<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. april 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det gr mig ondt at mtte meddele Dem , at hr . Robert Hersant er afget ved dden den 21. april 1996 .
Hr . Hersant var formand for bestyrelsen i pressekoncernen Robert Hersant .
Fra 1956 til 1978 var han medlem af den franske nationalforsamling .
Ved de direkte valg i juni 1984 , 1989 og 1994 blev hr . Hersant valgt ind i Europa-Parlamentet , og i Europa-Parlamentet var han medlem af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Han var medlem af Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Vor deltagelse glder hans familie , hans gruppe og alle hans venner .
Jeg vil nu anmode Dem om stende at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget til forretningsordenen i henhold til artikel 102 , stk .
2 . I gr var der , som ved s mange tidligere lejligheder , ingen tolkning til eller fra finsk og svensk i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi til trods for , at et medlem fra Finland forelagde en betnkning og mtte tage stilling til srdeles detaljerede ndringsforslag .
<P>
Som engelsktalende fordmmer jeg denne uhflighed over for andre medlemmer af Parlamentet .
Det er yderst diskriminerende , at de tvinges til at forelgge deres synspunkter p et fremmedsprog .
Jeg opfordrer Dem , hr. formand , til at sikre , at medlemmer , nr de i fremtiden skal forelgge en betnkning , fr mulighed for at gre det p deres eget sprog , selv om dette indebrer , at man tager tolke fra andre udvalg i den pgldende periode .
Udvalget ser p dette med den strste bekymring .
Alle her i Parlamentet har ret til at tale deres modersml , hvad enten dette sprog tales af mange eller f .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om hjtideligholdelsen af en vigtig dag i morgen , Schuman-dagen , Europa-dagen eller dagen for fred i Europa .
I hele Europa vil den blive fejret ved at man hejser det europiske flag , undtagen i Skotland , hvor ministeren for Skotland , et medlem af den britiske regering , har forbudt , at man hejser det europiske flag over britiske regeringsbygninger , og har forsgt at forhindre uddeling af materiale om Europa-dagen til skolerne .
Parlamentet br vide dette , og hvis man sprger , hvorfor det sker , s skyldes det krisen for oksekd .
Han forsger at gre Europa til syndebuk for sin egen utilstrkkelighed som reprsentant for den skotske oksekdssektor .
Men det glder mig at kunne sige til Parlamentet , at de lokale myndigheder i hele Skotland vil hejse flaget til trods for forbuddet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , i forlngelse af hr .
Macartneys kommentarer vil jeg gerne meddele , at hr . Forsyth samtidig med , han ngter at hejse det europiske flag over offentlige bygninger i Skotland , har en gruppe af embedsmnd fra Ministeriet for Skotland p besg her i Parlamentet for at lre mere om Den Europiske Union og hvordan Parlamentet virker .
Jeg formoder , at han har sendt disse embedsmnd herover for at vise flaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Kre kolleger , lad os nu indstille den debat .
Jeg kan forsikre Dem , at udtalelsen fra den britiske regerings minister for skotske sprgsml ikke gr noget indtryk p Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen p grundlag af forretningsordenens artikel 28 , stk .
2 , : i november 1995 indgav jeg et sprgsml i henhold til forretningsordenens artikel 28 , stk . 2 , om EuropaParlamentets ejendomspolitik i Bruxelles , idet jeg specielt spurgte , om formandskabet havde indbragt sprgsmlet om Europa-Parlamentets ejendomspolitik for retten i Bruxelles .
<P>
Svaret blev afgivet fire mneder senere - dvs. med en betragtelig overskridelse af svarfristen , som er p tredive dage - uden at svaret indeholdt noget som helst om dette punkt ; der var blot slet to sprgsml sammen , som allerede var blevet besvaret tidligere , og det specifikke punkt , jeg havde anmodet om svar p , forblev ubesvaret .
<P>
Efter min opfattelse er der tale om en - omend muligvis uforstlig - overtrdelse af forretningsordenen .
Til Deres oplysning er der tale om sprgsml nr . 14975 af 10. november 1995 .
Hr. formand , jeg vil bede Dem foretage det forndne med henblik p at opklare , hvordan det kan vre , at specielt sprgsmlene vedrrende Europa-Parlamentets ejendomspolitik i Bruxelles , som har fremkaldt og fortstter med fremkalde megen mistro i denne forsamling , forbliver ubesvaret .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Florio , jeg skal undersge sagen .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , i morgen for 46 r siden , den 9. maj 1950 , afgav Robert Schuman , der dengang var Frankrigs udenrigsminister , en historisk erklring .
P grundlag af denne erklring grundlagdes De Europiske Fllesskaber , som har videreudviklet sig til Den Europiske Union , vi har i dag .
Det er mig derfor en srlig glde , at jeg her i dag kan byde de ti prismodtagere i  Robert Schuman-prisopgaven  , der er indstiftet af Det Europiske Folkepartis Gruppe , hjertelig velkommen i den officielle loge .
<P>
Hver enkelt af Dem har skrevet en glimrende stil om emnet Europa , sledes som jeg kender det i dag - det Europa , jeg gerne vil leve i i morgen .
Jeg gratulerer Dem hjerteligt med Deres udmrkede prstation og hber , at De vil f en interessant og mindevrdig dag i Europa-Parlamentet !
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=4>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om uopsttelige politiske sprgsml .
Jeg giver ordet til hr . Fischler , medlem af Kommissionen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige tak for muligheden for at redegre for den videre udvikling i BSE-krisen , som vedrrer os alle .
Jeg vil indskrnke min redegrelse til de ting , der er sket siden min sidste meddelelse til Europa-Parlamentet .
<P>
I den forbindelse vil jeg navnlig g ind p de konklusioner , som Rdet af landbrugsministre drog den 29. og 30. april .
I frste omgang har Rdet for nylig bekrftet , at det forbud , der glder for Det Forenede Kongerige , mod eksport til Den Europiske Unions vrige stater og til tredjelande er en overgangsforanstaltning og at den gradvise ophvelse af det afhnger af gennemfrelsen af de foranstaltninger , der er blevet indfrt i Storbritannien til bekmpelse af BSE eller skal indfres , nr jeg tnker p det skaldte supplerende slagteprogram .
<P>
For det andet har Kommissionen med deltagelse af medlemsstaterne aflagt et kontrolbesg i Storbritannien fra den 22. til den 24. april 1996 .
I beretningen om dette kontrolbesg str der , at de foranstaltninger , der er truffet i Storbritannien , principielt kan godkendes , men samtidig henledes opmrksomheden p , at forskellige foranstaltninger endnu ikke er gennemfrt i tilstrkkeligt omfang og at der navnlig er mangler ved identifikationen af dyrene .
<P>
For det tredje har Storbritannien fremlagt et supplerende selektivt slagteprogram .
Dette program blev p rdssamlingen undersgt p det tekniske plan , og Kommissionen , der allerede p forhnd var blevet gjort bekendt med indholdet af dette forslag , konstaterede , at der ikke ses noget principielt alternativ til dette program , men at der naturligvis stadig mangler en drftelse af eventuelle tekniske suppleringer af dette program i den permanente veterinrkomit .
Disse drftelser finder sted netop i dag i den permanente veterinrkomit .
Det drejer sig her frst og fremmest om , at man ogs skal kunne inddrage de bestninger , hvor der er forekommet mange tilflde af BSE , i dette selektive slagteprogram .
<P>
Endvidere drftede man det af Portugal fremlagte slagteprogram og tog det til efterretning , og der blev givet besked om , at dette program br drftes yderligere og ogs godkendes i den permanente veterinrkomit .
Endelig drejede en stor del af drftelsen sig om , at vi br overveje den hidtidige procedure for videnskabelig rdgivning af Kommissionen .
Kommissionen har erklret sig rede til at fremstte et forslag ogs herom . Det drejer sig om , at der skal nedsttes et videnskabeligt udvalg , som skal have et multifagligt udgangspunkt og som for fremtiden altid skal indkaldes i forbindelse med s komplekse emner , som BSE nu en gang er .
<P>
Endelig har Rdet konstateret , at de allerede vedtagne foranstaltninger sammen med det selektive slagteprogram , der skal vedtages , opfylder tilstrkkelig mange betingelser til , at en gradvis ophvelse af eksportforbudet kan indledes .
Til det forml skal foranstaltningerne imidlertid ikke kun eksistere som program , de skal ogs vre gennemfrt , og det selektive slagteprogram skal ogs vre indledt .
Det frste af disse skridt skal - selv om et forslag i den retning ikke specifikt nvnes i Rdets konklusioner - gres i forbindelse med forbudet mod eksport af gelatine , talg og tyresd .
Kommissionen har drftet dette sprgsml i formiddags sammen med et forslag om , hvilke betingelser der skal stilles for produktion af gelatine og talg i Storbritannien hhv. hvilke betingelser der skal vre opfyldt , for at man kan sige , at denne produktion er sikker , og for at eksportforbudet kan hves .
<P>
Kommissionen vedtog disse betingelser i formiddags , og jeg har ptaget mig at overdrage den nste permanente veterinrkomit et kommissionsforslag , som s skal drftes dr .
Dette forslag faststter hovedsagelig en definition af en sikker produktionsmetode ; ud over denne produktionsmetode skal der vre pligt til at mrke , og s ophves eksportforbudet for disse produkter .
<P>
Nu har Rdet derudover krvet , at vi i hele Europa , dvs. i hele Den Europiske Union , skal bestrbe os p at forbedre ordningen med identifikation af dyr , ikke kun af okser .
Endvidere skal vi navnlig srge for , at ikke kun de dyr registreres , som altid str i den samme stald , men at ogs dyrenes bevgelser , dvs. handelen , registreres .
Kommissionen kan i den forbindelse konstatere , at der principielt er pligt til at mrke dyr , men at det ogs ud fra Kommissionens synsvinkel forekommer fornuftigt , at der udarbejdes et program , som inddrager de aspekter , jeg netop har nvnt .
<P>
Endvidere forventer Rdet , at Kommissionen ogs overvejer , hvorledes man bedre kan mrke kdet , og det glder navnlig kdets oprindelse , samt hvorledes man s vidt muligt kan sikre , at der fra den stald , hvor dyret har stet , til disken , hvor forbrugeren kber sit kd , er en ubrudt kde , som gr det muligt at flge det kd , man kber , s at sige helt tilbage til stalden .
<P>
Da der her er tale om et meget kompleks sprgsml , hvor ikke kun sprgsmlene om mrkning , men tillige sprgsmlene om det indre marked og mange andre sprgsml spiller en rolle , har jeg foreslet - og det er blevet accepteret af Rdet - at det stende rdgivende udvalg i frste omgang skal beskftige sig med dette emne , fordi producenter , forbrugerreprsentanter og reprsentanter for kdindustrien i dette udvalg sammen kan fremlgge et forslag .
<P>
Endelig har Rdet ogs beskftiget sig med det sprgsml , hvorledes man inden for rammerne af de eksisterende finansielle retningslinjer kan yde ekstra sttte til eller mildne den opstede skade for de landmnd , der har lidt store tab p grund af prisfaldet og navnlig p grund af de svigtende markeder .
I den sammenhng har jeg forpligtet mig til at fremstte et forslag p den nste rdssamling .
<P>
Samtidig med , at vi gr alt muligt for at klare BSE-krisen , skal det jo ogs st os klart , at det nok vil vare endnu nogen tid , og det skal endvidere st klart , at det ikke er nok , nr vi har klaret krisen , blot at g over til dagsordenen ; vi bliver tvrtimod ndt til ogs p mellemlang og lang sigt at omorganisere og revidere vor okseproduktionspolitik i overensstemmelse med de erfaringer , vi her s tungt har mttet gre .
I den sammenhng vil det netop ogs vre meget vigtigt , at vi frst og fremmest tager tilbrligt hensyn til de forventninger , som forbrugeren for fremtiden har til det kd , han vil kbe .
<P>
Mine damer og herrer , BSE-krisen har bde gjort forbrugerne meget usikre og i praksis frt til en tragedie for producenterne i hele Europa .
Kommissionen vil fortsat gre , hvad der str i dens magt , for at bane vejen for en hurtig lsning af dette problem , selv om den godt ved , at BSE-problemet bde ud fra en videnskabelig , en konomisk og en politisk synsvinkel er det mest komplekse problem , der hidtil har eksisteret inden for levnedsmiddelsektoren .
<P>
Vi har ikke noget alternativ , vi bliver ndt til at lse dette problem solidarisk .
Vi har brug for Storbritanniens solidaritet for at sikre , at de foranstaltninger , der er vedtaget , eller de , der skal vedtages , prioriteres meget hjt og gennemfres derefter .
Det betyder , at en gradvis ophvelse af eksportforbudet er snvert forbundet med de bestrbelser , Storbritannien gr sig , og mden , de fres ud i livet p .
Vi har imidlertid i lige s hj grad brug for alle vrige medlemsstaters solidaritet til at forst de vanskeligheder , der nu en gang er i Storbritannien , og solidarisk vre med til at lse dette problem .
<P>
Solidaritet i Den Europiske Union betyder at tage initiativer , trffe de ndvendige afgrelser og finansiere en betydelig del af de dermed forbundne udgifter med henblik p at lse BSE-problemet i Storbritannien og tillige mildne krisen for kdproducenterne i de vrige medlemsstater .
P mellemlang sigt skal BSE-problemet vre anledningen til at trffe de ndvendige foranstaltninger , s at europisk kd kan markedsfres optimalt og problemer af denne art for fremtiden bedre kan overvindes .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , det er mig en srlig glde at byde formanden for det polske senat , Adam Struzik , og hans kolleger velkommen i den officielle loge .
Hjertelig velkommen !
<P>
<CHAPTER ID=6>
Aktuelle politiske sprgsml ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , mange tak , fordi De kiggede i denne retning .
Hr. kommissr , De talte igen om solidaritet , og jeg er enig med Dem .
Men det , De har forlangt af den britiske regering i denne appel om solidaritet , er til dato ikke blevet gjort .
Ved De , om bestninger , hvori der er syge dyr , virkelig er blevet udryddet ?
Kan De kontrollere , hvorledes det annoncerede program , der skal tjene som supplement , fungerer eller ved De , hvorledes det skal fungere , om det overhovedet allerede er startet ?
<P>
Jeg ser jo , at De begynder at ophve embargoen for det mske mest ufarlige stof , gelatine , men ogs her er der risici .
Er De ikke enig med mig i , at dette er et signal til offentligheden om , at der virkelig er sket noget ?
Jeg hvder , at der i England siden indfrelsen af denne embargo rent faktisk overhovedet ikke er taget skridt af nogen art .
Nu sendes der via disse foranstaltninger , der nu er annonceret , og via denne gradvise ophvelse et signal om , at der alligevel er blevet gjort noget .
P den mde kan tilliden ikke genoprettes !
Jeg kan godt se , at Kommissionen befinder sig i en vanskelig situation , men jeg sprger Dem , om ikke noget mere hrdhed ville vre mere rimeligt her til beskyttelse af forbrugerne og som tegn p solidaritet med dem .
<SPEAKER ID=14 NAME="Fischler">
Hr . Graefe zu Baringdorf , jeg vil gerne g ind p det sprgsml .
For det frste nvnte jeg allerede i min redegrelse , at Kommissionen har aflagt et kontrolbesg i Storbritannien . Ogs medlemsstaterne havde lejlighed til at deltage i dette kontrolbesg .
Ikke kun i England , men i alle Storbritanniens regioner blev bestninger kontrolleret , og man kunne danne sig et billede af , hvor langt gennemfrelsen af de forskellige foranstaltninger var net .
<P>
Det er ikke rigtigt , at der til dato ikke er blevet gjort noget i England , England gr sig tvrtimod relevante bestrbelser , selv om der i meddelelsen ogs str , at de bestrbelser , der indtil nu er gennemfrt , ikke i alle tilflde er tilstrkkelige .
Det vil alts sige , at foranstaltningerne skal ges yderligere .
Jeg vil gerne minde om , at vi jo taler om en pakke af foranstaltninger , nemlig p den ene side om et program , som forhindrer , at dyr , der er mere end tredive mneder gamle , anvendes til konsum eller indgr i dyrefoder , og p den anden side om et program , som sikrer , at bestemte typer af vv , som hos yngre dyre kunne udgre en hjere risiko , p sikker vis skilles fra de slagtede dyrekroppe og at kdet prpareres tilsvarende omhyggeligt , inden det kommer p markedet .
<P>
Den tredje ting , det drejer sig om , er nok sprgsmlet om mrkning og sprgsmlet om den industri , der forarbejder dyrekroppe , og dens sikre metoder .
Hvad nu gelatine og talg angr , kan man ikke uden videre se p det , som om det var kd .
Her er der de klare henstillinger fra verdenssundhedsorganisationen og fra den videnskabelige veterinrkomit .
Vi bevger os udelukkende p dette videnskabelige grundlag , og det centrale udsagn lyder , at man frst og fremmest skal bekymre sig om metodernes sikkerhed .
Jeg har ogs allerede sagt , at det sttes i forbindelse med de betingelser , som i Storbritannien skal vre opfyldt , for at disse produkter kan komme p markedet .
<P>
Hvad tyresd angr , har alle videnskabsmnd fastslet , at der her ingen srlige betnkeligheder er , og hvad fostre angr , har Det Videnskabelige Udvalg forbeholdt sig , at der gennemfres yderligere undersgelser .
Derfor er fostrene heller ikke med i den beslutning , som Kommissionen har truffet i dag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. kommissr Fischler , De ved lige s godt som jeg , at ungkvg under tredive mneder p nuvrende tidspunkt er smittet , og at tilflde af BSE viser sig , inden der er get tredive mneder , dvs. hos det kvg , der normalt ikke skulle have spist smittet mel .
Med andre ord , fortstter dette mel til trods for forbudet med at vre i omlb , fordi De godkender det til kyllinger svel som til svin , og fordi fristelsen til at bruge det til kvg ndvendigvis opstr .
Man kan alts stadig , hr . Fischler , finde dette mel .
<P>
Jeg er ihrdig og vil stille Dem det samme sprgsml , som jeg i sidste uge stillede til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ; traktaten om Den Europiske Unions artikel 129 og 129 A forpligter Dem til at sikre et hjt informationsniveau .
Find frst ud af hvilke britiske selskaber , der i firserne fremstillede dette mel , hr. kommissr , og giv os navnene p dem .
Undersg for det andet de multinationale selskaber , der i slutningen af firserne skilte sig af med deres afdeling for  animalske fdevarer  - Unigate , Unilever , etc . Giv mig for det tredje listen over de franske selskaber , der i det vestlige Frankrig har importeret dette smittede mel .
Jeg ved , at De vil svare mig , at De ikke har denne liste .
Lad Deres afdelinger udarbejde den .
<SPEAKER ID=16 NAME="Fischler">
Hr . Martinez , jeg m gre Dem opmrksom p , at Deres pstand ikke er rigtig , nr De hvder , at foderet fortsat cirkulerer i Storbritannien , fordi det stadig m bruges til svin og andre husdyr .
Det er ikke tilfldet .
Det britiske forbud faststter , at sdanne former for fodermel eller foder af den art ikke mere m bruges , alts heller ikke til svin eller andre dyr .
<P>
Hvad Deres lister angr : Bortset fra , at industrien ikke hrer ind under mit ansvarsomrde , tror jeg , at De skal gre Dem klart , at der ikke er megen mening i at gennemfre sdanne undersgelser .
Lige nu drejer det sig nemlig om at srge for , at de fabrikker , som for fremtiden fremstiller sdanne produkter , gr det p en sikker mde .
Men skal vi vre fair , og det skal vi , er der en ting , der skal frem : Det er ganske vist rigtigt , at metoderne blev ndret i Storbritannien i midten af 80 ' erne , idet der blev givet tilladelse til lavere temperaturer og formindsket tryk , men p dt tidspunkt vidste videnskaben endnu intet sikkert om prionernes resistens .
Prionforskningen var ikke s langt fremme dengang .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Jeg vil gerne takke hr . Fischler , fordi han igen er mdt op her og har givet os en ajourfrt udtalelse .
Jeg glder mig ogs over , at han vil forelgge en finansiel pakkelsning ved et kommende mde .
Men det bekymrede mig lidt at hre ham sige , at den skal begrnses til landbrugere .
Som han s rigtigt har ppeget , er hele landbrugssektoren inden for Det Forenede Kongerige konomisk ramt af den krise , der skyldes den britiske regerings manglende handlinger p dette omrde .
Jeg vil anmode om , at han , nr han forbereder sin finansielle pakke , vil tage sig af hele oksekdssektoren fra landbrugerne via vognmndene til forarbejderne og til slagterierne og i srdeleshed de arbejdstagere i hele industrien , som har mistet deres arbejde p grund af den britiske regerings manglende evner og inkompetence .
<SPEAKER ID=18 NAME="Fischler">
Hr . Thomas , frst vil jeg gerne fastholde , at det for de kortsigtede foranstaltningers vedkommende frst og fremmest glder om netop at mildne de skader , der direkte er sket for producenterne .
Derudover agter Kommissionen under alle omstndigheder at sttte disse omstillingsprocesser inden for rammerne af de strukturbevillinger , der str til rdighed , ogs dr , hvor omstillinger af metoderne er ndvendige i industrien .
Derudover vil det p mellemlang sigt vre ndvendigt at drfte sprgsmlet om promotion -aktiviteter for oksekd , men i Kommissionen er vi overbevist om , at det for jeblikket ikke er srlig fornuftigt .
Vi skal nu som det frste se til , at det lykkes s hurtigt som muligt at stte de ndvendige foranstaltninger med henblik p at genskabe forbrugernes tillid i gang og forvisse os om , at produktionsmetoderne er sikre .
Kommer der s en ophvelse af eksportforbuddet , kan man tillige fremlgge et program om get og forbedret afstning af kd .
Det er der efter min mening en vis logik i .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. kommissr , jeg har hrt , at der p en forsgsstation syd for London er opstaldet mere end 300 kalve , som stammer fra smittede ker , med henblik p at forske i , hvorledes smitten med BSE sker vertikalt .
Jeg anmoder Dem indtrngende om at f fat i disse forskningsresultater , s at der kan komme sandhed og klarhed ind i sagen og s at vi kan komme videre i smittebekmpelsen , som absolut skal fremmes .
Jeg er enig med Dem i , at vi ikke kan lse problemet fra den ene dag til den anden , men tager vi ikke principielt fat p problemet og drfter forskningsresultaterne bent , tror jeg , at vi stadig vil blive narret , hvad udbredelsen af sygdommen blandt dyrene angr .
<SPEAKER ID=20 NAME="Fischler">
Hr . Funk , det er rigtigt - jeg har ogs forhrt mig derom hos den britiske landbrugsminister - at der findes et forskningsprojekt , ved hjlp af hvilket man vil forsge at belyse sprgsmlet om , hvorvidt BSE smitter vertikalt .
Alle nuvrende teser , som videnskaben stiller til vor rdighed , gr ud fra , at en sdan vertikal smitte , dvs. fra forldre til brn , ikke finder sted .
<P>
Dette forskningsprojekt skal lbe over flere r . Der foreligger endnu ingen forskningsresultater .
Jeg har imidlertid - da pstande af den art , De , hr .
Funk , ogs har fremsat her , allerede er kommet mig for re fra anden side - anmodet den britiske landbrugsminister om , at han , s snart de frste delresultater af denne undersgelse foreligger , stiller denne information til vor , dvs . Kommissionens , rdighed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , det glder mig , at der i det aktuelle situation kan konstateres en mere solidarisk holdning end i forbindelse med tidligere epizootier , og jeg vil gerne stille kommissren flgende sprgsml : i betragtning af at strstedelen af den omhandlede pakke foranstaltninger vedrrer veterinre forholdsregler , forbrugerbeskyttelse , den flles markedsordning , osv . , og ingen af dem stort set har noget at gre med den flles landbrugspolitik , vil det da vre en korrekt udlgning af Deres udtalelser , at Den Europiske Unions foranstaltninger vil kunne finansieres under kategori 3 i de finansielle overslag snarere end under kategori 1 ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Fischler">
Hr . Colom i Naval , de foranstaltninger , vi faststter , er - set ud fra et konomisk synspunkt - for strstedelens vedkommende markedsforanstaltninger .
De m huske p , at alene interventionen vil lgge beslag p en stor del af midlerne .
Interventionen for 100.000 t oksekd ansls at belbe sig til ca . 200 mio ecu .
Alene i april mned har vi taget 50.000 t oksekd ud af markedet .
Det betyder , at hvis vi tager den samme mngde ud af markedet endnu en gang i maj , har vi allerede brugt 200 mio ecu , og der kan for jeblikket desvrre ikke siges noget om , hvor hurtigt det vil lykkes at f et nogenlunde normalt markedsniveau igen .
<P>
Derudover forholder det sig sledes : Vi betaler jo ikke for bortskaffelsen af okser p mere end tredive mneder , det skal Storbritannien selv gre .
Det er i hovedsagen sundhedsforanstaltningen .
Det , vi betaler eller dr , hvor vi , Fllesskabet , deltager med 70 % , er udelukkende betalingen for okser .
Vi betaler sledes den pris , som landmanden fr for den okse , han afgiver .
Det er de to hovedelementer , nr man tager hensyn til omkostningerne i forbindelse med BSEsprgsmlet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg vil gerne komplimentere kommissren for hans solbrndthed , der utvivlsomt skyldes den italienske sol .
Jeg hber , han vil fortstte sine tapre bestrbelser for at sikre , at solen igen kan komme til at skinne p Det Forenede Kongeriges kdsektor .
<P>
WHO siger , at gelatine og talg er sikre .
Deres inspektionshold er net frem til samme konklusion , men vi har et kapacitetsproblem i Det Forenede Kongerige .
Vores talgsmelterier kan ikke give grnt lys for slagtning , fordi der som flge af eksportforbuddet er opstet en talg-s .
I min valgkreds er der over 45000 liter , der venter p at blive flyttet fra talgsmelterierne .
Slagtningen af dyr , som tilhrer risikogruppen , og ophvelsen af forbuddet mod gelatine og talg hnger derfor nje sammen .
Jeg vil sprge , om De vil lytte til opfattelsen hos flertallet i Det Stende Veterinrudvalg , selv om dette udvalg ikke er enigt om at anbefale en ophvelse af forbuddet mod gelatine og talg , og om De vil sikre , at det bliver politikerne , der tager de politiske beslutninger , og ikke videnskabsmndene .
<SPEAKER ID=24 NAME="Fischler">
Hr . Watson , m jeg lige i al korthed informere Dem om den procedure , som det i denne sammenhng drejer sig om , for der skal her anvendes en srlig procedure .
Frst skal Kommissionen forelgge den permanente veterinrkomit et forslag - og jeg beder Dem her klart skelne mellem veterinrkomiteerne , eftersom der er flere .
Dette forslag vil blive forelagt p det nste mde i veterinrkomiteen , som er fastsat til den 15. maj .
Det afhnger s af , hvilken afgrelse der kommer i stand i den permanente veterinrkomit .
Er der kvalificeret flertal , har Kommissionen definitivt mulighed for at trffe en afgrelse .
Er der ikke kvalificeret flertal dr , er det op til Kommissionen at forelgge Rdet et forslag , og s skal Rdet drfte sprgsmlet , hvortil der ligeledes faststtes en frist .
Trffer Rdet ikke nogen afgrelse , gr kompetencen dertil igen tilbage til Kommissionen .
Men er der i Rdet et simpelt flertal blandt medlemmerne mod forslaget , er forslaget definitivt faldet .
Sledes er proceduren , og den skal vi rette os efter .
<P>
I vrigt br De ikke have det indtryk , at jeg de sidste dage bare har ligget i solen i Syditalien , men De br snarere have det indtryk , at vi ret beset arbejder intensivt p at f lst de problemer , vi kender .
<SPEAKER ID=25 NAME="Kenneth Collins">
I betragtning af , at den jeblikkelige krise har sit udspring i en udtalelse fra sundhedsministeren i Det Forenede Kongerige , selv om Kommissionen og Fllesskabet ikke var blevet rdspurgt eller underrettet p forhnd , kan kommissren s fortlle os , om der har vret nogen drftelser mellem Kommissionen og sundhedsministrene i medlemsstaterne om overfrsel af BSE til mennesker ?
Vil han yderligere oplyse , om han overvejer en ensartet holdning i hele Fllesskabet til slagtningspolitikken , nr man har konstateret BSE i en bestning , for den varierer enormt fra den ene medlemsstat til den anden ?
Kan han endelig sige , om Fllesskabet er eller ikke er involveret i , sttter eller er opmrksom p nogen fremskridt med hensyn til udvikling af en test for BSE , der kan udfres p levende dyr ?
Det forekommer mig at vre yderst vigtigt i fremtiden .
<SPEAKER ID=26 NAME="Fischler">
Hr . Collins , hvad angr overfrsel af BSE til mennesker , s er den meddelelse , der blev givet i det britiske underhus , ikke blevet drftet med Kommissionen p forhnd .
Der kom kun en opringning en halv time fr denne meddelelse i underhuset , hvor man informerede mig om , at denne meddelelse ville blive givet .
Derudover vil jeg gerne minde om , at der i forbindelse med og i tilslutning til disse meddelelser i Storbritannien fremkom forskellige offentlige pstande , der for nogles vedkommende gik s vidt , at det hjlydt blev overvejet , om man ikke skulle slagte samtlige engelske eller britiske okser .
At en sdan meddelelse og offentlig redegrelse s naturligvis m fre til stor usikkerhed i befolkningen , er efter min mening temmelig klart .
<P>
Hvad slagtepolitikken angr , er den mest betydningsfulde del af slagtepolitikken ikke s meget , at man nu skal bestrbe sig p at slagte s mange okser som muligt , men primrt at man forhindrer , at ldre dyr , som kan udgre en vis risiko , anvendes til konsum .
Det er et langt mere fundamentalt aspekt .
Derudover glder det i forbindelse med dette supplerende slagteprogram om at reducere et muligt udbrud af BSE-tilflde i fremtiden .
Men man skal vre klar over , at der her kun kan blive tale om en reduktion , for en omgende udryddelse af sygdommen er ikke mulig alene af den grund , at vi ikke har nogen metode til blandt de 11 mio engelske okser at plukke dem ud , som muligvis kunne have infektionen i sig .
<P>
Derudover m man ogs gre sig klart , at man i praksis frst kan erkende sygdommen , nr den er i sidste stadium og at inkubationstiden , som vi jo ved , er endog srdeles lang .
<P>
Hvad angr de forskellige opfattelser i medlemslandene i forbindelse med det sprgsml , hvorledes man bedst kommer videre med udryddelsen af BSE , skal man huske p , at 99 % af alle de BSE-tilflde , som hidtil er forekommet i verden , er forekommet i Storbritannien , og derfor kan dette tilflde ikke sammenlignes med andre .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg er for det meste meget tilfreds med kommissrens svar , og det er jeg ogs nu .
Medlemmer af Landbrugsudvalget fra vor gruppe siger , at han ogs i stadig hjere grad flger vor holdning i BSE-sagen .
<P>
Hvad jeg som almindeligt parlamentsmedlem sprger mig selv om , er , hvorfor den britiske befolkning stadig ikke er tilfreds med de bestrbelser , som Europa gr sig p det finansielle omrde .
Jeg konstaterer , at alle europiske lande gr sig meget stor umage for , at de ikke skal betale en rkke ting , fordi pengene er ndvendige til BSE-sagen .
Kan kommissren endnu en gang meddele , ogs over for den britiske befolkning , hvad bidraget til England nu prcist , mere eller mindre , vil koste os alle ?
<SPEAKER ID=28 NAME="Fischler">
Hvor stort bidraget til Storbritannien bliver , kan ingen sige i dag , navnlig ikke da vi for jeblikket ikke kan vurdere , hvor mange penge vi skal bruge til intervention i Storbritannien .
Det , vi kan sige , er imidlertid , at vi er rede til i praksis at overtage 70 % af den vrdi , de ca . 700.000 okser reprsenterer , der skal slagtes om ret , fordi de er mere end tredive mneder gamle .
70 % af denne vrdi overtages p Fllesskabets regning , og det er da virkelig et bemrkelsesvrdigt belb , som i denne sammenhng udgr en virkelig stor indsats fra Unionens side .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Jeg glder mig over kommissrens udtalelse om en trinvis ophvelse af forbuddet .
Det fik vi lfte om i Luxembourg , og nu fr vi det for talg .
Jeg vil gerne sprge ham om to af de ting , han nvnte .
Den ene drejede sig om inspektionsgruppen : Hvor lnge besgte den i srdeleshed Skotland og tillige Nordirland og England .
Ingen syntes at kende noget til den i Skotland .
Var det et hemmeligt besg ?
<P>
For det andet , med hensyn til mrkning med oprindelsessted .
Det forekommer at vre en ganske acceptabel metode at behandle fdevarer p .
Er det blevet taget op med den britiske regering med hensyn til oprindelsescertifikater og dyrlgecertifikater ?
Vi vil gerne vide , hvor den gradvise ophvelse af forbuddet frer hen , og om han kan fortlle os i srdeleshed , hvilke drftelser Kommissionen har haft med landbrugsafdelingerne i ministerierne for Skotland og Nordirland .
Det ville vre til stor hjlp .
<SPEAKER ID=30 NAME="Fischler">
Jeg sagde allerede indledningsvis , at vi ret beset er enige om en trinvis fremgangsmde for fremtiden .
Det er rigtigt , at antallet af BSE-tilflde i Nordirland er klart lavere end gennemsnittet for Storbritannien .
Det er for det andet ogs rigtigt , at Nordirland har en moderne mrkningsordning for okser .
Den britiske regering har endvidere sagt til os , at man vil foresl , at de okser behandles anderledes , der holdes p en mde , hvor det p forhnd kan udelukkes , at disse okser nogensinde har fet dyremel som foder , alts f.eks. p kologiske bedrifter eller med den meget ekstensive mde at holde dyr p , som vi til en vis grad ser i Skotland .
<P>
Det er op til den britiske regering her at fremstte relevante forslag , for vi er jo ogs i forbindelse med gennemfrelsen af disse foranstaltninger afhngige af den britiske regering , og derfor afventer vi her i frste omgang forslagene fra den britiske regering .
Vi har ganske vist til dato ikke fet konkrete forslag i denne retning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Frst vil jeg gerne udtrykke min psknnelse af , hvad kommissren har gjort for at hndtere BSE-krisen , og i srdeleshed hans lfte om kompensation til landbrugere uden for Det Forenede Kongerige , der str over for konomisk ruin som flge af krisen i Storbritannien .
Mit frste sprgsml er : Hvor hurtigt kan vi forvente , at en kompensationspakke kommer p plads ?
For det andet vil jeg i forbindelse med bortskaffelse af slagteaffald fra kdindustrien , der nu viser sig at vre et meget alvorligt problem , gerne sprge , om han tror , der er brug for forskning i bortskaffelse af slagteaffald p kommerciel basis ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Fischler">
Hr . Hyland , angende Deres frste sprgsml : Jeg har p Kommissionens vegne over for Rdet forpligtet mig til p den nste rdssamling at komme med overvejelser vedrrende sdanne foranstaltninger med omgende sttte til producenterne .
Den nste rdssamling finder sted den 20. maj . Det betyder endvidere , at jeg konkret p nste onsdag vil forelgge Kommissionen forslag herom .
<P>
Angende sprgsmlet om affald og den risikofri fjernelse deraf : Vi har her ikke s meget brug for forskning , for det er klart , hvorledes man uden risiko kan fjerne dette affald .
Det , vi har brug for her , er en omhyggelig og omfattende gennemfrelse af disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , sygdommen kogalskab har vret en ekstraordinr lejlighed for flere medlemsstater til ensidigt at trffe protektionistiske forholdsregler , der fuldstndigt er i strid med traktaten og de forpligtelser , som de har skrevet under p .
Hvad har Kommissionen konkret gjort for at bringe denne type af forholdsregler til ophr ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Fischler">
Hr .
Herman , det er en del af den beslutning , der blev truffet , at de ensidigt anordnede foranstaltninger p nationalt plan ophves omgende , hvorved disse foranstaltninger vedrrer en hel rkke medlemsstater , bl.a. ogs Storbritannien , som har truffet en ensidig bestemmelse om import af okser til Storbritannien .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. kommissr , jeg er glad for , at De har givet os s mange tilkendegivelser , bde hvad angr sttte til de skadelidte landmnd og den mde , man kan srge for en elementr sikkerhed p i forhold til det , der allerede er sket .
Men jeg henleder Deres opmrksomhed p Deres tavshed ved besvarelsen af sprgsmlet fra hr .
Collins . Der er ogs den offentlige sundhed , og De har sagt , at der ikke er nogen smitteoverfrsel .
Der er ikke nogen vertikal overfrsel .
Vi m tage os i agt for disse sikkerheder .
<P>
Jeg tror , at De bestemt skal svare p dette sprgsml : Hvordan forholder det sig med menneskenes sundhed og ikke kernes ?
Hvad er der bestemt med hensyn til en koordinering eller i det mindste en oversigt over Creutzfeldt-Jakob-sygdommen p den ene siden og kvgsygdommen p den anden .
Findes der i De Femtens Europa en mulighed for flles oplysninger og undersgelser .
Jeg har navnlig hrt landbrugsministrene , men ikke sundhedsministrene udtale sig om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Fischler">
Jeg er enig med Dem , nr De maner til forsigtighed !
Men glem nu ikke , at jeg her ikke har slet fast , at der ikke findes nogen vertikal smitte ; jeg sagde , at vi indtil nu gr ud fra det i vore overvejelser .
Vi har ikke noget bevis p det modsatte , at denne smitte findes .
Hvad angr menneskets sundhed og overfrslen af BSE til mennesker , vil jeg ogs i denne sammenhng minde om , at der fortsat ikke er noget videnskabeligt bevis p , at denne overfrsel har fundet sted eller kan finde sted .
<P>
Det problem , vi str overfor - og sledes vurderer ogs de videnskabsmnd , som i Storbritannien har bearbejdet disse hidtil ukendte tilflde af CreutzfeldtJakob-syndromet - er , at man i denne sammenhng ikke kunne udelukke smitten eller rsagen BSE .
