<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , det drejer sig om side 21 .
Ved afslutningen af forhandlingen om de otte betnkninger om decharge - den foregik for vrigt ogs under forsde af Dem - blev der gjort opmrksom p , at jeg til slut havde sagt ,  at ganske vist var Rdet ikke til stede under hele forhandlingen , men det gjalt ogs for en rkke ordfrere , som heller ikke var til stede ved Rdets indlg  .
Dette afspejler kun delvis mine bemrkninger .
<P>
Jeg bemrkede , at selv om Rdets og Kommissionens fravr var blevet nvnt under forhandlingens begyndelse , var det dog ikke normalt , at fire ordfrere ud af otte ikke var til stede , nr det pgldende medlem af Kommissionen kommenterede betnkningen .
Jeg tilfjede , at det ville vre godt , at ordfrerne , nr de fik tildelt betnkningerne , forpligtede sig til at vre til stede , nr de blev behandlet .
Jeg nsker , at dette prciseres og indfres i protokollen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg kan bevidne det , De siger .
Vi vil sledes ndre protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds mde i Torino
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets rapport og Kommissionens redegrelse om resultaterne af Det Europiske Rds mde i Torino den 29. og 30. marts 1996 . Det glder mig at kunne byde rdsformanden , hr. ministerprsident Dini , velkommen i Europa-Parlamentet her i dag .
<P>
Hr. rdsformand , De har ordet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Dini">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Det Europiske Rd i Torino har betegnet en ny og betydelig etape p vejen mod fastlggelsen af de fremtidige kriterier for den europiske integrationsproces .
P Det Europiske Rds mde i Madrid var der enighed om , at regeringskonferencen fortjente en hjtidelig bning , og at begyndelsestidspunktet for denne mtlelige mderkke skulle ske ved fastlggelsen af politiske prioriteringer p hjeste niveau .
Fra dette synspunkt har Det Europiske Rds mde i Torino fuldt ud net det ml , som vi havde sat os .
Dagsordenen for regeringskonferencen angiver nemlig klart de emner , der skal gres til genstand for srlig opmrksomhed inden for rammerne af forhandlingerne om revisionen af traktaten .
Jeg finder det af stor betydning , at det har vret muligt at n frem til enstemmighed om en liste over prioriterede omrder , der berrer mtlelige og omstridte emner .
<P>
Det frste prioriterede omrde vedrrer forholdet mellem Den Europiske Union og borgerne og indbefatter undersgelse af sprgsml som f.eks. den senere udbygning af begrebet det europiske borgerskab og de rettigheder , som er forbundet med dette .
Det vedrrer styrkelse af samarbejdet om indre anliggender og p domstolsomrdet gennem en mere udbredt anvendelse af fllesskabsmetoden , ogs p omrder som f.eks. immigration , bekmpelse af terrorisme og narkotikahandel samt muligheden for at give Fllesskabet srlige redskaber til at gribe ind p omrder - herunder srlig miljomrdet - over for hvilke befolkningen udviser stadig stigende opmrksomhed , og det glder tillige beskftigelsesomrdet , der er den strste kilde til bekymring i vore samfund .
<P>
Andre sprgsml , der skal behandles , angr adgang for alle til visse former for vsentlige tjenester , forenkling og opstramning af traktatteksten , der som flge af rkken af ndringer er blevet nsten uforstelig for borgerne .
Demokratiet i institutionerne og disses effektivitet har indtil nu vret en af Unionens strste rigdomme .
Disse karaktertrk skal bibeholdes ved vedtagelse af mekanismer og procedurer , der er tilpasset de ndrede forhold og udsigten til yderligere udvidelser af Den Europiske Union .
Det andet store kapitel p konferencens dagsorden vedrrer derfor sprgsml om institutionernes reprsentative karakter og deres sammenstning og virkemder .
<P>
Fremme af og forsvaret for vore flles vrdier under internationale forhold , der undergr tumultse forandringer , er en af de vsentlige grunde til den europiske integrationsproces .
Styrkelsen af Unionens evne til at handle udadtil er flgelig fastsat som det tredje store emne p konferencen , dvs. at der skal fastlgges almindelige principper for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , en bedre definition af procedurerne i de organer , der skal styre denne politik , en mere synlig solidaritet , ogs p det konomiske omrde , fremskridt i retning af skabelse af en europisk forsvarsenhed under hensyn til udlbsdatoen i 1998 iflge Traktaten om Den Vesteuropiske Union .
Ogs alle disse emner bliver prvesten for konferencen .
<P>
Selvom det italienske formandskab er tilfreds med det arbejde , der blev udfrt , og de resultater , der blev opnet i Torino , har det ikke til hensigt at bagatellisere de problemer , vi str overfor .
Det er ikke tilstrkkeligt at ppege de knuder , konferencen skal lse for at n frem til den institutionelle uddybelse , som er aldeles ndvendig , ogs for de kommende udvidelser , og ej heller er det i jeblikket muligt at n frem til enighed om de lsninger , der skal planlgges og de fornyelser , der skal indfres i traktaten .
<P>
De officielle dokumenter , der er forelagt af regeringerne i visse medlemsstater , bekrfter , at der fortsat er meningsforskelle , og endda betydelige meningsforskelle om vsentlige sprgsml .
I lbet af den periode p t r , der er fastsat til arbejderne p konferencen , fr denne sledes en svr opgave at lse .
Jeg har dog personlig tillid til , at man vil kunne n frem til positive konklusioner af en proces for tilnrmelse af standpunkterne , og der begynder allerede s smt at vise sig de frste tegn herp , og som det italienske formandskab finder at have fremmet gennem de lange komplicerede og tlmodige forhandlinger , som har muliggjort det resultat , der opnedes i Torino .
<P>
Det vsentlige er nu , at konferencen , sledes som det ofte sker i disse tilflde , bliver i stand til at ivrkstte sin egen dynamiske proces , som p grundlag af anvisningerne fra Torino vil gre det muligt for den at fremkomme med de mest hensigtsmssige lsninger til opnelse af det ml , som udover de forskellige visioner , vi har i dag , er flles for samtlige medlemsstater , nemlig at man ikke m tabe den fond af resultater , som har gjort det muligt for vore folk at leve i fred , frihed , demokrati og fremgang i 40 r .
<P>
Under fuld respekt for de forpligtelser til at vre upartisk , som phviler formandskabet , vil Italien dog arbejde for at skabe konsensus p hjt niveau om de forskellige emner , der drftes .
Den italienske regering har den 22. marts i r vedtaget sit eget dokument vedrrende mlene for konferencen .
Dette dokument , der p mange vsentlige punkter stemmer overens med de holdninger , EuropaParlamentet har givet udtryk for i sin beslutning vedrrende konferencen i marts i r , understreger p ny mit lands engagement i at skabe grundlag for en stadig snvrere sammenslutning mellem de europiske folk , som er omhandlet i traktaten , og er en flles arv for samtlige de politiske , konomiske og sociale hovedkrfter i Italien .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Det Europiske Rd i Madrid havde givet bemyndigelse til fastlggelse af fremgangsmden for en nr tilknytning af Europa-Parlamentet til arbejderne p konferencen .
Jeg skal ikke her gentage de forskellige faser i denne forhandling , idet vor udenrigsminister og viceminister Ferraris , der er til stede i dag , allerede har haft lejlighed til at redegre for dennes forlb .
Det italienske formandskab har aldrig lagt skjul p , at det foretrkker en tilknytning af Europa- Parlament , der er inspireret af den tankegang , som s frugtbart har ligget til grund for arbejdet i reflektionsgruppen .
Denne indebar efter vor og de fleste medlemsstaters opfattelse bde den fordel at sikre Europa-Parlamentet den bedste mulighed for at udtrykke sine synspunkter og fastlgge en meget smidig form for tilknytning af dette p det proceduremssige plan .
<P>
Af grunde , som vi ikke er enige i , men som vi fuldt ud respekterer , har nogle partnere ikke kunnet acceptere reflektionsgruppens tanker , idet de ikke fandtes egnede til at danne grundlag for en forhandling , som i det vsentlige foregr mellem regeringer .
Udenrigsministrene har derfor udarbejdet en kompromislsning , som Det Europiske Rd i Torino herefter har godkendt .
Denne betegner en tilknytningsmodel , som er et vsentligt fremskridt i forhold til den tidligere regeringskonference , og som vil gre det muligt for Europa-Parlamentet at give udtryk for sine egne synspunkter vedrrende alle sprgsml p konferencens dagsorden .
<P>
Det italienske formandskab vil sikre gennemfrelsen af den vedtagne fremgangsmde i en nd af fuldstndigt samarbejde med Europa-Parlamentet og har nsket at udtrykke viljen hertil ved at indbyde parlamentsformand Hnsch og to reprsentanter for parlamentsmedlemmerne til bningen af konferencen den 29. marts i r .
<P>
Jeg vil personlig sige tak for den beredvillighed og det samarbejde , der er lagt for dagen i forhold til formandskabet i de vanskelige mneder med forhandlingen om , hvorledes Europa-Parlamentet kunne blive tilknyttet konferencen .
<P>
Forberedelsen af Unionen til udvidelsen er et af formlene med revisionen af traktaten .
Som flge heraf har vi straks efter Det Europiske Rd besluttet at invitere de 11 lande i st- og Centraleuropa og Middelhavsomrdet til Torino , der sger om optagelse .
Vi har givet disse lande forelbige oplysninger om arbejdet p konferencen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Madrid og gjort dette iflge et politisk krav , vi ikke fandt at kunne sidde overhrige .
Vi pregner at holde nr kontakt med disse lande og ligeledes give Schweiz og landene inden for Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde tilstrkkelige oplysninger .
<P>
Dagsordenen for Torino er realistisk , men ogs ambitis .
Det vil ikke blive let at overholde pligten til at afslutte forhandlingerne i det frste halvr af 1997 .
Dette har hidtil frt os til at faststte en stram tidsplan for mderne i de nrmeste uger .
Vi hber at kunne gennemfre en frstebehandling af alle de emner , der er nvnt i konklusionerne fra Det Europiske Rd , p grundlag af arbejdsdokumenter , som formandskabet allerede har fremsendt til Dem , og som indeholder bestemte valgmuligheder med henblik p at undg gentagelse af almindelige debatter , som allerede er foreget i reflektionsgruppen .
Formandskabet agter at forelgge Det Europiske Rd i Firenze sin egen sammenfattende beretning , der kan danne udgangspunktet for konferencens senere forlb .
<P>
Det Europiske Rd i Torino havde en lngere debat om problemerne vedrrende arbejdslshed og skabelse af arbejdspladser i Europa .
Det drftede , om der var anledning til i den kommende traktat at indstte et ad hoc-afsnit om de beskftigelsesmssige ml , og dette er en af de valgmuligheder , det endelige dokument bner vejen for .
Rdet beskftigede sig ogs lnge med initiativer , som mere umiddelbart kan ivrksttes .
Den fortsatte besten af et uacceptabelt hjt arbejdslshedsniveau , ogs under en fase med konomisk genopsving i Europa , maner til effektiv handling p alle niveauer og krver , at Fllesskabets institutioner , medlemsstaterne og parterne p arbejdsmarkedet udfolder enhver bestrbelse for at finde frem til de mest egnede midler .
<P>
I Kommissionens Hvidbog om  vkst , konkurrenceevne og beskftigelse  findes en fuldstndig analyse af de eksisterende vanskeligheder og en dristig aktionsplan for skabelse af de strukturelle forudstninger for en vending af tendensen , der p ny stter gang i Europas konomi .
Det er p dette grundlag , at Det Europiske Rd har fastlagt en samlet strategi , der senere blev uddybet og beriget i Hessen , Cannes og Madrid .
En koordinering og en overvgning af de nationale politikker er sledes blevet ivrksat , og der er ligeledes ivrksat flles aktioner til stimulering af de offentlige og private investeringer i infrastrukturer , forskning , teknologisk fornyelse og uddannelse som sektorer , der potentielt kan skabe nye arbejdspladser .
<P>
Vi kan dog ikke sl os til tls med de opnede resultater .
Det italienske formandskab var i det program , der blev forelagt i januar i r , fast besluttet p at give hjst mulig prioritet til styrkelse af strategien fra Essen med betoning af en bedre samordning af medlemsstaternes politik og en yderligere impuls til flles sttteaktioner .
Vi har derfor med stor sympati modtaget kommissionsformand Santers initiativ til forberedelse af en europisk tillidspagt vedrrende beskftigelsen , og vi arbejder i fuld overensstemmelse med Kommissionen p opnelse af afgrende fremskridt i retning af et engagement p forskellige niveauer i tiden fra i dag frem til Det Europiske Rd i Firenze .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Madrid fastlagdes vejen frem mod Den konomiske og Monetre Union , idet det bekrftedes at metoderne og tidsplanen var uigenkaldeligt fastsat .
<P>
Ligeledes agter formandskabet i Firenze at vie beskftigelsessprgsmlet den strst mulige interesse og sledes bidrage til en mere velafbalanceret opfattelse i befolkningen af det kollektive engagement i en stadig mere udbredt konomisk vkst , som alle kan f konkret gavn af .
<P>
For dette synspunkt finder vi sttte i initiativer i andre medlemsstater , srlig i det nye franske memorandum , der med rette understreger ndvendigheden af at bevare det sociale mnster , som hidtil har ligget til grund for fremskridt og velstand i Europa , og som br inspirere os i mdet med de udfordringer , der ligger i globaliseringen af verdenskonomien .
<P>
I dette forlb vil endelig den trepartskonference , som vi vil indkalde til i Rom den 14. og 15. juni , f srlig betydning , og den vil kunne drage nytte af de refleksioner og de bidrag , der er ydet af arbejdsmarkedets parter ved den rundbordskonference , som Kommissionen har indkaldt til i slutningen af april .
<P>
Det Europiske Rd i Torino drftede ligeledes epidemien af kvgsygdommen bovin spongiform encefalopati og risiciene for overfrsel til mennesket af denne sygdom .
Det Europiske Rd erkendte ndvendigheden af at angribe dette problem i en nd af solidaritet over for den medlemsstat , der er hrdest ramt .
<P>
Rdsmdet om landbrugsanliggender , der var hasteindkaldt til ekstraordinrt mde i begyndelsen af april , har vedtaget en rkke foranstaltninger , der vidner om denne vilje til at vise solidaritet . Det er ndvendigt , at Den Europiske Union er i stand til fast besluttet at forene beskyttelsen af forbrugerne og forebygge alarmer , som ofte er ubegrundede og bygger p flelsesmssige reaktioner snarere end videnskabelige kendsgerninger og kan anrette meget alvorlige skader p de berrte konomiske sektorer .
Sagen om BSE fremkalder ogs visse betragtninger af mere generel karakter vedrrende ndvendigheden af at angribe indviklede sprgsml uden ideologiske fordomme og dogmatiske holdninger .
<P>
Som det er Dem alle bekendt , har Den Europiske Union med rette i de seneste r pbegyndt et virke for forenkling og lempelse af de gldende regler med henblik p at afskaffe undige byrder , srlig hvis disse hviler p de sm og mellemstore virksomheder .
Der er tale om en ndvendig proces , som skal styrkes , men under overholdelse af faste grnser og fastholdelse af passende kontrolforanstaltninger , idet beskyttelsen af offentlige goder , sundheden og miljet str p spil .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Det Europiske Rd i Torino var kun i et jeblik af stor betydning , men betegnede ikke afslutningen p en formandsperiode , som vi har sat os for at lede effektivt , konkret og trovrdigt . Netop for Europa-Parlamentet erklrede vor udenrigsminister i januar her i r Italien rede til at handle som tjener for institutionerne og udviklingen af den europiske integration , som har vret og fortsat vil vre en fast bestanddel af Italiens politik .
<P>
En srlig grund til at vre tilfreds har jeg i p ny for reprsentanterne for de europiske folk at kunne bekrfte det engagement , som fuldt ud vil best i hele vor formandskabsperiode , ligesom jeg p trsklen til store indenrigspolitiske begivenheder ser mig i stand til at forsikre , at mit lands velkendte traditionelle politiske linje til fordel for den europiske integration ogs vil blive bekrftet i fremtiden , fordi den har dybe rdder i det italienske folks bevidsthed og strben .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , den 29. marts gav Det Europiske Rd i Torino startsignalet til regeringskonferencen .
Det Europiske Rd vedtog retningslinjerne for forhandlingerne samt betingelserne for Europa-Parlamentets associering .
Det har sledes fulgt op p Det Europiske Rds beslutning i Madrid .
Jeg erindrer om , at betingelserne for Europa-Parlamentets associering har til forml at kunne holde Parlamentet njagtigt informeret om konferencens afvikling og kunne pvirke dens arbejde , samtidig med at man undgr en direkte deltagelse af Parlamentet i konferencen .
Denne beslutning er ganske vist ikke helt som nsket af Dem og heller ikke af os , men den giver dog mulighed for at associere Parlamentet til arbejdet , hvilket forekommer mig absolut ndvendigt .
<P>
Det grundlggende dokument , der er vedtaget af Det Europiske Rd ser ud til at vre et godt udgangspunkt i betragtning af , at det kun drejer sig om et indledende vejledende dokument , alts ndvendigvis ikke detaljeret og bent over for forskellige lsninger .
Dokumentet er hovedsageligt interessant , for s vidt angr den enstemmige aftale om de emner , der skal behandles p konferencen , hvilket ikke er uden betydning .
Det vil vre hensigtsmssigt at erindre , at der ikke eksisterede en sdan aftale hverken under udarbejdelsen af Den Flles Akt eller under udarbejdelsen af Maastricht-traktaten .
Refleksionsgruppens arbejde har faktisk vret meget hensigtsmssigt , og hvis det ikke har givet mulighed for at finde lsninger , s er det fordi Refleksionsgruppen ikke havde til opgave at forhandle sdanne lsninger .
Det er meget bemrkelsesvrdigt , at Det Europiske Rds dokument med styrke gengiver de vsentlige problemer i vores samfund og samtidig understreger det bidrag , som Europa kan medvirke med til lsningen af dem .
<P>
En reform af traktaten ville kun vre acceptabel , hvis den foreslog borgerne et Europa , der er interesseret i deres problemer .
Det handler om arbejdslsheden , konkurrenceevnen , miljet , det sociale , den indre sikkerhed , styrkelsen af demokratiet og Europas rolle i verden .
Alle disse emner er behandlet i dokumentet . Det giver os naturligvis ikke nogen sikkerhed for succes for konferencens arbejde .
Et sdant resultat kan kun komme efter en indsats fra forhandlerne og institutionerne i deres sgen bde efter et kompromis og kvalitet i resultaterne .
Det er ogs vigtigt , at Det Europiske Rd har lagt vgt p udvidelsen , der er en vsentlig udfordring for fremtiden for vores kontinent .
Det drejer sig om at udforme en fredens og samarbejdets struktur p kontinentet for det 21. rhundrede .
<P>
Hr. formand , der har forud for og efter Det Europiske Rd i Torino vret et imponerende antal initiativer til debat om konferencens temaer og generelt om Europa .
Dette forekommer mig at vre et godt varsel for Europas fremtid . Europa har brug for borgernes opmrksomhed og interesse .
Men en konference , der er ben i den retning , jeg har nvnt , fritager naturligvis ikke regeringerne , medlemsstaternes parlamenter eller institutionerne for det ansvar , de har .
Kommissionen er sledes besluttet p at spille sin rolle fuldt ud .
Den vil srge for , at der tages hensyn til Unionens generelle interesse .
Samtidig vil Kommissionen forsge at forsvare nden i de gldende traktater , dvs. velgerningerne af nsten halvtreds rs europisk samarbejde og integration , og Kommissionen vil navnlig , uden ideologiske fordomme og med fasthed , forsvare Fllesskabets resultat og de vsentlige principper for en institutionel ligevgt baseret p tilstedevrelsen af staterne og for en institutionel struktur , der er tilstrkkelig strk til at sikre fremme af de flles interesser .
<P>
Det er faktisk vitalt at basere de store forandringer , der genereres af konferencen , p en sokkel af flles , solide og accepterede erfaringer . De store forandringer er indfrelsen af den flles valuta , revisionen af de konomiske politikker og perspektiver og udvidelsen .
De reformer , som vi strber efter , gr i retning af at forsvare den europiske samfundsmodel , der er vores , og som har rodfstet sig i renes lb , og som har givet os mulighed for en speciel og ekstraordinr , og samtidig solidarisk , udvikling inden for rammerne af demokrati og respekt for de grundlggende rettigheder .
<P>
Det er den model , som vi kan foresl de lande , der sger om optagelse .
Men for at bevare den er det ndvendigt med gennemgribende reformer , som Kommissionen har foreslet i sin meddelelse af 28. februar .
Det er ndvendigt , at borgerne i medlemsstaterne har fornemmelsen af at vre borgere i Unionen , for det er en forlngelse af de borgerrettigheder , de har i deres stater inden for rammerne af respekt for de grundlggende rettigheder .
Det er ndvendigt , at borgerne i Unionen finder et plideligt referencegrundlag for alt det , som staterne ikke lngere kan gre alene , herunder det , der vedrrer sikkerhed , milj , indvandring , bekmpelse af arbejdslsheden og konkurrenceevne .
Et Europa , der ikke beskftiger sig med sine 18 millioner arbejdslse , ville vre en konstruktion i et tomrum .
Unionen skal have en strk ydre fremtoning , vre garant for fred og stabilitet , navnlig p vores kontinent .
Institutionerne m tilpasse sig Unionens nye ansvar og nye dimensioner .
Enstemmighed bliver en lammende procedure navnlig p grund af udvidelsen , fleksibiliteten m undersges , Parlamentets rolle skal styrkes , hvis man vil have et solidt demokratisk udgangspunkt .
Vi kan ikke tilbyde ansgerlandene en Union , der ikke er tilstrkkelig effektiv og demokratisk til at tage imod dem .
<P>
Hr. formand , Det Europiske Rd havde en udveksling af synspunkter om et projekt , som jeg forelagde for Dem p plenarmdet den 31. januar 1996 , mit forslag om at indlede en europisk tillidspagt om beskftigelse .
Jeg havde lejlighed til at fremlgge mit forslag i Torino . Stats- og regeringscheferne bekrftede den prioritet , de tillgger skabelse af arbejdspladser .
De blev enige om , og jeg citerer ,  at give dette sprgsml den strste betydning p Det Europiske Rd i Firenze  .
Det italienske formandskab har selv til hensigt midt i juni at indkalde til en trepartskonference i Rom med regeringerne , de sociale partnere og Kommissionen om vkst og beskftigelse .
<P>
Mit forml er at stimulere handlingerne til bekmpelse af arbejdslsheden .
Det er klart , at de fleste aktiviteter i denne sammenhng skal udfoldes p nationalt niveau .
Jeg vil ikke plgge lsninger , jeg vil stimulere en dialog mellem regeringerne og de sociale partnere for at skabe mere tillid .
Det handler ikke om at finde nye radikale lsninger , grundlaget er skabt . Kommissionen har foretaget sine henstillinger i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , der blev vedtaget i 1993 .
Det , vi mangler , er den konsekvente gennemfrelse af disse forslag i en sammenhngende politik for beskftigelsen .
<P>
Regeringerne og de sociale partnere har deres srlige ansvar i bekmpelsen af arbejdslsheden .
Unionen kan her medvirke med en fortsat indsats for den fulde gennemfrelse af det indre marked , en politik til fordel for konkurrenceevnen og indfjelse af beskftigelsesfaktoren i vores egne politikker og i strukturfondene .
Gennemfrelse af de transeuropiske net og yderligere bestrbelser p forskningsomrdet er ogs vigtige svel som i srdeleshed sttte til sm og mellemstore virksomheder , disse 17 millioner virksomheder , der alene skaber 70 % af de nye arbejdspladser i Unionen .
<P>
Tillidspagten , hr. formand , vil vinde frem , fordi vi har brug for den , og kun dynamismen fra den solidaritet , som en europisk tillidspagt vil kunne fremkalde , vil gre det muligt for Europa fuldt ud at udnytte sine potentialer til brug for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , hr. formand , kre kolleger , den flles beslutning , der skal danne afslutningen p denne forhandling , og som er underskrevet af s godt som alle de politiske grupper , siger ordret :  Europa-Parlamentet lyknsker det italienske formandskab med , at det under overholdelse af tidsplanen har gennemfrt forberedelsen af regeringskonferencen og sledes gjort det muligt for Det Europiske Rd at give den et tilstrkkeligt bredt mandat til at muliggre betydelige fremskridt for Den Europiske Union . 
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe er enig i denne opfattelse .
Trods vanskelighederne som flge af situationen i Italien og trods de mere eller mindre pessimistiske forudsigelser , ogs i Europa-Parlamentet , har det italienske formandskab i Torino foreslet en lang rkke emner for konferencen , der tilstrkkeligt opfylder forventningerne i Parlamentet og hos alle , der tror p Europa .
Det var positivt , at man undgik den minimalistiske holdning , som vi frygtede og endnu frygter i fremtiden , til de emner , der skal behandles i den nye traktat , og fremsatte kravet om en strkere union som flge af sttten af en anden form for ligevgt mellem en politisk , konomisk og monetr union , og det samme glder den prioritering af arbejder , som er af fundamental betydning for den socialdemokratiske gruppe , og som jeg nvnte for netop Dem , hr . Dini , i Rom fr det italienske formandskabs tiltrdelse .
<P>
Personlig vil jeg tilfje , at ogs Italiens funktion som et land , der er engageret i opbygningen af Den Europiske Union , er blevet styrket , mens den tidligere syntes halvhjertet , eller endog forsvundet .
Den Socialdemokratiske Gruppe vrdstter ogs det arbejde , der er gjort vedrrende borgerskabet , domstolsarbejdet og de indre anliggender .
For s vidt angr arbejdslsheden understreger gruppen ndvendigheden af ivrksttelse af alle sider af Delors ' Hvidbog , den udvikling af arbejdspagten mellem arbejdsmarkedets parter , der er foreslet af Kommissionen , og som flge heraf en revision af de konomiske udsigter .
<P>
Der er naturligvis endnu ulste problemer , som Rdet har ladet ligge eller lst utilfredsstillende , og som et for et er opregnet i den flles beslutning .
Jeg nvner eksempelvis , at vi ikke er tilfredse med Europa-Parlamentets rolle vedrrende bde konfrontationen mellem Parlamentet og Rdet under konferencen og udstrkkelsen af den flles beslutningstagning og  avis conforme  i forbindelse med traktatndringer samt endvidere vort endnu ikke opfyldte krav om at gre underskrivelsen af den nye traktat betinget af , at Parlamentet godkender denne ved en afstemning , osv .
<P>
Det er ej heller klart , om og hvorvidt bestemmelsen om et forstrket samarbejde , hvis ndvendighed vi forstr , ogs vil sikre den forndne institutionelle enhed .
<P>
Den Europiske Unions socialpolitik str endnu hen i det uvisse .
Grundlggende problemer vedrrende de institutionelle strukturer og redskaberne i udenrigsog sikkerhedspolitikken er , selvom de allerede er ptrngende , langt fra at have fundet en tilfredsstillende lsning .
Det bliver naturligvis konferencens opgave at lse disse problemer .
<P>
Dersom trepartskonferencen mellem regeringerne , arbejdsmarkedets parter og Kommissionen om vkst og beskftigelse og det forestende Europiske Rd i Firenze beslutter at tage vidtrkkende og effektivt initiativ vedrrende arbejdet , vil Unionen endelig have skabt basis for en ny tillid blandt borgerne , og det italienske formandskab vil kunne sige , at det har sluttet af med manr , som vi plejer at udtrykke det i Italien .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. rdsformand og hr. kommissionsformand , de vigtigste politiske grupper i Parlamentet er enige , de udtrykker deres glde over for det italienske formandskab , fordi forberedelsen af regeringskonferencen i Torino er s vellykket , og fordi der i tide er fastlagt et s bredt mandat for disse forhandlinger .
<P>
Vi hber , at disse forhandlinger vil blive fuldbyrdet i Amsterdam under det nederlandske formandskab inden slutningen af juni 1997 .
Sjldent , hr. rdsformand , er der blevet opstillet en samling af problemer , som var s fyldt med fundamentale sprgsml og udfordringer , hvormed Den Europiske Union konfronteres .
Ligeledes sjldent har der i den europiske integrations historie vret s stor risiko for , at vi mister kontrollen over et politisk projekt , som vor generation kan takke for rtier med fred og velfrd .
Derfor brer vi i de kommende mneder et politisk ansvar .
Dette krver en klar indsigt i , hvad der p europisk plan str p spil , i de faktorer , som er afgrende for freden p vort kontinent , og som regulerer vor evne til at opbygge en strk og velstruktureret Union , hvori europerne fler sig hjemme , og som de har tillid til .
Det halve rhundrede , som nu er ved at vre slut , er en arv fra det fremsynede blik og politiske mod , som de statsmnd havde , som har udtnkt og opbygget Fllesskabet med fred og fremgang .
<P>
Vesteuroperne har som de frste plukket frugterne af deres kreativitet , men snart m hele kontinentet efter central- , syd- og steuropiske landes tiltrdelse kunne dele resultaterne af det kommunautre Europa .
Det sprgsml , som vi m stille os , er flgende : Hvilken arv vil vi efterlade til de kommende generationer ?
Der er gode grunde til bekymring : nationalismen , som p ny blusser op , og som den langvarige konflikt i Bosnien ledsaget af rdsler var et tragisk eksempel p .
Fremmedhadet , som er vanskeligt at undertrykke , fundamentalismens fristelser , som her og der nsten ubemrket kan iagttages p det europiske kontinent .
Hvilket Europa kan vi overdrage de kommende generationer ?
Hvilket budskab med hb kan vi videregive til de unge , som i vore lande for ofte p en dramatisk mde er afskret fra retten til arbejde og til udfoldelse ?
Vore befolkninger er meget bange , nr de tnker p fremtiden .
Vil globaliseringen af verdenskonomien for Europa betyde den definitive strukturelle arbejdslshed , som splitter vort samfund , stter det , der er opnet socialt , ud af spillet og for altid tilintetgr den europiske sociale model , frugten af en subtil blanding af konomisk effektivitet og solidaritet mellem mennesker ?
<P>
Egentlig forventer vi , at det europiske svar , regeringskonferencens svar , vil vre rettet mod denne centrale problematik , for vi bygger p Europa , fordi Europa forsvarer vrdier , hvori den menneskelige person respekteres , og hvori vedkommende ikke dmmes til kun at underg tvangen fra lovene om den konomiske konkurrence , men tvrtimod vil vi have et Europa , hvori - sledes som kommissionsformanden siger - en tillidspagt kan opst .
<P>
Derfor beder vi rdsformanden og kommissionsformanden om under regeringskonferencen ikke at behandle problemerne p kort sigt , men tvrtimod udvise mod og delmodighed i godkendelsen af et forlig med henblik p at muliggre en virkelig europisk politisk Union .
<P>
Vi undervurderer ikke de vanskelige forhandlinger .
Vore ambitioners forskelligartethed , betydningen af vore traditioner , forskelligartetheden af vore kulturelle mfindtligheder , den politiske angst , alle disse skillelinjer kunne sammenfjes og reducere resultatet af forhandlingerne til minimum minimorum .
Det ville vre den allervrste hypotese , for s ville alle fundamentale problemer blive udsat .
Inden for disse rammer vil jeg gerne minde om en bermt udtalelse og over for Dem bekrfte , at vor gruppe aldrig vil finde sig i , at den europiske konvoj kun sejler med sine langsomste skibes hastighed .
PPE-Gruppen kan leve med den mde , hvorp Europa-Parlamentet vil blive inddraget i regeringskonferencen .
Man ville have en offentlig debat .
Denne gang vil der ikke kun blive forhandlet om den nye traktat af ministre , teknokrater og diplomater - bare man s ogs tager hensyn til dem , som er demokratisk valgt af den europiske befolkning .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , frst og fremmest hilser jeg endelig for frste gang ministerprsident Dini velkommen i Europa-Parlamentet ved hans frste officielle besg , efter at Italien nu har haft formandskabet i over 100 dage , og der flgelig kun er lidt over 70 dage tilbage .
Men m det vre mig tilladt at give udtryk for en lille berettiget mistanke om , at dette besg desvrre med tre dage til det italienske valg bliver benyttet som resonansbund for landets egne problemer .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet fra Torino har jeg haft fornjelsen af at overvre konferencen i Torino , men ikke som officielt indbudt .
Jeg har , men ikke fra mdesalen , hvortil desvrre end ikke parlamentsformand Hnsch var indbudt , overvret arbejderne p konferencen , men naturligvis kun den offentlige del af dem .
Jeg har set og hrt mange vigtige ting .
Ganske vist var der ikke tale om alle dem , som Europa-Parlamentet havde hbet at hre , men mange af dem er dog vitale , hvis de flges rigtigt op .
Og de m naturligvis ikke d den 30. juni i Firenze , ministerprsident Dinis by , nr det italienske formandskab ophrer .
Der er tale om emner , der str for Europas fremtid , eftersom vi som bekendt str over for nogle r , hvor Europa bliver endeligt til eller m opgives .
<P>
Der er srlig et emne , som blev behandlet i Torino , selvom det blev tilslret af det mere vsentlige problem om de sindssyge ker , nemlig beskftigelsesproblemet .
Tillad mig derfor , hr. ministerprsident , endnu en gang at sige noget , jeg allerede har sagt her i salen til minister Agnelli , som jeg endnu en gang vil takke for hendes beredvillighed og engagement i den fuldstndige involvering af Europa-Parlamentet i arbejderne p konferencen .
<P>
Vedrrende beskftigelsen har vi som gruppe udtalt , at det ikke er ndvendigt at sge at skabe arbejdspladser , hvor mekaniseringen og robotiseringen efterhnden afskaffer dem .
De skal skabes inden for de konomiske sektorer og de former for virksomhed , som vi indtil nu har undervurderet .
Jeg tnker herved srlig p de sm og mellemstore virksomheder , som er det eneste konkrete alternativ for den samfundskonomiske udvikling af det europiske marked .
Fremtiden , hr. ministerprsident , ligger i de sm og mellemstore virksomheder .
De skal stttes med alle til rdighed stende midler .
P den ene side skal man sttte deres vkst , sledes at visse af dem kan f fodfste i udlandet , dvs. p et marked , der bliver stadig mere internationalt , og p den anden side skal man afskaffe alle de navnlig fiskale og bureaukratiske bnd , der i dag hindrer virksomhedsejere at udfolde deres aktiviteter .
<P>
Til slut , hr. ministerprsident , erindrer jeg om en tanke , som allerede er blevet udtrykt af minister Agnelli her i Strasbourg .
Man skal tnke p Europa som en trekant , p hvis grundlinje der findes institutioner og en politik , men i hvis top vi har europerne , som , tilfjer jeg , ikke altid forsts som vlgere , men srlig her i salen som borgere .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. parlamentsformand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , Maastricht-traktaten , der skal have ren for faststtelsen af etaperne for gennemfrelsen af den flles valuta , har dog ikke opfyldt forventningerne hos reprsentanterne for de stater , der nskede , at der skulle vre en yderligere etape i den europiske integration .
Det er op til aktrerne p regeringskonferencen at udfylde dette tomrum .
Det drejer sig om et stort ansvar , da det er Europas fremtid , der str p spil .
Styrkelsen af effektiviteten af Rdets beslutninger , fastholdelsen af Kommissionens autoritet og forenkling af de parlamentariske procedurer er helt ndvendige reformer i den aktuelle situation i Unionen .
Men perspektivet med udvidelsen , der skal accepteres , for Europas ambition er benhed , gr , at disse ndringer ikke kan ignoreres .
<P>
Der er en beslutning , der forekommer mig at have absolut frste prioritet af alle : Indfrelse i traktaten - og det skal meddeles fra starten af konferencens arbejde for at undg al tvetydighed - af klausulen om det styrkede samarbejde .
<P>
Lad os vre klare : Selv om det ikke handler om at plgge de stater , der ikke nsker det , nye forpligtelser , ville det vre uacceptabelt at forhindre dem , der nsker det - og som , vi hber , er de fleste - i at g videre ad en styrket integrationsvej .
En umiddelbar markering af , at der eksisterer en sdan ambition , vil vre et tegn p hb , der forventes af det store flertal af de europiske borgere .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg vil sige rdsprsidenten tak for hans tilstedevrelse her f dage fr valgene i Italien , som er et s vigtigt tidspunkt for involveringen af alle de politiske og sociale krfter i vort land .
Jeg siger Dem tak p den europiske venstrefljs gruppes vegne , og tillige p min italienske gruppes vegne , dvs. den kommunistiske enhedsbevgelse , som har haft et positivt men ofte kritisk forhold til Deres regering .
<P>
Jeg vil her tilfje en kritisk eftertanke , fordi slutdokumentet fra mdet i Torino er for vagt og holdt i for almindelige vendinger , nr vi ser hen til , at regeringskonferencen har til opgave at revidere Maastricht-Traktaten .
Det forekommer mig , at man frst og fremmest ogs i Torino har lagt vgt p at overholde alle bestemmelserne vedrrende Den konomiske og Monetre Union , selvom en rigid anvendelse af konvergenskriterierne i visse lande , herunder Italien - som De s vel ved , ministerprsident Dini , efter at have regeret i alle de forlbne mneder - medfrer alvorlige samfundsmssige konsekvenser .
Ligeledes har vi fundet engagementet i det alvorligste problem i alle de europiske lande , nemlig beskftigelsesproblemet , utilstrkkeligt .
Jeg finder , at der krves et andet engagement , der kan involvere alle parterne p arbejdsmarkedet , frst og fremmest alle fagbevgelserne i de europiske lande .
<P>
Tillad mig endelig , frend jeg slutter , at fremkomme med en henstilling . Jeg tror ikke p nogen mde , sledes som nogle har sagt i Italien , men udelukkende i en tbelig valgkampagne , at visse lande , herunder Italien , er ved at slge sig selv til Tyskland-Frankrig-aksen , men det er , hr. ministerprsident , afgrende , at den mulighed , der er bnet i visse lande for at fremme et get samarbejde , ikke kommer til at betyde et Europa i flere hastigheder , der bygger p forskelsbehandling , konkurrence og ulighed .
Der er tale om et stort engagement , som det italienske formandskab fortsat kan yde et godt bidrag til , sledes som det har gjort det indtil i dag , med det grundlggende ml , som br vre et politisk , og ikke blot monetrt Europa .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Kre de herrer formnd Hnsch , Santer og Dini , kre kolleger , der er frst og fremmest t billede , jeg vil blive ved med at huske fra topmdet i Torino .
Jeg tnker p den bygning , hvori mdet fandt sted , jeg tnker p familien Agnellis Lingotto , og jeg ser for mig vddelbsbanen p taget af denne bygning og tnker p den tyske udenrigsminister Kinkel , der krte rundt i en Ferrari p denne bane , og jeg husker , at der for jeblikket er en anden bermt tysker , en nuvrende Formel-I-verdensmester , der krer Ferrari ; men p en eller anden mde ser det ud til , at Schumacher har sand i maskineriet , bde han selv og hans bil .
Projektet traktatrevision har jo ogs haft sand i maskineriet lige fra begyndelsen , og set med vores jne har Det Europiske Rds mde i Torino ikke ndret noget ved det .
<P>
En kosmetisk deltagelse fra Europa-Parlamentets side - sdan som det er blevet besluttet - er milevidt fra det , vi selv har krvet , nemlig deltagelse i ratificeringsprocessen .
Frst og fremmest har intet imidlertid ndret sig ved det basale dilemma , nemlig ved den principielle beslutning om at gennemfre den ndvendige traktatrevision inden for rammerne af en regeringskonference  la Maastricht I , hvilket netop ikke er ensbetydende med offentlighed , hvilket netop ikke fremmer en transparent og demokratisk proces , der bygger p borgernes deltagelse .
For kun ved bredest mulig deltagelse og en offentlig debat kan regeringskonferencens hemmelighedsfuldhed overvindes , og kun sdan kan borgernes euroskepsis aflses af accept .
Det forholder sig sdan , at EU naturligvis frer en uigennemsigtig politik , der siger transparens og praktiserer hemmeligholdelse .
Vi br alts ikke undre os over , at borgerne er lige s langt vk fra EU som EU fra demokratiet .
<P>
Torino blev ikke noget vendepunkt , og det skyldes bestemt ikke formandskabet , der har gjort sig store anstrengelser .
Klaus Hnsch har opfordret Rdet til ikke at lade dets mder forfalde til erklringstopmder . Hvis jeg imidlertid nu sammenligner erklringerne med det , der rent faktisk sker , forbliver dette krav et fromt nske .
Hvad skal ansgerlandene da mene om det resultat , at det frst og fremmest drejer sig om konomisk harmonisering , men at de overhovedet ikke deltager i konferencen ?
For er det da andet end lbebekendelser , nr Rdet erklrer , at kampen mod arbejdslshed skal prioriteres allerhjest og er et flles anliggende , uden at der virkelig formuleres nogen retningslinjer om , hvordan denne kamp mod arbejdslsheden da skal se ud , hvis finansministrene efter topmdet nsker at spare hr . Santers projekt vk ?
Det burde de jo ogs sige noget om .
<P>
Og hvor er retningslinjerne for forbedringen af miljsituationen ?
Ikke en millimeter hen i retning af CO2 -afgift , ikke en millimeter hen i retning af at forbinde konomi og kologi , ikke en millimeter hen i retning af en virkelig pagt for beskftigelse og mod kologisk delggelse !
Og hvad skal vi mene om beslutningerne vedrrende kvgvanviddet ?
Hvornr , hvis ikke nu , skulle der vre sket en kursndring i retning af et artsrigtigt dyrehold , en naturlig fodring og kontrollerbare markeder , alts vk fra den industrielle landbrugslogik ?
<P>
Jeg frygter , det frste billede bliver stende , en bil , der hvirvler stvskyer op , hvis motor brler , men som alligevel ikke nr mlet , men derimod bliver holdende i pit .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle">
Hr. formand , trods taler og lfter viser Maastrichttraktaten sig mere og mere som hovedhindringen for det konomiske opsving og kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Resultatet i den forbindelse er forfrdeligt .
I Europa er den gennemsnitlige arbejdslshedsprocent steget fra 9 , 6 til 11 % mellem 1990 og 1995 .
Seks millioner arbejdspladser er forsvundet og 55 millioner mennesker lever nr fattigdomsgrnsen .
Mens forkmperne for integration i revis er aktive i alle retninger for , pstr de , at fremme den europiske konstruktion , stagnerer den industrielle produktion , og den sociale klft forvrres .
<P>
Langt fra nogle af deres lederes sm manvrer spekulerer franskmndene med stigende uro p flgerne for deres dagligliv af en politik med opgivelse af deres nationale suvernitet .
<P>
Hvordan kan man hvde , at Frankrig , der kun har 10 stemmer i Rdet og 87 ud af 626 medlemmer i Europa-Parlamentet , kan overlade sin fremtid til reprsentanter for nationer , der ganske rigtigt er venner , men som det ikke har valgt ?
<P>
Gaullismens overlbere hos flertallet br , p tidspunktet for anden runde af valget i 1998 , huske p den ldgamle kamp , som franskmndene har frt for deres uafhngighed bde til hjre og til venstre .
I den henseende kan det begreb , som man her og der lufter om et styrket samarbejde mellem nogle medlemsstater , idet de andre konstruktivt afholder sig fra at stemme ( vil De le ad det sammen med mig ?
) , kun udgre en indledning til nye opgivelser .
Denne politik minder os om en anden epoke , under den IV Republik ; denne politik har et navn :  Den dde hund flger med strmmen  .
<P>
Over for den listige gennemfrelse af en fderalistisk traktat , der med nd og nppe blev godkendt i 1992 , er en ny folkeafstemning nu ndvendig .
De ndringer , der bliver foreslet efter regeringskonferencen , burde give anledning til endnu en gang at hre franskmndene om sprgsmlet , om de accepterer , at det essentielle i Frankrigs konomiske politik overfres til overnationale organismer .
<P>
Kre kolleger , livet mager sig sledes , at enhver organisme , der holder op med at kmpe , bliver ndsaget til at forsvinde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , den 15.-19. januar , den 12.-16. februar , den 11.-15. marts , den 31. januar - 1. februar , den 28.-29. februar og den 27.28. marts er de datoer , dr .
Dini , hvor Europa-Parlamentet har haft mdeperioder , som De ikke har deltaget i .
Parlamentets manglende interesse i , at De skulle komme , ses af den tomme sal , som er Parlamentets svar p Deres manglende interesse overfor det .
<P>
Formanden for Det Italienske Parlament , fru Pivetti , har vret her for at bevidne de italienske parlamentarikeres interesse for deres europiske kolleger .
De har aldrig indfundet Dem , De som reprsenterede det italienske formandskab .
Men i dag kommer De , fire dage fr de italienske valg .
Mske skyldes Deres mangel p interesse , ja mske endda Deres foragt for Europa-Parlamentet , at De aldrig har vret parlamentariker , at De aldrig har vret p valg , dvs . , at folket aldrig har givet Dem noget mandat .
Mske er Deres tilstedevrelse her i dag ikke en gang et for sent udtryk for anger over for alle os , der er folkevalgt , men et nyt forsg p at benytte den europiske talerstol til lavsindede indenrigspolitiske forml .
De er den eneste , der som prsident for Rdet har fundet for godt at deltage i en valgkampagne ved i et anfald af storhedsvanvid , der savner sin lige i de vestlige demokratiers historie , at grundlgge et parti , der brer Deres efternavn .
De sger i dag i Strasbourg at vinde gehr via den europiske presse og tale for tanker , De har i Italien , dvs . , at De er her for at fre valgkamp og flger den vej , som vlges af dem , der benytter udenlandske talerstole til at sende budskaber til Italien , men som hellere burde tie .
<P>
De skal imidlertid vide , at De har gjort Deres land en meget slet tjeneste .
De retfrdige kan altid optrde ydmygt .
Forstandige politikere ved , at formen i mange tilflde er det vsentligste , og i formen har De opfrt Dem aldeles ukorrekt over for Europa-Parlamentet .
I alt vsentligt er der i Torino alene sket en opregning af problemerne uden angivelse af effektive lsninger p de store ydre og indre udfordringer , nemlig arbejdslsheden , den manglende enhed i udenrigspolitikken , de manglende resultater vedrrende bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og narkotika og manglen p en virkelig vilje til at opbygge en politisk enhed , i det mindste sidelbende med den konomiske union .
<P>
Vi har forgves set hen til , at Italien sammen med sine europiske partnere skulle gre noget ved problemet vedrrende de i jeblikket 20 millioner arbejdslse , som kan blive til 30 eller 40 millioner , dersom man skrider til udvidelsen uden frst at have lst beskftigelsesproblemet for de europere , som i jeblikket er arbejdslse , og problemet vedrrende den politiske union , som nu synes kun at interessere ganske f .
Men De taler fortsat om forberedelsen til udvidelsen , ikke om konkret at beskftige sig eller bekmpe den fattigdom som bliver stadig mere udbredt i Europa , og ej heller om at udfylde klften mellem borgerne og Unionen , som bliver stadig mere uddybet og giver stadig strre anledning til bekymringer , nr man ser p hvorledes gennemfrelsen af tankerne i Kommissionens Hvidbog er lbet ud i sandet .
<P>
I Torino talte De om udfordringer , men De har ladet hnt om risikoen for , at Unionen i verdens jne skulle komme til at st som et fuldstndigt forbillede for delggelse af arbejdspladser , der bevarer tilstande med privilegier for visse heldige og beskyttede kategorier og beskytter visse sektorer , der s godt som altid er uproduktive .
Denne tilstand med stagnation gr det ikke muligt at skabe ny rigdom .
Man frygter udfordringen vedrrende konkurrencedygtigheden ved at foretrkke nicher , der beskyttes mod fornyelse , og forglemmer derfor , at konkurrencedygtigheden er en helt ndvendig betingelse for vkst og beskftigelse .
De er tavs om de fordrivelser , den fundamentalisme og de dde , som den manglende gennemfrelse af den politiske union har medfrt .
<P>
For s vidt angr topmdet i Verona vil jeg begrnse mig til at erindre om , at mange af Deres jeblikkelige partnere i valgkampen er ansvarlige for den konomiske afmatning , som er til hinder for , at Italien kan nyde fornden politisk trovrdighed .
Men i Verona ville De for at bevare Bundesbanks sttte ikke beskftige Dem med de virkelige forhold , og det vil sige , at Tyskland forhaler gennemfrelsen af Den Monetre Union med henblik p opnelse af den umiddelbare udvidelse mod st , som vi har talt om .
<P>
Vi hber derfor , at den kommende regering i Italien i den korte tid , der endnu er tilbage , vil vre i stand til igen at give Italien den prestige , det er berettiget til .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil gerne byde velkommen til en delegation fra den interparlamentariske organisation af ASEAN-landene , der deltager i et mde med vores kolleger fra delegationen for forbindelserne med disse lande .
Denne delegation ledes af formanden for Thailands nationalforsamling , og den er sammensat af parlamentarikere fra Indonesien , Malaysia , Filippinerne , Singapore og Vietnam .
<P>
P Europa-Parlamentets vegne vil jeg gerne byde Dem hjertelig velkommen her i huset og samtidig udtrykke nske om , at De vil opn positive resultater i det arbejde , der nu er indledt .
Hr. formand , kre kolleger fra AIPO , hjertelig velkommen her i Europa-Parlamentet .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=4>
Det Europiske Rds mde i Torino ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=16 NAME="Dini">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lyttet til de betragtninger , de rede parlamentsmedlemmer har givet udtryk for her i formiddag .
Vedrrende de vsentlige sprgsml - foruden de formelle sprgsml , som jeg skal komme tilbage til i slutningen - vil jeg understrege , at beskftigelsesproblemet , som nogle af medlemmerne har opholdt ved , er det problem , som har hjst prioritet hos regeringscheferne i Den Europiske Union og rangerer lige med de fremskridt , der skal gres for at n frem til Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Vi er os alle bevidst , at vi ikke kan opbygge et Europa for arbejdslse .
Europa har i fortiden vret et omrde med fremskridt og velstand , og det skal det ogs vre i fremtiden .
Dette er grunden til de initiativer vedrrende beskftigelsen , som tages p fllesskabsplan , nemlig kommissionsformand Santers initiativ og de initiativer mellem de enkelte ministerier , der er foreslet for den nrmeste fremtid .
<P>
Tilbage str imidlertid - og det tror jeg er ubestrideligt - at beskftigelsesproblemerne frst og fremmest m lses ved initiativer , der tages af de nationale regeringer .
Det er ikke p fllesskabsniveau , at disse problemer kan lses . Fllesskabet kan alene angive retningslinjer og inden for sine befjelser bidrage til visse projekter , som kan skabe beskftigelse , og her tnker jeg naturligvis p de store projekter for transporten og anlggelsen af veje i Europa .
<P>
Jeg har ligeledes med stor interesse bemrket , hvad der er blevet sagt om betydningen af , at regeringskonferencen ikke faststter en snver tidshorisont for undersgelsen af de problemer , den har fet forelagt , men snarere tnker langsigtet og flgelig faststter en bredere horisont med henblik p en storstilet lsning af de problemer , der skal drftes .
<P>
Jeg deler ikke det synspunkt , der er blevet fremsat , om , at dokumentet fra Torino skulle vre vagt .
Ved dette dokument gives der et mandat og faststtes der en dagsorden for de sprgsml , der skal behandles .
Jeg finder det vsentligt , at det omfatter samtlige de problemer , der skal behandles , og at der er opnet enighed herom , og jeg mener , at det betegner et betydeligt fremskridt i retning af en senere rigtig lsning p de forskellige omrder , der skal drftes .
<P>
Jeg vil kun sige to ting , nemlig for det frste vedrrende konferencen i Verona .
Min opgave her i dag var at give et referat af Det Europiske Rd og bningen af regeringskonferencen .
Jeg har begrnset mig hertil uden at g ind p det vigtige mde for finansministrene , som fandt sted i Verona for nogle dage siden .
P dette mde var der hverken tale om at afgre eller antyde , hvilke lande der skulle deltage i Den Monetre Union fra begyndelsen , og som flge heller ikke tale om A- eller B-rkkehold .
Traktaten stiller alle lande lige og bestemmer - og jeg tror ogs , at det er det , regeringerne vil - at der skal glde samme betingelser for samtlige lande , nr beslutningen om overgangen til den tredje fase skal trffes .
<P>
I Verona var der efter en drftelse , som srlig blev krvet af visse af medlemslandene og regeringscheferne , herunder mig selv , tale om at finde frem til de foranstaltninger , der skulle trffes med henblik p at sikre det europiske enhedsmarkeds rette funktion , dersom samtlige medlemslande ikke kan eller vil deltage i Den konomiske og Monetre Union fra begyndelsen .
<P>
Jeg finder , at det europiske enhedsmarked er det strste , Det Europiske Fllesskab har vret i stand til at gennemfre , og vi m flgelig indfre mekanismer , der sikrer dets rette funktion ved overgangen til Den Monetre Union af nogle lande - men ikke alle .
Dette er af interesse for bde de lande , der indtrder fra begyndelsen , og de lande , der holder sig udenfor , og rettighederne og forpligtelserne i denne forbindelse skal vre tilstrkkeligt afbalancerede .
Der var alene tale om dette . Man nede ogs til en aftale .
For at holde de lande , som indtrder i Den Monetre Union allerede fra begyndelsen , sammen med dem , der agter at g ind i denne i fase tre s hurtigt som muligt , har man ment , at der mtte indfres en ny valutakursmekanisme , et nyt europisk monetrt system , som forener disse gennem bestemte rettigheder og forpligtelser for dem , som str indenfor , og dem , som midlertidigt er udenfor .
<P>
At vi kunne n frem til dette ml , synes mig at vre et stort resultat , og dette glder ogs de finansministre , som deltog i mdet .
Intet land har p denne mde givet afkald p noget og flgelig kan der ikke klages over noget i denne henseende . Der var i virkeligheden tale om at beskytte den flles interesse i det jeblik , hvor vi gr ind i den tredje fase af den monetre union .
<P>
For s vidt angr min tilstedevrelse her i dag ved jeg , at det er sdvane , og at det krves af den , der har formandskabet , at han indfinder sig i EuropaParlamentet for over for dette at referere mderne i Det Europiske Rd .
Dette havde ogs jeg til hensigt , og jeg havde modtaget Europa-Parlamentets formandskabs indbydelse til at komme her den 13. marts - datoen var fastsat - for at aflgge beretning inden Det Europiske Rd i Torino .
Desvrre mtte jeg aflyse denne aftale p grund af det mde i Sharm-el-Sheik , som regeringscheferne havde fastsat til samme dato .
Jeg undskylder mit fravr ved denne lejlighed .
Men vi har dog vret til stede som Italien , altid p udenrigsministerniveau , og jeg str her i dag efter indbydelse fra Europa-Parlamentets formandskab for at berette om resultaterne fra Det Europiske Rd , sledes som jeg har gjort .
<P>
Der vil , tnker jeg , p ny blive lejlighed for den italienske ministerprsident at komme til stede og berette om resultaterne fra Det Europiske Rd i juni , alts frend det italienske formandskab ophrer .
<P>
Jeg tror sledes at have besvaret de vsentligste bemrkninger , der er gjort , men vi vil i videst muligt omfang tage hensyn til alt , hvad der er sagt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand for Rdet og Det Europiske Rd , sjldent har informationer fra Dem haft s stor betydning som den information , De i dag har givet os om regeringskonferencen , for det er os , der vil formidle vort gode eller drlige indtryk til de europiske befolkninger og sledes pvirke deres endelige dom over Deres indsats .
<P>
Imidlertid har De p regeringskonferencen allerede beget den frste historiske fejltagelse ved at udelukke os fra Deres arbejde .
Dette er noget , De vil fortryde senere .
Parlamentets indflydelse er blevet undervurderet .
Jeg hrer med undren , at vore to reprsentanter , som skal modtage regelmssig information fra Dem uden selv at mtte sige noget , ligefrem takkede Dem for Deres velvilje .
Men jeg kan fortlle Dem , at Parlamentet ikke blot ikke takker Dem , men ogs bebrejder Dem voldsomt for at have udelukket det .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke afholde mig fra at udtrykke glde over nogle positive punkter p det frste mde i Torino : den vgt , De lgger p beskftigelse og benhed , Deres intentioner om at styrke den europiske borgers rolle , Deres nske om at styrke FUSP og ikke mindst Deres beslutning om at holde dagsordenen ben .
Desvrre ser det dog ikke ud til , at Deres regeringskonference er strk nok til at skrive historie .
Nogle vil ikke , andre tr ikke .
Hverken styrkelse af EU-organerne eller uddybning af samhrigheden .
Og det er utroligt , at De kun i yderst ringe omfang har erklret , at vore grnser skal beskyttes . Det er en krnkelse af de befolkninger , der p Europas vegne brer ansvaret for disse grnser .
<P>
Og angende et Europa i flere hastigheder har vi ingen positive signaler fet .
Vort ml br vre at mindske forskellene mellem strke og svage og ikke at give dem frit lb og styrke dem p institutionelt plan .
Jeg er stadig ikke helt overbevist om , at det er en fordel for ideen om det forenede Europa at vre lagt i hnderne p denne konference .
Europas trovrdighed ligger i Deres hnder , og den skal ikke ofres til fordel for smpolitisk opportunisme .
Det ville vre en skam , hvis der skulle komme til at st i historiebgerne , at disse hnder var for svage og uvrdige til at bre dette historiske jeblik .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="D'Andrea">
Hr. formand , kre kolleger , nr regeringskonferencen om et godt rs tid skal afslutte sit arbejde , kan vi ikke unddrage os det endelige valg . Skal Europa virkelig forenes eller skal det ikke forenes ?
Det vil ikke blive forenet , hvis der fortsat bliver tale om et middelmdigt kompromis , en forestilling om et minimalt Europa , en hrdnakket og pedantisk lggen vgt p de nationale traditioners fortrin , men det vil blive forenet , hvis vi er i stand til p ny at genoplive grundlggernes store idealer , hvis vi er overbevist at fastlgge et realistisk og fuldstndigt grundlag for Borgernes Europa , hvis vi fr banet den vej , ad hvilken de europiske demokratier med de lngste traditioner kan genfinde hinanden i et stort flles hb , de lande , som i efterkrigstiden gradvis har integreret sig , og de yngre lande i Middelhavsomrdet og i Central- og steuropa , som p grundlag af de positive erfaringer i vesteuropa mener at kunne befste deres egen fremtid i frihed , demokrati , fred og velfrd netop ved at tiltrde den udvidede union .
Og vil der s blive tale om et Europa ?
Det vil der , hvis vi udnytter de erfaringer , vi hidtil har vundet , hvis vi kan overvinde usikkerhed , forbehold og mistillid og virkelig indskyder den srlige arv af frihed , demokrati , solidaritet og nd af initiativ , vi rder over , eller dersom vi med andre ord gradvis kan overvinde tanken om individuelle styreformer til fordel for en retlinet og sammenhngende flles adfrd .
<P>
Det er netop , fordi Europa-Parlamentet , den eneste europiske folkevalgte institution , er bevidst herom og ppeger ndvendigheden af endelig at indfre bestemmelsen om samstemmende udtalelse fra Parlamentet i alle tilflde af traktatndringer , at det i dag krver , at Rdet skal ptage sig en politisk forpligtelse til at srge for , at den fremtidige traktat kun kan underskrives og ratificeres efter en afstemning om godkendelse i Europa-Parlamentet .
Der er for os naturligvis her tale om noget fundamentalt set fra et politisk i langt hjere grad end institutionelt synspunkt , som endda er vigtigere end at knytte Europa-Parlamentet til revisions- og reformarbejdet med traktaterne .
Og under henvisning til det krav , som blev fremsat i Torino , om at valget af Europaparlamentarikere skal ske efter samme system , gentager vi , at det er ndvendigt at ndre artikel 138 , stk . 3 , i traktaten for at undtage systemet fra kravet om enstemmighed , dersom vi virkelig vil gre fremskridt i denne retning .
<P>
Hr. formand , det fremgr tydeligt , ogs af forhandlingen her i salen i dag , hvem der deler den flles flelse af at vre europere , og hvem der ikke gr det , hvem der kan bakke engagementet i et forenet Europa op , og hvem der ikke nsker at gre dette . Hr .
Martens for PPE og andre gruppeformnd med undtagelse af enkelte , der gr sig til talsmand for provinsprgede og propagandistiske synspunkter , der udelukkende er beregnet til indenlandsk brug , har nsket at takke den italienske regering for at have ivrksat regeringskonferencen .
Vi kan s hbe , at Europa ogs takket vre det italienske formandskabs bidrag hurtigt kan vise , at det har genfundet sig selv og det bedste i sine store traditioner .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , jeg falder for fristelsen til at lne en stning fra Sir Christopher Wren ved denne lejlighed :  Si monumentum quaeris , circumspice  .
Hvis rdsformanden havde behov for at se et monument for den succes , konferencen i Torino havde , s ville han helt klart vre blevet strkt desillusioneret og skuffet her til morgen , da han kom for at aflgge rapport om konferencen til Europa-Parlamentet .
Der var desvrre ikke noget at rapportere om .
Faktisk ville den for lngst vre blevet glemt , hvis det ikke havde vret fordi det vsentligste sprgsml , der var til drftelse , var kogalskaben , og at konferencen selv fandt sted i Ferrari-bygningerne .
<P>
Den Europiske Union og dens medlemsstater har et antal srdeles vsentlige politiske , sociale og konomiske problemer , de skal tage fat p i de nrmeste r .
Det bliver ndvendigt at udvikle politikker , der kan skabe konomisk vkst og nye arbejdspladser til de millioner af arbejdslse ; at tage fat p international kriminalitet og smugling af narkotika ; at afgre det vanskelige sprgsml om , hvordan Europa skal finansieres i fremtiden fra r 2000 , og at g videre med den flles valuta .
Samtidig m de nuvrende medlemsstater bane vejen for , at op til 10 eller endog 15 nye medlemsstater fra Central- og steuropa kan tiltrde Unionen .
Nr disse lande , som det er sandsynligt , tiltrder Unionen , vil det give hele Europa enestende mulighed for at samarbejde om en fredelig og sikker fremtid .
Men vi m sikre , at byrden ved at tage imod disse nye lande , som alle vil blive nettomodtagere af ydelser fra EU ' s budget , s langt vi kan se frem , bliver delt ligeligt mellem de nuvrende medlemsstater .
<P>
En ligefrem omfordeling af de nuvrende ressourcer fra strukturfondene og den flles landbrugspolitik vil fre til , at Unionens landbrugsomrder skal bre en uforholdsmssig stor del af omkostningerne ved udvidelsen .
Budgettet m forges vsentligt , hvis de nuvrende flles politikker fortsat skal kunne fungere effektivt i en udvidet union .
<P>
Efter at regeringskonferencen er slut , vil der finde en omfattende offentlig debat sted i alle 15 fllesskabslande og i nogle tilflde en folkeafstemning , fr ratifikationsprocessen kan afsluttes .
<P>
Endelig vil vore borgere under disse debatter forvente tydelige vidnesbyrd om , at Den Europiske Union kan tilvejebringe klare og effektive lsninger p disse vsentlige politiske , sociale og konomiske problemer .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Capucho">
Hr. formand , konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Torino har efter min mening p en yderst korrekt mde behandlet en rkke afgrende punkter med henblik p den forestende revision af traktaterne , selv om det m indrmmes , at man i nogle tilflde ikke er kommet ud over floskelplanet .
Men trods alt er det overordnede indtryk positivt .
<P>
Jeg vil i det flgende henlede opmrksomheden p nogle foruroligende udeladelser , men frst vil jeg fokusere p de punkter , vi finder mest positive .
<P>
Det erkendes , at arbejdslshedsbekmpelsen skal have hjeste prioritet , hvilket krver ivrksttelse af en konomisk politik , der tager sigte p stabilitet , forbedring af konkurrenceevnen og en mere markant vkst .
<P>
I forbindelse med den frie bevgelighed er det hensigten at etablere sammenhngende og effektive politikker p asylomrdet , immigrations- og visaomrdet samt at styrke kontrollen ved de ydre grnser .
<P>
De udeladelser , der bekymrer os , er f.eks. at der ikke henvises til den konomiske og sociale samhrighed .
Vi fler os overbeviste om , at de femten statsog regeringschefer ikke vil anfgte dette princip , der er afgrende for den europiske integrationsproces og br indg som led i alle politikkerne .
Men det ville vre hensigtsmssigt og beroligende , om dette var blevet bekrftet i slutkommuniket , hvilket ikke er sket .
<P>
Samme bekymring gr sig gldende vedrrende sprgsmlet om staternes ligestilling .
Det er afgrende at sikre , at demografiske forskelle ikke afspejles i varetagelsen af rdsformandskabet , reprsentationen i Kommissionen eller i kommissrernes lige status .
<SPEAKER ID=21 NAME="Krarup">
Det , som ligger fast efter mdet p det velbevogtede fabriksomrde i Torino , er nogle klare omrids af det , vi kan forvente os .
Det er en klar procedure , som er vedtaget , og omridsene af den fremtidige Union str nogenlunde klart .
Det fremgr ogs af det flles beslutningsforslag , som ligger her fra de store grupper .
Der er navnlig det , som er nvnt under punkt D , at Europa m hvde sig bedre p internationalt plan og m rde over en flles udenrigsog sikkerhedspolitik , der str ml med dets rang p verdensplan .
Det er et afgrende punkt , og det andet afgrende punkt er , som det understreges i punkt 2 , vigtigheden af , at regeringskonferencen gr mrkbare fremskridt med hensyn til unionsborgerskab samt retlige og indre anliggender .
Det drejer sig om omrder , som er afgrende for udviklingen af Den Europiske Union .
Det betyder p jvnt dansk mere Union , men i Danmark har vi jo den tradition , at vi sprger befolkningen om dens syn p unionsudvidelse , og man har allerede n gang fra dansk side betakket sig for den opskrift , der ligger her .
Jeg tror , at man vil gre det igen , og hvis den danske tradition bliver overfrt til den samlede Union , s vil unionsprojektet f vanskeligheder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Dini fortalte os for lidt siden , at regeringscheferne var srligt optaget af beskftigelsessprgsmlet .
Det er godt , og jeg tror , at Europa-Parlamentet har medvirket til at udbrede forstelsen for den betydning , som borgerne tillagde dette problem . Hr .
Dini sagde ogs , at beskftigelsespolitikken frem for alt var det nationale niveaus skbne .
Det er uden tvivl rigtigt , men jeg vil gerne komme med tre bemrkninger .
<P>
For det frste mener Europa-Parlamentet , at , s snart man bevger sig mod Den konomiske og Monetre Union , skal beskftigelsen vre en del af de ledende principper i denne konomiske og Monetre Union .
Der skal vre et ml med den flles valuta , og et af disse ml er naturligvis beskftigelsen .
<P>
For det andet tror jeg , at , hvis procedurerne fra Essen skal lykkes , m de ogs forbedres .
Vi mener , at indfjelsen af et kapitel om  beskftigelse  i traktaten skal medvirke til virkelig at give beskftigelsen en absolut ndvendig europisk konnotation .
<P>
For det tredje er der ikke nogen beskftigelsespolitik uden en socialpolitik .
Jeg tror , at disse ideer m bekrftes igen .
Men jeg vil ogs tale om EuropaParlamentets plads og takke for den betydelige indsats , som Rdet og det italienske formandskab ydede for at komme frem til et resultat .
Jeg mener , at dette resultat er symbolsk , men at det ikke er ubetydeligt .
<P>
rsagerne til den franske og den britiske regerings modstand chokerer os faktisk : De franske nationale tilbjeligheder og den britiske regerings afvisning af bde at anerkende demokrati og Europa er rsager , som m bekmpes .
Men i beslutningen af december mned talte Europa-Parlamentet ogs om den interinstitutionelle konference .
Jeg mener , at forholdet mellem EuropaParlamentet og regeringskonferencen mere ligner en slags match end et venskabeligt seminar med gensidig hring .
Der er virkelig synspunkter , der skal forsvares , og jeg tror , at rammen for den interinstitutionelle konference i den forbindelse skal bevares , fordi den i grunden omfatter femten regeringsreprsentanter mod - hvis jeg tr sige det - femten reprsentanter for Europa-Parlamentet .
<P>
Ud fra et institutionelt synspunkt er der her et styrkeforhold , der forekommer mig at vre langt mere retfrdigt over for Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at denne interinstitutionelle konference , der har bret nogen frugt ved Maastrichttraktaten , kan revitaliseres og forbedres , men jeg synes , at den er absolut ndvendig for Europa-Parlamentets deltagelse i denne regeringskonference .
<P>
Det , man har opnet , er ikke drligt , men jeg tror virkelig , at det ikke er tilstrkkeligt bde p grund af Europa-Parlamentets status , det , Parlamentet str for og den vanskelighed , der vil vre ved at f regeringerne til at erkende , at det er absolut ndvendigt med vigtige institutionelle forandringer , at det er ndvendigt med mere demokrati og mere politik .
<P>
Jeg hber , hr. formand , at De igen vil stte denne id med den interinstitutionelle konference p dagsordenen i overensstemmelse med Parlamentets nsker .
Det er for vrigt grunden til , at den socialistiske gruppe vil stemme for det ndringsforslag , som De Grnne har indgivet herom .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i sin indledende erklring understregede premierminister Dini det meget vigtige i at bekmpe arbejdslsheden .
Det er et synspunkt , som jeg deler fuldt ud .
Men kampen imod arbejdslsheden m ikke blot best af smukke ord , ikke en gang hvis den fr sit eget kapitel i traktaten .
Det svenske forslag om en beskftigelsesunion er et symbol p det .
I begyndelsen var dette et forslag om , at man skulle samordne finanspolitikken og gre den mere ekspansiv samt ge eftersprgslen i perioder med konjunkturnedgang .
Det var et forslag , som virkelig ville have haft en effekt p europisk plan for at imdeg lavkonjunkturen .
<P>
Nu har man fuldstndig opgivet dette forslag .
Det fremfres ikke lngere , eftersom det er en modstning til den monetre union og konvergenspolitikken .
Det er sledes yderligere et eksempel p , at konvergenspolitikken i dag er den strste enkelthindring for at bekmpe arbejdslsheden i Vesteuropa .
Denne politik m derfor overvejes p ny lige som MU-projektet .
Hvis arbejdslsheden kunne  snakkes ihjel  , havde vi gjort det for lnge siden - men det kan man ikke .
<SPEAKER ID=24 NAME="Ferraris">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg skal kort svare p de rede parlamentsmedlemmers og srlig fru Durys sidste indlg . Jeg finder intet til hinder for en fortsttelse af dialogen mellem institutionerne .
Denne hindres ikke af beslutningen i Torino og ej heller af den skaldte forstelse vedrrende Europa-Parlamentet . Det er en beslutning , som srlig Parlamentet skal trffe .
<P>
For s vidt angr de vrige indlg skal jeg kun bemrke , at jeg p grund af den store betydning af bekmpelsen af arbejdslsheden , som allerede er blevet understreget , ikke er enig i , hvad der er blevet sagt om Torino , nemlig at Torino ikke frte til noget , at Torino i realiteten har vret nyttesls , sledes som det blev bemrket af hr .
Collins . Vel , Torino havde kun t forml , nemlig at starte regeringskonferencen , fastlgge en dagsorden for denne , og ikke fremkomme med lsninger p det , som skal blive resultatet af selve konferencen .
Og dette glder ligeledes de vrige bemrkninger fra de rede parlamentsmedlemmer om borgerskabet , de i vrigt berettigede bemrkninger om at indskyde en flles arv og om sikkerheden ved grnserne , de mange hastigheder og de forskellige punkter , der er blevet gjort opmrksom p .
<P>
Jeg gentager , at alt dette er regeringskonferencens opgave , men tillige med sttte og forslag fra Parlamentet .
I denne henseende har vi fra italiensk side - efter min opfattelse med held - kmpet for , at Parlamentet blev tilknyttet en konference , som vel er en regeringskonference , men hvorunder regeringerne har behov for forslag , rdslagning , sttte og opmuntring fra Parlamentets side .
<P>
P formandskabets vegne og , vil jeg sige , ligeledes p Italiens vegne kan jeg derfor kun sige Parlamentet tak for den opmrksomhed , det vil vie regeringskonferencen , og de rd , den vil kunne give den .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 36 , stk . 2 i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Forberedelse af de central- og steuropiske landes integration
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0101 / 96 ) af Oostlander for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens hvidbog om forberedelse af de associerede central- og steuropiske landes integration i Unionens indre marked ( KOM ( 95 ) 0163 - C4-0166 / 95 ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Oostlander">
Fru formand , hvidbogen om tilpasningen til det indre marked , p grundlag af hvilken vi reagerede , er en udmrket vejviser mod medlemskabet af Unionen .
Den indeholder ingen datoer for tilslutning , for det er en sag for dem , som selv m tilbagelgge vejen .
Det tempo , hvori de gr det , den fart , hvormed de gr , og den afstand , som de skal aflgge , vil afgre , p hvilket tidspunkt de vil kunne blive optaget i Unionen .
Naturligvis vil det dog vre sledes , at der for at behandle alle p samme niveau i det mindste symbolsk og politisk skal vlges samme udgangspunkt .
Det kunne f.eks. vre i forbindelse med Kommissionens forelggelse af udtalelserne om de forskellige ansgerlande . Det kan vre et symbolsk starttidspunkt for begyndelsen af processen .
<P>
Den vej , der vises , kan tilbagelgges frivilligt , intet pduttes .
