<CHAPTER ID=3>
Forfatning for Europa og regeringskonference
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0299 / 2003 ) af Gil-Robles Gil-Delgado og Tsatsos for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om udkast til traktat om en forfatning for Europa og Europa-Parlamentets udtalelse om indkaldelse af regeringskonferencen ( 11047 / 2003 - C5-0340 / 2003 - 2003 / 0902 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , som hr . Tsatsos og jeg har udarbejdet , tager udgangspunkt i nogle meget klare politiske kriterier .
Parlamentet br frem for alt sttte sin delegation i konventet , som er net frem til en god tekst , en intelligent tekst , selv om den naturligvis ikke er perfekt , men det er ingen juridisk tekst .
<P>
Vi mener derfor ikke , at det er ndvendigt at stille ndringsforslag til denne tekst . Vi forstr , at mange af vores kolleger gerne ville have haft forbedringer p forskellige punkter , men vores kriterium har vret , at vi ikke ville krve ndringer , men derimod anmode stats- og regeringscheferne om ikke at rette eller ndre vsentligt ved den brede konsensus , der er opnet i konventet .
<P>
Vi str ikke over for et simpelt indledende stykke arbejde , men over for nogle lsninger , der stttes af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet - som reprsenterer de europiske borgere - og af reprsentanterne fra regeringerne og medlemsstaterne .
Jeg gentager : Vi taler om en politisk konsensus , som ikke br undervurderes eller overses .
<P>
Mine damer og herrer , visse regeringer og Kommissionen har udtrykt forbehold p visse punkter .
Det ville vre naivt at tro , at disse problemer af stor politisk betydning ikke skulle behandles af regeringskonferencen , eller at denne blot vil begrnse sig til at velsigne alt , hvad konventet har frembragt .
De , som har denne holdning , udtrykker naturligvis en indledende forhandlingsposition , for ellers mtte vi tro , de gik med hovedet i skyerne .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er overbevist om - og jeg taler her udelukkende som privatperson og ikke som ordfrer - at et system , hvor kun halvdelen af kommissrerne har stemmeret , ville vre en grov fejl .
Denne lsning vil svkke Kommissionen p et tidspunkt , hvor den har mest brug for at blive styrket .
Det er en fejl , som br korrigeres .
<P>
Med samme klarhed vil jeg ogs gerne sige , at det ikke vil vre muligt at ndre den magtbalance , der blev fastsat i Nice , sledes at kun en eller to stater betaler prisen for en ny beslutningsmetode .
Konsensus kan naturligvis skifte i Unionen , men p den betingelse , at alles interesser forenes .
Ellers kan der ikke opns en ny konsensus .
Konsensus skal erstattes af konsensus , ikke af pbud .
<P>
Vores betnkning har til forml at fremhve , at arbejdet med og lsningen af disse konkrete sprgsml er legitime , hvis vi dermed forbedrer den demokratiske konsensus , som indtil nu er opnet .
Dette m dog ikke vre grundlaget for at indlede en ny forfatningsforhandling - som var vi ved at vve Penelopes ligklde .
Kre stats- og regeringschefer , det ville vre en kolossal fejltagelse .
<P>
Dette er det vigtigste politiske budskab i vores betnkning , men det er naturligvis ikke tilstrkkeligt .
Det var ndvendigt at vurdere forfatningsudkastets fordele og ulemper , for at borgerne til sin tid kan trffe afgrelse om det , og for at det str klart , at Europa-Parlamentet accepterer og sttter dette udkast som et kompromis , en realistisk forhandlet position mellem de ideelle lsninger , som det har talt for , og mulighederne for p nuvrende tidspunkt at gennemfre dem i praksis .
Vi giver ikke afkald p disse ml .
Vi understreger , at udkastet udgr et skridt fremad , et vigtigt skridt , men vi giver ikke afkald p iden om senere at opn nye fremskridt , nr tiden er inde .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke slutte dette korte indlg uden at takke min medordfrer , professor Tsatsos , for hans eksemplariske vilje til at opn konsensus og hans store intellektuelle kompetence , hvormed han har bidraget til at opn denne konsensus .
Jeg takker ligeledes alle vores kolleger i de forskellige grupper for deres meget vrdifulde bidrag og deres ansvarsflelse .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi har kunnet arbejde sammen med s stor konsensus , fordi Parlamentets delegation i konventet - efter aftale med de nationale parlamenter - udfrte et meget vigtigt arbejde for at opn konsensus , som vi har kunnet bygge videre p .
<P>
Jeg talte om Parlamentets ansvarsflelse .
Det er denne ansvarsflelse , som Parlamentet plejer at udvise , nr der trffes politiske beslutninger af virkelig afgrende betydning .
Eftersom Parlamentet er blevet valgt ved lige og almindelig valgret , er denne ansvarsflelse blevet EU ' s drivkraft .
Det har jeg set beviset p ved successive regeringskonferencer , hvoraf jeg i nogle har deltaget meget direkte .
<P>
I denne integrationsvillige , konstruktive og virkelig europiske nd hber jeg , at Parlamentet vil stemme for vores betnkning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Tsatsos (PSE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , historie betyder udvikling .
Derfor , og med konventets arbejde , er EU ' s forfatningshistorie nu get i gang .
<P>
Med det forslag , som min fremtrdende og respekterede kollega , hr . Gil-Robles , og jeg selv har forelagt for Dem , foreslr vi , at Europa-Parlamentet indtager flgende tre synspunkter :
<P>
Frste synspunkt : Parlamentet krver , at institutionen konventet anerkendes som Parlamentets landvinding og som en del af EF-regelsttet .
For frste gang i EU ' s historie foretages forberedelsen af revisionen af traktaterne af et politisk organ .
<P>
Andet synspunkt : Selv om konventets udkast har fejl og mangler , anmoder Europa-Parlamentet , som hr . Gil-Robles ogs understregede , regeringskonferencen om ikke at tage hul igen p en rkke grundlggende kompromiser , som er indget .
Hvis regeringskonferencen derimod tager politisk afstand til udkastet , vil det g ud over vores institutionelle landvinding , og jeg er bange for , at resultatet af revisionen ikke vil blive meget anderledes end fiaskoen i Nice .
Der er naturligvis ogs indholdsmssige rsager til , at man br respektere de kompromiser , der er indget i forbindelse med udkastet .
Jeg kan som eksempel nvne de grundlggende rettigheder , sikringen af EU ' s grundlggende vrdier , socialstaten , der kulminerer i mlet om fuld beskftigelse , opprioriteringen af Europa-Parlamentet , konstitutionaliseringen og forenklingen af traktaternes indhold , styrkelsen af gennemsigtigheden , den fulde udnyttelse af de nationale parlamenter , den udvidede anvendelse af kvalificeret flertal og meget andet .
<P>
Tredje synspunkt : Konventets udkast til forfatning har ogs alvorlige mangler , sdan som min kre ven , hr . Gil-Robles , ogs fremhvede .
Jeg kan blot nvne flgende : For det frste kan det ikke undgs , at formanden for Det Europiske Rd som institution berrer bde balancen mellem institutionerne , Europa-Kommissionens funktion og staternes ligevrdighed .
Det er en institution med et demokratisk underskud , og nr formandskabet , der gr p skift , afskaffes i overensstemmelse hermed , gr det ud over staternes ligevrdighed .
For det andet er en Europa-Kommission bestende af 25 kommissrer , som enten er hele kommissrer eller andenrangskommissrer et - undskyld mig udtrykket - misfoster .
Dette er tydeligvis et forsg p at kbe sig til et samtykke til at indfre institutionen formand for Det Europiske Rd ved at tilbyde flere kommissrer , selv om de er andenrangs .
For det tredje har det ikke vret muligt at tage egentlige skridt hen imod en udenrigspolitik og sikkerhedspolitik , som kunne medfre , at EU genoprettede sin politiske trovrdighed p internationalt plan .
<P>
Mine damer og herrer , kan man bde sige ja og vre kritisk ?
Er det ikke selvmodsigende ?
Jeg mener ikke , det er selvmodsigende , og det er der tre rsager til : For det frste er forfatningsteksterne ikke statiske .
De bygger p begreber som frihed , demokrati , grundlggende rettigheder , lighed , retsstat og socialstat , begreber , hvis indhold er under konstant historisk udvikling ved hjlp af politiske og sociale kampe .
Vores kritik br ses som et bidrag til denne udvikling .
For det andet er det vigtigt , at Europa-Parlamentet har gjort rede for sine egne synspunkter , hvis man alligevel tager hul p kompromiserne .
For det tredje opfordrer vi ikke de europiske borgere til at sttte forfatningsteksten i udvidenhed om dens fejl og mangler . De skal sttte den , selv om de er bekendt med disse fejl og mangler og p grund af de fordele , den har .
<P>
Der er stillet to ndringsforslag i et forsg p at f en klar understregning af EU ' s historiske kristne rdder .
Sprgsmlet er af historisk , filosofisk og moralsk karakter med et metafysisk grundlag og berrer derfor os alle .
Derfor vil jeg tillade mig at slutte af med et personligt synspunkt : Jeg anerkender den afgrende rolle , som kristendommen har spillet for europisk kultur , og jeg anerkender ndvendigheden af at srge for , at den kristne lre bevarer sin vgt , men det ville vre at reducere kristendommen og undervurdere dens kraft , hvis vi accepterede , at den har brug for sttte fra forfatningen .
Derfor vil jeg stemme imod opfordringen til konventet om , at kristendommen fr sttte i traktaten .
<P>
Mine damer og herrer , jeg nsker forfatningen en god , sikker , lang rejse .
Jeg nsker den held og lykke i stormfulde tider .
Den frste havn p rejsen , tror jeg , bliver at genoprette dens politiske trovrdighed , EU ' s politiske trovrdighed .
Det er den , der har lidt s stor skade p grund af visse medlemmers alliance med USA , der er belastet af den ulovlige invasion af Irak under pskud af terrorisme .
<P>
Til sidst en varm tak til min rede medordfrer , hr . Gil-Robles , til udvalgets fremragende sekretariat og til alle vores medarbejdere .
<SPEAKER ID=11 NAME="Antonione">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at illustrere de retningslinjer for Parlamentet , som det italienske formandskab agter at flge under regeringskonferencens ledelse .
<P>
Det er ogs takket vre det fundamentale bidrag fra Europa-Parlamentets reprsentanter , at konventet har skrevet et historisk kapitel i den europiske integrationsproces .
For frste gang har EU-institutionerne , medlemsstaternes og de tiltrdende landes regeringer , de nationale parlamenter og det civile samfund gjort sig nogle strukturerede , samlede , offentlige og bne overvejelser om Europas fremtid .
<P>
Konventet har med gode resultater og inden for de frister , der var angivet i Laeken-erklringen , udfrt et stort stykke arbejde og er net frem til en grundlggende konsensus om de yderst vigtige sprgsml , der ikke var blevet lst p de tidligere regeringskonferencer , f.eks. kompetencefordelingen , EU ' s status som juridisk person , afskaffelsen af den tidligere traktats sjlestruktur , styrkelsen af subsidiaritetsprincippet , fastlggelsen af et klarere hierarki for EU ' s retsakter , de nationale parlamenters inddragelse og en ny institutionel balance .
<P>
Konventet har desuden vist , at det er muligt at forberede og forhandle om EU-traktaterne p en helt ny mde .
At den nye metode har vret en succes , kunne vi se af , at man for de mest omstridte punkters vedkommende lige indtil sidste dag forsgte at finde lsninger , hvor der tages hensyn til alle deltagernes holdninger .
<P>
Det endelige resultat var udarbejdelsen af et udkast til forfatningstraktat , som har den fordel , at det samler forslag og ider fra de forskellige grupper i Europas politiske og civile samfund efter en ambitis plan om at overvinde de modstninger , der var opstet under de tidligere regeringskonferencer mellem lande med strre og mindre demografisk vgt og mellem lande , som i strre eller mindre grad var klar til at g i retning af en endnu strre integration .
<P>
Nu er det regeringerne , der har det sidste ord , og det har de i henhold til traktatens artikel 48 .
Denne kendsgerning m dog ikke f os til at glemme , at vi str over for en flles forfatningsproces , hvis frste fase blev afsluttet med konventet , en proces , som nu gr ind i den mellemstatslige forhandlingsfase , og som forhbentlig bliver afsluttet med ratificeringen af den kommende forfatningstraktat .
Nr alt kommer til alt , str vi sledes over for en forhandling , der er anderledes end dem , der gik forud for Amsterdam- og Nice-traktaterne .
Dette skal vi ogs tage hjde for ved fastlggelsen af de organisatoriske og proceduremssige aspekter af regeringskonferencen .
<P>
Formandskabet er af den opfattelse , at det - nr det skal lede regeringskonferencens arbejde , som bliver indledt den 4. oktober - frst og fremmest er ndvendigt at overholde den tidsplan , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Thessaloniki .
Iflge denne tidsplan skal vi resolut strbe efter at n et positivt resultat inden valget til Europa-Parlamentet , som finder sted i juni nste r .
<P>
Denne indfaldsvinkel giver det italienske formandskab en central mlstning , nemlig at lede regeringskonferencen p et hjt politisk plan og i et hurtigt tempo , s vi allerede i december nr frem til en overordnet og samlet aftale om forfatningsteksten .
P denne mde bliver det muligt at underskrive forfatningstraktaten - en forfatning for Europa , som hr . Giscard d ' Estaing kaldte den - i tiden mellem den 1. maj 2004 , som er den planlagte tiltrdelsesdato for de 10 nye medlemsstater , og valget til Europa-Parlamentet .
En forlngelse af forfatningsforhandlingerne ud over disse datoer ville give to alvorlige problemer med legitimiteten og den demokratiske gennemsigtighed . Dels ville konventets forfatningsarbejde gradvist g tabt , og dels ville de europiske borgere stemme ved valget til Europa-Parlamentet uden at vide , hvordan EU ' s kommende forfatningsgrundlag ser ud .
<P>
Derfor agter formandskabet at bevare strukturen og tilrettelggelsen i det udkast , som konventet har udarbejdet .
Europa-Parlamentets udtalelse i den tekst , som hidtil er blevet vedtaget af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , er en vrdifuld sttte til vores arbejde , og det samme glder indlggene fra de ordfrere , der talte fr mig , og som slog denne hensigt kraftigt fast .
<P>
Vi har tidligere givet udtryk for det uhensigtsmssige i , at man igen tager hul p debatter , der allerede i rig udstrkning har fundet sted i konventet , og hvis genoptagelse blot risikerer at fre til resultater , der ikke er lige s stor enighed om , og som er mindre ambitise .
Regeringskonferencen m sledes ikke rre ved helheden og ligevgten i udkastet til forfatningstraktat , men skal til gengld p en s ben og gennemsigtig mde som muligt forbedre og frdiggre de dele af teksten , som det er ndvendigt at gre klarere , fuldstndiggre og supplere .
<P>
Vores mlstning er at n frem til et godt resultat , som lever op til de europiske befolkningers forventninger , og som sikrer , at det udvidede EU fungerer effektivt og demokratisk .
<P>
At give EU en forfatning er ikke blot en udfordring for visse medlemsstater eller for det italienske formandskab , som str i spidsen for Rdet i denne fase . Det er en udfordring for alle .
Det er et lfte , som vi giver de europiske borgere .
Hvis vi ikke er i stand til at tage denne udfordring op , er det - sdan som hr . Frattini sagde til sine kolleger i Riva del Garda - et nederlag for hele EU og et hrdt slag for vores ambitioner om at give Europa en indflydelsesrig hovedrolle som en freds- , demokrati- , stabilitets- og fremgangsskabende faktor p den internationale scene .
<P>
Vi m ikke lgge skjul p , at det endelige resultat bestemt ikke giver sig selv , eftersom der er risiko for et scenario med stilstand eller krise .
I den sammenhng vil jeg gerne sl fast , at det italienske formandskab ikke er villigt til at indg kompromiser efter laveste fllesnvner , som ikke ville vre i trd med de vigtigste punkter i udkastet til forfatning .
<P>
Formandskabet mener i den forbindelse , at Europa-Parlamentets tttere tilknytning til regeringskonferencens arbejde er af afgrende betydning for at beskytte konventets forfatningsgrundlag og for ikke at falde tilbage til den snversynede nationale tankegang , der var rsag til de uklare Nice-aftaler .
<P>
Under den sidste regeringskonference deltog Europa-Parlamentet i gruppen af personlige reprsentanter og gav et vrdsat og konstruktivt bidrag .
Efter det italienske formandskabs mening er det logisk , at Europa-Parlamentet - eftersom der ved denne lejlighed ikke er taget hjde for en formel oprettelse af tekniske forberedelsesgrupper - bliver fuldt ud tilknyttet til regeringskonferencens mder p udenrigsministerplan .
<P>
Hvad stats- og regeringschefernes mder angr , lover det italienske formandskab at gre den strst mulige indsats for , at man aftaler nogle former for inddragelse og information af Europa-Parlamentets formand , som er vsentligt bedre end p de tidligere regeringskonferencer .
<P>
Under drftelserne i Riva del Garda for nylig blev man ikke enig om nogen retningslinjer i den henseende .
Derfor bliver det stats- og regeringscheferne , som skal udtale sig om dette sprgsml i forbindelse med regeringskonferencens indledning .
Ved den lejlighed vil det italienske formandskab hente inspiration i de retningslinjer , jeg lige har skildret for Dem .
<P>
Vi skal nu tage et skridt , som er af afgrende betydning for den europiske integrationsproces ' historie .
Den italienske regering er bevidst om den rolle , som Europa-Parlamentet har spillet i de sidste 20 r for at skabe et mere demokratisk , mere samhrigt og mere retfrdigt EU .
Det var Spinellis udkast til traktat , som var startskuddet til den igangsttelse af den europiske konstruktionsproces , der via fllesakten og Maastricht- , Amsterdam- og Nice-traktaterne frte til det indre markeds gennemfrelse , euroens vedtagelse og en stadig mere omfattende flles suvernitet p omrder som udenrigspolitik samt retlige og indre anliggender .
Samtidig har Europa-Parlamentet , der er den direkte reprsentant for EU ' s befolkninger , fet nogle stadig mere omfattende og effektive medlovgivnings- og kontrolbefjelser .
Deres sttte bliver sledes afgrende i de kommende mneder , som vil markere det udvidede EU ' s overgang til en forfatningsfase , nemlig en etape , der stter kronen p vrket efter det lange forlb , som Fllesskabets stiftere indledte med Paris- og Rom-traktaterne , og som skal fre til en stadig tttere union mellem vores lande og vores borgere .
Denne tradition for flles synspunkter gr det italienske formandskabs nske om at bevare en konstant kontakt til Europa-Parlamentet strkere , og det er i den nd , at Italiens prsident , hr . Ciampi , vil tale til Dem i nste uge for at fastsl den kraftige europiske overbevisning , som er flles for alle Italiens vigtigste politiske , konomiske , sociale og kulturelle krfter .
<SPEAKER ID=12 NAME="Barnier">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg har sammen med min kollega og ven , Antonio Vitorino , haft den re at deltage i alt arbejde i konventets prsidium tillige med Klaus Hnsch og d ' igo Mndez de Vigo .
Vi har udfrt et stort stykke arbejde det sidste halvandet r .
Jeg hber , de tillader , at jeg offentligt overbringer dem en personlig tak , eftersom det er frste gang jeg har lejlighed til at tage ordet i Parlamentet efter afslutningen af konventets arbejde .
Jeg nsker ligeledes at takke for det arbejde , alle Europa-Parlamentets konventsdeltagere , deres suppleanter og medarbejdere har udfrt .
Ligesom jeg ikke glemmer det grundige arbejde , Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har udfrt under ledelse af Giorgio Napolitano .
<P>
Mine damer og herrer , som det netop er blevet sagt , har konventet nu afsluttet sit arbejde , det har opfyldt kontrakten .
Men der er ikke tid til nostalgi .
I vrigt mener jeg ikke , at nostalgi er en god rettesnor i politik .
Parlamentet og Kommissionen br allerede nu indlede et lige s omfattende samarbejde , s vi sammen kan g ind til den meget vanskelige periode under den forestende regeringskonference , som indledes i morgen .
Hr. formand , jeg hber , at regeringskonferencen vil fre til udarbejdelsen af en ny og virkelig Rom-traktat .
Efter konferencens afslutning vil Parlamentet og Kommissionen igen skulle arbejde skulder ved skulder for at sikre en ratificering af teksten .
Denne sidste etape udgr en vsentlig udfordring .
Den forudstter , at borgerne eller deres reprsentanter i de enkelte medlemsstater tilegner sig teksten , om jeg s m sige .
<P>
I denne forbindelse skal jeg gentage , at jeg tilslutter mig tanken om , at ratificeringen af den kommende forfatning til den tid finder sted samme dag overalt i Europa i overensstemmelse med de procedurer , der finder anvendelse i hvert enkelt land i Unionen , men samtidig sledes at en europisk ratificeringsdag sikrer , at der mske for frste gang nogensinde finder en virkelig europisk debat sted samtidig i de 25 lande .
Det er i denne nd , jeg er kommet her i Parlamentet i dag for at overvre Deres forhandlinger om hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr .
Tsatsos ' betnkning .
<P>
Som jeg netop sagde , vil der blive indledt en ny regeringskonference .
Den er ikke og vil ikke blive som de foregende .
Den vil ikke kunne sammenlignes med konferencerne i Amsterdam eller Nice .
Jeg var dybt involveret i disse konferencer .
De frte til visse fremskridt , men ogs mange skuffelser .
Denne regeringskonference er noget srligt , fordi den har mulighed for at tage udgangspunkt i det grundlggende og indgende arbejde , konventet har udfrt . Hr .
Gil-Robles Gil-Delgado betegnede dette arbejde som intelligent , og jeg er enig med ham .
<P>
Jeg vil understrege et frste punkt her , hvor Parlamentet og Kommissionen er enige , nemlig henstillingen om at regeringskonferencen ikke tager de omrder , der var enighed om i konventet , op til fornyet behandling .
Som sagt , hr. formand , br den balance , der er skabt p flere vigtige omrder , ikke forrykkes .
Det andet punkt , vi er enige om , er det resultat , konventet er net frem til .
Det vil sige de vrdier , principper , institutioner og endog , efter anmodning fra Parlamentets konventsdeltagere , symboler , der er fastsat for EU i den nye forfatning .
Det indebrer ogs optagelsen af chartret om grundlggende rettigheder , som Parlamentet har ydet et betydeligt bidrag til .
Desuden indebrer det , at EU tildeles en enestende status som juridisk person , og at sjlestrukturen forsvinder .
Derudover er der rangdelingen af retsakterne .
Andre elementer er en klarere afgrnsning af EU ' s befjelser og en udvidelse af fllesskabsmetoden og af den flles beslutningsprocedure .
Et andet konsensuspunkt er Europa-Parlamentets valg af Kommissionens formand .
Der blev gjort store fremskridt i forbindelse med gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Der blev gjort virkelige fremskridt ogs p forsvarsomrdet .
Jeg hber , at de vil blive bevaret .
Jeg har i denne forbindelse haft den fornjelse at vre formand for konventets arbejdsgruppe om forsvar .
Vi arbejdede isr med et forslag om et europisk vbenagentur og et udkast til solidaritetsklausul , der vil give mulighed for gensidig bistand mellem EU ' s medlemsstater i tilflde af et terrorangreb , som altid er muligt , som det , der ramte New York og Washington den 11. september .

Oprettelsen af posten som udenrigsminister for Unionen vil kunne skabe det , der mangler i EU i dag , nemlig et forum , hvor man tlmodigt kan opbygge en flles diplomatisk tradition , sledes at europerne , nr der opstr en krise - som for nogen tid siden i Jugoslavien og for nylig i Irak - kan indtage en flles holdning med udgangspunkt i flles geostrategiske analyser .
Det var nogle af de vigtigste fremskridt , denne forfatning rummer .
<P>
Men , hr. formand , mine damer og herrer , vi er ligeledes enige om , hvad der mangler i dette forfatningsudkast . Vi er med hr .
Tsatsos ' ord enige om , hvilke fremskridt vi burde kunne opn og br samarbejde om . Sledes reducerer udkastet ikke i tilstrkkelig grad antallet af omrder , hvor kravet om enstemmighed blokerer og fortsat vil blokere den flles indsats .
Udkastet giver ikke Unionen de instrumenter og procedurer , den har behov for inden for et s vigtigt omrde som konomisk governance .
Udkastet giver heller ikke mulighed for en mere fleksibel revision af de mindre vigtige forfatningsbestemmelser .
<P>
I vrigt har Kommissionen som bekendt drftet de bestemmelser i forfatningsudkastet , der vedrrer dens egen sammenstning . Den har nsket at forelgge et bedre forslag end det nuvrende .
Det var sprgsmlet om Kommissionens sammenstning , Parlamentets to ordfrere , hr .
Gil-Robles Gil-Delgado og hr . Tsatsos , ligeledes udtalte sig om for lidt siden .
<P>
Mine damer og herrer , vi er mange her , der har flt en vis glde ved det arbejde , der er udfrt det sidste halvandet r , ja , endog en form for begejstring over at deltage i dette vellykkede konvent takket vre en metode , som for frste gang var ben og gennemskuelig .
Selv om den ikke ndvendigvis har berrt alle Europas borgere , er det i det mindste frste gang , at en stor europisk afgrelse er blevet forberedt uden det hemmelighedskrmmeri , der kendetegner diplomatiske konferencer .
Ikke desto mindre br vi i dag vre opmrksomme p , at vi nu gr ind i en ny fase , nemlig regeringskonferencen .
Kommissionen gr som bekendt ind til denne nye fase med samme indstilling som til konventet , med samme vilje til at samarbejde med Parlamentet om gennemfrelsen af flles ml .
Vi kan , hvis vi nsker det , forbedre forfatningsudkastet p et begrnset antal punkter uden at forrykke den generelle ligevgt .
Det er muligt at sikre en mere klar formulering af alle udkastets bestemmelser , isr hvad angr deres anvendelsesomrde , for at undg misforstelser eller uklarheder , nr den skal ratificeres .
Vi kan endelig overvge , at regeringskonferencen udfrer den juridiske finpudsning , som konventet har overladt til den .
<P>
Mine damer og herrer , det er min rlige overbevisning , at hvis man ser bort fra de semantiske uoverensstemmelser , hersker der bred enighed mellem Parlamentet og Kommissionen om den indholdsmssige del .
Kommissionen har sledes i sin udtalelse af den 17. september tilkendegivet , hvilket jeg finder vigtigt - og jeg understreger dette - at regeringskonferencen ikke forrykker balancen i forfatningsudkastet som helhed .
Og jeg gentager her , at kollegiet af kommissrer og isr formanden , Antonio Vitorino og jeg selv er fast besluttet p at hjlpe det italienske formandskab med at n dette flles ml .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne , ogs p min gruppes vegne , takke ordfrerne , hr .
Gil-Robles og hr . Tsatsos , fordi de , som man kunne forvente , har prsteret et fremragende stykke arbejde , men ogs fordi der er tale om et arbejde , som giver politisk mening , for det giver udtryk for , at der er nogle ting , som vi ikke er tilfredse med , at der er nogle ting , hvor man kunne vre get meget lngere , men at man for at finde et kompromis og en balance alligevel har fundet en vej , som man br vedtage .
<P>
Jeg synes , det er et vigtigt budskab , at det italienske formandskab netop har givet udtryk for det samme , og at der derfor kan opst et konstruktivt samarbejde mellem Parlamentet og det italienske formandskab i forbindelse med regeringskonferencen .
Vi m indse , at dette udkast til en forfatning kommer til at betyde et vsentligt fremskridt p nsten alle omrder .
Hvor Nice kun skabte de formelle forudstninger for udvidelsen , skaber denne forfatning de afgrende forudstninger for , at det strre Fllesskab ogs bliver livskraftigt , en livskraft , som giver sig udtryk i en strre handlekraft , en forbedret beslutningsmekanisme og i en udvidelse af princippet om flertalsbeslutning .
Man kunne sikkert have gjort mere , men jeg mener , at fremskridtet er helt tydeligt .
<P>
Vi m indse , at den principielle struktur bliver ndret ved , at sjleprincippet er blevet fjernet , og at der er udviklingsmuligheder i forfatningsvirkeligheden .
Jeg mener , at det demokratiske princip er blevet afgrende styrket .
I Amsterdam-traktaten blev medbestemmelsesretten hjulpet frem til et gennembrud , og her er vi p vej til at komplettere det og virkelig gre Europa-Parlamentet til et handlekraftigt , medbestemmende organ i nsten alle fllesskabsretlige sprgsml .
Desuden skal man indse , at der med Rdets bning over for offentligheden i forbindelse med lovgivningen kan opns et dramatisk fremskridt i form af get gennemsigtighed .
Det er efter min mening et afgrende punkt , at vi fr et gennemsigtigt EU , hvor borgeren kan se , hvem der har ansvaret for hvad , s man kan kritisere og straffe den ansvarlige .
Jeg tror ikke , man kan forvente accept fra borgernes side , hvis de ikke forstr , hvordan beslutningerne bliver taget , og hvem der har ansvaret for dem .
Jeg hber , at de nationale ministeriers indflydelse ikke vil vre for stor netop p dette punkt , s denne mulighed for gennemsigtighed ikke bliver delagt .
<P>
Jeg mener , at det er et vigtigt fremskridt , at vi fr en kompetencefordeling , som fremover vil gre det meget lettere for os at afgre , hvor EU har kompetence , og hvor det ikke har .
Ogs dette er vigtigt , s staterne ikke fr en fornemmelse af at miste deres identitet , af , at Europa trkker alt til sig .
Hvis kompetencefordelingen er klar , kan man ogs forlange bedre beslutningsprocedurer og strre handlekraft for kompetenceomrderne , og grzonerne bliver mindre .
Det hnger sammen med subsidiaritetsprincippet .
Det er efter min mening et virkelig substantielt fremskridt , fordi det p denne mde er blevet muligt , at de nationale parlamenter fr en chance og dermed ogs en flelse af at have indflydelse , nr de mener , at subsidiaritetsprincippet er blevet krnket .
Jeg tror ogs , det er af overordentlig stor betydning for hygiejnen inden for Fllesskabet , at de nationale parlamenter har fet denne rolle , uden at niveauerne er blevet blandet sammen , eller beslutningsprocedurerne er blevet mere komplicerede .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Europa bliver bragt tttere p borgerne , for med valget til Europa-Parlamentet vil man fremover ogs trffe afgrelse om formanden for Kommissionen .
Det er borgernes EU . Med chartret om grundlggende rettigheder bliver den enkelte borger ogs et aktivt og beskyttet subjekt i EU .
Det tror jeg vil vre af stor betydning i fremtiden .
Inden for EU skal vi ogs sikre , at vi holder balancen mellem store og sm , fattige og rige , nye og gamle medlemmer , at netop de sm lande har en oplevelse af , at de gennem balancen i institutionerne i EU kan forfgte deres synspunkter og forsvare deres identitet .
Det er hensynet til de sm lande , der udgr de stores styrke .
Jeg tror , vi skal tage dette med ind i balancen , ligesom vi ogs m gre det klart , at der f.eks. inden for det strukturelle forsvarssamarbejde og p andre omrder , hvor nogle gr foran , altid skal vre en dr ben for alle , som nsker at komme med p et senere tidspunkt , og at vi ikke m opstille nye forhindringer .
Det skal vre helt klart , at denne forfatning mske er sidste chance for at gennemfre et ligeberettiget Europa og ikke et two-tier-Europe .
Set i lyset af EU ' s udvidelse er det vigtigt , at vi forsger at opn dette .
<P>
Lad mig komme med en sidste bemrkning .
EU er ogs en union af vrdier , som det kommer til udtryk i chartret om grundlggende rettigheder og i pramblen .
Hvis vi skulle have styrke til at forbinde det religise forstet som tolerance med ordet kristent , ville det sikkert vre et fremskridt efter vores borgeres hjerte !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">

Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne meddele , at jeg giver afkald p halvdelen af min taletid til fordel for hr . Napolitano , formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Efter mange r forstr jeg stadig ikke kriterierne for tildeling af taletid her i Parlamentet , og jeg mener , at hr . Napolitano som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fortjener taletid ud over den , der tildeles til de politiske grupper , men det har ikke kunnet lade sig gre .
Jeg beder Dem meddele Parlamentets formand dette .
<P>
Dernst vil jeg gerne udtrykke Den Socialdemokratiske Gruppes sttte til Gil-Robles- og Tsatsos-betnkningen .
Mine kolleger vil med strre autoritet end jeg analysere konkrete aspekter , som vi finder grundlggende .
Det , jeg nsker at fremhve p nuvrende tidspunkt efter at have lyttet til kommissren og efter at have fet kendskab til teksten fra Kommissionen - som efter min mening opfylder sit ansvar som traktaternes vogter om at stille forslag , og som er vigtig for den institutionelle balance - er , at der efter min opfattelse er god overensstemmelse mellem det , der str i denne betnkning som en vurdering af de aspekter , der ikke er lst tilfredsstillende , og det , som Kommissionen siger .
Vi m finde ud af , hvordan vi kan bibeholde denne balance , som vi alle fremhver som grundlggende i den institutionelle trekant .
<P>
Jeg vil gerne henvise mere specifikt til den fremtidige reform af forfatningen .
Kommissr Barnier insisterede p , at vi rent symbolsk alle br stemme p samme dag .
Med de udestende emner - som er genstand for en udviklingsparagraf , rendezvousparagraffen - giver det ganske rigtigt mening at sge lsninger , der stter os i stand til at lse de aktuelle problemer .
Jeg hber , det italienske formandskab kan gre det .
<P>
Nr dette er sagt , hr. formand , og efter at have lyttet til rdsformanden vil jeg stille et mundtligt ndringsforslag til Gil-Robles- og Tsatsos-betnkningen .
Rdsformanden sagde med de bedste intentioner , at det italienske formandskab nsker at opfylde , hvad det lovede her i Parlamentet , men han sagde ogs meget diplomatisk , at det ikke opnede det i Riva del Garda .
Jeg mener , man br sige tingene lige ud .
Det er ikke acceptabelt , hvis vi efter at have afholdt konventet befinder os i en situation , som nr man siger : " Sengetid , brn . Nu skal de voksne tale alvorligt sammen .
" Det gr ikke .
Det er ikke acceptabelt ud fra et synspunkt ikke kun om benhed , men om demokratisk ansvarlighed .
<P>
Derfor og ogs efter at have set , hvad der blev diskuteret i Riva del Garda - for det dokument , som vi har fet kendskab til , svarer ikke til det , som det italienske formandskab siger her : At vi bliver observatrer p samme plan som s respektable lande som Rumnien , Bulgarien eller Tyrkiet , er ikke at give Europa-Parlamentet en vrdig plads - foreslr jeg , at ordlyden i punkt 37 ndres , s der i stedet for at st " er yderst tilfreds med det italienske formandskabs forsikring " str " udtrykker sin bekymring og sin utilfredshed med Rdets manglende opfyldelse af de forsikringer , som blev fremfrt af det italienske formandskab over for Europa-Parlamentet " .
<P>
Det stemmer overens med den aktuelle situation .
Det italienske formandskab har gode intentioner , men vejen til helvede er brolagt med gode intentioner .
Det , der er behov for , er at sikre , at vores reprsentation bliver vrdig og svarer til virkeligheden .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte med at stille det italienske formandskab et forslag , som det kan videregive til Rdet .
De fleste udenrigsministre har deltaget i konventet .
Vi inviterer de nationale parlamentsmedlemmer , som har deltaget i konventet , til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Jeg mener , at denne invitation kunne udvides til ogs at omfatte ministrene og Rdet , s der bliver mulighed for at drfte disse sprgsml offentligt , hvilket er , hvad den europiske offentlighed krver .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , vi har haft adskillige uger til omhyggeligt at overveje udkastet til en traktat om forfatningen .
Det er opmuntrende for os , der er medlemmer af konventet , at se , at de fleste medlemmer af Det Europiske Rd trods nogen indledende " stillen sig an " nu ser ud til at vre indforstet med resultatet af konventet med nogle f forbehold .
De indser alle , at hvis regeringskonferencen afviser resultatet af konventet , s tilfalder det dem at komme med alternative lsninger , der kan vinde strre tilslutning .
<P>
Premierminister Blair br isr lyknskes for tilsyneladende at afvise den britiske regerings tidligere holdninger til forsvar .
P topmdet i Berlin i weekenden syntes hr . Blair fornuftigt nok at vre indforstet med konventets forslag om struktureret samarbejde inden for og uden for NATO , hvilket tillader , at en kernegruppe af medlemsstater kan kmpe sig frem for at opbygge en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , ikke som en sidste udvej , men som en frste chance .
<P>
Det gr konventets fremgangsmde re , at den kan tle en sdan kritisk vurdering , specielt fra Parlamentets side , som ikke er kendt for at lade st til , nr det drejer sig om disse sprgsml .
<P>
Konventet har ganske afgjort undersgt alle mulighederne , finjusteret alle argumenterne og haft en bred politisk indstilling , hvor Europas flles interesse i hj grad har vret i fokus .
Det er derfor , denne beslutning i virkeligheden krver , at konventets nd - gennemsigtig , pluralistisk , politisk - skal viderefres til regeringskonferencen .
<P>
Jeg sttter formandens forslag om , at der ikke skal vre tekniske arbejdsgrupper .
Jeg sttter i hj grad forslagene om , at Parlamentet skal vre reprsenteret i strre omfang ved regeringskonferencen .
Mske vil det vre muligt fr topmdet den 4. oktober at genoptage dette emne ved Rdets ( almindelige anliggender ) mde nste uge .
En regeringskonference med et mere demokratisk skr og en mindre diplomatisk stil vil have strre succes og hurtigere kunne n en konklusion .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta (GUE/NGL).">
Hr. formand , konventet har udfrt et vigtigt stykke arbejde , eftersom det har givet Europa teksten til en forfatning , der p en effektiv mde vil vre med til at forme vores fremtid .
<P>
Dette arbejde skal forsvares mod bagvaskere og modstandere , men det skal ogs forbedres yderligere - det er ikke rigtigt , at vi ikke har det ndvendige spillerum til at gre dette - og vi br g imod teorien om , at der ikke lngere skal laves om p noget , s vi undgr , at hele det frdige arbejde munder ud i ingenting .
<P>
Derfor sttter og deler jeg kommissionsformand Prodis proaktive holdning . Han er bevidst om tekstens vrdi , men ogs om dens begrnsninger og de risici , der er forbundet hermed .
Jeg vil konkret angive nogle ndringer , som efter min mening er ndvendige og mulige .