Men det er ikke automatisk et bevis p , at denne sygdom er brudt ud p denne mde .
Det skal vi altid holde os for je .
Jeg har jo ogs af samme grund anmodet de frende forskere , som internationalt arbejder med disse sprgsml , om at sttte os i besvarelsen af disse yderst vanskelige sprgsml .
I mellemtiden har hr. professor Weissmann erklret sig rede til sammen med sine kolleger , som arbejder overalt i verden , at udarbejde et koncept med henblik p at definere , hvorledes forskningen skal prioriteres .
<P>
Derudover er vi i samarbejde med GD XII og min kollega , fru Cresson , i frd med at udarbejde et koordineret forskningsprogram for de mest forskelligartede aspekter , som i den sammenhng skal undersges nrmere .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Hr. formand , jeg har et sprgsml om pligten til at anmelde tilflde af Creutzfeldt-Jakob-sygen .
Jeg ved , at der i mit land sidste r i et regionalt sygehus dde ti personer af denne sygdom .
Disse personer var relativt unge , og jeg sprger Dem nu , hr. kommissr , om det ikke ville vre fornuftigt at gennemfre en undersgelse af muligheden for overfrsel til mennesker og overhovedet en gang at indsamle data i hele Europa for at f konstateret , hvor denne sygdom forekommer .
<P>
Det andet , som jeg finder utilfredsstillende , er Deres udtalelse om , at man ikke er sikker p , om der alligevel ikke er mulighed for overfrsel til fostre .
S vidt jeg ved , har Londons Zoologiske Have endog bevist det p en anden dyreart .
Derfor sprger jeg Dem , om der ikke alligevel skal trffes forsigtighedsforanstaltninger i denne retning , navnlig fordi yngre dyr ogs anvendes til fremstilling af medicin .
I hele Europa anvendes der kalveblodsdialysat .
Det er angiveligt sikkert .
Kun nr man taler med de implicerede lger , fr man det indtryk , at de alle egentlig ikke er srlig sikre p , om der ikke alligevel er en risiko for overfrsel af BSE i form af Creutzfeldt-Jakob-syndromet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Fischler">
Fru Gredler , jeg kan kun gentage , hvad vore videnskabsmnd har sagt til os , og jeg kan ogs kun gre opmrksom p , at selvflgelig mangler det sidste bevis her , som det jo gr i mange sprgsml , og netop derfor er der et behov for forskning desangende samt for , at forskning inden for dette omrde nyder fremme .
<P>
Hvad angr pligten til at anmelde Creutzfeldt-Jakob-sygen , m jeg melde pas ; jeg har ingen kompetence i denne sammenhng eller i sdanne sundhedssprgsml .
Jeg kan ikke besvare dette sprgsml p stende fod .
Jeg ved kun , at der er pligt til at anmelde inden for det omrde , som jeg har ansvaret for , nemlig BSE .
Alle tilflde af BSE skal anmeldes til de nationale myndigheder og tillige til de europiske myndigheder .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne stille Dem to sprgsml .
De lgger stor vgt p nedslagtning , men nedslagtning er en form for skyden til mls , da man aldrig ved , om man rammer de syge dyr eller ej .
Det grundlggende sprgsml drejer sig om anvendelsen af kdmel i foderstoffer , hvilket er forbudt i alle landene .
Hvilke former for kontrol vil der blive indfrt , og hvilke foranstaltninger er der truffet til kontrol af den enkelte bedrift , for s vidt som enhver opdrtter kan anvende kdmel til foder ?

<P>
Jeg gr nu over til mit andet sprgsml .
Efter gennemfrelsen af det indre marked foregr certificeringen i oprindelseslandet .
Hvad gr man s , nr der opstr et problem i et land - i det foreliggende tilflde England - som bliver et problem for de vrige fjorten medlemslande .
De nationale kontrolnet er blevet nedlagt , og jeg sprger derfor kommissren , hvilken myndighed der er trdt i stedet for de nationale myndigheder efter det indre markeds ikrafttrdelse , for s vidt som der er tale om en oprindelsescertificering , og vi , forbrugerne , ikke har tillid til de oprindelsescertifikater , der udstedes i det pgldende land ?
<SPEAKER ID=40 NAME="Fischler">
Om anvendelse af dyre- , kd- og benmel til foder er der opstillet klare regler .
Jeg har allerede tidligere over for Dem redegjort for de regler , der allerede findes i Storbritannien .
Jeg behver ikke at gentage dem .
Der eksisterer imidlertid et forbud , der glder hele EU , mod at bruge kd- og benmel som foder til drvtyggere .
Det glder hele EU , og derfor skulle Deres betnkeligheder egentlig vre ryddet af vejen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Jeg konstaterer i frste omgang , at Kommissionen gr i den rigtige retning .
Debatten i dag ville have vret overfldig , hvis dt var blevet gennemfrt , som Parlamentet krvede allerede i juni 1990 , nemlig udryddelse af alle bestninger , der var ramt af BSE .
<P>
Dermed ville uhyre megen skade p forbrugere og p landbruget have vret undget .
<P>
Hr. kommissr , kan De bekrfte , at De har tilsagn fra alle rdsmedlemmer om , at Kommissionen for fremtiden omgende informeres om alle del- og slutresultater af forskningsforsgene ?
Det sprger jeg om p baggrund af en tilslring , som vi tidligere har oplevet gentagne gange .
Hvorledes vurderer De de pressemeddelelser , iflge hvilke fra januar til marts i r talrige dyr var ramt af sygdom , selv om de var fdt efter forbuddet mod at anvende kd- og benmel som foder ?
Hvilke konklusioner med henblik p hndteringen af BSE-bekmpelsen i Det Forenede Kongerige drager De deraf ?
Kan De sikre , at en lempelse af eksportforbuddet frst finder sted , nr identifikationen af dyrene er garanteret definitivt og p hele territoriet ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=42 NAME="Fischler">
Frst om forsgene p tilslring : En ting kan jeg forsikre Dem om , nemlig at jeg vil gre alt , hvad der str i min magt , for p forhnd at hindre sdanne forsg .
Om nr. to : Det er rigtigt , at der i Storbritannien er dukket tilflde af BSE op hos dyr , som er fdt syge efter at forbuddet mod at bruge kd- og benmel som foder blev udstedt .
Hvad slutter man deraf ?
Den eneste tilladelige logiske slutning er ret beset den , at ovennvnte forbud desvrre i et vist omfang ikke blev overholdt .
Jeg har ogs spurgt den britiske landbrugsminister , fra hvornr han kan garantere , at ovennvnte forbud overholdes 100 % .
Hans svar var , at det kunne han garantere fra den 1. april 1996 .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg vil gerne takke kommissren og stille to korte sprgsml .
Kan De for det frste p baggrund af , hvad De har sagt allerede , bekrfte , at den tidligste dato , hvor forbuddet mod produkter som gelatine og talg kan ophves , bliver den 15. maj , hvis der kommer en positiv anbefaling fra det udvalg , som holder mde den dag .
<P>
Kan De ogs bekrfte , at hvis den britiske regering kommer til Kommissionen med et forslag om godkendelsescertifikat for bestninger , der kan garanteres at vre BSE-fri , s vil De vre parat til at ophve forbuddet mod disse dyr , og at De blot venter p et sdant forslag fra den britiske regering ?
<SPEAKER ID=44 NAME="Fischler">
Fru Hardstaff , hvad ophvelsen af embargoen for gelatine og talg angr - mske har jeg udtrykt mig lidt uklart , hvad jeg egentlig ikke havde troet , men jeg siger det endnu en gang - Kommissionen har i dag vedtaget et forslag .
Dette forslag forelgges den 15. maj den permanente veterinrkomit til behandling .
S krves der en vedtagelse med kvalificeret flertal i denne komit og s vedtager Kommissionen det endeligt .
Antager vi , at det hele gr p den mde , s er fra det tidspunkt , dersom de tilsvarende betingelser er overholdt i Storbritannien , eksportforbuddet for disse produkter ogs ophvet .
<P>
Deres andet sprgsml vedrrer okser , der stammer fra bestninger , hvor man kan udelukke , at de nogensinde har fet problematisk foder .
I den sammenhng vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi har gjort os det til en vane frst at f forelagt et forslag , undersge dette forslag og dernst tage stilling til dette forslag , fordi tingene dermed i offentligheden og navnlig for forbrugerne efter min mening er vsentlig klarere .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Jeg glder mig meget over Deres udtalelse i dag , hr . Fischler , og de fremskridt , der er sket , i retning af at nrme sig en gradvis ophvelse af forbuddet .
Jeg har tre sprgsml .
<P>
For det frste , hvad er det s prcis , der er galt med mrkningssystemet i Storbritannien ?
De nvnte , at man skulle sikre , at foranstaltningerne blive effektivt gennemfrt .
Er det vrre i Storbritannien end i andre medlemsstater ?
Bliver fllesskabsreglerne ikke ordentlig gennemfrt ?
Det ville vre rart med nogle uddybende bemrkninger .
<P>
For det andet er der masser af rygter i mit land om , at der er BSE p kontinentet , men ikke ndvendigvis p baggrund af eksport af britiske dyr .
Kan De kategorisk bekrfte , at der ikke findes BSE i andre medlemsstater , som ikke stammer fra eksport af britiske dyr ?
<P>
Vil man for det tredje , for at tage Ken Collins ' bemrkning op , i det kommissorium til en forskergruppe , som De talte om , og den forskning , de vil ivrkstte , undersge , om der kan anvendes en prve p levende dyr for at afgre , om de har BSE eller ej ?
<SPEAKER ID=46 NAME="Fischler">
Hr .
Elles , angende Deres frste sprgsml om identifikation . Der er flgende problem : I forbindelse med det supplerende selektive slagteprogram er det ndvendigt , at vi ikke blot ved , p hvilken bedrift der er forekommet et tilflde af BSE ; det langt mere afgrende sprgsml er jo , hvor stod den okse , som har fet BSE , p det tidspunkt , da den fik problematisk foder ?
Det drejer sig derfor om s at sige at flge disse okser bagud , og i England og i Storbritannien som helhed handles der rligt mere end 1 til 2 mio okser , som s bringes til andre grde .
Det er derfor meget kostbart at flge disse ting bagud .
Her er det sledes , at vi ikke kan gre det i hvert enkelt tilflde , fordi vi ikke kan f de relevante data .
I den henseende er det vigtigt , at identifikationen og mrkningen af okser forbedres .
Det betyder imidlertid ikke , at det er et specifikt britisk problem ; der er ogs tale om mangelfuld gennemfrelse i andre medlemsstater .
Det vil jeg gerne sige klart her .
Vi arbejder imidlertid p for fremtiden at forbedre forholdene over hele Europa , dvs. hele Unionen .
<P>
Angende det sprgsml hvorfra BSE-infektionen , hvis man overhovedet kan kalde den sdan , kommer hos de okser , der p kontinentet har fet BSE , har videnskabsmndene klart skelnet mellem to slags tilflde , nemlig dem , hvor man direkte kan pvise , at der er tale om dyr , som er blevet importeret fra Storbritannien , eller hvor det foder , som dyrene fik , er blevet importeret fra Storbritannien .
Men derudover findes der skaldte native cases , dvs. tilflde , hvor denne sammenhng ikke kan pvises .
Disse tilflde skal derfor ligeledes undersges srlig omhyggeligt .
<P>
Deres tredje sprgsml vedrrer test p levende dyr .
Der findes ganske vist forskellige meddelelser i pressen , hvem der s end har opfundet en sdan test p levende dyr .
En sdan test findes ikke og der er heller ingen sdan fremgangsmde , og man regner med at skulle bruge fem til ti r p at udvikle en sdan fremgangsmde .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , selv om emnet for denne forhandling er kogalskab og sprgsmlet om , hvilke kontrolforanstaltninger der skal indfres , vil jeg benytte mig af kommissrens tilstedevrelse til at henlede opmrksomheden p , at fem lastbiler , der transporterede fuldt lovlige produkter som frugt og grnsager hidrrende fra Spanien , blev udsat for et brutalt overfald den 26. april i den franske by Le Boulou , uden at det franske politi magtede at forhindre det .
<P>
Disse begivenheder er efter min mening et bevis p manglende evne til at sikre den frie bevgelighed for varer i Europa .
Der skal naturligvis etableres passende barrierer for at hindre , at sundhedsskadelige produkter kan bevge sig frit , men det m p den anden side sikres , at de vrige produkter kan bevge sig frit .
I modsat fald ville det vre et anslag mod enhedsmarkedet og princippet om fri bevgelighed for varer i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Vallv , De ved udmrket , hvad bestemmelserne om sprgetiden indeholder .
Deres indlg vedrrte ikke emnet .
Jeg vil overlade det til kommissren , om han vil svare eller ej , men han behver ikke at svare .
Der str i bestemmelserne , at vi skal holde os til det aftalte emne !
<SPEAKER ID=49 NAME="Fischler">
Hr. formand , hvis De er indforstet , vil jeg svare ganske kort .
Tilfldet er os bekendt , og vi har opfordret den franske regering til at srge for , at der trffes passende foranstaltninger med henblik p at undg sdanne tilflde for fremtiden .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at i den tid , vi drfter BSE , forholder forbrugerne sig fortsat sledes til sprgsmlet , at de distancerer sig yderligere fra oksekd .
De nvnte mrkning af kd , dvs. et oprindelsescertifikat for kd .
Det str mig stadig ikke klart , hvorfor det skal vre vsentlig svrere end for kd og grntsager .
Ser De om middagen ud over bordene i kantinen , vil De kunne konstatere , at der nsten ikke bliver spist kd , og jeg tror , at det er et spejlbillede af forbrugernes adfrd i almindelighed .
De tyske topsportsfolks ernringsrdgivere gr altid opmrksom p , at det er langt vanskeligere at gre en kdls ernring sundhedsmssig afbalanceret , end en med kd .
Jeg er lidt bekymret for , at det nu driver os langt bort fra hinanden .
Hvad gres der for , at et oprindelsescertifikat for kd nu virkelig kommer til at glde i hele EU ?
<SPEAKER ID=51 NAME="Fischler">
Fru Keppelhoff-Wiechert , hvorfor er det vsentlig svrere for kds end for frugt og grntsagers vedkommende ?
Her skal to aspekter , som efter min mening er vigtige , med i overvejelserne .
For det frste m De ikke glemme , at nr et ble har siddet p et bestemt bletr , er det temmelig klart , hvor det stammer fra .
Men hvorfra stammer en okse , som er fdt i t land , som kalv blevet solgt til et andet land , hvor den blev opdrttet , og dernst sendt til slagtning i et tredje land ?
Muligvis har den derudover fet foder , der stammer fra oversiske omrder .
Hvilken oprindelse har den okse ?
Dette sprgsml er vanskeligere , end man tror .
<P>
Det andet aspekt , der skal tages hensyn til her , er , at det drejer sig om to forskellige ting , som altid blandes sammen : Vil man have en simpel oprindelsesmrkning , eller vil man have en gte etiket , dvs. et mrke , som str i forbindelse med kdets oprindelse ?
Derudover rejser sig det sprgsml , vil man det p frivillig basis - det er jo ikke noget srligt problem - eller p obligatorisk basis ? Derved bliver det til et problem , muligvis endda et kartelretligt problem .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Frst vil jeg gerne takke formanden , fordi han er taget til Wales for at drfte sprgsmlet og det , der bekymrer de mennesker i Wales , der er ramt af BSE-krisen .
Jeg vil ogs takke kommissren , fordi han er kommet igen i dag for at drfte dette sprgsml med os .
<P>
Jeg er bekymret med hensyn til mrkning af fdevarer .
Hvordan kan det vre , at vi har regler for mrkning af fdevarer til mennesker , men ikke af dyrefoder ?
Agter kommissren at se p dette i fremtiden og at fremlgge nogle ideer ?
<SPEAKER ID=53 NAME="Fischler">
Hvad angr kvgfoder , har vi i forbindelse med det reviderede forbud mod at bruge kd- og benmel som foder ogs indfrt relevante bestemmelser om mrkning .
Det skal fra nu af st p hver eneste sk med foder , om dette foder m anvendes til drvtyggere eller ej , og det glder hele Unionen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. kommissr , med BSE-problematikken str vi over for en situation , hvor det efter min mening vil vre bedre at lbe risikoen med at prdike overdreven forsigtighed end at give en uforsvarlig beroligelse .
Derfor m man flge de tilflde af BSE meget nje , der er konstateret i andre lande end Det Forenede Kongerige .
<P>
Det sprgsml , som jeg stiller Dem , og hvor jeg gerne vil hre Dem prcisere Kommissionens synspunkt endnu mere med hensyn til de tilflde af BSE , der er konstateret i andre landbrugsbedrifter uden for Det Forenede Kongerige , er flgende : Flger De disse tilflde meget nje ?
Kan De fortlle os , om sygdommen p de bedrifter , hvor der er konstateret BSE , skyldes import af levende kvg fra Det Forenede Kongerige eller import af benmel ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Fischler">
Hr . Goerens , jeg har allerede gjort opmrksom p , at vi , hvad angr tilfldene uden for Storbritannien , str over for forskellige slags tilflde .
Der er bde tale om dyr , der er importeret fra Storbritannien og s har fet BSE , og om foder , der stammer fra Storbritannien og er blevet anvendt til disse dyr .
Der er tilflde , hvor denne sammenhng ikke kan pvises .
Efter at der i hele EU er indfrt pligt til at anmelde alle tilflde af BSE , flger vi naturligvis alle disse tilflde meget nje , og jeg gjorde ogs indledningsvis bl.a. opmrksom p , at f.eks. Portugal har fremlagt et program med henblik p at komme det problem til livs , som landet har , og det program gennemgs ligeledes i dag eller blev det allerede i gr i den permanente veterinrkomit .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Bde ud fra et medicinsk synspunkt og ud fra de ikkebritiske landmnds synspunkt anser jeg det for vigtigt , at n ting endnu en gang siges klart her : Nr det nu ikke var sikkert , at forbuddet mod anvendelse af bestemte former for foder blev gennemfrt i Storbritannien , hvorledes kan man s g ud fra , at fremstillingsforanstaltningerne , kontrolforanstaltningerne i forbindelse med fremstillingen af gelatine og talg bliver anvendt p en sikker mde og at der derfor er sikkerhed for forbrugeren bde i og uden for Storbritannien ?
<P>
Sprgsml nr. to i tilslutning til hr .
Bges bemrkning : Deler kommissren den opfattelse , at dersom Europa-Parlamentets beslutning fra 1993 om et forbud mod salg var blevet realiseret , s ville forbrugerne og landbrugerne i hele Europa vre blevet sparet for meget ?
<SPEAKER ID=57 NAME="Fischler">
Frst endnu en gang sprgsmlet om gelatinens sikkerhed .
Denne sikkerhed bygger p to grundelementer .
Det ene er det sprgsml , hvilket vv der overhovedet bruges til fremstilling af gelatine .
Her er der hele vejen igennem tale om skaldte low risk former for vv , dvs. dele af huden o.l. , hvor der nppe findes prioner , heller ikke selv om det skulle dreje sig om et smittet dyr .
<P>
Det andet er s fremstillingsmden , processen .
Denne proces gennemlber jo forskellige trin , en varmebehandling og samtidig en behandling under tryk og tillige en syrebehandling .
Dersom der alts p disse trin i processen holdes et passende niveau , kan man hvde , at der er tale om en sikker gelatine .
Det svarer til henstillingerne fra verdenssundhedsorganisationen og det svarer til den videnskabelige veterinrkomits specifikation af disse henstillinger .
<P>
Hvad angr sprgsml nr. to , som De stillede i forbindelse med det , hr . Bge spurgte om : Jeg forstod hr .
Bge sledes , at han talte om en foranstaltning fra 1990 .
De talte om en fra 1993 . Det er ikke helt klart for mig .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for den grundighed og benhed , hvormed han har rapporteret til Parlamentet .
Foreslr han i forbindelse med de kontrolforanstaltninger , han vil indfre for producenter med husdyrbestninger , at vi fr alle detaljer om oprindelsen af kvget og dets foder ; agter han at forelgge samme kontrolforanstaltninger for den halve mio tons oksekd , som vi importerer i Fllesskabet hvert r ?
<P>
For det andet , med hensyn til foranstaltningerne til at bist de oksekdsproducenter , der har tabt penge , vil han da foresl , at alle oksekdsproducenter , som har lidt alvorlige tab , skal have kompensation ?
Jeg henviser i srdeleshed til traditionen inden for den flles landbrugspolitik for kun at anvende prmier for handyr .
Skal de , der specialiserer sig i at producere hundyr snarere end handyr , igen lades ude af betragtning ?
<SPEAKER ID=59 NAME="Fischler">
Hr .
McCartin , frst de supplerende sttteforanstaltninger : Vi vil , som sagt , fremlgge forslag og overvejelser derom .
Det er for tidligt her i dag at komme med en definitiv udtalelse .
Alle disse overvejelser gr ganske vist ud fra en klar forudstning , nemlig at de skal holdes inden for de finansielle retningslinjer , og inden for denne ramme skal vi ogs anbringe de udgifter , vi har til anden side , navnlig udgifterne til intervention .
<P>
Men inden for denne ramme vil vi fremstte forslag , og s bliver det nok ndvendigt i forbindelse med denne drftelse ogs at tale om dette rs prispakke .
Her har Kommissionen allerede med Parlamentets samtykke foreslet , at prmien for okser af hankn koncentreres om n prmie , sledes at den dobbelte prmie , vi hidtil har haft , opgives .
I denne sammenhng skal s ogs dette sprgsml drftes .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Vi erkender alle , at BSE skyldtes fodring af drvtyggere med proteinberiget malet korn samt benmel .
Jeg nsker ikke at forstrke skrkken , men benmel anvendes i vid udstrkning til havebrug .
Derfor vil jeg sprge , hvad der bliver gjort eller kan gres for at rdgive havesektoren ?
<P>
For det andet , fik vi , sidste gang , vi drftede denne sag her i salen , lfte om en offentlig undersgelse under Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelses auspicier .
Kan vi nu f fastsat en dato for den undersgelse ?
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , dermed er sprgetiden forbi .
Vi siger tak til hr. kommissr Fischler , at han i nsten halvanden time har stillet sig til rdighed for os og svaret p vore sprgsml .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Burundi
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fem mundtlige foresprgsler om situationen i Burundi :
<P>
af Robles Piquer m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Rdet ( B40430 / 96 - O-0027 / 96 ) ; -af Pettinari m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllessgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Rdet ( B4-0434 / 96 - O-0093 / 96 ) og til Kommissionen ( B40435 / 96 - O-0094 / 96 ) ; -af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Rdet ( B4-0436 - O-0104 / 96 ) og til Kommissionen ( B4-0437 / 96 - O-0105 / 96 ) ; -af Pasty og Baldi for Gruppen Union for Europa til Rdet ( B4-0438 / 96 - O0106 / 96 ) ; -af Aelvoet og Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Rdet ( B4-0439 / 96 - O-0108 / 96 ) og til Kommissionen ( B4-0440 / 96 - O-0109 / 96 ) .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , de seneste dages beretninger fra Burundi er simpelthen chokerende .
Man taler om gennemsnitligt 1.000 drbte om mneden .
Store antal flygtninge forlader landet og vlger vejen til Zaire , hvor der allerede opholder sig 1 1 / 2 mio rwandiske flygtninge .
Situationen i landet er eksplosiv .
I dag eller i morgen kan der begs et folkemord .
Et statskup er nsten sikkert .
<P>
Hvad der sker i Burundi , er forfrdeligt , s meget desto mere som der har fundet demokratiske valg sted i landet .
Desvrre blev den frste demokratiske prsident myrdet den 21. oktober 1993 .
Han havde trods alt dannet en regering , som ikke var etnisk ensidigt sammensat .
Siden da har spndingerne mellem hren og civile magthavere udviklet sig til en uholdbar situation .
Dels attentater , dels flygtninge og overalt frygt .
Det er ogs tydeligt , at begivenhederne i Rwanda har stor indvirkning p udviklingen i Burundi .
Burundis hr finder sttte i Rwanda og Uganda .
Det internationale samfund har frt lande som Burundi til uafhngighed .
Hvorfor foretager det internationale samfund sig intet for at gre sdanne lande demokratisk voksne ?
<P>
Vi mener , at det er meget presserende at gre opmrksom p borgerkrigsatmosfren , som kan fre til folkemord .
Vi ved , at Den Europiske Unions medlemsstater langtfra er enige , somme tider endda antagonistiske med hensyn til en europisk politik over for lande som Burundi .
En amerikansk avis skrev , at forslag fra De Forenede Stater , som benbart er mere interesseret i fred i Afrika end i Europa , og fra andre blokeres i De Forenede Nationer af europiske lande .
Generalsekretr Boutros Ghali taler spottende om europernes interesse for en rich men ' s war p det europiske kontinent , hvis fredsvilje pludseligt aftager , nr det drejer sig om det fattige Afrika .
<P>
Hvad sker der for at plgge de radiostationer , som prdiker had og mord , tavshed ?
Eller begrnser vi os til at uddele humanitr bistand uden at uddybe problemet ?
Hvad gr vi med det forebyggende diplomati ?
Eller lader vi dette udarte til et latterligt slogan ?
Hvad gr vi med det ?
<P>
Parlamentet har godkendt en flles aktion for Burundi .
Hvad betyder noget sdant ?
M jeg minde om , at den forhenvrende prsident Carter to gange forsgte at n frem til en stor fredskonference ?
Nu har den forhenvrende prsident Nyerere accepteret en opgave , og Det Europiske Rd har betroet ambassadr Ajello en mglingsopgave .
Han kom i denne uge her i Udenrigsudvalget og beklagede sig over finansieringen af hans opgave .
Gres der noget ved det ?
Hvem fr han sine retningslinjer af , og hvem aflgger han rapport til ?
Den hjtstende reprsentant har ogs appelleret til medvirken fra Organisationen for Afrikansk Enhed , sagde han .
<P>
Med al respekt for denne organisation br det vre muligt at nvne n vanskelig operation , som Organisationen for Afrikansk Enhed med alle sine gode hensigter ogs har bragt til en heldig afslutning .
Nu vil der blive frt drftelser , medens der myrdes i Burundi .
Forhandlinger ja , med hvem og hvordan , og tller demokratiet med i den forbindelse .
<P>
Hvorfor flger man ikke Boutros Ghalis forslag ?
Det sidste var fra 15. februar i r .
Hvorfor ikke bebude en vbenembargo ?
I den forbindelse tager jeg forbehold over for punkt 10 i den flles kompromistekst , som her forelgges os for at n frem til en flles holdning til et beslutningsforslag .
<P>
Jeg ville acceptere , hvis der blev sagt , at Burundis nabolande somme tider tilbyder hjlp til de stridende parter i landet .
Men hvorfor s ikke alle disse lande , nr man siger forskellige lande , hvorfor ikke nvne alle disse lande eller i det mindste de vigtigste og ikke som nu i denne tekst kun Zaire ?
Ogs i betragtning af den kendsgerning , at flygtningene drager til sidstnvnte land , og at andre lande er meget mere engagerede , m der efter min mening enten ikke nvnes noget land ved navn , eller ogs s mange som muligt , hvis beskyldningerne er berettigede .
<P>
Hvad agter Rdet at gre ?
Lande med historiske bnd , frem for alt med Afrika , har i sin tid ved begyndelsen af Det Europiske Fllesskab gennemtrumfet Jaounde-konventionerne og senere Lom-konventionerne og sledes skabt en omfattende bistandspolitik .
Er der i dag ikke lngere nogen til med moderne udtryk at omstte et historisk , moralsk bnd , som for alle medlemsstater betyder et flles ansvar , til politik , eller vlger vi en ny postkolonial krig via afrikanske mellemmnd ?
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , den alvorlige situation med politisk og militr ustabilitet , som Burundi stadig oplever den dag i dag , giver anledning til dyb bekymring i min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
Man har nu i mnedsvis talt om forebyggende foranstaltninger med henblik p at f styr p krisesituationen i Burundi ; i virkeligheden er der ikke sket ret meget , og jeg m med beklagelse konstatere en manglende effektivitet og initiativ hos EU-Rdet , som rent faktisk ikke har formet at fastlgge en flles politik , hvad Burundi angr .
Man er havnet hel ude i det absurde , idet det eneste , man har udrettet efter mange mneders diskussion , er at udsende fem observatrer , der skal overvge overholdelsen af menneskerettighederne .
<P>
Det m erkendes , at det objektivt set ikke er synderligt meget !

Konferencen af donorlande , der er nvnt i Carcasson-planen , er stadig ikke en realitet , og der er intet sket med hensyn til at sge at finde en samlet lsning p konflikten i Burundi .
<P>
Min gruppe ser derimod positivt p det initiativ , der er taget af Tanzanias tidligere prsident , Julius Nyerere , der energisk forsger at finde en retfrdig og varig lsning p konflikten i Burundi .
Der er behov for en indsats med henblik p , at de politiske krfter i Burundi udnytter de muligheder , som Nyereres mglingsinitiativ frembyder . Jeg er af den overbevisning , at Europa br sttte dette mglingsinitiativ , ikke kun i ord , men ogs rent konkret , idet det udnytter den goodwill , det har i Afrika .
Det er ndvendigt , at alle de stridende parter accepterer mglingsinitiativet uden blokerende vetoer . Freden skabes ikke kun af de moderate krfter , men krver ogs deltagelse af yderfljene i konflikten i Burundi , og her tnker jeg helt klart p Nyangoma og Bagassa , som begge mere end nogen andre er med til at holde borgerkrigen i gang .
<P>
Endelig er det ogs ndvendigt at gre opmrksom p det ansvar , der hviler p Burundis nabolande , som holder konflikten gende . I disse dage har Mobutu netop besluttet at lukke grnsen til Burundi , og i Kinshasa taler man ligefrem om at erklre Rwanda krig .
Zaire er rent faktisk i dag en uacceptabel kilde til politisk ustabilitet i hele omrdet , og derfor br Europa lgge pres p Mobutu , for at han samarbejder med FN med henblik p at finde en endelig lsning p flygtningesprgsmlet .
<P>
Det er derfor med beklagelse , at jeg konstaterer , at Frankrigs prsident , Chirac , har besluttet at genoptage det konomiske samarbejde med Zaire , idet han herved blstempler resultatet af Mobutus vrk i form af et institutionelt og konomisk kaos . Endnu en gang er Den Europiske Union offer for sine egne modstridende handlinger : p den ene side hvder Unionen , at den vil hjlpe Burundi i landets sgen efter fred ; men p den anden side sttter Unionen lande , der er kilden til de problemer , Burundi sls med .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at Den Europiske Union udarbejder en sammenhngende politik , og jeg hber , at den srlige udsending i dette sprgsml , Aldo Ajello , vil kunne gennemfre ndringer i den hidtige politik , som jeg finder uomgngeligt ndvendige ; ellers vil vi blive hngende i en veritabel politisk uvane , nemlig at sige t , men gre noget andet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , atter en gang er situationen i Burundi , som bliver stadig alvorligere , p Europa-Parlamentets dagsorden .
I dette land med en befolkning p knap seks mio. foregr der dagligt drab og massakrer ; specielt kan nvnes massakren den 26. april i Buoro ; hovedstaden Bujumbura er blevet en tutsi-by , medens resten af landet er under hutu-militsens kontrol ; i mellemtiden bringer radiostationerne udsendelser , som yderligere opildner til had mellem de etniske grupper .
<P>
Situationen minder meget om den , der udspillede sig for nylig i Rwanda , og man kan da ogs kun vre fuldt enig med kommissr Pinheiro , nr denne udtaler , at landet str over for et veritabelt skjult folkemord .
<P>
Sprgsmlet om , hvilken rolle Den Europiske Union skal spille , rejser sig derfor med fornyet styrke , isr efter at FN ' s Sikkerhedsrd har afslet at oprette en international styrke , som skal gribe ind , i tilflde af at volden eskalerer , og efter at de stater , der intervenerer hver for sig i denne hrdt prvede region er begyndt at fre en politik , der er indbyrdes afvigende , ja endog modstridende .
<P>
Hvad der str p spil , er ikke kun det forebyggende diplomatis virke , men ogs Rdets ret / pligt - sledes som det for nylig blev understreget af EuropaParlamentet - til at intervenere i en stats indre anliggender , hvis der er vgtige humanitre grunde hertil , eller hvis der er tale om en overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
De enorme konomiske forpligtelser , som Den Europiske Union har ptaget sig siden 1993 til fordel for Burundi , m ndvendigvis i sidste instans medfre , at Unionen ogs med al tydelighed markerer sin tilstedevrelse p det politiske plan .
<P>
Det br derfor for det frste vre den vsentligste opgave for Rdet at samordne de europiske bestrbelser p at hindre , at der udbryder en ny konflikt i Burundi , med det initiativ , som prsident Nyerere og USA i jeblikket er i gang med , samtidig med at man understreger nsket om , at FN ' s Sikkerhedsrd tager sit standpunkt op til revision .
<P>
For det andet er det ndvendigt ogs at inddrage yderfljene hos de to parter - og ikke kun de moderate krfter - i fredsprocessen , sledes som Den Europiske Unions reprsentant , Aldo Ajello har gjort gldende i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg .
<P>
For det tredje br man indtrngende opfordre regeringerne i nabolandene - og isr Zaire , som uden tvivl er hovedansvarlig , idet landet fortstter med at bidrage til reorganiseringen af undergrundsbander og vbensalg - at fratage de yderliggende elementer i Burundi enhver form for konomisk , logistisk , militr og politisk sttte .
<P>
Endelig for det fjerde br de samme regeringer indtrngende opfordres til nje at overholde FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1049 af 5. marts 1996 , i hvilken de pgldende regeringer opfordres til at identificere og nedlgge de radiostationer , der opildner til vold og had .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , den tragedie , som nu udspiller sig i Burundi , sledes som den seneste massakre , der fandt sted den 26. april i Buoro , vidner om , er et rystende vidnesbyrd om den vold og de usikre forhold , der hersker i landet .
Den srlige udsending fra FN ' s Menneskerettighedskommission , Paolo Sergio Pinheiro , betegner da ogs situationen som  et langsomt folkemord  : overfald , drab , tortur , vilkrlige anholdelser og summariske henrettelser finder sted dagligt , og dette stigende antal kriminelle handlinger udfres bde af oprrerne og af nogle af hrens enheder .
<P>
De yderliggende krfter udnytter frygten og utrygheden til at puste til hadet mellem hutuer og tutsier , mens der konstant udsendes racistiske budskaber i medierne .
<P>
De mikroprojekter , der er igangsat af Den Europiske Union med henblik p at sge at genopbygge en del af den primre infrastruktur , ssom vandledninger samt el- og vejnet , er skudt i grus , sledes at den samlede aktionsplan i Carcassonerklringen , der havde til forml at styrke den nationale forsoningsproces og at fremme genetableringen af et normalt demokratisk samfund og samtidig sttte den konomiske og sociale genopretning af landet , og navnlig yde bistand til flygtningene , de repatrierede og de fordrevne , ikke er blevet frt ud i livet .
<P>
Efter min mening er det af strste betydning , at man i FN og i Den Europiske Union endelig bliver enige om en aktionsplan , fordi den frygtelige situation , der er opstet , vedkommer hele menneskeheden , og situationen er s alvorlig og s dramatisk , at det ikke er muligt at finde en lsning alene , sledes som vi har forsgt hidtil .
<P>
Det bliver ndvendigt at oprette en krisegruppe internt i Den Europiske Union med henblik p at yde politisk , diplomatisk og materiel sttte for at skabe fred og stabilitet i Burundi ; desuden br det internationale samfund udve det ndvendige pres p regeringerne i nabolandene , sledes at disse standser al konomisk , logistisk og militr sttte til de yderliggende elementer i Burundi .
<P>
Endvidere er det ndvendigt hurtigst muligt at udsende et hold p 35 observatrer for menneskerettighederne , sledes som man blev enige om for nogen tid siden .
Oprettelsen af en international undersgelseskommission bliver ndvendig for dmme de ansvarlige for massakrerne , sledes at det klima af straflshed , som aldrig har givet retssystemet mulighed for at arbejde - dog uden at det er resulteret i situationer som dem i Rwanda , hvor forholdene er ekstremt drlige , isr hvad angr fngselssystemet - bringes til ophr .
<P>
Endelig vil jeg takke doktor Ajello for det vanskelige arbejde , han udfrer i egenskab af Den Europiske Unions srlige udsending i omrdet omkring de store ser , og jeg hber , at der hurtigst muligt opstilles en passende strategi for en lsning p den igangvrende konflikt og for en varig lsning p krisen , som endelig angribes ud fra en regional synsvinkel .
<P>
Under alle omstndigheder melder sprgsmlet sig nu , hvordan det internationale samfund kan standse denne tragedie , som i 1995 krvede ca . 15.000 ddsofre og et foruroligende lille antal srede og tilfangetagne .
<P>
Jeg vil kort sagt gerne hre , hvilke konkrete initiativer Rdet ptnker at tage for at hjlpe Burundi med at komme ud af den voldsspiral , som landet er fastlst i .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , hvad der dominerer i Burundi , er frygten .
Frygten p begge sider .
Frygten p tutsiernes side for at blive slet ihjel , det har de set eksempler p .
Frygten og ogs vreden og skuffelsen p hutuernes side , som er udelukket fra magten til trods for den kendsgerning , at de har vundet valget p en demokratisk mde .
Det er denne spiral af lammende frygt , som skal brydes . Hvad det angr , tror jeg , at der ikke er nogen anden vej end den vej , hvor flertallet fr lov at vre flertallet , men hvor mindretallet har reelle sikkerhedsgarantier og reelt kan deltage i politikken .
Hvad det angr er der spildt mange chancer i Burundi .
