<CHAPTER ID=1>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=1 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , Fiskeriudvalget har besluttet at vedtage den uopsttelige forhandling og anmode om , at den opfres p dagsordenen med anvendelse af proceduren uden forhandling .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Der stemmes sledes om betnkningen p fredag .
Fristen for ndringsforslag faststtes til onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=3 NAME="De Clercq">
Fru formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har i gr enstemmigt vedtaget uopsttelig forhandling , hr . Pex ' betnkning , som De med rette bemrker .
Vi hber , at plenum vil gre det samme .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Ogs dette punkt opfres p dagsordenen for mdet fredag .
Fristen for ndringsforslag faststtes til onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
 Told 2000 
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40083 / 96 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning ( C4-0006 / 96-95 / 0087 ( COD ) ) om vedtagelse af et EFhandlingsprogram p toldomrdet (  Told 2000  ) ( Ordfrer : von Wogau ) .
<SPEAKER ID=6 NAME="von Wogau">
Fru formand , mine damer og herrer , vi stemmer i dag ved andenbehandling om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvsenet i EF ,  Told 2000  .
<P>
Formlet med programmet er at tilnrme og hjne toldprocedurernes og toldadministrationernes effektivitet .
Der er et presserende behov for en bedre koordinering af de nationale toldadministrationers til dels srdeles forskellige arbejdsmetoder og organisationer .
Vi vedtog under frstebehandlingen en rkke ndringsforslag til programmet , som Kommissionen for en stor dels vedkommende overtog i sit ndrede forslag .
<P>
I sin enstemmigt vedtagne flles holdning prioriterer Rdet imidlertid klart anderledes end Parlamentet .
Forskellene begynder allerede i programmets titel . Rdet taler om et  EF-handlingsprogram p toldomrdet  , mens den titel , som Kommissionen har foreslet , og som Parlamentet har stttet , derimod lyder  handlingsprogram for toldvsenet i EF  .
Vi har i udvalget haft en intens diskussion med Kommissionen og Rdet om sprgsmlet : Findes der et flles toldvsen i EF eller ej ?
Vi er af den opfattelse , at vi har den flles tarif udadtil , og at man derfor absolut kan tale om et flles toldvsen i Den Europiske Union . Dermed skal de ensartede toldbestemmelser og -ml p fllesskabsniveau understreges .
<P>
I den foreliggende indstilling ved andenbehandling er der bl.a. opstillet flgende prioriteringer : Der henvises til det europiske indre markeds videre udvikling til et egentligt europisk hjemmemarked med bne indre grnser og en flles ydre grnse .
De associerede lande i Central- og steuropa skal vises srlig opmrksomhed .
<P>
Som forstadium til en senere flles toldadministration skal toldembedsmndene i Fllesskabet synligt bre Fllesskabets symbol med de 12 stjerner med henblik p at tydeliggre deres tilhrsforhold til en flles toldadministration .
P uddannelsesomrdet foresls der i selve beslutningen , at der oprettes et EFtoldakademi - ikke i stedet for uddannelsen i medlemslandenes toldadministrationer , men som supplement til uddannelsen i medlemslandene og med henblik p at sammenfre Unionens toldadministrationer .
<P>
Endelig foreslr vi som led i den presserende ndvendige automatisering af toldtjenesterne , at der gives adgang til visse data i medlemsstaternes databaser , og at der oprettes en flles database .
Det sidste punkt er efter min opfattelse af srlig betydning - navnlig ogs til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Som flge af bedrageri , unddraget told osv. mister Fllesskabet indtgter af en betydelig strrelsesorden . Derfor har EuropaParlamentet ogs oprettet et undersgelsesudvalg om fllesskabsforsendelse , hvor sdanne bedragerier opstr i srlig stort omfang .
<P>
Det er navnlig speditrerne , der er ramt af denne udvikling , som over for toldadministrationen som hovedansvarlige skal bre ansvaret for , at forsendelsesproceduren foregr p behrig vis .
Her drejer det sig om meget store belb . For at st inde for dette ansvar , skal de stille en garanti hos toldkontoret .
Tilflde , hvor toldgebyrer ikke betales som flge af kriminelt misbrug , og som opdages af toldmyndighederne , medfrer enorme afgiftskrav for speditrerne .
<P>
Alene i Nederlandene har speditrerne mttet betale sdanne belb p nsten 900 mio ECU . I Tyskland sknnes dette belb at vre lige s stort .
I hele Europa sknnes dette belb at vre p ca . 3 mia ECU , og det er belb , som ofte mellemstore speditionsfirmaer m hfte for .
Enkelte firmaer er f.eks. blevet stillet over for krav p mere end 50 mio DEM . For talrige speditionsfirmaer kan dette betyde finansiel ruin .
<P>
Den hurtige og omfattende automatisering af toldadministrationerne , som Parlamentet krver , er derfor et vsentligt bidrag til at undg toldkriminalitet og til at beskytte arbejdspladser .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , kre kolleger , efter at vre kommet til dette stadium i drftelserne , efter vort Parlaments vedtagelse af en kraftfuld tekst i oktober sidste r og efter en temmelig udvandet og ikke srlig kraftfuld og strk flles holdning fra Rdet , har Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ved at stemme for en lang rkke ndringsforslag nsket atter at give dette handlingsprogram p toldomrdet ,  Told 2000  , en mere reel , direkte og kraftfuld mening . Med disse ndringsforslag nsker vi bl.a. igen at stadfste det hjemmemarkedskoncept , som vi finder vigtigt .
Vi nsker ogs at gre begrebet fllesskabstold mere virkeligt med en lang rkke kendingstegn og symboler p dette omrde . Og vi nsker endelig at begynde at sikre en virkelig mobilitet for toldembedsmnd mellem de forskellige medlemsstater , at sikre en flles uddannelse og udvekslinger og naturligvis at harmonisere kontrollen bde fra et kvantitativt og et kvalitativt synspunkt .
P det lovgivningsmssige omrde udfoldes der i vrigt ogs harmoniseringsbestrbelser mellem medlemsstaterne , og selve fortolkningen af disse lovgivninger m naturligvis vre prget af en vis ensartethed i de femten medlemsstater .
<P>
Men jeg vil - ligesom flertallet i konomiudvalget - frst og fremmest fremhve kampen imod enhver form for svindel , og isr svindlen med transitgods .
Som De ved , fru formand , kre kolleger , findes der et undersgelsesudvalg imod svindel med fllesskabstransitgods , og det frste arbejde fra dette undersgelsesudvalg har allerede nu vist , at der foregr megen svindel , og at der ligger en stor indsats forude , nr det glder TIR-dokumenterne , datamatiseringen af fllesskabstransitordningen , udveksling af data og en effektiv kontrol med disse data .
<P>
Endelig har vi i konomiudvalgets ndringsforslag lagt vgt p en styrkelse af samarbejdet med tredjelande , og isr landene i Central- og steuropa - bl.a. i form af uddannelsesprogrammer ssom MATTHAEUS-programmet .
Og endelig fremhver vi ndvendigheden af , at der da ogs bliver tildelt tilstrkkelige bevillinger inden for rammerne af dette program , sledes at hensigtserklringerne omsttes til kendsgerninger .
<P>
Det var s resultatet af konomiudvalgets arbejde , og jeg vil gerne p dette stadium hylde det arbejde , der er udfrt af vor ordfrer , formand von Wogau .
Jeg vil slutte med ganske enkelt at anmode vort Parlament om at stemme for vore ndringsforslag , uden hvilke dette program , der selv om det er vigtigt , fordi det eksisterer , stort set ville risikere at fremst som et selvbedrag .
Hvis man nsker at fremst som trovrdig , s m man , og jeg gentager , s m man kmpe imod alle former for svindel , der er talrige inden for denne union , og som fremkalder nationalistiske reflekshandlinger .
<P>
Fru formand , et stort marked forudstter en flles beskyttelse .
Denne flles beskyttelse forudstter en harmoniseret og strk toldkontrol ved Unionens ydre grnser , og det er netop mlet med denne betnkning , som vi nsker at se styrket ved , at der bliver stemt for en rkke af vore ndringsforslag .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , mine damer og herrer , lad mig p min gruppes vegne allerfrst ogs sige tak til ordfreren . Han har gennem mange uger med stort engagement taget sig af denne udtalelse .
Hans mlstninger , nemlig p den ene side at sikre det indre markeds eller , som hans siger , hjemmemarkedets funktion og p den anden side bedre at kunne bekmpe bedragerier og ulovlig handel , er ml , som vi alle er enige i .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang tage to sprgsml op : Med dette program m det efter min mening sikres , at toldkontrollen finder sted p et ensartet strengt niveau ved alle grnsesteder , herunder alle havne og alle lufthavne .
Efter min mening skal De , hr. kommissr , i sidste instans srge for , at dette sker . Borgerne har nemlig ingen forstelse for , at der muligvis som flge af en lemfldig kontrol ved visse grnsesteder i Fllesskabet gr indtgter tabt , og at man medvirker til at fremme bedragerier .
For s vidt skal Fllesskabet , nr det har en ensartet toldlovgivning , ogs sikre , at toldkontrollen virkelig gennemfres alle steder p samme mde .
Jeg mener , at det program , De har forelagt , vil vre en hjlp i den forbindelse . Men De vil ogs skulle kontrollere det .
<P>
Det andet omrde , som jeg gerne vil tage op , vedrrer en hel anden side af dette program .
Jeg fandt det virkelig godt , at Kommissionen p eget initiativ har foreslet - Rdet har s ogs stttet dette forslag i den flles holdning - at man ligeledes skal tage hensyn til behovene hos de erhvervsdrivende inden for udenrigshandel . Dvs. at im- og eksportrerne skal inddrages .
Jeg finder det virkelig godt , at man vil se nrmere p og undersge toldbestemmelserne med hensyn til , om de ikke kan forenkles . Jeg mener , at komplicerede toldbestemmelser snarere medvirker til at fremme overtrdelser eller bedragerier , og at en enklere toldkontrol ville vre meget mere effektiv .
At Kommissionen sledes har erklret sig rede til at tage hensyn til im- og eksportrernes behov og overveje forenklinger af procedurerne er gldeligt .
<P>
Jeg finder det ogs udmrket , at medlemsstaterne i stedet for vrighedsstatslige bestemmelser vil indg aftaler med de konomiske aktrer - hvad enten dette nu er speditrerne eller im- og eksportrerne - nemlig med hensyn til , hvordan man ved hjlp af edb-stttede procedurer hensigtsmssigt kan forenkle og ogs gennemfre kontrollen .
Dette element af partnerskab mellem erhvervsliv og toldmyndigheder anser jeg for at vre en udmrket ide . Dette br gennemfres .
<P>
Endelig br vi endnu en gang appellere til Rdet - sfremt det i det hele taget lser vore protokoller - og gre det opmrksom p , at det heller ikke hjlper noget at forelgge en flles beslutning til forbedring af toldvsenet , hvis de enkelte medlemsstater efterflgende ikke finansielt og teknisk stter deres toldadministration i stand til ogs at gennemfre dette .
Efter min opfattelse er der et stort efterslb med hensyn til indfrelse af fornuftige computersystemer i alle dele af Fllesskabet , ved enhver grnsekontrol . Her er medlemsstaterne forpligtet til ogs at gennemfre dette .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , det sprgsml , vi har til andenbehandling i dag , og som vi hber at f afklaret , er srdeles vigtigt , for s vidt angr det indre marked .
<P>
Vi glder os naturligvis over , at det netop er formanden for konomiudvalget , hr. von Wogau , der er ordfrer - og vi tilsiger ham vores fulde sttte - for der er alt i alt internt i vores udvalg en bred konsensus med hensyn til de opstillede ml .
Og jeg skal minde om , at det er ml , der er yderst vigtige i forbindelse med gennemfrelsen af et veritabelt indre marked ; der er nemlig tale om at ivrkstte de flles politikker , at styre og fremme handelen svel inden for som uden for Fllesskabet , at opkrve told og skat , at sikre overholdelsen af lovgivningen inden for skattevsen og statistik , at sikre beskyttelsen af Fllesskabets finansielle , konomiske , handelsmssige og industrielle interesser , at bekmpe ulovlige transaktioner og isr at sikre beskyttelsen af miljet , kulturarven og forbrugerne i Fllesskabet .
<P>
Der er navnlig et bestemt aspekt - der i vrigt allerede har vret nvnt tidligere - som vi nsker at fremhve , nemlig betydningen af en nrmere identificering af de toldmyndigheder , som handlingsprogrammet  Told 2000  tager sigte p .
Det er meget vigtigt med en nrmere definition af de befjelser , der tillgges toldembedsmndene , som ndvendigvis br udgre en homogen gruppe inden for rammerne af Den Europiske Union .
Vi kan derfor kun glde os over udsigten til en styrkelse og en automatisering af toldadministrationerne samt etableringen af et edb-system med en flles databank med en dobbelt funktion : p den ene side fjerne den manglende kompatibilitet mellem de forskellige systemer ved udarbejdelsen af data og dermed lette toldformaliteterne - og p den anden side tjene som et nyttigt vrktj til bekmpelse af bedragerier og ulovlige transaktioner , en opgave , der er blevet srdeles vigtig efter oprettelsen af det indre marked , og som toldmyndighederne i dag kan anvende alle ressourcer p , efterhnden som disse frigres .
<P>
Vi er overbevist om , at dette program vil kunne udgre et betydningsfuldt skridt i retning af gennemfrelsen af det indre marked .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , Told 2000-programmet er srdeles vigtigt , og endnu vigtigere er det at f det gennemfrt med realistiske mlstninger .
I denne sammenhng flger Parlamentet mske lidt for ambitise ml for hurtigt .
Det vil jo i lang tid snarere dreje sig om et samarbejde mellem toldvsenerne end et egentligt flles toldvsen - ikke mindst fordi de ydre grnser altid er forbundet med mtlelige sprgsml .
De Grnne nsker at fremhve betydningen af toldsamarbejdet med tredjelande , heriblandt dem , der grnser op til EU .
Vi mener , at i hvert fald en femtedel af Told 2000-programmets midler skal bruges til at udvikle toldvsenet i disse lande og ge samarbejdet med dem .
Desuden vil vi erindre om , at nr man opretter flles databaser , der er ndvendige i bekmpelsen af svig , er det ogs vigtigt at huske p , at der er brug for informationsbeskyttelse , for at disse databaser ikke skal komme uden for borgernes kontrol og bliver brugt imod dem .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det foreslede handlingsprogram og hr. von Wogaus indstilling skal vurderes med nogen ambivalens .
Det fremgr af adskillige meldinger , at virkeliggrelsen af den fri bevgelighed for varer har vidtrkkende flger for omfanget af og strrelsesordenen p svindelen ved eksport , import og transit . Derfor br der nu sttes ind p en hensigtsmssig bekmpelse af svindel .
Herved har muligheden for udveksling af realtime information via automatiserede databanker og gensidigt tilgngelige edb-net frsteprioritet . Indsatsen til fordel for en flles uddannelsesinstitution kommer for mit vedkommende i anden rkke .
<P>
Jeg forundres over forslagene om , at tolderne skal bre et EU-emblem p uniformen og over foranstaltninger til tilvejebringelsen af bevidstheden om n flles EF-toldadministration . Det er ren symbolistisk politik , der hrer ind under kategorien  window-dressing  .
<P>
Et sidste punkt .
De central- og steuropiske landes planlagte tiltrdelse krver en ekstra indsats fra Det Europiske Fllesskab . Det er nskeligt , at forberedelserne til et fremtidigt samarbejde med disse landes toldadministrationer allerede nu sttes i vrk .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hr . Jarzembowski fremhvede som noget positivt , at programmet indeholder en srlig inddragelse af de konomiske aktrer .
Jeg siger helt klart til Dem , at hvis man hidtil ikke kun havde inddraget de konomiske aktrer , men ogs havde hrt p deres advarsler , ville T1-proceduren ikke nu blive udvidet til at omfatte Visegrad-staterne .
Speditrerne , som netop blev omtalt her , og som i realiteten stilles over for kolossale konomiske krav , som de imidlertid ikke selv har vret skyld i , og deres foreninger har nemlig gang p gang advaret imod p nuvrende tidspunkt at udvide T1-systemet til at omfatte Visegrad-staterne eller andre stater , og det skyldes ikke , at man nrer en srlig mistillid til disse stater , og heller ikke , at vi ikke vil have dem med . Grunden er heller ikke , at man ikke ved , hvor vigtige disse frste skridt er med henblik p en udvidelse , men tvrtimod den omstndighed , at T1-proceduren p nuvrende tidspunkt heller ikke lngere fungerer i Den Europiske Union i samarbejdet med EFTA-staterne og iflge Kommissionens udtalelser str foran et sammenbrud .
<P>
For at sige det helt klart : Der er intet forml med en dialog med erhvervslivet og de konomiske aktrer , der er intet forml med en dialog med toldmyndighederne , hvis der i sidste ende ikke drages de ndvendige konsekvenser af denne dialog .
Hvis der i sidste ende igen af overordnede politiske grunde trffes en beslutning , som af saglige grunde ikke kan forsvares , er der intet forml med den bedste dialog .
Alligevel glder vi os naturligvis , hvis den fortsat bibeholdes i dette program .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme ind p endnu et sprgsml , som vedrrer ndringsforslag nr . 16 , og som blev misforstet , fordi det deri krves , at den direkte toldkontrol skal prioriteres frem for alle andre metoder .
Dette betyder naturligvis ikke , at enhver lastbils last lsses af ved grnsen eller ved bestemmelsestoldstedet . Det er meningslst .
Det ved enhver her , det ved jeg ogs . Men det , som Kommissionen gr i jeblikket , som er Kommissionens og medlemsstaternes strategi , nemlig at forhje kautionerne , krve enkeltgarantier , at forlnge de tidsrum , hvor der kan gennemfres kontrol , med efterflgende revisioner , i stedet for at forhindre bedrageri at fre statistik over det og s bagefter krve pengene af de konomiske aktrer , som s tit har vret omtalt , det er den forkerte strategi .
<P>
Det drejer sig ikke om at finde en eller anden syndebuk og gre ham ansvarlig s lnge som muligt .
Det drejer sig om ogs at have afskrkkende og prventive strategier , og det gr kun med kontrol .
Det , der i de seneste uger er sket her , nemlig afskaffelsen af sikkerheden for visse produkter og indfrelsen af enkeltgarantier for flsomme produkter , driver allerede nu erhvervsvirksomheder ud i ruin , og det er der ingen her , der kan nske .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , da man planlagde et program som Told 2000 , m man have gjort sig klart , at alle , der deltog i gennemfrelsen af det indre marked havde indset , at fjernelsen af toldskrankerne ville betyde mere bedrageri , illoyal konkurrence og mere konomisk kriminalitet .
Ingen kunne vre uvidende herom .
Og at plgge toldembedsmndene at bre det romantiske symbol med de 12 stjerner vil helt sikkert ikke lse problemet .
<P>
I artikel 7 og 8 faststtes det , hvilke foranstaltninger der br trffes .
Men vil de reelt blive truffet ?
Vil der reelt vre interesse i medlemsstaterne for at indfre sdanne foranstaltninger ?
Vil mange hjtplacerede embedsmnd i de forskellige stater mon ikke vre interesseret i en vis frihed til at svindle af hensyn til konkurrencefordelene og salget af deres produkter ?
I hvor hj grad fler medlemsstaterne sig ansvarlige for , at de vedtagne foranstaltninger reelt gennemfres ?
Det egentlige problem bestr i at gre medlemsstaterne ansvarlige , og ligesom der er europiske borgere , der figurerer p sorte lister , vil det vre ndvendigt at kunne vise , hvilke regeringer og administrationer der ikke opfylder de bestemmelser , der er fastsat i Rdet og Kommissionen .
Uden et sdant tiltag vil programmet vre virkningslst , og Told 2000 vil blot vre endnu et dokument fra Kommissionens og Rdets hnd .
<P>
Jeg ser derfor gerne , at den politiske vilje fr bindende karakter , og at staterne stilles til regnskab , for , hr. formand , mine damer og herrer , uden disse staters medskyldighed ville der nppe kunne foreg svindel i et sdant omfang , som der rent faktisk gr .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , jeg har blot nogle korte bemrkninger til en betnkning , hvis konklusioner jeg i alt vsentligt er enig i .
Eftersom det drejer sig om ndringsforslag 5 , som jeg stiller mig positivt til , anser jeg det for vigtigt at understrege , at i de tilflde , hvor man p fllesskabsplan bliver enige om kriterier for omfanget af toldkontrollen , skal disse kriterier udtrykke et minimumniveau .
Det betyder , at de enkelte medlemsstater forpligter sig til at opretholde en vis minimumstandard for kontrollen , men at de samtidig har fuld frihed til at indfre et strengere kontrolsystem , hvis de nsker det .
Under behandlingen i konomiudvalget bekrftede hr. von Wogau ogs , at kriterierne skulle have karakter af minimumbestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at man i mit hjemland er meget urolige for , at det indre marked skal forringe vore muligheder for at gennemfre en effektiv toldkontrol over for narkotikasmugling .
En overvldende del af befolkningen nsker , at vi kan indfre en strengere kontrol , hvis vi nsker det .
Derfor stiller jeg mig ogs kritisk over for formuleringerne i ndringsforslag 3 .
Jeg tror , at vi uden ndvendigvis at hindre varernes og tjenesternes fri bevgelighed kan opretholde en vis grad af kontrol ved de indre grnser , blot for at stoppe visse former for grnseoverskridende kriminalitet , for eksempel narkokriminalitet .
<P>
Endelig , fru formand , tvivler jeg ogs p vrdien af , at toldembedsmndene p deres uniformer skal bre EU ' s logo med de tolv stjerner .
Myndighedstegnet p for eksempel politi- og tolduniformer skal jo henvise til den underliggende juridiske magt , dvs. for svenske toldere er det den svenske stat og det svenske retssystem .
De tolv stjerner ser jeg derfor som et symbol uden vrdi .
Men jeg vil indrmme , at dette sprgsml er ganske uden betydning , og det pvirker ikke min positive grundholdning til hr. von Wogaus betnkning .
<SPEAKER ID=15 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil starte med at lyknske ordfreren , hr. von Wogau med den store indsats , han har ydet .
Som det fremgr af betnkningen , er en flles beskyttelse af de ydre grnser en vsentlig forudstning for etableringen af et veritabelt Heimatmarkt .
<P>
Denne flles beskyttelse br udgre en sikkerhed for de konomiske aktrer i Den Europiske Union , br beskytte Fllesskabets finansielle interesser og sikre alle - bde den erhvervsdrivende og den almindelige borger - den samme behandling fra toldmyndighedernes side .
For at gennemfre disse vigtige ml forelagde Kommissionen den 6. april 1995 denne tekst , som var genstand for en frstebehandling i Europa-Parlamentet den 25. oktober 1995 .
Af de 34 ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stillede ved den lejlighed , overtog Kommissionen i det store og hele de 23 i sit ndringsforslag af 21. november , og af disse overtog Rdet de 14 i sin flles holdning af 22. december 1995 .
<P>
Som jeg understregede i Europa-Parlamentet under frstebehandlingen , er programmet  Told 2000  et led i Kommissionens politik siden 1993 , som sigter mod at skabe en ramme , der fremmer samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer og Kommissionens tjenester for derigennem at forbedre styringen af det indre marked .
Under hensyntagen til traktatens bestemmelser , som man naturligvis br tage hensyn til , er mlet ikke at overflytte ansvaret for gennemfrelsen af fllesskabsforskrifterne og indkrvningen af de egne indtgter fra medlemsstaterne til Fllesskabet ; mlet er snarere at udvikle en form for konstruktivt samarbejde , der sikrer en bedre samordning af disse aktiviteter .
Programmet  Told 2000  tager heller ikke sigte p at gribe ind i de offentlige myndigheders eller de nationale administrationers forvaltning eller intervenere direkte i toldsamarbejdet i snver forstand , et omrde , hvor Kommissionen iflge bestemmelserne i traktatens afsnit VI ikke har nogen initiativret .
<P>
P samme mde udgr den foreliggende tekst ikke i sig selv et hovedinstrument , Kommissionen har skabt for at lse alvorlige og specifikke problemer , som den identificerer i forbindelse med svindel , isr hvad angr toldforsendelsesprocedurerne .
Disse problemer vil blive gjort til genstand for en specialbehandling gennem srlige forslag i en anden sammenhng .
<P>
Ikke desto mindre vil programmet  Told 2000  udgre en ramme , der er specielt egnet til at udvikle en veritabel forebyggelsesstrategi til bekmpelse af toldsvindel .
Det er p baggrund af disse mlstninger , fru formand , at Kommissionen har vurderet de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har stillet i forbindelse med indstillingen ved andenbehandling .
<P>
Europa-Parlamentet foreslr at integrere 23 ndringsforslag i Rdets flles holdning , som var genstand for en udtalelse fra Kommissionen den 11. januar .
Mange af disse ndringsforslag er resultatet af drftelser med reprsentanter fra Rdet og Kommissionen inden for rammerne af uformelle trepartsforhandlinger ; andre ndringsforslag overtager ndringsforslag fra frstebehandlingen , som ikke blev godkendt af Rdet , og som i visse tilflde heller ikke blev overtaget af Kommissionen . Endelig er visse ndringsforslag efter Kommissionens opfattelse ikke ndvendige , for de er allerede indeholdt i teksten til Rdets flles holdning .
<P>
Flgelig kan Kommissionen i den nuvrende udformning godkende ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 7 , 9 ( stk . 2 ) , 15 21 og 23 ; Kommissionen kan endvidere - med forbehold af visse redaktionelle ndringer - godkende ndringsforslag 2 , 4 , 8 , 10 , 11 ( stk .
1 ) , 19 og 20 . Kommissionen kan derimod ikke godkende de ndringsforslag , der efter dens opfattelse er i modstrid med nrhedsprincippet , og som p den ene eller den anden mde tager sigte p at overflytte ansvaret fra medlemsstaterne inden for omrdet , som henhrer under medlemsstaternes kompetence , til Kommissionen eller Fllesskabet ; dette glder ndringsforslag 6 , 9 ( stk .
1 ) , 11 ( stk .
2 ) , 14 , 17 , 18 , 22 og 25 . Selv om de sidstnvnte ndringsforslag ikke i sig selv kan godkendes , finder Kommissionen , at de ider , der ligger til grund for nogle af disse ndringsforslag , harmonerer med Kommissionens egne synspunkter .
Ud fra denne betragtning forpligter Kommissionen sig til at lade disse ider indg i det arbejde , der vil blive udfrt i forbindelse med gennemfrelsen af det foreliggende program .
<P>
Endelig forekommer tre ndringsforslag overfldige , da de svarer til ndringsforslag under frstebehandlingen , som Rdet - i det mindste i alt vsentligt - allerede har indarbejdet i den flles holdning ; det drejer sig om ndringsforslag 12 , 13 , 16 og 24 .
<P>
Til allersidst vil jeg give udtryk for Kommissionens tilfredshed med den store interesse , som programmet  Told 2000  har vakt i Europa-Parlamentet , og med den aktive indsats , som Europa-Parlamentet lbende har ydet i denne sag .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Industripolitikken inden for lgemiddelsektoren
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0104 / 96 ) af SoltwedelSchfer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet ( KOM ( 93 ) 0718 - C3-0121 / 94 ) og EuropaParlamentet om retningslinjer for industripolitikken inden for lgemiddelsektoren i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=18 NAME="Soltwedel-Schfer">
Fru formand , jeg vil gerne i begyndelsen af mit indlg vedrrende lgemiddelbetnkningen gre det klart , at samarbejdet , navnlig i den seneste tid , da det drejede sig om afstemningen og kompromisrunderne i forbindelse med denne betnkning , var meget behageligt , og jeg vil gerne takke kollegerne for samarbejdet og kollegialiteten .
<P>
Mine damer og herrer , denne lgemiddelbetnkning indeholder ganske givet stof til store meningsforskelle med hensyn til den industripolitik , der skal flges inden for lgemiddelsektoren .
Jeg har sikkert ikke fat i den gale ende med hensyn til denne vurdering af min betnkning , som stttes af en stor del af Parlamentet , og som Kommissionen , hvilket jeg har hrt fra hr .
Bangemanns pressesekretr , ikke ser ud til at vre srlig lykkelig over , da vi - citeret ordret -  giver Kommissionen overordentlig meget arbejde med denne betnkning  , dvs. meningsforskellene er benlyse .
<P>
Jeg vil gerne tage det op .
Navnlig det kvalitative aspekt af innovationen i lgemiddelsektoren , patienternes interesse i objektive oplysninger om lgemidler samt etiske sprgsml i forbindelse med lgemiddelgodkendelser og -produktioner behandler Kommissionens meddelelse , hr . Bangemann , desvrre i helt utilstrkkelig grad .
Vi , og jeg som ordfrer for denne betnkning , nsker og krver , at der oprettes et etisk rd under Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering i London , og at der udnvnes patientreprsentanter i styrelsesrdet og de videnskabelige udvalg i denne institution .
Hr . Bangemann , vi sad sammen i London under EMEA-runden , og jeg gr ud fra , at De som moderne forbrugertalsmand ligeledes sttter disse kriterier og krav .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang i srlig grad fremhve de formuleringer , som denne betnkning indeholder , og som er blevet afsvkket som led i kompromiserne , for at der kunne opns et flertal .
Naturligvis er dette ikke heldigt for en ordfrer , men det , der i sidste instans foreligger , er altid en kompromisformulering .
Hvad angr omrdet patentbeskyttelsesfrist for generika , understreges her ikke kun generikaens uomgngelige rolle i socialpolitisk henseende , men der tages ogs hjde for den omstndighed , at flere og flere forskningsudvende lgemiddelvirksomheder direkte eller gennem deltagelse selv i vidt omfang tager fat p generikaomrdet .
<P>
Andre punkter i betnkningen , som flertallet af mine kolleger i udvalget har stttet , hvilket jeg er meget glad for , er kravene om en begrnsning af dyreforsg , lettelse af adgangen til hele det europiske marked for plantelgemidler og hompatiske lgemidler samt en nje overvgning af fusionsprocesser inden for lgemiddelsektoren , som har stor betydning for netop beskftigelsen .
I denne forbindelse er der kravet om en ansvarlig eksportpolitik inden for netop lgemiddelsektoren , som sikres gennem en  code of conduct  .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at Rdet p sin seneste samling i slutningen af marts i r vedtog en resolution om gennemfrelse af retningslinjer for en industripolitik inden for lgemiddelsektoren , hvori der benbart allerede er optaget visse incitamenter , og hvori Kommissionen anmodes om - jeg ville vre Dem taknemlig , hr . Bangemann , hvis De kom ind p dette i Deres redegrelse - at forelgge forslag til mere gennemsigtighed inden for lgemiddelsektoren og en bedre hensyntagen til interesserne blandt producenter af generiske lgemidler og plantelgemidler .
Jeg er meget glad for det , fordi disse indhold , som ogs tillgges srlig betydning i denne betnkning , er moderne indhold , som lytter til patienternes og forbrugernes behov og ikke kun er rent industriorienterede , men derimod tager hensyn til begge sider .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis endnu en gang sige , at jeg anser holdningen i den konservative og i den liberale gruppe , som gennem sine ndringsforslag til dels igen forsger at f holdninger ind i denne betnkning , som ville vre i strid med denne modernitet , for at vre tilbageskuende og ukritisk over for en aktiv lobby p lgemiddelomrdet .
Lad mig sige det helt klart .
En moderne industripolitik m hverken vret orienteret efter ressort- eller klientelpolitik .
Den skal bne sig over for samfundet , den skal vre lydhr over for dette samfunds berettigede behov og - hr . Bangemann - den skal frem for alt have mod til at skabe noget nyt !
<P>
Jeg mener , at betnkningen br vedtages sledes , som den nu foreligger .
Jeg gr ud fra , at Parlamentet har mod til at skabe noget nyt , og at Parlamentet og mine kolleger her pviser forskellen mellem et jo srdeles strkt industriorienteret kommissionsforslag og et meget gennemtnkt forslag , som hele udvalget sttter .
Jeg nsker en bred sttte hertil , og jeg ville vre meget taknemlig , hvis vi dermed p patientbeskyttelsesomrdet kunne vinde borgernes og Europas tillid .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Fru formand , jeg vil gerne begynde der , hvor ordfreren slap .
Som kommissr Bangemann ved , er der ingen , der har kmpet hrdere for det industripolitiske princip i Parlamentet i de seneste tre r end jeg og nogle af de andre medlemmer , der vil deltage i denne forhandling .
Vi m imidlertid erkende , at ideen om at have en industripolitik til lgemiddelindustrien er meget forskellig fra de andre industrier , vi har beskftiget os med tidligere .
<P>
Vi m erkende , at lgemiddelindustrien er snvert forbundet med sundhedssprgsml og vore medlemsstaters nationale socialsikringssystemer .
Nr vi fastlgger en industripolitik - hvilket vi br gre inden for lgemiddelsektoren - er vi ndt til at erkende , at det er en meget bredere sektor end de andre sektorer , vi har behandlet tidligere .
P et tidspunkt , hvor regeringerne forsger at nedskre deres budgetunderskud , er vi ndt til at se nrmere p omkostningerne i forbindelse med kbet af lgemidler med henblik p vore nationers sundhed .
For at sikre , at vi har sunde borgere , er vi ndt til at sikre , at lgemidlerne er s billige som muligt .
<P>
Den Socialistiske Gruppe sttter en industripolitik .
Vi mener ikke , vi br plukke noget ud .
Vi nsker en omfattende industripolitisk strategi i Den Europiske Union , og vi mener ikke , at vi kun br se p industrier , der er i tilbagegang .
Vi glder os derfor over Kommissionens forslag om at se nrmere p lgemiddelindustrien .
Vi nsker faktisk , at Kommissionen i en meget nr fremtid forelgger en ny meddelelse om lgemiddelindustrien , der er baseret p de hringer , den har afholdt i forbindelse med forslaget fra 1994 , og som tager hjde for den hastige udvikling , der finder sted i denne sektor .
<P>
Der er en global konkurrence i denne sektor .
Vi erkender , at med globale markeder er vi ndt til at se nrmere p denne ngleindustri og sikre , at den er konkurrencedygtig i Den Europiske Union .
Det er derfor , at den betnkning , vi har udarbejdet , tager en rkke centrale sprgsml op .
Vi nsker at tilskynde til innovation .
Vi nsker en tilstrkkelig beskyttelse af nye lgemidler .
Vi nsker , at lgemidlerne er tilgngelige for borgerne i hele Den Europiske Union .
Men derudover - og vi ser ingen selvmodsigelse her - nsker vi , at der udvikles en EU-baseret generisk lgemiddelindustri som et positivt bidrag til konkurrencen .
Der er ikke tale om nogen selvmodsigelse , hvis vi erkender , hvilken betydning lgemiddelindustrien har for vore borgeres sundhed og for vore nationale socialsikringssystemer .
<P>
Vi nsker ogs en nje kontrol med fusioner , srlige aktioner i forbindelse med nye aktiviteter , der fremkommer , ssom bioteknologi , som vi for jeblikket forsger at samarbejde med kommissr Bangemann om for at sikre hensigtsmssige forslag til Den Europiske Union , og vi mener selvflgelig , at en ansvarlig selvmedicinering br fremmes .
Vi nsker sledes en velafbalanceret industripolitik , men vi vil gerne sikre , at denne balance erkender det ansvar , som lgemiddelindustrien har i Europa .
Den har et ansvar i industriel henseende , men ogs et ansvar over for hver eneste borger , som mtte f brug for at anvende disse produkter i fremtiden .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionens meddelelse har eksisteret i mere end to r , og vi har i disse to r behandlet den meget intenst i Parlamentet .
Nr fru Soltwedel-Schfer i dag taler om formuleringer , som er blevet afsvkket , for at der kunne opns et kompromis , passer det ganske givet med hensyn til det ene eller andet punkt , fordi de forslag , hun i begyndelsen forelagde , var fuldstndig ubrugelige .
P den anden side er vi ikke indforstet med en lang rkke detaljer i denne betnkning , og jeg mener , at det er for let at sige , som fru Soltwedel-Schfer gr , at ethvert sagligt argument fra industriens side automatisk er tilbageskuende .
Det er den forkerte vej .
<P>
Vi har nu efter en intens debat i alt fire punkter , hvor vi sammen med de liberale har formuleret forslag : For det frste omrdet og problemstillingen  Hvordan kan man sikre , at sektoren har et fremtidsperspektiv - gennem mere konkurrence eller gennem mere regulering ?  , for det andet sprgsmlet om genteknologiens og bioteknologiens rolle i forbindelse med udviklingen af lovende lgemidler , navnlig med hensyn til hidtil uhelbredelige sygdomme , og for det tredje sprgsmlet om forskning og udvikling af innovative produkter og nrt forbundet hermed for det fjerde sprgsmlet om generika og selvmedicinering .
<P>
Vi mener , at Kommissionens meddelelse giver et relativt rammende billede , men at der med hensyn til forslagene stadig vil skulle gres visse ting .
For s vidt er vi p dette punkt enige i Den Socialistiske Gruppes analyse .
Men jeg tror ikke , at man gennem priskontrol og andre konkurrencebegrnsende foranstaltninger kan sikre fremtidsperspektivet , men tvrtimod gennem andre foranstaltninger , som tillader en strkere konkurrence og dermed giver virksomhederne mulighed for selv i det lange lb at sikre deres innovationsevne p dette grundlag og tilbyde menneskene bedre og mere lovende lgemidler .
<P>
Der er en vis kontrovers om genteknologiens og bioteknologiens fremtidige rolle , og med hensyn til ndvendigheden af at vurdere menneskenes bekymringer og frygt p passende mde har politikken efter min opfattelse til opgave ikke ganske enkelt af afvise dette vigtige omrde .
Vi skal foretage en omhyggelig analyse , og vi m heller ikke med hensyn til den europiske industris konkurrenceevne blot sige :  For os er det hele alt for farligt  , i modsat vil industrien om kort tid vre udvandret til USA .
<P>
I udvalget var det mest kritiske omrde problemstillingen i forbindelse med generika . Her kan industrien fremvise en betydelig lobbyaktivitet .
Vi mener , at man br holde fast ved det tidligere fundne kompromis , nemlig at man alt i alt ganske vist br fremme ordineringen af generika , men at man ikke m bringe industriens , den innovative industris forskningsintensitet i fare , og derfor br de aftalte beskyttelsesfrister bibeholdes .
Det er dog muligt , at man kan standardisere fristernes forskellige lngder . For jeblikket glder der i Europa tidsrum mellem 6 og 36 mneder for generika - i gennemsnit 18 mneder efter patentbeskyttelsens udlb .
P dette omrde kan man gre noget , og jeg anser dette for at vre den rigtige vej til at opn mere gennemsigtighed og konkurrence p dette marked .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , kolleger , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe mener , at en fornuftig politik inden for lgemiddelsektoren br tage sit udgangspunkt i en sund ligevgt mellem p den ene side den offentlige sundheds tarv og p den anden side betydningen af en konkurrencedygtig lgemiddelindustri som trumf for den europiske konomi .
Desvrre har jeg i de forlbne uger mttet konstatere , at visse medlemmer af dette Parlament kun har regeringernes besparelsesforanstaltninger inden for sundhedsforsorgen som bevggrund for politikken inden for lgemiddelsektoren i Unionen , og at de betragter generiske lgemidler i Unionen som den bedste lsning .
P den mde overser de dog adskillige faktorer .
<P>
For det frste vigtigheden af terapeutiske fremskridt .
En vandtt patentbeskyttelse er en absolut ndvendig forudstning for lgemiddelindustriens forskningsindsats og terapeutisk fremgang .
En periode p ti til tolv rs eneret er bydende ndvendigt , nr man ved , at der ud af titusinde virksomme stoffer kun er et til to , der frer til , at et lgemiddel sttes i produktion .
<P>
For det andet m vi ikke glemme , at markedet for generika er rent kommercielt . Det begrnser sig udelukkende til kommercielle succeser .
<P>
For det tredje halter sammenligningen med situationen i De Forenede Stater .
De Forenede Stater kender ikke til prisreguleringer , hvilket vil sige , at deres lgemiddelindustri hurtigere kan f forskningsomkostningerne tjent ind igen .
Det samme glder Det Forenede Kongerige , Nederlandene , Danmark og Tyskland , der takket vre deres frie prisfaststtelse allerede har et blomstrende marked for generiske lgemidler , medens et sdant marked stort set ikke findes i hverken Belgien eller Frankrig .
Vi br , rede kolleger , snarere f problemet lst ved fri prisfaststtelse end ved en udhulning af patentbeskyttelsen .
<P>
Desuden er det amerikanske marked ikke fragmenteret , i modstning til Unionen , hvor beskyttelsesfristen beregnes p grundlag af den frste tilladelse , der gives i t af medlemslandene .
<P>
Endelig er det frem for alt i den innovative lgemiddelindustri , at der skabes job .
Den har en meget strre multiplikatoreffekt p andre sektorer og beskftiger i Europa 530.000 mennesker , hvoraf 80.000 hjt kvalificerede medarbejdere .
<P>
Ud over svkkelsen af patentbeskyttelsen er jeg meget foruroliget over ordfrerens standpunkter med hensyn til bioteknologi og genterapi .
Jeg spekulerer p , hvad der er mest eller mindst etisk , at fremme videnskabsfolks genetiske forskning i sygdomme , der endnu ikke bliver behandlet , eller at vi , politikerne , mener at kunne vurdere , hvordan denne genetiske forskning skal udvikle sig eller bremses .
Jeg hber , at De , rede kolleger , ved afstemningen vil give hensynet til terapeutiske fremskridt og en konkurrencedygtig lgemiddelindustri i Europa frsteprioritet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , i forbindelse med behandlingen af den foreliggende betnkning er det vigtigt at understrege lgemiddelsektorens helt srlige karakter , idet den er snvert forbundet med den offentlige sundhed , og en industripolitik p dette omrde skal flgelig , som det anfres i punkt E , frst og fremmest sikre forsyningen af befolkningen med sikre , effektive lgemidler .
<P>
Denne absolutte prioritet skal ses i sammenhng med de eksisterende forskelle i medlemsstaternes sundheds- og sociale sikringsordninger og nationale sregenheder .
Endvidere er det en sektor , der i ekstrem og modsigelsesfyldt form illustrerer den stigende tendens til grnseoverskridende fusion med den heraf flgende nedlggelse af nationale industrier til flge .
Teknisk og laboratoriemssigt veludstyrede fabriksanlg er sledes som resultat af hovedsagelig konomiske transaktioner blevet bortrationaliseret eller omdannet til mellemlagre eller steder for udskiftning af etiketter .
<P>
Portugal er en eksemplarisk illustration af denne hastige og skve udvikling , som har medfrt , at fremstillingen og salget af lgemidler er blevet helt afhngig af udlandet .
Man m sprge , hvorledes det , som det antydes i punkt I , skulle vre muligt at undg , at der sker det samme for den europiske lgemiddelindustri , som der er sket for nogle nationale sektorer , idet Europa , som det ppeges i udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , er det strste verdensmarked for lgemidler .
<P>
Sdanne betragtninger bliver srligt relevante i forbindelse med en krise , som den , der aktuelt er fremkaldt af kogalskaben , og som fr nyhedsmedierne og offentligheden generelt til at fokusere p sprgsmlet om kontrollen med lgemidler , en kontrol , som den transnationale kapitals akkumuleringsinteresser gradvis har ophvet og gjort det vanskeligt at f genindfrt .
<P>
Lgemiddelindustrien krver selvsagt store investeringer , ikke mindst p grund af den yderst omkostningskrvende forskning , og det er vigtigt at undg , at forskningen og udviklingen heraf udelukkende tjener private interesser og ikke en menneskevrdig sundhedspolitik .
<P>
Disse sprgsmls flsomhed og strrelsen af de involverede interesser afspejles i betnkningen , som burde have fokuseret mindre p markeds- og prisaspekterne .
Men sdan er det nu engang .
<P>
Vi skal ikke undlade at understrege , at forslaget til beslutning blev vedtaget med 26 stemmer mod 24 , og at nogle af ndringsforslagene klart prioriterer det merkantile aspekt p bekostning af den absolutte prioritet , der burde vre lgemiddelindustriens , og som er selve dens eksistensberettigelse - nemlig at bidrage til at forbedre den offentlige sundhed .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , mine damer og herrer , det drejer sig her egentlig om p europisk plan at udvikle en industripolitik til en srlig sektor .
Inden for lgemiddelsektoren m vi forene en rkke interesser .
Det drejer sig for det frste om kategorien menneskehedens flles arv med hensyn til biologisk diversitet og ogs om de hidtil opnede videnskabelige resultater , som naturligvis udgr en vsentlig forudstning for udviklingen af lgemidler .
For det andet drejer det sig om de flles interesser i vore samfund , hvor det overordnede prisniveau i denne sektor er bestemmende for socialsikrings- og sundhedssystemerne .
For det tredje drejer det sig om hele samfundets interesse i en bredygtig fremtidsorienteret innovation , hvortil der altid behves svel en entrepreneur som den udfordring , som vedkommende str over for .
Det er ikke tilstrkkeligt , at der er store overskud ; hvis det forholdt sig sledes , skulle vi i de seneste r have oplevet en blge af industriel innovation i Europa , hvilket imidlertid ikke har vret tilfldet .
Interessen i , at den kapital , der blev investeret i denne sektor , er rentabel , er naturligvis legitim . Det er fuldstndig korrekt .
<P>
Soltwedel-Schfer-betnkningen , som udvalget har vedtaget den , har praktisk anvendelige kompromiser som grundlag . Jeg vil gerne advare imod , at man igen oplser disse kompromiser til fordel for en strategi , der siger : Hvis vi igen lader industrien gre , som den nsker , skal det nok blive en god industripolitik .
Det drejer sig ikke om p dette flsomme omrde at indfre en industripolitik efter den tyske model med erhvervslivets selvforvaltning , som Deutsche Bundesbank engang har kaldt det , derimod drejer det sig om p demokratisk vis at forlige interesserne , hvilket s rent faktisk ogs stiller lgemiddelindustrien over for udfordringer og p denne mde , tror jeg , vil fremme den ndvendige innovation .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Fru formand , kre kolleger , selv om overskriften er forvirrende , fortjener denne betnkning ros .
Minder industripolitikken for lgemiddelsektoren i dette tilflde ikke om forne tiders planlgning i jerntppelandene ?
Argumentationen uden polemik er af samme kaliber .
Det er visselig umuligt at ensrette politikkerne til forvaltning af lgemiddelsektoren , men der er nogen vsentlige sregenheder , som denne betnkning gr udenom .
<P>
Lad os , hvis De ikke har noget imod det , tale om det , man under en fllesbetegnelse kalder  orphan drugs  , dvs. lgemidler , der trkkes ud af handelen p grund af manglende rentabilitet , idet de kvantiteter , der forbruges , er for sm .
Det er absolut ndvendigt med en srlig indfaldsvinkel til denne problematik , eftersom der hele tiden dukker nye former for sygdomme op af ikkeepidemisk art .
Et lgemiddel eksisterer , fordi det helbreder , uanset om det er rentabelt eller ej .
<P>
Japan og USA har indfrt srlige regler for disse orphan drugs og har givet dem en srstatus .
I Europa er der et juridisk vakuum i den henseende .
I USA nyder orphan drugs via deres juridiske status godt af en favorabel behandling i relation til kliniske forsg ( clinical trials ) , skattekreditter m.v. De bliver ikke trukket ud af handelen ; man ophrer ikke med at producere dem ; de markedsfres ikke , men overlades til lgernes disposition .
<P>
Gennem problematikken omkring orphan drugs fremtoner problematikken omkring selve begrebet folkesundhed .
Vort Europa br bestrbe sig p at lgge srlig vgt p en beskyttelse af livet p alle niveauer uden at udelukke de skaldte risikogrupper eller folk med sjldne sygdomme .
En sund opfattelse af folkesundheden skulle gre det muligt for alle at pleje deres sundhed i overensstemmelse med deres reelle behov .
<P>
Denne meddelelse fra Kommissionen synes at ville undersge , hvordan man kan indskrnke sundhedstilbuddet .
Og det er ikke acceptabelt .
Denne betnkning har i sin konklusion et vist anstrg af drengespejderentusiasme , for den foreslr en industripolitik til denne sektor , der igen slr sig p at etablere et Europa i flere hastigheder helt ud til sundhedsplejens omrde , dvs. ud til den enkelte borger .
Hvis man tilstter en manglende forstelse af markedskonomien , kan drikken kun blive bitter .
Et lille ekstra sprgsml : hvad mener man om fusionen mellem Ciba-Geigy og Hoffmann-Laroche , er den en flge af denne betnkning ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes vigtige arbejde i forbindelse med denne vsentlige industrisektor i Den Europiske Union .
<P>
Det problem , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har haft med denne betnkning , og som ordfreren og hr . Donnelly hentydede til , er , at vi ikke har nogen kontekst , vi kan placere dette arbejde i .
Vi har ingen virkelig folkesundhedsstrategi i Den Europiske Union , og dette er en vigtig forsmmelse , som vi mske kan rette op p gennem andet arbejde .
<P>
Ordfreren har med rette gjort opmrksom p nogle af problemerne i sektoren og navnlig p den mde , hvorp virksomheder i Amerikas Forenede Stater p mange mder opnr fortjenester .
Hun har gjort opmrksom p de beskftigelsesmssige flger af fusioner og andre ndringer , og hun har med rette gjort opmrksom p problemerne med hensyn til eksporten til fattigere lande af lgemidler , som ikke m slges i Den Europiske Union .
<P>
Det omrde , jeg navnlig gerne vil koncentrere mig om , er ansvarlig selvmedicinering .
Det er et vanskeligt omrde , fordi Parlamentet p den ene side gerne vil sttte patienternes ret til enten at vlge eller at blive inddraget i valget af , hvilken lgemiddelbehandling der er den mest hensigtsmssige for dem .
Der er ogs et vigtigt omkostningselement her , og undertiden kan disse to parallelle mlstninger vre i modstrid med hinanden .
I hele Den Europiske Union - ja , i hele verden - er beslutningstagerne meget optaget af omkostningerne ved sundhedsvsenet , og man fristes til at gre lgemidler , som mere behrigt kun burde ordineres af en lge eller en farmaceut , ikkereceptpligtige .
<P>
Dette frer mig til farmaceutens vigtige rolle i forbindelse med salg og ordinering af ikke-receptpligtige lgemidler .
Vi behver en effektiv mrkning , en effektiv og omfattende afprvning og lgemiddelinformation , hvis patienterne skal kunne foretage et reelt , oplyst valg i forbindelse med ikke-receptpligtige lgemidler .
Det er vanskeligt at finde en balance mellem behovet for en tilstrkkelig regulering og sikringen af patienternes rettigheder .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p den del af betnkningen , hvori det hedder , og jeg citerer :  Vkst [ i lgemiddelindustrien ] kan ikke vre et politisk ml i sig selv , eftersom der ikke er nogen direkte forbindelse mellem mngden af de lgemidler , der indtages , og befolkningens sundhed .
 Denne ville mske vre endnu mere spinkel , hvis vi s p det i en international sammenhng .
Men at se p lgemiddelindustrien og dens effektivitet uden at stte den i relation til sammenhngen mellem fattigdom og sundhed , mellem boligforhold og sundhed , mellem beskftigelse og sundhed , mellem uddannelse og sundhed , er absolut en alvor forsmmelse .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen .
Jeg glder mig over fornyelsen .
Jeg er ikke enig i , at vi behver en lgemiddelindustri med en priskontrol , som den findes for jeblikket , men dette er et vigtigt bidrag til udviklingen af en politik for en nglesektor .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som praktiserende apoteker og med forskningserfaring inden for lgemiddelindustrien vil jeg gerne tage stilling til to sprgsml .
Jeg har tilkendegivet og krvet i et forslag vedrrende selvmedicinering , at lgemidler , som ikke lngere krver recept , fortsat kun m kunne slges p apoteket og kun m udleveres , efter at en apoteker har rdgivet patienten .
<P>
Til de lgelige professioners selvforstelse hrer frst og fremmest at rdgive patienten og p ansvarlig mde sttte ham i selvmedicineringen .
I forbindelse med overgangen fra receptpligtig ordinering fra lgens side til den ikkereceptpligtige udlevering skal der tilvejebringes kontinuerlige overgange .
Dette vil jeg navnlig gerne sige p baggrund af de fenacetinafhngige patienter , som indtager hovedpinetabletter ofte just for fun . Den nuvrende , ofte ukontrollerede indtagelse af acetylsalicylsyre , som anses for at vre et universallgemiddel , giver yderligere signaler , man br vre opmrksom p .
<P>
Endvidere vil jeg gerne udtale mig om sprgsmlet om sttten til generika . Det er vigtigt for mig endnu en gang at understrege , at generika tillgges vsentlig betydning , men at der skal glde lige konkurrencevilkr for innovative lgemidler og generika .
En tidligere godkendelse af generika kan man kun sttte , hvis man ikke gr sig klart , hvilke kolossale forskningsomkostninger nye lgemidler krver .
Det m gres klart , at man ikke kan retfrdiggre sammenligningen med USA .
Det er allerede blevet sagt , at der i USA er sikret en landsdkkende patentbeskyttelsesfrist p 16 r , og at denne frst kan trde i kraft i Europa efter godkendelse i de enkelte forskellige lande .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtale mig kritisk med hensyn til fremme af generikaordinering , og jeg nsker ikke at faststte dette , men derimod overlade det til markedet .
I forbindelse med den genteknologiske produktion af lgemidler ser jeg snarere de muligheder , som denne giver , og vi br frst diskutere risiciene , nr vi kan vurdere fremskridtene i forbindelse med behandlingen af sygdomme , som udgr strre plager for menneskeheden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , der er f betnkninger , der har vret genstand for en s intens lobbyisme fra den berrte industris side , og jeg mener , at dette altid er lrerigt .
Jeg har vret en del af et mindretal - men et betydeligt mindretal - i den liberale gruppe , som har gldet sig over denne betnkning , selv om jeg mener , at kritikken af Kommissionen i punkt 3 og 4 mske er uberettiget skarp .
<P>
Det er beklageligt , at der ikke findes et frit marked for lgemidler .
Det er uhensigtsmssigt for virksomheder , som producerer forskningsbaserede innovative lgemidler ; det er uhensigtsmssigt for forbrugeren , som har et mindre udvalg , og det er uhensigtsmssige for samfundet , som i sidste ende betaler en hjere pris i form af en svagere industri og frre arbejdspladser .
Jeg har en formodning om , at omkostningerne ved at oprette et frit marked ville vre meget lavere , end vi forestiller os , men nr psykologien bag begrnsede markeder frst har fet fodfste , er det selvflgelig vanskeligt at stte sig ud over dette .
<P>
Men hvis vi behver et frit marked , behver vi ogs normale patentprocedurer .
Hvorfor kan vi ikke , som de gr i De Forenede Stater , tillade virksomheder , som producerer generiske lgemidler , at pbegynde deres udviklingsarbejde forud for patenternes udlb ?
Vi ved , at dette arbejde gres for europiske virksomheder i f.eks. Tyrkiet og Island .
Det koster os arbejdspladser her i Den Europiske Union .
Der findes ikke s lidt hykleri blandt de store lgemiddelvirksomheder , hvoraf de fleste har generiske datterselskaber .
De nsker at bre kappen p begge skuldre .
<P>
I De Forenede Stater betragtes sektoren for generiske lgemidler som en vigtig jobskabende sektor .
Denne betnkning krver , at sektoren bnes .
Den krver ogs andre vigtige ndringer : etablering af et etisk rd under Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , foranstaltninger til at begrnse antallet af forsg p levende dyr , fremme af alternative behandlingsmetoder , navnlig meget vigtigt p det homopatiske omrde , samt ansvarlig selvmedicinering , forbud mod eksport til udviklingslandene af lgemidler , vi ikke vil tillade her , samt harmonisering af registreringskravene for lgemidler .
Alt dette ville fre til et mere sikkert og sundere samfund med en mere bredygtig lgemiddelpraksis og en lgemiddelindustri , der er bedre gearet til at tage de fremtidige udfordringer op .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Fru formand , kre kolleger , en vsentlig del af vor europiske identitet sttter sig p vort sociale sikringssystem og fremfor alt p vort sygesikringssystem .
Til trods for de forskelle , der stadig mtte vre mellem medlemsstaterne , er vort sygesikringssystem et af de mest udviklede systemer i verden og i en sdan grad , at det er et referencepunkt for den halvdel af planetens indbyggere , for hvem udsigten til sygdom stadig fremstr som et drama .
Ud fra dette synspunkt har fru Soltwedel udarbejdet en meget klar og meget detaljeret betnkning , der fortjener vor ros .
<P>
Internationalt gennemlever lgemiddelsektoren en periode med mange omvltninger , idet den er fanget i saksen mellem en globalisering af konkurrencen og omkostningsreducerende foranstaltninger i de offentlige sundhedssystemer .
Samtidig med at Europa er et stort lgemiddelmarked , s har det ogs - og det er heldigt - en lang videnskabelig og industriel tradition : det er det , man kalder den gode produktion , og det er en forestilling , der br bevares .
<P>
Lgemidler er en af de vsentligste faktorer til sundhedsbeskyttelse .
Deres tilgngelighed , kvalitet , effektivitet og sikkerhed br forbedres - og betnkningen er kategorisk p dette punkt , sledes at man kan garantere alle behandling , ja endog helbredelse men ogs forebyggelse .
Lad os i den forbindelse ikke glemme information og den absolut uundvrlige sundhedsmssige sikkerhed , som man ikke insisterer nok p .
Enhver tilnrmelse p dette omrde br bandlyses .
Vi br gennemtvinge strenge regler og ikke lade markedet anvende sine egne .
Hvad angr reagenserne , der for nylig var under debat her , br vi naturligvis nvne den triste sag med Abbot- AIDS-testerne .
Jeg gentager : det er absolut ndvendigt at forebygge enhver regression og indfre en tilstrkkelig sundhedssikkerhed ikke blot blandt medlemsstaterne men overalt .
<P>
Lad os tage ved lre af den situation , der opstod i forbindelse med BSE-sagen .
Lad os ikke begrnse de offentlige myndigheders indgreb p omrdet , lad os ikke kun afgrnse lgemiddelsektoren inden for industripolitikken .
Det glder sundheden og menneskenes liv .
Endnu en gang har vi det , sundhedssikkerheden .
<P>
Vi br ogs bestrbe os p at ge prisernes transparens , og jeg ved , at traktaterne desvrre endnu ikke gr det muligt at anspore regeringerne og laboratorierne til at gre en indsats p dette omrde .
Jeg er visselig for en anvendelse af generiske lgemidler , men lad os ikke sljfe patentbeskyttelsen , uden hvilken der hverken ville vre forskning eller investeringer , som bliver tungere og tungere .
Hvad angr de blde lgemidler og homopati , s frister de mig , men jeg er stadig skeptisk .
<P>
Som formand for Udvalget om Udvikling vil jeg gerne tilfje et par ord om ndvendigheden af , at de offentlige myndigheder sttter de skaldte orphan drugs og hele den rkke af sygdomsbehandlinger , der er absolut uundvrlige i tredjeverden - herunder vacciner - men som ikke er rentable nok for laboratorierne til , at de vil g i gang med at fremstille dem eller i vrigt forske i dem inden fremstillingen .
<P>
Endelig hylder jeg , som det sig hr og br , oprettelsen af Lgemiddelagenturet .
Jeg finder , at det er et fremragende frste skridt henimod en regulering p fllesskabsplan .
Jeg vil slutte med en bemrkning om ndvendigheden af bioetik , og jeg vil gerne tilfje , at den medicinering af livet , som vi oplever i Europa , forekommer mig uhyggelig .
Der er lande , som stopper sig med beroligende piller , og dog kender jeg hverken til piller imod ulykker eller arbejdslshed .
Man m henlede befolkningernes opmrksomhed p den rigtige anvendelse af lgemidler , p information og mske p forskellen mellem det , man lrer p de lgevidenskabelige fakulteter og virkeligheden , som har ndret sig .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne give udtryk for , at meddelelsen fra Europa-Kommissionen om industripolitikken inden for lgemiddelsektoren er relevant og afbalanceret , selv om den i fremtiden br komme med mere ambitise forslag til en styrkelse af innovationen .
Meddelelsen nsker at gre regeringerne og offentligheden opmrksom p ndvendigheden af et socialt klima , der gavner lgemiddelforskningen .
<P>
Visse fejlslagne videnskabelige , konomiske og sociale politikker har frt til , at den europiske lgemiddelindustri i lbet af de sidste 25 r har mistet nsten 25 % af konkurrenceevnen , hvad angr bidrag til nye lgemidler p verdensmarkedet .
<P>
Vi kan ikke sttte den betnkning , ordfreren har udarbejdet .
Derfor har Det Europiske Folkepartis Gruppe fremlagt en samling ndringsforslag , som det efter vores mening er vigtigt at f vedtaget .
<P>
Styrkelsen af innovationen er det bedste redskab til at opn terapeutiske fremskridt - det kan man ikke komme uden om - og til i fremtiden at lette byrden p socialsikringssystemerne .
Den bedste beskyttelse af patienternes interesser som forbrugere er at have lgemidler med garanti for kvalitet , sikkerhed og effektivitet .
Man glemmer , at et lgemiddel er en aktiv substans plus en farmakologisk og klinisk forskningsproces plus information og derudover et civilretligt og strafferetligt ansvar .
Dette medvirker de skaldte  generiske  lgemidler ikke til , eftersom de ikke bidrager med noget til det terapeutiske eller sociale fremskridt .
Det er kun en selvregulerende faktor og skal betragtes som sdan .
<P>
I mange af de indlg , de rede kolleger er kommet med om denne betnkning , glemmer man , at der eksisterer en meget omfattende juridisk statut i Den Europiske Union , og at denne meddelelse kun omhandler fremtidsudsigterne for en politik inden for lgemiddelindustrien .
Hvis vi havde koncentreret os om dette emne , var vi muligvis kommet frem til et bedre resultat og en nsten total sttte til Europa-Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , ogs jeg er et ganske vist lille , men srdeles sprlsk mindretal inden for Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Medicinalforskning er lige s bekostelig som tidkrvende . Det varer cirka ti til tolv r fr et nyt lgemiddel kan markedsfres .
For 1993 ansls de gennemsnitlige omkostninger for forskning og udvikling til 275 millioner ECU .
Fru formand , De kan forestille Dem , at belb i den strrelsesorden udelukkende kan tilvejebringes af virksomheder , der har tilstrkkelig med cash flow i de ti r , det nye produkts udviklingsfase varer .
Udgifterne er udover at vre store ogs belagt med risiko .
Alt dette gr , at det kun er de helt store virksomheder , der kan frigre de ndvendige midler for forskning og udvikling .
<P>
Det fremgr af Kommissionens dugfriske rapport om situationen inden for den europiske industri , at den europiske lgemiddelindustri er mindre end de amerikanske konkurrenter . Jeg m alts konkludere , at det er meget mere problematisk for europisk industri at finansiere forskning og udvikling .
S sent som for tyve r siden udvikledes 50 % af alle nye lgemidler i Europa mod p.t. kun 30 % . Om det er en rsag til eller en konsekvens af forskellen i markedsandelen , skal jeg lade vre usagt .
De kan nok forst , at jeg ikke vil give en ekstra belnning til den amerikanske patentindehaver , efter at patentet er udlbet .
Patentets lbetid er den belnning , vi tidligere i GATT-sammenhng har givet for de af industrien foretagne investeringer med henblik p udvikling af et nyt produkt .
Samtidig foreligger risikoen , at teknologisk viden flyttes til Amerika og Japan , hvor man i modstning til Europa kan indlede sine undersgelser inden udlb af et patent , hvis ikke vi tillader det samme i Europa .
Vi er alts ndt til i Europa at tillade , at der indledes laboratorieundersgelser for generiske lgemidler ogs inden udlb af patentet .
Et produkt vil nemlig blive udviklet der , hvor produktudviklingen kan indledes frst , og hvor det kan markedsfres frst med henblik p hurtigst muligt at indtjene produktionsudgifterne .
<P>
Fru formand , hvis ikke vi med Parlamentet sttter punkt 17 , bliver vi skyld i , at vores egen industri bliver sejlet endnu lngere agterud .
Fabrikanterne i Asien og Amerika , hvor laboratorieundersgelser kan indledes inden udlb af patentet , vil f et strre forspring i forhold til vor europiske industri , sledes at vi om ti r mske skal lse i en meddelelse fra Kommissionen , at vi kun udvikler 10 % af produkterne .
<SPEAKER ID=31 NAME="Bangemann">
Fru formand , denne forhandling har vist , at vor meddelelse er ndvendig , og at en yderligere debat efter min opfattelse ogs er ndvendig .
Vi m yderligere uddybe sprgsml , som blev taget op her .
<P>
Kommissionen fler sig - hr . Watson har vist ret , nr han forsvarer os - alligevel ikke ramt af ordfrerens konstateringer , nemlig at vi , som hun siger i punkt 3 og 4 , ikke har beskftiget os med denne industris sregenhed og forventer enhver redning i konkurrencen .
Det fremgr allerede ved en lsning af denne meddelelse .
Lad mig anbefale ordfreren mske endnu en gang at lse begyndelsen af vort kapitel 2 , hvori vi har sagt : Selv om Fllesskabet skal bestrbe sig p at bibeholde og styrke lgemiddelindustriens konkurrenceevne , skal der ved faststtelsen af betingelserne for de ndvendige foranstaltninger tages hensyn til denne sektors sregenheder , som Alan Donnelly og andre ogs henviste til - nemlig for det frste fordi dennes produkter spiller en vsentlig rolle med hensyn til folkesundheden , for det andet fordi finansieringen af lgemiddelforbruget har umiddelbare flger for medlemsstaternes socialsikringsbudget .
<P>
Fllesskabets industripolitik inden for lgemiddelsektoren skal tage hensyn til de to aspekter  folkesundhed  og  socialsikring  uden i den forbindelse at stte sprgsmlstegn ved medlemsstaternes kompetencer .
Hvordan man s alligevel kan komme til denne mening , ved jeg ikke , men jeg gr det som sagt ikke til genstand for vor diskussion , fordi det jo mske ogs stter liv i debatten , hvis man lige angriber Kommissionen .
Det er rigtigt , og det er vi jo ogs vant til .
<P>
Hvilke problemer drejer det sig om her ?
Det drejer sig for det frste om en industri , nemlig en industri , der - som fru Peijs helt rigtigt sagde - indtil for kort tid siden var frende i verden og ogs p forsknings- og udviklingsomrdet samt med hensyn til skabelse af nye arbejdspladser har spillet en fremtrdende rolle .
