<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , i protokollen fra i gr er angivet , at jeg undlod at stemme om ndringsforslag 22 til Oostlander-betnkningen ; men det var min mening at stemme for .
Det var nok snarere tale om  mea culpa  end en maskinfejl .
M jeg bede om at f det rettet ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , i gr kom jeg her til salen , netop som protokollen blev godkendt - jeg kom lige fra et andet mde .
Hvis jeg havde vret til stede , ville jeg have foretaget en rettelse .
I protokollen fra i gr str , at vi godkendte protokollen fra i tirsdags ; men protokollen fra i tirsdags var faktisk ikke korrekt .
Den omtalte ikke min forelggelse af dechargebetnkningerne om det almindelige budget og om EUF .
Det var et 13 minutter langt indlg .
Jeg er mske ikke verdens bedste taler , men 13 minutter er en temmelig stor bid at udelade .
Jeg vil vre taknemlig , hvis det kan blive rettet i protokollen fra i tirsdags .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det er taget til efterretning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Monetrt samarbejde
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0053 / 96 ) af Garriga Polledo for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om styrkelse af det internationale monetre samarbejde med henblik p en bedre styring af valuta- og finansmarkederne .
<SPEAKER ID=7 NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg beklager kommissr de Silguys fravr , men han har meddelt mig , at han er forhindret i at vre til stede i dag , og jeg nsker derfor fru Wulf-Mathies velkommen .
<P>
Dernst vil jeg sige , at jeg mener at have udarbejdet en konsensusbetnkning .
Jeg har accepteret temmelig mange ndringsforslag i udvalget , da jeg mener , at Europa-Parlamentets udtalelse i en s vigtig sag br kunne regne med et betydeligt flertal ved afstemningen .
Hvad selve betnkningen angr , understreger jeg , at hovedsigtet er at udforme et flles forslag fra Den Europiske Unions side om styrkelse af det internationale monetre samarbejde og ikke at fremstte forslag vedrrende regulering af markederne - og p denne baggrund kan jeg allerede nu meddele , at jeg ikke kan acceptere ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<P>
Betnkningen tager udgangspunkt i det faktum , at globaliseringen af finansmarkederne og kapitalen har reduceret regeringernes muligheder for at fre deres traditionelle konomiske politik og ligeledes har reduceret regeringernes autonomi med hensyn til at faststte egne makrokonomiske ml .
I 1995 udgjorde vrdien af de daglige transaktioner p valutamarkedet omkring 1 , 3 billioner dollars , hvilket svarer til det dobbelte af de rige industrilandes valutareserver .
P tolv r er vrdien af de daglige transaktioner tyvedoblet .
<P>
Det overordnede synspunkt i betnkningen er , at denne styrkelse af de internationale finansmarkeder er en god og fordelagtig ting for de nationale konomier og de konomiske systemer , forudsat at de internationale mekanismer til konomisk og monetrt samarbejde udbygges og styrkes .
<P>
Det internationale kapitalmarked gr det muligt for lande med ringe opsparingsevne at f adgang til opsparinger i udlandet , ofte p nogle yderst interessante finansieringsvilkr .
Dermed bliver det muligt at finansiere politikker til fremme af den konomiske udvikling , som disse lande ellers ikke ville kunne finansiere .
Og kapitalmarkedernes betingelser for at stille eksterne opsparinger til rdighed er principielt de samme , som str med store bogstaver i enhver hndbog i konomisk politik , nemlig at de nationale konomier skal fastholde en lav inflationsrate og holde budgetunderskuddet under kontrol .
<P>
Nr regeringerne fjerner sig fra disse grundlggende principper , foretager markederne de justeringer , som regeringerne ikke har vovet at foretage , sdvanligvis med uacceptable sociale omkostninger til flge , ud over at de ofte fremkalder overdrevne reaktioner , som endog kan forvrre landets konomiske situation - man kan blot tnke p  tequila-effekten  eller krisen i Det Europiske Monetre System .
<P>
Ud fra den betragtning , at man m acceptere den kendsgerning , at de internationale kapitalmarkeder har opnet en eksistentiel autonomi , der ligger langt over regeringernes evne til hver for sig at pvirke disse markeder , foreslr vi Parlamentet at styrke det internationale samarbejde gennem den eksisterende institutionelle ramme p grundlag af det lovende projekt om etablering af en konomisk og Monetr Union .
Det foresls sledes , at det nuvrende internationale monetre system baseret p en dominerende dollar udvikles i retning af et system , hvor andre valutaer , herunder den europiske flles valuta , spiller en vigtigere rolle , hvilket vil mindske risikoen for dollarudsving og langt bedre afspejle sammenstningen i de internationale handelsstrmme .
I betnkningen anmodes regeringerne desuden om at sikre stabile valutakurser ved at fre en monetr og skatte- og afgiftsmssig politik i overensstemmelse med det konomiske grundlag og at holde renten , inflationsraten og budgetunderskuddet p et lavt niveau .
Det understreges , at det multilaterale tilsyn , forebyggelsen af finanskriser og informeringen af alle markedsdeltagere inden for rammerne af IMF br styrkes .
Endelig anfres det , at centralbankernes samarbejde br ske inden for rammerne af Den Internationale Betalingsbank .
<P>
Grundlggende foresls det i denne betnkning , at Den Europiske Unions projekt om indfrelse af Den konomiske og Monetre Union p grundlag af konomisk samarbejde og anvendelse af konvergenskriterier p internationalt plan kan tjene som et eksempel p , hvorledes det monetre samarbejde kan styrkes med henblik p at skabe generelle betingelser for en bredygtig , ikke-inflationr konomisk vkst , som kan skabe arbejdspladser .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg takke mine kolleger for deres bidrag og ndringsforslag , ganske srligt fru Randzio-Plath og hr . Katiforis , og jeg erindrer kommissren , fru Wulf-Mathies , om , at Parlamentet formelt anmoder Kommissionen om at udarbejde en hvidbog om Den konomiske og Monetre Unions fremtidige rolle - efter starten p tredje fase - i den internationale konomi .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , betnkningen om styrkelse af det internationale monetre samarbejde med henblik p en bedre styring af valutaog finansmarkederne kommer p et meget passende tidspunkt .
Nr det kommer til stykket er vi i Europa kun alt for godt bekendt med den kendsgerning , at aktiviteter i den ene ende af verden kan have dybtgende virkninger andre steder , ogs i Europa .
Jeg tnker ikke kun p Barings Bank-sammenbruddet i London efter transaktioner p Singapore-markedet , men ogs p flgerne af faldende rentesatser i USA i 1995 .
Den tyske rente faldt ikke , hvilket nsten slog europisk konomi ud og bremsede dens mulighed for at komme ud af sin konomiske pause - for nu at bruge et af Kommissionens yndlingsudtryk .
<P>
Hvis dette er betingelserne i dagens Europa , er det ikke svrt at forestille sig situationen , efter at euroen har gjort sin entr p valutamarkederne .
Hvad skal vi gre under disse nye vilkr , som vi snart skal leve med ?
Vi vil f brug for et strkt internationalt samarbejde , og Den Europiske Centralbank , som snart er flyvefrdig , vil blive ndt til hurtigt at lre sin internationale , og sin lokale , rolle at kende .
Jeg vil foresl , at en del af dens og Kommissionens forpligtelser under de nye vilkr bliver ikke kun at forbedre det internationale monetre samarbejde , men ogs at fremme synergien p det fiskale og konomiske omrde .
<P>
Selv om Garriga Polledo-betnkningen mske underdriver den risiko , der lbes ved at frigive finansmarkederne , tror jeg nok , vi kan g ind for de midler , ordfreren foreslr .
Han understreger behovet for at indfre et effektivt varslings- og kontrolsystem ; han opfordrer til hurtige og passende politiske reaktioner ; han tilslutter sig G7-landenes opfordring til IMF om at udarbejde nye procedurer vedrrende finansielle mekanismer , og han krver endnu en gang styrkelse af det internationale samarbejde via G7 .
Til disse forslag vil jeg tilfje , at G3- og G7-landene ikke br udelukke andre globale aktrer ssom Asien og ASEAN , hvis parlamentariske delegationer i dag er i samrd med medlemmer af Europa-Parlamentet her i Strasbourg .
<P>
Vi br heller ikke undlade at minde finansverdenen om dens eget ansvar .
Jo bedre den er i stand til at regulere og kontrollere sig selv , desto mere tilfredse er vi politikere .
Den kedelige historie med Barings Bank viser kun alt for tydeligt , hvordan det gr , nr menneskelig svaghed spiller ind .
Hvordan det end forholdt sig , er der ingen tvivl om , at den interne kontrol og balance ikke fungerede godt nok mellem London og Singapore .
<P>
Hvilket bringer mig tilbage til mit udgangspunkt .
Dagens hovedartikel i Financial Times fortller om IMF ' s regelmssige verdenskonomiske forudsigelser , der formaner Tyskland til at snke renten og herved hjlpe det konomiske opsving p vej .
Der er ingen tvivl om , at vi lever i en gensidigt afhngig verden og er ndt til at blive bedre til at hndtere disse nye betingelser .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , mine damer og herrer , under hensyntagen til svel fordele som ulemper ved den generaliserede liberalisering af kapitalbevgelserne og globaliseringen af konomien , anbefaler Garriga Polledobetnkningen Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut en rkke foranstaltninger inden for tre hovedomrder , som ogs vi finder yderst relevante .
I betnkningen forfgtes primrt flgende foranstaltninger : styrkelse af det konomiske politiske samarbejde mellem  de tre store  , dvs . USA , Japan og Tyskland , et tttere valutakurssamarbejde , isr mellem industrilandene , og endelig styrkelse af den finansielle stabilitet i en globaliseret konomi .
En sdan styrkelse kunne foreg gennem et avanceret varslingssystem understttet af passende finansielle mekanismer og get internationalt samarbejde .
<P>
Betnkningen tilslutter sig G7-landenes opfattelse , at den bedste mde at sikre stabile valutakurser p er at fre en monetr og skatte- og afgiftsmssig politik , som stemmer overens med det konomiske grundlag - hvilket er en god ting - for at undg de hrgende virkninger af spekulationskapitalens sgen efter de mest fordelagtige kortsigtede indtjeningsmuligheder .
Markedernes reaktion er rent faktisk ofte den logiske flge af visse landes uholdbare og uhensigtsmssige konomiske , monetre og skatte- og afgiftsmssige politik , hvilket kan resultere i en devaluering , som direkte rammer beskftigelsen i andre stater , der frer en mere korrekt og stram politik .
<P>
Der er sledes grund til at glde sig over resultaterne af mdet i Verona sidste weekend , hvor de femten medlemslandes finansministre plagde Kommissionen at undersge muligheden for at ivrkstte en mekanisme til at imdeg eventuelle forsg p at opn konkurrencefordele gennem devaluering .
Med henblik herp kan der overvejes tre forholdsregler : dels at styrke det eksisterende multilaterale tilsynssystem og dels at gre sttten fra strukturfondene betinget af , at modtagerlandet i tilstrkkelig grad arbejder hen imod konomisk konvergens og endelig at indfre en mere kompleks ordning , hvorved det sikres , at en stat , som har foretaget en konkurrenceforbedrende devaluering , ikke fr et indirekte mertilskud , idet den ikke fr flere penge fra Bruxelles , sfremt sttten , der udbetales i ECU - og fremover i euro - , reprsenterer en strre vrdi i national valuta efter devalueringen .
<P>
Det i hr . Garriga Polledos betnkning indeholdte forslag til beslutning , hvis overordnede linjer vi tilslutter os , giver anledning til to bemrkninger .
For det frste vedrrende punkt N : man kan ikke sige , at det er den i jeblikket svage dollar , der er rsag til opskrivningen af D-marken , og det af den enkle grund at den amerikanske valuta et helt r igennem har vret opskrevet i forhold til D-mark .
For det andet kan vores gruppe ikke acceptere formuleringen i beslutningsforslagets punkt 19 , hvori der gives udtryk for den opfattelse , at Den Europiske Union , srlig gennem Kommissionen og den kommende Europiske Centralbank , br vre fuldgyldigt medlem af alle de nvnte internationale institutioner og br deltage i udarbejdelsen af forslag og i selve beslutningstagningen .
<P>
Jeg erindrer i denne forbindelse om artikel 109 , stk .
4 og 5 , i traktaten , hvor der str :  ... skal Rdet , der trffer afgrelse p forslag af Kommissionen og efter hring af ECB med kvalificeret flertal , fastlgge Fllesskabets holdning p internationalt plan i forbindelse med sprgsml af srlig interesse for Den konomiske og Monetre Union samt , idet det her trffer afgrelse med enstemmighed , fastlgge dets reprsentation under overholdelse af den kompetencefordeling , der er fastsat i artikel 103 og 105  .
<P>
Kommissionen har fet indbydelse til at deltage i G7-landenes mde i Lyon i juni , men s vidt jeg er orienteret , deltager den ikke i de G7-mder , hvor finansministrene forsamles .
Vi m holde hovedet koldt og ikke vende op og ned p hverken kendsgerningerne eller staternes kompetence .
Hvis sprgsmlet om , hvorvidt de i punkt 19 foreslede foranstaltninger skal udmntes i international praksis , en dag kommer p dagsordenen , kan vi vende tilbage til det , men i henhold til Unionstraktaten kan der ikke i dag tages hjde for en sdan hypotetisk situation .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , ordfreren lader til at stole lidt for meget p , at kapitalen bevger sig optimalt inden for rammerne af det nuvrende internationale kapitalmarked .
Jeg er heller ikke helt sikker p , at det er tilstrkkeligt med socialdemokraternes forslag om oprettelse af et internationalt konomisk rd , der skal overvge spekulationen .
Der er brug for en langt mere radikal ndring af de internationale finansieringsstrukturer .
For jeblikket omsttes der i verden valuta i et omfang , der svarer til det tredobbelte af flere industrilandes valutareserver .
Ingen nationalbanker eller tilsvarende internationale organer kan kmpe mod en sdan spekulation .
De Grnne sttter naturligvis ogs etableringen af et tidligt varslingssystem , og at det internationale monetre samarbejde styrkes .
Det , som ordfreren fremlgger , blev jo allerede foreslet sidste r p Halifax-topmdet , men det er langt fra tilstrkkeligt .
Der er brug for foranstaltninger , der automatisk forhindrer spekulation , og dette skal ske p spekulanternes regning .
<P>
Der m indfres en international afgift p spekulative kapitalbevgelser .
Dette blev allerede i 1978 foreslet af James Tobin , der senere fik Nobelprisen i konomi .
Selv en meget lille afgift p f.eks. 0 , 5 % af den omsatte kapital kan have betydelig indvirkning isr p de kortsigtede pengeanbringelser , dvs. at de reelle udsving vil blive mindsket mrkbart .
Det er selvflgelig ikke let at indfre en sdan afgift , men den kan bidrage til bestrbelserne efter at n frem til en helt ny form for logik inden for overvgning af kapitalbevgelserne p verdensplan .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg finder det berettiget at sige , at Bretton-Woods-systemet , der indfrtes for mere end 50 r siden , i dag har mistet enhver legitimitet p trods af de ajourfringer , der er foretaget med Plaza- og Louvre-aftalerne , og hensigtserklringerne fra Halifax , men at det fortsat har uligevgtsskabende virkninger for strstedelen af jordens stater og deres befolkninger .
<P>
Uanset hvordan man vurderer Bretton-Woods-aftalerne , var dollarens overlegenhed som referencevaluta for hele det internationale monetre system begrundet i tre forhold .
Den frste grund var af politisk karakter : USA havde lige vundet og hjulpet europerne med at vinde den anden verdenskrig .
Det var en vigtig grund , der imidlertid var bundet til en bestemt situation , der nu ikke lngere gr sig gldende .
Den anden grund var af konomisk karakter : USA finansierede gennem Marshall-hjlpen Europas genopbygning .
Ogs her var det efter min mening USA , der nd strst gavn heraf , men denne grund er nu heller ikke lngere aktuel .
<P>
Den tredje grund til at hvde dollarens overlegenhed var af rent teknisk og monetr karakter og vedrrte USA ' s tilsagn om at garantere , at dets valuta til enhver tid kunne omveksles til en bestemt mngde guld .
USA afskaffede denne garanti den 15. august 1971 .
Man har kunnet hre ansvarlige for det amerikanske finansministerium under rundrejser i Europa udtale over for europiske ledere :  Dollaren er vores valuta , og det er Deres problem  .
Forholdet er det , at USA siden da har en fortrinsstilling , fordi det i realiteten er de andre , i frste rkke europerne , der betaler de offentlige og private underskud , der akkumuleres i USA .
Klarere udtrykt , hvis min gld er udfrdiget i min egen valuta , og hvis de internationale valutahandler foregr i min egen valuta , ved jeg ganske enkelt , at jeg ikke kommer til at betale min gld .
<P>
Disse skvheder har i dag antaget en s alvorlig karakter , at jeg - selv om jeg m komplimentere ordfreren for hans arbejde - ikke kan tilslutte mig nogle af hans konklusioner og heller ikke nogle af prmisserne .
Sledes str der i forslaget til beslutning :  ( ... ) erkender , at liberaliseringen af kapitalbevgelserne medfrer enorme fordele , da et frit kapitalmarked sikrer , at opsparingen investeres s produktivt som muligt  .
Men alle og enhver kan konstatere det modsatte , nemlig at dereguleringen af de nationale markeder og liberaliseringen af de internationale kapitalbevgelser orienterer kapitalen mod umiddelbare gevinstmuligheder , som ikke lngere har nogen forbindelse til produktionen , og at der er tale om en  casino-konomi  , hvor de finansielle strmme p ingen mde modsvarer handelen med varer og tjenesteydelser .
<P>
Vi m derfor tnke os grundigt om .
Som en af de foregende talere sagde , m man undersge mulighederne for at indfre en skat p internationale kapitaloverfrsler , der sker i spekulationsjemed .
Vi m endvidere nrmere overveje , hvad der er berettigelsen for kredit og navnlig for kortsigtet kredit , og vi m desuden overveje en ny valutaaftale .
Derfor gr Gruppen Europisk Radikal Alliance uforbeholdent ind for indfrelsen af den flles valuta , jeg var lige ved at sige uden at lade os hmme af for mange overvejelser over de umiddelbare sociale omkostninger , selv om dette problem efter vores opfattelse er essentielt .
Hvorom alting er , ved vi , at indfrelsen af den flles valuta er den eneste mde , hvorp Den Europiske Union kan gennemtrumfe indgelsen af en ny international valutaaftale , som efter vores mening er forudstningen for at omdanne den nuvrende Verdenshandelsorganisation til en international organisation for konomi og handel .
Ved at underordne sidstnvnte under den omtalte forudstning vil det vre muligt at indfre en social klausul , en klausul om at eksportprodukter primrt skal satse p det indre marked , en miljklausul og en demokrati-label .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Garriga Polledo-betnkningen leverer en fremragende analyse af de internationale valutamarkeder og muligheden for at regulere dem , men han overrasker dog p t omrde , idet han stort set ikke omtaler den flles valutas pstede stabiliserende virkninger p det internationale marked .
Kommissionens argumenter indeholder imidlertid altid en passus om , at  den flles valuta vil bidrage til at skabe strre international valutastabilitet  .
Det er svrt at forst den konkrete betydning af dette udsagn , og der er ingen hjlp at hente i Garriga Polledo-betnkningen .
<P>
Begrundelsen indeholder ikke et eneste ord om dette sprgsml , og i selve forslaget til beslutning er der kun en kort henvisning hertil , som i vrigt mere ligner et fromt nske end et argument .
Som det korrekt understreges i betnkningen , er den bedste mde at sikre stabile valutakurser at fre en sund konomisk politik uden knfald for lette lsninger .
For at n dette ml er det i princippet ikke ndvendigt at sttte sig til den flles valuta , det er tilstrkkeligt at have det forndne mod til at fre en holdbar konomisk politik .
<P>
Derimod kommer betnkningen indirekte til at ppege en ulempe i forbindelse med indfrelsen af en enhedsvaluta .
Ved at afskaffe de interne valutakurser i Euroomrdet forsvinder der en indikator , som kan spille en disciplinerende rolle for kvaliteten af de nationale forvaltninger .
Denne indikator skal s erstattes af pbud , eventuelt ledsaget af sanktioner fra Ministerrdet eller stabilitetsrdet , hvis gennemfrelse vil skabe langt vanskeligere og mere konfliktfyldte problemer end markedets upersonlige pmindelser .
<P>
Der kan imidlertid desvrre ske det , at en valuta i en lngere periode undervurderes eller overvurderes i forhold til den reale kbekraftsparitet .
I s fald m et internationalt monetrt samarbejde kunne bringes i stand med henblik p at stabilisere kurserne p et acceptabelt plan , og et sdant samarbejde kunne eventuelt , som det foresls i betnkningen , koordineres inden for rammerne af IMF .
<P>


Men alle ved , at denne metode ikke er en sikker vej til succes , da de store lande ikke ndvendigvis er tilbjelige til at underordne deres konomiske politikker under mlet om at opretholde pariteten af deres valutaer , og under alle omstndigheder er kapitalstrmmene ofte strkere end den erklrede vilje .
<P>
Under disse omstndigheder beklager vi endnu en gang , at de lande , der er ofre for monetr dumping , ikke i sidste instans kan beskytte sig gennem monetre udligningsbelb .
Om denne dumping hidrrer fra en tredjeparts bevidste handling eller markedskrfternes mekaniske spil er ligegyldigt .
Udligningsbelbene ville genoprette den lige konkurrence og selve muligheden for at ivrkstte denne ordning ville utvivlsomt i sig selv have en vsentlig afskrkkende effekt . De kunne desuden vre nyttige som et afskrkkelsesmiddel ikke alene i forbindelserne mellem de europiske lande og tredjelande , men ogs inden for et reformeret europisk monetrt system med henblik p at styrke disciplinen .
<P>
Vi beklager , at GATT-forhandlingerne ikke indbefattede et monetrt aspekt , og det er vort nske , hr. formand , at der snarest indledes en ny debat herom .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Hr. formand , jeg takker ogs ordfreren for denne yderst gennemarbejdede og meget fyldestgrende betnkning .
Jeg vil gerne komme med et par interessante bemrkninger . Betnkningen indeholder nogle indledende konstateringer , der forklarer dereguleringen af de nationale finansmarkeder , den dermed forbundne globalisering af finans- og kapitalmarkederne og sprgsmlet om den frie bevgelighed for kapital .
Der gres opmrksom p , at et frit kapitalmarked sikrer , at opsparingen investeres s produktivt som muligt .
<P>
Der er nogle meget interessante bemrkninger om overvurderingen af den amerikanske dollar i vor verdenskonomi ; her anfres det , at 60 % af verdens valutareserver og halvdelen af den samlede private finanskapital er i USD , selv om USA kun tegner sig for 20 % af den samlede produktion og 14 % af verdenshandelen .
Det viser , at Europa m handle .
Jeg mener imidlertid absolut ikke , at dette behov for handling skal begrnses af en spekulationsskat , sledes som De Grnne i dag igen har foreslet , da udbyttet fra disse finanstransaktioner jo under alle omstndigheder skal beskattes som udbytte i de enkelte lande . Det ville vre det samme som en dobbeltbeskatning .
<P>
Jeg finder tre krav i denne betnkning vigtige , nemlig kravet om at opbygge et konomisk politisk system , der undgr inflation og deflation , stabiliserer betalingsbalancens lbende poster , giver lave rentesatser og muliggr en bredygtig , kvalitativ konomisk vkst .
<P>
Det andet krav , nemlig at dmpe dollarens dominans , er bestemt berettiget . Her kan en flles valuta mske hjlpe .
Hvis alle lande er med i den , hvis konvergenskriterierne overholdes , og hvis denne valuta fr den europiske borgers tillid , kunne der mske indfres en tredje  verdensvaluta  med Euroen som strk valuta .
<P>
Jeg synes ogs , at det er vigtigt at vre opmrksom p udlandsglden og udviklingslandene .
Jeg mener ikke , at det er hensigtsmssigt at opfre finansielle poster som gld , der ikke kan betales tilbage .
Alt i alt finder jeg derfor betnkningen positiv . Den giver et godt diskussionsgrundlag for yderligere overvejelser i de europiske organer .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , denne betnkning opfordrer med rette p ny til at styrke det internationale monetre samarbejde - lige tids nok til Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens mde her i april .
De frste reformskridt hos de internationale finansinstitutioner er ikke tilstrkkelige til at etablere et rigtigt effektivt system til tidlig varsling , til at sikre , at regeringerne foretager en bedre afstemning med hinanden , og til at inddrage andre lande ud over G7-industrilandene i et institutionaliseret samarbejde .
Derfor er disse krav berettigede i en tid , der er kendetegnet af en globalisering af markederne , af det mangelfulde samarbejde p dette omrde mellem regeringerne i de vigtigste industrilande , men ogs af en teknologisering af kommunikation og en enorm opsvulmen af kapitalstrmmenes bevgelighed , hvor jo kun 4 % af disse bruges i den reelle konomi , i den reelle handel .
Derfor kunne man sige , at vi i dag har et strre behov for et nyt Bretton Woods -system , end det var tilfldet dengang , det blev etableret .
<P>
Vi ved alle , at et sdant system ikke kan etableres igen i dag , men vi har ogs nye udgangspositioner , og derfor tror jeg ogs i lighed med mine kolleger og ordfreren , at Den konomiske og Monetre Union kan gre det muligt for os at leve op til en slags mlzonekoncept eller mske oven i kbet et forbedret monetrt samarbejde i s henseende , nr Euroen bliver den andenvigtigste reservevaluta i verden , fordi det s bliver lettere rent faktisk at vgte valutaerne i forhold til deres betydning .
For nr det kommer til stykket , og det gives der jo ogs med rette udtryk for i betnkningen , er dollarens andel af verdens valutareserver p 60 % p ingen mde sammenlignelig med dens konomiske styrke .
<P>
Europa-Parlamentet har med rette gentagne gange opfordret Kommissionen til at udarbejde en hvidbog om de monetre flger .
I dag supplerer vi kravet med , at ogs flgerne af Den Monetre Union p det internationale valutasystems stabilitet skal undersges .
Det er s meget desto vigtigere med de nye finansielle instrumenter p markedet , der kan ve indflydelse p pengepolitiske koncepter , f.eks. ogs p den kommende Europiske Centralbanks pengepolitiske koncept , fordi pengemngden med disse nye finansielle produkter ikke lngere kan vurderes og styres p samme mde , som det var tilfldet med de nuvrende muligheder .
Derfor mener jeg ogs , at vi i denne forbindelse med rette opfordrer Kommissionen til at undersge dette yderligere .
<P>
Men det er isr vigtigt i FN-regi at oprette et globalt konomisk rd , der kan sammenlignes med Sikkerhedsrdet , sledes at vi har et institutionaliseret monetrt samarbejde .
Vi konstaterer , at de forskellige konomi- og finanspolitiske interesser hos de store industrilande og hos de nye industrilande ellers er umulige at bringe p en fllesnvner , og det er ndvendigt , hvis den monetre tankegang , som kan indvirke p bde landenes , det enkelte menneskes , befolkningens behov og p den ndvendige finanspolitiske disciplin , virkelig skal blive til noget .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Rnnholm">
Hr. formand , Parlamentet har efter min mening handlet klogt ved at give konomiudvalget mulighed for at udarbejde denne betnkning .
Det konomiske samarbejde , der har udviklet sig , har gavnet mange befolkninger og borgere .
Rvarer , produktviden og handel med disse ting har bragt udviklingen videre , hvilket energianvendelsen er et godt eksempel p .
Viden om energiudnyttelse , transport og handel med rvarer har i vid udstrkning vret til fordel for os .
Kun overforbrug af energi og nogle energiformer giver os problemer .
<P>
Analogt hermed kan man konstatere , at det er positivt med liberalisering af kapitalbevgelserne , dog er der tegn p , at vksten i valutamarkederne har net et uoverskueligt omfang .
Nr markederne stiger op til 20 gange inden for 10 r , og nr de daglige valutabevgelser er dobbelt s store som valutareserverne , kan man forestille sig , hvilke problemer dette kan skabe med hensyn til risikoen .
Nr spekulationsproblemet ses i sammenhng med nutidens teknologi , der gr det muligt at handle med lysets hastighed , er vi virkelig ved at bringe forudstningerne for den internationale frie handel i fare .
<P>
Sund fornuft siger , at det er ndvendigt med ndringer .
Det er ogs indlysende , at en flles valuta i Europa vil lette samarbejdet med Japan og USA om spillereglerne p valutamarkederne .
Der tales ofte om borgernes tillid .
Den er ogs en ndvendig forudstning for alle demokratier og markedskonomier .
Derfor m verdens demokratiske stater bringe valutamarkederne under kontrol .
Der er ingen tid at spilde : der er brug for regulering frem for alt for at sikre almindelige borgere og deres arbejde .
Deres arbejdspladser er afhngige af realkonomiske forhold og ikke af spekulation .
Isr de mindre landes sm virksomheder lider under de usikre valutamarkeder .
De har ikke forudstninger eller muligheder for at gardere sig .
Sm lande er ogs ndt til at mangedoble deres valutareserver i forhold til de store lande .
MU ' en vil ogs i denne sammenhng bidrage til en sund udvikling .
Den vil mindske behovet for disse reserver , og samtidig vil man kunne ge tilliden .
<P>
Det er helt klart , at der er brug for ensartede regler og for beskatning af kapitalbevgelserne .
Hvis der er fri bevgelighed for kapital , m beskatning til gengld vre obligatorisk .
Kapitalen kan ikke vre blind passager , den er ndt til at ptage sig et samfundsmssigt ansvar ved at betale skat .
Men for at man kan komme videre i denne sag , m vi ogs sttte en flles europisk valuta .
Kun derigennem kan vi komme videre p dette omrde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Garriga Polledo for den omfattende og meget tekniske betnkning , han har fremlagt i dag .
De internationale finansmarkeder spiller i dag en meget vigtig rolle i verdenskonomien .
Dereguleringen af finansmarkederne i mange medlemslande har betydet , at trillioner af pund og dollars nu kan flyde tvrs over landegrnserne i jagten p udbytte til investorerne .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr . Garriga Polledo , som har evnet at indkredse nogle af de hovedfaktorer , der har indflydelse p , om disse markeder har succes eller ikke p nuvrende tidspunkt , og isr fremhve hans omtale af den modcykliske mekanisme i forbindelse med de op- og nedgangsperioder , som verdenskonomien har gennemget i mange r .
Det str klart , at det , vi har brug for , er stabile holdninger over hele kloden , hvad enten det er i USA , Europa , Japan eller sgar i den 3. verden .
Det str ogs klart , at markedsmekanismerne p lngere sigt vil medfre lavere rentesatser , som vil gre det billigere at lne til investeringer og derfor vil skabe beskftigelse .
<P>
Jeg kan ogs tilslutte mig den del af hr . Garriga Polledos analyse , der drejer sig om det internationale monetre systems behov for regler , og hr .
Rnnholms udtalelser var som talt ud af min mund .
For at skabe disse regler krves institutionelle rammer .
For jeblikket ser vi i Europa , at den tyske forbundsbank handler i tysk konomis interesse .
Vi forsger at oprette et system , hvor Den Europiske Centralbank kan handle i europisk konomis interesse .
Og vi ser en lignende holdning , nr det amerikanske , det japanske og det europiske marked til dels handler p egen hnd .
Det , vi har brug for , er et system , der handler i verdens interesse og med internationale ml for je .
Den eneste mde , vi kan f det p , er via regler og internationalt samarbejde .
<P>
Desuden kan jeg tilslutte mig nogle af hr . Garriga Polledos meninger om den skade , flydende valutakurser kan gre .
De kan fre til overvurdering af valutakurserne .
Jeg tror ikke , at pengemarkedet ndvendigvis er den bedste mlestok for reel konomisk ydeevne , som vi ogs har set med vekselkursmekanismen her i Europa .
<P>
Jeg tror heller ikke , at intervention ndvendigvis er lsningen .
Det , vi har brug for , er en ny retning , og denne nye retning hedder samarbejde .
Vi har brug for en ramme , som vil trde i funktion efter 3. fase af Den konomiske og Monetre Union .
Jeg er ikke sikker p , at jeg vil give ordfreren ret i , at IMF og Verdensbanken er de bedste institutioner til denne opgave ; men jeg er enig i , at G7-gruppen ikke er nok .
Vi er ndt til at inddrage de hastigt voksende konomier i Asien i denne proces og samtidig finde ud af , hvordan vi kan involvere den 3. verden i processen .
<P>
Vi har brug for nye multilaterale procedurer , og vi har brug for samarbejde , fordi den globale konomis succes og mange menneskers udkomme over hele verden afhnger heraf .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , p nationalt plan accepterer vi , at markederne ikke kan fungere , uden at de nationale myndigheder faststter regler .
S lnge markederne stadig frst og fremmest fungerede p nationalt plan , var det tilstrkkeligt .
Med oprettelsen af det europiske indre marked er nationale myndigheders evne til fortsat selvstndigt at gennemtvinge regler for markederne undermineret .
Hensigten med en stor del af programmet for det indre marked er derfor at flytte de nationale myndigheders befjelser til at faststte spilleregler over p det europiske plan .
<P>
P t omrde har medlemsstaterne imidlertid vret temmelig letsindige .
Ved liberaliseringen af kapitalbevgelserne har man forsmt , i strid med EuropaParlamentets anbefaling , at skabe instrumenter p europisk plan for eventuelt at kunne imdeg unskede udviklinger .
<P>
Med globaliseringen af kapitalbevgelserne , som en kombination af en fremherskende liberal filosofi og teknologiske udviklinger har frt til , er der skabt et verdensomspndende kapitalmarked , som kun flger sine egne regler .
Under normale omstndigheder synes det at fungere rimeligt .
Hvis disse markeder imidlertid overmandes af en spekulativ nd , viser det sig , at der mangler bremser i systemet .
De flodblger , som dette frembringer , volder konomien stor skade , men de flles myndigheder og centralbankerne i verden str magteslse .
Sprgsmlet er , om politikerne og det ikke-finansielle erhvervsliv m bje sig for det og blot betragte spekulationsblger som et naturfnomen eller ej .
<P>
Min gruppe mener klart , at der m gres et forsg p bde at plgge det finansielle marked spilleregler og at skabe instrumenter , hvormed spekulationsblger kan undgs eller bremses .
Nglerne dertil er et styrket samarbejde mellem myndigheder , navnlig de tre vigtigste konomiske blokke , og centralbanker og p den anden side den eventuelle indfrelse af en afgift p kapitaltransaktioner .
Hvor mange hager der end er ved en sdan afgift , afhnger realiseringen deraf hovedsagelig af den ndvendige politiske vilje .
Fromme nsker om at gre arbejde billigere ved at plgge det mindre afgifter , kan herigennem opfyldes .
Det vil bestemt vre lettere at realisere dette , end det var at sende en mand til mnen , og det vil vre mange gange nyttigere .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr . Garriga Polledo har arbejdet samvittighedsfuldt med et svel politisk som teknisk vanskeligt emne , og hans kolleger skylder ham tak , isr for den bredde han har udvist i samarbejdet med sine kolleger i Underudvalget om Monetr Politik .
<P>
Det samme kan ikke siges om emnet for hans betnkning , de internationale finansmarkeder .
Det er  in  , navnlig blandt medlemmer fra Parlamentets modsatte flj , men heldigvis ikke hos hr . Garriga Polledo , at sige , at vi br vre taknemlige for de internationale finansmarkeder , fordi de redder os fra regeringernes dumheder i den konomiske styring .
De internationale finansmarkeder skulle angiveligt udfre denne bedrift ved at bruge midler som hje renter , devalueringer eller kapitalflugt til at straffe de regeringer , der frer en forkert politik , dvs. en politik , som markederne opfatter som inflatorisk eller , nu hvor de fleste af os praktiserer anti-inflation , en politik , der opfattes som for lidt ikke-inflatorisk .
Nr markederne s har fet bugt med budgetunderskuddene , begynder de at beskftige sig med mere generelle sprgsml , f.eks. det underskud , som forventes at optrde i socialstaten i nste rhundrede , og som vi ogs er ndt til at begrnse , for ikke at sige fjerne , for at undg at blive straffet med urimeligt hje renter .
<P>
Markedernes rationalisme har net uanede hjder .
For nogle uger siden begyndte kurserne i Wall Street at falde , ikke fordi arbejdslsheden i USA var steget , men fordi den var faldet .
Tnk bare , hvad der overgr os , hvis arbejdslsheden begynder at falde i Europa !
Heldigvis srger vore konservative regeringer med deres beskftigelsespolitik for , at vi undgr en s uheldig udvikling her !
<P>
Vi er ndt til at vende det hele om og opregne de bunker af ulykker , som finansmarkedernes liberalisering , som det s fint hedder , eller deres immunitet , som jeg ville kalde det , har forrsaget i den globale konomi .
De er f.eks. skyld i den 3. verdens gldskatastrofe .
Har nogen beregnet , med hvor megen sult , hvor megen forsinket udvikling , hvor megen sygdom og med hvor stor en forhjelse af brneddeligheden den 3. verdens lande har betalt for de store bankers  smutter  ?
De liberaliserede finansmarkeder var rsag til SLM-skandalen i USA , der kostede hundredvis af milliarder dollars , som skatteborgerne mtte betale .
Det var ogs dem , der forrsagede krisen i Mexico for et r siden , der opstod , selv om Mexico efterlevede alle de regler , det var blevet dikteret .
Og her mtte den europiske skatteborger ogs vre med til at betale prisen .
<P>
Under de nuvrende politiske forhold gr verdens store konservative regeringer ikke med til et samarbejde om monetre sprgsml .
<P>
Ud fra denne betragtning er det udmrket , at hr . Garriga Polledo holder sprgsmlet bent , og jeg vil tilslutte mig de vrige medlemmers nske om at vende mere definitivt tilbage til sprgsmlet om styringen af de internationale finansmarkeder .
<SPEAKER ID=19 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , Kommissionen takker for Garriga Polledo-betnkningen , hvor det anbefales at styrke det internationale samarbejde i konomiske og monetre sprgsml .
Denne betnkning kommer lige betids til at sttte Kommissionen i dens bestrbelser p at skabe et bedre internationalt samarbejde i monetre sprgsml .
Som ordfreren pointerer , er en fortsat stabil national konomisk politik efter Kommissionens opfattelse en ndvendig , men ikke tilstrkkelig forudstning for det internationale monetre systems stabilitet .
Derudover kan markederne nemlig , ogs selv om de har en nyttig disciplinerende funktion , fremkalde destabiliserende effekter , som skal afbdes ved internationalt samarbejde .
<P>
Kommissionen sttter derfor forslaget om at styrke overvgningsprocedurerne og mener , at erfaringerne i Den Europiske Union f.eks. med hensyn til multilaterale overvgningsprocedurer i de offentlige budgetter kan vre nyttige i denne forbindelse .
Som kommissionsformand Santer og medlem af Kommissionen de Silguy har fremhvet i de kompetente internationale gremier IMF og G7 , krver et strkere samarbejde i den makrokonomiske politik , at alle involverede er enige om mlene og forpligter sig til at anvende de instrumenter , som disse ml kan opns med .
P kortere sigt drejer det sig her isr om en forbedring af overvgningen og etableringen af kriseforebyggende mekanismer .
P lngere sigt er det ndvendigt med institutionelle reformer for at lette et mere intensivt internationalt samarbejde og opn en strkere makrokonomisk koordinering .
<P>
Kommissionen er derfor for et styrket samarbejde mellem de internationale institutioner .
En af de strste udfordringer , der fremover vil blive stillet til det internationale samarbejde , vil best i at tage strre hensyn til ikke blot den indbyrdes afhngighed landene imellem , men ogs deres politikker imellem .
Europa-Parlamentet krver ogs , at Den Europiske Union spiller en strre rolle i det nationale samarbejde og via Kommissionen og Den Europiske Centralbank bliver et fuldgyldigt medlem af de internationale institutioner .
Kommissionen er rede til at ptage sig denne rolle .
<P>
Sprgsmlet om internationalt samarbejde i monetre sprgsml skal ogs ses netop med henblik p Den Monetre Union , som vil have vidtgende flger for det internationale valutasystem .
I den forbindelse skal det pointeres , at det internationale samarbejde i valutasprgsml antageligt bliver meget bedre i kraft af oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union .
For det frste vil Euroens rolle som international valuta blive styrket , hvilket vil bidrage til at skabe balance i det internationale valutasystem ; for det andet vil Den Monetre Union give Den Europiske Union den tyngde og indflydelse , som i hjere grad end hidtil svarer til dens konomiske betydning .
Den Europiske Union vil p den mde ogs bedre vre i stand til sammen med sine internationale partnere at virke for en bedre koordinering af internationale valutaforhold og for en reform af det internationale valutasystem .
<P>
Men til den ende m Den Europiske Union kunne indtage en velfunderet og fast holdning over for sine partnere .
For jeblikket undersges den praktiske udfyldning af de juridiske rammer for Den Monetre Unions befjelser udadtil . F.eks. skal Den Monetre Unions befjelser udadtil inden for konomisk politik , pengepolitik og valutakurspolitik afklares , og institutionernes kompetencer p disse omrder skal fastlgges .
Der skal ogs tages beslutning om , hvordan Den Monetre Union kunne og burde reprsenteres i de internationale institutioner .
Kommissionens tjenestegrene undersger for tiden disse sprgsml , og hr. de Silguy , der i dag desvrre er forhindret i at vre til stede , vil lbende underrette Dem om fremskridtene p disse omrder , sledes som det ogs er sket hidtil .
<P>
Men fr rammerne for den internationale koordinering af konomiske og monetre sprgsml er afstukket p ny , er det nok for tidligt at udtale sig om en finansiel stttemekanisme , der evt. kan reducere udsvingene i valutakurserne .