Heller ikke vi trnger os p .
Hvidbogen er ikke noget hvervningsinstrument med henblik p at f nye medlemmer .
Det betyder , at vi er ganske ngterne og siger : Hele det acquis communautaire , som vi sammen har opbygget , skal ogs accepteres af ansgerlandene . Det betyder sledes , at der skal lgges srlig vgt p udviklingen af retsstaten og demokratiet i de pgldende lande .
Ofte gr det bestemt i den rigtige retning .
Somme tider er der stadig store mangler .
Vi har her i Parlamentet ogs haft diskussioner om den slovakiske ministerprsidents optrden , som gr det overordentlig vanskeligt for republikkens prsident , og hvor vi er bange for , at det endnu ikke gr rigtig godt der .
Retsstat og demokrati samt opbygningen af et ansvarligt , velorganiseret samfund er i hj grad vigtig for et ordentligt forlb af sagerne i Unionen og i ansgerlandene .
Med dette eftertryk giver vi en klar sttte til alle demokratiske processer og krfter i de pgldende ansgerlande .
<P>
Vi vil jo vre et forbund af sdanne retsstater , med en fuldstndig kommunautr karakter , og ikke blot en klub af rige lande .
Vi vil , tror jeg , derfor her i Parlamentet se p ansgerlandenes kommunautre indstilling .
For det kan for vor afstemning ogs vre et meget udtrykkeligt motiv til at sige  ja  eller  nej  . Her falder jo det sidste ord .
<P>
Regeringskonferencen skal bevise , at de nuvrende medlemsstater mener det alvorligt med udvidelsen .
Den uddybede Union skal i det mindste vre i stand til at muliggre nye medlemsstaters tiltrdelse .
For enden af den vej , som man m tilbagelgge , skal der st et hus og ikke et skur .
Hvis regeringskonferencen ikke resulterer i noget eller resulterer i for lidt , fr vi en sdan afsvkkelse af Unionen , at medlemskabet deraf egentlig ikke lngere er interessant for ansgerlandene , fordi det s stadig kun drejer sig om en frihandelszone .
Europa vil s fortsat vre afmgtigt og ved den mindste konflikt vre ndt til at kalde amerikanske problemlsere til hjlp .
<P>
I betnkningen fremhves ndvendigheden af indbyrdes samarbejde mellem de pgldende ansgerlande .
Det er udmrket , at ikke alle linjer kun gr til Bruxelles som fr i tiden .
Tidligere gik alle linjer for dem til Moskva .
Man er ndt til at vnne sig til , sledes som det ogs er tilfldet i Unionen , at man samarbejder med hinanden , driver handel med hinanden og opnr udvikling .
Det glder ogs for samarbejdet med de lande , som ligger uden for tilslutningens horisont .
Jeg tnker i srdeleshed p Ukraine , men ogs p Hviderusland , Den Russiske Fderation og Moldova .
Vi glemmer dem ikke og fremhver , at grnseoverskridende projekter med dem er af stor betydning ogs for at optimalisere de indbyrdes forbindelser .
<P>
I betnkningen fremhves desuden de sociale aspekter , for en situation med stor forandring kan ogs resultere i stor social skade og dermed ogs underminere tilliden til en kommende tilslutning i de pgldende ansgerlande .
<P>
Vi beder ogs om temmelig meget for miljet .
Der er sprgsml , som talrige ordfrere for udtalelser kommer ind p , og som er vigtige .
I samarbejde med erhvervslivet skal der derfor udarbejdes en kodeks for vort eget erhvervsliv , som gr i gang der , for at vi virkelig bidrager til en sund , bredygtig og holdbar udvikling der .
<P>
Betnkningen indeholder mange bidrag , fordi der var et s stort antal ordfrere for udtalelser .
Det krver desuden en srdeles god information af borgerne i de central- og steuropiske lande .
De m vide , af hvilken art den europiske integration er , og hvad hensigten med den er .
Mrkvrdigvis mangler selv nogle politikere der en tydelig indsigt deri .
Ogs over for vore egne borgere skal vi skabe tilstrkkeligt grundlag ved at gre det klart for dem , at udvidelsen er af srdeles stor betydning , men ogs en moralsk forpligtelse til styrkelse af det forbund af demokratiske retsstater , som vi er , i en strre sikkerhed .
For dem m det vre tydeligt , at vi ligesom i Unionen selv tager det meget alvorligt , at der ikke begs grove fejl , og at der er processer i gang til kontrol og bekmpelse af svig .
<P>
Den sikkerhedspolitiske debat afspejler sig ogs i denne betnkning , navnlig hvor det drejer sig om EU ' s sikkerhedsgarantier eller indirekte gennem WEU og vore medlemskabers eventuelle mangelfulde overlapning med NATO .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union er de kommende rtiers udfordring .
Nu kan vi realisere noget med ansgerlandene , hvilket jo alt for lnge var utnkeligt .
Udvidelsen vil vare lnge .
Det kan derfor heller ikke vre sdan , sledes som der str i et af ndringsforslagene , at vi skal forsinke enhver beslutning , indtil vi har fuldstndig indsigt i alle finansielle konsekvenser af tiltrdelsen .
Det vil stadig vare meget lnge , frend vi har denne fuldstndige indsigt , og vi m ikke gre noget for at g vk fra den strke holdning , som vi engang indtog til fordel for udvidelsen .
Der ligger selvflgelig ogs i Europa lidt isolationisme i luften .
Men en tilfreds forskansning i et Europa-fort kunne godt vre det vrste , vi kan gre .
Ansgerlandene holder skarpt je med vore reaktioner , og denne debat skal vre et godt signal .
Derfor er jeg en overbevist modstander af enhver manvre , som ville vre ensbetydende med udsttelse , finansielle blokader p forhnd eller underminering af vor hensigt , nemlig at arbejde p udvidelsen p en plidelig mde .
<P>
Fru formand , jeg hber , at der i de kommende rtier stadig vil blive offentliggjort mange betnkninger fra Udenrigsudvalget og ligeledes fra specialiserede udvalg , for vi har til sin tid brug for alles indsats .
<SPEAKER ID=28 NAME="Fantuzzi">
Fru formand , Hvidbogen om forberedelse af de associerede centraleuropiske og stlandes integration i Unionens indre marked angr kun en lille del af landbrugsaspekterne .
Der er tale om retningslinjer for de associerede lande , som p landbrugsomrdet kun vedrrer delvise sektorer inden for landbruget , som har at gre med dyrlgekontrol , frie varebevgelser , fytosanitre foranstaltninger og fdevarer samt kravene til forhandling af visse produkter .
I denne henseende tages der i betnkningen af Oostlander i det vsentlige hensyn til de retningslinjer , som er givet af Kommissionen , og som er meget klare og meget njagtige og ikke lader fortolkningstvivl tilbage .
<P>
Landbrugets problem drejer sig om fremtidsudsigterne .
Jeg tror at man i overensstemmelse med hr . Oostlander som ordfrer ikke , at man kan sige :  Frst gr vi regnskabet op og derefter ser vi , hvilke konsekvenser det fr for udvidelsen .
 Det drejer sig derimod om fra nu af at arbejde for udvidelsen og tilpasse den flles landbrugspolitik efter de linjer og synspunkter , som Kommissionen vedtog p topmdet i Madrid .
Efter min opfattelse danner dette et godt udgangspunkt for at srge for , at hele det europiske landbrug fra i dag komme til at give mindre ud p den traditionelle sttte af markederne og mere p strukturpolitikkerne og udviklingen af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=29 NAME="Metten">
Hr. formand , konomiudvalget gr ind for udvidelse , men har en anden mening end Oostlander-betnkningen om tidsplanen for den .
Overilet tiltrdelse , dvs. inden ansgerlandene og Unionen selv er klar til det , er hverken i ansgerlandenes eller i Unionens interesse .
Unionen m selv frst ved hjlp af regeringskonferencen genoprette sin evne til at trffe beslutninger og blive mere demokratisk .
Ansgerlandene m med hensyn til konomisk og samfundsmssig udvikling vre blevet tilstrkkeligt strke til at kunne klare den benhrde konkurrence p det indre marked uden muligheder for beskyttelse .
For i modstning til Spaniens , Portugals og Grkenlands tiltrdelse er lange overgangsperioder ikke lngere mulige .
<P>
Nu hvor der ikke lngere er nogen grnsekontrol , er der heller ikke lngere mulighed for en srlig status p det indre marked .
Tiltrdelse kan sledes godt vare noget , i hvert fald indtil nste rhundrede .
Men i mellemtiden m ansgerlandene ikke tilbagelgge vejen dertil med tomme hnder .
De nuvrende handelsordninger med Central- og steuropa er hykleriske .
Den vanskeligste og begrnsede adgang til Unionen er der for de produkter , som er mest konkurrerende .
Det er derfor ikke mrkeligt , at Den Europiske Union har opbygget et handelsoverskud .
Dette m derfor efter vor opfattelse hurtigt ndres , hvis Unionen vil fortstte med at vre trovrdig .
<SPEAKER ID=30 NAME="Desama">
Fru formand , at tale om energi i de steuropiske lande p t minut , det er nsten en rekord !
Men jeg vil prve at gre det yderst kort og sammenfattet ved bare at sige dette : Henstillingen i Oostlanderbetnkningen vedrrer to vsentlige punkter .
Det frste er , at man m tage hjde for de central- og steuropiske landes store energimssige afhngighed p det nukleare omrde .
Vi har sledes ud fra dette synspunkt to ml .
Der m dels gres den ndvendige indsats for at forbedre den nukleare sikkerhed for at overfre den sikkerhedskultur , som de endnu mangler , og som vi har , til de fremtidige centralog steuropiske partnere .
Dels skal der faststtes en realistisk og alvorlig timing for eventuelt at sikre lukningen af de kernekraftvrker , der ikke lngere opfylder de grundlggende sikkerhedskriterier .
<P>
Det andet punkt i henstillingen vedrrer ndvendigheden af at undersge muligheden for diversificering af energikilderne i Central- og steuropa .
Jeg foreslog personligt , at Kommissionen tog initiativ til en regional energikonference i disse lande , sledes at dette ml med diversificering kan gribes an prcist .
<SPEAKER ID=31 NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , det er ingen hemmelighed , at problemerne i forbindelse med de central- og steuropiske landes integration er alvorlige , og hvert land har sit forskellige udgangspunkt .
Eftersom de sociale strukturer er forskellige , br vi sge at opn en konvergens i udbygningen af demokratiet , i retsstaten og i en trovrdig administration .
<P>
Jeg vil i det flgende forsge at beskrive de tre omrder , som REX-Udvalget nsker at lgge srlig vgt p .
For det frste en betydelig lovgivningsmssig indsats for at overfre fllesskabslovgivningen til den nationale lovgivning med srlig vgt p de sociale og kologiske aspekter .
Dernst skal vi srge for , at samarbejdet mellem Unionens og ansgerlandenes virksomheder ikke hindres af problemer af juridisk , skattemssig og administrativ art , som ofte har rod i holdninger og kutymer fra det tidligere konomiske system .
Desuden br revisionen af den flles landbrugspolitik forhindre rkendannelse i landbruget og opretholde levestandarden for landmndene i Unionen .
<P>
For det andet skal man gennemfre kompetenceregler , for at politikken kan blive effektiv , og for at den juridiske harmonisering p det sociale og konomiske omrde kan give retfrdige betingelser til begge blokke , dvs. ansgerlandene og Den Europiske Union .
<P>
For det tredje skal man i relationerne mellem de central- og steuropiske lande og det indre marked bekmpe svigagtige aktiviteter inden for import , navnlig ved Den Europiske Unions stgrnse , som betyder , at Unionen hvert r mister hundreder af millioner ecu og tusindvis af arbejdspladser .
<P>
Endelig beklager REX-udvalget , at Europa-Kommissionen ikke har undersgt situationen i de enkelte central- og steuropiske ansgerlande og fastslet landenes nuvrende grad af integration i det indre marked .
<SPEAKER ID=32 NAME="Hawlicek">
Fru formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder hilser hvidbogen velkommen .
Ud over forbedring af de konomiske og sociale vilkr fastholder Retsudvalget i sin udtalelse , at et lands medlemskab af Den Europiske Union uomgngeligt er betinget af , at landet har et demokratisk system , at det overholder menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder samt mindretals rettigheder .
Der foresls en styrkelse af retssystemet ved at skabe en administrativ , organisatorisk og legal basisramme .
Det vil ikke vre tilstrkkeligt blot at underrette om de eksisterende fllesskabsbestemmelser .
Derfor det videregende forslag om som led i en udvidelse at foretage en kodificering af den eksisterende fllesskabsret med henblik p bedre klarhed og transparens samt udveksle og uddanne tjenestemnd og dommere .
<P>
Desuden vil jeg gerne gre opmrksom p flgende to punkter : Udvidelsen skal med udgangspunkt i principperne om solidaritet og sammenhold g hnd i hnd med en styrkelse af samhrighedspolitikkerne og Samhrighedsfonden , og p omrdet arbejde og sociale forhold skal der udvikles s hje standarder som muligt , for at udvidelsen ikke bruges som pskud til at snke standarderne .
<P>
Endelig skal der ogs findes en ordning for den frie persontrafik . Dermed giver udvidelsen et vigtigt bidrag til at skabe stabilitet , sikkerhed og fred i Europa .
<SPEAKER ID=33 NAME="Crepaz">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil i mit indlg gerne forudskikke tre principielle bemrkninger .
For det frste : Den gradvise udvidelse af Den Europiske Union mod st er en historisk ndvendig opgave .
For det andet : I mange dele af de central- og steuropiske lande er der en ubeskrivelig fattigdom og social nd .
For det tredje : Ogs mange af Unionens medlemsstater er konfronteret med store sociale problemer .
Det er disse overvejelser , min udtalelse bygger p .
<P>
Det grundlggende krav er , at den sociale dimension i den europiske socialmodel inddrages i integrationsprocessen .
Desvrre bliver der i den foreliggende betnkning af hr . Oostlander taget for lidt hensyn til disse krav .
<P>
For at forhindre unskede sociale flger i de central- og steuropiske lande og i selve EU ' s medlemsstater er det ndvendigt at gennemfre en etapeplan for gradvis integration af de central- og steuropiske lande i det indre marked .
Denne etapeplan skal tilgodese dimensionen .
Unionen skal sttte tiltrdelseskandidaterne med at op- og udbygge sociale forvaltnings- og organisationsinfrastrukturer .
Denne socialt afbalancerede integration vil vre forbundet med ekstremt hje omkostninger bde for Unionen og for de tiltrdende lande .
Derfor skal Unionen rettidigt srge for dette .
<P>
Den ndvendige integration af de central- og steuropiske lande skal gennemfres med klgt og under iagttagelse af det sociale ansvar .
Ellers kunne unskede sociale flger true de gldelige demokratiske udviklinger i ansgerlandene p vejen til et flles Europa .
<SPEAKER ID=34 NAME="Schrder">
Fru formand , kre kolleger , de central- og steuropiske landes tiltrdelse vil ogs og ikke mindst ndre regionalpolitikken meget kraftigt i Den Europiske Union .
Vi vil skulle drfte , hvem der i fremtiden skal tilhre de skaldte ml 1-regioner .
Vi vil skulle drfte , hvem der kan f glde af Samhrighedsfonden og s videre .
<P>
Mlet skal naturligvis fortsat vre det konomiske og sociale sammenhold . Det er vi alle enige om .
Men jeg tror , vi hidtil har gjort os for f tanker om , p hvilket niveau dette konomiske og sociale sammenhold skal finde sted .
<P>
Jeg tror , det er en illusion at mene , at vi br styre imod det hjest mulige , det hjest muligt tnkelige niveau p det konomiske og sociale omrde for ogs at se det virkeliggjort fremover for tiltrdelseskandidaterne .
Vi br blive ved med at vre realistiske og ubetinget drfte det netop omtalte niveau .
<P>
Europa-Kommissionen br tage hensyn til det faktum , at regionalpolitikken med sikkerhed vil f den betydning , som landbrugspolitikken har i dag .
Det er et stort problemkompleks , der med sikkerhed vil beskftige os alle .
For jeblikket har regionalpolitikken nrmest en underordnet rolle i Europa-Kommissionen .
<P>
Til sidst en bemrkning , der ikke kun vedrrer regionalpolitikken , men derimod generelt vores tilnrmelse til de central- og steuropiske lande .
Vi taler altid om disse lande som en blok .
Nogle siger oven i kbet MOEL eller PECO .
Men det drejer sig i virkeligheden om individer .
Det drejer sig om kulturnationer , der alle har en lige s rig historie som Vesteuropa .
Det beder jeg om , at vi hele tiden holder os for je !
<SPEAKER ID=35 NAME="Berend">
Fru formand , kre kolleger , udvidelsen af Den Europiske Union med nogle central- og steuropiske lande er en stor udfordring bde for det kulturelle og for det uddannelsesmssige og audiovisuelle omrde .
Integrationen af disse stater indebrer nemlig langt mere end omstruktureringen af de nationale konomiske systemer med henblik p en tilnrmelse af retsnormer og forskrifter .
<P>
Selvom Kommissionen i sin hvidbog kun kommer ind p de konomiske aspekter ved en tiltrdelse , str det imidlertid fast , at dette kun kan vre en del af tiltrdelsesprocessen .
Der er risiko for , at de central- og steuropiske lande betragter dette dokument , som om den markedskonomiske tilpasning til det indre marked , nr det kommer til stykket , var det eneste vigtige kriterium for Unionen .
Europa-Parlamentet og hr . Oostlanders betnkning gr dette meget tydeligt .
Vi reprsenterer klart det standpunkt , at den konomiske tilpasning ganske vist er overordentlig vigtig , men at de vrige omrder - kultur , uddannelse og audiovisuelle medier - br have disse landes regeringers fulde interesse .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , p hvis vegne jeg her taler , har den opfattelse , at kultur skal betragtes som en selvstndig strrelse .
Det kulturelle i Europa m ikke kun ses inden for Unionens egne grnser .
<P>
Han advarer i relation til uddannelsesomrdet imod at foretrkke den direkte politiske gevinst - korttidssikrede arbejdspladser i industrien for eksempel - fremfor det langsigtede ml - frsteklasses uddannelse og videreuddannelse .
Sdanne strategier ville p mellemlang sigt fre til stagnation og tilbageskridt .
Uden hensyn til disse omrder bliver en udvidelse en mekanisk akt , der i det lange lb kun kan fre til skuffelse og ineffektivitet , og det er bestemt ikke i vores interesse !
<SPEAKER ID=36 NAME="Haarder">
Fru formand , det er vor generations historiske opgave at gre Europa helt , at slette sporene efter 50 rs ideologisk diktatur og undertrykkelse i Central- og steuropa .
Det er det strste fredsprojekt nogen sinde , og hvis det lykkes , s bliver Unionen demokratiets og fredens garant , s vi lever op til de idealer , som fik vore forldre til at grundlgge Unionen .
<P>
Men fred og sikkerhed er ogs frihed for kriminalitet og terrorisme .
Kriminaliteten har bredt sig i tomrummet efter diktaturet .
Den gennemtrnger traditionel grnsekontrol , fordi de kriminelle organisationer er blevet langt mere internationale end politiet .
Vi skal stille krav til de nye medlemslande om en indsats mod mafiavirksomhed , narkokriminalitet , menneskehandel , illegal immigration osv . Og vi skal stille krav til os selv .
Vi har i vore egne lande ladet kriminaliteten vokse os over hovedet .
Vi opstiller stadig alt for meget mandskab ved grnserne , hvor man kontrollerer skikkelige borgeres pas og bagage .
Det er jo virkningslst , og til gengld samarbejder vi alt for lidt om en flles indsats imod den internationale kriminalitet .
Det er et kernepunkt i drftelsen om udvidelsen , fordi hvis vi vil bevare borgernes tillid til udvidelsesprojektet , s m det ikke vre forbundet med stigende kriminalitet .
<P>
Derfor , fru formand , vil Udvalget om Indre Anliggender i juni mned holde en konference med reprsentanter fra parlamenterne i alle de central- og steuropiske lande , hvor vi vil tage disse sprgsml op i en intens todages dialog .
<SPEAKER ID=37 NAME="Rbig">
Fru formand , den reale socialisme efterlader en katastrofal miljarv .
Den foruroligende miljsituation er en gte fare for folkesundheden .
Vand- , luft- og jordkvaliteten skal med den forhndenvrende knowhow fortsat forbedres planmssigt ikke kun i Vest- , men ogs i steuropa .
Sikkerhedsstandarden p atomkraftvrkerne , men ogs sikringen af de talrige oplagringer af radioaktivt affald er af strste betydning for hele verdens befolkning .
Europas og i srdeleshed Europa-Parlamentets engagement kan hjlpe med til at analysere og vurdere farekilder , men ogs pvise talrige chancer ssom energibesparelse , effektiv ressourceforvaltning og fremtidsrettet miljlovgivning .
<P>
P affaldshndteringsomrdet kunne det tekniske udstyr p de i de enkelte lande eksisterende anlg benyttes til ufarlig genanvendelse af farligt affald .
Der br defineres mindstekrav p omrdet miljbeskyttelse , og der br ydes finansiel sttte og rdgivning med henblik p at opn disse .
<SPEAKER ID=38 NAME="Saint-Pierre">
Fru formand , kre kolleger , for Udvalget om Institutionelle Sprgsml er udvidelsen en politisk ndvendighed og en historisk chance for Europa .
Vi har dog villet understrege , at det europiske projekts levedygtighed krver , at den nye traktat i forvejen har indfrt nogle institutionelle instrumenter , der er tilpasset en udvidet Union .
En uprcis eller utilstrkkelig institutionel reform ville bringe selve processen med den europiske konstruktion i fare .
Man m undg risikoen for en udvanding af Unionen .
Et forlig mellem udvidelse og uddybning m sges gennem styrkelsen og den gennemgribende reform af det nuvrende institutionelle system .
Mere demokrati , mere effektivitet , mere solidaritet og mere gennemsigtighed , det m vre nglebegreberne i reformen .
<P>
Fru formand , kre kolleger , det er i kraft af resultaterne af regeringskonferencen , at man skal bedmme , om Unionen er i stand til at klare udvidelsen .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml stiller i den forbindelse en betingelse , som det mener , ikke kan ignoreres : At Europa-Parlamentet udtaler sig positivt ved afslutningen af forhandlingerne .
<SPEAKER ID=39 NAME="Kindermann">
Fru formand , jeg deler den opfattelse , de foregende talere har givet udtryk for , nemlig at udvidelsen af Den Europiske Union med staterne i Central- og steuropa ikke kun vil bidrage til mere sikkerhed , velstand og fred i Europa . Men vi er os ogs de chancer bevidst , Den Europiske Union vil f som flge af den fremtidige udvidelse .
Nu er fiskeriets indflydelse p konomien i ansgerlandene hjst forskellig .
Alligevel er der visse flles trk , der krver ensartede retningslinjer for Den Europiske Unions indsats .
Integrationen har vsentlige flger for ansgerlandene .
I fiskerisektoren kan den sociokonomiske betydning p lokalt plan ikke ignoreres i nogle lande , for fiskeriet binder jo p dette omrde og i akvakulturen stadig et vsentligt antal arbejdspladser i fllesskabet og er p delomrder den eneste erhvervskilde , idet jeg gerne her vil have forstet fllesskab som flles arbejde p delomrderne .
Denne kendsgerning skal der tages behrigt hensyn til ved tiltrdelsesstrategien .
Udvikling af nye konomiske strukturer og en integration uden traumatiske flger skal vre vores erklrede ml .
<SPEAKER ID=40 NAME="Glase">
Den foreliggende betnkning af hr . Oostlander har vret ventet lnge , ikke kun af os .
Disse lande imdeser fulde af hb en fremtid i Den Europiske Union .
Med denne betnkning giver vi et politisk signal om , at de forventes i Strasbourg-familien .
Indtil da er der meget at gre for alle parter .
<P>
Jeg takker hr . Oostlander for , at han srligt er kommet ind p kvindernes situation i Central- og steuropa og har overtaget de vigtigste punkter i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Kvinderne skal vide , hvad de kan forvente ved optagelsen i Den Europiske Union .
De har ogs behov for visheden om , at man i fllesskab vil ivrkstte bestrbelser med henblik p at fremme beskftigelse , uddannelse , sociale og sundhedsmssige forhold for kvinder og piger .
Der skal lige fra begyndelsen ivrksttes bestrbelser med henblik p , at kvinder ikke trnges ud i kulissen konomisk og socialt .
I Central- og steuropa er mange kvinder uddannet inden for tekniske erhverv og befinder sig langt hyppigere end for eksempel i Vesteuropa inden for videnskab og forskning .
Vi skal vre opmrksomme p , at de i stigende grad ptager sig politisk ansvar og sledes rent faktisk kan vre med til aktivt at forme livet i Den Europiske Union .
Vi skal sttte de unge demokratier gennem plidelige partnerskaber og klare udsagn .
<SPEAKER ID=41 NAME="Cornelissen">
Fru formand , jeg vil begrnse mig til to bemrkninger , efter at jeg frst har udtrykt anerkendelse af hr . Oostlanders gode , solide og dybtgende betnkning .
<P>
Mine to bemrkninger er flgende .
Allerfrst vil alle nok vre enige i , at det er af strste betydning , at vi begynder at gribe transportproblematikken mere og mere paneuropisk an .
Vi ser elendigheden i vor del af Europa , fordi det i utilstrkkelig grad er lykkedes Den Europiske Union at stte en transportpolitik i gang .
Lad os lige fra begyndelsen forsge at gribe dette paneuropisk an , og det er ogs grunden til , at vi nu i samrd med Kommissionen er ved at forberede den nste paneuropiske transportkonference nste r i Helsinki .
Der hber vi sammen med de ansvarlige fra de steuropiske lande at kunne udforme denne paneuropiske transportpolitik .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil henlede opmrksomheden p , er spndingerne med hensyn til krav , som m stilles til kretjer , som opererer fra steuropiske lande p vore markeder .
Vi ved alle sammen , hvor vigtigt det er at begrnse vognparkens miljgener .
Vi stiller derfor store krav til de kretjer , som er stationeret i Vesteuropa .
Nu ser vi i stigende omfang , at kretjerne fra lande i steuropa , som overhovedet ikke opfylder disse krav , opererer p vort vejnet .
Det , som giver spndinger , er naturligvis , at vi p den ene side vil give disse lande lejlighed til at udvikle deres konomi , men p den anden side , fru formand , bliver det jo for vore befolkninger temmelig vanskeligt at acceptere , at de skal opfylde stadig mere vidtgende krav , medens biler fra steuropiske lande overhovedet ikke behver at opfylde de samme krav .
Jeg ville stte pris p , hvis kommissren ville sige noget om disse spndinger .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , mine damer og herrer , allerede i sommeren 1993 besluttede Det Europiske Rd , at de central- og steuropiske lande , der nsker det , kan tiltrde Den Europiske Union .
Det Europiske Rd formulerede betingelserne for en sdan tiltrdelse , og de er ret strenge .
De vedrrer den demokratiske udvikling i disse lande , men ogs og i srdeleshed den konomiske og retsstatslige tilnrmelse til ejendomsforholdene , til udviklingen og til mlene i Den Europiske Union .
De vanskeligheder , der er forbundet med tiltrdelsen , er ikke uovervindelige , men de er meget store .
<P>
I dag diskuterer vi her i Europa-Parlamentet ikke for frste gang og sikkert heller ikke for sidste gang inden for rammerne af den betnkning , hr . Oostlander har afgivet - som jeg p min gruppes vegne gerne vil rette en hjertelig tak til - om sprgsmlet om , hvor langt vi - og det vil sige bde de associerede centralog steuropiske lande og Den Europiske Union - er kommet i forberedelsesprocessen .
For at sige det helt klart og tydeligt for mange en gang til : Vi diskuterer i dag ikke om de central- og steuropiske landes tiltrdelse , vi gr derimod status for at finde ud af , hvor langt disse forberedelser er net , og det bliver samtidig fastslet , hvad der mangler at blive gjort .
<P>
Hr. rdsformand Dini har her til morgen redegjort for , at forberedelserne til udvidelsen ogs str p dagsordenen for regeringskonferencen .
Han har sagt , at dagsordenen er ambitis og mangfoldig , at Rdet vil forelgge en interimsrapport , og at de beslutninger , der blev truffet i Madrid , skal virkeliggres .
Det er klare ord .
De krav , Den Europiske Union stillede , da den efter bortfaldet af st-vest-konfrontationen tilbd perspektivet med henblik p et medlemskab af Den Europiske Union , er store , men de central- og steuropiske lande gik straks i gang med arbejdet for p deres side at gre alt for at opn de fastsatte ml s hurtigt som muligt .
<P>
Den Europiske Union har hjulpet til .
Med de finansielle midler , der er afsat og hidtil udbetalt inden for rammerne af PHARE-programmet , er der ydet et betydeligt bidrag til at fremme opbygningen af privatkonomien i disse lande , til at muliggre omstruktureringen af statsvirksomheder og udvikle et solidt finansielt system og banksystem .
Kort sagt , Den Europiske Union har ydet et vsentligt bidrag .
<P>
Men de egentlige anstrengelser har regeringerne og i endnu hjere grad befolkningen i de central- og steuropiske lande hidtil selv gjort sig .
Det har foranlediget flgende udtalelse fra den tjekkiske ministerprsident Vaclav Klaus : De central- og steuropiske lande har nu ikke blot forladt operationsbordet og er ved at rekreere sig , men de er ogs i gang med at afslutte frste fase af den konomiske omstrukturering , hvor det frst og fremmest har drejet sig om makrokonomisk stabilisering samt om at skabe et grundlggende system for markedskonomien .
<P>
Det forberedende arbejde for disse landes tiltrdelse skal imidlertid ikke kun gres af disse lande , der skal ogs fra Den Europiske Unions side fortsat trffes vigtige beslutninger , som de central- og steuropiske lande overhovedet ikke har nogen indflydelse p .
De har ingen indflydelse p , hvordan den vesteuropiske integrationsproces skal udformnes , i hvilken retning og med hvilket tempo den skal gennemfres , og de har heller ikke nogen som helst indflydelse p regeringskonferencens forlb , hvor ogs betingelserne skal fastlgges for en institutionelt gnidningsls optagelse af disse lande .
De har desuden ingen indflydelse p de ndvendige , nrt forestende reformforanstaltninger inden for Fllesskabet , for eksempel p det finansielle og p det landbrugsmssige omrde .
<P>
Men det afskrkker ikke de central- og steuropiske lande , og vi i EuropaParlamentet m heller ikke lade os afskrkke af de forestende opgaver .
Vi nsker at modernisere Den Europiske Union .
Vi nsker at garantere stabiliteten i Europa ogs p lang sigt .
Vi nsker at sikre fremtiden for hele befolkningen i Den Europiske Union , og hertil hrer , at vi er villige til at give de centralog steuropiske lande et rligt perspektiv for tiltrdelsen til Den Europiske Union og dermed for deltagelsen i vores flles udvikling .
<P>
Vi ved , at det ikke vil ske omkostningsfrit , men omkostningerne til en ikketiltrdelse , omkostningerne til ustabilitet i Europa og omkostningerne til en adskilt udvikling vil vre langt strre .
<P>
De central- og steuropiske staters fremtidige tiltrdelse til Den Europiske Union er ikke nogen anledning til eufori , men helt klart heller ikke til arrogance .
Den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union er ikke nogen grund til overdrevne forhbninger , men helt klart heller ikke til overdreven angst .
Ngterne , kritiske og selvbevidste skal vi g i gang med det arbejde , der bestr i at skabe det nye Europa i det 20. rhundrede .
Den forestende udvidelse er en vigtig del af dette arbejde .
Vores Europa vil vre det , vi selv gr det til .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Fru formand , jeg taler ikke blot p min gruppes vegne , men som formand for Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg med Den Tjekkiske Republik og som n , der tror , at genforeningen af Europa bde er en pligt og en glde .
Jeg har tilbragt en hel del tid i Centraleuropa siden omvltningerne , og jeg mener , at vi skylder vore medeuropere den hflighed at sige dem sandheden .
<P>
Udvidelsen er ikke alene ndvendig , den trnger sig meget p .
Den vil ikke komme p n gang , den ville komme i blger af lande bestemt af geopolitik , konomisk og politisk parathed og kun marginalt af konomi .
Vi kan fremme denne proces ved den platform af programmer , vi allerede har p plads , men i srdeleshed kan vi hjlpe ved at uddanne deres embedsmnd .
<P>
Vi kan hindre processen , hvis vi ikke fr bragt orden i eget hus med hensyn til den flles landbrugspolitik og budgetreformerne .
Frem for alt kan vi hindre processen , hvis vi ikke viser fantasi , men er selvoptagede .
Jeg frygter , vi vil f et klassisk eksempel at se p denne selvoptagethed ved den provinsielle holdning , som Den Socialistiske Gruppe i lydighed mod hr . Wynn og hans kolleger fra Budgetudvalget har indtaget under afstemningen i dag .
Hvordan skal vi i Prag kunne forklare , at Europa-Parlamentet str i fare for at pille Oostlanderbetnkningen fra hinanden p grund af en strid med Parlamentets tjenestemnd om tidspunktet for denne debat i forhold til Budgetudvalgets hring om de finansielle aspekter af udvidelsen ?
Det vil vare endnu et godt stykke tid , fr de finansielle aspekter af udvidelsen str klart .
De vil afhnge af rkkeflgen og timingen af udvidelsen og de fremskridt , der sker med reformen af den flles landbrugspolitik .
Det er ikke et tidspunkt , hvor vi skal tlle femrer , det er et tidspunkt , hvor der er brug for klare hensigter og rlig vilje .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Fru formand , denne forhandling har en historisk dimension , for det handler om endeligt at vende et af de mrkeste blade i vores europiske historiebog .
De central- og steuropiske lande er europiske .
Vi tilhrer alle samme vrdifllesskab og deler den samme arv .
De har imidlertid i et halvt rhundrede vret revet vk fra Europa og med magt indelukket i en geopolitisk enhed , som de altid har flt sig fremmede overfor .
<P>
Den Europiske Union har for disse lande vret et ideal , fordi den i deres jne indeholder en succes p tre omrder : Demokrati , sikkerhed og velstand . Tiltrdelse til Unionen har siden 1989 vret deres frste ml , og de har nret en dobbelt illusion .
De mente , at tiltrdelsen kunne ske meget hurtigt . De troede ogs , at det ville vre det sikreste middel til hurtigt at klare overgangen til demokrati og markedskonomi .
<P>
Men problemerne og vanskelighederne p deres vej er meget strre , end de troede . Det betyder , at vejen til opfyldelse af tiltrdelsesbetingelserne er lngere , end den forekom i 1989 .
Da Den Europiske Union desuden er blevet mere talrig og mere kompleks end tidligere , kan den ikke bne sig for nye lande uden store sikkerhedsforanstaltninger , hvis den vil undg en svkkelse af sin samhrighed .
<P>
At konstatere , at man m vente med at tiltrde , og at der krves en stor indsats , er bittert for de lande , der har drmt om Europa i et halvt rhundrede .
Men ved at ville accelerere tingenes forlb , kunne vi dog risikere , at det ville glippe med deres tiltrdelse .
Derfor er det vigtigt at hjlpe dem med bedst muligt at forberede denne tiltrdelse .
Der er her tre krav .
<P>
Allerfrst m disse lande dele vores vrdifllesskab og vores ml .
De m ikke alene tilslutte sig hbet om at deltage i velstanden , men i alt det , der giver mening for Europa , og frem for alt demokratiet .
Selv om det er tydeligt , at de central- og steuropiske lande ikke udgr en uoplselig blok , og at de ikke alle nsker at tiltrde Unionen p samme tidspunkt , er det dog vigtigt , at de samarbejder i forberedelsen af tiltrdelsen .
Det er absolut ndvendigt , at de er flles om deres erfaringer , for selv om de i det forlbne halve rhundrede har vret tvunget til at leve sammen , er de helt uvidende om staternes fllesskabsliv og dets begrnsninger .
En indsats for et regionalt samarbejde ville forberede dem hertil .
<P>
Endelig er det forsteligt , at disse lande efter et halvt rhundrede uden national uafhngighed er optaget af at sikre deres sikkerhed .
Under de nuvrende omstndigheder er NATO for dem den sikkerhedsstruktur , der afhjlper deres frygt .
Det er ndvendigt , at landene , der har forladt den kommunistiske blok , frit kan vlge de sikkerhedsstrukturer , de nsker .
Det vil vre s meget lettere , al den stund at der har vret en grundlggende overvejelse om NATO og om dens ml i en verden , der ikke lngere har to poler , og om midlerne til at associere Rusland til revisionen af sikkerhedsstrukturerne . At berolige Rusland , ikke ved at give indrmmelser for dets krav , men ved en strre forstelse , er et afgrende element i hele udvidelsesprocessen .
Betnkningen af Oostlander fremlgger meget klart kendsgerningerne for denne forberedelse af udvidelsen , og af den grund sttter min gruppe den .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , nu hvor regeringskonferencen er indledt , er et signal fra Parlamentet til de associerede lande i Central- og steuropa ikke blot ndvendigt , men ogs meget velkomment .
Dette signal er ikke blot meget vigtigt for de pgldende lande , men ogs for Parlamentet selv , og grundlaget for signalet er Oostlanders fyrtrnsbetnkning , den rager op over alt andet , og den er noget diffus af og til , men den er der , og den er et tydeligt tegn .
<P>
I dette beslutningsforslag angiver Parlamentet , at det tilslutter sig Kommissionens og Rdets holdning .
Hurtigt efter forhandlingerne p regeringskonferencen skal Kommissionens udtalelser med hensyn til alle ansgerlandene forelgges .
En lige behandling af disse lande er nskelig , og under forhandlingerne m den fuldstndige overtagelse af acquis communautaire st centralt .
Kommissionens hvidbog er et meget anvendeligt instrument i denne forbindelse .
<P>
Forberedelserne i de individuelle stater skal vre afgrende for tiltrdelsestidspunktet .
Enigheden mellem institutionerne om den procedure , der skal flges , vil gre en velforberedt tiltrdelse mulig .
<P>
Den politiske beslutning om at lade disse lande tiltrde er truffet n gang , to gange , tre gange , og det kan naturligvis ikke p nogen mde vre en tilfldighed , at Budgetudvalget endnu ikke har besluttet , hvor meget det vil koste at stikke en kp i hjulet her .
Det vil naturligvis koste penge , og nr det drejer sig om udgifter , tror jeg , at udgifterne vil vre hjere , hvis vi ikke realiserer , hvad vi har besluttet .
Jeg er fuldstndig enig med hr . Spencer .
<P>
konomisk vil der naturligvis vre meget arbejde for de central- og steuropiske lande .
Ved hjlp af vor egen Union vil disse ansgerlande kunne finde deres vej .
Dertil er der ikke brug for mange kilo hvidbger , men konkret sttte i forbindelse med tilpasningsprocessen .
Virkeliggrelsen af denne tilpasningsproces er afgrende for tiltrdelsestidspunktet .
Dette var en vanskelig betnkning , en for stor betnkning , et godt forsg , men i hvert fald intet sammenlignet med de vanskeligheder , som vi vil opleve med den endelige tiltrdelse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , vi gr ligesom betnkningen i princippet ind for udvidelsen af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande , idet vi ikke mener , man kan tale om et forenet Europa uden disse landes deltagelse .
Men udvidelsen skal ske samtidig med , at man uddyber Unionen - sledes at den ikke blot omdannes til et frihandelsomrde - og gr videre med den politiske union og indfrer de ndvendige institutionelle reformer .
<P>
Vi mener , at processen br ske langsomt og velovervejet , og at man ved afslutningen skal have garanti for mindst tre ting : For det frste at udvidelsen ikke bidrager til dannelsen af et Europa i flere hastigheder , for det andet at den konomiske og sociale samhrighed opretholdes , og for det tredje at det sociale chok i ansgerlandene bliver s lille som muligt , og at disse lande ikke oplever en voldsom deregulering som flge af deres optagelse i det indre marked .
Hvis man skal eksportere noget til disse lande , er det ikke den kompromislse konomiske liberalisme , men den europiske sociale model .
<P>
Derfor er det ndvendigt at garantere opretholdelsen af politikker som den flles - ganske vist reviderede - landbrugspolitik og strukturfondene .
Vi nsker ikke en renationalisering af den flles landbrugspolitik , ej heller at de strukturfondsbevillingerne fortstter undret med en fordeling af de samme midler til et strre antal lande .
Man br forhandle enkeltvis med de centralog steuropiske lande under hensyn til deres forskellige karakteristika og overveje passende overgangsperioder , sledes at man garanterer fremtiden for vigtige produktionssektorer i de nuvrende medlemslande , f.eks. landbruget , tekstilindustrien og jernindustrien .
<P>
P det politiske omrde br vi forsvare udbygningen af demokratiet og respekten for menneskerettighederne .
Og p det sikkerhedsmssige omrde br vi ikke automatisk sammenkde en indtrden i Den Europiske Union med en indtrden i NATO .
Dette er ikke vejen til sikkerhed for de central- og steuropiske lande .
Vejen er at skabe en reel europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet p et nyt grundlag , der er tilpasset den nye situation .
<P>
Derfor gr vi ind for udvidelsen .
Denne betnkning er et bidrag dertil , selv om det ganske vist er utilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
For os Grnne er studvidelsen det aktuelle politiske ml i Den Europiske Union .
Den vil f en enorm historisk betydning .
Den kunne blive en vigtig forudstning for et fredeligt og demokratisk Europa .
Udsigten til en snarlig tiltrdelse er frst og fremmest forbundet med stor forhbning i steuropa .
Netop derfor er det unfair og ansvarslst over for disse lande med hvert statsbesg at nre hbet om en mulig , hurtig tiltrdelse , men samtidig udvikle en tiltrdelsesstrategi , der str i vejen for en hurtig tiltrdelse .
Det er ikke kun de central- og steuropiske lande , der skal forberede sig p at blive optaget i Den Europiske Union .
Det ville vre forkert at ville lse Den Europiske Unions egne strukturproblemer med en stlig markedsudvidelse .
Hvordan kan disse lande da udvikle deres konomi kologisk og socialt , nr de skaldte tiltrdelsesbetingelser gr i retning af en eksportorienteret udvikling ?
De lser hverken de sociale eller de demokratiske konflikter i disse lande .
<P>
Disse landes tilpasning til principperne i den flles landbrugspolitik er et skridt i den forkerte retning .
Flger de denne politik , vil der opst enorme beskftigelsesproblemer !
Sdanne beskftigelsesproblemer er disse lande hverken forberedt p eller i stand til at finde en udvej ud af .
Den Europiske Union er tvunget til at forberede sig p denne udvidelse med en omstrukturering af struktur- og landbrugspolitikken .
Kun gennem en sdan reform er det muligt at g bort fra eksportorientering i vores landbrugspolitik og i stedet sigte mod en integreret udvikling p landet og en flles landbrugspolitik , der vil sikre det konomiske og sociale sammenhold ogs for de nye medlemsstater .
Jeg finder det ogs forkert at ville udvikle en flles sikkerhedspolitik uden prventive udgangspunkter og uden OSCE .
Her er Oostlander-betnkningen behftet med en stor mangel .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , hvidbogen , der er genstand for denne forhandling , vedrrer et omfattende , men prcist emne : Forberedelsen af de associerede central- og steuropiske landes integration i Unionens indre marked .
<P>
Hr . Oostlander , som jeg vil lyknske med kvaliteten af hans arbejde , har foretrukket at udvide omrdet for sin betnkning .
Herved giver han en samlet politisk vision for udvidelsen , dens berettigelse , dens flger og de betingelser , der skal opfyldes , for at denne udvidelse kan lykkes .
De femten betnkninger til udtalelse fra de srlige udvalg gr det muligt at supplere dette omfattende panorama .
<P>
Jeg er helt enig i den generelle tone i Oostlander-betnkningen .
Den er faktisk konstruktiv , positiv , kort sagt gunstig over for de central- og steuropiske lande uden at diskriminere mellem de associerede lande , der alle er p samme startlinje .
<P>
Ikke desto mindre kunne den mske have insisteret mere p den chance , som denne udvidelse udgr for os .
Det er rigtigt , at det er en udfordring , den giver mange vanskeligheder , men det er ogs en betydelig fordel , et frisk pust , der , hvis man brer sig klogt ad , kan dynamisere hele det europiske kontinent p alle planer : konomisk , socialt , kulturelt og naturligvis politisk .
<P>
Nr det drejer sig om de betingelser , som skal vre til stede , inden forhandlingerne om tiltrdelse indledes , forstr jeg godt , at ordfreren fastholder , at reformerne af Unionen , der er absolut ndvendige for at undg lammelse af systemet , skal udfres hurtigt og grundigt .
Men jeg vil gerne komme med en bn : At udtalelsen af disse forudgende betingelser ikke forleder til at mene , at vi bestemt ikke har hastvrk med at bne vores hus for nye beboere .
<P>
De central- og steuropiske lande har brug for at hbe , og selv om de godt ved , at det ville forkert at forhaste sig , har de meget hurtigt behov for klare og opmuntrende signaler .
Det er p de betingelser , at de vil kunne mobilisere den ndvendige energi og retfrdiggre den enorme indsats , der krves og vil blive krvet af deres befolkninger .
Lad os tnke p de enorme fremskridt , der allerede er gjort : For eksempel en rlig vkst p 7 % i BNP i Polen eller i Tjekkiet .
Den politiske aktion har behov for ml , hb , ja for en smule drm .
Med hensyn til det serise og det tekniske kan man se i selve hvidbogen .
Kommissionen har udfrt et fremragende stykke arbejde , der allerede nu bruges til styring af de lbende reformer i de central- og steuropiske lande .
Jeg har for nylig vret i Polen , og jeg kan bevidne det .
<P>
Det siger sig selv , at hvidbogen om det indre marked skal suppleres med andre .
For eksempel burde en hvidbog , uden forhndsslutning og uden overdrivelse , beregne de konomiske og finansielle konsekvenser af udvidelsen for fllesskabsbudgettet . En anden hvidbog burde vedrre de juridiske reformer , der skal indfre retsstater og egentlige demokratier , der respekterer menneskerettighederne og frihederne .
Disse videre undersgelser vil vre anledning til ikke alene at redegre for de opnede fremskridt , men navnlig til at stimulere bestrbelserne svel i ansgerlandene som hos os .
<SPEAKER ID=49 NAME="Krarup">
Ingen stiller sprgsmlstegn ved hvidbogens og betnkningens overordnede politiske ml : fred og stabilitet i Europa .
Men sprgsmlet er , om de midler , der anvises , er de rigtige .
Det afgrende er , at projektet ikke er at tilvejebringe grundlag for en fri dialog og frie konomiske relationer mellem selvstndige nationer .
Projektet er , at vore stlige naboer fr plagt de vilkr , som defineres af Den Europiske Union .
Ngleordet er tilpasning , det vil sige reelt i praksis underkastelse .
Der knyttes politiske betingelser til naboernes adgang til vore markeder , og disse politiske betingelser er bygget over den tvangstanke , at sociale og politiske og retlige problemer lses ved hjlp af forstrkede overnationale apparater .
Det er en tragisk fejltagelse , som ikke bliver bedre af betnkningens verbale besvrgelser , og herunder en nyskabelse , der hedder social markedskonomi .
Jeg vil indrmme , at social markedskonomi er sprogligt kreativt , men desvrre politisk umuligt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , det , der i denne betnkning om tiltrdelse af de central- og steuropiske lande frst forbavser mig , er den konstante henvisning til demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Men hvem er vi , vi vestlige europaparlamentsmedlemmer , der giver lektioner i demokrati til vores brdre i st , nr man ved , at der systematisk i vores lande og isr i mit eget , Belgien , manipuleres med valgene af penge , medier og den belgiske stat , mens de europiske fllesskabsinstanser er tavse medskyldige ?
<P>
Jeg er ogs forbavset over den konomiske besttelse , nr det er en politisk vilje , der er ndvendig i Europa .
De steuropiske lande kommer fra halvtreds rs kommunisme og er i dag direkte konfronteret med den r og mafiaagtige kapitalisme , som vi vesteuropere endnu ikke har frigjort os fra .
<P>
Det er op til os sammen med vores brdre i de steuropiske lande at finde en tredje vej i modstning til socialisme og kapitalisme , der begge forrsager social nd og uretfrdighed .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , vi br ikke tabe af syne , hvad det er Oostlander-betnkningen drejer sig om : Den er en reaktion p Kommissionens hvidbog , og den er ikke Parlamentets endelige beslutning om udvidelse .
Det br vi gre klart for alle .
<P>
Budgetudvalget har ikke forelagt nogen ndringsforslag til betnkningen af den enkle grund , at vi afventer resultatet af en offentlig hring i nste mned om omkostningerne ved en udvidelse .
Vi ville langt have foretrukket , at Oostlanderbetnkningen havde ventet indtil efter denne hring , eller at hringen var blevet fremskyndet .
Jeg mener , at det i nogen grad er et udtryk for underkendelse af planlgningen af Parlamentets arbejde .
Men her er vi , vi str tilbage med betnkningen og med den kendsgerning , at Budgetudvalget endnu ikke har haft sin hring .
<P>
Jeg er ikke stdt over det , Tom Spencer sagde : Jeg tager det som en kompliment , nr jeg bliver kritiseret i denne henseende .
Men Tom sagde noget om , at Budgetudvalget ville delgge denne betnkning , fordi det har travlt med at tlle femrer .
<P>
Et af de sprgsml , vi m stille , er helt rligt , hvor mange re er medlemsstaterne parat til at betale for en udvidelse ?
Indtil vi fr et svar p det , kan vi snakke s meget , vi vil , om udvidelsen , men vi vil give et falsk indtryk , indtil vi kender omkostningerne .
<P>
Parlamentets holdning til en udvidelse fortjener noget langt bedre end en betnkning af denne art .
I det mindste fortjener den sit eget udvalg , som vi havde i forbindelse med sttysklands tiltrdelse .
Jeg er enig med Tom i , at vi m vre rlige over for ansgerlandene , men det indebrer at sige til dem , at selv om Parlamentet er fuldt af gode hensigter , s kan vi ikke levere en rd re uden at medlemsstaterne er parate til at betale regningen .
Vi br ikke indgive ansgerlandene falske forhbninger , s lnge vi ikke kender omkostningerne .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Fru formand , at Den Europiske Union skal udvides med staterne i Central- og steuropa , det har Rdet besluttet , og Europa-Parlamentet str inde for denne beslutning .
Det er en historisk udfordring og samtidig en chance for alle parter .
For frste gang kan Europa blive et fredsfllesskab inden for sine grnser .
Jo nrmere dette skridt rykker , desto mere diskuteres detaljerne imidlertid i en udvidelse .
Hvidbogen er et kompendium af regler , der er fastlagt med henblik p at f det indre marked til at fungere , og i tilflde af tiltrdelsen vil kandidaterne ogs skulle rette sig efter denne hvidbog .
<P>
For at prstere et sagligt forarbejde og undg bde forventninger og vildledende diskussioner skal dette emne diskuteres ordentligt og serist i sin fulde bredde .
Det er klart , og det er ogs blevet sagt mange gange tidligere , at Den Europiske Union er ndt til at bevge sig , men det er tiltrdelseskandidaterne ogs .
<P>
Denne betnkning af hr . Oostlander kan kun vre optakten til en grundig diskussion .
Som budgetekspert vil jeg gerne tilfje , at Budgetudvalget - som hr . Wynn har gjort opmrksom p - vil yde sit bidrag til en bred diskussion .
Det vil den 7. maj arrangere en hring om de finansielle aspekter ved udvidelsen af Den Europiske Union , som munder ud i en initiativbetnkning .
Her drejer det sig imidlertid ikke om at dokumentere , at alt er for dyrt , men tvrtimod om at sge efter veje til at omstte vores politiske ml , nemlig udvidelsen , idet det bde er borgerne i Den Europiske Union og i tiltrdelseslandene , der skal bre omkostningerne hertil .
<P>
Bde Oostlander-betnkningen og initiativbetnkningen af hr . Christodoulou om de finansielle aspekter skal vre et signal til Rdet om som led i regeringskonferencen og derefter at indlede konkrete skridt med henblik p den forestende udvidelse .
De skal ogs dokumentere , at Parlamentet allerede har pbegyndt sit arbejde i denne retning og er indstillet p at fortstte det konsekvent .
<SPEAKER ID=53 NAME="De Clercq">
Fru formand , jeg takker ordfreren for hans betnkning , som i det mindste kan kaldes udfrlig og altomfattende .
Han behandler mange aspekter af udvidelsen af Unionen , bl.a. med hensyn til budget , undervisning , sociale anliggender samt den anden og den tredje sjle .
Men det handler Kommissionens hvidbog efter min opfattelse ikke rigtigt om .
Hvidbogen handler om de central- og steuropiske landes forberedelse til integrering i Unionens indre marked .
Netop dette kommercielle , konomiske emne , denne hvidbogs kernepunkt , lgges der nppe vgt p , medens REX-Udvalgets udtalelse , som jo behandler dette konomiske aspekt og har fremsat konstruktive forslag med henblik herp , ignoreres af ordfreren .
Disse forslag er ikke desto mindre vigtige for integreringen af de pgldende lande i Unionens indre marked .
De indeholder bl.a. en omfattende lovgivningsopgave for de central- og steuropiske lande , nemlig tilpasning af deres nationale lovgivning til det indre marked .
De central- og steuropiske lande br overbevises og stimuleres til at inkassere de midlertidige hje omkostninger derved , fordi disse tilpasninger er ndvendige for det store paneuropiske marked med henblik p fremtiden .
Vi m selvflgelig hjlpe dem i denne forbindelse .
<P>
Anvendelsen af konkurrenceprincipperne i de central- og steuropiske lande og harmoniseringen af kriterierne for tilkendelsen af offentlig sttte er vsentlig .
Reformen af den flles landbrugspolitik er fundamental , og strukturfondenes politik skal tilpasses ; skabelsen af en kontekst , som har en positiv virkning p samarbejdet mellem virksomheder fra de central- og steuropiske lande og virksomheder i Den Europiske Union , og frem for alt sttte af en mentalitetsforandring i de forhenvrende plankonomier ; en mere resolut harmoniseringspolitik med hensyn til de eksterne aspekter af dette marked , frem for alt inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen ; tilpasning af toldlovgivningen til Unionens toldlovgivning med henblik p f.eks. svig , smugleri , narkotika , illegal transport , nuklear transport og andet . Det var nogle eksempler .
Desvrre er der ingen spor af dem i betnkningen .
<P>
Min konklusion er simpel .
Vi er overbevist om , at de central- og steuropiske landes gradvise integration i det indre marked vil vre til gavn for omfanget og kvaliteten af den gensidige handel gennem tilvejebringelsen af et tillidsforhold , som bidrager til processen forud for tiltrdelsen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at de ledende krfter i Den Europiske Union sttter udvidelsen af ideologiske og geopolitiske rsager .
<P>
Jeg synes , denne forhandling viser , at Europa-Parlamentet tilslutter sig denne tankegang .
Der er tale om en politik , som vil f kolossale konsekvenser for sikkerhedsomrdet foruden konomiske , sociale og institutionelle konsekvenser for Den Europiske Unions funktion , faktorer , som er ukendte for os p nuvrende tidspunkt .
Hvordan kan man forlange af Unionens borgere , at de skal sttte en politik , uden at problemet med egne indtgter er lst , et problem , som kan ryste Unionens landbrugssektor og f dybtgende konsekvenser for EU-landenes egen deltagelse i Den Europiske Unions virke som flge af de ndringer , regeringskonferencen vil fre med sig , og hvordan skal befolkningerne kunne sige , at de sttter denne politik , nr flgerne er ukendte for dem og for deres lande ?
<P>
Jeg mener ikke , vi p nogen mde er berettigede til at belre en befolkning i Unionen om demokrati .
Demokrati og social integration er de enkelte befolkningers anliggende , og ud fra denne betragtning mener jeg , vi br vre varsomme og omhyggeligt overveje , hvordan vi henvender os til befolkningerne i de st- og centraleuropiske lande .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Fru formand , udvidelsen mod st er uundgelig og urrlig , den er indskrevet i historien .
Det er et givet faktum , som ingen ansvarlig stat fremover kan modstte sig .
Den forhandlingsperiode , der vil komme efter regeringskonferencen , m absolut benyttes til indfrelse af de ndvendige betingelser for en politisk positiv integration .
<P>
Men alle nuvrende undersgelser synes at vise , at disse landes adgang til Unionen inden r 2005 hverken ville vre gunstig for dem eller for os .
Ungarn , Polen , Tjekkiet og Slovenien yder en betydelig indsats for at indtrde i Unionen .
Vi m ikke skuffe dem , og vi m sledes bekrfte vores politiske vilje til at regne dem blandt os , uden demagogi eller paternalisme .
Jeg er dog bange for , at en forhastet og navnlig en drlig forberedt tiltrdelse frem for alt tjener interesserne hos dem , der nsker at omdanne Unionen til en slags konomisk frihandelsomrde .
<P>
Kort sagt , bningen mod st er det vindpust , som mange liberale regeringer venter p , for at det korthus , der udgres af en egentlig politisk og social union i Europa , og som endnu er skrbeligt , endelig falder sammen .
Det er det , der str p spil .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , i dag begynder en vigtig debat , som vil vare i mange r , og som ogs ofte vil blive taget op her i Forsamlingen , udvidelsen af Den Europiske Union mod st og naturligvis ogs mod syd . Jeg tror , og det vil jeg fremhve i dag i mit bidrag , at foruden konomiske og politiske motiver spiller ogs sikkerhedsovervejelser en vigtig rolle i diskussionen om udvidelsen .
Warszawa-pagtens ophr betd for landene i Central- og steuropa , at de kom ud i en slags magtvakuum , s lnge der ikke var nogen anden sikkerhedsstruktur , der ville trde i stedet for den tidligere pagt .
Det er derfor berettiget , at hr . Oostlander i sin betnkning anfrer , at udvidelse af Unionen gr en tilpasning af de europiske sikkerhedsstrukturer ekstra ndvendige .
<P>
I frste instans m der naturligvis ses p den plads , som fremtidige EUmedlemsstater kan indtage inden for Den Vesteuropiske Union og NATO .
For mit vedkommende er disse lande i princippet velkomne der . Det er imidlertid sikkert ikke undget nogens opmrksomhed , at udvidelsen af navnlig NATO stder p store indvendinger fra Den Russiske Fderation .
Disse indvendinger skal tages alvorligt , selv om det ikke kan vre sdan , at Rusland har veto , men jeg tror , at der i diskussionen om denne udvidelse af NATO og forandringen af sikkerhedsstrukturerne bestemt ogs m sges et godt kompromis med Den Russiske Fderation , fordi denne diskussion i sidste instans ikke m fre til , at sikkerhedssituationen som helhed forvrres i Europa .
<P>
Samtidig m vi arbejde p styrkelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for rammerne af regeringskonferencen , for med udvidelsen vil vi ogs p det udenrigspolitiske omrde ptage os vigtige nye ansvar .
Samtidig betyder medlemskab af Den Europiske Union for nye medlemsstater ogs en vis sikkerhedsgaranti inden for rammerne af denne flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men ogs gennem medlemskabet som sdant .
Jeg tror , at det er vigtigt allerede nu at udbygge samarbejdet med de central- og steuropiske lande , navnlig med de lande , som er associerede , og allerede nu inden for rammerne af den strukturelle dialog ogs at udvide samarbejdet p det udenrigsog sikkerhedspolitiske omrde . Jeg tror , at man i hvert fald i de kommende r i de debatter , som vi frer her og andre steder , m vre klar over , at Den Europiske Union gennem udvidelsen ogs p dette omrde vil f vigtige yderligere ansvar .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Oostlander med hans fremragende betnkning , det er et grundigt stykke arbejde , han har udfrt .
<P>
Jeg kan dog ikke her skjule en vis utilfredshed , som det udelukkende henhrer under hr . Oostlander at fjerne .
Ordfreren skulle tage Kommissionens valg i betragtning - den ville behandle integrationen i det indre marked separat - men ogs vores arbejde , der frst begynder nu , samt de store usikkerheder med hensyn til de fremtidige omkostninger , der er forbundet med tilpasningen af den flles landbrugspolitik , infrastrukturpolitikken , regionalpolitikken og med hensyn til bningshastigheden den europiske konkurrence .
Kort sagt , vanskelighederne er store , i en sdan grad at mellem hentydningerne - der , da de ikke kan vre mere prcise , forbliver frustrerende - og de overdrevne detaljer vedrrende et vist antal prioriteter , gr omfanget af projektet med tiltrdelse af en halv snes , hvis ikke flere , lande , nsten ubemrket hen .
Det er rammen for vores arbejde , der bestemmer det , og det beklager jeg meget .
<P>
Det er et fantastisk historisk eventyr , som vi her er vidne til .
De femten nuvrende medlemsstater i Unionen har praktisk talt alle vret i krig med hinanden i lbet af de sidste syv eller otte hundrede r .
Andre nationers ankomst giver en chance for forsoning p et kontinent , der har fremkaldt flere krige end noget andet .
For vrigt finder man ikke i verdenshistorien et tilflde med en stormagt , der ville vre formet anderledes end ved at vinde militre erobringer over sine fremtidige vasaller .
<P>
Dette historiske eventyr er uden prcedens , og det fr os til at nske en Union , der karakteriseres ved en stadig strkere forening af dens konkurrencepolitik , dens makrokonomiske regulering , dens socialpolitik , men ogs af dens udenrigspolitik og dens politik p omrdet for retlige anliggender og menneskerettigheder .
Men de motiver , der ansporer de pgldende lande til at ansge om optagelse , er ikke rent konomiske : Det er rigtigt , at disse lande strber efter vores levestandard , men de er endnu mere tiltrukket af et behov for at have en vis sikkerhed og ve indflydelse p tingene i verden .
<P>
Det er af den grund , hr. kommissr , at jeg nsker , at denne betnkning - en betnkning , som vi vil stemme for , og som fortller nogle relevante ting , men som fortller s meget herom og i en s behersket og forsigtig tone , at man til sidst spekulerer p mlets art og p viljen til at n det - at denne betnkning ledsages af et dokument fra Kommissionen , der for os igen definerer de hjeste ml for den europiske konstruktion og rsagerne til , at det vil vre et fantastisk eventyr at f tolv nationer - mindst - med hos os , der har gennemlevet den tragiske historie , som man kender .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det endelige valg af en tidsplan ikke er Europa-Parlamentets , men regeringskonferencens .
Jeg tror ikke , at det ville vre klogt at tage en risiko - selv om den var lille - i den henseende .
<P>
Hr. kommissr , lyt til vores budskab .
Da vi opstiller regnskab , usikkerheder , tvivl og betingelser , er det ogs ndvendigt at tale om rsagerne , de kunne vise sig dle og gavmilde .
Vi konstruerer det strste politiske eventyr , som menneskeheden nogen sinde har oplevet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , som n , der lnge har studeret sprgsmlet om udvidelse , m jeg indrmme , at jeg er lettere forvirret over den debat , der foregr om denne runde af udvidelsen .
Vi begyndte for et par r siden med , at alle sagde  h , vi m udvide  , og talte meget kkt om det , som om det drejede sig om medlemmer , der skulle optages i en slags selskabelig klub .
Jeg mtte advare om , at s enkelt var det ikke .
Men nu har vi anbragt os selv i en situation , hvor alle slr ud med armene i rdsel over de voldsomme vanskeligheder , og det er fr vi s meget som er begyndt p forhandlingerne .
Jeg opdager nu , at jeg m bagatellisere disse vanskeligheder .
<P>
Som sidste taler for Parlamentet br jeg gentage nogle grundlggende ting .
For det frste er det ikke et sprgsml om , hvorvidt vi udvider , men om hvornr vi udvider .
Den Europiske Union er ben for enhver stat , der opfylder de grundlggende kriterier .
Herudover har vi lnge sagt til de central- og steuropiske lande , at hvis de kastede diktaturets g af sig , ville vi byde dem velkommen i vor familie .
Hvis vi nu tager vort ord tilbage , s risikerer vi at underminere alle de reformer , der med store omkostninger er foreget i Centralog steuropa .
Vi risikerer ogs at opleve et tilbagefald til en form for etniske spndinger , som har slet os med rdsel i Jugoslavien .
Som hr . Wiersma har sagt , risikerer vi ogs at underminere kontinentets sikkerhed .
<P>
Nr det er sagt , m vi naturligvis erkende , at der findes strre vanskeligheder , som vi m tage fat p i de kommende r , i srdeleshed inden for landbruget og Regionalfonden og med hensyn til strukturen for beslutningstagning .
At undervurdere disse vanskeligheder vil i sidste instans betyde at underminere udvidelsesprocessen .
En forhastet udvidelse kan faktisk gre mere skade end gavn .
Vi kan ikke foregive , at disse problemer ikke eksisterer .
<P>
Men som svar til hr . Wynn , som siger , at vi ikke kan udvide , fr vi kender omkostningerne , m man sige : Indtil vi begynder at drfte udvidelsen ordentligt , ved vi ikke , hvad omkostningerne er , og vi kan ikke sidde og vente p , at nogen skal regne det ud .
Vi kan ikke hele tiden operere under Budgetudvalgets tyranni her i Parlamentet .
<P>
Jeg glder mig over hvidbogen , for det er en begyndelse til at tage fat p de praktiske sprgsml i forbindelse med udvidelsen .
I sidste instans er udvidelsen et politisk sprgsml , det er et sprgsml om politisk vilje hos de politiske ledere .
nsker vi , at det skal ske ?
Der er ogs et sprgsml om politisk acceptabilitet over for borgerne i Den Europiske Union og borgerne i de centralog steuropiske lande .
Medmindre de er parat til at g ind p de betingelser , vi forhandler os frem til , s vil det ikke ske .
Det br vi huske p , hvad vi end siger og gr , som forberedelse til en udvidelse i nste rhundrede .
<SPEAKER ID=59 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg har i formiddag meget interesset og fascineret lyttet til de mange talere om dette s interessante sprgsml om udvidelse af Den Europiske Union .
<P>
Tillad mig allerfrst at give ordfreren , hr . Oostlander , en kompliment for hans dybtgende betnkning og alt det arbejde , som han har gjort i forbindelse dermed .
P temmelig kort tid er det lykkedes ham at fremskaffe en detaljeret oversigt over de forskellige politiske holdninger her i Parlamentet , og han har udarbejdet et beslutningsforslag , som ikke blot omfatter hvidbogen og dens virkning , men samtidig det mere generelle sprgsml om den fremtidige udvidelse .
<P>
Jeg ved , at han har rdfrt sig med utallige andre udvalg i Parlamentet for at kunne formulere en afbalanceret tekst , og vi har ogs selv haft fornjelsen at tale med ham om dette sprgsml forskellige gange .
Det drejer sig til syvende og sidst om et sprgsml , fru formand , som for Den Europiske Union er en af de strste udfordringer i dens eksistens : udvidelsen mod st og syd , hvorved der kunne tilvejebringes en Union med mere end 25 medlemsstater .
Det er en historisk chance , det er bemrket flere gange i formiddag .
Vi br ogs gribe denne chance , hvilket ikke altid vil vre lige let , men den politiske beslutning , som allerede blev truffet p Det Europiske Rd i Kbenhavn i 1993 , var tydelig .
Medlemsstaterne har besluttet p denne mde at bidrage til de politiske , konomiske og sociale udviklinger for alle befolkninger i Europa .
I den forbindelse har det sikkerhedspolitiske aspekt spillet en betydningsfuld rolle .
<P>
En vellykket regeringskonference er efter Kommissionens opfattelse en absolut forudstning for udvidelsen .
Vi ved i Kommissionen , at Parlamentet er enig heri . Ogs hr .
Oostlanders betnkning lader der egentlig ikke herske nogen som helst misforstelse herom .
De husker for vrigt samtidig det tilsagn , som Rdet har givet Dem ved den sidste udvidelse .
Det Europiske Rd i Madrid i december bebudede en ny fase i Unionens udvidelsesproces , og denne lejlighed blev samtidig benyttet til at definere proceduren og tidsplanen for forberedelserne .
Kommissionen fik i denne forbindelse til opgave at forelgge en beretning om visse aspekter af udvidelsen .
Den skal yderligere evaluere flgerne deraf for fllesskabspolitikken , navnlig hvad angr landbrug og strukturpolitikken .
Det Europiske Rd vil p grundlag af disse beretninger fortstte sin undersgelse .
<P>
Der gres gode fremskridt ved forberedelsen af de udtalelser , som der blev anmodet om i Madrid med hensyn til ni central- og steuropiske landes ansgninger om tiltrdelse til Fllesskabet , fordi Kommissionen , som De ved , allerede har afgivet en udtalelse om Cyperns og Maltas ansgninger .
I de kommende dage vil der til ansgerlandene blive sendt en rkke tekniske sprgeskemaer , som vi hber at f tilbage til sommer , og disse vil Kommissionen ogs kunne arbejde med i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen om tiltrdelsesansgningerne .
Kommissionens tjenestegrene fortstter med yderligere at analysere flgerne af udvidelsen eller Unionens politik og evaluere situationen i hvert af de lande , som har ansgt om medlemskab .
Som bekendt vil Kommissionen afgive udtalelserne om ansgningerne hurtigst muligt efter afslutningen af regeringskonferencen , normalt i midten af 1997 , hvis regeringskonferencen faktisk nr frem til konklusioner .
Disse udtalelser vil vre ledsaget af et oversigtsdokument , et skaldt syntesedokument , hvori de vigtigste horisontale sprgsml i forbindelse med udvidelsen og tiltrdelsesforhandlingernes perspektiver vil blive behandlet .
Kommissionen vil s samtidig udarbejde en meddelelse om de finansielle rammer , efter 1999 , inden for hvilke der tages hensyn til den eventuelle udvidelse .
Kommissionen er derfor enig med dem , som i formiddag har bemrket , at det i jeblikket ikke er det rette tidspunkt til detaljerede beregninger , hvilket heller ikke er muligt i betragtning af , at de vigtigste omkostningsaspekter , f.eks. for s vidt angr tilpasningen af den flles landbrugspolitik eller regionalpolitikken , stadig br undersges nrmere .
<P>
I lyset af alle disse beretninger vil Rdet derefter trffe beslutninger vedrrende indledningen af tiltrdelsesforhandlingerne .
For s vidt angr Cypern og Malta , blev det som bekendt besluttet at indlede forhandlingerne seks mneder efter afslutningen af regeringskonferencen .
Men desuden har Det Europiske Rd udtrykt hb om , at de forberedende forhandlinger om tiltrdelse af de centralog steuropiske lande  vil falde sammen med indledningen af forhandlingerne med Cypern og Malta  .
Men endelige beslutninger derom skal stadig trffes .
<P>
Sledes ser situationen ud i jeblikket , og det er min og Kommissionens hensigt fortsat at inddrage Europa-Parlamentet s meget som muligt i denne proces .
Kun ved at arbejde i harmoni med de andre institutioner kan disse ambitise bestrbelser virkeliggres .
Vi har brug for Deres hjlp og rd , og hr . Oostlanders betnkning udgr et godt udgangspunkt herfor .
<P>
Mere specifikt med hensyn til gennemfrelsen af hvidbogen er der nu ved forberedelsen af de associerede landes deltagelse i det indre marked gjort betydelige fremskridt .
De har fastlagt udfrlige nye nationale strategier for at tilpasse sig det indre markeds lovgivning , eller de er ved at gre det i snvert samarbejde med Kommissionen .
Den 10. januar i r oprettedes kontoret til udveksling af information om teknisk bistand , som beskftiger sig aktivt med tjenesteydelser til de associerede lande med hensyn til dokumentation , oplysninger om gennemfrelse af acquis p det indre marked , studiemder og studiebesg .
Disse tjenesteydelser vil snart blive udvidet ved at inddrage eksperter i det indre marked fra de nationale administrationer og ogs fra private instanser i medlemsstaterne .
<P>
Jeg kommer lige kort ind p specifikke punkter i beslutningsforslaget .
Vi sttter beslutningsforslagets hovedlinjer helhjertet .
I punkt 1 kaldes udvidelsen af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande en vigtig mulighed for at bidrage til freden , sikkerheden og velstanden i hele Europa .
Det er for Kommissionen udgangspunktet for dens fremtidige aktiviteter .
<P>
I punkt 4 opfordres Rdet og medlemsstaterne til under regeringskonferencen at gre alt for at ndre Den Europiske Unions institutioner sledes , at Unionen kan fungere bedre .
Som jeg allerede har sagt , tilslutter Kommissionen sig helhjertet dette .
I forskellige punkter opfordrer De til , at der udarbejdes flere hvidbger om forskellige emner .
Jeg kan imidlertid gre opmrksom p , at Kommissionen i henhold til Det Europiske Rd i Madrid er forpligtet til at forelgge beretninger om forskellige sprgsml .
Bortset fra de detaljerede udtalelser om tiltrdelsesansgningerne vil Kommissionen ogs udarbejde et syntesedokument om udvidelsen .
Det har jeg allerede talt om .
<P>
Kommissionen m ogs hurtigst muligt foretage en detaljeret analyse af Den Europiske Unions finansielle system med henblik p umiddelbart efter regeringskonferencen at udarbejde en meddelelse om Unionens finansielle rammer efter 31. december 1999 , hvori der tages hensyn til en mulig udvidelse .
Kommissionen har sledes allerede temmelig meget at rapportere om .