Vi havde jo , hvad angr beskftigelsen , i 1980 ' erne en gennemsnitlig rlig vkst p over 2 % .
I 1993 blev denne tendens langsommere og stagnerede , og siden 1994 har vi kunnet registrere et fald i arbejdspladser p dette omrde : minus 1 , 8 % i 1994 og minus 2 , 8 % i 1995 .
<P>
Heller ikke hvad angr patenterne - fru Peijs har allerede gjort opmrksom p det , og det er mske ogs grunden til faldet i antallet af beskftigede - ser situationen srlig godt ud .
Vi havde i rene 1975-1979 61 % nye lgemidler , som blev udviklet af den europiske industri , og denne procentsats faldt i perioden 1990-1994 til 48 % , dvs. til mindre end halvdelen .
I den samme periode steg De Forenede Staters andel fra 26 % til 31 % og Japans fra 11 % til 31 % .
Hvis De s ogs medtager bioteknologien , som naturligvis er et af de vigtige omrder med hensyn til innovationer , og som vil vre srligt vigtig i de kommende r , ser det endnu vrre ud .
Patenter , der befinder sig i fasen med klinisk og forklinisk udvikling , udgr hos amerikanske virksomheder henholdsvis 58 % og 48 % , dvs. praktisk talt allerede over halvdelen eller halvdelen .
De europiske virksomheders andel udgr derimod kun henholdsvis 26 % og 16 % .
Dvs. at vi i industripolitisk henseende har at gre med en situation , hvor en ogs internationalt meget konkurrencedygtig industri er p tilbagetog .
<P>
Dette beskftiger meddelelsen sig naturligvis ogs med . Det er nemlig en meddelelse om industripolitikken .
Selvflgelig har fru Read ret , nr hun siger , at der til sundheden hrer sprgsml om , hvordan man bor , hvor man bor , hvordan omgivelserne er , hvordan de sociale forhold er - det er alt sammen rigtigt . Ernring er ogs en del heraf , osv .
Blot er dette ingen sundhedspolitisk meddelelse . Jeg ville ikke have kompetence i den forbindelse .
I vrigt har Unionen heller ikke kompetence i alle sundhedspolitiske sprgsml . Det er et af de problemer , jeg vil komme ind p senere .
<P>
Meddelelsen er derimod inden for rammerne af min kompetence en problemstilling og et forsg p et frste svar p , hvordan man kan styrke den europiske industris konkurrenceevne , for at sundhedsvsenet i Unionen og dermed naturligvis ogs forbrugernes interesser p dette omrdet bedre kan beskyttes .
Det er en selvflge , da man nemlig ikke kan have en lgemiddelindustri , hvis man ikke opbygger et fornuftigt forhold til sundhedsvsenet , navnlig til socialsikringerne .
<P>
Men omvendt er det ogs rigtigt , fru Soltwedel-Schfer , at De ikke har noget fornuftigt tilbud til forbrugerne , dvs. i dette tilflde til syge mennesker , hvis De ikke srger for en konkurrencedygtig industri .
Tingene er sledes ulseligt forbundet med hinanden her , og vi m forsge at finde lsninger .
Vi har som det frste foreslet , at vi ogs etablerer det indre marked p dette omrde . Det er i vrigt noget , som ikke er blevet bestridt .
Farmaceutiske produkter , dvs. lgemidler , br vre underlagt det indre markeds regler ligesom andre produkter .
<P>
Det betyder ikke , at de i alle tilflde behandles som andre produkter .
Vi har jo allerede truffet en rkke foranstaltninger - fru Soltwedel-Schfer har jo ogs allerede vret sammen med mig hos agenturet i London - vi begynder jo ikke frst i dag og stiller os op og sprger , hvad vi skal gre , derimod har vi beskftiget os med det i mange r .
Sledes blev agenturet i London oprettet . Vi har tilvejebragt en godkendelsesprocedure , som efter min mening i hvert fald har overstet de frste ildprver .
Vi fr at se , hvilke erfaringer vi gr . Det var jo ogs af denne grund , vi var hos agenturet .
<P>
Jeg har overhovedet intet imod , at man i forbindelse med vurderingen af disse resultater og i forbindelse med vurderingen af lgemidler og godkendelser ogs inddrager forbrugere og andre organisationer .
Jeg har heller intet imod et etisk rd , fru Soltwedel-Schfer .
Men hvis De har et , br De s ogs tage dettes resultater alvorligt , ogs selv om det p et tidspunkt ikke stemmer overens med Deres egen mening .
Det er s nemlig ikke tilfldet , hr . Langen .
Jeg er jo et meget bent menneske , og det burde De ogs virkelig vide .
Jeg har jo endog venskabelige forbindelser til Dem , og det er et bevis p min benhed .
<P>
Men jeg kan ikke udst det , hvis man krver et uafhngigt etisk rd og s ikke accepterer dets resultater .
Vi har jo et sdant etisk rd p omrderne levnedsmiddelproduktion og mrkning . Lad mig minde Dem om , at dette etiske rd stttede vor opfattelse .
Vi bad det ikke om at gre det , vi drev ikke lobbyisme .
Damerne og herrerne dr er fuldstndig uafhngige , og de sagde , ja , Kommissionen har ret .
I dette tilflde har et sdant resultat s relativ lidt gyldighed i dele af Parlamentet , og det er egentlig beklageligt . For hvis De krver et sdant rd , s nsker De det jo , fordi De tilskriver det en vis objektivitet og neutralitet , og s br man ogs acceptere , hvis resultaterne ikke er i overensstemmelse med det , man selv vil .
<P>
Men jeg har intet imod , at man styrker dette omrde .
Men vi har agenturet . Vi har en godkendelsesprocedure , som srger for , at disse lgemidler for det frste har en chance p markedet og for det andet ogs forud m gennemg en streng godkendelsesprocedure .
Vi har behandlet sprgsmlene om selvmedicinering .
Vi har i forbindelse med godkendelsen opdelt lgemidlerne i receptpligtige lgemidler , lgemidler , der kun kan fs p apoteker , og frit omsttelige lgemidler .
Dvs. hele dette system er etableret til hele Unionen . Vi har ogs - hvilket er srligt vigtigt for innovationerne - til dels allerede tilvejebragt den retsbeskyttelse , der blev krvet her .
<P>
Patenterne kan med hensyn til deres beskyttende effekt udvides , sledes at den beklagelige tilstand ikke lngere findes , nemlig at afprvningstiden skal fratrkkes patenternes lbetid .
Dette er reguleret , det behver vi slet ikke lngere diskutere .
USA og Japan har endog fulgt vort eksempel .
Kort sagt begynder vi sledes ikke p bar bund , men skal derimod overveje , hvad der nu skal gres . Der er to problemer - eller egentlig de fire problemer , hr .
Langen anfrte . Det sammenfatter det meget fint .
<P>
For det frste sprgsmlet : Kan man forvente mere af konkurrence eller mere af en strkere regulering ?
Jeg mener , at en rigtig blanding er det , der lover det bedste resultat , og det svel for industrien som for sprgsmlet om en dmpning af omkostningerne og for forsyningen af forbrugerne .
Selvflgelig gr dette ikke uden regulering . Men man kan heller ikke sige , at vi her nsker at tilbagetrnge de offentlige myndigheders indflydelse osv .
Vi behver de offentlige politiske myndigheders indflydelse .
Det er fuldstndig rigtigt .
Blot har De heller ikke her nogen garanti .
Hvis De f.eks. tager BSE : En af de vsentlige grunde til , at BSE blev et s stort problem i Storbritannien , er den omstndighed , at offentlige myndigheder havde snket temperaturen ved opvarmning af foder , der blev fremstillet af rester fra dyr .
Det har konkurrencen ikke gjort , det har Kommissionen heller ikke gjort , men derimod har offentlige myndigheder tilladt det .
Pstanden om , at hvis vi overdrager noget til en offentlig myndighed , vil alt vre i sin bedste orden , passer desvrre ikke og er desvrre ikke i overensstemmelse med de erfaringer , vi gr .
Men det betyder naturligvis ikke , at vi ikke ogs har brug for det offentliges deltagelse p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne foretage en sammenligning i denne forbindelse - det er altid det bedste : Prdikener kan altid kun formidle en begrnset viden , fordi en del af de mennesker , man prdiker for , allerede er troende , og den anden del , som man mske kunne overbevise , slet ikke kommer i kirken .
Derfor er erfaringer efter min mening det allerbedste . Man behver kun se p det andet sprgsml , hr .
Langen rejste , nemlig generika og selvmedicinering . Ogs fru Read henviste til selvmedicinering .
Hvordan ser det egentlig ud her ?
Der er i nogle lande mulighed for , at generika ogs som selvmedicinering er tilgngelige for forbrugeren direkte uden ordinering , og i s fald gennem priskonkurrence . Generika har nemlig kun en chance , hvis de gennem priskonkurrence s at sige kan fortrnge de dominerende produkter .
De steder , hvor priskonkurrencen ikke er mulig , fru Soltwedel-Schfer , f.eks. i Spanien , hvor lgemidlerne er forsynet med mindstepriser , findes der praktisk talt ingen generika .
90 % af markedet for generika er koncentreret om fire medlemslande : Tyskland , Storbritannien , Nederlandene og Danmark , fordi der dr kan konkurreres om prisen , og s har generika en chance .
<P>
Dvs. at den , der nu nsker en dmpning af omkostningerne , den , der nsker lavere priser til forbrugeren , behver ikke gre sig den illusion , at fastsatte mindstepriser opnr dette .
Det modsatte er tilfldet , fordi forbruget nemlig ogs stiger med fastsatte mindstepriser .
Dvs. at de samlede udgifter , fru Soltwedel-Schfer , er strre med fastsatte mindstepriser , end hvis der via priskonkurrence opns differentierede priser og en tilsvarende adfrd blandt forbrugerne .
Det er den banale sandhed i forbindelse med markedet , men det er gang p gang vanskeligt at henholde sig til det , fordi man tror , at man er prisgivet en mekanisme , og mekanismen frer til drlige resultater .
<P>
Det passer ikke !
Fru Read har ret .
Lad os blot lige tage sprgsmlet om lgemidlernes andel af sundhedsvsenets samlede omkostninger , som for f r siden udgjorde 14 % og er faldet til 12 % .
I nogle medlemsstater er den endog lavere , dvs. lgemidlernes andel er meget lav .
Strstedelen af omkostningerne inden for sundhedsvsenet kan henfres til hospitalerne , idet disse omkostninger dog er faldet . Hvis De tnker p , at mange sygehusbehandlinger bliver overfldige gennem en fornuftig brug af lgemidler , er lgemidlernes omkostningsdmpende effekt helt entydig .
Derfor br man ogs i relation til en omkostningsdmpning koncentrere sig om , hvordan det kan fungere bedre .
<P>
Dermed er jeg kommet til sprgsmlet om , hvordan forholdet er mellem vore foranstaltninger og medlemslandenes socialsikringssystemer .
Rdet forholder sig absolut helt tavs i dette sprgsml , og hvis De stiller det dette sprgsml , er det ikke rede til at besvare det , og det af en simpel grund .
De ved naturligvis , at en indgreb i disse systemer har meget store politiske flger . Men vi nsker heller ikke at harmonisere medlemslandenes sundhedssystemer .
Vi nsker derimod , at prisfunktionen frigres fra socialsikringssystemernes mekanismer , og muligheden for , at denne funktion gr sig gldende p markedet .
Dette resulterer nemlig i en kombination , som medfrer to ting : lave , konkurrencedygtige priser og samtidig en fornuftig social sikring af patienterne .
Hvis dette lykkes os - og dette har vi opfordret medlemslandene til i en srlig protokol til denne drftelse i Rdet - ville der vre vundet srdeles meget .
<P>
Sprgsmlet om bioteknologi er her af helt afgrende betydning . Vi vil senere skulle behandle det i forbindelse med teknologiske opfindelsers patentbarhed .
Jeg hber , at vi nu er kommet videre her , og at Parlamentet kan acceptere forslaget . Der foreligger nemlig en akut fare her .
Jeg fremhver ikke denne fare , fordi jeg p utilstedelig vis nsker at pvirke Dem , men fordi dette er en kendsgerning : Folk tager til USA , fordi de er trtte af de drlige betingelser i Europa , og jeg ved ikke , om det er til nogen nytte for os , hvis vi s skal anvende amerikanske lgemidler , hvis priser vi ikke kan pvirke , og som hos os skal betales af patienterne i dyre domme .
Hvad der skal vre godt ved det , forstr jeg ikke . Arbejdspladser skaber dette heller ikke hos os .
Nogen br forklare mig , hvad en sdan politik er godt for . Bioteknologi er sledes et vigtigt sprgsml .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , vedrrende sprgsmlet om generiske lgemidler og plantelgemidler .
Vi har i vor godkendelsesprocedure i agenturet for frste gang i Den Europiske Unions historie srget for , at homopatiske lgemidler kan godkendes som lgemidler , og det i fuldt omfang efter de kriterier , hvorefter lgemidler godkendes .
Skyd derfor ikke p pianisten ! Det er nemlig mig , og jeg skyder igen !
<P>
Men nu til sprgsmlet om generika og patentbeskyttede lgemidler . Ogs dette er et sprgsml om sameksistens .
Der vil ikke vre nogen generika , hvis der ikke er nogen innovationer . Naturligvis er generika vigtige , for at innovationer ikke bliver s uoverkommelige , at de i sidste instans ingen betydning har for sundhedssektoren .
Det drejer sig her om en symbiose , hvori begge lever side om side .
Jeg kan ikke forlige mig med den tanke , at det skal vre muligt at gennemfre laboratorieforsg med beskyttede patenter allerede inden patentets udlb .
Et patent dkker kun en del af de mulige omkostninger , som i dag opstr i forbindelse med forskning . Disse omkostninger er enorme .
En eller anden har ogs sagt , hvor f lgemidler der i sidste ende kommer ud p markedet fra forskningen .
Derfor har vi brug for innovationer , og de skal beskyttes .
Derefter kan priskonkurrencen begynde med generika .
<P>
En sidste bemrkning vedrrende koncentration . Vi nvner det i vrigt ogs i vor meddelelse .
Naturligvis skal man gennemfre konkurrencereglerne her .
Da vi s p Sandoz-Ciba Geigy-sagen , efter at de to virksomheder havde meddelt , at de ville fusionere , var vi forbavsede over , at disse to virksomheder , der var store i Europa , men ogs internationalt , til sammen kun har 4 , 8 % af verdensmarkedet .
Den strste lgemiddelvirksomheds andel ligger p lige under 10 % af verdensmarkedet .
Selv blandt disse store virksomheder er spredningen jo stadig s stor , at man fortsat kan regne med konkurrence .
<P>
Fru formand , det var mit svar p indlggene . Vi vil jo skulle behandle disse sprgsml yderligere .
Vi vil ogs fortsat flge agenturets udvikling , og hvis vi s virkelig tager fat p sprgsmlet , og det p grundlag af fakta og ikke altid kun p grundlag af visse indstillinger , som man kan have eller ej , s vil vi ogs udvikle en fornuftig politik til denne industri .
I hvert fald er det en del af vor industri , som det kan betale sig at kmpe for . Det forholder sig ikke sledes , at vi her har en industri , som man skal hjlpe med subventioner .
Gudskelov nsker den det ikke selv . Men det er en industri , som mister konkurrenceevne , og derfor skal vi handle , hvis vi nsker at undg det .
<SPEAKER ID=32 NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , De tillader , at jeg stiller endnu et sprgsml eller supplerer noget , fordi hr . Bangemann som kommissr fik fem gange s lang tid , som jeg havde til rdighed .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne , inden jeg kommer direkte til lgemiddelbetnkningen , dog foregribe en ndring - jeg vil ikke sige forfalskning - af historien i forbindelse med BSE .
Det vedrrer ikke Dem direkte , hr . Bangemann , fordi det ikke er Deres forretningsomrde .
Men da jeg i oktober var hos monsieur Marchand fra Kommissionen for at drfte europiske foranstaltninger med hensyn til BSE , kendte man allerede til meget af det , der frst seks mneder senere kom til offentlighedens kendskab .
Jeg mener ikke , at det kun drejer sig om tilflde , hvor temperaturen i forbrndingsovnene til dyrekadaverne snkes , fordi de offentlige institutioner ikke er i stand til at hndtere det rigtigt , derimod blev der frem for alt udvet et meget strkt pres fra kdlobbyens side . Jeg mener , hr .
Bangemann , at her er der sammenhnge , som vil blive mere og mere synlige .
<P>
Men nu tilbage til lgemiddelbetnkningen .
Jeg vil gerne som det frste udtrykke min glde over , hr . Bangemann , at De er meget positivt indstillet over for etableringen af et etisk rd , nsten allerede sttter den , og det samme glder , har jeg ogs forstet , de foranstaltninger , der er anfrt i vor betnkning , og som udvalget har vedtaget , og oprettelsen af det skaldte management board .
Jeg glder mig meget over det , og jeg mener , at man i denne henseende s ogs kan udvide beskyttelsen af patienterne og forbrugerne .
<P>
Jeg har ikke forstet helt s klart - her vil jeg gerne nu stille et tillgssprgsml - om De virkelig nu helt alvorligt ikke kan acceptere det kompromis , der er opnet med betnkningen , nemlig at patentbeskyttelsen for generikaprodukter allerede kan glde tidligere , og tiden kan udnyttes til at g i gang med forskningen .
Her vil jeg gerne have et klart ja eller et klart nej .
Jeg mener egentlig , at De er forpligtet til over for os klart at udtale Dem herom og ikke altid henholde Dem til hr . Langen , men selv indtage et standpunkt .
<P>
Det sidste sprgsml , hr . Bangemann , vil sandsynligvis ogs vre meget vigtigt for os .
Hvilken follow-up kommer der p baggrund af meddelelsen til lgemiddelindustrien ?
Vil der komme regulre direktiver , eller medfrer dette en endnu strkere bindende karakter for lgemiddelindustrien i de kommende seks eller tolv mneder , eller begrnser man sig nu i frste omgang kun til en meddelelse ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Bangemann">
Hr. formand , fru Soltwedel-Schfer , hvis De husker min bemrkning til sprgsmlet om opvarmning rigtigt , vil De vide , at jeg dermed kun svarede p en bemrkning om , at nr statslige myndigheder beskftiger sig med sdanne sprgsml , m man forvente , at der kommer fornuftige lsninger ud af det .
Ikke andet !
Jeg udtalte mig ikke om den overordnede BSE-strategi .
Naturligvis kunne vi fre en lang debat om det . Jeg sagde kun , at eksemplet viser , at det ikke altid er tilfldet .
<P>
Jeg mener , at vor forhandling mske ville vre noget mere frugtbar , hvis De ikke altid pdutter mig , at jeg vil noget andet , end jeg siger .
Jeg er kun i srdeles f tilflde ondskabsfuld . Det meddeler jeg s altid i forvejen , s De kan indstille Dem p det .
Jeg sagde derfor ogs helt klart - jeg ved slet ikke , om jeg behver at gentage det endnu en gang - at jeg ikke er indforstet med , at producenter af generika inden patentbeskyttelsens udlb begynder at forske eller eksperimentere med de angivelser , der er beskyttet i dette patent , med henblik p ved patentbeskyttelsens udlb at vre klar til markedsfringen .
Det sagde jeg helt klart og betingelseslst . Jeg har nu gentaget det endnu en gang .
<P>
Naturligvis danner en sdan meddelelse altid grundlag for yderligere foranstaltninger .
Jeg tror ikke , at vi vil forelgge direktivforslagene med det samme , derimod agter vi i frste omgang p grundlag af fakta at fre en drftelse med medlemsstaterne om sprgsmlet om , hvorvidt det er muligt at tage prisfunktionen ud af socialsikringssystemerne , sledes at vi virkelig kan oprette det indre marked for lgemidler og ikke til stadighed behver at beskftige os med problemer som parallelimport osv .
Det bliver formentlig den nste aktion . Dvs. vi vil frst lige klarlgge nogle sprgsml , som blev taget op her , inden vi s igen forelgger forslag .
<P>
Men vi har ogs forslaget om patentbarhed . Det forekommer mig at vre et vigtigt forslag .
Nr vi har det bag os , kan vi ogs drfte , hvad der i vrigt vil vre ndvendigt .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Forebyggelse af narkotikamisbrug
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40093 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets afgrelse om et fllesskabshandlingsprogram for forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1996-2000 ) ( C4-0008 / 96-94 / 0135 ( COD ) ) ( Ordfrer : Burtone ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Burtone">
Hr. formand , rede kolleger , ogs for andenbehandlingens vedkommende har vi lagt nogle fundamentale faktorer til grund for vores stillingtagen , herunder frst og fremmest at narkotikamisbruget ikke lngere kan betragtes som et marginalt fnomen .
Desvrre er det et fnomen , der er udbredt i alle samfundslag , og som gr p tvrs af politiske tilhrsforhold ; det findes i alle europiske byer i svel rige kvarterer som i bydele prget af drlige boligforhold .
<P>
En anden faktor , vi har lagt til grund , er , at narkotikamisbrug ikke br tilskrives en enkelt rsag , men flere rsager : nedbrydningen af det traditionelle familiemnster , forkastelsen af de traditionelle vrdier , samfundsmnsteret og en lang rkke andre grunde af forskellig art .
Stofmisbrugerne er alts ikke marsboere ; der er desvrre tale om vore egne brn .
Og med denne indstilling som udgangspunkt findes der ikke noget enkelt , forenklet og overfladisk svar .
Der er derimod brug for en hrd konfrontation , men ogs for evnen til at fre en dialog .
Vi br sledes ikke forskanse os bag politiske eller tekniske-videnskabelige argumenter , men br vre i stand til at kommunikere med dem , der arbejder i marken , og som virkeligt forsger at bekmpe narkotikamisbruget .
<P>
Det stykke arbejde , vi som udvalg i al ydmyghed har forsgt at gre , risikerer at blive sat over styr .
Jeg vil gerne understrege dette over for forskellige elementer i min gruppe ; jeg tager klart afstand fra en rkke ndringsforslag , som ogs er blevet stillet af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Jeg tager afstand fra dem , der i god tro ikke er enige med hensyn til den indfaldsvinkel , der er anlagt i min betnkning , fordi deres gennemgang af betnkningen har vret overfladisk , forsimplet og mske prget af en rkke forestillinger , der alene bygger p nationale erfaringer .
Jeg tager isr afstand fra dem , der her i Parlamentet i ond tro nsker at torpedere et livsvigtigt projekt , og det efter ordre fra visse regeringer .
Vi fordmmer frem for alt den overfladiske optrden hos dem , der handler p grundlag af Hrensagen , og som springer fra den ene betnkning til den anden uden at fordybe sig i problemerne .
En s overfladisk og destruktiv holdning er helt utilladelig i en sag , der har s alvorlige konsekvenser for narkomanerne , deres familie og samfundet .
Vi br - sledes som vi har foreslet - basere bekmpelsen af narkotikamisbruget p en dialog og undg enhver form for ekstremisme ; det br understreges , at vi har sagt  nej  til en frigivelse eller legalisering af alle former for narkotika , og vi har argumenteret med videnskabelig stringens for dette synspunkt med stor respekt for dem , der havde en anden opfattelse ; vi har nvnt den fysiske skade , men ogs den psykiske effekt , som alle narkotiske stoffer medfrer , og det svel blde som hrde stoffer , men vi har ogs sagt  nej  af etiske grunde , fordi vi er modstandere af offentlig uddeling af narkotika .
<P>
Det er ogs med samme styrke og energi , at vi siger  nej  til frigivelsen og liberaliseringen af narkotika og  nej  til kriminaliseringen af narkomaner , fordi fngsling ikke hjlper narkomanen med at blive stoffri og rehabiliteret ; fngsling gr ofte kun problemet vrre ; det er netop sdan , at fngselsmiljet meget ofte er grobund for en yderligere spredning af narkotikamisbruget .
<P>
Nr narkomanen bliver pusher , er det naturligvis rigtigt og ndvendigt , at vedkommende betaler prisen og stilles for retten .
Men det ndringsforslag , der blev fremsat i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , havde til forml ogs under disse omstndigheder at lgge vgten p behandling og rehabilitering og ikke p afstraffelse .
Det viste sig derfor bydende ndvendigt at foretage nogle prioriteringer .
<P>
Men jeg vil kraftigt understrege , at det , der forbavser mest , er , at de samme personer , der hvder , at de vil bekmpe narkotikamisbruget , er modstandere af behandling , rehabilitering og reintegrering , p samme tid som projekterne - ud over den primre forebyggelse - inddrager andre mlstninger og ikke begrnser sig til at forsge at nedbringe eftersprgslen efter narkotiske stoffer , som er enorm inden for Fllesskabet , men gennem oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger nsker at n ud til de unge med henblik p at f en dialog i stand , og undg at narkotika fr s stor en udbredelse blandt de unge .
<P>
Vi har derimod med vores program villet se problemets alvor i jnene , og vi er fordomsfrit get ind for enhver form for indsats , der tager sigte p at behandle , rehabilitere og reintegrere , da vi er overbevist om , at det vsentlige i forbindelse med narkotikamisbruget ogs er at gre sig klart , at desvrre er der nogen , der indtager stoffer , og at vedkommende br reddes .
<P>
Som konklusion , hr. formand , siger vi derfor  nej  til en frigivelse , men samtidig siger vi  nej  til en kriminalisering af de unge narkomaner .
Vi ved ikke , hvad udfaldet af afstemningen bliver ; vi nsker helt klart at udsende et budskab , et srdeles strkt budskab , nemlig at det er muligt at komme ud af narkotikamisbruget , og et ungt menneske , der redder sig ud af misbruget , bliver et levende eksempel for dem , der nsker at pberbe sig det i forbindelse med udarbejdelsen af programmer for primr forebyggelse .
<P>
Jeg opfordrer derfor til , at man afviser nogle af de ndringsforslag , som Det Europiske Folkepartis Gruppe har stillet , fordi det dybt tragiske problem , som narkotikamisbruget udgr , ikke br behandles overfladisk .
Vi udkmper en krig , hvori vi alle br deltage , fordi vi fler , at det vedkommer os .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , rede kommissr , kre kolleger , jeg vil eftertrykkeligt opfordre medlemmerne af Parlamentet til at stemme for hr . Burtones indstilling og Kommissionen og Rdet til fuldt ud at tage hensyn til denne indstilling .
<P>
Det er jo lykkedes for hr . Burtone at udarbejde en pragmatisk og realistisk approach uden nogen form for slagord .
Jeg nsker i denne sammenhng at understrege , at Burtone-indstillingen ved frstebehandlingen blev vedtaget med et srdeles stort flertal i dette Parlament , og at nrvrende indstilling ogs kunne regne med et stort flertal i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
I den senere tid har der dog verseret srdeles mange forvrvlede historier om denne handlingsplan og i srdeleshed om Burtoneindstillingen .
<P>
Lad mig derfor gre det helt klart , denne indstilling drejer sig ikke om legalisering eller liberalisering af nogen form for narko .
Fra Sverige er der udget en aktion , hvor ordfreren , jeg selv og en del andre , der sttter denne indstilling , oversvmmes med en masse postkort , som pstr , at vi gr ind for liberalisering . Men uanset om vi skulle g ind for liberaliseringen eller ej , er det ikke , hvad det drejer sig om her .
Dette er en rapport inden for folkesundheden , som jo ingenlunde sorterer under den tredje sjles ansvarsomrde .
Stop alts dette sludder .
For det andet bliver brug af narko ikke billiget noget som helst sted i denne rapport .
For det tredje understreger indstillingen vigtigheden af harm-reduction i forebyggelsen .
Harm-reduction er ikke ensbetydende med defaitisme . En accept af harm-reduction indebrer ikke , at man anser kampen mod brug af narkotika for tabt , men at den aktuelle virkelighed krver uopsttelige og fornyende foranstaltninger til bde beskyttelsen af individets sundhed og sikring af et samfund , der er vrd at leve i .
Og hvad er den aktuelle virkelighed ?
<P>
P trods af den skaldte  war on drugs  er antallet af stoffer , der udbydes til salg , ikke faldet , tvrtimod . P trods af de mange milliarder , der anvendes p bekmpelsen , er produktionen af narkotika ikke get ned , og bde mngden af stoffer og antallet af arter er steget .
Det er hjt sat 10 % af det stigende udbud af narko , der beslaglgges .
Med andre ord , narko kan fs , narko kan fs mere og mere .
Lad os bruge det som udgangspunkt , og lad os ikke bevare illusionen om , at vi p sigt kan f et narkofrit samfund , hvor gerne visse personer her ogs mtte nske det .
Nr man tr se denne virkelighed i jnene , kan det forebyggende arbejde gres meget mere effektivt , og det i alle stadier .
<P>
Nogle mener , at politiet br spille en strre rolle .
All right , jeg citerer n fra politiet og ikke hvem som helst , Raymond Kendall , generalsekretr hos Interpol .
Han peger p , at der for at nedstte kokainforbruget med 1 % skal investeres 35 millioner dollar i harm-reduction mod 246 millioner dollar i politimssige foranstaltninger , harm-reduction er alts med andre ord i det her tilflde syv gange mere effektiv .
Kendall siger klart og tydeligt , at narkoudbuddet br bekmpes , men at man ikke m forvente , at det giver resultat p gadeplan , heller ikke p lang sigt .
Paul Cook , politifunktionr i Manchester , talte samme sprog under en narkokonference arrangeret af Europa-Kommissionen for nylig i Bruxelles under det spanske formandskab .
Lad os ikke kun invitere disse folk til vore egne konferencer , men lad os i praksis rette os efter det , de fortller os .
<P>
Der findes folk her i Parlamentet , der pstr , at metadon-terapi , kontrolleret sprjteudlevering , ambulant bistand , en fornuftig primr prvention , at disse foranstaltninger faktisk fungerer som frit lejde for afhngighed , og at det udelukkende fremmer forbruget af narkotika .
Jeg nsker at pege p , at terapi , hvor der udleveres erstatningsmidler , resulterer i , at brugen af opiater begrnses til et minimum , at kriminaliteten aftager , at forbruget af narkotika hos tredjemand aftager , og at ny afhngighed alts modvirkes , at reintegrering i samfundet fremmes , og at risikobetonet adfrd i almindelighed aftager , og overfrsel af virusbrne infektioner undgs .
<P>
Ogs kontrolleret sprjteudlevering er omgrdet af fordomme , men plidelige undersgelser har vist , at der ikke kommer nye brugere , at der ikke sprjtes mere men mindre , og at stiknarkomaner ikke fr tilbagefald .
Med andre ord kun gode resultater .
<P>
Jeg synes , det er srdeles kedeligt , at visse personer nu i tolvte time fler sig kaldet til at underminere dette brede kompromis , hr . Burtone har arbejdet p i flere mneder , og jeg hber , at det ved den snarlige afstemning er den sunde fornuft , der sejrer , fru Oomen-Ruijten , over slagordene og over hysteriet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg selv og hele min gruppe nrer stor respekt for ordfrer Burtone , som p meget sagkyndig vis frer os igennem frste- og andenbehandlingen af denne indstilling .
<P>
Forebyggelse er det centrale tema .
Hvordan undgr man , at unge mennesker begynder at tage narko ?
Hvordan hjlper man narkomaner ud af deres stofmisbrug ?
Hvordan begrnser man helbredsrisiciene ?
De midler , der er afsat , 12 , 5 millioner gylden om ret er ikke mere end en drbe i havet , og de vil derfor desvrre udelukkende kunne anvendes p udveksling af erfaringer .
<P>
Konkret finansiering af projekter som for eksempel metadon som erstatningsmiddel eller udlevering af sprjter kan vre et bidrag til en bedre omsorg for narkomaner , men de kan ingenlunde finansieres af Den Europiske Union . Det er fortsat en opgave for medlemsstaterne selv .
Vi siger ja til en udveksling af erfaringer , men nej til europisk projektfinansiering .
P dette punkt , og jeg vil mene , at det er det , hr. de Coene refererer til , har vi stillet et antal ndringsforslag .
<P>
Narkotikapolitikken er under debat , og det er en debat , hvor blgerne gr hjt . Det er ddtrist , at vi ikke tager ved lre af hinanden og gr sammen om at stte en stopper for den fortsatte anvendelse navnlig blandt de unge af stadig nye rusmidler som extasy med en stadig farligere sammenstning .
Beslutningstagerne gr egentlig ikke andet end at bekmpe hinanden .
<P>
Den tolerante nederlandske narkopolitik er ikke nogen lsning .
Det gr det kun nemmere at f fat i narko , og det udver samtidig en magnetisk tiltrkningskraft p udenlandske narkomaner . Det ger sledes kriminaliteten i stedet for at bremse den .
Kriminalisering af narkoarbejdet virker heller ikke .
<P>
Vi sttter eftertrykkeligt den skaldte harm reduction -strategi , som indstillingen giver udtryk for . Det betyder , at vi er helt enige i , at der ikke skelnes mellem bld og hrd narko .
Vi har dog svrt ved at acceptere det fatalistiske postulat , fremsat af hr. de Coene , som pstr , at kampen mod narkoudbuddet m anses for at vre tabt .
<P>
At tolerere eller liberalisere narko er ikke nogen lsning . Det frer til en ond cirkel , som tvinger samfundet til hver gang at tillade lidt mere .
Socialdemokraternes formand Tobback udtalte i sndags i nederlandsk fjernsyn :  Hvad har den nederlandske narkopolitik frt til ?
Jeg , Tobback , er borgmester i en by med 35.000 studerende , og jeg har ikke et eneste narkoddsfald .
 PPEgruppen nsker , at Kommissionen og Rdet nu p kort sigt udarbejder et program , som tager behrigt hensyn til ogs det svenske narkobekmpelsesprogram , som vor gruppe foretrkker , og mske er det lsningsmodellen , mske er det vejen frem for et strre antal lande i Europa .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , med hensyn til handlingsprogrammet for forebyggelse af narkotikamisbrug har alle politiske grupper i Parlamentet et flertalsstandpunkt og et mindretalsstandpunkt .
Nr jeg udtrykker min psknnelse af Burtone-indstillingen , taler jeg p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<P>
Vi br i denne sammenhng vre klar over , at denne indstilling og handlingsprogrammet ikke omhandler kampen mod narkohandelen , men de aspekter af narkosprgsmlet , der vedrrer den offentlige sundhed . Her br udgangspunktet vre , at forebyggelsen er bedre tjent med en human , tolerant og pragmatisk approach - medens jeg udtaler disse ord , kan jeg se , at fru Oomen forlader salen , hvilket er en skam - end med en striks , repressiv approach til narkomaner .
<P>
Det er bedre at reservere denne repressive approach til den omfattende narkohandel og organiserede kriminalitet . Den er ikke til hjlp for narkomanerne .
Det er ogs et rigtigt udgangspunkt , at det er illusorisk at strbe efter et narkofrit samfund . Det er lige s realistisk som erkendelsen af et samfund med tobak og alkohol .
Og som hr . Burtone ppeger , er her ikke tale om marsmnd .
<P>
Jeg beklager dog , at Burtone-indstillingen ikke skelner mellem blde og hrde stoffer .
Denne sondring ligger i vort land , Nederlandene , til grund for narkotikapolitikken og skaber sammenholdt med andre europiske lande gode resultater inden for offentlig sundhed .
Hos os er antallet af stofbrugere , AIDSsmittede og ddsfald relativt lille , og desuden viser statistikkerne , at der sammenholdt med andre europiske lande er relativt f unge , der gr fra bld til hrd narko , og at anvendelsen af hrd narko sgar er i aftagende .
<P>
Hr. formand , der er heldigvis et antal ndringsforslag , der peger i denne retning , nr der nu sls til lyd for uddeling af desinfektionsst og sterile sprjter og nle med henblik p bekmpelsen af infektionssygdomme som AIDS .
Vi konstaterer ogs med tilfredshed , at der sls til lyd for at anerkende erstatningsmidler som metadon , jvnfr ndringsforslag 23 .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror , at det grundliggende problem er indeholdt i en betnkning af Sir Jack Stewart-Clark fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
I denne betnkning siges det , at der i Europa og USA iflge G7 ' s finansielle gruppe flyttes 120 mia. dollars ved narkotikasalg , hvoraf 85 mia. hvidvaskes i finansieringsinstitutioner .
Dette er efter min mening det vsentlige problem , som alle de institutioner , herunder Europa-Parlamentet , der nsker at imdeg et s forfrdeligt problem som narkotikamisbruget , str overfor .
<P>
Vi er enige i hr . Burtones betnkning og i , at han igen har inkluderet ndringsforslagene fra frstebehandlingen .
Det er meget vigtige ndringsforslag , eftersom de i hj grad omhandler forebyggelsen , opdragelsen og uddannelsen . Og i de tilflde , hvor forebyggelsen ikke er effektiv , omhandler de rehabiliteringen og behandlingen af narkotikamisbrugere .
Disse ndringsforslag tager ogs hjde for de socialt udstdte personers sociale situation og fattigdomssituation , som i mange tilflde , men ikke i alle , frer de unge ud i narkotikamisbrug .
Derfor mener vi , at betnkningen uanset andre ndringsforslag , som vi ikke er enige i , br vedtages i Europa-Parlamentet mske med det samme overvldende flertal , som det blev vedtaget med i Milj- og Sundhedsudvalget : 28 for , 1 imod og 3 hverken eller .
<P>
Vi vil ogs gerne understrege , at i betnkningen betragtes narkotikamisbrugerne og narkotikamisbruget som et offentligt sundhedsproblem og ikke som individer , der skal udsttes for repressive midler . Det , som betnkningen undlader at komme ind p , er , at de repressive midler br rettes mod de store narkotikahandlere , som er dem , der flytter de 120.000 millioner dollars , og ikke mod den lille forbruger , hvis situation blot forvrres i fngslet .
I mit land stammer 60 % af de indsatte fra narkotikamisbrug , og af disse 60 % er 40 % AIDS-smittede .
Derfor er forebyggelsen helt essentiel , og derfor er to andre ndringsforslag efter vores mening vigtige : For det frste at srge for tilstrkkelige menneskelige og konomiske ressourcer til Overvgningscentret i Lissabon , sledes at det kan f en njagtig opgrelse over de data , der findes i hele Europa , om hvilken form for indsats , der har vret den mest effektive . Og for det andet at man gennemfrer den af ordfreren foreslede konference i 1996 under FN ' s , EuropaParlamentets og Kommissionens auspicier , hvor man skal vurdere erfaringerne fra alle de europiske lande - ikke kun inden for de sidste tyve r - for nr man ved , hvilke aktioner , der har vret de mest effektive , kan man bagefter trffe de mest hensigtsmssige beslutninger p dette omrde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg er en af disse personer , som De tilsyneladende respekterer , men som De ikke er enig med , og som udtaler sig om en positiv regulering af narkotika , dvs. det , De kalder en  legaliseret liberalisering  .
<P>
Jeg ved , at der p nuvrende tidspunkt ikke er flertal for dette i Parlamentet .
Jeg vil tilfje , at jeg ikke er helt enig med hr . De Coene : selv om man rejser problemet om folkesundheden , vil en positiv regulering af de blde stoffer alligevel lette sundhedspolitikken .
Det samme glder alkohol , nr blot man vil tage fat p problemet .
Hvorom alting er , nsker jeg ikke at indlede debatten herom som flge af de styrkeforhold , der eksisterer her .
<P>
Der er noget , der bekymrer mig . Der har i de senere mneder fundet en ganske utrolig debil debat sted i Europa .
Jeg er bestyrtet over , at prsidenten for en republik , som jeg holder meget af , har kunnet sige sdanne ting - jeg vil ikke sige  dumme  ting , for jeg nsker ikke at fornrme ham - men s lad os sige ligegyldige og unjagtige ting om narkotika .
Det gr mig bange , for ganske vist er jeg for en behandling af narkotika- og folkesundhedsproblemet p europisk plan , men hvis der er tale om en behandling som den , hr . Chirac foreslr , s siger jeg :  Fingrene af fadet !
Hvor er vi p vej hen ?
 Det ville vre en katastrofe , nr man tager i betragtning , at det land , som hr . Chirac tager sdan p vej imod , det land som han hader ( p grund af dets narkotikapolitik naturligvis , for bortset fra denne er hollnderne venner ) , kort sagt at dette land har det meget bedre p folkesundhedsomrdet end det Frankrig , som hr .
Chirac har det politiske ansvar for . S her har vi alts en herre , der vover at give rd til folk , der har det bedre end visse andre , og som siger til dem :  Hvis De kommer til os , vil De f det vrre , men hos os er det bedre  .
Det er trods alt en smule groft at lade passere ...
<P>
Derfor br vort Parlament vedtage betnkningen af Burtone .
Jeg er ikke enig i alt , hvad der str i denne betnkning , men det er bedre end s meget andet .
Parlamentet br ogs klart og tydeligt sige til de politisk ansvarlige og til Rdet , at vi er imod de politikker , som den franske regering slr p tromme for , ikke fordi det er den franske regering , men fordi det er politikker , der i hj grad er skadelige for folkesundheden i Europa . Hr .
Chirac er hvad folkesundhed og narkotika angr en virkelig fare for sine omgivelser .
Man m sige det venligt til ham , for han er en ven , der fra tid til anden begr fejl : det gjorde han med kernevbenforsgene , og han fortstter nu med narkotikasprgsmlet , men det vil g over med alderen .
Han vil forst det til slut som i vrigt resten af verden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , som hr . Burtone har forelagt os , imdekommer endnu en gang en lang rkke bekymringer , der er rejst af vort parlament under frstebehandlingen og overset i den flles holdning .
Jeg kan sledes g ind for den generelle nd i denne betnkning og s godt som alle ndringsforslagene med undtagelse af nr . 8 , der fra et forebyggelsesmssigt synspunkt afviser at skelne mellem blde og hrde stoffer .
Hvad resten angr , har jeg dog , nr jeg lser ndringsforslag 1 og 4 , der henholdsvis stter sprgsmlstegn ved hele det repressive maskineri og ved narkotikamisbrugets sundhedsmssige aspekt , et indtryk af , at vi p n gang er bange for ordene og virkeligheden .
<P>
Den virkelighed , som alle kan konstatere , og som skyldes en i bund og grund repressiv politik , der er dikteret af de internationale forbudskonventioner og visse staters forudsatte ideologier , nemlig Frankrig og USA - denne virkelighed er flgende : uafbrudt vkst i illegal handel og forbrug , en eventyrlig stor finansiering af organiseret kriminalitet , destabilisering af banksystemerne , korruption af hele stater , udvikling af kriminalitet afledt af finansieringsbehov og spredning af AIDS i forbuddets og hykleriets navn .
Det er den srlige opbyggelige status over repressionspolitikken .
<P>
Men jeg foreslr alligevel ikke , at man som modstning til det principlse repressionsdogme opstiller et diametralt modsat dogme til fordel for en liberalisering , der er blottet for mlstning med hensyn til folkesundheden .
Vor pragmatiske holdning er baseret p fire enkelte ideer , der reelt er afpasset situationen : afkriminalisering af alle former for stofmisbrug ; kontrolleret legalisering af ikke-afhngighedsskabende produkter ; offentlig international kontrol med udbuddet af og handlen med hrde stoffer ved en aftale mellem Den Europiske Union , USA , de andre forbrugerlande og producentlandene og endelig mere generelle politikker til nedsttelse af risikoen og behandling med erstatningsmidler .
<P>
Dette er en enkel , klar og lselig politik .
S lnge man ikke modigt gr ind p denne vej , vil kriminaliteten trives p individuelle tragedier .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi nrmer os vedtagelsen af programmet for forebyggelse af narkotikamisbrug .
Rdets flles holdning indeholder et anseligt antal forbedringer , som er resultatet af Europa-Parlamentets ndringsforslag . Det har hjnet dens kvalitet .
Det bliver nemmere at bevilge midler dertil , idet der nu nvnes konkrete aktioner . Det er til gavn for svel Kommissionen som medlemsstaterne .
<P>
Der er et antal ndringsforslag , som ikke er overtaget af Kommissionen og Rdet .
Det beklager jeg ikke .
De ndringsforslag , der er genfremsat i indstillingen ved andenbehandling , brer prg af defaitisme . Noget i retning af , at der alligevel kun er lidt at stille op , lad os nu blot begrnse de vrste skader .
Denne holdning gr narkohandlernes rinde . Disse handlere har indirekte delggelsen af deres medmennesker p samvittigheden .
Vi afviser principielt en grundholdning  la harm reduction og accept af afhngighed som samfundsfnomen . Med denne holdning fjerner man selv legitimeringen til at yde hjlp .
Af den grund er jeg ogs imod de ndringsforslag , der eftertrykkeligt tager sigte p denne skadesbegrnsningsstrategi .
<P>
Afvnning er en prekr sag , som ikke br vre underlagt en fllesskabsstrategi .
Desuden er det ikke forebyggelse , men behandling , og det er ikke det , nrvrende handlingsprogram handler om .
<P>
Konklusion : Jeg bifalder den flles holdning , men jeg vil stemme imod Burtoneindstillingen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne protestere imod den propaganda , der i form af flyveblade er opslet i Parlamentets gange , og som Burtones betnkning i jeblikket er genstand for .
Jeg finder , at denne fremgangsmde er fuldkommen og i bund og grund latterlig og uantagelig fra et properhedssynspunkt , og jeg sprger mig selv , hvor dette Parlament ville vre henne , hvis der for alle betnkninger systematisk blev anvendt propagandateknikker af denne art i Europa-Parlamentets lokaler .
S jeg anmoder om , at man i Parlamentets interesse s vidt det overhovedet er muligt fjerner disse dokumenter , der er hngt op nsten overalt .
<P>
Men nu til sagens kerne .
Jeg ved , at ordfreren har haft et vanskeligt arbejde , for s vidt som vi lige fra starten har fundet det ret s kunstigt at skelne mellem prvention og regression .
Det er indlysende , at repression i mange tilflde udgr den bedste prvention .
Jeg m ogs konstatere , som det fremgr ret s implicit af betnkningen og yderst eksplicit af en rkke af de fremsatte ndringsforslag , herunder isr ndringsforslag 2 og 3 , at der ligger en kapitulationsnd til grund for denne narkotikabekmpelse , hvilket er helt og holdent uantageligt .
Her tnker jeg isr p ndringsforslag 2 , hvori man siger , at et fuldstndigt narkofrit samfund er en utopisk vision og ndringsforslag 3 , hvori man siger , at mlet br vre at begrnse de skadelige flger af narkotikamisbrug .
Ja , jeg sagde  begrnse  .
<P>
Jeg vil gerne komme med et eksempel fra konomiens verden , og det er inflationen . Under foregivende af , at en inflation p 0 % er s godt som uopnelig i forbindelse med konomisk vkst , har visse konomer altid ment , at man officielt burde anerkende en politik med svag inflation .
Og det er p st og vis det , man forsger at gre p narkotikaomrdet ved at sige , at man , eftersom man ikke kan udrydde misbruget totalt , officielt m anerkende en politik , der begrnser skaderne . Lige som i inflationseksemplet mener jeg , at det er en tydelig psykologisk fejl , man her begr .
I dag ved man bestemt , at man , nr man vil bekmpe inflationen , skal sigte p at n en inflation p 0 % . Selv om man godt er klar over , at man ikke kan n dette ml , br man forsikre om denne intention , sledes at man kan pvirke de konomiske aktrers forventninger , der heri ser en sand vilje hos regeringerne til at ville bevare prisstabiliteten .
Og p narkotikaomrdet er det lidt det samme , der gr sig gldende . Man m sledes forsikre om sin vilje til at bekmpe problemet .
<P>
En anden fejl er , at ndringsforslag 4 for eksempel angiver , at narkotikamisbrugere frem for alt er personer med et sundhedsmssigt problem .
Det er ikke korrekt .
Der er visselig et sundhedsmssigt problem , men der er ogs et moralsk problem , som man ikke kan se bort fra .
Sofokles skrev det allerede for 2400 r siden i Antigone , at det kloge menneske frit kan vlge mellem det gode og det onde . Jeg tror ikke , at man hjlper narkomanerne ved at medicinere problemet fuldstndigt og fratage dem ansvaret .
Jeg tror tvrtimod , at det udgr et yderligere handicap for dem , nr de nsker at komme ud af det .
Derfor finder jeg , at det er en grundlggende filosofisk fejl at tro , at man kan klare sig uden repression p dette omrde .
Den menneskelige hjerne er ikke fuldstndig rationel .
Det ved man i dag takket vre det arbejde , der er gjort af frenologer som MacLean , og en kollektiv repression viser sig absolut uomgngelig ndvendig . Man pstr , at man i dag frer krig imod narkotikaen med milliarder , men det er ikke rigtigt , for krig forudstter , at man tr drbe fjenden , og hvis man ikke tr idmme dem , der handler med narkotika , ddsstraf , er krigen mod narkotikaen tabt p forhnd .
Det er sledes formlslst at hlde disse penge ud , hvis man ikke har dette moralske mod . Nr narkotikaen breder sig , s er det , fordi dette samfund er dekadent p det etiske plan .
At afvise den moralske dimension og kun se de sundhedsmssige og sociologiske aspekter af dette drama , det er at dmme sig selv til at mislykkes . Det er ikke at gre narkomanerne en tjeneste .
Det er hyklerisk at lade dem , der handler med narkotika , rde .
Hvad nsker de , der handler med narkotika ?
De nsker faktisk , at den nuvrende situation varer ved .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr . Burtone , De har vret meget modig .
De har via Deres gruppe stdt p en lang rkke hindringer .
Jeg har haft en flelse af , at De har mttet balancere mellem de to yderpunkter .
<P>
At tale om risikoforebyggelse er ganske vsentligt .
Men det er ikke tilstrkkeligt .
For nr alt kommer til alt , er det ndvendigt , at vi her , hvor det er stedet at gre det , og hvor vi faktisk kan drage fordel af de erfaringer , andre har gjort , gr os klart , at vi ikke bevger os fremad , og at vi endog bevger os tilbage .
Overvgningscentret i Lissabon leverer os tragiske tal .
Ganske vist finder der nogle anholdelser sted , der finder nogle beslaglggelser sted , men narkotikaen fortstter med at komme ind p territoriet i stadig strre mngder for hvert r , der gr .
Det mindste , man kan sige uden at afsige en moralsk dom er , at den repressive politik ikke fungerer .
Jeg er vel at mrke ikke af den grund fortaler for , at man giver frit lb .
Men hvis De i samme grad afviser dem , der vil liberalisere , og de andre der kun tror p repression , s tror jeg ikke , at De vil komme tilstrkkelig langt .
Jeg stter stor pris p Deres mod og denne betnkning , men det er ikke tilstrkkeligt .
<P>
Lad os gre det helt klart : der er en stofracisme .
Nr jeg hrer , at skaderne i forbindelse med de blde stoffer er tragiske , tnker jeg p alkohol og tobak .
Undskyld mig , men det er vore stoffer .
Tobakken frer til en afhngighed , der er ansat til 25-35 % .
Hvad gr De ved det ?
Det er dog staten , der slger den .
Jeg for min del taler fra et folkesundhedssynspunkt , om man vil , og dernst fra et moralsk og politisk synspunkt .
Hvad angr folkesundheden , er det alkohol og tobak , der forrsager de strste skader .
Lad os gre os dette klart , og lad os ikke vre diabolske over for andres stoffer !
Vi har vore egne .
<P>
I realiteten er det absolut ndvendigt med en konomisk tilgang til problemet .
Vi br have mod til at sige , at det er ndvendigt at regulere og ikke kun afkriminalisere stofmisbrug .
Ligesom man ikke har lov til at kre , nr man har drukket for meget , sledes br man heller ikke have lov til at kre , nr man har rget for meget .
Men nr man tnker p , at der bare i mit land er fem millioner cannabisbrugere , m jeg sprge mig selv om , hvad man vil gre for at kaste dem alle i fngsel .
I dette Parlament str vi over for ndvendigheden af at tale meget mere med hinanden .
Vi kommer i karambolage med de andres erfaringer i stedet for at lytte til dem .
Karikatureksemplet er helt klart mit lands holdning til Holland , der i grunden , idet det ved sin teknik har afgrnset HIV-tilgangen og -smitten hos brugerne af hrde stoffer , er et godt eksempel i det mindste at lytte til og se nrmere p .
Derfor br vi tale mere sammen og drage nytte af nationale erfaringer - bde de negative og de positive .
Jeg tror , at dette ville vre et fremskridt , og den konference , som De nvner , og som vi anrber om , i 1996 forekommer mig en god anledning .
<P>
Og endelig lad os ikke diabolisere nogen erfaringer eller forsg - hverken negative eller positive .
Lad os til at begynde med lytte til det , der er blevet gjort for at forebygge , og lad os forsge at g videre til det , der synes at vre et problem forbundet med vore samfund og ikke kun med moralsk forfald .
Jeg tror , at narkotikaen og de narkotikahandlende vil fortstte med at have kronede dage , hvis vi ikke foreslr noget andet til vor ungdom , der ikke har nok drmme , ikke nok eventyr og ikke nok sikkerhed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , narkotikamisbruget er en svbe , der delgger vore familier og drber vor ungdom .
For at imdeg denne katastrofe har EuropaParlamentet nu i mange r koncentreret sig om tre aktioner .
For det frste forebyggelse af narkotikamisbrug , for det andet bekmpelse af illegal narkotikahandel og den dermed forbundne kriminalitet og for det tredje hjlp til narkotikamisbrugerne til at komme ud af deres misbrug .
<P>
I dag er det den frste streng , der interesserer os .
Den er i mine jne den vigtigste .
For hvis narkotikaen mister sin tiltrkningskraft hos de unge , hvis ungdommen mener , at alle stoffer og rusmidler udgr en trussel mod individets frihed , s vil den illegale handel med stoffer automatisk reduceres .
P forebyggelsesomrdet er det sledes meget vigtigt at n frem til en flles indsats p europisk plan , at udveksle positive og negative erfaringer p omrdet , medtage narkotikaforebyggelse i de forskellige fllesskabsprogrammer for unge og finansiere lovende projekter .
<P>
Men frem for alt m vi hjlpe forldrene , der s ofte str magteslse over for de farer , der lurer p deres brn , svel som lrerne og pdagogerne og isr dem , der arbejder i risikomiljer .
Og lad os endelig ikke glemme et vsentligt princip , og det er , at programmer lavet af unge ofte er meget mere effektive end programmer lavet for unge .
At give ansvar til de nrmest berrte og lade dem deltage forekommer mig at vre en gylden regel p narkotikaforebyggelsesomrdet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne takke hr . Burtone for det arbejde , han - isr i den seneste tid - har ydet for at finde en bedre - men ogs mere realistisk - lsning p problemet .
Det , at man endelig begriber , at narkotikaproblemet ikke kan lses med repressive midler , forekommer mig allerede at vre et stort skridt fremad ; p samme mde som man nu begriber , at problemet br lses gennem forebyggende foranstaltninger .
<P>
Men jeg m dog sige , at - nr alt kommer til alt - m man konkludere , at det er som  at fange lopper med en htyv  , hvilket - og det br understreges - imidlertid ikke rokker ved den store og helhjertede indsats , som min ven Burtone samt alle de andre , der har arbejdet p betnkningen , har ydet .
<P>
Forholdet er det - sledes som hr .
Hory og hr . Kouchner nvnte - at den repressive approach er slet helt fejl , og at den modstander , vi str over for , er en kmpe , der i dag opererer inden for rammerne af den globale konomi , en kmpe med hvem det er umuligt at tage kampen op , medmindre man anvender tanks og helikoptere ; jo mere man undertrykker , jo mere spredes brugen af narkotika p det internationale og det globale plan .
<P>
Dette er sandheden .
Derfor br vi ndre fremgangsmden radikalt , og vi br alle gre det , idet vi begynder at drfte indbyrdes , hvad der indtil i dag har vret resultatet af den prohibitive og repressive politik .
Derfor er det vigtigste ndringsforslag ndringsforslag 32 , hvor der opfordres til afholdelsen af en konference , hvor man videnskabeligt drfter de katastrofale resultater af den prohibitive politik og gr i gang med en revision af de internationale FNkonventioner .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hr . Burtone har udfrt et stort stykke arbejde , og hans engagement i kampen mod narkotika er tydeligt , men jeg vil samtidig sige , at jeg ikke deler alle hans synspunkter .
Inden for vores gruppe taler jeg for noget , vi kalder for mindretallet , men jeg tror faktisk , at det er strre end flertallet i dette tilflde .
Mit parti i Sverige , Centerpartiet , kan lige som de fleste svenske politikere aldrig g til valg p , at det narkofri samfund er en uopnelig utopi .
<P>
Jeg bliver meget oprrt af at se et nsten flleseuropisk program til forebyggelse af narkotikamisbrug blive forvansket til ukendelighed af kolleger her i Parlamentet , som har givet op over for narkoproducenter og narkoliberale .
Det er helt forkert at fremstille en restriktiv politik over for al narkotika som en modstning til en politik , som begrnser lidelserne og skadevirkningerne som flge af narkotikamisbrug .
Jeg vil gerne indbyde alle tvivlrdige narkoliberale i Europa-Parlamentet til at komme p studiebesg i Sverige og se , hvordan vi forener et meget restriktivt syn p narkotika med en human forsorg for ofrene for disse ddbringende stoffer .
<P>
Europa-Parlamentets forslag har imidlertid ingen indvirkning p svenske love og bestemmelser , idet der er tale om henstillinger i et forebyggelsesprogram .
Men desvrre medvirker denne type af beslutning til at udhule Europa-Parlamentets legitimitet og borgernes tillid .
Det er en ulykkelig konsekvens af dagens forhandling .
Denne forhandling bestyrker mig ogs endnu mere i min overbevisning om , at det strafferetlige omrde skal forblive et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , hr . Burtones betnkning indeholder flere forskellige dele .
Der er dele , som jeg kan sttte , for eksempel betydningen af det forebyggende arbejde og behovet for en god forsorg og revalidering for at hjlpe narkomanerne ud af deres misbrug .
Men der er ogs dele af betnkningen , som bestemt ikke er acceptable .
Den indeholder en rkke narkoliberale formuleringer , hvor den skadesbegrnsende politik , den skaldte  harm reduction  , nvnes .
Det er udtryk for en filosofi , som bygger p at begrnse skaderne som flge af misbruget - ikke p , at det skal bekmpes og ophre .
<P>
Betnkningen indeholder ogs krav om en overstatslig narkotikapolitik og en revision af eksisterende internationale konventioner .
Det er uacceptabelt .
FN ' s narkotikakonventioner burde tvrtimod anvendes til punkt og prikke i EU-landene som led i kampen mod narkotika .
I dag er visse EU-landes politik p narkotikaomrdet i realiteten ren sabotage mod det internationale samarbejde mod narkotika .
<P>
I betnkningen behandles narkotikasprgsmlet som et sundhedssprgsml og afhngigheden som en sygdom .
Men narkotikasprgsmlet er i hjeste grad et socialt og politisk sprgsml .
Grunden til narkotikamisbrug er den sociale situation , udstdelse , arbejdslshed og manglende fremtidsmuligheder for de unge .
Kampen mod arbejdslsheden , den sociale uretfrdighed og isolationen er dermed en vigtig del af kampen mod narkotikamisbruget - den vigtigste del .
Der er ogs behov for en god politik for den eksisterende forsorg og revalidering .
En del af denne helhed er ogs , at samfundet ikke kan acceptere handel med og besiddelse af narkotika - det skal vre ulovligt .
Der skal ogs vre en folkelig modstand mod narkotikaen samt en fast og konsekvent indgriben fra politi og toldvsen .
Denne politik danner en helhed , hvor alle dele er ndvendige .
<P>
Hr. formand , som socialist anser jeg ligevrd for alle mennesker som noget helt centralt .
Jeg kan ikke acceptere , at mennesker synker til bunds i narkotikamisbrug .
Derfor nsker jeg en konsekvent helhedspolitik med et narkofrit samfund som mlet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , det hrer sig til at rose en ordfrer .
Men i dette tilflde vil jeg gerne rose ham helt srligt , for det er sjldent at se s intelligente og s modige tekster fremsat for denne forsamling , hvilket i vrigt kan ses af antallet af parlamentsmedlemmer , der er til stede i salen .
<P>
Denne betnkning gr imod den dominerende opfattelse og den blindhed , der for hver dag der gr forvrrer en situation , der allerede i sig selv er yderst foruroligende .
Den stter fingeren p de manglende resultater af de repressive politikker , der griber til mere og mere omfattende midler , i mindre grad i Europa og i ekstrem grad i USA , - et land , som vi flger i hlene p , medens vi samtidig ser en parallel forgelse i antallet af forbrugere , antallet af risici , de lber og i antallet af ulykker , som de er ofre for .
<P>
Det , det drejer sig om i dag , er sledes forebyggelse .
Det er naturligvis i srdeleshed p sin plads at praktisere denne forebyggelse over for de hrde stoffer og fokusere p stiknarkomanien .
Og man m indfre den p forskellige niveauer : i hjemmet , p skoler , p universiteter , i foreninger , kommuner og vrksteder .
Det er p alle disse fronter , at vi m stte ind , for - for at sige det lige ud - der er tale om en sygdom , som vi m bekmpe , og det er syge , vi har at gre med - fuldstndig ligesom en med alkoholisk skrumpelever og en ryger med lungekrft er syge .
<P>
Vi skal sledes imdeg en sygdom og dens komplikationer - hvilket i sandhed er et betydeligt element - hvad enten der er tale om en virusinfektion , dvs. i srlig grad leverbetndelse og AIDS eller sociale infektioner i form af familiedramaer , marginalisering og udstdelse / forladthed eller en retslig infektion som flge af den afledte kriminalitet .
<P>
Alt dette br gres til genstand for en evaluering .
Hvorfor forskanser alle sig i deres lejre uden at ville se p de resultater , der er opnet i forbindelse med en rkke foranstaltninger - og her tnker jeg isr p anvendelsen af erstatningsmidler , hvis resultater man ikke har undersgt i tilstrkkelig grad ?
<P>
I vrigt drejer det sig om at f gang i den kollektive bevidsthed , offentlighedens bevidsthed , vore staters og vore regeringers bevidsthed - og her taler jeg som flge af min nationalitet med sagkundskab - svel som hele den internationale opinions bevidsthed .
I den anledning ville indkaldelsen af en konference , der frer til , at der sttes sprgsmlstegn ved det internationale samfunds stillingtagen , vre yderst velkommen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , der er her tale om et af de absolut vigtigste sprgsml i Europa og hele verdenssamfundet .
Det drejer sig om , hvordan vi bedst og mest effektivt skal kunne bekmpe narkotikaens svbe .
Det er en opgave , som forpligter , og som krver , at vi som parlamentarikere er ansvarlige og ikke bare lader st til .
<P>
Den opfattelse , som kommer til udtryk i Burtone-betnkningen , er en opfattelse , som gr mig urolig .
Den bekrfter , at der er en omvurdering p vej af den traditionelle narkotikapolitik , som tidligere var holdepunktet i Europa og ogs ledestjernen i det internationale arbejde og bekmpelsen af narkotika .
Den emmer af opgivenhed og mangel p entusiasme .
Dens budskab er , at narkoen ikke kan bekmpes . Men det er forkert .
<P>
Vi ved , at en restriktiv narkotikapolitik kombineret med en veludbygget revalidering giver resultater .
Vi ved , at jo frre unge , som aldrig nogensinde prver narkotika , jo frre unge havner i et misbrug .
Derfor er den forebyggende indsats rettet mod de unge .
Det er vor absolut vigtigste indsats .
Det er det vigtigste , vi kan gre for at mindske antallet af misbrugere fremover .
<P>
En politik , som udelukkende gr ud p at mindske skadevirkningerne af et allerede pbegyndt misbrug , er et helt forkert signal at udsende og styrer ressourcerne imod helt forkerte ml .
 Harm reduction  -politikken er den negative tilpasnings politik .
Det en opgivende politik .
<P>
Hvis det skal lykkes os at bekmpe narkomisbruget , m vi ikke skelne mellem brug og misbrug .
Vi m heller ikke skelne mellem blde og hrde stoffer .
Der er altid en risiko - uanset hvad vi vlger at kalde det - en overhngende risiko for , at den enkelte kommer ud i et misbrug .
Derfor kan jeg ikke sttte Burtonebetnkningen , og jeg hber , at vi her i Parlamentet kan bidrage med en mere positiv og mere aktiv politik p narkotikaomrdet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , allerfrst mange tak , hr . Burtone , for Deres betnkning .
I henseende til narkotikasituationen i Tyskland i 1995 vil jeg frem for alt gerne krve narkotikapolitiske foranstaltninger med hensyn til oplysning om risiciene ved de stoffer , som desvrre stadig alt for ofte bagatelliseres som partystoffer , men ogs med hensyn til rsagsorienteret forebyggelse .
Det er forfrdende , s stor en stigning der har vret i eftersprgslen efter syntetiske stoffer og navnlig ecstasy , og med hvilken sorglshed man omgs disse dopingstoffer uden at tnke p , hvor farlige disse stoffer er .
Man m hbe , at man med en effektiv forebyggelse af narkotikamisbrug kan opn et fald i eftersprgslen som i forbindelse med heroin .
<P>
Endvidere vil ogs jeg gerne udtale mig imod en liberalisering af narkotika for at modvirke en forventet stigende eftersprgsel .
Europa anses stadig for at vre et lukrativt marked med gode indtjeningsmuligheder .
Tilmed indeholder enhver liberaliserings- og legaliseringstendens en bagatellisering af illegale stoffer og er det strste problem for en vellykket forebyggelse .
Under disse debatter henvises der altid samtidig til flgerne af alkohol- og nikotinmisbrug .
Man br ikke kun henvise til problemerne , men tage disse som en klar advarsel for ikke at f de samme problemer ved frigivelse af blde stoffer .
<P>
Som praktiserende apoteker gr jeg imod alle forsg p at udlevere hash eller marihuana via apoteker , da stofferne dermed sidestilles med lgemidler .
Til gengld gr jeg ind for nye modeller og fremskridt med hensyn til hjlp og terapi samt erstatningsmidler som metadon , men kun sammen med terapeutiske og psykosociale ledsageforanstaltninger .
Rdgivnings- og behandlingstilbuddet til udsatte og afhngige persongrupper samt deres prrende skal udbygges og differentieres .
<P>
Lad os sttte et liv uden stoffer og rusgifte og ikke bagatellisere disse problemer i forvirrende debatter !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er meget glad for , at fllesskabshandlingsprogrammet vedrrende narkotikamisbrug er oppe til debat i vor forsamling i dag .
<P>
Jeg er s meget desto mere tilfreds , som vi meget snart skal drfte forslaget til Rdets forordning om Nord-Syd-samarbejdet om bekmpelse af narkotika og narkotikamisbrug , der sledes kompletterer forebyggelsesaspektet i denne sag .
