<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , fr vi begynder p vores arbejde , vil jeg gerne byde velkommen til den tidligere Europiske Ombudsmand , hr . Sderman , som overvrer dette mde fra tilhrerlogen .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at takke ham for den indsats , serisitet og faglige dygtighed , han lagde for dagen i de r , hvor han var Europisk Ombudsmand .
Jeg er sikker p , at hans eksempel bliver fulgt af den nye Ombudsmand , hr . Diamandouros , som jeg gerne vil byde lige s varmt velkommen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0229 / 2003 ) af Stockton for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2002 ( C5-0271 / 2003 - 2003 / 2068 ( INI ) ) .
<P>
Jeg giver nu ordet til Den Europiske Ombudsmand , hr . Diamandouros .
<SPEAKER ID=7 NAME="Diamandouros">
Hr. formand , jeg takker for lejligheden til at tale til Parlamentet for frste gang som europisk ombudsmand og prsentere Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2002 .
Betnkningen dkker det seneste r i embedet for den frste europiske ombudsmand , Jacob Sderman , der er til stede i dag , og som trdte tilbage i marts 2003 .
Jeg vil gerne hylde hans mange bedrifter p de europiske borgeres vegne .
<P>
Blandt hr . Sdermans strste bedrifter er etableringen af embedet for Den Europiske Ombudsmand som en effektiv og velkendt institution , der fremmer benhed , ansvar og god forvaltningsskik .
Andre vigtige bedrifter omfatter kodeksen for god forvaltningsskik , som blev vedtaget ved en beslutning af Parlamentet i 2001 , en kodeks for klagere i henhold til artikel 226 , overtrdelsesproceduren , som blev vedtaget af Kommissionen sidste r , samt ophvelsen af aldersgrnser i forbindelse med ansttelse i institutionerne og organerne .
Som observatr ved det konvent , der udarbejdede et udkast til det europiske charter om grundlggende rettigheder , har hr . Sderman foreslet og fet gennemfrt , at chartret omfatter retten til god og forsvarlig forvaltning .
Som observatr ved Det Europiske Konvent er det lykkedes ham at sikre , at forfatningsudkastet udtrykkeligt nvner Ombudsmandens institution , udgr et retsgrundlag for en lov om god og forsvarlig forvaltning samt indeholder oplysninger til borgerne om deres muligheder for at klage til de nationale domstole . Hr .
Sderman har endvidere givet mig uvurderlig vejledning og sttte til oprettelsen af et ombudsmandsembede i Grkenland .
Jeg vil prve at leve op til de forventninger , der er skabt af den tidligere ombudsmands bedrifter , og udfre hans arbejde ved at opretholde og yderligere udvikle denne institutions kapacitet til at tjene alle EU ' s borgere s effektivt som muligt .
<P>
I rsberetningen for 2002 beskrives de fremskridt , der har vret i forbindelse med behandling af klager , fremme af god forvaltning og udbredelse af borgernes kendskab til institutionen .
I 2002 steg antallet af klager til 2211 , og dermed var det frste r i Den Europiske Ombudsmands historie , at antallet oversteg 2000 .
Antallet af klager via hjemmesiden og e-mails er stigende .
Ca. halvdelen af alle klager modtaget i 2002 blev sendt p denne mde .
Derudover blev der modtaget og besvaret over 3.700 elektroniske anmodninger om oplysninger .
<P>
Ombudsmanden tog flere foresprgsler op til behandling i 2002 end nogensinde fr - 8 % flere end i 2001 , herunder to foresprgsler p eget initiativ - og behandlede dem mere effektivt .
Ved rets slutning , glder det mig at kunne meddele , var alle p nr fire foresprgsler frdigbehandlet inden for t r , som er mlstningen for sagsbehandling .
Jeg er forpligtet til at opretholde og udvide vores tjeneste til borgerne ved at bruge ressourcerne s effektivt som muligt , og , nr der er behov for det , ansge om yderligere ressourcer p et realistisk niveau .
<P>
Ombudsmanden har endvidere brug for de vrige institutioners samarbejde for at kunne besvare klagerne hurtigt , detaljeret og korrekt .
rsberetningen for 2002 indeholder mange eksempler p sager , hvor institutionerne og organerne traf hurtige foranstaltninger for at afgre sprgsmlet , s snart klagen var indgivet , eller reagerede positivt p Ombudsmandens forslag og henstillinger .
Ombudsmanden gjorde endvidere en stor indsats i 2002 for at ge den offentlige bevidsthed om borgernes ret til at klage - med indgivelse af klager p en mde , der gjorde en forskel .
Vi udarbejdede en vejledning til borgerne , der er udgivet p 11 sprog .
Vi udstedte en pressemeddelelse ca. hver 10. dag , og Ombudsmandens arbejde blev prsenteret ved mange lejligheder p seminarer og mder i medlemsstaterne .
<P>
Som tidligere national ombudsmand kan jeg bevidne , at Den Europiske Ombudsmand helt sikkert er blandt de mest kendte ombudsmandsembeder i verden - og formentlig den mest kendte .
F.eks. indeholder over 3.000 hjemmesider nu et aktivt link til Den Europiske Ombudsmands hjemmeside .
<P>
I lbet af 2002 foretog Den Europiske Ombudsmand endvidere de vigtigste forberedelser til EU ' s kommende udvidelse og blev en af de frste EU-institutioner , der nede ud til borgerne p kandidatlandenes sprog , bde skriftligt og elektronisk .
<P>
Vi intensiverer nu forberedelserne for at klare overgangen til behandling af klager fra 25 medlemsstater s problemfrit som muligt .
Forberedelserne omfatter ansttelse af jurister fra de nye medlemsstater samt indfrelse af en forbedret computerdatabase til at assistere i behandlingen af klager .
<P>
Ombudsmandens institutioner findes i alle de 10 stater , der tiltrder EU nste r .
De er nu fuldt ud integreret i samarbejdsnetvrket mellem Den Europiske Ombudsmand og ombudsmnd og lignende organer i medlemsstaterne .
Samarbejdet gennem netvrket er udvidet for alle medlemsstater , eksisterende og nye .
Netvrkets online-ressourcer omfatter f.eks. nu en fast tjeneste , Ombudsman Daily News , til medlemmer og et livligt internetforum til udveksling af oplysninger og ider .
<P>
Hovedformlet med institutionen Den Europiske Ombudsmand er , som jeg ser det , at hjlpe med at styrke EU ' s demokratiske tilstedevrelse ved at fremme retsstatsprincippet , god forvaltningsskik og respekt for menneskerettigheder i EU ' s eksisterende og nye medlemsstater .
<P>
Ombudsmanden skal ud over at reagere p klager , der modtages , ogs spille en proaktiv rolle i at fremme de demokratiske vrdier og give borgerne mere indflydelse og flere valgmuligheder .
<P>
Jeg vil bygge videre p det , der allerede er opnet og fuldt ud udnytte de muligheder , som den nye teknologi giver mulighed for . Jeg vil samarbejde tt med netvrket af nationale og regionale ombudsmnd for at udvide rammerne for udenretslige klagemuligheder , ge Ombudsmandens institutionelle rolle og n ud til EU ' s ldre og unge borgere , oplyse dem om deres rettigheder i henhold til fllesskabsret samt udve og forsvare disse rettigheder .
Beslutningen , der blev vedtaget af Parlamentet i gr i Gil-Robles / Tsatsos-betnkningen , vil bidrage betydeligt til disse bestrbelser , og det glder mig meget .
<P>
Hvis forfatningen ogs kommer til at omfatte en henvisning til systemet med udenretslige klagemuligheder , vil det vre en reel og tydelig bedrift for borgerne , der alt for ofte lades i stikken i forbindelse med den europiske integration .
Jeg fler mig forpligtet til at gre en stor indsats p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne takke lord Stockton for hans fremragende betnkning og de konstruktive forslag .
Jeg vil ogs gerne takke formanden for Udvalget for Andragender , hr . Gemelli , for det engagement og den sttte , som udvalget har vist og fortsat viser i relation til Den Europiske Ombudsmands arbejde .
Siden jeg er tiltrdt , har jeg mdt stor vilje fra mange af EU-institutionerne og -organerne til at samarbejde med Ombudsmanden .
Jeg vil isr gerne fremhve den positive indstilling fra formanden , hr . Cox , og fra den ansvarlige kommissr , fru de Palacio .
<P>
Jeg ser frem til at fortstte det ttte samarbejde med alle institutionerne og organerne , bde for at forbedre kvaliteten af EU ' s forvaltning og n ud til borgerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke alle medlemmerne af Parlamentet til dette mde og give udtryk for min store samarbejdsvilje i forbindelse med det arbejde , der bliver gjort i forbindelse med borgernes problemer , og som ofte ikke anerkendes .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton (PPE-DE).">
Hr. formand , der er et udtryk , der hedder " stik den " .
Ombudsmanden har nsten overget undertegnede i den detaljerede fremstilling af betnkningen .
Der er dog et par punkter , som jeg gerne vil berre .
Det er en stor glde at se den tidligere ombudsmand , hr . Sderman , i den officielle loge .
Han har som sin efterflger vret meget hjlpsom under udarbejdelsen af betnkningen .
Nogle af de henstillinger , som jeg har anfrt i slutningen under " Hvad byder fremtiden p ?
" blev udarbejdet p grundlag af deres viden og - mske - min frkhed .
<P>
Med en beundringsvrdig indsats er det lykkedes den tidligere ombudsmand at skabe stor opmrksomhed omkring embedet og placere det p landkortet med hensyn til forvaltning .
Det glder mig , at Kommissionen efter gentagne anmodninger , bde fra Udvalget for Andragender og andre , nu alvorligt overvejer at tilslutte sig kodeksen for god forvaltningsskik . Hr .
Diamandouros har allerede underrettet mig om , at tingene er begyndt at g hurtigere , og at der muligvis vil blive opnet resultater i 2005 .
Han har uden tvivl svunget pisken over Kommissionen .
<P>
Der er imidlertid et eller to andre punkter , jeg gerne vil berre .
Ombudsmandens rolle i forbindelse med undersgelser i samarbejde med Parlamentet er meget vsentlig .
Der er ofte sprgsml - ikke blot som flge af klager eller i nogle tilflde andragender til Udvalget for Andragender - men ogs mere generelle sprgsml , som skal undersges .
Jeg nsker at se en udvidelse af befjelserne og samarbejdet , ikke blot med Udvalget for Andragender , men ogs med andre af Parlamentets omrder .
<P>
Det er endvidere positivt , at Ombudsmanden har taget initiativ til at oprette og fortstte arbejdet med nationale og regionale ombudsmnd .
Hvis jeg husker korrekt , afholder han en konference i lbet af de nste par r , hvor han vil samle trdene , s Europas borgere har en mere samlet indgangsvinkel til begrebet ombudsmand , bde p nationalt og regionalt plan .
Jeg vil gerne opfordre ham til srge for , at mindst t medlem af Udvalget for Andragender deltager i konferencen , hvis det er muligt , s der er en form for kontinuitet - en lige linje .
Vi ved alle , hvor let sprgsml af stor vigtighed for den enkelte borger forsvinder , nr de skal igennem hele systemet via de enkelte afdelinger , udvalg eller direktorater osv .
En af Parlamentets opgaver er at sikre , at der er s f huller som muligt , og at s f sprgsml som muligt forsvinder i disse huller .
<P>
Det har endvidere vret vigtigt i udviklingen af forholdet til borgerne i de nye medlemsstater .
Vi har mske en tendens til at glemme , hvor fortrolige vi som borgere er blevet med mange af institutionerne , og hvor fortrolige vi er blevet med nogle af mekanismerne .
De tal , som ombudsmanden nvnte , viser , at den europiske borger er blevet meget bevidst om institutionerne .
Det er dog ikke ndvendigvis tilfldet for de nye medlemsstater .
Derfor br vi mske koncentrere vores ressourcer og indsats om at bringe deres kendskab og forstelse p hjde med det kendskab og den forstelse , som resten af de europiske borgere har .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne takke hr . Sderman .
Han har vret fantastisk venlig over for mig , og han har ved mere end n lejlighed vist , at han ikke blot har stor indsigt i sagerne , men ogs en mske lidt atypisk sans for humor i relation til udarbejdelsen af resultaterne .
Jeg vil gerne anbefale betnkningen til Parlamentet og takke den nuvrende ombudsmand for de venlige ord .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Hr . Sderman , bemrkningen om den humoristiske sans er en kompliment , som er srlig betydningsfuld , nr den kommer fra en brite .
<SPEAKER ID=10 NAME="De Palacio">
Hr. formand , hr. ombudsmand , hr .
Sderman , mine damer og herrer , denne forhandling finder sted p et centralt tidspunkt , da den drejer sig om en rsberetning , der er udarbejdet og forelagt af den forrige ombudsmand , eftersom hr . Diamandouros frst tiltrdte som ombudsmand i april 2003 .
<P>
Kommissionen havde allerede lejlighed til at mdes med den nye ombudsmand i begyndelsen af april og lyknske ham med valget samt udtrykke vores hb om , at vi fr et godt samarbejde , og at han fr stor succes med arbejdet , bl.a. fordi hans forgnger har givet ham meget at leve op til .
Nr man har meget at leve op til , krver det en ekstra indsats , men jeg er sikker p , at hr . Diamandouros vil klare denne udfordring med succes .
<P>
Under den forrige forhandling om Den Europiske Ombudsmands aktiviteter i 2001 havde Kommissionen ogs grund til at lyknske hr . Sderman .
Denne gang sker det p grund af hans pionrindsats for at f etableret det europiske mglingssystem , og jeg er ikke i tvivl om , at vi vil kmpe videre ved hr .
Diamandouros ' side med samme dygtighed , initiativ og fremdrift .
<P>
Ligesom ordfreren kan Kommissionen kun glde sig over oprettelsen af netvrk med nationale og regionale ombudsmnd og over de bemrkelsesvrdige forbedringer , han har lavet for at f en hurtigere sagsbehandling , samt over hans bidrag til konventet og den aktive forberedelse af udvidelsen .
<P>
Med hensyn til sagsbehandlingen af klagerne glder Kommissionen sig over Parlamentets beslutning , der har betydet , at de europiske myndigheder ved talrige lejligheder har taget passende skridt for at finde en lsning , s snart de var blevet orienteret om det pgldende problem , mens problemerne i andre tilflde er blevet lst ved en gensidig aftale .
<P>
Vi er her for at tjene borgernes interesser .
Derfor har Kommissionen altid bestrbt sig p at arbejde tt sammen med Ombudsmanden i den daglige behandling af de enkelte klager .
Det er dog korrekt , at der til tider er meningsforskelle .
Det er naturligvis forsteligt , men der er altid en ben og konstruktiv dialog .
<P>
Med hensyn til kodeksen for god forvaltningsskik , som ordfreren , lord Stockton , har henvist s tydeligt til - jeg takker for den positive indsats - arbejder Kommissionen p sagen , men det er ndvendigt at time tingene omhyggeligt .
Kommissionens kodeks , der overordnet og i det vsentligste svarer til den , vi i sin tid diskuterede og drftede med hr .
Sderman , og som Parlamentet vedtog , trdte i kraft i november 2001 .
Den frste gennemfrelsesberetning er blevet udarbejdet , men der er ikke get tilstrkkelig lang tid til , at vi kan danne os en fuldstndig og frdig id om , hvordan den nuvrende forordning fungerer , og dermed om den eventuelt kan forbedres .
<P>
Der er desuden et yderligere sprgsml .
Den anden gennemfrelsesberetning er under udarbejdelse for alle institutionerne .
Selv om den dkker alle institutionerne - den skal gre det muligt at fastlgge en flles kurs for dem alle - skal vi huske p , at vi endnu ikke kender resultatet af regeringskonferencen .
Hvis den tekst , konventet vedtager , bliver vedtaget af regeringskonferencen , fr vi et retsgrundlag med henblik p at kunne tage initiativ til en flles kodeks for alle institutionerne i en flles beslutningsprocedure med Parlamentet .
I den nuvrende situation , der som bekendt er baseret p traktatens artikel 308 , er der kun tale om , at Europa-Parlamentet afgiver en udtalelse , som desuden skal vre enstemmig .
I denne forbindelse er det vigtigt at se , hvilket resultat regeringskonferencen nr frem til , fr vi tager endelige skridt i denne henseende .
<P>
Hvad angr aktindsigten i forbindelse med overtrdelsesproceduren , m vi ikke glemme , at overtrdelsesproceduren er et srligt instrument , Kommissionen har til sin rdighed , og som har til forml at sikre , at fllesskabsretten bliver efterlevet .
Det er absolut ndvendigt , at Kommissionen kan gennemfre sine undersgelser og g i dialog med medlemsstaterne helt selvstndigt .
Det er ndvendigt , at Kommissionen har den ndvendige manvremargen til at udve denne magt .
Det er derfor et sprgsml om balance mellem kravene om gennemsigtighed og behovet for den ndvendige fortrolighed i dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
P den anden side har Domstolens retspraksis skabt en juridisk ramme p omrdet , vi ikke kan sidde overhrig .
Med hensyn til de afsluttede overtrdelsessager har Kommissionen dog revideret sin praksis , og der er nu i princippet aktindsigt i henhold til forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne gentage min tak til ordfreren , lord Stockton , og lyknske ham offentligt samt give den nye ombudsmand , hr .
Diamandouros , Kommissionens fulde opbakning og sttte , som det var tilfldet med hans forgnger .
Jeg kan dog ikke afslutte mit indlg uden at komme med en berettiget ros . Hr .
Diamandouros har netop sagt , at ombudsmandsinstitutionens vigtigste rolle er at styrke EU ' s demokratiske tilstedevrelse og fremme retsstaten , god forvaltningsskik og respekten for menneskerettighederne .
<P>
I denne henseende br vi alle takke hr . Sderman for hans indsats og arbejde i lbet af rene , for han har som leder af ombudsmandsinstitutionen arbejdet for og opnet denne forbedring og styrkelse af retsstaten , den gode forvaltningsskik og respekten for menneskerettighederne i hele EU og endda i de nye ansgerlande , som om kort tid ogs er medlemmer af Unionen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne rette en tak til Jacob Sderman for at have ptaget sig rollen som ombudsmand p det tidspunkt , hvor Ombudsmanden blev indfrt , og sledes for langsomt at have bygget denne rolle op .
<P>
I dag vil jeg gerne byde velkommen til den nye ombudsmand , som skal lfte denne vrdifulde arv .
Som kommissren , fru de Palacio , s rigtigt sagde , har vi sat vores ml hjt , og derfor skal vi blive ved med at hve det juridiske og kulturelle niveau og ikke mindst med at udbrede kendskabet til Ombudsmanden .
<P>
Jeg m sige , at vi fik et bevis for dette kendskabs udbredelse , da der ved valget af den nye ombudsmand var utroligt mange kandidater , som ansgte Europa-Parlamentet om denne stilling .
Parlamentet valgte s hr . Diamandouros , som fr vores fulde sttte i det forlb , han skal gennemg for at opbygge og styrke Ombudsmandens rolle .
Det er en rolle , der s afgjort br udbredes til medlemsstaterne - i Italien og i mange andre medlemsstater eksisterer der ikke en national ombudsmand , hvilket der til gengld gr i mange andre lande - og ogs til de tiltrdende lande .
<P>
Derfor agter vi ogs at sttte det foruminitiativ , som Den Europiske Ombudsmand har foreslet , og som ordfreren , hr . Stockton , var inde p .
Det skal vre et bent forum p alle niveauer - bde p lokalt , regionalt og nationalt niveau - og det skal give rig mulighed for kommunikation og meningsudveksling , nr det glder denne institutions mde at fungere p .
<P>
Det glder mig meget , at ombudsmanden ogs har stillet et andet forslag , nemlig at gre en forbedring af den udenretslige klageprocedure til Ombudsmandens ansvar , hvilket ligeledes har til forml at gre forbindelserne mellem institutionerne og borgerne mere konkrete .
I dag - og det kommer jeg ind p senere , eftersom jeg skal tale tre gange - er det ndvendigt at styrke de institutioner , som beskytter og forsvarer borgernes rettigheder .
Jeg tror , at hr .
Diamandouros kan lse denne opgave takket vre den vilje , han har vist , og takket vre sine tidligere erfaringer som national ombudsmand .
Jeg vil sledes gerne rette en tak til ham og give udtryk for vores sttte til hans kommende arbejde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre ombudsmnd , jeg vil gerne takke hr . Sderman for , at han er her i dag , for hans arbejde , men ogs for den glde , som han altid spreder , hvor end han kommer frem .
Jeg er glad for , at The Earl of Stockton ogs nvnte det .
<P>
Vi har kunnet flge med i rsberetningen for 2002 .
Det er en gedigen rsberetning , som bygger p et gedigent og solidt arbejde .
Tonen er lys , vi ser fremad .
Lad mig dog med nordisk ligefremhed sige , at der nok ogs er nogle problemer i relationerne mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Ombudsmanden .
Et problem er , at Kommissionen ikke har reageret p nogle af de betnkninger , som vi har skrevet p baggrund af Ombudsmandens forskellige beretninger .
Det er et vakuum , som vi burde gre noget ved .
<P>
Et andet problem , som vi skal tage fat om , nr regeringskonferencen er afsluttet , er , at forslaget til ndring af Ombudsmandens statut faktisk er strandet .
Forslaget er ikke get videre , og vi har ikke fet de ndvendige garantier for Ombudsmandens generelle aktindsigt .
Vi m tage et nyt afst , nr regeringskonferencen er afsluttet .
Ombudsmanden nvnes ganske vist i forslaget til forfatning , men jeg tror , at vi er mange , som havde forestillet os en endnu strkere position for Ombudsmanden som institution .
<P>
Det er en slags skbnens ironi , at vi i dag drfter Ombudsmandens beretning , den Ombudsmand , der skal modvirke drlig forvaltning , nr resten af huset er fyldt med rygter om mislighed i embedsfrelsen og Eurostat .
Det er selvflgelig ikke grundlag for en juridisk stillingtagen til Eurostat og til det , der er sket , men man sprger sig selv , om de administrative forbindelser mellem de forskellige europiske kontrolorganer er , som de skal vre .
Hvordan kan det vre , at Revisionsretten ikke har fundet nogen fejl hos Eurostat ?
Hvordan kan det vre , at OLAF ' s meddelelser til Kommissionens generalsekretr har vret s hemmelige , at kommissrerne ikke har fet disse meddelelser ?
Der stilles mange sprgsml omkring informationsgangen i Eurostat-sagen .
Jeg tror , at det ville vre ganske udmrket , hvis den nye ombudsmand kunne undersge forholdene mellem revisions- og kontrolorganerne og se , om de opfylder kravene til god administration og tilstrkkelig benhed .
<P>
Jeg respekterer fuldt ud Ombudsmandens uafhngighed , men jeg tror alligevel , at det kunne vre en id , som ombudsmandsembedet kunne have for je i det kommende arbejde .
Jeg vil lyknske vores nyvalgte ombudsmand med hans arbejde .
Vi ved , at han allerede har sat sig gode spor i vores forvaltning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , de herrer ombudsmnd , kre kolleger , frst vil jeg give The Earl of Stockton en kompliment for denne betnkning , som min gruppe fuldt ud sttter .
Nr man taler om Europas fremtid og om den fremtidige forfatning , sammenligner man sommetider med en vgt .
P den ene side skal Unionen vre demokratisk og ben , og p den anden side skal den vre effektiv og funktionel .
Vi i Parlamentet skal overvge denne vgt og sikre , at balancen ikke forrykkes for meget p bekostning af benhed .
Jeg byder Jacob Sderman , den frste europiske ombudsmand , velkommen . Vi drfter i dag hans sidste beretning , og jeg takker ham endnu en gang p min gruppes vegne for hans relange arbejde .
Han har til stadighed understreget , at gennemsigtighed og benhed er de billigste midler til at sikre en god forvaltning og bekmpe svig .
Jeg vil ikke komme ind p Eurostat-sagen her , for s ville vi komme for langt vk fra emnet .
<P>
Ombudsmandens rlige beretninger har ogs vist os , hvordan borgeres klager over drlig forvaltning kan fre til konkrete forbedringer af den mde , institutioner arbejder p .
I de fleste tilflde reagerede institutionerne positivt p Ombudsmandens kommentarer , og der blev fundet lsninger p klagerne .
Sommetider ngtede den pgldende institution imidlertid at ndre drlige regler og drlig praksis .
I sdanne tilflde kan Ombudsmanden g til Parlamentet med en srberetning .
<P>
I jeblikket er der to af den slags sager , der gr sig gldende .
Der er behov for en flles kodeks for god forvaltningsskik for alle institutioner .
Det har Parlamentet besluttet p grundlag af Perry-betnkningen .
Jeg kan stadig ikke indse , hvorfor det skal vre s problematisk , isr for Kommissionen , som netop br optrde som et godt eksempel .
Hvorfor venter vi p regeringskonferencen , nr vi selv kunne tage initiativet ?
<P>
Den anden betnkning , som hr . Lambert var ordfrer for , vedrrer databeskyttelse og brug af databeskyttelse til at krve hemmeligholdelse af ting , som egentlig skal have en offentlig karakter .