Men hvad angr den finansielle overvgning , vil Kommissionen ogs fortsat varetage sine opgaver p de omrder , som den er ansvarlig for .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Den konomiske og Monetre Union
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0073 / 96 ) af Walter for Udvalget om Regionalpolitik om Den konomiske og Monetre Union og konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=22 NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , udviklingen i Den Europiske Union har hidtil helt klart haft t centralt punkt , nemlig fremskridt inden for den konomiske politik . Fremskridtene i retning af Den konomiske og Monetre Union udgr i den forbindelse en yderligere vigtig milepl .
Men hvis Europa varigt skal leve i fredelig sameksistens , m det imidlertid vre besjlet af andet og mere .
Det forudstter , at Unionen rykker tttere sammen , ogs med hensyn til levevilkr og muligheder for alle regioner .
De regionale forskelle i indkomst , infrastruktur og beskftigelsesgrad er trods alle bestrbelser stadig meget store . I de ti fattigste regioner i Europa er arbejdslsheden 6 gange s hj sammenlignet med de ti rigeste regioner , og den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er 3 , 5 gange lavere .
<P>
Den konomiske og Monetre Union er en fast og for os umistelig del af Europas fremtid . Fordelene vil , nr den er etableret , komme bde de velhavende , men ogs de perifere og endnu ugunstigt stillede regioner til gode .
Den bidrager ogs til at forbedre strukturfondsmidlernes effektivitet , de midler , der er Unionens vigtigste instrument til at skabe konomisk og social samhrighed .
Men bde p vej mod MUen og efter dennes etablering er det vigtigt at respektere samhrighedens hje ml og drage omsorg for , at Den konomiske og Monetre Union og samhrighedspolitikken supplerer hinanden i deres virkemidler og ikke modarbejder hinanden .
Derfor er det ndvendigt at skitsere en samhrighedsstrategi , som ridser konkrete skridt op i lighed med fremskridtene i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
Konkret vil det sige , at det m vre vort ml i tiden efter MUens start at satse alt p for det frste varigt at sikre det stabile grundlag , som en konomisk og monetr union m hvile p .
Her vil vi f brug for svel in-landenes som de kommende in-landes soliditet .
<P>
Men for det andet skal vi ogs solidarisk sttte de lande , der gr stt fremad p deres ikke altid lette vej mod opfyldelse af kriterierne .
Man kunne forestille sig at gre dette ved hjlp af et solidaritetsinstrument , der er en videreudvikling af den nuvrende Samhrighedsfond .
Her tnkes der udtrykkeligt ikke p finansielle udligninger . Solidaritetsforpligtelser skal glde lige strkt for ins og outs .
<P>
Hvis konomisk og social samhrighed skal fremmes , vil det sige , at vi tydeligere end fr og forsteligt for alle definerer , hvad vi forstr ved samhrighed og harmonisering af levevilkrene i Unionen .
Det m ikke lngere som hidtil alene faststtes med usmidige indikatorer som BNI . Arbejdslshedstallene hrer ogs med .
P grund af de strke afvandringstendenser , specielt i landdistrikterne , br det faktiske antal arbejdspladser i regionerne , dvs. beskftigelsesgraden , ogs medtages som kriterium ved en konomisk status .
<P>
Vsentlige faktorer for samhrighed er ogs en bredygtig vkst , dynamikken i den konomiske udvikling , bekmpelse af marginalisering , infrastrukturernes kvalitet , herunder de sociale og kulturelle infrastrukturer .
Disse indikatorer br ogs finde anvendelse i forbindelse med videreudviklingen og koncentrationen af det vigtigste samhrighedsinstrument i Unionen , nemlig strukturfondene , samt i forbindelse med de udfordringer , Unionen vil mde .
Derfor er det ndvendigt at reformere strukturfondene , en reform , der sttter samhrighedsbestrbelserne , dvs. muliggr de drligst stillede regioners indhentningsproces trods en udvidelse af Den Europiske Union , og en reform , det fortsat er muligt at finansiere .
<P>
Vi br vre modige nok til ogs at udarbejde tidsplaner for at opn konkrete fremskridt .
Den selvbevidsthed , som vi havde ved gennemfrelsen af MUen , m ikke affrdiges som uopnelig i forbindelse med samhrigheden .
En virkelig samhrighedspolitik , der harmonerer med Den konomiske og Monetre Union , og som skal opfange potentielle negative flger , kompletteres af en strkere koordinering af alle politiske omrder , der bidrager til konomisk og social samhrighed .
<P>
Med 17 millioner arbejdslse i Den Europiske Union m beskftigelsespolitikken prioriteres hjest .
Vi krver derfor , at der optages en srlig artikel om beskftigelse i Maastricht-traktaten .
Miljpolitikken skal ogs udformes aktivt og bredygtigt . Et sundt milj er vsentligt for regionernes livskvalitet og dermed ogs for deres tiltrkningskraft og fremtid .
Inden for socialpolitik skal forkastelse ved social dumping absolut undgs ved alles flles aktion - jeg siger alles for ogs her udtrykkeligt at inddrage det land , der hidtil ikke har villet vre med eller ikke har vret med .
<P>
Kombineret med en grnseoverskridende fysisk planlgning , en konsekvent europisk industri- og forskningspolitik samt den ndvendige sikring af offentlige , alment tilgngelige tjenesteydelser opstr der en samhrighedspolitik , der fortjener dette navn .
Europa har en strlende fremtid , hvis solidaritet og soliditet mdes .
Politikken for konomisk og social samhrighed er lakmustesten for et i fred forenet Europa .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Spindelegger">
Hr. formand , mine damer og herrer .
Det langsigtede ml med Den Monetre Union kan kun vre , at alle lande deltager i denne monetre union . I s henseende er der heller ingen modstning i forhold til mlene i forbindelse med en strre konomisk og social samhrighed .
Problemerne optrder snarere der , hvor det drejer sig om en kortsigtet til mellemlang anskuelsesmde , nemlig hvis man forestiller sig , at der muligvis vil komme negative beskftigelsesflger i de lande , der i frste omgang ikke deltager i Den Monetre Union .
P den anden side m man ved denne kortsigtede og mellemlange anskuelsesmde tage hjde for eventuelle forstyrrelser , ja , forvridninger p det indre marked .
<P>
Med hensyn til negative beskftigelsesflger m man imidlertid sige , at det bestemt ikke er noget , der kun er rettet n vej .
Det har vi strigere gjort vore erfaringer med . I 1995 mtte vi konstatere , at liren i vort naboland Italien blev devalueret .
Flgen var imidlertid ikke , at der straks kom negative beskftigelseseffekter i Italien , tvrtimod .
strig som et land med hrd valuta oplevede disse negative beskftigelseseffekter og en nedgang i kbekraften p over 10 mia schilling .
Jeg vil hermed blot sige , at det ikke er noget , der foregr i n retning eller sker pr. automatik , men at det har mange flger , som alle br tilgodeses her .
<P>
Jeg mener derfor ikke , at vi nu skal diskutere grundlaget for en monetr union og sprge , om konvergenskriterierne er rigtige , om vi mske ikke , som De har antydet , har brug for en ny europisk industripolitik , at vi skal tage beskftigelse med i traktaten .
Det er alt sammen for smtskrent for mig .
Det vigtige er , at vi som det frste punkt inkorporerer , at vi i stedet for de forvridninger , der evt. opstr p det indre marked , skaber et nyt europisk valutasystem , et EMS II , hvor man forsger at holde de reelle vekselkurser inden for en vis udsvingsmargin .
<P>
For det andet synes jeg , at det i forbindelse med en reform af strukturfondene er vigtigt at koncentrere sig om de projekter , vi har brug for til at opfylde konvergenskriterierne i de lande , som stadig ikke er med i Den Monetre Union .
For det tredje skal privat investering stimuleres , for det er det eneste , der kan skabe virkelig sunde arbejdspladser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at vi har fet dette emne p dagsordenen i dag , efter at min politiske gruppe tog initiativ til udarbejdelsen af en initiativbetnkning om MU og konomisk og social samhrighed .
Baggrunden for , at vi nskede dette , var at medlemsstaterne og eksperterne i alle de drftelser , vi har haft om MU og den flles mnt , ikke har behandlet de regionale sprgsml .
De har kun drftet de makrokonomiske sprgsml p nationalkonomisk plan og har ignoreret MU ' s regionale indvirkninger og forholdet mellem MU og samhrighedspolitik .
<P>
Befolkningen i vore industriomrder , omrder med tilbagegang , marginalomrder og landbrugsomrder har brug for at vide , at MU vil give dem nogle fordele .
Samhrighed er et underkendt ml i traktaten ; men det str over MU , og det er grunden til , at vi mener , at MU og dens processer og faser br underkastes en grundig undersgelse for at konstatere , hvordan de bidrager til samhrighedspolitikken .
I denne betnkning har min gruppe hjtideligt meddelt sin sttte til MU .
Vi erkender , at der er fordele p grund af MU ' s lavere transaktionsomkostninger , harmonisering af rentesatserne og gede beskftigelsesmuligheder ; men vi er ogs ndt til at sige , at vi ikke ndvendigvis tror , at MU og social samhrighed styrker hinanden .
De udelukker selvflgelig ikke hinanden , som hr . Walter ogs siger i sin betnkning , men vi tror , det bliver den nominelle og reelle konvergens , der styrker Den Europiske Unions konkurrenceevne over for de nye asiatiske tigre , Japan og USA .
<P>
MU er derfor ndt til at bevise , at den kan styrke , understtte og fremme samhrighed .
Jeg vil endnu en gang fremhve , hvad hr . Walter siger i sin betnkning .
Han krver en integreret samhrighedsstrategi , hvilket betyder , at vi inddrager MU , regionalpolitik og alle andre relevante politikker i samhrighedsprocesserne .
Han efterlyser ledsageforanstaltninger , der skal sikre , at MU og samhrighed flges ad , og vi anmoder ogs om at f en solidaritetsmekanisme , der kan beskytte finansmarkederne mod spekulation og inddrage lande , der gerne vil ind .
Dette er en meget relevant debat .
Direktren for EMI , hr . Lamfalussy , talte i mandags i Parlamentets Underudvalg om Monetr Politik og fremlagde rsrapporten .
Ordet  samhrighed  hrtes ikke en eneste gang .
Det er skuffende , at disse sprgsml ikke behandles som en hel , sammenhngende strategi .
<P>
Hvis man ser p de lande , der gr med i MU fra starten , ser det ud til , at landene udenfor risikerer at blive udsat for straffeforanstaltninger .
Derfor er Walter-betnkningen s fremragende , fordi den foreslr konstruktive politikker for , hvordan vi hjlper disse lande med at komme med i MU og hurtigere n til 3. fase .
<P>
Endelig er vi ndt til at fremskynde vore aktioner p regionalt plan .
Vi skal bekrfte det , som blev besluttet p Det Europiske Rd i Madrid .
Vi skal se p lokale initiativer , uddannelse , erhvervsuddannelse , tilrettelggelse af arbejdstiden , sttte til sm og mellemstore virksomheder ; men frem for alt skal vi overbevise regionerne om MU ' s fordele .
Derfor har vi brug for en aktiv samhrighedspolitik rettet mod beskftigelse og vkst .
Jeg ved , at kommissren vil fremme disse ting , og jeg vil bede ham gre det sammen med det kommende irske formandskab og de efterflgende formandskaber , s Walter-betnkningen ikke bare kommer til at ligge i skuffen og samle stv .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer ! Fremmen af konomisk og social samhrighed er sammen med fuldfrelsen af det indre marked og gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union de tre politiske hovedml i Den Europiske Union .
Nominel konvergens og realkonvergens er i den forbindelse ikke to modstridende ml .
Sunde statsfinanser , stabile priser , lave rentesatser og stabile valutakurser er forudstninger for vkst og beskftigelse .
Den konomiske og Monetre Union , med alle dens fordele ogs - og netop - for den sociale og konomiske samhrighed , er ikke mulig uden nominel konvergens .
<P>
Derfor er det benbart , at en nedbringelse af den tyngende offentlige gld spiller en vigtig rolle for investeringer og dermed for arbejdspladser .
De sidste rs praksis har vist , at bekmpelse af arbejdslshed ved hjlp af offentlig gldstning og skatteforhjelser ikke var nogen succes p lang sigt .
Kun en stabil konomi , den ufravigelige forudstning for deltagelse i Den konomiske og Monetre Union , skaber tillid til markederne , fremmer handlen og investeringslysten og stimulerer i sidste ende vkst og oprettelsen af arbejdspladser .
<P>
Bortset fra samklangen med hensyn til det langsigtede ml om , at alle medlemslande kan vre med i denne konomiske og Monetre Union , vil der i en overgangsfase , hvor nogle er med - hr . Spindelegger nvnte dette lige fr - , og andre ikke er det , opst problemer .
Det vil derfor vre en vsentlig udfordring ved begyndelsen af gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union at definere forholdet mellem de deltagende og de ikke-deltagende landes valutaer .
<P>
Walter-betnkningen behandler denne problematik .
De mange ndringsforslag fra min politiske gruppe har ogs gjort , at der efter min mening blev opnet nogle gode kompromiser , selv om ikke alle vore nsker blev opfyldt .
Tillad mig derfor at gre specielt opmrksom p to punkter , der er af stor betydning for min gruppe .
Det drejer sig om ndringsforslag nr . 9 ang. punkt 22 ; her mener vi ikke , at de nuvrende bestemmelser i traktaten er utilstrkkelige og ufuldstndige , men at de blot skal styrkes og anvendes konkret .
Desuden er vi ikke indforstet med en konomisk styringsinstans som pendant til ECB .
<P>
Et andet punkt er ndringsforslag nr . 11 til punkt 41 ; her henviser vi til Ciampi-rapporten , hvori frende reprsentanter for arbejdstagerorganisationer og industrien konstaterer , at der er en direkte sammenhng mellem offentlige tjenester og konkurrenceevne og ser fordele for stat , konomi og forbrugere i en strre konkurrence i udbuddet af offentlige tjenesteydelser .
Derfor m offentlige tjenester - traktaten taler i vrigt her om tjenesteydelser i almen konomisk interesse , og jeg synes , man skulle benytte denne terminologi korrekt - ikke vre nogen tabuzone inden for den frie konkurrence p EU-markedet .
Vi kan og vil ikke ndre traktaten , s ville konkurrence i sidste ende blive sat ud af spillet , markedet ville blive delvist ophvet , og forbrugeren ville lide skade .
Det kan og m ikke vre i vor interesse .
Jeg beder Dem derfor at stemme for dette ndringsforslag , der netop tilgodeser dette .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , som bekendt er konomisk og social samhrighed i henhold til traktaten et af Den Europiske Unions grundlggende ml , som der skal tages hensyn til i alle de foranstaltninger , Unionen trffer , selv om det i praksis forholder sig sdan , at det mest synlige aspekt af samhrigheden som regel er strukturfondene .
Vi m imidlertid holde os for je , at samhrigheden ikke er begrnset til strukturfondene , men glder alle Den Europiske Unions tiltag og politikker og dermed ogs Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Samhrigheden er ikke kun af interesse for et givet land A eller B eller for de lande , der ligger lngst under fllesskabsgennemsnittet , samhrigheden er i alles interesse .
Det er grunden til , at dette ml er prioriteret i traktaten .
Nr dette er sagt , vil jeg fremhve to aspekter : dels at samhrighedsgraden ikke alene skal mles mellem lande , men ogs mellem regioner ; dels at styrkelsen af samhrigheden ikke m opfattes som vrende den enkelte medlemsstats eller Den Europiske Unions ansvar , men som et flles ansvar .
<P>
Endvidere m vi erkende , at Den konomiske og Monetre Union er et meget ambitist projekt og mske et af de projekter , der har de strste implikationer for Den Europiske Union og dennes fremtid .
Efter min mening positive implikationer , som kan f os til at fle , at det giver mening at bringe de ofre , vi ndsages til for f.eks. at overholde de nominelle konvergenskriterier , som krver disciplin og ofre , der naturligvis er mest belastende for de stater , der er lngst tilbage i forhold til fllesskabsgennemsnittet .
<P>
Vi har ofte drftet de to sprgsml hver for sig .
P den ene side konomisk og social samhrighed og p den anden side Den konomiske og Monetre Union .
Men det er ndvendigt at erkende samspillet imellem dem .
Og det er netop betnkningens store fortjeneste , at den sammenstiller disse to projekter , som Den Europiske Union skal kunne forene .
Vi kan ikke trffe et valg mellem de to aspekter , vi kan ikke vlge mellem konomisk og social samhrighed p den ene side og Den konomiske og Monetre Union p den anden side .
Det er ndvendigt at forene bestyrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed med gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Det er , hvad selve traktaten om Den Europiske Union plgger os .
<P>
Walter-betnkningen viser , at dette ml ikke er let at n , men dog muligt .
En manglende forening af de to aspekter ville i vrigt f katastrofale flger for Den Europiske Union .
Jeg takker hr . Walter for betnkningen og ogs for hans mde at styre debatten p svel som for hans bne holdning over for alle samarbejdsmuligheder .
Efter min mening er det et afbalanceret resultat , der nu foreligger . Og vigtigst af alt , det pvises , at det er muligt at forene de to projekter : konomisk og social samhrighed og konomisk og Monetr Union .
P betingelse af at vi lgger os i selen , det vil sige flger en samordnet strategi .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , udviklingen af den konomiske og sociale samhrighed er et prioriteret ml for Den Europiske Union for at sikre , at de regionale skvheder ikke uddybes i overgangsperioden hen imod indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Men , som hr . Walter ppeger i sin fremragende betnkning , er de regionale forskelle p trods af de gennemfrte bestrbelser og fremskridt fortsat meget store hvad angr indkomst , infrastrukturer og beskftigelsesgrad .
<P>
Vi sttter de forslag i betnkningen , som tager sigte p at afhjlpe eller undg de negative risici ved Den konomiske og Monetre Union og frem for alt forslagene vedrrende bekmpelse af arbejdslsheden , idet samhrighed og arbejdslshed er uforenelige strrelser .
Samhrighed er ligeledes uforenelig med miljskadelig virksomhed .
Som led i bestrbelserne p at forbedre den regionale samhrighed er det ndvendigt at fremme arbejdet med etablering af transeuropiske transport- , telekommunikations- og energinet , en horisontal europisk industripolitik , som kan bidrage til en konsolidering af den konomiske og sociale samhrighed , at bibeholde og styrke de offentlige tjenester og sikre de sociale rettigheder , alt det der er karakteristisk for den europiske socialmodel .
<P>
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe tager afstand fra de aspekter ved Den konomiske og Monetre Union , der kan true samhrigheden .
De i traktaten fastsatte konvergenskriterier er ikke kompatible med samhrighedsprincippet , og de er heller ikke tilstrkkelige .
Andre kriterier m overvejes , ssom konvergens med hensyn til lnomkostninger , relationen ln / produktivitet , osv .
I modsat fald vil tilpasningen ske p bekostning af beskftigelsen , og det er , hvad der rent faktisk sker i jeblikket .
Der er en reel fare for , at topmdet i Madrid og andre initiativer forbliver tom snak , hvis de her omtalte foranstaltninger ikke reelt omsttes i praksis som anfrt i hr . Walters betnkning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr ! Denne betnkning er for s vidt vigtig , idet den tydelig nvner , at der er fare for , at princippet om konomisk og social samhrighed mske lades i stikken inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union .
Desvrre er den ikke konsekvent .
Ganske vist appellerer den til regeringskonferencen om at bevare den konomiske og sociale samhrighed som en selvstndig politik , men den tenderer i strre grad end i det frste udkast til at misbruge strukturpolitikken som gulerod og pisk til at konsolidere de nationale budgetter .
Ganske vist spiller solidaritetstanken over for de lande , der ikke kan eller m deltage i en monetr union , en vigtig rolle i betnkningen , men ogs her er betnkningen inkonsekvent , fordi opdelingen af lande i frste og anden rangs stater jo netop er en undsigelse af solidaritetstanken .
Netop i forbindelse med flgerne for den regionale udvikling viser den planlagte monetre union sin skyggeside .
Egentlig skal vi som Parlament gribe korrigerende ind her , men ogs Parlamentet tenderer efterhnden til at drage det oprindelige princip om konomisk og social samhrighed i tvivl .
<P>
Jeg gjorde allerede i gr under diskussionen om udvidelsen mod st opmrksom p , at det er absolut ndvendigt at reformere Den Europiske Union .
En social og kologisk reform ville vre en fantastisk anledning til ogs at f styr p den konomiske krise .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Hr. formand , naturligvis er der i denne betnkning tale om samhrighed p det konomiske og sociale omrde i Europa , og jeg tror , at man med henvisningen til bevarelsen af konvergenskriterierne entydigt gr ud fra , at Kommissionen i Maastricht-traktaten absolut stadig har et vist spillerum med hensyn til en streng overholdelse af konvergenskriterierne .
Det er jo ikke sdan , at kriterierne i forbindelse med offentlig gld og nettounderskud - det er jo de to punkter , der hele tiden diskuteres - skal opfyldes til punkt og prikke , men her har man jo formuleringen , at det offentlige underskud skal falde  vsentligt og vedvarende  , eller at dette ml skal opns trinvist .
Jeg mener , at man ved overholdelsen af konvergenskriterierne , ved den offentlige gldstning og ved nettounderskuddet br tage hensyn til tre punkter .
For det frste m medlemslandene holdes fast p eller vre klar over , at de kun virkelig kan opn dette ml ved hjlp af en intelligent sparekurs .
Det er ganske enkelt skadeligt for beskftigelsen , hvis man skrer ned p investeringerne i et budget og i udgiftstrukturen undlader at foretage en privatisering i de mere uproduktive sektorer , undlader at tilstrbe en slankere stat og bekmpe spild og s at sige lader suverniteten udarte i stadig mere bureaukrati og stadig flere love .
<P>
For det andet m man ved sprgsmlet om offentlig gld og nettounderskud naturligvis srge for , at disse omrder virkelig overholdes , da der ellers opstr en situation , hvor der i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union bliver svejset noget uensartet sammen til en flles monetr union , hvilket i lngden nok ville vre skadeligt for finansmarkedet Europa .
For det tredje skal man ganske enkelt garantere , at denne flles mnt ikke gennemfres mod de europiske borgeres vilje .
Jeg er derfor af den faste overbevisning , at de lande , der har denne mulighed , br forelgge dette sprgsml for borgerne i en folkeafstemning , sledes at denne monetre union ogs har de europiske borgeres opbakning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne rette en varm tak til hr . Walter for hans virkeligt gode betnkning og for hans forudgende intense arbejdsindsats , der har gjort det muligt at n frem til det foreliggende resultat .
<P>
Eksperthringerne , inddragelsen af fagforeningerne og de to kommissrer , fru Wulf-Mathies og hr . De Silguys tilstedevrelse i udvalget har givet os lejlighed til at udvide vort kendskab til et vidtrkkende sprgsml , nemlig relationen mellem Den konomiske og Monetre Union og konomisk og social samhrighed , der i henhold til Maastricht-traktaten er komplementre strrelser af lige stor politisk betydning .
<P>
Samhrighed har altid vret et ml for Fllesskabet , men traktaterne prciserer ikke klart , hvad der skal forsts ved begrebet samhrighed , som hr . Walter ppeger .
Derfor finder jeg det yderst relevant , at Kommissionen i betnkningen opfordres til i forbindelse med forelggelsen af den frste trersrapport om samhrighedsfremskridtene at skitsere en klar og forstelig formulering af dette begreb og en forbedring og udvidelse af de indikatorer , der anvendes til at mle samhrigheden .
<P>
Der er et andet punkt i betnkningen , som jeg vil knytte et par kommentarer til , nemlig flgerne af den kommende udvidelse for Fllesskabets regionalpolitik .
Udvidelsen vil krve en stor budgetmssig indsats af Unionen , hvis det skal vre muligt at konsolidere resultaterne af samhrighedspolitikken , for hvis det nuvrende udgiftsniveau opretholdes , vil de midler , der i dag anvendes til regionalpolitiske forml , skulle g til de kommende medlemsstater , og i s fald ville de mest ugunstigt stillede lande og regioner i Unionen kommer til at betale omkostningerne ved udvidelsen , sdan som det rent faktisk er tilfldet i dag .
<P>
Hr . Walter levner ikke skygge af tvivl p dette punkt : den kommende udvidelse m under ingen omstndigheder ske p bekostning af  samhrighedslandene  .
Til sidst vil jeg endnu en gang p det varmeste takke hr . Walter for hans betnkning , hans arbejdsmetode og den meget hje grad af konsensus , det er lykkedes ham at opn .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , i Regionaludvalget har vi nu i et r drftet dette sprgsml , som ligger os s strkt p sinde , og som er af afgrende betydning for den europiske opbygnings fremtid .
Vi har deltaget i en offentlig hring , hvor vi kunne lyttet til talrige synspunkter i forbindelse med en offentlig hring , og udvalget har s godt som enstemmigt vedtaget det af hr . Ralf Walter udarbejdede dokument .
Som bevis p den hje grad af konsensus , der er opnet , giver praktisk talt alle de indlg , der er fremkommet her i salen i dag , udtryk for enighed med betnkningens grundlggende synspunkter .
<P>
I henhold til traktatens artikel 2 skal oprettelsen af et flles marked og en konomisk og Monetr Union bidrage til at fremme den konomiske og sociale samhrighed .
Anderledes kan det heller ikke forholde sig , da der svel i de grundlggende som i de talrige retsakter , der er blevet udviklet i renes lb , igen og igen henvises til dette sprgsml .
Parlamentet foreslog i den beslutning , der blev vedtaget i sidste mned p grundlag af Dury / Maij-Weggenbetnkningen , at der i regeringskonferencens regi indfjes et srligt afsnit om den konomiske og sociale samhrighed som en grundlggende bestanddel af den etablerede fllesskabsret og -praksis .
Det m beklages , at Kommissionen havde udeladt enhver henvisning hertil i sin beretning .
<P>
Det vil sige , at indfrelse af en konomisk union og en flles valuta er et ml , som , om ikke alle , s dog et meget stort flertal i Parlamentet , gr ind for .
Men dette - prioriterede , ufravigelige , osv. ml kan ikke kun ses i lyset af strengt konomiske og monetre kriterier , men skal ogs vurderes i forhold til de sociale virkninger heraf , og det skal tilstrbes at afhjlpe dem , navnlig hvad angr beskftigelsen og den sociale beskyttelse , ikke alene i kernen af konvergenslande men ogs i de lande , hvor konomisk og social samhrighed ikke er et retorisk argument men en daglig udfordring .
Vi er helt p det rene med konvergensbestrbelsernes sociale omkostninger . Men derimod har vi aldrig hrt et klart bud p , hvilke foranstaltninger der skal trffes for at afhjlpe dem .
I den forbindelse vil jeg ppege flgende : for det frste at uden samhrighedsfremskridt er der ingen garanti for , at Den konomiske og Monetre Union i det lange lb bliver en succes ; for det andet at konvergenskriterierne br opretholdes ; for det tredje at samordningen af de konomiske politikker p de forskellige niveauer m forbedres , og subsidiaritetsprincippet styrkes , men ogs konditionalitetsprincippet ; og for det fjerde at det er ndvendigt at styrke de regionalpolitiske instrumenter .
<P>
Det er en vanskelig udfordring , og lsningen er ikke s enkel , men der er heller ingen , der har sagt , at virkeliggrelsen af det europiske projekt var en let opgave .

<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , fru kommissr , det er en vigtig betnkning , som hr .
Walter har udarbejdet . Jeg sidder selv i Udvalget om Regionalpolitik og i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvor betnkningen er blevet behandlet .
Forslagene i betnkningen om at modarbejde social dumping , styrke regionalpolitikken og beskftigelsespolitikken som modvgt til MU ' en er naturligvis udmrkede .
Men her reprsenterer jeg , hr. formand , en MU-kritisk opinion i Norden .
Jeg er selv imod MU - min gruppe har en anden holdning .
<P>
rsagen til min kritiske indstilling er , at risikoen er for stor .
MU er et hjrisikoprojekt , hvilket tydeligt kommer frem i hr .
Walters betnkning . Sverige og Norden dkker store omrder og har allerede nu alvorlige regionale problemer .
Vi er bange for , at disse problemer vil blive kraftigt forstrkede , hvis MU ' en gennemfres .
De konsekvenser , som gennemgs i betnkningen , er meget interessante , men jeg synes , at det skorter p dybsindighed i sprgsmlet om en undersgelse af indvirkningen p arbejdslsheden , regional balance og milj .
Inden MU gennemfres , br der gennemfres sdanne undersgelser af virkningerne p disse omrder , bde p kort og p langt sigt .
<P>
Hvilke ndringer vil der for eksempel ske for medlemsstaterne , nr de gr med - hvis de gr det - i MU ?
Hvilke muligheder for styring vil der fortsat findes nationalt for for eksempel at imdeg konjunkturnedgang ?
Pludselige forandringer inden for f.eks. skovindustrien i form af lavere priser ville for Sverige og Finlands vedkommende hurtigt resultere i en krise .
Vil landene p nationalt plan fortsat kunne fre en bestemt konomisk politik , rente- og valutapolitik , regional- og arbejdsmarkedspolitik osv .
? Eller - hvilket er tanken med MU - vil MU og de foranstaltninger , som EU og Den Europiske Centralbank skal gennemfre , opveje disse ulemper for nationalstaterne , s EU kan trffe de ndvendige stabiliseringsbeslutninger f.eks. for at forhindre en kraftig konjunkturforandring inden for t omrde som f.eks. skovomrdet ?
Jeg tvivler p det !
<P>
Det ville ogs vre bedst , hvis MU-projektet - hvis det gennemfres inden for tidsplanen - indeholdt en beskrivelse af beslutningsprocessen .
Skal beslutningen om MU trffes p EU-plan , skal de trffes her , af folkevalgte - hvilket ikke lader til at vre tilfldet i henhold til Maastricht-traktaten - eller er det Den Europiske Centralbank , der skal trffe de vsentligste beslutninger ?
<P>
En sidste ting i den forbindelse : den demokratiske proces skal styrkes i alle medlemsstater forud for en eventuel gennemfrelse af MU .
Jeg gr ind for folkeafstemninger som et eksempel p , hvordan dette skal ske , og en bedre informationsindsats hvad angr fordele og ulemper ved MU .
Denne betnkning skal ses som en frste foranstaltning til belysning af konsekvenserne ved MU .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , Regionaludvalget anfrer i sin betnkning , at det erkender , at de ugunstigt stillede regioner vil f lige s stor gavn af den flles valutas fordele som de udviklede regioner , men udvalget kan dog heller ikke udelukke , at gennemfrelsen af konvergenskriterierne kan give sig udslag i en langsommere vkst , hjere arbejdslshed og lavere sociale udgifter .
<P>
Betnkningen stter ikke sprgsmlstegn ved selve konvergenskriterierne , men njes med at foresl , at der m ivrksttes ledsageforanstaltninger for at hindre , at Den konomiske og Monetre Union stter den konomiske og sociale samhrighed p spil .
Denne strategi er illusorisk .
Anvendelsen af strukturfondene har hidtil ikke hindret , at store regionale skvheder med hensyn til indkomst , infrastrukturer og beskftigelsesniveau fortsat bestr , som Regionaludvalget selv ppeger .
<P>
Hvad angr Kommissionen , er den ikke indstillet p at yde kompensation over budgettet , eftersom den agter at straffe de skaldte samhrighedslande , som ikke overholder konvergenskriterierne .
<P>
Hr . Walters betnkning stder ind i et kmpeproblem , som den ikke har mulighed for at lse , nemlig uforeneligheden mellem den flles valuta og den konomiske og sociale samhrighed .
Erfaringen viser , at anvendelsen af de nominelle konvergenskriterier som led i forberedelserne til indfrelsen af den flles valuta er en veritabel krigsmaskine vendt mod beskftigelsen , lnningerne , den sociale beskyttelse og konomien i de i forvejen ugunstigt stillede regioner .
<P>
Det europiske observatorium p det sociale omrde har i vrigt for nylig erkendt , at Den konomiske og Monetre Union strukturelt er brer af social deregulering .
Og den tidligere prsident for Bundesbank , hr . Otto Phl , har for nylig udtalt , at kravet om opfyldelse af konvergenskriterierne ikke er foreneligt med nsket om at bekmpe arbejdslsheden .
<P>
Den eneste mde at skabe arbejdspladser p og sikre en virkelig konomisk og social samhrighed er at afvise den flles valuta , som betyder , at de nationale konomiske politikker og de nationale budgetter underlgges finansmarkedernes dominans .
Den sociale bevgelse , som i Frankrig i november og december sidste r demonstrerede lnmodtagernes afvisning af en samfundsmodel baseret p ultraliberalisme , dvs. p finansmarkedernes frie spil , har vist vejen , og vi m i forlngelse heraf give vort bidrag til at lgge fundamentet for en anden type samfundsudvikling i Europa og i resten af verden .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er et yderst central emne , vi her behandler .
Jeg beklager dybt , at Parlamentet ikke kan fre en debat efter det kontradiktoriske princip , hvor jeg f.eks. kunne imdeg de udsagn i den foregende talers indlg , som jeg ikke kan tilslutte mig .
Denne forhandling har form af en rkke isolerede udtalelser uden egentlig sammenhngende refleksion .
Men hr . Walters betnkning er bemrkelsesvrdig klarsynet , og jeg kan fuldt og helt tilslutte mig den .
<P>
Den flles valuta vil vre en af de mest gennemgribende forandringer i Europa inden for de seneste rtier .
Der vil blive tale om et  fr  og et  efter  den flles valuta .
En ny akt begynder .
Med en meget kraftig udfordring for de drligst stillede regioner .
Den flles valuta vil vre et vigtigt element for borgernes fornemmelse af tilhrsforhold til Den Europiske Union .
Og ud over dens symbolske , psykologiske og kulturelle betydning indebrer den en strk integrationslogik , som vil medfre ndringer p alle fronter , svel hvad angr den monetre og konomiske politik som budgetpolitikken .
<P>
Unionen vil meget snart f brug for et budget af fderal karakter .
Det nuvrende budget vil vre utilstrkkeligt , det vil vre alt for begrnset i forhold til behovene i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
Uden et budget af fderal karakter vil skvhederne inden for Unionen kunne risikere at blive forvrret , f.eks. i forbindelse med de skaldte asymmetriske chockblger , som rammer nogle lande og regioner hrdere end andre .
Derfor er det af hensyn til den territoriale samhrighed ndvendigt , at strukturpolitikkerne viderefres ; det er endda ndvendigt at styrke disse , og det er i hvert fald udelukket at afsvkke dem .
<P>
Samhrigheden i bredeste forstand vil afhnge af den flles valuta , af Den konomiske og Monetre Union , af solidariteten og genersiteten , det vil fortsat vre ndvendigt med overfrsel af ressourcer fra de rigeste til de fattigste lande , men samtidig vil det krve , at de fattigste lande og regioner udviser strre ansvarlighed og udnytter disse ressourcer bedre .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , de positive konsekvenser af indfrelsen af den flles valuta bliver efter min mening mere og mere indlysende : lavere transaktionsomkostninger , harmonisering af rentesatserne , ingen inflation p grund af kriser p finansmarkederne , get konkurrencedygtighed for den europiske konomi og endelig vkst og nye beskftigelsesmuligheder for de arbejdslse .
<P>
Med hensyn til den flles valuta tror jeg , vi br fastholde anvendelsen af de konvergenskriterier , der blev fastlagt i Maastricht .
Og ikke kun , fordi nominel konvergens er forudstningen for , at den flles valuta kan indfres .
Vi m ogs gre det , fordi nominel konvergens i hj grad er forudstning for realkonvergens .
Ved at bringe de svageste konomier p fode hjlper vi dem til p lngere sigt at nrme sig de strkeste .
Men kriterierne for opnelsen af nominel konvergens , hvor vigtige de end er , er ikke nok til ogs at opn realkonvergens .
De svageste medlemsstater er ndsaget til at skre ned p de offentlige udgifter og offentlige investeringer for at begrnse deres underskud . Disse nedskringer kan p kort sigt rette op p konomien , men kan ogs forsinke udviklingen og udvide skellet mellem strke og svage .
<P>
Unionen er derfor ndt til at fre en gavmild politik via strukturfondene og Samhrighedsfonden for at skaffe de svageste lande de ndvendige midler til investering i skoler og erhvervsuddannelse og basisinfrastruktur samt midler til fornyelse af den konomiske struktur .
<P>
Der er en risiko forbundet med udvidelsen , selv om vi alle gr ind for den .
Ansgerlandene har et lavt udviklingsniveau og vil opsluge store belb , som imidlertid ikke br g fra de nuvrende svageste medlemsstater , for s vil vi undergrave alle vore pne ord om konomisk og social samhrighed .
<P>
Som bekendt behandles problemet ikke p regeringskonferencen .
Jeg opfatter det som strudsepolitik , eftersom de egne indtgter og tilstrkkelige midler til de politikker , vi annoncerer , er et temmelig vsentligt problem .
Vi har ikke kun brug for et Europa , der er institutionelt forberedt p udvidelsen , men ogs et Europa , der samtidig er parat til at imdeg de konomiske problemer , som udvidelsen ogs vil medfre .
Det er derfor af strste betydning , at vi gennemfrer en integreret regionalpolitik med alle de forbedringer , der er ndvendige , for at den kan blive mere effektiv .
Og blandt disse forbedringer br vi efter min egen personlige opfattelse frst og fremmest have en europisk politik for fysisk planlgning , som muliggr en global imdegelse af udviklingsproblemerne , og for det andet en integreret politik for -regioner og afsidesliggende omrder , som betnkningen i vrigt ogs opfordrer regeringskonferencen til at vedtage . S vidt jeg ved , er det frste gang i Europa-Parlamentets historie , dette sker .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , som det fremgr af Kommissionens analyser og af hr . Walters betnkning , er der grund til at forvente , at indfrelsen af den flles valuta , der er i hele Unionens interesse , kan vre srlig fordelagtig for de mindst udviklede lande , hvor erhvervslivet i hjere grad kmper med mikrokonomiske omkostninger som flge af de usikre fremtidsperspektiver og med makrokonomiske omkostninger i forbindelse med den nuvrende ustabile valutasituation .
Det kan ogs forventes , at virkningerne af en globalt set strre konomisk vkst bliver srlig mrkbare i disse lande , sdan som det kan konstateres med hensyn til udviklingen i de nationale gennemsnitsvrdier i Den Europiske Union , hvor der med den strre vkst ogs er sket en strre tilnrmelse mellem landene .
<P>
Da det ikke er sikkert , at disse virkninger vil gre sig gldende jeblikkeligt , m der tages hensyn til , at vanskelighederne ved at opn realkonvergens , som hr . Costa Neves var inde p , kan vre srligt store i nogle af de mest ugunstigt stillede regioner , som heller ikke i de mest gunstige perioder har kunnet indhente efterslbet .
<P>
Under alle omstndigheder er de eksisterende forskelle - selv inden for de enkelte landes grnser - s store , at det vil krve rtier , fr samhrighedslandene opnr den nskede tilnrmelse til fllesskabsgennemsnittet , hvilket er en ndvendig forudstning for at kunne undg ulemperne og udnytte fordelene ved Den Europiske Monetre Union .
<P>
Af alle disse grunde kan der ikke vre tale om at svkke samhrighedsbestrbelserne , tvrtimod bliver det , som det ppeges i den foreliggende betnkning , endnu mere ndvendigt at styrke samhrighedspolitikkerne , efterhnden som vi nrmer os tidspunktet for indfrelsen af den flles valuta .
Da de mindst gunstigt stillede lande desuden afkrves den strste indsats for at kunne opfylde Maastricht-kriterierne , er det ndvendigt , at kravene om additionalitet lettes , sledes at der kan opns en absolut ndvendig realkonvergens , uden at budgetunderskuddet og den offentlige gld forges .
<P>
Jeg henleder sledes kommissrens opmrksomhed p flgende : uden at sttten fra Den Europiske Union ges , vil det , sfremt kravet om additionalitet lempes , vre muligt for de omhandlede lande at indhente efterslbet uden at misligholde de fastsatte kriterier .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , den virkelighed , som de europiske borgere og de mest underudviklede regioner lever i i dag , bekrfter , at den konomiske og sociale samhrighed ikke er forenelig med MU og de konvergenskriterier , som Maastricht-traktaten indfrte .
<P>
Det har allerede vist sig , at bestrbelserne p at opfylde kriterierne for nominel konvergens har haft negative konsekvenser for vksten , medfrt reduceret BNP og betydet drastiske tab af arbejdspladser .
En sdan situation er politisk uacceptabel og delggende for konomien , navnlig for lande , der bevger sig med nsthjeste hastighed , som f.eks. Grkenland .
<P>
Men vi har endnu ikke set alle de negative flger .
Hvis der blev foretaget en undersgelse af den flles valutas og stabilitetsaftalens flgevirkninger for den konomiske og sociale situation bde i de lande , der kommer med i MU , og de , der bliver udenfor , tror jeg , vi ville f nogle chokerende resultater .
Burde Kommissionen - og Europa-Parlamentet - ikke ivrkstte en sdan undersgelse ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Walter for hans betnkning , som indeholder mange ideer og nyttige forslag .
Jeg mener , den er en udmrket kommentar til regionalpolitikken og dennes betydning i Den Europiske Union .
konomisk og social samhrighed er det , vi forsger at opn med regionalpolitik .
Regionalpolitik er noget , vi altid vil have behov for .
Iflge betnkningen anvendes kun 0 , 4 % af BNI til dette forml i Den Europiske Union , hvilket viser , at det kun er sparsomme midler , der afsttes hertil .
Sammenlignet med de midler , der anvendes i USA , er de meget begrnsede .
Vi er ndt til at indse , at hvis vi skal have en udvidelse , og i betragtning af , at afstanden er endnu strre , end betnkningen angiver - det er min opfattelse , at ansgerlandene ligger p et niveau , der svarer til kun 30 % af landene i Samhrighedsfonden - er vi ndt til at styrke europisk politik temmelig meget .