<P>
Lige nu i forbindelse med bningen af regeringskonferencen , som isr har sat sig som ml at bringe Europa nrmere til borgerne , imdekommer det sprgsml , vi drfter , vore borgeres konkrete og desvrre daglige bekymring .
<P>
Som valgt i en region , der er srlig berrt af denne svbe , og som ligger 100 km fra Holland , kender jeg de delggende konsekvenser for vore samfund af dette fnomen , der desvrre udvikler sig mere og mere - isr hos de unge , og jeg vil endog sige undertiden hos brnene .
Sledes er 90 % af stofmisbrugerne i min region under 30 r .
<P>
Vi m have stoppet denne hane , der til stadighed str ben .
Vi m naturligvis forbedre og styrke behandlingsprogrammerne .
Jeg glder mig over de forslag , der er indeholdt i Rdets flles holdning , der faststter en rkke aktioner , der er ret s meget mere omfattende og mere prcise end Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Indsatsen br fortsttes i denne retning .
Vi br isr ge de midler , der er helliget behandling med henblik p helbredelse .
Vi m ogs fremme et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og de kompetente fllesskabsorganer p dette omrde .
Ville det i vrigt ikke vre klogt at integrere alle de fllesskabsorganer og -agenturer , der er beskftiget med dette sprgsml , i t eneste organ ?
Det er kun ved en sdan synergi af al energi , at vi effektivt vil kunne bekmpe og f held til at eliminere denne svbe .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg har arbejdet med narkotikasprgsmlet siden det allerfrste undersgelsesudvalg , som jeg var medlem af sammen med Sir Jack Stewart-Clark .
Jeg har oplevet at blive trukket i forskellige retninger gennem rene .
Meget tit er det aldrende liberale fra 1960 ' erne , ligesom jeg selv , der gr ind for liberalisering , legalisering af narkotika .
De argumenterer meget ofte meget godt for det .
Men generelt er de personer , der indtager dette standpunkt , ikke selv narkomaner , er ikke selv srlig tit i direkte kontakt med de kolossale problemer i forbindelse med narkotikamisbrug , og det drejer sig om komplekse problemer .
Arbejdslsheds- og fattigdomselementet er selvflgelig meget markant her .
Hele sprgsmlet om , hvorfor nogle personer vlger at leve livet gennem narkotikaens tger , hvorfor nogle personer bliver afhngige og andre ikke gr det , er ogs en del af det , vi skal tage fat p .
<P>
Vi br give vore fngsler srlig opmrksomhed .
I modstning til det , den tidligere taler sagde , glder det mig at fortlle Dem , at der er blevet bnet en srlig afdeling i fngslerne i Dublin .
Jeg er sikker p , at mange kolleger fra andre lande har oplevet det samme problem , nemlig at fngslede unge , som mske ikke er narkomaner , nr de kommer ind , meget tit kommer ud som narkomaner .
Det er derfor vigtigt , at man har en afdeling i fngslerne , hvor fangerne selv kan sige nej til narkotika .
Man vil se , at et stort antal af dem sandsynligvis vil gre det .
Selv om 80 % af personerne i vore fngsler er der som flge af narkotikarelateret kriminalitet , er nogle af dem det ikke .
Dette er en smitsom sygdom , lige s smitsom som tuberkulose var i 1940 ' erne og 1950 ' erne .
Vi er ndt til at behandle den p samme mde .
<P>
Vi m ogs erkende , at vore afvnnings- og behandlingsprogrammer ikke kun skal indeholde afvnning , men ogs et element af bibringelse af livsfrdigheder .
Man kan ikke rehabilitere personer , hvis mange af dem aldrig er blevet habiliteret i frste instans .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Hr. formand , jeg ved , at kommissr Flynn sammen med os beklager , at vi ikke har fuldstndig kompetence i alle sprgsml vedrrende narkotika .
Den omstndighed , at lov og orden findes som led i den tredje sjle , er beklageligt .
Men vi har uddannelse - uddannelse til unge , til lrere , til forldre , sundhed , vi har rehabilitering , og vi har skadesbegrnsning , og der er en hel del , vi kan gre i denne henseende .
Denne flles holdning er derfor et godt frste skridt .
Hr . Burtone har udarbejdet en ganske god betnkning , og vi br i det store og hele sttte denne .
<P>
Det er min opfattelse , at nationalstaterne selv skal trffe afgrelse om deres egen narkotikapolitik .
Hvis vi ser p mit land , er der i Skotland og England faktisk to separate narkotikapolitikker .
Skotland er mere optaget af skadesbegrnsning end England .
Og her har Narkotikaovervgningscentret efter min opfattelse en absolut afgrende rolle .
Det er op til dette nye udvalg , som er blevet oprettet med medlemmer fra de nationale regeringer , og som kommissr Flynn uden tvivl vil blive formand for , at foretage behrige sammenligninger af , hvad der finder sted i hvert land , at se p , hvilke metoder der anvendes til at hjlpe narkotikamisbrugere , at informere narkotikamisbrugere , at f narkotikaproblemet lst og s henvende sig til Fllesskabet , til Parlamentet , med en henstilling til , hvad der br gres .
Det er dets vrdi .
<P>
Nr jeg sttter denne forhandling og det , hr . Burtone har forelagt , anmoder jeg derfor Kommissionen om at vende tilbage til Parlamentet og fremkomme med specifikke henstillinger p grundlag af udvalgets arbejde og p grundlag af det , Narkotikaovervgningscentret anbefaler .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , rede kolleger , unionsborgernes sundhed er noget , som vi bekymrer os om , nr der er tale om levnedsmidler og forbrugsvarer .
Hvorfor skulle vi s ikke ogs bekymre os om medborgernes sundhed , nr det glder narkotikamisbrug , virkningerne p hjerne , lunger og forplantningsorganer ?
<P>
Narkotikapolitikken skal gribes an fra forskellige sider .
Der findes ingen enkle lsninger .
Mlet m vre et samfund uden narkotika .
Vi m finde flles og nationale metoder , som er effektive .
Vi m koncentrere os om forebyggelse og bekmpelse af narkotikahandel , mens behandling og forbud hrer under den nationale kompetence .
<P>
Hvis vi nsker borgernes sttte , kan vi ikke bruge EU-midler til at finansiere kontroversielle projekter som for eksempel ordinering af heroin .
Men ogs programmer med metadonindsprjtning er kontroversielle .
5 % af dem , som har deltaget i metadonprogramer i lbet af ti r er sluppet fri af misbruget - det er ikke srlig effektivt .
<P>
Vi br dog i fllesskab vurdere vore nationale srprogrammer .
Derved kan vi ogs finde frem til en flles politik , som kan vokse frem af de resultater , resultater , som naturligvis skal fre til en lavere eftersprgsel .
Alternativet til denne politik er , at misbruget breder sig , at narkohandlerne begunstiges .
Det glder nu om at udvise vilje til kompromis .
Det er det , som er forudstningen for , at vi kan gennemfre en flles forebyggelse .
<P>
Jeg vil ogs takke hr . Burtone for hans engagement i dette sprgsml og ppege , at jeg synes , at Kommissionen og Rdet er slet ind p en realistisk og fornuftig vej , som Parlamentet br flge .
Det er ikke narkohandlerne , men vore kolleger i de europiske institutioner , som vi skal sttte .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Altid nr det i Den Europiske Union drejer sig om narkotikasprgsmlet , gr blgerne hjt , sledes ogs for jeblikket mellem Frankrig og Nederlandene .
Jeg finder det i den forbindelse forfrdende , hvordan de forskellige eksponenter udbasunerer deres egen mening som den eneste rigtige . Denne bebrejdelse rettes ofte mod hr .
Chirac . Men den holder efter min erfaring mindst lige s meget stik i forbindelse med liberaliseringsfetichisterne i og uden for Parlamentet .
For PPE-Gruppen eksisterer den ofte fremfrte modstning mellem hjlp og straf ikke .
Begge dele er ndvendige for virkelig effektivt at g i lag med problemet .
<P>
Mest vellykket ser efter min opfattelse den svenske model ud til at vre for jeblikket .
Jeg har under hele forhandlingen i dag og ogs andre dage ikke hrt noget virkelig godt argument imod den svenske model , og jeg ved ikke , hvorfor det ikke skulle vre en model til hele Europa .
P baggrund heraf rgrer diskussionen mellem mit land - Tyskland - og Nederlandene mig ogs . Vor udenrigsminister , hr .
Kinkel , erklrede for kort tid siden i Haag , at man ikke ville blande sig i Nederlandenes narkotikapolitik . Forbundsregeringen som helhed ser i vrigt anderledes p dette .
Jeg sprger mig selv , om hr . Kinkel har glemt , at vi lever i r 3 efter Maastricht .
Dialogen om narkotikabekmpelsen er ikke nogen indblanding , men derimod europisk indenrigspolitik .
Der skal tages fat p narkotikaproblemet p europisk plan . For det frste gennem forebyggelse , som vi behandler det i dag , for det andet gennem et forbedret politisamarbejde som led i Europol og for det tredje gennem en flles udviklingspolitik med henblik p at skabe alternativer i producentlandene .
<P>
Det tredje punkt finder jeg i srlig grad vigtigt .
Jeg hber , at alle , der nu flger denne forhandling , ogs lytter p torsdag , nr det drejer sig om dette sprgsml , ikke fordi det er min betnkning , men fordi der uden alternativer i producentlandene ikke findes nogen effektiv bekmpelse af narkotikaproblemet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg takker frst og fremmest alle dem , der har bidraget p en s oprigtig og engageret mde .
Det er klart en forhandling , som optager en masse mennesker i Parlamentet .
<P>
Den tekst , De har fet forelagt i dag til denne andenbehandling , er Rdets flles holdning vedrrende det frste fllesskabshandlingsprogram for forebyggelse af narkotikamisbrug .
Vi er alle enige i behovet for et sdant program og behovet for at vedtage konkrete foranstaltninger til bekmpelse af narkotikamisbrug p europisk plan .
Jeg vil gerne sige tak til hr . Burtone , Deres ordfrer , for de meget betydelige bestrbelser , han har udfoldet med hensyn til at undersge den flles holdning , teksten i dag , og det ndrede forslag forelagt af Kommissionen efter Deres frstebehandling .
<P>
Det oprindelige forslag er som bekendt blevet udvidet efter optagelse af omkring 21 ndringsforslag , som Parlamentet havde stillet , og som Kommissionen stttede fuldt ud eller til dels .
Rdet accepterede mange af ndringsforslagene , undertiden , m jeg sige , i en anden form .
Jeg mener , at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opn en tekst , som kan accepteres af alle fllesskabsinstitutionerne .
Jeg er enig i , at der er behov for , at der gres noget mere , sledes at vi kan finde en lsning p de forskelle , der findes .
Kommissionen kunne p sin side ikke acceptere Rdets flles holdning af to principielle grunde .
Der er blevet henvist til begge her .
<P>
Rdet nsker at nedskre det samlede budget til det femrige program fra 28 , 5 mio ECU til 27 mio ECU .
Kommissionen finder dette uacceptabelt i betragtning af , at den flles holdning , Rdet har fastlagt , i vidt omfang udvider det oprindelige forslags anvendelsesomrde .
Det nsker at udvide anvendelsesomrdet og nedskrer samtidig midlerne .
Det finder vi uacceptabelt .
For det andet er forvaltningskomiteen , en struktur foreslet af Rdet , ikke p sin plads til et program i s lille mlestok .
Kommissionen gr ind for , at der oprettes et rent rdgivende udvalg , bde som et principsprgsml og for at undg undvendige administrative byrder .
Jeg er fortsat af denne opfattelse , uanset de afgrelser , der er truffet i forbindelse med udvalgsstrukturen til de tre vrige sundhedsprogrammer , der for nylig blev vedtaget som led i den flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg vil gerne vende mig til Kommissionens holdning til de 32 ndringsforslag , ordfreren har stillet ved andenbehandlingen .
Kommissionen kan acceptere tolv af dem , hr . Burtone , fuldt ud eller til dels .
Det drejer sig om nr . 3 , 6 , 7 , 10 , 12 , 15 , 16 , 17 , 26 , 27 , 28 og 31 .
Med hensyn til de resterende ndringsforslag kan Kommissionen ikke sttte forslagene af flgende grunde : ndringsforslag nr . 1 , 2 , 8 , 11 , 14 og 30 og de nye ndringsforslag nr .
33-36 . Disse ligger uden for Fllesskabets befjelser i henhold til artikel 129 eller behandler sprgsml , som falder inden for andre af traktatens sjler , netop det , Sir Jack StewartClark sagde for lidt siden .
<P>
ndringsforslag nr .
4 : dette er allerede omfattet af betragtning 1 i den flles holdning og af ndringsforslag nr . 6. ndringsforslag nr .
5 : ndringsforslag nr . 7 beskriver programmets mlstninger mere detaljeret uden henvisningen til mlstningerne for en politik over for narkotikamisbrug .
ndringsforslag nr . 6 : Den frste udtalelse er fuldt ud acceptabel , eftersom den bekrfter folkesundhedsstrategien over for denne svbe , men den anden del ligger uden for Fllesskabets befjelser i henhold til artikel 129 .
ndringsforslag nr .
9 er allerede omfattet af ndringsforslag nr . 7. ndringsforslag nr .
13 : Indholdet i dette ndringsforslag er omfattet af ndringsforslag nr . 15 , som Kommissionen kan acceptere .
ndringsforslag nr . 18 : EMCDDA ' s opgaver behandles i den forordning , der ligger til grund for det , og kan ikke ndres gennem dette program .
ndringsforslag nr . 19 , 20 og 21 : Jeg har allerede understreget Kommissionens holdning til arten af det udvalg , der er fastsat i artikel 5 i den foreslede afgrelse .
Endvidere vil jeg gerne ppege , at ndringsforslag nr . 19 og 21 ikke er i overensstemmelse med de afgrelser , der er truffet i de tre sundhedsprogrammer , som blev vedtaget i begyndelsen af indevrende r .
ndringsforslag nr . 22 og 37 : de aktiviteter , der er fastsat i disse ndringsforslag , er ikke i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og ville overskride programmets budgetmssige muligheder .
ndringsforslag nr . 23 : Kommissionen stttede en evaluering og erfaringsudveksling p de omrder , der er nvnt i ndringsforslaget , og dette er blevet optaget i den flles holdning .
ndringsforslag nr . 24 : Kommissionen fandt , at disse aktiviteter allerede er omfattet af den flles holdning under fllesbestemmelserne .
ndringsforslag nr . 25 : Den frste del af dette ndringsforslag er allerede omfattet af den flles holdning , mens anden del , som vedrrer organisationen af sociale og sundhedsmssige tilbud , er de nationale myndigheders anliggende .
ndringsforslag nr . 29 : Forebyggelse af narkotikamisbrug og dermed forbundne risici , som ivrksttes af relevante organer , er hovedformlet med programmet , og det er allerede understreget i Rdets tekst .
ndringsforslag nr . 32 : Afholdelsen af en europisk konference er ikke foreslet , eftersom der allerede i december sidste r var en europisk konference om narkotikapolitik , som var koordineret og arrangeret i fllesskab af Parlamentet , Rdet og Kommissionen , med en specifik workshop vedrrende forebyggende politikker og aktiviteter .
Efter at have set nrmere p disse forskellige ndringsforslag , der var stillet , vil jeg gerne igen tilkendegive min psknnelse af arbejdet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Kommissionens rapport om evalueringen af Den Europiske Narkotikabekmpelsesuge i 1994 , som for nylig blev fremsendt til Parlamentet , bekrfter , at de , der til daglig har at gre med narkotikarelaterede problemer , er interesserede i et samarbejde p europisk plan .
Jeg hber , at vedtagelsen af dette program til sin tid vil sttte , ivrkstte og fungere som en katalysator for en flles indsats med henblik p at forebygge narkotikamisbrug og hjlpe stofmisbrugerne .
<SPEAKER ID=61 NAME="Burtone">
Hr. formand , jeg tager ordet ganske kort for at udtrykke min psknnelse af den indsats , kommissren har ydet med henblik p at bringe Kommissionens og Europa-Parlamentets synspunkter i harmoni .
Der resterer imidlertid stadig store uoverensstemmelser i forhold til Kommissionen , men ogs i forhold til dem , der har stillet ndringsforslag - bl.a. p vegne af PPE - som spolerer det arbejde , der er prsteret indtil nu .
<P>
Jeg nsker at sl fast , at vi har fulgt en konsekvent linje , hvilket ikke har vret let ; vi har imidlertid forsgt at komme med en lsning p det skbnesvangre problem , som narkotikamisbruget i Europa udgr .
Vi har sagt klart og tydeligt , at vi er imod enhver form for frigivelse eller liberalisering af narkotika , men samtidig siger vi ogs klart  nej  til enhver form for kriminalisering ; den unge narkoman br nemlig ikke marginaliseres , men reddes med alle midler .
Derfor skal jeg gentage , hr. formand , at det er vigtigt med en plan for primr forebyggelse , en plan , der gr ud p at forsge at nedbringe eftersprgslen efter narkotiske stoffer inden for Fllesskabet , men det kunne samtidig - ja ville bestemt - vre utilstrkkeligt , hvis man ikke ogs forsger sig med behandling , rehabilitering og reintegrering af narkomanen i samfundet .
Dette er de hovedsynspunkter , vi har gjort gldende i debatten , som har vret vanskelig , og som vi har fremfrt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og dernst her i forsamlingen .
Der er nogen , som - om end i god tro - ikke har fattet vores synspunkter , men der er ogs dem , der i ond tro forsger p alle mder at spolere et arbejde , der tager sigte p serist at bekmpe narkotikamisbruget i Europa .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Vi vil gerne , fru formand , anmode om delt afstemning om ndringsforslag 5 og 6 .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg havde den opfattelse , at vi var blevet enige om , at vi , sfremt vi nsker en delt afstemning om noget , meddeler det i forvejen . Jeg er naturligvis enig med hr .
Pompidou , men jeg synes dog , at der skal vre en streng linie i dette , ellers kan vi ikke opretholde ordningen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , De har ganske ret - i det tilflde , hvor der foreligger en indstilling fra det kompetente udvalg .
Det var derfor , jeg til at begynde med prciserede , at der ikke var nogen indstilling fra det kompetente udvalg om disse ndringsforslag .
Der er sledes ikke noget problem .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Undskyld mig , at jeg endnu en gang tager ordet , men vi vil ogs gerne anmode om delt afstemning om ndringsforslag 22 og 23 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Delt afstemning om nr . 16 , fru formand .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , det korresponderende udvalg har i dette tilflde anmodet om blokafstemning om ndringsforslag 12 , 16 , 19 og 21 .
Desuden synes Deres anmodning om delt afstemning ikke at vre net frem til os inden for den frist , der er fastsat i artikel 116 i forretningsordenen .
De forstr nok min vanskelige stilling .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg kigger bagud , men hvis jeg husker rigtigt , blev der allerede i sidste uge udarbejdet en liste over den mde , vi skulle stemme p og iflge mine oplysninger , men jeg kan ikke se vedkommende medarbejder , er denne liste ogs indkommet hos sekretariatet .
Den er fulgt til punkt og prikke , fru formand .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , som De har kunnet konstatere her til formiddag , tager vi et system i brug , som er lad os sige noget mere muskelstrkt og stramt end det sdvanlige .
Jeg mener , at man m vre pragmatisk , og at vi m bevge os henimod en mere stram anvendelse af dette system , idet vi dog br tillade os en vis smidighed , for vi er ikke stemmemaskiner .
Derfor vil jeg lade afholde delt afstemning om ndringsforslag 16 .
<P>
Hr . Anastassopoulos , nr De er formand , str det Dem frit at anvende den strenghed , De mtte finde for godt .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Af retfrdighedshensyn anmoder vi , fru formand , om , at man , hvis man afholder delt afstemning om nr . 16 , gr det samme om nr .
19 og 21 .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Hr . Pompidou , De drager p skammelig vis nytte af situationen !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Nej , fru formand , det er af retfrdighedshensyn .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , hr . Pompidou , at De vil frafalde denne anmodning , og at det var for at komme med et lille humrfyldt indslag i denne afstemning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Nej , fru formand , min gruppe str bag mig .
Jeg kan ikke alene beslutte , om vi skal frafalde denne anmodning .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=76 NAME="Soulier">
Fru formand , jeg vil lige sige et ord om dette punkt , for jeg har p ny forelagt den tabel , der desvrre p n stemme nr ikke vandt Kommissionens tilslutning .
Men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at vi , eftersom vi har godkendt den foregende tekst , vil vre i strid med os selv , hvis vi ikke stemmer for det ndringsforslag , som jeg har fremsat .
I gr pviste kommissr Papoutsis , der var til stede her , rent faktisk sammenhngen mellem den tekst , som vi lige har stemt om , og den tabel som jeg foreslr .
Derfor opfordrer jeg Dem til at stemme for mit ndringsforslag , al den stund vi - Kommissionen og Parlamentet - skal have held til at overbevise Rdet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru formand , jeg vil gerne stemme for forslaget .
Jeg mener heller ikke , det er nogen selvmodsigelse .
Udvalget vedtog tabellen enstemmigt , fordi der i tabellen meget klart faststtes prioriteringer , mske noget tydeligere prioriteringer end i den noget bredere formulerede tekst .
Men det er som sagt ingen selvmodsigelse , og udvalget stttede denne tabel enstemmigt .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega .
Forsamlingen er nu tilstrkkelig oplyst til at kunne stemme med fuld viden om sagen .
<P>
Efter vedtagelsen af  tabel  -delen af ndringsforslag nr . 27
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru formand , jeg mente naturligvis udvalgets tabel og ikke den tabel , hr . Soulier og PPE-Gruppen har forelagt .
Det er jo fuldstndig klart , da udvalget har forelagt og stttet denne tabel og ikke den tabel , PPE-Gruppen har forelagt .
For s vidt anmoder jeg om , at denne afstemning foretages igen , fordi jeg via min fremstilling benbart har fremkaldt en vis forvirring .
Alts : Udvalgets tabel er en anden tabel end PPE-Gruppens tabel , for endnu en gang at prcisere det !
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr . Lange , jeg tror , at der rent faktisk er en vis forvirring omkring dette .
Jeg mener for min del at have udtrykt mig meget klar .
Jeg har sat ndringsforslag 27 fra Det Europiske Folkepartis Gruppe under afstemning .
Ordfreren har s anmodet om ordet for at forklare , hvorfor han var for dette ndringsforslag , og hvorfor han havde fremsat det .
De har bedt om ordet og har ladet forst , at De stttede det , men det er Deres sag .
Dette ndringsforslag er igen blevet sat under afstemning , og jeg har klart prciseret , hvilket det drejede sig om .
<P>
Vi vil ikke genoptage denne afstemning .
Det ville ikke vre korrekt .
Jeg mener , at alt har vret tilpas klart .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Dankert">
Jeg vil gerne nedlgge en protest .
Det er jo normal praksis , at en ordfrer taler p udvalgets vegne .
Men i dette tilflde er vi blevet vildledt af den meget enkle grund , at ordfreren ikke talte p sit udvalgs vegne men p sin gruppes vegne .
Og det er absolut ikke normalt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Hr . Dankert , jeg lyttede meget opmrksomt til ordfreren , s meget desto mere som han udtrykte sig p mit eget sprog , og der kan sledes ikke vre sneget sig nogen fejl ind i forbindelse med oversttelsen .
Jeg hrte absolut ikke hr . Soulier nvne PPE-gruppen .
Jeg var virkelig meget opmrksom , og jeg siger Dem dette uden omsvb .
Vi genoptager ikke denne afstemning , det ville ikke vre korrekt .
Det hele har vret meget klart .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Jeg vil blot sige dette , fru formand . Hr .
Soulier har ment , at han som ordfrer burde gengive ndringsforslag 27 , der var blevet fremsat af hans parti og netop under hensyntagen til konklusionerne af den debat , vi har haft i denne uge - en debat tjener undertiden et forml - og til de svar , som kommissr Papoutsis gav .
<P>
Under hensyn til dette var det sledes at foretrkke at sttte hr .
Souliers ndringsforslag nr . 27 fremfor at fastholde Forskningsudvalgets ndringsforslag nr .
26 . Jeg kan forsikre medlemmerne af min gruppe om , at tingene er foreget p hel normal vis .
<P>
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , salen er ganske vist tom , og bag mig er der en enorm masse larm , men alligevel er jeg meget glad for , at Parlamentet har stttet mig , og at vi har vedtaget de lovgivningsmssige foranstaltninger i SAVE-programmet .
Jeg vil gerne indtrngende opfordre Kommissionen til her i dette tilflde for en gangs skyld at sttte Parlamentet , da vi jo har set , at der uden lovgivningsmssige foranstaltninger overhovedet ikke sker noget , hvilket viser sig i forbindelse med nedsttelsen af CO2 udledningen og i forbindelse med energieffektiviteten .
Med hensyn til THERMIE II-programmet , som forhindres af Rdet , og som egentlig var et program for vedvarende energi , er der ikke sket noget .
I strid med sine egne flotte politiske udtalelser overalt i verden , og selv om det har underskrevet i Rio , selv om det har underskrevet i Berlin , blokerer Rdet det eneste program , nemlig THERMIE II , hvor det drejer sig om vedvarende energi .
<P>
Derfor er det s meget desto vigtigere , at vi som Parlament gennemfrer det og tvinger Rdet og Kommissionen til omsider at lade handling flge p ord .
I modsat fald bliver vi som EU virkelig efterhnden til grin !
Jeg nsker ikke at sige , at vi er lgnere , men der sker jo ikke noget !
Det fortlles vidt og bredt med flotte ord , at vi har brug for energieffektivitet , at vi har brug for en nedsttelse af CO2 -udledningen , men der gres ikke noget !
Der er kun tomme ord !
Derfor har Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi medtaget det lovgivningsmssige element i SAVE II .
Mit rd endnu en gang til Rdet og Kommissionen : Flg udvalget , det gr De klogt i !
I modsat fald vil vi forvolde vanskeligheder via budgettet !
<SPEAKER ID=85 NAME="Rovsing">
Det foreliggende forslag til rdsbeslutning vedrrer et i svel konomisk som miljmssig og forsyningspolitisk henseende overordentlig vigtigt omrde for Unionens medlemslande , nemlig fremme af energieffektiviteten .
Det turde sledes vre indlysende , at EU-medlemsstaterne gennem strre energieffektivitet vil blive i stand til at nedstte deres energiforbrug , udnytte en rkke ikke-varige energikilder mere rationelt , mindske deres afhngighed af energiimport og nedbringe mngden af CO2 -emissionerne , som udgr den vsentligste rsag til drivhuseffekten .
<P>
Der er sledes i allerhjeste grad brug for en viderefrelse af SAVE-programmet for en ny femrig periode med henblik p at sikre en mere rationel udnyttelse af vore sparsomme energiressourcer . P denne baggrund er det naturligvis gldeligt , at det afsatte belb p 150 mio ECU til gennemfrelsen af SAVE IIprogrammet udgr en vsentlig forhjelse af den beskedne bevilling , der var afsat til SAVE I .
Den androg kun 35 mio ECU . Ordfreren for den foreliggende betnkning har imidlertid ret i , at der i tilknytning til gennemfrelsen af SAVE II er behov for ivrksttelse af bindende foranstaltninger i EU-landene for at sikre , at mlstningen om nedbringelse af energiforbruget bliver opfyldt .
At afst fra lovgivning p dette omrde - under henvisning til subsidiaritetsprincippet - giver ingen mening som flge af CO2 -problemernes grnseoverskridende karakter .
<P>
Af samme rsag mener jeg , at EU - i overensstemmelse med mlstningen i SYNERGYprogrammet - br stille alle brugbare data og erfaringer med hensyn til en effektiv udnyttelse af energiressourcerne , der er indvundet inden for rammerne af SAVE-programmerne , til rdighed for udviklingslandene , hvis forbrug af frst og fremmest fossile brndstoffer forventes at stige eksplosivt i rene frem mod r 2020 - med en betragtelig stigning i verdens samlede udledning af CO2 til flge .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / von Wogau
<SPEAKER ID=86 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin og Wibe">
Vi gr ud fra , at programmet Told 2000 gr ud p , at vi p fllesskabsplan bliver enige om kriterier for det minimale omfang af de kontroller , der skal gennemfres .
<P>
Eftersom der i dag findes forskellig lovgivning i medlemsstaterne for eksempel inden for narkotika- og vbenkontrol , mener vi ikke , at man kan foretage en flles tolkning af toldmyndighedernes befjelser .
<P>
Vi mener , at de enkelte medlemsstater selv skal beslutte , i hvilket omfang der skal gennemfres kontroller ved grnserne til andre EU-lande .
<SPEAKER ID=87 NAME="Berthu">
Ved vort indlg ved frstebehandling af EFhandlingsprogrammet p toldomrdet gldede vi os meget over dette initiativ , der sigter p en bedre samordning af de nationale toldvseners kontrol ved Unionens ydre grnser , men samtidig foruroligedes vi over Europa-Parlamentets indstilling : dets ndringsforslag havde rent faktisk en tendens til at gre de nationale toldvsener til et  fllesskabsanliggende  og fremme mlet om et endnu mere standardiseret  hjemmemarked  end det nuvrende indre marked , der praktisk taget berver nationerne enhver form for spillerum i deres lovgivning .
<P>
Vi glder os sledes i dag over ved andenbehandlingen at se , at Rdet i mellemtiden har fulgt den samme linje som vi og har afvist de mest omtvistede af de ndringsforslag , som Parlamentet havde fremsat .
For at understrege sin intention har det endog omdbt programmet , der ikke lngere sigter p  toldvsenet i EF  men kun p  et EF-handlingsprogram p toldomrdet  , hvilket vi synes er helt perfekt .
<P>
Som man kunne forvente det , har Europa-Parlamentet gjort et nyt forsg med ndringsforslag , som min gruppe ikke har stemt for .
Vi finder rent faktisk , at Fllesskabet systematisk vlger den forkerte kurs under pres fra fderalistiske grupper som dem i vor forsamling : frst sljfede vi varekontrollen ved de indre grnser uden endog at have harmoniseret kontrollen ved de ydre grnser , hvilket var en fejl , som vi betaler dyre penge for i dag .
<P>
Og nu foreslr man os under foregivende af at ville forbedre kontrollen ved de ydre grnser at gre toldomrdet til et fllesskabsanliggende .
Det er endnu en fejl . Og det er der tre grunde til .
For det frste br hver enkelt medlemsstat som princip bevare sit toldvsen , der ogs varetager rent nationale opgaver , herunder i vrigt anvendelsen af eventuelle beskyttelsesklausuler ( lad os i den anledning mindes den lre , vi har uddraget af erfaringen med den  gale ko  ) .
For det andet mener vi , at det for effektivitetens skyld - her svel som udenfor - vil vre bedre at sttte sig p de gamle nationale administrationer , der fungerer , fremfor at etablere nye europiske strukturer ( vi foretrkker partnerskab frem for sammenlgning ) .
Og for det tredje , for hensigtsmssighedens skyld mener vi , hvis det skulle vre ndvendigt at komme med endnu en grund , at der som flge af de dominerende frihandelstanker ingen garanti er for , at kontrollen skulle blive strengere ved , at vi atter en gang giver afkald p vore toldmssige forsvarsinstrumenter til gavn for Fllesskabet , som den dog ellers burde .
<SPEAKER ID=88 NAME="Fayot">
Jeg bifalder den vedholdenhed , som EuropaParlamentet lgger for dagen for at give fllesskabsprogrammet ,  Told 2000  mere styrke og mere energi , over for medlovgiveren , Rdets ubeslutsomhed .
<P>
konomiudvalget vil sledes intensivere kampen mod svindel ved hjlp af harmoniserede og styrkede toldvsener .
Over for tredjelande er det ndvendigt med flles told med en flles sats .
Dette betyder plgning af strenge regler overalt , hvor der er told og ikke kun regler , der varierer fra den ene medlemsstat til den anden .
<P>
Et sdant program kan opmuntre Den Europiske Union til at begive sig ind p denne vej , men det er helt klart ndvendigt , at man i gennemfrelsen af programmet og isr i forbindelse med kontrollen viser , at det er alvor .
Hver enkelt medlemsstat skal give sine toldmyndigheder de tekniske og menneskelige midler , der skal til for at kunne opfylde denne opgave .
<P>
Jeg fremhver her srligt , hvor vigtigt det er med en efteruddannelse p hjt niveau , der bygger oven p den grunduddannelse , som alle toldembedsmnd fr i deres hjemland .
Denne efteruddannelse , der vil finde sted p et europisk toldakademi , vil vre en vsentlig trumf for de europiske toldembedsmnd , der arbejder ved de ydre grnser , og som er beskftiget med kampen mod svindel .
<SPEAKER ID=89 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm, Schrling (V), Eriksson, Sjstedt (GUE/NGL), Lindqvist (ELDR), Lis Jensen, Bonde og Sandbk (EDN)">
Vi har i dag stemt imod nsten alle ndringsforslagene til EF-handlingsprogrammet  Told 2000  , da vi mener , at de ikke respekterer de enkelte medlemsstaters suvernitet .
Det br fortsat vre op til hver enkelt medlemsstat at afgre , hvorledes man nsker at kontrollere sine grnser , uddanne sit personale m.m .
<P>
Der eksisterer i dag en forskelligartet lovgivning i stort set alle medlemsstater med hensyn til import af forskellige typer af varer , f.eks. narkotika og vben .
Det br der ogs vre i fremtiden , og derfor ser vi ingen grund til at harmonisere lovgivningen p dette omrde .
<SPEAKER ID=90 NAME="Reding">
Ved andenbehandling har Europa-Parlamentet nu godkendt sin endelige affattelse af handlingsprogrammet  Told 2000  .
Jeg hber , at Rdet i tilslutning hertil vil erklre sig indforstet med flgende vigtige parlamentsforslag :
<P>
1 ) Ideen om en europisk toldmyndighed skal vre et langsigtet ml som led i EUpolitikken .
<P>
2 ) P kort og mellemlang sigt drejer det sig om detaljeret at udarbejde flles kriterier og arbejdsmetoder for de nationale toldmyndigheder , at fremme udvekslingen mellem de nationale administrationer og at oprette et flles toldakademi som supplerende uddannelse til alle toldembedsmnd .
<P>
3 ) For at lse problemerne med transitsystemet skal kontrolmulighederne i hele Europa ubetinget forbedres : Et effektivt edb-net og automatisering af alle europiske toldtjenester er sledes en ndvendighed .
Det er ogs ndvendigt ligeledes at integrere de associerede lande i Central- og steuropa , som deltager aktivt i den frie internationale handel , i kontrollen af transittrafikken og gre det muligt for dem at deltage i MATTHAEUS-programmet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Burtone
<SPEAKER ID=91 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Narkotikamisbrug er et af de vrste problemer , som Europa har at kmpe med .
Derfor er det ogs utrolig vigtigt , at strategierne for bekmpelse af narkotikaen vlges med omhu .
Vi er af den opfattelse , at de forslag , der findes i Burtone-betnkningen i alt for hj grad sigter mod foranstaltninger med henblik p at begrnse skadevirkningerne af et allerede pbegyndt misbrug .
Det mener vi er alt for sent .
Der m lgges strre vgt p en forebyggende og prventiv instans , isr rettet mod ungdommen .
Vi ved , at jo frre unge , der overhovedet prver narkotika , jo frre havner senere i misbrug .
<P>
Selvflgelig m den forebyggende instans kombineres med en veludbygget revalidering , hvor hovedmlstningen m vre at gre misbrugeren stoffri og f ham eller hende tilbage i samfundet igen .
<P>
Vi mener ogs , at det er forkert at skelne mellem blde og hrde stoffer og at skelne mellem brug og misbrug .
Der vil s opst et problem med at trkke grnsen , og manglende tydelighed med hensyn til , hvad vi accepterer eller ej , sender blot uklare signaler til vore brn og unge .
<P>
En restriktiv og forebyggende narkotikapolitik er den vej , vi i fllesskab br sl ind p for effektivt at kunne bekmpe narkotikaen .
En opgivende holdning og en alt for hj tolerancetrskel fr bare den modsatte virkning .
Sprgsmlet om narkotikamisbrug handler i bund og grund om demokrati og menneskerettigheder : Alle mnd og kvinder skal vre herre over deres egen krop !
En narkoman kan derfor aldrig vre fri .
<SPEAKER ID=92 NAME="Caudron">
I den betnkning , som vor kollega Burtone har forelagt os , har man mttet genfremstte en rkke ndringsforslag , som EuropaParlamentet vedtog ved frstebehandlingen , idet Rdet forstligt har ignoreret vore forslag og ndret nden i Kommissionens ndrede forslag .
<P>
Det er ganske beklageligt , at Rdet ikke har den indstilling , der passer sig for narkotikaproblemets alvor og den absolut ndvendige forebyggelse heraf .
<P>
Ligesom ordfreren mener jeg heller ikke , at  repression over hele linjen  er det bedste middel til at stoppe den svbe , som anvendelsen af rusmidler udgr , og ligesom ham mener jeg , at repressionen frst og fremmest skal sl ned p leverandrerne og dem , der handler med disse produkter og isr p dem , der anvender narkotikanettet i finansielt jemed .
Kampen br vre ubnhrlig imod de illegale handlende , disse ddens kbmnd og mod dem , der specialiserer sig i hvidvaskning af narkopenge , for de er den organiserede dds gerkarle .
<P>
Narkomanerne br reddes fra dem , og der br tages hnd om dem ved hjlp af den strst mulige forebyggelsespolitik , der gr gennem en sand europisk sundhedspolitik , ja visselig , men ogs gennem de andre fllesskabspolitikker .
<P>
Rdet br acceptere det samarbejde , der m ivrksttes .
Rdet m betragte narkomaner som mennesker i havsnd , som man m samle op i samfundets skd , og ikke som kriminelle .
<P>
Flgelig ( og dette ml ligger for enden af et langvarigt og vanskeligt arbejde ) m vi frst give narkomanerne midlerne til at at undg spredningen af de risici , der er forbundet med stofmisbrug .
Vi kan ikke f dem ud af stofmisbruget fra den ene dag til den anden .
Sledes m vi sidelbende med den rene forebyggelse , der gr det muligt at undg brugen af stoffer , sikre narkomanerne imod de meget strre risici , som de udstter sig for .
<P>
Jeg giver sledes min sttte til Burtone-betnkningen , som vi br vedtage med et meget stort flertal .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil sttte vort skridt .
<P>
Jeg henstiller til Rdet at udvise en strre realisme og en strre voluntarisme i ivrksttelsen af dette program .
Det glder dets trovrdighed .
<SPEAKER ID=93 NAME="Cars">
Det , som har oprrt mig , og som i hj grad bekymrer de fleste svenskere og andre europere , er tendensen i hr . Burtones og udvalgets ndringsforslag .
<P>
Vist er det vigtigt at hjlpe narkotikamisbrugerne .
Men det er mindst lige s vigtigt at forhindre , at unge og andre trkkes ned i narkosumpen .
Det krver klare signaler fra Europas myndigheder .
<P>
Ved at vedtage Burtone-betnkningen vil Europa-Parlamentet udsende et helt andet signal - et signal , som kunne fre til , at mange flere europiske unge trkkes ned i hblshed , prostitution og kriminalitet .
<P>
Det , vi har brug for i Europa , er ikke narkopolitiske indrmmelser , men derimod kontante foranstaltninger fra regeringer , parlamenter og frivillige organisationer med henblik p at straffe bagmndene og trnge narkomisbruget tilbage for at befri vort kontinent for stofmisbrugets slaveri .
<P>
Derfor stemte jeg mod centrale dele af Burtone-betnkningen !
<SPEAKER ID=94 NAME="Dybkjr">
At jeg har valgt at undlade at stemme for betnkningen om forebyggelse af narkotika , betyder ikke , at jeg ikke gr ind for forebyggelse af narkotikaproblemet .
Det gr jeg i allerhjeste grad .
Imidlertid er netop forebyggelse i modstning til bekmpelse af dette alvorlige problem en indsats , der bedst egner sig til at foreg p nationalstatsniveau .
Staterne selv er de bedste til at vurdere , hvilken politik og hvilke midler der under deres respektive betingelser - herunder kulturelle normer - vil give de bedste resultater .
En flles EU-strategi vil ikke vre det optimale for forebyggelse af narkotikaproblemet , og udsigterne til , at der skulle kunne blive enighed om en sdan , er heller ikke overbevisende , set i lyset af forskellene mellem de forskellige indlg her i dag .
<SPEAKER ID=95 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Burtone-betnkningen har tidligere forrsaget skarpe modstninger mellem et narkoliberalt flertal og de fleste svenske medlemmer .
I det forslag , som nu er blevet vedtaget , er en del af de narkoliberale forslag taget ud .
Man slr ogs fast , at  det ikke er hensigtsmssigt at drage nogen skarp grnse mellem blde og hrde stoffer  .
Betyder det , at den svenske informationsindsats har virket ?
Det er muligt , og i givet fald er det lovende .
<P>
Men betnkningen indeholder fortsat passager , som Miljpartiet ikke kan sttte :
<P>
Miljpartiet kan ikke acceptere den skaldte  harm reduction  -strategi , eftersom dette udtryk er blevet kodeordet for en narkoliberal strategi.-Miljpartiet kan ikke acceptere , at programmet indledes med en konstatering af , at  et fuldstndig narkofrit samfund er en utopisk vision  .
Allerede i indledningen at affrdige det principielle ml som  utopisk  er en uacceptabel nedtoning af ambitionerne.-Miljpartiet kan ikke acceptere , at narkopolitikken skal gres til et EUanliggende , eftersom dette baner vejen for en flles narkotikalovgivning fastlagt gennem flertalsafgrelser.-Endelig mener vi , at grnsekontrollen skal opretholdes , hvis et EU-land anser dette for at vre et effektivt middel mod narkosmugling .
<SPEAKER ID=96 NAME="Novo">
Bekmpelse af narkotikamisbrug , bl.a. gennem tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne i form af sttte til deres respektive aktioner og fremme og samordning af deres politikker - som er fundamentet i fllesskabshandlingsprogrammet for forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed - fortjener vores fulde sttte .
<P>
Enhver indsats til forbedring af information , forebyggelse og uddannelse , profylakse og behandling , svel i de yngste aldersklasser ( hvor forbruget starter tidligere og tidligere ) , i familien , skolemiljet eller p arbejdspladsen , i form af aktioner rettet mod risikogrupper ( herunder fngselsmiljet ) eller mod offentligheden generelt , kan regne med vores sttte og stemme .
<P>
Men vi er helt p det rene med , at hvis dette program skal f den tilsigtede virkning , er det ndvendigt med en samordnet gennemfrelse af politikkerne p andre omrder , herunder retsforflgelse af hvidvaskning af penge og fjernelse af de dybereliggende rsager til social udstdning og arbejdslshed , som skaber en srbarhed , som let kan fre ud i narkotikamisbrug .
<P>
Det m beklages , at de af Rdet bevilgede midler til dette program ( 27 mio ECU , dvs . 5.000 mio escudos for fem r ) er lavere end de foreslede og langt under , hvad der er nskvrdigt .
I bekmpelsen af narkotika vil vi beg en alvorlig fejl , hvis vi slr os til tls med forestillingen om , at det er  en tabt krig  , og at det ud fra et hyklerisk cost-benefit-syn ikke kan betale sig at investere passende midler til bekmpelse af denne svbe .
Tvrtimod vil vi kun kunne imdeg og reducere narkotikaafhngigheden , hvis der findes en strk politisk vilje og betydelige midler , sledes at problemet kan angribes i alle dets aspekter .
<SPEAKER ID=97 NAME="Rovsing">
Forbruget af forskellige former for narkotika , herunder skaldt hrde stoffer som heroin og kokain , har antaget dramatiske dimensioner i lbet af de seneste 20 r .
Det er derfor ikke overraskende , at mange EU-borgere i dag anser narkotikamisbruget for et af de vsentligste samfundsproblemer overhovedet .
Der kan derfor heller ikke vre tvivl om , at dette grnseoverskridende problem m og skal lses gennem en kombination af nationale foranstaltninger og foranstaltninger p internationalt niveau .
P denne baggrund er der al mulig grund til at hilse Kommissionens forslag til handlingsprogram for forebyggelse af narkotikamisbrug velkommen .
<P>
I sin betnkning har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse anfrt en rkke forslag til supplerende foranstaltninger , herunder forslag om en forbedret informationsudveksling mellem medlemsstaterne , sttte til forbedring af oplysningskampagner , sttte til de frivillige hjlpeorganisationers arbejde samt et forslag om at udforme en mere effektiv strategi for bekmpelse af narkotikamisbrug p internationalt plan p grundlag af en sammenlignende undersgelse af de enkelte landes lovgivning p narkotikaomrdet .
Jeg kan fuldt ud sttte disse forslag til forbedring af Fllesskabets handlingsprogram .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Castricum
<SPEAKER ID=98 NAME="Blot">
Forslaget om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog er et godt forslag .
Men det er kun fornuftigt , hvis det ledsages af en finansplan , hvormed Europa kompletterer medlemsstaternes indsats .
Man m anvende nrhedsprincippet , og alt for ofte griber Den Europiske Union p uretmssig vis ind i sager , der normalt henhrer under medlemsstaternes ansvarsomrde .
Men her , hvor der fremfor noget er tale om et grnseoverskridende omrde , er det forblffende , at Den Europiske Union ikke ptnker et strre konomisk engagement .
<P>
Hvis jeg tager eksemplet med st-vesthjhastighedstogforbindelsen , ParisStrasbourg-Mnchen-Wien-Budapest , er det ud over medlemsstaternes indsats ndvendigt , at Det Europiske Fllesskab griber konomisk ind i projektet .
Den Europiske Union burde koncentrere sine aktioner om projekter , der er virkelig grnseoverskridende .
I sin helhed ville en sdan koncentration ikke ge udgifterne , den ville snarere nedbringe dem .
Jeg vil nske , at en finansbetnkning en dag vil komplettere nrvrende betnkning .
Det forekommer mig presserende ndvendigt .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Cornelissen
<SPEAKER ID=99 NAME="Blak">
Det krves , at sikkerhedssystemerne i forbindelse med transport af farligt gods strammes kraftigt op .
Dette sker med henvisning til togulykken p Nstved banegrd , hvor man selv i det tredje r efter ulykken har problemer med udsivning af giftigt materiale .
Derfor ser jeg med tilfredshed p det arbejde , der med denne betnkning er gjort for at stramme op p bestemmelserne , og jeg kan sledes sttte betnkningen .
<P>
Betnkning af Soulier
<SPEAKER ID=100 NAME="Rovsing">
Det foreliggende forslag til forordning vedrrende SYNERGY-programmet udgr et i enhver henseende positivt bidrag til lsningen af en rkke milj- , udviklings- og energiforsyningsmssige problemer p internationalt niveau , og der kan derfor ikke herske tvivl om ndvendigheden af at viderefre dette program , hvis frste fase blev indledt for godt femten r siden , i en ny femrsperiode .
<P>
Verdens samlede energiforbrug er stigende . Det glder ikke mindst i udviklingslandene .
Sledes sknner Det Internationale Energiagentur ( IEA ) , at udviklingslandene , der i 1990 tegnede sig for 75 % af verdens samlede befolkning , men kun for 25 % af det globale energiforbrug , i r 2010 vil tegne sig for 80 % af verdens befolkning og 40 % af det samlede energiforbrug .
Desvrre vil dette gede forbrug frst og fremmest give sig udslag i strre anvendelse af fossile brndstoffer med en stigende udledning af CO2 i atmosfren til flge .
For s vidt muligt at modvirke denne tendens er det af allerstrste vigtighed , at EU viderefrer og intensiverer sin overfrsel af knowhow p energiomrdet til udviklingslandene .
Som led heri br EU bl.a. stille alle de brugbare data og erfaringer , som indhstes inden for rammerne af EU-programmet SAVE II , til rdighed for udviklingslandene .
<P>
Betnkning af Soltwedel-Schfer
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , fru Soltwedel-Schfers betnkning er fuld af bemrkninger og fornuftige forslag svel som god vilje .
Der er imidlertid en rkke punkter , som ikke er acceptable .
<P>
For det frste kan en , endog delvis , standardisering af medlemsstaternes sociale sikringssystemer ( med henblik p at harmonisere medicintilskudsbelbene ) ikke komme p tale .
<P>
For det andet br man vre forsigtig med at fremme de skaldte generiske lgemidler .
De br ikke tynge de laboratorier , der skaber originalprodukter , der er resultatet af forskning , der har stet p i lngere tid end deres udnyttelsestid , meget kostbar forskning , og hvor reklameomkostningerne over for de praktiserende lger til sammenligning efter vor mening synes strkt overdrevet af ordfreren .
<P>
For det tredje indgyder forherligelsen af selvmedicinering os den strste mistillid .
Det er den lige vej til alle former for misbrug og alle farer .
Lad os aldrig glemme , at et lgemiddel er et aktivt produkt , som man br behandle med stor forsigtighed .
Man m derfor aldrig tabe farmaceutens og lgens betydelige rolle af syne , nr det glder information og kontrol , og man m ikke sge at ofre ham p de drlige konomiske undskyldningers alter .
Det , der br have forrang p omrdet , er folkesundheden .
<P>
Og endelig , og det er ikke det mest uvsentlige , beklager vi det uprcise ved ordet  etik  , der dog dukker op ret s ofte i denne betnkning . Det er det ordforrd , der anvendes i det nye  politisk korrekte  sprog for at undg medicinens ndvendige underlggelse under den naturlige og kristne morals principper .
<P>
P trods af disse vsentlige forbehold har vi stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Chanterie">
Flles retningslinier for industripolitikken inden for lgemiddelindustrien br tage hensyn til det forhold , at markedsfring af lgemidler ikke er underlagt almindelige markedsmekanismer .
Her er det ikke den usynlige hnd , der faststter eftersprgsel , udbud og pris . Det er reprsentanter for interessegrupper og myndigheder , der i betragtelig grad bestemmer salg , forbrug og fortjeneste .
Det indebrer nogle umiddelbare konsekvenser .
Tnk p de usdvanlige fortjenester , de kunstige priser , de kmpestore reklameudgifter , de storstilede fusioner og s videre . Det har selvflgelig ogs noget at gre med de enorme udgifter til forskning og udvikling , med beskftigelsen , konkurrencen og lgemidlers srlige egenskaber .
 Pharmacon  betyder jo samtidig lgemiddel og gift , helbredende og ddelig .
At man ikke frit kan erhverve denne slags varer , og at de ikke m stilles til rdighed uden tilsyn , er en selvflge .
Det er da ogs forsteligt , at staten , sygesikringerne , patientforeningerne , lgeforeningerne , universitetscentrene og lgemiddelsektoren i fllesskab beskftiger sig med udvikling og distribution af medicin .
<P>
Den Europiske Unions , og navnlig Europa-Parlamentets bidrag er placeret inden for rammerne af svel industri- som sundhedspolitikken . Kraftlinierne i en sdan politik kan sammenfattes som flger .
P den ene side en rationalisering af produktionen med blandt andet begrnsning af reklamebudgetterne og bekmpelsen af opsplitningen . P den anden side omstrukturering af innovationen med srlig opmrksomhed p gte nyskabelser , godkendelsesprocedurer , registreringskrav til nye lgemidler , ejendomsrettigheder og udvikling af lgemidler eller behandlingsmetoder til sjldne eller endnu uhelbredelige sygdomme .
I tilslutning til alt dette bryder man en lanse for prventiv og oplysende lgevidenskab , generiske lgemidler , plantelgemidler og homopatika , rationel brug af lgemidler , ensartet lgemiddelemballage , alternative metoder til testning af lgemidler , selvmedicinering , en miljvenlig virksomhedspolitik , langfristet planlgning , en ansvarlig industripolitik , en europisk databank ( nemlig ECPHIN ) , et etisk rd under EMEA og s videre .
<P>
Som medlem af begge rdgivende udvalg kan jeg i princippet tilslutte mig det foreliggende forslag .
Det er et rimeligt og ligevgtigt kompromis mellem lgemiddelindustriens , socialsikringssystemets , forskningsinstitutionernes , sygesikringens , lgernes samt klient- eller forbrugerorganisationernes divergerende interesser .
Dog vil jeg gre mig til talsmand for en tydelig definition af  innovationer  .
En gte innovation er et nyt lgemiddel og alts ikke et allerede eksisterende lgemiddel , som blot fr vedhftet en yderligere indikation , og heller ikke en  me too  , som kommer frem flere r efter en gte nyskabelse som afledt deraf .
Et virkelig innovativt lgemiddel br helbrede eller behandle hidtil uhelbredelige sygdomme eller genstridige lidelser eller br yde en bedre behandling af eller strre helbredelseschancer for bestemte onder i sammenligning med eksisterende lgemidler .
<P>
Nr alt kommer til alt , betragter jeg dette forslag som et skridt i den rigtige retning .
En lgemiddelpolitik br tage hensyn til konkurrenceevnen og rentabiliteten i industrisektoren som sdan ( industripolitik ) , men ogs til beskftigelsen , den offentlige sundhed , de terapeutiske fremskridt og socialsikringen ( socialpolitik ) .
Jeg tror , at det forslag , der foreligger til afstemning , opfylder kravene til svel en industrielt som socialt ansvarlig lgemiddelpolitik .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Decharge for rene 1991 , 1992 , 1993 og 1994
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0058 / 96 af Kjer Hansen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen vedrrende regnskabsafslutningen for EUGFL for regnskabsret 1991 ; -A4-0086 / 96 af Cornelissen for Budgetkontroludvalget om Kommissionens beretning om de foranstaltninger , der er truffet til opflgning af bemrkningerne i den beslutning , der ledsager dechargeafgrelsen vedrrende gennemfrelsen af De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1992 ( KOM ( 95 ) 0666 ) ; -A4-0097 / 96 af Samland for Budgetkontroludvalget om Kommissionens beretning om de foranstaltninger , der er truffet til opflgning af bemrkningerne i de beslutninger , der ledsager dechargeafgrelserne vedrrende gennemfrelsen af De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1993 ( KOM ( 95 ) 0666 ) ; -A4-0098 / 96 af Wynn for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1994 ; -A4-0089 / 96 af Blak for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til Kommissionen for forvaltningen af EKSF for regnskabsret 1994 ; -A4-0081 / 96 af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om udsttelse af afgrelsen om decharge til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ( Thessaloniki ) for gennemfrelsen af dets budget for regnskabsret 1994 ; -A4-0082 / 96 af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene ( Dublin ) for gennemfrelsen af dets budget for regnskabsret 1994 ; -A4-0096 / 96 af Wynn for Budgetkontroludvalget om ngtelse af decharge til Kommissionen for den konomiske forvaltning af Den Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1994 .
<SPEAKER ID=105 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg ville ikke have haft noget imod , at min sde danske kollega , Eva Kjer , var kommet frst .
Jeg skal tale om Kul- og Stlunionen , og jeg m sige , at jeg er en lille smule skuffet over , at Kommissionen ikke er til stede , at kommissren ikke finder det s vigtigt , at han kan vre her , nr vi har denne debat .
Selvflgelig ved jeg , at han har en dygtig reprsentant i Fritz Brchert , som er til stede , men jeg havde gerne set , at kommissren havde vret her , nr vi diskuterer et s vigtigt punkt .
Det drejer sig faktisk om 60 mia danske kroner , vi skal snakke om .
<P>
I r har Kul- og Stlunionen som den eneste fet en uforbeholden revisionserklring , og det er utrolig flot .
Der har vret et utrolig godt samarbejde mellem Parlamentet , Budgetkontroludvalget , Revisionsretten og Kommissionen , men det betyder absolut ikke , at der ikke har vret meningsforskelle .
Tvrtimod !
<P>
Jeg vil dog starte med at lyknske Kommissionen med , at Bagnoli-sagen endelig er afsluttet .
Jeg har gennem fire r rejst kritik i en over ti r gammel sag om manglende rentegodtgrelse , som italienerne prvede at snyde os for .
Det er lykkedes Kommissionen at f pengene hjem .
Det er et par millioner kroner , men det er i hvert fald noget , som skatteyderne forstr , at penge , der er uretmssigt udbetalt , bliver tilbagebetalt .
Vi skulle nsten fejre det med flag , at Kommissionen den 11. oktober 1995 endelig kunne f lst denne sag .
<P>
Men s begynder der at komme nogle af de sm punkter , vi har problemer med .
Solvensngletallene .
Vi har vedtaget et direktiv i 1992 , og nu overtrder vi endda selv solvensngletalsdirektivet .
Det vil sige , at vi har for store investeringer ude .
Det drejer sig om risikospredning , og den bliver begrnset til frre og frre debitorer og strre og strre engagementer .
Jeg kan give et par tal .
Der er 11 debitorer , hvis ln overstiger 25 % af EKSF ' s egenkapital .
De store engagementer overstiger 800 % af egenkapitalen , og det vil sige , at risikoen ikke er tilstrkkeligt spredt .
Vi kan alts risikere , at der kommer nogle gevaldige sager , hvor vi lige pludselig fr nogle tab , og nu tager vi mske hul p nste rs decharge , men hvad nu , hvis vi indblandes i en konkurs i forbindelse med tunnelen mellem Frankrig og England ?
S mister EU-systemet - og hold jer nu fast alle sammen - over 10 mia danske kroner , og s begynder det at blive problematisk .
Det vil alts sige , at man alligevel , selv om man har lavet et godt regnskab , har glemt nogle ting , og man mske ikke har gjort det s godt , som det skulle vre .
Det er en af de ting , jeg virkelig er meget opmrksom p , og jeg har bedt om at f en liste over de former for garantier , vi har .
Den er jeg blevet lovet af Kommissionen , men jeg har ikke fet den endnu .
<P>
Desuden er man ikke s god til at spekulere i vrdipapirer .
Faktisk har vi i det forlbne regnskabsr , vi nu skal godkende , tabt 70 mio ECU , og endnu en gang - I hrte rigtigt - 70 mio kroner ved at vrdipapirer ikke blev solgt p det rigtige tidspunkt .
Nu skal vi vente p , at markedet ndrer sig , og at der mske kommer en opadgende kurs , og s kan vi hente pengene hjem .
<P>
Lad os se p et andet problem , f.eks. Paris-sagen .
Min gode ven , John Tomlinson , kunne huske , at vi lavede noget ganske uanstndigt i Paris .
Vi kbte en ejendom , der var s dyr , at man skulle tro , vi havde kbt hele Paris .
Her i regnskabet har vi tilslret det .
28 % af de investeringer , som skulle betales tilbage til EKSF , har vi ikke fet , og det er 1 , 68 mio ECU .
Det vil sige , at man fusker lidt med tallene , og jeg vil derfor bede Kommissionen om at bringe dette i orden og s lade vre med at lave alle de numre med at skjule tallene .
Jeg kunne mske ogs sprge : Alle de ejendomme , vi har p vores 126 ambassader rundt om i verden , har man ogs der fusket med regnskaberne ?
Det er noget af det , som jeg i hvert fald vil prve at undersge , nr vi nr frem til nste rs decharge .
<P>
S kommer der et helt kapitel for sig . Det er nedlukningen af miner i England , hvor en borgerlig konservativ regering bad om lavtforrentede ln og fandt ud af , at de mske alligevel ikke skulle bruge lnene og tilbagebetalte dem .
De har fet gud ved hvor mange millioner kroner i rentegodtgrelse , og iflge den juridiske tjeneste i Kommissionen har vi ikke en chance for at f dem tilbage .
I dette tilflde skal vi efter min mening ikke lngere holde os til den juridiske side af sagen , vi skal satse p det politiske aspekt og slbe den engelske regering for Domstolen og fortlle , at vi ikke gider al deres spekulation i at stjle vores penge .
S kort sagt : Kommissionen skal vre modig og tage et politisk skridt og s f de penge tilbage .
<P>
Som det sidste punkt , hr. formand , vil jeg nvne det problem , at England har fet over 50 % af lnene , som kun er koncentreret om fire lande .
Det kan vi ikke leve med .
Det er interessant , nr det er en engelsk regering , der gr det .
Premierminister Major siger nok som de frkke piger : Uden penge gr det ondt .
Han kan godt lide vores penge , men han kan ikke lide EU .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Fru Theato har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg har ikke helt forstet , hvorfor betnkningernes rkkeflge blev ndret .
Jeg har fet at vide , at rdsformanden vil vre til stede under vor forhandling og i det mindste ville hre de frste betnkninger .
Jeg sprger Dem , om De ved , at rdsformanden vil komme , og om det i bekrftende fald er garanteret , at de betnkninger , hvor vi finder det srlig vigtigt , at rdsformanden er til stede , kan behandles , inden Rdet fr ordet , dvs. at i de mindste ordfrerne kan tale inden da .
Jeg vil gerne have Dem til at bekrfte dette .
Jeg frygter , at vi spilder tid , hvis vi fortsat ndrer rkkeflgen , og den aftalte tidsplan ikke kan overholdes .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Fru Theato , rkkeflgen af betnkninger er udelukkende blevet ndret , fordi hr . Blak havde en hastesag og derfor ikke kunne vre til stede senere .
Alle de vrige betnkninger vil blive behandlet i den planlagte rkkeflge .
Rdet vil tage ordet , men det lader til , at det er forsinket p grund af den trilog , der er i gang .
<P>
Hr . Tomlinson har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , i forlngelse af det sprgsml , fru Theato rejste , var det Rdet selv , der fastsatte tidspunktet for trilogen .
Det har sledes bevidst indget to aftaler p samme tidspunkt .
At vre i en anden sal og have et trilogmde samtidig med , at forhandlingen om decharge finder sted , er en uacceptabel adfrd .
Hvis jeg var Dem , hr. formand , ville jeg ngte at give Rdet taletid under vor dechargeforhandling , hvis det er s lunefuldt i sin holdning , at det vlger at dobbeltbooke sig selv .
Rdet fastsatte trilogen .
Det bestemte , hvornr den skulle finde sted .
Det besluttede , at under denne forhandling , som finder sted p dets henstilling , kan det valse herind , nr det mtte nske og komme med sit indlg uden at have hrt forhandlingen .
Jeg hber derfor , hr. formand , at De vil overveje at ngte at give Rdet ordet , nr det ankommer , fordi det har behandlet Parlamentet med ringeagt og foragt .
Vi br vise Rdet det samme .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , det gr mig mlls , at vi afholder en forhandling om dechargen , uden at Kommissionen er til stede .
Hr. formand , hvordan kan et Parlament , der opererer p denne mde , blive taget alvorligt ?
Jeg har vret folkets reprsentant i 25 r , hr. formand , men det er dog den stiveste .
Konkret vil jeg anmode Dem om at trffe de ndvendige foranstaltninger til , at Europa-Kommissionen straks kommer til stede her p politisk plan .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de tidligere taleres bemrkninger og egentlig opfordre til , at vi forlader salen og afbryder mdet p nuvrende tidspunkt , indtil Parlamentet informerer os om , hvornr mdet kan fortstte p behrig vis .
Forhandlingen om decharge kan egentlig ikke viderefres p denne mde .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , vedrrende det samme .
Jeg ville blot stille forslag om afbrydelse af mdet , og jeg stttes af et stort antal medlemmer i hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg er lige kommet fra trilogmdet , og kommissr Liikanen har faktisk nok at se til dr , og det samme glder rdsformanden .
Vi forlod salen her , da afstemningstiden sluttede kl . 13.00 , gik direkte til trilogmdet , og det har vret afbrudt i ca .
45 minutter , s formandskabet kan komme til klarhed .
Den mde , hvorp det har forsgt at fre mdet i de sidste to timer , har absolut vret en skandale .
Jeg kan ikke se en ende p det inden for de nste to timer .
Jeg ved ikke , om salen er reserveret .
Jeg forlod mdet , fordi jeg har to betnkninger p dagsordenen .
<P>
Men De har et problem , hr. formand .
Mske er der nogen , der kan f nogle oplysninger fra mdesalen med hensyn til , hvornr de forventer at vre frdige .
Det ville vre en stor hjlp for medlemmerne .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Hr . Wynn , rede medlemmer , jeg vil afbryde mdet i ti minutter .
Jeg har sendt en person hen for at sprge , om vi kan regne med Rdets og Kommissionens tilstedevrelse om disse ti minutter .
Hvis svaret er , at Rdet og Kommissionen ikke kan garantere deres tilstedevrelse efter disse ti minutter , vil jeg lade Parlamentet stemme om , hvorvidt vi skal fortstte forhandlingen eller ej .
<P>
( Mdet udsat kl . 15.10 og genoptaget kl .
15.20 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
rede medlemmer , vi har vret i kontakt med Kommissionen og med Rdet .
Kommissren har haft den venlighed at straks at indfinde sig .
Hvad angr Rdet , fr vi at vide , at de i dette jeblik forhandler en tekst , og at de vil vre fravrende mindst et kvarter endnu .
Derfor lader jeg Parlamentet stemme om , hvorvidt man skal fortstte forhandlingen .
<P>
( Parlamentet vedtog at fortstte arbejdet )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg advarer p forhnd imod , at gud hjlpe Rdet , hvis det kommer her ind i salen og nsker at docere for os i en halv time i forbindelse med en forhandling , det ikke har hrt .
Jeg hber , at De gr dette srdeles klart for rdsformanden , inden han trder ind i salen .
Vi blev behandlet med foragt i udvalget , idet der kom en embedsmand , som skulle afgive det , der jo er en politisk henstilling .
Vi gjorde det helt klart i udvalget , at det var en uacceptabel adfrd fra formandskabets side .
Vi er igen i eftermiddag blevet behandlet med foragt , og det , vi ikke vil finde os i , er en eller anden form for docering i forbindelse med en forhandling , som Rdet ikke har haft den hflighed at lytte til .
Jeg hber , at Rdets reprsentant kan gre dette helt klart over for formandskabet , inden det kommer ind i salen .
Det vil spare nogle af os for den forlegenhed , det er at skulle sige det igen direkte til Rdet , nr det kommer herind .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tomlinson .
Rdet har en fornem reprsentant her , som naturligvis vil meddele Rdet disse synspunkter .
De ved , at det ikke er min opgave at kritisere , hvad Rdet siger i denne forsamling , og Rdet vil modtage de relevante svar inden for de forskriftsmssige rammer .
Jeg giver derfor ordet til fru Kjer Hansen med henblik p fremlggelse af den betnkning , hun er ordfrer for .
<SPEAKER ID=118 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , da Kommissionen nu er velreprsenteret , vil jeg alligevel indlede med at takke for samarbejdet med Kommissionen og det , at Kommissionen beredvilligt har givet oplysninger og besvaret sprgsml fra min side omkring dette emne .
Lad mig starte med at sl fast , at de fleste mangler ved regnskabsafslutningsproceduren efter min opfattelse beror p landbrugspolitikken , selve den mde vi har udformet den flles landbrugspolitik p .