Her er der to fundamentale rettigheder , der stder sammen , dels retten til information , dels retten til beskyttelse af personlige oplysninger .
Jeg vil gerne i den forbindelse sprge Kommissionen , hvordan den agter at lse dette sprgsml og problemerne mellem vores institutioner .
<SPEAKER ID=14 NAME="Diamandouros">
Hr. formand , jeg vil gerne svare ganske kort .
Jeg vil starte med at takke kommissren , formanden for Udvalget for Andragender og medlemmerne af Parlamentet for deres kommentarer og isr for deres meget varme ord til Jacob Sderman og det embede , som han har opbygget og givet videre .
<P>
Jeg vil som svar til lord Stockton hurtigt sige , at Ombudsmanden altid har inviteret og inddraget medlemmerne af Parlamentet og haft mange mder med nationale ombudsmnd .
Vi havde et mde i Athen i april 2003 , og vi skal snart have et nyt mde med de nationale ombudsmnd i Haag i 2005 .
S der er regelmssige mder hvert andet r .
<P>
P mdet i Athen var formanden for Udvalget for Andragender , hr . Gemelli , inviteret , og denne deltog og bidrog vsentligt til mdet .
Vi har i sinde at fortstte p denne mde fremover .
Jeg er enig i , at det er af afgrende betydning , at alle fler , at der er nogen , der vil arbejde for deres sag , og det vil vi fortstte med .
<P>
Med hensyn til kommissrens kommentarer vil jeg gerne takke hende for de venlige ord .
I min stilling som Ombudsmand ligger det mig meget p sinde at arbejde tt sammen med Kommissionen i forsget p at fremme den eventuelle vedtagelse af det , jeg vil kalde " en europisk administrativ lov " .
Jeg erkender , at det skal gres med omhu , s det , der kommer ud af det , er anvendeligt og bedste praksis .
Jeg vil opfordre Kommissionen til at vedtage denne lov hurtigst muligt .
Regeringskonferencen er helt bestemt vigtig , og vi kan starte med at gre forberedelser til denne , s vi kan fuldfre den opgave , som ligger alle meget p sinde .
Det vil ogs medvirke til afslutningen p hele processen med at oprette en ensartet administrativ lov s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Gemelli endnu en gang for hans kommentarer og fastholde , at der er behov for samarbejde p alle trin .
Det er min ufravigelige hensigt at samarbejde med involverede p regionalt og lokalt plan .
Jeg har allerede vret i hr . Gemellis fdreland , og jeg har ogs mdt Tysklands nationale ombudsmand og udvalg for andragender .
Jeg har endvidere vret i Spanien i sidste uge .
Jeg har sledes allerede besgt tre af de seks lande , hvori der er et stort antal regionale og lokale ombudsmnd , og jeg vil fortstte mine besg .
<P>
Jeg bifalder ogs strkt hr . Gemellis store sttte til forslaget om , at det vil vre hensigtsmssigt , at regeringskonferencen inkluderer en udtrykkelig anerkendelse af udenretslige klagemuligheder i del III i forfatningsudkastet som supplement til de retslige klagemuligheder , der naturligvis allerede anerkendes udtrykkeligt i det pgldende dokument .
<P>
Med hensyn til fru Thors ' uhyre vigtige kommentar vil jeg meget gerne sige - og jeg vil endnu en gang takke hende for kommentaren - at jeg er enig i , at der er et retsligt tomrum , som skal undersges .
Jeg hber meget at kunne arbejde sammen med Udvalget for Andragender om at afhjlpe dette problem .
<P>
Statutten skal ogs gennemgs endnu en gang efter regeringskonferencen , og jeg vil sikre , at gennemgangen foretages .
Jeg er altid p udkig efter omrder , hvor Ombudsmanden kan tage initiativer til at forsvare borgernes rettigheder .
Jeg nsker endvidere at gribe sdan et sprgsml an ud fra en retslig angrebsvinkel . Jeg nsker bestemt ikke at konkurrere med Parlamentet om sprgsml , der omhandler Parlamentets egen politiske kompetence , og som br vre op til Parlamentet selv at trffe afgrelse om .
<P>
Bortset fra det glder jeg mig meget til at arbejde sammen med Parlamentet om udarbejdelsen af initiativer til at styrke borgernes rettigheder i hele EU .
<P>
Mange tak for forslagene .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Diamandouros .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0239 / 2003 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 2002-2003 ( 2003 / 2069 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=18 NAME="Gemelli (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske og takke Laura Gonzlez lvarez , som har udarbejdet denne betnkning , for hendes store sttte til Udvalget for Andragender og for det store engagement , som hun lagde for dagen i forbindelserne med alle parlamentsmedlemmerne og med mig personligt under arbejdet i Udvalget for Andragender .
Hun har nu valgt at ptage sig hvervet som minister i regionen Asturias , og derfor byder vi hende velkommen i denne nye rolle og nsker hende held og lykke med arbejdet , som hun uden tvivl vil udfre p sin sdvanlige lydhre mde .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , Loyola de Palacio , og lade denne tak omfatte hele Kommissionen , idet forbindelserne mellem Kommissionens tjenestemnd og Udvalget for Andragender efterhnden er blevet normaliseret og gjort regelmssige , hvilket skyldes , at medlemmerne af Udvalget for Andragender gradvist har fet forstelse for Kommissionens problemer , og at de tjenestemnd , der behandler borgernes problemer , er get bort fra en bureaukratisk sprogbrug .
<P>
Et vidnesbyrd om dette er det gede antal andragender og borgernes strre bevidsthed om , at de kan benytte dette instrument til at gre opmrksom p problemer , det vil sige den strre bevidsthed , som de europiske borgere gradvist fr om EU-borgerskabet og den europiske dimension .
<P>
Det fremgr af de statistikker og oplysninger , som fru Gonzlez lvarez giver os , at bde antallet af andragender og antallet af andragere er steget utroligt meget .
Denne stigning i antallet af andragender og andragere er netop et bevis p , at Europa-Parlamentet og de andre EU-institutioner giver borgerne nogle stadig strre garantier , hvad deres problemer angr .
Borgerne er meget sm i forhold til det gigantiske institutionsapparat og den omfattende globalisering .
Efter min mening er det s afgjort hensigtsmssigt , at vi srger for andragender , for en Ombudsmand og for alt , hvad der kan vre med til at gre borgerne strre i forhold til de gigantiske ting , som vi skaber i dag , og som vi bliver ved med at skabe .
<P>
Vi har ligeledes gjort en indsats i Italien - der er det land , som har formandskabet i jeblikket - for at anmode om , at man ogs srger for at styrke dette organ i forbindelse med hele EU-formandskabets program . Vi har mdt ministeren , hr .
Buttiglione , statssekretrerne hr .
Caldoro og hr .
Nucara og nstformanden for Deputeretkammeret , hr . Publio Fiori , men vi har ogs og ikke mindst mdt de fire formnd for de myndigheder , som p en vis mde erstatter en national ombudsmand , nemlig professor Rasi ( beskyttelse af privatlivets fred ) , professor Ranci ( energi ) , professor Tesauro ( konkurrence ) og professor Cheli ( kommunikation ) .
Vi har bedt dem om , at de inden for deres kompetenceomrder i hjere grad lgger vgt p borgernes skbne end p at lse kompetence- og virksomhedskonflikter .
Inden for disse store institutioner kommer man nemlig ofte bort fra det vsentlige , fordi der skal lses kompetencekonflikter .
Men vi skal tage et sprgsml op , der er vigtigere end kompetencekonflikter , nemlig at srge for , at disse institutioner virkelig reprsenterer borgerne .
Derfor skal det hele tiden efterprves , om de holder sig til det mandat , som borgerne har givet dem , og det kan kun lade sig gre , hvis det lykkes os at styrke disse institutioners borgerbeskyttende rolle .
<P>
Jeg vil gerne tilfje meget kort , at vi i Udvalget for Andragender skal srge for et velstruktureret system i Parlamentet , s vi kan kommunikere med de andre udvalg , og det kommer formodentlig til at ske via en ndring af Parlamentets forretningsorden .
Desuden m vi ikke p noget tidspunkt have kompetencekonflikter , men skal skabe synergiforbindelser og samarbejde .
<P>
Hvad initiativbetnkningerne angr , vil jeg kort sige , at vi mske ogs i dette tilflde burde ndre forretningsordenen , eftersom de initiativbetnkninger , der besluttes p Formandskonferencen , s afgjort br ende p plenarforsamlingen , da de allerede har fulgt udvalgsproceduren med ordfrernes udpegelse , betnkningens udarbejdelse osv. og ikke kan standses af noget organ .
Hvis der skal vre et filter , skal det efter min mening allerede ske , nr man undersger anmodningerne om at udarbejde sdanne betnkninger .
<P>
Det tredje og sidste punkt vedrrer omstruktureringen af Udvalget for Andragender .
Jeg gr ikke ind for nominalisme .
Hvis Udvalget for Andragender ikke skal forblive , som det er , men beskftige sig med andre ting , er det absolut ndvendigt med en omstrukturering af dets sekretariat , for ellers bliver dette ikke muligt .
Hvis sekretariatet og dets struktur forbliver undret , kan Udvalget for Andragender ikke beskftige sig med andre ting .
<SPEAKER ID=19 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har studeret rsberetningen fra Udvalget for Andragender for 2002-2003 med stor interesse .
Ud over gennemgangen af de mange indgivne andragender har udvalget skullet tage sig af valget af den nye Europiske Ombudsmand , og det har udfrt sin opgave fremragende ved at arrangere hringerne med kandidaterne effektivt og stringent .
<P>
P den anden side blev der udarbejdet en rkke initiativbetnkninger om principielle sprgsml som f.eks. Perry og Kesslers betnkning om retten til at indgive andragender p trskelen til det 21. rhundrede , hr . Gemellis betnkning om en styrkelse af retten til at indgive andragender vedrrende en revision af EF-traktaten og hr. de Rossas betnkning , som indholdt hans udvalgs bidrag til konventet .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang gentage , at Kommissionen er srlig bevidst om andragendernes betydning som barometer for de europiske borgeres daglige bekymringer .
Udvalget for Andragender er p denne baggrund uerstatteligt , da det er det ideelle sted at etablere direkte forbindelser mellem borgerne og Parlamentet .
<P>
Udvidelsen vil p den anden side betyde , at udvalget bliver et privilegeret barometer for fremskridtene i den europiske integration .
Jeg forstr derfor Deres nske om at styrke udvalgets administrative kapacitet med henblik p at kunne hndtere den forventede strm af et stort antal nye andragender fra borgerne i medlemsstaterne bedst muligt .
Her kan jeg kun anerkende og sttte det , som hr . Gemelli netop har sagt .
<P>
Kommissionen er for sin del indstillet p at forbedre sine egne procedurer , og som den flere gange har givet udtryk for , er den parat til med Parlamentet og Rdet at diskutere en eventuel ndring af proceduren fra 1989 til udveksling af skrivelser om behandlingen af andragender .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Gonzlez lvarez for hendes betnkning .
Hun kan ikke deltage i forhandlingen i dag , og jeg nsker hende held og lykke med hendes nye ansvarsomrder .
Jeg anerkender den rolle , som de nye andragender spiller i at skaffe information om de tjenester , der drejer sig om gennemfrelse af fllesskabsretten , og vi vil gre alt , hvad vi kan , for at koordinere Kommissionens tjenestegrenes aktioner bedst muligt med Udvalget for Andragender .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Gemelli , der har erkendt , at der i de seneste r er sket en tydelig forbedring med hensyn til Kommissionens svar , og i srdeleshed dens tjenestemnds .
Jeg takker ham p vegne af alle Kommissionens tjenestemnd , der yder en fremragende indsats , og som jeg vil videregive hr .
Gemellis ord , for jeg synes , at de er berettigede .
<P>
Jeg synes , at de gode , arbejdsmssige forbindelser , der er bygget op mellem Kommissionen , Ombudsmanden og Udvalget for Andragender , er prisvrdige .
<P>
Hr. formand , der er brug for at gre den rolle , som Udvalget for Andragender spiller , mere kendt i offentligheden .
I denne henseende vil Kommissionen fortsat sttte dets indsats , og jeg hber , at vi ogs fremover kan lyknske os selv , fordi vi kommer videre , fordi vi tager skridt fremad og opnr det , hr .
Gemelli har nvnt , det vil sige , at borgerne i denne stadig mere komplekse og globaliserede verden ikke skal fle sig sm , men derimod vokse i selvrespekt , handlekraft og som mennesker .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Descamps (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Gonzlez Alvarez-betnkningen behandler resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 2002-2003 .
Den rejser ikke rigtigt noget nyt sprgsml , eftersom den hovedsageligt fremlgger et aktivitetsregnskab for det parlamentariske udvalg og bekrfter dets rolle .
De ndringsforslag , jeg havde stillet p vegne af PPE-DE-Gruppen , og som blev vedtaget , bibringer imidlertid arbejdsmetoderne nogle forbedringer , idet de isr insisterer p at skabe offentlighed om udvalget .
Vi skal ogs koncentrere os om at svare andragerne hurtigere .
<P>
Som Gonzlez Alvarez-betnkningen understreger , er Udvalget for Andragender af natur en slags forbindelsesled mellem de europiske borgere og Parlamentet .
I betragtning af dets nre tilknytning til de europiske borgere , fr det strre og strre betydning .
Dets aktivitet skal viderefres , intensiveres og styrkes , og det skal blive frygtindgydende effektivt med henblik p udvidelsen .
<P>
Hvis det skal lykkes , skal vi isr srge for , at kendskabet til Udvalget for Andragender udbredes . Faktisk fastslr punkt 23 , at Europa-Parlamentet anmoder om , at der med henblik p de nye medlemsstaters tiltrdelse af EU trffes yderligere foranstaltninger til at sikre , at de nye EU-borgere fr kendskab til den ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet , Kommissionen og Ombudsmanden , som de rder over i henhold til traktatens artikel 21 og 194 .
<P>
I lyset heraf er det hensigtsmssigt , at vores udvalg forbedrer sit omdmme over for borgerne med henblik p de kolossale udfordringer , Unionen str over for .
Mlet med betnkningen er ud over dens fremlggelse af tingenes nuvrende tilstand sledes hovedsageligt at hjlpe Udvalget for Andragender med at udvikle sig tilfredsstillende og indfri sin mlstning p konkret vis , nemlig at vre det direkte redskab , der srger for , at borgerskab kan udves i et udvidet Europa , og for reelt at bringe Europa tttere p borgerne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg vil gerne sende min varmeste tak til fru Gonzlez lvarez for vores venskab og det gode stykke arbejde , som er gjort .
Vi savner hende allerede i Europa-Parlamentet .
Jeg vil ogs takke sekretariatet i Udvalget for Andragender for en stor og fremgangsrig indsats .
Med f ekstra ressourcer har vi udfrt et stort stykke ekstraarbejde , og vi har vret relativt synlige .
<P>
Jeg synes , at det har vret et fremgangsrigt r .
Siden vores seneste forhandling er hr . Perrys betnkning blevet aktuel .
Vi har The Earl of Stocktons betnkning om Reverend Owen og fru Fourtous betnkning , som har skabt resultater vedrrende brystimplantater af silikone .
Vi kommer ogs til at forhandle om bushmeat og dissemineret sklerose .
Desvrre kommer vi ikke videre , nr det glder den spanske vandplan .
<P>
Vi er dog alle enige om , at vi inden udvidelsen skal have udviklet hndteringen af andragender srligt i begyndelsen af proceduren og tage imod den samarbejdshnd , som Ombudsmanden rakte ud for omtrent et r siden .
Jeg tror , at det er en vigtig opgave , srligt inden udvidelsen .
<P>
En ting , som bekymrer mig , er de tilflde , hvor klageml til Kommissionen p grundlag af artikel 226 og andragender til udvalget berrer samme forhold .
Der burde vre en reskodeks , sledes at Kommissionen kun meddeler sit svar p sprgsmlene til Udvalget for Andragender .
<P>
Til slut vil jeg sige , at vores andragender fungerer som en slags medborgerinitiativ , som vil komme med i den nye grundlov .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Aaltonen (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det har vret vidunderligt at starte dagen med at lytte til folk her , der faktisk prver at overg hinanden i at overse min landsmand , Jacob Sderman , med dybtflt ros .
Held og lykke til dem , som skal fortstte dette arbejde .
<P>
Som et forholdsvist nyt medlem af Udvalget for Andragender har det vret srligt interessant for mig at stifte bekendtskab med dets arbejde , herunder at stte mig ind i betnkningen om resultatet af arbejdet .
Isr nu , hvor vi har en forhandling om Udvalget for Andragenders fremtid , er det fortrinligt , at vi har en betnkning , der kan f en til at indse , efter at have lst den , at Udvalget for Andragenders srlige stilling blandt alle udvalgene ikke kan fremhves nok .
<P>
Det er dog vigtigt , at der vedtages ordentlig lovgivning p europisk plan , isr p omrder som miljbeskyttelse , hvor problemerne ikke anerkender de internationale grnser .
Men hvordan vil det gavne os eller miljet , hvis medlemsstaterne kun anvender europisk lovgivning , nr den ikke er i modstrid med andre interesser ?
Selv om de nationale myndigheder og i sidste ende domstolene primrt er ansvarlige for at overvge , at fllesskabslovgivningen efterleves , er der ogs behov for at f adgang til europisk retlig prvelse , nr borgerne ikke opfylder deres forpligtelser .
Eftersom en almindelig borger generelt ikke er i stand til at lade en sag afgre ved EF-Domstolen , er vedkommendes umiddelbare muligheder enten at indgive klage til Kommissionen eller at indgive andragender til Europa-Parlamentet .
Det er naturligvis primrt Kommissionens opgave p EU ' s vegne at overvge , at fllesskabslovgivningen efterleves , men p den anden side synes den ikke altid alt for ivrig efter at gribe ind i medlemsstaternes anliggender .
<P>
Det er sjldent , at der kommer andragender fra Finland eller de andre nordiske lande .
En enkeltstende sag , som truer naturens mangfoldighed i Finland , er Vuosaari-havneprojektet i Helsinki , og den sag blev prvet af Fllesskabet efter at have gennemget netop denne proces for andragender , som har vret nyttesls iflge de finske myndigheder .
Vuosaari er et eksempel p en sag , hvor Kommissionen af den ene eller anden rsag ikke har vret i stand til at gribe ind .
<P>
Nr De lser Laura Gonzlez lvarez ' betnkning , kan man dog sige , at Udvalget for Andragender har vist sig at vre en fortrinlig vej til bent demokrati og virkelige , konkrete resultater .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Fru Aaltonen , alle synspunkter er naturligvis forstelige alt efter , hvilket eksempel man kommer med .
Hvis De havde vret til stede her i salen , da vi drftede et meget vigtigt " nationalt " sprgsml - nemlig en velkendt virksomhedssituation i Frankrig - ville De have set , at Kommissionen ikke tager sig af sdanne sprgsml .
Det skal da ogs siges , at der blev sagt nogle ting til kommissr Monti , som man normalt ikke engang siger under parlamentsforhandlingerne .
Dette siger jeg som bevis p , at Kommissionen i nogle tilflde - nr det er ndvendigt - netop er meget opmrksom p nationale anliggender .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Perry, Roy (PPE-DE).">
Hr. formand , som medlemmerne ved , er det kutyme at takke ordfreren i vores taler .
Det gr jeg gerne i dette tilflde , men som hr . Gemelli , formanden for udvalget , nsker jeg at g lidt videre end normalt og give udtryk for min store glde over det arbejde , som fru Gonzlez har udfrt igennem s mange r i Udvalget for Andragender .
Hun og jeg har ret forskellige politiske synspunkter , men i Udvalget for Andragender har vi erfaret , at vi alle , uanset nationalitet eller politik , har en flles interesse i at beskytte den enkelte borgers rettigheder .
Fru Gonzlez har uden tvivl kmpet en brav kamp for borgerne i Spanien og isr for miljet i sit elskede fdreland .
<P>
EU beskyldes ofte for at have et demokratisk underskud .
Nogle gange er kritikken rimelig , andre gange er den overdrevet , men Udvalget for Andragender reprsenterer en meget hndgribelig mulighed , som borgere kan benytte sig af , nr de nsker at indgive en klage til Parlamentet og f den behandlet grundigt og korrekt .
<P>
Jeg siger sommetider , at alle dele af livet er reprsenteret i Udvalget for Andragender .
Jeg vil nvne et par eksempler fra mit fdreland , Det Forenede Kongerige .
Der er britiske pensionister , som lever i Spanien - og hvem kan bebrejde dem det !
- men den britiske regering har ikke nsket at give dem det varmetilskud for vinterhalvret , som de har krav p .
Frst efter at have indgivet et andragende til Parlamentet modtog de det pgldende tilskud .
En tysk borger , der bor i min valgkreds , mente , at han var berettiget til en pension fra den tyske regering .
Regeringen ngtede at udbetale pensionen .
Han indgav et andragende til Parlamentet , og den tyske regering accepterede derefter at udbetale pensionen .
Pensionen blev endvidere udbetalt med tilbagevirkende kraft til 1995 , s det var et meget velkomment tilskud til hans indtgt .
<P>
Det britiske toldvsen prvede at afholde britiske borgere fra at udve deres ret til at rejse til Frankrig for at kbe fine vine , som landet er kendt for .
Efter indgivelsen af andragender er der sat en stopper for dette , og det britiske toldvsen er underrettet om , at det ikke mere skal konfiskere - ikke blot vin - men ogs britiske borgeres biler .
<P>
Indgivelse af andragender er en mde , hvorp der kan rejses sprgsml i Parlamentet .
Senere i formiddag vil der vre en forhandling om andragender vedrrende Lloyd ' s i London .
Jeg vil ogs lyknske Kommissionens personale og tjenestemnd .
De behandler vores anmodninger meget tilfredsstillende .
<P>
Desvrre er Rdet ikke lige s imdekommende .
Jeg kan se , at sderne er tomme , og at Rdet tilsyneladende hverken er interesseret i Ombudsmandens arbejde eller arbejdet i Udvalget for Andragender .
Det er beklageligt .
Det er ikke det italienske formandskabs skyld , det er et problem , der har eksisteret i lang tid , og som involverer alle rdene .
<P>
Inden vi falder helt i svime , vil jeg dog henlede opmrksomheden p problemet med kodeksen for god forvaltningsskik .
Jeg har hrt , hvad kommissr de Palacio har sagt .
Jeg er sikker p , at hun har hjertet p rette sted , men det er p hje tid , at vi har en kodeks for god forvaltningsskik , der er bindende for institutionerne - ikke frivillig - og som er ens for alle institutionerne .
Jeg mener ikke , at 2005 er nr godt nok .
Vi har ventet alt for lnge p denne kodeks , og hvis Kommissionen blot vil vedtage den , er jeg sikker p , at mange af de problemer , som institutionerne kmper med , vil forsvinde .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Gonzlez for hendes arbejde .
Udvalget betragtes muligvis ikke som et af de vigtigste udvalg i Parlamentet , men det er helt klart det bedste , nr det drejer sig om at beskytte Europas borgere .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , kre kolleger , Udvalget for Andragender indtager ofte en central plads i forhandlingerne i Europa-Parlamentet , og selv om det indimellem trues af nedlggelse , fortjener det al vores opmrksomhed .
<P>
Jeg vil derfor gerne benytte det seneste resultat til at understrege , at dette udvalg er den bedste indikator for en rkke vanskeligheder , som borgerne stder p , for deres sprgsml , deres forventninger og desvrre ogs af og til deres skuffelser over EU .
Langt den strste del af andragenderne kommer fra borgere , som tror p den europiske konstruktion og de hb , den bringer .
<P>
Jeg nsker ikke at fornrme Dem ved at minde Dem om de utallige mlstninger , som er indskrevet i de nuvrende traktater og er under udarbejdelse .
Denne betnkning er vldig god , eftersom den forsger at give nogle praktiske og politiske svar p tingene .
Udvalget for Andragender og dets medlemmer bekrfter i betnkningen en klar forkrlighed for direkte demokrati og tager det direkte demokrati alvorligt ved at ptage sig rollen som borgernes reprsentanter .
<P>
Udvalget for Andragender , dets medlemmer og dets sekretariat foregr med et godt eksempel .
De bestrber sig konstant p at opn en bedre intern organisation for at st til tjeneste for andragerne .
Alle her ved , at hverken jeg eller min gruppe skner Europa-Kommissionen i vores udtalelser , men jeg vil gerne her understrege , hvilken kvalitet dens reprsentanter leverer i deres bestrbelser i Udvalget for Andragender p at give koncise og ligefremme svar i et forsteligt sprog .
Vi ville nske , at disse kvaliteter , nemlig ydmyghed og ansvarlighed , ville vre et ml for alle opgaver i kollegiet og dets tjenestegrene .
<P>
Der er selvflgelig nogle uoverensstemmelser og splittelser , men Udvalget for Andragender har i stedet for at ignorere dem bevist , at det var i stand til at overkomme disse for at finde nogle brugbare lsninger .
