<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 9. maj 1996 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , i formiddags foretog ETA et terroristangreb i Crdoba , som kostede sergent Miguel Angel Aylln livet .
P min gruppes vegne fordmmer jeg p det skarpeste dette attentat og anmoder om , at der sendes en kondolenceskrivelse til ofrets familie . Endelig understreger gruppen vigtigheden af , at alle demokrater i Europa str sammen om at bekmpe terrorismen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Marset Campos , Parlamentet har flere gange fordmt sdanne terroristangreb .
Vi gr det ogs i dette tilflde , og jeg vil p alles vegne give udtryk for vor kondolence og vor medflelse .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 15. maj 1996 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Mdeperioden 20.-24. maj 1996 i Strasbourg
<P>
En bemrkning vedrrende fristerne beslutningsforslag i forbindelse med Cuba : Denne faststter jeg til tirsdag kl . 12.00 ; fristen for ndringsforslag er onsdag kl .
12.00 .
<P>
Vedrrende taletiden : For at taletiden for onsdag eftermiddag og onsdag aften kan fordeles mere fleksibelt , anmoder Gruppen Union for Europa om , at der faststtes en samlet taletid fra kl . 15.0-17.30 og 21.0-24.00 i stedet for at have en srskilt taletid for landbrugsforhandlingen , som det i jeblikket er tilfldet .
I henhold til forretningsordenen er der nu en , der kan tale for , og en , der kan tale imod det .
Hr . Pasty har frst bedt om ordet .
Jeg gr ud fra , at De taler for det .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg er rent faktisk af den opfattelse , at den debat , som vi skal have p onsdag frst p eftermiddagen om de 29 landbrugsforordninger vedrrende det nste produktionsr , kan siges at vre en af de vigtigste debatter i lbet af hele ret .
Og det dels fordi den flles landbrugspolitik sammen med fiskeripolitikken er en af de sjldne politikker , som er en veritabel flles politik inden for Den Europiske Union , dels fordi landbrugsudgifterne som bekendt lgger beslag p halvdelen af Den Europiske Unions budget .
<P>
Det forekommer mig derfor forkert , at de politiske grupper kun har en meget kort taletid , nemlig i alt 75 minutter fordelt p ni grupper , hvilket helt klart er for lidt , idet alle nsker at tage ordet vedrrende dette sprgsml .
Uden af den grund at ville vende op og ned p arbejdsplanen anmoder jeg om , at vi fr en samlet taletid , hvilket vil give grupperne mulighed for at indskrive de talere , de nsker , p talerlisten vedrrende landbrugsdebatten .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg forstr meget klart , hvad det er , hr . Pasty anmoder om .
Der er et problem , som skal lses , hvis det skal ske , nemlig at der er endnu en meget vigtig betnkning umiddelbart efter Santini-betnkningen , Dankert-betnkningen om decharge for gennemfrelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsret 1994 .
Som Formandskonferencen oprindeligt havde vedtaget , nemlig at forhandlingen om landbrugspriserne fik tildelt to timers taletid , vil Dankert-betnkningen blive pbegyndt kl . 17.00 , og der er en vis mulighed for , at denne forhandling vil blive frt med en vis integritet .
<P>
Med det , der nu foresls , har vi ingen ide om , hvornr denne forhandling vil begynde .
Det betyder , at hvis forhandlingen om Dankert-betnkningen pbegyndes om aftenen , fordi Santini-betnkningen gr ud over tiden , vil vi befinde os i en situation , hvor det er meget usandsynligt , at der vil vre nogle hjtstende tjenestemnd fra Parlamentets administration til stede , nr vi behandler dechargen for gennemfrelsen af Parlamentets budget for 1994 .
<P>
Det forekommer os at vre srdeles uheldigt .
Vi anser det ikke for at vre et problem , at forhandlingen om Dankert-betnkningen begynder kl . 21.00 under forudstning af , at vi kan f garanti for , at de hjtstende tjenestemnd fra administrationen , fra generalsekretren og nedefter , er til stede under forhandlingen om decharge i forbindelse med Parlamentets budget .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , tag mig det ikke ilde op .
Hr . Pasty har stillet et forslag .
De har hrt en taler , der var imod .
Jeg vil gerne reagere som taler , der gr ind for hr . Pastys forslag , nemlig af to grunde ; for det frste fordi jeg tror , at hr .
Pasty har stillet et politisk klogt forslag . Det er rigtigt , at landbrugsdebatten for mange medlemmer af denne Forsamling er af stor betydning , ikke blot for medlemmer af hr .
Pastys gruppe , men ogs for medlemmer af andre grupper . Hvis det sledes er muligt at gre vor dagsorden noget fleksibel ved at ndre lidt p taletiden , forekommer det mig for denne Forsamlings anseelse politisk at vre et klogt forslag .
Naturligvis m det vre sledes , at vi har tilstrkkelig tid til at drfte andre ting , men jeg er noget overrasket over fru Greens bemrkninger .
Det kan da ikke vre sledes , at vi lader Forsamlingens dagsorden bestemme af sprgsmlet , om Forsamlingens embedsmnd nsker at vre til stede eller ej .
Denne Forsamling er suvern .
Hvis vi som Parlament beslutter at stte et emne , der vedrrer vor Forsamling , p dagsordenen , s siger det sig selv , at vi kan stole p , at De , hr. formand , srger for , at de pgldende embedsmnd vil vre til stede .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nu er det virkelig nok .
Forretningsordenen er helt entydig .
Jeg var ikke helt opmrksom p , at hr . Pasty talte som forslagsstiller , men opfattede ham derimod som taler  for  .
Han har ogs som forslagsstiller ret til at begrunde sit forslag .
Derp talte fru Green imod .
Hr . De Vries talte for det , og jeg mener , at det er nok .
Nu m vi g over til afstemningen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg nsker blot en prcisering .
Min gruppe vil sttte forslaget , hvis vi kan f tilsagn om , at hvis forhandlingen om Dankertbetnkningen , som vedrrer decharge til Parlamentet , skulle blive frt senere , eller hvis den frst pbegyndes kl . 21.00 , at de hjtstende tjenestemnd fra Parlamentets administration vil vre til stede .
Dette er en srdeles vigtig forhandling for os .
Hvis vi sledes kan f et sdant tilsagn , vil min gruppe stemme for .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg gr ud fra , at de hjtstende tjenestemnd i Parlamentet ved , hvad plenarmder er , og at de ogs vil vre til stede under plenarmder med bestemte emner .
Det kan jo slet ikke vre p anden mde i et fungerende parlament !
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sige , at vi er nogle , der er her kl . 21.00 til aftenmderne , og vi ved njagtigt , hvem der kommer til disse aftenmder !
Det er ikke tilfldet , at folk sdvanligvis er her , nr der finder vigtige forhandlinger sted .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Generalsekretren har jo nu fet det at vide , s at sige helt direkte , han sidder jo ved siden af mig .
Han vil ganske givet sige det ndvendige til sine kolleger .
<P>
Mdeperioden 5. og 6. juni 1996 i Bruxelles
<P>
Vi har endnu et sprgsml , som vedrrer mdeperioden den 5. og 6. juni i Bruxelles .
Det Europiske Folkepartis Gruppe anmoder om , at Rdet afgiver en redegrelse om afvisningen af Kroatiens medlemskab af Europardet .
Det ville naturligvis blive opfrt p dagsordenen for onsdag eftermiddag .
Fru OomenRuijten fr ordet for at begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , vi vil meget gerne have en redegrelse fra Rdet om dets beslutning i Europardet , tilsyneladende truffet af de femten i fllesskab .
Selv om Europardets rdgivende forsamling har godkendt det og truffet en positiv beslutning , har de femten dog truffet en beslutning , som var negativ , og vi vil gerne have en redegrelse herom .
Det kunne vre , at Rdet er villigt til at gre det endnu i denne uge p grundlag af artikel 37 , men hvis det ikke er tilfldet , s siger jeg Dem allerede nu , at vi enten vil have en redegrelse eller ogs - og det foretrkker de andre kolleger her i Forsamlingen - vil anmode om en mundtlig foresprgsel med forhandling .
Hr. formand , hvad det angr , vil jeg gerne bede Dem om at frigre tid .
Det kunne vre muligt at gre det i stedet for forhandlingen om ombudsmanden .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Deres anmodning gr frst og fremmest p , at redegrelsen finder sted under den frste mdeperiode i juni .
Det ville betyde , at vi forsger at opfre dette punkt p dagsordenen for onsdag den 5. juni , begyndende med en redegrelse fra Rdet .
Da der ikke er nogen , der nsker at tale imod , gr jeg ud fra , at Parlamentet er indforstet med det .
<P>
Hermed er arbejdsplanen fastsat .
<CHAPTER ID=3>
Tilbagelevering og udfrsel af kulturgoder
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0110 / 96 af Escudero for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv ( KOM ( 95 ) 0479 - C4-0463 / 95-95 / 0254 ( COD ) ) om ndring af bilaget til Rdets direktiv 93 / 7 / EF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde ; -A4-0111 / 96 af Escudero for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets forordning ( EF ) ( KOM ( 95 ) 0479 - C4-0558 / 95-95 / 0253 ( CNS ) ) om ndring af bilaget til Rdets forordning ( EF ) nr . 3911 / 92 af 9. december 1992 om udfrsel af kulturgoder .
<SPEAKER ID=16 NAME="Escudero">
Hr. formand , EF-traktaten indfrte bestemmelser om oprettelse af et omrde uden grnser for det indre marked , hvor der er sikret fri bevgelighed for varer .
Det var imidlertid samtidigt klart , at det var ndvendigt at forene denne frie bevgelighed for varer med behovet for at beskytte kulturgoderne i deres egenskab af kunstnerisk kulturarv og udtryk for Europas kulturelle mangfoldighed .
Dette betd , at selv om varer generelt kunne vre genstand for fri handel og fri bevgelighed , skulle man sikre beskyttelse af kulturgoder og bevarelse af de enkelte landes kunstneriske kulturarv uden at tillade , at de fattigste lande fratages deres tegn p kulturel identitet , og at de rigeste lande gennem ad rent merkantil vej tilegner sig de fattigstes kunstneriske kulturarv .
Derfor anerkender selve EF-traktaten , at medlemsstaterne kan indfre forbud eller restriktioner vedrrende indfrsel og udfrsel af kulturgoder .
<P>
Men fllesskabsbestemmelserne til beskyttelse af kulturgoder gik videre endnu , idet de ikke kun gav medlemsstaterne mulighed for at faststte , hvilke af deres kulturgoder der kunne undtages fra den generelle regel om frihandel , men Fllesskabet selv nskede generelt at indfre et supplerende beskyttelsessystem i forbindelse med indfrsel , udfrsel og transit af kulturgoder .
Denne supplerende beskyttelse er blevet gennemfrt ved hjlp af to retsakter , nemlig en forordning fra 1992 om udfrsel af kulturgoder og et direktiv fra 1993 om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde .
Begge retsakter er baseret p , at kulturgoder defineres som de goder , der er opfrt i et bilag , som er flles for forordningen og direktivet , og hvori de forskellige kategorier af kulturgoder beskrives og mindstevrdien for de anfrte kategorier faststtes .
<P>
I henhold til forordningen krves der en tilladelse for at udfre disse kulturgenstande , og i henhold til direktivet skal kulturgenstande , der ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats omrde leveres tilbage .
Blandt de omhandlede kategorier af kulturgoder str malerier som nr . 3 og tegninger som nr .
4 . For de frstnvnte sttes der en vrditrskel p 150.000 ECU og for de sidstnvnte en vrditrskel p 15.000 ECU .
<P>
Der er imidlertid opstet et problem med en bestemt type kulturgoder - akvareller , pasteller og gouacher - som af grunde , som det ville vre for vidtrkkende at redegre for her , i nogle lande opfattes som malerier og i andre som tegninger .
Kommissionen kunne i denne situation have foreslet at medtage akvareller , pasteller og gouacher under kategori 3 og ligestille deres vrditrskel med vrditrsklen for malerier , eller under kategori 4 og ligestille dem med tegninger .
<P>
Det ville imidlertid have vret i modstrid med holdningen i de lande , der havde en anderledes opfattelse , og det ville desuden have vret en uholdbar lsning i konomisk henseende .
Som bekendt er det normalt sledes , at prisen p akvareller ligger langt under prisen p malerier og en del over prisen p tegninger .
Hvis man ligestillede vrditrsklen for akvareller med vrditrsklen for malerier , ville en stor del af dem blive handlet ukontrolleret .
Hvis den blev ligestillet med vrditrsklen for tegninger - 15.000 ECU - , skulle der udstedes udfrselstilladelse for et enormt og alt for stort antal akvareller , pasteller og gouacher , hvilket desuden ville resultere i administrativt og budgetmssigt kaos .
<P>
Hvis akvareller , pasteller og gouacher ikke entydigt kan klassificeres som malerier eller tegninger , bde p grund af rent terminologiske problemer og af konomiske rsager , findes der kun n mulig lsning , nemlig at oprette en ny selvstndig mellemkategori 3A mellem den allerede eksisterende kategori 3 og 4 .
