ?
<P>
Den anden grund ligger i kapitel VI og artikel 64 , overensstemmelse mellem marokkanske borgeres og de nationale borgeres rettigheder .
Det er klart , at marokkanerne skal have rettigheder i udlandet , lige som udlndinge har rettigheder i Marokko .
Men vi mener , at disse rettigheder skal fastlgges i offentlig , generel international lovgivning .
Vi har netop drftet arbejdslsheden i Europa .
Men De nsker ikke at se , at adgang til vore sociale og konomiske ordninger for borgere fra lande , der ikke er medlem af Den Europiske Union , virker tiltrkkende p befolkningen i disse lande p et tidspunkt , hvor Unionen , der er det konomiske rum , som i dag har den svageste vkstrate i verden , ikke kan modtage dem .
Derfor er ndringerne til artikel 71 blot en svag barriere .
<P>
For det tredje har vi altid ment , at Den Europiske Union br vre begrnset til et politisk , konomisk og kulturelt rum i Europa .
Ellers er det ikke mere en europisk sammenslutning , det er et skridt p vejen mod en verdensomspndende sammenslutning - selv om det undrer mig , at jeg er ndt til at gentage noget s indlysende .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det , vi har brug for , er ikke en generel aftale om frihandel , det er en samarbejdsaftale , en styrket samarbejdsaftale .
Det er rigtigt , at Middelhavslandene krver lige s stor opmrksomhed fra vor side som landene i Centraleuropa , men De har valgt den forkerte mde at styrke vort forhold til dette store land p .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hensigten med Barcelona-initiativet er at fremme sikkerheden og stabiliteten i Middelhavsomrdet , Den Europiske Unions sydlige flanke . Stabilitet , som kan komme bde Unionen og de nordafrikanske lande til gode .
Marokko spiller i den forbindelse en meget betydningsfuld rolle som bro mellem Maghreb og Unionen .
I de senere r er der sket en forsigtig bning p det demokratiske omrde .
Det har kommissren , hr . Marin , lige bekrftet .
<P>
Jeg indrmmer , at det alt sammen stadig er mundsvejr .
Men hvis sgar en mand som Abraham Serfati , der har tilbragt mere end ti r i marokkanske fngsler , bekrfter de sm skridt p menneskerettighedsomrdet , med hvilken ret kan vi s p forhnd underkende disse skridt og ikke serist lade dem tlle med i vores afvejning for og imod en aftale .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Marokko er stadig langt fra ideel . Men en afvisning af den foreliggende associeringsaftale vil bestemt ikke bringe en overholdelse af menneskerettighederne nrmere .
Kun en kritisk dialog med alle de marokkanske samfundslag kan bringe os nrmere p den strkt nskede fremskyndelse af retsstaten .
<P>
Det vidner om Realpolitik , og jeg sttter det , hr . De Melo sagde om det , om blandt andet p grundlag af en flles beslutning om demokrati og menneskerettigheder at sige ja til associeringsaftalen , og ikke at smkke dren i for et land , hvis borgere vi dagligt mder i vore egne omgivelser .
Frem for alt et ja for at undg , at der i Marokko viser sig blot den allermindste risiko for at synke ned i en algerisk situation .
Det skal undgs .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to forslag til beslutning , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg vil anlgge en konomisk synsvinkel p det sprgsml , der er emnet for denne forhandling , for hvis jeg anlagde en politisk synsvinkel , kunne jeg risikere at vikle mig ind i de samme selvmodsigelser , som det medlem , der i dag har udtalt , at han ikke kan stemme for indgelsen af denne aftale , selv om han tidligere har udtalt , at han gik ind for en associeringsaftale med Cuba .
Budgetudvalget har udtalt sig positivt om associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko via en skrivelse undertegnet af udvalgets formand .
<P>
Fra et konomisk synspunkt er aftalen frem til 1999 dkket af bevillinger til MEDA-programmet , uden at dette binder os , eftersom aftalens artikel 90 , stk . 2 , giver Unionen mulighed for at trffe passende foranstaltninger , sfremt den anden part ikke opfylder associeringsaftalens forpligtelser .
<P>
P denne baggrund er der intet til hinder for at stemme for den foreliggende aftale .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , den aftale , man beder os om at godkende i dag , er meget vigtig , bde for landene i Unionen og for Kongeriget Marokko .
Det drejer sig ikke mere om blot at forny den foregende aftale fra 1976 , men om at f omdefineret det konomiske og politiske forhold mellem Den Europiske Union og landene i Middelhavsomrdet , sledes som det blev besluttet af Det Europiske Rd i Essen i 1994 og i Cannes i 1995 , og efterflgende har konferencen i Barcelona skabt yderligere grundlag for et get multilateralt samarbejde , der sigter mod at tilvejebringe et Euro-Middelhavsomrde med politisk stabilitet , fred og fremgang .
<P>
Og det er til det sidste punkt , tilvejebringelsen af et Euro-Middelhavsomrde med politisk stabilitet , fred og fremgang , at jeg gerne vil sige et par ord .
Vi ved alle , i hvor hj grad et lands politiske situation afhnger af dets konomi , og derfor er vi ogs alle enige i , at Unionens konomiske hjlp kan bidrage til at hjlpe et land med at bevare en vanskelig , men vigtig politisk balance .
For s vidt angr Kongeriget Marokko , drejer det sig om at fremme landets konomiske reformer og politiske benhed .
<P>
I lighed med de to foregende aftaler af samme art , der blev indget med Israel og Tyrkiet , er formlet med denne nye generation af aftaler ikke blot at indfre et sandt konomisk partnerskab mellem Europa og det pgldende land , men ogs at indfre en politisk del .
Det forudsttes , at der skabes en regelmssig politisk dialog mellem vor Union og Marokko .
Og i denne dialog indtager menneskerettighederne og de demokratiske principper en vigtig plads .
Derfor omfatter aftalen for vrigt en passus om ophvelse af aftalen i tilflde af overtrdelse af disse grundlggende principper .
<P>
Hr. formand , det ville derfor ikke vre fornuftigt , hvis Europa-Parlamentet stemte nej til denne samstemmende udtalelse om aftalen mellem Unionen og Marokko .
Tvrtimod har vi pligt til sammen med ordfreren , hr. von Habsburg , som vi takker , at sttte det marokkanske kongerige og hjlpe det mest muligt , thi det udgr en dmning mod den blge af ekstremister , der slr med Marokkos grnser , ekstremister , der ikke har det fjerneste begreb om menneskerettigheder , det vil sige respekt for livet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , Euro-Middelhavsaftalerne kan bidrage til at styrke samarbejdet med Middelhavslandene , og det sttter jeg .
Men de skal fre til et reelt samarbejde , grundet p gensidige fordele , og vre indget p lige fod .
Desvrre m man konstatere , at de alt for klart lever op til den ultraliberale logik med at skabe konkurrence mellem konomier og folk , der er baseret p frihandel og fri bevgelighed for kapitalen .
<P>
Endvidere kan man ikke begrnse aftalerne til kun at omfatte konomiske og kommercielle aspekter og s helt ignorere sprgsmlet om demokrati og menneskerettigheder .
Ganske vist er der p dette omrde net store resultater i Marokko takket vre den internationale mobilisering , som vort Parlament har bidraget kraftigt til .
Fanger er blevet frigivet , forsvundne personer er kommet ud af deres hemmelige fngsel , men der skal stadig gres meget for at sikre , at menneskerettighederne virkelig overholdes .
Modstanderne sttes stadig i fngsel . Abraham Serfati , som vi har talt om tidligere , har endnu ikke ret til at vende tilbage til sit land , og hundredvis af saharanske indbyggere er stadig forsvundet .
<P>
Situationen i Vestsahara , der var en af hovedrsagerne til , at Parlamentet forkastede den konomiske protokol med Marokko i 1992 , er ikke blevet bedre .
Den marokkanske regering stter fortsat hindringer i vejen .
Desvrre nyder den godt af overbrenhed fra visse medlemsstater og FN , hvis generalsekretr netop har besluttet at ophve processen med at f identificeret vlgerne .
<P>
Med afstemningen om aftalen med Marokko har vi mulighed for at sende et signal til den marokkanske regering om , at den skal ophre med at ignorere de internationale aftaler om menneskerettigheder , som den selv har undertegnet , og at den langt om lnge br respektere bestemmelserne i forbindelse med fredsprocessen i Vestsahara .
Det er efter min mening naivt og ineffektivt at vedtage denne aftale efter at have fremsat store erklringer om menneskerettighederne for at f renset samvittigheden .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , med hensyn til den tilstrbte aftale mellem Den Europiske Union og Marokko argumenterer nogle med lighedsprincippet : Vi skal indg den , fordi EU ogs indgr tilsvarende aftaler med andre Middelhavsstater .
Men der er forskelle .
Libyen f.eks. hrer ikke til de stater , der er omfattet af MEDA-programmet .
Marokko adskiller sig fra de andre Middelhavsstater ved , at det har besat Vestsahara .
Europa-Parlamentet har her altid klart og entydigt givet udtryk for sin holdning vedrrende Marokko og Vestsahara .
<P>
Omsttelsen af det saharanske folks selvbestemmelsesret har for os altid haft frsteprioritet .
Her har vi ogs et srligt politisk ansvar : Det saharanske folk har i 20 r boet i flygtningelejre .
Det er en flge af en ansvarsls politik efter kolonitidens afslutning .
At vi yder humanitr hjlp til flygtningene , til flygtningelejrene , er sledes en menneskelig selvflge og en del af en historisk forpligtelse .
Men fr vi her i dag kan undertegne denne aftale eller godkende den , har vi brug for en politisk lsning for Vestsahara , og det vil sige Marokkos tilbagetrkning fra Vestsahara .
Fredsprocessen var en god begyndelse .
Vbenstilstandsaftalen var vigtig .
Men for os er folkeafstemningen ogs vigtig .
Nogle siger nu ogs : Dialogen er ndvendig .
Hvordan det gr med dialogen , ser vi efter aftalen med Tyrkiet .
<P>
Der findes en dialog : Der findes spanske og franske turismeinteresser i Marokko , der findes fiskeri , vbeneksporterne , uddannelsen af politiet i Tyskland .
Jeg mener , hvis vi her nsker at komme et skridt videre , er det ndvendigt , at der er fred i regionen , at menneskerettighederne bliver overholdt , men isr , at det saharanske folks selvbestemmelsesret stttes . Vi kan tilslutte os en sdan aftale .
Vi nsker fred i Middelhavet , men kun p den betingelse , at Marokko her ogs reelt giver et godt eksempel !
Ellers plderer vi for at vente , til folkeafstemningen er omsat .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Vi er enige med ordfreren , hr. von Habsburg , i , at Marokko er t af de mest progressive Maghreb-lande . Ogs i , at situationen i Marokko ikke skal mles med samme alen som i Unionens lande .
<P>
Men det m ikke forhindre os i at pege p menneskerettighedssituationen i det land .
I den forbindelse drejer det sig for mig frem for alt om tilflde af forflgelse af religise mindretal , navnlig kristne .
For nylig modtog vi oplysninger derom fra Den Europiske Evangeliske Alliance .
Det er pfaldende , fordi religionsfriheden i Marokko er forankret i grundloven , og Marokko har underskrevet forskellige internationale menneskerettighedsaftaler .
Der er sledes tale om en alvorlig uoverensstemmelse mellem de nationale myndigheders politik , som tilsigter tolerance , og de lokale myndigheders gennemfrelse deraf .
Det skal ptales over for de marokkanske myndigheder .
<P>
Desuden br Marokko forholde sig mere samarbejdsvilligt over for marokkanere , som nsker at vende hjem til deres fdreland fra Europa .
Det er ikke tiltrkkende for de pgldende at vende hjem nu , fordi de marokkanske myndigheder nsten intet gr for at modtage og assistere dem .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at det med hensyn til bekmpelse af narkotikahandelen ville vre godt , om Den Europiske Unions sttte blev anvendt til at udvikle alternative indkomstkilder for de landmnd , som nu er fuldstndigt afhngige af at dyrke hamp .
P trods af disse bemrkninger vil vi sttte associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , mine damer og herrer , p dette fremskredne tidspunkt i forhandlingen vlger jeg at koncentrere mig om de allermest relevante aspekter af forhandlingen , da Europa-Parlamentet rent faktisk er blevet anmodet om at udtale sig om associeringsaftalen med Marokko .
Og det kan ikke siges klart nok , at det vigtigste er aftalens vidtrkkende historiske betydning .
<P>
Vi taler om den vigtigste aftale , der nogensinde er indget med Kongeriget Marokko , og den frste , der er baseret p gensidigheds og associeringsprincippet . Den eneste aftale , der betyder indledningen af en politisk dialog , som for enhver pris m udmntes i en ny dialog mellem Europa-Parlamentet og det marokkanske parlament .
Vi kan f en id om den parlamentariske dimension i denne aftale , nr vi tager i betragtning , at den skal ratificeres af de 15 parlamenter i Unionens medlemsstater .
<P>
Men , mine damer og herrer , vi m give forehavendet en chance og udvise den forndne tlmodighed til at ordne sagerne .
Vi taler om en aftale , som endnu ikke har set dagens lys .
Det er en fremtidsorienteret aftale , der handler om forpligtelser med henblik p den nre fremtid og p mellemlang og lang sigt .
Det er en associeringsaftale , som sigter mod at ndre forholdene .
Vi m ikke falde i den flde at gre den til en eksamen i god opfrsel .
Det drejer sig tvrtimod om at gre denne associeringsaftale til det , den er , nemlig et instrument til at komme videre og etablere en ny fremtid .
Hvor er det srgeligt , mine damer og herrer , at erfare , at der er politiske grupper , som ikke forstr sig p andet end frustrationspolitik og ikke er i stand til at forst , at vi str over for en ny vej til fremskridt , som skal betrdes af Den Europiske Union og Kongeriget Marokko i fllesskab !
<P>
Netop fordi der er grund til at vise tillid , fordi vi tror p et demokratisk Marokko , et mere demokratisk Marokko end det eksisterende , fordi vi tror p et Marokko , hvor der er plads til konomisk og socialt fremskridt , netop af den grund m vi stemme for denne aftale .
Hvor besynderligt at de yderliggende parlamentariske grupper - til den ene og den anden side - kommer til at indtage samme holdning , som de ganske vist nr til ad forskellige veje , men som for begge fljes vedkommende giver sig udslag i en afvisning af aftalen !
<P>
Lad os se fremad og bidrage til fremskridtet .
Lad os stemme for aftalen !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , denne aftale med Marokko er et godt eksempel p manglende gennemsigtighed .
P trods af at den skal godkendes af Europa-Parlamentet og alle de nationale parlamenter , trdte dens handelsmssige komponent , - og jeg henvender mig her direkte til Dem , fru Izquierdo Rojo , i forbindelse med det sprgsml , De rejste - i kraft uden nogen form for ratificering .
<P>
Der er to muligheder : enten udviser Europa-Parlamentet det forndne mod til at indtage en klar politisk holdning og afviser aftalen , eller Kommissionen og Rdet vil fortstte med at trffe beslutninger uden fuldt ud at respektere Europa-Parlamentets og andre folkevalgte organers befjelser .
<P>
Det skal tilfjes , at der er andre vsentlige grunde til at afvise den foreliggende aftale .
Politiske grunde , hvor jeg srlig vil fremhve den systematiske udskydelse og underminering af internationale beslutninger om Saharas selvstndighed . Endvidere er aftalen set fra et konomisk synspunkt aldeles uafbalanceret .
Endnu en gang gr det ud over produktive sektorer i Unionens fattigste medlemslande , f.eks. i Portugal - desvrre med den nuvrende regerings aktive medvirken - hvor tusindvis af arbejdspladser risikerer at forsvinde som flge af en liberalisering af handelen , som gr s langt , at den endog overtrder de i sig selv tyngende bestemmelser i GATT-aftalerne .
<P>
Vi afviser de hykleriske udsagn om , at de berrte sektorer kun har ringe konomisk betydning .
Vi ser dem som fundamentale aktiviteter , der giver tusindvis af familier et eksistensgrundlag , og som har en strk kulturel og social betydning for store befolkningsgrupper og desuden reprsenterer en form for national identitet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , vi nsker alle at styrke forbindelsen til Marokko .
Vi beundrer vore mange marokkanske venners mod og energi og ogs de marokkanske parlamentsmedlemmer , der atter besger os her i Parlamentet , og som vi har haft en meget aktiv dialog med .
Hvis Marokko havde brugt en brkdel af den tid , det har brugt til at udve lobbyvirksomhed i Europa-Parlamentet , p at samarbejde om fredsprocessen i Vestsahara , ville konflikten og lidelserne have vret slut for mange r siden .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr. von Habsburg , vor kollega , der beskriver Marokko som et pluralistisk demokrati .
Igen har han vist sig som en god ven af Kongen af Marokko og desvrre ogs som en , der undskylder Marokkos ulovlige besttelse af Vestsahara .
Parlamentet har regelmssigt beklaget denne ulovlige besttelse , der har medfrt mennesketab , politiske fanger , tortur og lidelser for nogle af de mest srbare mennesker i verden , og det alt for lnge .
<P>
Parlamentets nske om en tttere forbindelse til Marokko til begges fordel giver det ret til at forvente , at Marokko udviser respekt for international lovgivning , menneskerettigheder og selvbestemmelsesret for befolkningen i Vestsahara .
Jeg er sikker p , at Parlamentet , Den Europiske Union og Marokko ikke svigter befolkningen i Vestsahara , der har lidt alt for lnge , og at vi vil stte alle krfter og hele vort ansvar ind p at sttte dette folk i dets bestrbelser p at opn frihed og selvbestemmelse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil med overbevisning og hb for fremtiden stemme for den foreliggende betnkning .
Ikke fordi jeg - som hr. von Habsburg - mener , at sttte til en hvilken som helst religist moderat regering , hvad enten vi kan lide den eller ej , er af det gode for at bremse den islamiske fundamentalisme , men fordi jeg tror p bning og p , at borgerne , efterhnden som de vinder strre frihed , formr at lse denne type problemer .
<P>
Jeg har ikke den re at som hr. von Habsburg at vre et af de ldste medlemmer i Europa-Parlamentet , men alligevel husker jeg tydeligt , hvordan der en gang i mit land udvedes religis kontrol med samfundet , som resulterede i ydmygende situationer for bl.a. kvinderne .
Erfaringerne med den efterflgende udvikling i Spanien fr mig til at g ind for denne aftale og for sttte til de mest aktive samfundssektorer .
<P>
Selvflgelig er jeg som s mange andre frustreret over den nuvrende situation i Sahara .
Efter min mening m Unionen , som den allerede gr , fortsat rette opmrksomheden mod flygtningenes humanitre situation , situationen for mange brn , mnd og kvinder i flygtningelejrene , og , som kommissren sagde , m vi , i den udstrkning vi har mulighed for det , bidrage til at lse konflikten .
<P>
Jeg opfatter den foreliggende aftale som endnu et skridt i den proces , der blev indledt i Barcelona , og det br vi hilse med glde .
Middelhavslandene anmoder os om , at vi ptager os vores rolle i omrdet , og det br vi gre og inden for mulighedernes grnse udnytte alle de ressourcer , der ligger i denne aftale til at udvikle Middelhavsomrdet til et dialogens omrde med henblik p at ge den gensidige forstelse og gre  Mare Nostrum  til et rigere og friere omrde .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , hr. kommissr , alt er sagt for og imod denne betnkning , s jeg vil lgge mine noter til side og sige , at jeg stemmer for hr. von Habsburgs tekst , fordi jeg godt kan lide marokkanerne .
Selvflgelig kan jeg ogs godt lide mange andre lande og mange andre folk !
Men nr jeg nvner marokkanerne , s er det fordi jeg har lyttet til dem den seneste tid , det har vi alle , i forskellige udvalg , hvor de har sagt til os alle , bde flertal og opposition , at de havde tillid til os , og at denne mde at komme nrmere hinanden p netop er ndvendig for det , der bekymrer os , nemlig situationen i Vestsahara .
<P>
Efter at have gennemfrt resolutionerne fra Essen-topmdet br vi flge op p konferencen i Barcelona - og her vil jeg gerne lyknske hr . Marn , der har gjort en stor indsats p det omrde .
Vi har brug for denne stabilitet , vi har brug for konomiske , institutionelle og kulturelle udvekslinger med Middelhavsomrdet .
Det er rigtigt .
Og det er endnu rigtigere i tilfldet Marokko .
<P>
Jeg vil gerne understrege to problematiske forhold .
Frst menneskerettighederne , dernst naturligvis henvisningen til Tyrkiet .
<P>
Kre kolleger , vi er ikke s fantastisk sikre p , at vi gjorde ret i at vedtage toldunionen med Tyrkiet , det er vi slet ikke .
For 14 dage siden var vi meget usikre , og vi er hver dag bange for at have taget fejl .
Man ved , at det ikke er samme situation , hvis man kender det marokkanske folk .
Det er ikke det samme for dem , der kender til udviklingen i dette gamle omrde , dette gamle kongerige , ja , dette unge folk .
Nej , det er ikke det samme .
Jeg vil vdde p , at det bliver anderledes .
<P>
Der er naturligvis ogs problemet med saharanerne .
Jeg har ikke srlig meget til overs for den mde , de bliver behandlet p af Algeriet og i de lejre , jeg har kendskab til .
Det har jeg ikke meget til overs for , tvrtimod .
Men jeg ved , at de har kmpet modigt .
Jeg ved , at nogle mener det alvorligt , og jeg ved , at det er et problem .
Men jeg har lst dokumenterne , det dokument , som saharanerne netop har sendt os , det dokument , som den socialistiske opposition i Marokko har sendt til os , og hr . Boutros-Ghalis dokument .
Og jeg tror ikke , at man kan anklage hverken den ene eller anden for at vre 100 % skyldig i , at fredsprocessen er blokeret .
<P>
Vi m have tillid til FN .
Vi skal fastholde vort pres .
Denne afstemning er ndvendig .
Vi m ikke svigte saharanerne .
Bestemt ikke !
Jeg er rede til at vdde , fordi jeg mener , at man undertiden i politik skal flge hjertet , nr fornuften ikke kan sige os , hvilken vej vi skal g .
Derfor stemmer jeg for marokkanerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Ikke-optagelse af Kroatien i Europardet
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om ikke-optagelse af Kroatien i Europardet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Fassino">
Hr. formand , Kroatien fremsatte som bekendt i september 1992 en anmodning om optagelse i Europardet , og i december samme r anmodede Europardets Ministerkomit Europa-Parlamentet om en gunstig udtalelse .
Krigssituationen i omrderne i det tidligere Jugoslavien har naturligvis bevirket , at procedurerne vedrrende undersgelsen af , om Kroatien opfylder optagelsesbetingelserne , har varet lngere end normalt .
Under alle omstndigheder afgav forsamlingen i 1995 en gunstig udtalelse efter en forholdsvis kompliceret sagsbehandling , men udtalelsen blev kombineret med en rkke betingelser , isr vedrrende en fuld anerkendelse og overholdelse af menneskerettighederne , specielt med sigte p forholdene for flygtningene og mindretallene , samt en fuld tilslutning fra regeringen i Zagreb til gennemfrelsen af fredsaftalerne og den kroatiske regerings fulde samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag .
<P>
Europardets Ministerkomit tog denne holdning til efterretning og sendte den gunstige udtalelse tilbage sammen med en yderligere prcisering af de betingelser , der krves opfyldt af regeringen i Zagreb .
Her flger en mere specifik liste over betingelserne : samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol i omrderne i det tidligere Jugoslavien , herunder jeblikkelig arrestation og udlevering til Krigsforbryderdomstolen af personer , der mistnkes for krigsforbrydelser eller andre overtrdelser af menneskerettighederne ; kravet om at Kroatien i sin egenskab af medunderskriver af Paris / Dayton-aftalerne fuldt og helt overholder bestemmelserne vedrrende oprettelsen og funktionen af Fderationen Bosnien-Hercegovina ; samarbejde omkring afholdelse af frie og demokratiske valg , herunder i byen Mostar ; opfordring til at respektere menneskerettighederne samt mindretallenes og flygtningenes rettigheder og opfordring til at vedtage en amnestilov ; krav om at respektere presse- og mediefriheden og at samarbejde med Europardet med henblik p en revision af lovene vedrrende lokaladministrationen og afholdelse af valg i byen Zagreb .
<P>
Jeg vil isr henlede opmrksomheden p de sidstnvnte betingelser , ikke fordi de frstnvnte ikke er vigtige , men fordi Zagreb-regeringen flere gange har erklret - i det mindste i princippet - at ville overholde de frstnvnte - isr betingelserne omkring Paris / Dayton-fredsaftalerne , og desuden er kravet fra Europardets side om en reel overholdelse af disse betingelser ogs i overensstemmelse med den principielle vilje , som Zagreb-regeringen flere gange har givet udtryk for ; hvad angr kravene vedrrende pressefrihed og betingelserne om frihed og demokrati internt i Kroatien m vi ndvendigvis gre opmrksom p modstningsforholdet mellem de krav , Europardet har stillet , og den holdning , som den kroatiske regering flere gange har givet udtryk for .
<P>
Det er derfor specielt vigtigt , at optagelsen i Europardet sker p baggrund af en fuld overholdelse fra den kroatiske regerings side af alle de betingelser , der er stillet af Europardets Ministerkomit , og som er blevet bekrftet p det nylige mde i Europardets Stende Udvalg , som fandt sted i Saloniki .
<P>
Den Europiske Union er enig i den approach , Europardet har anlagt , ja de femten unionslande , der er medlemmer af Europardet , har endda bestrbt sig p at koordinere deres holdning i forbindelse med sttten til Europardet i denne sag .
<P>
Den Europiske Union bakker i sine koordineringsanstrengelser op bag Europardets holdning , og resultatet kan aflses i erklringen fra mdet i Rdet  almindelige anliggender  den 13. maj , som p den ene side understreger betydningen af at fremme Kroatiens optagelse i Europardet inden for rammerne af en mere generel strategi gende ud p at konsolidere den demokratiske overgang i landene i Centraleuropa og at styrke alle foranstaltninger og instrumenter , der er nyttige for den demokratiske konsolidering i disse lande , og p den anden side ndvendigheden af , at myndighederne i Zagreb imdekommer alle Europardets krav som garanti for , at man i Kroatien kan indfre et fuldt demokrati og fuldt ud gennemfre samtlige politiske og civile principper , der kendetegner retsstaten .
<P>
Det er muligt , at Den Europiske Unions udenrigsministre vil holde endnu et mde inden sommer om disse emner med henblik p at koordinere holdningen og vurdere , i hvilken udstrkning myndighederne i Zagreb har opfyldt de betingelser , som Europardet har stillet , og det er klart , at kun hvis disse betingelser er opfyldt , vil Den Europiske Union kunne arbejde mlrettet p at fremme en hurtig optagelse af Kroatien i Europardet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , det vil ikke forblffe rdsformanden , at jeg er fuldstndig enig med ham .
Min gruppe blev foruroliget over forslaget fra Europardets Parlamentariske Forsamling om , ganske vist p visse betingelser , at lade Kroatien blive fuldt medlem af Europardet .
Det var , som om landet skulle belnnes for dets rolle i fredsprocessen . At politiske argumenter sledes spillede en stor rolle i det forslag , der blev stillet .
Det var imidlertid at lege med menneskerettighedskriterier i Europardets Parlamentariske Forsamling , for netop en afprvning af menneskerettighederne er Europardets vigtigste opgave .
<P>
I jeblikket opfylder Kroatien , eller skal vi sige den kroatiske regering , ikke kriterierne .
Prsidenten ngtede for nylig at acceptere den demokratisk valgte borgmester i Zagreb og gjorde alt , hvad han kunne , for at forhindre udnvnelsen af denne person .
De uafhngige medier generes alvorligt i Kroatien , og som sagt er flygtningenes og mindretallenes situation meget utilfredsstillende .
Der er alts tilstrkkelig megen grund til at fastholde presset p Kroatiens regering .
<P>
Det glder egentlig ogs for Kroatiens rolle i fredsprocessen .
S lnge fuld medvirken for eksempel i Den Internationale Domstol i Haag ikke ligger fast , og krisen i Mostar ikke er lst , skal Europa ikke forhaste sig med at anerkende Kroatien .
<P>
Min gruppe sttter Europardets Ministerudvalgs politik om at udstte beslutningen om Kroatiens tiltrdelse .
Vi er glade for Den Europiske Unions reaktion herp .
Vi er ogs glade for , at den politiske komit under Europardets Parlamentariske Forsamling sttter det forslag .
Den kroatiske regering fr i den kommende mned og i den kommende tid chancen for at virkeliggre et muligt medlemskab af Europardet via de anliggender , jeg nvnte , og som ogs er de kriterier , Europardet har formuleret .
<P>
Europa-Parlamentet , og det str ogs i den flles beslutning , der er fremsat , nsker at hjlpe Kroatien p menneskerettighedsomrdet ved at frigre penge fra det med rette fastfrosne PHARE-program til udvikling af demokratiet .
<P>
Vi vil flge udviklingen nje , og vi anmoder Europardet om at blive holdt orienteret om dets beslutninger i de kommende mneder .
Og mere generelt vil vi omhyggeligt flge Europardets medlemspolitik .
Vi har tidligere frt forhandlinger om Den Russiske Fderations tiltrdelse af Europardet .
<P>
Jeg finder det ogs foruroligende , at Europa-Parlamentet og Europardets Parlamentariske Forsamling nsten var kommet til at st diametralt modsat i denne sag .
Det er en skam , for Europardet kan i en vis forstand vre en forport til Den Europiske Union , blandt andet nr det drejer sig om en vurdering af menneskerettighedssituationer .
Hvis Europa-Parlamentet og Europardets Parlamentariske Forsamling begynder at fortolke kriterierne forskelligt , fr vi store problemer .
Jeg hber , at indholdet i Europa-Parlamentets beslutning giver vore kolleger dr grund til eftertanke .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. ministerrdsformand , jeg vil gerne frst sl fast , at vores debat i dag vedrrende sprgsmlet om , hvorvidt Europardet skal tillade Kroatien som medlem eller ej , afspejler de to sider af Den Europiske Unions forbindelser til Kroatien .
P den ene side ved vi , hvor vigtigt det er for det kroatiske folk , parlamentet , regeringerne , alle politiske , konomiske og sociale krfter at blive optaget i Europardet og gennem de ndvendige etapper s senere at opn medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Vi , Det Europiske Folkeparti og Det Europiske Folkepartis Gruppe , sttter Kroatien , dets folk , men ogs dets regering og dets parlament p denne vej .
