<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 28. marts 1996 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det store udvalg i den finske rigsdag , dvs. det finske parlaments udvalg for europiske anliggender , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af udvalgets formand , hr .
Erkki Tuomioja . Hjertelig velkommen !
<P>
Vi glder os over dette besg , der er prget af et stadig tttere samarbejde mellem os og de nationale parlamenter i Unionen , og jeg nsker vore finske kolleger et behageligt ophold i Strasbourg , men naturligvis ogs nyttige og interessante drftelser i Parlamentet !
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet torsdag , den 28. marts 1996 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , p vegne af mine kolleger i landbrugsudvalget vil jeg gerne bede Dem om at rette nogle ting i forbindelse med afstemningen om beslutningen om BSE .
Der er benbart get noget galt .
Punkterne 16 og 17 er nu i modstrid med hinanden , mens afstemningen viste noget andet .
Jeg giver Dem bemrkninger om dette forhold . Mske kan De indfje dem ved afstemningen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det m jeg frst lige f afklaret , fru Oomen-Ruijten .
Det kan jeg ikke sige p stende fod .
Vi vil undersge det .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , det drejer sig om den tale om BSE , som hr . Fischler holdt i sidste uge , og som er omtalt i protokollen .
Mske Kommissionen eller De selv ville opklare en ting for mig .
Det ser ud , som om det fremgr af en tale , som hr . Fischler holdt i weekenden , at han har ndret holdning .
Det skulle glde mig , for han har sagt , at han agtede at spise britisk oksekd , og at forbudet var indfrt specielt af konomiske og politiske grunde .
<P>
Hr. formand , er der nogen , der kan fortlle mig , om det er prcis det , han har sagt , for det er en ny indstilling .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Sturdy , jeg kan ikke se , hvad det har med protokollen at gre .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , det drejer sig om prcis det samme punkt , som det hr . Sturdy var inde p .
Hvis kommissr Fischler har fremsat denne udtalelse , s har han sagt , at det ikke er et sprgsml om den offentlige sundhed .
Hvis det ikke er et sprgsml om den offentlige sundhed , s har han intet retsgrundlag ; hvis han intet retsgrundlag har , s kan han meget vel risikere at blive retsforfulgt af de mennesker , som hans udtalelse har vret til skade for .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Smith , for Dem glder det samme , nemlig at dette intet har med protokollen at gre .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , det drejer sig igen om BSE .
Hvis hr . Fischler har ndret holdning , betyder det s , at Kommissionen har ndret holdning ?
<P>
Det var faktisk nvnt i protokollen .
Han sagde , at enhver form for finansiering ogs skulle g til at sttte arbejdstagere , som direkte havde mistet deres job .
Indtil videre har man ikke set noget til dette i nogen ordning , der er stillet forslag om .
Betyder det , at Kommissionen har ndret sine synspunkter om sttte til arbejdstagere , som har mistet deres job p grund af denne forskrkkelse ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg konstaterer , at der ikke er nogen indsigelser til protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , efter vort sidste mde i Strasbourg hrte man den 26. marts et forlydende fra nyhedsbureauet AFP om , at man ved en politirazzia havde fundet 13 ulovligt beskftigede arbejdere p den byggeplads , hvor den nye parlamentsbygning bliver opfrt .
Otte af disse arbejdere var ikke opgivet til myndighederne , og fem andre var borgere i n medlemsstat , men ansat hos et byggefirma i en anden medlemsstat , mens de samtidig hvede arbejdslshedsunderstttelse i Frankrig .
<P>
Det er jo helt klart bedrageri over for de franske skatteydere , og ogs bedrageri over for Europas borgere .
M vi bede Prsidiet om at se nrmere p denne sag .
Nr Europa-Parlamentet , som s ofte fremhver arbejdstagernes rettigheder og betydningen af en ordentlig social beskyttelse , lader en bygning opfre , s br det sikre sig , at kontrakterne med dem , der er beskftiget ved dette byggeri , giver fuld social beskyttelse og fuld betaling .
<P>
M vi bede Dem som formand om at srge for , at det er det , skatteydernes penge gr til - vi har jo alle et kollektivt ansvar i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Tomlinson , giv mig venligst disse dokumenter .
Jeg vil s undersge sagen nrmere , bde i Prsidiet og hos de andre relevante instanser .
De ved selv bedst , hvor vanskeligt og kompliceret retsstillingen er mellem Parlamentet og de firmaer , der har fet til opgave at opfre bygningen .
Vi har jo med Dem en ekspert , som i forvejen beskftiger sig intenst med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil gerne helt kort komme ind p to sprgsml .
For det frste : I lyset af vores fordmmelse i sin tid af ETA ' s terroraktioner og bortfrsler kan vi i dag meddele , at den bortfrte person , som har slet alle rekorder i Spanien , idet han har vret bortfrt i nsten et r , 342 dage , er blevet lsladt . Det har ganske vist ikke vret ved politiets mellemkomst , men han er lsladt .
Og jeg synes , det ville vre en god id - hvilket jeg ogs tror medlemmerne , navnlig de spanske medlemmer og mske endnu mere de medlemmer , der har det srkende at vre baskiske spaniere , vil synes - hvis De henvendte Dem til den bortfrtes familie og lyknskede den med hans lsladelse .
<P>
For det andet vil jeg bede Dem notere inden faststtelsen af dagsordenen , at betydningen af Israels bombardementer p libanesisk omrde krver , at man beder Rdet om en erklring .
Disse ikke mlrettede og uretfrdige bombardementer betyder ikke blot , at menneskerettighederne overtrdes , men ogs at Libanons uafhngighed og integritet , som er garanteret af den internationale ret og af Sikkerhedsrdets resolution 245 , kan bringes i fare .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak !
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 11. april 1996 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Der foreligger ingen forslag om ndringer .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml .
Vi kom for sent til at aflevere dem , men vi har allerede talt med en rkke kolleger om dem .
Det drejer sig om flgende : P grund af de begivenheder , der finder sted i Mellemsten , m vi bede om , at Rdet onsdag eftermiddag giver en redegrelse for , hvordan tingene udvikler sig .
Vi kan konstatere , at situationen ndrer sig dag for dag .
Vi ser , at den franske regering har sendt en mgler .
Vi hrer ikke noget fra formandskabet .
Vi har desvrre heller ikke hrt noget fra EuropaKommissionen .
Der er grunde nok til at holde os underrettet .
Jeg vil anmode Dem om at se p , om det er muligt , at det italienske formandskab gr dette onsdag eftermiddag .
Vi er klar over , at dagsordenen er fyldt godt op .
Jeg vil foresl Dem - i hvert fald p PPE-gruppens vegne - at vi eventuelt tager denne sag op onsdag eftermiddag og s lader Tjernobyl-sagen udg , for ellers tror jeg ikke , vi nr det .
Det er et forslag , jeg stiller Dem , hr. formand .
Hvis De p en eller anden mde kan ordne det , s vi ikke behver at tage Tjernobyl af dagsordenen , ser vi da lige s gerne det .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , min gruppe har s afgjort den opfattelse , at det , der sker i Mellemsten , har den strste betydning , og at vi ikke kan lade denne uges mdeperiode her i Parlamentet g til ende uden en eller anden form for respons eller drftelser .
Hr. formand , m vi bede Dem om undersge , om Rdet er rede til at fremstte en udtalelse om Mellemsten og de ting , der sker i Libanon ?
S kunne vi mske via Dem finde ud af , hvilke muligheder der er .
<P>
Jeg er ikke glad for at stryge Tjernobyl af dagsordenen , som fru Oomen-Ruijten foreslog , og jeg ved , at der er mange af mine kolleger , der ser lige sdan p det .
Men vi ville jo have mulighed for at vende tilbage til sprgsmlet om Tjernobyl , som ikke har den samme ptrngende hastende karakter , sknt det jo er tirsdagen for ulykken .
Vi kunne godt behandle denne sag om fjorten dage , mens sprgsmlet om Libanon netop m behandles prcis nu .
Hr. formand , vi m mske have lov til at bede Dem om at tage dette op med Rdet og finde ud af , hvilke muligheder der er ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg tilslutter mig gerne forslaget fra fru Oomen-Ruijten , som stttes af fru Green - dog med den bemrkning , at jeg finder , at vi naturligvis af hflighedsgrunde m sprge Rdet , om det er parat til at give en redegrelse .
Men politisk set drejer det sig for mig ikke om et hfligt sprgsml ; det drejer sig for mig om det krav , at Rdets formandskab mder op og redegr for , hvorfor det ogs holder sig fuldstndig uden for denne krise .
Jeg forstr den franske regerings bevggrunde til at sge at mgle . Jeg hber , at Rdet har truffet beslutning om , at hr .
Herv de Charette sger at mgle p Unionens vegne , men alt tyder p , at det modsatte er tilfldet , nemlig at den franske regering her optrder p egne vegne . Det har jeg ingen problemer med ; jeg finder , at det er et godt initiativ , men Europa holder sig igen udenfor .
Det var allerede tilfldet i krisen mellem Tyrkiet og Grkenland , og dengang sagde hr . Holbrooke med fuld ret : Europe is sleeping through the night .
Lad det ikke ske igen , hr. formand . Min gruppe krver , at det italienske formandskab mder op og forklarer sin rolle i sagen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg anser det for at vre vigtigt , at vi i denne uge behandler situationen i Mellemsten .
Det er vi alle enige om .
Men jeg anser det for at vre lige s vigtigt og ndvendigt , at vi i denne uge behandler Tjernobyl .
Jeg kan ikke flge dette forslag .
Hele verden taler om 10-rs-dagen .
I Wien var der en stor konference .
Der var et tribunal .
Men vi siger , at vi udskyder det til et eller andet tidspunkt .
Jeg anser det virkelig for at vre en falliterklring for Parlamentet , hvis vi ikke behandler det p onsdag .
<P>
Forslaget om at anmode Rdet om i denne uge at afgive en redegrelse om situationen i Mellemsten og drfte sprgsmlet med os m vi ikke lade konkurrere med Tjernobyl og s nedprioritere Tjernobyl !
<P>
Der findes forskellige andre muligheder .
Vi kan hre Rdets redegrelse derom onsdag formiddag , men i hvert fald ikke frst om en uge .
Nu , hvor hele verden taler om Tjernobyl og flgerne af denne katastrofe , kan vi som Parlament ikke sige , at vi holder os tilbage og ikke siger noget om den sag !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg har allerede givet Dem grundene til , at Rdet skal komme med en erklring om bombardementerne af Libanon .
Nr vi i s hj grad har understreget betydningen af Euro-Middelhavskonferencen , kan vi ikke bagefter forholde os passive og lade diplomatierne fra de europiske magter handle i Mellemsten uden den ndvendige enighed i Unionen .
Det ville vre et forkert tegn til regeringskonferencen og til den Europiske Unions fremtid .
Ligesom fru Roth , mener jeg heller ikke , at man kan lade emnet Tjernobyl og emnet Mellemsten konkurrere p det  frie marked for aktuelle emner  .
Der m findes en mulighed for at diskutere begge emner .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , ligesom de kolleger , der har haft ordet fr mig , mener jeg ogs , at det er absolut ndvendigt , at Rdet fremstter en erklring onsdag vedrrende situationen i Mellemsten , og herunder isr situationen i Sydlibanon .
<P>
Det , der foregr dr , optager og ngster os , for s vidt som det er hele fredsprocessen , som nu har vret fastlst i flere mneder , der risikerer pny at blive sat under debat .
Og det , der frem for alt er vigtigt , det er at f sat en stopper for kampene og sledes at prioritere diplomatiske initiativer , hvor de end mtte komme fra , nr blot der kommer et resultat ud af disse bestrbelser , dvs. at raketter og kanoner forstummer , og at man reelt bevger sig henimod fred og stabilitet i denne region .
Man m ogs tnke p Libanon , der er en stat , der i revis har vret hrget , der har vret under en fremmed magts dominans , og hvor en del af omrdet samtidig er besat af en anden fremmed magt .
<P>
Vi skylder sledes os selv at udtale os om dette emne , for vi befinder os over for en aktuel situation , der efter min bedste overbevisning br f os til at finde en sprkke i vor dagsorden onsdag , hvor vi kan presse denne erklring ind svel som den debat , der mtte flge heraf .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det er et af de tilflde , hvor der ikke findes nogen tilfredsstillende lsning , fordi man altid m stde en eller anden , og en afgrelse vil altid vre til skade for en eller andens interesse her .
Jeg vil gerne skildre situationen ud fra mit synspunkt .
For det frste : Lad mig venligst frst f afklaret , om Rdet er rede til og i stand til at afgive en redegrelse .
Hvis det skulle vre tilfldet , nytter det ikke noget , at vi ndrer noget ved dagsordenen for onsdag , da det , sdan som den nu er opstillet , ikke er muligt at f plads til endnu en redegrelse fra Rdet .
<P>
Mit forslag vil s - til sin tid - sandsynligvis vre , at vi udstter betnkningen af fru Gonzles lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets afgrelse om indfrelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse til et senere tidspunkt og afkorter sprgetiden med en halv time .
Alle andre muligheder bestr i , at vi afkorter vore forhandlinger meget drastisk , enten p bekostning af Tjernobyl , hvilket i det mindste en stor del af medlemmerne ikke nsker , eller p bekostning af Oostlander-betnkningen eller Rdets beretning og Kommissionens redegrelse om Det Europiske Rd i Torino .
Men det ville heller ikke vre rigtigt eller hensigtsmssigt , hvis vi afkortede dette , isr ikke , da den italienske rdsformand vil vre til stede onsdag formiddag .
Sledes kan det mulige kompromis kun best i , at vi udstter Gonzlez lvarez-betnkningen og afkorter sprgetiden med en halv time .
<P>
Jeg ved , at det gr ud over de medlemmer , der har sprgsml .
Det er beklageligt .
Det forholder sig ikke sdan , at vi dermed stiller alle tilfreds , men hvis vi nsker at finde en lsning , kan den efter min overbevisning kun best deri .
<P>
Hermed er arbejdsplanen for denne uge fastsat .
<CHAPTER ID=5>
Energieffektivitet
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0088 / 96 ) af Bloch von Blottnitz for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning ( KOM ( 95 ) 0225 - C4-0603 / 95-95 / 0131 ( SYN ) ) om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten i Fllesskabet - SAVE II .
<SPEAKER ID=25 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , i forbindelse med Kommissionens forslag SAVE II om energieffektiviteten i EU med en lbetid p 5 r drejer det sig om en fortsttelse af SAVE I-programmet .
Men desvrre har Kommissionen ikke gennemfrt resultaterne i forbindelse med evalueringen af SAVE I i SAVE II .
I det hele taget er det her forelagte forslag fortsat meget uklart og generelt og indeholder desvrre ingen konkrete emner og projekter .
Det lovgivningsmssige plan blev der overhovedet ikke taget hensyn til , selv om evalueringen af SAVE I viser , at 80 % af de positive resultater af dette program er opnet via det lovgivningsmssige element .
<P>
Mange af de direktivforslag og handlingsprogrammer , som Kommissionen har planlagt , er imidlertid af uforklarlige grunde ikke blevet gennemfrt .
Indfrelsen af varmemlere havde f.eks. anslet kunnet spare ca . 4 , 75 mio t ROE og medfre en reduktion af CO2 -udledningen p 12 mio t i r 2010 .
Besparelserne som flge af indfrelse af en energiattest til bygninger havde vret langt strre .
Denne opremsning kunne fortsttes efter nske .
<P>
Det kan konstateres , at altid , nr viljen i praksis mangler , bliver subsidiaritetsprincippet bragt p bane .
Men her er enhver subsidiaritetsdebat malplaceret : For det frste i betragtning af CO2 -problemets grnseoverskridende karakter og ndvendigheden af en harmonisering af miljstandarderne i EU , og for det andet i betragtning af , at der p medlemsstatsplan kan konstateres en stagnation af effektivitetsstigningen .
Derfor ligger ansvaret for at opn effektivitetsmlet og den dermed forbundne reduktion af CO2 -udledningen hos Fllesskabet , som nemlig agerer , nr mlet bedre kan ns gennem foranstaltninger fra Fllesskabets side .