Landbrugspolitikken er blevet s kompleks , at en effektiv regnskabsafslutning forudstter , at vi gennemfrer en radikal forenkling og en reform af landbrugspolitikken .
Det er mit hb , at det budskab vil indg som et vsentligt element i en drftelse af den fremtidige landbrugspolitik .
Det er ogs et problem , at landbrugsudgifterne udelukkende afholdes via EU-budgettet .
I sagens natur giver det ikke medlemslandene den samme interesse for at opdage de regelstridige udbetalinger , der mtte have fundet sted .
Der er simpelthen et modstningsforhold mellem Kommissionen og medlemslandene i og med , at de ikke deles om udgifterne .
<P>
Regnskabsafslutningsproceduren er p ingen mde tilfredsstillende af flere grunde .
Kommissionen har ikke ressourcer nok til at varetage regnskabsafslutningen p betryggende vis .
Revisionens dkningsgrad er minimal sammenlignet med de transaktioner , der foretages .
Der er omrder , hvor der endda over en rrkke overhovedet ikke bliver kontrolleret .
Ogs de mange udbetalende organer i medlemslandene udgr et kontrolmssigt problem .
I mange tilflde virker det , som om det er det rene gtvrk , hvilke belb der skal inddrives .
Kun 7 % af de korrektioner , der har fundet sted i 1991-budgettet , er enkeltstende korrektioner .
Resten er de skaldte faste korrektioner , dvs . Kommissionen sknner eller mske rettere gtter sig til , hvilke belb , hvilken procentsats der skal inddrives .
Medlemslandene accepterer i de fleste tilflde korrektionerne , men vi har ogs set en rkke eksempler p uoverensstemmelser , der s er blevet bragt for Domstolen .
Derfor vil jeg hilse det velkomment , at der nu er oprettet et forligsorgan , hvor medlemslandene og Kommissionen forhbentlig kan indg forlig ved eventuelle uoverensstemmelser .
<P>
Det afgrende problem i forbindelse med regnskabsafslutningsproceduren er , at det , der skulle vre en teknisk procedure , i virkeligheden er blevet til en politisk forhandling .
Det skn , som Kommissionen foretager , bliver gjort til genstand for en forhandling mellem Kommissionen og det pgldende medlemsland .
Vi har set en rkke eksempler p det .
Et af de vrre er eksemplet med bomuldsproduktionen i Grkenland , hvor Kommissionen frst gik ud og krvede en korrektion p 25 % , men efter forhandlinger med det pgldende land blev det ndret til 10 % mod , at der s var en rkke krav , der skulle opfyldes .
Selvflgelig kan man sige bde godt og ondt om en sdan forhandlingssituation , men faktum er jo , at der ikke er tale om objektivitet .
<P>
Et andet velkendt eksempel er mlkekvotesagen .
Den har vi tidligere behandlet meget indgende , men lad mig alligevel fremhve , at forhandling og politisk pres dominerede over det faktum , at der her var tale om et uretmssigt udbetalt belb .
Hele sagen endte som en politisk studehandel , og det bedste , man kan sige om mlkekvotesagen , er , at offentligheden dog fik fuld kendskab til sagen og dens forlb .
<P>
I og med at der ofte er en forhandling mellem Kommissionen og medlemslandet , er det s som s med retssikkerheden .
Risikoen for en uensartet behandling af medlemslandene er der , hvad enten det sker bevidst eller er et udtryk for en tilfldig forskelsbehandling .
Selvflgelig er der ogs medlemslande , der finder det tilfredsstillende med denne skaldte fleksibilitet , fordi de mener , at det kan vre i deres interesse .
Problemet er imidlertid , at iden med regnskabsafslutning er at f inddrevet de faktiske ikke-sttteberettigede udgifter .
Systemet er behftet med mange fejl , og den alvorligste er den , at det ikke sikrer og ikke forsger at sikre objektivitet i forbindelse med regnskabsafslutningen , sledes at de belb , der inddrives , afspejler de faktiske tab .
<P>
Jeg indstiller til , at der gives decharge for dette omrde , ikke fordi det fortjener det , men fordi det vil vre det naturlige , hvis vi skal vre konsekvente og flge op p en tidligere beslutning .
Lad mig afslutte med at sige , at jeg finder det bedre at gennemfre en regnskabsafslutning p trods af alle manglerne end slet ikke at gennemfre den , og jeg hber , at vi ogs p andre omrder , f.eks. omkring strukturfondene , kan n frem til regnskabsafslutningen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , dechargen for gennemfrelse af det almindelige budget for 1992 har givet anledning til et forfrdeligt postyr .
Som bekendt har Europa-Parlamentets tydelige og vedholdende standpunkt i sidste ende frt til , at Europa-Kommissionen alligevel gav sig til at opkrve 1 , 6 milliarder ECU vedrrende manglende overholdelse af mlkekvoterne i Italien og Spanien ; Parlamentet har med andre ord reddet skatteyderne fra en regning p ikke under 1 , 6 milliarder ECU . Det vil jeg gerne endnu en gang gre alle , der vil hre p det , opmrksom p og i srdeleshed euroskeptikerne .
M jeg sprge kommissren om , hvor mange af disse 1 , 6 milliarder ECU der i mellemtiden er tilbagebetalt ?
<P>
Ved dechargeforhandlingen i fjor er et antal punkter blevet liggende . For det frste undersgelserne i sagen om svig i tobakssektoren i Grkenland og Italien .
Er mine informationer om , at der navnlig i Grkenland ikke undersges ret meget , korrekte ?
Hvornr vil Europa-Parlamentet blive informeret om svigets sandsynlige omfang og om de foranstaltninger , der er truffet ?
<P>
Dernst gennemfrelsen af en mlkekvote-tilbagekbsordning , som der ikke var noget retsgrundlag for .
Det slap Kommissionen endog ret let fra , idet det blev affrdiget med den bemrkning , at der efterflgende i 1995 med tilbagevirkende kraft blev vedtaget et retsgrundlag , hvorved de 170 millioner ECU blev legaliseret efterflgende .
Deler kommissren min mening , at en sdan fremgangsmde er drligt forenelig med en ansvarlig finansforvaltning ?
<P>
Endelig ikke-tilbagesgningen af 170 millioner ECU fra Spanien vedrrende manglende overholdelse af mlkekvoterne i 1989 .
I sin nrmere begrundelse , som jeg nsker at takke Kommissionen for , fremfrer den som argument for ikke at have sgt belbet tilbage , at ingen medlemsstat havde indbragt sagen for Domstolen .
<P>
Hr. formand , det er efter min mening en alvorlig sag .
Det betyder jo , at Kommissionen lader anvendelsen af traktaten og af princippet , at der m vre lige ret for alle , vre afhngig af en eventuel protest fra en eller flere af medlemsstaterne .
Jeg kan ikke frigre mig for det indtryk , at Kommissionen sledes truer med at blive stikirenddreng for Ministerrdet i stedet for at vre traktatens vogter og de europiske skatteyderes beskytter .
Jeg er klar over , at det vedrrer beslutninger , der hovedsagelig er taget af den tidligere Kommission , men jeg tillgger det stor betydning at f en klar redegrelse herom fra den nuvrende Kommission .
Forlbet om finansiering af destruktionen af kalve i Nederlandene trkker atter store veksler p Kommissionens finanspolitiske trovrdighed .
Jeg ved , at Kommissionen afgiver en redegrelse i morgen , men givetvis kan kommissren for budget og budgetkontrol allerede p nuvrende tidspunkt gre rede for den finansielle slingrekurs .
<P>
Hr. formand , jeg forklarer mig nrmere .
Den ene dag udtaler landbrugskommissren , at han med stor forbavselse ser p den nederlandske beslutning om destruktion af 60.000 kalve , og nogle dage senere kan vi lse i avisen , at Kommissionen bidrager med 20 millioner gylden til denne foranstaltning , som den har stemplet som bde undvendig og overfldig .
Hr. formand , det er efter min mening en alvorlig sag . Det stter Kommissionens trovrdighed p spil .
Vil kommissren gre rede for , hvordan det rimer med , at kommissionsformand Santer har bebudet en stram finansforvaltning , som jeg med glde har rost ham for ?
Men , hr. formand , som englnderne udtrykker det s smukt , the proof of the pudding is in the eating , og derfor mit nske om et udfrligt svar fra kommissren p dette grundlggende sprgsml .
<SPEAKER ID=120 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , disse otte betnkninger til forhandling under t udgr noget temmelig nyt i Fllesskabet i r , fordi Revisionsretten i henhold til Maastricht-traktaten hvert r skal udarbejde en revisionserklring om Fllesskabets almindelige budget .
Den fortller ikke Retten noget om , hvordan den skal gre det , og den fortller heller ikke Parlamentet , hvad det skal gre med den .
Jeg havde forberedt mig p at skulle fremstte mine bemrkninger efter hr . Wynn , og nu ser jeg , at jeg kommer fr ham !
<P>
Retten anvendte betydelige ressourcer p DAS ( revisionserklring ) , og denne kendsgerning er klar , nr man ser manglerne eller hullerne i rsberetningen for 1994 .
Jeg regner med , at den nye formand for Retten vil foretage en omlgning af Rettens arbejdsmetoder .
Jeg anmodede om dette sidste r , og jeg anmoder om det igen , da Retten br vre organiseret p en sdan mde , at den rent faktisk kan udarbejde en rsberetning og revisionserklringen .
Dette , er jeg klar over , stter den under et stort pres , men hvis den i hjere grad arbejdede som et internationalt revisionsfirma og i mindre grad som en bleg kopi af Kommissionen , ville den mske opn mere succes .
<P>
Det andet problem opstr efter Europa-Parlamentets modtagelse af DAS .
Denne har frt til en betydelig diskussion i Budgetkontroludvalget .
Jeg sttter strkt hr . Wynns lsninger her , som han vil fremfre senere , og som kan ses i hans begrundelse .
Han placerer DAS og DAS ' s traktatmssige position i den rette sammenhng , da det eneste , Rdet gjorde , var blot at anmode Retten om at udarbejde erklringen .
Det sagde ikke , hvordan Retten skulle gre det , og det sagde ikke , hvad vi skulle gre med den .
Men jeg mener , at begrundelsen i hr . Wynns betnkning er s god , at vi br udarbejde en initiativbetnkning , som vil gre os i stand til at forelgge disse punkter - 30-51 - for Parlamentet , sledes at vi kan stemme om dem som Fllesskabets politik .
<P>
Nu har min ven , hr . Blak , vret ndt til at forlade salen .
Det er et sprgsml om at smadre en rude for derefter at stikke af .
Sidste r sagde jeg om ham  Jeg anser ham for at vre manden , der har ansvaret for Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Han udfrer et fremragende arbejde .
 Men med sine bemrkninger om lukningen af kulminer har han ladet sin partipolitik lbe af med sin normalt fornuftige vurdering .
Han er i gang med det igen i r !
Det er rigtigt , at han gr det klart , at Det Forenede Kongerige ikke har handlet ulovligt .
Der har ikke vret tale om noget bevidst spild af midler fra Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Mens en af minerne blev lukket i 1990 , har kulminen i Markham vret lagt i mlposen , idet den er ved at blive repareret , sledes at den kan anvendes i fremtiden .
Vi vil stemme imod hans punkt 11 .
<P>
Lad mig nu vende mig til Dublin , og det er en ret let opgave , da Budgetkontroludvalget ikke tver med at indstille til , at der meddeles decharge for regnskabsret 1994 .
Det glder mig , at jeg har fet at vide , at den langstrakte sag om ejendomsret er afsluttet i Dublin . Denne har stet p i alt for lang tid , og denne bekymring er nu bag os .
Men problemet med finanskontrol i Dublin er endnu ikke lst .
Vi henstillede sidste r til , at Kommissionen udnvnte en finansinspektr p deltid til at udfre dette arbejde , og dette er endnu ikke gjort .
Arbejdsmnstret , finansforordningen og Revisionsrettens bemrkninger ser i fllesskab ud til at forrsage alt for store likvide beholdninger .
Hvis Retten , Kommissionen og Instituttet ikke kan finde en lsning p det , br de foresl en ndring af finansforordningen , fordi bemrkningerne skaber konflikt fra r til r .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte Budgetkontroludvalgets indstilling til , at der meddeles decharge til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene i Dublin .
<P>
Det er ikke en helt s let opgave , nr vi vender os til Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , CEDEFOP , som vi kalder det ; der er meget mere alvorlige problemer her .
Jeg skynder mig at tilfje , at problemerne ikke hovedsagelig er skabt af Centret - det er slet ikke dets skyld .
Det m have vret et frsteklasses eksempel p europisk ubehndighedsteori , som fik Rdet til at flytte CEDEFOP fra Berlin til Thessaloniki .
Jeg mener virkelig , at det havde til hensigt at flytte Det Europiske Erhvervsuddanelsesinstitut - som midlertidigt havde til huse hos CEDEFOP i Berlin - til Thessaloniki .
Men da kongen havde talt , mtte flytningen ske .
<P>
Kommissionen hjalp ikke , da den fordybede sig i nogle forfrdende arbejdsforhold , sledes at mere end halvdelen af personalet ikke var rede til at flytte .
Jeg mener heller ikke , at Parlamentet hjalp , da vi havde anmodet om at f eksterne konsulenter til at undersge CEDEFOP ' s arbejde .
De valgte at g i gang p netop det tidspunkt , hvor motivationen var helt i bund , da personalet ikke var glad for de dispositioner , der var ved at blive truffet .
<P>
Retten udarbejdede en temmelig kritisk beretning om dette sprgsml , men konsulenterne gik s langt som til at sige , at Centret ikke var srlig nyttigt for Fllesskabet .
<P>
Jeg mener ikke , at Budgetkontroludvalget er det rigtige organ til at foretage en kvalitativ vurdering af Centrets nytte og fremtidige anvendelse .
Det er udgiftsudvalgets opgave .
Det er min opfattelse , at s lnge der er en stigende eftersprgsel efter Centrets rapporter , m det udfre nogen nyttig forskning , som folk gerne vil have .
Det er en god kommerciel begrundelse .
Endvidere mener jeg , at det ville vre tbeligt af os at sige , at en sdant center ikke er ndvendigt p et tidspunkt med hj arbejdslshed i Europa og p et tidspunkt , hvor uddannelses- og omskolingskoncepter er af afgrende betydning for vor fremtid .
<P>
Dette arbejde fortjener en endnu hjere prioritering .
I stedet for uden videre at fordmme CEDEFOP ved at ngte at meddele decharge foreslr vi , at afgrelsen om decharge udsttes .
I den nrmeste fremtid br udvalget arrangere et besg i Thessaloniki , hvorved direktren og tjenestemndene kunne f lejlighed til at overbevise os om CEDEFOP ' s fremtid , dets levedygtighed og om , at det kan spille en nyttig rolle med hensyn til forskning i erhvervsuddannelse og omskoling .
Budgetkontroludvalget indstiller til Parlamentet , at vi indtil videre udstter afgrelsen om decharge til CEDEFOP .
<P>
Jeg afslutter med en appel til Kommissionen og alle andre berrte om at se nrmere p , hvad der sker med bestyrelserne i bde Dublin og Thessaloniki .
Der er nu flere personer i bestyrelserne , end der er personer , der arbejder p centret .
Det var grundlggernes oprindelige ide at f arbejdsmarkedets parter til at tale samme - det er en positiv ting - regering , arbejdsgivere og fagforeninger .
Men nr man har en reprsentant fra hver af de 15 medlemsstater og EFTA-landene og reprsentanter fra Kommissionen , har man bestyrelser , der bestr af 60 medlemmer .
De mdes to gange , og deres forretningsudvalg mdes 3-4 gange .
Der m findes en bedre m at gre det p , som de europiske borgere vil finde mere hensigtsmssig .
Jeg appellerer til Kommissionen om at ivrkstte en undersgelse af , hvordan dette kan forbedres .
<SPEAKER ID=121 NAME="Wynn">
Hr. formand , allerfrst vedrrende det almindelige budget : Lad os som led i beslutningen ikke glemme den omstndighed , at vi rent faktisk glder os over den konstruktive samarbejdsnd , der har eksisteret mellem Kommissionen og Revisionsretten i forbindelse med rsberetningen for 1994 .
Hvis det glder for fortiden , glder vi os ogs over forslagene i forbindelse med SEM 2000 og hber , at det hele vil blive meget bedre i fremtiden .
<P>
Problemet er jo , nr vi giver decharge , at 80 % af Unionens budget forvaltes af medlemsstaterne , og vi er alle klar over dette .
Desvrre giver vi ikke decharge til medlemsstaterne , vi giver kun decharge til Kommissionen .
Kommissionen m ikke blive alt for entusiastisk over kun at hre ros , for den ved , at denne beslutning indeholder kritik af den valne mde , Kommissionen efter vor mening har reageret p , i stedet for at gribe ind over for medlemsstaterne for at f midlerne tilbage eller sikre , at de forvaltes korrekt .
<P>
Mange af de specifikke omrder i betnkningen vil blive behandlet af medlemmer , der taler efter mig .
Jeg vil blot koncentrere mig om t sprgsml og kun t sprgsml , som hr . Kellett-Bowman henviste til , og det er DAS .
DAS vil ge den forsvarlige finansielle forvaltning af fllesskabsbudgettet - det accepterer vi alle - men der er problemer , som Revisionsretten anfrte .
Af de godt 70 punkter i beslutningen er det vigtigste for mig punkt 8 , som anmoder Kommissionen om for fremtiden at indfre et regnskab med overskriften  specificerede belb til inddrivelse  .
Vi anmoder den om at give detaljerede oplysninger om de enkelte sager og subtotaler p baggrund af materielle fejl , som Revisionsretten har ppeget ; endvidere anmoder vi den om at underrette Parlamentet om foranstaltninger , som er blevet truffet i begge tilflde .
Jeg siger , at det er det vigtigste punkt , fordi jeg , selv om jeg vil indstille til , at vi giver decharge , kun vil indstille til , at vi gr det , hvis vi fr et klart tilsagn fra Kommissionen om , at den vil gre det , vi anmoder om .
Vi afventer sledes Kommissionens reaktion p dette .
<P>
Dette var den frste revisionserklring .
Resultaterne af Revisionsrettens beretning om Kommissionen var noget blandede .
I begrundelsen anvender jeg et fodboldudtryk til at udtrykke , at hvis vi ser nrmere p denne reaktion , kan vi sige , at Kommissionen en gang har ramt rigtigt , en gang ved siden af og en gang midt imellem .
Den ramte rigtigt , idet regnskaberne gav et retvisende billede af Unionens indtgter og udgifter og den finansielle situation . Den ramte ved siden af , idet der var for mange fejl i betalingstransaktionerne til , at Retten kunne afgive en positiv erklring , og den ramte midt imellem , idet der ikke var nogen vsentlige fejl med hensyn til de egne indtgter , men at det ikke var muligt at garantere , at alle afgiftspligtige indfrsler ogs havde medfrt de tilsvarende indtgter .
<P>
Uanset frnvnte forhold fokuserede medierne - absolut de britiske medier - p tallet 4 % , da Retten i november sidste r forelagde sin beretning .
Det blev udbasuneret i alle medier , at Fllesskabet spildte eller mistede - ordet  bedrageri  dukkede selvflgelig op gang p gang - 4 % af vort budget .
<P>
Vi m tage dette til efterretning , og vi m afgre , om vi kan give decharge til Kommissionen p baggrund af det , der blev sagt i DAS-erklringen .
<P>
Lad os lige se nrmere p det .
Det , vi m huske p , er , at decharge er den juridiske attestering af regnskaberne .
Nr vi ser p disse 4 % , m vi stille sprgsmlet : Er dette s et acceptabelt niveau eller et uacceptabelt niveau ?
Det enkle svar er , at det er et uacceptabelt niveau !
Parlamentet kan p ingen mde ignorere tallet 4 % .
Vi kan sledes ikke acceptere , at 1 ECU ud af hver 25 udbetales fejlagtigt .
<P>
Men man skal ogs se p selve systemet , og man m stille sprgsml som f.eks. : Er tallet plideligt ?
Det afhnger af , fra hvilken vinkel man ser p det !
Man vil finde dette behandlet i begrundelsen , hvor vi sprger om , hvorvidt tallet er plideligt .
<P>
Men hvis det er plideligt , hvis fejl er det s ?
Det er et endnu strre dilemma .
I hovedsagen kunne vi give medlemsstaterne skylden for det , fordi det er dem , der forvalter disse 80 % af budgettet .
Men vi giver jo som sagt ikke decharge til medlemsstaterne .
<P>
Det sprgsml , vi br stille , er : Kan disse fejl korrigeres ?
Jeg mener , at vi finder et svar p dette i begrundelsen ; og det er derfor , punkt 8 er s vigtigt for Parlamentet , fordi det er den mde , hvorp vi kan give decharge til Kommissionen , selv nr revisionserklringen er , som den er .
<P>
Lad os sige det helt klart , at Parlamentet ikke har juridisk befjelse til at konstatere et skyldigt belb .
Vi kan ikke udfre Kommissionens arbejde .
Vi kan derfor ikke gre inddrivelsen af pengene til en betingelse for decharge .
Det er af grundlggende betydning .
Parlamentets dechargebefjelser er derimod centreret om Fllesskabet regnskaber .
Dette er det omrde , hvor vi selvflgelig kan stte ind .
Hvis regnskaberne blev ndret , som vi anmoder om i punkt 8 , sledes at de indeholder de belb , Kommissionen hber at inddrive senere , ville der ske tre ting .
For det frste ville Parlamentet ikke skulle attestere regnskaberne , og vi ville derfor ikke dkke over nogen fejl ; for det andet ville Kommissionen blive forpligtet til at gennemfre inddrivelsen af fejlagtigt udbetalte belb , og for det tredje ville Kommissionens juridiske ansvar for at gennemfre budgettet ikke blive forflygtiget .
Man er sledes kommet til de konklusioner i betnkningen , at vi br meddele decharge til Kommissionen med forbehold af disse krav .
<P>
Jeg vender mig nu til Den Europiske Udviklingsfond .
Her er indstillingen helt anderledes .
De af os , der har vret her i mange r , og som r efter r har set dechargeafgrelsen for EUF kender problemerne i forbindelse med finansieringen gennem Den Europiske Udviklingsfond , og vi har accepteret det gennem rene - ikke at vi har forsgt at dkke over noget , men vi har i det mindste forsgt at tage hensyn til alle disse omrder , hvor tingene i udviklingsmssig henseende ikke er s simple , som de ville forekomme at vre for en almindelig revisor .
<P>
Der kommer et tidspunkt , hvor vi er ndt til at sige , at nu kan det vre nok .
Der er sandt at sige tre ting , der har tilspidset sig , og som nu har bragt os til det punkt , hvor vi m sige , at nu kan det vre nok .
<P>
Vi har i lang tid sagt , at EUF ikke giver den korrekte demokratiske kontrollerbarhed , og at den kompromitteres af sin juridiske og finansielle ramme .
Og alligevel er det endnu en gang medlemsstaterne , der er ansvarlige for den juridiske og finansielle erklring : Det er dem , der har skabt situationen , det er dem , der kan ndre situationen .
<P>
I denne betnkning og i beslutningen anerkender Parlamentet Kommissionens forsg p at forbedre EUF gennem en bedre konomisk forvaltning , selv med det , vi anser for at vre et umuligt retsgrundlag , som udgangspunkt .
Der er ingen kritik af Kommissionen generelt med hensyn til EUF .
Kritikken kommer selvflgelig , nr vi kommer til Fonden for Kulturelt Samarbejde - jeg vender tilbage hertil om lidt - fordi det er det omrde , hvor vi anvender ordet  beklager  ; vi anvender det faktisk to gange i forbindelse med Kulturfonden .
<P>
Men DAS gav os mulighed for at se nrmere p regnskaberne , og Revisionsretten sagde , at regnskaberne ikke giver et retvisende billede af EUF ' s finansielle situation og transaktioner .
De er ikke tilstrkkeligt kohrente og njagtige til at kunne give et retvisende billede af de faktiske forhold .
Dette er klart ikke en positiv revisionserklring .
Kommissionens GD VIII vil hvde , at det er det .
Det er endnu en gang vort dilemma , nr vi fungerer som dommer , og nr vi gr det , er der n ting , vi er helt p det rene med , nemlig at det ikke er en positiv erklring .
Som jeg sagde i forbindelse med det almindelige budget , er det der som et instrument , der skal hjlpe Parlamentet .
<P>
Men den strste anomali i r - og det var det samme sidste r , men vi havde ikke DAS dengang - er , at Domstolen i sin afgrelse nu har anfrt , at De Europiske Udviklingsfonde ikke hrer under fllesskabsudgifterne .
Det er medlemsstaternes udgifter , som forvaltes af Kommissionen .
Kommissionens fungerer med andre ord som et underled , der skal forvalte disse fonde , og Parlamentet har praktisk talt ikke noget at skulle have sagt med hensyn til disse udgifter .
Alligevel har vi pligt til at give decharge .
Vi respekterer Domstolens afgrelse , men den skaber forvirring og manglende sammenhng .
Den skaber ogs problemer for EUF ' s daglige ledelse .
Hvis vi r efter r nsker at give decharge , vil vi gerne have at vide , hvor vi str juridisk med hensyn til at gre det .
<P>
Kommissionen har gjort en stor indsats for at ndre forholdene , og vi accepterer det og glder os over det .
Men der er behov for en radikal nytnkning , og jeg er sikker p , at alle i Parlamentet , undtagen de enkelte - og jeg mener enkelte - rent faktisk er enige i , at EUF br opfres p det almindelige budget .
Det er den eneste mde , systemet kan ndres p .
Vi erkender ogs med det nuvrende system , at Kommissionens personale i Bruxelles ikke er tilstrkkeligt , hverken med hensyn til kvalitet eller antal .
Den har ikke nok personale til at gre det , den burde gre for jeblikket .
<P>
Arten af den rolle , Kommissionen indtager med hensyn til udviklingsmidler , giver anledning til modstningsforhold , som Parlamentet som demokratisk institution finder overordentlig svrt at acceptere .
Medlemsstaterne tager ren for at stille midlerne til rdighed .
De faststter reglerne - som situationen er nu - men lader s Kommissionen og Parlamentet tage ansvaret for manglerne .
Jeg har sledes hidtil nvnt to aspekter .
For det frste DAS og for det andet Domstolens dom .
<P>
Det tredje aspekt vedrrer det , der skete i Fonden for Kulturelt Samarbejde .
Der burde ikke vre nogen som helst undskyldninger fra Kommissionens side .
Da jeg mdtes med Kommissionen , ville det have vret rart , hvis den havde rakt hnderne i vejret og sagt :  Vi overgiver os !
Vi tog fejl .
 Men i vide kredse forsvarede man sig , og jeg finder det temmelig uforklarligt .
Nr noget str s slemt til som det , der skete i forbindelse med Kulturfonden , br vi ikke forsge at dkke over det .
Kommissionen traf en politisk afgrelse , som den ikke havde behvet at gre , selv ikke , hvis Rdet lagde pres p den for at f den til at gre det .
Parlamentet br p ingen som helst mde sttes i forbindelse med denne afgrelse .
Hvis vi ikke havde haft DAS eller Domstolens dom , ville jeg for mit vedkommende have indstillet , at vi ikke giver decharge p grund af det , der skete med Kulturfonden .
<P>
Det er overhovedet ingen fornjelse for mig at indstille ikke at give decharge til De Europiske Udviklingsfonde , men tiden er inde til , at Parlamentet holder op med at give denne fernis af agtvrdighed , dette figenblad , som vi altid har givet tidligere .
Fra nu af er vi ndt til at se p det med andre jne og for regnskabsret 1994 er indstillingen ngtelse af decharge .
<SPEAKER ID=122 NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , som Parlament har vi en anden opgave end Revisionsretten .
Vi har til opgave i politisk henseende at vurdere det , budgettet viser af politik .
P det socialpolitiske omrde viser det , at der er en gabende klft mellem det , der var ndvendigt af europisk socialpolitik , og det , der findes af europisk socialpolitik .
Det viser det meget klart .
Det afspejles s ogs i enkelte strukturproblemer .
Sledes er der det kendte strukturproblem , som trods reformer endnu ikke er elimineret , nemlig vanskeligheden ved at udbetale midlerne som led i Den Europiske Socialfond rettidigt , et problem , som trods bestrbelser fra Kommissionens side endnu ikke er lst .
<P>
Et andet problem - ellers vil jeg ikke komme ind p yderligere enkeltheder - findes der p den sociale dialogs omrde , hvor der stadig forekommer en meget stor asymmetri , fordi europiseringen af forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere har net et forskelligt niveau , og der dermed ogs findes en forskellig grad af vilje til at bekende kulr .
<P>
Nr vi giver decharge , skal vi p den ene side tnke p , at en europiske socialpolitik ganske vist er ndvendig , men at der ikke sker noget .
Men vi skal ogs , og her vil jeg gerne udtrykkeligt tilslutte mig hr . Wynn , gre os tanker om , hvem der til enhver tid egentlig er den ansvarlige her .
Her skal det klart prciseres , at medlemsstaterne omsider skal drages til ansvar p en anden mde . Medlemsstaterne frer nemlig alt for ofte en politik , som bestr i at g i gang med tingene langsomt , fordi de hber , at de ved regnskabsrets afslutning mske alligevel ogs fr penge til projekter , som de i modsat fald ikke havde kunnet gennemfre , eller de modtager endog penge fra Socialfonden for s at kunne bygge veje for dem , hvilket de hellere vil gre .
Hvis det ikke lykkes os at f kontrol med denne adfrd fra medlemsstaternes side , er det p en eller anden mde mrkeligt , at vi kritiserer Kommissionen og ngter at give den decharge .
Derfor skal vi meddele Kommissionen decharge , da vi nemlig kan se , at fejlen her ikke ligger hos Kommissionen .
<SPEAKER ID=123 NAME="Telkmper">
Hr. formand , det er vor opgave at undersge , hvor effektiv udviklingsbistanden er , og at foretage en kontrol i vor politiske interesse og i skatteydernes interesse .
Man kunne mske sige , at vi ikke havde brug for al denne bistand , hvis vi havde en fair handel , og glden blev eftergivet .
Der er mange enkeltpunkter , som ptales i Revisionsrettens beretning og i vor betnkning , f.eks. den humanitre hjlp , hvor udnyttelsesgraden kun er p 66 , 9 % , eller , som Revisionsretten anfrer , en utilstrkkelig uafhngighed for de tilsynsfrende tjenestegrenes vedkommende , uprcise kontrolopgaver , mangelfuld forberedelse , overfladisk og langsommelig gennemfrelse af kontrollen .
Der mangler ofte skriftlige rapporter herom .
Kommissionen br ikke sttte sig s meget p de forvaltende myndigheder eller virksomheder for dermed at opn en effektiv kontrol .
<P>
P grund af den korte taletid , der er afsat , vil jeg imidlertid ikke komme yderligere ind p disse sprgsml , men derimod p det , hr . Wynn sagde til sidst , nemlig at vi p grund af problemet med Kulturfonden ikke br give decharge for den konomiske forvaltning af Den Europiske Udviklingsfond .
Dette problem med Kulturfonden er en skandale , som dog allerede er to r gammel .
Vi som parlamentarikere afslrede denne skandale og satte gang i diskussionen om den .
Vi havde en forhandling i Parlamentet , vi arrangerede i Udvalget om Udvikling og Samarbejde en hearing og forelagde en rapport for AVS-Forsamlingen med henblik p at blotlgge hele denne skandale .
Jeg mener , at den dermed er behandlet grundigt .
<P>
Hvis vi ikke giver denne decharge , udlser vi mske oven i kbet en ny diskussion om Lom IV og finansieringen .
Vi havde netop her en stor kontrovers med Rdet .
Jeg mener , at der ogs kan kritiseres overordentlig meget ved Lom IV , men det drejer sig her om det eneste organ , hvor der finder en Nord-Syddialog sted .
Denne politiske dialog m vre vigtig for os .
Derfor br vi ikke stte det over styr p grundlag af dette eksempel .
<P>
Det er vigtigt , at dette sprgsml behandles p regeringskonferencen .
Her skal vi politisere dette sprgsml , dvs . Udviklingsfondens opfrelse p budgettet .
Det er vort krav .
Vi br benytte denne budgetdecharge som lejlighed til at udve pres p de nationale regeringer . Hr .
Wolf sagde det lige . Vi m drage de nationale regeringer til ansvar .
Det er vor opgave .
Jeg mener , at hvis vi gr det p grundlag af denne skandale , opstr der et misforhold mellem analyse og den effekt , vi vil afstedkomme .
Derfor gr jeg ind for , at vi udstter denne afstemning netop p grund af regeringskonferencen for at gre flgende klart over for Rdet : Nr vi frer europisk udviklingspolitik , s er Parlamentet en af kontrol- og bevillingsinstanserne .
Vi har sledes brug for opfrelsen p budgettet .
<P>
Her foreligger der skandaler og problemer , som s mske kan klares p en anden mde .
Jeg mener , at hvis vi ikke gr det , kastes der en forkert lys over Kommissionen , og vi ville omg det , vi selv som Parlament fremkaldte for to r siden med vore initiativer , nemlig at blotlgge sagen for offentligheden .
Alts kort sagt : Jeg gr ind for , at vi udstter afstemningen om denne decharge og bringer sprgsmlet p tale i vore nationale hovedstder - i Bonn , i Paris , i London - og derp afventer , hvad der sker p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst takke alle ordfrerne for disse mange betnkninger og sige , at i hvert tilflde vil jeg flge ordfrerens indstilling .
Det afspejler det arbejde , de har udfrt for at opn enighed om deres betnkninger .
<P>
Jeg vil gerne anvende min begrnsede tid til at tale politisk om den proces , vi gennemgr .
Kommissionens holdning er gldelig .
Kulturen i Kommissionen har helt klart ndret sig og bliver bedre .
Jeg hber , den vil fortstte med at blive bedre , indtil vi har den form for kultur , som er blevet visualiseret bde af formanden for Kommissionen og i de dokumenter vedrrende forsvarlig og effektiv forvaltning , vi har fet forelagt .
<P>
Nr jeg vender mig til Rdet , m jeg sige , at dets holdning under processen er beklagelig .
80 % af udgifterne anvendes i medlemsstaterne .
De kunstgreb , der berrer den europiske skatteyder , finder i vidt omfang sted i medlemsstaterne og under deres jurisdiktion .
Regnskabsafslutningen finder sted i medlemsstaterne .
Bderne er s rettet mod medlemsstaterne .
<P>
Hvis vi ser p , hvad der er sket , siden betnkningerne blev behandlet i udvalget , navnlig dem , der vedrrer 1992 og 1993 , har Italien fet plagt bder p 217 mio ECU i forbindelse med mlkekvoter , 89 , 4 mio ECU i forbindelse med ikke-eksisterende korn - og jeg m fortlle Dem , at 89 , 4 mio ECU i forbindelse med ikke-eksisterende korn udgr en masse korn - 25 , 6 mio ECU i forbindelse med oksekdsoplagring , 16 mio ECU for at overskride tobakskvoterne , og jeg kunne lige s let citere de vrige medlemsstater .
Jeg vlger blot Italien , fordi jeg ved , at det vil st rdsformanden nrt .
Andre medlemsstater , ssom Spanien , Grkenland , Irland , Det Forenede Kongerige har alle fet plagt bder under regnskabsafslutningsprocedurerne .
<P>
Selv om Rdet er et indbegreb af retorik , nr det drejer sig om valuta for pengene og bekmpelse af svig , mangler det handling .
Det Rdet har gjort , har vret at sende en embedsmand til udvalget , som ikke kunne besvare et eneste politisk sprgsml , og at holde sig borte fra vor forhandling i dag .
Det er ganske vist fravrende for at deltage i et trilogmde , men det var Rdet selv , der indgik to aftaler p samme tidspunkt !
Det er udtryk for foragt for Parlamentet .
Vi kunne lige s godt have haft en forhandling med en tom stol .
Det har vret den form for bidrag , Rdet har ydet til vore procedurer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Gariga Polledo">
Hr. formand , frem for alt vil jeg gerne tilslutte mig de sidste ord fra vores kollega , hr .
John Tomlinson . I Budgetkontroludvalget mente vi under forhandlingen af Wynn-betnkningen om decharge for 1994 , at Revisionsretten risikerede at blive overget af sin egen succes .
Det mener vi er tilfldet nu , eftersom Revisionsretten i dag ikke kun vil forlade denne sal med en anerkendelse for sit store arbejde , men ogs har fet overdraget udarbejdelsen af mindst seks srberetninger og mske to eller tre nye kontrolprocedurer .
Der er imidlertid allerede stigende tegn p Revisionsrettens mangel p materielle midler til at n de ml , Parlamentet har opstillet for den .
Og Maastricht-traktatens krav om , at der skal udarbejdes en revisionserklring , vil vre en yderligere belastning af de i forvejen knappe materielle midler .
<P>
Parlamentet har stemt og vil stemme for , at man holder udgifterne nede , navnlig i forbindelse med ansttelse af nye medarbejdere , men vi br holde os for je , at uden en Revisionsret med et tilstrkkeligt antal medarbejdere vil dette Parlament have vanskeligt ved at overholde et af vigtigste mandater fra vores vlgere , nemlig at overvge den korrekte brug af fllesskabsfondene og at tilgodese de europiske skatteyderes interesser i lyset af den faktiske omstndighed , der er fremhvet i Wynn-betnkningen , nemlig at 80 % af fllesskabsbudgettet anvendes i medlemsstaterne .
Det er en udbredt opfattelse - hvilket de rede medlemmer godt ved - at eftersom der er tale om 80 % , burde det mske vre medlemsstaterne og deres egne nationale kontrolinstitutioner , som havde det fulde ansvar for kontrollen med Fllesskabets udgifter . Det betyder en absolut og streng anvendelse af subsidiaritetsprincippet i forbindelse med budgetkontrollen samt renationaliseringen af denne .
<P>
Jeg tror imidlertid ikke , at flertallet af denne forsamling ville godkende en sdan anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
I intet tilflde reprsenterer fllesskabsfondene mere end 2 % af de nationale budgetter , og at sidestille disse med de samlede nationale udgifter , nr kontrollen finder sted , vil kun g ud over den specifikke kvalitet af kontrollen .
Men det er rigtigt , at der burde oprettes en mere effektiv samarbejdsordning mellem den europiske Revisionsret og de nationale revisionsretter .
Nr dette er vanskeligt i jeblikket , skyldes det , at der er betydelige revisionsmssige forskelle mellem medlemsstaterne , navnlig hvad angr frister for kontrol og for indlevering af regnskaber , samt forskelle i de nationale revisionsretters befjelser og i de politiskadministrative systemer .
Alt dette hidrrer fra forskellige bestemmelser i grundlovene , som gr det meget vanskeligt - men ikke umuligt - at oprette en ndvendig samarbejdsordning til sikring af en effektiv kontrol med Fllesskabets midler .
<P>
Der br ikke herske tvivl i denne forsamling om medlemmernes forpligtelse og politiske vilje til at styrke Revisionsrettens materielle evne til at udfre sine opgaver .
Og der br heller ikke herske tvivl om den betydning , denne forsamling tillgger opretholdelsen af Revisionsrettens ansvar for overvgningen af 100 % af Fllesskabets midler , idet man fra dette Parlaments side vil g ind for Revisionsrettens uafhngighed og fulde selvstndighed samt overholdelsen af Traktatens bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at lyknske alle ordfrerne , hvis kapacitet og forhandlingsvilje ses af det begrnsede antal fremlagte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , rede kolleger , debatten om decharge for 1994 er specielt vigtig i forhold til tidligere .
I medfr af bestemmelserne i Maastricht-traktaten bestr Europa-Parlamentets befjelser nemlig ikke lngere blot i at godkende Kommissionens regnskabsaktivitet ; Europa-Parlamentet er ikke lngere kun et ekspeditionskontor ; Europa-Parlamentets godkendelse tager nu udgangspunkt i Revisionsrettens revisionserklring og er derfor af langt mere vsentlig betydning .
<P>
Som flge af det strkt stigende omfang af forskellige bedragerier og uregelmssigheder , som har net et niveau , der er s foruroligende , at det krver en dybtgende undersgelse af reglerne for og gennemfrelsen af kontrollen med alle Fllesskabets udgifter , har dechargeproceduren i r fet en helt ny dimension .
<P>
Wynn-betnkningen har derfor en stor politisk betydning , og konklusionerne i betnkningen , som i alt vsentligt imdekommer de forslag , der er blevet fremsat under drftelserne i Budgetkontroludvalget , har en direkte virkning p den mde , hvorp budget gennemfres , men ogs og isr p den mde , hvorp Fllesskabets politikker fungerer og forvaltes , og som i jeblikket er helt utilfredsstillende .
<P>
Hvis man vil undg , at Europa-Parlamentet nste r afslr at give decharge og dermed undg en alvorlig kompetencestrid mellem institutionerne , br der meget hurtigt ivrksttes en reform , der indebrer en radikal ndring af udgiftsmekanismerne .
<P>
Man br navnlig sikre en strre gennemskuelighed og offentlighed , specielt med hensyn til forvaltningen af den direkte finansiering - der i visse sektorer er helt afgrende , herunder turistsektoren - og mere generelt hvad angr forvaltningen af de interne politikker .
Man br eventuelt undersge muligheden af at nedstte et undersgelsesudvalg vedrrende beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
<SPEAKER ID=127 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis rose hr . Wynn for hans decharge-betnkning vedrrende det generelle budget .
Jeg synes , det er lykkedes ordfreren at stte fingeren p de mme punkter , der br fremhves .
Jeg er enig i , at der er sket en ndring p det seneste .
Samarbejdet med Kommissionen foregr nu i en meget mere positiv nd end tidligere .
Jeg synes dog , at det er fortvivlende at konstatere , at der i decharge-betnkningerne r efter r er s mange gentagelser .
Jeg kan ikke opfordre nok til , at vi fr skrpet forpligtelsen til at flge de anbefalinger , der kommer fra Parlamentets side , og jeg mener , at det er en benlys opgave f.eks. i forbindelse med regeringskonferencen at f skrpet bestemmelserne , sdan at svel Kommissionen som medlemslandene fr en forpligtelse til at leve op til de ndringer , der er ndvendige for at gennemfre regnskaberne tilfredsstillende .
<P>
Det er klart utilfredsstillende , at Kommissionen i dag slet ikke bruger de midler , den har for at f medlemslandene til at overholde reglerne og gennemfre deres kontrolforpligtelser vel vidende , at det mange gange er medlemslandene , der forsmmer deres kontrol .
Det ser vi f.eks. omkring strukturfondene , hvor der jo er en helt utilstrkkelig kontrol med projekterne , og hvor det ikke har nogen konsekvenser , hvis projekter ikke bliver gennemfrt eller bliver gennemfrt p en anden mde , end det oprindelig var bestemt .
Der m vi stille krav om , at hvis bestemmelserne ikke bliver fulgt , s skal sttten reduceres , der skal krves tilbagebetaling af midler , sledes at det ogs p det omrde har konsekvenser , hvis de gldende regler ikke bliver fulgt .
<P>
Lad mig opfordre Kommissionen til for s vidt angr PHARE-programmet at tage imod opfordringen om at f udarbejdet nogle strategiske retningslinjer for PHARE-programmets rolle i forbindelse med udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande .
Det er afgrende , at den sttte , vi giver via PHAREprogrammet , har til forml at bane vejen for , at vi kan gennemfre udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har fet forelagt en hel pakke med dechargebeslutninger , og dette giver os mulighed for at f en samlet oversigt over de mest graverende problemer , vi har med hensyn til en korrekt gennemfrelse af budgettet .
EU-borgerne har krav p en gennemsigtig , effektiv og konomisk fornuftig forvaltning af hver eneste ECU , og ligesom sidste r m vi ogs i dag igen konstatere p baggrund af Revisionsrettens analyser , at der findes betydelige huller i systemet .
Men hvis man i det mindste taler bent og rligt om disse mangler , skaber det jo ogs i sig selv lidt tillid .
Det br ikke fejes ind under gulvtppet .
For s vidt taler alle betnkninger et klart sprog og stttes af min gruppe .
<P>
Der er to problemomrder , der efter min opfattelse er centrale .
Metoden med  man kan jo lige forsge det  skal bringes til ophr .
Hvad mener jeg med det ?
Hvis medlemsstater gr i gang med at drive lidt bibeskftigelse med mlkekvoterne , og hvis denne transaktion efterflgende ogs opnr Kommissionens velsignelse , idet man giver afkald p tilbagebetalingen af 2 mia ECU , s nres hbet om , at det dog i sidste ende godt kan betale sig at tage af EU-kassen .
Hr . Detlef Samland supplerer p rammende vis , og Rdet naturligvis ogs .
<P>
Hvis bestemmelserne for forvaltningen af strukturfondene ikke overholdes , og man ikke reagerer p det ved f.eks. at suspendere yderligere udbetalinger , opmuntrer man ligefrem til en sdan fremgangsmde .
Det er en kendsgerning , at 80 % af fllesskabsbudgettet gennemfres af medlemsstaterne , og at der netop dr optrder vsentlige mangler .
Vi kommer dog ikke lngere videre med simple appeller .
S lnge EU-budgettet opererer med en s stor sttte p landbrugs- og strukturfondsomrdet , skal der vre en lang rkke sanktionsmekanismer , som forhindrer , at uregelmssigheder ikke forbliver uden flger .
Derfor br Kommissionen tage alle Budgetudvalgets forslag om sikring og inddrivelse af uretmssigt udbetalte belb meget alvorligt .
<P>
P det udenrigspolitiske omrde er det vigtigt at overvinde traktatmssige hindringer med henblik p at f en mere gennemsigtig udgiftspolitik og et egentligt samarbejde mellem budgetmyndighedens to dele .
Dette vedrrer p samme mde Den Europiske Udviklingsfond og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Parlamentet har gang p gang krvet at f EUF integreret i budgettet .
Grundene dertil er soleklare og fik Revisionsretten til at konstatere , at det er vanskeligt at foretage en sammenligning mellem det , der var ptnkt , og det , der blev gjort .
Derfor skal det siges til alle dem , der nu mener , at en ngtelse af decharge er en nedvurdering af udviklingspolitikken i almindelighed og vore forpligtelser som led i Lom-konventionen i srdeles : Tvrtimod !
Den finansielle subkultur , som vi for jeblikket har , medfrer betydelige forvaltningsmssige svagheder .
Vi br give decharge , selv om vi ikke har nogen indflydelse p og ingen effektiv politisk kontrol med anvendelsen af midlerne .
Det skal ndres , netop ogs til gavn for kvaliteten af vor udviklingspolitik !
<P>
Ngtelsen af decharge er derfor det rigtige signal til regeringskonferencen om omsider at finde en institutionel lsning p dette dilemma .
Ogs med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de budgetmssige forhold i den forbindelse forventer jeg en afklaring p regeringskonferencen .
Det kan ikke accepteres , at Rdet vedtager flles aktioner - som f.eks. den i Mostar - disse finansieres over EU-budgettet , mens procedurerne til forvaltningen af midlerne samtidig ikke overholdes af Rdet .
Der er en gabende klft i proceduren , som desvrre nu ogs slr igennem i forbindelse med dechargen , da Parlamentet jo i sidste ende ikke kan give Rdet decharge .
<P>
Jeg er taknemlig for , at hr . Wynn har optaget resultaterne i mit arbejdsdokument i beslutningsforslaget , og hber meget , at den srberetning om udenrigs- og sikkerhedspolitikken , som Revisionsretten har bebudet , giver os et godt grundlag for at prcisere vore forslag til regeringskonferencen yderligere .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , min gruppe sttter alle disse betnkninger , men jeg har et sprgsml til hr . Wynn , inden jeg kan anbefale at stemme for sprgsmlet om Udviklingsfonden , hvilket jeg vil vende tilbage til om lidt .
<P>
Med hensyn til fru Kjer Hansen , fremgik det meget klart , at i de tilflde , hvor der skal foretages korrektioner , br dette ikke vre et politisk sprgsml , som kan diskuteres .
Det br vre et objektivt sprgsml , som er baseret p det faktiske tab .
Jeg er enig i hr . Cornelissens betnkning p dette punkt .
Han forklarede , at pengene ikke var inddrevet , fordi ingen medlemsstater havde henvendt sig til Domstolen .
Dette gr virkelig ikke .
Vi kan ikke tage tilbage til vore europiske borgere , som er meget kritiske over for sprgsmlet om bedrageri og det , de lser i pressen , og fortlle dem , at dette er systemet .
Vi skal have et nyt og bedre system , som vil fungere , da de i modsat fald vil finde det uforklarligt .
<P>
Selv om jeg er enig med hr . Tomlinson i , at der er sket en kolossal forbedring med hensyn til hele det forsg , Kommissionen har gjort for at f tingene bragt i orden i alle disse sager , efterkom den dog ikke alle anmodninger om oplysninger under visse overskrifter .
Det kan sagtens forbedres yderligere .
<P>
Med hensyn til hr . Wynns generelle decharge siger han , at han indstiller til , at der gives decharge p betingelse af tilsagn fra Kommissionens side .
Det er lidt vanskeligt at vide , hvordan vi vil stemme , da Kommissionen ikke har vret her og lyttet til ham og givet disse tilsagn .
Hvad er de derfor vrd ?
Vi ved det ikke , medmindre den lser udskriften i aften .
Rdet er her nu , men det hrte det heller ikke .
Det er en meget utilfredsstillende situation .
Jeg vil vre ndt til at forklare det til min gruppe p mdet i aften .
<P>
Jeg er meget kritisk over for medlemsstaterne .
De har her at gre med de europiske skatteyderes penge .
De ser ikke ud til at tage det tilstrkkeligt serist .
Vi br ikke give det figenblad af agtvrdighed , som blev nvnt , ved at blive inddraget i en procedure , hvor vi egentlig ikke kan handle behrigt , da vi ikke har nogen passende kontrol .
<P>
Med hensyn til mit sprgsml vedrrende Udviklingsfonden er hr . Wynn bekendt med de flelser , som AVS ' s 70 stater gav udtryk for p den seneste Lom-konference , at hvis vi ikke meddeler decharge , kunne det berre dem p en eller anden mde ?
Hvis jeg kunne f den forsikring , kunne jeg rde min gruppe .
Hvis det ikke gr nogen konomisk forskel , hvis det ikke delgger deres tillid , kan jeg g med til at ngte decharge .
Men jeg vil gerne have nrmere oplysninger om dette .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , hr. rdsreprsentant , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg var ikke til stede for lidt siden , da mine kolleger udtalte sig herom , og det er ikke , fordi jeg overvrede trilogen , for man havde afvist min tilstedevrelse i Europa-Parlamentets delegation .
<P>
Jeg vil gerne bemrke , at vi p mindre end tre timer behandler otte betnkninger .
Den ene omhandler foranstaltningerne til opflgning af dechargeafgrelsen for 1992 , nemlig betnkning af Cornelissen .
I den anledning erindrer man de drftelser , der fandt sted i forbindelse med den pgldende decharge , der blev forhalet i mere end et r .
Den anden af disse betnkninger omhandler foranstaltningerne til opflgning af dechargeafgrelsen for 1993 .
Den tredje , der er udarbejdet af Wynn , omhandler decharge til Kommissionen for regnskabsret 1994 , selv om proceduren for Revisionsrettens revisionserklring ( DAS ) for frste gang er trdt i kraft , og denne giver os en negativ revisionserklring hvad angr betalingsbevillingerne .
<P>
Er det nu helt rimeligt ?
Burde der ikke have vret afsat mere tid til de enkelte betnkninger ?
Bringer vort Parlament ikke sig selv i miskredit ved at ville tale om alt med risiko for ikke en gang at n det , som er dens primre opgave i denne forbindelse , nemlig at kontrollere anvendelsen af Den Europiske Unions bevillinger ?
Hvis jeg hertil tilfjer , at man har ndret betnkningernes rkkeflge for at hjlpe en af vore ordfrere , hr . Blak , med at f det indpasset i hans tidsplan , og som ikke lngere er her for at hre resten , s kan man mle , i hvilken grad vor forretningsorden kan forekomme overraskende .
<P>
Jeg kommer nu til de to betnkninger af Wynn , en om decharge for 1994 , som han foreslr bliver meddelt for det almindelige budget , den anden om decharge for 1994 , som han foreslr bliver ngtet for den konomiske forvaltning af Den Europiske Udviklingsfond .
Man meddeler sledes decharge for et budget p nr ved 60 milliarder ECU og tilsidestter , at Revisionsretten har ngtet at give en positiv revisionserklring , der anslr betalingsuregelmssighederne til at belbe sig til 2 , 386 millioner ECU , alts 2 , 4 milliarder ECU eller 4 % af budgettet .
<P>
Man ngter at meddele EUF decharge for dets budgetter , som er i en strrelsesorden af 2 , 5 milliarder ECU , og det er der to grunde til : dels at der ikke er nogen positiv revisionserklring , hvilket ogs gr sig gldende for det almindelige budget , og dels at der er uregelmssigheder i Kulturfondens budget , hvilket jeg ikke bestrider .
Men ved De , hvor stor denne fonds budget er ?
Jeg siger det med henblik p de personer , der lytter til os her : det er p 810.000 ECU , hvilket svarer til 0 , 04 % af EUF .
Jeg har fremsat et ndringsforslag , der blot prciserede disse belb .
Dette ndringsforslag blev forkastet , uden at det blev anfgtet .
Hvordan kan det lade sig gre ?
Jo , for i virkeligheden er ordningen for dechargeafgrelser fastsat p forhnd .
De fremsatte argumenter er blot et pskud .
Decharge ngtes Kommissionen , fordi EUF ikke er integreret i fllesskabsbudgettet .
<P>
S jeg rejser nogle sprgsml .
Hvorfor har man meddelt decharge for de foregende EUF , hvor der blev fremsat lignende kritikpunkter , og de retlige rammer var de samme ?
Har man taget hensyn til den katastrofale virkning , som denne ngtelse af decharge kan f p det politiske plan for konferencen for AVSlandene , i disses opfattelse af de europiske landes engagement over for dem ?
Inden man beder om yderligere kompetence til Parlamentet , ville det s ikke vre bedre at srge for , at der var flere medlemmer , der var i stand til at udve den .
<SPEAKER ID=131 NAME="Samland">
Hr. rdsformand , hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , jeg beklager meget , at jeg frst nu kan deltage i denne forhandling , hvilket , som De ved , ikke er normalt for mig .
For egentlig hrer det til en forhandling , at man ogs kan svare p det , kollegerne siger .
Men De ved , at vi i dag samtidig under et trilogmde har forhandlet om en vigtig budgetpakke , og dette er grunden til , at bde rdsformanden og medlemmerne af Budgetudvalgets delegation ikke har vret til stede under denne forhandling .
Jeg beklager dette overordentlig meget , fordi dette absolut ikke skal opfattes , som om vi mske ringeagtede denne forhandling , men det var grunden til , at det ikke var muligt at deltage .
<P>
Med hensyn til den betnkning , jeg skal forelgge her i dag , kan jeg fortlle Dem , at det ogs har vret en srlig oplevelse for mig at flge et budget fra dets udvikling i 1992 - grundlaget for det var Kommissionens beregninger i 1991 - som s blev vedtaget for 1993 , lige indtil dets sidste fase , dvs. sidste r under dechargeproceduren og nu i vurderingen af Kommissionens svar p dechargeproceduren .
<P>
Der findes egentlig nogle ting , hvor man har den fornemmelse , fru Mller , at man p et eller andet tidspunkt i en sdan periode fra 1991 til 1996 kunne f en vis bevgelse .
Nr man s ser , hvordan tobaksordningen ser ud , eller hvordan ordningerne i vinsektoren ser ud , m man i realiteten konstatere , at endog fem r ikke er tilstrkkeligt til at have opnet fremskridt .
<P>
Jeg har med udvalgets sttte forsgt kun at svare p f centrale sprgsml i min betnkning og vil gerne understrege , at de ikke-behandlede sprgsml ikke af den grund alle er accepteret .
De f centrale sprgsml vedrrer for det frste tobak , for det andet vin , for det tredje sprgsmlet om bevillingsoverfrsler og kvalitetskontrol og for det fjerde inddrivelse af renter fra uudnyttede bevillinger som led i strukturfondene .
<P>
Lad mig sige lidt mere om disse fire punkter : for det frste vedrrende tobak .
Her har vi fet forelagt en beretning fra Revisionsretten .
Her har vi opfordret Kommissionen til at forelgge en rapport , og denne kommissionsrapport skulle lgge Revisionsrettens retningslinjer til grund , og denne kommissionsrapport skulle foreligge senest den 1. april .
Nr jeg ser p , hvad der indtil videre allerede findes af uformelle forberedelser til denne proces , s ser det ikke ud til , at Revisionsrettens krav , nemlig at der skal indfres direkte indkomststtte i tobakssektoren , bliver efterkommet , at Kommissionen virkelig vil forelgge dette forslag , og da slet ikke , at dette s ogs accepteres af Rdet .
<P>
P baggrund heraf kan man imidlertid se , at en del af tilfldene af - hvordan de end defineres - meningslsheder , drlig forvaltning eller rent faktisk ogs bedrageri grundlggende opretholdes r for r , fordi retsgrundlagene ikke ndres .
Dette skyldes netop , fru Mller , at vi under dechargeproceduren har at gre med partneren Kommissionen , men burde have at gre med den egentlige gerningsmand , som sidder en rkke lngere fremme , nemlig Rdet , som kunne tilvejebringe de retsgrundlag , som udelukker et bedrageri eller en drlig forvaltning .
<P>
Det samme glder for vinsektoren . Det er rent ud sagt en katastrofe .
Vi har arbejdet kraftigt for , at der frdiggres en fortegnelse , at den ogs virkelig frdiggres i alle medlemsstater .
Nu skal der indsendes en ny fortegnelse , fordi den frste procedure er for problematisk .
Alligevel betaler vi fortsat for den stadig igangvrende procedure , og den nye procedure foreligger naturligvis heller ikke endnu .
Hvem er ansvarlig for den manglende gennemfrelse af reformforslagene ?
Som i forbindelse med frnvnte , Rdet .
I vrigt er der i forvejen 256 uafsluttede sager i Rdet , mens der kun er 52 uafsluttede sager hos os .
Det viser , hvor flaskehalsen og misforholdet mellem institutionerne findes .
<P>
Det tredje punkt vedrrer renterne til strukturfondene .
Vi har anmodet og opfordret Kommissionen til at srge for , at der fastslgges en prcis definition p sttteberettigede og ikke-sttteberettigede udgifter i forbindelse med strukturfondene , og at sprgsmlet om inddrivelse af renter lses endegyldigt , da vi nemlig gr ud fra , at dette er Fllesskabets penge , som skal tilflyde Fllesskabet og ikke m forsvinde i en eller anden kasse hos medlemsstaterne eller for den sags skyld hos regionerne i medlemsstaterne , som dette er tilfldet i mit hjemland i forbindelse med delstaterne .
<P>
Last but not least : bevillingsoverfrsler fra generaldirektorat XIX .
Jeg ved , at De er ansvarlig for budgetdelen , men , hr. kommissr , vi forventer af Dem , at De i fremtiden ikke kun fremsender en regnskabsteknisk begrundelse for bevillingsoverfrslen til os , men at De ogs fremsender en kvalitativ vurdering til os , da dette m vre grundlaget for en effektiv udnyttelse og forvaltning af bevillingerne .
I den forbindelse har Budgetkontroludvalget enstemmigt foreslet mit udkast til betnkning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Giarda">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil indledningsvis undskylde p grund af forsinkelsen , der til dels skyldes , at den politiske interesse for Fllesskabets kommende budgetter - ogs i andre lande - er strre end tidligere ; jeg har sledes skullet drfte budgettet for 1997 .
<P>
Jeg er til stede for at forelgge Rdets henstilling , der blev vedtaget den 11. marts og oversendt til Europa-Parlamentet , og i hvilken der gives Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 1994 .
Jeg er overbevist om , at forsamlingen deler formandskabet og Rdets opfattelse af det ndvendige i , at de to institutioner realiserer et harmonisk samarbejde , ogs for s vidt angr de retsakter , der foretages i tilknytning til Fllesskabets budget .
Ud fra tidligere erfaringer ved jeg , at Europa-Parlamentet og Rdet anser det for srdeles vigtigt for Fllesskabet , at man pser , at alle direkte foranstaltninger opretholdes og forbedres , sledes at Fllesskabets budgetmidler anvendes i fuld overensstemmelse med principperne om en forsvarlig konomisk forvaltning , der er baseret p tre kriterier : for det frste br de valg , der trffes , svare til de forskellige gruppers behov ; for det andet br midlerne anvendes konomisk og effektivt ; for det tredje br der vre fuld gennemsigtighed i det administrative system og i de konomiske rapporter .
Disse kriterier fr en srlig betydning i dag , hvor medlemsstaterne som bekendt str over for sociale og finansielle problemer .
<P>
I sin henstilling understreger Rdet , at budgetdisciplinen og overholdelsen af principperne om en forsvarlig konomisk forvaltning , som jeg netop nvnte , br lgges til grund for alle transaktioner , der indebrer udgifter for Fllesskabet .
Det er vigtigt , at man med regelmssige mellemrum gennemgr begrundelserne for vedtagelsen af de igangvrende foranstaltninger med henblik p at sikre en konomisk og effektiv anvendelse af Fllesskabets ressourcer .
Dette br altid ske uafhngigt af de vurderinger , der foretages i forbindelse med budgetteringen .
Revisionsrettens beretninger og det kontrolarbejde , der ligger til grund for budgetteringen , er de grundlggende redskaber , der gr det muligt at forvisse sig om , at principperne overholdes .
Revisionsretten br roses for den effektivitet , hvormed den lser denne vigtige opgave , som traktaterne tillgger den .
Jeg vil benytte lejligheden til ogs at takke Budgetkontroludvalget for den indsats , det yder hvert r i forbindelse med dechargeproceduren , en indsats , der ikke kun ydes i Europa-Parlamentets , men i hele Fllesskabets interesse .
<P>
Hvad angr de bemrkninger , der er knyttet til Rdets holdninger , vil jeg tillade mig at komme med nogle ganske korte kommentarer vedrrende hovedpunkterne og opfordre til , at man p ny nje gennemgr henstillingen og de ledsagende bemrkninger .
<P>
Hvad angr de egne indtgter , deler Rdet Revisionsrettens bekymring med hensyn til den mde , hvorp proceduren for fllesskabsforsendelser fungerer i medlemsstaterne .
I den forbindelse udviser Rdet den allerstrste interesse for Europa-Parlamentets initiativ omkring nedsttelsen af et midlertidigt undersgelsesudvalg vedrrende denne toldordning .
<P>
P udgiftsomrdet er Rdet helt enigt med Revisionsretten med hensyn til det ndvendige i at forbedre forvaltningen af og kontrollen med den flles markedsordning for frugt og grnsager ; og Rdet vil gerne understrege ndvendigheden af , at de strukturelle overskud reduceres , og at der sker en bedre udnyttelse af de produkter , der udtages af markedet .
<P>
Med hensyn til strukturfondene konstaterer Rdet , at der fortsat er et stort problem med en alt for hj koncentration af forpligtelser og betalinger i slutningen af regnskabsret .
Dette problem br lses hurtigst muligt ; derfor br medlemsstaterne forbedre planlgningen af deres udgifter , og Kommissionen br fremskynde de administrative procedurer .
Rdet finder det ndvendigt at forbedre samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og de tjenestegrene i Kommissionen , der har at gre med udgiftsaktiviteterne .
Det er endvidere ndvendigt at yde en strre indsats for at klarlgge , hvilke kriterier , der anvendes i forbindelse med godkendelsen af udgifterne og i forbindelse med kontrollen af erklringerne vedrrende udgifterne .
<P>
Specielt hvad angr Den Europiske Fond for Regionaludvikling , opfordrer Rdet til en konsekvent og nje gennemfrelse af Fllesskabets retsforskrifter vedrrende indgelsen af offentlige aftaler og af den gldende fllesskabsret p miljomrdet med hensyn til de interventioner , der finansieres over Fllesskabets budget .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Socialfond opfordrer Rdet til , at man lser det tilbagevendende problem med fondens budgetoverskridelse , og at man gennemfrer en revision af fllesskabsinitiativernes forvaltningsstrukturer med henblik p at forbedre effektiviteten .
<P>
Vedrrende de bemrkninger , som Revisionsretten har fremsat med hensyn til gennemfrelsen af PHARE- og TACIS-programmerne , er Rdet klar over , at Kommissionen intervenerer i et vanskeligt milj , men krver en bedre koordinering mellem deltagerne , sledes at undersgelserne flges op af konkrete aktioner , og at der sker en systematisk forebyggende evaluering , inden man tager stilling til , om projekterne skal fornyes .
<P>
Endelig hvad angr gennemfrelsen af bevillingerne til institutionernes funktion , har Rdet noteret sig Revisionsrettens bemrkninger vedrrende visse mangler i forbindelse med personaleadministrationen , forvaltningen af de eksterne delegationer og af den faste ejendom , men har samtidig taget til efterretning , at Kommissionen er i frd med at flge Revisionsrettens henstillinger .
<P>
Som konklusion har Rdet p baggrund af en nje gennemgang af alle Revisionsrettens bemrkninger besluttet at anbefale Europa-Parlamentet at give Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 1994 .
<P>
Endelig har jeg to yderligere kommentarer , for det frste vedrrende problemet med den revisionserklring , som Revisionsretten har afgivet for frste gang i henhold til artikel 188 C , og som har givet anledning til en erklring fra Rdet , som er blevet oversendt p samme dato som henstillingen .
Rdet har noteret sig , at regnskaberne fuldt ud respekterer Unionens indtgter og udgifter , selv om der burde ske forbedringer p det informationsmssige plan .
Revisionsretten har ikke konstateret strre fejl med hensyn til rigtigheden af transaktionerne i forbindelse indtgterne , men har konstateret fejl i transaktionerne i forbindelse med betalingerne , fejl , der betyder , at Revisionsretten ikke fuldt ud kan erklre alle transaktioner for rigtige og lovlige .
Dette har vret og er grund til bekymring i Rdet , der med tilfredshed har modtaget nyheden om SEM 2000-projektet .
Projektet br ivrksttes hurtigt og i sin fulde udstrkning , sledes at man nedbringer fejlprocenten i transaktionerne i forbindelse med betalingerne .
<P>
Dette er hvad formandskabet nskede at meddele p vegne af Rdet vedrrende problemer i forbindelse med budgettet for regnskabsret 1994 .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , mske har jeg forstet det akustisk forkert .
Rdet talte om Den Europiske Fond for Regionaludvikling . Men det tog ikke stilling til Den Europiske Udviklingsfond .