Det var f.eks. Udvalget for Andragender , der i sin behandling af beretningen om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten ad to omgange bad Europa-Kommissionen om at sge politiske lsninger og isr om meget serist at overveje ndvendigheden af at formulere nogle forslag til revision af fllesskabsretten , som er genstand for de fleste tilflde af forkert anvendelse eller tilbagevendende indsigelser .
<P>

Tillad mig endnu en gang at understrege dette forslag , som i langt hjere grad kan fremme fllesskabsretten end et strre og strre antal retsforflgelser , der , s lnge der stadig hersker mangel p forstelse , kun frer til ufrugtbare overdrivelser af vanskelighederne .
Borgerne vil hres i et Europa , der respekterer demokratiet og de forskelligheder , der kommer til udtryk , og ikke vre ofre for et Europa , der styres af dommere og procedurer .
Udvalget for Andragender er ligesom ombudsmndene et vrktj , som alt for mange undervurderer .
<SPEAKER ID=27 NAME="De Palacio">
Hr. formand , hvad angr en flles kodeks for god forvaltningsskik for de tre institutioner , er Kommissionen helt enig , men jeg vil gerne understrege , at det er hensigtsmssigt at vente , indtil vi kender resultatet af regeringskonferencen .
Det vil gre forhandlingen mellem de tre institutioner og vedtagelsen af en flles kodeks meget nemmere , for slet ikke at tale om Parlamentets fulde deltagelse .
I dag har Parlamentet i henhold til traktatens artikel 308 kun mulighed for at afgive udtalelser og udarbejde betnkninger , men det har ikke medbestemmelsesret .
Som jeg sagde for et jeblik siden , er der behov for at udstte dette sprgsml indtil videre .
<P>
Jeg gr videre til det nste sprgsml . Jeg vil gerne sige til fru Thors , jeg tror , at det er hende , der rejste sprgsmlet , at vi fra Kommissionens side er bne over for en ndring af den nuvrende interinstitutionelle aftale .
Det er mere prcist at kalde det en udveksling af skrivelser end en interinstitutionel aftale , da det faktisk er det , der har vret gldende for proceduren for andragender siden 1989 .
Men jeg minder Dem om , at det i virkeligheden er Parlamentets tjenestegrene , der burde tage initiativ til en revision af denne aftale , og at vi p den anden side venter p , at de stiller os et forslag , som vi vil studere indgende og i den konstruktive nd , jeg tror , vi har udvist i den seneste tid , og som flere medlemmer har anerkendt i deres indlg , f.eks. fru Mathieu og hr .
Gemelli , formand for Udvalget for Andragender . Jeg er fuldstndig enig i det , De har sagt , for denne type instrumenter er helt centrale for at sikre et aktivt og effektivt demokrati i Europa .
Det demokratiske system bygger p , at dets borgere kan udve deres rettigheder fuldt ud , uden at de i visse tilflde , nr disse rettigheder bliver overtrdt , er ndt til at g rettens vej , men kan anvende enklere systemer , der i nogle tilflde efter min mening kan vre mere effektive .
<P>
Jeg takker Dem alle , mine damer og herrer , for Deres indsats .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0203 / 2003 ) af Perry for Udvalget for Andragender om de andragender om forsikringsselskabet Lloyd ' s , hvorom det er fastslet , at de opfylder betingelserne for behandling ( andragende 1273 / 1997 , 71 / 1999 , 207 / 2000 , 318 / 2000 , 709 / 2000 og 127 / 2002 ) ( 2002 / 2208 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=31 NAME="Perry, Roy (PPE-DE)">
Hr. formand , i 1997 indgav en engelsk dame , der er s frygtsom , at hun fortsat er ndt til at kaldes fru X , et andragende til Parlamentet .
Hun satte blot sprgsmlstegn ved den britiske regerings regulering af og tilsyn med Lloyd ' s of London i overensstemmelse med direktiv 73 / 239 / EF om forsikring .
Samme sprgsml eller pstand er efterflgende fremsat i andre andragender , hvoraf nogle er underskrevet af hundredvis af de skaldte names ( medlemmer ) og adskillige p vegne af tusinder .
<P>
Efter at jeg blev udpeget til ordfrer , har jeg lrt fru X at kende , og hun har fortalt mig sin historie .
Hun erkendte , at hun , ved at tilslutte sig Lloyd ' s og blive et name - det betyder , for de ikke-engelsksprogede lyttere , en passiv ekstern investor , hvis forretninger administreres af Lloyd ' s som godkendte agenter - ville udstte sig for ubegrnset hfte .
Men hun fortalte mig , at hun kun lb den risiko , fordi hun var sikker p , at Lloyd ' s blev reguleret i overensstemmelse med britiske og europiske regler .
<P>
Tidligere p ret sendte sir Nigel Sheinwald , Det Forenede Kongeriges faste reprsentant ved Den Europiske Union , et brev i strke vendinger til hr . Gemelli , formand for Udvalget for Andragender , i hvilket han aktivt forsgte at blokere for Parlamentets ret til at f udleveret alle oplysninger .
Det glder mig , at Den Juridiske Tjeneste - der siger , at Parlamentet skal vre meget forsigtig med forsg fra reprsentanter for andre institutioner p at begrnse vores befjelser - har bekrftet , at intet i reglerne afholder os fra en parlamentarisk undersgelse , s lnge punkterne adskiller sig fra samtlige sager ved medlemsstaternes domstole .
<P>
Kommissr Bolkestein fr selv ordet , men det , han sagde til Udvalget for Andragender , og hans tiltag , indikerer klart , at han er betnkelig ved reguleringen af Lloyd ' s .
Han har sendt lange sprgeskemaer og modtaget svar .
Desvrre er de breve og svar aldrig blevet offentliggjort og gjort tilgngelige for Udvalget for Andragender eller for Parlamentet .
<P>
Andragernes nglesprgsml er flgende : Har Lloyd ' s reserver nok til at dkke deres forpligtelser , som krvet i direktiv 73 / 239 / EF ?
Svaret p dette krver en revideret opgrelse over reserverne og en officiel vurdering af forpligtelserne .
Mske kan kommissren give os tallene - isr med hensyn til gamle forpligtelser hos Lloyd ' s , som de forsgte at skille ud i Equitas-ordningen .
<P>
Andragerne sprger ikke Parlamentet om det nuvrende system , som kommissren nu finder tilfredsstillende .
De har spurgt os om perioden fra 1978 , hvor direktivet skulle vre trdt i kraft , til 2000 , hvor de indgav deres andragender - eller i fru X ' s tilflde , 1997 .
Fandt direktivet anvendelse p det tidspunkt ?
Kommissionen forsger at forholde sig tavs om den periode , en periode , hvor andragernes aktiver blev beslaglagt , nogle gik konkurs , hvor forsikringstagerne lb en risiko , hvis reserverne ikke var der , og hvor andre forsikringsselskaber i Europa skulle overholde direktivet , en periode , hvor de engelske domstole i forskellige afgrelser sagde , at Lloyd ' s ikke havde et system med henblik p at afstte passende reserver .
I 2000 ppegede dommer Cresswell , at rkken af fejl og inkompetencen hos forsikringsgivere , managing agents og members ' agents m.fl. i 1980 ' erne var umdelig stor og bragte skam over et af City of Londons store markeder .
<P>
Jeg beder ikke kommissren om at skride ind over for den britiske regering vedrrende fejl i den periode .
Han skal srge for , at en medlemsstat bringes til at overholde reglerne .
Jeg beder blot om et officielt svar - ja eller nej .
Anvendte den britiske regering EU ' s forsikringsdirektiv 73 / 239 / EF korrekt i perioden 1978-2000 ?
Jeg respekterer kommissren , jeg kender ham som en rlig mand .
Jeg hber , at vi kan f et rligt svar .
<P>
Den britiske regering har vret under stort pres , men dette m ikke vre et af de tilflde , hvor et stort land reddes ud af kniben .
Hvis Kommissionen kan forsikre os om og forklare , hvordan reguleringen respekterede direktivet , er det et svar , vi kan give andragerne .
Hvis Kommissionen imidlertid mener , at den britiske regering fr vedtagelsen af loven om finansielle tjenesteydelser ikke overholdt reglerne , skal den sige det .
Vi har brug for at komme til bunds i denne sag og finde ud af , hvad der skete , og hvorfor tusinder blev ruineret .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen kommer med formelle svar .
Der burde ikke vre behov for et undersgelsesudvalg .
Det er grunden til , at jeg har stillet et ndringsforslag om , at Kommissionen fr seks uger til at give Parlamentet et fuldstndigt , officielt og skriftligt svar .
Sker det ikke , skal Parlamentet imidlertid forbeholde sig ret til en fyldestgrende undersgelse af denne srgelige sag .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for denne nye invitation til at tale til Parlamentet og give Dem den seneste beretning om Kommissionens fremskridt i forbindelse med undersgelsen af denne komplekse og meget flsomme sag .
<P>
Som mange parlamentsmedlemmer ved , er dette faktisk fjerde gang , at jeg personligt har haft lejlighed til at drfte sagen med parlamentsmedlemmerne og isr medlemmerne af Udvalget for Andragender .
Ud over mine fremmder i Parlamentet har vi ogs holdt Parlamentet fuldt orienteret om udviklingen i form af regelmssige , skriftlige vurderinger suppleret af mundtlige indlg fra mit personale p mder i Udvalget for Andragender .
Jeg har ydermere svaret p en omfattende mngde post om emnet fra medlemmerne .
Kommissionen har p den mde forsgt at holde Parlamentet fuldt orienteret i strst muligt proceduremssigt omfang .
<P>
I kraft af disse omfattende forhold foreslr jeg , at den generelle baggrund for sagen ikke gennemgs .
Jeg foreslr i stedet at fokusere p udviklingen , siden jeg sidst talte i Parlamentet , hvilket var p hringen i Udvalget for Andragender den 22. januar 2003 .
<P>
Kommissionen modtog ved brev af 24. marts 2003 et omfattende svar fra de britiske myndigheder p den supplerende bningsskrivelse , som Kommissionen sendte den 23. januar 2003 , hvor der blev givet udtryk for de sidste betnkeligheder vedrrende den nye regulering af Lloyd ' s , der blev fastlagt i henhold til lov om finansielle tjenesteydelser og markeder 2000 .
Efter en gennemgang af dette svar og yderligere skriftlig og mundtlig prcisering fra de britiske myndigheder mener Kommissionens tjenestegrene , at de nye ordninger er i overensstemmelse med kravene i direktiv 73 / 239 / EF , det vil sige det frste direktiv om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring med senere ndringer .
Disse krav vedrrte hovedsagelig efterprvningen af solvens , revisionsordninger , tilstrkkeligheden af administrations- og revisionsprocedurerne samt de interne kontrolmekanismer .
<P>
For at respektere klagernes proceduremssige rettigheder skrev tjenestegrenene sidst i juli 2003 til alle klagere og andragere , der ikke havde indgivet en officiel klage , hvor resultaterne af denne forelbige gennemgang blev forklaret , og hvor der blev givet udtryk for tjenestegrenenes intention om at foresl , at Kommissionen afslutter sagen .
Tjenestegrenene er ved at lgge sidste hnd p gennemgangen af de svar , der er modtaget fra klagerne , fr de udformer et forslag til en endelig afgrelse af sagen ved kommissrkollegiet .
Vi tilstrber i overensstemmelse med Parlamentets nske at trffe denne afgrelse s hurtigt som muligt og inden udgangen af oktober i r .
<P>
Strstedelen af de modtagne kommentarer vedrrte situationen frhen , fr indfrelsen af lov om finansielle tjenesteydelser og markeder 2000 .
Som jeg allerede har forklaret for Parlamentet og klagerne , er formlet med overtrdelsesprocedurerne i henhold til fllesskabsretten at sikre eller genskabe kompatibiliteten mellem national lovgivning og fllesskabsretten , ikke at trffe afgrelse om den tidligere ordnings kompatibilitet eller inkompatibilitet .
Det er en opgave - og det siger jeg isr til hr . Perry - for de nationale domstole .
Vi har lige fra begyndelsen af vores undersgelser af denne komplekse og flsomme sag gentagne gange gjort det klart for klagerne , at ethvert sgsml om erstatning skal ske ved de nationale domstole .
Det er min opfattelse , at en gruppe klagere har indbragt et sdant sgsml for de britiske domstole .
<P>
I overensstemmelse med relevant retspraksis ved Domstolen er det Kommissionens opgave at undersge den nye ordnings kompatibilitet med kravene i forsikringsdirektiverne .
<P>
Aktindsigt har vret diskuteret kraftigt under vores undersgelser .
Ud fra min indledning hber jeg , at medlemmerne anerkender , at Kommissionen under behandlingen af Parlamentets foresprgsler hele tiden har tilstrbt at holde Parlamentet fuldt orienteret i videst mulige omfang .
<P>
Som det anerkendes i betnkningen fra Udvalget for Andragender , er Kommissionen bundet af artikel 1 , stk . 5 , i bilag III til rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Denne foreskriver , at oplysninger om overtrdelsesprocedurer er fortrolige , indtil Kommissionen trffer endelig afgrelse .
<P>
Kommissionen gr naturligvis alle dokumenter tilgngelige efter en endelig afgrelse med forbehold af eventuelle begrnsninger af fortrolig karakter .
<P>
I formodning om at kommissrkollegiet trffer en afgrelse for at afslutte sagen , srger Kommissionen p officiel anmodning af Parlamentet for aktindsigt i overensstemmelse med rammeaftalen med forbehold af eventuelle krav af fortrolig karakter , som Det Forenede Kongerige har plagt udarbejdede dokumenter .
Desuden vil offentligheden f aktindsigt i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 .
<P>
Endelig vil jeg gerne kort komme ind p et sprgsml , som jeg i lyset af den omfattende kontakt , vi har haft med Parlamentet , havde hbet p , ikke var ndvendigt .
Nogle har antydet , at Kommissionen i sin hndtering af sine undersgelser har udsat sig for beskyldninger om drlig ledelse og undvendige forsinkelser .
Det vil jeg gerne uddybe .
Trods sagens kompleksitet og flsomhed har Kommissionen hele tiden strbt efter at foretage sine undersgelser s hurtigt som muligt i overensstemmelse med retssikkerhedsgarantier og grundig undersgelse samtidig med , at den har vret underlagt reelle ressourcebegrnsninger .
Andragende 318 / 2000 lber op i syv store A4-ringbind .
Kommissionen har omhyggeligt undersgt klagerne og er i omfattende og fortsat kontakt med klagerne .
Der er offentliggjort to pressemeddelelser , som er sendt til alle klagere og andragere .
<P>
Desuden har Kommissionen , som jeg netop sagde , i overensstemmelse med beskyttelsen af klagerne skrevet til dem alle og informeret dem om resultaterne af Kommissionens forelbige analyse og anmodet om deres kommentarer . Endelig har Den Europiske Ombudsmand , hr .
Diamandouros , for nylig undersgt pstanden om drlig ledelse i Kommissionen og afvist det . Jeg vil isr hfligst minde Parlamentet om , at hr .
Diamandouros specifikt undersgte pstande om drlig ledelse i Kommissionen vedrrende aktindsigt og undersgelse af den nuvrende ledelsesform i modstning til det tidligere system fr loven om finansielle tjenesteydelser og markeder 2000 . Hr .
Diamandouros konstaterede ikke drlig ledelse i nogen af tilfldene .
<P>
Jeg har talt i lngere tid end planlagt , men jeg nskede at vre fuldstndig klar i min redegrelse til Parlamentet i betragtning af sagens betydning og de tragiske historier , der omgiver den .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne forsikre Dem om Kommissionens vilje til at samarbejde fuldt ud med Parlamentet .
Det samarbejde er imidlertid altid genstand for juridiske begrnsninger , der er plagt Kommissionen .
Jeg skal som ved tidligere lejligheder med glde forsge at besvare yderligere sprgsml .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke kommissren . Jeg har ikke nogen sprgsml til ham .
<P>
Jeg vil blot vende tilbage til noget , jeg sagde for lidt siden , da jeg talte om andragender og om de gigantiske ting , som globaliseringen frer med sig . Her henviste jeg til et symbolsk tilflde , nemlig borgeren i forhold til kmpen .
Der er et meget stort misforhold mellem borgeren og kmpen .
Derfor skal Parlamentet sprge sig selv , hvad det kan gre for at forsvare borgernes rettigheder .
<P>
Dette - som hr . Perry prciserede s udmrket ved at nvne et specifikt tilflde - er noget , som berrer utroligt mange borgere , der er get fallit .
Der krer et meget stort antal retssager i USA , og der er mange retssager i Storbritannien og ogs et par stykker i Europa .
Hvordan kan man lade vre med at sprge sig selv , hvilken udvikling og lsning der kan vre p dette problem ?
Hvordan kan man lade vre med at sprge Parlamentet - og hvordan kan vi lade vre med at sprge os selv - hvad vi skal gre for at lse dette problem ?
<P>
Lloyd ' s er et stort selskab , hvis internationale trovrdighed er undret , men det er tydeligt , at der p et eller andet tidspunkt er sket noget og get noget galt , for ellers ville der ikke vre det store antal sager , som borgerne gr opmrksom p .
Derfor anmoder man om - eller modstter sig - nedsttelsen af et undersgelsesudvalg , men det er ikke et problem , der skal lses i retsbygningernes lukkede sale , og det skyldes ogs , at vi ikke nsker at anlgge sag , at vi ikke har befjelse til at anlgge sag , og at vi ikke nsker , at der bliver nogen modparter .
Vi nsker udelukkende at svare p et sprgsml fra borgerne , for vi har en reprsentativ rolle , og denne rolle skal vi spille til fulde ved bde at reprsentere borgerne og selskaber som Lloyd ' s .
Jeg har sledes ikke til hensigt at kriminalisere nogen .
<P>
Jeg vil til gengld gerne vide , hvorfor denne sag eksisterer .
Og hvis Kommissionens svar ikke er udtmmende , nr det kommer , kan jeg kun f dette at vide ved hjlp af en undersgelse , som vi stille og roligt skal foretage for at finde rsagen til denne alvorlige fejl , der har gjort stor skade .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , det er meget nemt at reagere p flelser , men Parlamentet br reagere p kendsgerninger og ikke p flelser .
Derfor sttter jeg ikke betnkningen .
Jeg finder den srdeles selektiv og meget mangelfuld .
Den giver ikke en afbalanceret vurdering .
De anvendte citater er srdeles selektive , uden kontekst og giver flgelig ikke et retfrdigt billede af situationen .
<P>
Der er faktuelle fejl , f.eks. vedrrende Lloyd ' s-regnskabssystemet .
Der er ikke , som antydet , tale om at genoplive afsluttede regnskaber , men snarere , som med alle forsikringer , om erstatningsansvar efter en polices ophr .
Det anfres i betnkningen , at direktiver ikke er blevet gennemfrt .
Det er et skn .
Det er ikke bevist .
Betnkningen oplister heller ikke de store bestrbelser , som Lloyd ' s udfoldede for at mildne tabene for deres names .
Men der har ogs vret problemer med Udvalget for Andragender .
Jeg har gentagne gange ppeget , at den mde , hr . Perry forsgte at nedstte et undersgelsesudvalg p , var i strid med forretningsordenen og traktaterne .
<P>
Sir Nigel Sheinwald strbte ikke efter at blokere for en undersgelse , men ppegede med rette , at en undersgelse skulle vre i overensstemmelse med forretningsordenen og traktaterne .
Lad mig citere det relevante afsnit i hans brev .
Han mener , at " de ikke tillader , at der nedsttes et undersgelsesudvalg , nr de pstede kendsgerninger er ved at blive undersgt ved en domstol , og mens retssagen stadig pgr " .
Som vi har hrt fra kommissren , er der en sag for appelretten i Det Forenede Kongerige , og det er rigtigt , at vi skal vre meget omhyggelige , og det skal vre velovervejet , fr vi nedstter et undersgelsesudvalg .
Igen har hr . Perry gjort selektiv brug af kommentarer og citater fra Jaffrey-sagen ved appelretten .
<P>
Jeg kunne fortstte , men lad mig berolige hr .
Perry . PSE-Gruppen stemmer for hans ndringsforslag .
Jeg mener , at hans ndringsforslag fastholder nogle af de problemer , vi har behandlet .
Det glder mig , at Parlamentets tjenestegrene p mit forslag har tilskyndet til andre ndringer , og isr , at hr . Perrys fastholdelse i punkt 5 af , at hans begrundelse skulle inkorporeres i beslutningen , slettes .
<P>
Disse er blot nogle konkrete eksempler p ndringer til en srdeles mangelfuld betnkning .
Jeg vil gerne afslutte med dette .
Hvis vi her i Parlamentet skaber forventninger hos borgerne og andragerne , som vi ikke kan opfylde , m vi selv bre risikoen .
Hr . Perrys proces har hele vejen vret gte og oprigtig , men jeg tror , han stiller forventninger , der ikke kan opfyldes .
Han krver dokumenter , som han ved , han ikke kan f udleveret .
Jeg er ophavsmand til forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 .
Hr . Perry stiller krav til Kommissionen om en undersgelse , som han ved , Kommissionen ikke kan foretage .
<P>
Endelig sttter PSE-Gruppen dette , men jeg m rligt sige til Parlamentet , at jeg med hnden p hjertet ikke kan sttte denne betnkning og derfor heller ikke gr det .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg har i lighed med mange britiske parlamentsmedlemmer modtaget mange personlige breve fra vlgere som andragerne i denne sag . Jeg bifalder hr .
Perrys udholdende arbejde p vegne af disse andragere og bekrfter , at min gruppe sttter betnkningen .
<P>
Der er imidlertid mere p spil her , som pvirker fllesskabslovgivningen .
Jeg har i de seneste to r vret ordfrer for betnkningerne om gennemfrelsen af og tilsynet med fllesskabslovgivningen .
Vi tilskyndede som Parlament Kommissionen til at forbedre sine overtrdelsesprocedurer og sin behandling af klagere og opfordrede isr til , at korrespondancen mellem Kommissionen og medlemsstaterne blev gjort tilgngelig .
<P>
Dette er et omrde , hvor ethvert undersgelsesudvalg br og kan undersge Kommissionens tilsynspligt i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen .
Det behver ikke have noget at gre med den nuvrende retssag ved den engelske hjesteret .
Det handler om at f et svar ud til borgerne .
<P>
Ethvert undersgelsesudvalg skal vre helt bevidst om det centrale sprgsml om effektiviteten af overtrdelsesprocedurerne .
Det skal siges , at dette gr helt tilbage til 1997 .
Med den strste respekt for kommissren - og jeg har den dybeste respekt for hans arbejde - at sige , at det hele er i orden nu , er ikke helt tilfredsstillende .
Hvis Kommissionen ikke kan udfre sin rolle som traktaternes vogter , er dette virkelig meget alvorligt , og de juridiske rammer for Unionen kan i overensstemmelse hermed bringes i miskredit og drages i tvivl .
Vi skal give borgerne nogle svar .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , min gruppe sttter Roy Perrys betnkning .
I EU-traktaterne erkendes det , at det kan vre ndvendigt at ivrkstte en parlamentarisk undersgelse af vores egne europiske anliggender .
Det er ikke hensigten , at Kommissionens arbejde med at kontrollere , om medlemsstaterne anvender EU-retten korrekt , drages i tvivl .
Sommetider vil Kommissionen imidlertid ikke trde regeringerne i nogle medlemsstater over terne .
<P>
Det foruroliger mig imidlertid , at jeg til tider har samme fornemmelse , hvad angr Parlamentet , f.eks. i forbindelse med Prestige .
Hvorfor skulle vi opgive vores ret til at afslre , hvis medlemsstaters myndigheder og regeringer ikke anvender EU-retten korrekt ?
<P>
Efter at have lst betnkningen om Lloyd ' s-andragenderne har jeg frst og fremmest indtryk af , at der stadig str noget i den , som krver ekstra afklaring .
For det andet forekommer det mig , at hverken regeringen i Det Forenede Kongerige eller Kommissionen nsker at uddybe det , selv om De har taget initiativet .
Vi er nysgerrige .
For det tredje er nogle kolleger benbart mere opsat p at beskytte deres egne regeringer end at indtage en ansvarlig holdning over for borgerne og vise , at alle er lige for loven .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Perry , oprigtigt for hans betnkning om andragenderne om Lloyd ' s , der gr tilbage til 1997 .
Sagerne , der skyldes tab til en vrdi af mange milliarder euro i 1980 ' erne og 1990 ' erne , mange vedrrte asbest , kan kun hndteres tilfredsstillende ved at nedstte et undersgelsesudvalg .
Sagen forsvinder ikke .
Der skulle for lngst have vret en beslutning , og man kan ikke komme uden om sprgsmlet om erstatning .
Sagens kerne er den manglende gennemfrelse af det frste direktiv om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring fra 1973 og de efterflgende relevante direktiver .
<P>
Mange investorer gik fallit , nogle begik selvmord , og vi er ndt til at vide hvorfor , hvis skyld det var , og hvorfor gennemfrelsen af EU-lovgivningen var forsinket .