<P>
Og strengt taget str EU ' s trovrdighed p spil her .
Kommissionen og Rdet har til stadighed bedyret , hvor livsvigtig en reduktion af CO2 -udledningen og energibesparelser er .
Rdet har formuleret ml i en rkke beslutninger , eksempelvis i sine beslutninger af 16.9.86 og 29.10.90 , og i de forpligtelser , der blev indget i Rio og Berlin .
Indtil videre er det dog blevet ved hjtidelige hensigtserklringer og meget papir .
Kommissionen anslr selv , at CO2 -udledningen vil stige med op til 8 % i tidsrummet 1995-2000 .
Det er nu tilladt at stille flgende sprgsml : Tager Fllesskabet egentlig sine egne praktiske hensigtserklringer og forpligtelser over for sine borgere , men ogs over for det internationale samfund alvorligt , eller spilles der her absurd teater ?
Hvis det nemlig mener det alvorligt , skal man omsider lade handling flge p ord .
Vi har hrdt brug for egentlige foranstaltninger til bekmpelse af drivhuseffekten og til forgelse af energieffektiviteten .
<P>
Situationen er for alvorlig til , at der kan accepteres en yderligere udsttelse .
En begyndelse kunne vre et virkeligt ambitist SAVE II-program , som det nu er forelagt af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Derfor br dette udvalgs ndringsforslag ubetinget vedtages .
Den indvending , at i betragtning af den nuvrende konomiske situation og arbejdslsheden i mange medlemslande er sdanne programmer kun forstyrrende , kan ikke accepteres og er ganske enkelt latterlig .
Ud over den kologiske komponent kan der nemlig ogs konstateres en betragtelig positiv indflydelse p konomien .
Jeg citerer her Kommissionen .  Besparelserne har sledes ud over virkningerne for livskvaliteten ogs positive beskftigelsesvirkninger .
 Jeg nsker ikke at modsige det denne gang , og sledes m De logisk set sttte vor SAVE II-betnkning , som den nu foreligger , isr da SAVE II er det eneste program , EU for jeblikket har til at kunne opfylde de forpligtelser , vi har ptaget os i Berlin og Rio og i mange andre forpligtelseserklringer .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige , at jeg beklager srdeles meget , at udvalget ikke har fulgt mit forslag om at blive fri for denne ulyksalige samarbejdsprocedure og tilstrbe den flles beslutningsprocedure .
Det havde vret klogere , hvis Parlamentet altid holdt fast ved den flles beslutningsprocedure .
Nr vi giver pengene , br vi ogs sige , at vi nsker at se lovgivningsforanstaltninger .
Det er nemlig det afgrende punkt her .
Jeg vil gerne foresl Dem en handel : Hvis Rdet siger , at det egentlig ikke nsker at anvende nogen penge , som det jo altid gerne gr i forbindelse med vedvarende energi , s br vi foresl , at vi er indforstet med frre midler , men i stedet nsker at se lovgivningsmssige aktioner .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil for det frste komplimentere fru Bloch von Blottnitz for den forblffende landvinding , hun har gjort i og med , at det er lykkedes hende at skabe enighed i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Jeg mener , at hun med sin udmrkede betnkning har et godt udgangspunkt for at kunne opn enighed under Europa-Parlamentets mdeperiode .
<P>
En effektiv udnyttelse af energien har grundlggende betydning for bde Den Europiske Unions miljpolitik og dens konkurrencepolitik .
Med hensyn til miljet er vi langt fra at have opfyldt de ml , vi satte os i Rio .
Det er det , der ligger bag den udbredte klimatiske ustabilitet , vi oplever nu .
<P>
Hvad konkurrenceevnen angr , er vi vidner til et utroligt og meget beklageligt spild af penge i hele Den Europiske Union ; milliarder og atter milliarder af ECU bliver det bort p et energiforbrug , som ikke er ndvendigt .
Tnk p den kbekraft , som disse milliarder kunne frigive til vor konomi .
De strre virksomheder har naturligvis gjort sig dette klart .
Vort ml for dette program m ndvendigvis vre de mindre virksomheder og de enkelte husstande .
Det er dem , der m trffe de beslutninger , som vil give os mulighed for at spare denne energi og spare disse penge .
<P>
Ser vi p historien , kan vi konstatere , at der meget hurtigt blev gjort en indsats efter oliekrisen i 1973 .
Men siden da er der sket store tilbageskridt , som alene er blevet afdmpet p grund af den recession , der har ramt de fleste af vore lande .
Intensiteten i energiudnyttelsen bliver forringet i strstedelen af Den Europiske Union .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
SAVE I-programmet havde bestemt ikke nogen stor gennemslagskraft , der var et meget begrnset budget .
Det er heldigvis ved at blive evalueret , fr vi gr videre til SAVE II .
Man kunne have hbet , at den lre , der kunne drages af SAVE I , er blevet draget .
Det er imidlertid ikke sket , som jeg skal forklare senere .
En af de erfaringer , vi gjorde med SAVE I , var , at det er langt det bedste at indfre bindende lovgivning , som medlemsstaterne har pligt til at gennemfre .
Der var lagt ambitise planer om lovgivning .
Det er kun en meget lille del af denne lovgivning , der har set dagens lys .
Det er ganske vist rigtigt , at der findes lovgivning om effektiviteten i kedler , kleskabe og frysere , mrkning , og der er mere undervejs .
Men det rkker ikke .
Vi ved jo , at den strste hindring har vret fabrikanternes forudsigelige modstand .
De har ikke selv interesse i energieffektiviteten , og det fremgr ogs klart af deres standpunkt .
<P>
Lad os se p den lre , der kan drages .
For det frste er det lovgivning , der har en effekt .
For det andet er man ndt til at have nogle mlstninger , og de skal styres .
Mlstningen for SAVE II er ikke srligt ambitis ; 1 , 5 % stigning fra r til r er ikke ambitist .
Jeg s gerne et indikativprogram fra Kommissionen , som kunne styres i samtlige medlemsstater .
<P>
En anden vsentlig erfaring , ikke fra SAVE I , men fra regionalprogrammet , er , at man skal indarbejde energieffektivitetsforanstaltninger i EU ' s regionale indsats og i Unionens politikker .
Hermed hjlper man de fattige regioner .
Det samme vil naturligvis glde for tredjelande .
Jeg s gerne , at der blev lagt langt strre vgt p den effektive udnyttelse af energien under vore forhandlinger med lande i Central- og steuropa og Middelhavsomrderne .
<P>
Et omrde , der br fremhves blandt alle andre , er transportomrdet .
Transport sluger nsten halvdelen af energiomkostningerne og tegner sig for nsten halvdelen af olieforbruget .
Vi har ikke gjort nok p dette felt .
S er der apparater til husholdningsbrug og industriel anvendelse , isolering i forbindelse med husopvarmning og i visse dele af EU til afkling af boligerne .
Man har i min egen valgkreds fundet frem til en god boligvurderingsordning , og den burde anvendes langt flere steder .
Vi m gre det nemmere for tredjeparter at finansiere energieffektivitetsfremmende foranstaltninger og bist den voksende energiserviceindustri .
Husk p , at det gr os konkurrencedygtige .
Kombineret varme og kraft er en anden yderst fornuftig foranstaltning , som br fremmes ; det samme glder uddannelse og information i hele EU , specielt rettet mod mlgrupperne .
Vi skal have millioner af mennesker til at trffe nogle beslutninger , som ikke forekommer dem indlysende .
<P>
Beskftigelsen ville f et vldigt lft , hvis energieffektiviteten blev bedre .
Det er fremget af den ene undersgelse efter den anden .
Jeg er derfor dybt skuffet over Ministerrdets negative holdning ; Rdet nsker ikke engang at srge for et ordentligt retsgrundlag for SAVE II-programmet .
Det er s sandelig beklageligt , nr man tnker p , hvor meget det haster .
<P>
Jeg gr ud fra , at vi her i denne uge fr en meget klar tilkendegivelse af Europa-Parlamentets vilje ; Parlamentet reprsenterer jo folk i hver eneste medlemsstat .
Denne vilje lyder :  Lad os indfre langt strkere foranstaltninger til gavn for energieffektiviteten  .
SAVE II er meget langt fra at vre tilstrkkeligt ambitis .
Man har ikke udnyttet alle erfaringerne fra SAVE I . Det er en yderst begrnset , minimalistisk indsats , der dermed gres , men det er helt essentielt , at Ministerrdet forstr , at Europa-Parlamentet bakker meget strkt op om dette .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Argyros">
Hr. formand , p Det Europiske Folkepartis vege vil ogs jeg gerne rose ordfreren svel for betnkningens indhold som for den konsensusprocedure hun valgte at flge i Forsknings- og Teknologiudvalget .
<P>
Denne konsensus har frt til nogle flles konklusioner , som jeg ikke skal gentage ord for ord .
Jeg vil blot understrege flgende : med dette program forsger vi at forbedre situationen for miljet , men samtidig er det ogs et forsg p at forbedre de europiske virksomheders konkurrenceevne . Som fr .
McNally ogs fremhvede , br programmet , hvad angr konkurrencedygtigheden , isr koncentreres om de sm og mellemstore virksomheder . For det er her , der konstateres den strste effektivitet og den mindste rentabilitet i udnyttelsen af energikilderne .
<P>
Det er naturligvis opmuntrende , at Kommissionen i sit forslag har tredoblet de midler , der afsttes til SAVE II , i forhold til SAVE I .
Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at gre opmrksom p , at vi i mange EU-programmer enten bruger alle pengene de frste 2-3 r , s vi i slutningen af et femrigt program ikke har mulighed for at udnytte de nye teknologier , der kommer frem , eller vi gemmer alle pengene til de to sidste r , hvor vi ikke har mulighed for at overvge og justere kursen for vore forskningsprogrammer .
<P>
Sidstnvnte er SAVE II et eksempel p , og jeg vil gerne ppege , at det mske var hensigtsmssigt , at midlerne blev afsat og fordelt mere ligeligt over hele programmets lbetid .
SAVE II forsger at sttte pilotprojekter fra det frste program og samtidig skabe nye projekter .
Som det blev understreget , ignorerer programmet de positive resultater af lovreguleringen , som vil kunne give en endnu mere effektiv energiudnyttelse .
<P>
Selv om jeg ikke tror , at en sdan lovgivning vil hjlpe i denne henseende , kan vi imidlertid ikke ignorere fortidens dyrekbte erfaringer .
Derfor vil jeg opfordre Kommissionen til at sge at finde en middelvej , hvor man kan fremme disse tiltag , og som nvnt i starten isr for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Endvidere vil jeg gerne understrege , at de betingelser og retningslinjer , der anvendes i forbindelse med sttten til alle aktioner og foranstaltninger , iflge Kommissionens forslag fastlgges ud fra kriterier , der drejer sig om konomisk rentabilitet og energibesparelsesmuligheder .
Men det ville ogs vre hensigtsmssigt , hvis Kommissionen tog det ml i betragtning , der hedder samhrighed mellem medlemsstaterne , hvad angr energieffektivitet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg sttter fru Bloch von Blottnitz ' betnkning , som hun har forelagt med sdvanlig effektivitet .
Det er vigtigt , at vi sttter viderefrelsen af SAVE energieffektivitetsprogrammet med et budget p ECU 120 mio for perioden fra 1996 til r 2000 .
<P>
SAVE-initiativet , som gr tilbage til 1991 , er en af hjrnestenene i Den Europiske Unions politikker med henblik p at f stabiliseret udledningen af kuldioxid p niveauet fra 1990 i r 2000 .
Det er mske p hje tid , at vi fr fornyet SAVE-programmet , idet det forlyder fra Kommissionen , at mlet for udledningen af kuldioxid bliver overskredet med 5 % .
Uden at gentage alle de ting , fru Bloch von Blottnitz og andre talere har nvnt , kan jeg dog ikke understrege tydeligt nok , at konsekvenserne af den verdensomspndende temperaturstigning omfatter , at havenes vandniveau stiger , at vort klima ndres og at hudcancerforekomsten ges .
Ja , i henhold til visse vurderinger er kuldioxiden skyld i 50 % af de drivhusgasser , der nu forekommer i atmosfren .
<P>
Mellem 1991 og 1994 finansierede SAVE-programmet i alt 203 pilotprojekter p energieffektivitetsomrdet .
I Irland ivrksatte vi alene 12 pilotprojekter , som fik sttte i form af midler fra SAVE-programmet .
S jeg kan helt og fuldt g ind for det ml , at vi i Den Europiske Union skal have forbedret energieffektiviteten med yderligere 1 , 5 % om ret .
Det er i denne sammenhng vsentligt , at SAVE-initiativerne bliver koordineret med andre af Den Europiske Unions initiativer p energibesparelsesomrdet , ssom THERMIE og SYNERGY .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , det er mig en glde allerfrst at komplimentere ordfreren for den udmrkede betnkning om SAVE II .
Denne betnkning giver et bidrag til den vanskelige , men meningsfulde kamp for et bredygtigt milj og en bredygtig udvikling af vor konomi .
En bredygtig udvikling betyder for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe en udvikling , hvor de naturlige rstoffer bliver udnyttet p en mde , s ogs generationerne efter os kan gre brug af dem .
De Liberale ptager sig ansvaret selv og skubber det ikke over p kommende generationer .
Det betyder naturligvis , at naturlige ressourcer skal administreres p en bredygtig mde .
Forurening har sin pris .
Derfor skal forbrugets og produktionens miljomkostninger gres synlige i konomien .
<P>
Energiudvalget har godkendt femogtredive ndringer . Heraf er fire foreslet af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
Jeg vil kommentere to af dem .
<P>
I punkt 15 gr udvalget ud fra , at der indtil r 2000 sker en begrnsning af udledningen af CO2 p mellem firs og to hundrede millioner tons gennem en ekstra forbedring af energiudnyttelsen med 5 % i forhold til det normalt forventede .
En forskydning , kolleger , i brugen af energiressourcer , isr i retning af alternative energikilder , kan betyde , at disse tal vil blive endda vsentligt gunstigere .
Dette m stimuleres inden for rammerne af SAVE II .
<P>
I ndringsforslag nr . 12 har Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe villet understrege , at det ikke kun ud fra et politisk , men ogs et konomisk synspunkt er nskeligt at bne SAVE II for landene i Central- og steuropa og de associerede lande i Middelhavsregionen .
Anvendelsen af moderne energiteknologier og omstilling til renere industrier i steuropa er ndvendig .
Det er godt for miljet og for konomien , hvilket vil gavne bde Unionen og tredjelande .
Det er det , der gr dette samarbejde s meningsfuldt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Stenius-Kaukonen">
Hr. formand , det m vre p sin plads , at i hvert fald et medlem fra et af de nordiske lande ogs deltager i denne drftelse om et program for fremme af energieffektiviteten .
Det er virkelig behageligt at komme til det varme Strasbourg fra det kolde Finland , hvor isen p serne stadig er s tyk , at man sagtens kan kre i bil til sit sommerhus ude p en af erne i sen og fiske .
Der er stadig ret meget sne .
<P>
I et nordisk land , hvor papirindustrien er dominerende , bruger industrien naturligvis enorme mngder energi , men vi bruger ogs meget energi til opvarmning , og denne vinter har vret srdeles kold , hvilket har medfrt , at energiforbruget har vret strre end normalt .
Naturens krfter kan vi jo selvflgelig ikke gre noget ved .
Men p mange omrder kan vi udmrket ge energieffektiviteten .
F.eks. efterlades der i de finske skove store mngder tr , affaldstr , som ingen bruger .
For at vi kan udnytte disse energiformer , er der brug for forskningsmidler , og ogs inden for de allerede eksisterende energiformer er der meget , som kan gres bedre .
<P>
Den nste talers , hr . Macartneys , betnkning om kleskabsdirektivet er vist for jeblikket til behandling i Rdet .
Parlamentet behandlede jo for nylig direktivet , og det m siges om direktivets mlstninger , at de ikke bibringer de mest udviklede lande noget nyt .
Vi br opstille nogle mere ambitise mlstninger og srge for , at ldre energikrvende apparater bliver udskiftet .