Da prisen p akvareller , pasteller og gouacher som allerede nvnt ligger tttere p prisen for tegninger end p prisen for malerier , er det foreslet , at den nye vrditrskel for denne kategori 3A ikke ligger midt imellem disse to , men ligger tttest p vrditrsklen for tegninger og faststtes til 30.000 ECU , et forslag som jeg tilslutter mig .
Hermed ville man lse det besvrlige problem med kategorisering af og handel med disse kulturgoder , og man ville samtidig hvde et grundprincip i enhver retsorden , nemlig at alle forstr det samme ved de samme ting , da enhver retsorden i modsat fald ville bryde sammen .
<P>
Til sidst gr jeg opmrksom p , at dette forslag til ndring af direktivet og forordningen om udfrsel af kulturgoder er af rent teknisk art , baseret p en empirisk konstatering af en tvetydighed , og at det ikke har betydning for den generelle revision af forordningen og direktivet , der skal finde sted i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg synes , hr . Escuderos betnkning har sine kvaliteter , og vil bede ham modtage min kompliment .
<P>
Imidlertid vil jeg p min gruppes vegne fremhve den grundlggende hykleriske holdning , der ligger bag den forordning og det direktiv , der foresls .
<P>
For det frste mener jeg ikke , at man sttter produktionen ved at sttte eller beskytte produkterne i stedet for producenterne .
De vil mske sige , at det ikke er det , de pgldende forslag drejer sig om , men jeg vil nu gerne fremhve det alligevel .
Det er ogs , hvad mange - nulevende - producenter af kulturgoder gr os opmrksomme p .
<P>
For det andet forstr jeg rligt talt ikke dette - hvis jeg har forstet det ret - forsg p at begrnse den internationale handel med kulturgoder .
Hvad betyder det egentlig ?
Betyder det , at vi hindrer et kulturgode i at blive fjernet fra sit land , samtidig med at vi sikrer , at det pgldende kulturgode udstilles for offentligheden , s samfundet fr glde af det ?
Og hvilken interesse har vi i , at en privatperson i det land , der forbyder udfrsel af et kulturgode , beholder det pgldende kulturgode til glde for sig selv , dvs. i sit eget hjem ?
Jeg er bange for , at direktivet og forordningen ikke gr andet end at mindske vrdien af de produkter , som ejes af private .
Jeg ved ikke hvorfor .
Mske fordi vi regner med , at nogen , dvs. staten , senere kan kbe produktet og udstille det for offentligheden ?
Det er den eneste grund , der giver mening .
Hvis ikke det er det , der er meningen - og jeg ser ingen grund til , at landene skal fastlgge bestemmelser herom - mener jeg ikke , at denne politik gr andet end at modarbejde de elendige , men dog eksisterende markedslove ogs p dette omrde .
Jeg mener ikke , at de kulturelle problemer og de problemer , der isr bunder i markedets organisering og kapitalens bevgelser , lses p denne mde .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , det er helt med rette , at ordfreren gr opmrksom p , at det her i frste rkke drejer sig om en teknisk ordning .
Det er dog ligeledes med rette , at han gr opmrksom p , at det i sidste instans drejer om beskyttelse af kulturgoder .
For s vidt er jeg af den opfattelse , at det forslag , han har forelagt os , nemlig at indfre en srlig kategorisering for akvareller , gouacher og pasteller , er rigtigt , for at man fremover kan forhindre en urimelig ligebehandling og en urimelig forskelsbehandling .
<P>
Men man br ogs flge Retsudvalgets rd og efter tre r foretage en revision af svel direktivets som forordningens effektive gennemfrelse .
<P>
Jeg m ndvendigvis knytte en srlig bemrkning til formuleringen i forbindelse med tilbageleveringen af nationale kulturgoder .
S lnge et af Europardets medlemslande forbereder en lovgivning om skaldt uretmssigt erhvervet kunst , er man efter min opfattelse ndt til at rejse sprgsmlet om , hvad ejendomsret og besiddelse i det hele taget er i forbindelse med kulturgoder .
Jeg mener , at der skal indledes en helt ny diskussion om det i relation til kulturgodernes almindelige tilgngelighed , beskyttelse mod misbrug og tilhrsforholdet til en regional eller lokal kulturel sammenhng .
Hvem ejer den symfoni , som vor europahymne stammer fra ?
Jeg mener , at svaret p dette sprgsml ogs har relevans for den bildende kunst .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , jeg tror , vi alle kan glde os over de to forslag , som vi behandler i dag .
<P>
Selv om Unionen bygger p varernes frie bevgelighed , er vi alle klar over , at det ville vre farligt at hndhve dette princip , hvad kulturgoderne angr , da disse ikke er varer p lige fod med andre varer , og fjernelsen af alle begrnsninger i handelen med kulturgoder mellem medlemsstaterne kunne medfre , at nationale kunstvrker forsvinder fra de respektive lande .
<P>
Det har derfor vret ndvendigt at standse denne praksis , som desvrre var almindeligt udbredt fr i tiden .
Tnk blot p , hvorledes nazisterne systematisk fjernede kunstvrkerne i de besatte lande .
Denne praksis er i vrigt ikke helt afskaffet .
Derfor er indfrelsen af artikel 36 et stort fremskridt , idet den giver medlemsstaterne mulighed for efter eget skn at indfre forbud eller restriktioner vedrrende indfrsel eller udfrsel af visse kulturgoder , der er begrundet i beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk , historisk eller arkologisk vrdi .
<P>
Der er blevet fjet to yderligere sten til bygningsvrket gennem denne forordning og dette direktiv , for s vidt som der indfres begrebet  national skat  , der gr det muligt at ivrkstte en fllesskabsbeskyttelse .
<P>
Vi kan som sagt kun glde os over disse forslag , som vi hber bliver vedtaget , sledes som Escudero-betnkningen blev vedtaget ; i den forbindelse vil jeg lyknske hr .
Escudero med arbejdet .
Jeg m imidlertid samtidig beklage , at RAPHAEL-programmet er blevet blokeret , eftersom det er af strste betydning at beskytte kulturgoderne .
<P>
RAPHAEL-programmet tager sigte p at bevare den europiske kulturarv , og en sdan beskyttelse forudstter et minimum af regler og mlstninger , som kun et program kan bidrage med .
<P>
Sledes er det tr , som udgres af disse to retsakter , helt klart en landvinding , men det br ikke f os til at glemme den skov af mangler , der findes , nr det glder beskyttelsen af kulturarven .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for hans to betnkninger og hans forslag , som i hvert fald rejser sprgsmlet om den srlige betydning , der br lgges p beskyttelsen af enhver form for kulturgoder , som er udtryk for kunstnerisk skaberevne og afspejler en befolknings historiske arv og identitet .
<P>
Men denne kulturarv har naturligvis kun vrdi og betydning , nr den er tilgngelig for de befolkninger , der har skabt den , for , som hr . Papayannakis ogs undrede sig over fr , hvilken vrdi har en genstand , hvis den er lukket inde i en privat samling hos en af vor tids stormnd , hvor den beskyttes og ikke falder i pris , men snarere stiger p grund af disse restriktioner ?
Under alle omstndigheder mener vi , at kulturgoderne ikke br behandles som almindelige varer , og at import , eksport og handel med disse goder br kunne kontrolleres eller forbydes for at beskytte den nationale kunstneriske , historiske og arkologiske arv .
<P>
P denne baggrund vil jeg gerne opholde mig lidt ved den kendsgerning , at Kommissionen er ndt til at tage stilling til tingene p et tidspunkt .
Skal den uvurderlige kulturarv beskyttes , som stammer helt tilbage fra tidernes begyndelse , og som er blevet fjernet fra lande som f.eks. mit eget land ?
Skal lande , som for jeblikket er i besiddelse af kulturskatte af uvurderlig arkologisk vrdi , tvinges til at tilbagelevere disse kulturgoder til de lande , som de er blevet fjernet fra ?
Der er dele af Parthenon - dette kolossale vrk , som er udtnkt af den menneskelige hjerne - som befinder sig fjernt fra det sted , de burde vre , og man ngter at levere dem tilbage !
Vil vi i forbindelse med den kommende generelle revision af direktivet omsider opn , at der stilles krav om tilbagelevering af sdanne skatte til de lande , de oprindeligt kommer fra ?
<P>
Det er det sprgsml , jeg stiller Kommissionen og gerne vil have svar p .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning indeholder for en gangs skyld en helt afbalanceret juridisk mekanisme .
Det drejer sig om artikel 30 og 34 , der fastslr princippet om fri handel , og om artikel 36 om beskyttelse af den nationale kulturarv .
<P>
Hvorfor medtage artikel 36 ?
For det frste for at bevare den kulturelle mangfoldighed og for det andet for at hindre , at de fattigste befolkningsgrupper berves deres kulturelle identitet .
Jeg kommer her til at tnke p den franske socialist Jean Jaurs ' bermte ord :  De fattige har kun fdrelandet  .
For i mangel af personlige ejendele var de fattige mere end andre borgere knyttet til den nationale kulturarv .
<P>
Efter vores opfattelse er der sledes en balance i de to tekster , vi behandler i dag , nemlig forordningen om eksport af kulturgoder og direktivet om tilbagelevering af kulturgoder .
Ordfrerens forslag om at indfre en tredje kategori af kunstgenstande i forbindelse med den konkrete ivrksttelse af denne mekanisme forekommer os at vre et skridt i den rigtige retning , og vi vil da ogs stemme for denne tekst .
<P>
Men ved denne lejlighed vil jeg gerne rejse et principielt sprgsml .
Er frihandel altid en optimal lsning for alle parter ?
Er det ikke et ensidigt princip , der bygger p en ensidig tankegang , som er lige s absurd som det modsatte princip , nemlig selvforsyningsprincippet , som indebrer afskaffelsen af den frie handel ?
Ligger sandheden ikke - sledes som filosoffen Aristoteles mente - et sted midt imellem p den gyldne middelvej , som tjener almenvellet ?
Hvorfor skulle det , der glder for kulturgoder , ikke ogs glde for andre typer af goder , for afgrnsningen af begrebet  kulturgode  er nemlig langt fra entydig .
<P>
En rkke kvalitetsvarer - f.eks. i modeverdenen eller i agroindustrien for visse vines vedkommende - viser tydeligt , at det er ndvendigt med visse beskyttelsesmekanismer for at undg en ensretning i kraft af markedsmekanismerne .
Det glder i vrigt hver gang et kvalitetsprodukt ikke automatisk er rentabelt for den virksomhed , der producerer det .
Og s er der problemet med at gre produktet tilgngeligt ogs for de fattigste befolkningsgrupper .
<P>
Af disse grunde mener jeg , man br sge at etablere en balance mellem to principper : frihedsprincippet og beskyttelsesprincippet , og det forekommer os ndvendigt , at man - samtidig med at man bibeholder frihandel som et konomisk berigelsesprincip - indfrer begrebet  national prference  og  europisk prference  , sledes som det i vrigt oprindeligt blev betegnet i Rom-traktaten .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , selvflgelig er det srdeles vigtigt , at de kulturgoder , som udgr eller p et tidspunkt vil udgre medlemsstaternes kunstneriske arv , forbliver i deres oprindelige omgivelser .
Den omstndighed , at der findes forskellige kunstopfattelser i forbindelse med mange emner , bl.a. med hensyn til definitionen af de forskellige former for billeder , er et bevis p medlemsstaternes kulturelle selvstndighed .
<P>
Alene dette faktum taler for , at faststtelsen af vrditrsklerne for de enkelte kategorier af kunstvrker br ligge inden for den nationale kompetence .
Det br fortsat vre op til staterne at afgre , med hvilke prioriteringer og under overholdelse af hvilke vrditrskler de dmmer op for risikoen for et kunstnerisk udsalg .
I forbindelse med den planlagte revision af forordningen og direktiverne br faststtelsen af vrditrsklerne for kunstvrker ligeledes overlades til medlemsstaterne , det samme glder kategoriseringen som nationale kulturgoder .
<SPEAKER ID=23 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen vil allerfrst takke ordfreren , hr .
Escudero , og de forskellige udvalg : Kulturudvalget , Retsudvalget og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder for det arbejde , de har udfrt vedrrende disse forslag .

<P>
De to forslag , der er til behandling , udgr en vigtig teknisk justering af den situation , der blev skabt med forordningen om udfrsel af kulturgoder og direktivet om tilbagelevering af kulturgoder , to instrumenter , som var blevet udarbejdet i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked , hvor man imidlertid stdte p et teknisk problem , som de foreliggende forslag netop lser ; Kommissionen er nemlig af den opfattelse , at ndringen er pkrvet , for s vidt som den samordnede beskyttelse , der er indeholdt i disse to instrumenter , ikke var en realitet , hvad angr gouacher , pasteller og akvareller .
I de forskellige sprogversioner af de to instrumenter og iflge kulturtraditionerne , som varierer fra land til land , behandles gouacher , akvareller og pasteller desuden forskelligt : i visse lande klassificeres de som malerier og er derfor kun beskyttet , hvis de er over en bestemt betragtelig vrdi ; i andre lande klassificeres de som tegninger og er derfor beskyttet , selv i tilflde hvor de reprsenterer en knap s hj vrdi .
Af disse forskellige grunde er de foreliggende forslag efter Kommissionens vurdering ndvendige og betydningsfulde .