<P>
Endelig opfordres Kommissionen i punkt 14 til at give ansgerlandene de forndne garantier med hensyn til deres tiltrdelse ved at opstille visse minimumskriterier , som skal vre opfyldt .
Jeg m gre opmrksom p , at disse kriterier allerede er nvnt i konklusionerne af Det Europiske Rd i Kbenhavn , nemlig de stabile institutioner , som garanterer demokrati , retsstat , menneskerettigheder og respekten for og beskyttelsen af mindretallene .
For det andet eksistensen af en fungerende markedskonomi og for det tredje evnen til at modst konkurrencepresset og markedskrfterne inden for Unionen .
Vi mener , at kriterierne dermed er beskrevet tydeligt .
<P>
Denne vigtige forhandling vil bestemt blive fulgt af mange andre .
Lad mig slutte med endnu en gang at takke Parlamentet mange gange for alt det arbejde , som er udfrt , at give tilsagn om , at vi fortsat vil holde det orienteret om de yderligere forberedelser af udvidelsesprocessen og at se frem til flere meningsudvekslinger herom bde i Kommissionen og i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Inden denne afstemning ved navneoprb vil jeg gerne bemrke , at ndringsforslaget kun glder tallene .
Forkastelse af det vil sledes svare til at bestride de tal , der endnu ikke er stillet sprgsmlstegn ved .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslagene
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vor gruppe opfordrer kraftigt til , at Forsamlingen alligevel henviser denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling , ikke fordi vi mener , at der ikke m fldes en hrd dom , men fordi vi synes , at det signal , som her gives , er et s kraftigt signal , nemlig ngtelse af decharge , og at det er utydeligt , om flgerne heraf vil vre i overensstemmelse med det , som vi gr os forhbninger om .
Hvad vi sledes beder om , er , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling for at kunne fre den strategiske forhandling derom , for den har vret frt fuldstndig utilstrkkeligt .
Vi synes sledes , at det er af strste betydning , at Parlamentet giver sig selv tid til at undersge , om flgerne af denne beslutning virkelig vil vre til fordel for det , som vi nsker , nemlig budgettering sledes , at man fr en klar strukturel situation .
Vi er tvrtimod bange for , at det vil vre et negativt signal med hensyn til udviklingssamarbejdet i al almindelighed , at det , hvis vi nu ved begyndelsen af regeringskonferencen siger dette , ikke ligefrem er det bedste adgangskort til at f flere befjelser her , og nr alt kommer til alt , mener vi , at man ikke kan gennemfre dette r efter r , og sledes har man , hvad det angr , faktisk intet strukturelt svar .
Vi beder om tid til en strategisk forhandling herom , og derfor anmoder vi om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg vil gerne takke kollegerne , der p forhnd bifalder det , jeg vil sige .
Jeg vil gerne sige til fru Aelvoet , at vi har forgves stet over for hinanden , jeg er fuldstndigt enig i hendes forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg er ikke enig med hende , nr hun anmoder om opfrelse p budgettet af Udviklingsfonden , fordi AVS-landene , nr det bliver tilfldet , vil modtage frre penge .
<P>
Men jeg er enig med hende , nr hun siger , at forhandlingen ikke har fundet sted p korrekte betingelser , og at vi har givet et drligt signal til de afrikanske lande .
Det er ikke sprgsmlet om opfrelse p budgettet eller ikke , der fr os til at afvise denne betnkning , det er det drlige signal , som EuropaParlamentet vil give AVS-landene .
<P>
At ngte decharge er at indfre tvivl om det samarbejde , som vi har med disse lande ; det er at indfre tvivlen i vores vilje til at forlnge dette samarbejde .
Ved et institutionelt spil , som vi afviser , bruger vi sprgsmlet om opfrelse p budgettet til skade for vores relationer med landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet .
Jeg gr sledes ind for henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , forslaget om at henvise dette til fornyet udvalgsbehandling forekommer yderst uhensigtsmssigt , i srdeleshed af de grunde , der er anfrt .
For det frste er det efter min mening dybt krnkende over for fru Theatos formandskab i udvalget og Deres forgnger i formandssdet her i Parlamentet nr hr . Fabre-Aubrespy siger , at debatten ikke foregik p en ordentlig mde .
Det var en helt korrekt debat .
<P>
Ved en afstemning med navneoprb om de afgrende punkter blev ndringsforslaget af hr . Fabre-Aubrespy nedstemt med 365 stemmer , et absolut flertal her i Parlamentet , og der var 364 medlemmer , et absolut flertal af medlemmerne her i Parlamentet , det stemte for punkt 10 .
Jeg kan ikke tnke mig nogen omstndigheder , der er mindre passende , nr det glder at henvise en sag til fornyet udvalgsbehandling .
Det er et sprgsml om dem , der enten ikke har taget ordentlig del i debatten , eller som efter at have taget del har fundet , at deres synspunkter er blevet afvist og som nu forsger alligevel at f del i kagen .
Parlamentet br afvise dette forslag .
<P>
( Bifald )
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil gerne til forretningsordenen anmode om , at afstemningsrkkeflgen ndres .
I afstemningslisten str det forslag , jeg stiller p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne , fr forslaget fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
Forslaget fra De Grnne gr imidlertid videre .
Begge vedrrer forskning med ftalt vv .
De Grnne afviser principielt dette .
Det kan man finde gode grunde til , men det er ikke den opfattelse , Parlamentet har udtrykt i andre beslutninger .
<P>
Derfor br man frst stemme om det videregende forslag fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet og s om vores forslag , hvori forskningen ikke afvises principielt , men hvori der formuleres meget skrappe betingelser .
Jeg tror , at vi s ogs kan sttte dette forslag nr . 3 i fllesskab , fordi Parlamentet allerede har vedtaget det n gang .
Men jeg vil gerne tilfje , at nogle politiske grupper nsker delt afstemning om passagen i slutningen af dette tredje forslag - vedrrende den somatiske genterapi .
Hvis det ogs er muligt , vil jeg gerne anmode om det , men rkkeflgen er vigtigere for mig .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke erklre mig enig med Dem , hr .
Liese . Den rkkeflge , hvori sekretariatet har forberedt afstemningen , er den logiske og korrekte rkkeflge .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , De har jo udtalt Dem meget klart og sikkert om min bemrkning .
Jeg vil blot gerne vide , hvad der gr Dem s sikker p , at et totalt forskningsforbud er mindre vidtgende end en begrnsning af denne forskning til visse sikkerhedsbestemmelser ?
Jeg holder i hvert fald fast ved min opfattelse og forlanger , at der frst stemmes om forslaget fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet og derefter om vores forslag .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Det er ikke op til formanden at vurdere disse ting .
Alt , hvad vi gr , nr det glder en etablering af en struktur for afstemningen , er at flge ndringsforslagenes logiske , kronologiske rkkeflge .
Parlamentet er suvernt med hensyn til de beslutninger , det trffer .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , dette er et meget ubetydeligt ndringsforslag .
Jeg forstr , at der er temmelig udbredt sttte til det i hele salen .
Jeg vil blot gerne lse frste linje :  bemrker i denne forbindelse , at beskftigelsesfremmende foranstaltninger br ...
 .
Efter ordet  foranstaltninger  vil vi gerne have indsat  ogs  .
s at der kommer til at st :  ogs br udvikles af medlemsstaterne , regionerne og lokalsamfundene og isr af arbejdsmarkedets parter  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fr vi foretager den endelige afstemning , vil jeg gerne takke ordfreren for at have gjort ledelsen af mdet lettere , end den kunne have vret .
Det var en meget kompliceret afstemning .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg beder om Deres overbrenhed , nr jeg anmoder mine kolleger , der endnu ikke har underskrevet erklringen om autisme , om at gre dette .
Der er mere end 100 kolleger , der har skrevet under i de sidste to dage .
Jeg vil gerne opfordre de vrige til at skrive under s snart som muligt .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenen kan De ikke underrette Parlamentet om dette , men nu har De gjort det alligevel .
<SPEAKER ID=73 NAME="Bernardini">
Ved den samstemmende udtalelse , som Parlamentet i dag afgiver om indgelsen af fiskeriaftalen mellem Kongeriget Marokko og Den Europiske Union , er der stadfstet en ny samarbejdsramme ; et samarbejde , der vil blive afbalanceret mellem de to parter p et flsomt omrde : Bevarelsen af fiskeressourcerne og udnyttelsen af dem direkte eller efter fordling .
<P>
Vores handling indgr fuldt ud direkte i konklusionerne fra Konferencen i Barcelona .
Tiden er inde til at genetablere ligevgten i samarbejdet mellem Den Europiske Union og dets partnere p den anden side af Middelhavet .
<P>
Derfor m vi med hensyn til fiskerisektoren glde os over finansprotokollen , der er vedlagt aftalen , der belber sig til 500 mio . ECU over fire r .
Jeg sttter fordelingen mellem fire aktioner : Udligningstilskud , udviklingsprogrammer , videnskabelig forskning og uddannelsesprogrammer .
Den ydede hjlp skal vre konstruktiv med hensyn til beskftigelse og udvikling .
Den Europiske Union giver bevis p solidaritet i en betydelig sektor for den marokkanske konomi .
<P>
Denne solidaritet m ogs komme frem inden for andre sektorer .
Det er rsagen til , at jeg beklager , at Europa-Parlamentet ikke - allerede i dag - udtaler sig parallelt med fiskeriaftalen om associeringsaftalen , der har et mere generelt omfang .
Der er ganske vist en endelig vedtagelse , men man m vente nogle mneder for at f gang i et generelt fornyet samarbejde .
<SPEAKER ID=74 NAME="Izquierdo Rojo">
Vi har stemt for , fordi der er tale om en god aftale , som er konsekvensen af en god forhandling med srdeles gode resultater for forholdet mellem EU og Marokko .
<P>
Aftalen har vret mulig , fordi man p trods af de vanskeligheder , den indebar , har lagt vgt p det vsentlige , nemlig den klare politiske vilje til som associerede lande at n en tilfredsstillende aftale for begge parter .
Det har vi opnet .
<P>
Vi har altid troet p , at det var muligt at n til en afbalanceret og langvarig aftale som denne . Et kompromis mellem nogle holdninger , der oprindeligt l meget langt fra hinanden , men har gjort en stor indsats for at finde et flles omrde .
Andre politiske krfter har haft mere vekslende og opportunistiske holdninger : De truede med alverdens katastrofer og nedvurderede enhver mulighed for aftale under den spanske valgkamp og omdannede sledes denne vigtige internationale aftale til et redskab for smlige interne politikker .
Det var en alvorlig fejl .
<P>
Vi vil gerne udtrykke vores anerkendelse over for den spanske regering og det spanske formandskab i Den Europiske Union , over for Kommissionen , den marokkanske regering og hans majestt Kongen af Marokko , Hassan II , som alle har gjort denne fiskeriaftale 1996 mellem Den Europiske Union og Marokko mulig .
<SPEAKER ID=75 NAME="Novo">
Uden at det berrer de positive aspekter ved denne aftale , navnlig hvad angr muligheden for at genoptage fiskeriaktiviteterne for tusindvis af fiskere , som var blevet forhindret i at udfre deres arbejde , og hvis rettigheder vi til enhver tid har forsvaret , afholder vi os fra at stemme om hr . Arias Caetes betnkning og om bestemmelserne for aftalens anvendelse , hvilket skal ses p baggrund af flgende :
<P>
1.Europa-Parlamentet afgiver denne udtalelse p et meget sent tidspunkt , meget lnge ( ca. fem mneder ) efter at Kommissionen og Rdet har afsluttet forhandlingerne om fiskeriaftalen med Marokko , uden at Parlamentets folkevalgte medlemmer p noget tidspunkt har fet mulighed for en passende og rettidig intervention ; 2.Forhandlingerne om aftalen kom i stand efter en ensidig beslutning fra Marokkos side - som kunne og burde vre blevet anfgtet - om at erklre den gldende fiskeriaftale for udlbet , selv om denne var fastsat til at glde til april 1996 .
En beslutning , der er s meget mere uacceptabel , som den klart nok ikke tog sigte p bevarelsen af fiskeressourcerne i de marokkanske farvande , men udelukkende tjente det forml at f gennemtrumfet fordele i den handelsaftale , der forhandledes sidelbende med fiskeriaftalen ; 3.Kommissionens og Rdets accept af at indrmme modydelser inden for rammerne af handelsaftalen - p fiskeriomrdet , men desuden ogs inden for landbrugsomrdet og konservesindustrien - modydelser , som Marokko plagde Den Europiske Union , men som dette nordafrikanske land ikke har plagt flderne fra lande , der ikke er medlemmer af Den Europiske Union ; 4.Disse modydelser inden for handelsaftalens rammer er uacceptable , da de vil kunne ophve de positive konomiske aspekter ved fiskeriaftalen .
At acceptere en sdan fremgangsmde , hvor der gives med den ene hnd og tages med den anden , vil p ingen mde vre til fordel for de samlede berrte produktionssektorer , navnlig ikke i de mindst udviklede EU-lande ; 5.Det tilfjes og understreges endog , at fiskeriaftalen glder for fire r , og at en fornyelse heraf er mere end tvivlsom , hvorimod handelsaftalen har en lbetid p tolv r , og ved dens udlb er de indrmmede modydelser uigenkaldelige.- Betnkning af Poggiolini ( A4-0092 / 96 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Blokland">
En bedre koordinering af politikken vedrrende folkesundhed , hvem kan nu vre imod det ?
Overvgning af borgeres sundhed og udveksling af disse oplysninger forekommer ved frste jekast at vre noget ganske acceptabelt . Frem for alt hvis man vil gre alt dette for at fremme borgernes sundhedstilstand .
<P>
Alligevel har vi stemt imod forslaget , og det har vi gjort af flgende grunde .
Det er tydeligt , at der ved at indsamle oplysninger vil blive tjent et bredere ml end blot evalueringen af eksisterende kommunautr politik .
Baggrunden er den stadig strre harmonisering af selve sundhedssystemerne .
Dette ml gr nu netop et skridt for vidt .
Hvis disse systemer gradvist nrmer sig hinanden , er det udmrket .
Men en mlbevidst styring deraf fra Bruxelles er for os en unsket udvikling .
<P>
Den Europiske Union har allerede i nogle r haft en rkke folkesundhedsprogrammer , hvormed det forsges at bringe Europa noget tttere p borgerne .
Selv de europiske programmer vedrrende krft , AIDS og rygning kan vanskeligt leve op til subsidiaritetsprincippet .
At subsidiere nationale aktioner er i virkeligheden intet andet end at pumpe penge rundt .
Penge , som frst overfres til Unionen og efter en lang proces med projektudvlgelse i sidste instans gives tilbage til medlemsstaterne .
Mervrdien af en europisk politik kan drages i tvivl .
<P>
Det problem , som folkesundhedspolitikken i mange lande str over for , er , at sundhedsvsenet er ubetaleligt .
Udgifterne ryger i vejret .
Sprgsmlet om , hvor mange penge man vil bruge p sundhedsvsenet , skal imidlertid besvares af de pgldende selv .
Det er et nationalt anliggende .
Det er der ingen kommissr eller intet medlem af Europa-Parlamentet , som har noget at skulle have sagt om .
Nr tingene nsten ikke engang kan kontrolleres p nationalt plan , kan der ikke forventes at komme noget godt ud af en strre mlestok .
Europa m ikke tage munden for fuld ved at strbe efter styring af folkesundhedspolitikken .
<P>
Selv definitionen af n hospitalsseng skaber problemer .
Et overvgningssystem p europisk plan er sledes at gabe over for meget .
Udviklingen af en fuldgyldig sundhedspolitik p europisk plan er efter min opfattelse en fiktion .
Lad Europa sge sin styrke p andre omrder .
<SPEAKER ID=77 NAME="Caudron">
Selv om der er en flles sikkerhed for alle de industrialiserede lande , og for det , der interesserer os mest i srdeleshed , alle de europiske lande , er det ndvendigt at foretage fundamentale valg med hensyn til sundhedspolitikken .
<P>
Jeg vil ikke komme tilbage til de rsager , der har fet os til at tage disse ting op igen , men uanset de valg , der trffes i morgen af regeringerne til hjre svel som til venstre , i nord svel som i syd , uanset de konomiske begrnsninger , de er og vil blive underlagt , er det klart , at et af de grundlggende vrktjer , der skal bruges , inden der trffes nogen beslutning , er gennemfrelse p europisk niveau af et program til vurdering af situationen og den sandsynlige udvikling af sundhedstilstanden og sundhedssystemerne .
<P>
Det er det , der er foreslet i dokumentet fra Kommissionen , der er blevet aflst af ordfreren , som behndigt har ndret det .
De grundlggende valg , som medlemsstaterne vil blive ndsaget til at foretage , er vigtige og vil involvere selve fremtiden for den europiske konstruktion .
<P>
Parlamentet havde til hensigt at foresl et egentligt europisk sundhedsobservatorium i lighed med det , der foregr p andre omrder .
Flertallet i Rdet har foretrukket at begrnse sig til blot en koordinering , der som sdvanlig udnytter de forskellige traditioner og forbehold fra erhvervskredsene og de budgetmssige begrnsninger p dette omrde .
<P>
Kommissionen foreslr os et sundhedsovervgningssystem , der ganske vist ikke har helt klare grnser , men uanset hvilken form dette nye instrument vil f , m vi nske , at det bliver effektivt og operationelt .
Det har vi brug for - fagfolkene inden for sundhedsvsenet , patienterne og ogs regeringerne - for at give beslutningstagerne alle de hensigtsmssige oplysninger om forholdene i de andre medlemsstater , de forudsigelige tendenser og udviklinger , idet analyserne skal vedrre ikke alene sundheden , men ogs , hvis jeg m tillade mig at sige det , sundhedssystemernes sundhed .
<P>
Vi har ogs brug for , og det er mske det , som det 21. rhundredes lgekunst skal strbe imod , hurtigere at rette vores arbejde mod forebyggelse frem for selve plejen .
<P>
Parlamentet nskede ogs , at det sundhedsfaglige personale , de ikke-statslige organisationer og hele det paramedicinske milj generelt bliver knyttet til de strre retningslinjer inden for sundhedspolitikken .
Jeg har ikke srlig tydeligt fornemmet , at Kommissionen har taget dette nske i betragtning .
Tiden er dog inde til at koble borgerne og aktrerne inden for professionen p morgendagens store beslutninger .
<P>
Iflge Kommissionens egne udtryk skal det foreslede overvgningssystem :
<P>
analysere de europiske borgeres sundhedstilstand og visse flles faktorer som tobaksforbrug og alkoholforbrug med henblik p eventuelle forslag til fllesskabsaktion ; -vurdere virkningen af fllesskabshandlingsprogrammerne for krft eller for AIDS og andre smitsomme sygdomme samt alle andre eksisterende programmer inden for sundhedsuddannelse ; -give medlemsstaterne sundhedsinformationer om befolkningernes sundhedstilstand , leveform og sundhedsvaner , leve- og arbejdsvilkr , sundhedsbeskyttelse , demografiske faktorer og sociale faktorer .
Under forudstning af at de leverede data er sammenlignelige ville det sledes blive lettere at sammenligne data og indrette de nationale sundhedspolitikker  .Alt dette er perfekt p papir , naturligvis under forudstning af at en meget mere ambitis generel filosofi end bare indsamling af informationer , i perfekt forstelse og samarbejde med medlemsstaterne , vil danne grundlaget for dette smukke projekt : Den absolut ndvendige filosofi med at fremme den sundhedsmssige sikkerhed .
<P>
Jeg gentager det : Det 21. rhundredes lgekunst skal vre en lgekunst , der mere beslutsomt er rettet mod forebyggelse .
Vi har meget at vinde , og vi m ikke tage fejl , en god forebyggelsespolitik vil gre det muligt at sikre integriteten af vores systemer , der er i fare .
Hvis man greb ind , s snart forvarslerne kendes , ville der vre frre dde og frre dramaer .
Hvis man opdragede folk til forebyggelse , til bedre at lytte til deres krop , hvis man ogs fik lgerne til at uddanne deres patienter , hvis man var bedre til at pvise krft og til at tage sig af kvinder forud for overgangsalderen , ville der sikkert vre frre udgifter senere , og ddeligheden ville ogs blive mindre .
<P>
Jeg hber , at dette forslag fra Kommissionen , selv om det ikke forekommer mig helt s frdigt som Parlamentet havde anmodet om , vil vre et frste afgrende skridt mod denne lgekunst af i morgen .
<P>
Betnkning af Leopardi ( A4-0091 / 96 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Ved ivrksttelsen af det indre marked og den frie bevgelighed for personer br Den Europiske Union ogs sttte opfyldelsen af artikel 129 i traktaten , som bestemmer , at Unionen skal bidrage til virkeliggrelsen af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
En af mderne til at n dette er - som Parlamentet gentagne gange har anmodet om - oprettelsen af et europisk helbredskort , og derfor glder vi os over hr . Leopardis arbejde .
<P>
Den europiske borger har ret til denne sundhedsovervgning , og derfor er ikrafttrdelsen af det europiske helbredskort samt de for sundhedstilstanden ndvendige behandlinger en rettighed , der er ulseligt forbundet med den frie bevgelighed og statsborgerskabet som fastsat i Maastricht , og vi mener derfor , at det br vre et fllesskabsinitiativ .
<P>
Endnu en gang tilslutter vi os denne positive anmodning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Dybkjr">
Begrundelsen for at stemme imod betnkningen om et europisk helbredskort er , at der er tale om en undvendig foranstaltning , der ikke er nogen speciel fordel , idet nationale sundhedskort vil kunne tjene samme forml .
Endvidere er nationale sundhedskort underlagt de normer og kriterier for oplysning / registrering , der er gldende i den pgldende medlemsstat , hvilket begrnser muligheden for misbrug af oplysninger .
Desuden er betnkningen et eksempel p den rkke af initiativbetnkninger fra EP p sundhedsomrdet , som der ikke ligger nogen overordnet strategi til grund for , og som tager tid fra det egentlige lovgivningsarbejde .
<SPEAKER ID=80 NAME="Correia">
P baggrund af den teknologiske udvikling er det nu muligt at indfre et helbredskort , der kan anvendes i alle Den Europiske Unions medlemslande , og som inden for en overskuelig tid vil kunne udvides til at glde i de vrige lande , et kort , hvori der anfres de oplysninger , borgeren selv mtte nske , f.eks. om kroniske lidelser , alvorlige infektioner eller allergier , blodgruppe og Rh-faktor , vaccinationer , angivelse af eventuelt manglende tilsagn om modtagelse af blodtransfusion og angivelse af helbredskortindehaverens eventuelle tilsagn om at vre organdonor , angivelse af familielge , der kan kontaktes i tilflde af ulykke , altsammen under fuld respekt for oplysningernes fortrolighed og lgernes tavshedspligt .
Disse oplysninger vil ikke alene gre det muligt at undg alvorlige ulykker og ddsfald som flge af uhensigtsmssig behandling , men vil ogs kunne bidrage til at fremskynde behandlingen og vil virke besparende , da det ikke vil vre ndvendigt at gennemfre sekundre undersgelser .
Portugal , der med sine fjerntliggende omrder er et turistland , hvor isr ssonbetonet migration spiller en vigtig rolle , og som bidrager til stor mobilitet i Den Europiske Union og i hele verden , har kun noget at vinde ved indfrelsen af sdant helbredskort for alle europiske borgere p frivilligt grundlag .
Det er grunden til , at vi har stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Fayot">
Ideen er enkel : Den gr ud p at give den europiske borger , der rejser overalt i Europa , mulighed for til enhver tid at have de ndvendige data p sig om sin helbredstilstand , sledes at han kan behandles hensigtsmssigt , uanset hvor han befinder sig .
Det ville vre et virkeligt fremskridt og lette hans konkrete daglige liv som borger .
<P>
Denne id har vret fremme siden 1981 , og Parlamentet har truffet ikke s f beslutninger herom .
Takket vre artikel 138 B i traktaten om Den Europiske Union kan det nu stille et forslag til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
I hr . Leopardis betnkning anfres det , at det juridiske grundlag skulle vre artikel 129 om sundhedspolitikken , som giver Den Europiske Union befjelse til at koordinere og foranledige aktioner fra medlemsstaterne .
<P>
Der er to problemer , der forekommer mig srligt interessante .
Det frste vedrrer respekten for de fortrolige data , der anfres p kortene , og den tillid , som borgeren skal kunne have til de kompetente myndigheder overalt , hvor han rejser .
Det andet vedrrer accept af kortet overalt i Europa .
<P>
Et sdan foretagende vil ndvendigvis krve lang tid isr p et omrde , hvor fllesskabskompetencen er begrnset .
Derfor handler det ikke om at lovgive for pludselig ovenfra at gennemtvinge helbredskortet . Men det vil tvrtimod i samrd med de nationale myndigheder og de vigtigste involverede , navnlig lgerne , vre relevant at udarbejde en metode til gennemfrelse af helbredskortet inden for en rimelig frist .
<SPEAKER ID=82 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
Det er ikke de danske socialdemokraters holdning , at EU skal fre en egentlig sundhedspolitik .
Tilrettelggelse af sundhedspolitik skal fortsat vre en opgave , som udfres tttest muligt p borgerne , og som de selv har maksimal indflydelse p .
Der er meget forskellige opfattelser inden for EU med hensyn til de basale udgangspunkter for en sundhedspolitik , og kvaliteten for den enkelte borger sikres derfor bedst ved en decentraliseret sundhedspolitik .
<P>
En EU-politik , som har med sundhed at gre , skal primrt begrnse sig til forskning , samarbejde og statistik og skal primrt omfatte de omrder , som nationalt ikke er tilstrkkeligt dkkede i forvejen , eller omrder , hvor internationalt samarbejde er specielt oplagt .
<P>
Leopardis betnkning om et helbredskort vil krve ressourcer , som ikke kan retfrdiggres ud fra kortets anvendelsesmuligheder .
Kortet m ndvendigvis udbredes overalt i behandlingssystemet , hvilket vil krve anskaffelse af elektronisk udstyr og elektronisk indkring af data .
Et antal mennesker skal have dette kort udstedt individuelt , og der skal uddannes massivt i anvendelsen af kort og udstyr .
Dertil skal lgges driftsomkostninger , i alt en meget bekostelig affre .
Fordelene er ikke s store , som de umiddelbart synes at vre .
Praktiske , sikkerhedsmssige og etiske problemer samt det forhold , at kun Europa er dkket , begrnser anvendelsesmulighederne .
Ud fra en medicinsk teknologivurdering vil denne betnkning uundgeligt blive forkastet .
Betnkningen skal i vrigt ses i sammenhng med mange parlamentarikeres nske om en fderal sundhedspolitik , hvor sundhedsudgifterne dkkes af EU .
Der er imidlertid ogs meget positive elementer i forslaget , bl.a. lettere adgang til behandling i udlandet . Disse elementer kan dog sikres vsentligt bedre p anden mde .
<P>
Cabrols betnkning om sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning med blod har bl.a. til hensigt at skabe et indre marked for blod og blodprodukter .
Det kan komme i modstrid med det danske nske om national selvforsyning og det frivillige donorkorps , vi har .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lis Jensen">
Folkebevgelsen kan ikke stemme for denne betnkning , idet vi finder den alt for  navlebeskuende  .
Hvis der skal udarbejdes en form for helbredskort , skal det g langt videre end til EU ' s grnser , og vi ser gerne , at der f.eks. etableres noget p WTO-plan .
Vi ser i vrigt en fare i udformning af EU-helbredskort , idet vi frygter , at det vil vre et led i yderligere integration og i sidste ende fre til en flles EUsundhedspolitik .
Dette nsker vi ikke .
Det enkelte medlemsland skal fortsat kunne fre en selvstndig sundhedspolitik .
<P>
Vi finder , at et helbredskort indeholdende oplysninger om bl.a. seksuelle tilbjeligheder er ganske uantageligt .
Og vi finder ligeledes , at det skal vre frivilligt , om en person vil have et helbredskort .
<P>
Til sidst vil vi anfre , at erfaringsudveksling altid br finde sted svel i som uden for Den Europiske Union , men vi tager afstand fra overvgningssystemer af enhver art , ogs nr det vedrrer sundhedsomrdet .
<P>
Betnkning af Wynn ( A4-0098 / 96 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vores gruppe har ikke stemt for hr . Wynns betnkning , der meddeler decharge til Kommissionen for det almindelige budget for 1994 .
Jeg vil gerne frst komme med nogle bemrkninger til proceduren .
Som jeg sagde i gr i den almindelige forhandling har der vret otte betnkninger , der er blevet forhandlet i grupperne .
Denne forhandling har under hensyntagen til mdeafbrydelserne varet mindre end to timer .
Der var meget f talere ud over dem fra Budgetudvalget .
Der kom faktisk ikke noget nyt frem i forhandlingerne , og i dag er der brugt meget lidt tid p afstemningerne .
Jeg har bemrket , at der ikke er indgivet nogen ndringsforslag .
Hvis jeg skal tro det , De har sagt , hr. formand , vedrrende listen over de personer , der udtrykker sig for at afgive stemmeforklaring , tror jeg endelig , at jeg er den eneste , der gr det om det almindelige budget for 1994 .
Der er sledes praktisk talt ingen stemmeforklaringer .
<P>
Dette afslrer efter min mening et sidespor , som jeg gerne vil gre opmrksom p .
Ved at mangedoble Parlamentets indstillinger til de punkter , der ikke helt njagtigt indgr i dets befjelser , nr man frem til , at Parlamentet ikke udfrer de opgaver , der er blevet det betroet , og navnlig de budgetmssige opgaver , hvad enten det drejer sig om budgetafstemningen eller kontrollen .
<P>
Mens der for frste gang har vret en revisionserklring i forbindelse med gennemfrelsen af Maastricht-traktaten , der indledte denne procedure , mens denne revisionserklring ogs for frste gang er negativ , hvad angr visse af bevillingerne , betalingsbevillingerne , og mens Domstolen har vurderet , at 4 % af bevillingerne var suspekte , har man ikke vedrrende selve Wynn-betnkningen ngtet decharge , ligesom man ikke ngtede den i 1992 til trods for meget alvorlige uregelmssigheder og heller ikke i 1993 .
Derfor har vi , da Budgetudvalget har ngtet at ptage sig sit ansvar , stemt imod Wynnbetnkningen .
<P>
Betnkning af Wynn ( A4-0096 / 96 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg havde ogs i gr lejlighed til at udtale mig om decharge og for lidt siden i anledning af anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , der blev forelagt af fru Aalvoet .
Vi havde indgivet fire ndringsforslag til denne betnkning , og jeg traf den forholdsregel , som De gav mig tilladelse til , og jeg takker herfor , at specificere , at ndringsforslag 2 kun havde til forml at prcisere budgettallene for kulturfonden .
Jeg vil faktisk erindre om , at man som pskud for at afvise decharge har brugt udgifterne til denne fond - 810.000 ECU , 0 , 04 % af Den Europiske Udviklingsfond .
Det er den eneste uregelmssighed .
Denne uregelmssighed er jeg enig i at anerkende .
<P>
Men i forhold til de belb , der str p spil , for eksempel det almindelige budget , tror jeg , at man navnlig m spekulere p , om der ikke var grund til at gre den kritik relativ , som man kunne fremkomme med , og som for vrigt skulle vre fremsat under beslutningerne om decharge for de seneste r - jeg tnker p kritikken om den manglende opfrelse p budgettet , der kun vedrrer den lovmssige ramme , som De Europiske Udviklingsfonde administreres under .
Vil den katastrofale politiske virkning af en negativ beslutning p Udviklingsfondens konti ikke skade AVS-landenes tillid til de europiske landes engagement i deres sag ?
<P>
Det institutionelle spil , som flertallet af vores kolleger spiller , er ikke acceptabelt .
Det stter Parlamentet i miskredit .
Man kan ikke bruge en betnkning som pskud , uafhngigt af indholdet , til at komme med vurderinger af strukturproblemer og institutionelle problemer .
Det gjorde vi i forbindelse med lnene til Sydafrika .
Nu begr vi den samme fejl i forbindelse med samarbejdet med landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet .
Vores gruppe ngter at deltage i dette institutionelle spil , denne permanente lille  magtkamp  .
Derfor har vi ngtet at stemme for hr . Wynns betnkning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Blot">
Konflikten mellem Kommissionen og EuropaParlamentet om ngtelsen af den decharge , der er foreslet af vores kollega , hr . Wynn , med hensyn til forvaltningen af de europiske udviklingsfonde for regnskabsret 1994 , illustrerer den absurde og antidemokratiske situation , der er blevet skabt af Den Europiske Unions interventionisme i alle retninger .
<P>
Der er ikke nogen egentlig demokratisk kontrol over Udviklingsfonden , nr udgifterne til udviklingshjlp i medlemsstaterne kontrolleres af de nationale parlamenter .
Det drejer sig om et omrde , hvor det hensigtsmssige i at forene politikkerne i henhold til en fllesskabsprocedure ikke er pvist .
Eftersom subsidiaritetsprincippet nu findes i teksterne i traktaterne , ville det vre et godt eksempel p tilbagevenden til demokratiet at afskaffe Udviklingsfonden og give de tilsvarende politikker tilbage til medlemsstaterne , der perfekt kan forvalte dem selv .
Denne sektor kunne f en erfaring med  at ophve fllesskabsgrelsen  , der kunne danne skole , hvis man nsker at demokratisere de europiske politikker og kun bevare det strengt ndvendige p fllesskabsniveau .
<SPEAKER ID=87 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Undertegnede er enige i Revisionsrettens ptale hvad angr forvaltningen af Den Europiske Udviklingsfond samt den minimale kontrol , der gennemfres med dens udbetalinger .
Vi er ogs kritiske over for den manglende logik inden for de retlige og juridiske rammer , EUF er underlagt .
Men i modstning til betnkningen mener vi ikke , at Parlamentet skal have get indflydelse p budget- og lovgivningsproceduren .
EUF br fortsat styres af medlemsstaterne og gennemgs af nationalt udpegede revisorer .
Det br vre de nationale parlamenter , der giver decharge , da det er disse organer , den demokratiske legitimitet hovedsagelig udgr fra .
<P>
Af disse grunde har vi stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Hory">
Gruppen Europisk Radikal Alliances beslutning om ikke at meddele Kommissionen decharge for forvaltningen af de europiske udviklingsfonde for regnskabsret 1994 motiveres af flgende to rsager :
<P>
den rlige beretning fra Revisionsretten og den detaljerede argumentation , der er benyttet af svel den egentlige ordfrer som ordfreren for udtalelsen viser i overvldende grad , at den brug , der er gjort af bevillingerne til Udviklingsfonden , ikke svarer til nogen acceptabel forvaltningsregel ; -endelig , og det handler her om hovedrsagen , anmodes Parlamentet hvert r om decharge , selv om det hverken har tilsvarende budgetmssige eller lovgivningsmssige befjelser : Ved at garantere en rent regnskabsmssig dechargeprocedure , nr vi ikke symmetrisk har den budgetmssige godkendelsesbefjelse , samtykker vi til en sammenblanding af befjelser , der er skadelig for Parlamentets politiske myndighed , fordi vi accepterer at udve en aktivitet af domstolskarakter , der ikke svarer til vores mandat.Derfor fremstter mine kolleger og jeg igen vores krav om opfrelse p budgettet af Udviklingsfonden .
<SPEAKER ID=89 NAME="Le Gallou">
Benyttelse af decharge afslrer Fllesskabets strukturelle og institutionelle svagheder : Revisionsretten konstaterer , at ud af et udgiftsbelb p 100 FF , er der vsentlige  alvorlige  fejl for 4 , og for 14 FF er den ikke i stand til at udtrykke en mening , hvilket nppe er srlig betryggende .
Faktisk ligger frdseriet i Fllesskabets budgetmssige procedure , der er baseret p uansvarlighed .
<P>
Uansvarlighed , der skyldes det finansielle kredslb : Europa er en suge- og trykpumpe ; 80 % af udgifterne betales af staterne .
Er det s hensigtsmssigt under disse omstndigheder at g via kredslbet i Bruxelles ?
Burde subsidiariteten ikke fre til , at man opgav en del af fllesskabsudgifterne ?
<P>

Uansvarlighed , der skyldes det politiske kredslb : Samhrighedsfondene , strukturfondene og de interne politikker , der skal skabe vlgere til Den Europiske Union ; men populisme og stramhed er selvmodsigende strrelser .
<P>
Uansvarlighed , der skyldes mangedobling af krydsfinansieringerne ; nr en politisk , konomisk , social eller administrativ aktr har mulighed for at f finansieret en udgift af fem eller seks forskellige administrative niveauer , Det Europiske Fllesskab , nationalstaten , regionen eller provinsen , amtet og de lokale myndigheder , opfordrer dette ikke til en stram adfrd , men til tiggeropfrsel .
<P>
Dette burde fre til revision af de finansielle perspektiver ikke opad mod stadig hjere udgifter og skatter , men tvrtimod nedad mod en drastisk reduktion af udgifterne og indtgterne .
<P>
Betnkning af Poggiolini ( A4-0051 / 96 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne allerfrst lyknske ordfreren med hans forklaringsindsats , der findes i denne betnkning , og som belyser Alzheimers sygdom , der ikke er srlig kendt , og som dog udgr et egentligt problem , der skal lses .
<P>
Vi kender alle den europiske befolknings tendens til at blive gammel og den livsforlngelse , der flger heraf .
Man m glde sig over dette fnomen , der er et bevis p den daglige forbedring af leve- og sundhedsvilkr .
Vi m dog forberede os godt p de mange flger af denne tingenes tilstand .
<P>
Parallelt med livsforlngelse fordobles sygdommene i forbindelse med alderen og navnlig Alzheimers sygdom .
Vi m ikke glemme , at ca . 8 millioner europere vil vre ramt i r 2000 .
Flgerne af denne sygdom med uoprettelig degeneration er frem for alt menneskelige .
Den progressive fremmedgrelse og det fysiske forfald hos en slgtning er utleligt svel for patienten som for hans familie og lgerne .
Men Alzheimers sygdom medfrer for vrigt mobilisering af alt for utilstrkkeligt medicinsk personale og konomiske midler i betragtning af sygdommens udbredelse .
<P>
Jeg er helt enig i den appel , som Kommissionen kommer med gennem ordfreren , om at ivrkstte et handlingsprogram til bekmpelse af denne sygdom .
Jeg opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udarbejde en hvidbog om de forskellige opfattelser af sygdommen i Unionen .
Vi m ikke tve med at berige vores fllesskab med de nationale erfaringer .
Lad os samle vores bestrbelser p at sge efter rsagen til sygdommen .
Hvis vi ikke vil give penge ud p at forst denne sygdom , betyder det uvgerligt , at vi kommer til at give penge ud for at klare denne sygdom .
Lad os ud over disse uundgelige , humanitre , men forgves udgifter , ptage os nogle positive udgifter , der forhbentlig kunne udrydde denne sygdom .
<P>
Endelig m Europa-Parlamentet , og jeg siger det med styrke , selv om den tvrpolitiske gruppe  De ldre  beskftiger sig med det , tage initiativer og overveje forlngelsen af levetiden og flgerne heraf , svel menneskelige som konomiske .
<SPEAKER ID=91 NAME="Dez de Rivera Icaza">
I betragtning af den konstante stigning i tilfldene af Alzheimers sygdom og eftersom de ldre udgr en stigende andel af befolkningen , er Unionens svar p de alvorlige problemer , som denne sygdom giver anledning til , temmelig svagt , nr man tnker p , at mere end 5 % af personer over 60 r lider af sygdommen .
<P>
Den Europiske Union burde i henhold til artikel 129 i traktaten indlede et aktionsprogram , der prioriterer forskningen , fremmer ivrksttelsen af sammenhngende politikker til koordinering af de i jeblikket meget spredte aktioner og virker som katalysator for det private og offentlige initiativ p dette omrde .
<P>
Handlingsprogrammet skal for det frste danne basis for en tidlig diagnosticering af denne alvorlige sygdom . For det andet skal det vre et informationsprogram , der sikrer borgerne oplysninger og forbedrer patienternes livskvalitet .
Og for det tredje br programmet sttte forskningen i sygdommens rsager . Alt dette krver naturligvis , at der stilles tilstrkkelige midler til rdighed , sledes at man kan handle sammenhngende i kampen mod denne sygdom .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at gentage , at man aldrig nok understreger de alvorlige problemer , der flger med denne sygdom , hvor den uundgelige degeneration af hjernen reducerer mennesket til en ren vegetativ tilstand med de sociale flger , dette har for den syge og hans familie .
<SPEAKER ID=92 NAME="Dybkjr">
Nr jeg stemmer imod betnkningen om Alzheimers sygdom , er det et udtryk for en utilfredshed med mangelen p en overordnet strategi p sundhedsomrdet hvad angr sjldne sygdomme og dermed det europiske samarbejde med hensyn til disse sygdomme .
At der bliver lavet en initiativbetnkning om Alzheimers sygdom , er der som sdan ikke noget galt med , men hvorfor netop denne sygdom ?
Hvad med alle de andre sjldne sygdomme , hvor der er brug for get forskning ?
Det ville vre en bedre id i frste omgang at udarbejde en flles strategi for hndteringen af sjldne sygdomme , inden for hvilken man kunne diskutere prioriteringerne af Fllesskabets indsats .
<SPEAKER ID=93 NAME="Theonas">
En anselig procentdel af befolkningen i industrilandene , hvor Alzheimers sygdom isr konstateres , rammes i dag af denne sygdom .
Tallene er hje , lige s hje som for virussygdomme som AIDS .
Alligevel er problemet ikke blevet gjort til genstand for den ndvendige systematiske , brede og flles samfundsindsats , som dets alvor berettiger til , hverken hvad angr oplysning , videnskabelig forskning , forebyggelse og behandling eller patientpleje .
Kunne det mske skyldes , at man tror , at denne sygdom kun vedrrer personer i den tredje alder ?
<P>
Indtil nu har vi kun set forskningsprogrammer af begrnset rkkevidde , og finansieringen af programmerne svarer p ingen mde til den videnskabelige og samfundsmssige interesse .
Ikke engang forsikringsselskaberne har fundet det vrd at finansiere programmer vedrrende  hjernesvkkelse hos gamle  , som man kalder det .
Med den kraftige nedskring af pensioner og sociale ydelser til ldre og pensionister i profittens og den gede konkurrenceevnes navn , er staten og det sociale sikringssystem begyndt at praktisere en ny form for racisme rettet mod de ldre . Den er en ndvendig flge af reglerne om det frie , ukrnkelige marked , som  tillader  dden , nr den er billigere end liv .
<P>
Kommissionens meddelelse udstter behandlingen af sprgsmlet til en gang ud i fremtiden ; men det er en fremtid , der er meget usikker for de tusindvis af ldre Alzheimer-patienter , og det er deres nutid , vi br beskftige os med nu ved at trffe foranstaltninger til sttte og oprettelse af behandlingsinfrastruktur , af plejefaciliteter og af uddannelsesprogrammer for det professionelle personale , der skal tage sig af de syge .
Men i den allernrmeste fremtid er der brug for penge til forskning i forebyggelse , diagnosticering og behandling af sygdommen .
<P>
Et samfund , hvor man forventer en stigende gennemsnitsalder , og de bedst mulige levevilkr , kan ikke uden videre tillade den grdige  profit  at overgive den ldre borgers nd og personlighed til virkningerne af en sygdom , der er s smertefuld og delggende for bde patienten og de prrende .
<P>
Betnkning af Chabrol ( A4-0094 / 96 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Cabrols betnkning indeholder nogle fremragende forslag , som vi tilslutter os , med forbehold af oprettelsen af en europisk organisme , som vi mindre forstr nytten af end ordfreren .
<P>
Kre kolleger , hvor er vi kommet langt !
Man vover endelig bent at tale om udvlgelse af bloddonorer , mens man tidligere tog folk blandt fangerne i fngslerne , hvor der var mange narkomaner , og hvor homoseksualitet og voldtgt af medfanger desvrre var almindeligt .
Man vover endelig at tale om at foretage tests og at opfordre smittede donorer til at afholde sig fra at give blod igen , hvilket dog forekommer det mindste af det .
Man vover endelig at tale om at fremme selvtransfusion , hvilket indtil for nylig var forbudt af grunde , der faktisk var mere ideologiske end praktiske .
<P>
For det er ideologien med den generaliserede blanding , i det mindste lige s meget som ukyndighed og pengegriskhed , der har vret ansvarlig for udbredelsen af AIDS-epidemien , som partiet Front national forgves forsgte at gre opmrksom p .
Vores fornuftige udtalelser mdte kun sarkasme .
I dag m de , der sagde os imod , beskyldes for en beskmmende forgiftning af befolkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Caudron">
Jeg har allerede i gr aftes under plenarmdet haft anledning til at vise min sttte til Kommissionen og til hr . Cabrols betnkning .
<P>
Jeg vil gerne i dag gentage vigtigheden af testsikkerheden og betingelserne for blodprodukternes opbevaring og udbredelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne gentage ndvendigheden af en stor informationskampagne om blod og en stor bevidstgrelseskampagne til fordel for bloddonorer , sledes at den europiske selvforsyning kan garanteres .
<P>
Endelig vil jeg gerne have , at man specielt i Europa opmuntrer frivillige og ulnnede donorer og giver sttte til dem og deres sammenslutninger , der i det daglige arbejder p selvforsyning , sikkerhed og for klare moralske regler p dette omrde , der er lige s vitalt som neuralgisk .
<P>
Vi m aldrig glemme dramaet med alle dem , der har modtaget smittet blod p grund af manglende tests og passende sikkerhedsforanstaltninger , selv om de informationer , der var til rdighed om AIDS , p det tidspunkt var utilstrkkelige .
Den lektie m bruges for fremtiden og opfordre os til at stille stadig strre krav med hensyn til sikkerheden .
<SPEAKER ID=96 NAME="Dybkjr">
At jeg har valgt at stemme mod betnkningen om sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning af blod , er et udtryk for , at jeg ikke ser nogen speciel grund til , at Fllesskabet skal vre selvforsynende hvad angr blod .
Der er vel ikke noget , der tyder p , at blod fra medlemsstaterne er bedre end det , vi eksempelvis kan f fra USA , og jeg ser derfor dette som endnu et eksempel p , at Unionen i stedet for at koncentrere sig om de vigtige sprgsml beskftiger sig med omrder , der ikke er vsentlige for Europa og Europas udvikling .
<SPEAKER ID=97 NAME="Elmalan">
Vores forhandling om transfusionssikkerhed og om selvforsyning af blod rejser et virkeligt samfundsproblem .
Man m vlge mellem forsvaret af en etik eller loven om profit .
Direktivet af 14. juni 1989 om blodprparater var ud fra dette synspunkt farligt , for det banede vejen for anvendelse af markedsloven for dele af den menneskelige krop , hvilket medfrte betaling af bloddonorer og stigende indtrngning af private selskaber p blodprparatmarkedet .
<P>
Parlamentet fik lejlighed til at understrege farerne under en srlig forhandling i september 1993 .
Kommissionen mtte tage det i betragtning i sin meddelelse af december 1994 , som er forelagt os til undersgelse .
<P>
Vores gruppes skridt er baseret p et ubrydeligt grundprincip : Den menneskelige krop er ikke en vare .
Vi mener , at den menneskelige krop samt de organer og stoffer , der stammer herfra , ikke kan afhndes eller slges .
<P>
Ud fra dette princip foreslr vi at ndre direktivet fra 1989 for at f det vk fra markedstankegangen og give medlemsstaterne mulighed for at krve , at de etiske principper med frivillighed og ingen betaling for at give blod overholdes , inden der gives tilladelse til at handle p deres territorium med et blodprparat eller blodplasma .
<P>
Vi godkender ogs alle foranstaltninger til forbedring af selvforsyningen af blod p fllesskabsplan ved at prioritere gratis tjenester , frivillighed og anonymitet hos donorerne , navnlig gennem information , uddannelse og motivation af offentligheden , sttte til frivillige sammenslutninger , fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne samt organisering af en europisk Bloddonordag .
<P>
Vores skridt er et led i betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som vi er enig i og i endnu hjere grad , fordi den er blevet forbedret og styrket ved vedtagelsen af vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Ben Fayot">
Gennem lngere tid har de frivillige bloddonorsammenslutninger presset Kommissionen for at gribe ind p dette vigtige omrde for den offentlige sundhed .
<P>
Disse sammenslutninger har altid fastholdt ndvendigheden af det frivillige : Frivillighed til at give blod uden honorar er deres store princip , der kan garantere svel selvforsyningen som den absolutte sikkerhed i levering og brug af blod .
Det er handelen med blod og en lokkende fortjeneste , der risikerer at indfre usikkerhedsfaktorer ved utilstrkkelig eller slap kontrol , manglende overholdelse af tidsfrister og regler gennem hele transfusionskden .
<P>
Jeg er sledes enig med ordfreren i hans grundkrav : Der skal faststtes flles normer i hele Unionen , princippet om frivillige ulnnede donorer i alle medlemsstaterne skal overholdes , der skal vre strenge regler for brug af det modtagne blod med en srlig opmrksomhed p udvlgelse af donorer , udarbejdelse af ensartede tests af maksimal teknisk kvalitet , strenge betingelser for opbevaring og rationel brug af det modtagne blod .
<P>
M jeg sige , at Luxembourg takket vre effektiv handling fra Rde Kors i Luxembourg svel som fra de frivillige bloddonorer har indfrt en selvforsyning samt en absolut overholdelse af alle sikkerheds- og sundhedsbetingelserne .
Det er i hvert tilflde ndvendigt , hvis der en dag skal vre et flles system , at dette skal vre p linje med de strengeste landes systemer som netop Luxembourg .
<SPEAKER ID=99 NAME="Theonas">
Blod og prparater fremstillet af blod er uhyre vigtige lgemidler , hvormed lgevidenskaben kan tilbyde en vigtig behandling af bde akutte og kroniske sygdomme .
Desvrre har gentagne afslringer af mangelfulde kontrol- og indsamlingsmetoder , der har frt til overfring og spredning af alvorlige sygdomme og mange ddsfald i Den Europiske Union , givet anledning til en omfattende og berettiget bekymring og ndvendiggr , at problemet gres til genstand for strst mulige opmrksomhed .
De hidtil anvendte metoder og gldende regler for blodafgivelse og for risikofri behandling af patienter med dette blod br tages op til revision med stor ansvarlighed og flsomhed .
I de gldende bestemmelser er der huller og mangelfuldheder , som brer skylden for resultaterne af den praksis , der er fulgt ved fremstilling og anvendelse af blodprodukter .
<P>
Opbygningen af et system med frivillig afgivelse af blod br vre en nglefaktor i dkningen af behovene for blod til behandling af patienter .
Dette tilbud m imidlertid ndvendigvis ledsages af en plidelig og ansvarlig sttte fra klinikkers og laboratoriers side .
Der br vre en velfungerende national tjeneste vedrrende blodafgivelse , der skal varetage en plidelig og ansvarlig ledelse og kontrol af indsamling og udlevering af blod og alle andre faktorer med relation til donorer og modtagere og alt , hvad der vedrrer udveksling af oplysninger med andre kompetente instanser og tjenester p nationalt og europisk plan .
Det br vre nemmere for medlemsstaternes relevante tjenester at oprette indbyrdes forbindelser og samarbejde , s man sikrer en koordineret indsats , hvad angr medicinsk anvendelse af blod , og imdegr og undgr overfrsel af sygdomme via biologiske agenser .
<P>
Betalt blodafgivelse til industriel fremstilling af lgemidler br forests af srligt indrettede afdelinger med medicinske faciliteter og laboratoriefaciliteter , som fungerer under opsyn af specialiserede videnskabelige centre i medlemsstaterne , for at sikre , at udvlgelsen af bloddonorer foregr under kontrol , og at alle de pkrvede laboratorieundersgelser med henblik p pvisning af biologiske agenser , der kan overfre og sprede alvorlige sygdomme , udfres .
Ved denne form for blodafgivelse har der vret tilflde , hvor man har forsgt at snke produktionsomkostningerne , p bekostning af de videnskabelige metoder , med indkb af store mngder blod fra andre lande , hvis befolkning har en lavere levestandard og drligere hygiejniske forhold , uden at man udfrte den ndvendige videnskabelige forarbejdning , som anss for at vre for dyr for virksomheden . Disse forsmmelser har vist sig at vre katastrofale og har kostet menneskeliv .
<P>
Vi kan ikke sikre etikken med lovgivning .
Men vi er ndt til at sikre alle de betingelser , som vil kunne hindre , at individets og samfundets ret til sundhed og liv modarbejdes : bevidstgrelse af offentligheden , sikring af videnskabelig forskning p hjst muligt niveau , nationale og videnskabelige instansers overvgning af industrien for at undg fremstilling af produkter , der delgger borgernes helbred , og indfrelsen af alle de foranstaltninger , der kan bidrage til at hindre anvendelse af inficeret blod til fremstilling af medicinske prparater eller til direkte behandling .
<P>
Det Europiske Rds mde i Torino
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , dilemmaet for Rdet i Torino kunne resumeres som flger : For at lette udvidelsen af Unionen mod st - der er vores store prioritet - er det ndvendigt at begrnse den fderalistiske uddybning ; men det er umuligt at begrnse den , for den flles valuta vil plgge nye overfrsler af suvernitet .
Man m sledes forlige udvidelsen og uddybningen , men hvordan vil det vre muligt , samtidig med at den grundlggende hypotese , nemlig fastholdelsen af en flles institutionel ramme , overholdes ?
<P>
Det forbavser ikke under disse omstndigheder at konstatere en mangel p enhver klar vision for fremtiden i Europa i oversigten over Rdets konklusioner .
Der er ikke truffet noget klart valg mellem et begrnsende Europa - som en generalisering af afstemningerne med kvalificeret flertal implicit gr i retning af - og et mere fleksibelt Europa , der er organiseret rundt om det , man pnt kalder klausulen om styrket samarbejde .
Disse to parallelle konklusioner er dog inspireret af radikalt forskellige filosofier : Systemet med flertal forudstter , at man nsker at begrnse mindretallet , systemet med klausulen om styrket samarbejde forudstter derimod , at man accepterer ikke at begrnse det .
Kan regeringskonferencen forene s forskellige krav ?
<P>
En endnu alvorligere pantehftelse belaster imidlertid regeringskonferencen : Den flles valuta .
Officielt skal dette emne ikke behandles i lbet af konferencen , for beslutningen er allerede truffet .
Men i virkeligheden viser forberedelsen af den flles valuta adskillige alvorlige , ulste institutionelle problemer .
Formanden , hr . Hnsch , understregede det selv i sin tale i Torino .
Jeg citerer :  Valutaerne bliver gjort flles .
Det er ikke tilfldet med den konomiske politik .
Det er ikke godt , at denne situation bliver ved lngere .
Unionen skal have en global makrokonomisk ledelse . 
<P>
Det er dog den samme formand , hr . Hnsch , der p topmdet i Cannes erklrede , ligesom her i Parlamentet ( og jeg citerer videre ) :  Unionen har ikke brug for nye befjelser , som medlemsstaterne skal delegere til den .
Den skal bare bedre kunne udve de befjelser , den allerede har  .
<P>
Den modsigelse , der afspejler sig i disse citater , er flles for alle de europiske institutioner .
Den frste tale flger af ndvendigheden af at respektere offentligheden , den anden , af ndvendigheden af at respektere den flles valuta .
Efter regeringskonferencen m den ene af de to , offentligheden eller den flles valuta , vige for den anden .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger og funktionrer , under pskud af et formodet fderalt ml ved organiseringen af uddybningen af den europiske konstruktion for at forberede udvidelsen af Unionen , ved vi godt , at regeringskonferencen i Torino vil lgge grunden til en europisk makrostat , hvis centraliseringstilbjelighed vil blive vrre og vrre .
<P>
Dette stat nsker vi ikke noget af .
Vi nsker den slet ikke , da der bag de smukke taler om borgernes Europa , gennemsigtighed , demokrati og mlene med beskftigelse og velstand viser sig sm politiske manvrer .
Allerede i Maastricht betalte man rigeligt for aftalen med Portugal , Spanien , Grkenland og Irland ved at oprette Samhrighedsfonden .
I r er det Storbritannien , vi m forhandle os til rette med .
I Torino hang spgelset med den gale ko over os .
De europiske lande kommer til at betale 70 % af de belb , der er ndvendige for at slagte de gamle britiske ker .
Spildt umage , eftersom London allerede for Domstolen bestrider lovligheden af den embargo , der er bestemt mod eksport af britisk oksekd .
Og regeringskonferencen m ndvendigvis vre frdig efter de almindelige valg i Det Forenede Kongerige .
Lrer man det nogensinde !
Hvis revisionen af traktaterne blev det centrale punkt i et demokratisk valg , der gav de europiske borgere mulighed for at sige deres mening , ville det vre et drama .
<P>
Endnu en gang gemmer der sig bag de store ideer og de smukke taler ordklveri og tovtrkning , gemene ml og konomisk grdighed .
Nej helt bestemt nsker vi ikke dette Europa , uanset hvilken indpakning , De forsger at give det .
<SPEAKER ID=102 NAME="Blot">
Regeringskonferencen risikerer , som den tager sig ud , at vre et stort pulterkammer .
Der er ikke p forhnd nogen egentlig retningslinje for denne konference , og der mangler en klar analyse af verdenssituationen .
Lad os tage eksemplet med bekmpelse af arbejdslsheden og udenrigspolitikken .
I virkeligheden er der forbindelser mellem disse to omrder , for arbejdslsheden er pfrt af den internationale konkurrence , indvandringen og den valutamssige uorden i verden , alt sammen noget , der bde henhrer under konomi og udenrigspolitik .
<P>
Realiteten , som man afviser at se og kalde ved navn , er flgende .
Der findes i dag nu kun en stormagt i verden : Amerikas Forenede Stater .
Denne stormagt vandt efter at have medvirket p afgrende mde til sejren i 2. verdenskrig i 1989 den kolde krig , der satte den op mod det tidligere Sovjetunionen .
<P>
De Forenede Stater er i stand til at diktere deres lov til det internationale fllesskab .
Denne lov , nr det drejer sig om konomi , er loven om frihandel uden grnser , som de store amerikanske firmaer af historiske grunde kan f strst fortjeneste af .
<P>
Denne frihandel , der er plagt af De Forenede Stater , stter sprgsmlstegn ved de forskellige sociale beskyttelser , der findes i Europa .
Den er rsagen til de mange forflyttelser , der ger arbejdslsheden i Europas stater samt til et pres , der udves for at nedstte lnningerne og ogs kbekraften hos store dele af lnmodtagerne .
<P>
Den Europiske Union , der ikke har kunne drage dette amerikanske leadership i tvivl , hvilket dog ikke udelukker venskab med det amerikanske folk , underkaster sig denne verdenslov .
Den kan sledes ikke angribe arbejdslsheden ved roden og foreslr kun lapperier eller meget begrnsede tilpasninger .
<P>
P det politiske plan opfordres Europa til at tilpasse sig den politik , der skal indfre en ny verdensorden , der er defineret af De Forenede Stater .
Om medlemsstaterne bevarer deres frihed eller taler med n stemme , om beslutningsproceduren i udenrigspolitik er baseret p enstemmighed , flertal eller kvalificeret flertal , ndrer det intet ved denne fundamentale tingenes tilstand .
Hvilket udkast til verdensorden har europerne ?
Det findes ikke .
Det skal defineres ud fra de nationale realiteter . Det er man langt fra .
Under disse omstndigheder bringer regeringskonferencen ingen forbedring , kun med hensyn til proceduredetaljer .
Den Europiske Union synes ramt af den samme sygdom som Byzans i sin nedgangsperiode : Manglende tro p sig selv og manglende mod .
<SPEAKER ID=103 NAME="Caudron">
Med hensyn til topmdet i Torino vil jeg gerne samtidig med , at det prciseres , at det italienske formandskab ikke er ansvarligt herfor , udtale min utilfredshed frst med en manglende europisk vilje til at bekmpe arbejdslsheden , dernst med de institutionelle perspektiver og endelig med en srgelig mangel p  europisk pust  .
<P>
Europa i dag giver alt for ofte det triste billede af et mde af sm  krmmere  , der er fanget af deres personlige interesser , og som er lige s lidt i stand til at lse de kollektive problemer i dag som til at ridse klare perspektiver op for fremtiden .
Det er i dette lys , at jeg har stemt for den flles beslutning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Jrvilahti og Lindqvist (ELDR), Eriksson, Sjstedt, Iversen og Stenius-Kaukonen (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde og Sandbk (EDN)">
P trods af , at man i beslutningen fokuserer p at fremme beskftigelsen og borgernes rettigheder , hvilket vi naturligvis sttter , kan undertegnede medlemmer ikke stemme for dette beslutningsforslag , dels p grund af den udtrykkelige sttte til en  flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der str ml med dets rang p verdensplan  , hvilket i klarsprog turde indebre et flles forsvar og en integrering af VEU i Unionen , dels fordi man i beslutningen sttter , at Unionen fr udvidede befjelser gennem en  mere effektiv  beslutningstagning samt at flere retlige og indre anliggender lgges ind under fllesskabsretten .
<P>
Vi nsker , at EU fortsat skal vre en civil samarbejdsorganisation mellem selvstndige stater .
Vi mener ogs , at Europa-Parlamentet br opfordre regeringskonferencen til at tage MU-konvergenskriterierne op til diskussion og erkende sammenhngen mellem arbejdslsheden og konvergenskravene .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater kan , med henvisning til det nationale kompromis og Edinburgh-aftalen , ikke tilslutte sig de elementer i udtalelsen om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt unionsborgerskabet , der gr imod de fire danske undtagelser .
<SPEAKER ID=106 NAME="Carl Lang">
Forhandlingen om regeringskonferencens arbejde er for den franske nationale bevgelse en lejlighed til endnu en gang i Parlamentet at gre opmrksom p den antinationale , fderalistiske , centralistiske og bureaukratiske tankegang i den nuvrende model for den europiske konstruktion .
<P>
Maastricht-traktatens Europa med sin tankegang , sin funktion og sine politikker er en maskine , der maser befolkningerne og nationerne , en historisk , kulturel , social og konomisk bengtelse , der vil plgge det egentlige Europa med sine rigdomme af nationale kulturer , sine folkeslag og sine nationer , en flles model , der er begrnsende og delggende .
<P>
Partiet Front national bestrber sig p at forsvare identiteten hos befolkningerne i Europa , nationernes suvernitet og uafhngighed , frihederne og de ufortabelige rettigheder hos Europas folk til selv at rde over deres fremtid .
<P>
Disse legitime krav strider helt klart imod oprettelsen af det europiske postMaastricht sammensurium , som regeringskonferencen forbereder for os .
<P>
Hvorom alting er , krver Front national , at befolkningerne snart hres direkte ved en folkeafstemning for at godkende eller forkaste Maastricht II .
<P>
Meget mindre teknokrati og meget mere direkte demokrati kan kun vre godt for Europa .
<SPEAKER ID=107 NAME="Wibe">
Stigende arbejdslshed og fattigdom i Europa lses ikke gennem en yderligere udbygning af EU ' s politiske indflydelse .
En udvidelse af overstatsligheden inden for Unionen bringer bare de politiske beslutningstagere lngere vk fra befolkningen .
Demokratiet bliver utydeligt , idet beslutningstagere p nationalt og europisk plan takket vre uklare politiske strukturer kan give hinanden skylden for samfundsproblemerne .
<P>
Det er min faste overbevisning , at Den Europiske Union skal vre et samarbejde mellem suverne stater , hvor de nationale parlamenter er de verste ansvarlige over for vlgerne .
Jeg hber , at regeringskonferencen nr frem til et resultat , som forenkler og afbureaukratiserer Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=108 NAME="Wolf">
Vores gruppe har i overvejende grad ikke kunnet tilslutte sig beslutningen , fordi den langtfra opfylder de krav , der i dag m stilles til en reform af EU .
I stedet for at tage fat p de brndende problemer , som EU allerede i dag str overfor og vil komme til at st overfor inden for en overskuelig fremtid , begrnser den i Maastricht-traktaten fastlagte revisionskonference sig til snvert opfattede institutionelle reformer .
I stedet for i denne situation energisk at trde i skranken for , at de store , presserende opgaver i forbindelse med overvindelse af massearbejdslsheden og overgang til en ny , kologisk-solidarisk udviklingsmodel inddrages i drftelserne p regeringskonferencen for at ombygge EU til en milj- og socialunion , og at forberedelsen af MU og de beslutninger , der skal forberedes , vedrrende Unionens finansielle grundlag behandles tilsvarende grundigt , begrnser Parlamentet sig til nogle f uforbindende formuleringer , der er begrnset selv til det institutionelle .
Dermed har det igen forspildt en lejlighed til konkret at indfri sit eget krav om aktivt at vre med til at udforme reformprocessen .
Derudover blegner enkelte nuancer i teksten , som vi kunne strides om .
<P>
Ogs for Parlamentet br glde , hvad der globalt br glde for Europa : Sprg ikke , hvad verden kan gre for dig , sprg hellere om , hvad du kan gre for verden .
Men der er benbart endnu lang vej til en virkelig , demokratisk reformproces i EU !
<P>
Betnkning af Oostlander ( A4-101 / 96 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , alle her er overbeviste om , at Den Europiske Unions strategiske prioritet i de kommende r er bningen mod de central- og steuropiske lande , som vi har et gammelt vrdi- og historiefllesskab med , og som allerede har associeringsaftaler .
Disse landes heterogenitet , de forskelle , navnlig konomiske og sociale , der adskiller dem fra Unionens medlemslande , gr det dog vanskeligt .
Hvordan kan vi n frem dertil p kort tid ?
Hvilke institutioner giver os mulighed for at klare denne forskelligartethed ?
Det Europiske Rd i Torino gav regeringskonferencen mandat til at sge lsninger , men desvrre uden at give den retningslinjer for en nrmere fremtidsvision for den institutionelle arkitektur i det store Europa .
<P>
Oostlander-betnkningen , der i dag er fremlagt i Parlamentet , flger selv et ultrafderalistisk fremtidsbegreb , der rejser flere problemer , end det lser , og som i dag forekommer ikke at vre i flertal i Europa .
Den forudstter faktisk , at landene i steuropa samlet skulle tiltrde Fllesskabets resultat inden for rammerne af den institutionelle enhed kun med nogle nuancer med hensyn til de respektive hastigheder .
Endvidere skulle disse lande tilslutte sig en fderal fremtidsvision , dvs. en institutionel udvikling i retning - og jeg citerer -  af fllesskabsbeslutningsmekanismer , der forudstter en overfrsel til europisk plan af en del af den nationale suvernitet  .
Med disse ord har hr . Oostlanders betnkning navnlig til hensigt at gre afstemningerne med kvalificeret flertal generelle , som anses for at lette et udvidet Europas funktion .
Man sprger sig selv hvordan .
For hvis det er vanskeligt at trffe beslutninger ved enstemmighed i en organisation med femogtyve medlemmer , er det heller ikke acceptabelt at trffe flertalsbeslutninger , nr organisationen har femogtyve heterogene medlemmer .
<P>
Den eneste lsning ville i virkeligheden vre at glemme det institutionelle enhedsdogme og tillade den variable geometri .
Det vil ogs sige , at man m vlge et Europa-partnerskab af nationer og ikke et fderalt Europa .
Dette valg ville gre det muligt bedre og hurtigere at tage imod de steuropiske lande .
Hvad kunne for eksempel , inden for rammer af et Europa af associerede nationer , forhindre , at de steuropiske lande straks tiltrdte en organisation som Europol , der bestr af flere regeringer , for bedre at bekmpe den store internationale kriminalitet ?
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg er helt enig i det synspunkt , som mine kolleger har givet udtryk for , derfor vil jeg begrnse mit indlg til tre srlige punkter .
<P>
For det frste er den afledte ret i den grad afledt , og inflationen i teksterne er sledes - deres kompleksitet , den stadige overskridelse af befjelser - at de udgr en blok , som landene i Central- og steuropa frit kan tiltrde .
<P>
For det andet henviser betnkningen af vores kollega , hr . Oostlander , ofte til den demokratiske legitimitet , til retsstaten , til demokratiet - jeg tnker navnlig p punkt 18 i betnkningen .
Skulle vi ikke hellere feje for vores egen dr , nr valget til senatet i Belgien rammes af mange uregelmssigheder for at forhindre et parti i at blive reprsenteret ; nr det i mit eget land , Frankrig , stadig er en kommunistisk lov , Marchais-Gayssot-loven , der er dommer over de forfatningsmssige friheder .
<P>
For det tredje og sidste er hele hr . Oostlanders betnkning baseret p det postulat , der findes i punkt H , der taler om , at udvidelsen :  giver svel gamle som nye medlemsstater store fordele  .
Jeg frygter , at dette , hr. formand , er mere selvindlysende , end det er bevist .
<SPEAKER ID=111 NAME="Blokland">
Den begejstring , hvormed de central- og steuropiske lande i begyndelsen blev lovet medlemskab af Unionen , synes at vre dmpet . Ikke p grund af de tekniske problemer , som udvidelse medfrer , men frst og fremmest fordi mange frst vil sikre Unionens kommunautre karakter , inden de vil begynde p en udvidelse .
<P>
En sdan tendens fremgr ogs af Oostlander-betnkningen , hvortil jeg ogs p hr . Van der Waals vegne afgiver denne stemmeforklaring .
Foruden alle berettigede krav , som der i betnkningen stilles til de central- og steuropiske lande med hensyn til konomisk integration , retsstat og demokrati , forventes der ogs af dem en vis fderal indstilling og fuldstndig accept af acquis communautaire .
Rent praktisk betyder dette en hindring for en hurtig udvidelse mod st .
Det forekommer os ikke forsvarligt , hverken ud fra en moralsk eller ud fra en sikkerhedspolitisk synsvinkel .
<P>
Desuden beklager vi , at der i betnkningen ikke lgges vgt p Europas geografiske og kulturelle afgrnsning .
Det er ndvendigt for at undg nye medlemsstaters vilkrlige tiltrdelse .
Udvidelsesbestrbelserne skal rette sig mod de lande , som hrer til det europiske kulturomrde og har underget en tydelig indflydelse fra den vestlige kristendom , inklusive reformationen .
<P>
Eftersom udvidelse efter vor opfattelse m vre Unionens prioriterede mlstning , og eftersom vi i den forbindelse kan tilslutte os den udviklingsretning , som de i betnkningen foreholdes med hensyn til konomi og retsstat , har vi til trods for disse kritiske kommentarer alligevel stemt for Oostlander-betnkningen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Chanterie">
Godt naboskab er vigtigt , i hvert fald i internationale forbindelser , men inden man optager naboer i sit eget hus , br man tnke sig om to gange .
<P>
Jerntppet mellem st- og Vesteuropa synes at vre trukket til side og endda gemt vk , men den sociale og konomiske klft mellem disse to dele af Europa eksisterer stadig .
For at sl bro over denne klft og p denne mde ogs forbedre forbindelserne mellem de pgldende lande er der forskellige muligheder til rdighed , lige fra en intensiv form for udviklingshjlp til en helhed af privilegerede handelsforbindelser og gunstige samarbejdsforbindelser til en udvidelse af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande .
Sidstnvnte mulighed vil fr eller senere blive virkeliggjort , men vigtigere end sprgsmlene om , hvem der vil tiltrde , og hvornr de vil tiltrde , er sprgsmlet , under hvilke forudstninger eller p grundlag af hvilke kriterier en sdan tiltrdelse vil finde sted .
<P>
Tilhngere gr jo ud fra , at udvidelse betyder fordele for bde de nuvrende medlemsstater og de fremtidige medlemsstater .
Dette er uden tvivl rigtigt .
Tnk blot p vor interne og eksterne sikkerhed og p deres demokratiske stabilitet .
Men at der ogs vil vre omkostninger og endog ulemper , ser man ofte bort fra , og sommer tider glemmer man det .
Dette har bl.a. at gre med den kendsgerning , at flgerne af den slags tiltrdelser ikke er tydelige eller slet ikke erkendes .
Hvad vil der ske med den nuvrende politik vedrrende landbrug , handelsgartnerier , skovbrug og fiskeri , med den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser , personer , information og kapital , med det flles marked og den flles valuta som centrale kommunautre projekter ?
Hvad vil der ske med beslutningsprocessen , med institutionerne , med fllesskabsbudgettet i al almindelighed og med budgetposterne for samhrighedsfonden og strukturfondene i srdeleshed ?
<P>
S lnge der ikke kommer noget serist svar p disse sprgsml , og s lnge der sledes ikke tilnrmelsesvist findes noget rigtigt skn over udvidelsens pris , s lnge forbliver tiltrdelsen et skridt i det uvisse , bde for de nuvrende medlemsstater og for de fremtidige medlemsstater .
Som politiker , og ogs som privatperson er jeg ikke tilbjelig til at skrive under p en blankocheck .
Jeg vil og m vide , hvilke udgifter der er forbundet med mine beslutninger , og hvilke flger mine valg vil f i alle mulige henseender : budgetmssigt , finansielt , monetrt , skatte- og afgiftsmssigt , konomisk , industrielt , kommercielt , socialt , kologisk , diplomatisk osv .
<P>
Det kan derfor ikke forsvares at give de pgldende lande hb , som mske vil vise sig at vre falsk .
Uanset det tyske nske om allerede nu at optage Polen og Tjekkiet .
Uanset det svenske nske om at lade sterslandene tilslutte sig .
Egen interesse er en drlig rdgiver , nr der forhandles om den slags sager .