I forbindelse med forbedringen af energieffektiveten spiller SAVE-programmet en vigtig rolle , men dets nuvrende udformning gr , at det ikke bidrager med s meget , som det kunne vre tilfldet .
Jeg hber , at SAVE II-programmet bliver vedtaget , men der kan stadig gres mere for at forbedre det .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne sige min kollega , fru Bloch von Blottnitz , varmt tak for denne glimrende betnkning og den almindelige enighed , der i denne sag er opnet i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<P>
Jeg m sige , at det er lidt ligesom med moderskabet .
Alle sttter energibesparelser , alle gr ind for moderskabet .
Men hvor ser man den reelle sttte ?
Kommissionen yder os ikke reel sttte med disse forslag , centrale lovgivningsforslag .
Parlamentet er trdt til og har ganske korrekt ppeget dette forhold .
Vi har ikke megen tid tilbage fr r 2000 for at opfylde de ml , vi har sat os .
Lad os s i denne omgang sikre nogle reelle lovgivningsforslag .
<P>
Det vigtigste , vi har formet p det seneste , er at gennemfre en evaluering af SAVE-programmet .
Vi har udarbejdet en fin evaluering og er net frem til det reelle resultat , at der er behov for lovgivningsforslag .
Vi m ikke optrde tandlst , hvis SAVE-forslagene skal have gennemslagskraft .
Hvis vi optrder tandlst , vil medlemsstaterne ikke gre deres arbejde .
Vi fr ikke de resultater , der er behov for .
Vi m harmonisere med andre programmer .
Vi m harmonisere med THERMIE og SYNERGY , og vi m eksportere disse ideer til tredjelande , specielt stp .
<P>
Men lad os selv g foran .
Hvor er SAVE-programmerne for Europa-Parlamentet ?
Hvor er energibesparelsesprogrammerne for Kommissionen ?
Lad os selv gre et reelt stykke arbejde med vore egne bygninger .
Bygninger skyder op her og i Bruxelles .
Hvor er de reelle energibesparelsesforslag dr ?
Vi taler altid s helligt om , hvad tredjelande og perifert beliggende omrder br gre .
Lad os nu se at f gjort en reel indsats her i hjertet af Europa , hvor vi har pengene .
Lad os gre det ad lovgivningens vej og med skattepolitiske instrumenter .
Jeg kan ikke anerkende , at vi ikke skulle kunne bruge skattepolitiske virkemidler .
Tiden er inde til at tage disse i brug igen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en reaktion p det , fru Stenius-Kaukonen sagde om , at de af os , der lever i de nordligere dele af Europa , lider under koldere vintre !
Det lyder jo temmelig indlysende , nr man siger det , men det har naturligvis dyb indvirkning p de mennesker , der lever under disse klimaforhold .
Skotterne kunne i srdeleshed tage ved lre af finnerne , svenskerne og nordmndene i forbindelse med isoleringen af deres huse .
Vore borgere kunne lre en mngde , og denne lrdom kunne komme til nytte i hele Europa til flles bedste .
<P>
Vi ser her et eksempel p en sag , der burde fremmes i hele Europa , og det er synd og skam , hvis nogle regeringer dkker sig ind under subsidiaritetsprincippet og siger , at det ikke kan gres gldende hos dem , sledes at de gr glip af chancen for at f gjort noget virkelig betydningsfuldt for de mlstninger , som Europa gik ind for under topmdet i Rio .
<P>
Vort problem med Kommissionen og Ministerrdet er ikke , at vi p nogen mde er uenige i deres retoriske udfoldelser eller deres gode intentioner , det drejer sig blot om deres manglende ambition om at f dette omsat til ressourcer og praktiske foranstaltninger .
<P>
Vi kommer senere her i Parlamentet til atter en gang at vende tilbage til sprgsmlet om husholdningsfrysere og kleskabe , og jeg m jo indrmme , at disse emner tit kan f blikkene til at virke lidt fravrende .
Men nr folk frst gr sig klart , hvor meget energi kleskabet eller fryseren i deres hjem forbruger hele ret rundt , s tror jeg , at de fr jnene op for , at det er vigtigt .
<P>
Vi kommer til som Parlament at sl et slag for at f vedtaget de temmelig beskedne , men realistiske foranstaltninger , vi foreslog sidste gang , og vi kommer til at bide tnderne sammen og sige til Kommissionen og Ministerrdet : Fortl os lige , om I virkelig tror p de retoriske udfoldelser , I elsker at komme med ?
Mener I noget med de mlstninger , I var med til at vedtage i Rio ?
S kan vi se frem til at f en form for retfrdig europisk bane at spille p i enhver henseende , men ogs en bane , hvor energibesparelser kan bidrage meget vsentligt til opfyldelsen af de mlstninger , vi alle tror p .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , for nsten njagtigt tre r siden stod jeg her p dette sted for at forelgge en udtalelse fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om SAVE I-programmet .
I slutningen af min tale sagde jeg , at vi ikke nskede at blive ndt til at vende tilbage her om to eller tre r for at sige :  Hvad sagde vi , s prv nu at styrke dette instrument  .
Ja , her str jeg s i prcis dette rinde , endnu en gang p vegne af Miljudvalget , fordi SAVE I-programmet ikke blev styrket p trods af Parlamentets bnner .
Det blev faktisk s strkt udvandet , at den endelige tekst nrmest slet ikke lignede det oprindelige forslag .
Det skyldtes jo som bekendt den patetiske mangel p politisk vilje til at f gjort noget ved drivhuseffekten , som medlemsstaternes regeringer lagde for dagen .
<P>
I SAVE I-programmet , som Parlamentet kritiserede for at vre utilstrkkeligt rent konomisk og for ikke at vre ambitist nok , opregnede man 13 retlige initiativer og normer , som man ville arbejde for .
I praksis kom der blot fire direktiver ud af det , og det er ikke acceptabelt , at det foreliggende forslag ikke indeholder en henvisning til , at SAVE I-programmet er slet fejl som lovgivningsprogram .
Vi har for eksempel stadig ikke fet et direktiv om energieffektiviteten i bygninger .
<P>
Det er kedeligt , at det nuvrende forslag ikke indeholder mere ambitise energibesparelsesml .
Folk har allerede sagt , at der skal en forbedring i energieffektiviteten p 2 , 5 % om ret til for at opfylde EU ' s forpligtelser fra Rio .
Det fremgr klart af pramblen til SAVE II-programmet , at der gennem det seneste rti kun er opnet en forbedring p lige godt 1 % i hele Europa , og der er meget lidt i Kommissionens forslag , der tyder p , at selv denne minimalistiske forbedring kan viderefres i de kommende r .
<P>
Hvis SAVE-programmet virkelig er hjrnestenen i Fllesskabets kuldioxid-strategi - sledes som det hedder i forslaget - s ligger den strategi knust i stumper og stykker .
Det forhold , at der endnu i dag ikke er fastsat mlstninger for energieffektivitet for hele EU , har bevirket , at medlemsstaterne ikke har fet gennemfrt de ndvendige energieffektivitetsfremmende foranstaltninger , og de foreslede ml er ikke tilstrkkelige til at opveje denne mangel .
<P>
Med blokeringen af CO2 -afgiften er det vigtigere end nogensinde for Europa at have et ambitist program , som kan fremme energieffektiviteten og hmme CO2 udledningerne .
Desvrre giver Kommissionens forslag kun ringe grund til optimisme p trods af det forhjede budget og de fastsatte ml ; et belb p ECU 150 mio over fem r er faktisk en latterlig strrelsesorden , nr man tnker p det problem , vi str overfor .
Det er dog den bedste mulighed , vi har lige nu , og p den baggrund anbefaler jeg Europa-Parlamentet at stemme for fru Bloch von Blottnitz ' glimrende betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , vi glder os naturligvis over denne betnkning .
Nr det glder energibesparelser , er der gevinst til alle .
Energibesparelser er p en gang en beskyttelse af miljet , ressourcebevarende , et plus for konomien og en besparelse for forbrugernes pengepung .
Man glemmer ofte energieffektivitet og besparelse helt , og Japan og vore skandinaviske kolleger har vist , hvordan konomisk vkst faktisk ikke ndvendigvis behver at vre forbundet med anvendelse af og get energiforbrug .
<P>
Man var meget opsat i forbindelse med topmdet i Rio .
Vi troede p disse ml .
Det foreliggende program er ikke vidtrkkende nok til at opfylde de ml , der er fastsat .
Energistrategien er en del af miljpolitikken , og beslutningerne herom skal derfor trffes p europisk plan , og det er grunden til , at vi er ndt til at vre serise .
Dette forslag er derfor ikke tilstrkkeligt .
Det , vi ogs skal have indfrt , er en energiafgift , som kan vre et strkt signal til markedet , og ikke det frivillige system , vi har i jeblikket , men et system , der pvirker alle lande under t , ikke en yderligere skat , men en mde , hvorp vi kan f nedsat afgiften p arbejdskraft og p andre ting .
<P>
Jeg er meget tilfreds med denne betnkning , men den er kun n brik i puslespillet .
Lad os f de andre p bordet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , fr . Bloch von Blottnitz , for hendes vigtige betnkning og ligeledes ordfrerne for udtalelserne fra de enkelte udvalg .
<P>
Programmet SAVE II , der afsluttedes i 1995 , var oprindeligt udformet som et program vedrrende energieffektivitet .
I lbet af dets gennemfrelse blev det imidlertid hovedhjrnestenen i Unionens strategi for nedsttelsen af CO2 emissioner .
Da resultaterne af evalueringen af SAVE I var fremlagt , tog Kommissionen mange af kommentarerne i denne evaluering alvorligt i betragtning , og jeg m sige , at mange af disse kommentarer og forslag er blevet inkorporeret i SAVE II-programmet .
Der er imidlertid ogs en anden faktor , nemlig den manglende fremgang med hensyn til energiafgiften .
Og det er denne faktor , der har ledt os til og tvunget os til at udforme SAVE II som et bredere og mere omfattende program .
<P>
Jeg forstr s absolut og deler i hj grad den bekymring , som mange af medlemmerne , navnlig fr. von Blottnitz samt NcNally og Ahern , har givet udtryk for vedrrende programmets lovgivningsmssige dimension .
<P>
Her vil jeg imidlertid tillade mig at gre opmrksom p , at SAVE-programmet ikke er en ramme for lovgivningsinitiativer fra Kommissionens side .
Som bekendt kan Kommissionen , nr som helst den beslutter det , forsl nye lovgivningsmssige foranstaltninger , og jeg er helt sikker p , at vi med Europa-Parlamentets sttte vil kunne drfte nye lovgivningsmssige foranstaltninger her i salen i de kommende mneder .
<P>
Det , som dette program foreslr , er imidlertid en mulighed for at finansiere aktiviteter som f.eks. undersgelser , der kan ge mulighederne og forberede udformningen af lovgivningsmssige foranstaltninger .
I vrigt vil Kommissionen , inden den skrider til lovgivningsforslag , gerne udtmme alle de vrige eksisterende muligheder , f.eks. frivillige , forpligtende aftaler , bemyndigelser til CEN til udarbejdelse af energieffektivitetsnormer samt tilvejebringelse af teknologisk avancerede produkter .
Her vil jeg gerne have lov til at svare p fr . Pollacks bemrkning .
Jeg er ikke enig i , at Kommissionens lovgivningsinitiativ under SAVE I-programmet var en fiasko , og jeg kan gre opmrksom p , at 9 ud af de 13 forslag til lovgivningsmssigt indhold allerede er vedtaget , og yderligere 2 er under frdigbehandling .
<P>
Imidlertid tror jeg , vi alle er enige om , at det , vi skal gre nu , er at overbevise borgerne , industrien og de kompetente nationale myndigheder om hensigtsmssigheden af investeringer i energieffektivitet og energibesparelsesforanstaltninger .
<P>
Hvis vi udnytter de ganske betydelige muligheder for energibesparelser , der findes , vil vi kunne mindske vor energiafhngighed .
Vi vil ogs kunne give vor industri en saltvandsindsprjtning , isr de sm og mellemstore virksomheder , som hr .
Argyros ogs nvnte . Vi vil kunne mindske de offentlige udgifter og fremme anvendelsen af ny energiteknologi .
Og det allervigtigste , som flere af Dem allerede har vret inde p i Deres taler , er , at vi p denne mde vil kunne skabe et vsentligt antal nye arbejdspladser .
<P>
Det budget p 150 mio ecu , som vi har afsat til SAVE II-programmet , er efter min mening meget rimeligt set i forhold til de politiske og konomiske fordele , som programmet vil give .
<P>
Energi- og miljproblemerne er imidlertid ikke begrnset til Den Europiske Union .
Vore naboer i de central- og steuropiske lande , der forbereder sig p et fremtidigt medlemskab af Unionen , har enorme muligheder for forbedring af energieffektiviteten .
Det er vor pligt at give dem mulighed for deltagelse i SAVE II .
Efter anmodning fra medlemmerne af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde vil programmet ogs vre bent for Norge , Island og Liechtenstein .
P samme mde ser vi ogs mulighed for Cyperns og Maltas deltagelse .
<P>
De finansielle midler , der krves med bningen af SAVE II for landene uden for Den Europiske Union , vil blive dkket af bidrag fra disse lande og eksisterende EU-midler , men ikke af midler fra SAVE II-budgettet , som udelukkende vedrrer EU-landene .
SAVE II er et vigtigt instrument , et EU-instrument , som kun vil give resultater , hvis det har vor fulde sttte .
Derfor vil jeg bede Dem betragte SAVE II som en supplerende aktion , som ikke skal erstatte medlemsstaternes egne aktioner .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne fremhve ordfreren , fr. von Blottnitz ' srlige bidrag .
Kommissionen kan uden forbehold acceptere 5 ndringsforslag , nr . 2 , 3 , 6 , 7 og 8 .
Endvidere er vi principielt enige i yderligere 12 ndringsforslag , nr . 1 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 19 , 22 , 28 , 32 , 33 og 34 , eventuelt med sm omformuleringer .
I denne forbindelse vil jeg gerne fremhve ndringsforslag 12 og 33 , som vedrrer programmets bning for de associerede lande i Middelhavsomrdet . Kommissionen kan kun godkende en foranstaltning svarende til SOKRATES-programmet , hvor programmet udelukkende var bent for Cypern og Malta .
Hvad angr ndringsforslag 29 , kan Kommissionen acceptere ideen i forslagets anden del .
Men den kan ikke acceptere frste , tredje og fjerde del af ndringsforslag 29 , da den ikke nsker at bryde den glde aftale om komitologien .
Kommissionen har endvidere mulighed for og agter p et senere tidspunkt at foresl lovgivningsforanstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i Unionen ; men som jeg sagde i begyndelsen , sker dette frst , nr andre muligheder er udtmt , f.eks. frivillige , forpligtende industriaftaler .
<P>
Endvidere vil jeg sige generelt , at lovgivningsinitiativer fra Kommissionens side ikke afhnger af godkendelsen af det pgldende program .
Derfor kan ndringsforslag 5 , 10 og 16 , der forpligter Kommissionen til at styrke lovgivningsinitiativerne , ikke accepteres hvad dette angr .
ndringsforslag 17 , 18 , 20 , 21 , 23 , 24 og 25 vedrrer nye aktiviteter af mindre interesse samt disses finansiering .
Enten er disse aktiviteter allerede omfattet af Kommissionens forslag , i hvert fald delvist , eller de afviger for meget fra dets rammer , eller de dkkes af andre initiativer .
Derfor kan de ikke inddrages i teksten .
Det er Kommissionens overbevisning , at respekten for traktaterne og en ligelig fordeling af budgetmidlerne er indlysende krav .
Derfor kan ndringsforslag 26 og 27 ikke inddrages i teksten .
Det samme glder for ndringsforslag 30 og 35 , som gr programmets forvaltningsprocedurer mindre fleksible .
Kommissionen sttter komplementariteten mellem SAVE II og tilsvarende nationale programmer og kan derfor ikke acceptere ndringsforslag nr . 31 , der fjerner dette begreb .
Endvidere tror vi , at det frste program , SAVE I , trods sine mangler har bidraget til forbedringen af energieffektiviteten i Unionen , og kan derfor ikke acceptere ndringsforslag nr .
