<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , dette vedrrer godkendelsen af protokollen fra i gr ; i punkt 3 talte hr . Macartney om flagning med Europa-flaget .
Jeg vil blot gerne underrette Parlamentet om , at i den del af Skotland , jeg reprsenterer , fejrer de lokale myndigheder i North Ayrshire , Renfrewshire , East Renfrewshire , Clydebank samt Dunbarton og East Dunbarton med stolthed dagen i dag , Europa-dagen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Godt , vi tager denne erklring til efterretning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Posttjenester
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0105 / 96 ) af Simpson for Udvalget om Transport og Turisme om forslag fra Europa-Parlamentet og Rdet ( KOM ( 95 ) 0227 - C4-0540 / 95-95 / 0221 ( COD ) ) til direktiv om flles regler for udvikling af fllesskabets posttjenester og forbedring af kvaliteten af disse tjenester .
<SPEAKER ID=5 NAME="Simpson">
Fru formand , endelig str jeg foran Parlamentet for at forelgge min betnkning om fremtiden for posttjenesterne i Unionen , efter at jeg har vret ordfrer i hvad der ligner en evighed p grund af Kommissionens manglende evne til i det hele taget at fremlgge et direktiv .
Ciceros ord :  Hvor lnge vil du misbruge vor tlmodighed  randt mig ofte i hu i disse lange ventedage .
<P>
Den betnkning , jeg forelgger for Parlamentet i dag p vegne af Udvalget om Transport og Turisme , er af stor interesse for befolkningen i Den Europiske Union .
Posttjenesterne er uden tvivl blandt dem , der isr har kontakt med befolkningen i byer og landsbyer .
Det er et europisk problem , som de ikke blot kan forst , men se i deres daglige tilvrelse .
Der er meget f problemer i dagens arbejde i Parlamentet , der kan prale af en sdan grad af anerkendelse .
S denne betnkning drejer sig ikke blot om at stille posttjeneste til rdighed , men ogs om social service .
I mange dele af Den Europiske Union er det umuligt at adskille disse to ting .
Af den grund er jeg i min betnkning kommet frem til en anden opfattelse end Kommissionen med hensyn til liberalisering .
Jeg har helt bent og uden nogen undskyldning lagt mig fast p den opfattelse , at beskyttelsen af de nationale postvsener er af afgrende betydning , hvis det sociale element ikke skal tabes af syne til fordel for liberaliseringens eller endog privatiseringens hrgen .
<P>
Min betnkning , der fr omfattende sttte ikke bare fra Udvalget om Transport og Turisme , men ogs fra det store flertal af postvsener og fagforeninger , forsger at holde en balance mellem en forbedring af det nuvrende serviceniveau - og jeg erkender , at der p visse omrder er behov for forbedring - og at sikre , at der kan tilbydes en ensartet service til alle borgere i Den Europiske Union , uanset om de bor i et travlt bycenter eller et tyndtbefolket landomrde .
<P>
Det er min opfattelse , at borgere , der bor p Shetlandserne eller i det vestlige Irland eller Pyrenerne eller p de grske er , har ret til samme universelle service til en overkommelig pris som borgerne i London , Paris eller Athen .
I sit forslag accepterer Kommissionen , at der er brug for den nationale monopolsektor , der vil stte de nationale postorganisationer i stand til at tilbyde en sdan generel service .
S vidt jeg ved , er det kun hr . Wijsenbeek og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , der ikke kan g ind for dette princip .
<P>
Hvor der er uenighed mellem mig og Kommissionen er i sprgsmlet om , hvilke tjenesteydelser , der br forblive i den monopoliserede sektor .
Jeg mener , stttet af mine kolleger i Udvalget om Transport og Turisme , at bde adresserede reklameforsendelser og udenlandsk post br forblive i det monopoliserede omrde .
Mine grunde hertil er klare .
Hvis man fjerner begge disse omrder fra den monopoliserede sektor , s prisgiver man straks ca . 20 % af de nationale postvseners indtgter til private foretagender , hvoraf de fleste er amerikanske , og p n gang bringer man evnen til at finansiere en generel service alvorligt i fare .
<P>
Hvis de forslag , som Kommissionen har stillet , bliver sat i vrk , s vil virkningerne for vore borgere , srlig i land- og randomrderne , blive katastrofal .
Disse omrder er ikke profitable , nr de stilles op i et regnskab , s de bliver de frste , der kommer til at lide under liberalisering .
Afgifterne vil g i vejret , og servicekvaliteten vil g ned , de sm postkontorer vil blive lukket , postarbejderne vil blive fyret , det vil vre slut med sdanne samfundsnyttige tjenester som postbusser og mobile postkontorer .
Det er grunden til , at jeg altid har argumenteret for , at den monopoliserede sektor skal vre stor nok til at opretholde en generel service , og at den ndvendigvis m indeholde adresserede reklameforsendelser og udenlandsk post .
<P>
Som ordfrer er jeg taknemmelig for det arbejde , kolleger i sekretariatet og mine kolleger i udvalget har gjort ved at udarbejde denne betnkning .
Hjlpen fra dem , der arbejder inden for postsektoren , har ogs vret uvurderlig .
Denne betnkning drejer sig om mennesker og de gamle , men ikke desto mindre vigtige vrdier , ssom public service og folks behov .
Det er en betnkning , der beskytter postvsenet .
Det er en betnkning , der sikrer service over for offentligheden , uanset hvor folk bor .
En betnkning , der anerkender det arbejde , som tusinder af postmedarbejdere har gjort for deres samfund .
Sidst , men ikke mindst , er det en betnkning , der prioriterer offentlig service frem for privat profit .
<P>
Nr jeg anbefaler denne betnkning til Parlamentet , vil jeg sige til Kommissionen , at hvis den tvivler p , at det , jeg siger , er sandt , kan den sprge Europas befolkning .
For en gangs skyld br den lytte til , hvad borgerne har at sige .
De nsker ikke deres post liberaliseret , og jeg er sikker p , at Parlamentet vil indtage njagtig samme holdning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Billingham">
Fru formand , samtidig med at jeg takker Brian Simpson for denne betnkning , vil jeg gerne tillige takke Kommissionen for det fornuftige forslag til direktiv , som den er baseret p .
Det er klart , at det er et meget ambitist ml at skabe et st flles regler for udviklingen af Fllesskabets posttjenester og forbedring af kvaliteten af tjenester , i srdeleshed set p baggrund af tempoet for de fornyelser og den nye teknologi , der allerede pvirker de mder , hvorp vi kommunikerer med hinanden , og de fantastiske fremskridt inden for den mekaniske sortering , der fundamentalt har ndret arbejdsprocedurerne i denne sektor .
Hertil kommer , at vi har 15 medlemsstater , hver med sit eget postvsen , som de bde er trofaste over for og stolte af .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har fremsat en udtalelse , der har forsgt at styrke og modificere Kommissionens udkast til direktiv , hvor det var ndvendigt .
Vore foranstaltninger indbefatter en gradvis og kontrolleret bning af markedet .
Det har luftet muligheden af et Europafrimrke i fremtiden .
Det har forsgt at opretholde Parlamentets bidrag til alle fremtidige beslutninger om posttjenesten og har udtrykt skepsis over for den tidsplan , Kommissionen har foreslet ; den er alt for stram , og der har ikke foreligget tilstrkkelig detaljeret forskning . Vi har ogs forsgt at give forbrugerne bedre beskyttelse mod utilstrkkelig service .
Vi har ligeledes fremsat forslag , der harmonerer med fair konkurrence .
Endelig stillede vi forslag om et fllesskabsinitiativ , muligvis inden for ml nr . 4 , med det prcise forml at tage fat p de sociale og konomiske virkninger af teknologiske udviklinger i form af et program , som vi kaldte Hermes , og som havde til forml at forebygge arbejdslshed ved at ajourfre og forbedre frdigheder og kvalifikationer , hvilket vi kalder at investere i mennesker og at lette udviklingen af nye arbejdspladser og nye aktiviteter .
<P>
Dette initiativ var bestemt ikke et program , der havde til forml at genoptrne dem , der var blevet arbejdslse eller fritstillede inden for industrien . Disse seks foranstaltninger havde til forml at stte postsektoren i stand til at opretholde vrdifulde arbejdspladser ved at tilbyde en service , som folk nsker , p den mde , de nsker det , og til en pris , de kan betale .
<P>
Endelig hber jeg , at de forslag , som EMACH har stillet , og hvoraf nogle var medtaget , vil hjlpe med til at gre dette til et velgennemtnkt og fornuftigt program for fremtiden for at stille de posttjenester til rdighed , der er brug for , og som alle Europas borgere forventer , hvilket er et vitalt element i det indre marked for os alle .
<SPEAKER ID=7 NAME="Cot">
Fru formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har med opmrksomhed studeret forslaget til direktiv om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester og forbedring af kvaliteten af disse tjenester .
Ligesom hr . Simpson , og i samme nd som han , godkender vi de generelle linjer i denne tekst med forbehold af flgende bemrkninger .
<P>
Fru formand , jeg kommer fra et land , der er stolt af sin tradition med sin offentlige tjeneste generelt og af sin posttjeneste i srdeleshed .
Vi mener , at vores medborgeres ret til en offentlig tjeneste er en fundamental grundlovssikret ret , som vi skal forsvare og fremme .
Vi har i Frankrig i lbet af det sidste rti kunnet konstatere en bemrkelsesvrdig tilpasningsevne hos vores store offentlige tjenester i en periode med en hurtig teknologisk udvikling .
Dette indebrer et bent og dynamisk syn p den offentlige tjeneste og dens samlede konomiske ligevgt , ikke et statisk og reducerende syn p en hensygnende offentlig tjeneste .
<P>
I den forbindelse glder jeg mig over den nylige udvikling i retspraksis ved Domstolen i Luxembourg i dens domme i Corbeau-sagen og Almelo-kommune-sagen , der fremover tager denne dynamiske og globale dimension i betragtning .
I dette perspektiv er indfrelsen af en dosis konkurrence en moderne , hensigtsmssig faktor .
Men den er ikke et ml i sig selv .
Det m ikke medfre en uligevgt i den offentlig tjeneste eller en svkkelse af dens dynamisme og dens fremtidsperspektiver .
<P>
I den forbindelse har Retsudvalget flgende bemrkninger .
For det frste forekommer det juridiske grundlag , der er foreslet af Forretningsudvalget os korrekt .
Udvalget om Transport og Turisme havde p et tidspunkt foreslet at tilfje traktatens artikel 77 som grundlag .
Efter vores mening handler det her om en yderligere bestemmelse , der ikke kan udgre et selvstndigt juridisk grundlag , og som risikerer at svkke Parlamentets forrettigheder .
Vi er sledes ikke positive over for dette forslag .
<P>
For det andet rejser liberalisering af direct mail et vanskeligt juridisk problem forbundet med brevhemmeligheden .
Vi mener , at det faktisk nsten er umuligt at isolere denne markedssektor , forudsat at det er nskeligt med hensyn til den ndvendige generelle konomiske ligevgt i tjenesten .
Jeg tror , at sprgsmlet m undersges nrmere igen .
<P>
For det tredje er liberalisering af den indgende udenlandske post umulig , s lnge der ikke er garantier med hensyn til terminalafgifterne for at afslutte den egentlige piratvirksomhed , som visse operatrer udfrer ved at spille p en urimelig tarifering .
<P>
Hr .
Wijsenbeek ved , hvem jeg hentyder til !
For det fjerde synes vi ikke , at revisionsproceduren er tilpasset , hverken med hensyn til de alt for korte frister eller med hensyn til den ensidige aktionsbefjelse , som Kommissionen har fet , som vi foreslr at give tilbage til retsaktens forfatter , dvs . Parlamentet og Rdet med flles beslutningstagning .
<P>
For det femte og sidste har vi for vrigt fet forelagt et udkast til meddelelse .
Denne meddelelse , som vi vil gennemg om nogle mneder , om betnkningen af hr .
Brmond d ' Ars , skal informere operatrerne om Kommissionens hensigter med anvendelse af konkurrenceretten .
Den fremstr som et instrument til sikkerhed , stabilitet og gennemsigtighed .
Meddelelsen skal da ogs bringes i harmoni med direktivet , ellers vil den medfre usikkerhed , forvirring og uklarhed . Det ville sledes vre nskeligt , hr. kommissr , om De over for os prciserede , at Kommissionen har til hensigt at bringe meddelelsen i harmoni med direktivet , og at De prciserede det , der er blevet sagt i udvalget , at meddelelsen ikke har nogen begrnsende normgivende karakter i sig selv .
<P>