Dette glder ogs for den tilbageholdenhed , der udvises af Portugal , Spanien , Italien og Grkenland , som regner med en drastisk indskrnkning af Den Europiske Unions sttte til Middelhavslandene .
Et s vidtrkkende politisk sprgsml som tiltrdelsen , med dens virkninger for fremtiden og selve Den Europiske Unions eksistens , lader sig ikke bedmme p grundlag af favoriseringer eller fordomme . Der er behov for information , dokumentation , undersgelse af perspektiverne og ekstrapolation , inden man begynder p udvidelse .
<P>
Det glder i sidste instans om at udvide Den Europiske Union og ikke erstatte den med et udstrakt frihandelsomrde med en stadig mindre kommunautr sjle og en dominerende mellemstatslig sjle .
<SPEAKER ID=113 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Undertegnede har stemt ja til betnkningen .
<P>
Det har vi gjort , fordi vi mener , at man i betnkningen tager fat p mange af de problemer , der er forbundet med de steuropiske landes integration i EU .
Dette er en forskel i forhold til meget af den forenklede propaganda , der spredes inden for EU , ikke mindst i Sverige , om fordelene ved at f de steuropiske lande med .
<P>
Vi mener lige som betnkningen , at de steuropiske lande skal kunne tilslutte sig EU , men vi understreger ogs betydningen af , at befolkningen i de respektive lande fr mulighed for at give udtryk for sin holdning til medlemskabet .
Det er ogs af stor betydning , som det ppeges i betnkningen , at de lande , som vlger ikke at komme med , fr gode handels- og samarbejdsvilkr med EU .
<P>
Vi vil , trods vores ja , dog understrege vor kritik imod , at man i betnkningen taler om de steuropiske landes ensidige tilpasning til EU ' s regelst og konomiske system , hvilket bl.a. indebrer udtrykkelige krav om markedstilpasset deregulering og privatisering .
<P>
I betnkningen savnes ogs en seris sikkerhedspolitisk analyse af de problemer , ikke mindst i forhold til Rusland , som kan opst i forbindelse med EU ' s planlagte udvikling af en integreret forsvars- og militrdimension .
<SPEAKER ID=114 NAME="Fret">
Forfatterne af betnkningen om de central- og steuropiske landes tiltrdelse mener , at Unionens udvidelse mod st vil have  betydelige budgetmssige og finansielle konsekvenser  , men ogs konsekvenser  p det sociale , det politiske og det sikkerhedsmssige plan  .
<P>
Belgisk Front national er ikke ligeglad med disse risici , men er forbavset over en sdan forsigtighed hos nogle kolleger , der for de flestes vedkommende for nylig godkendte en toldunion med et land uden for Europa : Tyrkiet .
<P>
Forfatterne til denne betnkning mener , at udvidelsen mod st ganske vist forekommer mulig i teorien , men meget mindre mulig i praksis .
<P>
Det er beklageligt , at de central- og steuropiske lande i dag betaler prisen for halvtreds rs socialistisk konomi og bureaukrati , og da de ikke er medlemmer af en international organisation - NATO - har de ikke fordel af Unionens gavmildhed , i lighed med Tyrkiet .
<P>
Det hele foregr faktisk , som om Europa bnede sine grnser mod syd , men lukkede dem mod st .
<SPEAKER ID=115 NAME="Goerens">
Denne betnkning er ligesom Kommissionens hvidbog om samme emne en etapebetnkning , der skal redegre for , hvor langt man i de pgldende lande er kommet med hensyn til overgangen til tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Over for usikre perspektiver og en vis rdvildhed , for ikke at sige en vis manglende beslutsomhed i vores lande , er det tonen , det kommer an p .
I den forbindelse er det vigtigt frst og fremmest at erindre , at princippet med tiltrdelse af de central- og steuropiske lande er vedtaget og forbliver vedtaget .
Man m undg at vlte lsset ved at plgge urealistiske forudstninger for ansgerlandene eller ved at g i petitesser .
<P>
Den strste forhindring for et godt forlb for overgangen , der logisk burde fre til tiltrdelse , mener jeg , er stivheden hos medlemslandene i Unionen .
<P>
Udvidelsen har en pris , det kan ikke ngtes .
Men prisen for ligegyldighed og vores egoisme er helt sikkert alt for hj , for den risikerer at fratage de centralog steuropiske lande det absolut ndvendige politiske perspektiv , for at en overgang skal lykkes .
<SPEAKER ID=116 NAME="Kristoffersen">
Den foreliggende betnkning om de central- og steuropiske landes deltagelse i samarbejdet p det indre marked er meget gennemtnkt .
Ordfreren fortjener ros for sin fremragende analyse af de problemer , der skal lses som led i forberedelserne til den kommende udvidelse af EU .
<P>
Jeg kan sledes fuldt ud tilslutte mig ordfrerens opfordring til de centralog steuropiske lande og de befolkningsmssige mindretal , der lever i disse lande , om at lse eventuelle konflikter gennem en politisk dialog og under hensyntagen til mindretallenes ret til at fastholde deres kulturelle identitet .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne fremhve ordfrerens anbefalinger vedrrende uddannelse , information og medier og vedrrende det grnseoverskridende samarbejde mellem de central- og steuropiske lande indbyrdes og mellem disse lande og deres geografiske naboer blandt EU-landene og SNG-staterne .
Hvis man nsker at skabe en bedre forstelse for andre folks levevilkr , at nedbryde fordomme og fremhve den flleseuropiske kulturarv , glder det netop om at styrke det europiske samarbejdes kulturelle dimension og samarbejdet over landegrnserne i respekt for mangfoldigheden og de enkelte landes kulturelle identitet .
Og - som ordfreren s rigtigt understreger i sine konkluderende bemrkninger - har hvert land sin egen historie og kulturelle identitet , som de selvsagt skal og vil kunne bevare inden for rammerne af Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til tilrettelggelsen af optagelsesforhandlingerne med de nye medlemslande , vil jeg ogs give ordfreren ret , nr han i begrundelsen til sin betnkning understreger , at forhandlingerne med de associerede lande br indledes p samme tid .
Det betyder ikke automatisk , at de nye medlemslande skal eller vil kunne indtrde i EU en bloc .
Ansgerlandene er jo forskellige , hvilket man kun kan tage behrigt hensyn til ved at gennemfre optagelsesforhandlingerne med hvert land for sig .
Af samme rsag vil varigheden af disse forhandlinger svel som tidspunktet for de enkelte ansgerlandes optagelse i EU kunne variere en hel del .
<P>
Det afgrende er imidlertid , at EU-landene ikke fra frste frd gr sig skyldige i en politisk betonet forskelsbehandling af de nye medlemslande , da dette af den offentlige opinion i Central- og steuropa ville blive taget som udtryk for , at nogle ansgerlande var  mere velkomne i EU  end andre .
Skulle dette - fejlagtige - indtryk brede sig , ville vi med det samme have forfejlet mlet med den kommende udvidelse , nemlig at fremme den politiske og konomiske reformproces i ansgerlandene og genskabe et helt , udelt Europa uden fordomme og politiske spndinger .
<P>
P baggrund af disse meget forstandige og realistiske betragtninger finder jeg det overraskende , at ordfreren i sin begrundelse nr frem til den konklusion , at en holdbar europisk retsorden ikke kan opns ved at udvikle EU-samarbejdet p pragmatisk vis , men forudstter , at EU udformes som en fderal organisation - her og nu .
Det er da mit indtryk , at vi i hele efterkrigstiden - i meget vidt omfang - har kunnet udvikle og styrke det europiske samarbejde p grundlag af en pragmatisk tilgang til dette samarbejde .
Den helt afgrende forudstning for , at dette samarbejde kan udvikles yderligere er , at det ikke forceres uden folkelig accept , men forbliver baseret p en ngtern analyse og pvisning af de konkrete samarbejdsbehov .
<SPEAKER ID=117 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til betnkningen , idet jeg anser der for vigtigere med en udvidelse af EU til et reelt flleseuropisk samarbejde frem for en udbygning af Unionen i hjden .
Det er vigtigt , at forhandlingerne med de lande i st- og Centraleuropa , som har ansgt om medlemskab , indledes samtidig .
<P>
Lande med demokratisk stabilitet , benhed og en fungerende markedskonomi skal prioriteres , mens lande , som endnu ikke har net disse ml , m vente med at blive medlemmer .
<P>
Det er meget vigtigt , at processen frem mod et eventuelt medlemskab er demokratisk og ben og gerne afsluttes med en folkeafstemning .
Det enkelte land skal naturligvis selv vlge samarbejdsformen i forhold til EU .
<SPEAKER ID=118 NAME="Novo">
Den kommende udvidelse af Den Europiske Union ( med landene i Central- og steuropa , Malta og Cypern ) er af den allerstrste politiske betydning og fortjener vores principielle tilslutning , og i den forbindelse er det helt afgrende , at befolkningen i ansgerlandene fr mulighed for at give sin mening til kende , og at denne respekteres .
Da der er tale om et principsprgsml , er det ligeledes vigtigt , at der foretages en omhyggelig analyse af tiltrdelsesprocesserne , sledes at der kan tilvejebringes et grundigt kendskab til virkningerne af udvidelsen dels i Den Europiske Union og dennes medlemsstater og dels i ansgerlandene .
<P>
Endvidere krver en Europisk Union bestende af 20-25 lande grundige overvejelser over det fremtidige fllesskabsbudget , der m rde over de forndne midler til effektivt at imdekomme de nye behov som flge af udvidelsen , uden at det gr ud over befolkningerne i de nuvrende medlemsstater , navnlig hvad angr den flles landbrugspolitik , strukturfondene og de vrige fllesskabspolitikker .
Derfor er det ndvendigt at faststte frtiltrdelsesperioder og tilstrkkeligt lange overgangsfrister , der er tilpasset kompleksiteten i de berrte aspekter i forbindelse med de forskellige udvidelsesprocesser under stadig hensyntagen til situationen i de nuvrende medlemsstater .
<P>
P det institutionelle plan m det i overensstemmelse med principperne om bredygtig udvikling og konomisk og social samhrighed , som er grundlggende principper for Den Europiske Union , krves , at udvidelsen ikke kan anvendes som pskud til at etablere en hrd kerne af frende lande eller at institutionalisere forskellige udviklingstakter og hastigheder , ligesom udvidelsen ikke m bruges som et argument for at undergrave de nugldende regler for udnvnelse af kommissrer , turnusordningen for udvelse af formandskabet , sprogenes ligestilling og valg af Europa-Parlamentets medlemmer efter forholdstalsprincippet .
<P>
Til sidst skal jeg understrege , at vi finder det uacceptabelt at gre optagelsen af nye lande i Unionen betinget af disses forudgende tiltrdelse af NATO eller en hvilken som helst anden international militrorganisation ; en sdan betingelse kan ikke s meget som antydes som forudstning for at tiltrde Unionen , rent bortset fra at et sdant krav vil kunne forrsage politisk og militr ustabilitet i stlandene , navnlig i forhold til Rusland .
<P>
Da Oostlander-betnkningen ikke i mindste mde tager hensyn til de ovennvnte kriterier , kan vi ikke stemme for den .
<SPEAKER ID=119 NAME="Piquet">
En imdegelse af de problemer og udfordringer , som vores moderne samfund konfronteres med , ndvendiggr udvikling af handel og samarbejde p alle omrder .
I den forbindelse er jeg positiv over for udvidelsen af Den Europiske Union til de central- og steuropiske lande .
Det m vre anledningen til at fremme et demokratisk Europa baseret p konomisk og social udvikling , og som indgr i en solidarisk vision af de internationale forhold .
<P>
Gennemfrelse af konomisk og politisk samarbejde betyder ganske rigtigt en indsats fra begge sider , men man kan ikke plgge ansgerlandene at tilpasse deres strukturer og deres lovgivning for at overholde Maastricht-traktaten uden at tage hjde for de konomiske og sociale konsekvenser , og uden at de endog selv kan komme med deres mening .
For vrigt har  de liberale chokterapier  i disse lande p nogle r medfrt betydelige sociale uligheder .
Det ville sledes vre hensigtsmssigt at gennemfre en detaljeret analyse i hvert enkelt tilflde af de politiske , konomiske og sociale flgevirkninger af denne udvidelse .
<P>
Jeg er positiv over for alle andre skridt end at konkurrere p lnmodtagere og besparelser .
Det skal vre baseret p de berrte befolkningers bestrbelser , p udviklingen af de menneskelige kapaciteter , beskftigelse , demokrati , fred og sikkerhed .
<P>
Kampen for nedrustning og mod militarisering er sledes en vsentlig dimension i vores sikkerhed p det europiske kontinent .
Fremtiden tilhrer overskridelse af bloktankegangen og mlene med de militre strukturer som NATO og Vestunionen .
<P>
Betnkningen omfatter fremskridt navnlig vedrrende beskyttelse af menneskerettighederne og minoriteterne , viljen til ikke at opfordre til privatisering p omrder som kultur , uddannelse og sundhed i den sociale samhrigheds navn .
<P>
Men denne betnkning indeholder ogs farer .
Af alle disse grunde afholder jeg mig fra at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Wolf">
P ingen mde , fordi vi ikke forstr at vrdstte det arbejde , hr .
Oostlander og de parlamentsmedlemmer har prsteret , der sttter ham .
Overalt , hvor han modarbejder en ny vesteuropisk isolationisme , der for det meste skjuler sig bag finansieringssprgsml , fortjener og har han vores sttte .
Men benbart bidrager denne bestandige afvrgekamp mod et snvert ,  smeuropisk  perspektiv til , at strrelsen og betydningen af den opgave , der bestr i at finde virkelig fremtidsrettede , flleseuropisk bredygtige lsninger i EU-udvidelsesprocessen , hele tiden kun ses forkortet .
Den konomiske , isr regional- og industripolitiske , social- og beskftigelsespolitiske udfordring undervurderes ogs uforsvarligt i den foreliggende betnkning . Nr der ikke engang aktivt bidrages til at skjule denne opgave , der phviler et civilt , flleseuropisk hus , ved for eksempel ukritisk at holde fast ved den flles landbrugspolitik , ved at den  illegale indvandring  eller den  organiserede kriminalitet  som problemer rives ud af deres virkelige sammenhnge og konkretiseres - eller det suggereres , at der findes militre lsninger p de flleseuropiske sikkerhedsproblemer .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Velkomstord
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Jeg skal hermed meddele , at Parlamentet har den re at modtage en delegation fra Ukraines parlament , der har taget plads i den officielle loge .
Delegationen fra Ukraines parlament vil blive informeret om Rdets og Kommissionens redegrelser i anledning af tirsdagen for Tjernobyl-ulykken og vil overvre Parlamentets mde og forhandling .
Delegationen , som ledes af Andrej Mostytsky , vil i dag og i morgen deltage i arbejdsmder med Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Ukraine .
<P>
Jeg glder mig over at kunne byde den ukrainske delegation velkommen og nsker den held og lykke med sine kontakter og mder med Parlamentet .
Velkommen .
<CHAPTER ID=8>
Tjernobyl - udsigterne for EU ' s engagement
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen i anledning af tirsdagen for Tjernobyl-ulykken om status over og udsigterne for Den Europiske Unions engagement .
<SPEAKER ID=123 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig gre det helt klart fra starten .
Tjernobyl m og skal lukkes .
Det er en skamsttte for den menneskelige civilisation og komplet uacceptabelt , at vrket stadig er i gang .
Dette er min og Kommissionens politik , og sdan har den vret frt i alle fora .
Det er nu 10 r siden , Tjernobyl-ulykken skete .
Mindet om denne tragedie str stadig s skarpt , som var den sket i gr .
Det vil nok desvrre holde sig i generationer fremover .
Tjernobyl er blevet endnu et udtryk for det utnkelige p linje med kun f andre menneskelige katastrofer .
Chokket blev s strkt , fordi denne ulykke ikke kun pvirkede de umiddelbare omgivelser , men ogs egne , der ligger tusinde af kilometer fra ulykkesstedet .
Den berrte og berrer stadig os alle direkte .
<P>
Forskellige organisationer har analyseret virkningerne for sundhed , milj og konomi .
Somme tider ligger resultaterne af disse undersgelser temmelig tt op ad hinanden , men i andre tilflde anlgges der helt forskellige vurderinger af katastrofens flger .
F.eks. anslr WHO , Kommissionen og andre internationale organisationer antallet af ddsofre til omkring 30 , nr de med sikkerhed skal kunne tilskrives den direkte strlingspvirkning .
Andre vurderinger stter antallet af ddsfald som flge af ulykken vsentligt hjere .
Men lad os ikke diskutere ofrenes antal p nuvrende tidspunkt .
Hvert enkelt menneske , der dr eller lider som flge af ulykken , er et for mange .
<P>
Mine damer og herrer , vores flles holdning m vre , at en sdan ulykke aldrig m ske igen .
Dette er ogs hensigten med de forskellige internationale konferencer , der har fundet sted i den senere tid eller skal holdes i den nrmeste fremtid , og hvor Kommissionen og medlemsstaterne spiller en vigtig og aktiv rolle . Det drejer sig om konferencerne i Genve i november 1995 , i Minsk i marts i r og Wien i sidste uge .
Hovedmlene for disse konferencer har vret at gre status over Tjernobyl-ulykkens virkninger , at diskutere , hvad man kan lre af den og at yde sttte til de direkte ramte befolkninger i Ukraine , Belarus og Rusland .
<P>
Betingelserne for et verdensomspndende samarbejde har aldrig vret s gode som i dag .
I modstning til 1986 er verden ikke lngere delt af den kolde krig .
I stedet for tidligere tiders konfrontationer har vi nu etableret et samarbejdsnet med landene i det tidligere Sovjetunionen .
Derfor vil nogle af os ganske givet vre utlmodige over samarbejdets tempo , men vi m ikke glemme at respektere vore partnerlandes suvernitet som uafhngige stater , og fremskridtene kommer jo heldigvis .
Det vil jeg godt illustrere med to eksempler .
<P>
Ved udgangen af denne uge skal G7-landene holde et topmde om nuklear sikkerhed i Moskva med prsident Jeltsin og med deltagelse af prsident Kutjma .
Et sdant mde , der udelukkende skal dreje sig om samarbejdet p disse omrder , havde vret helt utnkeligt for 10 r siden .
Kommissionen er overbevist om , at det vil kunne bidrage til at fremme og udbrede en hjt udviklet sikkerhedskultur p internationalt plan .
<P>
Det andet eksempel er Kommissionens glde over prsident Kutjmas beslutning om at lukke Tjernobyl inden r 2000 .
Sammen med G7-landene vil vi fortsat arbejde med Ukraine og de internationale finansieringsinstitutioner om en fuldstndig gennemfrelse af det aftalememorandum , der blev undertegnet i Ottawa i 1995 med dette forml .
<P>
Lad mig nu g lidt mere i detaljer med nogle eksempler p , hvordan vi i EU i praksis har draget lre af denne ulykke , og hvordan vi sttter de direkte berrte befolkninger .
Frst lidt om sttten .
Siden ivrksttelsen af de politiske og konomiske reformer i det tidligere Sovjetunionen har Den Europiske Union ydet sttte via en rkke forskellige foranstaltninger , herunder katastrofeprogrammer og programmer for humanitr bistand samt konomisk og teknisk bistand og samarbejde .
<P>
For s vidt angr sundhedstilstanden i almindelighed , bistr Europa-Kommissionen via sit humanitre kontor ECHO med medicinske ressourcer og overvgning af landbefolkningen .
Kommissionen leverer ogs specialudstyr til behandling af krft i skjoldbruskkirtlen hos brn i Kiev og Minsk og bidrager til rehabiliteringen af et brnehospital i Minsk .
Der er ivrksat et program for uddannelse og oplring af medicinske specialister , og faciliteter til fremstilling af salt tilsat jod og medicin til behandling af krft i skjoldbruskkirtlen er ved at blive udstyret .
Sdanne foranstaltninger opfylder et meget specifikt behov , og dem br vi selvflgelig fortstte med .
<P>
En del af sttteforanstaltningerne var og er fortsat rettet mod at bist landene i Central- og steuropa og de nye uafhngige lande med at modernisere deres atomreaktorer og forbedre deres sikkerhedskultur .
Det drejer sig om programmerne , sdan som de findes i PHARE og TACIS .
Et vigtigt skridt fremad er - som jeg allerede understregede - undertegnelsen af G7-Ukraineaftalememorandummet om nedlukning af Tjernobyl-kernekraftvrket .
Det drejer sig om omstrukturering af kraftforsyningssektoren , et energiinvesteringsprogram , nuklear sikkerhed , planlgning af de sociale konsekvenser , konomiske ressourcer og implementeringsoversigter .
<P>
Europa-Kommissionen er specielt involveret i at gennemfre flgende projekter , som har direkte relation til Tjernobyl , og som i memorandummet er identificeret som prioriterede projekter . Det drejer sig om en definitiv nedlukning af enhederne 1 og 3 .
Det drejer sig om Tjernobyl-sarkofagen med henblik p at finde de bedste lsninger for sikkerheden for enhed nr . 4 p kort og langt sigt , og det drejer sig om planlgning af de sociale konsekvenser .
Der arbejder for tiden ca . 4.000 personer p Tjernobyl-anlgget .
Hertil kommer , at anlgget sikrer indtgter for byen Slavutjit . En flles indsats mellem Europa-Unionen , USA og Ukraine er nu i gang for at udvikle en specifik handlingsplan , som skal tage sig af de sociale konsekvenser af lukningen af Tjernobyl , og det er selvflgelig en sag af allerstrste betydning for Ukraine .
<P>
Ud over at lse problemet med selve Tjernobyl-anlgget er der imidlertid problemet med at behandle kontamineret affald fra det omgivende omrde .
Umiddelbart efter ulykken i 1986 blev radioaktivt affald samlet op og deponeret p 600-800 forskellige steder , nogle midlertidigt og andre permanent .
Nogle af de steder , hvor der er deponeret og oplagret affald , er grundvandet kontamineret , og der er behov for at isolere eller foretage en oprensning .
<P>
I forbindelse med TACIS-programmet sttter Den Europiske Union et projekt til behandling af dette problem og er i frd med at udarbejde et program , som omfatter flgende tre omrder : For det frste at vurdere , hvor affaldet befinder sig , dets tilstand og strlingsrisiko bde p mellemlang og lang sigt .
For det andet at specificere det ndvendige udstyr til behandling og konditionering af dette affald med henblik p en sikker oplagring , og for det tredje at udforme og specificere den type anlg , der er brug for til dette forml .
<P>
Europa-Kommissionen har ogs ivrksat en undersgelse af de forskellige valgmuligheder , der foreligger for at rehabilitere de regioner , der er kontamineret af nedfaldet fra ulykken .
<P>
Hvad har vi s lrt af denne ulykke ?
Ja , vedrrende nuklear sikkerhed er der siden 1986 gjort betydelige fremskridt specielt inden for omrderne : afbdning af flgerne af mulige ulykker , reaktorsikkerhed og forebyggelse af forekomsten af fremtidige ulykker og en bedre forstelse af strlingsvirkninger for mennesker og deres behandling og mekanismer for radionukliders bevgelser i jord og biota .
<P>
S var der sprgsmlet om reaktorsikkerhed og forebyggelse af fremtidige ulykker .
Reaktorer af Tjernobyl-typen , de skaldte RBMK-reaktorer , er aldrig blevet opfrt uden for Sovjetunionen .
I 1986 havde de nukleare sikkerhedsmyndigheder og operatrer af kernekraftvrker i Fllesskabet taget ved lre af ulykken i 1979 p Tremileen i USA .
Denne ulykke skabte opmrksomhed om behovet for at tage strre hensyn til den menneskelige faktor , grnsen mellem menneske og maskine , kontrolinstrumenters plidelighed samt til driftinstruktioner .
Tjernobyl-ulykken bekrftede vigtigheden af disse aspekter og understregede yderligere behovet for en vel tilrettelagt katastrofeplan uden for selve kernekraftvrket .
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne tager hensyn til alle disse elementer , nr de giver tilladelse til ibrugtagning af nukleare anlg .
Europa-Kommissionen sttter for sit vedkommende udviklingen af disse aspekter af nuklear sikkerhed via adskillige ekspertgrupper og studieaktiviteter .
Via det andet og de efterflgende rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling svel som via aktiviteterne ved det flles forskningscenter gr Fllesskabet en stor indsats for at forebygge alvorlige ulykker .
<P>
Tilsammen bidrager disse aktiviteter til den fortsatte styrkelse af sikkerhedsbevidstheden og sikkerhedskulturen i alle organer , som har at gre med sikker drift af nukleare anlg .
Denne sikkerhedskultur resulterer igen i en fortsat forbedring af sikkerhedsniveauet i eksisterende og planlagte anlg .
Et bidrag til en verdensomspndende nuklear sikkerhed vil vre den nukleare sikkerhedskonvention udarbejdet i Den Internationale Atomenergiorganisations regi i 1994 .
Den er undertegnet af mere end 50 stater , herunder de 15 medlemsstater i Unionen , og de tidligere Sovjetlande .
Formlet med konventionen er at fremme en hj grad af sikkerhed i kernekraftanlg , at forebygge ulykker og at mindske deres konsekvenser .
Konventionen forventes at trde i kraft i 1997 eller muligvis i r .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at med alle de forbehold , jeg tog i begyndelsen , og som hindrer , at nogle kan fle sig fuldstndig rolige , hvor der er tale om sikkerhedssprgsml , kan jeg konkludere flgende : Inden for Den Europiske Union bidrager alle de berrte organer til et acceptabelt niveau af nuklear sikkerhed p grundlag af den nuvrende videnskabelige viden og teknologiske udvikling .
Leverandrer af udstyr , operatrer , sikkerhedsinstitutioner , nationale kompetente myndigheder og Den Europiske Unions institutioner spiller hver isr deres rolle som fastsat i traktaterne og i national lovgivning .
<P>
I det tidligere Sovjetunionen og i landene i Central- og steuropa er der allerede gjort en stor indsats og opnet meget for at bist dem , der var mest berrt af Tjernobyl-ulykken , og for at undg en gentagelse af en sdan katastrofe .
Men der er stadig en hel del , som m gres .
Europa-Kommissionen vil selvsagt analysere de vigtigste konklusioner , der er draget under Wienerkonferencen i sidste uge af fremragende personligheder fra hele verden .
Den vil specielt se p den fysiske industrielle og konomiske skade p kort sigt og de langsigtede flger i form af samfundskonomiske forstyrrelser og psykologiske stressfnomener .
<P>
Oven i alt dette vil Europa-Kommissionen fortsat bestrbe sig p et effektivt samarbejde inden for de relevante omrder med de berrte stater svel som p mange andre omrder i overbevisningen om , at fred og demokrati er de vigtigste betingelser for et stabilt samfund , som s i sig selv er det strste bidrag til en sikker udnyttelse af kerneenergien .
<SPEAKER ID=124 NAME="Ferraris">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg beklager , at jeg kommer med en vis forsinkelse , men vil gerne forklare grundene hertil .
Der er ikke blot tale om , at trojkamdet trak ud , men jeg blev tillige i netop dette jeblik kaldt til telefonen af Ukraines ambassadr i Rom .
Jeg ville sammen med ham arrangere en hjtidelighed i Rom i nste uge for at mindes Tjernobyl-tragedien , og sad netop og drftede den bedste mde og det bedste sted for at give denne hjtidelighed hele den betydning , den fortjener .
Dette er grundene for mit vedkommende .
Som det ses , havde disse forbindelse med nsket om ikke blot fra formandskabets , men tillige fra Italiens side at mindes tragedien i Tjernobyl p en mde , der ogs henvendte sig til befolkningerne , og ikke blot til parlamentskredsen , hvor betydningsfuld denne end er .
<P>
Jeg undskylder derfor mange gange , og hber , at de , som s venligt klappede ved min indgang , er klar over , at min forsinkelse skyldtes de bedste hensigter og ikke at jeg betragtede begivenheden i anledning af Tjernobyl-tragedien som noget uvsentligt som kunne retfrdiggre min manglende punktlighed .
<P>
Kommissr Bjerregaard har meget udtmmende redegjort for , hvad der er foretaget af Unionen og flgelig vil jeg , for at udtrykke mig frit , for mit vedkommende ikke overskride den tid , der er blevet mig tildelt .
Jeg vil dog p Rdets og flgelig p samtlige medlemsstaters vegne erindre om , at det , der skete p kernekraftvrket i Tjernobyl for 10 r siden betegner en pmindelse for os alle om , at en forkert brug af videnskaben , der frst og fremmest burde st i menneskehedens tjeneste , den videnskab , der kan modarbejde den , nr den ikke anvendes til de rigtige forml eller rettere , nr den ikke kan kontrolleres og undergives de forsigtighedsforanstaltninger , som kommissr Bjerregaard netop s detaljeret har redegjort for .
<P>
Rdet har , nr det skulle behandle sprgsmlet om nukleare ulykker , for sit vedkommende sgt at g videre end til de foranstaltninger , der skulle trffes straks i ugerne efter ulykken i Tjernobyl , at handle til gavn for Ukraine , Hviderusland og Rusland og srlig at rette blikket mod fremtiden for at ivrkstte alle foranstaltninger , der kan hindre en gentagelse af ulykker af denne art .
<P>
P det horisontale plan har man srget for at skrive et srligt kapitel om nuklear sikkerhed og beskyttelse mod strling - det femte handlingsprogram for miljet og den varige udvikling - der omfattede alle aspekter af problemet - som , siger jeg p ny , kommissr Bjerregaard allerede har redegjort for - og flgelig udbygningen af sikkerhedsforanstaltningerne , forberedelse til strlingsbeskyttelse og vkkelse af opmrksomheden i befolkningerne .
Denne rkke handlinger , dette kapitel i miljhandlingsprogrammet indbefatter og betegner ogs en udvikling af en rkke lovgivningsmssige foranstaltninger , direktiver og forordninger , som er blevet vedtaget efterhnden i lbet af de sidste 10 r .
<P>
For det andet har Rdet draget omsorg for til De Central- og steuropiske lande samt Sammenslutningen af uafhngige Stater at udstrkke de vsentligste af de netop nvnte foranstaltninger med henblik p frst og fremmest at beskytte Unionens borgere mod konsekvenserne af nukleare ulykker og undg , at de kan gentage sig andre steder , og har tillige bidraget hertil gennem PHARE- og TACISprogrammerne , der begge netop vedrrer en side af den nukleare sikkerhed , men alle disse forhold har kommissr Bjerregaard som nvnt allerede detaljeret redegjort for .
<P>
Ovennvnte aktioner indgr i en politisk sammenhng , der fastlgger Unionens forbindelser med alle disse lande , enten der er tale om associeringsaftaler eller aftaler om partnerskab og samarbejde eller aftaler om samarbejde med EURATOM eller strukturerede dialoger .
Jeg vil her erindre om , at Unionens ministre og ministrene for de associerede lande i forbindelse med den strukturerede dialog om miljet p mdet i Luxembourg i 1994 har anerkendt , at nedbringelse af risikoen for uheld p kernekraftvrker er et af de prioriterede ml inden for deres samarbejde , og i oktober 1995 bekrftede ministrene for de associerede lande inden for den bredere ramme i den paneuropiske miljkonference srlig , at de var engageret i s hurtigt som muligt at lukke farlige anlg .
<P>
Rdet har betimeligt beskftiget sig med et antal individuelle tilflde i forbindelse med fungerende reaktorer .
Ogs her vil jeg fatte mig i korthed , fordi kommissr Bjerregaard srdeles detaljeret har redegjort herfor .
<P>
Kort sagt viser linjen i det virke , Rdet har sat sig for at udfolde , og som det har fulgt , mig srdeles sammenhngende .
Der krvedes givet ogs handling i forhold til Tjernobyl , og dette blev lettet i juni 1994 ved en aftale om partnerskab og samarbejde med Ukraine . Dette skete efter Det Europiske Rd p Korfu , netop i 1994 , der blev begyndelsen til et stort initiativ til lukning af vrket i Tjernobyl s hurtigt som muligt .
Denne lukning og dette samarbejde indgr i de forbindelser , som Den Europiske Union opretholder med dette land .
<P>
Ovennvnte virke har sledes frt til lukning - til forskellige tidspunkter , men stadig i lbet af meget korte perioder - af tre reaktorer , srlig enhed 4 , i kraftvrket mod en kompenserende og derfor ogs konomisk foranstaltning fra Den Europiske Unions side , sledes at det blev muligt at undg overgangen til udbygning af disse kernekraftvrker , som var under udfrelse .
Alt dette har - sledes som kommissr Bjerregaard nje har redegjort for , og som jeg ikke skal komme tilbage til her - tillige givet anledning til problemet om strukturreformerne inden for energisektoren .
<P>
Straks efter skete der p G7-mdet i juli 1994 en , vil jeg sige , lykkelig forening af hensigter og bestrbelser , fordi stats- og regeringscheferne i G7landene bakkede op om den handlingsplan , der var blevet udkastet p Korfu , og bebudede et bidrag p 200 millioner dollars , hvilket udgr hele den pakke , der var vedtaget af Unionen .
<P>
Efter den principielle forpligtelse , der blev indget i april 1995 af den ukrainske prsident Kudjman til at lukke vrket i Tjernobyl senest r 2000 , er der sat fart i de forhandlinger , som allerede var pbegyndt med de ukrainske myndigheder , og til trods for et ikke altid let forhandlingsklima nede G7 til slut i december 1995 frem til et memorandum of understanding med Ukraine .
I dette faststtes en rkke indgreb til omstrukturering af energisektoren og investeringer i energi og nuklear sikkerhed for at imdeg de samfundsmssige aspekter .
Heri indgr et egentligt sammenhngende program til sttte for den ukrainske regerings beslutning om lukning af vrket i Tjernobyl senest r 2000 .
Problemet vedrrende den skaldte sarkofag , der omslutter reaktor nr . 4 , der blev ramt af eksplosionen , indgr blandt dem , der anses for prioriterede .
<P>
Det er givet af interesse for hele det internationale samfund , at dette memorandum of understanding med Ukraine gennemfres fuldt ud til de fastsatte datoer og i henseende til de indgreb og de metoder , der er fastsat .
Det italienske formandskab er ligeledes om forndent rede til at yde sit bidrag ogs i forening med medlemsstaterne og naturligvis Kommissionen med henblik p at styrke , bist ved og fremskynde de procedurer , der er indledt til frst og fremmest en hurtig udbetaling af EURATOM-lnene .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at Tjernobyl-tragedien har indfrt en ny fase i vor kultur for nuklear sikkerhed .
Den er fortsat en pmindelse til os alle om , at ulykker af denne art p grund af ukontrollerede tekniske og videnskabelige triumfer , ulykker , der via videnskaben volder fare for menneskeliv , aldrig m gentage sig .
<P>
Ogs det topmde for stats- og regeringschefer , der skal afholdes i Moskva i slutningen af denne uge , vil delvis beskftige sig med netop sikkerhedssprgsmlet ved kernekraftvrkerne og forvaltningen af nukleare materialer .
Dette blot for at vise , at medlemslandene svel som Rdets reprsenter er fuldt bevidste om det , som videnskaben og historien i en vis forstand plgger dem , og om , at det internationale samarbejde skal styrkes , sledes at der ydes bistand til ofrene , og alle kan vre sikre p , at videnskaben fortsat er i menneskets tjeneste .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , trods ti r med store bestrbelser , er der kun sket ganske lidt .
S ngternt m man desvrre beskrive udviklingen siden reaktorkatastrofen p Tjernobyl-vrket , for de fra alle sider anerkendt usikre reaktortyper af typen RBMK , 15 stk. i alt , krer fortsat , og i srdeleshed i Tjernobyl blok 1 og 3 .
<P>
For det andet : Betonsarkofagen er usikker , ustabil .
Der er presserende behov for en yderligere kappe , og behovet er s meget mere presserende , som blok 3 str umiddelbart ved siden af .
<P>
For det tredje : De menneskelige lidelser fortstter .
Miljet er forurenet med csium ; hudsygdomme , krftsygdomme , fordrivelse tegner billedet af langtidsflgerne .
<P>
For at sige det tydeligt en gang til : Den nukleare risiko er ikke blevet mindre siden 1986 , men er prcis den samme .
Derfor skal vi alle i fllesskab arbejde p at komme et skridt fremad .
Ingen kan klare denne enorme opgave alene . Ikke ukrainerne alene , ikke EU alene , ikke industristaterne alene .
Vi skal virke hnd i hnd .
EU har jo allerede investeret mange millioner ecu .
Fru kommissr Bjerregaard har pnt redegjort herfor meget udfrligt .
Vi vil ogs gre endnu mere .
Vi vil yde mere hjlp .
For Ukraine er det ikke let at lukke Tjernobyl .
Tjernobyl dkker 6 til 7 % af energiforbruget .
En lukning koster mange penge .
Derfor har de ansvarlige brug for sttte .
<P>
Vi ved dog ogs , at Ukraine er et af verdens mest energiintensive lande .
Ukrainernes energiforbrug pr. indbygger er verdens strste .
Men vi ved ogs , at energiforbruget er faldet drastisk siden 1990 , og vi ved , at der ikke findes nogen plidelig least-cost-planning analyse af situationen og ikke nogen grundig analyse af det virkelige energiforbrug og en effektiv behovsdkning .
<P>
Nr det alts drejer sig om hjlp til energiforsyningen , vil Parlamentet , vil De Europiske Socialdemokraters Gruppe have opmrksomheden henledt p , at mulighederne for en effektiv energiforsyning indrmmes frsteprioritet .
Supplerende energibehovsdkning , for eksempel gennem gasdampkraftvrker , indgr naturligvis ogs her i diskussionen .
<P>
Der findes et realistisk perspektiv for energiforsyningen uden Tjernobyl , uden kraftvrker .
Vi vil ikke lade os presse til betingelseslst at bygge nye kraftvrker nu , som det i dag kunne lses i avisen .
Det aftalte ml 2000 er udgangspunktet , og det ml skal vi alle holde fast ved .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , endnu en gang taler vi om Tjernobyl .
I 10 r har det vret ord , ord , ord .
Fru kommissr , det har vret skuffende at hre p Dem . Og meget skuffende , hr. reprsentant for Rdet , at hre flere tomme ord uden noget indhold .
Hvis det handler om at komme her og sige almindeligheder , kunne vi mske bruge tiden bedre p noget andet .
<P>
Jeg kan ikke se bort fra , at vi - som De s udmrket har sagt - taler om et uafhngigt og suvernt land .
Jeg vil gerne henvende mig til reprsentanterne for det ukrainske folk , som er til stede her : Jeg er sikker p , at det ukrainske folk har den strste interesse i at lukke Tjernobyl .
Det har landets regering helt sikkert ogs , for regeringer efterkommer kravene fra samfundet .
Hvorfor lukker man det s ikke ?
Hvorfor taler vi bare hele tiden og afholder tusinder af konferencer uden at lukke det ?
Simpelthen p grund af de konomiske problemer .
Selv om jeg ved , det ikke er nemt for Dem , fru kommissr - ikke spor nemt , for ressourcerne er knappe - synes jeg , De skal lgge pres p Kommissionen , s man kan disponere over de 3 eller 4 mia. dollars , der er ndvendige .
<P>
Den Europiske Union har ikke bidraget med de 4 mia. dollars , sdan som jeg forstod , hr . Lange sagde .
Den har bidraget med knap 300 millioner ecu , og det er ikke mange penge .
Sdan kan vi blive ved med at tale og komme med floskler og almindeligheder som her i eftermiddag , og sdan kan alle blive ved med at vre desperate .
<P>
Alle her - alle i Europa - nsker , at alle enhederne i Tjernobyl lukkes ned . S hurtigt som muligt .
Men vi nsker ogs , at ukrainerne udvikler deres velfrd , som de har hrdt brug for .
De oplever en vanskelig konomisk tid , selv om de har forbedret deres situation i den seneste tid .
De har et stort behov for energi .
Det er rigtigt , at de kan spare meget , men , hr . Lange , hvis De har arbejdet i denne sektor , br De ogs vide , at det at spare energi krver enorme investeringer .
Lad os hjlpe dem med disse investeringer .
<P>
Desuden synes jeg , det ville vre en god id , fru kommissr , hvis De gav os en rapport med nogle reelle data .
De sagde , at man i nogle rapporter taler om 30 ddsofre .
Der har helt klart vret mange flere .
P det tidspunkt , hvor man slukkede branden , var der 30 direkte ddsofre .
Et andet sted taler man om hundrede tusind dde og om hundrede tusind tilflde af krft i skjoldbruskkirtlen .
Det er rigtigt , at bare t ddsoffer og t krfttilflde er nok , men for ikke at gre vores diskussioner endelse , ville det vre en god id , om Kommissionen prsenterede os for nogle reelle planer . Frst og fremmest s sandfrdige oplysninger som muligt - i overensstemmelse med den ukrainske regering - om det reelle antal dde og syge og om befolkningen p nuvrende tidspunkt .
Dernst en reel indsats for at finansiere lukningen af Tjernobyl . Og kom ikke til nste r og sig , at sikkerheden er truet , at demokratiet ...
Nej , nej , nej !
Vi vil have lsninger .
Og vi vil have hurtige lsninger , for nu er der get ti r , uden at vi har gjort noget som helst .
<P>
De kunne f.eks. begynde med at finansiere lokaliseringen , undersgelsen af miljvirkningerne og de frste skridt til bygningen af et anlg med kombineret cyklus - et kmpe anlg p 2.000 megawatt - som skulle erstatte enhederne 1 og 3 i Tjernobyl-anlgget .
Kom med alle pengene .
Det er en god investering , for det vi gr nu koster meget mere .
Er pengene der ?
Teoretisk set , nej , men hvis man vil , kan man skaffe dem .
De har hele Parlamentets sttte , og jeg er sikker p , at De ogs vil f sttte fra de femten medlemslande .
<P>
Derudover skal vi se , hvordan man kan samarbejde for at lave en ny sarkofag og nedlukke hele Tjernobyl , hvilket kan koste yderligere 2 , 3 mia. dollars .
Fru kommissr , hr. reprsentant for Rdet , oplysningerne kommer fra Dem , fra G7 , i forbindelse med det mde , der skal vre i Moskva i slutningen af ret .
De har Parlamentets fulde sttte til at gre det , men vr s venlige at gre noget alvorligt .
Vi vil ikke njes med ord .
<SPEAKER ID=127 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , jeg giver udtryk for ikke blot min gruppes tanker , men tillige dem , som i almindelighed deles af Udvalget om Forskning og Energi , som jeg har den re at vre formand for .
<P>
Ti r efter den tragiske ulykke er alle klare over den fortvivlelse , den har voldt , og til trods for , at der er blevet givet falske oplysninger til os svel som Wiener-konferencen , ved vi , at der i umiddelbar nrhed af ulykkesstedet har vret tale om hundreder , ja mske tusinder af ofre , og at disse tal i lbet af de sidste 10 r er blevet forget til mske over 100.000 , hvilket virkelig fr os til at sklve .
<P>
Som det er Dem alle bekendt m vi i dag gre regnskabet op over de skader , der blev forvoldt af denne katastrofe , men srlig m vi tage stilling til de skader , som sandsynligvis fortsat vil blive forvoldt af den , ikke blot i de umiddelbart omgivende omrder , men beklageligvis i hele den del af Europa , der blev ramt af agenser , der blev udledt til luften .
<P>
Jeg vil begrnse mig til at erindre om , at der ogs i s fjerntliggende lande som Tyskland fortsat forekommer flere tilflde af krft i skjoldbruskkirtlen som flge af det biologiske kredslb , der har forbindelse med planter , dyr og regn .
Som vi har hrt under fru Estvan Boleas gribende indlg , kan vi ikke lngere tolerere , at st uden lsninger over for en katastrofe af denne art , og srlig hvad der venter os i fremtiden .
Der er givet sket et stort fremskridt med det memorandum of understanding , der blev underskrevet i Ottawa af G7-landene .
For s vidt angr Ukraine er det klart , at vi m g forsigtigt til vrks for ikke at berve dette land 6 % af den energi , det har behov for .
Jeg erindrer om , at vi under den hring , der var arrangeret af vort udvalg under dennes anden halvdel , hvor reprsentanterne for den ukrainske regering og atomenergiagenturet talte med stor klarhed , fik nedslende nyheder , nemlig at der foruden dramaet med tilflde af krft og leukmi som flge af eksplosionen ogs var tale om et drama p grund af ddsfald af kulde , fordi man den foregende vinter kun p helligdage kunne opn temperaturer p 14-15 grader i bygninger , der formentlig var bne for udlndinge .
Selvom vi skal undg at handle overilet , m vi dog absolut gribe ind og erindre om , at dette er et andet alarmsignal , som vort udvalg hjt sender , idet Tjernobyl-problemet ikke er enestende i sin art .
Hr . Lange har allerede undersgt problemet med andre kraftvrker , og vi befinder os i en yderst alvorlig risikosituation , der indbefatter en rkke andre vrker i andre steuropiske lande .
<P>
Jeg nsker strkt , hr. formand , at give udtryk for vort engagement i under udfoldelse af al vor energi at fortstte en politik , som det i den nrmeste fremtid vil blive muligt at betegne som en energipolitik , der er effektiv og sikker .
Og dette vil vre vort udvalgs ml .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , fru kommissr , hr. rdsformand , mine damer og herrer , der er nu get ti r , og der er ikke blevet lukket et eneste kernekraftvrk af Tjernobyl-typen , sarkofagen ved blok 4 i Tjernobyl slr revner overalt .
Situationen har aldrig vret farligere end i dag .
<P>
Og i stedet for at flge et program i stil med det , der omtaltes af hr .
Lange , hr . Estevan Bolea og andre medlemmer , ser vi i dag i Financial Times , at G7landene foreslr at anvende en mia dollars p at bygge to nye kernekraftvrker i Ukraine gennem rekonstruktion af farlige anlg af sovjetisk type , der har vret nedlukket i ti r .
<P>
Men desvrre vil det hverken her i Parlamentet eller i Europa vre debatten om et samlet program for Ukraine , der optager sindene : bygning af en ny sarkofag , nedlukning af Tjernobyl , fremme af energibesparende foranstaltninger , som hr . Lange sagde , undersgelse af miljindvirkningerne med henblik p etablering af et gasdrevet kraftvarmevrk , som hr .
Estevan foreslog - da man kan anvende overskudsgassen i et energieffektivitetsprogram - for ikke at tale om sttten til ofrene .
<P>
Intet af dette vil vi komme til at beskftige os med !
Vi vil i stedet bruge halvandet r p at drfte list cost planning for de nye kernekraftvrker .
Halvandet r , hvor den franske atomindustrilobby - for nu at kalde tingene ved deres rette navn - hvor den franske atomindustrilobby med europiske skatteyderes penge vil arbejde p , ikke at lse Tjernobylproblemet , men at erobre markeder i st , i Ukraine , markeder , som det ikke er lykkedes at erobre i noget OECD-land , med henblik p at frdigbygge to sovjetiske atomkraftvrker , som ikke frembyder de ndvendige sikkerhedsbetingelser .
Det er , hvad den franske lobby , der er reprsenteret i Kommissionen , i G7-landene og i Euratom , vil bestrbe sig p at f Parlamentet til at g ind for .
Men Europa-Parlamentet kan ikke gre sig medskyldig i et sdant tiltag , det m derimod overtage hr . Estevans og hr .
Langers krav !
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for de oplysninger , hun gav os , og formanden for Rdet for de oplysninger , han ikke gav os , og da jeg ikke har ret megen tid , vil jeg gerne stille flgende sprgsml :
<P>
Frste sprgsml : hvor ofte er vi ndt til at lgge nye lag p Tjernobylsarkofagen ?
Hvor meget koster det , og hvor mange gange endnu regner man med at skulle gre det ?
I hvor mange rhundreder fremover regner man med at skulle gre dette hvert tiende r ?
Hvad regner man med , at hvert enkelt lag p sarkofagen kommer til at koste , og hvilken risiko er der ?
<P>
Andet sprgsml : hvilke andre kernekraftanlg indebrer en direkte risiko ?
De talte om anlg i det tidligere Sovjetunionen og i steuropa .
Ikke desto mindre presser ogs De , hr. rdsformand , p for at skaffe sttte p 1 mia ecu til frdiggrelsen af anlggene Helsinki II og Rovno .
Hvorfor ?
Med hvilken begrundelse , hvis der er nogen mening med Deres generelle indsats ?
Hvilke andre anlg udgr en risiko p lngere sigt ?
Kan De sige noget om anlgget i Kosloduj i Bulgarien , hvor der allerede har vret flere uheld ?
De venter mske , til der sker en alvorlig ulykke , fr De tager Dem af det ?
Er der udsigt til en aftale med Bulgarien om lukning af Kosloduj , eller skal vi ogs frst have nogle ofre dr , s vi kan komme bagefter og tage os af cancertilfldene ?
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , om de nyeste teknologier i det vrige Europa ikke indebrer nogen risiko ?
Er der heller ingen omkostninger ?
<P>
Hr. rdsformand og fru kommissr , efter min mening har den billige atomenergi vist sig at vre for dyr bde i forskning og i anvendelse , men det tog De ikke med i Deres beregninger p grund af de militre fordele ved situationen , og nu viser den sig ogs at have nogle dyre konsekvenser .
Er der nogen planer om p europisk plan og p lngere sigt at lukke alle kernekraftvrker og g over til andre energiformer som led i en langsigtet planlgning ?
Hvis ikke , synes jeg ikke , denne forhandling giver nogen mening .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , mange veje frer til det vrst tnkelige uheld .
Har vi , sdan som vi hidtil har tacklet uheldet og katastrofen , mske draget lre heraf , trods det synlige uheld ?
Tusinder , hundredtusinder af brn er syge eller kommer handicappede til verden , og procenten er stigende .
Selvom omrder p strrelse med Holland er forurenede , har vi ladet tiden g undigt .
RBMK-reaktorerne , VVER-reaktorerne er og bliver skrotbunker , her hjlper ingen opgraderinger !
Der mangler ndklesystemer , der mangler brandsikringsanlg , og det hjlper heller ikke det store , nr operatrerne for eksempel siger , at de gerne vil have gode brandkorps .
Der mangler betjeningsvejledninger .
Sikkerhedsforanstaltningerne p stedet er virkelig minimale .
<P>
Fra PHARE- og TACIS-programmerne er der allerede alene bevilget 550 millioner ecu .
Hvad har vi fet ud af det ?
90 % af bevillingerne er forelbig vandret tilbage til det vestlige Europa til sikkerhedsstudier .
Strengt taget var det en drbner til nye markeder .
<P>
Vi har ikke fet mere sikkerhed p stedet .
Det er der virkelig ikke tale om !
Der er ikke indtrdt nogen risikoformindskelse , men derimod en risikoforlngelse .
Det m forblive ubestridt .
Vi er kategorisk imod , at to reaktorer skal frdigbygges , som allerede nu er i en absolut srgelig tilstand , som det ikke er ndvendigt at frdigbygge .
For 6 milliarder dollar ville vi f nye kombinerede kraftvarmevrker , der samtidig producerer strm , og dt med en effekt p 10.000 megawatt .
I stedet bliver der her smidt penge ud , for at nogle firmaer kan tjene p det !
Det er en skandale , det kan ikke tolereres og er en skndsel for os !
Jeg vil desuden gerne bemrke flgende : Vi har i Vesteuropa mange reaktorer , der heller ikke er bedre .
Hvis vi her fortstter med at arbejde politisk p den mde , s kommer det nste vrst tnkelige uheld lige s hurtigt som amen i kirken !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne byde rigtig hjertelig velkommen til reprsentanterne fra Ukraine .
<P>
M jeg stille et sprgsml til alle dem , der mtte hre p dette : Skal den nste atomkatastrofe efter Tjernobyl ske i Tjernobyl ?
Det er et rdselsvkkende men reelt sprgsml .
Stakkels Ukraine - de har fet at vide , at de ikke har mistet 125000 menneskeliv , kun nogle f hundrede .
Men p BBC s vi for nylig en film , der viste de deformerede brn og dyr og bekymrede ldre mennesker , der har besluttet at tage tilbage , fordi det var deres hjem , selv om der er en risiko .
Stakkels Ukraine - 29 % af deres budget bliver brugt til oprydning .
Alligevel vil Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , som min kollega her har sagt , bruge vore penge p to andre reaktorer som en pris for aftalen om lukning .
<P>
Med mangelen p ordentlige ordninger for mange andre reaktorer - for Tjernobyl var kun den femte vrste - vil vi f endnu en katastrofe , og EU vil bre en stor del af ansvaret .
Vi m beslutte , at det nu virkelig er for sent at snakke , vi m hellere stikke hnden i lommen og finde de penge , der er ndvendige til at rydde op efter dette .
<P>
Vi ved , at Ukraine er strkt afhngig af denne form for energi , det m vi se i jnene .
Vi kender omkostningerne ved lukning af atomvrker , og vi br se nje p atomkraften .
Jeg er medlem af et parti , der gr imod atomkraft , jeg er formand for det i Skotland .
Jeg sidder sammen med kolleger , der gr ind for atomkraft , for Frankrig har en anden holdning til dette .
Det kan jeg forst .
Sverige har vret det land , der har vret mest afhngigt af atomkraft , og alligevel har de indtaget en anden holdning .
<P>
Mske m vi se p sprgsmlet om vor energipolitik .
Hvis vi ikke ved , hvordan vi skal drbe de uhyrer , vi skaber , har vi s nogen ret til at skabe flere uhyrer ?
Det er faktisk det , der er sprgsmlet .
Deroppe sidder tapre mennesker , der er kommet for at besge os i dag , og jeg hber at f mulighed for at mdes med dem .
Vi m love dem solidaritet , ikke bare med ord , men med penge .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Tjernobyl anses for at vre den strste katastrofe i atomenergiens historie .
Katastrofen str prentet i mange ukrainske indbyggeres hukommelse .
Og ikke kun det .
Flgerne er bogstaveligt talt prentet i menneskenes kroppe og i de generationer , der kommer efter dem .
For blot ti r siden skete det .
Hvor mange ti tusinder af mennesker konfronteres stadig , hver dag p ny , med de grusomme flger af for megen strling ?
Vi ved det ikke engang njagtigt .
Derfor er det udmrket , at man internationalt beskftiger sig med det og bliver ved med at gre det .
Alene med henblik herp er et sdant tirs jubilum godt .
<P>
Det er srdeles srgeligt at mtte konstatere , at man indtil nu endnu ikke har kunnet finde noget tilstrkkeligt svar p sprgsmlet om , hvordan ulykken kunne ske , og ikke engang p sprgsmlet om , hvad der nu prcist skal ske med den resterende del af kraftvrket .
Aner vi virkelig ikke vore levende rd ?
Lukning er den eneste lsning .
Jeg hber helhjertet , at den ukrainske regering vil medvirke dertil .
Hvis de rige lande punger ud med tilstrkkelig mange penge , er der intet , der lngere str dem i vejen .
Men dermed er problemet endnu ikke lst .
<P>
Er det ikke p tide at n frem til en beslutning om at nedlgge alle de resterende femten kraftvrker af Tjernobyltypen ?
Alle er klar over , at der str store summer penge p spil her , bde til nedlgningen af anlggene og til den alternative energiforsyning , som er ndvendig .
Det internationale samfund skal imidlertid erkende , at dette drejer sig om et problem , som overstiger en individuel stats eller en gruppe staters muligheder .
Finansielt str det drligt til med det tidligere Sovjetunionen .
Det ville vre et tegn p international solidaritet , hvis ikke blot G7 , men alle velstende lande gjorde flles sag for at n frem til en plan om at lade disse farlige kraftvrker forsvinde fra jordens overflade .
<P>
Jerntppets fald har givet Vesten en rkke nye ansvar .
Nu hvor der gradvist kan bruges frre penge p forsvar , skal de midler , der bliver disponible , bruges til at forbedre situationen i den tidligere stblok .
Dertil hrer ogs saneringen af disse kraftvrker .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Hr. formand , kre kolleger , det er med Tjernobyl , at offentligheden blev bevidst om farerne i forbindelse med kernekraft .
Men det er allerede ti r siden .
P det tidspunkt bekymrede De Grnne sig sandelig om disse problemer , men de fik mundkurv p vedrrende opfrelse af kernekraftvrker i st , politiske venskaber og afhngighed forpligter .
Partiet Front national udtrykte sig klart om dette emne i 1978 .
Det har altid haft forbehold over for dogmet med alt det nukleare .
Det var for resten temaet for en af dets frste brochurer .
I 1980 havde vi en kampagne for civil beskyttelse , og vi fastholdt ndvendigheden af at bygge anti-atombeskyttelsesrum .
Og i 1986 kom den katastrofe , som vi i nsten ti r havde frygtet .
<P>
Den 30. april talte min mand , Jean-Pierre Stirbois , i den franske nationalforsamling for at understrege svagheden i systemet til beskyttelse af befolkningen i Frankrig , over for de nukleare , civile eller militre risici .
Parallelt hermed anmodede han om gennemfrelse af en sikkerhedspolitik , der var seris , og som var gldende i fredstid svel som i tilflde af konflikt .
Som eksempel kan det nvnes , at der kun var bestilt syv automatiske systemer til varsling af radioaktivt nedfald p det tidspunkt .
Naturligvis var de endnu ikke i drift .
Med hensyn til det budget , der er givet den civile sikkerhed i forbindelse med kernekraft , var det simpelthen latterligt .
Indenrigsministeren , hr . Charles Pasqua , der var totalt uvidende om problemets farer , svarede min mand igen ved at sige , at i stedet for at forvirre befolkningerne med et demagogisk forml , ville det vre bedre at se p det fremragende arbejde , som brandmndene udfrer med civilbeskyttelse og brug af atomet .
Man tror , at man drmmer !
<P>
Desvrre havde vi ogs her ret som i det tragiske tilflde med AIDS og i tilfldet med den  gale ko  , en situation , som vores parlamentsmedlem , hr .
Martinez , har gjort opmrksom p siden 1990 . Vi har altid advaret mod katastroferne i slutningen af dette rhundrede .
P tidspunktet for Tjernobyl fortalte man os ikke , at skyen ville passere over Frankrig , man minimerede virkningerne , det var ikke srlig alvorligt ...
Det nukleare var et tabuemne .
Hvad mere er , der blev tilbageholdt information under pskud af ikke at skabe forvirring .
<P>
Det er en tilfldig og farlig holdning , som giver anledning til at blive foruroliget .
Flertallet af eliten tog fejl .
Det absurde gik forud for fornuften ; beundringen af fremskridtet , masseforbruget og profitjageriet - der blev nvnt af visse kolleger - gjorde lederne blinde .
S hvorfor blive forbavset over , at kerne bliver gale , nr man desvrre har fordlet dem til kddende kannibaler ?
Hvorfor stille sprgsml ved det nukleare ?
Der ville naturligvis ikke have vret flere katastrofer i lang tid , hvis sikkerhedsforanstaltningen gik forud for ophidselse af alle disse troldmandslrlinge .
<P>
Det er i sidste ende valget af denne samfundsform , der er skbnesvanger .
I dag ti r efter Tjernobyl giver det anledning til at spekulere , men vi er ikke lngere i Tjernobyl .
Der er dusinvis af Tjernobyl .
Og vi vil for vrigt gerne vide omtrent ( som min kollega sagde for lidt siden ) , hvor vi str .
<P>
En sidste ting : Vi vil ogs gerne vide , hvilken plan der er fastlagt for afmontering i Vesteuropa af de kernekraftvrker , der bliver forldede , for der er noget at vre foruroliget over , og vi nsker , at man virkelig bliver bevidst om dette emne i dag .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg er sikker p , at vi alle p denne dag kan huske den frygt , der greb os for 10 r siden .
Da vi havde hrt nyheden om atomkatastrofen i Tjernobyl og fulgte skyen af radioaktiv strling , efterhnden som den bredte sig over Europa , flte vi virkelig frygt .
Vi blev dybt grebet af det .
Men det er taget af ; gradvis er det ebbet ud .
Nu fler vi ikke tilstrkkelig bekymring til at gre det , der er ndvendigt , for at afhjlpe de kologiske , konomiske og sociale konsekvenser , der hvert r bliver mere og mere tydelige for os , og som nr som helst kan ramme os igen .
<P>
Der er ganske vist blevet gjort noget , men det har vist sig utilstrkkeligt .
Det er helt klart ndvendigt at gre mere .
Sarkofagen omkring Tjernobyl 4-reaktoren kan vre meget bedre og mere effektiv .
Den frste oprensning efter den oprindelige katastrofe skulle have vret langt bedre og mere effektivt udfrt .
Der kunne og burde faktisk have vret gjort langt mere med hensyn til virkningerne p folkesundheden , der har vist sig i form af krft og andre sygdomme .
<P>
Frem for alt burde vi have forhindret , at en sdan katastrofe kunne ske igen .
Det er srgeligt nok vort strste problem .
Det er srgeligt nok den strste opgave , som vi ikke har lst .
<P>
Der eksisterer og fungerer faktisk mange reaktorer af njagtig samme art som i Tjernobyl - i nogle tilflde i en vrre tilstand end i Tjernobyl - overalt i Rusland og andre dele af SNG .
Hvad der er vrre , der hersker fortsat en tbelig vilje til at g videre med denne ukonomiske og ustabile energiproduktion ved at bygge kernekraftanlg , som mere sikkert og med strre konomisk fordel kunne erstattes af indfrelsen af energispareprogrammer og kraftproduktion fra andre kilder .
<P>
Jeg er sikker p , at Kommissionen vil vre enig i , at denne alternative strategi til en lsning af energibehovet i st- og Centraleuropa i modstning til atomprogrammerne er den , vi br flge .
Desvrre viser nyhederne her til morgen os , som hr . Pimenta allerede har ppeget , at andre organisationer som Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ikke synes at nre vilje til serist at undersge de andre mulige mder at lse st- og Centraleuropas energiproblemer p gennem sdanne costbenefit-studier .
<P>
P denne tirsdag for Tjernobyl-katastrofen m vi vkke vor frygt og vor bekymring til live igen for at sikre , at vi fatter vilje til at gre det , der er ndvendigt for at forhindre , at dette nogen sinde kan ske igen .
Vi m tage fat p den oprindelige aftale i form af det aftalememorandum og udvikle den yderligere i G7 .
Vi m lukke farlige reaktorer - ikke bare i Tjernobyl , men ogs andre steder - og vi m trffe beslutning om , hvordan vi kan finde midler til at gre dette .
Vi m skaffe disse midler , ligegyldigt hvad det koster .
Vi m ogs i form af assistance fra Fllesskabet tilbyde st- og Centraleuropa programmer under Kommissionen , under Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling og andre organer , lsninger som kan afhjlpe energibehovet og sikre , at deres energi i fremtiden kan suppleres p basis af energibesparelser og produktion af vedvarende energi p en mde , der er miljmssigt acceptabel .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FI" NAME="Jouppila">
Hr. formand , der er get ti r siden katastrofen p Tjernobyl-atomkraftvrket .
Via denne katastrofe kom det frem , at der p det tidligere Sovjetunionens omrde er adskillige atomkraftvrker , som bde er opfrt med den samme teknik , og hvis sikkerhedsforanstaltninger er srdeles uplidelige .
Disse findes ogs nr Finland , i Karelen og andre omrder nr Finland .
<P>
I Finland har vi for jeblikket fire atomkraftvrker , som alle fungerer uden problemer og opfylder de vesteuropiske sikkerhedskrav .
De ansvarlige for energiforsyningen i Finland mener , at vi har brug for et femte atomkraftvrk .
Den frnvnte katastrofe p Tjernobyl-atomkraftvrket bnede folks jne for farerne ved atomkraft , og den gede ogs finnernes modstand mod atomkraft i en sdan grad , at den finske rigsdag indtil videre har afvist planerne om nye atomkraftvrker .
Det er sledes ikke muligt at opfre et nyt atomkraftvrk , inden folk er blevet overbevist om , at atomkraftvrkerne er sikre .
<P>
Det er derfor srdeles vigtigt , at Europa-Parlamentet nu behandler dette sprgsml og samtidig opfordrer Kommissionen og Rdet til , at man med alle tilgngelige midler bestrber sig p at mindske truslerne fra atomkraftvrker af Tjernobyl-typen .
Samtidig br man snarest muligt bestrbe sig p at lukke de frnvnte farlige vrker .
Derudover skal man koncentrere sig om at forbedre de mere moderne atomkraftvrkers sikkerhed og udvikle programmer for energibesparelse , for forbedring af energianvendelsens cost-benefit forhold og til fremme af mere sikre energiformer , som for eksempel vandkraft , trv og naturgas .
Som jeg allerede har nvnt det , er modstanden mod atomkraft i jeblikket s stor i Finland , at den faktisk forhindrer opfrelsen af et nyt atomkraftvrk .
Holdningen har dermed ndret sig til fordel for naturgas .
<P>
Her i Europa-Parlamentet har vi ogs behandlet de transeuropiske naturgasnet , og i den sammenhng har vi finner foreslet , at disse net bliver sammenkoblet med det nordiske gasnet , hvilket ville integrere de nordlige medlemsstaters net ved at forbinde dem med gasressourcerne fra Rusland og Norge .
Dette ville ge sikkerheden for gasleverancerne i hele Nordeuropa , i de baltiske lande og ogs i andre lande i Den Europiske Union , og det ville dermed mindske behovet for atomkraft .
Efter min mening br det nordiske gasnet tilkobles EU ' s transeuropiske net .
<P>
Sprgsmlet drftes netop i dag p Visby-topmdet .
Fru Marjatta Stenius-Kaukonen har stillet et ndringsforslag til erklringen om at medtage det frnvnte gasnet .
Jeg anmoder da ogs om , at de nrvrende medlemmer af Europa-Parlamentet sttter fru Marjatta Stenius-Kaukonens forslag , som stttes af alle finske parlamentarikere p tvrs af partiskel .
Nr man udvider naturgasnettene og sikkerheden rundt om i Europa , vil dette i sig selv ogs mindske frygten for atomkraftvrkerne .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , fru Bloch von Blottnitz , fru Ewing og hr . Pimenta har sagt det alt sammen i dag .
Det er vanskeligt at forst ti r efter Tjernobyl-katastrofen , der , som det allerede er blevet sagt , frte til 125000 ddsfald og til , at yderligere 3 , 5 mio blev syge , at anlgget i Ukraine stadig er bent , selv om det kun producerer omkring 6 % af elforbruget dr .
Det er virkelig vanskeligt at forst .
<P>
Selv om de ukrainske myndigheder har lovet at lukke anlgget inden r 2000 til gengld for international bistand til udnyttelse af alternative energikilder , s kan lukningen ikke komme hurtigt nok .
I november sidste r blev tre arbejdere udsat for massive doser af strling ved Tjernobyls reaktor 2 , og vi har stadig ikke lrt lektien .
Det er af afgrende betydning , at Den Europiske Union spiller en central og konstruktiv rolle for at sikre , at der i praksis stilles ressourcer til rdighed under programmer ssom TACIS .
Dette program har til forml at sttte atomsikkerheden i det tidligere Sovjetunionen .
I betragtning af den tilstand , mange atomanlg dr befinder sig i , kan man ikke undervurdere betydningen af dette program .
Men dette program kan ikke fungere , medmindre Den Europiske Union sikrer , at der er tilstrkkelige ressourcer og midler til rdighed for TACIS til , at det kan udfre denne opgave .
<P>
Endelig er Tjernobyl , som det er blevet sagt af fru Ewing , ikke et enestende anlg .
De findes overalt i Europa .
Hvor vil den nste atomkatastrofe indtrffe ?
Som irsk medlem m jeg henvise til Sellafield-anlgget i Det Forenede Kongerige .
I mange r har det irske folk levet under konstant frygt , medens Sellafieldanlgget har fjumret fra den ene overtrdelse af sikkerhedsbestemmelserne til den anden .
Vi har fet nok .
Atomulykker respekterer ikke grnser , og ingen medlemsstat kan handle p egen hnd .
<SPEAKER ID=137 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , Tjernobyl var den ulykke , der ikke kunne ske .
Det er helt vanvittigt at forestille sig en forurening af den strrelsesorden .
Tnk , det sagde de virkelig dengang i 1970 ' erne .
Teknikken kunne ikke g galt .
Derfor fik nogle et forklaringsproblem for 10 r siden .
Svaret var , at det er selvflgelig , fordi Sovjet er udemokratisk .
S enkelt er det ikke .
Ved al teknologi af den type er der en sandsynlig fare - lille ganske vist - for en ulykke , men hvis ulykken sker , er risikoen til gengld stor .
Der er kun et svar p Tjernobyl : at det skal lukkes .
Det er det eneste svar , anstndige mennesker kan give p anvendelse af en teknik , der var alt andet end ufarlig .
Sandheden er jo , at vi i Vesten ogs har et ansvar for at fremme denne teknik .
<P>
Det er for drligt , hvis EU ' s svar vil vre , at vi vil bygge et demokratisk atomkraftvrk , og vi vil kun investere i brandslukning af bl stiftet af kommunister , men ikke i kakkelovne bygget af demokrater .
Det er ikke svaret .
Energibesparelser og anvendelse af andre energiformer er svaret .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , for ti r siden blev over 2 mio brn udsat for radioaktivt nedfald fra Tjernobyl .
Det var en ulykke , der slog verden med rdsel , og som frigjorde 300 gange mere radioaktivitet , end der faldt over Hiroshima .
Indtil nu har der vret en sammensvrgelse om at bengte , at der er sket nogen skade p sundheden for de pgldende voksne og brn som flge af bestrling .
<P>
Sikkerhedsafdelingen i Den Internationale Atomenergi Organisation er get i spidsen for denne tilslringsmanvre .
I 1990 offentliggjorde IAEA en sundhedsrapport , der pstod , at der ikke var vidnesbyrd om sygdomme i forbindelse med radioaktivt nedfald , og at de sygdomme , man s , var et resultat af psykologisk stress .
Dette skete til trods for voksende vidnesbyrd om skjoldbruskkirtelkrft hos brn p det pgldende tidspunkt .
Eftersom disse brn ikke blev screenet eller behandlet , dde nogle af dem , og IAEA er ansvarlig for disse ddsfald .
<P>
I 1995 blev der dokumenteret over 400 tilflde af krft i skjoldbruskkirtelen hos brn .
Det blev ikke endelig accepteret fr WHO-konferencen i Genve sidste r , hvor resultaterne fra skjoldbruskprojektet , der har base i Minsk , blev anerkendt .
Strlingseksperterne fra WHO er kendt for under alle stadier af dette projekt at have modarbejdet det .
<P>
Jeg siger til Dem i dag , at nr bare t barn dr en langsom og pinefuld dd som flge af strling , s er det t for mange .
Ud over den synlige og umiddelbare virkning p brn , har videnskabsmndene fra WHO konkluderet , at strlingen har en lang rkke indvirkninger p sundhedstilstanden , herunder hjere forekomst af krft og hjertesygdomme .
<P>
Men IAEA forsger nu at gre det samme mod andre , som det gjorde mod brnene med skjoldbruskkirtelkrft : De ngter i realiteten disse mennesker undersgelse og behandling .
I SNG har de indsamlet data , der blev drftet ved konferencen i Minsk , og som viser en signifikant forbindelse mellem forekomsten af krft og leukmi og strledoser - hvilket betyder , at sygdommene er fremkaldt af strling .
IAEA bengtede p konferencen i Wien i sidste uge stadig disse resultater , selv om delegationerne fra Ukraine , Rusland og Hviderusland bengtede deres tal .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil sige , at IAEA ikke er kompetent til at flde domme og fremstte udtalelser om sundhedssprgsml , og jeg anmoder Dem om at sige , at WHO er ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , kommissren har lige nvnt den konference , som Den Internationale Atomenergiorganisation - som man snarere skal kalde  Den Internationale Organisation til fremme af atomkraft  , arrangerede i Wien i sidste uge , og jeg finder det forkasteligt , at denne organisme minimerer virkningerne af ulykken i Tjernobyl p sundhedstilstanden hos befolkningen i Ukraine .
<P>
Jeg beder Dem , fru kommissr , - og dette glder ogs formanden for Kommissionen , hr . Santer , - om , at Ukraine fr stillet alle de ndvendige finansielle midler til rdighed , sledes at befolkningen i disse lande fr lgehjlp .
<P>
Et andet emne , som De har nvnt , er den nukleare sikkerhedskultur .
Det handler for mig kun om en sbeboble , udsendt af den nukleare lobby ( bl.a. lectricit de France eller selskaber som Framatome eller Siemens ) , der nsker at slge reaktorer til Rusland og landene i det tidligere Sovjetunionen .
En ulykke p et kernekraftvrk , i st svel som i vest , er kun et sprgsml om strre eller mindre sandsynlighed .
Jeg beder Dem , om at man ikke finansierer opfrelsen af nye atomreaktorer i det tidligere Sovjetunionen !
<P>
Jeg taler af erfaring , for jeg kommer fra en egn , der er truet af reaktorer fra Cattenom , der er opfrt af lectricit de France .
Jeg er overbevist om , at der til hver en tid kan ske en ulykke der , som ville f de samme radiologiske flger som i Tjernobyl , og jeg mener , at det er uudholdeligt , at disse reaktorer stadig skal fortstte med at fungere , selv om der er en lovmssig tilladelse til det p europisk plan .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , 10 r efter eksplosionen i reaktor 4 i vrket i Tjernobyl er der stadig fare , navnlig i Hviderusland og Ukraine .
I Hviderusland dde i 1994 og 1995 over 100.000 mennesker som flge af grunde , der kunne tilskrives Tjernobyl , og i de hrdest ramte egne ( Gomel og Mogilev ) er fdselstallet faldet fra 17 til 10 promille , mens ddeligheden er steget fra 910 promille til 12-13 promille , alts over 33 % .
