<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
S vidt jeg ved , som flge af en sympatisk indiskression , har formanden for PPE fdselsdag i dag .
Jeg tillader mig p Deres vegne at nske ham hjertelig tillykke .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Jeg takker for alle disse lyknskninger og takker ogs alle mine kolleger for deres sympatitilkendegivelser .
Hjertelig tak .
<SPEAKER ID=3 NAME="Sandbk">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p en lidt beklagelig misforstelse , som skete i gr .
Og nr jeg vil gre opmrksom p det , s er det , fordi jeg hber , at man kan gre et eller andet , s det ikke hnder igen .
Jeg havde en besgsgruppe , som sad oppe p tilhrerpladserne , og jeg skulle have vist dem rundt i Parlamentet .
Vores aftale var , at de skulle lgge et brev , nr de var frdige p tilhrerpladserne , s jeg kunne blive hentet ud af salen , hvor jeg sad og stemte .
Jeg fik imidlertid aldrig det pgldende brev , og frst halvanden time senere , da besgsgruppen skulle til at g , fandt jeg frem til dem .
Man havde i mellemtiden tilkaldt den danske leder af besgstjenesten .
Hun havde kigget rundt i salen , men da hun ikke regner med , at jeg sidder her , hvor jeg egentlig heller ikke fler , jeg hrer hjemme , s havde hun ikke kunnet se mig inde i salen , og hun sagde til gruppen , at jeg ikke var i salen .
Det vil alts sige , at gruppen har fet den fornemmelse , at jeg ikke har vret her , at jeg ikke har passet mit arbejde , og at jeg ikke var til at f fat p .
Det korte af det lange er , at jeg slet ikke fik vist gruppen rundt i Parlamentet , men frst fik fat i dem fem minutter , fr de skulle forlade stedet .
Det synes jeg faktisk er meget beklageligt , og jeg ved ikke , hvorfor man ikke afleverede brevet til mig , og hvorfor man sagde , at jeg ikke befandt mig herinde .
Jeg vil i hvert fald gerne p en eller anden mde sikres mod , at noget sdant gentager sig .
Det kunne jo vre meget vigtige beskeder , man venter , mens man sidder inde i salen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Sandbk , jeg er blevet underrettet om denne misforstelse og denne hndelse .
Jeg er naturligvis klar over , at det er meget beklageligt . Jeg nsker , at De skal vide , at alle beklager det meget , og , eftersom vi ikke kan gre det godt igen , vil vi srge for , at det ikke gentager sig .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Under beslutningen om Tibet fremgr mit navn ikke , selv om jeg stemte for ved navneoprb .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det skal blive rettet , hr . Caudron .
<P>
Andre bemrkninger ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , her til morgen blev jeg prsenteret for en hotelregning for denne mdeuge , der var nsten 25 % hjere end i marts .
Jeg har hrt , at alle hoteller i Strasbourg har indfrt denne specialpris for Parlamentets mdeuger .
Jeg beder Prsidiet om at henvende sig til de relevante myndigheder med henblik p at f denne prisaftale ophvet og om ndvendigt f idmt hotellerne en bde .
<P>
Som jeblikkelig foranstaltning foreslr jeg , at vi i Strasbourg-ugerne midlertidigt , indtil dette sprgsml er afklaret , ikke mdes her i Europabygningen , men i Espace Leopold .
Dermed viser vi , at vi ikke vil tages som gidsler af hotelejere , der forlanger gerpriser .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Gebhardt , det var ikke til forretningsordenen , men som De kan forestille Dem , er jeg meget lydhr over for Deres indlg .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=10 NAME="Blokland">
Jeg har stemt imod Gonzlez lvarez ' betnkning . Frst og fremmest fordi jeg ikke tilslutter mig forslagene i betnkningen .
I ndringsforslagene beder man om , at der tages srlige hensyn til Unionens perifere regioner .
Jeg savner en god begrundelse for , at det krver specielt europisk indblanding .
Af strre betydning er det dog , at jeg er imod Kommissionens forslag som sdant .
Forslaget er baseret p artikel 235 i Traktaten , som er retsgrundlaget for aktioner , der ikke er omfattet af Unionens mlstning .
<P>
Godt , min gruppe finder , at den civile beskyttelse er en opgave , som medlemsstaterne primrt selv m klare , s meget desto mere som beskyttelsen af befolkningen er i hnderne p et stort antal frivillige .
Allerede dette betyder , at man skal vre forsigtig med europisk indblanding .
<P>
Hvorfor skulle EU blande sig i omrder , som netop bliver varetaget gennem en stor indsats i medlemsstaterne selv ?
<P>
Man kan forestille sig tilflde , hvor Den Europiske Union kan spille en nyttig rolle , for eksempel i forbindelse med grnseoverskridende katastrofer .
De krver en grnseoverskridende indsats ; det er logisk .
Ogs forebyggelse af naturkatastrofer gennem en forsvarlig omgang med natur og milj kan retfrdiggre en europisk indsats .
Men det retter dette program sig ikke primrt imod .
Dette program er alt for bredt og almindeligt ; derfor er jeg imod det .
<SPEAKER ID=11 NAME="Vieira">
Man m anerkende den store betydning af et EFhandlingsprogram for civilbeskyttelse i Den Europiske Unions medlemsstater , navnlig i betragtning af de mange naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som med en vis hyppighed opstr i vore lande .
<P>
Det er overfldigt i denne stemmeforklaring at komme ind p de mange forskellige former for alvorlige risici , de europiske lande og regioner er udsat for .
Vi kender dem og er selv ofre for de katastrofale flger af mange af dem .
<P>
Derimod vil jeg understrege , at Kommissionen br yde medlemsstaterne en betydelig sttte til at kunne reagere hurtigt og effektivt og til , s vidt det er muligt , at forebygge flgerne af uvejr , oversvmmelser , trke , skovbrande , jordsklv , klippe- og jordskred , miljkatastrofer og teknologiske katastrofer , store transportulykker , osv . , en sttte , der ud over det finansielle aspekt ogs m omfatte oplysning og uddannelse af de mest berrte inden for civilbeskyttelsen , forbedring af det tekniske udstyr og udstyr til forebyggelse eller jeblikkelig bekmpelse , uddannelse og bevidstgrelse om civilbeskyttelse , udveksling af eksperter og teknikere mellem medlemsstaterne med henblik p at forbedre civilbeskyttelsestjenesternes indsats .
<P>
Endvidere vil jeg understrege , at der , som det anfres i Parlamentets betnkning , i forbindelse med Kommissionens planlgning af aktioner og foranstaltninger m tages hensyn til , at  de isolerede regioner i Unionens yderste periferi har nogle srlige karakteristika , der skyldes de geografiske , orografiske , sociale og konomiske forhold , som pvirker og vanskeliggr fremskaffelsen af hjlp og interventionsmidler i alvorlige faresituationer  , hvorfor der er behov for srlig opmrksomhed og udformning af srprojekter i disse omrder .
<P>
Betnkning af Costa Neves
<SPEAKER ID=12 NAME="Correia">
Samhrighedsfonden blev oprettet for at styrke den konomiske og sociale samhrighed , og EU bidrager med op til 80-85 % af finansieringen af projekter p miljomrdet og infrastrukturer inden for de transeuropiske transportnet i de mindst udviklede medlemsstater , herunder Portugal , idet det endelige ml er at stte alle medlemsstaterne i stand til at deltage i MU ' s sidste fase .
<P>
Betnkningen understreger behovet for srlig hensyntagen til omrderne i Unionens yderste periferi og opfordrer Kommissionen til i hjere grad at prioritere stransport , der er mindre miljskadelig , og endvidere foresls det , at regionale og lokale myndigheder fr adgang til overvgningsudvalgene , der skal have strre kompetence med hensyn til udvlgelsen af projekter , prioriteringerne og den konomiske forvaltning , og det understreges endvidere , at hndhvelsen af konditionalitetsprincippet br gres mere fleksibel , hvad angr kravet i forbindelse med uforholdsmssigt store budgetunderskud ( artikel 6 i forordning 1164 / 94 om Samhrighedsfonden ) , da det i modsat fald kan betyde , at ingen nye projekter kan finansieres , indtil budgetunderskuddet er korrigeret .
Af alle de ovennvnte grunde stemmer jeg for betnkningen om Kommissionens rsrapport om Samhrighedsfonden 1994 .
<CHAPTER ID=3>
Bistand til de nye og uafhngige stater og Mongoliet
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0107 / 96 ) af Pex for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Rdets udkast til forordning ( Euratom , EF ) om bistand til den konomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhngige stater og Mongoliet ( 4546 / 96 - C4-0090 / 96-95 / 0056 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Posselt">
Fru formand , hr . Pex er desvrre syg i denne uge , men da denne problemstilling har vist sig at vre meget presserende , har Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser mandag aften vedtaget de ndvendige ndringsforslag , og Parlamentet har tirsdag besluttet at gennemfre en aktuel og uopsttelig debat .
Det drejer sig her om en problemstilling , hvis betydning ikke kan vurderes hjt nok , nemlig om TACISforordningen om de nye uafhngige stater og Mongoliet .
<P>
Parlamentet har taget denne opgave meget alvorligt og forsgt at indfje nogle vsentlige principper , efter at denne sag allerede har vret under behandling meget lnge , hvilket ikke er Parlamentets skyld , men beror p , at Rdet midt i det hele har ndret sit udkast og forelagt en ny basistekst til udkastet .
Vi er af den opfattelse , at vi p grundlag af disse forskellige proceduremangler ogs godt kunne have trukket proceduren ud .
Men vi nskede ikke at forhale den yderligere , da det jo her ikke drejer sig om nogle tekniske strrelser , men om mennesker og folkeslag , der har lidt forfrdeligt gennem mere end syv rtier , og som nu har chancen for at begynde p en frisk .
Men denne nye begyndelse er igen bragt i strste fare .
<P>
Det er ogs grunden til , at vi har brugt en del af vores ndringsforslag p at gre det klart , at der ikke findes nogen skaldt tidligere Sovjetunion , at vi tager kraftigt afstand fra forsg p at genetablere denne Sovjetunion , sledes som den russiske Duma for nylig har krvet , og at vi nsker at vise disse folk , der efter rtiers undertrykkelse er blevet frie , at deres uafhngighed og vrdighed betyder noget for os .
P den anden side br denne oplste tvangsenhed efter vores opfattelse ikke nu erstattes af konfrontationer , af en balkanisering af dette kmpestore eurasiske omrde .
<P>
Flgelig har vi i vores ndringsforslag lagt srlig vgt p et bestemt omrde .
I den forbindelse har jeg arbejdet meget snvert og godt sammen fru Schroedter fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet i bestrbelserne p at give nationaliteternes og mindretallenes rettigheder en strkere forankring i denne forordning og ogs at styre vores hjlp strkere i denne retning og i srlig grad at sttte grnseoverskridende projekter , isr nr der er tale om mindre projekter og etablering af grnseoverskridende samarbejde , vil jeg gerne fje til for at undg enhver misforstelse .
Hermed fastholder vi ikke fiktionen om den gudskelov oplste tvangsenhed Sovjetunionen , men vi nsker hermed systematisk at anvende og udstrkke den proces med grnseoverskridende samarbejde , som vi har indfrt med INTERREG-programmet frst her hos os , s over for Central- og steuropa og nu ogs over for staterne lngere stp .
<P>
Jeg er specielt glad for , at der i udvalget har kunnet etableres et bredt flertal for to ndringsforslag , som jeg tillgger srlig betydning .
For det frste nsker vi , at staterne i Central- og steuropa , alts de stater , der ligger mellem os og det tidligere Sovjetunionen , ligeledes inddrages aktivt i hjlpen , og at ogs de regionale offentlige administrationer integreres i disse projekter .
<P>
Jeg anser det for meget betydningsfuldt ikke blot at sttte det grnseoverskridende samarbejde f.eks. mellem Polen og Hviderusland eller mellem Ungarn og Ukraine og mellem mange andre , men ogs at f de stater i Central- og steuropa , der p grund af deres geografiske beliggenhed og de bedre indenrigspolitiske forudstninger har udviklet sig hurtigere end staterne lngere mod st , aktivt integreret i genopbygningsprocessen .
Dvs. sledes , at disse stater i stigende grad ogs bliver ydende .
Jeg anser det for meget vigtigt at fremme og styrke denne proces .
Disse stater fr dermed en brobygningsfunktion .
<P>
For det andet har vi forlangt , og ogs det anser jeg for vsentligt , at de stater , der har srlig tilknytning til en region , som f.eks. Tyrkiet til Middelhavsomrdet og turkmenerne , skal integreres strkere , for vi nsker ikke at handle hen over hovedet p de involverede , men derimod at tage hensyn til de traditionelle strukturer og bnd .
Derfor er denne betnkning bevidst regionalt orienteret .
<SPEAKER ID=15 NAME="Wolf">
Fru formand , problemet med TACIS-forordningen er jo ikke nyt .
Vi har jo allerede flere gange beskftiget os med dette problem og taget hul p det , og jeg hber , at det denne gang vil give et bedre resultat .
Problemet ligger imidlertid i Ministerrdet .
Jeg skal heller ikke undlade at nvne , at vi her altid m have det problem for je , at TACIS et langt stykke af vejen er et forkert vindue . Vi kan forbedre de pmalede hasper nok s meget , men vinduet kan alligevel ikke lukkes op .
For med hensyn til den opgave , der i titlen s smukt hedder :  Bistand til den konomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhngige stater og Mongoliet  , er der latterligt lidt at hente i TACIS .
Desuden er opgaverne struktureret sledes , at det , der finansieres , er dels temmelig problematiske projekter inden for den nukleare sikkerhed og infrastrukturen og dels vestlige rdgivere .
Som en yderligere vanskelighed insisteres der p , at det skal vre vestlige rdgivere , sledes at russiske , mongolske eller kalmykiske rdgivere slet ikke kommer i betragtning .