<P>
Jeg skal imidlertid over for de mange parlamentsmedlemmer , der har bidraget med indlg , og som har rejst andre mere generelle problemer - problemer , som rkker langt ud over de tekniske aspekter , som vi behandler i denne sammenhng - gre opmrksom p , at Kommissionen i den forbindelse allerede i lbet af i r , nr den fremlgger den frste beretning - en beretning , den skal fremlgge hvert tredje r - om sin vurdering af gennemfrelsen af forordningen og direktivet , som de foreliggende ndringer vedrrer , vil aftale et mde med EuropaParlamentet med henblik p en grundig drftelse vedrrende beskyttelsen af kulturgoderne . Jeg skal i den forbindelse gre opmrksom p , at Kommissionens beretning baseres p rsberetninger fra de enkelte medlemsstater .
Det er sdan , at medlemsstaterne br sende Kommissionen rsberetningerne i februar mned , men endnu i dag har ikke alle staterne oversendt beretningen .
<P>
Kommissionen er derfor i frd med at rykke for de manglende beretninger . Men under alle omstndigheder lover Kommissionen at fremlgge sin beretning inden for den fastsatte frist - dvs. i lbet af i r - med henblik p en mere dybtgende behandling .
<P>
Jeg ville imidlertid vre de enkelte parlamentsmedlemmer taknemlig , hvis de ville udve et lignende pres over for de pgldende medlemsstater , sledes at Kommissionen kunne modtage rsberetningerne hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Humanitr bistand
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40125 / 96 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning ( C40098 / 96-95 / 0119 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om humanitr bistand ( Ordfrer : Sauquillo Prez del Arco ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , med afstemningen om de foreliggende ndringsforslag til Rdets flles holdning er vi net til den sidste fase i Parlamentets deltagelse i den lovgivningsproces , der tager sigte p at udstyre Det Europiske Fllesskabs humanitre bistandspolitik med et retsgrundlag .
Resultatet er positivt , bde fordi det var ndvendigt at regulere en af Fllesskabets mest relevante eksterne aktiviteter , og fordi slutresultatet efter Udviklingsudvalgets mening er godt .
Det er frugten af den konsensus , der er opnet efter hrde forhandlinger i Rdet , med Kommissionen og med de aktrer , der deltager i Fllesskabets humanitre aktion , og vi afgiver derfor en positiv indstilling om den flles holdning , hvortil vi har stillet tre ndringsforslag , som jeg skal uddybe i det flgende .
<P>
Det frste ndringsforslag , hvori det understreges , at foranstaltninger omfattet af forordningen er fritaget for told , skatter og afgifter , er en bestemmelse , der figurerer i de vrige bistandsforordninger og giver ikke anledning til strre problemer .



<P>
Det andet ndringsforslag vedrrer et mere kontroversielt emne , som Parlamentet er srlig sensibelt overfor , nemlig sprgsmlet om , igennem hvilken type udvalg Rdet skal deltage i beslutningstagningen vedrrende humanitre bistandsaktioner .
I overensstemmelse med Parlamentets hidtidige holdning ser vi os ndsaget til at forkaste Kommissionens og Rdets forslag om at oprette et udvalg af type III a , for s vidt angr beslutninger om foranstaltninger til beskyttelse af bistanden og medarbejderne i marken samt om ivrksttelse af direkte aktioner fra Kommissionens side og fra specialiserede organer i medlemsstaterne .
Parlamentet kan principielt ikke acceptere udvalg af type III a , - hvormed det er medlemsstaterne , der i sidste instans trffer beslutningerne - selv om det er fornuftigt med strre deltagelse fra medlemsstaternes side i beslutninger , der angr de i denne forordning omhandlede situationer , da f.eks. beskyttelse af bistandshjlpen og personalet kunne indebre militre foranstaltninger .
Udvalget har alligevel ikke nsket at skabe en prcedens , som bryder med den linje , Parlamentet hidtil har fulgt , og derfor har vi stillet dette ndringsforslag .
<P>
Det tredje ndringsforslag henviser til Kommissionens forbindelser med de aktrer , der beskftiger sig med humanitr bistand , og efterkommer en forpligtelse , der er indget med de ikke-statslige organer .
Med dette ndringsforslag opfylder vi flere ml : dels opfylder vi vore forpligtelser som reprsentanter for det civile samfund og dermed for de ikke-statslige organisationer , idet forpligtelsen til at varetage deres interesser i forhold til andre institutioner understreges .
Dels tilkendegiver vi vores positive reaktion p , hvad der forekommer at vre en prisvrdig bestrbelse fra Kommissionens side p at fremme forbindelserne med de ikke-statslige organisationer .
Endelig mener vi , at en forpligtelse til at informere aktrerne og drfte forholdene med dem kun kan fremme den gennemsigtighed og den koordinering , som er ngleord i Kommissionens forslag .
<P>
Som sagt er slutresultatet en udmrket forordning om humanitr bistand , og jeg anmoder medlemmerne om at stemme for indstillingen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Jeg vil gerne understrege , at udvalget hber , at det med denne forordning , som bibringer os meget positivt , vil vre muligt at effektivisere den humanitre bistandsindsats , der bliver mere og mere ndvendig , som det ses i forbindelse med konflikter i Afrika , f.eks. i Burundi og Liberia .
Men frst og fremmest , fru kommissr , mine damer og herrer , at vi vil vre i stand til at forebygge konflikter , sledes at der ikke er behov for humanitr bistand .
Lad os yde humanitr bistand med det forml at forebygge konflikter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , kre kolleger , den humanitre bistand er s afgjort et meget omfattende omrde og meget vigtigt emne ; og for europerne udgr den humanitre bistand en af de mest positive sider ved det europiske samarbejde .
Fru Sauquillo har tlmodigt og beslutsomt forfgtet de synspunkter , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har indtaget vedrrende betydningen af de humanitre foranstaltninger og af samarbejdet mellem de forskellige aktrer : Fllesskabet , medlemsstaterne , de internationale organisationer og NGO .
Dette arbejde gr Den Europiske Union re , som - og det vil jeg understrege - p verdensplan er ene om at vise en veritabel vilje og opstille egentlige instrumenter p dette omrde .
I frste instans glder det om at redde liv , sagde Albert Camus , om at bringe hjlpen frem til dem , der har det strste behov , samtidig med at man fremmer rehabiliterings- og genopbygningsindsatsen som et led i det egentlige udviklingsprogram , som frst kan igangsttes derefter , og idet man forsger at afbde de frygtelige flger af flygtningestrmmen m.v. Dette er hensigten med fru Sauquillos tekst , som styrker ECHO og aktrerne inden for den egentlige ndhjlp .
<P>
Vi nsker , at disse bestemmelser udvides til ogs at glde humanitre foranstaltninger ssom minerydning , og vi er ikke tilfredse med resultaterne af konferencen i Wien i den forbindelse .
Det var meningen , at man i forbindelse med gennemfrelsen af alle disse foranstaltninger burde forbedre koordineringen med NGO og de internationale organisationer .
Dette er nu sket , og Europa-Parlamentet vil modtage en rsberetning vedrrende den humanitre bistand .
Vi accepterer gerne , at Kommissionen og ECHO trffer afgrelse p egen hnd om ndhjlpsaktioner , der ikke overstiger 10 mio ECU .
Til gengld str vi langt mere stejlt med hensyn til den komitologiprocedure - jeg tror aldrig , jeg vnner mig til dette ord - som Rdet har valgt .
Procedure III , variant a ) , som Rdet har valgt , forekommer os helt klart tung , kostbar og undertiden vanskeligt gennemfrlig .
Jeg vil gerne understrege , at man br tage sig i agt for forsinkelser ; man vil aldrig kunne tilgive os det .
I Liberia kan man konstatere , at landene diskuterer , om man skal sende en bd til undstning af de druknende .
<P>
Endelig - og det har vret en hjertesag for mig i de seneste tyve r - konstaterer jeg , at Europa-Parlamentet stadig beskftiger sig med konfliktforebyggelse , en form for lovlig og etisk korrekt indblanding , som naturligvis br ivrksttes i forvejen , altid i forvejen , og uden at anvende alt for mange penge , og som samtidig er effektiv , langt mere effektiv end alle andre lsninger ; men , ak , forebyggelsen ivrksttes altid for sent .
<P>
Til slut vil jeg gerne rette en tak til fru Sauquillo .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg ogs gerne p vor gruppes vegne takke ordfreren for hendes arbejde .
Det drejer sig om den humanitre bistand , dvs. om lidelserne blandt mange millioner mennesker i verden .
Vi ved alle , at man alene med midlerne fra denne budgetpost ikke kan mildne og da slet ikke overvinde alle lidelserne i verden .
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til endnu en gang at gre opmrksom p , at vi skal fjerne roden til lidelserne og de humanitre problemer , idet vi frer en effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik , som ser freden og forebyggelsen af krigeriske konflikter samt respekten for menneskerettighederne som sit verste ml .
I den forbindelse skal der p regeringskonferencen 1996 trffes en endelig afgrelse , ogs med hensyn til at overvinde enstemmigheden .
<P>
P den anden side skal vi naturligvis srge for gennem langsigtede projekter , at situationen stabiliseres i mange lande , og at disse humanitre katastrofer slet ikke opstr i frste omgang .
Der vil fortsat forekomme naturkatastrofer , men heller ikke her mener jeg , at disse er sendt af Gud .
Vi oplever som flge af klimandringerne allerede nu en stigning i antallet af cykloner , og videnskabsfolkene forudsiger meget klart , at antallet af naturkatastrofer vil stige , hvis der ikke sker noget afgrende p klimabeskyttelsesomrdet .
Derfor skal Den Europiske Union i langt strre omfang end hidtil gennemfre en forebyggende miljpolitik for at forhindre sdanne katastrofer i fremtiden .
<P>
Med hensyn til budgetposten mener jeg flgende : Hvis vi er enige i , at vi ikke kan fjerne alle lidelser i verden alene med disse midler , s betyder dette p den ene side , at rsagerne skal fjernes .
P den anden side skal disse midler anvendes srligt effektivt , da det drejer sig om menneskeliv .
Ethvert belb , der bortdsles her , kan ikke anvendes til at redde menneskeliv .
Desuden har vi det dilemma , at vi m handle s hurtigt som muligt , og at bestemte kontrolforanstaltninger , som er ndvendige eller gennemfres p andre omrder , ikke kan gennemfres p dette omrde .
Vi har drftet det i udvalget i lang tid og ogs fulgt med i , hvordan Rdet har drftet dette sprgsml .
Man m her virkelig forsge at forlige disse to interesser .
<P>
Nu kom ordfreren selv ind p , at denne udvalgsprocedure betragtes noget kritisk , vel ogs fordi vi som Europa-Parlament ikke har nogen mulighed for medbestemmelse .
Det ville naturligvis vre optimalt , hvis vi blev inddraget p samme mde som Rdets reprsentanter i forbindelse med alle Kommissionens politiske beslutninger , men det forekommer mig ikke at vre gennemfrligt for jeblikket .
<P>
Alternativet , nemlig her at lade Kommissionen trffe afgrelser fuldstndig frit , uden at den ville vre bundet af nogen som helst politisk instruktion , har imidlertid ogs sine flder .
Helt personligt vil jeg gerne sige , at visse udtalelser fra de ansvarlige embedsmnd i Kommissionen - jeg mener ikke Dem , fru kommissr - dog har irriteret mig noget .
F.eks. har jeg p sprgsmlet om , hvordan man kan sikre , at midlerne anvendes effektivt , ikke altid fet et tillidsvkkende svar .
Jeg mener dog , at kontrollen ogs er meget vigtig p dette omrde , og at Rdet har fundet et kompromis , der er fleksibelt , for s vidt som man netop ikke m vente i revis , inden pengene bevilges til en katastrofe .
Vor gruppe har derfor besluttet ikke at sttte ndringsforslag nr . 2 , da vi mener , at det for alle berrte , ogs for Kommissionen , er bedre , hvis man har retningslinjer og fordeler ansvaret p flere skuldre , for at foranstaltningerne s kan gennemfres s meget mere beslutsomt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil lyknske fru Sauquillo med et glimrende stykke arbejde ; som jeg allerede ved flere lejligheder har gjort gldende i denne forsamling , s tager de humanitre foranstaltninger over , nr de politiske og diplomatiske foranstaltninger desvrre mislykkes eller i det mindste ikke viser sig effektive .
<P>
Det er derfor af allerstrste betydning , at man p den ene side styrker det forebyggende diplomatis rolle , sledes at dette indtager sin fulde rolle i forbindelse med forebyggelsen af kriser , og at man p den anden side sikrer sig , at der bliver opstillet sammenhngende og samordnede humanitre strategier , som med hurtige og effektive midler kan sttes ind over for de konfliktsituationer , som det har vret umuligt at undg .
<P>
Krisesituationer bunder nsten altid i underudvikling og fattigdom ; de humanitre foranstaltninger , Den Europiske Union har deltaget i i de seneste r , har fortrinsvis vret affdt af interne konflikter i udviklingslandene .