P den anden side ved vi , at vejen dertil kun frer via den fuldstndige demokratisering .
Den kroatiske regering skal ligesom alle andre stater i Centraleuropa opstille de samme demokratiske rettigheder og spilleregler , som ogs glder i landene i selve Den Europiske Union .
Kroatien har allerede gjort enorme fremskridt p vejen til et demokratisk og pluralistisk samfund .
I fredsprocessen indtager det en moderat og nu ogs en p fredelige lsninger indstillet holdning .
<P>
De konomiske og sociale grupper , arbejdsgiverne , fagforeningerne og de vrige sammenslutninger , er frie og aktive .
Kroatien frer , mener vi , en fornuftig konomisk og monetr politik .
De fleste forudstninger for en genopbygning i stabilitet er til stede .
Vi nsker imidlertid , at den demokratisk valgte kroatiske regering nu , efter at krigshandlingerne i stor udstrkning er afsluttet , selv holder sig til alle demokratiets spilleregler .
Pressefrihed og ogs respekt for de demokratiske beslutninger og valg p alle niveauer er ufravigelige forudstninger herfor .
<P>
Vi er imod en srlig diskriminerende behandling af Kroatien p menneskerettighedsomrdet .
Det ville for os f.eks. vre hyklerisk , hvis Europardet trods krigen i Tjetjenien ville optage Rusland , men , nr det kom til stykket , ngte Kroatien optagelse , selvom Kroatien opfyldte de forlangte betingelser .
<P>
Men netop fordi vi er for snart at optage Kroatien i vores kreds af de europiske folk , appellerer vi til den kroatiske prsident og hans regering om at gre alt for omgende at ophre med at intimidere og genere journalister og fuldt ud sikre pressen og mediefriheden ikke bare formelt , men ogs indholdsmssigt .
Der skal ogs findes en lsning for bystyret i Zagreb , der er i overensstemmelse med den politiske fornuft og respekten for de demokratiske valg .
<P>
Den Europiske Union br p sin side gre alt for omsider at anvende bevillingerne fra PHARE-programmet mlrettet bde p den konomiske udvikling og p udbygning af demokratiet .
Vi mener alts , at den kroatiske regering nu er sat p en hrd prve .
Vi beder ogs Europardet om , at det , hvis det p menneskerettighedsomrdet skulle ndre sin holdning og forandre kriterierne , informerer os herom , for Europardets kriterier danner tit grundlag for vores beslutninger .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="La Malfa">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har i de seneste r presset p over for unionslandenes regeringer , for at disse griber ind med henblik p at genetablere freden og overholdelsen af menneskerettighederne i omrderne i det tidligere Jugoslavien .
I disse r har vi ikke tvet med at udpege Republikken Serbien som den hovedansvarlige for de dramatiske begivenheder , specielt i Bosnien , og vi har ofte i vores beslutninger forsvaret Kroatiens ret til at f tilbageleveret det omrde , der blev besat af serberne , men netop derfor kan vi ikke i dag efter Dayton-aftalerne , hvor der tegner sig en mere rolig situation i omrderne i det tidligere Jugoslavien - og hvor denne situation br fremmes - med den samme styrke , hvormed vi har ptalt andre landes fejl og forbrydelser , undlade at ptale det , der sker i Kroatien , for s vidt angr menneskerettighederne , respekten for de etniske minoriteter , pressefriheden , situationen med flere dagblade af forskellig observans og ikke mindst det sprgsml , som De har peget p , hr . Fassino , nemlig Kroatiens pligt til at samarbejde med Haag-domstolen og til at udlevere dem , der mistnkes for alvorlige forbrydelser .
<P>
Alt dette er ikke sket , og derfor kan vi helt tilslutte os Europardets samt unionsregeringernes beslutning , som De har underrettet os om , og vi er overbevist om , at hvis det i disse mneder , hvor IFOR-tropperne er til stede , ikke lykkes for det internationale samfund at f etableret et klima med gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne , vil det blive meget vanskeligt for os at trkke os ud af disse omrder vel vidende , at ikke blot trkker IFOR sig ud , men der er risiko for at urolighederne igen vil blusse op .
Det haster derfor med en sdan stillingtagen , og denne br vre bestemt og utvetydig .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , hr. rdsformand , min gruppe har vrdsat de anstrengelser , det italienske formandskab har gjort for at minde balkanlandene om principperne til fremme og forsvar af menneskerettighederne og demokratiet , ligesom vi ser positivt p beslutningen truffet i Europardets Ministerkomit om at forsinke Kroatiens optagelse i dette vigtige europiske forum p grund af de benlyse krnkelser af udtryksfriheden .
Vi har vret fortalere for et betinget samarbejde med Kroatien , der br levere yderligere beviser p , at landets institutioner undergr en uigenkaldelig demokratisk udvikling .
<P>
Vi ser derfor med bekymring p en rkke overgreb fra Zagreb-regeringens side , den uacceptable boykot af det administrative valg i byen Zagreb , det forhold at Zagreb-regeringen har ignoreret de 21 forpligtelser , der er indeholdt i ansgningen om optagelse i Europardet og det manglende samarbejde med den internationale Haag-domstol ; alt dette viser , at den kroatiske regering br fremlgge yderligere beviser for overholdelsen af de demokratiske principper .
Jeg mener , at enhver hindring for Kroatiens optagelse i Europardet br fjernes , nr Zagreb-regeringen har leveret garantier for , at der er en veritabel pressefrihed i landet , nr den vil have tilladt de serbiske flygtninge at vende tilbage , og nr den har fremmet en lsning p krisesituationen i byen Mostar .
<P>
Da vi her i Europa-Parlamentet godkendte udvidelsen af PHARE-programmet til Kroatien , var der enighed om at gre denne udvidelse betinget af overholdelsen af de demokratiske principper .
Jeg mener derfor , at Rdet , og isr Kommissionen , ikke br tve med at krve en ophvelse af PHARE , hvis Zagreb-regeringen fortstter i den afstukne retning .
P dette sidste punkt anmoder jeg rdsformanden om klart at markere , at han str som garant for , at man - som alle venter - kan n frem til en aftale .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , Gruppen De Grnne I Europa-Parlamentet er helt enig i den kendsgerning , at ministrene i Europardet har besluttet forelbig at udstte optagelsen af Kroatien som medlem af Europardet .
Det er der faktisk al mulig grund til .
I over et r har vi her i Europa-Parlamentet med betydeligt flertal fastslet , at der hersker alvorlige problemer i forbindelse med den demokratiske udvelse af politikken i Kroatien .
<P>
Jeg henviser i frste rkke til de uafhngige medier , som lider alvorligt under den kroatiske regerings undertrykkelse . Jeg henviser til den kendsgerning , at hr .
Tudjman , prsidenten , stadig ikke er skredet til udnvnelse af en borgmester , som et flertal i Zagreb har valgt . At der er et drligt samarbejde med Den Internationale Domstol , og at der ogs fortsat er alvorlige problemer for serberne med at vende hjem , og at der i den forbindelse er vedtaget love i Zagreb , som direkte frer til , at det faktisk bliver umuligt at vende hjem , en kendsgerning som ogs tit er fremfrt .
<P>
Derfor siger vi alts : Vi er enige i at betragte den fremtidige udvikling med megen forsigtighed .
Jeg forstr hr . Schwaiger , nr han siger : Hvorfor er man strengere over for Kroatien end over for Rusland , det har alt sammen at gre med geopolitiske overvejelser , som ogs tit fr overhnd her i Parlamentet , kre kollega .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , ved frste jekast er det vanskeligt at forsvare , at et land som Rusland for nylig og Rumnien og Bulgarien allerede tidligere fik adgang til Europardet , mens Kroatiens medlemskab udsttes .
Alligevel br Kroatiens anmodning bedmmes p dens egne meritter .
Ellers ville Europardets trovrdighed blive antastet yderligere .
<P>
Det er almindeligt kendt , at beskyttelsen af den grundlggende frihed i Kroatien lader ganske meget tilbage at nske .
Der er lagt strke bnd p medierne , og den dmmende magts uafhngighed er ikke garanteret .
Desuden er prsident Tudjmans optrden omstridt , og der samarbejdes ikke srlig meget med Den Internationale Domstol .
<P>
Men det er frem for alt fredsprocessens status i det tidligere Jugoslavien , som i jeblikket fr os til at holde igen .
Af Kroatiens medlemskab af Europardet br der udg en positiv indflydelse p en holdningsndring i landet , men i lyset af , at Daytona-aftalens gennemfrelse forlber s trgt , anser vi i jeblikket en tiltrdelse for at vre forhastet .
Efterkommelse af Kroatiens anmodning ville desuden kunne skabe prcedens i forhold til Bosnien og Restjugoslavien .
<P>
Derfor , sknt vi mener , at Kroatien skal kunne tiltrde Europardet , kan vi acceptere beslutningen om forelbig at udstte det .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , jeg troede , at vort Parlament generelt er imod udelukkelse , men der er et omrde , hvor Europa er for udelukkelse , og det er udelukkelsen af Kroatien .
Allerede i 1991 ngtede de europiske ledere at anerkende dette lands uafhngighed , dette land , der var i frd med at frigre sig fra det jugoslaviske , socialistiske g .
De accepterede frst denne nation i det internationale samfund i 1992 , p et tidspunkt hvor en tredjedel af landet var besat af den jugoslaviske fderale hr .
<P>
I dag har Kroatien gjort sig fri , men Parlamentet og Europardet rynker stadig p nsen .
Europardet har netop ngtet at lukke Kroatien ind i klubben .
Den anfrte grund er den kroatiske regerings manglende overholdelse af menneskerettighederne , isr pressefriheden .
Som om disse principper fandt anvendelse i alle 39 medlemsstater !
Pressefriheden , ja selv friheden til at deltage i valg , respekteres den mere i Rusland end i Kroatien ?
Det kan man om ikke andet s i hvert tilflde tvivle p .
<P>
Har den franske regering ret til at holde moralprdikener om pressefriheden , nr direktren for en oppositionsavis , hr . Debeketsch , der blev forfulgt p grund af sin mening , for seks dage siden blev anholdt og i hndjern frt til politistationen , hvor han efter at vre blevet afkldt blev kropsvisiteret ?
En forvrrende omstndighed er , at denne journalist er syg .
Disse overgreb fandt ikke sted i Kroatien , men i Paris .
S det er p hje tid , at de europiske regeringer respekterer menneskerettighederne i deres eget land , fr de anklager andre for ikke at gre det .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Mendiluce Pereiro">
Hr. formand , hr. rdsformand , indledningsvis skal jeg understrege , at jeg i lighed med min gruppe sttter den vedtagne beslutning om at udstte Kroatiens medlemskab af Europardet .
Jeg betragter mig som en ven af Kroatien , eftersom jeg har boet i dette land og i det tidligere Jugoslavien i de hrde r under den vbnede konflikt , men jeg tror , at det budskab , som Kroatien hermed modtager , vil bidrage positivt til at overvinde de vanskeligheder , som stadig hindrer en normalisering af det demokratiske politiske liv i landet , og ogs for den rolle , Kroatien har spillet , spiller og br spille i forbindelse med konflikten i Bosnien .
<P>
Jeg havde for to dage siden lejlighed til at mdes med den kroatiske udenrigsminister , hr . Mate Granich , efter en syv dages rundrejse i Bosnien-Hercegovina , hvor jeg havde orienteret mig grundigt om situationen i Mostar og talt med flygtninge af serbisk oprindelse , som har forladt Kroatien .
Jeg talte da med ministeren om de forskellige sprgsml , som hr .
Fassino refererede til , og om hovedrsagerne til at Kroatiens optagelse i Europardet er blevet udskudt .
<P>
I lighed med rdsformanden mener ogs jeg , at problemerne vedrrende pressefrihed og valg af en borgmester i Zagreb er de sprgsml , der mest direkte og oplagt henhrer under den kroatiske regerings ansvar .
Men jeg vil ogs understrege andre aspekter , som har vidtrkkende betydning for fredsprocessen i regionen , i srdeleshed i Bosnien-Hercegovina , svel hvad angr valgprocessen i Mostar som Kroatiens generelle holdning til Republikken Bosnien .
<P>
Endvidere vil jeg nvne mindretralsproblemet .
Problemet med behandlingen af mindretallene i Kroatien er alvorligt , og der m ufortvet findes en lsning for dem , der har forladt omrdet .
Men samme problem m lses i forhold til stslavonien , som skal tilbage under kroatisk suvernitet , og befolkningen i jeblikket er 100 % serbere , efter at serberne har fordrevet alle ikke-serbere fra dette omrde .
Lsningen af dette problem krver , at mindretalssprgsmlet behandles serist og rligt og ikke alene i form af erklringer fra den kroatiske regering , og at amnestiloven reelt omfatter alle , der ikke har beget krigsforbrydelser .
<P>
Efter min mening kan ingen , som kender Bosnien , vre uvidende om Kroatiens intervention i Hercegovina og sttten til mafiagrupper og yderliggende fascistiske grupper , som opererer i Hercegovina-omrdet .
Kroatien har et direkte ansvar herfor , og kun hvis Kroatien udviser den forndne vilje , kan det undgs , at den nuvrende situation fortstter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at der br indtages samme faste holdning , men med anvendelse af andre mekanismer , over for Serbien .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , det er en skam , at fru Aelvoet allerede mtte slutte , for hun havde ikke behvet at slutte .
S havde hun velsagtens ogs sagt , at det er jammerligt , at realpolitiske overvejelser af den mest smaglse art s ofte vinder over moralske og juridiske overvejelser , blandt andet ogs i forbindelse med medlemskab af Europardet .
<P>
Medlemskab af Europardet har for os netop altid haft lidt af et kvalitetsmrke over sig , som viser , at man er en retsstat , et gte demokrati .
Det skuffer os specielt , og det er ogs specielt ubekvemt for os , for Den Europiske Union , at Europardet ikke lngere fungerer som det kvalitetsmrke .
Derfor har vi som gruppe ogs temmelig megen interesse i artikel 6 i beslutningen , hvori Europardet anmodes om at orientere om , hvad dets politik vedrrende tiltrdelse egentlig bestr i .
Hvis der sker ndringer , vil vi gerne hre om dem .
Vi er ogs en smule afhngige af den politik , man frer , nr det drejer sig om en udvidelse af Den Europiske Union selv .
<P>
Vi tnker s helt naturligt p Tyrkiet , p Rusland , og mske ogs p andre lande .
Nr det drejer sig om Kroatien , s rammes vi altid af en snigende flelse af dobbelthed .
Man har dr at gre med politikere , som absolut str p vores side , som virkelig er mennesker fra en retsstatslig og demokratisk sfre , og man har de andre .
Derfor har vi permanent problemer med Kroatien , for vi ved ikke prcis , hvilket valg man egentlig trffer dr .
I det lys er det ogs ganske udmrket , at Europardet mente , hvad der sikkert ikke forblffede og sikkert ikke rgrede dets forsamlings ordfrer , Ren van der Linden , at Kroatiens optagelse nok lige skulle udsttes . Det var ganske udmrket , fordi der p denne vis stadig kan foretages og eventuelt aftvinges ndringer i politikken .
Det er mrkvrdigt , at der opstod den misforstelse , at man allerede blev optaget , hvad der ikke var tilfldet , og at man derigennem samtidig ogs muliggjorde en politik , som man opfattede det , der var til ulempe for pressefriheden i Kroatien .
Jeg mener , det er det vsentligste punkt i hele vores beslutning , samtidig med samarbejdet med Den Internationale Domstol i Haag .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi blandt andet skal gre brug af den nuvrende situation til at overtale den kroatiske regering til at samarbejde meget mere serist med os for at lukke munden p den elendige semipolitiske mafia i Mostar , fordi situationen ogs kan forbedres betydeligt via Kroatiens indflydelse , og dets indflydelse er ganske stor i Mostar .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , der hersker en stigende forvirring her i forsamlingen , og EuropaParlamentets trovrdighed smuldrer .
P den ene side beklager man med rette den beslutning , der er blevet truffet af SABOR , som under frstebehandlingen har godkendt et lovudkast , der forbyder kroatiske brn at g i de sproglige minoriteters skoler ; p den anden side indgik man for nogle f mneder siden en toldaftale med Tyrkiet uden at tage hensyn til det forhold , at Tyrkiet forsat opretholder ddsstraf , at man tillader overgreb , at det religise tilhrsforhold skal anfres p identitetskortet , og at tyrkerne bombarderer kurderne , nr det passer dem .
<P>
Europardets Ministerkomit har gjort vel i at udstte Kroatiens optagelse , fordi landet ikke har respekteret de uafhngige pressemediers udtryksfrihed ; man behver blot tnke p de kroatiske centralmyndigheders intimideringsforsg over for  La Voce del popolo  og  Glas Istre  .
Kroatien gr sig endvidere skyld i systematiske og meget alvorlig krnkelser af de nationale minoriteters rettigheder med diskriminerende holdninger ; desuden kan nvnes de utallige lfter , som Tudjman og formanden for det kroatiske parlament aldrig har holdt : Jeg kan f.eks. nvne den manglende vilje til at samarbejde med henblik p at arrestere krigsforbrydere .
Man har ikke p samme serise og objektive mde taget stilling til toldsamarbejdet med Tyrkiet !
Men det er desvrre ikke de eneste selvmodsigelser , vi oplever i Europa-Parlamentet , hvor menneskerettighederne kommer i anden rkke efter en snver gruppes interesser , og hvor hykleriet desvrre er i hjsdet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , beslutningen om at udskyde Kroatiens optagelse i Europardet er vigtig og rigtig .
Det er vigtigt , at de lande , der optages i Europardet , respekterer de grundlggende regler og principper , som institutionen faktisk er til for at beskytte .
Det gr Kroatien ikke i dag .
Alt andet ville helt udhule Europardets trovrdighed .
<P>
Kroatien har gjort sig skyldig i etnisk udrensning , idet store dele af den serbiske befolkning i Krajina er blevet fordrevet , bl.a. gennem terror mod civile , systematisk delggelse af serbernes boliger og ved , at det er blevet gjort vanskeligt for dem at vende hjem .
<P>
Der finder desuden en meget foruroligende udvikling sted i Kroatien , nr det glder pressefriheden .
Regeringen forsger i praksis at bringe de kritiske aviser , der findes , til tavshed .
Det glder Novi List , der udgives i Rijeka - det eneste uafhngige dagblad , der er tilbage .
Det glder den satiriske ugeavis Feral Tribune , hvis medarbejdere nu er blevet stillet for retten for at have kritiseret prsidenten , hvilket er forbudt iflge den kroatiske straffelovs paragraf 77 .
En sdan paragraf er overhovedet ikke forenelig med en demokratisk stat .
<P>
Iflge artikel 10 i den europiske konvention om menneskerettighederne skal man garantere ytringsfriheden .
Det lever Kroatien desvrre ikke op til , og derfor sttter vi beslutningen om ikke i jeblikket at lade landet blive medlem af Europardet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg var sammen med hr . Mendiluce Pereiro i Bosnien i sidste uge for med egne jne at se p forholdene .
Vi krte i bil fra Kroatien ind i den bosniske stat .
Da vi kom ind i Bosnien , kunne vi se en enorm valgplakat for den kroatiske prsident Tudjman .
Frst troede jeg , det var en misforstelse , men jo lngere vi kom ind i Bosnien , jo flere af disse enorme plakater s vi .
<P>
De var et symbol p , i hvor hj grad prsident Tudjman er rede til at ignorere Dayton-aftalen og flge sin egen dagsorden med at underminere fredsaftalen i Bosnien .
Dette symbol blev endnu tydeligere , da vi kom til Mostar , hvor myndighederne fortalte os , at den strste hindring for varig fred og retfrdige valg i Mostar stadig er det kroatiske samfund , der helt tydeligt trodser Dayton-aftalen med sttte fra regeringen i Zagreb .
<P>
Det internationale samfund kan naturligvis ikke ignorere en s bevidst trods .
Jeg sttter Europardets resolution .
Vi skal gre det klart for alle parter i det tidligere Jugoslavien , at de skal overholde Dayton-aftalen , og at vi krver , at folk skal kunne bevge sig frit , hvilket de kroatiske myndigheder i Bosnien hindrer borgerne i .
Vi krver , at flygtningene kan vende tilbage , og vi krver frie , retfrdige valg .
En afgrende forudstning for sdanne valg er frie medier .
Det findes helt klart ikke p den kroatiske side .
<P>
Jeg sttter derfor Europardets beslutning .
Jeg hber , det i lighed med Den Europiske Union fortsat vil fremfre sit budskab om , at Dayton-aftalen for fremtiden vil vre grundlaget for fred og stabilitet i de tidligere stater i Jugoslavien .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Knig">
Hr. formand , Kroatien er et demokrati p vej , og derfor sttter vi de krav , Rdet har opstillet .
Jeg vil dog gerne henvende mig til rdsformanden og samtidig rette en indtrngende anmodning til ham om , at Rdet opstiller ens retningslinjer , ens kriterier .
Jeg var ordfrer for Europardets parlamentariske forsamling for Rumnien .
Listen over Europardets bne krav var meget lngere end den , der her nu nvnes for Kroatien .
Alligevel er Rumnien blevet optaget , og man har naturligvis pligt til gradvis at opfylde disse krav .
<P>
Den samme mulighed skal man ogs indrmme Kroatien .
Jeg vil slet ikke tale om Ruslands optagelse , som er sket af politiske hensyn , i skrende misforhold til de resultater , dommerne ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol er kommet frem til , der skriftligt har fastslet , at Rusland ikke er nogen retsstat og ikke kan optages efter Europardets vedtgter .
Man skal her anlgge samme mlestok , og i den forbindelse har de herrer Oostlander og Schwaiger gjort opmrksom p punkt 5 .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne gre opmrksom p punkt 4 i beslutningen , hr. rdsformand , hvori vi udtrykkeligt i fllesskab forlanger , at der allerede nu - og ikke frst p et senere tidspunkt - anvendes PHARE-midler til fremme af demokratiseringsprocessen i Kroatien .
Jeg anser det for helt afgrende , at vi yder denne hjlp i denne specielle sektor for at give vores bidrag til , at Kroatien optages hurtigst muligt , og dt efter de samme retningslinjer og kriterier , der ogs har gjaldt for andre lande .
Her skal man ikke vre mere pavelig end paven selv .
Her skal man vise den gode vilje og ogs vre villig til at opfylde den beslutning , der er truffet med to tredjedels flertal i Europardets parlamentariske forsamling , alts af de nationale parlamentarikere fra vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=96 NAME="Fassino">
Jeg takker de rede talere ; jeg har taget de fremfrte betragtninger til efterretning og vil underrette Rdet .
<P>
Jeg vil her blot understrege to aspekter .
Som bekendt er overgangen i de central- og steuropiske lande kompliceret og vanskelig , og derfor br vores reaktion heller ikke vre at dmme , men at sttte og fremhjlpe processen .
Vi har behov for , at der etableres en veritabel retsstat , et fuldgyldigt demokrati , en fuld beskyttelse af individets , fllesskabets og mindretallenes rettigheder ; vi br handle sledes , at den demokratiske overgangsproces befstes yderligere , og at demokratiet kan blive stadig mere konsolideret i disse lande .
For at muliggre dette br vi sttte og fremhjlpe denne proces .
<P>
Jeg vil dermed sige , at vi er enige i Europardets beslutning om at anmode Kroatien om at opfylde visse betingelser for at kunne blive optaget , ikke s meget fordi vi nsker at straffe Kroatien , og ikke fordi vi nsker at forskelsbehandle Kroatien , men fordi vi mener , at det er ndvendigt at tilskynde Zagreb og den kroatiske regering - ligesom det er tilfldet med andre lande - til ikke at tve med at indfre et fuldgyldigt demokrati og til ikke at ivrkstte foranstaltninger , der bremser demokratiseringsprocessen , som netop br gennemfres beslutsomt og hurtigt .
<P>
Derfor har vi selv samtidig med Europardet - hvis holdning vi deler - anmodet Kroatien om at opfylde en rkke betingelser , der sikrer den fulde overholdelse af alle civile , politiske og demokratiske rettigheder i landet , og vi fler , det er vores pligt p enhver mde at arbejde p , at disse rettigheder garanteres , sikres og overholdes .
Dette mener jeg er en indstilling , vi br have over for alle de lande , der er inde i en overgangsfase .
Senere i dag skal vi drfte Albanien , hvor problemet er omtrent det samme , og hvor det drejer sig om ikke kun at bedmme , hvorledes overgangen forlber , men ogs at fastlgge den mest hensigtsmssige og mest gavnlige strategi , sledes at overgangen fr et positivt , demokratisk udfald .
Derfor har vi stttet Europardets holdning , og derfor hber vi , at Kroatien hurtigt vil vre i stand til at vise , at landet opfylder betingelserne , og derfor hber vi , at Europardets udenrigsministre allerede inden slutningen p sommeren kan afholde et mde , hvor de vil vre i stand til at trffe en positiv beslutning vedrrende Kroatiens optagelse i Europardet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen af afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Valget i Albanien
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Rdet om valget i Albanien .
<SPEAKER ID=99 NAME="Fassino">
Parlamentsmedlemmerne er naturligvis bekendt med begivenhedernes udvikling ; der er derfor ikke behov for her at rekapitulere de seneste ugers begivenheder i Albanien .
Der er derimod anledning til her at ajourfre den vurdering , der blev foretaget allerede den 29. maj , og at tage hjde for de seneste dages begivenheder , sledes at man kan afgre , hvad der vil vre den mest nyttige holdning i denne fase .
<P>
Formandskabet for Den Europiske Union har i de seneste dage konstant konsulteret OSCE , der har haft sine egne observatrer i Albanien , med vores vigtigste europiske partnere , med de diplomatiske reprsentanter i Tirana , med de politiske krfter i Albanien - dels regeringen , dels oppositionen - og vi har desuden vret i konstant forbindelse med USA ' s regering for at afstemme en holdning p grundlag af den euro-amerikanske erklring om overgangen til demokratiet i Albanien i sidste uge .
<P>
Denne rkke af kontakter har gjort det muligt for os at indsamle oplysninger , der har taget form i den erklring , som det italienske formandskab udsendte i fredags p vegne af Den Europiske Union .
Omstndighederne er almindeligt kendte : der var en hj valgdeltagelse ved den frste valgrunde , men valgrunden blev - sledes som det rapporteres af alle observatrer , der var til stede - prget af forskellige og alvorlige uregelmssigheder , dels under afstemningen og dels i forbindelse med stemmeoptllingen ; dette fik oppositionen til at gribe til et srdeles alvorligt middel , idet den endnu inden valgstederne lukkede under den frste valgrunde ppegede valgsvindel og meddelte , at den trak sig ud af valget , hvilket skabte en alvorlig spnding imellem regeringen og oppositionen , der kulminerede i demonstrationer og voldsomme sammenstd ; formandskabet for Den Europiske Union forsgte p grundlag af alle de foreliggende oplysninger , som jeg har nvnt , at lse denne situation , idet formandskabet krvede af den albanske regering , at den gennemfrte tre foranstaltninger : at den jeblikkelig gav afkald p enhver hrdhndet fremfrd , som ville kunne ge spndingen yderligere ; at den foranstaltede omvalg p de valgsteder , hvor det var blevet pvist , at der havde fundet uregelmssigheder sted ; og at den sikrede , at den anden valgrunde fandt sted under overholdelse af alle regler ; samtidig med at formandskabet krvede disse tre ting af Berisha-regeringen , henvendte det sig til oppositionen og opfordrede denne til ikke at isolere sig helt og til ikke at trkke sig helt ud af det politiske liv i Albanien .

<P>
Sidste sndag fandt anden valgrunde sted , som helt klart foregik i et noget bedre og roligere klima , men valget blev ogs prget af en drastisk fald i valgdeltagelsen som flge af oppositionspartiernes opfordring til de albanske vlgere om at afholde sig fra at stemme .
Selv om anden valgrunde alts fandt sted i et bedre klima , blev valget skmmet af ekstraordinre omstndigheder .
<P>
Sammenfattende kan siges , at valget - frste og anden valgrunde - ikke har lst den krisesituation , der er opstet i Albanien .
Situationen er stadig uafklaret , dels hvad angr valgresultatet , fordi denne ekstraordinre situation , denne krise indtil nu ikke har gjort det muligt at fordele alle mandater med den forholdsvise stemmeandel , som krves i henhold til det albanske valgsystem , dels fordi man ikke lytter til oppositionens protester over uregelmssigheder i forbindelse med valget ; en rkke partier har fremsat klager , der i frste omgang vedrrte 41 valgkredse , og iflge de seneste oplysninger fra i dag , skulle der nu vre indgivet klager vedrrende 97 valgkredse .
<P>

I denne forbindelse har den albanske regering truffet to beslutninger , som er vrd at lgge mrke til : p den ene side er prsident Berisha og den albanske regerings beslutning om at foranstalte omvalg i fire valgkredse en vigtig beslutning ; antallet af valgkredse lader imidlertid til at vre langt mindre end det antal valgkredse , hvor oppositionen hvder , der har fundet uregelmssigheder sted ; p den anden side - hvilket er endnu vigtigere - skulle den centrale valgkommission iflge de seneste oplysninger fra i dag selv have besluttet uafhngigt af klagerne at gennemfre en generel revision af stemmeoptllingen p alle valgsteder .
Jeg understreger , at dette er en forholdsregel af srlig betydning , for hvis den virkelig finder sted og det tilstrkkeligt hurtigt , vil det vre et betydningsfuldt og afgrende skridt med henblik p en endelig bedmmelse af valget , med henblik p at finde ud af om valget kan anses for gyldigt eller om uregelmssighederne er s store , at der m krves omvalg ; i hvert fald vil denne beslutning - hvis den bekrftes , da der er tale om en oplysning fra i dag - om , at den centrale valgkommission vil gennemfre en generel revision af stemmeoptllingerne , kunne gre det muligt at f oplysninger frem , som ville betyde , at vi alle - i frste rkke albanerne , men ogs det internationale samfund - vil kunne f et klarere og mere komplet billede af situationen som grundlag for en vurdering af denne .
<P>
Disse betragtninger leder efter min mening frem til to konklusioner , nemlig flgende : for det frste at valget ikke er helt afsluttet , og at vi derfor fortsat br flge situationen og yderligere ajourfre vores vurdering , for p baggrund af begivenhederne i de nste timer og i de nste dage , isr revisionen af alle stemmeoptllinger , som den centrale valgkommission synes parat til at gennemfre , vil vores vurdering kunne underg en forandring , og den endelige vurdering , vi nr frem til , vil kunne vise sig at vre en anden .