<P>
Stadig i 1995 var 400 af 500 brn , der var angrebet af sygdomme , angrebet af krft .
Forekomsten af krft hos brn blandt brnene er flgelig p 10 r vokset 50 gange .
Antallet af dde i Ukraine har iflge oplysninger fra de officielle kilder vret 180.000 , og statistikkerne vedrrende fdselstallet , ddeligheden og krftsygdomme svarer til de ovenfor beskrevne .
<P>
Nr man yderligere henser til , at der p kernekraftvrket i Tjernobyl nr som helst kan ske en eksplosion med katastrofale flger , sledes som fremgr af en nylig udarbejdet rapport , der er bestilt af Den Europiske Union vedrrende muligheden for sammenstyrtning af de gamle sjler der brer den sarkofag , der er opbygget inde i reaktor nr . 4 , som allerede eksploderede i 1986 , m Den Europiske Union absolut udve pression p den ukrainske regering med henblik p endelig nedlukning af kernekraftvrket i Tjernobyl og samtidig yde den ndvendige bistand til at erstatte Ukraine den elektriske energi , som landet kommer til at miste .
Den Europiske Union br ligeledes , ogs igennem TACIS- og PHARE-programmerne , gribe ind overfor landene i steuropa og det tidligere Sovjetunionen med henblik p gradvis at f dem til at nedlgge eller ombygge de risikofyldte kernekraftvrker .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil frst gerne henvende mig til fru kommissr Bjerregaard og til formanden for Rdet og udtrykke min skuffelse .
Egentlig havde jeg ventet af Dem , at De ikke afgiver en bekendelse om noget , vi alle , tror jeg , er enige om , men at De siger til os , hvor pengene skal komme fra til at overholde dette memorandum of understanding , eller hvordan tidsplanen f.eks. ser ud , der kan fre til lukning af de to reaktorer i Tjernobyl .
Det bekrftes desvrre igen ogs ved denne debat , hvad vi allerede ved fra de sidste 10 r : Debatten om Tjernobyl er prget af en blanding af strke ord og svage handlinger , af bekendelser , der fr meget bifald , men er uden flger .
<P>
De vrige RBMK-reaktorer - 15 i alt - er jo ikke fjernet fra nettet .
Sarkofagen ved vi rigtig meget om , men vi har lnge ikke vidst , hvordan vi skal tackle den .
Det eneste , vi ved om aktionen , er , at vi egentlig ikke ved noget .
Forslag , som vi for vrigt har betalt i dyre domme , findes der desvrre massevis af .
<P>
Risici er der ogs andre steder , det ved vi , f.eks. i forbindelse med de mere moderne VVER-reaktorer , der er blevet nvnt , og hvoraf der i alt findes 45 forskellige typer med forskellige risici , men som alle ikke ville blive godkendt her hos os .
Risici findes der ogs i de radioaktivt forurenede omrder i Ural eller i det tidligere atomvbentestomrde i det nuvrende Kasakhstan osv .
<P>
Vi har , det er korrekt , stillet penge til rdighed ; i alt kommer jeg frem til ca . 600 millioner dollar , som Vesten har givet de tidligere Sovjet-republikker .
Det ansls dog , at vi ville have brug for 15 til 20 milliarder dollar til at gre alle de ting , eksperterne foreslr os .
Ogs her kan jeg kun bedrvet sige : Den vigtigste lre af Tjernobyl-katastrofen er , at vi er begrlige efter sensationer , men gerrige med lsninger , og efter rdslen flger ingen hjlp .
S meget mere vigtigt forekommer det mig imidlertid , at vi i dette jeblik , p tirsdagen , ikke tnker p nogen som helst ceremonier , men derimod p , hvordan dette memorandum of understanding i det mindste kan omsttes .
Det er en pakke , og det vil jeg ogs gerne sige til mine kolleger , hvortil ogs hrer frdiggrelse af to VVER-reaktorer .
Den , der nsker at tage den ud , stter ogs ild til den samlede pakke !
Det m man vre helt klar over .
<P>
( Tilrb fra Bloch von Blottnitz ) Nej , nej , det skal man vide : Den , der nsker at fjerne den , vil splitte og delgge det hele !
Det er nu en gang sdan .
Jeg har ikke deltaget i forhandlingen , jeg er heller ikke den ukrainske regering , men enhver , der blander sig , skal vide , at han dermed kun giver et pskud til , at det hele strander .
Det ville vre overordentlig kedeligt !
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Linzer">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig , at jeg benytter denne forhandling til at give udtryk for min bestyrtelse over , at der p konferencen i Wien i sidste uge , ti r efter reaktorkatastrofen i Tjernobyl , hverken blev fremlagt nye oplysninger om det samlede omfang af denne ulykke eller kunne opns enighed om straks at lukke det pgldende reaktorkompleks .
<P>
Stadigvk er der 15 reaktorer af Tjernobyl-typen i drift i Rusland , Ukraine og Litauen .
Stadigvk er katastrofens langtidsvirkninger for menneske og milj ikke udforsket .
Fortsat er det forbundet med de strste vanskeligheder at give ofrene for denne nukleare katastrofe en rimelig medicinsk forsyning .
Med stor skepsis imdeser jeg derfor ogs den ekstraordinre konference mellem G7-landene , der finder sted den 19. og 20. april i Moskva , hvis emne udelukkende er den nukleare sikkerhed .
<P>
Jeg appellerer til de fire medlemmer af G7 , der ogs er medlemmer af Den Europiske Union , om p denne konference ikke at afvige fra den linje , der er fastlagt i memorandum of understanding , og langt mere indtrngende end hidtil forlange disse reaktorer lukket .
Desvrre ser vi , som i tilfldet med den nye udgave af Mochovce , der srligt berrer mig som striger , at det for atomindustrien ikke drejer sig om at sge fornuftige alternativer , men om gennem den urentable og risikobetonede viderebygning af kernekraftvrket at realisere et mnsterprojekt for steuropiske atomkraftvrker og score kassen .
<P>
Det fremgr af en undersgelse , der ikke kan modsiges og er autentisk , at en opgradering af Mochovce-reaktoren til vestlig sikkerhedsstandard ikke kun er kortsigtet , men simpelthen umulig .
Det synes derfor ikke at vre interessegruppens ml at forhindre fremtidige ulykker af Tjernobyl-omfanget , men snarere at skabe nye atomare risikofaktorer og jage ren profit .
Jeg opfordrer Kommissionen til endnu en gang at undersge projektet Mochovce for dets sikkerhedsrisiko for Europa og eventuelt tage de ndvendige skridt til at standse dette projekt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , de forldede kraftvrker i de tidligere stblok-lande er et af de alvorligste problemer i Europa , og vi er klar over det .
<P>
Ti r efter Tjernobyl eksisterer risikoen stadig , og anlgget er fortsat i funktion p trods af de tusinder ddsofre .
P et nyt mde mellem G7-landene og Ukraine i Moskva den 19. og 20. i denne mned vil man , som det blev nvnt , drfte den finansielle sttte .
Den Europiske Union har inden for rammerne af TACIS-programmet forpligtet sig til at yde 110 mio ecu frem til udgangen af 1996 til forbedring af sikkerheden p kernekraftanlg i Central- og steuropa , og yderligere 200 mio ydes af Den Europiske Bank for Genopbygning .
Penge alene vil imidlertid ikke lse problemet , der er ogs brug for andre ting , og isr krves en holdningsndring hos os selv .
For det er ikke kun i Tjernobyl , problemet findes .
I Bulgarien , ganske tt p vore grnser , regnes Kosloduj-vrket for at vre det nstfarligste efter Tjernobyl , siden det blev taget i brug igen i oktober .
P trods af pres fra Den Europiske Union bliver man ved at udstte datoen for dets lukning .
Ogs Medzamor-vrket i Armenien menes at vre problematisk , ligesom de andre , der er blevet nvnt , og mange flere vil blive afslret som farlige .
<P>
Vi har en direkte interesse bde i at hjlpe disse lande til at anvende nye , mindre udgiftskrvende og mere sikre energikilder og i at kontrollere og overvge programmernes gennemfrelse og anvendelsen af den bistand , vi yder .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Hr. formand , har vi da ikke lrt noget i de ti r ?
Det kan dokumenteres videnskabeligt , at der allerede er 60.000 personer , der direkte er dde af flgerne af Tjernobyl-katastrofen , og ikke 30 .
De dde mske med det samme .
Utallige er syge .
600.000 personer mtte evakueres .
EBRD vil nu stille 1 milliard dollar til rdighed til frdiggrelse af to reaktorer i Ukraine .
Det er betingelsen for at lukke Tjernobyl .
Hvor lnge vil vi fortstte med at sttte denne hjst betnkelige teknologi med forfrdelig drlige sikkerhedsforanstaltninger ?
I to dage har vi vidst , at Mochovce bliver bygget med russiske og tjekkiske midler .
Mig undrer det i det hele taget , hvad Rusland har rd til !
<P>
Franske og tyske firmaer som Siemens vil vre med til at bygge denne farlige nuklearcentral .
Det er skandalst !
I Tyskland fik sdan en reaktor ikke nogen driftstilladelse .
Det er virkelig skandalst !
Mochovce er en skndsel !
Det truer hele Centraleuropa .
Wien er nsten inden for synsvidde .
Hvor mange millioner dde behver Den Europiske Union , fr den er indforstet med at ndre sin energipolitik ?
Vi har brug for andre lsninger i Ukraine , og vi har brug for andre lsninger i hele Centraleuropa !
Jeg vil heller ikke i EU have noget land , der truer borgernes sundhed og sikkerhed i et andet land !
<P>
Jeg sprger nu Rdet , om Rdets politik ndres over for Slovakiet med hensyn til drftelserne om unionsmedlemskabet !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , den 20. december 1995 blev der underskrevet en aftaleprotokol i Ottawa mellem reprsentanterne for G7-landene , EuropaKommissionen og Ukraine .
Denne protokol indeholder en god ting : Beslutningen om at lukke Tjernobyl i r 2000 senest .
Men den indeholder ogs en meget drlig ting : Beslutningen om at frdiggre opfrelsen af to kernekraftvrker i Khmelnisky og Rovno .
Til orientering er det interessant at meddele , at frdiggrelsesarbejdet for disse to nukleare byggepladser vil blive udfrt af europiske firmaer , nemlig Eloctrabel ( Belgien ) og Ivo ( Finland ) under ledelse af EDF ( Electricit de France ) .
<P>
Det svar , der gives , er ganske interessant for industrierne i vesten , der ikke lngere har nogen afstning , men helt sikkert uacceptabelt , fordi disse reaktorer ikke vil vre i overensstemmelse med vores kriterier i Vesteuropa , og fordi denne beslutning for vrigt ikke er baseret p nogen komparativ analyse , navnlig for at vurdere handlingen p udbud og eftersprgsel .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Ries-Passer">
Hr. formand , p tirsdagen for Tjernobyl-katastrofen er vi alle fortsat under indtryk af denne frygtelige megaulykke og dens skrkkelige flger , som hundredtusinder af mennesker i de ramte regioner har mttet lide under indtil den dag i dag .
Tjernobyl og flgerne er ikke kun et problem for Ukraine og de ramte regioner i Rusland og Hviderusland , men et problem for hele Europa .
Selvom episoden her ti r efter i stor udstrkning var forsvundet ud af mediernes sgelys , har den alligevel bevirket en fundamental bevidsthedsndring hos Europas borgere .
<P>
Sprgsmlet , der melder sig i tilslutning hertil , er : Var Tjernobyl ogs advarsel nok for de politisk ansvarlige ?
At det overhovedet er ndvendigt at stille dette sprgsml i betragtning af de tungtvejende langtidsflger af Tjernobyl , de mange dde og syge og det rkenagtige kulturlandskab , br da f os til at tnke os lidt om .


<P>
Om der blev draget politisk lre af katastrofen i Tjernobyl , m derfor ikke kun mles p erklringerne p tirsdagen , men frst og fremmest p de konkrete politiske handlinger .
Resultatet er desvrre alt andet end positivt .
Ud fra en strigsk synsvinkel vil jeg ogs gerne henvise til eksemplet med atomkraftvrket Mochovce i Slovakiet , som udgr en akut trussel for vores land , i frste rkke for befolkningen i den stlige del af strig , og det er ligefrem makabert , nr den slovakiske ministerprsident Meciar netop i gr offentligt fejrede undertegnelsen af aftalen om at frdiggre Mochovce , selvom der pviseligt ikke kan vre tale om en overholdelse af de ndvendige sikkerhedsstandarder .
Det ndvendige sikkerhedsniveau er langt fra opfyldt , den anden ndvendige stlkappe er der fortsat ikke planer om , sledes at Mochovce fortsat reprsenterer en risiko , det ikke er muligt at vurdere .
<P>
Noget lignende glder ogs for det slovenske kernekraftvrk Krsko . Ogs dr er der graverende sikkerhedsmangler , hvilket i betragtning af den kendsgerning , at Krsko tilmed er bygget p en jordsklvslinje , kan f srdeles fatale flger .
Disse problemer kan og m ikke holdes uden for tiltrdelsesdrftelserne mellem disse stater og EU .
Jeg vil i denne sammenhng ogs gerne henvise til det lfte , der er givet af den strigske forbundskansler Vranitzky , som i sin regeringserklring i 1990 betegnede sig som forkmper for et atomkraftvrkfrit Centraleuropa .
Vi vil gre krav p dette lfte samt ndvendigheden af , at EU ' s finansielle midler ud over den fortsat absolut ndvendige humanitre hjlp ogs investeres fornuftigt i udvikling af vedvarende energiproduktionsteknikker i stedet for , at EU-penge bruges til at multiplicere risikofaktorerne .
<P>
Tjernobyl er ikke et fortidens emne , som kan klares med et par mindetaler .
Det er et emne , der vedrrer nutiden og fremtiden .
Det er et symbol p en risiko , som vi hver dag p ny er konfronteret med .
Det supervrst tnkelige uheld er ikke et kapitel for historiebgerne , men en aktuel trussel for os alle .
Hvis man ikke erkender det og udleder de tilsvarende konsekvenser heraf , s betyder det , at man ikke har lrt noget af Tjernobyl-ulykken og dens flger .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , hr. rdsformand , kre kolleger , nr vi i dag taler om , hvilken lre vi har draget af Tjernobylkatastrofen - en katastrofe , hvis fulde udstrkning vi jo i dag slet ikke kender endnu , fordi vi ikke ved , hvilke flger den vil f for de ufdte generationer , og hvordan det forurenede landskab vil udvikle sig i de kommende r - s m jeg sl fast , at vi ikke har draget den ndvendige lre , og at der er get mange r , uden at der er sket det , der virkelig burde vre sket efter Tjernobylkatastrofen .
Ellers kunne vi i dag ikke tale om , at det forurenede affald fortsat ikke er placeret sdan , at det ikke skader miljet , ellers kunne vi i dag ikke tale om , at sarkofagen har s mange revner , at det er ndvendigt at reparere den , ellers kunne vi i dag ikke tale om , at der endnu vil g en rrkke , fr de andre blokke i Tjernobyl bliver lukket .
<P>
Fru kommissr , nr De taler om reaktorsikkerhed , s forestiller jeg mig , at der med sikkerhed ikke kun kan vre ment bedre kendskab til radioaktivitetens indvirkning , men derimod at reaktorsikkerhed kan opns , nr usikre reaktorer bliver lukket , og nr vi fra Den Europiske Unions side stiller tilsvarende midler og muligheder til rdighed for landene i Central- og steuropa - idet jeg med muligheder mener energiforsyningsprogrammer , udviklingsprogrammer for andre energiformer .
Nuklear sikkerhed er ikke kun ndvendig for landene i Central- og steuropa , men for alle lande i Unionen og for hele Europa .
Jeg vil ogs gerne som striger i denne forbindelse redegre for min fuldstndige mangel p forstelse for den slovakiske regerings beslutning om at holde fast ved en tvivlsom teknisk lsning og bygge en usikker reaktor frdig med midler , der allerede kunne have vret anvendt meget bedre for et r siden til opfrelse af et gaskraftvrk , hvormed man s kunne have dkket befolkningens ndvendige elforsyning .
<P>
Fru formand , jeg vil til sidst gerne sige flgende : Jeg forstr , at atomenergi fascinerer forskere , men jeg tror , vi er kommet ind i en blindgyde , og at lren af Tjernobyl skulle vre at bringe kerneenergien ud af denne blindgyde p ordnet vis .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg var her i Parlamentet , da eksplosionen i Tjernobyl fandt sted .
Hvordan kan det vre , at en af de klareste erindringer , jeg har om dengang , er den fart , hvormed mange af vore europiske regeringer lb til pressen for at pst , at den forurening p mystisk vis var blst bort fra deres lande og ikke havde forurenet dem , s at de kunne slge deres radiser , salat og kl uden - oh skrk - at nogen skulle kunne tro , at de var blevet pvirket af katastrofen i Tjernobyl ?
<P>
Mske var det den gruopvkkende udsigt til de mulige flger af den eksplosion , der bevirkede at s mange regeringer og enkeltpersoner lb i skjul ; for de kunne simpelt hen ikke rumme det .
Eksplosionen og flgerne heraf blev omgivet med en mur af hemmelighedsfuldhed - og den bestr faktisk i mange tilflde den dag i dag - og det internationale videnskabelige samfund ignorerede den stort set , mens nogle f heroiske russiske videnskabsmnd gjorde alt , hvad de kunne , for at dmme op for flgerne af eksplosionen .
<P>
Det er nu stort set i kraft af bestrbelserne fra nogle hjt motiverede NGO ' er og journalister , at det fulde omfang af den tidsindstillede genetiske bombe , der blev detoneret i Tjernobyl den dag , er blevet afslret i sin fulde rdsel .
Den fulde virkning p folkesundheden af det radioaktive nedfald er stadig til vurdering , og jeg tror ikke , at det bliver vurderet tilstrkkeligt .
Vi har allerede set en generation af brn med groteske og livstruende misdannelser .
Vi har fet et nyt ord i sproget nu :  det hviderussiske halsbnd  , der kan bruges om en generation af brn , der har fet halsen skret over fra re til re for at f deres skjoldbruskkrft behandlet .
Vi har gjort for lidt for at lindre smerterne og ulykken for disse brn og deres familier .
<P>
Mange gavmilde familier og speciallger i mit eget land gr et fint arbejde , men katastrofens omfang krver en koncentreret og koordineret reaktion p verdensplan .
Vi m stille mere lgehjlp til rdighed for ofrene .
Jeg frygter , at de mulige flger , hvis bagsiden af atomindustrien bliver mere benlys for alle , mske er alvorligere , end nogle af vore medlemsstater kan leve med .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , fru kommissr , her 10 r efter katastrofen i Tjernobyl begynder vi at forst dens omfang og alvor .
Vi kender i dag de tekniske grunde , idet vi ved , at RMVK-reaktoren er behftet med en konstruktionsfejl .
Vi ved , at personalet i Tjernobyl i katastrofejeblikket handlede temmelig frygtsomt , og vi ved at reaktoren ikke var forsynet med en skal til tilbageholdelse af de radioaktive stoffer i tilflde af uheld , og bde personalet og videnskabsmndene , konsulenterne og politikerne har derfor pdraget sig ansvar , og det samme glder myndighederne med hensyn til hndteringen af ulykken .
<P>
I dag str myndighederne i Ukraine over for gigantiske problemer , nemlig strlesygdomme , der ikke behandles og har et endnu ukendt forlb , befolkningens frygtelige psykiske stress , der i vidt omfang er forbundet med manglen p oplysning om den virkelige risiko , de tvungne forflyttelser , tabet af deres hjem og enorme konomiske og sociale omkostninger .
Visse problemer af strengt nuklear karakter str endnu bne vedrrende det brndstof , som endnu findes i reaktoren , de steder , hvor der er nedgravet hjradioaktive stoffer , og selve sarkofagen , der ikke indgyder os tillid .
<P>
Disse problemer vedrrer os . De vedrrer naturligvis frst og fremmest Ukraine , men de vedrrer tillige os .
Ukraines regering skal overholde forpligtelsen til nedlukning af det endnu fungerende anlg , men det phviler Den Europiske Union at gribe ind med tilstrkkeligt omfattende midler til at fjerne risikoen og s vidt muligt helbrede de srede .
Der m sledes overalt ske nedlukning af risikofyldte vrker , srlig i de steuropiske lande , og fremmes en fornuftig energipolitik .
Dette er ogs meningen med den flles beslutning , som vi har fremlagt sammen med andre kolleger her i Parlamentet , og som vi naturligvis vil g ind for .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , tirsdagen for Tjernobyl er fuld af blomsterrige erklringer og kostbare konferencer , men nr det drejer sig om konkret international hjlp , bliver der ljet , sagt komplimenter og brugt falske ord .
Hvor er det internationale ansvar henne , nr IAEA i Wien prsenterer sit internationale Tjernobyl-projekt og her gr ud fra , at den nukleare forurening af Tjernobyl ikke er forbundet med nogen alvorlig risiko for sundhedstilstanden hos indbyggerne i den berrte region ?
I den forbindelse har 200 kendte forskere fra Hviderusland , den russiske fderation og Ukraine allerede fastslet , at der er en stigning i tilflde af krft , leukmi og organiske hjerneskader .
For Hviderusland , som er hrdest ramt , ville summen af 31 rsbudgetter vre ndvendig til blot nogenlunde at f kontrol over flgerne for menneske og natur .
Det kan dette land ikke bre alene .
Hviderusland satser derfor p rehabilitation , stryger den sociale sttte , legaliserer tilbageflytningen , og det hele stttes med bistand fra TACIS til fremme af en konomisk udvikling i hjt belastede omrder .
Hvad angr det finansielle ansvar , s kunne atomvirksomhederne selv gres ansvarlige for risiciene ved hjlp af en international hjlpefond , der forsynes med midler p grundlag af atomvirksomhedernes risikoafgivelse .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , man kunne i dag , ti r efter katastrofen i Tjernobyl , have forventet en afklaret debat , men jeg m konstatere , at endnu en gang tager den antinukleare demagogi overhnd i diskussionen her i Parlamentet , og det er ikke noget , der stter gang i tingene .
 Man skal bare  -klanen ,  man skal bare gre sdan eller sdan  bliver overdrevet fra den ene debat til den anden , fra den ene tale til den anden , og vi kommer overhovedet ikke videre med sagen .
<P>
I dag har vi , og det er meningen i Rdets og Kommissionens budskab - der mske er en smule skuffende , men som er reelt - dette memorandum fra G7-landene .




Det er i dag vores rettesnor .
<P>
Det er klart , at vi ikke i Den Europiske Union har midlerne til at gennemfre en betydningsfuld aktion p dette omrde . Det er ndvendigt med en international aftale .
Den har vi . Der er mske visse aspekter i den , som nogle mennesker ikke bryder sig om .
Man kunne mske have forestillet sig andre lsninger , andre typer af handlinger , men alle kender vanskeligheden ved de internationale forhandlinger .
Vi har denne aftale , dette memorandum , det m vi holde os til .
<P>
Er der ud over det plads til en mere specifik aktion med de mere beskedne midler , som vi har , for Den Europiske Union ? Jeg tnker faktisk p , at vi kunne handle navnlig p det medicinske omrde - og fru Banotti har hentydet hertil .
Det er klart , at i dag er der en rkke problemer af medicinsk karakter og af social karakter , der endnu ikke er taget i betragtning i disse egne , der ikke har vores udstyr . Her kunne Den Europiske Union indlede en aktion .
<P>
Den kunne ogs indlede en mere langsigtet aktion om denne famse sikkerhedskultur , der i den grad manglede p tidspunktet for Tjernobyl , og som ogs vil mangle i morgen , selv om vi overdrog nglefrdige sikre kernekraftvrker til befolkningerne og teknikerne i Ukraine og Rusland .
Mske kunne De , fru kommissr , p dette omrde stille et mere konkret forslag til et snarligt mde , som , jeg hber , er mere konstruktivt .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , fru kommissr , hr. rdsformand , p dette tidspunkt af debatten har jeg lyst til at starte med at sige , at Tjernobyl-sarkofagen er et symbol , man ikke burde bruge p nuvrende tidspunkt , for uanset hvor mange lag , man lgger p sarkofagen , er der noget , der fr den til at blive ved med at vre aktiv .
Denne reaktor er aktiv gennem de ofre , den har vret skyld i . Dette skal vre det frste budskab til ofrene for Tjernobyl , et budskab fra Europa-Parlamentet - og vi br glde os over , at denne debat finder sted - et budskab om solidaritet med de berrte , som br komme til udtryk i en konkret hjlp til Ukraines befolkningen .
<P>
Jeg er enig med hr . Desama i det meget positive aspekt ved aftalememorandummet , som Parlamentet ikke p nogen mde skal underkende .
Men emnet atomenergi giver anledning til en endels debat . P den ene side energiforsyningsproblemer , som ppeges af nogle , og p den anden side en reel stigning i atomenergiforbruget og i antallet af atomkraftvrker i verden .
<P>
Derfor er det ndvendigt med en kvalitativ forgelse af investeringerne i nuklear sikkerhed og en betydelig forgelse af de politiske beslutninger om at trffe de ndvendige forholdsregler omkring nuklear sikkerhed .
Vi befinder os p et tidspunkt , hvor vi kan krve , at vi gr over til en ny sikkerhedsfase bde med hensyn til kontrol med risici og med hensyn til det affald , der produceres p atomkraftvrkerne .
<P>
Fru kommissr , jeg beder Dem lgge pres p Parlamentet ved at komme med de relevante konomiske forslag , som De er blevet bedt om her i eftermiddag , og sledes virkeligt gre noget ved problemet .
<SPEAKER ID=153 NAME="Sindal">
Fru formand , i samtlige beslutningsforslag krves lukning af reaktorer af Tjernobyl-typen .
Det er det , der foranlediger mig til at tage ordet i dag .
Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Estland , Letland og Litauen har jeg besgt Ignalina-vrket ved flere lejligheder .
I dag vil jeg beskrive situationen i Litauen med hensyn til dette vrk .
Det er Europas strste kraftvrk .
De grafitrr , der styrer klesystemet , har mske en levetid p 8 r tilbage .
De sander til .
Man har problemet med de brugte brndselsstave .
Man har ikke nogen plan for , hvordan man skal regenerere eller opbevare dem .
<P>
Regeringen i Litauen kan ikke beslutte sig , fordi det er en konomisk god forretning at drive dette vrk .
Vrkets ledelse taler endog om at fortstte , om at udvide , om at skabe en Unit 3 .
Der er sledes en uoverensstemmelse mellem den politik , som man har aftalt med Litauen omkring dette vrk og s vrkets management .
Vi har faktisk her et problem , som ikke kun drejer sig om aftaler om penge , men vi har et politisk problem , fordi energiforsyningen i disse omrder er meget vanskelig , og det er et konomisk dyrt alternativ , man str overfor .
<P>
Unionen har en klar opgave , og det er at medvirke til at opbygge disse alternativer , at yde sttte til omlgning af energisystemer og distribution , men det krver et helt anderledes og hndfast aftalest .
Det er mske det , der er problemet .
Det krver ogs mange penge .
Jeg er glad for at hre om G7aftalememorandummet , men efter min opfattelse br det her vre et punkt , der optager regeringskonferencen endog meget intensivt .
<P>
Det er faktisk et af de strste problemer , vi str overfor i forbindelse med udvidelsen osv . Derudover sttter jeg de kolleger , der taler om , at dette er et globalt engagement .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg havde anledning til ved starten af debatten at fremstte nogle ret omfattende bemrkninger om de ting , der er foreget , s derfor skal jeg kun slutte med nogle sammenfattende bemrkninger i forhold til den udmrkede debat , der har vret .
Det har vret et flles trk , at alle har udtrykt en meget stor bekymring for de 10 r , der er get , og en bekymring med hensyn til sprgsmlet om en lignende situation kunne opst , og jeg tror ikke , at nogen af os i dag vil kunne udelukke , at det vil kunne ske .
Derfor har vi da ogs i de forlbne 10 r vret meget optaget af , om vi ville kunne klare det bedre , end vi klarede begivenheden omkring Tjernobyl .
<P>
Der har vret ganske mange forskellige tal fremme om ulykkernes art og antallet af ofre .
Det er vel sdan , at der foreligger forskellige mlinger af den slags ting .
Det , jeg selv har baseret mig p , har vret WHO ' s oplysninger , men det er vel ikke s meget tallene , der br optage os , men snarere viljen til at hjlpe de ofre , vi kan konstatere , der har vret .
Det forekommer mig , at der har vret en alt for lille anerkendelse af det arbejde , der i fllesskab er blevet gjort fra Unionens side , hvad enten det drejer sig om den ndvendige hjlp til ofrene eller om det medicinske beredskab og forberedelsen af en strre sikkerhed for kommende ulykker .
Det betragter jeg selv som en meget vigtig indsats i de 10 r .
<P>
Jeg deler den opfattelse , at det er ndvendigt med en samlet energipolitik , at det er ndvendigt at finde alternativer , og her har der i debatten vret nvnt ganske mange forslag , som jeg hber , der vil blive arbejdet videre med , lige svel som jeg ogs har noteret mig en almindelig interesse for at f sikkerheden styrket .
Ogs de sidste bemrkninger fra hr . Sindal om situationen i Litauen var oplysende .
<P>
Jeg synes derfor ikke , at man kan sige , at der kun har vret tale om ord .
Jeg synes , at der har vret et internationalt samarbejde .
Jeg synes ogs , at der er gjort en stor indsats .
Man kan med rette stille det sprgsml , om det er nok , og der er jeg enig med dem , der har sagt , at nej , det er det selvflgelig ikke , indtil vrket er lukket og nye lsninger er fundet .
Bde for Ukraine og Ukraines befolkning er det selvflgelig ikke nok , og indtil da ligger der et stort arbejde foran os .
Tak for debatten .
<SPEAKER ID=155 NAME="Ferraris">
Fru formand , jeg har p Rdets vegne lyttet til alt , hvad der er blevet sagt , og jeg m sige , at jeg har lrt meget . Jeg har lrt , hvor indviklet og kompliceret dette problem er fra et lgeligt , socialt , teknisk og endelig energimssigt synspunkt .
Der er blevet sagt meget , men jeg tror , at man har vret en smule uretfrdig i mange indlg - det gr mig srlig ondt , at fru Estvan Bolea ikke er her lngere - hvori det har heddet , at bde kommissr Bjerregaard og Kommissionen alene har talt , og der ikke er blevet foretaget noget konkret .
Det synes jeg ikke , at man kan sige , og jeg finder det heller ikke retfrdigt , at man siger det , fordi Kommissionen har gjort alt , hvad der stod i dens magt , og der er alt i alt afsat belb p 4 milliarder dollars p den ene eller den anden mde .
Man kan flgelig ikke sige , at der ikke er sket noget .
Men det forekommer mig naturligt at sige , at vi br gre meget mere , at vi br og skal gre meget mere .
Men lad det vre mig tilladt ligeud at sige , at der skal gres meget mere p en rkke omrder , og at jeg ikke tror , at man kan gre alt for alle i alle tilflde .
<P>
Jeg vil erindre om , at Pledging Conference blev afholdt sidste lrdag i Bruxelles , og de deltagende stater gav tilsagn om 1.230 millioner dollars for den resterende del af 1996 .
Man kan flgelig ikke sige , at medlemsstaterne intet foretager sig , og at navnlig Den Europiske Union ikke gr noget .
<P>
Jeg vil tillige fremkomme med en bemrkning om en detalje .
Man har talt meget om Ukraine , og jeg ved bl.a. , at der er en delegation fra Ukraine til stede her i dag , som naturligvis har hele vor solidaritet .
Men man m ogs tale om Hviderusland , som befinder sig i en lige s alvorlig situation med hensyn til forurening og menneskelige og samfundsmssige skader .
Jeg vil srlig sige til hr . Linkohr , at det ikke er rigtigt , at man ikke ved , hvornr Tjernobyl nedlukkes , fordi der i memorandum of understanding er fastsat en dato , nemlig r 2000 .
Jeg vil tillige sige , at fru Stirbois - som i jeblikket ikke er til stede i salen - har helt ret i , at der ogs i Vesten findes kraftvrker , som kan vre risikofyldte .
Kort sagt tror jeg , at vi skal betragte dette problem med en vis objektivitet , og at man ligeledes skal betnke , hvor store belb der senere vil blive krvet af Kommissionen , hvis ressourcer naturligvis er store , men dog begrnsede , samt af medlemsstaterne .
Hvis disse dels er indstillet p at bekmpe arbejdslsheden og dels hjlpe Tjernobyl , Bosnien , flygtningene i Rwanda og Liberia , tror jeg p den anden side , at disse stakkels medlemsstater af Den Europiske Union ikke kan gre det hele .
<P>
Det , jeg p Rdets vegne finder at burde sige p det menneskelige plan og for s vidt angr den opmrksomhed , som Unionens medlemsstater altid har lagt for dagen , er , at begivenhederne i Tjernobyl er begivenheder , der br mane os til eftertanke stadig forpligte os i videre omfang og for at indskyde en mindre bemrkning hber jeg , at Europa-Parlamentet i overmorgen endeligt vil godkende forordningen om TACIS , som er blevet nvnt mere end n gang , men som Kommissionen i jeblikket gennemfrer uden forordning , fordi Parlamentet endnu ikke har godkendt denne .
Jeg hber , at den vil blive godkendt og blive endnu en anledning til at vise ogs Parlamentets vilje til at yde hjlp , i dette tilflde til Tjernobyl .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om situationen i Mellemsten . Rdsformanden , hr .
Ferraris , har ordet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Ferraris">
Det emne , vi nu skal behandle , er meget mtleligt , meget indviklet og meget vanskeligt .
De seneste begivenheder i Libanon har bevist den mellemstlige fronts hjaktuelle karakter , og det er ikke nogen tilfldighed , at det formandskab , jeg har den re at reprsentere her , netop havde anfrt Mellemsten og Middelhavsomrdet i almindelighed som prioriterede omrder inden for Unionens interessesfre .
<P>
Unionen har gjort , hvad der stod i dens magt , og har ikke sparet sig anstrengelser for at sge at n til eller i det mindste lette vejen til en lsning af problemerne i Mellemsten .
Parlamentet er blevet holdt underrettet herom , disse bestrbelser er altid blevet udfoldet i et snvert samarbejde med USA , og de er blevet udfoldet med flles visioner , nemlig sikkerhed for alle i omrdet , anerkendelse af alle befolkningers eksistens og eksistensberettigelse i omrdet , men ogs under forligelse af visioner , der ikke altid var de samme .
Formanden for Den Europiske Unions Rd , dvs. den italienske udenrigsminister , fru Agnelli , indfandt sig allerede her i salen den 12. marts for at berette om de tanker , man havde gjort sig p det ekstraordinre rdsmde i Palermo , hvis resultater herefter blev bekrftet p den ekstraordinre konference i Sharm-elSheik .
Som De ved , er der herefter taget mange skridt under store vanskeligheder , som sandelig ikke har skyldtes mangel p god vilje hos formandskabet , Rdet eller Kommissionen .
Trojkaen har kunnet besge visse hovedstder i Mellemsten , og den er netop nu , hvis jeg ikke tager fejl , i Beirut , Damaskus eller Amman eller Tel Aviv .
Der er tale om en fire-dages rejse i dette omrde , netop med henblik p at n frem til at gennemfre det , som allerede er aftalt i Palermo og besluttet i Sharm-el-Sheik , men tillige for at opn et nyttigt kontaktpunkt i et s kritisk , vanskeligt eller endda dramatisk jeblik .
<P>
Der er opnet visse resultater , men disse svarer dog ikke til vore forhbninger , idet vi ogs har mttet tage hensyn til den faktiske situation .
Jeg vil anfre nogle af disse resultater , for at vi alle kan have dem i erindring , nemlig Unionens tilstedevrelse ved de palstinensiske valg i januar her i r .
Jeg tror faktisk , at den europiske valggruppe , som har overvget disse valg har haft en ikke-ubetydelig indflydelse p den rigtige afvikling af valget , og det samme glder nogle rejser , som rdsformanden har foretaget netop i denne periode .
Af stor betydning er ogs det engagement , som Unionen ikke blot her i r har lagt for dagen i fredsprocessen med sit virke til fordel for Palstina og den palstinensiske nationale myndighed .
Jeg tror , at Europa netop takket vre dette har kunnet give udtryk for sin egen bekymring over det , der i jeblikket foregr i Libanon .
Henstillingen eller desvrre mske nrmere forhbningen gr ud p , at vold ikke m eller vil affde vold , at der ikke m ske kdereaktioner , som bringer fredsprocessen i fare .
Unionens medlemsstater bidrager vsentligt til netop denne fredsproces med konkrete resultater , der allerede er opnet , og som alle nsker at ivrkstte hurtigst muligt , sledes at de opnede resultater ikke bringes i fare .
For at opridse de forml , som Rdet og Unionen har , skal jeg nvne gennemfrelsen af FN ' s sikkerhedsrds resolution 425 med henstillingen om udvisning af tilbageholdenhed og srlig afbrydelse af de militre aktioner .
Dette vil sige , at samtlige de berrte lande anmodedes om s vidt muligt at nedbringe spndingsniveauet og srlig - gentager jeg - at afholde sig fra brug af magt .
<P>
Unionen vil fortstte sine bestrbelser , ogs gennem direkte kontakter og besg hos politikere i landene i omrdet , og understrege netop de forpligtelser , som blev vedtaget p det uformelle rdsmde i Palermo den 10. marts , nemlig samarbejde om bekmpelse af terrorisme , men tillige hensigtsmssigheden , ndvendigheden og forpligtelsen til at tage hensyn til de dramaer , der involverer den vrgelse civilbefolkning .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , Unionen bekrfter - som jeg allerede sagde indledningsvis - p ny Israels ret til sikkerhed og fordmmer den vold fra Hizbollahs side , der har affdt Israels reaktion .
Men samtidig udtrykker Unionen bekymring i anledning af de flger , som den israelske reaktion har haft for den vrgelse civilbefolkning , og er ved at ivrkstte sin egen ndplan for at komme den direkte ramte befolkning til hjlp .
I disse dage - skal jeg gentage - har Den Europiske Union forstrket sit virke , netop ved trojkaens besg og sger gennem disse diplomatiske skridt , som vi alle - Den Europiske Union og Kommissionen - agter at ivrkstte for p enhver mde at lette genoptagelsen af forhandlingerne og srge for , at aftalerne af 1993 mellem Israel og Hizbollah kan komme til at danne godt udgangspunkt .
<P>
Jeg mener , at dette virke navnlig fr sin styrke gennem alt , hvad der er gjort i de seneste r .
Unionen kan vel ikke gre alt og er ikke den eneste der kan gre det , men den er givet den , der i hjeste grad vil engagere sig og har engageret sig i mange r , som f.eks. i 1980 , og den har sledes i 16 r vret engageret i genoprettelsen af ordnede forhold i omrdet .
Ogs det italienske formandskab handler i denne retning srlig ved at samordne sit virke dels med landene i omrdet og dels med USA og gypten .
For s vidt angr USA er der netop i dette jeblik en amerikansk delegation i Rom med henblik herp .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , jeg beklager at mtte sige , at jeg ikke kender de resultater , der mske er opnet af trojkaen i disse dage , dvs. hvilke resultater der er ved at blive opnet af de kontakter , trojkaen nu er ved at opn i de fire berrte hovedstder , Beirut , Amman , Damaskus og Tel Aviv , og flgelig hvilke konklusioner den har kunnet n frem til .
Det forekommer mig nsten overfldigt at sige , at opmrksomheden i Rdet og samtlige de i dette reprsenterede medlemsstater er samlet om dette emne .
P det rdsmde om udenrigsanliggender , der skal afholdes i Luxembourg p mandag , kan vi ikke undlade at uddybe situationen , netop p baggrund af de oplysninger , der mtte blive indhentet .
Formandskabet vil naturligvis holde Parlamentet underrettet og for formandskabet , eller rettere Rdet , vil det eller de forslag og de rd og meningstilkendegivelser , der mtte blive givet udtryk for her i forsamlingen i dag vre srlig krkomne . Problemet ligger os alle p hjerte .
Der er tale om et problem , som har antaget alvorligt dramatiske undertoner her i de sidste dage og timer .
Hvis jeg m tilfje en bemrkning af personlig karakter , vil jeg sige , at der i hjere grad er tale om at redde civilbefolkningen og freden end at flde dom med hensyn til , hvem der har ret , og hvem der har uret .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans beretning , og det gldede os isr at hre , at trojkaen i jeblikket er aktiv i denne region .
Det er vigtigt , at det kan ses , at Det Europiske Rd handler gennem trojkaen frem for bare at overlade handlingerne til enkelte medlemsstater af Unionen , ligegyldig hvor vrdige og velkomne sdanne individuelle aktioner kan vre .
Det er det , Den Europiske Union gr , som min gruppe finder afgrende i jeblikket .
<P>
De af os , der har investeret mange forhbninger og forventninger i Mellemstprocessen , er deprimerede og opgivende i dag .
Her i Parlamentet har det ikke skortet p en noget hyklerisk anerkendelse af vore venner i den israelske arbejderregering , der ved at handle modigt og med visioner har indledt den proces , der skal fre det forpinte Mellemsten ud af konflikten og mod en fredelig lsning p lang sigt .
P vegne af Den Socialistiske Gruppe vil vi i dag udtale vore udelte sttte til denne fredsproces .
Vi tilbyder ogs den israelske arbejderregering sttte og dem af deres arabiske naboer , der har taget den udfordring op at skabe fred , og er blevet strre p grund deraf .
<P>
Lad os heller ikke undervurdere den umdelige provokation , som det israelske folk er blevet udsat for , og over for hvilket arbejderregeringen dr konsekvent og igennem mneder har manet til forstelse og tolerance .
Hvad skal de gre over for de tilflde af mord , terrorisme og vedholdende angreb , som er uden fortilflde ?
Mens vor forstand kan sige til os , at den nuvrende aktion mod Libanon ikke er den rigtige reaktion , s har vore hjerter , der har bldt sammen med Israels befolkning p grund af deres dde og srede , betydelig sympati for deres dilemma .
Det er altid mere vanskeligt at sige til sine venner og til dem , man respekterer , at man mener , de har uret .
Men i dag opfordrer min gruppe Israel til at standse bombardementerne og aktionerne i Libanon , som vi ikke mener , kan vre rigtige , og som ikke vil hjlpe med at skabe en holdbar langtidslsning .
De frer snarere til fortsat had og opmuntrer endnu flere arabere til at gribe til vben mod Israel , og de destabiliserer de venner , Israel har blandt sine arabiske naboer .
<P>
Vi fordmmer uden forbehold de folk i Libanon , der har tilladt , at disse angreb mod Israel fortsat har kunnet finde sted fra libanesisk territorium .
Vi beklager Irans indgriben heri og opfordrer Syrien til at gre sin indflydelse gldende i Libanon , hvis landet virkelig nsker fred , som dets ledere for ganske kort tid siden forsikrede en delegation fra min gruppe om , at de gjorde .
Den Europiske Union har et voksende ansvar for at sttte dem , der sger fred , langs dets grnser .
Det skylder vi Israel og palstinenserne .
Det skylder vi mindet om Itzhak Rabin , og ligeledes skylder vi Shimon Peres og Yassir Arafat dette .
Naturligvis nsker vi , at Israel skal standse bombardementerne , der forrsager s megen menneskelig lidelse for civilbefolkningen i Libanon .
Men vi forlanger ogs solidaritet og reel politisk vilje til at sttte de israelske civile mod ekstremisternes terror .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , mine damer og herrer , situationen i Mellemsten er meget alvorlig , og listen over ddsofre p begge sider lang .
Stillet over for disse for freden s srgelige kendsgerninger ville jeg nske , at Den Europiske Union havde gjort langt mere , end den har gjort indtil nu .
<P>
Det er ikke det rette jeblik til kritik , eftersom situationens alvor og begivenhedernes hurtige udvikling tvinger os - selv her  post festum  - til at prsentere en rkke foranstaltninger til imdegelse af krisen , men jeg er ndt til at sige , at vi navnlig i dette tilflde hellere skulle have grebet forebyggende ind .
<P>
Med den situation , der er skabt nu , ligger lsningen p Mellemsten-problemet i en ordning , der bde omfatter jeblikkelige , tillidsopbyggende foranstaltninger og langsigtede politikker .
<P>
De jeblikkelige foranstaltninger bestr af fire elementer : p den ene side ophr af terrorhandlingerne mod Israel og tilvejebringelse af den garanti for sikkerheden , som landet krver .
P den anden side jeblikkelig indstilling af bombardementerne fra israelsk side og tilbagetrkning af de israelske tropper fra sikerhedszonen i Sydlibanon .
De langsigtede politikker er centreret om n ting : fortsttelsen og styrkelsen af den fredsproces , der allerede er indledt .
Hvad angr de jeblikkelige foranstaltninger , er der , som De ogs sagde , hr. rdsformand , allerede kommet to initiativer , det franske samt en amerikansk plan , som jeg blev underrettet om i gr aftes .
Det glder mig at hre , at trojkaen befinder sig p stedet , og jeg hber , dens besg betyder , at Den Europiske Union vil fremlgge sin egen fredsplan .
<P>
Hvad angr den langsigtede politik , fredsprocessen , er der ikke tvivl om , at en fortsttelse og styrkelse af denne proces er den eneste garanti for freden i omrdet .
Dette afhnger imidlertid ikke kun af den interne udvikling i Israel , og ikke kun af udviklingen p den palstinensiske side , men ogs af en positiv indsats fra Unionens side rettet mod de vrige lande i omrdet , som har en vis indflydelse p ovennvnte udvikling .
Her foregr der faktisk en vsentlig intervention og bistand , i hvert fald fra Kommissionens side .
Men Unionen er ogs ndt til at tage andre initiativer .
Jeg har allerede nvnt , at det er ndvendigt at prsentere en liste over tillidsopbyggende foranstaltninger , som kan garantere fortsttelsen og styrkelsen af fredsprocessen .
Der er uden tvivl ogs andre konkrete aktiviteter , der kan ivrksttes under anvendelse af de kanaler , Unionen har skabt , og mske kan der ogs skabes nye .
<P>
Der er stillet et beslutningsforslag , hvori alle Parlamentets politiske grupper udtrykker deres bekymring .
P Det Europiske Folkepartis vegne vil jeg anbefale en vedtagelse af dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , hr. rdsformand , kre kolleger , det , vi frygter med den optrappede vold i Sydlibanon og i det nordlige Israel , er , at fredsprocessen i Mellemsten , der blev igangsat af Yitzhak Rabin og Yassir Arafat , bliver delagt .
Yitzhak Rabin har allerede betalt sit modige engagement til fordel for freden med sit liv , Arafat er i dag svkket af den nye situation , der er skabt i dette omrde .
Den Europiske Union og de nationer , den bestr af , m gre alt for at hindre , at freden ikke bliver til krig ved en slags fatal ond cirkel , som ingen lngere kan standse .
<P>
Vi m allerfrst igen med styrke bekrfte vores fordmmelse af alle yderliggende retninger : De jdiske ekstremister og deres medskyldige , der har myrdet Yitzhak Rabin , og de fanatiske ekstremister fra Hamas og Hizbollah med deres udenlandske , herunder iranske , kommanditister , der allerede har beget eller er parate til at beg frygtelige attentater , der rammer uskyldige civile .
<P>
Vi m igen utvetydigt bekrfte det israelske folks ret til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte og garanterede grnser .
Men vi m ogs med samme hjtidelighed og med samme beslutsomhed anerkende det palstinensiske folks ret og det libanesiske folks ret til at leve i fred i nationer , hvis territoriale integritet og suvernitet skal anerkendes .
Vi m opfordre alle de krigende parter til den ndvendige forsoning for at fortstte fredsprocessen .
Det er vanskeligt uden at reagere at acceptere den israelske premierministers udtalelser om , at det er for tidligt at forhandle .
Det er aldrig for tidligt at forhandle standsningen af en krig , ellers ville det vre at indrmme , at en krig kan vre berettiget og udelukke enhver form for forebyggende diplomati .
<P>
Der er ingen , der er i tvivl om den israelske hrs evne til at delgge Hizbollah , men hvor mange  martyrer  vil det koste , hvis arvinger vil rbe om hvn .
Der er for vrigt intet , der kan bekrfte , at det er den israelske regerings ml , for er det ikke Syrien , der gennem det ulykkelige Libanon , er mlet ?
<P>
Derfor er det rimeligt at anmode chefen for den libanesiske regering om at afvbne Hizbollah , samtidig med at man stadig bestter en del af dens territorium .
Evakuering og afvbning m flges ad .
Det er i dag genopbygningen af Libanon , der er i fare .
Hvor mange r skal der til for at slette de smertelige spor af de nuvrende og tidligere konflikter fra de berrte befolkningers kollektive hukommelse ?
Konflikten kan ikke lses militrt , men diplomatisk .
De europiske nationer , der ikke er til stede militrt i dette omrde , men som har ldgamle venskabsforbindelser , navnlig de europiske Middelhavslande , med befolkningerne i regionen , har alle pligt til at tilbyde deres hjlp med mgling , som Frankrig allerede har gjort .
<P>
Vi har ogs ret til at anmode vores amerikanske partner , De Forenede Staters regering , hvis udtalelser , vi ved , betyder meget for den israelske regering , om at spille en rolle som mgler .
Vi glder os over den vbenhvileplan , der er foreslet af De Forenede Staters regering , men denne vbenhvile m ske straks .
Det israelske flyvevbens angreb p civile libanesiske ml m straks ophre , for de er ikke acceptable , som den franske premierminister i gr udtalte .
Det samme glder naturligvis raketangrebene fra Hizbollah mod det nordlige Israel .
<P>
Vi kan desvrre kun beklage de mange civile ofre i denne konflikt og de fordrevne befolkningers ulykke .
Diplomatiet m nu g forud for bomberne og raketterne .
Vi kan faktisk virkelig hbe , at fredsprocessen igen startes , og at den vil fortstte .
Vi har alle nsket , at Yitzhak Rabins offer ikke skal vre et undvendigt offer , og at det m tjene fredens sag og ikke krigens sag , som morderne nskede det .
Det er tidspunktet at erindre det og samtidig henstille til alle dem , der har et ansvar for den nuvrende optrapning , om igen at finde vejen til forhandling og fred , for i morgen vil det mske vre for sent .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , de aktioner , som Israel i dag gennemfrer i Sydlibanon er ikke en aggression , men svaret p en aggression .
Det er den overbevisning , som dikterer den liberale gruppes stilling , der danner grundlaget for dens beslutning og for , at vores gruppe ikke kan tilslutte sig den flles beslutning .
<P>
Vi har faktisk fornemmelsen af , at den flles beslutning bortset fra den velafbalancerede og fornuftige erklring fra formanden for Rdet i nogen grad undervurderer det pres , som Hizbollah har udvet i flere uger p det nordlige Israel og valfartsstedet for indbyggerne i Kyriat Shmona og regionen der .
<P>
Ud over jeblikkets omskiftelser skal det bemrkes , at der mellem Libanon og Israel ikke er nogen territorial strid , at betingelserne for fred kan tilvejebringes , s snart et frit , suvernt og demokratisk Libanon er genoprettet .
I vores rhundrede frer demokratierne ikke krig mod hinanden .
Krigene udbryder mellem demokratierne og de totalitre stater og fanatikerne , og det er en episode af den art , som vi i dag overvrer .
<P>
Derfor bevarer vi hbet , samtidig med at vi beklager de menneskelige dramaer , der for jeblikket udspiller sig i Mellemsten , ikke alene for en fortsat fredsproces , men ogs for en udvidet fred .
Vi hber navnlig , at der ogs vil kunne indgs en fredstraktat mellem Israel og Libanon , det Libanon , som vi holder af .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , de israelske bombardementer i Libanon giver anledning til fordmmelse og bekymring hos os .
De kaster den forsvarslse libanesiske befolkning ud i alle krigens grusomheder - dde , srede , delggelser og massive fordrivelser .
Disse bombardementer bringer hele fredsprocessen i fare , der er startet i regionen , og som har vakt s megen hb .
<P>
Det er klart , at man kun kan fordmme de hensynslse angreb fra Hizbollaz mod Israels befolkning .
De israelske bombardementer , der langt fra medvirker til Israels sikkerhed , kan kun styrke fundamentalismen og opmuntre terrorismen og dens frygtelige attentater .
I denne region som overalt er optrapningen af volden uden grnser . En sdan ond cirkel udstter de civile befolkninger , der har et stort behov for fred , for alle farer .
<P>
Vi anmoder om jeblikkelig standsning af de israelske bombardementer , godkendt af amerikanerne , og jeblikkelig standsning af enhver militr operation samt ydelse af ndhjlp til de libanesiske flygtninge .
Der m gres alt for at redde den pbegyndte fredsproces og for at opbygge en varig fred i denne region af verden .
Dette betyder frst og fremmest respekt for befolkningernes suvernitet , for Libanon , under anvendelse af FN-resolution 425 , for Palstina , med tilbagelevering af de besatte omrder og respekt for ret til selvbestemmelse , afslutning p indesprring af omrderne og endelig ivrksttelse af den hjlp , der er lovet til genopbygning af landet .
<P>
Den Europiske Union og alle de lande , den bestr af , m handle for at standse den israelske intervention og bombardementerne i Libanon .
Den m bruge hele sin indflydelse p at medvirke til at genoplive fredsprocessen og genoprettelsen af en varig fred , der skaber sikkerhed for alle de berrte befolkninger .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , De Grnne fordmmer Hizbollah-angrebene p det nordlige Israel , men samtidig mener vi , at Israel er get langt ud over det , som er legitimt selvforsvar , gennem de mlbevidste angreb , som tvinger civilbefolkningen ud i masseflugt og blandt andet ramte en ambulance forleden dag .
Vi mener , at fredsprocessen nu er i fare - den m fuldfres .
Vi vil gerne tilslutte os de liberale , nr de siger , at fredsprocessen m udvides til ogs at omfatte Libanon og Syrien .
<P>
Vi krver , at Israel standser bombningerne omgende og indleder forhandlinger .
Israelerne m ogs klart vise , at de er parate til at trkke sig helt tilbage fra Libanon som led i en fredelig forhandlingslsning p konflikten .
<P>
Syrien m bruge sin indflydelse til at bringe Hizbollah-aktionerne til ophr .
Vi fordmmer den iranske regerings indstilling , og vi opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende plan for humanitr bistand til de mennesker , som er blevet ramt af Israels angreb .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , hr. rdsformand , begivenhederne de seneste dage i Libanon fremkalder forfrdelse , for de truer den fredsproces , som vi hilste velkommen lige fra starten .
Det er rigtigt , at man kan , og man m forst reaktioner fra Israel , der ikke kan acceptere at se terroristattentaterne blive flere og flere og drbe dets indbyggere .
Man kan ogs forst premierminister Shimon Peres ' vanskeligheder , han str over for snarlige valg , der forpligter ham til at vise fasthed .
<P>
Men p den anden side kan man og skal man spekulere p omfanget af de militre operationer , der er indledt i omrderne i Galila og i Libanon , om de overgreb , der er beget over for civilbefolkningerne , der er tvunget til at flygte under frygtelige forhold .
Og man kan frygte , at den israelske gengldelse forekommer ude af proportioner , s meget ude af proportioner , at man ikke kan se , hvordan man med magt skulle kunne lse krisen .
<P>
Resultatet af de frygtelige attentater fra Hamas og Hizbollaz og repressalieoperationen  Vredens druer  er , nr alt kommer til alt , en ond cirkel , der risikerer at vre helt uden kontrol .
<P>
Hvad angr de internationale diplomatiske initiativer , kan de nppe give anledning til at berolige os .
Frst en bemrkning . Endnu en gang ser vi en nsten total udeblivelse af Den Europiske Union , som er overhalet af begivenhederne .
Det er rigtigt , som De lige har sagt det , hr. rdsformand , at trojkaen , der er reprsenteret af de politiske direktrer for de tre udenrigsministerier , begav sig til stederne , men meget diskret og uden mrkbare virkninger .
<P>
Israel taler for vrigt kun om De Forenede Stater og ser ud til at betragte dem som de eneste mulige mglere .
Den amerikanske fredsplan er endelig undersgt af de forskellige tilstedevrende regeringer .
Frankrig har forsgt nogle handlinger , men uden i forvejen at hre de andre medlemsstater i Unionen , hvilket nppe er i overensstemmelse med den europiske nd .
<P>
Derudover er det skridt , der blev meddelt med eftertryk , og som skulle opn vbenhvile , efterhnden blevet en beskeden informationsrejse for udenrigsministeren , hr. de Charrette , p baggrund af en mrkelig analyse , hvorefter Libanon skulle vre en suvern og uafhngig stat , mens man desvrre godt ved , at det er det ikke , og at Syrien her spiller en afgrende rolle uden naturligvis at glemme Irans indflydelse .
Hverken Israel eller De Forenede Stater foretager denne fejlanalyse .
<P>
I denne uorden hber vi dog , at mdet p fredag mellem Shimon Peres og Yassir Arafat vil gre det muligt at komme ud af dette mareridt .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , efter Hamas ' selvmordsattentater gr den shiittiske Hizbollah-bevgelses raketangreb p det nordlige Israel det klart , hvor skrbelig fredsprocessen i Mellemsten er .
Navnlig de muligheder , som Syrien og i dets klvand Libanon giver for Hizbollahs aktioner er en vigtig hindring for opnelsen af en definitiv fredsordning .
Det er uacceptabelt , at denne bevgelse uforstyrret kan udfolde alle mulige aggressive aktiviteter fra libanesisk omrde .
<P>
Et grundprincip i international ret er , at ingen som helst stat m stille sit territorium til rdighed for fjendtlige aktiviteter mod en anden stat .
Med rette gr den israelske regering gennem de forlbne dages militraktioner derfor alt for at beskytte sine borgere ved grnsen med Libanon mod de feje raketangreb .
Da den diplomatiske vej ikke gav noget resultat , havde den intet andet valg end disse selvforsvarsoperationer .
<P>
I mellemtiden er Israels aktioner et tydeligt advarselssignal til Syrien og Libanon om , at Hizbollahs aktiviteter p libanesisk omrde skal bringes fuldstndigt til ophr .
Eftersom de rder over tilstrkkelige midler dertil , er dette allerfrst et sprgsml om politisk vilje .
Jeg vil derfor gerne bede bde Rdet og Kommissionen om i deres kontakter med de to lande at lgge hovedvgten p bekmpelsen af Hizbollah .
<P>
Gennem en standsning af den syriske og ogs den iranske indblanding i Libanon skal den libanesiske stats uafhngighed ligeledes genoprettes .
Endelig udgr udviklingerne i Libanon en ekstra grund for Unionen til at ge det diplomatiske pres p Iran .
Iran er Hizbollah-bevgelsens vigtigste sttte- og inspirationskilde .
Foruden signalet fra Israel ville et signal fra Den Europiske Union ikke vre af vejen for at gre det klart over for Iran , at sabotage af fredsprocessen ikke lnner sig .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , nu er det ulykkelige Libanon igen ramt og delagt af krig , som de to rivaliserende magter i regionen har bragt ind p dets jord .
<P>
Libanon er besat af Syrien , der har indsat en marionetregering , under ledelse af multimiliardren Ariri , Jacques Chiracs ven og finansekspert , for ikke lnge siden ; man kan i dag vurdere tomheden i de udtalelser og lfter , der er givet til libaneserne .
<P>
Dette Syrien bevbner Hizbollah-militserne i deres strkt kontrollerede krig mod Israel .
For Hizbollah eksisterer kun for og gennem Syrien .
Da israelerne godt ved og erklrer , at syrerne er bagved Hizbollah , hvorfor rammer de s ikke Damaskus , for det er i Damaskus , at dens ledelse sidder ?
Det er i Syrien , at dens ammmunitionsdepoter , dens kaserne og dens trningscentre ligger .
<P>
Sandheden springer i jnene .
Der er mellem Israel og Syrien en kynisk , umoralsk og ond forstelse om at lade krigen foreg i Libanon , og det , der nu sker , er bare en af episoderne .
Syrien ser sin fordel herved .
Denne krig legitimerer dets politi- og militrregime og dets besttelse af Libanon .
Israel ser sin fordel herved .
Et konomisk blomstrende Libanon ville medfre , at Beirut vendte tilbage som en strk finansby , p bekostning af Haifa og Tel Aviv .
Dets hre delgger sledes elektricitetsvrkerne i den kristne del og de mjsommeligt genopbyggede infrastrukturer i den kristne del .
Denne forstelse passer sledes den betingelseslse amerikanske administration i Israel og siden Golfkrigen , diktatorerne i Syrien .
De sm brn i Irak og i Libanon kan godt d .
For dem er der ikke nogen menneskerettigheder !
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ikke undlade at takke formandskabet for den pne og sympatiske redegrelse .
Af srlig vrdi var oplysningen om , at Unionen har sendt observatrer til valget i Palstina .
Ved lejlighed fortller De os , hr. rdsformand , hvad der er sket med trojkaen , og hvad der er sket med amerikanernes delegation i Rom .
Jeg forstr nu efter Deres redegrelse bedre den franske regering , der har foretrukket enegang .
<P>
Jeg vil begynde med de fllestrk , der i revis har prget Europa-Parlamentets politik med hensyn til Mellemsten .
Europa-Parlamentet har for det frste entydigt og eftertrykkeligt p det skarpeste fordmt enhver terroraktion , og sledes ogs Hizbollahs nuvrende angreb med Katyusha-raketter mod Nordisrael .
<P>
For det andet har vi her i Europa-Parlamentet ud over nationale og politiske grnser hilst fredsprocessen velkommen mellem Israel og PLO og stttet den .
Jeg vil i overensstemmelse hermed citere Israels myrdede ministerprsident Rabin , der p fredsmdet f minutter , fr han blev myrdet , havde begrundet sin overbevisning og sin fastholdelse af fredsprocessen .
 Jeg har i revis  , sagde Rabin p det pgldende mde ,  kmpet for mit land p forskellige fronter og givet alt for at gennemfre en militr lsning p sikkerhedsproblemet og Israels ret til sikre grnser .
I dag ved jeg , at dette ml kun kan opns gennem fredsprocessen , og ikke med militre midler .
 Rabin , den forhenvrende hg , kunne overbevise bedre end nogen anden om , at der kun er n mde at lse IsraelPalstina-problemet p .
Han mtte betale sin overbevisning og sin indsats for freden med sit liv .
<P>
Dd og elendighed , fordrivelse og lidelser str p dagsordenen i dag .
Derfor skal Parlamentet , der tidligere har udtalt s klare ord , i dag sige henvendt til Israel : Stop bombarderingerne og fordrivelserne i Libanon nu !
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg kan fatte mig i korthed , fordi hr . Dimitrakopoulos har sagt meget af det , jeg ville have sagt , og jeg glder mig over hans modtagelse af denne udtalelse og sttte til det flles beslutningsforslag , som Parlamentet vil f forelagt .
<P>
Vi var meget glade , da fredsprocessen startede , og der blev net enighed .
I dag har jeg hrt fra mange mennesker her i salen om krig .
Jeg hber , det ikke er rigtig krig .
Jeg hber , det er en terroristisk handling , vi ser , og at vi kan komme tilbage til fredsprocessen og fortsttelsen af aftalen .
<P>
Terrorismen standser fredsprocessen , og jeg tror , nogle mennesker har meget at st til ansvar for i jeblikket , nemlig Hamas og Hizbollah .
Naturligvis er Syrien involveret , og naturligvis m Syrien vre en afgrende faktor i den lsning , der m komme .
Vi m her i Fllesskabet handle i samdrgtighed , og jeg er meget glad for at hre rdsformanden sige , at trojkaen i jeblikket ser p situationen .
Jeg hber , at blot det at se p situationen vil fre til resultater , for vi m have en lsning !
Vi kan ikke som fllesskab blive ved med at vre afhngige af , at De Forenede Stater skal lse alle problemer i verden , og det er sdan , det ser ud i jeblikket .
Vi m st lidt tidligere op , som prsident Clinton har rdet os til .
<P>
Men vi m ogs forst den israelske reaktion p den nuvrende situation .
Jeg har vret i Israel et par gange for nylig , og jeg er overbevist om , at de sger og nsker fred .
Under forhandlinger og i aftaler har de allerede givet afkald p en hel masse .
De har givet meget til fredsprocessen , og alligevel ser det ikke ud til , at man kan levere varen fra den anden side .
<P>
Jeg fler mig derfor ikke selv tilbjelig til ligefrem at fordmme den israelske reaktion p det , der sker i jeblikket .
Det var ikke let for dem , da de var under angreb , og da deres borgere blev drbt .
<P>
Vi m se p hele situationen .
Der er n regering i Mellemsten , der er skyldig i forbrydelser bde p sit eget territorium og generelt i Mellemsten , og det er naturligvis Iran .
Det er ndvendigt , at vi her i Fllesskabet handler i enighed og koordineret , og jeg hber , at trojkaen kan klare dette .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , dette Parlament har ved talrige lejligheder uden nogen form for vaklen stttet den fredsproces , der er indledt i Mellemsten med Oslo-aftalerne .
Med samme fasthed har vi fordmt de terroraktioner , som udgr en direkte trussel , idet den nrer den velkendte strategi , der gr ud p at skabe spnding .
Men vi har ogs sagt , at terrorismen bekmpes effektivt ved at fjerne de elementer , som danner grobund for den .
Man bliver f.eks. ikke af med Hamas ' terrorister ved at lukke Vestbredden og Gaza eller ved at holde tusinder af palstinensere i fngsel , hvilket medfrer en stigning i arbejdslsheden og en forringelse af levevilkrene for befolkningen i disse omrder .
Man bliver af med Hamas ' terrorister ved strengt at opfylde de aftaler , der er indget med de palstinensiske nationale myndigheder .
P samme mde vil den israelske hrs urimelige angreb p Libanon efter alt at dmme ikke gre det af med Hizbollahs bombardementer af civilbefolkningen i Israel .
Disse angreb har desuden krvet mange civile ofre , deriblandt adskillige brn .
Og fremfor alt er det et anslag mod den stabilitet , som omrdet og fredsprocessen har brug for .
<P>
Hr. formand , Israel br standse de militre aktioner mod Libanon og opfylde de internationale resolutioner , i srdeleshed Sikkerhedsrdets resolution 425 , 508 og 509 , som krver Israels tilbagetrkning fra det sydlige Libanon .
Man kan ikke handle s alvorligt ud fra valgmssige hensyn , medmindre det er rigtigt , at hgene i hren , som gr ind for den hrde linje , hver dag vinder nye positioner i Tel Aviv .
Ved at opfylde de internationale resolutioner , vil Hizbollah og dens tilhngere vre isolerede og uden berettigelse i deres aktioner .
Unionen br handle i denne retning nu , kollektivt og ikke gennem isolerede initiativer , hvis vi ikke nsker at fortstte med at finansiere ekstraregionale styrkers strategier , og hvis vi vil hjlpe med til , at der skabes fred i omrdet , hvilket er helt ndvendigt , hvis projekter som Euro-Middelhavsassocieringen skal blive en succes .
<P>
Hr. formand , associeringsaftalerne br vre afhngige af opfyldelsen af de internationale resolutioner og af ikke-anvendelsen af militre midler til lsning af problemerne .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , alle , eller nsten alle , fornuftige vsener ved uden tvivl godt , at en krig alene aldrig lser et problem , uanset hvor det er , og i Mellemsten ikke mere end andre steder .
Og ingen kan mere forblive uflsom over for civilbefolkningernes lidelser , i Libanon svel som andre steder .
<P>
Af den grund kan staten Israel , der har vist sin vilje til fred , og som allerede har betalt en meget hj pris , ikke acceptere , at terroristbevgelser medvirker til at ramme det i hjertet og samtidig andre steder bombardere dets byer og landsbyer i nord .
I dag er disse terroristbevgelser , der er ansvarlige for disse handlinger og massakrer , klart identificeret .
Disse bevgelser er finansieret og stttet af en terroriststat , Iran , og de opererer fra Libanon , der i vid udstrkning er under Syriens militrkontrol .
<P>
Det er sledes ndvendigt denne gang , og i sidste ende at disse terroristbevgelser hurtigt udslettes , og derfor at Iran boykottes af Europa , og at Syrien tvinges til at forhandle .
<P>
P den baggrund kan freden vende tilbage - en rigtig fred - og det stakkels Libanon kan bevge sig henimod en uafhngig stats normale liv , der endelig er fri for krig og dens flger .
<P>
Europa-Parlamentet m handle i den retning , og det er sledes , det hjlper med fredsprocessen og dens udvere i marken .
Det m sige det klart og handle ved at krve , at enhver forhandling og enhver kontakt med Iran ophrer , indtil dette land fordmmer terrorisme .
Det m p samme mde fra Syrien , som vi har forbindelser med , f forsikringer om , at det endelig involverer sig i fredsprocessen , og at det ophrer med at vre et land , der spiller dobbelt spil .
Freden i Mellemsten er afhngig heraf , meget mere end af beslutninger .
Vi m alle p dette omrde og i denne sag gennem vores taler og vores handlinger vre beslutsomme , strke og konkrete .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Hr. formand , Mellemsten er endnu en gang blevet konfronteret med tragiske begivenheder .
Skal man virkelig vre overrasket over det ?
<P>
De betydelige fremskridt , der er sket i de senere r p fredens vej har givet anledning til at tro , at betingelserne for en fredelig , stabil og varig situation endelig var til stede .
Der er faktisk stadig grundlggende problemer , der udgr vgtige alibier for de hrdnakkede fjender af freden .
Israels besttelse af Sydlibanon og den libanesiske regerings manglende evne til at srge for sikkerhed i dette omrde udgr nogle grundlggende forhindringer for denne fred .
<P>
S snart denne konflikt ulykkeligvis er genopblusset , m man ikke njes med bare at sge en tilbagevenden til den tidligere skrbelige status quo , men man m benytte denne triste anledning til at lse dette problem til bunds og i henhold til FN ' s henstillinger .
Der kan ikke opns nogen lsning uden intervention fra mglende magter .
Frankrig har vret den frste til at reagere p det diplomatiske og humanitre plan .
De Forenede Stater involverer sig ved at foresl en plan til lsning af konflikten , desvrre - hvis jeg er rigtigt informeret - er den p dette tidspunkt blevet afvist af Hizbollah .
<P>
Man m ikke standse ved et forenklet billede p en konkurrence mellem De Forenede Stater og Frankrig eller ideen om , at to interventioner ville komplicere situationen mere end , den ville lette lsningen .
Frankrig og De Forenede Stater har strengt taget ikke den samme placering i Mellemsten .
Deres holdning over for hver stat i omrdet er ikke den samme .
Netop af disse rsager kan deres respektive og koordinerede aktioner vre meget nyttige for en endelig lsning .
<P>
Med hensyn til Europa og mere njagtigt det politiske samarbejde har det som altid haft en vis forsinket start .
Efter Jugoslavien , efter episoden med den grsk-tyrkiske konflikt kommer nu Mellemsten , der endnu en gang viser os , at den strste handelsmagt i verden ikke tages i betragtning p det politiske skakbrt i verden .
<P>
Institutionerne er mere involverede end de mnd og kvinder , der sidder i dem .
Vil regeringskonferencens forhandlere i det blege morgengry , der altid indhyller de sidste timer i traktatforhandlingerne , huske det ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Ogs jeg vil henvende mig direkte til formanden for Rdet , hr . Ferraris , med anmodning om et mere synligt initiativ fra Den Europiske Unions side .
<P>
Som De har hrt , rdsformand Ferraris , har kollegerne i min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , allerede strkt fordmt Hizbollahbevgelsens terroristangreb mod Israel .
Vor gruppe har altid udtrykt sig imod brug af religis integralisme til politiske forml og - endnu vrre , som det her sker - til terroristiske forml .
<P>
Men vi vil i dag lige s bestemt fordmme Shimon Peres ' israelske regerings beslutning om at inddrage hele omrdet i en kde af voldshandlinger med vilkrlige bombardementer af den libanesiske civilbefolkning og med tusinder af flygtninge og fordrevne i Beirut .
<P>
Den israelske beslutning forekommer os vilkrlig og ude af proportioner og alene truffet for at fje befolkningen i landet , som snart skal til valgurnerne .
Men Israel kan ikke handle ved at lade hele den libanesiske befolkning undglde for Hizbollahs angreb .
Yderligere finder , at angrebet p hele Libanon bringer fredsprocessen i Mellemsten i alvorlig fare .
<P>
Vi fremstter derfor en appel om omgende indstilling af fjendtlighederne og genoptagelse af forhandlingerne mellem Libanon , Syrien og Israel med henblik p en varig fred mellem disse lande .
<P>
Min gruppe finder som allerede nvnt , at man skal gennemfre og overholde FN ' s Sikkerhedsrds resolution 425 , der , som jeg erindrer om , siger , at de israelske besttelsestropper skal trkkes tilbage , og at Libanons territoriale integritet skal respekteres .
Der er ingen grund til at skjule sandheden : Uden at Israel beslutter sig til at trkke sig tilbage fra Golan-hjderne og den sydlige del af Libanon samtidig med , at Syrien og Libanon beslutter sig til at fordrive de terrorister , der truer Israels eksistens , fra deres tilholdssteder , vil der aldrig blive fred .