Sprgsmlet er , hvorledes Unionen kan intervenere s effektivt som muligt i betragtning af , at det ikke er tilladt at blande sig i en stats indre anliggender ; det er derfor ndvendigt at sge at styrke retten til at gribe ind af humanitre grunde - en problemstilling , som en rkke kolleger er velbevandrede i - sledes , at hjlpen til ofrene ydes p et politisk set helt neutralt grundlag , og det foreliggende forslag til forordning sigter p at give de eksisterende budgetposter vedrrende humanitr bistand et retsgrundlag , der er i overensstemmelse med behovene og med den seneste udvikling i Fllesskabets aktion p dette omrde .
<P>
FN har hovedsagelig specialiseret sig i krisestyring frem for forebyggelse af kriser .
Det glder derfor om at ndre denne indstilling , nu da de politiske forudstninger har ndret sig med Berlinmurens fald , nu hvor det er muligt at ivrkstte en forebyggende politik , som er fri for st-Vest-skismaet .
Men FN rder i dag ikke over de menneskelige og materielle ressourcer , der skal til for at ivrkstte et trovrdigt og uafhngigt varslingssystem .
FN ' s strkt centraliserede administrative struktur egner sig drligt til ivrksttelse af hurtige forebyggende initiativer .
Det phviler Vesteuropa at spille en balanceskabende rolle i denne nye sammenhng - navnlig Europa-Parlamentet , som vi reprsenterer her - idet det sger at fremme aktioner , der er en del af en global strategi med det sigte at finde en lsning p problemet , som ndvendigvis m bygge p en kraftig styrkelse af det forebyggende diplomati .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg begynder med ordfrerens , fru Sauquillos , sidste ord , og min kompliment for hendes arbejde .
Humanitre bistandsmedarbejdere ville faktisk ikke vre ndvendige , hvis der var mulighed for at udfre det forebyggende arbejde ordentligt .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang opfordre til strre materiel sttte , ligeledes fra de ikke-statslige og private initiativer fra Parlamentets side , ogs i betragtning af fru Sauquillos medlemskab af forummet for forebyggende diplomati .
S ville vi mske ogs kunne gennemfre den enstemmigt vedtagne betnkning - som brer mit navn - om retten til at gribe ind , fru Baldi , for den betnkning har allerede foreligget i tre r .
<P>
Den Europiske Union har en meget aktiv rolle med hensyn til denne humanitre bistand til kriseomrder , og det er ogs godt .
Det tidligere Jugoslavien , Angola , de store ser , vi er der .
Denne indsats psknner jeg og ligeledes alle medlemmer af min gruppe og mske ogs alle nederlndere i hj grad .
Vi sttter bestrbelserne for endelig at give denne politik et juridisk grundlag .
Unionen har behov for fleksible regler for at n frem til en beslutning herom .
Rdets flles holdning fastholder efter min mening i for hj grad for komplekse og tidrvende komitologikonstruktioner .
Ogs derfor sttter vi , de liberale , ordfrerens ndringsforslag herom .
<P>
Dette glder for vrigt ogs for andre af ordfrerens ndringsforslag ; det er f.eks. , lad os vre rlige , absolut for vanvittigt at acceptere transit- og modtagerlandes opkrvning af afgifter p humanitr bistand .
Det sker p bekostning af den ndlidende befolkning , men det sker ogs p bekostning af min samvittighed .
Det glder netop om at f s megen bistand som muligt ud til befolkningen og ikke om at overholde en rkke regler .
<P>
Unionen m stadig fortstte med at optimalisere ndhjlpen , det ved vi .
Unionen kunne forbedre sin politik yderligere ved mere end det i jeblikket er tilfldet at have ndlagre i omrder , der er udsat for at blive ramt af en krise , sledes at hjlp hurtigt kan vre p stedet .
Desuden br hjlpen s vidt muligt kbes i omrdet eller ellers i andre udviklingslande .
Dette ville vre en god stimulans , f.eks. for den lokale agrariske sektor .
<P>
Endelig hilser jeg det velkommen , og jeg har allerede hrt hr . Kouchner sige det , at det nvnes , at det er ndvendigt ved humanitr bistand at lgge vgt p oprydningen af landminer , sledes at der ikke undigt er civile ofre og blokering af udviklingen .
Jeg m sige , at betydningen af denne forhandling er omvendt proportional med denne sals tomhed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , humanitr bistand er en menneskelighedens akt i en ndsituation , enten i krisesituationer som flge af naturkatastrofer , hvor vi m sprge os selv , om vi har medvirket til deres opsten , eller hvis det forebyggende diplomati eller politikken alt i alt har svigtet .
Vi har nu siden 1992 haft Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand - ECHO .
Fru Sauquillo har her forelagt en vigtig betnkning , som faststter klare ml og generelle kriterier for Fllesskabets humanitre bistand .
<P>
Vi har hidtil kunnet konstatere , at der var komplikationer med andre afdelinger i Kommissionen , og at der har vret problemer i samarbejdet mellem ECHO og de andre af Kommissionens tjenestegrene , der er ansvarlige for udviklingspolitikken .
Vi fik at vide , at de er overvundet eller skal overvindes .
Et klart dokument , som definerer kompetenceomrderne , har vi dog indtil videre ikke set .
Jeg mener , at det er ndvendigt at skelne mellem ndhjlp , genopbygningsbistand , dvs. rehabilitering og udviklingsbistand - dette mangler i betnkningen .
Kun med et flles program kan man udrette noget med den humanitre bistand .
<P>
Desuden blev det sagt her , at den er en del af udenrigspolitikken .
Jeg mener , at her m Det Europiske Fllesskab , nr det udvikler en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik som led i regeringskonferencen , passe p , at man ikke anvender dette instrument humanitr bistand som en ny form for profilering i udenrigspolitikken p bekostning af den humanitre bistand .
Der mangler sdan noget som en harmonisering med FN-organisationerne ; gennem en mulig profilering af Den Europiske Union m man sledes ikke ophve noget fungerende samarbejde , og vi m ikke oprette egne organer .
<P>
Endelig er det efter min opfattelse ndvendigt med lidt mere beskedenhed og lidt mere samarbejde med NGO ' erne .
ECHO er netop ofte blevet kritiseret af NGO ' erne , og det fordi det gr centralistisk til vrks .
Her skal man fremme en dialog , her er vi en kritisk partner , og s kan vi yde humanitr bistand i virkelige ndsituationer .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , dagen i dag er en vigtig lovgivningsmssig etape , fordi vi endelig str ved enden af den vej , der gr det muligt endelig at skabe et retsgrundlag for Den Europiske Unions humanitre bistand , som - og det m vi ikke glemme - er den strste p verdensplan , og derfor hilser vi denne betnkning velkommen .
Samtidig med at jeg naturligvis tilslutter mig alle dem , der allerede har takket og lyknsket fru Sauquillo , vil jeg imidlertid ogs takke og lyknske kommissr Bonino - ikke kun for det hun prsterer og har prsteret , hvad angr den humanitre bistand , gennem sin store flid p forskellige omrder og p forskellige fronter inden for den humanitre bistand , hvilket har gjort det muligt ogs at inddrage forebyggelsesaspektet , sledes som mange af os har nsket - men ogs fordi hun har gennemfrt forehavendet med afstemningen p onsdag og dernst med den endelige afgrelse .
<P>
Jeg erklrer hermed , at jeg personligt og p vegne af min gruppe vil stemme for vores ndringsforslag , isr ndringsforslaget vedrrende komitologien , og i den forbindelse er jeg overrasket over den holdning , som PPE-Gruppen i dag indtager her under plenarmdet , da den er i modstrid med gruppens holdning i udvalget , hvor betnkningen blev enstemmigt vedtaget .
<P>
Jeg hber , at man vil tage sprgsmlet op til fornyet overvejelse , idet man - kommissren husker det sikkert - talte om adfrdskodeks og om betydningen af , at afstemningsresultatet under andenbehandlingen i Europa-Parlamentet kunne godkendes af Kommissionen .
Jeg ved , at der er tale om et kompromis , og samtidig med at vi venter p , at der p regeringskonferencen sker en afklaring af komitologisprgsmlet , tror jeg , at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet understreger sin vilje til at modstte sig procedure III , variant a ) , navnlig i denne sektor , hvor det - sledes som hr . Kouchner nvnte - glder om at handle hurtigt , og hvor det er vigtigt at Kommissionen har frie hnder og med strre smidighed kan trffe afgrelse med hensyn til det , som Rdet i dag ptvinger os .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , kommissren har hrt fra ordfreren , udvalgets formand og reprsentanter fra alle grupperne , at han er get for vidt i sit kompromis i forbindelse med komitologisprgsmlet .
Rdets fastholdelse af at oprette nye , forsinkende og hemmelighedsfulde komitologiudvalg skader hele denne forordning .
<P>
Det er en forordning om humanitr bistand , som navnlig br dreje sig om at tilvejebringe hurtig hjlp til de uskyldige ofre for katastrofer og konflikter i hele verden .
Alligevel vil alle afgrelserne om beskyttelsen af humanitr bistand , varer og personale - til trods for den omstndighed , at forsvarsanliggender specifikt er udelukket svel som alle foranstaltninger , som Kommissionen og de specialiserede medlemsstatsorganisationer trffer direkte - nu blive henvist til og kontrolleret af Rdet under dets urimelige procedure af type 3 a .
<P>
Det kunne have vret endnu vrre , og jeg yder min tribut til fru Sauquillo Prez del Arco , vor ordfrer , som har sikret en hasteprocedure for projekter op til 10 mio ECU , idet globale planer for humanitr bistand som dem , der for jeblikket planlgges til Angola , Sierra Leone og Sudan , behandles under en mindre omfattende procedure .
<P>
Men ved at sttte ndringsforslag nr . 2 i dag holder Parlamentet ikke desto mindre fast ved sin modstand mod enhver udvidelse af disse urimelige udvalg af type 3 a .
De overfrer ikke blot beslutningstagningen fra Kommissionen til Rdet , men dette sker via mder , hvortil der ikke forudgende offentliggres nogen dokumenter eller protokoller , og som udelukker Europa-Parlamentet og alle dem , der gr ind for benhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen , og hvor behovet for at udfrdige dokumenter gr , at Kommissionens personale , der i forvejen er hrdt spndt for , afledes fra deres egentlige arbejde , nemlig at forvalte den humanitre bistand effektivt .
Forsinkelsen i forbindelse med oversttelsen af disse dokumenter til elleve forskellige sprog kan mles i ekstra ddsfald .
<P>
Vi mener , at Rdet er mere interesseret i at fre politik i Europa end i at hjlpe mennesker i nd .
Vi beder kommissren om at sttte Parlamentet i vor beslutsomhed i forbindelse med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere fru Saquillo Prez del Arco for en fortrffelig betnkning .
Men , som hr . Howitt sagde , denne forordning er endnu en gang et udtryk for medlemsstaternes nske om at bemgtige sig Kommissionens udvende ansvar .
<P>
De komitologiprocedurer , der foresls , er restriktive og truer Parlamentets demokratiske rolle , som Kommissionens br st til regnskab over for .
Den foreslede udvalgsprocedure af type 3 a er absolut ikke et eksempel p hverken benhed eller demokrati .
Forhandlingerne foregr bag lukkede dre , og medlemmerne udpeges af regeringerne .
Som hr . Wynn sagde her ved en anden lejlighed , kan disse udvalg undergrave lovgivningsprocessen , da de ikke er valgte og nsten altid holder mde bag lukkede dre og derfor ikke overvges af budget- eller lovgivningsmyndighederne .
<P>
Det er virkelig beklageligt , at de ni vsentligste ndringsforslag fra EuropaParlamentet ikke blev optaget i Rdets flles holdning .
Parlamentet br ikke holdes hen med Kommissionens vilje til at forelgge en rsberetning .
EuropaParlamentet er p ingen mde inddraget i den rlige drftelse af de almindelige retningslinjer for den humanitre indsats .
Og vi er heller ikke - og vi beklager dette - inddraget i de regelmssige evalueringer med henblik p at skaffe klarhed over , om mlene er net , og om retningslinjerne br ndres med henblik p at forbedre de fremtidige foranstaltningers effektivitet .
<P>
De foreslede procedurer for ECHO er usdvanligt komplicerede og vil hindre de hurtige og effektive foranstaltninger , som ECHO s ofte er ndt til at trffe .
Der vil blive omstndelige procedurer og forsinkelser .
ECHO oplever allerede en kolossal belastning - op til 15.000 kontrakter alene i 1995 .
Det kan ikke undgs , at ECHO ' s politikker , strategier og koordinering vil blive delagt af disse forslag .
Mere papirarbejde vil betyde en strre bureaukratisk forsinkelse og vil absolut mindske sandsynligheden for , at vore programmer vil blive udarbejdet og mlrettet p passende vis .
<SPEAKER ID=35 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil allerfrst takke ordfreren , fru Sauquillo , Udvalgets formand og jer alle sammen for det bidrag , der er ydet , og ogs for den hurtighed , hvormed denne betnkning er blevet behandlet .
Jeg hber , at Rdet  udvikling  , der mdes den 28. maj , efter afstemningen i morgen vil vre i stand til endeligt at afslutte denne sag .
<P>
Ordfreren nvnte , hvor langtrukken forhandlingerne har vret , og jeg vil tilfje : vanskelige .