Her tnker jeg ikke p det utilstrkkelige indhold og de utilstrkkelige sociale rettigheder , der som bekendt skyldes de konkrete magtforhold i jeblikket .
Det er f.eks. ikke tilfldigt , at formanden for den forfatningsgivende forsamling , som efter krigen skrev den smukke italienske forfatning , var kommunisten Umberto Terracini , mens formanden for konventet i dag er den yderst respektable , men ogs meget moderate hr . Giscard d ' Estaing .
<P>
Jeg tnker sledes p nogle rent institutionelle sprgsml .
For det frste vil en rdsformand , der bestrider dette hverv p fuld tid og for en lngere periode - i stedet for en rotationsordning - ende med at overlappe kommissionsformanden og komme i konflikt med ham , hvilket vil skabe lammelse og krise i institutionerne .
For det andet br flertalsafgrelser afskaffes p alle omrder , eftersom vetoretten til enhver tid kan standse alle nyskabende processer , og for det tredje skal vi have en flles udenrigspolitik , der ledsages af en europisk militrstyrke , som erstatter NATO , og som giver os en rolle , der ikke alene er selvstndig , men ogs ligevgtsskabende i forhold til den enpolede og imperialistiske magt , der truer verden i dag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , i dag vil Europa-Parlamentet - hber jeg - med stort flertal slutte op om konventets forslag .
Der er stor enighed her i Parlamentet om , at det bedste ved konventet var , at det ikke var nogen regeringskonference .
Det var parlamentarisk domineret , det var offentligt , det var i dialog med borgerne og det civile samfund , og det havde mange mneder til sit arbejde .
Det drligste ved konventet var , at det i sidste ende alligevel blev til en regeringskonference .
Forhandlinger og studehandler bag kulisserne , nationale srninteresser sat op mod europiske og trusler om veto var bestemmende for afslutningen .
<P>
Nr konventet var frit , havde det succes .
Det fulgte en konstitutionel logik , da det udarbejdede et udkast til Europas fremtid .
Resultaterne var forslaget til et europisk demokrati , chartret om grundlggende rettigheder , en republikansk grundordning for Europa , handlekraft og muligheden for en ny rolle i verden .
Nr konventet bjede sig for regeringernes pres og for vild i vildnisset af interesser , havde det ikke succes .
Vi har sledes ikke nogen europisk social kontrakt , intet europisk socialt system , for f flertalsbeslutninger og stadig rdslovgivning osv .
S handlede det ikke om , hvad vi kan gre for Europa , men om hvad vi kan holde tilbage fra Europa .
Nu krver mange regeringer en " gte " regeringskonference . Det er en farlig trussel med en hjst prekr legitimation .
<P>
Mine damer og herrer , i matematikken er plus og minus minus .
Hvilket forml skulle det have at ptvinge en vellykket metode , nemlig konventet , en kronisk mislykket metode , regeringskonferencen ?
Resultatet vil efter denne simple matematiske formel vre resultatet af en regeringskonference , et Nice II . Ikke den strste fllesnvner , men den mindste .
Og regeringerne - var de ikke reprsenteret i konventet ?
P hjeste niveau ? Trumfede de ikke deres synspunkt brutalt igennem ?
Hr. kommissr Barnier , var De ikke med i konventet ?
Stemte De ikke for et stort kompromis ? Vil Kommissionen virkelig ptage sig det historiske ansvar for at bane vejen for regeringerne til en ensidig ndring af denne historiske konsensus - i deres interessers navn ?
Bliver De s ikke til vandbrer for nedbrydende krfter ?
Deres plads , hr. kommissr , er ved Europa-Parlamentets side , som kmper for dette kompromis .
Det vil De skulle st til ansvar for , det er mske den alvorligste fejl , som Kommissionen m st til ansvar for i sin embedsperiode .
<P>
Hvad kan regeringskonferencen gre uden at delgge denne konsensus , uden at fortstte de gamle studehandler fra Nice bag lukkede dre ?
Den br acceptere konventets forslag , den br i konventsflertallets nd behandle de sprgsml , som den blokerede for i konventet , som der ikke var konsensus om , isr revisionsklausulen .
Det nede konventet ikke til enighed om . Nr forfatningen skal ndres i fremtiden , br regeringskonferencen give mulighed for et demokratisk flertal .
Desuden br den finde en lsning p modsigelserne mellem del 1 og del 3 , som isr skyldes regeringernes indgriben .
Nr vi i del 1 lover folk social markedskonomi og i del 3 et frit , utjlet konkurrencesamfund , s er det uredeligt over for borgerne .
Nr vi i del 1 lover fuld beskftigelse og i del 3 kun en hj beskftigelsesgrad , s er det et trick , som ikke vil styrke tilliden til Europa .
<P>
Hr. formand , hvis vi trffer en forkert beslutning i dette historiske jeblik , vil vi fre Europa ud i en krise .
Vi har ikke noget tilbage , hvis vi efter regeringskonferencemetoden ogs delgger og miskrediterer konventsmetoden .
Hvad har vi s tilbage i en krisesituation ?
Derfor br vi forsvare Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , hvor svrt dette kompromis end har vret for os alle .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , ivrige konventstilhngere vil have den nye traktat underskrevet den 9. maj , som jo er rsdagen for Schuman-erklringen i 1950 .
Men lad os lytte nje til Robert Schuman !
Han sagde med egne ord flgende : " Europa kan ikke dannes p en gang og heller ikke i en samlet opbygning .
Det kan dannes gennem konkrete resultater , der frst skaber en faktisk solidaritet " .
Jeg gentager : Det kan ikke dannes p en gang og heller ikke i en samlet opbygning , men gennem konkrete resultater , der skaber en faktisk solidaritet .
<P>
Lad os s se , hvad det er , vi har foran os .
Vi har et konvent , og Giscard d ' Estaing har her fortalt os , at der var 1.800 indlg , tusinder af ndringsforslag , men der var ikke n afstemning , ikke en eneste afstemning .
Det var ikke demokratisk , hverken i sit grundlag eller i sit forlb , og det overskred langt sit mandat .
Hvad ville det s betyde , hvis man , som ordfrerne vil , gennemtvang dets konklusioner som de endelige over de befjelser og det ansvar , som kun regeringskonferencen p demokratisk vis er blevet tildelt ?
Det ville vre et slag mod Robert Schuman .
<P>
Lad os kaste et andet blik p den konventionelle tekst , som man absolut vil gre til en forfatning .
Hvad ser vi s ?
Vi ser et forsg p at danne Europa p en gang , der pvirker mangerige balancer , skabt gennem en ny samlet opbygning .
Igen imod Schuman .
Lad os ogs huske p , hvad der skete for nogle uger siden p det forberedende mde til regeringskonferencen i Riva del Garda .
Flere stater , flere nationer fremsatte vsentlige forbehold over for konventets tekst , som UEN-Gruppen tager op i sine ndringsforslag til denne betnkning : Kommissionens sammenstning , formandskabet , kristendommens plads osv .
<P>
Over for denne kritik truede den tyske udenrigsminister Joschka Fischer brysk med de finansielle overslag for 2007-2013 , som pressen forstod som en ulyksalig budgetafpresning .
Hvad skal dt betyde ?
Det er at afvise de konkrete resultater , der efterhnden skaber en faktisk solidaritet , der netop var det , som Schuman anbefalede den 9. maj 1950 .
<P>
Derfor er min gruppe flles om at anbefale regeringskonferencen , at den , hver gang den mindes den 9. maj , finder den rette inspiration i Schumans metode .
Jeg anmoder ogs det italienske formandskab om ikke at bje sig for trusler , chikane eller afpresning , nr sdanne lyder mellem medlemsstaterne , men at det fremmer en fri , bred , lige og ben debat .
Vi m st fast og ikke lade hastvrk og pression fra visse sider trde demokratiet under fode og delgge den fine bygning , som Rom-traktaten lagde grunden til .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , jeg advarede det italienske formandskab mod dets kreplan for regeringskonferencen .
Der er afsat 12 mdedage i efterret til at forhandle en forfatning , som de frreste endnu har hrt om .
Den skal vedtages den 13. december og underskrives den 9. maj , hvorefter vi kan g til valg og folkeafstemninger , men ikke ndre forfatningen .
Det er ikke fair , og det er slet ikke demokratisk .
<P>
Endnu har de europiske folk ikke bedt om en forfatning .
Ingen af dem er blevet rigtigt involveret i EU-elitens planer om at flytte vlgermagt til Bruxelles .
I Udvalget for Konstitutionelle Anliggender vedtog vi med 22 stemmer mod 3 at opfordre alle lande , hvor det er muligt , til at holde folkeafstemning .
Den beslutning sttter EDD-Gruppen helhjertet . Trf den beslutning nu .
For det er frst , nr folk ved , at de skal stemme om planerne , at de begynder at flge med .
Nr det bliver alvor , stter folk sig ind i sagerne .
Hvis alle EU-lande beslutter sig for folkeafstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet til juni , fr vi chancen for at f den frste flleseuropiske debat .
S vil det vise sig , om vi ogs kan n frem til en flles konklusion .
<P>
Jeg hber og tror , at vlgerne vil forkaste det udkast , der er udarbejdet under Giscard d ' Estaings rimeligt autoritre ledelse , og som kaldes konsensus .
Jeg indsamlede 200 underskrifter med henblik p at vende proceduren , s man starter med benhed .
Det blev underskrevet af samtlige folkevalgte fra de nationale parlamenter og stttet af alle medlemmer af Europa-Parlamentet bortset fra Duhamel - alligevel er det ikke en del af den endelige rapport .
Jeg indsamlede 123 underskrifter med henblik p , at alle lande fortsat skulle have en kommissr - alligevel er det ikke en del af konsensus .
Vi har i stedet fet en opdeling med kommissrer med og uden stemmeret - et forslag , som frst blev forelagt og diskuteret i konventet til allerallersidst . Kernen i forfatningsudkastet er at flytte megen mere magt fra vores parlamentariske demokratier til embedsmndenes og lobbyisternes Bruxelles .
<P>
Mange beslutninger , som i dag kan omgres af vlgere ved valg , vil i morgen ikke kunne ndres af vlgerne i vore lande .
Der sker en kraftig beskring af vore demokratier , og de nationale parlamenter afleverer megen mere magt end den ekstra indflydelse , Europa-Parlamentet fr .
Skal vi skre i demokratiet , br det i det mindste besluttes demokratisk af vlgerne selv ved folkeafstemninger .
Lad os derfor opfordre regeringskonferencen til at opfordre alle lande til at holde folkeafstemning .
Og hvorfor ikke udarbejde to forskellige forslag , nemlig en demokratisk forbundsstatsforfatning og et traktatudkast for demokratiernes Europa .
S kan vi trygt lade de europiske vlgere trffe beslutning om vores flles fremtid .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i disse dage kan vi se vores stats- og regeringschefer defilere forbi FN ' s tribune en efter en . Den eneste , der ikke defilerer forbi , er Europa .
Jeg tror , at dette billede er nok til , at vi undgr s meget snak , og at vi ikke mindst undgr at gre opmrksom p de ting , der ikke blev medtaget i forfatningen .
<P>
Nr alt kommer til alt , er forfatningen en slags institutionelt puslespil , som er svrt at forklare , og som er endnu svrere at forst og derfor ikke s let at synes om .
Der er tale om et kompliceret og komplekst stykke arbejde , som jeg frygter ikke er srlig funktionelt .
Der er uden tvivl sket forbedringer p de interne omrder , der vedrrer de europiske borgere eller vores tilvrelse - de omrder , der er blevet betegnet som sekundre omrder - men det sprgsml , som konventet ikke har taget op og ikke har lst , er fastlggelsen af den rolle , det ansvar , de midler og de procedurer , der ikke blot skal gre Europa til det , det er i dag - nemlig en konomisk stormagt - men ogs til det , som det burde vre , nemlig en politisk medspiller , der er ansvarlig for internationale anliggender .
<P>
Det sprgsml har vi ikke engang villet forsge at svare p .
Forfatningen giver et billede af et indadvendt og nsten navlebeskuende Europa , der naturligvis bekymrer sig om sine egne borgeres velfrd , men som ikke srger for strukturer , procedurer og foranstaltninger - og i det hele taget ikke for nogen ting - nr det glder det ansvar , Europa trods alt har for de ting , der sker uden for dets grnser .
<P>
Vi srger ikke engang for de instrumenter , der kan opfylde dette behov for Europa , denne appel til Europa og dette nske om Europa - som trods alt er s strkt i mange dele af verden , ikke mindst det nre Mellemsten og Middelhavsomrdets sydlige del - dette behov for de europiske vrdier , for at deltage i en udvikling , der i bund og grund er mere retfrdig og sledes i hjere grad baseret p menneskerettigheder , borgerlige rettigheder og politiske rettigheder .
Med denne forfatning er vi dmt til altid og under alle omstndigheder - hvilket vi selvflgelig brokker os over - at flge efter de andre .
Alt dette er alt for nemt , og efter min mening er det ikke mindst i strid med vores europiske nd , ambitioner og navnlig pligt over for de befolkninger , der ikke er europiske , men som er tt p os .
<P>
Kre kolleger , som gammel og stadig mere overbevist fderalist mener jeg med politisk realitetssans og af krlighed til det Europa , der burde udnytte sine succeser til at skabe andre succeser , i det mindste i de nrliggender omrder , at forfatningen er en spildt chance , nemlig en spildt chance , som andre kommer til at lide under .
Mske forbedrer vi europere vores egne leveforhold , men der er andre , som m dje med vores lille fejhed og vores store middelmdighed , netop fordi vi har besluttet blot at forblive en konomisk stormagt .
Det er ikke nok !
Det er ikke det , man forstr ved at vre europer , i det mindste ikke for mig !
<SPEAKER ID=21 NAME="Theato (PPE-DE)">
Hr. formand , fra Budgetkontroludvalgets side hilser vi hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr . Tsatsos ' betnkning velkommen og lyknsker ordfrerne med den .
<P>
I vores udtalelse har vi fremlagt nogle f punkter fra vores arbejdsomrde for at prcisere dem .
For det frste br Revisionsretten i overensstemmelse med sin institutionelle status nvnes i forfatningsudkastet allerede under organerne , og senere br dens opgaver formuleres mere prcist .
For det andet br dechargen - ogs til agenturerne - nvnes under budget- og finansprincipperne for at fremhve Parlamentets demokratiske kontrol .
For det tredje baserer vi os for at oprette en europisk anklagemyndighed p det oprindelige forslag fra Parlamentets delegation i konventet og anbefaler , at man formulerer oprettelsen af denne anklagemyndighed klart , ikke som en kan-bestemmelse , og at den nuvrende enstemmighed i Rdet erstattes af lovgivningsproceduren , alts af kvalificeret flertal .
Vi tror , at disse anbefalinger ville bidrage til at gennemfre et Europa med frihed , sikkerhed og retfrdighed i forfatningen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Paciotti (PSE)">
. ( IT ) Hr. formand , kre kolleger , udviklingen i europisk offentlig ret lige fra Westphalen-traktaten til traktaten om De Europiske Fllesskaber gr det i dag muligt for os at godkende et nyskabende udkast , som engang var utnkeligt , nemlig en forfatningstraktat , der bde har en traktats og en forfatnings karakteristika .
<P>
Det udkast , som vi drfter i dag , udgr et stort fremskridt , ikke mindst nr det glder indfrelsen af et flles europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er et fremskridt , fordi man p dette omrde i stor udstrkning anvender fllesskabsmetoden , som burde vre den eneste beslutningsmetode i et fderalt Europa , eftersom den er i trd med de demokratiske vrdier og retsstaten , der begge bygger p princippet om , at love skal vedtages af folkets reprsentanter , hvilket betyder , at EU-lovgivning skal vedtages af Europa-Parlamentet . Den er ligeledes i trd med kriteriet om , at beslutninger skal trffes med kvalificeret flertal , hvilket fremhver enheden , mens enstemmighed fremhver srinteresser og splittelser .
Europa udvikler sig p de punkter , hvor denne metode anvendes . P de punkter , der udelukkende er overladt til regeringerne , vender Europa tilbage til sin tragiske fortid .
<SPEAKER ID=23 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Hr. formand , for Udvalget om konomi og Valutasprgsml er udvidelsen af den flles beslutningsprocedure principielt meget positiv . Vi synes imidlertid ikke , den er vidtgende nok , fordi vigtige politiske omrder , som er afgrende for det indre markeds og Den konomiske og Monetre Unions funktion er undtaget .
Det er isr beklageligt , at forenklingen af proceduren betyder , at medbestemmelsens status sgar bliver forringet , fordi samarbejdsproceduren er reduceret til konsultationsproceduren .
Derfor er vi naturligvis ikke tilfredse med det , srligt ikke inden for konkurrencepolitikken eller skattepolitikken , hvor der er en direkte relevans for det indre marked .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne pege p , at vi havde nsket , at der blev indsat en konomiminister for isr inden for euroomrdet at kunne opn et kvalitativt spring med henblik p at gennemfre mlene fra Lissabon .
Desuden finder jeg det beklageligt , at vi ikke har kunnet komme igennem med at konstitutionalisere Lissabon-processen . Derfor kan man ikke tale om en gte europisk konomisk forfatning i denne nye forfatningstraktat .
Jeg finder det imidlertid positivt , at EU ' s vrdier og ml er knyttet til bredygtig vkst , fuld beskftigelse og solidaritet samt social markedskonomi , konkurrence og frihed .
<SPEAKER ID=24 NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en lille fodnote til diskussionen .
Privilegier og dispensationer for medlemmer af Europa-Parlamentet er fortsat reguleret i protokollen fra 1965 , som var udformet til Den Parlamentariske Forsamling , som man havde dengang .
I et brev til udenrigsministrene har det italienske formandskab antydet , at det ogs gerne vil revidere protokollerne . Det finder jeg meget positivt .
Til nste r har vi haft et direkte valgt Europa-Parlament i et kvart rhundrede .
Det er p hje tid , at vi s ogs fr en retsstilling , som er reguleret p europisk niveau . Hvis det ikke skal ske p regeringskonferencen , hvornr s ?
Jeg er i vrigt forholdsvis ligeglad med , om denne ndvendige nyordning kommer som en statut eller i en primr retsakt .
Det er forholdsvis ligegyldigt , det er mindre vigtigt . Men det skal ske , og hvis det ikke sker , bliver der heller ikke nogen statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=25 NAME="Berenguer Fuster (PSE)">
. ( ES ) Hr. formand , udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om den europiske forfatning og den kommende regeringskonference ser meget positivt p konventets bidrag inden for dets kompetenceomrder , og det er blevet udtrykt i et dokument , der er vedtaget nsten enstemmigt af alle medlemmerne .
Konventet har sandelig udfrt et godt stykke arbejde , og det br lyknskes hermed .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre punkter , to positive og et ikke s positivt .
For det frste udgr EU ' s enekompetence til konsolidering af den flles handelspolitik et skridt fremad , og det m siges , at det vil ge Europa-Parlamentets deltagelse p dette omrde .
<P>
For det andet gives der ved realiseringen af et europisk forskningsrum mulighed for at tackle de mangler , som vi europere lider under p dette omrde .
<P>
Vores eneste klagepunkt er mske , at det ikke er lykkedes konventet at integrere Euratom-traktaten i forfatningsudkastet , hvorfor der p dette omrde stadig vil vre en vis mellemstatslig dynamik med de problemer , som dette indebrer .
<SPEAKER ID=26 NAME="Jackson (PPE-DE)">
Hr. formand , det er lidt vanskeligt at give udtryk for sin mening om dette , nr halvdelen af mine kolleger lader til at tro , at det ikke tjener noget forml at give udtryk for sin mening , da vi ikke kan ndre konventets tekst .
Men uanset hvad , vil jeg gerne sige flgende :
<P>
P mange mder udver EU allerede maksimal magt p mit udvalgs omrde . Vi har flles beslutningsprocedure og afstemning med kvalificeret flertal .
Der er dog visse erfaringer , som vi kan tage ved lre af .
Efter min opfattelse er den vigtigste - som ikke kommer til udtryk i konventets tekst - at vi skal vre meget mere omhyggelige med , at vi vedtager lovgivning , som indfres .
Det er derfor ndvendigt , at der i forfatningen eller den forfatningsmssige traktat indarbejdes et absolut krav til de tre institutioner - Europa-Kommissionen , Ministerrdet og Europa-Parlamentet - om at fremlgge cost-benefit-konsekvensanalyser af de ndringer af lovgivningen , som de foreslr .
Medmindre vi gr det , vil vi fortstte med at vedtage lovgivning , som alle lande er enige om , men som ignoreres i visse lande , og som en rkke lande ikke har rd til .
Det vil blive endnu vigtigere i forbindelse med udvidelsen af EU med en rkke meget fattige lande .
Som det er nu , hvis vi fortstter med de forventninger , som vi lgger op til , men ikke kan opfylde , gr vi ikke Europa eller de europiske forbrugere nogen tjeneste .
<SPEAKER ID=27 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , fiskerisektoren er i krise .
Den flles fiskeripolitik er en ynkelig fiasko . De vigtigste mlstninger i den flles fiskeripolitik var at redde arbejdspladser og bevare fiskebestande , men tusindvis af arbejdspladser er delagt , og fiskebestandene er brudt sammen .
<P>
Af bevaringshensyn har vores fiskere vret tvunget til at dumpe 2 millioner t frsteklasses dde fisk tilbage i havet hvert r for at opfylde kvoteordningen .
Af bevaringshensyn har vores fiskere vret udsat for oplgninger , afskedigelser , fabrikslukninger , ophugning og indtgter , der styrtdykker .
Vi kmper nu med at rette op p den flles fiskeripolitik og stoppe fiskeriets endelige kollaps i Nordsen og andre nglesektorer .
<P>
Det er derfor af strste vigtighed , at der sttes fokus p fiskeripolitikken .
Udvalget var rystet over , at konventet syntes at knytte fiskeripolitik til landbrug som blot et vedhng .
For de hundredtusindvis af mennesker , der arbejder i sektoren over hele EU , er vi ikke et vedhng til landbruget , vi er en vsentlig sektor .
Jeg beder om , at vores anmodning om flles beslutningsbefjelser i Fiskeriudvalget godkendes .
Jeg beder ogs om , at det sikres , at vi kan begynde at spille en betydningsfuld rolle i fremtiden for fiskeriet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Van Dam (EDD)">
Hr. formand , traktaterne br omfatte et juridisk grundlag for en europisk turistpolitik .
Det har i revis vret holdningen blandt hovedparten af medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , en holdning , jeg i vrigt ikke deler .
Baggrunden for denne anmodning er flgende : For en hel del regioner i EU er turismen en vigtig , hvis ikke den vigtigste , indtgtskilde , ligesom landbruget og industrien er det i andre regioner .
Mange virksomheder i turistbranchen er sm og mellemstore virksomheder , som allerede drager fordel af reguleringerne p dette omrde .
Ikke desto mindre forventes det , at en europisk turistpolitik vil fremme den bredygtige udvikling i branchen .
Vksten i de pgldende regioner vil stige , hvilket vil gavne den konomiske og sociale samhrighed .
Sledes vil Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme gerne anmode om , at den nye traktat kommer til at omfatte et juridisk grundlag for en europisk turistpolitik .
<SPEAKER ID=29 NAME="Dybkjr (ELDR)">
. Hr. formand , Kvindeudvalget var fra starten meget betnkelig ved konventets arbejde alene af den grund , at der kun var 17 % kvinder , uanset om man talte de egentlige medlemmer eller talte suppleanterne med .
Det gav samme resultat .
Ydermere var gennemsnitsalderen i Prsidiet 53 r - og det var mnd .
Der var kun n kvinde , som nrmest m vre at betragte som et kvindeligt gidsel .
<P>
Vi blev ikke mindre betnkelige , da vi s det frste udkast .
Der var absolut ikke nvnt noget om ligestilling , " mainstreaming " eller noget som helst .
Men heldigvis gik det godt til sidst . Ligestilling blev en af de grundlggende vrdier , og jeg vil godt benytte lejligheden til ogs at takke alle dem , der har medvirket til , at det lykkedes .
Der er fortsat meget at gre , og hvis forfatningstraktaten bnes , vil jeg understrege , at der stadig er ligestillingsomrder , hvor tingene ikke er perfekte , og det vil jeg godt bede alle , Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentets reprsentanter , om at vre opmrksomme p .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , om 10 dage starter en ny regeringskonference .
EU lader til at vre i en konstant tilstand af regeringskonference .
I de seneste 16 r har vi haft den europiske flles akt , Maastricht-traktaten , Amsterdam-traktaten og senest Nice-traktaten .
I hvert enkelt tilflde har der vret en uundgelig proces med envejsintegration , en fornemmelse af , at EU kun kan lykkes , hvis det fr mere og mere magt .
Befolkningerne i Europa anfrer alligevel i hjere og hjere grad deres lede ved den europiske politiske proces ved rekordlav deltagelse i europiske valg .
Vi str her over for et dilemma og har grund til bekymring .
<P>
Denne regeringskonference frer til noget helt andet end de tidligere traktater .
Den vil for frste gang sge at skabe en forfatning for EU .
Udkastet til en forfatningsmssig traktat ger centraliserings- og integrationsdagsordenen , som har vret kendetegnende for europisk udvikling i de seneste r .
Vi br g tilbage til de grundlggende principper .
<P>
I Laeken opfordrede stats- og regeringscheferne til en bedre og klarere definition af kompetencen i EU , forenkling af retlige instrumenter , mere demokrati , mere gennemsigtighed og effektivitet , og at de europiske institutioner bringes tttere p borgerne .
Det ligger langt fra , hvad konventet har foreslet , og nu bliver vi bedt om at sikre , at regeringskonferencen ikke undergraver konventet p nogen mde .
Det er den samme gamle sang : Europa skal forbedre integrationen , ellers er der risiko for , der sker tilbageskridt .
Det er tid til at se p virkeligheden , og mske advarede Sverige os om det .
<P>
Der er stor risiko for , at EU bevger sig meget lngere fremad , end de europiske borgere nsker .
For dem , der som mig og mit parti tror p medlemskab af EU og et Europa bestende af nationale stater i tt samarbejde , risikerer dette hastvrk mod integration , som konventet prsenterer , at give tilbageslag fra vlgernes side .
Jeg er bange for , at Europa kan komme til at st over for en legitimitetskrise .
Frst fortalte den britiske regering os , at der ikke var behov for en forfatning .
Nu fr vi i Storbritannien at vide , at en forfatning er ndvendig .
Derefter fr vi at vide , at regeringskonferencen udelukkende var en oprydningsvelse .
S begyndte hr . Blair i Det Forenede Kongerige rasende at signalere , at der for ham var emner , der ikke var til diskussion p regeringskonferencen - om skat , forsvar og social sikring .
Men iflge forlydender , der er offentliggjort i weekenden , har han ogs givet kb p disse emner .
<P>
Mit parti har en enkel og demokratisk reaktion p premierministerens og hans regerings fordrejede og forvrngede forhold til regeringskonferencen , og det er at give det britiske folk en folkeafstemning .
Lad dem beslutte , om dette yderligere spring mod et fderalt Europa i realiteten er det , de nsker .
Hvis en folkeafstemning er god nok for befolkningen i Irland , Spanien og andre lande , s mener jeg ogs , at det er godt nok for befolkningen i Det Forenede Kongerige , og meningsmlinger viser , at 80 % af befolkningen i Det Forenede Kongerige nsker det .
<P>
Regeringskonferencen skal drfte et fundamentalt skift i magtbalancen mellem nationale stater og institutionerne i EU .
Jeg er bange for , at hvis en forfatningsmssig ndring af en sdan strrelsesorden jaskes igennem p et s sent tidspunkt i udvidelsesprocessen , kan det fre til yderligere misstemning og desillusionering blandt befolkningen i ansgerlandene og i de nuvrende 15 medlemsstater .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi her i Parlamentet har pligt til at reprsentere vores vlgeres interesse .
Ved at sttte beslutningsforslaget i den undrede form sender vi et signal om , at den politiske elite ved , hvad der er bedst for vores vlgere .
Det er et farligt signal i et valgr .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano (PSE).">
Hr. formand , efter de frste , hurtige bemrkninger , der blev fremsat her i salen den 3. september , kan Parlamentet nu udtale sig mere fuldstndigt om det udkast til forfatning , som konventet har vedtaget . Det kan det gre takket vre den omhyggelige og objektive analyse , som hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr . Tsatsos ' betnkning giver os , nemlig en analyse , hvor der er fokus p udnyttelsen af alle de nyskabelser , fremskridt og muligheder , som konventets udkast indeholder .
Der er sledes ingen tvivl om rsagerne til , at Europa-Parlamentet klart og kraftigt opfordrer regeringskonferencen til at godkende det resultat , konventet er net frem til .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at vi srligt mrker betydningen af denne bevgende historiske overgang , nemlig indfrelsen af den europiske forfatning , der var Altiero Spinellis drm .
Det forslag , som han stttede , og som Parlamentet vedtog for nsten 20 r siden , skabte et langsigtet grundlag for denne forfatning .
<P>
Det forhindrer os dog ikke i at foretage en ngtern analyse af den tekst , som konventet har godkendt , og at konstatere dens mangler , modsigelser og ulste sprgsml . I hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr . Tsatsos ' betnkning lgger man da heller ikke skjul p disse mangler , modsigelser og ulste sprgsml , og man har ikke udeladt at ppege dem med det ndvendige kritiske blik .
<P>
Hr. rdsformand , det grundlggende problem er ikke en utilfredshed fra Parlamentets side med den manglende vedtagelse af nogle af dets holdninger og forslag , men vores bekymring over risikoen for , at EU ikke sttes i stand til at tage de udfordringer ordentligt op , som det str over for .
Vi vil gerne opfordre regeringskonferencen til at tnke over dette og til at overveje enhver mulighed for at gre udkastet til forfatning mere konsekvent og undg at vende op og ned p det , s vi forhindrer ethvert tilbageskridt .
<P>
Parlamentet vil flge regeringskonferencen meget nje og opmrksomt via sit Udvalg om Konstitutionelle Anliggender .
Vi har valgt en indfaldsvinkel , der er yderst konstruktiv og ikke ukritisk , men som er srdeles ansvarlig , og efter min mening er der ikke noget modstningsforhold mellem vores indfaldsvinkel og Kommissionens , selv om de to institutioner naturligvis er selvstndige og forskellige .
<P>
Det italienske formandskab kan regne med de to institutioners flles indsats for at modst presset fra de regeringer , der mtte nske at genoptage forhandlingerne , og det kan det , hr . Antonione , fordi forhandlingerne allerede har fundet sted i konventet .
At genoptage forhandlingerne om nogle af de vigtige punkter risikerer at gre regeringskonferencen umulig at forvalte . Vi hber p en konsekvent og fast holdning fra det italienske formandskabs side .
<SPEAKER ID=32 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , jeg synes , at alle vi , der er positive over for konventet , skal g ud og understrege dette strkt i offentligheden .
Der er nogle , der kritiserer det , men jeg synes , at de fleste af os , der er til stede her i dag , kan sl fast , at konventsmetoden har virket - den er en succes - konventsmetoden er kommet for at blive .
Der er faktisk tale om en demokratisk landvinding , og det br vi understrege .
Den er ikke perfekt , men den er en demokratisk landvinding i forhold til alle tidligere regeringskonferencer .
Og det er et godt grundlag for den kommende regeringskonference , at vi har haft den brede diskussion .
<P>
Der er nogle , der har ment , at borgerne skulle have vret inddraget i hjere grad .
Det er muligvis rigtigt , men man kan mske ikke forlange , at borgerne skal rende rundt og diskutere forfatningstraktater midt i deres almindelige liv .
Det er jo sdan set det , de har valgt os parlamentsmedlemmer til .
<P>
Vi har derimod her skabt nogle forudstninger for , at borgerne i hjere grad kan inddrages .
Jeg skal nvne et par stykker .
For det frste vil forenklingen i sig selv gre det nemmere for borgerne at flge med og forst traktaten og den europiske udvikling .
<P>
For det andet har vi nu fet prciseret det vrdigrundlag , som vi arbejder p i Europa .
Det er en meget god ting , bde hvad angr borgerforstelse og borgernrhed .
Og ogs det , at vi har fet prciseret de konkrete politiske mlstninger for vores samarbejde , er af stor vrdi for borgerne .
Og jeg synes , at vi , der er her , roligt kan sige , at der ikke findes andre regioner i verden , der har de vrdier og de mlstninger for deres politiske samarbejde .
Det er ganske enkelt flot .
<P>
Den tredje gode ting er , at de nationale parlamenter nu fr et strre ansvar , end de har haft tidligere , og den fjerde er selvflgelig , at det nu handler om , at vi , der er til stede her , flger det op helt konkret i alt vores arbejde , ligegyldigt hvad det drejer sig om .
Som eksempel kan jeg nvne betnkningen af Cashman , der senere kommer til drftelse .
<P>
Til allersidst vil jeg nvne en ting , som ikke blev nvnt .
Vi fik ikke lst problemet med de to hjemsteder .
Vi fik ikke lst det grundlggende sprgsml , nemlig at Europa-Parlamentet selv m bestemme , hvor det vil holde sine mder , og det vil jeg meget gerne opfordre det italienske formandskab til at tage op .
Jeg ved , det er svrt , men vi fr aldrig en ordentlig accept af det europiske arbejde , hvis Europa-Parlamentets medlemmer flyder rundt p den mde , de gr i jeblikket .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , p trods af meget forskellige holdninger har konventet fremlagt et forholdsvis konsistent forfatningsudkast .
Som medlem af konventet har jeg vret med til at skabe dette arbejdsresultat under afvejning af det samlede indhold uden at kunne stemme for alle udsagn , ligesom det ogs var tilfldet for andre medlemmer af konventet .
<P>
For frste gang i den europiske integrations historie vil der opst en forfatning , som konstituerer sameksistensen mellem mange millioner mennesker i over 25 stater , og det er det , der virkelig betyder noget .
Jeg vurderer det som positivt , at EU generelt bliver mere demokratisk , at magtdelingen skrider frem , at Parlamentet fr flere rettigheder , og at der indfres folkeafstemninger p begring af et vist antal borgere .
EU kan ogs blive mere socialt - det lgger jeg stor vgt p - men det forudstter , at man holder fast ved de ml og vrdier , der er formuleret i del 1 . Det betyder nemlig , at regeringskonferencen skal afvise Den Europiske Centralbanks pres for at f revideret denne bestemmelse , s den sociale opgave , der er forankret i konventets udkast , bevares .
<P>
Regeringskonferencen skal isr afslutte det arbejde , som konventet i sidste ende ikke kunne levere .
Det er politisk og juridisk ndvendigt !
Hvordan skal borgerne forst det , hvis de i en forfatningstekst konfronteres med to forskellige konomiske filosofier , for nu at stte det lidt p spidsen . P den ene side social markedskonomi og afbalanceret konomisk vkst og fuld beskftigelse og p den anden side ben markedskonomi med fri konkurrence og kun en hj beskftigelsesgrad ?
Det glder i vrigt ogs for andre sprgsml .
Derfor er det vigtigt , at kompromisforslag 3 bliver vedtaget i dag , og at regeringskonferencen fr en klar opgave fra Parlamentet om at fjerne uoverensstemmelserne mellem del 3 og del 1 .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , s det ikke kan misforsts , at jeg afviser alle bestemmelser , som skal udvikle EU til en militr interventionsmagt .
Det er ikke ad den vej , Europa skal frigre sig fra den amerikanske overmagt . Civil konfliktlsning , civil konfliktforebyggelse , det er den vej , hvormed EU internationalt kan blive til en vrdsat partner .
Det er heller ikke acceptabelt , at medlemsstaterne i forfatningen skal tvinges til at forbedre deres militre kapacitet , hvis der samtidig ikke er nok penge til sociale udgifter , pension eller uddannelse , og gldsttelsen nr svimlende hjder .
<P>
Jeg mener , at konventets id og nd ogs br vre bestemmende for regeringskonferencen .
Derfor br regeringerne holde offentlige og gennemsigtige mder , for borgerne har ret til at se , hvordan anden fase af forfatningsprocessen forlber .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af dem , der drmmer om et samlet Europa med integrerede regioner og folk , et Europa , som den foreslede forfatning ikke vil fremme .
Som nvnt i Tsatsos-betnkningen er det et vigtigt skridt i Unionens demokratiseringsproces , men vi har endnu ikke udviklet os til et beslutsomt og gennemsigtigt EU , som har indflydelse p verdensplan og nyder tillid hos sine egne borgere .
Suvernitet eksisterer kun hos de f medlemsstater , der er stolte af deres egen forfatningsstruktur .
Sproglig og kulturel mangfoldighed anerkendes kun i de medlemsstater , der giver mulighed for en sdan anerkendelse .
De regioner , der har egen forfatning , er i jeblikket vidne til 10 nye medlemsstaters tiltrdelse af EU . Nogle af disse nye medlemsstater er mindre end visse af de nuvrende medlemsstaters regioner , der har egen forfatning , ssom Flandern , Skotland , Catalonien , Wales osv .
De nye suverne stater vil muligvis vre mindre villige til at arbejde hen imod etableringen af en rigtig Union .
Det vil komme frem om kort tid p regeringskonferencen .
De sm stater er imidlertid ogs vores allierede .
Jeg vil gerne opfordre dem til at hjlpe med at forsvare det resultat , som vi har opnet med denne forfatning .
Der er i det mindste skabt en vis balance i denne tekst .
Der er en vis enhed i mangfoldighed , men vi br frem for alt fortsat opretholde disse sidstnvnte aspekter i fllesskab .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske mine kolleger , hr . Gil-Robles Gil-Delgado og hr .
Tsatsos , med den betnkning , de har prsenteret i dag .
<P>
Udkastet til traktat , som blev forelagt vores EU-ledere i Thessaloniki , danner grundlag for drftelserne om en endelig aftalt tekst p EU-plan .
Langt strstedelen af befolkningen er enig om , at EU skal ndre de procedurer , der anvendes , hvis det skal blive et mere effektiv politisk organ i et fllesskab med 25 medlemsstater .
<P>
Drftelserne , som vil finde sted den 4. oktober , vil vre nste fase i disse vigtige forhandlinger .
Modellen for beslutningstagning i EU stammer til dels fra dengang , da Det Europiske konomiske Fllesskab var en organisation med seks medlemmer i slutningen af 1950 ' erne .
Det er en utilstrkkelig struktur i et fllesskab med mere end 25 medlemsstater .
<P>
Jeg tror p princippet om lighed mellem sm og store medlemsstater .