Endelig siger det sig selv , at Parlamentet skal komme med sin udtalelse om direktivet , inden meddelelsen undersges for at sikre sammenhng mellem disse to instrumenter , og den br sledes forkaste ethvert forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , hvis dette tilfldigvis skulle vre indgivet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Crowley">
Fru formand , jeg glder mig over hr . Simpsons betnkning .
Parlamentet str i gld til ham for det store arbejde , han har lagt i den , til trods for megen modstand .
<P>
Men hvis vi koncentrerer os om , hvad Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse er enedes om p dette omrde , har det at gre med et nske , ja en indtrngende anmodning om , at man , fr der finder nogen liberalisering sted inden for hele postomrdet , vurderer sprgsmlet om de sociale og konomiske virkninger af en deregulering eller liberalisering via en undersgelse , der skal dkke alle 15 medlemsstater .
Hvis en sdan undersgelse skulle vise , at liberaliseringen vil have en skadelig virkning p den sociale og konomiske udvikling , i srdeleshed af randomrder og afsidesliggende omrder , s br man ikke g videre med den .
<P>
Naturligvis er vi alle enige i ideen om konkurrence .
Men af alle de offentlige tjenesteydelser , der kan privatiseres , og som kan bnes for konkurrence , er postsektoren den , der har den strste umiddelbare og direkte indvirkning p en lokal konomi , af den simple grund , at det lokale postbud lever , arbejder og opdrager sine brn i det pgldende omrde og ogs i mange dele af Europa er den eneste direkte kontakt , som folk har med , hvad der foregr i verden udenfor .
<P>
Det forekommer mig fuldstndig ulogisk , at vi p den ene side bruger hundreder af milliarder af ECU hvert r for at forsge at skabe nyt liv i landomrder og afsidesliggende egne , men alligevel p den anden side fjerner de grundlggende og helt ndvendige tjenesteydelser , som gr det muligt for disse samfund at overleve og trives .
Det er noget , vi m koncentrere os om : At f strre synergi og strre logik i den mde , vi hndterer disse flleseuropiske problemer p .
<P>
Endelig er der den indvirkning p beskftigelsen , som denne liberalisering kan have .
Hr . Santer og Kommissionen har underskrevet beskftigelsespagten .
Dette forslag fra Kommissionen , sdan som det ser ud i jeblikket , og hvis hr . Simpsons ndringsforslag ikke godkendes , kan fre til et tab p mellem 500000 og 750000 arbejdspladser i hele Europa .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Fru formand , fr jeg blev valgt til Parlamentet , var jeg postarbejder og valgt fagforeningsmand i den lokale forening af postarbejdere , de engelske postarbejderes fagforening , som jeg stadig har ttte bnd til . Der er over 1 , 3 mio postarbejdere i det offentlige postvsen i Den Europiske Union , og de fortjener at blive behandlet fair og med den respekt , man skylder mennesker , der udfrer et s vitalt offentligt arbejde .
Postvsenets arbejde bliver udfrt af et ndvendigt netvrk af den slags mennesker . Brian Simpsons udmrkede betnkning erkender , at posttjenesten er , og m vre , en vital og lovbunden del af det indre marked , og at nationale postvsener br stille postservice af hj kvalitet til rdighed for at fremme en let postkommunikation for kunderne og for erhvervslivet .
Hver medlemsstat br have et omfattende og generelt postvsen til ensartede priser , som er til at betale .
For at denne generelle tjeneste kan stilles til rdighed , er det ndvendigt at beholde tilstrkkelig mange af de vitale dele af postvsenet , til at dette ogs kan finansiere de uprofitable dele . Det er grunden til , at det er s vigtigt at bibeholde den integrerede brevindsamling , sortering , distribution og udlevering af posten svel som udenlandsk post og adresserede reklameforsendelser i denne sektor .
<P>
Det offentlige postvsen kan f overskud , og det er til fordel for skatteyderne ; men det primre forml med det er at udfre denne helt ndvendige offentlige tjeneste , at fremme postkommunikation overalt for alle , hvor de end bor , og til en pris , de kan betale .
Det primre forml for selskaber fra den private sektor , der forsger at f EU til at give dem lov til at skumme de profitable dele af posttjenesten , er at f profit til deres aktionrer .
<P>
Mine vlgere , der alle er forbrugere , har sammen med resten af den britiske befolkning afvist den konservative regerings plan om at privatisere postvsenet . De nsker ikke en trinvis privatisering , efterhnden som profitable posttjenester udskilles til den private sektor under pberbelse af EU ' s konkurrencepolitik .
De vil have gode , regelbundne universelle posttjenester til rimelige priser , hvilket kan garanteres med lovbestemmelser om et hjt serviceniveau .
<P>
Afslutningsvis , s lad os ikke tilbede konkurrencens og markedets nye guder , liberalisering og deregulering , for enhver pris .
Offentlige tjenesteydelser er vigtigere end privat profit .
Lad os forsvare vort offentlige postvsen i Europa .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , kre kolleger , der er get lang tid siden grnbogen om udvikling af det indre marked for posttjenester , til vi endelig i dag har frstebehandling af Kommissionens forslag til direktiv .
Det er ogs p hje tid , Kommissionen truer jo fortsat med at ville opstille konkurrencebestemmelser for posttjenesterne i henhold til artikel 90.3 , hvilket helt ville tilsidestte vort arbejde i Europa-Parlamentet .
<P>
Indledningsvis vil jeg opstille fire punkter , som for Det Europiske Folkepartis Gruppe har stet i centrum for vort arbejde med dette direktivforslag .
For det frste : Enkelte medlemsstaters bestrbelser p en liberalisering af posttjenesterne , og sdanne har vi jo allerede i Europa , m Den Europiske Union ikke feje af bordet .
Vi har strkt eller helt liberaliserede posttjenester i Skandinavien og s andre lande i Europa , som endnu ikke har foretaget sig noget med henblik p postvsenet .
Derfor er det vigtigt , at det rderum , dette direktiv giver , er stort nok til , at allerede liberaliserede markeder ikke monopoliseres igen og at de lande , der hidtil har forholdt sig passive , omsider bliver aktive med henblik p at forbedre deres postvsen .
Rderummet skal imidlertid ligge hos medlemsstaterne , dt m vi ikke foreskrive fra europisk side .
<P>
( Tilrb ) For det andet : Vi nsker s megen konkurrence som muligt , s meget monopol som ndvendigt .
Ogs det lgger jeg stor vgt p .
P den ene side har vi brug for konkurrence for at forbedre kvaliteten - bagefter kan du selv f ordet , Florus , lad nu mig tale i fred !
- og tillige for at f hold p priserne .
P den anden side har vi imidlertid ogs brug for en permanent garanteret posttjeneste i Den Europiske Unions landdistrikter og perifere omrder .
Til det forml har vi brug for monopolet .
<P>
For det tredje : Vi konstaterer , at kvaliteten af netop posttjenester hen over grnserne er uhyre drlig .
Jeg siger det s klart : Den er uhyre drlig .
Nu har det i 500 r taget fem dage at sende et brev hjemme fra mig i Augsburg til Bruxelles , p trods af jernbane , p trods af fly er tempoet stadig det samme som p diligencens tid .
De ved jo ogs alle , at postkort fra ferien principielt nr frem til familie og venner en uge efter , at man er kommet hjem .
Vi ville aldrig kunne fastlgge det sledes , som det er i virkeligheden , ved hjlp af et direktiv .
Vi nsker ensartede og gode kvalitetsstandarder over hele Europa .
<P>
For det fjerde : Vi nsker en retfrdig fordeling af taksten i forbindelse med grnseoverskridende post , et meget vigtigt punkt , som jo allerede er blevet nvnt .
Kommissionen er desvrre veget uden om denne varme kartoffel .
Jeg tror , at vi som Parlament i dag vil trffe en god afgrelse om dette emne , som s forhbentlig ogs overtages af Rdet .
De principper , jeg har skitseret , genfinder De navnlig i vore ndringsforslag , som vi har stillet endnu en gang som Det Europiske Folkepartis Gruppe .
ndringsforslag 70 og 79 srger for , at den universelle tjeneste indskrnkes til det absolut ndvendige , for at vi bde har en god basistjeneste i Europa , dt lgger vi ogs vgt p , men tillige kan tillade s megen konkurrence som muligt i Europa .
ndringsforslag 71 til artikel 13 skal srge for , at konkurrencen p de omrder , hvor den allerede findes i den universelle tjeneste , ikke igen sttes ud af kraft gennem en enhedstakst , som absolut kan vre fornuftig p andre omrder .
Det nsker vi naturligvis ikke .
<P>
ndringsforslag 81 til artikel 14 fastslr , hvor varigt sprgsmlet om remailing og godtgrelse af takster i forbindelse med indgende post fra udlandet skal reguleres .
Jeg opfordrer allerede i dag Kommissionen til p grundlag af vort ndringsforslag , og jeg ved , at socialisterne vil sttte det , s snart som muligt at fremlgge forslag , der kan lse dette problem .
Derudover vil jeg gerne fastholde , at vi for dette ndringsforslags vedkommende skal tage den tyske udgave som grundlag , fordi der her er forskellige udlgninger i de enkelte versioner ; dt lgger jeg srlig vgt p .
<P>
Endelig foreslr vi i ndringsforslag 72 til artikel 15 , at problemerne i forbindelse med krydssubsidiering mellem den monopoliserede sektor og de ikkemonopoliserede tjenester ikke skal undersges af den nationale regulator , men af en uafhngig autoriseret revisor .
Det giver den fordel , at den universelle tjeneste ikke skal stille alle kalkulationsgrundlag til rdighed for offentligheden .
Vi vil ikke give tilladelse til krydssubsidiering , men vi vil heller ikke have fastsat konkurrenceforvridende foranstaltninger her .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil sttte de kompromiser , vi har fundet frem til i Udvalget om Transport og Turisme vedrrende den monopoliserede sektor - vi sttter det ganske vist som maksimal definition - og tillige vedrrende sprgsmlet om fri adgang til nettet .
Jeg anser det for en god vej .
Jeg vil gerne takke alle kolleger , navnlig hr . Simpson , for det kollegiale samarbejde og for , at vi har kunnet drfte vore punkter i god forstelse .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , hvad vi ser i dag er et godt eksempel p et nyt Labour .
Det er ikke konomi efter paragraf 4 - det er efter tbeparagraffen .
<P>
Jeg vil gerne stille et par sprgsml til Kommissionen .
Hvordan er forbrugerne stillet , ogs i de afsides beliggende omrder , nr vi indfrer de nye elektroniske midler , fax og elektronisk post ; hr . Newmans fagforeningskammerater er s uden job .
Heldigvis har hr . Newman skaffet sig selv et job i Parlamentet p fagforeningens regning .
Fru formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvorfor der fortsat skal vre nationale posttjenester i et indre bent marked ?
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvilken status hr . Van Mierts meddelelse har , hvis den nuvrende Simpson-betnkning gennemfres ; hvad vil Kommissionen gre nu , hvor der er s f af dens oprindelige ideer tilbage ?
<P>
Fru formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvordan det kan vre , at , nr der i venstre side af salen tales om tab af beskftigelse , integrators , de private tjenester , er dem , der vokser hurtigst i Europa ?
<P>
Fru formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvordan det kan vre , at en skatteyder skal fortstte med at betale for en frygtelig drlig tjenesteydelse ?
Tag f.eks. Italien , 29 % af posten ankommer inden for de opstillede normer .
Det kan da kun forbedres , hvis vi fr bne og frie tjenesteydelser .
Hvis vi ikke forbedrer postvsenet , og hvis vi i Parlamentet ikke kmper mere for forbrugerne , hvad er man s valgt for her ?
Hvorfor kan vi ikke kmpe for forbrugerne ?
Vi i Den Liberale Gruppe er de eneste , som vil gre det i dag .
<P>
Forslagene fra unionen af europiske forbrugere har ordfreren ikke engang taget under overvejelse .
Det er for srgeligt til at tale om .
<P>
Jeg har fet to minutter her .
Jeg har stillet et par sprgsml , men jeg vil lade det blive ved det , for her passer sig kun tavshed og grd .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Fru formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min oprigtige taknemmelighed over for hr . Simpson for en pragtfuld betnkning baseret p sund fornuft og pragmatisme .
Jeg hber , at de aspekter af betnkningen vil blive medtaget af Kommissionen .
Den forekommer totalt at mangle forstelse for , hvad postvsen drejer sig om .
Simpson-betnkningen holder en balance mellem en forbedring af det nuvrende serviceniveau og en sikring af , at alle borgere i Den Europiske Union kan f rd til en sdan generel service , uanset , hvor de bor .
<P>
Jeg kommer fra et land , hvor vi er stolte af vor offentlige service .
Vort postvsen er faktisk et af de bedste i Europa .
Det er yderst effektivt , en daglig forbindelse til alle sektorer af samfundet overalt i landet til en fornuftig pris .
Vi har et godt postvsen ledsaget af social service af hj kvalitet , hvilket er af umdelig vrdi .
Disse to former for service gr hnd i hnd og kan ikke skilles ad .
Derfor er det af afgrende betydning , at vi kan beskytte vort postvsen .
<P>
Jeg indrmmer gerne , at der altid er plads til forbedringer .
Krav fra kunderne vil sikre , at man aldrig glemmer dette , og der er altid et konstant pres p administrationen af vort postvsen for at imdekomme et sdant offentligt pres .
Jeg tror virkelig , at Kommissionens forslag p dette omrde vil vre katastrofale , hvis de bliver gennemfrt .
Vi kunne mske f fordel af det i de ttbefolkede byomrder , de normalt profitable omrder , men med meget store omkostninger for landomrderne .
Det er indlysende , at de profitable omrder er ndvendige for at sttte de ikke-profitable , ellers vil postvsenet , sdan som vi kender det , falde sammen .
<P>
Hvis kommissren fr lov til at g videre med dette - og jeg er helt sikker p , at det fr han ikke - s vil det gre mere skade for landbefolkningen i Den Europiske Union , end nogen her kan forestille sig .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , efter at have ivrksat deregulering p telekommunikations- , energi- og transportomrdet vil Kommissionen nu underlgge posttjenesterne konkurrencereglerne .
Mlet er at skumme flden af de mest rentable sektorer til gavn for de store private virksomheder , mens den offentlige tjeneste reduceres til et minimum under benvnelsen  universel tjeneste  .
<P>
Endnu en gang vil jeg bemrke , at der ikke fra Kommissionens side er nogen vurdering af direktivets sociale konsekvenser .
Den retning , man gr i , er dog yderst alvorlig .
Hvis direktivet vedtages undret , vil gennemfrelsen af det faktisk delgge den tarifmssige udligning , dvs. lige behandling af og adgang for brugerne .
Den vil medfre ophvelse af det offentlige postmonopol med oprettelse af datterselskaber eller privatisering af de mest rentable nicher .
Brugerne , privatpersoner eller mindre virksomheder vil f en forringelse af kvaliteten af tjenesteydelserne .
Personalets situation bringes i fare , og der vil ske en afskaffelse af nogle jobs , som liberaliseringerne , der allerede er gennemfrt i Spanien , Finland og Sverige , vidner om .
<P>
Kommissionen erkender for vrigt selv i sin begrundelse ,  at tilpasningsprocessen vil fre til nedskringer af arbejdspladser for postoperatrerne  .
Men disse beskftiger halvanden million lnmodtagere .
For enhver , der holder af fremskridt , og for enhver humanist kan kommunikation ikke betragtes som en enkel vare , der bare er underlagt markedets regler .
Den udgr en ret , der skal anerkendes af alle .
Dens rolle er vsentlig i den sociale samhrighed og egnsudviklingen .
I Frankrig har lnmodtagerne og de faglige organisationer inden for postvsenet vret aktive deltagere i den sociale bevgelse i slutningen af 1995 til forsvar for den offentlige tjeneste .
<P>
Som en viderefrelse af deres aktion har vores gruppe fet vedtaget adskillige ndringsforslag til Udvalget om Transport og Turisme , der medvirker til anerkendelse af den offentlige tjeneste , styrkelse af den monopoliserede sektor inklusive direct mail og indgende udenlandsk post med respekt for tarifmssig lighed .
P vores forslag anmoder Transportudvalget om , at udviklingen af posttjenesterne ledsages af udvikling af beskftigelsen og forbedring af personalets arbejds- og levevilkr .
<P>
Vores gruppe er sledes meget imod Kommissions direktivforslag og sttter de fleste ndringsforslag fra Udvalget om Transport og Turisme og giver samtidig udtryk for , at det overlades til landenes postvsener at kunne fortstte med at faststte vgt- og prisgrnser , der er hjere end dem , der er anfrt i direktivet .
Vi afviser posttjenesternes underlggelse af loven om penge .
Vi udtaler os til fordel for harmonisering af dem opad , idet der samtidig udvikles et samarbejde mellem de nationale operatrer .
Vi krver fastholdelse og udvikling af en offentlig kvalitetstjeneste , der er friholdt fra den strenge finansielle logik , og som respekterer personalets situation samt den lige behandling af alle brugere .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , hr . Simpsons betnkning gr med rette et forsg p at afsvkke Kommissionens forslag til direktiv om posttjenester .
Efter min mening skal liberaliseringen og bningen af markedet for posttjenester have et tydeligt ml , og denne liberalisering m ikke vre et ml i sig selv , ikke nogen ideologi og sledes ikke nogen tro .
<P>
Jeg opfordrer sledes til at g forsigtigt til vrks og vlge en pragmatisk lsning , sledes at de eventuelle negative sider af liberaliseringen kan bekmpes , og endda sledes , at denne liberalisering ogs kan ophves i tilflde af , at tjenesteydelsen viser sig at lide derunder , for posttjenesten er ikke for ingenting indtil nu udfrt af statsmonopoler .
Nr man ser p betingelserne for liberaliseringen , s er der nppe gjort noget ved det p europisk plan .
Det drejer sig sledes ikke blot om dette brev , som ikke lngere puttes ind ad brevsprkken , men ogs om de postindleveringssteder , som i de seneste r i mange medlemsstater , og navnlig i de perifere omrder , mere og mere forsvinder .
<P>
Hr . Wijsenbeek bor mske lige i nrheden af den nederlandske regering og den nederlandske dronning .
Der vil posten virkelig fortstte med at komme hver dag , og der vil postindleveringsstedet heller ikke forsvinde , men hr . Wijsenbeek tager overhovedet ikke hensyn til de mennesker , som bor i perifere omrder , og som ikke har alle tjenester lige om hjrnet .
<P>
Naturligvis motiveres reorganisationen af posttjenesterne og markedets funktion med forgelse af effektiviteten , og det sker naturligvis ogs under pres fra dette markeds funktion .
Brugerne af tjenesten mister en vigtig tjenesteydelse , og arbejdstagerne mister deres arbejde .
rligt talt , er det s ikke bedre og klogere , at vi , hvis vi skal udarbejde en Delors-plan for at skabe arbejde , hvortil der er brug for overordentlig mange penge , s netop vlger den slags tjenester , som er arbejdsintensive , men som koster betydeligt frre penge end de vanvittige planer om at anlgge transeuropiske net over hele Europa ?
<P>
Kommissionen erkender posttjenestens universelle karakter , men den forsger at gennemtvinge sin liberaliseringsideologi .
Disse to ting kan simpelthen ikke altid pr. definition flges ad . Jeg beder om forsigtighed .
Det forekommer mig at vre pkrvet .
Jeg synes , at ordfrerens mde at gribe sagen an p er klog .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Fru formand , kre kolleger , Parlamentets vedtagelse i dag af forslaget til direktiv om udvikling af Fllesskabets posttjenester udgr en betydningsfuld etape i udarbejdelsen af en klar lovgivningsmssig ramme , der er absolut ndvendig for en ligevgtig funktion af posttjenesterne , hvis forml med offentlig eller universel tjeneste aldrig er bestridt .
Desuden viser erfaringen os i forskellige stater i Unionen , at de udgr vigtige , for ikke at sige uundvrlige , led i egnsudviklingspolitikken .
<P>
Efter nogle rs modstand har Kommissionen endelig foreslet os en  nsten  afbalanceret tekst , som de af Udvalget om Transport og Turisme fastholdte ndringer har medvirket til at forbedre kraftigt , og man er net frem til en sammenhngende tekst , der kan tilfredsstille de fleste stater i Unionen og navnlig - for det er jo dem , det drejer sig om - garantere brugerne en kvalitetstjeneste til samme pris , uanset om man befinder sig p kontinentet eller p en  som for eksempel Korsika eller De Kanariske er .
<P>
Derfor skulle den lovgivningsmssige ramme i direktivet naturligvis dels faststte betingelserne for den universelle tjeneste , dvs. forpligtelserne for tjenesteyderne og dels de tjenester , der kunne tnkes monopoliseret til fordel for yderne af den universelle tjeneste for netop at give dem mulighed for at opfylde disse forpligtelser .

Til dette forml er kommissrernes valg rettet mod et artikel 100 A-direktiv , og det var lige det , der skulle gres .
Konkurrencen , der allerede er i gang p visse punkter i denne sektor , vil s ogs f gavn af en ramme til at udfolde sig i , men som gr det muligt at undg et vist antal misbrug , der kan vre skadelige for operatrerne , og som begs skamlst i liberalismens navn og i mangel af lovgivning .
<P>
Men denne betnkning fr endnu strre betydning , da Kommissionens tekst ved at lovgive om aktiviteterne garanterer bevarelse af det strste antal lnmodtagerjobs i denne sektor , et personale , der i dag skal integrere - det flger af deres berettigelse hos borgerne , uden hvem der aldrig vindes nogen kamp eller noget krav - den ndvendige sikring , s vidt det er muligt , af de fortsatte offentlige tjenester og navnlig posttjenesterne , hvor postfunktionren for enden af kden alt for ofte er den eneste menneskelige kontakt , som mange af vores ldre medborgere eller syge har med omverdenen .
Det er endnu en af den offentlige tjenestes vsentlige opgaver .
<P>
Jeg vil selvflgelig gerne lyknske hr .
Brian Simpson , der har forestet denne betnkning med livfuldhed , sikkerhed og overbevisning .
Men jeg kan ikke slutte af uden at omtale en af disse tekster , som Kommissionen er vidende om , jeg taler om dennes meddelelse om gennemfrelsen af konkurrencereglerne i postsektoren .
En tekst , der er i fuldstndig modstrid med direktivets tekst , og som , hvis den vedtages , vil bringe hele det arbejde i fare , hvilket ikke behager Parlamentet , der i dag er konkret , og som vil holde den universelle tjeneste udenfor og efterlade mange tusinde mennesker uden beskftigelse .
Kort sagt fr jeg ved at lse dette dokument indtryk af at gennemse , jeg overdriver mske lidt , en drlig remake , der kunne kaldes  Motorsavsmassakre p den offentlige tjeneste  .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , kvaliteten af posttjenesterne i Den Europiske Union udviser uacceptabelt store forskelle .
En undersgelse foretaget af Price Waterhouse har for nyligt bekrftet dette endnu en gang .
Dette er imod forbrugernes interesse , men desuden p grund af konkurrenceforstyrrelser skadeligt for virksomheder , som er strkt afhngige af posttjenesterne .
Kommissionens grnbog konkluderer i den forbindelse , at bibeholdelse af status quo ikke er nskvrdig .
<P>
I mellemtiden har vi her at gre med en sektor , som for det meste har en langvarig og etableret stilling , ikke mindst ogs ud fra et beskftigelsessynspunkt .
Forandringer skal derfor finde sted gradvist .
I kommissionsforslaget er der valgt denne lsning .
Der sges forsigtigt en vej mellem p den ene side bibeholdelse af en reserveret sektor med universelle tjenesteydelser , hvor de officielle posttjenester fr lov at beholde deres monopolstilling , og p den anden side p lngere sigt en begrnset liberalisering af direct mail og indgende udenlandsk post .
Et afgrende punkt er endvidere , hvor stor sektoren med monopol skal vre for at kunne opretholde en universel tjeneste , der er betalbar for enhver .
I denne henseende er kommissionsforslaget med maksimumgrnser p 2 og 10 kg for henholdsvis brevforsendelser og postpakker for forsigtigt .
Ferber-ndringsforslaget med grnser p 1 og 10 kg , som passer til medlemsstaternes aftaler inden for rammerne af Verdenspostunionen , fortjener derfor sttte .
Desvrre er Transportudvalgets betnkning get endnu et skridt tilbage i forhold til Kommissionens afbalancerede kompromis , og det vil ikke engang hre tale om en begrnset liberalisering . Og det til trods for de gode erfaringer p dette omrder i Nederlandene og i Sverige .
<P>
Beskftigelsesaspektet er uden tvivl et vigtigt punkt . Men lad os ikke glemme , at den traditionelle post formindskes , og at posttjenesterne i stigende grad oplever konkurrence fra nye teknologier .
Behersket konkurrence med en stimulans til fornyelse og modernisering byder under disse omstndigheder bedre beskyttelse for beskftigelsen end opretholdelse af status quo.Fayot ( PSE ) . ( FR ) Fru formand , jeg godkender fuldt ud betnkningen af hr .
Brian Simpson , som jeg lyknsker med det strlende arbejde , han har udfrt . Med de mange ndringsforslag , han har fremlagt , gr han den annoncerede liberalisering mere tlelig og markerer en vigtig politisk kovending .
<P>
Fru formand , jeg kommer fra et land , hvor postvsenet uden at vre beskyttet mod enhver kritik srger for en strlende tjeneste til en overkommelig pris , og som er hurtig og effektiv for alle , om de er rige eller fattige , virksomhedsledere eller almindelige borgere .
Postvsenet , der er en integreret offentlig virksomhed , skaber mange stabile arbejdspladser .
Det er en institution , der strukturerer det nationale omrde , medvirker til den sociale samhrighed og giver husholdningen uundvrlige ydelser .
<P>
Og vil De have , at jeg fuld af glde ser p , at dette foretagende oplses ?
Nej selvflgelig ikke !
Hvis der er lande i Den Europiske Union , hvor det skulle forholde sig anderledes , og hvor en vis mngde konkurrence sledes kunne forbedre den offentlige tjeneste , er det ikke sikret p forhnd , idet denne mikstur for vrigt risikerer at f modsatte virkninger .
I sin beskrivelse af situationen for den offentlige tjeneste i Europa burde Kommissionen ogs tage hjde for nogle eksempler p gode offentlige tjenester i stedet for uden skelnen at splitte de offentlige virksomheder ad .
<P>
Jeg godkender sledes ordfrerens grundlggende indstilling , der forsvarer den offentlige tjeneste og foreslr en overgang , der i hjere grad respekterer denne offentlige tjenestes interesse i en bning og i fuld overensstemmelse med den indstilling , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for i sin beslutning om grnbogen .
Omfanget af den offentlige tjeneste er afgrende for at gre det muligt for denne tjeneste at finansiere sig selv og sledes fortstte med at udvikle sig harmonisk p hele det nationale territorium .
<P>
Det er ogs afgrende at udskyde datoen for revision af direktivet , hvad angr de monopoliserede tjenester , til efter r 2000 , fem r efter direktivets ikrafttrdelse i stedet for at revidere direktivet allerede i 1998 , nr det frst trder i kraft i 1997 .
Ordfreren har foretaget sig det rigtige ved at anmode om , at denne revision sker i et nyt direktiv , der sledes giver mulighed for , at en offentlig og politisk diskussion kan udvikle sig i stedet for at overlade det til teknokraterne alene at beslutte .
<P>
Jeg hber , fru formand , at Parlamentet ved sit arbejde med diskussioner og ndringsforslag vil medvirke til at tilnrme den europiske lovgivning til vores medborgeres og arbejdstagernes behov og interesser og sledes gre Europa mere menneskelig og mere social uden at glemme de ndvendige kvalitetstjenester .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr .
Fayot , jeg tror , vi lever i to forskellige verdener . Nr jeg taler med postvsenets kunder i mit land , er alle enige om , at postvsenets ansatte er flittige , men at postgangen er hurtig , rask , effektiv og billig , er der vel ingen , der vil pst , og jeg tror , at postvsenets kunder i mange lande har den samme fornemmelse .
At det forholder sig sledes , viser ogs de private kurertjenesters store konomiske succes . De har jo ikke succes , fordi postvsenet har det , men de har succes , fordi postvsenet er for langsomt , det bliver man da ndt til en gang at sige helt klart !
<P>
Derfor er det p hje tid at fremme liberaliseringen af posttjenesterne ogs p det europiske indre marked , for vi har brug for mere konkurrence for at ge effektiviteten af postvsenets tjenesteydelser og tillige gre posttjenesterne billigere for borgerne og erhvervslivet .
Nr Kommissionen naturligvis ogs er veget tilbage for at gennemfre en liberalisering af posttjenesterne samtidig med liberaliseringen af telekommunikationen , har vi endog forstelse derfor , hr .
Bangemann , for ogs vi er af den opfattelse , at man skal tage fat p liberaliseringen af posttjenesterne langsomt og forsigtigt , og det bygger p to overvejelser .
<P>
For det frste : En overilet liberalisering af postvsenet kunne p kort sigt medfre kaotiske forhold , som vi ikke kan udstte erhvervslivet og borgerne for , og for det andet , lad os sige det bent , en overilet liberalisering af postvsenet kunne medfre masseafskedigelser i de statslige postadministrationer , som vi p baggrund af den for jeblikket hje arbejdslshed ligeledes ikke kan nske .
Men flgende skal i dag ogs vre et helt klart budskab : Nr de statslige postadministrationer nyder godt af en srlig beskyttelse p grund af den monopoliserede sektor med henblik p at yde borgerne og erhvervslivet en effektiv og god universel tjeneste og sikre den p lngere sigt , s er det ogs deres sidste chance , at de gr det .
Jeg mener , at vi helt klart skal sige , at dersom de statslige posttjenester ikke udnytter den beskyttelse , de nu fr , til at vre effektive , hurtige og billige , bliver EU ndt til at overveje en virkelig liberalisering af posttjenesterne p et senere tidspunkt .
<P>
Den beskyttelse , posttjenesterne har nu , br heller ikke forlede dem til at lade alt blive ved det gamle . Hr .
Ferber har allerede gjort opmrksom p de fem dage fra Augsburg til Bruxelles . Til mig i Hamburg varer forsendelsen fire dage , men jeg kan kun sige , at posttjenesterne netop p det grnseoverskridende omrde virkelig skal tage sig sammen for at leve op til den tillid , som vi ogs i dag viser dem med Simpson-betnkningen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">

Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , forslaget til direktiv om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester og forbedring af kvaliteten af disse tjenester , som vi i dag diskuterer , var meget ventet , for det skal give mulighed for at give en bedre tjeneste til vores medborgere ved at afhjlpe de meget store forskelle , der findes mellem de nationale posttjenester .