Andragerne og klagerne investerede i det , de betragtede som et ordentligt reguleret marked i henhold til britisk lovgivning og EU-lovgivning .
Ville de have foretaget deres investering , hvis de havde vret klar over de skjulte erstatningsforpligtelser ?
Vi skal tage pstanden om , at der ikke blev foretaget en ordentlig revision af firmaerne , alvorligt .
Hvis det var sket , kunne omfanget af de mulige tab have vret opdaget .
De enorme tab og de undvendige menneskelige lidelser kunne vre undget .
<P>
Lloyd ' s-andragerne kommer ikke kun fra Det Forenede Kongerige . De kommer ogs fra mit hjemland , Irland , og fra Danmark og Tyskland for ikke at nvne de investorer , der indbragte sagerne for domstolene i USA .
Der er stadig ingen lsning p problemet p EU-plan , Kommissionen indtager stadig en afventende holdning og taler om sagens kompleksitet .
Kompleks eller ej , andragerne har ret til at vide , hvorfor EU-reglerne for reguleringen af Lloyd ' s ikke blev ordentligt gennemfrt .
Der er brug for en dybtgende undersgelse for at besvare alle disse sprgsml . Det omhandler trods alt investorer , der , hvis katastrofen rammer , skal betale og betale til et punkt , hvor de kan miste deres virksomheder og hjem .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans omhyggelige , njagtige og detaljerede gennemgang af sagen .
Selv om jeg nu er rimeligt tilfreds med resultatet af hr . Perrys betnkning , har jeg i balancens interesse et par kommentarer .
<P>
Hr . Perrys begrundelse giver ikke en retfrdig og afbalanceret redegrelse for omstndighederne omkring dkningen af tabene for medlemmerne af Lloyd ' s i 1980 ' erne .
Jeg kan isr nvne markedets srdeles selektive brug af materiale og dets manglende afspejling af den britiske appelrets samlede resultater i Jaffrey-sagen , herunder dets synspunkt om , at det kun var med fordel af bagklogskab , at syndikaternes reserver til asbestrelaterede erstatningsforpligtelser i 1980 ' erne viste sig at vre utilstrkkelige i kraft af den uventede mde , de erstatningsforpligtelser udviklede sig p .
<P>
Jeg har selvflgelig overordentlig stor sympati med de names , der led disse forsikringstab , og som omfatter en del af mine venner , herunder gudfaderen og gudmoderen til et af mine brn .
Siden jeg blev draget ind i sagen , har jeg imidlertid vret udsat for ukvemsord og udskldning , herunder anonyme grove telefonopkald hjemme , hvor jeg bliver anklaget for at vre betalt agent hos Lloyd ' s .
Eftersom 97 % af Lloyd ' s names har accepteret planen for fornyelse fra 1996 , og de har vret i stand til at reducere deres forpligtelser med et betragteligt belb , er sagen nu stort set lst .
<P>
Som angivet i reklamerne er tidligere tiders fortjeneste ikke en garanti for fremtidig gevinst .
<P>
Det er min opfattelse , at fokus i hr . Perrys betnkning og andragernes egentlige pstand er , at den britiske regering ikke gennemfrte betingelserne i EU-forsikringslovgivningen korrekt i dens tilsyn med Lloyd ' s .
Den britiske regering bengter denne pstand .
Det eneste rigtige sted at afgre dette er derfor ved en domstol .
Det er lige njagtig det , der sker , da der nu er indbragt en sag for den engelske hjesteret .
<P>
Der er tale om komplekse juridiske sprgsml .
Parlamentet br lade den juridiske proces g sin gang og lade domstolen afgre sagen .
<P>
I mellemtiden opfordrer jeg Kommissionen til at reagere p sprgsmlene i betnkningen og svare s omfattende som muligt .
Selv om vi har brug for svar s hurtigt som det med rimelighed er muligt , vil jeg gerne advare mod en forhastet afgrelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre Parlamentet til at sttte hr . Perrys ndrede betnkning og , indtil sagen er behandlet udtmmende , ikke g videre .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , hr . Perry har udarbejdet en betnkning og fremlagt visse elementer af Lloyd ' s-sagen for os .
Kommissren er i dag fremkommet med en rkke forklaringer , der kaster lys over sagen , og som har vret yderst vrdifulde . Og hr .
Cashman anfgter hr . Perrys oplysninger .
Hvad kommer der ud af det ?
At vi p dette tidspunkt ikke bekymrer os om sagens genstand , og vi er heller ikke en domstol .
Det eneste , vi bekymrer os om p dette tidspunkt , er , at vi efter fem r med rapporter kan bevare vores udvalgs trovrdighed . Derfor gr vores problem ud p , om vi endeligt kan f at vide , om direktivet blev anvendt eller ej .
Det er det eneste , som vi bekymrer os om .
<P>
Jeg benytter denne lejlighed til at udbrede denne bekymring , da vi i dag har fet betnkningerne fra Ombudsmanden og Udvalget for Andragender .
Lloyd ' s-sagen nede til Udvalget for Andragender med andragender fra borgerne .
Som kommissren sagde , var Ombudsmanden ogs involveret i sagen om , hvorvidt Kommissionen gjorde sit job ordentligt .
Det er naturligvis ogs et sprgsml om anvendelsen af fllesskabslov .
<P>
Hvad kommer der ud af dette ?
At anklageretten og retten til at indgive andragender kdes sammen .
Derfor br vi ikke drfte dem hver for sig .
Desuden omfatter disse to betnkninger hele problematikken om behrig anvendelse af fllesskabsloven eller med andre ord , i hvilken grad denne betnkning ogs br behandles sammen med den anden i dag .
Jeg foreslr derfor Parlamentet , Kommissionen og mine rede venner , at vi undersger , om vi kan behandle disse betnkninger p samme tid , da de i hj grad er de eneste betnkninger , som direkte vedrrer de europiske borgere .
Da vi derfor alle er interesseret i at styrke de europiske borgeres deltagelse , mener jeg , at vi br lgge vgt p denne forhandling , og jeg mener endda , at vi br erklre dagen for forhandlingen i Parlamentet for de europiske borgeres dag .
P den mde bliver vi plidelige , og vi kan sige , at vi virkelig er interesseret i deres rettigheder .
<P>
Det , vi opfordrer til nu efter fem r , er klar besked om , hvad der foregr .
Vi nsker at f denne klare besked snarest muligt , da hr . Cashman faktisk kan have ret .
Vi ved dog ikke i jeblikket , hvem der har ret .
Og Kommissionen har virkelig vret forsmmelig .
Derfor vil jeg tale om de mere generelle bekymringer .
Udvalget for Andragender forsinker ofte dets endelige konklusioner , da Kommissionens procedure i forbindelse med andragender er meget tidskrvende .
Kan den ikke forkorte denne periode , s vi ogs kommer til at fremst mere trovrdigt over for de europiske borgere , som fortller os , at der er get 18 mneder , uden at de har hrt noget ?
Dette er de mere generelle bekymringer , som luftes i dagens forhandling , og jeg mener , at det er en oplagt mulighed for os til at bruge dem i EU ' s interesse , naturligvis , og , hvad der er mere vigtigt , til at lade de europiske borgere forst , at vi str ved deres side .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte forslagene i hr .
Perrys betnkning , men frst vil jeg gerne pointere , at kommissr Bolkestein virkelig er kommet med en hel del nye oplysninger og afklaring om emnet . Der er dog stadig det problem , som min rede ven , hr .
Koukiadis , fremhvede p sdan en pn og konstruktiv mde , at vi ikke har fet et klart svar p flgende : Den britiske regering har tydeligvis vret meget langsom til at gennemfre direktivet i den nationale lovgivning . Direktivet skulle ogs have fundet anvendelse p omrdet med private forsikringer i Storbritannien , som ogs ville omfatte Lloyd ' s-sagen .
P samme mde er der tvivl om , hvorvidt Storbritannien gennemfrte direktivet korrekt .
Derudover er der sprgsml om , hvorvidt landet anvender direktivet korrekt og konsekvent sikrer sig , at det overholdes .
<P>
En lang rkke names , der s at sige er aktionrerne - det er et meget vanskeligt system - var forpligtet , fordi de ikke blev informeret , eller fordi der blev skjult oplysninger for dem , og p grund af den britiske regerings undladelser , som nvnt tidligere , til at bruge alle deres aktiver til at betale erstatning for forsikringsrisici , som de fastholder , at de ikke vidste eksisterede .
Mange af dem blev som flge heraf ruineret , og vi taler om meget store aktiver , mens mange begik selvmord i fortvivlelse .
Ofrene omfatter nogle af mine grske landsmnd , hvis opsigtsvkkende protester nu har hobet sig op de seneste 2-3 r p mit kontor og i Udvalget for Andragender , som jeg ogs har ren af at vre medlem af .
<P>
Udvalget for Andragenders bestrbelser p at f fuldstndige oplysninger om denne tragiske sag fra Kommissionen og den britiske regering - vi har afholdt et mde for lukkede dre - har ikke bret frugt , isr nr det drejer sig om at informere os .
Der gives ikke tilfredsstillende svar p de sprgsml , som vi gentagne gange har stillet , og denne tavshed fra den britiske regering , som ngter at svare Udvalget for Andragender , er ogs blevet stttet af Kommissionen .
Derfor kan vi ikke give et klart og udtmmende svar p , hvordan denne vanskelige sag str , og i hvilken grad den britiske regering er ansvarlig som flge af forsmmelighed og / eller misbrug p grund af forsinkelse , ufuldstndig gennemfrelse og forkert anvendelse af direktiverne om privat forsikring .
<P>
De ovennvnte kommentarer , som mske gr den britiske regering og Europa-Kommissionen uret , synes ikke at have pvirket nogen af dem indtil nu .
De europiske borgere mener , at deres stemmer br blive hrt , og vi har mulighed for at genskabe EU ' s og vores institutioners trovrdighed og gyldighed over for borgerne .
Hvis vi ikke srger for gennemsigtighed og ikke tager hjde for borgerne , slr vi fejl som europisk institution ved et afgrende vendepunkt i den overordnede udvikling .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Keler (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil godt takke alle tre ordfrere for deres gode arbejde , men isr fru Gonzlez lvarez , som vi savner meget i udvalget .
<P>
Det er en opgave for Udvalget for Andragender at finde ud af , om de nationale og lokale myndigheder gennemfrer og anvender EU-direktiver rigtigt .
Vi skal alts lbende diskutere med nationale regeringer eller ministerier , og undertiden indleder Kommissionen ogs en traktatbrudsprocedure .
Naturligvis er det ikke fordelagtigt for den pgldende regering , men det er jo netop vores job - og sdan forstr jeg ogs mit arbejde i udvalget - at beskytte vores borgere .
Disse Lloyd ' s-andragender er ubehagelige , bde for den davrende og for den nuvrende britiske regering , men ogs for Kommissionen , som allerede i 1978 tvede med at skride ind over for Storbritannien .
Meningsudvekslingen mellem Kommissionen og den britiske regering om Lloyd ' s var forbundet med mange mrkvrdigheder .
<P>
Men hvad er den skaldte Lloyd ' s-skandale ?
Lloyd ' s havde rekrutteret de skaldte names , det vil sige individuelle medlemmer af Lloyd ' s , uden at gre dem opmrksom p , at de skulle hfte for gigantiske forsikringstab , isr som flge af domme fra USA i asbestsager .
Lloyd ' s-ledelsen vltede derefter tabene over p disse names .
Mange mistede dermed deres formuer og nogle deres eneste pensionsopsparing .
Det glder ikke kun briter , men ogs belgiere og tyskere .
Nogle tog sgar deres eget liv .
Nu kunne man sige flelseskoldt : " I har bare vret uheldige !
" Men nej , disse mennesker har haft tillid til , at forsikringsmarkedet er reguleret , og at britisk ret og EU-ret ville blive respekteret .
<P>
Jeg str sledes mellem to hjt vrdsatte britiske kolleger , mellem hr . Perry og hr .
Cashman . Det glder mig meget , at der nu er fundet et kompromis , men jeg beklager ogs meget , at denne betnkning har skabt s megen politisk blgegang .
Jeg hilser alts kompromiset velkommen og hber , at vi dermed kan imdekomme andragerne og forhbentlig bidrage til , at sdanne tragedier ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg skal forsge at svare kort p parlamentsmedlemmernes sprgsml .
<P>
Fru Wallis spurgte , om Kommissionen virkelig er traktaternes vogter i dette tilflde .
Mit svar til hende og andre medlemmer er ja , det er vi , og det er rsagen til , at Kommissionen har sendt to bningsskrivelser .
Kommissionen sendte ikke de breve for ingenting , der var flere grunde til at gre det .
Den britiske regering har svaret , og lovgivningen er , som jeg sagde tidligere , bragt i overensstemmelse med europisk lovgivning .
Det er Kommissionens pligt at sikre , at det sker .
<P>
Centralt for debatten er sprgsmlet om Kommissionens rolle .
Den er , som jeg har sagt utallige gange , at sikre , at den nuvrende lovgivning er i overensstemmelse med den nuvrende europiske lovgivning .
Lad mig nvne et andet eksempel , som ogs vedrrer Det Forenede Kongerige .
Det Forenede Kongerige har givet toldvsenet besked p at beslaglgge den mngde alkohol og cigaretter , der overstiger det , der betragtes som rimeligt til forbrug .
Kommissionen har vurderet , at dette ikke str i forhold til det tilstrbte forml .
Kommissionen har derfor sendt to bningsskrivelser , forhandlingerne og drftelserne med de britiske myndigheder er startet , og de britiske myndigheder har bragt deres instruktioner i overensstemmelse med det , Kommissionen mener br ske .
De mennesker , der har fet deres biler beslaglagt , har imidlertid endnu ikke fet afhjlpning for det tab , de har lidt .
<P>
Hr . Perry og fru Wallis kan meget vel sige , at Kommissionen br gre noget ved det , br srge for , at de mennesker , der har fet deres biler beslaglagt , modtager erstatning for deres tab .
Mit svar til dem er det samme som i denne sag - det er ikke Kommissionens opgave .
Derfor skal sprgsmlet om erstatning for tidligere tab overlades til de nationale dmmende myndigheder , og som det er blevet nvnt her til formiddag , er der indbragt en sag for hjesteret i London .
<P>
P trods af al den sympati jeg har med de mennesker , der har gennemget disse tragiske oplevelser , hvoraf nogle har taget deres eget liv , kan jeg derfor ikke g lngere , end loven tillader .
Det er derfor ikke sandt , som hr . Collins sagde , at Kommissionen indtager en afventende holdning .
Det gr Kommissionen ikke , men den kan ikke overskride sine befjelser .
<P>
Det var ordene .
Det er ikke et sprgsml om David mod Goliat , som hr . Gemelli sagde , det er et sprgsml om Kommissionens juridiske befjelser .
Ombudsmanden har behandlet sprgsmlet om gennemsigtighed , og jeg har intet at tilfje i den forbindelse med undtagelse af , at sprgsmlet om et undersgelsesudvalg er op til Parlamentet .
Det er ikke min opgave at vurdere , hvorvidt der er basis for et sdant udvalg , ej heller om processen hidtil har vret korrekt .
Det vil jeg overlade til Parlamentet . Jeg vil respektere resultatet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Perry, Roy (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Cashman kom i sit indlg med nogle ret alvorlige beskyldninger .
Jeg m tilst , at han har vret konsekvent i sit forsg p at blokere for denne betnkning med alle midler og ved enhver lejlighed .
Jeg vil blot bede Dem bekrfte , at Parlamentets modtagelse af denne betnkning er helt i overensstemmelse med forretningsordenen , og at den kan godkendes .
<P>
Hvad angr punkt 5 vedrrende begrundelsen , er jeg fuldt ud indstillet p at stille et mundtligt ndringsforslag til betnkningen om , at begrundelsen , i overensstemmelse med sdvanlig praksis , ikke vedlgges betnkningen .
Det er betnkningen , der er vigtig , men jeg vil stte pris p , at De bekrfter dette .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Hr . Perry , jeg kan bekrfte over for Dem , at tjenestegrenene omhyggeligt har undersgt , om betnkningen kan antages til behandling , og de er net til den konklusion , at det kan den .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Cashman .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg er enig i , at betnkningen kan accepteres i sin nuvrende form , men det skyldes ndringer p anmodning af mig selv og Parlamentets tjenestegrene , og som tjenestegrenene har fastholdt .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.59 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<SPEAKER ID=50 NAME="Villiers (PPE-DE)">
Hr. formand , efter drftelserne mellem PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne stille flgende mundtlige ndringsforslag til ndringsforslag 152 : " Kommissionen vurderer behovet for p europisk plan at fastlgge definitioner p centrale modparter og clearing- og afviklingsfaciliteter .
P grundlag af denne vurdering forelgger Kommissionen et forslag for Europa-Parlamentet og Rdet . "
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Ruslands fderale reger ing , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af nstformand i Dumaen og formand for Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland , Vladimir Lukin , og medlem af Det Fderative Rd , Alexander Evstifeev .
<P>
Delegationen har deltaget i det sjette mde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland i Strasbourg .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Vi fortstter med afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0292 / 2003 ) af Lisi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske oplsningsmidler i dekorationsmaling og -lak og produkter til autoreparationslakering samt ndring af direktiv 1999 / 13 / EF ( KOM ( 2002 ) 750 - C5-0632 / 2002 - 2002 / 0301 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni (PSE).">
Hr. formand , det mundtlige ndringsforslag tager sigte p erstatningen af nsten hele punkt 22 , sledes at hele den frste del bliver erstattet med flgende : " Europa-Parlamentet ( ...
) ptager sig i begyndelsen af 2004 og i samarbejde med Den Interparlamentariske Union at ivrkstte en ny parlamentarisk konference om WTO med henblik p at drfte ? " .
Resten forbliver undret .
Jeg tror , at denne tekst er mere klar , og jeg hber , at alle parlamentsmedlemmerne kan godkende den .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , fr vi gr over til hr . Cashmans betnkning , vil jeg gre opmrksom p , at vi har modtaget et erratum , som i virkeligheden ikke er et erratum .
Der er tale om en rettelse til hr . Cashmans betnkning , hvor det drejer sig om Parlamentets sttte til sag T-84 / 03 mod Rdet af gennemsigtighedsgrunde .
I erratummet taler man om at " overveje at lade Europa-Parlamentet intervenere " , mens der i den oprindelse tekst str " g ind for Europa-Parlamentets intervention .
" Vi forstr ikke , hvor dette erratum kommer fra , da det efter vores mening er den oprindelige tekst , som er gyldig .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Denne sag er henvist til Den Juridiske Tjeneste og til formanden med henblik p en afgrelse .
Formanden har afgjort , at indholdet i erratummet er i overensstemmelse med forretningsordenen og derfor kan antages .
Det oprindelige indhold i erratummet kan imidlertid ikke antages .
<P>
( Udbrud fra hr . Pannella )
<P>
Fr hr .
Pannella bliver alt for ophidset - og jeg er altid opsat p at se hr . Pannella ophidset , fordi det er s underholdende - er der ingen id i at drfte dette , da formanden har undersgt sagen meget nje .
Han har truffet sin afgrelse , som jeg tilslutter mig .
De kan argumentere alt det , De lyster , men jeg holder mig til samme synspunkt .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
( Protest fra hr . Pannella )
<P>
Formanden .
Vi kan drfte det senere , hr . Pannella !
Det er afsluttet nu .
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0403 / 2003 ) af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om EU ' s bidrag til gennemfrelsesplanen for verdenstopmdet om bredygtig udvikling
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0229 / 2003 ) af Stockton for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2002 ( C5-0271 / 2003 - 2003 / 2068 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0239 / 2003 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 2002-2003 ( 2003 / 2069 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0203 / 2003 ) af Perry for Udvalget for Andragender om de andragender om forsikringsselskabet Lloyd ' s , hvorom det er fastslet , at de opfylder betingelserne for behandling ( andragende 1273 / 1997 , 71 / 1999 , 207 / 2000 , 318 / 2000 , 709 / 2000 og 127 / 2002 ) ( 2002 / 2208 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen om beslutningen som helhed
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , fr vi stemmer om beslutningen som helhed , kan De da bekrfte , at formanden for Parlamentet har afgjort , at ordene " og begrundelsen " i punkt 5 kan slettes ?
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Det er vedtaget .
Den endelige udgave af betnkningen vil ikke indeholde de ord .
Jeg vil gerne understrege , at formanden nje undersgte sprgsmlet om , hvorvidt betnkningen kunne antages til behandling fr afstemningen .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=63 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det var positivt , at man ved andenbehandlingen af forslaget til direktiv anerkendte , at de offentlige organers tradition med hensyn til anvendelse af den offentlige sektors information har udviklet sig meget forskelligt , hvorfor der br tages hensyn til denne kendsgerning .
Det er ligeledes positivt , at det anerkendes , at enhver borger , enhver fysisk eller juridisk person med bopl i en medlemsstat har direkte aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
<P>
Men ved vedtagelsen af regler om muligheden for kommerciel videreanvendelse af disse dokumenter er det ndvendigt at sikre , at det ikke er markedet , der faststter priserne .
Ved at lade markedet stte priserne , sikres det , at de ikke bliver alt for hje , hvilket er positivt . Men p den anden side betyder det , at nogle parters aktindsigt kan blive vanskeliggjort .
<P>
Det er derfor vigtigt , at medlemsstaterne finder mder , hvorp denne grundlggende information stilles gratis til rdighed , s det sikres , at alle har aktindsigt , isr via internettet eller andre tilgngelige medier , idet der br tages srlig hensyn til handicappede .
<SPEAKER ID=65 NAME="Auroi (Verts/ALE)">
Jeg har stttet betnkningen af fru Read , som har gjort en fremragende indsats med Modinis-programmet .
Programmet bidrager til at forbedre net- og informationssikkerheden og formidle god praksis i informationssamfundet i EU .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at brugen af bne standarder er grundlggende for informationssikkerheden , og det er vigtigt , at programmer baseret p disse standarder inkluderes i Modinis , hvis budget udgr 25 millioner euro .

<SPEAKER ID=66 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg gentager min sttte til fru Imelda Mary Reads ndringsforslag til Rdets flles holdning med henblik p vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program ( 2003-2005 ) for overvgning af e-Europa , formidling af god praksis og forbedring af net- og informationssikkerheden ( MODINIS ) .
Hun nsker at sikre et minimumsbelb p 21 millioner euro til programmet .
<P>
Europa-Parlamentet har en interesse i at f brugbare initiativer med et minimum af ressourcer med henblik p at opn de ml , de afsttes til .
Til trods for de budgetbegrnsninger , vi er underlagt , skal vi sikre effektiviteten og virkningen af de aktioner , vi nsker at ivrkstte .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , det forslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen i fru Villiers ' betnkning , markerer ikke noget reelt fremskridt i forhold til Kommissionens forslag .
Faktisk ville vi gerne have stemt for det , for det er et acceptabelt kompromis , hvis ikke anden del af ndringsforslag 86 var blevet vedtaget .
Det er fortrydeligt , at vi faktisk i en sag af s stor betydning i praksis har fritaget investeringsselskaberne fra at anvende de priser , de reklamerer med .
Det er et angreb p gennemsigtigheden .
Jeg vil blot henvise til , at der hverken for ndringsforslag 86 eller for det endelige forslag har vist sig noget stort flertal af medlemmer her i Europa-Parlamentet , som sttter dem .
Jeg hber , at fru Villiers tager dette med i sine overvejelser , og at der ved andenbehandlingen , nr forslaget kommer tilbage fra Rdet , kan findes et acceptabelt kompromis i Europa-Parlamentet blandt flere medlemmer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Kommissionen nsker at ajourfre den lovgivning , der har reguleret de finansielle markeder siden 1993 , hvilket er et centralt og strukturelt element i oprettelsen af et europisk kapitalmarked , som er det endelige ml i handlingsplanen for de finansielle tjenesteydelser , der er en del af " Lissabon-strategien " .
<P>
Ordfreren sttter hovedlinjerne i direktivet til trods for forskellene i de ISD-modeller , som kapitalinvesteringslobbyerne er fortalere for - valget mellem en skaldt " angelsaksisk " model , hvor investeringsselskaberne konkurrerer skarpt med brserne , idet de forsvarer London City og bner drene for investeringskapital fra USA , og et skaldt " kontinentalt " system , der er mere fast baseret p brserne , og som foretrkkes af fransk investeringskapital .
<P>
Det , der er p spil , er sledes markedsdominansen af investeringskapital fra det ene eller andet land , mens graden af liberaliseringen af denne kapital og de respektive aktrer vokser , og der rejses enorme kapitalbelb via pensionsfonde og privatisering af sygesikringen .
Samtidig sttes ogs de basale forsigtighedsprincipper og gennemsigtigheden i operationerne p spil p grund af omkostningerne ved disse .
Dette ml , som vi afviser , formodes at vre effektivt , men det har bidraget til get ustabilitet og flygtighed p finansmarkederne og pvirket realkonomien samt den konomiske vkst og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I meget hjere grad end tidligere strmmer der store mngder penge rundt i hele verden . Penge fra individuelle sparere , fra sm banker , fra forsikringsselskaber og fra pensionsfonde .