Her ligger der et kmpeproblem .
Alligevel m vi som Parlament naturligvis forsge at pvirke tingene .
Jeg anser ogs det samarbejde , som har vret muligt , for positivt . Jeg beklager , at et interregionalt , grnseoverskridende samarbejde f.eks. i stersomrdet ikke kom med .
<P>
Jeg finder det meget rigtigt , hr . Posselt , at vi lgger vgt p ikke at skabe nye fngsler for de pgldende folk - det tror jeg , vi er enige om - men ogs p ikke at bidrage til en balkanisering .
Jeg finder det ogs problematisk , nr De bare siger , at vi nsker at udnytte de traditionelle strukturer .
Vi nsker at give de mennesker , der lever i traditionelle strukturer , denne mulighed . Men vi nsker ogs at sttte de nye emancipatoriske , demokratiske strukturer , der ogs udvikler sig i disse lande .
I denne forstand nsker vi en TACIS-forordning , der reelt er et frste lille , utilstrkkeligt skridt hen imod en politik til fremme af det gode naboskab , som vi har brug for med dette store omrde i vores nabolag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Fru formand , ogs jeg takker ordfreren , hr . Pex , for hans vellykkede betnkning .
Det er meget vigtigt , at TACIS , hjlpeprogrammet for de nye uafhngige stater , viderefres i en fase to , sledes at hjlpen ikke lber ud i sandet , og sledes , at de hidtil bevilgede midler ikke er givet ud forgves .
Af velkendte grunde sker omstruktureringsprocessen i disse lande meget langsommere end forventet , der lgges endog ofte hindringer i vejen for den .
Hele brancher er brudt totalt sammen , der er tale om nye konomiske vilkr , der stilles bestemte forventninger til mentaliteten og kvalifikationerne hos de mennesker , der lever i disse lande , og der er tale om ganske uvante nye konkurrencesituationer , og p denne baggrund skal man frst til at opbygge konkurrencedygtige strukturer til sikring af beskftigelsen .
Hvad der er srligt vigtigt : Det drejer sig om , at det enkelte menneske fr opbygget en ny selvflelse og tillid til egne evner .
Jeg ved , hvad jeg taler om . Jeg har nemlig i tre r administreret et bilateralt hjlpeprogram til uddannelse og efteruddannelse af fagfolk og ledere i disse lande .
<P>
Vi m i forbindelse med dette program heller ikke glemme , at vi som handelspartnere og - som jeg allerede har nvnt - politiske partnere har en vital interesse i , at der sker konomisk-tekniske fremskridt i de understttede lande og opbygges demokratiske beslutningsstrukturer .
Der er nok behov for i fremtiden at flge hjlpeindsatsen mere kritisk , og det stiller srlige krav til Kommissionen .
I betragtning af en vis berettiget kritik af den hidtidige hjlpepraksis ser jeg med glde , at der iflge forslaget fra det kompetente udvalg skal ske en lbende kvalitativ overvgning , kontrol og evaluering af projekterne .
Det vil s vise sig , hvordan dette kan gennemfres i praksis .
<P>
Jeg synes ogs , det er ret vigtigt , at der nu skal ske en koordinering af de internationale bilaterale hjlpeprogrammer med samme forml og hjlpeomrde .
Det har hidtil vret tilfldet i alt for begrnset omfang , men det er meget fornuftigt , sledes at midlerne samles og dobbeltarbejde undgs .
Det er ogs vigtigt med en lbende erfaringsudveksling mellem projektledelserne i modtagerlandene indbyrdes med henblik p at opn en synergieffekt . Kommissionen opfordres til fremover i strre omfang at organisere dette .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning : Den knowhow-overfrsel , som TACIS indebrer , skal frst og fremmest tilgodese borgerne og ikke vestlige investorers og ekspertinstitutters konomiske interesser .
Jeg er meget glad for den passus i Rdets forslag , der gr p , at det ikke altid skal vre de samme eksperter , der trkkes p .
Der er som bekendt en stor og ikke altid udnyttet ekspertise til rdighed , og den skal s vidt muligt leveres af lokalkendte eksperter og ledsages af lokale fagfolk og baseres p et meget grundigt kendskab til de enkelte staters strukturer inden for forvaltning , konomi og uddannelse , hvilket desvrre ikke altid var tilfldet tidligere .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Elchlepp , jeg mener at vide , at det er Deres frste tale her i Parlamentet .
Jeg vil gerne nske Dem hjertelig tillykke med det .
<SPEAKER ID=18 NAME="Gradin">
Fru formand . P Kommissionens vegne vil jeg gerne frst takke Parlamentet for , at dets medlemmer har indvilliget i at behandle dette som et uopstteligt sprgsml .
Parlamentet har vret til stor hjlp med hensyn til at gennemfre dette nye samrd hurtigt og konstruktivt .
Jeg vil isr gerne sige tak for den hurtige udarbejdelse af betnkningen .
<P>
Som De alle ved , udlb den frste TACIS-forordning ved udgangen af 1995 .
Siden da har Kommissionen vret ndsaget til at arbejde i et juridisk tomrum .
Afstemningen i dag er derfor et vigtigt skridt p vej mod stabile rammer for vores planlgning p mellemlang sigt .
Den gr det ogs muligt for os at gennemfre programmet for 1996 .
<P>
Kommissionen fremsatte et frste forslag til en ny TACIS-forordning allerede i april 1995 .
Parlamentet afgav sin udtalelse om forslaget i tide i november 1995 .
Rdet ndrede imidlertid forslaget p vsentlige punkter .
Kommissionen har derfor anset det for ndvendigt at hre Parlamentet p ny .
Hvis man skal give en kort sammenfatning af Rdets nye forslag , kan man sige , at en del af de tanker , som Parlamentet anfrte i sin udtalelse fra november 1995 er kommet med .
<P>
I kraft af forslaget fr f.eks. miljet en mere prioriteret stilling , det bliver muligt med en kombineret finansiering gennem Interreg og TACIS , og det krves , at forordningen fr en begrnset gyldighedsperiode .
Andre vigtige ndringer vedrrer bestemmelserne om fremgangsmderne ved kontrakter og vilkrene for programmets gennemfrelse .
Kommissionen kan acceptere disse ndringer , eftersom de sikrer en rimelig balance mellem institutionerne , samtidig med at forudstningerne for en effektiv forvaltning af TACIS-programmet bibeholdes .
Den nye tekst vil ogs styrke den ndvendige benhed i programmet .
<P>
De fleste af de nye bestemmelser sigter p at formalisere de procedurer , som allerede nu anvendes .
Kommissionen anser det for positivt , at dette nu anbringes i mere formelle rammer .
<P>
Andre vigtige ndringer sammenlignet med den tidligere forordning gr det muligt i srlige tilflde at udvide TACIS til at omfatte ikke blot teknisk bistand , men ogs finansiering af investeringer i infrastruktur og samfinansiering .
Begge disse ndringer afspejler gentagne krav fra modtagerne .
De opfylder ogs andre ml , som klart er i Den Europiske Unions interesse .
Finansiering i form af samfinansiering vil gre det muligt gennem TACIS at fremme industrielt samarbejde mellem sm og mellemstore virksomheder i EU og deres modparter i de nye uafhngige stater .
<P>
Det er vigtigt at give TACIS mulighed for at finansiere mindre infrastrukturinvesteringer .
Et af mlene med et grnseoverskridende samarbejde er jo at undg flaskehalsene ved grnserne , at ge samhandelen og trafikken p tvrs af grnserne .
Det drejer sig ogs om at fremme samarbejdet p tvrs af grnserne mellem EU og de nye uafhngige stater samt mellem landene i Centralog steuropa og de nye uafhngige stater .
<P>
I henhold til den nye forordning kan bistanden gres betinget af politiske krav .
Flgelig har menneskerettigheder og demokratiske principper fet en mere fremtrdende plads i den nye forordning .
Kommissionen er enig i langt den strste del af de ndringer , Parlamentet har foreslet .
Jeg forstr , at De gerne vil lade muligheden st ben for at bevillige midler til teknisk bistand p den ene side og til infrastruktur og samfinansiering p den anden .
<P>
Kommissionen har imidlertid den opfattelse , at man br opretholde en margen p 10 % for infrastrukturinvesteringer og samfinansiering med henblik p at sikre , at den tekniske bistand forbliver den vigtigste del af programmet .
Endvidere finder vi det vanskeligt at acceptere visse forslag i forbindelse med bne udbudsprocedurer , idet dette yderligere vil forsinke programmets gennemfrelse .
Med tanke p de institutionelle aspekter , der er tale om , mener Kommissionen , at det er et godt kompromis mellem Parlamentets og Rdets synspunkter at bibeholde en forvaltningskomit i forslaget .
<P>
Hvad angr de politiske vilkr har Kommissionen til hensigt snarest muligt at underrette Europa-Parlamentet om , at Kommissionen midlertidigt afbryder et program som flge af alvorlige brud p menneskerettighederne .
Det er vor udtrykkelige hensigt at viderefre den modus operandi over for Parlamentet , som blev pbegyndt i sprgsmlet om Tjetjenien , da procedurerne i forbindelse med interimsamtalen med Rusland blev fastfrosset i januar 1995 .
<P>
Fru formand , lad mig sammenfatte : vi har al mulig grund til at vre tilfredse med resultatet af vores flles indsats .
Med denne forordning i hnden vil vi kunne udvikle Den Europiske Unions forbindelser med de nye uafhngige stater og Mongoliet og n vort flles ml : overgangen til markedskonomi og sttte til demokratiske strukturer .
Dette er specielt vigtigt for Rusland , som str ved en vigtig skillevej .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Forhandlingen af afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=20 NAME="Posselt">
Fru formand , der har indsneget sig en lille fejl .
Fru Schroedter havde i udvalget indfrt formuleringer til fordel for de  oprindelige  befolkningsgrupper , som jeg har overtaget .
Originalteksten var tysk , men den er nu blevet oversat n gang til , og s har man skrevet  indfdte  befolkningsgrupper .
Men det har p tysk en drlig klang , selvom det indholdsmssigt betyder noget lignende .
Jeg beder meget om , at man gr ud fra den oprindelige formulering -  oprindelige  befolkningsgrupper - og overstter det adkvat til de andre sprog .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg deler den opfattelse fuldt ud , og vi vil forsge at finde den bedst egnede formulering .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg kunne have sagt dette ved mdets begyndelse , men jeg kan se , at vi stadig mangler tre betnkninger , som bestemt er meget vigtige , og frst derefter fr vi Kommissionens erklring om G7topmdet om beskftigelse i Lille .
<P>
Jeg ved ikke , om Kommissionen er i stand til at afgive sin erklring nu .
For lidt siden var vi omkring 200 ved de frste afstemninger .
Nu er vi omkring 40 .
Var det ikke muligt , at dette vigtige emne - beskftigelsen - som samlede de syv industrilande og prsidenten for den franske republik , som har gjort det sociale memorandum til en prioritet , blev behandlet nu ved at fremskynde erklringen ?
<P>
Jeg skal med det samme prcisere , at det ikke drejer sig om min egen tidsplanlgning , men jeg kan forestille mig , at der vil vre flere til stede , hvis erklringen bliver afgivet nu , i stedet for sidst p formiddagen , som det desvrre er planlagt .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg tror , at eftersom der er tale om en vigtig erklring , vil kollegerne blive her , indtil vi nr frem til dette punkt p dagsordenen .
Det ville ikke vre hfligt over for de kolleger , hvis betnkninger skal behandles inden , at ndre p dagsordenen . Jeg m afvise det .
Hvis andre nsker at sige det samme , vil jeg blot sige til Dem , at jeg ikke kan efterkomme Deres anmodning .
Vi fastholder dagsordenen .
<CHAPTER ID=4>
Interimsaftalen med Kasakhstan
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0049 / 96 ) af Chesa for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af interimsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Republikken Kasakhstan p den anden side om handel og handelsanliggender ( KOM ( 94 ) 29-5515 / 95 - C4-0605 / 95-95 / 0031 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Chesa">
Fru formand , kre kolleger , denne betnkning drejer sig om Europa-Parlamentets ratificering af en flles aftale mellem Den Europiske Union og Kasakhstan for en 10-rig periode , som trder i stedet for aftalen om handelsmssigt og konomisk samarbejde mellem EF og USSR fra 1989 .
Denne aftale er meget vigtig for Kasakhstan , som har lidt under Sovjetunionens sammenbrud , og handelssystemet og forsyningsnettet er hrdt ramt .
<P>
P det politiske omrde forudser man i aftalen respekt for demokratiet , principperne i folkeretten og menneskerettighederne samt etablering af en politisk dialog og et kulturelt samarbejde .
<P>
Det konomiske og det handelsmssige omrde vedrrer handel med varer i henhold til mestbegunstigelsesbehandling .
Kul og stl indtager en vigtig plads i denne partnerskabsaftale , idet handel med tekstiler er omfattet af en separat aftale .
<P>
Bestemmelserne vedrrende handel og investeringer glder for handelsomrdet svel som etablering af virksomheder og disses aktiviteter .
Det konomiske samarbejde glder den industrielle sektor , fremme og beskyttelse af investeringer samt en styrkelse af almen uddannelse og erhvervsuddannelse inden for mange forskellige omrder .
<P>
Parlamentet ans det for hensigtsmssigt at udskyde ratificeringsproceduren for partnerskabsaftalen til efter afholdelsen af almindelige valg uden den valgsvindel , som kastede skygger over valget i marts 1994 .
Der blev afholdt nye valg den 5. og 9. december 1995 .
Delegationen af observatrer fra EuropaParlamentet konstaterede , at disse valg vil kunne danne grundlag for dannelsen af et demokratisk parlament .
Der findes sledes ikke flere hindringer for et konstruktivt partnerskab , og man kan sledes g ind for indgelsen af interimsaftalen med Kasakhstan i henhold til nsket fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<SPEAKER ID=26 NAME="Lalumire">
Fru formand , partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Kasakhstan blev jo underskrevet den 23. januar 1995 .