I mellemtiden er det ndvendigt at forst , hvad der sker , og hvad der vil kunne ske , og derfor br den jeblikkelige vurdering ajourfres p et senere tidspunkt .
<P>
P den anden side - uanset det rent valgmssige resultat , der vil fremkomme inden for de nrmeste timer - forekommer det under alle omstndigheder klart , at den politiske og institutionelle krise , der er opstet i Albanien , krver , at der indledes en fase med en politisk dialog , hvad enten valget betragtes som gyldigt , eller om der vil finde delvise omvalg sted , eller om der vil blive fundet andre lsninger , for der er i den seneste tid opstet en klft i det albanske samfund og mellem de politiske krfter i Albanien , en krise , der ikke kan overvindes alene gennem proceduremssige lsninger , men som krver , at der indledes en politisk dialog mellem alle de politiske krfter i Albanien , mellem dem der sidder i regeringen og oppositionen , sledes at der kan skabes en politisk lsning p denne krise , som giver alle albanere mulighed for at fle , at de deltager i konsolideringen af demokratiet i landet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Jeg tror , at i modstning til det tidligere tema , hvor vi talte om Kroatien , er jeg i dette tilflde lidt mindre enig med rdsformanden , som jeg stadig finder yderst forsigtig i sin strategi og sin vurdering af det , der er sket i Albanien , mens han for Kroatiens vedkommende havde et klart standpunkt .
<P>
Valget i Albanien har vret en fiasko .
Det frygtede vi allerede i forvejen , der var allerede udsendt mange signaler om , at regeringen ikke omgikkes oppositionen srlig blidt .
Jeg mener , vi kan sige , at den albanske regering ogs kan holdes ansvarlig for den mde , valget er forlbet p .
Der er beget grove uregelmssigheder .
Der var tale om intimidering , og protester mod tingenes forlb blev undertrykt med vold .
<P>
Der var efter vores opfattelse ikke tale om et rligt valg , og det er de fleste observatrer enige med os i .
Det politiske liv er blevet gjort umuligt for oppositionen .
Det er forsteligt , at de ikke nsker at arbejde i et parlament , som er kommet i stand p svigagtig vis .
<P>
Prsident Berisha kan holdes personligt ansvarlig for denne tragedie .
Han vkker det indtryk , at han har travlt med at befste et autokratisk regime , som om Albanien ikke havde haft nok af det .
Han tvinger dermed p ny sit land ud i isolation .
<P>
Rdet er meget forbeholden i sin frste vurdering .
Man nsker at afvente , hvad de officielle beretninger kan bidrage med i de kommende uger .
Derfor er Rdet heller ikke parat til at g videre i sin bedmmelse , end det er tilfldet i dag .
Dermed fr vi heller ikke noget svar p alle vore sprgsml .
Vi anmoder ikke desto mindre indtrngende Rdet om under den kommende mdeperiode i Parlamentet i Strasbourg at vre parat til at aflgge en omfattende redegrelse og angive , hvilke politiske konklusioner det drager med hensyn til Albanien , hvis det , som vi tror , mtte fremg , at valget ikke har fundet sted p rlig vis .
<P>
Jeg vil , hvad de politiske konklusioner angr , gerne konstatere flgende p min gruppes vegne . Prsident Berisha skal erklre valgresultatet for ugyldigt , og ikke blot i de fire distrikter , som der lige er talt om , og han skal organisere nyt valg i henhold til internationalt gldende normer .
S lnge det ikke sker , skal Rdet og Kommissionen efter vor opfattelse suspendere alt samarbejde med Albanien , og vi retter samtidig en opfordring til Europardets Parlamentariske Forsamling om at genoverveje Albaniens medlemskab af Europardet .
<P>
Det skal gres klart for den albanske regering , at dens optrden har vret fuldstndig uacceptabel .
Den har trdt europiske normer under fode .
Vi skal efter min mening ogs turde drage konklusioner deraf .
Vi hber , at prsident Berisha ogs vil gre det , ellers forudser jeg meget vanskelige tider for forbindelserne mellem Albanien og Den Europiske Union .
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om at gre denne opfattelse klar for prsident Berisha i utvetydige vendinger .
Valget skal g om for at rette op p den nu opstede situation .
En opfordring til dialog mellem parterne er efter vor opfattelse et for valent svar .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , i modstning til hr . Wiersma opfatter jeg rdsformandens svar som meget positivt .
Jeg finder det ganske rigtigt , at man afventer udviklingen i de kommende dage .
Fra rdsformandens side peges der ganske klart p de mme punkter , ogs vedrrende ndvendigheden af , at navnlig dele af valget i distrikterne muligvis skal gentages .
Det er ting , som vkker forventning om , at Rdet under den nste mdeperiode , som hr . Wiersma ogs anmodede om , sandsynligvis ogs kommer med en noget mere udfrlig kommentar .
<P>
Albanien har naturligvis vret et problem for os alle i lang tid .
Det er ganske vist et lille land , det ligger tt p os , men det er i udviklingsmssig henseende stadig et land , som ligger meget lavt p verdensranglisten .
Det gr naturligvis hnd i hnd med en meget drligt udviklet offentlig forvaltning .
Nr vi ved , hvordan det er get med retsplejen , med den personalemssige besttelse af posterne i den dmmende magt , som ikke lngere var acceptabel efter revolutionen , som alts er erstattet af utilstrkkeligt uddannede personer , s ved vi , at man ogs p det omrde er langt bagud . En tilstand , som naturligvis navnlig skyldes et meget langvarigt kommunistisk diktatur .
En type diktatur , som er garant for underudvikling , og ikke , som det var den herskende illusion i sin tid , for fremgang . Det m vi tage i betragtning .
<P>
Nr vi ser , hvordan partierne dr i landet str over for hinanden , regeringspartier og ogs oppositionspartier af forskellig farve , s kan man blot forblffes over den destruktive holdning , man indtager til hinanden dr .
Tanken om generelle interesser , man bekender sig til , og som man mske har forskelligt syn p , findes egentlig knapt nok .
Ud fra erfaringen om , at man blot var trnet i klasseinteresser eller for eksempel blot i etniske interesser , kommer det i det jeblik pludselig enormt klart for dagen , og det frer s til kaotiske valgprocedurer , hvor den skarpe polarisering trder meget strkt frem i lyset .
<P>
Det vil naturligvis ikke sige , at vi skal acceptere det .
Men jeg ville egentlig nske , at der blandt andet ogs fra Kommissionens side gres noget , at man blandt andet foretager en undersgelse af situationen i Albanien og p hvilken mde , vi kan foranledige , at retsstaten og demokratiet udfoldes bedre dr .
Jeg sprger mig selv , om det ikke ville vre nyttigt for Kommissionen at aflgge redegrelse over for Parlamentet om politikken over for et land som Albanien .
Men ogs p det omrde , det omtalte vi ogs for lidt siden under Kroatien , er det blandt andet uhyre ndvendigt , at PHARE-demokratimidlerne tages i brug p optimal vis .
Uanset hvad man eventuelt gr i forhold til Albanien , skal der netop p det omrde gres en speciel ekstra indsats , fordi ikke blot den politiske moral i partierne og eventuelt i andre af myndighedernes institutioner lader noget tilbage at nske , men ogs fordi uddannelse i medborgerskab , den politiske moral blandt borgerne selv , fortjener en kraftigt saltvandsindsprjtning fra Den Europiske Unions muligheder og faciliteter .
Hjlp til lovgivning , uddannelse og ekstra kontakt , det er alt sammen ting , ved hjlp af hvilke vi kan srge for , at den slags srgelige ting som det mislykkede eller halvvejs mislykkede valg i Albanien ikke forekommer mere .
Det vil jeg gerne have en reaktion p fra Kommissionen og eventuelt fra Rdet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi er mange , der har sat vor lid til den italienske regering og det italienske formandskab , og jeg tror ikke , at de hb , som vi oprigtigt nrer , vil blive gjort til skamme ; men derimod tror jeg , at de problemer , der dukker op hos Den Europiske Unions naboer , vil blive mdt med en holdning , der bygger p gte vrdier og respekt for demokratiet .
P denne baggrund mener jeg , at vi her taler om voldelige valg , som vi ikke ville kunne acceptere hverken i Italien eller i Grkenland og heller ikke kan acceptere i Albanien . Den albanske befolkning behver ingen specialuddannelse for at deltage i et demokratisk valg .
<P>
Vi taler om splittelse af et land , om destabilisering af Albanien , der er nabo til Kosovo , til Balkan , til det tidligere Jugoslavien og til den tidligere jugoslaviske republik Makedonien , hvilket i sig selv er en stor risiko .
Ud fra denne betragtning mener jeg heller ikke , at Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet har andre muligheder end den lsning , der ogs blev foreslet af hr . Wiersma fra PSE-Gruppen , nemlig at undlade overhovedet at legitimere valgene og krve , at der afholdes helt nye valg - det er latterligt at tale om tre , fire eller ti valgkredse - p grundlag af de demokratiske betingelser , som vi anvender i vore lande , og indtil dette sker : fastfrysning af de konomiske aftaler og handelsaftaler med Albanien .
Jeg mener , vi br hjlpe den albanske befolkning , og der findes ingen anden vej end denne .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Jeg takker hr .
Fassino for hans indlg ; imidlertid er iflge alle de tilstedevrende observatrer oppositionens mest elementre rettigheder ikke blevet respekteret fr , under og efter valget og stemmeoptllingen ; der har ikke vret lige muligheder for de politiske krfter , der deltog i valget , vlgernes rettigheder er blevet krnket , og der har fundet valgsvindel sted af enhver art .
<P>
Der fremkom eksempler p alt dette under debatten i Strasbourg .
Ved den lejlighed blev det understreget - bl.a. i mit indlg - at der ikke var lige muligheder , hvad angr adgangen til medierne under valgkampen , at visse grupper og visse politikere var blevet udelukket ; det er desuden blevet konstateret , at valgbestyrelserne alene var sammensat af reprsentanter for regeringspartiet , og at oppositionspartierne blev forment adgang til valgog stemmeoptllingsstederne ; p en lang rkke valgsteder skulle der have vret en valgdeltagelse p 100 % , selv om en del personer var blevet forhindret i at stemme ; en rkke vlgere , der var kendt som medlemmer af regeringspartiet , fik samtidig udleveret flere stemmesedler ; valgstederne blev holdt bne i lngere tid end oprindelig annonceret og bningstiden ndret af de forskellige valgbestyrelsesformnd ; under stemmeoptllingen blev en del gyldige stemmesedler kasseret .
Jeg kunne fortstte i samme spor i lang tid endnu .



<P>
Hvad jeg vil sige er , at det str helt klart , at problemet ikke kan lses med omvalg i kun fire valgkredse ; der br foretages omvalg i alle valgkredse , og i vrigt ved vi heller ikke , hvem der skulle kontrollere valgbestyrelserne , hvis disse skulle gennemgs i alle valgkredse .
Derfor anmoder jeg om , at man er meget opmrksom p situationen i Albanien med henblik p , at der sker omvalg , og i den forbindelse vil Gruppen De Grnne fremstte et beslutningsforslag i Strasbourg .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg mener , det er vigtigt , at vi drfter sagen , og jeg takker statssekretr Fassino for hans bidrag til drftelserne i dette jeblik , hvor Albanien , en stat , der reelt hrer med til Europa , br vre genstand for en srlig opmrksomhed fra vores side ; inden vi trffer beslutninger og afsiger dom , br vi undersge svel de negative som de positive elementer ; derfor br den politiske dialog netop g ud p at forst , hvad der sker .
Jeg er enig med hr . Oostlander , for efter min opfattelse , efter vores opfattelse , er det vigtigt at forst , hvad der sker , inden vi trffer nogen beslutninger , for efter hvad vi erfarer , er der observatrer , der rapporterer om negative elementer , andre om positive .
Det er derfor ndvendigt at observere opmrksomt , at vre til stede og undersge , om det er muligt med en eller anden form for intervention .
<P>
Hvad vi derfor mener er vigtigt , inden vi trffer nogen beslutninger , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=105 NAME="Fassino">
Hr. formand , jeg har lyttet til talerne , og jeg har - idet jeg tillader mig at komme med en vurdering - indtryk af , at talerne ikke har lyttet til mig !
Jeg har indtryk af , at de forskellige talere har givet udtryk for deres personlige mening om valget i Albanien - hvilket i sig selv er helt legitimt , bortset fra at de har set bort fra min redegrelse .
Jeg skal derfor kort gentage den holdning , som jeg indtager i dette sprgsml p vegne af formandskabet for Den Europiske Union .
<P>
Det vi drfter er ikke , om der har vret valgsvindel eller ej .
Jeg sagde i mit indlg - og det kan lses i referatet - at valget er prget af forskellige former for valgsvindel og uregelmssigheder , dels under afstemningen og dels i forbindelse med stemmeoptllingen .
Jeg sagde ikke , at vi burde acceptere Berishas forslag om at foretage omvalg i fire valgkredse ; jeg nvnte endog , at i forhold til de 41 klager , der var indlbet indtil for to dage siden , og i forhold til de 97 klager , der er modtaget indtil dato , var Berishas forslag om at afholde omvalg i fire valgkredse helt utilfredsstillende og uacceptabelt .
<P>
Det drejer sig ikke om at tage stilling til , om valget er get rigtigt for sig eller ej , for jeg mener ikke , det er get rigtigt for sig .
Det det drejer sig om er at tage stilling til , hvilken strategi der nu er den mest egnede og hensigtsmssige med henblik p at komme ud af krisen .
Jeg er imod at vi opkaster os til dommere i stedet for at fre politik ; det tilkommer os ikke at afsige domme , men at finde frem til en lsning p denne alvorlige krise .
Jeg mener , at det er tilladeligt at tnke , at det bedste er at gre hele valget om , men problemet er , hvorledes man nr frem til en sdan beslutning .
Det er det , der er sagens kerne !
Det er ikke nok at erklre : valget br gres om .
For hvis vi erklrer : valget br gres om , og svaret fra en af parterne er  nej  , s ved vi minuttet efter ikke , hvad vi skal gre , fordi vi ikke har nogen strategi .
Og krisen bliver endnu mere akut og endnu alvorligere !
<P>

Nr jeg taler om politisk dialog , mener jeg ikke hermed en generel , eviggyldig metode , men jeg tnker p en srlig form , nemlig ndvendigheden af at finde frem til et forum , hvor alle de involverede parter - regeringspartiet og oppositionen - er reprsenteret , eventuelt ogs med assistance af en internationalt beskikket person , hvis parterne accepterer en sdan , for at de sammen kan finde en lsning p krisen .
Og personligt tror jeg , at en af de ting , der skal drftes i det nvnte forum , netop er , hvorledes man fr ivrksat et omvalg .
Men den politiske mlstning er ikke kun at afsige domme eller opstille mlstninger , men er isr at afstikke vejen frem imod bestemte ml .
Problemet i dag i Albanien er prcist , at valget ikke er foreget regulrt ; dette kar skabt en dramatisk klft , og i den jeblikkelige situation er det umuligt at se , hvorledes man kan n til et kompromis og overvinde klften .
Jeg tror , at vores rolle br vre ikke at svkke p kritikken af valget og samtidig at opstille hensigtsmssige og ndvendige strategier med henblik p at overvinde krisen .
<P>
Derfor mener jeg , det er vigtigt at se , hvad der sker i de nrmeste dage . Jeg kan tilslutte mig hr .
Wiersmas forslag om , at vi under mdeperioden i Strasbourg igen gr status over situationen ; jeg tror , at vi p det tidspunkt vil have tilstrkkeligt med oplysninger til at foretage en endelig vurdering og at til at indtage en mere klar , prcis og bestemt holdning i forhold til , hvad der er muligt her i aften .
<SPEAKER ID=106 NAME="Van Miert">
Hr. formand , i lyset af , at hr . Oostlander har henvendt sig til Kommissionen , vil jeg gerne svare p et par ting .
<P>
For det frste har Albanien i de senere r generelt betragtet , og s taler jeg om perioden 1991-1995 , modtaget en meget omfattende hjlp . Det drejer sig om mere end 400 millioner ecu , per capita er det sgar den betydeligste hjlpeydelse .
For det andet krer der ogs et flles projekt med Europardet for ud fra et demokratisk synspunkt at forsge at f en gyldig reform af det juridiske system p fode .
Det forekommer mig alts at vre vrdifuldt .
Det er to forhold , jeg gerne ville prcisere , men jeg vil slutte med en generel politisk betragtning .
<P>
Der m naturligvis ikke herske nogen som helst tvivl om , at den videre udvikling i forbindelserne mellem Albanien og Den Europiske Union i vsentlig og afgrende grad afhnger af den demokratiske proces ' kvalitet .
Der skal gives et klart signal til Albanien om , at Den Europiske Union naturligvis ikke kan fortstte det arbejde , hvis den skve situation , der utvivlsomt hersker nu , ikke p den ene eller anden vis rettes op i demokratisk henseende .
At man skal lgge en vis pragmatisk holdning for dagen er indlysende . Men der m ikke herske tvivl om , at den demokratiske proces skal vre indholdsmssig korrekt , for at Den Europiske Union kan fortstte sin indsats .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=10>
Flles transportpolitik - Handlingsprogram 1995-2000
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0075 / 96 ) af Parodi for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ( KOM ( 95 ) 0302 - C4-0351 / 95 ) om den flles transportpolitik - handlingsprogram 1995-2000 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Parodi">
Fru formand , jeg vil takke medlemmerne af min gruppe , Gruppen Union for Europa , som har givet mig yderligere to minutter ud over dem , der tilkommer mig , med henblik p at forsge at give en mere komplet redegrelse for betnkningen .
<P>
Den udvikling EF og derefter Unionen har underget er baseret p kvaliteten og udbygningen af samfrdselsnettet .
Fra 1970 ' erne og indtil nu er eftersprgslen efter transport praktisk taget steget uafbrudt ; med gennemfrelsen af det indre marked og af den fri bevgelighed for personer og varer vil eftersprgslen stige yderligere .
<P>
Derfor vil hele samfundslivet og konomien i Den Europiske Union ikke fortsat kunne udvikle sig harmonisk og afbalanceret uden et effektivt , tilgngeligt og konkurrencedygtigt transportsystem .
Et sdant transportsystem er alts forudstningen for en bredygtig og ikke-inflationistisk vkst med respekt for miljet og brugerne , en forudstning for et hjt beskftigelsesniveau og en hj social beskyttelse , for en bedre livskvalitet og bedre levevilkr samt for en strre solidaritet og konomisk og social samhrighed ; kort sagt en forudstning for opfyldelsen af Den Europiske Unions grundlggende mlstninger .

<P>
For at kunne leve op til denne udfordring har Kommissionen fremlagt et aktionsprogram p mellemlang og lang sigt centreret omkring tre hovedaspekter : for det frste en forbedring af kvaliteten af det europiske transportsystem ; for det andet en integrering af transportpolitikken p grundlag af det indre marked gennem overholdelsen og ivrksttelsen af de gldende regler , specielt for s vidt angr konkurrenceregler og statstilskud ; for det tredje en styrkelse af den eksterne dimension af den flles transportpolitik .
<P>
P grundlag af dette program har jeg forsgt at gre rede for handlingsprogrammet for transport indtil r 2000 med det sigte at gre Europa-Parlamentet opmrksom p den problematik , der knytter sig til transportsystemet , og p de mder , hvorp man kan opfylde mlstningerne inden for de enkelte sektorer .
<P>
Betnkningen vedrrer nemlig alle de problemer , som Kommissionen har henledt vores opmrksomhed p , alle specielle forhold i forbindelse med de enkelte transportformer , og indeholder en rkke forslag med henblik p at forbedre transportsystemet og mobiliteten i al almindelighed .
<P>
Betnkningen fokuserer isr p flgende forhold : for det frst p ndvendigheden af at fremme interoperabiliteten og intermodaliteten mellem de forskellige transportformer , sledes at de forskellige elementer - infrastrukturer , transportmidler , markedsordninger og informationssystemer - svel p nationalt som p fllesskabsniveau forbindes med hinanden , sledes at de udgr t enkelt system .
I den forbindelse br man fremme den optimale og konkurrencedygtige anvendelse af transportmidlerne med henblik p at opn den strst mulige konomiske effektivitet og den mindst mulige indvirkning p miljet , isr hvad angr stj og luftforurening , idet man favoriserer de transportmidler , hvis kapacitet ofte er underudnyttet .
<P>
Betnkningen fokuserer for det andet p ndvendigheden af at godkende konkrete aktioner p europisk plan med henblik p at fremme sikkerhed i hele transportsystemet gennem oprettelsen af et stende observationsorgan for sikkerhed , gennemfrelsen af de gldende retsforskrifter , harmoniseringen af erhvervsuddannelserne , af arbejdsforhold og -tider , anvendelsen af ny teknologi , anvendelsen f.eks. af hndkbsmedicin p motorveje og - i den udstrkning det er muligt - en bedre sammenkdning med sundhedsog redningstjenesterne .
<P>
For det tredje fokuserer betnkningen p trafikaflastningen , isr landevejstrafikken , og p adgangen til byomrder , hvor det er af allerstrste betydning at forbedre den kollektive transport og diversificeringen af trafikken samt borgernes mobilitet .
<P>
For det fjerde rettes sgelyset imod en veritabel transportkultur og imod en forbedring af skolernes undervisning i brugen af transportmidler , i trafiksikkerhed og frdselsregler .
Sledes mener jeg , at betnkningen udgr et prcist holdepunkt for fremtidens transportsystemer .
Betnkningen skal sledes ses i forlngelse af de betnkninger , som Udvalget om Transport og Turisme i den seneste tid har udarbejdet , bl.a. Piecykbetnkningen om de transeuropiske net , Farassino-betnkningen om krekort , Tamino-betnkningen om kombineret transport og Jarzembowski-betnkningen om kontrol med skibe i havne .
<P>
For det femte - og det forekommer mig at vre et meget vigtigt punkt - fokuserer betnkningen p mulighederne for strre og nye beskftigelsesmssige muligheder i forbindelse med tttere forbindelser mellem forskellige regioner i hbet om en positiv turistmssig udvikling og en indsats for bevarelsen af miljet , som er en del af Den Europiske Unions kultur og historie .
<P>
Alt i alt angiver betnkningen - som jeg ikke betragter som min , men som konklusionen p en lang debat mellem alle medlemmer af Transportudvalget - problemerne , men ogs lsningerne p en lang rkke situationer , som borgerne i Den Europiske Union oplever i dagligdagen .
Der er alt i alt tale om en betnkning vedrrende harmoniseringen af hovedinfrastrukturerne i Den Europiske Union , af de politiske lsninger p transportomrdet og af regler og adfrd .
Det er nu op til Kommissionen p grundlag af oplysningerne i betnkningen at udarbejde konkrete aktioner , ogs og isr p det finansielle plan , samt en tidsplan for gennemfrelsen af aktionerne , for at der fra stersen til Middelhavet kan udvikles og realiseres et integreret , tilgngeligt , sikkert og effekt transportsystem .
<SPEAKER ID=110 NAME="Pollack">
Fru formand , mlstningen for dette handlingsprogram skal vre at skabe fri bevgelighed for alle borgere uden at skade naturen og miljet .
Ud fra denne definition er det klart , at de nuvrende transportpolitikker ikke er bredygtige og skal ndres radikalt i den retning .
Alligevel adskiller denne meddelelse sig ikke fra de tidligere , og det trods farerne ved de nuvrende tendenser .
<P>
Miljudvalget er navnlig bekymret over vejtransportens indvirkning p miljet .
Lastbiler og personbiler tegner sig for indevrende for omtrent en fjerdedel af Unionens CO2 -emissioner .
Med den planlagte forgelse af vejtransporten vil dette i forvejen store tal sandsynligvis vre fordoblet i r 2010 , hvilket latterliggr EU ' s lfte om at reducere CO2 -niveauet og viser vor manglende evne til at opfylde de virkelige mlstninger .
<P>
Det , der tydeligvis er brug for , er unionsdkkende ml for en reduktion af CO2 -emissionerne i transportsektoren .
Retfrdigvis skal det siges , at Kommissionen rent faktisk taler om det ndvendige skift vk fra vejtrafik .
Men miljet skal inddrages mere konsekvent og koncentreret i transportpolitikken .
Allerede eksisterende principper , ssom at forureneren skal betale , og at alle sikkerhedsforanstaltninger skal tages , skal medtages i al transportlovgivning .
<P>
En mde at sikre en sdan integration p kunne vre at tilfje alle nye transportforslag et bilag om miljindvirkning med en beskrivelse af , hvilke miljproblemer der kan opst , og hvad der kan gres for at lse dem .
<P>
Det eneste , Kommissionen har for perioden 1997-2000 i dette handlingsprogram , er tre forslag om lufttransport og t om stransport .
Det betyder , at vejtransportens indvirkning p miljet , der er et af de alvorligste problemer for Den Europiske Union , rent faktisk bliver fuldstndig overset , og dette problem bliver endnu strre i fremtiden , hvis der ikke gres noget .
<P>
Nr det er sagt , er de planlagte miljmssige forslag velkomne nok , og det er de foreslede grnbger om internalisering af eksterne omkostninger og borgernes net ogs .
Isr vil sidstnvnte forslag gre det muligt for mindre forurenende transportformer at konkurrere p mere lige fod med de forurenende former .
<P>
Der er et presserende behov for radikale , langsigtede politikker i denne sektor , og det er der desvrre ikke mange tegn p i denne meddelelse .
Mit udvalg giver den derfor kvalificeret sttte .
<SPEAKER ID=111 NAME="Knig">
Fru formand , p Budgetudvalgets vegne m jeg sige , det glder mig , at Budgetudvalgets forslag er kommet til udtryk i den foreliggende beslutning .
Vi har isr konstateret , at den finansieringsplan , Kommissionen har opstillet , kun er af rent vejledende karakter , og at finansieringen af de transeuropiske net samt foranstaltningerne til strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten ikke var planlagt , da de finansielle overslag blev vedtaget .
<P>
Vi opfordrer derfor Kommissionen til at forelgge et forslag om ndring af disse finansielle overslag og glder os over , at Rdet har samme opfattelse som Parlamentet , nemlig at der er behov for en revision af de finansielle overslag for at sikre finansieringen af nettene .
<P>
Vi hilser det velkommen , at Parlamentet holder fast ved de fjorten prioriteringer , fordi naturligvis de transeuropiske net har to vsentlige funktioner .
For det frste er de efter Kommissionens opfattelse - og den deler vi - vigtige for beskftigelsespolitikken .
For det andet skal de hjlpe med til at sikre Europa som erhvervsomrde .
Det er alts vigtigt , at vi koncentrerer os her og ikke spreder os for meget .
<P>
Som striger glder det mig , at Alpe-forbindelsen er blandt disse fjorten projekter , alts Brenner-basistunnelen og de tilstdende linjer , fordi vi vil vre konfronteret med , at Schweiz p grundlag af en folkeafstemning praktisk taget vil forbyde transit af vejgodstransport i r 2004 , som jo allerede i dag er strkt indskrnket p grund af grnsen p 28 tons .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p ndvendigheden af ogs at f Rdets tilslutning til i sprgsmlet om de egne indtgter , som vi vil disponere over efter Nederlandenes ratificering , at planlgge en tilsvarende bevillingsudvidelse , for at vi rent faktisk hurtigt kan ivrkstte disse vigtige projekter .
<P>
Det andet , jeg som striger hilser velkommen , er , at forlngelsen af hjhastighedsstrkningen fra Paris via Mnchen til Wien indgr i de planlagte projekter .
Det glder mig ikke kun p min hjemby Wiens vegne , men ogs fordi jeg tror , det er vigtigt for Unionen som helhed , at vi forbereder tilknytningen til steuropa , til de stater , der som associerede stater senere skal blive medlemmer , og som det naturligvis ogs er afgrende for , at infrastrukturen allerede i dag bliver forberedt herp .
<P>
Derfor br Parlamentet ogs med enhver konsekvens - og jeg hber , Kommissionen vil sttte os i den forbindelse - srge for , at der stilles tilsvarende bevillinger til rdighed , for at de transeuropiske net rent faktisk kan yde deres bidrag til at sikre beskftigelsen og til at sikre Europa som erhvervsomrde p lang sigt .
<SPEAKER ID=112 NAME="Torres Couto">
Fru formand , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik mener , at det af Kommissionen foreslede handlingsprogram er en ndvendig og nyttig ramme for opfyldelsen af mlstningerne og prioriteringerne i hvidbogen om den flles transportpolitiks fremtidige udvikling , selv om en mere konkret indfaldsvinkel og medtagelse af et mere omfattende statistisk baggrundsmateriale ville have vret p sin plads .
<P>
For s vidt angr finansieringen af de transeuropiske transportnet , er vi alle enige om disse nets betydning .
De er et vsentligt element for den endelige gennemfrelse af det indre marked .
Deres indvirkninger p beskftigelsen og de sociale problemer , vi dagligt kmper med , vil vre af stor betydning .
I dette perspektiv mener vi , at der m ske en betydelig styrkelse af finansieringsinstrumenter og pengemidler , da vi ellers kan risikere endegyldigt at mtte afst fra at opfylde de ml , vi har sat os for at n .
<P>
Der m lgges srlig vgt p at styrke infrastrukturfondene og ligeledes p at fremme partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor med henblik p at overvinde de kendte vanskeligheder p dette omrde .
<P>
Udvalget mener , at der med hensyn til sikkerhed m gres en srlig indsats for at opn en hj standard , som skal vre gldende i hele Den Europiske Union , og derfor mener vi , at en observationspost for denne problematik kan vre et vigtigt instrument .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om internalisering af de eksterne omkostninger , er dette efter vores mening et hjt prioriteret aspekt .
De tanker , der p dette punkt bliver givet udtryk for i grnbogen , viser klart , at mulighederne er der , og de br derfor snarest muligt flges op af konkrete foranstaltninger p de behrige niveauer .
<SPEAKER ID=113 NAME="McMahon">
Fru formand , jeg vil koncentrere mig om de sociale aspekter af denne betnkning .
Som de foregende talere er ogs vort udvalg meget bekymret over , at denne forsigtige betnkning ikke er vidtrkkende nok , nr man tager i betragtning , at den flles transportpolitik er meget vigtig for Unionen .
<P>
Vi er navnlig bekymrede over arbejdstiden , og hvordan den pvirker transportsektoren .
Hr . Flynn lovede os sidste r at stille forslag om den sektor , der ikke er omfattet af eksisterende bestemmelser , nemlig piloters arbejdstider og andre aspekter af transportomrdet , hvor arbejdstagerne ikke er dkket af det oprindelige arbejdstidsdirektiv .