Internationalt arbejdende virksomheder , som stiller en hj forrentning i udsigt , har hentet mange af disse penge til sig og dermed gjort pensionsfondene afhngige af sig .
Sdanne virksomheder producerer intet , men har fet en magtposition , idet de har slet bro mellem dem , som vil modtage rente eller dividende , og dem , som har brug for kapital til deres aktiviteter .
Det er isr amerikanske virksomheder med en filial i London .
For 10 r siden blev der vedtaget et direktiv om sdanne investeringsselskaber , og det skal nu moderniseres .
Sprgsmlet er s , hvilket forml denne modernisering tjener .
Frer den til en bedre beskyttelse af sparere og pensionsfonde mod finansielle eventyrere ? Eller netop til en strre frihed for dem , som forvalter de mange penge ?
Ordfreren vil reducere bureaukratiet og omkostningerne og skaber en rkke undtagelser fra gennemsigtigheden , som hun kun modstrbende accepterer .
Forpligtelsen til at sge de bedste handler for kunderne , lave transaktionsomkostninger og investeringsprodukter , der er egnede for kunden , forsvinder i baggrunden .
De store grupper er uenige p grund af nationale interesser , og p den mde fr investeringsselskaberne deres vilje .
<SPEAKER ID=71 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Kommissionens forslag til direktiv har til forml at beskytte investorerne ( ved at faststte harmoniserede krav til de autoriserede selskaber , der yder tjenesteydelser til tredjemand ) og hjlpe de investeringsselskaber , der opererer p transeuropisk plan .
<P>
Da det drejer sig om et rammedirektiv , begrnser det sig til at definere generelle krav p hjt niveau , som medlemsstaternes myndigheder skal overholde .
Det forsger ikke at ptvinge en srlig markedsstruktur , men er tilstrkkeligt fleksibelt til at kunne tilpasses de forskellige markedsstrukturer i de forskellige lande samt muliggre og fremme innovationen ved hjlp af samarbejde mellem de nationale myndigheder .
Det tydeliggr og fuldstndiggr listen over finansielle instrumenter , der kan forhandles p de regulerede markeder og blandt investeringsselskaberne , det ajourfrer og harmoniserer de regler , som investeringsselskaberne skal opfylde , svel med hensyn til frstegangstilladelse samt senere tilladelser , og styrker den praktiske anvendelse af " enhedspas " for investeringsselskaberne , idet det understreger og udbreder princippet om , at selskaberne kan operere i hele EU p baggrund af tilladelse og tilsyn fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat , de hrer hjemme i .
Forslaget berrte - og berrer - flsomme og vanskelige sprgsml , hvilket blev tydeligt i forhandlingerne i ekspertudvalget , men p grund af ordfreren , Theresa Viliers , som jeg lyknsker varmt , og hendes kompromissgende holdning , stemte jeg for .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , vi stemte imod denne betnkning som britiske Konservative , fordi vi , selv om vi gr ind for en stor del af indholdet i betnkningen - det glder os isr , at veteranbiler er fritaget - er bekymret over princippet om erstatning .
Det betyder , at et produkt kunne forbydes , hvis et andet produkt , der er sikrere eller mere miljvenligt , bevises at vre det .
Problemet er , at disse vurderinger til tider er marginale .
<P>
Det er ogs en stor trussel mod forskningen og udviklingen .
Virksomhederne markedsfrer ikke produkter , hvis de tror , at deres produkt med et strg kan fjernes fra markedet .
<P>
Endelig er det meget farligt for forbrugerne , da det skaber monopol p produktmarkedet med efterflgende prisstigninger .
Vi stemte imod for at markere vores mishag vedrrende dette srlige aspekt , og det er noget , som vi ogs er ndt til at udkmpe et stort slag om i forbindelse med det kommende kemikaliedirektiv .
<SPEAKER ID=74 NAME="Bordes og Cauquil (GUE/NGL)">
Lisi-betnkningen om oplsningsmidler i dekorationsmaling og -lak har til hensigt at sikre ren luft til de europiske borgere ved at reducere disse midlers skadelige flgevirkninger .
<P>
Fremstillingen af oplsningsmidlerne medfrer isr ozonudslip , som er skadeligt for svel mennesker som natur .
Det drejer sig om at foresl de involverede industrier nogle produktionsmetoder , som tager mere hensyn til den offentlige sundhed ogs p arbejdspladsen , og til miljet , ved at begrnse brugen af disse oplsningsmidler .
Disse foranstaltninger findes allerede i nogle europiske lande , og ordfreren appellerer til en harmonisering oppefra snarere end nedefra .
<P>
Hensigten er god , men den er forbeholdt de europiske borgere .
Faktisk prciserer den ved hjlp af et ndringsforslag , som vi forkastede , med henvisning til de europiske virksomheders konkurrenceevne , at overfladebehandlingsmidler til eksport til tredjelande ikke er omfattet .
<P>
Kort sagt har EU kun til hensigt at sikre ren luft til sine egne borgere .
Hvad de andre angr , og isr hvad indbyggerne i tredjeverdenslandene angr , s kan de blive forgiftede eller for den sags skyld falde dde om , EU vasker sine hnder i den sag .
Det er i det mindste en formulering , som uden omsvb afslrer , at den ikke regner befolkningerne i de underudviklede lande for noget !
<SPEAKER ID=75 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg lyknsker ordfreren for hans fremragende indsats .
Jeg er imod det ndringsforslag , som nsker at ge det maksimale kogepunkt for flygtige organiske forbindelser fra 250  C til 280  C . Da det praktisk taget ikke har nogen fordele for miljet , og da det samtidig er tvivlsomt , om det overholder miljmrkereglerne , kan dette ndringsforslag f meget negative konsekvenser for de sm og mellemstore farve- og lakproducenter .
<SPEAKER ID=76 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg lyknsker hr . Lisi med denne fremragende betnkning .
<P>
Det hje niveau for beskyttelse af folkesundheden , som EU strber efter , betyder , at der skal udvises meget stor omhu ved markedsfring og / eller salg af produkter , der indeholder stoffer , der medfrer risiko for menneskers sundhed .
P den anden side bliver forpligtelsen til bredygtig udvikling , indfrelsen af nationale emissionslofter samt vedtagelsen af tvrgende miljkrav ( s industrien bliver mere miljbevidst ) konkretiseret i denne slags forslag . Jeg hilser i srdeleshed den kendsgerning , at dette dossier , som hr .
Lisi har behandlet s fremragende , er blevet fulgt af reprsentanter fra den berrte industri , hvilket er absolut ndvendigt for at skabe en strre bevidstgrelse , deltagelse og ansvarsflelse hos aktrerne . Forslaget omfatter trods alt ca .
50.000 anlg i EU . Jeg er enig i forslaget om to faser for at reducere indholdet af flygtige organiske forbindelser ( VOC ) i dekorationsmalinger og lakker , som er omfattet af direktivet , s de berrte sektorer fr tilstrkkelig tid til at tilpasse sig .
Dette er ogs i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , da det tillader , at medlemsstaterne kan faststte deres egen kontrol af markedskden .
Parlamentets vedtagelse af betydelige ndringsforslag , der var i modstrid med ordfrerens opfattelse , betd dog , at jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning , selv om jeg stemte for den lovgivningsmssige beslutning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Ordfrerens analyse af det frste r af gennemfrelsen af forordningen er forholdsvis positiv , idet de europiske institutioner har gjort meget store fremskridt .
Jeg glder mig over , at et stadig strre antal dokumenter er blevet stillet til rdighed for offentligheden , at der er blevet oprettet registre , og at borgerne bliver stadig mere bevidste om deres ret til aktindsigt .
<P>
Forordningen er vigtig i den forstand , at den faststter nye retningslinjer for aktindsigt i de europiske institutioners dokumenter . Det er et stort skridt , da det betyder strre benhed og gennemsigtighed med hensyn til deres aktiviteter , hvorved det demokratiske princip , som EU bygger p , bliver styrket .
<P>
Der er stadig mange problemer med aktindsigten , og det strste problem er , at aktindsigten til et forholdsvis stort antal dokumenter afvises , og at aktindsigten til visse typer dokumenter systematisk afvises .
Det er beklageligt , at Kommissionen som begrundelse for afslag i 38 % af sagerne henviste til " uspecificeret undtagelse " .
<P>
Det er strkt pkrvet at trffe de ndvendige foranstaltninger , s forordningen bliver overholdt fuldt ud , s der sikres fuld gennemsigtighed , og s borgernes ret til aktindsigt sikres .
<P>
Aktindsigten blev bekrftet i forslaget til forfatningstraktat , som udbreder forpligtelsen til gennemsigtighed til alle institutioner , agenturer og organer .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg hrer til dem , der synes , at aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter medfrer store fordele , og jeg sttter derfor generelt ordfrerens forslag , fordi de sger at fuldstndiggre de midler , der skal gre aktindsigten mulig .
Jeg glder mig derfor over at konstatere , at analysen af det frste r , hvor forordningen om aktindsigt er fuldt gennemfrt , viser , at de europiske institutioner giver aktindsigt i et stadig strre antal dokumenter .
<P>
Offentlighedens aktindsigt medvirker specifikt til at mindske afstanden mellem de europiske institutioner og medlemsstaternes borgere og gr det nemmere for dem at interessere sig for og forst de sprgsml , der bliver behandlet , hvilket gr institutionernes arbejde mere bent .
<P>
Jeg forstr imidlertid godt , at de europiske institutioners forskellighed gr , at aktindsigten i dokumenterne ikke er og ikke kan vre den samme for alle institutionerne .
Et eksempel p denne forskellighed kunne vre henholdsvis Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Det er baggrunden for , at jeg , selv om jeg som nvnt synes , at aktindsigt er srdeles vigtig , stemte imod ndringsforslaget , da jeg mente , at ordfreren glemmer at tage hjde for mit forbehold , nr han foreslr , at alle institutionerne skal behandles ens uden hensyntagen til relevante sregenheder .
<SPEAKER ID=80 NAME="Turco (NI)">
I forbindelse med den anmodning , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har rettet til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om at " g ind for Europa-Parlamentets intervention " i sag T-84 / 03 mod Rdet , har Den Juridiske Tjeneste med Europa-Parlamentets politiske lederes samtykke ved hjlp af et erratum sat en tekst under afstemning , der tager sigte p at " overveje at lade Europa-Parlamentet intervenere . "
<P>
Den sag , som jeg har anlagt mod Rdet , har at gre med gennemsigtighedsproblemer , ogs hvad angr hemmeligholdelsen af de juridiske tjenesters udtalelser , og hnger ikke kun sammen med borgernes ret til aktindsigt for at kunne foretage en demokratisk kontrol af institutionernes arbejde , men ogs med Europa-Parlamentets medlemmers ret til aktindsigt .
Den Juridiske Tjenestes baghold , som Europa-Parlamentets politiske ledere indvilligede i , vendte op og ned p de beslutninger , som et parlamentsudvalg har truffet , og som skulle sttes under afstemning i Parlamentet .
<P>
EU-institutionernes juridiske tjenester er en korporation , som er sikret den strst mulige handlefrihed , og hvis initiativer ikke er underlagt nogen form for kontrol .
Den straffrihed , som de juridiske tjenester nyder godt af , er krnkende for institutionernes , Parlamentets , parlamentsmedlemmernes og borgernes rettigheder , og den mde , som Parlamentets politiske ledere handler p , er typisk for et partivldes verste ledelse , der forsger at beskytte sig .
<SPEAKER ID=82 NAME="Berthu (NI)">
Den resolution , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget efter den fejlslagne WTO-konference i Cancn , stiller ikke nogen dybdegende diagnose og udstikker ikke nogen klare retningslinjer for fremtiden .

<P>
Den fortller isr ikke noget om , at sammenbruddet skyldes en strre og strre afvisning af frihandelstanken , og at vi nu skal arbejde p at etablere nogle mere ligevrdige regler for den internationale handel .
<P>
Den fortller heller ikke , at EU , som har gjort sig til ivrig discipel for denne frihandelstanke ved f.eks. at insistere p at inkludere nogle sprgsml fra Singapore i forhandlingen ( regler vedrrende investeringer , offentlig kontraktindgelse etc .
) , som udviklingslandene ikke ville vide af , har bidraget strkt til dette sammenbrud .
<P>
At isr Kommissionen er akkurat lige s ansvarlig , fordi den i disse internationale forhandlinger benyttede sig af den samme metode , som den benytter internt over for dem , der nsker en anden politik , nemlig at ngte at kommunikere med dem .

<P>
Og at reformen af den flles landbrugspolitik , som var forberedt forud for Cancn , og som vi strkt afviste , nu stort set er forldet .
EU skal tage hensyn til de seneste oplysninger og forberede en ny reform , som bedre kan beskytte vores landbrugsmodel .
<SPEAKER ID=83 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg hrer i modstning til et flertal af de europiske parlamentsmedlemmer til dem , der glder sig over sammenbruddet i Cancn .
Ikke fordi jeg af princip er imod globaliseringen .
Jeg er endda ud fra en filosofisk synsvinkel for fri bevgelighed af ider og mennesker .
Men jeg er imod en globalisering uden regler eller snarere imod en globalisering , der styres af et stift system af konomiske og finansielle regler , som er fastlagt af den strkeste spiller .
<P>
Desuden har topmdet vist , at forkmperne for en alternativ verdensorden har haft held til at overskride det stadie , der bestr af ren afvisning .
Deres tankegang udvikles , og reelt alternative forslag er ved at dukke op .
<P>
Derfor ngter jeg at tilslutte mig en resolution , der i alt for stort omfang beklager dette sammenbrud .
Det nye signal var ndvendigt for , at de hje herrer i denne verden omsider forstr , at de aldrig igen opnr den hele og fulde frihed til at pdutte os deres ider og praksis .
<SPEAKER ID=84 NAME="Dez Gonzlez (PSE)">
Den spanske delegation i PSE-Gruppen stemmer imod ndringsforslag 7 til afsnit 11 .
<P>
Omtalen af et landbrugsprodukt i teksten , bomuld , og anbefalingen om at revidere og begrnse sttten til sektoren er ikke acceptabelt for nvnte delegation .
Det ville direkte berre mere end 10.000 producenter og familier i Spanien og skabe et konomisk og socialt problem , som det er umuligt at acceptere og retfrdiggre .
<SPEAKER ID=85 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er positivt , at man forsger at opfylde milleniumsudviklingsmlene , f.eks. at udrydde den ekstreme fattigdom og sult , at sikre alle adgang til grunduddannelse , at fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder og at give kvinderne en stemme , at reducere brneddeligheden , at forbedre mdrenes sundhed , at bekmpe hiv / aids , malaria og andre sygdomme , at sikre et bredygtigt milj og at fremme et globalt partnerskab for udvikling .
Det er positivt , at betydningen af de nye forpligtelser fra Johannesburg bliver understreget , om end de er begrnsede .
<P>
Men det kan ikke skjules , at fiaskoen p den femte ministerkonference i Verdenshandelsorganisationen i Cancn skyldtes de mest udviklede landes modvilje mod at finde lsninger , der tilgodeser de mindst udviklede lande .
Frstnvnte ignorerer fortsat behovet for at eftergive glden for de mindst udviklede lande og insisterer mere p deres egne prioriteter , isr Singapore-sprgsmlene , end p behovet for en retfrdig samhandel og en bredygtig udvikling .
<P>
Vi krver derfor , at EU ikke tager de fire Singapore-sprgsml op igen og straks trkker alle de krav , de har stillet til andre lande under forhandlingerne om serviceydelser , tilbage , i srdeleshed liberaliseringen af vandet og andre offentlige serviceydelser .
<SPEAKER ID=86 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Europas vestkyst blev i sin tid rig p grund af koloniale erobringer og styringen af konomien i den tredje verden .
I stedet for at kunne sikre selvforsyning i landbruget , minedriften og industrien blev tredjeverdenslandene tvunget til at producere til en eksportkonomi .
Den tredje verden skulle levere billige rstoffer og senere ogs aftage dyre industriprodukter fra Europa .
Det var den opskrift , der gjorde , at disse lande forblev fattige .
I mellemtiden er de politisk uafhngige . Det har landene i Latinamerika vret i nsten to rhundreder og landene i det sydlige Asien og Afrika i et halvt rhundrede .
De kan nu gre nogen modstand .
Det forsgte de i 1960 ' erne med bevgelsen af alliancefri lande .
Efter en lang afbrydelse har de nu gjort det p ny under WTO-konferencen i Cancn .
Jeg deler absolut ikke den forargelse , der er fremherskende her , over deres optrden .
Kommissionen og en stor del af Parlamentet gr stadig ud fra , at modstanden fra den tredje verden kun har forsinket en uundgelig udvikling hen imod international frihandel og beskyttelse af udenlandske investeringer , og at de europiske og amerikanske nsker alligevel skal opfyldes .
I mellemtiden fortstter vi med at give eksportsubsidier til vores landbrugsoverskud og tobak , der udelukkende dyrkes til eksport .
Det er p tide , at vi gr plads for en anden konomisk udviklingsmodel .
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=87 NAME="Pasqua (UEN)">
Sammenbruddet i denne femte WTO-konference giver os en enestende mulighed for at overveje Unionens handelspolitik .
Eftersom den europiske delegations gode intentioner og bestrbelser ikke kan betvivles , var det mske p tide at erkende , at det er selve rammen og kravspecifikationerne for denne type organisation , som i dag er grunden til ineffektiviteten .
<P>
Hvor uretfrdigt det end kan synes , giver sammenbruddet EU mulighed for at stte en stopper for sin dogmatisme p omrdet og igen opfatte udenrigshandelen som et forhandlingsemne mellem suverne stater og ikke som en ny etape i det store Fllesskabs triumfmarch .
Hvordan kan man undg at opfatte de mindst udviklede landes afvisning som den eneste mulige mde at demonstrere deres frihed p ?
Hvordan kan man undg at forst , at den ufordjelige skaldt globale forhandling , som fungerer som forudstning for hver ny runde , kun giver en lille aktionsmargen til de lande , som er indkaldt for at ratificere de aftaler , der er indget mellem Europa og USA , eller ptage sig ansvaret for et sammenbrud ?
<P>
Hvis der kun bliver pillet lidt ved WTO , fr vi ikke vores ndvendige mirakel .
Det er ikke et sprgsml om at lede WTO tilbage p sporet , men om at ndre retningen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Der er ikke noget styre , der bliver siddende , hvis ikke det er trovrdigt .
Her et r efter topmdet i Johannesburg afhnger vores trovrdighed sledes for det frste af , at vi ved hjlp af vores interne aktion opfylder de ml og de tidsplaner for gennemfrelsen , der blev aftalt i Johannesburg .
Sandheden er , at det et r senere kun er f af EU ' s medlemsstater , der har indledt gennemfrelsen af Johannesburg-forpligtelserne i deres nationale politikker .
For det andet afhnger vores eksterne aktion af , at Johannesburg-forpligtelserne bliver fulgt op af gennemsigtige og forpligtende foranstaltninger til mling , vurdering og opfyldelse .
Gennemsigtighed og forpligtelser er to sider af samme sag .
For det tredje betyder det , at vi skal tage hul p den internationale drftelse af en reform af institutionerne .
Vi har nye ml og nye tidsplaner , som styres af gamle institutioner .
Hvis vi nsker at regulere globaliseringen , er det absolut ndvendigt at reformere de eksisterende institutioner , f.eks. Verdenshandelsorganisationen , Verdensbanken og FN , s de i modstning til i dag bliver mere ambitise p det samfundsmssige og miljmssige omrde , og oprette nye institutioner som f.eks. en verdensmiljorganisation og en international miljforbrydelsesdomstol .
<SPEAKER ID=91 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg lyknsker lord Stockton med hans fremragende betnkning om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2002 , som jeg sttter , i srdeleshed behovet for , at alle EU ' s institutioner og isr Kommissionen vedtager kodeksen for god forvaltningsskik .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne fremhve ombudsmndenes rolle i Europas demokratiske proces , idet de sikrer alle borgeres ret til , at deres sager bliver behandlet upartisk , retfrdigt og inden for en rimelig tidsfrist af de europiske institutioner . De sikrer desuden borgerne ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen samt ret til at indgive andragender vedrrende fejl eller forsmmelser beget af EU ' s institutioner eller organer ( med undtagelse af Domstolen eller Frsteinstansretten med hensyn til deres udvelse af deres respektive retlige funktioner ) .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Sderman for afslutningen af hans embedsperiode , hvor han har arbejdet for en styrkelse af Den Europiske Ombudsmands rolle i opbygningen af det nye Europa .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Hr. formand , jeg kan ikke sttte Perry-betnkningen .
Dette er internt britisk kvl .
Der skal ikke bruges kontinentale skatter p at forsge at lse dette , nr en britisk domstol allerede arbejder hrdt p at lse problemet .
Jeg er forblffet over at se de britiske Konservative angribe en national britisk institution , da jeg ikke tror , at franskmndene , spanierne eller tyskerne ville gre det samme mod deres nationale institutioner .
De burde skamme sig .
<P>
For det andet handler det om at posere , finde p og opmuntre names - der , indrmmer jeg , er ulykkelige over dette - ved at f dem til at tro , at der kan komme noget ud af det , nr det ikke er tilfldet .
Det kommer til at lbe ud i sandet .
Det ville vre langt mere rimeligt at fortlle dem - hvilket jeg har gjort i mine svar p de breve , jeg har modtaget - at vi beklager meget , men at vi kan ikke hjlpe dem .
Vi br ikke finde p og lade som andet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Cashman (PSE)">
Europa-Parlamentets medlemmer af Labour-Partiet undlod at stemme om Perry-betnkningen , fordi vi mener , at betnkningen ikke giver et afbalanceret syn p eller vurdering af kendsgerningerne .
Betnkningen indeholder ogs faktuelle fejl .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0244 / 2003 ) af von Wogau for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets fjerde rsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i EU-adfrdskodeksen for vbeneksport ( 2003 / 2010 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=99 NAME="Von Wogau (PPE-DE)">
Hr. formand , frst m man stille sig det sprgsml , hvorfor vi forhandler om europiske forsvarssprgsml i denne ikke srligt fyldte parlamentssal .
Det glder mig isr , at hr . Barnier er til stede , for det var ham , der bragte det europiske forsvar p tale p regeringskonferencen .
<P>
Jeg vil gerne starte med kort at begrunde , hvorfor vi beskftiger os med forsvarssprgsml her i Parlamentet .
Regeringscheferne besluttede i 1999 at oprette en kriseinterventionsstyrke p 50.000-60.000 mand .
Denne styrke , som egentlig har vret en virtuel kriseinterventionsstyrke og ingen stende EU-styrke , har i mellemtiden vret i indsats i to tilflde , frste gang i Makedonien ved en lille operation og anden gang i Bunia i Congo under overvejende fransk ledelse .
<P>
Og nu kommer jeg til Parlamentet . Parlamentet prciserede den 10. april i r p baggrund af Morillon-betnkningen sine forestillinger om forsvarspolitikken , og frem for alt har vi foreslet en totrinsplan .
Vi spurgte os selv dengang , hvad vi kunne lre af Maastricht .
Vi har lrt af Maastricht , at man frst og fremmest kun kommer videre i Europa , hvis man har klare tids- og indholdsmssige retningslinjer .
Vi sagde , at vi inden 2009 vil vre kommet s langt , at vi alene , autonomt , eller sammen med vores allierede kunne gennemfre en operation med en intensitet og svrhedsgrad som Kosovo-konflikten .
<P>
Som frste skridt blev det i Morillon-betnkningen krvet og derefter vedtaget i Parlamentet med bredt flertal , at vi i 2004 vil have en udrykningsstyrke p 50.000 mand , som skal vre en stende udrykningsstyrke , der br st til rdighed dgnet rundt for redningsindsatser og humanitre opgaver .
Det er alts Parlamentets krav .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med forsvarspolitikken . Efter operationerne p Balkan blev det fra amerikansk side gentaget igen og igen , at Europas forsvarsudgifter kun udgr 50 % af amerikanernes , men at effektiviteten af det , der gives ud , kun er 10 % .
Hvorfor forholder det sig sdan ?
I USA er der kun n indkber , nr det drejer sig om forsvarssprgsml , og det er Pentagon .
Hos os i EU er der ikke en , men 15 , som indkber mere eller mindre de samme ting efter forskellige kriterier og p forskellig vis . Desuden er samarbejdet p dette omrde langtfra tilstrkkeligt .
<P>
Vi har alts intet flles vbenmarked i EU , men som hidtil 15 delmarkeder .
Det skal nu vre vores ml - hvis vi nsker at komme videre og anvende de europiske skatteyderes penge mere effektivt p dette omrde - i praksis at n frem til et flles marked , det vil sige nedbrydning af handelshindringer mellem medlemsstaterne ogs p dette omrde .
Hvis vi imidlertid vil nedbryde disse handelshindringer , er det en forudstning herfor , at der ikke kun glder flles regler ved vbeneksport , men at disse flles regler ogs anvendes p samme mde af de 15 medlemsstater .