<P>
De politiske begivenheder , som fulgte denne underskrivelse , navnlig prsident Nazarbajevs oplsning af det kasakhske parlament , fik Parlamentet til at suspendere ratificeringsproceduren for denne aftale indtil afholdelsen af almindelige valg .
Disse valg fandt endelig sted den 5. og 9. december 1995 og efter at have lyttet til rapporten fra vores observatrdelegation , som blev ledet af hr . Robles Piquer , besluttede vi at genoptage ratificeringsproceduren for disse aftaler , som hr .
Chesa netop var inde p .
<P>
Frste etape vedrrer denne interimsaftale , som vi skal vedtage i dag , selv om Parlamentets udtalelse angende denne sag kun har en begrnset rkkevidde .
Udvalget om Udenrigsanliggender mener , at vi br afgive en positiv udtalelse , hvilket ogs er min personlige opfattelse .
De konomiske udfordringer er betydelige , og det ville vre uhensigtsmssigt at forsinke det samarbejde , der lgges op til i interimsaftalen .
Men udtalelsen kan imidlertid ikke ses som nogen strmpil for vores endelige holdning til hovedaftalen , det vil sige selve partnerskabsaftalen .
<P>
Den konomiske situation er fortsat alvorlig i Kasakhstan , den sociale situation er alvorlig , endda dramatisk , og isr den politiske situation er igen blevet spndt i den seneste tid .
Menneskerettighederne respekteres ikke , og prsident Nazarbaiev virker ikke modtagelig over for den vestlige kritik .
Men vi fr se , nr tiden kommer .
I dag deler Udvalget om Udenrigsanliggender REX-Udvalgets holdning og stemmer for interimsaftalen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , kre kolleger , aftalen med Kasakhstan diskuteres ofte kun under rent konomiske aspekter .
I virkeligheden spiller ikke blot det konomiske synspunkt en stor rolle - og p det omrde har Kasakhstan en stor fremtid for sig - men ogs det politiske synspunkt er meget vigtigt .
Kasakhstan er nemlig et land , man nsten kan betegne som eksplosivt .
Det hrer til de islamiske stater , hvor der er en relativt stor procentdel russere , som man faktisk betegner som femte kolonne over for befolkningens flertal , kasakherne , der udgr ca . 40 % af befolkningen .
Der er desuden ingen tvivl om , at de mest dynamiske lande allerede har interesseret sig for sagen .
Nr jeg ser p , hvad der sdan kommer fra andre lande , s er der tre lande , der rigtig arbejder i Kasakhstan : Fra Europa er der Frankrig , fra udkanten af Europa er der Tyrkiet , og endelig er der Japan .
Derfor er det af ganske stor betydning for vores Fllesskab , at vi ogs bliver synlige i forholdet til Kasakhstan .
<P>
Jeg indrmmer , at der er uendeligt mange problemer : Sociale problemer , arbejdsmssige problemer og ikke mindst ogs et relativt svagt demokrati .
Men nr jeg ser , hvor venligt vi optrder over for visse stater , hvordan vi f.eks. behandler Rusland , hvor der egentlig heller ikke er tale om ret meget demokrati , for slet ikke at tale om , hvordan vi forholder os over for Cuba , s m jeg sige , at Kasakhstan fortjener vores sttte !
<P>
Hvad specielt prsident Nasarbajev angr , s bliver han strkt kritiseret .
Men der er noget , jeg m sige : Manden er nu engang tyrk .
Han har gode forbindelser til Tyrkiet , og de trkker ham langsomt over p vores side , og det p et tidspunkt , hvor der p den anden side , fra Iran , lurer alvorlige farer for Centralasien .
Netop de seneste begivenheder har vist os , at vi her skal vre forsigtige , og at et tegn fra vores side over for Nasarbajev ogs ville vre en ganske stor politisk fordel for den politiske stabilitet i Centralasien .
<P>
P denne baggrund kan jeg kun sige , at vi br vre meget glade for , at vi kan indg denne aftale , at vi dermed giver Nasarbajev og hans folk et tegn og bidrager til en politisk og konomisk konsolidering , der sikkert bliver meget vanskelig , men som p lngere sigt er af strste interesse for os .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , m jeg benytte lejligheden til at nske hr . Martens til lykke med hans fdselsdag i dag .
<P>
Men det drejer sig om Kasakhstan .
Interimsaftalen med Kasakhstan er naturligvis strkt pkrvet , og fra vor siden er vi glade for , at vi nu kan ratificere den , men det er ikke uden bekymring , m jeg tilfje , for jeg har en strk flelse af , at denne interimsaftale bliver domineret af konomiske og handelsmssige interesser , som ogs hr . Habsburg lige har fremhvet .
<P>
Betragter man de europiske interesser i Kasakhstan , s er de naturligvis ikke sm .
De forekomster af olie og gas , der findes her , er vi jo interesserede i , og store europiske selskaber er allerede i gang med at skabe mulighed for at udnytte dem .
Philip Morris befinder sig jo ogs i Kasakhstan , hvor det har overtaget cigaretindustrien .
Hvis vi s ser p den hjlp , som gr fra Europa til Kasakhstan - det drejer sig ofte om mlkepulver og kornleverancer - s ville det da egentlig vre meget bedre , at vi ikke dumpede vore egne overskud af landbrugsprodukter , men i stedet for srgede for at opretholde de regionale markeder .
<P>
Til sidst skal jeg sige noget om energien , for der str ogs noget i interimsaftalen om den nukleare sikkerhed .
Kasakhstan er i virkeligheden et land , der meget vel kunne klare sig uden kerneenergi .
Kun en meget begrnset del af energiforsyningen stammer fra kerneenergi , og denne aftale burde da heller ikke tjene til at holde atomkraftvrkerne i gang eller til forbedre dem , men til at lukke dem og fremme overgangen til andre energiformer , netop i kraft af de olie- og gasforekomster , der findes i Kasakhstan .
<P>
Jeg ville gerne have , at den sociale sikkerhed i Kasakhstan blev sat i frste rkke i stedet for vores handel og konomi .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Betnkningen br hilses velkommen , da den nuvrende konomiske situation i Kasakhstan , som allerede nvnt flere gange , m betegnes som meget drlig , p randen af det katastrofale .
I Kasakhstan drejer det sig imidlertid ikke kun om igen at f gang i industriproduktionen , der inden for et r er faldet nsten 30 % , men frst og fremmest om at sttte den igangvrende demokratiseringsproces .
Hr. von Habsburg har netop redegjort meget klart for dette , isr med hensyn til fundamentalismen .
Men dette vil igen kun vre muligt , hvis der sker en omfattende konomisk stabilisering i landet , isr ved snkning af inflationen .
Ellers vil vrditilvkst og dermed en langsigtet konomisk fremgang nppe vre mulig .
<P>
Hvis aftalen skal vre til fordel for begge parter , skal interimsaftalen ledsages af makrokonomiske hjlpeforanstaltninger .
I hvert tilflde m Kasakhstan have viljen til selv at gre en indsats .
I frste rkke mener jeg dermed indfrelse af reformer som f.eks. regulering af ejendomsretten , effektivisering af forvaltningen , skabelse af tillid i banksektoren og naturligvis ogs overholdelse af menneskerettighederne .
I Kasakhstan , hvor kasakherne udgr 40 % af befolkningen og der findes et russisk mindretal p 38 % , er afklaringen af ejendomsretten af strste betydning ; ellers synes konflikter at vre forprogrammerede .
<P>
Hvis der hersker politisk usikkerhed , kan det nsten udelukkes , at udenlandske investorer vil engagere sig i strre omfang .
Heller ikke den planlagte privatisering af de hidtidige statsvirksomheder har udsigt til at lykkes , hvis der ikke skabes stabilitet ogs p dette politiske omrde .
<SPEAKER ID=30 NAME="Gradin">
Fru formand , interimsaftalen mellem Den Europiske Union og Kasakhstan gr det muligt hurtigt at fre intentionerne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om handel og handelsanliggender ud i livet .
Jeg vil gerne understrege , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen , navnlig de dele , der vedrrer handel , er en nglefaktor i vores politik over for landene i Sammenslutningen af Uafhngige Stater , SNG .
Den udgr de overordnede rammer for vore fremtidige relationer med disse lande .
Jeg vil isr takke hr . Chesa for en udmrket betnkning .
<P>
Min kollega , kommissr van den Broek , har for nylig besgt Alma-Ata og Tashkent og studeret situationen i Kasakhstan .
Der blev afgivet forskellige signaler under samtalerne med de kasakhske myndigheder .
Det er i hjeste grad uklart , hvilken prioritet Kasakhstan giver relationerne med Den Europiske Union .
Samtlige deltagere understreger , at den absolutte prioritet for Kasakhstan er at styrke sine forbindelse med Rusland .
Det str imidlertid hen i det uvisse , om styrkelsen af forbindelserne med Unionen , alts med os , er lige s vigtige som forbindelserne med Kina , USA og Japan .
Det stod heller ikke helt klart , i hvilken udstrkning de forbindelser , som man har skabt gennem firepartsaftalen mellem Rusland , Hviderusland , Kasakhstan og Kirgistan har nogen betydning for vore bilaterale relationer i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
<P>
Kasakhstans regering forsikrede Kommissionen om , at Kasakhstan trods aftalen ans sig selv for at have frie hnder til at trffe beslutninger om indholdet i og betingelserne for Kasakhstans forbindelser med tredjelande .
S m vi se , om dette er muligt p handelsomrdet .
I aftalen om toldunion foreskrives det nemlig , at landene automatisk overtager Ruslands toldsatser og toldlovgivning .
<P>
Ambassadrerne for EU ' s medlemsstater i Alma-Ata har konstateret , at de europiske virksomheder , som er til stede i landet , tver med at foretage investeringer .
De indtager en  vent-og-se  -holdning p grund af usikkerheden med hensyn til Kasakhstans politiske situation .
Selv om nogle virksomheder er flyttet til Tashkent i Uzbekistan , har der endnu ikke fundet nogen massiv tilbagetrkning sted fra Alma-Ata .
<P>
Kommissionens delegation understregede behovet for at skabe et tt regionalt samarbejde mellem de centralasiatiske republikker , bde af konomiske hensyn og med henblik p at styrke stabiliteten i denne etnisk set meget forskelligartede region .
Den Europiske Union ser regionalt samarbejde og integration p et frivilligt grundlag med respekt for de enkelte deltagerlandes selvstndighed og suvernitet som noget vsentligt .
<P>
Kasakherne synes at vre bne over for tankerne om at oprette forbindelser mod vest , mod Europa , via Det Kaspiske Hav og Kaukasus .
Det udgr et politisk attraktivt supplement til deres prioriterede forbindelser med Rusland .
TACIS sttter projekter som transportkorridorer i Kaukasus og Centralasien samt arbejdsgruppen for olie- og gasforvaltning .
<P>
Min kollega Hans van den Broek understregede ved sine samtaler , at de kontraktlige forbindelser med EU er tnkt som et supplement og ikke en erstatning for eller et alternativ til forbindelserne med republikkerne i SNG , navnlig Rusland .
<P>
Det er for tidligt at drage konklusioner om , hvordan og i hvilket tempo forbindelserne med Den Europiske Union vil udvikle sig fremover .
Med tanke p landets geopolitiske betydning og dets store naturressourcer br Den Europiske Union flge den politiske udvikling i Kasakhstan meget nje .
Samtidig br man gennem TACIS-programmet , ud over de eksisterende foranstaltninger , sge at f kasakherne til at indse fordelene ved en konomisk lovgivning og en handelslovgivning , der er tilpasset internationale regler , dvs .
WTO-regler , og kraftigt fremhve sprgsml vedrrende kommunikations- og energiforbindelser .
<P>
Interimsaftalen udgr et velegnet grundlag for at fremme en sdan udvikling .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Samarbejdsaftalen med Nepal
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0072 / 96 ) af Pettinari for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Kongeriget Nepal ( KOM ( 95 ) 0488 - C4-0582 / 95-95 / 0256 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=33 NAME="Pettinari">
Fru formand , som De nvnte , er formlet med denne debat at tage stilling til en ratificering af den frste - og dermed historiske - aftale om et konomisk og kommercielt samarbejde mellem Den Europiske Union og Nepal .
Som man rent umiddelbart vil forst , udgr denne aftale et hb for det lille land i Himalaya .
Med sine 20 mio indbyggere har Nepal altid fristet en tilvrelse i den truende skygge af to giganter , nabolandene Kina og Indien , som altid har tiltrukket sig den internationale interesse rent politisk og konomisk p bekostning af andre lande i regionen .
<P>
Desuden har Nepal altid vret belastet af de velkendte problemer i Tibet og af de etniske og religise konflikter , der optrder i Indien , og har samtidig mttet huse en kraftig strm af flygtninge fra Bhutan .
<P>
Den samarbejdsaftale , som skal til afstemning , udgr derfor et vendepunkt for Katmandu og giver den nepalesiske regering mulighed for at bne sine markeder for Europa , hvilket giver den strre mulighed for at udvikle landet og at gre ende p landets placering som en enklave mellem to regionale stormagter .
<P>
Jeg vil derfor understrege aftalens politiske aspekter , isr hvad angr det bl stempel vi med en ratificering af aftalen giver den demokratiseringsproces , som Nepal har underget og undergr .
<P>
Lige siden 1990 har Nepal vret i gang med en gennemgribende forfatningsmssig ndring , som har frt til et flerpartisystem , frie valg og skiftende demokratiske regeringer .
Den nye forfatning fra 1990 gr Nepal til et konstitutionelt demokrati med et parlamentarisk tokammersystem med 265 deputerede fordelt p Reprsentanternes Hus og Nationalrdet og sikrer en magtdeling mellem de forskellige statslige organer , og forfatningen gr dermed Nepal til et foregangsland p det indiske subkontinent .