4. Endelig har ndringsforslag nr . 9 ingen relation til det pgldende forslags interventionsmuligheder og kan derfor ikke indg i teksten .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke Parlamentet for dets bidrag og fr. von Blottnitz personligt samt naturligvis Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Jeg hber , at De , mine damer og herrer , vil sttte forslaget , som det ser ud med de forbedringer , de godkendte ndringsforslag har tilfrt det .
<SPEAKER ID=36 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne have at vide af Dem , hvornr De forelgger lovgivningsforslagene .
De sagde jo , snart .
Jeg vil gerne have det forklaret nrmere .
S sagde De , at dette program tjener til undersgelser .
Mener De ikke ogs , at vi allerede har nok af sdanne ?
Endvidere sagde De , at af de tretten lovgivningsmssige aktioner , der var bebudet i SAVE I , er ni allerede blevet gennemfrt .
Men det passer virkelig ikke !
<P>
Rent faktisk blev kun tre af dem gennemfrt , nemlig vedrrende varmtvandskedler , mrkning af husholdningsartikler og mrkning af kleskabe og frysere .
Det , De fremstiller som en stor succes - og som jo virkelig havde vret en sdan , hvis det var kommet s langt - er SAFE-direktivet fra september 1993 , og det er jo netop det , vi taler om .
Vi krver lovgivningsforslag , som De siger allerede er blevet gennemfrt .
Det passer jo slet ikke .
I direktivet nvnes aktionerne blot , men det str medlemsstaterne frit , om de gennemfrer disse eller ej .
Det har de imidlertid ikke gjort .
<P>
Vi ved jo alle , hvad det drejer sig om her : Energiattester til bygninger , varmeopgrelse , luftkonditionering , varmtvandsfremstillingsomkostninger efter det faktiske forbrug , fremme af tredjehndsfinansiering af energispareinvesteringer p det offentlige omrde , isolering af nybygninger , regelmssig kontrol af varmekedler , energibalancer i virksomheder med et stort energiforbrug .
I mit land findes der ikke sdanne love , og jeg vil vdde p , at det heller ikke er tilfldet i de fleste andre medlemslande .
<P>
Det er netop det , vi har brug for i SAVE II .
Det nytter netop ikke noget ganske enkelt kun at overlade gennemfrelsen af sdanne aktioner til medlemslandene .
Hvis De vurderer det , De lige lste op , som en succes , s er det naturligvis klart , at De nr frem til 9 ud af 13 .
Men De m give mig ret , nr jeg siger , at der ud af tretten reelt kun er gennemfrt tre , nemlig de tre , jeg lige lste op .
Alle andre er hensigtserklringer .
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne have et svar fra Dem p sprgsmlet om , hvordan vi kan fremskynde det hele lidt mere for at opfylde vore forpligtelser og ikke forblive ved hensigtserklringer !
<SPEAKER ID=37 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , fr. von Blottnitz , frst og fremmest vil jeg gerne gre det helt klart , at Kommissionen ikke er imod lovgivningsinitiativer , tvrtimod har den fastholdt og fastholder stadig denne kurs .
Det , der adskiller SAVE II-programmet fra SAVE I , er , at vi i SAVE II ikke lgger hovedvgten p lovgivningsrammen , men p de undersgelser , der kan forberede og udforske mulighederne for at trffe lovgivningsforanstaltninger .
<P>
Hvad angr de foranstaltninger , der er truffet i overensstemmelse med SAVE Iprogrammet , vil jeg fastholde , at det drejer sig om ni lovgivningsmssige forslag , som er vedtaget af Rdet ; men De har ogs ret , hvis De tller dem som tre lovgivningsmssige forslag , og jeg skal forklare hvorfor : Seks lovgivningsmssige forslag er nemlig blevet slet sammen til t , og det reducerer dem til tre forslag .
Men i virkeligheden er der alts tale om ni lovgivningsmssige forslag , som blev fremlagt af Kommissionen , og hvor de seks af dem endte med at blive slet sammen til t .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne gre forsamlingen opmrksom p , at hvis der skal vre fuld udnyttelse i medlemsstaterne , vil dette for det frste krve politisk vilje hos medlemsstaternes regeringer og for det andet et politisk pres fra Parlamentet , fra offentligheden og naturligvis s vidt muligt ogs fra Kommissionen .
P dette omrde har Kommissionen som bekendt frt en meget stabil politik , navnlig hvad angr CO2 -afgiften og i det hele taget politikken for reduktion af CO2 -udledninger , og den har lagt pres p mange mder , bde med egne initiativer og med srlige meddelelser til medlemsstaterne , hvormed den har lagt en ramme frem til r 2000 for at f medlemsstaterne til at nedbringe CO2 udledningerne til 1990-niveauet .
<P>
Set ud fra denne synsvinkel mener Kommissionen , at den i sin politik for reduktion af CO2 -udledninger er meget konsekvent , hvad angr EU-pres .
Ansvaret for , at vi ikke har net de ml , vi har sat , ligger ikke hos Kommissionen , og vi kan slet ikke ptage os et sdant ansvar .
Det ligger et helt andet sted , hos andre organer , og vi er helt enige med Europa-Parlamentet og presser p i alle retninger for at f truffet foranstaltninger , som vil kunne medfre en reel reduktion af CO2 -udledningerne .
<P>
Hvad angr SAVE II-programmet , er der imidlertid tale om noget helt andet .
Fordi det netop tager ovennvnte kendsgerning i betragtning - at der ikke er sket de store fremskridt p dette omrde - har vi villet gre det lettere , udvide mulighederne og g ind i et flles ansvar for at fremme en politik for reduktion af CO2 -udledningerne og forgelse af energieffektiviteten , og derfor str vi fast ved , at dette program br antage en bredere form end SAVE I . Dette betyder imidlertid p ingen mde , at Kommissionen vil indstille lovgivningsarbejdet og undlade at fremstte forslag til lovgivning .
Tvrtimod , og jeg m gre opmrksom p , at vor erfaring med direktivet om kleskabe har vret positiv .
Som De ved , godkendte Rdet dette direktiv i slutningen af det spanske formandskab , i december , og jeg mener , vi har haft positive erfaringer med dette .
Nu afventer vi Europa-Parlamentets andenbehandling , fr vi kan g videre .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
SYNERGY-programmet
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0065 / 96 ) af Soulier for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets forordning om et flerrigt program til fremme af det internationale energisamarbejde - SYNERGY-programmet ( KOM ( 95 ) 0197 - C4-0432 / 95-95 / 0126 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Soulier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er inden for rammerne af hringsproceduren blevet bedt om at udtale os om et forslag til Rdets forordning vedrrende det skaldte SYNERGY-program , der er et program for bistand til og samarbejde med tredjelande , der sigter p at hjlpe dem med at udforme og ivrkstte en energipolitik .
<P>
Dette forslag til forordning imdekommer ikke blot et behov fra tredjelandene ; det imdekommer ogs ndvendigheden af et globalt samarbejde p energiomrdet .
Rent faktisk vil man , hvis man foretager en smule efterforskning p energiomrdet , se , at der er sket en fordobling af energiforbruget i lbet af de sidste tredive r , og at der helt sikkert vil ske endnu en fordobling fra nu af og op til r 2020 , hvilket denne gang navnlig vil kunne tilskrives udviklingslandene .
<P>
Energieftersprgslen i disse lande vokser med omkring 5-6 % om ret , medens den kun vokser med 1 % i OECD-landene .
De prognoser og skn , der er foretaget for de nste to rhundreder , gr det ganske vist muligt at bekrfte , at energireserverne er rigelige , men disse befinder sig for strstepartens vedkommende uden for Den Europiske Union . Og Den Europiske Union , der allerede nu oplever en voldsom energiafhngighed p henved 48 % , vil se denne n op p 70 % , nr vi nr frem mod r 2020 .
<P>
Hvis man nsker at bevare sikkerheden i Den Europiske Unions lande svel som fred og stabilitet i verden , s m der klarsynethed og dynamik til , og der m arbejdes p at f etableret et globalt samarbejde p dette omrde . Det internationale energisamarbejde er sledes mere end nogensinde uomgngeligt ndvendigt , og dette samarbejde br strkke sig videre end blot til forsyning og samhandel .
Det br sledes ogs omfatte forvaltning af energien gennem forskning i sektoren for energiproduktions- og udnyttelsesteknologi svel som i energiforvaltningsmetoder .
<P>
Det er dette sidstnvnte aspekt , som SYNERGY-programmet fokuserer p . Programmet er ikke dukket op af den bl luft , og der har allerede vret ivrksat en rkke foranstaltninger , hvis omkostninger i lbet af de ca .
15 r mellem 1980 og 1995 er steget fra 650.000 til 9 millioner ECU .
Disse foranstaltninger , der frst var rettet mod Asien , Latinamerika og Middelhavsomrdet , har naturligvis med tiden ogs bnet sig for de st- og centraleuropiske lande og SNG og har uomtvisteligt gjort det muligt at forbedre energisituationen i disse lande . Jeg har i vrigt fet forelagt en evalueringsrapport vedrrende de foranstaltninger , der er blevet gennemfrt i de sidste fem r , og det er jeg Kommissionen taknemmelig for .
<P>
SYNERGY-programmet br gives et retsgrundlag , der herefterdags gr det til et flerrigt program , og det br have en vejledende bevillingsramme .
Herved bliver det muligt at forlnge de foranstaltninger , der allerede er ivrksat , og planlgge foranstaltninger p mellemlang sigt , der sledes vil blive mindre risikable .
<P>
Det forslag til forordning , der er forelagt os , indfrer sledes et flerrigt program , der lber fra 1996 til r 2000 , og som er givet en vejledende bevillingsramme p 50 millioner ECU fordelt over de fem r .
<P>
SYNERGY-programmets ml er enkle og gentager over for tredjelandene de ml , som Den Europiske Union har sat for sin egen energipolitik . De forskellige aktionsformer forekommer os velfunderede : teknisk bistand ved udsendelse af europiske eksperter , uddannelse , energiprogrammering og -planlgning , sttte til energicentre og andre lignende organer og tilrettelggelse af konferencer og seminarer , der er finansieret helt eller delvist af SYNERGY-programmet .
<P>
Det br tilfjes , at selv om forslaget til forordning hilses velkomment , s kan den tekst , der er forelagt af Kommissionen , ndres og forbedres betydeligt , og det er hensigten med de ndringsforslag , der er vedtaget i Energiudvalget , og som jeg hber vil blive vedtaget af plenarforsamlingen i morgen .
<P>
Vi br bringe en smule orden i alle programmerne .
Vi ved , at talrige programmer beskftiger sig med energipolitik p internationalt plan , det vre sig programmerne PHARE , TACIS , MEDA eller SAVE og ALTENER . De aktioner , der ivrksttes inden for rammerne af disse programmer , der frst og fremmest er af teknisk karakter , ville sledes p ganske logisk og komplementr vis kunne samordnes mere snvert af SYNERGY-programmet , og man ville kunne undg overlapning , spild eller spredning , al den stund det er ndvendigt , at Den Europiske Union fr en egentlig samlet energistrategi over for tredjelande .
Det er ndvendigt , at den er sammenhngende , hvis man nsker at tvinge de andre til at skabe sammenhng .
<P>
Derfor mener vi ogs , at betnkningen og forslaget mske fortjener flere prcise definitioner med hensyn til det flerrige programs indhold .
Og derfor har vi som ndringsforslag tilfjet et bilag , der er vsentligt . Sammen med de vrige ndringsforslag forbedrer det forslaget til forordning , og som afslutning vil jeg gerne hre , hr. kommissr , om Kommissionen ser velvilligt p dette ndringsforslag .
I modsat fald vil Parlamentet sikkert finde det noget vanskeligt at udtale sig til fordel for et program , der ganske vist er velkomment og lovende , og som vi nsker at se vedtaget , men i en ndret og sledes forbedret form med henblik p at kunne ivrkstte det snarest muligt .
<SPEAKER ID=41 NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg tror ikke , der kan vre tvivl om , at alle aspekter af energisprgsmlet er vigtige elementer i Unionens udenrigspolitik og udenrigsforbindelser .
<P>
Med udgangspunkt i denne kendsgerning tager ndringsforslagene fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser netop sigte p at understrege , dels at Unionens handelsmssige og konomiske eksterne forbindelser er ulseligt forbundne med dens energipolitik , dels at Unionens forslag til internationalt samarbejde p energiomrdet af samme grund br vre en vigtig del af EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Sikringen af energikilderne og sikkerheden er , som man vil forst , et sprgsml , der m prioriteres meget hjt .
Netop derfor br ethvert bidrag til den politiske , konomiske og sociale stabilitet i de omrder , der er nglen til energikilderne og energiforsyningen , stttes .
<P>
Hr . Soulier har givet os en rkke oplysninger om , hvordan de nrmeste fremtidsperspektiver ser ud for energiomrdet .
Jeg skal ikke gentage dem , men blot sige , at jeg er enig .
Og set i lyset af disse kendsgerninger fr SYNERGYprogrammet en ganske srlig betydning , fordi det netop - med den bistand , Den Europiske Union yder - beskftiger sig med tredjelande , som sledes fr mulighed for at udforme og vedtage politikker vedrrende energisprgsml .
<P>
Som alle ved , har Den Europiske Union ydet denne bistand til de pgldende lande i over femten r , uden at den p noget tidspunkt er blevet institutionaliseret .
Derfor mener vi , at det nu er p hje tid , at vi fr et lovgrundlag , s SYNERGY kan blive et flerrigt program .
Denne konklusion og anmodning fra Kommissionen br vi sttte .
<P>
Til sidst vil jeg ogs erklre mig enig i hr . Souliers bemrkninger om ndvendigheden af at f bragt orden i de forskellige energisprgsml , isr med en samordning af energisprgsmlet i alle programmer .
Og jeg vil endda g et skridt videre og sige , at det er p tide , at vi undersger energisprgsmlet inden for de forskellige EU-politikker , s vi kan n s vidt , at vi beslutter at gre  energi  til n integreret politik i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne endnu en gang klart minde om Budgetudvalgets standpunkt , nemlig at der ikke uden retsgrundlag m finansieres nogen strre foranstaltninger over Fllesskabets almindelige budget .
Fllesskabets bidrag til SYNERGY-programmet skal ske p to mder : Op til 100 % finansiering af eksperter , som er udsendt og arbejder fuldtids for tredjelandes myndigheder , og op til 50 % finansiering af projekter , der gennemfres sammen med tredjelande .
Denne differentiering viser , at SYNERGY-programmet giver et strre finansielt bidrag til de administrative udgifter end til de konkrete projekter .
<P>
For at undg ekspertturisme under dkke af udvikling og samarbejde foreslr vi nu , at der byttes om p procentsatserne , dvs. at ekspertudgifterne kun samfinansieres med op til 50 % , hvilket jo ogs kan betragtes som erhvervsuddannende foranstaltninger for tredjelande , og at projekterne finansieres med op til 75 % over fllesskabsbudgettet .
<P>
Desuden gr vi kraftigt imod i fremtiden ogs kun delvis at finansiere driften af sekretariatet for traktaten om det europiske energicharter , da Fllesskabet ikke er skyld i den forsinkelse , der er opstet i forbindelse med USA ' s undertegnelse af traktaten .
<P>
Koncernerne drager absolut nytte af energicharteret og har ganske givet de finansielle midler til at finansiere sekretariatet .
Af disse grunde er det ikke acceptabelt , at EU-borgerne fortsat skal betale for det .
Budgetudvalget gjorde allerede ved undertegnelsen af traktaten opmrksom p , at der ikke m opst nogen nvnevrdige byrder for EU , og dette br efter vor opfattelse ogs fortsat vre sdan .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , det frste skridt er faktisk altid det vanskeligste , men vi skal tage det nu , fordi det i hele verden ikke kan g videre p samme mde med den hidtidige energipolitik .
Vi har brug for en kursndring p energiomrdet .
<P>
Jeg vil her kort nvne tre aspekter .
For det frste : De 25 mia t CO2 -emissioner , vi rligt udleder i luften , belaster vort klima og delgger vore naturlige livsgrundlag .