De rede medlemmer kender Kommissionens oprindelige forslag vedrrende et rdgivende udvalg ; udvalgsarbejdet er bl.a. normalt fortroligt og hemmeligt , hvad enten der er tale om et rdgivende udvalg , om et udvalg II , variant a ) , eller om et udvalg III variant a ) ; dette er et kendetegn for alle udvalg .
<P>
Hvad mig selv angr , vil jeg alt i alt nvne tre ting .
For det frste kan jeg - sammen med Kommissionen - tilslutte mig den betydning , som mange parlamentsmedlemmer tillgger et forebyggende diplomati , en humanitr ret til indblanding og en ret til indblanding af humanitre grunde ; jeg kan endvidere tilslutte mig den betydning , som mange parlamentsmedlemmer har tillagt sprgsmlet om et forbud mod miner samt ndvendigheden af at forsge at rydde de pgldende omrder for miner .
Det forekommer mig , at der her er tale om emner , som p den ene side er af institutionel karakter , og som vil blive behandlet p regeringskonferencen , og som p den anden side - specielt hvad miner angr - nu er genstand for internationale forhandlinger , selv om disse er meget vanskelige .
<P>
Kommissionen nsker under alle omstndigheder at forsikre Europa-Parlamentet om , at den helt afgjort er enig med hensyn til denne approach .
Nr det er sagt , tror jeg , at hvad angr vores kompetence i dag i den foreliggende betnkning , s har ndhjlpen behov for et retsgrundlag ; det var ogs , hvad nsket gik ud p ; jeg mener , at vi p dette punkt har gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Med hensyn til de tre vrige ndringsforslag , vil jeg sige flgende : hvad angr det frste vedrrende fritagelsen for afgifter og skat , told osv .
, vil Kommissionen indarbejde det i sit forslag , da dette virkeligt betyder meget for os .
Jeg skal undlade at komme ind p visse nylige tilflde af humanitr bistand specielt vedrrende et bestemt omrde , hvor vi har haft dette problem ; der har som bekendt ogs vret forhandlinger med det pgldende land ; s derfor godkender Kommissionen dette ndringsforslag .
<P>
Hvad angr det andet ndringsforslag om komitologien , gik Kommissionen som bekendt ind for et rdgivende udvalg ; som bekendt har forhandlingerne ogs vret meget langtrukne , og i sidste ende er vi net frem til et kompromis , som parlamentsmedlemmerne kender , og som man har forsgt at forbedre .
Jeg vil tillade mig blot at sige to ting i denne forbindelse : for det frste har jeg hrt mange forskellige meninger om dette punkt her i Parlamentet ; men alle disse meninger har ikke desto mindre vret mere entydige - entydig her forstet i den mest indskrnkende betydning - end dem , jeg har hrt fra Rdets side .
Jeg vil under alle omstndigheder understrege , at hvad angr procedure III , variant a ) , vedrrer denne meget specielle tilflde , navnlig tilflde af beskyttelse af ofre eller af direkte aktioner fra Det Europiske Fllesskabs side .
Jeg vil ogs understrege , at med hensyn til ndhjlpssituationer er Kommissionen bemyndiget til at trffe beslutninger p egen hnd .
Ogs Kommissionen ville have foretrukket en anden lsning , men vi sknner , at vi p dette punkt br acceptere et kompromis af denne art i den flles holdning .
<P>
Vedrrende det tredje ndringsforslag vil jeg sige , at Kommissionen ogs har forsgt og forsger p frivillig basis at gennemfre stadig hyppigere konsultationer med de ikke-statslige organisationer .
Imidlertid forekommer det mig rligt talt vanskeligt at indfje forslaget i en rdsforordning .
Kommissionen foreslr , at man afgiver en erklring , i hvilken man forpligter sig til at samarbejde og rdfre sig med de ikke-statslige organisationer .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslaget alene af den grund , at forslaget efter Kommissionens opfattelse ikke er indfjet p det rette sted i rdsforordningen .
Jeg skal gentage , at Kommissionen agter gennem en erklring at ptage sig en nje afgrnset politisk forpligtelse over for EuropaParlamentet og vore partnere , dvs. de ikke-statslige organisationer .
<P>
Jeg tror videre , at hvad angr forholdet mellem humanitr bistand og rehabiliteringsforanstaltninger , s vil de to debatter , der flger i lbet af eftermiddagen , give os lejlighed til at uddybe disse aspekter , da de to flgende betnkninger netop vedrrer dette emne .
<P>
Endelig vil jeg tillade mig at henlede opmrksomheden p , at den humanitre bistand ikke alene er rettet imod udviklingslandene ; der ydes i dag - og desvrre i stadig strre omfang - humanitr bistand til lande som det tidligere Jugoslavien eller til lande , der er ramt af naturkatastrofer , eller til andre lande , som objektivt set ikke frembyder den samme problematik som udviklingslandene .
Jeg vil derfor anmode Europa-Parlamentet om at holde sig for je , at den humanitre bistand ydes til de lande , hvor den er ndvendig , og at den i realiteten ikke er begrnset geografisk til udviklingslandene .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke Europa-Parlamentet og ordfreren , og jeg vil hbe , at vores arbejde og samarbejde ikke blot vil fortstte , men ogs forbedres , nu da det bygger p et retsgrundlag .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Fdevarehjlpsforvaltning
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40126 / 96 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om fdevarehjlpspolitik og fdevarehjlpsforvaltning og om srlige aktioner til sttte for fdevaresikkerheden ( C4-0097 / 96-95 / 0160 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Telkmper ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Telkmper">
Hr. formand , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning beskftiger sig med Den Europiske Unions fdevarehjlpspolitik og udgr et nyt lovgivningsgrundlag for denne politik .
Inden jeg kommer nrmere ind p betnkningen , vil jeg gerne sige lidt mere om fdevarehjlpspolitikkerne , da de nemlig er mere end det , vi her faststter og vedtager via de enkelte budgetposter .
<P>
Hvordan er situationen for jeblikket p verdensmarkedet ?
Der er mere end 800 mio mennesker , som er kronisk underernrede .
Hver dag dr der brn i et antal , som svarer til antallet af indbyggere i mellemstore byer hos os i Fllesskabet .
Disse tal vil stige drastisk .
De vil stige drastisk , og der vil opst nye hungerkatastrofer af rsager , som vi som regel ikke bekmper .
Hvad er disse rsager ?
Det er naturkatastrofer , hvor vi ofte ikke undersger nrmere , hvorfra de kommer , f.eks. cyklonerne .
<P>
I forbindelse med den foregende betnkning blev der talt om klimakatastrofen .
Nr vi i Den Europiske Union vedtager foranstaltninger som de transeuropiske net med de deraf flgende emissioner - CO2 , kvlstofoxid - p transportomrdet , bidrager vi til , at disse klimakatastrofer og dermed hungerkatastrofer fortsat vil forekomme .
Dvs. at politikken burde her starte med en ndring af industrisamfundet .
<P>
Man kan notere en stigning i antallet af krige .
I de seneste r har der til stadighed fundet mere end 50 krige sted p denne globus , og mange i Den Europiske Union er blevet meget rige gennem vbeneksport .
Jeg mener , at vi br standse denne vbeneksport og vbenproduktion .
Arbejdspladser kan man mere hensigtsmssigt bevare gennem en omstilling p vbenomrdet , og vi br i hvert fald gennemfre , at eksporten p vbenomrdet registreres .
<P>
S er der glden , gldsforpligtelser , som vore banker tjener godt p , og som forhindrer , at landene i Syd kan udvikle sig og dermed er dmt til sult og katastrofer .
<P>
Vi har GATT-forhandlingerne , et konkurrencesamfund p verdensniveau ; p grund af dereguleringen p verdensniveau er der flere og flere regioner , som ganske enkelt ikke kan producere nok fdevarer til sig selv .
Der starter vi .
Vi har her forelagt et program for fdevarehjlpspolitikken , som i sig selv er hensigtsmssigt , men som ikke rigtig kan blive effektivt , hvis vi ikke ndrer de andre politikker .
Jeg mener , at man skal sige dette i forvejen for virkelig at vise , hvilken dimension vi str over for .
<P>
Denne nye forordning er hensigtsmssig , denne nye forordning indeholder forud fastsatte ml og er en opmuntring til selvforsyning .
Det er et skridt i den rigtige retning for de enkelte berrte lande .
Det srlige element - og det har udviklingspolitikere krvet i mange r - er , at vi med denne forordning har en afkobling af fdevareeksporten og fremme af fdevareproduktionen eller - distributionen i de pgldende udviklingslande .
Jeg mener , at denne afkobling fra EU ' s landbrugsmarked er et stort fremskridt og meget vigtigt .
<P>
Et andet fremskridt er , at vi i forordningen har optaget det , som udviklingspolitikere har krvet i mange r , nemlig sttte til og fremme af trekantsoperationer .
Det er hensigtsmssigt at sikre genopbygningen af denne subsistenskonomi p lokalt plan og gennem regionale markeder , dvs. at der fra et land kan leveres fdevarer til et nrliggende land , hvor der hersker sult .
Det ekstensive landbrug favoriseres .
Det , vi har brug for , er en reform af FN ' s Verdensfdevareprogram .
Denne skal g hnd i hnd med dette program , som vi her foreslr som lovgivningsmssigt grundlag .
<P>
Vi har i den interne gennemfrelsesforordning indbygget hrings- og kontrolmekanismer , som forhindrer en modsatrettet politik inden for landbruget og udviklingsbistanden .
Vi har brug for flere konomiske midler , og nr vi fr omlagt landbrugspolitikken her i Den Europiske Union og yderligere nedstter subventionerne til landbrugsomrdet , br vi anvende disse midler til f.eks. at fremme kologisk landbrug og sm og mellemstore bedrifter i Syd .
<P>
Den regionale dimension var et vigtigt anliggende for os , og det samme glder understregningen af kvindernes rolle i produktionen .
Der findes mange samfundsformer , hvor kvinderne netop p landbrugsomrdet , p ernrings- og fdevareomrdet udver en vigtig funktion , og det skal stttes gennem flles programmer .
<P>
Det , der kan kritiseres , er , som i forbindelse med den foregende betnkning , Parlamentets utilstrkkelige kompetence .
Jeg mener , at vi til den fremtidige udformning af denne politik har brug for en flles beslutningsprocedure .
Det er et sprgsml til regeringskonferencen .
Det br Rdet skrive sig bag ret , men det br borgerne i vore medlemsstater og medlemmerne i vore nationale parlamenter ogs huske p .
De skal pvirke regeringen , for at vi her virkelig fr demokratiske strukturer .
<P>
Jeg tror , at vi igen bliver stillet over for store hungersndkatastrofer , og det som flge af de tidligere nvnte rsager .
Et frste tegn er hvedeprisen .
Nye markeder opstr , Kina opkber hvede , hvedeprisen er blevet fordoblet , dermed er udbuddet ved at slippe op .
Her krves der aktuelt en indsats fra vor side .
Dette kan man kun ndre , hvis man ndrer de internationale strukturer .
En virkelig fdevarehjlpspolitik kan kun opns gennem en omlgning af landbrugsproduktionen i bl.a. Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , kre kolleger , kan man andet end vre enig med hr . Telkmper ?
I kender det evige omkvd : landene i Nord har i tredive r gennemlevet en krise med konstant overproduktion af landbrugsvarer , men kloden tller stadig 800 mio mennesker , der lider af sult .
Hvorledes kan man andet end vre enig .
Han har ret : fdevarerne findes , men problemet i mange lande er at skaffe sig fdevarerne , nr den rlige indkomst pr. indbygger er p under 200 dollar , i visse tilflde endog under 100 dollar .
I forbindelse med sult og underernring er hovedproblemet ikke verdensproduktionen af fdevarer som sdan ; det bestr snarere i fordelingen af fdevarerne p klodens befolkning .
Hvad kan man yderligere tilfje ?
Hr . Telkmper er fremkommet med tre prcise henstillinger , og jeg er helt enig med ham .
<P>
Jeg vil specielt fremhve et srligt forhold , nemlig det man kalder en regions tvrnationale dimension , iflge hvilken indkb - i det omfang det er muligt - br ske i et naboland eller i selve det pgldende land eller ogs i en anden region i det pgldende land , hvor der ikke er hungersnd .
Disse skaldte trekantsoperationer er srdeles vigtige , dels for at garantere fdevaresikkerheden , som netop er til debat , dels for at undg , at fdevarevanerne p stedet ndres , men ogs for at fremme det , vi kmper for , nemlig en lokal produktion og lokal handel .
<P>
Man vil aldrig kunne insistere nok p dette punkt .
Europa har med held gjort beskyttelsen af menneskerettighederne til hovedhjrnestenen i sin udviklingspolitik .
Jeg ville nske , vi kunne gre det samme med hensyn til kampen mod sult og fattigdom i betragtning af , at demokrati er en umulighed , hvis der ikke er tilstrkkelige fdevarer .
Og personligt ser jeg intet til hinder for , at de fattige landes gld kunne omsttes til udviklingsaktiviteter og foranstaltninger imod sult og underernring , der forvaltes af debitorlandene .
<P>
Endelig vil jeg her med Europa-Parlamentets sttte hjtideligt foresl , at der afholdes en stor vandkonference .
Vand er en vsentlig faktor , uden hvilken der ikke vil vre nogen politik , intet forebyggende arbejde og sgar heller ikke en sundshedsstrategi i forbindelse med underernring og fdevareproblemer .