<P>
Sledes br vi ikke glemme , at Nepal i dag er et af de f lande p det asiatiske kontinent , hvor de demokratiske og politiske rettigheder er sikrede . Hvilket er en ekstra grund til at Europa og Europa-Parlamentet sttter den politiske proces , der foregr i Nepal .
I den forbindelse vil jeg over for kommissren , der er til stede her i dag , udtrykke nsket og anmodningen om , at Kommissionen opretter en reprsentation i Katmandu , sledes som det sker i andre asiatiske lande .
En europisk diplomatisk tilstedevrelse p hjt niveau ville udgre en vsentlig sttte til den demokratiske udvikling , der foregr i Nepal , og ville en gang for alle vise Den Europiske Unions vilje til at flge situationen p nrt hold i et lille land med en usdvanlig historie og kultur , som anmoder om sttte til den demokratiske udvikling .
Jeg hber , at Kommissionen flger denne anvisning , og jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet vil sttte dette nske i forbindelse med godkendelsen af budgettet .
<P>
Der str tilbage at sige , at udkastet til aftale , som er forelagt os til godkendelse , har de samme karakteristika som de aftaler , som Den Europiske Union allerede har indget med andre udviklingslande .
<P>
Det er mig magtpliggende at ppege betydningen af den skaldte  menneskerettighedsklausul  , der er indeholdt i aftalen , og som udgr et stort plus .
Jeg vil da ogs minde den nepalesiske regering om , at kravet om overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne er et af hovedtrkkene ved Den Europiske Unions politik over for udviklingslandene .
I vrigt har den nepalesiske regering utvetydigt forpligtet sig til at fremme og sikre den fulde respekt for menneskerettighederne i Nepal .
Den Europiske Union br hilse denne vilje velkommen og bekrfte , at den vil fortstte med at flge menneskerettighedssituationen i Nepal meget nje og i givet fald udve en passende og ndvendig politisk pression .
<P>
Ud fra et konomisk og handelsmssigt synspunkt er det helt afgrende , at aftalens mlstninger opfyldes s hurtigt som muligt .
Det br nemlig understreges , at der er et stort underskud p Nepals handelsbalance .
Landets samlede import androg i 1992 780 mio dollar , medens eksporten kun belb sig til 350 mio dollar .
Det er ndvendigt , at Europa hjlper Nepal med at klare denne vanskelige situation , idet landets udvikling ikke alene kan basere sig p bjergturisme ; udviklingen kan kun sikres effektivt gennem en diversificering af indtgterne og en strre intern udvikling .
<P>
Kongeriget Nepal er et af de fattigste lande i verden , og landet str derfor over for vanskelige udfordringer p det udviklingsmssige omrde .
Der er som nvnt tale om et ungt og endnu skrbeligt demokrati , der anmoder om en helhjertet sttte for at kunne sikre demokratiseringsprocessen .
<P>
Den samarbejdsaftale , som Den Europiske Union og Nepal har indget , udgr en stabil institutionel ramme , der vil kunne indvirke positivt p situationen dels politisk , dels med hensyn til den konomiske og sociale udvikling .
<P>
Jeg anbefaler derfor Europa-Parlamentet at ratificere aftalen om konomisk og handelsmssigt samarbejde s snart som muligt .
<SPEAKER ID=34 NAME="Pradier">
Fru formand , jeg lyknsker hr . Pettinari med den fremragende betnkning .
Naturligvis vkker Nepal , dette lille land med tyve millioner indbyggere , som ligger klemt inde mellem giganterne , ikke lngere den store interesse i Europa , nu hvor Katmandu ikke lngere er synonymt med indvidelsesrejser som i 70 ' erne .
<P>
Respekten for menneskerettighederne er et vigtigt element i det forslag , vi har fet forelagt .
Det er endda emnet i artikel 1 .
Men dette land gr ikke helt fri af kritik p dette omrde .
Politiet anvender fortsat metoder , der mildt sagt er kontroversielle .
Der findes stadig slavestatus for gld , religist og politisk omvendelsesarbejde betragtes fortsat som en lovovertrdelse , og endelig behandles flygtninge fra Tibet og Bhutan p en mde , som ikke er i overensstemmelse med det , man kunne forvente .
Der er endvidere tale om et ekstremt fattigt land , som sammen med nogle f andre figurerer blandt verdens fattigste lande , idet rsindkomsten pr. indbygger ansls til 150 dollar ( eller 200 dollar i henhold til de mest optimistiske skn ) .
<P>
Man foreslr os her at bne vejen for en stabil og vedvarende udvikling i Nepal under overholdelse af menneskerettighederne .
Det skal imidlertid bemrkes , at Budgetudvalget har rejst alvorlig kritik hvad angr indgelsen af denne aftale , mske p grund af den manglende finansprotokol , som imidlertid alligevel forefandtes .
Der er tale om en aftale med en lbetid p fem r med mulighed for forlngelse ; hvorom alting er , jeg mener , at om fem r vil nepaleserne have modtaget hjlp , og at vi for vores vedkommende kan se tingene i et klarere skr .
<SPEAKER ID=35 NAME="Pollack">
Fru formand , det er den frste samarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Nepal , og som sdan en milepl i vore indbyrdes forbindelser .
Jeg hilser den varmt velkommen som nstformand i Delegationen for Forbindelser med landene i Sydstasien .
Jeg beklager , at det har varet fire mneder at f den frem til plenum p grund af en indre strid i Parlamentet .
I fremtiden m vi ordne den slags meget hurtigere .
<P>
Nepal har gjort store fremskridt i retning af at udvikle en pluralistisk demokratisk regeringsform de sidste r .
Det br landet komplimenteres for .
Selv om det er et meget natursknt land , str det over for enorme problemer , ikke blot som et af de fattigste lande i verden , men der er ogs flygtninge fra Bhutan og Tibet , hvilket afspejler de geopolitiske vanskeligheder i regionen , og der foregr en stor illegal handel med piger til den organiserede prostitution Indien , hvilket er dokumenteret af Asia Watch .
<P>
En mde at hndtere dette p er ved at forbedre uddannelsen for kvinder og afhjlpe fattigdom p landet .
Denne aftale kan hjlpe med til at gre dette .
Da Katmandu er vrt for SAARC ' s sekretariat , tilslutter jeg mig ordfrerens anmodning om , at Kommissionen anbringer en reprsentant dr p fuld tid s snart som muligt .
Jeg beklager den lidet begejstrede udtalelse fra Budgetudvalget , der kunne have vret undget , hvis Kommissionen havde fremsat en strengere finansiel udtalelse som en del af aftalen .
<P>
Da jeg har drftet ideer til projekter med den nepalesiske regering , ved jeg , at alle parter er ivrige efter at f den endelige godkendelse af denne samarbejdsaftale , s vi alle kan begynde at tage fat p nogle af de mange problemer , som Nepal str over for , og hjlpe det p dets vej ind i den moderne verden .
I den forbindelse anbefaler jeg af mit ganske hjerte aftalen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe glder sig over , at det nu , som den forrige taler sagde , endelig bliver til noget med den samarbejdsaftale med Nepal .
Vi br dog passe p , at vi ikke tager fat i den forkerte ende af denne sag , for det forekommer mig , at et af de strste problemer , der forhindrer en bredygtig udvikling i dette omrde , er det ekstremt hje antal analfabeter .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til specielt at fokusere p dette omrde .
<P>
Hvad der i mine jne er positivt ved dette land , er den kendsgerning , at der her endnu ikke er nogen risiko for forslumning , og at en sdan risiko heller ikke ventes at opst i den nrmeste tid , fordi befolkningen er relativt jvnt fordelt over hele landet og ikke som i andre regioner - netop i Asien - klumper sig voldsomt sammen omkring de store byer .
Set fra det synspunkt har vi her et godt udgangspunkt .
Problemet med brnearbejde er naturligvis fortsat meget stort i Nepal , men p den anden side er der sket fremskridt .
Jeg vil gerne specielt fremhve , at der har vret et klart fald srligt inden for tppefabrikationen , fordi landet energisk har efterkommet opfordringerne til at reducere brnearbejdet .
Med dette krav alene kan vi ikke ndre forholdene , men her m paralleliseres til andre omrder , det siger sig selv .
Vi har jo i forskellige indlg hrt , at pro-capita-indkomsten netop i dette land er srlig lav , og brnearbejde er et sdant signal , som man m forholde sig til .
Det andet problem , tvangsprostitutionen , er jo ogs almindelig kendt .
<P>
Jeg understreger meget udtalelsen fra Udvalget om Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender ogs med hensyn til sprgsmlet om menneskerettigheder .
Sprgsmlet om hftelse for skyld er sikkert et problem , som hnger sammen med landet og dets historie .
Jeg tror , vi skal vre forsigtige med at anlgge vores mlestok , og vi br mske tage den nye forfatning og den kendsgerning , at der findes et Parlament , der fungerer , som anledning til at give dette land et vist tillidsforskud netop p menneskerettighedsomrdet i stedet for straks at st p mtten som de stadige kritikere og kontrollanter .
Nr det kommer til stykket , kan vi ikke lse et land fra dets historie , som jo p nogle punkter er forlbet meget anderledes end vores .
<P>
Sprgsmlet er naturligvis ogs , hvad de andre rige lande i Asien gr i en sdan ndsituation som her . De burde mske ogs inddrages ud fra deres beliggenhed .
Jeg vil gerne specielt nvne Budgetudvalgets kritik , idet jeg beder Kommissionen om at tage den alvorligt og hurtigst muligt fremlgge en acceptabel konomisk ramme .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg takker hr . Pettinari for denne udmrkede betnkning .
Nepal ligger meget hjt og m ogs st hjt p vor prioritetsliste , s vi kan hjlpe dette land , hvor nden er s stor .
<P>
Fru formand , Unionen har s godt som ingen forbindelser med Nepal - bortset fra de turistmssige . En formaliseret forbindelse er der stadigvk ikke .
Det er et af de fattigste lande i verden , hvor gennemsnitsindkomsten ikke er hjere end 180-200 dollar .
Det er , hvad det koster at bo p hotel n nat her i Strasbourg .
<P>
Selvom Unionen allerede har ydet en rimelig stor hjlp til Nepal , er der stadigvk ingen aftale , s forbindelserne med Nepal br nu bringes i faste rammer . Naturligvis gr vi liberale strkt ind for den samarbejdsaftale , som ligger foran os .
Den giver mulighed for at styrke handel og investeringer , for konomisk og teknisk samarbejde , og den skaber ideelle rammer for regelmssige forhandlinger i Det Blandede Parlamentariske Udvalg .
Der mangler et klart finansielt overslag , desvrre , og dt nr det drejer sig om et af de fattigste lande i verden .
Analfabetismen , den underudviklede undervisning , mangelen m vandrensning , den store byrde af store grupper flygtninge fra Tibet og Bhutan ; Nepal fortjener mere end en ad hoc-finansiering fra Unionens side .
Netop nu , hvor demokratiseringsprocessen begynder at bre frugt , m vi vre til stede .
<P>
Med god grund bliver der dog rettet megen opmrksomhed mod udviklingssamarbejde , og den bredygtige konomiske udvikling har en fremtrdende plads .
Nepals konomi er i hovedsagen afhngig af turister , men vi m ikke lade dem delgge det , der eventuelt er tilbage af et godt milj .
<P>
Fru formand , Unionen er Nepals strste handelspartner .
Vi skal hjlpe dette land , der geostrategisk ligger p et vigtigt , men isoleret sted mellem Kina og Indien .
Derfor vil vi naturligvis stemme for samarbejdsaftalen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Fru formand , ogs vi sttter denne aftale med Himalayastaten Nepal , der , som der redegres for i denne betnkning , str over for to store infrastrukturproblemer , nemlig problemet med elektricitetsforsyningen og problemet med vandforsyningen .
Jeg har selv besgt landet et par gange og har med egne jne set de problemer , som ogs de hjere beliggende regioner har .
Mit hjemland , Republikken strig , har forsgt at give landet en hndsrkning med nogle projekter , nemlig med et projekt til etablering af elektricitetsforsyning i Sagarmatha Nationalpark , det skaldte Scherpaland , og et skovbeplantningsprojekt , som jeg anser for meget vigtigt for at forny de sidste mod erosion beskyttende skove , der er blevet fldet .
Dette skovbeplantningsprogram er blevet meget positivt modtaget .
Jeg tror ogs , at inddragelsen af yderligere omrder , nemlig udbygningen af samhandlen med landet og udbygningen af de turistmssige relationer samt hjlpen til forbedring af infrastrukturen i Katmandu og i de andre byer i dette land med 20 millioner indbyggere vil vre af stor betydning .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union ganske enkelt har en forpligtelse til at hjlpe denne lille asiatiske stat .
Derfor er jeg glad for , at der med denne aftale er kommet gang i diskussionen , og jeg tror , at Unionen i fremtiden vil komme til at trffe yderligere vigtige beslutninger i den forbindelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Den Europiske Unions aftale med et af de fattigste lande i verden , Kongeriget Nepal , der imidlertid har en s rig kultur , har modelkarakter .
Det er den frste aftale , Den Europiske Union har indget med et tredjeland p grundlag af respekt for og overholdelse af menneskerettighederne .
Hvis menneskerettighederne ikke respekteres , kan aftalen udsttes .
Der er tale om en rammeaftale , der efterflges og skal efterflges af yderligere aktions- og projektbaserede aftaler , for vi nsker ikke blot at fremstte en generel solidaritetserklring , vi nsker , at der skal ske noget konkret .
Det er jeg som stedfortrdende nstformand for SAARC-gruppen i EuropaParlamentet , ligesom Anita Pollack , meget tilfreds med .
<P>
Trods kritikken fra Budgetudvalgets side - og den er blevet fremfrt i dag igen - af den mde , hvorp Kommissionen budgetterer , har der vret bred tilslutning i alle kompetente udvalg i Europa-Parlamentet .