Hr . Wynn har sagt , at han vil udstte dechargeafgrelsen .
Jeg har p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde udtalt mig til fordel for at udskyde denne afgrelse for at give Rdet - som ansvarlig for , vil jeg lige sige her , en sdan skandale , som er opstet i forbindelse med Kulturfonden , idet ansvaret her egentlig ogs er begrundet i strukturen - mulighed for at tage stilling , f.eks. ved at opfre Udviklingsfonden p budgettet .
Vi ville i Parlamentet gerne have et svar p dette , for at vi ved , hvordan vi s skal forholde os .
Det skal vi jo ogs danne os en mening om i gruppen .
Rdet kan ikke nu blot feje sine problemer ind under gulvtppet , hvor de er s benbare i betragtning af skandalen .
Jeg vil gerne , at Rdet svarer p det .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
nsker Rdet at tage ordet igen , eller foretrkker det at vente til et senere tidspunkt ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Giarda">
Hr. formand , jeg vil foretrkke at vente .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , som ordfrer for Den Socialistiske Gruppe i forbindelse med udvikling beklager jeg , at forvaltningen af Den Europiske Udviklingsfond ikke er underlagt demokratisk kontrol .
Jeg beklager , at vi gennemgr denne rlige forstillelse , denne rlige paradeforestilling , nr Parlamentet ikke har noget som helst at skulle have sagt i forbindelse med finansieringen af EUF .
Jeg beklager den skandalse forvaltning af Kulturfonden .
Det var en skandale , som blev undersgt af Den Paritetiske AVS-EF-Forsamlings forretningsudvalg , som jeg var medlem af .
Vi indkaldte vidner og gav reprimander til enkeltpersoner , herunder et centralt medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg siger dette for at vre retfrdig over for Kommissionen .
<P>
Kulturelt samarbejde er af central betydning for udvikling og har vret ude for et stort tilbageslag som flge af denne skandale .
Jeg hber oprigtigt , at ngtelsen af at meddele decharge vil medvirke til at fremskynde , at EUF underlgges demokratisk kontrol .
Jeg vil gerne fre til protokols , at Parlamentet formelt beklager den modbydelige skandale i forbindelse med Kulturfonden .
Jeg mener , at Kommissionen vagtsomt og omhyggeligt br sttte disse synspunkter , som jeg tror bde Kommissionen og Parlamentet er helt enige om .
<P>
Vil Rdet nu venligst ufortvet ptage sig sit ansvar og sikre , at midlerne under EUF er underlagt en behrig kontrol .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , mine damer og herrer , otte dechargebetnkninger blev forelagt i en noget anden rkkeflge , end de var opfrt p dagsordenen , men vi har forstelse for det .
Man kan ikke komme ind p alle p fire minutter .
Jeg vil blot gerne belyse nogle centrale sprgsml , men jeg vil gerne sige hjertelig tak til alle ordfrere .
<P>
Allerfrst en bemrkning til selve dechargebefjelsen og til vort Budgetkontroludvalg .
I knap 20 r har vi haft befjelse til at give decharge og har til stadighed videreudviklet den .
Vi sttter os fortrinsvis p Revisionsrettens rsberetning og srberetninger , som vi ogs takker Retten for , men ogs p Rdets henstilling , sfremt den fremsendes rettidigt . Dette var denne gang ganske vist tilfldet .
Den nrmere redegrelse i Budgetkontroludvalget blev imidlertid ikke , som det gang p gang forlanges af os , givet af et rdsmedlem , men derimod af en hjtstende embedsmand , som jo ikke kan lastes for det .
Han udfrte ogs for s vidt sit arbejde godt .
De har nu talt her i plenum , hr. rdsformand , og jeg tror , at De ogs har lyttet godt efter , hvad der blev sagt her .
For det , der siges her , er hovedsageligt rettet mod medlemsstaterne , som vi imidlertid ikke skal give decharge .
<P>
Nu til emnet .
To instrumenter , som anvendes for frste gang , kendetegner denne gang dechargen til Kommissionen , og de er som sagt , ved en nrmere betragtning , rettet mod medlemsstaterne .
Den frste fornyelse er vort votum til regnskabsafslutningen for EUGFL , som Kommissionen forelgger for regnskabsret 1991 .
Hidtil har regnskabsafslutningen vret en skaldt teknisk proces i Kommissionens kompetence .
Parlamentet lagde knap nok mrke til den .
Det er hr . Cornelissens fortjeneste som ordfrer i forbindelse med dechargen for 1992 , at man blev bevidst om problemerne i de foregende r .
Navnlig tabet p ca . 1 , 6 mia ECU for fllesskabsbudgettet i forbindelse med mlkekvoterne i tre medlemsstater kom frem i lyset .
<P>
Som led i en indgende behandling i Budgetkontroludvalget er man nu sammen med Kommissionen net til enighed om en reform i forbindelse med regnskabsafslutningsbeslutningerne , idet Parlamentet trffer en afgrelse , som supplerer dechargeafgrelserne for de pgldende r .
For regnskabsret 1991 anvendes denne procedure for frste gang med fru Kjer Hansens gode betnkning .
Det er prisvrdigt , at ordfreren fremhver diskrepansen mellem det tekniske og politiske aspekt .
Kommissionens ndvendige finansielle korrektioner over for medlemsstaterne kan netop ikke gres til genstand for forhandling , nr det drejer sig om tab for EF ' s kasse .
I modsat fald skal dechargen for regnskabsafslutningen udsttes , indtil midlerne er inddraget .
Et frste hndgribeligt eksempel p , at Parlamentets vedholdenhed med hensyn til at beskytte borgernes skattemidler er lykkedes , er , at frste rate af de skyldige belb i forbindelse med mlkekvoterne er indget .
<P>
Den anden nyhed , nemlig Revisionsrettens revisionserklring , den skaldte DAS , har vidtrkkende konsekvenser for dechargeproceduren .
Ogs selv om det ikke er juridisk bindende for Parlamentet og den stikprvemetode , Retten for frste gang har udviklet , kunne opdeles yderligere p medlemslande og sektorer , hvis der var personale til det , m vi dog samvittighedsfuldt tage attesteringen med i vor afgrelse . Ordfreren , hr .
Wynn , har gjort dette i sit beslutningsforslag for Budgetkontroludvalget og har ogs via sin lsevrdige begrundelse vret en fremragende hjlp for os alle med hensyn til denne komplicerede problemstilling .
Dette takker jeg ham udtrykkeligt for .
<P>
Jeg anser den fejlmargen p 4 % , som Retten har konstateret i forbindelse med betalingerne , for at vre meget alvorlig , men i betragtning af de foranstaltninger , Kommissionen har igangsat med SEM 2000-programmet - mange tak , hr. kommissr Liikanen og ogs til fru Gradin - og navnlig p betingelse af , at Kommissionen inddriver de skyldige belb , at de opfres konto for konto og vi kontrollerer dem , ud fra disse aspekter og p disse betingelser gr jeg ind for denne konstruktive fremgangsmde , som foresls af ordfreren , i det frste r , hvor DAS skal afprves .
Min gruppe sttter sledes indstillingen til , at der gives decharge til Kommissionen for det almindelige budget for 1994 trods de anfrte mangler , men med de ndvendige krav .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Fru formand , det er p sin plads , at vi , nr vi behandler budgetsprgsml , ogs henviser til hovedprincipperne for en ansvarlig budgetkontrol , ssom forsigtighed og tildeling af midler til hensigtsmssige og gode projekter .
Men det er klart , at ikke alle europiske projekter overholder disse principper , og jeg vil gerne gre opmrksom p navnlig et .
Jeg taler om forvaltningen af de egne indtgter inden for vore egne strukturer .
<P>
Besgende i Bruxelles blev for nylig forblffede over det fortsatte byggeri af Europa-Parlamentets nye hovedkvarter dr , som har vret under opfrelse siden 1990 , og den pgldende bygnings rige udsmykning .
Dette moderne babelstrn af glas er fuldstndig undvendigt og spild af penge , som Parlamentet kunne have udnyttet mere konstruktivt til andre aspekter af sit arbejde .
Denne bygning kommer til at koste omkring 900 mio ECU - et skandalst belb i betragtning af de andre forml , disse midler kunne have vret anvendt til , og at det forventede nuvrende budgetunderskud for i r ser ud til at blive p omkring 72 mio ECU , det samme , som vi sparede i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik for i r .
Alle disse ECU , der blev sparet , formbles nu skdeslst .
Parlamentsmedlemmer , som har et demokratisk mandat fra vlgerne , blev ikke hrt i forbindelse med opfrelsen af denne unyttige pragtbygning og fik heller ikke mulighed for at nedlgge veto mod dens opfrelse .
I stedet er bygningen af dette glaspalads fortsat uhindret .
<P>
Det er navnlig ironisk , at vi behandler budget- og finanssprgsml i dag i Parlamentet .
Hvis der nogen sinde har vret et eksempel p budgetmssig uansvarlighed , er det det storslede bygningsvrk , der for jeblikket er ved at tage form i Bruxelles .
P trods af den megen snak om at bringe Europa nrmere p borgerne og behovet for at oprette et Borgernes Europa tjener projekter som denne bygning kun til at forstrke billedet af et elitrt Europa uden berring med almindelige mennesker og deres problemer .
Indflingsevne er meget vigtig i Europa-Parlamentet , og dette befordrer det ikke .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg nsker at begrnse mig til et par bemrkninger om Wynn-betnkningen om dechargen for regnskabsret 1994 .
<P>
For det frste nogle bemrkninger vedrrende hans udsagn om emnet landbrug .
Efter min mening vil det ogs for fremtiden stort set vre umuligt at fremstte njagtige skn over landbrugsudgifternes strrelse .
Jeg har endnu ikke truffet nogen , som kan forudsige vejret og prcist forudsige , hvilke sygdomme der vil bryde ud - jvnfr for eksempel kogalskaben , der for nylig er dukket op .
Ej heller har jeg set nogen forudsige det rigtige dollar- og ECU-forhold .
Derfor tror jeg , det er bedre i den henseende altid at vre p den sikre side for sledes at vre i stand til at virkeliggre de garantier , vi giver landmndene .
Det , vi kan vre herre over , er at prcisere reglerne bedst muligt . Dette punkt , mange har sagt det , lader meget tilbage at nske .
Jeg vil mene , at nr der skal en politisk beslutning til om , hvordan disse regler skal anvendes , m det vre en sag for bde Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer PHARE-programmet .
Der hersker ikke nogen tvivl om , at PHARE-programmet tager sigte p at forberede de pgldende lande p deres tiltrdelse af Unionen . Det er grunden til , at vi efter min mening br arbejde for , at samarbejdet i srdeleshed med disse lande er hvet over enhver form for finansiel mistnkeliggrelse .
Med henblik p en forbedring af dette samarbejde er det , tror jeg , ndvendigt ikke kun med en forbedring af de diplomatiske reprsentationer og delegationer , men ligeledes med en udveksling af embedsmnd lad os sige fra GD VI med embedsmnd fra landbrugsministerierne i de pgldende lande .
Kunne det ikke tnkes , at visse embedsmnd fra ministerierne i de tidligere stbloklande kunne arbejde i Bruxelles , medens omvendt folk fra GD VI rejser til de implicerede lande for der at forklare deres , eller rettere GD VI ' politik ?
<P>
Jeg tror , det vil blive taget op i det dokument , vi forhbentlig modtager inden den 30. september 1996 , og ligeledes at Kommissionen vil gre rede for , hvordan udarbejdelse af foranstaltninger og samarbejde p det veterinre og fytosanitre omrde kan forbedres .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , allerfrst vil jeg sige , at jeg er helt enig i Wynn-betnkningen , og at jeg kun nsker at belyse et enkelt aspekt . Hr .
Tomlinson har egentlig allerede peget p , at det godt nok virker hyklerisk , at Rdet i sin henstilling vedrrende decharge udtaler , at Revisionsretten har ret , og at Kommissionen skal gre sit arbejde bedre . Men alligevel er der noget om denne bemrkning fra Rdet , for nr man nrlser Revisionsrettens beretning , viser det sig alligevel , at Kommissionen kommer alvorligt til kort som traktaternes vogter .
Direktiver vedrrende offentlige udbud , reglerne vedrrende milj - de hndhves stort set ikke .
Grunden er klar , nemlig at Kommissionen i modsat fald ville havne i en situation prget af endnu strre underudnyttelse af bevillingerne i strukturfondene end tilfldet er i jeblikket .
Det er dog ikke noget argument for ikke at hndhve reglerne , idet det frer til , at mange penge sttes over styr , eller at miljlovgivningen ikke lngere fungerer med henblik p at undg skade , men i bedste fald p at begrnse og sommetider genoprette skade forvoldt af fondene .
<P>
Et lille eksempel inden for offentlige udbud .
I Grkenland synes det at forekomme og endda forekomme regelmssigt , at grske entreprenrer fr et projekt , fordi de afgiver et tilbud lydende p under halvdelen af det , projektet koster , medens de i sidste ende over for Kommissionen kan modregne over 150 % af projektets omkostninger .
Jeg har ogs svrt ved at forestille mig , at disse 50 % i fortjeneste udelukkende skulle tilfalde entreprenren .
<P>
Miljet har det ikke bedre .
Vurdering af projekters indvirkning p miljet finder i almindelighed frst sted , efter at den politiske beslutning til fordel for et bestemt projekt er taget , hvilket indebrer , at alternativer sjldent undersges , som for eksempel ved broen over Tejo i Lissabon , sledes at skadebegrnsning er det eneste valg .
<P>
Som jeg har nvnt , er hovedrsagen i det mindste inden for Kommissionen det forhold , at flertallet af kommissrerne vgter anbringelse af budgetbevillingerne vsentlig hjere end overholdelse af reglerne .
<P>
Jeg er helt enig med hr . Liikanen , nr han i et brev vedrrende toldtransport mellem medlemsstaterne meddeler , at Kommissionen ikke har andet valg end at fastholde hndhvelse af eksisterende lovgivning .
Det er fint . Sdan burde det ogs vre .
Men sdan foregr det ikke i den praksis , jeg kender fra Kommissionen .
Som andre rsager kan nvnes utilstrkkelige toldprocedurer , ufyldestgrende tilsynsudvalg , ikke tilstrkkelig anvendelse af artikel 24 .
Kort sagt , ved strukturfondene fejler Kommissionen som fllesskabsrettens vogter . Og da det nu er sdan , burde Kommissionen undersge nrmere , hvordan der kan rettes op p disse svagheder .
Det er min fornemmelse , at der burde komme en aftale i stand med Rdet , og det er i forlngelse af Rdets henstilling , om at medlemsstaterne selv fr et strre ansvar med hensyn til anvendelse af disse direktiver , og at Kommissionen frst p dette grundlag vurderer , om den godkender et projekt eller ej .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , min valgkredskollega , hr . Killilea , var i sit srdeles farverige hjrne , da han beskrev det nye Europa-Parlament som babelstrnet .
Jeg er sikker p , at det er meningen , at det skal tiltrkke den strste opmrksomhed , men jeg nsker ikke , at sdanne pstande skal udbredes i min valgkreds ubesvarede .
Vi byggede ikke et parlament til de parlamentsmedlemmer , der er her i dag .
Vi byggede det til Europas befolkning .
Det blev bygget til en pris af ca . 3 ECU for et r pr. indbygger i Den Europiske Union .
Jeg hber , ligesom House of Commons eller Reichstag i Tyskland eller Cortes i Spanien , at denne bygning vil vre der til vore brn , vore brnebrn og vore oldebrn , at den aldrig vil blive bombet eller delagt , og at den vil blive det sted , hvor Europas befolkning vil finde deres stemme hrt i de kommende generationer .
Jeg er stolt over denne bygning .
Den afspejler noget af teknologien og pragten i tiden og kompetencen blandt Europas befolkning i dag .
<P>
Hr . Killileas angreb var ikke vrdigt for et parlamentsmedlem .
Hvis han regelmssigt deltog i Parlamentets arbejde , ville han have vidst , at vi blev hrt .
Hvis han ikke var rede til at vre her hele tiden , kunne han stole p sine kolleger , som var her og traf afgrelserne .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Wynn for hans betnkning .
Jeg sttter hans ngtelse af decharge .
Jeg ser ikke sdan p det p baggrund af Den Europiske Udviklingsfond .
Jeg anser det ikke for at vre en nrmere overvejelse af Kommissionens kompetence , men af de omstndigheder , vi befinder os i : den umulige situation , det er , at skulle gre regnskab for noget , som der ikke kan gres regnskab for , og som vi ikke har ansvar for .
<P>
Jeg er ikke enig i tonen i hans kritik af landbrugsudgifterne .
Den ekspertise og den viden , jeg finder i Kommissionen , overrasker mig til tider .
Det er en uendelig kompliceret sag at forsge at forudsige , hvad landbrugsudgifterne vil blive for det enkelte r .
Parlamentet er til stadighed en smule grov med hensyn til denne form for kritik .
<P>
Den sidste bemrkning , jeg gerne vil komme med , er med hensyn til den bde , den irske regering fik plagt .
Desvrre er de irske skatteydere ndt til at acceptere denne , selv om de ikke fik nogen gavn af de uregelmssigheder , der var skyld i den .
Jeg vil gerne understrege , at det ikke var p europisk plan , men i det irske parlament , at de frste afslringer og krav om en afklaring af alle disse uregelmssigheder dukkede op .
Denne bde var usdvanlig hrd , idet den svarede til 1.000 mio ECU for briterne eller italienerne .
Irsk landbrug fik ingen som helst fordel af det .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Fru formand , mit indlg drejer sig om betnkningen af vor hjagtede kollega , Edward Kellett-Bowman , om udsttelse af afgrelsen om decharge til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse i Thessaloniki .
<P>
Hvis jeg skal vre rlig , forstr jeg ikke , hvorfor vor kre kollega anmoder om udsttelse .
Skyldes det en konomisk skandale i forvaltningen frem til 1994 ?
Hvis det er tilfldet , br han nvne det i sin betnkning og forklare situationen , og s tror jeg , vi alle vil st bag ham .
Men noget sdant er ikke angivet i betnkningen .
Derimod drejer hans tvivl med hensyn til fortsttelsen af arbejdet i Centret - CEDEFOP - sig om produktiviteten og effektiviteten .
Sin tvivl bygger han p den kendsgerning , at da topmdet i 1994 traf beslutning om at flytte CEDEFOP fra Berlin til Thessaloniki , ngtede halvdelen af de ansatte at flytte med til Thessaloniki .
Ansatte , der var under indflydelsesrige politikeres beskyttelse , blev overflyttet til andre tjenester i Den Europiske Union .
De , der var tt p pensionsalderen , sgte frtidspension og fik den , og de , der hverken havde den ene eller den anden mulighed , tog deres afsked .
Ud af de omkring 100 ansatte er sledes under halvdelen i Thessaloniki i dag .
<P>
Her vil jeg gerne sprge Parlamentet : er det sdan , udvidelsen skal foreg ?
Nr de steuropiske lande snart bliver medlemmer , vil ukultiverede tjenestemnd s ngte at lade sig overfre til hovedstder uden for trekantomrdet Paris-BerlinBruxelles ?
Er det sdan , Europa-Parlamentet sttter decentraliseringspolitikken og styrkelsen af randomrderne ?
<P>
Jeg beklager meget , men hvis jeg ikke fr en seris forklaring p de sprgsml , jeg har stillet , vil jeg anbefale min gruppe at stemme imod Kellet-Bowmanbetnkningen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Fru formand , jeg vil gerne tale om hr . Blaks betnkning om EKSF vedrrende decharge for 1994 .
<P>
Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksom p punkt 11 i hr . Blaks betnkning , det vedrrer nedlukning af miner i Det Forenede Kongerige .
Jeg vil gerne henlede hr . Liikanens opmrksomhed p hele sprgsmlet om , hvad han og Rdet vil gre med hensyn til inddrivelsen af godtgrelser , der blev udbetalt til miner i Det Forenede Kongerige , som efterflgende blev solgt eller privatiseret .
<P>
Lad os se meget kort p ordlyden i hr . Blaks betnkning .
Der str , meget interessant , at det accepterer , at EKSF ikke ad juridisk vej vil kunne tilbagesge den rentegodtgrelse , som blev udbetalt til finansiering af produktionsfremmende investeringer .
Men hvis den ikke kan tilbagesges ad juridisk vej , vil hr . Blak , eller vil Kommissionen , s sende nogen afsted til Downing Street 10 og bede om at f pengene tilbage ?
Hvad drejer det sig om her ?
I Revisionsrettens beretning str det helt klart , at 15 miner modtog godtgrelse i henhold til artikel 54 .
To af dem blev lukket .
Den ene - Lea Hall i min valgkreds - har modtaget en uerholdelig godtgrelse p nsten en halv mio ECU og minen i Frickley en godtgrelse p 294 mio , som ikke er blevet tilbagesgt fra den britiske regering .
Der er ogs blevet udbetalt midler til miner , som senere blev privatiseret - igen to i min valgkreds : Trenthane og Silverdale .
Jeg ved , at da Trenthane blev privatiseret , blev meget af det udstyr , EKSF havde betalt for , rent faktisk muret inde .
<P>
Jeg stiller sledes hr . Liikanen to sprgsml : Hvad vil De gre for at inddrive de kontante rentegodtgrelser , og hvordan vil De standse den praksis , at der udbetales sttte til industrier i Det Forenede Kongerige , som er blevet privatiseret eller vil blive privatiseret i fremtiden ?
Hvordan vil De f pengene tilbage til os og srge for , at det ikke sker igen ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Knig">
Fru formand , jeg vil frem for alt gerne henvende mig til Kommissionen , da jeg mener , at selv om vi skal give den decharge , er den Parlamentets naturlige allierede i betragtning af den sparsomme budgetforvaltning .
Som fru Theato allerede har sagt , har Kommissionen og ogs vi med DAS , den statistiske revisionserklring , for frste gang fet et instrument , som ganske vist ikke er fuldkomment , men giver dechargeproceduren mere mening og dermed ogs forger Kommissionens muligheder og dens ansvar for at gennemfre budgettet .
<P>
P samme niveau ligger personalesituationen i UCLAF .
Vi har konstateret , f.eks. i forbindelse med bedrageri i emballagesektoren , at dette organ er blevet uundvrligt for en korrekt gennemfrelse af den finansielle forvaltning og naturligvis ogs skal spille en vsentlig rolle i bedrageribekmpelsen .
Her skal der sledes ogs tilvejebringes de ndvendige menneskelige ressourcer .
<P>
Det er allerede sagt , at 80 % af midlerne forvaltes af medlemsstaterne ; s meget desto vigtigere er det , at Kommissionen undersger dette nrmere , da vi jo har hrt hrrejsende ting om kontrolresultaterne i forbindelse med tilbagetrkningen fra markedet af frugt og grntsager .
Her har det vist sig , hvor vigtige kontrolforanstaltninger er , og at disse skal gennemfres i et vsentligt strre omfang for ogs at gre medlemsstaterne deres eget ansvar klart .
<P>
Som sidste centrale sprgsml vil jeg gerne fokusere p satellitorganisationerne , dvs. de institutioner , som arbejder decentraliseret i de enkelte medlemsstater for Unionen som helhed .
Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse blev nvnt af vor grske kollega .
Dette center blev jo flyttet til Thessaloniki og har vanskeligheder som flge heraf .
Hr . Kellett-Bowman og udvalget har med rette anbefalet , at dechargen ngtes , indtil dette institut har fundet en klar funktion og arbejdets kvalitet endvidere svarer til behovet .
Vi fr at se , om dette vil vre tilfldet i fremtiden .
S vil der ogs vre en mening med dette center .
I modsat fald m man ogs drage de ndvendige konsekvenser .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , under forhandlingen om dechargen for det europiske budget stder man tydeligvis p en vigtig grund til , at vi for jeblikket i vore medlemsstater oplever , at folk er trtte af Europa .
En grund dertil er jo den til dels letfrdige omgang med pengene , dvs. med de europiske skatteyderes penge .
Jeg har fuldt denne forhandling med interesse , da det jo klart drejer sig om sprgsmlet , var det nu medlemsstaterne eller var det Kommissionen ?
Jeg anser dette for snarere at vre en ufrugtbar problemstilling .
Her bliver Europa-Parlamentet sendt fra A til B .
<P>
Jeg kan ikke helt fritage Kommissionen for skyld .
Netop nr vi nu igen taler om retsgrundlagene - og jeg mener , at disse retsgrundlag ogs er et vigtigt grundlag for budgetsikkerheden i Europa - s har jeg flelsen af , at Kommissionen meget gerne deltager i disse sm spil .
For det andet , nr vi i det undersgelsesudvalg , der er oprettet vedrrende svig i forbindelse med forsendelsesproceduren , ser , med hvilken uvidenhed medlemmer af Kommissionen til dels optrder der , s m jeg sige , at der er visse ting , der skal ndres her , for at man kan have en strre tillid til Kommissionen med hensyn til konomiske anliggender .
<P>
P baggrund heraf komplimenterer jeg vor ordfrer , Terry Wynn , for hans klare betnkning om forvaltningen af De Europiske Udviklingsfonde i regnskabsret 1994 og frem for alt for forslaget om at ngte at give Kommissionen decharge i denne forbindelse .
Europa-Parlamentet tilkendegiver dermed , at vi ikke fortsat nsker at agere figenblad for processer , som ikke br skjules , men derimod lgges for dagen .
Det viser sig , at de steder , hvor ansvaret ikke er klart defineret , fremkommer der netop meningslsheder , som f.eks. i forbindelse med Kulturfonden .
For at sige det klart nsker og krver vi , at De Europiske Udviklingsfonde integreres i det europiske budget for at fjerne grundlaget for en fremtidig drlig forvaltning p dette omrde .
I den forbindelse forventer jeg ogs nogle initiativer fra nye medlemslande .
Men jeg mener ogs , at vi har lov til at forvente Kommissionens aktive sttte her .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Bardong">
Fru formand , mine damer og herrer , mod afslutningen af denne forhandling vil jeg gerne lige give udtryk for min bekymring over sprgsmlet om , hvorvidt den politiske betydning af denne dechargeprocedure i det hele taget opfattes rigtigt af svel vore kolleger som i Rdet og i medlemsstaterne og flgelig s ogs i offentligheden .
Dette anser jeg for at vre overordentlig betnkeligt .
Man m endog sprge , om Kommissionen egentlig tager det hele tilstrkkeligt alvorligt , jeg minder blot om begyndelsen af forhandlingen .
Alligevel siger jeg her helt klart og tydeligt , at vort indtryk af samarbejdet med Kommissionen svel som med Revisionsretten er udprget godt , og det er egentlig ogs det vsentligste grundlag for , at denne decharge br gives . Helt bortset fra , at den gang p gang foretagne udsttelse af dechargeafgrelser ikke resulterer i en strre effektivitet .
<P>
Jeg blev i for ringe grad klar over i dag , hvordan Rdet og medlemsstaterne er inddraget i hele denne proces .
Ganske vist gjorde nsten hver taler opmrksom p , at 80 % af budgettet forvaltes i medlemsstaterne , men en varig forbedring af budgettets forvaltning kan kun opns sammen med medlemsstaterne , og derfor skal vi efter min opfattelse ogs srge for , at samarbejdet med dem bliver bedre .
Jeg mener ogs , at Kommissionen i mange tilflde optrder halvhjertet over for medlemsstater , der ikke efterkommer bestemmelserne .
<P>
Jeg gr dog entydigt ind for , at vi udskyder eller egentlig endog burde ngte decharge i forbindelse med CEDEFOP , dog ikke i revis .
Jeg ser egentlig allerede i dag tilstrkkelig grund til at sprge , om man her i det hele taget ikke burde tnke p en oplsning .
Hr . Kellett-Bowman gav nemlig i modstning til en af de tidligere talere meget klart udtryk for , at man slet ikke har garanti for , at opgaverne lses effektivt dr .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot gerne understrege - hvilket efter min mening kommer til kort i r - at vi ligesom med udgifterne ogs skal beskftige os med indtgterne .
Vi har ganske vist henvist til , at dette sker i Undersgelsesudvalget .
Dette er dog kun en del af de store betnkeligheder , vi m give udtryk for p dette omrde .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Kranidiotis">
Fru formand , jeg er ndt til at udtrykke srlige forbehold over for Kellett-Bowman-betnkningen om CEDEFOP .
<P>
Betnkningen nvner kun ganske sm finansielle , administrative problemer som grundlag for sin konklusion , at afgrelsen om decharge til CEDEFOP for regnskabsret 1994 br udsttes .
Forslaget om udsttelsen af decharge-afgrelsen bygger p en ekstern konsulentrapport ; men det fremgr ikke helt klart , om denne rapport vedrrer regnskabsret 1994 .
Jeg har en mistanke om , at der bag den holdning , betnkningen giver udtryk for , skjuler sig andre ml og ambitioner , ssom indskrnkning af CEDEFOP ' s aktiviteter og dets lukning , hvad der ogs indirekte antydes i betnkningen .
<P>
Det er rigtigt , at CEDEFOP befinder sig i en overgangsperiode p grund af dets flytning fra Berlin til Thessaloniki som flge af en politisk beslutning truffet af Det Europiske Rd i Bruxelles , som man ogs kan have sine forbehold overfor .
Men under alle omstndigheder er det en politisk beslutning , som vi alle br respektere og sttte .
Alle de forsinkelser og uregelmssigheder , der mtte vre , br derfor forsges overvundet ved at sttte CEDEFOP og organisere Centret bedre og mere rationelt og ikke ved at drage nytten af en europisk institution i tvivl .
<P>
Nytten af CEDEFOP er uomtvistelig i en tid , hvor et af den europiske konomis vsentligste problemer er arbejdslsheden .
Jeg mener derfor - som ordfreren i vrigt ogs bemrker - at Kommissionen har pligt til at gre mere brug af CEDEFOP .
I vrigt har CEDEFOP netop frdiggjort udarbejdelsen af et flerrigt program , som br tages alvorligt i betragtning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre ordfreren til , nr han besger Centret i Thessaloniki , at vurdere situationen med objektive jne .
Og her og nu vil jeg anmode ordfreren om at udelade punkt 2 i beslutningsforslagets dispositive del , der stter sprgsmlstegn ved nytten af CEDEFOP .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak til hr . Blak , ikke kun for en udmrket betnkning , men ogs for endnu en gang at henlede vor opmrksomhed p den konservative regerings skndige praksis med at misbruge europiske midler .
Det m siges , at dette kun er toppen af isbjerget .
2 , 2 mio ECU synes ikke at vre srlig mange penge i betragtning af , at Kommissionen for jeblikket er ved at undersge praktisk talt en halv mia ECU EFRU-midler , som er get til de privatiserede selskaber inden for gas- , vandog telesektoren i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg mener , at det er Kommissionens og Rdets opgave at overvge og kontrollere anvendelsen af disse midler og at gribe ind .
Det er desvrre ikke nok at sige , at Kommissionen af juridiske rsager ikke kan gribe ind og inddrive skatteydernes penge .
Hvordan kan det vre , at vi lader hr . Santer g i brechen for og krve en tillidspagt p beskftigelsesomrdet samtidig med , at vi lader vore ln , tilskud og sttte g til privatiserede selskaber og multinationale virksomheder , s de kan gre aktionrerne rigere og gre folk arbejdslse ?
Offentligheden hopper ganske enkelt ikke p det , og den vil se hykleriet i vore politikker .
Jeg beder derfor Kommissionen og Rdet om at gribe ind .
<P>
For to r siden stillede jeg et sprgsml i Parlamentet om dette .
Indtil videre har vi ikke opnet nogen resultater i den forbindelse .
Jeg mener , at hvis Rdet og Kommissionen ikke vil handle , er det Parlamentets opgave at krve , at der oprettes et undersgelsesudvalg om misbrug af midler for at forhindre et systematisk misbrug af midler til privat gevinst og fortjeneste .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , jeg vil gerne henholde mig til hr . Samlands betnkning , som jeg komplimenterer ham for .
Jeg glder mig navnlig over hans henvisning til TACIS-programmet samt behovet for en strre indsats i forbindelse med kontrollen med TACIS-projekterne .
<P>
Der er ogs behov for , som ordfreren anfrte , en bedre spredning af resultaterne af TACIS-programmerne .
TACIS har f.eks. pumpet omkring 600 mio  ind i Den Russiske Fderation i de seneste fem r .
Men har Parlamentet nogen klar ide om , hvor pengene er blevet anvendt , eller hvor effektiv TACIS har vret ?
Svaret m vre et rungende nej !
<P>
get kontrollerbarhed og gennemsigtighed skal gives hjeste prioritering , herunder en get overvgning af programudgifter til de nye uafhngige stater i det tidligere Sovjetunionen .
Men dette m ikke ske p bekostning af en hurtig og effektiv gennemfrelse .
<P>
Jeg hber , Kommissionen vil srge for , at en sdan gennemsigtighed udvides til at omfatte dens undersgelser af enhver forseelse fra Michael Emersons side , og at Parlamentet bliver fuldt ud informeret om ethvert eventuelt misbrug af fllesskabsmidler eller anvendelsen af eksterne konsulenter .
<SPEAKER ID=150 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne undskylde forsinkelsen i begyndelsen , men vi forsgte sammen med medlemmer af Budgetudvalget og formandskabet at lse problemerne i forbindelse med nste rs budgetprocedure .
<P>
Forhandlingen i dag og afstemningen i morgen afslutter behandlingen af Fllesskabets konomiske aktiviteter i 1994 .
<P>
Processen med ekstern kontrol er en vsentlig del af bestrbelserne p at srge for , at fllesskabsbudgetterne er effektive og giver valuta for pengene .
Hver fase - fra Revisionsrettens beretninger til de tilbundsgende drftelser i Europa-Parlamentet - styrker bestrbelserne p at opn en reform af den konomiske forvaltning i Kommissionen og i hele Fllesskabet .
<P>
Budgetkontroludvalget indstiller til p baggrund af en betnkning af hr . Wynn , at der gives decharge til Kommissionen med hensyn til Fllesskabets almindelige budget for 1994 .
Det foresls ogs at give decharge med hensyn til Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene i Dublin p baggrund af betnkninger af henholdsvis hr . Blak og hr .
Kellett-Bowman . Kommissionen glder sig over disse forslag .
I denne forbindelse vil jeg gerne svare hr . Blak p sprgsmlet om Bagnoli , Italien .
Rentegodtgrelsen blev tilbagebetalt fuldt ud inden udgangen af sidste r .
<P>
Dechargen til CEDEFOP er udsat .
Kommissionen vil arbejde sammen med ordfreren , hr . Kellett-Bowman , for at f afklaret de ulste sprgsml .
Endelig foresls det med hensyn til Den Europiske Udviklingsfond p baggrund af en betnkning af hr . Wynn , at der ngtes decharge .
Jeg vil vende tilbage til dette sprgsml om lidt .
<P>
Det srlige ved dechargeproceduren for 1994 er , at den skal evaluere resultaterne af det nye instrument , der blev indfrt via Maastricht-traktaten ,  revisionserklringen ( DAS )  .
<P>
Resultaterne af den frste DAS viser , at undersgelsen af de enkelte transaktioner , lige fra Kommissionen til den endelige modtager , giver vrdifulde nye oplysninger om , hvordan Kommissionens og medlemsstaternes konomiske forvaltning fungerer .
<P>
Samtidig rejser der sig vanskelige metodemssige sprgsml som flge af , at det er ndvendigt at drage generelle konklusioner p grundlag af et lille udsnit .
Der er ogs problemet med at forklare den bredere offentlighed resultaternes betydning .
Som det allerede er blevet sagt i dag , viser overskrifter som  bedrageri og spild p en mia ECU  - omend ubegrundede - problemet med at f en bredere offentlighed til at forst dette instrument .
<P>
Det er derfor srlig vrdifuldt , at hr . Wynns omfattende og velafbalancerede vurdering af den frste DAS vil vre en referenceramme for fremtiden .
Jeg vil gerne komplimentere Kommissionen og hr . Wynn for deres udmrkede arbejde .
Jeg vil isr gerne henvise til begrundelsen , da det begrebsmssigt er et meget vanskeligt sprgsml , og det er forklaret meget klart i begrundelsen .
Dette kunne endog vise sig at blive en nyttig referenceramme for Kommissionen i fremtiden .
<P>
Kommissionen vil fortsat arbejde sammen med Revisionsretten og eksterne eksperter med henblik p at forbedre metoden i forbindelse med DAS .
Der er to vsentlige konsekvenser , der kan drages af DAS .
For det frste vil der fortsat blive gjort alle bestrbelser p at eliminere fejlkilder , der er identificeret i DAS .
De fejl , der tilskrives Kommissionen - hovedsagelig formelle - er blevet taget op som en del af de to frste faser i programmet for forsvarlig og effektiv finansiel forvaltning ( SEM 2000 ) .
<P>
De fejl , der tilskrives medlemsstaterne - ofte vsentlige - vil blive taget op i dette programs tredje fase .
Denne fase er blevet igangsat .
Det frste mde i gruppen af personlige reprsentanter for finansministrene den 7. marts 1996 var frugtbart .
Men blev enige om et arbejdsprogram .
Det omfatter emner lige fra forberedelsen af budgettet til finanskontrollen .
<P>
Blandt de frste emner , der blev drftet i en vis dybde , var sprgsmlet om sttteberettigelse i forbindelse med strukturfondsudgifter og muligheden for skrpede sanktioner .
Disse sprgsml anses i dechargebetnkningen for 1994 for at vre det centrale sprgsml for strukturfondene . Som hr .
Samland sagde i sin betnkning , er dette et centralt sprgsml .
Vi hber , at vi i arbejdsgruppen vil finde en lsning .
<P>
Drftelserne i gruppen af personlige reprsentanter bekrftede forventningerne om , at det vil blive vanskeligt at komme videre med sprgsmlene .
En rkke medlemsstater indtog en helt andet holdning end Revisionsrettens og EuropaParlamentets strategi .
Der er i realiteten en indbygget modsigelse mellem p den ene side ambitise kvalitetsmlstninger og p den anden side den politiske forpligtelse til at  opbruge alt  inden 1999 .
<P>
Det Europiske Rd i Madrid har givet et strkt incitament til at hjne udgifternes kvalitet og undersge muligheden for nye sanktioner .
Men den grundlggende modsigelse er der fortsat .
<P>
For det andet br inddrivelsen af de individuelle betalinger , hvor Revisionsretten finder alvorlige fejl , gres mere systematisk og mere gennemsigtig , som der krves i dechargebetnkningen for 1994 , og som hr . Wynn gentog for lidt siden .
<P>
Kommissionen vil derfor - fra nu af - forelgge en rapport om opflgningen af hver alvorlig udbetalingsfejl .
Denne rapport vil blive forelagt sammen med de rlige finansregnskaber .
<P>
Endvidere vil overslagene over tilbagebetalingskrav ( eller prvisions de crances ) fra nu af blive opfrt sektorvis .
Belbene vil blive sknnet af den pgldende tjenestegren i Kommissionen uanset den informationskilde , der pviser en uregelmssighed .
Inddrivelsen vil derp ske i overensstemmelse med de sektormssige procedurer , der findes .
Vi har forskellige procedurer inden for forskellige sektorer .
<P>
For s vidt angr de interne politikker , udtrykker dechargebetnkningen alvorlig tvivl om procedurernes gennemsigtighed med hensyn til direkte finansiering og sttte .
Der er meget lidt , der kan sttte dette synspunkt i Revisionsrettens beretning .
Man br nemlig lgge mrke til , at bde LIFE og forskningsudgifterne har deres specifikke , detaljerede bestemmelser , som sikrer gennemsigtighed med hensyn til projektudvlgelse og programevaluering .
Offentliggrelse i De Europiske Fllesskabers Tidende er obligatorisk .
<P>
Turistaktiviteterne er blevet evalueret grundigt .
Resultaterne vil blive sendt til Parlamentet inden for nogle f uger .
Jeg anbefaler kraftigt , at men lser denne rapport som en informativ strategi med hensyn til evalueringsmetoden , som jeg tror strkt p fremover .
<P>
Kommissionen vil arbejde sammen med Parlamentet om enhver hensigtsmssig forbedring .
I stedet for endnu en horisontal rapport , som omfatter hele udgiftsomrde 3 , vil det imidlertid vre mere effektivt at samle sig om de enkelte programmer via forudgende og efterflgende evalueringer for hvert eneste program .
<P>
Lad mig derp vende mig til Den Europiske Udviklingsfond .
Budgetkontrolvalget foreslr , at der ikke meddeles decharge til Kommissionen .
Dette forslag er ikke primrt baseret p en drlig forvaltning fra Kommissionens side .
Mr . Wynns betnkning anerkender da ogs Kommissionens forsg p at forbedre den konomiske forvaltning af EUF , selv om den kritiserer den konomiske forvaltning af AVS ' s Kulturfond .
I stedet er den vsentlige grund , at EUF ikke er opfrt p budgettet .
<P>
Kommissionen beklager dette forslag .
Den vil for sit vedkommende fortsat gre alt for at forbedre forvaltningen af EUF .
De forvaltningsmssige fejl , der blev gjort med hensyn til Kulturfonden erkendes , men man har taget konsekvenserne af denne erfaring , og Fonden er blevet afviklet .
Man br ogs huske p , at de pgldende belb var temmelig sm .
<P>
Endvidere har Kommissionen altid delt Parlamentets kritik med hensyn til EUF ' s juridiske og finansielle ramme .
Kommissionen vil fortsat presse p for at f EUF opfrt p budgettet .
Men at ngte decharge , indtil EUF er opfrt p budgettet , kan , selv om det er forsteligt og konsekvent , betyde , at Parlamentet indtil et sdant tidspunkt ikke have noget at skulle have sagt med hensyn til gennemfrelsen af EUF .
Som De absolut er bekendt med , er der endelig dem i Kommissionen , som har at gre med udviklingspolitik , som frygter , at ngtelsen af decharge kan vanskeliggre udviklingspolitikken i fremtiden .
<P>
Lad mig afslutte med to svar til fru Kjer Hansen og hr . Cornelissen , som jeg ogs takker for deres udmrkede betnkninger .
Fru Kjer Hansen talte om midlerne i forbindelse med regnskabsafslutningen .
Vi har haft kendskab til behovene der , men jeg vil gerne sige , at Kommissionen allerede har truffet en beslutning for 1997-budgettet , nemlig at vi ikke vil anmode om nye midler uden for udvidelsesbudgettet .
Vi vil sledes gre alt , hvad vi kan , som led i omstrukturerings- og udvidelsesbudgetterne .
<P>
Hr . Cornelissen havde en rkke sprgsml her .
Allerfrst vedrrende inddrivelsen af midler i forbindelse med overskridelse af mlkekvoterne kan jeg sige , at vi er ved at inddrive midlerne i lbet af fire r , hvilket betyder i fire lige store rater .
I 1995 modtog vi allerede 450 mio ECU , 450 mio ECU er blevet vedtaget for i r og opfrt p budgettet , og to andre rater vil blive inddrevet i 1997 og 1998 .
For s vidt angr bedrageri i forbindelse med tobak , fortstter undersgelserne og retssagerne .
Kommissionen vil holde Parlamentet orienteret om enhver ny udvikling .
<P>
Med hensyn til tilbagekbsordningen i forbindelse med mlkekvoter er retsgrundlaget i mellemtiden blevet vedtaget , og Kommissionen anser denne sag for at vre afsluttet .
Vedrrende den spanske mlkekvota i 1989 har Kommissionen ikke noget retsgrundlag til at ndre afgrelsen .
Dette er ogs Domstolens position .
Endelig vil jeg med hensyn til de nederlandske kalve sende dette sprgsml videre til kommissr Fischler .
Min ekspertise er ikke tilstrkkelig i den forbindelse .
<P>
Der var ogs et sprgsml om EKSF-lnene til British Coal .
Vi drftede ogs dette sprgsml for et r siden .
Jeg beklager at mtte sige dette , men iflge den juridiske tjenestes opfattelse har Kommissionen intet retsgrundlag til at inddrive disse godtgrelser med den begrundelse , at British Coal efterflgende blev lukket .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til fru Theato , formanden for Budgetkontroludvalget , for disse usdvanligt grundige og produktive dechargeprocedurer for 1994 .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
nsker De ordet , hr. rdsformand ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Giarda">
Fru formand , blot en kort kommentar til sprgsmlet om Den Europiske Udviklingsfond .
Jeg skal minde om , at denne fond modtager bidrag direkte fra medlemsstaterne og ikke bevillinger via Fllesskabets budget .
Derfor har formandskabet i sit indlg i dag ikke berrt sprgsmlet om decharge for fondens budget .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , vi m korrigere den udtalelse , hvis den skal fres til protokols .
Det , der kom igennem p engelsk , var , at Parlamentet ikke spiller nogen rolle i dechargen for EUF .
Det er det springende punkt .
Vi spiller en rolle i det og intet andet .
Jeg m sige til formanden , at jeg s ham kmpe tidligere - dette er ikke en personlig fordmmelse - under trilogmdet , og med den slags svar , han nu har givet , har han ikke fet det bedste rd i forbindelse med noget , som Parlamentet ser overordentlig serist p .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , der er en meget alvorlig konflikt her mellem Kommissionen og Rdet , som vi br afklare .
Kommissionen har pstet , at hvis vi ikke meddeler decharge i forbindelse med De Europiske Udviklingsfonde , gr det dens arbejde vanskeligere .
Dette blev efterfulgt af en udtalelse fra Rdet om , at vi ikke har noget som helst ansvar med hensyn til at give EUF decharge .
Kan de f snakket sammen om tingene og fortlle os , hvad situationen er ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , jeg er Rdet taknemlig for , at det lige har givet en oplysning , dog vil jeg gerne lige undersge denne oplysning endnu en gang .
Den er , s vidt jeg ved , ikke rigtig .
Der foreligger absolut en henstilling vedrrende Udviklingsfonden fra Rdets side .
Jeg anmoder sledes om endnu en gang at undersge dette .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , hvad angr dette punkt , tilslutter jeg mig det , som fru Theato lige har sagt .
Jeg vil blot ved afslutningen af denne debat minde om , at der i dens lb flere gange har vret tale om institutionernes respektive tilstedevrelse .
Jeg tror , at det ville vre godt at minde de ordfrere , der i henhold til artikel 145 forelgger deres betnkning p Budgetkontroludvalgets vegne om , at de fra det jeblik , hvor de accepterer at udarbejde betnkningerne , br vre til stede under hele forhandlingen .
Kommissr Liikanen har svaret ordfrerne : af otte ordfrere var de fire fravrende .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Vi tager det til efterretning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0431 / 96 ) . Vi behandler sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Monti">
Afskaffelsen af kontrollen med varer og bagage ved de indre grnser er ikke en flge af Schengen-overenskomsten .
Hvad angr kontrol af bagage f.eks. , hedder det i artikel 124 i Schengenoverenskomsten , der blev undertegnet i juni 1990 , kun , at hyppigheden og graden af den kontrol , der foretages over for varer og rejsende ved de indre grnser , reduceres mest muligt .
Den gradvise reduktion og endelige afskaffelse af kontrollen afhnger af den fremtidige udvikling i de forskrifter , der er gldende p grnsetrafikomrdet .
<P>
Det er isr de fllesskabsinstrumenter , der er blevet indfrt med henblik p gennemfrelsen af det indre marked , der tjener til at afskaffe kontrollen med varer og bagage ved de indre grnser .
Hvad angr kontrollen med bagage , bestemmes det i artikel 1 i forordning nr . 3925 / 91 , at der ikke foretages kontrol ved de indre grnser med hensyn til bagage med forbehold af kontrol i forbindelse med forbud eller restriktioner , som medlemsstaterne faststter , forudsat de er i overensstemmelse med de tre traktater om oprettelse af De Europiske Fllesskaber .
<SPEAKER ID=160 NAME="Haarder">
Jeg stillede dette sprgsml , fordi modstanderne af Schengensamarbejdet altid hvder , at ved en tilslutning til Schengen bliver det svrere at fange forbryderbanderne .
Jeg hvder derimod , og jeg vil gerne hre kommissrens mening om det , at traditionel grnsekontrol er forldet , fordi den er meget let at gennemtrnge for forbryderbanderne , og at det derfor er forldet at opstille politikorps langs grnserne , og at vi i stedet skal have et internationalt samarbejde om kriminalitetsbekmpelse .
Jeg vil gerne have Deres bekrftelse p , at en tilslutning til Schengen-samarbejdet ikke p nogen mde forhindrer , at det italienske , franske og danske politi kan standse , undersge og ransage biler osv. og foretage alle de eftersgninger , der er ndvendige for at fange narkoforbrydere og folk , der vasker penge hvide , og standse menneskehandelen osv . Det vil jeg gerne bede Dem bekrfte .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Kommissionen deltager som bekendt i mderne i Schengeneksekutivkomiten i egenskab af observatr .
I den periode , der er get , i lbet af det frste r , i hvilket Schengen-overenskomsten har vret i kraft , har man konstateret , at ivrksttelsen af overenskomsten i realiteten har get mulighederne for kontrol med hensyn til alle de fnomener , der truer borgernes sikkerhed .
Sledes har ivrksttelsen af Schengen-overenskomsten styrket samarbejdet vedrrende de forebyggende foranstaltninger og den kontrol , der gennemfres af de forskellige medlemsstaters kompetente myndigheder .
Jeg mener p den baggrund , at det svar , som isr de lande , der overvejer at tilslutte sig Schengen-overenskomsten , er interesseret i , er et opmuntrende svar .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget i forbindelse med hr . Haarders sprgsml .
Det forholder sig sdan , at denne kontrol i dag udfres i form af stikprver , uden at de nationale toldmyndigheder i Danmark og Sverige har mistanke om nogen forbrydelse .
Mener kommissren , at denne type stikprvekontrol uden forudgende mistanke om forbrydelse er forenelig med Schengen-samarbejdet ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg kan kun sige , at kontrollen ikke gennemfres systematisk i forbindelse med passage af de indre grnser .
Der er helt klart mulighed for , at der foretages kontrol p steder langt fra grnseomrdet og lejlighedsvis ogs ved grnsen , men kontrollen br vre begrundet i en formodning om grnsepassage .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , det sidste undrer mig en smule , eftersom vi har fet at vide , at man i Sverige ikke lngere m gennemfre stikprvekontroller af den type , som vi foretog , fr vi kom med .
Derfor et dette sprgsml meget vigtigt .
<P>
Forholder det sig sdan , at vi har ret til at gennemfre stikprvekontroller i dag , og bliver der tale om en ndring til det vrre , dvs. at det bliver endnu svrere at gennemfre stikprvekontroller p grund af Schengen-aftalen ?
Der m vel ske en eller anden ndring i forbindelse med Schengen-aftalen ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg skal minde om , at medlemsstaterne bevarer muligheden for at gennemfre kontrol overalt p deres omrde , forudsat at kontrollen er begrundet - navnlig i henhold til EF-traktatens artikel 36 - at den str i forhold til omstndighederne , og at den ikke udgr en forskelsbehandling .
<P>
I artikel 7 A i TEU opstilles en klar mlstning , der ikke giver plads for en sknsmssig margin , men ophvelsen af kontrollen ved Unionens indre grnser fratager ikke de kompetente myndigheder muligheden for at gribe ind p hele territoriet , og dermed ogs ved selve grnsen .
Da grnsepassage imidlertid ikke lngere i sig selv giver anledning til kontrol , br udvelsen af denne befjelse indg i et kontrolsystem , der vedrrer hele territoriet .
Eventuelle kontrolbefjelser , der udelukkende udves i forbindelse med eller p grund af passage af en indre grnse , vil derfor vre i modstrid med artikel 7 A .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 19 .
Jeg beder kommissr Flynn og hr . McMahon undskylde , som skyndte sig ind i salen med henblik p dette sprgsml .
<P>
Sprgsml nr . 20 af Brian Crowley ( H-0240 / 96 ) :
<P>
Om : Toldfrie indkb
<P>
Rejsende kan frit kbe toldfrie varer i lufthavne , p fly og bilfrger , og indtjeningerne herfra bidrager i vsentlig grad til mange lufthavnes samt fly- og frgeruters rentabilitet .
Endvidere er de produkter , der slges i toldfri butikker i hele verden , frst og fremmest mrkevarer , der er produceret af EU-firmaer , og hvis konkurrencedygtighed fremmes ved toldfrit salg i EU til internationale rejsende .
<P>
Under disse omstndigheder , og under hensyntagen til at der endnu ikke er indfrt et flles momssystem i Den Europiske Union , bedes Kommissionen oplyse , om den har undersgt muligheden af at forlnge tidsfristen for salg af toldfrie varer p internationale EU-ruter ud over den 1. juli 1999 , og vil den - hvis dette ikke er tilfldet - gre det nu ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Monti">
Rdet har , som bekendt , for perioden indtil den 30. juni 1999 tilladt afgiftsfrit salg i forbindelse med passagertrafik mellem medlemsstaterne , som foregr i lufthavne og havne samt om bord p fly og skibe , for at afhjlpe bde de sociale flger for de berrte sektorer og de regionale vanskeligheder , navnlig i grnseomrder , som vil kunne opst som flge af afskaffelsen af afgiftsopkrvning ved indfrsel og afgiftsfritagelse ved udfrsel i samhandelen inden for Fllesskabet , jf. den trettende betragtning i direktiv 91 / 680 .
<P>
Kommissionen vil klart understrege , at man i forbindelse med behandlingen af sprgsmlet om afgiftsfrit salg ikke kan se bort fra , at det , at man fritager bestemte sektorer for afgifter , reelt er ensbetydende med at yde disse en sttte .
<P>
Det vil derfor blive vanskeligt at f Kommissionen til at g med til en forlngelse af de gunstige vilkr for de afgiftsfrie butikker i og med , at ordningen er uforenelig med principperne for det indre marked .
Det br indskydes , at der ikke er nogen medlemsstat , der tillader denne type gunstige vilkr p det nationale afgiftsomrde , fordi ordningen kan medfre forvridninger dels mellem de eksisterende salgssteder og de afgiftspligtige virksomheder , dels mellem de forskellige transportmidler .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Men han er noget vildfrt med hensyn til det , han sagde .
Han kaster faktisk et meget usdvanligt slr af hemmelighedskrmmeri over , hvad der foregr .
Han sagde , at systemet med toldfrie indkb er i strid med det indre marked .
Alligevel br et af de centrale sprgsml i forbindelse med ethvert indre marked vre en harmonisering af momsog afgiftssatserne .
Dette sker ikke .
Der er intet , der tyder p , at det vil ske i en nr fremtid .
Det , der her foresls med afskaffelsen af forordningerne vedrrende toldfrie indkb , betyder et kolossalt tab af arbejdspladser i alle 15 medlemsstater og gr denne service , som de rejsende frit kan vlge , meget mindre attraktiv for dem ; og hvis de rejser uden for EU , er denne service tilgngelig for dem .
Jeg vil opfordre Kommissionen til her og nu at udstte gennemfrelsen af denne afgrelse , indtil vi har de andre vsentlige omrder af det indre marked p plads , nemlig harmoniseringen af afgifts- og momssystemerne .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Jeg vil forsge at fatte mig i korthed , selv om sprgsmlet ikke er srlig enkelt .
Afgifts- og toldfrit salg til rejsende i EU i lufthavne , p fly eller bilfrger er godkendt af Rdet indtil den 30. juni 1999 .
Lad mig vedrrende det sprgsml , De rejser nu , nemlig forbindelsen til andre aspekter af det indre marked , sige uden at foregribe den fremtidige endelige momsordning , at friheden til at kbe afgiftspligtige varer overalt i Fllesskabet har vret en af de fundamentale regler i forbindelse med det indre marked siden den 1. januar 1993 .
Den br derfor ikke lngere udsttes for konkurrenceforvridninger fra toldfrit salg efter den 30. juni 1999 , hvor overgangsperioden slutter .
Den begivenhed , der logisk gr det ndvendigt at bringe systemet med toldfrit salg til ophr , er sledes ikke den fremtidige endelige momsordning , men derimod noget , som allerede i vidt omfang har vret p plads siden den 1. januar 1993 .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans bemrkninger .
Jeg mener selv , at dette er et komplekst sprgsml , som han sagde .
Det er formentlig alt for komplekst til at behandle det p denne mde .
<P>
Kommissren sagde , at hvis det toldfrie salg skulle fortstte ud over den frist , Rdet har fastsat , vil det krnke principperne for det indre marked ; men det krnker ikke ndvendigvis traktaten .
I traktaten er der i artikel 99 fastsat bestemmelser om den harmonisering , der er ndvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion .
Jeg kender ikke til , at det indtil videre er blevet godtgjort , at omfanget af den pstede forvridning p nogen mde er et betydeligt problem eller hindring for det indre markeds funktion .
<P>
Jeg vil gerne stille t sprgsml til kommissren .
Den 20. november 1990 under en forhandling om momsordningen i forbindelse med Fuchs-betnkningen lovede Deres forgnger Parlamentet en omfattende undersgelse fra Kommissionens side af flgerne af at afskaffe toldfrit salg inden den nvnte dato .
Er den nuvrende Kommission rede til at indfri dette lfte , som aldrig er blevet indfriet , og som vil give os mulighed for at behandle dette sprgsml , der , som De klart sagde , er komplekst og ikke kan behandles p denne mde .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Dette sprgsml giver mig lejlighed til at henvise til rapporten .
<P>
I forbindelse med vedtagelsen af direktiv 81 / 690 ptog Kommissionen sig faktisk at forsyne Rdet med en rapport om , hvordan systemet med slgerkontrol fungerer . Dette dokument , der er blevet udarbejdet i samarbejde med medlemsstaternes administrationer , er ved at blive behandlet af Kommissionens tjenestegrene .
Rapporten behandler bde slgerkontrollen og analysen af det belb p 90 ECU , der har vret gldende siden 1. april 1994 ved toldfrie kb inden for Fllesskabet . Kommissionen har rent faktisk ogs i forbindelse med vedtagelsen af direktiv 94 / 4 ptaget sig inden den 31. december 1995 at udarbejde en rapport til Rdet og Europa-Parlamentet om dette tema .
Det er denne rapport , som Kommissionen nu med en smule forsinkelse har lagt sidste hnd p .
<SPEAKER ID=172 NAME="Sindal">
Hr. kommissr , hr . Cox har vret inde p det , jeg egentlig ville sprge om , men lad mig s minde om den problemstilling , der optrder i vsentlige transportkorridorer , bl.a. imellem Stockholm og Helsinki , hvor en tredjedel af dkningsbidraget faktisk kommer fra toldfrit salg .
Sdan er det flere steder i Europa .
Alts vi fr et ndret transportmnster , nr det toldfrie salg bliver revet vk p den mde .
S har jeg endelig et sprgsml , som ikke behver at blive besvaret , fordi jeg ved , at det er komplekst .
Man kunne jo stille sig det sprgsml : Hvad betyder toldfrit salg , er der nogen konkurrenceforvridning , nr alle medlemslandene deltager ?
Det er der vel strengt taget ikke .
<P>
Det sidste , som jeg mske lige burde nvne , er , at nr denne rapport er forsinket fra Kommissionens side , s tyder det p , at sagens egentlige kompleksitet ikke bare lader sig beskrive i en rapport .
Der er bde transport og sociale og regionale forhold at tage hensyn til .
Jeg hber dog , at vi kan finde en lsning i fllesskab .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Sprgsmlet om gennemsigtighed er relevant .
Det er rigtigt , at det nuvrende system med toldfrit salg bidrager til de konomiske ressourcer i lufthavne , p frger osv .
Det er det , jeg har sagt fra begyndelsen , idet jeg sagde , at det nuvrende system med toldfrit salg indeholder et element af bistand .
Hvis lufthavne , fly , frger osv. br stttes , er jeg sikker p , at De alle vil vre enige i , at man s br overveje andre og mere gennemsigtige konomiske metoder i stedet for en viderefrelse af denne ikke-gennemsigtige metode med skattemssige udgifter .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 21 af Wayne David ( H-0229 / 96 ) :
<P>
Om : Krav om tilbagebetaling af moms
<P>
Kunne Europa-Kommissionen informere Parlamentet om de procedurer , der anvendes ved krav om tilbagebetaling af moms p varer og tjenesteydelser , som langturschauffrer kber forskellige steder p det europiske kontinent ?
<P>
Er det , for s vidt angr momsformularerne , rigtigt , at lastvognschauffrer skal udfylde formularer i forskellige format og p det sprog , der tales i den medlemsstat , hvor varerne og tjenesteydelserne er blevet kbt , for at kunne krve tilbagebetaling af momsen , eller kan chauffren bruge sit modersml ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Monti">
I medfr af det ottende direktiv om tilbagebetaling af mervrdiafgift til afgiftspligtige personer , der ikke er etableret i indlandet , skal der anvendes en standardformular ved ansgning om tilbagebetaling og en vejledning , som medlemsstaterne br stille til rdighed for ansgerne .
<P>
Ansgeren har ret til at anvende en fortrykt formular i et af Den Europiske Unions officielle sprog , medens den egentlige formular br vre udfrdiget i det sprog , der er gldende i det land , der foretager tilbagebetalingen .
<P>
Selv om Kommissionen er klar over de praktiske problemer , som dette kan medfre for aktrerne , er det desvrre ikke muligt at lse problemet inden for rammerne af den nuvrende momsordning .
<P>
Denne type problemer vil imidlertid ophre ved overgangen til den endelige momsordning , der er baseret p princippet om , at beskatningen skal ske i oprindelseslandet .
Og samtidig er beskatningsstedet afgrende for , p hvilket sted fradraget af afgiften br finde sted .
Fradraget skal foretages samlet af den afgiftspligtige person , idet det fratrkkes det skyldige afgiftsbelb uafhngigt af det sted , hvor den fradragsberettigede afgift er blevet indbetalt .
Sledes vil den srlige procedure i henhold til det ottende direktiv bortfalde ved overgangen til den endelige momsordning .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Jeg takker kommissren for hans fyldige og omfattende svar , og jeg accepterer den bemrkning , han fremstter til sidst , nemlig at dette i alt vsentligt er et midlertidigt problem , og s snart de nye ordninger er trdt i kraft , vil problemet forsvinde .
Men i betragtning af , at dette midlertidige problem findes , og at der skabes kolossale problemer for jeblikket , er der s overhovedet ingen foranstaltninger , som Kommissionen kan trffe , sledes at proceduren gres meget mere ligetil og effektiv , omend midlertidigt ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Kommissionen har faktisk overvejet , om der under den nuvrende ordning er nogen mde , hvorp man kan undg det besvr , som jeg erkender findes der .
Vi har desvrre ikke hidtil kunnet finde en sdan mulighed .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Internationale flyttefirmaer oplever problemer med moms , der meget ligner dem , lastbilchauffrerne har .
Kan De bekrfte , hvilket land der skal opkrve moms p flytninger - det land , der flyttes fra , eller det land , der flyttes til - og kan de pgldende firmaer f nogle klare retningslinjer ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Dette er et relevant , men lidt andet problem , da det ikke har at gre med formularer , og hvilke sprog der skal anvendes ved udfyldelsen af dem , men har at gre med en anden , endnu mere grundlggende svaghed ved den nuvrende midlertidige momsordning , som der vil blive rettet op p , s snart den endelige ordning , som er baseret p oprindelsesprincippet , er p plads .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 22 af Per Gahrton ( H-0256 / 96 ) :
<P>
Om : Europol
<P>
Efter Europa-Parlamentets behandling af Nassauer-betnkningen str det klart , at et flertal i Parlamentet nsker , at Europol skal udvikles til et operativt samarbejde mellem forskellige politikorps , og at der skal skabes et flles europisk politikorps .
Kommissr Gradin har tidligere understreget , at Europol skal best i et samarbejde mellem politimyndigheder , ikke mellem politikorps .
Hun har taget afstand fra tanken om et  EU-FBI  .
Der eksisterer allerede et samarbejde mellem politimyndighederne i Interpol .
Kan kommissren i enkeltheder redegre for , hvad hun for sin part mener , at Europol kan og br beskftige sig med , som ikke allerede varetages eller kunne varetages af Interpol eller dets europiske underafdeling ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Gradin">
Politisamarbejdet er i henhold til Traktaten om Den Europiske Union et sprgsml af flles interesse .
Dette fremgr tydeligt bde af traktatens afsnit VI og af erklringen om politisamarbejde .
En del af dette samarbejde vil finde sted gennem et unionsdkkende system for informationsudveksling , som bygges op inden for en europisk politienhed , det skaldte Europol .
<P>
Formlet med Europol er at forbedre mulighederne for , at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan bekmpe alvorlige former for international kriminalitet inden for Den Europiske Union .
I henhold til konventionen skal der etableres et tt samarbejde med Interpol .
Rdet skal fastlgge bestemmelser , hvorigennem dette samarbejde formaliseres , og hvorved det sikres , at funktionerne supplerer hinanden .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg takker for svaret , men jeg synes ikke , at jeg fik noget rigtigt svar p sprgsmlet om , hvad det er , Europol skal gre , som Interpol ikke allerede gr i forvejen .
Jeg har netop gennemget en tysk doktorafhandling  Grenzenlose Polizei  , hvor man dels citerer en britisk Interpol-tjenestemand , som siger , at Interpol har et  globalt ansvar  , hvilket er en fordel sammenlignet med Europol , dels den tidligere BKA-chef , som siger , at  Europol er en parallel- og konkurrenceorganisation til Interpol , som er spild af krfter  .
Ogs svenske politichefer har offentligt udtrykt sig kritisk , bl.a. den tidligere rigspolitichef og tidligere prsident for Interpol , som stillede nogenlunde det samme sprgsml .
<P>
Derfor gentager jeg mit sprgsml : Hvad har man konkret forestillet sig , at Europol skal gre , som Interpol ikke allerede gr eller vil kunne gre ?
Hvis man ikke kan f svar p det , er der tydeligvis tale om en slags konkurrerende organisation , og s kan man sprge sig selv , om den overhovedet er ndvendig .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Jeg opfatter ikke Europol som en institution , der er spild af gode krfter - tvrtimod .
Europol er ndvendig , for at man inden for Den Europiske Union skal kunne analysere information , sledes at man bedre kan bekmpe den kriminalitet , der forekommer .
<P>
Jeg er ikke enig med hr . Gahrton i , at den tidligere svenske rigspolitichef er yderst bekymret over , at der bliver tale om overlapning mellem Interpol og Europol .
Tvrtimod har jeg for nylig besgt Lyon sammen med Bjrn Eriksson , hvor vi havde en grundig drftelse af , hvordan Europol og Interpol skal samarbejde , og hvordan dette samarbejde skal formaliseres .