<P>
Men postsektoren har nogle srlige krav p grund af sin rolle med hensyn til egnsudvikling og social samhrighed .
Postbudet er faktisk af og til den eneste person , som ldre mennesker eller mennesker , der bor i isolerede landomrder , regelmssigt mder . Derfor m man ikke udvise en ultraliberal doktrinr nd , men til gengld lidt pragmatisme .
<P>
Den metode , som Kommissionen har valgt , med at fremlgge en meddelelse om gennemfrelse af konkurrenceregler i postsektoren udgr i den forbindelse et farligt sidespor , som man kraftigt m fordmme .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Simpson , med hans fremragende arbejde .
Min gruppe er samlet enig med hans forslag , der har til hensigt at bevare en kvalitetstjeneste .
<P>
Lad mig dog komme med tre bemrkninger . Den universelle tjeneste har en omkostning .
Den kan sledes kun sikres korrekt , hvis man fastholder en monopoliseret tjeneste .
Sprgsmlene med direct mail og udenlandsk post skal undersges omhyggeligt . Udarbejdelse af et nyt system til terminalafgifter er i den forbindelse absolut ndvendig .
<P>
Betingelserne for revision af direktivet er for vrigt meget lidt tilfredsstillende .
Man kan ikke beslutte en eventuel liberalisering af direct mail og udenlandsk post med ikrafttrdelse allerede i juni 1998 , nr direktivet ikke trder i kraft fr 1997 , og man kan sledes ikke allerede der finde ud af virkningerne af det .
Der m derfor fastlgges en revision med en tilstrkkelig frist .
For det tredje kan man ikke liberalisere uden at interessere sig for de sociale konsekvenser .
For at undg brutale reguleringer m man gennemfre en omfattende undersgelse af dette aspekt hurtigst muligt .
<P>
Gruppen Union for Europa vil gerne bevare en universel posttjeneste , der garanterer lige adgang , tilpasningsevne og neutralitet .
Vi vil sledes sttte denne betnkning og fortsat flge denne sag med opmrksomhed .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , p vegne af min gruppes franske delegation vil jeg gerne sige , at vi er enige i den generelle holdning i betnkningen , der korrigerer direktivets overdrivelser , og som gr det muligt at forsone den varige garanti af levering af den universelle posttjeneste og en gradvis og behersket bning af markedet . P denne mde er betnkningen i overensstemmelse med den holdning , som Rdet indtog den 7. februar 1994 isr , nr den trffer bestemmelser for at undg liberalisering af adresserede reklameforsendelser og liberalisering af indgende udenlandsk post .
Vi giver sledes vores sttte til betnkningen , selv om der er ndringsforslag , sledes som det er meddelt af hr .
Jacques Donnay , som vi vil sttte for at forbedre den .
<P>
Jeg vil ogs gerne p det kraftigste bestride Kommissionens holdning , som den kommer til udtryk i dens meddelelse . Denne meddelelse kan bestrides p det juridiske plan .
Det kan den ogs med hensyn til indholdet , der er i strid med direktivet . Det er virkelig en antidemokratisk fremgangsmde at bruge en meddelelse med et usikkert juridisk indhold , der har en normgivende vrdi , nr den ikke fremlgges for hverken Europa-Parlamentet eller Rdet , og nr den er i strid med direktivet .
Ved at vedtage betnkningen af Simpson med visse ndringer sender vi en meget klar besked til Kommissionen , for at denne ikke skader den universelle offentlige sektor , som postsektoren er .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">

Fru formand , mange politiske beslutninger lader vente lnge p sig , og det glder bestemt ogs for postsagen , som der under ordfrerens ledelse i revis har vret tovtrkkeri om , men i den anden ende af tovet kunne der nok iagttages megen aktivitet , men kun lidt bevgelse .
<P>
Det endelige kommissionsforslag frte ikke til eufori .
Lodderne i vgtsklen blev fordelt sledes , at ingen virkelig var tilfreds : Et kompromis , som for den ene gik alt for vidt og for den anden langtfra vidt nok .
Hvad der nu foreligger , er et kompromis om et kompromis , og sprgsmlet er , om vi virkelig kan acceptere det .
<P>
Gode og effektive post- og telekommunikationstjenester er af overordentlig stor betydning for Den Europiske Union .
Transeuropiske net avant la lettre burde det vre , men det er det ikke .
Gennem den mde , hvorp de behandles , begynder liberaliseringen af offentlige tjenester at stde p stadig strre modstand .
Sprgsmlet er imidlertid , om det p lngere sigt ikke snarere vil have en negativ indvirkning p postsagen , men ogs p alle de mennesker , som arbejder i sektoren .
<P>
Den Europiske Union br kunne rde over overordentlig gode posttjenester .
I mange lande lader det meget tilbage at nske .
I disse lande br der tidligere indhentes noget af det forsmte .
Nu , hvor dette ikke er sket eller er sket utilstrkkeligt , er sprgsmlet , hvem der p lngere sigt betaler regningen derfor , ogs i social henseende .
Jeg er ikke helt rolig for det .
<P>
Alt dette betyder ikke , at jeg ikke i hj grad anerkender den mde , hvorp ordfreren har gjort sit arbejde .
Den hurtighed , hvormed han har arbejdet , kan tjene som eksempel for mange posttjenester i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , i dag kan vi udarbejde et nyt slogan : nyt Labour , ny arbejdslshed .
Jeg nd hr .
Simpsons tale meget .
Men jeg beklager , at han ikke p noget tidspunkt tog hensyn til forbrugerne af disse tjenesteydelser . Mske kunne han berolige mig ved at sige , at socialister ikke er bange for konkurrence eller indfrelse af ny teknologi .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens forslag og er imod den socialistiske holdning , som den er kommet til udtryk i dag , nemlig grov protektionisme .
Jeg har nogen vanskeligheder med holdningen i Holland og Sverige , da de er get lngst i retning af liberalisering . Holdningen i Det Forenede Kongerige er , at vi glder os over Kommissionens forslag om en begrnset indfrelse af konkurrence og gerne vil overveje nye teknologier .
Jeg opfordrer ordfreren og medlemmerne af Den Socialistiske Gruppe til at vre dristige og byde en begrnset form for konkurrence velkommen .
<P>
Jeg vil gerne have en opretholdelse af det generelle serviceniveau , som er srlig vigtigt for levering af post i afsidesliggende landomrder .
Der vil ogs fortsat vre et begrnset omrde , som skal holdes under monopol .
Det br man se p igen i 1998 , sdan som der lgges op til i direktivet , men p nuvrende tidspunkt br vi ikke have nogen forudfattede meninger om arten og udstrkningen af yderligere liberalisering .
Jeg opfordrer ordfreren til at lgge strst vgt p forbrugernes interesser . Jeg anbefaler forslaget til Parlamentet og beder om dets sttte til mine ndringsforslag nr .
73 og 74 .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Farthofer">
Fru formand , mine damer og herrer , nr vi i dag drfter posttjenesternes fremtid , skal vi vre klar over , at Kommissionens oplg virker ret mrkvrdigt .
P den ene side har den forelagt os et direktivforslag , p den anden side har vi en meddelelse om konkurrencebestemmelserne inden for postsektoren .
De til dels divergerende bestemmelser og hensigter i de to dokumenter har skabt uro og usikkerhed hos alle involverede postbesrgere , ansatte og forbrugerreprsentanter .
Derfor er jeg meget tilfreds med , at vor ordfrer , Brian Simpson , har ryddet op i det med et klart og meget realistisk oplg .
<P>
Europa-Parlamentet skal i dag klart give udtryk for flgende : Kun et direktiv inden for medbestemmelsens rammer kan vre den rigtige mlestok for en s vigtig erhvervsgren .
Betnkningen forener de vigtigste punkter : En universel tjeneste , som virkelig kan sikre alle forbrugere en postal basistjeneste , ogs i afsides omrder .
Den monopoliserede sektor , som ogs reelt kan bre en universel tjeneste , uden at der skal ydes statssttte .
Realistiske frister for omsttelsen af direktivet og oplysninger om , hvorledes den monopoliserede sektor skal ndres , s at det str klart , i hvor hj grad yderligere liberaliseringsskridt fr virkning p beskftigelsessituationen .
<P>
Det stereotype svar fra dem , der liberaliserer , kender man imidlertid allerede i dag .
Private posttjenester er effektive , og offentlige postbesrgere kan kun klare sig med sttte .
Den fremgangsmde , Kommissionen for fremtiden br lgge sig p sinde , er flgende : Opstil regler for konkurrence og offentlig posttjeneste sledes , at det ikke hele tiden er overskud , der privatiseres , og tab , der socialiseres !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , nr man drfter postmarkedet , mener jeg , man som udgangspunkt m betragte det som et marked njagtig som alle andre - som et marked , der for langt strstepartens vedkommende er , og som m fungere som , alle andre markeder og p samme vilkr som disse .
Derfor er det ogs indlysende , at der m gennemfres en afregulering , ellers vil der ikke vre lige vilkr .
Bevisbyrden hviler faktisk p dem , der mener , at der ikke skal vre lige vilkr ; de skal pvise , at alternativet er bedre .
<P>
Man har gode erfaringer , hvor en sdan afregulering er blevet gennemfrt . I Sverige f.eks. , som er yderst tyndtbefolket , fungerer afreguleringen positivt .
Skeptikerne hvder ofte , at mange mennesker mistede deres arbejde , da afreguleringen blev gennemfrt .
Men det er ikke rigtigt . Tvrtimod har de nye postoperatrer ansat et stort antal mennesker .
Den strste private postoperatr i Sverige vil ved rsskiftet have tusind ansatte .
<P>
Det er ganske vist rigtigt , at postkontorer bliver nedlagt .
Det skyldes imidlertid i hjere grad den teknologiske udvikling og effektiviseringen , end at man har gennemfrt en afregulering .
Den teknologiske udvikling har formentlig skabt langt flere arbejdspladser , end den har overfldiggjort .
<P>
Jeg begyndte , hr. formand , med at pege p , at forskellige lande har forskellige erfaringer med afregulering af postvirksomheden .
Det bringer mig frem til mit andet udgangspunkt og min anden konklusion , nemlig at de lande , som har gennemfrt en afregulering , ikke skal tvinges til at indfre en ny regulering .
P samme mde skal de lande , som nsker at afregulere , have mulighed for at gre det .
Endelig m man ogs vre klar over , at vi aldrig fr et fungerende postmarked i Europa , hvis vi ikke anerkender , at postsektoren ogs er en del af erhvervslivet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Panagopoulos">
Hr. formand , ordfreren Brian Simpson har ikke haft en nem opgave . Mlet , som var oprettelsen af det indre marked for posttjenester - med bedre betjening af forbrugerne som det overordnede ml - skulle ns ved at bygge bro over afstanden mellem dem , der talte for total bning af markedet , og dem , der gik ind for en gradvis , kontrolleret liberalisering af markedet .
Det er lykkedes ordfreren at forene disse forskellige synspunkter og forbedre det oprindelige direktivforslag under hensyntagen til ikke kun de konomiske , men ogs de sociale flger af en liberalisering af dette marked .
<P>

Mere konkret sikrer nrvrende betnkning en permanent , universel posttjeneste , sledes at ogs Unionens mest afsidesliggende omrder fortsat betjenes .

Dette resultat opns ved at bevare adresserede reklameforsendelser , men ogs udenlandsk post - bde udgende og indgende - under den monopoliserede tjeneste .
<P>
Formlet med en monopoliseret tjeneste er at sikre leverandrer af universelle posttjenester konomisk bredygtighed , og det er indlysende , at universel posttjeneste i et land som Grkenland med mange afsidesliggende er er meget vanskelig og konomisk uinteressant .
En virksomhed , der skal betjene alle disse omrder , m derfor have konomisk bredygtige vilkr .
<P>
Taget i betragtning , at udgende udenlandsk post udgr 30 % af de nationale posttjenesters indtgt , er det indlysende , at Simpson-betnkningens bevarelse af udenlandsk post under den monopoliserede tjeneste ikke blot sikrer posttjenesten i alle egne af EU , men ogs sikrer de nationale posttjenesters konomiske levedygtighed og herved afvrger tabet af mange tusinde arbejdspladser over hele Europa .