Det glder mig , at vi i dag kan drfte denne aftale i overvrelsen af Nepals EU-ambassadr .
Vores samarbejde skal vre en opmuntring for alle de politikere , der , som jeg gang p gang har oplevet i Katmandu , med s meget kraft , besindighed og mod er i gang med at opbygge og videreudvikle deres unge demokrati , dels politisk - og ikke blot som et stdpudeland mellem to giganter - og dels konomisk og kulturelt .
De har et grundlag at arbejde ud fra , og det glder mig , at dette grundlag kan udbygges i fllesskab .
<P>
Denne aftale skal gre det fuldstndig klart for disse mennesker , hvad enten de nu er hinduister eller buddhister , som i Nepal i modstning til i s mange andre lande virkelig lever fredeligt sammen : Vi er parat til at yde kvalitativ hjlp , men hjlp til selvhjlp .
Konkret betyder det at forbedre levevilkrene p landet , at reducere miljbelastningerne i byerne , at srge for bevidst omgang med ressourcerne , at udbygge energinettene , at udbygge drikkevandsforsyningen , at skabe nye beskftigelsesmuligheder , specielt p landbrugsomrdet ved intensivering af landbrugsforskningen , at skabe fremskridt inden for uddannelse , sundhedsvsen , den konomiske og sociale integration af kvinderne og beskyttelse af brnene .
<P>
Vi nsker ogs at opmuntre til direkte investeringer i Nepal .
Vi nsker at fremme forretningsforbindelser med de europiske SMV , sm og mellemstore virksomheder , at sttte en bredygtig konomisk udvikling , og vi nsker at give nepalesiske produkter en bedre adgang til markedet .
<P>
Jeg nsker Den Europiske Union og Nepal , et land i SAARC-gruppen , dette stadig vigtigere regionale samarbejde , et succesrigt og fair samarbejde med fremtid i .
Namaste !
<SPEAKER ID=40 NAME="Gradin">
Fru formand , den frste bilaterale aftale mellem Fllesskabet og Nepal vil helt sikkert bidrage til at forbedre forbindelserne mellem Fllesskabet og kongeriget i Himalaya hvad angr politik , handel og samarbejde .
<P>
Aftalen udgr en yderligere markering af den betydning , som Asien har for Fllesskabet i arbejdet med opbygningen af de eksterne forbindelser .
Andre mileple er topmdet , som fandt sted for nylig i Bangkok .
Desuden drfter man samarbejdsaftaler med Bangladesh , Cambodja , Laos og Pakistan .
<P>
Nepal-aftalen bliver indget i en situation , hvor landet er p vej gennem en demokratiseringsproces , hvor respekten for menneskerettigheder fortsat er en stor udfordring .
Den politiske dialog giver os mulighed for at understrege menneskerettighedernes og de demokratiske princippers betydning , hvilket naturligvis ogs omfatter sprgsmlet om brnearbejde .
<P>
Dette vil fremskynde den proces , som frer til , at Den Europiske Union opretter en delegation , og det vil bidrage til at fremme det regionale samarbejde mellem landene i det sydlige Asien .
<P>
Det blandede udvalg har ansvaret for samarbejdsdialogen samt for sprgsml vedrrende handel og investeringer .
Forhbentlig vil det blandede udvalgs frste mde kunne afholdes i Katmandu i september / oktober 1996 .
Min kollega , kommissr Marin , planlgger ogs et besg i Nepal og fr naturligvis lejlighed til at diskutere med de nepalesiske ledere .
<P>
Det bliver naturligvis frst ved det blandede udvalgs mde , at man fr mulighed for at afgrnse og definere nogle af de prioriterede sager , som skal gennemfres .
Jeg vil dog omtale flgende samarbejdsmuligheder :
<P>
1.Intensivering af landbruget , hvilket omfatter udbygning af vandingsanlg , sttte til veterinre tjenester , til kreditinstitutter og til arbejdsprogrammer for landbruget.2.Miljbeskyttelse , hvilket omfatter sttte til skovforvaltning , fremme af en bredygtig udvikling af land- og vandressourcer samt bekmpelse af forurening i byerne.3.Samarbejde om et grundlggende socialvsen , hvilket omfatter acceptabel og plidelig familieplanlgning , sttte til kvalitetsudvikling inden for grunduddannelserne og erhvervsuddannelserne , sttte til udvikling af reformer af sundhedsvsenet og forebyggende sundhedspleje.4.Indsats til fordel for offentlige instanser og policyarbejde . Disse foranstaltninger vil omfatte en undersgelse af tilflytningen til storbyomrderne og Terai .
Der er endvidere tale om sttte til demokratisering og decentralisering samt sttte til reformer af leje- og forpagtningsordninger.5.Samarbejde med sm og mellemstore virksomheder . Deres muligheder skal ogs drftes.Jeg tror og hber , at Parlamentet vrdstter disse ambitise mlstninger for de fremtidige forbindelser mellem EU og Nepal .
Endelig vil jeg takke hr . Pettinari for en udmrket betnkning .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Sttte til visse markafgrder
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0080 / 96 ) af Goepel for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 95 ) 0497 - C4-0602 / 95-95 / 0265 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Goepel">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror nppe , at jeg vil bruge alle mine fem minutter , hvilket p grund af det fremrykkede tidspunkt nok passer en og anden udmrket , og de , der kender mig , ved , at jeg plejer at holde mig til disse tider .
I forbindelse med beslutningerne i Uruguayrunden har Den Europiske Union i den skaldte Blair House-aftale forpligtet sig til p udtagne arealer maksimalt at dyrke en bestemt mngde oliefr til andre forml end konsum eller foderbrug .
Baggrunden for denne ordning er flgende : Udtagningerne som led i landbrugsreformen i 1992 blev indfrt for at begrnse udbuddet af korn og oliefr til konsum eller foderbrug .
Dyrkning p disse arealer af bestemte landbrugsprodukter bestemt til andre forml end konsum eller foder er tilladt .
Ved fremstilling af methylester af raps i den skaldte  Biodiesel  udvindes der som biprodukt rapskager , der ligesom sojamel kan anvendes som dyrefoder .
Disse foderstoffer konkurrerer imidlertid med bestemte foderstoffer hovedsageligt importeret fra USA .
Den Europiske Union har derfor i ovennvnte aftale forpligtet sig til at begrnse denne rapsdyrkning til andre forml end konsum eller foderbrug til en bestemt mngde , i dette tilflde til 1 million tons sojamelkvivalent .
<P>
Det foreliggende forslag fra Kommissionen indeholder foranstaltninger til begrnsning af rapsdyrkningen for det tilflde , at denne mngde sojamelkvivalent p 1 million tons overskrides .
Alt efter beregningsmde svarer denne mngde omtrentlig til et dyrkningsareal p 1.200.000 hektar rapsareal , hvilket man i Den Europiske Union indtil nu ikke er kommet op p .
Denne ordning influerer ikke p udgifterne i Den Europiske Unions budget .
Den tilladte maksimumsmngde p 1 million tons blev i 1995 med en produktion p 940 tons langtfra net .
Dette tal , der bygger p Kommissionens beregninger , er sandsynligvis alt for hjt , fordi der er anvendt omregningskoefficienter , som ikke lngere er relevante .
For 1996 forventes der endog en nedadgende tendens p grund af den reducerede udtagningskvote .
<P>
Kommissionsforslaget , som derfor ved frste jekast synes fremlagt for tidligt , muliggr imidlertid p den anden side en vis sikker planlgning for producenterne . Forslaget br derudover ogs ses og udnyttes som en mulighed for allerede p et tidligt tidspunkt at afstikke retningslinjerne for en get anvendelse af vedvarende rstoffer .
Det er ogs grunden til , at jeg m afvise ndringsforslag 3 , da det gr ud p , at der i tilflde af en teoretisk overskridelse af den tilladte maksimumsmngde p 1 million tons sojakvivalent i det flgende r eventuelt foretages en yderligere strafudtagning .
Det er netop det , vi med denne betnkning , som jeg har forfattet , nsker at undg .
<P>
Om ndringsforslagene vil jeg gerne kort yderligere nvne flgende : Maksimumsgrnsen p 1 million tons glder udelukkende for de biprodukter , der anvendes til konsum eller foderbrug .
Mange biprodukter kan ogs anvendes til andre forml .
Sledes udgr den rapsekstraktionsskr , ogs kaldet rapskage , der udvindes ved ekstraktion af raps , ganske vist p den ene side et udmrket proteinfoder , men kan p den anden side eksempelvis ogs anvendes inden for alternativ energiproduktion eller i jordbrugsmssig forstand til jordforbedrende foranstaltninger .
ndringsforslag 1 skal prcisere , at sdanne biprodukter , som anvendes til andre forml end konsum eller foderbrug , alts f.eks. til alternativ energiproduktion som biobrndsel eller humus , ikke medtages ved beregningen af den tilladte maksimumsmngde p 1 million tons .
Dermed har vores landmnd chancen for at udvikle dette alternative brndsel inden for en bredere ramme , idet de ubegrnset kan dyrke raps p disse arealer .
<P>
Den koefficient , som Kommissionen anvender ved omregningen af rapsskr og skr af solsikkekerner til sojamelkvivalenter , men som efter mine oplysninger intetsteds er retligt bindende kodificeret , er for hj .
Grunden hertil er , at forskydningen af sortsspektret for oliefr i de senere r har frt til en nedsttelse af rprotein- / fedtindholdet .
ndringsforslag 2 tager hjde for denne nye udvikling , idet det bindende fastlgges , at der anvendes lavere koefficienter .
De foreslede koefficienter er naturligvis talmssigt gunstige , men i praksis p nuvrende tidspunkt ikke gennemfrlige .
Alligevel foreslr vi , at disse koefficienter kontrolleres hvert r og s justeres efter forvaltningskomitproceduren .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Goepel for hans udmrkede betnkning .
Han har taget et meget kompliceret teknisk emne og gjort det forsteligt for os i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Han har sammensat en efter vor mening fremragende betnkning .
Den fr vor fuldstndige sttte .
<P>
Braklgning er en meget upopulr ordning , bde blandt landmnd og i offentligheden i almindelighed .
Vi m vre fleksible p alle stadier .
Det er en af grundene til , at vi i vor afstemningsliste vil sikre , at vi tager hensyn til ndvendigheden af fleksibilitet .
Det er en af grundene til , at vi ikke vil kunne stemme for beslutningsforslaget fra Gruppen Nationernes Europa , som vi mener strider imod denne fleksibilitet .
<P>
Jeg er , som De ved , et medlem fra Storbritannien .
Jeg kan ikke nu tage ordet her i salen uden at sige noget om krisen i landbruget i Storbritannien i jeblikket .
Jeg vil bede Dem bre over med mig , mens jeg meget kort fortller Dem om nogle af de ting , der sker .
<P>
Mange af os med valgkredse i landdistrikterne har oplevet at se landbrugere , der har investeret deres liv , kapital og energi i deres virksomhed , ringe til os i de sidste uger , nsten med grd i stemmen , og sige :  Hvad skal jeg gre ?
 Den 20. marts blev virksomheder , der havde eksisteret i mange r , simpelt hen udslettet fra den ene dag til den anden .
Nu har vi den 17. april , og jeg beklager dybt , at den britiske regering og Europa-Kommissionen synes at vre get i gang med megafon-diplomati om dette sprgsml .
Jeg vil anmode om , at alle involverede samles om forhandlingsbordet s hurtigt som muligt og fr gjort en ende p krisen . 85 % af det britiske kdkvg har aldrig oplevet et tilflde af BSE .
Vi kan se vore partnere p kontinentet jnene og sige , at det er sikkert at spise britisk oksekd .
Vi beklager dybt denne forfrdelige plet , der er sat p vor kdindustri .
<P>
Jeg tror ikke , at det er Kommissionen , der skal have hele skylden for denne forsinkelse .
Jeg har en ubehagelig flelse af , at den britiske regering er ved at g i gang med kampagnen forud for nste valg ved at bruge oksekdskrisen som et af sine hovedpunkter .
Mit rd til den britiske regering er , ikke af valgtekniske rsager at tage den vej .
Vil De ikke nok bruge deres sunde fornuft og sikre , at vi gr alt , hvad vi kan , for at f lst denne krise .
Jeg siger til den britiske regering : Vil De ikke nok lade vre med at bruge folks arbejdspladser og levebrd som indsats i et politisk pokerspil .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige , at jeg er meget tilfreds med den fremlagte betnkning , og at den ogs for strig er af vsentlig betydning .
Isr ndringsforslag 1 bringer en lnge tiltrngt afklaring i forbindelse med dyrkning af markafgrder som f.eks. raps .
Dette ndringsforslag gr det muligt , at de arealer , der ikke anvendes til levnedsmidler eller foderstoffer , men inden for det skaldte nonfood -omrde til energiproduktion eller humus eller lignende , ikke indgr i beregningsgrundlaget .
Deraf flger , at ikke blot kan biprodukter udnyttes fornuftigt , men der skabes ogs en tilskyndelse til at udnytte udtagne arealer til vedvarende rstoffer .
<P>
strig har lnge haft gode erfaringer p dette omrde .
Vi har her ikke blot anvendt energiplanter til opvarmningsforml , men ogs som smremiddel eller som rapsmethylester og faktisk gjort glimrende erfaringer .
Men jeg tror , at det i fremtiden vil vre vsentligt , at vi i hele Europa finder en skattemssig ordning for energi af biomasse , for det er den eneste miljvenlige energiform .
Jeg mener , vi skylder efterflgende generationer , at der omsider bliver tale om nytnkning p dette omrde .
<P>
Med en regelmssig kontrol af koefficienten tages der hensyn til de fremskridt , der jo gang p gang gres med de nye rapssorter i avlen , og den hjere olieandel .
Begrnsningen p 1 million tons sojamelkvivalent trder derfor ikke i kraft s hurtigt og frer derfor ikke til begrnsninger for vedvarende rstoffers vedkommende .