Men det kan ikke lade sig gre , fr Europol-konventionen er blevet ratificeret i de femten medlemsstater .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvis vi skulle flge de retningslinjer , Parlamentet vedtog i Nassauer-betnkningen - hvilket jeg finder er for tidligt - om Kommissionen har overvejet at forelgge forslag for Rdet om , hvordan et sdant get og halvautonomt Europol ville skulle st til ansvar i politisk henseende - hvilket er af afgrende betydning - og hvordan klager mod Europols aktiviteter kunne behandles , da vi forventer , at klager skal behandles af de enkelte politikorps i vore egne lande ?
<P>
I vrigt vil jeg gerne sige til hr . Gahrton , at hvis han besger Europol , vil han her f forklaret forskellen mellem Europols rolle og Interpols rolle , og han vil finde ud af , at den er ret forskellig og meget sregen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Det er et meget vigtigt sprgsml , som det rede medlem tager op , nemlig hvordan man skal kunne klage over en handling fra Europols side .
Set i lyset af , hvor vigtigt det er at inddrage Domstolen og f den til at fungere som et supplement til Kommissionen , har dette meget stor betydning .
Det er derfor , at jeg , og mange andre med mig , hber , at ogs England til sidst vil kunne acceptere , at Domstolen kommer til at spille en rolle inden for Europolkonventionen .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 23 af Eva Kjer Hansen ( H-0274 / 96 ) :
<P>
Om : Svindel med Fllesskabets midler
<P>
Kommissionen har ved forskellige lejligheder , senest ved hring i undersgelsesudvalget , givet udtryk for , at den mest effektive lsning til at komme svindel til livs ville vre at introducere et flles sanktionssystem .
<P>
P baggrund af dette bedes Kommissionen redegre for , hvilke instrumenter den forventer vil give Fllesskabet de ndvendige brugbare redskaber til at sanktionere , og om den har den politiske magt til at indfre de valgte midler ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Gradin">
Kommissionen bekmper med alle hensigtsmssige midler de bedragerier , som skader Fllesskabets konomiske interesser .
Prioriteringerne fremgr klart af det seneste arbejdsprogram for bedrageribekmpelse .
Det indeholder fire hovedpunkter .
Det frste drejer sig om en get tilstedevrelse i marken .
Det andet drejer sig om at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne , bl.a. ved at indg samarbejdsaftaler og afholde seminarer og kurser om tilpasning af de juridiske bestemmelser , herunder de strafferetlige bestemmelser .
Det tredje hovedpunkt vedrrer en forbedring af fllesskabsretten .
I det fjerde punkt peges der p behovet for at skabe strre overensstemmelse mellem medlemsstaternes lovgivning .
<P>
Under bde det tredje og fjerde punkt har Kommissionen taget sprgsmlet om sanktioner op .
I denne forbindelse er det vigtigt at skelne mellem administrative sanktioner og retsforflgelse i henhold til straffeloven .
Lad mig frst komme ind p de administrative sanktioner : i december 1995 vedtog man Rdets forordning nr .
2988 / 95 . Retsgrundlaget var Rom-traktatens artikel 235 og Euratom-traktatens artikel 203 .
Forordningen indeholder generelle bestemmelser om de administrative sanktioner , som skal indfres ved uregelmssigheder .
Alle Fllesskabets udgiftsomrder er omfattet , herunder ogs egne indtgter .
Som bekendt er der allerede indfrt sanktioner p visse omrder , bl.a. landbrugsomrdet .
<P>
Medlemsstaterne har indsendt rapporter om nationale foranstaltninger mod slseri med og fejlforvaltning af Fllesskabets midler .
P grundlag af disse rapporter har Kommissionen gennemfrt en sammenlignende analyse . Den ligger nu til grund for en redegrelse om en udvidelse af de administrative sanktioner til andre omrder , f.eks. strukturfondene .
Det har Ministerrdet ogs krvet .
<P>
Nu vil jeg komme ind p de strafferetlige sanktioner .
Konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser blev underskrevet i juli 1995 .
Den skal sledes ratificeres af alle femten medlemsstaters parlamenter , og jeg hber virkelig , at dette vil ske snarest .
<P>
I konventionen sls det fast , at bedrageri er en kriminel handling .
Der omtales bde fllesskabsmidler , der er udbetalt p et fejlagtigt grundlag og tilbageholdelse af egne budgetmidler .
Der er planer om en rkke tillgsprotokoller til konventionen . En af disse vedrrer sprgsmlet om korruption .
Her behandles sprgsmlet om retsforflgning ogs .
En rkke protokoller vedrrer juridiske personers strafferetlige ansvar samt et get samarbejde om retlige sprgsml .
Inden for rammerne af den igangvrende regeringskonference har Kommissionen desuden foreslet , at kampen mod bedrageri placeres i den frste sjle .
<SPEAKER ID=188 NAME="Kjer Hansen">
Jeg vil gerne takke for svaret og for opsummeringen af , hvad der str i arbejdsprogrammet og i de bestemmelser , der allerede er vedtaget .
Men jeg vil gerne bede kommissren om at bekrfte , at det jo ikke er holdbart , hvis ikke vi p alle omrder fr flles sanktioner .
Kommissren har vret inde p nogle af de omrder , hvor der er taget nogle initiativer , men det er stadig vk yderst begrnset .
Og hvad nytter det , at vi vedtager nogle flles regler , der skal glde i EU , hvis der ikke er flles kontrolforanstaltninger , der sikrer , at man overholder reglerne , og flles sanktionsmuligheder , nr der sker nogle overtrdelser .
For hvis man ikke har de bestemmelser , s vil der stadig vk vre en forskel , og det vil sige , at der vil vre de , der kan slippe billigt afsted med at omg de flles regler .
Jeg vil derfor gerne bede kommissren om at bekrfte , at det , man gr efter , p alle omrder er at n frem til et flles sanktionssystem .
<P>
M jeg ogs stille et sprgsml om sanktionssystem i forhold til medlemslande ?
Sagen er jo f.eks. , nr det glder medlemslandenes gennemfrelse af retsregler , at der har Kommissionen mulighed for at trffe sanktioner mod medlemslande i form af bder , hvis de ikke har gennemfrt reglerne .
Vi har endnu ikke set et eneste eksempel p , at man har gjort brug af denne mulighed .
Vil kommissren i fremtiden ogs over for medlemslandene gre brug af sanktioner ?
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Naturligvis skal vi forsge at kontrollere alle omrder .
Men nu ved det rede medlem lige s vel som jeg , at det faktisk er et stort fremskridt , at vi har fet Konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Frst nr vi har fet den ratificeret i alle de nationale parlamenter , kan vi g videre med tillgsprotokoller og lignende for at finde frem til flles samarbejdsformer .
<P>
Sprgsmlet om sanktioner tager vi op i SEM 2000 , hvilket betyder , at vi har indledt et samarbejde og en dialog med medlemsstaterne for bl.a. at finde frem til passende former for sanktioner , f.eks. hvordan vi skal udforme sanktioner hvad angr strukturfondene .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Et kort tillgssprgsml : 70-80 % af EU-midlerne bruges jo i de forskellige medlemsstater .
For ganske nylig s jeg , at man i mit hjemland Sverige har foreslet et srligt nationalt organ til bekmpelse af svindel med EU-midler .
<P>
Jeg synes , at det er et godt initiativ , for det gr det ogs lettere at kre p i de enkelte medlemsstater mske uden at behve at gribe til flles og til og med mske overstatslige sanktioner .
<P>
Mit sprgsml lyder : Vil kommissr Gradin sge at tage initiativ til tilsvarende nationale organer i andre medlemsstater i henhold til subsidiaritetsprincippet ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Det er korrekt , at 80 % af EU ' s midler udbetales til medlemsstaterne .
Jeg har ogs set , at man i Sverige ptnker at nedstte en delegation , som skal kontrollere , at midlerne anvendes korrekt .
<P>
Vi frer en dialog med samtlige femten medlemsstater om , hvilket system der passer bedst i det enkelte land , og som indskrives i en aftale .
Vi har i jeblikket indget seks aftaler og fortstter arbejdet med at finde frem til lsninger .
Hovedhjrnestenen i denne sammenhng er de lande , som har et fderalt system .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru kommissr , mener De ikke , at det strste problem i forbindelse med korruptionen i Den Europiske Union egentlig bestr i , at der gang p gang fra de enkelte staters side gres alt , for at Kommissionen ikke fr stillet midlerne til rdighed til at kunne foretage en effektiv kontrol af de forskellige operationer ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Desvrre er det nok ikke korruptionen , som er det strste problem , men derimod den tendens , som jeg har kunnet konstatere gennem de seneste r , nemlig at isr den organiserede kriminalitet optrder i langt strre omfang og tager form af bedragerier .
Det er et meget alvorligt problem .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 24 .
<P>
Sprgsml nr . 25 af Maj Theorin ( H-0254 / 96 ) :
<P>
Om : Udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hen imod et eventuelt flles forsvar
<P>
I Kommissionens udtalelse om indkaldelsen af regeringskonferencen ( KOM ( 96 ) 0090 ) skriver Kommissionen , at en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br fre til et flles forsvar .
Den opfordrer derfor regeringskonferencen til at gre det muligt for EU at ndre WEU ' s rolle med henblik p at integrere WEU i EU efter en bestemt tidsplan .
<P>
Hvilke konsekvenser vil en sdan udvikling af FUSP iflge Kommissionen f folkeretligt for de neutrale og alliancefrie EU-medlemsstater ?
M de forlade EU ?
Dersom medlemsstater i enkelttilflde kan holde sig uden for en militraktion , vil de da alligevel vre tvunget til at bidrage konomisk til aktionen ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , som svar p fru Theorins sprgsml vil jeg gerne sige , at udtalelsen fra Kommissionen er udarbejdet med henblik p regeringskonferencen , og at den udgr en formel fase i proceduren , der som bekendt er fastlagt i Maastricht-traktaten .
Derfor er det for mig at se lidt problematisk , om Kommissionen nu selv skulle redegre nrmere for denne udtalelse uden om regeringskonferencen .
<P>
Jeg vil dog henlede det rede parlamentsmedlems opmrksomhed p det forhold , at alle medlemsstaterne har givet deres tilslutning til , at den flles udenrigsog sikkerhedspolitik -  omfatter alle sprgsml vedrrende Den Europiske Unions sikkerhed , herunder udformningen p lang sigt af en flles forsvarspolitik , som med tiden vil kunne fre til et flles forsvar  , - artikel J.4 i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Den tidligere omtalte udtalelse fra Kommissionen kan i ingen henseende tolkes derhen , at den skulle indebre , at en medlemsstat skulle tvinges til at forlade Unionen .
Inden for rammerne af regeringskonferencen vil alle detaljer vedrrende medlemsstaternes forpligtelser selvsagt blive taget op til udfrlig behandling .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Nr Kommissionen nu under alle omstndigheder i sit oplg til regeringskonferencen insisterer p , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ogs skal omfatte et flles forsvar , m den jo have overvejet konsekvenserne , isr konsekvenserne for de EU-medlemsstater , der er neutrale og alliancefrie .
Jeg vil gerne sprge , hvilken strategi Kommissionen har tnkt sig for at kunne integrere VEU i EU , samtidig med at det er et faktum , at flere medlemsstater ikke nsker at blive fuldgyldige medlemmer af VEU og ikke nsker at deltage i et flles forsvar .
<P>
Det forholder sig ogs sdan , at VEU bestr af medlemsstater - 27 i alt - med forskellig status , hvad angr deres rolle i VEU .
Dette giver naturligvis anledning til stor uklarhed og usikkerhed med hensyn til landenes forpligtelser over for hinanden .
<P>
Er det muligt at integrere VEU i EU med tanke p det store antal lande med forskellige sikkerhedsarrangementer , som findes inden for VEU , og komplicerer man ikke den forestende udvidelse imod st- og Centraleuropa ved at integrere VEU i EU ?
Skal eventuelle nye medlemmer af EU ogs vre omfattet af VEU ' s gensidige sikkerhedsgarantier , og hvilke konsekvenser fr det for EU ' s forhold til Rusland ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Det er i og for sig alt sammen relevante og vigtige sprgsml i debatten om det sikkerhedspolitiske samarbejde i Den Europiske Union og de dertil relaterede forsvarsaspekter .
Det er bare sdan , at den udtalelse , Kommissionen fremsatte vedrrende regeringskonferencen , p dette punkt indeholder et antal meget tydelige henstillinger samt nvner et antal alternativer , og at jeg finder det lidt problematisk allerede p nuvrende tidspunkt at foregribe den forhandlingsproces , som blev sat i gang p Torinotopmdet ultimo marts .
Men lad mig for at komme det rede parlamentsmedlem i mde alligevel give et enkelt eksempel p , hvordan vanskeligheder i lighed med dem , hun skitserer , kan overvindes .
<P>
De ved , at eksempelvis beslutningsprocessen inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik vil blive udfrligt drftet ogs p regeringskonferencen .
Et meget vigtigt sprgsml er eksempelvis , om den p.t. endnu eksisterende vetoret skal afskaffes .
n ting har allerede vist sig p basis af hele den indledende diskussionsrunde , nemlig at der ikke er n eneste medlemsstat - og heller ikke Kommissionen - der for eksempel slr til lyd for , at der med stemmeflertal skal kunne trffes beslutning om deltagelse i Unionens militraktioner , sfremt Unionen via Den Vesteuropiske Union eller ej skulle rde over denne militrstyrke ; endvidere er alle enige om , at det i tilflde af en medlemsstats deltagelse i visse militroperationer , altid vil vre en uafhngig , suvern beslutning i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Det er dog i adskillige udtalelser under de indledende diskussioner ligeledes gjort klart , at det kunne vre en mulighed , at medlemsstaterne indbyrdes skulle enes om , at et flertal af medlemsstater ganske vist ikke kan plgge et mindretal at deltage i militraktioner , men at man omvendt kunne enes om , at et mindretal til gengld heller ikke ville kunne hindre et flertal af medlemsstater i at foretage en sdan militraktion .
<P>
Det er blot et eksempel . Det er teori , men denne diskussion vil uden tvivl blive frt i forhandlingerne under regeringskonferencen .
Jeg er overbevist om n ting , nemlig at ogs de lande , der p nuvrende tidspunkt stadig frer en neutralitetspolitik , som de i vrigt ikke alle har tolket og udformet p njagtig samme vis , under en eller anden form vil vre villige til at udfre de skaldte Petersbergopgaver ; det kan vre fredsbevarende eller humanitre opgaver , der udfres af militret .
<P>
Jeg giver Dem igen kun et hypotetisk eksempel , hypotetisk i den forstand , at der ikke er truffet nogen beslutning om det .
Yderligere kan jeg ikke sige i jeblikket uden at foregribe regeringskonferencens forhandlinger og resultater .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at misbruge adgangen til mikrofonen til at komplimentere kommissren for det vellykkede udfald af donorlandenes konference i lrdags .
Jeg ved , at han personligt lagde meget arbejde i den .
<P>
Jeg har to sprgsml .
For det frste er det blevet sagt , at lsningen p netop dette problem vil vre at suspendere artikel 5 i WEU-traktaten og derfor mske gre det lettere at integrere neutrale stater i en fremtidig forsvarsunion .
Hvad er kommissrens holdning til , om det er en mulighed - at suspendere artikel 5 ?
<P>
For det andet citerede kommissren artikel J.4 , hvis ordlyd str prentet i mit hjerte .
Den taler om udformningen p lang sigt af en flles forsvarspolitk , som med tiden kunne fre til et flles forsvar .
Derfor er det et langsigtet ml .
Mener han ikke ogs , at et for tidligt forsg p at integrere forsvaret i Den Europiske Unions kompetence vil gre det vanskeligere , ikke lettere , at udvide den til at omfatte Central- og steuropa , da det for jeblikket vil blive opfattet som en trussel mod Rusland ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Van den Broek">
Tillad mig ligeledes at misbruge mit svar til at rette en tak til det rede parlamentsmedlem , hr .
Titley . Jeg s , at han var til stede p Jugoslavien-konferencen , og vi er alle taknemmelige for , at det internationale samfund i hvert fald har taget sit konomiske ansvar med hensyn til rehabilitering og genopbygning af Bosnien .
<P>
Nu til hr .
Titleys to sprgsml . Lad mig frst og fremmest sl fast , at Kommissionen ikke har udtalt sig om artikel 5-garantien , heller ikke i sammenhng med forpligtelsen til gensidig bistand , som flger af Den Nordatlantiske Traktat .
Jeg kan alts heller ikke p stende fod svare p , om det kunne vre en lsning .
Man kan i vrigt spekulere over , om man nemt kunne n til enighed om p denne mde at give afkald p forpligtelsen til gensidig bistand . Det afhnger nemlig ogs meget af svaret p hr .
Titleys andet sprgsml , nemlig hvor langt man vil g ved fortolkningen af de af ham citerede bestemmelser fra Maastricht-traktaten , som siger , at der skal arbejdes hen mod en flles forsvarspolitik , hvorefter det , som han med rette citerer , eventuelt kunne fre til etableringen af et flles forsvar .
<P>
Hr. formand , hr . Titley knytter en forbindelse til diskussionen om udvidelsen af NATO , der , som vi ved , i jeblikket frer til en del foruroligelse navnlig i Rusland ; jeg ved ikke , om det gr an at drage en sdan parallel .
Det er mit indtryk , at Rusland i hvert fald hidtil ikke p nogen mde har vist sig at gre indvendinger imod udvidelsen af Den Europiske Union med kandidatlandene i Central- og steuropa , selvom jeg smnd ikke udelukker , at den manglende foruroligelse kan have noget at gre med det forhold , at Den Europiske Union i jeblikket frer en endnu ikke fuldt udviklet sikkerhedspolitik .
I sidste ende har Maastricht-traktaten i 1992 alligevel givet det sikkerhedspolitiske aspekt en tydeligt fremtrdende plads , og traktaten siger jo ogs , at alle problemer , der har med Unionens sikkerhed at gre , egentlig ogs burde komme ind under Unionens ansvarsomrde ; men nr det drejer sig om udformningen af de sikkerhedspolitiske midler , er der endnu ikke ret meget at hente i Maastrichttraktaten .
Nu er vi midt i den diskussion , som jeg hber , vil blive tildelt srlig opmrksomhed under regeringskonferencen , nemlig sprgsmlet om , hvad vi vil stille op med Den Europiske Unions forsvarskomponent .
Vil den blive udformet i Den Vesteuropiske Union , bliver Den Vesteuropiske Union integreret i Den Europiske Union ?
Det anbefales vel nok meget kraftigt i Kommissionens udtalelse , og sprgsmlet er , hvordan forholdet vil vre mellem Den Europiske Unions forsvarskapacitet p den ene side og NATO ' s p den anden .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at vi ogs en anden gang fr lejlighed til at debattere disse sprgsml inden for rammerne af denne sprgetid .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mange tak for svaret fra kommissren .
Jeg vil ogs komme ind p Kommissionens synspunkter p regeringskonferencen .
Lad os forestille os , at det bliver , som Kommissionen nsker , at udenrigspolitikken fastlgges med kvalificeret flertal , og at VEU integreres i Den Europiske Union .
Lad os dernst forestille os , at Unionen inddrages i en vbnet konflikt , og de alliancefri lande vlger ikke at sende tropper , som De var inde p .
Hvis vi s antager , at de alliancefri lande vlger at forholde sig neutrale i den konflikt , som Unionen deltager i , med de folkeretlige forpligtelser , en sdan neutralitet indebrer - det kan glde handelspolitik og andre ting .
Mener De , at et alliancefrit land , som er medlem af Den Europiske Union , kan bevare sin neutralitet i ordets snvre betydning ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
For det frste : I Kommissionens udtalelse er afgrelser , der indebrer et militrt engagement , udtrykkeligt udelukket fra anvendelsen af proceduren med kvalificeret flertal samtidig med , at der anbefales specifikke regelst for dette tilflde .
Personligt tiltaler det mig meget , at man grundlggende indtager det standpunkt , at man med hensyn til disse sikkerhedspolitiske sprgsml prver at enes om en model , der , som jeg har vret inde p , indebrer , at flertallet ikke kan tvinge mindretallet i de tilflde , hvor der klart foreligger militre implikationer , men hvor mindretallet i og for sig heller ikke kan forhindre flertallet i at gennemfre en af dem nsket aktion .
<P>
En sidste bemrkning vedrrende flertalsbeslutninger p den ene side eller veto p den anden .
Til de mennesker i medlemsstaterne - og de findes stadig i ikke ringe antal - som p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde nsker at opretholde vetoretten i fuld udstrkning , vil jeg sige , at nr Kommissionen slr til lyd for , at afgrelser trffes med et stemmeflertal , er det blandt andet p baggrund af , at vi ikke rigtig kan se , hvordan det , i hvert fald efter den snarlige udvidelse af Den Europiske Union fra 15 til 25 medlemmer , skal kunne lade sig gre at udforme en udenrigspolitik med hndhvelse af vetoretten , men ligeledes i bevidstheden om , at afskaffelse af vetoretten ikke automatisk indebrer , at man hver gang p ny udsttes for afstemninger , nr udenrigspolitikken i Unionen er til debat , men at det snarere vil virke konvergerende , sledes at forst , at bevidstheden om at n enkelt medlemsstat eller et par medlemsstater ikke kan blokere beslutningsprocessen , givetvis snarere frer til , at man bliver tilbjelig til alligevel at komme frem til samstemmighed .
Det konstaterer vi nemlig ogs ved alskens beslutningsprocesser i Den Europiske Union p andre omrder , hvor afgrelser trffes med kvalificeret flertal , og hvor parterne ikke gr over til afstemning , men prver at overbevise hinanden , og hvor modstandernes fleksibilitet som regel er strre , fordi man ved , at man , nr dagen er omme , alligevel ved afstemning m bje sig for flertallet .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 26 af Birgitta Ahlqvist ( H-0259 / 96 ) , overtaget af Maj Theorin :
<P>
Om : EU og Belarus
<P>
Den demokratiske udvikling i Belarus m flges nje .
Forfatningen giver prsidenten betydelige magtbefjelser , og samtidig har parlamentet mange ledige pladser som flge af valglovene .
Der er fremfrt klager om valgsvindel .
Europa-Parlamentet har ( den 12.10.1995 ) protesteret mod myndighedernes adfrd ved en strejke i Minsk i august 1995 .
EU har nu indget en interimsaftale med det sigte at n frem til en partnerskabsaftale med Belarus .
Det er blevet meddelt , at Belarus og Rusland den 2. april vil danne en union .
Der forlyder endnu ikke noget om , hvorledes denne union skal udformes , men oppositionen i Belarus har protesteret strkt imod forslaget .
<P>
Har Kommissionen undersgt , om der hersker reel presse- og forsamlingsfrihed i Belarus ?
Lytter Kommissionen til den kritik , som fremfres af oppositionen i Belarus mod indskrnkningerne i de demokratiske rettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder i landet ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Van den Broek">
Sprgsmlet om situationen i Hviderusland og navnlig ogs den nylige undertegnelse af interimsaftalen ; hvad har bevget Kommissionen til i sidste ende alligevel at forelgge Rdet interimsaftalen til undertegnelse , efter at denne undertegnelse frst var blevet udsat under hensyntagen til situationen i Belarus .
Det er Kommissionens opfattelse , at Belarus faktisk har gjort store fremskridt i 1995 . Landet formede alligevel p trods af valglovens usmidigheder at vlge et nyt parlament .
Sknt ikke alle mandater blev besat , var antallet af valgte parlamentsmedlemmer tilstrkkeligt til , at parlamentet er beslutningsdygtigt , sledes at det kan fungere normalt , hvilket jo alligevel skal opfattes som et skridt i retning af demokratiske reformer . Jeg udtrykker mig forsigtigt .
<P>
Befolkningen i Belarus har vist , at den nsker et demokratisk valgt parlament og til sidst har prsident Lukaschenko accepteret resultatet og tilbudt parlamentet sin personlige medvirken og sin regerings medvirken .
<P>
Med hensyn til stemmeprocedurerne kunne de ved afstemningen tilstedevrende internationale observatrer , herunder reprsentanter for Deres og for andre medlemsstater i Unionen , konkludere , at valgloven og valgprocedurerne i valgprocessen i almindelighed blev respekteret p trods af det faktum , at der fandt mindre , men heldigvis ikke systematiske krnkelser sted .
Den vigtigste kritik gjaldt p ny valgkampagnen og navnlig begrnsningen af pressefriheden under denne valgkampagne .
<P>
Vi , Kommissionen er enige med Parlamentet i dets analyser af situationen i Belarus og er i lighed med Parlamentet bekymret over menneskerettighedssituationen , eksempelvis i tilfldet mediefriheden , som jeg nvnte lige fr , men ikke mindre nr det drejer sig om retten til foreningsfrihed , navnlig nr det drejer sig om fagforeningerne .
Jeg har den 25. marts ogs udtrykt denne bekymring over for Belaruss premierminister , der var p besg i Bruxelles og ligeledes under mit besg i Minsk i november 1995 , da jeg drftede sprgsmlet med prsident Lukaschenkos hjre hnd , hr . Maschnikowitsch .
<P>
Kommissionen vil i hvert fald fortsat holde et vgent je med menneskerettighedssituationen i Belarus , retten til foreningsfrihed og til at slutte sig til fagforeninger samt mediefriheden og tage sit udgangspunkt heri ogs ved den lbende revision af det bilaterale samarbejde mellem Unionen og Belarus .
<P>
Bortset fra det nsker jeg ogs at meddele Parlamentet , at det af de lige nvnte grunde og ligeledes p grund af de af Parlamentet udarbejdede analyser , som vi i og for sig ikke er uenige i , ogs for Kommissionen har vret en vanskelig afgrelse p nuvrende tidspunkt alligevel at g over til undertegnelse af denne interimsaftale .
Men her stod vi over for et dilemma , skulle vi udstte undertegnelsen yderligere og sledes trnge Belarus endnu mere i isolation , eller skulle vi p et tidspunkt prve at benytte interimsaftalen som instrument , som middel til fortsat dialog med Belarus .
Netop med Belarus , der , som De ved , sger meget strk tilknytning til Rusland og har indget et antal aftaler med Rusland , som meget ligner aftaler , der tager sigte p at tilvejebringe en videregende integration af Belarus i Rusland .
Nr talen falder p Belarus , er det jo ogs det land , som s at sige var mest vidtgende integreret i Rusland i det gamle sovjetsystem og uden nu at ville pst , at vi nsker at konkurrere med Rusland , nr det drejer sig om forbindelser med Belarus , var vores hensigt blandt andet ogs at vise Belarus , at Den Europiske Union faktisk kan byde p et politisk og konomisk komplement til forbindelserne med Rusland .
<P>
Vi er i vrigt klar over , at ratifikationen af partnerskabsaftalen stadig ligger til udtalelse hos Europa-Parlamentet .
Der er jo vitterlig tale om en bredere aftale end interimsaftalen , som for nylig blev undertegnet af Rdet og Kommissionen , og Europa-Parlamentet vil uden tvivl anlgge sine egne vurderinger desangende .
Jeg hber at f lejlighed til i Udenrigsudvalget og mske ogs i konomiudvalget at have en meningsudveksling med Europa-Parlamentet med henblik p en nje undersgelse af , hvad der nu prcis foregr i Belarus , men i srdeleshed ogs hvad Belarus nu prcis sigter til med aftalerne .
En af disse aftaler kaldes en toldunions-aftale , som er indget med Rusland , og som ogs , som De ved , er tiltrdt af Kirgistan og Kasakhstan , som jeg har besgt for nylig , uden at det , jeg gentager , str helt klart , hvorvidt det nu frer til en integration af disse tre lande med Rusland , eller om det alligevel er en mere ls sammenslutning .
<P>
Til slut flgende . I sammenhng med integrationen af Rusland og Belarus m vi gre os klart , at den aftale , disse to lande for nylig har indget , er tredje eller mske endda fjerde forsg siden oplsningen af Sovjetunionen p at skabe et nyt , tttere , fast sammenfletningsfundament for forbindelserne mellem Rusland og Belarus .
Men jeg gentager , det er i jeblikket srdeles vanskeligt at sige noget om den videre udvikling , navnlig p det politiske omrde .
<P>
Til slut , jeg erindrer , at jeg , en dag eller to fr Kommissionen afgav udtalelse til Rdet om i sidste ende alligevel at g over til undertegnelse af interimsaftalen , havde den fornjelse i Udenrigsudvalget endnu en gang tydeligt at kunne gre rede for Kommissionens argumenter .
Jeg hber , at Rdets og Kommissionens undertegning set i dette lys ikke er kommet bag p Parlamentet .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. kommissr , jeg er i forbindelse med Deres bemrkninger interesseret i flere sprgsml .
For det frste : Hvilken indflydelse havde interimsaftalen konkret p den positive , demokratiske udvikling ?
For det andet : Hvordan bedmmer De den omstndighed , at chefen for parlamentets avis allerede igen er blevet afskediget uden parlamentets samtykke , blot fordi han bent har talt om , at der ikke findes nogen pressefrihed i Belarus ?
Hvordan bedmmer De den omstndighed , at forordning nr . 336 , som opretholder forbudet mod fagforeninger , endnu ikke er blevet ophvet ?
Og hvordan bedmmer De den omstndighed , at den lovtekst , som Lukasjenko har underskrevet , endnu ikke er offentliggjort , selv om det er det centrale forfatningssprgsml , hvordan samarbejdet med Rusland gr videre ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Faktisk har vi ogs drftet alle de sprgsml , fru Schroedter stillede under den hviderussiske premierministers besg i Bruxelles . Jeg siger ikke , at der i jeblikket foreligger fyldestgrende svar .
Fru Schroedter , der udmrket godt kender situationen p stedet , ved jo ogs , hvilke svar man fr der , og at vi synes , svarene er utilstrkkelige , og at vi vil blive ved med at presse p og kmpe for , at det ndres .
Men sprgsmlet var jo , hvorvidt disse i og for sig alvorlige ufuldkommenheder , i hvad man kunne kalde hele den demokratiske situation , skulle give anledning til en fornyet udsttelse .
Jeg har ved tidligere lejligheder i kontakter med fru Schroedter og med den gruppe , der har beskftiget sig med Belarus , ogs fremsat den bemrkning , at vi har drftet situationen med forskellige oppositionsmedlemmer i Belaruss parlament , og at vi har spurgt , hvorvidt de anser det for nskeligt , at en eventuel undertegnelse af interimsaftalen p ny skulle udsttes .
Mange af dem , og det siger jeg i al oprigtighed og uden overdrivelse , har fortalt os , at de hbede , at undertegnelsen af denne aftale i hvert fald tillige kunne benyttes til at udvikle en mere permanent dialog med det over for den vestlige verden alligevel relativt isolerede Belarus , netop ogs for gang p gang p ny at prve at stte denne sag under debat .
Som sagt , for mig har dette vret et af de vigtigste argumenter til i sidste ende at trffe denne beslutning .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Friedrich Knig ( H-0068 / 96 ) :
<P>
Om : Fremskyndelse af etableringen af Brenner-jernbanen
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at fremskynde etableringen af Brenner-jernbanen , som er et af de 14 projekter p prioriteringslisten for de transeuropiske net , i betragtning af de forventede flger af et de facto-forbud mod vejgodstransport gennem Schweiz fra 2004 ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Neil Kinnock">
Kommissionen prioriterer Brennerjernbaneprojektet srdeles hjt .
Den har arrangeret en rkke workshops og andre mder med reprsentanter for de regeringer og jernbaner , der er omfattet af Brenner-aksen .
Endvidere flger Kommissionen arbejdet i den trilaterale Brennerkommission .
<P>
I november 1994 blev et memorandum om den videre udvikling af jernbaneaksen Mnchen-Verona undertegnet af den davrende transportkommissr , hr . Oreja , sammen med Tysklands , Italiens og strigs transportministre .
Dette memorandum flger en ruteaftale , herunder Brenner-basistunnelen , som blev indget i juni 1994 , og det faststter foranstaltninger , som skal forbedre projektets finansielle og konomiske rentabilitet .
Fllesskabet har forpligtet sig til at sttte frdiggrelsen af forbindelsen gennem Alperne p grundlag af retningslinjerne for udviklingen af det transeuropiske transportnet og af de forhndenvrende finansielle instrumenter .
<P>
I denne forbindelse har Kommissionen ivrksat en undersgelse af udviklingen i trafikken i Alperne , som vil udgre et vigtigt grundlag for yderligere dybtgende konomiske og finansielle undersgelser af Brenner-projektet .
Den sttter ogs bestrbelserne p at skabe et partnerskab mellem den offentlige og private sektor med henblik p projektgennemfrelsen .
Inden udgangen af 1996 vil den trilaterale Brenner-kommission sammen med den relevante tjenestegren i Kommissionen forelgge en rapport , som har til forml at danne grundlag for en politisk beslutning om projektgennemfrelsen .
<P>
Siden 1985 har Fllesskabet ydet konomisk bistand p 85 mio ECU under transportinfrastrukturprogrammet og budgetposten i forbindelse med det transeuropiske transportnet til medfinansiering af forundersgelser og modernisering af den eksisterende italienske Verona-Brennero-linje .
En betydelig del af bevillingerne til projektet vedrrte i 1995 tekniske miljundersgelser i forbindelse med den dobbelte sporfring p den strigske Inn-dalsektion , den mest fremskredne og , som flge af kapacitetsproblemer , den mest presserende del af projektet .
<P>
Den Europiske Investeringsbank har i mellemtiden stillet et ln p 362 mio ECU til rdighed til forbedringer af den eksisterende Verona-Brennero-linje , som udgr en indledende fase af hele projektet .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Knig">
Hr. kommissr , det glder mig , at De konstaterede , at Kommissionen tillgger dette projekt srlig betydning .
Dette fremgr jo ogs af den omstndighed , at terningerne er kastet i Schweiz , og vi m regne med , at vejgodstransporten gennem Schweiz de facto standses , hvorfor alternative muligheder er ndvendige .
Vejene er begrnsede , miljet er enormt belastet , og derfor er jernbanen det eneste mulige alternativ .
Mit sprgsml , hr. kommissr , er flgende : Rdet har hidtil ngtet at bekende sig til de fjorten prioriterede projekter .
Parlamentet holder fast ved det , for hvis jeg ikke opstiller nogen prioriteringer , men fordeler de i forvejen alt for f midler efter princippet om  lige meget til alle  , s vil jeg heller ikke rettidigt kunne virkeliggre de vigtige anliggender .
Hvad er Kommissionens holdning til Parlamentets krav om at holde fast ved de fjorten prioriteringer ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg er det rede medlem taknemlig for hans tillgssprgsml .
Vi er i Kommissionen helt klar over de pres , der skyldes bde geografiske forhold og potentielle aktioner fra omliggende staters side .
Vi er ogs enige i det synspunkt , det rede medlem gav udtryk for , nemlig at der skal gres en meget vedholdende og kraftig indsats , for s vidt angr udviklingen af jernbanerne og den kombinerede transport p dette omrde .
<P>
Det ville imidlertid vre forkert at sige , at Brenner-projektet ikke optrder blandt de fjorten prioriterede projekter , der blev vedtaget i Essen , og som bde medlemsstaterne og Kommissionen til stadighed er opmrksomme p , for s vidt angr finansiering inden for rammerne af budgetposten i forbindelse med det transeuropiske transportnet .
Brenner-projektet vil fortsat modtage en betydelig sttte .
Det eneste , jeg beklager , er , at kontrollen med og begrnsningerne for de midler , Fllesskabet har til rdighed , vil betyde , at sttten i sidste instans ikke er s stor , som vi nskede den skulle vre , navnlig i betragtning af den vigtighed og prioritering , som hele Den Europiske Union br tillgge dette projekts vellykkede gennemfrelse .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Spindelegger">
Hr. kommissr , jeg vil gerne stille et sprgsml til Dem i forbindelse med , at hr . Santer har forelagt en plan og givet udtryk for ideer , iflge hvilke han vil stille yderligere midler til rdighed til gennemfrelsen af de transeuropiske net .
Nu ved vi , at netop Brennerbasistunnelprojektet vil lgge beslag p en rkke midler ; til hele projektet fra Mnchen til Verona regner man med ca . 160 mia schilling , et ufatteligt belb .
40 % deraf skal strig tilvejebringe .
Mit sprgsml til Dem lyder : Kan De forestille Dem , at en del af de yderligere midler , hr . Santer nu vil stille til rdighed til de transeuropiske net , gives til dette s vigtige og prioriterede Brenner-projekt ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg beklager at mtte sige , at hvis det rede medlem tror , at hr . Santer og Kommissionen har befjelse til , for at bruge hans formulering , at stille yderligere midler til rdighed til TEN , s er han offer for en meget kedelig og alvorlig misforstelse .
Jeg vil gerne minde ham om topmdet i Essen .
Stats- og regeringscheferne gav p det topmde enstemmigt udtryk for , at Kommissionen skulle forelgge forslag , som de skulle forelgge kofin med henblik p et supplement til det , der var til rdighed p fllesskabsbudgettet under budgetposten i forbindelse med de transeuropiske net .
Denne opfordring - der som sagt blev fremsat frste gang i Essen - blev gentaget i Madrid s sent som i december .
Til trods for , at kofin gentagne gange har fet forelagt detaljerede forslag , har kofin hidtil vist sig at vre dv for disse henvendelser .
<P>
Efter at have registreret Kommissionens bekymring , som jeg havde givet udtryk for ved mange lejligheder , gjorde hr . Santer det med rette helt klart i begyndelsen af i r , at han mente , at det nu var p tide , at kofin reagerede positivt p Kommissionens henvendelser og p den opfordring , som stats- og regeringscheferne havde fremsat .
Indtil videre er der ikke sket noget i praksis .
<P>
Det , vi har gjort , er meget direkte at tage hjde for medlemsstaternes ansgninger om TEN-sttte , som nu er seks gange s omfattende som de midler , vi har til rdighed .
Vi har foretaget en beregning af de projekter , de allerede har , og vi kan pvise , at der med rette kunne suppleres med yderligere 1 , 7 mia ECU ud over de nsten 2 mia , der for jeblikket i alt er til rdighed under budgetposten i forbindelse med de transeuropiske transportnet .
Vi er klar over , at der er budgetmssige begrnsninger , og vi har derfor ogs gjort det klart , at vi vil stille os tilfreds med et supplement , der er mindre end de 1 , 7 mia ECU .
Der er indtil videre stadig ikke kommet nogen praktisk og positiv reaktion fra kofin .
Vi vil derfor bekrfte dette igen .
<P>
Vedrrende den sidste bemrkning , det rede medlem fremsatte , er det meget klart , at hvis vi har midlerne eller endog en pn del af de midler , vi kan bevise er ndvendige , og som i praksis kunne anvendes til at ge konkurrenceevnen , forbedre vksten og skabe beskftigelse i Den Europiske Union , vil vi vre meget rede til at efterkomme de realistiske krav , der stilles med hensyn til forbindelserne gennem Alperne , herunder Brenner-projektet .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Florus Wijsenbeek ( H-0082 / 96 ) :
<P>
Om : Diskriminering af udenlandske lastvogne i Belgien i forbindelse med kontrol af kre- og hviletider
<P>
Er Kommissionen bekendt med det forhold , at udenlandske lastvogne diskrimineres i Belgien ved kontrol af kre- og hviletider ?
Statistikker viser , at Belgien udfrer 72 % af sin kontrol p udenlandske lastvogne , mens procenten i de omliggende medlemsstater varierer mellem 15 og 20 .
<P>
Hvad ptnker Kommissionen at gre for at f Belgien til at reducere disse kontroller af udenlandske lastvogne til et normalt niveau ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Neil Kinnock">
Kommissionen godkendte for nylig en beretning om anvendelsen af sociallovgivningen inden for vejtransport i 1991 / 92 .
Beretningen viser , at i Belgien var 65 % af de chauffrer , der blev underkastet en kontrol af kre- og hviletider , statsborgere fra andre medlemsstater , men dette tal i f.eks. Nederlandene er 20 % .
<P>
Kommissionen har imidlertid intet belg for , at Belgien ikke gennemfrer sin kontrol p en objektiv mde .
Oplysningerne om kontrolforanstaltninger , der er foretaget i samarbejde med tilgrnsende medlemsstater , tyder heller ikke p nogen diskriminering .
Medlemsstaternes geografiske beliggenhed og betydningen af nationale vejtransportselskaber kan selvflgelig forklare visse forskelle i antallet af statsborgere og ikke-statsborgere , der kontrolleres .
En lille medlemsstat med en omfattende transittrafik , men f nationale transportselskaber vil kontrollere forholdsvis flere udenlandske chauffrer , end man vil gre i et stort , perifert land med en betydelig national vognpark i henhold til Fllesskabets socialforordninger .
<P>
Statistikken over f.eks. Luxembourg viser en situation , der kan sammenlignes med situationen for Belgien .
Det rede medlem vil uden tvivl glde sig over at hre , at der p Kommissionens initiativ udfoldes bestrbelser p at finde frem til den bedste praksis med hensyn til kontrolforanstaltningerne og at fremme tiltag i medlemsstaterne med henblik p at sikre en ensartet anvendelse af fllesskabsbestemmelserne .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Kommissrens opfattelse ville vre korrekt , hvis - og han bor selv i Belgien - 65 % af alle lastvogne p de belgiske veje var udenlandske lastvogne .
Dette er absolut ikke tilfldet , som det vil vre kommissren helt bekendt .
Der er derfor stadig grund til at mene , at udlndinge diskrimineres .
Jeg opfordrer kommissren til at gre noget for at sikre , at direktiv 88 / 599 anvendes korrekt .
Dette er Kommissionens vigtigste opgave - at srge for , at fllesskabslovgivningen anvendes korrekt af alle medlemsstater .
<P>
Luxembourg er selvflgelig et andet tilflde , fordi hvis man krer i fem minutter , er man allerede i udlandet .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Vi tager det rede medlems bemrkninger til efterretning .
Jeg gentager , kun for at understrege det , at der ikke er noget belg for diskriminering , men at Kommissionen sammen med de belgiske myndigheder forsger at sikre , at anvendelsen af fllesskabsbestemmelserne til enhver tid er fair og ensartet for at forhindre , at der p noget tidspunkt forekommer diskriminering af chauffrer fra noget land , uanset deres selskab eller oprindelessted .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Hans Lindqvist ( H-0150 / 96 ) :
<P>
Om : resundsbroen
<P>
Opfrelsen af broen mellem Malm og Kbenhavn , den skaldte resundsbro , er netop blevet pbegyndt .
De miljmssige og konomiske beregninger har allerede i indledningsfasen vist sig ikke at holde stik .
Budgettet ser nu ud til at ville blive overskredet med hundreder af millioner danske kroner .
Hvad angr miljet , ser det ogs ud til , at de i forvejen fastsatte grnsevrdier for bl.a. slamudslip vil blive overskredet .
<P>
I lyset af dette nsker jeg at stille flgende sprgsml finansieres broprojektet delvist med EU-midler ?
Hvor mange penge drejer det sig i givet fald om ?
Er der planer om yderligere finansiel eller anden form for sttte fra EU til opfrelsen af resundsbroen ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Neil Kinnock">
I perioden 1992-1994 modtog danske tilkrselsveje til den faste resundsforbindelse finansiel sttte som led i transportinfrastrukturprogrammet p i alt 21 mio ECU i form af direkte tilskud til de danske myndigheder .
I 1995 blev Fllesskabets finansielle sttte tildelt som led i den nye forordning om tildeling af fllesskabssttte til arbejder i forbindelse med de transeuropiske transportnet .
Sttten bestod af 10 mio ECU til medfinansieringen af undersgelser af den faste resundsforbindelse selv , hvor modtageren var resundskonsortiets projektmyndighed , og 5 mio ECU til undersgelser af de danske tilkrselsveje , hvor modtageren var den danske stat .
<P>
De medfinansierede undersgelser i forbindelse med den faste resundsforbindelse omfattede i 1995 konstruktionsundersgelser , miljundersgelser , aktiviteter og overvgning i forbindelse med miljindvirkningsvurderinger samt trafikprognoser .
De medfinansierede undersgelser i forbindelse med de danske tilkrselsveje omfattede i 1995 tekniske konstruktionsundersgelser samt miljundersgelser og -overvgning .
Der er planlagt en yderligere finansiel sttte til perioden 19961999 , eftersom den faste resundsforbindelse er et vsentligt element i opbygningen af det transeuropiske transportnet .
Den er faktisk et prioriteret projekt i forbindelse med det transeuropiske transportnet .
<P>
Anmodningen om TEN-sttte til den faste resundsforbindelse i 1996 er i form at rentegodtgrelser .
Kommissionen er ikke bekendt med nogen vsentlig stigning i projektets budget .
De tal , Kommissionen har , og som er baseret p 1996ansgningen om medfinansiering som led i TEN , viser , at anlgsbudgettet er blevet hvet fra 1.837 mio ECU til 1.962 mio ECU som flge af en rkke ndringer og forbedringer i forbindelse med navnlig miljprojekter .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , tak for svaret .
Iflge mine oplysninger drejer det sig om sttte eller direkte bidrag i strrelsesordenen SEK 5-6 milliarder , hvis man regner med det , der allerede er udbetalt og det , som skal udbetales senere .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen eller EU har stillet miljkrav som betingelse for at bevillige midler til broen .
<P>
Opmudringen har iflge oplysningerne givet mere slam end beregnet .
Meget tyder p , at trafikken vil stige utrolig meget , og det er sprgsmlet , om brobyggeriet virkelig er foreneligt med en forsvarlig miljpolitik .
Meget tyder ogs p , at broen bliver dyrere end beregnet .
Finansieringen af tilkrselsmuligheder som citytunnellen i Malm m.m. vil muligvis komme oveni .
Vil EU da bevillige endnu flere midler til dette projekt ?
<P>
S vil jeg sprge , om EU-Kommissionen har kendskab til kreditformidlingsfirmaet Standard & Poors vurderinger af , at projektet som sdan ikke kan klare sig uden statslige garantier .
Der er alts risiko for , at Kommissionen sttter et projekt , som hverken opfylder miljkravene eller kan klare sig selv p markedet .
Er disse midler anvendt korrekt ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Mit svar p den sidste del af sprgsmlet er absolut , afgjort ja !
Jeg er ogs interesseret i at f plidelige oplysninger til sttte for den pstand , det rede medlem fremsatte i sit sprgsml , nemlig at budgettet til projektet - den faste resundsforbindelse - vil blive overskredet med hundreder af millioner danske kroner .
Vi er naturligvis interesseret i at finde ud af , om det er tilfldet .
Der har absolut ikke vret noget , der bekrfter dette .
<P>
For s vidt angr miljforholdene , er de to vigtigste fllesskabslovgivninger direktiv 85 / 337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning p miljet og direktiv 79 / 409 om beskyttelse af vilde fugle .
I 1991 og 1992 undersgte Kommissionen , om Danmark overholdt disse direktiver i forbindelse med projektet , og fandt det godtgjort , at der ikke var sket nogen overtrdelse .
<P>
For s vidt angr den svenske del af projektet , indgav anlgskonsortiet endvidere en ansgning i henhold til den svenske lov om naturlige ressourcer .
Denne ansgning blev ledsaget af en miljindvirkningsundersgelse .
Denne undersgelse havde sammen med en rkke delrapporter til forml at danne grundlag for den svenske miljundersgelse af projektet .
Det er ogs oplyst , at en dansk ikke-statslig miljorganisation - den danske afdeling af Greenpeace - i juli 1994 blev tilkendt juridisk status til at kunne rejse tvivl om projektet p grundlag af en mangelfuld miljindvirkningsvurdering .
<P>
Men i henhold til en efterflgende domstolsafgrelse kan arbejdet med projektet fortstte , indtil der foreligger en endelig afgrelse .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Med hensyn til hr .
Knigs sprgsml mener kommissren ikke , at i betragtning af de knappe midler , der er til rdighed , og de forslag , hr . Santer har forelagt , ville disse projekter vre velegnede til et EFlneinstrument ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Det vil ikke overraske Dem at hre , at jeg er velvilligt indstillet over for ideen om at overveje at udvikle et nyt lneinstrument i Fllesskabet . Hr .
Santer har igen vret inde p ideen om de skaldte euroobligationer .
Der finder vurderinger og undersgelser sted nu med henblik p at se , om man kunne finde frem til yderligere og strkere argumenter , end dem der oprindeligt blev fremfrt , med henblik p at indfre en ny form for EF-ln .
<P>
Det rede medlem vil imidlertid vre helt klart over , at der hersker meget kraftig modstand mod en sdan ide blandt medlemsstaterne , og det er sikkert ikke frste gang i historien , at Kommissionens synspunkt og Parlamentets entusiasme har vist sig at vre mere realistisk og fremskridtsvenlig end Rdet .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 34 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0234 / 96 ) :
<P>
Om : Hjnelse af Egnatia-vejen ved bygning af nord-sydgende vejforbindelser
<P>
Kan Kommissionen under henvisning til anlggelsen af Egnatia-vejen , som er blevet optaget i de transeuropiske net , oplyse , hvad den mener om eventuelt at forge Egnatia-vejens nyttevrdi ved at anlgge nord-sydgende veje , der forbinder den med Sofia , Bitola , Skopje og Durrs ? Hvorfra vil der , hvis Kommissionen gr ind for en sdan plan , kunne skaffes midler til projektets gennemfrelse ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Neil Kinnock">
Kommissionen er enig i fordelene ved det prioriterede TEN-projekt Via Egnatia , og den er enig i , at de kan ges yderligere gennem bygning af grnseoverskridende forbindelser mod nord , som vil tilvejebringe tilstrkkelige vejforbindelser fra Grkenland til Albanien , til Fyrom og til Bulgarien og ogs vil ge projektets konomiske rentabilitet .
Fllesskabssttterammen i perioden 1994-1999 til Grkenland , fllesskabsinitiativet INTERREG II og Samhrighedsfonden medfinansierer allerede anlggelsen p Fllesskabets territorium af vejforbindelser , der forbinder Via Egnatia med Albanien , Fyrom og Bulgarien , mens Thessaloniki-Efsoni vejforbindelsen allerede har standard som motorvej / motortrafikvej .
PHAREprogrammet medfinansierer allerede viderefrelsen af nogle af disse forbindelser ud over Den Europiske Unions grnse til Durrs og Sofia .
<P>
Endvidere forventes det , at efter indgelsen af forbindelser med Fyrom vil der blive truffet beslutninger om anlggelse af viderefrelsen af Florina-Niki vejforbindelserne til Fyrom .
Kommissionen vil selvflgelig viderefre sine bestrbelser p at udnytte alle muligheder for en yderligere medfinansiering af disse forbindelser som led i eksisterende fllesskabsmekanismer og - instrumenter .
Sammenfattet betyder det , at strkninger p EU-territorium kan opn medfinansiering fra Regional- og Samhrighedsfonden samt EIB ' s lnefaciliteter , mens strkninger uden for Den Europiske Union kan blive medfinansieret via PHARE-programmet samt stttet gennem ln fra Den Europiske Investeringsbank .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar , og som medlem af Udvalget om Regionalpolitik vil jeg blot understrege endnu en gang , at der er et problem med finansieringen af sdanne projekter , som vedrrer lande uden for Den Europiske Union .
Nr vi finansierer vore egne projekter via Samhrighedsfonden eller EU-sttterammen , br vi koordinere dem med sttte fra PHARE-programmet til de lande , der str uden for Unionen .
Dette er et problem .
Jeg hber ikke , det vil vanskeliggre bygningen af de nord-sydgende vejforbindelser p Egnatia-vejen ; men samtidig vil jeg gerne sprge kommissren , hvor optimistisk han er med hensyn til gennemfrelsen af disse projekter i det hele taget , og om han tror , at deltagelsen af privat kapital vil kunne medfre en yderligere fremskyndelse af Egnatia-vejen og de nord-sydgende forbindelser .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Neil Kinnock">
Jeg er sikker p , at der ikke er et eneste projekt i hele Den Europiske Union , hvorom jeg ikke ville sige , at det er muligt at gre hurtigere fremskridt .
I forbindelse med dette projekt m jeg sige , at i betragtning af den komplekse beskaffenhed , i betragtning af antallet af interesser i forbindelse med det , og i betragtning af , at dette er frste gang i historien , en sdan udvikling har fundet sted , kan jeg kun udtrykke en vis tilfredsstillelse med den intense interesse , der udvises , og de bestrbelser , der udfoldes for at sikre , at der i forbindelse med dette projekt sker s hurtige fremskridt som muligt .
Jeg foretrkker ikke at vre optimistisk .
Jeg nsker blot at vre realistisk , og det er realistisk at sige , at i lbet af en vis periode vil den energiske indsats , som alle parter yder , resultere i et tilfredsstillende resultat .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Fiskeriaftalen med Marokko
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0085 / 96 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af aftalen om samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Kongeriget Marokko inden for havfiskeri og om vedtagelse af bestemmelserne for dens anvendelse ( 12358 / 95 - C4-0135 / 96-95 / 0306 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=228 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , fiskeriaftalen med Marokko er den vigtigste fiskeriaftale , Fllesskabet har indget , ikke kun p grund af dens store konomiske betydning , men ogs p grund af dens vidtgende sociokonomiske konsekvenser .
<P>
Denne aftale har vret det vigtigste diskussionsemne i Fiskeriudvalget i de seneste mneder .
Det er ikke ndvendigt at minde om , at siden den 30. april 1995 , som var datoen for det fremskyndede udlb af den tidligere aftale , der regulerede fiskerirelationerne mellem Den Europiske Union og Marokko , har Parlamentet udtalt sig ved flere lejligheder om den alvorlige problematik , de igangvrende forhandlinger omkring aftalens fornyelse har givet anledning til , og vi vil derfor ikke gentage de udtalelser , der er indeholdt i Parlamentets tidligere beslutninger .
<P>
Men inden jeg gr over til at kommentere indholdet af aftalen og konsekvenserne deraf , vil jeg gerne p vegne af Fiskeriudvalget oprigtigt takke Kommissionen for det samarbejde og den hurtighed , den har udvist ved videregivelsen af informationer i lbet af de syv mneder , forhandlingerne har varet , en indsats , som er s meget mere prisvrdig , nr man betnker , hvor vanskelige forhandlingerne har vret , og hvor mange gange , de gik i st . Vi er overbeviste om , at dette samarbejde vil vre en rettesnor for fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at give udtryk for vores tilfredshed i anledning af , at det efter en lang dialog- og forhandlingsproces mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet lader til , at det interinstitutionelle samarbejde har givet resultat , og for frste gang i en international fiskeriaftale hres Parlamentet i overensstemmelse med unionstraktatens artikel 228 , stk . 3 , 2. afsnit , sdan som denne forsamling s mange gange har anmodet om gennem proceduren med samstemmende udtalelse .
Vi hber , at denne situation ikke bliver en undtagelse , men er udtryk for en ndring af den praksis , som Rdet og Kommissionen indtil nu har lagt for dagen omkring retsgrundlaget for de internationale fiskeriaftaler .
<P>
Jeg m dog give udtryk for Fiskeriudvalgets overraskelse og skuffelse over den tid , det har taget at hre Parlamentet om denne aftale , hvilket str i modstning til Kommissionens og Rdets fromtalte hurtighed og effektivitet .
Det skal dog indrmmes , at vi i det mindste er blevet hrt inden udlbet af fristen for den frste betaling af den konomiske kompensation i forbindelse med aftalen .
<P>
Efter disse bemrkninger m vi , hvad angr aftalens indhold , tilkendegive , at der uanset de enkelte politiske gruppers vurdering af aftalen er tale om en forringelse af fiskerimulighederne i forhold til den tidligere aftale , navnlig for s vidt angr blksprutter , langlinefartjer og visse typer kystfiskeri .
Det er en aftale , hvor der er en stigning i de afgifter , rederne skal betale , og en stigning i de arbejdsmssige omkostninger med hensyn til pmnstring af marokkanske bestningsmedlemmer , hvilket i nogle tilflde vanskeliggr fiskeriet .
<P>
Vi br ogs komme ind p aftalens varighed .
Det ville vre godt , hvis den firerige aftale ikke kunne forhandles af nogen af parterne , sledes at man undgik unilaterale og drastiske begrnsninger af den oprindeligt aftalte varighed , som det var tilfldet med den tidligere protokol .
Selv om man ikke udtrykkeligt faststter en fornyelsesklausul , opfordrer Parlamentet indtrngende Kommissionen til i god tid at indlede de ndvendige kontakter og forhandlinger med henblik p en fredelig forlngelse af fiskerirelationerne med Marokko efter udlbet af den oprindeligt aftalte periode .
<P>
Det er muligvis ikke den bedste aftale , den vi bedst kunne tnke os .
Men , fru kommissr , det er muligvis den bedst mulige aftale .
Derfor har Fiskeriudvalget efter en indgende debat besluttet at godkende de aftalevilkr , som Kommissionen har forhandlet .
Vi har tillid til , at den vil blive godkendt af plenum .
<P>
Men denne aftale har ogs tydeligt vist , at det bliver mere og mere vanskeligt at indg internationale aftaler af dette omfang .
Dette sammenholdt med den omstndighed at tredjelandene gradvist udvikler deres flder og konserves- og forarbejdningsindustri , viser tydeligt , at der er tale om overskudskapacitet i fllesskabsflden .
Fiskeriudvalget mener ikke , at dette problem er blevet taget alvorligt indtil nu .
Den anvendte politik har i mange tilflde vret ndlsninger og lapperier , men situationen i fiskerisektoren krver , som kommissren ogs selv har vret inde p mange gange , at man tager fat p problemet og ivrkstter de ndvendige alternativer for de regioner og personer , som vil blive berrt af konsekvenserne af omorganiseringen af fiskerisektoren .
<P>
Det er indlysende , fru kommissr , at det vil blive vanskeligt at forhandle de kommende flerrige udviklingsprogrammer , men det skal gres med alvor og strenghed og ikke ud fra politisk opportunisme .
Samtidig skal man srge for at ivrkstte de finansielle , konomiske , og fremfor alt sociale foranstaltninger , der er ndvendige for , at man kan ptage sig de med de flerrige udviklingsprogrammer forbundne omkostninger , hvilket naturligvis skal ske i dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Fru kommissr , nr vi nsker Dem til lykke i dag og beder forsamlingen godkende denne fiskeriaftale , m vi ikke glemme , at vi skal gre en alvorlig indsats for at tilpasse vores flde til vores fiskerimuligheder .
Vi nsker Kommissionen succes i fiskeriforhandlingerne , sledes at vi kan opretholde vores fldes fiskeri , men vi nsker ogs , at medlemsstaterne forpligter sig til at srge for , at deres fiskerflder er brugbare .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , det er snart et r siden , fiskerikonflikten mellem Den Europiske Union og Marokko brd ud .
Siden da er der sket mange ting i denne forbindelse , som er blevet meget prcist afspejlet i denne forsamling , og som jeg henviser til .
Men som det blev understreget p plenarmdet den 27. marts i Bruxelles , ligger der bag det hele et presserende behov for at revidere og styrke politikken vedrrende Den Europiske Unions internationale fiskeriaftaler .
<P>
Jeg vil ikke ved denne lejlighed g i detaljer omkring aftalen - formanden for Fiskeriudvalget har bde omtalt de vigtige positive og de negative aspekter samt de sociale omkostninger , aftalen har medfrt - jeg vil koncentrere mig om hovedlinjerne i politikken , de store bogstaver .
Men inden , fru kommissr , vil jeg gerne anerkende , at vi anser opnelsen af aftalen og varigheden p 4 r for positiv . Hvad angr varigheden tilslutter jeg mig anmodningen fra Fiskeriudvalgets formand om , at der opstilles garantier for , at denne ikke kan ndres .
<P>
Jeg anser det ogs for positivt , at man for frste gang - selv om det er alt for sent - har hrt Parlamentet i henhold til proceduren med samstemmende udtalelse , sledes som vi havde anmodet om .
Men p baggrund af begivenhederne og af politiske institutionelle og fiskerimssige grunde er det pkrvet , at der anlgges et nyt synspunkt omkring de internationale aftaler .
Politisk br man sammenkde fiskeriet med udenrigs- og handelspolitikken i Den Europiske Union .
Institutionelt br Parlamentet vre knyttet til forhandlingen , vedtagelsen og kontrollen med disse aftaler .
Hvad angr fiskerisektoren , m man anerkende , at de internationale fiskeriaftaler er ndvendige for opretholdelsen af fllesskabsflden og derfor udgr en grundpille i den fremtidige flles fiskeripolitik , der skal konsolidere stabile eksterne fiskepladser og bidrage til at finde nye alternative fiskepladser .
<P>
I tilfldet med Marokko har der som i Canada vret alvorlige uforudsete begivenheder , betydelige begrnsninger i fiskeriet og bekostelige kompensationer , og der er skabt prcedenser , der med sikkerhed ikke vil g upagtet hen i andre stater , med hvem der snart skal forhandles eller genforhandles andre aftaler .
Af alle disse grunde godkender vi Kommissionens initiativ til , at der i maj afholdes et seminar med medlemmerne af Parlamentets fiskeriudvalg med henblik p at diskutere den fremtidige europiske politik for fiskeriaftaler .
Vi hber , at mdet i Quimper vil danne grundlag for en ny politik og skabe den klarhed omkring sagen , som fiskerisektoren krver af os lige nu .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe helt og holdent sttter og byder aftalen velkommen i hb om , at Parlamentet vil lade den trde i kraft via denne procedure med samstemmende udtalelse .
Vi glder os over , at Parlamentet med denne procedure fr samme indflydelse p aftalen som Rdet .
<P>
Der er imidlertid et par ting , som jeg godt ville fremhve set ud fra en mere generel synsvinkel .
Nogle af dem er allerede blevet nvnt af mine kolleger , f.eks. den mde , internationale fiskeriaftaler fungerer p , den mde , de indgs p , og de virkninger , de har , ikke kun p vore egne , men ogs p andre landes fiskeriflder .
Denne aftale har en hel del aspekter , som betyder en vsentlig forbedring i forhold til andre internationale aftaler , som Parlamentet har set p .
Jeg hber , der vil blive frt tilstrkkelig kontrol , og at der vil ske reinvesteringer i forskning p lokalt plan og i andre omrder .
<P>
Det , der bekymrer mig mest , er belbets strrelse sammenlignet med det totale belb , som Den Europiske Union lgger i fiskeriet , samt den kendsgerning , at denne aftale , hvis vi ser p cost-benefit , koster , hvad der svarer til 250.000 ecu rligt pr. fartj og omkring 16.000 ecu pr. person beskftiget i fiskeindustrien .
Jeg er ndt til at stille sprgsmlstegn med hensyn til den generelle vrdi af internationale fiskeriaftaler , men jeg anerkender helt og holdent denne aftales betydning for fiskeriindustrien i Spanien og Portugal og mener , at aftalen br fres ud i livet .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , i forbindelse med fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko skal man ikke glemme de globale relationer mellem de to lande , og hvordan disse er blevet etableret .
I alle internationale aftaler er det ndvendigt med en symmetri , som respekterer og tilfredsstiller de kontraherende parters behov mest muligt .
For os er det tydeligt , at der er tale om en uafbalanceret aftale , og i denne forbindelse skal man tage i betragtning , at globalt set - jeg tnker ikke kun p fiskeriet - har Marokko opnet koncessioner i visse produktionssektorer , som er karakteristiske for den sydlige del af Den Europiske Union , hvilket kan skade vores konomiske og sociale strukturer alvorligt .
<P>
Under forhandlingen har Marokko udvet pres p fiskerisektoren og tvunget fllesskabsflden til at ligge stille med det forml at opn koncessioner i landbrugssektoren .
De skaldte konservative argumenter , der blev anvendt , har ofte vret uberettigede .
Den Europiske Unions forhandlingsposition var utrolig svag : Man tog ikke hjde for sprgsmlet om overhjheden over Vestsaharas farvande , og man gav landbrugskoncessioner p ubestemt tid for at f underskrevet en temmelig restriktiv fiskeriaftale af begrnset varighed .
<P>
Svagheden i Den Europiske Unions position kan efter vores mening hverken tilskrives Fiskeriudvalget eller fru Bonino , men holdningen hos visse stater i Rdet .
Personligt forstr jeg de vanskeligheder , fru Bonino har haft under hele forhandlingsperioden , og jeg m lyknske hende med hendes optrden i bestemte situationer .
<P>
Aftalen er ikke tilfredsstillende for os , for den skaber prcedens for genforhandlingen af aftalen .
Europa-Parlamentet er blevet hrt , og det er positivt , men vi blev hrt for sent .
Jeg vil gerne tilslutte mig andre kollegers udtalelser om den komplekse problematik i aftalerne med tredjelande .
Lad os hbe , at det kan blive muligt for os alle at blive mere bevidste om vanskelighederne og vide , hvad vi skal arbejde med p seminaret i Quimper .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , som jeg tidligere har gjort opmrksom p i forbindelse med denne aftale , er EU ndt til at lre noget af de problemer , det har taget op .
For eksempel er EU-fartjer meget afhngige af adgangen til andre landes farvande .
Samtidig nsker nogle af disse lande at begrnse EU ' s adgang til deres fiskebestande , fordi de er overfiskede og har brug for tid til at komme sig .
<P>
Disse nedskringer vil uden tvivl f konsekvenser for EU-fiskerne , navnlig de spanske og i mindre omfang de franske , som er dem , der har de strste fordele af aftalen .
Ikke desto mindre er vi ndt til at respektere de andre landes interesse i at bevare deres fiskebestande .
<P>
Vi er ogs ndt til at ndre vor indstilling til disse aftaler .
Vi br ikke bruge dem som lossepladser for EU-fldens overkapacitet .
Det , vi i virkeligheden gr , er at eksportere vore egne problemer med alle deres negative flger for de andre lande .
Vi er ndt til at se fiskeriaftaler i en strre sammenhng , der drejer sig om ansvarlig forvaltning af regionalt fiskeri , hvor der lgges strre vgt p bevarelsen af fiskebestande og de lokale samfunds behov .
<P>
Ikke desto mindre har denne aftale ogs sine positive sider .
Jeg glder mig over aftalens bestemmelse om finansiering af udvikling af den marokkanske fiskerisektor , om get forskning inden for fiskeri i omrdet samt bedre uddannelse af fiskere .
Jeg glder mig ogs over godtagelsen af princippet om , at antallet af EU-fartjer , der fr adgang til Marokkos farvande , br st i forhold til antallet af fisk , der kan fanges .
P samme mde er vi i EU ndt til at indse , at vi ikke har ret til at indfre frit fiskeri i marokkanske farvande eller i nogen andre landes farvande .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , jeg tror , vi skal glde os over , at denne betnkning om aftalen om samarbejde mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko inden for havfiskeri er kommet til denne forsamling , for det viser to ting : For det frste at Fiskeriudvalget og Budgetudvalget havde ret , da de kom med deres politiske udtalelse , eftersom Rdet anerkender aftalens budgetmssige implikationer , hvilket er et vigtigt skridt for Europa-Parlamentets rolle i den flles beslutningsprocedure . For det andet at det beslutningsforslag , som jeg fremsatte i begyndelsen af ret p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance , var berettiget .