Isr mener jeg , at reprsentationen i Europa-Kommissionen br vre baseret p et system med nje lighed mellem sm og store stater .
Jeg sttter , at hver medlemsstat i EU fortsat har ret til at udpege en person , der indstilles som medlem af Europa-Kommissionen med fuld stemmeret .
<P>
Det er desuden vigtigt , at den prcise rolle for EU ' s formand / formanden for Det Europiske Rd specificeres klart i den nye traktat .
Jeg bifalder ligeledes , at den nye traktat definerer kompetencen mellem Europa-Kommissionen og de enkelte medlemsstater i EU .
<P>
Jeg har visse forbehold i forbindelse med forhandlingerne p regeringskonferencen .
Sprgsmlet om beskatning skal bibeholdes inden for de enkelte regeringers kompetenceomrde .
Jeg tror ikke , at borgernes sttte til EU omfatter en beslutning om skatteniveauet i Europa .
Lige siden det europiske konvent blev dannet , har der imidlertid vret omfattende forhandlinger og drftelser p tvrs af alle grene af EU-samfundet .
I de kommende mneder skal vi tage fat p disse forhandlinger med beslutsomhed , s der kan opns enighed om en tekst til den endelige traktat , som forhbentlig kan regulere ledelsen af EU de nste 50 r .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , afstemningen i Sverige giver et udmrket billede af de politiske og konomiske rammer - hvor tre velstende lande som Storbritannien , Sverige og Danmark ikke deltager i euroen - inden for hvilke vi nu skal vedtage EU-forfatningen .
Jeg er bange for , at forfatningen ikke kan standse den proces , der tager sigte p at fjerne de nationale og regionale befjelser , men at den i stedet fremmer opbygningen af en europisk superstat , som styres af et statslst teknokrati , der lydigt flger mondialismens nsker .
<P>
Navnlig i dag , hvor vi str over for alvorlig konkurrence fra Kina - der ikke alene efterligner EU ' s produkter , men ogs dets logo - burde en EU-forfatning snarere tage hjde for genindfrelsen af grnser og told for at beskytte vores produktion , ikke mindst for at forsvare systemet med sm og mellemstore virksomheder og vores landbrugsfdevareproduktion .
Den burde navnlig give beskyttelsen og opprioriteringen af vores kulturelle identitet forfatningsvrdi , s vi bevarer en etnokulturel , historisk og sproglig arv , der er enestende i hele verden .
<P>
For os borgere fra Posletten er det uacceptabelt , at en EU-forfatning ikke har Karl den Stores ider og historiske rdder som inspirationskilde , men derimod udelukkende lader til at have forholdet mellem euroen og dollaren som ndelig horisont .
Den burde snarere vre stolt nok til at fremhve sine kristne rdder , ikke mindst i betragtning af den alvorlige fare for en snigende islamisering .
Desuden er det uacceptabelt , at der ikke er nogen specifik henvisning til befolkningernes rettigheder , som er stadfstet i de forskellige FN-resolutioner , og navnlig til et princip , som vi fra Posletten ikke kan give afkald p , nemlig befolkningernes ret til selvbestemmelse , hvilket har givet anledning til legitime protester fra reprsentanterne for ikke-italienske grupper i den italienske stat , lige fra sardere til valdostanere og sydtyrolere .
<P>
60 r efter Chivasso-chartret , som er fderalismens historiske fdselsattest , der blev affattet den 19. december 1943 - et srlig vanskeligt tidspunkt for Europa og for vores land - af valdostanske , valdesiske og occitanske reprsentanter for at forsvare de regionale kulturer mod Roms centralisme , m vi ikke skrive under p en forfatning , hvor man ignorerer befolkningernes og regionernes rettigheder , hvis vi nsker at blive i de stiftende fdres nd .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , den regeringskonference , der bliver indledt i Rom den 4. oktober , er en fantastisk mulighed for hele EU og for de nsten 500 millioner borgere , som anmoder om endelig at f institutioner , der er tttere p befolkningen , end de har vret hidtil .
Det ville vre en meget alvorlig politisk fejl at gre regeringskonferencens arbejde til en fiasko og ikke give Europa dets frste forfatning .
<P>
Jeg er optimist , og personligt er jeg overbevist om , at der ikke er nogen , som vil tage ansvaret for at delgge konventets arbejde og fjerne hbet om , at vi langt om lnge fr et politisk strkt og indflydelsesrigt Europa , et Europa , som er den aktr p den internationale scene , der kan skabe ligevgt i et scenario , som i dag er domineret af USA , og hvor der er udsigt til , at Kinas indflydelse bliver strre .
Jeg vil gerne gre det klart , at vi gr ind for et Europa , som er mere indflydelsesrigt og selvstndigt i forhold til USA , men som samtidig skal vre ven og allieret med et land og et folk , der har givet et afgrende bidrag til ogs at sikre friheden og demokratiet p vores kontinent .
<P>
Jeg er enig med det italienske formandskab og med dem , der mener , at der ikke m vendes op og ned p det udgangspunkt , som konventet har vedtaget .
Det bedre er det godes fjende , for hvis vi strber efter uigennemfrlige projekter , nr vi ikke den mlstning , som vi alle har sat os . Sdan som De sagde , hr .
Antonione , ville det vre meget uheldigt at indg kompromiser efter laveste fllesnvner , og som medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke det italienske formandskab for den indsats , som det har gjort for , at Parlamentet bliver reprsenteret p regeringskonferencen . Jeg er sledes enig i indfaldsvinkelen i hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr .
Tsatsos ' betnkning , nr det glder den vigtige rolle , som Europa-Parlamentet skal spille , og jeg hber , at de andre lande vil flge det italienske formandskabs rd og sttte det lfte , som hr . Berlusconi gav her i Parlamentet .
<P>
Der skal naturligvis foretages nogle ndringer af konventets tekst , f.eks. et strre antal omrder , hvor der kan trffes beslutninger med kvalificeret flertal , og ndvendigheden af at n til enighed om kommissrernes antal og rolle .
Desuden ville det vre en alvorlig historisk fejl , hr. formand , ikke at medtage nogen form for henvisning til Europas jdisk-kristne rdder .
Det drejer sig ikke om at give afkald p institutionernes verdslighed , men derimod om at styrke dette karakteristiske trk , som vi ikke m se bort fra . Her skal vi nemlig huske flgende bibelske stning : " S giv kejseren , hvad kejserens er , og Gud , hvad Guds er .
"
<P>
Jeg vil gerne minde om holdningen hos mange verdslige - bl.a. filosoffen Norberto Bobbio og filosoffen Benedetto Croce - som har understreget religionernes rolle og betydning historisk set og for Europas vkst .
Jeg kan heller ikke lade vre med at nvne en stor europisk og jdisk maler som Marc Chagall , som ogs skildrede europernes tro , og som udtalte , at malerne har dyppet deres pensler i hbets farvede alfabet , nemlig de hellige skrifter .
Jeg vil ligeledes minde dem , der er imod denne beslutning , om den tyske kansler Gerhard Schrders udtalelser i Forbundsdagen , hvor han sagde , at han ikke er modstander af , at man medtager en henvisning til de jdisk-kristne rdder i forfatningstraktaten .
<P>
Netop et Europa , som nsker at udforske nye horisonter , og som skal tage imod nye borgere med forskellige religioner , m ikke fjerne sine egne rdder .
Hr. formand , vi kan ikke udforske nye horisonter , hvis ikke vi ved , hvor vi kommer fra .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , med forbehold af nogle f ndringer sttter min gruppe helt beslutningsforslaget , som er fremlagt og udarbejdet af ordfrerne , hr . Tsatsos og hr .
Gil-Robles Gil-Delgado .
<P>
Den store udfordring , som vi str over for nu , er at f forfatningen gennem regeringskonferencen , uden at den skilles ad i stumper og stykker .
Derfor bifalder vi , at der i dette beslutningsforslag , som vi vedtager , ikke opfordres til vsentlige ndringer af udkastet til forfatning .
Der gives naturligvis med fuld rette udtryk for visse kritikpunkter . Der fremhves mangler i forfatningen .
Men det gres for at vise , at vi ogs er get p kompromis for at opn dette resultat .
Den lsning , der er opnet enighed om i forfatningen , er ikke desto mindre en lsning , som bringer EU fremad p en rkke omrder med hensyn til demokrati , effektivitet , gennemsigtighed og forstelighed .
Derfor fortjener den at blive vedtaget af regeringskonferencen .
<P>
Der er skjulte farer .
Der er regeringer - f.eks. Spanien - som anfgter systemet med dobbelt flertal i Rdet , og som nsker at vende tilbage til Nice-systemet , som er komplekst , uforsteligt og ikke et srligt fornuftigt system .
Hvorfor skal vi acceptere et tilbageskridt for at tillade en eller flere regeringer at bibeholde et system , der rlig talt er et urimeligt system ?
Der er regeringer , som nsker at genoptage sprgsmlet om Kommissionens sammenstning .
Jeg har ogs mine tvivl om Kommissionens sammenstning .
Men jeg erkender , at det er et led i et bredere kompromis , som blev opnet ved regeringskonferencen .
Nglesprgsmlet er : Hvordan lses problemet ?
Hvis vi gr over til n kommissr pr. medlemsstat og n stemme pr. kommissr , gr vi s ikke Kommissionen til en slags Coreper , et mellemstatsligt organ ?
Sdan burde Kommissionens rolle ikke vre .
<P>
Jeg opponerer ogs imod dem , der nsker henvisning til religion i forfatningen .
Vi er en Union af forskellige religioner , af religis pluralisme .
Der er mennesker i vores Union , som ikke er religise .
Vi br ikke gennemtrumfe et bestemt syn p religion i forfatningen .
Det ville vre en form for kulturel imperialisme .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om sprgsmlet om en folkeafstemning .
Det er ikke EU ' s opgave at fortlle medlemsstaterne , hvilken fremgangsmde de skal anvende internt til at ratificere en traktat om en forfatning .
Det er hver medlemsstats egen sag i overensstemmelse med dens forfatning og traditioner .
Derfor opponerer jeg mod den holdning , som hr . Evans og andre giver udtryk for , om , at Parlamentet skal fortlle medlemsstaterne , hvilken fremgangsmde de skal anvende til at ratificere , og vi vil forsge at ndre det pgldende afsnit i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , efter min mening er det et positivt tegn , at konventets udkast styrker samarbejdet mellem Rdet og regeringerne i Unionens beslutningsproces .
Det svageste led i den foreslede nye traktat er forslagene om Rdet .
Selv om mange p forhnd protesterede mod etableringen af nye institutioner , foreslr konventet , at der dannes to nye institutioner .
Det Europiske Rd skal betragtes som en separat institution , og det foresls , at det br have en ekstern prsident .
Begge forslag er uhensigtsmssige .
<P>
Rdet skal i den nye traktat betragtes som en individuel institution , og en premierminister eller prsident skal vlges som Rdets prsident for en lngere periode .
De forskellige rds formandskaber skal deles mellem reprsentanter fra mere end et land og skal lbe over en periode p to et halvt r , og tildelingen af formandskaberne skal ske p uvildig basis .
<P>
En sdan reform af Rdet svarer til de forslag , som generalsekretren for Det Europiske Rd , Javier Solana , stillede for over et r siden .
Disse forslag skal tages med i overvejelserne p regeringskonferencen , som Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe foreslr i ndringsforslag 28 .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Papayiannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er enig i de to ordfreres analyser og forslag .
Som de selv siger , er der ogs negative punkter , vi vil mde hindringer p vores vej mod Europas forening , og vi er ndt til at kende dem , s vi kan afgive vores stemme p grundlag af viden .
<P>
En af dem er revisionsproceduren .
Det kan ikke vre sandt , at halvdelen af traktaten , 150 artikler i tredje del , ikke er blevet revideret , for det er det , vi vil ende med , med de bestemmelser , vi lgger op til . Politikker bliver med andre ord til et system .
Det kan ikke passe !
Det er imod enhver politisk udvikling af Europa i enhver retning !
<P>
Desuden kan vi ikke fortstte med det budget , vi har i dag .
Vi gr jo grin med det , vi underviser frstersstuderende p konomistudiet i .
Kan man have et budget , hvor man siger " s mange penge har I , s kan I beslutte , hvilke politikker I vil fre " i stedet for at sige , hvilke politikker vi nsker , og derefter se p , hvilket budget der vil gavne dem ?
<P>
Endvidere accepterede konventet ikke en finansminister , og jeg tror heller ikke , regeringskonferencen vil gre det .
Men hvordan fr vi samhrighed i euroomrdet og symmetri mellem den konomiske og den monetre politik ?
Hvordan skal den virkelig hrde kerne i EU kunne opst , hvis ikke herfra ?
Jeg synes , det er en stor fejl , og det er noget , vi kommer til at stde imod .
Det samme glder det manglende mod , hvad angr sikkerhed og forsvar .
Hr . Cossutta var ogs inde p det , s jeg vil lade det ligge .
<P>
Jeg vil tillade mig at nvne en sidste ting , nemlig omtalen af religioner .
Jeg kan ikke forst , hvad det er for religioner , som skal nvnes , for at de har vrdi .
Og hvorfor er vi ndt til at omtale kristendommens ganske vist vigtige historie og ikke f.eks. den frie tankes historie ?
Og hvorfor ikke antiklerikalismen , som inspirerede til oplysningstiden , som inspirerede til revolutioner , bde intellektuelle og politiske , i Europa ?
Og hvorfor omtaler vi ikke de store navne ?
For mig er Europas ansigt Aristoteles , Erasmus , Mozart , Marx og Freud .
Skal vi ptvinge borgerne dem ?
Lad os give borgerne et pluralistisk valg for deres liv og vej fremover .
Mske er det i virkeligheden denne pluralisme , der er Europas ansigt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta (Verts/ALE).">
Hr. formand , i Johannes ' benbaring er det forbandede tal 666 .
I vores forfatningsudkast er det 473 eller del IV , artikel 7 , stk .
3. Det er revisionsbestemmelserne , eller snarere forevigelsesbestemmelserne , eftersom det for fremtiden vil krve dobbelt enstemmighed p regeringskonferencen og p ratificeringsplan for at ndre det mindste komma .
Eller sagt p en anden mde er umuligheden nedfldet i marmor .
Jeg skal desuden understrege , at der ikke er konsensus om denne artikel , fordi den i de sidste dages hastvrk ikke reelt blev drftet i konventets plenarforsamling .
<P>
Er denne forfatningstekst i vrigt en traktat eller en forfatning ?
I en traktat ndres bestemmelserne med enstemmighed mellem de kontraherende parter .
I en forfatning ndres bestemmelserne med kvalificeret flertal , eller overkvalificeret flertal , men aldrig enstemmighed .
<P>
S hvis det er en forfatning , man nsker , skal man uden tvivl ndre denne bestemmelse og finde en ny , sledes at vi kan komme videre p dette omrde .
En mulighed kunne vre en overgangsbestemmelse , som der allerede findes mange af i vores forfatningsudkast .
Selv om betnkningen er forfrdelig vag p dette punkt , siger ogs vores egne ordfrere , at der er fare for et sammenbrud , hvis man ikke foretager en rkke ndringer .
Vi har ingen ret til at bestemme over de andres fremtid .
Og vi br derfor ndre denne artikel IV-7 , stk . 3 .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , denne forfatning afspejler ikke almindelige menneskers tanker , hb og forhbninger .
Den skaber ingen arbejdspladser eller konomisk vkst , og den gr det demokratiske underskud endnu strre .
Der er nu en gabende klft mellem dem , der styrer , og dem , der bliver styret .
<P>
De , der nsker at ptvinge befolkningen i Europa denne forfatning , burde stoppe op og tnke sig om .
Hvis de nationale regeringer forsger at vedtage dette uden at rdfre sig med befolkningen , bliver det en forfatningsmssig vederstyggelighed .
Hvad der er endnu vrre , er , at det er farligt at gre det , for nr det gr op for befolkningen , at stemmeafgivelse ved parlamentsvalg ikke ndrer noget - fordi man har afgivet magten - hvad er der s tilbage ?
Det eneste , der er tilbage , er at ty til civil ulydighed , og civil ulydighed kan hurtigt fre til civile uroligheder .
<P>
Frie og retfrdige folkeafstemninger skal afholdes i hver enkelt medlemsstat , ellers slippes den nationalisme ls , som EU skulle stoppe .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke de to ordfrere , hr . Gil-Robles og hr .
Tsatsos , for deres fremragende analyse og betnkning om konventets aktiviteter . Jeg vil ogs gerne takke det italienske formandskab for dets konstruktive fremgangsmde og kommissr Barnier , som sammen med kommissr Vitorino har spillet s vigtig en rolle i konventet .
<P>
For mig er det arbejde , som jeg har lavet p vegne af Parlamentet i konventet , den absolut vigtigste opgave i hele min karriere i Europa-Parlamentet , som spnder over 20 r .
At arbejde p en forfatning for 25 , og snart mske 30 , EU-medlemsstater , er at arbejde med en vigtig del af vores flles historie .
Nr vi ser p Europas voldelige fortid , bliver det endnu mere tydeligt , at det er et stort skridt i den rigtige retning , et skridt , der br skabe fred og udvikling for nuvrende og kommende generationer .
<P>
Betyder det s , at arbejdet er afsluttet ?
Nej , for ingen er ufejlbarlig .
Vi kan dog fastsl , at konventet har opnet mere end ndringsforslagene til Maastricht- , Amsterdam- og Nice-traktaterne tilsammen .
Derfor br konventsmodellen ogs anvendes i fremtiden .
Vi ved nu , at et konvent opnr langt mere end en almindelig regeringskonference .
<P>
Jeg vil gerne nvne fem positive elementer : EU ' s charter om grundlggende rettigheder er medtaget i forfatningen , som ogs omfatter en fornuftig artikel om forskelsbehandling .
Unionens forfatningsmssige normer og vrdier som retsfllesskab er blevet effektivt fastlagt .
I forholdet mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet er der nu fokus p gennemsigtighed og demokratiske procedurer , og Parlamentet har fet fornuftige befjelser med hensyn til flles beslutningstagning , hvorved flertalsafstemninger er blevet reglen .
Den juridiske struktur og proces er blevet meget enklere og mere gennemsigtig med mere benhed i Rdet , hvilket har medfrt , at Rdet nu efter min mening har fet karakter af et senat .
Subsidiaritetsbegrebet kommer meget tydeligere til udtryk , idet de nationale og regionale parlamenter tildeles en specifik rolle i beslutningsprocessen i EU , s aktiviteterne kan udfres meget tttere p EU-borgerne .
<P>
Som jeg allerede har sagt , er resultatet godt , men det er ikke perfekt .
De mangler , som jeg gerne vil nvne , er manglen p kvalificeret flertal i beslutningsprocessen i forbindelse med udenrigspolitik , handelsaftaler og konomiske perspektiver .
Desuden er jeg af den opfattelse , at alle medlemsstater stadig br have sin egen kommissr .
Disse mangler er dog ikke s alvorlige , at vi ikke stiller os positive over for dokumentet .
Jeg hber inderligt , at regeringscheferne nr til enighed om denne forfatning fr jul , s vi kan bruge dette dokument i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet og tilfje EU-borgerne positive vurdering .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Fru Maij-Weggen , De begyndte Deres tale med at takke alle for deres bidrag til konventet .
Jeg vil gerne takke Dem for Deres bidrag til Parlamentet .
Jeg forstr , at dette er Deres sidste tale i Parlamentet .
Vi stter pris p Deres arbejde i de mange r , De har vret medlem .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , forfatningsudkastet er godt for hele EU og for de enkelte medlemsstater , fordi det er til fordel for borgerne , idet det skaber en Union , som mere effektivt kan opfylde folks nsker og gre det mere demokratisk og dermed ge sin egen legitimitet .
<P>
Konventet har vret en succes .
Det har med benhed opnet bred konsensus om forfatningsudkastet , en solid balance , som Europa-Parlamentet , Kommissionen , de nationale parlamenter og regeringer har bidraget til , og det betyder et virkeligt fremskridt for EU .
<P>
Vi befinder os i en forfatningsstiftende proces , og regeringskonferencen br vre en etape , hvor det grundlggende indhold i de vigtigste fremskridt med forfatningsudkastet ikke m udvandes eller forringes .
Det omfatter chartret om grundlggende rettigheder med bindende karakter , lovgivningsproceduren , der fremover skal vre hovedreglen , udvidelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal , oprettelsen af meget brugbare institutionelle figurer - som udenrigsministeren - fremskridtene inden for retlige og indre anliggender og naturligvis konventet som essentiel metode til fremtidige forfatningsreformer .
<P>
Vi havde nsket flere fremskridt , f.eks. strre udvidelse af det kvalificerede flertal , ingen undtagelser i lovgivningsproceduren , styrkelse af den konomiske og sociale administration eller mere fleksible procedurer til ratificering og revidering af forfatningen , men alt dette kan vi opn gennem den fremtidige udvikling af forfatningen p baggrund af fllesskab mellem klart proeuropiske krfter .
<P>
For at regeringskonferencen kan f succes , br de problemer , der stadig er p bordet , dog lses , f.eks. at opn en institutionel balance , hvor hvert land er passende reprsenteret .
Alle regeringerne br bidrage til at opn dette i samme konsensussgende nd som p konventet , sledes at konventets konsensus og hele forfatningsudkastet styrkes .
<P>
Regeringerne , Kommissionen , de nationale parlamenter og vi i Europa-Parlamentet br sende et positivt signal til borgerne , s de sttter denne forfatning , og om muligt s de gr det via en folkeafstemning .
Der er ingen tvivl om , at denne betnkning giver dette signal . Vi lyknsker derfor dens ordfrere og sttter deres tekst .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg med Deres tilladelse gre Parlamentet opmrksom p , at vi i den officielle loge har besg af formanden for de chilenske kristelige demokrater , senator Adolfo Zaldvar .
Som De ved , er Chile et af de lande , som vi har en af de mest vidtrkkende associeringaftaler med vedrrende handel , og Parlamentet br hilse senator Zaldvar velkommen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden.">
Jeg byder senatoren velkommen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , udkastet til en europisk forfatning udgr utvivlsomt et fremskridt i opbyggelsen af Europa , og jeg er helt enig i den vurdering heraf , der blev fremsat af min kollega i Den Liberale Gruppe , Andrew Duff .
Imidlertid afholder vi catalanske medlemmer fra partiet Convergencia i Uni os fra at stemme .
<P>
rsagen er , at der ikke er blevet taget tilstrkkeligt hensyn til vores krav i forbindelse med et forhold , som er grundlggende for os og , tror jeg , ogs for mange europiske borgere .
De folk i Europa , der identificeres som statslse nationer eller regioner med en strk personlighed og identitetsflelse , er ikke blevet associeret , sdan som vi har anmodet om .
<P>
Det er sandt , at forfatningsudkastet indeholder visse principper , som vi finder gyldige , men det indeholder ikke de garantier , som vi har krvet for at associere regioner med lovgivningsmssig kompetence fuldstndigt med de europiske institutioner , det garanterer ikke deres adgang til Domstolen , og det sikrer ikke optagelsen i EU ' s sprogsystem af sprog , som er officielle i medlemsstaterne .
Det betyder , at et sprog som catalansk - som vil vre det ottende mest talte i det udvidede EU - mangler og vil mangle EU ' s officielle anerkendelse , og der er ingen garanti for , at det vil f den .
<P>
Jeg insisterer p , at vi anerkender det positive i denne forfatning og medtagelsen af principperne om kulturel og sproglig mangfoldighed og princippet om regionernes subsidiaritet , som vi finder meget vigtige , og en beskeden fremgang , hvad angr Regionsudvalgets kompetencer .
Men af de rsager , som jeg har fremlagt , venter vi med at stemme , til vi har set resultatet af regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , iflge forfatningen vil det nuvrende EU blive ophvet , og i stedet etableres der et nyt , som iflge forfatningen afspejler borgernes og medlemsstaternes nsker .
Vi kender medlemsstaternes nsker .
De fremsttes af regeringerne og de nationale parlamenter .
Borgernes nsker er ikke altid de samme som medlemsstaternes nsker , og hvis vi vil kende borgernes nsker , er der ikke andre alternativer end en folkeafstemning .
Den mest retfrdige metode ville vre at afholde en folkeafstemning i hver enkelt medlemsstat p samme dag .
<P>
Hvis genstanden for en folkeafstemning var konventets undrede udkast til en forfatning , ville jeg stemme imod den , og jeg ville opfordre andre til at gre det samme .
rsagen er , at konventet ikke arbejdede demokratisk .
Det havde et prsidium , en form for diktatorisk politbureau , og konventet stemte hverken om de mere end 6.000 ndringsforslag fra medlemmerne eller det endelige resultat .
<P>
Konventet resulterede i en omfordeling af magten , der favoriserede de store lande , og en militarisering af Unionen .
Medlemsstaterne mister deres ret til en permanent kommissr med stemmeret og vil fremover ikke kunne vlge deres egen kommissr .
Alle kandidater til en kommissrpost skal vre dedikerede tilhngere af EU-sagen , men hvad er EU-sagen ?
Er det tanken om fderalisme ?
Skal EU gres til en fderation ? Den sidste aften - stik imod det mandat til en forfatning , som blev prsenteret p topmdet i Thessaloniki - vedtog konventet sgar symbolerne p en fderation , det vil sige eget flag , nationalmelodi og nationaldag .
<P>
Iflge forfatningen skal EU militariseres .
Det betyder en nyt militrt struktursamarbejde og en erklring i forfatningen om , at medlemsstaterne vil give hinanden kollektive forsvarsgarantier .
En verstkommanderende i den finske hr siger , at en accept af denne erklring vil fre Finland ind i NATO , og det nsker vores nation ikke .
Det er rsagerne til , at vi er imod denne forfatning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg giver Dem ret .
Jeg beklager , at det politiske budskab i Europa-Parlamentets betnkning er s svagt .
Udkastet til forfatningstraktat er betydeligt bedre end Nice-traktaten , men indeholder dog ogs alvorlige mangler .
Hvis ikke regeringskonferencen udbedrer dem , vil de udgre en betydelig hindring for styringen og den fremtidige udvikling af en Union med 27 medlemsstater .
Det er isr opretholdelsen af kravet om enstemmighed ved afgrelser om yderst vigtige emner og kommende ndringer , der skaber problemer .
<P>
Politisk set er det rigtigt , at Kommissionen , inden regeringskonferencen og i betragtning af de forskellige tilkendegivelser fra regeringshold om genforhandling af visse artikler , i sin bemrkelsesvrdige udtalelse understreger udkastets svagheder og behovet for at forbedre det .
Set som et politisk signal er det forkert af Parlamentet og rigtigt af Kommissionen , og derfor stemmer jeg i modstning til flertallet af mine kolleger imod Europa-Parlamentets betnkning .


<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Almeida Garrett (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede medlemmer , konventet har fremlagt sine svar p sprgsmlene fra Laeken i form af et forfatningsudkast .
Disse svars kvalitet og de ambitioner , som de rummer , er kendt og anerkendt af alle .
Det er ikke enkeltstende svar , men svar , der udgr et hele , og som med begge ben p jorden og en god dosis realisme prsenterer en vision om en forpligtende og udfordrende fremtid for Europa .
<P>
Udkastet lgger ikke op til noget midlertidigt eller forsgsprget .
Det sigter p det vedvarende som den forfatningstekst , det er .
Som menneskevrk er det dog hverken fuldendt eller endegyldigt .
Det kan og br pudses af , hvis blot man fastholder dets grundlggende ligevgt .
Gil-Robles- og Tatsos-betnkningen er meget klar i s henseende .
Regeringskonferencen kan og br styrke forfatningstekstens sammenhng og forbedre nogle af dens forslag . P dt punkt vil jeg gerne sttte det , som ordfreren , hr .
Gil-Robles , og formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , har sagt om de problemer , som den hybride - og efter min opfattelse uheldige - lsning for Kommissionens sammenstning og funktion vil medfre .
<P>
Kommissr Michel Barnier talte for lidt siden om nostalgi og advarede os mod , at det ikke er nogen god politisk rdgiver .
Jeg mener ikke , at der kunne gives noget bedre rd til de regeringschefer , hvis ansvar det er at vedtage forfatningen p den nste regeringskonference , for den opgave , som de nu str over for , kan faktisk ikke sammenlignes med fortidens traktatrevisioner .
Konventet var ikke blot en forberedende fase som de tidligere .
Der er blevet opnet en politisk srdeles betydningsfuld ligevgt og enighed , som ikke br delgges .
Regeringschefernes pligt er derfor at gre det meget bedre , og deres ansvar er derfor s meget strre .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , konventet var en forsamling af alle parlamenter og alle regeringer sammen med Kommissionen .
Regeringskonferencen er kun en forsamling af alle regeringer .
Det er helt klart , at den hjeste demokratiske legitimation i denne historiske situation i den europiske forfatningsproces ligger hos konventet og ikke lngere hos regeringskonferencen .
Det ville derfor vre helt uacceptabelt , hvis regeringskonferencen delagde den politiske substans og dermed de politiske kompromiser , som man har fundet frem til i konventet . Helt uacceptabelt !
<P>
Der er kun f , der siger det hjt - hr . Voggenhuber sagde det meget klart - men mange tnker det , nemlig at sprgsmlet om , hvorvidt regeringskonferencen ndrer p konventets resultat , ogs er et magtsprgsml mellem regeringer og parlamenter i EU .
Det skal siges helt klart , at en ndring af konventets resultater ville vre et udtryk for mistillid over for parlamenterne , som jo havde flertal i konventet .
Det ville sikkert f konsekvenser for ratificeringen , enten gennem parlamenterne eller gennem folkeafstemningerne , og dermed for offentlighedens accept .
<P>
Hr. kommissr Barnier , De har hele tiden vret meget progressiv i konventet . Vi arbejdede meget og godt sammen .
Men nu er jeg skuffet over Kommissionen . For De indtager nogle regeringers standpunkt og ikke de fleste parlamenters standpunkt , som ikke nsker nogen ndring af resultatet af konventet .
Efter min mening er Kommissionen dermed ikke p omgangshjde med tiden .
Jeg ved heller ikke , hvilke positive ting regeringskonferencen skal bidrage med .
Man kan jo forestille sig , at der bliver indget nye studehandler , og det hele kan faktisk kun blive vrre .
Jeg har ikke store forventninger .
<P>
Til sidst vil jeg nvne , at jeg sammen med hr .
Dimitrakopoulos var ordfrer i Nice . Dengang krvede Parlamentet meget og fik kun lidt .
I Gil-Robles / Tsatsos-betnkningen krver vi nu kun lidt og hber at f meget . " Meget " ville betyde , at regeringskonferencen ikke ndrer p noget , det ville vre rigtig meget .
Tillykke til hr .
Gil-Robles og hr . Tsatsos , fordi de i den historiske fase , som vi befinder os i , har formuleret dette s prcist !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci (ELDR).">
Hr. formand , hr. reprsentant for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med og fuldstndige enighed i indholdet i den betnkning , vi drfter nu .
Vi havde selvflgelig gerne set , at den tekst , som konventet har foreslet , i hjere grad fremmede integrationsprocessen , men vi er klar over , at det indgede kompromis er det eneste mulige , og det noterer vi os . Vi deler hr .
Giscard d ' Estaings holdning .
Da konventets arbejde blev indledt , sagde han , at vores enhed er vores eksistensgrundlag .
<P>
Jeg tror ikke , at det bliver let for regeringskonferencen at ndre en tekst , der er s stor enighed om , undtagen nr det glder nogle af de mindre vsentlige aspekter .
Der er sledes kun t punkt , hvor vi skal lgge pres p regeringskonferencen , og det er det vigtigste punkt , nemlig bestemmelserne om en revision af forfatningstraktaten .
Hvis enhver beslutning om at ndre forfatningen skal trffes enstemmigt af 25 eller 27 medlemsstater - eller mske af endnu flere medlemsstater i fremtiden - risikerer vi , at denne vigtige etape i Europas historie bliver til en hindring for Europas fremtid og enden p dets forhbninger .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , som EU-tilhnger og catalaner burde jeg vre forfrdeligt skuffet over dette forfatningsudkast .
Til trods for min kollega , skotten Neil MacCormicks , ihrdige anstrengelser har vi , Parlamentets skaldte regionalister , ikke formet at f vores krav igennem .
De var ellers forbilledligt moderate og bestod i deltagelse i de europiske instanser i et forhold svarende til vores lovgivningsmssige befjelser , ret til anlgge sag for en europisk domstol for at forsvare disse befjelser , sproglig ligestilling og mulighed for intern udvidelse .
Vi s fremad .
Konventet var i det store og hele ikke net videre end til den politiske tankegang , der l til grund for Westphalen-traktaten og nationalstaterne .
<P>
Som EU-tilhnger og catalaner burde jeg vre forfrdelig skuffet , men det er jeg ikke .
Det er jeg ikke , fordi mine landsmnd fra Salses til Guadamar og fra Fraga til Ma allerede har draget den logiske slutning heraf , nemlig at hvis Europa skal kunne regne med os , m vi genoprette en catalansk stat .
Det siger jeg Dem , kre kolleger , udvidelsesprocessen vil ikke standse med Balkanlandene .
Snart vil mit land have genvundet sin frihed og sin vrdighed og banke p denne dr .
I vil ikke ngte det adgang .
Vi har som bekendt vret europere siden Karl den Stores tid .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , jeg tror , at vi befinder os i en virkelig tillidskrise i europisk strrelsesorden .
Et udslag heraf er efter min opfattelse det direkte og massive svenske nej til euroen , kommissr Lamys store nederlag i Cancn , den lidt latterlige styrkeprve mellem Kommissionen i Bruxelles og Frankrig om stabilitetspagten og Alstom-sagen .
Tilbage har EU kun at byde p dette forfatningsudkast , som nu vil blive forelagt medlemsstaterne .
<P>
Personligt ville jeg ikke i s hj grad skelne mellem Parlamentets , Kommissionens og medlemsstaternes valg , for jeg mener ikke , at problemet er de europiske institutioners indbyrdes forbindelser , men forbindelserne mellem disse europiske institutioner og den europiske befolkning .
Derfor beklager jeg , at hr .
Tsatsos ' betnkning ikke indeholder et mere direkte krav om , at dette forfatningsudkast bliver sendt til folkeafstemning i alle europiske lande samtidig med afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet .
<P>
For mulighederne br overvejes nje .
Hvis dette er en forfatning , krver det en folkeafstemning , og hvis der ikke afholdes folkeafstemning , er det ikke en forfatning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg begynder som mange af de foregende talere med en tak til ordfrerne . Hr .
Gil-Robles og hr . Tsatsos har prsteret et godt stykke arbejde , og derfor m man ogs generelt tilslutte sig deres grundlggende udsagn , nemlig ikke at pille mere ved den konsensus , som konventet har opnet .
<P>
Men der var en del af konventets arbejde , hvor man ikke lngere sgte at opn enighed , hvor nogle " mere lige " i prsidiet benhrdt trumfede deres interesser og de stores interesser i Europa igennem .
Jeg taler om sprgsmlet om Kommissionens sammenstning og om det resultat , som i hvert fald borgerne i de sm og mellemstore stater i EU ikke kan sige ja til .
En Kommission , hvor ikke alle medlemsstater altid er fuldtalligt og ligevrdigt reprsenteret , ville miste den politiske legitimation , som har gjort alle hidtidige kommissioner til en fuldgyldig spiller i EU .
Der ville vre et organ tilbage , som mske var mere effektivt , men som udelukkende ville best af teknokrater .
Rdet ville s fra den nuvrende styrkebalance forsvinde i magtens hjder .
Det kan og m ikke ske .
<P>
I alle europeres interesse , ikke kun europerne i de sm og mellemstore stater , har vi brug for et andet svar fra regeringskonferencen p det ene punkt , hvor konventets prsidium ikke forsgte at opn konsensus mellem alle .
I alle europeres interesse har vi ogs fremover brug for en politisk vgtig , reprsentativ , fuldgyldig Kommission med en kommissr pr. land , som faktisk giver hver enkelt borger i EU oplevelsen af at vre ligevrdigt reprsenteret i alle europiske institutioner .
Det skal regeringskonferencen srge for , og meget mere br den ikke gre .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , 2004 er ret for den europiske forfatning .
Trods skepsis i begyndelsen er det lykkedes konventet at n frem til et flot kompromis .
Forfatningen vil givet komme til at indeholde ting , som vi her i Parlamentet havde foretrukket anderledes .
Resultatet fortjener dog alligevel vores sttte .
For det frste vil jeg gerne udtrykke min overraskelse over , at nogle , herunder den hollandske regering , nsker , at Gud - kristendom - skal vre omfattet af den europiske forfatning .
Hvad med den adskillelse mellem religion og stat , som er fundamentet for det moderne demokrati - selve grundlaget for et forenet EU ?
Er Gud ikke hvet over loven ?
Hvordan kan liberale regeringspartier sttte dette ?
<P>
For det andet indikerede vi i resolutionen , at alle medlemsstater i henhold til deres egen forfatning om muligt br holde en folkeafstemning om forfatningen p dagen for valget til Europa-Parlamentet .
Jeg er selv en stor tilhnger af en folkeafstemning .
Jeg mener , at en vigtig beslutning som den europiske forfatning ikke alene kan overlades til regeringscheferne .
En sdan folkeafstemning vil sandsynligvis finde sted i mit eget land , Nederlandene , og det glder mig , isr nu , hvor det er kommet frem , at over 80 % af den nederlandske befolkning agter at stemme .
Desvrre er den hollandske regering tilsyneladende meget splittet i sprgsmlet om en folkeafstemning og mangler desuden en klar EU-profil .
<P>
Det hjlper ikke vores borgere , men distancerer dem tvrtimod fra projektet .
EU har opnet for f resultater , er ikke gennemsigtig nok , kmper med et demokratisk underskud og blander sig indimellem i sager , der kan hndteres tttere p borgerne .
Det er njagtig disse omrder , vi agter at forbedre med denne forfatning , der vil gre EU mere effektiv og demokratisk , og som desuden giver EU en social og politisk dimension . Derfor beder vi om vores borgeres sttte i en folkeafstemning .
<P>
Endelig vil jeg opfordre regeringscheferne , og naturligvis ogs den nederlandske premierminister , til at undg analyser bag lukkede dre , hvad angr forfatningen .
Grundlggende vrdier , grundlggende sociale rettigheder og get demokrati skal forsvares og ikke svkkes af pstede nationale interesser . Sidstnvnte vil sende os tilbage til situationen i Nice , hvor der blev skabt meget f resultater .
Jeg vil gerne takke begge ordfrere .