For det andet : Ogs kerneenergi er en begrnset lsning .
Allerede nu findes der 120.000 t radioaktivt affald , og der er ingen , der ved , hvad der skal ske med det .
For det tredje : Naturligvis er der et voksende energibehov , fordi alle mennesker p denne jord har krav p livskvalitet .
<P>
Vi har derfor brug for en kursndring p energiomrdet , og dette er globale problemer , som vi kun kan lse p globalt plan gennem samarbejde .
Derfor m man virkelig glde sig over Kommissionens tiltag med hensyn til at udvikle en strategi med grnseoverskridende energisamarbejde .
Dog skal et sdant program med trods alt 50 mio ECU ogs opfylde bestemte krav .
Det skal klart fremg , hvilken strategi der ligger bag .
<P>
I den forbindelse er der tre punkter , jeg finder srligt vigtige .
For det frste finder jeg det vigtigt , at det i et bilag klart fremgr , i hvilken retning disse projekter skal g .
Vi kan ikke acceptere , at man indleder et abstrakt program og s forholder sig efter mottoet  lad os vente og se  , som en tysk fodboldtrner engang formulerede det .
Vi m nje vide , hvilke foranstaltninger der gennemfres hvordan .
Lige s vigtigt som bilaget er det derfor , at vi kontinuerligt bearbejder dette program , og der kontinuerligt aflgges beretning om , hvilke aktiviteter der er gennemfrt .
<P>
Andet punkt : Jeg mener , at disse 50 mio ECU naturligvis hverken helt eller halvt er tilstrkkelige i betragtning af de globale problemer .
Derfor kan vi ikke gre alt med dem og m koncentrere os om bestemte omrder .
Jeg tnker her p to vigtige aspekter : udviklingen af vedvarende energi og udviklingen af rationel energiudnyttelse .
Andre mlstninger m trde i baggrunden .
Heller ikke en nedsttelse af energipriserne eller en styrkelse af energikonomiens globale position er presserende ml i forbindelse med SYNERGY .
<P>
Vi skal koncentrere midlerne om udvikling af lokale ressourcer , om regionale strategier , om uddannelse og kvalificering til at foretage energibesparelser og om modeller med henblik p at ge energieffektiviteten .
Naturligvis findes der omrder med et stigende energibehov , hvor netop vedvarende energikilder kan vre den afgrende lsning .
<P>
Det andet punkt , som vi br koncentrere os om , er koordineringen af de nationale energipolitikker .
Kun hvis vi koordinerer vore mlstninger , kan vi yde et egentligt bidrag til at tage fat p de globale risici .
S kan vi arbejde i fllesskab og nedstte energiforbruget gennem koordinerede aktioner .
<P>
Den nukleare sikkerhedspolitik kan ikke hre blandt hovedpunkterne .
For det frste bruger vi som led i andre programmer - PHARE , TACIS osv. allerede en masse penge her . For det andet ville midlerne til dette omrde i betragtning af de 50 mio ECU , vi har til rdighed , virkelig kun betyde en meget , meget lille drbe i havet og forsvinde .
Vi br sledes udelukke dette omrde .
<P>
Tredje vigtige punkt : Det er fuldstndig klart , at der i forbindelse med dette program ikke m forekomme nogen overlapning af andre EU-programmer .
Vi nsker jo netop SYNERGY og dermed undg effektivitetstab som flge af overlapning , uklare strukturer , dobbeltarbejde .
SYNERGY kan sledes yde et bidrag til , at hele EU-politikken koordineres .
<P>
Afslutningsvis endnu et par bemrkninger : Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har ogs tillagt det stor vrdi , at komitologisprgsmlet behandles fornuftigt .
I det oprindelige forslag havde der vret risiko for , at gennemfrelsen var blevet gjort selvstndig ; derfor nsker vi her en strre inddragelse .
Der var , som det allerede er blevet sagt , programmer , der gik forud for dette SYNERGY-projekt .
Det havde naturligvis vret hensigtsmssigt inden den endelige formulering af dette flerrige program at foretage en konsekvent evaluering af de tidligere projekter og rapporter .
Det mangler desvrre .
I betragtning af , hvor vigtige bestrbelserne er , anser jeg det dog for at vre berettiget , at Parlamentet nu alligevel giver grnt lys .
Dog er det for mit vedkommende en grundlggende forudstning for at give min sttte dertil , at bilaget og tabellen optages i dette program .
Derfor vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den er rede til at sttte disse forslag , som blev vedtaget enstemmigt i udvalget .
<P>
I Rdet , mine damer og herrer , sker der for jeblikket desvrre overhovedet ingen ting med hensyn til disse basale sprgsml om en kursndring p energiomrdet .
THERMIE II er lagt p is , der er modstand mod SAVE , der er modstand mod SYNERGY , sprgsmlet om en kologisk og jobskabende skattereform trnges lidt efter lidt tilbage .
Samtidig har vi - og dette er endnu en gang rettet mod Rdet - netop brug for , at der sker noget , og ikke stilstand .
Det frste skridt er faktisk det vanskeligste .
Men lad os i fllesskab vove at tage dette skridt !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne give hr . Soulier min kompliment for den betnkning , han har udarbejdet , selvom den godt nok er blevet meget detaljeret .
t af den liberale gruppes udgangspunkter er , at en integreret indsats for energi og milj er ndvendig for en bredygtig udvikling af vor konomi .
SYNERGY-programmet yder et vsentligt bidrag hertil .
<P>
CO2 -udledningerne er et grnseoverskridende problem og krver en europisk indsats .
Et udmrket middel hertil er miljafgifter .
Nederlandene har som den eneste medlemsstat allerede indfrt en energiafgift , men CO2 -udledningerne er ikke kun et europisk problem , de er et globalt problem .
Den Europiske Union m derfor samtidig prve at f USA og Japan til at indfre en lignende afgift , ellers placerer Europa sit erhvervsliv i en uheldig konkurrencesituation i forhold til andre kontinenter .
<P>
Den Liberale Gruppe er tilhnger af en fasevis indfrelse af en energiafgift med et dobbelt forml : P den ene side begrnsning af energiforbruget og p den anden side nedsttelse af CO2 -udledningerne .
Det kan bidrage til at formindske drivhuseffekten , og det vil sikre , at alle energiformer deltager i omkostningerne ved pvirkningen af miljet .
Dernst finder min gruppe , at CO2 midlerne m sttes ind dr , hvor de giver strst muligt udbytte .
Det er i jeblikket i Central- og steuropa og p de markeder , der er ved at opst i udviklingslandene . Disse lande vil om ti r udlede mere CO2 end hele den vestlige verden .
Overfrelse af moderne teknologier bidrager helt klart til energieffektivitet og -besparelser .
Nylige undersgelser har vist , at Unionen har en frende stilling p omrderne miljtekniske og ikke-nuklere energiteknologier .
Jeg er da ogs glad for , at Nederlandene har valgt bredygtig energi som det centrale punkt for sit formandskab for Unionen i 1997 .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , dette program skal efter min mening tjene nogle meget positive forml .
Jeg vil gerne sige ordfreren tak for hans detaljerede forslag .
At fremme en bredygtig udvikling , at formindske udledningerne af drivhusgasser og forurenende stoffer , at ge sikkerheden i forbindelse med energiforsyningen og forbedre energieffektiviteten er altsammen noget , vi nsker at se gennemfrt .
Jeg vil hbe , det kan ske i Den Europiske Union .
Indtil nu er vi ikke rigtigt kommet videre , som det er fremget under vore tidligere forhandlinger om SAVE II-programmet .
Det betyder dog ikke , at vi skal opgive at fremme en mere global holdning , at vi skal opgive at opn en synergieffekt i samarbejde med lande i Central- og steuropa og i udviklingslandene .
Jeg vil tillade mig at tage et enkelt forbehold .
Jeg s gerne , at der blev lagt strre vgt p de vedvarende energikilder .
Der er mange steder , hvor man kunne udvikle vedvarende energikilder i Middelhavsomrdet og i den tredje verden .
Jeg s gerne , at der i betnkninger af denne art blev lagt strre vgt i srdeleshed p det store potentiale , der ligger i de vedvarende energikilder , specielt nr det glder solenergiomrdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne - ligesom en anden af mine kolleger - have lov til at sige , at sikkerheden i forbindelse med atomkraften ikke hrer hjemme i et sdant program .
Vi har andre programmer , som vedrrer sikkerheden i forbindelse med atomkraften .
Jeg mener , det ville vre forkert at blande disse ting sammen .
Der er store problemer ved at eksportere atomteknologi til udviklingslandene .
Vi har for eksempel ikke fet lst affaldsproblemerne .
Vor gruppe gr jo som bekendt ikke ind for atomkraft .
Men selv p udvalgsniveau kan vi ikke begynde at eksportere atomteknologi til andre lande , nr vi ikke kan garantere , at affaldet vil blive ordentligt behandlet .
At sige at atomsikkerheden skulle vre omfattet af dette program - jeg kan helt rligt ikke se logikken i dette synspunkt .
<P>
Endelig vil jeg om den rationelle anvendelse af energi og den bredygtige udvikling sige , at disse skal udvikles specielt ved hjlp af skattepolitiske instrumenter .
Jeg er enig i , at der skal en global indsats til p dette niveau .
Vi br flge dagsordenen fra Rio .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med en varm tak til hr . Soulier for hans udmrkede prsentation , som gav en betydelig udvidelse af vor horisont p den mde , der skal til , nr vi behandler hele sprgsmlet om energiforbruget .
<P>
Jeg m erklre mig uenig med REX-udvalget , nr det siger , at det , der skal prioriteres hjest , er forsyningssikkerheden i Europa .
Problemet og udfordringen er langt strre end som s .
Jeg vil anbefale , at man gr frem ved at se specielt p den tredje verden og mske skubber Kommissionen og Rdet i denne retning , hvilket kunne blive et meget vsentligt bidrag .
<P>
Nr jeg mener , at den tredje verden har s stor betydning , skyldes det frst og fremmest , at vi her finder det strste lfte om nogle temmelig klare forbedringer p energiforbrugsomrdet .
Samtidig er der i den tredje verden ofte kun adgang til meget strkt begrnsede ressourcer og ganske f alternativer , fordi de pgldende lande er s fattige og p grund af de begrnsede indtgtsmuligheder , deres regeringer rder over .
<P>
For eksempel var jeg for nylig som deltager i Europa-Parlamentets mission p en rejse til kongeriget Lesotho i det sydlige Afrika - Afrikas Schweiz , kalder man det - og der var knap nok et tr tilbage i hele landet .
Det minder meget om mit eget land , Skotland , hvor vi har fldet alle trerne og s har mttet begynde at brnde kul , hvilket jo naturligvis medfrer alle mulige problemer og er et fossilt brndstof .
<P>
Det , vi er ndt til at lre , er , at landene i den tredje verden ikke m gentage de fejl , vi allerede har gjort .
S i stedet for at vi nogle gange giver det indtryk , at vi forsger at prdike den rette lre over for den tredje verden - vi ved jo bedst , gr nu , som vi siger og ikke som vi gr selv - s burde vi sige : Hr her , vi har lrt af de fejltagelser , vi har beget .
Som fru Ahern sagde , br vi gre , som vi prdiker her i Den Europiske Union .
<P>
Jeg anbefaler varmt at stemme for denne betnkning , og jeg hber inderligt , at den bliver taget til flge , sledes at vi fr mulighed for ikke blot at sttte landene i steuropa , som vi jo allerede gr , men for at yde et stort bidrag i kampen mod effekten af den globale opvarmning gennem bistand til den tredje verden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , samordningen af medlemsstaternes politikker inden for videnskab og teknologi har altid vret Europas akilleshl . Det er en af rsagerne til , at Europa er sakket agterud i forhold til USA og Japan , og til at dets konkurrenceevne er vsentligt forringet .
En samordnet energistrategi over for tredjelande er et prioriteret ml , der ikke br opfattes som et vedhng , men som et strukturerende aspekt ved en fremtidig europisk energipolitik .
<P>
Jeg vil isr ppege vigtigheden af en samordning af samarbejdet med de afrikanske lande , som rummer ganske srlige og akutte problemer , navnlig hvad angr uddannelse af beslutningstagere p energiomrdet og overfrsel af teknologi , erfaringer og information p energi- og miljomrdet .
<P>
Det er mit hb , at det af den portugisiske minister for udenrigshandel for nylig fremsatte forslag om regelmssige euro-afrikanske topmder kan bne nye muligheder p dette felt .
<P>
Energipolitikken er et omrde , som Parlamentet tillgger srlig stor betydning , og derfor finder vi det absolut ndvendigt , at det inddrages i SYNERGYprogrammet med mulighed for at udtale sig om listen over vedtagne aktioner , og at det regelmssigt underrettes om , hvordan Den Europiske Unions energistrategi udvikler sig .
<SPEAKER ID=48 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Soulier , for hans fremragende betnkning .
Jeg vil samtidig takke ordfrerne for udtalelserne , hr .
Dimitrakopoulos for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , hr . Telkmper for Udvalget om Udvikling og Samarbejde og fr. von Blottnitz for Budgetudvalget .
<P>
Som bekendt indledtes aktiviteterne vedrrende internationalt samarbejde p energiomrdet i 1988 med midler , som Europa-Parlamentet afsatte .
I frste omgang vedrrte de bistand til energiplanlgning i lande i Asien , Latinamerika og Middelhavsomrdet .
Senere blev midlerne ligeledes anvendt i Central- og steuropa og SNG til udvikling af energipolitisk samarbejde .
Det br fremhves , at det har vret meget let at f vedtaget disse aktioner , hvilket gjorde det muligt at ivrkstte en jeblikkelig intervention i de palstinensiske selvstyreomrder samt - for ganske nylig - i Sarajevo .
Det manglende lovgrundlag har imidlertid besvrliggjort udarbejdelsen af strategier p mellemlang sigt , overvgningen af de enkelte projekter samt afgrnsningen af disse aktiviteter i forhold til de aktiviteter , der ivrksttes inden for rammerne af andre EUinstrumenter .
<P>
Vi har forelagt nrvrende forslag til forordning ud fra et nske om at samordne programmets mlstninger med de generelle mlstninger for EU ' s energistrategi , som er fastlagt i Kommissionens grnbog og hvidbog .
<P>
Jeg tror ikke , jeg her behver at komme nrmere ind p betydningen af det internationale samarbejde p energiomrdet .
Hr . Soulier har klart og tydeligt gjort rede for mlene med dette energisamarbejde .
I vrigt har EuropaParlamentet mange gange tidligere haft lejlighed til at henvise til vrdien af dette samarbejde , og det var ogs Parlamentet , der tilskyndede Kommissionen til at g i denne retning .
<P>
Ordfreren , hr . Soulier , udtrykte nske om , at vi i dag gr et skridt videre og udvikler en dialog for at fastlgge de konkrete retningslinjer og prioriteter for aktionerne inden for nrvrende program .
Efter den meningsudveksling , vi har haft , er det vor overbevisning , at vi med angivelsen af disse retningslinjer og anvisninger i bilaget til forordningen vil bevare den ndvendige fleksibilitet .
Samtidig tages ogs Parlamentets legitime nsker i betragtning .
<P>
Inden for disse rammer kan Kommissionen acceptere Parlamentets forslag .
Ordfreren anmodede endvidere om en klar definition af programmets rolle i samordningen af de forskellige aktioner inden for energisamarbejdet .
Vi deler Deres bekymringer og er derfor enige i de forslag , Parlamentet har fremsat herom .
<P>
Endvidere udtrykker betnkningen et nske om regelmssig underretning af Parlamentet om programmets gennemfrelse .
Vi finder dette nske rimeligt og kan derfor ogs tilslutte os ideen om en evaluering midtvejs i gennemfrelsesperioden ud over den , der krves i forbindelse med en fornyelse .
<P>
I vrigt br jeg gre opmrksom p , at evalueringen af de aktioner , der gennemfrtes i tidsrummet 1990-1995 - en evaluering , der blev foretaget af uafhngige eksperter - styrker vort nske om at arbejde p flerrig basis .
Kommissionen mener , at alle de forbedringer , der blev foreslet af eksperterne , br inkorporeres i det ndrede forslag , der vil omfatte Parlamentets forslag .