<P>
Rdets beslutning om en forelbig gennemfrelse af aftalen begrnser imidlertid Parlamentets rolle og modvirker til dels denne mere demokratiske tendens .
Jeg er derfor enig med Budgetudvalget i dets politiske forslag om at gre den samstemmende udtalelse afhngig af Europa-Kommissionens formelle tilsagn om hvert r at informere Europa-Parlamentet om den budgetmssige og finansielle gennemfrelse af aftalen . Og i fortsttelse af mit beslutningsforslag vil jeg gerne fastsl det hensigtsmssige i , at Europa-Kommissionen fremlgger en vurdering af de sociokonomiske flger af aftalen i de berrte EU-regioner , herunder navnlig randomrder .
<P>
P trods af alle disse nuancer og p trods af de forbehold , vi i sin tid fremsatte omkring aftalens betingelser , vil vi alligevel sttte denne samstemmende udtalelse , eftersom vi m erkende , at Marokko er blevet et vigtigt omrde i den europiske udenrigsstrategi , og at denne bekymring de facto har givet sig udslag i en dialog , som p trods af fiskerispndingerne og andre nu overstede konflikter inden for denne sektor har begivet sig ind p samarbejdets vej .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den her foreliggende forordning om indgelse af en aftale med Marokko er ikke udelukkende relevant for fiskeriet .
Ogs det europiske gartneribrug berres , om end indirekte , af denne aftale .
Overenskomsten ville jo aldrig vre blevet til uden handelskoncessioner inden for import af marokkanske grnsager , frugt og blomster .
Sledes er europisk gartneribrug med urette blevet sorteper i lsningen af fiskerikonflikten mellem Unionen og Marokko .
<P>
Som et plaster p sret har Unionen p et mde i Rdet ( almindelige anliggender ) den 10. november 1995 forpligtet sig til at fremstte forslag om en afstningsfremmende fond p prydplantedyrkningsomrdet .
Europa-Kommissionen har nu , seks mneder senere , stadig ikke efterlevet denne forpligtelse .
Dette er uacceptabelt !
<P>
Jeg krver , at Kommissionen inden for den kortest mulige frist fremstter konkrete forslag af substantielt omfang .
Det vedrrer en branche , der er i vanskeligheder blandt andet p grund af tiltagende import fra tredjelande . Denne import er en flge af de i de forlbne r indrmmede toldprferencer .
Import fra tredjelande foregr sledes nsten udelukkende mod nultarif .
Det er p hjeste tid , at Den Europiske Union kompenserer herfor .
<P>
Er kommissren villig til at give et tilsagn ?
Hvis det er tilfldet , kunne jeg tilslutte mig forordningen .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst nu , nsten fem mneder efter den midlertidige ikrafttrdelse af fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Marokko , afgiver Europa-Parlamentet samstemmende udtalelse om denne aftale .
Ved denne lejlighed vil jeg gerne rette en tak til Kommissionen og fru Bonino for deres indsats og ligeledes til Kommissionens tjenestegrene og de medlemsstater , som har stttet fiskerisektoren i forhandlingernes forlb .
Endvidere vil jeg benytte lejligheden til at understrege tre ngleideer : de fordele , der er forbundet med denne aftale , for mit land , - selv om der i Portugal har vret talt om - og stadig tales om - fordelene ved en bilateral forhandling mellem Portugal og Marokko - ndvendigheden af allerede nu at pbegynde forberedelserne med henblik p tiden efter 1999 og endelig behovet for en ny fiskeripolitik .
<P>
Forhandlingerne mellem Marokko og Den Europiske Union har hidtil vret favorable for den portugisiske fiskerisektor , idet Portugal nu har tre gange s mange fiskerilicenser i Marokko som i 1985 , og fiskerirettighederne nu er baseret p et formelt retsgrundlag og ikke p en ramme af srlige licenser .
Derfor vil vi fortsat aktivt sttte denne aftale .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt allerede nu at begynde at forberede fremtiden , tiden efter 1999 , ikke mindst i betragtning af at store befolkningsgrupper og kystkonomier i Portugal og Spanien er strkt afhngige af de eksisterende ressourcer i de marokkanske farvande .
Fremtidige aftaler vil altid indeholde krav om reduktion af den flde , der kan tildeles fiskerilicenser , flere blandede virksomheder og en bredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne .
Ingen med ansvar p dette omrde kan sidde med hnderne i skdet , for fiskere har aldrig nsket at leve af sttte , de nsker kun at arbejde .
<P>
For det tredje m der etableres en ny fiskeripolitik .
En ny bredygtig og ansvarlig flles fiskeripolitik , hvor internationale aftaler ikke tjener til at eksportere fllesskabsfldens strukturelle skvheder .
En politik baseret p en opvurdering af fiskerne som de vigtigste forkmpere for bevarelsen af fiskeressourcerne , for , hvad enten vi vil eller ej , er fisk og fiskere et essentielt element i en havforvaltnings- og akvakulturpolitik .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg vil gerne byde Arias Caete-betnkningen velkommen .
Jeg byder ogs aftalen velkommen og glder mig over , at det er lykkedes Kommissionen at indg denne aftale med Marokko .
<P>
Det var en meget vanskelig situation , vi stod i , og som ikke-spansk medlem af Europa-Parlamentet glder jeg mig over , at vore spanske kolleger har fet en lsning p denne ekstremt vanskelige situation , hvor man betalte erstatning til fiskere , der ikke kunne komme til at fiske .
Det var meget svrt , og jeg er derfor lykkelig for den nye aftale .
Men nr det er sagt , er jeg ogs ndt til at gre opmrksom p fremtiden for disse fiskeriaftaler .
<P>
Marokko-aftalen er den vigtigste .
Vi m se i jnene , at den aftale , vi har liggende foran os , kommer til at koste op mod 20 % mere end den foregende , og mske fr vi ikke de samme fiskerimuligheder , som vi havde tidligere .
<P>
Jeg vil ogs sige , at jeg glder mig over , at De hermed , hr. kommissr , giver os anledning til at se p fremtiden for disse fiskeriaftaler , for de er bde vigtige for vore spanske kolleger og som flge heraf ogs for den europiske fiskeriflde som helhed .
Vi m ikke for eftertiden g med til at betale en hj pris for en vare , som mske kan erhverves p andre mder .
Vi er ndt til at erkende , at vi har aftalerne med AVS-landene og andre aftaler med udviklingslande .
<P>
Her i Parlamentet kan vi mske have svrt ved at se det i denne overordnede sammenhng .
Jeg tror , vi er ndt til at vre mere forsigtige herefterdags , og det kan mske f flger for vore spanske kolleger og landets fiskere .
Jeg gr kun opmrksom p dette , fordi jeg tror , at prisen p fisk bliver en vigtig faktor i kommende aftaler .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , jeg mener , vi br glde os over , at man er net til denne fiskeriaftale mellem Den Europiske Union og Marokko .
Aftalen har nogle karakteristika , som efter min mening vil glde for de aftaler , der kan underskrives i fremtiden : En nedskring af fllesskabsfldernes fiskekvoter ; en ndvendig evaluering af fiskeressourcerne ; en konstatering af manglende overskud og som flge deraf et krav om bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i de pgldende omrder ; og derudover tredjelandes stigende tilstedevrelse i fiskeriet i nrheden af deres kyster .
<P>
Alt dette er indeholdt i denne aftale med Marokko , og jeg mener , vi br glde os over Kommissionens og navnlig kommissrens indsats i forbindelse med indgelsen af denne aftale , der , som ordfreren udmrket sagde , mske ikke er den bedste aftale , men muligvis den bedste , der kunne opns .
<P>
Det er ogs vigtigt at understrege , at det i aftalen ogs var ndvendigt at fremskynde forhandlingerne p grund af det pres , der blev udvet af et af de forhandlende medlemmer . Et pres , som ikke var uden sammenhng med afholdelsen af Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona i slutningen af november .
Og man vil huske , at det var meget f uger inden denne konference , at man nede frem til en aftale med Marokko . Jeg tror , dette var bestemmende for indgelsen af denne aftale , og det er vigtigt , at man i Den Europiske Union undersger , p hvilken mde de kommende aftaler skal forhandles til gavn for Fllesskabets fiskerflder .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , der er blevet indget en aftale med Marokko om samarbejde p fiskeriomrdet .
Jeg glder mig over , at vgten er blevet lagt p en valorisering og beskyttelse af de marokkanske fiskeressourcer , samtidig med at der gives mulighed for fllesskabets bde at fiske , men jeg konstaterer , at aftalen stadig er for vag og uklar med hensyn til afgrnsningen af og suverniteten over de territorialfarvande , som Den Demokratiske Arabiske Sahara-Republik gr krav p .
<P>
Det siger sig selv , at det ikke er Det Europiske Fllesskabs opgave at afgrnse en stats territorium , men det er dets opgave at aftale anvendelsesomrdet for de aftaler , den indgr med sine aftaleparter .
Det kan rent faktisk ikke tiltage sig udnyttelsesrettigheder p et omrde , der ikke befinder sig under tredjelands herredmme eller jurisdiktion .
Og det er vitterligt tilfldet hvad angr Vestsaharas territorialfarvande , og ingen fiskeriaftale med Marokko kan give Det Europiske Fllesskab fiskerettigheder i farvande , der iflge international ret henhrer under Sahara-Republikken .
De marokkanske fiskerizoner , der er fastlagt i aftalen , br afgrnses i overensstemmelse med reglerne i international ret , herunder i De Forenede Nationers konvention om retten til havet .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p , at det ved den tredje FN-konference om retten til havet , den skaldte Montego Bay-konference , der fandt sted i 1982 , prciseredes , og jeg citerer :  I tilflde af et territorium , hvis folk ikke har opnet fuld uafhngighed eller har opnet anden form for selvstyre anerkendt af De Forenede Nationer , skal bestemmelserne om de rettigheder eller interesser , som der sigtes til i Konventionen , anvendes til gavn for dette territoriums folk med henblik p at fremme dettes fremgang og udvikling  .
Sdan som fiskeriaftalen ser ud i dag , kommer Vestsaharas territorialfarvandes rigdomme ikke Saharafolket til gode .
Jeg anmoder derfor Kommissionen , der har forhandlet denne aftale , om at srge for , at international ret bliver overholdt .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil gerne rose Kommissionen og ordfreren for deres indsats , men der er to problemer .
Jeg vil ikke g imod aftalen , men der er to politiske sprgsml , der skal trkkes frem .
<P>
Det ene drejer sig om Marokko .
Jeg meddeler det nu og hber at kunne overtale andre til at flge mig : jeg vil g imod enhver fremtidig aftale med Marokko inden for et hvilket som helst omrde , indtil det har fjernet sine militrstyrker og bosttere fra Vestsahara og efterlevet de FN-resolutioner , der er blevet udsendt for lnge siden .
<P>
For det andet hber jeg , at denne politik - og her tnker jeg p den foregende talers udtalelser - ikke anvendes p farvandet syd for 27 , 5 eller 28 grader sydlig bredde - jeg er ikke helt sikker p tallet - s farvandet ud for Vestsahara fredes , indtil Vestsahara kan fre sin egen fiskeripolitik .
Tnk bare p Namibia , hvor hovedsagelig EU-fartjer fiskede , fr Namibia overhovedet kunne gennemfre sin egen fiskeripolitik .
Vi gjorde os skyldige i frygtelige ting i farvandet ud for Namibias kyst , da der ikke var nogen kontrol .
<P>
Lad os huske p alt dette og godkende aftalen , men med disse ting in mente .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Arias Caete for hans betnkning .
Som altid har han gjort et grundigt og meget informativt stykke arbejde .
Ogs jeg gr ind for aftalen , som er af aktuel politisk , social og konomisk betydning for mange omrder i Spanien .
<P>
Jeg er naturligvis bekymret over , at Parlamentet ngtes sine traktatfstede rettigheder i forbindelse med disse aftaler .
500 mio ecu er en betragtelig sum , og vi har ret til flles beslutningstagning i henhold til Maastricht-traktaten .
Jeg mener , at alle internationale forpligtelser br underlgges denne traktatfstede ret .
<P>
De tal , Robin Teverson nvnte , med hensyn til hvad denne aftale koster pr. arbejdsplads og fartj , gr et vist indtryk .
De er vsentlige at f med , og vi br tage alt dette i betragtning .
Vi br stille os selv sprgsmlet : hvis vi tog de 500 mio ecu og investerede dem i de flsomme omrder i Spanien , hvor mange yderligere investeringer ville de s trkke til omrdet ?
Hvad ville de kunne gre for landbrugs- og turismeinfrastrukturen ?
Man ville sikkert kunne tiltrkke investeringer p op omkring 2.000 mio ecu , og det ville i sidste ende mske give strre konomiske fordele , end vi fr nu .
Ikke kun her og nu , men ogs for eftertiden er det i disse baner , vi skal tnke .
For som James Provan og flere andre sagde , kan vi ikke bygge en langsigtet fiskeripolitik p aftaler som denne , nr der er mange faktorer , der ikke vil vre til stede om 10 r .
Vi br derfor se p de vrige muligheder , der er , s vi kan hjlpe marginalomrderne p anden mde .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , p hr . Arlindo Cunhas vegne skal jeg ppege , at den fiskeriaftale mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko , der blev indget i november 1995 , skal ses under to synsvinkler .
For det frste dens konomiske og sociale betydning for visse europiske regioner og for eksistensgrundlaget for flere tusinde familier , der er afhngige af denne fiskeriaktivitet : i betragtning af dens betydning p dette felt forekommer en udgift i strrelsesordenen 500 mio ECU over en firerig periode rimelig .
For det andet skal der tages hensyn til dens artikulering med associeringsaftalen med Marokko inden for Euro-Middelhavsaftalens globale ramme .
Jeg hber , at et sdant helhedssyn ogs vil blive anlagt af de politisk ansvarlige , ikke alene i Marokko , men ogs i Den Europiske Union , nr den nye aftale skal forhandles i 1999 .
<P>
Af ovennvnte grunde sttter jeg p mit partis vegne hr . Arias Caetes betnkning .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , selv om EuropaParlamentet har haft mulighed for at deltage i drftelserne om fiskeriaftalen med Marokko og vedtaget flere beslutninger i forhandlingsperioden , hvori det henledte opmrksomheden p flgerne af , at fllesskabsflden l stille og p ndvendigheden af at udbetale kompensation til redere og fiskere , finder den formelle hring af Parlamentet ikke desto mindre frst sted mere end tre mneder efter forhandlingernes afslutning .
<P>
Parlamentet skal nu afgive udtalelse fem mneder efter indgelsen af aftalen og fire mneder efter dens ikrafttrdelse .
Denne situation er uacceptabel , fru kommissr , og denne praksis kan ikke fortstte fremover , hvilket Parlamentet , som De vil vide , har understreget gentagne gange .
<P>
Bestemmelserne i fiskeriaftalen med Marokko har gjort det muligt at genoptage aktiviteten i store fiskerisektorer i Portugal , navnlig i Sesimbra og Algarve , idet der dog skal ske om end begrnsede - nedskringer i fiskeriindsatsen i lbet af aftalens gyldighedsperiode , og der ikke stilles overdrevne krav vedrrende landing eller pmnstring af marokkanske fiskere .
Disse retningslinjer svarer i alt vsentligt til de forslag , vi tidligere har fremsat om denne aftale , om end de ikke helt lever op til dem .
<P>
I forbindelse med denne aftale henleder jeg opmrksomheden p , at den udbetalte kompensation til redere og fiskere for den ptvungne indstilling af fiskeriet i perioden 1. maj-30. november - s vidt jeg har fet oplyst - ikke svarer til de belb , der blev vedtaget af Kommissionen og Parlamentet , og jeg anmoder derfor kommissren om at bekrfte denne oplysning over for plenarforsamlingen og ogs over for den portugisiske regering og de berrte fiskeres fagforeninger og at handle i overensstemmelse hermed ved i givet fald at udbetale de skyldige belb .
<P>
Forhandlingerne om denne fiskeriaftale frtes sidelbende med forhandlingerne om handelsaftalen med Marokko , som klart er til skade for Portugal .
Vi kan ikke acceptere , at de - ganske vist beskedne - fordele , der gennem fiskeriaftalen gives med den ene hnd for en firerig periode , tages med den anden hnd , principielt for en tolvrig periode - men i realiteten endegyldigt - gennem handelsaftalen .
<P>
Derfor , og selv om det falder os svrt , kan vi ikke stemme for en fiskeriaftale , der implicit og som en sideeffekt kan risikere at skabe problemer for portugisiske produktionssektorers overlevelsesmuligheder , nr den alene burde have haft til forml at lse problemerne for en fiskerflde af hovedsagelig ikke-industriel karakter , hvis karakteristika er af en sdan art , at man har anerkendt , at den ikke driver rovfiskeri i marokkanske farvande .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , de verste reprsentanter for den andalusiske fiskerisektor siger om denne aftale , at det er den bedste aftale , der nogensinde er underskrevet mellem Den Europiske Union og Marokko . Simpelthen den bedste .
Jeg tror , det forholder sig sdan , fordi denne fiskeriaftale har nogle positive aspekter : Den har en varighed p fire r uden midtvejsrevision , hvilket garanterer en stabilitet , som gr meget lngere , end selv hr . Almeida havde forudset , da man begyndte forhandlingerne ; den globale fiskerikapacitet ges ; de tekniske og administrative betingelser forbedres ; den garanterer mange tusind direkte og indirekte arbejdspladser i omrder med hj arbejdslshed ; den giver en kontinuitet i Fllesskabets fiskerflde ; og aftalens negative indvirkninger er gradvise .
<P>
Jeg vil oprigtigt lyknske forhandlerne , som har udgjort et homogent hold , der har handlet med fasthed og afklarethed , mens de ventede p det rigtige tidspunkt , for til sidst at handle med beslutsomhed .
De har gjort det godt .
Det har vret en utrolig vanskelig opgave , som er blevet lst utrolig godt .
Og det er en aftale , som giver os mulighed for at fortstte og forbedre forholdet til Marokko .
<P>
Jeg konstaterer , at hr . Arias Caete ikke siger det samme , som han sagde inden det spanske valg .
Inden valget sagde han , at aftalen var umulig . Han sagde , at kun et mirakel kunne gre aftalen mulig , samt andre lidt mere uanstndige ting som at vi var ved at tage bukserne af for jnene af Rabat .
<P>
Hr. formand , her efter valget kan jeg konstatere , at De ikke lngere siger det samme som fr .
Tvrtimod .
Velkommen hr . Arias Caete til vores holdninger , velkommen til den sunde fornuft , velkommen til rationaliteten , navnlig i lyset af de regeringsmuligheder , der eksisterer i Spanien .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , den frste vurdering , vi br komme med , drejer sig om selve aftalen .
Den opnede aftale er den bedst mulige .
Vi havde alle nok foretrukket en anden aftale , som havde tilgodeset rettighederne for de 80 bde , som nu vil vre uden for fiskepladsen .
Men enhver forhandling betyder indrmmelser , balance og tilnrmelse af holdninger .
Og dette er den bedste aftale , man kunne have opnet , over for de marokkanske forhandleres tillukkede og strenge holdning .
Vi br ogs glde os over , at Kommissionen umiddelbart efter undertegnelsen af aftalen tilstillede Europa-Parlamentet en kopi af den .
Denne handling er endnu et tegn p nsket om gennemsigtighed og samarbejde med Parlamentet , som Kommissionen og navnlig fru Bonino tilskynder .
<P>
Der er et andet aspekt , som ogs fortjener at blive understreget .
Iflge Rdets forslag har denne aftale betydelige budgetmssige konsekvenser for Unionen .
Derfor har Rdet besluttet at konsultere Parlamentet gennem proceduren med samstemmende udtalelse .
Dette er en vigtig anerkendelse af Europa-Parlamentets rettigheder og befjelser .
Derfor skal vi stemme ja til beslutningsforslaget .
P trods af at kompromiset har flossede kanter , har Unionen arbejdet for en aftale , som har vret den mindst drlige af forskellige muligheder .
<P>
Jeg vil benytte mig af kommissrens tilstedevrelse til at komme med en kort kommentar , som kan synes uden betydning i denne debat , men som i disse tider er vigtig .
Vi er midt i ansjosfangstssonen : Portugal overgav 6.000 tons til Frankrig i zone 9 , som nu fiskes af dette land i zone 8 .
Jeg beder Dem om med den omhu og energi , som kendetegner Dem , at forhindre dette frontalangreb mod dette til tider - kun til tider - hellige princip om relativ stabilitet .
<P>
Mange tak og til lykke med aftalen , fru kommissr .
<SPEAKER ID=245 NAME="Jns">
Hr. formand , fru kommissr , det er pnt af Dem , at De ogs nu giver mig mulighed for at tale p Budgetudvalgets vegne .
Ligesom hr . Arias Caete for Fiskeriudvalget glder jeg mig p Budgetudvalgets vegne over anvendelsen af proceduren med samstemmende udtalelse .
Endnu et fremskridt i det interinstitutionelle samarbejde er ganske givet den omstndighed , som nogle kolleger ogs allerede har nvnt , at Kommissionen i det mindste uofficielt sendte os teksten lige efter aftalens parafering .
Det har gjort vort arbejde i udvalgene lettere .
Alligevel er jeg p Budgetudvalgets vegne endnu en gang ndt til alvorligt at kritisere beslutningsproceduren .
Rdet har nemlig p vanlig vis - det er desvrre ikke til stede nu - for femte gang inden for et r vedtaget en afgrelse om midlertidig anvendelse af en aftale , uden at vi blev hrt i den forbindelse , og uden at vi havde lejlighed til i forvejen at afgive udtalelse .
<P>
Denne - af Rdet forrsagede - traktatstridige indskrnkning af vore rettigheder som en del af budgetmyndigheden er endnu mere tungtvejende end i tidligere tilflde , da det i forbindelse med aftalen med Marokko drejer sig om en aftale med betydelige konomiske virkninger .
500 mio ECU er ikke smpenge .
Jeg protesterer derfor formelt mod denne systematiske omgelse af Parlamentet og gr p ny vore traktatmssigt garanterede medbestemmelsesrettigheder gldende !
<P>
I betragtning af den store betydning , vi imidlertid alle tillgger denne aftale , har Budgetudvalget enstemmigt vedtaget aftalen .
Men vi har knyttet tre betingelser til vor sttte .
For det frste : Rdet opfordres til inden for rammerne af trepartsmdet om klassificering af udgifter og inden for ad hocproceduren vedrrende de vre grnser for udgifterne for internationale fiskeriaftaler p konstruktiv vis at bidrage til , at vi fr en for alle acceptabel interinstitutionel aftale .
<P>
For det andet : Vi forventer et formelt tilsagn fra Rdet om , at det officielt informerer os om alle forhandlinger om nye eller forlngelse af bestende aftaler og protokoller .
Desuden opfordrer vi Rdet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at vedtage en modus vivendi i forbindelse med den midlertidige anvendelse af aftaler .
<P>
Endelig forlanger vi , fru kommissr , et formelt tilsagn fra Kommissionen om , at den hvert r forud for frstebehandlingen af budgettet forelgger en beretning om gennemfrelsen af aftaler og finansprotokoller p grundlag af en costbenefitanalyse .
<SPEAKER ID=246 NAME="Bonino">
Jeg vil for det frste p Kommissionens og mine medarbejderes vegne takke Europa-Parlamentet for den omhu , det har lagt for dagen under udarbejdelsen af sin betnkning .
Personlig er jeg ogs meget taknemmelig efter et r med meget vanskelige og indviklede forhandlinger , der senere har krvet indgriben fra formandskabet for Kommissionen .
Jeg benytter tillige lejligheden til at takke alle de politikere p hjt niveau , som ogs fra marokkansk side har arbejdet p , at denne aftale til slut har kunnet indgs .
<P>
Der er efter min opfattelse tale om en efter omstndighederne tilfredsstillende og velafbalanceret aftale .
En aftale , som ikke kan betegnes som hverken en sejr eller et nederlag for nogen , og som , selvom den ikke er perfekt - man skal altid sge at n det bedst mulige - lgger grundlag , der er forskellige fra dem , vi finder i de traditionelle fiskeriaftaler .
<P>
Frst og fremmest lgges der vgt p et problem , som er vigtigt for os , nemlig problemet om bevarelse af ressourcerne og en forsvarlig forvaltning af disse .
Det er en aftale , der indebrer betydeligt nyt for s vidt angr kontrollen .
Jeg vil f.eks. erindre om , at vi for frste gang i denne form for aftale vsentligt har forbedret kontrollen til ss og p land ved fastlggelse af reglerne vedrrende de marokkanske observatrer p Fllesskabets skibe - jeg tror ikke , at det er ndvendigt at understrege , hvor stor denne nyhed er - gensidig tilstedevrelse af observatrer i havnene samt konstant satellitovervgning .
<P>
Der er flgelig i henseende til kontrollen med en bedre bevarelse af ressourcerne tale om en aftale , der indeholder betydeligt nyt .
Det bliver herefter vor sag i lbet af de kommende fire r at srge for udvikling af et sandt partnerskab med Marokko , fordi alene en god udvikling af partnerskabet kan skabe et klima for genforhandling af en ny aftale .
Jeg vil her understrege ndvendigheden af , at en ny aftale i det vsentlige kommer til at bygge p reglerne i og en rigtig gennemfrelse af den nuvrende aftale p grundlag af et reelt partnerskabsforhold , som det vil lykkes os at etablere i de nrmeste fire r .
<P>
Jeg skal ved denne lejlighed understrege to ting . Parlamentet har her , omend med en vis forsinkelse , anerkendt anvendelsen af artikel 228 .
Det er derfor ndvendigt , at samtlige institutioner ptager sig ansvaret for forsinkelserne og tillige for gensidig underretning .
Jeg mener , at jeg i det forlbne r har gjort mest muligt for bde formelt og uformelt at holde Parlamentet og srlig Fiskeriudvalget underrettet om samtlige vsentlige etaper i denne aftale .
<P>
Jeg vil nu opholde mig ved det konomiske problem og costbenefit-problemet .
Jeg finder i denne henseende , at det seminar , vi vil afholde i Quimper , vil blive af stor betydning for at komme til en mere eller mindre njagtig forstelse af den samlede situation med hensyn til fiskeriaftaler og finde frem til dyre og mindre dyre aftaler .
F.eks. vil det af den samling dokumenter , vi er ved at udarbejde , fremg , at der findes principielt mindre dyre aftaler , som desvrre blot ikke udnyttes .
Der er tale om aftaler , som vi betaler for , men den i disse omhandlede mngde fisk fanges ikke af nogen . Jeg er derfor enig i , at der m bringes en vis orden i hele sprgsmlet om fiskeriaftalerne .
I denne henseende betragter jeg initiativet til det flles seminar som vrende af stor betydning , fordi jeg mener , at det tillige er vigtigt at se p , hvilke fiskeriaftaler der er indget traditionelt , og hvilke der er blevet udnyttet , og hvilke der ikke lngere udnyttes , selvom de stadig findes .
Jeg mener derfor , at mdet i Quimper af alle disse grunde vil blive en vigtig lejlighed for os alle til at blive klogere .
<P>
Der er endnu et vigtigt punkt i denne aftale , idet den omfatter en udtrykkelig forpligtelse til at mindske den flles fiskerfldes afhngighed af de marokkanske farvande .
Denne forpligtelse findes , og jeg skal her sige til de spanske og portugisiske fiskere , at der allerede er afholdt en rkke mder for inden juli at kunne fremlgge et program for nedbringelsen af den flles fiskerfldes afhngighed af de marokkanske farvande .
Der er tale om en ganske bestemt forpligtelse , som vi har ptaget os , idet jeg er overbevist om at en 100 % afhngighed af et tredjeland ikke er nogen holdbar situation inden for nogen som helst sektor , herunder naturligvis fiskerisektoren .
<P>
Jeg skal til slut erindre om et andet forhold . Mange parlamentarikere har rejst det politiske problem om forholdet til Marokko , Sahara og andre omrder .
Det m vre mig tilladt at sige , at dette ikke hrer under fiskerikommissren , som er bundet af visse internationale procedurer , og som flgelig forhandler med de eksisterende myndigheder og vil komme til at forhandle med andre myndigheder , men naturligvis frst nr disse sttes til at styre deres egne befolkninger .
Det havde derfor ikke forekommet mig srlig klogt f.eks. at opstte en fiskeriaftale under afventning af fastlggelsen af Saharas stilling , og de rede parlamentsmedlemmer vil sikkert give mig ret i , at denne ikke prcis afhnger af den flles fiskeripolitik og ikke p nogen mde hrer under fiskerikommissren .
<P>
Jeg vil tillige understrege et andet forhold , som nsten alle har betonet , nemlig problemet om den forelbige anvendelse af fiskeriaftalerne .
Jeg vil her kun erindre om to forhold , nemlig for det frste at den forelbige anvendelse er en traditionel procedure inden for internationale standarder i en hvilken som helst sektor , og for det andet at jeg mener , at det er i vor flles interesse ikke at forlnge afbrydelsen af aktiviteterne .
Forestil Dem situationen , dersom vi i november havde sagt til vore fiskere , at de skulle holde sig hjemme indtil slutningen af februar eller marts under afventning af en udtalelse om den forelbige anvendelse !
Jeg vil sige , at alt dette ikke ville have bidraget stort til at ge forstelsen for de europiske institutioner inden for mange betydelige befolkningssektorer .
<P>
Angende det sprgsml , jeg har fet stillet , vedrrende godtgrelsen til de portugisiske fiskere for den tvungne pause , skal jeg anfre , at dette ikke hrer under Kommissionens kompetence , men at jeg skal forhre mig om , hvilken national myndighed der er den kompetente , og om grundene til forsinkelsen .
<P>
Med alle disse bemrkninger vil jeg uden at antage , at jeg har besvaret samtlige sprgsml , kun sige , at sprgsmlet om  internationale aftaler  inden for hele den europiske fiskeripolitik foruden at indebre andre problemer er et sprgsml , der krver en dybtgende undersgelse med henblik p en bedre tilrettelggelse af vor fremtid fra adskillige synspunkter , herunder institutionelle , ogs under hensyntagen til en forskel , der findes , nr der er tale om AVS-lande og andre former for lande .
Jeg er stadig af den opfattelse , at forsg p at opn velafbalancerede aftaler om partnerskab - nr som helst og hvor som helst det er ndvendigt - efter min opfattelse er den vej , der br flges .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sundhedsovervgning
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0092 / 96 ) af Poggiolini for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et handlingsprogram p fllesskabsplan om sundhedsovervgning som led i indsatsen p folkesundhedsomrdet ( KOM ( 95 ) 0449 - C4-0443 / 95-95 / 0238 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=249 NAME="Poggiolini">
Hr. formand , efter de store programmer om bekmpelse af krft og AIDS og programmerne om oplysning og forebyggelse af strre sygdomme forekommer dette fjerde program nogle at vre af mindre betydning . Dette glder befolkningen i almindelighed , journalisterne og mske ogs Europa-Parlamentets medlemmer , som kan betragte programmet som en form for tekniske spidsfindigheder for sundhedsteknikere .
Men sdan forholder det sig ikke . Der er tvrtimod tale om en vsentlig sttte til at gre folk bevidste om europernes helbredstilstand , gre det muligt at vurdere resultaterne af de store kampagner mod krft , AIDS og de store svber .
<P>
Der er tale om at gre det muligt at f et overblik over aktiviteterne ved at sammenstille de resultater , der er opnet i de forskellige lande .
Dette vil give mulighed for at levere medlemsstaterne oplysninger om , hvor de skal stte ind i forebyggelsen og helbredelsen af de strste sygdomme .
Bedmmelse krver erkendelse !
Men for at n til erkendelse m man sammenligne de oplysninger , der kommer fra de forskellige regeringsorganisationer og internationale organisationer , som f.eks. den europiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen og de forskellige organisatorer inden for hver sektor , og det er navnlig ndvendigt at sge et flles sprog .
De vanskeligheder , der skal overvindes i et program af denne art , er velkendte . Det drejer sig om indsamling af oplysninger , f.eks. oplysninger af forskellig karakter fra stat til stat , og i visse tilflde findes der faktisk ingen oplysninger p nationalt plan .
Det er desuden ndvendigt , at de forskellige oplysninger , der skal sammenlignes , opsummeres for at f et fuldstndigt billede af europernes helbred og som flge heraf af de sygdomme , der skal bekmpes med fornden effektivitet .
Disse oplysninger skal harmoniseres , og der skal i Europa kunne fungere et overvgningssystem , som kun muliggres , dersom vi netop kan gre de oplysninger , vi er i besiddelse af , sammenlignelige og stille dem op over for hinanden , idet definitionerne i de forskellige medlemsstater af mange af de sundhedsmssige indikatorer er forskellige .
<P>
Vi m klart tage afstand fra en grundlggende fejltagelse . Nr man taler om harmonisering , har man til hensigt at overvinde de vanskeligheder , der umuliggr sammenligning af oplysninger .
Disse vanskeligheder er til tider kun af sproglig karakter , men i andre tilflde er de affdt af kulturtraditioner eller former for videnskabelig praksis , der , selvom de faktisk er harmoniseret ved en international videnskabelig metode , til tider dog gr det vanskeligt at identificere selve de sundhedsindikatorer , der skal sammenlignes , netop fordi de kaldes noget forskelligt og defineres p forskellig mde i hvert enkelt land .
<P>
Over for disse vanskeligheder er de lsninger , der er angivet i programmet , alt andet end klare , men tvrtimod ofte famlende og tgede .
Man frygter endog for at bruge ordet  harmonisering  , fordi artikel 129 i Maastricht-Traktaten som bekendt forbyder harmonisering af sundhedssystemer . Men her er det klart , at man nsker at harmonisere den videnskabelige sprogbrug , og ikke sundhedssystemerne .
Uden en flles videnskabelig sprogbrug er sundhedsovervgning umulig . Europa ville famle i blinde p sundhedsomrdet og ville ikke vre i stand til at levere medlemsstaterne de uomgngeligt ndvendige oplysninger , der gr det muligt for dem bedst muligt at handle p sundhedsomrdet inden for de forskellige heterogene sundhedssystemer i de forskellige lande .
<P>
Jeg er sikker p , at det her omhandlede redskab , dets ufuldkommenheder til trods vil forbedre vejen hertil , og det br derfor godkendes og fremmes med henblik p opbygning af et basalt og uomgngeligt ndvendigt redskab for medlemsstaterne til fremme af de europiske borgeres sundhed .
Der har vret en bred konsensus i Miljudvalget . Forskellige problemer er blevet behandlet i godt 40 ndringsforslag , og blandt disse forslagene om et europisk sundhedsovervgningssystem , tilpasning af bevillingen p budgettet , de ml , hvorom der skal skabes enighed med de professionelle inden for sektoren , og oprettelse af en ikke-udtmmende fortegnelse over de sektorer , for hvilke der br fastlgges helbredsindikatorer .
<P>
Jeg ser tillidsfuldt frem til , at Europa-Parlamentet med meget stort flertal vil godkende dette program , der , som jeg sagde , mske ikke syner af meget , fordi det ikke berrer borgerne flelsesmssigt , et program , som mske ikke vil blive forstet og psknnet af massemedierne i det omfang , det fortjener , men som dog er et program af grundlggende betydning for , at samtlige de allerede godkendte programmer og programmer , der senere godkendes p den offentlige sundheds omrde i Europa , kommer til at lykkes .
<SPEAKER ID=250 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , Budgetudvalget har behandlet forslaget om vedtagelse af et handlingsprogram p fllesskabsplan om sundhedsovervgning , herunder naturligvis navnlig programmets konomiske aspekter .
Men fra dette synspunkt m visse mangler p indbyrdes sammenhng ppeges . Der faststtes nemlig af Kommissionen et belb , som findes ndvendigt , hvilket delvis begrnser budgetmyndighedens manvremuligheder .
Som ordfreren , hr . Poggiolini , bemrkede , angr programmet horisontale og grnseoverskridende foranstaltninger , som netop skal tjene til indikatorer for de operative foranstaltninger , der er fastsat i de tre foregende programmer .
Budgetudvalget finder derfor , at bevillingen p 13 , 8 millioner ECU over fem r , dvs. mindre end 5 millioner om ret , er et meget beskedent belb til gennemfrelse af et effektivt og operativt overvgningssystem .
Kommissionen har i vrigt i sin meddelelse vedrrende retsgrundlaget og strstebelbene foreslet ikke at anfre hjemlen for aktioner , hvortil belbet andrager mindre end 5 millioner ECU , og bevillingsforslaget viser ogs p dette punkt en vis mangel p konsekvens .
<P>
P baggrund af indholdet synes der desuden at vre tale om et forslag , der er net halvvejs mellem oprettelsen af et egentligt europisk sundhedsovervgningscenter med dertil hrende egenbevilling , som Parlamentet har nsket flere gange , og en ganske enkel sammenstilling af tvrnationale oplysninger med et beskret budget som nsket af Rdet .
<P>
Jeg er flgelig p samme mde som Budgetudvalget enig med Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , nr det betegner bevillingen som utilstrkkelig i betragtning af den fundamentale interesse , dette program har , og i sit forslag foreslr en forhjelse .
Jeg skal erindre om , at Parlamentet allerede i forbindelse med den seneste bevilling til de tre sundhedsprogrammer , som ordfreren har omtalt , har udvirket , at det samlede belb til de tre programmer blev forhjet med 10 millioner ECU under forligsproceduren .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , hr . Poggiolini fortjener efter min mening en lyknskning fra Den Socialistiske Gruppe for den bestemthed og entusiasme , hvormed han har udarbejdet sin betnkning .
<P>
Udover denne fasthed og effektivitet har han haft den genersitet at acceptere nsten alle ndringsforslagene i udvalget , hvilket jeg gerne vil udtrykke min taknemmelighed for .
Jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen .
<P>
Som hr . Poggiolini har ppeget , er dette program af allerstrste betydning .
Frst og fremmest hvad angr indholdet , for kun ud fra et kendskab til sundhedstilstanden i Europa - p grundlag af sammenlignelige data , deres trovrdighed og deres formidling gennem EDB-netvrk - kan man f et fllesskabssystem til overvgning af borgernes sundhed og af sundhedsdeterminanterne for at kunne sammenligne helbredstilstanden i de forskellige medlemsstater og for at kunne sttte sundhedspolitikkerne i medlemsstaterne .
<P>
Jeg tillader mig ogs at gre opmrksom p , at dette br munde ud i oprettelsen af en permanent struktur til overvgning af sundheden .
<P>
Vi str sledes over for et usdvanligt vigtigt initiativ , hvad angr indholdet , men ogs hvad angr fremgangsmden : Dette er , som det er blevet sagt , det fjerde sundhedsprogram efter EU-traktaten og flgelig efter Rdets faststtelse af prioriteringerne p sundhedsomrdet .
Men det er det frste af de fire programmer , der udskiller sig fra de andre .
Forskellen er , at programmet ikke sammenlgger aktioner fra de femten medlemsstater , men etablerer en flles forvaltning og samarbejdsstruktur mellem medlemsstaterne .
Der er ikke tale om en sammenlgning af politikker , men om et opflgningssystem .
Og vi , som er fortalere for  fllesskabsgrelsen  af sundhedspolitikkerne , mener , at dette er et ekstraordinrt initiativ .
Det er en medbestemmelsesprocedure , der er blevet beriget med bidrag fra Kommissionen , fra Miljudvalget og fra Budgetudvalget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Kommissionen for dens srlige opmrksomhed over for Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg takker hr . Poggiolini for denne udmrkede betnkning .
Det er ndvendigt at harmonisere dataene , s hvert land selv kan foretage en sammenligning og undersge sin egen sundhedspolitik , og hver stat hurtigere og mere effektivt kan reagere p uheldige udviklinger .
<P>
Databeskyttelse og datasikkerhed er den verste prmis .
Derfor kan alle data kun videresendes i anonymiseret form .
Det er meget vigtigt for os liberale .
Disse bestrbelser er i overensstemmelse med artikel 129 , som krver sikring af et hjt sundhedsniveau .
Vi ser os ikke i stand til at sttte ndringsforslag nr . 32 , da vi nemlig mener , at landene ogs selv skal vre rede til at bidrage til finansieringen .
Bevillingerne til selve programmet er for lave til at sttte enkeltstater .
ndringsforslag nr . 40 - en ny liste over de data , der skal indsamles - er egentlig en flidsopgave , som phviler Kommissionen og ikke Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre sttter betnkningen af hr . Poggiolini , fordi den udgr en vsentlig forbedring af den meddelelse , Kommissionen er kommet med .
Det er rigtigt , at bde Kommissionens meddelelse og betnkningen er vigtige fremskridt , hvilket vi glder os over .
<P>
Der er tre udeladelser i meddelelsen , som vi gerne vil omtale , sledes at man kan medtage dem senere , hvis der er grundlag for det .
<P>
Den frste udeladelse drejer sig om det sociale aspekt i betnkningen : Det lader til , at der vil vre en forudsigelig forvrring af europernes sundhed af tre grunde .
For det frste p grund af stigningen i arbejdslsheden , som for unge og kvinder er af strukturel art , med alt hvad dette indebrer for sundheden , samt stigningen i antallet af socialt udstdte i Europa , hvilket man burde man have taget med i betragtning ved udarbejdelsen af meddelelsen . Alt dette er en flge af restriktionerne i Maastrichts neoliberale politik .
For det andet p grund af vanskeligheden ved at opn et velfungerende sundhedsdatanetvrk i hele Europa , nr der sker en reprivatisering inden for medicin , hvilket gr det vanskeligt at indsamle data gennem det offentlige system .
Og for det tredje p grund af truslen fra forskellige epidemier , der - som vi ser - kan komme fra Rusland og lande i nrheden .
WHO har slet alarm om dette , og derfor br vi forbedre situationen for vores sundhedsinformation .
<P>
Den anden vsentlige udeladelse er , at det ikke betragtes som en vigtig indikator - selv om det allerede blev understreget i Alma-Ata i 1978 og i Ottawa i 1982 - at der ikke vil vre sundhed for alle i r 2000 , hvis man ikke fra samfundets side deltager i sundhedssystemet , navnlig inden for den primre sundhedspleje .
<P>
Den tredje udeladelse vedrrer oplysningerne . Det er vigtigt at indsamle oplysninger - selvflgelig skal vi det !
Og derfor hilser vi dette initiativ velkommen . Men i meddelelsen siges det ikke , at oplysningerne skal indsamles med henblik p handling og med henblik p det offentliges medvirken .
Jeg mener , at det nylige eksempel med kogalskaben viser , at der er behov for at forbedre informationssystemet og redskaberne til at gribe effektivt ind .
I modsat fald vil vi blot indsamle oplysninger med henblik p offentliggrelse og ikke med henblik p handling .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvis samtlige industrialiserede lande skulle dele en flles vished , s er det helt bestemt den , at det i dag er ndvendigt at foretage grundlggende valg p folkesundhedspolitikkens omrde .
Jeg vil ikke igen tage fat p rsagerne , der allerede har fet forskellige stater til at indlede en rkke reformer , men uanset hvilke valg regeringerne fastholder p dette omrde , er det klart , at n betingelse absolut m opfyldes , inden nogen beslutning kan tages , og det er , at der p europisk plan m ivrksttes et program til evaluering af situationen og den sandsynlige udvikling i befolkningernes og sundhedssystemernes sundhedstilstand .
Det er det , Kommissionens dokument foreslr , og det er det , vor ordfrer med et vist snilde videregiver i forbindelse med fremsttelsen af sine ndringsforslag til samme dokument .
<P>
Vort Parlament havde i sinde at foresl et egentligt europisk sundhedsovervgningscenter af den type , man kender fra andre omrder .
Flertallet af Rdet foretrak at begrnse sig til en simpel samordning .
Kommissionen foreslr os et system til overvgning af folkesundheden , der virker noget uklart , men uanset hvilken form dette nye instrument tager , m det vre effektivt og operationelt .
Fagfolkene inden for sundhedsomrdet , patienterne , men ogs regeringerne har behov for dette for at kunne give beslutningstagerne alle de midler , der skal til for at opn en bedre forstelse af den eksisterende situation og dens udvikling .
<P>
Vort Parlament havde nsket en strre inddragelse af sundhedsfagfolk , NGO ' er og sundhedspersonale .
Jeg har ikke i Kommissionens dokument flt , at der var taget hensyn til dette nske .
Sledes foreslr Kommissionen , at man analyserer de europiske borgeres sundhedstilstand , evaluerer fllesskabshandlingsprogrammernes virkning , og at man formidler sundhedsoplysninger til medlemsstaterne om denne sundhedstilstand .
Alt dette er helt perfekt - i teorien ; men s m der ogs vre en sand politisk vilje bag til at fremme sundhedsbeskyttelsen og forebyggelsen , for vi ved alle , at det 21. rhundredes medicin br fokusere mere p forebyggelse , - en forebyggelse , der vil gre det muligt i hjere grad at vrne om vore sundhedssystemers integritet , der for nrvrende er truet .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at jeg hber , at Kommissionens forslag , selv om det ikke er affattet helt , som vort Parlament kunne have nsket det , i overensstemmelse med Rdet vil udgre et frste afgrende skridt p vejen mod indfrelsen af denne forebyggelses- og beskyttelsesmedicin , som vi nsker indfrt .
<SPEAKER ID=255 NAME="Flynn">
Hr. formand , det , vi behandler her , er forslaget til et handlingsprogram p fllesskabsplan om sundhedsovervgning .
Programmet blev allerede bekendtgjort i Kommissionens meddelelse om rammerne for fllesskabsaktioner til fremme af folkesundheden .
Ligeledes afspejler det flere beslutningsforslag stillet af parlamentsmedlemmer og resolutioner udsendt af Rdet .
<P>
Programmets overordnede ml er at bidrage til etablering af et velfungerende overvgningssystem , som skal tjene som grundlag for sundhedspolitikken for at sikre et hjt niveau for beskyttelse af sundheden , sdan som det krves i traktatens artikel 129 .
Mere specifikt er det vor hensigt , at programmet skal tjene tre forml .
For det frste skal systemet medvirke til at overvge sundheden og sundhedsdeterminanter i hele Fllesskabet og muliggre sammenligninger med tredjelande .
For det andet skal systemet lette planlgning , overvgning , implementering og evaluering af fllesskabsprogrammer og -aktioner .
Og for det tredje skal det formidle sammenlignelige indikatorer til medlemsstaterne .
<P>
Der er mske medlemmer , der sprger , hvad vi skal med et system som dette , nr alle medlemsstater allerede indsamler mange forskellige sundhedsoplysninger , og flere internationale organisationer , isr WHO og OECD , indsamler internationale data .
Svaret er ganske simpelt .
Det materiale , der findes p nuvrende tidspunkt , er hverken omfattende nok eller sammenligneligt .
Derfor giver det ikke mulighed for at overvge sundhed og sundhedsdeterminanter i Den Europiske Union p en meningsfuld , brugbar og effektiv mde . Dette gjorde hr .
Poggiolini ogs udtrykkeligt opmrksom p .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke forsger at opfinde hjulet igen .
Snarere at bygge videre p og fuldende det , vi har , bde i medlemsstaterne og i de internationale organisationer .
P denne mde hber vi at f det strst mulige udbytte .
Hvordan kan vi s gre dette ?
Vi vil fastlgge en rkke sundhedsindikatorer , som kan give os den ndvendige information til , at vi kan n ovennvnte ml , hvorefter vi udvikler et netvrk til indsamling og formidling af de data , der skal bruges til indikatorerne .
<P>
P baggrund af de eksisterende teknologiske muligheder er det vor plan at gre overvejende brug af telematik .
Dataudveksling mellem administrationerne i Fllesskabet , dvs . IDA-programmet , br kunne give os en passende teknisk infrastruktur til dette netvrk .
Som alle ved , er det ikke nok , at data er tilgngelige , selv om der er tale om sammenlignelige data af god kvalitet .
For at sikre brugbarheden planlgger vi derfor ogs en rkke aktiviteter , der vedrrer analyse af det pgldende materiale .
Specielt agter vi at bruge disse data til udarbejdelsen af vor rlige sundhedstilstandsrapport , hvor den frste vil blive omdelt lidt senere p ret .
<P>
Det er ogs vor hensigt at gre brug af systemets data til analysen og udarbejdelsen af vor rlige rapport om sundhedskrav inden for andre politikker , som vi udsendte frste gang sidste r .
Disse rapporter udarbejdes for tiden ved hjlp af forskellige kilder , hvis kvalitet lader meget tilbage at nske .
<P>
Fr jeg kommenterer selve betnkningen og de ndringer , der foresls , vil jeg gerne takke hr . Poggiolini og de udvalgsmedlemmer , der har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning .
De har arbejdet meget hurtigt , hvilket jeg er taknemmelig for .
Hvad angr de 47 ndringsforslag , kan jeg oplyse Dem , at Kommissionen er i stand til at godtage 28 af disse ndringsforslag enten i deres fulde ordlyd eller delvist . Vi kan acceptere ndringsforslag nr .
12 , 16 , 17 , 18 , 20 , 23 , 24 og 29 uden ndringer og delvist acceptere ndringsforslag nr . 1 , 3 , 4 , 6-11 , 13 , 19 , 33-40 og 42 .
Der er flere rsager til den delvise accept af disse ndringsforslag . Seks af dem er for restriktive , nemlig nr .
4 , 7 , 8 , 10 , 11 og 38 . Seks af dem anvender ikke den korrekte operationelle terminologi eller risikerer at skabe forvirring , hvis de ikke formuleres korrekt .
Der er tale om ndringsforslag nr . 19 , 33 , 35 , 36 , 37 og 40 .
Fire af dem er allerede dkket ind , nemlig nr .
3 , 6 , 34 og 39 . De sidste fem falder enten uden for programmets rammer , ndringsforslag nr .
9 , er uanvendelige , ndringsforslag nr .
1 , eller er juridisk uigennemfrlige , ndringsforslag nr . 13 ; ndringsforslag nr .
25 er ikke i overensstemmelse med ordlyden af artikel 129 , og ndringsforslag nr . 42 er ikke i overensstemmelse med udvalget for de vrige folkesundhedsprogrammer .
<P>
Vor holdning til nogle af disse ndringsforslag krver en forklaring .
Isr kan jeg vedrrende ndringsforslag nr . 6 og 34 , som drejer sig om et europisk sundhedsovervgningscenter , som hr .
Caudron og hr . Poggiolini ogs nvnte , gre opmrksom p et lfte , jeg afgav p mdet i Forligsudvalget i december 1995 , om at Kommissionen ville tage ideen om et sundhedsovervgningscenter under alvorlig overvejelse .
Enhver beslutning vedrrende etableringen af et overvgningscenter m afvente udfaldet af disse overvejelser .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 9 , kan vi ikke acceptere sidste del af dette , som vedrrer sttte til forbedring af databaser i medlemsstaterne .
Iflge subsidiaritetsprincippet er dette et sprgsml , der hrer under medlemsstaterne .
Af de samme rsager kan vi heller ikke acceptere sidste del af ndringsforslag nr . 38 vedrrende sttte til analyser af rentabiliteten af medlemsstaternes sundhedssystemer .
Fr . Gredler var inde p sprgsmlet i sit indlg .
Med hensyn til ndringsforslag nr . 25 vil jeg sige , at det ikke er , fordi vi ikke er enige i , at et samarbejde med alle involverede parter br udbygges og gennemfres , men fordi vi mener , der br anvendes en formulering , der er i bedre overensstemmelse med ordlyden af artikel 129 .
<P>
For nu at tage de ndringsforslag , vi ikke kan acceptere , er der flgende rsager til vor afvisning .
Syv ndringsforslag kan ikke accepteres af juridiske rsager .
To af dem - nr .
21 og 31 - fordi vi ikke kan indlgge de forpligtelser , de medfrer , i programmet .
Et - nr .
15 - fordi det ikke harmonerer med ordlyden af artikel 129 .
Fire , fordi de er uforenelige med de tilsvarende bestemmelser i de vrige folkesundhedsprogrammer .
Det drejer sig om ndringsforslag nr .
43 , 44 , 46 og 47 .
To ndringsforslag forkastes , fordi de falder uden for programmets rkkevidde .
Det drejer sig om nr .
2 og 32 .
Fire afvises , fordi de er for begrnsende , nemlig ndringsforslag nr .
5 , 14 , 32 og 45 .
Tre ndringsforslag er allerede omfattet af andre bestemmelser .
Det er nr . 26 , 27 og 28 .
De resterende to ndringsforslag - nr . 22 og 41 - giver store vanskeligheder p grund af budgettets strrelse .
<P>
Jeg vil gerne uddybe nogle af rsagerne til , at vi afviser ovennvnte ndringsforslag .
Jeg synes , det er vigtigt , at medlemmerne forstr , hvorfor vi gr det .
Med hensyn til budgetsprgsmlet - som isr fr .
Ghilardotti var inde p - ville jeg naturligvis gerne have flere finansielle midler til dette program .
Som Parlamentet ved , er den margin , der er til rdighed til ekstra udgifter under budgettets kapitel 3 , meget smal .
P denne baggrund kan jeg minde Parlamentet om , at budgetmidlerne i forbindelse med de tre foregende sundhedsprogrammer frst blev endeligt besluttet under forligsproceduren , og jeg forventer , at det samme sker i dette tilflde .
I denne fase af lovgivningsprocessen vil budgetmyndighederne bedre kunne vurdere programmets endelige indhold , og hvor mange midler det vil krve .
<P>
ndringsforslag nr .
2 og 21 , som drejer sig om medlemsstaternes faststtelse af ml , afvises ogs . For det frste er dette program et sundhedsovervgningsprogram p fllesskabsplan , som skal flge udviklingen p sundhedsomrdet .
Derfor falder medlemsstaternes mlstning uden for programmets rammer .
For det andet kan vi med dette program slet ikke krve noget sdant af medlemsstaterne .
P samme mde har vi afvist ndringsforslag nr .
31 , som ville forpligte medlemsstaterne til at st som garanter for indsamlingen af sammenlignelige data . I samme forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at denne formulering ikke kan accepteres i ndringsforslag nr .
5 og 30 , fordi den foretager en undvendig begrnsning af de foreslede aktiviteter til aktiviteter , der vedrrer sammenlignelige data . Det vil sige , at vi , hvis ndringsforslagene blev vedtaget , ville vre ndt til at afvente sammenlignelige data , fr vi kunne ivrkstte de aktiviteter , programmet tager sigte p .
Dette ville ganske givet have en uheldig indvirkning p programmets fleksibilitet og effektivitet .
<P>
Jeg hber , Parlamentet vil forst mine begrundelser for afvisningen af nogle af ovennvnte ndringsforslag .
Jeg hber ogs , Parlamentet vil tilkendegive sit generelle engagement i sundhedsovervgning og udtale sig positivt om programmet , hvormed det vil sende et tydeligt signal til Rdet om , at det br g videre med en hurtig behandling af Parlamentets udtalelse og af Kommissionens ndrede forslag .
Til sidst vil jeg gerne takke hr .
Poggiolini endnu en gang for den indsats , han har gjort for at forbedre Fllesskabets aktion vedrrende sundhedsovervgning .
Ved flles anstrengelser vil vi kunne skabe et vrdifuldt og givtigt program .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Alzheimers sygdom - Helbredskort - Sikkerhed p blodomrdet
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0051 / 96 af Poggiolini for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Alzheimers sygdom og forebyggelse af kognitive funktionsforstyrrelser hos ldre ; -A4-0091 / 96 af Leopardi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om det europiske helbredskort ; -A4-0094 / 96 af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen om sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning med blod i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 94 ) 0652 - C40016 / 95 ) .
<SPEAKER ID=258 NAME="Poggiolini">
Hr. formand , det er en almindelig erfaring , at man hos folk i en fremskreden alder ofte stder p tilflde af sygdomme , som vekselvis kaldes for senil demens eller hjerneforkalkning .
<P>
Frst for nylig - mske endda frst da det kom frem , at USA ' s tidligere prsident Ronald Reagan er angrebet af denne sygdom - er befolkningerne blevet bekendt med et forhold , som den offentlige videnskab har kendt til i lang tid , nemlig at der findes en sygdom , som nedbryder den menneskelige hjerne , og som desvrre p nuvrende stade endnu er uhelbredelig , og hvis behandling i dag endnu str p et indledende og eksperimentelt stadium og endnu ikke er i stand til at standse dens ddelige forlb .
De frste symptomer er de samme som for andre sygdomme , hvoraf visse kan kureres effektivt , hvorfor det er af fundamental betydning at stille en tidlig og differentieret diagnose for at undg sammenblanding af de forskellige lidelser .
<P>
Alzheimers sygdom rammer frst og fremmest ldre og viser sig frst ved ganske almindelige symptomer - som f.eks. hukommelsessvigt , tab af orienteringsevnen og forstyrrelse af personligheden - for derefter uafvendeligt at skride frem mod de afsluttende faser , der er karakteriseret ved , at vedkommende ikke lngere kan klare sig selv , bliver inkontinent og pdrager sig liggesr for til slut uvgerligt at afg ved dden .
Mellem de frste symptomer og den afsluttende fase gr der seks , syv eller otte r .
Da sygdommen rammer ldre , er den blevet og vil i stedse videre omfang blive endnu en stor svbe for vort samfund , srlig i et samfund som det europiske , hvor hbet om at leve lnge har net et omfang , der var utnkeligt for blot et par rtier siden , p grund af de bedre levevilkr og videre adgang til medicinsk behandling og selve dennes fremskridt .
<P>
Alt dette betyder , at fnomenet vil blive mere udbredt . Man regner med , at der i r 2000 blandt ca .
52 millioner mennesker over 65 r i Europa vil vre godt 4 millioner , der lider af Alzheimers sygdom . 4 millioner , som vil ligge deres familie til last , og som srlig i sygdommens fremskredne stadier , m afholde stigende udgifter og udholde utlelige fysiske og psykiske ulemper .
Man regner med , at en fjerdedel , dvs . 25 % , af de mennesker , der bliver over 85 r - og de begynder at blive mange - vil blive ramt af Alzheimers sygdom .
<P>
Med denne beslutning foresls det at stimulere - effektivt , hber vi - Kommissionen til at udarbejde et flerrigt finansieringsprogram og tage initiativer til alt , hvad der er muligt , for at hjlpe patienterne og deres familier .
Der er meget at gre , der krves sttte til forskning , uddannelse af lger og sygeplejersker , srlig i forbindelse med ndvendigheden af at stille en tidlig diagnose , men frst og fremmest oplysning og betimelig forberedelse af familierne p sygdommens udvikling for at forberede dem psykisk konkret og praktisk p at klare de forskellige stadier .
Medlemsstaterne m naturligvis gre sig klart , at det srlig i den afsluttende fase ikke er muligt altid og udelukkende at belaste familierne med den utlelige byrde af denne tragiske begivenhed .
<P>
Af grundlggende betydning er endvidere den oplysningskampagne , der henvender sig til hele befolkningen , og srlig skolebrnene , for at de kan lre sygdommen at kende og leve med den og med disse patienter , fordi der endnu i dag bestr tabuer , der ikke kan retfrdiggres med skam over for senil demens .
Det Europiske Fllesskab har i sandhed ikke forsmt problemet . Selvom der ikke findes noget srligt program , er man inden for virket for den offentlige sundhed get fra en forpligtelsesbevilling p 2 millioner til 5 millioner ECU under budgetlinje B3-4300 for 1996 .
Disse midler er blevet anvendt til de forml , jeg har nvnt , og ligeledes stillet til rdighed for forskellige ikkeregeringsorganisationer i Europa , f.eks. Alzheimer Europe , der omfatter godt 18 nationale foreninger .
<P>
Mit prioriterede skriftlige sprgsml til Kommissionen om , hvorledes man agter at benytte disse 5 millioner ECU har imidlertid affdt et meget almindeligt holdt svar fra kommissr Flynn .
Lad os dog tage til efterretning , at Kommissionen har planlagt at deltage i den vigtige konference , der vil blive afholdt i Irland den 21. og 22. november her i r .
Europa-Parlamentet skal pse , at disse midler anvendes bedst muligt , ikke blot i forbindelse med problemerne med den strst mulige gennemsigtighed , men tillige fordi den jeblikkelige usikkerhed og uvished kan give anledning til et problem vedrrende denne nye store svbe , sledes at de europiske borgere kan blive bekendt med den , idet det alene er dem , der p demokratisk vis kan pvirke medlemsstaternes regeringer til at hjlpe patienterne og deres familier .
Et vigtigt fremskridt i denne retning vil vre det program , som vi i denne betnkning med stor styrke krver ivrksat af Kommissionen .
<SPEAKER ID=259 NAME="Leopardi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , helbredskortet er et emne , som har interesseret Europa-Parlamentet i over 15 r .
Alle ved i dag , at der er stor mobilitet i Europa af arbejdsmssige , turistmssige og studiemssige grunde , og i disse tilflde har den europiske borger ret til fornden behandling i forhold til sin helbredstilstand , nr han flytter fra sted til sted .
Vi finder , at et helbredskort vil gre det muligt at undg alvorlige tilflde af ineffektive eller farlige former for behandling , srlig nr der er tale om kroniske sygdomme , alvorlige lidelser eller allergier .
Helbredskortet har nemlig til forml at lette diagnosticeringen , undg foreskrivelse af inadkvate behandlinger eller lgemidler og nedstte det administrative tidsforbrug .
<P>
Helbredskortet indeholder oplysninger om visse medicinske forhold , herunder blodtype , kendte allergier , lbende behandling med lgemidler , oplysning om en eventuelt behandlende lges navn , vaccinationer , oplysninger om eventuel vilje til at donere organer og vedrrende det sociale sikringssystem , der afholder udgifterne til lgebehandling .
I praksis har helbredskortet til forml at fremme den frie bevgelighed for personer inden for Unionen ved at sikre dem tilstrkkelig adgang til de behandlinger , deres helbredstilstand krver .
Et dokument af denne type indebrer endvidere konomiske fordele ogs for medlemsstaternes sociale sikringssystemer , som f.eks. besparelser med hensyn til supplerende undersgelse .
Det europiske helbredskort skal udstedes til enhver borger , som anmoder om det , og indeholde alle forndne oplysninger under respekt for privatlivets fred .
I dag findes der med de nye teknologier de forndne redskaber til gennemfrelsen af et helbredskort p europisk niveau , og dette foranlediger mig til at fremstte det forslag , vi her behandler . Jeg opfordrer derfor Kommissionen til inden den 1. januar 1997 at udarbejde et forslag til rds- og parlamentsbeslutning vedrrende indfrelsen af det europiske helbredskort fra den 1. januar 1999 .
<SPEAKER ID=260 NAME="Cabrol">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Kommissionen har forelagt os en meddelelse , som jeg hber er en forlber for et direktiv om blodtransfusion , der sigter p at regulere den s nyttige blodtransfusionspraksis i hele Den Europiske Union og garantere - i alle medlemsstaterne og for alle Unionens borgere - for det frste sikkerhed ved anvendelse af blodprodukter og for det andet en tilstrkkelig kvantitet for alle .
Vi er naturligvis enige i de vsentligste punkter i denne meddelelse , men i vor betnkning fremhver vi visse aspekter , som forekommer os vsentlige .
<P>
For det frste m man for at sikre sikkerheden betragte blodtransfusionskden i sin helhed og naturligvis begynde med udvlgelsen af donorer , som br vre streng , ensartet og overvget i hele Den Europiske Union med henblik p , at risikodonorerne kan skilles fra ved hjlp af en grundig undersgelse .
I dette jemed br man ogs indfre et system , der gr det muligt at flge de afgivne blodprodukter og finde frem til donoren , nr dette mtte vre ndvendigt .
Det er det , man kalder sporing .
<P>
Men det er ikke nok at udvlge donorerne .
Man m ogs teste det tappede blod .
Til dette forml m man definere og anvende det , man kalder  infektionsmarkrer  , som vil gre det muligt at spore den eventuelle tilstedevrelse af farlige bakterier eller parasitter , der kan overfres til modtagerne .
Dernst er det vigtigt at definere og regulere metoderne til behandling , konservering , opbevaring og hndtering af blodprodukter , dvs. metoder , der giver de bedste sikkerhedsgarantier .
Hvis man havde alle disse ensartede forholdsregler i alle medlemsstaterne , ville der vre mulighed for fri bevgelighed for blodprodukter i hele Den Europiske Union .
<P>
Endelig m man konstant overvge blodtransfusionsaktiviteten og blodtransfusionskden med henblik p jeblikkelig at kunne pvise ethvert symptom eller enhver infektion , finde frem til rsagen hertil og undg , at det gentager sig . Det er det , man kalder blodovervgning .
<P>
Det andet ml i denne meddelelse er at opn en tilstrkkelig mngde af blod og blodprodukter til at kunne imdekomme Unionens borgeres behov .
Der er to midler til at n dette ml . Man kan reducere behovet eller ge mngderne af aftappet blod .
Man kan reducere behovet ved en rationel og fornuftig anvendelse af blodprodukterne ved at forbeholde dem udelukkende til absolut ndvendige behov , ved at fremme alternativ praksis ssom egentransfusion , genopsamling og retransfusion af blod , der er udgydt under og efter operationer eller ved at acceptere en let blodmangel efter en operation ved at transfusere mindre blod , og der er her tale om en blodmangel , der sdvanligvis hurtigt gr over .
Personale beskftiget med blodtransfusion - teknikere , sygeplejersker og lger - br beherske denne rationelle anvendelse af blodprodukterne . Det ndvendiggr flgelig en hensigtsmssig uddannelse og undervisning heri i de studerendes uddannelse .
<P>
Den anden mde , hvorp man kan sikre tilstrkkelige blodmngder , bestr naturligvis i at ge kvantiteten af indsamlet blod ved at bevidstgre offentligheden om , hvor uomgngeligt ndvendigt det er at afgive blod eller blot plasma takket vre den meget avancerede plasmafereseteknik .
Endelig br blodafgivning naturligvis vre ikke blot frivillig men ogs vederlagsfri , dvs. gratis , hvorved man undgr at f et stort antal individuelle professionelle donorer , der eftersom de modtager betaling for blodet , risikerer ikke at gre opmrksom p de farer , som modtagerne mtte lbe p grund af dem .
<P>
Men der er for nrvrende mangel p plasma i Den Europiske Union , mangel p plasma , faktor 8 og andet , hvilket tvinger os til at importere plasma eller andre afledningsprodukter fra tredjelande og isr fra USA .
Disse produkter leveres isr af private virksomheder , der for rentabilitetens skyld anvender aflnnede donorer for at have tilstrkkelige mngder .