<P>
En ting er i hvert fald blevet tydelig , nemlig at den famse regeringskonvention i september 1994 absolut ikke har givet det forventede resultat , men at Frodebu , fordi Frodebu mtte give s mange indrmmelser under disse forhandlinger , tvrtimod har mistet sin trovrdighed , og jo mere trovrdighed Frodebu mister , desto mere trovrdighed kan Nyangoma vinde , og det er den situation , som vi i dag befinder os i .
<P>
I den forbindelse vil jeg sige , at Frankrig fuldstndigt holder p den forkerte hest ved i jeblikket at prsentere Mobutu som den skaldte  lsning  .
Mobutu er interesseret i uorden og kan kun p ny spille en rolle internationalt ved ikke at lse konflikten .
Han kan ikke yde noget positivt bidrag til lsningen af konflikten .
Det er sledes overordentlig rgerligt , at netop et land som Frankrig bryder solidariteten inden for rammerne af Den Europiske Union og ligeledes bryder de aftaler , som i sin tid blev indget i trojkaen .
<P>
Hvad sidstnvnte angr , tror jeg , at Den Europiske Union i jeblikket kun har n mulighed efter alt , hvad der allerede er get galt .
Det er for det frste at sttte initiativerne taget af Nyerere , som i jeblikket er den eneste , som eventuelt , jeg siger eventuelt , endnu kan opn noget med hensyn til forhandlinger .
Hvad Nyerere lader hre , er , i modstning til lsningen af konflikten i det tidligere Jugoslavien , har jeg stadig en stok at sl med og en gulerod til at overtale folk med ?
Hvad det angr , tror jeg , at det er vigtigt virkeligt at sttte Nyerere p begge planer .
<P>
Endvidere synes jeg , at det er en ren skandale , at vi m hre , i mandags i Udenrigsudvalget , at vor srlige udsending ikke engang har de minimale arbejdsmidler til at gre noget i et land som Burundi , og at vort eget Budgetudvalg i Parlamentet , alts denne gang m vi ikke kritisere Kommissionen , desuden ngter at frigre de finansielle midler til hr . Ajello , fordi de synes , at de sm regler ikke er overholdt .
Hvor i alverden er den politiske forstand i Budgetudvalget .
Kre kolleger , dette kalder jeg en ren skandale !
<SPEAKER ID=68 NAME="Incisa di Camerana">
Hr. formand , lige fra starten p krisen i omrdet omkring de store ser har Den Europiske Union ivrksat en politik bestende af forebyggende diplomati og humanitr bistand med det sigte at afhjlpe situationen .
Med henblik herp vedtog Unionen den 24. marts 1995 en flles holdning vedrrende Burundi , og fra februar 1995 til februar 1996 har fire EU-delegationer besgt Burundi .
Den Europiske Union har gentagne gange fordmt volden og opfordret til besindighed .
<P>
Under den seneste rejse til Burundi den 12. februar 1996 gav trojkaen udtryk for Den Europiske Unions strke bekymring over situationen og fordmte volden og forsgene p at destabilisere den nuvrende regering og regeringsaftalen ; trojkaen erklrede , at Den Europiske Union ikke vil sttte en regering , der er kommet til roret gennem magt ; den krvede endvidere , at hren og retsvsenet indeholder elementer fra alle etniske grupper , og at alle unge fr mulighed for at gennemfre universitetsstudier , uanset hvilken etnisk folkegruppe de tilhrer .
<P>
Trojkaen mindede samtalepartnerne om , at Den Europiske Union er hovedbidragyderen af humanitr bistand til omrdet , og at overgangen til et mere struktureret samarbejde med Den Europiske Union vil afhnge af udfaldet af de konkrete initiativer , som er taget med henblik p fred og forsoning ; trojkaen advarede ogs om , at hvis situationen fortsat forvrredes , var Den Europiske Union besluttet p at trffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1040 og 1049 .
<P>
Trojkaen har opfordret de burundiske myndigheder til at finde en hurtig lsning p flygtningeproblemet , samtidig med at de trffer foranstaltninger med henblik p at udrydde frygten og genskabe tilliden .
Den Europiske Union har gentagne gange stttet indkaldelsen af en regional konference om fred , sikkerhed og stabilitet , som br holdes inden for rammerne af FN og Organisationen for Afrikansk Enhed med det forml at finde en global lsning p konflikten .
Trojkaen anmodede den burundiske regering om at udfolde bestrbelser i den retning .
<P>
I et yderligere forsg p at bidrage til en lsning p problemerne i omrdet omkring de store ser besluttede Rdet p samlingen den 26. februar 1996 at udnvne Aldo Ajello til Den Europiske Unions srlige udsending i det nvnte omrde .
Han skal sttte de bestrbelser , der udfoldes af FN og Organisationen for Afrikansk Enhed samt af hjtstende afrikanske personer , som hjlper de to organisationer .
Han skal endvidere oprette og opretholde nre kontakter med regeringerne i omrdet og med andre interesserede regeringer og organisationer med henblik p at identificere de foranstaltninger , der br trffes for at lse problemerne i omrdet .
<P>
Aldo Ajello vil arbejde i nr kontakt med FN og Organisationen for Afrikansk Enhed for at undg overlapninger i bestrbelserne p at indkalde til en regional konference .
Han vil desuden samarbejde med andre parter , som forflger det samme ml , og han vil om ndvendigt tage kontakt med andre parter , som mtte kunne bidrage til fremskridt p omrdet .
De tekniske detaljer vedrrende Aldo Ajellos udnvnelse er indeholdt i den flles holdning , der blev vedtaget af Rdet den 25. marts 1996 .
<P>
Den Europiske Union har givet sin fulde sttte til Tanzanias tidligere prsident , Julius Nyerere , som de regionale ledere har udnvnt til mgler under et mde , der blev bragt i stand af Carter-centret med det sigte at fremme den politiske dialog i Burundi .
Julius Nyerere agter at indkalde til yderligere samtaler mellem de politiske partier i Burundi den 22. maj 1996 i Mwanza i Tanzania .
<P>
Som nvnt i erklringen af 16. januar 1996 er Den Europiske Union rede til at hjlpe Burundi med at komme p fode igen .
Den er specielt rede til at hjlpe , idet den sttter foranstaltninger til fordel for fred og forsoning mellem de forskellige grupper , foranstaltninger , som burde gennemfres af de burundiske myndigheder .
Den Europiske Union mindede i vrigt om i erklringen , at alene politiske midler vil gre det muligt at finde en varig lsning p konflikten .
<SPEAKER ID=69 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , som alle vil kunne huske , fandt der i perioden oktober 1993 til januar 1996 et langsomt folkedrab sted i Burundi , i hovedstaden igangsat af tutsi-ekstremister og i det indre af landet af nogle hutu-militsers voldshandlinger .
Det var i denne periode , at den srlige udsending fra FN ' s Menneskerettighedskommission udtalte , at Burundi stod over for en regulr borgerkrig , der ganske vist udkmpedes i sm doser .
<P>
Fra januar 1996 blev situationen roligere , efter min mening p grund af indgriben fra det internationale samfund , i srdeleshed Organisationen for Afrikansk Enhed , Den Europiske Union , eksprsident Carter m.fl. , og der indledtes endog drftelser sted med regeringen og med nogle militre enheder med henblik p at finde en lsning p situationen i Burundi .
Imidlertid skete der efter den 15. marts en vsentlig forvrring i denne lovende og opmuntrende situation .
Efter at de burundiske myndigheder havde afvist hr . Niangoma som samtalepartner i fredsdialogen , fandt der alvorlige angreb sted rundt om i Burundi beget af hr .
Niangomas styrker . Srlig alvorligt var angrebet i Buruiprovinsen , som er et helligt sted for tutsierne , hvorfra strstedelen af deres ledere og officerer kommer .
Angrebet var specielt rettet mod tutsi-officerer og deres familier .
Det vrste i hele denne situation er , at det er blevet afslret , at rwandiske hutu-militser deltog i Niangoma-styrkernes angreb .
<P>
Der er derfor grund til at mene , at vi i dag - udover udsigten til borgerkrig i Burundi - er vidne til starten p en regional konflikt af endnu alvorligere karakter end de eksisterende .
Det er denne situation , vi m holde os for je , nr vi trffer beslutning om en fremtidsorienteret politisk aktion .
Og her m der efter min mening indfres en klar arbejdsdeling mellem aktrerne .
Derfor har Den Europiske Union i forbindelse med udnvnelsen af hr . Ajello plagt ham at sttte OAU ' s indsats , prsident Nyereres mglingsbestrbelser og FN ' s eventuelle militre indsats .
Hvad Kommissionen angr , kan jeg bekrfte , at den agter , ikke alene at fortstte indsatsen p den humanitre bistands omrde men ogs , i den udstrkning sikkerhedsforholdene muliggr det , at bidrage til rehabilitering og genopbygning af landet .
<P>
Jeg skal understrege , at der nu hersker fuld enighed mellem hr . Aldo Ajello og eksprsident Nyerere , hvilket betyder , at der p dette omrde kan tages nogle positive skridt .
Hvad angr FN-generalsekretrens initiativ vedrrende udstationering af en fredsbevarende styrke i Burundis grnseomrder , er det , selv om det ikke bliver ivrksat her og nu , langt fra afget ved dden .
Og hvad angr Den Europiske Unions konomiske bistand , vil den ikke alene blive viderefrt men vil tilmed kunne ges betydeligt , nr forholdene tillader det .
<P>
Efter dette lidt dystre perspektiv vil jeg imidlertid gerne understrege , at de direkte forhandlinger , som prsident Nyerere har fet i gang mellem de vigtigste politiske krfter - hvor det frste mde fandt sted den 22. april , og det nste er fastsat til den 22. maj - tager sigte p at f , ikke alene de politiske partier , men ogs de ekstremistiske krfter , som stttes af hr . Niangoma og den tidligere prsident , til at stte sig til forhandlingsbordet .
P denne baggrund m den sttte til prsident Nyerere , som Rdet , Kommissionen og ikke mindst Parlamentet har forfgtet , anses for en uomgngelig betingelse for en positiv udvikling i situationen .
Ogs eksprsident Carters initiativ , som Kommissionen lbende har fulgt og stttet , m fremmes , og det er mig en glde at kunne meddele , at eksprsident Carter kommer til Bruxelles for at etablere politisk kontakt med Kommissionen , Rdet og - hber jeg - med Parlamentet , med henblik p at opn , at det internationale samfund kan tale med n stemme og varetage deres opgaver inden for rammerne af den ndvendige arbejdsdeling .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , kre kolleger , for lidt siden var der mange flere her for at tale om ker , men jeg forstr meget vel , at det var meget store konomiske indsatser , der holdt p os .
Nu taler vi om mennesker , og der er benbart frre mennesker her og mindre interesse !
Det er faktisk altid det samme .
Man beskylder os for at blande os i noget , der ikke vedrrer os , men vi kan ogs lade vre at gre noget .
Nr alt kommer til alt , drejer det sig om afrikanere .
De er helt sorte , og de er meget langt vk .
Og vi ved ikke , hvad vi skal gre .
Hvis vi ikke gjorde noget , vil det mske , nr alt kommer til alt , ikke vre vrre .
<P>
Jeg tror dog selv , at det vil vre vrre , fordi , hvis vi ikke gr noget , kender De scenariet : Nr der nu kun er mellem 100 og 400 dde om ugen , hospitalet i Bujumbura er blevet besat af de oprrske styrker , der drber de syge i deres senge , og der nsten er en million flygtninge , der bliver fordrevet bde inden for og uden for landet , er det , der risikerer at ske , hvis vi sledes intet gjorde , selv om jeg ikke nsker det , altid det samme scenario .




Det vil vre yderligere massakrer og ikke kun mindre massakrer .


<P>

Man bruger bevidst ordet folkemord , fordi mindet om Rwanda ikke kan undlade at spille ind .
De ikke-statslige organisationer vil protestere , der vil vre en folkeopinion , og forfrdelige billeder vil blive vist p TV , Amerika vil blive urolig , og hvis Amerika bliver urolig , s vil visse europiske lande , herunder mit eget , til sidst endelig blive urolige , og i dette tilflde vil Den Europiske Union , der er afmgtig , godkende de andres indsats .

Det er det , der vil ske , og som sker for jeblikket , hvis vi ikke skrider til handling .
<P>
Til trods for det kommissr Pinheiro - og jeg takker ham for de ord , han brugte - sagde for lidt siden , og til trods for det Rdets reprsentant sagde , gr vi ikke nok , da rdslerne bliver stadig vrre .
Men dette er blevet sagt flere gange her , penge , vrede og den evindelige gentagelse af de samme billeder er ikke tilstrkkeligt .
Hr .
Ajello er p stedet .

Vi br give ham midler , beslutningen taler om det .
Det mindste , vi kan gre , er dog , at Den Europiske Unions udsending ikke tager derned med tomme hnder .
<P>
Endelig er der de bestrbelser , som kommissren har erindret om , der gr i alle retninger .
Ja til Carter-missionen , der for jeblikket ikke har bret frugt . Naturligvis ja til den s betydningsfulde medvirken af prsident Julius Nyerere .
Ja til en lettere dialog inden for landets grnser . Ja til standsning af mediernes udsendelser , der prdiker had .
Ja til at sttte de uafhngige medier , der taler om andet end mord .
Ja til at hjlpe de ikke-statslige organisationer .
Vil dette vre tilstrkkeligt ? Hvad foreslr man ellers end disse lsninger ?
<P>
Man har forgves talt om forebyggende diplomati eller ret til at gribe ind , vi taler meget , men hvad gr vi ?
Har De lst artiklen i Washington Post for to dage siden ?
Amerika begynder faktisk at rre p sig .
Kan vi virkelig ikke sende mere end fem observatrer ?
Fem , det er dog lidt latterligt !
Vi har anmodet om det , og der bliver vedtaget resolutioner , men hvad vil vi gre ?
Give nogle flere penge ?
Er det det , vi vil gre ?
Med hensyn til den ulovlige vbenhandel vil jeg gerne have , at man ikke kun peger p Zare , jeg vil gerne have , at man peger p andre lande , men vi ved , hvad der foregr i lejrene i Zare , vi ved , at ikke alene med hensyn til Burundi , men ogs Rwanda er der militser og gengldelseshre , der forbereder sig .
Ogs her er det alts ndvendigt med effektive midler .
Vi kan ikke overlade alle vores flygtninge , politiet og hren til Zare og forvente , at det gr over .
Man m alts vre meget mere ppasselig .
<P>
Endelig er det ndvendigt med FN-rdgivere , politiske beslutninger og en politisk vilje .
Personligt mener jeg ikke , at det vil vre tilstrkkeligt , men jeg taler kun for mig selv , og man m bestemt ikke opgive ideen om en afrikansk styrke , fr det er for sent .
Jeg er enig i , at denne styrke ikke skal vre en invasionsstyrke , at den ikke skal vre en kampstyrke , men presset skal forblive p hovedpersonerne , og jeg er enig i , at dialogen skal fres ikke alene med de demokratiske folk , men med hele verden .
Det er ndvendigt at sttte hr .
Boutras Ghalis bestrbelser p at gennemfre denne styrke og give den en leder .
Det er afrikanerne , der skal f den op at st , men vi m hjlpe dem med det .
For hvis det tilfldigvis begynder igen , kre kolleger , og hvis vi trods alt dette tilfldigvis afventer billederne i fjernsynet , s vil man finde denne styrke , og s vil det naturligvis vre for sent .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , som det ofte er tilfldet med drftelser af dette emne , har vi igen i dag i malende vendinger fet beskrevet det grufulde scenario , vi forefinder i de lande , og nr vi i sin tid mente , at Rwanda i det tyvende rhundredes sidste rti s at sige mske var en enkelt ulykke i verdenshistorien , str vi jo i dag over for den erkendelse , at noget sdant ogs kan forekomme andetsteds .
<P>
Vi har hrt appeller , vi har udarbejdet beslutninger og vi sprger os selv : Hvad har det nogensinde hjulpet ?
Vi har her med kontrahenter at gre , og det nvnte de , der havde ordet fr mig , ogs , som ikke viger tilbage for nogen magt eller foranstaltning , og hvor perverse de ret beset er , viser sig ogs ved , at de frst og fremmest griber ind dr , hvor ingen modvrge er mulig , nemlig over for vrgelse civile .
<P>
Vi har endvidere hrt om en rkke fredsstiftere , der har haft fiasko , og jeg m sige , at jeg ikke helt kan dele den begejstring for udsendelse af observatrer , som de , der havde ordet fr mig , udviste , for hvis de beretninger er rigtige , som samtidig blev afgivet her om situationen i landet , sprger jeg mig selv : Hvad kan en observatr gre ud over s vidt muligt at bringe sig selv i sikkerhed i hovedstaden for at beskytte sit liv ? For alt , hvad der foregr udenfor , forekommer mig i allerhjeste grad at kunne ligestilles med en selvmordskommando !
Jeg nsker bestemt observatren al mulig held , men jeg tvivler p , at vi her kan opn noget vsentligt .
<P>
Jeg forstr ikke helt hr . Pettinari , nr han siger , at man for Zares vedkommende skal vre meget tilbageholdende .
Hvis det er rigtigt , at Zare er involveret i konflikten , hvis det er involveret i eskalationen , skal det efter min mening ogs drages med ind i ansvaret for , at det yder sit bidrag til lsningen af denne konflikt , og appeller udefra vil - jf. min indledning - nok heller ikke gre noget synderligt indtryk p dette land .
Men hvis det har et ansvar , skal det ogs med i de kontakter og samtaler , der er ndvendige her .
<P>
Det m ikke glemmes , at ud over Zare drftes ogs andre lande her .
Vil man derfor sttte en forhandlingspartner - og her giver jeg ogs kommissren ret - burde man virkelig gre det over for Tanzanias prsident .
Dermed styrkes ogs et vist ml af afrikansk selvbevidsthed , idet man giver afrikanerne sttte i forbindelse med lsningen af denne konflikt og af den grund tager dem med fra starten .
<P>
Jeg er ikke altid enig med hr . Kouchner , jeg anser det i hvert fald i denne sag for at vre p sin plads at styrke Organisationen for afrikansk Enhed sledes , at ogs Afrika selv sttes ind i bekmpelsen af denne vold og kan gribe ind og dermed bidrage til lsningen af denne konflikt .
<P>
Det er den ene konklusion , som efter min mening skal drages ; desuden bliver vi ndt til virkelig at holde vben ude fra dette omrde , de m kunne opsnappes ved grnserne .
Endelig skal vi have alle involverede parter til forhandlingsbordet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , vi overvrer afmgtige voldens frygtelige spiral i Burundi .
Alle har sagt det .
Ordet folkemord nvnes kun med forsigtighed , og dog , hvordan kan man ellers betegne tusinder af menneskers dd siden krisens start .
Der gr ikke en dag , uden at der begs udbytning , tortur eller kriminalitet , der for vrigt ikke sparer hverken kvinder eller brn .
<P>
Hidtil har Unionens medlemsstater ikke vret i stand til at handle under t og udforme en flles politik over for Burundi .
De medlemsstater , der sidder i Sikkerhedsrdet skal fre samme sprog i New York og i Bruxelles .
Men man m dog konstatere , at deres aktionslinjer divergerer fuldstndigt .
Sdanne modsigelser kan fuldstndig underminere normaliseringsprocessen i Burundi .
<P>
En flles politik skal vre sammenhngende for at vre trovrdig og sledes effektiv .
At udnvne en srlig reprsentant p stedet er i sig selv et godt initiativ , og vi kan kun lyknske hr . Ajello med hans beslutsomhed .
Men det henhrer under Rdet bedre at definere den opgave , der er hans . Forslaget fra hr .
Boutros Ghali om at have en forebyggende vbnet styrke , der altid er parat til at gribe ind , og som anbringes p grnserne til Burundi , var strlende .
Truslen om at oprette den spillede for vrigt en beroligende rolle i februar mned .
Sikkerhedsrdet afviste denne anmodning , og jeg mener oprigtigt , at Den Europiske Union burde presse p , for at denne anmodning imdekommes .
<P>
Den humanitre hjlp fra Kommissionen skal understreges .
Men vores meget betydningsfulde finansielle intervention viser desvrre vores politiske afmagt og opfordrer os til at handle anderledes .
Hvilken rolle har Kommissionen i Ajellos mandat og i koordineringen af Nyereres mandat ?
Vi m lgge pres p Zare , for at det ikke lngere skal vre knudepunkt for den ulovlige vbenhandel i regionen .
Den Europiske Union m bruge al sin indflydelse , for at Zare lukker radioerne , der opfordrer til had .
I den forbindelse er Kommissionens initiativ til at skabe en fredsstiftende radio for vrigt en god ting .
Man m nu srge for , at den kan have udsendelser hele dgnet .
<P>
Hvorfor har Rdet stadig ikke operationelt gennemfrt de foranstaltninger , der er indeholdt i Carcassonne-planen , til at finde en lsning p krisen i Burundi ?
Hr . Nyereres initiativ , der gr i samme retning , til at stte svel de magthavende styrker som ekstremistgrupperne ved samme forhandlingsbord , fortjener vores sttte .
Det er kun p denne mde , at dialogen kan fre til national forsoning .
<P>
Endelig vil jeg gerne som andre kolleger pege p det utilstrkkelige budget , der er tildelt Ajello-opgaven : 950.000 ECU , hr. formand , der for vrigt stadig ikke er frigjort af Europa-Parlamentet .
Det er virkelig en skam !
Vi skal ikke lade , som om vi nsker at hjlpe dette land med smukke erklringer og samtidig i vrigt afskre den finansielle hjlp til , at en sdan opgave , som vi nsker det , lykkes .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , man troede i nogle mneder , at tingene var faldet til ro .
I november , december og januar kunne man faktisk tro , at en vis civil fred kunne vende tilbage i dette land .
Voldens genopblussen har vret s meget mere overraskende .
I hvert tilflde er en forvrret dramatisk politisk oplsning desvrre tydelig og stadig strre inden for landets grnser .
<P>
For det frste den indre oplsning af regeringen , hvor en prsident og en premierminister ikke formr at fre et flles sprog .
Politisk oplsning af partierne og de politiske personligheder , der selv for jeblikket er ude for et nsten generelt drligt omdmme .
Dette land er sledes i dette jeblik p randen af kaos .
<P>
Heldigvis kan nogle lande i omrdet bibringe nogen hjlp .
Det er rigtigt , at Tanzania og den tidligere prsident der , Julius Nyerere , giver et svagt hb .
Det skal siges , at han for vrigt selv er srlig pessimistisk iflge de informationer , man kan f herom .
Der er Uganda , der stemmer i morgen , og det er ogs rigtigt , at prsident Musevenis tilstedevrelse sandsynligvis er en faktor , der medvirker til relativ stabilitet .
<P>
Der er i hvert tilflde Zare .
Zare , der bevarer folkemorderne ved magten i lejrene , der bevbner de tidligere medlemmer af de vbnede styrker i Rwanda eller srger for , at de er bevbnet , ikke alene med lette vben , hvilket mske stadig er acceptabelt , men i de seneste dage med 80 mm-morterer , dvs. artilleri , der gr gennem disse lejre ind i Burundi .


Disse tropper trnes , og Zare lader dem trne militrt , og trafikken af disse kriminelle til Burundi er en benbar kendsgerning , hvor der allerede er visse tidligere fra de vbnede styrker i Rwanda , som er notoriske folkemordere , der er blevet fngslet i Burundi .
Zares ansvar i denne sag er tyngende .
<P>
Hvad foresls der os i dag ?
Oprettelse af en vbnet styrke : Ja , p betingelse af at den er vel rekrutteret , passende bevbnet , veltrnet og navnlig under god kommando .
Den skal vre klar til at gribe ind inden 24 timer uden ndvendigvis at vre til stede p det nationale territorium p tidspunktet .
Man foreslr os en forhandling , der skal indledes med det , der er aftalt at kalde voldsmndene .
Ja , men under forudstning af , at de indledende kontakter er hemmelige , meget hemmelige , for der er for jeblikket risiko for , at de moderate elementer i hver lejr flger ekstremisterne .
<P>
Man m dog komme med to advarsler .
Den frste er , at man efter udnvnelsen af Aldo Ajello ubetinget m sttte ham i hans handling .
Man m ogs advare Parlamentet mod , at man stadig ikke har frigjort budgettet .
Den anden advarsel er , at det denne gang er ndvendigt , at Europa taler med n stemme . At de stater , der nsker at g enegang eller flytte deres brikker i en skaldt national interesse i Afrika , passer p .
Praleri og gestikuleren fra den ene eller den anden stat , der mener at have en fortrinsrolle eller en srlig opgave p stedet , vil denne gang ikke bare gre disse stater til grin , men disse uansvarliges beslutninger kan medfre hundrede tusinde menneskers dd . I dag er det sledes indledningsvis ndvendigt at f en militr tilstedevrelse ved landets grnser - selv om Den Europiske Union ikke engang kan magte at lgge pres p en regering som Zares regering , der ophidser til krig - ganske vist sandsynligvis en ensidig vbenhvile fra regeringstroppernes side ; hemmelige kontakter med cheferne for de vbnede styrker og ogs , og navnlig , en styrkelse af samhrigheden mellem regeringerne , der mske i anden omgang vil gre det muligt at indlede yderligere forhandlinger , nr staten selv er blevet en strk og endelig trovrdig stat i en forhandling .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , p dette tidspunkt i debatten er s godt som alt sagt .
Jeg vil imidlertid tilfje nogle oplysninger , som jeg har modtaget direkte fra Burundi , fra nogle ikke-statslige organisationer , som fortsat opholder sig i landet p trods af den vanskelige situation .
Dernst vil jeg forelgge Kommissionen nogle forslag til aktion i hbet om , at Kommissionens nste redegrelse for situationen vil kunne fremvise en mere positiv status over EU-institutionernes effektivitet svel p bistandssom forebyggelsesomrdet .
<P>
Som allerede nvnt er situationen gradvis blevet forvrret i lbet af de sidste to mneder .
I det indre af landet er der registreret hundredevis af dde , hundredevis af nedbrndte huse og delagte afgrder med en stadig flygtningestrm til flge , som forvrrer den i forvejen kaotiske situation med de mange grupper af fordrevne og flygtende .
De hrdest ramte provinser er Gitega - landets strste provins - , Rutana , Civitoque og Macamba .
I hovedstaden , Bujumbura , gennemfres der etniske udrensningsaktioner , fremtrdende hutuer elimineres , idet bde vbnede bander og hren deltager i voldshandlingerne .
<P>
Som understreget af andre talere bliver det stadig vigtigere , at de mglingsbestrbelser , der er indledt af Tanzanias tidligere prsident Nyerere , fr et positivt udfald .
Dette initiativ , som Parlamentet br sttte , indeholder et forslag om reform af hren og indledning af forhandlinger med lederen af de vbnede bander , hvilket stttes af det internationale samfund , men desvrre er der ikke enighed herom mellem regeringspartierne .
Frodebu accepterer sledes en hrreform , men det gr Uprona ikke , og sidstnvnte afviser endvidere at forhandle med de vbnede bander , der mistnkes for at have deltaget i folkemordet i Rwanda .
<P>
Hvad kan vi gre i denne situation ?
Jeg mener , vi br sttte hr . Nyerere p trods af de interne vanskeligheder , han sls med .
Korruption , kaos og humanitre katastrofer tager til i uhyre omfang , og derfor er det vigtigt , at vi flger nedenstende retningslinjer :
<P>
For det frste : lgger pres p de stridende parter for at hindre , at situationen udvikler sig til folkedrab og ben krig .
Et pres , der ogs m omfatte nabostaterne .
Jeg er enig i , at der skal lgges et strkt pres p regeringerne i de nabostater , der beskytter de vbnede bander og sttter dem med vben .
<P>
For det andet : etablerer internationale beskyttelsesmekanismer for at hindre , at befolkningen griber til selvforsvar som flge af den herskende usikkerhed .
<P>
For det tredje : det glder mig at hre hr . Pinheiro sige , at den humanitre bistand vil blive opretholdt gennem de ikke-statslige organisationer , hvis tilstedevrelse er af allerstrste vigtighed for at beskytte mange menneskers sikkerhed .
<P>
For det fjerde : sttter og aktivt fremmer en regional lsning efter de linjer , som blev drftet p mdet i Tunis den 16.-19. marts i r .
Antallet af internationale observatrer er efter min mening utilstrkkeligt og br forges .
<P>
Man m hbe , at perspektiverne ikke er s dramatiske som i dag , nste gang vi drfter situationen i Burundi . Og jeg nsker inderligt , at vi vil vise os i stand til i praksis at gre noget af det , vi siger , vi vil gre .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , Burundi str igen en gang p dagsordenen - for hvilken gang i vrigt ?
- desvrre ! Desvrre , fordi situationen fortsat er meget vanskelig , fortsat er fortvivlet .
Beretninger om , at hren i Burundi drber ubevbnede civilister , hober sig op .
Vi er dybt foruroligede over , at appeller sendt til myndighederne i Burundi om at hindre yderligere forbrydelser end ikke bemrkes .
Vi har som Parlament allerede flere gange og ogs for nylig i Namibia for f uger siden , i Windhoek , hvor jeg havde lejlighed til at tale om det samme emne , p det skarpeste fordmt disse handlinger og stillet de ansvarlige p stedet i gabestokken , sledes som vi ogs gjorde det med de provokationer fra alle ekstremistiske gruppers side , uanset observans , som befolkningen udsttes for .
Alligevel er hrens foranstaltninger for jeblikket de samme som sidste efterr .
Den , hren , forhindrer i sidste instans , at der er uafhngige vidner og at der melder sig uafhngige vidner til de overtrdelser , der begs .
Ergo er det nsten umuligt at finde ud af , hvor mange ubevbnede civile , der er blevet ofre for statsmord beget af soldater , og hvor mange der vilkrligt og med forst er blevet drbt af militser .
<P>
Der skal fra vor side lgges pres p regeringen i Burundi , et pres , der er legitimt , for at den p sin side bestrber sig p at f retsvsenet til at fungere bedre .
Skal situationen ikke destabiliseres yderligere , skal de ansvarlige for terrorhandlinger omgende stilles for retten .
EU m ikke forholde sig afvisende over for en mlrettet sttte til at f retsvsenet til at fungere .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , i 1994-95 blev det internationale samfund lammet af de begivenheder , der fandt sted i Rwanda og i Bosnien .
Over 1 mio mennesker dde som flge af denne mangel p handlekraft .
Nu er vi fortsat i gang med at samle stumperne op og mle omkostningerne med hensyn til tabte menneskeliv og humanitr bistand ved denne mangel p handling .
<P>
I Burundi finder der i stigende grad en etnisk polarisering sted , og det er klart , at tutsi-mindretallet griber magten og indflydelsen ved domstolene , ved politiet og i regeringen .
Som altid er det de uskyldige civile , der bliver ofre for disse handlinger og den stigende spnding i Burundi : hovedsagelig kvinder , ldre og brn .
Man mener nu , at op mod 1000 mennesker dr hver mned i Burundi .
<P>
Dette ndvendiggr helt klart , at der trffes energiske foranstaltninger .
Som andre har nvnt , er forbud mod vben og mske begrnsning af rejseaktiviteten og visumrestriktioner nogle af de metoder , hvormed man kan gre noget , svel som srdeles energiske aktioner mod alle dem , der fortstter med at tilskynde til vold .
Vi har brug for en integreret strategi i Burundi baseret p bde gulerdder og piske .
For det frste , en get finansiel sttte til menneskerettighedsobservatrer og mere langsigtede foranstaltninger for at genoprette lov og orden og respekt for menneskerettighederne .
For det andet , finansiel og politisk sttte til det internationale undersgelsesudvalg , der undersger mordet p prsidenten i 1993 og de derp flgende massakrer .
For det tredje behver vi flere ressourcer og mere sttte til at f gang i den nationale dialog .
Afrikanske ledere og medlemmer af OAU m vre centrale for dette .
<P>
Man m ogs tage behrigt hensyn til myndighederne i Burundi , hvem de s end er .
For det frste for at sikre , at de tilskynder til omgende drftelser , der kan fre til vbenstilstand , og til at alle involverede fraskriver sig vold .
For det andet br man , som mange andre har sagt , gre en ende p den hadefulde propaganda i radio , presse og ved alle former for offentlig virksomhed .
For det tredje br nabolande i Afrika , som Kenya , og de europiske lande , der huser de mennesker , der prdiker had og folkedrab , jeblikkelig stte en stopper for deres aktiviteter .
Alle bidragydere , herunder Den Europiske Union , m nu gre den bilaterale og multilaterale sttte afhngig af gennemfrelsen af disse foranstaltninger .
<P>
Jeg glder mig i srdeleshed over hr . Pinheiros personlige initiativ om at sende en udsending fra EU til Burundi .
Vi m sikre , at vort frste virkelige indtog p den forebyggende diplomatis arena ikke hindres af manglende fleksibilitet og uforsonlighed fra nogen side .
Der m tages hensyn til de budgetmssige implikationer af det , der er sket , men tiden er for kort til at tillade udsttelse .
<SPEAKER ID=77 NAME="Incisa di Camerana">
Hr. formand , jeg vil takke alle talerne for de srdeles nyttige oplysninger , de har givet formandskabet .
Og jeg vil komme nrmere ind p en rkke emner , som er blevet nvnt under debatten .
<P>
Jeg er enig med hr . Tindemans med hensyn til situationens alvor og den fare , som den indebrer for hele regionen .
Under alle omstndigheder yder Den Europiske Union en stor indsats ; jeg skal sledes minde om , at Unionens humanitre bistand belber sig til 500.000 dollar om dagen ; endvidere sttter Unionen p det diplomatiske plan den indsats , der ydes af FN , Organisationen for Afrikansk Enhed og Carter-centret .
<P>
Til hr . Pettinari vil jeg sige , at Rdet fuldt ud sttter Julius Nyereres bestrbelser , og det kan tilslutte sig , at alle de interesserede parter frer drftelser og samarbejder med Nyerere .
I marts dette r sendte Den Europiske Union en trojka til Zaire , ogs for at opfordre dette land til at indtage en konstruktiv holdning med henblik p at bidrage til en lsning p konflikten , og i de kommende uger vil Aldo Ajello besge Zaire .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at der opholder sig mere end 1 , 5 mio. flygtninge i Zaire , hvilket tydeligvis har negative flger p det konomiske , politiske og miljmssige plan .
Imidlertid understregede EU-trojkaen i marts mned dette r over for myndighederne i Kinshasa og over for Mobutu selv , at Zaire br bidrage aktivt med at finde en lsning p krisen uden at trffe undertrykkende forholdsregler og uden at tage tvangsmidler i brug over for flygtningene .
<P>
Til hr . Fassa vil jeg sige , at Aldo Ajello netop har til opgave at sttte og koordinere de diplomatiske bestrbelser , der udves af FN , Organisationen for Afrikansk Enhed og Carter-centret .
<P>
Til fru Baldi vil jeg sige , at Den Europiske Union yder en konomisk sttte p ca . 1 , 5 mio .
ECU til det arbejde , der udfres af observatrerne fra Organisationen for Afrikansk Enhed . En rkke EU-medlemslande yder ogs p egen hnd en konomisk sttte til initiativet .
<P>
Til fru Aelvoet vil jeg sige , at Rdet deler hendes tillid til Julius Nyerere , og jeg vil tilfje , at Aldo Ajellos mandat udtrykkeligt omfatter sttte til igangvrende bestrbelser p at lse konflikten .
<P>
Kommissr Pinheiro har nje beskrevet vores indsats , og jeg noter mig - sledes som kommissren bemrkede - at der er fuld harmoni mellem Aldo Ajello og Julius Nyereres opgaver .
<P>
Jeg satte stor pris p indlgget fra hr . Kouchner .
Jeg forstr desuden hans naturlige utlmodighed , men det er netop fordi lsningen frst og fremmest br vre en afrikansk lsning ; det , Den Europiske Union br gre , er med ethvert middel at tilskynde til en sdan lsning .
Der kan nemlig kun skabes en varig lsning , hvis den er afrikansk og global , dvs. hvis man kan skabe en udvikling ; en politisk , konomisk og social udvikling , som omfatter alle folkegrupper .
<P>
Den Europiske Union og Organisationen for Afrikansk Enhed har nu indledt en dialog , netop p baggrund af afrikanernes eget nske om at spille en hovedrolle i bestrbelserne p at sikre freden p det afrikanske kontinent .
<P>
Til fru Gnther vil jeg sige , at jeg er enig med hensyn til ndvendigheden af at inddrage afrikanerne , da en grundlggende lsning p konflikten afhnger af dem .
<P>
Til fru Lonard vil jeg sige , at Aldo Ajellos mandat tages op til revision hver tredje mned .
Dette betyder , at Rdet vurderer , om det er hensigtsmssigt at viderefre mandatet i undret stand , eller om det skal ndres .
<P>
Til hr . Pradier vil jeg sige , at jeg personligt er enig i , at den fremtidige politiske situation i Uganda utvivlsomt vil kunne f flger for fremtiden i regionen .
<P>
Over for fru Sauquillo kan jeg bekrfte , at Rder sttter Julius Nyereres initiativ og at Rdet agter at gre sin indflydelse gldende over for parterne og nabolandene med henblik p at finde en global lsning p konflikten .
<P>
Over for hr . Berend vil jeg understrege , at i forbindelse med EU-trojkaerne og de bilaterale kontakter har man altid klart fremhvet problemet vedrrende retssystemet .
<P>
Til fru Kinnock vil jeg sige , at en vbenembargo og en vbenbegrnsning allerede er indeholdt i FN-resolutionen 1040 .
Rdet vil under alle omstndigheder tage hensyn til denne tekst .
<P>
Til sidst kan jeg forsikre om , at Rdet vil flge situationen , som helt afgjort krver , at der gribes ind gennem de nuvrende hasteforanstaltninger , men som ligeledes krver , at man i omrdet som en frste betingelse fr standset flytningen af de etniske folkegrupper og udbredelsen af hadsk propaganda mellem folkegrupperne indbyrdes , som indtil i dag har forhindret skabelsen af en klar national identitet .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
konomisk rsberetning 1995
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0131 / 96 ) af Cassidy for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens konomiske rsberetning 1996 ( KOM ( 96 ) 0086 - C4-0193 / 96 ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Cassidy">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse over for kommissren og hans personale for den udstrakte samarbejdsvilje , vi har mdt hos dem .