<P>
Det er lnge side , faktisk 18 mneder , at hr . Flynn frste gang lovede os det .
Han lovede os det omkring den 18. januar 1995 , og nu har vi juni 1996 .
Vort udvalg finder nu , at det er p tide , at Kommissionen gr noget p dette omrde .
<P>
Vi er ogs bekymrede over TEN , som andre har nvnt .
Vi er bekymrede over , at Edinburgh-faciliteten , den konomiske investeringsfond , der blev oprettet i Edinburgh , fortsat ikke er blevet til noget .
Det har hindret udviklingen inden for transport , isr ordninger for infrastrukturudvikling ssom vestkystlinjen i Det Forenede Kongerige og el-linjen til Glasgow Lufthavn .
Mange af de andre gode frgeforbindelser , som kunne forbinde medlemsstaterne p hver side af Kanalen , er heller ikke blevet til noget p grund af manglende finansiering .
Det er vigtigt , at Kommissionen lgger pres p Rdet for at sikre , at der er tilstrkkelige midler p infrastrukturomrdet .
<P>
Transport er meget vigtigt for Den Europiske Union for at sikre , at der virkelig findes bevgelsesfrihed , og at mennesker og varer frit kan rejse rundt i Unionen .
Den bedste mde at gre det er ved at skabe gode transportforbindelser .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , denne forelagte hvidbog er en konsekvent fortsttelse af vores tidligere italienske kollega Porazzinis betnkning om den flles transportpolitiks fremtidige udvikling inden for rammerne af en bredygtig mobilitet .
Vi hilser det velkommen , at der hermed egentlig er inddraget et gammelt krav fra Europa-Parlamentet om en flerrig lovgivningsmssig ramme med tidsplan og prioriteringer , og jeg tror , det ligeledes skal psknnes , at transportsektoren ses som et integreret omrde , dvs. at sammenfatningen af de forskellige transportarter ses under et globalt aspekt .
<P>
Men vi har ganske vsentlige mangler .
Jeg forsger endnu en gang at formulere kort og klart det , min kollega McMahon har sagt . Han har berrt det ud fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelses perspektiv .
Vi forlanger , at forholdet mellem harmonisering og liberalisering , der fortsat er i ubalance , rettes op .
At vi i srdeleshed ikke skal henvende os til Kommissionen , men derimod til Rdet , vil jeg gerne give udtryk for meget tydeligt .
Vi beder imidlertid Kommissionen om fortsat at sttte os p dette punkt .
Vi har fortsat ikke fet nogen sikring af de sociale standarder , tvrtimod , de sociale standarder begynder at skride , bliver presset lngere og lngere nedad .
Vi har behov for konsultationer , vi har behov for udvikling af konsultationsmekanismer til rent faktisk at opn lovgivningsmssige konsekvenser mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Det var - og hr. kommissr van Miert vil huske det - et meget tydeligt udtalt krav ogs p Kreta-konferencen i 1994 , hvor vi ikke kun relaterede det internt til Den Europiske Union , men kravet var ogs mntet p forholdet til de central- og steuropiske stater , der jo den gang netop havde opnet deres uafhngighed og var p vej til at udvikle deres strukturer .
<P>
Dette forhold mellem Den Europiske Union og de central- og steuropiske stater beskftigede vi os netop med i gr , hvor vi fra Udvalget om Transport og Turisme og den steering -komit , der ledsager de paneuropiske transportkonferencer , her i Bruxelles havde besg af 17 lande og for frste gang ogs de parlamentariske reprsentanter fra de dr opbyggede og indrettede transportudvalg .
Disse resultater vil naturligvis indg i forberedelsesfasen , men ogs i dagsordenen for den tredje paneuropiske transportkonference , der vil finde sted i 1997 i Helsinki .
<P>
Jeg m sige , og dermed henvender jeg mig til hr . Parodi , at han naturligvis som ordfrer ogs har deltaget i denne forberedelse , og at denne meget komplekse betnkning - det kunne ikke vre anderledes ved den forelagte hvidbog , idet det har vret ndvendigt at berre de mest forskellige omrder - i sine vsentlige bestanddele vil blive integreret i dagsordenen for denne tredje transportkonference i Helsinki .
Den er et godt grundlag .
<P>
Transportsikkerhedsproblemerne med miljorienterede lsningsforslag str egentlig p dagsordenen for alle transportformer .
Jeg har kort berrt de eksterne forbindelser , og jeg vil gerne tilfje noget .
Jeg anser det for meget vigtigt at give Kommissionen mandat til at reprsentere Den Europiske Union i forhandlingerne om de forskellige transportomrder med tredjelandene , og dt hurtigere end hidtil .
Isr tnker jeg naturligvis p lufttrafikken med De Forenede Stater , som jeg er blevet valgt til ordfrer for .
Det skal udvides yderligere , for kun sdan kan vi egentlig garantere , at enkelte medlemsstater i Den Europiske Union ikke mere spilles ud mod hinanden med negative resultater til flge , som det tidligere har vret tilfldet .
Vi nsker alts s vidt muligt at komme ud af disse bilaterale strukturer meget hurtigt og meget hurtigere se Kommissionen sidde med ved bordet som vogter af hele Den Europiske Unions interesser .
<P>
Hr . Knig har omtalt de transeuropiske net .
Hr . Knig , vi er slet ikke kommet s langt , som De har givet udtryk for .
Netop nu finder der et nyt mde sted i Forligsudvalget , mellem Parlamentets delegation og Rdet .
Rdet har nppe bevget sig , og det ser i jeblikket snarere ud til , at hele konceptet strander .
Det ville jeg beklage meget , men Rdet er ndt til at begribe , at der her er tale om medbestemmelseskompetencer ; benbart har det endnu ikke fattet det .
Ud over de fjorten projekter , som vi fra Parlamentet ogs sttter , nsker vi os imidlertid en yderligere liste over prioriterede projekter .
Ud over dette arbejde i Forligsudvalget nsker vi naturligvis ogs omsider at udvikle et finansieringsgrundlag .
S kan vi mdes igen .
<P>
For jeblikket ligger det ogs i , at Rdet indtager en blokadeholdning .
Videreudviklingen af den paneuropiske transportpolitik bliver mere bremset af Rdet , end den bliver stttet .
Hvis Parlamentet og Kommissionen ikke var der , s det mrkt ud p dette omrde !
Jeg mener , man kan her kun sttte kommissionsformand Santer og give ham ret i , hvad han her har givet udtryk for i eftermiddag , nemlig at vi er ndt til at afstte flere finansielle midler .
Vi har et investeringsbehov p hundredvis af milliarder , og der er kun afsat et par latterlige hundred millioner ecu p vores europiske budget .
Vi er alts ndt til fortsat at g ud fra , at disse opgaver i frste rkke varetages af medlemsstaterne .
<P>
Hr . Parodis betnkning er et vigtigt skridt i rkken af de andre betnkninger om dette emne og i videreudviklingen af den paneuropiske transportpolitik .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe glder sig over Kommissionens handlingsprogram , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Kommissionen for dens initiativ og lyknske vor egen ordfrer , hr . Parodi , med hans betnkning .
<P>
Jeg vil her i aften belyse et par emner . Isr behovet for at bruge handlingsprogrammet til at sikre en fuldstndig gennemfrelse af det indre marked og basere handlingsprogrammet p sikkerhed , konkurrence og get forbrugervalg .
<P>
I forbindelse med stransport vil jeg gerne gre mine kolleger opmrksomme p anmodningen om , at vi skal have truffet nogle positive foranstaltninger for at sttte Europas flde , herunder oprettelsen af Euros-registret .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at opfordre til , at handlingsprogrammet kommer til at omfatte foranstaltninger til forbedring af frgernes sikkerhed og sikring af landbaserede infrastrukturer for satellitsystemer , sledes at det bliver muligt at gribe ind s hurtigt som muligt , nr skibe kommer i vanskeligheder , s de kan anlbe sikker tilflugtshavn .
Endvidere ville havnestatskontrollen blive forbedret og styrket , hvilket vil sikre en effektiv flagstatskontrol og i pkommende tilflde afgrnsning af flsomme omrder .
<P>
P jernbaneomrdet vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at vi nsker en bedre udvikling af de europiske jernbaner .
Vi opfordrer navnlig til en bning af jernbanemarkedet for nye , private jernbaneselskaber , hvilket vil ge forbrugernes valgmuligheder .
<P>
Vedrrende sikkerhed og montering af sikkerhedsseler vil vi navnlig understrege betydningen af trepunktssikkerhedsseler og forstrkningsskinner i busser og minibusser .
<P>
P omrdet lufttransport mener vi isr , det er vigtigt at f et ensartet system for lufttrafikkontrol .
Vi br afskaffe statssttte til luftfartsselskaber og navnlig opfordre hr . Van Miert til at krve anvendelse af princippet  frste og sidste gang  p statssttte i luftfartssektoren .
<P>
Med punkt 56 mener vi , at ordfreren sigter mod at fremme en politik for eksterne relationer inden for lufttransport , og jeg hber , at han kan sttte vort ndringsforslag i den retning .
<P>
Som andre talere har nvnt , sttter vi TEN , der muliggr strre brug af offentlige og private partnerskaber og en fantasifuld mde at finansiere sdanne ordninger p .
<P>
Rent personligt vil jeg gerne slutte med at sige , at Kommissionens forslag efter min mening afspejler , hvad der allerede sker i Det Forenede Kongerige i forbindelse med vej- , jernbane , - luft- og stransport samt kombineret transport .
Jeg hber , Parlamentet er enigt med mig i , at Storbritannien frer an i Europa , ikke mindst ved at sikre lige muligheder ved at fjerne statssttten til minibusser , men ogs ved at montere sikkerhedsseler i busser og minibusser og fremme sikkerheden til ss .
Vi anbefaler denne betnkning , lyknsker ordfreren og takker Kommissionen for dens initiativ .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg vil lyknske hr . Parodi - og dette er ikke tom smiger , men gte flt ros - i og med at han har givet dem af os , der agter at flge den vej , der frer frem til den fulde integrering og rationalisering af transportsystemerne , et plideligt , konkret og sammenhngende kort , et kort , der - som hr .
Lttge nvnte - fuldt ud respekterer fortiden , men som - efter min opfattelse - samtidig er fremadrettet .
Blandt de incitamenter , som kortet kan give , vil jeg fremhve t , nemlig det , som ordfreren - mske ikke tilfldigt - lagde til grund for sit indlg : de finansielle aspekter .
At opstille projekter er udmrket og inspirerende , men hvad hvis vi ikke rder over de ndvendige midler med henblik p at realisere projekterne ?
Jeg vil sige , at vi allerede i pramblen har noget at glde os over i kraft af selve indfaldsvinklen til projektet , men ogs grund til bekymring , fordi projektet er et projekt p lerfdder .
<P>
Denne bekymring skyldes to tal : jeg lser , at behovet forudset i Jacques Delors ' hvidbog for de transeuropiske net i perioden 1994-99 er p 200 mia ECU ; lidt lngere fremme lser jeg , at de ressourcer , der er stillet til rdighed for disse net for samme periode , er p 1.698 mio ECU ; det vil sige , at man har stillet 0 , 85 % af de midler , der var anfrt som ndvendige , til rdighed for projektet .
<P>
Den europiske befolkning er lidt forvirret over dette og over lfter , der ikke kan holdes .
Det er da ogs ndvendigt , at Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet kommer med et prcist udspil , isr vedrrende tilvejebringelsen af de ndvendige midler og dernst med hensyn til metoderne for de meget omtalte partnerskaber , der nvnes som den endelige lsning .
Beslutningsforslagets punkt 87 betegner en nyskabelse , som mske ikke er original , men ikke desto mindre meget interessant , hvor der tales om indfrelsen af nye incitamenter og isr om forpligtelser fra Den Europiske Unions side med henblik p at fremme privat deltagelse .
<P>
Men vi br hr vre opmrksomme : Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse opfordrer nemlig til en get indsats - under punkt 1 i dets konklusioner efter at have anbefalet indfrelsen af  eurobonds  - sledes som de kaldes - et punkt , der understreges endnu tydeligere af Budgetudvalget - medens det i de generelle betragtninger betones , at man med hensyn til prioriteringen br skelne mellem de projekter , der reelt er rentable og de projekter , der udgr en forpligtelse fra Den Europiske Unions side .
<P>
Jeg skal minde om , at kommissr Kinnock en dag kom med flgende udtalelse :  Gr det klart for befolkningen , at det at deltage i tilvejebringelsen af disse net er en forretning  .
Jeg mener , vi br udsende denne opfordring p et realistisk og redeligt grundlag , idet vi opstiller konkrete , klare og gennemsigtige retningslinjer .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg er nu lidt skuffet bde over Kommissionens handlingsprogram og over betnkningen .
Jeg synes , at Kommissionen handlingsprogram udelader en rkke ting .
Jeg synes ikke , det knytter tilstrkkeligt an til miljpolitikken , og desuden , dr hvor det for eksempel drejer sig om sikkerhed , gives der ikke tilstrkkeligt svar p sikkerhedsproblemerne for vejtransporten , og heller ikke for lufttransporten .
<P>
Jeg savner , nr det drejer sig om miljet , en henvisning , bare en henvisning , til mlstningerne om CO2 -reduktion , som de europiske institutioner selv har fastlagt dem i den forlbne tid .
Hvordan kan man hrdnakket pst , at man forsger at skabe a sustainable mobility , hvis man i sdan et handlingsprogram ikke en eneste gang refererer til den slags mlstninger og angiver , ad hvilken vej man nr dem . Hr .
Parodis betnkning gr ganske vist noget ved det , men desvrre er betnkningen blevet enormt sammenstrikket , en enorm opremsning af krav og nsker , s man ikke lngere kan uddrage prioriteterne i den .
Det er synd og skam , for s ser man heller ikke , prcis hvor Parlamentets vsentligste kritik af handlingsprogrammet ligger .
<P>
Det kan alts ikke forblffe Dem , at vi som gruppe har stillet en rkke yderligere ndringsforslag for at se , om vi her og dr alligevel kan stramme det lidt mere op i retning af en bedre miljpolitik , og det frer for eksempel til , at vi mener , at lufttransporten , som det i vrigt ogs er udtalt af Rdet ( miljministrene ) , og som det ogs er refereret af Kommissionen i dens rapport om afgifterne , at lufttransporten nu endelig skal underkastes de indirekte afgifter , momsen og forbrugsafgifterne .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , Kommissionens handlingsprogram er s generelt og bredt , at der ikke str srlig meget deri , som jeg ikke kan vre enig i .
Det er det dokuments styrke , men samtidig dets svaghed .
For mange generelle , for f bindende udtalelser og for f konkrete prioriteter .
Indrmmet , transportproblematikken er kompleks og meget mangfoldig .
Der kan for alle politiske omrders vedkommende udtales talrige , legitime nsker , men det m ikke forhindre , at man foretager en prioritering og angiver visse kraftlinjer .
<P>
Det henvises der med rette til i Parodi-betnkningen .
Kommissionen skal derfor efter den paneuropiske transportkonference nste r i Helsinki opstille et nyt handlingsprogram og heri foretage en klarere prioritering .
I den forbindelse vil jeg ppege tre omrder , der skal vre genstand for opmrksomhed .
<P>
For det frste unionsudvidelsen . Som flge heraf m man forvente en kraftig vkst i transporten .
I samarbejde med landene i Central- og steuropa skal Unionen koncentrere sig om det .
<P>
For det andet skal jernbanernes og vandvejenes andel af transporten forges betydeligt i lyset af udvidelsen og p grund af den stigende transport inden for Unionen selv .
Indlandsskibsfart , kystfart og jernbaner skal have en meget strkere markedsposition .
Foranstaltninger til modvirkning af godstransport og personbefordring ad vejene inklusive internalisering af eksterne omkostninger er utilstrkkelige , nr der ikke findes noget godt alternativ .
bning af jernbanemarkedet og fortsat gennemfrelse af de transeuropiske net er derfor uomgngelig .
<P>
For det tredje skal Unionen i lyset af den strke vkst i lufttransporten lgge sig i selen for indfrelse af afgift p flybrndstof p verdensplan .
<P>
Endelig skal hr . Parodi lyknskes med det omfangsrige arbejdsdokument , han har forelagt for os .
Jeg frygter imidlertid , at overblikket over prioriteterne risikerer at g tabt igen , fordi betnkningen er s omfattende og komplet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Farthofer">
Fru formand , med meddelelsen om handlingsprogrammet 1995-2000 som led i den flles transportpolitik har Kommissionen uden tvivl tilkendegivet et skridt i retning af en strategisk orientering af transportpolitikken .
Ved at koncentrere sig om fire aktionsomrder viser man sin vilje til en integreret orientering af transportlovgivningen .
Dette er s meget mere gldeligt , som man som medlem af det kompetente udvalg en gang imellem har indtryk af at have at gre med en samling usammenhngende lovinitiativer .
Transporten , det kan man ikke gentage tit nok , kan ikke sektoropdeles p forskellige transportformer .
Den skal altid betragtes som en helhed og underordnes strategisk overordnede ml ssom formindskelse af miljbelastningen .
<P>
Denne konstatering skal fremhves i forbindelse med den sociale dimension og sprgsmlet om arbejdstid .
Enhver af os ved , at inden for vejtransport overholdes lovbestemte arbejdstider kun delvis .
Det er imidlertid ikke kun ensbetydende med gener og farer for de berrte arbejdstagere , men ogs en fortsat subventionering af en miljbelastende transportform .
De retsmidler , vi har til rdighed p europisk plan , er beskedne , nr man sammenligner dem med den klassiske konkurrencerets og GD VI ' s kompetencer .
<P>
Kommissionens meddelelse er p aktionsomrdet  hensyn til den sociale dimension  kun en fortsttelse af konsultationen mellem arbejdsmarkedets parter .
Men det ville vre forkert at dadle kommissren for disse utilstrkkeligheder , fordi medlemsstaterne fortsat skjuler sig under pskud af subsidiaritet .
Flgerne af denne politik - eller rettere sagt mangel p politik - vedrrer imidlertid hele det indre marked og fordrejer konkurrencen mellem transportformerne .
For s vidt vil jeg gerne afslutningsvis udtrykke min tvivl med hensyn til , om Kommissionen overhovedet kan n det miljml , den har sat sig i hvidbogen .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , den betnkning , som vi behandler lige nu , er p mange mder et positivt og offensivt dokument .
Det er ndvendigt , hvis vi skal klare Europas trafikproblemer i fremtiden , ikke mindst i betragtning af den omfattende udvidelsesproces , som vi nu str over for .
Derfor har vi ogs grund til at vre ordfreren , hr . Parodi , taknemlige for det arbejde , som han har udfrt .
Men der er n udfordring til os , som er endnu strre , nemlig at klare kombinationen af en get trafik og et bedre milj .
<P>
Dagen i dag er den Verdensmiljdag , som FN har udrbt .
Det burde prge denne forhandling og den beslutning , som vi nu str over for at skulle vedtage .
Miljet er det store , afgrende sprgsml ved rtusindskiftet .
Intet kan vre vigtigere for os end at f bugt med de forskellige miljproblemer .
P samme mde som freden var den store vision , da EU blev dannet , og naturligvis stadig er det , burde den udfordring , som det er at lse Europas miljproblemer , vre visionen for det enogtyvende rhundrede for alle os , der p den ene eller den anden mde er aktive p en europisk politisk arena .
Vejtrafikken er indiskutabelt rsag til mange af miljproblemerne .
<P>
Dette mener jeg godt , man kan sige , og samtidig alligevel erkende to ting , nemlig , for det frste , at antallet af biler i EU-landene faktisk vil fortstte med at stige , simpelthen fordi langt de fleste oplever det som den bedste mde at transportere sig p . Og for det andet : Vi lser ikke de miljproblemer , som bilismen giver anledning til , udelukkende ved hele tiden at strafbeskatte bilisterne .
I flere af landene frer dette kun til , at ingen har rd til at kbe nye og mere miljvenlige biler .
Derfor bliver bilparken da ogs hele tiden blot ldre og ldre og set fra et miljsynspunkt blot ringere og ringere .
Alligevel er det dt , man fokuserer p i en lang rkke lande .
<P>
I stedet er tiden nu inde til , at EU som et led i arbejdet med at lse Europas miljproblemer formulerer den langsigtede vision , at bilismens negative pvirkning af miljet skal hre op .
Det forudstter , at vi vover at opstille det ml og stille det krav , at der i fremtiden skal vre noget andet i bilerne end de nuvrende forbrndingsmotorer .
Der bliver formentlig i stedet tale om batteridrift eller om at gre en eller anden form for hybridmotor tilgngelig for kommerciel brug .
P sin side forudstter dette mlbevidst forskning for at lse de forskellige problemer .
Det , som vi i dag burde gre , var at lade alt vort arbejde tage sigte p et rstal , hvor problemerne skulle vre lst .
Hvis vi ikke alene lod den europiske bilindustri indstille sig herp , men ogs afsatte de ndvendige forskningsressourcer , er jeg overbevist om , at det ogs ville kunne lade sig gre .
Det ville , fru formand , vre en af de bedste indsatser , som vi kunne gre for den opvoksende generation .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , mine damer og herrer , som led i den flles transportpolitik br miljhensynet til naturen og de berrte befolkningsgrupper prioriteres lige s hjt som forbedringen af konkurrenceevnen for hele Europa som erhvervsomrde .
bningen af omrder med svag infrastruktur tillgges for stor betydning , forekommer det mig , sammenlignet med lsning af de dramatiske , for en stor del transitbetingede miljproblemer i transportmssigt overbelastede omrder - isr i Alperne .
Ogs under dette aspekt skal , sdan som Budgetudvalget foreslr , de vigtigste 14 topprojekter inden for de transeuropiske transportnet , der berrer flere lande og er i hele Europas interesse , hvad angr sikring af en flles finansiering , prioriteres under hensyn til , hvor meget de haster .
<P>
I denne forbindelse skal der gres opmrksom p , at der ubetinget br findes en paneuropisk finansiering for Brenner-basistunnelen og de tilstdende linjer s hurtigt som muligt .
Finansieringen af dette for den europiske transportinfrastruktur s vigtige projekt kan ikke alene tilvejebringes af de tre involverede lande , nemlig Tyskland , Italien og strig .
Grnserne for , hvor mange lidelser de mennesker kan bre , der bor i denne del af Alperne , m ikke overskrides p sigt .
<P>
Jeg er netop ogs i denne forbindelse enig med ordfreren , nr han mener , at ved evalueringen af transeuropiske infrastrukturprojekter er det ikke kun nytten for den enkelte medlemsstat , der burde vurderes , men ogs de fordele , der opstr for hele Unionen .
Netop virkeliggrelsen af Brenner-basistunnelen vil ikke kun betyde et konomisk og kologisk fremskridt for de direkte berrte regioner , men ogs vre en enorm fordel for hele Unionen .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , frst vil jeg lyknske ordfreren med en udmrket betnkning .
De transeuropiske net er yderst vigtige for Den Europiske Unions fremtid , navnlig for dens fjernereliggende omrder , og det vil jeg uddybe i mit indlg her i aften .
<P>
God infrastruktur i Unionen er vigtig , og luft- og sforbindelser er af afgrende betydning .
I Nordirland er vi 100 % afhngige af forbindelserne fra vore havne til Storbritannien .
Al vor import og eksport afhnger af en effektiv ro-ro-infrastruktur .
Stransport er vor forbindelse til Storbritannien og derfra videre til resten af Europa .
Vi vil ikke forfordeles p grund af urimelig sttte til andre dele af Unionen og andre medlemsstater gennem Samhrighedsfonden , sledes som det er tilfldet for indevrende .
<P>
Jeg glder mig over , at man har medtaget sikkerhedsseler , for det er en meget vigtig sikkerhedsforanstaltning i Unionens busser .
Nr vi taler om en harmonisering af brndstof og vgtafgifter , bliver jeg temmelig bekymret .
Jeg mener , at vi skal skabe lige forudstninger , men vi skal harmonisere p et realistisk grundlag .
<P>
Bekvemmelighedsflag i skibsindustrien har hjemsgt os i revis , og vi har aldrig fundet en lsning .
Det er et meget alvorligt problem , som ikke forsvinder af sig selv .
Vi har hidtil ikke vret forberedt p at acceptere flgerne af get sikkerhed p vore sveje .
<P>
Til sidst glder det mig , at det er hr . Van Miert , der er til stede i aften .
For mange r siden , da han var ansvarlig for transportomrdet , var jeg med en delegation bestende af britiske parlamentsmedlemmer p besg hos ham .
Da vi ankom til hans kontor , fandt vi ud af , at Nordirland end ikke eksisterede .
Der var ingen forbindelser mellem Nordirland og Storbritannien og resten af Europa .
I aften vil jeg gerne takke ham , fordi han under vort besg forsikrede os om , at vi bestemt havde forbindelser fra Belfast og Larne og de vrige havnebyer .
Det er jeg ham taknemmelig for , og jeg tvivler ikke p , at Kommissionen fortsat vil vre opmrksom p ndvendigheden og vigtigheden for Nordirland af disse forbindelser .
<SPEAKER ID=123 NAME="Van Miert">
Fru formand , faktisk var det mig for kort tid siden forundt lige at vende tilbage til min gamle krlighed , for som det rigtigt blev sagt , tog jeg mig under mit frste mandat som medlem af Kommissionen af transportpolitikken , og jeg husker , at det var en periode , hvor vi kunne notere os en vis fremgang .
<P>
Men lad mig begynde med at nske hr . Parodi hjertelig tillykke og ogs Udvalget om Transport og Turisme og de andre udvalg , som har medvirket til denne betnkning om Kommissionens handlingsprogram .
Det er blevet et ganske omfattende dokument , som vidner om den grundighed , hvormed ordfreren , men ogs de andre medlemmer bde i Udvalget om Transport og Turisme og i de andre udvalg i Parlamentet , har studeret Kommissionens program .
<P>
Betnkningen omfatter da ogs en rigdom af nyttige forslag og opbyggelig kritik , som Kommissionen naturligvis vil inddrage i sine egne overvejelser .
Jeg skal dog lige minde om , at ikke alle mlstninger kan realiseres p kort sigt , og at udviklingen af en flles transportpolitik er en langstrakt opgave .
I vrigt ved vi af erfaring , at Parlamentet p et givet tidspunkt sgar har mttet g til Domstolen for at stte lidt skub i sagen .
Siden da har vi kunnet opn en del , men det moment , vi oplevede for en syv-otte r siden , synes igen at vre get en smule tabt , beklageligt nok .
<P>
Det er uundgeligt , at jeg inden for rammerne af denne korte forhandling ikke kan komme ind p hvert enkelt forslag , enhver bemrkning eller kritik i hr .
Parodis betnkning . Handlingsprogrammet er udfrdiget efter anmodning fra bde Parlamentet og Rdet om at udarbejde et flerrigt lovgivende rammeprogram for transportomrdet .
Den anmodning udsprang p sin side af forhandlingerne om Kommissionens hvidbog fra 1992 om den flles transportpolitiks fremtidige udvikling .
Som De ved , var det den periode , jeg stadig havde et vist ansvar for .
De husker nok stadig , at der blev udarbejdet en ganske interessant betnkning desangende af hr . Porrazzini .
Vi imdekom alts den anmodning , og vort udgangspunkt i den forbindelse var at give en kortfattet oversigt over de af os planlagte aktioner for perioden frem til r 2000 , og nr jeg siger os , var det i frste rkke min kollega , Neil Kinnock , som har taget ansvaret for det , og som undskylder , at han ikke kan vre her i aften , men jeg antager , at De ikke vil tage ham det alt for ilde op , nr jeg lige springer ind for ham her .
<P>
Kommissionen tilsigter med handlingsprogrammets udfrdigelse blot at prsentere en rkke mulige aktioner .
Det er en misforstelse , at dette skulle vre en global strategisk fremgangsmde , som fremlgges , det er blot en opregning af de initiativer , som kan tages , eller som Kommissionen mener kan fremlgges i de kommende r .
For politikkens kraftlinjer og strategien var nemlig allerede fastlagt i hvidbogen .
For tydelighedens skyld markeres hovedomrderne for vores aktivitet mere nje i handlingsprogrammet .
Den lange liste med krav i Parlamentets betnkning m da heller ikke f os til at tabe af syne , at Parlamentet og Kommissionen i stigende grad er blevet enige om transportpolitikken og de aktioner , der skal foretages .
Jeg har da ogs i de fleste indlg mrket , at man egentlig ikke ligger s langt fra hinanden .
Det drejer sig mere om psknnelse , drejer sig mere om betoning .
Inden for rammerne af denne forhandling synes det ogs umuligt at g endnu lngere i forhandlingerne om alle sprgsml , som er anfrt i betnkningen .
<P>
Jeg ville gerne komme ind p forskellige bemrkninger , som er fremsat , men det har vi desvrre ikke tid til .
Jeg vil derfor vre ganske kortfattet . Dog er der enkelte forhold , som alligevel lige skal berres .
Sledes anmodes der i beslutningsforslaget om udarbejdelse af en lang rkke dokumenter , et ndret handlingsprogram til efterret 1997 , hvert andet r fra sommerens begyndelse i 1998 et omfattende dokument om planlgning og gennemfrelse , en ny hvidbog i r 2000 , en rapport om Maastricht-traktatens egnethed som grundlag for en ny flles transportpolitik . Det alt sammen oven i et rligt lovgivningsprogram .
<P>
Det er naturligvis et alvorligt signal fra Parlamentet , men jeg vil alligevel bede og indtrngende anmode Dem om at bevare en vis sans for realiteter , for vi kan ikke begynde at stable rapporterne og programmerne oven i hinanden .
Vi skal ogs forsge at arbejde pragmatisk og gre fremskridt .
<P>
I betnkningen gentages ogs den lnge herskende opfattelse i Parlamentet , at vores generelle politik og vore specifikke forslag skal underbygges bedre statistisk .
Naturligvis er vi enige i det , men De ved , hvor vanskeligt det er at f plideligt materiale fra de forskellige medlemsstater .
Inden for visse sektorer gr det allerede lidt bedre .
Jeg tnker blandt andet p sfarten og p luftfarten , og i det omfang , det materiale stilles til rdighed , vil Kommissionen naturligvis ogs bruge det .
<P>
Jeg vil s gerne fremstte en bemrkning eller komme med en indvending vedrrende forskellige kritiske bemrkninger om transportpolitikkens sociale og beskftigelsesmssige aspekter .
Naturligvis skal man tage disse i betragtning , men der er stadig folk til stede her i salen , som ganske udmrket ved , at Kommissionen om og om igen har bestrbt sig p , ogs fr i tiden , at opstille ledsageforanstaltninger , harmoniseringsforanstaltninger , bestemte sociale foranstaltninger over for den liberaliseringspolitik , der skal fres .