Alt andet ville medfre , at eksporten i frste omgang ville flytte sig inden for EU til de lande , som har de lempeligste bestemmelser . Og det kan vi ikke tillade .
EU ' s adfrdskodeks p vbeneksportomrdet er sikkert det regelst , der er det mest udviklede .
Men forelbig er det blot en kodeks , som kun har udmntet sig i lovgivning i nogle f lande .
Det frste krav , som fremsttes i min betnkning , er , at denne kodeks skal vre lovmssigt bindende .
Det er det frste sprgsml .
Denne lovbundne forpligtelseserklring kan medlemsstaterne ogs afgive selvstndigt .
Desuden skal det sikres , at s snart denne lovbundne forpligtelse foreligger , anvender de 15 medlemsstater disse bestemmelser p njagtig samme mde , fordi det er den frste og vigtigste forudstning for succes .
<P>
Desuden krves det i betnkningen , at formidlervirksomhed reguleres bedre p dette omrde .
Der er her i et vist omfang forretninger , som finder sted i en grzone , og som laves af personer , som sikkert ikke er egnede til at drive virksomhed p dette omrde .
Vi krver derfor , at der sker en registrering af dem , som udver en sdan formidlervirksomhed , og vi mener , at der p europisk plan br indfres en godkendelse til at drive denne form for virksomhed .
<P>
Endelig kan vi konstatere , at det er forholdsvist let at finde ud af , hvem der producerer vbnene , og tit kan man ogs se , hvem der er i besiddelse af vbnene .
Men distributionsvejene er uklare .
Derfor krver vi , at der oprettes et internationalt system , som gr det muligt at fastsl , hvem der formidler vbnene videre til slutforbrugeren .
Der forefindes et fransk forslag om dette emne , og vi krver , at det p dette grundlag sikres , at vejen til slutbrugeren , som har afgrende betydning for sikkerheden , ogs klarlgges fuldstndigt .
<SPEAKER ID=100 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. von Wogau , jeg er ogs glad for at mde Dem igen .
Jeg har ikke glemt vores oplftende samtaler i de forskellige parlamentariske eller udenomsparlamentariske grupper , hvor De tog Dem af sprgsml om europisk forsvar , isr p det tidspunkt , da jeg selv inden for konventets rammer var formand for gruppen vedrrende europisk forsvarspolitik .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem , hr. von Wogau , for den fremragende betnkning om den fjerde rsberetning vedrrende EU-adfrdskodeksen for vbeneksport , som De netop har fremlagt .
<P>

En af fortjenesterne ved betnkningen er , at den stter sprgsmlet om vbeneksport ind i en strre sammenhng , nemlig EU ' s politikker , f.eks. udvidelsesudfordringen , som nu ligger foran os , den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og selvflgelig forsvarspolitikken samt den politik , der vedrrer den ndvendige udvikling af en EU-politik for materiel og forsvar .

<P>
EU ' s adfrdskodeks , som blev vedtaget i 1998 , er politisk bindende for medlemsstaterne .
Det endelige ansvar for vbeneksport phviler de nationale regeringer .
Der er dog nogle aspekter af vbenhandelen , der hrer ind under FUSP , som Kommissionen sttter fuldt ud .
Kommissionen forsger at gennemfre alt det , der ligger inden for Fllesskabets kompetencer , og den er rede til at samarbejde med medlemsstaterne p de omrder , hvor ansvaret er delt , som det er tilfldet i overholdelsen af forordningen om varer og teknologi med dobbelt anvendelse .
<P>
Kommissionen bifalder Rdets fremskridt sidste r under det danske og grske formandskab med at ivrkstte kodeksen og med den forbedrede gennemsigtighed .
Jeg vil isr gerne nvne forbedringerne vedrrende de oplysninger , der udsendes i rsberetningen og den pbegyndte samling af det , der er aftalt praksis mellem medlemsstaterne inden for adfrdskodeksens rammer , samt vedtagelsen sidste juni af en flles holdning om kontrol af vbenformidlingsaktiviteterne .
<P>
Kommissionen er klar over Europa-Parlamentets meget levende interesse i emnet og isr i den konstruktive og ambitise stillingtagen , som Deres betnkning vidner om , hr. von Wogau .
Den opfordrer Rdet til at fortstte og forbedre sit arbejde p omrdet .
Vi deler i meget stort omfang Deres evaluering , hr. parlamentsmedlem , af det fjerde r med denne kodeks .
Vi godtager flere af Deres forslag i betnkningen , bde dem , der sigter mod strre gennemsigtighed og strengere kontroller , og dem , der sigter mod strre harmonisering og juridisk bindende bestemmelser .
<P>
Vi er positivt indstillet over for Deres forslag om oftere at benytte os af de muligheder , som gruppen om eksport af konventionelle vben og Rdets regionale arbejdsgrupper tilbyder for at udarbejde flles analyser samt over for en mere multilateral tilgangsvinkel .
Dette kunne vre et betydningsfuldt skridt p vejen mod harmonisering af alle medlemsstaternes vbeneksportpolitikker .
Vi skal lgge mere mrke til forsgene p at opn en flles definition af det ottende kriterium for kodeksen vedrrende overensstemmelsen mellem vbeneksport og modtagerlandets tekniske og konomiske kapacitet .
<P>
Det forekommer mig ogs meget vigtigt for Unionen , at tiltrdelseslandene involveres fuldt ud i denne proces omkring adfrdskodeksen , f.eks. hvad angr udveksling af oplysninger og meddelelse om afslag p tilladelserne .
Unionen burde i vrigt altid opmuntre tredjelandene til at tiltrde kodeksens principper og fortstte med at sttte bestrbelserne blandt f.eks. G8-landene p at f et internationalt redskab p omrdet .
<P>
Kommissionen har stillet et forslag til Rdets fllesskabsforordning vedrrende handel med nogle former for materiel og produkter , som kan anvendes til tortur eller til at udfre ddsstraf eller andre former for straf eller brutale , umenneskelige eller fornedrende behandlinger .
Det forekommer mig ndvendigt at srge for , at den europiske politik , som forbyder ddsstraf og tortur , overholdes af alle uden undtagelse , samtidig med at WTO ' s forskrifter overholdes .
Denne ndvendighed forklarer tiltagets relative kompleksitet .
<P>
Det er grunden til , at udarbejdelsen af vores forslag , som nu er lagt til behandling i Rdets instanser , er blevet forsinket .
Vi hber imidlertid , at det kan vedtages meget snart .
<P>
Europa-Parlamentets betnkning og - som De gjorde opmrksom p , hr. von Wogau - de meget betydningsfulde forslag fra general Morillon kaster ganske berettiget lys over sammenhngen mellem eksportkontrolforanstaltningerne og udvikling af en EU-politik om forsvarsmateriel som den , der blev foreslet i Kommissionens meddelelse af marts 2003 .
<P>
Der findes naturligvis en sammenhng mellem p den ene side en lempelse af kontrollerne med vbenbevgelighed inden for EU og p den anden side en skrpelse og harmonisering af praksis omkring kontrol med eksporten til tredjelande .
<P>
Det er i den forbindelse ndvendigt omhyggeligt at undersge forslagene om et flles kontrolsystem i EU .
Set ud fra denne tanke , som De og jeg har arbejdet p i konventet , er det ndvendigt at udforske muligheden for at oprette et europisk vbeneksportkontrolagentur og mere generelt et europisk vben- , forsvarsmateriel- og forskningsagentur , som kunne vre et af redskaberne i et flles vbenmarked , der , som De gjorde opmrksom p , er yderst ndvendigt .


<P>
Det var , hvad jeg havde at sige som svar p hr. von Wogaus forslag , og jeg takker Dem , mine damer og herrer , for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , den klare og afbalancerede betnkning , som min kollega , Karl von Wogau , har udarbejdet , fortjener min varmeste tak .
I betnkningen analyseres den nuvrende situation , og der gives forslag til konsekvent handling for fremtiden .
<P>
Det er vigtigt ogs at tage hjde for EU ' s udvidelse i denne forbindelse , da det forholdsvis store marked for konventionelle vben stadig fokuserer p de lande , som er med i udvidelsen nu , og de lande , som grnser op hertil .
Der skal straks ivrksttes en gennemgang og standardisering af EU ' s praksis , og vi skal sikre os , at EU ' s adfrdskodeks overholdes af EU ' s nye nabolande og af de lande , som EU har indget en stabiliserings- og associeringsaftale med .
<P>
Som ordfreren ganske rigtigt fastslr , er det de nuvrende medlemsstaters skyld , at dataene om eksport til stabile lande , det vil sige til andre EU-lande og USA , er meget detaljerede , men der foreligger ikke sdanne data om eksport til de mindre stabile lande .
Betnkningens lsning i form af strre gennemsigtighed og en mere multilateral fremgangsmde er den eneste mde til at udbedre disse fejl og forhindre overfrsel af vben , som er en trussel mod menneskerettigheder , regional stabilitet eller bredygtig udvikling .
<P>
Udviklingen og harmoniseringen af lovgivningen samt et register over handler og et godkendelsessystem vedrrende vbeneksport er vigtigt , og iden i betnkningen om at oprette et europisk vbeneksportkontrolagentur br ogs overvejes nje som et logisk nste skridt p vej mod en flles europisk vben- og vbenindkbspolitik og oprettelsen af et flles vbenmarked .
<P>
Dog skal en vigtig oplysning i hr. von Wogaus betnkning korrigeres .
Den gldende lovgivning i Finland om vbeneksport er i overensstemmelse med henstillingerne i FN ' s protokol om skydevben og i OSCE-dokumentet om hndvben og lette vben .
Kontrollen af vbenformidling i Finland skal forhindre omgelse af forbud mod vbeneksport , som er udstedt af EU , FN ' s Sikkerhedsrd og Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa samt EU ' s adfrdskodeks for vbeneksport og andre internationale aftaler og forpligtelser vedrrende vbenkontrol .
Formlet er ogs at forhindre , at vben produceres og handles ulovligt .
Derfor kan vi forvente , at Finland vil sttte politikken , som foresls af min kollega , Karl von Wogau .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter von Wogau-betnkningen , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke ordfreren for den meget gode analyse af succeserne samt af svaghederne i kontrollen af vbeneksporten i EU .
<P>
Vi har gennem konventet og forfatningsudkastet sagt , at Europa skal ptage sig et strre globalt ansvar .
Det er vores klare ml , at vi ikke blot skal vre et stort marked , men en politisk enhed , som ogs ptager sig ansvar uden for EU ' s grnser , og vbeneksport spiller en central rolle i den forbindelse .
Det , der delvist sker , er fuldkommen uansvarligt , nemlig at vben eksporteres til kriseomrder og dermed opildner til yderligere konflikter , i stedet for at man ved at reducere eller indstille vbenleverancerne medvirker til , at disse konflikters omfang mindskes .
Vbenhandelen er en af rsagerne til , at der ofte er vbnede konflikter i de fattigste omrder i verden , og som vi kan se , er det meget ofte brnesoldater , som gennemfrer operationerne dr .
<P>
Vbenhandel , det er vi alle klar over , er p samme mde som narkohandel og menneskehandel en multimilliardforretning .
Her genereres super- og ekstraprofitter , og derfor er det s attraktivt at operere p dette lyssky marked .
Adfrdskodeksen har bevist sit vrd , og det er blevet noget bedre , men det fastsls ligeledes i betnkningen , at der stadig finder leverancer sted til kriseomrder , leverancer , som er i strid med kodeksen .
Vi har alts endnu ikke net vores ml med hensyn til fuld kontrol over dette omrde .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren i , at vi , hvis vi nsker en flles vbenpolitik , foruden det flles interne vbenmarked ogs har behov for en flles vbeneksportpolitik . Det vil sige , at ingen af staterne har deres egen forskning og deres egen produktion , men at man forflger det p flleseuropisk plan .
Ligesom vi har en flles handelspolitik for vrige varer , har vi ogs brug for en flles vbeneksportpolitik , og jeg er meget enig i det , som vi siger i punkt 3 : Datasituationen er ikke tilstrkkelig .
De vbentyper , der leveres , eksportens samlede vrdi , antallet af licensafslag og nrmere angivelser om bestemmelsesland og slutbrugeren - disse data er ndvendige , da man ellers ikke kan kontrollere og konstatere , hvor der er noget galt .
<P>
Formidlere i denne vbenhandel er helt specielle agenter .
Vi kender de mange skandaler , som findes her .
Som jeg allerede har sagt , er der mange penge at tjene herp .
Derfor bifalder jeg meget , at vi krver et vbenformidlingsregister og ogs et slags godkendelsessystem .
Vi har et presserende behov for en flles holdning , og Parlamentet opfordrer Rdet til at foranledige en forstelse mellem medlemsstaterne .
Jeg vil ogs godt nvne , at EU ikke kan lfte denne opgave alene .
Vi har brug for nabostaterne , men vi har ogs brug for Rusland og USA .
Det ville glde os , hvis det franske initiativ ville f succes .
Det er et stykke trovrdighed i EU ' s udenrigspolitik at kunne leve op til vores egne principper ogs p dette omrde , og jeg hilser von Wogau-betnkningen overordentlig velkommen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Leinen .
Vi nsker Dem et godt arbejde , ogs i Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen , som vi forhandler , henviser til et emne af meget stor strategisk , politisk og konomisk betydning .
Produktionen af og handelen med vben giver enorme overskud til store , multinationale virksomheder , som med privatisering nu kontrollerer disse sektorer .
Ud over disse overskud giver vbenleverancerne ogs de producerende lande politisk kontrol med kberlandene bde gennem den kommission , som vbenindustrien betaler til regeringerne i disse lande , og gennem kontrol af deres udstyr .
Derfor anvendes alle midler til at fremme eftersprgslen efter og forbruget af vben ved at anstifte spnding , vbnede konflikter og massakrer af eller interne kampe blandt folk .
Eftersprgslen og forbruget af disse produkter vedrrer ogs de producerende lande .
S vidt vi ved , styrker vores regeringer hele tiden bde de repressive mekanismer , der anvendes mod vores folks voksende demonstrationer mod antigrsrodspolitikken , og konfliktforebyggelse , krisestyring og bekmpelse af terrorisme , med andre ord den militre indgriben over hele verden .
<P>
Alt dette , som udtrykkes gennem EU ' s konstante militarisering i stadigt tttere samarbejde med NATO , krver enorme vbenforsyninger .
Derfor har hr .
Solana foreslet at ge de militre styrker .
Denne udvikling er naturligvis forbundet med stor fare for EU ' s borgere og for hele menneskeheden i lyset af den interne imperialistiske rivalisering .
Den tilfredsstiller dog den spekulative lyst for det politiske , militre og industrielle netvrk , som isr efter den 11. september nu har fuldstndig kontrol over den amerikanske politik og ogs ger indflydelsen i EU-landene .
<P>
Uanset hvor gode ordfrerens intentioner end mtte vre , omfatter betnkningen ikke disse sprgsml , den skjuler dem snarere .
Ligesom de foregende betnkninger fremsttes der i betnkningen nsker og forslag , som aldrig vil blive anvendt .
Derfor er der ikke brug for en adfrdskodeks , hvis opfyldelse afhnger af medlemsstaternes gode vilje , men indfrelse af obligatoriske regler og styringselementer og en gradvis reduktion i produktionen , distributionen og brugen af vben , indtil de forbydes helt .
Vi skal omdanne krigsindustrier til fredsindustrier .
Dette er kravene , s vi kommer freden nrmere .
Vi sttter disse krav , og derfor stemmer vi ikke for betnkningen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne ppege , at jeg ogs hber , at vi med en langsigtet anvendelse af denne adfrdskodeks vil kunne opn , at der produceres frre vben . Hr. von Wogaus indlg giver derimod indtryk af , at der anvendes frre penge til vbenproduktion .
Dernst vil jeg sige - og jeg beder formanden om at sende et passende notat til Rdet - at der fres en diskussion mellem Parlamentet og Rdet her , det vil sige , at rdsformandskabet egentlig ville vre den rigtige kontaktperson , da det har det fulde ansvar for gennemfrelsen af kodeksen , og jeg er skuffet over , at det overhovedet ikke er til stede her .
<P>
Desuden mener jeg , at det p baggrund af , at rdsformandskabet ikke er sig sit ansvar bevidst , er hensigtsmssigt , hvis ansvaret l hos Kommissionen , nemlig der , hvor integrerende instrumenter virker , og hvor Parlamentet ogs har bedre mulighed for at medvirke ved forbedringen af adfrdskodeksen .
Et af de centrale punkter , som vi skal afklare , er den flleseuropiske registrering af vben og inddragelse af alle medlemsstater , og jeg mener , at overdragelsen af disse opgaver til Kommissionen ville vre et vigtigt institutionelt skridt .
<P>
Hovedproblemet er - som det allerede er blevet nvnt - at kodeksen ikke er bindende og derfor ikke kan anvendes effektivt .
Derfor er det et af de centrale sprgsml , som det er presserende at f afklaret .
Til trods for dette har vi alts fortsat det problem - og det er ligeledes blevet omtalt tidligere - at kodeksen ikke er tilstrkkeligt til virkelig at kontrollere , hvilken vej vbene tager .
Derfor er det bydende ndvendigt , at vi fr en registrering af produkterne , distributionsvejene og endelig af slutbrugerne .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at disse vbens anvendelsesforml registreres hos slutbrugeren , og til dette forml har vi brug for en flles kontrolmyndighed i EU .
Endnu bedre ville det vre med en voldgiftsinstans , en ombudsmand , som skulle tage sig af foresprgsler og kritik fra befolkningens side , fordi vben stadig gr den forkerte vej , og fordi vben fra EU den dag i dag frer til konflikter .
Jeg mener , at det er blevet tydeligt , at hovedproblemet med vbenkodeksen er gennemfrelsen .
I gennemfrelsen er vi endnu langt vk fra det , som egentlig er vores standard , og vi ved ogs , at vbeneksport ligesom tidligere frer til , at latente konflikter eksploderer , at menneskerettigheder overtrdes og at der opstr krigssituationer , hvor vi igen skal bruge penge og personel for at skabe fredeligere tilstande i regionen .
Derfor er det en af hovedopgaverne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , at der flges op p vbeneksport , og at den begrnses , og at de , der overtrder kodeksen , straffes herfor .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Von Wogau-betnkningen har sledes til hensigt at regulere vbeneksporten og gre den mere etisk .
Man kan lige s godt forsge at gre drab , udplyndring eller bortfrelse mere etisk .
Den enkle kendsgerning , at stormagterne spilder kolossale summer p massedelggelsesvben , er tegn p , at den nuvrende samfundsorden er barbarisk .
De store nationers regeringer , som er ansvarlige for ulovlige krige fra Irak til Afghanistan og medsammensvorne i statsterrorismen i Palstina , ville gerne afskre en rkke mindre lande , hvis styre mishager dem , organisationer , som betragtes som terrororganisationer , og den organiserede kriminalitet adgang til vbnene .
Men selv det viser sig at vre umuligt .
<P>
Hvordan kan man i en konomi , hvor vbenhandlerne er klar til at skyde sig selv i foden , hvis blot de tjener penge p det , forhindre dem i at omg de statslige kontroller ?
Nr betnkningen glder sig over det franske initiativ , der sigter mod at foresl en international kodeks for gennemsigtighed , eller nr den refererer til EU ' s adfrdskodeks for vbeneksport , fjes der spot til skade , eftersom det drejer sig om nogle af verdens frende vbeneksportlande , som jvnligt rystes af finanspolitiske skandaler , der involverer hjtplacerede politikere svel som vbenhandlere .
<P>
Alene den seneste udnvnelse af en frende vbenhandler , som i dag retsforflges , til en ministerpost som reprsentant for et tredjeverdensland i UNESCO for at sikre ham diplomatisk immunitet viser forfngeligheden og dumheden i Deres forlangende om at hjne etikken i vbenhandelen .
Vi forkaster naturligvis betnkningen .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er ganske tydeligt .
De talte om en politisk bindende kodeks , men denne kan ikke gennemtvinges .
Vores regeringers samvittighed str ikke til at rokke .
I forbindelse med vben er det srgeligt , for vben er ikke almindelige handelsvarer .
Alligevel bruges de alt for let p denne mde .
Hvad angr hr. von Wogaus betnkning- det er fjerde gang , vi fr lov at reagere p Rdets rsberetning - synes jeg , han med rette nvner , at der p ny kan noteres fremgang p papiret , hvad angr rapportering og gennemsigtighed .
Hvad angr aftalernes effektivitet , har jeg indtryk af , at det isr drejer sig om at undg unfair konkurrence og ikke plage hinanden .
Ogs mgling br tages noget mere alvorligt .
<P>
Jeg m sige , at jeg ikke er s optimistisk i praksis .
De europiske vbeneksporter stiger klart i stedet for at falde .
De militre udgifter skal efter manges mening ges , mens det netop er vores indtryk , at de skal reduceres .
Det militr-industrielle kompleks organiserer sig for at lobbye kraftigt i Bruxelles .
Store dele af verden oversvmmes stadig med vben , som bruges mod de mennesker , som bor der , men ogs mod vores egne fredsstyrker .
Jeg har set en BBC-reportage , hvori franske fredsstyrker i det stlige Congo blev beskudt med vben , som er leveret med Rwandas eller Ugandas udtrykkelige medvirken .
Nr jeg kigger p listen over leverandrer , ser jeg , at det stadig er europiske lande , som enten direkte leverer vben eller ogs fr indkbt vben ved hjlp af budgetsttte , hvilket kommer ud p det samme .
<P>
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at der i de forlbne uger er ankommet flygtninge i Tchad fra Uganda .
Lokale ngo ' er har rapporteret til os , at spredningen af lette vben i omrdet var den direkte anledning til , at en vbnet konflikt brd ud .
Jeg lser her , at man har undersgt , hvordan der kan leveres vben til humanitre forml .
Jeg synes , det er lidt groft at sige , at dette eventuelt kunne vre muligt .
Jeg kan ikke se denne mulighed .
<P>
I Belgien var vbenloven meget streng , og man sagde i sin tid , at der ikke mtte leveres vben til konfliktomrder .
Alligevel har man fundet en mulighed for at eksportere dem til Nepal , og nu har man endda regionaliseret vbenhandelen .
P europisk plan accepteres adfrdskodeksen ganske vist , men der er tale om et fortolkningsproblem , og grzonen er stor , som vores kolleger allerede har sagt .
At eksportere vben til omrder , som er lidt ustabile , er naturligvis at eksportere til de bedste kunder , for hvis man vil kbe vben , skelner man ikke .
Hvad enten landet er fattigt eller rigt , kbes der og betales der benbart ogs for vben , om ndvendigt med rstoffer , som stjles fra landet selv , ssom i det stlige Congo .
<SPEAKER ID=108 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg har lyttet til Dem alle med stor opmrksomhed og har omhyggeligt noteret mig Deres bemrkninger og foresprgsler .
De nvnte en ting , fru Maes , som jeg gerne vil svare p frst .
Rdet har i nogle r har haft et flles program , som - stadig med svingende resultater - sigter mod at begrnse spredningen af lette vben .
Jeg mener ogs at forst , at der er en rkke konkrete programmer , som stttes af EU , for i nogle forskellige lande at destruere lagrene med disse vben med lille kaliber eller lette vben .
<P>
Som svar p nogle indlg , f.eks. fru Korholas , vil jeg gerne minde om , at de nye medlemsstater i Unionen allerede er tiltrdt den adfrdskodeks , som hr. von Wogau og jeg selv talte om for et jeblik siden , og at disse stater deltager i informationsudvekslingen i Rdet .

<P>
Endelig vil jeg gerne prcisere , at den flles holdning til kontrol af vbenformidlingsaktiviteterne blev vedtaget af Rdet i juni .
<P>
Det var de tre ting , jeg havde at sige som afslutning p forhandlingen , hr. formand .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Kommissionen om Den Europiske Union og bekmpelsen af tortur .
<P>
Jeg giver ordet til kommissren , hr . Barnier .
<SPEAKER ID=112 NAME="Barnier">
Hr. formand , EU har klart vist sit engagement i bekmpelsen af tortur verden over gennem handlinger i de seneste r p bde politisk , diplomatisk og finansielt niveau .
Unionen rejser regelmssigt sprgsmlet i forbindelse med den politiske dialog , den har med tredjelandene , og str desuden i forreste rkke , nr det drejer sig om at promovere den valgfrie protokol til FN ' s konvention mod tortur , som fastlgger oprettelsen af nationale og internationale kontrolmekanismer , der giver mulighed for at inspicere detentionsstederne .
<P>
Derudover udarbejder Rdets arbejdsgruppe om menneskerettigheder i jeblikket for at styrke EU ' s indsats i en rkke tredjelande en strategi , der sigter mod en mere effektiv ivrksttelse af de retningslinjer for tortur , som Unionen vedtog i 2001 , samtidig med at den analyserer de oplysninger om tilflde af tortur , der rapporteres om fra forskellige steder i verden af EU ' s missionschefer .