Lad os give EU tilbage til borgerne .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har to bemrkninger til hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr . Tsatsos ' betnkning , som afspejler Parlamentets forventninger , men ogs dets frygt .
<P>
Min frste bemrkning drejer sig om Europas identitet .
Jeg vil minde om de ord , som en stor , historisk liberal udtalte , nemlig at vi ikke kan sige , at vi ikke er kristne .
Henvisningen til vores kristne rdder kunne styrke verdsligheden i en politik , som fortsat trues af ligegyldighed og magtbegr .
Det , som skal forene Europa , m dog ikke splitte Europa .
Jeg er nemlig overbevist om , at henvisningen til mennesket , freden , friheden , demokratiet , menneskerettighederne og pluralismen er et udtryk for , at man i forfatningens bestemmelser medtager de kristne og demokratiske vrdier , som Det Europiske Fllesskabs stiftere blev inspireret af .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om muligheden for at ndre et kompromis , som regeringskonferencen kan forbedre , uden at stte sprgsmlstegn ved den institutionelle ligevgt , som konventet har foreslet .
<P>
I betnkningen beklager man , at forfatningens revisionsproces ogs i fremtiden afhnger af medlemsstaternes enstemmighed .
Jeg mener , at vi br sttte Kommissionens holdning - som kommissr Barnier mindede om - nemlig at regeringskonferencen burde bane vejen for nogle mere fleksible revisionsprocedurer , hvor der ikke er vetoret , i det mindste nr det glder de mindre vsentlige bestemmelser i traktaten .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , alle er i frd med at tage stilling , forhandlingerne er ved at tage form .
Og s er der to mulige lsninger : Enten ndrer man intet , eller ogs ndrer man alt .
Udsigten til en eventuel genbning af forhandlingerne giver alle hb om at forbedre hele resultatet og skaber en risiko for , at alt tabes p gulvet .
Jeg er bekendt med , at nogen i dette rollespil , ogs her i Parlamentet , er rede til at pberbe sig Gud for at vinde p andre omrder .
Det m vre p eget ansvar , og jeg deler ikke denne tilgang til organisationen af vores jordiske liv .
<P>
Alle kommer her med 10 % , de nsker at ndre , s ogs jeg har mine 10 % ' s ndringer .
Jeg nsker flere afstemninger med kvalificeret flertal p det sociale omrde og p beskatningsomrdet , hvilket vil vre det eneste middel til at bryde med skattely og dumping .
Jeg nsker ogs en reel samordning af de konomiske politikker og afgrelse med kvalificeret flertal p det udenrigspolitiske omrde .
Men det er mske , hr. rdsformand , muligt at anlgge en anden tilgang til disse forhandlinger , og jeg opfordrer Dem til at gre forsget .
Hvad er vigtigt for os ?
Hvad er vi ikke til sinds at give afkald p ?
Jeg for min del vil gerne nvne fem punkter .
<P>
Det frste punkt er begrundet i min overbevisning om , at det er afgrende at bevare muligheden for , at de lande , der gr ind i et styrket samarbejde , kan anvende overgangsbestemmelsen - det er et forholdsvis teknisk , men ogs et meget vigtigt aspekt .
<P>
Det andet punkt er chartrets status , hvor jeg mener , at det burde vre muligt at n et bedre resultat , men at det ikke er realistisk , og derfor er det bedre at undlade at forsge .

<P>
Det tredje punkt er sprgsmlet om Gud .
Gud er forblevet uden for forfatningen .
I modstning til Elmar Brok nsker jeg at han bliver p sin plads , det vil sige uden for forfatningen .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer retsgrundlaget for public service-ydelser .
Det er et afgrende punkt , hvor jeg ikke nsker nogen indrmmelser .
<P>
Endelig det sidste punkt , som er sprgsmlet om prisstabilitet .
Vi har set , at Centralbanken igen indleder en offensiv mod dette sprgsml .
Jeg mener , at det i dette perspektiv m anses for at vre en rimelig fornuftig afvejning , vi er net frem til i artikel 3 om Unionens ml .
Jeg foreslr derfor , at vi undlader at inddrage Gud og prisstabiliteten i denne sag .
Jeg nsker Dem held og lykke .
<P>
Hvis De nsker , at deres forehavende skal lykkes , hr. rdsformand , m jeg anbefale gennemskuelighed .
Hvis De offentliggr de forskellige parters standpunkter , vil De ogs kunne hente strre sttte i offentligheden end ved sm studehandler mellem reprsentanterne for stats- og regeringscheferne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Siden 1957 er der sket en dramatisk udvikling i samarbejdet mellem uafhngige stater i Europa .
P samme mde som en planets tiltrkningskraft indfanger alt , hvad der nrmer sig , har seks staters mod frem til i dag frt til en proces af udvidelse og uddybning af samarbejdet .
Denne udvikling er ikke til at se nogen ende p , selv om man er begyndt at tnke over Europas grnser .
<P>
P det konomiske omrde glder den lov , at stilstand er det samme som tilbagegang . I overfrt forstand glder dette ogs for politik .
I Europas politiske udvikling har der heldigvis ikke vret stilstand i anden halvdel af forrige rhundrede .
Lnnen for alle anstrengelserne var og er Europas genforening i fred og frihed .
Trods mange konomiske problemer har Europa stadig samme tiltrkningskraft som en planet . Det er der allerede fundet mange store ord for i dag .
Europa m og skal med forfatningstraktaten gre et kvalitetsspring for at kunne mestre de udfordringer , vi str over for .
Parlamentet har med rette kritiseret resultaterne fra Nice , som har vret viklet ind i national egoisme og netop ikke har prsteret dette .
Konventet er med rette blevet kaldt et forfatningskonvent , hvis arbejde viser vej ud over det konomiske samarbejde .
P dette grundlag kan og skal medlemsstaternes regeringer i regeringskonferencen vise , om de ogs arbejder hen mod fremtiden , eller om de fortsat er fanget i fortidens mnstre og fortsat holder fast i deres nationale srinteresser og nationale ben .
<P>
Den foreliggende tekst til en forfatningstraktat peger ind i fremtiden . Den br kun ndres for at foretage nogle forbedringer af det eksisterende .
Mange af os er bekymrede for , at resultaterne fra Nice ikke er tilstrkkelige for den forestende udvidelse .
Derfor appellerer jeg indtrngende til regeringerne , og jeg takker rdsformandskabet for det , det har sagt . Gr alt , hvad De kan , for at den nye traktat kan trde hurtigt i kraft , s der ikke kommer til at g alt for lang tid mellem regeringernes accept og den endelige ratificering .
Det er nu op til Dem , stats- og regeringscheferne i vores medlemsstater , om De vil bringe Europa fremad , eller om De vil blokere af egoistiske nationale grunde .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , som flere af de foregende talere vil jeg lyknske vores to ordfrere med det fantastiske sammenfattende arbejde , de har udfrt .
Jeg erkender , at metoden har vret en succes og har frt til reelle fremskridt i forhold til den nuvrende traktat .
Dog vil jeg ogs fortage en mere indgende gennemgang af forfatningsudkastets tre medfdte fejl , som i Gil-Robles Gil-Delgado- og Tsatsos-betnkningen behandles som aspekter , der krver en mere indgende undersgelse .
<P>
En formand for Rdet , der vlges af Det Europiske Rd , er en uventet styrkelse af den mellemstatslige struktur , som tvrtimod burde svkkes gradvist , efterhnden som Europa udbygges .
Denne monarklignende formand , som ikke kan holdes ansvarlig over for nogen , kan betyde en betragtelig svkkelse af Kommissionen og gribe forstyrrende ind de enkelte institutioners ansvarsomrder .
<P>
Kommissionen , som er sig denne risiko bevidst , har i sin meddelelse rammende ppeget , at en person , der ikke er ansvarlig for sine handlinger over for en parlamentarisk forsamling , ikke kan have indflydelse p Rdets arbejde , som skal vre gennemskueligt og demokratisk .
Det er nu op til Dem at gribe ind , hr . Barnier .
<P>
Den anden medfdte fejl , som behandles i flere udtalelser , vedrrer Kommissionens fremtid , idet den skal best af kommissrer med forskellig status .
Der er tale om et kompliceret , uklart og forvirrende system , som risikerer at delgge kollegialiteten kommissrerne imellem .
<P>
Den tredje og indlysende fejl er konventets manglende evne til at reformere FUSP .
P dette punkt har konventets medlemmer , som givet er blevet taget som gidsler af de lande , der ngter EU retten til at fre en uafhngig udenrigspolitik , skuffet befolkningen alvorligt .
Man opretholder status quo , hvilket er ganske utilfredsstillende .
Man m hbe , at regeringskonferencen har mod til at udbedre denne indlysende mangel i den nye forfatningsopbygning .
I det mindste br den lette et forstrket samarbejde mellem de medlemsstater , der ikke betragter sig som USA ' s livegne .
Vi m tage ved lre af vores erfaringer fra Irak .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope (PPE-DE).">
Hr. formand , et ndringsforslag til denne betnkning , som jeg stillede sammen med andre , opfordrede til bekrftelse af EU ' s dobbelte karakter , hvori staterne er det dominerende element .
De europiske borgere fler alt for ofte ikke , at det i virkeligheden er tilfldet .
Faktisk fler de det , som om deres nationale identitet glemmes .
Der er mange mder at rette op p dette p , og jeg fler personligt , at konventet kunne og burde vre get lngere p dette omrde .
Men i praksis mener jeg , at det er afgrende , at medlemmerne af de nationale parlamenter og medlemmerne af Europa-Parlamentet arbejder tttere sammen for at sikre korrekt gennemfrelse af lovgivningen .
<P>
Forkromning er et fnomen , som pvirker alle medlemsstater i strre eller mindre grad .
I Det Forenede Kongerige er det isr skadeligt , f.eks. for vores landbrug .
Direktivet om slagterier , der fra Kommissionens side var et dokument p 12 sider , blev af franskmndene reduceret til overskuelige syv sider og af briterne udvidet til ulselige 95 sider .
Der er desvrre mange eksempler p forkromning inden for erhvervsliv og industri .
<P>
Hvorfor pvirker forkromning Det Forenede Kongerige mere end andre medlemsstater ?
En vigtig grund er , at Det Forenede Kongerige til forskel fra andre stater ikke involverer de nationale parlamentsmedlemmer i gennemfrelsesprocessen .
Belgien har et fderalt rdgivningsudvalg vedrrende europiske forhold , der bestr af bde nationale parlamentsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet .
I Tyskland og Grkenland findes tilsvarende systemer .
Som medlem af Europa-Parlamentet , der har vret parlamentsmedlem i Det Forenede Kongerige , gr det nu op for mig , hvor lidt mine kolleger og jeg vidste om bestemmelserne fra Europa .
<P>
Problemerne er blevet forvrret under den nuvrende britiske regering , idet den har mindsket Underhusets magt .
Vejen frem er , at udvalg bestende af medlemmer af de nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet kontrollerer gennemfrelsen af lovgivning til national lovgivning i hver medlemsstat .
Det ville vre et lille , men vsentligt skridt i den rigtige retning , og ved at ge samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet ville det give de nationale parlamentsmedlemmer mulighed for at ytre sig med hensyn til Unionens arbejde .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , selvflgelig er det fornuftigt med en europisk forfatning , hvis den fortjener dette navn . Og det er helt sikkert fornuftigt med folkeafstemninger , hvilket PPE-Gruppens finansordfrer og valgkampsleder krver .
Men hvad er det for et udkast , der ligger foran os ?
Vil dette konventsudkast fre os frem til fair og isr virkelig gennemsigtige beslutningsstrukturer ?
Fr vi en entydigt klar magtdeling ?
Kommer der nok flertalsbeslutninger ?
Har regeringerne ikke brutalt trumfet deres holdning igennem , som Johannes Voggenhuber netop formulerede det ?
Bliver de sm stater taberne ?
Er det nogle f store , der vinder , hr . Rack ?
Bliver Europa-Parlamentet en fuldgyldig reprsentation af folket ?
Kan Parlamentet nu virkelig stille enkelte kommissrer til regnskab ?
Hvis vi ikke kan , kan vlgerne s i det mindste gre det ?
Kan de vlge disse kommissrer direkte ?
Fr vlgerne direkte indflydelse p beslutningerne i Rdet ?
Kommer der i sidste ende mere direkte demokrati ?
John Palmer fra det ansete European Policy Centre og talrige tyske ministerprsidenter af forskellig politisk observans har gennem mange r sagt , at hvis et land var opbygget p samme mde som EU , ville det ikke kunne kvalificere sig til at blive medlem af EU p grund af manglende demokratisk legitimation .
<P>
Bliver denne fundamentale mangel s overhovedet ophvet med det nye udkast ?
Bliver de vrdifulde europiske regioner ikke glemt ?
Hvad med klageretten ?
Fr vi s endelig denne hjt besungne nrhed til borgerne ?
Er udkastet s klart og forsteligt , at de unge virkelig kan forst det og finde frem til en europisk id ?
Frer det ikke til endnu mere kiv og partisjakren ?
En strk social markedskonomi er nglen til social fred i Europa . Hvilke vigtige rammebetingelser i denne retning er med i forfatningen ?
<P>
For mange af disse sprgsml m man svare nej til .
Derfor er et nej til den foreliggende tekst fornuftigt for overbeviste europere , som jeg regner mig selv til .
Der kan i hvert fald ikke findes noget demokrati uden gennemsigtighed , og man m sige nej tak til denne falske varebetegnelse .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , efter at have lyknsket ordfrerne med deres arbejde tror jeg , at det er ndvendigt med nogle indledende bemrkninger .
<P>
Man har lnge drftet , om det er ndvendigt , hensigtsmssigt og rigtigt at medtage en henvisning til de kristne vrdier - eller ligefrem til Gud - i den tekst , vi behandler nu , og i den tekst , der skal vedtages .
Nr man ser bort fra de formelle aspekter - det ville glde mig , hvis der var en henvisning til de kristne vrdier - og nr man ser bort fra de verbale udtryk , er det efter min mening vigtigt at gre opmrksom p , at den tekst , som vi har skabt , og som vi nu er ved at udvikle , respekterer disse vrdier .
Jeg mener , at der i teksten er en grundlggende respekt for de kristne vrdier . Respekten for menneskelivet og respekten for den menneskelige vrdighed er nemlig de faste holdepunkter , som man har arbejdet meget med i konventet .
Efter min opfattelse er det vigtigt at understrege , at ud over de ord , der str i teksten , er der en henvisning til vores historie og vores liv , som netop er betinget af de kristne vrdier og er en del af disse .
<P>
De etaper , vi har gennemget for at n frem til et konvent , en forfatning og nye traktater , har efter min mening vret hensigtsmssige .
Jeg er ikke pessimist , men mener tvrtimod , at arbejdet - der ganske vist skred langsomt frem - alt i alt har vret nyttigt , selv om der stadig er plads til et par forbedringer .
<P>
Jeg tnker ofte p , hvordan Europa kunne have vret , hvis ikke vi havde haft de institutioner , vi har i dag , og jeg minder om , hvordan vores kontinent i det store og hele s ud for 60 r siden .
Derfor m jeg sige , at det , som man har gjort - bde nr det glder borgernes direkte legitimering , strben efter konsensus og forvaltningen af svel institutionerne som konsensus - alt i alt m betragtes som positivt .
<P>
Mange mener , at der stadig er for stor afstand til borgerne .
Mske burde netop disse borgere i hjere grad deltage i Europas udvikling . Mske er det op til os at anerkende deres rettigheder og srge for , at der ogs bygges en bro mellem institutionerne og det civile samfund via et vigtigt princip , nemlig henvisningen til en berettiget udgift og en reel og fornuftig administration .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , den agtelse , som jeg nrer for ordfrerne , hr . Tsatos og hr .
Gil-Robles , hindrer mig ikke i at nske en udtalelse , der mske var mindre rig p ord , men til gengld var mere prgnant , og som med strre styrke gav udtryk for vores tilfredshed med udkastet til en forfatning for Europa og samtidig advarede regeringskonferencen mod det ansvar , der phviler den , hvis den nsker at erstatte konventets politiske enighed med en anden , regeringsbetinget enighed .
Vi har alle del i dette ansvar og i den risiko , isr de , der reprsenterer borgernes vilje og ikke kan acceptere et Europa udvidet uden lov eller snvert begrnset til en forldet Nice-traktat .
<P>
I lbet af 16 mneders arbejde diskuterede de mange reprsentanter for de 28 medlemsstater alle de forskellige muligheder for at n frem til en fornuftig enighed .
Jeg tror ikke , hr. formand , at det europiske diplomati p ikke meget mere end to mneder kan gre det bedre .
Diplomatiet var i vrigt hele tiden medvirkende til de lsninger , som man fandt frem til p vegne af de respektive medlemsstater , hvorfor det er medansvarligt for det resultat , der blev opnet i konventet .
<P>
Ligeledes tror jeg heller ikke , at nogen politisk beskedenhed br skjule vores stolthed over med klar stemme at kunne sige , at Europa-Parlamentet var den store sejrherre i konventets endelige resultat .
<P>
Der er heller ikke noget nationalistisk kompleks , der m f os til at glemme vrdien af den europiske enhed for , hvordan europerne styres , og selvflgelig som forudstning for at kunne imdeg hegemoni og hyppig drskab i andre dele af verden , hvor denne enhed spiller en vigtig rolle i fredens tjeneste .
Intet storheds- eller mindrevrdskompleks m bringe den mission i fare , som i dag er Europas skbne og udfordring .
<P>
Den tekst , der forelgges regeringskonferencen , er et bredt og dybtgende kompromis , som man kan have de mest forskelligartede flelser over for , men som man ikke kan ngte skaber et nyt Europa , der hviler p demokratiet , p menneskerettighederne , p lighed og p europisk solidaritet .
Det er for os nok til , at vi kmper for den og vil sge at overbevise borgerne om , at de skal ophje den til en forfatning for Europa .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa bliver mere demokratisk , mere gennemsigtigt , kommer nrmere p borgerne . Men Europa er bestemt ikke frdigt med denne forfatningstraktat .
Vi er et projekt , som der hele tiden skal bygges videre p .
Den flles beslutningsprocedure bliver reglen , og enstemmighed bliver den begrundede undtagelse .
Lovgivningskompetencen for borgernes parlament bliver mere end fordoblet .
De nationale regeringers medansvar for de europiske beslutninger bliver gjort mere gennemsigtigt , og det bliver dermed vanskeligere at skyde skylden fra sig , og borgerne skal have mere rlig information .
Subsidiaritetsprincippet og den kosociale markedskonomi er to organisationspolitiske grundpiller i forfatningen .
<P>
Naturligvis er der ogs kritik .
Kritikpunkter , som skriger p forandring , er det nuvrende forslag om Kommissionens sammenstning , enstemmigheden om skatteforhold , som har relevans for det indre marked , og om den flles udenrigspolitik , men ogs fravret af en flles informationskampagne og af forpligtende inddragelse af borgerne i ratifikationsprocessen .
Og fordi Europa har brug for en europisk bevidsthed , og det kun er information , der skaber bevidsthed , og fordi vi har brug for informerede , engagerede borgere , gr jeg ind for en folkeafstemning i hele Europa , som skal finde sted samtidig med valget til Europa-Parlamentet , selv om vi endnu ikke har det juridiske grundlag for at gre det .
Fordi vi skal informere , fordi vi skal gre borgerne til deltagere . Hvad er mere nrliggende end offensivt at kommunikere den europiske forfatning med de grundlggende frihedsrettigheder for borgerne ud og gre borgerne til deltagere .
Jeg opfordrer medlemmerne af regeringskonferencen til at indlede ratifikationsprocessen med en folkeafstemning i hele Europa , og jeg opfordrer mine kolleger til at sttte min erklring herom .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil komme ind p tre punkter , nemlig enstemmighedssprgsmlet , nvnelsen af Gud og kristendommen samt de mindretal , der tradionelt er bosiddende i EU .
<P>
Det er ingen tvivl om , at bde konventets og ordfrernes arbejde er positivt , og derfor vil jeg gerne sige til pessimisterne og nejsigerne , at i forhold til en frdig forfatning er vi selvflgelig kun net halvvejs , men sammenlignet med Nice har vi gjort gigantiske fremskridt .
Der skal dog stadig foretages nogle ndringer af ogs dette dokument , sdan som kommissionsformand Prodi sagde her i Parlamentet , og vi deler hans holdning .
<P>
Det frste punkt , som jeg vil komme ind p , er enstemmigheden .
At krve enstemmighed selv for mindre vsentlige ndringer af forfatningen er efter min mening ensbetydende med at smkke dren i for enhver fremtidig udvikling .
Vi skal forsge at vre mere langsigtede og bne , og i den forbindelse er jeg ogs enig i tankegangen i ndringsforslag 20 , som jeg stemmer for .
<P>
Hvad det andet punkt angr , nemlig nvnelsen af Gud og kristendommen , forstr jeg ikke den uforsonlige holdning , som visse dele af Parlamentet har , og som faktisk er i strid med holdningen hos det altovervejende flertal af befolkningen .
Navnlig nr det glder kristendommen , ville en manglende medtagelse af en strk og klar henvisning til den i denne forfatning svare til en forngtelse af vores tusindrige historie .
<P>
Det tredje punkt er den sproglige og kulturelle mangfoldighed samt mindretallenes rettigheder , som er medtaget i ndringsforslag 22 til betragtning H . Efter min mening br ogs de mindretal , der var taget hjde for i Kbenhavnskriterierne , finde plads i denne betnkning .
Jeg anmoder det italienske formandskab om at gre en indsats i den retning bde fr og efter regeringskonferencen og om at srge for , at de ogs bliver nvnt i forfatningen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Antonione">

Hr. formand , jeg vil gre det meget kort og takke alle de parlamentsmedlemmer , som gav et vigtigt bidrag til den debat , hvor vi alle arbejder p at udarbejde en ny og effektiv EU-forfatning . Der er sledes tale om en dybtflt tak for alt , hvad der kan give et vrdifuldt bidrag til regeringskonferencens arbejde .
<P>
Jeg mener ikke , at formandskabet br komme ind p de enkelte sprgsml , som naturligvis vil blive overvejet og drftet p selve regeringskonferencen .
Omvendt tror jeg , at det er rigtigt at implementere de generelle retningslinjer og de forslag , som navnlig vedrrer gennemsigtigheden , og ud fra dette synspunkt kan jeg forsikre Dem for , at formandskabet vil gre den strst mulige indsats for at give hele den europiske befolkning mulighed for at deltage , ogs ved at oprette et srligt websted til dette forml .
<P>
Med hensyn til det afgrende punkt , som Europa-Parlamentet er interesseret i , og som ogs har vret genstand for et mundtligt ndringsforslag fra formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , det vil sige Parlamentets direkte deltagelse i regeringskonferencens arbejde , kan jeg kun bekrfte det , som jeg sagde i den indledende redegrelse , nemlig at formandskabet gerne vil arbejde for , at dette sker .
Det afhnger naturligvis ikke af vores vilje , men vi kan foresl det igen og sttte dette forslag kraftigt , da vi er sikre p , at Europa-Parlamentets hjlp kan vre afgrende for , at vi nr frem til et godt resultat , nr det glder udarbejdelsen af den nye EU-forfatning .
Eftersom vi ikke selv kan bestemme dette , kan vi kun overtage og viderebringe dette budskab og virkelig lgge vgt p , at vi nr frem til et godt resultat , idet vi hber , at vi alle kan vre til stede og bidrage til , at vi nr den store og vigtige mlstning om at udarbejde en EU-forfatning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 )
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet nsker i lighed med Valry Giscard d ' Estaing , at den kommende regeringskonference accepterer konventets udkast praktisk taget undret med den begrundelse , at konventet bent skulle have drftet alle mulige lsninger , og at konventets konklusioner afspejler borgernes politiske vilje .
<P>
Denne pstand forekommer yderst tvivlsom .
Som angivet i den minoritetsudtalelse , der er vedfjet Parlamentets betnkning , var konventet i virkeligheden kun en refleksionsgruppe , der blev nedsat af Rdet , som ikke var reprsentativ og ikke havde demokratisk beslutningsdygtighed .
Ydermere overskred konventet grnserne for sine befjelser , fordi det aldrig , hvilket alle erkender i dag , har fet til opgave at udarbejde et udkast til forfatning .
<P>
Det er flgelig helt legitimt , at de fleste regeringer udtrykker nske om at afholde en virkelig regeringskonference , det vil sige en konference , der ikke blot giver plads til en virkelig drftelse , men som ogs gr tilbage til det oprindelige mandat , som gik ud p at undersge , hvordan man kunne udbedre det demokratiske underskud .
Konventets overnationale forslag vil kun gre det endnu strre .
Hvis underskuddet skal mindskes , br man i stedet sikre en bedre forankring af den europiske integration i de nationale demokratier .
<P>
Det er det ml , som de nationale regeringer , der er de virkelige reprsentanter for deres folk , br stille for regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil indtrngende rde Dem til at vedtage de henstillinger , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har udarbejdet .
Dette er et forsg p at starte p ny og ikke udkmpe fortidens stridigheder .
Her handler det om at finde en lsning p , hvordan vi hjlper menneskene i Irak efter krigen og med hensyn til FN ' s kompetence , som gradvist skal overtage ledelsen for at vre i stand til at sikre stabiliteten i regionen .
Derfor opfordrer jeg til , at vi forkaster ndringsforslagene , som p ny vil puste ild i vores indbyrdes strid fra tiden fr Irak-krigen .
<P>
Vi skylder menneskene at se fremad og ikke fre den gamle strid . Derfor vil jeg anbefale Dem at forkaste alle ndringsforslagene med undtagelse af hr .
Sakellarious forslag om Den Internationale Domstol , som jeg anbefaler , at vi vedtager , for p denne mde at tilvejebringe et stort flertal i Parlamentet , s EU via denne holdning kan g styrket til donorkonferencen , og vi dermed kan ptage os et stort ansvar for en konstruktiv lsning .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Hr . Korakas har bedt om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere over hr . Broks indlg .
Det drejede sig om indholdet .
Sprgsmlet bliver ikke behandlet yderligere i dag .
De ting , han sagde , bekrfter netop vores synspunkt , nemlig at man forsger at legalisere interventionen i Irak og besttelsen af landet , og vi er strke modstandere af denne udvikling ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Hr . Korakas , jeg har ikke til hensigt at starte debatten igen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , det mundtlige ndringsforslag til artikel 4 , stk . 3 , er som flger : " Det tekniske bidrag vurderes som forskellen mellem alle de tekniske karakteristika i patentkravet og det aktuelle tekniske niveau , uanset om disse karakteristika ledsages af ikke-tekniske karakteristika " .
Dette ndringsforslag forener mine oprindelige ndringsforslag 110 og 16 .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , det er tid til at stemme om vores kolleger , hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr .
Tsatsos ' betnkning . Jeg mener , at det er vigtigt , at vi kan gre det .
Jeg vil dog benytte lejligheden til at lyknske fru Villiers med hendes betnkning om direktivet vedrrende investeringsservice , men med det arbejde , hun har udfrt i kulisserne .
Vi afsluttede forhandlingen om hendes betnkning i gr aftes .
Hvis vi skulle sikre en sammenhng i vores arbejde , hvilket PSE-Gruppen lgger stor vgt p , skulle vi have stemt om den nu .
Men Parlamentet skal frst stemme om denne betnkning i morgen , for i dag er de britiske liberale i Brighton , mens de franske socialister er i Limoges i morgen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Fru Bers , som De ved , er beslutningen blevet truffet af Formandskonferencen .
<P>
Betnkning ( A5-0299 / 2003 ) af Gil-Robles Gil-Delgado og Tsatsos for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om udkast til traktat om en forfatning for Europa og Europa-Parlamentets udtalelse om indkaldelse af regeringskonferencen ( 11047 / 2003 - C5-0340 / 2003 - 2003 / 0902 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , dette ndringsforslag er stillet , efter at vi har hrt det italienske formandskab og dets rapport om situationen i relation til Parlamentets reprsentation p regeringskonferencen .
Jeg mener ikke , at vi kan hilse noget velkomment , som vi ikke er blevet tilbudt , og derfor foreslr jeg , at der kommer til at st : " giver udtryk for sin bekymring og utilfredshed med hensyn til Rdets manglende opfyldelse af de garantier , der er blevet meddelt af det italienske formandskab " .
Resten forbliver undret .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at rdsformanden har udtrykt sin enighed med dette ndringsforslag , fordi det kan hjlpe ham over for Rdet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE)">
Hr. formand , Rdet har ikke truffet nogen afgrelse , og eftersom det ikke har truffet nogen afgrelse , er det ikke muligt at udtrykke bekymring over en ikkeeksisterende afgrelse .
Det , der skete p mdet , var , at beslutningen blev overladt til stats- og regeringscheferne .
Min gruppe er derfor imod dette mundtlige ndringsforslag og imod , at der bliver stemt om det , fordi vi mener , at det tjener et politisk ml , som vi ikke deler .
<P>
Hvis det er ndvendigt , at vi er 12 , der rejser os , s vil 12 af os rejse sig .
Vil 12 medlemmer venligst rejse sig ?
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
I denne tekst gres der ved hjlp af et vld af tomme floskler et forsg p at skjule uoverensstemmelserne mellem Unionens mellemstore lande , hvoraf et sluttede fuldstndigt op bag USA og deltog i invasionen af Irak , mens andre var mere forsigtige .
<P>

Det er korrekt , at modstningerne mellem deres respektive politikker bliver stadig mindre , fordi USA som flge af vanskelighederne i forbindelse med besttelsen har brug for supplerende styrker i landet , hvilket EU-landene i stadig hjere grad er rede til at indvillige i , hvis det sker i FN-regi .
<P>
Vi ngter dog ogs efterflgende at kautionere for et kapitalistisk krigsangreb og ngter ligeledes at kautionere for besttelsen , uanset om den gennemfres under FN-dkke .
<P>
Ikke n mand fra EU skal tage ud for at sikre de store imperialistiske magters interesser i Irak !
Ned med krigen og den imperialistiske besttelse !
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg og flere andre beklager , at beslutningen af politiske hensyn ikke henviser til rsagerne til den aktuelle krise i Irak , men jeg kan dog ikke afvise , at jeg i vid udstrkning er enig med de forslag , der er stillet i det beslutningsforslag , vi har fet forelagt med henblik p at lse denne krise .
<P>
At sttte disse forslag er selvsagt ikke det samme som at sttte den engelsk-amerikanske krig - tvrtimod !
<P>
Iflge forslagene skal FN nemlig tildeles en vsentlig og central rolle med henblik p en hurtig genskabelse af Iraks demokratiske uafhngighed .
<P>
Det er begrundelsen for , at jeg tilslutter mig de fleste forslag !
<SPEAKER ID=92 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er ufatteligt , at Europa-Parlamentet i sin frste stillingtagen efter USA ' s og dets allieredes aggression imod Irak vedtager en henstilling , hvor man ved at forkaste et ndringsforslag fra min gruppe afviser at ppege , " at den nuvrende ustabile situation , der udgr en fare for det irakiske folk og for det internationale samfund , er en flge af et uretfrdigt , urimeligt og ulovligt angreb gennemfrt af regeringerne i USA , Storbritannien og andre lande den 20. marts 2003 " .
<P>
Det er uacceptabelt , at Europa-Parlamentet ved at forkaste et ndringsforslag fra os afviser at krve " en tilbagevenden til international legalitet , hvor de udenlandske besttelsestropper omgende trkkes tilbage , og FN ptager sig sine forpligtelser i overensstemmelse med FN ' s charter med henblik p straks at oprette gte reprsentative , legitime og demokratiske institutioner med de ndvendige befjelser gennem afholdelse af valg , der sikrer reetablering af det irakiske folks suvernitet " .
<P>
Det er ogs p sin plads at rette kritik mod , at der i henstillingen med tilfredshed ses p det , som menes at vre " ndringen i Bush-regeringens holdning i retning af det internationale samfunds mere aktive rolle i freds- og genopbygningsprocessen i Irak " , nr det , som det drejer sig om , frst og fremmest er at fordele omkostningerne ved besttelsen og det irakiske folks modstand mod den .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=93 NAME="Howitt (PSE)">
Britiske medlemmer af Europa-Parlamentet , som reprsenterer Labour , er glade for at have stemt for denne beslutning , som markerer alle parters rlige forsg p at skabe konsensus i Parlamentet , hvad angr det meget vanskelige sprgsml om Irak .
<P>
I fortsttelse af forsget p at opn strst mulig sttte til europisk og international samarbejde ved genopbygningen af Irak , landets tilbagevenden til fred og stabilitet og fuldstndig overholdelse af menneskerettigheder og demokrati for befolkningen har vi ikke sgt at ndre ordlyden , som fik sttte fra alle sider i Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Uanset hvor vigtig FN ' s rolle er og skal vedblive at vre , s er det umuligt p nuvrende tidspunkt at udarbejde en prcis tidsplan for en overfrsel af suvernitet eller overhovedet prcist at identificere en forvaltningsfond forud for den forestende donorkonference .
Men principperne er vi alle enige om .
<P>
Med hensyn til beslutningens henvisning til en international ad hoc-domstol br vi desuden anerkende ndvendigheden af , at Irak udvikler sit eget reformerede retssystem , hvor kriminelle gerningsmnd kan dmmes , og som selv kan henvise sager til Den Internationale Straffedomstol .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=94 NAME="?orakas (GUE/NGL)">
Nr ?
? ? ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod henstillingen til Rdet om Irak , er det , fordi den ikke indeholder et eneste ord om invasion og besttelse , den glder sig over Bush-regeringens forsg p at slippe ud af blindgyden og fordmmer den irakiske befolknings modstand , som den betegner som terrorisme .
Den foreslr , at den irakiske befolkning sttes under international administration , indtil den er moden til demokrati .
<P>
Der er to ting , som er karakteristiske for denne holdning :
<P>
I punkt 1.8 tales om ndvendigheden af at indstte en multinational militrstyrke og politistyrke med FN-mandat og i samarbejde med ?
? ?
? p grundlag af en " politisk kreplan " . Hermed gentages " Bosnien-Hercegovina-aktionen " ( en kreplan p seks mneder , som nu har varet i 10 r ) .
<P>
Hr . Brok nskede og opnede en forkastelse af alle ndringsforslag , som krvede , at besttelseshren jeblikkelig trkkes tilbage , at FN overtager sit ansvar , og at den irakiske befolknings suvernitet genoprettes , samt alle ndringsforslag , der omtalte den ulovlige karakter af invasionen af Irak og de manglende beviser for eksistensen af massedelggelsesvben .
<P>
Den kendsgerning , at kun medlemmerne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe ( 45 ) stemte for disse ndringsforslag , mens 420 stemte imod og 68 undlod at stemme , viser , hvor hykleriske de alle er . Selv om de taler uafbrudt om den irakiske befolknings rettigheder , velsigner de i virkeligheden besttelsen og undertrykkelsen og udplyndringen af befolkningen .
<P>
Vi lader det vre op til befolkningerne at dmme dem .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , Parlamentet har i dag stemt om en lovgivning , som vil snke tempoet for teknologiske fremskridt , indsnvre forbrugernes valg , hve prisen p software og delgge den frie og bne softwareindustri i Europa .
Jeg har naturligvis stemt imod .
<P>
Vi nsker ikke en situation , hvor et ubegrnset patentsystem kan misbruges af store spillere til at kvle teknisk konkurrence eller endnu vrre forhindre offentliggrelse af oplysninger .
Erfaringer fra USA viser os , at softwarepatenter ikke fremmer nyskabelse , forskning og udvikling , men faktisk svkker markedet og kvler sm og mellemstore virksomheder samt dem , der starter p markedet .
<P>
Software er ikke en opfindelse og er allerede beskyttet af bestemmelserne om ophavsrettigheder ligesom bger , film og musik .
At ndre dette til udtagning af patent er ensbetydende med at overgive softwareindustrien til advokater i stedet for de kreative personer , der har frt an i den rivende teknologiudvikling .
<P>
Jeg bifalder , at direktivet er forbedret som foreslet , men det er stadig ikke godt nok , og jeg hber ikke , at det delgger softwareindustrien i Europa , som vi kender den .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil isr takke fru McCarthy for hendes arbejde med denne vanskelige betnkning .
Jeg var rystet over at hre nogle af de kommentarer , der blev fremfrt om hende personligt , og jeg kan p ingen mde tilslutte mig dem .
Men jeg har alligevel stemt imod betnkningen .
<P>
Den vigtigste begrundelse herfor var den retsusikkerhed , der er opstet som flge af indfrelsen af patenter p sofwareudvikling , isr nr vi kan se teknologiens hurtige fremskridt og de nye sm og mellemstore virksomheder , der startes op for at udvikle softwarelsninger mlrettet mod visse industri- eller erhvervssektorer eller blot for at udvikle nye spil , som de selv kan spille .
Alt dette kan nu undgs , fordi et patent kan placeres i menufunktionen , i en funktion med et enkelt klik eller i talrige andre funktioner .
<P>
Som fru Ahern sagde , s er der sket visse forbedringer , men virkeligheden er , at vi er ndt til at tage hensyn til erfaringerne i USA , som har medfrt retssager , der lber op i flere millioner og milliarder dollars , hvor store virksomheder sagsger sm virksomheder , og det har undertrykt nytnkning , forhindret nye opfindelser og mere beskftigelse .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg har stemt imod dette direktivforslag . Jeg synes , det er en bitter skuffelse .
Parlamentet har desvrre bjet sig for USA ' s pres og isr for presset fra de store softwarevirksomheder .
Det er en stor skuffelse , isr for forbrugerne .
Det bliver dem , der kommer til at betale for denne beslutning , for dem betyder det hjere priser og begrnsning af deres valgfrihed , fordi der bliver frre produkter at vlge imellem .
<P>
Softwarepatenter blokerer for en voksende , dynamisk og alsidig europisk softwarebranche .
Det har isr konsekvenser for forbrugerne og softwarebrugerne .
Dermed styrkes afhngigheden af softwaregiganter som Microsoft , som har sikret sig mange trivialpatenter , og valgfriheden bliver helt klart mindre . Men det er ogs et hrdt slag for softwareudviklingen i Europa .
Der skabes monopoler , som hindrer den fri softwareudvikling . Det er ikke kun i modstrid med forbrugernes interesser , det hindrer ogs innovation i stedet for at fremme konkurrencen og mangfoldigheden p softwaremarkedet .
Ogs for Europa som erhvervsomrde er det et sandt nederlag , selv om fortalerne har den modsatte opfattelse .