Men desvrre har vi hver gang mttet konstatere , at beredvilligheden fra Rdets og ogs fra en rkke regeringers side var yderst begrnset p det plan .
M jeg minde om , at Kommissionen allerede for flere r siden tog initiativ til at forsge at harmonisere the flytime and the resttime for piloterne , men det blev en rkesls vandring for os .
Jeg kunne give Dem andre eksempler , s jeg har nok lov til at konstatere , at det ikke skyldes mangel p indsats fra Kommissionens side eller mangel p initiativer , men at der ganske enkelt har manglet politisk vilje p rdsplan til at gre konkrete fremskridt .
<P>
S vil jeg ogs gerne lige komme ind p det , hr . Lttge sagde , og jeg vil gerne stadig give ham en vis ros , for han er n af de vigtigste initiativtagere til i sin tid at begynde at tnke paneuropisk .
Jeg husker vores frste konference i Prag , hvor vi var samlet ikke blot fra Den Europiske Union , men ogs fra landene i Central- og steuropa , og hvor vi for frste gang sammen begyndte at drfte , hvad der var ndvendigt for at forsge at sl bro over alle hindringerne fra fr i tiden .
Men det er desvrre ogs lang tid siden .
Vi kunne have gjort meget mere , hvis man ogs havde stillet de ndvendige budgetmidler til rdighed til sttte for konkrete projekter .
Men vi skal blive ved med at sl p det .
<P>
Det samme glder naturligvis for de transeuropiske net .
Der antager jeg ogs , at ingen her i Parlamentet kan bebrejde Kommissionen for ikke at gre den ndvendige indsats .
I vrigt vil jeg ogs gerne give Parlamentet et lille kompliment her .
Jeg husker , og det vil jeg blandt andet gerne sige til hr . Knig , for dengang var han endnu ikke i Parlamentet , at de frste finansielle midler , vi fik til at gre noget i forbindelse med infrastrukturen , de kom fra Parlamentet mod Rdets vilje .
Sdan fik vi vore frste midler .
Det har altid vret en kamp fra Parlamentets side sammen med Kommissionen mod Rdet , om man vil , for at f de ndvendige midler .
De ved , hvor hrdt Kommissionen og isr formanden i Kommissionen nu igen skal til at sl p det forud for Det Europiske Rds topmde i Firenze .
<P>
Jeg kan blot udtale hb om , at kogalskaben ikke endnu en gang kommer til at optrde som lyseslukker , og at sagen udskydes for os p ny .
<P>
Dermed vil jeg egentlig slutte , mine damer og herrer .
Der er utvivlsomt stadig en rkke ting at berette , men jeg tror , jeg lader det vre nok med det .
Jeg vil gerne sige hjertelig tak for bidragene til alle dem , som har taget ordet , og vil endnu en gang p Neil Kinnocks vegne lyknske ordfreren med det fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Krekort
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0123 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 439 / EF om krekort ( Ordfrer : Farassino ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Farassino">
Hr. formand , jeg vil komme med en ganske kort redegrelse vedrrende dette direktiv .
Europa-Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen Kommissionens forslag af 16. januar 1995 vedrrende en alternativ krekortmodel af plastik af kreditkorttypen under tilfjelse af otte ndringsforslag .
Det var vigtige ndringsforslag , og jeg vil her nvne de tre vigtigste , nemlig for det frste ndvendigheden af i fremtiden at udarbejde et pointkrekort ; for det andet muligheden for at medlemsstaterne valgfrit kan pfre krekortet livsvigtige medicinske oplysninger om indehaveren og om , hvorvidt denne er organdonor ; for det tredje kravet om , at medlemsstaterne ikke opkrver nogen rlig afgift p krekortet , idet der for indehaveren kun br vre udgifter forbundet med udleveringen af krekortet .
<P>
P grundlag af Europa-Parlamentets udtalelse ndrede Kommissionen sit oprindelige forslag , idet den godkendte ndringsforslagene vedrrende farver , markeringer ogs p side 1 og den valgfri pfring af livsvigtige medicinske oplysninger , samt om indehaveren er organdonor .
Rdet ( transport ) af 7. december 1995 nede frem til en flles holdning , der blev vedtaget den 26. februar 1996 .
De vigtigste punkter var flgende : Man opgav p europisk plan at indfre mikroprocessorer p krekortet , og en ekspertgruppe fik til opgave at undersge flgevirkningerne og samtlige sikkerheds- og fortrolighedsaspekter vedrrende indfrelsen deraf . Man fjernede tidsfristen p 10 r for den administrative gyldighed af krekortet af kreditkorttypen - hvilket efter min mening er helt meningslst , da man ikke kan udstede et krekort til en attenrig og derefter lade vedkommende beholde det samme krekort indtil sin dd med det samme foto .
Der indfres nogle andre specifikke fakultative oplysninger om et eventuelt identificeringsnummer for indehaveren , der er forskelligt fra krekortnummeret , samt nye oplysninger , der senere kan indsttes af vrtslandet p et krekort , der er udstedt af en anden medlemsstat .
<P>
Endelig indfjes der en ny rubrik , nr . 14 p side 2 , med plads til , at den udstedende medlemsstat eventuelt kan pfre krekortet ptegninger , der er ndvendige af administrative hensyn , f.eks. datoen for bestelsen af kreprven , eller som vedrrer trafiksikkerheden .
I denne nye rubrik kunne man ligeledes efter anmodning fra indehaveren anfre oplysninger , som ikke vedrrer krekortet , f.eks. blodtype , om indehaveren er organdonor , indehaverens statsborgerskab osv .
<P>
Direktivets ikrafttrdelse er fastsat til den 1. juli 1996 .
Rdet har godkendt tre af de otte ndringsforslag fra Europa-Parlamentets frstebehandling .
Ordfreren foreslr sledes , at en rkke ndringsforslag ved frstebehandlingen genfremsttes , samt at visse dele ndres , som Rdet ndrede i forhold til det oprindelige forslag .
<P>
For det frste foresls det med hensyn til ndringsforslag 1 , at man som et af formlene / fordelene ved den nye krekortmodel af kreditkorttypen genindfrer muligheden for en mere fleksibel anvendelse , udvidet sikkerhed og en mindre risiko for forfalskning ; med hensyn til ndringsforslag 2 genfremsttes i det store og hele forslaget om , at navnet p den udstedende medlemsstat br angives , hvorimod dette var valgfrit i henhold til Rdets ndringsforslag .
ndringsforslag 3 er praktisk taget en forenkling af Rdets forslag , fordi det fjerner den frste del .
P dette punkt vil jeg ogs anmode referenterne om at notere , at der var en afskrivningsfejl i ndringsforslaget , som burde have vret formuleret som flger :  Betegnelsen  krekort  p alle EF ' s sprog trykkes med rosa p en sdan mde , at det udgr krekortets baggrund  ; endelig genfremsttes med ndringsforslag 4 forslaget om , at medlemsstaterne forpligter sig til kun at opkrve udgiften til udstedelsen af krekortet ; man betaler jo for udstedelsen af krekortet , derudover en vgtafgift og en mngde andre afgifter ; og s kan det vel ikke vre meningen , at man ogs skal betale en rlig afgift for krekortet .

<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , forslaget om indfrelse af et europisk krekort i form af et plastikkort i kreditkortstrrelse er i og for sig et fornuftigt og for alle parter praktisk initiativ .
Dette kort skal egentlig lette den frie bevgelighed for de europiske borgere og fremme den gensidige anerkendelse af dokumentet .
Efter Rdets flles holdning kan jeg ikke holde det indtryk tilbage , at Rdet systematisk vil forhindre ethvert fremskridt i retning af mere fllesskab i Den Europiske Union .
<P>
Nsten hver eneste artikel er forsynet med ordene valgfri eller ikke-obligatorisk .
Disse i sig selv harmlse ord betyder imidlertid , at det til enhver tid er op til medlemsstatens forgodtbefindende , om og i givet fald hvad den gennemfrer .
Et direktiv skal imidlertid stte rammerne for en national lov og ikke forvandle disse rammer til et fleksibelt gummihylster med ordene valgfri eller ikke-obligatorisk .
Den flles holdning er ligefrem et mnstereksempel p Rdets inkompetence til at trffe en reel flles beslutning .
Kun nr det drejer sig om at sidde Parlamentets forslag overhrig , synes der at vre et stort potentiale af indforstelse i Rdet .
<P>
Den af Kommissionen foreslede valgfri - og jeg understreger valgfri - indfrelse af en mikroprocessor p kortet er ogs blevet afvist og ndret til , at der skal reserveres plads p kortet .
Grundlaget for kreditkortforslaget var imidlertid den eventuelle og kontrollerede anvendelse af fremtidige informationsteknologier .
Nu har Rdet med sin beslutning srget for mere administration og flere omkostninger , for nr betingelserne for indfrelse af mikroprocessoren er forhandlet frdige , er det ndvendigt at ombytte de nye krekort igen .
Mrkeligt nok har Rdet , og frst og fremmest den tyske trafikminister , afvist gyldighedsperioden p ti r med den begrundelse , at der derved ikke opns den nskede administrations- og omkostningsbesparelse , og har gjort den valgfri .
Jeg sprger mig , hvordan den europiske gensidige anerkendelse s skal fungere .
<P>
Hvis f.eks. en tysker , der har et krekort uden tidsbegrnsning , flytter til et EU-land , der har krekort med tidsbegrnsning , s kan ingen binde mig p rmet , at hans krekort s bliver anerkendt .
Problemet skal da senest lses ved at indbringe en sag for EF-Domstolen p grund af forskelsbehandling .
Jeg har den opfattelse , at betegnelsen  Europisk krekort  er etiketsvindel .
<P>
Transportudvalget har vedtaget fire ndringsforslag til andenbehandlingen .
Min gruppe vil sttte dem .
Direktivet skal jo trde i kraft den 1. juli i r .
Vi , Parlamentet , nsker ikke yderligere forsinkelser , for indfrelsen af kreditkortformatet bliver af den tyske regering allerede nu f.eks. brugt som undskyldning for ikke at gennemfre omsttelsen af direktivet fra 1991 rettidigt .
Den vil jo lige vente , til plastikkortet kommer .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens forslag om pr . 1.7.1996 at give medlemsstaterne chancen for at indfre en flles krekortmodel i form af et dokument i kreditkortformat som alternativ til papirmodellen .
Et sdant dokument giver for det frste forudstningen for , at et krekort forsts overalt i Europa , og at der sker en gensidig anerkendelse af de enkelte staters krekort , hvilket alts giver mere forbrugersikkerhed .
<P>
For det andet letter det kontroller , der bliver ndvendige , og bidrager sledes til trafiksikkerheden .
For det tredje giver det mulighed for en fleksibel anvendelse og nedstter samtidig risikoen for forfalskning af krekort .
For det fjerde opfylder det mange menneskers moderne aktuelle trang til , at hndtering af ting og omgang med myndigheder og institutioner skal ske effektivt , praktisk og fleksibelt .
Netop derfor forventer jeg , at mange medlemsstater , selvom det desvrre ikke er obligatorisk , meget hurtigt benytter chancen til at indfre en sdan krekortmodel .
<P>
Rdet vil jeg gerne gratulere med dets beslutning om sammen med Parlamentet at g imod kommissionsforslaget om at begrnse den officielle gyldighedsperiode til ti r .
Denne beslutning giver brugerstaterne mulighed for selv at trffe afgrelse om gyldighedsperioden for krekortet , der ganske vist udstedes efter EU-model , men fortsat er et nationalt krekort .
<P>
I den forbindelse favoriserer Det Europiske Folkepartis Gruppe ikke blot en vsentlig lngere , men en ubegrnset gyldighedsperiode .
Det er med til at spare omkostninger og formindske bureaukratiet .
Indfrelse af et srligt felt , hvori den udstedende medlemsstat kan registrere ikke-obligatoriske oplysninger , svarer til Parlamentets forslag .
Det skal imidlertid meget nje pses , at netop ved oplysninger af medicinsk art , alts om blodtype , allergier og lignende , og om indehaveren er organdonor , skal der altid foreligge srligt skriftligt samtykke fra indehaveren .
<P>
Med muligheden for at anfre stregkoder og nationale symboler , der naturligvis ikke m have en negativ indvirkning p forsteligheden og den gensidige anerkendelse , tages der hensyn til medlemsstaternes legitime interesser .
Det vil forhbentlig ogs bidrage til en hurtig omsttelse .
Jeg foreslr , vi sttter hr . Farassino med hans betnkning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FI" NAME="Jrvilahti">
Hr. formand , vi skal st fast p , at medlemsstaterne ikke m opkrve en rlig krekortsafgift .
Jeg sttter desuden hr . Farrasino i , at en henvisning om krekortets fleksible anvendelse og forebyggelsen af mulighederne for forfalskning skal med i direktivet .
Det br ogs fremg af krekortet , om indehaveren er villig at vre organdonor .
Fra starten af har jeg ikke forstet , hvorfor krekortet skal gres til et centralt overvgningssystem i form af indsamling af strafpoints .
Hvis krekortets gyldighedsperiode begrnses til 10 r , vil det skabe undig bureaukrati .
<P>
I Finland har man undret sig meget over direktivets krav om , at lastbilchauffrer , der bruger briller , vil f frataget deres krekort den 1. juli .
Brugen af briller og kontaktlinser med en styrke p + / -4 kan i dag p ingen mde svkke deres arbejdsevne .
Der er relativt flere langsynede blandt erhvervschauffrer end i andre erhverv .
Jeg sprger derfor kommissren , hvordan denne fejl kan rettes .
Parlamentet br krve , at der snarest indledes forhandlinger mellem institutionerne , for at direktivet kan blive rettet p dette punkt .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , med udsigten til at flere og flere borgere bevger sig frit rundt i Unionen , glder min gruppe og jeg os over harmoniseringen af krekortet .
Nrvrende kommissionsforslag samt ordfrerens fornuftige ndringsforslag er et fremskridt for harmoniseringsprocessen , fordi der stilles krav om et flles kodesystem for de betingelser , der skal vre opfyldt , fr indehaveren af krekortet fr tilladelse til at fre et kretj .
<P>
I Den Europiske Union har vi allerede haft haft gensidig anerkendelse af krekort i et stykke tid .
Men det betyder ikke , at alle betjente i alle medlemsstater forstr , hvad der meddeles eller str p dem , nr de kontrollerer dem .
De nye krekort sigter mod at sikre , at betjente fremover kan vurdere og forst de oplysninger , der er angivet p dem .
Krekortet vil bestemt ge vejsikkerheden .
Det vil bestemt styrke EU ' s borgeres flelse af , at de har ret til fri bevgelighed , og det vil ogs vre til fordel for handicappede frere af kretjer .
<P>
Krekortet er ogs pfrt en mikroprocessor , der har affdt kraftig debat i medlemsstaterne .
Mikroprocessoren kan bde indeholde de kodningsbetingelser , der skal vre opfyldt , fr ejeren har ret til at fre et kretj , og ogs nyttige oplysninger , sledes som det allerede er foreslet , om , hvorvidt ejeren er organdonor samt livsvigtige medicinske oplysninger om ejeren .
Jeg kan forst og acceptere nogle menneskers frygt for , at dette krekort ad bagdren kan udvikle sig til at blive et ID-kort .
For at afbde denne fare er ordfreren og Kommissionen enedes om at nedstte et srudvalg , der skal se mikroprocessorens flger for fortrolighed og sikkerhed .
<P>
I mellemtiden glder jeg mig bestemt over ordfrerens betnkning i hbet om , at Kommissionen vil sttte den uden forbehold .
Jeg glder mig ogs til , at flere borgere krer rundt p det europiske kontinent , selv folk fra Det Forenede Kongerige , der jo er vant til at kre i den forkerte side af vejen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , Rdets flles holdning om ndring af direktivet om krekort har allerede taget hensyn til vsentlige forslag fra Europa-Parlamentet , hvilket glder os , selvom vi gerne havde set , at nogle skaldte fravigelige bestemmelser var blevet erstattet af ufravigelige bestemmelser .
Lad os derfor betragte dette forslag som et frste , men mske ikke sidste skridt i den rigtige retning .
<P>
Krekort er imidlertid derudover ogs en del af borgernes hverdag .
Set med vores jne er det derfor vigtigt , at krekortene ud over harmoniseringen ogs er ensbetydende med en forbedring af kontrollen og sikkerheden , at de i givet fald ogs indeholder informationer , der f.eks. ligefrem kan vre livsvigtige i akutte situationer .
Vi hber alts p enighed mellem alle medlemsstater om et sundt kompromis mellem databeskyttelse og informationer , der bidrager til den almindelige sikkerhed og ogs til den enkelte borgers sikkerhed .
<P>
Det vigtigste ndringsforslag er imidlertid for mig at se det fjerde , der skal forhindre , at der opkrves rlige afgifter for krekort .
Skulle dette ndringsforslag ikke blive vedtaget , lber vi den risiko , at det europiske krekort p en mde misbruges til nye bilafgifter , der s tilmed kunne vre forskellige fra land til land .
Den positive effekt ved indfrelse af et europisk krekort ville efter min opfattelse helt forsvinde p grund af disse ulemper .
Derfor vil vi ogs gerne sttte forslaget fra hr . Farassino , og vi hber , at det med samtlige ndringsforslag fr flertal her i huset .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Farthofer">
Hr. formand , uanset de endnu omstridte punkter tror jeg , at vi alt i alt kan vre tilfredse med arbejdet p dette direktiv .
Kommissionen har med sin nye kreditkortmodel forelagt et fremtidsrettet forslag .
Det er et vellykket kompromis mellem harmonisering og hensyn til de srlige forhold , der gr sig gldende i medlemsstaterne .
Enhver EU-borger , der bor mere end tre mneder i en anden medlemsstat , vil komme til at stte pris p fordelene ved dette direktiv .
<P>
P samme mde kan medlemsstater nu p et givet tidspunkt skifte over fra papirformat til kreditkortmodellen , men altid i visheden om , at den ndvendige interoperabilitet ved dette krekort  model kreditkort  er sikret i alle medlemsstater .
Ud fra denne synsvinkel i vores Parlament kan vi imidlertid ogs henvise til , at resultater af vores arbejde delvis er indarbejdet i den flles holdning .
Sledes kan krekortindehavere nu , for s vidt de udtrykkeligt nsker det , anfre deres blodtype og allergier eller frivilligt erklre sig villig til at vre organdonor .
Enhver , der endnu kan huske frstebehandlingen her i huset , ved , at selv dette krav , der er almindelig sund fornuft , ikke var uomtvistet hos alle parlamentsmedlemmer .
Jeg vil alligevel hbe , at det i det mindste i dag er den hurtige frstehjlp , der ligger alle p hjerte , i stedet for at stille det for alvorlige emne om databeskyttelse p en hrd prve for bare at skabe panik .
<SPEAKER ID=133 NAME="Van Miert">
Hr. formand , lad os begynde med at nske ordfreren , hr . Farassino , hjertelig tillykke med sin betnkning .
Det er naturligvis ikke frste gang , vi forhandler om dette anliggende her i Parlamentet , men faktisk befinder vi os nu tt p det nste skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg konstaterer med tilfredsstillelse , at der indarbejdet i Rdets flles holdning findes de af Parlamentet ved frstebehandlingen vedtagne ndringsforslag , som allerede i sin tid var overtaget og godkendt af Kommissionen .
Flgelig kan medlemsstaterne i en speciel rubrik til formlet tilfje de oplysninger , som ikke har forbindelse med administrationen af krekort eller forvaltningen af frdselssikkerheden , forudsat indehaveren giver sin skriftlige tilladelse til det .
<P>
Jeg har mrket i indlggene fra visse medlemmer , at de helt naturligt lgger en vis tilbageholdenhed for dagen vedrrende den slags oplysninger , men det er grunden til denne garanti om , at det kun kan ske efter skriftlig tilladelse .
Via denne ordning vil krekortet sgar kunne bruges som identitetskort , men kun , det siger jeg endnu en gang , hvis indehaveren er enig i det .
<P>
Jeg henviser ligeledes til , at det i den flles holdning udtrykkelig siges , at disse tilfjelser overhovedet ikke medfrer ndringer i den nye models brug som krekort .
<P>
Som det er de rede medlemmer bekendt , skal der p kortet afsttes srlig plads med henblik p mulig fremtidig indfrelse af en mikroprocessor eller et lignende elektronisk kredslb .
Kommissionen agter at nedstte en arbejdsgruppe , som skal undersge det sprgsml , og i lyset af konklusionerne heraf vil vi overveje , om vi vil stille et formelt forslag eller ej .
Jeg hber , det fjerner den uro , som blandt andet er kommet til udtryk blandt mange medlemmer under frstebehandlingen .
<P>
Et andet omstridt punkt under forhandlingerne var den af Kommissionen foreslede tidsfrist p ti r for den administrative gyldighed .
Ligesom et lille flertal her i Parlamentet beklager jeg , at Rdet enstemmigt har forkastet bestemmelsen herom .
Men jeg takker Parlamentet for den sttte , det har givet Kommissionen ved frstebehandlingen .
<P>
Hvad angr de ved andenbehandlingen stillede ndringsforslag , skal jeg meddele de rede medlemmer , at Kommissionen ikke kan g ind for dem .
Tre af de fire ndringsforslag stillet af Udvalget om Transport og Turisme er jo identiske med ndringsforslag stillet allerede ved frstebehandlingen , hvorom Kommissionen allerede dengang sagde , at den ikke kunne inkorporere dem .
Kommissionen belyste ved den lejlighed ogs grundene , og jeg vil gerne gennemg dem hurtigt endnu en gang .
<P>
ndringsforslag 2 , hvori der str , at det fulde navn p den medlemsstat , som udsteder krekortet , skal angives , afviger fra de eksisterende bestemmelser for papirkrekort , hvor angivelse af medlemsstat er frivillig .
Angivelse af medlemsstat er imidlertid allerede obligatorisk i lyset af , at de frste bogstaver i landets navn skal vre trykt p n af kortets sider .
<P>
ndringsforslag 3 tilsigter , at betegnelsen  EF-model  p krekortet udgr .
Det forholder sig imidlertid sdan , at den gensidige anerkendelse af krekortene bekrftes med denne betegnelse .
Derfor kan vi heller ikke inkorporere det ndringsforslag igen .
<P>
Temaet i ndringsforslag 4 , nemlig afgift ved udstedelse , hrer , som de rede medlemmer ved , udelukkende til medlemsstaternes egne befjelser .
Her kan der desvrre ikke gives noget andet svar til det rede medlem , som tog ordet specielt til det punkt .
<P>
ndringsforslag 1 er ganske vist nyt , men efter min mening forhastet .
Jeg kan naturligvis fuldt ud sttte , at anbringelse af en mikroprocessor p krekortet giver mulighed for en mere fleksibel anvendelse , udvidet sikkerhed og ringere risiko for forfalskning .
Det ndringsforslag kan imidlertid ikke optages i teksten , fordi man dermed ville tage forskud p konklusionerne i den arbejdsgruppe , som Kommissionen vil nedstte med den opgave at rapportere om flgerne af at anbringe en mikroprocessor eller et lignende kredslb p krekortet .
Det skal behandles yderligere , men alt sammen til sin tid .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang takke hr . Farassino og hans kolleger i Udvalget om Transport og Turisme .
Jeg hber , at sagen hurtigt falder i hak , selv om de rede medlemmer stadig stter sprgsmlstegn her og dr .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
12 Transport ad indre vandveje
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0096 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om indfrelse af fllesbestemmelser vedrrende godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem medlemsstaterne med henblik p fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport ( Ordfrer : Le Rachinel ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , kre kolleger , Rdets forslag til forordning vedrrer den fri tjenesteydelse inden for transport af varer eller personbefordring .
Det drejer sig om p retligt plan at sikre EUmedlemsstaternes transportvirksomheders fri adgang til transport ad vandvejen .
<P>
I henhold til Kommissionen er der efter strigs tiltrdelse af EU behov for ny lovgivning .
strig har indget bilaterale aftaler med Tyskland og Nederlandene .
Disse aftaler vanskeliggr andre EU-transportvirksomheders adgang til det internationale transportmarked ad vandvejen .
Disse bilaterale aftaler er derfor uforenelige med princippet om fri tjenesteydelse .
De medfrer endvidere en diskrimination p grundlag af nationalitet .
<P>
Fllesskabernes domstol prciserede i en dom af 22. maj 1985 , at Rdet , for s vidt angr transport ad de indre vandveje , p et vist tidspunkt burde fjerne al diskrimination p grundlag af nationalitet , sledes at der blev fri adgang til transportmarkedet ad vandvejen .
strigs tiltrdelse af EU frembyder en lejlighed hertil .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag blev vedtaget uden ndringsforslag i Parlamentet ved frstebehandling .
Den flles holdning omfatter kun sm ndringer , hovedsagelig af redaktionel art , idet det dog understreges , at ejeren af et fartj , der bruges til transport mellem medlemsstaterne og er i transit mellem disse , skal vre borger i en medlemsstat og have sin bopl i en af disse stater .
Dette forslag tilslutter jeg mig helt .
<P>
Forslaget er alts enstemmigt vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme ved andenbehandlingen .
Jeg har alts den re at forelgge denne betnkning , der ikke frembyder srlige vanskeligheder , for Parlamentet til afstemning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet og navnlig ordfreren for den srdeles positive modtagelse af forslaget til afgrelse om Rdets flles holdning , der er udformet p grundlag af et forslag fra Kommissionen .


<P>
Som Kommissionen prciserer i sin meddelelse af 7. marts 1996 til Parlamentet , accepterer den Rdets f ndringsforslag til forslaget , da disse ndringer rent faktisk ikke ndrer noget ved det ml , der sges net . Som ordfreren netop har ppeget , bestr dette ml i at f indfrt fri tjenesteydelse p omrdet trafik mellem medlemsstaterne .
Det ville sledes blive muligt for Fllesskabets flodtransportvirksomheder at f fri adgang til alle Fllesskabets transportveje og dermed undg diskrimination baseret p nationalitet eller virksomhedens hovedsdes placering .
<P>
Jeg mener , at der her er tale om et stort skridt i retning af , at flodmarkedet integreres p normal vis i Fllesskabet .
Jeg vil gerne gentage min tak til ordfreren og Parlamentet for deres store sttte .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Grnbogen om innovation
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0165 / 96 ) af Argyros for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om grnbogen om innovation .

<SPEAKER ID=140 NAME="Argyros">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , denne debat om grnbogen om innovation er yderst aktuel og vil forhbentlig hjlpe Kommissionen , medlemsstaterne og den europiske industri med at opstille deres prioriteter .
<P>
Vi har ofte talt om konkurrencedygtighed , vkst og beskftigelse her i Parlamentet , men kun sjldent set p , hvor vigtig innovation er for disse tre ml .
Set ud fra denne synsvinkel er innovationspolitikkens opgave for det frste at understrege innovationens betydning for samfundets velfrd , for det andet at hjlpe innovative produkter og processer ind p markedet ved at bedre deres levedygtighed under begyndelsesstadiet af en innovativ investering , for det tredje at belnne innovative aktiviteter gennem skattepolitikken og for det fjerde at sikre , at de lovgivningsmssige og administrative forhold gr innovation lettere .
I parentes vil jeg gerne gre opmrksom p to enkle sandheder : for det frste , at forskning og teknologi ikke er det samme som innovation og for det andet , at vellykket innovation frem for alt betyder succes p markedet .
<P>
Hvad angr Unionens politik for forskning og teknologisk udvikling , vil jeg gerne sige , at hvis den skal vre effektiv og virkningsfuld , br den ikke forsge at definere teknologiske prioriteter for industrier , som nu opererer p globale og hastigt skiftende markeder .
Den br heller ikke blive en form for skjult statssttte til sektorer , som ikke kan konkurrere effektivt p sdanne markeder .
<P>
Og endelig br vi heller ikke basere vor politik p den fejlagtige antagelse , at innovation er resultatet af en liner forsknings- og teknologiproces , hvor et strre forbrug af midler til grundforskningen per definition betyder fremstilling af flere teknologiske produkter , som igen frer til strre innovation .
Innovationsprocessen er mere kompliceret end som s , og vi er ndt til i Den Europiske Union at stille sprgsmlet , om de eksisterende politikker og strukturer for forskning og teknologisk udvikling afspejler en nutidig opfattelse af dette sprgsml .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er af den opfattelse , at politikken br lgge strre vgt p udbredelsen af den tekniske og videnskabelige knowhow for at gre teknologierne mere tilgngelige , relevante og anvendelige i hele EU .
Ud fra denne betragtning br en strategi for udbredelse af resultaterne sttte forskningsprogrammer , som er tvrfaglige , anvendelsesorienterede og baseret p en effektiv netvrksstyring .
Den br udvikle regionale net bestende af industrielle og ikke-industrielle forskningsorganisationer og udarbejde synlige ml , der fremmer samfundets forstelse for og deltagelse i forskningen og teknologien .
<P>
Inden for disse rammer indeholder Kommissionens forslag tre hovedaktioner , der fortjener at blive trukket frem :
<P>
For det frste styrkelse af innovation i de sm og mellemstore virksomheder , hvor forskningspolitikken tager hensyn til de sm og mellemstore virksomheders behov , men ogs deres kompetence , hvad angr forvaltning af teknologiprogrammer , med oprettelsen af netvrk , som kan hjlpe disse virksomheder og styrke forbindelserne mellem innovationsprogrammet og de nationale programmer .
<P>
Den anden hovedaktion er tilskyndelse til mobilitet for forskere , som er et vigtigt middel til udbredelse af innovation via forbindelser mellem innovationsprogrammet og den fjerde foranstaltning i det fjerde rammeprogram .
Denne hovedaktion br omfatte flere industrielle forskningslaboratorier i aktionsomrde 4 .
<P>

Den tredje hovedaktion , som fortjener srlig opmrksomhed , er forbedret finansiering af innovationen , som strengt taget ikke er et regeringsanliggende og heller ikke et anliggende for forskningspolitikken , men snarere en sag for investorer og for virksomhederne selv , hvis hovedproblem bunder i de institutionelle investorers forsigtighed , i skattesystemets struktur og i manglen p teknisk ekspertise .
Alligevel er EU ' s finansielle infrastruktur s underudviklet , nr det drejer sig om styrkelse af innovative aktiviteter , at den vil vre et vsentligt emne at tage op p politisk plan .
<P>
En af Europas strste svagheder ligger faktisk i omstningen af resultaterne af den teknologiske forskning og knowhow i kommerciel succes , hvilket hovedsagelig skyldes finansieringssystemets manglende effektivitet .