<P>
P samme baggrund accepterer Kommissionen ligeledes at forelgge Parlamentet og Rdet en rlig beretning ikke kun om gennemfrelsen af SYNERGY-programmet , men ogs om samtlige aktioner inden for internationalt samarbejde ivrksat af Kommissionen p energiomrdet .
<P>
Endvidere vil jeg gerne endnu en gang fremhve ordfrerens , hr . Souliers , meget positive rolle i den strlende betnkning , han her har haft lejlighed til at forelgge Parlamentet .
Hvis jeg skal svare p fr . Aherns bemrkning om SYNERGYprogrammets inddragelse af programmer , der vedrrer nuklear teknologi , vil jeg gerne sige , at det ikke er SYNERGY-programmets forml hverken at fremme nuklear teknologi eller at tilvejebringe og organisere de bedst mulige kanaler for kommunikation og samarbejde angende nuklear teknologi .
Dette programs forml er at fremme kurser , hvor der undervises i nuklear sikkerhed og indledes samarbejde p omrdet , men det har ikke noget med teknologien at gre .
Dette er netop en politik , der vil imdekomme Europa-Parlamentets krav om at fremme samarbejdet om sikkerheden p kernereaktorer i hele Europa .
<P>
For nu at komme til de ndringsforslag , der er stillet , kan Kommissionen acceptere 24 af Parlamentets 27 ndringsforslag , da de er en reel forbedring af vort oprindelige forslag .
Derimod er det vor opfattelse , at Parlamentets nske om en tt tilknytning til arbejdet i det rdgivende udvalg , forordningen krver nedsat , vil give anledning til en meget delikat og kompliceret debat , og det er noget , som jeg mener vi br tage op inden for rammerne af de institutionelle drftelser , der foregr nu mellem Unionens institutioner .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag nr . 22 og 23 .
<P>
Ellers accepterer Kommissionen frste del af ndringsforslag 26 , som drejer sig om det vejledende handlingsprogram . Derimod mener vi , at det skema , der opstilles i anden del af ndringsforslag 26 , er i modstrid med programmets prioriteter .
Den fordeling , der foresls , er i modstrid med de retningslinjer , der fastlgges i frste del af ndringsforslag 26 .
Kommissionen kan dog tage skemaets angivelser med i sine overvejelser , navnlig det udtrykte nske om en hjere procentsats for aktioner i Afrika .
<P>
SYNERGY-programmet er imidlertid ikke et bistandsprogram . I virkeligheden er det et samarbejdsprogram , og samarbejdsmulighederne i Afrika syd for Sahara , ud over Sydafrika , er tilsyneladende for begrnsede til , at samarbejdet kan komme op p det niveau , der angives i skemaet .
<P>
I vrigt br SYNERGY-programmet anvende strstedelen af sine midler til forberedelsen af de associerede central- og steuropiske landes tiltrdelse af Unionen , en prioritering alle kan tilslutte sig . Kommissionen er derfor ikke i stand til at acceptere dette skema .
Derimod finder den det skema , ordfreren fremlagde , mere passende og isr det oprindelige skema , der var resultatet af et kompromis , og som optrder p ny i ndringsforslag 27 .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg endnu en gang takke ordfreren , hr . Soulier , og udtrykke hbet om , at Parlamentets plenarforsamling vil vedtage de ndringer , vi kan tilslutte os , s vi kan forbedre dette forslag til forordning .
<SPEAKER ID=49 NAME="Soulier">
Hr. formand , det er ikke for at udtrykke taksigelser , at jeg beder om ordet , men blot for at sige , at den franske version af min tekst er blevet beskret .
Det ndvendige er blevet gjort for at afhjlpe dette , for s vidt angr mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Fru ordfrer , det er pudsigt , at fejlene optrder p Deres eget sprog , fransk , mens vi ikke har problemer med de andre sprog .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Interoperabilitet for hjhastighedstog
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40077 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog ( C4-0002 / 96-94 / 0112 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Castricum ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="Castricum">
Hr. formand , hvis jeg har forstet det rigtigt , har transportministrene i disse dage fordybet sig i sprgsmlet om fremtiden for godsbefordring pr. jernbane .
Det er p tide .
Endnu vigtigere er sprgsmlet om , hvad det frer til , for Rdet , Kommissionen og Parlamentet kan bruge store ord om ndvendigheden af at lade jernbanerne f en renssance , men nr vi ser , hvor vanskeligt det er , hvor lnge det varer , og hvor store de interne problemer er hos mange jernbaneselskaber , fr vi en flelse af , at det aldrig mere bliver forr .
<P>
Direktivet vedrrende interoperabilitet af det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog , dets forhistorie og indhold fr stadig ikke solen til at skinne .
Der er get syv r mellem , at initiativet blev taget , og s denne andenbehandling .
Der er get nsten et r tabt med at n til en flles holdning , mens en ukendt mngde talent i form af reprsentanter for medlemsstaterne , jernbaneselskaberne og industrien i rene forud har beskftiget sig med emnet .
<P>
Hvad er s resultatet af alt dette ?
En tilbagevirkende bevgelse , som synes at bekrfte den ofte ttte forbindelse mellem de nationale myndigheder og jernbaneselskaberne .
 De ndringer , som Rdet har indfrt i forslaget til direktiv , medfrer en stor ndring af de ml , som Kommissionen har sat sig i sine oprindelige forslag .
Tendensen i disse ndringer er nemlig , at interoperabilitet reduceres til en teknisk kompatibilitet af strukturelle delsystemer , hvortil kommer , at der af konomiske grunde knyttes begrnsende betingelser til de tekniske specifikationer , hvorved der gives prioritet til bevarelsen af de eksisterende nationale jernbanenet .
 Citat slut , idet jeg beder om undskyldning for det indviklede sprog .
<P>
Dette citat er Kommissionens konklusion , der endnu en gang understreger , at den selv frst og fremmest vil tage hensyn til brugernes behov og beklager Rdets holdning .
Hr. formand , jeg tilslutter mig dette helt og fuldt .
<P>
Under andenbehandlingen m vi p grund af Rdets ndringsforslag p ny se p , hvad det i virkeligheden drejer sig om med de ting , vi drfter her i dag : Tiltrkningskraften i et grnseoverskridende jernbanesystem og som flge heraf tilfredse kunder , som fler , at Europa ikke kun snakker og tnker , men at Europa ogs handler i borgernes interesse .
<P>
Jeg hber bestemt , at Kommissionens og Parlamentets holdning trods alt kommer til at prge det direktiv , som bliver slutresultatet .
Den , der med tanken p citizens & # x02BC ; network undlader at tnke p medlemslandenes grnser , tager grundigt fejl .
Det er en flles europisk transportpolitik bestemt ikke tjent med p lngere sigt .
<P>
Hr. formand , jeg begyndte med godsbefordringen , og jeg slutter med den .
Jeg har forstet , at der er opstet - eller kan opst - en misforstelse p grund af ndringsforslag nr . 3 , hvor der drages en forbindelse mellem hjhastighedssystemet for persontransport og muligheden for godsbefordring .
Dette ndringsforslag sigter mod , at der i det mindste tages hensyn til de muligheder , som et europisk jernbanenet for hjhastighedstog kan byde visse former for godsbefordring .
Jeg forestiller mig naturligvis endnu ikke , at containertog skal fare af sted over hjhastighedsnettet .
Men at regere er at vre forudseende , vil jeg sige , og stilstand er tilbagegang , men det har jeg allerede tidligere peget p i mit korte indlg .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med den kommentar , at det ikke er ret tit , at interoperabiliteten tiltrkker sig opmrksomheden hos medierne , den almindelige offentlighed eller endog blandt mange af mine egne kolleger .
Ikke desto mindre har den afgrende betydning ikke blot for EuropaParlamentet , men ogs for den kommende udvikling for et fremgangsrigt , effektivt og miljmssigt bredygtigt Europa .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , hr . Castricum , for hans arbejde og hans indsats for forsat fremme af mlstningen om et europisk jernbanesystem for hjhastighedstog p trods af Ministerrdets forsg p at underminere kommissr Kinnocks vrdifulde og fremsynede forslag .
Europas jernbanesystemer skal vre indbyrdes kompatible .
Der m samarbejde til .
De skal have de samme tekniske normer .
Det er ndvendigt , hvis Europas jernbaner skal leve op til deres potentiale med hensyn til at f passager- og godstransporten vk fra vore overbelastede veje og luftrum , sledes at vi kan opfylde vore miljmssige mlstninger .
<P>
For det andet m vi erkende vort potentiale for som europere at blive mere konkurrencedygtige og skabe vkst og beskftigelse .
Vi kan dog kun opbygge Europas jernbaner til det 21. rhundrede , hvis vi standardiserer vore nationale jernbanesystemer , som stammer fra det 19. rhundrede .
Det vil koste penge .
Det vil koste millioner , ja , mske milliarder af ECU over de kommende r .
Men hver eneste ECU , der gives ud , vil vre en ECU , der er brugt fornuftigt , nr man tnker p , hvor gavnligt det bliver for vore konomier .
Vi m se dette som en langsigtet investering i fremtiden og i Europas fremtidige konkurrenceevne og evne til at tackle miljproblemer .
<P>
Under vore forhandlinger her m vi ogs minde Rdet om de forpligtelser , det frivilligt ptog sig i Maastricht , hvor det forpligtede sig ikke blot i sammenhng med et transeuropisk jernbanenet , men et interoperativt transeuropisk jernbanenet .
Man ptog sig enstemmigt denne forpligtelse , da man vedtog Maastricht-traktaten , og vi br her i dag kalde Rdet til ansvar og holde det til den aftale , der blev indget dengang .
Som hr . Castricum sagde , m vi harmonisere de tekniske normer , og hvad vigtigere er , m vi harmonisere normerne for brugerne med flles billet- , reservations- og informationssystemer .
<P>
Jeg vil her ved denne lejlighed gerne koncentrere mig om behovet for , at passagererne nemt kan f adgang til hele det europiske system for hjhastighedstog .
Det glder ogs passagerer , der er handicappede .
Et godt eksempel er det herlige , hjteknologiske hjhastighedstog Eurostar , som nu betjener min valgkreds og forbinder London med Bruxelles og Paris .
Herligt , medmindre man lige er en handicappet passager .
Man kan kun f adgang til toget ad trin .
Et tog , der hrer det 21. rhundrede til , men anvender et koncept fra det 19. rhundrede .
En krestolsbruger , som nsker at rejse fra London til Bruxelles , skal ringe til Eurostar p forhnd , vente p et bestemt sted p perronen , der er beregnet for handicappede , sledes at man kan f krt en rampe p plads , og vedkommende m i visse tilflde bres ind i og ud af toget til en af de to pladser , der er beregnet til krestole , og som findes i to forskellige kuper p frste klasse .
Hvis to handicappede passagerer rejser sammen , m de sidde hver for sig .
Hvis De rejser med Deres familie , m De sidde et andet sted .
Det er helt uacceptabelt , at Eurostar har brugt millioner af pund af skatteydernes penge p et europisk tog , som skal bruges i fremtiden , uden at man har srget for ordentlige adgangsforhold for handicappede .
Jeg hber , at kommissren her i dag vil give mig ret , ikke blot i at adgang for handicappede er en grundlggende rettighed , men ogs i at vi skal insistere p , at i det mindste samtlige de europiske hjhastighedstog fremover skal have adgangsforhold , der gr det nemt for enhver at tage toget .
Jeg vil pst , at vi alle som europere kommer til at nyde gavn af hjhastighedstog .
Vi kommer alle til at betale for og investere i hjhastighedstog .
Det er derfor kun ret og rimeligt , at alle europere , uanset hvor handicappede de mtte vre , kan f adgang til og nyde og bruge og frdes i disse hjhastighedstog .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg gerne udtrykke vor tilfredshed med den flles holdning og Castricum-betnkningen .
Man erkender i Kommissionens forslag , at de nuvrende systemer ikke er kompatible , og som flge deraf er det som oftest ndvendigt at skifte maskiner og banepersonale ud ved grnserne .
Det er ikke netop den form for udveksling og fri bevgelighed , man forbinder med interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog .
Forslaget er srligt velkomment , fordi det har til forml at fremme de indbyrdes forbindelser og interoperabiliteten i dette jernbanesystem for hjhastighedstog og sigter mod at f skabt betingelserne for at kunne udvikle et bent og konkurrenceorienteret marked inden for jernbanesektoren for hjhastighedstog .
<P>
Vi sttter den flles holdning med den store vgt , der lgges p de nationale systemers tekniske kompatibilitet .
Det er korrekt , at de tekniske specifikationer m harmoniseres , idet dette har afgrende betydning for transport over grnserne med hjhastighedstog , mens man generelt br bevare strukturen i de nationale jernbanenet .
De omkostninger , man pdrager sig i denne forbindelse , skal frst og fremmest bres af medlemsstaternes jernbaner .
En rkke ndringsforslag fra Udvalget om Transport og Turisme , som er vedtaget og her bliver forelagt for Europa-Parlamentet , har til forml at bringe den flles holdning tilbage mod Kommissionens oprindelige forslag .
Der blev stillet og vedtaget en rkke ndringsforslag i den flles holdning , specielt med hensyn til den gradvise interoperabilitet i grnseoverskridende regional transport , hurtig godstransport og til sidst hele jernbanetransportsystemet .
Disse bestemmelser har til forml at sikre , at offentligheden uden komplikationer kan f adgang til hele systemet .
<P>
Vi vil derfor sttte de fleste af ndringsforslagene i Transportudvalgets navn , med undtagelse af ndringsforslag nr . 5 , 6 , 7 og 8 , da vi mener , at det er den oprindelige tekst i Kommissionens forslag , der br vedtages for at sikre den tilsigtede interoperabilitet og de ndvendige tekniske specifikationer .
Vi glder os over hr . Souliers ndringsforslag og hber , at svel Kommissionen som Rdet vil vedtage det , sledes at man sikrer , at de eksisterende linjer eller linjer , der allerede er opgraderet , ikke ndvendigvis kommer til at lide skade i kraft af dette sidste forslag .
<P>
Med disse forbehold anbefaler vi Parlamentet at stemme for forslaget og Castricum-betnkningen .
<P>
P mine egne vegne m jeg mske have lov til at tilfje , at jeg for nylig har gennemget en lgeundersgelse her i Europa-Parlamentet .
Mit syn blev erklret noget nr det perfekte .
Alligevel vil jeg gerne sprge , hvem i alverden af de tilstedevrende , der kan lse navnene p de nye tv-skrme , bortset fra dem der sidder ved det verste bord .
Det er komplet umuligt at se sit eget navn p skrmen .
Jeg vil gerne bede om , at man gr de ansvarlige opmrksom p dette problem , s vi faktisk kan lse , hvornr det er ved at vre vores tur til at f ordet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Fru McIntosh , jeg vil forsge at f afhjulpet problemet i overensstemmelse med Deres forslag ; det nye system afprves som bekendt i dag , og jeg vil gre alt , hvad jeg kan , for at f det udbedret .
<SPEAKER ID=56 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , nr jeg tager ordet i denne debat , er det for at understrege ndvendigheden af , at miljbetragtninger og borgersynspunkter og frem for alt udmntningen heraf inddrages i det videre arbejde med direktivet om hjhastighedsforbindelserne .
S vidt jeg kan se - men det er selvflgelig ikke helt gennemskueligt - har begge omrder , dvs. svel miljet som borgerne fet en svagere stilling i fllesholdningen .
Det m alt andet lige antages at vre til gavn for svel forbrugerne som miljet , at der etableres et sammenhngende hjhastighedsnet , men der savnes ungteligt en grundig undersgelse af miljaspektet i forbindelse med fremlggelsen af det oprindelige forslag .
Dette kunne have vret gjort meget tydeligere , og det er lidt beskmmende , at Kommissionen gr integration af miljet til et af de vigtigste instrumenter i fremtidens miljpolitik og s forsmmer oplagte muligheder , nr de foreligger som i tilfldet med interoperabiliteten .