<P>
Af ovennvnte rsager vil jeg stemme for nrvrende betnkning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg ved , at monopolerne , navnlig de offentlige , har en kedelig tendens til at indrette sig behageligt , og at en liberalisering , en sund konkurrence kan gre dem meget godt for at forbedre deres tjeneste .
Men ved gennemfrelse af konkurrencereglerne i posttjenesten m man srge for ikke at smide barnet ud med badevandet . Vores postvseners universelle tjeneste skal forblive konomisk levedygtig , dvs. man m undg at afgrnse den p en sdan mde , at der kun sker en minimal forringelse af den grundlggende posttjeneste , som vores borgere har ret til overalt .
Jeg vil ikke stemme for nogen ndringsforslag , der vil medfre en tilbagegang i forhold til den universelle tjeneste , der gives i dag i mit land , hvor postvsenet er en offentlig virksomhed , der er effektiv og fungerer godt .
<P>
Men en vel afgrnset universel tjeneste skal ogs sikre kontinuiteten af en god kvalitetstjeneste . For at beskytte brugerne af posttjenesten mod tab , der navnlig er et resultat af sociale konflikter , foreslog jeg at indfje en bestemmelse i direktivet , der skulle forpligte medlemsstaterne til at ivrkstte procedurer til mgling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i postsektoren for at forebygge de sociale konflikter , der kunne pvirke tjenesternes kontinuitet .
Dette ndringsforslag er ikke blevet godt modtaget hos mine kolleger , men jeg hber , at hr . Bangemann og Rdet vil vre opmrksomme p ideen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Bernardini">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Parlamentet ser sig endelig foranlediget til at udtale sig om den vanskelige sag med liberalisering af postsektoren .
Endelig , for denne debat er gammel . Den blev startet i 1989 .
Der skulle nsten syv r til for at f omridset af en juridisk ramme , hvilket viser , hvor svrt det er .
For vi vil undg enhver plan , der medfrer konomisk tven og sociale sammenbrud .
<P>
Derfor vil jeg gerne personligt lyknske vores kollega , hr .
Simpson , der i denne betnkning har evnet at finde en vanskelig balance mellem harmoniseringsforanstaltninger og gradvis bning af markedet .
For mig er det vigtigt , at opgaverne med offentlig tjeneste , der gives til postvsenerne bevares , og hertil er det ndvendigt at give dem midlerne til at udfre deres opgave .
<P>
Vores forslag til indhold af den monopoliserede sektor , der omfatter direct mail og udenlandsk post opfylder virkelig dette krav .
Jeg beklager dog Kommissionens modstand , men jeg hber , hr. kommissr , at vi senere vil f et fornuftigere synspunkt fra Deres institution .
<SPEAKER ID=27 NAME="Simpson">
Hr. formand , fr hr . Bangemann fr ordet , vil jeg gerne sige , at jeg begik en undladelsessynd i mit indlg , da jeg takkede folk for deres bistand , men ikke nvnte Kommissionen .
Vi er ganske vist meget uenige , men ingen kan ngte , at Kommissionen har gjort et stort arbejde med denne betnkning .
Det vil jeg gerne have frt til protokols og hermed sige tak for .
<SPEAKER ID=28 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er ikke kun ordfrerens sidste bemrkning , der fr mig til ogs at takke ham , men det stykke arbejde , han har gjort , og det tempo , han har gjort det i .
Det er rigtigt , at vi har vret lnge om at lave vort forslag . Ordfreren citerede Cicero , det klder en parlamentariker .
Men vi har ikke pberbt os Caesar , der jo som bekendt handlede efter mottoet veni , vidi , vici , vi har derimod forsgt med en grnbog frst at stte en bred offentlig debat i gang , og vi har i Kommissionen ogs haft de samme problemer og vanskeligheder , som De har beskftiget Dem med her i denne debat .
<P>
Jeg er ogs taknemlig for , at debatten har beskftiget sig med de vsentlige problemer og at den tid , vi har haft til at tale sammen , allerede har bidraget en del til at fjerne misforstelser .
Men jeg vil indledningsvis komme ind p nogle af de bemrkninger , som stadig er en efterklang af disse misforstelser .
<P>
Den kendsgerning , at vi har lavet et direktivforslag , som bygger p 100 A , viser helt klart to ting .
Vi vil i dette sprgsml ikke g uden om Parlamentet , derfor valgte vi jo 100 A i overensstemmelse med , hvad jeg lovede , da denne Kommission tiltrdte , og vi vil med direktivet opn , at visse almene principper og ogs detaljer i forbindelse med gennemfrelsen af disse principper faststtes bindende .
Det er vigtigt at se p alternativet .
Nr vi har et direktiv , hvori den vej , posttjenesterne kan g i de kommende r , beskrives , har vi i hvert fald mere sikkerhed , end hvis vi ikke havde haft det .
Hvis vi ikke har det , vil tjenesterne udvikle sig meget forskelligt og forskelligt fra det ene medlemsland til det andet .
Der vil opst konkurrenceforhold , som ikke er regulerede .
F.eks. er remailing blevet nvnt .
Det blev betegnet som pirateri .
For to dage siden , tror jeg , afgjorde en tysk domstol efter en klage fra det tyske forbundspostvsen , at remailing ikke kan forbydes .
Det vil alts sige , at en tysk postbruger , der vil sende post til Tyskland , kan tage til Nederlandene , Luxembourg eller hvorhen , han vil , og sende den derfra , og det viser tydeligt , at vi har behov for regler , hvis vi vil leve sammen .
At vi foreslr direktivet , er allerede efter min mening en fordel .
Det er naturligvis stadig ikke nogen garanti for , at alle resultater i direktivet ndvendigvis er acceptable , og det m vi drfte yderligere .
Men jeg mener , at vi i frste omgang er p rette vej .
<P>
Bemrkning nr. to glder meddelelsen .
Det har jeg ogs allerede forsgt en gang .
Meddelelsen er , det siger jeg til min gode ven Cot , ikke noget juridisk instrument i sig selv , kan heller slet ikke vre det .
Den har ikke formel karakter ud over , at den vil meddele Parlamentet , som navnet siger , ud fra hvilke principper og overvejelser Kommissionen i givet fald vil anvende artikel 90 , i hvilken forbindelse jeg allerede under den frste debat sagde : naturligvis vil direktivet ndres , og vi bliver s ndt til at indrette denne meddelelse , den praksis , vi vil flge , efter direktivet .
Kommissionen gr sikkert af og til noget , som er uforsteligt , men s ulogiske er vi nu heller ikke , at vi p den ene side foreslr et direktiv , men s , nr det er vedtaget , lader hnt om det og i praksis ud fra artikel 90 gr noget helt andet .
Det vil naturligvis ikke ske .
<P>
Jeg anmoder Dem imidlertid om ikke at undervurdere denne meddelelse .
Det er ogs et skridt til samarbejde med Parlamentet , for , som De ved , er befjelserne i henhold til artikel 90 til stede i traktaten .
Kommissionen kunne benytte dem , men nsker ikke at g frem p dette omrde uden en debat om varetagelsen af disse befjelser , og det er meningen med denne meddelelse .
<P>
Hvad er hovedformlene ?
Jeg tror ikke , at vi efter denne debat er uenige om formlene .
Vi vil garanti for en obligatorisk universel tjeneste , som tilbydes alle borgere over alt i Fllesskabet til rimelige priser og i en god kvalitet .
Ingen modsigelse !
Denne definition str i direktivet .
Vi lgger den til grund for vore politiske aktiviteter , hvilket ikke betyder - det tilfjer jeg med det samme , fordi nogle , hr .
Stenmarck bl.a. , har gjort opmrksom derp - at vi med direktivet nu tvinger medlemslande , som er lngere fremme med liberalisering eller deregulering end andre , at g tilbage igen .
Definitionen p den universelle tjeneste betyder ikke , at man dermed samtidig ogs har fastlagt de veje , ad hvilke man kan opn denne universelle tjeneste .
Hvis man ved hjlp af et dereguleret markeds konkurrence kan n disse ml , hvorfor s ikke ?
<P>
Jeg har allerede flere gange sagt , og jeg vil gerne sige det igen ogs i anledning af det , min ven Florus Wijsenbeek sagde : Lad os da ikke udkmpe ideologiske vddekampe her !
Vi har jo de praktiske erfaringer .
Hverken Kommissionen eller jeg har noget som helst imod service publique .
Jeg vil absolut ikke undervurdere postbuddets og posthusenes rolle i isr landdistrikter .
Jeg bor selv i en lille landsby med ca .
25 indbyggere , 10 katte og 5 hunde , og vi er alle glade , nr postbuddet kommer .
<P>
Det er ikke det , der er problemet .
Problemet er , hvorledes opnr vi , at denne tjeneste fortsat stilles til alle borgeres rdighed ?
Det er det store sprgsml .
Der er to muligheder : Enten service publique i ordets klassiske betydning som en offentlig tjeneste organiseret efter offentlig-retlige principper og med en monopoliseret sektor , alts et monopolomrde , eller en deregulering og s konkurrence , eventuelt ogs mellem en offentlig virksomhed og private virksomheder .
Foran Parlamentet har jeg set en plakat , som et medlem af EuropaParlamentet , som jeg stter stor pris p , holdt i vejret .
P den str der : Lad os bevare den offentlige tjeneste , og vi er imod - det er ogs blevet nvnt her i debatten - privat profit .
Det er slet ikke det , der er problemet .
Vi kan have offentlig-retlige posttjenester , hvis de kan klare sig i konkurrencen , og det kan de endog i nogle tilflde , og s er det da dejligt .
Vi taler jo ikke her i teorien , i det lufttomme rum .
Jeg synes , at Nederlandene nok er et drligt eksempel , fordi det er et overskueligt land med en relativ ligelig fordeling af befolkningen og kun f remote islands etc .
Men der er ogs eksemplet Sverige .
Sverige er nu virkelig et land med en relativ ulige fordeling af befolkningen .
Stockholm og Malm og regionerne deromkring er tyngdepunkterne , og i det nordlige Sverige findes der meget de omrder .
Alligevel fungerer den universelle tjeneste .
<P>
Alle fr alle steder den samme tjeneste af god kvalitet til samme pris .
Jeg synes , det ville vre dejligt , om vi en gang ville beskftige os med sdanne praktiske eksempler .
Det har Kommissionen forsgt .
Vi har sagt , at hvis vi vil opn en tjeneste af denne kvalitet , er konkurrence stadig efter alle de erfaringer , vi har gjort , det bedste instrument .
Jeg siger her helt klart til dem , som igen vil ideologisere dette instrument konkurrence , at for os er det ikke mlet i sig selv .
Vi er ikke for konkurrence , for at der skal vre konkurrence et eller andet sted , men vi er for konkurrence som instrument til at opn en sdan tjeneste .
Derfor har vi ogs foreslet , at det skal opns trinvis og meget forsigtigt .
Vi kan snakke om fristerne for revision , det er rigtigt .
Trder direktivet relativt sent i kraft , kan man ikke efter et rs forlb begynde at revidere det .
Det m man tale om , men mange af ndringsforslagene udelukker nsten helt denne konkurrence .
<P>
Dermed risikerer De , at den universelle tjenestes eksistens er truet .
Det har nogen gjort opmrksom p i denne debat .
Jeg tror , hr. van der Waal , for frste gang m jeg sige , har jeg vret helt enig med Dem , hvilket kan vre en kompliment til ham eller til mig , det vil jeg ikke undersge nu .
Men at vi har en teknisk udvikling , som kan undergrave selv en monopoltjeneste , er der da ingen , der kan overse !
Det er nu virkelig den fare , som f.eks. forsendelsen af breve str overfor , uanset hvorledes De stter den vre grnse , uanset hvorledes De definerer den monopoliserede sektor !
Bliver omkostningerne for store dr eller er tjenesten ikke af tilstrkkelig hj kvalitet , det vedrrer den lange tid , som breve og kort er undervejs , m De regne med , at folk anskaffer sig en fax eller arbejder med e-mail .
Det er jo muligheder , der eksisterer allerede i dag , og de vil falde yderligere i pris .
<P>
Det betyder , at vi nu bliver ndt til at bestrbe os p at f posttjenesten til at sl ind p den vej , gre den mere moderne og ptage sig ogs andre tjenester .
Jeg siger her helt bent , at jeg ikke anser det for godt , at nogle nationale medlemsregeringer f.eks. vil adskille banktjenester fra de klassiske posttjenester , fordi et posthus naturligvis ogs i landdistrikterne skal udfylde flere funktioner , hvis det virkelig vil overleve , dvs. at det skal tilbyde tjenester , banktjenester , mske ogs forsikringstjenester , hvad ved jeg .
Dvs. at et sdant posthus , hvis det virkelig vil udfylde en samfundsmssig funktion og samtidig overleve , skal vre et center med mange funktioner og ikke bare et kontor , hvor breve kan indleveres eller afhentes .
Det er f.eks. en af konsekvenserne .
Men vil vi opn det , m vi ikke tage for langsomt fat .
Det er det , vi er utilfredse med ved de af ordfrerens ndringsforslag , som vedrrer tempoet for liberalisering eller mden eller graden .
Via definitionen p harmoniserede kriterier vil vi for frste gang opstille en garanti for udbydernes finansielle kapacitet ogs for den monopoliserede sektor .
Det er overhovedet ikke blevet nvnt .
For frste gang har De et retsgrundlag for , at en , der yder universelle tjenester , ogs fr et tilstrkkeligt vederlag derfor , for frste gang !
Hvis De ikke har det , vil De se to ting ske , nr tjenesterne ikke mere bliver brugt s meget : Enten bliver De ndt til at stte taksterne s hjt , at eftersprgslen daler yderligere , og allerede i dag har efter min mening brevportoen i mange medlemslande net en grnse , hvor den simpelt hen er for hj ; eller De bliver ndt til at sttte tjenesterne med offentlige midler , og at det ikke mere lader sig gre for fremtiden , kan enhver se i dag .
Dvs. at denne mulighed for , at det kan finansieres , er den eneste garanti , hr .
Simpson , for , at disse tjenester opretholdes .
<P>
Derfor har vi brug for trinvis bning ved hjlp af en gradvis og kontrolleret liberalisering , og hr. van der Waal beskrev det helt rigtigt , det er forsigtige skridt .
Det er virkelig ikke en overilet deregulering , og den vil navnlig heller ikke indvirke negativt p forholdene p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi har ikke , og det vil jeg gerne fremhve endnu en gang , nvnt sprgsmlet om privatisering .
Det felttog , der blev foretaget her , for den offentlige tjeneste og mod private virksomheders profit , er helt forkert , fordi vi ikke har udtalt os imod den offentlige tjeneste og for private virksomheder , men for konkurrence , ikke mere !
Det ville da efter min mening vre temmelig ulogisk .
Hvis De ogs nsker en effektiv offentlig tjeneste , en service publique , men De ikke anser den for konkurrencedygtig i forhold til private virksomheder , s m der jo vre noget muggent ved det !
Man kan ikke vre imod konkurrence , hvis man holder sig forbrugerens interesse for je .
Det er flere gange blevet nvnt her .
I sidste instans er det jo forbrugerne , som en sdan offentlig tjeneste skabes til .
<P>
Det blev her endnu en gang fremhvet , at den offentlige tjeneste har en stor tradition , det er rigtigt , men hvad bestr denne tradition i ?
Bestr den deri , at man vil have en lille gruppe arbejdstagere i bestemte sikre arbejdsforhold , eller bestr den i , at man vil organisere tjenesten bedre for forbrugerne ?
Sidstnvnte synes mig at vre den offentlige tjenestes tradition , men ikke frstnvnte .
Den franske revolution afskaffede ikke adelens privilegier for at skabe nye privilegier til de ansatte ved postvsenet , det er i hvert fald min mening .
<P>
( Munterhed ) Jeg kan ikke tage stilling til alle ndringsforslag i detaljer .
Det er jo frstebehandling .
Jeg vil komme med Kommissionens konklusioner .
Vi vil skabe balance mellem harmonisering og liberalisering .
Definitionen p den universelle tjeneste faststter , at forbrugernes interesser og kvaliteten af tjenesterne stilles i centrum af debatten , og det skal ns ved hjlp af en get bning af markedet .
Liberaliseringen er ogs for store deles vedkommende allerede virkelighed .
Der er blevet gjort opmrksom p , at pakketjenester , kurertjenester og direkte reklame i nogle medlemsstater og den totale liberalisering i Sverige og Finland ikke har medfrt , at den offentlige tjeneste er forsvundet , men kun at den er blevet mere effektiv !
<P>
( Bifald ) Hvis De venligst vil tage det til efterretning , det er virkeligheden , det er ikke noget liberalt program eller markedsprogram eller konkurrencefanatisme , eller man hvad man nu vil kalde det .
Vi har brug for tilstrkkelig tid , det har vi foreslet , og de sikkerhedsnet , vi har foreslet , ledsager de enkelte foranstaltninger .
Endvidere er som sagt finansieringen sikret .
For frste gang kan en uafbalanceret finansiel belastning udlignes enten ved , at tilladelsen knyttes til betingelser eller ved , som De ved , at der ydes bidrag til en udligningsfond .
Hvert afsnit i revisionsproceduren vil muliggre en vurdering af liberaliseringsforanstaltningerne .
<P>
Man kan nok drfte den samlede revision i r 2000 eller lidt senere , man vil p fornuftig vis kunne registrere virkningerne , og jeg siger her p egne vegne , jeg kan ikke meddele Dem Kommissionens stilling hertil , at jeg absolut intet har imod , at vi gr det i fllesskab , dvs. gennem et nyt direktiv i henhold til artikel 100 A .
Jeg anmoder om , at man nu ikke holder Kommissionen uden for denne revision , som nogle institutioner har planer om , for det hedder ganske vist altid , at vi er teknokrater , og det er en gngs dom , men som de fleste gngse domme er den forkert .
<P>
Vi rejser os ikke op som Cato og siger , jeg vil nu overstte det til hjemmelavet latin : servitium postalis esse delendum .
Det er ikke vort princip .
Vi vil bidrage til , at posttjenesten bliver god og effektiv og derigennem kan yde et bidrag til et nyt billede af den offentlige tjeneste .
Det er Kommissionens hensigt , og derfor anmoder vi om , at vi kommer til at deltage i revisionen p samme mde som Parlamentet , og gr vi det sammen , vil vi ogs kunne opn et godt resultat !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , blot for at give en oplysning til de medlemmer , der mske ikke er opmrksomme p det : Hr .
Bangemann havde ikke ret i det , han sagde , srlig da han fremhvede eksemplet med de skandinaviske lande , med hensyn til deregulering af postvsenet .
Som de fleste medlemmer vil vide , tillod Sverige , da de privatiserede og indfrte konkurrence fr deres indtrdelse i Den Europiske Union , det tidligere statslige monopol at underbyde de nye konkurrenter og s kbe dem ud . S disse oplysninger til Parlamentet var forkerte .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .

<P>
Afstemningen finder sted i dag kl .
11.30 .
<CHAPTER ID=3>
Det europiske r mod racisme
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0135 / 96 ) af Oostlander for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om
<P>
I.meddelelse fra Kommissionen om racisme , fremmedhad og antisemitisme ( KOM ( 95 ) 0653 - C4-0250 / 96 ) ogII.forslag til Rdets afgrelse om udpegning af 1997 som Det Europiske r mod Racisme ( KOM ( 95 ) 0653 - C4-0132 / 96-95 / 0355 ( CNS ) ) .

<SPEAKER ID=32 NAME="Oostlander">
Hr. formand , racisme og fremmedhad er desvrre bredt forankret i den europiske kultur .
Det er ikke blot et moderne fnomen , men noget , som har eksisteret i rhundreder , og som nede et tragisk dybdepunkt under den anden verdenskrig . Det er et fnomen , som i Europa har delagt eller gjort en ende p millioner af menneskeliv .
<P>
Hensigten med Den Europiske Union , den europiske integration , er netop en reaktion p denne racisme og denne xenofobi , for grnseoverskridende etnisk harmoni blev betragtet som et tegn p civilisation og som et lfte om mulighed for Europas genopbygning . Vi er begyndt p dette vovestykke , og vi har ogs gjort fremskridt .
Men vi er absolut endnu ikke ved vejs ende , for vi ser , at der i Den Europiske Unions politik , navnlig ogs i Rdet , fres en politik , som tillader etnisk had ved Den Europiske Unions grnser , og som i revis har tolereret for lidt reaktion , en elendig sag , sledes som vi ser ved de etniske fordrivelser i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Vi m sledes bekmpe racisme og xenofobi p en meget bred mde .
Alts ikke blot bekmpe det i det srlige hjrne - vi ved det alle sammen , det yderste hjre udpeges som krystalliseringspunkt - men vi m se det i det meget brede politiske spektrum .
Ogs i ordentlige partier er der somme tider politiske ledere , som spiller p flelser af fremmedhad .
Det er ting , som vi meget alvorligt m advare hinanden imod .
<P>
Vi m alts heller ikke vre tbelige og nvne specifikke personer ved navn og sledes tilmed skaffe dem ekstra reklame og gre dem kendte .
Det m vi undg i denne betnkning .
Jeg appellerer derfor til alle kolleger om at indtage denne holdning .
Visse navne nvner man ikke .
<P>
Den brede fremgangsmde , som er ndvendig i Den Europiske Union , skal fre til , at der under regeringskonferencen i forbindelse med revisionen af traktaterne tales om en antidiskrimineringsartikel og om visse befjelser til Den Europiske Union i Kommissionens hnder , alts i fllesskabsinstitutionernes hnder , for at bekmpe racisme , xenofobi og antisemitisme , for det drejer sig her om fnomener , som er grnseoverskridende .
Naturligvis er det sledes , at tyngdepunktet for bekmpelsen af disse fnomener skal vre s decentralt som muligt , helst i selve samfundet , gennem kirker , fagbevgelsen , ikke-statslige organisationer af alle mulige slags , gennem hvad vi kunne kalde et virkeligt forsvarligt organiseret samfund , som er inspireret p den rette mde ; desuden tilfalder store opgaver den kommunale , amtslige og nationale politik .
Men der bliver altid noget tilovers for den europiske politik , og vi skal gre det , fordi vi ganske tydeligt ser former for international  tankeforurening  p dette omrde .
<P>
P den positive side m vi udtrykkeligt ogs arbejde p integration , p optagelse i samfundet - hvilket sledes aldrig i tekster m oversttes til assimilering , lad os se det efter i oversttelserne - af de pgldende mindretal , som muligvis er udsat for diskriminering og fremmedhad .
Vi skal ogs nvne de illegales problemer i Den Europiske Union ved deres navn , for ogs disse problemer , som for det meste ledsages af diskriminering , skal erkendes af myndighederne .
Vi skal arbejde p , at borgere , der opholder sig legalt i vore unionslande , p en lettere mde vil kunne opn statsborgerskab i medlemsstaterne og sledes i Unionen .
Det er et vigtigt punkt for integrationen af mindretal og hindringen af diskriminering af dem ; de skal blive fuldgyldige borgere .
Naturligvis skal der ogs i medierne og hos reklamemagerne vre en klar bevidsthed om , og ofte er det ogs tilfldet , at deres aktivitet ikke m give anledning til stimulering af fremmedhadet i vort samfund .
<P>
Kort sagt , s decentralt som muligt .
Overalt , hvor mennesker kan ptage sig deres ansvar .
Den Europiske Union kan yde et vist bidrag , f.eks. ved at oprette et overvgningscenter , som kan fungere som et center for et net af videnskabelige institutter , hvor der gres et fortrffeligt stykke arbejde med hensyn til undersgelse af forskellige former for racisme og xenofobi .
Disse institutter har ingen gavn af , at de domineres af en offentlig institution , men de har gavn af faciliteter , som forener deres aktiviteter , og som opretholder nettet .
<P>
Derfor skal Kommissionen ogs regelmssigt aflgge beretning om , hvad overvgningscentret gr , hvilken undersgelse det udfrer , ligeledes undersgelse af den politik , som kunne fres , ogs p decentralt plan .
<P>
Jeg vil lige nvne et gammelt nske , nemlig at mindretal i Europa navnlig respekteres med hensyn til deres religion , deres religise indstilling , for religion , det ved vi alle sammen , er vigtig for mennesker .
Det betyder , at ogs Den Europiske Union kunne bidrage til , at der ydes faciliteter til uddannelse af nye mindretals prster , som f.eks. islam her i Europa , for at uddannelsen af imamer i Europa kan finde sted .
Med henblik herp har vi LEONARDO og SOCRATES , hvori der findes faciliteter .
Jeg tror , at det er et vigtigt signal , ogs til den islamiske verden , at vi tager dem alvorligt .
<P>
Hr. formand , vi fejrer i dag Den Europiske Union .
Vi fejrer dermed ogs den srdeles kraftige reaktion mod racisme og xenofobi .
Jeg hber , at det ogs vil komme til udtryk under afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Gredler">
Hr. formand , tak til ordfreren for denne fremragende betnkning .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Parlamentet ikke afventede konklusionerne fra Det Europiske Rd i Cannes , inden det tog initiativet i disse forfrdelige sprgsml . EuropaParlamentet var allerede i 80 ' erne overbevist om , at problemet racisme skulle bekmpes .
I sidste valgperiode var hr . Nordmann formand for undersgelsesudvalget .
<P>
Og nu de finansielle aspekter .
I 1996 blev der opfrt 5 , 4 mio ecu til disse foranstaltninger .
Der kan heldigvis noteres en forgelse for 1997 . Kommissionen er forhbentlig klar over , at der for 1997 er opfrt 4 , 7 mio ecu , hvilket stadig er et beskedent belb .
Jeg mener , at forberedelsestiden p ni mneder er for lang og tillige koster for mange penge .
Der hersker en vis forvirring med hensyn til antallet af tjenestemnd , der skal lede aktionen : Den ene gang taler Kommissionen om en tjenestemand fra hver af grupperne A og C , den anden gang om 3 A-medarbejdere . Hvad angr budgetpost A-2510  Komitologi  , skal Kommissionen afgive en rapport om komiteernes indvirkning p beslutningerne .
Det vil endvidere vre nok at sende en reprsentant pr. medlemsstat til komiteerne .
<P>
Det ville vre nskeligt , om der p informationsomrdet kunne gres brug af B3300 . Dermed kunne denne budgetposts srlige situation , nemlig foranstaltninger til bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme aflastes eller udnyttes mere effektivt .
Et samarbejde med andre institutioner som Europardet ville for fremtiden kunne medfre en vsentlig bedre effektivitet .
<P>
Lige en rettelse i al korthed .
I den tyske tekst er programme de diffusion d ' image blevet oversat forkert , nemlig med Bildmaterial .
Jeg vil holde mig til den franske udgave , selv om strig tabte fodboldkampen mod Frankrig !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Oostlanders betnkning skal hilses velkommen .
Jeg anser den for at vre en virkelig god betnkning , og den debat , vi har frt om denne betnkning , har efter min mening ogs hjulpet os i Europa-Parlamentet .
Den har bidraget til en , mener jeg - og det vil afstemningen ogs vise - p mange punkter bred enighed og til stor overensstemmelse i vurderingen af fnomenet racisme og fremmedhad .
<P>