Jeg vil ogs sige tak til alle partier her for den samarbejdsvilje , jeg har mdt hos hr . Wolf , der udarbejdede udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Et antal medlemmer af udvalget udtrykte overraskelse over , at hr . Wolf og jeg kunne arbejde s effektivt sammen , da vi ikke sidder i nrheden af hinanden her i salen .
Men vi nede til sidst et acceptabelt kompromis , og alt i alt er det det adjektiv , jeg vil anvende om denne betnkning .
Den er acceptabel .
<P>
Jeg vil faktisk g s vidt som til at sige , at der er noget i den for enhver , inklusive medlemmer af Deres gruppe , hr. formand .
De i Parlamentet , der har smag for polemik - og hvem af os har ikke det - vil finde denne polemik i begrundelsen , som det var tilfldet , da jeg sidst udarbejdede denne betnkning for ti r siden , selv om polemikken har forandret sig i mellemtiden .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om et par ting , der str i beslutningsforslaget .
Jeg vil fremhve de ting i beslutningsforslaget , som jeg personlig anser for at vre mest betydningsfulde .
Jeg er ganske sikker p , at de flgende talere her i debatten ogs vil fremhve andre ting .
Udvalget er enigt med Kommissionen om , at en af de vigtigste udfordringer , som Den Europiske Union str over for i jeblikket , er kampen mod arbejdslsheden .
Vi siger , at kampen mod arbejdslsheden er den vigtigste opgave , og derved arbejder vi videre med og tilslutter os resultaterne fra Rdet i Turino og G7-konferencen i Lille , der fandt sted den 1. april .
<P>
Udvalget mener , at Den Europiske Union har behov for vkst , der er rettet mod beskftigelse og hjulpet p vej af investeringer , hvilket skal fre til et vsentligt fald i arbejdslshedsniveauet i det tredje rtusind .
Men vi m advare Kommissionen og Rdet om , at faktorerne hertil endnu ikke er p plads . Der er nogle punkter , der giver anledning til beklagelse .
Et af dem er , at der mangler prognoser for 1996 , og vi beklager ogs , at der ikke er nogen data i Kommissionens konomiske rsberetning , der tyder p , at den f.eks. har set p de vsentlige forskelle med hensyn til beskftigelse regionerne imellem , ssom i Norditalien og Baden-Wrttemberg . Det kunne have vret interessant vide , hvorfor Kommissionen mener , at arbejdslsheden er s meget lavere p de steder .
Vi beklager , at betnkningen ikke har taget fat p de underliggende rsager til svigtende tillid i erhvervslivet og blandt forbrugerne . Her er vi ret kontroversielle , for vi ppeger , at der er alvorlig fare for , at Den Europiske Union kommer ind i en ond cirkel med pessimisme bde hos erhvervslivet og hos forbrugerne , der gensidigt forstrker hinanden , og som kan bringe det program , der skal fre til en flles valuta i 1999 , i fare .
Der er nogen - mske overraskende - erkendelse af behovet for fleksibilitet .
For eksempel mente vi i punkt 6 , at Kommissionen burde have set p andre faktorer , ssom lnninger , fleksibilitet p arbejdsmarkedet , faste offentlige investeringer og omkostninger til socialsektoren , som vi i forlngelse af , hvad Kommissionen har sagt , ppeger i nogle tilflde lgger beslag p op til 50 % af Fllesskabets BNI , der svarer til hele den del , der henhrer under regeringens udgifter , noget man finder i punkt 23 i vort beslutningsforslag .
<P>
Vi anmoder om , at forgelsen af lnniveauet skal kunne forenes med prisstabilitet , og vi mener , at lndifferentiering br indrettes efter kompetenceniveau , uddannelse og regionale behov samt arbejdserfaring , i overensstemmelse med side 55 i den konomiske rsberetning .


<P>
Jeg vil gerne slutte med et sprgsml til Kommissionen .
Denne rsberetning er en del af en tofaset proces ; nste fase er Kommissionens overordnede konomiske retningslinjer . Det sprgsml , jeg gerne vil stille kommissren , er , hvornr han mener at kunne forelgge Kommissionens overordnede konomiske retningslinjer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det har virkelig givet anledning til bemrkninger , at hr . Cassidy og jeg trods alt som helhed har kunnet enes udmrket .
Dog er det ofte sket - med en nordtysker og en brite er det benbart muligt - at vi simpelt hen konstaterede , at sprgsmlet ganske vist var relevant , men at vi havde hver sin mening .
Ogs det har spillet en fair rolle i processen .
<P>
Jeg tror , der her er et punkt , vi virkelig bliver ndt til at tage meget alvorligt .
Jeg vil nu ikke sige , at vi er i frd med at skrive historie , men jeg tror , at historien er ved at indhente os .
Det drejer sig om den historie , at massearbejdslsheden som problem ikke lngere kan ignoreres , og dr starter benbart i Europa-Parlamentet eller ogs andetsteds en proces med nytnkning , som forsger at profilere klarere , at det ndvendigvis skal prioriteres hjst , ikke kun i sknmaleri og erklringer , men ogs i den praktiske gennemfrelse .
Det skal ske , selv om det bliver ndvendigt - jeg vil her ikke sige at slagte , det ville i dag vre temmelig upassende - men at se nrmere p nogle hellige ker , f.eks. den hellige ko , at den konomiske union absolut skal indfres rettidigt og p den prcist fastsatte dato ud fra det fastsatte kriterium , eller ogs den for andre hellige ko , at man bare sdan i en ret linje fremskriver de eksisterende socialstatsbestemmelser .
<P>
Her er der sandelig noget at se nrmere p .
En ting finder jeg vigtig , og det vil jeg gerne nu p min side fremhve , nemlig at vi kunne blive enige om , at f.eks. sprgsmlet om en forkortelse af arbejdstiden er en vektor , som vi i hele debatten bliver ndt til at lodde helt konkret , naturligvis ikke isoleret , men i sammenhng med en strategi .
Men at denne strategi overvejes her og at der tillige i bred enighed foresls et indhold til den beskftigelsespagt , hr . Santer har taget initiativet til , er efter min mening noget nyt , og det br vi i Europa-Parlamentet fremhve p passende vis !
<SPEAKER ID=82 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerede den 28. februar inviterede De mig til forhandlingen om den konomiske situation .
Jeg er i dag glad for at kunne fortstte dialogen med Dem i anledning af beslutningen om den konomiske rsberetning for 1996 , der er udarbejdet af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Den udtalelse , som De vedtager efter denne forhandling , vil naturligvis blive taget i betragtning ved definitionen af de overordnede retningslinjer om den konomiske politik .
Jeg vil for vrigt fremlgge dem for de kompetente myndigheder i Parlamentet den 21. maj .
Der sker en stadig strre multilateral overvgning , og jeg glder mig i den forbindelse , ikke alene over kvaliteten af den tekst , der er fremlagt af ordfreren , men ogs af de sammenfaldende synspunkter mellem Parlamentet og Kommissionen bde med hensyn til analyse af situationen og den lre , man kan drage heraf .
<P>
Allerfrst analysen .
Det er rigtigt , at den aktuelle konomiske vkst er skuffende .
Den underliggende tendens er dog stadig positiv , og faktorerne for opsvinget i andet halvr er reelle nok .
I henhold til de data , der er til rdighed p nuvrende tidspunkt , skulle udviklingen i BNI i 1995 ikke overstige 2 , 5 % , mens vi oprindelig havde hbet p 3 % .
I 1996 ser aktiviteten ogs mindre ud end forudset .
De to frste kvartaler af 1996 viser en tilbagegang i forhold til vores forudsigelser i efterret .
Den rlige vkst i 1996 vil klart mrke virkningerne heraf .
Den 28. februar meddelte jeg , at vksten ville vre under 2 % i 1996 .
P nuvrende tidspunkt i vores forudsigelser vil den ligge betydeligt under dette tal .
<P>
De kender rsagerne til denne forringelse i 1995 og i begyndelsen af 1996 .
De har for vrigt taget de vsentlige faktorer , der er indeholdt i den konomiske rsberetning p Deres kappe .
Jeg vil erindre om fire : Den lave eftersprgsel inden for EU , den langsomme konsolidering af budgettet , rentestigninger i 1994 , for i 1993 var den lange rente i Europa p 6 , 8 % . I december 1994 var den p 9 % .
Fjerde rsag : Valutasvingningerne . De europiske valutaer er steget i forhold til dollaren , men de har ogs varieret meget indbyrdes i 1994 og 1995 .
Disse svingninger har kostet ca . 20 % af de tabte arbejdspladser i Unionen mellem 1993 og 1995 .
<P>
Denne diagnose giver dog ogs nogle grunde til hb .
Adskillige af de faktorer , som jeg lige har nvnt , er faktisk ved at udvikle sig .
Der er to store typer faktorer , der forekommer mig vigtige .
Frst forbedringen af de grundlggende konomiske kendsgerninger .
Opsvinget burde vre begunstiget af flere positive ting .
Eksporten : Den burde stige takket vre dollarens vurdering og den kraftige internationale eftersprgsel .
Investeringerne : De begunstiges navnlig af det lave renteniveau . Den lange rente i Europa er faktisk get fra 9 % i december 1994 til 7 , 4 % i januar 1996 .
Inflationsraten er ekstraordinr lav : 3 , 1 % i 1995 .
Og endelig m man ogs bemrke stabiliteten i de europiske valutakurser i det europiske monetre system .
<P>
Alle disse elementer er vigtige , men de vil ikke vre tilstrkkelige , hvis de konomiske aktrer ikke genfinder tilliden .
Her ligger den vsentlige udfordring for 1996 .
Uden tillid til sig selv har Europa ingen fremtid .
Som svar til ordfreren vil jeg gerne citere Goethe , der sagde :  Pessimister er dmt til kun at vre observatrer  .
Med fare for at blive fortabt kan og skal Europa sls , med viljen til at vinde .
Europa har midlerne .
For vrigt er tegnene p tillid ophrt med at blive forvrret i de fleste medlemslande i de seneste mneder .
Det er allerede en kilde til hb .
<P>
Desuden er denne tilbagevenden af tilliden baseret p meget strke politiske forpligtelser .
P den ene side bekrfter 1996 en udprget vilje fra flere medlemsstaters side , herunder Frankrig og Tyskland , til at nedbringe deres offentlige underskud .
P den anden side , og jeg insisterer p dette punkt , der forekommer mig vigtigt , er forberedelsen af Den konomiske og Monetre Union get fremad siden Det Europiske Rd i Madrid i december og endnu mere siden det uformelle mde af konomi- og finansministrene i Verona i april .
<P>
Af denne konstatering med dens svagheder og opmuntrende tegn drager jeg en lre , der skal vejlede os med henblik p at faststte retningslinjerne for den europiske konomiske politik .
For igen klart at finde vejen til vkst m Europa stte sig tre ml .
Frste ml : Fortstte genoprettelsen af de offentlige regnskab .
De budgetmssige underskud , men ogs de sociale underskud , m ndvendigvis fjernes .
Ordfreren gldede sig over nedbringelsen af de offentlige underskud siden 1993 , men han bemrkede ogs , helt berettiget , at forholdet gld / BNI nu har net 71 % af BNI .
Det er meget , det er endog for meget .
Man m alts fortstte de bestrbelser , der er ivrksat for at nedbringe underskuddene og ikke standse midt i vadestedet .
Der er ingen nedbringelse , der vil vre tilstrkkelig eller holdbar , hvis medlemsstaterne ikke indleder sagen om det sociale regnskab .
<P>
De europiske lande undgr ikke en reform af deres sociale ordninger .
Det er den eneste mde , man kan bevare europernes sociale model og levestandard i fremtiden .
Selvflgelig kan og skal denne reform ikke plgges vores medborgere . Den skal gennemfres gennem og over den sociale dialog .
Inden for denne ramme skal de sociale partnere og ikke kun regeringerne ptage sig deres ansvar , og det er betydeligt .
<P>
Den fortsatte og overensstemmende genopretning af det offentlige regnskab er desuden betingelsen for at gennemfre det andet ml : Den konomiske og Monetre Union .
Kun en flles valuta vil give de europiske borgere alle fordelene ved det indre marked , hvad angr vkst og beskftigelse .
Det indre marked uden Den konomiske og Monetre Union er det samme som at give et kreditkort uden at give brugsanvisning til det .
Den seneste nedgang i vksten m ikke fre til , at dette ml drages i tvivl .
Jeg ved for vrigt , at Europa-Parlamentet er enig i denne analyse .
Ordfreren har meget berettiget erindret om , at det er  absolut vsentligt at indfre den flles valuta  , og det glder jeg mig over .
<P>
For at n dette ml m man overholde den tidsplan , der er fastsat i Madrid af Det Europiske Rd , og fastholde en konstant rytme for de forberedende arbejder .
I den forbindelse arbejder Kommissionen sammen med Det Europiske Monetre Institut navnlig p udarbejdelsen af en forordning om Euro ' ens juridiske karakter , udformningen af et nyt europisk monetrt system og af stabilitetspagten .
Parlamentet vil naturligvis f disse ting forelagt .
Beslutningerne skal trffes p Det Europiske Rd i Dublin i december .
Alle de tekniske forberedelser til gennemfrelsen af MUen vil sledes blive frdiggjort i overensstemmelse med den tidsplan , der er bestemt i traktaten og grnbogen .
<P>
Men p kort sigt har Europa ogs vitalt brug for en aktiv beskftigelsespolitik .
Det er vores tredje ml .
Unionens initiativer er igangsat .
De frste foranstaltninger er allerede truffet .
Jeg vil hurtigt nvne tre .
Initiativet fra Kommissionens formand med undertegnelse af en europisk tillidspagt om beskftigelse er vigtig .
Den viser Unionens virkning som en drivkraft .
En vigtig etape var rundbordsmdet den 28. og 29. april . De sociale partnere har indledt en dialog .
Den nste etape bliver Det Flles Rd af finans- og socialministre , derefter trepartskonferencen og derefter Det Europiske Rd i Firenze .
Kommissionen vil her fremlgge en meddelelse om , hvor langt man er net med pagten om beskftigelsen .
Det er ndvendigt med hurtige foranstaltninger p dette omrde .
De europiske borgere forventer det .
Desuden anmoder udvalget i sin betnkning  om meget hurtigt at planlgge foranstaltninger til fremme af investeringer samt ydelse af konomisk sttte til de sm og mellemstore virksomheder  .
Kommissionen sttter fuldt ud disse to ideer .
<P>
Det andet initiativ : De transeuropiske net .
Kommissionen nsker ligesom Parlamentet , at de frste programmer for de transeuropiske net hurtigst muligt igangsttes .
Det er ikke acceptabelt , at en beslutning , der principielt er truffet p Det Europiske Rd i Edinburgh for mere end fire r siden , endnu ikke er pbegyndt gennemfrelse .
Men man kan ikke bde forsvare denne id og afvise de ndvendige midler til at gennemfre den .
<P>
Tredje initiativ : De sm og mellemstore virksomheder .
Alle undersgelser , der er gennemfrt hidtil , understreger , at de sm og mellemstore virksomheder skaber flest jobs .
De skal sledes stttes .
I den forbindelse erindrer jeg om , at Kommissionen i slutningen af marts vedtog den tredje flerrige plan til fordel for de sm og mellemstore virksomheder med et budget p 180 millioner ECU .
Desuden har Kommissionen i henhold til Parlamentets anmodning vedtaget programmet ELISE for at anvende de bevillinger , som Europa-Parlamentet opfrte p budgettet i 1996 med henblik p at tilskynde specifikke og yderligere aktioner , der stimulerer skabelsen af arbejdspladser i de sm og mellemstore virksomheder .
Det handler om en europisk lnegarantiordning for beskftigelsen , der desuden vil begunstige de sm og mellemstore virksomheders adgang til bankfinansiering .
<P>
Lad mig til sidst konkludere , at jeg ikke ser nogen objektiv grund til at hindre en hurtig forbedring af den konomiske situation i Europa .
Men for at styrke opsvinget m man have mod til at trffe visse vanskelige beslutninger om tilbagevenden til ligevgt i de offentlige finanser .
Der skal ogs vilje til at fre bestemte politikker til sttte af aktiviteterne og strukturelle politikker til bekmpelse af arbejdslsheden .
De er begge ndvendige for , at tilliden vender tilbage .
Forelggelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik vil vre anledningen til endnu mere at prcisere de midler , som Kommissionen anbefaler til fortsat at sanere den europiske konomi og holde arbejdslsheden nede .
Vi vil , som jeg allerede har sagt , igen f lejlighed til at tale om det i udvalget den 21. maj .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Det Europiske Parlament har bevist sin modenhed , ved at det i dag med Cassidy-betnkningen , som min gruppe med glde sttter , fremlgger et forslag , der er fremtidsorienteret .
Det tager afstand fra de mange forslag fra medlemsregeringerne , som stadig foreslr hestekure i form af skatte- og lnsnkningspakker , som naturligvis ikke kan virke i Den Europiske Union , hvis sociale model udgr vor styrke og ikke vor svaghed .
<P>
Den dramatiske udvikling i arbejdslsheden str med rette i centrum af den konomiske rsberetning og af beslutningsforslaget .
Det er foruroligende , at konjunkturpolitiske data igen og igen sknmales og dernst m korrigeres nedad , uden at en eneste arbejdsls har fundet en arbejdsplads .
Det er vor prioritet at n et hjt beskftigelsesniveau , og dertil er der brug for et nyt koncept , som udnytter den europiske nationalkonomi som helhed med dens store vkstmuligheder .
<P>
Mere end 90 % af de varer og tjenesteydelser , der fremstilles i EU , eftersprges og slges i EU , et rent eksportorienteret vkstkoncept er forldet og virker overhovedet ikke mere .
De forgangne rtiers negative erfaringer har lrt os , hvor vigtigt det er ikke at reducere og forsmme eftersprgslen p det indre marked til fordel for en vkst stttet p eksport .
<P>
De makrokonomiske fejludviklinger , fejl i den konomiske politik , og tillige en for restriktiv pengepolitik har gentagne gange frt til en svkkelse af den konomiske prstation og dermed af beskftigelsen .
For s vidt er den konomiske rsberetning og vore beslutninger en eneste opfordring til regeringskonferencen til gennem en beskftigelsespagt og get koordination af og kooperation inden for den konomiske politik at bidrage til at skabe arbejde .
<P>
Jeg vil i den forbindelse ikke drage i tvivl , at prisstabilitet naturligvis skal bevares og en get konomisk vkst opns , men vi skal her tage hensyn til , at der hos os til dato mangler en omfattende tilstrkkelig policy mix lige som en rigtig kombination af udbuds- og eftersprgselsorienterede foranstaltninger .
I vort beslutningsforslag er der opfordringer til skattelettelse for faktoren arbejde og krav om gede investeringer i humankapitalen , uden hvilken det heller ikke vil vre muligt at leve op til ndringen p arbejdsmarkedet som flge af den teknologiske ndring .
<P>
For os glder det imidlertid i srlig grad om , at Delors-hvidbogen omsider gennemfres og at vi s hurtigt som muligt ogs stter investeringsfremmende foranstaltninger ind , at Den Europiske Investeringsbanks rolle udvides , at endvidere Den Europiske Investeringsbanks og Den Europiske Investeringsfonds finansinstrumenter udvides for dermed at muliggre fllesskabsln til finansiering af vigtige europiske investeringsprojekter med henblik p , som ogs kommissren nvnte , at give SMV et bedre milj til investeringer og skabelse af arbejdspladser .
<P>
Bde den konomiske rsberetning og vi er bekymrede over de konomiske aktrers mangel p tillid .
Vi har her brug for noget andet end en selvopfyldende profeti .
Derfor bliver vi ndt til at sl kontra , og det kan vi kun , hvis vi virkelig ger eftersprgslen p det indre marked og ikke beskrer lnmodtagernes kbekraft yderligere .
Vi m ikke ligge under for den illusion , at konomien kan bringes p fode igen ved at fjerne socialstaten .
Det er vigtigt at fastholde det her : Det er ikke en deregulering af arbejdsmarkederne , der str til debat , men kun en fleksibilisering af arbejdsmarkederne med henblik p at skabe get beskftigelse og forbedre den europiske industris og den europiske konomis konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=84 NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens konomiske rsberetning 1996 viser klart , at Den Europiske Union befinder sig i en vanskelig konomisk situation .
Der kan ganske vist pregnes en forbedring i andet halvr , men selv om den konomiske vkst ges noget , vil det helt sikkert ikke vre tilstrkkeligt til med held at f lst vort mest ptrngende problem , den store arbejdslshed .
Der er derfor behov for srlige bestrbelser .
<P>
Jeg er overbevist om , at en trovrdig og konsekvent stabilitetspolitik i den forbindelse skal spille en fremtrdende rolle .
Den er en afgrende forudstning for konomisk vkst .
Det drejer sig navnlig om tilbagefringen af den skattemssige belastning af erhvervslivet , som er en stor konkurrencemssig ulempe for det europiske erhvervsliv .
Jeg er klar over , at i den nuvrende situation er fristelsen til at forlade spare- og stabilitetspolitikken srlig stor .
Men p det punkt m der ikke gives efter .
Store offentlige underskud , til hvis finansiering der er brug for hjere renter , begrnser den konomiske og monetre union og bringer dermed arbejdspladser i fare .
Jeg mener , at det er noget , som ogs hr . Wolf burde tage med i sine overvejelser .
Han sagde ret beset , at vi nu igen burde stte os i yderligere gld .
Men drejede det sig om at skabe arbejdspladser ved hjlp af underskud , dvs. kunne man med underskud skabe arbejdspladser , skulle vi ret beset ikke have flere arbejdslse i Den Europiske Union !
<P>
Stabilitetspolitikken , som er forudstningen for gennemfrelsen af den konomiske og monetre union , er efter min mening ogs den konomiske politik , der passer til den vanskelige konomiske situation .
Hvilke foranstaltninger der konkret skal trffes , fremlgges i nste uge af Kommissionen med beretningen om den konomiske politiks grundtrk .
Den vedtages sandsynligvis i lbet af juni mned .
<P>
Kommission og Rd opfordres i den sammenhng til at ge koordinationen af den konomiske politik og konvergensen af de konomiske prstationer ved , at proceduren for faststtelsen af grundtrkkene i medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik forbedres .
Det skal ns ved , at der p kort sigt og for de enkelte medlemsstater faststtes ml og at der om ndvendigt fremsendes henstillinger til de medlemsstater , som ikke opfylder de af medlemsstaterne fastsatte ml .
<P>
Kommissionens konomiske rsberetning 1996 er et eksempel p Europa-Parlamentets demokratiske kontrol , som dog efter min mening stadig ikke er sikret og fastlagt godt nok .
Via interinstitutionelle aftaler skal Europa-Parlamentets medvirken forbedres yderligere .
<P>
Den 18. juni vil Europa-Parlamentet i Strasbourg redegre for sin opfattelse af den konomiske politiks grundtrk og det er mit hb , at Rdet p sin samling i Firenze vil tage tilbrligt hensyn dertil .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har et par korte bemrkninger til hr . Brian Cassidys fremragende betnkning .
Allerfrst erindrer denne betnkning meget klart om , at de strengt monetaristiske politikker opmuntrer til spekulation og delgger stabiliteten i de finansielle markeder uden af den grund at lse konomiernes strukturelle problemer , og den taler for den flles valuta som en faktor , der skaber en stabil zone , der vil dkke det indre marked .
Denne analyse , der i princippet er god , fr naturligvis vores tilslutning .
<P>
For det andet giver dens vurdering af de konomiske politikker udtryk for et bredt sammenfald af synspunkter med Kommissionen og Rdet .
Denne tolkning giver p det budgetmssige plan , uden at ville foregribe den igangvrende procedure for 1997 , en fornemmelse af en strk sammenhng mellem Parlamentets konomiske beretning og budgetudkastet for nste r .
Jeg vil gerne have , at kommissr de Silguy , der er til stede her , skal vide , at Kommissionen med hensyn til konomi og budget har ivrig sttte fra vores gruppe .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henvende mig mere direkte til vores to ordfrere .
For nogle dage siden fejrede Keynes-tilhngerne halvtredsret for John Maynard Keynes ' dd , han var guru for de fleste konomer og finansministre i de vesteuropiske lande i anden halvdel af dette rhundrede .
Vores kollega Brian Cassidy nsker a new deal , skriver han , ikke af Keynes-typen , men , tilfjer han , baseret p kologisk solidaritet .
Hvis jeg forstr det rigtigt , foreslr tandemmen Cassidy / Wolf , mellem Chicago-skolen , der er for monetaristisk og Keynes-modellen , der er overhalet af historien , et gteskab mellem karpen og kaninen , hvilket vil vre en dejlig forandring fra den gale ko .
Jeg ved ikke , hvad historikerne , der om et halvt rhundrede vil beskftige sig nrmere med denne id , vil konkludere heraf .
Jeg hber , at jeg hjlper dem ved at sige , at jeg , der er liberal , i dag er forblffet for ikke at sige bestyrtet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="PT" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Cassidys betnkning om Kommissionens konomiske rsberetning 1996 - som Den Liberale Gruppe vil stemme for - minder os om , at den europiske konomi nu har overvundet den krise , der gjorde sig gldende til langt ind i 1994 , og at situationen nu er karakteriseret ved prisstabilitet , fald i rentesatserne , finansiel stabilitet og forbedring af den internationale samhandel .
Men alle disse faktorer , der burde udgre et grundlag for en solid konomisk vkst - sdan som Europa-Kommissionen havde forudset indtil for et par mneder siden - har ikke givet det forventede resultat .
<P>
Nu revideres vkstprognoserne for indevrende r i nedadgende retning , idet udviklingen i den franske og tyske konomi giver anledning til bekymring , eftersprgslen efter forbrugsvarer har ikke overtaget udenrigshandelens plads som en faktor , der kan tilfre konomien strre dynamik , og arbejdslshedsprocenten stiger . Kort sagt oplever vi , at vi har en sundere , mere stabil konomi , der skaber gode betingelser for vkst , men at denne ikke indtrffer .
Den europiske konomi forekommer lammet og ubeslutsom , og erhvervslivet trffer ikke beslutninger , der i form af strre investeringer eller strre tilstedevrelse p udenlandske markeder kan bidrage til at skabe strre vkst .
<P>
I denne situation foreslr betnkningen en rkke - efter min mening korrekte - foranstaltninger , hvoraf jeg isr vil fremhve to : dels at fjerne de eksisterende stivheder p arbejdsmarkedet og dels at praktisere en optimal blanding af forskellige politikker , nemlig konomisk politik , monetr politik , budgetpolitik og beskftigelselspolitik , der tilsammen kan bidrage til at skabe en mere produktiv og konkurrencedygtig konomi , som kan leve op til den internationale konkurrence p det niveau , som den europiske konomi selv har accepteret med tilslutningen til de i GATT-aftalerne fastsatte foranstaltninger .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , Kommissionens konomiske rsberetning kommer samtidig med , at proceduren vedrrende revisionen af Maastricht-traktaten indledes .
Og den er et loyalt , et meget loyalt produkt af denne .
<P>
Det fremgr for det frste af dens stdige fastholdelse af de konvergenskriterier , som alle medlemsstaterne skal opfylde , hvilket betyder fortsttelsen , i al evighed , af spareprogrammerne , streng overholdelse af hvidbogens retningslinjer med hensyn til beskftigelse med total deregulering af arbejdsmarkedet og oplsning af det sociale sikringssystem .
Dette sker af hensyn til de store monopolvirksomheder , for at de kan ge deres i forvejen alt for store fortjeneste .
<P>
For det andet erkender betnkningen - p trods af den optimisme , som kommissren gav udtryk for i slutningen af sit indlg - at EU ' s BNP-vkst har vret under 2 % , og at mlene vedrrende budgetunderskud og udenlandsgld ikke er net i strstedelen af landene .
<P>
Desuden bekrfter betnkningen , at Den konomiske og Monetre Union vil opdele landene efter den hastighed , hvormed de kommer ind i den hrde kerne .
Der vil vre lande , der er  inde i varmen  med ret til at trffe beslutningerne og fastlgge og gennemfre Unionens monetre politik . P den anden side vil der vre landene  ude i kulden  , der vil vre ndt til at gennemfre frstnvnte landes , dvs. de ledende landes beslutninger med barske foranstaltninger vendt mod arbejdstagerne for at n mlene i konvergensprogrammerne , alt sammen med illusionen om , at opfyldelsen af disse kriterier vil bringe dem indenfor i Den konomiske og Monetre Unions paradis .
<P>
Jeg har her Kommissionens tal og ligeledes tallene fra den britiske organisation , der har undersgt den grske konomi og gr opmrksom p , at hvis den grske konomi skal opfylde nogle af kriterierne inden 1999 , m arbejdslsheden fordobles fra 9 % til 18 % .
Noget tilsvarende glder ogs for andre lande , hvis vi tager udgangspunkt i rsberetningens tankegang og de reformer , der skal gennemfres .
<P>
Vi tror , at hr .
Cassidy har gjort et prisvrdigt forsg p at hndtere denne tragiske situation , men det lykkes ikke helt , for det ndrer ikke tankegangen , en tankegang , der kuldkaster alle overvejelser vedrrende fnomener som arbejdslshedens svbe , vkst osv . , fnomener som tilsyneladende kun kan behandles med sociale og politiske kampe , hvis ikke drftelserne her i EuropaParlamentet kan hjlpe .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , det er et stort fremskridt , at 1996rsberetningen indeholder mindre nsketnkning , end hvad der endnu var tilfldet sidste r .
Der er bestemt ikke rd til nsketnkning , nr man tager i betragtning , at der i industrisamfundet er risiko for en strukturarbejdslshed p 30-40 % , hvis udviklingen i verdenskonomien fortstter , som det nu ser ud til .
<P>
Jeg vil lyknske hr .
Cassidy og hr . Wolf med det gode samarbejde og med , at de taler for en ny udviklingsmodel .
Det er klart , at man under ingen omstndigheder kan fortstte som hidtil , hvis man vil tage fat p de alvorlige strukturproblemer . Med hensyn til hr. von Wogaus kritik af hr .
Wolf for et jeblik siden , tror jeg , at hr . Wolf m have ment , at hele konomiske sektorer skulle slippe for beskatning .
Det handler om , hvordan stigningen i produktiviteten kan fortstte p en rimelig mde , sledes at velfrdssamfundet kan reddes , og man fortsat kan sikre skattegrundlaget .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p de tanker om beskatning , som Kommissionen har fremsat p det seneste .
Efter min mening er de srdeles lovende .
Kommissionen har talt om , at beskatningen br anskues i sin helhed .
Herudover har Kommissionen konstateret , at medlemslandene allerede har mistet en betydelig del af deres skattepolitiske uafhngighed til markedskrfterne .
Nu m vi i fllesskab forsge at trffe beslutninger om beskatning , men som vi alle ved , er vores problem , at alle medlemslandene skal vre fuldstndige enige , inden der overhovedet kan foretages noget .
Og derfor sker der da heller ikke noget .
Beskatningen af arbejdskraften er i de sidste 15 r steget srdeles kraftigt , samtidig med at skatten p mange andre produktionsfaktorer er blevet sat ned .
Det er ikke underligt , at man ikke kan gre noget ved arbejdslsheden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Den Europiske Unions eksistensberettigelse bl.a. ligger i , at den i Verdenshandelsorganisationen skal kmpe for en afbalanceret handelsordning , der ikke er en hindring - som det er nu - men en mulighed for at g over til en ny solidarisk og kologisk bredygtig udviklingsmodel .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens konomiske rsberetning konstaterer et nyt fald i vksten i Unionen og en ny forvrring af beskftigelsen uden virkelig at kunne berolige os med hensyn til den fremtidige udvikling .
Men Kommissionen drager nppe nogle konklusioner med hensyn til eventuelt at ndre kurs vedrrende sine politikker og sine anbefalinger .
Hvis dens politikker er gode , burde de , selv om de endnu ikke er helt tilendebragt , dog i det mindste begynde at give nogle positive virkninger p beskftigelsen .
Men det er ikke tilfldet .
Det er snarere det modsatte , man konstaterer .
Man m en dag sprge sig selv hvorfor .
<P>
Man kan finde et godt eksempel p denne manglende klarhed i behandlingen af investeringerne , der er drivkraften for vkst og skabelse af arbejdspladser , som Cassidy-betnkningen netop bemrker , men som Kommissionens sammendrag praktisk talt forbigr i tavshed .
Ganske vist finder man et skema , der ser ud til at vise , at rentabiliteten af investeringerne er nsten den samme i dag i Fllesskabet , som den var i 60 ' erne .
Denne fremlgning kunne antyde , at der ingen problemer er .
<P>
I virkeligheden er man langt herfra .
Vi kunne godt tnke os at vide , hvad cheferne for de sm virksomheder , hvor konkurserne bliver stadig flere , som man lige har fortalt os i Frankrig , mener om rentabiliteten af de europiske investeringer eller cheferne for de store virksomheder , der flytter deres produktion .
Kommissionen nrer for vrigt selv tvivlen , nr den p en side bemrker , at man registrerer  en tendens til fald i investeringerne  .
Det er en konstatering , der alvorligt svkker det foregende .
Alle investeringsproblemerne havde sledes fortjent en mindre beroligende , mere sammenhngende og mere gennemgribende analyse .
<P>
Denne drlige sundhedstilstand for de europiske investeringer bliver sandelig ikke forbedret ved en get kapitalbeskatning navnlig gennem en eventuel harmonisering .
Det er dog et forslag , der florerer i visse kredse under pskud af , at den spontane udvikling i dag ville have frt til en overbeskatning af arbejde .
Tvrtimod , det , der nu er ndvendigt , absolut ndvendigt , er at nedstte skatten p arbejde .
<P>
De europiske investeringers drlige sundhedstilstand bliver heller ikke forbedret , uanset hvad man siger herom , af store arbejder , der delvis finansieres af fllesskabsln .
Disse ln , der skal tilbagebetales i morgen gennem skatter fra medlemslandene , burde faktisk lgges til nationernes gld .
De vil ogs medvirke til , at landene kommer lngere vk fra Maastrichtkriterierne , samtidig med at indflydelsen fra de offentlige sektorer og indkaldelse af offentlige midler ges , det er en meget ugunstig udvikling for genetablering af tilliden , der dog er absolut ndvendig , har man fortalt os mange gange , for at komme ud af krisen .
<P>
De effektive aktionsveje er andetsteds .
Frst skal det indre markeds fleksibilitet forbedres i henhold til de retningslinjer , der netop er vedtaget p topmdet i Essen , som vi samlet er enige i .
Navnlig en udvikling af de erhvervsmssige uddannelser , en strre jobfleksibilitet og en reduktion af de ikke-lnmssige omkostninger , der phviler arbejde etc . Hertil skal for vrigt fjes ikke alene reduktion af de offentlige underskud , men endnu mere en reduktion af de offentlige udgifter , der gr langt ud over at f den ndvendige balance i budgettet igen .
<P>
Parallelt hermed m man navnlig sprge sig selv , hvordan man beholder europisk kapital p stedet , hvordan man tiltrkker international kapital til Europa , nr rentabiliteten af vores investeringer forekommer betydeligt under den , der findes i de nye lande , og nr fleksibilitet alene i henhold til Essen ikke vil gre det muligt at overvinde forskellen .
For at n hertil m man supplere de aktioner , der gennemfres p det indre marked med en fllesskabsprference og et virkeligt aktivt handelsforsvar , der vil medfre en forbedring af den relative rentabilitet af investeringerne i Europa .
<P>
Disse to kategorier af aktioner , inden for og uden for EU , kan fuldstndig supplere hinanden , og de er endog uundvrlige for hinanden .
Uden indre fleksibilitet ville fllesskabsprferencen kun kunne bruges til at beskytte de erhvervede rettigheder .
Men uden fllesskabsprference vil den indre fleksibilitet stadig vre utilstrkkelig og kun plgge yderligere ofre uden afgrende resultater . Landene i Unionen burde sledes fre disse to indbyrdes afhngige aktioner i front , hvis Europa vil sls og vinde , som det har evnen til .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , den konomiske rsberetning dkker alt , den monetre politik , den budgetmssige politik , arbejdsmarkedet og i tilflde af , at man mtte have glemt det , supplerede hr. de Silguy lige fr med den flles valuta etc .
Desuden er der kommentarerne fra hr .
Cassidy og hr .
Wolf .
Da det drejer sig om en dybere indsigt , et dogme , skal der vre nogle kommentarer .
<P>
Og man konstaterer , at det centrale problem er arbejdslsheden , som er en vigtig opdagelse .
Alt dette ser ordfrerne tydeligt .
De skitserer endda , uden at gre det alt for udtrykkeligt , rsagsanalyser .
Dyb strukturel krise , siger hr .
Wolf , overdreven beskatning , siger hr .
Cassidy .
Men alt dette pulveriseres i en sdan grad , at man siger til sig selv : Det kan kun vre n af to ting : Enten er alle disse strlende nder tbelige , hvilket jeg ikke tror , det siger jeg med det samme , eller ogs er der noget andet .
<P>
Frst tbeligheden .
Man fortalte os , at det indre marked ville skabe fem millioner arbejdspladser . Det indre marked er slut , der er atten millioner arbejdslse .
Uden tbelighed kunne man have etableret en forbindelse fra rsag til virkning . Men nej , der er ingen forbindelse fra rsag til virkning .
Tbelighed ! Man fortller os , at privatiseringer er et middel til at stoppe hullet i de offentlige finanser , men privatiseringerne udhuler hullerne : Der har vret 6.800 privatiseringer i verden siden 1980 .
Hr .
Cassidy , British Steal blev privatiseret , og tre fjerdedel af arbejdspladserne forsvandt ; et privatiseret British Airways er get fra 56.000 arbejdspladser til 19.000. Hvem fr de arbejdslse ydelser fra ? Fra staten .