Vi ved fra historien , at konomisk aktivitet gr op og ned , og hvad der er rigt i dag , er mske fattigt om 50 r .
Hvis vi vil have en Europisk Union , er en strk og vgtig regionalpolitik en meget vigtig bestanddel af de politikker , vi flger p europisk plan .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at betnkningen angiver omfanget af strukturfondsmidler udbetalt til de forskellige lande . For Irlands vedkommende mener jeg ikke , tallet er helt korrekt .
Der str 3 , 3 ; men iflge Kommissionens 6. beretning om strukturfondene er tallet 2 , 1 .
Hvis man ser p Irlands BNP i dag , tror jeg , at belbet beregnet som gennemsnit for de seks r , programmet har eksisteret , ligger omkring 2 , 5 . Selv dette belb har imidlertid haft store virkninger .
<P>
Jeg har aldrig kunnet se , at MU skulle vre en trussel mod marginalomrderne , ligesom jeg heller ikke har kunnet g med til , at virkeliggrelsen af det indre marked var en trussel mod de fattigste marginalstater .
Erfaringen har vist , at det indre marked har givet de fattigste , marginale lande mere vkst .
Afstanden mellem Irland og EU-gennemsnittet er mindsket med 21 point ; for Spaniens vedkommende er det mindsket med 7 point og for Portugal med 9 point .
Grkenland er en undtagelse .
Vore grske kolleger m forklare os , hvorfor det er sdan .
Sicilien er ligeledes en undtagelse , men Sicilien har ogs et problem .
<P>
Hvad fremtiden angr , er additionalitetens hellige ko ndt til at blive revideret i forbindelse med nye programmer , for den gr det hele meget mere indviklet .
I strukturfondene siger vi , at vi skal have additionalitet .
Det betyder , at de fleste medlemslande - de fattige lande - vil bruge flere penge .
Men nr det drejer sig om MU , fortller vi dem , at de skal bruge frre penge .
Nr vi fr et nyt program , er vi ndt til at se p den konomiske planlgning i de mindre velstillede lande .
Der skal vre et partnerskab mellem dem og Kommissionen .
Vi er ndt til at stte os ned og udarbejde fornuftige konomiske planer og give dem s meget , vi har rd til , til deres politikker .
<P>
Men additionaliten kan ikke bevise sin berettigelse med s sm belb spredt over s mange politikker .
Det er kun spild af Kommissionens embedsmnds tid og vil hmme alle forsg p at evaluere resultaterne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg rette en varm tak til hr . Walter for hans velgennemtnkte betnkning .
Dernst vil jeg gre opmrksom p en afgrende forskel mellem Europa og USA p et enkelt punkt .
Ved en sammenligning mellem den region i USA , der har den hjeste indkomst pr. indbygger , Connecticut , og den der har den laveste , Mississippi , kan det konstateres , at forholdet er 2 : 1 .
I Europa er forskellen mellem Tringen , der har den laveste indkomst pr. indbygger , og Hamburg , som den hjeste , 1 : 6 .
Det er formodentlig en af rsagerne til , at samhrighedsbestrbelserne i Den Europiske Union ikke er noget tilfldigt , men et kernepunkt i traktaterne .
<P>
Parlamentet opfordrer regeringskonferencen til at udvirke , at konomisk og social samhrighed bliver en selvstndig politik og anses for en nglefaktor for Den Europiske Union .
Og det skal helt klart siges , at vi frygter , at indfrelsen af Den Monetre Union kan f alvorlige negative flger for samhrigheden , hvis der ikke trffes de ndvendige supplerende foranstaltninger .
<P>
Jeg skal ikke her bruge tid p at afmytificere de talmssige ingredienser i konvergenskriterierne .
Blot gre opmrksom p , at konvergenskriterierne i jeblikket kun opfyldes af tre lande , nemlig Argentina , Taiwan og Singapore .
Jeg gad nok vide , hvor mange fortolkninger af traktaten vi vil blive prsenteret for , hvis det viser sig , at heller ikke Frankrig og Tyskland opfylder kriterierne .
Det er en god ting at hvde princippet om budgetdisciplin - det kan jeg uforbeholdent tilslutte mig - men jeg understreger , at det er endnu bedre ikke at beg for mange fejl i forbindelse med konvergenskravene .
Intet land , som har gjort en reel indsats for at efterleve konvergenskravene , br holdes uden for den flles valuta .
Det er min personlige holdning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil ogs byde betnkningen velkommen og takke ordfreren .
<P>
Som bekendt er mindskelse af regionale skvheder et af EU ' s grundlggende ml .
Det var faktisk Irland , der insisterede p at f artikel 130 B med i Maastrichttraktaten .
Irsk konomi er en meget ben konomi og meget afhngig af udenlandsk handel .
Det s vi for nylig i forbindelse med oksekdskrisen , der viste sig at have stor indvirkning p vor eksport og demonstrerede , hvor afhngige vi er .
Jeg tror , at MU vil vre til stor fordel for Irland og andre marginalomrder .
Der er ndt til at vre en form for balance mellem MU og samhrigheden .
Strukturfondene br efter r 2000 vre styrket bde kvalitativt og kvantitativt i 3. fase .
Der m findes en balance mellem de nuvrende medlemsstaters konstante behov og de krav , som de nye medlemsstater vil have , nr de kommer med efter nste udvidelsesfase .
<P>
Med hensyn til arbejdslsheden , er det , s vidt jeg har forstet , vanskeligt at gre den til et af konvergenskriterierne ; men jeg mener , vi br have et kapitel i den nye traktat , der omhandler arbejdslshed eller beskftigelse .
<SPEAKER ID=41 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Europa-Parlamentets politiske initiativ , lige op til regeringskonferencen og fr overgangen til Den konomiske og Monetre Union , nemlig at bringe den konomiske og sociale samhrighed p banen i europisk politik igen , hilser jeg meget velkomment .
Med hringerne om de sociale flger af Den konomiske og Monetre Union og med den fremragende Walter-betnkning har Parlamentet givet vigtige impulser til uddybelse af den sociale dimension i Den Europiske Union .
<P>
Kommissionens udtalelse til regeringskonferencen den 28. februar med den klare bekendelse til en socialt forsvarlig europisk samfundsmodel viser , at De har en politisk forbundsflle i Kommissionen .
<P>
G7-landenes forhandlinger i Lille viser i vrigt ogs , at der efter et rti med neoliberale idealer ikke blot i Europa , men ogs internationalt vokser den erkendelse frem , at konkurrenceevne og socialt fremskridt hrer sammen .
Jeg synes , at det er en vsentlig ledende tanke i Deres beslutningsforslag , som jeg p dette punkt fuldt ud kan skrive under p .
<P>
Den flles europiske mnt og fuldbyrdelsen af det europiske indre marked er ndvendige faktorer for at sikre vor konkurrenceevne , men de skal suppleres med Den Europiske Unions tredje hjt prioriterede ml , den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Konvergenskriterierne , som der i offentligheden i nogen grad hersker forskellige meninger om , er i overensstemmelse med en solid konomisk politik , og de gavner ogs samhrigheden .
I almindelighed lider nemlig netop de svageste medlemslande under , at de skal betale en risikoprmie i forbindelse med rentesatserne .
Den vekselkursstabiliserende effekt , som en solid budget- og finanspolitik har , gr , at renterne netop falder vsentlig i disse lande , mere i vrigt end i de rige industrilande , og virker dermed gavnlig p investeringslysten .
<P>
At opn hj prisstabilitet og sunde offentlige finanser , dvs. den nominelle konvergens , er en ndvendig forudstning for vksten , der imidlertid ikke alene kan sikre realindkomstkonvergensen mellem medlemslandene og regionerne .
Virkelig konvergens krver en aktiv national og europisk politik til fremme af vksten i de fattigere regioner .
Erfaringen fra de to seneste rtier har vist , at det ikke lykkes europiske lande at forbedre et lands konkurrenceevne i lngden ved at devaluere .
De internationale kapitalmarkeder stter stadig snvrere grnser for nationalt handlerum . Spekulationsbetingede udsving i valutakurserne belaster den konomiske vkst bde i lande med strke og i lande med svage valutaer .
Derfor er det ndvendigt ud over Den Monetre Union at skabe en valutakursmekanisme , der ogs stabiliserer valutaerne i de lande , der ikke kan deltage i Den Monetre Union i frste omgang .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets nske om , at en vekselkursaftale skal fremme en flles stabilitetsindstilling og forberedelsen til en snarest mulig deltagelse af pre-in -landene i den flles mnt .
<P>
Vi m i den forbindelse ogs gre os yderligere tanker om en videreudvikling af Samhrighedsfonden til brug for opfyldelse af konvergenskriterierne .
<P>
Kommissionen sttter en lang rkke af Deres krav til regeringskonferencen , f.eks. afsnittet om beskftigelsespolitik , og jeg gr opmrksom p , at formanden for Kommissionen , hr . Santers initiativ jo tydeliggr vor hensigt om at fremme dette emne meget strkt .
Jeg vil ogs betone , at allerede i dag gr trods alt en tredjedel af hele Fllesskabets budget via strukturfondene til f.eks. bekmpelse af arbejdslshed .
Vi deler ogs Deres opfattelse med henblik p at forbinde milj- og regionalpolitik .
Jeg er ikke sikker p , om der ikke hersker en vis misforstelse her i forbindelse med sprgsmlet om de offentlige tjenester , for Kommissionen har i sin udtalelse tydeligt givet udtryk for , at den ligestillede adgang for alle borgere til forsynings- og tjenesteydelser , som tjener det flles vel , skal betragtes som en grundlggende vrdi i den europiske samfundsmodel .
Dette udelukker ikke konkurrence hverken indbyrdes blandt de offentlige tjenester eller mellem offentlige og private tjenester , ej heller offentlige og private samarbejdsaftaler .
Jeg tror , at vi egentlig alle er enige om dette .
<P>
Med hensyn til det fremtidige finansieringsbehov , der jo ikke vil blive behandlet p regeringskonferencen , er jeg bde lidt mere realistisk og lidt mere optimistisk end de fleste , der har talt her .
Hvis vi tager de indholdsmssige krav , viljen til en stigning af effektiviteten og samhrighedspolitikkens positive flger alvorligt , tror jeg absolut , at det er muligt at opn vore ml uden yderligere finansielle belastninger .
Jeg synes derfor , at det er vigtigt her i fllesskab yderligere at fremme Deres vsentlige krav angende den fremtidige udformning af samhrighedspolitikken , specielt koncentration , effektivitetsstigning , styrkelse af samarbejdet og udbygning af lokale beskftigelsesinitiativer .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang gerne gre opmrksom p , at jeg er helt enig i Deres prcisering af , at den flles strukturpolitik er en selvstndig politik , som flger egne politiske ml , der er langt mere vidtrkkende end mlet for Den konomiske og Monetre Union .
Efter min opfattelse falder harmoniseringen af levevilkrene i Unionen og fremmen af en ensartet samlet konomisk udvikling ind under en styrkelse af konomisk og social samhrighed .
Det er mere end at opfylde konvergenskriterierne .
Herunder hrer skabelse af arbejdspladser , specielt i struktursvage regioner og for problemgrupper p arbejdsmarkedet , herunder hrer en bredygtig udvikling af ugunstigt stillede regioner .
Jeg synes , det er vigtigt , at Parlamentet fortsat igen og igen ppeger disse sammenhnge , fordi den europiske samfundsmodel netop bygger p en samklang af konomisk effektivitet og social samhrighed , og det skal den fortsat gre !
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00
<CHAPTER ID=4>
Samhrighedsfonden 1994
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0069 / 96 ) af Costa Neves for Udvalget om Regional Politik om Kommissionens rsrapport om Samhrighedsfonden 1994 - supplement ( KOM ( 95 ) 0222 - C4-0237 / 95 ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Samhrighedsfonden er en af de mange former , hvorunder solidariteten i Den Europiske Union kommer til udtryk , og hvormed der gives et interessant bidrag til styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed , der som et af de grundlggende principper i traktaten - hvilket ikke kan gentages for ofte - skal indg som led i alle Unionens foranstaltninger .
<P>
Hovedformlet med Samhrighedsfonden er selvflgelig at styrke den konomiske og sociale samhrighed , men ogs at forberede Den konomiske og Monetre Union og den hermed forbundne den flles valuta .
<P>
Jeg vil i det flgende fokusere p fire af de aspekter , der behandles i den foreliggende betnkning .
For det frste henledes opmrksomheden p , at Samhrighedsfondens vigtigste ml er at styrke den konomiske og sociale samhrighed , og at den derfor br bidrage til at afhjlpe regionale skvheder svel landene imellem som inden for modtagerlandenes grnser , selv om bevillingerne tildeles p nationalt niveau .
I den forbindelse m jeg udtrykke bekymring over , at der kun er finansieret meget f projekter i randomrder , en situation , der m forbedres , dels for at opfylde mlstningerne i artikel 129 B i traktaten om Den Europiske Union , hvori det anfres , at disse omrder er prioriterede med hensyn til etablering af transeuropiske net , men ogs fordi balancen i disse omrder i sagens natur er skrbelig .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at det er utilstrkkeligt , at der kun har vret afholdt mde i t overvgningsudvalg i den periode , som er omfattet af den supplerende rapport ; det m anses for at vre et symptom p den begrnsede dynamik og effektivitet i denne ordning , som er afgrende for at kunne overvge fondens aktivitet .
Det er derfor vigtigt , at medlemsstaterne ikke alene styrker deres deltagelse i udvalgene men ogs giver de regionale og lokale myndigheder reel indflydelse i overvgningsudvalgene , som desuden br tildeles strre befjelser til at udvlge projekter , fastlgge mlstningerne og deltage i den finansielle forvaltning .
En sdan fremgangsmde kan kun ge effektiviteten med hensyn til anvendelsen af Samhrighedsfondens midler .
<P>
For det tredje vil jeg understrege , at selv om der kan konstateres en forbedring af den globale ligevgt mellem finansieringen af milj- og transportinfrastrukturprojekter , er der stadig ubalancer i de enkelte medlemsstater , og der br - dog med mulighed for fleksibilitet - satses p at opn en ndvendig balance .
<P>
Endelig vil jeg ppege , at Parlamentet i sin egenskab af budgetmyndighed m krve at blive informeret forud for enhver beslutning , som Kommissionen mtte trffe om indstilling af finansieringen fra Samhrighedsfonden i henhold til bestemmelserne i artikel 6 i forordningen om Samhrighedsfonden .
I disse bestemmelser faststtes det som bekendt , at udbetalingen af midler fra Samhrighedsfonden er betinget af , at modtagerlandene opfylder de nominelle konvergenskriterier med henblik p Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Parlamentets deltagelse er s meget mere berettiget , som en sdan foranstaltning - indstilling af finansieringen - ud over de klare budgetimplikationer ogs vil en sdan have en negativ indvirkning p selve konvergensbestrbelserne .
Det er sledes ndvendigt at g yderst forsigtigt til vrks med anvendelsen af denne bestemmelse .
<P>
Flgelig br Kommissionen i overensstemmelse med Parlamentets anmodning snarest fremsende de bestemmelser , som den har vedtaget om fremgangsmden ved anvendelse af konditionalitetsprincippet i Samhrighedsfonden .
Kun p denne mde vil Parlamentet vre i stand til at overvge ogs dette aspekt af gennemfrelsen af Samhrighedsfonden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke for det gode samarbejde fra mange medlemmers og andre deltageres side , som med deres kommentarer har bidraget til , at gre denne betnkning til et effektivt udtryk for Regionaludvalgets holdning til det omhandlede sprgsml , en holdning , som Parlamentet som helhed forhbentlig overtager i dag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Costa Neves for hans betnkning .
<P>
P vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil jeg gerne gre opmrksom p , at Samhrighedsfonden iflge reglerne for dens funktion har til forml at fremme projekter i de mindre udviklede medlemsstater .
Dens erklrede ml er sledes at styrke den konomiske og sociale samhrighed .
De finansielle bidrag til gennemfrelse af infrastrukturprojekter har til forml at bekmpe arbejdslsheden og lse de konomiske omstruktureringsproblemer i de mindre udviklede medlemsstater og tilstrber ligeledes at yde en vigtig indsats til fordel for udviklingen .
Den er derfor et betydningsfuldt middel til udvelse af konomisk politik og kan spille en vis rolle i forbindelse med bekmpelsen af de regionale forskelle og skvheder og en mere retfrdig indkomstfordeling i EU .
<P>
Bestemmelsen i den relevante forordning om , at lbende finansieringer eller godkendelse af nye projekter kun kan finde sted , nr der ikke foreligger et uforholdsmssigt stort offentligt underskud , kan fre til uheldige resultater og undergrave fondens erklrede mlstning , i henhold til hvilken fonden blev oprettet for at bidrage til konvergens og ikke for at blive gjort til et instrument , der gennemtvinger en konkret konomisk adfrd .
Godkendelsen og udbetalingen af bevillingerne br betinges af opfyldelsen af betingelser som f.eks. projekternes forenelighed med fondens principper , deres udviklingsmssige egnethed og anvendelighed , bevillingernes medvirken til projektets gennemfrelse og en vederhftig og transparent forvaltning .
Deres sammenkdning med omfanget af det totale konomiske underskud i modtagerlandet ville imidlertid kunne bremse konvergensbestrbelserne set i lyset af den situation , som de fleste af disse lande befinder sig i .
Endvidere frer det til en ond cirkel , hvor den manglende tildeling af bevillinger medfrer yderligere recession , som frer til nye uproduktive udgifter , der igen forvrrer det konomiske problem .
<P>
Derfor br vurderingen af projekterne og finansieringerne ske ud fra kriteriet om , at der ydes bidrag til medlemsstatens udviklingsinitiativer , ligesom den br tilpasses medlemsstaternes sregenheder .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen om dette punkt p dagsordenen genoptages i dag kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Inden vi gr over til afstemningstiden , vil jeg meddele Dem , at der iflge nyhedsbureauerne i dag kl . 7 , lokal tid , kl .
5 GMT , har fundet et terrorangreb sted p hotel Europa i nrheden af Giza-pyramiderne , 5 km uden for Cairo . En gruppe terrorister angreb uskyldige turister , og 17 eller 18 blev drbt , hovedsagelig grske turister , mens der er 14 eller 15 srede , hvoraf 7 befinder sig i en kritisk tilstand .
Af de dde er 14 kvinder . P Parlamentets vegne vil jeg hermed p det kraftigste fordmme dette terrorangreb og tage absolut afstand fra enhver form for terrorisme , hvor den end finder sted , og hvem den end er rettet mod .
<P>
Jeg tror ogs , jeg taler for alle , nr jeg p Parlamentets vegne kondolerer ofrenes familier og udtrykker vor medflelse med de sredes familier .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , De talte p alles vegne .
Ogs jeg fik netop meddelelsen om denne hndelse fra hr . Dimitrakopoulos .
<P>
Ud over det , De sagde , vil jeg sige , at Kommissionen , dvs. kommissren ansvarlig for turisme , mske burde overveje , om der er et behov for at informere EUborgerne om de srlige risici , de kan lbe ved at tage til visse lande .
Jeg ved ikke , om det skulle vre i form af en rejsehndbog eller p anden mde ; men jeg tror , at Den Europiske Union ville kunne bidrage til at beskytte borgerne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg udtrykke vor afsky og sorg over denne terrorhandling samt vor medflelse med ofrenes familier .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , ogs jeg vil p min politiske gruppes vegne sige , at vi deltager i sorgen over denne begivenhed , og samtidig opfordre til at undlade at hfte nogen politisk eller anden betegnelse p manifestationer som denne .
Terrorisme br fordmmes over hele verden ; andet er der ikke at sige .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , et meget vigtigt sprgsml til forretningsordenen .
Jeg skal fatte mig i korthed .
Under debatten i gr aftes med kommissr Fischler anmodede formanden for min gruppe nstformand Fontana om en afstemning , s vi kunne f et bent mde med sprgsml og svar .
Jeg har nu opdaget , at mdeformanden p trods af vore protester alligevel gik frem efter den talerliste , han havde fet af de andre politiske grupper .
Jeg finder det uacceptabelt , at 11 af de 14 talere stod p listen .
Der var mindst 70 til stede i salen .
Jeg finder dette uacceptabelt af hensyn til Parlamentets demokratiske ansvarlighed .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Fr .
McCarthy , jeg var her ikke i gr aftes , men jeg har spurgt vore medarbejdere her ved talerstolen , og de har en anden opfattelse af sagen ; men jeg skal srge for at skaffe Dem de ndvendige oplysninger , s vi kan undersge det nrmere .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , efter at vi nu har vedtaget omkring 100 ndringsforslag , er det relevant at sprge , om det er gngs praksis , at det er plenarforsamlingen , der i det kompetente udvalgs sted udarbejder teksten ?
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , jeg tror , dette er et sprgsml , som Formandskonferencen og Prsidiet br tage op .
Jeg vil ikke indlede en debat i plenarforsamlingen .
Det er et af Parlamentets evige problemer , og vi har gjort mange forsg p at lse det uden at n til et resultat .
Lad gruppeformndene og vi andre formnd se p det igen ; mske vil et nyt forsg give bedre resultater .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Vi i Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet stemte imod denne betnkning , der blev vedtaget i dag . For betnkningen indeholder en rkke smuthuller , der udgr et meget stort problem for godkendelsen .
Vi beklager isr , at det ikke lykkedes at f vore ndringsforslag igennem . De ville have medfrt , at f.eks. det svenske forslag i forbindelse med den sammenlignende undersgelse var blevet accepteret , iflge hvilket der ikke sker nogen godkendelse , hvis undersgelsen viser , at der findes et biocidholdigt produkt , der er mindre belastende .
Nu str der i betnkningen , at det kan blive udelukket og trukket tilbage .
Kan betyder imidlertid ikke skal , og dermed har vi ladet muligheden glide os fuldstndig af hnde og spillet den over til Kommissionen i stedet for at holde fast i at gennemfre en ordning , der forhindrer , at biocidholdige produkter med deres skadelige flger for vort helbred og milj kommer p markedet .
<P>
Vi beklager ogs , at der blev vedtaget et ndringsforslag , der tillader antifoulingprodukter i 10 r , selv om vi ved , at der findes mekaniske muligheder , der gr brugen af disse produkter overfldig .
Det er s meget mere beklageligt , som vi ved , at disse produkter er hovedforurenerne af ser og have , og det derfor er helt uforsteligt , at Europa-Parlamentet i dag under afstemningen isr reprsenterede industriinteresserne og ikke bestrbte sig p at vedtage en betnkning , som ville have srget for , at s f biocidholdige produkter som muligt kommer p markedet .
<P>
Vi finder det ogs beklageligt , at en godkendelse tildeles for en s lang periode , og at vort ndringsforslag ikke blev vedtaget ; dette flger det danske forslag , nemlig at der netop i forbindelse med hjtoksiske produkter kun kan gives en firerig godkendelse .
<SPEAKER ID=56 NAME="Amadeo">
Man kan ikke undg at bemrke , at der findes temperatur- og klimaforskelle mellem nord og syd i Europa , der betinger forskellige levevilkr for mikrofloraen og parasitter , og som flge heraf krves der produkter , som f.eks. biocider , til lsning af dette problem .
<P>
Harmoniseringen m tage hensyn hertil , og dette indebrer en vis elasticitet i den fortegnelse , der skal oprettes , og en ngtern og rigtig vurdering af hele dette uhyre omfattende og komplekse problem .
<P>
Vort forslag gr i retning af at maksimere de gode sider og minimere risiciene og korrigere den opfattelse , at biocider ndvendigvis altid er skadelige for miljet og farlige for menneskets sundhed .
<P>
Det foreliggende direktiv handler ikke om nogen ny sektor , men gr ind i en rkke allerede eksisterende lovbestemmelser , der regulerer kemiske stoffer og prparater i almindelighed .
<P>
Vi tager afstand fra ndringsforslag 4 og 42 om indfrelse af grnne afgifter samt 7 , 38 , 43 , 87 og 89 , men accepterer derimod ndringsforslag 96 , 97 , 100 og 101 , som vi vil stemme for .
<SPEAKER ID=57 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Stigningen i forbruget af biocidholdige produkter er alarmerende .
Afhngigheden af kemiske produkter bliver mere og mere foruroligende .
Af de omkring 100.000 kemiske produkter , der findes p markedet , er kun en lille del godkendt .
Omkring 400 mio ECU anvendes p biocidholdige produkter og 11.000 mio p pesticider .
Derfor var det ndvendigt med dette forslag til direktiv om markedsfring af biocidholdige produkter med henblik p at etablere en EU-godkendt liste for aktive stoffer og et system med gensidig anerkendelse af biocidholdige produkter .
<P>
Det er ikke let at forst og fortolke dette direktiv , hvori der henvises til ca. en snes andre kemikalie-direktiver .
En forenkling af alle disse retstekster i overensstemmelse med traktaten om Den Europiske Union er presserende ndvendig i denne sektor , og i den sammenhng takker jeg fru Jensen for hendes arbejde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med det kompromis , som ordfreren og jeg har indget i sprgsmlet om de ndvendige alternative vurderingsmetoder , som ganske vist i sig selv var et positivt skridt , men som uden dette kompromisndringsforslag kunne have skabt uacceptable monopol- og privilegiesituationer fremover .
<P>
I betragtning af dette sprgsmls vigtighed og udvalgets og Parlamentets positive holdning til ndringsforslag nr . 95 vil de spanske medlemmer af De Europiske Socialdemokraters Gruppe stemme for forslaget .
<SPEAKER ID=58 NAME="Ben Fayot">
De skaldte biocider , ssom desinficerende midler , midler til trimprgnering , fuglebekmpelsesmidler , sneglebekmpelsesmidler , insekticider , osv. er ikke miljneutrale produkter .
P den anden side reprsenterer denne omfattende kemiske sektor store konomiske interesser .
Det er sledes ikke s underligt , at den foreliggende betnkning stter sindene i kog , da den befinder sig i et grnseomrde mellem konomi og milj .
<P>
Jeg vil straks understrege , at jeg er helt enig i fru Kirsten Jensens forbehold over for princippet om , at et biocidholdigt produkt godkendt af n national myndighed automatisk skulle kunne godkendes af andre nationale myndigheder inden 60 dage .
Det rejser et problem for de lande , der har hje miljnormer , og det forudstter , at der findes nationale myndigheder , der reelt er i stand til at vurdere stofferne .
<P>
Iflge ordfreren er der p indevrende tidspunkt omkring 100.000 kemiske produkter p markedet , hvoraf meget f er godkendt i overensstemmelse med den procedure , der foresls i det nrvrende direktiv , og det er p den baggrund ikke svrt at se betydningen af effektive kontrolprocedurer .
Det er ikke alene ndvendigt at give forbrugerne mulighed for at beskytte sig mod kemiske produkter , hvis sekundre virkninger er drligt kendt , men ogs at forsvare naturen og dyrene mod kemikalie-invasionen .
Medlemsstaterne m derfor have mulighed for at foretage en fornyet vurdering og at afsl godkendelse af et stof , hvis det viser sig , at der allerede findes stoffer med samme virkning p markedet , som frembyder mindre fare for sundheden eller for miljet .
<P>
Overholdelsen af dette princip kombineret med kravet om en udtmmende information til fordel for medlemsstaterne vil kunne begrnse de skader , der forvoldes af biocidholdige produkter p miljet og sundheden .
<P>
Jeg sttter sledes uforbeholdent fru Jensens betnkning .
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten
<SPEAKER ID=59 NAME="Carlsson, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
En af de brende tanker bag Den Europiske Union er nrhedsprincippet .
For at Unionen skal kunne fungere effektivt , og for at borgerne i Europa skal have tillid til samarbejdet , skal EF-lovgivningen vre koncentreret om de omrder , hvor nationalstaterne kun kan lse et givet problem gennem samarbejde .
<P>
Sprgsmlet om mrkning med pris pr. mleenhed er et tydeligt eksempel p en afvigelse fra nrhedsprincippet .
Sdanne afvigelser fra nrhedsprincippet vil medfre kritik fra medlemsstaterne af undigt bureaukrati fra EU ' s side .
<P>
Vi mener principielt , at denne form for lovgivning ikke skal gres til genstand for fllesskabsdirektiver .
Den foreslede lovgivning er ikke ndvendig , for at f det indre marked til at fungere .
Vi ser f ulemper ved , at der findes mindre forskelle medlemsstaterne imellem p dette omrde .
I de tilflde , hvor der er behov for obligatoriske bestemmelser , skal det vre et anliggende for de enkelte lande .
<SPEAKER ID=60 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Vort udgangspunkt er , at EU ikke har noget med dette sprgsml at gre , men at det varetages bedst p nationalt plan .
Vi har dog valgt at sttte det , som er bedst set fra forbrugernes synspunkt , og stemmer derfor for betnkningen .
<P>
Vi gr ind for , at man gr det lettere for forbrugerne , bl.a. ved efter behov at foretage en prissammenligning , at man i forbindelse med reklamer , hvor der ogs er prisangivelser , ogs angiver en pris pr. enhed og fjerner referencer til strre mngder , eftersom det gr det svrere for forbrugerne .
<P>
De ndringsforslag , som vedrrer den flles valuta , kan vi ikke sttte , eftersom vi ikke sttter tanken om en sdan og heller ikke tror p , at den bliver gennemfrt .
Af forbrugerhensyn tror vi heller ikke , at det bliver nemt at holde rede p alle de forskellige priser , der i givet fald skal opgives .
<SPEAKER ID=61 NAME="Kla">
Forbrugerbeskyttelse - forbrugerinformation - to meget vigtige elementer netop i det indre marked .
Som forbruger vil jeg gerne vre informeret om de ting , jeg kber . Informeret om indholdet og om prisen .
Jeg vil gerne kunne foretage en objektiv sammenligning .
Objektiv - mine damer og herrer !
Det vil sige , at vi m g differentieret frem !
<P>
Vi har opnet , at der for mange af vore produkter kommer standardiserede strrelser p markedet .
Godt for forbrugerne , der p den mde bedre kan sammenligne .
<P>
For bedre at kunne foretage omregninger p vinomrdet forbd vi i slutningen af 80 ' erne i hele Europa 0 , 68- , 0 , 7- og 0 , 73- litersflasken og erstattede dem med den pbudte 0 , 75-litersflaske .
<P>
Med denne EF-harmonisering tilstrbtes desuden at styrke anvendelsen af genbrugsflasker ved at reducere flaskemangfoldigheden .
Dette var dengang en stor omkostningsfaktor for vinavlerne .
<P>
En prisangivelse pr. liter uden hensyntagen til den lovpligtige kvalitetsdifferentiering af vin - denne gr i Tyskland fra simpel bordvin til udsgte specialiteter som Trockenbeerenauslese og Eiswein - ville p ingen mde leve op til kravet om prisgennemskuelighed , dvs. gre det muligt for forbrugerne at foretage en kvalitets- og prissammenligning mellem de enkelte vintilbud .
<P>
Vin er ikke bare vin .
Hvad der kommer p markedet p 0 , 75- litersflasker , tappes ikke i 1-litersflasker , og at sammenligne Sptlese med landvin ville vre det samme som at sammenligne bler med prer .
<P>
Derfor skal man vre objektiv .
Lad os udfre en costbenefitanalyse for alt , vi forordner .
Omregningen giver hje omkostninger .
<P>
Men hvor er fordelene for forbrugerne ?
Jeg mener , at vi skal se tingene differentieret .
Nr det glder indfrte og standardiserede strrelser , m prisangivelsen stadig vre tilstrkkelig for den pgldende enhed .
<P>
Dobbelt prismrkning skal kun foretages i de tilflde , hvor prissammenligninger er objektivt mulige og derfor ogs nyttige for forbrugerne .
<SPEAKER ID=62 NAME="Lulling">
Talleyrand har sagt , at alt , hvad der er overdrevet , er ligegyldigt .
Denne sandhed randt mig i hu , da jeg lste denne betnkning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til direktiv om angivelse af priser p forbrugsvarer med henblik p at beskytte forbrugerne gennem passende , dvs. prcise prisangivelser for at lette sammenligningen af priser .
<P>
Jeg m sige , at jeg udmrket kunne have klaret mig med Kommissionens forslag , der forekommer mig at imdekomme det tilsigtede ml , forbrugerbeskyttelse .
<P>
Hvad angr den nye forpligtelse for detailhandelen til at angive salgsprisen og prisen pr. mleenhed , dvs. pr. meter , kilo , liter , osv . , er det klart , at der ikke kan vre tale om at tvinge detailhandlere til f.eks. at angive literprisen p en flaske kvalitetsvin , grand premier cru , der kun slges i standardflasker p 0 , 75 liter .
<P>
Hvad skulle formlet i dette tilflde vre med at angive literprisen , da sdanne kvalitetsvine ikke slges i 1-liters flasker .
En sdan angivelse vil ikke vre til nogen hjlp for forbrugerne , men vil tvrtimod skabe forvirring , hvad der ville vre en absurditet .
<P>
Jeg hber , at det pgldende ndringsforslag vil blive opfattet i denne nd , hvis det vedtages .
<P>
For mange oplysninger , navnlig hvis de ikke er relevante , er kontraproducerende .
Det er et sprgsml , om det rent faktisk er hensigtsmssigt at plgge de handlende efter indfrelsen af den flles valuta at angive tre priser pr. produkt i overgangsperioden , dvs. prisen i national valuta , prisen i europisk valuta og prisen pr. mleenhed i den flles valuta . Hvorfor ikke ogs i national valuta , hvilket i alt ville vre fire prisangivelser ?
<P>
Ophavsmndene til disse ndringsforslag synes imidlertid at vre blevet bange for deres egen dristighed , eftersom de foreslr en prcis opgrelse over de hermed forbundne udgifter for detailhandelen samt en lsning p de sm detailhandleres problemer .
Problemerne kunne efter deres mening lses gennem tildeling af sttte fra Kommissionen til de sm detailhandlere , uden at det dog prciseres , hvordan et sdant forslag , der afgjort er velment , kan omsttes i praksis for de mange millioner sm detailhandlere i Fllesskabet .
<P>
Jeg forstr heller ikke , hvorfor man foreslr at slette Kommissionens yderst fornuftige forslag om , at medlemsstaterne kan fritage varer fra kravet om angivelse af prisen pr. mleenhed , hvis angivelse af lngde , vgt eller rumfang ikke er pkrvet i henhold til enten nationale bestemmelser eller EUbestemmelser .
Denne mulighed vedrrer navnlig varer , der slges stykvis .
Hvorfor lade denne fornuftige bestemmelse udg ?
Hvorfor plgge unormalt korte frister for opfyldelsen af disse nye forpligtelser ?
<P>
Jeg finder Kommissionens forslag langt fornuftigere og har af de ovenanfrte grunde afholdt mig fra at stemme .
<P>
Betnkning af Walter
<SPEAKER ID=63 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til betnkningen .
Jeg ser den som et frste forsg p at belyse de sociale flger af MU ' en .
Det betyder ikke , at jeg gr ind for MU .
Tvrtimod , jeg er imod MU , netop fordi jeg mener , at der er stor risiko for , at arbejdslsheden vil stige yderligere , de regionale skvheder vil blive strre som flge af strre koncentration inden for erhvervslivet , og miljproblemerne vil blive vrre , eftersom der ikke er opstillet miljkriterier for  vksten  .
<P>
I betnkningen burde man ogs have undersgt , hvilke forandringer der kommer til at ske med hensyn til de nationale kontrolmidler over for konjunkturforandringer , f.eks. inden for skovindustrien .
Vil medlemsstaterne kunne fre deres egen konomiske politik , rentepolitik , valutapolitik , regionalpolitik og arbejdsmarkedspolitik i fremtiden for at kontrollere sdanne konjunkturforandringer , eller vil alle disse beslutninger blive truffet p EUplan i den nye centralbank ?
Vil skatte- og finanspolitikken p lngere sigt ogs blive fastlagt p EU-plan ?
<P>
Den demokratiske proces hen imod en beslutning om MU er vigtig .
Den vil blive lettere , hvis fordele og ulemper ved MU belyses bedre .
Folkeafstemninger burde vre en selvflge , sledes at man sikrer sig , at der er folkelig opbakning til MU .
<SPEAKER ID=64 NAME="Novo">
Denne betnkning har indbygget en stor selvmodsigelse .
Svel i begrundelsen som i konklusionerne erkendes mange af de negative trk ved den nuvrende konomiske og sociale tilstand i Unionen .
<P>
Dels at gre opmrksom p det efter vores mening indlysende faktum , at konomisk og social samhrighed og udligning af forskellene i udviklingsniveau er et grundlggende ml for Unionen og dels at erindre om , at MU blot er et instrument - t blandt andre mulige , vil jeg for egen regning tilfje - er en utilsigtet men hrd anklage mod alle dem - herunder regeringerne i de 15 medlemsstater - som gr overgangen til den flles valuta til et centralt ml ( men som end ikke burde vre et ml ) , tilmed uden nogen form for diskussion inden for rammerne af revisionen af traktaterne .
<P>
At gre opmrksom p , at opfyldelsen af de nominelle konvergenskriterier vil medfre en stigning i arbejdslsheden ( tab af 1 , 5 mio arbejdspladser frem til r 2000 ) , vkstnedgang , hjere skatter eller nedsttelse af de offentlige udgifter ( eller begge dele ) , og at en Union i flere hastigheder i sig selv er en selvmodsigelse , er ikke nyt for os , det har vi selv tit og ofte ppeget .
<P>
Det selvmodsigende ved denne betnkning ligger i , at den p trods af de ovennvnte perspektiver i nogle af sine konklusioner anerkender de nugldende kriterier og insisterer p , at de skal opretholdes med henblik p indfrelsen af den flles valuta , at det foresls at stramme kriterierne efter 1999 ( i form af disciplinerende foranstaltninger og med en opdeling i  ins  og  outs  , hvor det helt glemmes , hvad der lige fr var blevet sagt om det uacceptable i et skabe en Union i flere hastigheder ) , at det hvdes , at MU og social samhrighed ikke er modstridende projekter , og at MU tilmed kan fremme den sociale samhrighed , at der fremsttes et nyt forslag om konditionalitet , og at det implicit accepteres , at et lignende princip indfres for strukturfondene efter 1999 .
<P>
Vi forsgte at fjerne denne selvmodsigelse med vores forslag om at give ordet til de europiske borgere og lgge sprgsmlet om indfrelse af den flles mnt ud til folkeafstemning , men dette ndringsforslag blev forkastet .
<P>
Derfor , og uden at det berrer vores tilfredshed med , at betnkningen officielt bekrfter mange af de kritikpunkter , vi lnge har ppeget , s vi ingen anden udvej end at afholde os fra at stemme om dette dokument .
<P>
Tjernobyl-ulykken
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg har med overordentlig stor fornjelse netop stemt for denne betnkning .
Jeg vil endnu en gang gre mine kolleger opmrksom p , at vi her havde en delegation fra Ukraine .
Jeg er medlem af denne delegation .
Under de drftelser , som vi har kunnet fre med denne delegation , er det endnu en gang over for os bekrftet , hvor kompliceret situationen er i Ukraine .
Men jeg vil ogs atter henvise til det , som mange kolleger i de forlbne forhandlinger har gjort opmrksom p , nemlig at det ikke er ndvendigt , at de to nye atomkraftvrker frdiggres .
Det gamle kraftvrk dkker kun 6 % af energibehovet i Ukraine , og det har under drftelserne vist sig , at det er muligt at sge andre alternativer .
Ukraine vil imidlertid ogs have - og i hj grad med rette - at det ikke bliver ved ordene nu , men at vi ogs handler .
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til af alle krfter nu sammen med Ukraine at begynde at arbejde p alternativer .
Jeg tror , at landet fortjener dette , men vi vesteuropere fortjener det ogs med alle de risici , som det indebrer .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Jeg stemte imod beslutningen , for jeg synes ikke , at der findes noget sted , hvor der hykles s meget som i Europa-Parlamentet .
De politisk ansvarlige plages ikke af , at vi ikke vil overleve et nyt Tjernobyl , men de plages udelukkende af , at den vesteuropiske kernekraftindustri ikke vil overleve et nyt Tjernobyl .
<P>
Den Europiske Union har svigtet ynkeligt .
Den har overladt konsekvenserne af Tjernobyl-katastrofen til kernekraftindustrien .
Men det er utilstedeligt , at vi her bruger skattepenge til undersgelser , der tjener til at skaffe den vesteuropiske kernekraftindustri et nyt afstningsmarked i st .
Vi ved , at vesteuropiske atomkraftvrker heller ikke er sikre . Derfor ville det have vret en god id at begynde hos os selv og nedlgge atomkraftvrker .
<P>
Selv Verdensbanken har indset , at den bedste og hurtigste mde at hjlpe de steuropiske lande p er at modernisere gas- og olieforsyningen og ikke at satse p den fuldstndig ukonomiske og farlige atomenergi .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">

Hr. formand , kre kolleger , dette USSR , hvis styre i over 70 r blev prsenteret som selve modellen for et samfund baseret p virkeliggrelsen af en socialisme , der hvdedes at vre bde videnskabelig og historisk ndvendig , dette USSR , hvis rejsekammerater - grnne eller rde - og spioner ogs fandtes i stort tal her p dette sted , hvor vi nu befinder os , frembyder i dag et skrmmende skue af verdensomspndende delggelse af et hidtil uset omfang , for kommunismen har jo , som alle og enhver ved , myrdet i massevis af mennesker med Gulag og massakrer , men nu fr ikke alene det tjetjenske folk men hele menneskeheden flgerne af dette vanvid at mrke .
<P>
Ikke alene truer kernekraftvrket i Tjernobyl - hvor det stadig er umuligt at styre fusionsprocessen i en af de to reaktorer - stadig Europa med en ny katastrofe , og tyve andre anlg kan fra den ene dag til den anden risikere at eksplodere .