Hr .
Oostlander har i sin betnkning med rette gjort opmrksom p , at hvis denne betnkning ikke skal forblive tr teori , men hvis dens nd skal gribe os , bre os videre og hjlpe os med virkelig at f gang i en kampagne i Den Europiske Union mod racisme og fremmedhad , s giver denne betnkning virkelig udtryk for n ting , nemlig at fnomenet ikke kun skal sges i samfundets periferi , men ogs i dets midte .
Og nr det skal sges i samfundets midte , skal Europa-Parlamentet , alle dets medlemmer og tillige alle borgere i Den Europiske Union , nr de opdager fremmedhad , antisemitisme og opvigleri , ikke se vk og overhre det , men aktivt imdeg det med civilkurage for at beskytte mennesker .
<P>
Et af midlerne til bekmpelse af racisme og fremmedhad er personligt mod og at undlade at vige tilbage ! Ikke vige tilbage for navnlig dem , der har gjort racisme og fremmedhad til deres program .
Derfor kan jeg , hr .
Oostlander , trods al enighed , ikke flge Dem p t punkt : Jeg kan ikke kritisere dem , som mere eller mindre fordkt er racistiske , nr jeg ikke p hvert plenarmde m nvne dem , som bent prdiker fremmedhad - ogs i Europa-Parlamentet - ved navn ! De siger , at racisme og fremmedhad kulminerede under anden verdenskrig .
Det er rigtigt !
S bliver man ndt til at sige , at en mand , der har betegnet Auschwitz som en detalje i verdenshistorien , er racist , demagog og opvigler , han hedder Le Pen og sidder i Europa-Parlamentet som velbestaltet medlem ! Det skal man have lov til at sige , nr man kmper imod racisme og fremmedhad !
<P>
( Bifald , tilrb ) Det lys , som denne betnkning kaster over mange fnomener og rsagerne til dem , det lys krver mere end en blot og bar vedtagelse af denne betnkning i dag !
Det nej til racisme og fremmedhad , vi i dag udtaler , br hjlpe os til , at der fra Europa-Parlamentet med denne betnkning udsendes et signal , nemlig : Racisme og fremmedhad skal bekmpes med mandsmod og civilkurage !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , vi hber , at den enstemmighed , der er opnet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder vedrrende kampen mod racisme , vil kunne bekrftes ogs her i forsamlingen . Det fortjener for det frste emnet i sig selv , med det fortjener ogs Oostlander-betnkningen , der - sledes som hr .
Schulz ppegede p for et jeblik siden - gr os opmrksom p - i vores egenskab af politisk ansvarlige - hvor lumsk dette fnomen er , som risikerer at gennemsyre og forvanske ideologier , religioner og institutioner . Ingen af os er immune over for fnomenet , og vi kan ikke g fri blot ved at skyde ansvaret over p de andre .
Sledes som det fremgr af Oostlanderbetnkningen , har vi selv med den udenrigspolitik , vore regeringer har frt , i en vis forstand tilladt , at den etniske udrensningsproces fortsatte ; vi har fundet begrundelser for etnisk adskillelse , og vi har tendens til at falde for etniske fordomme . Der er ganske vist tale om en Realpolitik , som godt nok forklarer problemet , dog uden at lse det .
Og man m konstatere , at lftet  aldrig mere Auschwitz  - som hr .
Oostlander minder os om - stadig ikke er en s udbredt del af det politiske arvegods , som det burde vre .
<P>
Jeg har udplukket disse markante passager fra betnkningen , fordi det netop er dem , der gr forslaget trovrdigt .
Uden denne sammenhng risikerer forslaget at blive t stort alibi beregnet p at dulme den drlige samvittighed ; men hvis vi tager udgangspunkt i os selv , i vores ideologier , religioner og politikker , kan vi ogs sagtens finde den rette og tolerante omgangstone over for andre .
Det er nemlig her hunden ligger begravet : det , der br kritiseres , er udnyttelsen af de sociale problemer og anvendelsen af racisme i valgtaktiske jemed , selv om vi er klar over , at det er en strategi , som i sidste ende ikke svarer sig ; men det er endnu vigtigere at finde det rette sprog , de rette ord og de rette eksempler for at blive hrt og forstet af den europiske befolkning , et sprog og ord , der udspringer af den europiske kultur , som bygger p mangfoldighed , og som derfor udmrket kender vanskelighederne , men ogs den rigdom , der ligger i konfrontationen ; det er i kirkerne og i foreningerne , man br g i spidsen med en debat om disse emner og skabe et sprog , der bygger p tolerance og dialog , og det er de kulturelle , politiske og sociale forhold , der br skabe de rette betingelser for en sdan tolerance . Det er p den baggrund , at man br vurdere betydningen af observationscentret og af Det Europiske r mod Racisme , og det er derfor vi kan tilslutte os ordfrerens approach , der mere tager sigte p at identificere de dybereliggende rsager og instrumenterne end p at udpege de skyldige .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , rede kolleger , Oostlander-betnkningen er en god tekst , der bugner af advarsler , reelle advarsler fra denne forsamling .
Betnkningen indeholder ogs forsg p at udstikke retningslinjer for mulige aktioner med henblik p at bremse dette fnomen .
Dette er grunden til , at det er en god betnkning .
<P>
Racisme og fremmedhad er i dag for det meste knyttet sammen med social marginalisering , drlige boligforhold i forstadskvarterer , mangelen p arbejde , flelsen af angst og af utryghed ved fremtiden , uvidenhed og manglende informationer for begge parters vedkommende , og udbredelsen af egoistiske , ofte strkt materialistiske vrdier .
Man mangler imidlertid svar p en rkke afgrende sprgsml . P den anden side er der en meget strk risiko for at give efter for retorik og de sdvanlige fordmmende fraser , herunder henvisninger til manglende indsats fra de nuvrende politiske partiers side , kommunismens sammenbrud og farer , som alene lurer p den yderste hjreflj ; alt dette er for mig helt forldede klichforestillinger .
Der er muligvis nogen , der ikke har bemrket , at der i en politisk familie med en lang tradition for demokrati og integration som den europiske liberale familie , optrder et parti som  Lega Nord  , der bent erklrer , at det vil lade tage fodaftryk af alle personer , der ikke er statsborgere i et EU-medlemsland .
Dette viser med al tydelighed , at hjre- og venstrefljens planer er helt forrykte .
<P>
Vi for vores vedkommende siger  ja  til Det Europiske r mod Racisme og  ja  til mlrettede aktioner , navnlig med henblik p at fremme integrationen mellem forskellige kulturer i deres mangfoldighed med respekt for de individuelle srprg .
Men vi m sige , at vi tror mindre p observationscentre , som mange gange i europisk sammenhng kun er ensbetydende med bortdslen af offentlige midler , og som er blevet til en mde , hvorp man forrer penge vk til vennerne .
Efter min opfattelse har man undervurderet et vigtigt element , nemlig kulturen .
De konomiske problemer og den massive indvandring til vores kontinent er godt nok vigtige sprgsml , men vi br helt bestemt ogs vre aktive p det kulturelle plan , med hensyn til de fagetiske regler i mediesektoren , hvad angr tolerance , viden , nysgerrighed og fordomsfrihed over for andres regelst , sledes at den enkelte , i det jeblik vedkommende har brug for det eller kommer ud for problemer , er i stand til at reagere og handle uden at skyde skylden og ansvaret over p andre .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe sttter naturligvis betnkningen af Oostlander , og jeg vil gerne rose ordfreren for med megen sindsro at have overtaget det vsentlige i arbejdet samt et antal forslag , som vi allerede havde stillet i Parlamentet navnlig i den foregende samling .

<P>
Jeg vil gerne helt specielt sttte forslaget om udpegning af ret 1997 som Det Europiske r mod Racisme .
Det handler ikke her , hr. formand , om en patentlsning eller et ritual , men sammen med regeringskonferencen skal dette r klarlgge ideen om , at medlemskab af Den Europiske Union er uadskilleligt forbundet med et vist antal vrdier .
Og p det tidspunkt , hvor forhandlingerne om udvidelse skal g i gang , er denne id naturligvis langt fra uhensigtsmssig .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at formlen med Det Europiske r gr det muligt at give et juridisk grundlag og i hvert tilflde at styrke de juridiske grundlag for mange aktioner , og den udgr i den forbindelse et absolut relevant vrktj .
Derfor sttter Den Liberale Gruppe forslaget og hber naturligvis , fuld af fortrstning , at alle demokratiske grupper i Parlamentet deler denne tankegang .

<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , racismen udvikles p grundlag af arbejdslshed og social og kulturel udelukkelse .
Den nres ved hadefuld tale . Racisme henhrer ikke under ytringsfrihed , men under forbrydelse , og der er ord , der kan drbe lige s vel som vben .
<P>
For blot at tale om Frankrig blev Mohamed Azza drbt af en kugle i panden i Saint-Etienne den 26. februar 1995 .
I samme uge blev den 17-rige gymnasieelev fra Comorerne , Ibrahim Ali , drbt af en kugle i ryggen . Den 1. maj 1995 blev Brahim Bouram kastet i Seinen under en demonstration med Front national og druknede .
Den 4. maj 1996 i Sens var det Mohamed Qouas , der faldt for kuglerne .
<P>
Remsen ville blive for lang blot med racistiske forbrydelser , som de militante fra Front national har vret impliceret i - og den er ikke forldet , hr . Caccavale , denne forskel .
Til denne tragiske liste skal fjes alle dem , der er dde for anonymes hnder , styrket af den racistiske propaganda fra den yderste hjreflj , men ikke udelukkende .
<P>
Vurderer en regering , der anvender Pasqua-love baseret p at gre indvandreren til en drlig person , og som ovenikbet tnker p at styrke dem , sit ansvar rigtigt ?
Beskytter man ikke disse kriminelle ved at udpege syndebukke i en social krise ud over enhver rationel analyse ?
Disse forbrydelser m ikke f os til at glemme de daglige ydmygelser , den symbolske vold og den tavse lidelse .
<P>
For at bekmpe racismen m man allerfrst g i gang med de konomiske og sociale rsager , der nrer den .
Man m ogs styrke de juridiske midler til at holde den nede og foretage en samlet forebyggelsesaktion navnlig i medierne og i undervisningen .
<P>
Kommissionens forslag om et Europisk r mod Racisme opfylder disse ml .
Endelig er der et forslag fremsat af Europa-Parlamentet , der bliver konkret .
Kommissionens forslag er blevet bedre navnlig med vedtagelsen af ndringsforslag fra vores gruppe , der skal fremme de lige muligheder for de mest udsatte personer og medvirke til kendskabet til andre civilisationer og deres bidrag til kulturen i de europiske lande .
At forhre sig om den anden , er det ikke at udsprge sig selv ?
<P>
Vi m srge for , at der i 1997 gennemfres initiativer i tt samarbejde med de antiracistiske organisationer , for at afvisningen af racisme bliver en sag for alle .
At bekmpe racisme , det er at handle for demokrati og ptage sig en grundlggende opgave .
Jeg vil citere Salman Rushdie , der sagde :  Jeg foretrkker verdslighed frem for kirkerne , krydsningen frem for det teknisk rene , kosmopolitten frem for det kulturelt korrekte og demokratiet for alt det , der truer det  .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne gratulere Arie Oostlander med hans virkelig meget fintmrkende betnkning .
Jeg vil endvidere over for Kommissionen give udtryk for min store respekt for dens meddelelse og takke den for dens engagement p dette omrde .
Nu har Europa-Parlamentet i mange r vedtaget udmrkede betnkninger , det har udarbejdet mange forslag og stillet krav til Rdet og medlemslandene om ikke kun at afgive hjtidelige hensigtserklringer , men trffe reelle foranstaltninger mod den voksende racisme og fremmedhadet i EU . Der er bare ikke sket noget !
<P>
Arie Oostlander kommer ind p centrale sprgsml , nr han f.eks. nvner de partiers rolle , som gentagne gange med populistiske , fremmedfjendtlige kampagner har frembragt racistiske stemninger mod flygtninge , mod emigranter og mod mindretal som sintier og romani .
Det kommende valg til Europa-Parlamentet i strig giver allerede nu anledning til frygt for , at en partileder Haider vil give nring til fremmedfjendtlige ressentimenter for p den mde at g p stemmefangst . Racismen har alts navn og ansigt .
Man bliver ndt til at nvne navnene , det giver jeg Martin Schulz ret i , for bag dem gemmer sig de ndelige fdre til bombeangreb og brandstiftelser .
<P>
Kommissionen taler med rette om den ndvendige integration af udlndinge fra tredjelande , integration i stedet for tvangsassimilation , en integration , der skal bygge p ethvert demokratis princip om at give alle mennesker lige rettigheder , lige sociale og konomiske , men ogs lige politiske og kulturelle rettigheder .
Jeg siger udtrykkelig tak til Arie Oostlander , fordi han bryder et tabu og omsider formulerer retten til fri religionsudvelse i en Europisk Union , der i stadig hjere grad opfrer sig som det kristelige vestens hjborg .
<P>
Vi bliver ndt til at overvinde hierarkiseringen af personer , sledes som ogs EU-borgerskabet etablerer den , hvis det udelukker 10-14 mio mennesker fra rettigheder . Vi har brug for en reel beskyttelse mod diskriminering , som skal st i traktaten , og vi har brug for at overvinde enhver form for institutionel racisme og institutionel diskriminering .
Men s skal Kommissionens hjre hnd naturligvis ogs gre det , den venstre hnd vil .
S skal der kmpes i fllesskab , og s skal Kommissionen g ind for , at fri bevgelighed for personer glder alle mennesker , og at der ikke m vre en tendens til at begrnse den til dem , der har EU-borgerskab , fordi det ikke kun i Den Europiske Union , men ogs i folks hoveder ville opbygge helt nye mure !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , samtidig med at jeg kan tilslutte mig det , ordfreren har fremlagt , vil jeg gre opmrksom p , at racismen har sat sine uhyggelige spor igennem hele menneskehedens historie , og at dette i hj grad er med til at komplicere og vanskeliggre sagen . Der findes en etnisk racisme , som kaster hele regioner - ogs i Europa - ud i fortsatte krige og sammenstd ; jeg kan f.eks. nvne racismen p Balkan , som er en af de vrste og grusomste ; der findes en religis racisme , som lser folk fast i en permanent middelalder ; der er den konomiske racisme , hvor den mgtige nyder godt af de fede jorder , medens den svage m njes med de magre , sledes som det ogs sker inden for Det Europiske Fllesskab ; og der er dumhedens racisme , der hverken bunder i religise forestillinger , hudfarve eller konomiske forhold , men hvor de implicerede forsger at overg hinanden som under et vrtshusslagml i et latterligt anfald af storhedsvanvid , der munder ud i et historiestridigt krav om en skaldt uafhngighed for ikke-eksisterende fdrelande i forhold til et flles fdreland .
Dette er tilfldet med Bossis  Lega Nord  , hvor der er tale om en racisme , der svinger fra det barnlige til det undergravende , i og med at mlet er en opsplitning af Italien ud fra absurde og sre forestillinger .
Derfor br de politiske grupper her i Europa-Parlamentet i kraft af en naturlig afstandtagen fra den operetteracisme - sdan vil jeg betegne den - som Bossis  Lega Nord  lgger for dagen , afst fra enhver form for systematisk samarbejde med gruppen bestende af hans parlamentarikere .
Hellere kysse en spedalsk end trykke en idiot i hnden !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere hr .
Oostlander for hans velafbalancerede betnkning , som jeg hber , et overvldende flertal her i Parlamentet kan stemme for .
For det andet er jeg enig med min kollega , Martin Schulz , nr han siger , at vi ved , at racisme og fremmedhad skal st p Parlamentets dagsorden . Vi har kolleger her langt til hjre i salen , som ikke alene tror , at holocaust var en detalje i historien , men faktisk , som hr .
Le Pen , mener , at amerikanerne byggede gaskamrene i Buchenwald-koncentrationslejren efter krigen .
<P>
Et r mod racisme har vret lnge p vej .
I 1984 foreslog undersgelsesudvalget fra Parlamentet , som jeg var formand for og afdde Dimitrios Evrigenis fra Det Europiske Folkepartis Gruppe var ordfrer for , i sin indstilling , at der skulle vre et r mod racisme .
Nsten ti r senere er det nu kommet .
Jeg takker kommissr Flynn , fordi han endelig har fremsat dette forslag , som vi , som jeg har sagt , har ventet p i over ti r .
<P>
Jeg er lidt skuffet over omfanget af de ressourcer , der er afsat , men det er noget , vi kan se p , nr vi kommer til budgetrunden .
Det betyder ogs , at Kommissionen nu klart har erkendt , at den har delvis kompetence til at tage sig af racisme og fremmedhad .
Det er ndvendigt , at vi gr videre med det ved regeringskonferencen ved at sikre , at der foretages de ndvendige ndringer af traktaten , s Fllesskabet fr kompetence til at tage sig af racisme , fremmedhad og antisemitisme .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg gr ind for etableringen af overvgningscentret .
Hr .
Caccavale forholdt sig temmelig afvisende , og jeg vil sige til ham , at ved mdet i det rdgivende udvalg om racisme og fremmedhad , som Helmuth Kohl og Franois Mitterrand etablerede , var stemmetallene for princippet 14 mod 0 med 1 , der afholdt sig .
Den , der afholdt sig , var fra Det Forenede Kongerige , ikke reprsentanten for den italienske regering , som hans parti var medlem af .
Jeg hber , han vil overveje sagen igen .
<P>
Overvgningscentret skal primrt tage sig af problemer med racisme og fremmedhad i EU .
Det skal ikke vre et akademisk organ , men t , der kommer med politiske indstillinger , og det m vre et uafhngigt agentur , s det kan tale med hj stemme og ikke vre i lommen p nogen enkelt medlemsstat .
<P>
Kommissionens forslag er en begyndelse , men det er ikke nok .
I Frankrig messer racisterne mantraet om :  tre millioner immigranter , tre millioner arbejdslse , tre millioner immigranter for mange  .
Melodien er den samme i resten af Europa , selv om tallene er anderledes .
Vi br huske det slogan , det strigske naziparti benyttede i 1930 ' erne :  en million arbejdslse , en million jder , en million jder for mange  .
Og vi ved , hvad der skete med jderne .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , mange , ikke mindst lrere og ungdomsledere , konfronteres i dag med nynazister , skinheads og andre med utilslret racistiske og antisemitiske anskuelser .
Kun f ved , hvordan de skal tage afstand fra og f noget konstruktivt ud af sdanne situationer .
Derfor er det let at tilslutte sig forslaget om et center , der skal samordne og tage initiativ til foranstaltninger mod racisme .
<P>
Dette center br overdrages en stor og vigtig opgave .
Det br udforme og sttte , og undertiden selv gennemfre , kurser for , frst og fremmest , lrere og ungdomsledere og formidle viden om , hvad der frembringer racisme , antisemitisme og fremmedhad , og om hvordan fnomener af denne art bedst imdegs og bekmpes .
Med sdanne kurser tilrettelagt over en bred front vil Europa st bedre rustet i arbejdet med at indgive vore brn og unge tolerante og humanistiske idealer .
Ingen lrere eller ungdomsledere , der sger indsigt i racismens og hadets anatomi , vil skulle behve at st uden en sdan viden . Det ville vre et fint lfte for Europa-Parlamentet at give p Europadagen .
<P>
Hr. formand , t forslag i betnkningen skiller sig ud fra de vrige . Lovgivning mod racistisk inspirerede forbrydelser er en selvflge .
Men vi liberale er strkt imod at anvende lovgivning mod anskuelser og fordomme som sdan . De bekmpes bedst med argumenter og ndelig og materiel velfrd .
Vi i Den Liberale Gruppe siger nej til at lovgive mod partier . Noget sdant ville vre en sejr for demokratiets modstandere og et nederlag for troen p argumenternes styrke .
<P>
Der er meget klogt i Kommissionens forslag om et Europisk r mod Racisme og i vor kollega hr .
Oostlanders betnkning , som kan indgive os ambitioner i kampen mod racisme , antisemitisme og xenofobi . Men den uddybning og analyse , som hr .
Wiebengas ndringsforslag bidrager med , vil styrke forslaget yderligere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , i antiracismens navn er hr .
Oostlanders betnkning totalitrt inspireret i den forstand , at den har til hensigt at forme meninger og adfrd hos borgerne i de europiske nationer efter normerne for det politisk korrekte og det historisk korrekte .
<P>
Jeg vil begrnse mig til at henlede Parlamentets opmrksomhed p flgerne af punkt 20 , der skal indstte historien om Anden Verdenskrig i loven .
Det er det , mit land , Frankrig , har gjort ved at vedtage Gayssot-loven , hvilket faktisk frte til et intellektuelt Tjernobyl , der i dag bekendtgres af forfattere og gaullist-parlamentsmedlemmer .