Sdanne private virksomheder findes i vrigt ogs i Den Europiske Union , og det er ikke nskeligt at dmme dem til at forsvinde til fordel for offentlige institutioner , der sledes ville f monopol .
En lsning til at undg , at disse private virksomheder aflnner deres donorer kunne best i at betale dem en kompensation .
De to vsentlige ml ville sledes kunne ns : sikkerhed og selvforsyning p blodtransfusionsomrdet i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=261 NAME="Mendona">
Hr. formand , mine damer og herrer , blandt de foreliggende betnkninger om forskellige sundhedsaspekter , der er emnet for denne forhandling under t , vil jeg fremhve Poggiolini-betnkningen om Alzheimers sygdom , ikke alene fordi jeg har fet til opgave at udarbejde en udtalelse herom fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , men isr p grund af den strre og strre udbredelse af denne og andre aldersrelaterede sygdomme som flge af den stigende levealder i de udviklede lande .
Det er afgjort ndvendigt med en stor indsats og stigende investeringer i den medicinsk-videnskabelige forskning i denne sygdom .
Det er ndvendigt at styrke forskningen for snarest at opfinde midler til at forebygge og behandle Alzheimers sygdom , sledes at den hjere levealder , som videnskaben har skaffet os , ikke skal udvikle sig til en tragedie .
Indtil dette kan lade sig gre , er vi forpligtet til at finde stadig mere egnede lsninger p de problemer , der er forbundet med Alzheimers sygdom og andre sygdomme , som har at gre med befolkningens aldring .
<P>
I Den Europiske Unions medlemsstater er det ndvendigt med en flles indsats , sammenhngende politikker og strategier , som omfatter hele problemfeltet omkring demens-sygdomme , medicinske , sociale , finansielle og andre aspekter .
Det er min opfattelse , at problemets stigende omfang , dets sociale betydning og den mulighed , der hermed gives Europa for endnu en gang at bekrfter den kollektive solidaritet er relevante begrundelser for , at Kommissionen forelgger en handlingsplan til bekmpelse af Alzheimers sygdom som erstatning for Europas hidtidige beskedne reaktion p de problemer , der er forbundet med denne sygdom .
<P>
Endelig vil jeg udtrykke min hyldest til de plejere , som i de forskellige europiske lande uegennyttigt ptager sig ansvaret for den yderst krvende pleje af Alzheimer-patienter under undertiden endog srdeles vanskelige og flelsesmssigt belastende forhold .
<SPEAKER ID=262 NAME="Pradier">
Hr. formand , kre kolleger , de to mlstninger , vi sigter efter , er rent faktisk at genskabe og ge tilliden til sikkerheden i alle led i blodtransfusionskden og at fremme selvforsyningen med blod .
Men alt dette er ikke srlig let , for s vidt som vi samtidig befinder os i en situation , hvor vi bliver ndt til at ophve bestemmelser , der hmmer den frie bevgelighed , og tage forholdsregler , der skal garantere en s stor sikkerhed som mulig .
Det er derfor ndvendigt at fastlgge flles standarder .
<P>
Men disse flles standarder fortjener , at man stopper op ved dem et jeblik .
Plasmaindustrisektorens krav er rent faktisk sdan , at de viser os , at de indfrte foranstaltninger med henblik p selvforsyning , herunder ved Parlamentets beslutning af 14. september 1993 , forhindrer den i at bringe disse produkter i handelen .
<P>
For at sige det helt klar s er varernes frie bevgelighed bestemt et helligt dogme , og ivrksttelsen af industrielle aktiviteter , der skaber konomisk aktivitet og velstand , udgr visselig ogs en urrlig sandhed , men vore medborgeres liv er dog helt sikkert endnu vigtigere .
Og p samme mde som landmndenes indkomst br bevares men ikke for enhver pris , s m man forvente , at en streng regulering vil blive ivrksat .
Den br ikke vre pedantisk , men den br beskytte os .
<P>
Om samme emne havde vi for et par uger siden her i salen en drftelse om in vitro-diagnosesystemer til testning af blod .
Kravene om overvgning og regulering fremkaldte en heftig protest netop i relation til varernes frie bevgelighed .
Og blot et par dage efter denne debat blev 50.000 HIV-tests erklret defekte af deres producenter , og man mtte gentage undersgelserne .
En streng regulering og kontrol ville have beskyttet os mod noget sdant .
<P>
Nr man ved , hvilket drama en falsk positivitet fremkalder hos en familie eller i et parforhold ; nr man ved , hvilken sand sundhedsmssig katastrofe en falsk negativitet fremkalder , s forstr man , at man m st fast og vre opmrksom og prcis med hensyn til kravene dels om frivillig blodafgivning og dels om en optimeret anvendelse af blod og blodprodukter ; med hensyn til formidling af oplysninger til den brede offentlighed om donorblodets uskadelighed , om sagens presserende karakter og om blodafgivningernes solidaritet .
Man m st fast p , at der etableres et standarddossier for alle donorer .
Man m st fast p , at der udvikles blodbesparende teknikker .
Man m fremme forskningen i syntese- og erstatningsprodukter .
Og man m st fast p , at lger og plejepersonale skal uddannes og efteruddannes inden for sporingsomrdet og i blodovervgningsnet .
<P>
Endelig med hensyn til blodovervgningsnet br et velharmoniseret europisk net kunne sttte sig p den regelramme , der allerede eksisterer ved direktiv 89 / 381 .
Europa-Parlamentet har allerede i ret s prcise ord anmodet om dette i dets beslutning af november 1993 .
Jeg hber , at vi kan huske det tre r efter .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har ikke afventet godkendelsen af Maastricht-Traktaten for bestandig at beskftige sig med alle problemer vedrrende den offentlige sundhed .
I dag er forpligtelsen givet strre og mere omfattende , og det er ikke nogen tilfldighed , at Parlamentet efter vedtagelsen af de tre store rammeprogrammer nu er foranlediget til at drfte endnu fire foranstaltninger , som p n og samme tid er en flge af og supplerer disse .
<P>
Vi har for f minutter siden vedtaget en betydelig udbygning af rammeprogrammet for den offentlige sundhed . For s vidt angr programmet om sundhedsovervgning vil jeg sige Kommissionen tak , fordi den har opfyldt den forpligtelse , den havde ptaget sig under forligsproceduren , hvor vi netop godkendte rammeprogrammet for den offentlige sundhed .
<P>
Som allerede nvnt af hr . Leopardi har Parlamentet mange gange drftet helbredskortet , men vi er stadig for sent p den .
Jeg vil sige , at et af instrumenterne for det europiske borgerskab - for enhver borgers vedkommende og efter hans nske - br vre muligheden for at f et helbredskort , der gr det muligt for ham at frdes frit p vort kontinent uden at skulle kmpe mod de hindringer , der flger af , at han befinder sig borte fra sit hjem og sledes har at gre med lger , der ikke kender hans helbredstilstand .
Et helbredskort af denne art br derfor efter min mening besluttes endeligt , og jeg henstiller p min gruppes vegne indtrngende til Kommissionen , at den hurtigst muligt forelgger et forslag til beslutning med henblik p endelig at skabe mulighed for borgere , der nsker det , at skaffe sig et sdant kort .
<P>
For s vidt angr Alzheimers sygdom er der - som vi allerede har sagt mange gange , og som professor Poggiolini s glimrende har redegjort for - tale om en flge af befolkningens aldring .
Men befolkningens aldring svel som de stigende udgifter til sundhedsvsenet vil p samme tid givet ge tilfldene af aldersbetingede sygdomme .
Ogs vedrrende dette problem er vi bagefter . Det er rigtigt , hvad hr .
Poggiolini har sagt for et jeblik siden - og hvad min gruppe i vrigt er enig i - at vi nu endelig m tage strre hensyn til en sygdom , som kan f enorme dimensioner , ved at skabe gede muligheder for forskning og bistand , og srlig fordi man som anfrt af hr . Poggiolini m have i erindring , at patienter , der lider af Alzheimers sygdom , frst og fremmest og nsten udelukkende er en byrde for deres familier .
<P>
For s vidt angr meddelelsen om blod , m jeg sige , at jeg tror , at det er tredje gang , siden jeg er blevet medlem af Europa-Parlamentet , at vi her i salen drfter dette emne .
Vel , ogs p dette omrde er vi for sent ude .
Ogs her mener jeg , at ingen med undtagelse af dem , der arbejder med sagen , vil tro , at der ikke er nok i Europa . Ingen kan acceptere , at der ikke er sikkerhed i Europa .
De to ting gr i vrigt hnd i hnd med , at det er takket vret evnen til at klare os selv , at vi ogs opnr sikkerhed , idet vi ikke lngere skal indfre , eller rettere acceptere indfrsel fra andre lande , oven i kbet mod betaling , sledes som det forekommer mig , at man har hvdet .
Vi m forge donationerne , disse skal udelukkende betragtes som frivillige og gratis , men der krves tillige psknnelse af donorerne , og disse br f.eks. , hvor det er muligt , have en fridag , nr de giver blod , og man br ligeledes anerkende deres genersitet ved belnninger og udmrkelser .
<P>
Yderligere skal sundhedspersonalets viden ges .
Denne kostbare gave m ikke bortdsles , og man m derfor i videst muligt omfang og optimalt benytte denne ressource .
Vi m srge for , at antallet af blodtransfusioner mindskes ved i videre omfang at bruge autotransfusioner .
Jeg tror , at det vil vre vigtigt - og jeg anmoder bde Kommissionen og Rdet i at sttte dette krav - at n til oprettelse af en organisation , der flger indsamlingen af og sikkerheden i forbindelse med blod i Europa , en europisk organisation , som har denne opgave til gavn for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , vi har alle grund til at bekymre os om Alzheimers sygdom som en neurodegenerativ sygdom , der uundgeligt frer til nedbrydelsen af alle mentale og fysiske funktioner .
Til sidst lammer den sit offer og gr det ude af stand til at genkende selv de nrmeste familiemedlemmer .
P nuvrende tidspunkt har vi praktisk talt ingen midler hverken til behandling eller helbredelse af sygdommen .
Det er en sygdom , der uundgeligt medfrer dden .
<P>
I Irland lider over 25.000 mnd og kvinder af denne sygdom ; ca 6 % af den samlede irske befolkning over 65 r og 20 % af befolkningen over 80 r er ramt af sygdommen .
P europisk plan sknnes det , at over 8 millioner - svarende til ca . 2 % af befolkningsgruppen over 65 r - vil vre ramt af Alzheimers sygdom i r 2000 .
<P>
Dette tal siger naturligvis ikke noget om de bde flelsesmssige og praktiske problemer , som de syges familier udsttes for , for ogs de rammes hrdt af sygdommen .
Hele deres sociale liv gr i oplsning og ofte flger ogs konomiske og juridiske problemer .
I sdanne tilflde ligger der et kolossalt pres p de mennesker , der plejer Alzheimer-patienterne .
<P>
I Irland har den irske Alzheimer-forening gjort en uvurderlig indsats og bidraget vsentligt til at sttte Alzheimer-patienter og deres familier .
<P>
Efterhnden som Europas demografiske profil bliver ldre , vil Alzheimers sygdom uden tvivl blive et endnu strre socialt og sundhedsmssigt problem .
Jeg mener , der ligger en klar opgave til Kommissionen med udarbejdelsen af et bredt program af aktiviteter med henblik p at bekmpe sygdommen og isr ogs fremme forskningen og herved sikre en langsigtet lsning p problemet .
<P>
Kommissionen br inden alt for lnge udarbejde et bredt program med foranstaltninger til bekmpelse af sygdommen og srge for flere midler under sit BIOMED-program til flles forskning i sygdommen .
<P>
Hvad angr forskning , har Kommissionen ogs en vigtig rolle at spille med at koordinere medlemsstaternes forskning i sygdommen og sikre optimale resultater af denne forskning .
<P>
Det er vigtigt at ge det offentlige kendskab til sygdommen og informere de berrte familier .
Et europisk program til bekmpelse af Alzheimers sygdom br imidlertid ikke begrnses til udbredelse af kendskabet til sygdommen ; det br ogs tage sigte p at yde praktisk sttte , isr til personer , der passer patienter i hjemmet .
<P>
Endelig er det vigtigt , at Den Europiske Union p praktisk vis anerkender det uvurderlige arbejde , der udfres af plejere , som i dagligdagen lever med de traumatiske virkninger af denne sygdom .
I denne henseende br Kommissionen snarest overveje at afstte midler til sttte af disse plejere , herunder ogs aflastningsmuligheder .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Gredler">
Hr. formand , jeg takker de tre ordfrere for de udmrkede betnkninger .
Da jeg kun har lidt tid , gr jeg straks in medias res .
Jeg mener ikke , at der er tilstrkkelige midler til rdighed til bekmpelse af Alzheimers sygdom med henblik p at finansiere indrettelsen af specialambulancer eller for den sags skyld sygehuse .
Disse midler br heller ikke anvendes til den absolut ndvendige forskning i Creutzfeldt-Jakob-sygdommen .
Her br Kommissionen overveje , hvor den kan fremskaffe midlerne andre steder .
<P>
Jeg mener heller ikke , at skoleelever er den egnede mlgruppe for Alzheimers sygdom med henblik p at oplyse offentligheden .
Jeg mener , at vi som gruppe ikke kan sttte ndringsforslag nr . 1 , da vi er af den opfattelse , at forskning i fostervv absolut er ndvendigt og ogs br vre tilladt .
<P>
Vedrrende hr . Leopardis betnkning om helbredskortet m jeg sige , at frivilligheden skal st i forgrunden .
Min gruppe vil ikke kunne sttte den samlede betnkning , hvis der krves en tvangsglde af Europa-Parlamentet .
Endvidere er vi af den opfattelse , at de berrte skal have mulighed for selv at slette alle lagrede data .
For det tredje er dette kort en stor hjlp til at kunne handle hurtigt og effektivt , hvis det ikke overlsses med oplysninger , s den behandlende lge ikke kan se de vigtige oplysninger .
Man behver efter min mening sledes ikke at angive lgemidler , som man ikke har vist nogen reaktioner p .
For hvis jeg p et eller andet tidspunkt har fet noget medicin mod fodsvamp og ikke har vist nogen reaktion , har denne ikke noget at gre p et sdant helbredskort til brug i ndstilflde .
Man skal sledes vide , hvad der er vigtigst for n .
<P>
Socialforsikringen eller rammerne for den konomiske dkning frer efter min mening til medicin af to klasser .
Jeg mener , at det for den pgldende kan blive farligt , hvis han ikke straks kan pvise , hvem der yder den konomiske dkning .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , de foranstaltninger , der drftes her i salen , indgr i et hele af betnkninger afgivet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender , der srlig har til forml at forebygge sygdomme , som p en eller anden mde er vanskelige at behandle , og som der givet er et langt strre behov for at forebygge .
Vi har i det moderne samfund nedkmpet visse former for traditionelle sygdomme , men der er opstet andre .
For s vidt angr Alzheimers sygdom svel som krftsvulster og visse hjerte- og karsygdomme findes lsningen givet i forebyggelsen .
<P>
Jeg henviser srlig til Cabrol-betnkningen og vil fremhve , at problemet i forbindelse med virussygdomme netop bestr i at undg smitte , og som vi har haft lejlighed til at sige , er en af smittekilderne netop transfusion af inficeret blod .
For at undg smitte ad denne vej er det flgelig ndvendigt at vise de problemer , som en transfusion indebrer , strst mulig opmrksomhed .
Selvom jeg er enig med ordfreren , m jeg dog erindre om , at vi , hvor opmrksomme vi end er , og hvor mange tests vi end foretager af bde donoren og de blodportioner , der skal benyttes til transfusion , dog befinder os i en overgangsperiode , hvor vi ikke kan opn fuldstndige garantier .
Yderligere har vi set , at de pgldende tests til tider volder fare , fordi de giver negative resultater , man ikke kan stole p .
I denne situation er det derfor ndvendigt at ge de forebyggende foranstaltninger og indfre alle systemer , der kan sikre vore medborgere .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Poggiolini-betnkningen behandler et problem , som hidtil nsten ikke har tiltrukket sig offentlighedens opmrksomhed , Alzheimers sygdom .
Antallet af mennesker over 60 , der lider af denne sygdom , vokser alarmerende .
Patienter , der lider af denne sygdom , bliver fuldstndig afhngige .
Omsorgen for disse mennesker kommer ofte til at hvile p slgtninges og de nrmestes skuldre og udgr en alvorlig belastning .
Det er derfor med rette , denne betnkning fokuserer p Alzheimers sygdom og dens flgevirkninger og krver en styrkelse af forskningen , mere information og get konomisk sttte fra Den Europiske Union og medlemsstaterne .
<P>
En sdan sygdom og dens sociale , psykiske og konomiske flgevirkninger hverken kan eller m bagatelliseres .
Derfor er det med den forndne beskedenhed og forsigtighed , jeg vil fremlgge de flgende tanker , mere eller mindre inspireret af en bemrkning i hr . Poggiolinis begrundelse .
Han peger nemlig et sted p det forhold , at denne sygdom nsten ikke forekommer i udviklingslande , fordi livsforventningerne der er for lave .
Det er rystende og samtidig betegnende .
<P>
Et langt liv er blevet almindeligt i vort velfrdssamfund .
Det er noget at vre taknemmelig for .
Det er dog frapperende , at vort samfunds gngse ideologi om nogen forkynder , at idealmennesket er ungt og sundt .
Vi er bange for alderen , for sygdom , for dden .
Problemets kerne ligger naturligvis i vort jordiske livs manglende meningsfuldhed .
Uden evangeliets hb er dden jo endepunktet .
Det er absolut nskeligt at sls mod en sygdom som Alzheimer .
Men lad os lre at acceptere , at sygdom og alder er en del af vor eksistens .
Det er som om vi i vort samfund prver at lsrive det fra vort daglige liv .
Herved frakender vi vore medmenneskers vrd med deres egen plads i skabelsen .
For det er , hvad de er : Medmennesker , hverken mere eller mindre .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg nsker allerfrst at overbringe hr . Poggiolini min store tak p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Vi har haft et meget godt samarbejde , og han har efter grundig stillingtagen overtaget mange af vore ndringsforslag .
Hvad har vi at gre med i tilfldet Alzheimer , det er nemlig den betnkning jeg nu kommer ind p .
Vi har at gre med et sprgsml .
Jeg vil egentlig stryge ordet problem i diskussionen , hvilket jeg ogs har forsgt i et ndringsforslag i bilaget .
Det er ikke noget problem , men et sprgsml .
Det henviser ogs til hr .
Bloklands ord lige fr .
Jeg vil mene , at vi , nr vi har at gre med demente ldre , med Alzheimerpatienter , br behandle og respektere disse mennesker , som de er , i deres eget vrd , og ordet problem har i hvert fald p nederlandsk en negativ klang .
Jeg tror , det snarere er et sprgsml .
Hvad er det , vi m se i jnene i vort samfund ?
Og det passer . Ogs det er blevet sagt af tidligere talere .
Det passer , at Europa er de ldres kontinent .
Nr man sammenligner tallene for alder p alle kontinenter , kan man sl fast , at Europa vil f flest ldre de nste rtier , alts er den absolutte vinder p dette punkt .
Fremtiden tilhrer de unge ? Den tilhrer snarere de ldre .
Det har noget positivt over sig .
Men det indebrer samtidig sprgsml og vanskeligheder , og det er , hvad vi str over for i denne betnkning .
<P>
I den forstand glder det mig , at hr . Poggiolini af os har overtaget fremme af Alzheimerforeninger - Alzheimer Europe er kun en af dem - udveksling af forskningsresultater , idet man undgr dobbelt og overlappende forskning , tilskyndelse til oprettelse af specialiserede poliklinikker og af hukommelsesklinikker ,  geheugenpolis  som vi kalder dem i mit land , Nederlandene , hvor man har gjort en del erfaringer med dem .
At udbrede kendskabet til vellykkede modeller som Alzheimer-telefonen .
<P>
Hr. formand , vor gruppe kan ikke bifalde ndringsforslagene 1 og 3 , hvor der er tale om anvendelse af fostre til forskningsforml .
Vi vil undlade at stemme ved ndringsforslag 1 .
Emnet er ganske rigtigt relevant , men hrer snarere hjemme i en betnkning vedrrende etiske grnser for forskning end i nrvrende betnkning .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , m jeg lgge ud med at lyknske og komplimentere hr . Poggiolini med de fortrffelige betnkninger , han har udarbejdet .
Jeg mener det oprigtigt og af hele mit hjerte .
Her viser det sig nemlig , at sgar en lge og at sgar formanden for speciallgerne i den italienske lgeforening kan vre en meget god politiker .
Det har jeg al respekt for .
<P>
Egentlig vil jeg behandle alle betnkninger .
Allerfrst det europiske helbredskort .
Det er et perfekt initiativ .
Jeg vil mene , at et sdant kort kan vre livsvigtigt for indehaveren , nr han eller hun fr brug for lgehjlp i udlandet .
P ferie eller forretningsrejse kan man regne med , at den behandlende lge uden sproglige problemer vil kunne hjlpe n og ogs med det samme stille en diagnose .
Det burde efter min mening ogs vre muligt , at man kan tage kontakt til hjemmefronten med det samme , for eksempel nr man lider af en sygdom , idet kortet jo kan rumme alle disse data .
<P>
Jeg bde tror og hber p , at kommissr Flynn nu , hvor vi rder over de nyeste teknologier , vil vre villig til at overtage nrvrende initiativ , der har krt i Parlamentet i skrkkelig lang tid .
<P>
Nu lige om Alzheimer .
Maartje van Putten , hr . Blokland , alle har givet deres besyv med .
Vi skal gre os klart , at vi m gre noget p europisk plan , vi m se p , hvordan vi sammen kan lse de sprgsml , vi str over for , hvordan vi kan lse dem p bedst mulig vis .
Det vil alts sige , at vi skal udfre fllesforskning p europisk plan , udveksle erfaringer og s videre .
<P>
Jeg vil gerne fra dette sted sige , at min kollega Karla Peijs er meget ked af , at hun grundet meget triste omstndigheder hjemme ikke kan vre til stede . Hun havde gerne fremsat et antal andre bemrkninger , ogs i positiv forstand , over for hr .
Poggiolini .
<P>
Sidst men ikke mindst vil jeg sige en stor tak til hr . Cabrol for den fortrffelige betnkning , han har udarbejdet om standardisering og sikkerhed af blodtests .
Vi har sat et antal ndringsforslag , blandt andet fra min hnd , under afstemning , i hvilken sammenhng det for os navnlig var magtpliggende , at selvforsyning og afgivelse af blod , som er meget vigtige med hensyn til sikkerheden i blodforsyningen , blev optaget i hans betnkning .
Hr . Cabrol har p den for ham kendetegnende professionelle mde ogs overtaget disse ndringsforslag , og alt er blevet vedtaget .
<P>
Jeg siger tak til ordfrerne .
De har virkelig gjort et fortrffeligt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p problemerne i forbindelse med transfusionssikkerheden , der i vrigt burde figurere p dagsordenen for et planlagt mde i Rdet under det irske formandskab til efterret .
Der er her tale om et yderst alvorligt emne , for vi husker stadig den polemik , der rejstes omkring dramaet med det inficerede blod .
<P>
Idet jeg naturligvis slutter op om indholdet i Kommissionens meddelelse og ordfrerens vsentlige anskuelser , vil jeg henlede Kommissionens opmrksomhed p sprgsmlet om frysetrret trplasma , der er en til en vis grad effektiv konserveringsteknik , som dog p grund af selve varigheden af den konservering , der skal til , har frt til og bevaret en rkke transfusionsrisici .
En rkke restlagre synes rent faktisk stadig at eksistere - man har talt om visse anvendelser isr af militret , - lagre , der unddrager sig den kontrol , der i flere r har skullet sikre denne sikkerhed .
<P>
Jeg ville nske , at sprgsmlet om disse restlagre af frysetrret trplasma vil blive rejst i forbindelse med forberedelsen af dette rdsmde om transfusionssikkerhed , og at der vil blive truffet foranstaltninger med henblik p at forebygge de risici , der stadig mtte eksistere p transfusionsomrdet .
Alt synes endnu ikke at vre klart i denne sag .
Ud over selve AIDS-problemet rejses der til stadighed problemer med hensyn til leverbetndelse .
<P>
Jeg tror , at det ville vre godt , hvis det planlagte rdsmde ville blive lejligheden til , at man kunne f klarlagt sagen , sledes at man kan give de ndvendige forsikringer og garantere gennemfrelsen af denne mlstning med hensyn til sikkerhed , som vi er enige med ordfreren om er ndvendig .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , den sag , som str i centrum for denne i vrigt fremragende betnkning af professor Cabrol , nemlig inficeret blod , har ikke vret nogen lrestreg .
Det , der har frt til smitte med BSE , til AIDS via inficeret blod og til Creutzfeldt-Jakobs sygdom via inficeret kd kan tilskrives en eneste ting , nemlig ideologi .
<P>


Blandingens ideologi , blanding af blod af al mulig oprindelse , blanding af mel af al mulig oprindelse ; obskurantismens ideologi , - en ideologi , hvor man afviser at kende noget til blodets oprindelse , til kdets oprindelse ; profittens ideologi : man mtte absolut slge de inficerede lagre , det inficerede kvg ; for at spare har man hverken varmebehandlet blodet eller melet ; stammeideologi : almenvellet har mttet vige for de homoseksuelle stammer , for stammerne af stofmisbrugere , stammerne af ledere af multinationale virksomheder , der har haft ret til at inficere , for der findes ogs en ansvarslshedens ideologi .
<P>
I sagerne vedrrende inficeret blod og inficeret kd har de kapitalistiske samfund privatiseret udbyttet og nationaliseret skadeserstatningen .
Her var det forureneren , der betalte regningen .
Det var skatteyderen .

Og alt dette skyldes , at vi til allersidst har oligarkiets ideologi , - det oligarki , der bestr af det teknisk-industrielle kompleks , af sundhedsfunktionrerne og reprsentanterne for de store multinationale laboratorier ( hvad angr blodet ) , europiske funktionrer og funktionrer fra de multinationale fdevarevirksomheder , Unilever og Unigate .
<P>
Det er , kre kolleger , til syvende og sidst rsagerne til katastrofen med det inficerede blod og rsagerne til BSE-katastrofen .
Der findes ikke mere nogen demokratisk sanktion .
Europa er sygt , sygt af det oligarki , som EuropaKommissionen er den vsentligste smittekilde til .
Den fderale tanke er en virus .
Den fderale tanke er en art stormfugl .
Hvis man skal udrydde den , er det Europa-Kommissionen , der skal udryddes af Europas institutioner .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="David Martin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Poggiolini for betnkningen .
Det er mig en srlig glde at f prsenteret en frdig betnkning om Alzheimers sygdom som resultat af et forslag fremsat af undertegnede for 1 1 / 2 r siden .
<P>
Som vi har hrt , ansls 3 , 5 mio mennesker i Den Europiske Union at vre ramt af Alzheimers sygdom .
Det er den mest almindelige kroniske , ddelige sygdom blandt ldre .
I mit eget land , Skotland , der har en befolkning p 5 mio , sknnes 61.000 mennesker at lide af demens .
Iflge beregninger vil tallet stige til omkring 73.000 i begyndelsen af nste rhundrede .
40-45 % af disse demens-ramte plejes p en eller anden form for institution og er meget afhngige af andre - selv om mange med omfattende plejebehov passes af deres prrende i deres egne omgivelser .
<P>
Demens er ikke kun en gammelmandssygdom .
Dette var en af de vigtige ting , som hr . Martinez ppegede , hvilket fremgr af nye tilflde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
I Skotland lider mellem 2.000 og 3.000 mennesker i alderen 30-65 af demens .
Demens kender ingen sociale , nationale eller konomiske grnser .
Derfor tror jeg , tiden er inde til aktioner p europisk plan .
Jeg hber , Kommissionen vil overveje at bruge denne betnkning som udgangspunkt for , hvad man kunne kalde  den frste europiske handlingsplan for demens  .
En sdan handlingsplan kunne indeholde flgende elementer : den kunne have et oplysnings / uddannelseselement , der skulle udbrede kendskabet til sygdommen og bidrage til udryddelsen af de fordomme og misforstelser , som patienterne stadig mder , f.eks. ved at udnytte Det Europiske r for de ldre og nogle af de aktiviteter , der fandt sted i denne forbindelse .
<P>
Vi er ndt til at gre noget p europisk plan for at forbedre uddannelsen i patientpleje og plejestandarden .
Kommissionen kunne udnytte sine gode forbindelser til at samle eksperter inden for sundheds- og socialvsenet , s de kan udbrede en bedre praksis .
Vi kunne ogs bruge nogle af vore eksisterende forskningsprogrammer , ssom BIOMED , og lade dem spille en strre rolle i udviklingen af og tilskyndelsen til forskning inden for dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs opfordre Kommissionen til at overveje at nedstte et rdgivende udvalg i dette sprgsml bestende af ikke-statslige organisationer , brugere og plejere og personale i social- og sundhedsvsenet ; dette ville ogs bidrage til udbredelsen af bedre metoder i hele Den Europiske Union og burde vre en rimelig opgave for Unionen og Kommissionen .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , sundhedspolitikerne har ordet i aften .
Jeg vil gerne takke alle kolleger og navnlig sige noget vedrrende hr . Leopardis betnkning .
Kampen for et europisk helbredskort har allerede skabt historie i Europa-Parlamentet , da der s tidligt som i 1981 var aktiviteter i Parlamentet i den forbindelse og i tilslutning dertil Det Europiske Fllesskabs skaldte henstilling .
Men dengang var sundhedsministrene endnu ikke dengang rede til at mdes .
Det var tider , hvor sundhedspolitikken kun blev behandlet rent nationalt !
Nu er vi kommet lidt videre .
For det frste har Parlamentet en initiativret , og jeg hber , at kommissren ogs vil udnytte dette til at handle .
For det andet har vi gennem Maastricht ogs koordineringen inden for sundhedspolitikken .
<P>
Mit sprgsml er nu i dag isr rettet til kommissren .
Hvilke grunde har tidligere frt til , at der ikke fandt noget koordinering sted mellem medlemsstaterne med hensyn til helbredskortet , og hvad kan vi gre for at eliminere disse grunde ?
Jeg har stillet to forslag , og her er kun to punkter , der ogs er vigtige for formanden .
Med mit frste forslag ville jeg forbedre noget , men oversttelsen er s katastrofalt forkert , at der str noget helt andet i den tyske tekst end i den franske og italienske .
Nu er der naturligvis misforstelser , fordi mit forslag er baseret p den tyske tekst , og det for ordfreren , der er italiener , naturligvis er noget uforsteligt , fordi sammenhngen mangler .
Det vil sledes sige , at oversttelsen desvrre ikke har fungeret her , og at der derfor er opstet problemer i forbindelse med forslaget .
<P>
Det andet forslag gr i flgende retning : Kollegerne vil gerne have , at vi ikke kun fr helbredskortet , men at erhvervssygdommene og socialsikringssystemerne samtidig koordineres .
Jeg frygter , at i betragtning af , at vi tidligere ikke engang kunne koordinere sundhedssprgsmlene , vil socialministrene f problemer , hvis vi ogs inddrager sprgsmlet om erhvervssygdomme og sprgsmlet om socialsikringssystemer , da vore systemer ikke er koordineret .
<P>
For mig er det vigtigt , at vi fr kortet s hurtigt og s enkelt som muligt , for at lgen meget hurtigt kan hjlpe en patient , der er syg og ikke kan tale , enten fordi han er bevidstls , eller fordi han ikke kan sproget , dvs. i tilflde , hvor det virkelig kan dreje sig om liv eller dd , hvis der gives en forkert behandling .
Derfor nsker jeg med mit forslag at udelukke omrderne socialsikringssystemer og erhvervssygdomme , fordi det er s kompliceret , at vi m vente endnu 100 r .
Jeg ville virkelig vre taknemlig , hvis kommissren kunne sige os , hvilke elementer han kan overtage , og hvad der sikrer , at vi virkelig snart fr kortet .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Cabrol for hans betnkning .
En mand med hans kolossale medicinske erfaring er en vrdig ordfrer for en betnkning om sikkerhed p blodomrdet .
<P>
En rkke stridigheder vedrrende inficerede blodlagre i nogle EU-lande - f.eks. hepatitis B-sagen i Irland - har medfrt en betydelig svkkelse af offentlighedens tillid til transfusionskden af blod .
Kommissionens meddelelse om sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning med blod i Den Europiske Union er et velovervejet forsg p at genoprette tilliden og skabe en srlig europisk lsning p dette sprgsml .
<P>
Hvis jeg skal sige noget om Kommissionens forslag , tror jeg , det er ndvendigt , at Kommissionen indfrer de foranstaltninger , der er ndvendige for at garantere maksimal sikkerhed i forbindelse med indsamling og anvendelse af blod og blodprparater .
Kommissionen br ogs tilskynde medlemsstaterne til at tage passende initiativer til at opn selvforsyning p grundlag af vederlagsfrie , frivillige blodafgivelser .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Kommissionen indfrer flles bestemmelser for udvlgelse af donorer og ensartede , hjteknologiske tests over hele Europa : opbevaring , forarbejdning , hygiejne i forbindelse med plasma og rational anvendelse af blod .
For at forst behovet for sdanne bestemmelser behver man blot at tnke p det tragiske tilflde , hvor et antal bldere blev smittet med HIV via inficerede blodprparater fra Amerika .
En tragedie som denne m aldrig gentage sig .
<P>
Endelig br Kommissionen og medlemsstaterne indse de store sikkerhedsfordele der er ved bloddonorer , som afgiver blod jvnligt , og opfordre nye og nuvrende donorer til at afgive blod .
Maastricht-traktaten giver Den Europiske Union mulighed for at spille en rolle i samordningen af landenes sundhedspolitikker .
Sikkerhed , nr det glder blodprodukter til de europiske borgere , br vre noget , der prioriteres hjt i denne sammenhng .
Jeg hber , interesserne i sikkerhed p blodomrdet vil bidrage til at bane vejen for en mere udviklet europisk sundhedspolitik , der vil muliggre en mere forebyggende strategi over for Europas presserende sundhedssprgsml .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
strig har i mange rtier haft et eksemplarisk system med blod- og plasmaforsyning , som jeg gerne vil henvise til .
Det blandede system bestr af organisationer under Rde Kors , klinikkerne og industrien .
Dette med tiden udviklede system bestr af ikke-kommercielle organisationers blodbanker og af plasmaferesecentre i den private sektor , som leverer plasma til den industrielle fraktionering .
Allerede i 1975 blev der for frste gang i verden indfrt en selvstndig lov om regulering af plasmaferese .
Det er frem for alt takket vre det private erhvervslivs eget initiativ og den deraf flgende mangerige erfaring , at strig med over 120.000 l plasma allerede i det frste r af sit EU-medlemskab kunne yde et betydeligt bidrag til den europiske selvforsyning med plasma .
Dette blev opnet med ca . 14.000 donorer i tretten plasmaferesecentre .
At blodet afgives gratis og p frivilligt basis betragtes som en selvflge . Plasmaet kbes ikke af donoren .
Men selvflgelig modtager donorer i strig en passende godtgrelse for den tid , de har brugt , og det , det har kostet dem at komme til blodafgivelsen .
<P>
Ethvert land har egne systemer , som fungerer mere eller mindre godt .
Vi m acceptere p blod- og plasmaforsyningsomrdet , at der findes forskellige og blandede systemer .
Hvad enten der er tale om kommerciel eller ikke-kommerciel forsyning , forbliver mlet for Europa det samme , nemlig en effektiv selvforsyning .
Men nr man tilstrber en europisk selvforsyning , m man ikke glemme forsyningen i De Forenede Stater , for s lnge man der kan f plasma til halvdelen af det , det koster i Europa , vil den konomiske fornuft ikke ubetinget g i retning af en europisk selvforsyning , navnlig ikke med de eksploderende omkostninger inden for vore sundhedssystemer .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne gre kommissr Flynn opmrksom p en bestemt slags problemer , som europiske borgere udsttes for , og som en af mine vlgere har fortalt mig om .
Den pgldendes sn var p en rejse til Grkenland s uheldig at komme til skade .
Han fremviste naturligvis sin E 111formular , da han var kommet tilbage til Storbritannien , og fik at vide , at den kvittering , han havde fet fra lgen , var ugyldig , fordi den manglede perforering .
Forestil Dem den unge mands problemer : udmattet , trt og chokeret , som han var , blev det forlangt af ham , at han skulle srge for at f en kvittering med perforering .
Og nr han ikke kunne komme hjem til Storbritannien med en perforeret kvittering , kunne han ikke f godtgjort sine udgifter .
<P>
Jeg er sikker p , De vil give mig ret i , at dette hmmer den frie bevgelighed .
Derfor vil jeg bede Dem se forslaget om et europisk helbredskort i lyset af den tid , vi allerede har brugt p sprgsmlet her i Parlamentet .
Som De sikkert husker , er denne betnkning et led i en rkke beslutninger , hvor den frste er fra 1981 .
S dette er noget , vi har anmodet om i meget lang tid .
Det , der adskiller denne gang fra de forrige , er imidlertid , at vi nu har artikel 138 b , som for frste gang giver Europa-Parlamentet lovgivningsinitiativ - ganske vist uden mulighed for sanktioner mod Kommissionen , hvis den ikke gr , hvad den bliver plagt .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til at overveje dette meget nje , for som sagt drejer det sig om fri bevgelighed ; det vil begrnse den form for bureaukrati , jeg her har givet et eksempel p , og jeg er sikker p , at det er teknisk muligt . Det er netop ogs , hvad hr .
Leopardi siger i sin fremragende betnkning , et sted i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg ved , at hr . Flynn er klar over dette , og jeg vil gerne sige til ham , at hvis han ville vre s venlig at fremlgge et forslag , ville det kort , jeg har prsenteret ham for , kunne udleveres til alle borgere i Den Europiske Union .
Sdan har den socialdemokratiske gruppe forestillet sig det , og det ville vre af stor vrdi for alle europiske borgere , nr de skal rundt i det flles marked .
Vi opfordrer Kommissionen til at fremstte dette forslag og hber meget , kommissren vil reagere , sdan som jeg har beskrevet .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , for lidt siden satte David Martin tal p antallet af mennesker , der lider af Alzheimers sygdom i Den Europiske Union .
Jeg vil stte det endnu mere p spidsen , hr. formand .
Europa-Parlamentet tller i jeblikket 626 medlemmer .
Deres gennemsnitsalder ligger omkring de 45 r .
En tredjedel af medlemmerne er 55 r eller ldre .
Statistisk set vil mellem fem og femten kolleger om ti r lide af Alzheimers sygdom .
Det betyder konkret , at de vil lide af , og jeg citerer fra hr . Poggiolinis fremragende betnkning ,  en uoprettelig og uhelbredelig svkkelse af hjernen , som medfrer hukommelsestab , tab af orienteringsevne og eventuelt personlighedsndring  .
For slet ikke at nvne de med Alzheimers sygdom forbundne lidelser .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , forhbentlig findes der om ti r virkningsfulde behandlingsformer og medicin , der kan forebygge Alzheimers sygdom og lignende sygdomme og om muligt ogs helbrede dem .
Det afhnger dog blandt andet af Den Europiske Unions beredvillighed til at investere i bekmpelsen af sdanne lidelser .
Det br blandt andet ske i form af sttte og tilskyndelse til videnskabelig forskning i sygdommens rsager og flger , svel grundlggende som anvendt , svel medicinsk som farmaceutisk , ligeledes ved at uddanne svel professionelt personale som frivillige plejere , der varetager omsorgen , ved at sttte ofrene , svel de syge selv som deres nrmeste , folk , der bor i og omkring hjemmet , tredjemand , som plejer de syge , ved oprettelsen af specialiserede plejecentre i eller i forbindelse med sygehuse , alderdomshjem eller psykiatriske hospitaler ; ved fremme af grnseoverskridende udveksling af data og erfaringer , svel i henseende til sygdommen som til de syge og ved at vedtage eller bidrage til oplysningsprogrammer og diagnoseprojekter .
<P>
Et handlingsprogram p unionsplan med en srskilt og ikke lutter symbolsk budgetkonto kunne vre et supplement til allerede eksisterende fllesskabsinitiativer og til en vis grad samordne de af medlemsstaterne ivrksatte kampagner .
Det er en selvflge , at ogs medlemsstaterne brer et primrt ansvar , i srdeleshed vedrrende godtgrelse af udgifter til lgehjlp og social bistand .
<P>
Endelig flgende , hr. formand . Vi br ikke p grund af budgetmssige overvejelser spille den ene sygdom ud mod den anden og ikke sammenligne sygdomme indbyrdes .
Men som ordfrer for fllesskabsaktioner til fordel for ldre kan jeg ikke lade vre med at sige , at vi heller ikke m glemme denne befolkningsgruppe .
I r 2000 vil denne gruppe i Den Europiske Union udgre over 50 millioner mennesker , og alts over 1 million Alzheimer-patienter .
Som social personalist og kristelig-demokrat gr jeg strkt ind for en flles indsats mod Alzheimers sygdom .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , med disse betnkninger er der taget tre vigtige skridt ad den sunde fornufts vej , som viser - det er historisk set princippet i Den Europiske Union - at hvis man lgger 15 enheder sammen giver det ikke kun 15 , men meget mere p grund af den ekstra vrdi , der ligger i at gre problemerne til et flles anliggende , opstille prioriteter og angribe problemerne samlet .
Dette er et princip , som burde anerkendes af visse medlemsstater , der fortstter deres mistillid til at gre nogle problemer flles , som er s alvorlige og vigtige som de tre , der i dag fremlgges i plenum . Lyknskninger til hr .
Poggiolini , hr .
Leopardi og hr . Cabrol for deres fremragende arbejder , som henholdsvis undersger :
<P>
Alzheimers sygdom og alzheimerlignende syndromer , en sygdomsgruppe , som forskningen endnu ikke kender rsagerne til eller har fundet behandlingsmidler til , og som - hvilket ogs er blevet understreget - er et af de strste problemer i befolkningerne p grund af de store konomiske , menneskelige og sociale konsekvenser ;
<P>
Helbredskortet , om hvilket jeg kun vil ppege , at det aldrig br blive en hindring for den frie bevgelighed for personer .
Frivilligheden omkring helbredskortet br vre helt klar .
Det er noget , som skal lette ndhjlpen og lgehjlpen p tvrs af Unionens indre grnser og den frie bevgelighed for personer , og ikke et nyt pas eller et nyt krav .
Bureaukratiet kan ikke konvertere en s oprindelig god id til endnu en hindring eller endnu et obligatorisk dokument ;
<P>
Blodtransfusionerne , som i dag udgr et vsentligt problem .
Det er en fuldstndig transplantation af vv og derfor en ekstraordinr behandlingsmulighed .
Uanset at man fortsat gr fremskridt inden for autotransfusion , mener jeg , at godkendelsen af reglerne medlemsstaterne imellem er et vigtigt skridt .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne sige noget vedrrende hr . Poggiolinis betnkning om Alzheimers sygdom .
Jeg vil allerfrst ogs gerne sige tak til hr . Poggiolini .
Han har virkelig forelagt en meget god betnkning , som tager hensyn til forskellige aspekter af problemet .
Som mediciner har jeg ogs lrt patienter med Alzheimers sygdom at kende , og jeg kender til problemets betydning .
Jeg mener , at hr . Poggiolini her har fundet det rigtige udgangspunkt , og at ogs kollegerne , eksempelvis fru van Putten , her har angivet de rigtige retningslinjer .
<P>
Jeg vil derfor gerne begrnse mig til et problem , som interesserer mig srligt , nemlig forskningen .
Jeg var ordfrer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i forbindelse med BIOMED II , forskningsprogrammet , og vi drftede dengang meget engageret sprgsmlet om , hvorvidt vi turde tillade forskning med fostervv .
Hvor er der her ogs grnser ? Hvor er der her problemer og grnser , som vi ikke m overskride ?
Vi blev dengang efter en meget engageret diskussion enige om et kompromis , nemlig at man under ingen omstndigheder m udve et konomisk eller andet pres p gravide kvinder for at tvinge dem til abort og at misbruge dem som s at sige rstofleverandr .
Det er en reel fare , som ikke kun findes som en teoretisk mulighed , og jeg mener , at vi br tage hensyn til dette ndringsforslag her .
Det blev dengang vedtaget af Parlamentet med stort flertal , men uheldigvis ikke overtaget af Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne opfordre hr. kommissr Flynn til at undersge , om Parlamentets tanke her egentlig ikke er fornuftig , nemlig under alle omstndigheder at udelukke dette pres .
Jeg mener , at vi her har mulighed for endnu en gang at understrege , at vi i hvert fald sttter forskningen , men at grnsen gr dr , hvor mennesket misbruges som rstofleverandr .
Gruppen De Grnne i EuropaParlamentet har stillet et ndringsforslag , som fuldstndig afviser denne forskning .
Det vil Parlamentet sikkert ikke kunne blive enige om .
Det , som jeg imidlertid forelgger p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe , er et kompromis , og jeg beder alle om at vedtage dette ndringsforslag nr . 3 fra Det Europiske Folkepartis Gruppe til Poggiolini-betnkningen .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , blodtransfusion er en vigtig og overordentlig flsom handling , der ofte er lidet kendt i alle dens aspekter , og som dog er afgrende og absolut ndvendig for sundheden , plejen og sledes for livet .
Derfor vil jeg med det samme takke kommissren og Kommissionen for deres meddelelse svel som ordfreren , vor kollega Christian Cabrol , for hans fremragende arbejde .
<P>
Jeg vil sige det ligeud : jeg sttter meddelelsen , betnkningen og de fleste forslag , nr blot naturligvis der bliver fremfrt en rkke prcisioner .
Bestrbelsen p klarhed er absolut ndvendig , men det er endnu mere ndvendigt at insistere p giverens og modtagerens sikkerhed .
Det er absolut ndvendigt i dag med foranstaltninger til fremme af blodafgivning ved en formidling af omfattende og prcise oplysninger om bde blod , blodprodukter og deres anvendelse i behandlingen .
<P>
Det er absolut ndvendigt med en harmonisering af reglerne omkring transfusionsprocessen i hele Europa , herunder isr reglerne for udvlgelse af donorer og for sporingstests , og det br ske snarest muligt .
<P>
Og endelig br man n frem til oprettelsen af et europisk organ for blodovervgning .
Det ville vre et enormt fremskridt for Borgernes Europa .
Jeg er godt bekendt med sprgsmlet om frivillig og ubetalt afgivning af blod . Jeg er selv bloddonor .
Donorerne og deres foreninger har p alle niveauer lidt meget under virkningerne af AIDS-dramaet og infektion gennem transfusion .
De har i dag behov for at blive anerkendt , opmuntret og stttet .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at der br handles endnu hurtigere og endnu strkere for at kunne sikre optimal sikkerhed og selvforsyning i Europa i fremtiden , og selvforsyning er ofte en betingelse for en sdan sikkerhed .
Kommissionens meddelelse og Christian Cabrols betnkning skulle kunne hjlpe os i den henseende .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , p dette sene tidspunkt i aften har jeg medbragt et bevis for , at det kan betale sig stadig at vre her i dag .
Jeg har medbragt mit personlige donorkort , som samtidig er forbundet med et helbredskort til brug i ndstilflde , og som blev udstedt af strigsk Rde Kors .
Det har den fordel , at man som donor altid har sine egne data p sig , at der p dette kort ogs anfres vaccinationer , forebyggende vaccinationer , serumdosis , diabetes og allergier samt adresser p prrende og ogs srlige oplysninger , som f.eks. antistoffer .
<P>
Det er for den , der giver blod , eller for den , der fr blod , ekstremt vigtigt at vide , hvordan dataene analyseres , at en hurtig og plidelig diagnose er mulig , og at en sdan ogs kan foretages .
Det er helt afgrende inden for sundhedspolitikken , og kortet er ogs forbundet med en dynamisk betragtning . Jeg mener , det er vigtigt , at man ikke kun indsamler dataene statisk , men lagrer og analyserer dem gennem mange r .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg takke de tre ordfrere for udarbejdelsen af disse kvalitetstekster , som ger Parlamentets anseelse og tjener det til re .
<P>
Jeg vil gerne knytte et par betragtninger til n af dem , som omhandler en id , der forekommer mig at vre en af de mest positive og fremtidsorienterede , nemlig indfrelse af et europisk helbredskort .
Indfrelsen af et sdant kort er til stor fordel for den europiske integration og fortjener vores uforbeholdne sttte .
Den frie bevgelighed for personer vil ikke vre fuldstndig , fr europiske borgere , der flytter til en anden stat med henblik p arbejde , studier eller turisme , er sikret sundhedspleje af hj kvalitet inden for en ramme af fuldt afklarede adgangsrettigheder .
<P>
Da jeg selv stammer fra et turistomrde - Algarve - og da Portugal er et migrationsland , anser jeg mig selv for at vre temmelig bevidst p dette omrde .
Det er i traktaten fastsat , at Fllesskabet skal bidrage til virkeliggrelsen af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
Det er i dag teknisk muligt at indfre et europisk helbredskort , som kan bruges i alle medlemsstaterne og i alle dele af sundhedssystemet .
Et helbredskort , som ikke er og aldrig m blive et nyt kontrolinstrument , en ny forhindring for den frie bevgelighed , men som bidrager serist til at mindske bureaukratiet og respektere principperne om ukrnkelighed og beskyttelse af fortroligheden af de oplysninger , der er anfrt p helbredskortet .
<P>
Denne tanke , der ikke er ny , fortjener fuld opbakning .
Der er nu get mere end ti r , siden Rdet vedtog sin frste henstilling vedrrende indfrelse af et europisk helbredskort til brug i ndstilflde , der i vrigt ikke har fet den store betydning i praksis .
Men tiden er en anden i dag , der stilles strre krav , og de tekniske muligheder er strre .
Det hidtil gennemfrte arbejde ( og Kommissionen har tilstrkkelig viden og knowhow til at igangstte et sdant initiativ ) og vurderingen af erfaringerne med de medicinske helbredskort , der allerede er i omlb ( i strrelsesordenen 60-70 mio ) , er positive eksempler , der m udnyttes .
<P>
Der m bnes op for civilsamfundets deltagelse , svel for faglige organisationer inden for sundhedssektoren , statslige og regionale sundhedstjenester som forbrugerne ; det er ndvendigt omsider at bryde igennem snakkens og de gode hensigters vv og konkret arbejde videre med indfrelsen af helbredskortet .
Det er den udfordring , der nu m tages op !
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , det er egentlig interessant , at kommissr Flynn skulle have vret her tidligere p dagen , da vi drftede et problem , som isr vedrrer unge , nemlig narkotika .
Her i aften drfter vi et problem , som rammer ldre mennesker , nemlig Alzheimers sygdom og senil demens .
Som det er blevet ppeget , rammer disse sygdomme millioner af mennesker i Europa .
I Irland ansls omkring 25.000 mennesker at vre ramt .
<P>
Det foreslede program vil kunne bidrage til at indfre sammenhngende politikker p europisk plan .
Det vil kunne koordinere foranstaltninger p nationalt plan og fungere som katalysator for foranstaltninger i den offentlige svel som den private sektor .
Jeg tilslutter mig opfordringen til at yde patienternes familier sttte .
Vi ved , at mange kvinder m pleje disse patienter , og det er patienter , som kan vre meget vanskelige , besvrlige og af og til voldelige .
Familierne lider ogs under , at patienternes juridiske anliggender mske fr lov at ligge hen .
Svkkelsen kan foreg meget hurtigt , og de er mske ikke i stand til at passe deres arbejde og forretningssager .
<P>
Jeg vil ogs opfordre Kommissionen til at flge Parlamentets anbefalinger om indfrelse af et europisk helbredskort fra januar 1999 p frivilligt grundlag .
Selv om det ikke vil medfre et gratis europisk sundhedsvsen , vil et sdant kort give EU-borgere mulighed for at f hurtigere lgebehandling , og det ville ogs vre en stor hjlp , hvis det blev koordineret med organdonorkortet , s der kan handles hurtigt i tilflde af ulykker .
<P>
Endelig , hvad angr blodforsyninger , har vi , som hr . Fitzsimons ppegede , et stort problem i Irland p grund af skrkken for hepatitis B .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag vedrrende dette sprgsml .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , den forsinkelse , hvormed vi nu beskftiger os serist med en sygdom som f.eks. Alzheimers sygdom , er tegn p , at det er vanskeligt at forst , i hvor hj grad en forandring af alderspyramiden br medfre en nyorientering af de forhold , der skal prioriteres bde inden for den videnskabelige forskning og samfundets organisation .
Forlngelsen af gennemsnitslevetiden m ikke betragtes som et problem , men som en stor erobring for vor civilisation , som imidlertid m stttes af de forndne politiske valg .
<P>
Den betnkning , vi her behandler , nemlig hr . Poggiolinis fremragende betnkning , lgger med rette vgt p bde ndvendigheden af at intensivere den lgevidenskabelige forskning for at n frem til en behandling eller i det mindste styring og begrnsning af de alderdomsbetingede sygdomme og den uomgngelige ndvendighed af at vedtage foranstaltninger til oplysning og forberedelse af bde familien og personalet i sundhedssektoren .
Mange steder i Europa har man fremragende erfaringer fra arbejdet med Alzheimers sygdom , men udvekslingen af erfaringer og udviklingen af initiativer over grnserne er endnu sparsom .
<P>
Flgelig er kravet om , at Kommissionen skal udarbejde et handlingsprogram og et program til bekmpelse af Alzheimers sygdom og syndromer i forbindelse med denne , nu mere end nogensinde p sin plads , og vi gr overbevist ind for dette .
<SPEAKER ID=285 NAME="Flynn">
Hr. formand , det er mig en stor glde at kunne gre rede for Kommissionens holdning til disse tre vigtige sprgsml , der alle vedrrer sundhed .
<P>
Hvis jeg skal starte med hr .
Poggiolinis betnkning om Alzheimers sygdom , kan jeg sige , at Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets initiativ og bemrker sig , at Parlamentets beslutningsforslag ikke er begrnset til Alzheimers sygdom , men er udvidet til ogs at omfatte forebyggelse af kognitive funktionsforstyrrelser hos ldre .
Jeg ser dette som en meget konstruktiv beslutning .
<P>
Neurodegenerative sygdomme har omfattende sociale virkninger .
Derfor glder det mig meget , at Deres beslutningsforslag ikke kun fokuserer p de medicinske aspekter af Alzheimers sygdom , men ogs p tabet af de kognitive funktioner og sygdommens sociale flger .
Udbredelse af kendskabet til sygdommen samt sttte til familiemedlemmer og deres organisationer er nogle af de prioriteter , der er opstillet i Deres beslutningsforslag .
Alt for ofte glemmer man de flger , sygdommen har for patienternes familier .
Det m vi erkende .
Ordfreren har vret grundigt inde p dette , og det samme har alle andre , der har bidraget til debatten .
<P>
I sin meddelelse fra 1993 om rammerne for fllesskabsaktioner til fremme af folkesundheden gav Kommissionen udtryk for , at selv om mentale sygdomme ikke kan opn hjeste prioritet i den nrmeste fremtid ud fra de kriterier , der er fastsat for udvlgelse af omrder til gennemfrelse af fllesskabsaktioner , samt p grund af de begrnsede ressourcer , br de alligevel tages i betragtning .
<P>
Det glder mig at se , at Europa-Parlamentet , som stttede meddelelsen og vor prioritering , nu har taget et modigt skridt og placeret mentale sygdomme , og navnlig sygdomme der srlig rammer ldre , ssom Alzheimers sygdom , verst p dagsordenen .
Parlamentet har derfor get de budgetmidler , der afsttes til disse sygdomme .
<P>
I 1995 afsatte Parlamentet en srlig bevilling p 1 mio ecu til aktioner vedrrende Alzheimers sygdom .
I r har det tilfjet yderligere 5 mio ecu til folkesundhedskontoen .
Jeg deler Parlamentets bekymring over denne frygtelige sygdoms fremgang , og tror , at midlerne vil blive anvendt til at forbedre livskvaliteten navnlig for personer , der er ramt af neurodegenerative sygdomme , og deres uofficielle plejere .
Det er netop disse omrder , De har anmodet om opprioritering af .
<P>
Parlamentets betnkning gr tydeligt opmrksom p , at Alzheimers sygdom vil blive et stort og voksende problem for det europiske samfund .
Det ses tydeligt af de demografiske forandringer , der sker i vort samfund .
Den europiske befolkningsgruppes voksende alder og Alzheimer-patienternes srlige behov vil medfre stadigt strre krav til sundheds- og socialvsen .
Dette gr det s meget vigtigere at mde disse gede behov p europisk plan .
Det aktivitetsprogram , som Kommissionen vil ivrkstte , burde kunne give os et vrdifuldt indblik i den strategi , der skal flges .
Udfordringens strrelse taget i betragtning er jeg sikker p , at dette er et sprgsml , vi vil blive konfronteret med i stigende grad i de kommende r .
<P>
For nu at g over til sprgsmlet om det europiske helbredskort og hr .
Leopardis betnkning kan jeg sige , at helbredskortet er et sprgsml , vi har haft liggende i meget lang tid .
Nogle af Parlamentets medlemmer vil endog kunne huske tidligere forhandlinger i Parlamentet om dette emne .
Bde beslutningen fra 1986 om et europisk helbredskort til brug i ndstilflde og Rdets henstilling angende brug af datakort omhandler det sprgsml , der tages op i hr . Leopardis betnkning .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at forvaltningskomiteen vedrrende social sikring for vandrende arbejdstagere i 1995 inddrog to relevante projekter i sin overordnede plan for anden fase af programmet vedrrende telematik til social sikring - dvs .
TEST-programmet . Kommissionen har undersgt muligheden for at indfre sdanne kort i en passende form og p passende vilkr .
Undersgelser af brugen af sdanne kort i sundhedsvsenet er et meget aktuelt emne i forbindelse med telematikanvendelsen og G7-landenes samfundsoplysningsprogrammer .
<P>
Siden 1986 har Kommissionen holdt en rkke ekspertmder med henblik p udveksling af oplysninger og erfaringer om udformningen og indfrelsen af helbredskort , ligesom den har stttet pilotprojekter .
Resultaterne har ikke vret srligt opmuntrende , eftersom kun nogle enkelte medlemsstater er begyndt at bruge dem .
Imidlertid har et antal medlemsstater gradvist indfrt datakort p socialsikringsomrdet , hvor der er bedre udsigt til en mere almen anvendelse .
<P>
Hvad angr hr . Leopardis betnkning og beslutningsforslag , vil jeg for det frste sige , at der nok vil vre en rkke fordele ved brugen af helbredskort , fordele , som denne betnkning fremhver p fremragende vis , og som mange af aftenens talere ogs har vret inde p .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p en rkke praktiske overvejelser og specielt p nogle problemer , Kommissionen har mttet tage i betragtning under sine tidligere forsg p at fremme brugen af lignende kort , som alt sammen illustrerer de alvorlige vanskeligheder , der vil vre forbundet med gennemfrelsen af de af betnkningen anbefalede foranstaltninger .
Indfrelsen af det kort , De foreslr , vil krve , at alle faciliteter og kontorer inden for sundhedsvsenet her i Unionen - lger , hospitaler , lgehuse o.lign. installerer den ndvendige infrastruktur i form af hardware og software , hvilket hjst sandsynligt vil blive temmelig dyrt .
Eftersom eksisterende nationale ordninger vil skulle anvendes sidelbende med et frivilligt EU-system , vil borgerne mske blive ndt til at g rundt med mere end et kort .
Der rejser sig nu helt fundamentale problemer , som vedrrer beskyttelsen af meget flsomme medicinske data , som De foreslr skal st p kortet .
Dette er af strste vigtighed , sfremt kortet stjles , tabes eller anvendes af uvedkommende .
<P>
Der er ogs et andet sprgsml , der drejer sig om lgers og andet sundhedspersonales ansvarsflelse .
Kan de stole p , at oplysningerne er prcise og komplette ?
Kan de forst alle de oplysninger , der str p kortet ?
Kan de vide , om oplysningerne er fuldstndige og ajourfrte , eller er de ndt til at kontrollere alle oplysninger med egne undersgelser for at beskytte sig selv mod beskyldninger for forsmmelighed ?
Og hvad med etiske sprgsml som accept af blodtransfusion eller organdonation ?
<P>
Jeg kunne give flere eksempler , der viser , at der er en lang rkke helt praktiske overvejelser , som vi og medlemsstaterne har mttet beskftige os med , og som m tages i betragtning , nr muligheden for et europisk helbredskort skal drftes .
Hvad prcis det skal bruges til , og hvilke oplysninger der skal lgges ind p det , er to af de vigtigste sprgsml .
<P>
Hvad angr social sikring , kan man mske forestille sig en mere begrnset anvendelse af kort i form af en elektronisk E 111-formular .
Der er noget , der taler for praktiske lsninger , herunder gensidig anerkendelse af nationale sygesikringskort i overensstemmelse med Rdets henstilling af 29. september 1989 .
Jeg er helt klar over de ting , hr .
White gjorde mig opmrksom p . Han har vret s venlig at give mig en mindre udgave af det kort , han viser frem nu , og jeg har isr bidt mrke ikke i fotografiet - som sidder fint prget i kortet - men i nogle af de ting , der ogs er frt p kortet .
Dette kort , som hr . White har givet mig at studere , er temmelig forskelligt fra det omfattende patientdatakort , som overvejes , og fra det , man har talt om her i aften .
Jeg ville netop sprge Parlamentet : er dette s langt , som De vil g , efter at have overvejet nogle af de praktiske vanskeligheder , jeg har gjort rede for , og som er rsagen til , at det har vret s svrt at gennemfre ideen tidligere ?
Det var mske noget , Parlamentet burde overveje , da det kan vre med til at ndre hele holdningen og mulighederne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at Kommissionen ogs fremover vil gre helbredskortet til genstand for vedvarende overvejelser og vil underrette Parlamentet , sfremt der sker nogen udvikling i sagen , som vil kunne forbedre udsigterne til en almindelig indfrelse af kortet .
Men jeg er klar over , at formlet med hr . Whites kort er forskelligt fra , hvad der har vret bred enighed om , at vi nsker der skal st p det kort , De har drftet her i aften .
<P>
Hvad angr det tredje sprgsml med hensyn til sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning med blod i Det Europiske Fllesskab , byder Kommissionen betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse velkommen , og det glder mig meget at se , at udvalgets bekymringer vedrrende kvaliteten , sikkerheden og forsyningssikkerheden i forbindelse med blod og blodprodukter deles af Parlamentet .
I sin meddelelse om sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning har Kommissionen taget fat p de forpligtelser , der ligger i direktiv 89 / 381 angende fremstilling af plidelige lgemidler og de etiske overvejelser forbundet med selvforsyning p grundlag af vederlagsfri , frivillig afgivelse af blod , som er rvaren til alle disse produkter .
<P>
I sin meddelelse har Kommissionen ogs behandlet sprgsmlene om sikkerhed og forsyningssikkerhed i forbindelse med fuldblod , plasma og blodceller af menneskelig oprindelse , som ikke anvendes til fremstilling af lgemidler og derfor ikke er omfattet af dette direktiv .
De problemer , der er fundet , med hensyn til sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning , har ledt Kommissionen til at konkludere , at der er et klart behov for at udforme en fllesskabsstrategi p blodomrdet , der omfatter svel rmateriale til lgemidler som fuldblod og plasma anvendt til blodtransfusion .
<P>
De vigtigste aktiviteter , som blev foreslet med dette ml for je , afspejledes i Rdets resolution af 2. juni 1995 , som indeholder punkter foreslet af Kommissionen i den rapport , den udsendte p dette tidspunkt .
Kommissionen agter at flge disse aktiviteter op som svar p Rdets opfordring og i trd med parlamentsmedlemmernes nsker i denne henseende .
Flere af disse aktiviteter er faktisk allerede indledt .
Et ekspertmde , der skal drfte sprgsml vedrrende offentlighedens kendskab til blod og blodprodukter , finder sted nste uge i Rom i det italienske formandskabs regi .
<P>
En forundersgelse vedrrende oprettelsen af et blodovervgningsnetvrk vil ogs meget snart blive indledt , et sprgsml , som et medlem ogs var inde p .
Et projekt , der skal bestemme gldende praksis i forbindelse med inspektion og godkendelse af blodtransfusionscentre i medlemsstaterne , er under udarbejdelse .
Det er nogle af de sprgsml , vi arbejder med for tiden .
Det forventes , at yderligere aktiviteter vil blive gennemfrt under det irske formandskab , s de vrige sprgsml vedrrende den nye fllesskabspolitik for sikkerhed p blodomrdet og selvforsyning - udvlgelse af donorer , testning , kvalitetsgaranti og uddannelsesprogrammer for personale i sundhedssektoren - kan blive omfattet af passende fllesskabsinstrumenter , som vil blive ivrksat i den nrmeste fremtid .
<P>
Jeg har vret ndt til at indskrnke mig til en ganske kort skitsering af Kommissionens holdning til disse tre betnkninger .
Det er meget vigtige sprgsml , og jeg er helt p det rene med , at de fortjener en meget omfattende behandling .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at mine tjenestegrene vil tage alt , hvad der er sagt her i aften , alvorligt i betragtning , og personligt agter jeg at fremme alle tre emner p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne svare p kommissr Flynns bemrkning .
Jeg er glad for , at han har set p kortet .
Han har ret i at ppege , at det er mere begrnset end det kort , der beskrives i Leopardi-betnkningen .
Jeg vil gerne henvise kommissren til Leopardi-betnkningens punkt 1 a ) , hvor der str , at formlet med det europiske helbredskort er at lette den frie bevgelighed for personer inden for Den Europiske Union og sikre dem adgang til den behandling , som deres sundhedstilstand krver .
Dette er teknisk muligt .
Jeg er bange for , at der gr yderligere 10 r , hvis vi gr det alt for kompliceret .
<P>
Et af de store problemer , Kommissionen og Parlamentet str overfor , er nr den sensationslystne presse beskylder os for at lave en masse tbelige love uden relevans for dagligdagen .
Parlamentets forslag ville vre relevant .
Derfor sprger jeg Dem , om De har lst punkt 1 a ) .
Hvis ikke , vil jeg anbefale Dem at gre det .
<SPEAKER ID=287 NAME="Flynn">
Jeg har noteret mig hr . Whites bemrkning og vil tage netop dette aspekt alvorligt i betragtning .
Vi er begge enige om , at det kort , vi taler om nu , er af langt mere begrnset omfang og har til forml at fremme fri bevgelighed for personer .
Det er ikke helt det samme , og det lser nogle af de politiske , juridiske og tekniske problemer , der er forbundet med det mere omfattende patientdatakort .
Jeg tager Deres bemrkninger til efterretning .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.55 )