<P>
Men nu m Kommissionen rette op p forsmmelserne og med strre styrke , end det hidtil er sket , bringe miljet ind i den videre diskussion , sledes at vi kan f skabt det sammenhngende hjhastighedsnet , der er helt ndvendigt for den videre europiske udvikling .
Enhver af os , der har tilbragt frustrerende timer i lufthavnene , og det er ungteligt sket i denne vinter , og i trafikkaos p vejene , og det er ogs sket , ved , hvor ndvendigt det er at binde Europa sammen med et effektivt jernbanesystem .
Uden det kan vi ikke klare fremtidens transportbehov .
S lad os nu f omsat ord til handling og ikke lade srinteresser i de enkelte lande blokere , og lad os anvende selvflgelige argumenter som f.eks. en forbedring af miljet i kombination med et mere effektivt transportsystem som et af pressionsmidlerne over for landene , nr de stritter imod , som de synes at gre i jeblikket .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det er livsvigtigt for vor fremtid , at vi ndrer vort transportsystem .
Et helt ndvendigt led heri er en tilpasning af jernbanesystemerne , sledes at det bliver muligt , at man p rimelig mde kan kre p hinandens strkninger , og at disse er rimeligt interoperable .
<P>
Det lyder alt sammen meget godt , og det er ogs vigtigt .
Det glder ogs for hjhastighedsforbindelserne .
Dernst er det lige s vigtigt , at systemerne ogs er interoperable i den forstand , at de bliver mere behagelige for brugeren .
Her taler jeg ikke alene om den tekniske interoperabilitet , men ogs om muligheden for tilslutning til for eksempel regionale linjer og for kb af billetter , hvad der virkelig er enormt besvrligt i Europa .
Jeg tror , at jeg er en af de f parlamentsmedlemmer , der af og til prver at rejse med tog gennem Europa i stedet for at flyve .
Det gr skam ikke s let at kbe billetter !
<P>
Hvis vi nr til den konklusion , at det str skidt til med interoperabiliteten , s skal vi alts ikke kun se p de tekniske forhold , men skam ogs p , hvordan vi kan gre det s brugervenligt som muligt for borgerne , sdan at systemerne ogs bliver behagelige at bruge , og sdan at vort milj bliver sparet noget mere i fremtiden .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min kollega , hr . Van der Waal , der er forhindret p grund af sygdom .
<P>
Europa-Kommissionens forslag om interoperabilitet i det europiske jernbanenet for hjhastighedstog er blevet ndret vsentligt af Rdet .
I stedet for at strbe hen mod et europisk jernbanenet for hjhastighedstog , lgger man nu mere vgt p opretholdelse af de eksisterende nationale hjhastighedsnet , som kun bliver gjort interoperable , hvor det er ndvendigt eller nskeligt .
<P>
Grunden hertil er tydelig .
Medlemsstaterne , isr Tyskland og Frankrig , som allerede rder over hjhastighedsnet , kan ved en obligatorisk harmonisering af de tekniske specifikationer vedrrende interoperabilitet tvinges ud i store udgifter .
Harmonisering af en eksisterende eller planlagt infrastruktur koster immervk mange penge . Penge , der blandt andet p grund af MU-kriterierne ikke er til rdighed , men lad det nu ligge .
Det m efterflgende beklages , at der ikke inden anlggelsen af de nationale hjhastighedsnet var europiske standarder i kraft .
<P>
Det m befrygtes , at Rdet sparer p skillingen og lader daleren rulle .
Det , at der ved siden af hinanden findes forskellige systemer for hjhastighedstog , som kun i minimalt omfang er interoperable , gr det vanskeligere for transportvirksomhederne at levere et produkt , der p de lange internationale strkninger kan konkurrere med fly , eftersom det rullende materiel skal tilpasses forskellige systemer og derfor bliver dyrere , eller fordi der skal skiftes lokomotiv .
Dertil kommer , at en begrnset interoperabilitet vanskeliggr den nskede liberalisering af den internationale personbefordring .
Endvidere begrnser den drlige interoperabilitet konkurrencen mellem de forskellige jernbaneindustrier .
Endelig kan det komme til at koste flere penge end dem , der nu spares , nr hjhastighedsnettene engang i fremtiden alligevel m tilpasses de europiske standarder .
<P>
Transportudvalgets betnkning , der sger at bringe Rdets tekst tilbage p Kommissionens spor , kan jeg , med undtagelse af ndringsforslag nr . 5 og 6 , sttte .
Jeg mener , at interoperabilitet af de funktionelle delsystemer , drift og brugere kan reguleres af sektoren selv , i det mindste nr man gr alvor af at liberalisere den internationale personbefordring .
<P>
ndringsforslag 3 om hurtig befordring af gods fortolker jeg som befordring af ekspresforsendelser ssom postforsendelser , hvor hurtig levering er pkrvet .
Det er jeg enig i .
Jeg takker ordfreren for hans nrmere forklaring .
<P>
I vrigt er der al mulig grund til ogs hurtigt at trffe foranstaltninger til forbedring af den konventionelle godsbefordring med jernbane .
Den nuvrende hastighed p omkring 27-37 km i timen m mindst tredobles . Dermed undgr vi , at hjhastighedstogene efter et stykke tid bliver brugt til uegentlige forml .
Forbedring af logistikken for den konventionelle befordring af varer pr. jernbane m bestemt ikke lades i stikken .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , hr . Castricum har gjort et glimrende stykke arbejde ogs - og isr - i forbindelse med vanskelighederne med at koordinere kravene fra de forskellige medlemslande med henblik p endelig at sikre vedtagelsen af direktivet om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog .
<P>
Vanskelighederne understreges af , at en rkke faktorer - milj , brugere og forvaltning - varierer fra land til land .
Heraf flger , at hvis man vil tilvejebringe interoperabilitet i det europiske jernbanenet , br man ogs sikre interoperabilitet for de elementer , der har tilknytning til jernbanenettet , ssom energi , styringskontrol , signaler og ikke mindst det rullende materiel .
<P>
Det er derfor , at Rdet tager afstand fra vanskelighederne i Kommissionens oprindelige forslag og til en vis grad vanskelighederne i Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Nr alt kommer til alt , kan den finansielle situation i en rkke medlemsstater og visse jernbaneselskaber ikke sikre interoperabilitet i infrastrukturerne .
Det er derfor nskeligt , at der sker en gradvis tilvejebringelse af interoperabilitet , hvad angr den grnseoverskridende regionaltrafik , den hurtige godstransport og i en senere - ikke fjern - fase den samlede jernbanetrafik .
<P>
Ordfreren , hr . Castricum , gr derfor det rigtige - og hermed knytter jeg trden til starten af mit indlg - nr han - idet han er klar over , at den flles holdning kun udgr en kompromislsning , hvori mange af de elementer , der var til stede i det oprindelige forslag , er ladt ude af betragtning - foreslr at godkende ndringsforslagene - jeg skal undlade at komme med detaljer - for at man i lbet af relativt kort tid kan virkeliggre etableringen af et grnseoverskridende hjhastighedsnet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , bningen af markederne for transporttjenesteydelser og kapitalgoder og udviklingen af den samlede jernbanesektors konkurrenceevne forudstter helt klart , at der udarbejdes en juridisk ramme med obligatoriske tekniske specifikationer for interoperabilitet og harmoniserede regler for at sikre interoperabiliteten i det europiske jernbanenet .
Det er ogs klart , at de aktioner , der skal sikre interoperabiliteten i jernbanenettene , navnlig hvad angr de tekniske regler , krver og vil krve en enorm teknisk og investeringsmssig indsats , eftersom jernbanesystemet i medlemsstaterne gennem halvandet rhundrede har udviklet sig med visioner , der har vret helt fremmede over for muligheden af et marked uden grnser og for den rolle , infrastrukturen spiller for dannelsen af dette system .
<P>
Der eksisterer p dette punkt en implicit holdning , som kan diskuteres ud fra en bred vision om udviklingen af jernbanenettene og tjenesteydelserne .
Nr man lser artiklerne i dette direktivforslag , fremgr det helt konkret , at manglen p interoperabilitet vil vre et problem , der giver anledning til dannelsen af indre grnser , som vil hindre den frie bevgelighed .
Lsningen af sprgsmlet omkring interoperabiliteten af nettene er derfor noget , der br have hj prioritet .
<P>
Det er sledes ndvendigt at gre sig klart , at s lnge der ikke er interoperabilitet , er der ikke fri bevgelighed .
Men en sdan udtalelse er egentlig overfldig .
Man kan ogs sprge sig selv , i hvor hj grad interoperabilitetsproblemerne er oprindelige og ndvendigvis skal lses frst , eller i hvor hj grad de er et mere eller mindre bevidst anvendt redskab til at begrnse den frie bevgelighed ud fra andre politikker eller andre interesser .
Kun ud fra dette synspunkt er det muligt at forst manglen p interoperabilitet i de forskellige jernbanenet for hjhastighedstog , som har udviklet sig de seneste r , og som stadig udvikler sig .
<P>
Hvis forklaring nummer to er tilfldet , skal problemet lses omvendt , nemlig ved at starte med at gennemtvinge den frie bevgelighed for s at se , hvordan hindringerne for interoperabiliteten mister deres betydning som politisk redskab og forsvinder af sig selv . Men det skal kun ske i rimeligt omfang og med de omkostninger , som de reelle behov for fri bevgelighed under alle omstndigheder medfrer .
Hr. formand , jeg vil ikke slutte mit indlg uden at lyknske hr . Castricum med hans strlende arbejde .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , en gradvis gennemfrelse af det europiske net for hjhastighedstog p basis af de eksisterende nationale net eller projektering af nye forudstter , at der sikres sammenkobling og interoperabilitet mellem infrastrukturerne , det faste udstyr , de logistiske systemer og det rullende materiel .
Der rejser sig imidlertid forskellige problemer , herunder problemet med omkostningerne i forbindelse med et sdant arbejde .
Omkostningerne i forbindelse med virkeliggrelsen af et grnseoverskridende jernbanenet for hjhastighedstog vil komme til at lbe op i umdelige summer , som medlemsstaternes jernbaneselskaber vil afholde strsteparten af , for man vil nppe f fllesskabsbudgettet til at bidrage hertil .
S , hvordan vil Frankrig - eller rettere det franske jernbaneselskab , SNCF , der allerede er strkt forgldet - bre sig ad med at finansiere nye infrastrukturer og nyt udstyr ?
<P>
Rent faktisk belber det underskud , som de franske jernbaner har kumuleret , og som bres af staten , dvs. skatteyderen , sig til 175 milliarder FF .
I 1995 kostede SNCF den franske skatteyder 49 milliarder FF med et underskud p 12 milliarder FF .
Vil SNCF vre i stand til at foretage nye investeringer , der sigter p at udvikle et bent og konkurrenceprget marked i sektoren for hjhastighedstog ?
<P>
Kommissionen er gunstigt stemt over for en nsten total bning af hjhastighedsnettet i n eneste fase .
Ville det imidlertid ikke vre at foretrkke at vlge en lsning med en gradvis bning i lighed med bningen af luftfarten ?
En alt for unuanceret anvendelse af konkurrenceretten kan skade udviklingen af den europiske jernbanetransport , der allerede lider under et strukturelt handicap i forhold til landevejstransporten .
Hvorfor ikke fordmme Europa-Kommissionen , nr den i sin sgen efter konkurrence for enhver pris vsentligt ndrer betingelserne i en aftale indget mellem Eurotunnel p den ene side og British Railways og SNCF p den anden ?
Disse to selskaber havde indget forpligtelser for 12 r , men Kommissionen har i sidste ende den 13. december 1994 besluttet at tildele 25 % af den sportid , der var forbeholdt dem , til deres konkurrenter , hvilket sledes stter sprgsmlstegn ved aftalens konomiske balance ?
<P>
Som afslutning og med baggrund i det , jeg lige har nvnt , kan man kun nre dyb mistillid til denne yderliggende konkurrencepolitik .
<SPEAKER ID=62 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne meddele Europa-Parlamentet , at Kommissionen kan acceptere alle de ndringsforslag , der er indeholdt i henstillingen fra Udvalget om Transport og Turisme om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog .
Disse ndringsforslag afspejler den holdning , Kommissionen indtog i sin meddelelse til Parlamentet om den flles holdning , og som medlemmerne af Transportudvalget vil vide , glder det mig altid , nr vi sledes nemt og smertefrit kan n til enighed indbyrdes .
<P>
Kommissionen kan dog ikke sttte hr .
Souliers ndringsforslag - ndringsforslag nr . 12 - fordi det ville komplicere de rammer for interoperabiliteten , som vi fastlgger , og det gr imod den indsats , der gres for at forenkle tingene .
<P>
Europa-Parlamentet ved jo fra vor meddelelse , at der er meget i den flles holdning , som giver os grund til bekymring - selv om vi ligesom ordfreren , hr . Castricum , fler en vis sympati med det synspunkt , at Rdets mindre ambitise flles holdning delvis er en reaktion p den vanskelige konomiske situation , som mange af Fllesskabets jernbaner oplever .
<P>
Nr det er sagt , br alle regeringer undg at fjerne s meget af det betydningsmssige indhold i interoperabiliteten , at det kun kommer til at vedrre de strukturelle delsystemers tekniske kapacitet p en mde , s der lgges strst vgt p at bevare de nuvrende nationale jernbaner .
Det kan da ikke vre den rigtige holdning p et tidspunkt , hvor tingene forandrer sig , hvor vi af alle mulige fornuftige transportmssige og konomiske hensyn br tnke kontinentalt .
Det str ganske klart , at det ligger indbygget i selve karakteren af jernbanesystemerne for hjhastighedstog , at interoperabiliteten har afgrende betydning ; i modsat fald undermineres hjhastighedstogenes konomiske bredygtighed p afgrende vis af de forsinkelser , som ellers fortsat vil gre sig gldende ved grnserne og vre til hinder for opbygningen af et meningsfyldt system for hjhastighedstog over hele vort kontinent .
<P>
Det er klart , at det er selvmodsigende og virkelighedsfjernt at tnke sig , at det interoperative transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog , der er brug for , kan skabes , uden at det krver en udstrakt tilpasning af de nationale jernbanesystemers nuvrende integritet .
Kommissionens holdning , som man , s vidt jeg forstr , generelt sttter her i Europa-Parlamentet , er at kmpe for at skabe et integreret transeuropisk jernbanesystem for hjhastighedstog , som kan konkurrere med andre transportformer p rimelige vilkr og gennem opfyldelse af passagerernes behov .
Det betyder naturligvis alle passagerers behov , ogs passagerer , hvis mobilitet er nedsat .
Europa-Parlamentet skylder hr . Watts tak , fordi han specifikt har gjort opmrksom p dette aspekt under forhandlingerne her .
<P>
Det er den vgt , som Parlamentet har lagt p interoperabiliteten , som gr , at jeg kan g ind for de ndringsforslag fra Transportudvalget , som bliver forelagt her i dag , og jeg hber , at de m finde sttte i hele forsamlingen .
Jeg vil srlig gerne opfordre Parlamentet til at bakke op om ndringsforslag nr . 6 , 7 , 8 og 9 , der handler om de tekniske specifikationer for interoperabiliteten .
Disse tekniske specifikationer udgr en positiv ny holdning i et direktiv , og man bringer dermed direktivforslagets tekniske bestemmelser om faststtelse af normer eller standarder i anvendelse .
<P>
Man sger i ndringsforslagene ligeledes at opn noget lige s strkt som vort oprindelige forslag , nr det glder miljet , driften og delsystemerne for brugerne .
Forskellige nationale love om driften og miljet kan jo helt klart blive en praktisk hindring for interoperabiliteten , s disse aspekter m med i direktivet , ellers vil det gode stykke arbejde med at sikre de tekniske normers interoperabilitet vre spildt .
<P>
Endelig vil jeg i srdeleshed anbefale , at man stemmer for ndringsforslag nr . 11 , i og med at det p ny indfrer tanken om forbrugerbeskyttelse som et grundlggende krav i dette forslag .
<P>
Som hr . Watts sagde , er interoperabiliteten for hjhastighedstog nppe et inspirerende kamprb at samles om .