Hertil skal fjes Barentshavet , der er omdannet til en gigantisk radioaktiv skraldespand , hvori der er dumpet 30 000 tnder brndsel , og hvor 52 efterladte atomubde udgr lige s mange skrmmende trusler .
Sdan ser det desvrre ud i hele det nordlige Sibirien , med nukleare lossepladser fyldt med affald , der er dumpet fra ubde .
At blive sig denne umdelige og tragiske realitet bevidst er i dag den mest presserende opgave for alle de europiske lande .
Derfor har vi stemt for den forelagte tekst p trods af dens utilstrkkeligheder .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , jeg har stemt imod denne beslutning , fordi den giver den vestlige atomindustri frie hnder til at foretage kosmetiske behandlinger i landene i det tidligere USSR .
Jeg kan som eksempel nvne atomkraftvrket i Cattenom , et anlg med trykvandsreaktor beliggende i den egn , hvor jeg kommer fra .
Efter at man havde konstateret , at sandsynligheden for en ulykke var langt strre , end man havde regnet med i starten , installerede man efter at have rdspurgt Kommissionen i Bruxelles , jodfiltre beregnet til i tilflde af en kernesmeltning at forhindre udslip af radioaktivt jod .
Men disse filtre er aldrig blevet afprvet , end ikke ved laboratorieforsg , og derfor m man betegne foranstaltningen som en  kosmetisk  behandling , da det ikke tjener noget forml .
For mit vedkommende havde jeg foretrukket , at de offentlige midler blev investeret i kombineret kraft- og varmeproduktion i stedet for i en pstet forbedring af de gamle anlg .
<SPEAKER ID=69 NAME="Gahrton">
Tjernobyl-katastrofen blev opdaget i Sverige , og Sverige var og er det land bortset fra Ukraine og Hviderusland , der er blevet hrdest ramt af flgerne .
Ti r efter m 7-8 procent af samernes rener i Nordbotten stadig kasseres p grund af et alt for hjt indhold af csium 137 .
Ogs en stor del af naturens rvarer , f.eks. vildt , fisk , svampe og br er den dag i dag uspiselige p grund af csiumindholdet .
25 % af elgene og praktisk taget samtlige rdyr m kasseres i de hrdest ramte omrder .
Det er ikke usdvanlig med 30.000 becquerel i rdyr i Gvle-omrdet - alt sammen p trods af , at myndighederne for ti r siden lovede , at al radioaktiviteten ville forsvinde meget hurtigt !
<P>
Samtidig er Sverige et af de lande , som er mest afhngigt af kernekraft til sin elforsyning .
At gennemfre den afvikling af al kernekraft inden r 2010 , hvilket man har besluttet , bliver ikke helt nemt , men skal alligevel gennemfres .
P trods af , at kernekraftindustrien har satset enorme summer p PR-kampagner for at undg afviklingen , har Sveriges nye statsminister Gran Persson nu fremsat udtalelser , der bevirkede , at Aftonbladet udnvnte ham til  kernekraftmodstanderen  .
Persson har udtalt , at en afvikling af kernekraften er en mulighed , der skal undersges .
Hans erhvervsminister Anders Sundstrm sagde i gr , at :  Det er slut med kernekraften som energikilde .
Fr eller siden skal den afvikles overalt . Det er godt at vre tidligt ude  .
EU burde lytte til disse statslige rd fra svensk side !
<P>
En afvikling af kernekraften - for at undg fremtidige Tjernobyl-katastrofer - er bde mulig og ndvendig og kan desuden indebre en konkurrencefordel , idet de lande , som frst afskaffer en ddsdmt energikilde , vil have lagt omstillingsproblemerne bag sig , nr konkurrenterne str midt i dem .
<P>
Her i Europa-Parlamentet har flere udvalg jo udtalt sig til fordel for en afvikling af kernekraften og for , at Euratom omdannes til et organ for alternativ energi .
Hvis Europa-Parlamentet virkelig vil vrne om Unionens fremtid burde en flles afviklingsplan for kernekraften st meget hjt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til beslutningen , men hvis jeg skulle have formuleret den , ville jeg have taget et afsnit med om , at kernekraft som energikilde br afvikles i bde EU og det vrige Europa og erstattes med alternative og vedvarende energikilder , som er baseret p en kredslbstankegang .
<P>
EU br derfor ndre Euratom-traktaten , s den nuvrende formulering om at sttte  den civile kernekraft  udgr og traktaten ndres til at stimulere alternative og bredygtige energikilder .
<P>
Visby-topmdet
<SPEAKER ID=71 NAME="Kristoffersen">
Det forestende topmde med deltagelse af bde regeringscheferne for landene omkring stersen og EU-formandskabet samt EuropaKommissionens formand udgr p mange mder en milepl i det europiske samarbejde .
Det er i r fire r siden , at stersrdet blev etableret p dansktysk initiativ ( i april 1992 ) .
Rdet udgr allerede i dag rammen om et stadigt tttere  trekantssamarbejde  mellem EU , de nordiske lande og de central- og steuropiske lande i regionen .
Samtidigt kan der drages flere paralleller mellem dette nye sters-samarbejde og Middelhavssamarbejdet .
<P>
For det frste , fordi kredsen af deltagende lande ogs i stersregionen bestr af svel nuvrende og kommende EU-lande som lande , for hvilke EU-medlemskab af forskellige rsager ikke er aktuelt .
<P>
For det andet , fordi der kan peges p en hj grad af sammenfald mellem de problemer , som sges lst inden for de to samarbejdsfora .
Svel i nord som i syd er mlet at sikre en demokratisk udvikling og varig politisk stabilitet gennem et grnseoverskridende samarbejde om handel , milj , etablering af en forbedret transportinfrastruktur og bekmpelse af international kriminalitet .
<P>
I samarbejdet indgr et udbygget netvrk af associeringsaftaler mellem EU og de europiske tredjelande i regionen , ligesom EU her yder sttte til fremme af den konomiske vkst samt lsning af en rkke akutte miljmssige problemer .
<P>
Det er vrd at bemrke , at oprettelsen af stersrdet har vret medvirkende til at styrke de baltiske landes udenrigspolitiske handlefrihed og selvstndighed inden for rammerne af det bredere europiske samarbejde - en proces , som de nordiske lande af svel geografiske som historiske og kulturelle grunde har en srlig forpligtelse til at fremme og styrke .
<P>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , vi har undladt at stemme for de forelagte tekster , som er udtryk for Parlamentets afvisning af at fordmme sammenstdet mellem Israel og Syrien p Libanons bekostning .
Disse tekster indeholder desuden heller ikke noget forslag om en virkelig fredsproces , og aftalen fra 1993 er en fiasko .
Hvorfor ?
Fordi den indfrer apartheid mellem jder og palstinensere , en apartheid , der er lige s lidt holdbar , som det system , der tidligere opdelte Sydafrika i bantustans og europisk dominerede omrder .
<P>
Men med de generse ideer om fred , demokrati og fremskridt , som alle pberber sig , hvorfor s ikke lade sig inspirere af Sydafrikas eksempel ?
Jeg foreslr sledes , at der oprettes en fderal Mellemsten-Republik , der bygger p princippet om ligestilling og ikke-udelukkelse .
Kort sagt : n mand , n stemme .
Denne republik skulle best af de tidligere britiske mandatomrder : Jordan , Israel , Palstina .
Prsidenten skulle , svarende til Nelson Mandela , vre Yasser Arafat , der reprsenterer det arabiske flertal , assisteret af en viceprsident , i lighed med Frederik De Klerk i Sydafrika , som skulle vre Shimon Peres , og indenrigsministeren skulle i lighed med zuluhvdingen Buthelezi vre Jordans konge .
Jeg er ikke i tvivl om , at antiracistiske jdiske ledere vil acceptere en sdan lsning med lige borgerrettigheder for alle , ligesom de hvide gjorde det i Sydafrika .
<P>
Jeg takker de rede parlamentsbetjente og de besgende i tilhrerlogen for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=73 NAME="Gahrton">
Gruppen De Grnne har stemt for det flles beslutningsforslag om sterskonferencen , selv om vi i mange henseender anser det for at vre alt for svagt .
<P>
Miljsituationen i stersen er alarmerende , ikke mindst nr det glder emissioner fra biltrafik og risikoen ved atomkraftvrker .
Derfor burde EU tage sine egne regler for miljvurdering mere alvorligt , nr det glder TENprojekterne , ikke mindst resundsbroen , og anlgge en klar politik for lukning af de farlige atomkraftvrker i regionen i stedet for at holde dem krende og forlnge deres levetid .
Potentialet i de alternative energikilder er p ingen mde blevet udnyttet .
<P>
Risikoen for , at EU-medlemskab og Schengen-aftalen , som bestemt giver strre bevgelsesfrihed for EU-borgere inden for EU , skal fre til , at der rejses nye mure mellem folkene i stersomrdet , er heller ikke blevet behandlet tilstrkkelig grundigt .
<P>
Endelig er der ingen serise analyser af sikkerhedssituationen i regionen .
Flere tidligere kommunistiske stater nsker nu medlemskab af de vestlige militralliancer ( NATO og / eller VEU ) .
Samtidig synes der kun at vre begrnset interesse inden for disse alliancer for en udvidelse , som vil give dem en lang flles grnse med en russisk ledet blok i st .
De Grnne er modstandere af militre blokke og vil advare mod en ny opsplitning af Europa .
Derfor er det forbavsende , at der hos flertallet i Europa-Parlamentet synes at vre s lille interesse for at udnytte Sveriges og Finlands erfaringer med alliancefrihed som udgangspunkt for en fornyet sikkerhed i regionen .
Uanset om man er principielt tilhnger eller modstander af en udvidelse af NATO og / eller VEU , skal der forberedes alternativer .
Den nuvrende politik , hvor man skaber et indtryk af , at disse lande hurtigt vil blive sluppet ind i en skaldt vestlig militr sikkerhed , kan medfre en flelse af at vre blevet svigtet og et farligt tilbageslag , hvis det ikke snart bliver virkelighed , og give nring til nationalistiske flelser .
Derfor burde der foretages en seris analyse af mulighederne for at skabe en alliancefri sikkerhedszone i stersregionen for de lande , der hverken er med i Den Russiske Fderation eller i NATO og sandsynligvis heller ikke bliver afhngige af nogen af disse militre blokke .
EU-landene Sverige og Finland burde her spille en aktiv rolle .
Ukraines beslutning om at forblive alliancefri er et positivt skridt i den retning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Ullmann">
To ting skal straks bringes til ophr .
For det frste : Alle forsg p at snderskyde fredsprocessen i Mellemsten med international terrorisme . For det andet m sageslse befolkningsgrupper ikke lngere tages som gidsler i en militr optrapning .
<P>
Det frstnvnte kan bringes til ophr , og dermed kan der ogs ydes hjlp til den sageslse befolkning . For gruppen , hvis blotte navn er blasfemi , har nu offentligt erklret , at den stttes af Iran , at Irak yder transport- og Syrien vbenhjlp .
<P>
Verdenssamfundet br omsider f klarhed over , at det , der stttes af disse lande , er en forbrydelse mod freden og skal bedmmes som international kriminalitet og behandles tilsvarende .
Nogen leverer og transporterer jo raketterne . Nr man gr dette , kollaborerer man med forbrydelsen mod freden .
Verdenssamfundet br drage gerningsmnd og medskyldige til ansvar og gre alt , der str i deres magt , for at hjlpe de uskyldige ofre .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , tredive sekunder til at gre opmrksom p en tragisk situation .
Den offentlige opinion i Portugal er i gr og i dag blevet konfronteret med sjldent voldelige billeder af den grusomme og barbariske gennembankning af otte personer fra sttimor , som prvede at sge tilflugt i den tyske ambassade .
<P>
I dag har yderligere tre timoresere prvet at sge tilflugt i den nederlandske ambassade .
Under henvisning til det timoresiske folks kamp anmoder jeg Parlamentets formand om at tage de ndvendige initiativer til at holde sig lbende informeret om de begivenheder , der finder sted i Djakarta , med henblik p at beskytte den timoresiske befolknings rettigheder .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Fru formand , endnu en gang er konflikten mellem sttimor og Indonesien blusset op .
Jeg vil for det frste henlede opmrksomheden p en reaktion fra politistyrkerne og det indonesiske styres side , som gr ud over det sdvanlige , som ellers er slemt nok i sig selv .
For det andet er det bydende ndvendigt , at vi fr en redegrelse for denne begivenhed , eftersom den fandt sted i nrheden af en EU-medlemsstats ambassade i Djakarta , mere prcist den tyske ambassade .
Vi m have alle de ndvendige oplysninger om , hvordan denne situation udviklede sig , sledes at Europa-Parlamentet kan vedtage en flles beslutning , sdan som det efterhnden er ved at blive sdvane .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Tak , hr . Costa Neves .
Bde De og hr . Apolinrio vil vre vidende om , at Deres indlg ikke var til forretningsordenen , men i betragtning af alvoren af de begivenheder , De omtalte , tager jeg alligevel gerne disse indlg til efterretnng .
<CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende otte forslag til beslutning :
<P>
B4-0501 / 96 af Imbeni og d ' Ancona for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om krnkelse af mindet om ofrene fra KZ-lejren i Auschwitz ; -B4-0509 / 96 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance om krnkelsen af Auschwitz-ofrenes minde ; -B4-0511 / 96 af Nordmann m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om respekt for Auschwitz-ofrenes minde ; -B4-0517 / 96 af Roth m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om hjreradikales demonstration i den tidligere koncentrationslejr i Auschwitz ; -B4-0529 / 96 af Seillier m.fl. for Gruppen Nationernes Europa om krnkelsen af Auschwitz-Birkenau ; -B4-0533 / 96 af Pasty og Ligabue for Gruppen Union for Europa om respekten for Auschwitz-lejren ; -B4-0534 / 96 af Provan og van Velzen for Det Europiske Folkepartis Gruppe om krnkelser mod ofrene fra Auschwitz ; -B4-0540 / 96 af Piquet m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om krnkelse af koncentrationslejren Auschwitz .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , p De Europiske Socialdemokraters vegne vil jeg give udtryk for den strste indignation i anledning af krnkelsen af mindet over millionerne af ofre for Holocaust ved den demonstration , der var organiseret for nogle uger siden , af nogle hundrede militante nynazister i koncentrationslejren i Auschwitz .
<P>
Der er tale om den seneste og alvorligste i en rkke af provokationer , som i renes lb har sgt at relativisere eller endog bengte selve eksistensen af de drab p jder , som blev beget af det nazistiske styre og dets allierede fr og under 2. verdenskrig .
Valget af Auschwitz var ikke nogen tilfldighed , idet der her er tale om selve symbolet p Holocaust og der her blev drbt over en million jder .
<P>
Det er sigende og af stor betydning , at samtlige de demokratiske politiske grupper i Europa-Parlamentet samstemmende giver udtryk for en bestemt fordmmelse af denne ulykkelige demonstration svel som mod alle andre former for antisemitisme , racisme og fremmedhad .
Vi vil sledes gentage , at mindet om fortidens rdsler ikke er udslettet , at civilisationen og det europiske demokrati har kunnet hvde sig netop gennem sejren over nazismen og fascismen , og at kampen mod enhver ideologi , der str for forskelsbehandling og udslettelse , fortsat skal vre grundlaget for Europa af i dag og i morgen .
<P>
Vi vil udtrykke vor solidaritet ikke blot med mindet om dem , der mistede livet p grund af de nazistiske barbarier , men tillige de jdiske samfund , som endnu en gang er blevet krnket .
Det er en alvorlig pmindelse , der kommer til os fra Polen i dag .
Vi krver af de polske myndigheder , at de ikke tolererer , at antisemitismen genopstr , at de hindrer disse kriminelle aktiviteter , at de arbejder for at bevare vidnesbyrdet om en tragisk fortid , der skal belre os for fremtiden .
Af disse grunde br planen om opfrelse af et handelscenter i nrheden af Auschwitz-lejren endeligt skrinlgges .
<P>
Auschwitz , der har vret og er symbolet p den yderste grnse for nazismens og fascismens afartethed , skal blive et sted for overlevering af det historiske minde og opbygningen af en strkere og mere udbredt bevidsthed , navnlig hos de unge , om demokratiske vrdier og tolerance .
<P>
Den Europiske Union har en stor opgave at lse i denne forbindelse , og vi krver derfor straks , at man styrker det srlige virke for udbredelse af oplysning og uddannelse af de unge , og at man intensiverer indgrebene for at bevare integriteten af de steder , der rummer minder om Holocaust og de forbrydelser , som blev beget af nazisterne og fascisterne .
<P>
I de nste uger fejres i Europa 51-rsdagen for nazismens og fascismens nederlag .
Dette skal vre yderligere en lejlighed til ikke blot at hdre mindet om fortidens ofre , men tillige til at engagere sig i opbygningen af en flles fremtid , hvor racismens og antisemitismens uhyrer er afskaffet for evig .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , da jeg p indbydelse fra Den Jdiske Kongres besgte Auschwitz i anledning af rsdagen for lejrens befrielse , var det i sig selv en overraskelse at se , at man kunne bo og leve i Auschwitz , som om intet var hndt .
Det overraskede mig endvidere , at de polske myndigheder forsgte at banalisere den tragiske fortid , som om ingen lngere var ansvarlig for den .
<P>
Og i dag erfarer vi s , at man ptnker at bygge et supermarked lige ved siden af selve Auschwitz-lejren , og at de lokale myndigheder i Auschwitz skulle have tilladt en hjreradikal demonstration med nazisymboler , og det er snart ikke til at finde ud af , hvad der er vrst , den voldelige forngtelse af fortiden eller den merkantile banalisering .
Under alle omstndigheder er det utleligt .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance , som jeg reprsenterer her , mener , at vi br inddrage pligten til at beskytte og bevare steder som Auschwitz - som der desvrre er flere af i Polen - i alle drftelserne mellem Den Europiske Union og Polen .
Vi mener ligeledes , at Den Europiske Union ufortvet m undersge muligheden for at finansiere et program for bevarelse af disse mindesteder , hvor den europiske humanisme er blevet konfronteret med ekstreme udfordringer , og lykkeligvis til sidst vandt den smukkeste af alle sejre .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , Den Liberale Gruppe tilslutter sig uforbeholdent hr .
Vecchis og hr . Horys udtalelser svel som motiverne i deres forslag til beslutning og deres synspunkter generelt .
<P>
Jeg vil hertil blot fje , at vi er dybt rystede over den polske nynazistiske leder Techkowskis udtalelse om , at ofrene i Auschwitz altovervejende var polakker , og at det derfor udelukkende er et mindested for polakker .
Det er klart en bengtelse af den hovedsagelig antisemitiske dimension ved udryddelserne i Auschwitz , og ogs en bengtelse af at visse steder ikke alene tilhrer de stater , der har den territoriale suvernitet , men hele menneskeheden .
Sdan forholder det sig helt klart med Auschwitz , og hr .
Techkowskis udtalelse viser , hvor langt ultranationalistiske forvanskninger af virkeligheden kan g .
<P>
Tillad mig endnu en betragtning .
Vi er selvflgelig foruroligede over de polske myndigheders holdning , og det er rent faktisk ndvendigt , at Den Europiske Union udver den ndvendige pression .
Men vi er ligeledes foruroligede over - idet denne begivenhed flger efter Carmel-episoden - visse polske religise myndigheder , som ganske vist fordmmer antisemitisme generelt , men som undlader at kritisere den polske antisemitisme , herunder antisemitismen blandt polske gejstlige .
Det giver anledning til alvorlig bekymring , og det er ogs p baggrund af denne bekymring , at vi stemmer for forslaget til flles beslutning .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , mine damer og herrer ! Auschwitz : Dette navn vil for evigt st for ophret af en enhver normalitet , fordi humanitetens ophr blev administreret og eksekveret i Auschwitz .
Den , der i Auschwitz proklamerer tilbagevenden til supermarkedernes og det antisemitiske skrleris normalitet , vil tilbage til barbariets og umenneskelighedens normalitet .
Men man har ikke ret til at delgge retten , og der er ikke ytrings- og forsamlingsfrihed for dem , der vil undertrykke friheden .
Det glder derfor Europa-Parlamentet , at den polske prsident og den polske regering har fordmt byggeriet af et supermarked og den neonazistiske demonstration i Auschwitz .
De polske myndigheder m allerfrst undersge , hvordan man skal forholde sig over for provokationerne den 6. april , og hvem der skal drages til ansvar for dem .
Men , mine damer og herrer , uafhngig af dette str de europiske befolkninger over for sprgsmlet om , hvorvidt konomiske og politiske gruppers eksistens fortsat kan tolereres , grupper , der helt benlyst har til hensigt at undergrave efterkrigstidens politiske og moralske grundlag .
Svaret p dette sprgsml m ikke vre til at misforst !
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det er i mellemtiden mere end halvtreds r siden , at der kom en ende p naziregimet . Konfrontationen med holocausts grusomheder og mange menneskers afmagt med hensyn til at gribe ind over for det efterlod et splittet og chokeret Europa .
Hvordan kunne der i vore lande , med en civilisation og kultur , som er baseret p de jdisk-kristelige vrdier og traditioner , finde en sdan massiv udryddelse sted af netop dette jdiske folk .
<P>
Koncentrationslejren Auschwitz , det sidste hvilested for millioner af jder , udgr bde et mindested og en advarsel .
Her kan de unge lre , hvad racisme , antisemitisme og fremmedhad har frt til i vor historie .
Her kan de utallige ofre for det totalitre naziregime mindes i rbdighed og respekt .
<P>
Jeg taler ogs p mine gruppefllers vegne , nr jeg siger , at begivenhederne i den forlbne tid omkring Auschwitz har chokeret os meget .
De lokale polske myndigheders absurde planer om at bygge et supermarked i umiddelbar nrhed af den tidligere lejr og en gruppe neonazisters krnkende demonstration p lejrens tidligere omrde , fordmmer vi strkt .
<P>
Den polske regering har frst efter protest fra den polske prsident og forskellige grupperinger taget afstand fra de lokale myndigheders kommercielle planer .
Kan kommissren for vrigt bekrfte den beretning , at den polske regering definitivt skulle have besluttet at stoppe opfrelsen af et indkbscenter i nrheden af den tidligere koncentrationslejr .
Under den lille neonazistgrupperings demonstration omkring Tejkowski greb politiet ikke ind , og regeringen reagerede frst tre dage senere efter pres p grund af protester .
I Polen selv kom der ikke ret mange reaktioner p demonstrationen .
Kun n polsk liberal avis reagerede med det samme .
Den skrev , at denne ubetydelige neonazistiske gruppes aktion vkker afsky , men nppe udgr en fare for Polens demokrati .
Iflge denne avis udgr den kendsgerning , at demokraterne ikke gik p gaden for at protestere mod antisemitismen og racismen , en stor fare .
Tejkowskis neonazistiske gruppe er synlig , iflge avisen , men hvor er vi ?
<P>
Vi deler denne bekymring med hensyn til den polske regerings holdning og vil ogs stille sprgsmlet i vore egne lande .
Det er dette sprgsml , som vi m fortstte med at stille os selv , og som vi m forelgge hinanden og den polske regering .
Vor histories grusomme sandhed legitimerer dette .
Racisme , antisemitisme og fremmedhad eksisterer overalt i verden .
Det er ndvendigt , at vi handler .
Hvor er vi ?
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , Parlamentet fler sig strkt moralsk krnket af , hvad der er sket i Auschwitz .
Det er ikke lngere siden end april sidste r , at vi fejrede - hvis man kan bruge det ord - halvtredsrsdagen for lukningen af koncentrationslejren og befrielsen af fangerne .
I dag ser vi en helt anden situation med hjreorienterede fanatikere , der er opsat p at demonstrere antisemitisme i et forsg p at vise verden , at de har magten , og at de vil stte punktum for historien og mrklgge begivenhederne .
<P>
Moralsk set kan vi ikke glemme fortiden .
Vi har en reel mulighed for at blive mindet om Europas historie og nogle af de sande prvelser og trngsler , folk har gennemget , samt ikke at forglemme de mange millioner dde under verdenskrigene .
Ud fra en juridisk synsvinkel kan man forst de lokale myndigheder , men moralsk set fles det krnkende , hvad den forsger at gre .
<P>
Det er en vigtig kendsgerning , at den polske prsident og regering tilsyneladende er uenig med de lokale myndigheder .
Jeg hber , at vor kommissr , som vi alle respekterer , og som vi ved kan udve en betydelig indflydelse , vil bruge sin indflydelse i denne sag til at sikre , at vi kan vise de menneskelige lidelser , der har fundet sted , vor respekt ved at bygge et europisk center , s vi alle kan lre af historien .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Piquet">
Fru formand , jeg tilslutter mig uforbeholdent de foregende talere .
Hvordan skulle jeg i vrigt kunne andet ?
For 50 r siden forsgte nazisterne at udslette Auschwitz-lejren for at slette sporene af deres grusomheder .
Og nu , 50 r senere , demonstrerer unge nynazister under pberbelse af samme ideologi p selve lejrens omrde , ogs denne gang i et forsg p at udslette erindringen om disse massakrer .
<P>
Indlysende nok kan hverken jeg selv , min gruppe eller andre andet end p det kraftigste at fordmme denne demonstration svel som alle de andre forsg p at anfgte Auschwitz-lejrens karakter af symbol .
Vi fordmmer sledes den tidligere omtalte plan om at bygge et supermarked og nogle restauranter ved siden af lejren .
<P>
Vi finder det uacceptabelt , at de polske myndigheder har givet tilladelse til denne nynazistiske demonstration , der er s meget mere foruroligende , som den er led i en genopblussen af racisme og antisemitisme i Polen .
<P>
Det glder mig derfor , at Parlamentet understreger pligten til at mindes alle disse ofre for det nazistiske barbari .
Og efter min mening br alle de europiske regeringer styrke deres lovgivning mod racisme og antisemitisme , s meget mere som vi br udnytte tilrettelggelsen af Det Europiske r mod Racisme i 1997 til at tilskynde til nye aktioner .
<P>
Til sidst opfordrer jeg de europiske institutioner , i srdeleshed Kommissionen , til at fortstte deres bestrbelser p at fremme fllesskabs- og medlemsstatsinitiativer til bevarelse af de nazistiske koncentrationslejre som historiske monumenter , sdan som det anbefaledes i Parlamentets beslutning , der blev vedtaget med stort flertal den 11. februar 1992 .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Vieira">
Fru formand , jeg tager ordet p vegne af hr . Donnay , som er forhindret i at vre til stede .
<P>
Det er med stor bevgelse men ogs med harme , at jeg tager ordet i denne forhandling .
Anden Verdenskrig og de grusomheder , der blev beget , hverken kan eller br glemmes efter nogle rtier .
Men hvad sker der s nu ?
Der er i dag planer om at bygge et supermarked ved siden af Auschwitz , ved siden af den berygtede udryddelseslejr .
Det er en krnkelse af mindet om en million mnd , kvinder og brn , som blev massakreret p dette sted i et ideologisk vanvids navn .
<P>
Min harme bliver imidlertid endnu strre ved tanken om de unge nynazistiske ekstremisters demonstration p dette sted , der burde vre viet mindet om den million ofre , der mtte lade livet p dette sted .
<P>
Jeg kan ikke acceptere , at sdanne handlinger forsges banaliseret , for det er vores pligt at fastholde den kollektive erindring om sdanne begivenheder , for at de aldrig igen skal gentage sig .
Vi sttter derfor det forslag til beslutning , der er forelagt af alle grupperne i fllesskab .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , gruppen Alleanza nazionale tilslutter sig den indignation , der er fremkaldt ved krnkelsen af den tidligere koncentrationslejr i Auschwitz af fanatiske forkmpere for racehad og en helt uacceptabel historisk revisionisme .
<P>
Vi sprger os selv , hvorledes de polske myndigheder har kunnet give tilladelse til sdanne nedslende demonstrationer og vi finder , at Den Europiske Union br gre alt , hvad der str i dens magt for at forhindre lignende episoder i fremtiden .
<P>
I et jeblik , hvor modstningsforholdene mellem religionerne er ved at udviskes , og paven i Rom p ny stter gang i dialogen og forstelsen mellem de forskellige religioner , er det s meget vigtigere at kvle alt , hvad der kan stte tidens ur tilbage , i fdslen .
<P>
Gruppen Alleanza nazionale er enig i forslaget til flles beslutning og vil flgelig stemme for dette , men hber tillige , at disse steder , der var vidne til rdslerne , m forblive urrt af respekt for de dde og som et memento for europerne af i morgen .
<P>
Vi hber tillige , at ogs de steder , hvor det stalinistiske barbari har udfoldet sig , og hvor modstanderne af marxismen og leninismen blev udslettet , m indg i de europiske folks kollektive erindring .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Schreiner">
Fru formand , det er allerede blevet nvnt flere gange i dag , at hundreder af hjreradikales optjer og tilkendegivelser ved mindestedet i Auschwitz skete med regionale polske myndigheders billigelse .
Det er uforsteligt og afskyvkkende .
Den forklaring , som chefen for den ansvarlige forvaltning kom med , om at man her havde valgt det mindste af to onder , da man frygtede endnu strre uroligheder , hvis man havde forbudt de hjreradikales demonstration , er virkelig ingen tilstrkkelig begrundelse for mig .
Det er desto mere forfrdende , som Polen for tiden regeres af en postkommunistisk prsident , nemlig Kwasniewski .
Lige i dette land med denne regering havde jeg ikke ventet noget sdant .
<P>
Man m nu forlange , at der omkring alle tidligere koncentrationslejre og mindesteder , som manende minder om anden verdenskrigs gru , samt ved de faldnes grave indfres en zone med demonstrationsforbud .
rbdighed over for de dde og mindet om dette barbari er moralsk af hjere vrdi end den demokratiske ret til demonstrationsfrihed .
Alle organer i Den Europiske Union opfordres derfor til at ve indflydelse p medlemslandenes regeringer , sledes at et sdant demonstrationsforbud gennemfres .
Det glder isr ogs de tiltrdelsesberedte lande i Central- og steuropa , hvor mange af disse mindesmrker ligger .
Demonstrationer af denne art over for et mindesmrke for menneskelighed m fordmmes p det skarpeste .
<SPEAKER ID=91 NAME="Van den Broek">
Fru formand , nr racistiske demonstrationer finder sted , er det forkasteligt , og der br gives udtryk for afsky herfor , og hvor det er muligt , br det forhindres .
Men eftersom dette tilmed finder sted p det sted , hvor nazisternes vigtigste udryddelseslejr befandt sig , er det en chokerende udvisning af uflsomhed og mske , hvad der er endnu vrre , uvidenhed , som m beklages og fordmmes af ethvert rettnkende menneske .
<P>
At kmpe mod neonazistiske demonstrationer som den , som for nylig fandt sted i Auschwitz , udgr ogs en del af de konstante bestrbelser , som er ndvendige for at gre den yngre generation bevidst om holocausts rdsler , som var resultatet af en racistisk , nazistisk ideologi .
Det er ganske vist ikke nogen let opgave , men en opgave , som vi ikke m unddrage os .
<P>
Fru formand , som Parlamentet ved , er 1997 udpeget som det europiske r mod racisme og fremmedhad , og enhver lejlighed vil blive benyttet til at tilkendegive vor flles bekymring og vore flles mlstninger p dette omrde overalt og bestemt ogs i Polen .
<P>
Jeg fr netop overrakt et brev , som er et svar til centret for information og dokumentation om Israel ( CIDI ) i Haag , som svar p et brev fra dette institut til den polske regering , hvori der ogs protesteres mod tingenes forlb omkring Auschwitz .
Jeg har ikke haft lejlighed til at optage kontakt med CIDI , men i betragtning af , at det er et brev p den polske regerings vegne til dette institut , antager jeg , at jeg godt kan omtale dets indhold ogs her .




<P>
Den polske ambassadr skriver til CIDI i brev af 11. april :  Som De bestemt allerede ved , har den racistiske demonstration i Auschwitz i Polen skabt meget postyr  .
 Min regering  , sledes skriver ambassadren ,  har kraftigt fordmt denne og bebudet foranstaltninger med henblik p i fremtiden at undg sdanne demonstrationer samt krnkelsen af den tidligere koncentrationslejr Auschwitz og samtidig ivrksat en undersgelse af begivenhederne og af de regionale myndigheders rolle i den forbindelse  .
 Jeg er enig med Dem i  , sledes skriver ambassadren videre ,  at sdanne afskyelige begivenheder derfor ikke skulle have lov at finde sted i mit land eller nogen andre steder i verden .
Jeg har den faste overbevisning , at det ligger min regering strkt p sinde at trffe passende og effektive foranstaltninger for at forhindre sdanne udtryk for antisemitisme og undg enhver form for racisme i fremtiden . Ved denne lejlighed vil jeg ligeledes over for Dem bekrfte , at den polske regerings beslutning vedrrende standsningen af opfrelsen af et indkbscenter i nrheden af den tidligere koncentrationslejr Auschwitz er definitiv  .
<P>
Til sidst udtaler ambassadren hb om , at livsmarchen , som finder sted den 16. april i Polen , vil bidrage til , at mindet om begivenhederne i ghettoen i Warszawa , i Treblinka og i Auschwitz for altid bevares , og at betydningen deraf aldrig vil blive glemt .
<P>
Fru formand , jeg hber , at det virkelig vil lykkes den polske regering , hvis tanker og hensigter , antager jeg , udtrykkes her i ambassadrens ord , at forhindre en gentagelse af den slags demonstrationer , og navnlig ogs , at disse monumenter for elendighed og menneskelige lidelser og tragik ogs for de unge vil vre et varigt tegn og en varig advarsel mod , hvad en nazistisk og racistisk ideologi kan tilvejebringe .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv forslag til beslutning :
<P>
B4-0498 / 96 af Fassa m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Liberia ; -B4-0510 / 96 af Pradier for Gruppen Europisk Radikal Alliance som situationen i Liberia ; -B4-0523 / 96 af Aelvoet og Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Liberia ; -B4-0527 / 96 af Newens m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om menneskerettigheder og situationen i Liberia ; -B4-0530 / 96 af Schwaiger m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Liberia ; -B4-0532 / 96 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om situationen i Liberia ; -B4-0541 / 96 af Pettinari m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Liberia .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , vi str endnu en gang over for fra EuropaParlamentets side at skulle tage stilling til meget alvorlige episoder , der hrger et afrikansk land .
Situationen i dag forvrres ved , at urolighederne rammer Liberia , et af de afrikanske stater , der har vret uafhngige i lngst tid , i det mindste nr vi betragter dens historiske oprindelse .
<P>
Mindst to punkter i denne beslutning , som jeg vil sttte p min liberale gruppes vegne synes mig blandt dem alle at fortjene den strste opmrksomhed fra EuropaParlamentets og de vrige fllesskabsinstitutioners side .
Det frste vedrrer de tusinder af liberianske brnesoldater , som har behov for at blive frt tilbage til det civile samfund ved skolegang og erhvervsvirksomhed og om forndent psykiatrisk bistand .
Det andet vedrrer de hundrede tusinder af liberianske flygtninge i Elfenbenskysten , Guinea-Conakry og Sierra Leone , der i afventning af en afklaring af situationen , som desvrre synes at lade vente p sig , har behov for humanitr bistand fra alle , srlig Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , kre kolleger , det er i sandhed afskyeligt flere r i trk at vre vidne til et ulykkeligt lands gentagne katastrofer !
Dette land snderlemmes nu igen af et halvt dusin fraktioner , som kmper om stumperne efter statens totale skibbrud .
Kaos hersker uindskrnket , og man kan se grupper af unge , som bandelederne har indrulleret , under pvirkning af narkotika og alkohol hengive sig til massakrer og plyndringer .
<P>
Det er indlysende nok ikke staten , der kan hjlpe i denne sag .
Derimod er det ndvendigt , at en veludstyret , godt ledet og trnet vbnet styrke ptager sig en rolle som fredsbevarende styrke og opretholder af ordenen .
Der er ingen smutveje i denne situation .
Lad os da udvise det forndne mod til at sige det bent .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , kre kolleger , hvad vi oplever i Liberia , er egentlig et eksempel p , hvad der sker , hvis en stat forsvinder , og befolkninger overlades til deres skbne og udleveres til fraktioner , som bekmper hinanden for magtens skyld .
<P>
Det er naturligvis i denne forbindelse pfaldende , at alle internationale bestrbelser , for s vidt som de gres , forelbig ikke har frt til noget varigt , hver vbenhvile krnkes p ny , og gidseltagninger fortstter .
Den seneste vbenhvile var fra 12. april og er for lngst skudt i laser .
<P>
Men det internationale samfund er naturligvis ogs ansvarligt herfor .
Man mrker , at bestrbelserne bliver mindre , hvis der kun str forsvar af menneskeliv p spil og ingen konomiske interesser .
<P>
Derfor vil vi opfordre til en styrkelse af den afrikanske interventionsmagt og en bedre kontrol med vbenleverancerne , for det er p grund af den frie udbredelse af vben , at man fr den slags afskyelige krige , som ingen mere er herre over .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , den seneste genopblussen af voldsomme kampe i Monrovia , Liberias hovedstad , kan , hvis den ikke hurtigt stoppes , fre til en ny menneskelig katastrofe af strre dimensioner .
I en seks r lang og blodig borgerkrig ansls 150.000 mennesker at have mistet livet , og strstedelen af befolkningen blev fordrevet fra deres hjem .
Under disse omstndigheder , hvor et stort antal flygtninge er ude af stand til at flygte fra kampene og ikke har adgang til nogen form for uafhngig sttte , vokser antallet af potentielle ofre for kampene til enorme hjder .
Mange af dem lider allerede af underernring og sygdom , og det er af strste vigtighed , at alle de former for pres , der mtte blive udvet , drejer sig om at f de krigsfrende parter til at indstille fjendtlighederne og genoprette fredsaftalen fra Abuja .
<P>
Vi fordmmer p det kraftigste de grusomme forbrydelser , der er beget , og den gidseltagning , der har fundet sted under disse nye fjendtligheder .
Der er et kolossalt behov for humanitr bistand , ikke kun i Liberia , men ogs i en rkke nabolande , som tusindvis af liberiske borgere er flygtet til for at redde livet .
Den Europiske Union br sammen med FN-organer og andre internationale donorer gre alt , hvad der er muligt , for at hjlpe med at skaffe og uddele de ndvendige forsyninger .
<P>
Der br ogs gres en fornyet indsats for at standse vbenleverancer og hndhve den FN-godkendte embargo .
Det er tragisk at tnke p , at en stat , der startede som hjemland for befriede slaver , har udartet sig til et helvede p jord .
Vi m presse p ikke kun for at f fred efterfulgt af valg og oprettelsen af en stabil regering , men ogs med henblik p fortsat bistand og for at f sat en stopper for de strategiske tilpasningspolitikker , der har frt til krise og sammenbrud i en rkke afrikanske stater .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , for hundrede og syttende gang er borgerkrigen i Liberia blusset op igen .
Forskellige grupper , som bekmper hinanden i denne krig , har i syv r siden 1989 hele 150.000 dde p deres samvittighed .
Soldater fra militserne , men endnu flere civile er drbt i denne strid .
Forskellige grupper havde i august sidste r undertegnet en vbenhvile og erklret sig rede til at strbe efter afvbning af deres soldater og forberedelse af de demokratiske valg , som skulle have fundet sted inden august 1996 .
Kampen er ikke standset .
Grupperne synes at blive yderligere splittet .
Den 6. april i r blussede kampen igen op , da politiet ville arrestere en af hrfrerne , Roosevelt Johnson , p grund af hans uheldige rolle i hele konflikten .
Egentlig sprger man sig selv , om ikke alle ledere , som fr denne krig til at blusse op igen og igen , burde arresteres .
<P>
S lnge denne krig har raset , er situationen i landet blevet stadig vrre .
Der hersker hungersnd , der er 100.000 flygtninge , der er et vldig stort tab inden for sundhedsvsen og undervisning , og landet er ved at komme ud i en modbydelig og uheldig spiral .
Sprgsmlet er , hvad der skal ske ?
Jeg tror , at vi i frste instans ogs m sttte den afrikanske fredsstyrke i Liberia , ECOMOG , men de br egentlig ogs have mulighed for hurtigst muligt at fratage de unge soldater , der lber rundt som dopede fjorten- , femtenrige og skyder om sig og stjler og rver , deres vben og arrestere dem , eventuelt uddanne dem og omskole dem .
<P>
At der m ske noget i landet , er tydeligt for enhver , og at Europa ikke fortsat kan blive stende ude ved sidelinjen , tror jeg ogs er tydeligt for enhver .
Men sprgsmlet til kommissren lyder : Hvad gr Europa i dette tilflde ?
Det er njagtigt sledes , som en af mine kolleger netop sagde .
Det er ikke Kuwait .
Vi har ingen store konomiske interesser , men der er dog ved at opst et drama .
Det er et af de utallige dramaer i Afrika .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Den dramatiske situation , Liberia nu oplever , gr det til en pligt for Europa at ivrkstte et omgende politisk initiativ til at form parterne i konflikten til at nedlgge vbnene og genoptage processen for den materielle og konomiske genopbygning af landet .
Her gr vejen til fred nemlig frst og fremmest gennem en overbevist sttte til de institutioner , der blev oprettet ved fredsaftalerne i Abuja den 20. august 1995 , der er den eneste lovlige nationale og internationale ramme , der kan gre det muligt for Liberia p ny at finde vejen mod udvikling .
<P>
Den Europiske Union m derfor sttte Statsrdet og den provisoriske regering , der netop er affdt af disse aftaler , og genoprette det konomiske samarbejde og udviklingen mod disse nye reprsentative organer , sledes at der kan tilrettelgges nye og frie valg , og civilbefolkningen kan vende tilbage til sine egne landsbyer .
<P>
Min gruppe er overbevist om , at man fra international side vil give ECOMOG den opgave at afvbne klikerne og sprede sine tropper i hovedstaden Monrovia og hele landet .