Innovationsprogrammet hjlper ganske vist , fordi det skaber en mere effektiv struktur , men der er et benlyst behov for en mere sammensat og systematisk aktion fra Kommissionens side for at forbedre det finansielle omrde .
Det ville mske vre nyttigt , hvis Kommissionen begyndte at overveje alternative muligheder for at forbedre de finansielle vilkr , herunder sammenkdning af programmer for forskning og teknologisk udvikling med finansieringsinitiativer , bevidstgrelse af europiske offentlige tjenestegrene om innovation i offentlige kontrakter , styrkelse af aktiviteter , som omstter forskningen p hjere lreanstalter til kommercielle prototyper og gr forskerne til virksomhedsejere .
Uden en sdan aktion tror jeg ikke , EU vil f held med sine aktiviteter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at innovation ikke s meget afhnger af finansieringen af forskningssamarbejdet inden for de skaldte strategisk vigtige omrder , men af et dynamisk , flles marked inden for klare lovgivningsmssige og administrative rammer .
Og hvis EU ' s forsknings- og teknologipolitik skal vre effektiv , tror jeg den br fremme samarbejdet og koordineringen via en integreret strategi for udbredelse af forskningsresultaterne og de teknologiske resultater .
<SPEAKER ID=141 NAME="Watson">
Jeg vil gerne indledningsvis lyknske hr . Argyros med hans fortrinlige betnkning og det arbejde , han har lagt i den .
Den gr Parlamentet re .
For millioner af r siden uddde dinosaurerne , fordi de ikke hurtigt nok kunne tilpasse sig en verden i forandring .
I dag str europisk industri i samme situation , hvis vi ikke kan ndre os hurtigt nok .
<P>
Innovation er livlinen til den nye globale konomi og vort eneste hb om overlevelse i et fjendtligt konomisk milj .
Men det billede , Kommissionen har tegnet , er ikke for lyst .
Den Europiske Union er helt klart bagefter sine strste konkurrenter p nsten alle omrder : Forskning og udvikling , informationsformidling , holdninger til uddannelse , erhvervsmilj osv .
<P>
Billedet bliver endnu mrkere p grund af nogle medlemsstaters , for eksempel min egen , holdning , hvor man ofrer fornyelsen p det korte sigts alter .
Manglende langsigtet planlgning og et overdrevent nske om overskudsudbetalinger til aktionrer betyder , at innovation str langt nede p listen over prioriteter .
Det , Europa kan gre for at f helbredt denne sygdom , er meget begrnset , og derfor et det vigtigt at gre det s godt som muligt .
Frem for alt skal vi skabe bro mellem erhvervsliv og videnskab , ikke kun for s vidt angr informationsformidling , men ogs i forbindelse med opbygning af fungerende partnerskaber mellem innovatorer og industri .
De to er ikke de bedste venner .
De burde vre to sider af samme sag .
<P>
Hvis det skal blive til noget , skal vi begynde helt forfra .
Vi skal skabe et milj , der er gunstigt for videnskab og innovation , i alle dele af samfundet ; vi skal udnytte den vore brns videnskabelige uddannelse bedst muligt ; vi skal skabe bedre forbindelse mellem skole og arbejde , vi skal udnvne 1996 til Det Europiske r for Livslang Uddannelse , vi skal skabe bedre forskningsfaciliteter for akademikere , konomiske incitamenter for forskning og innovation og give lgmnd adgang til videnskabelige nyheder .
Det er grundlaget for innovationsbaserede samfund og industrier .
<P>
Kommissionens forslag og henstillinger i denne betnkning kan vre startskuddet til denne proces .
Ved at oprette en sektorspecifik taskforce skaber de grundlaget for kontakt mellem videnskab og industri i et mlrettet team .
De er ogs et skridt i retningen vk fra det gamle statsstttesystem .
Vor opgave m vre at sikre , at medlemsstaterne er lige s opsat p at opfylde deres del af handlen .
Handling p europisk plan er ikke lngere en undskyldning for stilstand derhjemme .
<SPEAKER ID=142 NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , hr . Argyros , for en virkelig god betnkning og for at have taget udstrakt hensyn til de synspunkter , som er blevet fremfrt i Udvalget om Sociale Anliggender .
Jeg skal opholde mig ved de sociale sprgsml .
<P>
Der er en vekselvirkning mellem samfund og innovation .
P den ene side har samfundets organisation stor betydning for , om innovation kan finde sted i det hele taget .
P den anden kan innovation i sig selv forandre samfundet .
Sdan har det hidtil vret .
Innovation har spillet en stor rolle for sygdomsbehandling og de handicappedes forhold , for forbedring af milj og arbejdsforhold for mennesker , der arbejder i produktionen , og for at skabe beskftigelse i tyndtbefolkede omrder .
Den kan ogs fremover spille en stor rolle .
<P>
Et sprgsml , som jeg ofte fr , er :  Skaber innovation nye arbejdspladser ?
 Jeg plejer at svare :  Det kommer an p , om man anskuer det kortsigtet eller langsigtet , bredt eller smalt  .
Anskuet smalt og kortsigtet kan innovation naturligvis p et begrnset omrde resultere i frre arbejdspladser .
Men historien vidner om , at de samfund , der har vret bne over for innovation , altid har vret de konkurrencedygtige og dem , der har kunnet leve videre og skabe nye arbejdspladser .
Derfor er jeg overbevist om , at et samfund , der er gunstigt for innovation , ogs skaber arbejdspladser .
<P>
Uddannelse er vigtig , og her finder der ogs en vekselvirkning sted , idet et samfund med et hjt uddannelsesniveau ogs skaber mere innovation samtidig med , at innovationen i sig selv fremtvinger et hjt uddannelsesniveau - eksempelvis skaber informationssamfundet og lignende et hjt uddannelsesniveau .
<P>
Til sidst noget om erhvervslivet og lnmodtagerne : Det siges undertiden , at lnmodtagerne og medbestemmelse for lnmodtagerne er en byrde for virksomhederne .
Sdan forholder det sig afgjort ikke , nr det glder innovation .
I virksomheder , hvor lnmodtagerne har stor indflydelse og stor medbestemmelse , er det meget lettere at opn et klima , der er gunstigt for gennemfrelsen af innovation .
Derfor er medbestemmelse og lnmodtagerindflydelse uhyre vigtige i et samfund , der nsker at skabe innovation .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , vi er ndt til at indse , at Fllesskabets konkurrenceposition over for Japan og De Forenede Stater gr baglns , ikke forlns .
Vi m ogs indse , at det er godtgjort , at det ikke er forskningen , der er problemet , men den manglende evne til at anvende forskningen p produkter og processer .
<P>
Det er ikke nyt for os i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Det har vi vidst et stykke tid , og vi kan rent faktisk pst , at det er p grund af Parlamentets indsats , at innovationsdelen i rammeprogrammet er blevet stedse mere omfattende i de seneste r .
I det nuvrende fjerde rammeprogram er innovation , som vi ved , rent faktisk blevet et selvstndigt program .
<P>
Kommissionens grnbog er et udmrket dokument .
Den erkender behovet for nytnkning , hvis vi skal fremme innovationsprocessen .
Vi afventer forslag til aktion p fllesskabsplan fra den hringsprocedure , der er ivrksat i henhold til grnbogen .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Argyros , med hans fortrinlige betnkning og den meget store indsats , han har gjort for fuldt ud at tage hensyn til de vrige udvalgs holdninger , hvilket hr .
Andersson ogs var inde p . Ordfreren har endvidere gjort sig den ulejlighed at stramme op p beslutningen for at koncentrere den , og den er enstemmigt vedtaget i mit udvalg .
Af den grund accepterer Den Socialistiske Gruppe fuldt ud beslutningen , og vi stemmer imod ethvert ndringsforslag .
<P>
Det bidrag , som F & U vil komme med til den konomiske vkst og beskftigelsen i Unionen i de nste tyve r , afhnger ikke srlig meget af F & U . Det afhnger af , hvordan det arbejde , der allerede er udfrt , bliver udnyttet .
I renes lb har Fllesskabets forskning skabt en stor reserve af ideer .
Nu skal vi sikre , at denne viden kommer ud til alle fremstillingsindustrier og tjensteerhverv .
Produktionsprocesser og tjenesteydelsesaktiviteter skal oplses ned til den mindste bestanddel og analyseres , s vi kan finde frem til forbedringer .
Det er den kultur , vi skal fremme .
Det er en enorm udfordring for informationssamfundet .
<P>
Handling p fllesskabsplan er nyttels , medmindre der er en tt forbindelse mellem regional og lokal teknologi og innovationscentrene .
Medlemsstaterne er hovedansvarlige for at sttte disse centre , og Fllesskabets struktur- og samhrighedsfonde br eventuelt bruges til at sttte det .
Ideer p det overordnede plan lser ikke vore problemer .
De kan mske lses gennem en storstilet anvendelse p det mindste plan .
<P>
Den Socialistiske Gruppe sttter denne betnkning og opfordrer Kommissionen til at medtage de tanker , der kommer til udtryk i beslutningen og i de forklarende noter , i handlingsplanen , som vi alle afventer med stor interesse .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette arbejde , grnbogen om innovation , som jeg gerne vil rette en srlig tak til Kommissionen for , anser jeg ogs som et vigtigt bidrag i den presserende og intensive diskussion om bevarelse og sikring af arbejdspladser .
Dette problem er for tiden det centrale anliggende i Den Europiske Union .
Arbejdspladser vil imidlertid kun vre sikre , hvis vi sikrer os en fast topplacering i de fremtidige teknologier .
Her er tre punkter fra denne grnbog efter min mening srlig vigtige .
For det frste : Udnyttelse og udbredelse af resultater .
Denne proces , som vi undertiden omskriver noget generelt med teknologioverfrsel , er stadigvk mangelfuld p mange omrder , selv dr , hvor - som f.eks. i bioteknologien - grnserne tit er meget udviskede og flydende mellem grundforskning og produktudvikling .
Derfor krver vi et get samarbejde mellem programmet INNOVATION og de specifikke forskningsprogrammer og Kommissionens horisontale politikker til spredning af resultaterne og desuden , at der udarbejdes en metodologi under medarbejde af alle tjenestegrene , der er ansvarlige for udbredelse og udnyttelse af forskningsresultaterne , bde ved horisontale og ved vertikale foranstaltninger for at pvise modeller , der hurtigere kan omstte resultater til afstningsdygtige produkter .
<P>
Naturligvis er det derudover ogs ndvendigt at redegre for forskningsresultater for det brede publikum p en anskuelig og forstelig mde samt at fremme en teknikkens kultur .
Jeg er her klar over , at disse to krav ganske vist ikke kan styres centralt , men s at sige skal komme nedefra og sledes skal grundlgges under skoleuddannelsen .
<P>
For det andet : I Den Europiske Union har vi 15 forskningspolitikker , der for en stor del formuleres ved siden af hinanden .
For at forbedre innovationsevnen er det ndvendigt at skabe et bedre samarbejde p nationalt plan og p EU-plan .
Det er i den forbindelse vigtigt , at den spndingsladede ligevgt mellem to faktorer bliver bevaret , nemlig koordineringen af aktiviteterne og subventionerne p den ene side , men ogs den ndvendige konkurrence for de bedre lsninger p den anden side .
Denne ndvendige konkurrence betyder ikke kun dobbelt arbejde og dobbelte omkostninger , men frigr ogs kreativitet og ideer for fremtiden , og det har vi brug for !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , jeg kan ikke tage ordet i dag om teknologisk innovation uden et par ord om den begivenhed , der desvrre har vret forsidestof p en lang rkke aviser i dag , nemlig den mislykkede opsendelse af Ariane V . Jeg tror , det netop er i jeblikke som dette , at man med et program for forskning og strategisk udvikling i Den Europiske Union br opstille klare prioriterede mlstninger uden at give efter for frustration eller flelsesprget kritik .
<P>
Med hensyn til Kommissionens grnbog om innovation , har jeg noteret mig , at den indeholder mange glimrende analyser og betragtninger , dels af traditionel , dels af innovativ art ; traditionel vil jeg betegne analysen vedrrende den europiske krise p innovationsomrdet , mangelen p fiskale og finansielle instrumenter til oprettelse af virksomheder - isr i forhold til de amerikanske forbilleder - den manglende integrering mellem offentlig forskning og erhvervsliv og de usikre omrder inden for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret , mangelen p samordning af de nationale politikker og Unionens politikker og mangelen p mobilitet blandt forskerne .
<P>
Men noget nyt er pvisningen af innovation gennem succes p markederne ; samtidig med det grundlggende kulturelle problem erkender man , at den moderne virksomheds succes bygger p teknologisk kunnen , lederkompetence og evnen til videreuddannelse , hvilket isr understreger betydningen af det stigende antal informationsnetvrk for sm og mellemstore virksomheder i tilknytning til det nrt forestende informationssamfund .
<P>
Ogs den foregende Kommission rejste sprgsmlet om forskningsprojekternes konomiske og handelsmssige potentiale , og det fjerde rammeprogram er gennemsyret af dette princip , men i grnbogen fokuseres yderligere p sammenkdningen af virksomheder og forskning , idet man indfrer task forceeksperimentet .
Gennem den dialog som kommissr Cresson har med Forskningsudvalget har vi endelig forstet og kan i det store og hele tilslutte os det rsonnement , der ligger til grund for task force-eksperimentet og de kriterier , der er anvendt ved oprettelsen af task forcerne : offentlighedens evne til at forst task forcerne , task forcernes evne til at ge rentabiliteten og konkurrenceevnen , task forcernes evne til at skabe et udbytterigt samspil mellem erhvervsliv og forskning og dermed gre task force-modellen egnet til andre anvendelser under det femte rammeprogram .
<P>
Jeg erkender , at der er gode muligheder i denne approach , og jeg er sikker p , at vi vil fortstte debatten og meningsudvekslingen med kommissr Cresson i forbindelse med refinansieringen af det fjerde rammeprogram .
For indevrende godkender og sttter vi Kommissionens indsats med grnbogen .
Men det spndende ved innovationen br ikke afholde os fra de mere traditionelle og almindelige , men trods alt ndvendige aktioner : udvikling af et europisk kapitalmarked for sm virksomheder , forenkling af de administrative formaliteter og forskernes mobilitet .
<P>
Endelig vil jeg til sidst lyknske ordfreren , der med stor dygtighed har udarbejdet en sammenhngende betnkning , der tager hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter i et hav af tilfjelser og forslag , i en sdan grad at han har opfundet en procedure , som vi i Forskningsudvalget har dbt  Argyros-proceduren  .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne nske hr . Argyros tillykke med sin betnkning og takke ham for den positive samarbejdsform bde inden for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og udenfor .
Det har resulteret i en kort , sammenhngende beslutning .
Grnbogens vigtigste budskab er , at Kommissionen efter en rkke medlemsstaters forbillede udvider teknologipolitikken til innovationspolitik .
Det er i og for sig et lsevrdigt dokument med en god analyse og retningslinjer med mening i .
Den krone , der sttes p med task-forcen , er lidt uforklarlig for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<P>
Det er ndvendigt med strkt forenede krfter i forskningsindsatsen .
Det m imidlertid ikke fre til skjult sektorsttte .
Det svarer efter Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes opfattelse til at bande i kirken .
Udvikling af generiske teknologier , som er nyttige for mange sektorer , kan faktisk forge hele Den Europiske Unions konkurrenceevne .
<P>
For det andet er fordelingen af befjelserne mellem de nationale myndigheder og de europiske myndigheder vedrrende den enkelte retningslinje diskutabel .
Innovationspolitikken , herunder teknologipolitikken , br udvikles og gennemfres p nationalt plan , medmindre problemernes eller strrelsesforholdets omfang er af en sdan art , at det gr det ndvendigt at tage fat p det p europisk plan .
Innovationspolitikken for SMV synes i hj grad at vre en opgave for de nationale myndigheder .
Naturligvis kan og skal et og andet rettet mod store virksomheder indpasses i den europiske innovationspolitik , men det m forventes af de nationale myndigheder , at de absolut er  jour med de sm og mellemstore virksomheders behov .
<P>
For det tredje skal fornyelsen i konomien og i den konomiske struktur for en vsentlig dels vedkommende udg fra de sm og mellemstore virksomheder . SMV skal da ogs kunne deltage i den europiske innovationspolitik p fuldgyldig vis og ikke hindres af administrative procedurer , som for en lille virksomhed nu engang virker mere bremsende end for en stor virksomhed .
I den forbindelse er SMV ikke nogen homogen gruppe virksomheder , men et yderst blandet selskab .
Det er nskvrdigt med en forskelligartet strategi for hver mlgruppe .
Jeg er da ogs glad for , at mit ndringsforslag om det er blevet accepteret .
<P>
Det fremgr af flere undersgelser , at et arbejdsrs forskning og udvikling i SMV giver dobbelt s mange innovationer som i erhvervslivets store virksomheder .
Det antal innovationer , som markedsfres med succes , ligger imidlertid skuffende lavt .
Den procentdel , det lykkes for , ligger for Europa som helhed p bare 20 % .
De vsentligste rsager hertil er den strke orientering mod innovationens teknologiske sider og forsmmelsen af de markedsmssige aspekter .
<P>
Min gruppe hber , at en grundlggende anderledes strategi for innovationsproblematikken frer til en ny og effektiv politik , der som ml har at give plads til innovative virksomheder og ny beskftigelse .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , i grnbogen om innovation , der er udarbejdet af Kommissionen , nvnes det , at forholdet mellem samfundet og innovationer er vigtigt , men under skitseringen af innovationsstrategien behandler man faktisk hverken forholdet mellem f.eks. innovationspolitikken og miljpolitikken eller forholdet mellem socialpolitikken eller arbejdsmarkedspolitikken .
I betnkningen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har hr . Argyros udmrket taget hensyn til , hvad der isr er blevet sagt om dette i udtalelserne fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Innovation har selvflgelig mange positive virkninger , men de positive sociale konsekvenser er slet ikke indlysende .
Ved hjlp af innovationer kan man skabe nye arbejdspladser og hele industrisektorer , men der kan ogs ske det modsatte .
Derfor br forskning i innovationernes sociale virkninger vre en del af innovationspolitikken .
<P>
Den forgede effektivitet i produktionen , som opstr gennem innovationer , br ogs komme medarbejderne til gode , f.eks. i form af arbejdstidsnedsttelser og omfordeling af arbejdet .
Det er ogs vigtigt at understrege , som Forskningsudvalget gr det , at det kun er muligt at udnytte innovationsmulighederne effektivt i de organisationer , hvor man er net lngst med kommunikation og medarbejdernes deltagelse .
<P>
Jeg vil afslutningsvis fremhve betydningen af , at der i den innovationspolitik , som Kommissionen har forelagt , lgges for megen vgt p teknologien .
EU br isr sttte de sociale og kulturelle innovationer , idet disse omrder har en stadig strre betydning for sikring af velfrden og forgelse af beskftigelsen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke hr . Argyros for en virkelig god betnkning , som jeg sttter i store trk .
Jeg har dog fremsat tre ndringsforslag vedrrende punkter , hvor jeg mener , hr . Argyros har glemt noget .
Vi fra De Grnne mener , at det er vigtigt at skabe forudstninger for innovation , ikke s meget for at kappes med USA og Japan , men som et led i bestrbelserne for at n frem til det bredygtige samfund med en miljvenlig politik .
<P>
Det frste ndringsforslag , som jeg har fremsat , drejer sig om miljskatter .
Jeg tror ikke , der er tvivl om , at gennemfrelsen af en miljskattereform p unionsplan ville fre til en meget kraftig forgelse af innovationsgraden inden for de tre vigtige sektorer milj , energi og transport .
P disse tre omrder tiltrnges der i EU ' s medlemslande en kraftig fornyelse for at lse problemerne i forbindelse med miljet , vksten og arbejdslsheden .
Unionen m ikke lbe den risiko at sakke agterud i dette vigtige sprgsml p grund af angst for fornyelse og forandring .
<P>
Desuden er risikovillig kapital til innovatorerne en absolut ndvendighed .
Jeg foreslr , at man anvender NASDAQ-modellen for at opn dette .
Mit tredje ndringsforslag drejer sig om , at ogs unge br indg i det europiske net ; her foreslr udvalget i jeblikket kun kvinder .
Tak .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , innovationsvilje og innovationsevne er af afgrende betydning for at sikre fremtiden for erhvervslivet og samfundet i hele Fllesskabet .
For at sikre sin internationale konkurrenceevne er Europa isr ndt til fortsat at vre med i spidsen , ikke kun hvad angr de videnskabelige prstationer , men ogs omsttelsen og den brede anvendelse af nye teknologier .
For det frste gr jeg ind for en get sttte til STOA .
Det anser jeg for et ganske vsentligt punkt , for vurdering af de teknologiske flger bidrager til udvidelse af teknologiprognoseinstrumentariet .
<P>
Jo mere kompliceret de videnskabelige og tekniske udviklinger bliver , desto mere ndvendigt er det at forklare borgerne de teknologiske flger og gennem STOA give Europa-parlamentarikerne politisk hjlp til at trffe beslutninger .
STOA br have et nrt samarbejde med IPTS , og IPTS br tildeles en central rolle i den styrkede sammenkdning af europiske vurderinger af teknologiske flger .
<P>
Sprgsmlet om sikkerhed og adgang til informationer er ogs en vsentlig del af innovationen .
P EURATOMkonferencen til overvgning af atommateriale i Novosibirsk , som jeg deltog i gr , kom det klart til udtryk , hvilken betydning innovation har p omrdet overvgning .
Det er vigtigt ogs at fremme uddannelse og videreuddannelse p dette omrde .
Innovation i humanressourcer skal ske ved at udbygge de eksisterende programmer , f.eks. SOKRATES , LEONARDO og TACIS .
<P>
Desuden opfordrer jeg Kommissionen til at etablere et europisk netvrk for kvindelige ivrksttere .
Vi befinder os i en omfattende omstrukturering fra industrisamfund til tjenesteydelses- og informationssamfund .
Tjenesteydelsesbranchen er kvindernes domne .
Antallet af kvindelige ivrksttere er steget markant .
Grunden til den strre andel af kvindelige ivrksttere ligger i , at kvinder har en betydelig bedre erhvervsuddannelse . En anden vsentlig rsag er for jeblikket , at mange kvinder efter afsluttet erhvervsuddannelse ikke har nogen chance for at f et job eller er truet af arbejdslshed .
<P>
Den vigtigste kvalificeringsforanstaltning for kvindelige ivrksttere er en statsstttet kvalificeret rdgivning .
En srlig coaching-model ville vre meget nskvrdig , det vil sige rdgivning over en lngere periode foretaget af en kontaktperson for srligt innovative ivrksttere .
Det br overvejes p tvrs af brancher at indrette overregionale koordineringskontorer i hele Europa for ivrksttere .
<SPEAKER ID=150 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Argyros for hans fortrinlige betnkning .
Betnkningen er blevet prsenteret efter afslutningen af hringsperioden , hvilket har muliggjort en debat uden fortilflde om innovation i hele Den Europiske Union .
<P>
Hringen betd , at der er udgivet mere end 30.000 kopier af grnbogen , og der er afholdt 17 nationale konferencer med deltagelse af nsten 5.000 virksomhedsledere og ledere fra offentlige administrationer .
Jeg har noteret mig , at Parlamentets kommentarer og forslag i det store og hele er i trd med det , der er blevet givet udtryk for under hringen , og jeg har ligeledes bemrket , at Parlamentet med rette lgger vgt p , at der skal tages skyldigt hensyn til den sociale dimension og vore medborgeres forventninger , samt at arbejdsstyrken skal inddrages i innovationsprocessen .
<P>
Jeg vil gerne kommentere de vigtigste forslag i Parlamentets forslag til beslutning , startende med formidling og nyttiggrelse af forskningsresultater .
Parlamentet lgger stor vgt p innovationsprogrammet og foreslr at oprette en task-force , der skal beskftige sig med formidling og valorisering .
Jeg vil gerne takke for sttten til disse programmer , som Kommissionen foreslr styrket i det femte rammeprogram .
<P>
Vedrrende oprettelsen af en task-force for innovation er det klart , at uanset om det bliver i form af en taskforce , skal det femte rammeprogram sikre en styrkelse af koordineringen mellem srprogrammerne og medlemsstaterne .
Parlamentet nsker at udbrede kendskabet til innovationsprocessen ved at indfre innovationsindikatorer og en permanent analyse af god praksis i den enkelte medlemsstat .
Debatten om grnbogen har vist , at der er behov for strre kendskab til innovation , og den har ogs vist de eksisterende mangler p dette omrde .
Navnlig drejer det sig om at kunne sammenligne virksomhedernes innovationsresultater , regionale og nationale innovationssystemer samt nationale og regionale politikker p dette omrde , bde i og uden for Unionen .
<P>
Kommissionen vil fremover regelmssigt udarbejde en rapport om innovation i Europa og om de politikker , der sttter innovationen , og vil til den ende sttte sig p plidelige indikatorer .
<P>
Parlamentet anbefaler en mere mlrettet forskning .
Jeg vil senere vende tilbage til enkelte betragtninger fra dette kapitel , isr vedrrende innovationens sociale aspekter og task-forcerne .
<P>
Fjerde problem i dette kapitel er sttten til de forskellige samarbejdsformer mellem dem , der arbejder med innovation .
Denne anbefaling er bygget p den opfattelse , som Kommissionen deler , at innovation er en interaktiv proces , der bygger p forholdet mellem virksomhederne og forskningscentrene eller sttteorganerne , herunder ogs de finansielle sttteorganer , samt ogs indbyrdes mellem virksomhederne .
Samarbejdet mellem fag og omrder , der supplerer hinanden - hvilket er en af de grundlggende mekanismer bag innovation - br styrkes i det femte rammeprogram .
<P>
Parlamentet nsker en styrkelse af samarbejdet og koordineringen mellem de nationale og de flles forskningspolitikker .
Som De ved , er jeg fuldstndig enig i dette synspunkt .
I min indvielsestale gjord jeg det helt klart , at jeg har til hensigt at udnytte alle de muligheder , der ligger i traktaten .
En systematisk koordinering blev ivrksat under det fjerde rammeprogram i form af , at alle programudvalg hvert r skal bruge en del af deres arbejdstid p dette aspekt .
Denne frste etape omfatter en indsamling af oplysninger om eksisterende politikker og instrumenter .
Herved skal det blive muligt at g over til en mere aktiv , intensiv fase under det femte rammeprogram og koordinere forskningspolitikken og innovationen allerede i den indledende fase .
<P>
Jeg kommer tilbage til task-forcerne , for de er gjort til genstand for et srligt afsnit i betnkningen , men jeg kan allerede nu sige , at de i mine jne ikke fuldt ud kan opfylde deres mission , hvis de ikke opprioriterer en bred dialog med arbejdsmarkedets parter og de videnskabelige aktrer , samt ogs en koordinering af nationale og flles forskningsprojekter , for eksempel ved at fastlgge flles mlstninger .
<P>
Som svar p fru Heinisch ' indlg kan jeg sige , at Parlamentets enhed for vurdering af teknologiens flger bestemt har sin plads i denne ordning , og isr skal samarbejdet med IPTS , det vil sige instituttet i Sevilla , styrkes .
<P>
Vedrrende de konomiske og finansielle betragtninger i forbindelse med innovation , det vil sige problemer med finansiering og beskatning , anbefaler betnkningen en undersgelse af virkningen af skattepolitikkerne p innovation samt af flles aktioner p dette omrde og inden for finansiering .
Her vil jeg gerne erindre om , at beskatning er et nationalt anliggende .
Unionen har flgelig ikke mange egne midler til at pvirke politikkerne p dette omrde .
Den af Parlamentet anbefalede undersgelse , som allerede foresls i grnbogen , er en del af de foranstaltninger , hvis gennemfrlighed Kommissionen vil undersge .
<P>
For s vidt angr finansiering af innovation , er det en af de prioriteter , der fremgr af hringen , og Kommissionen ptnker at tage initiativer p dette omrde , naturligvis inden for rammerne af nrhedsprincippet .
Den handlingsplan , der vil blive udarbejdet i efterrets lb , kommer til at behandle emnet finansieringssystemer for innovation og kommer til at best af fire mlstninger .
<P>
For det frste at tilskynde til investeringer med risikovillig kapital og egne midler , isr for nyskabende virksomheder i kraftig vkst , der ogs rder over et stort jobskabelsespotentiale .
For det andet at sttte udviklingen af tvreuropiske kapitalmarkeder , der skal vre srdeles likvide for nyskabende virksomheder .
Alle betingelser for at lette sdanne markeders succes , som f.eks. sammenslutningen af nye markeder eller EASDAQ , skal opfyldes .
Her kan man isr tnke p de retlige og beskatningsmssige rammebestemmelser samt p oprettelsen af nye erhverv , for eksempel finansanalytiker .
For det tredje skal adgangen til langfristede ln forbedres .
Endelig skal kontaktfladen mellem teknologisk innovation og finansmiljer forbedres .
Her kan man indfre den teknologiske rating , som Parlamentet anbefaler .
Den er allerede afprvet i Belgien og Nederlandene og kan , hvis den er vellykket , anvendes i andre lande ogs .
Kommissionen kan i pkommende tilflde hjlpe med til at formidle resultaterne .
<P>
Kommissionen skal ligeledes sikre , at de eksisterende instrumenter udnyttes fuldt ud .
Kommissionens tjenestegrene er sledes sammen med Den Europiske Investeringsfond i frd med at undersge , hvordan sidstnvntes instrumenter kan bruges til innovation .
<P>
Vedrrende de administrative og juridiske vanskeligheder - De er bekendt med , at en forenkling af administrationsprocedurerne er en af de ting , der ligger mit hjerte nrmest - er mange foranstaltninger allerede p min foranledning blevet ivrksat eller styrket i det fjerde rammeprogram , for eksempel den forenklede kontrakt , to-trins-proceduren osv . Jeg har nedsat en arbejdsgruppe bestende af blandt andet brugere , der skal arbejde med dette forhold .
Der forventes endvidere afholdt et seminar om dette emne den 25. juni .
<P>
Angende intellektuel ejendomsret har jeg bemrket , at Parlamentet nsker at nedbringe omkostningerne hertil og ogs forkorte det tidsrum , der medgr , inden ejendomsretten er blevet etableret , men at det ogs nvner ndvendigheden af , at de perioder , hvori der ydes beskyttelse , skal variere alt efter produkttyper for at bevare konkurrencen for generiske produkter .