Hvordan ?
Med skatter , som opsuger alle indtgterne fra privatiseringen .
I stedet for at f yderligere indtgter har man fet yderligere et hul .
<P>
Dumhed , tbelige konvergenskriterier , hr. de Silguy !
Den franske regering stter skatterne op for at overholde artikel 104 C og det offentlige underskud p 3 % .
Skatterne stiger , forbruget falder , salget falder , overskuddet falder , skattegrundlaget falder , indtgterne falder , og underskuddet bliver strre .
En tbelighed - hr. de Silguy vil mske vre enig heri - fra hr .
Jupps regerings og fra de andre europiske regeringers side .
<P>
Hvor er s lsningen ? Er det virkelig en tbelighed ?
For den , der kender hr .
Cassidy og hr. de Silguy , naturligvis ikke . De er strlende nder .
Men der er noget andet , og det er mod dem , der nyder godt af disse politikker , man m vende sig for at finde lsningen .
Hvem vil have gavn af privatiseringen af France Telecom , af Belgacom ? Ikke staterne , der vil miste de store dividender , som disse selskaber udbetalte .
Til gengld vil de internationale tariffaststtelser ndres , de vil blive mere rentable for selskaberne , der er omfattet af et stort verdensmarked .
<P>
Hr . Cassidy , i punkt 33 fortller De os , at skatten p arbejde skal sttes ned .
Det er meget godt , men hvordan vil man gre det ? Man vil for eksempel udligne med en CO2 -skat , der vil ge energiomkostningerne , som betales af privatpersoner .
Naturligvis har selskaberne undervejs set deres sociale udgifter falde . Og jeg insisterer ikke p nedsttelse af selskabsskatteprocenten , der ikke har kunnet gavne privatpersonerne meget og heller ikke p pensionsmidlerne , i punkt 34 i hr .
Cassidys betnkning . Man vil delgge det for de syge og de gamle , og man glemmer , at , da Maxwell forsvandt , da Panam forsvandt , da TWA forsvandt , var det staten , der betalte i stedet for selskaberne , der selv undervejs har indkasseret overskuddet .
<P>
Naturligvis er alt dette ikke resultatet af en tilfldighed . Hr .
Cassidy , De siger p side 12 uden at gre det med vilje , og jeg citerer :  Arbejdslsheden : Den Europiske Unions prioritet  .
De sagde ikke  bekmpelse af arbejdslsheden  , De sagde  Arbejdslsheden : Den Europiske Unions prioritet  .
Det viser , at arbejdslsheden er skabt frivilligt , fordi den muliggr fordelen ved immigration , der fr lnningerne til at falde , fordelen ved en bning af grnserne , der fr arbejdsomkostningerne til at falde , fordelen ved deregulerings- og privatiseringspolitikkerne , der bner for eldoradoet med delggelse af forholdene vedrrende elektricitet , lufttransport og pensioner samt fordelen med kapitalbeskatningspolitikken , der har vret enorm i lbet af de sidste ti r .
<P>
Hr .
Cassidy , De har frt os tilbage til det 19. rhundrede .
De er kommet tilbage dertil hen over velfrdsstaten .
Det er en fantastisk manvre .
Under denne synsvinkel er jeg fuld af beundring for Dem .
De har udfrt den opgave , De har fet , til fordel for de rigeste og til skade for de fattigste .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , det interesserer mig at hre , hvad hr . De Silguy sagde om ligheden mellem hr .
Cassidys betnkning og Kommissionens rsberetning . Hvis det er tilfldet , s har hr .
De Silguy set p nogle dokumenter , der er ret anderledes end dem , Parlamentet har set p . Det eneste betydningsfulde ved Kommissionens konomiske rsberetning er dens lammende selvtilfredshed .
<P>
Kommissren kommer til os i dag og siger , at vi kan forvente en vkstrate p decideret under 2 % i Den Europiske Union i r .
S taler han om ndvendigheden af at konsolidere tilliden i den europiske konomi .
Da hr . Santer overtog Kommissionen sagde han , at det afgrende trk for denne Kommission ville vre , at den ville gre noget mindre noget bedre .
Det eneste , Kommissionen har gjort indtil nu med hensyn til den konomiske politik er noget mindre .
Vi venter stadig p , at den ogs skal levere noget bedre .
<P>
I dokumentet fra Kommissionen tales der om et paradoks i den europiske konomi .
Der str , at vi har et strkt konomisk grundlag og alligevel afmatning af vksten .
Der er ikke noget paradoks her , og det ved kommissren udmrket .
Mange konomiske eksperter fortller kommissren , at der ikke foreligger noget paradoks i den europiske konomi .
Sagen er , at hvis Kommissionen fortstter med en holdning , der gr ud p nsketnkning , p at hbe og tro , at den europiske konomi engang i fremtiden vil stte farten op igen , s vil vi , nr vi nr til samme tidspunkt nste r , opdage , at arbejdslshedskrisen er vrre , og at der ikke er sket nogen ndring i tilliden inden for erhvervslivet .
<P>
De nrmeste uger har Kommissionen chancen for at ndre det med sine overordnede konomiske retningslinjer .
Jeg vil alvorligt foresl Kommissionen at se meget nje p anbefalingerne i Cassidy-betnkningen , for nr der bliver stemt om den betnkning i morgen her i Parlamentet , vil den f et betydeligt flertal fra alle de politiske grupper .
Vi vil ikke vre tilfredse , nr kommissren kommer til os igen , hvis de overordnede konomiske retningslinjer simpelt hen er et yderligere eksempel p , at han messer dette mantra om at vi m vente , s skal tingene nok blive bedre i de kommende mneder og r .
<P>
Lad os se p detaljerne .
Fru Randzio-Plath nvnte blandingen af pengepolitik og finanspolitik .
Inflationen ligger nu p et historisk lavt niveau .
Vi accepterer , at vi m have prisstabilitet .
Men hvorfor er vi s besatte af tanken om en stram penge- og finanspolitik p et tidspunkt , hvor vi har et s historisk lavt inflationsniveau ?
Der m bringes bedre balance mellem pengepolitikken og finanspolitikken i Den Europiske Union .
De overordnede konomiske retningslinjer br erkende dette .
Vi m forsge at f den korte rente ned .
<P>
Kommissionen accepterer , at vi m n mlet om konomisk og monetr union for at hndtere udsving i valutakurserne .
Det er der ingen tvivl om .
Der str vi helt bag Kommissionen .
Men vi m erkende , at vi m vinde tillid i offentligheden til dette projekt .
Medmindre der sker en ndring i retning af vkst , og medmindre arbejdslsheden bliver reduceret i Den Europiske Union , s vil vi n til forret 1998 , uden at der er opstet megen tillid i offentligheden til det vigtige initiativ at tilvejebringe en flles valuta .
<P>
Vi taler om en tillidskrise .
Naturligvis er der en tillidskrise .
Man behver bare at se p befolkningen f.eks. i Tyskland , Frankrig og Spanien , der ikke ved , hvad der vil ske med det sociale rod i deres konomi .
De ved ikke , hvad der skal ske med deres sociale ydelser , fordi regeringerne bruger MU ' en som en undskyldning for at skre ned i de sociale programmer .
Vi m have mellemlange budgetprogrammer og forslag , og det br understreges i Kommissionens overordnede konomiske retningslinjer .
Det er ndvendigt , at vi giver folk en vis sikkerhed og gennemskuelighed med hensyn til , hvad regeringerne planlgger for de nrmeste 2-3 r .
<P>
For s vidt offentligheden angr , vil der ikke blive genskabt tillid blandt forbrugerne , medmindre folk fler , at der er en vis jobsikkerhed , at de ikke bliver kastet ud i fattigdom eller ud p lossepladsen p et tidspunkt i fremtiden .
Hvor er de ledsagende foranstaltninger , der skal bruges til den omskoling og de investeringer , der er ndvendige for at give forbrugerne tillid til fremtiden ?
<P>
Endelig med hensyn til sprgsmlet om investeringer : Vi kan ikke ofre de offentlige investeringer under pberbelse af fiskal konsolidering .
Det er et kortsigtet politisk ml , og det vil fre til delggelse af yderligere tillid i den europiske konomi .
Afslutningsvis vil jeg sige , at hvis de overordnede konomiske retningslinjer er baserede p Kommissionens rsberetning , nr kommissren kommer tilbage til os med den , s vil der vre strke krfter her i Parlamentet , der ikke bare vil fordmme de overordnede konomiske retningslinjer , men forkaste , hvad han foreslr os .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere hr . Cassidy for forelggelsen af denne betnkning og det meget velkomne forsg p igen at bne debatten om de valgmuligheder i den konomiske politik , man br overveje med henblik p de nste overordnede retningslinjer for 1996 .
Selv om der i almindelighed er store forskelle i Parlamentet , s er der faktisk enighed om , at jobskabelse er det vigtigste konomiske , politiske og sociale ml for Unionen .
Det er vigtigt , at vi har de rigtige retningslinjer , som kan fre til investeringer og jobskabelse .
<P>
Hvis vi skal n dette ml , er der jeblikkelig brug for en lang rkke forskellige foranstaltninger .
Jeg hber , at 1996 ikke bliver en gentagelse af 1995 , hvor vi havde en skuffende vkstrate p 2 , 5 % .
Det var ca . 0 , 3 % under 1994 .
Dette skyldtes muligvis valutaproblemer i begyndelsen af 1995 og en stigning i den lange rente i 1994 p grund af forventninger om strk konomisk vkst .
Nedgangen blev ogs forstrket af et fald i investeringerne , vkst i importen og et lavt forbrug .
<P>
Hvis de arbejdspladser , der er s hrdt brug for , skal skabes i hele Unionen - og som jeg har sagt , det er der enighed om - s har vi pligt til og mulighed for at sikre , at vi tilvejebringer betingelser , der kan fre til investeringer og jobskabelse : Lav inflation , lave og konkurrencedygtige rentesatser , en kvalificeret arbejdsstyrke - og vi kan benytte os af uddannelses- og oplringsprogrammerne .
Som n , der kommer fra et randomrde i landdistrikterne , forstr jeg betydningen af en ordentlig og tilstrkkelig infrastruktur .
<P>
Vi m have tillid til konomien .
1999 kan efter min mening ikke komme hurtigt nok , for den flles valuta vil spille en vigtig rolle .
I mellemtiden m vi sikre , at der bliver strre valutastabilitet .
konomisk vkst m skabes af markedet og den private sektor .
I de sidste to r er der i Unionen netto kun blevet skabt t job i den private sektor , hver gang der i De Forenede Stater blev skabt ti og i Japan fire .
Vi m se meget nje p dette og erindre , at motoren for vkst i konomien stort set er den private sektor .
Der m straks tages fat p de grundlggende problemer i den forvirring , der hersker i konomien og p det sociale omrde i Europa , hvis vi skal stabilisere beskftigelsen , om ikke forbedre den .
<P>
Der er nogle gode ting i beslutningsforslaget om den konomiske rsberetning for 1996 .
Ikke desto mindre er der sprgsml , som det er ndvendigt at tage fat p .
Tiden tillader mig ikke at gre det nu , men jeg hber , at jeg senere fr mulighed for at drfte det med hr . Cassidy .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg komplimenterer ordfreren for hans arbejde og er enig med dem , der allerede har antydet , at man , nr man gr fra analyserne i denne betnkning til praktisk handling , virkelig med forventning ser frem til de overordnede konomiske retningslinjer .
<P>
Hr .
Donnelly sagde i sit indlg , at han ventede p , at hr . Santers Kommission skulle levere noget bedre , ikke bare noget mindre .
Jeg vil mene , at det i en vis forstand er som at vente p Godot .
Det er ikke nogen kritik af Kommissionen , men afspejler omfanget af de interventionsmuligheder , den har til rdighed .
Denne debat finder sted p to planer .
Det kritiske plan med hensyn til virkelig styrke og substans ligger p medlemsstatsniveau .
Hvis vi ser p vore respektive medlemsstaters budgetter , s omfatter de hvert r 40 % -70 % af BNI .
EU-budgettet belber sig som instrument for den konomiske politik til 1 , 25 % af det europiske BNI .
Alle de foranstaltninger , Kommissionen taler om i en tillidspagt - og dem er vi meget glade for , s langt de rkker - er stadig meget sm i forhold selv til EU ' s budget .
De belber sig til omkring 1 % af dette budget , og derfor til ca. en hundrededel af 1 % af EU ' s BNI .
<P>
Hvis vi trder tilbage og ser objektivt p de instrumenter , Kommissionen har til rdighed , er det selvindlysende , at hvis vi alene skal bruge disse konomiske lftestnger til at opbygge tillid og fokusere p bekmpelse af arbejdslshed , s er det , vi stter ind - og det har jeg udtalt mig om i udvalget tidligere i forbindelse med hr . Cassidys betnkning - noget i retning af en Manneken Pis i konomiske termer imod en flodblge af 18 mio arbejdslse .
Det kan ikke fungere .
Det frer mig tilbage til udstikkelsen af retningslinjer . Dr kmper vi helt i frste rkke sammen med medlemsstaterne , og hvad kan de levere ?
Betnkningen i dag peger p en lang rkke omkostninger ved social sikkerhed ; interaktionen mellem skattesystemet og de sociale velfrdssystemer i medlemsstaterne med hensyn til job til langtidsledige ; skatteklemmen , klften mellem det , det koster arbejdsgiverne at hyre folk , og det , de fr tilovers efter skat . Sagen er , at vi har et stort arbejdskraftoverskud i Europa , men lgger hj skat p arbejdskraft .
Vi erkender alle ndvendigheden af at begynde at bevge os vk fra direkte skat p arbejde . Det er de politiske instrumenter , man gerne vil se som en del af en energisk indsats i forbindelse med de overordnede konomiske retningslinjer .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den europiske sociale model m jeg rligt talt indrmme , at jeg ikke ved , hvad det er . Hvis man gr ud fra det , jeg sagde om BNI-andelene af den offentlige sektor i vore medlemsstater , s ved jeg , hvad den ikke er .
Den er ikke , hvad vi tror , den sociale model i De Forenede Stater er , og det er omtrent s godt , som jeg kan definere det . Lidt ved jeg om , hvordan vi karakteriserer det , der sker i De Forenede Stater .
Vi har vendt op og ned p og fejlfortolket en del af deres evne til at skabe arbejdspladser , s vi tror , at det alt sammen drejer sig om en burger-konomi . Det er ikke tilfldet .
To tredjedele af arbejdspladserne af hj kvalitet i servicesektoren ligger inden for forsikring , bankvirksomhed , finansvirksomhed , Silicon Valley og software . Det er et sdant rum , vi trnger til at f bygget ind i vor europiske konomiske model , i vor sociale model , i stedet for at lade en uengageret konsensus om sociale modeller delgge vort konomiske potentiale og vore muligheder .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , denne forhandling om Kommissionens konomiske rsberetning 1996 er yderst opportun her ved slutningen af frste halvr af 1996 , hvor det viser sig , at den konomiske aktivitet har udvist en skuffende adfrd , og hvor man tilsyneladende satser p at pvirke eller kompensere for denne objektive udvikling ved at ge forventningerne og genskabe erhvervslivets tillid .
<P>
I stedet burde der foretages en stringent analyse af situationen , hvilket ville krve , at beretningen indeholdt flere og bedre oplysninger vedrrende 1996 og 1997 , og at vi ikke bliver prsenteret for en rosenrd kampagne og en ubegrundet optimisme , der efter alt at dmme tager sigte p at fremtvinge urealistiske projektioner , en kampagne , der underbygges af anvendelsen af allerede forldede indikatorer og af modstanden mod at tage disse indikatorer op til revision p grundlag af den faktiske udvikling .
<P>
Situationen i Portugal er en klar illustration af ovennvnte . Her ld den oprindelige prognose p en vkst p 3 % i 1996 , og den lbende revision heraf har fundet sted i det kunstige perspektiv , at  alt vil g godt ( eller bedre ) fremover  , og man ville end ikke acceptere , at vksten kun ville blive p 2 , 25 % , selv om det i mange mneder var blevet forudsagt ( og advaret om ) , at der formodentlig kun ville vre tale om en vkst p 1 % .
I vrigt har virkeligheden bekrftet disse prognoser , som nogle dristede sig til at fremstte .
<P>
En anden grund til , at nrvrende forhandling m siges at komme p et opportunt tidspunkt , er den igangvrende regeringskonference , hvor et af debatemnerne ndvendigvis m vre den rolle , som den absolutte prioritering af MU / den flles valuta spiller for den langsommere vkst , afmatningen i den konomiske aktivitet og forvrringen af de i forvejen yderst alvorlige sociale flger .
<P>
Jeg skal ikke undlade at gre opmrksom p , at Cassidy-betnkningen understreger ndvendigheden af at styrke den skaldte  europiske socialmodel  ; grunden til , at jeg fremhver dette , er , at det gr imod en fremherskende tendens til at holde de sociale aspekter uden for de konomiske overvejelser .
Men denne udtalelse om den europiske socialmodel er i betnkningens forslag til beslutning omgivet af andre udtalelser og forslag , som er signifikante for de forsg p at lse  cirklens kvadratur  , som karakteriserer DENNE  europiske konstruktion  :
<P>
Hvordan fastholde en  europisk socialmodel  , nr den konomiske strategi , som det fremgr af disse beretninger , er baseret p lntilbageholdenhed , nedsttelse af de reelle lnomkostninger , get fleksibilitet og gede krav til arbejdstagernes evne til at varetage polyvalente arbejdsopgaver uden nedsttelse af arbejdstiden , nr man kort sagt sger at lse de konomiske problemer , der skyldes en bestemt konomisk politik , uden p nogen mde at ndre denne konomiske politik , men tvrtimod styrker og intensiverer den med stadig strre sociale omkostninger , strre arbejdslshed , strre fattigdom og social udstdelse til flge , hvilket altsammen er ensbetydende med at undergrave den skaldte  europiske socialmodel  ?
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , en kendt nederlandsk talemde lyder : Vent og se , hvad vej vinden blser .
Medens Europa-Parlamentets beslutningsforslag om den konomiske rsberetning sidste r havde en optimistisk tone , er det foreliggende forslag mere pessimistisk .
Medens Parlamentet sidste r kraftigt opfordrede til vkst og fremskridt i retning af Den konomiske og Monetre Union , domineres teksten nu af arbejdslshedsproblemet .
<P>
Men der er ogs en overensstemmelse .
Begge betnkninger om den konomiske politik skaber det indtryk , at miljpolitikken kun er et stedbarn .
Det er p tide , at konomerne her i Forsamlingen indser , at konomien og miljet er tvillinger .
For hvorfor skulle vi koncentrere os om det enorme arbejdslshedsproblem , som der faktisk er , og i mellemtiden lukke vore jne for den vedvarende forringelse af miljet ?
S glemmer vi simpelthen et meget vigtigt afsnit i vor europiske husholdningsbog .
Og gode konomer ved , at dette p lngere sigt ender med fallit .
<P>
Til hr . Cassidys betnkning har jeg derfor stillet et par ndringsforslag , som bringer ndvendigheden af et sundere milj i forbindelse med fremme af beskftigelsen .
Disse to kan udmrket flges ad . Parlamentet har for vrigt allerede tidligere givet udtryk for dette .
Hvad det angr , kan jeg appellere til enhver parlamentarikers stille nske , nemlig realiseringen af konsistens i den pgldendes standpunkter .
<P>
Mlstningen om at realisere en hjere konomisk vkst str centralt i denne betnkning .
Det er der en risiko ved , nemlig at indsigten kan forsvinde , at konomisk vkst ikke er mere end t af midlerne til at fremme borgernes velfrd og velvre .
Der er miljbetingelser og sociale grnser , som den konomiske udvikling skal holde sig til for at vre bredygtig .
konomisk vkst kan ikke lade sig gre uden disse grnser , fordi det grnselse og umdeholdne ikke er et milj , som mennesket kan leve i .
Der er nu engang betingelser , som bestrbelserne efter velfrd skal opfylde . Ellers er det p forhnd mislykket .
Lad os derfor strbe efter en bredygtig konomisk udvikling .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , jeg kan kun g ind for Cassidy-betnkningen om Kommissionens konomiske rsberetning , navnlig de i begrundelsen tydeligt nvnte faktorer som udvikling i vksten , stigende arbejdslshed , den deraf opstede konflikt med den konomiske og monetre union eller det omsving i borgernes tillid til EU , der er en flge deraf .
Den Europiske Unions konomiske situation bestemmes af et voksende strukturproblem .
Hvorledes kan det ellers vre , at Kommissionen kommer til den konklusion , at den europiske konomi ikke vokser i et sundt tempo , men at kun verdenskonomien uden for EU vokser .
<P>
De reviderede vkstprognoser for den europiske konomi , 2 % i stedet for 2 , 6 % , gr Kommissionens strategier , sledes som de er fremlagt i hvidbogen om vkst konkurrence og beskftigelse , ineffektive .
I stedet for fjernelse af arbejdslsheden vil det med en reduceret vkst komme til en stigning i arbejdslsheden .
Hovedbegrundelsen for denne udvikling ligger i den svindende konkurrenceevne hos erhvervslivet i EU ' s medlemsstater i forhold til andre regioner som USA eller Asien .
Det ses dog ogs i det til dels dramatiske fald i de direkte investeringer , som virksomheder fra OECD-staterne eller USA og Japan foretager i Europa .
Europa som hjemsted for erhvervslivet kommer under pres og bliver mindre og mindre attraktivt .
<P>
Nr Den Europiske Unions prioriteter fra den politiske ledelses side hovedsagelig er koncentreret om den konomiske og monetre union , kan man ogs tale om forkerte prioriteter .
Den konomiske rsberetning gr i hvert fald opmrksom p denne omstndighed .
Kommissionen bliver ndt til at tage de akutte ulste problemer op .
Jeg nvner her forskning og udvikling , som fremmes alt for lidt i Den Europiske Union .
Navnlig de nye , og netop de ny udviklede informationsteknologier srger uden for Europa , navnlig i USA og Asien , for strk vkst og dalende arbejdslshed .
<P>
Jeg nvner fjernelsen af de udgifter , der er knyttet til lnningerne , alts de indirekte udgifter , der skyldes get beskatning og sociale udgifter , som vil stige yderligere p grund af den gede forventede levetid .
Der mangler foranstaltninger , som reducerer disse indirekte udgifter navnlig p det laveste indkomstniveau og navnlig p skattesiden .
P grund af dette viger virksomheder tilbage for nyansttelser og p den anden side sker der et svind i tilliden til Europa som hjemsted for erhvervslivet .
Dvs. at Den Europiske Union p grund af alt for hje afgiftskvoter har at gre med en dybtgende strukturel krise og ikke , sledes som regeringspolitikere gerne forsknnende omskriver det , med en midlertidig krise .
<P>
Uden grundlggende ndringer af rammebetingelserne for det europiske erhvervsliv vil arbejdslsheden stige og navnlig vil succesen i forbindelse med indfrelsen af den flles europiske valuta i allerhjeste grad blive draget i tvivl .
Derfor er vi ndt til at handle hurtigt , men frst og fremmest i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Cassidy , fordi han har formet at fjerne sig fra det , som jeg i hvert fald betragter som gldende filosofi i hans politiske flj , og trkke et emne frem , som det ikke falder ovennvnte flj naturligt at stte verst p dagsordenen , nemlig arbejdslsheden .
Det viser , at han har frigjort sig fra nogle begrnsninger , og det er noget , som jeg respekterer og gerne vil byde velkommen .
<P>
Det problem , vi str med lige nu , er , at vi gerne vil have den flles valuta .
Det er det nste store trin i opbygningen af det europiske hus .
Men den konomiske situation gr det til en vanskelig opgave . rsagerne er , som alle ved , for langsom konomisk aktivitet og arbejdslshed .
Vi br frst og fremmest understrege , at den flles valuta ikke er ansvarlig for arbejdslsheden .
Arbejdslsheden kom frst .
Vi m endvidere understrege , at udviklingen frem mod den flles valuta ikke br forvrre situationen p dette punkt .
<P>
Hvad dette angr , har Kommissionen prsenteret os for tre synspunkter : at vi er ndt til at begrnse underskuddene , at den flles valuta er et vben i bekmpelsen af arbejdslsheden - hvilket jeg anerkender - samt de strukturelle foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden , som p en mde er , hvad Essen-mdet handlede om .
<P>
At begrnsningen af underskuddene vil give os den gede eftersprgsel , som vi har brug for netop nu for at f begrnset arbejdslsheden med det samme , er en meget farlig teori , en teori , der er i modstrid med den almindelige erfaring , med offentlighedens almindelige opfattelse og med stort set hele den konomiske teori .
Det kan vre svrt at forst , hvordan den arbejdstager , der har p fornemmelsen , at hans job er i fare , vil fle sig s psykisk ovenp , at han bruger flere penge og ger eftersprgslen .
Det er muligt , at en stabilisering p lngere sigt vil have nogle psykologiske virkninger , men denne langsigtede stabilisering og de psykologiske virkninger kan komme om fem eller ti r .
Vi er mere interesseret i den jeblikkelige virkning , som vi ikke har lige nu .
<P>
USA og det fleksible arbejdsmarked bliver trukket frem som eksempel ; men ingen taler om de japanske virksomheder , der har mttet give afkald p fortjeneste for at undg afskedigelser under den japanske konomis recession .
Det er p tide , at vi indser , at arbejdslsheden simpelthen er et fordelingsproblem , der drejer sig om fordeling af indkomst og rigdom .
Og iflge svel Kommissionens egen beretning som hr . Cassidys betnkning er de europiske virksomheders margin tilstrkkelig stor , nr det drejer sig om fortjeneste .
Hvad dette bermte  grundlag  angr , som er s sundt , at det er for meget af det gode , samtidig med at vi ikke kan slippe af med arbejdslsheden , er der tilstrkkelig stor margin til , at vi kan forsge at lse problemet p et mere generst grundlag .
<P>
Hr. kommissr , i forbindelse med arbejdslshedsbekmpelse talte De om nedbringelse af underskuddene .
De talte om den flles valuta og om strukturelle foranstaltninger .
Som vi har vret inde p , kan alt dette give resultat p lngere sigt .
De talte ikke om den nye ramme for den makrokonomiske politik , om ndvendigheden af ligevgt i budgetdisciplinen med en mere fleksibel monetr politik .
Den eneste lille bid af en makrokonomisk strategi , De kom med , var de transeuropiske net .
Dem har jeg ingen indvendinger imod , og jeg kunne ogs tilslutte mig Deres harme over , at en beslutning , som er truffet for lnge siden , systematisk torpederes af konomiministrene , nr de ikke giver de transeuropiske net den finansiering , der er ndvendig .
<P>
Hr. von Wogau ironiserede over dette punkt ud fra den tanke , at vi kan skabe beskftigelse med gld .
Man kunne sprge ham , om han ogs kan fortlle os , hvordan det var get med arbejdslsheden i Europa , hvis de europiske lande havde afvist at stifte gld , da oliekrisen ramte dem .
<P>
Der er nogen , der siger , at de ikke ved , hvad den europiske samfundsmodel er .
Det er meget simpelt : det er fuld beskftigelse i en socialstat .
Dette har givet Europa og industrilandene ikke kun styrke , drivkraft og selvtillid , men ogs det sociale samarbejde , som frte til den gyldne efterkrigstid med konomisk opblomstring .
Problemet er , hvordan vi vender tilbage til den tid .
Vi gr det i hvert fald ikke ved at gre den flles valuta til en Shylock , der krver glden betalt med de europiske arbejdstageres blod .
For i s fald risikerer den flles valuta at dele skbne med Shylock og hans veksel .
Og hvis det ikke sker for den flles valuta - hvad jeg ikke nsker og hber - risikerer vi , at det sker for de forslag til en makrokonomisk politik , som Kommissionen skal komme med , - og som skal give de brede retningslinjer - hvis de ikke forsger at g ud over disse snvre grnser for en makrokonomisk politik , som ganske ubegrundet og uretfrdigt dmmer Europa til forfald og de europiske arbejdstagere til at yde ofre , som slet ikke str i forhold til de ml , vi forflger .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , indledningsvis takker jeg Kommissionen og hr . Brian Cassidy for deres beretninger , som henleder opmrksomheden p aktuelle og yderst flsomme problemer for den europiske konomi .
Blandt disse fastsls arbejdslsheden at vre det strste problem p grund af svel dens konomiske som sociale implikationer , og det fastsls endvidere , at der ufortvet m trffes foranstaltninger til at reducere det hje arbejdslshedstal .
<P>
Det er i dag en ubestridelig kendsgerning , at vksten og jobskabelsen vanskeliggres af de strenge krav til opfyldelsen af Maastricht-kriterierne .
Vi anfgter ikke selve indfrelsen af disse kriterier , der har frt til vellykkede resultater med hensyn til mindskelse af budgetunderskuddene , inflationen , renten og den offentlige gld .
Men da denne udviklingstendens nu ser ud til at vre velkonsolideret , er der ingen grund til at stille s vidtgende krav , at de blokerer for muligheden for at opfylde vigtige mlstninger og skaber s store sociale og politiske problemer , at de risikerer at bringe selve den europiske integrationsproces i fare .
<P>
Vi str sledes i den paradoksale situation , at der er flere sociale og politiske omkostninger forbundet med processen hen imod indfrelsen af den flles valuta end med selve indfrelsen , hvormed der naturligt vil ske en tilnrmelse af priserne og rentesatserne .
Sidstnvnte forhold indikerer i vrigt , at kriterierne vedrrende tilnrmelse af priser og rentesatser , der er vanskeligere at opfylde for nogle af de perifert beliggende lande , er mindre vigtig end opfyldelsen af kriterierne vedrrende nedbringning af den offentlige gld og budgetunderskuddet .
<P>
Denne kommentar er berettiget som modvgt mod den modsatrettede tendens til at tillgge kriterierne vedrrende gld og underskud mindre vgt ; det benlyse forml hermed er at fastholde muligheden for , at mellem- og nordeuropiske lande , som ikke opfylder de sidstnvnte kriterier , kan udgre fortroppen i det flles valutaomrde .
Det er uacceptabelt med den form for forudindtagede holdninger , der giver sig udslag i , at bestemte kriterier tillgges strre eller mindre vgt , afhngigt af hvem det lykkes at opfylde dem .
Bortset fra disse principielle etiske og politiske overvejelser vil det i vrigt vre i alles interesse at udvide antallet af lande , der deltager i den flles valuta , idet det kan vise sig at blive dyrere for Unionen at foretage de ndvendige justeringer i forhold til de lande , som tvinges til at st udenfor , selv om de reelt er i stand til at deltage .
<P>
Uanset de kort- og mellemfristede vanskeligheder , og selv om det er givet , at Den Monetre Union vil skabe mere gunstige betingelser for vkst og jobskabelse , m det p den anden side erkendes , at det kun vil lykkes at skabe fuld beskftigelse gennem ufortvede strukturelle ndringer af konomien og samfundet .
Sidelbende med en get fleksibilitet p arbejdsmarkederne , der , som ordfreren understreger er ndvendig , eftersom den teknologiske udvikling gr det muligt at fremstille den samme mngde produkter med langt mindre arbejdskraft , er det , i stedet for at stimulere oprettelsen af undvendige arbejdspladser og kmpe imod udviklingen , vigtigt at forudse nye eftersprgselstendenser hos borgerne p f.eks. kultur- og fritidsomrdet - og det kan vre en vigtig opgave for Kommissionen .
Med en sdan opvurdering af det menneskelige aspekt vil der bne sig nye perspektiver for udbuddet af nyttige varer og tjenesteydelser , som kan give arbejde til en betydelig procentdel af den europiske befolkning , hovedsagelig i sm og mellemstore virksomheder , der vil kunne oprettes i forskellige omrder af Den Europiske Union , herunder ogs i de mindst gunstigt stillede .
<P>
P den mde vil der kunne ske en udvikling hen imod en mere menneskelig og verden , hvor goderne er mere retfrdigt fordelt , og kun p den mde vil det vre muligt at fremme en sdan udvikling og ikke med nok s velmenende lovtekster , uanset om de indfjes i traktaten om Den Europiske Union .
Det kan i vrigt lyde af hykleri , navnlig i rene p dem , der er ramt af arbejdslshed , nr de gode hensigter ikke ledsages af foranstaltninger til en reel dynamisering af konomierne , men i stedet resulterer i investeringer , som ikke svarer til markedets nye behov .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg takke hr . Cassidy for betnkningen , som giver os lejlighed til at drfte den konomiske situation i Unionen p et for denne yderst vigtigt tidspunkt .
Kommissionens konomiske rsberetning 1996 , som er udgangspunktet for hr . Cassidys betnkning , tegner et lidet smigrende billede af den konomiske situation i Den Europiske Union .
For det frste peger udviklingen i de seneste mneder , som det er blevet sagt flere gange i forhandlingens forlb , p en pause i det konomiske genopsving , som har gjort det ndvendigt at revidere vkstprognoserne , navnlig for de tunge konomier i Unionen , Tyskland og Frankrig .
For det andet , som det ogs er blevet gentaget op til flere gange , er arbejdslshedsprocenten stadig uacceptabelt hj .
For det tredje skal det understreges , at dette sker p trods af vedvarende lntilbageholdenhed og p trods af de vellykkede resultater med at kontrollere inflationen - som nu er p et s lavt niveau , at det m betegnes som et historisk srsyn - , og ligeledes p trods af bestrbelserne p at konsolidere budgettet , som p den anden side vanskeliggres af den langsommere vkst eller vkstpausen , som det ogs kaldes .
<P>
Konklusionen m vre , at der er noget galt med den seneste tids teoretiske diskurs .
Iflge de seneste analyser burde den stabilitetsfremmende politik og saneringen af det konomiske grundlag naturligt resultere i strre vkst .
Men virkeligheden viser , at p trods af saneringen af de grundlggende makrokonomiske ubalancer er den forventede vkst ikke indtruffet , ligesom beskftigelsessituationen heller ikke er forbedret i tilstrkkelig grad .
Det er det , som Kommissionen kalder  paradokset med den manglende tillid  p trods af de gunstige konomiske betingelser .
<P>
Hvad angr den manglende tillid og den hermed forbundne afmatning i den interne eftersprgsel , er det p sin plads at henlede opmrksomheden p flgende forhold : det konomiske opsving , der tog sin begyndelse i 1994 p grundlag af en stigning i eksporten , blev fulgt op af en stigning i investeringerne .
Men det konomiske genopsving er get i st p det interne forbrugs omrde , arbejdstagernes forbrug , som fortsat er lavt , navnlig hvad angr forbruget af varige goder .
Stigningen i BNI i 1994 og 1995 har indadtil givet sig udslag i strre opsparing og ikke i get forbrug .
<P>
Denne situation , som er et af elementerne i det paradoks , der omtales i Kommissionens beretning , m relateres til den manglende tryghed som flge af arbejdslsheden , arbejdsmarkedsforholdene og formodentlig ogs de tidligere omtalte lnniveauer .
<P>
Net s langt gr jeg nu over til nogle af de forslag , som Europa-Parlamentet efter min mening br insistere p , navnlig med henblik p den debat , der , som hr . Cassidy var inde p , vil finde sted i forbindelse med forelggelsen af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker .
<P>
I forbindelse med disse betragtninger er det afgjort ndvendigt at tage udgangspunkt i strukturelle reformer . Men jeg vil dog gre opmrksom p , at nr man taler om strukturreformer , foregr det nsten altid p den mde , at dette sprgsml reduceres til deregulering og snkning af det sociale sikringsniveau .
S sent som her i eftermiddags udtalte kommissionsmedlem de Silguy , at hvis man skal kunne lse de nuvrende problemer , kan man ikke afvise ndvendigheden af at tage fat p sprgsmlet om de sociale sikringsordninger .
Og man kan kun vre enig med ham .
Det er ndvendigt at ndre det sociale sikringssystem for at bevare den sociale sikring .
Derimod finder jeg det ukorrekt at anlgge en s ensidig og reduktionistisk synsvinkel p problemet , at i forbindelse med strukturreformer udelukkende taler om deregulering og mindskelse af det sociale beskyttelsesniveau og undlader at tage stilling til andre vigtige aspekter , som f.eks. arbejdstiden .
<P>
For det andet skal det understreges , at ved siden af de strukturelle foranstaltninger - som generelt udmntes ud fra en udbudskonomisk synsvinkel - m man ikke glemme ndvendigheden af at fremme eftersprgslen gennem relevante politikker , et princip , som , uanset hvad der siges om keynesianismens dd , stadig glder ; sdanne politikker m organiseres eller koordineres p europisk plan , da der p medlemsstatsplan kun er meget begrnsede muligheder for at gennemfre modtrk mod konjunktursvingninger .
<P>
For det tredje vil jeg ppege ndvendigheden af at fre en mindre stram monetr politik .
Ogs dette er blevet drftet her i eftermiddag .
Til trods for de seneste nedsttelser er renten i Europa stadig hj sammenlignet med USA og Japan , navnlig i betragtning af det lave inflationsniveau og de fiskale politikkers kontraktive virkninger .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Parlamentet efter min mening br insistere p at ovennvnte punkter afspejles i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , som Kommissionen skal forelgge i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , arbejde , en konomisk udvikling , der er holdbar p lang sigt , og gode levevilkr er vrdier , som er vigtige for os som individer .
Men disse vrdier br ogs tages i betragtning i konomiske velfrdsvariabler , ellers bliver de en restpost .
En markedsintegration , der udelukkende tager udgangspunkt i konomiske krav , er ensbetydende med en nedvurdering at de vrige , menneskelige , vrdier .
<P>
18-20 millioner EU-borgere er i dag uden arbejde .
Konvergenskriterierne , der drejer sig om statsglden , lav inflation osv . , gr det s meget mere ndvendigt ogs at prcisere mlene for miljglden og for nedbringelse af arbejdslsheden .
Uden sdanne prciseringer bliver MU en hindring for en positiv udvikling , der kan ge svel arbejdslsheden og miljdelggelsen som de regionale skvheder .