Hvis vi alle tog fat p vandproblemet her p trskelen til det 21. rhundrede , ville det klde medlemmerne af Europa-Parlamentet , og jeg er sikker p , det ville vre effektivt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne som sdvanlig komplimentere hr . Telkmper .
I udviklingssprgsml er han en af de mest kompetente , s vidt jeg kan se .
Jeg er fuldstndig enig i hans analyse af situationen .
Jeg havde for ikke s lnge siden lejlighed til at rejse til Angola sammen med ham .
Jeg tror ikke , vi var uenige om nogen af de ting , vi s der , s hans analyse er min analyse , og jeg sttter den fuldt ud .
<P>
Den grundlggende logiske begrundelse for enhver EU-fdevarehjlpspolitik skal klart vre at garantere , at de pgldende fdevarer nr frem til de samfund og regioner , hvor der er strst behov for dem .
Men selv om kortvarig fdevarehjlp er af afgrende betydning med henblik p at reagere p ndsituationer og situationer , der hurtigt forvrres , skal EU ' s fdevarehjlpspolitik vre rettet mod en langsigtet sikkerhed for fdevareforsyningen for de pgldende lande .
Formuleringen af en langsigtet mlstning om fdevaresikkerhed skal have et strategisk grundlag med en srlig mlrettet bistand .
Dette vil indebre en mere regional fdevarestrategi , som hjlper srlige regioner med at opbygge deres fdevareproducerende infrastruktur .
Der skal ydes sttte til de mindre landmnd og fdevareproducenter i de pgldende regioner .
En integrerende del af en sdan strategi vil vre en yderligere udvikling af sektorpolitikker , herunder politikker for landbruget , miljet , sundhed , familieplanlgning og uddannelse .
Makrokonomisk politik ssom strukturtilpasningsprogrammer br bringes i overensstemmelse med kravene om at garantere en langsigtet fdevaresikkerhed for alle .
<P>
En sikring af fdevareforsyningen vil bidrage til at bekmpe den nedbrydende fattigdom , der findes i disse lande , og tjene som grundlag for en langsigtet udvikling og omstrukturering .
I alt vsentligt har vi brug for en integreret strategi , ikke en sammenstykket strategi ; en strategi , som sammenknytter og opbygger eksisterende programmer og politiske initiativer med henblik p at skabe en mere effektiv helhed .
Hvis vi serist skal forflge vor langsigtede mlstning om fdevaresikkerhed , har vi klart brug for midler , der str ml med vor strben .
Lad mig sige , at den kritik , der synes at vre rettet mod hr . Telkmper , er fuldstndig uberettiget .
Jeg sttter fuldt ud hans strategi , og jeg takker ham for den .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne kort henvise til mit indlg tidligere og understrege den omstndighed , at denne forordning om fdevarehjlp krver , at der oprettes et nyt komitologiudvalg 2 .
Selv om dette takket vre ordfreren er begrnset til type 2 b , er det stadig et udvalg , som vil medfre yderligere forsinkelse og bureaukrati i forbindelse med den meget simple procedure , det er at levere fdevarer til mennesker , som er sultne .
Vi kan ikke lade denne afgrelse passere forbi uden at gre den samme indsigelse , som vi gav udtryk for tidligere .
<P>
Men lad mig vre positiv og ogs sttte denne betnkning , og navnlig sttte ndringsforslag nr . 5 , 6 og 21 , som er blevet accepteret fuldt ud eller til dels i den flles holdning .
Disse ndringsforslag indeholder en gldelig anerkendelse af , at kvinder spiller en afgrende rolle med hensyn til at fdevareproduktionen og husstandens fdevaresikkerhed .
I krisesituationer er det ofte kvinder , som bliver eneforsrgere , og de fortjener derfor en srlig anerkendelse og sttte til denne rolle som led i vore udviklingsprogrammer .
<P>
Selv inden krisen stter ind , oplever kvinder og andre grupper de forskelle , der er almindelige i mange samfund med hensyn til , hvem der er berettiget til fdevarer .
Den sociale stilling har konsekvenser for , hvor hurtigt kvinder lider af underernring og sult .
Dette glder selvflgelig ogs for andre grupper ssom ldre , handicappede og brn .
Reproduktiv sundheds- og familieplanlgning er ogs en integrerende del af vor strategi p dette omrde .
Denne er af afgrende betydning , hvis fdevaresikkerheden skal blive en realitet .
En stigende befolkning lgger p sin side en stigende byrde p fdevareforsyningerne , hvilket medfrer krise og sult , hvis hsten slr fejl .
Underernring under graviditet forrsager en stor ddelighed og medfrer handicap , idet risiciene for vitaminmangel ges .
<P>
Alle disse faktorer skal der tages hensyn til , hvis vi skal gennemfre en egentlig politik for fdevarehjlp og bredygtighed gennem vedtagelsen af denne forordning .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , hr . Telkmper , Kommissionen nsker at takke for den hurtighed og den interesse , hvormed Europa-Parlamentet har behandlet den foreliggende sag , hvilket giver Kommissionen mulighed for at vre til stede ved vedtagelsen af udtalelsen til Rdet og forhbentligt at vedtage retsgrundlaget den 28. juni , alts stadig under det italienske formandskab .
<P>
Efter min opfattelse er der tale om et srdeles vigtigt emne - og som ordfreren selv bemrkede - et emne , der ogs p det seneste har underget store forandringer .
Ordfreren pegede selv p de lande , der er nye nettoimportrer af fdevarehjlp , som sammen med andre faktorer - f.eks. GATT og andre forandringer , herunder ogs makrokonomiske - har givet fdevareproblematikken en helt anden dimension .
<P>
Jeg tror , at siden 1980 ' erne har problemet helt ndret karakter , og i den forbindelse er FAO-topmdet i november i r om dette emne en milepl ikke kun i kraft af det niveau , mdet bliver holdt p og antallet af deltagere , men ogs fordi jeg mener , at man br opstille en ny strategi p verdensplan med henblik p at takle problemet .
<P>
I den forbindelse tror jeg , at debatten i dag og parlamentsmedlemmernes bidrag spiller en vigtig rolle . Jeg vil her pege p tre hovedelementer , som den nye bistandspolitik og fdevaresikkerhedspolitik br basere sig p .
<P>
Allerfrst br det understreges , at fdevarehjlpen er et afgrende led i en langsigtet fdevaresikkerhedspolitik .
Jeg mener , at dette er absolut ndvendigt , og vi br derfor fremme udviklingen af instrumenter ssom fdevarehjlp i tilknytning til strukturtilpasningsforanstaltninger , lokale indkb og trekantsoperationer ; jeg skal senere komme tilbage til hvert enkelt af disse aspekter .
<P>
Det er desuden ndvendigt at ge vores bidrag til alle forsg p intern udvikling ; efter min mening er dette et andet muligt springbrt for en uhyre vigtig aktionslinje .
Desuden mener jeg , man i strre udstrkning br understrege ndvendigheden af at fremme de fattigste befolkningsgruppers adgang til fdevarer i forhold til retningslinjerne fra 1980 ' erne , som mere tog sigte p at tilvejebringe fdevarerne gennem fdevarehjlp . Der er sledes tale om en ny approach og om en ny strategi .
<P>

Sledes str sagerne , og Kommissionen kan sledes acceptere strstedelen af Europa-Parlamentets ndringsforslag ; jeg mener , det isr er vigtigt at ppege , at Kommissionen f.eks. kan tilslutte sig alle ndringsforslag vedrrende en strre respekt for miljet , ndvendigheden af at anskue fdevarehjlpen inden for rammerne af de konomiske reformer og strukturtilpasningen , forbedringen af befolkningens forsyning af drikkevand - sledes som hr . Kouchner nvnte for lidt siden - den positive srbehandling af de sm og mellemstore private virksomheder og helt klart alle aktioner til fordel for en strre deltagelse fra kvindernes og nrsamfundets side med henblik p at garantere fdevaresikkerheden p det nationale , men ogs p det regionale og familiemssige plan .
Kommissionen kan godkende alle disse aspekter og alle de ndringsforslag , der vedrrer disse aspekter .
<P>
Der er dernst en rkke ndringsforslag , som Kommissionen kan tilslutte sig , selv om den foretrkker en anden formulering ; der er navnlig tale om ndringsforslag 4 , 8 , 11 , 12 , 13 og 14 .
I det store og hele kan Kommissionen tilslutte sig disse ndringsforslag ; den vil blot samtidig krve dem omformuleret .
<P>
Til gengld er der en rkke ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende , og som jeg skal komme nrmere ind p ; det drejer sig isr om to , nemlig for det frste ndringsforslag 16 , fordi Kommissionen er af den opfattelse , at det , at man udelukkende yder fdevarehjlp til befolkninger , der er ude af stand til selv at dkke deres fdevareunderskud , og det , at man udelukkende fokuserer p de basale fdevareunderskud , risikerer at begrnse rkkevidden af hjlpen og af fdevaresikkerhedsaktionerne .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 21 , sidste led , vedrrende fllesskabsfinansieringen , vil Kommissionen gre opmrksom p , at finansieringerne vedrrer alle aktioner og ikke enkeltpersoner ; Kommissionen kan derfor ikke imdekomme en anmodning om finansiering for enkeltpersoner eller aktive personer .
<P>
Vi er dermed fremme ved ndringsforslag 25 , som efter min mening vedrrer et meget afgrende element , nemlig de skaldte trekantsindkb .
Europa-Parlamentet foreslr at mobilisere fdevarehjlpen efter flgende prioritering : for det frste gennem indkb foretaget i et modtagerland , dernst gennem indkb foretaget i et andet udviklingsland , der er opfrt i bilaget , og endelig eventuelt gennem indkb foretaget p fllesskabsmarkedet .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende en sdan prioritering , og efter lange forhandlinger med Rdet er man som bekendt net frem til en lsning , der stiller de tre muligheder lige ; jeg skal imidlertid gre opmrksom p , at Kommissionen siden 1993 har gjort alt , hvad den har kunnet for at fremme indkb i modtagerlande , hvor det har vret muligt , og s lnge det har vret muligt , eller i udviklingslandene , sledes at de finansielle ressourcer til denne aktionstype i 1993 er vokset til 33 % af alle fllesskabsfinansieringerne ; og i 1994 er procentdelen steget til 38 , 3 % .
Kommissionen nsker hermed at understrege , at , selv om den ikke kan tilslutte sig Europa-Parlamentets ndringsforslag og bibeholder det kompromis , der er indget med Rdet , er denne type trekantsindkb vokset kraftigt i forhold til den samlede fllesskabsfinansiering .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 32 , i hvilket Kommissionen anmodes om at srge for den ndvendige samordning , kan Kommissionen ikke godkende det , ganske enkelt fordi den mener , at den allerede har til opgave at srge for dette , selv om - og her er jeg enig med Dem , hr . Telkmper - det er en til tider vanskelig og kompleks opgave , men Kommissionen anser det for sin selvflgelige og ndvendige institutionelle opgave , og den kan derfor ikke acceptere ndringsforslaget .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 33 , der i alt vsentligt vedrrer den flles holdning , sknner Kommissionen i dag , at den br holde fast ved den flles holdning , som ogs er resultatet af srdeles vanskelige forhandlinger med Rdet .
<P>
Hvad angr forelggelsen af beretninger , mener Kommissionen i forbindelse med ndringsforslag 39 , at det er mere korrekt fortsat at basere sig p Williamsonerklringen , dvs. p retningslinjer i et eksisterende dokument .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Kommissionen - efter at jeg p dennes vegne har opridset hovedtemaerne og hovedaspekterne i denne debat - er af den overbevisning , at de retningslinjer , som Europa-Parlamentet har udstukket , forstrker den politiske kurs , som Kommissionen kan tilslutte sig , og bekrfter betydningen af revisionen af fllesskabspolitikken inden for fdevaresikkerhed .
<P>
Jeg er overbevist om , at indfjelsen af disse retningslinjer i den endelige udgave af rdsforordningen vil gre det muligt for os at forstrke den grundlggende rolle , som fdevaresikkerheden spiller , og som jeg anser for et vsentligt led i vores udviklingspolitik over for de foruroligende problemer og udsigter p omrdet , vel vidende at vores flles ml , som er det endelige ml for fllesskabsbistanden , er at sikre , at modtagerne af hjlpen efterhnden selv vil kunne tage vare om deres egen udvikling .
<P>
Jeg hber , at vi med dette flles ml og p grundlag af de bemrkninger , jeg er kommet med , vil kunne viderefre vores arbejde , ogs i relation til det vigtige FAO-topmde i november .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>

Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Rehabiliteringsforanstaltninger til fordel for udviklingslandene
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40136 / 96 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning ( EF ) om rehabiliteringsog genopbygningsforanstaltninger til fordel for udviklingslandene ( C4-0099 / 96-95 / 0165 ( SYN ) ) ( Ordfrere : Andrews og Baldi ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , ndvendigheden af at fremme udviklingen i landene i den tredje verden og fremhjlpe demokratiseringsprocessen krver nytnkning med hensyn til finansieringsmder og -styring .