For patenter er vor situation mindre gunstig end vore vsentligste konkurrenters , der har den fordel at have adgang til en harmoniseret patenteringsret .
Vi kan ikke pst det samme .
Aftalen om et flles patent er endnu ikke blevet ratificeret , selv om den blev indget i 1989 .
Derfor er det ogs blevet foreslet at forenkle aftalen eller endog gre patentlovgivningen til et fllesskabsanliggende .
Chancerne for at et sdant forslag bliver vedtaget - De ved , at det krver enstemmighed i Rdet - er sm for jeblikket .
Men vi kan ikke lade tingene fortstte , som de gr .
<P>
Vedrrende informationssamfundet , hvor der for eksempel inden for bioteknologi skal foretages store konomiske investeringer , har jeg allerede bedt mine tjenestegrene om at undersge muligheden af at indfre srlige foranstaltninger for at hjlpe de sm og mellemstore virksomheder og universiteterne med at beskytte deres opfindelser i lighed med det amerikanske system med  small entity fees  .
<P>
Et andet vigtigt punkt , der er blevet nvnt , er ndvendigheden af at anspore sm og mellemstore virksomheder til innovation .
Kommissionen ved udmrket , at SMV rder over et stort potentiel for innovation , jobskabelse og fleksibilitet for konomi og vkst .
Der er allerede truffet mange foranstaltninger til fordel for SMV . Foranstaltninger , der sigter mod at fremme SMV ' s anvendelse af teknologi , det vil sige udvidelsen af CRAFTprogrammet , med mulighed for at deltage i to trin , en frste , mindre forpligtende fase , hvor de kan modtage hjlp til feasibility-studies , forenkling af formularer og kontrakter , omkostninger til ansgning om og bevaring af patenter , alt sammen inden for rammerne af det sttteberettigede grundlag for den nye statssttte til forskning .
Det br ligeledes tages hensyn til , at disse virksomheder er meget forskelligartede , hvorfor der er behov for politikker , som er tilpasset den enkelte SMV-kategori .
Mange SMV nsker simpelthen bare at forbedre deres produkter eller fremstillingsprocesser ved at bruge den mest hensigtsmssige nye teknologi , uden ndvendigvis at ville eller kunne forske selv .
Aktioner til fordel for denne virksomhedstype sigter snarere mod at styrke evnen til at indoptage nye metoder og ny teknologi .
Alle disse aktioner til fordel for SMV er imidlertid ikke altid srlig gennemsigtige for dem , s derfor skal vi i det femte rammeprogram sikre , at de bliver mere gennemsigtige og effektive .
<P>
Vi er i frd med at undersge mange foranstaltninger , blandt andet en sammenlgning af aktiviteterne til fordel for SMV i et enkelt program , det vil sige hovedsagelig aktioner til fremme af anvendelse af teknologi og innovationsprogrammet , hvilket ville styrke deres indbyrdes sammenhng og gre det muligt at tilbyde SMV en enestende kontaktflade til innovation inden for rammeprogrammet .
<P>
Jeg mener ligeledes , at der er vigtigt ikke at undervurdere det potentiale for forskning og innovation , der ligger i de store virksomheder .
Sttte til samarbejde mellem store virksomheder og SMV er derfor ogs noget , der skal udvikles .
<P>
Blandt betnkningens mange henstillinger og nye ideer er der formuleret et nske om , at man undersger muligheden af at bruge strukturfondene til innovation .
Det har Kommissionen allerede gjort , dels takket vre de flles initiativer eller artikel 10 i EFRU , som den er hovedansvarlig for ; dels takket vre en definition af fllesskabssttterammerne , der p sin vis er de rammer , som medlemsstaterne og Kommissionen har forhandlet sig frem til og dermed defineret , hvad disse midler skal bruges til .
<P>
Midtvejsevalueringen af disse fllesskabssttterammer , der dkker perioden 1994-1999 , kan udnyttes til at styrke et sdant initiativ .
<P>
Det foresls ligeledes i betnkningen , at der oprettes et netvrk for kvindelige virksomhedsledere .
Der er stillet forslag om et sdant net i det integrerede program til fordel for SMV 1997-2000 , der er udarbejdet under hr . Papoutsis , og som er under behandling i Parlamentet og Rdet .
<P>
Angende de sociale aspekter og innovationens og uddannelsernes inspirationsvirkning har jeg bemrket , at Parlamentet nsker , at der skal tages hensyn til innovationens sociale dimension som rettesnor for de overordnede retningslinjer og for en evaluering af politikkerne . Der skal imidlertid ogs lgges vgt p den ndvendige kommunikation med offentligheden , fjernsynets rolle som underviser , hensyn til forbrugeren , information til og deltagelse af arbejdsstyrken og undervisning af arbejdsmarkedets parter i at inddrage innovation .
Kommissionen er fuldstndig enig i , at der br tages hensyn til den sociale dimension i innovationspolitikkerne .
Jeg har selv udvirket , at den endelige udformning af det sociokonomiske forskningsprogram omfatter et afsnit om uddannelse og et om udelukkelse .
Dette sociale aspekt , men ogs miljbeskyttelse , uddannelse og sundhed , ligger til grund for temaerne for de frste task-forcer .
<P>
Vedrrende arbejdstagernes inddragelse i virksomhedernes inovationsproces mener jeg , at den skal ges og blive et af grundprincipperne for styringen af de menneskelige ressourcer og kvalitetsforskningen .
<P>
For s vidt angr uddannelse og livslang uddannelse efter grunduddannelsen mener vi vist alle , at det er den , der er grundlaget for det enkelte menneskes evne til fornyelse .
Den skal med andre ord udgre den strst mulige del af erhvervelsen af kvalifikationer ssom kreativitet , lyst til at lre noget nyt , evne til kommunikation og holdarbejde .
Vrdien af teknisk og faglig uddannelse m ikke undervurderes , men en grundlggende kulturel viden er af afgrende betydning for at lette tilpasningen til nye de funktioner , som innovationen forudstter .
Det er endvidere illusorisk at tro , at man kan njes med en uddannelse , som man en gang for alle har erhvervet sig i begyndelsen af ens karriereforlb .
Uddannelse er en ndvendighed hele livet igennem .
Der er mange forslag til den ende i hvidbogen om almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
Indfrelsen af programmerne SOCRATES og LEONARDO omfatter srlige foranstaltninger til fremme af innovation .
<P>
Selv om dette frst og fremmest er et nationalt anliggende , er det vigtigt at tilskynde til det p fllesskabsplan .
Derfor har jeg samen med min kollega , hr . Bangemann , lanceret initiativet  Lring i informationssamfundet  .
Dette initiativ er formuleret omkring fire akser .
Frst at skabe forbindelse mellem alle skoler i Europa ; dernst at fremme udviklingen af software og det ndvendige indhold for at give dette udvekslingsnetvrk en reel uddannelsesvrdi ; for det tredje sammen med fremtidens brugere at fastlgge de emner , der frst og fremmest skal udveksles oplysninger om , sledes at de bde opfylder de forskellige staters uddannelsesbehov og elevernes og de studerendes nsker , samtidig med at den eksisterende kulturelle mangfoldighed bevares ; og endelig for det fjerde hjlpe underviserne med at lre at bruge de nye teknologier .
<P>
For s vidt angr indfrelse af uddannelser i innovation for arbejdsmarkedets parter er det et omrde , som skal undersges nrmere inden for rammerne af programmerne LEONARDO og SOCRATES og ud fra vellykkede nationale erfaringer p omrdet .
<P>
Tanken om at oprette et register over nye kvalifikationer , der fremkommer p grund af innovation , synes jeg , er en god id .
Den vil blive undersgt , efter at der er foretaget en gennemgang af de allerede eksisterende .
<P>
Og s kommer jeg til task-forcerne .
Dette emne blev drftet indgende i forbindelse med gennemgangen af forslaget om at forlnge det fjerde rammeprogram .
Med denne debat fik vi klarlagt situationen .
Jeg mener isr , at vi har fet identificeret de to ml med oprettelsen af dette instrument .
For det frste at bidrage til at lse et antal problemer ved en global indsats , det vil sige kollektivt at identificere behovene og sigte mod konkrete resultater .
Derefter at fremme samarbejdet om disse emner p europisk og nationalt plan , som det ogs foresls i hr . Argyros ' betnkning .
<P>
Jeg har noteret mig , at Parlamentet beklager , at forslaget ikke i tilstrkkelig hj grad nvner innoverende sektorer som informationssamfundet , bioteknologi og miljteknologi .
Jeg erindrer om , at grnbogen ikke har til forml at uddybe teknologiske emner eller srlige sektorer .
Jeg erkender dog naturligvis betydningen af informationssamfundet samt de lovende udsigter inden for bioteknologi og miljteknologi .
Hurtig udnyttelse af potentialet i de nye informationsteknologier er naturligvis en af de vigtigste kilder til innovation , bde for virksomheder og for det offentliges administrationer .
Oprettelsen af en task-force om multimedier i uddannelsen og initiativer i forbindelse med informationssamfundet er derfor relevant .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det var de bemrkninger , som denne meget ttte , gennemarbejdede betnkning , der er bilagt udtalelser fra mange udvalg , har affdt hos mig .
Nyskabelse er et afgrende omrde for konomi og beskftigelse , og sdan skal den ogs behandles .
Jeg kan kun gldes over og jeg tvivler ikke p , at dette forhold vil blive bekrftet p topmdet i Firenze .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
EURET-programmet
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0090 / 96 ) af Plooij-van Gorsel for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens beretning om evaluering af EURET-programmet ( EU ' s forskningsprogram for transport ) .
<SPEAKER ID=153 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , EURET-programmet er det frste specifikke program for forskning og teknologisk udvikling p transportomrdet .
Det begyndte i 1991 under det andet rammeprogram .
Transportsektoren er helt klart en sektor , som krver en europisk lsning .
Forskning i og introduktion af nye teknikker og teknologier er af afgrende betydning for en lsning p de europiske transportproblemer .
Starten p europisk forskning i 1991 p det omrde m derfor mildest talt kaldes sent .
Det kan da heller ikke undre , at der mangler en europisk vision om F & U ' s retning p transportomrdet , om det nu er til lands , til vands eller i luften .
<P>
Den betnkning , der foreligger her , er en evaluering af EURET-programmet foretaget af et panel af fem uafhngige eksperter .
Denne evaluering blev frst indledt et r efter programmets fastsatte lbetid . Desuden skulle evalueringen finde sted inden for seks uger efter pres fra Kommissionen .
Derfor er den ikke get i dybden .
Det angiver eksperterne selv .
Derefter varede det yderligere otte mneder , fr evalueringsrapporten blev sendt til Europa-Parlamentet og kun p tre sprog . P ny et forsg p at gre det af med princippet om , at alle europiske borgere skal kunne lse dokumenter p deres eget sprog .
<P>
Ethvert medlem af Parlamentet har i henhold til Rom-traktaten ret til at arbejde p sit eget sprog .
Til trods for det trder Kommissionen regelmssigt den ret under fode .
Det sprgsml er ogs aktuelt p rdsniveau . For i gr bebudede de nederlandske ministre udelukkende at ville trffe beslutninger p grundlag af dokumenter , som er oversat til godt nederlandsk og til rdighed i god tid .
<P>
Den mde , man har taget fat p evalueringen af EURET-programmet p , er ikke acceptabel for ordfreren .
Den evaluering kunne ogs vre pbegyndt , fr alle projekter var helt afsluttet .
Ganske vist blev der lavet en interimsrapport i 1993 , men ogs den rapport udkom et r senere end planlagt .
Heri blev der allerede henvist til lakunerne i projekternes forvaltnings- og ledelsesstruktur .
P trods af det skete der ikke nogen tilpasning .
Den endelige rapport om EURET-programmet blev frst udarbejdet efter vedtagelsen af det fjerde rammeprograms srprogram for transport .
<P>
Den endelige evaluering af EURET har alts ramt ved siden af .
Den har ikke ydet noget bidrag til det fjerde rammeprogram .
Undersgelsesudvalget hber da ogs , at eksperternes anbefalinger i det mindste anvendes ved gennemfrelsen af srprogrammet og ogs ved udarbejdelsen af det femte rammeprogram .
<P>
Iflge panelets anbefalinger br Kommissionen tage passende skridt til at n frem til flles eller i det mindste sammenhngende mlstninger vedrrende forsknings- og teknologipolitikken og den flles transportpolitik .
Den eksterne tilsynsrapport fra 1995 opfordrer ogs Kommissionen til mere specifikke visioner p transportomrdet .
Det er ndvendigt med sammenhng mellem programmets forskellige forskningsomrder og samarbejde med andre generaldirektorater p det omrde .
Man br undg overlapning .
<P>
Bredygtig mobilitet kan kun opns , hvis man udvikler de rigtige strategier hertil .
Det fjerde rammeprogram retter sig navnlig mod transporteffektivitet og kun marginalt mod forebyggelse og ndring i modal fordeling .
Derfor br fjernarbejde stimuleres i hele Europa , for det er en konkret teknologisk anvendelse , som kan reducere mobiliteten .
<P>
En yderligere mlstning i mange medlemsstater er at reducere miljbyrder ssom emission af forskellige skadelige stoffer ved hjlp af energieffektivitet .
Forskning kan yde et vsentligt bidrag til udvikling af miljvenlig teknologi inden for transportsektoren .
Her ville en europisk vision med en lsningsplan heller ikke st sig drligt .
Rene motorer , som bruger betydeligt mindre energi og derved forbrnder renere , ville gre bilen mere acceptabel som transportmiddel .
Det krver et europisk direktiv om hjst tilladte emissioner .
<P>
Endelig mit sidste punkt .
I 1994 efter udlbet af den planlagte lbetid blev der stillet yderligere 8 millioner ecu til rdighed i ekstra bevillinger for at sikre kontinuiteten i en rkke projekter inden for EURET .
Kan Kommissionen angive , hvordan disse 8 millioner ecu blev fordelt ?
Og hvilken procentdel bidrog medlemsstaterne selv med til disse projekter ?
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte . Transport er sammen med energi , milj og fysisk planlgning en afgrende sektor for den europiske konomi i det kommende rhundrede .
Hvis transporten reguleres ordentligt , betyder det energieffektivitet , miljvenlighed og infrastruktur afstemt efter fysisk planlgning .
Det ville vre fornuftigt , om Kommissionen udvikler en vision herom i en dialog med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , i denne forhandling kommer vi hele vejen rundt om forskningsprojekterne , og jeg takker bde hr . Argyros og kommissren , som har givet sig god tid til at redegre for en rkke tankevkkende ideer om innovationen i Den Europiske Union .
<P>
Den positive side af den europiske forskning ligger i nyskabelser .
Men bagsiden er det projekt , vi nu er i gang med at kommentere , om evalueringen af en rkke programmer p transportomrdet .
Erfaringen har p dette omrde vret problematisk , men den forskning , der er blevet gennemfrt , og som br fortsttes , er af allerstrste vigtighed .
Transport bliver i stigende grad endnu en strukturel variabel sammen med s mange andre sociale , konomiske , osv. variabler .
Ekspertgruppens henstillinger har ikke kunnet medtages under udformningen af det fjerde forskningsrammeprogram , hvilket er et yderst alvorligt problem .
<P>
Den Europiske Union m ophre med den form for handlemnster , der er karakteriseret ved fremragende teoretiske fremstillinger - som det ses i grnbogen om innovation - men stor klodsethed , nr det drejer sig om at anvende evalueringsundersgelserne og konkretisere de interessante planer , vi har udtnkt .
For det drejer sig jo om s vigtige sprgsml som kombineret transport og interoperabilitet ; om transportens indvirkning p miljet , ulykker , lyd- og luftforurening og lufttrafikstyringssystemerne .
Alts om en rkke yderst vigtige faktorer .
Og alt dette er , hvis man skal vre kritisk , mislykkedes p grund af ineffektivitet og bureaukratisering , som har medfrt , at undersgelserne ikke foretages rettidigt , at de ikke kan udnyttes , og at midlerne investeres drligt .
<P>
Man m hbe , at dette ikke gentager sig , og at undersgelser p transportomrdet alligevel fortsat vil vre et vigtigt element i forskningsindsatsen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne prcisere , at jeg her svarer p vegne af Neil Kinnock , der er p tjenesterejse .
<P>
EURET-programmet trder i stedet for Unionens frste forskningsprogram inden for transport .
Det var et forsg .
Hvis jeg skal dmme ud fra det generelle indhold i de uafhngige eksperters evalueringsrapport , er resultatet positivt .
Lige som evalueringsrapporten anerkender fru Plooij-Van Gorsel i sin betnkning forskningens store bidrag til at finde frem til en definition og brug af et effektivt europisk transportprogram , der respekterer miljet .
Det glder mig .
I forbindelse med evalueringsrapporten og den mde , den er blevet udfrdiget p , fremstter fru Plooij-Van Gorsel dog nogle kritiske bemrkninger , der er medtaget i forslaget til beslutning .
Uden at gennemg dem systematisk vil jeg gerne komme med nogle kommentarer til enkelte af disse bemrkninger .
<P>
I beslutningens punkt 2 psts det , at konklusionerne p evalueringen af EURET-programmet ikke har kunnet medtages i programmet for forskning p transportomrdet p grund af drlig samordning af tidsplanerne for dette nye program og evalueringen .
Det er kun delvist rigtigt .
Den frste indkaldelse af forslag under det nye program blev afsluttet den 15. marts 1995 .
Nogle af eksperternes henstillinger kunne alts tages i betragtning .
Alt i alt deler Kommissionen dog flelsen af , at evalueringen af EURET ikke var tilgngelig , da den var mest ndvendig .
Den var for vrigt ikke den eneste i dette tilflde p grund af bestemmelserne i det tredje rammeprogram .
<P>
Det blev der rettet op p med det fjerde rammeprogram .
Af afgrelsen om dette program fremgr det klart , at evalueringsrapporterne skal foreligge og tilstilles Europa-Parlamentet , fr Kommissionen fremlgger sit forslag til det femte rammeprogram .
<P>
Sprgsmlet om koordinering og komplementaritet mellem indsatsen p nationalt og europisk plan , som nvnes i punkt 5 og 6 , skal ligeledes behandles nuanceret .
Det har vret muligt at sikre et minimum af koordinering , sledes som det altid er tilfldet , gennem programudvalget .
Ogs her kan jeg berolige Dem , for i den forlngede udgave af Kommissionens meddelelse :  Gennem samarbejde til samordning  har CREST fet styrket sin rolle som koordinator .
Der er nedsat ad hoc-grupper , som i vid udstrkning er sammenfaldende med programudvalgene .
Med disse grupper burde det vre muligt at sikre god koordinering og optimal komplementaritet mellem de nationale og europiske aktiviteter .
<P>
Vedrrende problemet med administrationsudgifter , der nvnes i beslutningens punkt 13 , skal der i den sammenhng tages hensyn til to aspekter .
Tallet , der ligger over gennemsnittet , er naturligvis for hjt , og fremover drejer det sig om at undg s hje udgifter i denne kategori .
Men programmet var ikke srlig stort , og som De ved , er der nogle faste , uundgelige udgifter .
For de sm programmer er det derfor vanskeligere at holde forvaltningsudgifterne p et ideelt niveau .
Og det drejede sig jo ogs om et frste program . Disse udgifter kan sledes betragtes som investeringsudgifter .
Takket vre dette forhold udgjorde forvaltningsudgifterne til transportprogrammet kun 4 , 9 % af de samlede forpligtelsesbevillinger .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at selv om jeg er helt enig med grundindholdet i fru Plooij-Van Gorsels holdninger , kunne Kommissionen have nsket mere nuancerede formuleringer af nvnte punkter og ogs af flere andre punkter i beslutningen , som vidner om strre forstelse for de problemer , den str overfor i gennemfrelsen af forskningsprogrammerne .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Samarbejde om forskning og teknologisk udvikling
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0160 / 96 ) af Pompidou for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om udsigter for det internationale samarbejde om forskning og teknologisk udvikling .
<SPEAKER ID=158 NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning skal drftes samme aften , som vi netop har behandlet min kollegas , hr . Argyros ' , fortrinlige betnkning , som den supplerer p udmrket vis .
<P>
Der er tale om for frste gang at f defineret principperne for en strategi for de videnskabelige og tekniske samarbejdsforbindelser mellem Unionen og resten af verden .
Hidtil er dette ikke sket .
Disse forbindelser er mere eller mindre tilfldigt blevet knyttet mellem Unionen , og isr Kommissionen , og dennes permanente reprsentationer i tredjelandene .
Der har ikke vret nogen defineret strategi .
<P>
For at konstatere det behver man blot at se p den i vrigt uacceptable forvirring mellem videnskabeligt samarbejde som sdan og teknologisk samarbejde , der hersker i Kommissionens rapport .
Jeg mener , vi br sondre mellem , hvad vi fr ud af at udveksle viden p den ene side , og at erobre nye markedsandele ved at skabe nye former for produkter gennem teknologisk innovation , forskning og udvikling p den anden .
<P>
Endvidere har man ikke identificeret projekterne i Kommissionens rapport , som intet ville have vret vrd , hvis Parlamentet ikke havde vret der .
Jeg mener , at vi skal have identificeret store transversale projekter , som skal sigte mod at forbedre de generelle forhold i Unionen , medlemsstaterne og de associerede tredjelande , store mlrettede projekter , forskning i og udvikling af hjteknologiske produkter til forbedring af industriproduktionen eller forbrugsvarer og p den anden side forskning i og udvikling af hjteknologiske produkter med en hj vrditilvkst , hvilket isr er tilfldet med landbrugsfdevarer .
<P>
Den Europiske Union skal ligeledes sammen med tredjelande kunne udvikle en megavidenskab p omrdet partikelfysik , sledes som det allerede er tilfldet for CERN i Genve og med observation af universet .
Samtidig skal vi bevare og erkende de omrder , hvor Den Europiske Union str srlig strkt .
<P>
Endelig har kommissren Gud ske lov forbedret denne rapport mundtligt i dag eller for lidt siden , da hun talte om Argyros-betnkningen og ndvendigheden af at forbedre beskyttelsen af den intellektuelle og industrielle ejendomsret , og det glder os .
Det er nemlig virkelig et omrde , der vkker bekymring , da en forudstning for , at information kan cirkulere mellem Unionen og tredjelande er , at vi fr defineret aftaler om beskyttelse af den industrielle og intellektuelle ejendom .
<P>
Og s glder det os naturligvis , at der gradvis indgs aftaler med landene i Centraleuropa , de baltiske stater og de uafhngige stater , der er opstet efter oplsningen af det tidligere Sovjetunionen .
<P>
Vedrrende SMV har man understreget den teknologiske innovation , men jeg tror som kommissren , at den kontakt , der skabes mellem de store industriforetagender og de sm og mellemstore virksomheder , skal hvile p afbalancerede partnerskabsaftaler , for ellers bliver de sm kvalt af de store .
Det er jo ikke de store armbevgelser , der bringer os fremad .
<P>
Endvidere skal vi udvikle store transversale projekter - det mener vort udvalg - inden for energiforsyning , sledes at vi kan forbedre energieffektiviteten p transportomrdet , inden for ny informations- og kommunikationsteknologi og inden for miljbeskyttelse og klimatologi .
Det svarer for vrigt til et vist antal allerede definerede task-forcer .
<P>
Og det er meget vigtigt at f udarbejdet mlrettede projekter inden for rumforskning , jordobservation , telekommunikation og multimedier og isr inden for biologi , navnlig genomforskning .
<P>
Desuden er der et punkt , som hverken er nvnt i meddelelsen om innovation eller i Kommissionens meddelelse om samarbejde med tredjelande , nemlig videnskabelig og teknisk overvgning .
Ogs her glder det mig , at kommissren nvnte vigtigheden af at styrke forholdet mellem STOA , Parlamentets enhed for vurdering af teknologiens flger , og IPTS , som hun sttter og har oprettet , og at alt dette frer til konkrete foranstaltninger , som finansieres over finansieringsfonde , og isr et europisk NASDAQ , for eksempel et EASDAQ .
<P>
Afslutningsvis er det vigtigt at sondre mellem de lande , der nsker at tiltrde Unionen , og som er omfattet af associeringsaftaler , industrilande , der er omfattet af samarbejdsaftaler og udviklingslande , der er omfattet af bistandsaftaler .
P den mde kan vi f defineret en gte samarbejdspolitik med tredjelandene , s vi kan fremme et kompetencernes Europa .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene er de alle blevet vedtaget i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , hvilket ogs glder ndringsforslagene fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Vedrrende det sidste ndringsforslag fra hr . Holm m jeg indrmme , at jeg ikke forstr det .
Jeg synes , han retter skytset mod sig selv , for s vidt som forskning i udryddelsen af fissile materialer rent faktisk frer til risiko for spredning .
<SPEAKER ID=159 NAME="Malerba">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , hr .
Pompidou , med hans glimrende betnkning , men ogs og isr med hans opklaringsarbejde med hensyn til karakteren af det samarbejde , som Den Europiske Union kan ivrkstte afhngig af , hvilken type partnerland og hvilken type politik , der er tale om - hvilket er det middel , der har gjort det muligt at forbedre arbejdet i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i forbindelse med behandlingen af Kommissionens meddelelse - nemlig potentielle medlemmer af Den Europiske Union , hvor man nsker at fremme en europisk model gennem fremme af den frie markedskonomi ; lande i Middelhavsomrdet , hvor man nsker at forbedre livskvaliteten og en bredygtig udvikling ; andre tredjelande , herunder de teknologisk avancerede lande , der typisk er vores konkurrenter ; endelig udviklingslandene , hvoraf nogle allerede er vores konkurrenter og andre har behov for vores bistand .
<P>
I dag bner Den Europiske Union f.eks. sit fjerde rammeprogram for alle europiske selskaber , men definitionen p europisk virksomhed er ikke altid srlig klar og er ikke altid den mest egnede og passende definition i forhold til en nuanceret politik .
Man burde i det femte rammeprogram tage hjde for en inddeling p basis af politiske mlstninger .
<P>
Sledes anbefaler Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , at Kommissionen , nr den ivrkstter en nye ekstern samarbejdsaftale , automatisk lader afsnittet om konomisk samarbejde ledsage af et afsnit om regulering af den intellektuelle ejendomsret for handel af teknologisk karakter , samt af et afsnit om et samarbejde p det videnskabelige og teknologiske omrde med generelle mlstninger .
Dette er indholdet af de ndringsforslag , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har stillet , med henblik p en yderligere forbedring af Pompidou-betnkningen , som - og det vil jeg gerne understrege - er en fortrffelig tekst .
<SPEAKER ID=160 NAME="Andrews">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , Dr .
Pompidou , for hans fortrinlige betnkning ; men ogs for , at han har vret srligt opmrksom p , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde nsker vgten lagt p behovet for at intensivere samarbejdet inden for forskning og teknologisk udvikling mellem Den Europiske Union og udviklingslandene .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne takke AVS-generalsekretren , Dr . Carl Greenbridge , der under en interessant hring sammen med udviklingsudvalget fremlagde AVS-perspektivet for de vigtigste emner .
Hans bidrag var medvirkende til , at vi kunne f identificeret udviklingslandenes behov .
<P>
Der er en stigende eftersprgsel efter samarbejde fra udviklingslandenes side , fordi de er blevet bevidste om vigtigheden af at vre med i den hurtige innovation , der finder sted inden for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Nogle af de omrder af srlig interesse , der skal behandles , er fdevareforsyning , sundhed , miljbeskyttelse og energiforhold .
Disse emner kan udgre et vigtigt bidrag i forbindelse med nye beskftigelsesmuligheder og dermed til at fjerne mange flaskehalse og afvrge udviklingslandenes marginalisering i den globale landbrugsproduktion og -fremstilling .
Sikker fdevareforsyning og sundhedssektoren er prioriteret hjest .
<P>
Behovet for at styrke samarbejdet mellem udviklingslandene er presserende , sledes som det blev understreget i Verdenssundhedsorganisationens alarmerende rapport om den gede spredning af epidemier og genfremkomsten af sygdomme i nye , resistente former .
Verdenssundhedsorganisationen har erklret hjeste beredskab over for tuberkulose , der har kostet millioner af menneskeliv i de seneste r .
<P>
Hungersnd , der var et forholdsvist sjldent fnomen i Afrika i 1960 ' erne , er dukket op som et endemisk forhold i 80 ' erne og 90 ' erne .
I henhold til FAO er 44 ud af 52 afrikanske lande truet af alvorlig fdevaremangel .
Derfor skal der gives hjeste prioritet til at skaffe mad til et sdant omrde .
<P>
Der br vre et par retningslinjer for vort samarbejde med udviklingslandene , hvis vi skal gennemfre en forskningspolitik , der tjener udviklingens behov .
De , der modtager hjlpen , skal knyttes tt til forskningsaktiviteterne fra de tidligste programlgningsstadier ; en bredygtig udvikling af lokal forskningskapacitet kan fre til en betydelig udvikling af det vidensniveau , der findes i udviklingslandene , og bidrage til at sikre formidling af forskningsresultaterne .
Udviklingsudvalget og ogs jeg anbefaler varmt denne betnkning her i aften .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe takke ordfreren , hr . Pompidou , hjerteligt for hans virkelig udmrkede betnkning , og vi vil ogs flge hans anbefalinger .
<P>
Til selve betnkningen vil jeg gerne sige flgende : Nr historikere engang skal til at skrive det 20. rhundredes historie , vil de sandsynligvis forsyne de sidste 20 r af dette rhundrede med overskriften  Globalisering  .
Faktisk har vi i mange r iagttaget , hvordan erhvervslivet , det finansielle system , transporten , men ogs miljrisiciene antager globale dimensioner .
Verden ses ikke kun af astronauterne som en enhed .
Den udvikler ogs i stigende grad flles visioner .
<P>
Sammenkdning af mange aktiviteter til en global aktion m imidlertid ikke f os til at glemme , at kontinentale , nationale og regionale konflikter er i stigning .
Til dels diskuterer vi dem jo ogs her i Parlamentet .
Den kolde krig er vel afsluttet , alligevel er heftige krige og konflikter mellem grupper , regioner og stater ikke i aftagen .
Desuden mrker vi stadig mere udprget de forskellige opfattelser om etik , tolerance , menneskerettigheder , men ogs om kologiske sprgsml og sprgsml om den tekniske sikkerhed .
De er isr blevet mere synlige i lyset af den globale konkurrence .
<P>
N , videnskab , og det er hr . Pompidous tese , kan og skal bidrage til at finde en global konsens om vrdier og indstillinger , om vores forhold til naturen , til dyrene , til planterne , men ogs til menneskene og , tilfjer jeg , dermed ogs til en fair konkurrence .