Det vil fremtiden vise , og fremtiden for et bent , frit og bredygtigt vidensamfund er i hj grad truet af denne beslutning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , mine kolleger og jeg har stemt for alle de ndringsforslag , der kunne bidrage til at forbedre denne tekst , og vi har med glde konstateret , at der er sket visse forbedringer heraf , men har ogs med beklagelse mttet konstatere , at det ikke var tilstrkkeligt .
Det har bekrftet os i vores overbevisning om , at direktivet ikke fremmer en dynamisk og kreativ udvikling , men tvrtimod giver efter for et bureaukratisk nske om at regulere selve initiativet .
Det er heller ikke undget vores opmrksomhed , at dette ogs tilgodeser de store finans- og industrikoncerner .
<P>
Det er grunden til , at vi i sidste instans stemte imod udkastet til betnkning .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at EU mtte reagere p den enorme stigning i patentanmeldelser p dette omrde . Der er imidlertid heller ikke tvivl om , at de ikke m vre vendt mod de sm softwarevirksomheders interesser .
Kommissionens forslag virker imidlertid fremmende p en monopolisering af softwaremarkedet , for sm softwarevirksomheder har ikke rd til tvister om patentrettigheder .
Den styrkede patentbeskyttelse ville understtte de store udbyderes strke stilling p markedet , og den betyder ogs , at softwareudviklerne ville skulle betale gebyrer for en lang rkke standardfunktioner , det vil sige licensgebyrer .
I sidste ende bliver det forbrugerne , der kommer til at betale gildet .
Iden om at skabe strre retssikkerhed med dette direktiv er ganske vist positiv , men det holder ikke stik .
For det frste er der ikke nogen flles definition af det ndvendige tekniske bidrag for en patentering , og for det andet er grnserne mellem patenterbart slutprodukt og ikke-patenterbar ren software ikke klare .
EU har brug for en patentret , som fremmer innovationen , men som ogs beskytter opfindere uden store finansielle ressourcer i ryggen bedre .
Ingen af delene er sikret , og derfor har vi stemt mod Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=101 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Retsudvalgets betnkning og ndringsforslag om patent p computerimplementerede opfindelser skaber kvlende forhold for videnskabsmndenes og de sm softwarevirksomheders kreativitet og vil kun vre til gavn for de meget store virksomheder , som har tusindvis af patenter og store juridiske afdelinger , s de kan kvle de sm virksomheder og navnlig det frie innovationsmilj .
<P>
P denne mde vlger EU at fortstte ad den samme vej som USA , hvor man sttter kolosserne .
Retten til opfindelser br ikke have noget med hverken algoritmer eller forretningsmetoder at gre .
Dette burde have fremget klart , og de eneste begrnsninger burde vre i de tekniske og materielle strukturer .
P trods af den forbedring , der er sket efter behandlingen i plenarforsamlingen , er der stadig uklarheder , og derfor har jeg stemt imod .
<SPEAKER ID=102 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Det direktiv , vi behandler , giver mulighed for at f patent p enhver form for software .
Mlet er helt klart at styrke og konsolidere de konomiske og politiske centre , som kontrollerer og har monopol p information og udarbejdelsen heraf . Jeg taler her om de multinationale virksomheder , som arbejder inden for softwareomrdet .
Resultatet er nemt at forudse : De sm og mellemstore virksomheder og uafhngige programmrer bliver kvalt .
<P>
Hvis direktivet vedtages , vil det signalere en de jure-accept af den i USA vidt udbredte " patentindustris " krav , det vil afskrkke forskning og udvikling og medfre et enormt spild af ressourcer til retslige beskyttelsesprocedurer , som i stedet kunne have vret investeret i teknologisk innovation .
Proceduren med at patentere software vil f alvorlige konsekvenser for forbrugerne , de endelige brugere , som kommer til at betale monopolvirksomhedernes gede fortjeneste , samtidig med at deres valgmuligheder bliver begrnset sammen med mulighederne for at bruge forbedrede programmer .
<P>
Af ovenstende grunde har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod direktivet og den tilsvarende betnkning fra Udvalget om Retlige Anliggender , og vi stiller os p samme side som dem , der krver fri og ben software .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport skriver i sin korte begrundelse , at patenter sikrer indehaveren retten til at forhindre tredjemand i at udnytte vedkommendes opfindelse i kommercielt jemed .

Det er dog almindeligt kendt , at denne rettighed sjldent udnyttes af opfinderen selv , men at den ofte udnyttes af de store virksomheder , der har de konomiske midler til at opkbe patenter og samle omfattende portefljer , der giver dem mulighed for at markedsfre visse af deres opfindelser og samtidig blokere for udviklingen af andre .
<P>
Patenterne tjener ikke eller kun sjldent opfindernes interesser .
De giver derimod de store industri- eller handelskoncerner yderligere midler .
De beskytter ikke den " intellektuelle ejendomsret " , men derimod de kommercielle monopoler .
<P>
Eftersom vi er imod patenter i almindelighed og ikke kun inden for informationsteknologien , har vi stemt imod fru McCarthys betnkning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Den omfattende mobilisering af informationsteknologiens brugere , opfindere og fornyere har gjort det klart , hvor alvorlige Europa-Kommissionens forslag p omrdet er .
<P>
Der er ganske vist sket visse fremskridt , som har givet sig udslag i ndringsforslag , men kommissr Bolkesteins stdighed og de store virksomhedsimperiers strke interesseorganisationers indflydelse gr resultatet alt for usikkert og potentielt farligt .
<P>
Jeg har derfor stemt imod direktivet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Claeys, Philip og Dillen (NI)">
Den Flamske Blok er imod patentberettigelse af computerimplementerede opfindelser , da praktiske erfaringer viser , at softwarepatenter hmmer fornyelsen i sm og mellemstore virksomheder i it-branchen .
Alt for ofte bruges disse patenter i upassende situationer af ( oftest amerikanske ) computergiganter med en stor intern juridisk afdeling , nr de slber " forbryderne " i retten .
Denne fremgangsmde lammer den frie konkurrence , eftersom mange patenter vedrrer software , som i virkeligheden ikke er beskyttet af copyright .
Det er en dyr fornjelse at ansge om og opn et patent .
Nye og kreative it-virksomheder i EU gr ret i ikke at betragte de involverede juridiske aspekter som en del af deres kerneomrde .
<P>
EU spnder ben for sig selv ved at vedtage denne betnkning .
<SPEAKER ID=106 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Jeg beklager , at Europa-Parlamentet ikke har vedtaget vores forslag om at forkaste dette direktivforslag , der vil give mulighed for at patentere computerprogrammer uanset det endelige resultat af de utallige ndringsforslag til det nuvrende direktiv .
Europa-Parlamentet har sledes gjort innovation og teknologisk udvikling en bjrnetjeneste .
<P>
Det ser ud , som om vi lever i en tid , hvor alt kan kommercialiseres , hvor alt kan blive nogens private ejendom til egen personlig vinding .
Man nsker , at kommercialiseringen skal omfatte ikke bare arbejdsproduktet , men ogs viden og sgar livet selv .
Vi lever i en tid , hvor man blander det , der er en opdagelse , og som tilhrer os alle , sammen med det , der er en opfindelse .
Dette direktiv vil give mulighed for at patentere menneskelig viden , hvad vi er imod .
Selv om der er blevet vedtaget nogle positive forslag i den endelige afstemning , er de fleste af de forslag , som vi har stillet , blevet afvist , hvilket vi beklager .
Vi vil fortsat kmpe imod dette direktivforslag og de store multinationale virksomheder , hvis interesser det skal tjene .
<SPEAKER ID=107 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Efter en sej intern strid understttet af offentlighedens modstand mod patentering af software har Europa-Parlamentet nu stemt for betnkningen .
<P>
Jeg stemte imod direktivet .
Dette forslag er undvendigt , det har ingen berettigelse , for der er ingen , der har bedt om det , undtagen mske de multinationale virksomheder , der vil bevare deres monopol !
<P>
Under dkke af at beskytte " opfindelser " vil patenterne drbe nyskabelser .
At stemme imod dette forslag er at ngte at sttte en sdan manipulation .
<P>
For dette forslag er farligt , ogs efter Parlamentets omfattende ndringer .
<P>
Det bner gennem sin titel - patentering af computerimplementerede opfindelser - for patentering af software .
<P>
Hvis en sdan lovgivning havde eksisteret p Mozarts eller Beethovens tid og tilladt patentering af musikvrker , ville hele menneskehedens arv vre blevet amputeret fra starten !
<P>
Det ophavsretssystem , der i dag glder for software , br fortsat finde anvendelse , for kun herigennem kan vi sikre en retfrdig og vedvarende aflnning af ophavsmndene .
<SPEAKER ID=108 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Det har endnu en gang vret umuligt at bringe Europa-Parlamentet til fornuft , og det har accepteret princippet om patentering af computerimplementerede opfindelser .
Flertallet i PPE- og PSE-Gruppen har , selv om de blev rystet over modstandernes argumenter , endnu en gang bjet sig for de store gruppers krav om til stadighed at kommercialisere menneskets aktiviteter yderligere .
<P>
Nr man accepterer princippet om patenter inden for dette omrde , selv om computerimplementerede opfindelser allerede er beskyttede af ophavsretsbestemmelserne , giver man reelt de multinationale virksomheder mulighed for at fastlse sektoren .
De alene vil vre s konomisk strke , at de til stadighed vil kunne fre en juridisk guerillakamp for at bemgtige sig opfindelserne og f en hj betaling for dem eller blokere dem , som de nsker det .
<P>
Der er heldigvis blevet vedtaget mange ndringsforslag til fru McCarthys betnkning , som mindsker omfanget af dette angreb .
Tilbage str dog , at beslutningens endelige ordlyd fortsat var overordentlig skadelig , og vi stemte derfor imod .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg har noteret mig og indgende overvejet de argumenter , de forskellige virksomheder , softwareproducenter og andre har forelagt i forbindelse med dette direktiv , der har til forml at gre det muligt at patentere computerimplementerede opfindelser , og er net til den konklusion , at jeg vil kunne tilslutte mig forslaget , hvis der indfjes klare definitioner og prcise forklaringer p visse uklare og tvetydige termer , s man undgr fejlagtige fortolkninger .
<P>
Jeg mener nemlig , at det er ndvendigt at foretage en klar afgrnsning af direktivets anvendelsesomrde gennem en prcis definition af de former for ren software og opfindelser , hvis anvendelse krver computerimplementering .
Det er utnkeligt at patentere software , fordi de store softwarevirksomheder s vil skabe et monopol p bekostning af de sm og mellemstore virksomheder , der er specialiserede p dette omrde og meget ofte spiller en afgrende rolle i udviklingen af nye teknikker .
De forskellige former for software udgr vrdifulde vrktjer , som alle fortsat br have adgang til , sledes at vi alle kan f mulighed for at n Lissabon-mlene inden 2010 og flgelig gre EU til verdens mest konkurrencedygtige , videnbaserede konomi .
<SPEAKER ID=110 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Selv om de vedtagne ndringsforslag har forbedret indholdet af McCarthy-betnkningn , udgr denne lovgivning et skridt tilbage for innovationsudviklingen , udbredelsen af viden og fri konkurrence , som alle er grundpiller i den europiske softwareindustris funktion og dynamik .
<P>
Vi mener endvidere , at forslaget til retsakt gavner de store multinationale selskaber ( isr de amerikanske , som har presset kraftigt p for at f indfrt deres eget lyssky patentsystem i Europa ) og udgr et tilbageskridt for uafhngige programmrer og sm virksomheder samt en hindring for den frie software .
Endnu en gang ses der bort fra nsket fra over 200.000 mennesker ( heriblandt de fleste eksperter p dette omrde og forbrugere ) , og det ses tydeligt , at de konomiske interesser har fortrin frem for sttten til den frie udbredelse af information og viden .
Eftersom jeg kommer fra et land , Catalonien , hvis produktionsapparat bygger p selvstndige erhvervsdrivende og sm og mellemstore virksomheder , kan jeg kun beklage det endelige afstemningsresultat .
<SPEAKER ID=111 NAME="McCarthy (PSE)">
Som ordfrer stttede jeg det vsentligste i de ndringsforslag , der er fremlagt med henblik p at opn en tydeligere definition af , hvad der er patenterbart , og begrnsninger for at sikre , at rene softwareprodukter ikke er patenterbare .
<P>
Det vil vise sig i analysen af stemmerne , om denne mlstning er opnet .
Vi afventer en flles holdning fra Rdet og Kommissionen .
Det vil blive vanskeligt , idet Parlamentets ndringsforslag uundgeligt vil blive anset for at g meget lngere end retstilstanden , hvad angr udtagning af patenter p computerimplementerede opfindelser , og kan bringe os p kant med vores forpligtelser i henhold til TRIPs .
<P>
Jeg vil desuden give udtryk for min bekymring , for direktivet m ikke underminere konkurrenceevnen og nytnkningen hos vores mest progressive og bedste virksomheder i Europa , isr ved at stille EU ' s erhvervsliv og industri drligere p det globale marked .
<P>
Det ville vre tbeligt , hvis vores virksomheder som flge af Parlamentets ndringsforslag ikke kunne beskytte deres nytnkning , hndhve patenter eller skabe fortjeneste p deres forsknings- og udviklingsinvesteringer .
Det ville vre i modstrid med vores konomiske interesser , hvis vi tillod USA og Japan at dominere markederne som flge af deres patentbeskyttelse , mens de europiske virksomheder blev trngt ud .
<SPEAKER ID=112 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I USA har store computervirksomheder i revis forsgt at sikre , at deres softwareopfindelser ikke anvendes gratis af individuelle brugere og sm virksomheder .
De udvikler tekniske restriktioner , binder kberne til restriktive kontrakter , forsger at f enorme erstatninger og krver juridisk beskyttelse af myndighederne .
Det er isr unge , opfindsomme brugere , der stilles over for stadig flere restriktioner og lber risikoen for at komme i fngsel .
Ogs i EU forsger sdanne virksomheder sig med mere effektive metoder for at beskytte deres monopol mod offentligheden .
<P>
Ved at fravige artikel 52 i konventionen om det europiske patent , iflge hvilken software er underlagt copyright frem for patentering , forsger Det Europiske Patentkontor i Mnchen at udvide sit kompetenceomrde p linje med det amerikanske system .
Dette er lykkedes ved at udstede 30.000 patenter til dato .
Europa-Kommissionen og en del af Parlamentet nsker at retfrdiggre dette udvidede kompetenceomrde ved at hvde , at der ikke er sket nogen ndringer i forhold til den nuvrende situation .
<P>
Denne fremgangsmde mder med rette stor modstand fra de mennesker , der sinkes i deres opfindelser , uddannelse , arbejde eller fritidsaktiviteter .
Jeg sttter denne modstand mod de store monopolers kommercielle interesser og har nydt arbejdet med at finde modargumenter op til denne afstemning .
<SPEAKER ID=113 NAME="Pietrasanta (Verts/ALE)">
Jeg er nstformand i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og har stemt imod direktivet om computerimplementerede opfindelser , som fortsat er en uklar tekst , der bner mulighed for at patentere software .
<P>
Jeg beklager , at Verts / ALE-Gruppens ndringsforslag om at forkaste direktivet ikke blev vedtaget , for nr et direktiv er drligt formuleret , m det vre Europa-Kommissionens opgave at revidere det .
Ikke desto mindre glder jeg mig over , at det gennem et udmrket samarbejde med de vrige grupper har vret muligt at forbedre teksten , isr artikel 2 .
<P>
Jeg er i de seneste mneder blevet advaret af flere forskere , der frygter , at et softwarepatent vil bremse nyskabelserne inden for EU .
I en tid , hvor vi gr vores yderste for at skabe et europisk forskningsrum , er det absurd at vedtage en lovgivning , som de fremmeste medlemmer af Unionens forskerverden tager afstand fra i et andragende , de har tilsendt mig .
Desuden udgr softwarepatentet en trussel for den frie software , som anvendes i en lang rkke videnskabelige og industrielle forbindelser , herunder Galileo-systemets europiske satellitter .
<P>
Kun en klar tekst , der sikrer computerprogrammerne virkelig beskyttelse gennem ophavsret , vil kunne genskabe juridisk klarhed p omrdet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Queir (UEN)">
" Intelligens kan ikke patenteres " , sagde hr . Mussa i plenarforsamlingens debat .
<P>
Det er jeg helt enig i , men vi m ikke se bort fra det faktum , at software er et resultat af en mental proces , der stter mennesket i stand til at f en uintelligent maskine til at udfre en rkke instruktioner .
Der er flgelig tale om et produkt af den menneskelige hjerne , der , hvis det patenteres , kan betyde , at forsknings- og innovationskapaciteten reduceres , nr man tnker p det store antal patenter , der allerede er registreret af navnlig store amerikanske koncerner , der sledes kan komme til at f en slags " intelligensmonopol " .
<P>
Selv om denne sag er meget kompleks , er vi opmrksomme p de konomiske og politiske flger for isr de sm og mellemstore softwarevirksomheder , og derfor stemmer vi imod , trods nogle gode ndringsforslag , som der kunne samles flertal om .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Patent er et middel til beskytte intelligensen og fremme kreativiteten gennem juridisk beskyttelse af en frembringelse i egentlig betydning , en opfattelse , der altid br huskes p af dem , der lovgiver p dette omrde .
Man br alts ikke benytte patentet til det stik modsatte .
Man br ikke patentere selve intelligensen og bruge patentet til at blokere kreativiteten og - i yderste instans - afstedkomme " forbrydelser mod intelligensen " eller " forbrydelser mod den frie kreativitet " .
<P>
Et patent br ikke blot vre et trof for den , der kommer frst hen til det rette patentkontor , men en prmie for den , der faktisk har skabt noget nyt , og et incitament til at blive ved med at skabe .
<P>
Direktivforslaget vil , i modstning til det i den europiske patentkonvention fastsatte , tillade computerimplementerede iders patenterbarhed , hvilket gr langt ud over den beskyttelse , som ophavsretten giver , og vil betyde en krystallisering af " intelligenser " og virke som en katastrofal bremse for den teknologiske udvikling - og ogs for den konomiske og sociale udvikling .
<P>
Vedtagelsen af nogle ndringsforslag i plenarforsamlingen - deriblandt nogle stillet af mig - har forbedret teksten en smule , men ikke tilstrkkeligt til , at den kan stttes .
Jeg har derfor stemt imod .
Jeg ville have foretrukket , at forslaget var blevet forkastet , og at processen kunne begynde forfra p et andet grundlag , sledes som jeg ogs har foreslet .
<SPEAKER ID=116 NAME="Ries (ELDR)">
Jeg stemte hverken for eller imod fru McCarthys betnkning , fordi de argumenter , som ordfreren og Europa-Kommissionen har fremfrt til fordel for computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed , ikke er overbevisende .
<P>
Jeg er personligt overbevist om , at patenter inden for softwaresektoren er det ideelle vben for virksomheder med hre af advokater , der er trnet til juridisk afpresning .
Denne altomfattende investering i patenter har udelukkende til forml at svkke eller udrydde enhver konkurrence .
<P>
Jeg er liberal og kan derfor ikke godtage denne monopolbaserede kommercielle logik , som med tiden vil drbe enhver ansats til kreativitet hos de unge i it-brancen og nyskabelser inden for sektoren fra fabrikanterne og brugerne af den frie software .
<P>
Det er grunden til , at jeg stemte for alle de ndringsforslag , der kunne give denne betnkning et menneskeligt prg , herunder f.eks. de ndringsforslag , der tog sigte p at begrnse muligheden for at patentere software .
<P>
Endelig glder det mig , at Det Europiske Patentkontor i Mnchen har sendt et klart signal .
Europa-Parlamentet krver " gennemsigtighed og ansvarlighed " i forhold til denne institution . Det er det mindste , man kan gre med hensyn til denne organisation , som i modstrid med den europiske patentkonvention fra 1973 har tildelt patenter p over 30.000 computerprogrammer .
<SPEAKER ID=117 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Den i dag gldende europiske patentkonvention fortolkes forskelligt i medlemsstaterne .
Det er tydeligt , at dette giver en flelse af juridisk utryghed og skaber negative effekter p det indre marked .
Derfor mener vi , at der er behov for et EU-direktiv .
<P>
Forslaget til et nyt direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed har skabt stor debat .
Vi er enige i den massive kritik , der er blevet rettet mod at gre patentbegrebet for bredt , hvilket skulle vre direkte skadeligt og begrnse innovationen .
Derfor har vi stemt ja til ndringsforslag , som sigter mod at gre patentbegrebet snvrere .
I den endelige afstemning stemte vi for .
<SPEAKER ID=119 NAME="Berni (EDD)">
Vores undergruppe er meget engageret i forbrugerbeskyttelse og sttter ordfrerens kompromisforslag , men stemmer dog hverken for eller imod den endelig beslutning ud fra budgetmssige betragtninger .
<P>
Programmeringen er nemlig fastlagt indtil 2007 . Men som bekendt vil de finansielle overslag blive revideret i 2006 .
Der er sledes ingen garanti for kontinuitet .
Jeg tilslutter mig Budgetkontroludvalgets vurdering af , at de belb , der afsttes til 2007 , vil afhnge af , hvorvidt budgetmyndigheden godkender de finansielle overslag efter 2006 .
<P>
Jeg er ligeledes foruroliget over driftsomkostningerne .
Der er afsat 32 millioner euro til menneskelige ressourcer , mens aktionsbevillingerne belber sig til 72 millioner euro .
Det er et katastrofalt cost-benefit-forhold .
<P>
Vi m ikke glemme , at forbrugerorganisationerne , der findes i alle EU ' s medlemsstater , udgr en effektiv opposition .
Hvad er fordelen ved at indfre en europisk finansiering med s store driftsomkostninger ?
<P>
Hvad angr projekternes medfinansiering , gr jeg ind for opretholdelsen af et vre loft p 70 % og er modstander af 75 % .
<P>
Angende den konomiske sttte til forbrugerorganisationerne er trskelen p 50 % alt for hj .
Det er vigtigt at undg at skabe et afhngighedsforhold mellem disse organisationer og Kommissionen , sledes at organisationerne mister deres uafhngighed og handlefrihed .
<P>
Alle disse forhold er rsag til , at jeg undlod at stemme om den endelige beslutning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Dette forslag til beslutning har til forml at sikre finansieringen af Fllesskabets aktioner til sttte for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007 , i trd med de ml og aktioner , som omfattes af den europiske strategi for forbrugerpolitikken , vedtaget i 2003 .
Formlet er sledes at sttte de organisationer og instanser , der arbejder i forbrugernes interesse p fllesskabsplan eller nationalt plan , hvortil er afsat 72 millioner euro .
<P>
Selv om jeg mener , at den finansielle pakke burde have vret strre , sttter jeg dette initiativ , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik enstemmigt har vedtaget , og hvis hovedmlstninger er et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau , en effektiv hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne , en bedre inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU ' s politikker og integrering af forbrugerbeskyttelsesmlstninger i alle relevante EU-politikker .
<P>
Jeg mener imidlertid , at denne sttte br gives smidigt og ikke bureaukratisk , og at den ogs br omfatte sttte til nationale forbrugerorganisationer , herunder kooperative organisationer .
Derudover br der vre en klarere definition af de organisationer , der reelt varetager forbrugernes interesser , og som ikke blot er talsmnd for industrilobbyerne .
<SPEAKER ID=121 NAME="Queir (UEN)">
Nr det drejer sig om finansieringen af et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau , effektiv hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne og inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU ' s politikker , kan vi kun stemme for , selv om denne betnkning begrnser sig til sprgsml om forbrugersikkerhed i forhold til nonfoodprodukter , beskyttelse af forbrugernes konomiske interesser , fremme af forbrugerorganisationer p europisk plan og deres inddragelse i EU ' s politikker , nr disse angr deres interesser .
<P>
Det er gldeligt at bemrke , at det samlede budget foreslet for denne periode belber sig til 72 millioner euro , det vil sige 18 millioner euro pr. r , i driftsbevillinger og 32 millioner euro , det vil sige 8 millioner pr. r , til menneskelige ressourcer og andre administrative udgifter .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for , da der er tale om en finansieringsramme ( for perioden 2002-2007 ) for gennemfrelse af en forbrugerbeskyttelsespolitik , navnlig for finansiering af projekter inden for forbrugeroplysning .
Det er et vigtigt redskab til at indfri EU ' s tredobbelte politiske ml , som blev opstillet i Kommissionens meddelelse fra 2002 ( strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 ) , om at n et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau , srge for en effektiv hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne og sikre en bedre inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU ' s politikker og integrering af forbrugerbeskyttelsesmlstninger i EU ' s politikker .
<P>
Selv om de angivne belb ikke befordrer strre fundamentale ndringer - isr gennem store aktioner - mener jeg , at man bevger sig i den rigtige retning srlig med hensyn til sprgsml om forbrugersikkerhed i forhold til nonfoodprodukter , beskyttelse af forbrugernes konomiske interesser , fremme af forbrugerorganisationer p europisk plan og deres inddragelse i EU ' s politikker , nr disse angr deres interesser .
<P>
Den nskede udvelse af et aktivt og deltagende borgerskab forudstter , at borgerne rder over redskaber til at varetage deres interesser ( flles eller individuelle ) , og at disse interesser beskyttes vsentlig bedre gennem en samordnet indsats p europisk , nationalt og regionalt plan .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har stemt for Jonckheer-betnkningen , fordi der nu br skabes mulighed for langt om lnge ogs skattemssigt at tage hensyn til vedvarende rstoffer .
Det er positivt , at EU har erklret get anvendelse af vedvarende energikilder for et af sine hovedml , og at Kommissionen i sin hvidbog om vedvarende energi har defineret bindende ml og tidsplaner .
Men hvis disse ml skal ns , krver det de ndvendige rammebetingelser og instrumenter .
<P>
Hr. formand , hvis EU vil opfylde sine folkeretlige forpligtelser om reducering af drivhusgasserne ogs med hensyn til Kyoto-mlene , kan det foreliggende direktiv om energibeskatning kun vre et af mange skridt , som i sidste ende frer i den rigtige retning .
Anvendelse af vedvarende energikilder er ikke kun CO2-neutral , det betyder ogs vrdiskabelse i regionerne og skaber desuden nye og moderne arbejdspladser i landomrderne .
<SPEAKER ID=125 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Med udgangspunkt i de skaldte kologiske principper , der er gjort til dogmer , der er hjt hvet over det virkelige samfundsliv , omhandler denne betnkning beskatning af energiprodukter uden at angive , hvilke samfundsgrupper denne beskatning vil ramme .
<P>
Vi for vores del vil ikke have noget at indvende mod en forhjelse af udbyttebeskatningen af de store industrivirksomheder , der er hovedforurenerne .
Vi modstter os derimod fuldstndig tanken om at forhje beskatningen af privatpersoners forbrug af diesel .
En sdan indirekte beskatning vil hovedsagelig ramme arbejderklassen , der er tvunget til at bruge privatbiler , fordi den kollektive transport er utilstrkkelig .
<P>
Flgelig er det endnu mere uacceptabelt at beskatte privatpersoners brug af fyringsolie eller elektricitet .
Det er begrundelsen for , at vi har stemt imod denne betnkning som helhed .
<SPEAKER ID=126 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Kommissionen har lnge villet oprette en fllesskabsramme for beskatningen af energiprodukter .
Rdets kompromistekst tager sledes et betydningsfuldt skridt i den retning ved at have opnet enighed om et omfattende direktiv om energibeskatning , der inkluderer alle typer energi .
Ordfreren er dog temmelig kritisk , hvad angr de aftalte minimumsafgiftssatser , undtagelserne og de fritagelser , der er fastsat .
<P>
Vi nrer alvorlige forbehold over for dette direktiv .
Vi gr ind for en lettelse af skattebyrden p arbejde , men lsningen er ikke den skaldte miljskat p energi eller forurening , men derimod i en genskabelse af balancen mellem skat p arbejde og p kapital .
Denne type indirekte beskatning ender desuden med at blive betalt af forbrugerne ( som slutbrugere ) , og den er indifferent over for indkomstniveau , s familier med de mindste indkomster rammes hrdest .
Virkningen af en strkt get beskatning p produktionsleddet , isr i de mindre gunstigst stillede regioner , br ogs vurderes .
<P>
Det underliggende princip om , at forureneren skal betale , giver ogs anledning til kraftige forbehold , eftersom det lader dem forurene , der har konomisk magt , sledes som det ogs tydeligt ses i den liberale filosofi om handel med emissionsrettigheder .
Det centrale sprgsml er slet ikke at forurene .
Beskyttelse af miljet og bekmpelse af miljdumping foregr via hensigtsmssig lovgivning og effektiv gennemfrelse heraf , hvilket forudstter en hj grad af statslig indgriben og betydelige statslige investeringer .
<SPEAKER ID=127 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Skattesprgsml er i sig selv vanskelige , bl.a. fordi systemerne er meget forskellige fra land til land . F.eks. finansierer isr skandinaviske stater deres meget veludbyggede sociale system med hje forbrugsskatter .
Hos os finansieres pensionerne f.eks. p grundlag af bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere , om end med tilskud .
<P>
I EU blev vi i begyndelsen af 1990 ' erne enige om kun at faststte mindstesatser og bevare enstemmigheden i Rdet i denne sag .
Selv om emnet er flsomt , var der under diskussionen af dette forslag rster fremme , som ville afskaffe enstemmighedsprincippet fra 2010 .
S vigtige beslutninger bliver vedtaget i forbindelse med en revision af traktaterne eller forfatningstraktaten , ikke ved en hring af Europa-Parlamentet om et direktivforslag .
<P>
Hvad beskatning af brndstof angr , er harmoniserede mindstesatser for Luxembourgs vedkommende ( og for andre medlemsstater ) altid ensbetydende med en skatteforhjelse og dermed i praksis med en prisforhjelse .
Luxembourg har ganske vist fet en tidsbegrnset dispensationsordning p grund af landets specifikke situation , men der er ikke nogen grund til at fremskynde anden fase for anvendelsen af mindstesatserne fra 2010 til 2008 .
Tanken bag dette ndringsforslag fra ordfreren har sikkert vret gennem hjere brndstofpriser at afholde forbrugerne fra at bruge deres privatbiler , til gavn for miljet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har i dag taget et vigtigt skridt mod en greening af energibeskatningen i EU ved at give grnt lys til det direktiv , der omstrukturerer fllesskabsrammen for beskatning af energiprodukter og elektricitet .
Jeg hber , at Rdet nu reagerer lige s konstruktivt , og at det veto , der standsede revisionen af den samme lovgivning i 1997 , ikke gentager sig .
En af de vigtigste mlstninger i en politik for bredygtig udvikling er at internalisere miljeksternaliterne i konomien .
Varernes priser skal afspejle deres reelle miljomkostninger .
Prisbudskabet er afgrende for , at svel producenterne som forbrugerne drejer deres valg hen imod bredygtighed .
Desvrre befinder vi os endnu langt herfra , og derfor er det stadig en luksus at kbe grnt , og at slge grnt er endnu ikke tilstrkkelig konkurrencedygtigt .
Jeg sttter ordfrerens nske om mere ambitise og forpligtende bestemmelser , navnlig mindre afgifter p produktion ud fra vedvarende energi og flere afgifter p fossile brndstoffer til transport .
<SPEAKER ID=129 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg finder det ndvendigt at imdeg klimandringerne og de voksende trusler mod miljet , til hvilket forml ogs afgifter kan vre et redskab . Trods ordfrerens forbehold over for Rdets forslag , der efter hans opfattelse ikke har levet op til forventningerne , mener jeg , at det er udtryk for den bredest mulige enighed i Rdet , idet der ogs m tilrdes forsigtighed og rimelighed i behandlingen af dette sprgsml .
<P>
Jeg stemmer sledes for primrt af hensyn til betnkningens lovgivningsmssige del , idet jeg ikke helt deler ordfrerens synspunkter , sledes som de fremgr af begrundelsen , srlig ikke om , at bestemmelsen om enstemmighed skal fjernes i disse sprgsml , eller om gede EF-krav for beskatning af produkter .
<P>
Der skal ganske rigtigt tilstrbes en strre samordning mellem medlemsstaterne for at imdeg de voksende udfordringer p miljomrdet , men hovedvgten br lgges p gennemfrelse af princippet om , at det er forureneren , der skal betale , og ikke p at gennemtvinge en kunstig enighed .
<SPEAKER ID=130 NAME="Skinner (PSE)">
Labour-reprsentanterne i Parlamentet stemte imod ndringsforslagene om ndringer af beskatning og undlod at stemme i den endelige afstemning i overensstemmelse med reprsentanternes holdning til skat .
<SPEAKER ID=132 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Fiskeriaftalen med regeringen for Mauritius udlb den 2. december 2002 , og parterne var enige om at pbegynde genforhandling af aftalens tillgsprotokol .
Denne forhandling er dog blevet udskudt , fordi regeringen for Mauritius er ved at foretage en opgrelse over sine fiskeressourcer , hvilket har fet parterne til at foresl den nuvrende protokol forlnget for et r , med undrede fiskerimuligheder og fordelingsngle mellem medlemsstaterne , hvilket vil sige , at de otte nuvrende portugisiske langlinefartjer fortsat kan udnytte fiskerimulighederne .
Forlngelsen er sledes ndvendig , og jeg sttter den i denne sammenhng , selv om jeg beklager den forsinkelse , hvormed denne protokol forelgges Parlamentet til vurdering .
Det afgrende er imidlertid at skabe betingelser for , at der hurtigst muligt kan undertegnes en ny flerrig aftale .
At jeg stemmer for , er ikke ensbetydende med , at jeg sttter alle ordfrerens synspunkter .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har netop vedtaget hr . Anderssons betnkning om tilstrkkelige og bredygtige pensioner .
Det vedtog bl.a. punkt 16 , hvor Europa-Parlamentet anmoder om , at en forhjelse af den reelle pensionsalder gennemfres ved hjlp af incitamenter og ikke - jeg gentager " ikke " - ved at indfre negative foranstaltninger som f.eks. en drastisk nedsttelse af pensionens strrelse .
<P>
Hermed gr Europa-Parlamentet i den stik modsatte retning af den italienske regering , der har stillet forslag om , at man fra 2008 skal udskyde alderspensionen i fem r ved hjlp af negative foranstaltninger - som i sandhed er negative ! - nemlig pensionens fuldstndige fjernelse i fem r .
Dette vil give statskassen 25 milliarder euro i 2013 , mens der bliver 2 millioner arbejdspladser mindre til de unge og de arbejdslse .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , jeg stemte ikke for denne betnkning , da jeg mener , at dette sprgsml br lses af medlemsstaterne og via den nationale lovgivning uden indblanding fra Bruxelles .
<SPEAKER ID=136 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Den aldrende befolkning og den stadig lavere beskftigelsesgrad blandt ldre truer pensionssystemernes bredygtighed .
<P>
Vi er ndt til snarest muligt at reformere velfrdsordningerne .
Medlemsstaterne br samarbejde p pensionsomrdet gennem den bne koordinationsmetode , sledes at fortolkningsforskelle affdt af bilaterale skatteaftaler mindskes .
<P>
De undersgelser , der er foretaget om pensionssystemernes udvikling , viser , at en balance mellem konomiske og sociale bestrbelser er nglen til succes , eftersom den makrokonomiske politik og social- og beskftigelsespolitikken hnger sammen .
<P>
Den europiske beskftigelsesstrategi og Den Europiske Socialfond yder vigtige bidrag til fremme af ldres fortsatte beskftigelse og ansttelse .
Medlemsstaterne br vedtage foranstaltninger , der tilskynder til at udstte pensionen og - sammen med virksomhederne , arbejdstagerne og arbejdsmarkedets parter - befordre en aktiv alderdom .
Medlemsstaterne skal endelig i deres pensionssystemer bekmpe enhver knsbaseret forskelsbehandling og fjerne de forskelle , der stadig er mellem kvinders og mnds pensioner .
<P>
Af disse grunde har jeg stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Andersson-betnkningen er udformet som en beslutning om den flles rapport fra Kommissionen og Rdet om tilstrkkelige og bredygtige pensioner .
Den forsger at gre alle tilpas ved at understrege behovet for at forlige " den finansielle dimension " og " de sociale og velfrdsrelaterede aspekter " .
Betnkningen indeholder flere korrekte iagttagelser om bl.a. kvindernes situation .
Men disse gode hensigter bliver hurtigt tilintetgjort .
Ordfreren finder det nemlig pkrvet at indfje omfattende henvisninger til den europiske beskftigelsesstrategi , som er et meget drligt udgangspunkt for den nytnkning angende inkomstfordeling , der br ledsage den demografiske udvikling .
<P>
Betnkningen indeholder en positiv evaluering af de reformer , der er indledt i flere medlemsstater , uden at den massive modstand , de har fremkaldt i den berrte befolkning , nvnes .
Vi m erkende , at betnkningen med visse forbehold " sttter mlet om at hve den reelle pensionsalder " .
Vi afviser denne mlstning , isr fordi det er den eneste , der konkret kommer til udtryk , og som alle kommende reformer skal tage udgangspunkt i .
Disse reformer kmper vi imod sammen med millioner af arbejdstagere , og vi stiller et enkelt modforslag hertil , som bestr i at forhje arbejdsgiverbidragene .
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=138 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg glder mig isr over , at man i denne betnkning , som for frste gang detaljeret og systematisk undersger EU ' s medlemsstaters engagement for at vedtage en flles model for en fremtidig pensionspolitik , tager kvindernes problemer op p den mde , som jeg fik igennem i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
Det er klart , at vi skal sikre , at alle medlemsstater i deres pensionssystemer fjerner enhver diskriminering p grund af kn .
Det skulle jo allerede have vret tilfldet siden direktiverne fra 1970 ' erne om ligebehandling af kvinder og mnd med hensyn til social sikkerhed .
Alt efter land fr kvinderne pensioner , som ligger 16-45 % under mndenes .
<P>
For de kvinder , der er pensioneret i dag , skyldes det bl.a. , at de i deres unge r helt legalt kun havde krav p 80-90 % af mndenes ln , med samme kvalifikationer .
Denne diskriminering er varig , fordi kvinderne lider under den hele livet .
Som jeg havde foreslet , peges der i betnkningen ogs p problemet med social sikring af fraskilte kvinder .
Allerede i 1993 vedtog Europa-Parlamentet p mit initiativ en betnkning om pensionskrav for fraskilte eller separerede kvinder .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Etableringen af pensionssystemer blev tidligere betragtet som et skridt mod et civiliseret samfund .
Sammen kunne vi sikre vores fremtid og dermed opn sikkerhed p et tidspunkt i livet , hvor vi ikke lngere er produktive .