I 1993 blev Europa-Parlamentet opmrksom p , at der var behov for hjlp til strukturelle rehabiliteringsforanstaltninger i de nvnte lande , og Europa-Parlamentet sknnede , at det i dette jemed var hensigtsmssigt at oprette to budgetposter til finansieringen af bostningsprogrammer i det sydlige Afrika - B7-5071 - og af rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger til fordel for udviklingslandene - B7-5076 - som Rdet den 29. januar 1996 besluttede at sl sammen og lade indg i den flles holdning , som vi nu drfter , og hvor jeg hber , Rdet vil tage specielt hensyn til den del , der vedrrer det sydlige Afrika .
<P>
Man har sledes fastlagt de overordnede ml , betingelser og kriterier for denne hjlp , som br frdigformuleres og gennemfres i kraft af en intens og strk koordinering mellem Kommissionen og Rdet .
Der er en tt sammenhng mellem leveforhold , demokrati og udvikling : menneskerettighederne har bedre muligheder for at trives under et stabilt demokratisk styre , som frer en bredygtig udviklingspolitik , medens konomiske problemer ofte bruges som pskud til at afskaffe demokratiet .
<P>
Det er derfor ndvendigt at anvende de disponible midler med henblik p at fremme og styrke udviklingen af konomiske aktiviteter , der giver mulighed for en retablering af et bredygtigt produktionssystem i disse lande , idet man starter med den fysiske og funktionelle rehabilitering af basisinfrastrukturerne , herunder minerydning , social reintegration af flygtninge , fordrevne personer , handicappede og tidligere soldater for at afbde de frygtelige virkninger af borgerkrigen .
Vi har pligt til at ivrkstte konkrete foranstaltninger til fordel for de ndlidende , og vi br ikke blot passivt se til , nr folk sulter , eller der begs folkemord , hvad enten det sker langt borte eller lige uden for Europas dr ; det er ndvendigt , at Europa og hele det internationale samfund i hjere grad udvikler en strategi med det sigte at udrydde konomisk fattigdom og social marginalisering , som er de strste hindringer for dannelsen af en retsstat ; det er ogs ndvendigt gennem en tt koordinering at styrke Den Europiske Unions programmer inden for uddannelse og rehabilitering , sledes at disse lande kan vende tilbage eller - for visse landes vedkommende - n frem til en bredygtig udvikling .
<P>
Hvis vi nsker , at disse stater skal blive stabile partnere for morgendagens Europa , vil det vre ndvendigt at erstatte den humanitre bistand med rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger med det sigte at tilvejebringe en velfungerende og miljvenlig konomi i disse lande , som er i stand til at sikre en stabil udvikling .
<P>
I et sdant udviklingsprogram p mellemlang og lang sigt aftegner der sig helt klart tre aktionslinjer : for det frste , udvide omfanget af rehabiliteringsforanstaltningerne , navnlig i forbindelse med minerydning og hjlp til reintegration af flygtninge og fordrevne personer ; for det andet , styrke lokalsamfundene og reaktivere befolkningen , specielt gennem undervisning ; for det tredje , styrke koordineringen og evalueringen af rehabiliteringsprojekterne og forbedre informationsstrmmen til EuropaParlamentet .
<P>
Den Europiske Union og medlemsstaterne er tilsammen p verdensplan de strste officielle bidragydere af udviklingshjlp og yder et strre bidrag end USA og Japan tilsammen .
Det er imidlertid vigtigt at fastsl , at der med udvikling ikke kun forsts konomisk udvikling ; sledes talte man p FN ' s Konference for Milj og Udvikling , som blev afholdt i Rio i 1992 , om bredygtig udvikling , dvs. en udvikling , der sikrer menneskets behov , samtidig med at der tages hensyn til miljet og kosystemet i et forsg p at forene demografisk vkst og udvikling i de fattigste lande og hensyntagen til miljet .
Samtidig med at Den Europiske Union vedtager hjlpeprogrammet til fordel for udviklingslandene , br det tage hensyn til ndvendigheden af at forene konomisk vkst og bredygtig udvikling med henblik p at sikre en konkret forbedring af leveforholdene for de drligst stillede befolkninger .
<SPEAKER ID=46 NAME="Andrews">
Hr. formand , rehabilitering er nu eller br efter min mening vre et vsentligt led i udviklingsprocessen .
Krig , civile uroligheder eller naturkatastrofer rammer et stigende antal udviklingslande .
<P>
Europa-Parlamentet svel som Den Paritetiske AVS / EF-Forsamling stttede strkt ideen om et srligt konomisk program for rehabilitering og social genopbygning .
Man fandt navnlig et sdant program ndvendigt , fordi Fllesskabet manglede et specifikt instrument , som kunne anvendes i forbindelse med situationer mellem rene humanitre foranstaltninger og mellem- og langsigtet bistand .
<P>
I betragtning af de omfattende , forskelligartede og komplekse situationer i de forskellige udviklingslande og den ttte forbindelse , der er mellem humanitre , rehabiliterings- og almindelige udviklingsforanstaltninger , har vi brug for koncepter , som afgrelsen kan baseres p .
Det er mlet med det foreliggende forslag .
Disse koncepter skal muliggre fleksibilitet - og det synes at vre et ord , der er  in  her i aften , fleksibilitet p udviklingsomrdet - og hurtige foranstaltninger uden at ofre den ndvendige sammenhng mellem de gennemfrte foranstaltninger .
<P>
Rehabilitering br gre den katastroferamte befolkning og de konfliktramte omrder i stand til at bidrage til at genopbygge konomien og forbedre deres levevilkr .
Dette br opns ved hjlp af passende faglig bistand , leverancer af vrktj , udstyr til genopbygning af vand- og elektricitetsfaciliteter , sundhedscentre , veje og alle de vrige infrastrukturer p en sdan mde , at perioden for tildeling af humanitr bistand og den langsigtede afhngighed af bistand udefra kan nedsttes .
<P>
Dybest set har vi brug for at skabe en rkke vilkr med henblik p at forbedre produktions- og servicesektoren - den afgrende infrastruktur - og de sociale , institutionelle og administrative forhold s hurtigt som muligt .
Jo tidligere vi handler , jo hurtigere vil befolkningen vre i stand til at hjlpe sig selv , og , hvad der er lige s vigtigt , betingelserne for de mellem- og langsigtede udviklingsforanstaltninger forbedres .
<P>
For s vidt som der ikke er fare for de humanitre hjlpearbejderes liv , og det ikke gr ud over resultaterne af den planlagte foranstaltning , br rehabiliteringsforanstaltningerne indledes s tidligt som muligt .
Dette er vigtigt ikke kun for de direkte berrte mennesker , men ogs for at forhindre en eventuel yderligere udbredelse af konflikter , som i modsat fald kunne fortstte blot som flge af de kummerlige levevilkr .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige til kommissren , at ECHO ' s skaldte  kan gre  -strategi br overtages i denne proces .
Jeg anbefaler denne betnkning til Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , kre kolleger , kommissren har med stor dygtighed beskrevet sine problemer med Rdet , og hun har min forstelse .
Vi har de samme problemer , og ofte endnu strre , og det glder om at tilpasse sig .
Men jeg konstaterer , at der er en enorm interesse fra en lille udvalgt skare for denne debat , som vedrrer den strste og den fattigste del af kloden .
Vi er alle overbevist om , at det er Den Europiske Union , der viser den strste overskydende interesse for humanitr katastrofebistand , rehabiliteringsforanstaltninger og fdevaresikkerhed .
<P>
Det er kolossale summer , det drejer sig om .
For lidt siden talte vi om hjlpens strrelse .
Jeg kan oplyse , at Den Europiske Union hver dag yder 500.000 ECU til omrdet omkring de store ser .
Vi yder godt nok sttte til dette omrde , til Goma , Burundi og Rwanda , men frst nr skaden er sket ; vi yder ogs sttte til rehabiliteringsforanstaltninger .
Men der er aldrig penge , aldrig interesse , aldrig politiske beslutninger , nr det glder forebyggelse .
I jeblikket befinder Burundi sit p et skrplan , men vi foretager os intet , og en sknne dag , nr vi prsenteres for billederne af katastrofen , vil vi bevilge yderligere 500.000 ECU .
I Udvalget om Udvikling og Samarbejde har vi haft en grundig drftelse af disse tre indsatsomrder , som gr Europa-Parlamentet re , og som endnu en gang gr mig bekymret ved tanken om , hvad der vil ske .
<P>
I EF-perioden var udviklingspolitikken en af de store politikker .
I dag viser man mindre interesse for denne politik og bevilger frre penge .
Det er med stor bekymring , at jeg erfarer , at Den Europiske Udviklingsfond ikke er opfrt p budgettet , og at man viser mindre interesse for dette arbejde .
Men jeg vil naturligvis lyknske fru Baldi , hr . Andrews og de andre ordfrere med denne dag , som har vret helliget de fattigste lande ; dog er jeg bekymret for , hvad morgendagen vil bringe , eftersom denne store del af kloden interesser os mindre og mindre .
Det er sledes , at vi - trods vores problemer - ikke br glemme , at vi stadig er de rigeste .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , det er en trist kendsgerning , at uanset hvilket kontinent man ser p , synes der at vre borgerkrig og folkedrab med de deraf flgende forfrdelige konsekvenser .
Halvdelen af verden ser ud til at vre bestrbt p at delgge sig selv , men den anden halvdel brer omkostningerne ved at forsge at bidrage til forsoning og genopbygning .
<P>
Realiteten er den , at vi anvender milliarder af ECU hvert r p blot at holde folk i live .
Der skal ydes bistand til at genopbygge ikke blot deres fysiske behov , men ogs deres institutionelle organisationer , s de kan blive i stand til at styre deres lande .
Det er derfor , jeg glder mig over denne rdsforordning om rehabilitering og genopbygning , og jeg komplimenterer fru Baldi og hr . Andrews for det arbejde , de har udfrt i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Opgaven har et enormt omfang , og den skal lses trin for trin , nemlig fdevaresikkerhed , beskyttelse , strukturelle institutioner og beskftigelse .
Jeg m yde min tribut til NGO ' erne p stedet , uden hvis engagement der ville vre gennemfrt meget lidt .
NGO-medarbejderne lever ofte under forfrdelige forhold i frygt for deres liv , og alligevel er de gennem deres arbejde p det lgelige og sociale omrde ansvarlige for at redde millioner af menneskeliv .
<P>
Ethvert genopbygningsprogram krver et tt samarbejde mellem donor- og modtagerlandene .
Selv om det er naturligt , at deltagelsen i udbud og tildelingen af aftaler er ben for medlemsstater og modtagerlande , er det regionale samarbejde mellem udviklingslandene ogs af afgrende betydning .
Hvis tilgrnsende lande kan tilvejebringe tjenester eller leverancer , br dette opmuntres , da det vil medfre en yderligere stabilitet i regionerne .
Alt dette arbejde krver en omhyggelig planlgning og godkendelse , som ledsages af en konstant overvgning , og Udvalget om Udvikling og Samarbejde mener naturligvis , at dets medlemmer nje br inddrages .
<P>
Det er ogs vigtigt , at de lokale partnere , om muligt , investerer et finansielt bidrag , sledes at projektet er levedygtigt efter fllesskabsfinansieringens ophr .
Hvis et projekt ikke kan viderefres uden fortsat finansiering , br det kun stttes , hvis der er humanitre fordele ved det , ssom fdevaresikkerhed .
Hele dette program skal behandles som srdeles vigtigt og presserende ndvendigt for genopbygningen af grundlggende sociale faciliteter for millioner af mennesker i dusinvis af lande .
Vi har tillid til og hber , at der snart trffes foranstaltninger .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , Bernard Kouchner har naturligvis ret , nr han siger , at det er lnge siden , at samarbejde med udviklingslande var p sit hjdepunkt .
Der er en generel tendens : frre penge , lavere prioritet .
Hvad det egentlig betyder , er , at alle disse lande inddrages s godt som muligt i verdensmarkedet , det er den nye lsning .
Vi ser naturligvis ogs resultater deraf .
Sidste r kunne Afrika tiltrkke 1 , 5 % af verdens investeringer .
Nr vi her i dag taler om genopretning og genopbygningsprojekter , s taler vi faktisk ikke om meget andet end sttte til at leve , men ogs dette bevarer sin betydning , hvor bittert dette end kan lyde .
Ingen tvivler p betydningen heraf .
<P>
Vi vil dog gerne henlede opmrksomheden p , og det fremgr ogs af fru Baldis betnkning , at hurtig optrden med hensyn til genopbygningen er af strste betydning .
Hvad det angr tror vi , at disse genopbygningsaktioner skal have en reel brofunktion mellem den ndsituation , som man gr ud fra , og arbejdet i retning af en bredygtig udvikling .
<P>
Nu mrker vi jo , at der i terminologien om bredygtig udvikling findes stadig strre enighed , nr det glder om at udforme det i praksis , og der opstr alligevel nogle sprgsml i den forbindelse .
<P>
Alligevel vil vi udtrykke vor tilfredshed med den kendsgerning , at Rdet , alt taget i betragtning , har indtaget en god flles holdning , idet der ogs blev taget hensyn til de mange ndringsforslag , som Parlamentet havde stillet , dog ikke alle sammen .
Vi beklager , at en rkke elementer , som Parlamentet havde henledt opmrksomheden p , f.eks. ndvendigheden af at styrke den nationale og lokale kapacitet gennem uddannelse , er udeladt .