Det globale videnskabssamfund skal flge det globale erhvervsliv .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse gerne gre opmrksom p et studie , der engang blev foretaget af Kommissionen for flere r siden om europernes og asiaternes forskellige indstilling f.eks. til den organiske og uorganiske natur .
Her konstaterede man ganske interessant , at europerne klart skelner mellem dyr og planter p den ene side og mennesker p den anden side , mens mennesker og dyr str hinanden meget nrmere i Asien med en kungfutsiansk kultur og klften mellem de to kategorier og planterne er langt strre .
<P>
Det er ikke kun en rent filosofisk debat , men det har konsekvenser f.eks. i forbindelse med farmacien , med forsg p mennesker eller p dyr , og det kan sgar have indvirkning p kontinenters konkurrenceevne .
Med det vil jeg gerne sige , at det er overordentlig vigtigt for os at udvikle , pleje og uddybe en dialog om vrdier , om grundholdninger mellem de forskellige kulturer .
Hr . Pompidou har med rette gjort opmrksom p , at vi oven i kbet har instrumenter hertil , nemlig ETAN eller STOA eller andre faciliteter og muligheder inden for rammerne af vores budget , og jeg plderer derfor for , at vi fr udvidet samarbejdet p omrdet videnskab og teknik ikke kun i den rent konomiske eller videnskabelige sektor , men ogs i vrdisektoren , for kun sdan kan vi etablere et grundlag for et globalt videnskabssamfund .
Vi vil sttte forslagene fra Forskningsudvalget .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , forskning og teknologisk udvikling har betydelige sociale , konomiske og politiske konsekvenser , bidrager til forbedringen af livskvaliteten her i verden og fremmer lsningen p vort samfunds store , nutidige problemer .
Inden for omrder som f.eks. energi , navnlig de vedvarende energikilder , energieffektivitet , transport , informationsteknologi , miljbeskyttelse , massemedier , biologi og bioteknologi - for blot at nvne nogle enkelte - forventes en betydelig udvikling og nye opfindelser og opdagelser , hvis anvendelse i allerhjeste grad vil pvirke den menneskelige tilvrelse .
<P>
Af alle disse rsager er det indlysende , at Den Europiske Union br skabe et stabilt milj for forskningen og den teknologiske udvikling , hvilket navnlig skal ske med en politik , som vil fremme det internationale samarbejde p alle omrder , dvs. samarbejdet med andre lande , og vil virke som en katalysator , der ger forskernes effektivitet .
Samarbejdet og udvekslingen af knowhow inden for forskning og teknologisk udvikling er en conditio sine qua non for forskerne .
Ganske vist er der visse grundprincipper , der skal vre opfyldt , isr beskyttelsen af den intellektuelle og industrielle ejendomsret .
Men vi m have et samarbejde inden for grundforskning , hjteknologi og innovativ teknologi mellem lreanstalter og forskningsinstitutioner , men ogs med virksomhederne , navnlig inden for store programmer , f.eks. vedrrende rumforskning , telekommunikation , informationsudveksling , medier , vedvarende energikilder , biokemi og molekylr biologi samt miljteknologi .
Disse samarbejdsaftaler br fremme udvekslingen af knowhow , navnlig via internationale informationsnetvrk .
Endvidere br de fremme samarbejdet med EU ' s naboer , dvs . Middelhavslandene , de central- og steuropiske lande , de baltiske lande og de nye udviklingslande i det tidligere Sovjetunionen .
Sledes vil det store net af aftaler , programmer og forskellige former for samarbejde , som vil blive skabt , ge udbyttet af forskningen og den teknologiske udvikling s meget som overhovedet muligt og uden tvivl ogs bidrage til at finde en tilfredsstillende lsning p de store problemer , som det europiske - og det internationale - samfund str med .
<P>
Til sidst vil jeg gre opmrksom p , at nrvrende betnkning i stort omfang omfatter de ting , jeg her har nvnt , og jeg takker dens forfatter , professor Pompidou , der har gjort et fremragende stykke arbejde .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske hr . Pompidou med sin betnkning , blandt andet er den skelnen , han foretager mellem videnskabeligt samarbejde og teknologisk udvikling , glimrende .
Der har allerede fundet videnskabeligt samarbejde sted mellem universiteter i r og dag .
Endnu inden der var tale om et informationssamfund , rdede universiteterne allerede over EUARN ( European Academic Research Network ) .
<P>
Nye avancerede anvendelsesformer kommer ofte fra den akademiske verden . Dr samarbejdes der godt p det informationsteknologiske omrde .
Nu har alle europiske nationale forskningsnet samlet i Dante anmodet om et projekt , TEN 34 , som tilsigter at sammenkoble alle disse net ved hjlp at 34 megabyte lyslederkabler .
Dr vil der kunne eksperimenteres og udvikles europiske standarder , som vi strkt nsker .
<P>
For Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe er det da ogs uforsteligt , at det projekt , som virkelig kan hjlpe os i konkurrencekampen , allerede har vret blokeret af Kommissionens GD III og GD XIII i et r .
Jeg hber , at ogs Kommissionen i fremtiden lrer at samarbejde og er parat til at samarbejde , s der ogs kan samarbejdes internationalt inden for den akademiske verden .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , det er , som flere talere allerede har bemrket , en meget vsentlig og god betnkning , som hr . Pompidou har udarbejdet .
Jeg har fremsat flere ndringsforslag i udvalget , som hr . Pompidou og udvalget har stemt for .
Men der er fortsat noget , som hr . Pompidou og jeg ikke er enige om .
Det glder mit ndringsforslag om plutonium . Forslaget drejer sig naturligvis ikke om spredning af plutonium , men om at samarbejde globalt om at lse problemet med hensyn til plutonium og andre spaltelige materialer .
<P>
Alene inden for Unionen findes der i dag 340 tons plutonium , og det gr det til et problem , som det er yderst vigtigt at lse .
Dette kan ske i samarbejde med andre lande , som desvrre ogs , i lighed med unionslandene , har store mngder plutonium .
Plutonium er farligt , og sprgsmlet berrer mig som ung uhyre meget p grund af bevidstheden om , at der kan ske noget med plutonium .
Et internationalt samarbejde om dette problem er derfor af strste betydning .
Mange tak .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , de to betnkninger , vi har behandlet i aften , nemlig betnkningen af hr . Argyros og betnkningen af hr .
Pompidou , hnger i hj grad sammen . Det kan De ogs se af den nsten identiske talerliste .
Her i slutningen af debatten vil jeg egentlig njes med nogle ganske f bemrkninger .
Frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans meget klare betnkning , der har systematiseret en rkke ordninger , der hidtil ikke var samlet i forndent omfang .
<P>
Problemet vil ganske vist her ikke s meget ligge i detaljerne , men vel i udfrelsen bagefter .
Sledes har vi til udfrelsen senere brug for klare udsagn om hhv. medbestemmelsen og tredjelandes eventuelle medfinansiering af forskningsprojekter .
Det skal ogs fastlgges , hvem der s bagefter udnytter resultaterne , og hvem der kan gre krav p at f det senere udbytte .
Det bringer os s videre til sprgsmlet om den intellektuelle ejendomsret .
Det er ikke kun i Europa , at der endnu ikke findes nogen harmoniserede ordninger .
Vi vil naturligvis ogs vre ndt til at indarbejde de nationale ordninger , der eksisterer nu , i internationale aftaler .
Vi vil skulle srge for kompatibilitet .
<P>
Vi vil ogs skulle srge for kompatibilitet p omrdet mulige joint ventures mellem forskning og erhvervsliv , en ting , der slet ikke er prvet hos os endnu eller ikke eksisterer endnu som f.eks. i De Forenede Stater .
Men vi har ogs brug for kompatibilitet mellem alt , hvad der har at gre med risikokapital , med blandet finansiering mellem offentlige og private midler .
<P>
Der er i dag allerede sagt meget om alle disse punkter .
Der er meget , vi ikke kan faststte regler om p Unions-plan , men jeg hber , at vi her i Parlamentet , men ogs i Kommissionen kan give impulser og ideer , for at de nationale stater samarbejder med henblik p en harmonisering .
Harmoniseringen vil s vre i det internationale samarbejdes interesse .
<SPEAKER ID=166 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vi jeg gerne takke hr . Pompidou for hans fortrffelige betnkning og det arbejde , han har lagt i dette vanskelige , mangefacetterede emne , nemlig internationalt samarbejde inden for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Parlamentet har altid vist stor interesse for dette sprgsml og har taget flere initiativer p omrdet .
Nr Den Europiske Unions videnskabelige og teknologiske samarbejde er blevet udvidet til at omfatte flere regioner ssom landene i st- og Centraleuropa og Middelhavslandene , skyldes det isr Parlamentets indsats .
Denne betnkning og beslutning falder helt i trd hermed .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse fra oktober for frste gang sgt at skabe nogle overordnede rammer for refleksion og aktion inden for Unionens videnskabelige og teknologiske aktiviteter p internationalt plan og sgt at skabe en debat mellem institutionerne . Hr .
Pompidous betnkning er et meget nyttigt forsg p at skabe klaring , og forslaget til beslutning , der i store trk stemmer overens med Kommissionens holdning , indeholder en rkke ideer , der bestemt fortjener at blive taget i betragtning .
Kommissionen kan alts generelt udtale sin enighed heri .
<P>
Uden at g i detaljer med de mange punkter i beslutningen vil jeg dog gerne komme med et par kommentarer til tre punkter .
Beslutningen opfordrer Kommissionen til at prcisere samarbejdsbestemmelserne ved at sondre mellem tre forskellige samarbejdsformer og landekategorier .
Jeg erindrer om , at Kommissionen inden rets slutning vil fremlgge srlige meddelelser om samarbejde med landene i st- og Centraleuropa , Middelhavslandene og det , man i dag kalder de nye konomier .
<P>
Parlamentet anmoder om , at instituttet i Sevilla , AEST , ETAN-nettet og STOA udarbejder en samlet evaluering af Unionens politik inden for videnskabeligt og teknologisk samarbejde .
Jeg kan meddele , at der i anden halvdel af 1996 vil blive afholdt et seminar om videnskabeligt og teknologisk samarbejde p internationalt plan med deltagelse af reprsentanter fra alle disse instanser og Kommissionen .
<P>
Endelig understreges det med rette i beslutningen , at det er ndvendigt at styrke koordineringen mellem Unionens og medlemsstaternes aktiviteter p omrdet .
Man har allerede indledt arbejdet p dette omrde .
Det betyder , at der snart er udarbejdet et frste grundlag for en bedre koordinering , og jeg skal nok holde Dem informeret om udviklingen p omrdet .
<P>
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har enstemmigt understreget vigtigheden af det videnskabelige og teknologiske samarbejde p internationalt plan for Unionen .
Ogs Kommissionen vil lgge stor vgt p dette samarbejde i sin fremtidig indsats .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=16>
Finansielt instrument for miljet ( LIFE )
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0166 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1973 / 92 om oprettelse af et finansielt instrument for miljet ( LIFE ) ( Ordfrer : Marinucci ) .
<SPEAKER ID=169 NAME="Marinucci">
Hr. formand , i Italien er der p det seneste stiftet et forbund af borgere , der ngter at betale skat , som kalder sig LIFE , og navnet LIFE har derfor en lidt odis klang i Italien .
I Europa er navnet LIFE derimod blevet miljforkmpernes varemrke gennem LIFE-instrumentet , som godt nok ikke har samme operationsradius som strukturfondene , der ogs br anvendes til genoprettelse og beskyttelse af miljet ; og dog har erfaringen fra de frste tre r vist , at gennemfrelsen af de projekter , der er finansieret over LIFE , har haft en stor mervrdi , isr hvad angr demonstration og repetibilitet .
LIFE-instrumentets funktion er nemlig at bidrage til fremme og gennemfrelse af Fllesskabets politik og lovgivning vedrrende miljet gennem ivrksttelsen af konkrete aktioner med henblik p integreringen af miljproblematikken inden for de forskellige sociokonomiske vkstsektorer - aktioner , som br inspirere og regulere de investeringer , der foretages ved hjlp af andre finansielle , fllesskabsspecifikke og nationale instrumenter .
<P>
For at kunne opn dette ml er det imidlertid ndvendigt at gre LIFE-regelvrket mere klart , at udfylde hullerne og fjerne hindringerne .
Det forslag til forordning , som vi drfter , tager da ogs sigte p - p baggrund af de indvundne erfaringer - at redefinere de aktioner , der kan opn en finansiel sttte under LIFE , at udvide LIFE-instrumentets anvendelsesomrde til de associerede lande i Central- og steuropa , at klarlgge procedurerne for forvaltning af projekterne , idet man sondrer mellem beskyttelsen af naturen og andre aktiviteter , og at forbedre processen for udvlgelse af projekterne gennem fastlggelse af nye kriterier herfor .
<P>
Rdet har efter Europa-Parlamentets enstemmige godkendelse ved frstebehandlingen - godt nok med nogen forsinkelse - fremsendt den flles holdning , der ordret - helt eller delvist - indeholder en stor del af EuropaParlamentets ndringsforslag , som Kommissionen har inkorporeret i sit ndrede forslag .
Man har accepteret at indfje en betragtning vedrrende procedurerne for gennemfrelsen af LIFE og vedrrende procedurerne for generel information for at ge gennemsigtigheden og effektiviteten samt en anden betragtning , der fastlgger arten af de forberedende aktioner ; man har accepteret indfjelsen af beskyttelsen af atmosfren og faststtelsen af LIFE-instrumentets maksimale interventionsgrad inden for naturbeskyttelse med hensyn til aktioner vedrrende udryddelsestruede fuglearter .
<P>
For s vidt angr finansieringsplanen , indeholder den flles holdning godt nok ikke den fordobling af finansieringen , som Europa-Parlamentet vedtog , men den flles holdning indeholder dog en bestemmelse om en revision af referencebelbet i 1997 , idet det erkendes , at der er et misforhold mellem den interesse , der udvises for LIFE-programmet og det budget , der er stillet til rdighed .
<P>
Samtidig med at jeg sledes psknner den gode modtagelse , Kommissionen og Rdet har givet EuropaParlamentets arbejde , finder jeg det absolut ndvendigt at stille en rkke ndringsforslag med henblik p at inkorporere en bestemmelse om floder , der munder ud i kystomrder , samt om bredygtig forvaltning af vdomrderne omkring disse floder ; at inkorporere en bestemmelse om beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne inden for rammerne af de forberedende aktioner ; at minde om , at de 3 % , der er afsat til evaluering af og sttte til aktionerne , br kunne anvendes i den resterende del af frste etape ; at klarlgge proceduren for evaluering og udvlgelse af innovative projekter , medens det allerede str fast , at der for LIFENatura skal henvises til direktivet om levesteder ; endelig at insistere p en fordobling af budgettet .
<P>
Tillad mig til allersidst , hr. formand , at takke de tilstedevrende kolleger , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse samt kommissren og hendes tjenestegrene , samtidig med at jeg udtrykker hbet om en hurtig godkendelse af den nye forordning .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , LIFE har til forml at bidrage til udvikling og gennemfrelse af miljpolitikken samt miljretten i Den Europiske Union , frst og fremmest p omrderne : flgerne af de industrielle aktiviteter og naturbeskyttelsen , men ogs i samarbejdet med tredjelande , isr i Middelhavsomrdet og i de central- og steuropiske lande .
Over for dette brede spektrum af nskvrdig sttte til projekter str det faktum , at der fortsat stilles meget f bevillinger til rdighed for LIFE-programmet , selvom de er blevet vsentlig forget af Europa-Parlamentet - mange tak ogs til fru Marinucci .
<P>
Det vil sige , vi skal vre meget omhyggelige ved tildeling af midler og sikre , at pengene gr til fornuftige projekter .
Tidligere har der hele tiden vret klager over , at tildelingen af midlerne var uigennemsigtig .
Grunden hertil var frst og fremmest , at der i det oprindelige LIFE-program ikke var fastlagt nogen njagtige kriterier for udvlgelsen af projekter .
Det vsentlige forml med det reviderede LIFE-forslag , som vi behandler i dag , er at fastlgge sdanne kriterier .
<P>
Med den foreliggende tekst er det lykkedes vsentligt at forbedre listen over udelukkelses- og evalueringskriterierne for LIFE-ansgninger .
Det hilser jeg meget velkommen p min gruppes vegne .
Hvordan kriterierne s kommer til at fungere i praksis ved evalueringen , m vi afvente og kontrollere til den tid .
P t punkt er jeg ganske vist utilfreds : LIFE kan nemlig kun opfylde kravet om , at det skal fungere som instrument for innovationsfremme p de industrielle aktiviteters omrde , hvis der lgges den bedste teknologi , der er til rdighed , til grund for innovative projekter til videreudvikling af teknologier . Ellers ville der nemlig ske det , at vi i n medlemsstat fremmer et projekt , hvis teknologi allerede har vret anvendt i revis i en anden medlemsstat .
Det har vi egentlig ikke rd til med de knappe midler .
Derfor lyder mit krav : Ved udvlgelsen af projekter , der vedrrer videreudvikling af teknologier , skal der lgges den bedste teknologi til grund , der er til rdighed .
Med den flles holdning til IPPC-direktivet er begrebet  bedste teknologi , der er til rdighed  , jo defineret , sledes at vi allerede rder over et flles grundlag for anvendelse af dette begreb .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge fru kommissr Bjerregaard en gang til , om hun ikke ogs anser det for ndvendigt ogs at optage dette i LIFE-programmet , for det ville vre en konsekvent politik og holdning fra Kommissionens og Den Europiske Unions side .
Hvis fru Bjerregaard kunne g ind for det , ville fru Marinucci mske ogs kunne sttte mit forslag , for jeg anser det for meget vigtigt , at vi ikke frer nogen forldet politik , men derimod virkelig anvender det , der er ndvendigt .
Vi br netop ikke altid lade de lande , der har noget at indhente , hinke bagefter , men virkelig f dem op p det nyeste tekniske stade ved at give pengene ud til det .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Vieira">
Hr. formand , mine damer og herrer , det skal retfrdigvis fremhves , at styringen af fllesskabspolitikken p miljomrdet er blevet stadig mere omfattende og effektiv .
Selv om ikke alle miljomrder er omfattet i den nskvrdige grad , har fllesskabspolitikken i alle medlemsstaterne fremmet udviklingen af aktioner og projekter til miljbeskyttelse og dermed forbedring af livskvaliteten i Den Europiske Union .
<P>
Et led i denne politik er forslaget til Rdets forordning om oprettelse af et finansielt instrument for miljet - LIFEprogrammet - , som vi sttter .
<P>
Vi vil gerne udtrykke vor psknnelse af fru Marinuccis betnkning , som vsentligt forbedrer det omtalte forslag til rdsforordning og udvider dets anvendelsesomrde til visse flsomme omrder , ssom beskyttelse af vdomrderne omkring flodernes udmunding i kystomrder , beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne generelt og bevarelse / genoprettelse af vigtige levesteder for udryddelsestruede plante- og dyrearter , og ogs fordi det i betnkningen foresls , at det finansielle referencegrundlag til gennemfrelsen af aktionerne i perioden 1996-1999 er p 600 mio ECU , dvs . 150 mio mere end det i forslaget fastsatte .
<P>
Jeg tror p , at medlemsstaterne p behrig vis vil udnytte de stttemuligheder , de tilbydes med denne forordning .
For s vidt angr Portugals fjernomrder - Azorerne og Madeira - m man hbe , at man mlrettet og intelligent vil flge de veje , der bnes eller udvides med de fllesskabsinstrumenter , der heldigvis gradvis oprettes p miljomrdet , navnlig hvad angr beskyttelse og rationel forvaltning af kystomrderne , beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne , herunder behandling af spildevand og forurenet vand , reduktion af giftigt og farligt affald og p alle andre naturbeskyttelsesomrder , med srlig vgt p bevarelse eller genopretning af den vrdifulde for omrdet karakteristiske laurbrskov , svel som andre kosystemer , biotoper og arter , der er karakteristiske for disse er .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Hr. formand , fru Marinucci , mange tak for Deres srdeles gode betnkning , som vi her drfter .
Milj , et ord med en tom skal .
600 millioner ecu var nsten blevet besluttet i Rdet .
Et flertal af ministrene var tt p at sige ja , og alligevel blev alt anderledes .
Smlig misundelse over , at der mske ville strmme for mange penge til syden , overbeviste til syvende og sidst , og man enedes om 450 millioner ecu .
<P>
Er det virkelig den strrelsesorden , de europiske borgere nsker sig ?
Nr jeg tnker p , at vi alene til sttte af tobak i 1996 spenderer 1 , 1 milliard ecu og 894 millioner ecu til tekstilplanterne og silkeormene , s sprger jeg mig , er det europiske milj da ikke mere vrd end silkeorme ?
Tilmed er disse 450 millioner ecu afsat til et flerrigt program .
Det er da virkelig skandalst , fru Bjerregaard !
<P>
Her redder jeg p den ene side eksistensgrundlaget for tobaksdyrkere , p den anden side har vi s sandsynligvis ikke noget rent vand at drikke og for lidt god luft at indnde .
Det er da virkelig afbalanceret !
Jeg vil ogs gerne nvne Kommissionens slappe holdning i relation til at forflge misbrug af LIFE-midler i Italien .
Hvorfor har man ventet s lnge med at anlgge sag ?
P grund af en s tilbageholdende holdning fra Kommissionens side mister vi da rigtig mange penge hvert r !
<P>
Til sidst vil jeg lige nvne , at inddragelsen af de central- og steuropiske lande er meget vigtig for os , fordi de undertiden har katastrofale tilstande p miljomrdet .
Men hvis man nvner det som prioritering , fru kommissr , s m man ogs vre villig til at skaffe pengene til det .
Hvor fr De midlerne til sdanne prioriteringer fra ?
Det ville interessere mig at vide .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi vil sttte fru Marinuccis forslag om at genfremstte de omhandlede syv ndringsforslag med srlig vgt p to af dem .
Vedrrende nr .
1 , der omhandler beskyttelse af floder , der munder ud i kystomrder og de tilhrende vdomrder , vil det vre kommissren bekendt , at f.eks. i Spanien er en mngde vrdifulde vdomrder genstand for miljforringelse .
Som eksempel kan nvnes Doana , Tablas de Daimiel og Santoa .
<P>
I ndringsforslag nr . 5 stilles der forslag om strre midler .
Problemet bestr altid i , at der afsttes s f midler til et program som Natura 2000 .
GD XI har i dag tilstillet os en yderst interessant bulletin , nr . 1 , hvoraf det klart fremgr , at man i mange lande endnu ikke er begyndt at udpege srlige bevaringsvrdige omrder .
<P>
Efter vores mening skal dette instrument frst og fremmest vre effektivt og for det andet skal det bidrage til at bremse den delggelse , der allerede finder sted af fauna , flora og levesteder , og som , hvis den fortstter , vil resultere i , at de overlever indtil r 2000 .
I denne uge har opfrelsen af militranlg i min hjemegn - Lanzarote - , der er udnvnt til biosfre-reservat - bevirket , at en plante , som kun fandtes i Risco de Zamara p Lanzarote , nu er udryddet .
<P>
Sfremt det finansielle instrument ikke kan bidrage til at forhindre , at noget sdant sker , og hvis det ikke lykkes os at f Natura 2000-Nettet etableret inden for den planlagte tidsfrist , vil vi have forspildt en stor chance .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr .
Den finansielle sttte fra LIFE har vist sig vre et velegnet miljpolitisk instrument . Sdan kan det betegnes i Finland allerede efter landets frste r som medlem af EU .
<P>
Der er blevet foreslet et samlet finansielt referencegrundlag til LIFE ' s anden etape p 450 mio ecu , der imidlertid er helt utilstrkkeligt , isr hvis det er hensigten at udvide LIFE ' s anvendelsesomrde .
Nr man ser p andelen til tredjelandene , hvor problemerne er strst , er det virkelig beskedent , idet den kun udgr 5 % .
<P>
LIFE-programmets effektivitet br sikres .
Med andre ord br man srge for , at projekterne gennemfres efter planen , men der m vre andre mder at lse kontrolproblemerne p end ved at ge bureaukratiet .
<P>
Hvis formlet er at forbedre projektudvlgelsesprocessen ved at faststte nye krav for modtagelse af sttte , br der skabes strre klarhed og benhed i ansgningsprocessen .
Projekterne skal baseres p reelle kriterier .
Ved industriprojekterne br man isr lgge vgt p , at projektet reelt er af innovativ karakter .
Disse projekter br fremme anvendelsen og udviklingen af den bedste tilgngelige teknik .
<P>
Den centrale faktor for menneskehedens fremtid er et rent og bredygtigt milj .
Frst nr et stort antal mennesker indser den faktiske miljsituation og ogs tager ansvaret for den , kan vi skabe reelle resultater inden for forbedringen af vort milj .
Jeg mener derfor , at det er meget vigtigt , at man informerer tilstrkkeligt om projekternes resultater , for at oplysningerne kan spredes s vidt som muligt .
<SPEAKER ID=175 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne sige , at Kommissionen i hj grad vrdstter Parlamentets hurtige andenbehandling af Rdets flles holdning .
Desuden vil jeg benytte lejligheden til her i aften at fremhve den fornuftige og konstruktive nd , som har kendetegnet Miljudvalgets arbejde , og jeg vil gerne sige en speciel tak til ordfreren , fru Marinucci .
<P>
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at vi nrmer os mlstregen p de bedst mulige betingelser .
Det m siges at vre et lyspunkt for det europiske milj og for den bredygtige udvikling , som LIFE forsger at fremme takket vre en kreativ strategi , hvor man anvender nye metoder og teknologier .
Personlig er jeg ganske tilfreds med Rdets flles holdning , som er resultatet af langvarige diskussioner , og som udgr et kompromis , som Kommissionen kan benytte som grundlag for sin indsats i perioden 1996-1999 .
Det er naturligvis ikke et perfekt kompromis , idet Rdet ikke har medtaget visse af de forbedringer , som Parlamentet havde foreslet , og som Kommissionen havde accepteret .
Men det er ikke s graverende , da det vsentligste er medtaget , og som ordfreren , fru Marinucci , rigtigt har bemrket , er teksten i kraft af den flles holdning blevet klar og positiv .
<P>
Kommissionen mener , at strstedelen af de i vrigt ganske f ndringsforslag , der blev fremlagt her under andenbehandlingen , peger i den rigtige retning .
Kommissionen accepterede faktisk de fire frste allerede i november sidste r og indfjede dem i det ndrede forslag i januar .
ndringsforslag nr . 6 , som fru Marinucci har fremsat , er nyt og klarlgger et efter Kommissionens mening ganske vsentligt punkt .
Jeg har samme holdning som fru Marinucci med hensyn til , hvorledes man uden at have et referencegrundlag kan udvlge de mest velkvalificerede projektforslag ved en gennemskuelig anvendelse af kriterierne i forordningen .
Valget af de kriterier , der skal lgges til grund i forbindelse med projektudvlgelsesproceduren , er den eneste mde , hvorp man vil kunne undg misforstelser i gennemfrelsesfasen .
Sknt jeg sledes kan tilslutte mig den foreslede fremgangsmde , m jeg gre opmrksom p , at det ikke er muligt at inkorporere ndringsforslag nr . 6 i forordningen i betragtning af den juridiske konsekvens med hensyn til Kommissionens initiativtagende befjelser .
Jeg ptager mig derfor at udarbejde en erklring fra Kommissionen til Rdet p grundlag af ndringsforslag nr . 6 , for derigennem at gre opmrksom p Parlamentets nske .
Jeg kan sledes sige , at Kommissionen accepterer princippet i ndringsforslaget , men den vil til sin tid give det en passende form . ndringsforslag nr .
7 kan naturligvis accepteres p baggrund af den nvnte erklring , som erstatter ndringsforslag nr . 6 .
<P>
Hr. formand , jeg vil indtrngende anmode Rdet om igen at se p de aspekter , som ndringsforslagene vedrrer med henblik p at opn dets principielle tilslutning hertil , eventuelt mod visse tilpasninger af redaktionel karakter .
Hvad angr ndringsforslag nr . 5 , m jeg til gengld indrmme , at Kommissionen ikke anser det for at vre et skridt i den rigtige retning .
ndringsforslaget vedrrer en forhjelse af LIFE-budgettet til 600 mio ecu , og jeg kan i den forbindelse kun bekrfte , at der har vret en lngere diskussion herom i Rdet , og gentage Kommissionens sdvanlige holdning , hvad angr form og indhold .
Med hensyn til formen kan Kommissionen ikke tilslutte sig tanken om at angive et bestemt belb i retsakten .
Med hensyn til indholdet mener Kommissionen ikke , at det med de nuvrende budgetmssige perspektiver vil vre muligt at g videre end Rdets forslag om p ny at vurdere situationen i 1997 .
P nuvrende tidspunkt er det sledes ikke muligt at tilslutte sig iden om at forhje LIFE-budgettet , selv om de 600 mio ecu m anses for at vre et kompromis mellem belbet p 800 mio ecu , der blev foreslet under frstebehandlingen , og de 450 mio ecu , som anfres i den flles holdning , og som Rdet har besluttet at tage op til nyvurdering i 1997 .
<P>
Efter min mening er det vsentlige element det , at Rdet har erkendt misforholdet mellem interessen for LIFE og det disponible budget .
Det viser p en mde , at Rdet deler Parlamentets opfattelse , sdan som den ogs er blevet udtrykt her i aften , og at Rdet s vidt muligt forsger at forbedre situationen .
Med hensyn til det ndringsforslag , der for nylig er blevet fremsat , nemlig nr . 8 , som fru Schleicher har fremsat til artikel 1.5 i den flles holdning , og som fru Schleicher argumenterede for for et jeblik siden , vil jeg gerne anfre , at Kommissionen foretrkker den mere generelle tekst i den flles holdning .
Iflge dennes ordlyd kan Kommissionen og medlemsstaternes eksperter selv afgre , hvorvidt den industriteknologi , som skal modtage LIFE-sttte , er den bedste teknologi , der er til rdighed , hvad enten det drejer sig om det enkelte land eller om Fllesskabet .
Kommissionen vil alts snarest fremlgge et genbehandlet forslag for Rdet med henblik p en godkendelse af 2. etape af LIFE i juni .
Hvis det sker - og det tror jeg er muligt p baggrund af de forsikringer , jeg har fet fra det italienske formandskab - skyldes det efter min mening isr det effektive arbejde , som Parlamentet og ordfreren , fru Marinucci , har udfrt , samt dets interesse for de konkrete problemer , som vi str overfor , og som vi m lse .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00
<P>
( Mdet hvet kl . 23.30 )