I dag spredes tanken om , at pensionsforpligtelserne er en byrde for samfundet , og at de ldre udnytter de yngre generationer .
Dette er ikke kun et result af en ndring i befolkningspyramiden , som er blevet meget smallere end fr , fordi der er frre unge nederst og flere ldre i toppen .
Det handler ogs om en kortsigtet tankegang , hvor der med udbredelsen af bl.a. individuelle pensionsordninger opfordres til at tnke p sig selv .
<P>
Ofte indser unge mennesker ikke , at de vil leve meget lnge , efter deres produktivitet er toppet .
Ofte indser de heller ikke , at mennesker slides hurtigere ned , da arbejdet i stigende grad kan sidestilles med en professionel sportsgren .
Der krves s hj produktivitet af medarbejdere , at mange er fysisk eller mentalt udbrndte , lnge fr de nr pensionsalderen .
I mange tilflde nsker arbejdsgivere ikke at anstte folk over 55 r .
Folk over 55 r er imidlertid ofte gode til frivilligt arbejde , som rdgivere eller som dagplejemdre .
Under disse omstndigheder er det mere indlysende at snke frem for at hve pensionsalderen .
At ngte pension til mennesker , der ikke lngere kan klare presset p arbejdet , vil skabe problemer , som ikke kan lses .
<SPEAKER ID=140 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
I Kommissionens meddelelse om tilstrkkelige og bredygtige pensioner har man analyseret medlemsstaternes frste nationale strategirapporter om pensionssystemerne .
Kommissionens analyse angr pensionssystemernes tilstrkkelighed , deres finansielle bredygtighed og behovet for modernisering .
Jeg bifalder selvflgelig konklusionen om , at medlemsstaterne allerede har pbegyndt reformprocessen , og at nogle har ivrksat vigtige reformer .
Det er heldigvis sket i Portugal .
Der er ogs en klar bevidsthed om behovet for nye reformer med henblik p at sikre pensionssystemernes bredygtighed p lang sigt i sammenhng med sunde offentlige finanser .
<P>
Jeg finder det vsentligt at rense denne debat for den demagogiske og retoriske sprogbrug , der fremhver sig selv som " bannerfrer for arbejdernes rettigheder " .
Mange nationale pensionssystemers manglende bredygtighed er sammen med den demografiske udvikling tvrtimod den sikre vej til en situation , der ganske alvorligt og - hvis intet bliver gjort - uopretteligt vil skade alle pensionerede arbejdstagere , bde de nuvrende og dem , der kommer til i fremtiden .
<P>
Ligesom ordfreren hylder jeg et tt samarbejde mellem medlemsstaterne p dette omrde , og fordi jeg er enig i de fleste af hans synspunkter om de tre fundamentale ml - tilstrkkelighed , finansiel bredygtighed og modernisering af pensionssystemerne - har jeg stemt for .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , som bekendt har Den Liberale Gruppe grundlggende stemt for Gil-Robles- og Tsatsos-betnkningen og udkastet til en europisk forfatning , som er fremlagt af EU-Konventet .
<P>
Som jeg sagde under forhandlingen , kan vi catalanske parlamentsmedlemmer fra partiet Convergencia i Uni ikke tilslutte os denne holdning , og vi har meddelt , at vi afholder os fra at stemme .
Efter afstemningen bekrfter vi endnu en gang vores beslutning om ikke at stemme og om at vente med at trffe vores endelige beslutning , indtil det endelige forfatningsudkast fremlgges af regeringskonferencen .
<P>
Vi beklager isr , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti og Den Socialdemokratiske Gruppe har stemt imod vores forslag om at anerkende og associere regioner med fuld lovgivningskompetence fuldstndigt i EU ' s institutioner , og ogs at forslaget om , at ombudsmndene for parlamenterne i disse regioner med lovgivningskompetence associeres med Den Europiske Ombudsmands opgaver , er blevet forkastet .
Jeg mener , det er en fejl , for det betyder , at millioner af borgere afskres fra den virkelighed , som de er tttest p .
Dette glder f.eks. for de statslse nationer og regioner med en strk personlighed og identitetsflelse , og jeg mener , at det derved gr stik imod vores erklrede ml om at vre tttere p borgerne og opbygge et folkenes Europa .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , afstemningerne her til formiddag har bekrftet vores bitre erkendelse af , at udkastet til en forfatning for Europa tilsidestter de grundlggende sociale hensyn og udgr en alvorlig trussel mod den europiske sociale model .
<P>
I srdeleshed har Parlamentet desvrre bekrftet , at det indebrer en konkret , alvorlig og farlig trussel mod public service .
Det var derfor ikke muligt for os - for ikke at nvne andre rsager som den fuldstndige afvisning af at tage de forfatningsmssige eller lovgivningsmssige regioner i betragtning - at tilslutte os flertallets nske om , at regeringskonferencen undlader at ndre den dybe uligevgt , der sledes er skabt mellem de strke og de svage .
Det er rsagen til , at vi stemte imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har undladt at stemme , fordi jeg beklager , at vores ndringsforslag om den kristne-jdiske arv ikke blev optaget .
Europa har kristne og jdiske rdder , det kan end ikke en marxistisk historielrer bestride . Uden disse rdder ville hverken Marx eller marxismen findes , og hvis Europa vender sig bort fra Gud og fra kristendommen og jdedommen , s skrer det sine egne rdder over , s synker det til bunds i materialisme , og s vil det mislykkes .
<P>
Desuden vil jeg i denne forbindelse gerne sige , at det er en illusion at tro , at denne traktat kan stilles ind i en osteklokke og aldrig ndres mere .
25 regeringer vil ikke mdes for ikke at gre noget , de vil arbejde med den , og vi hber , at de vil forbedre traktaten .
De vil forhbentlig tage de kristne-jdiske rdder med i pramblen og ogs foretage nogle institutionelle forbedringer , f.eks. n kommissr pr. medlemsstat , som jeg ogs finder vigtigt .
Vi vil ikke til at pakke hele pakken op , men der er et par konkrete forbedringer , som regeringerne br foretage i oktober .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , selv om jeg bifalder den tekst , der blev godkendt af konventet - som jeg deltog i som suppleant - stemte jeg ikke for betnkningen , eftersom man i denne betnkning ikke medtager en henvisning til Europas kristne rdder .
Desuden er man alt for opsat p at begrnse enstemmige afgrelser , som er en af de vrdier , Unionen byggede p i starten , ogs dengang den hed noget andet .
<P>
Efter min mening er enstemmige afgrelser et vrn om medlemsstaternes suvernitet , og de beskytter de nationale interesser , som ligger de fleste italienske politikere s meget p sinde .
Jeg hber , at regeringskonferencen i det store og hele bekrfter konventets arbejde , og at den ogs forsvarer det mod de vanvittige angreb fra kommissionsformand Prodi , som p enhver mde forsger at vende op og ned p det .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , udkastet til en forfatning for Europa minder mig om en cappuccino , som bestr af rigeligt med god kaffe , lidt let politisk skum og meget bitter institutionel chokolade .
Hvad angr samordningen af de konomiske og sociale politikker og udenrigs- og forsvarspolitikken , er det foreslede politiske grundlag meget tyndt .
<P>
Der vil givet opst konkurrence og konflikter mellem den faste formand for Det Europiske Rd og formanden for Kommissionen .
Kommissionens opdeling i ansvarshavende kommissrer og kommissrer uden stemmeret og flgelig uden ansvar vil svkke fllesskabsdynamikken , delgge Kommissionens image som et kollegium og svkke dens drivkraft .
<P>
Jeg hber , at regeringskonferencen vil lade sig inspirere af Kommissionens henstillinger og forbedre konventets udkast , sledes at jeg fuldt ud vil kunne tilslutte mig en virkelig europisk forfatning .
Under afventning af en bedre lsning stemte jeg hverken for eller imod .
<P>
Desuden skal jeg over for hr . Posselt ppege , at Europa ikke blot har en jdisk-kristen baggrund , men ogs en islamisk og ateistisk baggrund .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Mange tak , hr. formand . Da jeg nu ikke kan spare Dem for den ulejlighed , at jeg beder om ordet for en bemrkning til forretningsordenen , vil jeg fatte mig i korthed .
Jeg ville ikke opholde alle kollegerne fr , og normalt er teknikken meget venlig over for mig .
Mske blev min langsomhed ogs offer for Deres gldelige hurtighed .
I forbindelse med Gil-Robles-betnkningen blev min stemme til ndringsforslag 21 angende nr . 12a ikke registreret , jeg ville stemme imod .
<P>
Den egentlige grund til , at jeg har bedt om ordet , handler om i gr .
I dag var der for mig gldeligt mange afstemninger ved navneoprb , s jeg ikke kommer under mistanke for at tale p vegne af min egen pengepung .
I gr var det anderledes .
Men i dag skete det igen , at udkrslen fra Europa-Parlamentet var sprret af demonstranter , s udkrende biler mtte benytte indkrslen , og vi , som ville kre ind - jeg kom 12 minutter i 9 , da jeg lige mtte omkring mit hotel - dannede en kmpe k .
Jeg refererer til det , der blev sagt i gr , og jeg opfordrer p ny Prsidiet til at behandle sprgsmlet om , hvordan man kan sikre medlemmerne en passende adgang til at udve deres stemmeret .
Hvis Prsidiet ikke vil beskftige sig med det og ikke snarest muligt informerer medlemmerne , s m De regne med , at jeg vil blive ved med at tage det op i salen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Professor Tsatsos har nogle interessante , vrdifulde og progressive synspunkter om EU ' s forfatningstiltag .
Hvis disse synspunkter gik igen i den betnkning og det beslutningsforslag , han har udarbejdet sammen med hr . Gil-Robles , tror jeg , jeg ville stemme for .
Beslutningsforslaget er imidlertid prget af den indstilling , at man sliber kanter og for enhver pris gr p kompromis , og af en " realisme " , som fuldstndig mangler den kreative nd , som prger de artikler , den grske ordfrer har skrevet .
<P>
Desvrre er Europa-Parlamentet p denne mde bagud endog i forhold til Europa-Kommissionen med hensyn til vigtige institutionelle sprgsml som f.eks. antallet af kommissrer og deres rolle og formandskabet for Rdet .
Derfor har jeg p trods af de nyttige ider i beslutningsforslaget angende Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle , udviklingen af socialpolitikken samt folkeafstemninger undladt at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=149 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Europa-Parlamentets beslutningsforslag om indfrelse af en " forfatning for Europa " har til forml at f Parlamentets opbakning til et storstilet bedrageri af befolkningerne .
Man fremlgger en tekst som " forfatning " , som ikke alene ikke befster demokratiske landvindinger , men , som vi gentagne gange har fremfrt , tilfjer nye led til Mastricht- , Amsterdam- og Nice-traktatens lnker , som storkapitalen har bundet arbejdstagerne i EU-landene med .
<P>
Institutionaliseringen af markedskonomien , den yderligere militarisering af EU , i samklang med ?
? ?
? , som gr s vidt som til forebyggende interventioner under pskud af terr ? rtrussel , omfordelingen af magten til de strkes fordel og den endnu strre afgivelse af national suvernitet til det internationale magtcentrum er blot nogle enkelte af de " gaver " , som regeringskonferencen vil give monopolerne .
Det nye tiltag er i fuld overensstemmelse med de nuvrende politikker , angrebet p arbejdstagernes tilkmpede rettigheder , den ene terrorlov efter den anden og interventionerne mod befolkninger i hele verden .
Vi kan heller ikke undg at bemrke , at den antidemokratiske procedure , som er blevet fulgt ved udarbejdelsen af teksten , holdes frem som en model p demokrati og gennemsigtighed !
<P>
I ?
? ? er vi kategoriske modstandere af indfrelsen af en europisk forfatning , som styrker det imperialistiske EU .
Vi har tillid til , at befolkningernes kamp vil rive den bygning ned , som udbytterne har bygget , og skabe radikale samfundsndringer .
<SPEAKER ID=150 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson og Sandberg-Fries (PSE)">
EU-Konventets forslag og Parlamentets udtalelse er generelt i orden .
Srlig tilfredse er vi med , at fuld beskftigelse , benhed , lighed og bredygtig udvikling nu indgr som vsentlige dele af konventets forfatningsudkast , hvilket ogs bifaldes i Parlamentets udtalelse .
<P>
P nogle punkter har vi en anden holdning end den , der fremgr af udtalelsen :
<P>
Det br fremg , at EU-ret kun har forrang for national ret i tilflde , hvor EU har lovgivningsbefjelser .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke vre den eneste parlamentariske instans for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Ogs nationale parlamenter m kunne komme p tale .
<P>
Vi sttter solidaritetsbestemmelsen i forfatningsudkastet og er generelt positive , hvad angr forfatningsudkastets bestemmelser om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Vi stiller os dog meget tvivlende over for det , som i forfatningsudkastet kaldes " struktureret " og " tttere " samarbejde , og vi tolker udtalelsens bekrftelse af " strukturelt samarbejde " som en henvisning til netop den type samarbejde .
<P>
Forfatningsudkastets bestemmelser om Kommissionen er ikke hensigtsmssige .
Hver medlemsstat br have sin egen fuldgyldige kommissr med stemmeret .
<P>
Vi accepterer ikke forfatningsudkastets skaldte overgangsklausul og heller ikke forfatningsndringer uden enstemmighed og ratificering .
<P>
Kravet om enstemmighed br ikke afskaffes generelt for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og for skattepolitikken , som det foresls i udtalelsen .
<P>
Tidspunktet for regeringskonferencens afslutning br ikke prciseres .
Regeringskonferencen skal have lov at tage den tid , den tager , uanset formandskab .
<SPEAKER ID=151 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi har valgt at undlade at stemme i den endelige afstemning om ovenstende betnkning .
<P>
Vores holdning glder betnkningen og ikke konventsresultatet i sin helhed .
P visse omrder afviger betnkningen fra konventsresultatet .
<P>
Vi sttter arbejdet med at udarbejde en forfatning for Europa .
<P>
Vi har stttet konventsmetoden , som er en enestende ny mde at udarbejde EU-traktater p .
Vi gr ind for en konsolideret traktat med tydeligere kompetencefordeling .
Det er godt , at beslutningsprocessen forbedres og forenkles , og at borgerne fr strre muligheder for at stille institutionerne til ansvar .
<P>
Vi sttter konventets kompromis , selv om det p en rkke punkter afviger fra vores holdning .
<P>
EU skal vre begrnset og effektivt .
En forfatning br tydeligt markere grnsen mellem offentligt og privat samt EU ' s beslutningskompetence i forhold til medlemsstaterne .
<P>
Det er medlemsstaterne , som ejer traktaten .
Det er derfor en selvflge , at forfatningsndringer skal godkendes enstemmigt samt ratificeres af de nationale parlamenter .
Det betyder ogs , at vi stter sprgsmlstegn ved forfatningsudkastets artikel I-24.4 .
<P>
Det Moderate Samlingsparti modstter sig ligesom den svenske Rigsdag en fast formand for Rdet .
Vi kan heller ikke sttte en udvikling i retning af parlamentarisme p EU-niveau .
<P>
Vi fastholder , at EU ikke br have beslutningskompetence , hvad angr socialpolitik og skatter .
<P>
Vi efterlyser en livlig dialog og ser ingen fordel i , at regeringskonferencen afsluttes i efterret .
<SPEAKER ID=152 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod hr .
Gil-Robles Gil-Delgados og hr . Tsatsos ' betnkning , der udvikler en form for " omringningsstrategi " i forhold til regeringskonferencen , som gr ud p at tvinge reprsentanterne til mere eller mindre at ratificere konventets konklusioner .
<P>
Europa-Parlamentet tilkendegiver sledes , at det er bevidst om betydningen af de fderalistiske gennembrud , konventet er net frem til med sit udkast til en forfatning for Europa , hvilket ikke var en del af det oprindelige mandat fra Rdet . Det er et uventet resultat , som Parlamentet ikke nsker at stte over styr .
<P>
Kommissionen har ikke den samme strategi og har klart til hensigt at bruge regeringskonferencen til at opn endnu mere vidtrkkende resultater p det overnationale plan , i form af f. eks. en nsten fuldstndig ophvelse af afstemninger med enstemmighed , indfrelse af metoder til gennemfrelse af ndringer , der gr det muligt at tilsidestte modstanden i visse nationer og udbygge konomisk governance .
<P>
I alle tilflde er der tale om at g i retning af en europisk superstat , som befolkningen ikke nsker .
Det hber vi , at de nationale regeringer vil huske p under regeringskonferencen og ikke lade sig binde p hnder og fdder af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=153 NAME="Bonde (EDD)">
For hr . Antoni Macierewicz :
<P>
Det er ndvendigt at understrege den udemokratiske fremgangsmde , der har frt til konventets vedtagelse af forfatningsudkastet .
Konsensus betyder samtykke fra alle , men den vedtagne tekst opnede ikke en sdan godkendelse .
Det er indlysende , at et dokument , der er udarbejdet i modstrid med demokratiske principper , hverken kan vre til fordel for borgerne , staterne eller Europa selv .
<P>
Forfatningsudkastet ndrer de fundamentale principper , som EU fungerer p grundlag af ( vetoret , staters stemmeret , ligelig reprsentation i Europa-Kommissionen osv .
) . Disse principper spillede en vsentlig rolle i optagelsen af nye stater i Unionen .
ndring af principperne betyder at stille dem over for et fait accompli .
<P>
Formlet med forfatningsudkastet er at oprette en flles europisk stat , hvor beslutninger bliver taget hen over hovedet p borgere og regeringer uden henvisning til en folkeafstemning som en ndvendig metode til at udtrykke borgernes vilje ved et s fundamentalt emne .
<P>
I stedet for at plgge Europas borgere denne antidemokratiske forfatning skulle vi arbejde sammen , s vi i overensstemmelse med demokratiske principper kan skabe en gte aftale mellem Europas stater og borgere .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod udkastet til en forfatning for Europa , for ud over den nrmere ordlyd har denne forfatning til forml at blive et af de juridiske grundlag for de love , der udformes for at bevare den eksisterende sociale orden og sikre , at de besiddende klasser kan bevare deres privilegier .
<P>
Vores afvisning af den europiske forfatning er p ingen mde en tilbagetrkning til den nationale forfatning , der i lige s vid udstrkning er udformet for at forsvare borgerskabets og de udnyttende klasser .
Vi gr ind for et fuldstndigt forenet Europa , fra den ene ende til den anden , som er frigjort fra det hjere borgerskab og finanskoncernernes konomiske diktatur , og har ingen forstelse for den anakronistiske dvlen ved nationalstatens suvernitet .
<P>
Vi har hverken stemt for eller imod de fleste ndringsforslag , for selv de mest velmenende har til forml at forbedre en forfatning , som vi er imod .
<P>
Vi har hverken stemt for eller imod ndringsforslagene om afholdelse af folkeafstemninger om forfatningsudkastet .
Ud over det faktum , at sprgsmlene altid fordrejes af de myndigheder , der stiller dem , betragter vi ikke folkeafstemninger som et udtryk for folkets vilje i et samfund , hvor informationsmidlerne og medierne er monopoliseret af de rige .
<SPEAKER ID=155 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Min stillingtagen i dag foregriber p ingen mde min stillingtagen til den kommende forfatning for Europa .
<P>
Jeg gr principielt ind for en forfatning , men kan p nuvrende tidspunkt ikke tilslutte mig dem , der erklrer , at regeringskonferencen ikke br ndre konventets udkast vsentligt .
<P>
Valry Giscard d ' Estaings udkast er klart utilstrkkeligt p det sociale plan og i forhold til borgerne .
<P>
En forfatning skal desuden ikke fastfryse Unionens konomiske og politiske ramme og frarve borgerne enhver mulighed for at ndre samfundet gennem demokratiske afstemninger .
<P>
Jeg hber derfor , at regeringskonferencen vil foretage gennemgribende ndringer , som vil give mig mulighed for i sidste instans at stemme for forfatningen .
<SPEAKER ID=156 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg kan kun bifalde oprettelsen af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid og det arbejde , som det har udfrt , der reprsenterer en historisk milepl i den europiske integrationsproces .
<P>
Jeg bifalder bestrbelserne p at bringe Unionen tttere p borgerne og styrke dens demokratiske karakter og forbedre dens beslutningsdygtighed i sammenhng med udvidelsen .
<P>
Jeg bifalder styrkelsen ( selv om den er beskeden ) af Unionens rolle og handlemuligheder internationalt p baggrund af de udfordringer , som globaliseringen og den voksende gensidige afhngighed indebrer .
<P>
Jeg bifalder den kendsgerning , at de nationale parlamenter for frste gang i den europiske integrations historie fr en aktiv rolle i udarbejdelsen af den europiske lovgivning .
<P>
Unionen er blevet en juridisk person , og sjlestrukturen forsvinder , sdan som det s lnge har vret nsket .
<P>
Jeg bifalder den appel , der fremgr af hr . Gil-Robles ' fremragende betnkning , om , at EU ' s borgere br hres gennem folkeafstemninger , der s vidt muligt br afholdes p samme dag som valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg beklager , at det skiftende formandskab for Rdet forsvinder , og at der ikke er nogen henvisninger til vores flles kultur og historie .
<SPEAKER ID=157 NAME="Santos (PSE)">
Jeg har i overensstemmelse med PSE-Gruppens stemmevejledning stemt imod ndringsforslag 78 stillet af GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Jeg mener imidlertid , at nvnte ndringsforslag er grundlggende rigtigt , fordi det ppeger et af de svage punkter i det forfatningsudkast , som konventet forelgger for regeringskonferencen .
<P>
Dette udkast indebrer faktisk kun ringe fornyelse , hvad angr Europas konomiske styring , fordi det ikke definerer nogen forpligtelse til at samordne medlemsstaternes konomiske politik og heller ikke reviderer Den Europiske Centralbanks mlstninger , s de knyttes tttere til vkst- og beskftigelsespolitikkerne .
<SPEAKER ID=158 NAME="Ferber (PPE-DE)">
CSU-medlemmerne har stemt for Gil-Robles / Tsatsos-betnkningen , som anbefaler at indkalde en regeringskonference om Det Europiske Konvents udkast til en europisk forfatning .
<P>
Vi mener dog , at det er ndvendigt med nogle ndringer af udkastet .
Vi opfordrer indtrngende til , at man medtager en reference til Gud og kristendommen i forfatningens prambel .
Kristendommen har prget Europa , og gennemfrelsen af kristne vrdier br ogs vre en opgave for den europiske politik .
<P>
For at skabe mulighed for at slanke EU og koncentrere sig om EU ' s kerneopgaver krver vi isr , at der ikke sker nogen udvidelse af kompetencerne til at koordinere den konomiske politik og beskftigelsespolitikken for ikke at forringe den statslige politiks frihed , konkurrence og eget ansvar , at der ikke skabes retsgrundlag for at harmonisere tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse , srlig vandforsyning og vandrensning , at kompetencen for asyl- og indvandringspolitikken begrnses til mindstestandarder med undtagelse af regulering af enhver arbejdsmarkedsadgang for tredjelandsstatsborgere , at der ikke sker nogen udvidelse af sttte- og koordineringsbefjelserne inden for sport , energi og katastrofebeskyttelse , og at kompetencerne i forbindelse med det indre marked begrnses til initiativer , som primrt og direkte nedbryder mrkbare hindringer .
<SPEAKER ID=159 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning gentager sttten til konventets arbejde og resultater , som vi forkaster .
Som vi har ppeget , har den lidet demokratiske metode og de ikke mere demokratiske processer , hvorved konventet blev sammensat , gjort sit til , at der er blevet udarbejdet en tekst , som vi er frontalt imod , fordi vi ikke er enige i det samfundsprojekt , som den gr ind for .
Det bliver en stadig mere aggressiv kapitalisme , hvor samfundet organiseres efter den neoliberale ideologi , hvor alt kommercialiseres , hvor mennesket bliver mere og mere devalueret , hvor de sociale vrdier , som man hvder at forsvare , bliver sekundre , og hvor vi glider endnu lngere ned ad den vej , der blev anvist i Maastricht- og Nice-traktaterne .
<P>
Der er tale om et veritabelt angreb p principperne i Den Portugisiske Republiks forfatning .
Der er tale om en trussel imod suverniteten bde juridisk-institutionelt og p konkrete punkter , hvad angr borgernes grundlggende rettigheder og friheder .
Det er et forsg p at smide alle alternative veje til europisk integration i historiens skraldespand .
<P>
I stedet for som absolutte prioriteter at opstille strben efter fred , udvikling og konomisk og social samhrighed p grundlag af et hjt socialt velfrdsniveau for alle definerer teksten blot fred som en mulighed og ikke som en central mlstning , ligesom den vlger NATO-vejen med yderligere militarisme og opslutning om den amerikanske imperialisme .
<P>
Vi mener , at den kommende regeringskonference br forkaste dette udkast fra konventet og sge andre , alternative veje til positivt at lse de problemer , som vi str over for .
<SPEAKER ID=160 NAME="Flesch (ELDR)">
Jeg tilslutter mig generelt konventets udkast , forfatningsudkastet og det beslutningsforslag , vi har fet forelagt .
Medlemsstaterne br ikke foretage vsentlige ndringer p regeringskonferencen og sledes tage hele vrket op til fornyet behandling .
<P>
Dog mener jeg , at visse begrnsede ndringer er ndvendige , isr p det institutionelle plan .
Jeg tilslutter mig den tvivl og de henstillinger , Parlamentets ordfrere har forelagt , hvad angr formandskabet for Det Europiske Rd , og jeg er desuden foruroliget over den lsning , der er foreslet for Kommissionen og isr for fordelingen af mandaterne i Europa-Parlamentet , idet hverken beslutningen eller forfatningsudkastet indeholder tilfredsstillende svar i denne henseende .
<P>
Jeg har ikke nsket at styrke EU-modstandernes position og har derfor stemt for beslutningsforslaget . Men jeg er stadig bekymret .
Jeg hber , at regeringskonferencen vil vre i stand til at finde passende lsninger .
<SPEAKER ID=161 NAME="Frassoni (Verts/ALE)">
Jeg er ikke tilfreds med denne beslutning . Den er alt for lang , den er ikke srligt forstelig for uindviede , og den er uklar p et vsentligt punkt , nemlig revisionsprocessen .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt at beklage enstemmighedens bevarelse og Europa-Parlamentets manglende ratificeringsbefjelser .
Det var ndvendigt at fokusere p Parlamentets krav , eftersom forudstningen for , at vi kan fjerne de utilfredsstillende elementer i konventets tekst , netop er indfrelsen af en demokratisk ratificeringsmetode , der gr det muligt at n videre .
<P>
P dette punkt foretrak ordfrerne og et flertal i Parlamentet at bevare en ufleksibel og forkert holdning . Det er nemlig ikke rigtigt , at revisionsproceduren er en del af den aftale , der blev indget i konventet .
Det er faktisk det eneste , som vi beder regeringskonferencen om at tage stilling til !
<P>
Hvorfr stemte jeg s for denne beslutning , som jeg egentlig ikke bryder mig om ?
Det gjorde jeg , fordi det p nuvrende tidspunkt er ndvendigt at sende et klart budskab om , at man p regeringskonferencen ikke ensidigt skal tage de vsentlige punkter i konventets tekst op igen . Og det str der i beslutningen .
Hvis regeringskonferencen beslutter at tage aftalen op igen , vil vi fra den 4. oktober igen begynde kampen om dens indhold .
<SPEAKER ID=162 NAME="Fruteau (PSE)">
Konventet , der blev plagt at skrive udkastet til en forfatning for Europa med 25 medlemslande , afleverede sin opgave frst p sommeren .
<P>
Selv om man p visse punkter kan beklage status quo - men kunne det vre anderledes ? - kan man p andre punkter kun glde sig over konventets resultater .
<P>
Fremme af den territoriale samhrighed er nu en integrerende del af EU ' s overordnede ml . Som oversisk medlem af Europa-Parlamentet kan jeg kun glde mig over dette !
De , der hbede , at konventets arbejde ville give anledning til at lade EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , om de yderste randomrder udg , tog alvorligt fejl .
Denne artikel burde figurere i den nye forfatning , det var legitimt , men ikke givet p forhnd !
<P>
Jeg tolker dette resultat som et udtryk for viljen til at bygge et Europa forenet i mangfoldighed , et solidarisk Europa , et Europa , der nsker udvikling for alle , og som giver sig selv de juridiske muligheder for at n dette ml !
<P>
Det er denne kamp , jeg har frt sammen med blandt andre Pervenche Bers og Olivier Duhamel , som begge var medlemmer af de franske socialisters delegation i konventet , og jeg nsker at takke dem offentligt her .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=163 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI)">
Jeg har stemt imod denne betnkning , selv om der i visse ndringsforslag er medtaget nogle f af vores betnkeligheder med hensyn til fremtiden for vores kontinent .
Vi skal huske p , at betnkningen blev vedtaget i udvalget med 18 stemmer mod seks og fire , der udlod at stemme , hvilket tydeligt viser , at forfatningsudkastet mangler trovrdighed , og at betnkningen skal gre det ud for Parlamentets formelle vurdering .
<P>
Forfatningsudkastet medtager jo ikke de grundlggende kriterier i Unionen , som kunne skabe et nskvrdigt hjem for alle .
Som betnkningen bekrfter , kommer Unionens unikke egenskaber fra medlemsstaterne og borgerne .
<P>
Betnkningen giver iflge det forfatningsmssige udkast ikke plads til , at de europiske borgere kan eksistere som sdan , hvilket i praksis udelukker anerkendelse af de reelle statslse nationer i Europa , som det klart fremgr af udtalelser fra vores catalanske kolleger , hr . Gasliba og hr .
Mayol .
Denne udelukkelse glder uden tvivl hr .
Gil-Robles ' spanske nationalisme , men den stemmer p ingen mde overens med det , som hr . Tsatsos skrev efter Nice-traktaten om , at EU skal finde en vej , som indebrer en balance mellem de to modsatrettede poler effektivitet og legitimitet , en balance , som tager hensyn til , at Unionen pr. definition er en Union af borgere og stater .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=164 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod denne betnkning p samme mde , som vi har forkastet konventets forfatningsudkast forelagt af hr . Giscard d ' Estaing .
Dette udkast har ingen legitimitet , fordi det ikke er udtryk for Europas folks vilje . Konventet har blot vret en parodi p en demokratisk debat .
De personer , der har skrevet forfatningsudkastet og truffet beslutningerne , er ikke folkevalgte og har sledes ikke noget folkeligt mandat .
" Det civile samfund " er godt nok blevet hrt , men der har p intet tidspunkt vret tale om at inddrage borgerne i processen .
Endnu vigtigere er det dog , at der med denne traktat sker en forfatningsmssig stadfstelse af Europa som en liberal , NATO-venlig , militaristisk og antisocial enhed , der gr imod ateisme , sociale rettigheder , public service og arbejdernes interesser .
Vi ngter nu regeringskonferencen ret til at beslutte for os alle .
<P>
Og dog str der meget p spil .
Denne europiske forfatning for 450 millioner borgere vil f forrang for de nationale forfatninger .
Formen og indholdet vedrrer os alle .
Og derfor er en anden fremgangsmde pkrvet med afholdelse af bindende folkeafstemninger samme dag i hele Unionen , s det bliver muligt at komme igennem med et andet fremsynet udkast for Europa .
Den bedste mde at imdeg dette liberale Europa p er at mobilisere befolkningen , hvilket blandt andet vil ske p Det Europiske Sociale Forum , der afholdes i Saint-Denis i november i r .
<SPEAKER ID=165 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningen om forfatningstraktaten med en vis tven og insisterer derfor p at prcisere flgende : I et stadigt voksende EU er det positivt , hvis flertalsafstemningen bliver udvidet til forskellige omrder .
Jeg tror , det er for tidligt at vedtage en automatisk afskaffelse af enstemmigheden - som under alle omstndigheder kun skal bruges i undtagelsestilflde - for at ndre den til et superkvalificeret flertal efter 2009 .
Hvorfor allerede nu forudsige , hvad der skal ske i 2009 ?
Jeg er glad for , at denne passage , som stod i det frste udkast , nu er forsvundet .
<P>
Jeg har stemt imod  22 i beslutningen , fordi jeg mener , at den fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet , som er fastsat i protokollen om udvidelsen som bilag til Nice-traktaten , er afbalanceret .
Det kan ikke vre rigtigt , at antallet af medlemmer fra Luxembourg her i Parlamentet skal reduceres med en tredjedel .
<P>
Jeg er enig med Luxembourgs premierminister , hr . Juncker , i , at forslagene om formandskabet for de specialiserede ministerrd ikke er tydelige , at der alts er behov for en prcisering .
<P>
Det er heller ikke s smart at have to slags kommissrer med eller uden stemmeret .
Hvilket land fr en juniorkommissr hvornr ?
Det er alt sammen sprgsml , som endnu ikke er lst .
<SPEAKER ID=166 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Som mange nationale forfatninger er udkastet til den europiske forfatning fuld af fin retorik om f.eks. et hjt miljbeskyttelsesniveau , enkelte sociale punkter og afvisning af ddsstraf og forskelsbehandling , men det er ikke derfor , denne tekst oprindelig blev formuleret .
De virkelig tunge punkter er bekrftelsen af Rdets befjelser , som begrnser det parlamentariske demokrati , integrationen af EU i NATO samt etableringen af en kapitalistisk konomi i EU .
Snart vil der ikke lngere vre plads til den militre neutralitet uden for NATO , som lande som Sverige , Finland , Irland , strig , Cypern og Malta har kunnet opretholde hidtil .
Det handler ikke kun om i fllesskab at forsvare hinandens territorier mod angreb udefra , men ogs om at kunne gribe ind og forsvare vores egne interesser uden for NATO ' s og EU ' s territorier .
Forfatningen beskytter desuden virksomhedernes frihed og fri og normal konkurrence .
I det nyliberale EU betragtes offentlige forsyningsselskaber inden for offentlig transport , postydelser , energi og telekommunikation ikke lngere som vigtige flles opgaver , men udliciteres til profitjgere .
Sledes vil denne forfatning komme til at ligne forfatningerne i Cuba eller det tidligere Sovjetunionen , som ogs etablerede faste rammer for deres konomi som beskyttelse mod demokratiske beslutninger om ndringer .
Hvis EU skal have en forfatning , er dette den forkerte tekst .
Det er ndvendigt at holde folkeafstemning om dette emne i hver enkelt medlemsstat .
<SPEAKER ID=167 NAME="Muscardini (UEN)">
Ingen kan bengte ndvendigheden af et EU med nogle mere gennemsigtige institutioner , hvis respektive roller og kompetenceomrder er bedre fastlagt , og dermed ogs et mindre bureaukratisk EU , som i hjere grad er i stand til at gribe hurtigt ind , nr det er ndvendigt , nemlig et Europa , som overlader de rent interne anliggender til nationalstaterne og i stedet tager sig af de store problemer , der plager samfundet i almindelighed og vores kontinent i srdeleshed . Det er mlstninger , som ligger til grund for den tekst , konventet har udarbejdet i lbet af de 18 mneders arbejde .
<P>
Vi er tilfredse med konventets fastlggelse af , at Europa skal vre en Union af nationalstater , hvor man respekterer de enkelte medlemmers sprog , kultur og traditioner , og at denne Union , som styrkes ved hjlp af en forfatningstraktat , skal fre til en politik , en konomi og et samfundsprojekt , der kan beskytte Europas kommende generationer , men ogs de kommende generationer andre steder i verden . Det skal vre et Europa , som ved at forsvare demokratiet , friheden og freden for sine egne folkeslag ogs fremmer friheden , freden og retfrdigheden i andre dele af verden .
<P>
Netop for at respektere demokratiet opfordrer vi regeringskonferencen til at godkende forslaget om , at hver medlemsstat skal have en kommissr med stemmeret , og her minder vi om , at begrebet om ligevrdighed mellem landene uden hensyntagen til indbyggerantallet allerede opstod med Westphalen-freden .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=168 NAME="Pasqua (UEN)">
Vi troede ikke , det kunne blive vrre end udkastet til en forfatning for Europa , men det var at gre regning uden denne nye betnkning , der skal give sig ud for at reprsentere Parlamentets holdning under den nste regeringskonference .
<P>
Jeg m , hvad angr formen , gentage , at jeg absolut ikke kan godtage det arbejde , der er udfrt af konventet , der , m jeg om ndvendigt gentage endnu en gang , ikke havde demokratisk mandat til at udarbejde et udkast til en europisk forfatning .
Det er til stor fortrydelse for nogen en ufravigelig regel i et demokrati , der er sit navn vrdigt , at en konstituerende forsamling vlges ved almindeligt direkte valg .
I dette tilflde er dette princip ganske enkelt blevet tilsidesat .
<P>
Hvad angr indholdet , kan jeg ikke godtage en fremgangsmde , hvor Europa-Parlamentet opregner alle sine mere eller mindre ekstravagante krav ( Parlamentets valg af Kommissionens formand , udvidelse af den flles beslutningsprocedure , get deltagelse ved traktatndringer osv . ) og lgger et umdeholdent pres p medlemsstaternes reprsentanter i regeringskonferencen , der " er " og " skal " forblive det eneste kompetente organ med befjelse til at indlede en traktatndringsproces .
<P>
Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen , at jeg har til hensigt at stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=169 NAME="Patrie (PSE)">
Jeg stemte hverken for eller imod kompromisndringsforslag 7 , og jeg kan ikke tilslutte mig punkt 30 i forslaget til beslutning .
Jeg finder det misvisende at sige , at " det af konventet udarbejdede forfatningsudkast ( ...
) udtrykker viljen hos borgerne " .
Borgernes vilje vil nemlig frst vre kommet til udtryk i forbindelse med forfatningens ratificering ved en folkeafstemning p europisk plan .
<P>
Jeg har i vrigt stttet ndringsforslag 78 , hvori Parlamentet beklager , at man i forfatningens del III undret overtager alle Maastricht-traktatens artikler om Unionens konomiske og monetre politik , som er baseret p princippet om en ben markedskonomi med fri konkurrence ( artikel III-70 i forfatningsudkastet ) .
Dette ndringsforslag forekommer mig uundvrligt , hvis man vil skabe fuld sikkerhed for , at Unionen baseres p en social markedskonomi med stor konkurrenceevne , der tilstrber fuld beskftigelse og sociale fremskridt .
<P>
Hvad angr public service , stemte jeg for ndringsforslag 82 om at lade public service vre undtaget fra EU ' s konkurrenceregler .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=170 NAME="Poettering (PPE-DE)">
Jeg beklager , at PPE-DE-Gruppens ndringsforslag om at inddrage isr de jdisk-kristne rdder i forfatningsudkastet ikke har fet flertal i Europa-Parlamentet .