Sknt det m siges , at hvis man kommer ud for , at ens tog bliver forsinket i lngere tid ved en grnse , fordi der skal andet personale til , eller der skal foretages tekniske ndringer , s kan man nok udvikle nogle ganske revolutionre flelser om de hindringer , der stadig er indbygget i vort transportsystem , specielt hvis man kommer for sent p den til et mde , eller hvis det er en meget varm dag , og brnene er trstige .
S hjhastighedstogenes operabilitet vil , efterhnden som hjhastighedstogene bliver mere og mere udbredte , finde vej til hovedstrmningerne i det politiske ordforrd .
Jeg ved , at hr . Castricum og andre vil glde sig over denne civiliserede udvikling .
<P>
Det kan lade sig gre inden for en overskuelig fremtid at f bugt med de forsinkelser , man kommer ud for som passager i et hjhastighedstog .
Derefter kan vi sikre yderligere fremskridt ved at fremme interoperabiliteten for de skaldte konventionelle tog . Jeg er overbevist om , at hr .
Castricum og andre medlemmer af Europa-Parlamentet vil nske at tage del i denne gunstige udvikling .
Jeg glder mig over den holdning , de lgger for dagen og over deres effektive arbejde , og jeg hber , at denne holdning vil vinde strre og strre udbredelse i praksis blandt medlemsstaternes regeringer i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Jernbanetransport af farligt gods
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A40074 / 96 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods ( C4-0003 / 96-94 / 0284 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Cornelissen ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , vort udvalg er af den opfattelse , at det , under hensyn til den potentielle risiko ved befordring af farligt gods , er ndvendigt at faststte strenge forskrifter p dette omrde .
Det glder ogs for jernbanebefordring . Jernbanebefordring er forholdsvis sikker , men det er ofte store mngder , der transporteres , og jernbanesporene gr ofte gennem byomrder .
Vi medvirker da ogs gerne til indfrelsen af ensartede forskrifter for befordring af farligt gods inden for hele Den Europiske Union .
Sdanne ensartede forskrifter skal sikre et acceptabelt sikkerhedsniveau og fjerne eksisterende hindringer for fri bevgelighed for produkter mellem medlemsstaterne , hvad angr befordringsmidler .
<P>
Det opfylder Rdets flles holdning , og den kan regne med vor sttte . Men p to punkter er vi ikke overbevist .
Vi vil give medlemsstaterne mulighed for at faststte srlige bestemmelser for befordring , der har lokal betydning - jeg understreger lokal betydning - for eksempel for befordring p jernbaner med smal sporvidde , havnespor og jernbaner i bjergomrder - naturligvis under iagttagelse af fllesskabsretten og p betingelse af , at disse bestemmelser ikke kommer i konflikt med den frie bevgelighed .
<P>
Det andet punkt vedrrer forhndsunderretning af de lokale myndigheder , nr det drejer sig om ekstremt farlig transport .
Jernbaneulykken i Flandern torsdag i forrige uge har p ny gjort det klart , at man trods gode sikkerhedsstandarder aldrig kan udelukke ulykker .
Det glder ogs ekstremt farlig transport .
Vi mener , at det ved en uforudselig ulykke i forbindelse med en srlig farlig transport er vigtigt , at de lokale myndigheder er underrettet om denne transport .
Jeg er klar over , at det ikke er let at faststte anvendelige kriterier for begrebet  ekstrem farlig transport  .
Jeg nsker derfor ogs at appellere til de kreative krfter i Generaldirektorat VII .
<P>
Til sidst to slutbemrkninger .
Jeg er ikke udelt begejstret for den nye artikel 5 , stk . 2a og 2b , som giver medlemsstaterne befjelse til at faststte strengere forskrifter for transport gennem tunnelen under Kanalen og tunneler , som har kendetegn svarende til denne .
Hvordan tnker kommissren sig at anvende begrebet  tunneler , som har kendetegn svarende til tunnelen under Kanalen  ? Drejer det sig om betonblandingen ?
Jeg kan forestille mig en masse  tilsvarende kendetegn  .
Men hvordan tnker han sig at anvende dette begreb ?
For mig drejer det sig om , at Kommissionen skal pse , at denne artikel ikke bliver misbrugt til at lgge sten i vejen for det indre marked for jernbanebefordring .
Jeg forstr p et brev , som jeg nyligt fandt p faxen , at sammenslutningen af europiske jernbaneselskaber nrer bekymring p dette punkt .
Jeg vil gerne have et klart svar fra kommissren p dette punkt .
<P>
Til slut : Hvordan ser kommissren udviklingen for befordring af farligt gods p lidt lngere sigt ?
Forventer kommissren en vsentlig strre vkst i transporten af farligt gods ?
Hvis det er tilfldet , finder han s anledning til og mulighed for at gribe regulerende ind ?
For vi befinder os i en del af verden , hvor mennesker bor tt sammenpakket .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , dette forslag skal tjene det meget positive forml at harmonisere medlemsstaternes sikkerhedsprincipper for transport af farligt gods .
Det foresls endvidere , at vi indarbejder bestemmelserne i RIDreglerne , som disse finder anvendelse for internationale jernbanetransporter , i fllesskabslovgivningen , sledes at disse regler ogs kommer til at glde for transaktioner inden for medlemsstaterne .
Min gruppe gr strkt ind for disse forholdsregler .
<P>
Ved frstebehandlingen blev der udtrykt bekymring over jernbanernes sikkerhedsnormer i steuropa i srdeleshed , og der var ligeledes bekymring i forbindelse med forhndsvarslingen til de offentlige myndigheder ved jernbanetransport af farligt gods .
Med sin flles holdning ndrede Rdet bde Kommissionens tekst og Parlamentets udtalelse .
Mens vi som gruppe kan sttte den holdning , ordfreren og Udvalget om Transport og Turisme har anlagt , har vi visse forbehold vedrrende det antal undtagelser , Rdet foretager , specielt i artikel 5 .
Vi mener , at dette kan komme til at indebre , at jernbanerne bliver ringere stillet end andre transportformer .
<P>
Min gruppe har altid ment , at en strre del af godstransporten , og det glder i srdeleshed transport af gods , der karakteriseres som farligt eller meget farligt , br ske pr. jernbane .
Vi ved , at ogs jernbanerne selv gr ind for en harmoniseret holdning p basis af RID-principperne .
Under de tidligere forhandlinger har vi hrt om hjhastighedstogenes interoperabilitet .
Min gruppe s gerne denne interoperabilitet udvidet til alle former for jernbanetransport , ogs den mere vsentlige godstransport .
Vi mener dog stadig , at det af sikkerhedshensyn er vigtigt , at de offentlige myndigheder bliver underrettet .
<P>
Som konklusion kan jeg sige , at min gruppe vil sttte den betnkning , som Udvalget om Transport og Turisme har udarbejdet , men jeg vil gerne fremhve vore forbehold med hensyn til Rdets holdning , specielt for s vidt angr artikel 5 .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe glder sig over den flles holdning og denne lejlighed til at f indarbejdet de normer , der er fastlagt i FN-aftalen om jernbanetransport af farligt gods , i national og europisk lovgivning .
Mlet er jo klart - at opn det hjest mulige sikkerhedsniveau og indfre et indre marked i Europa for disse transporttjenester .
De resterende hindringer for varernes frie bevgelighed mellem medlemsstaterne , hindringer der vedrrer transportudstyr som togvogne , cylindre , tanke , pakning og sikkerhedsudstyr , skulle ogs falde bort med disse forslag .
<P>
I artikel 7 i den flles holdning har Rdet accepteret det ndringsforslag , som Europa-Parlamentet under frstebehandlingen stillede om at give medlemsstaterne ret til at indg aftaler om jernbanetransporter med stater fra det tidligere Sovjetunionen , som ikke er med i COTIF , hvilket glder os .
Vi glder os ogs over , at medlemsstaterne i meget specifikke tilflde fr mulighed for at bevare deres nationale lovgivning , for s vidt angr transport af farligt gods gennem tunnelen under Kanalen og andre lignende tunneler , som er en unik konstruktion i fremtiden .
Det glder derfor ikke blot tunnelen under Kanalen , men ogs - og det er jeg da sikker p , at ordfreren vil vide at vrdstte - andre faste forbindelser som for eksempel forbindelserne mellem Danmark og Sverige .
<P>
Denne og andre undtagelser , der er omfattet af den flles holdning , har et begrnset anvendelsesomrde , sledes at de kun fr lokal betydning , og det er ikke sandsynligt , at de kommer til at hmme indfrelsen af et indre marked for jernbanetransporten .
<P>
Vi sttter ligeledes de to andre ndringsforslag , specielt ndringsforslag nr . 1 , hvori man opfordrer til , at de forskellige nationale myndigheder skal underrettes p forhnd om transporter af meget farligt gods .
Ogs ndringsforslag nr . 2 , iflge hvilket medlemsstaternes rettigheder ikke skal begrnses , nr det glder vedtagelse af srlige regler for transport af farligt gods for eksempel ad baner med smal sporvidde eller bjergbaner .
Disse to ndringsforslag forbedrer den flles holdning .
<P>
Vi anbefaler Europa-Parlamentet at stemme for disse ndringsforslag og den flles holdning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , hr . Cornelissen har prsteret et udmrket stykke arbejde og det p forholdsvis kort tid , nr man tnker p , at det ikke er lngere siden end i januar dette r , at han fik til opgave at udrede problematikken omkring den indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods .
Ordfreren har - idet han uddelegerer ansvaret til de enkelte medlemslande og giver dem mulighed for selv at tage stilling til de enkelte tilflde - sgt at opn en s ensartet gennemfrelse som muligt af lovgivningen vedrrende transport af farligt gods i de enkelte medlemsstater og mellem de forskellige stater .
Det er f.eks. gjort obligatorisk for medlemsstaterne at underrette de kompetente myndigheder , sledes at redningstjenesterne i alle de omrder , hvor transporten af det farlige gods foregr , kan sttes i beredskab .
Imidlertid faststtes der undtagelsesordninger for Kanaltunnelen samt for transport af ekstremt farligt gods , som f.eks. dioxiner og furaner .
<SPEAKER ID=69 NAME="Neil Kinnock">
Jeg vil gerne begynde med at takke Udvalget om Transport og Turisme , og i srdeleshed ordfreren , hr . Cornelissen , for deres anbefaling af en andenbehandling af dette forslag om en ensartet ordning for sikker jernbanebefordring af farligt gods inden for hele Unionens omrde .
Forslagets forml er at fjerne de eksisterende hindringer for varernes frie bevgelighed mellem medlemsstaterne .
Hvis vi indfrer den samme ordning for enhver form for transport af farligt gods , opnr vi naturligvis , at gennemskueligheden og klarheden for brugeren bliver bedre , og vi fr et hjere sikkerhedsniveau .
Kommissionen erkender jo naturligvis , at de eksisterende nationale ordninger for transport af farligt gods er udviklet individuelt og p uensartet vis .
Vi mener selvflgelig ikke , at harmoniseringen kan gennemfres fra den ene dag til den anden .
Vi har derfor srget for , at forslaget indebrer en vis smidighed og giver medlemsstaterne ret til at opretholde strengere krav eller visse undtagelser , forudsat at disse ikke er i modstrid med det indre markeds princip og den frie ret til at levere tjenesteydelser p transportomrdet .
Rdet har get den smidighed , der l i vort oprindelige forslag .
<P>
Det glder mig at kunne sige , at to af de ndringsforslag , som Parlamentet stillede under frstebehandlingen , er blevet indarbejdet i den flles holdning , og i visse tilflde har man vedtaget en strengere ordning for medlemsstaterne , en ndring som afspejler nden i et tredje ndringsforslag , som Parlamentet stillede under frstebehandlingen , som De mske erindrer .
<P>
Hvis vi nu skal se p de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet fr forelagt her i dag , m jeg sige , at vi finder , at det frste bde er undigt bureaukratisk og ogs umuligt at gennemfre i praksis .
Der stilles krav om , at myndighederne skal underrettes p forhnd om enhver fragt af det , som kaldes meget farligt gods .
Da det ikke specificeres , hvad man mener med  meget farligt  , og da der allerede glder underretningspligt for meget farligt gods , som for eksempel radioaktive substanser , finder vi det i Kommissionen ikke formlstjenligt at indfre en ny tung administrativ byrde , som ikke frer til en klar forgelse af sikkerheden .
<P>
Det andet ndringsforslag , som hr .
Cornelissen specielt var inde p , er allerede omhandlet i artikel 6 , stk .
11 , og i det nye stk . 14 i artikel 6 i den flles holdning , hvormed medlemsstaterne fr mulighed for at anvende mindre strenge regler for transport , som alene finder sted inden for et havne- eller lufthavnsomrde , inden for et bestemt industrivirksomhedsomrde eller mellem to srskilte industrivirksomhedsomrder .
Dette ndringsforslag er derfor undvendigt .
<P>
Vedrrende det punkt i sammenhng med tunnelen under Kanalen , som hr . Cornelissen tog op , nede man i Rdet frem til et vanskeligt politisk kompromis - hvilket jeg ogs tror , han anerkender - sledes at man tillader opretholdelse af afvigende , strengere praksis gennem tunnelen under Kanalen af sikkerhedshensyn .
Medlemsstaterne kunne ikke acceptere , at eksisterende regler , der er strengere end RID-reglerne , skulle bortfalde p grund af dette direktiv .
De enestende tekniske kendetegn , der glder for tunnelen under Kanalen , og ligeledes for resundstunnelen , som frk . McIntosh mindede os om , blev anerkendt under drftelserne i Rdet .
<P>
Kommissionen anser den flles holdning , der blev vedtaget af Rdet , for at vre et omhyggeligt afbalanceret kompromis , som man er net frem til for at sikre et vsentligt fremskridt for Fllesskabet i henseende til en forbedring af sikkerheden ved jernbanebefordring af farligt gods .
Jeg forstr det sledes , at det er hr . Cornelissens og hans udvalgs generelle opfattelse , at dette er et markant fremskridt .
Jeg takker for deres sttte og forstelse for , at det ikke altid er s nemt at f vedtaget det , vi helst s som den maksimale holdning p baggrund af selve Rdets art - dette reprsenterer jo medlemsstater , der har divergerende - eller i det mindste forskellige - interesser bde p dette felt og p andre felter .
<SPEAKER ID=70 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg takker kommissren for svaret , selvom jeg , det forstr han nok , ikke er enig med ham i alle enkeltheder .
Men jeg vil gerne bede ham om at give et noget klarere svar p mit sprgsml om , hvordan Kommissionen vil behandle begrebet  tunneler , som har kendetegn svarende til tunnelen under Kanalen  .
Betyder det helt konkret , at vi m tnke p for eksempel den tunnel , der er under bygning i Danmark , og at det skal begrnses til den slags tunneler ?
Der str nemlig ikke  tilsvarende tunneler  , men  tunneler , som har tilsvarende kendetegn  .
Det gr os lidt mistroiske .
<SPEAKER ID=71 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg skal med glde svare hr . Cornelissen .
 Tilsvarende kendetegn  fastlgger et bredt forsteligt koncept , men derudover vil en kvalificeret gruppe , for at sikre at der sker en omhyggelig vurdering , f befjelse til at gennemfre en nje analyse af de strre tunneler , som kunne tnkes at falde ind under denne lovgivning .
Der er derfor absolut ikke tale om - selv ikke i de brede termer i dette lovgivningsforslag - at der anlgges en skdesls holdning , eller om at en eller flere medlemsstater kan udtnke en mde , hvorp de kan smyge sig uden om denne lovgivnings virkninger i tilflde , der vedrrer en stor tunnel , blot som flge af en pregnet uensartethed eller en pregnet mangel ved definitionen i forslaget .
<P>
Disse tunneler er i kraft af selve deres art storslede eksempler p infrastrukturudvikling .
I kraft af selve deres art m og skal de vre sikre , nr de anvendes til befordring af farligt gods .
I kraft af selve lovgivningens art og medlemsstaternes og Kommissionens holdning vil der blive foretaget den mest grundige og omhyggelige undersgelse af tunnelernes specifikationer og potentiale for at sikre , at ikke blot den lovgivning , vi her fr forelagt , men ogs de bedste praktiske normer for befordring af farligt gods bliver overholdt .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.50 )