<P>
Vi mener nemlig , at Den Europiske Union br krve af De Vestafrikanske Staters konomiske Fllesskab , at det styrker den internationale tilstedevrelse i Liberia , idet det tillige drejer sig om at kontrollere , at den vbenembargo , der blev dekreteret i FN ' s Sikkerhedsrd i 1992 , overholdes , fordi der i Liberia synes at mangle alt undtagen vben .
Vi kan ikke forholde os ligegyldigt til et helt lands og et folks lidelser .
<P>
Den Europiske Union er den eneste internationale organisation , der kan bidrage til skabelse af betingelserne for stabilitet og fred i dette land .
Nu , hvor mange fastboende europere og amerikanere er blevet evakueret , risikerer man , at der ikke lngere tales om krig i Liberia , men der er fortsat behov for omgende politisk og diplomatisk indgriben .
Jeg hber derfor p , at det italienske formandskab for Rdet i samrd med FN og ECOMOG vil tage politiske initiativer med henblik p opnelse af en seris vbenhvile , der respekteres , og et program for konomisk samarbejde med de nye og svage myndigheder i Liberia .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , atter en gang hrer vi om vold , borgerkrig og myrderier i et afrikansk land ; og p ny er der tusinder af flygtninge , fordrevne og gidsler .
Grunden til , at Liberia nu omtales i den internationale presse , er , at dette lands tragedie , dets selvdelggelsesproces , igen er blevet aktuel .
Den afrikanske befolkning fortjener ikke s megen lidelse , s megen meningsls vold og dd .
Afrika fortjener ikke at blive dmt til glemsel , hblshed , sult og elendighed .
Afrika og dets indbyggere fortjener ikke korrupte regeringer , der organiserer valgfarser for at forblive ved magten , Afrika fortjener ikke morderiske diktatorer , der beriger sig p befolkningernes bekostning .
Og Afrika og dets borgere fortjener ikke , at vi i den udviklede verden med en blanding af ligegyldighed og forskrmthed passivt iagttager ddskampen i et kontinent , der med nogle f undtagelser synker lngere og lngere ned i underudvikling og uretfrdighed .
<P>
Liberia er det ultimative billede p en kollektiv tragedie , der forekommer endels , og vi kan ikke forholde os distanceret hertil .
Vi kan ikke vre passivt se til , mens , ikke blot et enkelt land , men af s godt som et helt kontinent , gr under , for ogs vi vil komme til at betale for flgerne af s megen gru .
Hvis man ikke reagerer p navne som Rwanda , Burundi og nu sidst Liberia , vil man snart kunne tilfje flere navne til listen .
Lom-konventionen br bringes i anvendelse .
Efter min mening er Lom-konventionen meget mere end en observationspost ; den br vre et aktivt instrument til forebyggelse og aktion .
Kun ved at handle inden for rammerne af Lom-konventionen i ovennvnte forstand , sikre overholdelsen af FN ' s resolution , krve hndhvelse af vbenembargoen mod Liberia og overholdelse af de fredsaftaler , der blev undertegnet i Abuja i august 1995 og med en fast , ansvarlig og konsekvent aktion fra OAU ' s side kan man overhovedet forestille sig en genopbygning af det , der engang var et land ved navn Liberia .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , det forld allerede i nogle af indlggene , at det ryster os specielt , at netop Afrikas ldste demokrati , for hvilket det trods ugunstige startbetingelser i det forrige rhundrede trods alt lykkedes at st som et eksempel for udvikling , befinder sig i sdanne vanskeligheder .
Vi ser nu , at ogs denne lange demokratiske tradition ikke ubetinget har forhjet tolerancetrskelen for voldelige reaktioner .
Nogle parlamentsmedlemmer har ppeget problemet med unge i militre organisationer .
Hvad der nsten forfrder mere , er den kendsgerning , at der i mellemtiden ud fra disse grupper er opstet uafhngige ungdomsbander , der farer hensynslst og voldeligt frem og ikke kan tmmes af nogen lngere .
Hvad der i denne forbindelse gr n endnu mere betnkelig , er , at pressen i dag omtaler , at tv , og her nvnes en globalt opererende amerikansk station , ved at give eksempler p en mde har givet undervisning i , hvordan man bemgtiger sig og ombygger hjlpekretjer til kampkretjer , hvordan man med sdanne midler stter sin vilje igennem uden nogen form for lov og ret .
<P>
Ja , vi krver , at vbenembargoer hndhves , men p den anden side m vi ogs erkende , at der findes et livligt sort marked , og dette marked er revnende ligeglad med , at vi vedtager den 117. beslutning , hvor vi krver en vbenembargo .
Den beslutning , som vi her i fllesskab str bag , konstaterer , at det er tvingende ndvendigt med hjlp til befolkningen , men den ppeger ogs , hvor vanskeligt det er at yde hjlp i jeblikket .
P denne baggrund br vi overveje , hvordan vi kan gre det muligt for hjlpepersonalet i det mindste at kunne forsvare sig selv og sine anlg , sledes at de ikke ogs bliver ofre for pbelen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , en uge efter den pludselige opblussen af vold i Monrovia er hovedstaden et bedrveligt syn , og det bliver vrre dag for dag .
Hvordan skulle man kunne undlade at fordmme sdanne voldshandlinger , oven i kbet beget af bevbnede unge .
En uendelig rkke af forbrydelser , pengeafpresning , myrderier , voldtgt , plyndringer og hrvrk , det er den tragiske virkelighed .
Og dog havde der vret relativ ro i Monrovia siden 1993 , og byen havde under seks rs borgerkrig aldrig fr oplevet en sdan tilstand .
Hvad er der da sket ?
<P>
Efter at vre blevet sat fra magten , fordi han var anklaget for mord , udlste lederen af en af de etniske Khran-fraktioner , Roosevelt Johnson , en hvnaktion , der meget hurtigt udviklede sig til byguerilla .
Khran-rebellerne , der havde taget omkring 600 civile som gidsler , anvendte disse som menneskelige skjold .
<P>
USA , der som bekendt har historiske forbindelser med Liberia , organiserede evakuering af udlndinge for millioner af dollars .
Amerikanernes indsats kostede uhyre summer .
5 000 amerikanske soldater blev udstationeret p stedet .
<P>
P grund af de sidste dages ekstreme vold og manglen p en reel myndighed har alle de humanitre ikke-statslige organisationer , herunder Det Internationale Rde Kors og Lger uden Grnser mttet forlade deres post .
De inds , at der ikke lngere var noget at gre , at oprrerne ikke respekterede noget som helst .
Den nuvrende situation er katastrofal , og vi anmoder indtrngende Kommissionen og medlemsstaterne om at yde en effektiv humanitr hjlp , for befolkningen lider strkt under hungersnd og sygdom , isr kolera .
<P>
Det er bydende ndvendigt , at FN ' s Sikkerhedsrd og Rdet for Den Europiske Union trffer beslutning om en hurtig indsats , der kan bidrage til national forsoning og fred .
<SPEAKER ID=103 NAME="Van den Broek">
Fru formand , den hurtige forvrring af krisen i Liberia har som bekendt tragiske flger for den civile befolkning .
Kommissionen deler derfor fuldstndig Europa-Parlamentets bekymring og angst for navnlig den humanitre situation der .
Der var nret store forhbninger til fredsaftalen i Abuja , som lederne af de vigtigste fraktioner undertegnede i august 1995 , og som ogs omhandlede dannelsen af en overgangsregering , hvori reprsentanter fra alle fraktioner deltog .
Men ved at udelukke det af Roosevelt Johnson ledede Ulimo fra vigtige regeringsposter og ved ikke at gennemfre bestemmelser i aftalen om nedrustning og afvbning er der faktisk gradvist opstet en ny tidsbombe .
Det blev muligt , at tusinder af vbnede guerillaer rykkede ind i Monrovia sammen med fraktionslederne .
<P>
Forsget p arrestation af Johnson den 5. april i r havde derfor mere at gre med fraktionspolitik end med retsvsen .
Hans guerillaer modsatte sig selvflgelig arrestation , og situationen kom fuldstndig ud af kontrol i lbet af et par timer .
Hundrede tusinder af borgere er jaget p flugt som flge af kampene , og de fleste virksomheder og boliger i Monrovia er udplyndret .
Hvis freden i byen ikke hurtigt vender tilbage , m man frygte , at den i forvejen foruroligende situation kan ende med en endnu strre katastrofe .
<P>
Et af de mange foruroligende aspekter af den hensynslse vold i de forlbne seks dage var de mlrettede angreb p hjlpeinstanserne .
Mange ulandshjlpere blev der vet grov vold mod , og deres kontorer og boliger blev plyndret .
FN-kontoret er fuldstndig tmt .
De fleste ikke-statslige organisationer har mistet alt deres udstyr og alle deres kretjer .
Strstedelen af det udenlandske personale er evakueret .
<P>
P grund af intenst pres p alle involverede kunne det indtil nu undgs , at Det Europiske Fllesskabs hjlpekoordinationskontor i Monrovia , hvor en lille gruppe uundvrligt personale stadig arbejder , blev plyndret .
Det er af stor betydning at opretholde dette kontor , navnlig fordi mange er afhngige af vandtilfrsel fra et EU-vandprojekt .
Hvis situationen ikke forbedres i de kommende dage , vil ogs Kommissionen blive ndt til at foretage evakuering .
<P>
Kommissionen har optaget kontakt med alle sine NGO- og FN-partnere for at drfte et eventuelt ndhjlpsprogram .
Den 23. april i r er der planlagt et mde i Bruxelles med reprsentanter fra de vigtigste instanser , som arbejder eller arbejdede i Liberia .
<P>
Kommissionen understreger endnu en gang , at den er rede til at reagere passende p partneres anmodninger om humanitr bistand , og at den fortsat vil flge situationen nje .
Kommissionen henleder samtidig Parlamentets opmrksomhed p formandskabets erklring af 11. april i r om Liberia , hvori anvendelse af vold kraftigt fordmmes , og alle fraktionsmedlemmer blev opfordret til at holde deres tilhngere under kontrol .
Erklringen understregede tillige , at aftalen fra Abuja stadig giver de strste forhbninger om fred .
Det er tydeligt , at Rdet og Kommissionen helhjertet og kraftigt sttter de fortsatte bestrbelser under ledelse af De Forenede Nationer med henblik p alligevel p ny at f den i sin tid indgede aftale respekteret .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende femten forslag til beslutning :
<P>
Kina-Tibet
<P>
B4-0514 / 96 af Larive m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om ndvendigheden af en dialog mellem Kina og Tibet og om menneskerettighedssituationen i Kina ; -B4-0520 / 96 af Aglietta m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om en resolution om Kina / Tibet , som skal vedtages af FN ' s Menneskerettighedskommission , og om EU-landenes holdning ; -B4-0525 / 96 af Dupuis m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om en resolution om Kina / Tibet , som skal vedtages af FN ' s Menneskerettighedskommission , og om EU-landenes holdning ; Malaysia
<P>
B4-0496 / 96 af Eisma m.fl. for Det Europiske og Liberale Partis Gruppe om Bakun-dmningen ; -B4-0500 / 96 af Pollack for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Bakundmningen ; -B4-0522 / 96 af Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Bakunvandkraftvrkprojektet ; -B4-0551 / 96 af Gonzlez lvarez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om Bakun-dmningen og den oprindelige befolknings rettigheder ; Colombia
<P>
B4-0546 / 96 af Carnero m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighederne i Colombia ; Marokko
<P>
B4-0542 / 96 af Elmalan m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om krnkelse af menneskerettighederne i Vestsahara ; Patrick Kelly
<P>
B4-0497 / 96 af Cox for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om anmodningen om overfrelse af den republikanske fange , Patrick Kelly , fra fngslet i Maghaberry i Nordirland til et fngsel i Irland ; -B4-0503 / 96 af Malone for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om en alvorligt syg politisk fange i Nordirland ; -B4-0508 / 96 af Ewing m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om en alvorligt syg politisk fange i Nordirland ; -B4-0515 / 96 af Collins m.fl. for Gruppen Union for Europa om den fortsatte fngsling af Patrick Kelly i Nordirland ; -B4-0521 / 96 af McKenna m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Patrick Kelly , en alvorligt syg politisk fange i Nordirland ; -B4-0538 / 96 af Banotti m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om overfrsel af Patrick Kelly til fngslet i Portlaoise .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Fru formand , jeg er glad for , at det til trods for modstanden fra de europiske kristelige demokrater alligevel er lykkedes at f Tibet p den politiske dagsorden i dag .
Netop i dag , nu hvor Europa-Parlamentets Kina-delegation er samlet her i Strasbourg med Asian European Parliamentary Partnership , er det overordentlig nyttigt at afgive et politisk signal og over for de kinesiske delegerede at insistere p , at dialog og konstruktivt samarbejde med det tibetanske folk er absolut ndvendigt .
<P>
Dette er ndvendigt , fordi det tibetanske folks situation , sledes som det fremgr af nylige beretninger , konstant forvrres , og fordi der f.eks. nu er flere politiske fanger , end det var tilfldet i de forlbne seks r .
Dette er ogs ndvendigt , fordi Kinas konstante afvisning af en dialog med Tibet skader forbindelserne mellem Den Europiske Union og Den Kinesiske Folkerepublik .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe glder sig meget over Den Europiske Unions beslutning om at forelgge en resolution i FN ' s Menneskerettighedskommission om situationen i Kina og Tibet .
Men vi opfordrer kraftigt vore medlemsstater til at samle mest mulig sttte hertil , vi har f.eks. Rusland , Ukraine , Brasilien og Chile , og holde samme kurs som De Forenede Stater .
Vi beder dem ogs om at tilrettelgge en dybtgende og grundig debat forud for afstemningen i FN ' s Menneskerettighedskommission .
<P>
Vi m ikke vre bange for at tage Wei Jinsengs fangenskab op , Panchen Lamas forsvinding , situationen i de kinesiske brnehjem , ddsstraffen , den vedvarende befolkningspolitik i form af kineseres bosttelse i Tibet og den tibetanske befolknings elendige situation i al almindelighed .
<P>
Fru formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe anmoder om lidt om en afstemning ved navneoprb , og vi hber , at vor afstemning i dag vil vre en stemme fra samvittigheden og ikke fra opportunisme og selvcensur .
Jeg hber og forventer , at den nederlandske udenrigsminister i morgen vil vre rede til at overrkke vor resolution i Haag , nr den kinesiske udenrigsminister Quin Quichen er der .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , desvrre lader det til , at grdigheden er ved at vinde terrn i forbindelserne mellem Den Europiske Union og Kina .
For eksempel er den finske prsident i Kina med en handelsdelegation p 80 medlemmer .
Jeg mener , at dette er fuldstndig uacceptabelt , eftersom menneskerettighedssituationen i Kina bestemt ikke er blevet bedre .
<P>
Der er heller ikke sket nogen forbedring i forbindelserne mellem Kina og Tibet , tvrtimod .
Det folkemord , der allerede har varet i 40 r , fortstter stadig med fuld styrke , og det er Europa-Parlamentets forpligtelse fortsat at minde medlemslandene , Rdet og Kommissionen om denne skrkkelig tragedie .
Jeg er glad for , at der i Europa-Parlamentets delegation for Kina er medlemmer , der konsekvent agter at tage menneskerettighedssituationen i Kina og Tibets tragedie op .
Vi skal til stadighed srge for at skabe opmrksomhed om denne sag .
FN ' s Menneskerettighedskommission br vedtage en resolution , hvor bde menneskerettighederne i Kina og Tibets situation forsvares .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , den endelige tekst til resolution , som Den Europiske Union har forelagt FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , er en yderst tilbageholdende tekst , som knapt nok kritiserer de kinesiske myndigheder , og som kun lige berrer den tragiske situation i Tibet .
<P>
Motivet til at udforme denne tekst skal formodentlig findes i Unionens drlige samvittighed efter hr . Li Pengs besg i Frankrig .
Denne antydning af samvittighedsnag vil imidlertid kun vre et alibi , hvis Unionen - hvad intet desvrre tyder p - ikke gr en indsats for at overbevise s mange tredjelande som muligt om , at de skal stemme for denne resolution .
Derfor er det vigtigt , at Parlamentet i dag med sin stemme minder Unionen og medlemsstaternes regeringer om , at de principper , som de baserer deres legitimitet p , ikke tillader dem at se bort fra menneskerettighederne , uanset hvor i verden de krnkes .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , jeg vil sige noget om Bakun-vandkraftvrket i det stlige Malaysia .
Det er tydeligt , at der er noget galt med den dmning , som har vret omstridt i nogen tid der .
Det bekymrer os .
Vi frygter tilintetgrelse af tropiske regnskove og ogs krnkelse af de oprindelige samfunds rettigheder gennem anlgget af denne dmning .
Det er ikke frste gang , at vi taler herom .
Vi vedtog beslutningsforslag allerede i 1988 og i 1993 , men i mellemtiden er der kommet nogle andre ting frem .
Tab af biodiversitet p grund af rydning af store overflader med tropiske regnskove er virkelig ganske reelt , og heller ikke rapporterne om virkningerne p miljet passer .
Derfor beder vi Kommissionen om nje at holde je med sagen og ogs fortsat at undersge denne dmnings enorme flger for miljet .
Jeg kommer ikke ind p alle anmodninger , som vi har fremsat , jeg hber og forventer ogs , at kommissr Van den Broek vil dele vor kritiske holdning med hensyn til dette Bakun-vandkraftvrk og vil trffe passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Fru formand , Bakun-dmningen er en kologisk og samfundsmssig katastrofe : der er tale om et enormt vandkraftprojekt , der vil oversvmme 70.000 hektar af den oprindelige urskov i Sarawak og fordrive 7.000 lokale , selvforsynende bnder .
Undersiske kabler skal transportere elektricitet til den malaysiske halv , og ingen er i virkeligheden sikker p , om alt dette er ndvendigt .
<P>
Som flge af strke protester i 1980 ' erne blev projektet opgivet i 1990 , og Malaysias premierminister sagde til hele verden , at dette var bevis p , at Malaysia tager hensyn til miljet .
Men i 1992 blev projektet taget op igen , hvilket stter alvorlige sprgsmlstegn ved Malaysias lfte om bredygtig forvaltning af sine skove .
<P>
Heldigvis gr der ikke EU-midler til dette projekt .
Med denne beslutning hber man at presse europiske investorer , byggefirmaer og internationale organer til at trkke sig ud af projektet .
Beslutningsforslaget gr i langt flere detaljer , som vor korte taletid ikke giver os tid til at komme ind p ; men jeg anbefaler Parlamentet at stemme for .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , da jeg for tyve r siden arbejdede en tid i Malaysia , frygtede folk strkt , at myndighederne ville bygge Bakun-dmningen .
Nu er det s vidt .
Man er i gang med skovrydningen , anlgsarbejdet er pbegyndt , selv om regeringen i 1990 erklrede , at man af miljmssige grunde ville opgive at bygge denne dmning .
Denne beslutning suspenderede regeringen i 1993 , og vi frygter nu som fr strkt , at betydelige dele af de tropiske skove bliver delagt . Det drejer sig om et areal , der svarer til Singapores strrelse .
Efter de kontroverser , der har vret , er vi meget urolige for , at der sker krnkelser af menneskerettighederne her .
Vi spekulerer p , hvordan det str til med de menneskers rettigheder , der bor i dette omrde .
Hvordan beskyttes deres traditionelle , oprindelige rettigheder , der ikke alle er tinglyste ?
Hvilke genbosttelses- og beskyttelsestiltag er der truffet ?
<P>
Fra Malaysia hrer vi , at der er vsentlige mangler overalt .
Der er mangler i forbindelse med proceduren for VVM-undersgelsen . Denne er opdelt i fire dele , og selv om det er ikke dem alle , der er gennemfrt endnu , pbegyndes byggeriet alligevel .
Det er juridisk set en uholdbar procedure . De mennesker , der bor i omrdet , fr til dels ikke opfyldt deres krav .
Jeg synes , at Kommissionen her skal ppege dette problem i forhandlingerne med Malaysia .
Vi m ikke uden videre acceptere sdan noget !
<P>
Lige en ting til : Vi m ogs lgge pres p de europiske firmaer og sprge dem , hvilken etik de flger , nr de arbejder i dette omrde , importerer tropisk tr , lader hnt om biologisk diversitet , krnker menneskerettighederne ; dette glder f.eks. firmaer som Lahmeyer International i Tyskland .
Ogs de vrige europiske firmaer burde opgive deres virksomhed her .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , atter en gang m vi tage situationen i Sahara op til behandling , sprgsmlet om beskyttelse af det sahariske folk og dets ret til selvbestemmelse og kravet om afholdelse af den folkeafstemning , der s lnge er blevet udskudt .
<P>
I vores forslag til beslutning kommer vi indirekte ind p dette problem .
Men pgribelsen af en 24-rig kvinde , fordi hun havde deltaget i en fredelig demonstration til fordel for sit folks selvbestemmelsesret , en kvinde - jeg m lse hendes navn hjt , Keltoum El Quanat - som af en militrdomstol nu er idmt 20 rs fngsel alene for at have demonstreret til fordel for sit folks rettigheder , bringer igen sprgsmlet om afholdelse af folkeafstemningen p dagsordenen og om den vedvarende blokering af den .
<P>
I henhold til FN ' s resolutioner skulle denne folkeafstemning om det sahariske folks selvbestemmelsesret have vret afsluttet ved udgangen af 1992 , men , som det fremgr af denne debat , er der endnu ikke sket noget i sagen .
<P>
De to ting hnger sammen : forsvaret af denne 24-rige kvindes frihedsrettigheder og ndvendigheden af at de europiske institutioner , ikke mindst EuropaParlamentet gr en fornyet indsats for at stte skub i den blokerede proces .
<P>
Ogs hvad angr Colombia m vi desvrre atter en gang beskftige os med menneskerettighedssituationen .
I mit sidste indlg om Colombia anvendte jeg et ord , som i dag anvendes af alle , der arbejder p at fremme menneskerettighederne i Latinamerika : ordet straffrihed .
Ikke alene i Colombia , men ogs i Bolivia og i andre omrder af Latinamerika er  straffrihed  det ord , der hyppigst er p menneskerettighedsforkmpernes lber .
<P>
I den foreliggende beslutning om menneskerettighederne i Colombia tales om endnu ni mord , som vi frygter vil forblive ustraffede ligesom de 94 andre , der er beget i de seneste r .
Og Colombia hrges ikke alene af ulovlig narkohandel og mord men ogs af uretfrdighed og fattigdom , som er grundlaget for disse ulovligheder .
<P>
Vi ppeger sledes over for prsident Samper , at han ikke m falde for fristelsen til at indfre ddsstraf .
Den herskende situation m ikke f os til at acceptere indfrelse af ddsstraf , som kun vil forvrre situationen ; vi anmoder ham derimod om at trffe foranstaltninger til at stte en stopper for straffriheden , dette ord , som vi desvrre s ofte m udtale her i salen .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , situationen i Colombia forvrres for hver dag .
Det er ikke noget nyt ; det kan De lse i aviserne og se p fjernsynet og hre i radioen .
<P>
Striden omkring prsident Samper undergraver myndighedernes autoritet , som konfronteres med vedvarende massakrer .
Den colombianske regering m gre alt for at vende voldsspiralen , krnkelsen af menneskerettighederne og undermineringen af retsstaten .
Colombias regering m prioritere genoprettelsen af denne retsstat hjt ; genindfrelsen af ddsstraf og erklringen af undtagelsestilstanden misbruges for netop at krnke menneskerettighederne , og det er ikke den rette lsning .
Tvrtimod , det frer kun til yderligere eskalering .
I stedet for dette m myndighederne stille de ansvarlige for attentaterne for en domstol og selv overvge , at ordenspolitiet overholder menneskerettighederne .
<P>
Kun ved selv at udvise respekt for retsstaten kan myndighederne overbevise andre involverede om , at de skal gre det samme .
Endelig , fru formand , br De Forenede Nationer for at sttte , at voldsspiralen vender , udnvne en ordfrer for menneskerettighederne i Colombia , og jeg opfordrer Unionens medlemsstater til kraftigt at sttte dette i FN ' s Menneskerettighedskommission ; selvflgelig giver jeg ogs vor agtede kommissr dette budskab .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , mit indlg drejer sig om beslutningsforslaget om Patrick Kelly , som findes under overskriften  menneskerettigheder  .
Patrick Kelly er en irsk statsborger , der sidder fngslet i Nordirland , og som lider af livstruende cancer .
<P>
Beslutningen anmoder om , at Patrick Kelly af humanitre rsager overfres til fngslet i Portlaoise , hvor han vil vre tttere p sin familie .
Han har kun set sin trerige datter nogle f gange , siden hun kom til verden .
Det tager hans familie 11 timer at rejse hele turen fra deres hjem til det fngsel , hvor han sidder indesprret nu .
I henhold til konventionen om overfrelse af domfldte , som er ratificeret af alle europiske lande , er hr . Kelly klart berettiget til overfrelse til et fngsel i Irland .
Han har ansgt om en sdan overfrelse , s han kan tilbringe sin sidste tid i nrheden af sin familie .
<P>
P baggrund af ovennvnte konvention og hans hastigt fremadskridende helbredssvkkelse vil jeg p den socialdemokratiske gruppes vegne opfordre til , at hr .
Kelly af svel retfrdigheds- som anstndighedsgrunde overfres jeblikkeligt . Til dette krav har vi tilslutning fra politikere fra partier i Nordirland og Irland , heriblandt kolleger fra det irske arbejderparti , som har besgt hr .
Kelly gentagne gange . 85 % af det irske parlaments medlemmer , heriblandt Dick Spring , tnaist og udenrigsminister , har underskrevet en anmodning om overfrelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at der hverken er logiske eller juridiske faktorer , der hindrer hr . Kellys overfrelse til fngslet i Portlaoise .
Jeg vil opfordre alle Parlamentets medlemmer til at sttte beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig de synspunkter , mine irske kolleger har givet udtryk for i forbindelse med anmodningen om snarlig overfrelse af Patrick Kelly fra fngslet i Nordirland til et fngsel i Irland .
Jeg mener , der er strke humanitre og medmenneskelige grunde , der taler til fordel for denne anmodning ; grunde , som uden tvivl vil overbevise de britiske myndigheder , s de giver tilladelse til overfrelse til et fngsel i nrheden af hans familie .
<P>
Patrick Kelly er alvorligt syg , og hans helbred bliver stadigt svagere .
Denne situation har kostet hans familie megen sorg og lidelse , og deres besg er prget af deres bekymring for hans vaklende helbred .
<P>
En overfrelse af hr . Kelly til et fngsel under irsk jurisdiktion ville vre til stor gavn for ham og betyde en stor lettelse for hans familie .
P baggrund af disse ting opfordrer jeg hermed de britiske myndigheder til at udvise medflelse og medmenneskelighed og imdekomme anmodningen om hr .
Kellys overfrelse .
Der er voksende tilslutning bag en sdan flytning .
Politiske partier i Irland og Nordirland gr strkt ind for den , og jeg hber , mine britiske kolleger i Parlamentet ligeledes vil anerkende sagens vigtighed og give den deres sttte .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre de britiske myndigheder opmrksomme p , at konventionen om overfrelse af domfldte er ratificeret af alle europiske lande , og at konventionen giver mulighed for overfrelse i tilflde , hvor overfrelsen forsvares af humanitre rsager .
Det er helt indlysende , at Patrick Kellys tilflde opfylder disse humanitre krav .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , det glder mig , at dette beslutningsforslag er p dagsordenen i dag .
Storbritannien har ignoreret opfordringer fra bde nord og syd angende Kelly-sagen .
Kelly er en 44-rig fange , som er alvorligt syg .
Jeg tror ikke , denne holdning til sagen fremmer fredsprocessen i Nordirland .
Indenrigsminister Michael Howard kaster skam over sit land ved at afvise overfrelse af en alvorligt syg fange .
<P>
Man kan blot sammenligne den hrde behandling , Patrick Kelly har fet , med menig Lee Clegg , en britisk faldskrmsjger , som blev kendt skyldig i at have myrdet en ung bilist : han afsonede kun 2 r af sin dom , hvorefter han blev lsladt .
Det er virkelig skammeligt , at man behandler dmte s forskelligt , isr taget i betragtning , at Patrick Kelly blev idmt 25 r for sammensvrgelse , og glem s ikke , at sammensvrgelse ikke er , nr man har beget en forbrydelse , men kun nr man planlgger at beg en forbrydelse .
Der er folk , der drager sdanne domme alvorligt i tvivl .
<P>
Ydermere blev han ngtet medicinsk behandling i over et r .
De britiske myndigheder var klar over , at Kellys hudkrft kunne blusse op igen .
Frst et r senere , og kun efter henvendelser fra den irske regering , gav de ham lov til at komme til en krftspecialist .
Dette havde ikke vret ndvendigt .
Der er en stor helbredelsesprocent ved hudkrft .
Det er meget vigtigt , at noget sdant ikke sker igen , og derfor har vi stillet to ndringsforslag til beslutningen , som vi ikke mener er skarp nok .
Vi vil gerne have angivet , at han blev ngtet behandling , og at dette ikke br overg andre fanger .
<P>
For det andet s vi ogs gerne Europa-Parlamentet spille en langt strkere rolle med hensyn til menneskerettighedskrnkelser i Den Europiske Union .
Der er bred tilslutning til et forslag om at sende en delegation med reprsentanter fra alle flje ud for at besge fanger i Storbritannien og Nordirland og ved selvsyn undersge forholdene .
Dette forslag fr ogs sttte fra mange advokater , der arbejder med menneskerettigheder og sager som denne .
<P>
Jeg mener ikke , Storbritannien overholder sine forpligtelser i henhold til den europiske konvention om overfrelse af domfldte , eftersom denne konvention faktisk tillader overfrelse af fanger af humanitre rsager .
Og Patrick Kelly er et typisk eksempel p humanitre rsager .
Jeg vil ogs opfordre Parlamentet til at stemme for vore to ndringsforslag , der vil styrke beslutningen , og omsider begynde at beskftige sig med menneskerettigheder inden for EU og ikke kun i Kina , Tibet og forskellige andre steder i verden , men ogs her i Europa , hvor vi frst og fremmest har et ansvar .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , konventionen om overfrelse af domfldte glder over hele Europa og anvendes i udstrakt grad .
Alle ansgninger om overfrelse mellem Irland og Storbritannien behandles ud fra et humanitrt grundlag .
Det er et af hovedgrundlagene for sdanne ansgninger om overfrelse .
<P>
Fanger skal behandles som fanger , og Patrick Kelly blev pgrebet i besiddelse af en anselig mngde sprngstof .
Men de br have lov til at afsone deres dom s tt p deres familie som muligt .
Hvis den vrste frygt for hr . Kellys helbred viser sig at vre sand , br fangen have mulighed for fremover at tilbringe s megen tid som muligt i nrheden af sin familie i Laois county .
Dette kan gres enten med en overfrelse til irsk jurisdiktion , sdan som den irske regering flere gange har anmodet om , eller ved at de britiske myndigheder beslutter at lslade ham af humanitre rsager .
<P>
Alle sager er specielle .
Patrick Kellys forbindelse med begivenheder i Nordirland gr nok hans foreslede overfrelse til en mere flsom sag end de fleste andre .
Jeg kan blot sige , at en velvillig behandling af denne sag er af overordentlig stor betydning set i sammenhng med vore fortsatte bestrbelser p at fremme fredsprocessen i Nordirland .
Jeg tror , at sprgsmlet om overfrelse af fanger er af central betydning for resultatet af fredsprocessen .
Dette var ogs , hvad senator Mitchells rapport understregede .
<P>
Hvis der skal komme positive resultater ud af de forhandlinger , der foresls gennemfrt den 10. juni , tror jeg , at hr . Kellys overfrelse bliver afgrende for disse drftelsers succes .
Jeg tror , at sagen br behandles omgende bde p grund af dens eventuelle tillidsnedbrydende effekt og af grundlggende humanitre rsager .
<P>
Jeg vil gerne takke alle de politiske grupper i Parlamentet , som har stttet det flles beslutningsforslag .
Jeg vil dog sige en enkelt ting vedrrende de to ndringsforslag fra De Grnne .
Jeg har allerede tilkendegivet , at jeg er villig til og opsat p at besge fangerne i Storbritannien ; men jeg tror ikke , mange medlemmer af Parlamentet kan sttte ndringsforslagene p grund af det sprog , de er formuleret i .
Desvrre vil vi ikke kunne sttte dem , men min gruppe vil stemme for beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , m jeg lige bringe Dem tilbage til Kina igen ?
Hele verden ser p dette store land og frem for alt p markedsperspektiverne der .
I iveren efter at benytte sig deraf lukker man gerne jnene for de nedvrdigende situationer , som er drftet her mange gange .
<P>
Aggressionen mod Taiwan for nylig fr ogs mange asiatiske lande til at se anderledes p Kina .
Her i Parlamentet er der megen kritik af overholdelsen af menneskerettighederne i asiatiske lande , og somme tider gr vi endda s vidt , at vi i beslutningsforslag opfordrer til at standse investeringerne .
Sdanne rster har jeg endnu aldrig hrt med hensyn til Kina , det er jo lidt dobbeltmoralsk .
<P>
Investorer kan forbedre arbejdsomstndigheder , men ikke hele et lands menneskerettighedspolitik .
Men stttes disse investorer af 15 medlemsstaters kritiske holdning , s vil modtagerlandet da fr eller siden vre ndt til at tage hensyn dertil .
<P>
Beslutningsforslaget er derfor ogs en opfordring fra Parlamentet til gennem EU og FN at afgive et signal til Kina .
Parlamentet har ikke nogen som helst interesse i konstant at kritisere Kina , men det har ansvar for , at stabiliteten fremmes i verdens konomier , som er stadig mere afhngige af hinanden , og Kina er her af stor betydning .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , jeg taler ogs i egenskab af EuropaParlamentets ordfrer vedrrende forbindelserne mellem EU og Kina , et emne , der tiltrkker sig stor opmrksomhed bde her og i Asien p grund af den yderst vigtige handel mellem vore to verdensdele , en handel , som vi gerne vil udvikle , og som befstedes p det seneste topmde i Bangkok .
<P>
For nylig var jeg i Kina og besgte i denne forbindelse ogs Tibet .
Jeg mdtes med mange ministre og embedsmnd , og benyttede lejligheden til at rejse de sprgsml , som Europa-Parlamentet har beskftiget sig med i lang tid , herunder menneskerettigheder , religionsfrihed , problemerne i Tibet , Panchen Lama og brnehjemmene , men ogs de mere positive aspekter af den nye konomiske politik i Kina .
Jeg overvrede bningen af det akademiske semester p den europisk / kinesiske handelsskole i Shanghai .
<P>
Hvad angr resolutionen , br Parlamentet sttte denne resolution , som isr henvender sig til Genve-mdet , hvis vi vil vre konsekvente og skal sttte vore regeringer i udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Tidspunktet for forelggelsen af resolutionen afhnger af FN .
Jeg er klar over , at en delegation fra Kina , som er p besg i Parlamentet i dag , er meget foruroliget over dette sprgsml , hvilket jeg blot meddeler Parlamentet .
Delegationens leder , hr . Zhu Qizhen , sagde i morges , at det asiatisk / europiske parlamentariske samarbejde betd en dialog .
Vi har brug for denne dialog .
Europa-Parlamentet br ikke kun vre  forretninger som sdvanlig  , men ogs  politik som sdvanlig  .
<SPEAKER ID=120 NAME="De Luca">
Fru formand , kre kolleger , jeg tager ordet som formand for den parlamentariske delegation for venskabelige forbindelser med Kina .
Jeg har i nogle minutter forladt et meget vigtig konference , som foregr her i bygningen p initiativ af formanden for Parlamentet , et initiativ , som flger efter regeringsinitiativet til at give ogs parlamentarikerne en rolle i forholdet mellem Europa og Asien .
<P>
Der er ingen tvivl om , at initiativet i dag til den 117. beslutning om fordmmelse af den kinesiske regering uafhngigt - og jeg understreger uafhngigt - af betydningen og indholdet af denne beslutning , hvis indhold , jeg ikke skal g ind p , er uhensigtsmssigt .
For nogle minutter siden truede formanden for den kinesiske delegation under vort mde med at trkke sig tilbage , og han har forladt salen , fordi han finder , at afstemningen her i dag er en provokation mod hans regering og hans land .
<P>
Jeg finder at gstevenskabets regler p en vis mde giver ham ret , og at vi ikke kan undlade at tage hensyn hertil .
Det er derfor , at jeg kort vil tillade mig at foreholde ophavsmndene til disse forslag , at det kan vre hensigtsmssigt - p eget initiativ og frit som sig hr og br i ethvert frit parlament - i dag at tage disse dokumenter af bordet og ikke stte dem under afstemning som et tegn p respekt for og hensyntagen til gsterne , men srlig p grund af det resultat og den betydning , som den konference , vi nu afholder , har , en konference , som i morgen , dersom den kinesiske delegation trkker sig tilbage , alene vil blive omtalt i aviserne p grund af denne tilbagetrkkelse , og ikke p grund af dens betydning , den rolle og den prestige , som parlamenterne nsker at have .
<P>
Derfor har min gruppe i gr uden at g ind p realiteten udtalt sig mod , at dette sprgsml behandles som uopstteligt . Derfor vil min gruppe under fastholdelse af det hensigtsmssige heri , dersom min opfordring til tilbagetrkkelse ikke flges , stemme imod .
Jeg hber imidlertid p , at fornuften , styrken og rigdommen i bde kontrasten og de forskellige meningsopfattelser i ethvert parlament vil f ophavsmndene til at acceptere denne min varme , inderlige , venlige og broderlige opfordring til tilbagetrkkelse .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg vil gerne tale om hr . Patrick Kellys situation .
Europa-Parlamentet m , og det har ogs vist sig , bekymre sig om denne alvorligt syge Patrick Kellys skbne , som er fngslet i Nordirland , hvilket De i mellemtiden ved .
<P>
Netop i omrder , hvor der somme tider lgges mindre vgt p menneskerettigheder p grund af politiske problemer , vil Europa-Parlamentet gre en indsats herfor .
Det skulle da ikke kunne ske , at hudkrftpatienten Kelly skal vre og vedblive at vre offer for vanskeligheder i den irske fredsproces .
Det m da vre muligt at se denne syge mands skbne lsrevet fra striden - for at sige det mildt - omkring den irske fredsproces .
Jeg hber , at opfordringen til medmenneskelighed vil vinde gehr hos den britiske regering , og at den vil udvise den ndvendige fleksibilitet og politiske fornemmelse med hensyn til den europiske konvention om overfrelse af domfldte .
Europa-Parlamentet , fru formand , har et omdmme at vrne om med hensyn til menneskerettighederne , bde inden for og uden for Unionen .
Vi m heller ikke i dette tilflde blive siddende med hnderne i skdet .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Kre kolleger , fru formand , Colombia er formelt set et demokrati , men alle ved , at retsstaten ikke fungerer normalt , og at der regelmssigt finder krnkelser af menneskerettighederne sted .
Det er tilstrkkeligt dokumenteret i forskellige FN-rapporter , og ogs under en konference , der var sammenkaldt i Parlamentet selv , var det et centralt krav , at FN skulle udpege en srlig ordfrer til at foretage yderligere undersgelser i forbindelse med krnkelserne af menneskerettighederne .
Det er efter min opfattelse ogs hovedkravet i beslutningsforslaget , det oprindelige beslutningsforslag , som nu foreligger .
<P>
Jeg m dog gre opmrksom p , kre kolleger , at en rkke medlemmer af den spanske delegation har arbejdet mrkvrdigt hrdt p at svkke betydningen og rkkevidden af dette beslutningsforslag , p s at sige at trkke tnderne ud .
Jeg ville finde det overordentlig rgerligt , hvis man fulgte hele serien af ndringsforslag , som gr ud p at ndre beslutningsforslaget , for s mister dette sin betydning .
Jeg ville gerne i denne forbindelse sige , at jeg ville finde det uheldigt , hvis menneskenes , delegationens , forbindelser med ambassadren af Colombia er vigtigere end forsvaret af menneskerettighederne , frem for alt nr man ved , at ambassadr Marie Landa er ansvarlig for , at 450 landlse familier er blevet jaget vk fra hans latifundie af paramilitre , og det er ikke noget , jeg finder p , jeg har dokumentation til at bevise dette .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , Kina risikerer at blive et fast punkt p dagsordenen i denne aktuelle debat .
Jeg minder om de talrige kinesiske krnkelser af menneskerettighederne i al almindelighed , om situationen i brnehjemmene , om den politiske terror mod Taiwan og i dag , beklageligvis , ogs for hundrede og syttende gang om besttelsen af Tibet .
<P>
Det tibetanske sprgsml er faktisk allerede mere end n gang taget op her i Parlamentet , inklusive selve Dalai Lamas besg .
Har det nogen sinde gjort indtryk p Kina ?
Det viser sig tvrtimod , at folkedrabspolitikken over for Tibet i hvert fald fortstter uformindsket og lige brutalt .
Parlamentet og Den Europiske Union i al almindelighed br sledes i betragtning af den benbare uvilje i Peking selv tage vidtgende skridt , f.eks. ved at knytte virkelige diplomatiske og parlamentariske forbindelser med Taiwan og med det tibetanske folks landflygtige reprsentanter , for blot at nvne dette eksempel .
Jeg sprger ogs mig selv , hvorfor de europiske fonde , som var til rdighed , f.eks. til i sin tid at finansiere modstanden mod apartheidsregimet i Sydafrika , ikke er til rdighed nu , nr det drejer sig om at sttte den retfrdige tibetanske modstand .
<P>
Vi ved imidlertid alle sammen , at den rde lber tvrtimod i tide og utide og s sent som i dag rulles ud for de kinesiske kommunister .
<P>
Jeg slutter , hr. formand .