<P>
For under dkke af at forbyde Paul Raciniers vrk , tidligere deporteret og tidligere socialistisk medlem af det franske parlament , der gennemhuller visse vidneudsagns overdrivelser , og som stter sprgsmlstegn ved eksistensen af gaskamrene , har Gayssot-loven medvirket til udbredelse af det .
For under dkke af at forbyde professor Forissons kritiske analyser om de skriftlige kilder og manglende fotos eller tegninger over gaskamrene har Gayssot-loven medvirket til at gre dem kendte .
For under dkke af at forbyde Henri Rocs afhandling om de mange usandsynligheder i rapporten fra SS Gerstein har Gayssot-loven udbredt kendskabet hertil .
Under dkke af at forbyde kemiingenir Fred Lschters arbejde har Gayssot-loven sikret dets offentlighed .
<P>
For de frie tnkende mennesker siger til sig selv , at hvis det er ndvendigt med en lov for at fastlgge en historisk sandhed , er det ikke lngere en historisk sandhed , det er en politisk sandhed . Hvis det er ndvendigt med en lov for at fastlgge en videnskabelig sandhed , er det ikke lngere en videnskabelig sandhed , det er et religist dogme .
Og det er derfor , at betydningsfulde mennesker p venstrefljen i Frankrig som Roger Garaudy og Abb Pierre krver en ophvelse af Gayssot-loven og en fri debat om eksistensen af gaskamrene . Vi mener , at de fortjener den samme frihed som den , Europa-Parlamentet krver for Salman Rushdie eller Taslima Nasreen .
Jeg advarer under alle omstndigheder alvorligt hr .
Oostlander om , at det frie Europas frie borgere aldrig vil acceptere gennemfrelse af det tankens politi , som han nsker .
<SPEAKER ID=44 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede medlemmer !
Racisme er ikke noget nyt fnomen i Europa .
Det er et problem , som har prget en stor del af vor historie .
Racismen har dybe rdder og berrer alle dele af Unionen .
Det vil krve kraftanstrengelser af os alle , hvis vi skal udrydde racismens , fremmedhadets og antisemitismens svber . Derfor er jeg glad for at f lov til at deltage i dagens forhandling om de to beslutninger , som Parlamentet har udarbejdet dels p grundlag af Kommissionens meddelelse om racisme , fremmedhad og antisemitisme , dels p grundlag af vort forslag om at udrbe 1997 til Europisk r mod Racisme .
<P>
Kampen mod fremmedhad og racisme er noget , som hele Kommissionen er engageret i .
Vi bifalder derfor det udmrkede arbejde , som Parlamentets ordfrer , hr . Oostlander , og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har udfrt .
Europa-Parlamentet har lnge krvet unionsforanstaltninger mod racisme . Parlamentet har en vigtig rolle at spille , bl.a. med hensyn til at skabe forstelse for , at der er behov for flles foranstaltninger p omrdet .
<P>
De to beslutningsforslag , der drftes i dag , er blevet udarbejdet i anledning af en meddelelse fra Kommissionen .
Vi har for frste gang fremlagt en meddelelse , der netop drejer sig om racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Det er et stort skridt hen imod at skabe en rolle for Kommissionen i bekmpelsen af racismen .
<P>
Vor meddelelse er et led i den unionsstrategi mod racisme , som de europiske stats- og regeringschefer efterlyste p topmdet p Korfu i juni 1994 .
Den sttter sig p det arbejde , som er udfrt af Den Rdgivende Kommission for Bekmpelse af Racisme og Fremmedhad , der fik sit mandat p Korfu-topmdet .
Meddelelsen er ogs en reaktion p de krav , som Europa-Parlamentet i flere beslutninger har fremsat p dette omrde .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet i sit beslutningsforslag sttter de ml , som vi har opstillet i meddelelsen .
Tre mlstninger har vret styrende for vort arbejde :
<P>
1.Vi nsker at bekmpe racismen p en rkke forskellige politiske omrder .
I meddelelsen redegres der for alle de initiativer , som Kommissionen har taget og agter at tage for at bekmpe racisme .
Meningen er , at kampen mod racisme skal fres gennem en hel rkke politiske foranstaltninger .
Disse skal tilsammen indg som en del af vore generelle politiske ml .
Vi sigter p foranstaltninger , som ikke kun angriber racismens symptomer , men ogs dens rsager.Vi nsker f.eks. at fremme integration og modvirke udstdelse , navnlig p arbejdsmarkedet .
Derfor har vi foreslet , at der fjes en ny dimension til beskftigelsesinitiativet under Den Europiske Socialfond .
Det nye beskftigelsesinitiativ INTEGRA skal gre arbejdsmarkedet mere tilgngeligt for bl.a. indvandrere og etniske mindretal .
Diskrimination og racisme gr det srligt vanskeligt for disse grupper at f arbejde .
<P>
I meddelelsen understreger vi endvidere betydningen af give alle lige muligheder i arbejdslivet .
I den forbindelse nsker jeg specielt at henvise til den flleserklring , der blev vedtaget af arbejdsmarkedets parter i Firenze i oktober sidste r .
Den drejer sig om , hvordan man skal forebygge racediskrimination og fremmedhad , og om ligebehandling i arbejdslivet .
Kommissionen agter at sttte mlstningerne i erklringen .
<P>
Desuden fremhver vi , hvor vigtigt det er at bekmpe fordomme og ge folks bevidsthed om de farer , der er forbundet med racisme og fremmedhad .
Vi foreslr bl.a. , at der satses p uddannelse ; fllesskabets uddannelsesprogram SOCRATES br kunne anvendes i dette jemed .
Mediefolket br ogs have yderligere sttte .
Endvidere peger vi i meddelelsen p , at det er ndvendigt at modvirke racistisk propaganda rettet mod unge .
Samarbejdet inden for retlige og indre anliggender br forbedres , nr det glder om at overvge og straffe racistiske forbrydelser .
<P>
2.Vi nsker tilvejebragt en europisk lovgivning mod racisme .
Det glder to mlstninger .
Den ene gr ud p , at der skal vedtages et direktiv mod diskrimination og eventuelt en ndring i traktaten .
Kommissionen har allerede stillet forslag om , at der under den igangvrende regeringskonference indfres srlige traktatbefjelser til bekmpelse af racediskrimination .
Vi nsker ogs indfrt en fllesskabslovgivning , der sikrer et laveste beskyttelsesniveau mod racediskrimination i hele Unionen .
Dette sprgsml kommer vi tilbage til , nr vi kender resultatet af regeringskonferencen .
Den anden mlstning drejer sig om ndvendigheden af at srge for , at fllesskabsretten anvendes p en ikkediskriminerende mde .
I afventning af en traktatndring vil vi i s hj grad som muligt medtage bestemmelser mod diskrimination i vore forslag til retsakter.3.Vi nsker at udrbe 1997 til Europisk r mod Racisme .
Hensigten med dette forslag er , ganske enkelt , dels at pege p , at racisme , fremmedhad og antisemitisme truer det demokratiske samfund og Unionens konomiske og sociale sammenhold , dels at ge folks bevidsthed om og forstelse for , hvad Unionens institutioner foretager sig for at modvirke fremmedhad .
Forslaget om et Europisk r er vigtigt , ikke mindst nr det glder om at ge forstelsen for den betydningsfulde rolle , som Unionen kan spille i kampen mod racismen .
Det skal , kort sagt , bidrage til at bringe Unionen tttere p borgerne.Kommissionen er glad for Parlamentets strke sttte til forslaget .
Det drftes nu i Rdet .
Jeg ved , at nogle medlemsstater er skeptiske , ikke over for forslagets substans , men fordi de tvivler p , at Kommissionen har befjelse til at fremstte forslag i henhold til traktatens artikel 235 .
Jeg hber dog , at forslaget bliver vedtaget under det nuvrende italienske formandskab .
Kommissionen har nje studeret Parlamentets ndringsforslag til det , og vi vil opfordre Rdet til at acceptere en rkke af disse ndringer .
Sammenfattende , hr. formand , vil jeg gerne understrege , at Kommissionen er taknemlig for Parlamentets sttte til vor meddelelse om racisme , fremmedhad og antisemitisme .
De kan vre sikre p , at Kommissionen ogs fremover vil gre alt for at bidrage til kampen mod racismen , og vi mener , det er en meget vsentlig debat , som vi i dag markerer Europadagen med .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">




Mange tak , fru kommissr !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Milano besluttede at indfre den 9. maj som  Europadag  . Er det normalt , at Parlamentet under disse omstndigheder er fremmed over for sig selv og den opgave , det burde have , og ikke gr den 9. maj til en anderledes dag , men sidder i plenarmde , som om intet var sket , og hvad mere er , det er en dagsorden , der omfatter vedtagelse af vigtige tekster som for eksempel direktivet om posttjenesterne .
<P>
Resultat : Mens politikere , mnd og kvinder , foreninger og borgere i vores lande deltager i fejringen af 9. maj , har vi som europaparlamentsmedlemmer kun valget mellem at opgive vores lovgivningsarbejde eller afholde os fra at deltage i de ceremonier , der skal hjtideligholde den grundlggende retsakt , der samler og berettiger os .
<P>
Det er bestemt ikke Dem , hr. formand , som jeg vil bebrejde for denne situation , men plenarmdet , os alle , vores manglende kollektive evne til at benytte os af de symboler , der har muliggjort denne tidsplan , der gr den 9. maj til en almindelig mdedag .
For fremtiden vil det dog vre vigtigt at srge for , at alle Fllesskabets institutioner og navnlig vores afholder sig fra enhver aktivitet den 9. maj for at give deres medlemmer mulighed for at vre til stede ved borgernes store rlige mder med Europa .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , den 9. maj er Den Europiske Unions fdselsdag . Det er dagen , hvor den davrende franske udenrigsminister , Robert Schuman , i 1950 fremsatte den erklring , som bnede dren for grundlggelsen af De Europiske Fllesskaber og dermed ogs for Den Europiske Union , vi har i dag .
Den 9. maj er ikke kun en festdag for Bruxelles og for de europiske institutioner . Det er  Europadagen  for alle Den Europiske Unions borgere , og  Europadagen  er til for skotterne svel som for alle andre europere .
<P>
Et forbud mod at hejse europafanen i skoler og ved offentlige bygninger den 9. maj , har ingen indflydelse hverken p Dem eller andre , hvad angr indstillingen til Europa . Det gr ikke noget indtryk p Den Europiske Union .
<P>
Vi er i dag samlet til et normalt arbejdsmde .
Vi mente , at vi bedst rede de mnd og kvinder , som fremmede Europas enhed , ved at arbejde den 9. maj og sledes som vi gr det , nr vi har bent hus , lade borgerne se os over skulderen , medens vi arbejder .
Det var bestemt i Robert Schumans nd , han var den frste formand for Europa-Parlamentet . Men om vi vil gre det samme til nste r , eller om vi vil give os alle mulighed for at deltage i arrangementerne i medlemsstaternes byer og kommuner , dt vil vi drfte i fllesskab og s trffe en afgrelse .
<P>
Den Europiske Union , hele Europa , str over for store udfordringer .
Det , Robert Schuman og hans generation indledte for 46 r siden , vil og skal vi befste og fuldfre ved at indfre den flles europiske valuta , ved at konsolidere det indre marked , ved at udvide Unionen mod syd og st , ved at forbedre handleevnen , gennem get gennemskuelighed og gennem en bredere demokratisk legitimation af vore afgrelser . I dette nye Europa , som vi skal udforme , er der ikke mere noget , der vil vre sdan , som det har vret i de forlbne fem rtier .
Den europiske enhed indledtes p ruinerne af den store europiske katastrofe , som blot fem r fr 1950 var endt i et inferno af had og blod , dd og delggelse . I dag ser vi tilbage p en tid med konomisk udvikling og fred i Europa , hvis mage ikke er set i den nyere historie .
<P>
P baggrund af de europiske folks historie er den europiske enhed i de sidste 46 r en enestende solstrlehistorie .
Den er europisk histories mest succesrige fredsbevgelse .
Alligevel er der usikkerhed og skepsis blandt borgerne .
De er ikke imod Europa , men de kan af og til ikke mere se , hvorfor de skal vre for Europa .
Derfor skal vi gre det nemmere at forst , hvad europisk enhed er i dag og hvad den ikke er , hvad europisk enhed ikke behver at vre og navnlig , hvorfor vi stadig har brug for europisk enhed .
<P>
For 46 r siden var for Robert Schuman og mange andre den europiske enhed den eneste lsning med henblik p at sikre freden og genopbygge den delagte konomi .
I dag mener nogle , at Europa snarere er en del af problemerne end en del af lsningen p dem .
Men ogs efter afslutningen af den kolde krig , hvor vi str over for nye risici og usikkerhedsmomenter , er og bliver Europas enhed det fast sammentmrede uoplselige samarbejde i Den Europiske Union og det solide grundlag for stabilitet og fred .
<P>
Ogs i det nye , det udelte Europa glder fortsat : Aldrig mere m en stat blive s suvern , at den alene kan trffe afgrelse om krig og fred og om sine naboers ve og vel .
<P>
( Bifald ) Der er brug for det europiske samarbejde til at standse arbejdslsheden , som tillige er en social krise og som kan blive til en politisk krise .
Ganske vist brer medlemsstaterne hovedbyrden og hovedansvaret for at skabe nye arbejdspladser , men innovation og modernisering af vor konomi vil kun lykkes , hvis vi udarbejder en flles strategi derfor og sttter hinanden under gennemfrelsen af den .
I fllesskab har vi flere muligheder , og vi har et flles ansvar for beskyttelsen af miljet og bevarelsen af livsgrundlaget i Europa .
En realistisk miljpolitik og nationale suvernitetsdrmme udelukker hinanden .
Enten klarer vi problemerne i fllesskab eller vi kommer til at bukke under for dem individuelt og suvernt .
<P>
Vi kan ikke leve op til vor tids udfordringer , hvis vi fastholder de gamle metoder .
Vi ville vre drlige arvtagere efter Robert Schuman , dersom vi i en union med 15 medlemsstater uden ndringer ville fortstte de institutioner og procedurer , der passede til De Seks ' Fllesskab for 50 r siden .
Den Europiske Union , som vil indfre flles valuta og udvide sig mod syd og st , har brug for mere fasthed end tidligere , men samtidig for get fleksibilitet .
Det er den skabende indsats , der skal ydes af regeringskonferencen med reformen af Maastricht-traktaten .
Vi kan i den forbindelse lade os lede af Robert Schumans vidtskuende realisme , mod til alt nyt og rolige beslutsomhed .
Nous sentons qu ' il ne nous est pas permis d ' chouer , sagde han , da han bnede den regeringskonference , som i 1950 p hans initiativ indledte sit arbejde , som s frte til grundlggelsen af Det Europiske Fllesskab for Kul og Stl , det frste Europiske Fllesskab , som Den Europiske Union i dag bygger p .
Heller ikke vi m fejle , kre kolleger , mine damer og herrer .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at vedtagelsen af dette ndringsforslag 8 vil betyde bortfald af ndringsforslag 48 .
Men den oprindelige forfatter til dette ndringsforslag , hr .
Liese , udtrykte sine forbehold , idet han i ndringsforslag 48 konstaterede en begrnsning til fordel for de nationale og regionale parkers biosfrereserver .
<P>
Jeg vil gerne prcisere , at  navnlig  ikke betyder  udelukkende  , og at der flgelig ikke er nogen begrnsning , men bare en opfordring til at tage dette program i betragtning i det omfang , det er et blandet program , der vedrrer 328 biosfrereserver i 83 lande i nord og i syd , at dets fleksible status er interessant , og at man ser nogle bemrkelsesvrdige eksempler , navnlig i Tyskland og Spanien , og endelig at der er en ubestridelig videnskabelig opflgning , samt at de lokale befolkninger er strkt involverede .
<P>


Nr jeg har nsket , at man giver det en srlig opmrksomhed , var det for at give Den Europiske Union mulighed for at deltage i akkumuleringen af viden og erfaringer om dette program , ellers vil jeg overlade det til Parlamentets vurdering .
<P>



( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 NAME="Oostlander">
Hr. formand , ordet bannissement p fransk oversttes i forskellige oversttelser til forskellige ting .
Derfor er vi imod ordet bannissement , hvilket ville betyde en lovmssig forskrift . Endvidere er vi imod , at der nvnes navne .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Vi stemmer om det , idet vi lader ordet  ignorere  og navnene udg .

<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg nskede at tage ordet , inden man gik over til afstemningen . Jeg mener , at denne afstemning er uantagelig , fordi den er i strid med traktaten og de generelle principper i folkeretten i Europa .
<P>
Man foreslr landsforvisning , dvs. en straf af en ny art , der for vrigt ikke eksisterer i fransk ret , og som bestr i at udvise en fra sit eget land i antiracismens navn .
Og man foreslr det uden endog at have hrt den anklagede , der ikke har nogen mulighed for at komme med et forsvar , og det gr man over for en gruppeformand her i Parlamentet og en strigsk politiker .
<P>
Jeg finder , at det er fuldstndig totalitrt , det er i strid med traktaten , det er i strid med de generelle principper i europisk ret .
Det afslrer karakteren af denne betnkning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Vi har undersgt det hele .
Det er i orden , som beslutningen er affattet , og vi har ogs stemt om den .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at anmode tjenestegrenene om at sammenligne versionerne i de forskellige sprog . Jeg formoder , at betnkningens oprindelige tekst er nederlandsk .
I hvert fald er der en tydelig sproglig forskel mellem de forskellige versioner .
Den franske tekst taler om bannissement .
Den nederlandske tekst taler om  veroordeling  .
Den engelske tekst taler om ostracising .
Det er forskellige begreber . Jeg vil kraftigt opfordre til , at vi fr en entydig fortolkning i den endelige tekst , for jeg tror , at den fortolkning , som vor kollega i hjre side af Forsamlingen netop gav , er forkert .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr .
De Vries .


Vi vil lade tjenestegrenene kontrollere de sproglige versioner , sledes som vi altid har gjort i lignende tilflde ; det vil ogs ske her .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslagene
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , dette har vret en kompliceret og ogs en meget flsom sag . Jeg har skrevet  kaos  i margen ud for n gruppe afstemninger , fordi jeg ikke forstod , hvad der skete .
Det , der har rejst de fleste vanskeligheder , var Deres afgrelse af det sprgsml , som lederen af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe rejste , om den prcise ordlyd , der skulle bruges i den endelige tekst . De sagde , at teksten ville blive rettet ind , men jeg er ikke sikker p , i forhold til hvad .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Ogs det vil vi undersge , hr .
Kellett-Bowman .

<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=57 NAME="Andersson, Hulthn og Lw">
Grunden til at vi stemmer imod forslaget om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester er , at betnkningen vil give det enkelte land mulighed for at bibeholde sine monopoler med hensyn til adresserede reklameforsendelser og udenlandsk post . Monopoler i sig selv giver ingen garanti for en service af samme kvalitet til alle borgere .
Det gr derimod en veludformet lovgivning .
<P>
Desuden er det vigtigt , at man ikke sammenblander afregulering af vare- og tjenestemarkedet og afregulering af arbejdsmarkedet . En afregulering af vareog tjenestemarkedet kan vre til fordel for forbrugerne , men krver samtidig en strkere beskyttelse af lnmodtagerne .
<P>
Bibeholdes monopolerne p postmarkedet , risikerer man , at de ikke kan klare konsekvenserne af en afregulering af telemarkedet .
Kan postmonopolet ikke klare denne konkurrence , er der fare for et fald i beskftigelsen blandt postvsnets ansatte .
<SPEAKER ID=58 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild og Stenmarck">
Efter at en stor del af telemarkederne i Europa og resten af verden er blevet liberaliseret , fremstter Kommissionen nu forslag om at afvikle dele af den lovgivning , som i dag regulerer muligheden for at etablere og drive virksomheder , der formidler post .