<P>
Til slut vil jeg sige Dem , hr . Ferraris , at De m forst , at man ikke blot kan begrnse sig til at undersge situationen , men at der krves handling .
Det krves , mener jeg , at medlemsstaterne omgende tager initiativer p grundlag af en beslutning truffet af Rdet for Den Europiske Union om vbenhvile og ny ivrksttelse af forhandlingerne .
Ve den , der tilsikrer nogen straffrihed i nogen del af verden .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne meddele , at jeg er enig i mange af de vsentlige ting , som fru Green og hr .
Sakellariou har sagt om denne konflikt . Jeg vil benytte lejligheden til at sige nogle ting , som br understreges , selv om de er mindre vsentlige .
<P>
Fremfor alt m jeg sige , at vi her i Parlamentet p ingen mde er i tvivl om Israels behov for sikkerhed , og vi har fordmt og beklaget de attentater , som det israelske folk har vret offer for .
Som Parlamentets observatr havde jeg lejlighed til at overvre de palstinensiske valg .
P den ene side s jeg et lykkeligt og forhbningsfuldt folk , et palstinensisk folk , som gldede sig over den nyligt erhvervede vrdighed .
Jeg tror , dette var det generelle indtryk hos alle os , der var til stede . P den anden side delte nogle af de palstinensere , vi talte med - som ikke alle boede i omrderne - ikke denne glde , og de kunne ikke altid give os forstelige grunde til dette , somme tider havde vi snarere det indtryk , at de ikke kunne forklare grunden .
<P>
I dag kmper Yasser Arafats folk , Arafat-regeringens folk , mod terrorismen .
Og p et mde , som blev afholdt i denne bygning , har jeg lige hrt den israelske ambassadr anerkende dette og vre taknemmelig for dette .
Vi nsker heller ikke - det tror jeg , ligger helt fast her i Parlamentet - at vende tilbage til voldens logik .
I disse dage , hvor vi savner Yitzhak Rabin dybt , frygter vi , at optrapningen af volden vil vre prget af en logik , som ligger uden for viljen og fornuften .
<P>
Den Europiske Union har - omend p et forsigtigt plan - etableret nogle rammer for dialogen .
Den Europiske Union satte syrere og israelere ned sammen i Barcelona .
Den Europiske Union spillede en vsentlig rolle under afholdelsen af de palstinensiske valg .
Jeg vil derfor bede Den Europiske Union om at bruge alle sine krfter - til tider ikke s synlige som vi kunne nske - p at standse angrebene og p at f parterne tilbage til de rammer for dialogen , vi har etableret , omend de stadig er svage .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi har alle , med rette , stttet Israel bde i forbindelse med Hamas-angrebene og de mange ddsofre , og da den israelske premierminister , Yitzhak Rabin , blev drbt .
<P>
Jeg er imidlertid bange for , at de mennesker , der lagde vbnet i hnderne p den israelske premierministers morder , er begyndt at pvirke og bestemme politikken og dynamikken i Israels dispositioner .
Ingen kan afvise at anerkende et lands ret til selvforsvar ; men det er en ret , der br udves med omfattende og streng selvdisciplin .
Det , der sker her , er aggressive handlinger , ogs fra den israelske regerings side , det er barbariske , tbelige og farlige handlinger .
Og ud fra disse betragtninger mener jeg , de br mdes med fordmmelse fra Den Europiske Unions , FN ' s og alle andre internationale aktrers side .
<P>
Lige nu risikerer de vsentlige bestrbelser at g op i rg , som EU har gjort med Barcelona-konferencen og med en ben Middelhavspolitik , der skulle danne grundlag for en styrkelse af fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Jeg tror ogs , det har haft betydning , at Rdet ikke har markeret sig i krisen i Mellemsten . Dette hnger mske sammen med den interne krise i det land , der har formandskabet , hvor Italien i kraft af sin placering , sin geografiske position og sine historiske bnd faktisk ville kunne spille en meget vsentlig rolle .
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt nu , at vi krver , at Israel jeblikkeligt indstiller sine aktiviteter , og at der skabes grundlag for en dialog mellem Syrien , Libanon og Israel , der kan fre til en total indstilling af Hizbollahs terrorhandlinger fra libanesisk side og fuld tilbagetrkning af de israelske soldater fra Libanons territorium .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs benytte lejligheden til at udtrykke bekymring over den nylige forsvarssamarbejdsaftale mellem Israel og Tyrkiet , der betyder en sammenkdning af to store kriser , den mellemstlige og den grsk-tyrkiske , og risikerer at fre til mere udbredte og generelle problemer i omrdet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
I sidste uge var jeg i Beirut , den dag , hvor de israelske aktioner begyndte .
I lufthavnen lagde jeg mrke til , at der virkelig i hvert rum hnger et portrt af den syriske prsident Hafez al-Assad og hans forulykkede sn .
Det forekommer mig at vre tydeligt , at det bent vises , at Syrien bestemmer i Libanon .
<P>
Hr. formand , Hizbollahs aktioner fra Libanon kan derfor udelukkende , og ogs udelukkende , finde sted med Syriens tilladelse og medvirken .
I mellemtiden afventer vor mand i Damaskus imidlertid roligt , hvordan striden i Libanon udvikler sig , med kun t ml for je , nemlig at indg en vldig stor konomisk handel , som kan holde diktaturet i Damaskus i sadlen .
<P>
Under mit ophold i Beirut lagde jeg ogs mrke til , hvor hrdt libaneserne har arbejdet p at rette op p denne katastrofe i deres by Beirut , og ogs fra forskellige politiske kredse er jeg blevet bedt om at viderebringe deres nske om , at der , hvis det lykkes at afholde frie valg i Libanon , sendes observatrer .
<P>
Fredsprocessen i Mellemsten og Libanons muligheder for i frihed at opleve sin egen suvernitet afhnger bl.a. af , om den af Syrien og Iran stttede terrorisme her bringes til ophr .
S er der heller ikke lngere nogen grund for Israel til at foretage flere aktioner uden for dets grnser .
<P>
Hr. formand , dernst glder det mig , at Den Europiske Union har en delegation i Mellemsten , men jeg vil gerne sprge Dem , hvordan Rdet nu fortstter med den ofte citerede , men desvrre indholdsmssigt ikke eksisterende kritiske dialog med Iran ?
Er tiden ikke inde nu til en virkelig EU-politik , f.eks. med hensyn til vbenleverancer ?
<P>
Endelig , hr. formand , er Frankrigs aktion i Mellemsten sket i samrd med EU , eller er det en soloaktion ?
Og hvilket forml kan denne s have ved siden af de amerikanske bestrbelser ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , p retfrdighedens vej er livet , sdan siger biblen i Ordsprogenes Bog kapitel 12 . Det er temaet p den evangeliske kirkekongres nste r .
Uden retfrdighed findes der ikke noget liv og ikke nogen fred . I tre forskellige funktioner retter jeg anmodninger til regionen , til de reprsentanter , der dr er de ansvarlige : For det frste , som europer .
Ja , vi er ogs ansvarlige for stabilitet og fred i denne region .
For det andet , som tyske europere phviler der os et srligt ansvar for , at der hersker fred i Israel , og at landet Israel kan leve inden for sikrede grnser . For det tredje , som formand for delegationen for forbindelserne med Machrak-landene og golfstaterne vil jeg sammen med kolleger fra Europa-Parlamentet her i maj mned tage til regionen Syrien , Jordan og Libanon for dr med en officiel delegation fra Parlamentet klart at give udtryk for flgende : Vi nsker fred i denne region , og den , der forstyrrer freden dr ved terroraktioner , gr sig til Europas modstander og fjende !
<P>
Jeg appellerer til Hizbollah og bagmndene : Stop beskydningen af Nordisrael , stop terrorismen , accepter forhandlingstilbuddet !
<P>
I beslutningen vil vi ndre punkt 5 , og s kan denne beslutning efter min mening vedtages .
Vores ml som europere er ikke kun at sikre fred i Europa , men ogs sikre stabilitet og fred omkring os , og dt ikke kun af kristelige grunde , men fordi det er bedre for alle parter , hvis der hersker fred i denne region og i andre dele af verden .
Vi europere tror p fredsprocessen , som blev indledt af ministerprsident Rabin , og vi vil gre alt for , at denne fredsproces bliver en succes .
<SPEAKER ID=178 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , idet jeg tilslutter mig de indledende ord , som rdsformandskabet har udtalt , vil jeg endnu en gang understrege , at ogs Kommissionen deler bekymringen over den eskalering , som i jeblikket finder sted i Mellemsten , og at den ogs gerne er rede til at undersge , hvor der br anmodes om humanitr hjlp for at se , hvordan der fra vor side kan ydes et bidrag dertil .
<P>
Samtidig har Kommissionen ogs den overbevisning , at der her i allerfrste rkke skal sttes en stopper for terrorismen .
Men heller ikke i en mglende rolle , sledes som formandskabet , trojkaen , De Forenede Stater og Frankrig forsger , kan man komme uden om sandheden om rsag og virkning , og Kommissionen er i hvert fald enig med dem , som siger , at man mske kan betvivle , om proportionaliteten er iagttaget af Israel , men den kendsgerning , at den israelske aktion var et svar p provokationer fra Hizbollah , m og kan ikke bengtes , for det ville nemlig ikke bringe en lsning nrmere .
Ogs vi mener , at ogs Syrien og Iran kan kritiseres , nr det drejer sig om Hizbollahs rolle i Libanon .
<P>
Ogs Kommissionen mener , at Sikkerhedsrdets resolution nr . 425 og 508 skal overholdes .
Ligeledes er den af den opfattelse , at Israel i det forlbne r har vist , at det vil bringe ofre og ogs har bragt mange ofre for freden , sledes som det ogs er bemrket i dag , og s lnge en fredsordning med Syrien ikke er tilvejebragt , er det heller ikke ret realistisk at opfordre kraftigt til gennemfrelse af resolution nr . 425 , fordi vi alle sammen ved , at nr der vil vre truffet en fredsordning med Syrien , skal denne ogs indeholde en ordning for Libanons integritet og uafhngighed ; s vil Libanon ogs virkelig kunne garantere , selv om det mske sker med nabolandenes hjlp , at der fra dets territorium ikke foretages angreb p Israel .
<P>
Hr. formand , jeg tilslutter mig hele stemningen i Parlamentet , som ikke vil polemisere .
Det drejer sig om bibeholdelse af fredsprocessen , og fredsprocessen str p spil i dag .
Men der er forskel p , om man netop foretager sig noget for at redde fredsprocessen , eller om man foretager en terroristisk handling for at torpedere fredsprocessen .
Jeg tror , at man helt klart skal skelne mellem disse to ting .
<SPEAKER ID=179 NAME="Ferraris">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den debat , Rdet har lyttet til , er en stor moralsk sttte og , om jeg s m sige , ogs en strk politisk sttte til det virke , som Den Europiske Union , Rdet , Kommissionen og vi alle kan udfolde i et vanskeligt jeblik .
<P>
Uden at ville svare samtlige talere vil jeg fremstte to eller tre bemrkninger . Den ene er , om jeg s m sige , ogs af metodisk karakter .
Lad det vre sagt ligeud - og det gr jeg mere p egne end p Rdets vegne - at aktioner inden for Den Europiske Unions udenrigspolitik ikke altid er mulige med den hurtighed , som man mske kunne finde ndvendig .
Der foregr en objektiv rdslagningsproces , en ndvendig proces , som mske er Den Europiske Unions styrke , men tillige i dette tilflde dens svaghed .
Begyndelsen til den krise , der opstod i sidste uge er , som det s rigtigt efter min mening blev udtryk af kommissr Van den Broek - udtryk for en proportionalitetsvurdering , en meget vanskelig vurdering og en vurdering , som man br overveje meget forsigtigt , fordi ingen - som vi alle , Den Europiske Unions medlemsstater i Palermo og herefter yderligere landene i Sharm-el-Sheik - kan andet end at fordmme terrorismen og vise vilje til at handle for , at nogle lande der blev anset for hovedansvarlige eller i hvert fald mistnkt for opretholdelse af terrorismen , p en eller anden mde fr en advarsel .
Trojkaen begav sig faktisk til Teheran den 2. april , dvs. efter Sharmel-Sheik og fr den aktuelle krise .
<P>
Til trods herfor har Hizbollah ivrksat terroristisk aggression , hvilket har fremkaldt den israelske reaktion , som man i dag ikke kan vurdere ved vejning p guldvgt - det kan man ikke gre i disse anliggender , hvor der er tale om menneskelige lidelser , og ej heller kan man tage ud og undersge , hvem har gjort mest , og hvem der har skylden - men politisk , netop for at redde fredsprocessen i videst muligt omfang .
Man har gjort sig overvejelser af forskellig art om Syrien og dets holdning , og om Libanon , som lider under andres voldshandlinger , men tillige om det , som den tlmodighed og den vilje til fred , som Israel har lagt for dagen i disse mneder ogs i tilflde af terroristangreb , og som det offer , der er bragt af Yitzhak Rabin p , hvad jeg vil kalde nsten klassisk mde , til gavn for og som offer for fredsprocessen .
<P>
Alt dette m vi have i erindring , nr man - med rette , det kan ikke ngtes - hvder , at vi handler for langsomt .
Jeg vil sige , at formandskabet og vi alle allerede i sidste uge har gjort , hvad der stod i vor magt for at sge at finde midler til standsning af denne proces med kontakter , som - tilgiv mig , hr . Pettinari , ikke altid er offentlige , fordi virkets mtlelige karakter ogs krver en vis forsigtighed for ikke at bryde maskerne i et ofte meget skrbeligt net i en fredsproces , som i sig selv er yderst skrbelig , fordi den ikke blot er overladt til stater , men tillige visse vanvittige gruppers forgodtbefindende eller grupper , som er helt ukontrollable .
<P>
Jeg vil sige endnu to eller tre ting .
Jeg tror , at de enkelte landes initiativer , for s vidt som de m findes prisvrdige og dle og for s vidt de er betydelige - sledes som det yderligere er kommet til udtryk i et kommunik til formanden den 15. april som hvert enkelt lands bestrbelse p at handle inden for rammerne af sin indflydelse , sin vgt og hele sin tradition - givet br samordnes med Rdets almindelige virke .
I det foreliggende tilflde blev formandskabet for s vidt angr et givet meget delt initiativ fra Frankrigs side nemlig underrettet og handler sledes , at det indgr i et flles kollektivt mnster .
<P>
P grund af det , der skal opns - og det er et , gentager jeg , meget mtleligt anliggende - kan ikke alt offentliggres , men m af og til drftes med stor forsigtighed .
Mlet er at inddrage alle i en fredsproces , dvs. hele omrdet , samtlige lande og alle de krfter , der kan bidrage til denne .
I dag er den amerikanske viceudenrigsminister Peletow i Rom , netop med henblik p at sge at koordinere en flles aktion med formandskabet i hb om , at dette kan have nogen virkning .
Og i denne henseende vil jeg erindre om , at Sharm-el-Sheik-mdet fortsttes i Luxembourg den 29 . , hvor Fllesskabet er vrt .
Netop for at vise , at formandskabet agter at underrette Parlamentet om disse vsentlige begivenheder , vil jeg - som det netop meddeles mig i dette jeblik - sige , at trojkaen , der ogs skal til Tel Aviv , hvilket ikke var forudset i frste omgang - netop under de kontakter , den har haft i lbet af to dage med Amman , Beirut , Cairo og Tel Aviv sger at genoplive den forstelse fra 1993 , som jeg nvnte ovenfor , mellem Hizbollah og Israel , netop med henblik p at gre en ende p krisen .
Herudover tegner der sig andre ideer , som den amerikanske viceudenrigsminister netop i dag er ved at undersge i Rom .
Jeg vil sige til fru Lalumire , at denne delegation ikke alene bestr af politiske ledere , men af viceudenrigsministre , netop for at denne trojka-mission skal f vgt ikke blot som embedsmnd , men have en mere politisk profil for at styrke dens betydning og s vidt muligt udsende et politisk signal fra Den Europiske Union .
<P>
I dette jeblik er trojka-delegationen i Cairo , i morgen vil den vre i Damaskus og i overmorgen i Tel Aviv .
Herudover m man tnke p en ny form for associering af dette mnster , der er vort , og de mnstre som findes i de krfter , der virker i Libanon , Syrien , Israel og gypten , ja i hele omrdet , og som kan fre til genoptagelse af freden .
<P>
Nogle ting , m det vre mig tilladt at sige , er endnu undervejs , og jeg kan flgelig ikke g s meget i detaljer , som jeg gerne ville .
Jeg vil blot forsikre Parlamentet og de rede medlemmer , at Rdet , formandskabet , medlemslandene og vi alle naturligvis lgger stor vgt p dette problem . Hr .
Alavanos har ret i , at Italien af grunde , som forekommer mig indlysende , er srlig berrt , men det er desvrre ikke ene om at handle og m tage mange hensyn i betragtning .
<P>
Sagen er meget enkel . Vi skal gre alt , hvad der str i vores magt for ikke s meget at flde dom , hvilket er meget svrt i dette jeblik , hvor vi er stillet overfor det israelske folks og naturligvis ogs det libanesiske folks lidelser .
Det er ikke til nogen nytte at flde dom om , hvem der har ret , og hvem der har uret i et sdant jeblik . Det , som er til nytte , er at gre alt for , at denne s vanskelige og skrbelige fredsproces ikke gr i stykker p grund af uansvarlige terroristers adfrd , og som det rede parlamentsmedlem sagde , for , at man ikke her i Parlamentet alene kommer til at tale om en fred , der endnu skal opns .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 i morgen .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0431 / 96 ) .
<P>
Jeg beklager , at vi er nede p n time i stedet for den sdvanlige halvanden time .
Derfor vil jeg tillade t tillgssprgsml fra den oprindelige sprger samt t mere snarere end de sdvanlige to .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , De har sagt , at vi kun har n time .
Det er skandalst , at det bliver reduceret p denne mde .
Vi har faktisk kun 48 minutter .
Jeg beder Dem om at sige noget til formandskabet .
Det er utleligt , at en af Parlamentets vsentlige rettigheder - at stille sprgsml - ikke bliver gennemfrt .
Det er virkelig utleligt , det , der sker nu .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Hr. von Habsburg , jeg er helt enig med Dem .
Jeg tager hele tiden dette op , bde skriftligt over for formanden og over for lederne af de politiske grupper .
Det ser ikke ud til , at jeg gr store fremskridt , men mske kan vi sammen prve en gang til .
Jeg agter at afholde n times sprgetid , selv om det gr ud over kl . 19.00. Jeg hber , at tolkene vil stille sig velvilligt hertil , for det afhnger naturligvis af deres samarbejde .
<SPEAKER ID=184 NAME="Ferraris">
Det er nsten banalt , at jeg her skal gentage , hvor meget pressefriheden ligger Rdet og os alle p sinde , og flgelig at vi alle har til hensigt at sikre journalisternes frihed , ogs i kritiske situationer .
Men jeg tror tillige , at det er vanskeligt at give journalister den sttte hr . Bertens kunne nske sig .
Nr han nvner kritiske omrder , antager jeg , at han mener omrder med krigstilstand , med aktuel krig .
Men p den anden side synes disse kritiske regioner ikke p nogen mde at ligge p den europiske medlemsstats omrder , og flgelig er der , om jeg har forstet det rigtigt , tale om journalister , der arbejder uden for Europa , i tredjelande .
Hvis jeg har ret i dette , forekommer det mig meget vanskeligt for Unionen og Rdet p nogen mde samordnet at handle til fordel for personer , hvis arbejde i disse tilflde er at sikre os oplysninger , idet vi alle er forhindret i at garantere den sikkerhed , som man s sandelig kunne nske sig at give dem .
Unionen stter hele sin moralske og politiske sttte ind , men jeg er naturligvis klar over , at denne sttte snarere er symbolsk end konkret .
<P>
Jeg mener , at man med rette kan tale og erindre om alt det , vi skylder journalisterne for det engagement , de har netop i disse omrder , men udover det virke , som de enkelte medlemsstater kan udfolde - nemlig en normal diplomatisk aktion p stedet - ser jeg oprigtigt talt ikke , hvordan Unionen kan hjlpe journalister , der er i vanskeligheder , p anden mde end ved at sttte dem moralsk , hvilket ganske rigtig er lidt .
P det konkrete plan og i handling forekommer det mig umuligt at yde mere , fordi vi faktisk str uden virkemidler .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr . Ferraris , mange tak for Deres svar , det understreger endnu en gang , at italienere mske tnker mere i symboler , og nederlndere sandsynligvis mere i effektive foranstaltninger .
Dette sprgsml er inspireret af en enstemmigt vedtaget betnkning , som bar mit navn , og den drejede sig om beskyttelse af journalister p farlige missioner , vedtaget den 6. december 1993 , og der blev heri i sin tid bl.a. , jeg vil ikke dvle ved filosofiske udtryk , anmodet om at yde praktisk sttte til journalister i nd ved at oprette et  koordinationscenter , som skal indsamle informationer og yde konkret hjlp  .
Dette koordinationscenter burde have en direkte forbindelse med de europiske institutioner for at lette passende politiske aktioner .
Jeg gjorde det i samarbejde med alle internationale og nationale journalistforeninger , og jeg sprger Dem , hvorfor der p nuvrende tidspunkt ikke engang er kommet en slags bekrftelse af modtagelsen .
Jeg hber , at De vil gre noget ved det .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
rede parlamentsmedlem , jeg takker Dem for Deres forklarende tilfjelse , som er overordentlig nyttig , men jeg kan alene rligt svare Dem , at jeg forstr Deres anmodning .
Jeg erindrer p ny om den forpligtelse , som jeg mener , at medlemsstaterne br ptage sig , ved at yde journalisterne en normal konsulatsmssig og diplomatisk beskyttelse . Jeg tager Deres forslag til efterretning og vil tillade mig at give Dem nrmere oplysninger s snart som muligt .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Concepci Ferrer ( H-0211 / 96 ) :
<P>
Om : Udkast til flles aktion til bekmpelse af racisme og fremmedhad
<P>
I forbindelse med de fundamentale uoverensstemmelser mellem Storbritannien og de vrige medlemsstater om udkast til flles aktion til styrkelse af det retslige samarbejde i forbindelse med bekmpelsen af racisme og fremmedhad , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Har det planer om at fastholde de store linjer i det oprindelige udkast ?
<P>
Mener det ikke , at det bliver vanskeligt at opn de foreslede ml for aktionen , hvis man bjer sig for de britiske krav ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Ferraris">
P Rdets mde den 19. og 20. marts 1996 erklrede medlemsstaterne sig gunstigt indstillet over for et forslag fra det italienske formandskab til en ndret formulering af et forslag til flles handling , som det italienske formandskab allerede havde fremlagt .
Der toges hensyn til nogle forbehold , som blev rejst af hollandske parlamentarikere , og andre af sproglig karakter .
<P>
Den tekst , vi har foreslet , tager hensyn til forskellige bemrkninger , der navnlig blev fremsat af Det Forenede Kongeriges delegation , men har for s vidt angr de generelle retningslinjer fastholdt det forslag , som Rdet havde behandlet i november 1995 .
Med denne tekst tilsigtes indfrt et domstolssamarbejde om undersgelsen af sager vedrrende adfrd , der kan betegnes som udslag af racisme eller fremmedhad .
Formlet med dette samarbejde er , at disse former for adfrd skal straffes og undtages fra princippet om retsforflgning i flere lande .
Forslaget omhandler tillige foruden regler om et bedre samarbejde mellem domstolene vedtagelse af hensigtsmssige foranstaltninger inden for srlige sektorer , som f.eks. beslaglggelse og konfiskation af skrifter , billeder og andre dokumenter , der tilskynder til racisme og fremmedhad , under politi- eller domstolsundersgelser af sager vedrrende forhold , der strafferetligt kan henfres til racisme eller fremmedhad .
<P>
Det italienske formandskab vil for sit vedkommende gre alt , hvad der str i dets magt for at f dette forslag godkendt , frend det italienske formandskab udlber .
Jeg behver ikke at sige , at det br vre en fri borgers pligt at fordmme racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Mange tak , hr. rdsformand , for Deres svar p mit sprgsml , som jeg faktisk stillede , fr beslutningen blev vedtaget af Rdet .
Det , der fik mig til at stille det , var bekymringen over , at det p grund af den engelske regerings tvivl og forbehold , var umuligt i sin tid at vedtage en s vigtig og ndvendig tekst .
Lad os ikke glemme , at problemet omkring racisme og fremmedhad er af meget stort omfang og krver svar af samme omfang fra Rdet og helt konkret det italienske formandskab .
<P>
Derfor glder jeg mig over det svar , De har givet mig , og over de aktioner , der ptnkes ivrksat .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg vil gerne komplimentere det italienske formandskab for den mde , hvorp det har fremmet denne sag med at gre noget for at bekmpe racisme og fremmedhad p europisk niveau , svel som p lokalt og nationalt niveau .
Jeg er forfrdet over min egen regerings holdning , da den er meget negativ over for dette .
<P>
Vil Rdet gre alt , hvad det kan , og prve at overbevise den britiske regering om , at det er ndvendigt ogs at tage initiativ p europisk niveau ?
Kan jeg mske sprge rdsformanden , om den endelige afgrelse om handling p dette omrde skal trffes enstemmigt eller med kvalificeret flertal ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Denne gang bringer De mig i vanskeligheder , rede parlamentsmedlem . Jeg ved det ikke !
Jeg siger det oprigtigt .
Men jeg tr formode , at enhver beslutning om fordmmelse af racisme og fremmedhad vil blive enstemmigt vedtaget .
Det ville vre mrkeligt , om De Femten ikke skulle vre enige herom .
<P>
Jeg vil sige , at dette glder i formandskabet og i Rdet , og det kan efter min mening ikke vre anderledes med hensyn til dette forslag .
Det skal give sig udslag i forebyggelse , udveksling af unge og i Euro-Middelhavsprojektet , fordi det spiller en aktiv rolle i denne forbindelse .
Og m det vre mig tilladt at tilfje , rede parlamentsmedlemmer , at vi ikke kan njes med fordmmelse af racisme og fremmedhad og blot faststte forebyggende regler og straffe .
Vi m fremme moralske holdninger , for hvis Europa-Parlamentet og Den Europiske Union ikke er i stand til at bekmpe racisme og fremmedhad , svigter de en af deres pligter .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos ( H-0213 / 96 ) :
<P>
Om : Rdets holdning i den grsk-tyrkiske krise
<P>
I sin nylige beslutning beklager Europa-Parlamentet , at  EU og dens medlemsstater i denne krise har vret ude af stand til at handle effektivt inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik  .
P sit mde den 26.2.1996 var Rdet endnu en gang ude af stand til at tage stilling p grund af et veto fra Storbritannien .
Hvordan agter Rdet at udtrykke sin solidaritet med en medlemsstat , som er blevet stillet over for en  trussel om voldsanvendelse  ( casus belli ) fra Tyrkiet i tilflde af , at den udver sine legitime rettigheder ssom suvernitet over sit territorium ? Hvorledes vil Rdet tvinge Tyrkiet til at respektere det gode naboskab i overensstemmelse med toldunionen ?
Mener Rdet , at det med denne holdning fremmer den id , der ligger til grund for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Ferraris">
Hr .
Alavanos har stillet et sprgsml , som det ogs i denne situation er temmelig vanskeligt og mtleligt at svare p . Som De ved , har Rdet og formandskabet sammen med os vret meget opmrksomme p problemet vedrrende konflikten , eller rettere - jeg vil helst ikke tale om konflikt - de forskellige opfattelser i Grkenland og Tyrkiet i gerhavet , og vi har mere end n gang givet udtryk for vor bekymring og vort engagement i at undg disse sammenstd og disse vanskeligheder mellem de to lande .
<P>
Dette blev gentaget i Associeringsrdet og for nylig tillige i selve rdsmdet om  Almindelige anliggender  i sidste mned , og jeg mener at der er indledt en aktion fra formandskabet - og ikke blot fra dettes , men tillige Kommissionens og srlig kommissr Van den Broeks - side for at sge at f parterne til i nogen grad at moderere deres standpunkter og samtidig under udtryk for solidaritet med Grkenland ogs at tage hensyn til Tyrkiets betydning , sledes som jeg allerede ved andre lejligheder har tilkendegivet for Dem , rede parlamentsmedlemmer .
<P>
Hr . Alavanos talte med rette for et jeblik siden om betydningen af ligevgten i Middelhavet og nvnte i den forbindelse Mellemsten og vanskelighederne mellem Grkenland og Tyrkiet .
Jeg finder ikke , at man kan bebrejde det nuvrende formandskab , at det ikke har udfoldet nogen bestrbelse p at sge disse meningsforskelle og disse vanskeligheder forelagt nogen instans til drftelse i begge parters og regionens interesse - og ved region forstr jeg ogs srlig specifikke omrder - og flgelig til gavn for stabiliteten i Europa .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg takker hr . Ferraris og kan helt og holdent tilslutte mig hans nsker .
Jeg vil imidlertid gerne gentage , hvad jeg ogs siger i mit sprgsml , nemlig at Europa-Parlamentet , og ikke kun de grske medlemmer , Europa-Parlamentets plenarforsamling har kritiseret Den Europiske Union og Rdet , fordi de ikke har vret i stand til at handle effektivt inden for rammerne af FUSP , hvad angr den grsk-tyrkiske krise .
<P>
Og jeg vil gerne konkretisere mit sprgsml yderligere p grundlag af de nye begivenheder , der er indtruffet , nemlig den mislykkede indkaldelse af Associeringsrdet .
Agter Rdets formandskab at fremstte konstruktive forslag med henblik p en ny indkaldelse af Associeringsrdet , forslag som forpligter til ikke-anvendelse af vold mellem Grkenland og Tyrkiet og forpligter alle parter til i krisen vedrrende klippeen Imia at g via internationale instanser for at finde en fredelig lsning p krisen , f.eks. med behandling af sprgsmlet ved Den Internationale Domstol i Haag ?
<P>
Jeg vil gerne have et konkret svar fra formanden for Rdet .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Hr . Alavanos har i en vis forstand ret , men hvis jeg kunne give mere konkret svar , ville problemet allerede have vret lst .
Vanskeligheden bestr netop i at sge at f de to parter i tvisten til at finde en mulighed for udformning af et konkret svar .
<P>
De kender , hr . Alavanos , den betydning , som den erklring , der blev afgivet af den tyrkiske ministerprsident netop for nogle dage siden p rdsmdet vedrrende  udenrigsanliggender  i Bruxelles , har haft , og de bestrbelser , som blev udfoldet af formandskabet i indforstelse med de vrige deltagere i rdsmdet om  udenrigsanliggender  for , at mdet i Associeringsrdet EU-Tyrkiet , der skulle have fundet sted den 26. marts , ikke helt skulle aflyses , men blot udsttes .
<P>
Som hr .
Alavanos udmrket ved , er der tale om et mtleligt sprgsml , men jeg ser gerne , at han stter sin lid til formandskabets engagement , et meget aktivt engagement og , m det vre mig tilladt at sige , tillige personligt engagement i at sge at n frem til netop det , hr . Alavanos nsker sig , og som vi har interesse i at opn .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Carmen Fraga Estvez ( H-0225 / 96 ) :
<P>
Om : Afgrelse fra den internationale handelsret i USA
<P>
I februar 1996 fastslog den internationale handelsret i USA , at der findes tydelige tegn p , at Italien overtrder FN ' s resolutioner om anvendelse af drivgarn , der begrnser lngden af disse til 2 , 5 km . Hvis dette forhold ikke bringes i orden i lbet af tre mneder , vil USA forbyde indfrsel af fisk og fiskerivarer fra Italien , hvilket ogs vil kunne komme til at berre resten af Den Europiske Union p grund af det indre marked .
<P>
Mener Rdet ikke , at det er ndvendigt hurtigst muligt at forbyde anvendelse af disse fiskeredskaber i Middelhavet for at undg en handelskrig med USA ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Ferraris">
Jeg vil frst og fremmest fremhve , at Rdet ikke har for vane at vurdere eller kommentere beslutninger , handlinger eller erklringer , der er truffet eller formuleret uden for dets mder af personer eller organisationer , der str uden for Rdet .
Jeg tror ikke , at dette ville vre korrekt . Generelt finder vi , at flles lovgivningen fuldt ud er i overensstemmelse med FN ' s resolutioner .
Hvad angr gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen er det klart , at Kommissionen skal overvge , at de gldende bestemmelser om forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne overholdes . I dette tilflde er der tale om Rdets forordning ( EF ) nr .
345 / 92 , som forbyder alle fiskerfartjer at anvende drivgarn p over 2 , 5 km ' s lngde , uafhngigt af fangstomrdet . Der er kun n undtagelse , nemlig stersen , der er omfattet af srlige internationale regler .
<P>
I vrigt vil jeg gerne gre fru Fraga Estvez opmrksom p , at Rdet p baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse er ved at gennemg et forslag fra Kommissionen om totalt forbud mod drivgarn .
Dette forslag vil blive drftet p nste samling i Rdet ( fiskeri ) den 22. april 1996 , sledes som jeg allerede har sagt i mine svar p andre sprgsml for tre uger siden .
For s vidt angr de konkrete forhold , der refereres til i sprgsmlet , har Rdet hidtil ikke vret foranlediget til at drfte dem , og flgelig finder jeg ikke at kunne sige mere , end jeg har gjort , i besvarelse af fru Fraga Estvez ' sprgsml .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Jeg takker for rdsformandens forklaringer , men jeg m sige , at Rdet har undersgt Kommissionens forslag og Parlamentets betnkning i nsten to r .
Naturligvis gr det langsomt .
Jeg hber , at det til sidst ogs gr sikkert .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg stille rdsformanden flgende sprgsml .
Afgrelsen fra den internationale handelsret i USA flger en procedure og nogle formaliteter , der ikke kan standses .
I begyndelsen var der sat en frist til den 8. april , inden hvilken den amerikanske regering var forpligtet til at anmode Italien om at fremlgge en plan for foranstaltninger til overvgning af brugen af disse fiskeredskaber i Middelhavet .
<P>
Eftersom Italien har en frist p 30 dage til at svare , er sprgsmlet : Er Italien indstillet p at fremlgge denne plan for foranstaltninger ?
Og dernst : Hvis det er tilfldet , hvori bestr s de vsentligste foranstaltninger ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Jeg skal fremkomme med to bemrkninger .
Den frste er af generel karakter , fru Fraga Estvez , og vedrrer den klage , De fremfrer vedrrende forsinkelserne .
Hvis jeg ikke er galt underrettet , er der forsinkelser inden for Rdet ( fiskeri ) , fordi der hersker divergerende opfattelser vedrrende dette problem , og det flgelig er vanskeligt at n til enighed og derfor n til en beslutning som den , De angiver .
Den anden bemrkning er , at Fllesskabets regler efter min opfattelse er i overensstemmelse med FN ' s , og jeg m flgelig komme til det resultat , at USA ' s holdning er forkert .
<P>
Hvad endelig angr Deres srlige sprgsml , nemlig om Italien har til hensigt at reagere inden 30 dage fra en bestemt dato - jeg ved i vrigt ikke hvilken - vil jeg tillade mig at indhente nrmere oplysninger , og lade disse g videre til Dem , dersom De har interesse heri .
Dette er et sprgsml , der er rettet til mig som italiener og ikke som reprsentant for Rdet , og flgelig vil jeg indhente oplysninger , som det vil vre min pligt at videregive .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Rdsformandens svar undrer mig meget .
Han har sagt , at Rdet normalt ikke kommenterer afgrelser , der er truffet af andre organer .
Men vi str over for en international handelsret i et fremmed land , USA , hvis afgrelse kan betyde en begrnsning af eksporten fra Fllesskabet , og enten forholder Rdet sig passivt over for et eksportforbud , eller ogs forholder det sig aktivt .
<P>
Hvis Rdet forholder sig passivt , betyder det , at man betragter beskyldningerne som korrekte .
I s fald m Rdet tage en eller anden beslutning for at bringe orden i Fllesskabets hus .
Hvis Rdet forholder sig aktivt , fordi det mener , at USA har overtrdt de internationale handelsregler , skal det overgive sagen til Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Mit sprgsml er : Har Rdet tnkt sig at forsvare Fllesskabets eksport af fisk ved at anmelde USA til Verdenshandelsorganisationen ?
Eller har det tnkt sig at rette sig efter eksportforbudet ?
I s fald skal det indfre en politik , der sikrer opfyldelsen af FN ' s regler p fiskeriomrdet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
rede parlamentsmedlem , De har i en vis forstand ret , men jeg vil frst og fremmest prcisere , at der , dersom jeg har forstet Deres bemrkning rigtigt , ikke er tale om en afgrelse truffet af en international domstol , men af en domstol i USA , og flgelig med al respekt for USA en domstol i et tredjeland .
For det andet kan handlinger foretaget af en domstol i USA ikke have ekstraterritorial virkning , ikke have nogen virkning uden for USA .
For det tredje forekommer det os , at disse bestemmelser , sledes som de netop er blevet beskrevet , er uforenelige med de beslutninger , der blev truffet p den skaldte Uruguay-runde vedrrende handelsfrihed .
For det fjerde og sidste kan jeg forsikre Dem - og jeg tror , at dette i en vis forstand vil tilfredsstille Dem - at vi finder , at sprgsmlet klart br foreligges Verdenshandelsorganisationens organer , som desvrre endnu ikke er fuldt oprettet , hvorfor det ikke er muligt eller i hvert fald objektivt vanskeligt for os at vide , hvad vi skal gre .
Jeg beder Dem derfor om ikke at stille flere sprgsml , idet jeg vil sge at gre , hvad der er muligt .
Rdet vil tage de oplysninger , De har givet mig , til sig , og jeg siger Dem tak for de njagtige oplysninger , De har givet .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Michl Ebner ( H-0233 / 96 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af mindretallene i Unionens medlemsstater
<P>
Da det er en kendsgerning , at mange konflikter kunne undgs ved en rettidig beskyttelse af mindretallene , og hverken Rom- eller Maastricht-traktaten indeholder bestemmelser om beskyttelse af nationale mindretal , bedes Rdet redegre for , under hvilken form mindretallenes rettigheder i Unionens medlemsstater skal forankres som led i regeringskonferencen i 1996 ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Ferraris">
Jeg tror ikke , at hr . Ebner vil have vanskeligt ved at forst mine tanker herom , dvs. at for s vidt angr Rdet og for s vidt angr Italien bygger p princippet om lige rettigheder for de nationale minoriteter .
Jeg kan i denne forbindelse erindre om , hvor meget Den Europiske Union , de enkelte medlemsstater og Italien efterhnden har gjort i de seneste r med hensyn til anerkendelse af bestemmelser vedrrende minoriteterne , som f.eks. Kbenhavn- og Moskva-chartret , inden for den tidligere CSCE , nu OSCE . I Maastricht-Traktaten tales der - og heri har hr .
Ebner ganske ret - ikke om dette sprgsml . Det omtales ikke udtrykkeligt , undtagen inden for det almindelige omrde for beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil erindre hr .
Ebner og de vrige rede parlamentsmedlemmer om , at der netop under de frste mder - og mdet i regeringskonferencen for tjenestemnd p hjt niveau - netop som prioritet for det frste mde er sat problemet om det , som man vil kalde kapitlet om de europiske borgeres rettigheder , de rettigheder , som netop omhandler friheden under alle dens udtryk .
<P>
Desuden er Europa-Parlamentet tilknyttet arbejderne p regeringskonferencen i de former , De er bekendt med , og jeg mener , at vi alle , og bestemt Italien som land , samt under formandskabet , s lnge Italien har dette , lydhrt vil modtage alt , hvad der kan uddybe og fortsat forbedre indholdet af beskyttelsen af de minoriteter , der i dag findes i Den Europiske Union svel som dem , der i morgen mtte findes i det udvidede Europa .
<P>
I denne henseende , hr . Ebner , ved jeg ikke , om jeg skal tale p Rdets eller Italiens vegne , men De ved , hvorledes jeg tnker , og ligeledes hvor meget dette mindretals problem br ligge os alle p hjerte .
Mindretallene er nemlig , uanset hvori de bestr , et af de mest levende beviser , et af de mest fundamentale eksempler p beskyttelsen af borgerne i Europa netop i deres forskelligartethed i henseende til sprog , kultur og til tider religion .
Alt dette indgr i kulturarven i et Europa , som er borgernes og derfor ogs mindretallenes Europa .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner">
Grev Ferraris , jeg siger Dem hjertelig tak for , hvad De har sagt , og srlig for hvad De tidligere har gjort p dette omrde .
<P>
Jeg vil herom desuden gerne tilfje , at selvom Europa-Parlamentet har nsket og krvet en klar og tydelig udtalelse fra Refleksionsgruppens side om hensynet til mindretallenes rettigheder og emnet er blevet behandlet i Refleksionsgruppen , s har Refleksionsgruppen ikke optaget emnet mindretal i rapporten .
Det er virkelig en skam , og jeg tror , at Europa-Parlamentets krav i Maij-Weggen- / Dury-betnkningen understreger dette .
Vi hber , at det ved emnet menneskerettigheder , som De har omtalt , drejer sig om kodificering , eller i det mindste omtale af mindretallenes rettigheder og ikke kun om sprgsmlet ikkediskriminering , for en ikke-diskriminering er sikkert for lidt p omrdet mindretal .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Jeg mener ogs p Rdets vegne at kunne sige , at dette er ikkeforskelsbehandling , men drftelsen her ville blive langvarig , og jeg vil ikke g i detaljer .
Jeg vil foresl Parlamentet at vende tilbage til dette punkt .
Man har nemlig ikke talt om dette , men dette skyldes ikke mangel p god vilje .
Jeg tror flgelig , at denne artikel 4.13 i Parlamentets beslutning om netop det Europa , der skal sttte anerkendelsen af sin mangesidige kultur , br genoptages .
Jeg hber personligt , at Parlamentet ved deltagelsen i regeringskonferencen vil komme tilbage til dette punkt , fordi det p en eller anden mde br indg i den fond af rettigheder , der br tilkomme Europas borgere .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. minister , Deres svar er fremragende , men de er desvrre bedre end situationen .
De nationale mindretal eller folkegrupper i Den Europiske Union ville frst og fremmest efter en udvidelse sammenlagt udgre den nststrste medlemsstat .
Det er alts et meget stort problem .
I Europaaftalerne er allerede i dag i pramblen indeholdt forpligtelsen til mindretalsbeskyttelse .
Men hvis disse stater tiltrder , s bortfalder denne forpligtelse .
Men regeringskonferencen har til opgave at gre Fllesskabet udvidelsesdygtigt , og jeg kan ikke forestille mig , hvordan man kan udvide dette Fllesskab , uden at der ogs indadtil findes en beskyttelse af mindretallene .
Ellers importeres mange problemer fra Central- og steuropa til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
rede parlamentsmedlem , det falder mig ikke vanskeligt at svare Dem , for s vidt som jeg har tilladt mig selv at nvne den store betydning af dette problem , ogs i forbindelse med udvidelsen .
Jeg skal gentage : Vi str ved begyndelsen af en regeringskonference .
Punktet er af meget stor betydning , det skal rejses , Europa-Parlamentet er tilknyttet arbejdet i regeringskonferencen og br derfor foresl noget i denne henseende . Jeg er sikker p , at regeringerne ikke vil finde det vanskeligt at acceptere dette .
Jeg er helt enig med Dem i , at det er et problem , som vi skal lse internt , frend udvidelsen medfrer andre problemer .
P den anden side m det vre mig tilladt som italiener - og jeg tror , at hr . Ebner vil give mig ret heri - at mene , at vi har gjort vort bedste .
Problemerne vil aldrig blive lst ; der vil aldrig blive opnet fuld tilfredshed !
I s fald ville vi ikke vre mennesker , men guddommelige vsener .
rligt talt bringer De mig i vanskeligheder , fordi jeg personlig er meget overbevist om mindretallenes betydning og flgelig mener , at der fra vor side , frst og fremmest Italiens , men ogs alle Unionens medlemsstaters side vil vre fuld tilslutning til et sprgsml , som er af stor betydning , fordi - jeg gentager - det er udtryk for frihed .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Christine Oddy ( H-0247 / 96 ) :
<P>
Om : Sri Lanka
<P>
Hvilke skridt agter Rdet at tage for at sikre , at der sendes hrdt tiltrngt hjlp i form af lgemidler til det nordlige Sri Lanka ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Ferraris">
Jeg mener allerede tidligere at have besvaret visse sprgsml vedrrende Sri Lanka , og mit svar til fru Oddy er , at Den Europiske Union er srdeles foruroliget .
Den flger naturligvis opmrksomt situationen i Sri Lanka og har ofte beklaget de tab af menneskeliv , der flger af krigen , opfordret regeringen og LTTE-bevgelsen til at udfolde enhver mulig bestrbelse p at beskytte civilbefolkningen og har ligeledes sendt humanitr hjlp for at lette befolkningens lidelser .
Vi flger udviklingen p stedet , og hvad srlig angr den bistand i form af lgemidler , fru Oddy omtaler , kan vi meddele , at de forskellige medlemsstater p national basis er begyndt at udsende ndforsyninger til Sri Lanka .
<P>
Hvad dernst angr lsningen af de problemer , der ligger til grund for den vbnede konflikt , er Unionens stilling velkendt og har ikke p nogen mde ndret sig fra den seneste erklring , som gr tilbage til november 1995 .
<P>
Jeg har det indtryk , at Unionen ulykkeligvis ikke rder over mange midler .
Den kan alene hbe , at parterne vil g tilbage til forhandlingsbordet , men i situationer af denne art , forekommer dette ret sjldent .
Man skal vre to for at forhandle , og dette forekommer mig ikke at vre tilfldet i en s dramatisk og konfliktfyldt situation som den i Sri Lanka .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg besgte Sri Lanka den 1.-5. april og mdte Joe Green , Kommissionens reprsentant derude , og han var meget hjlpsom .
Han har alt for f ressourcer , og det bringer i jeblikket Den Europiske Union i vanry .
<P>
Der er tre problemer , som jeg nu har udpeget , og jeg vil gerne hre Rdets syn p dem .
For det frste er der i den nordlige del forbud mod et antal vigtige forsyninger , ssom medicin , der kunne hjlpe LTTE .
Det rammer brn , ldre og handicappede .
Kan Rdet bruge sin indflydelse til at sikre , at civile ikke kommer til at lide under mangel p lgehjlp ?
<P>
For det andet er der trke i landet , og man frygter , at der kan opst alvorlig mangel p fdevarer om nogle f mneder .
Vil Rdet ogs her kommentere , hvilke forberedelser , der er truffet til at yde ndhjlp , hvis det skulle ske ?
<P>
For det tredje er der problemet med mangelen p en uafhngig , objektiv vurdering af situationen og lidelserne for de civile i den nordlige del .
Vil Rdet forsge at sikre , at man fra ECHO-kontoret aflgger besg s snart som muligt ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Fru Oddy , De har ret .
Jeg ser her - og De ved det mske bedre end nogen anden - at der igen for kort tid siden er erklret undtagelsestilstand i Sri Lanka .
Det er en foranstaltning , der var blevet truffet af prsident Badaramaike , der , om jeg ikke tager fejl , blev valgt i slutningen af 1994 , og som derfor gr den humanitre aktion meget vanskelig , som De med rette forudser , rede parlamentsmedlem .
<P>
Den Europiske Union kan ikke gre andet end at bekrfte erklringen af 1994 , fordmmelsen af alt , hvad der krnker menneskerettighederne , sin stilling til forsvaret for menneskerettighederne og det engagement , som flger af Parlamentets beslutning af 27. marts her i r , der omhandler fastlggelse af en rkke prioriteter .
Men jeg ved virkelig ikke , hvad det kan lykkes Unionens formandskab at gennemfre ud over at sge at pvirke Rdet til en revision af forfatningen , virke for freden p dette punkt og yde humanitr bistand , hvor det er muligt .
<P>
Endelig er det min opfattelse , at Unionen , formandskabet og Rdet desvrre er ude af stand til at gre noget i denne s dramatiske situation .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Maria Izquierdo Rojo ( H-0252 / 96 ) :
<P>
Om : n medlemsstats blokering af MEDA-forordningen
<P>
MEDA-forordningen har lnge vret blokeret i Rdet p trods af forordningens store betydning , hvilket er uhensigtsmssigt , idet den forelbige og ikke den endelige forordning stadig er gldende .
Der foreligger oplysninger om , at Kommissionen er ved at udarbejde et forslag til Rdet , hvor situationen er get i hrdknude med 14 medlemsstater mod 1 . Sprgeren erklrer sig tilfreds med , at der ikke er opstet lignende blokeringer i forbindelse med PHARE- og TACIS-programmerne eller med de central- og steuropiske lande .
Det phviler helt klart Rdet at lse det aktuelle problem , som bestr i , at 14 medlemsstater gr ind for , at klausulen om ophvelse af MEDA i forbindelse med alvorlige krnkelser af menneskerettighederne skal kunne hndhves med en afgrelse truffet med kvalificeret flertal p grundlag af et forslag fra Kommissionen , medens Det Forenede Kongerige fortsat krver enstemmighed .
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnkes ivrksat for at f vedtaget MEDA-forordningen ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Ferraris">
De ved , hr. formand og rede parlamentsmedlemmer , at der i Rdet er flertal for snarest muligt at f vedtaget finansforordningen for MEDA-programmet , der ikke blot berrer Unionens lande , men ogs andre middelhavslande , et program , hvorom der er politisk enighed , men som dog endnu skal bekrftes formelt .
Men dette program er blevet ramt af flger af de vanskeligheder , der er opstet mellem Grkenland og Tyrkiet , og som har bremset og forhindret den vedtagelse af programmet , som dog var nsket p rdsmdet om udenrigsanliggender i sidste mned .
Rdet er naturligvis bekendt med den udtalelse , Europa-Parlamentet allerede har afgivet vedrrende Kommissionens forslag , og jeg mener ikke , at det vil undlade p ny at forelgge sagen for Parlamentet , nr der i Rdet er opnet den enighed , som er i vor interesse , som vi nsker , og som vi har til hensigt at gennemfre hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Tak , hr. rdsformand , for dette svar , som imidlertid er i benlys modstrid med hvad der er oplyst til den europiske offentlighed .
Desuden er det svar , De giver mig nu , selvmodsigende og nyt og kan kun forsts , fordi debatterne i Rdet er prget af en vis uigennemsigtighed .
Den medlemsstat , der blokerer - Det Forenede Kongerige - er endnu ikke kommet med nogen forklaring .
<P>
Hr. rdsformand , kunne De viderebringe til Det Forenede Kongerige , at vi krver en forklaring p denne blokering , som er helt gratis og forhaler hele planlgningen for Middelhavet ?
Vi nsker en offentlig og gennemsigtig forklaring .
<P>
Den holdning , Det Forenede Kongerige indtager , er slap og svag i kravet om respekten for menneskerettighederne , og i vrigt m jeg endnu en gang konstatere , at den er grundls , eftersom oplysningerne er modstridende .
Det skader Middelhavsomrdet , og derudover tror jeg , at det er et forsg p at stte Middelhavsomrdet og stlandene op mod hinanden , hvilket de faktiske omstndigheder allerede har udelukket .
<P>
Hr. rdsformand , det er ikke vores opgave her at give det udseende af , at vi frer en politik til gavn for Middelhavsomrdet , for s ikke at handle , nr sandhedens time kommer .
Vi forlanger en forklaring .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Fru Izquierdo Rojo , jeg skal straks give Dem den forklaring , De har nsket .
Jeg har det indtryk , at Deres oplysninger ikke har vret rigtige , idet problemet med Det Forenede Kongerige er blevet lst .
Jeg beklager at mtte sige det , men det er lst .
Netop ved formandskabets mellemkomst har man fundet frem til en aftale , iflge hvilken der i dag er politisk enighed mellem samtlige medlemslande .
Der findes kun den vanskelighed , som netop viste sig p rdsmdet om udenrigsanliggender i sidste mned , om et sprgsml , der indgr i en konfliktsituation , som en medlemsstat har fundet at burde tage i betragtning .
Problemet med Det Forenede Kongerige - problemet om bedmmelse af en eventuel suspension i forbindelse med eventuelle krnkelser af menneskerettighederne - er lst ved en passende formulering , som ogs Det Forenede Kongerige har fundet acceptabel .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Per Gahrton ( H-0255 / 96 ) :
<P>
Om : benhed og forskellige former for beslutningstagning under regeringskonferencen
<P>
Regeringskonferencen afholdes bde i form af skaldte topmder , det frste i Torino , og i form af en lang rkke mder dels mellem udenrigsministrene og dels mellem forhandlingslederne , og eventuelt ogs under andre former med andre deltagere .
P den baggrund bedes Rdet redegre i enkeltheder for de forskellige typer mder samt disses rangflge inden for regeringskonferencens rammer , og den njagtige formelle beslutningsprocedure for de forskellige mdetyper samt oplyse , om der fres protokol ved disse mder , og i hvilket omfang der er offentlig adgang til forhandlinger , som danner grundlag for afgrelser .
P hvilken type mder trffes der afgrelser ?
Hvorledes trffes afgrelserne , ved konsens eller ved direkte afstemning ?
Fres der protokol over beslutningsproceduren ?
Hvorledes hndteres de forhandlinger , som afholdes fr og i forbindelse med de forskellige mder ?
Til hvilke forhandlinger er der offentlig adgang , og til hvilke er der kun adgang for relevante institutioner i Europa-Parlamentet ?
Hvilke forhandlinger fres for lukkede dre ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Ferraris">
Jeg mener , at dette problem om fremgangsmderne allerede er blevet drftet her i Parlamentet i plenarforsamlingen for nogle dage siden .
Jeg mener derfor , at dette sprgsml ligger forud for de ml , der var blevet sat , og som senere blev godkendt i Torino den 29. marts .
Jeg vil kun kort erindre om , at Parlamentet bliver indbudt bde p formandsniveau og med reprsentanter for selve Parlamentet til en proces for udformningen af regeringskonferencens nsker .
Dette foregr i en positiv nd og meget intenst sammen med Parlamentet .
Det synes mig , at den vedtagne lsning tager hensyn til to forhold .
P den ene side er der stadig tale om en regeringskonference , og flgelig kan forhandlingspartnerne kun vre regeringer , og p den anden side nsker regeringerne , og navnlig formandskabet og flertallet af medlemsstaterne , at Parlamentet skal knyttes intenst og i vidt omfang til denne , eftersom man finder at have brug for Parlamentets rdgivning og sttte med henblik p at n frem til strre gennemsigtighed og et Borgernes Europa .
Lad os hbe , at resultatet af regeringskonferencen bliver til gavn for Europa under overholdelse af disse forudstninger .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg beklager at mtte konstatere , at det igen virker , som om de mennesker vi taler med inden for EU , ikke forstr , hvad vi mener , nr vi fra svensk side tager sprgsmlet op om offentlig adgang til de dokumenter , der danner grundlag for beslutninger .
Dette drejer sig ikke om Europa-Parlamentets medvirken ved regeringskonferencen .
Det drejer sig om offentlig adgang for medborgere og journalister til de dokumenter , der danner grundlag for drftelser og beslutninger inden for regeringskonferencen .
Det drejer sig om , hvorvidt dette fres til protokols , og hvorvidt disse protokoller er offentligt tilgngelige .
Det drejer sig om , hvordan beslutningerne tages , det vil sige om det sker gennem afstemning eller konsensus , og om den gldende procedure krver enstemmighed eller en eller anden form for flertalsafgrelse .
<P>
Det vigtigste i denne sammenhng er dog flgende : Har EU-borgerne via journalister adgang til de akter , de papirer og de dokumenter , der danner grundlag for diskussionerne p regeringskonferencen ?
Det sprgsml fik jeg desvrre ikke svar p .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Hvis jeg har forstet Deres anmodning rigtigt , er der ikke s meget tale om Parlamentets tilknytning til beslutningerne som offentlighedens aktindsigt p regeringskonferencen , den mde hvorp beslutningerne tages og indholdet af selve beslutningerne .
I denne henseende vil jeg , rede parlamentsmedlem , erindre om , at der er tale om en regeringskonference , en konference mellem medlemsstaterne , som foregr i en ramme , der er forskellig fra fllesskabsinstitutionernes i egentlig forstand , men netop en konference mellem regeringer .
Denne konference er enestende uden hensyn til , p hvilket niveau den foregr , den er suvern , og det str den som flge heraf frit for at vlge de arbejdsmetoder , den finder hensigtsmssige .
<P>
Formandskabet vil gre alt , hvad der str i dets magt , for at sikre en tilstrkkelig oplysningsvirksomhed vedrrende arbejdernes forlb og vil naturligvis sge at give offentligheden og de nationale parlamenter alle mulige oplysninger ogs via Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender i Fllesskabets Parlamenter , dvs . COSAC .
<P>
Jeg mener , at disse demokratiske gennemsigtighedsprincipper anvendes rigtigt , men hvis jeg m tilfje en helt personlig betragtning , mener jeg ikke , at det er til gavn for en regeringskonference , at alt dens arbejde skal foreg i offentlighed . Befolkningen skal naturligvis have oplysninger med henblik p gennemfrelse af det gennemsigtighedsprincip , som er til gavn for alle , men en helt offentlig konference ville ikke lette opnelsen af den konsensus eller den aftale , som skal opns for at tage hensyn til s mange interesser og s mange betragtninger fra medlemsstaternes side .
Hvad jeg imidlertid ogs officielt ville sige , er , at det klart at bde formandskabet og Rdet og , mener jeg , tillige regeringskonferencen som sdan har til hensigt at vise strst mulig benhed , for at dens beslutninger kan vinde vid udbredelse i offentligheden . Regeringskonferencen skal vre en konference , der henvender sig til borgerne og er ben for disse .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
I betragtning af , at rdsformanden er s stor tilhnger af gennemsigtigheden , vil jeg gerne vide , om han kunne give mig nogle gennemsigtige oplysninger om , hvad der er sket i Rdet omkring blokeringen af MEDA-forordningerne .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Jeg er ikke parat til at tillade dette tillgssprgsml , eftersom det gr p det forrige sprgsml .
<P>
Sprgsml nr . 9 af Peter Crampton ( H-0261 / 96 ) :
<P>
Om : Hongkong
<P>
Den britiske regering gik for nylig med til at frafalde visumkravene for Hongkongborgere , der er i besiddelse af et britisk pas ( British National Overseas Dependent Territories Passport ) , nr kontrollen over Hongkong overgr til Kina i 1997 .
<P>
Imidlertid vil dette tilsyneladende ikke give disse borgere tilladelse til at rejse ind i Tyskland , Frankrig , Spanien og Portugal , da visumbestemmelserne endnu ikke er blevet harmoniserede p europisk plan .
<P>
Kunne Rdet redegre for de foranstaltninger , det er i frd med at trffe med henblik p at sikre ihndehavere af britiske pas ( British National Overseas Dependent Territories Passport ) fri bevgelighed i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Ferraris">
Iflge en erklring fra den britiske regering i akten vedrrende Det Forenede Kongeriges tiltrdelse af Fllesskabet , hvis gyldighed i vrigt ogs er blevet anerkendt i en dom afsagt af EFDomstolen , anses borgere i British Dependent Territories med undtagelse af Gibraltar ikke som britiske statsborgere i medfr af traktaterne .
Derfor anses ogs borgere med britisk pas fra Hong Kong for at vre borgere i tredjelande , der i jeblikket ikke har ret til at tage ophold og frit bevge sig p medlemsstaternes omrder , til forskel fra Unionens borgere .
<P>
Yderligere har Rdet ved vedtagelsen af forordning nr . 2317 / 95 , der fastlgger de tredjelande , hvis borgere skal have visa for at kunne overskride medlemsstaternes ydre grnser , afgivet en erklring , som i vrigt er blevet offentliggjort , og hvorefter behandlingen af kinesiske statsborgere , der har ret til at bo i Hong Kong og p Macao , skal fastlgges senere .
<P>
Endelig tilkommer det , stadig efter denne forordning , medlemsstaterne at afgre , om borgere fra tredjelande , der ikke er opfrt p den flles liste , der er vedfjet forordningen som bilag , skal have visum .
Medlemsstaterne har denne mulighed , indtil Rdet har foretaget en fuldstndig harmonisering p omrdet .
Yderligere skal Kommissionen , stadig iflge denne forordning , inden fem r udarbejde en beretning om harmoniseringen p omrdet og om forndent fremstte forslag om yderligere foranstaltninger , der er forndne for at n dette ml .
<P>
Hvorledes dette end forholder sig , har vi for det italienske formandskabs vedkommende sgt at fremme arbejdet i Rdet , bde med hensyn til forslaget til aftale om overskridelse af de ydre grnser og de tre forslag om frie personbevgelser , der blev fremsat af kommissr Monti i 1995 , og hvori der findes en bestemmelse , der skal gre det muligt for borgere i tredjelande at rejse inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Jeg takker rdsformanden for hans svar , der dog ikke er meget tilfredsstillende for mig .
Fem r er temmelig lnge at vente , srlig nr det glder borgere fra Hongkong , der vil blive forret til Kina om ikke meget mere end et r .
Jeg fler , at Rdet kunne gre en undtagelse her og tale om borgerret noget tidligere .


Det forekommer ogs mrkeligt , at borgere fra Hongkong kan rejse rundt i elleve af medlemsstaterne , men ikke de fire lande , jeg nvnte i mit sprgsml .
<P>
Alt , hvad jeg sprger om , er flgende : Kunne Rdet kontakte de fire nvnte lande og gre noget , s at de ndrer deres visumkrav ?
Jeg er sikker p , at de kunne gre noget , og at de vil forst disse menneskers stilling , der er temmelig anderledes , end hvad der glder borgere fra tredjelande .
De har britiske pas .
Det er en anden slags pas , men det er stadig et britisk pas .
Jeg vil anmode Rdet om at fremskynde processen .
Jeg takker det for , hvad det har gjort med hensyn til visa , men det er noget , som det er ndvendigt at se noget hurtigere p .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Ferraris">
Jeg kender ikke problemet i detaljer , men s vidt jeg ved , kan den , der fr den status som British National Overseas , der er blevet indfrt i stedet for status som British Dependent Territories Citizen i Hong Kong , netop med henblik p Hong Kongs overgang til Den Kinesiske Folkerepubliks overhjhed , ej heller bo i Det Forenede Kongerige .
Det synes mig herefter en smule vanskeligt at krve , at de kan rejse inden for Unionen , hvis de ikke en gang kan tage til Det Forenede Kongerige , dersom mine oplysninger er rigtige . Hvis dette ikke er tilfldet , m De undskylde mig .
Hvorledes det end forholder sig , vil der fra den 1. juli 1997 - stadig iflge de oplysninger , jeg har - blive udstedt pas lydende p Hong Kong Special Administrative Region til personer , der ikke har krvet status som British National Overseas samt til personer , som i jeblikket er i besiddelse af et Hong Kong Certificate of Identity .
Reglerne vedrrende udstedelse af dette nye Hong Kong Special Administrative Region -dokument er endnu ikke fastlagt , men der siges at ville blive tale om et pas , der er forskelligt fra det , der udstedes af de kinesiske myndigheder .
<P>
rede parlamentsmedlem , De m undskylde mig , men disse oplysninger er de eneste , jeg rder over .
Der synes at vre tale om noget meget indviklet .
Jeg skal gentage , at hvis disse Hong Kong-borgere med dette dokument ikke en gang kan tage bopl i Det Forenede Kongerige , synes det mig at sprgsmlet om visum til Tyskland , Frankrig , Spanien og Portugal kommer til at st i et lidt andet lys .
Dersom mine oplysninger derimod er forkerte , vil formandskabet vre Dem taknemmelig for enhver form nrmere redegrelse , De kan give .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg er kommet her i aften for s strkt som muligt at protestere og anmode Dem om at ndre forretningsordenen , der anvendes her i aften p hr . Fischlers redegrelse om BSE .
<P>
I Formandskonferencen i sidste uge blev det helt klart vedtaget , at der skulle afgives en redegrelse efterfulgt af 30 minutters sprgsml uden talerrkke .
Enhver der ser p dagsordenen , som den er offentliggjort , kan se , at der helt klart str  Redegrelse fra Kommissionen om BSE ...
efterfulgt af 30 minutters sprgsml  .
Med hensyn til fordelingen af taletid str der  15.0-18.00 , 21.0-24.00 , med undtagelse af Kommissionens redegrelse om BSE  .
Det er helt klart , og alle fra min gruppe og , forstr jeg , andre , der var til stede , husker tydeligt , at der ikke skulle vre nogen talerrkke , og at vi ville anvende reglerne i Delors-proceduren , hvor mdeformanden giver medlemmerne ordet efter tur , nr de rkker hnden op .
<P>
Her til eftermiddag fr jeg s at vide , at proceduren er blevet ndret , at talerlisten er forelagt , og at andre grupper har forlangt den .
Det er helt uacceptabelt .
Jeg ved ikke , hvem der har ndret den .
Aftalen i Formandskonferencen var klar .
<P>
Nu vil jeg gerne insistere p , at vi vender tilbage til det , der iflge dagsordenen helt klart skulle vre den procedure , der skulle anvendes , og at vi fr 30 minutters fri sprgetid efter kommissr Fischlers redegrelse .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Jeg mener , at vi frst og fremmest m tage fat p dagsordenen , dvs. det frste emne p denne .
Nr dette er frdigbehandlet , vil jeg anmode forsamlingen , der er den hjeste myndighed , om at vedtage eller forkaste fru Greens forslag .
Jeg mener , at det er den sdvanlige procedure som br flges .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg m sige , at det er manipulation af vrste skuffe .
<P>
Det er helt acceptabelt , at De trffer den beslutning nu , i betragtning af , hvor sent det er , i betragtning af , at min gruppe har forberedt sig til denne drftelse i aften uden talerliste .
Nu siger De , at vi br blive her og vente , til den frste debat er overstet , fr afgrelsen trffes .
Det er ikke acceptabelt , hr. formand .
Af hensyn til den gode vilje , der br herske , og den mde , Parlamentet arbejder p , kunne vi trffe den beslutning nu .
Der er ingen grund til , at vi ikke skulle gre det .
Jeg anmoder Dem om at trffe den beslutning nu , hr. formand !
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Jeg mener , at dette ogs kan afgres nu , men under opretholdelse af den dagsorden , der er fastsat .
Frst behandler vi det emne , der str p denne og derefter som det nste det andet emne efter den procedure , der besluttes af Parlamentet .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hvis De siger til mig , at jeg p et senere tidspunkt i aften mske skal fremlgge et talerliste for min gruppe , s vil jeg gerne have tid til at forberede den , og det betyder , at vi m trffe beslutningen nu ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Vi fastlgger straks proceduren vedrrende talerlisten , men drftelsen af dette emne skal flge den orden , der er fastsat af Parlamentet og vore tjenester .
Er det i orden ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , vor gruppe har samme opfattelse som fru Green .
Vi forstod , at der skulle komme en redegrelse fra Kommissionen om BSE i oksekd og eksportforbuddet for oksekd fra Det Forenede Kongerige . Vi forstod , at det oprindelig skulle have vret kl .
15.00 , s kl .
17.00. S forstod vi , at det skulle finde sted kl . 21.00. Jeg foreslr , at vi nu behandler dette punkt under den procedure , som fru Green sagde , at der var enighed om blandt de politiske grupper i sidste uge ; det vil sige , hvem de fr je p fra forsdet .
Det br ske nu , og det br have forrang frem for de punkter p dagsordenen , der efter alles opfattelse skulle flge efter denne debat p en time .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Jeg sidder her og siger , at vi straks afgr , om talerne skal have ordet efter listen eller frit .
Da der imidlertid frst er et andet emne , kan jeg ikke vende op og ned p dagsordenen .
Vi flger herefter den sdvanlige procedure .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg stemmer bestemt ogs for p mine kolleger gruppeformndenes vegne .
Jeg vil ganske vist gerne bede om , at sprgsmlene ikke varer mere end to minutter , for at s mange medlemmer som muligt fr mulighed for at stille et sprgsml .
Et minut ville vre endnu bedre .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Dagsordenen ndres ikke , ogs fordi det i forretningsordenens artikel 96 klart hedder , at dagsordenen ikke kan ndres , nr den n gang er vedtaget .
Jeg stter herefter fru Greens forslag om , hvorvidt vi i behandlingen skal flge hendes forslag om proceduren , dvs. frie indlg fra talerne uden hensyn til talerlisten , under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg takker Dem meget for Deres samarbejdsvilje .
Da De skal fre forsdet , er jeg sikker p , at vi fr et fremragende mde .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Sdan har det altid vret !
Dagsordenen indeholder ikke listen i sig selv , men der har altid vret fair play fra medlemmernes side i forelggelsen af den .
De er derfor fuldt berettiget til at krve det , De har gjort .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , en bemrkning til i relation til forretningsordenen .
Ved en diskussion som denne er det yderst vigtigt , at den kompetente kommissr er i huset .
Kan De ved indledningen af debatten om dagsordenspunktet BSE fastsl , hvorfor kommissr Fischler ikke er til stede ?
Vi har brug for tydelige udtalelser fra ham .
Det er ikke nogen ringeagt af hans stedfortrder . Men vi har brug for tydelige og entydige udtalelser fra ham .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Jeg str fast p , at det ikke er ndvendigt , at kommissren er til stede , fordi vi behandler et andet emne .
Lad os g videre i god ro og orden !
<CHAPTER ID=11>
Topmdet i Visby
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0295 / 96 - O-0071 / 96 af Burenstam Linder og Martens for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Rdet og B4-0296 / 96 - O-0072 / 96 til Kommissionen om Visby-topmdet om stersomrdet ; -B4-0297 / 96 - O-0078 / 96 af Olsson , Kofoed , Olli Rehn og De Vries for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om stersstaternes topmde i Visby den 3.-4. maj 1996 ; -B4-0298 / 96 - O-0080 / 96 af Roth , Aelvoet , Gahrton , Schroedter og Hautula for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Rdet og B4-0299 / 96 - O-0081 / 96 til Kommissionen om sters-topmdet ; -B4-0300 / 96 - O-0082 / 96 af Stenius-Kaukonen for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre til Rdet og B4-0425 / 96 - O-0083 / 96 til Kommissionen om Visby-topmdet om stersomrdet.-B4-0426 / 96 - O-0088 / 96 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Rdet om sters-topmdet ; -B4-0427 / 96 - O-0095 / 96 af Hoff , Sindal , Sakellariou , Theorin og Iivari for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet og B4-0428 / 96 - O-0096 / 96 til Kommissionen om sters-topmdet i Visby ; -B4-0429 / 96 - O-0096 / 96 af Carrre d ' Encausse for Gruppen Union for Europa til Rdet om sters-topmdet ; -B4-0432 / 96 - O-0101 / 96 af Krarup for gruppen Nationernes Europa til Rdet og B4-0433 / 96 - O-0102 / 96 til Kommissionen om sters-topmdet i Visby den 3. og 4. maj 1996 .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , stersomrdet har vret en region uden flles hb for fremtiden med et jerntppe bde til lands og ude i havet .
Men nu er man i omrdet i frd med at udvikle samme blomstrende samarbejde , som bibragte hele regionen en betydelig velstand fr den kommunistiske magtovertagelse .
stersrdet , the Council of Baltic Sea States , kan spille i vigtig rolle i den forbindelse , og Den Europiske Unions indsats har stor betydning .
<P>
Fire af landene i stersrdet er medlemmer af Den Europiske Union .
Fire lande , Polen og de tre baltiske republikker , har Europaaftaler og har ansgt om fuldt medlemskab .
De vrige lande i stersomrdet , her skal isr nvnes Rusland , har aftaler med EU om et mere eller mindre vidtgende samarbejde .
stersregionen er EU ' s nordiske dimension .
Kommissionen er selv medlem af stersrdet .
<P>
Topmdet den 3.-4. maj i Visby med stersrdets regeringschefer og formndene for bde Ministerrdet og Kommissionen kan faststte dagsordenen for det fremtidige samarbejde og give det vgt .
Selv om samarbejdet i regionen er lovende , er der ogs trusler og udfordringer : Den Europiske Union har en landegrnse mod Rusland i nord .
Kaliningrad-omrdet er omkranset af lande , der har sgt om medlemskab af Unionen .
Ude i stersen mdes de konomiske zoner .
Den sikkerhedspolitiske situation er ustabil , fordi den politiske fremtid i Rusland er s usikker .
<P>
Sikkerhedspolitikken er ikke p dagsordenen i Visby , men disse sprgsml vil f en dominerende indflydelse p samarbejdet . Grundlaget for en fredelig udvikling lgges gennem dialog og konstruktivt samarbejde p alle niveauer .
stersrdet er srlig betydningsfuldt , netop fordi Rusland er et af medlemmerne .
Miljsprgsmlene vil blive viet stor opmrksomhed , og det er ndvendigt efter miljdelggelsen som flge af den russiske rovdrift . Hvordan samarbejdet bedst udnyttes til opbygning af mere demokratiske og politisk stabile samfund med respekt og retssikkerhed skal ogs drftes .
Kampen mod organiseret kriminalitet str ogs p dagsordenen .
De strste muligheder for et udvidet samarbejde findes p det konomiske omrde . Kort fr Visbymdet afholdes der i Stockholm et mde med fremtrdende virksomhedsledere fra alle lande i stersomrdet , og her vil man vedtage en srlig erklring .
<P>
De baltiske lande og Polen m selv gre sig store anstrengelser for at reformere deres konomier og politiske systemer med henblik p at opn medlemskab af Unionen .
Kommissionen og Ministerrdet m yde srlig bistand i den forbindelse .