<P>
Forfatningsudkastet indeholder imidlertid allerede i den foreliggende form vigtige elementer for Europas kristne arv . Pramblen henviser sledes til Europas religise overlevering , og ved at inddrage chartret om grundlggende rettigheder bliver det kristne menneskebillede til et vigtigt grundlag for traktaten .
Desuden anerkendes i artikel 51 i traktatudkastet udtrykkeligt kirkernes og religise sammenslutningers status .
Dermed indeholder forfatningsudkastet vigtige elementer for Europas religise arv .
<P>
PPE-DE-Gruppen ville med sit forslag tilfje et vigtigt aspekt til disse elementer .
Det er nu op til regeringskonferencen og dermed til medlemsstaterne at tage dette forslag op og sledes supplere forfatningsudkastet .
<SPEAKER ID=171 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg beklager dybt , at et flertal i Europa-Parlamentet ( 283 stemte mod , 211 stemte for , og 15 undlod at stemme ) afviste PPE-DE-Gruppens ndringsforslag 23 om udtrykkeligt at nvne den jdisk-kristne religise arv i den planlagte forfatnings indledning .
Forslaget burde ikke vre kontroversielt , da det beskriver en historisk kendsgerning .
<P>
Vi nsker , at alle lande ogs fremover skal have hver sin kommissr , der alle har samme status og stemmeret .
Parlamentet siger nej til dette .
Vi beklager ogs Parlamentets sttte til indfrelsen af en EU-prsident , som indebrer afskaffelse af det skiftende formandskab for Rdet og dermed de sm landes ret til at lede Unionen .
<P>
Jeg forholder mig meget kritisk til den skaldte overgangsklausul i artikel I-24 om muligheden for at ndre beslutningsreglerne i Rdet ved en enstemmig afgrelse uden de nationale parlamenters godkendelse og uden indkaldelse af en regeringskonference i EU .
<SPEAKER ID=172 NAME="Saint-Josse (EDD)">
Denne betnkning er kendetegnet ved en rkke selvmodsigelser .
Den mest indlysende er , at Parlamentet gr ind for afholdelsen af regeringskonferencen , men tilskynder den til ikke at foretage sig noget .
<P>
Flertallet synes stort set at vre tilfredst med konventets resultat , men kan ikke bengte , at store og tilbagevendende problemer ikke er lst , herunder manglen p demokrati , gennemskuelighed og effektivitet .
<P>
Mere detaljeret er hvert enkelt forslag i modstrid med nsket om at bevare forskelligheden og respekten for demokratiet , fordi hele formlet er at give en overnational ensartet og bindende ret forrang .
<P>
Medlemmerne af Jagt , Fiskeri , Natur og Tradition i Europa-Parlamentets EDD-Gruppe mener , at konventsmetoden er faldet i samme flde som alle diplomatiske forhandlinger .
Beslutningen er blevet truffet af en lukket kreds af personer , som pberber sig ret til at gennemtvinge deres synspunkt , sdan som det er sket lige siden EU-samarbejdets start .
<P>
Det eneste punkt i udkastet fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er det sidste afsnit om hring af borgerne ved folkeafstemninger i de stater , hvor forfatningen tillader det .
<P>
Det er denne sandhedsprve , som forslagene om Europas fremtid reelt br udsttes for , idet den giver mulighed for en virkelig kontradiktorisk debat , som kan ligge til grund for den enkeltes stillingtagen .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=173 NAME="Theorin (PSE)">
Jeg kan ikke sttte udkastet til en forfatning for Europa af flere rsager .
Jeg er imod udviklingen i retning af en europisk stat og gr fortsat ind for mellemstatsligt samarbejde .
Jeg kan ikke sttte forslag om get militrt samarbejde , som jeg anser for et nationalt anliggende .
<P>
Statsdannelse krver en forfatning , en flles valuta , en flles domstol og et flles forsvar .
Nr man desuden anbefaler en flles prsident , udenrigsminister og finansminister og fjerner vetoretten i vigtige sprgsml , forstrkes statsdannelsen .
En sdan grundlggende ndring af EU ' s indretning br forelgges Europas borgere gennem folkeafstemninger .
<P>
Konventets medlemmer , der helt sikkert har gjort et solidt stykke arbejde , er heller ikke demokratisk valgt , og beslutningsprocessen i konventet , der ikke omfatter afstemninger , giver i sig selv anledning til strke indvendinger .
<SPEAKER ID=174 NAME="Turco (NI)">
Vi stemte imod dette meget komplekse udkast til forfatning , som er svrt at forklare og forst , og hvor det er vanskeligt at forestille sig , hvordan mekanismerne , rsonnementerne , befjelserne og modbefjelserne kommer til at fungere i virkeligheden .
Et meget komplekst institutionssystem er i sig selv ikke verdsligt , men skabt for bureaukratiets gejstlige , som fr situationerne til at fungere , nemlig situationer , som er ude af kontrol , og som ikke kan fungere .
<P>
Jeg vil ikke bengte , at der er sket fremskridt i forhold til den nuvrende situation , men det er fremskridt , som vedrrer interne omrder og beslgtede omrder .
Der er dog ogs sket tilbageskridt , f.eks. medtagelsen af artikel 51-I , nemlig den erklring , der er bilag til traktaten , og som ogs institutionaliserer de kirkelige bureaukratier .
Man tvinger nemlig EU til en regelmssig dialog med kirkerne og krnker sledes verdslighedsprincippet og princippet om adskillelse mellem offentlige institutioner og religise organisationer .
Hermed stadfster man en kirkelig indblanding , der risikerer at vre en fremskridtsfjendtlig hindring for de europiske borgeres ret til frit at tage stilling til etiske og videnskabelige sprgsml .
Desuden forhindrer man EU i at undersge kirkernes situation i medlemsstaterne eller tage den op til fornyet overvejelse , og hermed bevarer man de privilegier , som de nyder godt af takket vre de aftaler , de har indget med Franco i Spanien , Mussolini i Italien , Salazar i Portugal og Hitler i Tyskland .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=175 NAME="Vallv (ELDR)">
Jeg vurderer betnkningen positivt , idet den opfylder en stor del af de forhbninger , som den fremtidige EU-forfatning har vakt hos de politiske grupper her i Parlamentet .
<P>
Som parlamentsmedlem fra Catalonien , en statsls nation , der for jeblikket har et begrnset selvstyre inden for den spanske stat , kan jeg dog ikke acceptere manglerne i den fremtidige forfatningstekst , isr hvad angr to konkrete sprgsml .
<P>
For det frste indfres der ikke et klart system for , at regioner med lovgivningskompetence kan deltage i fastlggelsen af EU ' s politik .
Det fastsls heller ikke , at disse regioner har mulighed for at klage til Domstolen , nr deres kompetenceomrder er berrt .
<P>
For det andet indeholder den fremtidige EU-forfatning heller ikke bestemmelser om , at sprog , som er anerkendt som officielle i en medlemsstat , hvilket er tilfldet for catalansk , skal medtages i EU ' s sprogsystem .
<P>
Jeg hber , at medlemsstaternes regeringer p regeringskonferencen vil ndre teksten og tilnrme den til virkeligheden i dagens Europa med hensyn til de nvnte omrder .
<P>
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.00 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om Mellemsten .
<SPEAKER ID=180 NAME="Antonione">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er meget bekymrede over situationen og over de seneste begivenheder , der har rystet Mellemsten .
De planlagte likvideringer , som Israel har besluttet at benytte sig af for at fjerne Hamas ' ledere , de meget alvorlige og blodige terrorattentater , der gentagne gange har fundet sted i Jerusalem og Tel Aviv , den palstinensiske premierminister Abu Mazens fratrdelse , de hindringer , som prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed lagde i vejen for hans regering , den principielle beslutning , som Israels sikkerhedskabinet - det skaldte kitchen cabinet - har truffet om at udvise prsident Arafat fra de palstinensiske omrder , og forslaget om ligefrem at sl ham ihjel er alle elementer i en voldsspiral , der risikerer at komme ud af kontrol og gre en ende p hbet om at genskabe freden i Det Hellige Land .
Derfor er vi ndt til at standse voldens udvikling hurtigst muligt .
Det er ndvendigt , at der s hurtigt som muligt bliver vbenstilstand , s det bliver muligt at genoptage forhandlingsprocessen , og dette er hovedformlet med vores indsats .
<P>
Vi er nemlig stadig af den overbevisning , at den eneste mulige vej til en retfrdig og varig fred , som bygger p FN ' s resolutioner og principper , er en forhandling og en velvillig gennemfrelse af den proces , der er angivet i kreplanen .
Kun p denne mde kan vi virkeliggre den vision , som ogs det internationale samfund nsker , nemlig to stater , der lever fredeligt side om side , idet man respekterer Palstinas ret til selvstyre og israelernes ret til at leve i fred og sikkerhed .
<P>
Foruden den daglige indsats , der skal lse de kortsigtede problemer , skal vi gre en omfattende indsats , som bygger p en langsigtet vision om et omrde med fred , forstelse , dialog , fremgang og sikkerhed p begge sider af Middelhavet .
Denne vision frer os til Euro-Middelhavs-ministerkonferencen i Napoli , hvor vi hber , at man puster nyt liv i Barcelona-processen , og at den sledes kan vre med at skabe fred og stabilitet i Mellemsten , ogs i et bredere Mellemsten .
<P>
Mine damer og herrer , nr det glder dette sprgsml , er det af strste vigtighed , at EU flger en konsekvent linje , som medlemsstaterne i hj grad er enige om , og som er et resultat af fortsatte og grundige drftelser af forskellige vurderinger og opfattelser .
Det er nemlig kun ved at vise konsekvens og st sammen , at EU - hvilket vi hber s inderligt - kan styrke sin rolle og sin indflydelse i kvartetten og i dette omrde .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at de 25 lande p Generalforsamlingen i New York enigt og enstemmigt vedtog den resolution , hvor man kraftigt opfordrer den israelske regering til ikke at gennemfre beslutningen om at udvise Arafat .
<P>
Hvilken strategi skal vi anvende ?
For det frste mener vi som sagt , at israelernes og palstinensernes umiddelbare og velvillige gennemfrelse af kreplanen er den eneste vej til en fredelig lsning p konflikten .
Derfor har vi i vores indsats lagt en fast linje , hvor vi krver , at terrorstrukturerne afskaffes , og at begge parter undgr handlinger , der kan give nring til voldsspiralen .
<P>
For det andet er vi af den opfattelse , at kun en omfattende international indsats kan skabe det gunstige klima , der er ndvendigt for kreplanens succes .
Derfor har vores handlinger lige siden formandskabets start konsekvent vret fokuseret p at gre kvartettens rolle som drivkraft bag de to parters forhandlingsproces mere effektiv - ogs nr det glder dens rolle p stedet - og samtidig styrke EU-indsatsens trovrdighed og autoritet i kvartetten .
Selv om det utvivlsomt er USA , der har den strste indflydelse p hele processen , br det nemlig undgs , at USA handler unilateralt og gr enegang p dette omrde . EU ' s rolle skal sledes anerkendes .
Vi m nemlig ikke glemme , at en fredelig lsning p konflikten mellem Israel og Palstina er en prioritet i EU ' s internationale indsats .
Ikke alene finder denne krise sted ved EU ' s sydlige grnser og har en destabiliserende virkning p hele Mellemsten og Middelhavsomrdet ; den har ogs mere vidtrkkende negative konsekvenser for dialogen mellem kulturer og religioner og for bekmpelsen af international terrorisme .
<P>
I vores konkrete gennemfrelse af den klare strategi , som jeg lige har ridset op , har vi i trd med det strke europiske engagement , som gr flere r tilbage , lagt srlig og konstant vgt p konflikten mellem Israel og Palstina .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil nu komme tilbage til de aktuelle begivenheder og fortlle Dem om de initiativer , som formandskabet har taget for at imdeg de seneste dramatiske episidoder , der har frt til vbenhvilens ophr og genoptagelsen af den forfrdelige voldsspiral .
<P>
Ud over vores sttte til indsatsen fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , Javier Solana , der har besgt omrdet flere gange , har vi holdt lbende kontakt til USA , Rusland og FN - de andre medlemmer af kvartetten - for at flge situationen i omrdet og vurdere alle dens konsekvenser , s vi kan trffe hurtige og hensigtsmssige initiativer , der stter gang i forhandlingsprocessen igen .
Vi har desuden srget for , at kvartettens srlige udsendinge straks begynder at mdes regelmssigt igen , og at dens ministre mdes i forbindelse med ministerugen i FN ' s Generalforsamling .
Alle kvartettens medlemmer er nemlig enige om , at kvartettens rolle br styrkes yderligere .
<P>
Via forskellige kontakter har vi gjort parterne opmrksomme p , at det er absolut ndvendigt , at der straks bliver truffet konkrete foranstaltninger for at gre en ende p volden og undg handlinger , der risikerer at forhindre forhandlingernes genoptagelse .
De fremskridt , der skete i ugerne efter kreplanens vedtagelse , viser , at dette er den rigtige vej .
P trods af alt det , der er sket , er det vores pligt ikke at miste modet , for der er stadig mulighed for at n disse mlstninger , og volden m ikke forhindre os i at udnytte denne mulighed .
Dette var ogs hensigten med det italienske EU-formandskabs offentlige erklring den 11. september i r , der blev afgivet p partnernes vegne og med deres samtykke .
<P>
Mine damer og herrer , de palstinensiske og israelske ledere har et meget stort ansvar over for deres befolkninger og over for det internationale samfund .
Derfor forventer vi , at de gr en kraftig indsats , og at de udviser strre beslutsomhed og ikke mindst et stort mod , nr det glder om for enhver pris at forflge mlstningen om fred .
<P>
Det er vigtigt , at man hurtigst muligt fr lukket det regeringshul , der er opstet med premierminister Abu Mazens afsked .
Det er ndvendigt , at den nyudnvnte premierminister Abu Ala hurtigt danner en ny regering , som bestr af kompetente politiske personligheder fra Palstina , der nyder hans og det palstinensiske folks tillid .
Denne regering skal flge de retningslinjer , som premierminister Abu Mazen har ridset op for at bringe volden til ophr og for resolut at g forhandlingsvejen .
Abu Ala skal ogs hurtigst muligt og uden tven n nogle konkrete og reelle resultater p sikkerhedsomrdet , idet han beslutsomt bekmper terroristernes vold .
Ud fra dette synspunkt skal det - uafhngigt af sammenstningen af det nationale sikkerhedsrd , som prsident Arafat nu skal til at udpege - vre den nye regering , som har den fulde kontrol med sikkerhedsstyrkerne .
Hvis de flger denne vej , kan Abu Ala og hans regering regne med EU ' s helhjertede sttte .
<P>
Her vil jeg gerne gentage , at vi er af den opfattelse , at der p ingen mde m vre nogen form for tolerance over for terrorisme .
Som EU-formandskab har vi - hvilket afspejler en meget udbredt holdning hos den europiske offentlighed - kraftigt fordmt de palstinensiske ekstremistorganisationers terrorangreb .
P EU ' s udenrigsministres uformelle rdsmde i Riva del Garda i starten af denne mned besluttede man ogs at medtage den politiske flj af Hamas p den europiske liste over terrororganisationer .
Dette var en ndvendig handling , eftersom EU havde givet denne organisation nogle klare advarsler p Det Europiske Rd i Thessaloniki , og hvis ikke vi havde fulgt op p disse advarsler , ville det have skadet EU ' s trovrdighed som indflydelsesrig aktr i omrdet .
Det glder mig meget , at vi i Rdet nede til en konsensus , der overvandt den tvivl , som nogle partnere nrede , og at vi sledes fik fastlagt en strk flles holdning , som der var enighed om .
<P>
Vi mener desuden , at de reformer , som Den Palstinensiske Myndighed har ivrksat , og som flger kriterierne om demokrati , gennemsigtighed og effektivitet , ligeledes er en ndvendig forudstning for oprettelsen af en fredelig , stabil og demokratisk palstinensisk stat .
Disse reformer skal viderefres , og dem skal EU og det internationale samfund sttte .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil nu gre klart rede for formandskabets holdning til prsident Arafat .
Vi kan ikke lgge skjul p , at han har spillet en overvejende negativ rolle i de sidste par mneder , eftersom han har bidraget til splittelsen i Den Palstinensiske Myndigheds ledelse og undermineret premierminister Abu Mazens indsats , hvilken fik ham til at g af .
Netop p grund af Arafats historiske rolle og hans ansvar over for det palstinensiske folk forventer vi , at han ndrer holdning , at han giver sin fulde sttte til den nyudnvnte premierminister Abu Ala , og at han tydeligt fordmmer terroristernes vold .
Sdan som formandskabet offentligt har understreget over for den israelske regering , er Arafat ikke desto mindre palstinensernes retmssigt valgte prsident , og det ville vre uacceptabelt - og en meget alvorlig fejl - at sende ham i eksil .
<P>
Derfor har EU - med sttte fra USA , Rusland og en lang rkke andre medlemmer af det internationale samfund - bedt Israel om at ndre sin beslutning og garantere , at der ikke sker prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed noget . Ddstruslerne er nemlig uacceptable .
<P>
Vi har desuden mindet den israelske regering om ndvendigheden af at vise mdehold og definitivt bringe de planlagte likvideringer til ophr , som ikke bare i er strid med international ret , men ogs alt for ofte krver uskyldige ofre , hvilket i hj grad er med til at give nring til vreden , frustrationen og volden .
Vi har ligeledes opfordret den israelske regering til at gre en strre indsats for at forbedre forholdene for den palstinensiske befolkning i omrderne .
<P>
Endelig har vi slet fast over for Israel - hvis krav om sikkerhed vi heller ikke undervurderer - at EU forventer , at der snarest muligt bliver taget yderligere konkrete skridt i den retning , der er angivet i kreplanen . Vi forventer navnlig , at enhver bosttelsesaktivitet i de palstinensiske omrder ophrer , at man fjerner de kolonier , der er opfrt efter marts 2001 , og at man holder op med at bygge sikkerhedsmuren efter den aktuelle plan , hvor den " grnne linje " overskrides , hvilket hindrer enhver mulighed for en forhandlingslsning p konflikten .
<P>
Mine damer og herrer , EU skal spille en vigtig rolle i kvartetten , nr det glder om at stte gang i forhandlingsprocessen efter de retningslinjer , jeg har nvnt .
Denne diplomatiske indsats skal dog ledsages af en indsats p stedet .
Vi er overbeviste om , at EU sammen med USA kan spille en mere betydningsfuld rolle i det internationale overvgningssystem , der er taget hjde for i kreplanen lige fra frste fase .
Muligheden for en strre europisk deltagelse vil ogs blive drftet p kvartettens kommende ministermde i New York .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , desvrre er vi endnu en gang net til et kritisk punkt i Mellemsten-konflikten , og det bliver vrre af , at man reelt gjorde sig nogle forhbninger , fordi der lod til at vre en flles vilje til under alle omstndigheder at n videre for enhver pris .
Historien - og navnlig denne konflikts historie - har lrt os , at det netop er p det tidspunkt , hvor forhandlingerne giver de frste resultater , at de radikalt yderliggende krfter , som er modstandere af enhver form for fred , gr mest voldeligt til vrks .
Men det er netop i sdanne jeblikke , at det internationale samfund har ansvaret for at lgge pres p parterne , s de klart flger forhandlingsvejen i stedet for at gribe til vold .
EU vil naturligvis sikre , at bde omrdet og parterne tydeligt mrker EU ' s indsats for at fremme forhandlingerne og freden .
Vi hber virkelig , at vi i den henseende kan regne med sttte fra Parlamentet , som lnge har fulgt Mellemsten-konflikten p tt hold og gjort en indsats i den forbindelse .
<SPEAKER ID=181 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen deler rdsformandskabets opfattelse af det , der kort kan beskrives som mellemstfredsprocessens forlis .
Kreplanens fremtid afhnger efter vores opfattelse af et resolut og klart engagement fra de to parters og det internationale samfunds side .
Det , der mangler , er den politiske vilje , som er en afgrende forudstning for fred , og som ikke er til stede i dag .
Vi havde hbet , at kreplanen ville have skabt den politiske vilje til at ivrkstte visionen om to stater , Israel og Palstina , der kunne leve side om side i fredelig sameksistens .
Er det endnu muligt ?
Ja , men kun hvis Israel igen fr en vis flelse af tryghed , p ny bliver accepteret i regionen og kan have tillid til de palstinensiske strukturer , og hvis palstinenserne samtidig konstaterer , at Israel accepterer deres nske om at opbygge en nation p det territorium , Israel erobrede i 1967 , og deres hb om at forbedre deres konomiske og humanitre vilkr .
<P>
Hvad skal der til i dag for at genoplive denne kreplan , som er kommet meget drligt fra start ?
<P>
P israelsk side ville det vre hensigtsmssigt at vedtage tilstrkkeligt mange foranstaltninger , der har til forml at genskabe tilliden , ved bl.a. at standse de udenretlige henrettelser og gengldelsesnedrivninger af beboelser , afvikle alle de ulovlige bosttelser , der er opfrt siden september 2000 , indstille koloniseringsforanstaltningerne og lse de problemer , der er forbundet med " sikkerhedsmurens " beliggenhed .
<P>
Palstinenserne br for deres del trffe synlige og effektive foranstaltninger , der kan forhindre , at enkeltpersoner eller grupper organiserer og udfrer terrorangreb mod israelerne , bremse oprrshandlingerne , offentligt bekrfte Israels ret til at eksistere , fremskynde forberedelserne af valget , udarbejdelsen af en forfatning og det civile samfunds inddragelse i reformen .
<P>
Det internationale samfund br efter vores opfattelse presse p for at opn en hurtig lsning af sikkerhedsproblemet og tilbyde hurtig og effektiv konomisk sttte .
Kvartetten holder mde i New York i morgen , og EU vil benytte lejligheden til at forsge at f alle parter til at tilslutte sig en reel samordning af kvartetten , hvad angr sttte til og opflgning af denne kreplan .
<P>
Hamas er , hvilket rdsformandskabet har oplyst , nu opfrt p listen over terrororganisationer . Det er dog ikke tilstrkkeligt at forbyde denne organisation i USA og Europa .
Det er ndvendigt at g endnu lngere .
Yderligtgende krfter ver indflydelse gennem de sociale ydelser og inden for uddannelsesinstitutionerne , og vi br ikke njes med at bidrage til at afskre deres finansieringskilder .
Vi br ogs styrke Den Palstinensiske Myndigheds mulighed for at varetage lokale funktioner .
UNRA kan ligeledes bidrage hertil .
Vi mener , at en forbedring af sikkerheden og bekmpelsen af yderligtgende bevgelser frst og fremmest krver en indsats i forhold til befolkningen .
Kommissionen har annonceret et program til sttte af Den Palstinensiske Myndigheds reformer og diverse foranstaltninger til afhjlpning af de konomiske og humanitre problemer .
Vi har i r til hensigt at forpligte os for omkring 245 millioner euro .
Denne indsats er blevet opmuntret af , at USA for nylig har ydet sttte til Den Palstinensiske Myndighed , og at de israelske myndigheder igen udbetaler skatteindtgterne til Den Palstinensiske Myndighed .
Men det er imidlertid langtfra nok til at bringe Den Palstinensiske Myndighed p ret kurs igen .
Den konomiske situation vil ikke blive bedre , hvis afsprringen opretholdes . Israel br hjlpe Den Palstinensiske Myndighed i gang igen .
Vi br ligeledes fortsat krve , at samtlige arabiske stater standser den offentlige og private finansiering af terrorgrupper og lukker deres reprsentantskaber .
<P>
Vi europere har meget mere at tilbyde befolkningerne i Mellemsten i form af en tilnrmelse af forbindelserne gennem Euro-Middelhavs-partnerskabet og nettet af associeringsaftaler , der er p nippet til at vre fuldstndiggjort .
Det skal i denne forbindelse oplyses , at vi gr fremskridt i forhold til Syrien , det sidste land , forhandlingerne ikke er afsluttet med .
Vi har forelagt det nye initiativ vedrrende politikken for godt naboskab i det udvidede Europa , som belyser alle de muligheder , der foreligger for udvidet samarbejde med henblik p konomisk og social integration af Euro-Middelhavs-regionen , men kun fremskridt i forbindelse med fredsprocessen vil gre det muligt for vores partnere i denne region at drage det fulde udbytte af de muligheder , EU til stadighed tilbyder p dette omrde
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , situationen i Mellemsten synes at vre prget af hblshed .
Efter fjernelsen af den irakiske diktator nrede vi alle et hb om en fredelig samfundsorden i Mellemsten .
Dette hb er slet fejl , og det ser ud , som om alle fredsbestrbelser og kreplanen for fred er mislykkedes .
<P>
Mahmud Abbas er efter bare fire mneder blevet aflst af Ahmed Qurei .
Personer er naturligvis vigtige , og vi ved ogs , at Israels ministerprsident , Ariel Sharon , og palstinensernes prsident , Yassir Arafat , er de afgrende personligheder . Men helt centralt handler det om menneskene i disse lande .
Ministerprsident Sharon er demokratisk valgt , og ogs prsident Arafat er demokratisk valgt .
Jeg ved ikke , om valget opfylder alle kriterier for demokrati , men han er valgt .
Han har ogs modtaget Nobels fredspris , og det kunne mske vre et incitament til , at den israelske regering og palstinenserne tager trden op fra den tid , hvor der bestod et fllesskab mellem ministerprsident Rabin og palstinensernes prsident Arafat .
<P>
Vi str over for vldige problemer , som vi alle er bekendt med .
For vores gruppe er det helt klart , at de menneskeforagtende selvmordsangreb p ingen mde kan forsvares . Unge mennesker , som man lover paradiset , bliver misbrugt , og andre uskyldige mennesker bliver myrdet .
Det frer til et kredslb af vold , til ddslisterne p Israels side , som vi p ingen mde kan acceptere , fordi det , som hr .
Lamy og hr . Antonione sagde , ikke kun er de eftersgte forbrydere - hvis de da er det - der bliver ramt , men ogs mange uskyldige mennesker .
En je for je- og tand for tand-politik frer ikke til nogen lsning .
Vi oplever et hadefuldt sprog fra Hamas og Islamisk Jihad og ogs hadefulde handlinger , og det frer alt sammen til yderligere eskalation .
Vi har Israels illegale bosttelser i Vestjordan , som er en stadig provokation for menneskene i Palstina .
Jeg citerer Frankfurter Allgemeine Zeitung fra 8. september , hvor der stod : " Den symbolske fjernelse af nogle containere i illegale bosttelser i Vestjordan var for lidt , til at palstinenserne kunne opleve det som en opmuntrende succes .
" Opfrelsen af en mur bestyrker den dybe flelse af konstant ydmygelse p Palstinas side .
<P>
Vores ml m vre , at Israel kan leve inden for sikre grnser , og at Palstina kan leve inden for sikre grnser , og vi siger , at alle mennesker i regionen , hvad enten de er israelere eller palstinensere , er udstyret med samme vrdighed .
Derfor er der ikke andre alternativer end at fortstte med fredsbestrbelserne , selv om det ser s hblst ud .
Jeg siger for mig selv personligt , ikke for min gruppe , at jeg ikke tror , at en fredslsning er mulig uden en international militr fredsstyrke .
Hvis ikke man skiller de to parter ad med en international militr fredsstyrke , vil der efter min mening ikke kunne findes en lsning .
Man kan heller ikke forlange alt af amerikanerne , som i forvejen ikke er s handlekraftige i dette sprgsml p grund af valgkampen .
Vi br fortstte vores bestrbelser i EU - og jeg er glad for det fllesskab , der her kommer til udtryk - sammen med USA , sammen med FN , sammen med Rusland .
Vi er ndt til at fortstte dem , fordi det drejer sig om menneskene i Mellemsten .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , de israelske trusler om at myrde Yassir Arafat er ikke kun moralsk forkastelige , men ogs politisk uacceptable og absurde , medmindre naturligvis formlet er at skabe kaos i regionen .
Ved vi ikke alle , at Hamas og Islamisk Jihad netop betragter Arafat som den hindring , der forhindrer dem i at forsge et overgreb p Israel ?
Hvordan skal palstinenserne forhandle med nogen , som p denne mde nsker at myrde deres prsident , som blev demokratisk valgt i 1996 i et demokratisk og retfrdigt valg under overvgning af observatrer , herunder vores egne ?
Helt rligt , den eneste mde , hvorp man legitimt og p moralsk acceptabel vis kan skille sig af med Arafat , er ved det valg , der er indeholdt i kreplanen .
<P>
George Bush har netop - selv om det lyder sarkastisk - sagt , at " i USA befrier vi folk p en fredelig og ordentlig mde " , men han har alligevel nedlagt veto i Sikkerhedsrdet mod en resolution , som netop forsvarede dette og var imod politisk mord .
Jeg vil gerne her og nu fremhve prsident Chiracs politiske realisme , da han i New York erklrede , og jeg citerer ordret , hr. formand : " Man kan mene , hvad man vil om Arafat , men sandheden er , at han er det palstinensiske folks valgte myndighed og lovlige reprsentant .
Jeg tror ikke , at andre end han kan acceptere en aftale p palstinensernes vegne .
" Citat slut .
<P>
I denne sammenhng og i forbindelse med bosttelserne giver det lidet hb , at Colin Powell i mandags sagde , og jeg citerer : " Det er meget vanskeligt , om ikke umuligt for den israelske premierminister at sige til sit folk , at han giver efter for amerikansk pres .
" Citat slut .
Jeg sprger mig selv , om ikke palstinenserne har givet efter ved at reformere deres finansministerium og oprette posten som premierminister imod Arafats oprindelige vilje , selv om det i sidste ende blev med hans godkendelse .
<P>
Men hvis man nsker at lytte til en israelsk stemme i forbindelse med Yassir Arafat , s lyt venligst til Shimon Peres , som , da han fyldte 80 r , bekrftede flgende : For det frste at Arafat har accepteret teorien om to stater og har droppet iden om at destruere Staten Israel , for det andet at han har accepteret grnserne fra 1967 og givet afkald p grnserne fra 1948 , og for det tredje at han har indvilget i at forhandle .
Shimon Peres siger - og det er sandt - at Yassir Arafat kun har n stor fejl , nemlig at han ikke bekmper Hamas ' og Jihads fundamentalistiske militser .
Jeg siger imidlertid , at s lnge den israelske regering ikke trffer konkrete foranstaltninger , som er trovrdige for den palstinensiske befolkning , f.eks. om de selektive mord , bosttelserne eller skammens mur , vil ingen palstinenser opn tilstrkkelig popularitet eller f tilstrkkelig politisk opbakning til at bekmpe de islamiske ekstremister .
<P>
Hr. formand , frst nr de ikke-terroristiske krfter har skabt et konsolideret politisk rum , hvilket Israel indtil dato ikke har leveret , har terroristerne tabt krigen .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , for to uger siden indkaldte en avis fra London til et mde mellem ledende journalister fra Israel og Palstina . Det var det frste af sin art efter starten p den nuvrende intifada .
<P>
En rkke deltagere fra begge sider udtrykte deres overbevisning om , at denne konflikt reelt er en " konflikt af det 22. rhundrede " . En krig , som varer 100 r , og som delgger deres brnebrns brns liv .
En konflikt , som kan opbruge optimismen hos selv de strste optimister , krver endnu en gang strste tlmodighed og engagement .
<P>
Men uanset situationens grusomhed kan vi ikke tillade os at fortvivle .
Hvis de to parter har bevget sig for langt vk fra kreplanens vej mod fred og forsoning , m vi lokke dem tilbage .
<P>
EU skal fortsat spille en afgrende rolle i forsget p at skabe fred i Mellemsten .
Strre engagement med Israel kan muligvis medvirke til dette .
At opn fred krver desuden en strk og ansvarlig Palstinensisk Myndighed , der fungerer .
Derfor har Unionen brugt mere end 300 millioner euro siden 2000 til at holde Den Palstinensiske Myndighed funktionsdygtig .
En effektiv og lovlig Palstinensisk Myndighed er vsentlig for at eliminere terroristorganisationerne .
Palstinenserne har ogs brug for en kraftig stemme i forhandlingerne med Israel .
EU skal ge sttten til Den Palstinensiske Myndigheds konomiske reformer for p den mde at blive i stand til at tage afstand fra terrorisme .
<P>
Vi har desuden givet mere end 30 millioner euro til det vigtige arbejde med at srge for grundlggende offentlige ydelser i de palstinensiske kommuner , fordi det er p den mde , man bekmper fortvivlelse - med rent vand og klassevrelser , med tilsagn om normalitet og fred .
<P>
Vi kan beklage Yassir Arafats uforsonlige holdning , men vi skal huske p , at hvis den palstinensiske befolkning skulle stemme i morgen ved et retfrdigt og gennemsigtigt valg , som vi gerne vil have , s ville de sandsynligvis vlge ham som deres leder igen .
Den bedste mde at sikre det resultat ville for Israel vre at gre ham til martyr .
Det er ikke op til os at afgre Arafats rolle i fredsprocessen , ligesom det heller ikke er op til Israel eller USA .
<P>
Vi kan imidlertid p ingen mde acceptere terrorisme .
Derfor bifalder min gruppe , at Hamas medtages p den europiske liste over terroristorganisationer .
Selvmordsbomber har krvet et alt for stort antal israelske liv , og de politiske apologeter for terror kan ikke f sttte , s lnge drabene fortstter .
<P>
Parterne p begge sider m indse , at denne konflikt ikke kan lses ad militr vej .
Israels udenretslige drab skal bringes til ophr , for de vil kun medfre flere terrorister , ikke tvinge palstinenserne til forhandlingsbordet .
Israel skal trkke sine styrker tilbage fra de besatte omrder , og oprettelsen af bosttelser skal stoppe .
<P>
To stater , der lever side om side i fred - det er den eneste holdbare lsning .
Israels eksistens som jdisk stat og som et demokrati krver en palstinensisk stat .
Alternativerne er palstinensisk apartheid , eller at Israels status ubarmhjertigt ndres til en jdisk enklave .
<P>
Den kreplan , som EU var en af de hovedansvarlige for , anerkender dette , og min gruppe er fortsat fast overbevist om , at den skal gennemfres .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg takker Europa for enstemmig stillingtagen i FN ' s Generalforsamling .
Europas intervention vil vre vigtigere end nogensinde for at redde situationen .
Det er det budskab , prsident Arafat sendte til os fra Ramallah sidste lrdag , hvor han var synligt styrket som flge af den bevgende sttte , han modtog fra sit folk som reaktion p Ariel Sharons forflgelse af ham personligt .
Samtidig var han dog yderst bekymret over den stadig mere uudholdelige situation , hans landsmnd ptvinges .
<P>
Efter den israelske regerings bestyrtende principafgrelse om at lade en valgt prsident udvise fra sit land eller iflge Sharon-regeringens lsning nummer to at udrydde ham fysisk fandt GUE / NGL-Gruppen det pkrvet gennem sin formand og vores kollega , Luisa Morgantini , formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Det Palstinensiske Lovgivende Rd , p stedet at give udtryk for , hvordan et overvejende flertal af europere , herunder kritikere af Den Palstinensiske Myndighed , opfatter denne meget alvorlige prcedens , og jeg mener , at dette br mane til eftertanke hos alle , der tror , at man ved at skne Ariel Sharon vil kunne pvirke ham i retning af stre moderation .
<P>
Det vigtigste resultat af vores samtaler i Ramallah svel som Jerusalem og Tel Aviv er , at der i dag som aldrig fr er et akut behov for ekstern politisk intervention for at genskabe en forhandlingsdynamik og give en fortvivlet befolkning hb om en vrdig og retfrdig fred .
<P>
Jeg kan endnu huske kommissr Pattens ildevarslende ord lige inden krigen mod Irak , hvor han med bragende bifald fra Europa-Parlamentet erklrede , at hvis denne krig blev gennemfrt uden en efterflgende politisk lsning af konflikten i Mellemsten , ville man blive vidne til stigende terrorisme .
Og desvrre er det her vi str i dag .
<P>
Kreplanen havde til forml at tackle denne udfordring . Hertil har den to forcer .
Frst og fremmest er der tale om en samlet politisk plan og ikke blot en sikkerhedsplan .
Fornuftigt nok vil det palstinensiske folk have lettere ved at g ind i en aktion til bekmpelse af terrorhandlinger , hvis dagligdagen bliver lettere at leve , og deres grundlggende rettigheder respekteres .
<P>
Desuden har kreplanen ikke n , men fire sttter , hvis trovrdighed som fredsmglere er meget begrnset .
Og hvad er der helt njagtigt tilbage , fire mneder efter ivrksttelsen af dette initiativ ?
Hvor er denne kreplan , hvor er kvartetten , og hvor er desuden Europa ?
I en s afgrende fase melder EU hus forbi .
Hvis jeg forhbentlig har ret i min antagelse om , at den enstemmige afgrelse fra de 25 i New York i sidste uge er tegn p en ny erkendelse af det kollektive ansvar , vi m ptage os i regionen , m hr . Solana i anledning af sit besg i Parlamentet den 9. oktober i r redegre for den politiske strategi , de konkrete ml og tidsplanen for de initiativer , Rdet har truffet afgrelse om for at undg det vrst tnkelige og genskabe hb i Mellemsten .
<P>
Jeg er overbevist om , at et sdant nyt initiativ isr br fokusere p tre prioriterede omrder .
<P>
Vi m frst og fremmest ngte at give efter for Ariel Sharons afpresning , hvad angr Arafat .
En ting er at sttte kravet om reformer inden for Den Palstinensiske Myndighed .
Denne debat er indledt i det palstinensiske samfund , den er berettiget , og den er sund .
Noget andet er ikke at omtale , at den valgte prsident er forvist til ruinerne af sit hovedkvarter og give efter for besttelsesmagtens veto uden at mdes med den person , der i folkets jne symboliserer Palstina .
En rkke strkt symbolske handlinger br efter min opfattelse bringe denne uvrdige tvetydighed til ophr .
<P>
Desuden br vi protestere p det skarpeste mod den mur , der er under opfrelse .
Der er ikke tale om en almindelig grnse , hvor man blot kunne diskutere , hvorvidt dette tiltag var hensigtsmssigt .
Der er tale om en udtalt overskridelse af palstinensernes internationalt anerkendte territorium .
Muren gr tvrs gennem Aboudis-universitetet nr Jerusalem .
Den gr gennem hjertet af Betlehem .