Jeg vil godkende kompromisbeslutningsforslaget , men det gr i mine jne ikke langt nok .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="D'Ancona">
Hr. formand , jeg vil nste gang under nstformandskonferencen tage op , om vi ikke kan f en noget mere logisk rkkeflge i menneskerettighedsforhandlingen , for vi springer nu fra et irsk fngsel til Kina og fra Kina til Colombia , som jeg gerne vil sige noget om .
Det forekommer mig hjst forvirrende .
<P>
Jeg har egentlig efter alt , hvad der er sagt om Colombia , ikke ret meget at tilfje .
Jeg tror , at det springende punkt i beslutningsforslaget er , at vi sammen appellerer til De Forenede Nationer om der at udpege en ordfrer for menneskerettighederne ; det er af allerstrste betydning , ikke fordi rapportering i sig selv forandrer eller forbedrer noget , men fordi det af denne frygtelige krnkelse af menneskerettighederne der fremgr , at konstant opmrksomhed er ndvendig , opmrksomhed , som mske udgr det bedste grundlag for at vende voldsspiralen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Fru d ' Ancona , jeg har nje noteret mig Deres udtalelser og vil personligt foresl Prsidiet , at man undersger muligheden for at tilrettelgge arbejdet p en sdan mde , at menneskerettighedssprgsmlene behandles i blokke for at gre behandlingen mere sammenhngende .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg kan kun tilslutte mig fru d ' Anconas nske .
Det er et lnge nret nske her i Europa-Parlamentet .
Nok en gang sprger vi i dag om Den Europiske Unions prioriteringer efter Genve og specielt om emnet Kina .
Jeg havde selv i sidste uge lejlighed til i Genve at tage disse sprgsml op i Menneskerettighedsudvalget .
Blandt de kritiske resolutioner , der blev forelagt der , var ogs menneskerettighedssituationen i Kina og Tibet , som vi ogs selv ofte har kritiseret .
Vi er med vor resolution solidariske med vore medlemslande og Den Europiske Union i Genve .
Det ville mske have vret mere hfligt , og det var min politiske gruppes forslag , frst at fremlgge dette sprgsml igen i forbindelse med analysen af resultaterne fra Genve i maj , da en stor delegation af parlamentarikere fra Asien er til stede her i dag i Europa-Parlamentet .
Men det ville ikke have ndret noget ved vore argumenter , ved vore svar .
Vi bebrejdes , at vi prdiker moral over for andre lande . Vi har her i Parlamentet af bitter erfaring lrt at kmpe sammen for menneskerettighederne , og dette budskab vil vi ogs gerne give vore asiatiske kolleger med hjem .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , mit indlg angr beslutningsforslaget om Vestsahara .
Vi har allerede vedtaget mange beslutninger om Vestsahara , der altid i princippet indeholder det samme : Anerkendelse af det vestsahariske folks selvbestemmelsesret .
Det er en gammel kolonikonflikt , og vi , ikke blot den gamle kolonimagt , men ogs Den Europiske Union som efterflger , er ansvarlige for , at retten til selvbestemmelse gennemfres .
<P>
I foreliggende beslutningsforslag drejer det sig imidlertid om et helt konkret tilflde , om fru Keltoum El Quanat .
Hun er 24 r , fdt i Vestsahara , dvs. i det omrde , som er besat af Marokko , og har siden 1993 siden i det marokkanske fngsel Ben Sergaou i nrheden af Agadir .
Hun blev arresteret den 10. oktober 1992 , fordi hun deltog i en fredelig demonstration i Smana , hvor man netop krvede selvbestemmelsesret .
Hvad vi her kan gre uden videre , medfrer der arrestation .
Hun blev i juli 1993 af en militrdomstol dmt til 20 rs fngsel .
<P>
Jeg mener , at dette er en marokkansk krnkelse af menneskerettighederne , som vi ikke kan tolerere .
FN br ogs engagere sig .
Fredsprocessen skal stttes her . Dette emne hrer hjemme p den 52. samling i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission , der afholdes i disse dage .
Nr jeg lser Amnestyrapporten om Marokko , der kommer lige fra trykken , konstaterer jeg , at der er utallige krnkelser af menneskerettighederne .
Kommissionen m i sin politik over for Marokko , et land , der er indget mange aftaler med inden for turisme og fiskeri , gre sig klart , hvordan den vil gennemfre denne selvbestemmelsesret politisk , og hvilket pres vi kan udve .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , en af hovedrsagerne til , at vi har fet den europiske konvention om overfrelse af domfldte , er uden tvivl den humanitre .
<P>
Det , som beslutningsforslaget om Patrick Kelly handler om , er udelukkende det humanitre sprgsml : hr . Kelly lider af en alvorlig sygdom - en livstruende sygdom - og det humanitre argument er , at han br vre i et fngsel eller et hospital s tt p sin familie som muligt .
Dette er det vigtigste og eneste , beslutningsforslaget drejer sig om , og jeg er meget taknemlig over , at det fr sttte fra alle Parlamentets grupper .
<P>
Andre sprgsml vedrrende fredssituationen i Nordirland er slet ikke relevante i denne sammenhng .
Dette er en klar , vigtig og humanitr anmodning om at give en person , som er alvorligt syg af en livstruende sygdom , lov til at vre s tt p sin familie som muligt .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez-Albor">
Hr. formand , der er tre hovedrsager til volden i Colombia : for det frste konfrontationen mellem vbnede fraktioner , som har opereret i Colombia i mere end 30 r , ssom De Revolutionre Vbnede Styrker ( FAR ) og den skaldte Nationale Befrielsesfront .
Forskellige regeringer har tilbudt de vbnede grupper en politisk dialog og reintegrering .
Nr nogle af guerillasoldaterne s lader sig reintegrere i det civile liv , bliver de i mange tilflde myrdet af de mest radikale elementer i disse fraktioner .
For det andet gr guerillaen til angreb p colombianske militrfolk , og disse ser sig undertiden ndsaget til at svare igen .
For det tredje kan situationen i Colombia ikke ses isoleret fra problemet med narkotikakartellerne .
Ofte er guerillaen og narkobanderne vvet ind i hinanden , og der finder ogs opgr sted mellem de forskellige mafiafraktioner .
Under alle omstndigheder m vi ikke glemme , at den politiske situation i Colombia i jeblikket er yderst flsom , og derfor er det i dag mere end nogen sinde ndvendigt at forsvare og sttte de demokratiske institutioner og retsstaten .
<P>
Til sidst henleder jeg opmrksomheden p , at Colombia ved en forfatningsreform for mere end 80 r siden afskaffede ddsstraf , hvilket jeg finder det relevant at minde om i dag , for at man ikke skal sammenblande opgr mellem vbnede bander med de retlige virkemidler , som Republikken Colombia rder over til bekmpelse af volden .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det blev netop nvnt igen , at det i Vestsahara drejer sig om en kolonikrig og om selvbestemmelsesret .
Jeg vil her lige ppege , at det frste land , som foreslog selvbestemmelse i Sahara , var Marokko .
Siden har Polisario-bevgelsen uafbrudt frt en obstruktionspolitik , og den vil gre alt for at udelukke de nye indbyggere i omrdet fra selvbestemmelsesretten .
Der er meget , der har ndret sig i de sidste 25 r , og befolkningsstrukturen er derfor en anden .
Men der er ingen grund til at udelukke disse elementer og hele tiden vende tilbage til en tid , der nu ligger over 20 r tilbage .
Jeg mener , at det er forkert at gre dette .
Jeg er for , at den unge dame lslades , hvis det er et menneskerettighedssprgsml , men jeg er ikke for , at man knytter politiske usandheder sammen med dette .
<SPEAKER ID=131 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg frst sige noget om situationen i Kina , som s mange talere i eftermiddag har talt om .
<P>
Med hensyn til Kina er Parlamentet klar over , at Den Europiske Union benytter sig og ogs tidligere har benyttet sig af enhver lejlighed til at give udtryk for sin bekymring , hvad enten det nu var inden for rammerne af den specifikke dialog om menneskerettighederne , hvoraf det seneste mde blev holdt i den tredje uge af januar i Peking , eller p ad hoc-basis i anledning af specifikke sprgsml , som tages op mellem Unionen og Kina .
For s vidt angr Tibet , har Unionen altid forsgt at fremme en direkte dialog mellem de kinesiske myndigheder og reprsentanterne for det tibetanske folk .
<P>
Dette illustrerer udgangspunktet taget af Den Europiske Union , som er fast overbevist om , at en positiv strategi , som lgger grundlaget for en konstruktiv forbindelse , sandsynligvis alligevel er den mest egnede mde at gre fremskridt p .
En konfrontation ville hjst sandsynligt ikke blot intet resultat have , men virke stik modsat .
<P>
Den Europiske Union har derfor i de seneste uger og mneder konstant forsgt at indlede en virkelig dialog med Kina , som er baseret p konstruktivt samarbejde .
Men i betragtning af , at Kina ikke var rede til inden for disse rammer at give tilstrkkeligt betydningsfulde tilsagn , havde Unionen intet andet valg end p ny at forelgge en resolution for De Forenede Nationers menneskerettighedskommission , for vrigt p en mde , som lader muligheden for yderligere dialog vre ben .
Vi har i denne forbindelse handlet i nrt samarbejde med De Forenede Stater , frst og fremmest ved at foretage flles demarcher hos mange af FN ' s Menneskerettighedskommissions medlemsstater .
Heraf vil det fremg , at vi p ingen mde gr uden om diskussionen om menneskerettighederne og kritikken af Kina , nr det drejer sig om menneskerettigheder , men at vi p den anden side hele tiden p ny vil vurdere , hvad der er det mest egnede instrument til at forsge at gre fremskridt .
Resultatet indtil nu er faktisk ikke srlig lovende , men vi m ikke opgive modet .
<P>
Forskellige rede medlemmer har talt om Bakun-dmningen .
Kommissionen er bekendt med , at Malaysias regering for nylig har besluttet at g videre med opfrelsen af dmningen i Sarawak i det stlige Malaysia .
Kommissionen har i sine samarbejdsaktiviteter med Malaysia altid konsekvent taget hensyn til Parlamentets beslutningsforslag om Sarawak allerede fra 1988 .
Deri henvises der til de negative virkninger af omfattende skovrydning . Hr .
Eisma har ogs henvist til det .
Endvidere har Kommissionen gjort opmrksom p - det vil vi ogs fortsat gre - at familier og andre personer , som lider skade ved opfrelsen af dette vandkraftvrk , m sikres , at de vil blive behandlet retfrdigt .
Sledes som det ogs nvnes i en rkke af beslutningsforslagene , er hele sytten undersgelser af projektets tekniske gennemfrlighed , som blev foretaget allerede i 1980 , p grundlag af The Official Secret Act hemmeligtstemplet , og der er sledes ikke mulighed for at gennemse dem .
Endvidere afventer Malaysias regering resultaterne af rapporten om virkningerne p miljet med hensyn til dette projekt , som benbart er opdelt i tre dele .
Kommissionen ved endnu ikke , om denne undersgelse ogs vil blive offentliggjort .
I mangel af sdanne officielle dokumenter er det p nuvrende tidspunkt ikke muligt for Kommissionen at give en vurdering af , hvad der formodentlig er et af de strste infrastrukturprojekter i Sydstasien , idet det reprsenterer en vrdi p omkring 18 mia ECU , og frem for alt af , hvilke virkninger det vil have p lngere sigt for de nrmeste omgivelser , og det er heller ikke muligt at give en vurdering af , hvad dette betyder for befolkningsgrupper , som eventuelt kunne lide skade herved .
<P>
Alligevel vil Kommissionen anmode sine delegationer i Sydstasien om nje at flge udviklingerne p dette omrde , og den vil ogs undersge , hvilken virkning dette projekt vil have p det af Unionen finansierede projekt for bevarelse af skove og bredygtig skovforvaltning i Sarawak .
<P>
I lang tid har Kommissionen nje fulgt menneskerettighedssituationen i Colombia .
Den stiller alle sine midler til rdighed med henblik p at sttte de bestrbelser , som der gres fra colombiansk side for at fremme og garantere overholdelsen af menneskerettighederne i Colombia .
Kommissionen er fuldstndig enig med Europa-Parlamentets beslutningsforslag , hvori det udtaler sin alvorlige bekymring over volden i Colombia .
Den deler ogs Parlamentets bekymring over den colombianske prsidents bebudelse af , at ddsstraffen p ny vil blive indfrt .
I denne forbindelse har Kommissionen over budgetposten  Sttte til demokratisering og menneskerettighederne i Latinamerika  finansieret forskellige initiativer med henblik p at udvikle og konsolidere retsstaten .
De krnkelser , som nvnes i det beslutningsforslag , som i jeblikket diskuteres , vil Kommissionen derfor systematisk fordmme .
<P>
Hr. formand , nu vil jeg sige noget om Vest-Sahara ; de bestrbelser , som De Forenede Nationers generalsekretr gr sig p anmodning af Sikkerhedsrdet for gennem en folkeafstemning at finde en fredelig lsning p konflikten i VestSahara , har Kommissionen allerede i lang tid fulgt nje .
Vi mener , at regionale konflikter selvflgelig skal lses p en fredelig mde , hvis en zone med fred og stabilitet i Middelhavsomrdet skal kunne tilvejebringes .
Men netop som et bidrag dertil forhandler Kommissionen med de fleste lande i omrdet om disse partnerskabsaftaler .
Teksten i associeringsaftalen med Marokko blev undertegnet i slutningen af februar 1996 .
Inden for rammerne af bestemmelserne i aftalen om den politiske dialog kan hver part bringe sprgsml af gensidig interesse p tale .
<P>
Med Algeriet skal der i r indledes forhandlinger om en associeringsaftale , s snart Rdet har godkendt mandatet til Kommissionen .
Det betyder , at der ogs er skabt en institutionel platform med henblik p disse lande , som har at gre med konflikten omkring Vest-Sahara , for ogs fra Den Europiske Unions side fortsat at tage disse sprgsml op .
<P>
Endvidere mener Kommissionen , at Euro-Middelhavskonferencen har sat en proces med multilaterale drftelser i gang , som vil bidrage til Middelhavsomrdets nordlige og sydlige sides harmoniske sameksistens .
<P>
Hr. formand , det var de emner , som er taget op .
De vil nok have forstelse for , at Kommissionen iflge sdvanen her i Forsamlingen , nr det drejer sig om menneskerettighedssituationer i lande i Den Europiske Union eller sager , som har forbindelse dermed , ikke frer ordet herom .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv forslag til beslutning :
<P>
B4-0502 / 96 af d ' Ancona og Meier for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om kontrol med strategiske atomvben , nedrustning og forbud mod atomforsg samt G7 + 1-topmdet , der skal afholdes i Moskva den 18.-20. april 1996 ; -B4-0506 / 96 af Hory for Gruppen Europisk Radikal Alliance om G7-topmdet i Moskva den 19.-20. april 1996 og den strategiske atomvbenkontrol ; -B4-0507 / 96 af Ainardi m.fl. om atomvben og folkeretten ; -B4-0512 / 96 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om G7 + 1-topmdet i Moskva og fuldstndigt forbud mod atomprveforsg ; -B4-0524 / 96 af McKenna m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om kontrol med strategiske atomvben , afrustning og forbud mod atomforsg i forbindelse med G7 + 1-topmdet i Moskva den 18.-20. april 1996 ; -B4-0535 / 96 af van Velzen og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om topmdet i Moskva om nuklear sikkerhed ; -B4-0547 / 96 af Puerta m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om G7-topmdet i Moskva om atomnedrustning .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="D'Ancona">
Hr. formand , i dag afholdes G7 + 1-topmdet for at drfte nedrustningsproblemerne .
Mere aktuelle kan vi sledes egentlig ikke vre med dette beslutningsforslag , men jeg kan gre opmrksom p , at Parlamentet i renes lb har gjort en indsats for at bringe vbenkaplbet til ophr , for at opfordre til formindskelse af atomvbenarsenalerne og for at stte en stopper for atomvbenforsg .
Derfor appellerer vi igen i dag indtrngende til Den Russiske Fderation om at ratificere START II , traktaten om begrnsning af disse atomvbenarsenaler ; til Kina om at bringe sine forsgsprogrammer til ophr , og til alle involverede , herunder Den Europiske Union , De Forenede Stater og Den Russiske Fderation om at vende tilbage til forhandlingsbordet i Genve for at undertegne et generelt forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
Vi har allerede her i Parlamentet , i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , beskftiget os med den sorte handel med nukleart materiale .
I en verden , der er plaget af terrorisme , har man ikke brug for s megen fantasi for at kunne forestille sig , hvilke verdenskatastrofer en sdan handel kunne fre til .
Det er derfor vort inderlige hb , at man ogs p dette punkt nr frem til aftaler p G7 + 1-topmdet i Moskva .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , vi har for f grunde til tilfredshed her i Parlamentet til ikke at fejre dem , der gives os .
1996 kan sledes blive et afgrende r for tilbagetoget for den forkastelige ideologi om ndvendigheden af strategiske atomvben .
Selvflgelig er der stadig grund til bekymring : Kinas holdning , den nuvrende stilstand i forhandlingerne om traktaten om begrnsning af underjordiske forsg , spredningen af nukleare materialer p Sovjetunionens tidligere territorium , for ikke at tale om den mafiastyrede handel med nukleare materialer .
<P>
Indevrende r vil imidlertid vre prget af den definitive afslutning af de franske atomprvesprngninger , den amerikanske , britiske og russiske opretholdelse af moratoriet , USA ' s ratificering af Start II-traktaten ( i afventning af en forhbentlig snarlig undertegnelse af en traktat om et fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger ) .
Efter min mening har menneskeheden hermed taget et vsentligt skridt p fornuftens vej , for ikke alene er anvendelse - eller trussel om anvendelse - af atomvben ulovlig , det indebrer en grusom form for anerkendelse af den anden : den , der truer med anvendelse af atomvben , spekulerer i den andens moralske overlegenhed .
 Vi er i stand til at gre over for dig , hvad du ikke vil driste dig til at gre over for os  .
Det var p den mde , vi for ikke s lnge siden tog humanismen til indtgt .
<P>
Til sidst et par ord om hr . Chiracs letgennemskuelige udtalelse for nogle mneder siden om at stille den franske atomstyrke til det europiske forsvars rdighed .
Vi ville gerne hre ham prcisere denne tankegang og ikke mindst forklare , i hvilken institutionel arkitektur den skulle indg .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , enhver lejlighed m benyttes til at f forhandlingerne om det generelle forbud mod atomforsg i gang .
Forhandlingerne er overordentlig vanskelige , men samtidig naturligvis ikke uden betydning .
Efter Frankrigs , De Forenede Staters , Ruslands og Storbritanniens tilsagn er det meget vigtigt , at vi holder fast ved denne udvikling .
<P>
Vi strber fortsat efter en nullsning uden sikkerhedsklausul med en ordentlig kontrol med gennemfrelsen .
De af Kina nskede fredelige atomprvesprngninger er unskede .
Dren m fortsat vre lukket for atomforsg .
Vi m udve stort pres p samme Kina for at f det til at forlade den isolerede stilling , ellers risikerer vi , at CTBT ikke vil komme i stand inden udgangen af 1996 .
<P>
Desuden m vi fortsat gre en indsats for yderligere nedrustning , men vi m passe p , at vi ikke knytter CTBT til den nukleare nedrustning , ellers risikerer vi fortsat ikke at n til et resultat .
Det flles beslutningsforslag i dag opfordrer derfor med rette kraftigt til , at Dumaen ratificerer START IItraktaten .
<P>
Der er s mange opmuntrende signaler , ssom de forskellige  atomvbenfrie zoner  , som der er opnet enighed om , at vi nu m stte alt ind p at f CTBTtraktaten i orden .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand . Et af de vigtige punkter , nr det drejer sig om at standse spredningen af radioaktivt materiale er naturligvis at f lst de enorme problemer , som findes i det tidligere Sovjetunionen .
I det flles beslutningsforslag nvner man flere steder , at det glder om at skabe en infrastruktur , som giver mulighed for en nje overvgning af strmmen af nukleart materiale fra det tidligere Sovjetunionen og at bekmpe den illegale handel med nukleart materiale , som ogs ofte forlader det tidligere Sovjetunionen .
En af dem , der har gjort mest for , at man skal vide , hvad der egentlig foregr i det tidligere Sovjetunionen , er atomkraftinspektren Alexandr Nikitin . Desvrre befinder Alexandr Nikitin , som er Bellona-aktivist , sig i fngsel i Skt .
Petersborg . Europa-Parlamentet har tidligere , den 15. februar , anmodet om , at han frigives .
Man har skrevet mange andragender og resolutioner om hans frigivelse underskrevet af bl.a. den tidligere formand for Kommissionen Jacques Delors .
<P>
Jeg vil ved denne forhandling gerne minde om dette og kraftigt opfordre de reprsentanter for Den Europiske Union , som skal deltage i mdet i Moskva , til at tage dette sprgsml op over for prsident Jeltsin og srge for , at den russiske ledelse virkelig viser , at den mener det alvorligt med lfterne om , at der skal rde demokrati i landet , og at der skal vre informationsfrihed , s man kan kontrollere , hvordan det radioaktive materiale hndteres .
Vi ved , at der findes mafia , uorden og kaotiske tendenser i Rusland .
S m en person som Alexandr Nikitin betragtes som en stor kriger for freden , der br have al mulig sttte af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Meier">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Kontrollen med strategiske kernevben , forbuddet mod atomprvesprngninger og nedrustning i dette omrde vil vre et aktuelt og uopstteligt sprgsml , indtil der kan opns yderligere resultater .
G7 + 1-mdet i Moskva er den direkte anledning til at ppege den globale betydning af dette for hele menneskeheden s vigtige sprgsml , sledes som Europa-Parlamentet allerede har gjort det i mange beslutninger .
Ud over menneskenes vigtige daglige behov for frihed , beskftigelse og levestandard er beskyttelse og sikkerhed af alt liv navnlig i lyset af de grnselse farer ved en atomar trussel et af menneskehedens hovedkrav .
Overalt finder man et overvldende flertal imod atomvben og for nedrustning .
<P>
Det er derfor en forpligtelse for den globale politik og naturligvis ogs for den europiske politik og de ansvarlige og forhbentlig ansvarsbevidste politikere resolut at imdeg de tilintetgrende og ddelige farer , der udgr fra kernevbnene - ja , jeg s jo gerne , at ogs andre vben blev omfattet heraf - , med konkrete tiltag som kontrolleret nedrustning og forbud mod prvesprngninger og at bruge de penge , der anvendes til menneskefjendsk oprustning , til handel og industri i form af en fredelig beskftigelsespolitik , til sociale foranstaltninger , til et mindre skaderamt milj .
<P>
Det er et nyt oprb , som i anledning af G7 + 1-mdet skal lyde fra EuropaParlamentet p vegne af Europas borgere til mdets deltagere og alle politikere .
<P>
Jeg sttter derfor alle krav i det foreliggende beslutningsforslag : At ratificere START II-traktaten og f alle berrte lande til at tiltrde den , at overholde ABM-traktaten , at stoppe atomprvesprngninger for altid og at opn yderligere resultater i nedrustningen .
Naturligvis skal vi europere ogs vre forbilleder og vise verden , at vi er et fredselskende Europa .
Derfor en kraftig appel fra Europa-Parlamentet til denne nedrustningskonference .
<SPEAKER ID=139 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , tak til EuropaParlamentet , fordi det i dag endnu en gang gr opmrksom p betydningen af et vellykket resultat af topmdet i Moskva , hvori ogs kommissionsformanden , hr . Santer , deltager p Kommissionens vegne .
<P>
P den ene side kan vi med glde konstatere , at afslutningen p den kolde krig har frt til nedrustningsaftaler ogs p atomomrdet , og at risikoen for en atomkrig i hvert fald dermed praktisk taget er udelukket .
P den anden side er der samtidig nye fnomener , og nye risici melder sig , navnlig med hensyn til ukontrolleret spredning af atomvben eller nuklear viden , medens desuden hele problematikken omkring atomkraftvrkers nukleare sikkerhed ogs i get grad krver vor opmrksomhed .
Dette topmde har derfor som et dobbelt ml p den ene side at fremme ikke-spredningen , bekmpe denne ukontrollerede spredning af nuklear viden og atomvben , og p den anden side den yderligere sikring og medvirken til en get sikkerhed p atomkraftvrkerne .
Hvad det angr vil dette topmde vedtage nogle politiske erklringer .
Jeg benytter denne lejlighed til at orientere Parlamentet om de mlstninger , som Kommissionen hndterer p dette topmde .
<P>
I allerfrste rkke prioriteres sikkerheden , herunder forbedringen af de eksisterende atomanlgs sikkerhed og lukningen af anlg , hvis sikkerhed ikke kan bringes op p et passende niveau .
<P>
For det andet betydningen af en omstrukturering i energisektoren , som gr det muligt ogs at garantere dem , der driver atomkraftvrkerne , indkomster , som kan anvendes til sikkerheden .
Det er et yderst kostbart anliggende , som vi ved .
<P>
For det tredje opmuntres Rusland og Ukraine til at tiltrde Wiener-konventionen .
Den drejer sig om det lovpligtige erstatningsansvar ved atomskade for at gre europiske industriforetagenders optrden i disse lande lettere og sikre dem mod risici .
<P>
For det fjerde selvflgelig fortsttelse af sttteprogrammerne , som vi gennemfrer bde i PHARE-regi og i TACIS-regi med henblik p forbedringen af atomreaktorers sikkerhed .
<P>
Det er undvendigt til sidst endnu en gang at understrege , hr. formand , at Unionen klart sttter og nsker at fremme styrkelsen af ikke-spredningsordningen og ogs har stttet flere aktioner , som har dette til forml , navnlig nr det drejer sig om forlngelse af ikke-sprednings-traktaten , hvilket ogs er nvnt i dag .
Den Europiske Union sttter selvflgelig de igangvrende forhandlinger og standsningen af atomprvesprngninger .
<P>
Hr. formand , sledes tror jeg faktisk , at dette i sig selv er et vigtigt topmde for endnu en gang at skrpe bevidstgrelsen ogs i bredere kredse om sprgsml som nuklear sikkerhed og ikke-spredning .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om de flgende to forslag til beslutning :
<P>
B4-0495 / 96 af Spaak m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om den stadig mere sprngfarlige situation i Kosovo ; -B4-0499 / 96 af Cars og Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand . Dayton-aftalen , den NATO-ledede aktionsstyrke og hjlpeprogrammet til genopbygning under ledelse af Carl Bildt er USA ' s og Europas flles bidrag til fred i det tidligere Jugoslavien .
Aftalen og foranstaltningerne skal gennemfres .
Derom hersker det ingen tvivl her i Parlamentet .
Helst vil ingen af os tnke p , hvilke konsekvenser det kunne f , hvis pakken gr i stykker .
Men naturligvis findes der en hel del ting , som ingen bekymrer sig om : menneskenes bevgelsesfrihed er generelt indskrnket , processerne mod mistnkte krigsforbrydere stder p vanskeligheder , forhandlingerne mellem kroater og muslimer gr langsomt , byen Mostar er ikke blevet integreret og genopbygningsarbejdet er vanskeligt .
<P>
Men hr. formand , hbet lever stadig - hbet om , at den indsats , der nu er i gang , vil resultere i en varig fred i Bosnien , ogs efter at de fredsbevarende styrker er blevet trukket tilbage .
Vi er derfor dybt urolige over situationen i Kosovo .
Der gr alting i den helt forkerte retning i jeblikket .
Werwoerdt , Malan og andre apartheidledere har vundet gehr og tilhngere blandt kosovoserberne , blandt den minoritet , som med politivold og diskrimination holder det albanske befolkningsflertal i et jerngreb .
Hvor lnge kan vi forvente , at albanerne finder sig i grov undertrykkelse og ydmygelse ?
Hvad sker der , nr bomben springer ?
<P>
Parlamentets opfordringer til Ministerrdet vedrrende det tidligere Jugoslavien kan sammenfattes i to punkter .
Tv ikke med at indfre sanktioner , uanset imod hvem , som bryder Dayton-aftalen , eller som saboterer den p anden mde .
Vent ikke med at handle i Kosovo , indtil volden har resulterer i modvold , som vil puste nyt liv i krigen i Jugoslavien .
Lg pres p Serbien nu og indkald snarest en international konference om Kosovos fremtid .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , i november sidste r fik jeg under OSCEmdet i Warszawa en henvendelse fra en indbygger i Kosovo af albansk afstamning .
Han gav mig virkelig et trist billede af det albanske mindretals p kort tid marginaliserede stilling i omrdet , og i mellemtiden , det ved vi alle sammen , er hele menneskerettighedssituationen der forvrret .
<P>
Kosovo er en vital del af Forbundsrepublikken Jugoslavien , som , hvis den ikke kan udvikle sig ordentligt , virkelig vil f en farlig og negativ udstrling p omgivelserne .
Det er derfor afgrende for udviklingen af dette omrde , at Beograd indleder forhandlinger med de valgte reprsentanter for Kosovo .
Dette betragter min gruppe som et vigtigt krav , frend EU genopretter sine diplomatiske forbindelser med Jugoslavien og ophver de konomiske sanktioner , som stadig er i kraft .
I denne sammenhng kan det beklages , at nogle EU-lande allerede anser tiden til at vre moden til at anerkende Jugoslavien .
<P>
I al almindelighed ligger der stadig temmelig mange hindringer p vejen mod genopbygning i det tidligere Jugoslavien .
Prsident Tudjman bidrager nu bestemt ikke til Mostars genforening , en international civil politistyrke er der stadig ikke , der er stadig vejsprringer , den lovede finansielle sttte til krigsforbryderdomstolen er der ikke .
Kort sagt , det ser alt sammen ikke srlig godt ud .
Det er alts ndvendigt , at Rdet og Kommissionen nje flger udviklingen der .
<P>
Idet jeg kommer tilbage til Kosovo , vil jeg sige , at min gruppe sttter forslaget om en international konference om dette omrde , og det ville ogs vre godt at oprette et EU-kontor der .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Antallet debatter om dette emne i Europa-Parlamentet er snart legio .
Men der dukker hele til nye aspekter frem , og vi kan hver gang belyse dem p ny .
<P>
Dayton-aftalen bragte ganske vist krigen til ophr , men freden er ikke kommet endnu .
For det frste indeholder aftalen nemlig en bestemmelse om en todeling af Bosnien , hvor den serbiske del fortsat afviser Bosnien som enhed , og hvor den muslimsk-kroatiske del stadig ikke fungerer . For det andet lgges der fortsat hindringer i vejen for fri bevgelighed , den etniske fordrivelse fortstter i mange dele af Bosnien , fordrevne og flygtninge fr sjldent lov til at vende tilbage , og de bliver oven i kbet i strid med loven eksproprieret .
For det tredje lber krigsforbrydere som Karadzic p ski i Sarajevos bjerge i stedet for at st til regnskab i Haag . Her m vi omsider alle udve pres , dvs. ingen , der lader hnt om kravene i Dayton-aftalen , kan vente at modtage konomisk sttte fra EU .
<P>
Et andet aspekt i beslutningen angr den kendsgerning , at der stadig er flere vestlige regeringer ud over USA , der anerkender Serbien-Montenegro .
Det synes jeg er uforsigtigt og i bedste fald kortsigtet .
Hvilket pres kan vi s udve for at f Beograd til at lse Kosovo-sprgsmlet ?
I 1989 varslede Serbien med den forfatningsstridige ophvelse af Kosovos status som selvstyrende enhed Jugoslaviens oplsning , og Serbiens umenneskelige adfrd over for det albanske befolkningsflertal i Kosovo , et befolkningsflertal p 90 % , fru Van Bladel , ikke en minoritet , har kun takket vre albanernes fredelige optrden under deres leder Rugova endnu ikke frt til krig .
Men dette kan meget hurtigt ndre sig , hvis dette sprgsml ikke snart fr den forndne europiske og internationale opmrksomhed .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil bruge frste del af min taletid til at lyknske fru Pack med den medalje , hun og hr . Habsburg fik af prsident Tudjman , og sige , at jeg hber , at de andre parter i krigen ogs anerkender den afbalancerede og objektive rolle , som Europa-Parlamentet m spille , og navnlig vor delegation for dette omrde , som fru Pack er formand for .
<P>
Jeg vil gerne henvise til beslutningsforslaget og bekrfte , hvad en af ordfrerne for Udenrigsudvalget sagde , at Udenrigsudvalget , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Budgetudvalget udfrer et vrdifuldt arbejde med udarbejdelsen af en flles betnkning om genopbygningen og bistanden til det tidligere Jugoslavien .
<P>
Nogle af disse synspunkter kommer til udtryk i beslutningsforslaget .
Imidlertid vil jeg gerne udtrykke forbehold over for de standpunkter vedrrende Kosovoproblemet , som kommer til udtryk i det flles kompromisforslag fra flere grupper .
Det er sandt , at vi har en kedelig menneskerettighedssituation i Kosovo , det er sandt , at den autonome status , Kosovo havde i den tidligere jugoslaviske republiks forfatning , ikke lngere er gldende .
Men p den anden side m vi ikke glemme , at borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien startede i Kosovo , og vi er ndt til at vre forsigtige med , hvilke midler vi anvender i hndteringen af en meget flsom og kompliceret situation .
<P>
Ud fra disse betragtninger tror jeg , at hvis vi vlger den nemme lsning og tyr til sanktioner , internationale interventionsmidler og forsger at afvrge en EUanerkendelse af Forbundsrepublikken Jugoslavien - det nye Jugoslavien- vil det fre til en splittelse p dette punkt , og udviklingen vil g i en helt anden retning end den , vi nsker .
Jeg mener , at Den Europiske Union br udvise strre fornuft , hvis vi virkelig vil sttte den albanske Kosovo-befolknings rettigheder .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Jeg vil ikke svare hr . Alavanos , det kan ikke betale sig .
Men jeg vil bede Dem srge for , at alle parlamentsmedlemmer bliver behandlet p samme mde som mig , og dermed basta .
Hr . Alavanos havde et minut og talte i to minutter .
Undskyld , men det m alts ikke gentage sig .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Fru Pack , jeg har som mdeformand aldrig frataget et medlem ordet .
Jeg njes med - ganske vist med en vis bestemthed - at gre opmrksom p , nr taletiden er udlbet .
<P>
Hr . Alavanos havde oprindelig t minut , men han meddelte mig , at han i stedet havde to minutter til sin rdighed , fordi et medlem af hans gruppe havde overladt ham sit minut .
Jeg ventede , indtil de to minutter var get , og s gjorde jeg hr . Alavanos opmrksom herp .
Jeg fratog ham ikke ordet , lige s lidt som jeg ville have frataget Dem ordet , fru Pack , og det af to grunde : dels fordi jeg ikke har for vane at gre det , og dels fordi De ikke ville have tilladt mig at gre det , fru Pack .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne for egen regning udtrykke mine udtrykkelige forbehold vedrrende alt , hvad der vedrre Kosovo i de foreliggende forslag til beslutning .
<P>
Hvad angr det tidligere Jugoslavien har jeg i denne og den foregende valgperiode erfaret , at det var vanskeligt at g imod den fremherskende tankegang .
Men det fratager mig nu ikke modet .
<P>
Den fremherskende tankegang her er yderst enkel : man br opmuntre alle forsg p nedbrydning af de gamle mere eller mindre totalitre enheder - svel det tidligere USSR som Jugoslavien - som Vesten har vret s overbrende med i s lang tid .
Jeg beklager at mtte sige , At Europa-Parlamentet grundet denne a priori-forudstning ikke har indtaget en ansvarlig holdning i forbindelse med krisen i Jugoslavien , og at jeg endog mener , at det har bidraget til en betydelig forvrring af krisen .
<P>
Det var alt for tidligt at give Slovenien , Kroatien , Bosnien og Makedonien diplomatisk anerkendelse som selvstndige stater .
Inden en sdan anerkendelse skulle der have vret truffet forsigtighedsforanstaltninger , som gjorde det muligt at inddrage alle befolkningerne heri og at genopbygge en jugoslavisk forbundsstat , der kunne indg en associeringsaftale med Den Europiske Union .
Vi har ikke hndteret denne problematik ordentligt , og under de uundgelige konflikter i klvandet p anerkendelsen af alle de nye selvstndige stater blev vi presset til at vlge lejr og til altid at give Serbien skurkerollen .
P den mde har vi fremprovokeret lige netop det , vi foregav at frygte .
I Bosnien har vi bekrftet vore principper : uafhngighed , territorial integritet for et multietnisk og multikulturelt samfund .
Disse principper har vi hvdet med s stor uforsonlighed , at mange bosniere har troet at kunne tage vores ord bogstaveligt , og de har betalt den europiske klejnmodighed med deres liv .
<P>
Det er med den allerstrste alvor , at jeg indtrngende opfordrer Dem til ikke at begynde forfra igen , mine damer og herrer .
Branden er knap nok slukket i Bosnien , og vi skal for enhver pris undg at puste til de ulmende glder i Kosovo .
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter .
Den albanske befolknings rettigheder i Kosovo skal afgjort beskyttes .
Alle de yderligtgende reaktioner i selvstndighedsperioden indtil 1989 resulterede i en ny centralisering , hvor der nu begs lige s ekstremistiske og beklagelige handlinger .
Men man kan ikke udbedre en uretfrdighed ved at beg en ny uretfrdighed .
Man kan ikke hjlpe Kosovo ved at lade hnt om Serbien , som Kosovo er en del af og oven i kbet en historisk set central del .
Ingen af os her i salen ville acceptere en sdan indblanding i vore egne landes anliggender .
Man kan ikke overfre p situationen i Kosovo de diplomatiske og konomiske sanktioner , som med rette eller urette blev indfrt for at lse den bosniske krise .
<P>
En varig og afbalanceret lsning p problemerne i dette omrde m tilvejebringes gennem en ben , positiv og konstruktiv dialog mellem Den Europiske Union og Republikken Jugoslavien .
Vi m ophre med den ensidige fordmmelse af Beograd , der i denne situation kun kan fre til en ny krig .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , i dette mit frste indlg som medlem af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre vil indledningsvis udtrykke vores bekymring over den alvorligt forvrrede menneskerettighedssituation i Kosovo .
Siden Kosovos tab af selvstndig status og dernst af retten til uafhngighed som besluttet ved folkeafstemning er situationen blevet stadig forvrret , navnlig situationen for det albanske mindretal .
Dette kan skabe et nyt konfliktcenter i omrdet , og derfor finder jeg det uomgngeligt ndvendigt , at Den Europiske Union fortsat presser p for at f opfyldt fredsplanens aftaler .
<P>
I trd med den seneste donorkonference i april i Bruxelles m vi ge indsatsen i forbindelse med genopbygningen af det tidligere Jugoslavien .
Kun sledes vil det vre muligt at fremme demokratiseringsprocessen og menneskerettighederne p det tidligere Jugoslaviens territorium .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Mohamed Al .
Som De startede med at sige , er dette Deres frste indlg her i plenarforsamlingen .
Jeg vil derfor gerne have lov til , som Parlamentets formand allerede gjorde det i mandags ved bningen af denne mdeperiode , at byde Dem velkommen . Desuden vil jeg takke Dem for Deres indlg og sige til Dem , at vi er overbeviste om , at De med Deres tilstedevrelse vil give et positivt bidrag til arbejdet i Parlamentet inden for rammerne af det klima af frihed , demokratisk sameksistens og gensidig respekt , der er sdvane her i salen .
Mange tak , hr . Mohamed Al .
<SPEAKER ID=151 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , for s vidt angr Jugoslavien , befinder vi os i en fase , hvori der nok er gjort fremskridt , men hvor man ikke kan sige , at fredsprocessen allerede er konsolideret , og at stabiliteten er sikret .
Kraftige opfordringer , politisk pres og endog opstilling af betingelser over for alle parter er stadig ndvendige for at lede processen p rette vej .
<P>
Om IFOR har jeg ingen bemrkninger .
Deres optrden er fuldstndig operationel og , tror jeg , vellykket .
Vor opmrksomhed er nu fuldstndigt rettet mod gennemfrelsen af den civile del af Dayton-aftalerne , for hvilke Carl Bildt , den hjtstende reprsentant , har de koordinerende befjelser .
<P>
Genopbygningen begynder faktisk at antage tydelige former .
Bde Verdensbanken og Kommissionen har siden januar i r i betydelig grad vret til stede i Sarajevo , hvorved det ogs er muligt at udforme en mere passende koordinationsstruktur og tilrettelgge drftelserne med modtagerinstanserne .
<P>
De har kunnet lse om den anden internationale donorkonference , som blev afholdt sidste weekend i Bruxelles , hvor der for vrigt ogs var en reprsentant for Europa-Parlamentet til stede , og De har kunnet konstatere , at de mlstninger , som vi havde for denne konference , indsamling af de pkrvede midler for at sikre genopbygningsbestrbelserne i r , fuldstndig er opfyldt , og at de ndvendige belb faktisk er indsamlet af det internationale donorsamfund .
<P>
Prioriteterne er endnu en gang bekrftet .
Omrder som energi , transport , telekommunikation , bolig , beskftigelse , minestrygningsoperationer , det har alt sammen vret taget op , og det er godt , at det internationale donorsamfund ogs afstemmer disse prioriteter .
<P>
En skygge over konferencen var de bosniske serberes fravr .
De har faktisk udelukket sig selv fra deltagelse til trods for den kendsgerning , at vore hjlpebestrbelser i princippet er rettet mod hele Bosnien-Hercegovina og sledes ogs mod Republika Srpska .
De bosniske serberes fravr viser imidlertid uomstdeligt , hvor stor indflydelsen stadig er fra mennesker , som mistnkes for krigsforbrydelser , hr . Karadzic og hr .
Mladic . Det beviser ogs , hvor vigtigt det er , at disse mistnkte arresteres og stilles for Den Internationale Krigsforbryderdomstol .