<P>
Der tildeles mange midler til ikke-statslige og internationale organisationer igennem det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder til forebyggelse af tortur og rehabilitering af ofrene .
Sledes blev der sidste r afsat 25 millioner euro til projekter af denne type i forbindelse med et udbud for 2002 og 2003 .
<P>
Europa-Parlamentet har spillet en vigtig rolle i 1994 i fordelingen af midler fra EU ' s budget til ofre for torturhandlinger .
Jeg er godt klar over , at Parlamentet har vist sig strkt bekymret over beslutningen om at reducere de fondsmidler , der er beregnet p rehabiliteringscentre for ofrene .
<P>
Jeg vil gerne , mine damer og herrer , kort redegre for baggrunden for Kommissionens nuvrende politik om finansiering af programmer mod tortur .
<P>
I 2001 prsenterede Kommissionen en meddelelse om menneskerettigheder , som var prget af en ndring af retningslinjerne for rehabilitering og forebyggelse samt af forpligtelsen til at srge for , at " dens indsats s vidt muligt er koncentreret om forebyggelse , bl.a. ved at undervise politi og andre mulige torturudvere i menneskerettigheder " .
Det europiske initiativs programmeringsdokument for 2002-2004 flger op herp ved at understrege , at finansieringen vil blive omdirigeret til mere langsigtede forebyggelsesprogrammer .
Jeg vil om et jeblik sige nogle ord om den mde , hvorp politikken er ivrksat .
Men jeg vil gerne frst redegre for motiveringen .
<P>
Det , at der lgges vgt p forebyggelse , betyder ikke , at Kommissionen ikke tillgger rehabiliteringsprogrammer for ofrene nogen vrdi , tvrtimod .
Rets- , social- og lgehjlp fra rehabiliteringscentrene er i vores jne yderst betydningsfuldt .
Men eftersom de midler , der var afsat til det europiske initiativ , er begrnset til ca . 100 millioner euro om ret , der skal finansiere fire store prioritetsomrder til forsvar for menneskerettighederne , var Kommissionen tvunget til at trffe nogle strenge og derfor svre valg .
Kommissionens meddelelse fra 2001 viser klart , at det overordnede princip for det europiske initiativs begrnsede budget er at fokusere p civile og politiske rettigheder , og det fremstiller EU som den institution , der skaber forandring p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Hvad angr kampagnen mod tortur , betyder princippet , at vi griber fat om nldens rod , f.eks. gennem uddannelse af politistyrker og fangevogtere , efterforskning af netvrk , der handler med torturinstrumenter , og oplysnings- og sttteprogrammer til de store foregangsprojekter som f.eks. den valgfrie protokol til FN ' s konvention mod tortur .
<P>
Kort sagt , mine damer og herrer , betyder det , at vi trffer de ndvendige foranstaltninger for at skne fremtidens ofre .
Beslutningen om at omdirigere flere og flere af Unionens programmer mod forebyggelse er ledsaget af specifikke foranstaltninger , der sigter mod lbende at reducere rehabiliteringscentrenes afhngighed af fllesskabsmidler .
Sledes tillgger udbuddene efter 2001 sprgsmlet om projekternes besten stor betydning i evalueringsprocessen .
Derudover var projekter , som sigtede mod at styrke centrenes institutionelle kapaciteter f.eks. gennem udvikling af fundraisingevner , klart berettiget til finansiering i 2001 og 2002 .
Jeg vil ligeledes gre opmrksom p , at det uafhngigt af de disponible fllesskabsmidler aldrig er blevet lovet , at bestemte centre skulle modtage finansiering i lbet af et bestemt og givet r .
Alle forslag til finansiering vurderes af eksperterne og tildeles en karakter i henhold til gennemsigtige og retfrdige udvlgelseskriterier .
Fondsmidlerne gives kun til de bedste forslag .
<P>
Dette tiltag skal endvidere ses i kontekst med det omfattende netvrk af rehabiliteringscentre , som eksisterer i dag .
Det Internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre arbejder selv med ca . 200 centre rundt om i verden .
Det er ganske indlysende , mine damer og herrer , at Kommissionen ikke rder over de ndvendige ressourcer til at dkke et sdant behov og kun kan yde sttte til et begrnset antal centre hvert r .
Sledes var der sidste r 13 projekter i og uden for Unionen med fokus p torturofre , der modtog fllesskabsmidler .
Denne sttte fjer sig til andre betydelige finansieringskilder p internationalt niveau , f.eks. finansiering fra FN ' s Frivillige Fond for Torturofre , som flere medlemsstater bidrager til .
Kommissionen er for jeblikket i frd med at afslutte udarbejdelsen af EF-initiativprogrammet for 2004 , som prioriterer forebyggelse af tortur og rehabilitering .
Dette dokument vil blive forelagt Europa-Parlamentet inden rets udgang .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne endnu en gang bekrfte , at Kommissionen ikke har til hensigt fra den ene dag til den anden at afskaffe al finansiering af rehabiliteringscentrene .
Det vidner det udbud om p 11,5 millioner euro , der er rettet mod rehabiliteringscentrene i EU , og som blev offentliggjort den 9. august 2003 , skulle jeg mene .
Det var , hvad jeg havde at sige om dette emne .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har at gre med to former for tortur , som det er lige vigtigt at bekmpe .
Den ene arbejder under pskud af , at det er ndvendigt at fremskaffe bestemte informationer , f.eks. ved farlig terrorisme .
Formlet med den anden form for tortur er helt benlyst at delgge og knkke mennesker .
Begge torturformer afviser vi naturligvis p lige fod , men det er desvrre sdan , at mange mennesker mener , at tortur hrte hjemme i middelalderen , og at man i vores avancerede tidsalder allersenest fik bugt med problemet i oplysningstiden .
Det var imidlertid netop det 20. rhundrede , som i srlig grad frembragte grusomme torturformer og grusomme torturregimer som f.eks. kommunismen og nationalsocialismen , og vi m helt klart erkende , at som s ofte fr str tortur beklageligvis p den globale dagsorden , ogs her i begyndelsen af det 21. rhundrede .
<P>
I Latinamerika er anvendelsen af tortur heldigvis reduceret betydeligt , hvis man sammenligner med 1970 ' erne og 1980 ' erne .
I Afrika er der nsten ingen stat , hvor der ikke udves tortur .
I Asien er det tit netop EU ' s vigtige handelspartnere - som ellers optrder i nlestribede jakkest som forretningspartnere - der har udviklet specielt perfektionerede former for tortur . Og desvrre spiller temaet ogs stadig en rolle hos os i Europa .
For kun f r siden blev der udvet tortur p den mest grusomme mde i Kosovo .
Eller kig engang stp .
Gudskelov har situationen ndret sig til det bedre i Centraleuropa . Ved siden af mig sidder min ven fra Slovakiet , hr .
Figel , som er menneskerettighedsforkmper . For 12 r siden besejrede steuroperne til alt held de torturudvende regimer under en demokratisk revolution , men i Europardets medlemsstater , der netop holder mde p samme tidspunkt p den anden side af Ill , eksisterer problemet stadigvk .
I eksempelvis Tjetjenien udfres der brutal tortur af det russiske militr , og der er ingen , som taler om det .
I morgen vil det blive drftet i Europardet , om man skal indfre overvgning af Liechtenstein .
Liechtenstein er et forbilledligt demokrati , mens der i Rusland , i Tjetjenien stadig anvendes tortur .
Men Rusland er en stor stat i modstning til Liechtenstein , og derfor tr man ikke tage fat p emnet .
Eller kig engang p kandidatlandet Tyrkiet , som har store problemer med at tackle emnet tortur , samtidig med at man er medlem af Europardet og har en associeringsaftale med EU .
<P>
Det drejer sig ikke kun om fjerne tredjelande eller tidligere epoker , det drejer sig om den faktiske virkelighed for vores udenrigspolitik .
Derfor bifalder jeg det , hr. kommissr , at Kommissionen prioriterer det s hjt .
Jeg bifalder , at De er fast besluttet p bde at bringe emnet p tale p internationalt plan og ogs hjlpe torturofrene aktivt , hvor de end mtte komme fra - netop fra Balkan har vi stadig mange traumatiserede torturofre hos os i Europa - og frem for alt at vre aktive p forebyggelsesomrdet .
Det vil jeg gerne sttte eftertrykkeligt .
Vores udenrigshandelspolitik og vores menneskerettighedspolitik skal vre forbundet med hinanden . Det samme glder for vores udviklingspolitik .
Menneskerettighedsklausulerne i vores traktater m ikke lngere kun vre staffage , men skal ogs anvendes . Og hvis de virkelig overtrdes , skal der netop ogs gennemfres foranstaltninger , fordi det ikke nytter noget kun at beklage sig , kun at jamre , kun at kritisere .
Der skal simpelthen ogs drages nogle praktiske / materielle konsekvenser . Jeg tror ganske enkelt ikke p , at en stat , hvor der som frhen udves tortur i den daglige retspraksis , kan vre en rimelig forretningspartner til et demokratisk Europa .
Jeg gr ind for en dynamisk politik p dette omrde .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , set i lyset af de aktuelle begivenheder vil jeg gerne udtrykke min glde over , at Amina Lawal , som i Nigeria var blevet idmt stening til dde p grund af utroskab , har vundet sin ankesag og sledes ikke lngere er i fare for at blive stenet ihjel .
Jeg mener , at denne succes ogs til dels kan tilskrives EU , som er get kraftigt i brechen for , at denne forfrdelige handling ikke skulle blive frt ud i praksis .
Det gr mig optimistisk med hensyn til diskussions- og dialogviljen inden for AVS-samarbejdet , fordi vi jo desvrre beskftiger os med dette tema i disse stater .
Der blev henvist til , at der netop ogs i Afrika i allerhjeste grad forekommer tortur , og at vi skal tage stilling hertil .
Det , der er sket i Nigeria , er som en sejr for menneskeheden , og det har bde AVS-samarbejdet , som er meget vigtigt for os her i Parlamentet , og Parlamentets engagement bidraget til .
Det viser alts , at vi kan opn noget med vores politik .
<P>
Men jeg vil godt knytte nogle generelle kommentarer til emnet . EU ' s engagement i , at menneskerettighederne bliver overholdt og i at garantere menneskets ukrnkelighed , anerkendes overalt i verden .
Vi bruger ogs en anseelig sum penge herp , men desvrre er det aldrig nok med al den elendighed , der findes i verden .
Derfor vil jeg godt p min gruppes vegne pldere for , at der fremover isr tilvejebringes en plidelig forebyggelse og rehabilitering .
Her venter verden virkelig p , at EU fortsat vedkender sig det engagement , som den ogs har udvist , og som man ikke kan forvente sig andetsteds fra .
<P>
Netop de her anfrte rehabiliteringscentre i EU , men ogs uden for EU , skal kunne stole p , at deres fortsatte eksistens er sikret .
De m ikke havne i en situation , hvor de s at sige lever for hnden i munden , og hvor de hvert r skal vre bange for , om deres arbejde , som er s uhyre vigtigt for ofrene , nu ogs kan viderefres .
Jeg vil gerne understrege her , at det ikke kun handler om at kunne tilbyde dem et opholdssted , et refugium , men det drejer sig ogs helt konkret om at give dem mulighed for juridisk bistand og psykologisk behandling .
<P>
Det er isr vigtigt for kvinder , som udsttes for specielt perfide torturmetoder .
I Bosnien , men ogs i andre lande , har vi virkelig fet bragt frem i offentlighedens lys , hvordan kvinder bliver ofre for voldtgter , hvor voldtgt anvendes som politisk vben , ikke kun som en individuel skndselsgerning , men som politisk vben .
Disse kvinder er i helt srlig grad nedbrudt p legeme og sjl , og de har brug for en plidelig sttte .
Her krves det af os , at vi virkelig tilbyder disse mennesker sikkerhed og sledes ikke kun fortstter EU ' s nuvrende politik , som utvivlsomt skal hilses velkommen , men at vi ogs uddyber den yderligere .
Jeg siger det eftertrykkeligt : Det glder for begge omrder , for prvention og for rehabilitering .
I mange forhold er det sikkert ogs et samspil .
Det er sikkert rigtigt at undersge , hvordan samarbejdet fungerer i det enkelte tilflde , men der m ikke herske nogen tvivl om EU ' s engagement i , at torturofrene kan sge tilflugt her .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , allerfrst vil jeg p min gruppes vegne takke Dem - men ogs hr . Patten , som ikke kan vre til stede her i dag , og hans personale - fordi De hidtil , og ogs i dag , har vist Dem rede til at drfte dette alvorlige torturproblem med Parlamentet .
<P>
De har selv peget p den vigtige sondring , der i jeblikket foretages mellem p den ene side rehabilitering af ofre og p den anden side forebyggelse .
Det er meget vigtigt , at vi fortstter med at gre noget ved rehabiliteringen af ofre . Alligevel har vi reduceret bevillingerne hertil med 45 % !
Vi vil imidlertid sprge Dem , om De kan forsikre os om , at vi fortsat kan regne med de midler , som i jeblikket er afsat .
Ellers oplever vi den ubehagelige situation , at folk , der beskftiger sig med rehabilitering , er ndt til at konkurrere om budgetmidlerne med folk , som arbejder med forebyggelse , selv om ogs forebyggelsen naturligvis er absolut ndvendig .
<P>
Systematisk voldtgt er desvrre en vidt udbredt praksis som vben i krigsfrelse .
Ogs situationer , hvor politiet finder det normalt at udve tortur for at lokke visse oplysninger ud , hrer tilsyneladende stadig til dagens orden , selv i lande som Tyrkiet , der ansger om at blive medlem af EU .
Det er uacceptabelt , at politiet betragter tortur som et normalt middel ! Jeg synes , det er udmrket , at vi ogs lgger vgt p at opdrage politiet , hvad det angr .
Gode metoder , hvor humanitet er det vigtigste , skal i hvert fald vre vores ledetrd .
<P>
Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at brn bruges som vben mod deres forldre .
Jeg taler her om det frygtelige problem med brnesoldater , hvor et barn fjernes fra hjemmet for dernst at blive brugt som pressionsmiddel , som vben , mod sin egen far og mor .
<P>
Hr. kommissr , vi vil medvirke til at forebygge den slags rdsler .
Dette er et vigtigt middel til at forebygge konflikter , men vi vil ogs fortsat indtrngende bede Dem om ikke at lade os tabe rehabiliteringen af ofre af syne .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , tortur i tredjelande kan trygt fordmmes i Parlamentet - Talebans behandling af kvinder er et klassisk eksempel .
Ingen kan imidlertid bengte , at den sande test ville vre at afstemme retorikken med konkret handling for at gre noget ved den endelse rkke af torturtilflde i en medlemsstat - Kongeriget Spanien .
<P>
Jeg har i de sidste fire r rejst sprgsmlet adskillige gange , og ingen i Parlamentet har reageret for at sttte mine klager .
Opfrslen hos vores tidligere formand , fru Fontaine , var isr beklagelig . For det frste i januar 2001 , da jeg anmodede om en erklring mod bendningen af 15 politifolk , der udvede tortur , og som der allerede var afsagt dom over i Spanien .
Taleren blev p formandens foranledning afbrudt .
Det skete to gange p to forskellige mder i Parlamentet i januar 2001 .
For det andet , da jeg i december 2001 fremviste en plakat af en tortureret kvinde , reagerede formanden p samme mde .
<P>
Hr. kommissr , vi er ndt til at sikre , at EU siger sin mening og handler for at reagere p klager om tortur .
Det er op til Kommissionen at sikre , at medlemsstaterne overholder EU-lovgivningen for at vinde de europiske borgeres tillid .
<P>
Politisk realisme har frt til , at de europiske institutioner har konkluderet , at det ikke p nuvrende tidspunkt er hensigtsmssigt at gre noget , der kunne bringe den politiske struktur i EU i fare .
Jeg er imidlertid sikker p , at flertallet af europerne ikke deler denne tolerance over for tortur .
<P>
Vi br ikke lade som om , at vi gr noget alvorligt for at modstte os tortur , s lnge vi ikke opstiller et mere ambitist kompromis , isr fordmmer de ansvarlige for tortur ved navn .
Intet har desvrre ndret sig i EU i den henseende trods et par modige betnkninger .
Vi afventer forslag fra Kommissionen , som tilstrber fornuftig lovgivning , der skal understtte den omstndighed , at tortur ikke kan accepteres under nogen omstndigheder .
Der skal snart ske noget p bde politisk og juridisk plan , da det haster med at finde lsninger p torturproblemet .
<P>
Jeg sttter i allerhjeste grad vgtningen af Kommissionens redegrelse , selv om jeg generelt tror , at mange i Baskerlandet synes , at den ikke er vidtrkkende nok til at imdeg deres bekymringer .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , jeg beder om ordet , fordi jeg ikke kan forholde mig ligegyldig til indlgget fra det medlem , der netop har talt , da jeg ikke tror , at der er et spansk medlem til stede i salen , som kan svare ham .
Jeg harmes over , det han har sagt , og den bedste fortolkning , jeg kan give af hans ord , er , at de var ligesom Fanden , der gr i kloster .
Men det var der ikke engang tale om .
Medlemmet har netop sagt , at han ikke fordmmer tortur , at han ikke fordmmer den vold , som den organisation , han forsvarer , udver i Spanien , nr de bortfrer folk og anbringer dem i veritable fangehuller , undertrykker dem og forvandler dem til objekter .
Han protesterer mod den spanske stats eventuelle tortur .
Hr. formand , den spanske stat vil naturligvis blive dmt , hvis den udver nogen form for tortur , og der har allerede i Spanien vret sager mod politibetjente og guvernrer , som udvede tortur mod medlemmer af nvnte organisation .
Det er den korrekte praksis , og en demokratisk praksis .
Jeg kan ikke lytte til medlemmets ord uden at protestere , for hans ord udtrykker i virkeligheden det stik modsatte af det , han nsker at sige med dem .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Jeg beder Dem om ikke at g ind i debatten om dette sprgsml . Der er et spansk medlem , der har bedt om ordet .
Jeg er ogs et spansk medlem , og jeg har som formand forsgt at bevare roen , og jeg vil bevare den . Jeg har lyttet opmrksomt til hr .
Gorostiaga i mere end tre minutter uden at afbryde ham , men jeg er ndt til at sige til Dem , at jeg ogs har flt mig sret , for det fremgr tydeligt , at hr . Gorostiaga ikke fordmmer attentaterne ...
De skal nok f ordet , hr . Gorostiaga , De skal ikke vre bekymret - og at han desuden tilhrte en organisation , som den demokratiske retsstat ad rettens vej oplste , lad os sige det sdan , p grund af dens forbindelser med en terrororganisation .
<P>
Jeg vil ikke sige yderligere , men det skal fremg af protokollen .
Jeg tager ansvaret for mine ord som spansk medlem .
Jeg beder min kollega , et spansk medlem , om at give afkald p ordet , for vi er i gang med en anden slags forhandling , og hr .
Gorostiaga har 15 eller 20 sekunder til at sige det , han finder passende , selv om han har omtalt personer , der ikke er i salen , efter forgodtbefindende .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg er for det frste ikke enig i den procedure , som formanden flger , hvorfor jeg protesterer .
<P>
For det andet fordmmer jeg alle , der udver tortur , uden undtagelse , og jeg s gerne vores spanske kolleger gre det samme , nemlig fordmme bendningen af dem , der udver tortur , og som er blevet dmt for at udve tortur .
Den spanske regering har bendet dem , s de ustraffet kan udve tortur i Spanien .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Alt , hvad vi siger , vil fremg af protokollen .
De ved , at alle her i salen , som til tider retorisk bliver kaldt demokratiets tempel , har ret til at tale i henhold til forretningsordenen , og at den enkelte er moralsk ansvarlig for sine ord .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg siger ogs det , som jeg gerne vil sige , og derfor vil jeg gerne frst takke hr . Posselt udtrykkeligt , fordi han ikke kun abstrakt har kritiseret og revset torturpraksissen som sdan , men ogs konkret har nvnt torturstater .
Jeg mener , at det er et af de vigtigste politiske punkter , som vi ikke br glemme .
Vi skal i de relationer , som vi har til tredjelande , ogs nvne disse stater ved navn , hvis de anvender tortur .
Han nvnte Rusland og Tyrkiet , og jeg er ordfrer for Iran , men det forhindrer mig ikke i at sige , at der beklageligvis ogs stadig finder tortur sted i Iran .
Det taler vi om offentligt , f.eks. ogs i den menneskerettighedsdialog , som fres med landet .
Derfor , hr. kommissr , ville det efter min mening ogs vre godt , hvis De ikke kun tog det op inden for rammerne af den pgldende politiske dialog , det vil sige bag lukkede dre , men ogs hvis De selv havde nvnt navne p lande i den forbindelse , som anvender tortur .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi i denne sammenhng fratager de privilegier , som mange AVS-stater f.eks. har fet p handelsomrdet som et resultat af Cotonou-aftalen , i overensstemmelse med de forholdsregler , som vi har truffet i traktaterne , hvis vi fr kendskab til , at der finder tortur sted .
Vi har mekanismerne hertil , men jeg kan bare ikke se det p resultatet , at vi for de 77 AVS-staters vedkommende - bortset fra Zimbabwe , hvor vi har taget helt beskedne foranstaltninger i anvendelse - rent faktisk er aktive .
<P>
De kom ind p et andet emne , nemlig behandlingscentrene for torturofre .
Hvis jeg fortolker stningen rigtigt , betyder det , at De ptnker at fjerne tilskuddene til disse behandlingscentre .
De modererede det kun ved at sige , at det ikke sker " fra den ene dag til den anden " , men mlstningen er klar .
De nvnte desuden , at der ogs er andre finansieringskilder .
Det er en tydelig indikation af , at De benbart har dette til hensigt .
Jeg beder Dem indtrngende om at tage afstand fra denne hensigt .
Vi kan i grunden frst trkke os tilbage herfra , nr vi ved , at torturen ikke lngere finder sted eller er aftagende , men ikke uden den viden .
<P>
Derfor sttter jeg et ndringsforslag , som jeg har hrt er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe , nemlig om at forhje budgetposten B5-813 med 1 million euro .
I min gruppe advokerer jeg ogs for , at vi sttter ndringsforslaget .
Det vil sige , at det er ndvendigt med det modsatte af en afskaffelse af denne budgetpost - i jeblikket er det desvrre endnu en forhjelse .
Jeg beder Kommissionen om at trkke p samme hammel som os .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , som formand for Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder bifalder jeg ogs lsladelsen i dag af Amina Lawal , den nigerianske kvinde , der var dmt til en frygtelig dd ved stening anklaget for utroskab , og jeg vil gerne lyknske Kommissionen og mit udvalg for at kmpe imod og i hj grad at have pvirket kendelsen , som blev afsagt i dag .
Vi udvede det strst mulige pres .
Ikke desto mindre vil denne kvinde fortsat symbolisere alle kvinders kamp i hele verden , nr de kmper for at beskytte deres grundlggende friheder og menneskerettigheder .
<P>
Hvad angr tortur , vil jeg gerne , hr. kommissr , varmt lyknske Dem med Deres initiativ , isr om forebyggelse af tortur og om finansieringen af rehabiliteringscentre for torturofre .
Ikke desto mindre er jeg sikker p , at De vil give mig lov til at filosofere en smule over emnet .
For 2.500 r siden i Athen fremhvede Aristoteles , at tilstelser aftvunget ved tortur ikke br tillades .
En anden grsk vismand og retoriker , Antiphontas , sagde ogs , at folk , der underkastes tortur , kun siger det , som deres torturister vil hre .
Naturligvis ved vi i dag , at enhver tilstelse kan aftvinges ved tortur .
Ofrene siger , hvad undersgelsesdommerne vil hre , og underskriver alt , som vil stte en stopper for smerten og torturen .
<P>
Det er en kendsgerning , uanset hvor klichagtigt det lyder , at den 11. september markerede et vigtigt vendepunkt for menneskerettighederne .
Volds- og terrorhandlinger , frygt og usikkerhed , som engang var begrnset til visse dele af verden , blev hverdag i mange andre lande , herunder den vestlige verden .
<P>
Hr. kommissr , for nogle r siden krte vi kampagner mod tortur i totalitre og diktatoriske styrer .
Vi var overbevist om , at tortur var udelukket i den vestlige verden .
Vi inds dog snart , at vi havde taget fejl .
Det gjorde vi , da vi s afghanske fanger med masker , der dkkede deres jne og rer , i fngsel p den amerikanske base i Guantanamo p Cuba under forhold , som var ensbetydende med tortur i henhold til vurderingen fra en ekspert , Maria Kalli , den grske formand for Det Internationale Rehabiliteringsrd for Torturofre , som De henviser til .
<P>
Samtidig var vi forfrdede over at hre argumenter fra angiveligt velinformerede folk , der fastholder , at tortur br anvendes i bekmpelsen af terrorisme .
Med andre ord skal vi p ny debattere , hvad vi har vidst var sandt i 2.500 r .
Ikke desto mindre er der ingen i tvivl om , at krigen mod terrorisme avler endnu mere terrorisme .