<P>
Kommissionens forslag er stdt p modstand fra flere sider , sdan som man ogs fornemmer det i den betnkning , som hr . Simpson har udarbejdet .
Det er de store europiske postvsners og fagbevgelsens anskuelser , der er kommet til at prge debatten .
Mindre statslige og private postoperatrer er ikke kommet til orde i strre udstrkning . Diskussionen om konkurrence med henblik p at fremme udviklingen inden for sektoren og presse priserne til gavn for forbrugerne er ogs gledet i baggrunden .
<P>
Vi mener , at en liberalisering ville vre en fordel for de eksisterende postvsner , da den ville skabe incitamenter til at forbedre servicen og til at udbyde denne til lavere priser .
Der ville ogs blive skabt en lang rkke nye virksomheder , hvilket ville give arbejde til mange mennesker . Sdanne positive erfaringer kan man gre i de lande , der har liberaliseret deres postmarkeder .
<P>
P grund af ovenstende stemmer vi nej til hr .
Simpsons betnkning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Cot">
Jeg fremlgger denne korte stemmeforklaring i eget navn og p vegne af min kollega , Michle Lindeperg , der reprsenterer os begge ved et mde i Lyon i anledning af Europadagen . Det er i vrigt beklageligt , at Parlamentets tidsplan forhindrer os i at vre ude i marken i anledning af denne folkelige mobilisering .
Det nytter ikke at arrangere store oplysningskampagner om dette tema , hvis Europas demokratiske reprsentanter , som vi er , forbyder os at deltage heri , og det er vores skyld !
<P>
Jeg vil ikke komme tilbage til den analyse , som jeg fremlagde i morges om udkastet til direktiv om posttjenesterne . Jeg mener , at hr .
Simpsons betnkning , som vi lige har vedtaget , sikrer den ndvendige ligevgt mellem kravene til konkurrence og modernisering p den ene side og den offentlige tjeneste p den anden .
Jeg nsker , at Rdet respekterer denne ligevgt , nr det vedtager sin flles holdning , og at Kommissionen ikke drager den i tvivl ved en drligt omtalt brug af de ensidige aktionsbefjelser , som traktaten giver den med hensyn til konkurrence .
<P>
Efter denne forhandling er det p hje tid at definere begrebet offentlig tjeneste og indfje det i traktaten .
Ved en mere prcis udfrdigelse af artikel 90 stk . 2 ?
Ved vedtagelse af et charter om de europiske offentlige tjenester ?
<P>
Ved registrering af brugernes rettighederne til den offentlige tjeneste i en erklring om borgernes grundlggende rettigheder ?
Disse forskellige forslag er blevet fremsat . De skal forelgges for regeringskonferencen , sledes at aktionsrammen for de offentlige tjenester i fremtiden klart kan ridses op .
<SPEAKER ID=60 NAME="Cox">
Jeg tror , at generel adgang til posttjeneste af god kvalitet er en grundlggende rettighed for hver forbruger som borger , ikke mindst for dem , der bor i landomrderne eller sm tyndtbefolkede landsbyer og byer .
Jeg tror , at en sdan universel tjeneste , der bliver en pligt for den offentlige udbyder af posttjenester , krver en ensartet takststruktur , stttet af en ordentlig monopoliseret sektor .
<P>
Der foregr allerede vsentlige ndringer p postmarkedet . Unionen har nu 15 medlemsstater , som er vidt forskellige med hensyn til kvalitet , effektivitet og udvikling i de seneste r .
Nye teknologier bner nye markeder , nye alternativer til det traditionelle postvsen , ssom fax og e-mail . Srlig gode , hurtige tjenester af hj kvalitet har fet nye markeder til hje priser .
Nu bner selv retsvsenet sig og tillader forsendelse fra udlandet . I dette klima krves en passende europisk ramme til at administrere snarere end at undg disse ndringer .
<P>
Jeg stemte imod Simpson-betnkningen i dag , fordi den er baseret p et strkt ideologisk islt af protektionisme som den bedste mde at bevare nden i de offentlige tjenester p .
I dagens verden er det en fejltagelse .
Balancen i betnkningen er for meget p producentens side , hvilket , bortset fra sprgsmlet om universelt udbud , ikke tager ordentligt hensyn til forbrugernes legitime interesser .
Den rammer den forkerte balance med hensyn til , hvor ben eller lukket , systemet br vre .
<P>
Filosofisk synes betnkningen at sammenblande liberalisering med privatisering og at betragte enhver konkurrence som unfair konkurrence .
<P>
Jeg gr ind for en kontrolleret , omhyggelig og velovervget bning af postmarkedet i Europa med garanti for generel service som et fundamentalt krav og med en strk rolle for Europa-Parlamentet som partner i overvgningen af disse forandringer .
At ville bevare victorianske holdninger og systemer til evig tid vil hverken fre producenterne eller forbrugerne af posttjenester ind i det nste rtusinde .
<SPEAKER ID=61 NAME="Cushnahan">
De irske postarbejderes fagforening er alvorligt bekymret for de virkninger , direktivet kan f for fremtiden for postvsenet i Irland .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at f et antal af disse bekymringer , som de har fortalt mig om , frt til protokols .
<P>
Frst vil jeg gerne stte sprgsmlstegn ved brugen af meddelelsesproceduren .
Den vil gre det muligt for Kommissionen ensidigt den 31. december r 2000 at bestemme , om adresserede reklameforsendelser skal forblive inden for det monopoliserede omrde .
Denne procedure ignorerer fuldstndig regionale og sociale sprgsml ved kun at tage hensyn til den konkurrence , der er mest relevant for artikel 90 og 86 .
Det ville have vret mere tilfredsstillende , hvis det var artikel 100 A , der var blevet valgt som ramme for det foreslede direktiv .
<P>


For det andet forekommer det mig , at Kommissionen ikke har taget hensyn til den skade , forslagene om liberaliseringen af brevforsendelser over grnserne vil gre p bredygtigheden af postvsenet i Irland .
<P>
For det tredje bestrider jeg Kommissionens opfattelse , at de forskellige dele af postvsenet udgr separate markeder . Det er ganske vist muligt at betragte nogle tjenester som momspligtige , ssom kurer- til forskel fra eksprespost tjenester , men ikke desto mindre er det forkert at give adgang til postfaciliteter lngere nede i systemet .
<P>
For det fjerde br der , da omkostningerne ved posten p landet f.eks. i Irland er to gange s hj pr. enhed som for post i byerne , gives store geografiske udligningsbelb i forholdet mellem by- og landomrder .
<P>
For det femte , hvis An Post tvinges til at give adgang til sit net for kurerfirmaer fra den private sektor , s kan et stort multinationalt selskab med en infrastruktur , der dkker hele Europa , gre alvorlig skade p An Post , hvis strrelse kun bliver en brkdel af et sdant selskabs .
<P>
For det sjette vil enhver liberalisering af adresserede reklameforsendelser vre umulig at overvge og vil kunne misbruges af strre besrgere af post , og det ville vre bedre , hvis det fortsat blev behandlet som en del af den generelle brevtjeneste .
<P>
Endelig br den internationale post forblive en del af det monopoliserede omrde .
Irland er srlig srbar over for liberalisering af denne sektor , da 28 % af indtgterne kommer fra international post - fire gange det europiske gennemsnit .
<P>
Jeg stoler p , at Kommissionen , fr den trffer en endelig beslutning , vil medtage synspunkterne fra dem , der arbejder i posttjenesten i Irland , og som vil blive direkte ramt af politiske ndringer p dette omrde .
<SPEAKER ID=62 NAME="Darras">
Efter seks rs rdsprgsel er det endelig lykkedes os i dag ved frstebehandling at vedtage dette forslag til direktiv , der udgr en vigtig indsats for de europiske offentlige postoperatrer .
Jeg vil sledes lyknske vores ordfrer , Brian Simpson , for hans vedholdenhed og hans grundige arbejde .
<P>

I forbindelse med gennemfrelse af det indre marked skulle der faststtes nogle klare , entydige  spilleregler  , der omfatter og kontrollerer liberaliseringen af det indre marked og bevarer den opgave med offentlig tjeneste , der er knyttet til posttjenesten .

<P>
I lovgivningen var det ndvendigt at definere det , man forstr ved  universel tjeneste  og ved  monopoliseret tjeneste  .
Det var ndvendigt at trffe afgrelse om ikke-liberalisering af direct mail og ( ind- og udgende ) udenlandsk post .
Alt dette med det forml at fastholde en effektiv offentlig kvalitetstjeneste , der er tilgngelig for alle overalt p territoriet . Det er med tanke p finansiel og geografisk lighed og med nsket om egnsudvikling , at denne vedtagelse i dag skal forsts .
<P>
Det var en bestemt samfundsmodel , der stod p spil , en model baseret p offentlige indgreb , der sikrer opgaverne med offentlig tjeneste .
<P>
Derfor glder jeg mig over vedtagelsen af denne betnkning ved frstebehandlingen ; derfor nsker jeg , at andenbehandlingen kan ske inden rets udgang , og at den bliver en bekrftelse af dette resultat , og at EUKommissionen tager dette i betragtning og dermed afviser vedtagelsen af meddelelsen , der er i strid med direktivet .
<SPEAKER ID=63 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
I betragtning af at posttjenester er et meget vigtigt sprgsml for forbrugerne , anser vi Kommissionens forslag til foranstaltninger for at vre under al kritik . Det er indlysende , at en postservice , som sikrer kvalitet og god service til en rimelig pris , uanset hvor man bor , og hvem man er , er en samfundsopgave , som egner sig srdeles drligt til svel afregulering som fri konkurrence .
Dette er heller ikke noget , som EU-borgerne nsker eller krver . Det er et udslag af Unionens nske om i stedet for et samarbejde p tvrs af unionsgrnserne at fremtvinge harmonisering og uniformitet gennem lovgivning .
Vi sttter de ndringsforslag , hvorefter en medlemsstat skal kunne gre visse undtagelser fra harmoniseringen for at opretholde en god service , eksempelvis i tyndtbefolkede omrder , og hvorefter der skal tages hensyn til postvsnernes ansatte i forbindelse med en eventuel afregulering .
Derimod sttter vi ikke ndringsforslagene om , at henholdsvis EU-flaget og mntfoden  euro  skal optrde p frimrkerne .
<P>
P grund af ovenstende stemmer vi ja til hr . Simpsons betnkning , eftersom den reprsenterer en forbedring af Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=64 NAME="Gallagher">



Mens Kommissionen har fremsat forslag om at liberalisere postvsenet i hele EU i r 2001 , vil 80 % af posten stadig vk blive befordret af de nationale postvsener .

<P>
Liberalisering betyder privatisering , slet og ret .
Men man kan ikke g ind for en total privatisering af det , der fundamentalt er en human industri , hvilket prcis er , hvad postvsenet er i Irland .
Jeg gr ind for princippet om at indfre et ensartet postvsen i Europa .
Men postvsenet i Irland , og i srdeleshed i sm provinsbyer og landsbyer , har en hjere standard end andre steder i Europa . Det er af denne grund , at man m stille det sprgsml , om postvsenet i Irland vil blive forbedret eller forringet , hvis man sttter Kommissionens plan .
<P>
Jeg er glad for , at Kommissionen erkender , at de nationale postvsener skal bevare deres monopol p indsamling , sortering , transport og levering af den indenlandske post op til 300 gram .
Hvis dette omrde blev privatiseret , ville private firmaer udvlge de lukrative bymarkeder og lade byerne p landet sidde tilbage med skelettet af en posttjeneste .
<SPEAKER ID=65 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til betnkningen . Posten er en samfundstjeneste , som skal vre til lige rdighed for alle til den samme pris over hele landet .
Postens og dermed postvsnets vsentligste opgave er at betjene offentligheden med postbefordring til s lave priser og med en s god service som muligt .
Postens hovedopgaver br reguleres ved lov .
Hvordan posttjenesten er organiseret , er , efter min opfattelse , af underordnet betydning .
Der kan vre tale om et monopol , om konkurrence , om forskellige blandingsformer og om visse former for entreprise .
Det er sprgsml , som hver enkelt land m afgre . Der er ingen grund til , at organisationen og virksomhedsformen skal vre den samme i hele EU .
Derimod glder det om , at de nationale postvsner i Europa og i resten af verden samordner deres virksomhed med henblik p at yde den bedst mulige service .
<P>
I Sverige er der sket en afregulering af posttjenesten .
Det svenske postvsen m kunne konkurrere p lige vilkr med udenlandske konkurrenter i Sverige og i udlandet .
Det er vigtigt , at posttjenesten drives i konkurrence med andre postvirksomheder , eksempelvis i udlandet , men dette m underordnes postens hovedopgave , som er at yde en god service til alle hjemlandets borgere til acceptable priser .
<P>
En alt for hurtig afregulering med en efterflgende privatisering kan fre til forringelser i tyndtbefolkede og perifere omrder , som kun vil blive betragtet som  tabsomrder  , og til strre arbejdslshed .
Alle ndringer br derfor ske under hensyntagen til de sociale og konomiske konsekvenser .
<SPEAKER ID=66 NAME="Moreau">

Vores gruppe har givet udtryk for sin bestemte modstand mod Kommissionens direktivforslag , der bner posttjenesterne for konkurrence .






<P>

Under diskussionen om dette forslag har det ligget os p sinde at forsvare den offentlige tjeneste og at modstte os , at meddelelsen underkastes loven om penge , ved at f vedtaget ndringer , der anerkender den offentlige tjeneste , styrker den monopoliserede sektor , inklusive direct mail og indgende udenlandsk post , og respekterer den tarifmssige regulering .
<P>
Vi glder os over , at disse ndringsforslag er blevet vedtaget af EuropaParlamentet . De stter virkelig en bremse for direktivets ultraliberalisering .
Det m Rdet tage hjde for . Nr det forholder sig sledes , vil jeg sammen med et vist antal kolleger fra min gruppe ikke stemme imod , men afholde mig fra at stemme .
<P>
Vores endelige afstemning ved andenbehandlingen vil blive afgjort afhngigt af hvilke ndringsforslag , der er fastholdt eller forkastet af Rdet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Reding">
Den af Europa-Parlamentets Transportudvalg foreslede holdning til forslag til direktiv om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester og forbedring af kvaliteten af disse tjenester kan jeg fuldt og helt g ind for .
<P>
Liberaliseringsbestrbelserne m endelig ikke medfre , at det , der har stet sin prve , delgges og alle borgeres lige adgang til posttjenesterne ikke mere er sikret fuldtud .
Derfor skal ogs de sm post- og telekommunikationsvirksomheders lige muligheder og finansielle autonomi absolut sikres . I den henseende gr det ikke at bringe den offentlige tjeneste ( med dertil hrende opgaver , eneret og ansvar for gennemfrelsen af de monopoliserede tjenester og den universelle tjeneste ) i fare eller endog afskaffe den .
<P>
Det betyder ikke , at der skal siges nej til en vis bning af postomrdet for konkurrence .
En vis konkurrence kan absolut vre i kundernes interesse .
En absolut konkurrence kan derimod fre til , at kun de konomisk interessante posttjenester gennemfres optimalt , medens den universelle tjeneste - til ulempe for mange kunder - forsmmes . Her glder det om at vlge den rigtige vej nu !
<P>
I Luxembourg kan vi kalde en offentlig posttjeneste af hj kvalitet for vor egen .
Det ville vre uansvarligt , om denne ( i forhold til andre i Europa ) lille virksomhed , som arbejder til sine sm og store kunders tilfredshed , nu skulle delgges p grund af afgrelser gende ud p overdreven liberalisering . Derfor er jeg helt enig med Parlamentets ordfrer : Liberaliseringen af det europiske postvsen m kun gennemfres i det omfang , det kommer alle kunder til gode , og p betingelse af , at den universelle tjeneste ikke drages i tvivl .
<P>
P EU-plan , hvor dialogen med arbejdsmarkedets parter nu er blevet et vigtigt element i socialpolitikken , br man endvidere ikke miste de muligvis negative sociale flger af liberaliseringsbestrbelserne af syne .
Det er derfor p sin plads at hre det europiske arbejdsmarkeds parter , hvad posttjenesterne angr .
<SPEAKER ID=68 NAME="Wibe">
Jeg stemte for betnkningen , og jeg mener , at ordfrerens ndringer vsentligt forbedrer Kommissionens forslag . Jeg vil dog gerne fremfre en rkke synspunkter .
<P>

At indfre frimrker i  euro  -valuta og at angive EU-medlemskabet ved at indstte symbolet med de tolv stjerner , mener jeg er en drlig id , eftersom posttjenesterne drives p medlemsstatsplan .
<P>
Driften af posttjenesterne er en  public service  -funktion .
Erfaringerne fra andre funktioner vidner om , at en afregulering ikke betyder get effektivitet , men oftest i stedet resulterer i get arbejdslshed og strre regionale uligheder .
<SPEAKER ID=69 NAME="Wijsenbeek">
Til trods for passiv , om ikke aktiv , modstand fra min side er det nu kommet s vidt .
Brian Simpson oplever sin finest hour . Der vil komme en ende p det lngst varende ordfrerskab , som Europa-Parlamentet har oplevet i en sag .
Ordfreren fortjener selv fra min side anerkendelse herfor . Det er da ogs omtrent den eneste ros , som jeg kan give ham .
<P>
For denne sag er en skamplet p alle dem , som med nogen ret vil kalde sig folkets reprsentanter .
Borgerne har uomtvistelig ret til post og til en passende tjenesteydelse . At det er lykkedes fagforeningerne og de drlige udvere af serviceerhverv at frustrere det indre marked p denne mde , er det bedre at glemme hurtigst muligt .
<P>
Det er i mellemtiden sikkert tydeligt , at min gruppe ikke er glad for det i jeblikket foreliggende forslag til betnkning .
Vi vil sttte Ferberndringsforslagene som et mindre drligt alternativ til vore egne forslag . Hvis disse ikke vedtages , stemmer vi imod betnkningen , og s anmoder vi Kommissionen om at trkke direktivforslaget tilbage og uden ndringer og ufortvet anvende den for konkurrencepolitik ansvarlige kommissrs meddelelse .
<P>
Betnkning af Oostlander
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , ELDR-Gruppen har af forskellige grunde stemt for beslutningsforslaget og forslaget .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union fr klare befjelser til at optrde kommunautrt p dette politiske omrde .
Oprettelsen af et overvgningscenter for racisme og fremmedhad er nskvrdigt .
Nr alt kommer til alt , er et r mod racisme udmrket , men vi m ikke njes med det .
Kampen m til stadighed fres .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , hvis hr .
Oostlanders betnkning var blevet vedtaget for halvtreds r siden , kunne historiske personligheder som Winston Churchill eller Charles de Gaulle vre blevet stillet for retten i deres lande for racisme og fremmedhad , p grund af deres taler mod tyskerne under krigen .
Alle dem , der i historien har forsvaret deres folks identitet , protesteret mod en indflydelse , en overdreven udenlandsk tilstedevrelse eller en udenlandsk dominans , ville i dag kunne behandles som racister .
<P>
De tillader os vel , hr. formand , kre kolleger , at smile ved at se de tyske socialistiske parlamentsmedlemmer bifalde denne betnkning ; de vil gerne glemme deres Hitler-ungdomstid eller deres fdres , de kristne demokrater , der tror , at de er godgrende ved at lade indvandrerne bo i folkelige kvarterer , og kommunisterne , der har haft de mest blodige massakrer i historien .
<P>
Under pskud af at bekmpe antisemitismen og med risiko for at relancere den vil det en dag blive ndvendigt at forklare , hvorfor al nationalisme er afskyelig med undtagelse naturligvis af nationalismen i Israel .
Det er et sprgsml , som jeg ikke har fundet svaret p .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , jeg synes , det er en skam , at vi til denne betnkning , som efter mine begreber er meget vigtig , p en dag som denne , Robert Schuman-dagen , hvor det for 46 r siden hjtideligt blev kundgjort , at Europa ville slutte sig sammen og at vi med tolerance ville opbygge et flles Europa , kun har en halv times tid til den .
Det er endvidere en skam , at denne halve time af nogle kan anvendes til her at fremstte udtalelser som dem , vi netop har hrt igen . Det er for mig to ting , vi ikke sdan uden videre burde tillade .
<P>
Det vigtige ved denne betnkning er imidlertid , at vi trods alt har fet nogle punkter igennem , som efter min mening er af stor betydning .
Vi skal gre alt , for at tolerancen i Europa fortsat kan ges . I Europa br ikke kun de mennesker , der sger tilflugt , men ogs de mennesker , vi selv har hentet til Unionen , for at de skulle arbejde hos os , men ogs alle de andre , som p den ene eller anden mde bor legalt i Unionen , have mulighed for ikke blot at blive integreret , men ogs for at forefinde et tolerant samfund , som de kan blive optaget i og som de kan blive integreret i .
<P>
Derfor finder jeg det meget vigtigt , at vi med det vedtagne forslag gr ind for , at alle de mennesker , der legalt lever her , ud over sociale rettigheder ogs br have politiske rettigheder , at de efter en vis tid her ogs br kunne udve deres stemmeret fuldtud .
Vi skal frem for alt srge for , at alle mindretal hos os fr lige muligheder ikke kun for at blive integreret her , men ogs p arbejdsmarkedet .
Vi skal endvidere srge for , at de mennesker , som har et europisk pas , alts et unionspas , men som har en anden hudfarve , ikke fortsat diskrimineres , og det glder ogs alle de vrige mindretal ; her vil jeg frst og fremmest nvne sintier og romani .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , hr .
Oostlanders betnkning , der helt afspejler de antiracistiske lobbyers synspunkt , har foreslet , og jeg resumerer , udvidelsen af loven om den historiske sandhed , kaldet Gayssotloven i Frankrig , til hele Europa , sttte til indvandrernes religion og navnlig hjlp til uddannelse af imamer , automatisk meddelelse af indfdsret til de europiske borgere , der har en opholdstilladelse , en undersgelse af de problemer , som de tre til fire millioner indbyggere , der befinder sig ulovligt i Den Europiske Union , har - det er betnkningen , der siger det - en forhjelse af Det Europiske Fllesskabs budgetmssige bevillinger med henblik p , og jeg citerer ,  at forbedre situationen i byerne for indvandrerne  samt bedre adgang for indvandrerne til medierne , uddannelsesaktioner og propagandaaktioner .