Deres vedvarende tilstedevrelse vil nemlig udgre en fortsat og uacceptabel hindring p vej mod en stabil situation og udgr ogs en hindring for gennemfrelsen af vore genopbygningsaktiviteter i Republika Srpska .
Jeg hber derfor , og det har jeg ogs givet udtryk for p konferencen , at Carl Bildt og Den Internationale Krigsforbryderdomstol vil f al mulig sttte til at lse dette sprgsml , for , jeg gentager , det er ikke acceptabelt , at mennesker som Karadzic og Mladic ikke blot stadig gr frit omkring , men samtidig ogs truer Bosniens stabilitet p grund af deres aktiviteter .
<P>
For at fredsprocessen skal blive vellykket , brer ogs frst og fremmest partierne selv et stort ansvar ; oprigtig politisk vilje skal lgges for dagen .
Det glder navnlig ogs for den fortsatte eksistens af det muslimsk-kroatiske forbund i Bosnien .
At dette forbund lykkes , er ogs afgrende for BosnienHercegovinas enhed , og i den henseende brer ogs prsident Tudjman af Kroatien og prsident Izetbegovic af Bosnien-Hercegovina et meget betydeligt ansvar .
<P>
En anden stor konference til evaluering af fredsprocessen er planlagt den 13. og 14. juni i r , ikke nogen pledging -konference , men en status over gennemfrelsen af Dayton-aftalerne .
<P>
Jeg tror , at det ogs ville vre godt , hvis det p et tidspunkt af det beslutningsforslag , som i jeblikket diskuteres i Deres Forsamling , kunne fremg , at der ogs ydes fuldstndig sttte til den meget vanskelige opgave , der er tildelt Carl Bildt , som m have ren for , at den civile gennemfrelsesproces er sat i gang med alle de komplekse problemer , som er forbundet dermed .
<P>
Til sidst et par ord om forbindelsen med Serbien-Montenegro , fordi der ogs var forskellige talere i eftermiddag , som kom udfrligt ind herp .
Mske er det godt at konstatere her , at det er ndvendigt , at Den Europiske Union med hensyn til anerkendelsen af republikkerne i det tidligere Jugoslavien frer en kohrent , konsistent og genkendelig politik .
Det blev allerede i oktober sidste r aftalt , at det blev stillet som betingelse for anerkendelse af bl.a. Serbien-Montenegro , at dette land s ogs skulle anerkende den tidligere jugoslaviske republik Makedonien , og at hvis denne betingelse var opfyldt , ville ogs landene i Den Europiske Union anerkende den .
Det er ogs sket , selv om det var beklageligt , at en enkelt medlemsstat p et vist tidspunkt mente , at den ikke engang behvede afvente , at Beograd anerkendte Skopje og selv ensidigt gik over til anerkendelse .
Samtidig blev det for vrigt aftalt , at en yderligere normalisering af forbindelserne med Serbien-Montenegro , hvormed der mentes indgelse af strukturelle og kontraktmssige forbindelser , skulle gres afhngig af de normalt gldende politiske betingelser , som Unionen anvender over for alle tidligere krigsfrende parter i det tidligere Jugoslavien .
Og disse politiske betingelser indebar bl.a. , at bestemmelserne i Dayton-aftalerne blev fuldstndigt opfyldt og overholdt , hvilket sledes ogs medfrer medvirken til krigsforbryderdomstolens arbejde , den fuldstndige respekt for menneskerettighederne , navnlig med hensyn til mindretallene ; for s vidt angr Serbien ogs virkelig opnelse af en retfrdig lsning for Kosovo , og i srdeleshed med hensyn til Kosovo blev det sagt , at Den Europiske Union ikke kan sttte Kosovos uafhngighedsbestrbelser , at der heller ikke er nogen anledning dertil , men at man er meget bekymret over menneskerettighedssituationen der og navnlig over den manglende respekt for dette mindretals rettigheder i Serbien , som udgr et flertal i Kosovo , og i den forbindelse udtrykkeligt endnu en gang har bestemt , at vi opfordrer til , sttter og beder Beograd om , at det selvstyre , som Kosovo i sin tid blev frataget , p ny gives til Kosovo .
Det er den holdning , som Unionen allerede i mnedsvis har forsvaret , og hvorom jeg ikke tror , at der er anledning til at ndre noget deri .
<P>
Lad mig til sidst gre Dem opmrksom p , at der i punkt 11 i beslutningsforslaget str flgende passage :  beder Rdet om at instruere Kommissionen om at bne et kontor i Kosovo  .
M jeg gre Dem opmrksom p , at dette institutionelt set gr mig noget anspndt , fordi det ikke er op til Rdet at instruere Kommissionen om , hvorvidt der skal bnes et kontor i Kosovo .
Men i vrigt , og helt alvorligt , har vi enorme problemer i jeblikket , budgetmssige begrnsninger , nr det drejer sig om bning af kontorer i mange vigtige lande .
Vi har ikke engang et officielt kontor i Sarajevo endnu .
Jeg vil dog gerne , hvis De godkender det , give dette prioritet .
Men for vrigt er jeg enig i meget af det , der er sagt om Kosovo .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat indtil kl . 17.30 )
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Hr . Pasty har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Pasty">
Hr. formand , en enkelt kommentar .
Jeg er henrykt over resultatet af afstemningen , men jeg konstaterer , at der p intet tidspunkt under afstemningen har vret et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede .
Jeg har ikke bedt om at f dette fastslet , men jeg kan af den elektroniske afstemning se , at der ikke er 207 medlemmer til stede i salen , hvilket jeg beklager .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , anmoder De om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Jeg anmoder ikke om det , men jeg konstaterer , at det forndne antal medlemmer ikke er til stede .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Hvorom alting er , hr . Pasty , vil jeg takke Dem for Deres gode iagttagelsesevne .
Men samtidig m jeg sige Dem , at det absolut ingen indvirkning har p afstemningen .
<P>
Hr . Falconer har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil blot sige til hr . Pastys bekymring over fremmdet , at vi mske kunne blive beslutningsdygtige , hvis vi alle tog til Bruxelles .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg mener ikke , at det var til forretningsordenen , og jeg kan p ingen mde tillade , at der indledes en debat om et emne , som ikke er p dagsordenen nu .
Hvis De p et tidspunkt nsker en sdan debat , er der i forretningsordenen fastsat procedurer herfor .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg har et indlg til proceduren , i punkt 11 er der beget en pinlig fejl , det er min skyld , meget pinligt , ogs for den tilstedevrende kommissr og frem for alt for hr . Van den Broek , som har tilbragt hele eftermiddagen med os .
Han har selv gjort mig opmrksom p det .
Der str  anmoder Rdet om at instruere Kommissionen ?  , og det kan naturligvis ikke lade sig gre .
Det kan ikke lade sig gre rent traktatteknisk , alts anmoder jeg Dem om at lade det rette til flgende :  anmoder Kommissionen om at bne et kontor i Kosovo  .
Det vil ikke nytte meget , for kommissren har allerede sagt , at de ikke har nogen penge til det .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak for prciseringen , hr . Bertens .
<CHAPTER ID=7>
Samhrighedsfonden 1994 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0069 / 96 ) af Costa Neves for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens rsrapport om Samhrighedsfonden 1994 - supplement ( KOM ( 95 ) 0222 - C4-0237 / 95 ) .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , indledningsvis m jeg beklage denne forhandlings brudte forlb og den manglende kontinuitet mellem ordfreren , hr . Costa Neves ' forelggelse af betnkningen og de indlg , der nu vil blive holdt , fordi dette i vanskeliggr kommunikationen , og jeg m sledes nu referere tilbage til svel hr .
Costa Neves ' indlg som hans betnkning .
<P>
Jeg vil starte med at takke ham for denne betnkning , der efter min mening er en velgennemtnkt , objektiv og neutral analyse af et s vigtigt emne som gennemfrelsen af strukturfondene i 1994 .
<P>
I forbindelse med visse udtalelser , der kan hres fra forskellig side , om kontrollen med strukturfondene , er det ndvendigt , at Parlamentet gr sig klart , hvor stor betydning disse midler har for udviklingen af konomien , den sociale samhrighed og det generelle velfrd netop i de europiske lande , som er mindre gunstigt stillet - og som forhbentlig en dag ophrer hermed - end andre lande med hensyn til bruttonationalprodukt , indkomst pr. indbygger og en rkke andre faktorer .
<P>
For Spaniens vedkommende m jeg sige , at vi er stolte over , ikke alene gennemfrelsen af strukturfondene - da anvendelses- og gennemfrelsesniveauet er meget hjt , for ikke at sige nsten 100 % e - men ogs over , at disse strukturfondsmidler effektivt har bidraget til at ndre det spanske samfund .
Aktuelt befinder den spanske konomi sig i en srdeles positiv situation .
Det kan endog siges , at den spanske konomi p indevrende tidspunkt har det bedre end konomien i ikke s f andre europiske lande , som rder over flere kapitalgoder og en mere udviklet konomi og teknologi .
Mit budskab til den offentlige opinion og Parlamentet er , at strukturfondene er en grundlggende mekanisme , en vigtig lftestang for udvikling og modernisering i de lande , der modtager sttte fra disse fonde .
Fonde med store midler - m man erkende - hvis anvendelse ndvendigvis m kontrolleres , og vi tilslutter os fuldt ud bestrbelserne p at forbedre kontrollen og gre anvendelsen af fondene mere rationel med alle de evalueringer , der mtte anses for ndvendige .
Men ogs fonde , som skal anvendes til at bringe infrastrukturerne op p et sdant niveau , at de kan fremme ikke alene konkurrenceevnen men ogs den sociale samhrighed .
Jeg takker hr . Costa Neves for hans betnkning , og jeg mener , at der fortsat skal forelgges grundige rsrapporter om de forskellige evalueringer , da det udgr en garanti for svel Parlamentet som for de lande , som modtager sttte fra fondene .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , mine damer og herrer , betnkningen om gennemfrelsen af Samhrighedsfonden i 1994 , som fortjener vores fulde sttte - og jeg vil gerne komplimentere ordfreren for den - medtager flere af vores ndringsforslag , som er vedtaget i Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Blandt disse vil jeg isr fremhve dem , der omhandler ndvendigheden af at der forud for anerkendelsen af projekterne foretages en vurdering af deres miljindvirkninger , og at de regionale og lokale myndigheder inddrages mere aktivt i overvgningsudvalgene .
<P>
I betragtning af at der fra forskellig politisk side stilles krav om indstilling af sttten i tilflde af manglende opfyldelse af de i Maastricht-traktaten fastsatte nominelle konvergenskriterier , vil jeg specielt fremhve vedtagelsen af de af vore ndringsforslag , som forfgter det synspunkt , at Samhrighedsfondens bestemmelser ikke br tolkes alt for ufleksibelt under hensyntagen til , at de er opfrt i en protokol , dvs. at de ikke er indfjet i selve traktaten og derfor ikke har samme retskraft .
<P>
I den sammenhng er det relevant at erindre om , at Samhrighedsfonden ikke alene gavner de lande , der modtager sttte herfra , men ogs fremmer eftersprgslen efter varer og tjenesteydelser i hele Unionen og dermed gavner samtlige medlemsstater .
I vrigt er det en kendt sag , at for hver 100 ECU , der udbetales under strukturfondene , vender de 45 tilbage til de mest udviklede lande i Unionen .
<P>
Vi tager derfor p det kraftigste afstand fra ethvert forslag om at stille endnu hrdere monetre konvergenskrav til de lande , der efter 1999 fortsat mtte have brug for sttte fra Samhrighedsfonden , og som yderligere , som om det ikke var nok , nsker fremover at gre samme konditionalitetsprincip gldende for sttte fra strukturfondene .
Vi kan heller ikke acceptere , at de lande , der er omfattet af sttte fra Samhrighedsfonden , af denne grund marginaliseres med hensyn til tildeling af forskellige finansielle incitamenter , sdan som det for nylig skete med de midler , der var fastsat til anlg af transeuropiske net .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , samhrighed oversttes p tysk til socialt og konomisk sammenhold .
Men i forbindelse med de projekter , der finansieres af Samhrighedsfonden , skal man lede med lup efter den sociale del .
Det er ikke blot alment kendt , det kan man ogs lse i dokumentet  Europa 2000 +  ; der str der , at transportinvesteringerne fremmer udviklingen i de regioner , hvor man i forvejen kan mrke den strkere vkst .
Den spanske departementschef for miljsprgsml bekrftede i en hring i Udvalget om Regionalpolitik , at dette kan medfre , at de konomiske krfter polariseres strkere i nogle centrale omrder .
<P>
Det handler om , at miljprojekterne ikke altid beskytter miljet .
F.eks. indfrte man i Tyskland genbrugsemballage-mrket der Grne Punkt . P den mde fjerner man affald ved bare at omdbe affald til brugbart materiale .
P den mde undgr man at undg affald .
Dette system medfrer den ene miljskandale efter den anden , og man bekoster nu en undersgelse , der skal afprve det samme i Portugal .
Til sdan noget bruges den nye strukturpolitiks reserver .
Denne rsrapport er nok den sidste , hvor samhrighedspengene betales uden at skele til konvergenskriterierne .
Det vil fremover vre anderledes .
<P>
Fremover vil de drligt stillede regioner nemlig vre endnu drligere stillet .
Nr vi tnker p , hvor mulighederne for en reform ligger i strukturpolitikken , s findes de frst og fremmest i Samhrighedsfonden .
Jeg mener , at vi her tydeligt br sige fra over for at bevare konvergenskriterierne inden for strukturpolitikken , for det tjener overhovedet ikke sagen , hvis det sociale og konomiske sammenhold bliver boykottet af konvergenskriterier .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Fru formand , mine damer og herrer ! Frst min anerkendelse til ordfreren , hr .
Costa Neves , for den gode betnkning . I henhold til de principper , der ligger til grund for dens virke , er det Samhrighedsfondens ml at sttte de mindre udviklede medlemslande , hvis BNI ligger under 90 % af Fllesskabets gennemsnit , i deres bestrbelser og dermed mindske afstanden til de vrige medlemslande , dvs. styrke den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Fonden er et vigtigt konomisk politisk instrument og kan spille en ikke ubetydelig rolle ved afviklingen af de regionale ubalancer i Den Europiske Union , navnlig inden for miljbeskyttelse og infrastrukturtiltag inden for rammerne af de transeuropiske transportnet .
Nr ret 1994 i dag diskuteres , og betalingerne iflge Revisionsretten lige akkurat oversteg 50 % -grnsen , vidner dette jo om , at den form , som Kommissionen valgte for dette r , ikke var tilstrkkelig , at man ikke skulle have ladet sig nje med en supplerende rsrapport .
<P>
Heroverfor str imidlertid den korrekte administration af fondsmidlerne samt afviklingen af tiltagene til rette tid .
De er bevis p de tilgodesete landes vilje til ogs at udnytte de muligheder , som Samhrighedsfonden giver dem for at komme mlet om konvergens nrmere .
Selv om finansieringen af milj- og transportinfrastrukturprojekter er blevet betydeligt mere afbalanceret , m man konstatere , at vejbygning stadig foretrkkes frem for gebyrer .
Men det er gldeligt , at miljbeskyttelsesforehavender inden for vandforsyning , spildevands- og affaldshndtering tildeles strre opmrksomhed .
Jeg minder imidlertid alligevel om , at der skal foretages en bedre miljvirkningsvurdering som betingelse for en godkendelse af projekter .
<P>
Lad mig som reprsentant fra et ikke-samhrighedsland til slut betone , at denne fond som instrument for fllesskabsinitiativer ikke blot er til gavn for de trngende lande , men ogs har bevirket en udvidelse af handlen og en stimulering af eftersprgslen efter varer og tjenesteydelser i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Gradin">
Fru formand . Trods et hjtideligt lfte har jeg ikke fet nogen svensk oversttelse .
Jeg beklager dette og er derfor tvunget til at lse den tekst , som min kollega fru Wulf-Mathies har udarbejdet , op p tysk .
Jeg hber , at de rede medlemmer undskylder mit tyske .
Dette er alts , hvad min kollega ville sige :
<P>
Det glder mig at kunne drfte hr . Costa Neves ' forslag til beslutning om den supplerende rsrapport om Samhrighedsfonden 1994 med Dem i dag .
Lige som i det forgangne r tager jeg med tilfredshed de talrige positive bemrkninger og den konstruktive kritik til efterretning , som Europa-Parlamentet kommer med angende specielle aspekter inden for politikken og administrationen af Samhrighedsfonden .
Lad mig nvne et par punkter i denne forbindelse .
For det frste har Kommissionen p grund af Europa-Parlamentets kritik i det forlbne r aftalt med medlemslandene , at overvgningsudvalgene afholder mde tre gange rligt , og at informationsudvekslingen mellem mderne intensiveres .
<P>
For det andet danner princippet om , at forureneren betaler , grundlaget for indgreb p miljomrdet .
Vi er derfor begyndt med overvejelser om , hvordan dette princip bedst kan anvendes i praksis , og isr hvilken form for vurdering - f.eks. belastningssystemer - der lokalt er mest velegnet til de forskellige situationer .
I det vigtige sprgsml milj / transport gr jeg endnu en gang opmrksom p Kommissionens holdning , som i sin skrivelse af 22. november om samhrighedspolitik og milj ikke blot bekrftede sit ml om at opn et forhold p 50 : 50 p omrderne transport og milj i Samhrighedsfondens samlede sttteperiode , men ogs vedtog fremover mere systematisk at inddrage miljdimensionen i strukturpolitikken , i strre grad at skabe forstelse for miljproblemerne i overvgningsudvalgene , i strre omfang at kontrollere , at miljbeskyttelsesbestemmelserne blev overholdt , og lbende at informere Parlamentet .
<P>
Jeg er glad for Deres bemrkninger om resultaterne , som vi har opnet for at skabe en bedre balance mellem milj og transport og i forbindelse med fremme af jernbanetransport .
Deres bekymring over det lave antal projekter i regioner i de yderste randomrder tager jeg meget alvorlig og vil rdfre mig med medlemslandene om yderligere stttemuligheder , netop ogs p miljomrdet .
Jeg har derfor allerede gjort medlemslandene opmrksom p follow-up-diskussioner med Europa-Parlamentet .
Jeg er enig med Dem i , at de regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter skal involveres i overvgningsudvalgene i strst mulig grad . Deres sttte eller medvirken er en vsentlig forudstning for borgernes accept af de stttede projekter og for deres succes .
Men Kommissionen skal samtidig respektere de juridiske grnser .
<P>
Efter de gldende lovbestemmelser er de lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter ikke bemyndiget til at deltage i udvlgelsen af projekter .
Men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning , at lokale myndigheder nu ogs i hvert fald deltager i overvgningsudvalgenes mder , der drejer sig om projekter , der stammer fra lokale initiativer .
<P>
Nu til princippet om betingethed . Ved udgangen af sidste r , den 20. december , fastlagde Kommissionen i en fortrolig intern skrivelse den mde , hvorp princippet om betingethed skal undersges .
Bde i forlgget og under forberedelsen af vor diskussion dengang brugte vi i Kommissionen en frdig fortolkning , der tydeliggr , at betingetheden er stimulerende for budgetdisciplinen . Dette genspejles isr i tre elementer .
To gange om ret undersges opfyldelsen af mlstningerne om at reducere budgetunderskuddet . Dermed er det muligt i indevrende r igen at ophve en suspension af finansieringen .
<P>
Dette giver et direkte incitament for den pgldende medlemsstat at tilpasse sine budgetbeslutninger i overensstemmelse hermed .
Suspensionen af finansieringen sker efter en tilbundsgende undersgelse . I den forbindelse vil der i lige s hj grad blive taget hensyn til sm absolutte afvigelser som til ekstraordinre begivenheder , som det pgldende medlemsland ikke er herre over .
At basere beslutninger p forudstninger er ndvendigvis forbundet med en usikkerhedsfaktor . Dette skal vi overveje og vurdere meget omhyggeligt , fr den endelige beslutning trffes .
<P>
Den 25. januar 1996 blev Udvalget om Regionalpolitik grundigt informeret af generaldirektren for GD XVI om Kommissionens beslutning om anvendelse af de juridiske forpligtelser som flge af princippet om betingethed .
<P>
Om selve sagen : Rdet konstaterede i september 1994 , at Spanien , Portugal og Grkenland i modstning til Irland havde et overvldende budgetunderskud .
I Rdets henstilling blev der derfor opstillet specifikke ml for 1995 for disse tre lande .
I juli 1995 godkendte Rdet disse ml for 1995 og satte nye ml for 1996 .
Om medlemslandene opfyldte disse ml for 1995 , vil en undersgelse her i lbet af forret vise , nr tallene for 1995 foreligger .
Skulle et medlemsland ikke opfylde mlene for 1995 , vil Kommissionen beslutte , at nye projekter for det pgldende medlemsland eller , hvis det drejer sig om projekter med flere faser , eller nye projektfaser ikke kan finansieres af Samhrighedsfonden .
<P>
Hvis finansieringen suspenderes i forret 1996 , kan den godt genoptages i efterret 1996 , hvis der er tilstrkkelig sikkerhed for , at medlemslandet p grundlag af forudstningerne vil opn mlet for 1996 .
Under alle omstndigheder vil Kommissionen straks orientere Parlamentet om en eventuel suspension .
<P>
Fru formand , lad mig til slut takke Parlamentet og udtrykkeligt endnu en gang takke ordfreren hr . Costa Neves for hans positive og konstruktive forslag til beslutning om gennemfrelsen af Samhrighedsfonden 1994 .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Nord-Syd-samarbejde om bekmpelse af narkotika
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0070 / 96 ) af Liese for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 95 ) 0296 - C4-0380 / 95-95 / 0167 ( SYN ) ) om nord / syd-samarbejde vedrrende bekmpelse af narkotika og narkotikamisbrug ( budgetpost B7-5080 ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Liese">
P verdensplan er 40-50 millioner mennesker afhngige af illegale narkotika . Hver enkelt skbne er forfrdelig nok til at krve aktiv handling .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har fremsat en betnkning , som den vedtog enstemmigt for at bidrage til , at der gres noget ved problemet .
Planter , som der udvindes narkotika af , dyrkes isr i tre regioner : I landene i Andesbjergene , i landene beliggende i den skaldte  gyldne halvmne  og i landene i den skaldte  gyldne trekant  i Asien .
Grunden til denne koncentration er bl.a. den bitre fattigdom for menneskene i disse lande .
Nr alternativet er dd og fattigdom eller dyrkning af narkotika , har mafiaen let spil .
Derfor er udviklingssamarbejde i Den Europiske Unions egen interesse , men ogs ndvendig af solidaritet med de berrte mennesker i disse regioner .
Det kan ikke betones ofte nok , at narkotikaproblemet ogs er et udviklingspolitisk problem .
<P>
Alt i alt har Europa for sent erkendt , at flles foranstaltninger er ndvendige til bekmpelse af narkotikaproblemet , og vi stiller os stadig for tvende .
Jeg tilbageviser enhver nationalisme p dette omrde .
Vi m i fllesskab gre noget , og vi m ikke blot gre noget i fllesskab i Europa , men vi m ogs samarbejde med De Forenede Nationer og her tage hensyn til de internationale aftaler og omsider gre noget for , at de bliver gennemfrt p meget mere engageret vis .
<P>
Det springende punkt her i Europa-Parlamentet har ofte vret sprgsmlet :  Skal narkotika legaliseres - ja eller nej ?
 Jeg gjorde p et meget tidligt tidspunkt klart , at der ikke vil vre nogen mulighed for at gennemfre et sdant krav om liberalisering , hverken inden eller uden for Den Europiske Union , og vi er jo her ogs afhngige af internationalt samarbejde .
Ogs rent indholdsmssigt indtog jeg meget tidligt en afvisende holdning over for en sdan liberalisering , fordi jeg ikke tror , at denne vej vil hjlpe os videre .
Jeg er Udvalget meget taknemmelig for , at det forkastede alle forslag , der med hensyn til en liberalisering ikke var helt klart afvisende , sledes at vi i strre grad kunne koncentrere os om denne betnknings egentlige problem , nemlig om sprgsmlet om , hvordan man kan f styr p narkotikaproblemet med udviklingspolitiske midler .
Det var meget velgrende for arbejdet i Udvalget , og jeg takker alle parlamentarikere , der medvirkede hertil .
<P>
Hvordan skal pengene fra denne budgetpost nu bruges ?
I 1987 oprettede EuropaParlamentet budgetposten Nord-Syd-samarbejdet i forbindelse med bekmpelse af narkotikamisbrug .
I alt blev der frem til udgangen af 1995 bevilliget 75 , 68 mio ecu .
Naturligvis kan man ikke f styr p problemet med disse penge alene , for narkotikamafiaen omstter for det mangedoblede af dette belb .
Men vi kan bidrage til , at Den Europiske Union her giver et signal , idet der ogs mobiliseres midler fra andre finansieringskilder i Den Europiske Union - jeg hentyder til Den Europiske Udviklingsfond og midlerne fra ALA-programmet - , sledes at ogs andre lande flger trop , hvis vi ptager os en pilotfunktion .
Kommissionen foreslr isr at finansiere foranstaltninger inden for rammerne af FN ' s UNDCP-program , dvs. f.eks. hjlp til overvgning af narkotikahandel og til bekmpelse af narkotikahandel .
Udvalget sttter kraftigt denne tanke , og vi sttter ogs , at forebyggelse og behandling ogs skal vre et centralt punkt , for det er vigtigt og rigtigt og desvrre alt for lidt kendt , at der ogs i udviklingslandene er utrolig mange narkomaner .
<P>
P et punkt mener vi afgjort , at Kommissionens forslag skal forbedres : Kommissionen foreslr , at en vsentlig del af bevillingerne skal tildeles forundersgelser , der skal klarlgge , om GPS fungerer godt nok .
Jeg mener , at disse undersgelser er overfldige , og det mener Udvalget ogs .
Vi skulle hellere bruge pengene til konkrete projekter , for det ville vre et fatalt signal til udviklingslandene at rejse tvivl om GPS , om det s blot var indirekte .
Disse prferencer skal bevares , ja , de skal udbygges .
Man kan ikke altid bare se , om Den Europiske Unions import af et blomkl erstatter en cocaplante , problemet er meget mere komplekst .
Det har noget at gre med politisk signalvirkning og med meningsdannelsen i disse lande .
<P>
Vi fokuserer p den alternative udvikling .
Alternativ udvikling betyder at anvise alternativer for bnderne , sledes at de ikke lngere er afhngige af at dyrke narkotika .
Det er ikke tilstrkkeligt blot at erstatte planten . Det er ogs ndvendigt med den tekniske knowhow , infrastrukturen .
Der er brug for afstningskanaler .
Alt dette skal sikres . Der er allerede udmrkede projekter i gang p dette omrde ; disse fungerer forbilledligt .
Desvrre har Den Europiske Union - Rdet og Kommissionen - stadig ikke entydigt erklret sig rede til at forpligte sig til dette koncept , sledes at vi som Parlament entydigt br tage stilling til dette , sledes at der ogs udgr et signal til Rdet og Kommissionen .
Det har Udvalget gjort enstemmigt , og jeg takker alle medlemmer , der arbejdede for dette , navnlig hr . Schmid , der i dag af personlige grunde desvrre er forhindret i at deltage , men som gav mig megen vrdifuld inspiration .
Jeg takker ogs alle de vrige parlamentsmedlemmer .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at gre opmrksom p et srligt aspekt : Rdet drager dette programs retsgrundlag i tvivl . Rdet siger , at alt , der har med narkotikabekmpelse at gre , automatisk hrer til den tredje sjle .
Jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde samt p vegne af medlemmerne af Budgetudvalget klart give udtryk for , at vi anser dette som en uforskammethed .
Nr vi bedriver udviklingspolitik og giver penge ud for at hjlpe udviklingslandene , er det udviklingssamarbejde , og her har Parlamentet befjelse til flles beslutningstagning eller kompetence inden for rammerne af samarbejdet , og vi finder os ikke i , at denne kompetence bliver os frakendt .
Hvis Rdet er af en anden mening , vil vi i budgetproceduren finde veje til at f vor ret igennem .
Jeg takker for Deres opmrksomhed og anmoder Dem om at sttte denne betnkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<SPEAKER ID=172 NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , vejen til helvede er brolagt med gode hensigter .
Med helvede mener jeg selvflgelig i denne sammenhng narkotika .
Hvad angr de gode hensigter , er det foreliggende forslag til Rdets forordning en perfekt illustration heraf .
Og findes der noget mere prisvrdigt end forslag om finansiering af nord / syd-samarbejdsprojekter p omrdet bekmpelse af narkotika og narkotikamisbrug med henblik p at bevidstgre udviklingslandene om disse problemer .
<P>
Men selv om vi finder det ndvendigt at hjlpe udviklingslandene p dette omrde , giver det foreliggende forslag anledning til en vis skepsis .
For det frste mangler der sammenhng .
Parlamentet har ved flere lejligheder fremsat sin generelle opfattelse af , hvordan foranstaltninger til bekmpelse af narkotika br gennemfres p internationalt plan .
Vi beklager , at det foreliggende forslag ikke tager tilstrkkeligt hensyn hertil , og at det kun henviser til De Forenede Nationers Program for International Narkotikakontrol .
Endvidere er budgetrammen til dette projekt for begrnset til , at projektet kan blive effektivt .
I den forbindelse ville vi gerne have mere prcise oplysninger om , hvilken slags projekter der kan opn sttte .
<P>
Desuden havde Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , hvis udtalelse jeg er ordfrer for , gerne set , at der i hjere grad fokuseredes p forebyggelse , og at lokalsamfundenes behov for sundhedsoplysning , navnlig for dem , der er mest srbare over for narkotikamisbrug , tages alvorligt .
Desuden har udvalget understreget ndvendigheden af en global bekmpelse af flgerne af fattigdom og af at fremme et reelt uddannelsesprogram i udviklingslandene .
<P>
Mere generelt erindrer jeg om , at fremgangsmden med forbud hidtil er slet fejl med hensyn til at stoppe en forgelse af udbudet og eftersprgslen efter narkotika svel i udviklingslandene som i Europa .
Man skal sledes passe p ikke at tage fejl af mlet og alt for hurtigt pege p udviklingslandene .
Dette bevises af de syntetiske narkotika , der er dukket op i de vestlige lande .
Extasy , som unge europere indtager i Amsterdam eller Paris , er lige s skadelig som den lim , gadebrnene sniffer i Rio eller Mexico .
Kun gennem en virkelig samarbejdsudviklingspolitik vil det vre muligt , her som der , at bekmpe denne svbe effektivt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="D'Ancona">
Fru formand , jeg tror , at det vigtigste punkt , som br tages op under denne forhandling , og derfor psknner jeg hr . Lieses bidrag og betnkning s meget , er , at det ikke blot drejer sig om en politik , som er rettet mod hndhvelse af loven og tilintetgrelse af afgrder , fordi det ofte har katastrofale flger , frst og fremmest fordi tilbuddet derved snarere tiltager end aftager , og for det andet , og det ved hr .
Liese ogs , fordi en sdan ensidig strategi frer til fattigdom , til krnkelse af menneskerettighederne og ofte skader miljet . Kommissionen erkender heldigvis ogs denne kendsgerning .
<P>
I begyndelsen af denne uge fandt der i Bolivia et mde sted mellem udenrigsministre fra de latinamerikanske lande og deres kolleger fra Den Europiske Union .
I Cochaconda-erklringen blev det understreget , at flles konkrete foranstaltninger med henblik p at bekmpe den verdensomspndende narkotikaproblematik er ndvendige .
Kommissr Marn bekrftede under dette mde , at Den Europiske Union har en anden opfattelse end De Forenede Stater , nr det drejer sig om bekmpelse af narkotikahandel .
Marn gr ikke ind for De Forenede Staters politik , der gr ud p tvungen tilintetgrelse af afgrder , og det er ogs en opfattelse , som nvnes i betnkningen , Kommissionens forslag , som Liesebetnkningen drejer sig om .
<P>
Kommissionen siger , at narkotikabekmpelsesaktioner indtil nu egentlig er mislykket .
Den siger , at det skyldes visse konomiske krfter , som ogs glder p narkotikaomrdet , dvs. hvor der er eftersprgsel , opstr der ogs tilbud , og hvor frihandel tiltager som flge af grnser , der forsvinder , fr ogs narkotikahandelen flere chancer .
<P>
Kommissionen indser heldigvis stadig mere , at der m knyttes en forbindelse mellem bekmpelsen af narkotika og de narkotikaproducerende landes almene sociokonomiske udvikling .
Det ville vre godt , hvis Den Europiske Union indser , at samarbejdet i kampen mod narkotika m g ud fra et bredt samarbejde for at fremme et civilt samfund , et godt borgersamfund i partnerlandene .
Det er naturligvis en langvarig politik .
<P>
Kort sammenfattet , fru formand , nord / syd-samarbejdet og narkotikabekmpelsen viser endnu en gang , at udelukkende en krig mod narkotikaen spiller fallit .
Resultatet er i dobbelt forstand negativt , tilsigtede ml opfyldes ikke , og bivirkningerne ved den hrde hnds politik er katastrofale .
<P>
Kommissionen giver , synes jeg , med sit forslag til en forordning en god begyndelse . Jeg synes , at hr .
Liese har hvet dette niveau endnu mere , og jeg hber , at helheden gennem vedtagelsen af et par af mine ndringsforslag p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender gres lidt mere menneskelig , men jeg synes , at betnkningen i sig selv er udmrket , og jeg udtrykker min glde herover over for hr .
Liese .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , kre kolleger , millioner af mennesker er afhngige af narkotika .
Rdselsfulde tragedier udspiller sig bag vore forslag , betnkninger og ndringsforslag .
Ofrene er misbrugerne . Men ikke kun dem , ogs deres familier og meget ofte brn og unge ; det er mske dem , der lider mest i nrheden af narkoen .
En liberal politik er lige s uansvarlig som en passiv .
Samarbejdet skal udbygges , ikke bare p tvrs af grnserne , men ogs globalt .
Det skal udbygges inden for grnserne mellem sociale myndigheder , politi , skole og uddannelsesinstitutioner .
En amerikansk-europisk dialog er blevet indledt , og det er benbart , at Europa skal stte dampen op , hvis vi skal tage de amerikanske udfordringer op .
<P>
I dette sprgsml har udvalget fet en rkke udtalelser fra flere andre udvalg med forholdsvis blandede resultater .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at det er lykkedes Udvalget for Udvikling og Samarbejde at fjerne s mange modstridende udtalelser og n frem til en konstruktiv og konsekvent linie .
<P>
Det ville dog vre naivt at tro , at EU kan erstatte al narkotika med andre afgrder og kbe sig til en lsning p hele problemet .
Det er urealistisk .
Vi kan give udviklingssttte , foreg med et godt eksempel og bidrage til en udvikling , som skaber en bedre infrastruktur .
Det er netop det , der er grundlaget for fremgang p dette omrde .
Hvis man skal lse finansieringsproblemerne i forbindelse hermed , krver det grundig forskning , vurdering , opflgning og kontrol samt ogs et godt indblik fra borgernes side .
Der er tale om gigantiske problemer , som vi ikke kan vre opgivende overfor , men imdeg med en strre indsats og strre anstrengelser .
Derfor venter vi p , at man p regeringskonferencen finder frem til langt mere effektive metoder for beslutningstagning hvad angr hndteringen af narkosprgsmlet .
S m vi jo ikke g et skridt tilbage i denne forbindelse .
<P>
Ofrene for narkohandelen m ikke bare opgives .
Det er et ansvar , som phviler os alle , ikke mindst de af Rdets medlemmer , som ikke vil leve op til de foreslede foranstaltninger , men som heller ikke har alternative forslag .
Jeg glder mig over det humanistiske syn , som jeg mener kendetegner bde forslaget og betnkningen .
Det viser vejen mod en alternativ udvikling , som vil fre til mindsket eftersprgsel .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Fru formand , kre kolleger , bekmpelse af narkotikamisbrug er et polemisk emne , der bringer sindene i kog , for der findes desvrre ingen mirakellsning , som kan udrydde denne svbe , der hrger og fordrver vort samfund , forrsager flere og flere ulykker og er den direkte rsag til kriminalitet og prostitution .
<P>
Jeg har lokalkendskab til problemet .
I regionen Nord-Pas-de-Calais , hvor jeg er valgt , er dette fnomen taget voldsomt til i de sidste r .
Beslaglggelsen af narkotika er steget med 272 % i 1995 i forhold til det foregende r .
Antallet af narkotikamisbrugere i regionen ansls til 15 000 , svarende til 10 % af alle de registrerede narkomaner i Frankrig ; befolkningen i Nord-Pas-de-Calais udgr 2 , 5 % af Frankrigs samlede befolkning , og denne region har sledes fire gange s mange narkotikamisbrugere som landsgennemsnittet .
<P>
Andelen af heroinmisbrugere i regionen er voksende ; den er 15 % hjere end landsgennemsnittet .
Multinarkomani er i stigning .
Det er den unge befolkning , der er mest berrt af fnomenet : 90 % er under 30 r , og halvdelen er under 21 r ; gruppen bestr hovedsagelig af mnd , og 65 % er arbejdssgende .
Narkotikamisbrugere er ikke kun intellektuelle , der fra tid til anden drmmer om at flygte fra hverdagen ; det er ogs de unge rodlse ofre for krisen , som mangler vrdier og referencerammer .
<P>
Langt fra at lse problemet ved at fjerne det forbudtes tiltrkningskraft vil en legalisering af salget af blde narkotika , som nogle af vore kolleger slr til lyd for , blot forvrre problemet ved at ge udbudet og gre det lettere at skaffe narkotiske midler .
I alle de lande og regioner , der har forsgt sig med denne lsning , m man nu konstatere , at det har vret en fiasko og sl bak .
I Nederlandene erkender man nu , selv om denne politik lnge har givet tilfredsstillende resultater , bliver deres liberale hensigter i dag udnyttet af internationale narkohandlere .
Der udvikler sig en veritabel narkoturisme , som gr hrdest ud over landets egen befolkning .
I 1991 stammede 61 % af den heroin , der solgtes i Frankrig , fra Nederlandene .
I de sidste to r er omkring 40 personer fra Nord-Pas-de-Calais omkommet som flge af en overdosis indtaget i Nederlandene .
Det franske og det nederlandske politi sknner , at 200 unge franskmnd dagligt rejser til Nederlandene for at skaffe narkotika .
En forening i Lille , der blev oprettet i 1995 , har i Rotterdam har etableret en modtagegruppe , som hjemsender disse unge , der lever under uendeligt elendige forhold .
<P>
Det er nu bydende ndvendigt at udvikle en global handlingsplan .
Frst og fremmest er det ndvendigt med strre samarbejde mellem medlemsstaterne for at skabe strre viden om de gensidige problemer og med en tilnrmelse af politikkerne .
Vi kan ikke f s forskellige modeller som de eksisterende til at harmonere .
For det andet er det ndvendigt at konsolidere sundhedsprogrammerne og oplysningsaktionerne .
Det er , hvad Parlamentet foreslog med Burtonebetnkningen .
Endelig er det tvingende ndvendigt at styrke det internationale samarbejde med henblik p at bekmpe organiseret kriminalitet og reducere udbudet .
<P>
Som ordfreren formulerer det , har mafiaen let spil , nr alternativet bestr i cocadyrkning eller bitter fattigdom og dd .
Det er derfor vigtigt at opmuntre til dyrkning af alternative afgrder og give de pgldende udviklingslande andre fremtidsudsigter end narkotikaproduktion .
<P>
Kommissionens og ordfrerens forslag er tilfredsstillende .
Det er rent faktisk ndvendigt at stte betydelige midler ind .
Vi vil derfor sttte denne betnkning , som gr i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , med al respekt for den foregende taler , hr . Donnays , berettigede bekymring var jeg lige bange for , at han talte om nord / sydsamarbejdet , Nederlandene / Frankrig , jeg troede jo , at betnkningen omhandlede noget andet end det , som hr .
Donnay talte om , men jeg deler hans bekymring .
<P>
Fru formand , af egen erfaring - forst mig ikke forkert - ved jeg , at narkotikahandel og mafialignende metoder griber om sig i landene i den tredje verden , ogs korruption og forskellige landes absolutte afhngighed af handel med det skidt i den tredje verden , griber om sig .
Den skade , som dette volder stabiliteten og den konomiske udvikling i disse lande er ikke blot en grund til at vre meget bekymret , men ogs en grund til at se p det , som egentlig hedder vort mislykkede udviklingssamarbejde .
Mange borgere i disse lande viser sig at vre fuldstndig bundet p hnder og fdder - som jeg allerede sagde - til udviklingen af narkotikahandelen , narkotikaindustrien og narkotikadyrkningen .
<P>
De har p grundlag af disse fattige levevilkr , flgen af , at store dele af vort udviklingssamarbejde er mislykket , ofte intet alternativ .
Derfor m der inden for rammerne af en kohrent og en global handlingsplan vedrrende bekmpelsen af narkotikahandelen ikke blot ses p situationen hos os i Europa , men vi har den strste interesse i at tilbyde et alternativ , der er vrd at leve med , p de punkter , hvor doktor Liese med rette har sat fingeren .
<P>
Et af de vigtige elementer i vor globale narkotikapolitik er derfor nord / sydsamarbejdet , eller det burde vre det .
Det er et nyttigt instrument til at styrke de pgldende landes institutionelle kapacitet , sledes at de fr instrumenter til at muliggre , at der tages fat p hvidvaskning af narkotikapenge og p narkotikamafiaen .
<P>
P den anden side m det vre en vigtig del af vort nord / syd-samarbejde at fremme , at man forsger at komme i gang med alternative afgrder .
Dette kan ikke vre nogen ad hoc-politik , fremme af alternative afgrder kan kun f succes , hvis vi selv virkelig bner vore markeder for andre landbrugsprodukter fra den tredje verden .
<P>
Midlerne til nord / syd-samarbejdet er alt for beskedne : Ti millioner ECU er naturligvis intet , peanuts .