Ogs aspektet vedrrende mlgruppestrategien er utilstrkkeligt overtaget i Rdets holdning , men ikke desto mindre synes vi , at holdningen fortjener vor sttte , i hvert fald fru Baldis betnkning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke ordfrerne for et glimrende stykke arbejde .
Det handlingsprogram , som Rdet har foreslet med henblik p at effektivisere rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltningerne til fordel for udviklingslandene , er vigtigt , fordi det br gre det muligt at imdekomme behovene hurtigere og mere effektivt i de udviklingslande , der rammes af naturkatastrofer og krig , og frst og fremmest i de fattigste blandt disse lande .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gre opmrksom p to forhold , der efter min mening kunne besvrliggre gennemfrelsen af programmet .
Det frste punkt vedrrer de tunge strukturer , som er planlagt at skulle bist Kommissionen .
De rdgivende udvalg , der skal bist Kommissionen , er utvivlsomt nyttige , men sledes som de er blevet udformet i den oprindelige tekst og blevet kompliceret af ordfrernes ndringsforslag , forekommer det mig , at de gr arbejdet med programmet alt for tungt .
Efter min mening , er dette et problem , der ikke alene glder for dette ene program .
<P>
Det andet punkt vedrrer gennemfrelsen af projekterne .
Den Europiske Union br gre alt , hvad den kan for at overvge de aktrer , der str for gennemfrelsen .
NGO , virksomhederne og foreningerne br frem for alt udvlges i de pgldende udviklingslande og i EU-medlemslandene .
Det sker nemlig desvrre alt for ofte , at fllesskabsmidlerne forvaltes af organisationer , der i virkeligheden er forgreninger af store amerikanske virksomheder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. kommissr , i forbindelse med denne forordning er vi fortsat srdeles langt fra hinanden med hensyn til indfrelsen af en ny komitologi .
Rdet krver i dette tilflde et udvalg af type 3 a til alle foranstaltninger over 2 mio ECU , mens De sttter os i at forsge at f et rdgivende udvalg af type 1 a til alle foranstaltninger .
Jeg m sprge Dem : Har De modet til at handle i overensstemmelse med Deres overbevisning og Parlamentets anskuelser ?
Nr jeg ser alle disse forordninger under t , m jeg sprge , om De i betragtning af vor faste beslutning , som jeg er sikker p vi vil vedtage med stort flertal i morgen , ikke br overveje at true med at trkke hver eneste af disse forordninger tilbage , medmindre Rdet er rede til at g med til et bedre kompromis .
Jeg vil gerne bede Dem om at svare specifikt p dette sprgsml under Deres svar p vor forhandling .
<P>
Men lad mig bruge den tid , jeg har tilbage , til at understrege et andet helt afgrende , men ofte overset omrde , nemlig ndringsforslag nr . 5 til artikel 2 , som sger at integrere handicappede i rehabiliteringsprocessen .
Det , der optager mig , er , at den flles holdning siger , at den har accepteret ndringsforslag nr . 5 , men at handicappede endnu en gang ikke er omfattet af teksten .
<P>
I forbindelse med udvikling , som i andre forbindelser i hele verden , ligger det vsentligste problem for handicappede snarere i holdningerne og den manglende bevidsthed blandt andre raske og rrige personer end i noget aspekt af deres fysiske og psykiske svkkelse .
Handicapomrdet er for jeblikket et usynligt sprgsml i alt for mange af vore udviklingsprogrammer , og hvis man skal gre de handicappede synlige , vil det krve positive foranstaltninger , risici og forsg .
<P>
I udviklingslandene oplever befolkningen handicap , der er forrsaget af f.eks. landminer ; for hvert barn , der drbes af en landmine , er tre eller flere lemlstet for livet .
Andre handicap skyldes underernring , f.eks. blindhed , og vitaminmangel .
Disse handicappede vokse og brn har samme behov for beskftigelse og bolig og p andre omrder af deres liv , som vi sger at sikre gennem rehabiliteringsprocessen .
<P>
Nogle handicappedes liv kan forandres gennem en specialiseret rehabilitering ; gennem velser , diverse hjlpemidler , protetik osv .
Handicappede kan p den mde gres i stand til at bidrage til deres samfund i stedet for at blive tvunget ud i afhngighed .
Men hovedformlet med vort ndringsforslag er at sge at hjlpe handicappede gennem generelle programmer , f.eks. gennem uddannelse , hvor brnene br uddannes inden for den almindelige uddannelsesproces , og hvor en meget grundlggende uddannelse af lrere kan vre mere effektiv ikke blot for disse brn , men for alle brn , som har oplevet flelsesmssige problemer .
<P>
Vi anmoder Dem om endnu en gang at se p ordlyden i ndringsforslag nr . 5 , og vi anmoder Dem om at svare p sprgsmlet om komitologi .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , i lbet af dette tir har vi oplevet en ndring af de globale udviklingsprioriteringer .
Vi har i stigende grad finansieret militre aktioner , efterhnden som spndingerne og konflikterne er kommet ud af kontrol .
I mangel af rettidige politiske foranstaltninger , tager den humanitre bistand s over for at samle skrene op .
Men langsigtede investeringer i en behrigt mlrettet udviklingsbistand synes ikke at have samme prioritering .
Vi ser ikke ud til at tillgge vigtigheden af at satse p passende fattigdomsforebyggende programmer den allerstrste betydning .
Jeg ved , at kommissren er enig i , at humanitr bistand p intet tidspunkt br opfattes som en erstatning for politiske foranstaltninger .
<P>
Jeg sttter selvflgelig princippet bag det initiativ , vi behandler i aften .
Finansieringen af foranstaltninger , der gradvis skal aflse de humanitre foranstaltninger og bane vejen for en langsigtet udviklingsplanlgning , er et meget gldeligt initiativ .
Forordningen viser jo , at Kommissionen erkender , at det er ndvendigt med en bedre koordinering mellem de forhndenvrende instrumenter , og at udformningen af en mere holistisk udviklingsstrategi ogs er meget gldelig .
<P>
Men som hr . Howitt sagde , m vi ndvendigvis kritisere de ordninger , Rdet foreslr til gennemfrelsen .
I forbindelse med bistand p mere end 2 mio ECU skal der anvendes et udvalg af type 3 a .
Rdet br ikke tage fejl .
Standardisering er p ingen mde synonym med forenkling .
Dette er absolut tilfldet her , hvor der faststtes den mest mulige restriktive komitologi , og den vil absolut forhindre Kommissionen i at handle hurtigt og effektivt .
<P>
Vi er mange , der alt for godt husker fiaskoen i forbindelse med det srlige initiativ til rehabiliteringsforanstaltninger i Afrika .
Det er helt klart , at komitologien gjorde sit til det , der viste sig at blive en fuldstndig ineffektiv foranstaltning .
Jeg opfordrer derfor , som hr . Howitt gjorde , kommissren til at svare p anmodningen om en afklaring af , hvad Kommissionen mener om det , jeg er sikker p vil blive en meget kraftig reaktion fra EuropaParlamentets side p de komitologiprocedurer , der er foreslet her .
<SPEAKER ID=53 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil allerfrst takke de to ordfrere , hr .
Andrews og fru Baldi , for dette udkast til indstilling ved andenbehandling om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger ; hvad angr selve teksten , som er resultatet af to ordfreres samarbejde , mener jeg , at strsteparten af de forslag og ndringsforslag , der er stillet - som styrker de generelle retningslinjer , og som afspejler en flles approach hos Kommissionen og Europa-Parlamentet - kan godkendes ; derfor vil jeg ikke opholde mig ved de ndringsforslag , Kommissionen kan godkende , men - som naturligt er - mske snarere forsge at gre lidt mere ud af de ndringsforslag , der rejser en rkke problemer .
<P>
Jeg skal indlede med at meddele , at Kommissionen accepterer en rkke ndringsforslag , og navnlig dem , der vedrrer en bedre afgrnsning af teksten , hjlpen til flygtninge og fordrevne personer , sttten til regional integration m.v. ; alle disse ndringsforslag kan Kommissionen godkende ; desuden godkender Kommissionen ndringsforslag til artikel 7 , stk . 1 , litra a ) , b ) , c ) og stk .
2 , som overtager ordlyden af Kommissionens forslag , for s vidt angr komitologien ; Kommissionen kan derfor overtage og sttte Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende komitologien , naturligvis bortset fra den del af ndringsforslaget , hvor der krves gennemsigtighed , dvs. offentlighed omkring udvalgsarbejdet , idet Europa-Parlamentet naturligvis er vidende om , at der i dette tilflde er tale om en interinstitutionel arbejdsgang , hvor Kommissionen selvflgelig er parat til at fortstte med at presse p i denne retning , men hvor man ogs m erkende realiteterne .
<P>
Jeg vil til gengld opholde mig lidt lngere ved visse ndringsforslag , der er mere problematiske , hvad angr Kommissionen , isr ndringsforslaget vedrrende det sydlige Afrika .
Kommissionen er af den opfattelse , at der er tale om en forordning af general , global karakter , og omtalen af en bestemt region forekommer temmelig ulogisk , ikke fordi Kommissionen ikke er overbevist om det gode heri , men simpelthen fordi vil taler om en generel forordning , og omtalen af et regionalt aspekt forekommer ikke passende i en retsakt af denne type .
Endvidere kan Kommissionen ikke acceptere dels de ndringsforslag , der er lidt ude af proportion isr i forhold til de midler , strukturer , ressourcer og det personale , Kommissionen rder over , dels de ndringsforslag , som allerede p sin vis er indeholdt i den flles holdning , f.eks. ndringsforslagene vedrrende minerydning , kulturelle aspekter og rehabiliteringsforanstaltningernes bredygtighed .
Det forekommer mig , at disse ndringsforslag allerede p sin vis indgr i den flles holdning .
P samme mde er det ogs vanskeligt for Kommissionen at acceptere - i den grad at den m afvise - de ndringsforslag , der vedrrer styringen af foranstaltningerne eller krav , som Kommissionen p grund af begrnsede menneskelige eller finansielle ressourcer sandt at sige ikke kan efterkomme ; der er her tale om ndringsforslagene til artikel 6 , stk . 1 , 5 , 6 , 7 og 8 , til artikel 8 og til artikel 9 , herunder ogs stk .
3a .
<P>
Jeg vil desuden ppege , at hvad angr ndringsforslagene til artikel 7 , sidste afsnit , og til artikel 8 , andet afsnit , er der rent ud sagt tale om interinstitutionelle problemer ; Kommissionen kan godt forst , at EuropaParlamentet presser p , men efter Kommissionens mening er disse ndringsforslag ikke acceptable inden for rammerne af de nuvrende interinstitutionelle forbindelser , sledes som de er kodificeret .

<P>

Efter disse prciseringer vedrrende de enkelte ndringsforslag vil jeg tilfje , at Kommissionen gerne vil understrege ikke kun det politiske aspekt ved dette forslag , men ogs det humanitre , og rehabiliteringsforanstaltninger er helt afgjort vores pligt , og det er vores pligt at gennemfre dem s godt som muligt .
<P>
Endelig resterer der hele forebyggelsessprgsmlet , men der er vist allerede sagt nok om det .
Kommissionen nsker p sin vis ogs at understrege , at interessen for denne type problemer vedrrende rehabilitering og udvikling er forblevet en interesse , der nsten udelukkende udvises af visse EU-medlemslande , og at vi virkelig har problemer med at f tillagt dette omrde en hj politisk prioritering p internationalt plan .
Kommissionen er enig i , at interessen p internationalt plan for denne problematik aftager dag for dag med alle de politiske flger , som dette har .
<SPEAKER ID=54 NAME="Baldi">
Jeg takker kommissren , men der er et punkt , som jeg gerne vil drfte .
Nr vi netop taler om politisk interesse , og specielt interessen for udviklingslandene , vil jeg minde om , at for det sydlige Afrikas vedkommende arbejdede Europa-Parlamentet netop sidste r sammen med Kommissionen p oprettelsen af budgetposten B7-5071 for i en vis forstand at opstille et program .
Det er s sent som i januar i r , at Rdet har besluttet at sl de to forslag til forordning sammen , af hvilken grund vi ans det for vigtigt ud fra et politisk synspunkt at fastholde i det mindste en omtale af denne region , som i jeblikket i vrigt har strkt brug for hjlp .
I forbindelse med minerydning og srlige foranstaltninger i visse omrder , har vi fundet det hensigtsmssigt at prcisere foranstaltningerne og vores politiske interesse , sledes som Europa-Parlamentet i vrigt allerede gjorde enstemmigt sidste r , et element , som Kommissionen ogs har vist stor interesse for .
Det er p denne baggrund , at vi nsker at fastholde en srlig interesse for denne region , fordi den i vores jne har en ganske srlig betydning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Bonino">
Fru Baldi , Kommissionen er enig med Dem i , at den pgldende region har en ganske srlig betydning .
Begrundelsen bestr alene i hensynet til retsaktens homogenitet ; der er sledes ikke tale om politiske meningsforskelle mellem os eller om forskelle i den bekymring og den interesse , begge parter udviser , men alene om sprgsmlet , om den pgldende retsakt er homogen i sit indhold .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.15 )