Desvrre har krigen mod terror vist sig at vre en krig mod frihed , mod friheden til at rejse sikkert , g p gaden , mde folk og have en dagligdag uden frygt og terror .
Det seneste og mest levende eksempel p , hvordan vold avler mere vold , var angrebet p FN ' s kontorer i Baghdad .
<P>
I dag str menneskerettighedsforkmpere og frivillige humanitre organisationer i skudlinjen , som om de selv var terrorister .
Ikke desto mindre , hr. kommissr , m vi ikke ophre med at bekmpe volden og beskytte ofrene .
Ud fra dette synspunkt vil jeg gerne lyknske Dem med ethvert initiativ , De mtte ivrkstte .
<SPEAKER ID=124 NAME="Barnier">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gentage , hvad fru Karamanou netop har sagt , og hvad fru Junker sagde en smule tidligere .
Jeg tror , at vi her i salen og uden for naturligvis alle var yderst lykkelige over nigerianeren Amina Lawals frikendelse .
Det var en frikendelse , som alle rundt om i verden , i Europa og i Kommissionen , der interesserer sig for menneskerettigheder , havde hbet p - kommissionsformand Prodi havde f.eks. rettet henvendelse til de nigerianske myndigheder herom .
Og vi ved godt , nr man taler om menneskerettigheder , at det centrale i denne kamp for menneskerettighederne er ophvelsen af ddsstraffen .
Det har vi alle gjort i Europa , men det er ulykkeligvis ikke tilfldet i andre dele af verden .
Jeg tilslutter mig derfor med glde det , De har sagt herom , mine damer .
<P>
Fru Maes nvnte samme problematik omkring rehabilitering og forebyggelse , som jeg selv kom ind p .
Jeg redegjorde for et jeblik siden for rsagerne til , at vi i dag nsker at prioritere forebyggelse .
Det europiske initiativ etablerer imidlertid ikke , fru Maes , et absolut skel mellem forebyggelse og rehabilitering og betvivler ikke , at rehabiliteringscentrene kan og skal spille en rolle i det forebyggende arbejde .
<P>
I vrigt gav udbuddene for 2002 centrene udtrykkelig tilladelse til at afstte 20 % af det foreslede budget til forebyggende aktiviteter .
Og for at nre vores overvejelser i den retning vil vi snarest indlede en undersgelse af centrenes rolle p dette omrde .
Jeg takker Dem , fru Maes , for selv at have understreget min kollega og ven , Chris Pattens , engagement og disponibilitet i forbindelse med dette emne svel som mange andre , men isr dette emne , og det vil jeg sige til ham .
<P>
Jeg vil ogs gerne berolige fru Juncker og hr . Galler , der for et jeblik siden udtalte sig om den sttte , vi fortsat giver og vil give til rehabiliteringscentrene .
Det er faktisk en af Unionens forpligtelser .
Jeg har sagt , at det ikke er meningen , at finansieringen af rehabiliteringsprogrammerne skal forsvinde i nr fremtid .
Det skal bemrkes , at det europiske initiativ som sagt ikke er den eneste form for sttte , EU giver torturofrene .
Faktisk er der flere medlemsstater i EU , som fra eget hold yder et betydeligt bidrag til FN ' s Frivillige Fond for Torturofre , der tildeler rehabiliteringscentrene et rligt stttebelb .
Det var , hvad jeg nskede at prcisere i lyset af de bekymringer , der kom til udtryk for et jeblik siden .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( B5-0276 / 2003 ) af Lulling for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om vanskelighederne for europisk biavl .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har siden slutningen af 80 ' erne forsgt at oplyse Europa-Kommissionen om den mere og mere alarmerende situation for den europiske biavl .
<P>
I 1997 lykkedes det os at f rokket en smule ved Kommissionen , hvilket resulterede i denne " koffeinfri " forordning om foranstaltninger til forbedring af produktionen og afstningen af honning , som for alle de 15 medlemslandes vedkommende belber sig til 15-16 millioner euro alt efter hvilket r , der er tale om .
Kommissionen har aldrig fulgt op p Europa-Parlamentets enstemmige krav om mere passende foranstaltninger for at redde den europiske biavl som f.eks. prmier til pollenindsamling .
<P>
Biavlen er igennem nogle r stdt p nye problemer som f.eks. tab af bistader , fordi bierne efter at have indsamlet pollen fra visse afgrder mister deres orienteringsevne , hvilket er lige s farligt , hr. kommissr , som nr politikere er galt afmarcheret .
Eftersom Kommissionen vender det dve re til vores gentagne rb om hjlp p trods af , at Rdet den 18. februar i r udtrykkeligt havde bedt den om at udvikle sit program p omrdet i henhold til Europa-Parlamentets krav , har vi i Landbrugsudvalget flt os ndsaget til at anmode om , at dette mundtlige forslag blev sat p dagsordenen med forhandling og beslutning om de nye vanskeligheder , som europisk biavl befinder sig i , en beslutning , der er sat til afstemning den 9. oktober .
<P>
Den 28. april i r arrangerede vi i Landbrugsudvalget en hring om de nye vanskeligheder .
Faktisk str biavlen i flere medlemsstater over for problemer med en massiv ddelighed blandt bisvrme , isr i Frankrig , hr . Barnier .
Denne ddelighed skulle bl.a. vre forbundet med anvendelsen af visse systemiske insekticider , som er til stede i bejdsningen af fr til visse storafgrder , hovedsageligt solsikker og majs .
Eftersom artikel 174 i traktaten om Den Europiske Union vedrrende miljpolitikken vrner om forsigtighedsprincippet som grundlggende princip , gr jeg ud fra , at dette princip br overholdes , nr der er en alvorlig risiko , samtidig med at der er en vis usikkerhed .
Som De ved , har Einstein sagt , at hvis bien skulle forsvinde fra jordens overflade , vil menneskeheden vre forsvundet to r efter .
<P>
Vi str derfor som sagt over for et stort problem i dag .
Biavlere fra utallige regioner rundt om i medlemsstaterne har i nogle r iagttaget en hj ddelighed hos bierne .
Symptomerne er forskellige fra dem , der f.eks. er forbundet med klimatiske vilkr , men stemmer til gengld overens med anvendelsen af nye generationer af aktive systemiske neurotoksiske stoffer , som bruges til bejdsning af de mest almindelige afgrder , der er naboer til bistader .
Og det er heri , usikkerheden ligger . Bde den hring , vi havde i slutningen af april , og indgrebene og holdningerne fra mine kolleger i Udvalget om Landbrug og Udviklingen af Landdistrikter viser , at forskerne ikke er enige .
<P>
S i stedet for at sylte sagen , tror jeg , at vi skal se problemet i jnene .
Lad os nedstte et ekspertudvalg for at slippe for denne usikkerhed .
Vi br selvflgelig undg dobbelte standarder under pskud af konomiske interesser , nogle kolossale interesser , skal siges , der str nemlig milliarder p spil .
Men hverken politikerne eller forskerne burde vre i klerne p de magtfulde finanskoncerner , der uafladeligt har vret efter os i flere uger bde her og i Bruxelles .
Det er ndvendigt , at eksperterne arbejder helt objektivt og i fuld gennemsigtighed , i et uforstyrret milj , og at de giver os nogle trovrdige og objektive svar .
<P>
Jeg vil ikke skjule for Dem , at jeg denne uge har modtaget en meget interessant rapport fra det videnskabelige og tekniske udvalg for flerdimensionel analyse af honningbiers sygdomme , som bestr af fremragende forskere .
Rapporten fastslr officielt tilstedevrelsen af doser af stoffer , som jeg tidligere har nvnt har vret fundet i pollen .
Jeg er blevet fortalt , at firmaet Bayer selv , for ikke at blive personlig , var forbavset over disse nye beviser .
Jeg nvner en enkelt , nemlig Gaucho til bejdsning af solsikkefr , der udgr en betydelig risiko for honningbier i forskellige aldre .
Hvad angr Gaucho-bejdsningen til majsfr , viser koncentrationsrapporten sig ligesom for solsikker at vre bekymrende , nr det handler om indtagelse af pollen .
<P>
Nr det vre sagt , hr. kommissr , haster det med at handle , sledes at vi finder ud af de egentlige rsager til honningbiernes bekymrende overddelighed .
I mellemtiden har vores biavlere brug for hjlp og for flere midler til at st imod denne nye krise , hvad rsagen hertil end er .
Jeg hber , at Kommissionen kan rokkes denne gang , at den tager vores krav alvorligt , og at den srger for , at der foretages nogle serise undersgelser for at belyse krisen mest muligt .
I mellemtiden , som sagt , skal vi trffe foranstaltninger for at undg , at biavlerne forsvinder med alle de skbnesvangre miljkonsekvenser , der heraf flger .
Det er grunden til , hr. kommissr , at vi anmoder Kommissionen om venligst at svare klart p de tre specifikke sprgsml , vi har stillet i lbet af denne forhandling .
<SPEAKER ID=129 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg kender og har lnge kendt til Deres engagement p omrdet , fru Lulling , til Deres kompetence og Deres passion .
De har henvendt til mig gjort opmrksom p , at disse bekymringer gav genlyd i det land , jeg stadig er borger i .
Det befinder sig sledes , at jeg i mine tidligere embeder - jeg har ikke glemt det - har haft til opgave at opretholde en dialog og samarbejde med de ansvarlige for biavlen , ofte i den retning , De nsker .
Jeg fornemmer ogs Deres utilfredshed og forventninger ud fra Deres ordvalg .
Men derfra og til at sige , at vi nsker at sylte sagen , at vi vender det dve re til , eller at vi er galt afmarcheret , der er alligevel langt .
S jeg vil forsge at svare serist og klokkeklart p Deres tre sprgsml .
<P>
Frst og fremmest vil jeg , angende Parlamentets beslutninger om vurderingen af flgevirkningen af de remanente systemiske insekticider p honningbierne og den offentlige sundhed , sige , at vi har omsat disse beslutninger i handling .
Kommissionen understreger imidlertid , at denne eventuelle flgevirkning allerede er taget i betragtning i den evaluering af insekticider , som er fastlagt i direktivet om markedsfring af plantebeskyttelsesmidler .
Medlemsstaterne kan ikke godkende et plantebeskyttelsesmiddel , hvis det har en uacceptabel flgevirkning p utilsigtede organismer som f.eks. honningbier .
<P>
Desuden er en vurdering af den eventuelle flgevirkning af restprodukter p den offentlige sundhed en forudgende betingelse for faststtelsen af maksimumsindhold af pesticidrester i fdevarer .
<P>
Kommissionen bemrker , at de fleste af de bekymringer , der er kommet til udtryk i den henseende , er knyttet til to insekticider , som for jeblikket er genstand for en vurdering , fru Lulling .
Mens vi afventer resultatet af vurderingerne , er der endnu ikke truffet nogen beslutning vedrrende disse stoffer p fllesskabsniveau , men Kommissionen har kendskab til mindst n medlemsstat , der har truffet risikostyringsforanstaltninger .
<P>
Hvad angr undersgelserne p omrdet , fastlgger direktivet ikke , at undersgelserne skal foretages af Kommissionen selv .
Kommissionen er til gengld fuldt ud informeret om de undersgelser , der er ndvendige for at bevise , at nogle bestemte stoffer kan godkendes .
Den har modtaget informationer om nedgangen i bestanden af honningbier i visse medlemsstater , som De selv hjtideligt understregede .
Der findes ikke for jeblikket noget videnskabeligt bevis p , fr vi at vide , at denne nedgang skyldes en enkelt faktor som f.eks. anvendelsen af pesticider .
<P>
Kommissionen er ogs informeret om de igangvrende forskningsprojekter , som gennemfres af medlemslandene , industrien og forskningsforeningerne under foreningernes rvgne opsyn .
Kommissionen flger selv sagen meget nje .
Den vil naturligvis fortstte med at flge denne udvikling og trffe de ndvendige foranstaltninger efterhnden , sfremt den finder det ndvendigt .
<P>
Og endelig , fru parlamentsmedlem , hvad angr sttte i henhold til Rdets forordning nr . 1221 / 97 , samfinansierede Kommissionen de nationale programmer til forbedring af produktionen og afstningen af honning med 50 % i lbet af driftsret 1999 / 2000 .
Det franske program omfattede f.eks. en undersgelse af plantebeskyttelsesmidlernes flgevirkning p honningbier .
Derudover fastlgger programmerne for driftsrene 2002-2003 og 2003-2004 sttte til genopretning af bestanden af honningbier .
Endelig vil jeg bemrke , at Kommissionen naturligvis inden for bevillingsrammen er rede til , sfremt en medlemsstat nsker det , at undersge muligheden for en forhjelse af de budgetterede belb til dette program , men det henhrer naturligvis under de nationale myndigheder , som har til opgave at foretage denne anmodning .
<P>
Det er de mest konkrete og mest prcise svar , jeg kan give Dem p de tre punkter , som blev nvnt i Deres mundtlige foresprgsel .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi er alle klar over , at fru Lulling ikke kun er Parlamentets vindronning , men ogs Parlamentets bidronning .
Jeg vil gerne takke hende hjerteligt for denne indsats , for vi m vre klar over , at det i rtier har vret Parlamentets anliggende .
Det nu desvrre afdde bayerske parlamentsmedlem , paneuroperen hr . Aigner , samlede allerede i 1980 ' erne hundredvis af bayerske biavlere for at promovere dette tema .
Vi har beskftiget os med det i 30 r , og desvrre er vi ikke kommet srlig meget lngere .
Jeg vil gerne sige det helt klart , hr. kommissr , jeg takker Dem for Deres prcise svar , og fordi De ogs har interesseret Dem s indgende for dette vigtige tema , for vi vil langsomt opleve en kologisk krise p dette omrde .
Netop i Bayern og i strig har frosten i forret , men ogs insektgifte og sygdomme bevirket , at ekstremt mange bipopulationer er dde , og vi kan tydeligt mrke de kologiske konsekvenser , f.eks. p frugtomrdet .
Derfor tror jeg rent faktisk , at vi netop i vores tid skal sttte noget , som er meget truet , nemlig generationsskiftet hos biavlerne .
Biavlererhvervet er kraftigt domineret af folk i de ldre aldersklasser , fordi stadig frre yngre mennesker er parate til at ptage sig denne mjsommelige , men ogs kologisk ndvendige opgave , men ogs fordi den konomiske rentabilitet til stadighed bliver drligere .
Derfor vil jeg gerne helt klart sige , at jeg - ligesom fru Lulling - advokerer for alt , hvad der fremmer markedsfringen af europisk naturhonning i forhold til billig , udeklareret honning , som vi igen og igen har beskftiget os med , eller i forhold til oversisk honning .
Desuden plderer jeg for , at det , som til stadighed vkker latter , men som er kologisk vigtigt , nemlig bipopulationernes bestvningsarbejde , ligeledes fremmes p tilsvarende mde . Det skal ske ved at yde sttte til biavlere i strre omfang end i dag .
<P>
Jeg takker Dem udtrykkeligt , hr. kommissr , for Deres eksempler fra Frankrig , som er foregangsland p dette omrde .
Deres land har ogs en tidligere landbrugsminister som prsident , og det er et land , som gudskelov tager sund ernring og velsmagende fdevarer meget alvorligt .
Jeg mener faktisk , at vi her i Europa burde n frem til at betragte det tema , som af mange mske anses for en smule lavkomisk , som det , det er , nemlig som et tema om sundhed og om fungerende milj og kologi .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , nr mine kolleger Dominique Souchet og Astrid Lulling stiller denne mundtlige foresprgsel om det smertelige problem med honningbiernes udbredte ddelighed , trkker de endnu en gang i ndbremsen , og jeg tilslutter mig deres tiltag med overbevisning .
Nu har man i flere r og helt njagtigt siden 1995 i Frankrig konstateret helt anormale problemer med uddende bikolonier .
Situationen forvrres fra r til r , udstrkningen af de berrte omrder svel som antallet af bistader vokser uafladeligt , og man kan nu sige , at der er en rkke europiske lande , der er berrt .
<P>
Undersgelser viser , at denne overddelighed af honningbier ikke skyldes en klassisk sygdom .
Man har undersgt flere andre hypoteser som f.eks. klima , generel forurening eller fejlanvendelse af plantebeskyttelsesmidler .
Men selv om de indimellem kan have en del af skylden , kan de p ingen mde forklare ondet i hele dets omfang .
Og her er jeg ikke enig med Dem , hr. kommissr .
Faktisk har man iflge eksperter og fagfolk identificeret en hovedrsag , nemlig bistadernes omgivelser , nr de omfatter marker med honningydende afgrder som raps , solsikker og majs , hvis fr er behandlet med insekticider af typen Gaucho eller Regent .
<P>
De industrielle producenter svarer naturligvis , at der ikke er konstateret nogen formel forbindelse , men erfaringen viser tydeligt , at der er fuldstndig overensstemmelse mellem biernes sygdomme - tab af orienteringsevne , rysteture , manglende evne til at samle honning og endelig dd - og den nre tilstedevrelse af afgrder fra fr , der er behandlet med Gaucho eller Regent .
Jo flere iagttagelser , der gres , jo mere bekrftes disse konklusioner .
Der er imidlertid endnu ikke truffet nogen afgrende beslutning fra de offentlige myndigheders side , kun beroligende ord , lanceringen af undersgelser og et par spredte foranstaltninger som f.eks. den midlertidige ophvelse af tilladelsen til at bruge Gaucho i behandlingen af solsikkefr .
<P>
Derfor arrangerede Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg endnu en gang p opfordring af Dominique Souchet og Astrid Lulling en hring om emnet den 28. april .
Den lre , vi drog heraf , var alarmerende , for problemet med honningbierne risikerer blot at vre den mest synlige del af et strre problem for de bestvende insekter , insektfaunaen og jordbundsfaunaen .
Gaucho- og Regent-molekylerne kunne sledes vre skbnesvangre , ikke blot for honningbierne , men for et langt strre milj .
<P>
Lad os ikke stoppe her heller !
Eftersom molekylerne var til stede i landbrugsprodukter anvendt i fdevarer eller dyrefoder , er der grund til ogs at bekymre sig om vores egen sundhed .
Derfor krver vi over for denne risiko for spredt forgiftning af kosystemet - og mske menneskene - at forsigtighedsprincippet anvendes .
Jeg hrte Kommissionens svar for et jeblik siden p hr . Souchets og fru Lullings mundtlige foresprgsel .
Jeg finder det alt alt for afventende .
Forsigtighedsprincippet betyder efter vores mening , at brugen af de omtalte produkter skal forbydes i det mindste p alle honningydende afgrder .
Der skal ogs trffes foranstaltninger , der skal srge for , at biavlerne modtager skadeserstatning og kan genskabe deres bistader .
<SPEAKER ID=132 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg vil kort svare p nogle af de bemrkninger , der er fremkommet .
De skal vide , at Kommissionen i modstning til , hvad der kan vre blevet sagt , tager dette sprgsml , som fru Lulling s heftigt og kompetent har forsvaret , og som hr . Souchet har stillet sammen med hende , meget alvorligt .
Hvis der er nogle af Dem , som har indtryk af , at der ikke er udarbejdet n eneste videnskabelig rapport om plantebeskyttelsesmidler og konsekvenserne heraf for honningbier , mener jeg helt rligt , at de tager fejl .
Den omtalte rapport om kemiske stoffer har vret undervejs i flere r .
Det internationale udvalg for forholdet mellem planter og bier ( ICPBR ) , som netop har til opgave at studere de farer , der truer honningbierne , har netop arrangeret et internationalt symposium i Bologna om dette emne .
Konklusionerne er , at nedbrydelsen af honningbiernes helbred og den lavere ydelse i de kolonier , man har iagttaget i en rkke lande , sandsynligvis ikke har n enkelt og lige s simpel rsag .
Der er andre potentielle kilder - visse parasitoser , visse landbrugsteknikker og visse klimatiske vilkr - som p fuld hjde med plantesundhedsmidler og veterinrlgemidler kan have en forkert indvirkning p honningbiernes helbred .
<P>
Hr . Berthu , De nvnte kosystemet .
Jeg gr opmrksom p , at jeg i den henseende har afgivet et gammelt lfte .
Eftersom jeg har vret miljminister i mit hjemland , er jeg flsom over for dette sprgsml .
Under symposiet aftalte man at nedstte en arbejdsgruppe , der fik til opgave at studere nedbrydelsen af honningbiernes helbred .
Denne arbejdsgruppe vil aflgge rapport p det nste symposium , som er planlagt til 2005 .
Jeg bekrfter , at Kommissionen vil flge disse rapporter nje og drage en rkke konkrete konklusioner heraf .
<P>
Hr . Posselt , som jeg vil takke for hans mening , har beklaget , at der er frre og frre unge , der indlader sig p dette vidunderlige landbrugserhverv , som biavl er .
Jeg vil blot bekrfte , at de nationale programmer vedrrende honning yder finansiering af et program om teknisk bistand for at opmuntre de unge til at blive biavlere og forbedre deres resultater .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
Fru Lulling nsker en afsluttende bemrkning .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissren antydede , at Kommissionen ikke rder over nogle videnskabelige beviser for sammenhngen mellem honningbiernes hje ddelighed og anvendelsen af den nye generation af pesticider .
Jeg vil gerne sige kommissren , at jeg stiller rapporten fra det videnskabelige og tekniske udvalg for flerdimensionel analyse af honningbiers sygdomme , som jeg nvnte i min indledning , og som beviser denne sammenhng , til hans rdighed .
Hr. kommissr , rapporten str til Deres rdighed , og vi ses den 9. oktober , nr vi skal drfte det forslag til beslutning , som Landbrugsudvalget som afslutning p forhandlingen vil stemme om i nste uge .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted den 9. oktober 2003 .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Jeg kan informere Parlamentet om , at lord Bethell har meddelt mig , at han har nedlagt sit mandat med virkning fra den 30. september 2003 .
Parlamentet kan i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8 , stk . 3 , konstatere , at mandatet er ledigt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker ikke at forsinke Parlamentet , men det ville vre upassende , hvis jeg ikke kommenterede denne meddelelse p vegne af hele Parlamentet .
<P>
Lord Bethell har vret et populrt og hrdtarbejdende medlem af Parlamentet i rigtig mange r .
Hans indsats har vret anerkendt fra alle sider i Parlamentet .
Vi mindes hans arbejde i forbindelse med menneskerettigheder i Sovjetunionen , da landet var p magtens tinde .
Han gjorde verden opmrksom p Solsjenitsyns og Sakharovs forfatning .
Han spillede en central rolle i indstiftelsen af Parlamentets Sakharov-pris .
Han spillede ogs en direkte rolle i luftliberaliseringen , s han har haft direkte indvirkning p forbrugerne i EU .
<P>
Jeg tror , at enhver politiker hber at komme i en position , hvor de i lbet af deres levetid kan gre bare en lille forskel p vegne af deres vlgere .
Lord Bethell kan p vegne af befolkningen i Europa sige , at han har vret en politiker , der har gjort en forskel .
Han vil blive svrt savnet fra alle sider i Parlamentet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Jeg kan ogs meddele Parlamentet , at fru Maij-Weggen er blevet udnvnt til Kongelig kommissr for provinsen Nord-Brabant i Nederlandene .
Hun har meddelt mig , at hun har nedlagt sit mandat med virkning fra den 1. oktober 2003 .
Jeg lyknsker hende med udnvnelsen .
Parlamentet kan i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8 , stk . 3 , konstatere , at mandatet er ledigt .
<P>
De kompetente slovakiske myndigheder har meddelt mig , at Jozef Heriban er blevet udpeget som observatr i stedet for Imrich Bres med virkning fra den 9. september 2003 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0244 / 2003 ) af von Wogau for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets fjerde rsberetning i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i EU-adfrdskodeksen for vbeneksport ( 2003 / 2010 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=142 NAME="Bordes (GUE/NGL)">
Von Wogau-betnkningen har sledes til hensigt at regulere vbeneksporten og gre den mere etisk .
Man kan lige s godt forsge at gre drab , udplyndring eller bortfrelse mere etisk .
Den enkle kendsgerning , at stormagterne spilder kolossale summer p massedelggelsesvben , er tegn p , at den nuvrende samfundsorden er barbarisk .
<P>
De store nationers regeringer , som er ansvarlige for ulovlige krige fra Irak til Afghanistan og medsammensvorne i statsterrorismen i Palstina , ville gerne afskre en rkke mindre lande , hvis styre mishager dem , organisationer , som betragtes som terrororganisationer , og den organiserede kriminalitet adgang til vbnene .
Men selv det viser sig at vre umuligt .
<P>
Hvordan kan man i en konomi , hvor vbenhandlerne er klar til at skyde sig selv i foden , hvis blot de tjener penge p det , forhindre dem i at omg de statslige kontroller ?
<P>
Nr betnkningen glder sig over det franske initiativ , der sigter mod at foresl en international kodeks for gennemsigtighed , eller nr den refererer til EU ' s adfrdskodeks for vbeneksport , fjes der spot til skade , eftersom det drejer sig om nogle af verdens frende vbeneksportlande , som jvnligt rystes af finanspolitiske skandaler , der involverer hjtplacerede politikere svel som vbenhandlere .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 16.40 )