Jeg mener , at EU foretager en fejlprioritering i denne forbindelse ; p et tidspunkt hvor de fleste borgere er bekymrede for deres arbejde og levevilkr , er det en konomisk og monetr union med flles mnt og centralbank , som EU og EU ' s ledere lgger strst vgt p .
S lnge det er sdanne fejlprioriteringer , der bestemmer EU ' s fremtid , vil tilliden til det europiske samarbejde ligge p et lavt plan .
<P>
En omlgning af beskatningen fra arbejde til rvarer og energi , en planlagt nedsttelse af arbejdstiden , en vkstpolitik direkte rettet mod grnne job og miljteknologi samt en satsning p mange nye sm og mellemstore virksomheder er , hvad Europa brug for . Den hidtidige udvikling , hr. formand , er en fiasko .
Den mske strste svaghed i Kommissionens beretning er den manglende forstelse heraf og manglen p nye og alternative strategier for fremtiden ; dette ville jeg gerne se mere af .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil gerne sige et par ord om ndringsforslag 15 , iflge hvilket generelle skattenedsttelser ikke mindsker arbejdslsheden .
Jeg har fremsat dette forslag , fordi der hersker en overtro om de positive virkninger af skattenedsttelser .
konomiske undersgelser har sledes vist , at der inden for OECD ikke er nogen forbindelse mellem skatteniveauet i et land og den konomiske vkst .
Hvis vekselkursen er bevgelig , pvirker skatterne heller ikke et lands konkurrenceevne ; EU ' s konkurrenceevne over for USA og Japan berres med andre ikke af , at vi har et hjere skatteniveau .
Skatter er jo ikke tyveri , men noget , der gr tilbage til borgerne enten i form af pensioner eller sygeforsikring eller i form af tjenesteydelser udfrt i den offentlige sektor .
<P>
I punkt 23 gives der udtryk for en vis forbavselse over , at de offentlige udgifter i Unionen tegner sig for omkring 50 % af BNI .
Men omtrent halvdelen af vor befolkning er jo enten brn , unge , pensionister , arbejdslse eller syge , og hvordan vi end vender og drejer dette problem , vil disse 50 % skulle forsrges af de erhvervsaktive 50 % ; det betyder , at den reelle skattesats - forsrgelsesbyrden - faktisk bliver omkring 50 % , uanset om vi har skatter eller ej .
<P>
Generelle skattenedsttelser lser ingen problemer .
De frer som regel til en mere ujvn indkomstfordeling , hvilket p sin side frer til en mindre eftersprgsel , eftersom hjindkomstmodtagere sparer mere op .
Det er netop derfor , hr. formand , at de mange skattereformer i firserne og halvfemserne , eksempelvis i Sverige , ikke har medfrt lavere , men hjere arbejdslshed .
<P>
Efter min mening har EU mindst af alt brug for lavere skatter .
Vi har brug for bedre skoler , universiteter og sygehuse .
Vi har brug for flere kulturinstitutioner , forbedrede havne og veje .
En strk offentlig sektor med et veludbygget socialsikringssystem er den sikreste mde at styrke menneskenes tro p fremtiden p .
Skattenedsttelser skaber flere problemer , end de lser .
<SPEAKER ID=102 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg kan forsikre Dem , at vi efter afslutningen af denne meget interessante forhandling og under hensyn til hr . Cassidys betnkning i vid udstrkning vil tage de overordnede flerrige retningslinjer i betragtning , og vi vil igen f en vigtig forhandling i de kommende uger herom .
Jeg kan berolige dem , der nskede , at beskftigelsen fik en srlig betoning i r i de overordnede flerrige retningslinjer , for vi har brugt meget plads og megen overvejelse hertil .
<P>
Allerfrst nogle korte svar til foresprgslerne , navnlig fra ordfreren .
De bebrejder os for ikke at have givet nogen statistikker for 1996 .
De kan vre rolig , hr . Cassidy , det er spillets regler .
I den konomiske rsberetning har De alle beregningerne for 1996-1997 sammen med de overordnede flerrige retningslinjer , men i jeblikket er disse beregninger endnu ikke vedtaget af Kommissionen .
<P>
Analysen af de regionale forskelligheder mangler , men det er ikke mlet med den konomiske rsrapport .
Der er en periodisk beretning om den regionale politik , der besvarer Deres sprgsml .
<P>
Hvad angr lnningerne og de ikke-lnmssige omkostninger , har sprgsmlet vret behandlet p side 53 og flgende i den konomiske rsberetning , som jeg henviser til .
<P>
Med hensyn til et andet sprgsml , som vi har fet om den relative rentabilitet af investeringerne i Europa og udenfor vil jeg svare , at investeringerne i Europa er rentable , eftersom der er investeret 1.200 milliarder ECU i Europa , mens strmmen af direkte investeringer vk fra Europa ikke overstiger 20-30 milliarder ECU om ret .
Ogs her vil De finde alle overvejelserne i den konomiske rsberetning .
<P>
Jeg vil gerne nu , hvis De tillader det , komme med en bemrkning som konklusion p disse forhandlinger . Ja hr .
Donnelly , ja hr . Prez Royo , der er et paradoks i den aktuelle situation .
Jeg vil fastholde , at det konomiske grundlag er godt , det er meget godt , og alligevel er aktiviteten lav , og alligevel er arbejdslsheden p et uholdbart niveau .
Jeg mener ikke , at det er ved at vre passiv , at man lser dette problem .
Men man kan kun skabe de lsninger , der er ndvendige for at skabe arbejdspladser ved igen at give tillid .
Der vil ikke vre beskftigelse uden tillid , og tilliden forudstter to ting , to vsentlige betingelser : Nedbringelse af de offentlige underskud og ophr af valutauroen .
<P>
Hvorfor nedstte de offentlige underskud ?
Hvordan skal investorerne f det tilstrkkelige overblik , hvis de ved , at de udgifter , der hviler p de offentlige budgetter er enorme ?
Hvordan skal markederne f en positiv vurdering , der giver mulighed for , at penge fra hele verden , i en verden hvor kapitalen bevger sig frit , kan komme til Europa , hvis de europiske lande falder sammen p grund af deres underskud ?
Hvordan kan man f forbrugerne til at spare ekstra , hvis de ikke mener , at skatterne i morgen vil falde ?
Man kan ikke blive ved at relade opsparingen , der i dag udgr , vil jeg gerne erindre om , 40-50 % af husholdningernes opsparing , man kan ikke fortstte , hvis denne reladning af opsparingen i alt for hj grad gr til finansiering af de offentlige underskud .
<P>
Hvad angr valutauroen , vil jeg erindre om , at den i 1995 i henhold til beregningerne har kostet Europa et halvt point i vkst i 1995 og 1996 .
Jeg erindrer ogs om , at i henhold til vores tal , jeg ved godt , at de alle kan bestrides , men rsonnementet kan ikke , mistede man hver femte arbejdsplads i Europa p grund af valutauro .
Det er grunden til , at Den konomiske og Monetre Union er en vsentlig , absolut ndvendig betingelse for at skabe arbejdspladser .
<P>
Nu til beskftigelsen .
Man kan heller ikke sige , at Europa koster arbejdspladser .
Uden Europa ville vi have meget strre arbejdslshed .
Man har dog skabt 800.000 arbejdspladser netto i 1995 i Europa .
Uden Europa ville dette tal helt sikker ikke vre net .
De vil sikkert sige , at i USA har man skabt otte millioner arbejdspladser p to r .
Jeg stiller sprgsmlet : Er vi parate til at opgive vores sociale system , vores europiske sociale beskyttelsesmodeller og sge andre modeller ?
Det er et punkt , der er nsten filosofisk , og som dog fortjener overvejelse .
<P>
Beskftigelsen , det er frst og fremmest beslutningen om de strukturelle rsager til arbejdslsheden , for det er ikke kun med vkst , selv konstant , at vi kan lse vores arbejdslshedsproblem i Europa .
Det er derfor , at Kommissionen i 1993 fremlagde sin hvidbog .
Det er derfor , at Det Europiske Rd i Essen vedtog nogle prioriteter .
Men her m man konstatere , at ansvaret frst og fremmest , og i al vsentlighed , ligger hos medlemsstaterne .
Vi kan dog bruge fllesskabsdrivkraften til at gre det lettere at skabe disse arbejdspladser .
Det er derfor , at kommissionsformanden , hr . Santer , har fremlagt sin tillidspagt .
Det rundbordsmde , der blev afholdt for nogle dage siden i Bruxelles , har givet startsignalet til en frugtbar dialog .
Det er nu vigtigt at forberede Det Europiske Rd i Firenze , for det er her , at beslutningerne skal trffes .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Bdfrercertifikater
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40128 / 96 ) af Van der Waal for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bdfrercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fllesskabet ( C4-0068 / 96-94 / 0196 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=105 NAME="Van der Waal">
Hr. formand , harmonisering af betingelserne for udstedelse af nationale bdfrercertifikater yder et lille , men betydningsfuldt bidrag til oprettelsen af et udelt marked for transport ad indre vandveje .
Den flles holdning , som nu diskuteres , afviger p flere punkter fra Kommissionens forslag og Parlamentets udtalelser under frstebehandlingen . I de fleste af disse tilflde drejer det sig imidlertid ikke om vsentlige forskelle i opfattelserne .
Disse dele af den flles holdning kan Transportudvalget derfor tilslutte sig .
<P>
Med hensyn til fire andre emner fastholder Transportudvalget imidlertid sin oprindelige holdning .
Det glder i frste rkke erhvervserfaringen .
Iflge den flles holdning kan den erhvervserfaring , som krves af den , der ansger om bdfrercertifikat , under visse forudstninger nedsttes med maksimalt tre r .
I kommissionsforslaget - og Parlamentet var enigt deri - kunne denne nedsttelse ikke vre p mere end to r .
Transportudvalget var forbavset over denne holdning .
Som en af dette direktivs mlstninger nvner Kommissionen ndvendigheden af at skrpe sikkerhedskravene .
Den flles holdning fremmer bestemt ikke denne mlstning .
Desuden skabes der hermed en forskel i forhold til kravene for certifikatet for sejlads p Rhinen , hvor nedsttelse af erhvervserfaringen ligeledes fortsat er begrnset til maksimalt to r .
<P>
Det andet element , som Transportudvalget lgger vgt p , vedrrer de ensartede eksamenskrav i medlemsstaterne .
I Kommissionens forslag lser vi , at konkurrenceforstyrrelser mellem medlemsstater fjernes ved hjlp af den planlagte harmonisering , men s skal eksamenskravene med hensyn til kundskaber og kvalifikationer ogs have samme svrhedsgrad .
Medlemsstaternes kompetente myndigheder br ved Kommissionens mellemkomst af og til drfte dette .
Det er ikke tydeligt , hvorfor dette forslag ikke er overtaget .
<P>
Som det tredje punkt m jeg gre opmrksom p , at medlemsstaterne ikke overilet m stille yderligere krav til bdfrere for sejlads p visse vandveje .
Det skal godkendes af Kommissionen .
Hring af Kommissionen , sledes som Rdet har foreslet , anser vi for at vre utilstrkkeligt .
<P>
Endvidere en bemrkning om lgeundersgelse af bdfrere over 65 r .
Transportudvalget anser intervaller p tre r for tilstrkkeligt , i overensstemmelse med kommissionsforslaget .
For den af Rdet foretrukne rlige lgeundersgelse synes vi ikke , at der er nogen overbevisende argumenter .
<P>
Til sidst vil jeg lige henvise til ndringsforslag nr . 2 , som giver Kommissionen mulighed for at fritage vandveje mellem to medlemsstater , som ikke har nogen forbindelse med andre medlemsstaters vandvejsnet , for direktivets bestemmelser .
Dette er et nyt ndringsforslag , som ikke var optaget under frstebehandlingen , og derfor , efter hvad jeg har hrt , i mellemtiden er afvist .
Muligvis kan Kommissionen i bilateral kontakt med de pgldende lande undersge dette sprgsml nrmere .
Jeg vil gerne have en reaktion fra kommissren herp .
<P>
Sammenfattende drejer det sig for Transportudvalget om bibeholdelsen af en rkke ting , som for de flestes vedkommende ogs stod i kommissionsforslaget .
Vi forventer derfor , at Kommissionen fortsat kraftigt vil sttte disse i den videre procedure .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Eftersom hverken hr .
Castricum fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe eller hr . Danesin fra Gruppen Union for Europa , som var opfrt p talerlisten , er til stede , vil jeg give ordet til kommissr Kinnock , som udviser betydeligt strre flid end parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=107 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg hber , at den bemrkning , De fremsatte , bliver frt til protokols og vil blive bjet i neon uden for Parlamentet .
Det vil vre godt for Deres ry .
Jeg kan nppe holde min bevgelse tilbage , nr jeg skal svare p det gode indlg fra hr. van der Waal , i srdeleshed eftersom dette er en debat , der tydelig nok har tiltrukket sig stor interesse .
Det er uheldigt , at der ikke er flere medlemmer til stede i salen , simpelt hen fordi jeg helt sikkert kan bevidne den samvittighedsfuldhed og omhu med detaljer , som typisk er udvist af hr. van der Waal i hans behandling af dette emne .
<P>
Som de rede medlemmer vil vide , er formlet med det direktiv , som Parlamentet har fet forelagt i dag , at harmonisere betingelserne for at f nationale bdfrercertifikater til transport af gods og passagerer ad indre vandveje i Fllesskabet .
Det indeholder bestemmelser om et enkelt nationalt bdfrercertifikat , der tildeles p basis af harmoniserede betingelser , og som udformes i overensstemmelse med en fllesskabsmodel , som medlemsstaterne gensidigt anerkender .
<P>
Denne foranstaltning flger af Rdets direktiv af december 1991 om gensidig anerkendelse af den slags nationale certifikater , og det nuvrende direktiv er helt klart endnu et skridt i retning af at sikre den harmonisering , der er ndvendig for at forbedre sikkerheden i forbindelse med transport ad de indre vandveje og undg konkurrenceforvridning .
De nye bestemmelser , som indfres i den flles holdning hos Rdet ( transportministre ) enten sttter de forml , Kommissionens forslag har , eller retfrdiggres af sikkerhedsgrunde .
Derfor har Kommissionen accepteret ndringsforslag stillet af Rdet , og jeg sger nu Parlamentets godkendelse af den flles holdning , som jeg trods vor jeblikkelige uenighed hber , det efter nrmere overvejelse vil give .
<P>
Mine kolleger i Kommissionen og jeg har naturligvis tnkt nje over de ndringsforslag , som Transportudvalget har stillet ved andenbehandling .
I modstning til frstebehandling , hvor vi accepterede alle Parlamentets ndringsforslag , er jeg i den usdvanlige situation , at jeg ikke kan acceptere nogen af de ndringsforslag , Parlamentet har stillet ved denne lejlighed , hovedsagelig , m jeg sige , fordi indholdet af ndringsforslagene fra hr. van der Waal og hans kolleger allerede er dkket i forslagene .
<P>
For at vre mere prcis , s tages der allerede hensyn til ndringsforslag nr . 1 og 6 , hvis forml er at sikre , at de krvede kundskaber og frdigheder prves p samme niveau i alle medlemsstater , i artikel 8 og i bilag 2 til direktivet .
Desuden , som det generelt er tilfldet , m valget af prveprocedure fortsat vre medlemsstaternes .
I ndringsforslag nr . 3 foresls , at lgeundersgelser af bdfrere over 65 skal foretages hvert tredje r .
Af sikkerhedsgrunde overvejede Rdet at krve , at bdfrere p 65 og derover skulle gennemg en rlig lgeundersgelse .
Det er en fornuftig bestemmelse , og derfor har Kommissionen accepteret Rdets opfattelse .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den krvede erhvervserfaring , s havde man bevaret parallelitet med tilladelse til at fre skib p Rhinen i den oprindelige tekst fra Kommissionen , og det er foreslet som Parlamentets ndringsforslag nr .
4. Men Rdet mente , at muligheden for at reducere den periode med erhvervserfaring , der krves af ansgerne , skulle forges fra to til tre r under hensyntagen enten til srlig professionel uddannelse eller praktisk erfaring fra tilgrnsende omrder , ssom sejlads p havet .
Kommissionen mener , at muligheden af en trers- snarere end en torsreduktion , ledsaget af disse betingelser , ikke bringer forslagets forml i fare , og derfor sttter vi Rdets kompromis .
<P>
Formlet med ndringsforslag nr . 5 er at sikre , at en medlemsstat kun med Kommissionens godkendelse kan indfre yderligere krav til lokalkendskab for en bdfrer .
Kommissionen accepterer , at indfrelse af forudgende konsultation , som foreslet af Rdet , faktisk vil vre tilstrkkeligt til at opn samme forml .
<P>
Det er heldigvis sjldent , at jeg skal komme her i salen med det budskab , at jeg ikke kan acceptere nogen af de ndringsforslag , mine venner i Transportudvalget har stillet ved andenbehandling .
Men jeg mener , at den flles holdning , der jo indeholder nogle af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandling , opfylder mlene med forslaget .
Nr jeg anbefaler dette forslag til Parlamentet , vil jeg gerne samtidig give udtryk for min anerkendelse over for hr. van der Waal og hans arbejde og for de bestrbelser , hans kolleger i Udvalget om Transport og Turisme som helhed har gjort sig .
<SPEAKER ID=108 NAME="Van der Waal">
Hr. formand , jeg vil gerne lige fremstte to bemrkninger til kommissren .
For det frste vil jeg minde kommissren om , at de ndringsforslag , som Transportudvalget har fastholdt , fortrinsvis er ndringsforslag , som oprindeligt ogs stod i kommissionsforslaget .
Jeg forstr nu , at kommissren p disse punkter er get med til kompromiset i Rdet .
Vi i Transportudvalget sidder dog stadig , tror jeg , tilbage med sprgsmlet , om kommissren ikke lidt for hurtigt er get med til Rdets opfattelser .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer sprgsmlet i ndringsforslag nr .
2. Jeg har selv allerede sagt , at det er afvist af formandskabet .
Muligvis kan kommissren bekrfte , at han vil optage kontakt herom med de pgldende medlemsstater bilateralt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , som svar p hr. van der Waals andet sprgsml kan jeg bekrfte , at vi bestemt vil drfte disse sprgsml bilateralt , og dermed , hber jeg , dkke det , han nskede at bevare i det , der oprindelig var ndringsforslag nr .
2. Jeg er ham taknemmelig for at have gjort dette arbejde lettere ved s beredvilligt at acceptere , at dette forslag ikke kan stilles .
Ikke desto mindre vil det princip , han nskede at opretholde , faktisk blive opretholdt .
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene i almindelighed , deler jeg ikke den opfattelse , at Kommissionen har taget parti i en konflikt mellem Rdet og Parlamentet , nr den skal overveje ndringsforslagene ved andenbehandling .
Det sprgsml , vi mtte stille os , var , om de yderligere ndringsforslag , Parlamentet havde stillet og i al oprigtighed fremlagt , enten var dkket tilstrkkeligt i lovgivningen , sdan som den havde udviklet sig under hensyntagen til ndringsforslagene fra frstebehandling og Rdets overvejelser , eller om dette ikke var sket .
Vi nede til den konklusion , som vi let kan forsvare , at forslagene var tilstrkkelig dkket p den mde , jeg har nvnt .
Der er ikke noget selvmodsigende i den holdning , vi indtager .
Hvad vi har , er et stykke meget praktisk og effektiv lovgivning , til dels takket vre Parlamentets bidrag .
Det er for det andet ogs en lovgivning , der ikke i urimelig grad plgger denne transportsektor alt for tyngende bureaukratiske krav .
Af denne grund er jeg sikker p , at Parlamentet efter moden overvejelse vil kunne hilse den holdning velkommen , som jeg har givet udtryk for p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=10>
Forurening forrsaget af motorkretjer
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40119 / 96 ) af Bloch von Blottnitz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 70 / 220 / EF om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forrsaget af udstdningsgas fra motorkretjer ( C4-0007 / 96-94 / 0286 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil i korthed sige et par ord om det direktiv , der nu foreligger : I virkeligheden er det sidste del af EURO II-lovgivningen .
I grunden hrer det for lngst fortiden til , fordi det allerede er blevet virkelighed p alle omrder .
Der er mange forskellige grunde til , at det foreligger s sent , og det vil jeg ikke komme ind p nu .
Men det er i det mindste det sidste skridt til EURO II , hvor der i korridorerne og overalt allerede drftes EURO III .
Vi bestrber os naturligvis p at realisere dette s hurtigt som muligt , ogs af hensyn til producenterne , for at de nu omsider ved , hvilken standard der skal glde fra nste r .
<P>
Parlamentet , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har for s vidt naturligvis vret ret s tamt i bedmmelsen af den flles holdning , fordi den flles holdning naturligvis ikke p alle punkter genspejler det , Parlamentet ville .
Navnlig mangler de afgiftsmssige tilskyndelser til at indfre endnu bedre standarder .
Dem overtog Rdet ikke .
<P>
Ikke desto mindre har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse enstemmigt vedtaget den flles holdning p nr tre sm ndringer for nu at komme fremad s hurtigt som muligt .
Disse tre sm ndringer henviser p den ene side til - det er ndring 1 og 3 - at Rdet af og til endnu ikke p alle punkter har annammet Maastricht .
Direktiver udstedes naturligvis af Parlament og Rd i fllesskab og ikke kun af Rdet alene .
Jeg gr ud fra , at Rdet i lngden vil vre i stand til at lre det .
<P>
Den anden ndring henviser til artikel 2 . Det drejer sig her om , at der ikke lngere gives undtagelser til lette erhvervskretjer med svag motorkraft .
Jeg mener , det er i overensstemmelse med teknikkens stade , og man kan ogs forsvare det , fordi dette direktiv allerede har vret drftet i evigheder og deadline for disse kretjer egentlig allerede er overskredet .
Jeg vil alligevel indstndigt anmode Kommissionen om sttte , s at Rdet kan indse , at det virkelig ikke er nogen vsentlig problemstilling , men at det er et sprgsml , som er i overensstemmelse med teknikkens stade og som man simpelt hen kan overtage .
Jeg hber , at Kommissionen medvirker , s at vi ikke skal ind i proceduren med flles beslutningstagning p grund af dette sprgsml .
<P>
De lette erhvervskretjer vil naturligvis ogs beskftige os for fremtiden , p den ene side fordi de jo p en vis mde er en mellemting .
Motorer beregnet til personbiler monteres i et strre chassis , og disse kretjer anvendes navnlig i byernes centrum .
For s vidt bidrager de naturligvis i ikke ubetydelig grad til miljbelastningen i byernes centrum .
Da der jo hovedsagelig er tale om motorer beregnet til personbiler , tilstrber vi ogs de samme vrdier som for personbiler .
Det er ogs realiseret i gruppe I .
<P>
Jeg kunne forestille mig , at i forbindelse med trin 2000 fr ogs gruppe I og II i det mindste de samme vrdier som personbiler .
Dermed er jeg fremme ved trin 2000 .
Jeg hber inderligt , at trin 2000 vedtages i slutningen af denne mned i det mindste for personbiler og tilsendes Parlamentet .
S kommer naturligvis artikel IV i betragtning hos mig i det direktiv , vi skal trffe afgrelse om i morgen ; heri hedder det , at forslaget om de lette erhvervskretjer ligeledes skal foreligge den 30. juni 1996 .
Hvis vi ikke nu bare vil vedtage makulatur , ville det naturligvis vre et tilbud straks at forelgge et ens forslag om personbiler og lette erhvervskretjer , bde hvad angr vrdier og tidspunkt .
<P>
Lad os nu vedtage det gamle i en fart med dette tekniske stade , og her hrer panda-cyklen ikke mere hjemme , og s rette blikket fremad , og dr vil vi givet ikke optrde som lam , men i hjere grad vre tigre !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , forslaget til direktiv om ndring af det foregende direktiv 70 / 220 / EF m gre det muligt at nedstte emissionerne fra lette erhvervskretjer , dvs. under 3 , 5 tons og bringe standarderne p linje med de allerede meget strenge standarder for personbiler .
Der er flere direktiver , der allerede har nedsat grnsevrdierne for emissioner af visse udstdningsgasser , kulmonoksid og uforbrndte kulbrinter fra benzinmotorer og dieselmotorer .
Standarderne har vret gldende for alle personbiler uafhngigt af deres cylindervolumen .
Derfor er det ndvendigt , at ogs de lette erhvervskretjer overholder de samme regler som personbiler i forbindelse med nedsttelse af luftforureningen , navnlig i byerne , der er s giftig , og som bekymrer os alle .
<P>
Gennemfrelse af bestemmelserne , der er fastsat til den 1. oktober 1998 og den 1. oktober 1999 , i henhold til erhvervskretjsklasse , giver industrien en tilstrkkelig frist til at kunne foretage de ndvendige tilpasninger p de mindre kraftige kretjer .
Jeg beklager derfor at mtte sige , at ndringsforslag 2 fra ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , ikke kan accepteres , for det ville virkelig risikere at straffe industrien alvorligt med en gennemfrelse , der for vrigt kun ville fremskynde fristen for ikrafttrdelse med nogle mneder .
<P>
Da dette direktiv derimod er et direktiv fra Parlamentet og fra Rdet , m Europa-Parlamentet helt klart slutte sig til Rdet med hensyn til de forskrifter , der skal gennemfres fra r 2000 og vedrrende de forslag fra Kommissionen , der definerer disse forskrifter .
<P>
Som konklusion stemmer vi sledes imod ordfrerens ndringsforslag 2 , men vi vil vre positive over for ndringsforslag 1 og 3 .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , dette er andenbehandlingen , en procedure for flles beslutningstagning , og Parlamentet har sledes temmelig stor magt med hensyn til dette forslag .
Vi har under frstebehandlingen stillet atten ndringsforslag , og deraf har Kommissionen kun overtaget fire .
Men heldigvis var Rdet meget mere progressivt .
Det har foretaget en skrpelse i forhold til Kommissionens oprindelige forslag om at ivrkstte en skrpelse af udstdningsnormerne .
Jeg gentager , at det tjener til Rdets re , og det skmmer Kommissionen i nogen grad .
<P>
Men i hvert fald er vi nu kommet s vidt , at Parlamentet kan behandle dette under andenbehandlingen . Vi gr naturligvis , jeg forstr egentlig ikke , hvorfor hr .
Cabrol er s meget imod det , ind for ndringsforslag nr . 2 om ikke at gre nogen undtagelse for en bestemt kategori motorkretjer for en periode p t r .
Hvorfor skulle vi forlnge dette med t r ?
Det forholder sig jo sledes , det nvnte jeg ogs dengang i mit bidrag under frstebehandlingen i september , at nr vi kun indfrer normer her i Den Europiske Union , som er teknisk gennemfrlige , s fjernes enhver stimulans for industrien til at udvikle renere teknikker .
Af den grund m vi ogs som Parlament strbe efter strenge normer , hvorved industrien tvinges til at investere i udviklingen af rene teknikker .
<P>
Selvflgelig stemmer vi ogs for de vrige to ndringsforslag .
Efter MaastrichtTraktaten br Europa-Parlamentet nvnes , sledes som vi har angivet det i ndringsforslag nr . 1 og 3 .
<P>
Jeg vil slutte med t sprgsml til Kommissionen .
Kan vi stadig regne med , at Kommissionen den 30. juni i r fremkommer med forslag om kravene for fase 2000 , for at vi alle sammen kan vedtage det i tide ?
Jeg vil gerne have et svar fra Kommissionen p dette sprgsml med hensyn til frister .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , fru Bloch von Blottnitz ' fravr skyldes , at hun i jeblikket er i Tyskland , hvor hun deltager i en demonstration med henblik p at hindre transport af radioaktivt affald - hvilket er omtalt i pressen - og som har fremkaldt en helt utrolig reaktion fra det tyske politis side .
Dette har gjort , at fru Bloch von Blottnitz har fundet det mest hensigtsmssigt at blive i Tyskland .
For os er dette srdeles vigtigt , mens det mske kan vkke irritation hos visse kolleger .
<P>
P vegne af Gruppen De Grnne skal jeg her fremfre , hvad fru Bloch von Blottnitz ville have erklret , nemlig at den foreliggende akt , sledes som den er blevet forelagt af Rdet , som da ogs har forbedret teksten i forhold til Kommissionens forslag , udgr et positivt skridt i retning af en nyskabelse , selv om man ikke kan sige , at teksten er lige efter vores hoved .
I de ndringsforslag , som blev godkendt af Europa-Parlamentet , var der sledes nogle mere vidtrkkende ting , som vi helt klart ville have foretrukket .
Ikke desto mindre m vi sige , at vi vil kunne tilslutte os teksten p den betingelse , at de ndringsforslag , som ordfreren havde stillet , og som var blevet accepteret af Miljudvalget , godkendes af forsamlingen ; for det andet fordi teksten - sledes som det allerede er blevet nvnt af alle tidligere talere - bekrfter den flles beslutningsprocedure mellem Europa-Parlamentet og Rdet ; for det andet fordi det fastsls , at en forlngelse under alle omstndigheder indebrer en risiko for at blive et alibi for nye forlngelser og at give virksomhederne mulighed for at finde nye smuthuller .
<P>
Der er intet grundlag for forlngelsen ; forlngelsen risikerer i hj grad at blive en forlngelse ikke kun for visse bestemte kategorier af biler , men ogs for et afgrnset antal virksomheder , og som italiensk europaparlamentariker vil jeg ikke risikere at blive beskyldt for kun at vre interesseret i at forsvare italienske virksomheder .
Jeg mener ogs , at det br krves af alle virksomheder - af hensyn dels til kompatibiliteten med det vrige Europa , dels til virksomhedernes konkurrenceevne - at de uden undtagelse overholder den gldende fllesskabsret .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bangemann">
Hr. formand , ogs jeg beklager , at ordfreren ikke kan vre til stede .
Jeg ville gerne have takket hende , men jeg kender grunden til , at hun ikke er her : Betnkningen kunne ogs have vret udarbejdet af mig , og derfor var hun fuld af tillid til , at jeg ville vre her og forsvare hendes betnkning p passende vis !
Det vil jeg ogs gre , for vi kan jo ret beset kun beskftige os med et eneste sprgsml i dag , nemlig : Hvorledes skal vi s hurtigt som muligt omstte dette forslag ?
Jeg kan i frste omgang sige flgende til hr . Eisma : Som jeg allerede sagde frste gang , vi drftede dette sprgsml , agter vi at forelgge de nye forslag om r 2000 og tillige om andet trin , r 2005 , inden ferien , dvs. inden udgangen af juni , s at Parlamentet kan beskftige sig med disse forslag .
Hvis , hvad jeg hber , forslaget kan behandles s hurtigt som muligt , har vi nye normer for r 2000 og ogs et trin to med muligheder for afgiftslettelser og alt , hvad Parlamentet med rette forventer .
<P>
Det er ogs grunden til , at vi her s at sige skal ekspedere et sidste levn , som hr .
Lange s rigtigt sagde . Det bringer mig til ndringsforslagene .
1 og 3 er ikke noget problem , det kan kun vre en fejltagelse , for naturligvis ved Rdet godt , at det ikke kan vedtage lovforslag alene , dvs. at man naturligvis kan acceptere disse forslag , og de vil ogs medfre relevante ndringer .
<P>
ndringsforslag 2 , som hr . Lange nvnte , er indholdsmssigt heller ikke noget problem for Kommissionen .
Jeg ved ganske vist ikke , om Rdet ser anderledes p dette sprgsml , og netop dr begynder vore betnkeligheder .
Det kunne vre , at ndringsforslag 2 , der , som forslagsstilleren selv sagde og som han ogs skrev til mig , egentlig snarere skal vre en form for demonstration for at vise , i hvilken retning man vil g , at dette ndringsforslag alts sinker hele sagen . Hvis Rdet nemlig ikke overtager dette ndringsforslag , kommer vi ind i samrdsproceduren , og det ville sandsynligvis koste os et halvt r , s at den tid , dette forslag s glder for lette erhvervskretjer , forkortes yderligere .
Det vrste , der kan ske , er , at Rdet siger : S lnge dette forslag ikke er vedtaget , vil vi ikke beskftige os med de nye forslag .
<P>
Jeg har ikke prsent , om Rdet har accepteret flere ndringsforslag end vi , men , hr . Eisma , skulle det en eneste gang vre tilfldet , at Rdet er mere progressivt end Kommissionen , kan det kun glde mig , for det sker s sjldent , at man virkelig kun kan tage det til efterretning med glde .
<P>
Det , der vil give os problemer , hvis ndringsforslag 2 frer til en samrdsprocedure , er en lang forhandlingstid , og det , selv om ndringsforslag 2 virkelig indholdsmssigt ikke betyder alverden . Jeg anmoder derfor hr .
Lange og Parlamentet om Deres forstelse , nr jeg siger til Dem , at vi indholdsmssigt ikke har noget problem dermed .
Har Rdet heller ikke noget problem dermed , vil vi g ind for det dr .
Skulle det medfre , at Rdet siger kun via en samrdsprocedure , s vil Kommissionen helst ikke g ind for dette ndringsforslag , dvs. at jeg anmoder Dem om en vis fleksibilitet , for at vi kan opn et s hurtigt og s godt resultat som muligt .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.00 ) . <CHAPTER ID=11>
Investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0034 / 96 ) af Oddy for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til EuropaParlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 6 / EF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag og Rdets direktiv 93 / 22 / EF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med vrdipapirer ( KOM ( 95 ) 0360 - C4-0305 / 95-95 / 0188 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Oddy">
Hr. formand , min betnkning drejer sig om etablering af et ekspertudvalg , som Kommissionen kan rdfre sig med .
I Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har vi ikke haft noget reelt problem med substansen i Kommissionens forslag .
De fleste af drftelserne har drejet sig om , hvilke procedurer , man skal flge .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , fordi de s vedholdende har hvdet , at en lynlsning ikke var passende i denne situation .
Jeg og mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fler , at de demokratiske principper krver den strst mulige involvering af Europa-Parlamentet .
Retsudvalget nsker , at det udvalg , der skal nedsttes , skal have en form , der forger dets demokratiske ansvarlighed .
I ndringsforslaget til artikel 1 siger vi , at Kommissionen br rdsl med Rdet , efter at udvalget har givet udtryk for sin opfattelse .
Efter vor mening er det demokratisk forkert , at der udarbejdes lovgivning , uden at Rdet og Parlamentet er involveret .
Vi accepterer , at der i jeblikket er en modus vivendi mellem de tre institutioner , men vi hvder , at Parlamentet overalt , hvor det er muligt , br rdsprges , og at Rdet ogs skal involveres i ndringer af lovgivning .
<P>
Sprgsmlet drejer sig derfor om komitologi .
Nr frst direktiverne er blevet vedtaget , i dette tilflde i forbindelse med et tilstrkkeligt kapitalgrundlag for investeringsselskaber og kreditinstitutter og Rdets direktiv om investeringsservice i forbindelse med vrdipapirer , insisterer vi p , at der skal findes en form for demokratisk ansvarlighed , ogs selv om det er ndvendigt senere at foretage ndringer .
I dette tilflde har vi foreslet , at Rdet med kvalificeret flertal kan trffe en anden beslutning .
<P>
Jeg tror ikke , at nogen inden for det offentlige omrde vil finde sig i en situation , hvor lovgivning , der er vedtaget , kan ndres af et ekspertudvalg , uden at enten Ministerrdet eller Parlamentet ser nrmere p det .
Det er derfor , mit udvalg har insisteret p at f en fuld debat her i Bruxelles og en ordentlig betnkning og afstemning .
<P>
Man fortller mig , at der er situationer , hvor Kommissionen kan nedstte et udvalg , som kan ndre lovgivning uden s meget som at referere til Rdet .
Det tror jeg ikke , offentligheden vil finde acceptabelt .
Jeg m igen kraftigt understrege , at det er grunden til , at udvalget insisterede p at f en ordentlig procedure med betnkning , ndringsforslag , debat i udvalget , afstemning i udvalget , en fuldstndig betnkning til hele forsamlingen , en forhandling i Parlamentet og s en afstemning .
Det er den minimumsstandard for et demokrati , der vil vre acceptabel , og jeg takker mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for at insistere p dette .
<P>
Jeg stoler p , at Kommissionen og Rdet vil lgge sig mine kommentarer alvorligt p sinde ved regeringskonferencen og sikre , at der ikke vedtages nogen lovgivning uden demokratisk ansvarlighed og prvelse .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , min gruppe vil gerne komplimentere ordfreren for denne udmrkede betnkning .
Som hun s rigtigt har sagt , gr betnkningen og ndringsforslagene til den lige til roden af beslutningstagningsproceduren p dette omrde og sprgsmlet om demokratisk ansvarlighed .
<P>
ndringsforslagene er srlig vigtige .
Det Europiske Folkepartis Gruppe er meget optaget af , at vi af hensyn til benheden br begrnse Rdets manvremuligheder og f mere gennemskuelighed .
Det ligger mig meget p sinde , og jeg er sikker p , det ogs glder fru Oddy fra den anden side af salen , at vi fr mere benhed i beslutningsprocessen .
De britiske konservative og hele Det Europiske Folkepartis Gruppe er srlig optaget af , at vi fr mere benhed .
Kommissren vil mske kommentere den grad af benhed og ansvarlighed , vi gerne vil have , for s vidt angr vlgerne .
Vi vil foretrkke , at Kommissionen mder op her i Parlamentet og i forbindelse med Rdet skitserer , hvordan beslutningerne skal trffes .
<P>
Fru Oddy har ramt hovedet p smmet , da hun sagde , at vi trnger til mere benhed og gennemskuelighed samt mere demokratisk ansvarlighed , og Det Europiske Folkepartis Gruppe anbefaler betnkningen og ndringsforslagene til Parlamentet .
Jeg afventer personlig kommissrens kommentarer til dette princip om komitologi , demokratisk ansvarlighed og en benhedens nd , sdan som det er fastlagt i Maastricht-traktaten , og til , hvordan vi kan komme videre med dette inden for rammerne af Oddy-betnkningen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , de to direktiver , som forslaget drejer sig om , er ganske vist vsentlige p grund af ndvendigheden af at beskytte smsparerne og den brede befolkning mod spekulation , men de lser ikke de store problemer .