Forhandlingerne om medlemskab m derefter gennemfres hurtigst muligt .
<P>
Under forhandlingerne med de lande , der sger om medlemskab af EU , vil mange pege p de budgetmssige udgifter ved at udvide Unionen . Men der m ikke opst misforstelser .
Den Europiske Union er blevet til for gennem konomisk frigrelse og politisk samarbejde fremme fred og frihed samt udvikle velstand . Det europiske samarbejde er ikke blevet skabt for at lamme sig selv gennem dyr landbrugssttte .
Ansgerlandene er ikke i frste rkke interesserede i subventioner , men derimod i den konomiske frihed og det politiske samarbejde . Her drives de af samme kraft , som det europiske samarbejdes initiativtagere havde en gang .
Unionen str nu foran fuldfrelsen af sin historiske mission .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg har spurgt Kommissionen , hvordan man kan bidrage til , at man ved konferencen i Visby forbereder udvidelsen af Den Europiske Union og samtidig skaber et samarbejde baseret p tillid med naboerne i st og med Rusland .
EU har al mulig grund til konomisk og politisk at sttte et regionalt samarbejde omkring stersen .
Et udvidet sterssamarbejde vil lette en hurtig udvidelse af Den Europiske Union til ogs at omfatte Estland , Letland , Litauen og Polen .
<P>
sterssamarbejdet viser ogs en mulig vej til et samarbejde baseret p tillid mellem EU-lande og lande uden for Unionen , f.eks. Norge , Island og Rusland .
Ved at srge for , at sterskonferencen bliver vellykket , kan EU ogs bortvaske det uretfrdige billede af , at EU skulle vre en lukket klub kun for Vesteuropa .
Jeg er af den opfattelse , at Europaaftalerne om handel mellem EU og ansgerlandene br revideres , s de i hjere grad stimulerer handel og foretagsomhed omkring stersen .
stersregionen skal igen blive et blomstrende omrde for handel , investeringer og turisme .
Der er brug for en kraftig konomisk indsats fra EU ' s side for en miljsanering af udslipskilder og for at forbedre havmiljet i stersen .
EU ' s sttteordninger kan helt sikkert udnyttes bedre for at skabe en bredygtig udvikling omkring stersen .
<P>
Det forbavser mig , at Kommissionen ikke tidligere har ladet Europa-Parlamentet deltage i udarbejdelsen af EU-initiativet om regionalt samarbejde forud for stersrdets mde i Visby den 3.-4. maj .
Europa-Parlamentet har vist sterssamarbejdet stor interesse , og sprgsmlene om stersen har ved flere lejligheder vret drftet her .
Vi burde have kunnet fre en dialog om disse sprgsml p et tidligere tidspunkt .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , stersomrdet er ved at udvikle sig til Den Europiske Unions nordlige dimension , der strkker sig helt til Det Nordlige Ishav .
Ud af regionens 11 stater er alle enten medlemmer af Den Europiske Union eller har forbindelser til den via forskellige aftaler .
Den Europiske Union er desuden fuldgyldigt medlem af regionens centrale samarbejdsorganisationer , frem for alt stersrdet og Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljet i stersen ( HELCOM ) .
<P>
Den konomiske bistand til stersomrdet er hidtil kun blevet koordineret i ringe omfang .
De Grnne i Europa-Parlamentet krver , at Kommissionen udvikler et helhedsorienteret program for stersen .
Man skulle ikke tro , at det ville blive svrt at udarbejde et sdant program , idet der jo i lang tid har vret samarbejde i omrdet , og dette samarbejde baserer sig p rhundreder gamle traditioner .
Man br udnytte omrdets egen kompetence og de eksisterende udviklingsprogrammer og forsge at kombinere dem .
Det er isr vigtigt med et tt samarbejde inden for rammerne af stersrdet , eftersom det kan blive den centrale koordinator for omrdet .
Det er ogs ndvendigt , at der til stersen udarbejdes et omfattende program for bredygtig udvikling .
HELCOM ' s nuvrende handlingsprogram kan sikkert bruges som udgangspunkt for en mere ambitis plan .
Kommissionens opgave bestr frst og fremmest i at sikre , at der er tilstrkkelig international finansiering til dette program .
Kommissionen overtager fra begyndelsen af juli formandskabet for HELCOM og fr dermed en enestende lejlighed og ligefrem en forpligtelse til at udfre dette arbejde .
<P>
Nr man planlgger store transport- og energinet , br der gennemfres en omfattende strategisk vurdering af indvirkningerne p miljet , eftersom stersomrdets srbare milj ikke kan bre alle disse projekter .
Man br forholde sig meget kritisk til dem , og man br bestrbe sig p at favorisere miljvenlige lsninger .
Omrdet har omfattende energiressourcer , men ogs store problemer .
Inden for energipolitikken br tyngdepunktet blive naturgasnettene ; de farligste atomkraftvrker br lukkes omgende , og frem for alt br man huske p , at der er betydelige miljproblemer p Kola-halven .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvordan den vurderer flgerne af den mulige udvidelse af NATO og Den Vesteuropiske Union i forhold til stabiliteten i stersomrdet .
Kommissionens nye initiativ br indeholde alle de forskellige aspekter lige fra miljpolitik til sikkerhedssprgsml og konomiske prognoser .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens initiativ , der skal styrke stabiliteten og den konomiske udvikling i stersregionen .
Kommissionen foreslr ikke flere midler , men derimod , at man drager fordel af det nuvrende samarbejde og udnytter de eksisterende programmer bedre .
Dette udgangspunkt er rimeligt , idet ogs de indarbejdede samarbejdsformer br udnyttes fuldt ud .
<P>
Kommissionens forslag indeholder konkrete projekter p energiomrdet .
Kommissionen fastslr , at rolierrledningen fra Rusland til Finland sammen med tilkoblingen af Unionens og partnerskabslandenes elektricitets- og gasnet er centrale for udviklingen .
Som eksempel nvner Kommissionen Baltic Electricity Ring , der p forslag af Parlamentet er blevet optaget p listen over energinet af flles interesse .
<P>
Kommissionens initiativ er kun tilstrkkeligt , hvis det ogs omfatter en konkret stillingtagen til udviklingen af gasnettet .
Det er ikke nok med bare en positiv tilkendegivelse .
Udviklingen af Nordeuropas gasnet fik sttte fra Forligsudvalget .
I den flles erklring fra delegationerne til Forligsudvalget fremhves det , at udbygningen af gasnettene i Nordeuropa bner muligheder for kraftig vkst p gasmarkederne og en forbedret miljkvalitet i Unionen .
Under forligsproceduren kom Parlamentets forslag om et nordligt gasnet , Nordic Gas Grid-projektet , desvrre ikke med p listen over projekter .
Iflge mine oplysninger gr Kommissionen i gang med at ajourfre listen over projekterne i bilaget allerede i midten af juni , hvor Parlamentet og Rdet forhbentlig har accepteret Forligsudvalgets forslag .
Jeg foreslr derfor , at ordlyden i beslutningen , som skal vedtages i morgen , ndres p syv punkter , der vil svare til projektets nuvrende tilstand .
Jeg foreslr i ndringsforslag 6 , at Nordic Gas Grid-projektet snarest muligt skal opfres p listen over transeuropiske projekter af flles interesse .
Projektet har til forml at sammenkoble gasrrledningerne i EU ' s nordiske medlemsstater Finland , Sverige og Danmark sledes , at Ruslands og Norges gasressourcer kan sikre gasleverancerne bde i stersregionen og i hele den nordlige del af Den Europiske Union .
De finske medlemmer i Parlamentet har vret enige om denne prcisering .
Jeg vil dog gentage , at det nordlige gasnet ikke kun er vigtigt for finnerne , men at det ogs er et vigtigt projekt for de transeuropiske energinet som helhed , fordi det vil sikre gasleverancerne .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , vores gruppe tilslutter sig den flles beslutning om det nste topmde i stersrdet af forskellige grunde , som jeg kort vil ridse op .
<P>
De lande , der ligger omkring stersen er meget forskellige fra hinanden og har meget forskellige forbindelser med Den Europiske Union .
Visse lande er medlemmer af Unionen , andre er tilknyttet Unionen gennem associeringsaftaler , der skal forberede deres tiltrdelse : Polen , de tre baltiske lande og endelig et andet land , Rusland , er tilknyttet Unionen gennem en partnerskabsaftale og det har navnlig mange forskellige karakteristika , der gr det til en partner med en betydelig vgt , men en smule uforudsigelig og temmelig ustabil .
<P>
Det er godt , at alle disse lande med deres forskelligheder er sammen i stersrdet for at opbygge nye samarbejder .
Og det er absolut ndvendigt , at Unionen ud over de bilaterale forbindelser , den har udviklet med disse forskellige lande for ikke s lnge siden og ud over den finansielle sttte , den giver i programmer som PHARE , TACIS , Interreg , Synergie , Regionalfonden , m.fl. udvikler en helhedspolitik , en samlet aktionsplan , der koordinerer de forskellige indgreb i stersomrdet .
<P>
Unionens indgreb berrer faktisk mange omrder , herunder den civile og militre sikkerhed samt den konomiske udvikling inden for industri , landbrug , tjenesteydelser , transport og telekommunikation .
Og de berrer ogs den demokratiske og juridiske udvikling , kampen mod kriminaliteten , beskyttelsen af miljet , forvaltningen af de maritime ressourcer og forvaltningen af energiressourcerne for blot at nvne nogle omrder .
Kort sagt har Unionen behov for en egentlig , sammenhngende og klar politik i dette flsomme omrde mod nordst p vores kontinent , og vi regner med , at Rdet og Kommissionen - kontrolleret af Parlamentet naturligvis - vil udarbejde og ivrkstte denne politik .
<SPEAKER ID=246 NAME="Sindal">
Hr. formand , nr regerings- og statschefer mdes i stersrdet , m det formodes at vre for at understrege en vilje til handling og understrege den hje prioritet .
Parlamentet har ved flere lejligheder ppeget ndvendigheden af , at vi skulle tilvejebringe et konkret sters-samarbejde .
Nye medlemslande , flere ansgerlande , alt peger - som andre kolleger har fremhvet - allerede nu i samme retning . Det er ndvendigt at stimulere et regionalt samarbejde .
Det er ndvendigt at stimulere en sters-identitet .
Alene de historiske forandringer betinger dette .
Forskellene er smnd ikke s store endda .
Der er lange og stolte kulturelle traditioner , der er lange traditioner for handelssamarbejde , og med et sikkerhedspolitisk aspekt in mente peger alt i retning af , at et intensiveret samarbejde er nste skridt for regionen .
<P>
Topmdet , som vi kalder det , efterfulgt af et egentligt stersrdsmde , br munde ud i en hensigtserklring om etablering af et egentligt stersprogram p linje med Middelhavsprogrammet .
Erfaringerne fra vores baltiske interparlamentariske delegationer br give Parlamentet baggrund for at sttte en sdan udvikling .
<P>
Det er yderst vigtigt , at eksempelvis milj , transport , diverse netvrk , flles udnyttelse af stersens ressourcer , drftes og planlgges i en flles baltisk nd .
Derved styrkes ogs regionens identitet som en selvstndig , men meget aktiv del af Europa .
Rd og Kommission m flge op p Visby-mdet og medvirke til at give hb , styrke og tro p fremtiden for befolkningerne omkring stersen .
<SPEAKER ID=247 NAME="Krarup">
Jeg vil indledningsvis sige , at jeg har stor sympati for de ndringsforslag , der er stillet af fru Hautala og fru Stenius-Kaukonen , men hovedsagen er det flles beslutningsforslag .
Jeg skal minde om , at sterslandenes historie er mindst lige s bloddryppende og ufredelig som den vrige europiske historie , herunder den fransk-tyske , men oppe nordp lagde vi krigsvbnene til side allerede i begyndelsen af forrige rhundrede efter Napoleonskrigene .
Det er mske i denne forsamling vrd at minde om , at den del af historien , der angr den svenske og danske imperialisme og de mange krige , der er blevet udkmpet mellem de to nationer , blev fredeliggjort uden nogen union , ja , man kunne nsten sige tvrtimod , idet den frte til et samarbejde p alle folkelige niveauer , men uden overstatslige institutioner .
Disse fredelige naborelationer har dannet udgangspunkt for det mellemstatslige samarbejde , der har udviklet sig i stersregionen , ikke mindst gennem Helsingforskonventionerne , HELCOM-samarbejdet om stersens havmilj .
Det er ikke perfekt , men det fungerer uden overstatslige overbygninger .
<P>
Men det skal nu vre slut i henhold til det flles beslutningsforslag , for EU ' s fderalister krver , at dette regionssamarbejde , dette mellemstatslige samarbejde , underordnes Den Europiske Union .
Det fremgr mest tydeligt af en rkke bestemmelser .
I den engelske udgave tales der sledes om the Northern dimension of the European Union .
Det er udgangspunktet , den nordlige dimension af Den Europiske Union er jo en slags imperialisme , eftersom der kun er fire medlemsstater blandt de mange stater , der udgr denne stersregion .
Og endnu tydeligere og mere absurd er det , at man gr ud fra , at Unionen har formandskabet i HELCOM , og det vil sige , at Sverige for jeblikket og senere Finland , Danmark og Tyskland identificeres med Den Europiske Union .
Men , mine damer og herrer , stersnationerne kan selv , og jeg skal hilse fra befolkningerne i omrdet , der udtrykker sagen ganske bramfrit : Hold fingrene vk fra sterssamarbejdet !
<SPEAKER ID=248 NAME="Ferraris">
Jeg kunne vre fristet til at drfte sprgsmlet om , hvorvidt der har vret krige eller ej i stersen , med hr . Krarup , men dette emne str ikke p dagsordenen i aften .
<P>
Med henblik p det forestende topmde mellem sterslandene , der skal finde sted i Visby den 3. og 4. maj , er Rdet blevet spurgt om Unionens politik i forhold til stersomrdet .
Rdet agter at vre til stede p mdet i Visby ved formanden for Det Europiske Rd , den italienske ministerprsident Dini , som vil deltage i mdet for netop af understrege den betydning , som Rdet og Unionen tillgger stersunionen .
<P>
I vrigt vil jeg erindre om , at Kommissionen - der p den anden side er medlem af stersrdet , hvis jeg ikke tager fejl - var reprsenteret p dettes fjerde ministermde , der blev afholdt i Danzig .
Iflge pkt . 8 i den erklring , der blev udsendt ved denne lejlighed , fandtes en yderligere tilnrmelse mellem sterslandene , dvs. de sterslande , der endnu ikke er medlemmer af Den Europiske Union , positiv og af stor betydning .
<P>
Ministrene havde p davrende tidspunkt godkendt Finlands og Sveriges tiltrdelse af Unionen og indgelsen af aftaler med Estland , Letland og Litauen .
Yderligere fremhvedes i Danzig-erklringen den grnseoverskridende dimension og de former for konomisk bistand , der var mulige inden for rammerne af PHAREog TACIS-programmerne . Endelig fandt man i pkt .
16 en tilnrmelse mellem Unionen og stersomrdet positiv , og i pkt . 28 understregedes mlet om at tillgge stersomrdet politisk styrke som et dynamisk element i det demokratiske Europa .
<P>
Jeg har citeret Danzig-erklringen i tiltro til og overbevisning om , at vi ogs i Visby vil se denne erkendelse af denne forbindelse mellem Den Europiske Union og sters-rdet .
<P>
Jeg vil erindre om , at Unionen sttter initiativer til regionalt samarbejde i Europa .
Jeg vil nsten sige , at det indgr i Unionens politik at sttte disse initiativer .
Foruden stersrdet sttter Unionen initiativet for Centraleuropa og det konomiske samarbejde i Sortehavet , hvorom der , hvis jeg ikke tager fejl , vil blive afholdt mde i slutningen af nste uge , nemlig den 27 . , og hvortil Unionens formandskab er indbudt , netop som et bidrag til den konomiske udvikling af de pgldende omrder , og den politiske stabilitet og sikkerheden i Europa i almindelighed .
<P>
Unionen er derfor srlig interesseret i alt , hvad der vedrrer sterslandene , og har for je , at nogle af dens medlemsstater , nemlig Danmark , Tyskland , Finland og Sverige , ogs er medlemmer af stersrdet , mens andre , nemlig Norge og Island , er medlem af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , og endelig andre , nemlig Polen , Estland , Letland og Litauen , er associerede .
<P>
For at uddybe emnet og understrege den srlige interesse , som Unionen vier sterslandene , erindrer jeg om , at man p rdsmdet i Madrid i december 1995 tog Kommissionens beretning om situationen om det fremtidige samarbejde i stersomrdet til efterretning , og denne beretning indgik herefter i konklusionerne vedrrende udviklingen af samarbejdet , den politiske dialog og det konomiske samarbejde i stersomrdet .
Det Europiske Rd i Madrid havde endda , og dette forekommer mig vsentligt , sledes som det ogs er nvnt af fru Lalumire , havde opfordret Kommissionen til at tage et hensigtsmssigt initiativ til regionalt samarbejde , der kunne forelgges statsoverhovederne i Visby .
S vidt mig bekendt vil dette forslag fra Kommissionen ligge klart her i lbet af april mned .
Under alle omstndigheder kan kommissr Van den Broek sige meget mere herom .
<P>
Endelig vil tillige erindre om de andre initiativer , Unionen har taget vedrrende stersomrdet .
Der er f.eks. tale om deltagelsen i seminaret i Karlskrona i Sverige i sidste mned om det tvrnationale samarbejde , p hvilket Den Europiske Union var reprsenteret som bekrftelse p sin interesse i og ndvendigheden af at finde tilstrkkelige fllesskabsmidler i forbindelse med TACIS- og PHARE-programmerne .
Unionen deltog herefter i Nordisk Rds srlige konference i Kbenhavn og Det Nordiske Ministerrd om europiske anliggender under overvrelse af deltagere fra de nationale parlamenter og regeringer og Den Europiske Union .
<P>
I interessen for stersomrdet indgr , omend kun indirekte det centraleuropiske initiativ , der nsten fra begyndelsen har et meget vigtigt medlem , nemlig Polen .
Initiativet forvandledes endda fra at omfatte fire lande til at omfatte seks lande takket vre Polens deltagelse .
Endelig omfatter den politiske dialog mellem Den Europiske Union og Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde - Norge , Island og Liechtenstein - lande , som stort set indgr i stersomrdet .
Der ptnkes et mde p ministerniveau for at give det strre betydning .
<P>
Til yderligere oplysning vil jeg sige , at jeg som reprsentant for formandskabet netop i de forlbne dage har foretaget en rejse i de tre baltiske republikker , nemlig til Riga , Talinn og Vilnius , for med republikkernes udenrigsministre , prsidenter og andre enheder og organisationer i disse at drfte og kommentere resultaterne af regeringskonferencen i Torino og srlig vise den interesse , Den Europiske Union nrer for disse lande .
Der var ikke blot tale om formelle aftaler , hvor vigtige disse end var , og De vil huske , at udenrigsministrene for disse lande var blevet indbudt til Torino sammen med de vrige lande , der sger om optagelse .
Jeg vil vise vor interesse i at opretholde en fortsat dialog med disse lande , og hvis jeg m tilfje en personlig kommentar , vrdsttes netop denne tanke om en dialog srligt af disse . Det indgyder dem tillid at vide , at formandskabet beskftiger med dem , er optaget af deres anliggender og har til hensigt at holde dem lbende underrettet i en ikke blot ensidig dialog , men en dialog , der gr det muligt for dem at fremkomme med forslag og anvisninger , der kan vise sig nyttige for hele Unionens arbejde .
<P>
Afsluttende har jeg srlig bemrket alt , hvad der er sagt , navnlig vedrrende energinettene , og hvad der er blevet strkt understreget af de herrer Olsson , Hautala og Buhrenstam .
Den interesse , som de tilstedevrende parlamentsmedlemmer , srlig fra stersomrdet , og navnlig fra Sverige og Danmark , giver udtryk for , viser , at omrdet ikke er glemt af Unionen .
Denne interesse nres af hele Unionen , srlig af formandskabet , fordi stersomrdet er en vsentlig del af Europa , dvs. et fllesskab , som strkker sig fra Middelhavet til det yderste nord , og som i stersomrdet finder et punkt af srlig interesse . I mellemtiden hber vi p , at en udvidelse af Den Europiske Union i en ikke alt for fjern fremtid vil kunne omfatte alle landene i stersomrdet , dvs. de tre baltiske republikker og Polen .
<SPEAKER ID=249 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , stersrdet , som af Kommissionen betragtes som et unikt forum , har som tidligere omtalt i aften blandt sine medlemmer fire stater , der er medlem af Unionen , fire associerede lande , Rusland , Norge og Island . Desuden er Europa-Kommissionen et selvstndigt , fuldgyldigt medlem af stersrdet , hvilket i Kommissionens jne er relativt enestende .
Samarbejdet i regionen er i rivende udvikling , og Kommissionen fler at kunne bidrage dertil , hvilket den flgelig ogs gr .
<P>
For at fremme stersstaternes ml yderligere har Sverige , der p.t. har stersrdets formandskab , indbudt regeringscheferne til det ekstraordinre topmde i Visby .
Efter vor opfattelse , hr. formand , tager mdet sigte p en optimal direkte dialog regeringscheferne imellem med henblik p at fremme gensidig forstelse og at n de flles ml s mlrettet som muligt .
Topmdet br munde ud i en fornyet bekrftelse af mlstningerne , som er at tilvejebringe stabilitet , velfrd og solidaritet i regionen , udarbejde en koordineret handlingsplan , der sigter mod et stabilt demokrati med strst mulig deltagelse fra borgernes side , konomisk samarbejde , integration og udvikling og sidst men ikke mindst samarbejde om miljbeskyttelse .
<P>
Efter at vre blevet opfordret dertil p Det Europiske Rds mde i Madrid har Kommissionen udarbejdet et dokument , som hr . Ferraris allerede har refereret til , med titlen  Et initiativ for stersomrdet  , som vil blive forelagt i Visby .
Dokumentet er en videreudvikling af en tidligere meddelelse fra Kommissionen af oktober 1994 med titlen  En unionsapproach til stersregionen  og tillige en videreudvikling af en tidligere udsendt meddelelse ,  Rapport om det nuvrende samarbejde og samarbejdsperspektiverne i stersregionen  , som Kommissionen har forelagt under EU-topmdet i Madrid i december 1995 .
<P>
Disse dokumenter indeholder en oversigt over regionens potentiale , over samarbejdsaktiviteterne samt over de finansielle instrumenter .
Kommissionens initiativ for stersomrdet indeholder forslag til en koordineret indsats p et antal prioritetsomrder frst og fremmest styrkelse af demokratiet og politisk stabilitet , for det andet fremme af den konomiske udvikling med vgt p infrastruktur , energi , nuklear sikkerhed og milj samt for det tredje udvikling af det regionale samarbejde , herunder grnseoverskridende samarbejde og forenkling af grnsetrafikken .
<P>
Initiativet gennemfres under anvendelse af eksisterende finansielle midler , hvilket for Kommissionens vedkommende er PHARE-programmet , TACIS-programmet og INTERREG-programmet .
Det ventes , at ogs de internationale finansieringsinstitutioner , herunder Den Europiske Investeringsbank , vil yde sttte .
Supplerende finansiering er derfor efter vort skn ikke pkrvet .
<P>
Det er Kommissionens overbevisning , at man ved at strbe efter de flles ml og ved at gennemfre koordinerede foranstaltninger bidrager til den nskede stabilitet og velfrd samt til yderligere demokratisering af stersregionen .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , topmdet , som indledes den 3. maj i Visby p Gotland p initiativ af den svenske regering , bliver forhbentlig startskuddet til et strkt og stadig mere omfattende samarbejde omkring stersen .
stersregionen er en region med store muligheder og et stort potentiale hvad angr naturressourcer , produktion og handel med et samlet befolkningstal p omkring 60 mio .
stersregionen er ogs en region af stor sikkerhedspolitisk betydning , som kan spille en vigtig rolle ved skabelsen af gode relationer og et tttere samarbejde mellem Den Europiske Union , de tidligere sovjetrepublikker og Rusland .
<P>
Flles initiativer og anstrengelser er dog ndvendige fra svel sterslandene selv som Den Europiske Union for at stimulere den demokratiske og konomiske udvikling i denne region .
Gennem konkrete forslag og ved at skabe og styrke samarbejdsformerne p mellemfolkeligt , lokalt , regionalt og mellemstatsligt plan vedrrende flles udfordringer lgger vi det bedste grundlag for en stabil og fredelig udvikling .
Det er ogs den strategi , som stersrdet har anlagt forud for topmdet , hvor de vigtigste punkter p dagsordenen netop er samarbejde p miljomrdet , konomisk samarbejde og mellemfolkeligt samarbejde , dvs. folk til folk .
<P>
En sdan strategi stemmer meget fint overens med det udvidede og nye sikkerhedsbegreb , som vi alle m g ind p .
En aktiv og effektiv sikkerhedspolitik skal frem for alt g ud p at prve at imdeg de trusler , der udspringer af sociale , konomiske og miljmssige problemer .
At tilbyde sikkerhed og tryghed gennem militre alliancer og gennem investeringer i militrt udstyr kan aldrig komme i frste rkke .
<P>
De lande , som endnu ikke er medlemmer af EU , br allerede nu integreres i det arbejde , som finder sted inden for den sociale dimension , i udarbejdelsen af en flles beskftigelsespolitik samt i EU ' s miljpolitiske arbejde .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til p dette topmde at fremstte konkrete forslag p disse omrder og derved bidrage til , at resultatet af topmdet bliver s indholdsrigt som muligt .
<P>
Afslutningsvis er det vigtigt at understrege , at vi ikke m se dette stersinitiativ som et konkurrerende projekt til Middelhavsprogrammet .
Der er ingen modstninger mellem disse former for regionalt samarbejde i Europa .
Begge er lige vigtige med henblik p at skabe en konsekvent og fredelig udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FI" NAME="Toivonen">
Hr. formand , i begyndelsen af maj mdes hansestdernes arvtagere til topmdet i Visby , hvor man bl.a. vil drfte , hvordan man kan stimulere den konomiske aktivitet i omrdet .
Kommissionen har til mdet udarbejdet et fllesskabsinitiativ for stersomrdet . Iflge initiativet vil Kommissionen sttte udviklingen i omrdet p mange forskellige mder .
<P>
Kommissionen er i forbindelse med det konomiske samarbejde rede til via PHAREprogrammet bl.a. at sttte et frihandelsomrde bestende af Estland , Letland og Litauen og etableringen af en toldunion inden udgangen af 1998 .
Kommissionen forpligter sig til via det samme program at fremme gennemfrelsen af frihandel mellem de baltiske lande og Polen inden for rammerne af frihandelsaftalen med Centraleuropa .
Forberedelserne til Polens OECD-medlemskab , de tre baltiske landes WTO-medlemskab og Kaliningrad-omrdets status som et srligt konomisk omrde bidrager ogs positivt til handel og investeringer i omrdet .
<P>
Kommissionen omtaler helt korrekt de sm og mellemstore virksomheders rolle i forbindelse med styrkelsen af handelssamarbejdet .
Kommissionen samarbejder med de internationale finansieringsinstitutioner om at forbedre forudstningerne for deres vilkr bl.a. for at oprette et rdgivende organ for virksomhedsdrift i Baltikum .
<P>
Med hensyn til energisamarbejdet mener Kommissionen , at bde gasrrledningen fra Rusland til Tyskland via Belarus og Polen og rolierrledningen fra Rusland til Finland skal vre blandt de hjst prioriterede projekter .
Kommissionen mener ogs , at det er vigtigt , at Unionens elektricitets- og gasnet sammenkobles med de tilsvarende net i partnerskabslandene .
Disse prioriteringer er udmrkede , men det er chokerende , at der i listen over projekter ikke er medtaget noget nordisk gasnet , som sammenkobler Rusland og Norges gasforekomster .
Dette gasnet vil give en god sikkerhed for gasleverancerne , som bde stersomrdet og hele Europa vil f gavn af .
Man m hbe , at listen bliver forlnget p Visby-topmdet .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , jeg vil fremhve to vigtige forhold .
For det frste br Rdet og Kommissionen huske p , at Barentsomrdet er en vsentlig del af stersomrdet .
Det Euro-Arktiske Barentsrd skal have samme status som stersrdet .
Unionen br deltage mere aktivt end hidtil i Barentsomrdets udvikling .
<P>
For det andet , hvis planerne om EU ' s udbygning og udvidelse gennemfres , skabes der en uheldig situation , hvor stersomrdet bliver delt i to , og hvor Rusland bliver isoleret .
At dmme efter de nuvrende planer er EU ved at udvikle sig til en lukket konomisk , politisk og endog militr union , hvor det eneste land uden for er Rusland .
<P>
De mlstninger , som Unionen har opstillet og vedtaget , er strkt modstridende .
Unionens mlstning er at forebygge en ny todeling af Europa , mens dens egne planer om uddybning og udvidelse er ved at fre til en todeling med negative virkninger , der kan mrkes meget tydeligt isr i stersomrdet .
For at sikre den mest positive udvikling i stersomrdet br der ivrksttes et paneuropisk samarbejde , hvori ogs Rusland deltager fuldt ud .
Dette kan i princippet enten ske ved at optage Rusland som EU-medlem , eller at der i stersrdet tilvejebringes et strkt pan-europisk samarbejdsforum .
Begge muligheder vil faktisk betyde , at Europa vil blive sammensat af flere samarbejdsregioner , hvoraf hver isr deltager i integrationen ud fra sine egne forudstninger og med sin egen hastighed .
Jeg hber , at vi fr en realistisk drftelse om hele Europas fremtid med udgangspunkt i disse muligheder .
<P>
Afslutningsvis , nr vi taler om stersomrdets udvikling , m vi huske p , at det er en del af EU ' s mere udvidede politik for de nordlige omrder , der ogs omfatter de arktiske omrder .
Unionen deltager allerede i Det Euro-Arktiske Barentsrds arbejde .
Tre medlemslande , Danmark , Sverige og Finland , vil deltage i et arktisk rd , som bliver oprettet i juni .
Unionen br derfor begynde at udforme sin egen politik for de arktiske omrder , som dels skal indeholde mlstningerne for udnyttelse af omrdernes naturressourcer og dels fastlgge Unionens ansvar for beskyttelsen af omrdernes srbare natur og hensyntagen til de oprindelige folks interesser og rettigheder .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , topmdet i Visby er et velkomment initiativ af afgrende betydning for den fremtidige udvikling af stersregionen , eftersom man der vil drfte sikkerhed , kriminalitet , milj og udvidelsen af EU .
Topmdet er ogs vigtigt , fordi det frer medlemmer af stersrdet og to af de tre ledende institutioner i EU , Rdet og Kommissionen , sammen .
<P>
I betragtning af vigtigheden af topmdet er det beklageligt , at der ikke er nogen reprsentanter fra Parlamentet .
Fire medlemmer af stersrdet er allerede EU-medlemmer , mens fire ansger om medlemskab : Estland , Letland , Litauen og Polen .
EU har en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland .
EU har direkte interesse i de sprgsml , der str til drftelse i Visby .
EU spiller allerede en afgrende rolle , nr det glder at tilskynde til bedre regionalt samarbejde mellem stersstaterne .
EU har forpligtet sig til at modvirke forurening af stersen og garanteret for sikkerheden af atomanlg og installationer .
Gennem Tacis , Phare og Interreg hjlper EU den konomiske og politiske reformproces i den tidligere Sovjetblok .
EU ' s Europa- og samarbejdsaftaler har til forml at sttte dette yderligere med respekt for menneskerettighederne og minoritetsrettighederne , hvor de end mtte findes .
<P>
Det vil vre af vital betydning at kontrollere vksten af kriminalitet og af mafiaen , efterhnden som EU udvides .
Men EU m passe p , at det ikke skaber urealistiske forventninger blandt staterne i stersregionen .
Polen og de baltiske stater vil ikke komme ind i EU fra den ene dag til den anden .
EU og ansgerlandene har meget at forberede , fr en udvidelse kan finde sted .
Indlysende eksempler herp er reformen af den flles landbrugspolitik og strukturfondene og reformen af EU ' s beslutningstagningsstrukturer .
konomisk , juridisk og socialt har Polen , og i srdeleshed de baltiske stater , stadig meget at indhente .
Det er ndvendigt at gre mere for at sikre rettighederne for det russisktalende mindretal i Estland og Letland .
<P>
Det er ndvendigt at vre realistisk i dag for at forhindre bitre skuffelser og desillusionering i morgen .
<P>
Med hensyn til sikkerhed br vi gre det klart , at en udvidelse af NATO til alle potentielle fremtidige medlemmer af EU hverken er nskelig eller gennemfrlig .
Man m finde andre sikkerhedsmekanismer ; f.eks. et reformeret WEU og et genoplivet OSCE .
Et sikkerhedssamarbejde med Rusland via NATO krver ogs yderligere arbejde .
<P>
Jeg hber , at topmdet i Visby vil finde sted i en positiv men realistisk samarbejdsnd .
<P>
Jeg vil gerne som et rent apropos nvne , at jeg fler , at Parlamentet er blevet behandlet med nogen foragt i dag , eftersom debatten om de baltiske stater er blevet forsinket fire timer . Vi ventede en udtalelse fra hr .
Fischler kl .
17.00 , kl .
21.00 og nu kl . 22.00. Jeg mener ikke , at det er en rimelig mde at lede Parlamentet p .
Desuden mener jeg , at det er at behandle medlemmerne af Parlamentet og de millioner af mennesker , de til sammen reprsenterer , med foragt .
Jeg hber ikke , det vil gentage sig .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , de sidste rs store ndringer i Europa har haft en afgrende betydning for sterslandenes situation .
Efter sammenbruddet i Europas ideologiske og konomiske deling har Finland og Sverige tiltrdt Den Europiske Union .
Polen og de baltiske lande , der har fet deres selvstndighed tilbage , har indget associationsaftaler med EU , som har medlemskab som endeml .
Rusland sger en farbar vej under indfrelsen af demokrati og markedskonomi .
EU og Rusland har forhandlet sig frem til en partnerskabs- og samarbejdsaftale , der forhbentlig trder i kraft i r .
<P>
Den omstndighed , at alle sterslande deltager i Visby-topmdet , og at Den Europiske Union bliver strkt reprsenteret , er af stor betydning .
Forhbentlig vil topmdet danne grundlag for et samarbejde , der bygger p , at alle deltager og p ligevrdighed og gensidig anerkendelse .
Hovedmlet med Visby-topmdet skal selvflgelig vre stimulering af den demokratiske og konomiske udvikling .
Fra topmdet forventer man med andre ord et positivt signal om EU ' s udvidelse .
Det er ogs ndvendigt at fremskynde konkrete projekter inden for milj , transport og energinet .
<P>
P de finske socialdemokraters vegne vil jeg p det kraftigste fremhve betydningen af , at TACIS- , PHARE- og INTERREG-programmerne gennemfres og tilpasses sledes , at omrdet i praksis fr nytte af dem .
Vi sttter ogs , at gasnettet , der skal tilsluttes Ruslands og Norges gasforekomster , skal optages p listen over de transeuropiske gasnet .
Man har her i denne sal helt korrekt gjort opmrksom p , at det er ndvendigt for Den Europiske Union at udarbejde et afbalanceret og bredygtigt program for stersomrdet , der kan styrke det konomiske og politiske samarbejde i omrdet .
<P>
stersomrdet har brug for et samarbejde , der tager udgangspunkt i anerkendelsen af samtlige landes suvernitet .
Samtidig br man krve , at der udvises respekt for retsstaten og mindretallenes rettigheder i omrdets stater .
De baltiske lande og Polen har i forlngelse af deres nske om at blive medlemmer af Den Europiske Union ogs udtrykt deres vilje til at deltage i de europiske sikkerhedsordninger .
Man br gre sig klart , at disse staters legitime sikkerhedsinteresser skal tages alvorligt .
De baltiske lande m ikke overlades til sig selv .
Sikkerhedslsningerne skal derfor vre udformet p en sdan mde , at de ger stabiliteten i hele stersomrdet .
<SPEAKER ID=255 NAME="Ferraris">
Hr. formand , de rede parlamentsmedlemmers indlg her i den sidste runde har rejst nogle sprgsml , hvorom jeg vil tillade mig at fremstte to eller tre bemrkninger .
<P>
Fru Theorin og hr . Iivari har srlig talt om sikkerheden og ligeledes sikkerhedsorganisationerne i stersomrdet .
Jeg vil erindre om , at de fire baltiske lande er partnere , der er tilknyttet WEU - den vesteuropiske union - og at de sdvanligvis deltager som observatrer i mderne i WEU .
Jeg kan endda sige , at der i sin tid fra italiensk side blev taget initiativ til at associere disse lande med WEU .
Det var , hvis jeg ikke tager fejl , under det italienske formandskab for WEU for tre r siden , at dette initiativ blev taget , og deltagelsen har vret regelmssig , intens og nyttig .
Jeg tror , at man br have dette i erindring .
Jeg erindrer ligeledes om , at Polen , Estland , Letland og Litauen , de fire sterslande , som ikke er medlem af andre europiske organisationer , sender observatrer til den parlamentariske forsamling i WEU .
Og apropos , er formanden for den parlamentariske forsamling i WEU , Sir Dudley Smith netop i dag i Rom for at fre samtaler .
Endelig vil jeg erindre om , at de forskellige sterslande - naturligvis med undtagelse af Tyskland og Danmark - dvs . Sverige , Finland , Estland , Letland og Litauen - vil deltage i WEU ' s ministerrd i Birmingham i maj mned .
<P>
En yderligere bemrkning : Hr . Vyrynen har nvnt Det Arktiske Rd og Bahrentshavet .
Denne tanke br ogs i fremtiden tages i betragtning i forbindelse med anvendelsen af havretten . Hr .
Vyrynen og hr . Iivari har talt om mindretallene , et emne , som vi har drftet her i eftermiddag under besvarelsen af et sprgsml fra hr .
Ebner . Jeg kan flgelig henvise til , hvad jeg tidligere har sagt , srlig vedrrende Den Europiske Unions medlemsstater .
Her vil jeg for alle eventualiteters skyld erindre om bde Europardets konvention om beskyttelse af mindretal og dokumentet fra CEIN - det centraleuropiske initiativ - i samme forbindelse .
<P>
Alt dette for at understrege , at andre organisationer foruden Den Europiske Union som sdan nrer en srlig opmrksomhed over for sterslandene , en opmrksomhed , der omfatter bde sikkerheds- , havrets- og mindretalsomrdet , dvs. alle de omrder , som forekommer mig at vre berrt af de rede parlamentsmedlemmer i deres indlg .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=12>
Redegrelse fra Kommissionen om BSE
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om bovin spongiform encephalopati ( BSE ) , herunder dennes finansielle flger .
<SPEAKER ID=258 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , den 27. marts , alts for cirka tre uger siden , havde jeg lejlighed til at tale for Parlamentet om baggrundene for den uopsttelighedsbeslutning , som Kommissionen samme dag havde truffet .
Siden den pgldende dag er der cirka get tre uger , og jeg vil gerne her i dag i Parlamentet berette om nogle vsentlige begivenheder , der er sket i denne periode , og anstille nogle overvejelser for fremtiden .
<P>
Men lad mig frst sige et par uddybende ord om de udtalelser , jeg har fremsat om britisk oksekd i weekenden .
Kommissionen har aldrig sagt , at britisk oksekd ikke er sikkert .
At britisk oksekd er ufarligt , er der opstet tvivl om p grund af den britiske regerings erklringer for det britiske underhus .
Derfor og fordi dette derefter har udlst heftige reaktioner og voksende usikkerhed i medlemsstaterne , s Kommissionen sig foranlediget til bl.a. at udstede et forelbigt eksportforbud .
Det beror p artikel 43 i EF-traktaten , som EFDomstolen ogs har udvidet til sundhedsaspekter , nr de har med landbrug at gre .
<P>
Til journalisten , der besgte mig her i weekenden , svarede jeg p sprgsmlet om , hvorvidt jeg selv ville spise britisk oksekd , at ved et besg i Det Forenede Kongerige ville jeg personligt ikke have nogen problemer i den retning .
Jeg kan heller ikke indse , hvorfor jeg skulle gre noget andet end det , en britisk landmand eller en britisk arbejder for eksempel gr .
At ogs den britiske landboforening kritiserer mig af den grund , er helt ubegribeligt for mig . Eller er det et led i en strategi om , hvordan man vil genoprette forbrugernes tillid ?
Min konstatering ndrer imidlertid ikke noget ved den kendsgerning , at Kommissionens beslutning om forelbig at indstille eksport af britisk oksekd og oksekdsprodukter er berettiget .
Det var og er vores hensigt at udelukke enhver risiko for forbrugeren .
<P>
Og nu tilbage til begyndelsen .
Efter at det var kommet frem , at der var mistanke om , at BSE-smitte kan overfres til mennesket , gennemgik Den Europiske Unions Videnskabelige Veterinrkomit datamaterialet om de nye tilflde af CreutzfeldtJakob og de kontrolforanstaltninger , der den gang var i Storbritannien .
Efter komiteens opfattelse er disse foranstaltninger for s vidt vigtige , som de mindsker risikoen for at komme i berring med BSE-smitstoffet .
Risikoen ville kunne mindskes yderligere , udtaler komiteen , hvis man udelukker alle de dyr fra fdekden , der sandsynligvis er kommet i berring med smitstoffet .
<P>
Fra 1.-3. april fandt der derefter , som De vil vide , et ekstraordinrt rdsmde sted i Luxembourg om emnet BSE . Ministrene nede her frem til flgende konklusioner .
For det frste : Kvg i Det Forenede Kongerige , der p slagtetidspunktet er mere end 30 mneder gamle , m ikke komme ind i fde- og foderstofkden . For det andet : Specifikt oksekdsaffald , skaldt SBO , fra Det Forenede Kongerige m ligeledes ikke komme ind i fde- og foderstofkden .
For det tredje : Kommissionen vil om kort tid vedtage en beslutning , hvormed det skal foreskrives , at alt dyrisk affald fra pattedyr skal behandles efter metoder , der pviseligt og de facto inaktiverer scrapie- og BSE-smitstofferne .
For det fjerde : Det Forenede Kongerige vil senest den 30. april fremlgge for Kommissionen et konkret forslag til selektiv slagtning af dyr og / eller bestande , der sandsynligvis er kommet i berring med inficeret kd og benmel og under dette aspekt udgr srlige risikogrupper .
For det femte : Veterinrmyndighederne i Det Forenede Kongerige skrper deres inspektioner for at garantere , at kontrollerne af kvgidentificeringen og -bortskaffelsen ogs rent faktisk bliver foretaget .
<P>
Allerede i nste uge vil Kommissionen sende et inspektionsteam til Det Forenede Kongerige , som ogs omfatter eksperter fra de andre medlemsstater .
Dette team har til opgave at kontrollere omsttelsen af de allerede besluttede foranstaltninger .
Den 9. april har Den Videnskabelige Veterinrkomit endnu en gang gennemget den samlede videnskabelige viden , der p.t. er tilgngelig , om inaktivering af smitstoffet ved fremstilling af gelatine og talg .
P grundlag af de foreliggende data har komiteen identificeret to metoder - en for gelatine og lignende produkter og en for talg - hvormed der kan fremstilles produkter , der uden sundhedsrisiko kan anvendes i levnedsmidler , lgemidler og kosmetika .
<P>
Fr denne drftelse har Verdenssundhedsorganisationen den 2. og 3. april arrangeret en eksperthring om sprgsml inden for den offentlige sundhed i forbindelse med de smitsomme spongiforme encefalopatier hos mennesker og dyr .
Ud over en rkke andre anbefalinger anser WHO ' s eksperter ligeledes gelatine og talg som vrende ufarlige , forudsat , at der anvendes bestemte forarbejdningsmetoder .
Alle WHO ' s anbefalinger skal p ny diskuteres i alle detaljer af Den Videnskabelige Veterinrkomit i nste uge . I den forbindelse skal Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger gennemgs , og desuden skal det vurderes , hvilke flger det medfrer for EU ' s foranstaltninger .
<P>
Jeg kan desuden meddele Parlamentet , at den 15. april har ogs Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler under min kollega , hr . Bangemanns ansvar analyseret sprgsmlet om anvendelse af gelatine og lignende produkter .
Komiteen kom derefter frem til flgende konklusion , jeg citerer :  Komiteen kan p nuvrende tidspunkt udelukkende anbefale , at oksemateriale til fremstilling af disse produkter kun br stamme fra omrder , hvor BSE ikke er epidemisk . 
<P>
Desuden holdt den videnskabelige komit under Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering mde i London den 15. og 16. april .
I sine anbefalinger fastslr komiteen , at der til produktion af medicinsk gelatine skal anvendes udgangsstoffer , der ikke er af britisk oprindelse .
Med hensyn til anvendelse af talg og andre substanser fra kvg blev det klarlagt , at p det farmaceutiske omrde anvendes srlige produktionsmetoder , der garanterer en tilsvarende inaktivering af BSE-smitstoffet .
<P>
Vi har imidlertid ikke kun at gre med sundheds- og veterinrforanstaltninger , nej , vi skal ogs lse et enormt markedsproblem , som De ved .
Siden BSE-krisen brd ud , er markedsfringen af oksekd blevet et meget vanskeligt problem i hele Fllesskabet .
Gennemsnitspriserne derimod er ikke faldet s dramatisk med undtagelse af Storbritannien og Irland , fordi landmndene nu kun sender f dyr p markedet i hb om , at tingene vil stabilisere sig inden for en overskuelig fremtid .
Der vil kun eksistere n mulighed for at opn denne stabilisering af markederne , som vi alle tilstrber og hber p .
Forbrugerne forlanger , med rette , garantier for , at det kd , de spiser , er sundhedsmssigt ufarligt og sikkert .
En stabilisering af markedet kan ganske simpelt ikke alene opns med bningen af interventionen , for hvad vi oplagrer i dag , skal vi ogs slge igen i morgen .
<P>
Heller ikke forgede eksporter er den eneste lsning p problemet , for hvis europiske forbrugere ikke har nogen tillid til vores oksekd , kan vi heller ikke forvente , at kberne i tredjelande har en sdan tillid .
Derfor kan en markedsstabilisering realistisk set kun indtrde , hvis vi kan tilbyde vores forbrugere yderligere garantier for , at det er ufarligt at spise oksekd .
<P>
En frste sdan aktion er den af EU medfinansierede foranstaltning til opkb af britisk kvg over 30 mneder , for at det i fremtiden ikke lngere kommer ind i fde- og foderstofkden .
Dette skema blev der stemt om i Forvaltningskomiteen i sidste uge og skal desuden vedtages i denne uge af Kommissionen i en skriftlig procedure .
Med et andet skema fr Holland , Belgien og Frankrig hjlp til at fjerne sdanne kalve fra markedet , der stammer fra Storbritannien og er importeret med opfedning for je , fr eksportforbuddet blev udstedt .
Bortset fra disse foranstaltninger , der skal bidrage til at genvinde forbrugernes tillid , sttter Kommissionen ogs landmndene i andre medlemsstater .
I forbindelse med det ekstraordinre rdsmde i Luxembourg blev det i Forvaltningskomiteen besluttet at fremskynde bningen af interventionen og samtidig hve slagtevgten .
I sidste uge fremlagde Kommissionen et forslag for Forvaltningskomiteen til at bne en procedure uden vgtlimit og for yderligere kvaliteter .
<P>
Bortset fra den yderligere videnskabelige drftelse og Kommissionens forestende inspektion i Det Forenede Kongerige har medlemsstaterne p sidste rdsmde opfordret Det Forenede Kongerige til at forelgge et selektivt program for slagtningen for sledes at opn et hurtigt og mrkbart fald i antallet af BSEtilflde i Det Forenede Kongerige .
Jeg ved , at regeringen i Det Forenede Kongerige i de sidste dage har drftet dette emne intensivt .
Minister Hogg har i gr i det britiske underhus understreget , at et sdant program ikke ndvendigvis skal omfatte hundredtusinder af dyr .
Tvrtimod skulle det mlrettet identificere de dyr , der reprsenterer den strste infektionsrisiko , og hvis slagtning sikrer et signifikant fald i nye BSE-tilflde .
Vi forventer nu hvert jeblik at modtage specifikke forslag fra den britiske regerings side .
Min vurdering af disse forslag vil rette sig efter , i hvor hj grad de forger sundhedsbeskyttelsen , og i hvor hj grad de er egnede til at genoprette forbrugernes tillid i hele EU .
<P>
I overensstemmelse med de konklusioner , der blev draget p det ekstraordinre rdsmde om BSE , vil Kommissionen regelmssigt afgive meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om emnet BSE .
En frste sdan meddelelse afgiver jeg hermed til Europa-Parlamentet , Rdet vil jeg afgive en udfrlig meddelelse til p dets mde den 29. og 30. april .
<P>
Og nu , mine damer og herrer , et omfattende svar p sprgsmlet om , hvilke finansielle midler en skaldt BSE-krisepakke krver , kan jeg endnu ikke give Dem i dag , for der er fortsat mange ukendte faktorer i vores beregninger .
Sledes har vi endnu ikke fet forelagt dette tidligere citerede konkrete forslag fra de britiske myndigheder , og derfor kan omkostningerne heller ikke kalkuleres p.t. Desuden kan ingen i dag forudse , hvordan det europiske oksekdsmarked vil udvikle sig i de kommende uger og mneder , og hvor store bevillinger der er behov for .
<P>
Vi kan vurdere omkostningerne til flgende foranstaltninger : For det frste , at fjerne dyr over 30 mneder fra fdekden .
Vi gr ud fra , at der i 1996 falder 400.000 dyr og i 1997 800.000 dyr ind under dette skema .
Ved en pris p 392 ecu pr. stk. vil det belaste fllesskabsbudgettet i 1996 med 160 og i 1997 med 320 millioner ecu .
Disse tal svarer til en fllesskabsdeltagelse p 70 % .
Omkostningerne til destruktion af dyrene skal alene bres af Det Forenede Kongerige .
For det andet , kalveprogrammet koster - og det glder jo kun 1996 - ca . 50 millioner ecu .
For det tredje , hvad angr interventionen , s kan vi g ud fra , at de 50.000 tons , der nu er taget hjde for i april , vil medfre omkostninger p ca . 100 millioner ecu .
<P>
Lad mig i denne forbindelse desuden komme med to bemrkninger om revisionen af finansprognosen .
P grundlag af det , man ved i dag , er Kommissionen af den opfattelse , at vores forslag i sin konception fortsat har sin berettigelse .
Ganske vist m vi indrmme , at p grund af BSE-krisen er den margin , der isr er forudsat for 1997 , blevet vsentlig mindre .
<P>
Endelig vil jeg ogs kort berette om de samtaler , jeg havde i sidste uge med hr. professor Weissmann fra Schweiz og hr. professor Collins fra Det Forenede Kongerige .
Jeg bad professor Weissmann ptage sig hvervet som formand for en videnskabelig rdgivningsgruppe , hvis medlemmer har srligt kendskab til BSEomrdet og Creutzfeldt-Jakob-forskningen .
Denne rdgivningsgruppe skal informere os om de nuvrende forskningsresultater og om det fremtidige forskningsbehov .
Jeg tror , professor Weissmann og hans arbejdsgruppe kan afgive tilsvarende anbefalinger til efterret .
<P>
Til allersidst , mine damer og herrer , vil jeg gerne benytte lejligheden til virkelig indtrngende at bede medlemmerne af Europa-Parlamentet om sammen med Kommissionen at srge for , at vi gennem vores udtalelser og handlinger ikke ger offentlighedens bekymring yderligere og dermed skrper problemerne yderligere i forbindelse med BSE .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. kommissr , jeg mener , at der i de finansielle bestemmelser ogs nvnes fremme af kdforbruget .
Dette forekommer mig at vre et ikke blot engelsk , men europisk problem .
Jeg vil sprge Dem om , De ved , at GD VI ' s tjenestegrene er ved at regne p det forelbige budgetforslag for 1997 og heri pregner en ndring af udgifterne til fremme af salget af landbrugsvarer p de interne europiske markeder og de internationale markeder , og om De ikke mener , at denne bevilling br revideres p baggrund af den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om det .
Det er korrekt , at ogs Kommissionen agter at bidrage til at stimulere oksekdsafstningen .
Vi gr ud fra , at det kun kan vre fornuftigt at omstte sdanne programmer i samarbejde med medlemsstaterne , og vi har ogs et belb p budgettet , vi kan anvende .
Endelig tror vi , at vi ogs skal vlge det rigtige tidspunkt for , hvornr en sdan aktion skal indledes , for hvis vi vlger et forkert tidspunkt , s kunne sdan noget ligefrem vre kontraproduktivt .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Tak fordi De er her i aften , hr. kommissr , for jeg ved , at De har haft en meget hrd dag , og de har mdtes med mange grupper i Parlamentet .
Jeg hber , at De har fet en god middag .
<P>
Det er vigtigt , at vi erkender , at dette er et europisk problem .
Hollnderne er begyndt p et slagtningssystem , som der , s vidt jeg forstr , skal afsttes fllesskabsmidler til .
Det Forenede Kongerige foreslr en slagtningspolitik , der vil krve europiske midler .
Er det Deres hensigt som kommissr at udvikle en europisk politik til udryddelse af BSE i hele Fllesskabet ?
For vi br alle erkende , at der er andre lande i Fllesskabet , der har BSE , og for nogle landes vedkommende er der ikke nogen indlysende forklaring p dette .
Jeg tnker i srdeleshed p et land i Sydeuropa , der har haft over 30 tilflde , som er helt uden forbindelse med det britiske problem .
Jeg hber derfor , at De kan gre det klart , hvordan situationen er .
De kunne ogs sige noget om medicinalprodukterne , i anledning af de bestemmelser for dette omrde , der fortsat tillader , at medicinalprodukter , som indeholder gelatine , kan forhandles i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne tage Deres opmuntring alvorligt og udtrykke mig s kortfattet som muligt .
For det frste , hvad angr kalvene , s er det rigtigt , at der for jeblikket slagtes kalve i Holland , der oprindelig kommer fra Storbritannien .
Men jeg vil gerne sige , at denne foranstaltning ikke er ndvendig ud fra et sundhedsmssigt synspunkt , men at det er en foranstaltning , der er ivrksat af Holland .
I betragtning af de markedsproblemer , der eksisterer , har Rdet imidlertid besluttet , at ogs disse foranstaltninger skal have en vis sttte .
<P>
Hvad angr Deres sprgsml om sygdommens udryddelse som sdan , s er vi vel her alle enige om , at det er i vores flles interesse at udrydde denne sygdom p det tidligst tnkelige tidspunkt .
Blot m vi vel ikke gre sagen s enkel , at vi simpelthen siger , jo flere dyr , der slagtes , jo bedre .
Det drejer sig her ogs om denne foranstaltnings mlsikkerhed og mlrettethed , og derfor er det nu afgrende , at vi , hvad angr Storbritannien , modtager et tilsvarende forslag fra Storbritannien .
Hvad angr foranstaltningerne i andre medlemsstater , s er de bestninger , der er blevet ramt af et sdant tilflde , for strstedelens vedkommende allerede blevet slet ned .
Det drejer sig jo kun om nogle f tilflde , og derudover er Kommissionen gerne villig til hhv. at diskutere om de tilflde , der endnu eksisterer , og at bidrage til ogs at udrydde disse tilflde .
<P>
Men med hensyn til spredningen s har jeg mske forstet det forkert .
I hvert fald er vi ikke bekendt med , at denne sygdom er udbredt i 30 lande .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg takker Dem for at give ordet til det medlem , der reprsenterer bde Aberdeen og Angus !
<P>
Vi hber meget , at forbuddet mod oksekd fra Det Forenede Kongerige kan afskaffes overalt , og det str vi sammen om .
Men hvis dette viser sig ikke at vre muligt med det samme , kan kommissren s bekrfte , at der ikke findes nogen principiel grundlggende forhindring for , at udformningen af forbuddet baseres p regioner eller zoner , i srdeleshed nr det glder Skotland og Nordirland , i betragtning af , at de har deres egen administration , en lavere forekomst af BSE og en langt bedre kontrolpolitik ?
<P>
Vil Kommissionen derfor alvorligt overveje et sdant program , hvis det bliver foreslet af Det Forenede Kongerige for Skotland og Nordirland ?
Hvis en sdan ordning bliver bragt p bane , hvilke betingelser skal s opfyldes ?
Er der f.eks. tale om pas for ker ?
Taler vi om at udvide kvalitetsgarantien , s den giver officiel godkendelse , s vi faktisk fr pas for ker med visa for at sikre , at de kan eksporteres uden risiko ?
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Vi har jo allerede i dag haft lejlighed til indbyrdes at diskutere dette sprgsml , hr . Macartney , og jeg har ogs ved den lejlighed allerede sagt til Dem , at det forelbig skal sikres , at kontrollerne omfatter hele Storbritannien .
Det vil sige , at der vil blive foretaget kontroller af funktionsmden , registreringen og de indfrte foranstaltninger i alle regioner af Det Forenede Kongerige , alts naturligvis ogs i Skotland , i Nordirland og i England .
<P>
Derudover m sprgsmlet om en differentiering eller regionalisering forelbig ogs ses i lyset af , om der kan sammenlignes med tidligere foranstaltninger .
Her m De da anerkende , at for eksempel den regionalisering , der er vedtaget for svinepesten eller mund- og klovsygen i Italien eller lignende sygdomme , skal bedmmes meget anderledes end dette tilflde .
Sagens kerne vil altid vre kontrollerbarheden .
Derfor har den britiske regering bebudet , at man ogs vil fremlgge visse forslag i denne retning .
Det er ikke desto mindre i frste omgang den britiske regerings opgave at fremlgge sdanne forslag , og nr sdanne forslag foreligger , vil Kommissionen naturligvis vurdere dem .
<P>
Hvad angr registreringssystemet eller det kopas , De omtaler , s har kontrolgruppen , der vil rejse til Storbritannien i nste uge , fet til opgave ligeledes at kontrollere det dr indfrte registreringssystem og i givet fald ogs berette om , hvorvidt yderligere foranstaltninger er ndvendige p dette omrde .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. kommissr , De har sagt , at tillid hos forbrugerne skal skabes ved foranstaltninger til sikring af sundheden .
Mener De , at en generel konstatering af , at engelsk oksekd er sundt , er en sdan foranstaltning ?
Mener De , hvis vi alle , der sidder her , nu erklrer , at engelsk oksekd er sundt , at nogen s ville tage det for gode varer , og at det er tillidsskabende foranstaltninger , eller kunne vi gre os selv til grin med en sdan udtalelse ?
<P>
Det andet sprgsml lyder : Nr De siger , De kan ikke sanere markedet kvantitativt , hvorfor tager De s 50.000 tons ud , p et tidspunkt , hvor vi befinder os p hjdepunktet af diskussionen ?
Hvad enten det nu objektivt er godt eller ej , vil dette kd altid vre inficeret .
<P>
Det sidste sprgsml : De har talt om udvalget , selekteringen .
Jeg er enig med Dem i , at heller ikke i England er alle dyr jo syge og alt kd drligt .
Vil Kommissionen gre sig nogen anstrengelser i retning af og har hr . Weissmann stillet forslag om at foretage tests p levende dyr eller p slagtede dyr ?
Det sprgsml diskuteres jo i jeblikket meget heftigt .
Kunne Kommissionen selv gre sig nogen anstrengelser p dette omrde ?
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , med hensyn til Deres konstatering i relation til markedsforanstaltningerne : Jeg har sagt , at interventionen alene ikke vil vre i stand til at lse problemet .
Men det betyder ikke , at man omvendt kan slutte , at vi br eller kan give afkald p interventionen .
De m ikke glemme n ting , nemlig at disse dyr , der p.t. str i Europas stalde , hver dag tager hver et kilo p , og at det derved ogs for hver dag bliver vanskeligere at markedsfre disse dyr , og at frem for alt kvaliteten heller ikke bliver bedre ved for lang opfedning .
Det er alt sammen grunde , der efter min opfattelse retfrdiggr , at vi griber ind allerede nu .
Hvis vi venter , indtil markedet er helt i bund , s er der ingen , der fr glde af det .
<P>
Hvad angr tests p levende dyr , s har professor Weissmann sagt til mig , at der p.t. ikke findes nogen plidelig metode til at teste noget sdant .
Han har desuden gjort opmrksom p , at det ikke vil vre let at udvikle en sdan test , ganske enkelt p grund af prionernes biokemiske mekanisme , idet prionerne jo som bekendt er konstrueret sdan , at kroppens immunsystem ikke reagerer herp .
Derfor er det ndvendigt at udvikle helt nye koncepter for testmetoder , hvis noget sdant overhovedet vil vre muligt .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , i forlngelse af kommissrens tidligere bemrkninger , s er De meget velkommen til at besge Irland , hvor vort kvg , som De ved , lever af grs .
Det er miljvenlig og sikker mad af meget hj kvalitet .
Men De ved , at denne strid i jeblikket gr ud over os .
<P>
De har tidligere i dag p nogle mder afgivet nogle garantier , og mske kan De opklare over for os , hvad prcis , det var , De sagde .
Essensen i mit sprgsml er : Jeg vil gerne vide , om De under den nuvrende krise og p midlertidig basis vil vre parat til at gribe ind og overveje at hve vgten og prisen p slagtekroppe ?
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hvis jeg endnu en gang kort lige m prcisere det , jeg tidligere allerede har sagt i min redegrelse : Vi har alts ved den frste bekendtgrelse inden for rammerne af disse 50.000 tons allerede forget kropsvgten fra 340 til 380 kilo , og vi har for den resterende mngde fra de 50.000 tons og opefter helt suspenderet vgtgrnsen , dvs. her glder p.t. ingen vgtgrnse .
Herudover har vi ogs tilpasset de klasser , hvor der m foretages en intervention , til disse hjere vgtgrnser - der m jo ikke foretages intervention ved enhver kvalitet , fordi vi jo ikke har nogen interesse i kun at have det kd i interventionen , som ingen ellers er villig til at kbe .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , det er ti r siden , at man pviste BSE , men for bare nogle uger siden skabte en erklring fra den britiske regering , der meddelte , at denne sygdom kunne overfres til mennesker , en kollektiv panik , der blev s meget strre , da den ikke var baseret p nogen videnskabelig sikkerhed .
Denne erklring var ndvendig , for at man virkelig kan blive bevidst om faren ved denne sygdom .
<P>
Tror De ikke , hr. kommissr , at et europisk Sundhedsobservatorium , som jeg sammen med Parlamentet i lngere tid har krvet oprettelse af , kunne have fulgt udviklingen af denne infektion eller andre af samme type , som vi endnu er uvidende om , og som kan ramme os og lbende have informeret offentligheden og sledes undget denne kollektive psykose med betydelige og muligvis varige konomiske og finansielle konsekvenser .
<P>
Som formand for Det nationale Ernringsrd i Frankrig hilser jeg initiativet fra vores minister velkommen , der har kunnet trffe egnede foranstaltninger for bde at berolige forbrugerne og producenterne af ikke smittet kvg .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , hvad angr Deres sprgsml om , hvorvidt man br indrette et sdant observatorium , s tror jeg overhovedet ikke , at det ville ndre noget ved den situation , vi str overfor for jeblikket i forbindelse med BSE .
Derudover m vi leve med - og det ansvar og det problem er der ingen i hele Europa og p hele jorden , der hjlper os af med - at vi desvrre fortsat rder over meget lidt videnskabelig viden om BSE og om , hvorvidt BSE-smitten kan overfres til mennesket osv .
Hvilket imidlertid samtidig betyder , at vi som flge heraf desvrre ikke kan udelukke mange ting , og det er egentlig det , der giver os problemer for jeblikket , og det er det problem , vi efter min mening skal tackle inden for rammerne af det politiske ansvar .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg er kommissren taknemmelig for hans pmindelse om , at Det Forenede Kongeriges regering endnu ikke har lagt nogen forslag p bordet .
Men erkender kommissren , at problemet i Det Forenede Kongerige og den offentlige reaktion p det , der sker p kontinentet , er af en sdan art , at det truer med at brede sig ind over langt mere vidtgende politiske omrder og vanskeliggre alle mulige forbindelser mellem London og Bruxelles ?
Hvordan har han tnkt sig at tackle dette ?
<P>
Vil han for at skabe fremskridt , overveje en delvis ophvelse af forbuddet , mske ved at hve det for raceren dyrs vedkommende , dem som vi kan bevise har fet organisk fde , er blevet opdrttet organisk og ikke har haft BSE , ssom f.eks. hjorden i Dexter , da det mske kan hjlpe os med at finde frem til et kompromis og komme videre i forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Som jeg allerede har sagt tidligere : Alle disse overvejelser og forslag skal vre baseret p forstelige kontrolmekanismer .
Det er en grundforudstning , fordi vi ellers aldrig kan opn denne tillid , De taler om .
P den anden side tror jeg ogs , at vores frste bestrbelser nu i frste rkke skal opbygges p de foranstaltninger , der allerede er indledt .
Jeg tror , det er egentlig nppe blevet klart i offentligheden , hvilke massive ndringer der i de sidste uger er foretaget i fremgangsmden .
De m ikke glemme den kendsgerning , at dyr , der er ldre end 30 mneder , ikke lngere kommer p tale hverken som menneskefde eller som dyrefoder .
Lige s lidt m vi glemme , at af de yngre dyr bliver ogs de skaldte SBO fjernet og destrueret .
Det er sdanne massive ndringer , man burde formidle langt kraftigere i forbindelse med sikkerhed og tillidsskabelse , fordi de har vidtrkkende flger .
Jeg tror , man br ikke kun lgge sig fast p et koncept , hvor enhver siger : Mine dyr er ikke ramt , de har ikke vret i nrheden .
I s fald kommer vi lidt for let om ved det .
Vi er ndt til at bestrbe os p at n frem til en totallsning .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg synes - og det fremgik ogs af kommissrens tale - at vi har bevget os ud p videnskabeligt usikker grund , hvor der er mange sprgsmlstegn .
Kommissren gentog flere gange ordene :  gelatine sandsynligvis midlertidigt  .
Jeg er derfor bange for , at man er ved at gentage den fejltagelse , som den britiske regering begik i sidste rti .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren flgende sprgsml : i dag slagter man f.eks. dyrene som en forebyggende foranstaltning .
Er han - ud fra den videnskabelige dokumentation , Kommissionen er i besiddelse af - sikker p , at BSE ikke kan overfres gennem jorden fra de slagtede dyr ?
Ville det ikke vre vsentligt og positivt , hvis vi ud over den information , vi har fet af kommissren ansvarlig for landbrugssprgsml , ogs blev informeret af de kommissrer , der er ansvarlige for folkesundhed og forskning ?
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
n ting er klar p grund af videnskabelige undersgelser , nemlig at de problematiske vv i forbindelse med BSE i frste rkke er hjernen , i anden rkke rygmarven og s helt bestemte indvolde .
Her ligger de egentlige problemer , og hvis De lser undersgelsesresultaterne , s vil De se , hvilken forskel der er , og hvilken koncentration der optrder af disse prioner i dette vv , nr der optrder et klinisk sygdomstilflde hos et dyr .
Derfor er det afgrende punkt alts , at man kan udelukke disse omtalte vv og vvsdele i ethvert tilflde .
Det er et af de springende punkter .
<P>
Hvad angr smittemekanismerne via gulvet , s kan jeg rlig talt ikke forestille mig , hvordan det kan ske i praksis .
Det kan De heller ikke bevise videnskabeligt , det skal derimod i bedste fald simpelthen lses sdan . Vi har jo - og det br vi ogs lige klarlgge - i Den Europiske Union generelt verdens strengeste bestemmelser vedrrende hygiejne ved slagtning .
Det br vi da heller ikke glemme i betragtning af , hvad det alt i alt drejer sig om .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
I betragtning af den korte tid vil jeg njes med at stille to sprgsml .
Hr. kommissr , er De ikke ogs af den formening , at det p lang sigt er mere fornuftigt , hvis vi nu giver afkald p interventionen af britisk oksekd ?
Jeg personligt frygter nemlig , at hvis kdet kommer p markedet p et senere tidspunkt , vil der p ny opst irritationer .
En anden problematik : De risikobelastede importdyr , der er get til andre lande , br jo nu ogs tages kritisk under luppen .
Vil der ogs her eksistere programmer for en nedslagtning ?
<P>
Jeg er meget sikker p , at de mangfoldige pressemeddelelser , ogs i Tyskland , fra Dem slet ikke kan sorteres s hurtigt .
Men nr det i en stor tysk avis hedder ,  der er ingen medicinske grunde , det er alene politiske grunde , sledes Fischler  , s hjlper det efter min mening ikke os alle .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg er , hvis jeg skal vre helt rlig , ikke af den opfattelse , at man br eller kan give afkald p interventionen af britisk oksekd .
For det andet : Hvad angr britiske dyr , der er eksporteret til andre stater , s har jeg allerede nvnt , at man her - for s vidt det drejer sig om dyr , som der kunne vre opstet eller kunne opst et problem med - naturligvis arbejder p at udelukke denne usikkerhedsfaktor .
Hvad angr beretningerne i medierne , s forholder det sig desvrre tit sdan , at mange skriver af efter hinanden , og at der her hele tiden er to ting , der blandes sammen .
Det ene er , at der naturligvis eksisterer et klart retligt grundlag for Kommissionens beslutninger , og det er det , der s at sige er den juridiske baggrund for beslutningen .
Det andet er imidlertid , at rent logisk - og her forveksles undertiden ogs ml og middel - tjener dette middel i virkningen ikke kun en sundhedsmssig interesse , og denne sundhedsmssige interesse betyder udelukkelse af usikkerhed , men naturligvis skal de trufne foranstaltninger ogs bidrage til at genoprette forbrugernes tillid og ogs f kontrol over de store turbulenser p oksekdsmarkederne .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. kommissr , jeg vil gre det meget kort , s mine kolleger ogs fr mulighed for at tale .
<P>
Jeg vil gerne vide , om De har til hensigt at indbringe en klage for Domstolen mod de selskaber , der har fremstillet disse produkter , fordi de ansvarlige m betale og ikke altid forbrugerne ?
<P>
For det andet vil jeg gerne vide , om De har fastlagt en specifik sttte til producenterne i de andre lande i Fllesskabet samt til alle leddene i producentkden , der er blevet straffet p grund af det faldende forbrug ?
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
En sag ved EF-Domstolen tilstrbes kun af Kommissionen , hvis der foreligger klare overtrdelser af EU-ret .
Hvad angr hjlpen til andre ramte landmnd uden for Storbritannien , s har jeg allerede gjort opmrksom p , at vi for det frste via interventionen tilbyder sttte , at vi for det andet i forbindelse med kalvene fra Storbritannien tilbyder en srlig hjlp i Holland , Belgien og Frankrig , og at vi for det tredje ogs er villige til ligeledes at sttte de i forskellige destruktionsanstalter ndvendige omstillinger til produktion af sikkert benmel , for at denne proces , som besluttet , kan afsluttes inden rets udgang .
Endelig er det ogs planen , at vi - som jeg allerede har sagt i begyndelsen - ogs trffer forskellige markedsforanstaltninger for igen at f gang i kbet og forbruget af oksekd .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Hr. formand , jeg forstod i begyndelsen af debatten , at De ville behandle dette som en fri debat , se folk rkke hnden i vejret og s give dem ordet i den rkkeflge , De s dem .
Men jeg forstr , at De har en liste fra nogle grupper , som De benytter som orientering , nr De vlger .
Det mener jeg ikke er at flge reglerne .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Jeg overholder reglerne , men alle har rakt hnden op netop i det samme jeblik .
Hvad ville De have gjort ?
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , i denne side af salen er vi alle bekymrede over krisens omfang .
Lad mig sige det klart .
Vi nsker dette forbud afskaffet .
<P>
Mit sprgsml er enkelt og ligetil : Kan kommissren fortlle os , hvorfor han tror , det varer s lnge , fr den britiske regering fr taget sig sammen til at fremlgge forslag , der kan gre det muligt at hve forbuddet ?
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg kan sige Dem , at den britiske regering og den britiske landbrugsminister har bebudet , at de - hvad angr dette yderligere slagteprogram - er i stand til at fremlgge et forslag inden udgangen af denne mned .
Jeg fik i gr en opringning fra den britiske landbrugsminister , hvori han meddelte , at han vil komme til Bruxelles nste tirsdag og fremlgge sine forslag .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. kommissr , der er sket nogle skader .
Disse skader skyldes en fejl , der er beget af selskaber , ofte multinationale , der har fremstillet smittet benmel .
<P>
I alle de juridiske systemer skal det system , der forrsager en fejl , der forvolder en skade , udbedre den skade , der er sket !
Mit sprgsml er enkelt : Er De parat til at udfrdige og give os , for det frste , en liste over de selskaber , der har fremstillet det smittede kdmel ; for det andet en liste over de selskaber , der har importeret 42.000 tons smittet mel til Frankrig ; for det tredje en liste over de multinationale selskaber , som Unilever eller Uniget , der i slutningen af 80 ' erne eller i begyndelsen af 90 ' erne skilte sig af med deres afdeling for fremstilling af fdevareprodukter fra dyr .
<P>
Jeg anmoder Dem simpelthen om tre ark , tre lister .
Det er unionstraktatens artikel 129 og 129 A , der forpligter Dem til at udlevere dem til alle europere .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
I forbindelse med fremstillingen af dyrefoder findes der flere bestemmelser , der er udstedt i tidens lb .