<P>
Denne betnkning med ndringsforslag 1 svarer i sin udformning ogs til COPA ' s udtalelse og er efter min mening absolut ndvendig for en kologisk orienteret landbrugs- og energipolitik i Europa .
Jeg sttter derfor den fremlagte betnkning , der er livsndvendig ikke blot for strig , men ogs for Europa .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , skbnen har villet det sledes , at der praktisk taget var sammenfald mellem starten p produktionen af biobrndsel i europisk landbrug og verdensmiljkonferencen , som fandt sted i Rio for nogle r siden .
Jeg siger netop skbnen , for det opsving , der er sket inden for produktionen af biobrndsel , har netop sin oprindelse i gennemfrelsen af reformen af den flles landbrugspolitik , som igen blev ndvendiggjort af den kroniske skvhed p de fleste landbrugsmarkeder .
<P>
Princippet om anvendelse af olieholdige planter til andre forml end konsum er enkelt .
I henhold til den gldende lovgivning skal en del af landbrugsarealet tages ud af drift .
Imidlertid er det tilladt at dyrke oliefr , der ikke er beregnet til konsum , p disse jorder .
Den eneste ulempe er , at oliefrene ikke som helhed kan anvendes til andre ting end konsum .
Der bliver et biprodukt tilovers , den skaldte rapskage , som kan anvendes til dyrefoder takket vre det hje indhold af kvlstofforbindelser , hvilket er grunden til , at vore strste konkurrenter p verdensmarkedet nsker at begrnse denne produktion .
Kommissionen tager hjde for dette krav og de ndringsforslag fra Landbrugsudvalget , som afbder dets virkninger .
<P>
Selv om jeg ikke har srlige problemer med at sttte teksten i den form , Landbrugsudvalget har givet den , vil jeg imidlertid benytte lejligheden ved denne forhandling til at opfordre Kommissionen til i hjere grad at fremme alternative produktionsformer , herunder energiproduktion .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr . Goepel , vi sttter Deres betnkning .
Vi deler den opfattelse , at vi , hvad angr svel dyrkning som omregningsngle , m indfre denne ordning .
Jeg vil derfor ikke komme nrmere ind p dette , men bruge mine to minutter til at tage stilling til udtagning af arealer som sdan .
De ved , at udtagning af arealer ogs oprindeligt blev indfrt af Kommissionen som et kologisk moment .
Det har vi bevget os langt bort fra , og det forhold , at vi nu m dyrke vedvarende energistoffer , har jo heller ikke noget med det kologiske moment at gre .
Raps , som det her specielt drejer sig om , er jo ikke nogen kologisk afgrde , i hvert tilflde ikke i praksis , sdan som den dyrkes nu .
<P>
Derfor vil jeg , nr vi nu stemmer for Deres forslag , bede Dem om at tage vores gamle id om at dyrke klver , alts leguminoser , til foderbrug op til genovervejelse .
Vores logik er jo den samme .
Ogs her har vi en non-foodproduktion , men med et foderstof som biprodukt .
Det er jo netop med hensyn til dette problem , amerikanerne har grebet ind .
Hvis vi inden for denne ramme frigav dyrkning af leguminoser til foderbrug , ville vi f den samme effekt , men en strkere kologisering .
Hvis vi derudover forsger at bruge denne afgrde i sdskiftet i forbindelse med rotationsudtagning , ville vi desuden f kvlstofvirkningen for den efterflgende afgrde , og det ville alt i alt betyde en besparelses- og foderstofmulighed for landbrugene .
Med en fleksibel udtagningskvote ville vi endvidere have muligheden for hele tiden at sprge os selv : Hvor meget fjerner vi fra markedet , og hvor meget frigiver vi til foderbrug ?
Jeg hber , at Deres gruppe ogs engang kan nrme sig denne tanke , ikke bare sdan som modydelse , fordi vi stemmer for Deres forslag , men fordi det er fornuftigt , det vi siger !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , i Blair House-aftalen blev produktionen af rapskage fra dyrkning af udtagne arealer i Den Europiske Union fastsat til 1 million tons sojamelkvivalent .
Disse vegatabilske produkter spiller i dag en vigtig rolle .
Jeg skal forklare , hvad jeg mener : p den ene side er Europas selvforsyningsgrad med proteiner til dyrefoder i klar tilbagegang , eftersom den blot er p 29 % .
P den anden side vil eftersprgselen efter produkter af vegetabilsk oprindelse til dyrefoder stige i denne krisesituation , som vi oplever i jeblikket p grund af kogalskaben , idet det er forudsigeligt og sandsynligt af brugen af kd- og benmel vil blive begrnset eller endog helt forbudt .
<P>
Det ville vre utrolig beklageligt , hvis europisk kvgopdrt berves en proteinkilde , der er i overensstemmelse med GATT-aftalen .
Der er derfor i samme nd logisk at tilslutte sig forslaget fra ordfreren hr . Goepel ( som jeg i vrigt nsker tillykke med betnkningen ) , i henhold til hvilket biprodukter , der er beregnet til andre forml end dyrefoder , ssom fremstilling af biobrndsel eller bioorganiske stoffer , der bruges som humus til jordforbedring , holdes uden for denne kvote .
<P>
I vrigt gr ndringsforslag 5 , som er udtryk for holdningen hos eksperterne i det franske landbrugsministerium , som blev accepteret af de 15 medlemsstater i Rdet , og som er baseret p flles kriterier for det videnskabelige og faglige milj , ogs i retning af en bedre anvendelse af kvoten for hele Den Europiske Union .
Det foresls , at der foretages en ny vurdering af kvivalenssatserne mellem sojamel og raps- eller solsikkekage .
Det er klart , at satserne skal vre afhngige af disse planteprodukters specifikke sammenstning p den ene side og deres nringsvrdi takket vre deres reelle fordjelighed p den anden side .
<P>
Afslutningsvis foreslr jeg sledes p min gruppes vegne at flge ordfreren hr . Goepels forslag og stemme for ndringsforslag 5 , som gr det muligt at optimere GATT-kravene til det europiske landbrug .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , ved Blair House-aftalerne var Den Europiske Union svag nok til at acceptere et loft over de industrielle udtagninger , det vil sige arealer , der anvendes til afgrder , der ikke er beregnet til konsum , men til industriel brug , for eksempel fremstilling biobrndsel , uden at vore amerikanske partnere blev underlagt samme begrnsning .
<P>
Inden for denne frste begrnsning udviste Unionen en svaghed , som var endnu mere ubegrundet end den frste , idet den lod sig ptvinge endnu et loft : et loft over biprodukter af oliefr , som dyrkes p denne mde , hvilket indirekte indebrer en begrnsning af produktionen af selve frene , selv om de endnu en gang udelukkende produceres til yderst vigtige og prisvrdige forml ssom fremstilling af grnt brndsel eller biologisk nedbrydelig emballage .
<P>
Disse lofter , som blev ptvunget af den strkeste part , udtrykkes for de forskellige afgrders vedkommende i en flles regneenhed , nemlig tons sojamelkvivalent .
Men for at foretage disse beregninger m man have omregningssatser for den enkelte produktion .
<P>
I frste halvr 1995 forelagde Kommissionen et for-projekt til en kvivalensskala baseret p restindholdet af proteiner og fedtstoffer i biprodukterne .
Imidlertid har Rdets ekspertgrupper og forvaltningskomiterne enstemmigt udtrykt forbehold over for disse koefficienter , idet man mente , at de rette kriterier ikke var anvendt , og at resultatet endvidere var til alt for stor skade for vore landmnd , uden at man i netop den sammenhng kunne pege p , at dette skulle vre ndvendigt i henhold til vore internationale forpligtelser .
Der er s at sige tale om en sanktion , som ensidigt plgger os selv .
<P>
Det viser sig , at Parlamentet i dag er blevet forelagt forslaget til Rdets forordning , der sigter p at indfre et kontrolsystem for lofterne .
Her er en mulighed for , at Parlamentet kan foresl indfrelsen af mere rimelige koefficienter .
Det er meningen med vores ndringsforslag , som supplerer hr . Goepels fremragende betnkning , og som indeholder omregningskoefficienter baseret p langt mere relevante og videnskabeligt underbyggede kriterier end dem , der foresls her .
Eftersom disse lofter vedrrer biprodukter , som man frygter vil blive anvendt til dyrefoder eller til menneskeligt konsum , er de relevante kriterier knyttet til nringsvrdien , for eksempel det gennemsnitlige proteinindhold som foreslet af forskellige videnskabelige forskningsinstitutter som INRA eller det landbrugsvidenskabelige institut ved Paris-Grignon .
<P>
Hvis ndringsforslag 5 bliver vedtaget , vil Fllesskabet , selv om det er lst fast af GATT-kravene , alligevel , p de industrielle udtagninger , kunne producere op til 3 , 1 million tons rapsfr eller 3 , 6 millioner tons solsikkefr svarende til en stigning p 20 % i forhold til Kommissionens oprindelige forslag .
Dette resultat ville gre det muligt at gre den aktuelle situation mere udholdelig p kort sigt for vore landbrugere , men naturligvis m Fllesskabets ml p lngere sigt vre at rette op p den oprindelige fejl og p den ene eller anden mde f fjernet selve loftet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne give udtryk for alt det gode , vi mener om hr . Goepels betnkning om dette sprgsml .
Jeg vil imidlertid gerne bemrke , at grnsen p en million tons biprodukter af oliefr , som blev fastlagt i Blair House i 1992 , nu helt benlyst er til skade for Det Europiske Fllesskabs interesser .
<P>
Vi kan konstatere , at den krise , som kogalskaben har fremkaldt , sandsynligvis vil stte ny gang i markedet for sojakage , hvilket vil favorisere de amerikanske produkter , naturligvis til skade for Europa , eftersom Europa har plagt sig selv en begrnsning , som vores kollega hr . Berthu helt rigtigt var inde p for lidt siden , mske p en lidt voldsom mde , men alligevel helt korrekt .
<P>
Importen vil uden tvivl stige i modstning til , hvad Kommissionen pstr .
Allerede i 1995 var der en mangelsituation , og vi kunne have eksporteret , eftersom priserne p verdensmarkedet var hjere end priserne p det europiske marked .
Men p det tidspunkt havde Kommissionen belagt korneksporten med afgifter .
<P>
Det virker faktisk , som om den politik , Kommissionen frer r efter r , strider mod de europiske interesser og favoriserer USA , og man kan ikke undg at fle et vist ubehag over for denne situation .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , allerfrst ogs min kompliment til hr . Goepel for den omhyggelige mde , hvorp han har formuleret sin betnkning .
Som det er fremget af diskussionerne i landbrugsudvalget , kan vi sttte hans ndringsforslag .
Jeg er frem for alt spndt p at erfare Kommissionens reaktion p t af ndringsforslagene : Hvordan stiller Kommissionen sig til brugen af biprodukter til andre forml end konsum eller foderbrug ?
Hvad er Kommissionens holdning til at bruge disse biprodukter inden for energiproduktionen ?
<P>
Et andet aspekt i denne forbindelse er , at anvendelsen af biobrndsel overalt i Europa har taget en himmelflugt .
Det kunne vre , fordi en stor del af de braklagte jorder bliver brugt til dyrkning af olieholdige planter .
Det kunne ogs vre , fordi der indirekte ydes subsidier .
Nu har der , hvis jeg er rigtigt underrettet , p Ministerrdets bord i r og dag ligget et forslag fra Kommissionen om fremme af anvendelsen af biobrndsel gennem afgiftsnedsttelse .
Jeg vil sprge Kommissionen : Hvordan str det til med dette forslag ?
Det er da immervk sdan , at Kommissionen nsker at fremme anvendelsen af disse produkter .
Sandsynligvis vil produktionen af olieholdige planter til fremstilling af biobrndsel blive begrnset , fordi braklgningen begrnses .
Hvilke alternative foranstaltninger kan Kommissionen foresl i fremtiden , s vi undgr , at tilskyndelse til anvendelse af denne rvare gr tabt ?
Det er to konkrete sprgsml .
<SPEAKER ID=52 NAME="Gradin">
Hr. formand , hr . Goepel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har i fllesskab udarbejdet en konstruktiv betnkning , som jeg nsker tillykke med .
<P>
Kommissionens forslag er fremlagt p grundlag af punkt 7 i aftalememorandummet mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Amerikas Forenede Stater inden for rammerne af GATT vedrrende visse oliefr . I henhold hertil skal Fllesskabet vedtage passende justeringsforanstaltninger inden for rammerne af den flles landbrugspolitik .
Det glder biprodukterne fra dyrkning af visse oliefr p udtagne arealer .
Hvis produktionen overstiger 1 million tons sojamelkvivalent om ret , skal der indfres srlige foranstaltninger .
<P>
Kommissionens forslag sigter p at maksimere de europiske landmnds muligheder for at dyrke de oliefr , som er omfattet af aftalememorandummet . Samtidig skal vore internationale forpligtelser overholdes til punkt og prikke .
<P>
I ndringsforslag 1 foresls det , at trsklen p 1 million tons kun skal glde de biprodukter , som anvendes til foder og levnedsmidler .
Andre anvendelsesomrder , herunder energiproduktion eller anvendelse som humus , berres ikke .
Kommissionen accepterer sledes denne ndring .
<P>
Hensigten med ndringsforslag 2 , 4 og 5 er , at Rdets forordning skal indeholde de koefficienter , som skal anvendes for at omregne mel af raps og solsikkefr til sojamelkvivalent .
Eftersom dette tydeligvis er et teknisk sprgsml , tror jeg , at det var mere hensigtsmssigt at overlade dette til forvaltningskomiten .
I ndringsforslag 3 foresls det , at sanktioner skal gennemfres ret efter overskridelsen .
Iflge Kommissionens forslag skal sanktionerne indfres samme r som overskridelsen .