I forbindelse med kapitalgrundlagsdirektivet falder tanken p bankkriserne i bl.a. Sverige og Finland , mens investeringsservicedirektivet mske snarere fr n til at tnke p Barings-bankens konkurs p grund af Singapore-forretningerne .
I disse og lignende tilflde har smsparere og almindelige skatteydere tabt penge .
<P>
Da der i hj grad har vret tale om spekulation p internationalt plan , er det lettere at acceptere , at der indfres kontrol p disse end p flere andre omrder .
Da dette allerede er sket - begge direktiver er jo allerede trdt i kraft - br gennemfrelsen ogs vre effektiv og samtidig ben for indsigt og demokratisk kontrol , sledes at man kan vre sikker p , at den svarer til direktivets forml .
<P>
Nr Kommissionen nu foreslr nedsat et vrdipapirudvalg bestende af reprsentanter for medlemsstaterne , er det for s vidt udtryk for en forbedring , idet dette udvalg skal erstatte et ad hoc-udvalg , som ikke engang har haft udnvnte medlemmer , og som derfor har arbejdet i grzonen mellem myndighedsudvelse og uofficiel indflydelse .
<P>
Nr det glder forholdet mellem Kommissionens forslag og forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender , synes forskellen ikke srlig afgrende , hverken principielt eller i praktisk henseende .
I betragtning af hvor hurtigt situationerne ndrer sig p de berrte markeder , kan man godt forsvare udvalgets forslag , idet det kan give mulighed for hurtigere reaktioner , uden at Rdet af den grund fratages muligheden for i sidste instans at trffe afgrelse om , hvordan direktivet skal anvendes .
Derfor sttter vi ogs betnkningen .
<SPEAKER ID=122 NAME="Monti">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt ordfreren , fru Oddy , for det arbejde , de har udfrt i forbindelse med direktivforslaget , som betyder , at der oprettes et vrdipapirudvalg .
Det glder os meget , at EuropaParlamentet har tilsluttet sig dette initiativ .
<P>
Det nye udvalg vil tage plads ved siden af Det Rdgivende Udvalg for Banklovgivning og Forsikringskomiten ; vi vil dermed rde over de ndvendige organer til sikring af et velfungerende indre marked for vrdipapirer .
Vrdipapirudvalget vil have to vigtige funktioner : for det frste vil det vre det kompetente organ med hensyn til udvalgsproceduren inden for rammerne af  investeringsservicedirektivet  og  kapitalgrundlagsdirektivet  .
Retten til at foretage tekniske ndringer i disse to direktiver vil fra nu af blive udvet af Kommissionen bistet af vrdipapirudvalget , idet man naturligvis samtidig br opfylde kravet om at inddrage Europa-Parlamentet i processen vedrrende ajourfringen af direktivet i henhold til modus vivendi , der blev indget i 1994 .
<P>
For det andet vil vrdipapirudvalget f en rdgivende rolle , idet der i udvalget vil kunne finde nyttige meningsudvekslinger sted mellem reprsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen vedrrende udviklingen af vrdipapirsektoren .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , der er stillet af Europa-Parlamentet , kan jeg bekrfte , at Kommissionen kan overtage ndringsforslag nr . 2 , som tilfjer en nyttig betragtning , der henviser til den netop citerede modus vivendi .
<P>
Derimod m jeg desvrre meddele , at Kommissionen ikke kan godkende EuropaParlamentets forslag om at lade vrdipapirudvalget anvende procedure II , variant b ) i stedet for procedure III , variant a ) .
Efter Kommissionens opfattelse , er der intet der taler for at give vrdipapirudvalget adgang til at trffe hasteafgrelser , sledes som procedure II , variant b ) , bner mulighed for .
Der er tale om en procedure , som snarere egner sig for en forvaltningskomit , f.eks. i landbrugssektoren .
De ndringer af teknisk karakter , som vrdipapirudvalget skal tage stilling til , vil iflge deres natur aldrig skulle ivrksttes med det samme , idet de altid br overtages gennem langsigtede lovbestemmelser .
<P>
Derfor m Kommissionen forkaste ndringsforslag nr . 1 , 3 og 4 .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil kunne tilslutte sig Kommissionens synspunkt vedrrende dette problem , sledes at Europa-Parlamentet og Kommissionen vil kunne st sammen over for Rdet under de kommende forhandlinger , og sledes at procedure III , variant a ) kan blive vedtaget .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
HIV / AIDS i udviklingslandene
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0113 / 96 ) af AndrLonard for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om foranstaltninger p omrdet HIV / AIDS i udviklingslandene ( KOM ( 95 ) 0293 - C40335 / 95-95 / 0164 ( SYN ) .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , det er beklageligt , at ordfreren ikke er til stede .
Jeg ville nemlig stik imod min klige , nordiske vane ikke at kommentere personer have hyldet hende for en glimrende betnkning .
Dette er efter min mening en betnkning af meget hj standard , frst og fremmest fordi den har et s godt socialt helhedssyn , og fordi den reprsenterer en oplyst og humanistisk menneskeopfattelse ; den tager klart og utvetydig stilling imod alle tendenser til udstdelse og social udelukkelse af smittede og syge .
<P>
Jeg tillader mig dog et par kommentarer i margenen .
I forbindelse med HIVproblemet m man vre opmrksom p enhver tendens til en hrdere og til en negativ indstilling til homoseksualitet og homoseksuelle .
Ganske vist skner HIV-smitten p ingen mde heteroseksuelle , men i den folkelige opinion forbindes den trods alt stadig ofte med homoseksuelle og homoseksualitet .
Der meldes eksempelvis fra et land som Zimbabwe om foruroligende tendenser til tiltagende diskrimination af homoseksuelle .
<P>
Noget andet , som jeg gerne vil fremhve , er den nyttige ppegning af , at Europa og Vesten faktisk har et ansvar , eller i hvert fald en del af ansvaret , for de tendenser til samfundsmssig oplsning og sammenbrud af de offentlige strukturer , der karakteriserer en rkke lande i den tredje verden .
<P>
Nr Vesten , som f.eks. i Sveriges tilflde Liberia , har overudnyttet disse landes naturressourcer og derefter mere eller mindre overladt landene til deres egen skbne , har situationen vret gunstig for sdanne tendenser til sammenbrud af statslige strukturer , militrdiktaturer og social oplsning .
Ogs de konomiske krav , som forskellige finansielle institutter i Vesten stiller til lande i den tredje verden om , at de skal devaluere deres valutaer og nedskre deres sociale infrastrukturer , har betydet , at de i dag befinder sig i en svkket og ret alvorlig udgangsposition , nr der skal gres noget ved de sundhedsproblemer , der findes i disse dele af verden .
<P>
Jeg kan som eksempel nvne Mocambique , hvor en terrororganisation gennem femten r , med sttte ikke kun fra den tids racistiske Sydafrika , men ogs fra magtfulde interesser i Europa , frte en borgerkrig - en krig , hvor et af organisationens ml netop var at delgge sociale infrastrukturer , og hvor nedbrndingen af 50 % af landets skoler og delggelsen af 2 / 3 af dets sundhedscentre fik katastrofale virkninger for den sociale situation i landet .
Disse virkninger er i relation til de krav , som HIV-problematikken rejser , endnu i dag yderst destruktive og har resulteret i en ringere udgangsposition , end det havde behvet at vre tilfldet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , vor gruppe sttter den betnkning , som fru Andr-Lonard har udarbejdet , fordi vi finder den mde at gribe sagen an p , som er udviklet deri , rigtig .
Vigtigt i dette tilflde synes jeg det er , at det netop er Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som har srget for , at der udarbejdes en betnkning herom .
Det har selvflgelig i hj grad at gre med den kendsgerning , at 90 % af de HIV-smittede befinder sig i udviklingslande .
<P>
Vi har alligevel fundet det nyttigt at stille ndringsforslag om en rkke elementer , ikke fordi vi principielt vil forklejne betnkningen , men fordi vi synes , at nogle elementer er for svagt udviklet .
<P>
Det frste element er efter vor opfattelse den kendsgerning , at det med tiden er blevet tydeligt , der er interessante undersgelser i De Forenede Stater , som beviser det , at der er temmelig lang tid mellem smitning med HIV og sygdommens udbrud , og at det faktisk forholder sig sledes , at en rkke yderligere faktorer , svkkelse af immunsystemet med mere , direkte giver anledning til , at sygdommen bryder hurtigere ud end ellers .
Det er netop p dette omrde , den almene svkkelse af immunsystemet , at der i udviklingslandene opstr ekstra problemer , problemer med fattigdom , underernring og de meget vanskelige levevilkr for mange mennesker .
P dette omrde , alts tiden mellem smitningen og tidspunktet for sygdommens udbrud og de andre faktorer , som har indflydelse p , at sygdommen bryder hurtigere ud , derom har vi sledes stillet en rkke ndringsforslag .
<P>
Vi er dog i store trk meget tilfredse med denne betnkning .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg beklager , at fru Andr-Lonard ikke er her , fordi vi ville gerne lyknske hende med hendes betnkning og med hendes bne , humanistiske indstilling med respekt for menneskerettighederne .
Jeg tror , at det er vigtigt at understrege det .
Men vi har dog kommissren og hans medarbejdere , der i det mindste kan lytte til os .
<P>
Kommissionen har allerede gjort meget p dette omrde , og fremlggelsen af denne forordning er et af elementerne i hele denne aktion , der har vret udfrt af Parlamentet gennem adskillige r .
Det var ikke let i begyndelsen .
Jeg husker en Paritetisk Forsamling i 1986 , hvor jeg sammen med nogle kolleger ville rejse dette problem med AIDS , og hvor vi fik nogle meget fjendtlige reaktioner fra udviklingslandene .
Der skal frst overvindes mange kulturelle forhindringer og vanskeligheder med at forholde sig til disse meget flsomme problemer for at n frem til en effektiv aktion p omrdet .
<P>
Jeg er helt enig med fru Aelvoet , nr hun siger , at underudvikling har en mangedoblende karakter og forvrrer en sygdom , der udvikler sig meget hurtigt p grund af denne underudvikling , underernring , drlig sundhed og drlige leveforhold .
Det var vigtigt at understrege det .
<P>
Da jeg ikke har meget tid , vil jeg slutte med at sige , at i Udvalget om Kvinders Rettigheder har vi lagt vgt p to ting .
Allerfrst sprgsmlet om brnene .
Jeg ved godt , at de midler , vi rder over med denne forordning , ikke giver mulighed for at gre alt , men vi ved , at brn angribes i stadig strre udstrkning og er ofre for flgerne af sygdommen .
Man m virkelig give dem srlig opmrksomhed navnlig med hensyn til forebyggelse , for de er specielt srbare mlgrupper .
Mange af disse brn er forldrelse og lever i landsbyer , hvor der nu kun er ldre tilbage til at tage sig af dem .
Vi har i Udvalget om Kvinders Rettigheder lagt vgt p dette punkt .
<P>
For det andet tror jeg , at kvinderne er yderst vigtige i alle forebyggelseseaktionerne for sig selv , men ogs fordi mange af dem beskftiger sig med sundhed .
De tager sig ofte af primrsundhedsaktionerne lokalt .
De fungerer ogs ofte som jordemdre , der kan gre meget med hensyn til forebyggelse .
Fru Andr-Lonard har nvnt det i sin betnkning og i de ndringsforslag , som vi har udarbejdet , og jeg vil gerne fastholde dette punkt .
<SPEAKER ID=128 NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , jeg beklager , jeg var til et arbejdsmde , og jeg troede ikke , at min betnkning skulle forelgges allerede .
<P>
Fattigdom og risiko for AIDS-smitte flges desvrre ad .
Der m handles hurtigt , for kampen mod spredning af epidemien er virkelig en kamp mod uret .
Man anslr i dag , at der er 17 millioner mennesker , der er smittet med HIV-virus .
Og i henhold til beregningerne fra WHO venter man , at inden r 2000 nr dette tal op p 40 millioner iflge den mest optimistiske hypotese .
Epidemien rammer bde nord og syd , men det er dog udviklingslandene , der er de mest berrte , da man her finder 80 % af de smittede personer .
Epidemiens virkning i visse lande i Afrika og Asien er allerede nu alvorlig , for , da den frst og fremmest rammer den aktive befolkning , er det selve kernen af det socio-konomiske lag , der bryder sammen .
<P>
I 1986 ivrksatte WHO et verdensomspndende program til bekmpelse af AIDS .
Europa tog over i 1987 og 1988 .
Dette program blev udvidet til alle udviklingslandene .
Der blev finansieret 220 projekter for 85 lande , delvis af midler fra Den Europiske Udviklingsfond ( 55 , 2 millioner ECU ) , der praktisk talt er det eneste instrument , der giver mulighed for at gennemfre en flles udviklingspolitik over for udviklingslandene .
<P>
Det vil vare ti r , fr det internationale fllesskab griber ind for at forsge at begrnse virkninger af epidemien .
Man har fet forskellige erfaringer , der gr det muligt at tilpasse metoderne til fremtiden .
I maj 1994 vedtog Rdet af Udviklingsministre faktisk en resolution p dette omrde .
Mlet var ud fra de erfaringer , man havde fet , at klarlgge nogle politiske principper og vigtige strategier for fremtiden bde for fllesskabssttten og medlemsstaternes bilaterale hjlp .
<P>
Som ordfrer har jeg p grundlag af alle disse konstateringer nsket at definere de prioriteter , der skal forsvares , sledes at AIDS-epidemien i udviklingslandene ikke lngere er fatal .
Derfor skal dette hjlpeprogram frem for alt vre en prioritet i betragtning af epidemiens endemiske karakter .
Hidtil har de til rdighed vrende midler vret utilstrkkelige , og det er beklageligt .
De skal sledes fremover udelukkende bruges til forebyggelse .
<P>
De utilstrkkelige midler forekommer at vre et hovedtema i den europiske udviklingspolitik , selv om Europa er den strste bidragyder af udviklingshjlp .
Selv om der blev udviklet en ny medicin til bekmpelse af sygdommen , ville den enormt hje pris for den ikke give os mulighed for at behandle de millioner af HIV-positive , der er i den tredje verden .
Man m sledes koncentrere aktionerne til forebyggelse i de fattigste lande , s vidt det er muligt , og investere massivt og forebyggende i de lande , hvor epidemien endnu kun er i sin vorden , for det er der , at chancerne for at dmme op for dens udbredelse er strst .
<P>
Forebyggelsen br hovedsageligt vedrre de fattigste mennesker , ml- og risikogrupperne , der reagerer mest p denne type af kampagne , og som ndrer deres adfrd .
Information om seksuel sundhed forbindes navnlig med de rd , der gives til familiemdre og unge piger .
Men disse burde ogs henvende sig til den mandlige del af befolkningen .
Programmets effektivitet afhnger , ud over et egentligt politisk engagement p alle niveauer og et aktivt samarbejde mellem alle berrte personer , af en betydelig forgelse af midlerne .
<P>
Kommissionen bekrftede dog over for AVS-landene , at de ndvendige midler ville blive indsat til at imdeg problemerne .
Jeg beklager desvrre , at budgettet er meget stramt .
I sin resolution af 6. maj 1994 anerkendte Rdet , at en forgelse af midlerne ville vre ndvendig i givet fald ved hjlp af en budgetmssig fordeling .
AIDS er en specielt tung ekstrabyrde for sundhedstjenesterne i et stort antal udviklingslande .
Man m hjlpe dem med at dmme op for epidemien ved hjlp af en strategi , der tager hjde for problemerne i forbindelse med underudviklingen som for eksempel fattigdom , overbefolkning og underernring .
Det er manglen p uddannelse , der er hovedansvarlig for disse plager .
<P>
Endelig vil jeg gerne kde forebyggelse af AIDS sammen med behandling af seksuelt overfrte sygdomme .
Behandlingen af dem er faktisk meget vigtig i forbindelse med AIDS-epidemien , for den har vist , at tilstedevrelsen af visse seksuelt overfrte sygdomme styrker sandsynligheden for overfrelse og erhvervelse af HIV .
For at undg en get udbredelse af dette virus , men ogs af andre sygdomme , der overfres gennem blod , er det absolut ndvendigt at styrke de sanitre forhold i transfusionscentrene i den tredje verden .
Ellers er forebyggelse formlsls .
<P>
Afslutningsvis vil jeg fortlle , at det er lykkedes forskere fra African Medical Research Foundation i Tanzania takket vre et program til bekmpelse af seksuelt overfrte sygdomme at reducere forekomsten af HIV-infektioner med 42 % .
Disse resultater er en virkelig opmuntring og m f Den Europiske Union til at ge sit budget for at bringe denne AIDS-epidemi i verden til ophr .
Tillad mig at pege p det imponerende arbejde , der er udfrt af de ikke-statslige organisationer , som Unionen for vrigt sttter fuldt ud .
Disse ikke-statslige organisationer er faktisk gennem deres bevidstgrelsesaktioner p stedet i stand til at ramme de mest srbare befolkningsgrupper .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , kre kolleger , Udvalget om Udvikling og Samarbejde har vret srlig berrt af og tilfreds med det arbejde , der er udfrt .
Af alle de rsager , der er nvnt , er det ikke let at sammenfatte et s stort problem s kort .
Det er rigtigt , at vi har gjort meget , men der er stadig meget at gre .
<P>
Jeg vil gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p mindst to punkter .
For det frste er den elementre basispleje ikke tilstrkkeligt udviklet .
Der er intet mere fortvivlende end at tnke p , at i visse lande tager man sig ikke af de syge , fordi man ikke har den elementre struktur til at modtage dem .
Det handler ikke om forskning , det handler om det helt elementre .
Og ud over disse behov dvs. den ndvendige medicin , for at de tilstdende infektioner helt enkelt behandles , er der endnu et punkt , som jeg vil henlede Deres opmrksomhed p .
Jeg tror ikke , at fru Andr-Lonard har gjort det i tilstrkkelig grad , mske af beskedenhed .
<P>
Vi har forsgt at f et system op at st , der er mere retfrdigt for udviklingslandene , og det er ndvendigt med hele udvalgets indsats hertil .. De ved , at sygdomsbehandlingen har gjort store fremskridt , og at navnlig triterapien , dvs. foreningen af tre slags medicin , naturligvis meget dyrere , har givet de AIDS-syge et meget stort hb .
Alle har straks sagt , at i udviklingslandene vil det ikke vre muligt .
De vil ikke lngere have mulighed for at blive behandlet , fordi disse fremskridt i sig selv udstter behandlingen af dem .
Den er for dyr .
<P>
Vi har forsgt at f et system op at st , og det er ndvendigt at gre en indsats sammen med laboratorierne , sundhedsstrukturerne i vores rigeste lande og sundhedsstrukturerne i de fattigste lande , sledes at hver gang en patient behandles hos os , gives der noget , for at en nsten lignende behandling kan planlgges i lande , hvor den hidtil ikke har kunnet gives .
For vi m huske p , at , selv om videnskaben udvikler en vaccine mod AIDS , vil den vre for dyr for udviklingslandene .
Det er med det i tankerne , at vi i Udvalget om Udvikling og Samarbejde har arbejdet , og jeg takker fru Andr-Lonard mange gange for at have muliggjort dette arbejde .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren med hendes betnkning , som hun forelgger os .
Jeg synes , betnkningen er en fin balance mellem forskellige ideer i Europa-Parlamentet , og den angiver en mde , hvorp vi kan lse problemet et stykke hen ad vejen .
Naturligvis er en lsning p det dramatiske problem i udviklingslandene ikke mulig med de knappe finansielle midler , men der kan ydes sttte til pilotprojekter , som s kan vre et eksempel p , hvorledes midlerne fra f.eks. den europiske udviklingsfond kan anvendes , og jeg mener , at det af den grund er et godt program , som vi br sttte .
<P>
Jeg synes , at der her ligesom i Schmid-betnkningen , som vi vedtog for nogen tid siden om samme emne , er valgt et pragmatisk udgangspunkt , der yder problemet retfrdighed .
Vi har i udvalget ikke i frste instans viklet os ind i ideologier , men har taget pragmatisk fat p problemet .
Det betyder p den ene side , at man ikke ensidigt kan gre f.eks. den katolske kirke ansvarlig for , at der er AIDS i udviklingslandene .
Der er mange rsager , frst og fremmest den bitre nd , manglende oplysning og grunduddannelse .
Men det betyder p den anden side ogs , at man ikke skal tage ideologiske skyklapper p og p nogen mde forhindre , at der anvendes kondomer .
<P>
Jeg synes , at vi ogs i denne sammenhng endnu en gang skal tage det forslag op , som hr . Schmid i sin tid fremlagde i sin betnkning - oprettelsen af en kondomfabrik i Afrika .
Det er muligvis bedre p anden mde at srge for billige og sikre kondomer p markedet , men jeg synes , at dette forslag skal tages op endnu en gang .
Vi br gre alt for p denne mde at klare problemet AIDS .
<P>
Principielt gr vor gruppe alts ind for betnkningen .
Kun over for nogle af ndringsforslagene har vi visse forbehold .
Det glder ndringsforslag 17 , hvor den misfortolkning kunne opst , at en systematisk diagnosticering af virus mske ogs hnger sammen med en mere eller mindre obligatorisk test , og det har Europa-Parlamentet jo altid vendt sig imod .
Derfor ved jeg ikke , om man br vedtage ndringsforslaget sledes , som det ordret str der , om det mske giver anledning til misforstelser .
<P>
Ved ndringsforslag 18 er vi af den mening , at opgaven her at udarbejde en lovgivningsmssig beslutning om et afsnit i Den Europiske Unions budget ret beset ikke muliggr dette ndringsforslag , for i denne betnkning drejer det sig jo om det sprgsml , hvad Kommissionen skal lave med pengene p budgetposten .
ndringsforslaget refererer til en solidaritetsfond , som skal stilles til rdighed af f.eks. FN .
Jeg mener ikke , det kan fremstilles sledes , og i den sag bliver man nok ndt til at drfte dette emne indgende endnu en gang .
Derfor tror jeg , at man heller ikke her br stemme for dette ndringsforslag .
<P>
Ellers indeholder denne betnkning srdeles udmrkede forslag , og vi br vedtage den i morgen med s stort et flertal som muligt .
Jeg takker fru Andr-Lonard endnu en gang for hendes arbejde og anmoder hele plenarforsamlingen om sttte til betnkningen .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Da De ikke var til stede , fru ordfrer , m jeg fortlle Dem , at alle talerne har fremhvet kvaliteten af Deres arbejde . Et stort sprgsml , som hr .
Kouchner sagde , selv om der var kun to medlemmer til stede , da vi indledte forhandlingen !
<SPEAKER ID=132 NAME="Pinheiro">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Parlamentet for den interesse , det har vist denne sag og ganske srligt fru Andr-Leonard for hendes fremragende betnkning .
<P>
Iflge FN ' s skn er der p nuvrende tidspunkt omkring 20 mio mennesker , som er smittet med aidsvirus , og epidemien udvikler sig eksponentielt i strstedelen af landene .
Omkring 90 % af de aidssmittede lever i udviklingslandene . Og af disse findes de 2 / 3 i Afrika .
<P>
Den hastige udbredelse af sygdommen i Asien lader imidlertid formode , at det strste antal smittede ved rhundredskiftet vil vre at finde i denne verdensdel .
I modstning til strstedelen af de vrige smitsomme sygdomme spredes AIDS hovedsagelig i de unge erhvervsaktive befolkningsgrupper i den fdedygtige alder .
P baggrund af disse epidemiologiske data bliver det mere og mere klart , at flgevirkningerne vil blive mrkbare p forskellige omrder , navnlig p det sociale og det konomiske , for s vidt som det er den erhvervsaktive befolkning , der rammes af sygdommen .
<P>
Kommissionen indledte sin indsats p omrdet HIV / AIDS i udviklingslandene i 1987 og tilstrbte naturligt nok en tt koordinering med Verdenssundhedsorganisationens srprogram , der blev ivrksat samme r .
I starten havde programmerne karakter af forebyggende foranstaltninger , der ivrksattes i en ndsituation , men HIV / AIDS anses nu for et strukturelt problem , som krver en langsigtet strategi og et multisektorielt svar .
Dette svar br frst og fremmest komme fra social- og sundhedstjenesterne , selv om disse i mange lande er under omstrukturering og samtidig skal imdekomme et stigende plejebehov i tilknytning til epidemien .
<P>
Men epidemiens flgevirkninger og de krav , der hermed stilles , er mere vidtgende end , hvad sundhedssektoren kan tage sig af , og omfatter beskyttelse af den smittedes menneskerettigheder og hndhvelse af princippet om ikkediskriminering , og der stilles ligeledes store krav til de sociale og familiemssige strukturer , der er i berring med sygdommen .
<P>
Det er i denne globale kontekst , at Kommissionen i tt samarbejde med medlemsstaterne har nsket at tilpasse politikken og strategierne til bekmpelse og forebyggelse af HIV / AIDS .
Hvis vi ser p fllesskabssttten og den bilaterale bistand er De Femtens Europa den strste bidragyder p omrdet bekmpelse af HIV / AIDS i udviklingslandene .
Som led i koordineringsbestrbelserne forelagde Kommissionen i 1994 Rdet og Parlamentet en meddelelse om foranstaltninger p HIV / AIDS-omrdet i udviklingslandene , som var grundlag for rdsafgrelser i 1994 og for beslutninger fra Parlamentet i 1995 .
<P>
I det forslag til forordning , der er forelagt Parlamentet - som klart nok er baseret p ovennvnte beslutninger - identificeres fire prioriterede indsatsomrder . Nemlig afgrnsning af epidemiens udbredelse gennem forebyggende foranstaltninger , forbedring af sundhedstjenesterne , sledes at de kan imdekomme det stigende behov i forbindelse med epidemien , assistance til medlemsstaterne med henblik p at imdeg de sociokonomiske flger af AIDSepidemien og udvikling af forskningen , fremme af udvekslingen af erfaringer og forbedring af indsamlingen af de data , der er grundlaget for den videnskabelige forskning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr de 39 ndringsforslag , som plenarforsamlingen nu skal stemme om , glder det mig at meddele , at Kommissionen kan acceptere et stort flertal heraf enten i deres helhed eller hovedindholdet i dem .
Der er imidlertid ogs nogle ndringsforslag , som Kommissionen ikke ser sig i stand til at overtage , enten af omkostningsmssige grunde eller fordi de ville krve et alt for stort bureaukrati og resultere i manglende kapacitet til at gennemfre de konkrete foranstaltninger , der er behov for .
<P>
De ndringsforslag , der befinder sig i sidstnvnte gruppe , er nr . 18 , 28 , anden tilfjelse , 29 , 30 , 32 , 35 , 38 og 39 .
Kommissionen str selvflgelig til de rede medlemmers disposition med hensyn til at give en udfrlig begrundelse for afvisningen af hver enkelt af dem .
Afslutningsvis vil jeg understrege , at jeg opfatter denne betnkning som et yderst positivt bidrag , bde for Kommissionen og for Den Europiske Unions fremtidige indsats p dette omrde .
Og derfor vil jeg gerne endnu en gang takke betnkningens forfatter .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Miljforanstaltninger i udviklingslandene
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0112 / 96 ) af TaubiraDelannon for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om miljforanstaltninger i udviklingslandene i forbindelse med bredygtig udvikling ( KOM ( 95 ) 0294 - C4-0334 / 95-95 / 0161 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig at foretage en rettelse i forhold til tolkningen . Det handler om den bredygtige udvikling .
<P>
Mske er det godt at erindre , at Den Europiske Union er den strste handelsmagt p verdensplan , hovedundertegner af internationale aftaler , den strste bidragyder af udviklingshjlp , med 40 % , men ogs en af de strste forurenere .
Dette ansvar frer os til p verdensplan at se , i hvilket omfang Den Europiske Union kan binde an med det og samtidig med et metodologisk krav , der er plagt af problemernes omfang , men ogs af de begrnsede midler , prcisere , hvordan Den Europiske Union kan leve op til dette ansvar .
<P>
Lad os betragte nogle vigtige indikatorer i den forbindelse .
Den frste er , at i r 2000 vil femten byer have mere end 11 millioner indbyggere , og af disse femten byer vil 13 vre i udviklingslandene .
Vi ser sledes en get urbanisering , og af 79 byer , der vil have mere end 4 millioner indbyggere , vil 59 vre i udviklingslandene .
<P>
Hovedrsagerne til denne tilstrmning mod de bymssige omrder er sgning efter arbejdspladser , skoler og hospitaler , hvilket frer til , at i r 2030 vil 65 % af verdens befolkning leve i byerne .
Der rejser sig s to sprgsml .
Hvad kan man gre for at pvirke dette fnomen , og hvad kan vi gre , hvis det ikke lykkes for os at pvirke det ?
<P>
Den anden indikator , der skal tages i betragtning , er tilbagegangen for skovene , navnlig de tropiske skove .
Principerklringen , der blev undertegnet i Rio i 1992 , skitserer rammen for den handling , der skal ivrksttes for at dmme op for denne proces og genoprette de delagte steder .
Betnkningerne af Van Putten og Verhaegen for Udvalget om Udvikling og Samarbejde fordler disse principper .
<P>
Tredje indikator : kosystemerne i kystomrder , inde i landet og i havet bliver stadig mere svkkede , og ved manglende videnskabelig sikkerhed er det forsigtighedsprincippet , der skal vre gldende .
<P>
Fjerde indikator : Den videnskabelige indsats i den biologiske diversitet er nsten lige s vigtig som den politiske , kulturelle og konomiske indsats .
Det njagtige antal levende arter kendes ikke , men ansls til at ligge mellem 3 og 30 millioner .
Den hast , hvormed de forsvinder , er ukendt ligesom flgerne for naturen og mennesket .
<P>
Disse kendsgerninger taler kraftigt for en frivillig politik til bevarelse af kosystemerne .
For at give hver ting sin rette mlestok m man erindre udtrykkene i princip nr .
1 i Rio-erklringen om milj og udvikling :  Menneskene str i centrum med hensyn til bekymringerne om den bredygtige udvikling .
De har ret til et sundt og produktivt liv i harmoni med naturen . 
<P>
Nr disse krav er stillet , plgger den beskedne budgetpost B7-6200 os det andet metodologiske krav .
Frst skal denne post defineres .
Derefter skal den indfres som supplement til de andre finansielle instrumenter , hvis forml er milj og udvikling .
Endelig skal den have et element af tilskyndelse og sammenhng med fllesskabets politik i den forbindelse .
<P>
Denne post , der blev oprettet af Parlamentet i 1982 , blev indfrt for at fungere med fleksibilitet bde med hensyn til strrelse og i forskelligartetheden af projekterne , deres fornyende karakter og beslutningshastigheden .
Med 15 mio ECU i forpligtelsesbevillinger og 13 mio ECU i betalingsbevillinger kan den ikke opfylde alle behov .
Det store og kvalitative bidrag fra medlemmerne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Budgetkontroludvalget har gjort det muligt med klarhed at definere de kriterier , der skal tages i betragtning .
Det er det , vi lrer af ndringsforslagene , der faststter prioriteterne ved inddragelse af de lokale befolkninger , fremme af pilotprojekter , indsats til fordel for vedvarende energi og anerkendelse og styrkelse af kvindernes rolle bl.a .
<P>
Alt dette er fuldstndig i overensstemmelse med rammeprincippet i erklringen fra Rio , der bestemmer , at for at opn en bredygtig udvikling skal miljbeskyttelse vre en integreret del af udviklingsprocessen , og den kan ikke betragtes isoleret .
Det fortller os , at der skal gres en srlig indsats i de bymssige omrder , og at vi navnlig med hensyn til adgang til drikkevand m tage hjde for et vist antal alarmerende kendsgerninger .
En milliard mennesker har ikke adgang til rent vand . Vi ved , at visse epidemier sknselslst er forbundet med koldt vand .
Det er tilfldet med kolera , bilharziose , encocircose samt draconpunose , og malaria alene er ansvarlig for over halvdelen af ddsfaldene i udviklingslandene .
<P>
Denne betnkning , der er et kollektivt vrk fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , fastslr under alle omstndigheder p en yderst klar mde bde ansvaret , forpligtelserne og de mulige aktioner for Den Europiske Union til bekmpelse af delggelse af miljet og til at sikre de fremtidige generationer en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=136 NAME="Pimenta">
Hr. formand , mine damer og herrer , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har jeg ikke meget at tilfje til det , som hovedordfreren , fru Taubira-Delannon , har sagt .
Hun har ridset den historiske udvikling op , defineret de prioriterede ml og fremhvet de punkter , som ogs jeg finder afgrende i forbindelse med forvaltningen af denne budgetpost .
Det er mig derfor en glde at kunne udtrykke fuld tilslutning til den linje , hun har fulgt ved udarbejdelsen og prsentationen af basisbetnkningen , som jeg har udtalt mig om i min egenskab af ordfrer for udtalelsen fra Miljudvalget .
<P>
Jeg har gjort mig et par overvejelser , som jeg gerne vil videregive til kommissren - som jeg byder velkommen - og til Kommissionen .
For det frste vedrrende bevillingerne til budgetposten .
De opfrte 15 mio ECU i forpligtelsesbevillinger og 13 mio ECU i betalingsbevillinger rkker ikke langt .
Ikke engang til at opfylde det absolutte mindsteml , som Parlamentet tog sigte p med forslaget om oprettelse af denne budgetpost .
Parlamentet foreslog et mindstebelb p 50 mio ECU . Det er rent faktisk det absolutte minimum .
Kommissionen br i forbindelse med udarbejdelsen af det forelbige forslag til budget for det kommende r tnke nrmere over dette ndringsforslag fra Parlamentet og over , hvordan man gradvis i lbet af to r kan n op p det foreslede belb .
<P>
Min anden overvejelse glder ndvendigheden af at udvise smidighed i forbindelse med udvlgelsen af projekter under denne budgetpost .
Kommissionen har hidtil slet til lyd for fleksibilitet , og den linje har Parlamentet stttet .
Det er vigtigt at undg , at vi med nrvrende forordning begr den samme fejl som med TACIS og PHARE og andre store samarbejdsprojekter , der er resulteret i et uhyre bureaukrati og et tungt arbejdende maskineri , hvor det konkrete , presserende , lokale projekt der skal gennemfres , drukner i lange lister over konsulenter og papirarbejde og meget lidt konkret arbejde i marken .
Det er hidtil blevet undget .
Og det er absolut ndvendigt , at smidigheden og den operationelle kapacitet opretholdes ogs i fremtiden .
<P>
Min tredje kommentar drejer sig om de ikke-statslige organisationers og lokalbefolkningernes rolle .
Det , vi taler om , er en lille budgetpost , hr. kommissr . Ikke en budgetpost beregnet til de store forehavender og samarbejdsprojekter .
Det er en budgetpost , der tager sigte p at lse lokale problemer , at redde et bestemt lille omrde , hvor den biologiske diversitet er truet eller et indfdt samfund , som skal overleve under vanskelige omstndigheder .
Det er ndvendigt fortsat at prioritere projekter , som involverer ikke-statslige organisationer og lokalbefolkningerne , sledes at presset fra Europa kan bidrage til at redde miljet og til at fremme en bredygtig vkst i disse udviklingslande , der i de seneste r er blevet ramt af den ene delggelse efter den anden .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , vi vil gerne lyknske fru Taubira-Delannon og tilslutte os alt det , hun foreslr i denne betnkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Men det , vi specielt vrdstter i ordfrerens holdning er , at det , nr der er tale om miljbeskyttelse , ikke kun handler om kosystemet , det handler ikke kun om naturen , der selvflgelig er vigtig , men det handler frem for alt om at forsvare samfundene , at forsvare mnd og kvinder i udviklingslandene , som vi for vrigt forsger at planlgge den bredygtige udvikling for .
Jeg tror , at det er en yderst vigtig holdning , som fr hele sin betydning i det program , som vi nsker at forsvare gennem denne forordning .
<P>
Jeg vil gerne fastholde dette , fordi jeg i visse prioriteter , der er nvnt , faktisk ser tre , der opfylder dette krav til bredygtig udvikling for mnd og kvinder , der lever i disse lande .
Det frste er vandet , der virkelig er morgendagens vitale element .
Det vil vre et af de levnedsmidler , der er dyrest og vanskeligst at f i vores samfund .
Det er et vsentligt element i det menneskelige liv , ikke kun fordi vi forbruger det , men fordi det ogs er en faktor til beskyttelse af sundheden .
Jeg mener , at det er vigtigt , at det er en af de prioriteter , som vi forsvarer .
<P>
For det andet er der energien .
Energi er forurenende , energi er dyr , energi er en faktor , der er afhngig af befolkningerne .
Det er rsagen til , at enhver udvikling af vedvarende energi og af solenergi er vigtig i dette program .
<P>
For det tredje mener vi , at i dette urbaniseringsfnomen , der meget fint er fremlagt af fru Taubira-Delannon , er ideen om styring af transport en af de vigtige udviklingsideer i disse programmer .
<P>
Som konklusion , hr. formand , er det i forbindelse med aktrerne i miljbeskyttelsen og den bredygtige udvikling faktisk de lokale befolkninger , basisorganisationerne , der er vsentlige .
Det handler ikke her om at forsrge planlgningsafdelingerne . Selvflgelig er de vigtige .
Det er vigtigt , at man anerkender viden inden enhver aktion , men det er rigtigt , at de lokale befolkninger skal vre centrum for udviklingen af disse programmer .
<P>
Desuden vil jeg nvne et aspekt , der endnu ikke er blevet understreget .
Vi ved meget vel , at floderne og skovene ikke kender nogen grnser , og at alle aktionerne nu skal udvikles regionalt i stedet for nationalt .
kosystemerne , befolkningerne selv , transport og vand , alt dette gr over grnserne som sdan , og jeg tror , at der skal en del smidighed til for at kunne udvikle aktionerne p regionalt niveau .