Hvis f.eks. forbrugerne af sdant dyrefoder ikke anvender dette dyrefoder korrekt , s kan de meget vanskeligt drage producenten af foderet til ansvar herfor , idet anvendelse af foderet til drvtyggere jo egentlig entydigt allerede har vret forbudt i flere r .
Alligevel m vi g ud fra , at dette forbud ikke altid er blevet overholdt .
Der har i flere r vret forbud mod anvendelse af benmel , der stammer fra drvtyggere , som foder til drvtyggere .
Jeg har allerede sagt , at forbuddet desvrre ikke altid er blevet overholdt , men drage producenten til ansvar herfor , det forekommer mig ikke muligt ogs ud fra et juridisk standpunkt .
<P>
Hvad vi nu yderligere har besluttet p det ekstraordinre ministerrdsmde , er tre sikkerhedsforanstaltninger : For det frste , dette forbud skal vre klart , og det skal vre klart for al fremtid , at det fortsat skal vre forbudt , at plantedere fodres med benmel .
For det andet , vi nsker en yderligere generel sikkerhed ved fremstilling af ben- og kdmel , det vil sige , den slags foder m kun fremstilles p anlg , hvorom forskerne klart kan sige til os , at der ikke er nogen problemer , hvis denne metode anvendes .
For det tredje er det ogs ndvendigt at ndre deklarationsforskriften , det vil sige , det skal fremg klart for enhver af foderskken , til hvilket forml dette foder overhovedet m anvendes .
Det skal st med store bogstaver p skken , og vi gr da ud fra princippet om , at enhver kan lse .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , dette sprgsml m behandles med en vis realisme .
Jeg er af den opfattelse , at vi nu str ved begyndelsen til den strste revolution p fdevareomrdet inden for de sidste rtier , at forbrugerne har mistet enhver tillid til de offentlige myndigheder og til producenterne , og at vi ikke lser problemet ved nedslagtning af kvgbestninger eller delvis eksportforbud .
<P>
Vi m g bde lngere og mere i dybden ; vi m indg en solidaritetspagt , en seris tillidspagt med forbrugerne , da vi ellers ikke vil kunne gre noget ved problemet .
En sdan pagt forudstter ndringer i staternes funktionsmde , forbrugernes aktive deltagelse og oprettelse af nationale laboratorier , indfrelse af nye kontrolmetoder over for bedrifterne , en ndring af udligningssttteordningen , sledes at det kun er de bedrifter , der reelt ikke skader den offentlige sundhed eller dyresundheden , der kan omfattes heraf .
<P>
Men efter min mening er det vigtigste ved en sdan tillidspagt , hr. kommissr , forbrugernes og forbrugerorganisationernes aktive medvirken .
Og jeg anmoder kommissren om at fortlle os , om han i forbindelse med den forestende fdevarerevolution er rede til serist at undersge muligheden for at indg en sdan pagt p grundlag af forbrugernes aktive medvirken .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg kan mske opveje lngden af denne redegrelse en smule ved slet og ret bare at sige ja til det , De har sagt !
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , genoprettelsen af forbrugernes tillid til oksekd er central for dette sprgsml .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han vil ivrkstte en effektiv salgskampagne for oksekd og en faktuel og trovrdig informationskampagne over for forbrugerne ?
Jeg vil ogs gerne anerkende , at han forstr , at vi har et srligt problem i Irland .
Jeg vil anmode ham om at reagere positivt p denne krise .
Vi er afhngige af eksporten .
Op til 90 % af vort oksekd eksporteres .
Jeg synes , at kommissren gr et udmrket stykke arbejde i en yderst vanskelig situation .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , jeg tror , sprgsmlene nu begynder at gentage sig lidt .
Til Deres frste sprgsml har jeg allerede givet en oplysning . Den vil jeg ikke gentage .
Vedrrende Deres andet sprgsml om den specielle situation i Irland : Vi ved besked med Irlands eksportafhngighed , det er helt klart .
Irland er det mest eksportafhngige land af alle medlemsstater i Den Europiske Union inden for oksesektoren , og jeg vil gerne informere Dem om , at vi har gjort os store anstrengelser for igen at f gang i de eksporter fra Irland til tredjelandene , som er ramt af forskellige importforbud , der er indfrt af centralasiatiske stater og stater i Mellemsten .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , sygdommen BSE har , som kommissren var inde p , en masse ukendte aspekter .
Jeg nsker at sprge kommissren , om Kommissionen er villig til i indevrende budgetr at bevilge et anseligt belb til videnskabelige institutter med henblik p videre forskning inden for denne sygdom .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , vi vil , hvis det er ndvendigt og fornuftigt , i hvert fald afstte et yderligere belb .
Men vi tnker i frste rkke p at gre sprgsmlet BSE til et centralt emne i forskningen og give det en tilsvarende prioritering ved tildeling af forskningsprojekter .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans benhjertige og oprigtige udtalelse .
Vil kommissren p grund af problemerne med visse fritgende ker med kalve - kvg , der gr p grs , og som aldrig nogen sinde har vret i kontakt med det foderstof , der er inficeret - overveje at supplere prmien for ammeker og kalve , da det faktisk kan hjlpe i fremtiden ?
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg m gre opmrksom p , at jeg ogs har besvaret dette sprgsml tidligere .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , i betragtning af Kommissionens udtalelse og forsikring den 27. marts om , at der ville blive vist solidaritet med hensyn til at hjlpe de arbejdslse , der blev hrdest ramt af krisen , kan man s sige , at Det Forenede Kongeriges regeringsudtalelse af 16. april , hvori der gives meddelelse om kompensation , udgr en tilstrkkelig sttte for dem , der direkte arbejder med kvg , svel som for dem , der arbejder i de dermed forbundne sektorer af levnedsmiddelforarbejdningen ?
Har Det Forenede Kongeriges regering underrettet Kommissionen om de destruktions- og bortskaffelsesmetoder , den agter at anvende , og anses disse for tilstrkkelig sikre ?
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Vi er blevet informeret om den udtalelse , der blev afgivet i gr i det britiske Underhus , og den britiske landbrugsminister har da ogs faxet sin udtalelse til mig .
Der har fundet et direkte mde sted med den britiske regering .
De britiske eksperter har aflagt beretning i de forskellige komiteer , i srdeleshed ogs i Veterinrkomiteen .
Jeg har allerede sagt , at der vil finde et yderligere mde sted med den britiske minister i nste uge .
Alle disse mder har til hovedforml , at vi taler med hinanden om de konkrete foranstaltninger og beslutninger , der nu skal trffes .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Jeg afslutter forhandlingen om dette emne her , fordi der nu er get 40 minutter i stedet for 30 .
Jeg beklager meget , men jeg tror , at der senere vil blive lejlighed for alle til at ytre sig om dette vigtige og mtlelige emne .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Til forretningsordenen , hr. formand , m jeg sprge kommissren , om han vil komme til stede ved et mde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i nste uge , for nogle af os , der har detaljeret kendskab til det , der faktisk sker i vore valgkredse , kan forelgge prcise punkter for ham , der virkelig er meget vigtige ?
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne tage den id op , der her kom frem , om , at jeg ogs skal st til rdighed i nste uge for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og overveje den .
Mske kan det arrangeres , at vi nste tirsdag fortstter dagens diskussion .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden">
Jeg vil ved afslutningen af forhandlingen sige , at samtlige de grupper , der er til stede i Parlamentet , har stillet sprgsml . Naturligvis har de strste grupper stillet det strste antal sprgsml , men s godt som samtlige lande har haft lejlighed til at udtale sig .
Da alle imidlertid samtidig har nsket ordet , har vi naturligvis ikke kunnet efterkomme samtlige anmodninger .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for Deres mdeledelse her til aften , men ogs sige , hvor srgeligt det er , at et emne af denne betydning bliver behandlet s sent p aftenen , s hverken pressen eller offentligheden nogen sinde fr at hre , hvad der er blevet sagt .
Jeg hber , at De kan lade disse bemrkninger g videre til deres vrige kolleger .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Vi vil srge for en bedre tilrettelggelse af vort arbejde !
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , til forretningsordenen : afviklingen af denne type forhandlinger m omgende tages op til revision , for medlemmerne er i dag blevet behandlet som skolebrn , hvilket er uacceptabelt .
<CHAPTER ID=13>
Biocidholdige produkter
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Kirsten Jensen ( A40056 / 96 ) for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag og ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsfring af biocidholdige produkter ( KOM ( 93 ) 0351 - C3-0285 / 93 ) og ( KOM ( 95 ) 0387 - C4-0311 / 95-00 / 0465 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=303 NAME="Kirsten Jensen">
Hr. formand , dette direktiv er det manglende led i rkken af kemikaliedirektiver .
Det er helt afgrende at f klarhed over , hvilke kemikalier der bruges i Unionen .
100.000 forskellige kemikalier siges at vre markedsfrt .
Kun f har vret igennem et godkendelsessystem med risikovurdering , og vi oplever igen og igen , at kemikalier kan f helt horrible virkninger i naturen .
Tnk bare p debatten om mnds svindende sdkvalitet , fordi kemikalier kan opfre sig som kunstige hormoner .
<P>
Med forslaget til direktiv om biocider vil flere kemikalier skulle igennem en godkendelsesordning , og det er meget positivt .
Der har vret en del klagen over , at det kommer til at koste for virksomhederne at f deres stoffer og produkter godkendt .
Det er rigtigt nok .
Men det kommer til at koste endnu mere for samfundet i form af sundhedsudgifter og forureningsbekmpelse , hvis ikke vi fr bedre styr p kemikalierne .
Direktivet har vret lnge undervejs .
Efter lang tids venten har vi nu fet hele direktivet , inklusive bilag 6 .
Nr Parlamentet har insisteret p at f bilag 6 om gennemfrelsesbestemmelserne , er det selvflgelig , fordi principperne fyldes ud hermed , og fordi der er tale om et direktiv af meget stor vigtighed for de nationale kompetente myndigheder .
Derudover er der brug for tekniske vejledningsdokumenter .
<P>
Direktivet er baseret p gensidig anerkendelse for de biocidholdige produkters vedkommende , og det kan blive et problem , nr ikke alle medlemslandene har kompetente myndigheder i direktivets forstand .
Et svagt led i kden kan give for let adgang til markedet .
Miljudvalget er derfor get imod , at der automatisk er markedsadgang efter 60 dage .
Det er ogs vsentligt , at hver national myndighed har tilstrkkelig information , fr der gives tilladelse til markedsfring .
<P>
Industrien har bedt om en lngere periode for databeskyttelse , medens fagforeninger inden for tekstilbranchen p den anden side synes , at en godkendelsesprocedure p 10 r er meget lang .
Og det er vrd at bemrke , at perioden for databeskyttelse i dette direktivforslag er fem r lngere end den , der glder for pesticiddirektivet .
<P>
I den forlbne periode har vi lyttet til argumenter , hvoraf de fleste kendes fra enhver miljdebat : At regler vil vre bureaukratiske og mindske konkurrenceevnen for de involverede virksomheder , og at vi ikke kan stille skrappe krav til os selv i en verden med international handel .
Til det sidste er der vel bare at sige , at der skal startes et sted .
Den Europiske Union skal vre toneangivende i internationale forsamlinger , og den er rig nok til at g foran .
Ogs i andre sager har Europa-Parlamentet sagt , at vi ikke skal vente p andre verdensdele , vi skal selv komme frst .
<P>
Godkendelsessystemet virker p mig ogs meget fleksibelt og ikke srlig bureaukratisk .
Man skal huske p , at det under alle omstndigheder vil tage lang tid , fr alle produkter har vret igennem proceduren , og at de derfor kan markedsfres lnge endnu .
Industrien har hvdet , at et produkt , der alene ndrer farve eller lugt , skal igennem en fuld godkendelsesprocedure , men Kommissionen har i Miljudvalget gang p gang bekrftet , at dette ikke vil vre tilfldet .
I Miljudvalget har vi fet to forskellige forklaringer af Kommissionen p , hvorfor der er to bilag , nr . 3 og 4 , til at lave forsg efter .
Alt skal igennem bilag 3 , medens bilag 4 skal bruges , hvor det er relevant .
I lang tid fik vi den forklaring , at det var af hensyn til forsgsdyrene .
F.eks. nr man har toksikologiske data i forvejen , og man p den mde kan spare nye forsgsdyr .
Men p et tidspunkt ndredes denne forklaring , s det ikke lngere var forsgsdyrene , men industrien der skulle spares .
Og dette punkt er ret vsentligt .
Parlamentet vil selvflgelig gerne spare forsgsdyrene , men vi er interesseret i at f at vide , hvordan Kommissionens fortolkning af brugen af bilag 4 er .
Vil man kunne undg bilag 4 alene ved at henvise til konomiske forhold ?
<P>
Jeg vil godt minde om , at udvalget har foreslet en definition for rammegodkendelser , og det ikke er ndvendigt at vedtage de forslag , som i vrigt er fremsat her til plenum .
Vi kan ikke have forskellige meninger om samme punkt .
Et vigtigt aspekt er den skaldte alternative vurdering af biocider .
Den vil sikre , at de farligste stoffer ikke kommer p markedet eller kommer af markedet , hvis der findes et mindre skadeligt stof , der kan bruges til det samme forml .
Det vil sige , at fremstillerne af de biocidholdige produkter stadig kan finde et aktivt stof , men mske et andet end det , de har brugt fr .
Der har ikke desto mindre vret politisk ballade om alternativ vurdering , en ballade , som efter min mening er kommet helt ud af proportioner .
Vi skal som samfund have mulighed for at beskytte os bde med biocidholdige produkter , men sandelig ogs imod de mest skadelige af biociderne selv .
Et argument mod alternativ vurdering er , at den vil g ud over de sm og mellemstore virksomheder .
Man skal vre opmrksom p , at sm og mellemstore virksomheder oftere producerer biocidholdige produkter end de aktive stoffer .
Brugerne vil stadig kunne kbe produkter til at bekmpe en bestemt organisme , for et aktivt stof udskiftes kun , hvis et nyt kan benyttes til samme forml .
Det er denne meget blde og venlige form for alternativ vurdering , som supplerer risikovurderingen , der lgges op til .
Ikke meget at skrive hjem om for en miljvenlig politiker , og det er i vrigt helt i overensstemmelse med det femte miljhandlingsprogram .
Alternativ vurdering er et nyt virkemiddel , der gerne skulle kunne skrives ind i kommende revisioner af andre kemikaliedirektiver .
<SPEAKER ID=304 NAME="Langen">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler i dag som ordfrer for en udtalelse fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om det fremsatte direktivforslag for biocidholdige produkter .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har drftet forslaget intensivt og i november 1995 vedtaget en udtalelse med overvldende flertal .
<P>
I vores udtalelse drejer det sig om at tage hensyn til de srlige forhold , der glder p markedet for biocidholdige produkter .
Markedets samlede volumen sknnes at udgre 1 , 5 til 2 , 5 milliard ecu . Det fordeler sig p ca .
400 aktive stoffer og rundt regnet 7.000 biocidholdige endelige produkter i modstning til f.eks. omrdet plantebeskyttelsesmidler .
Det er fornuftigt at forenkle de enkelte staters godkendelsesbestemmelser , og det er ensbetydende med en enorm besparelse bde for medlemsstaterne og for producenterne og dermed ogs for kunderne .
<P>
P markedet opererer i overvejende grad mellemstore virksomheder , da de forskellige anvendelsesmuligheder for biocidholdige produkter muliggr en individuel markedsbetjening .
Heroverfor gr udviklingsomkostningerne , men ogs godkendelsesomkostningerne , omkostningerne til udarbejdelse af datagrundlaget , i enkelte tilflde - f.eks. ved aktive stoffer - ud over den ene million ecugrnse .
Ved et s snvert markedsvolumen skal det derfor overvejes , hvordan man kan opn den ndvendige beskyttelse for menneske og milj med lavest mulige omkostninger .
Derfor har Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik draget flgende konklusioner .
For det frste : Det foreslede direktiv , der ligger tt op ad direktivet om plantebeskyttelsesmidler , tager efter Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitiks overbevisning kun utilstrkkeligt hensyn til de biocidholdige produkters og markedets srlige situation .
<P>
For det andet : Godkendelsesordningen skal efter Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitiks opfattelse udformes mere omkostningsgunstigt , idet foreliggende erfaringsdata skal indg i vurderingen .
<P>
For det tredje : Som led i godkendelsen af aktive stoffer br der indfres en rammereceptur , der gr det muligt blot at benytte en anmeldelsesprocedure ved mindre problematiske biocidholdige produkter .
Dette forslag er jo ogs i hj grad blevet overtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
For det fjerde : Der br sikres ligebehandling af aktive stoffer og biocider produceret i Fllesskabet og importerede aktive stoffer og biocider .
Derfor m direktivets bestemmelser ogs glde for importer .
<P>
For det femte : Gebyrordningen skal udformes , s den svarer til omkostningerne .
<P>
For det sjette : Kommissionen opfordres til at forelgge en detaljeret undersgelse af de konomiske flger for sm og mellemstore virksomheder .
Desvrre har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i sine drftelser kun vist lidt vilje til at overtage ndringsforslagene fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Ordfreren har talt om et kritisk emne , nemlig vurderingen af alternativer .
Det er et meget skarpt instrument , der her anvendes . Jeg tror , vi er endnu ikke frdige med diskussionen herom .
Men jeg mener ogs , at - svarende til forslaget fra fru Schleicher - for produkter , der anvendes i den rene industrielle produktionsproces , skal der vre mulighed for en forenklet tilladelses- og godkendelsesprocedure respektive anmeldelsesprocedure .
<P>
Alt i alt betyder Kommissionens forslag en rkke gode forbedringer , men ogs vsentlige problemer i betragtning af de srlige vilkr , de mellemstore virksomheder arbejder under .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand . Selv om tidspunktet er fremskredet , og mange er trtte , er det gldeligt , at vi endelig er net frem til at trffe en beslutning og i hvert tilflde drfte direktivet om biocider .
Jeg anser dette for at vre en betnkning , som udtrykker bde tro p fremtiden og vilje .
Det er ogs en betnkning , som giver os et vrktj til at beskytte bde menneskers sundhed og miljet .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi p fllesskabsplan etablerer et flles system for , hvordan vi skal f styr p biociderne .
Det glder bde for miljet og for virksomhederne .
Virksomhederne fr gennem dette direktiv faktisk mulighed og forudstninger for at fungere p lige vilkr i det indre marked .
<P>
Men det mske allervigtigste er , at betnkningen indeholder forslag om et fleksibelt system , som skaber et incitament til udvikling af flere miljvenlige produkter og dermed ogs en udvikling hen imod et bredygtigt samfund .
Parlamentet kan ved at vedtage betnkningen tage et skridt hen imod dette ml , der er s vigtigt for fremtiden .
<P>
Mange har vret urolige for , hvad systemet kommer til at betyde for isr de sm og mellemstore virksomheder .
Denne uro er isr koncentreret om formuleringen om sammenlignende vurderinger i artikel 9 , stk .
5. Man er bange for , at virksomhederne bliver slet ud , og at arbejdslsheden vil stige .
Men vores erfaringer fra Sverige , hvor vi har haft dette system i snart ti r , peger i den modsatte retning .
Vi ved , at de aktive stoffer , som fremstilles , fremstilles p store virksomheder , som faktisk har kapacitet til at bidrage til en positiv udvikling .
Vi ved ogs , at metoder med sammenlignende vurderinger har resulteret i et bredere produktudbud og flere virksomheder p markedet .
<P>
Jeg tror ogs , at det er vigtigt at understrege , at en sammenlignede vurdering i Sverige anvendes for omkring 10-20 % af produkterne p markedet .
Den anvendes , nr to aktive stoffer er sammenlignelige og har samme virkning inden for samme omrde , nr omkostningerne er de samme , men hvor det ene produkt rent faktisk er meget mere sknsomt for miljet end det andet .
<P>
Den sammenlignende vurdering , som er blevet gennemfrt , er sket i samrd med bde virksomheder og myndigheder samt naturligvis ogs forbrugerne .
Selv om jeg finder betnkningen god , synes jeg , at det er synd , at vi af kompromishensyn har fjernet dele af den , hvilket svkker betnkningen .
Det glder isr bundmaling til skibe , men jeg vil alligevel stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , direktivforslaget om reguleringen af godkendelsen og markedsfringen af biocidholdige produkter er - i det mindste efter min mening - afbalanceret og sger at sikre kvaliteten , sikkerheden og effektiviteten i denne gruppe produkter , hvis anvendelse er meget udbredt .
<P>
Den foreslede regulering ligger , som det er blevet sagt , tt op ad den regulering , der er vedtaget for plantebeskyttelsesmidlerne .
I de debatter , vi dengang havde i Parlamentet , fik vi lejlighed til at fremstte et stort antal ndringsforslag , ideer og mlstninger , som gjorde , at rammerne for reguleringen af plantebeskyttelsesmidlerne blev meget acceptable og nogle af de bedste , der i jeblikket eksisterer i verden .
<P>
Lsningen med at have et fllesskabssystem til godkendelse af de aktive stoffer p den ene side og godkendelse af de konkrete produkter p den anden side er en god procedure , som passer godt til den europiske opbygning , fordi den skaber balance mellem den centraliserede procedure og decentraliseringen af godkendelsen af produkterne , og alle fllesskabsmyndighederne har - indtil til det modsatte er bevist - fuld handleevne og ansvar , nr det glder disse godkendelser .
Derfor skal man sikre den gensidige anerkendelse og den frie bevgelighed , som ingen br drage i tvivl .
<P>
Der er opstet megen usikkerhed bde i debatten i udvalget og bagefter - ogs under debatterne her i plenum , tror jeg - fordi der er fremsat et for stort antal ndringsforslag , som i mine jne absolut ikke bidrager med noget . Mske har man heller ikke taget direktivets endelige ml med i betragtning , der - som jeg sagde fr - er at bibringe kvalitet , sikkerhed og effektivitet til alle de produkter , der kommer ud p markedet .
<P>
Parlamentet skal have beviser for , at de teknisk-videnskabelige krav , som figurerer i bilagene , er de hjst mulige , for at kunne sikre , at borgerne fler sig beskyttede .
Europa-Kommissionen har ikke gjort vores arbejde let , for selv om det er rigtigt , at Kommissionen til sidst gav os indblik i disse bilag , hvilket var et berettiget krav fra Parlamentet , har Kommissionen imidlertid ikke redegjort tilstrkkeligt for de konomiske , sociale og teknisk-videnskabelige problemer , som denne regulering medfrer .
Hvis Kommissionens beretning havde vret mere prcis , havde problemerne stet mere klart for Parlamentets medlemmer , som ikke er vant til denne type forslag .
<P>
Og endelig mener jeg , hr. formand , at indfrelsen af et fjerde kriterium , en sammenlignende evaluering , er det svageste punkt i dette forslag , fordi det betyder en vsentlig juridisk usikkerhed , som efter min mening ikke er acceptabel og gr ud over normal praksis inden for fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=307 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , nu til noget helt andet !
Fra kogalskab til biocider - det er ungteligt et spring bde med hensyn til indhold og medieinteresse .
Indholdet i diskussionen om biociderne , som stort set ingen aner , hvad betyder , er teknisk ned i mindste detalje og totalt uden sexappel og dermed helt uden for mediernes sgelys .
Kogalskaben har det hele .
De gale ker har det hele .
Men sdan er jo parlamentarisk arbejde .
Det er alts faldet i min lod at tale om biociderne , som faktisk har en hel del med sundhed at gre .
For hvis ikke vi regulerer p dette omrde , s gr det ud over menneskers sundhed .
Ddsfaldene er bare ikke erkendt .
Der er givetvis flere , der er dde p grund af biocider end af gale ker .
<P>
Men p Den Liberale Gruppes vegne skal jeg sige , at vi kan tilslutte os stort set alle Miljudvalgets ndringsforslag og enkelte af de andre .
Der er fundet en rimelig balance imellem industrihensyn og miljhensyn .
For Den Liberale Gruppes vedkommende er det afgrende , at vi fastholder et incitament til en ndvendig udvikling af mere miljvenlige produkter samtidig med , at vi ikke stiller uopfyldelige krav til industrien og respekterer deres nske om fortrolighed .
Det mest vidtgende og dermed mest spndende forslag fra Kommissionen er artikel 9 , stk . 5 , som indebrer , at man kan forhindre et produkts optagelse , hvis et alternativt produkt eksisterer .
Det krver ungteligt , at nogen foretager denne aktive vurdering , men rigtigt anvendt vil dette kunne bringe Europa i front , og det har vi brug for , og jeg skal opfordre Kommissionen til at vre aktiv p dette felt .
<P>
Jeg skal slutte med at sige tak til ordfreren for det store arbejde , hun har lagt i dette forslag , og anbefale det til vedtagelse .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg tror , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har forbedret Kommissionens forslag til direktiv serist .
<P>
Hvis man har til hensigt at have et perspektiv , som burde vre vores , hvor vi nsker at fremme produkter , der er mindre og mindre farlige for den menneskelige sundhed og miljet , m de fastsatte procedurer vre positive over for det valg .
<P>
I den forbindelse har jeg nogle forbehold i det omfang , hvor gyldighedsperioden , der gives for en tilladelse , er ti r lang .
Det giver ikke mulighed for en hyppig revurdering og gr imod den mlstning , som jeg lige har anfrt .
Hvis princippet om komparativ evaluering vedtages - hvilket er en god ting - i artikel 9.5 , medfrer det desuden ikke automatisk afvisning af et stof , der miljog sundhedsmssigt er mindre interessant .
Det er derfor , at vi har indgivet ndringsforslag med henblik p , det hber vi i det mindste , at rette den nuvrende tekst .
<P>
Endelig en bemrkning for at sige , at det , hvad angr et ndringsforslag , der blev indgivet af andre kolleger om typerne af maling til beskyttelse af skibsskrog , drejer sig om et uacceptabelt ndringsforslag i det omfang , hvor det handler om et srligt giftigt produkt , tributyleten , der er et af de giftigste stoffer for havfloraen og havfaunaen .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er en god ting , at godkendelsen af biocidholdige produkter til ikke-landbrugsmssige forml fremover ogs vil vre underlagt europisk lovgivning .
Det er ikke en overfldig luksus p det indre marked .
Det er en skam , der blev spildt s megen tid , fr de flles principper var skrevet ned .
Efter vor mening er det foreliggende dokument dog et godt grundlag for en ensartet godkendelsesprocedure .
<P>
Vi er specielt godt tilfredse med artikel 9 , stk . 5 , om den skaldte alternative vurdering .
Den vil bevirke , at de drlige biocidholdige midler med tiden vil blive udkonkurreret af de miljvenlige midler .
Det er trist for dem , der producerer alle disse gamle biocider , men hvis vi vil tage den bredygtige udvikling alvorligt , er de drlige midler ndt til gradvist at forsvinde .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , fru Jensen , for hendes betnkning .
Hun har investeret megen tid og mje i projektet , men resultatet er fremragende .
Betnkningen indeholder forbedringsforslag p en del punkter , som for eksempel p punktet rammeformuleringerne .
Derved kan en masse bureaukrati og overfldige undersgelser undgs .
<P>
Et andet vigtigt aspekt er sprgsmlet om antifoulingsmidlerne .
Det er en kendsgerning , at denne biocidholdige maling er meget skadelig for vandmiljet , som hr . Lannoye var inde p .
Vi kan i Den Europiske Union selvsagt ensidigt forbyde brugen af denne slags maling , men det nytter ikke ret meget , idet et forbud mod brugen her blot vil bevirke , at skibene behandles i Fjernsten , og i s fald sandsynligvis under endnu vrre miljforhold end her .
Det ville vre at flytte arbejdspladser til Korea uden nvnevrdig fordel for miljet .
Af denne grund er jeg for ndringsforslag 61 , som undtager brugen af biocidholdige midler p skibsvrfter .
Det er ikke nogen pn lsning , men jeg ser ingen anden mulighed .
<P>
Det lser i vrigt ikke Europa fra dets forpligtelse til at stte alt ind p at f en lsning p plads .
I denne sammenhng vil jeg gerne sprge kommissren , hvad Kommissionen agter at foretage sig i s henseende ?
Kan der konstateres fremskridt i Den Internationale Maritime Organisations arbejde , og inden for hvilken tidsramme kan vi vente noget fra denne institution ?
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , der er brug for grnser i et Europa uden grnser .
Nr grnsekontrollen falder bort , betyder det , at kravene til de produkter , som markedsfres , m udformes sledes , at produkterne trygt kan anvendes i alle unionslande .
Den kemiske industri volder mange problemer isr for miljet .
Man m derfor have klare regler for at beskytte bde forbrugerne og miljet .
<P>
I sin betnkning om biocidholdige produkter har ordfrer Kirsten Jensen behandlet de sprgsml , som er de mest centrale for forbrugerne og miljet .
Det vigtigste er , at de produkter , der udbydes p markedet , skal vre dem , der belaster miljet mindst , og at produkter af ringe kvalitet skal fjernes fra markedet , dvs. at man bruger den skaldte alternative vurdering .
<P>
Afskaffelsen af grnsekontrollen betyder ogs , at man med rimelighed skal kunne stole p , at et produkt , der er godkendt i t medlemsland , kan markedsfres i alle medlemslandene .
Det skal imidlertid vre helt sikkert , at man ikke udnytter det svageste led , dvs. at produktet bliver godkendt i det land , hvor kravene er mindst .
<P>
I betnkningen foresls det at give de nationale myndigheder en frist p 60 dage til ud fra de indkomne oplysninger at foretage deres egne undersgelser , fr de biocidholdige produkter kan markedsfres .
Jeg tror imidlertid ikke p , at fristen p 60 dage vil vre tilstrkkelig i alle tilflde .
<P>
I Den Europiske Union findes der meget forskellige kosystemer , eksempelvis kolde klimaomrder , og den omstndighed , at jorden nsten hele ret forbliver permafrostagtig , betyder , at bortskaffelsen af restkoncentrationer , der er havnet i vandet eller i jorden i disse omrder , tager betydelig lngere tid end under andre forhold .
<P>
Jeg vil benytte mig af lejligheden til at sprge miljkommissr Bjerregaard om , hvordan Kommissionen vil sikre , at de nationale myndigheder fr tilstrkkelig tid til at undersge , om produkterne er velegnede under forskellige forhold .
Med andre ord , hvordan vil man sikre , at de produkter , der udbydes p markedet , i tilstrkkelig grad er afpasset efter de forskellige kosystemer ?
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Mine damer og herrer , aktive stoffer i lge- og plantebeskyttelsesmidler er i Den Europiske Union reguleret ved relevante direktiver .
Det sidste store omrde - alle vrige biocidholdige aktive stoffer - skal nu omfattes af det foreliggende direktiv .
Denne ordning er srlig vigtig for milj- og forbrugerbeskyttelsen , fordi mange mennesker kommer i direkte berring med produkter , der indeholder biocidholdige stoffer .
Det drejer sig her f.eks. om insekticider , desinfektionsmidler , materialebeskyttelsesmidler , konserveringsmidler - for blot at nvne nogle af dem .
<P>
Efter det nuvrende skn er med dette nye direktiv omfattet alle biocidholdige produktgrupper , der falder uden for direktivet om plantebeskyttelsesmidler .
Da det drejer sig om lignende virkninger , ligger Kommissionens forslag ogs meget tt op ad direktivet om plantebeskyttelsesmidler .
Men i modstning til plantebeskyttelsesmidlerne drejer det sig ved de biocidholdige aktive stoffer om et meget heterogent omrde , som hr . Langen jo allerede har gjort opmrksom p .
Ca .
400 aktive stoffer anvendes i ca . 7.000 produkter og produceres i frste rkke af mange mindre og mellemstore virksomheder .
Enkelte aktive stoffer og produkter er allerede kontrolleret nationalt og kun tilladt p grundlag af en kontrol .
Men der har hidtil manglet en systematisk og ensartet ordning , der er strkt pkrvet p fllesskabsplan bde af konkurrencemssige rsager , til sikring af den frie handel , men isr ogs til beskyttelse af forbrugerne og miljet .
<P>
Enhver kontrol medfrer ud over omkostninger et enormt tids- og materialeforbrug , der modsvares af et tilsvarende administrationsforbrug hos de kontrollerende myndigheder i medlemsstaterne .
At finde frem til et nogenlunde afbalanceret forhold her , det anser jeg for meget vigtigt , naturligvis altid under den forudstning , at beskyttelsen af forbrugerne og miljet er sikret .
<P>
Hvor vigtig denne fllesskabsbeskyttelseslovgivning end er , s kan den kun fungere , hvis gennemfrelsesbestemmelserne udstedes samtidig , hvis bde direktivets bestemmelser og gennemfrelsesbestemmelserne er klare og entydige , og hvis bedmmelsen gennemfres p grundlag af objektive vurderingskriterier , hvilket efter min mening f.eks. og det er allerede antydet her , ganske vist den omvendte opfattelse - ikke er tilfldet ved vurderingerne af alternativer , artikel 9 , stk . 5 .
Ud fra disse synspunkter har vores gruppe fremlagt en rkke ndringsforslag .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , biocider , det er produkter , man anvender ved desinfektionsmidler , ved insekticider , f.eks. til bekmpelse af kornsnudebiller , men ogs ved konserveringsmidler og desinfektionsmidler - vi har hrt tallene fr .
Det er p tide , at vi opstiller europiske regler for markedsfringen af disse produkter .
Den Europiske Union og isr Kommissionen har jo allerede taget dette initiativ . Jeg er glad af to grunde , for det frste p grund af miljbeskyttelsen , men ogs p grund af den vigtige konkurrence , for uden de samme spilleregler kan man ikke lede nogen virksomheder i Europa .
<P>
Kommissionsforslaget udgr et godt diskussionsgrundlag set med mine jne .
Kommissionen har ligesom ved direktivet om markedsfring af plantebeskyttelsesmidler for det frste koncentreret sig om aktive stoffer og en liste over disse stoffer og for det andet om sprgsmlet om , hvordan man kan tillade biocidholdige produkter p nationalt plan .
Jeg tror , denne opdeling i en central og en decentral ordning er jeblikkets krav , og det glder mig , at der i dette tilflde er valgt dette udgangspunkt , for ellers ville vi skulle tage hensyn til alt for store klimatiske , men ogs hydrologiske forskelle i Unionen .
<P>
Mine ndringsforslag koncentrerer sig om definitionen og isr om tilladelsen og om markedsfringen af biocidholdige produkter .
Det glder mig , at Kirsten Jensen har stttet disse forslag , og dt i en tid , hvor enhver taler om Molitor og dermed mener deregulering , stramning og forenkling - det mener jeg ogs , og hvem vil ikke sttte det her i huset ?
Der er imidlertid fortsat kolleger og parlamentsmedlemmer , men ogs reprsentanter for Kommissionen , der benytter Molitor og hans ideer som skalkeskjul for miljdumping .
Lige prcis det nsker vi ikke .
Dette indtryk har vi ganske vist heller ikke ved denne betnkning .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen ogs rumsterer p gangene , at den vil stemme for vores ndringsforslag , der beskftiger sig med rammeformuleringen .
Hvad betyder det ?
Det betyder , at fremover vil tilladelsesproceduren blive lettere for produkter , der flger af allerede tilladte metoder .
Det er ndvendigt i henhold til en transparent politik for milj og handel .
Det glder mig alts , fru kommissr , at vi har kunnet supplere Deres betnkning , og den er velegnet til at g videre til diskussionen med Rdet og andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="FI" NAME="Jouppila">
Hr. formand , dette forslag til direktiv om biocidholdige produkter dvs. om flles EU-oversigt og godkendelsesprocedure for produkter , som anvendes til bekmpelse af organismer , der er farlige for dyrs og menneskers sundhed , bliver efter min mening behandlet p et srdeles belejligt tidspunkt i Parlamentet , eftersom man i den seneste tid har fet alarmerende oplysninger fra Europa og andre steder i verden om , hvor skadelige mange plantepesticider og deres restkoncentrationer er for det mandlige knshormons funktion , idet de bl.a. nedstter forplantningsevnen .
<P>
Hertil kommer debatten om kogalskab , som der ogs i aften er blevet talt om , og jeg nvner dette , fordi det p sin vis er et eksempel p , hvor stort et ansvar for menneskers sundhed , der phviler hele levnedsmiddelsproduktionen , og p at man br krve en hjere moral end hidtil , for at levnedsmidlerne kan blive s sikre som muligt .
<P>
Klimaforholdene er forskellige i de forskellige lande .
I de nordiske lande ssom Finland er der slet ikke brug for pesticider i samme omfang som i de sydlige lande .
Derfor er reglerne ogs forskellige rundt om i Europa .
<P>
Levnedsmidler transporteres imidlertid over grnserne , og forbrugeren kan i dag ikke vide , af hvad og hvordan hans kost er produceret , og hvorfra den stammer .
Det er derfor vigtigt , at forslaget til direktiv , som nu er til behandling , harmoniserer de tilladte biocidmngder i EU-landene .
Efter min mening br produkter fra tredjelande , der slges i EU-landene , ogs underkastes denne godkendelsesprocedure . Ellers vil direktivet jo blive undergravet , og der vil opst konkurrencefordrejning .
Man br huske p , at mennesket som en del af naturen er liges srbar over for forurening som naturen i almindelighed , og dermed skal forslaget til direktiv frem for alt beskytte menneskers sundhed , og det er derfor pkrvet , at det vedtages .
<SPEAKER ID=314 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil godt begynde med at takke Miljudvalget , konomi- og Valutaudvalget og selvflgelig i meget hj grad ordfrerne for det store arbejde , der er gjort med dette forslag , som er sidste brik i EU-lovgivningen om kemikalier .
Jeg vil i srlig grad takke fru Kirsten Jensen for en rkke konstruktive og nyttige ndringsforslag , som har gjort dette meget tekniske forslag mere forsteligt , og som ogs har forbedret beskyttelsen af forsgsdyr .
Jeg skal p grund af tidspunktet afst fra mine mere generelle bemrkninger om forslaget , fordi det s udmrket har vret dkket af de bemrkninger , der er gjort under debatten , og i stedet for koncentrere mig om ndringsforslagene .
For mlet med forslaget er jo ganske enkelt , medens midlerne til at bringe det ud i livet er komplicerede , og af denne grund er forslaget strkt teknisk .
Kommissionen har erkendt dette forhold , og derfor har vi ogs vret glade for , at forslaget er blevet klarere og enklere med mange af ndringsforslagene .
<P>
Der er forelagt et meget stort antal ndringsforslag .
Frst 62 og hertil yderligere 34 supplerende forslag .
To forslag , nr . 16 og 30 , er siden blevet trukket tilbage , og af de tilbagevrende 94 forslag kan Kommissionen acceptere 36 helt eller delvist eller i princippet , og nr forslagene ikke kan accepteres , s skyldes det oftest tekniske rsager , eller fordi de ligger uden for direktivforslagets rammer .
Det ville tage alt for lang tid at drfte hvert enkelt forslag detaljeret .
Jeg forstr imidlertid , at jeg af formelle grunde br angive Kommissionens stilling til hvert enkelt ndringsforslag , hvorfor jeg naturligvis vil gre det , men jeg vil gre det summarisk og bare nvne punkterne og s kommentere nogle enkelte af de vigtigste .
<P>
Frst er der ndringer af betragtningerne .
Det er ndringsforslag 3 , 6 og 92 , der kan accepteres .
ndringsforslag 2 i princippet og 5 delvist .
ndringsforslag 1 , 4 , 7 og 8 kan ikke accepteres .
<P>
S er der ndring af artiklerne .
ndringsforslag 9 , 11 , 17 , 21 , 29 og 31 kan accepteres .
ndringsforslag 10 , 14 , 18 , 19 , 24 , 26 og 37 samt de supplerende forslag 76 og 78 kan accepteres i princippet , og ndringsforslag 36 og 39 samt de supplerende forslag 70 , 93 og 95 kan accepteres delvist .
Nr . 20 kan ogs delvist accepteres .
ndringsforslag 12 , 13 , 15 , 22 , 23 , 25 , 27 , 28 , 32 , 33 , 34 , 35 , 38 og 40-43 samt de supplerende forslag 63 , 65-69 , 71 , 74 , 75 , 77 , 82 , 84-91 og 94 kan ikke accepteres .
<P>
S er der ndring af bilag 2 og 3 .
De supplerende ndringsforslag 79-81 og 83 kan accepteres , medens ingen af de frste ndringsforslag 44-54 kan accepteres .
<P>
S er der ndring af bilag 6 , flles principper .
Af disse ndringer kan ndringsforslag 56 , 57 og 59 accepteres .
ndringsforslag 61 og supplerende forslag 64 og 96 kan delvist accepteres i princippet , medens ndringsforslag 55 , 58 , 60 og 62 ikke kan accepteres .
<P>
Jeg skal herefter kort kommentere visse af ndringsforslagene .
De ndringsforslag til betragtningerne , som Kommissionen kan acceptere , vedrrer get beskyttelse af forsgsdyr , medens den del , der ikke kan accepteres , vedrrer forslag om revision af bilagene , som vi ikke finder korrekte rent teknisk .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag vedrrende artiklerne vil jeg igen her rette en tak til fru Kirsten Jensen for forslag nr . 31 , som er en vsentlig forbedring af teksten .
<P>
Af de ndringsforslag til artiklerne , der ikke kan accepteres , vil jeg koncentrere mig om ndringsforslag 12 , 13 og 15 , som vedrrer forslagets anvendelsesomrde , og 42 og 43 , som gr ud p at udvide forslagets anvendelsesomrde .
Frst 12 , 13 og 15 .
Her vil jeg gerne fremhve , at direktivforslaget vedrrer markedsfring af alle biocidholdige produkter i Fllesskabet , og at det ogs omfatter anvendelsesbetingelserne .
Direktivforslaget berrer ikke fremstillingen af selve de biocidholdige produkter og heller ikke behandlede materialer , dvs. materialer , der er behandlet med biocidholdige produkter .
Direktivet omfatter heller ikke biocidholdige produkter , der er bestemt til eksport uden for Fllesskabet .
<P>
ndringsforslag 42 og 43 gr endelig ud p at indfre konomiske virkemidler eller andre foranstaltninger til begrnsning af brugen af biocidholdige produkter .
Jeg kan generelt g ind for disse ider , som ligger helt p linje med det femte handlingsprogram p miljomrdet .
Men jeg m desvrre understrege , at de ikke har deres plads i dette forslag , fordi forslaget vedrrer vurdering af den risiko for mennesker og milj , der er forbundet med de forskellige aktive stoffer og de biocidholdige produkter , som indeholder disse stoffer .
Formlet med forslaget er alts ikke at opstille en samlet strategi for anvendelse heraf .
I denne forbindelse kan jeg meddele , at Kommissionen har indledt en undersgelse for at finde frem til , hvordan vi bedst kan sikre fremtidig bredygtig anvendelse af pesticider .
<P>
Og s er der en rkke supplerende ndringsforslag , som jeg ikke vil kommentere yderligere , medmindre der efterflgende bliver anmodet om det .
Om ndringsforslagene til bilag 2 og 3 vil jeg blot bemrke , at de acceptable forslag tager sigte p , at kravene til ansgerne kan tilpasses den tekniske udvikling , og det finder Kommissionen er en god id .
Og hvad angr ndringsforslagene til bilag 6 , er det navnlig antifoulingsmidlerne , som synes at have haft Parlamentets interesse .
Jeg vil godt her tilkendegive - og det har der jo i debatten vret lidt forskellige meninger om - at Kommissionen ser positivt p en undtagelsesbestemmelse .
Vi foretrkker , at den baseres p ndringsforslag 61 med specifik angivelse af antifoulingsmidler , og ser endvidere gerne , at den supplerende forlngelsesperiode , der er anfrt i ndringsforslaget , begrnses til kun en yderligere femrig periode .
<P>
Der var et enkelt sprgsml fra fru Kirsten Jensen om sprgsmlet med en sammenblanding af bilag 4 med bilag 3 og forskellige formuleringer fra Kommissionens side i forbindelse med behandlingen af forslaget .
Jeg har forstet det sdan , at nr der er givet begge svar , s hnger det sammen med , at forslaget faktisk tager sigte p at dkke begge dele , nemlig at man bde vil sikre , at man reducerer byrden i forhold til forsgsdyrene , men at man ogs tilstrber at reducere byrden i forhold til industrien , sdan at der fra Kommissionens side ikke er tale om , at man har modsagt sig selv p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne til det sprgsml , der blev stillet af hr . Blokland vedrrende antifoulingsmidlerne sige , at der allerede i juli mned er et mde i INO , og at Kommissionen har foreslet , at man nedstter en srlig komit til at se p , hvorledes man kan finde alternative midler .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg endnu en gang takke for en meget positiv modtagelse og behandling af forslaget i Parlamentet .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=14>
Angivelse af priser p forbrugsvarer
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Oomen-Ruijten ( A40109 / 96 ) for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser p forbrugsvarer ( KOM ( 95 ) 0276 - C4-0301 / 95-95 / 0148 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=317 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , her er , det sene tidspunkt til trods , alligevel indslaget om unit pricing .
Jeg beder alle kolleger undskylde , at vi frst i mandags kunne holde afstemning om dette emne ; denne her type sager , der har berringspunkter med mange forskellige omrder , viser sig som s ofte inden for forbrugerlovgivningen ogs at vedrre en del kolleger i Parlamentet .
<P>
Hr. formand , det har vret mig en fornjelse at arbejde med unit pricing direktivet , idet det er et sprgsml , der har vret gemt vk i lngere tid , ogs et sprgsml , der har ligget lovgivning om i meget lang tid , men som vi indtil videre kun har haft at gre med i form af udsttelse af lovgivning , idet det , der forel , faktisk var for indviklet , og man altid har begrnset sig til - der var givetvis ikke andre muligheder - indgelse af kompromiser EuropaKommissionens servicegrene imellem , men , tror jeg , ogs imellem de forskellige organisationer , der findes i vort samfund .
Det er netop problemet .
Der foreligger lovgivning , men denne lovgivning er faktisk alt for indviklet , hvorimod alle var klar over og indforstede med princippet .
Man har til hver en tid bestrbt sig p at informere om priserne , sledes at forbrugeren var i stand til at sammenligne priserne , men den komplicerede lovgivning inden for eksempelvis mngdeserierne fungerede ikke .
<P>
Vi har mttet konstatere , at der findes frivillige og obligatoriske mngdeserier , og at der er mulighed for fritagelse p EU-plan , men ligeledes p nationalt plan . Hr. formand , hvis De forstr det , jeg forstod det alts ikke bedre , da jeg s det for frste gang .
Nr man i fllesskab vedtager et princip om , at man vil sammenligne priser , at man vil gre forbrugeren en tjeneste , m man i hvert fald gre det p en meget klar mde .
<P>
Hr. formand , jeg har ikke selv opfundet columbusgget .
Columbusgget er opfundet af medarbejderne i Det konomiske og Sociale Udvalg , som har udarbejdet en fremragende rapport , og jeg har med fornjelse overtaget denne gode rapport fra en grsk kollega , hr . Folias , som stttes af alle parter , arbejdsgiverne , arbejdstagerne , men ligeledes forbrugerne i dette konomiske og Sociale Udvalg .
Det blev enstemmigt vedtaget .
Og s tnkte jeg , nr de mennesker , der har forstand p det , og som vi faktisk br reprsentere p hvert omrde af vort virkefelt , nr de gr det , s skal vi vre glade for det , og jeg syntes ligeledes , at jeg egentlig ikke burde ndre ret meget ved det .
<P>
Hr. formand , hvad var det , de nskede , og hvad er det , vi egentlig ogs nsker ?
Det er at gre op med de eksisterende uklare situationer . At gre op med gentagne forlngelser af lovgivningen , simpelthen skabe klarhed .
Denne klarhed gr alts ud p , at man i princippet altid forsger at angive prisen pr. mleenhed af produktet .
Det er princippet , og man arbejder alts ikke lngere med mngdeserier , sknt jeg som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse selvsagt egentlig gr ind for mngdeserier .
Disse mngdeserier er ogs i Parlamentet i den grad blevet mishandlede , at der eksempelvis p vinomrdet findes mngdeserier p n liter , p trekvart liter , p en halv liter og nu for enkeltpersonshusholdninger to og en kvart liter .
Man kunne ikke lngere se skoven for bare trer , selvom jeg kunne have nsket mig meget klare mngdeserier , som kunne have givet et antal fordele p det miljhygiejniske omrde .
<P>
Hr. formand , det er alts ikke sket og derfor nu den foreliggende meget klare lsning .
Jeg er dog klar over , at denne meget klare lsning kan afstedkomme problemer .
Hvis jeg for eksempel skulle foreskrive , at man meget hurtigt br kunne fastsl prisen pr. mleenhed af produktet , hvilket er det princip , vi har fulgt , ved jeg , at jeg fr ballade med alle vinbnder i samtlige medlemsstater .
Det er noget , jeg ved .
At kmpe mod vejrmller , det ved Doeke Eisma , det gjorde vi ikke fr i tiden i det nederlandske parlament , og heller ikke her har jeg lyst til det overhovedet , for jeg ved , at det ikke lykkes alligevel .
<P>
Det vil sige , hr. formand , at jeg har trukket en rkke ndringsforslag tilbage , som jeg i princippet havde fremsat , havde nsket med henblik p at lave alt om til enhedspriser , til at kunne sammenligne overalt , til fordel for Kommissionens lsningsmodel , hvilket vil sige , at der i medlemsstaterne fortsat er en mulighed for fritagelse for spiritus , vin og lignende produkter .
Dette problem har jeg afskrevet .
S siger fru Thyssen samt en rkke andre kolleger , hvoriblandt Kirsten Jensen , at der er et problem mere - hvordan skal de sm og mellemstore virksomheder tackles .
Hr. formand , det bekymrer ogs mig , for jeg stammer fra en lille landsby , hvor den sidste kbmand henne p hjrnet hos mine forldre desvrre er forsvundet .
Hvad skal der gres for nogenlunde at lse de sm detailforretningers , den lille kbmands problemer .
<P>
Hr. formand , vi har tre lsningsmodeller .
For det frste bibeholdes denne fritagelsesforpligtelse , for det andet er der ikrafttrdelsestidspunktet , som Parlamentet nsker at skubbe fra fire til seks r , hvilket ogs vil sige , at de sgar efter indfrelsen af ECU ' en skal beskftige sig med priserne pr. standardmngde . Den tredje lsning , som er hr .
Folias ' id , og som jeg egentlig synes meget godt om , gr ud p , at nr kbmanden henne p hjrnet ogs skal gre det , behver han ikke anskaffe sig en indviklet computer , idet hr . Hansen p 75 ikke kan styre sdan et apparat ; han kan njes med at hnge en srdeles simpel liste op .
P denne liste kan kbmanden s oplyse , hvad han nu prcis tager for en standardmngde , for et kilo ost , for et kilo spegeplse eller saucisse eller hvordan jeg nu skal udtrykke det . Disse oplysninger kan forbrugeren f via listen .
S siger de , at ogs det er et problem . S siger jeg , at det er det ikke , for nr der er et mindre antal artikler , nr forretningen er meget mindre , findes dette problem ikke , idet man for det meste kber ind hos en grossist , og hos grossisten er priserne allerede inducerede .
<P>
Hr. formand , det er min fornemmelse , at alle problemer er blevet lst ; det er ikke udelukkende vores fortjeneste , men ogs Kommissionens og Det konomiske og Sociale Udvalgs . Det er mit hb , at Parlamentet overtager de ndringsforslag , vi har vedtaget i udvalget , sledes at vi fr sagen igennem ikke blot frstebehandlingen , men i hvert fald ogs andenbehandlingen p den rigtige mde .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg har flyttet mig tttere til centrum , for jeg mener , at vi p dette sene tidspunkt alle br krybe sammen for at finde styrke .
Jeg tror ikke , at dette har vret den bedste aften i Parlamentets historie .
Mske er det , vi drfter nu , noget , der ikke s meget er et columbusg som en columbusomelet .
<P>
I jeblikket forsger vi p dette meget sene tidspunkt at finde frem til de strke og svage punkter i direktivet .
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren - endnu en gang - fordi hun har fremlagt en foranstaltning , der indebrer betydelige fordele for forbrugerne i Den Europiske Union .
Jeg kan tilslutte mig den ros , hun har givet SU , hvorfra jeg har lrt en hel del under vore drftelser .
<P>
Det var s sent som mandag aften , at vi havde den endelige afstemning i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse - igen p et sent tidspunkt og p en forhastet mde .
Jeg vil gerne begrnse mig til at tale om nogle af de forbehold , der blev bragt p bane dr , og som jeg hber at forelgge for Kommissionen .
<P>
Der er en hel del usikkerhed omkring et antal punkter : Omkostningerne til det udstyr , som smhandlende fr brug for .
Nogle vil g ind for en liste , andre for en prismrkningspistol , nogle vil nske et computersystem .
Dette problem forvrres af de mange forskellige priser , der skal vises , eftersom denne periode overlapper med den , hvor vi bevger os hen imod en flles valuta .
<P>
Endelig bestr der en vanskelighed p grund af , at de prisoverslag , Kommissionen har fremlagt indtil nu , i nogen grad strider mod de overslag , vi har fra detailhandlerne selv .
Det er ikke overraskende .
Somme tider overdriver de , og somme tider underdriver Kommissionen .
Men der er forskelle , og vi mener , at man hele tiden m se p , hvad de prismssige konsekvenser helt prcis bliver .
<P>
Et af fru Oomen-Ruijtens ndringsforslag handler om sprgsmlet om informationer til de sm detailhandlende .
Jeg hber , at nogle ndringsforslag , der er kommet fra vor del af udvalget , kan tjene til yderligere beroligelse p dette omrde .
Jeg forelagde ndringsforslag nr . 45 for at sikre , at der fandtes en seksrs periode til gennemfrelse , fra 1997 til 2003 , hvorved den vil overlappe med den anspndte og vanskelige periode , der omfatter de frste r af dette direktiv .
<P>
Personlig kan jeg ikke se nogen grund til , at man ikke p den tid kan lse hovedproblemerne for de sm detailhandlere .
Det er ikke vor hensigt at indfre ndringsforslag i aften , der forhindrer , at dette direktiv trder i kraft eller p nogen mde tillade en udsttelse af alvorlige drftelser indtil nste rtusind .
Vi siger til de sm detailhandlende , som vi prver at hjlpe , at dette er den tidsplan inden for hvilken vi nu hber , at denne justering kan foretages med vor bistand og til fordel for dem svel som for de europiske forbrugere .
<P>
Jeg har ogs tilbudt - det kom frst p dagsordenen meget sent torsdag i sidste uge - et nyt ndringsforslag , som jeg har drftet med ordfreren , og som i srdeleshed kigger p et antal undtagelser .
Hun har givet udtryk for sin generelle tilslutning til de fleste af disse udelukkelser .
S i stedet for simpelt hen at strides om en definition af , hvad detailhandelen er for noget , ser vi blot p produkterne og den form for handel , der helt klart ikke befinder sig i en statisk situation , ikke engang i de sm butikker .
Hvis den liste over undtagelser eller noget , der ligner den , kan opretholdes i de nrmeste uger og mneder , er jeg sikker p , at dette direktiv kan blive til det , vi alle venter og hber , og i hj grad blive til fordel for forbrugeren .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , den af Kommissionen foreslede dobbelte prisangivelse er uden tvivl et hjlpemiddel for de forbrugere , der nsker at sammenligne priser .
I den forstand er direktivforslaget en god ting .
Men nr jeg ikke vurderer det ud fra forbrugerbeskyttelsens ensidige synspunkt , men lidt bredere og samtidig tager hensyn til bestrbelserne for en begrnsning af papirnusseriet og til det faktum , at vi str umiddelbart foran den historiske overgang til EURO ' en , vejer de negative aspekter desvrre tungest for mig .
<P>
For det frste viser man atter , hvor dygtig EU er til at hylde de sm virksomheder i ord , men ikke i gerning , og hvor vanskeligt det er virkelig at tage hensyn til dem , nr det kommer til stykket .
Uanset om en lille forretning fr en frist p to , fire eller seks r og uanset om prismrkningen foregr manuelt eller pr. computer , det er og bliver en get administrativ byrde , og den er i forvejen alt for tung .
<P>
Visse ndringsforslag , hr. formand , er da en trst , men bortset fra nr . 5 er det udelukkende teori .
Heller ikke ndringsforslag 7 og 9 overbeviser mig .
Det lyder selvflgelig godt , at man vil srge for finansiel sttte til oplysningsarbejde og informationsbrochurer til fordel for SMV ' erne , men sm virksomheder kan alts ogs den lille tabel , og de ved ogs , at der findes pc ' er .
Det er ikke s meget information , de har brug for , men en lettelse af de administrative byrder .
<P>
Sm virksomheder , hr. formand , er for mig ikke kun virksomheder med en kbmand Hansen p femoghalvfjerds , men ogs mange unge mennesker , som p denne mde selv skaffer sig et job , og som heller ikke er kapitalstrke eller har en hrskare af personale til at klare denne slags opgaver .
<P>
Hr. formand , min anden betnkelighed vedrrer tidsplanen .
Jeg forstr ikke , at dette forslag ikke kan vente indtil juli 2002 , hvor EURO ' en vil vre indfrt som eneste lovlige betalingsmiddel .
Takket vre ndringsforslag 18 har medlemsstaterne mulighed for , ikke pligt til , at give deres sm virksomheder udsttelse , takket vre Dem , hr . Whitehead , men hvorfor ikke udstte hele sagen indtil da ?
<P>
Situationer , hvor der skal angives tre eller fire priser pr. produkt og ved prisnedsttelser sgar seks eller otte , synes mig ikke at bibringe forbrugeren ret meget gennemsigtighed .
Derfor vil jeg meget gerne sprge kommissren om , hvordan hun forestiller sig sit direktivforslag frt ud i praksis i tidsrummet fra overgangen til EURO ' en fra 1999 og i srdeleshed i tidsrummet mellem januar og juli 2002 .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed for kun at bruge tid p at takke ordfreren , fru Oomen-Ruijten , for hendes fuldstndige og ajourfrte behandling af et teknisk kompliceret emne .
<P>
Kommissionen havde to ml med dette direktiv , nemlig dels at informere forbrugerne bedre og dels at beskytte distributionssystemet , navnlig de sm og mellemstore virksomheder inden for dette , idet det er disse , der senere bliver hrdest ramt ved indsttelsen af teknologien .
Jeg mener , at den tid , der er opnet til teknisk omstilling , er tilfredsstillende .
M det dog vre mig tilladt tillige at give udtryk for psknnelse af kommissr Bonino i anledning af hendes accept af en stor del af de tilkendegivelser , der er fremkommet ved frstebehandlingen . Dokumentet er nu mere smidigt og kommer de ml nrmere , som er sat , nemlig at oplyse forbrugerne p enkel , men fuldstndig mde .
<P>
Vi anmoder dog Kommissionen om endnu en gang at bestrbe sig for at acceptere de ndringsforslag , der er fremsat i dag , og som har stet over fra den sidste behandling , hvorom afstemningen fandt sted mandag aften .
Alle disse ndringsforslag er virkelig nyttige , selvom indholdet af visse af dem mske kun er gentagelser . De er nyttige ved at skabe et direktiv , som dels str det voksende marked , der er under stadig forandring , nr , og dels ved at imdekomme den endelige forbrugers krav p at kunne sammenligne priser og mleenheder .
Ved at gre dette mener jeg , at der bliver tale om et direktiv , der vil blive vrdsat af bde erhvervslivet og forbrugerne . Og det er ikke s lidt !
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg nsker faktisk at komplimentere fru OomenRuijten for hendes fleksible holdning som ordfrer med hensyn til emnet .
Det er ikke altid tilfldet , nr det drejer sig om narko , men i nrvrende tilflde er hun meget fleksibel .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe er tilfreds med , at det foreliggende direktiv erstatter to gamle direktiver , idet de sidste to jo viste sig ikke at fungere i praksis .
De var baseret p standardemballage-konceptet , hvilket producenterne ikke kunne blive enige om , med det resultat at det salgssystem , der gik ud p , at forbrugsvarer skulle slges i de samme strrelser i hele Unionen , ikke kunne gennemfres .
<P>
Af den grund var det for forbrugerne ikke muligt at sammenligne priser . Derfor dette nye direktiv , som forlader det gamle system , og som pr. produkt angiver en pris pr. mleenhed , alts pr. kilo eller pr. liter .
<P>
Visse kolleger samt Landbrugsudvalget forsger at genindfre det gamle system .
Vi afviser disse forsg . De har vist sig ikke at virke .
Vi lgger ogs stor vgt p det ndringsforslag , hvori vi anmoder Kommissionen om at udarbejde en oversigt over de konomiske konsekvenser for detailhandlen , navnlig de sm og mellemstore virksomheder , sledes at vi som parlamentsmedlemmer bedre kan vurdere dette aspekt ved nste fase i behandlingen .
<P>
Mit sprgsml er , hvornr kommer Kommissionen , hvornr kommer kommissr Bonino med denne oversigt over dette systems konomiske konsekvenser for detailhandlen ?
<P>
Det er alts for os at se kun logisk og kun anstndigt , at der bevilges midler til at sttte detailhandlen med informationsprogrammer om anvendelse og introduktion af dette nye system .
Hr. formand , vi s hellere , at der i nrvrende direktiv overhovedet ikke reguleres p dette specifikke omrde med hensyn til overgangsperioden efter indfrelsen af EURO ' en , ikke ECU ' en , men EURO ' en .
<P>
Derved foregriber vi begivenhedernes gang , det synes at vre klogere at udarbejde almene regler for denne overgangsperiode , nr vi ved mere om den , i stedet for nu at prsentere lsninger i alskens diverse direktiver .
<P>
Endelig , hr. formand , sttter vi de ndringsforslag , der tager sigte p , at produktprisen ikke under alle omstndigheder behver at st p selve produktet , men at den igen af hensyn til detailhandlerne kan angives p hylden eller et andet sted .
Det gr tingene meget nemmere , og jeg kigger p fru Thyssen .
Lad os srge for , at det nye prisangivelsessystem , som vi gr ind for , kan gennemfres s enkelt som muligt af detailhandlen .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , angivelsen af priser pr. enhed er allerede meget almindelig i visse supermarkeder .
For kbmanden betyder det merudgifter og besvr , men det er til gavn for forbrugeren .
Derfor er det udmrket , at der nu er bindende EU-lovgivning undervejs vedrrende angivelse af priserne .
Vi kan roligt kalde det en sejr for forbrugerorganisationerne .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min psknnelse af ordfrerens , fru Oomen-Ruijtens arbejde .
Med sine ndringsforslag har hun p mange punkter tydeligt forbedret Kommissionens forslag .
Det ser ud til at vre sm detaljer , men denne lovgivning har enorme konsekvenser for utallige kbmnd og forbrugere .
Derfor er en koncis formulering og afgrnsning af kbmndenes forpligtelser af stor betydning .
Jeg tror , at der nu er tilvejebragt en fornuftig ligevgt med hensyn til den lille erhvervsdrivendes stilling .
<P>
Jeg kan forst p fru Oomen-Ruijten , at hun har fuld tillid til , at hendes betnkning kommer uskadt gennem den endelige afstemning .
Men mske vil Kommissionens vurdering af ndringsforslagene nu alligevel give hende svnlse ntter .
Hvorom alting er , jeg nsker hende en god nattesvn om lidt .
Det har hun fortjent , og jensynlig har hun , og hun er ikke den eneste , ogs meget behov for det .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhn">
Hr. formand , trods det sene eller fremrykkede tidspunkt vil jeg gerne takke ordfreren hjerteligt for , at hun har bragt virkelig mange interesser ind under n hat , nemlig producenternes , forhandlernes og detailhandlernes .
At der indrmmes detailhandlerne en srlig beskyttelsesfrist , er allerede blevet nvnt her , uden samtidig at krnke forbrugernes beskyttelse p nogen mde .
<P>
Den , der nsker at fylde teksten i EU-traktaten , der taler om et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau , med liv , er efter min opfattelse ndt til at stemme for denne betnkning .
Den , der i dag kber ind til weekenden , og jeg gr ud fra , at ogs parlamentsmedlemmer i det mindste gr det af og til , m , hvis han er prisbevidst og sammenligner priser , bruge megen tid p det , vre god til hovedregning eller have en lommeregner med .
Ved mange produkter kan han ikke bare ved et enkelt jekast se prisen pr. mleenhed .
Pristransparens kan der ikke vre tale om . Det var imidlertid allerede mlet p europisk plan for nsten 20 r siden .
<P>
De hidtil gldende ordninger har sikkert vret en forbedring for forbrugerne i nogle lande .
For mig - og her har jeg det p samme mde som fru Oomen-Ruijten - har de snarere vret forvirrende , ja undertiden ligefrem en gde .
Kbte jeg et stykke frdigpakket skinke , kunne jeg lse den endelige pris og kiloprisen .
Kbte jeg en anden frdigpakning , kunne jeg lse to portioner , hvor store , ingen anelse , 116 gram plus den endelige pris .
Hvad et pund , et kilo osv. kostede , det mtte jeg selv regne ud .
Derfor er jeg - og med mig sikkert de fleste forbrugere - glad , hvis prisen pr. mleenhed endelig bliver virkelighed .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , eftersom jeg tror , at en europisk forening af smhandlende mske engang i fremtiden kan sl denne debat op , vil jeg gerne have frt til protokols , at vi foretager den lidt i halv t om natten med ti medlemmer og en kommissr , som jeg komplimenterer for hendes rstyrke .
Jeg siger , at befolkningen vil se tilbage p denne debat , og det vil jeg gerne have frt til protokols , for jeg mener , at selv om angivelse af pris pr. enhed kan vre til stor fordel for forbrugerne i store forretninger , i store supermarkeder , s vil direktivet , nr vi kommer til de sm forretninger , hensynslst indfre en masse ekstra bureaukrati .
<P>
Det er sandt , som ordfreren har forklaret , at hun har forsgt at lette byrden for de sm forretninger med forskellige ndringsforslag .
I ndringsforslag nr . 14 lser vi om mulighederne for at stte prislister og plakater op inde i forretningen .
Nuvel , hr. formand , De kommer fra Italien .
Jeg beder Dem , tnk p de sm italienske forretninger , De kender , i italienske byer , hvor varerne er stablet op fra gulv til loft , i hundredvis af forskellige ting .
De kan tage tilbage og sige til dem , at de takket vre dette direktiv , godt nok i lbet af seks r snarere end fire , skal mrke alle tingene i disse forretninger med pris pr. enhed .
Jeg tror ikke selv , at det vil vre muligt i de sm forretninger med det store udbud af varer , der er stuvet sammen , at f en angivelse af pris pr. enhed simpelt hen ved at stte plakater op i den ene ende af forretningen .
<P>
En oversigt i Det Forenede Kongerige over mindre forretninger i Spar-butikskden viste , at de typisk har ca . 3500 forskellige varer , og i en lille butik af den type , De ser p , foregr der ca .
100 prisndringer om ugen . S det vil betyde , at det ville vre langt lettere , hvis man gik over til et prissystem med anvendelse af edb .
Medmindre byrden for de sm forretninger lettes , vil nettoresultatet af direktivet blive , at de sm forretninger enten indsnvrer deres vareudbud , eller at de m lukke .
Hvis de er p randen til at mtte lukke , s er den eneste gode nyhed , vi kan tilbyde dem , at vi i henhold til et af fru Oomen-Ruijtens ndringsforslag vil sende dem en brochure , der kan forklare , hvorfor Den Europiske Union vil have dem lukket .
<P>
Jeg m forklare , at jeg mener , at ndringsforslag nr . 7 ikke kan accepteres af Kommissionen .
Det ville udgre et enormt fortilflde at opfinde sttte fra Kommissionen for at hjlpe med til at betale prisen for dette direktiv .
Det , vi m gre , er at fremhve ndringsforslag nr . 5 i denne betnkning og p vegne af alle grupper her i Parlamentet meget strkt anmode Kommissionen om inden andenbehandling at komme frem med en reel vurdering af omkostningerne ved dette direktiv .
<P>
Jeg befinder mig i den usdvanlige situation for et konservativt medlem , at jeg taler p vegne af de samvirkende andelsforeninger i Det Forenede Kongerige , men ogs p vegne af detailhandlerkonsortiet , foreningen af nrbutikker , foreningen af de britiske handelskamre , foreningen af automatejere og , srt nok , de skotske kbmnds forbund .
De kan ikke tage fejl alle sammen !
Dette direktiv skaber reelle problemer for sm forretninger , og jeg hber , at Kommissionen vil gre noget ved det .
<SPEAKER ID=325 NAME="Bonino">
Tak til ordfreren og tak til de rede parlamentsmedlemmer , som har fulgt denne debat .
Jeg vil tage mit udgangspunkt i nogle bemrkninger , som er fremsat af fru Jackson , med henblik p at prcisere nogle ting .
rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen er ikke ved at opfinde et direktiv .
Jeg skal meddele Dem , at der fandtes tre komplicerede og uanvendelige direktiver , som skulle vre trdt i kraft i 1997 , tre stykker lovgivningsarbejde , der var s indviklede , at de efter vor opfattelse ikke kunne anvendes , men dog ville trdt i kraft i 1997 .
Jeg vil ogs anmode det rede parlamentsmedlem om at betnke de positive sider af dette initiativ , som har til forml af forenkle situationen i mellemtiden for de sm og mellemstore virksomheder og , lad os sige det sdan , udskyde det . Vi har accepteret seks r som et kompromis for at give tid til tilpasningen .
Men det rede parlamentsmedlem burde mske svare p et andet sprgsml , nemlig hvad der ville vre sket , hvis Kommissionen ikke i indforstelse , hber jeg , med Parlamentet havde taget dette initiativ , og overgangsperioden var udlbet i 1997 , og de tre meget komplicerede direktiver var trdt i kraft .
Jeg vil oprigtigt opfordre de rede parlamentsmedlemmer og hele Parlamentet til at betragte den positive side af dette initiativ til gavn for ikke blot forbrugerne , men tillige erhvervslivet , som ellers ville have befundet sig i en situation , som jeg ville have kaldt desperat .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke g i detaljer med alle reglerne , men kun afklarende i de meget f minutter , jeg har til rdighed gre rede for de ndringsforslag , som Kommissionen ikke har til hensigt at acceptere og kort redegre for grundene hertil .
Af de tilbagevrende ndringsforslag accepterer Kommissionen langt de fleste og siger tillige Parlamentet tak for dets bestrbelser for at skabe klarhed og for en rkke nye formuleringer , der synes mig mere hensigtsmssige .
Men Kommissionen finder det dog endnu for tidligt at foregribe afgrelsen og alle ndringsforslagene , som for vrigt rummer to , der vedrrer ikrafttrdelsen af Mntunionen .
Jeg mener , at vi har tilstrkkelig tid fra i dag frem til r 2002 til at stte os lidt bedre ind i , hvorledes vi skal regulere sprgsmlet . Europa-Parlamentet er helt p det rene med , hvor meget den flles mnt ligger Kommissionen p sinde , srlig for s vidt angr forbrugerne , og jeg vil derfor ndig i dag foregribe afgrelsen .
<P>
For det andet , for s vidt angr den konomiske sttte vil Kommissionen udarbejde en beretning , sledes som det er krvet , men det kan ikke ske p et r .
En frist p et r er alt for kort til udarbejdelse af en sammenhngende beretning .
Vi opretholder derfor vort forslag om to r , men udarbejder s en beretning om situationen ved ikrafttrdelsen .
Men hvad angr den konomiske sttte finder Kommissionen oprigtigt ikke at burde gribe ind i jeblikket , idet den i vrigt som et kompromis har accepteret en lngere gyldighedsperiode .
Bl.a. til hr . Eisma vil jeg sige , at der for s vidt angr de konomiske omkostninger nu findes underbyggede oplysninger , som mine tjenestegrene er absolut rede til at sende Dem , idet der findes fire forskellige lsninger vedrrende gennemfrelsen af direktivet .
Dette afhnger f.eks. af , om den skal ske manuelt eller ved brug af edb , af de forskellige omkostninger og priser , der viser sig under gennemfrelsen , men i jeblikket , hr . Eisma , er mine tjenestegrene rede til at give Dem de oplysninger , som vi i dag er i besiddelse af .
<P>
Det andet ndringsforslag , som jeg ikke finder at kunne acceptere i dag , er det , der udelukker automatdistribution , fordi jeg rlig talt ikke kan se begrundelsen for det . Der findes givet ikke nogen omkostningsmssige grunde i denne forbindelse .
For s vidt angr opregningen af undtagelser , hr . Whitehead , er denne , som De sagde , ikke net rettidigt frem , men Kommissionen er rede til at gennemg listen over produkter , som vi ved , at De finder , at vi br tage i betragtning .
Jeg tnker herved p f.eks. antikviteter og andre varer , som det for visses vedkommende ikke er umagen vrd at beskftige sig med i et jeblik .
Efter at alt dette er sagt vil jeg afslutningsvis alene sige , at det bedste ofte er det godes vrste fjende , og at denne betnkning eller dette direktiv sikkert p en eller anden mde givet kunne vre bedre , men i jeblikket synes en forenkling af den eksisterende lovgivning at vre til gavn for de sm og mellemstore erhvervsdrivende .
<P>
Til slut vil jeg sige Europa-Parlamentet hjerteligt tak for den tid - jeg ved , at De har fremskyndet Deres arbejde meget - og ordfreren for hendes engagement samt udvalgsformanden , der har givet mig mulighed for at forelgge dette direktiv p rdsmdet om forbrugeranliggender her p tirsdag .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.35 )