P den mde tager man p en tydeligere mde hensyn til aftalememorandummet .
Desuden forebygger man strre udsving i udbuddet fra r til r .
Kommissionen kan sledes ikke acceptere den ndring .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=7>
G7-gruppens mde om beskftigelse
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om resultaterne af G7-gruppens mde om beskftigelse den 1.-2- april 1996 i Lille .
<SPEAKER ID=55 NAME="Gradin">
Hr. formand , den 1. og 2. april mdtes arbejds- , konomi- , handels- og finansministrene fra G7-landene med formanden og kommissrerne fra Den Europiske Union i Lille for at drfte det altoverskyggende beskftigelsesproblem .
<P>
Gruppen nede frem til et antal meget vigtige konklusioner , som det gldede Kommissionen meget at notere sig .
Jeg tror , at den vigtigste konklusion , der blev enighed om blandt de syv mest udviklede industrilande , var , at vort ml m vre bde at f konomisk vkst og almindelig velstand , og at det ikke br vre ndvendigt at vlge mellem hjere arbejdslshed og voksende konomisk ulighed .
Jeg understreger dette , for det har vret en udbredt opfattelse , at der herskede forskelle mellem de europiske regeringers og De Forenede Staters synspunkter , mens realiteten er , at begge parter er enige om , at de m tilpasse deres politik for at n det flles ml at forbedre beskftigelsessituationen .
<P>
Topmdet enedes om , at dette ikke ville vre let , fordi der ville vre behov for vidtrkkende reformer , men at disse ville vre s meget mere effektive , hvis de fik udbredt sttte , og hvis arbejdstagere og arbejdsgivere blev aktivt involveret .
<P>
Det andet vsentlige punkt , de fremhvede , var , at vi for at n vort ml m sikre en strk konomisk vkst og strukturelle reformer , hvilket krver en velafbalanceret blanding af makrokonomiske og beskftigelsesmssige politiske initiativer .
De fremsatte en strk erklring om menneskelige ressourcer , som bekrftede , hvad vi allerede ved og tror , at det er lige s afgrende at investere i mennesker som at investere i kapital , og at de konomier , der fr succes i fremtiden , vil vre dem , der fokuserer p det lange perspektiv ved at investere intensivt i uddannelse af deres arbejdstagere .
Men de standsede ikke her , de gik et skridt videre og sagde , at hver arbejdstager br have adgang til erhvervsuddannelse og avancementsmuligheder for at kunne tilpasse sig til de konomiske og teknologiske forandringer .
<P>
For det tredje fremsatte de en strk erklring om ndvendigheden af at forhindre og bekmpe social udelukkelse .
Problemet for de arbejdstagere , der finder det vanskeligt at tilpasse sig til arbejdsmarkedet , kan ikke - og vil ikke - blive lst , s lnge de fortsat og i stigende grad fler sig usikre p deres ln og deres livsbetingelser .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at mdet af G7-medlemmer var karakteriseret ved benhed over for forandringer , ikke ved et nske om at skabe skranker , men snarere om at give mulighed for at konkurrere i verdenskonomien .
De erkendte alle ndvendigheden af energisk at forflge en frihandelspolitik og opfordrede handelsministrene til at opretholde initiativet i liberaliseringen af handelen igennem WTO og dens konference i Singapore .
<P>
Samtidig noterede G7-landene sig vigtigheden af undrede basale arbejdsnormer i hele verden , og anerkendte derved fagforeningernes og mange regeringers bekymringer .
I denne forbindelse henviste de til frdiggrelsen af undersgelser foretaget af OECD og ILO og de sociale dimensioner af den internationale handel .
<P>
Konklusionerne for dette topmde tjener til at bekrfte denne strategi , som Den Europiske Union har udviklet i forlngelse af Det Europiske Rds mder i Essen , Cannes og Madrid og Det Europiske Rds samlede strategi , der br stttes , og vi br benytte dette signal som en mulighed til at g videre og udrette endnu mere .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter alle reelle - og jeg understreger reelle - initiativer til imdegelse af arbejdslshedsproblemet .
Sfremt det franske formandskabs Lille-initiativ kan betragtes som reelt , kan man regne med vor sttte .
Sfremt det er en fortsttelse og forlngelse af den sdvanlige retorik om arbejdslsheden , hvis eneste forml er at samle stemmer op til et valg , er vi ndt til at understrege , at arbejdslshedsproblemet er alt for alvorligt til , at det kan imdegs med retorik alene .
Det er heller ikke nok , at man fra tid til anden arrangerer et forum p hjeste plan , hvor den politiske ledelse fra de konomisk strkeste lande mdes til gensidig information , et slags seminar , hvor det er meningen , at vi skal fortlle hinanden om vore fremskridt ; men hvor det altid ender med , at vi fortller hinanden om vore mislykkede forsg p at bekmpe arbejdslsheden .
<P>
Hvad arbejdslsheden angr , er seminarer pass .
Det er sandt , at det er lykkedes nogle konomier i G7-gruppen at f et lavere arbejdslshedsniveau end andre .
Denne succes - som ganske vist har kostet en tyve r lang fastfrysning af arbejdstagernes ln , og jeg tnker naturligvis p det forholdsvis lave arbejdslshedstal i USA , der som bekendt hnger sammen med arbejdstagernes konstante lnniveau gennem tyve r - skyldes grundlggende institutionelle forskelle , som ikke uden videre overfres via en kontakt mellem lederne , og hvis vi antager , at de skal overfres - sdan som kommissren gav udtryk for - eksisterer der ingen aftale om , at vi skal flge den pgldende metode .
Tvrtimod .
Det lyder alt sammen meget godt ; men hvad sker der i praksis ?
<P>
Vi forventer noget mere af mdet mellem G7-gruppens ledere .
Vi har brug for foranstaltninger , ikke kun drftelser .
Lille-mdet var rigt p drftelser , men fattigt p foranstaltninger .
Ganske vist er det positivt , at mdets analyser gr i den rigtige retning .
G7-gruppens ledere var splittede med hensyn til teorien om , at vkst kan fortstte , samtidig med at der er arbejdslshed .
Kommunikeet understreger , at en grundlggende forudstning for at bekmpe arbejdslsheden er hurtigere vkst .
Det er vi enige i .
En hurtigere vkst end den nuvrende er uden tvivl en betingelse for , at en del af de arbejdslse kan komme i arbejde .
Desvrre har kommunikeet ingen tilfjelse om , at hurtigere vkst kan opns meget nemmere i dag set ud fra en inflationsmssig synsvinkel , idet den inflatoriske tendens , vi havde tidligere , er for nedadgende , og det giver os mulighed for at opmuntre konomien til hurtigere vkst , bde valutarisk og finansielt .
<P>
Dette er et fornuftigt synspunkt , som kommer til udtryk i hvidbogen , og kommissren konstaterer ogs ganske rigtigt , at G7-gruppen bekrfter Den Europiske Unions strategi .
Problemet er , at det ikke er nok , at de politiske ledere mdes og lyknsker hinanden .
Det glder om at f bekrftet disse politikker i det virkelige liv , og for at det kan ske , m vi naturligvis turde gennemfre dem , hvad vi ikke gr , ikke engang i forbindelse med hvidbogen .
Og som De ved , fru kommissr , m Kommissionens rapport om den konomiske situation i Europa erkende , at hvidbogens ml om reduktion af arbejdslsheden til det halve inden r 2000 ikke kan ns med de nuvrende politikker .
<P>
De 7 lande kunne faktisk godt bidrage til hurtigere vkst , eftersom hurtigere vkst kommer af stigende investeringer .
For Europas vedkommende har vi sagt , at investeringstakten br stige fra 18 % til 25 % .
Det er ogs , hvad hvidbogen siger .
En international samordning af den makrokonomiske politik - som regeringerne ganske vist ikke nsker p nuvrende tidspunkt , og som sandsynligvis heller ikke er mulig i det ndvendige omfang - ville kunne hve investeringsniveauet .
En sdan samordning er ikke mulig ; men der kan trffes forskellige foranstaltninger , som kan begrnse anvendelsen af kapitalen til spekulation og opmuntre anvendelsen af den til reelle investeringer , det vre sig skattemssige foranstaltninger og foranstaltninger til bekmpelse af valutamssig ustabilitet .
Alle sammen foranstaltninger , som kun kan trffes p globalt plan , s de ikke bruges af den ene gruppe lande mod den anden .
<P>
P denne baggrund gennemfres ogs de strukturelle foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden , og alle disse ting kan hjlpe , men vi m ikke tro , at vi kan starte med at gre markederne mere fleksible og ud fra dette stte konomien i sving , for det ville vre det samme som at spnde hesten bag vognen .
I en konomi med en hurtig vkstrate vil vi kunne gre markederne fleksible og uddanne arbejdstagerne bedre , og alt dette vil ge konomiens vkstrate yderligere .
Men vi kan ikke starte med disse ting .
Vi er ndt til at starte med en systematisk finansiel og valutarisk indsats , hvis vi vil hve vkstraten .
De andre ting m s flge efter og hjlpe til .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , kre kolleger , lad mig drage flgende konklusioner af G7-gruppens mde i Lille .
18 , 3 millioner registrerede arbejdslse i Den Europiske Union udgr en fare for den sociale fred .
Bekmpelsen af arbejdslsheden er ikke noget rent nationalt problem .
Den skal tvrtimod som flge af den indbyrdes afhngighed mellem de enkelte landes konomier bekmpes p europisk plan og p verdensplan .
Den udlses af flgende faktorer : stigningen i ekstraomkostninger i forbindelse med ln , faldet i investeringerne og uligevgten mellem udbud og eftersprgsel af arbejdspladser .
<P>
Den konomiske vkst er i dag ikke stor nok til at reducere arbejdslsheden .
Den basale arbejdslshed og dermed antallet af langtidsarbejdslse stiger fra lavkonjunktur til lavkonjunktur .
Fattigdom og gldstning i udviklingslandene har negativ indflydelse p eksporten .
Den internationale konkurrenceevne pvirkes i dag i afgrende grad af erhvervslivets innovationsevne .
Teknologifjendtligheden i nogle dele af Europa - isr fra De Grnnes side - bringer den i fare .
Vi har brug for veluddannede arbejdstagere , en veludbygget infrastruktur og gode rammebetingelser for at fremme innovationer .
<P>
Jeg m konstatere , at dette topmde ikke , lige s lidt som mange tidligere , har truffet nogen konkrete foranstaltninger til afhjlpning af den store arbejdslshed , og jeg opfordrer derfor G7-gruppen til at srge for , at der bliver skabt flgende forudstninger : 1 .
Sikring af , at markedsmekanismerne fungerer optimalt .
2. Skabelse af et gunstigt klima for opsparing og investeringer ved hjlp af skattesystemet .
3. Forgelse af ressourcetildelingen til teknologisk forskning og styring heraf .
4. Fremme af industriproduktionen inden for hjteknologien ved fastlggelse af normer og styring af det offentliges ordregivning .
5. Bedre koordinering af industripolitiske foranstaltninger og handelspolitiske skridt over for tredjelande .
6. Srlig hensyntagen til sm og mellemstore virksomheder ved udarbejdelse af ordninger og flles handlingsprogrammer for at tilgodese deres srlige behov . 7 .
Gennemfrelse af en trafikpolitik , der ogs tager sigte p udviklingen af trafikmidler som et ndvendigt instrument til udbygning af handlen med tredjelande .
<P>
Jeg understreger udtrykkeligt , at der stadig er store muligheder for skabelse af arbejdspladser inden for sundhedsvsenet , p omsorgsomrdet , inden for turisme , kultur og milj samt erhvervsmssige serviceydelser .
<P>
En yderligere vigtig forudstning er , at der sker en afbureaukratisering .
Der stilles srligt krav til arbejdsmarkedets parter p flgende omrder : Opkvalificering af arbejdstagerne , mere fleksible arbejdstider og nedbringelse af ekstraomkostninger i forbindelse med ln , isr for lavere kvalificerede arbejdstagere .
<P>
Hr. formand , jeg bruger ogs det minut , som talsmanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe har fet .
<P>
Staterne i Den Europiske Union m forstrke deres anstrengelser . Ved ydelse af tidsbegrnsede lntilskud til langtidsarbejdslse , ved forbedring af den offentlige arbejdsformidlings effektivitet , ved sttte til nye produkter og serviceydelser , indtil de er modne til at klare sig p markedet , isr konomisk sttte til sm og mellemstore virksomheder , ved forbedring af uddannelses- og videreuddannelsessystemerne , ved en flles beskftigelsespolitik .
<P>
Jeg glder mig over den franske prsidents initiativ til at animere G7-landene til at fre en flles beskftigelsespolitik og beklager , at det desvrre p ingen mde er lykkedes .
Derfor anbefaler jeg , at man i fremtiden tager afstand fra den slags topmder , som kun vkker falske forhbninger hos de arbejdslse , s lnge de ikke frer til nogen praktiske resultater .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , fru kommissr , jeg glder mig over , at G7 s udfrligt har drftet beskftigelsessituationen , men jeg finder det dog noget magert , hvis der kun kommer det ud af det , som vi allerede ved , nemlig at vi skal srge for konomisk vkst og strre velfrd .
<P>
Jeg ser da ogs dette mde som et frste skridt p vejen , og jeg finder , at G7 m drage en rkke konklusioner .
Jeg har en rkke sprgsml .
<P>
Er det muligt at foretage en dybtgende , sammenlignende undersgelse af den rolle , som skatter og sociale sikkerhedssystemer i Unionen og de andre G7-stater spiller , s vi kan se hvilken indflydelse , de forskellige systemer har ?
Vi har , nr alt kommer til alt , en betydelig strre arbejdslshed i Unionen end i USA og Japan .
<P>
Mit andet sprgsml er : Hvilken rolle vil Unionen i virkeligheden spille i den globale debat om solidaritet mellem mennesker i form af omsorg for social sikkerhed og milj , for eksempel under de kommende verdenshandelsforhandlinger ?