<P>
Endelig gr vi hr . Pimentas overvejelse til vores : Midlerne er aldrig store nok til ambitionerne , vores ambitioner og vores forpligtelser p internationalt niveau .
Det er et problem , som vedrrer os alle , det er krigens nerve .
Jeg hber , at de bemrkninger , vi kommer med , og den sttte , som vi giver denne betnkning , vil kunne medvirke til at udvikle programmer , der forekommer os meget betydningsfulde .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , ogs her vil jeg gratulere ordfreren med hendes betnkning , som beskriver problemet uhyre prcist , og jeg vil ogs takke hr . Pimenta for hans udtalelse , som han fremlagde meget engageret og som tillige er en ambitis udtalelse .
<P>
Jeg synes , at vi i den globale miljbeskyttelsesproblematik hele tiden skal holde os for je , at beskyttelse af klimaet , forhindringen af en global klimakatastrofe er et kmpeproblem , ikke kun for udviklingssamarbejdet , men ogs for politikken i Europa , og jeg finder det , som Europa har gjort her siden konferencen i Rio , beskmmende .
Her skal der under alle omstndigheder ske ndringer !
Klimakatastrofen vil komme , hvis der ikke sker ndringer , og der skal ske ndringer inden lnge .
Udviklingslandene vil blive langt hrdere ramt deraf end vi .
Det bliver slemt nok for Europa .
For udviklingslandene bliver det vrre , fordi de ikke har rd til beskyttelsesforanstaltninger mod f.eks. stigningen af havoverfladen .
Det bliver vrre for udviklingslandene , fordi udbredelsen af rknerne rammer dem i srlig grad .
Det er derfor en udfordring til Den Europiske Unions samlede politik at gre noget her , og jeg gr derfor kollegerne opmrksom p den hring om dette emne , som afholdes samtidig med AVSsamlingen til efterret .
Det skal prioriteres srlig hjt i EU-politikken , og det m ikke blive sledes , at det nedprioriteres i Den Europiske Union , hvilket man desvrre kan frygte for jeblikket .
<P>
Dette aspekt er nvnt i Taubira-betnkningen , men der nvnes mange andre punkter , som ogs er meget vigtige .
Jeg gr opmrksom p ndringsforslag 36 , der forekommer mig meget vigtigt .
Her stilles der krav om indfrelsen af en miljkontrolenhed i GD VIII , og jeg synes , det er meget vigtigt , at miljbeskyttelsen inddrages i alle projekter i udviklingslandene .
P den anden side anser jeg ogs ndringsforslag 27 for vigtigt , for vi vil ikke med denne budgetpost , med de f penge , vi har til rdighed til srlig miljbeskyttelse , ogs finansiere udbedringer efter nogen form for miljdelggende storprojekter .
Det skal helt klart vre et miljprogram , og ikke et program til begrnsning af skader forrsaget af miljdelggende projekter .
Derfor har jeg ogs problemer med ndringsforslag 21 , som kunne tolkes forkert i den henseende .
<P>
Jeg har - og ogs min gruppe har problemer med ndringsforslag 48 , hvor der stilles krav om , at sttten samles om biosfrereservater og lignende omrder .
Jeg mener , at vi skal se virkelig globalt p problemet og at et reservat ikke skal tjene til at beskytte miljet , men at miljet skal beskyttes overalt .
Men det er vist kun f punkter , hvor vi ikke er enige .
Prioriteringerne er klare .
<P>
Jeg anmoder endvidere kollegerne om at sttte et ndringsforslag , som jeg har stillet p Det Europiske Folkepartis vegne , bl.a. p grundlag af bemrkninger , Kommissionen har fremsat i andre sammenhnge , f.eks. i Andr-Lonardbetnkningen om AIDS .
Vi skal samarbejde internationalt , ogs hvad angr FN ' s initiativer .
Glder det for AIDS , m det ogs glde for miljet , og derfor anser jeg det for vigtigt , at vi koordinerer ogs dette program med institutionerne p internationalt plan .
<P>
Desuden anmoder jeg om sttte til ndringsforslag 47 , som Europa-Parlamentet allerede har vedtaget i nogle andre forordninger om , hvorfra leveringerne skal stamme , for at Kommission og NGO kan bevare et strre spillerum .
Til slut vil jeg endnu en gang fremhve , hvor vigtig den opgave at beskytte miljet globalt er , for hele Den Europiske Union , ikke kun for udviklingspolitikken , og jeg appellerer til Kommissionen om , at der gives endnu klarere udtryk derfor .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det foreliggende forslag til forordning og budgetposten hertil er ikke Den Europiske Unions eneste instrumenter til foranstaltninger p miljomrdet i udviklingslandene .
Andre instrumenter er Lom-konventionen , forordning 443 / 92 , der udgr grundlaget for samarbejdsaftalerne Latinamerika og Asien , samt aftalerne med landene i det sydlige Middelhav , Machrek og Maghreb-landene .
Alle disse aftaler lgger vgt p miljbevarelse .
Den foreliggende betnkning prioriterer , som andre talere har vret inde p , omrder som bevarelse af den biologiske mangfoldighed , forbedring af bymiljet , bevarelse af kystomrder , osv .
<P>
For mit vedkommende vil jeg - da andre sprgsml , der med rette kunne stilles , allerede er blevet rejst af hr . Pimenta for Miljudvalget og af andre medlemmer - fremhve ndvendigheden af lokalbefolkningernes aktive deltagelse , og af at der i det rdgivende udvalg , der vil blive oprettet , sidder reprsentanter for de ikke-statslige organisationer fra nord og syd , som arbejder med miljbevarelse i de lande , der kan modtage sttte over den omhandlede budgetpost .
<P>
Et af ndringsforslagene har en direkte relation til den situation , som i gr blev beskrevet under samtaler med reprsentanter for indfdte befolkninger her i Parlamentet .
Jeg tnker p ndringsforslag nr . 28 , hvori det krves , at der indhentes tilladelse fra de indfdte befolkninger , hvis pilotforanstaltningerne indvirker p deres traditionelle levevis .
I gr mdtes reprsentanter for de indfdte befolkninger i Brasilien med forskellige medlemmer af EuropaParlamentet for at undsige den brasilianske regerings vedtagelse af et dekret - nr . 1775 - som indvirker s voldsomt p mange indfdte befolkningers levevilkr , at hele stammer har truet med at beg kollektivt selvmord , og kvinderne vlger at abortere , fordi de ikke vil stte brn i verden , som ikke har mulighed for at overleve .
<P>
Vi s gerne , at Den Europiske Union , nr den trffer beslutning om tildeling af budgetmidler inden for rammerne af udviklingssamarbejdet , omhyggeligt srger for , at ingen af disse projekter anvendes til sttte for et sdant dekret .
Og ikke alene det , men ogs at der stilles eksplicit krav om miljbeskyttelsesforanstaltninger og bevarelse af den biologiske mangfoldighed i de pgldende lande . For i modsat fald er det ikke til stor nytte at vedtage forordninger og direktiver .
Det har altid vret min mening , at fllesskabsretten er en af de mest avancerede i verden , hvis vi er i stand til at f den overholdt .
Men hvert r m vi det ved forelggelsen af rsberetningen om gennemfrelsen af fllesskabsretten konstatere , at den del af fllesskabsretten , som omhandler miljbeskyttelse , er den , der i ringest grad overholdes .
<P>
Derfor : strre bevillinger , som Miljudvalget har understreget , get deltagelse for de lokale befolkninger , indhentning af tilladelse fra de indfdte befolkninger og stor ppasselighed med de projekter der ydes sttte til , sledes at vi ikke kommer i den situation , at Den Europiske Union ligesom Verdensbanken og Den Internationale Valutafond m komme og bede om undskyldning for at have finansieret projekter , der rent faktisk har bidraget til at delgge miljet .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , med dette forslag til lovgivningsmssig beslutning er der to forml .
For det frste eksisterer der bestemmelser om anvendelsen af budgetkonto B7-5040 til gennemfrelse af miljpolitiske foranstaltninger i udviklingslande .
Ganske vist er denne konto , der opstod p hjdepunktet af Rio-drftelsen i 1993 , blevet skret ned fra 50 mio til 15 mio p budgettet for 1996 .
Jeg synes , det er et belb , der er til at overse , samt at det er beskmmende .
<P>
For det andet vil disse fremtidige bestemmelser sikkert give miljpolitikkens betydning og EU-miljprojekters betydning i udviklingslande en ny vgt , selv om disse projekter skal stttes via andre budgetkonti .
Formlet med vore ndringsforslag var at bist menneskene i udviklingslandene med , at miljbeskyttelse og skridt i retning af en bredygtig udvikling kan finde anvendelse i deres dagligliv , dvs. at mlet er at sttte netop lokale initiativer og ikke at betale indfrelsen af vestlig knowhow dyrt .
Jeg mener ikke , vi skal betale kostbare undersgelser fra vesten vedrrende projekter dr , men sttte konkrete lokale projekter .
<P>
Vi br gre os klart , hvad denne nedskring af bevillingerne betyder .
Rio , det sprgsml stiller jeg mig selv , var det stor sthej for ingenting ?
Den sum , der nvnes her , er virkelig en bagatel .
Jeg synes ikke vi skal bryste os af den .
Det skal endvidere fremhves , at ikke kun bevillingerne er vigtige , men tillige omstillingen af industrisamfundet , hvis vi vil gennemfre det , der her plgges , nemlig at fremme klimabeskyttelsen , bevare den biologiske verdens mangfoldighed , og jeg synes , at tropetr i bygninger som denne her ikke kun skal forbydes , eller et forbud skal ikke kun proklameres , men virkelig gennemfres .
<P>
Til slut kan jeg sige : Vi gr enstemmigt ind for denne betnkning .
De Grnnes ndringsforslag blev vedtaget i Udvalget om Udvikling og Samarbejde p nr et . Vi nskede at ndre samarbejdsproceduren i henhold til artikel 130 W til proceduren med flles beslutningstagning i henhold til artikel 130 S .
Jeg tror , at denne betnkning - jeg vil nu ikke kalde den grn - alligevel er s bredygtig , at den fr flertal ogs i Europa-Parlamentet , og s br vi overveje , om vi ikke kunne ge bevillingerne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="van Putten">
Hr. formand , i de sidste mneder har denne betnkning vret en af de vigtigste sammen med den , vi lige har talt om .
I denne betnkning kunne man se samarbejde mellem Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , srlig med hr . Pimenta , der var ordfrer for en udtalelse fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Dette samarbejde afspejles i ndringsforslag nr . 3 , hvori vi anmoder om en forgelse af budgettet til 50 mio ECU i r 2000 .
<P>
For det andet har der ogs vret uenighed .
Nr man arbejder inden for politik , kommer man ofte ud for uenighed .
Vi var uenige om ndringsforslag nr . 8 , og jeg er ked af , at dette ndringsforslag ikke blev vedtaget .
Hr . Pimenta siger , at vi br have en afdeling , hvori et srligt aspekt af miljet skulle sttes som ml ; man kunne f.eks. begynde med kosystemerne .
<P>
Man kunne indvende , at det ikke er srlig nyttigt for Kommissionen at arbejde med , fordi det ikke altid er klart , men det br ses som en advarsel .
Andre har sagt det samme i forbindelse med biologisk mangfoldighed .
Biologisk mangfoldighed er ikke blot noget , der drejer sig om at beskytte den tredje verden , det er ogs af stor betydning for hele menneskehedens fremtid .
Vi ved alle , at vore fremtidige forsyninger af medicin og fdevarer har at gre med biologisk mangfoldighed .
Hvis vi mister den , mister vi vor egen fremtid .
Det var grunden til , at hr . Pimenta kmpede for denne afdeling , og det br vi drfte igen .
<P>
For det andet er der integration .
Det har mange talere allerede behandlet .
P det omrde vil jeg gerne sttte ndringsforslag nr . 21 af hr .
Liese . Efter min opfattelse str der i dette ndringsforslag , at denne budgetkonto ikke br bruges , hvis en normal budgetkonto fra andre omrder ogs kan tage hensyn til miljet .
Denne her skal bruges til pilotprojekter .
P den mde vil miljet automatisk komme med p andre budgetkonti .
Det er det , vi drfter i jeblikket med GD XI i Kommissionen , tillige med dens femte miljhandlingsprogram .
Det strste problem ved hele ideen om miljet er gennemfrelse og integration .
Integration m for det frste starte med udvikling .
Det er naturligvis ogs relevant i forbindelse med konomiske forhold , det indre marked , transport , energipolitik osv . , men udvikling er mske det vigtigste omrde .
Det er derfor , vi br integrere .
<P>
Jeg vil give Dem et eksempel - socialpolitiske initiativer rettet mod gadebrnene i Brasilien .
Jeg ved , at medarbejdere ved NGO ' er i Rio arbejder med gadebrn i byerne for at f dem tilbage p landet og igen lre om miljet af de unge , der blev tilbage p landet .
Arbejdslsheden og den store befolkningstilvkst er en tikkende bombe under fremtiden .
Dette kan g hen og blive et problem i fremtiden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sprge hr . Pinheiro , om han er parat med hensyn til dette sprgsml til sammen med ordfreren og medlemmerne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde at holde et srligt mde eller en hring om miljsprgsml .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke ordfreren for denne betnkning og ligeledes Kommissionen for forslaget .
Nr vi drfter udviklingslande , gr vi det normalt i en krisesituation , ssom nr der er hungersnd , indbyrdes stridigheder eller regulr krig .
I sdanne srgelige situationer er det rigtigt og ndvendigt , at vi stiller ndhjlp i form af fdevarer og medicin osv. til rdighed for at afhjlpe de normalt uskyldige menneskers vanskeligheder og lidelser .
Men uden for disse ndssituationer er det meste af vor hjlp til udviklingslandene af langsigtet struktur og karakter , og sdan br det altid vre .
<P>
Det sprgsml , vi nu drfter , vedrrende beskyttelsen af miljet og en bredygtig udvikling i udviklingslandene p lngere sigt , er et af de vigtigste sprgsml , vi str over for i dag .
Jeg er helt enig i forslagene om at stille midler til rdighed til en informationskampagne for at gre lokalbefolkningen i udviklingslandene opmrksomme p deres milj og de foranstaltninger , de kan trffe for at beskytte det .
Men ofte er det ikke den indfdte befolkning , der udgr den strste trussel mod dette milj .
Mange multinationale selskaber , der kun er interesseret i udnyttelse af vrdifulde ressourcer af hensyn til en kortsigtet profit , har gjort og gr stadig langsigtet og ubodelig skade .
For eksempel bliver enorme omrder af skov med gamle trer fldet , uden at der bliver gjort noget som helst for at genplante eller forberede jorden til andre nyttige forml .
<P>
Ligeledes - og jeg vil gerne referere til ordfrerens kommentarer i denne forbindelse , og jeg er helt enig med hende - skader minedrift i bne skakter landskabet ubodeligt i mange udviklingslande og gr det nsten umuligt at lse den opgave at bevare jorden og udvikle et bredygtigt landbrug .
Forslaget fra Kommissionen og de ndringsforslag , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og andre har stillet , yder et vsentligt bidrag til at forbedre en situation , som i jeblikket hastigt forvrres i mange udviklingslande .
<P>
Jeg tror , at omfanget af finansieringen - og dette er allerede blevet sagt af andre - er helt utilstrkkeligt i betragtning af problemets strrelse .
Der m indfres en reguleringsordning for udenlandske selskaber , s de tvinges til at gentilplante de omrder , de har ryddet for skov , og generelt m der gres noget alvorligt for at afhjlpe skete skader .
<P>
Afslutningsvis forrsager skaden p det naturlige milj i disse udviklingslande ikke bare langsigtede problemer for de lokale beboere , men destabiliserer hele vor planets kosystem .
<SPEAKER ID=143 NAME="Pinheiro">
Mine damer og herrer , det er en trivialitet at sige , at en bredygtig udvikling er en udfordring for os alle .
Miljproblemerne forvrres imidlertid til stadighed bde i udviklings- og industrilandene .
<P>
Heldigvis kan der registreres stigende bevidsthed om problemets omfang og ndvendigheden af at gre noget , og derfor har mange lande nu inddraget miljsprgsml i deres planlgnings- og beslutningsprocesser .
Det Europiske Fllesskab har med Parlamentets aktive deltagelse ansporet til udvikling af miljpolitikker svel inden for Fllesskabets grnser som i form af sttte til udviklingslandenes bestrbelser p at opn en bredygtig udvikling .
Eksempler herp er Lom-konventionen i forhold til AVS-landene , aftalerne med landene i Latinamerika og aftalerne med ASEAN-landene .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning om miljforanstaltninger i udviklingslandene har til forml yderligere at fremme virkeliggrelsen af princippet om bredygtig udvikling og at bidrage til at integrere en miljdimension i AVS-landenes udviklingsproces med henblik p - som det altid er sigtet - at forbedre de lokale befolkningers levevis .
<P>
De foranstaltninger , der ivrksttes i henhold til forordningen om miljforanstaltninger i udviklingslandene , indgr i de forpligtelser , som Fllesskabet indgik navnlig inden for rammerne af FN ' s konference om milj og udvikling i juni 1992 i Rio .
Derudover skal de omhandlede aktioner komplettere andre fllesskabsinstrumenter samt foranstaltninger , der ivrksttes af medlemsstaterne eller internationale organer og bidrage til at optimere samarbejdet p miljomrdet . Endelig er det tanken , at de skal fungere som katalysator , navnlig gennem uddannelsesprogrammer og programmer til styrkelse af kapaciteten og pilotprojekter rettet mod at afprve og fremme nye tilgange og innovative metoder .
<P>
P baggrund af de indhstede erfaringer vil det vre muligt generelt at forbedre Fllesskabets udviklingsbistand , og det vil skabe basis for finansiering i strre skala gennem de vigtigste budgetposter .
Jeg er overbevist om , at EuropaParlamentets beslutning om de ndringsforslag , der i dag er til debat , vil fre til en signifikant forbedring af det foreliggende forslag til forordning og dermed bidrage til at skabe en passende ramme .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for Parlamentets indsats , og en ganske srlig tak retter jeg til ordfrerne , fru TaubiraDelannon , hr .
Pimenta fra Miljudvalget og hr . Brinkhorst fra Budgetudvalget , hvis arbejde vidner om dels et grundigt kendskab til emnet udviklingsbistand p miljomrdet dels et personligt engagement i bestrbelserne p at udmnte princippet om en bredygtig udvikling .
<P>
Hvad angr Parlamentets ndringsforslag , kan jeg oplyse , at 33 af de foreslede 49 , dvs. omkring 2 / 3 , har Kommissionens fulde tilslutning . Kommissionen kan delvis overtage ndringsforslag nr .
7 , 19 , 30 , 41 , 42 , 44 og 48 . Desuden kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr .
1 , 2 , 4-6 , 8-18 , 21-23 , 25 , 26 , 31 , 32 , 34 , 37 og 43 i deres helhed . Der er sledes 16 ndringsforslag tilbage , som Kommissionen ikke ser sig i stand til at acceptere .
Det drejer sig bl.a. om ndringsforslag nr .
3 - hvilket kan forekomme overraskende - men det skyldes rent formelle og tekniske og ikke politiske grunde ( da det drejer sig om ikkeobligatoriske udgifter , vil Kommissionen og ikke mindst undertegnede finde det yderst tilfredsstillende , hvis det lykkes Parlamentet at komme igennem med forslaget om at ge bevillingerne til 50 mio ECU ) ; de vrige ndringsforslag , som Kommissionen ikke er i stand til at acceptere , er nr . 20 , 24 , 27-29 , 33 , 35 , 36 , 38-40 , 45-47 og 49 .
<P>
Jeg vil gerne begrunde Kommissionens holdning .
For nogle af ndringsforslagenes vedkommende skyldes Kommissionens afvisning rent redaktionelle hensyn .
Hvad angr de indholdsmssige aspekter , finder Kommissionen , at nogle af ndringsforslagene , bl.a. nr . 20 og 27 , vil medfre en vis stivhed , som ikke er kompatibel med mlet om at lancere pilotforanstaltninger p miljomrdet og navnlig ikke med den nskede smidighed , som hr .
Pimenta var inde p .
<P>
Andre ndringsforslag , som f.eks. nr . 29 , 41 , 42 og 44 , ville skabe nye problemer for s vidt angr sagsbehandlingen , navnlig kravet om at Kommissionen forelgger de vrige fllesskabsinstitutioner forskellige former for informationer , hvilket ikke er praktisk gennemfrligt og vil kunne medfre , at budgetposten ikke kan forvaltes korrekt i betragtning af de yderst begrnsede menneskelige ressourcer , som Kommissionens tjenestegrene , i srdeleshed GD VIII , rder over
<P>
Andre af ndringsforslagene ville forudstte en ndring af de nuvrende komitologiprocedurer , det glder nr . 38 , 39 og 40 , eller de ville krve en ndring af Kommissionens struktur , hvilket glder ndringsforslag nr .
36 .
<P>
Kommissionen og Parlamentet har indlysende nok samme ml , nemlig at fremme en bredygtig udvikling gennem miljforanstaltninger , som det understreges i Parlamentets betnkning .
Vedtagelsen af forordningen om miljforanstaltninger i udviklingslandene med indfjelse af nogle af de ndringsforslag , som Parlamentet har foreslet , og som Kommissionen er i stand til at acceptere , vil vre et vigtigt skridt i denne retning .
Jeg vil derfor til sidst endnu en gang takke Parlamentet og ganske srligt ordfrerne for deres indsats .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="van Putten">
Hr. formand , jeg har ogs spurgt hr . Pinheiro , om han ville vre parat til at holde et srligt mde med medlemmer af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , der ogs sidder i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Vi har nogle medlemmer i Parlamentet , der sidder i disse to udvalg , og sammen med ordfreren kunne vi alle mdes med kommissren for at drfte politikken p dette omrde .
<SPEAKER ID=145 NAME="Pinheiro">
Ikke alene accepterer jeg dette forslag , men jeg hilser det velkommen .
Jeg har faktisk ved andre lejligheder nydt godt af ekspertisen hos nogle af Parlamentets medlemmer med hensyn til miljsprgsml i udviklingslandene .
Jeg m sige , at jeg har lrt at psknne og respektere den ekspertise , som Parlamentet har p disse omrder .
Jeg glder mig meget over Deres forslag .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Den generelle prferenceordning for landbrugs-og fiskeriprodukter
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0138 / 96 ) af Fassa for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om anvendelse af et flerrigt arrangement med generelle toldprferencer for perioden 1. juli 1996 til 30. juni 1999 for visse landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande ( KOM ( 96 ) 0087 - C4-0231 / 96-96 / 0908 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=148 NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , hensigten med dette forslag , som jeg er blevet valgt til ordfrer for af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , er at udstrkke den generelle toldprferenceordning , der allerede finder anvendelse p industrisektoren , til landbrugssektoren .
<P>
Den Europiske Unions generelle toldprferenceordning , der blev indfrt i 1971 , er lbende blevet forlnget og tilpasset i overensstemmelse med udviklingen i samhandelen og resultatet af de forskellige multilaterale forhandlinger , senest forhandlingerne under Uruguay-runden .
Formlet med forslaget , der bygger p en lang tradition , er at forenkle landbrugsordningerne , genskabe deres ligevgt til fordel for de lande , der har strst behov for dem , anspore de omfattede lande til at udvikle deres social- og miljpolitikker ved at indrmme dem yderligere fordele , der gr videre end neutraliteten , og udvide den nye ordning til at omfatte nye produkter , hvorved der tages hensyn til udviklingen i den internationale samhandel .
<P>
Som Europa-Parlamentet og Udvalget om Udvikling og Samarbejde til stadighed har understreget , br den generelle toldprferenceordning udformes som et redskab , der gr det muligt at fremme handelen i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande .
<P>
Den foreslede nye landbrugsordning har sledes fire hovedforml : forenkling af ordningen ; genskabelse af ordningens ligevgt til fordel for de lande , der har strst behov for den ; effektneutralitet , hvilket betyder , at den nye ordning som helhed skal sikre virkninger , der alt i alt er mindst lige s positive for de prferenceberettigede lande som den gamle ordning ; ansporing af de omfattede lande til at udvikle mere avancerede social- og miljpolitikker gennem yderligere fordele .
<P>
Til opnelsen af disse ml har man simpelt hen i alt vsentligt overtaget de eksisterende mekanismer i industriordningen og anvendt dem i landbrugssektoren .
Der er sledes tale om toldreduktionsniveauer , om gradvis udelukkelse af vigtige produktionssektorer for visse lande , om social- og miljklausuler og om en tilbagetrkningsklausul formuleret p njagtig samme mde som for industriordningen - og endelig om gradvis gennemfrelse og en overgangsperiode lige som i industriordningen .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget , der er stillet af Fiskeriudvalget og prsenteret af hr .
Souchet og hr . Jean-Pierre p vegne af Gruppen Nationernes Europa , skal jeg gre opmrksom p , at jeg er modstander af forslaget dels ud fra en liberal grundholdning , dels som ordfrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Dette er en af de lejligheder , der gr det muligt n gang for alle at ramme en pl gennem floskelen om , at de liberalistiske konomiske principper er uforenelige med social solidaritet .
I realiteten er retsakten i sin helhed til fordel bde for handelen i udviklingslandene og for de europiske forbrugere .
<P>
De argumenter , Fiskeriudvalget fremfrer til fordel for en udelukkelse af tun fra toldfritagelse - isr det omfattende og ukontrollable bedrageri vedrrende tunens oprindelse - er absolut ikke ubegrundede .
Vi lgger imidlertid stor vgt p over for udviklingslandene fortsat at udvise den velvilje , som altid har vret grundlaget for relationerne med disse .
<P>
Jeg m endvidere p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som jeg er nstformand for , understrege min store utilfredshed med den meget korte frist , Europa-Parlamentet har fet til at udtale sig om dette sprgsml , fordi den forhindrer Parlamentet i at foretage en mere detaljeret behandling .
<P>
Da det var til at forudse , at den gldende forordning skulle fornys , forekommer det urimeligt , at Europa-Parlamentet ikke er blevet hrt tilstrkkeligt tidligt til at kunne udtale sig p et mere dybtgende grundlag .
<SPEAKER ID=149 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg henvender mig til plenarforsamlingen for at argumentere for Fiskeriudvalgets forslag om at holde loins af tun og tunkonserves uden for den generelle prferenceordning , et forslag , der , som ordfreren sagde , er blevet afvist af Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Sidstnvnte udvalg lgger logisk nok afgrende vgt p at finde frem til ordninger , der kan fremme udviklingsprocessen .
Det gr Fiskeriudvalget ogs , og vi er da heller ikke imod selve arrangementet med generelle toldprferencer , som vi tilslutter os p alle de omrder , det omfatter , men - og det er en vigtig nuancering - forudsat at det fungerer godt og tjener til at fremme udviklingen , hvilket ikke er tilfldet med de aspekt , som Fiskeriudvalget her tager op til kritisk vurdering .
<P>
Hvordan forholder det sig helt konkret med loins af tun og tunkonserves ?
Iflge det foreliggende forslag skal 11 syd- og mellemamerikanske lande - og det er de eneste lande , vi nsker udelukket fra ordningen - indrmmes toldfritagelse for mngder p op til 20.000 tons loins af tun og tunkonserves , der , som det hedder i forordningen , er fanget i deres farvande .
Det er ensbetydende med toldfri import af 20.000 tons tun rligt , hvilket svarer til forbruget p Fllesskabets to strste markeder , Italien og Frankrig .
<P>
Jeg skal imidlertid ikke fremfre protektionistiske argumenter , da det egentlige problem ikke ligger her , men i det omfattende bedrageri , der fremmes med denne ordning .
I flere r har man gradvis afslret at tun , der ankommer til markederne med oprindelsescertifikat fra lande , der er anfrt i bilag V , i realiteten er fisket i andre farvande , i nogle tilflde med fangstredskaber , der er forbudte for fllesskabsflden .
Det drejer sig primrt om mexicansk tun , der er fanget under anvendelse af delfiner , hvorfor importen heraf er forbudt i USA .
Denne tun afsttes p det europiske marked via de lande , der er opfrt i bilag V .
Man regner med , at kun mellem 15 % og 20 % af den tun , der importeres fra lande opfrt i bilag V , opfylder oprindelsesklausulens bestemmelser .
For det andet er det ikke svrt at bevise , at de omhandlede landes flder i jeblikket er ude af stand til selv at fiske de mngder tun , de har tilladelse til at eksportere , og at de rent faktisk gr sig skyldige i den ovennvnte form for bedrageri .
<P>
Der er sledes tale om bedrageri i stor stil , som ikke p nogen mde kommer de omhandlede lande til gavn .
Der er ikke engang tale om tun , som de selv har fanget , hvilket er det samme som at sige , at denne form for fiskeri ikke bidrager til at skabe nye jobs eller til at styrke forarbejdningssektoren for dette - i vrigt strkt efterspurgte produkt , eftersom markedet er mttet som flge af det ovennvnte bedrageri , som Den Europiske Union bidrager til - ufrivilligt ganske vist - , hvilket ikke er ensbetydende med , at den ikke kan kritiseres for manglende omtanke .
<P>
Hvem er det s , der fr gavn af dette arrangement , og hvem er de forfordelte ?
Klart nok har de i bilag V anfrte lande ikke fordel af denne ordning og bestemt heller ikke fllesskabssektoren , som dette bedrageri pfrer stor skade .
Hvem har s fordel af det ?
Det har nogle tredjelande , som ikke er omfattet af ordningen , men som udnytter den som dkke for et srdeles velorganiseret bedrageri .
<P>
Af alle de ovennvnte grunde anmoder jeg p Fiskeriudvalgets vegne plenarforsamlingen om at sttte ndringsforslag nr . 1 , som er fremsat af EDNGruppen , og som er en njagtig gengivelse af indholdet i det forslag , Fiskeriudvalget i sin tid forelagde Udvalget om Udvikling og Samarbejde , men som dette afviste .
Det er p denne baggrund , at jeg fler mig derfor forpligtet til at anmode om sttte til dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , de grunde , der har frt til denne betnkning , har ordfreren klart redegjort for .
Det drejer sig navnlig ogs i Udvalget om Udvikling og Samarbejde om , at vi viser de lande , der er blandt de skaldte narkotikaproducenter , alternativer ved hjlp af sdanne prferenceordninger , s at de kan forlade denne produktion til fordel for andre omrder , alts s at sige vise dem en alternativ indtgt , hvilket jo igen er vigtigt for Den Europiske Union og mske ogs kan sttte os i kampen mod brugen af narkotika .
<P>
Ogs jeg kan kun beklage , at vi skulle klare dette arbejde her under et sdant tidspres .
Men p den anden ser jeg ogs i den omstndighed , at vi var ndt til nu ogs at tilpasse den generelle prferenceordning til resultaterne af Uruguayrunden , en vis begrundelse for , at dette tidspres opstod , for ogs her kunne der jo iagttages en vis tidsforskel .
<P>
P et punkt m jeg dog anmode om , at vi endnu en gang undersger sagen meget omhyggeligt , og det er det omrde , fru Fraga Estvez netop gjorde opmrksom p .
Det er givet ikke det eneste omrde , hvor misbrug forekommer , men s skal vi i mine jne vel snarere styre dette misbrug og bekmpe det i stedet for at reducere mulighederne for udviklingslandene og nu beskre en ikke uvsentlig del af hele projektet meget strkt , blot fordi vi er bange for , at der sker misbrug her ; den strrelsesorden , der her blev skildret , skal nok kontrolleres endnu en gang , for hvis det er rigtigt , ville det virkelig vre en ret s betnkelig udvikling .
<P>
P den anden side er det sledes , at vi jo ogs nok skal opfordre Rdet til at g mere omhyggeligt frem inden for disse omrder , for Rdet har jo selv i og for sig vret med til at sttte dette forslag i den form , vi fik det og vi i Udvalget om Udvikling og Samarbejde tog det til efterretning og godkendte det .
Vi bliver ganske vist i denne sammenhng ogs ndt til at tnke p - og det er s min anmodning til medlemmerne af Fiskeriudvalget , at de tager hensyn dertil - at vi p den ene side ikke ustandselig kan krve af udviklingslandene , at de skal udnytte alle muligheder for at st p egne ben og s p den anden side ngte dem de muligheder , der byder sig , som netop hvad angr disse mngder .
Jeg sprger her mig selv , om det drejer sig om et s graverende indgreb i det europiske marked , hvis prferencerne her ligger p omkring 20 000 t .
Det synes mig dog at vre en undersgelse vrd .
Min anmodning er , at vi stemmer for denne betnkning , for at arrangementet med prferencer kan gennemfres fuldtud ogs p dette landbrugsomrde .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , principielt er denne generelle prferenceordning en vigtig udviklingspolitisk foranstaltning for udviklingen af bestemte lande , navnlig de mindst udviklede lande .
Vi beskftiger os med den nu , fordi WTO-aftalen nu skal tilpasses for landbrugsprodukters vedkommende .
Det ville endvidere vre fornuftigt at benytte denne ordning til at udelukke brnearbejde , reducere delggelse af miljet , udelukke inhuman eller miljdelggende produktion som f.eks. blomsterhandel , sledes som den foregr i Colombia .
<P>
Institutionelt er det , vi for jeblikket laver her , billedlig talt ikke mere vrd end en spyflues mellemlanding p mddingen .
Det skal betyde : I Udvalget om Udvikling og Samarbejde havde vi slet ikke nogen tekst . Vi kunne ikke drfte den .
Her opfordres vi som Parlament til hen ad midnat i en forsamling , der ikke er beslutningsdygtig , at forhandle , og institutionelt har vi alligevel ikke noget at skulle have sagt !
Hr . Pinheiro , vi skulle hellere drikke en vinho verde og snakke om andre mere behagelige emner i livet end om dette emne , der alligevel er vigtigt , men hvor vi som Parlament ret beset er overfldige .
Jeg sprger mig selv : Hvorfor drfter vi det overhovedet , et s vigtigt emne ?
Det er efter den sttte , udviklingspolitikken kan tilbyde lande , det nstvigtigste emne , men det synes slet ikke at have nogen betydning .
Derfor kan jeg kun erklre mig enig i det , hr .
Fassa sagde : En tekst , vi i udvalget ikke kendte , en tekst , hvis indhold vi ikke rigtigt kunne bearbejde , en tekst , som institutionelt er en fornrmelse fra Kommissionens og Rdets side , fordi den simpelt hen ikke forel , den kan et parlament da ikke stemme for !
Sledes vil vi som gruppe forholde os !
<SPEAKER ID=152 NAME="Pinheiro">
Mine damer og herrer , det foreliggende forslag , der som allerede anfrt , tager hjde for resultaterne af Uruguayrunden , udstrkker til landbrugssektoren de principper , der anvendes inden for den generelle prferenceordning for industrisektoren , som har vret i kraft siden 1. januar 1995 .
For ikke at forlnge eksistensen af et instrument , der er karakteriseret ved forldede mekanismer , foreslr Kommissionen , at den reviderede ordning for landbrugssektoren trder i kraft pr . 1. juli i r .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for den udviste forstelse for ndvendigheden af at overholde tidsplanen og for dets accept af at behandle dette punkt under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , selv om denne fremgangsmde lgger ekstra pres p de kompetente parlamentariske udvalg .
<P>
Hvad angr den finansielle indvirkning , er forslaget baseret p effektneutralitet , idet toldindtgterne sknnes at blive neutrale set i forhold til den nuvrende ordning .
I lighed med industriordningen graduerer den foreslede ordning for landbrugssektoren prferenceretten i forhold til produkternes flsomhed og indeholder bestemmelser om gradvis udelukkelse af produktionssektorer i visse lande , hvor de omhandlede sektorer objektivt vurderet har net et tilstrkkeligt udviklingsniveau til at eksportere p normale handelsvilkr .
<P>
Derimod er der foreslet en vsentlig udvidelse af listen over omfattede produkter , hvormed man imdekommer et nske , der er udtrykt af flere udviklingslande .
P denne mde afbalanceres prferenceindvirkningen til fordel for de lande , der har strst behov herfor .
Hvad angr Sydafrika afskaffer den foreslede ordning de undtagelsesbestemmelser for visse produkter , som var gldende for dette land .
De srlige ordninger , der glder for landene i Andespagten og Mellemamerika som led i narkotikabekmpelsen opretholdes og gres ensartet , for s vidt som ordningen for de mellemamerikanske lande udvides til at omfatte samtlige de produkter , for hvilke landene i Andespagten indrmmes toldfritagelse .
<P>
Ordningen for landbruget omfatter samme sociale og miljpolitiske klausuler som industriordningen , klausuler , der skal bringes i anvendelse fra 1998 , og som Parlamentet for lnge siden har udtalt sig positivt om .
De omfattede lande vil sledes blive ansporet til at udvikle mere avancerede social- og miljpolitikker gennem en yderligere prferencemargen i de tilflde , hvor klausulerne reelt efterleves .
<P>
Desuden indeholder ordningen ligesom for industrisektorens vedkommende - ogs i overensstemmelse med Parlamentets nsker - bestemmelser om hel eller delvis tilbagetrkning af prferenceindrmmelsen for lande , som anvender uacceptable fremgangsmder som slaveri , bl.a. i form af tvangsarbejde og eksport af produkter fremstillet i fngslerne , eller for lande , som ikke overholder reglerne for det administrative samarbejde vedrrende oprindelsesklausuler , lande , som ikke gennemfrer de ndvendige toldkontrolforanstaltninger som led i narkotikabekmpelsen , eller som overtrder bestemmelserne i de internationale konventioner om bevarelse og rationel forvaltning af fiskeressourcerne .
<P>
Hr. formand , jeg lyttede med strste opmrksomhed til fru Fraga Estvez ' indlg .
Og jeg m medgive , at de fremsatte anklager er af s alvorlig en karakter , at jeg her forpligter mig til s hurtigt som muligt at forelgge dem ipsis verbis for Kommissionens ansvarlige tjenestegrene med henblik p at sikre , at den omtalte form for bedrageri ikke kan finde sted i fremtiden .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.50 )