Flere midler er nskede , hvis vi virkelig vil yde et serist bidrag fra Europa til det problem , som vi taler om nu .
Samarbejde med De Forenede Nationer og medlemsstaterne er derfor ndvendigt for at ge denne effektivitet .
Endvidere m dette nord / syd-samarbejde indlemmes i vor almene udviklings- og samarbejdspolitik , det er p sin plads at lgge vgt p menneskerettighederne , miljet og kvindens rolle , men jeg vil sige Dem , at det er en forudstning , at afhngigheden af narkotikahandelen , narkotikaindustrien og narkotikaproduktionen gribes an , og at man indser det .
Hvad vi end vil gre her i Europa , hvem vi end anklager for at vre skyldig i narkotikamisbruget , hvad enten det nu er Nederlandene eller Belgien eller et andet land , vi m til ondets rod , der , hvor dette mg gror , jeg vil sige Dem , at det er et vigtigt signal , som vi m give , og jeg er glad for , at hr . Liese , som ved , hvad han taler om , har givet det .
Mine komplimenter .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , fru kommissr , der er almindelig enighed om , at hvad angr bekmpelsen af den internationale narkotikahandel ligger nglen til succes i at udforme foranstaltninger til at mindske eftersprgslen , bekmpe den ulovlige handel og etablere internationalt samarbejde - og det var ogs , hvad der blev bekrftet p Det Europiske Rd i Madrid .
Men der hersker derimod ikke enighed om , hvordan man skal mindske eftersprgslen ; og hvis dette ikke lykkes , bliver de vrige foranstaltninger til dels ineffektive .
Det er ndvendigt at holde sig dette aspekt af problemet for je , ogs nr vi taler om internationalt samarbejde , for hvad skulle det nytte at indg aftaler med bestemte lande om at udrydde nogle afgrder , som kriminelle organisationer blot kan erstatte med andre ?
Udryddelsen af narkotikaafgrder i bestemte geografiske omrder - eller rettere forsget p at udrydde dem - har ikke frt til nedgang i disse afgrder .
Problemet er ikke s enkelt , gid det var .
Derfor mener jeg , at der skal afsttes strre midler til udvikling af alternative landbrugsafgrder i de pgldende lande , sledes at det bliver rentabelt at erstatte de traditionelle narkotikaafgrder , men jeg mener ogs , det er ndvendigt at anlgge et uhildet syn p det alvorlige narkotikaproblem og droppe frdigkonstruerede lsningsmodeller .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand ! Det nytter ikke at udtnke skrivebordsplaner !
Resultatet i f.eks. den  gyldne trekant  er , at man hev planter op og at der derved opstod erosion , at jorden under landsbyer skred vk , at tabet af arbejdspladser og boliger i landdistrikterne tvang folk til kmpebyernes slum ; der nedsynker de s i fattigdom og begynder selv at indtage narkotika .
En lsning ville vre fra begyndelsen af at inddrage befolkningen i de omstruktureringsplaner , som skal stttes , men det findes der nsten ingen virkelig positive eksempler p .
I forbindelse med de internationale institutioner , der fr penge fra Den Europiske Union , byder det ofte p vanskeligheder , at Den Europiske Union derved mister kontrollen .
Nr man tnker p , hvordan narkotikabekmpelse faktisk bliver gennemfrt i dag , er det et slags rb om skyts i ordets egentligste forstand . Det vil sige , at narkotika bliver bekmpet ved hjlp af politiet , selv om dette overhovedet ikke bekmper rsagerne .
<P>
Alt i alt kan vi stemme for Liese-betnkningen .
Men vi forstr ikke , hvorfor han pludselig synes , at handelsprferencerne er s fremragende .
Egentlig er det kun de store landbrug , der drager nytte af dem , de sm bnder har overhovedet ingen glde af dem .
I Columbia f.eks. bliver der beget alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i disse store landbrug , i blomsterplantagerne , navnlig over for de kvinder , der arbejder der .
Sundhedsfaren er uforsvarlig , og dette bliver s oven i kbet fremmet .
Er det det , vi vil ?
I revis har EuropaParlamentet krvet , at dette blev undersgt , og Kommissionen sidder med hnderne i skdet .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , mine damer og herrer , fru kommissr , ikke alle medlemmer af min gruppe deler det synspunkt , jeg vil gre gldende i det flgende . Jeg taler sledes i mit eget navn .
<P>
Ordfreren foreslr at fremme udviklingen af alternative afgrder for at tilskynde bnderne i den tredje verden til at ophre med den ulovlige produktion af narkotiske afgrder .
Den overordnede strategi , der foresls , er indrmmelse af toldprferencer for eksporten af lovlige landbrugsprodukter .
Kort sagt , ordfreren tilbyder bnderne i den tredje verden et par rer mere for deres kartofler , mod at de giver afkald p de hundredefold strre indtgter , de fr ved dyrkning af ulovlige afgrder .
<P>
Denne politik , som man har givet det hjtravende navn  politikken til fremme af alternative afgrder  , er i realiteten ikke andet end den forldede politik , som Drugs Enforcement Administration , den amerikanske DEA , har frt sidste tyve r med de noksom bekendte resultater , som jeg alligevel finder det ndvendigt at henlede den rede ordfrers opmrksomhed p .
<P>
I de sidste tyve r har DEA brugt mange hundrede millioner dollars rligt til finansiering af tusinder af hektar beplantet med ulovlige afgrder .
I lbet af de samme tyve r er produktionen og forbruget af ulovlige narkotika get i et omfang , der bogstavelig talt er uden fortilflde i menneskehedens forbrugsvaner .
<P>
P trods af den synlige fiasko for denne amerikanske politik , som i hvert fald ikke kan siges at have manglet midler , stter Europa sig nu for at fre samme politik med en bevilling p ti mio ECU .
Det ville alt samme vre til at le ad , fru formand , hvis hele dette narkotikafnomen ikke var s tragisk .
Tragisk for mange demokratier i den tredje verden , der destabiliseres af parallelle magtstrukturer , hvis enorme magt knuser dem ; tragisk for vore demokratier , der langsomt men sikkert gennemsyres af beskidte penge ; tragisk for hundredetusinder af europiske borgere , der er ofre for afhngigheden af ulovlige stoffer , og som bogstavelig talt skubbes ud i kriminalitet , og tragisk for de tusinder af misbrugere , som fastlses i marginalisering .
<P>
Efter 20-39 rs vildfarelser , tragedier og forfejlede lsningsforsg , er der nu ikke et minut lngere at spilde .
Staterne og det internationale samfund m have mulighed for reelt at kontrollere produktionen og distributionen af alle de stoffer , der i dag er ulovlige .
Det er ndvendigt at regulere og legalisere alle former for narkotika straks .
Og man m holde op med at fortlle dem , der er imod forbud , at en debat om legalisering af narkotika er spild af tid .
Efter en sdan katastrofe ligger bevisbyrden nu hos fortalerne for forbud .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , allerfrst vil jeg over for ordfreren udtrykke min glde over den fortrffelige betnkning , som han har udarbejdet sammen med Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
I modstning til en rkke udtalelser fra andre udvalg er hans betnkning afbalanceret , og han har ikke ladet sig friste til unuancerede udtalelser om liberalisering og legalisering .
For det er ikke det , det drejer sig om her .
Med forslaget sigter Kommissionen mod at stte udviklingslandene i stand til effektivt at bekmpe narkotikamisbruget , og den vil inddrage disse lande i det allerede eksisterende internationale samarbejde p dette punkt .
Vi er nu bedt om at se p dette forslag ud fra en udviklingspolitisk synsvinkel .
<P>
Det er derfor det , som vi skal gre .
Mennesker i udviklingslande dyrker ikke koka og valmuer , fordi de er principielt overbevist om , at narkotika skal forhandles frit ; for det meste dyrker de disse planter udelukkende for at overleve .
Og i mellemtiden forrsager dyrkningen og handelen ogs i deres egne , ofte tilstrkkeligt ramte lande , mange konomiske og sociale problemer .
Det er rystende at mtte konstatere , at Europa indtil nu ikke har gjort ret meget godt for udviklingslandene .
Samtidig erfarer jeg det som rystende , at man nu igen forsger at fre diskussionen om liberalisering p bekostning af denne betnknings virkelige emne .
<P>
Vi m ikke glemme , at narkotikadyrkningen ofte er en flge af et dybere liggende problem : fattigdom .
Udarbejdelsen af en international samarbejdspolitik med udviklingslande til bekmpelse af det verdensomspndende narkotikaproblem er ndvendigt .
Det vil imidlertid ikke nytte noget , hvis vi i Europa ikke er i stand til virkelig at tilbyde disse lande et perspektiv om en bedre fremtid .
Undersgelser viser , at Europa mere har udviklet sig i retning af et lukket marked med hensyn til udviklingslandene end til et bent marked .
S lnge vi ikke tager vor udviklingspolitik alvorligt , men undergraver den med vor konomiske politik , m vi ikke forvente , at programmer som dette vil resultere i ret meget godt .
Jeg vil derfor helhjertet sttte ndringsforslag nr . 2 til hr .
Lieses betnkning , hvori dette aspekt nvnes . Ogs de andre ndringsforslag , hvori det forsges at anvende hjlpen s direkte som muligt og s konkret som muligt , sttter jeg .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , mine damer og herrer , vi behandler i dag en yderst interessant betnkning om en nyttig id , nemlig at bist de mindst udviklede lande med at opgive dyrkningen af narkotiske afgrder til fordel for alternative afgrder .
Dog fokuseres der i betnkningen mest p de konomiske aspekter og mindre p de magtrelationer , der er et integreret aspekt af problemet .
I mange tilflde tvinger narkohandlere hele befolkninger til at dyrke narkotika , og problemet er ikke s meget af konomisk karakter som et sprgsml om reel politisk suvernitet og i sidste instans nrmest et militrt problem .
<P>
Som ordfreren helt korrekt bemrker , er de bevillinger , som Den Europiske Union opfrer til dette forml , alt for begrnsede i forhold til strrelsen af den udfordring , som narkomarkedet udgr i dag .
<P>
Men det er ikke kun bevillingerne , der er begrnsede .
Jeg er bange for , at det samme glder hensigterne , nr det kommer til stykket .
Sdan som situationen har udviklet sig i dag , er det for at bekmpe narkotikafnomenet ndvendigt at trffe ekstraordinre foranstaltninger .
Efter vores mening kan dette ikke gres uden genindfrelse af ddsstraf for de store forhandlere , sdan som det praktiseres i Singapore med megen succes .
<P>
Af velkendte ideologiske rsager vil man end ikke overveje en sdan lsning , men foretrkker at behandle de problemer , der er forbundet med narkotikahandel , ud fra en konomisk vinkel , at afstte budgetmidler til undersgelser , selv om effektiviteten heraf ikke er dokumenteret .
Man glemmer , at narkohandlere ikke blot driver en afskyelig form for handel , men i realiteten er mordere , og at problemet flgelig ikke kun kan behandles konomisk , men ogs skal behandles politisk , og jeg vil endog sige militrt i betragtning af det omfang , den ulovlige handel i dag har antaget .
<P>
Der har hidtil ikke vret noget tegn p en sdan hensigt fra Den Europiske Union og dens medlemsstaters side .
Derfor er betnkningen god , men endnu en gang har man efter vores mening undladt at tage fat p problemets kerne .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Fru formand , rede kolleger , Udvalget om Udvikling og Samarbejde er i en kritisk situation over for betnkningen af Liese , fordi den bygger p et forslag fra Kommissionen , hvori det virke fra Den Europiske Unions side , der var forudset i bekmpelsen af narkotika i ulandene , byggede p en absolut ineffektiv strategi .
For vrigt giver Kommissionens dokument udtryk for en vis mistillid , nr det hvdes , at det internationale samfund , herunder Den Europiske Union , m tage det tilsyneladende nederlag for virket i bekmpelsen af narkotika til efterretning .
Dette nederlag skyldes visse konomiske love , som ogs glder for narkotikasektoren .
<P>
I det foreliggende forslag betones betydningen af de generelle prferenceordninger .
Men det er dog ikke p nogen mde sikkert , at disse tilfalder de sm landbrugere , der har dyrket basisprodukter i stedet for narkotikaplanter , eller p nogen mde har nedbragt strrelsen af de arealer , hvorp der dyrkes planter til produktion af narkotika .
<P>
Produktionen , forhandlingen og brugen af narkotika er vokset uforholdsmssigt i de seneste r , og denne tendens bekrftes ved Interpols oplysninger , hvoraf f.eks. fremgr , at mngden af kokain , der beslaglgges i Europa , er vokset 200 gange p 30 r .
Det str nu klart , at den ulovlige handel og de dermed forbundne aktiviteter p grund af de konomiske gevinster , der kan hentes , er rsager til korruption p alle niveauer og infiltration af kriminelle organisationer i den offentlige forvaltning og det konomiske liv .
<P>
Narkotikaproblemet er et politisk problem netop i producentlandene , fordi kartellerne som bekendt udnytter de ressourcer , de har samlet , til at infiltrere de demokratiske og konomiske processer i deres lande og pvirke deres politik og overtage kontrollen med nglesektorer inden for erhvervslivet og finansverdenen .
Problemet har verdensomspndende dimensioner og ligger netop inden for rammerne af den samarbejdspolitik og den udviklingsbistand , som Europa skal lgge strst vgt p i situationen , med henblik p at stte fokus p alle sider af fnomenet og vurdere de politikker , der hidtil er fulgt og srge for at ivrkstte nye former for indgreb , der kan styrke samarbejdet mellem producentlandene og importlandene og mellem de offentlige myndigheder p alle niveauer , samt vurdere muligheden af radikale holdningsndringer og srlige former for politik for indgriben .
Politikken med delggelse af plantager og finansieringen af alternative former for produktion har , sledes som det erkendes i alle undersgelser og analyser , spillet fallit .
<P>
For s vidt angr bevillinger bemrkes det i det forelagte forslag , at Kommissionen , medens der hidtil har vret afsat visse kvoter til foranstaltninger til nedbringelse af eftersprgslen , synes nsten at ville halvere de bevillinger , der er til rdighed for bekmpelsen af eftersprgslen . Dette sker i et jeblik , hvor det i stadig videre omfang erkendes , at narkotikaproblemet kun kan lses ved nedbringelse af eftersprgslen , hvilket Kommissionen selv i vrigt har erkendt , nr den omtaler det voksende forbrug af narkotika .
<P>
Kommissionen m derfor p ny undersge fordelingen af midlerne . Der m endvidere faststtes regler vedrrende samfinansiering .
<P>
Endelig br respekten for menneskerettighederne inden for narkotikabekmpelsen vre et ml for Unionen , og dette glder ikke blot inden for rammerne af forebyggende foranstaltninger , behandling og resocialisering af narkomaner .
Narkotikalovgivningen og dens hndhvelse gennem politi- eller militrstyrker kan nemlig ogs indebre risiko for krnkelser af menneskerettighederne , som p en mde kan bakkes op af Fllesskabet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , produktionen af , handelen med og forbruget af narkotika er vokset uforholdsmssigt i de seneste r .
Oplysninger fra Interpol om beslaglggelse af narkotika viser klart tendenserne fra de seneste r . De steg fra 1.366 kg heroin i Europa i 1989 til 6.100 kg i 1990 , og fra 59 kg i 1977 til 1.291 kg i 1993 .
For s vidt angr amfetamin var den samlede beslaglagte mngde p 380 kg i 1990 , mod 184 kg i 1989 .
Den ulovlige handel med hash og marihuana vokser overalt i verden . I 1990 beslaglagdes 211 tons i forhold til 160 i 1989 og 242 i 1992 .
Det er nu klart , at denne ulovlige handel og de ulovlige aktiviteter , der er forbundet med den p grund af de store konomiske gevinster , der er at hente , medfrer korruption p alle niveauer og infiltration af kriminelle organisationer i den offentlige forvaltning og det konomiske liv .
<P>
Narkotikaproblemet er af verdensomspndende karakter .
De internationale karteller anlgger en stadig mere aggressiv og ekspansionistisk politik under deres indtrngen p nye markeder med nye former for narkotika , med distributionssystemer , der er under bestandig udvikling , og med en stadig mere udviklet evne til at skjule og overfre fortjenesterne p handelen .
Der er frst og fremmest tale om et politik problem , netop i producentlandene , fordi det er velkendt , at kartellerne benytter de ressourcer , der opsamles til at blande sig landenes demokratiske og konomiske processer , bestemme den politik , der skal fres , og overtage kontrollen med nglesektorer inden for erhvervslivet og finansverdenen .
<P>
Den organiserede kriminalitet kan beskftige de bedste hjerner , benytte sig af den mest avancerede teknologi , de mest indflydelsesrige eksperter til hvidvaskning og drage fordel af mange muligheder for at handle ustraffet og steder , hvor den ikke kan straffes .
Kre kolleger , der m indledes krig mod narkotika p alle omrder .
Det er en etisk og absolut forpligtelse , vi m ptage os for at gre det muligt for vore brn at leve i en fremtid , hvori livets vrdier og glder ikke delgges af narkotika .
Der er tale om et virkeligt engagement , der krver serise svar . Man kan ikke bekmpe en hr af organiserede forbrydere med demagogisk snak .
Vejen vil blive lang og vanskelig og er endnu ikke p nogen mde sikker , men frie mennesker , der har tro p livet , har pligt til at gennemlbe den .
Nr problemet er af verdensomspndende karakter , er det netop inden for rammerne af samarbejdspolitikken og udviklingshjlp , at Europa kan og skal foretage sig alt for at bekmpe alle sider af fnomenet , vurdere , hvad det har gjort , og finde frem til nye former for indgreb , der kan stimulere samarbejdet mellem producentlandene og importlandene og myndighederne p alle niveauer .
Tiltaget skal vre verdensomspndende , og der m i FN foretages en fornyet undersgelse af resultaterne af de former for narkotikapolitik , som hidtil er frt , og eventuelt foretage revision af de FN-konventioner , som glder p omrdet .
<P>
Vi er helt klar over , at Unionens befjelser er meget sm , men vejen br tilbagelgges i en finansiel nord-syd-ramme inden for narkotikasektoren .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , inden kommissren svarer p hr . Lieses fremragende betnkning og meddeler os Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag , vil jeg gerne have bekrftet , at Kommissionen er blevet informeret om , at ndringsforslag nr .
31 , 32 , 34 og 35 af hr .
De Coene og fr. d ' Ancona og PSE-Gruppen , er trukket tilbage .
<SPEAKER ID=185 NAME="Gradin">
Fru formand , kampen mod narkotika er et prioriteret sprgsml for Kommissionen .
Narkomisbruget vkker stor bekymring i hele verden .
Mellem 40 og 50 millioner mennesker er afhngige af ulovlig narkotika .
Gennem de seneste r er antallet af narkomaner steget dramatisk ogs i udviklingslandene .
Inden for EU er hundrede tusinder af mennesker afhngige af narkotika .
Det er en meget alvorlig situation .
<P>
Kommissionen har en klar politik p dette omrde .
Tyngdepunktet ligger p en indsats for at bekmpe indfrslen og eftersprgslen , en indsats for at bekmpe den illegale handel og en indsats inden for det internationale samarbejde .
Det er vsentligt for EU at have et tt samarbejde med udviklingslandene i kampen mod narkotikamisbruget .
Det drejer sig om at yde bistand p en mde , sledes at folk ikke tvinges ind i narkotikaproduktion af ren fattigdom .
De skal have mulighed for at f indtgter fra alternative afgrder .
Det drejer sig om sammen med andre internationale organisationer at sttte landenes egen indsats .
Hvis problemet skal kunne hndteres p en effektiv mde , skal indsatsen sttes ind p flere omrder .
Dette indebrer helt konkret , at de foranstaltninger , der vedtages , som mlstning br have at mindske bde udbud og eftersprgsel samt at bekmpe ulovlig handel og hvidvaskning af penge .
<P>
Kommissionen hilser hr . Lieses betnkning velkommen samt det udmrkede arbejde , som er udfrt i de korresponderende udvalg .
Arbejdet flger i vidt omfang den analyse og de retningslinier , som Kommissionen har foreslet .
Der er fremsat et stort antal ndringsforslag .
Desvrre har vi ikke fet besked om , hvorvidt disse ndringsforslag er blevet trukket tilbage .
Af de ndringsforslag , som er fremsat , har Kommissionen accepteret flgende : 1 , 3 , 4 , 6 , 7 , 9 , 11 , 13 , 14 , 16 , 17 , 19 , 21 , 28 , 30 og 33 .
Hvad angr ndringsforslag 5 , 8 , 10 , 15 , 18 , 20 , 22 , 23 , 25 , 27 , 29 og 36 er de problematiske rent sagligt og kan derfor ikke accepteres af Kommissionen .
<P>
I ndringsforslag 5 foresls det , at de associerede lande skal have mulighed for at afvise evalueringskriterierne .
Kommissionen er eneansvarlig for evalueringen , og det er sledes rimeligt , at det ogs er Kommissionen , der trffer beslutning om disse kriterier .
<P>
ndringsforslag 8 vedrrer Den Europiske Udviklingsfond .
Dette er ikke et finansieringsorgan , som tilhrer Fllesskabet , og dermed er det ikke muligt i en retsakt , som angr budgetposter , at henvise til andre finansieringsorganer .
<P>
ndringsforslag 10 vedrrer en prioritering af direkte foranstaltninger til bekmpelse af narkotika .
Dette vil betyde en alt for stor indskrnkning af Kommissionens handlefrihed i forbindelse med samarbejdet med udviklingslandene .
<P>
I ndringsforslag 15 foresls en grnse p 10 % bl.a. vedrrende evalueringer af projekter .
Kommissionen mener , at dette kan udgre en begrnsning p udarbejdelsen af projekter , og at det vil medfre en uheldig indskrnkning af evalueringsmulighederne .
<P>
I ndringsforslag 18 foresls en henvisning til artikel 205 .
Eftersom der er tale om en retsakt , der indgr i fllesskabsretten , skal samtlige traktater overholdes .
Det er hverken ndvendigt eller relevant at begrnse sig til en enkelt artikel .
<P>
I ndringsforslag 20 foresls en ndring af budgetbestemmelserne for De Europiske Fllesskabers almindelige budget , hvilket Kommissionen ikke kan acceptere .
<P>
ndringsforslag 22 vedrrer udvalgsproceduren og Rdets afgrelse fra juli 1987 .
Dette sprgsml kan kun behandles inden for rammerne af regeringskonferencen i 1996 .
<P>
ndringsforslag 23 og 25 vedrrer aflggelse af beretning til Parlamentet med to beretninger om ret .
I Kommissionens forslag tales der om n rlig rapport .
Kommissionen mener , at den gennem artikel 10 i sit forslag opfylder de to legitime krav til , at Kommissionens virksomhed skal vre ben , og at den skal koncentrere sig om projektforvaltning .
<P>
ndringsforslag 27 vedrrer indgreb over for ulovlig handel .
Kommissionen nsker ikke at indskrnke sine muligheder for at gribe ind over for ulovlig import og fremstilling af ulovlige stoffer og kan derfor ikke godkende ndringsforslaget .
<P>
ndringsforslag 29 drejer sig til dels om samme sprgsml som 10 , alts en grnse p 10 % , og der henvises desuden til undersgelser og samarbejde med srlige organer .
Sprgsmlet om grnsen p 10 % har jeg allerede vret inde p , og jeg vil gerne tilfje , at Kommissionens undersgelser generelt gennemfres af eksperter .
<P>
ndringsforslag 36 drejer sig om kontrol af kokabladenes anvendelse .
Det har vist sig at vre meget vanskeligt at kontrollere dette .
<P>
ndringsforslag 2 , 8 og 12 udgr en gruppe , som Kommissionen kan acceptere efter visse redaktionelle ndringer , som ikke betyder nogen ndring af indholdet .
Kommissionen kan kun acceptere dele af ndringsforslag 26 og 31 .
<P>
I ndringsforslag 2 foresls en formulering om , at Unionen ikke skal vedtage foranstaltninger , som medfrer indkomsttab og strre fattigdom i syd .
Kommissionen deler i princippet opfattelsen af , at Det Europiske Fllesskab ikke skal vedtage foranstaltninger , der fr negative konsekvenser for udviklingslandene .
Den er dog af den opfattelse , at Det Europiske Fllesskab ikke kan forpligte sig til ikke at vedtage sdanne foranstaltninger .
Kommissionen foreslr , at der henvises til ndvendigheden af at overvinde fattigdommen i udviklingslandene .
<P>
I ndringsforslag 8 refereres der bl.a. til Dublin-Gruppens definition .
For at skabe strre klarhed foreslr Kommissionen , at man som bilag til betnkningen vedlgger Dublin-Gruppens definition af alternativ udvikling .
<P>
ndringsforslag 12 vedrrer beskyttelse mod repressalier .
Kommissionen kan med tanke p arten af de vrige foranstaltninger , som den normalt sttter , ikke forpligte sig til at beskytte bnderne mod eventuelle repressalier fra narkoforhandlernes side .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at Kommissionen lgger stor vgt p samarbejdet med udviklingslandene hvad angr bekmpelsen af narkotikamisbruget .
Vi glder os over Europa-Parlamentets store engagement i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Handlingsprogram for civilbeskyttelse
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0100 / 96 ) af Gonzlez Alvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets afgrelse ( KOM ( 95 ) 0155 - C4-0221 / 95-95 / 0098 ( CNS ) ) om indfrelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse .
<SPEAKER ID=188 NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi befinder os i det internationale rti for forebyggelse af naturkatastrofer , som afsluttes i r 2000 .
I 1994 har der vret 580 naturkatastrofer , der har kostet 16 000 mennesker livet og mere end 65 mio USD i materielle skader .
Derfor er etableringen af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse af allerstrste vigtighed for at kunne foregribe naturkatastrofer og ogs menneskeskabte katastrofer , dvs. teknologiske og industrielle katastrofer .
<P>
Vi har i denne mdeperiode afholdt en forhandling i anledning af tirsdagen for Tjernobyl-katastrofen , der er et mnstereksempel p katastrofer forrsaget af menneskers uansvarlighed og uforsigtighed .
Tjernobyl-katastrofen viser klart , at der er et stort behov for europiske civilbeskyttelsesforanstaltninger .
<P>
I 1985 fastsatte et frste ministermde grundlaget for et EF-samarbejde p omrdet civilbeskyttelse .
Og siden 1984 har Europa-Parlamentet flere gange udtalt sig til fordel for indfrelse af effektive foranstaltninger , frst og fremmest p forebyggelsesomrdet .
<P>
I den resolution , der vedtoges i oktober 1994 henvises der til en erklring i slutakten til Unionstraktaten , som faststter , at Kommissionen senest i 1996 skal forelgge Rdet en rapport om sprgsmlet om medtagelse af et srligt afsnit om civilbeskyttelse i traktaten .
Derfor har vi medtaget det ndringsforslag , fru Dez de Rivera forelagde i Miljudvalget , som ikke blev vedtaget der , men som understreger ndvendigheden af , at regeringskonferencen i 1996 etablerer et retsgrundlag for civilbeskyttelse .
<P>
Bedre forudsigelsesmetoder , forebyggelse , uddannelse , oplysning og bevidstgrelse af borgerne , selvbeskyttelse og kollektiv solidaritet , samarbejde og koordinering mellem lokale , regionale og nationale myndigheder er de vigtigste foranstaltninger i forslaget til handlingsprogram , og udvalgets ndringsforslag uddyber og supplerer disse .
Endvidere understreges ndvendigheden af srlig hensyntagen til de isolerede regioner i den yderste periferi , der har srligt store vanskeligheder og hyppigt rammes af ndsituationer ( tyfoner , brande , orkaner , osv . ) .
<P>
Ikke-statslige organisationers rolle og ndvendigheden af tilstrkkelig finansiering har ogs vret genstand for andre ndringsforslag , der er vedtaget i Miljudvalget . Vi har stor respekt for de forslag , der er fremsat af hr .
Schnellhardt , som vi har drftet sagen med , men vi har mttet afvise nogle af dem , bl.a. forslaget vedrrende det udvalg , som vi kalder rdgivende , men som hr . Schnellhardt foreslr skal have besluttende myndighed og sammen med Kommissionen forvalte foranstaltningerne til civilbeskyttelse .
Dette er vi uenige i , da det efter vores opfattelse er ensbetydende med at gennationalisere foranstaltningerne , og da kologiske ndsituationer og katastrofer normalt ikke kender grnser , er det at foretrkke , at Kommissionen kan trffe beslutning om flles foranstaltninger , selvflgelig efter konsultering af det rdgivende udvalg , hvor medlemsstaterne er reprsenteret .
Et sdant udvalg er omhandlet i forslagets artikel 4 , og efter vores mening er det tilstrkkeligt , at det i forslaget eksplicit anfres , hvordan Kommissionen skal samarbejde med udvalget .
<P>
I begrundelsen henstiller Miljudvalget indtrngende til oprettelse af en interventionsfond i Unionen med henblik p effektivt at understtte behovene for intervention i krisesituationer .
Dette ville efter vores mening ikke medfre gede udgifter , men simpelthen fungere sledes , at Kommissionen og institutionerne i en katastrofesituation dag for dag , mned for mned sender penge til de berrte lande for at bist dem med at overvinde flgerne .
En sdan interventionsfond er vigtig , da den vil kunne bidrage til hurtigere og mere effektive interventioner .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Miljudvalgets medlemmer , der har bidraget til at forbedre betnkningen , til Kommissionens reprsentanter , som har bistet undervejs , og til Miljudvalgets sekretariat , som med sit samarbejde ligeledes har bidraget til frdiggrelsen af denne betnkning , der eventuelt ikke ser ud af s meget , nr den forelgges her p plenarmdet , men som jeg for mit vedkommende finder uhyre vigtig .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Fru formand , det foreliggende forslag til beslutning om dette s vidtrkkende sprgsml om civilbeskyttelse forekommer fattigt og ukonkret p trods af ordfrerens ihrdige forsg p at forbedre det .
Manglen p effektivitet i medlemsstaternes samarbejde p dette omrde , der bl.a. skyldes mangel p personale , har i mange r forsinket etableringen af en sammenhngende og effektiv politik , selv om Parlamentet i mere end ti r har henledt opmrksomheden p ndvendigheden af etablering af mekanismer til forebyggelse , gensidig bistand , uddannelse , ibrugtagning af nye tekniske instrumenter og koordinering og uddannelses- og oplysningskampagner .
<P>
Ogs det femte handlingsprogram p miljomrdet viede omrdet civilbeskyttelse et srligt afsnit i forlngelse af afsnittet om nuklear sikkerhed og beskyttelse mod strling , idet Tjernobyl , som vi s i gr , stadig er i frisk erindring hos alle .
<P>
Men nr civilbeskyttelse er et ngletema - hvad det er - for svel borgerne i Den Europiske Union som for Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget , selv om det besynderligt nok frst behandles p dette fremskredne tidspunkt i mdeperioden , men , som jeg var ved at sige , hvordan kan det s vre , at traktaten om Den Europiske Union kun medtager dette sprgsml i den frste erklring , i betragtning af at en tvrnational indfaldsvinkel og samarbejde mellem staterne er nglen til effektiv intervention ?
Den vage og nrmest forvirrede formulering i artikel 3 c ) og et nrmest ikke-eksisterende retsgrundlag er , hvad vi har at byde p til bekmpelse af alvorlige kologiske katastrofer , ssom olieudslip , ulykker under transport af farlige stoffer , radioaktivt udslip fra atomkraftvrker , brand ved lynnedslag , osv .
Derfor gr jeg for mit vedkommende ind for , at regeringskonferencen tager dette emne op , og jeg takker fru Gonzlez lvarez for hendes udtalelser om det ndringsforslag , jeg har fremsat til betnkningen .
<P>
Nr dette er sagt , skal det dog ogs siges , at noget selvflgelig er bedre end intet .
Og at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse med sine ndringsforslag har bidraget til at forbedre Kommissionens tekst , navnlig med understregningen af behovet for forebyggelse , oplysning , samarbejde og flles ansvar samt hensyntagen til de srlige problemer , der gr sig gldende i sm omrder og ikke-statslige organisationers vrdifulde samarbejde i mange katastrofesituationer .
<P>
Til sidst vil jeg atter en gang takke fru Gonzlez lvarez , selv om jeg tror , at de europiske borgere ville have foretrukket en mere ambitis og konkret tekst .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , mine damer og herrer .
I forbindelse med civilbeskyttelse drejer det sig om et omrde , der hidtil har ligget i det yderste randomrde for Fllesskabets kompetence . Medlemslandene har hidtil handlet gennem internationalt samarbejde .
Det foreliggende kommissionsforslag vlger den rigtige indgangsvinkel . Det supplerer de hidtidige flles aktiviteter p omrdet civilbeskyttelse med et flles handlingsprogram .
<P>
Hvad drejer det sig i denne forbindelse om ?
Forslaget til handlingsprogrammet gr ud fra , at civilbeskyttelse hrer ind under medlemslandenes kompetenceomrde , da det i tilflde af katastrofer er afgrende for en hurtig og effektiv hjlp , at aktrerne p lokalt og regionalt plan handler effektivt .
Europiske aktiviteter br derfor begrnse sig til at gribe supplerende ind , nemlig der , hvor der er behov for grnseoverskridende handling .
Kort sagt , det drejer sig om overfrsel af fagviden samt om gensidig hjlp og udveksling af erfaringer .
<P>
Denne indsigt l til grund for de hidtidige aktiviteter . Jeg mener , at det br man principielt holde fast ved .
Det har frhen gentagne gange vist sig , at der isr var stor interesse for overfrsel af knowhow .
Jeg hilser imidlertid ogs de nye forslag velkomne , der handler om de europiske borgeres selvbeskyttelse . En get selvbeskyttelse kan i vsentlig grad bidrage til , at de skader , der opstr ved katastrofer , bliver begrnset eller reduceret .
<P>
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse blev der fremsat nogle supplerende forslag til indholdet af det kommende handlingsprogram . Disse forslag kan min gruppe i stor grad bifalde .
Men der forskellige indgangsvinkler i forbindelse med sprgsmlet om , hvordan det kommende handlingsprogram skal gennemfres , navnlig sprgsmlet om , hvem der i sidste ende beslutter , hvilke foranstaltninger der skal trffes .
Hidtil har der vret det skaldte korrespondentnet til civilbeskyttelse , et net , der bestod af reprsentanter fra medlemslandene . Dette net var ansvarlig for gennemfrelsen af de europiske aktiviteter .
Kommissionen foreslr nu , at den selv skal have det afgrende sidste ord , og , fru Gonzlez Alvarez , det er nu engang ikke sdan , at Udvalget bare siger sin mening og s bliver denne omsat , det er lige det modsatte , der gr sig gldende .
<P>
Det nye Udvalg om Civilbeskyttelse , der ogs bestr af reprsentanter for medlemslandene , ville derfor kun f en slags rdgivende funktion .
Det fr blot at vide , om Kommissionen flger dets henstillinger eller ej .
Det gr efter min mening ikke .
Jeg vil kraftigt anbefale Europa-Parlamentet at indtage en anden holdning her . Jeg plderer for at give Rdet det sidste ord i tilflde af og kun i tilflde af , at Kommissionen og Udvalget er af forskellig opfattelse .
Jeg ved i den forbindelse meget vel , at Europa-Parlamentet har en differentieret og kritisk holdning til komitologisprgsmlet , i mange tilflde med rette , synes jeg .
<P>
Men det drejer sig for mig ikke om ubeset at overlade beslutningskompetencen til Rdet og fratage Kommissionen og Parlamentet ansvaret .
Det er nemlig vor opgave at finde en passende flles handlingsform for en aktivitet , der ligger i randomrdet for Fllesskabets kompetence .
En lsning  la Kommissionens ville jeg kun finde anvendelig , hvis der blev optaget en separat paragraf om civilbeskyttelse i traktaten .
Men - og her m jeg modsige Dem , Fru Gonzlez Alvarez - dette er der ikke fremsat forslag om , hverken af Kommissionen , Refleksionsgruppen eller Parlamentet . Det er slet ikke et tema p regeringskonferencen .
Vi fr ikke denne passus ind i traktaten og m derfor underordne os nye former .
Lad os vre konsekvente og holde os inden for de rammer , vi selv har sat os som mlestok , og lad os i det mindste anvende komitologiproceduren .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Fru formand , jeg glder mig meget over forslaget om indfrelse af et handlingsprogram for civilbeskyttelse .
Det har vret lnge undervejs - sandsynligvis fordi traktaten , som vi har hrt , ikke giver srlig kompetence til aktioner p dette omrde .
Programmet mtte foresls under den almene artikel 235 .
Vi kan kun hbe p , at det ikke vil blive blokeret p samme mde som fattigdomsprogrammet og handlingsprogrammet for ldre , som har samme retsgrundlag .
<P>
Der er vgtige argumenter for en fremtidig traktatndring p dette omrde , ikke fordi Den Europiske Union nsker at diktere medlemsstaterne deres civilbeskyttelsespolitik - langtfra ; men fordi udveksling af fremgangsmder og aktioner med henblik p at undg grnseoverskridende katastrofer , ssom oversvmmelser , brand og terrorhandlinger , br kunne koordineres p europisk plan , hvor dette er hensigtsmssigt .
<P>
Jeg er stolt over at kunne sttte Londons brandvsen , som er verdens strste og sandsynligvis ogs bedste .
Det har lidt under alvorlige finansielle nedskringer og indskrnkninger i den seneste r under den nuvrende britiske konservative regering , og det gr strkt ind for disse udvekslinger over grnserne , hvor det vil kunne fortstte sin kampagne for at fremme Hazchem-systemet og udveksle ekspertise i katastrofebekmpelse med andre lande i Den Europiske Union og mske ogs lngere mod st .
Jeg tror , Parlamentet vil godkende midlerne p 1997budgettet , nr frst dette vigtige handlingsprogram er blevet vedtaget af Rdet , og jeg hber , Rdet vil lytte til vore argumenter for programmet og vedtage det snarest muligt .
<SPEAKER ID=192 NAME="Gradin">
Fru formand , Kommissionen nsker at takke Miljudvalget og Budgetudvalget og navnlig fru Gonzlez Alvarez og fru Gredler for deres arbejde med og engagement i betnkningen .
Overalt i verden sker der katastrofer .
Alle borgere i Europa er udsat for en mngde forskellige risici .
Det kan dreje sig om jordsklv , skovbrande og vulkanudbrud i Unionens sydlige del og oversvmmelser , uvejr og risici af teknisk art i hele Unionen .
<P>
Fllesskabets samarbejde med hensyn til redningstjenester har til forml at ge sikkerheden . Det glder i sammenhng med bde naturkatastrofer og tekniske katastrofer for borgere , milj og ejendom .
De vigtigste bestanddele i dette samarbejde er , at man deler hinandens erfaringer , tager ved lre af tidligere hndelser og samordner medlemsstaternes indsats med hensyn til redningstjenester .
Forslaget indebrer ogs et retsgrundlag for budgetpost B43300 om redningstjenester og miljkatastrofer .
<P>
Lad mig nu , fru formand , g over til de fremsatte ndringsforslag .
Kommissionen kan acceptere mange af forslagene .
ndringsforslag 3 , 5 , 6 , 7 , 9 , 11 , 12 , 13 , 15 og 19 forbedrer teksten og gr den tydeligere og udbygger Kommissionens forslag .
Kommissionen acceptere dem i deres helhed eller hvad angr deres saglige indhold .
Visse ndringsforslag skal gres tydeligere .
Det glder ndringsforslag 2 , 4 , 8 , 10 , 14 , 20 , 21 , 22 , 23 , 24 og 31 , som alts kan accepteres delvis .
<P>
Visse ndringsforslag kan Kommissionen imidlertid ikke acceptere .
Vi mener , at Kommissionens forslag til udvalgsprocedure skaber den bedste balance mellem institutionerne , hvilket betyder , at ndringsforslag 16 , 17 , 18 , 27 , 28 og 30 ikke kan accepteres .
Kommissionen foreslr nemlig en udvalgsprocedure af type 1 .
En ndring til en anden procedure ville betyde , at beslutningsprocessen mister effektivitet .
<P>
ndringsforslag 25 indebrer , at frivillige organisationer vil kunne modtage sttte fra Fllesskabet til deres arbejde .
Resolutionen om gensidig bistand , som blev vedtaget i juli 1991 af Rdet og medlemsstaternes reprsentanter , indebrer imidlertid , at kun de kompetente myndigheder kan sge om og f sttte inden for Unionen .
Frivillige organisationer er ikke myndigheder og kan dermed ikke godkendes .
Men vi m huske p , at frivillige organisationer spiller en meget vigtig rolle i medlemsstaternes redningstjenester .
Derfor har vi al mulig grund til at opmuntre deres aktiviteter .
<P>
I ndringsforslag 26 foresls det , at man p regeringskonferencen i 1996 giver redningstjenesten et specifikt retsgrundlag .
Et handlingsprogram er imidlertid ikke det rette sted at fremstte synspunkter om , hvad regeringskonferencen skal fre til , og derfor kan vi ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Gennem de fremsatte ndringsforslag mener jeg , at forslaget om redningstjenester er blevet forbedret betydeligt .
Samtidig vil jeg minde om , at der ikke er afsat nogen bevillinger inden for budgetposten for redningstjenester , dvs . B-3300 for 1996 , trods Miljudvalgets udmrkede betnkning .
Det er en situation , som vil medfre store problemer .
Kommissionen kan derfor ikke sttte aktiviteter som de tre simuleringsvelser , der skal gennemfres i Italien , i Sverige og ved den tysk-hollandske grnse .
Dette glder ligeledes den europiske brandskoles sommerkursus i brand- og redningstjeneste .
Situationen kan imidlertid forbedres , hvis Parlamentet uden tven godkender den ansgning om overfrsel af bevillinger til budgetposten for redningstjenester , som Kommissionen regner med at indgive meget snart .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.45 )