<P>
Jeg mener , at hvis Unionen ikke srger for det , kommer det ikke p dagsordenen p den rette mde .
Unionen har en social model at forsvare eller at tabe .
<P>
Til slut vil jeg yderligere henlede Deres opmrksomhed p de finansieringssystemer for mindre og middelstore virksomheder , som findes i Europa .
I Amerika findes der mange flere muligheder for ivrksttere og for de mindre og middelstore virksomheder i kraft af den mde , som pensionsfonde og banker er parate til at finansiere disse p .
Jeg byder i den forbindelse Lieseprogrammet velkomment , men jeg ser det dog kun som et frste skridt .
Eftersom jeg endnu har tid , vil jeg gerne forelgge en anden sag . Det er de videregende uddannelser .
<P>
Hr . Delors har i en netop fremkommet rapport sagt , at 6 % af BNP br anvendes til videregende uddannelser , og det er der mange medlemsstater , der endnu ikke lever op til .
Jeg efterlyser en ekstra indsats her .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg har svrt ved at forst , hvor bde Kommissionen og G7-gruppen fr deres optimisme og tilfredshed fra , nr det drejer sig om bekmpelsen af arbejdslshedsproblemet .
<P>
Det kan godt vre , at G7-gruppen bekrftede Den Europiske Unions synspunkter og politik . Men den virkelighed , som EU-borgerne lever i , og selve arbejdslshedssituationen i Europa bekrfter den ikke .
Det bliver mere og mere tydeligt , at den nuvrende - men ogs den forventede - vkst ikke er tilstrkkelig til , at den kan fre til get beskftigelse .
Det forekommer derfor ikke srlig sandsynligt , at arbejdslsheden vil vokse mindre i de nrmeste r , og dette er resultatet af den politik , som flges bde af Den Europiske Union og af de vrige kapitalistiske industrilande .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren et par sprgsml :
<P>
Hvor meget ansls det , at en reduktion af de skaldte ikke-lnmssige udgifter , dvs. arbejdspladsens bidrag til social sikring , vil kunne ge de europiske virksomheders konkurrenceevne ?
<P>
Over for hvilke lande vil konkurrenceevnen blive styrket ?
USA eller de nye industrilande i Fjernsten ?
Hvilke lande er der tale om ?
<P>
Eller forholder det sig sdan , at de europiske virksomheders konkurrenceevne p grund af denne politik bliver et rent europisk anliggende , s det vil vre de store multinationale virksomheder , der styrkes i den europiske konkurrence , og de sm og mellemstore virksomheder , der bliver taberne ?
<P>
Hvor meget vil en sdan styrkelse reelt bidrage til strre beskftigelse og mindre arbejdslshed ?
<P>
Og endelig , kan Kommissionen indse , at en nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang vil kunne bidrage til arbejdslshedsbekmpelsen og give os en konkret foranstaltning i stedet for de pne ord , som de europiske borgere betragter med strre og strre skuffelse , og som fr dem til at tage afstand fra Unionens politik ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg m sige , og det tror jeg ikke , sker ret tit for mig , jeg mangler faktisk ord .
Den hjeste prioritet , der understreges overalt , nemlig massearbejdslshedsskandalen , bliver her behandlet som en slags appendiks til mdet .
Her stiller fru Gradin sig op - undskyld , at jeg omtaler Dem p den mde - og udtrykker sin glde over resultaterne af et topmde , som der efter den almindelige opfattelse ikke er kommet noget ud af .
<P>
Jeg m sige , at det er en svr mundfuld at sluge !
Fru Gradin , hvorfor gr Kommissionen og Fllesskabet ikke noget energisk for , at emnet bliver behandlet i FN ' s konomiske og Sociale Rd ?
Har De endnu ikke fet je p , at der i modstning til OECD-filosofien , der tager sigte p at skabe working poor i stedet for arbejdslse , findes en anden strategi , der flges af ILO , ECE og UNDP og tager sigte p at fremme en social og bredygtig udvikling ?
Vil Kommissionen ikke omsider tage stilling i denne diskussion ?
<P>
Hvilken model for en europisk , aktiv , selvstndig politik til overvindelse af massearbejdslsheden nsker vi omsider at omstte i handling ?
Det hedder sig , at den har hjeste prioritet , og s fortstter man bare med en politik , der prioriterer anderledes , prioriterer handel og vkst hjst , oven i kbet profitvkst , og det i en situation , hvor , som Keynes siger , ddshjlp til de mennesker , der lever af deres renter , ikke til dem , der lever af deres folkepension , men ddshjlp til den selvstndiggjorte pengekapital er den eneste lsning i den nuvrende krise .
I denne situation kan vi da ikke blive ved med at fastholde disse forkerte mlstninger .
Hvad kommer der s ud af Santerpagten ?
Bliver det s til noget med den , nr nogle medlemsstater allerede har gjort det klart , at de ikke vil vre med ?
Skal der fres beskftigelsespolitik uden penge ?
Finansministrene var slet ikke med i Lille !
Skal der fres beskftigelsespolitik uden en kologisk-solidarisk reform af skattesystemet ?
Det er sprgsml , som det haster med at f taget op af Kommissionen , og hvor vi nu omsider m holde op med alt det hykleri !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , jeg har indtryk af , at det seneste G7-mde fandt sted i samme atmosfre af ligegyldighed som vores forhandling her til formiddag .
Ikke desto mindre kunne tt ved 20 millioner europere uden arbejde med en ungdomsarbejdslshed p nsten 20 % have fet de vestlige magter til at udvise en smule vilje og opfindsomhed .
I stedet er det endnu en gang ultraliberalismens fortrskede trosbekendelse , der har domineret debatten .
Amerikanerne udpegede de sociale rettigheder som en arbejdslshedsskabende faktor , som om de havde glemt , at 40 millioner mennesker i deres eget land ogs er berrt af fattigdom og udstdelse .
<P>
Fru kommissr , De ved , hvor meget vi her i Parlamentet lgger vgt p opbygningen af et socialt Europa , hvor man er bevidst om borgernes velfrd og garanterer dem et mindsteml af social beskyttelse .
S sent som i onsdags ved forhandlingen om konferencen i Torino understregede vi endnu en gang ndvendigheden af dette .
S kommer De og fortller os om konklusionerne af topmdet i Lille , hvilket vi takker Dem for , men jeg vil gerne hre lidt om Kommissionens holdning i denne sag , navnlig med hensyn til udviklingen af nye former for lnnede aktiviteter og nye teknologipoler .
Kort sagt , hvordan kan man kombinere teknologisk fornyelse , beskftigelse og de sociale landvindinger ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , konklusionerne af G7-topmdet , som fandt sted i Lille i begyndelsen af april mned , drejer helt klart industrilandene i retning af en amerikansk inspireret konomisk politik , som er beregnet p at skabe get beskftigelse p bekostning af fleksibiliteten p arbejdsmarkedet , men hvis mlstning desvrre ogs kan beskrives p en anden mde : langsomt at snke vores sociale standard og bringe den ned p et langt lavere niveau , hvilket er kravet i henhold til en internationalisering , som vi ikke har formet at kontrollere .
<P>
Stadig flere europere mener , at Bruxelles-politikken ser ud til at have til forml at smadre de nationale srtrk for at bane vejen for denne internationalisering og give den lettere spil .
S i stedet for at beskytte os er Bruxelles-politikken en stiltiende allieret med modstanderne af vore samfund , vor livsform , vore nationer .
<P>
Stillet over for denne alvorlige anklage svarer man os ofte , at det bedste forsvar for de europiske lande vil vre , at forbedrer deres konkurrenceevne .
Men det er desvrre kun delvis rigtigt .
Mener Kommissionen , at prisen p arbejde i Europa vil kunne blive konkurrencedygtig i forhold til prisen i de nyindustrialiserede lande ?
Mener den , at den ved at flytte de nationale virksomheder favoriserer Europas konkurrenceevne ?
Hvordan regner den ellers med at genetablere en fllesskabsprference , der ikke forhindrer , men derimod sikrer en vis disciplin ved internationaliseringen ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Nubaumer">
Hr. formand , fru kommissr , jeg taler ogs p hr . Schreiners vegne .
De i dag afgivne erklringer tydeliggr ganske vist Kommissionens klare hensigt om at gre beskftigelsessprgsmlet til et centralt emne i kommissionsarbejdet .
Men der mangler konkrete foranstaltninger , og almindeligheder frer ikke til noget som helst .
Isr det krav , der gang p gang fremsttes fra De Grnnes og socialdemokraternes side om at inddrage beskftigelsessprgsmlet som et yderligere kriterium for Den Europiske Monetre Union ville vise sig at vre en fatal fejltagelse for MU og f arbejdslsheden til at stige endnu mere .
Det samme glder for opsparingsordninger uden en samtidig strukturreform .
<P>
For mig at se er det derfor ikke s meget manglende politisk vilje i Den Europiske Union , der hindrer en effektiv bekmpelse af den hje arbejdslshed , men snarere de enkelte medlemsstaters manglende vilje til at tilpasse de konomiske og socialpolitiske rammebetingelser til den internationale konkurrences vilkr .
Jeg tnker her p de i Europa ekstremt hje lnomkostninger ud over den direkte arbejdsln , hje skatter , overreguleringer og det mere eller mindre overhndtagende bureaukrati i de enkelte lande .
<P>
Med forordninger og hensigtserklringer skaber vi ikke nogen arbejdspladser .
Det er kun konkurrencedygtige rammebetingelser og deraf flgende optimistiske , risikovillige virksomhedsejere og ikke klynkende velfrdsborgere , der skaber disse arbejdspladser .
Fru kommissr , hvilke konkrete forslag foreligger der fra Kommissionens side til snkning af de i alle medlemsstater alt for hje lnomkostninger ud over selve arbejdslnnen , f.eks. ved hjlp af et koskattesystem ?
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg ville bare gerne stille sprgsmlet en gang til : Hvordan kan vi puste nyt liv i verdenskonomien og i srdeleshed i EU ' s konomi ?
Vi taler alle meget om arbejdslshed og jobskabelse .
Men realiteten er efter min opfattelse desvrre en helt anden .
Hje omkostninger i EU , mangel p konkurrencedygtighed i EU , mske endda stordriftsfordele i EU sammen med ny teknologi , moderne metoder og andre nye initiativer driver beskftigelsesniveauet ned og ikke op .
Miljet gr det langt mere vanskeligt at forge beskftigelsesniveauet .
<P>
Jeg sprger Kommissionen : Hvordan kan vi gre noget ved dette ?
Vi kan jo ikke stille uret tilbage .
Samfundet m fortstte med at g fremad og gre fremskridt .
Enhver borger i Europa vil gerne se dette ske .
Man m gre sig alle mulige bestrbelser for at f udvikling , men desvrre er der modstand imod denne holdning .
Den mder modstand fra miljfolkene .
Jeg vil ikke sige , at vi ikke skal tage hensyn til miljsprgsml - naturligvis skal vi det .
Men alle synes at ville modstte sig og forhindre udvikling og bestrbelser for at f noget gjort .
<P>
S jeg vil gerne sprge Kommissionen : Er der noget , man kan gre , kan De forene disse modstninger ?
Ser Kommissionen overhovedet p denne side af argumentet .
Jeg siger dette med al mulig respekt , fru Gradin , men det forekommer mig hele tiden , at vi fr fromme banaliteter , men ingen handling .
Vil De vre venlig at svare p det ?
<SPEAKER ID=65 NAME="Gradin">
Hr. formand , tak for alle de interessante indlg og kommentarer til min rapport fra G7-topmdet .
<P>
Arbejdslsheden er det alvorligste sprgsml for Den Europiske Union .
At 18 millioner mennesker befinder sig uden for arbejdsmarkedet er en tragedie for mange .
Alle , tror jeg , kender nogen i deres omgangskreds , som str uden arbejde .
Det er srlig tragisk , nr arbejdslsheden rammer de unge .
Derfor str arbejdslsheden verst p dagsordenen p Kommissionens arbejdsprogram .
<P>
Det samme var tilfldet ved Det Europiske Rds mde i Torino , hvor man gav udtryk for , at arbejdslshed og beskftigelse skal have en central stilling ved regeringskonferencen .
Det er ogs p denne baggrund , at Kommissionen har fremsat sit forslag til en stabilitetspagt , og det er derfor , at Kommissionens formand hr . Santer nu er p rundrejse til de femten hovedstder .
Hensigten er at skabe et samspil mellem de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr , og de foranstaltninger , som den forventer , at alle regeringer tager med i deres arbejdsprogram og planlgning p dette omrde , sledes at man kan flge de forslag op , som Kommissionen har fremsat med hensyn til forskning og udvikling , med hensyn til sm og mellemstore virksomheder , med hensyn til en samordning af arbejdsmarkedspolitik og miljpolitik samt med hensyn til at srge for , at vi fr nogle uddannelsesprogrammer ; uddannelse er jo et utrolig centralt element , hvis vi skal klare os i konkurrencen fra svel udviklingslandene som andre omrder .
<P>
P denne mde vil vi forsvare den sociale model , som vi anser for s vigtig for Den Europiske Union .
For at sige det kort , hr. formand , mener jeg , at Kommissionen dermed har bevist , at man mener det alvorligt gennem disse konkrete forslag .
Sledes forventer vi nu ogs en reaktion fra alle femten regeringer , og at hr . Santer fr disse reaktioner p sin rundrejse .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , endnu en gang vil jeg takke medlemmerne for et godt samarbejde om afviklingen af Parlamentets arbejde , ogs her fredag formiddag .
I dag vil jeg desuden rette en srlig tak til hr .
Martens , der har lrt mig noget nyt om korrekt parlamentarisk adfrd .
Han har nemlig i dag vist os , at man godt kan holde fdselsdag og samtidig passe sit arbejde .
Tak for det , hr . Martens .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.45 )