<P>
Det er klart , at parlamentsmedlemmerne fra den europiske hjreflj er imod denne betnkning , hvori vi bemrker , at visse bestemmelser er blevet vedtaget , uden at de sproglige problemer er blevet lst frst , dvs. at vores kolleger har stemt uden at vide om hvad , og af en meget simpel grund , og den er , at basissproget i hr .
Oostlanders betnkning hverken er fransk eller engelsk eller tysk , det er  det fagre nye sprog  , Orwells fagre nye sprog fra 1984 . Vi befinder os her i det totalitre styre .
<SPEAKER ID=74 NAME="Berthu">
Det forslag til beslutning , der er fremlagt af hr .
Oostlander om bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet , selv om der er nogle meget beklagelige sammenblandinger mellem de racistiske doktriner , der virkelig er afskyelige , og medlemslandenes legitime nske om at styre den indvandring , der kommer fra tredjelandene , der i dag bostter sig i deres lande . Jeg afviser at give efter for denne sammenblanding , og jeg har stemt mod denne beslutning .
<P>
Min holdning er i vid udstrkning alene begrundet af erindringen af nogle af de tekster , som Parlamentet lige har vedtaget . Jeg citerer ord for ord nogle uddrag , der er taget tilfldigt : Europa-Parlamentet er  overbevist om , at borgerne i tredjelandene , der har en opholdstilladelse i et af medlemslandene i Den Europiske Union , skal have mulighed for at f erhvervet indfdsret i dette , og det anser Kommissionens forslag for et skridt i den rigtige retning , der sigter mod ...
at tillade fri bevgelighed for statsborgere fra tredjelandene  .
Eller videre : Europa-Parlamentet  anmoder medlemsstaterne om at delagtiggre ( indvandrerne ) i de sociale og politiske beslutninger og ogs give dem valgret  . Et andet sted meddeler Parlamentet videre  Rdets meddelelser , hvor der til trods for videnskabelige konstateringer er fastholdt en forbindelse mellem arbejdslsheden i Unionen og indvandringen  .
<P>
Af dette ikke udtmmende , men reprsentative udvalg af tonen i hele teksten kan man uddrage to ting .
<P>
For det frste kan man , da man ved , at denne afgrelse afspejler en generel tankegang i institutionerne i Bruxelles , med god ret blive skrmt af de resultater , der kan forudsiges som flge af en  fllesskabsgrelse  af immigrationspolitikken , som man aner perspektivet af i de aktuelle forhandlinger om regeringskonferencen .
Denne operation hviler faktisk p en enorm misforstelse : Folk skulle give afkald p deres suvernitet p dette omrde og samtidig tro , at de blev forsvaret bedre , mens de faktisk ikke alene ville blive forsvaret drligere , men ogs fanget af procedurer , der fremover forbyder dem enhver selvstndig reaktion .
<P>
Anden erfaring : Man m advare de oprigtige antiracister mod de frygtelige konsekvenser af sammenblandingerne , som Oostlander-lsningen giver .
For ved at begunstige en slaphed over for indvandring i racismebekmpelsens navn vil fortalerne for denne afgrelse og de politikker , som den kunne inspirere , fjerne sig fra de folk , der som mit eget ikke er racister , men nsker at bevare herredmmet over deres territorium .
Og det er virkelig med hblshed , at jeg i denne hypotese ser de negative gre sig til forsvarere for befolkningerne mod immigration , foretage sammenblandinger , men i modsat retning , af deres vildfarelser med beskyttelse af nationerne og p en eller anden mde hgte deres drlige ideer op p en retfrdig sag .
<P>
Vi m absolut reagere og vise , at immigrationen fra den tredje verden , som vi i dag ser , intet har at gre med immigrationen af forfulgte jder inden krigen , at vi nsker at bevare procedurerne med politisk asyl , under forudstning af at de benyttes rigtigt , men at vi til gengld ikke kan tillade en uendelig strm af rodlse masser , der destabiliserer vores samfund .
<SPEAKER ID=75 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">

Vi stemmer for betnkningen , da vi mener , det er vigtigt at kmpe imod racisme og fremmedhad .
<P>


Dog nsker vi at gre opmrksom p , at vi ikke mener , at EU skal overtage den kompetence , som Europardet i dag har p dette omrde .
<P>
Vi mener ikke , at der findes et  europisk ideal  eller en  europisk identitet  , men tror i stedet p den mangfoldighed , som skaber det multikulturelle samfund .
<P>
Overalt hvor arbejdslsheden vokser , hvor der sker forringelser inden for den offentlige sektor , og hvor der skabes social udstdelse , kan man iagttage , hvordan ogs racismen og fremmedhadet vokser .
Derfor kan man ogs iagttage , hvordan den konvergenspolitik , der i dag fres i EU , netop skaber disse negative forudstninger for racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=76 NAME="Fret">
Forfatterne af denne betnkning har til hensigt at udrbe 1997 til :  Det Europiske r mod Racisme  .
<P>
En sdan beslutning kan ikke f entusiastisk sttte fra Front national i Belgien . Dette forslag til beslutning kunne faktisk f meget alvorlige konsekvenser for vores europiske institutioners stabilitet og ligevgt .
<P>
Hvis man har i sinde at tale for de demokratiske vrdier , som vi har kre , gennem afvisning af enhver tnkelig diskrimination , kan jeg kun undre mig over , at man dekreterer en apartheid mod ledere af politiske partier . De sande demokrater stter en re i at acceptere dialogen med den politiske modstander , uanset om de er uenige om immigrationspolitikken .
De gamle grkere viste os vejen til tolerance .
Er Europa-Parlamentet parat til at sl en streg over flere tusind rs demokratisk tradition og platonisk retorik ?
<P>
Gennem et absurd rsonnement vil man ved at gre fortalerne for den nationale prference - for ikke at sige national udelukkelse - til djvle komme til at erklre Unionens femten regeringer lovlse , eftersom disse i deres love og grundlove kun giver deres egne statsborgere de vsentlige politiske rettigheder : Stemmeret , valgbarhed og adgang til ministerielle hverv .
<P>
Desuden beklager Front national i Belgien , at det efter ordfrerens mening er absolut ndvendigt , at kampen mod racisme ledsages af  fremme af studiet af islam i Europa  med uddannelse af imamer for regning af Charles Martels og Karl den Stores efterkommere .
Der er nogle , der glemmer at tage i betragtning , at islam ikke skelner mellem ndelig magt og verdslig magt og derfor forkaster det vsentlige grundlag for vores institutioner , der i 2000 r har sikret stabilitet og originalitet i den europiske politik .
<SPEAKER ID=77 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen .
Det glder om at bekmpe racisme og fremmedhad i enhver sammenhng .
Derfor er det godt , at sprgsmlet ogs drftes i EU . Dette m dog ikke fre til en svkkelse af Europardets bredere og mere samlede ansvar .
<P>
Arbejdslshed , drlige opvkst- og levevilkr samt social udstdelse danner ofte grobund for racisme .
Mindskes disse problemer , mindskes ogs racismen .
<P>
Uddannelse , viden , mangfoldighed og menneskeligt fllesskab er vigtige instrumenter , nr det glder om at bekmpe racismen og fremmedhadet i Sverige , i EU og i verden i det hele taget .


<SPEAKER ID=78 NAME="Ribeiro">

Efter flere udtalelser og opfordringer fra Europa-Parlamentet , i srdeleshed fra vores gruppe , har Kommissionen foreslet , at 1997 udpeges som Det Europiske r mod Racisme , og den har frigjort en bevilling p 6 mio ECU til finansiering af aktioner i de medlemsstater , hvor der oprettes nationale koordineringsudvalg med deltagelse af ikke-statslige organisationer og andre organer , der er involveret i kampen mod racisme .
Vi hilser denne beslutning velkommen .
<P>
Mlene for  Det Europiske r mod Racisme  br vre at styrke kampen mod racisme og fremmedhad , at bevidstgre den offentlige opinion , forbedre informationen og koordineringen af de politikker , som medlemsstaterne ivrkstter .
<P>
Forslaget til beslutning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som vi har stemt for , overtager hovedlinjerne i Kommissionens forslag , som er blevet forbedret med vedtagelsen af en rkke ndringsforslag fra vores gruppe , bl.a. vedrrende afvisning af begrebet race , og dem , der understreger ndvendigheden af at ge kendskabet til andre civilisationer og kulturer og anerkende disses bidrag til de europiske landes kulturliv , fremme af lige muligheder for de grupper , der er mest udsat for forskelsbehandling og tilskyndelse af uddannelsesinstitutionerne og medierne til at ge deres rolle i bekmpelsen af racisme .
<P>
Vi skal ikke undlade at fremhve at den oprindelige ordlyd i Parlamentets holdning var negativt , tilbageholdende i forhold til Kommissionens forslag .
Dels er vi imod det eurocentristiske perspektiv i holdningen , der promoverede nogle halvracistiske udtalelser om  europiske ideer og den europiske civilisation  , som opstilledes som modeller og sammenligningsgrundlag og var gennemsyret af yderst tvetydige abstrakte principper og vrdier ; dels var det ikke acceptabelt , at Parlamentet nedtonede et problem , som Kommissionen havde set sig ndsaget til at erkende , nemlig de sociale og konomiske forholds medvirken til at skabe et klima , der giver grobund for racisme , og ndvendigheden af at ivrkstte politikker , der tager sigte p at forbedre disse sociale og konomiske forhold .
<P>
Man kan sige , at nr enden er god , er alting godt , men det er relevant i forbindelse med denne stemmeforklaring at gre opmrksom p , at det har vret ndvendigt med mange ndringer for at hindre , at Parlamentet kom til at svkke , i stedet for at styrke , et initiativ , som vil kunne bidrage til bekmpelsen af racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=79 NAME="Schreiner">
Min delegation og jeg har med stor harme registreret , at et ganske vist lille flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget denne betnkning . Selv om vi p flere punkter , som vi anser for strkt overdrevne , ikke var enige med ordfreren , har vi ved at forholde os differentieret til afstemningen forsgt at gre vor principielle accept af hovedanliggendet (  ...
mod racisme og fremmedhad ...
 ) klar .
Den diskriminering af vor partileder dr . Jrg HAIDER og hele vort p demokratisk vis af mere end 20 % af strigerne valgte parti , der kommer til udtryk i punkt H i beslutningsforslaget , kan vi imidlertid ikke blot ikke acceptere , men vi tilbageviser den p det skarpeste .
<P>
Beslutningen indeholder ikke kun ligefrem reskndende og bagtaleriske pstande , uden at de p nogen mde bevises , den betjener sig derudover af gloser (  ... ignorere og isolere ...
 ) , som stammer fra netop det totalitre fascistiske vokabularium , som talsmndene angiveligt vender sig bort fra .
<P>
Fra den i den tidlige middelalder anvendte straf bandlysning til brndemrkning og fra isolation til fredlshed er der kun en gradsforskel .
<P>
Vi mener , at et flertal i Europa-Parlamentet dermed villigt er get i nogle ekstremisters tjeneste og at det med denne indblanding i strigs indenrigspolitik har gjort sig selv og europatanken en drlig tjeneste .

<SPEAKER ID=80 NAME="Spaak">
Jeg har med opmrksomhed og interesse lst den betnkning , som vi lige har vedtaget , og jeg godkender de generelle retningslinjer i den .

<P>
Jeg vil dog gerne prcisere , at en betnkning om et s vigtigt emne i denne tid med konomisk krise og nedgang kunne have vret undersgt mere omfattende .
Der er temaer , som man m give sig tid til at overveje . Respekt for forskelligartethed har altid vre en af de grundlggende vrdier i Den Europiske Union , og Europa-Parlamentet spiller p dette omrde en betydelig rolle .
<P>
Hvad angr mig selv , har jeg ikke stemt for to elementer i denne betnkning .

<P>
At mene , at Den Europiske Union p grund af Ministerrdets politik har tilladt etniske udrensninger ved sine grnser , er en uheldig formulering . Jeg foretrkker at erindre , at p grund af manglende institutionelle instrumenter i udenrigspolitikken har Den Europiske Union ikke kunnet forhindre grusomhederne i Bosnien og nsker , at regeringskonferencen afhjlper dette .
<P>
Jeg mener ogs , at det er utidigt at citere to partiledere fra det yderste hjre . Dels fordi et hyppigt argument fra lederne af disse partier over for deres vlgere er den isolering , som de er  ofre  for i parlamenterne , og det er at give dem for stor betydning at citere dem p den mde i en betnkning .
<P>
Dels skal det beklages , at Europa-Parlamentet blandt sine medlemmer har andre reprsentanter , der alle er lige s yderliggende ; ved ikke at citere dem , giver man dem et ydre af uacceptabel anseelse .
<SPEAKER ID=81 NAME="Vanhecke">
Drftelsen af en af de utallige betnkninger om den skaldte racisme og det skaldte fremmedhad er et af de f jeblikke her i Parlamentet , hvor man kunne nske , at taletiden var noget mindre begrnset . Man ville jo have brug for mindst en halv dag for blot at opsummere alle lgne eller tbeligheder i den foreliggende betnkning .
<P>
I princippet har denne betnkning - ligesom Kommissionens meddelelse , hvorp den til dels er baseret - intet at gre med den virkelige bekmpelse af fremmedhad eller racisme .
Denne betnkning vil p ny , for enhver pris , banke det skaldte  multikulturelle samfund  ind i de europiske borgeres hoved - selv om disse borgere ikke vil have det .
<P>
Passagen i begrundelsen om  undervisning og ungdom  siger meget i den henseende . Man forestiller sig , at vi er tilbage i tiden med Nazi-Tysklands eller de kommunistiske tyranniers undervisningseksperimenter , hvor undervisning bruges til at gre befolkningens politiske tankegang strmlinet iflge den eneste sande lre .
<P>
I betragtning af , at ordfreren , hr . Oostlander , i sin betnkning stter sin uforskammede intellektuelle terrorisme p spidsen og endda gr s vidt at nvne formndene for hjrenationalistiske politiske partier ved navn som racister og antisemitter , tillader jeg mig til sidst at give ham igen - men dog i overensstemmelse med sandheden !
- med samme mnt : Hr . Oostlander er en vrdig efterflger for de ildevarslende politiske kommissrer fra de tidligere stblokregimer !
<P>
Endelig er den kendsgerning , at der p ny opfordres til at gre  racisme  -temaet til en europisk , kommunautr kompetence , et af de utallige tegn p , at de europiske befolkninger ikke kan forvente ret meget godt af dette officielle Europa .
<SPEAKER ID=82 NAME="Wibe">
Jeg stemte for betnkningen , men deler ikke alle de synspunkter , der fremfres i den .
<P>
Betnkningen indeholder et forslag om , at der i Den Europiske Union oprettes et center til overvgning af racisme og fremmedhad , der skal vre centrum i et netvrk af eksisterende institutioner , der er underordnet Kommissionen .
At opbygge en central organisation som omhandlet i forslaget er imidlertid af tvivlsom vrdi . En sdan er oftest tilbjelig til blot at producere mere papir , uden at borgernes holdninger til sprgsmlet pvirkes .
<P>
Jeg mener i hj grad , at dette problem m vre en opgave for Europardet .
Efter min opfattelse er denne institution bedre egnet til at forest kampen for menneskerettigheder og mod racisme , da den har langt flere europiske lande som medlemmer .
<P>
At afskaffe den kontrol ved Unionens indre grnser , der begrnser bevgelsesfriheden for borgere fra tredjelande inden for Den Europiske Union , mener jeg er forkert . Kontrollen ved de indre grnser kan udmrket bibeholdes , samtidig med at man giver borgere fra tredjelande ret til at bevge sig frit inden for Den Europiske Union , hvis de har opholdstilladelse i et EUmedlemsland .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg vil minde Dem om , at forretningsordenen , hvis jeg ikke tager fejl , siger , at de , som vil afgive stemmeforklaring , skal vre til stede i salen p det pgldende tidspunkt . De har her konstant overtrdt forretningsordenen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Hr .
Cassidy har udarbejdet en i mange henseender glimrende betnkning , hvori han behandler vigtige synspunkter vedrrende dette sprgsml , som er kritiske over for Kommissionen . Vi er enige i hr .
Cassidys advarende ppegning af , at arbejdslsheden stiger til trods for , at det indre marked snart er gennemfrt . Det betyder , at vor kritik af troen p EU som et politisk konomisk marked er korrekt , og at et sdant ikke vil fre til mindre , men tvrtimod strre arbejdslshed .
<P>
Vi stemmer ja til betnkningen i sin helhed , men kan ikke tilslutte os alle hr .
Cassidys synspunkter , ssom hans tro p , at den traditionelle vkst lser alle problemer .
I punkt 19 fremhver hr .
Cassidy betydningen af at skabe en beskftigelsespagt , men desvrre giver han ikke ordet indhold .
Hvad en beskftigelsespagt konkret ville indebre , ved vi sledes intet om og kan derfor heller tage stilling til dette forslag .
<SPEAKER ID=85 NAME="De Vries">
Min gruppe kunne med fornjelse have tilsluttet sig Cassidy-betnkningen , hvis ndringsforslag nr . 29 ikke var vedtaget .
Dette kommunistiske ndringsforslag , stttet af Den Socialistiske Gruppe , opfordrer til indfrelse af en afgift p kapitaltransaktioner . Dette er i strid med de frie kapitalbevgelser , en af det indre markeds fire hjrnesten .
En uansvarlig beslutning . Derfor har min gruppe mttet beslutte at stemme imod .
<SPEAKER ID=86 NAME="Wibe">
Jeg mener , at hr . Cassidys betnkning overvejende er god .
Jeg deler dog ikke synspunktet i punkt 13 , hvorefter den flles valuta vil beskytte Unionens lande mod valutasvingninger ( kursen over for dollar , yen og de vrige valutaer kan variere ) , og slet ikke det synspunkt , at den flles mnt vil  gre det muligt at fre en mere effektiv monetr politik  .
I virkeligheden vil Den Monetre Union betyde en afskaffelse af unionslandenes muligheder for at anvende valutapolitik i det hele taget .
<P>
Desuden er jeg ikke enig i ordfrerens pstand om , at skatten p arbejde er for hj og en medvirkende rsag til arbejdslsheden , og heller ikke i det standpunkt , at en liberalisering af de finansielle tjenesteydelser vil fremme en trovrdig vkststrategi .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet . <CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .

<P>
( Mdet afbrudt kl .
13.50 )