Den afskrer det palstinensiske landbrug fra de vigtige overrislede jorder p den nordlige del af Vestbredden .
Murens opfrelse afstedkommer nye beslaglggelser , nye forvisninger , nye checkpoints . Den indvarsler et opsplittet Palstina .
Det er s skandalst , at selv prsident Bush har bebrejdet sin yndling det .
Hvis selv Det Hvide Hus truer med at ophve USA ' s konomiske sttte til Israel , hvis landet fortstter denne opportunistiske politik , m EU da endelig turde opstille klare betingelser for opretholdelsen af associeringsaftalerne med Israel i form af en ndring af Ariel Sharons politik .
<P>
Endelig br man fremme alle israelske eller palstinensiske initiativer til fordel for en standsning af volden og en genoptagelse af den politiske dialog .
Jeg tnker p fredskoalitionen og en af dens vigtigste ledere , Yossi Beilin , tidligere israelsk minister og forhandler af Oslo-aftalerne , og Yasser Abed Rabbo , minister i den afgende palstinensiske regering , som ogs lnge har taget del i den israelsk-palstinensiske dialog .
Disse fremtrdende personer har i vrigt netop taget imod en indbydelse , jeg har tilsendt dem p GUE / NGL-Gruppens vegne om sammen at aflgge et besg i Europa-Parlamentet i midten af november .
<P>
Jeg tnker desuden p en af de mest symbolske palstinensiske fanger , Marwan Barghuti , parlamentsmedlem og ogs meget engageret i Oslo-forhandlingerne , og hvis prestige isr blandt de unge palstinensere vil kunne bidrage til at fremme dialogen frem for volden .
Endelig , hr. formand , tnker jeg p Yassir Arafat selv , som p ny har bekrftet sin vilje til at opn en vbenstilstand og ikke blot en simpel indstilling af kampene , sledes at hans og premierminister Abu Mazens bestrbelser ikke delgges af mlrettede drab og nedrivning af huse .
<P>
Den israelske stats prsident har i modstning til Ariel Sharon henstillet til , at man tager dette perspektiv meget alvorligt .
Synlige initiativer i denne retning fra EU ' s side m efter min opfattelse betragtes som yderst relevante .
<P>
Det er GUE / NGL-Gruppens udtrykkelige krav , men det er isr det kreste nske hos alle , der arbejder for freden p stedet , og som snarest muligt nsker forhbningsfuldt at kunne sl fast , at " Europe is back " .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , noget er rddent i staten Israel , og som min ven , Abraham Burg , tidligere formand for Knesset , for nylig skrev i The International Herald Tribune , kan en stat ikke overleve uden retfrdighed .
Han fortsatte med at sige , at samtlige bosttelserne skal fjernes , og at der skal trkkes en internationalt anerkendt grnse mellem den jdiske del og den palstinensiske del .
EU kan protestere nok s meget imod Sharons politik , men ndringen skal komme inden for Israel , hvor befolkningen allerede er klar over , at den har valgt den forkerte retning .
En mur vil ikke lse problemet .
Vi ved i Europa , at mure ikke er permanente , og at grnser ikke holder evigt .
Israel er en ven , der er kommet p afveje .
Hvem kan hjlpe denne ven p nuvrende tidspunkt ?
Hvem kan lgge tilstrkkeligt pres p den israelske regering ?
USA kan , for USA kan ramme Israel p det konomiske omrde .
Vi skal tilsyneladende heller ikke forvente os meget af Washington p kort sigt .
Tager USA stadig kreplanen alvorligt ?
<P>
Er det ikke p tide at prve at opn den arabiske verdens respekt , nu hvor situationen i Irak hele tiden forvrres ?
International ret br ikke tabe kampen imod terror .
Vi mener , at begge sider skal afvbne .
Arafats status som den valgte leder er et faktum , der ikke str til at ndre .
Men tiden er efter min opfattelse inde til at afholde en omfattende konference om Mellemsten , hvor EU kan tale med n stemme .
Vi kan kun opn fred og stabilitet ved hjlp af en global lsning .
USA beder om sttte i forbindelse med Irak .
EU beder om sttte i forbindelse med Israel og Palstina .
Det er faktisk muligt , hr . Poettering , at bringe tanken om en international militr styrke ind i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , der er stor bekymring , og med rette , over den uhyre alvorlige situation i Mellemsten .
Udsigterne til fremskridt er mrkere nu end p noget andet tidspunkt i r .
Der har vret nsten totalt sammenbrud i gennemfrelsen af kreplanen for fred i regionen .
Den vbenhvile , der blev bekendtgjort af Islamisk Jihad og Hamas , er blevet annulleret , og deres ledere har opfordret til angreb p Israel .
Planlagte israelske tilbagetrkninger fra nogle byer p Vestbredden er blevet annulleret , og den israelske hr har vret aktiv mod palstinensere i Gaza .
Israels nationale sikkerhedsrd har desuden bestemt principielt at fjerne prsident Arafat fra de besatte omrder .
Denne beslutning er blevet kritiseret fra mange sider og det med rette .
<P>
Fra israelsk side har man ikke opfyldt forpligtelserne , afviklet de yderstliggende bosttelser og stoppet bosttelserne .
Den palstinensiske side har heller ikke vret i stand til at opfylde mange af sine forpligtelser i sprgsmlet om fremtidig sikkerhed .
<P>
Nye bygninger opfres stadig i bosttelserne i og omkring Jerusalem , og udsigterne for kreplanen ser mrk ud , medmindre der sker noget meget snart .
<P>
Jeg tror , der skal opfindsomhed til , hvis kreplanen skal have en chance for at overleve .
Ingen af parterne har opfyldt deres forpligtelser i forbindelse med kreplanen for fred .
Det er noget , vi alle kan blive enige om .
Den nye palstinensiske premierminister Abu Ala har international trovrdighed , da han er en af de palstinensiske forhandlere af Oslo-aftalen af 1993 .
Vi kan ikke skjule , at beslutningen i Israels nationale sikkerhedsrd om at fjerne prsident Arafat fra de besatte omrder har forvrret situationen i Mellemsten .
I jeblikket insisterer israelerne p , at deres forbud mod kontakt med dem , der mder Yassir Arafat , ogs glder personer fra EU .
Det er en sag , der skal lses , hvis EU skal spille en effektiv rolle i regionen .
<P>
Det er min faste overbevisning , at bestrbelserne p at isolere prsident Arafat kun vil forvrre spndingerne i den palstinensiske ledelse .
Ethvert forsg fra Israels side p at bortvise ham fra de besatte omrder vil kun undergrave Den Palstinensiske Myndighed og vil f sikkerhedssituationen til at flamme yderligere op .
<P>
Den palstinensiske ledelse er nu blevet prsenteret for en rkke sikkerhedsmssige tiltag fra den amerikanske regering , som skal gennemfres .
Jeg opfordrer ogs den amerikanske regering til fortsat at vre 100 % engageret i fredsprocessen og presse Israel til at forpligte sig til kreplanen .
<P>
Endelig bifalder jeg hr . Solanas og kommissr Pattens fortsatte bestrbelser p at genoprette vbenhvile i regionen .
Det har vret et srligt slemt r for Mellemsten .
Ikke kun bliver den politiske situation nu mere ustabil i Irak , men hvis vi ikke alle sammen er forsigtige , kan situationen mellem Israel og Palstina ogs forvrres yderligere .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , lrdag den 6. september stod Mahmud Abbas , der var trdt tilbage som den palstinensiske premierminister , foran det palstinensiske parlament for at aflgge beretning om sin korte embedsperiode .
Mdet foregik for lukkede dre .
Hvad der siden er afslret om dette lukkede mde , latterliggr enhver tanke om palstinensisk gennemfrelse af den skaldte kreplan .
Hr . Abbas ' tiltale viser med al tydelighed , at den person , der er ansvarlig for dette , er prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Mahmud Abbas var sammen med kabinettet engageret i gennemfrelsen af reformen af elementre politiske omrder som f.eks. koordinationen af den palstinensiske sikkerhedstjeneste og den rent finansielle styring af offentlige midler , men til ingen nytte .
Alle disse prisvrdige forsg faldt til jorden p grund af n persons magtbegr , og denne person var " ras " , Yassir Arafat , som ogs var rsag til Abbas ' udtalelse om , at en palstinensisk minister har mindre magt end en viceminister i andre lande .
<P>
Hvordan kommer vi videre ?
Officielt er prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed den relevante politiske samtalepartner for de europiske institutioner .
Men i lyset af Mahmud Abbas ' alvorlige anklager vil jeg gerne sprge bde Rdet og Kommissionen om , hvilke konsekvenser de mener , at det vil f .
Det vil jo vre politisk umuligt at gennemfre kreplanen for fred i Mellemsten , hvis vi ignorerer denne modige og rlige palstinensiske selvkritik , isr hvis en ny palstinensisk premierminister skal fungere under samme relativt svkkede betingelser som Mahmud Abbas .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , nu , hvor jeg endnu en gang tager ordet om dette emne , kan jeg ikke lade vre med at tnke tilbage p Sarajevo for 10 r siden og den sande vrede , der greb mig , hver gang den gnist af hb , der opstod , nr en aftale var net efter omstndelige forhandlinger , straks blev tilintetgjort af mistro og frygt .
Denne mistro og frygt , som selvflgelig blev fremmet , hr. rdsformand , af yderligtgende ekstremister , men isr af forhandlerne selv , fordi de p ingen mde havde tillid til deres partnere og var bange for , at de , hvis man ikke lngere betragtede dem som modstandere , ville udnytte aftalen til at konsolidere deres stillinger .
<P>
Det er denne sygelige frygt , jeg til stadighed har taget afstand fra , siden intifadaens genopblussen igen har udbredt virussen overalt p jorden , hvor fredsforkmperne i dag , som hr . Poettering netop ppegede , er ved at fortvivle .
Jeg er udmrket klar over , at det at tale her i al bekvemmelighed og sikkerhed kan forekomme formlslst og endog blive betragtet som en provokation af alle , der lider selv og gennem deres nrmeste .
<P>
Men jeg ville nske , at jeg kunne vise dem vores eksempel og forsikre dem om , at vi er rede til at hjlpe dem .
<P>
Vores eksempel er et eksempel p forsoning lige her i Strasbourg mellem nationer , der i generationer har levet snderrevet at frygt for hinanden .
<P>
Forsikringen bestr i at give sikkerhed for , at nr israelerne og palstinenserne engang har fastlagt betingelserne for en aftale med bistand fra kvartetten og som resultat af deres indsats , hr. rdsformand , vil EU gre alt for at sikre denne aftales politiske , materielle og militre ivrksttelse , om ndvendigt gennem indsttelse af fredsbevarende styrker , der kan erstatte den mur , hvis effektivitet fortsat er tvivlsom , og - ja , hr . Wurtz - hvis berettigelse er umulig .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , for f dage siden vedtog FN ' s Generalforsamling med kun enkelte nejstemmer fra Marshall-erne , Mikronesien , Israel og USA den omtalte resolution om Arafat .
Ud fra en politisk synsvinkel har denne resolution ikke kun den snvre betydning , nemlig hvad Arafat betyder , og hvilken betydning problemet har i dag . Den udtrykker ogs det internationale samfunds krav om , at der snart findes en lsning p denne uendelige krise , som har varet i 40 , 50 , 60 r , med tusindvis af dde , tusindvis af mord .
<P>
Det , vi drfter eller ikke drfter i dag , er ligegyldigt i forhold til , hvad der br ske i omrdet .
Vi er her et politisk organ .
Vi dmmer ikke hensigter .
Ud fra denne betragtning br vi kun tale om , hvad der br gres politisk .
Vi taler om den ene kreplan i forbindelse med udviklingen i omrdet og ser ikke , hvad der ellers sker i det virkelige liv , volden , selvmordene , mordene p uskyldige osv . , muren og alt det andet .
<P>
Der har i de seneste dage vret en ny reprsentant for EU i omrdet , hr .
Otte , som imidlertid desvrre er blevet mdt med en negativ holdning fra Sharons side . Han har ngtet at tage imod ham , sdan som han ogs har ngtet at tage imod de vrige af vores reprsentanter , fordi de ogs ville mdes med Arafat .
Det er ikke en positiv udvikling .
Vi er ndt til at sende nogle positive signaler .
Kvartetten er ikke nok , ikke som observatrorgan .
Den skal gres til en taskforce , som stter betingelser og vilkr og fastlgger procedurer .
Ellers vil vi hver gang , vi kommer her , beklage os , enten ud fra sikkerhedshensyn eller ud fra vores sympatier , men uden noget endeligt resultat .
<P>
Derfor er jeg enig i hr . Poetterings forslag om , at der nu indsttes internationale observatrer ved grnserne mellem de to stater , FN-soldater , som man har gjort andre steder i verden .
Jeg er enig i alle de forslag , som ikke vil have , vi skal vre neutrale observatrer , og som ikke gr os passive .
Jeg er enig i alle de forslag , som mener , det er p tide , at vi selv tager ansvar for at gribe til handling i stedet for blot at afvente andres anvisninger .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli (ELDR).">
Hr. formand , jeg har det indtryk , at mange af talerne her i Parlamentet taler om kreplanen uden at have lst den , og at de p grund af deres manglende kendskab til dette dokument fortolker den p en tvivlsom mde .
<P>
Kreplanen er en plan , som bestr af tre faser .
Det , som det glder om , fremgr af selve overskriften for frste fase , nemlig at stoppe terror og vold , normalisere den palstinensiske hverdag og oprette palstinensiske institutioner - " Ending terror and violence , normalizing Palestinian life , building Palestinian institutions " - og den tager sigte p et umiddelbart og ubetinget ophr med brugen af vold fra palstinensisk side .
Det er det afgrende punkt , for hvis vi ikke gr dette , bliver alt andet uklart , usikkert og lettere formanende .
S lnge Palstina ikke hrer op med terrorismen , nytter det rligt talt ikke noget ogs at bede Israel om andre eller flere initiativer end dem , det har taget hidtil .
Ingen europisk stat , som blev udsat for en rkke terrorangreb - og navnlig angreb p forsvarslse civile - ville undlade at reagere med magtanvendelse og lovlige midler til bekmpelse af volden .
<P>
Jeg er heller ikke enig i opfordringerne til at lade Arafat blive , hvor han er , fordi han er det palstinensiske folks legitime reprsentant , nr alle vedkender sig , at der endnu ikke eksisterer nogen demokratiske institutioner i det palstinensiske samfund .
<P>
Arafat er ansvarlig for Camp Davids og Abu Mazens fiasko .
Efter min mening ville det vre bedre , at Europa s med strengere jne p hans opfrsel , da dette er en forudstning for , at der sker en holdningsndring .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , et minut er ikke lang tid , men hvis det blot er for at gentage det , der allerede er sagt , er det tilstrkkeligt .
Jeg er enig med hr . Wurtz , men jeg vil gerne tilfje noget i forbindelse med vores eget mandat .
Nr vi konfronteres med endels vold , der altid resulterer i mere vold , str vi over for en situation , hvor europere , amerikanere og russere er magteslse , for s vidt at deres holdninger er udtrykt i en flles trinvis plan for fred .
Der er ingen trinvis plan for fred .
Jeg har lst den og nsker ikke at lse den igen .
For hvad er der tilbage af den ?
Den er pillet helt fra hinanden fra alle verdenshjrner .
Jeg vil gerne sprge om , hvordan vi skal f udarbejdet nye retningslinjer .
Er vi ikke med denne kreplan blevet forledt til at tro p en alt for optimistisk plan , hvis betingelser ikke er accepteret af Israel selv ?
Har Israel accepteret at leve side om side med en palstinensisk stat fra nu af ?
Har Israel virkelig opgivet tanken om , at de besatte omrder skal regeres af israelerne ?
Jeg er net til den konklusion , at Israel ikke har accepteret disse forhold , og at Israel i stedet hber at opn militr dominans i omrdet med USA ' s sttte .
Hvis det er tilfldet , vil der ikke blive fred .
Enhver nation har ret til sit eget hjemland .
Jeg betragter det som Europas ansvar at indlede forhandlinger med begge parter og f kendskab til deres reelle planer og holde op med at samarbejde med et regime , der med militre midler forsger at udrydde en magtesls nation og prver p at drbe den folkevalgte prsident .
<SPEAKER ID=193 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , hvis Abu Alas embedsperiode skal blive lngere end Abu Mazens , og hvis han skal have nogen form for chance for at bekmpe terror , krver det , at Israel ikke hele tiden provokerer den palstinensiske befolkning og underminerer alle forsg fra bl.a. Mahmud Abbas ' side p at bremse volden .
Hvad skete der nemlig dagen efter , at han havde fet de palstinensiske ledere til at indg en ensidig vbenhvile ?
Israel likviderede Hamas-ledere p ben gade , hvilket jo ikke er bedre end terrorangreb , for nr man likviderer Hamas-ledere , slr man ogs deres koner og deres brn og tilfldige forbipasserende ihjel , og man har jo som besttelsesmagt ikke lov at beg drab p ben gade p folk , som udkmper en modstandskamp .
<P>
Jeg tror , at fr det bliver gjort helt klart fra vestlig side , at vi fordmmer de likvideringer , som Israel foretager , njagtig lige s strkt , som vi fordmmer selvmordsbomber , fr vi meget kraftigt gr det klart for Israel , at de skal standse bosttelserne , og fr vi gr det soleklart , at s lnge de holder Palstina i et jerngreb af undertrykkelse og vold , bliver der ikke fred . Man gr det fuldstndig umuligt for en hvilken som helst premierminister i Palstina at bremse volden .
<P>
Da jeg sidst var i Palstina med delegationen , var der tre ddsfald bare i de f dage , jeg var der .
En lille dreng dde , fordi han havde fet en sten fra en oliven i den gale hals .
Der var udgangsforbud , s der kom ingen lge til ham . Det dde han af .
En gammel mand dde p checkpointet .
Han fortalte , at han havde drligt hjerte , men soldaterne ngtede ham at passere checkpointet , og de s p , at han dde af et hjerteanfald der p checkpointet .
En patient dde i en ambulance p vej til hospitalet , fordi ambulancen heller ikke fik lov at passere checkpointet .
<P>
Fr vi begynder at fordmme sdanne ting lige s kraftigt , bliver der ingen fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Det er os en re at byde velkommen til den forhenvrende prsident for Republikken Senegal og generalsekretr for sammenslutningen af fransktalende lande , Hr . Abdou Diouf , som har taget plads i tilhrerlogen .
Sammenslutningen af fransktalende lande bidrager med sit virke til tilnrmelse mellem befolkningerne gennem respekt for den kulturelle mangfoldighed .
<P>
Jeg vil gerne byde hr . Diouf og hans delegation velkommen i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , vi str uden tvivl over for en katastrofal situation i Mellemsten . Man m naturligvis sprge , hvem der brer skylden .
Det ville vre alt for let at lgge ansvaret p n side . Men det m give anledning til eftertanke , at Abraham Burg , som sidder i det israelske parlament , Knesset , og som vi havde besg af her for nogen tid siden , siger , at for Israel i dag er alternativerne jdisk radikalisme eller demokrati , bosttelser eller hb for begge folk , falske visioner med pigtrd , barrikader i garderne og selvmordsattentater eller en international grnse mellem to stater og Jerusalem som flles hovedstad .
<P>
Jeg tror , at Abraham Burgs ord opfordrer til , at vi vender tilbage til det , der engang var begyndelsen til Israel og et potentielt Palstina , nemlig til FN ' s beslutning .
Flere af de foregende talere har klart givet udtryk for , at vi br engagere FN strkere med en fredsstyrke for at opn fred i dette omrde .
Det er endnu ikke accepteret , men jeg hber , at situationen ikke skal blive endnu mere radikal og endnu vrre , fr man vil acceptere dette engagement af FN og af fredsstyrker .
<P>
Lad mig komme med en bemrkning om terrorismen . I dagens udgave af Herald Tribune skriver Avi Schlaim : " The real obstacle to peace is Sharon , not Arafat .
" Det er efter min mening noget forenklet sagt . Det er provokerende formuleret .
Jeg mener , som ogs formandskabet har givet udtryk for , at hverken Sharon eller Arafat er fredsengle . Vi har tvrtimod brug for andre mennesker , som kan skabe fred .
Jeg er ogs meget taknemmelig over for hr . Zimeray , fordi han for nylig bragte mennesker fra Israel og Palstina , som vil skabe fred , til Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Jeg afviser af dybeste overbevisning terrorismen , og det gr jeg af to grunde . Fordi terrorismen ikke kun drber uskyldige mennesker hos den skaldte fjende , og fordi den ogs altid brer selvdestruktionen i sig .
Jeg tnker ikke kun p Israels gengldelsesangreb , jeg mener ogs , at et samfund , som bygger p terrorisme , har en selvdestruktiv kraft i sig .
Jeg forstr ogs formandskabet , nr det tager initiativ til at stte visse organisationer p den sorte liste . Jeg har blot et sprgsml til Rdet og Kommissionen : Hvad stiller vi op med denne skndige mur , som gr gennem Israel , hvilken liste kommer den mur p ?
For der findes ogs vold , som ikke er klassisk terrorisme .
Mske skulle vi fre en liste over foranstaltninger , som er vendt mod freden uden at vre terrorisme .
Desvrre hrer denne mur hjemme p en sdan liste .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , nr vi taler om den rolle , som EU kan spille i Mellemsten , vil jeg gerne begynde med at takke for den rolle , som EU ' s reprsentant , Miguel ngel Moratino , har spillet i omrdet i mange r . Han har arbejdet med f ressourcer , og hans arbejde br vrdsttes efter fortjeneste .
Jeg hber , at hans efterflger vil kunne rde over flere ressourcer til indsatsen i dette omrde .
<P>
Jeg mener , at krigen i Irak har bidraget til at forvrre situationen i Palstina .
En ensidig beslutning som Irak-krigen har medfrt en forvrring af situationen og en optrapning af terrorhandlingerne .
Derfor mener jeg , at EU br styrke de multilaterale handlinger , som f.eks. kvartetten og kreplanen .
<P>
Vi br afkrve lederne , bde de israelske og de palstinensiske , en politisk forpligtelse til at sge fred .
De selektive mord skal standses , og der skal ogs sttes en stopper for terrorhandlingerne . Vi m huske p , at det ikke kun er terroristerne , som er involveret i et attentat , men ogs dem , som giver dem midlerne , og dem , som mske ser til den anden side for ikke at overvre forberedelsen af disse attentater .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. kommissr , fjendtlighederne mellem israelerne og palstinenserne m bringes til ophr . Det er altafgrende for at stoppe den internationale terrorisme og dermed skabe en mere fredelig verden .
Det ddelige forlb med angreb og gengldelsesaktioner skal afbrydes .
De to ledere og deres internationale sttter kan i det uendelige , og indimellem endda p overbevisende manr , argumentere for , at netop deres voldshandlinger er berettigede .
Men det er en ufrugtbar debat , og jeg agter ikke at deltage i den .
<P>
De to parter skal holdes adskilt , men normale moralske begrnsninger , selvdisciplin og retsstatsprincipper drukner i had og kravet om hvn .
Som tingene str nu , vil ingen af parterne forholde sig passiv lnge nok til , at disse intense flelser kan aftage .
De frygter og mistror hinanden for meget .
Det er tydeligvis ndvendigt , at en international styrke lgger sig imellem dem , da der bogstaveligt talt ikke er andre mder at holde dem adskilt p .
Denne styrke skal have begge parters tillid .
For at opn dette skal den omfatte USA og dele af EU .
Den amerikanske tilstedevrelse vil berolige israelerne , som med rette ser USA som en trofast og loyal allieret .
Palstinenserne ser EU som en rlig og trovrdig mgler .
Dermed kan der p en realistisk mde appelleres til begge parter om at beherske sig , mens styrkens indsats organiseres og ivrksttes .
Samtidig kan fredsprocessen genoptages med udgangspunkt i den skaldte kreplan , som begge parter har accepteret .
Den kan fungere , hvis den fr tid til det .
Det fr den , hvis der ikke er nogen vold , og jeg mener , at en international styrke kan bryde denne onde cirkel .
<P>
EU kan nu godtgre sit nske om en plads p den verdenspolitiske scene ved at formidle denne strategi .
Der er ikke nogen alternativer .
Det er bydende ndvendigt og presserende .
Gevinsten er meget mere end fred i Mellemsten . Den er fred p verdensplan , eftersom en fortsttelse af volden i Mellemsten er baggrunden for en stor del af den terrorisme , som fortsat finder sted rundt omkring i verden .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray (PSE).">
Hr. formand , perioden fra oktober 2000 til oktober 2003 reprsenterer 1.000 dage med vold , 1.000 dage med uskyldige dde , 1.000 dage med lidelser for begge folk , 1.000 dage med intifada og 1.000 dage med europisk magteslshed .
Man vil senere skrive historie om denne uudnyttede mulighed , om den tabte tid , og man vil flde en hrd dom over dem , der mente , at vold var et berettiget politisk vben .
<P>
Vi havde for nogle dage siden her i Parlamentet en usdvanligt intens oplevelse , et rigtigt lyst jeblik , hvor vi modtog besg af palstinenseren hr . Nusseibeh og israeleren hr .
Ayalon .
Det er dem , der er hbet . Hbet kommer fra befolkningerne selv .
Europa er blevet til , fordi en fransk-tysk kommission i 1946 vedtog , at alle tyskfjendtlige stninger skulle fjernes fra de franske skolebger , og at alle franskfjendtlige stninger skulle fjernes fra de tyske skolebger .
Fra da af kaldte man ikke lngere tyskerne nedsttende genavne , man talte anderledes om dem , og man s p dem med andre jne .
Det er vores budskab til denne region .
<P>
Der er i de to folk mennesker , der er indstillet p dialog , forsoning , fremsynethed og udvikling .
Det er de mennesker , vi br sttte .
Dem , der virkelig fortjener nobelprisen , er disse intellektuelle palstinensere , der lber risikoen , som tidligere Camus , og altid fordmmer terrorismen som et absolutte onde og en forbrydelse mod menneskeheden .
Jeg kan ikke tillade , at man , som jeg hrte det for nogle f jeblikke siden , siger , at Hamas ' aktioner p nogen mde skulle kunne sammenlignes med den franske modstandsbevgelse .
<P>
De virkelige helte er ogs de almindelige israelere , der gr p gaden , buschauffrer , som intet menneskeskjold nogensinde har overvejet at beskytte .
Europa br tnke p befolkningerne og fremtiden .
Vi br undlade at optrde som anklagere . Vi er ikke rigtigt kvalificerede til at vre dommere .
Vi br spille rollen som en realistisk og modig vejviser .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , p Formandskonferencen erklrede hr . Antonione ganske rigtigt , at voldsspiralen skal stoppes .
Vejen frem for begge parter er at starte en dialog .
Men hvordan kan parterne bidrage til en mulig lsning af den lste situation ?
Mske kan palstinenserne igen tage intifadaen op til overvejelse .
Der er tale om en vbnet intifada .
De br sprge sig selv , hvorvidt en intifada skal vre vbnet for at vre en rigtig intifada .
Svaret er nej .
De fleste intifadaer er populre og fredelige .
Mske skulle palstinenserne tage afstand fra volden ved at gre det til en fredelig intifada .
<P>
Hvad med Israel ?
Det er Israels ansvar at give Palstina status som selvstndig stat .
Palstina kan ikke vre en selvstndig stat , hvis landet ikke er konomisk levedygtigt .
Israel kunne overveje at ndre sin fremgangsmde og lade Palstina handle frit uden ekstra omkostninger og ikke bruge muren til at forvrre situationen for landbruget og industrien .
<P>
Der er meget at g i gang med , hvis de to parter kan samarbejde .
Ser man kun p disse to enkle bidrag , er succesen stadig inden for rkkevidde .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , i de seneste r har vi gentagne gange beskftiget os intenst med udviklingen i Mellemsten , og jeg tror , der er enighed om , at vi alle nsker at yde vores bidrag til , at kreplanen for fred kan overholdes .
<P>
Men det medfrer efter min mening helt konkret tre krav .
For det frste tales der i kreplanens frste fase om , at ogs terrorinfrastrukturen skal tilintetgres .
Hvilket bidrag yder vi til det ?
Hvilket bidrag kan vi yde til det ?
Her er der behov for flere initiativer , srligt sammen med FN , s vi ogs kan yde et aktivt bidrag p dette felt .
<P>
For det andet er jeg meget taknemmelig for , at EU nu har sat de civile grene af visse bevgelser p den sorte liste .
Men jeg ville s bede om , at man gr , som Den Palstinensiske Myndighed allerede har gjort , nemlig sprrer kontiene , s der ikke er mulighed for at finansiere terrorisme via europiske konti .
Her br vi ikke kun komme med deklarationer , men ogs stte de relevante initiativer i vrk .
<P>
For det tredje , og det har jeg som medlem af Budgetudvalget vret optaget af i mange r , er der sprgsmlet om Den Palstinensiske Myndigheds form .
Fra EU ' s side giver vi jo efterhnden rigtig mange penge ud , og s kunne jeg godt tnke mig at se nogle resultater .
Det kan ikke vre vores opgave at investere i et system , som ikke opfylder vores finansforordninger .
Tvrtimod skal vi srge for , at der skabes stabile strukturer , som gr det muligt p lang sigt at forvalte et sdant land eller en sdan region fredeligt og civilt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , nr vi lytter til og deltager i denne debat efter 50 r og og syv krige i Mellemsten , har vi fornemmelsen af , at vi lber en risiko , nemlig risikoen for , at hver enkelt af os bliver til en lille skolelrer , som vil lre andre noget om demokrati og budgetter , og som anvender mlestokke og fordomme , der udelukkende er vores egne .
<P>
Det er rigtigt , at vi mske ikke altid har vrdsat Arafats rolle , ligesom vi nsten heller aldrig har vrdsat Sharons rolle , men vi m ikke glemme , at prsident Arafat er den demokratisk valgte prsident for et folk , som ikke har noget fdreland , som ikke har sit eget territorium , og som ikke lever i fred .
Hvis vi glemmer dette , gr vi os skyldige i indbildskhed , fortielse og overfladiskhed .
<P>
Hvis vi skarpt fordmmer terroren mod Israel p en fuldstndigt rlig mde - og den fordmmer vi af al vores magt og med dyb indignation - skal vi lige s kraftigt og indigneret fordmme mediernes lynchning af en prsident , som er demokratisk valgt af et folk .
Vi anmoder formandskabet om ikke blot at forkaste hans eksil og kalde det uacceptabelt , for det er ligeledes ndvendigt at forkaste den uanstndige opfordring til mord , som en minister fra den israelske regering og en seris avis som Jerusalem Post kom med .
<P>
Hvad kan Europa gre ?
Njes med at stte Hamas p den sorte liste ?
Jeg tror ikke , at det er nok .
Det er ndvendigt med en fast holdning p tre punkter . Vi skal forlange , at blokaden af de palstinensiske omrder ophrer , at enhver bosttelsesaktivitet standses , og at man nedriver den sikkerhedsmur , som reelt er en annektering , og som er ulovlig i henhold til international ret .
<P>
Europa skal investere i den forbindelse , og et forslag kunne vre , at vi sendte en styrke ud p stedet , der giver et afgrende og konkret bidrag til overvgningen af , hvorvidt begge parter overholder deres forpligtelser .
Det eneste alternativ til fred er fred , men hvis det skal vre muligt , er det ndvendigt , at Europa gr en indsats .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , i sommer kunne man dagen efter et srligt blodigt attentat p de fleste tv-kanaler verden over hre en palstinensisk talsmand for den nye premierminister fremstte en erklring om , at Den Palstinensiske Myndighed denne gang og fremover burde g alvorligt ind i kampen mod terrorismen .
Det var for meget !
Det var for meget for Arafat , som fremkaldte en krise inden for sine sikkerhedsstyrker og foranledigede Abu Mazens tilbagetrden .
De internationale institutioners forherligelse af Arafat kan ikke ndre det forfrdelige faktum , at man endnu ikke har opgivet terrorismen .
I dag er det Arafat , der er ansvarlig for palstinensernes ulykke , fordi han har saboteret flere forsg p at sikre fred .
Han er palstinensernes Saddam Hussein , og jeg hber , at palstinenserne selv vil vre i stand til at afstte ham !
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , tragedien om den arabisk-israelske konflikt er aldrig langt vk fra vores tanker eller vores tv-skrme , og den omhyggeligt udarbejdede kreplan ser nu ud til bogstaveligt talt at vre sprngt i stykker .
Der er sket alvorlige fejltagelser .
Den Palstinensiske Myndighed kunne eller ville tydeligvis ikke lgge bnd p de islamiske og andre terrorgrupper som illustreret i tilfldet med Hamas ' selvmordsbombe for en mned siden i Jerusalem .
<P>
P den baggrund hilser jeg EU ' s seneste tiltag , der forbyder den politiske flj af Hamas at indsamle midler i EU , velkommen .
Jeg mener desuden , at Yassir Arafats underminering af premierminister Abu Mazen har gjort tingene endnu mere komplicerede og puster nyt liv i argumentet om , at Arafat ikke er interesseret i gre sit absolut yderste for at sikre fred og sikkerhed , hvis han ikke lngere selv spiller hovedrollen .
<P>
Et nyligt kodet opkald fra Israels vicepremierminister om et attentat mod Arafat hjlper imidlertid ikke p konflikten , da han er anerkendt som formand for Den Palstinensiske Myndighed , og det fr den moralske tone i debatten til at n et nyt lavpunkt .
Udfordringen for os er at opmuntre reformister og moderate samtalepartnere blandt palstinenserne .
For to uger siden mdte jeg en professor Nusseibeh i Bruxelles , og han er et godt eksempel p den type palstinenser , der handler i god tro og er indstillet p kompromiser , bl.a. i forbindelse med de omstridte sprgsml om retten til at vende tilbage og Jerusalems endelige status .
<P>
Begge problemer kan lses med opfindsomhed og penge .
Det internationale samfund skal ge sine bestrbelser p at genoptage kreplanen med henblik p en lsning for begge stater , der indebrer en levedygtig og sammenhngende palstinensisk stat , som i store trk er baseret p grnserne fra 1967 , og et sikkert Israel , hvor begge parter lever i fredelig sameksistens som gode naboer .
Alternativt vil islamiske fundamentalister verden over udnytte denne konflikt til at stte den islamiske verden op imod Vesten og bruge den som pskud for verdensomspndende terrorangreb . I modstning til min kollega , hr .
Cushnahan , er jeg endnu ikke overbevist om , at en international militrstyrke er den lsning , der kan stte en stopper for fjendtlighederne og kickstarte fredsprocessen , da jeg ikke mener , at der nogensinde kan etableres en fuldstndig neutral styrke .
<P>
Tilfldigvis har jeg vret involveret i Parlamentets arbejdsgruppe vedrrende EU-sttten til Den Palstinensiske Myndighed , som gr efter planen .
Det har vret en nyttig velse i hndtering af skatteydernes mange bekymringer om de alvorlige beskyldninger om uretmssigt oppebren sttte , og nu har vi etableret passende kontrolmekanismer for anvendelsen af disse midler .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
hr. formand , vold vil ikke vre en lsning i denne konflikt .
Problemerne skal ikke lses med militre midler , men med politik og diplomati , men et af de strste problemer er , at lederne p begge sider - og jeg mener begge sider - er i en svkket position .
Til trods for dette er der tilsyneladende stadig velvilje , som det bl.a. er tydeligt ud fra begge siders forslag om at lslade en rkke fanger .
<P>
EU br spille en langt mere fremtrdende rolle , end det hidtil har vret tilfldet .
Vi er trods alt omrdets strste handelspartner .
Jeg vil derfor opfordre til , at Parlamentet arbejder for fred , selv om det virker som om , at Parlamentet er ved at dele sig i to lejre .
Det er ikke Europa-Parlamentets opgave at sttte alle mulige former for unilaterale aktioner .
Vi skal tvrtimod udnytte vores flles velvilje og energi langt mere i forsget p at skabe forlig og varig fred .
Det er Parlamentets opgave .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg synes , der har vret mange erklringer her , som har fordmt de seneste udtalelser fra den israelske regering og de seneste hndelser .
Det er meget nemt at fortlle andre , israelere og palstinensere , hvad de skal gre , men det ville muligvis ogs vre p sin plads at tnke over , hvad Europa gr , hvad vi gr , for det kan vi i hvert fald godt gre noget ved , eftersom det er i vores hnder .
I denne forbindelse brd jeg mig ikke om bemrkningerne fra Rdet , som har bidt p krogen og er blevet involveret i den aktuelle mediekrig .
<P>
Europa kan ikke vre afhngig af mediekrigen , af erklringer og trusler .
Vi m arbejde p , hvad Europa gr .
I denne forbindelse har den europiske politik vret ret tvetydig i de seneste mneder , for hvis Europa spillede en vigtig rolle i skabelsen af figuren Abu Mazen , hvad har Europa s gjort for at sttte ham ?
Det kunne jeg godt tnke mig at sprge Rdet og isr Kommissionen om .
Hvad har vi gjort for at sikre , at palstinenserne opfylder deres forpligtelser , f.eks. at sttte Abu Mazen , s han kan rde over en politistyrke , eller at krve af Arafat , at han giver afkald p dele af sin magt til fordel for en minister , som han selv stttede ?
Hvad har vi gjort for at opbygge et land , der kan ptage sig en uafhngig og demokratisk stats ansvar ?
Hvad har vi gjort for at udskifte vores nydelige ngo-programmer , fredserklringer , menneskerettighedsgrupper og fredsduer p skoler med et system og nogle sundhedstjenester , som ikke ledes af kirken eller af en terrorgruppe som Hamas , som aflnner lger og lrere ?
Der er mere end 1.200.000 brn , som har behov for et ordentligt uddannelsessystem .
<P>
Det sprgsml , vi br stille , er : Hvad har Europa gjort for at styrke sikkerheds- og retssystemet ?
<P>
Vi fordmmer muren , fordi den er i modstrid med ethvert demokratisk system , og den er en fysisk og moralsk aggression , men vi br ogs opbygge landet og sttte terrorofrene .
Europa br bne en stttelinje for disse ofre .
Europa br indtage en holdning og bekmpe denne tvetydighed .
<P>
Lad os fre en klar og effektiv politik i Europa og ikke kun en erklringernes politik .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=210 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er med overordentlig bekymring , at jeg bevidner den israelske regerings stigende aggression mod det palstinensiske folk .
Den israelske regerings seneste og gentagne trusler om at udvise Yassir Arafat , hvor den israelske vicepremierminister er get s vidt som til at nvne muligheden af at myrde ham , er fuldstndig uacceptable og forkastelige .
FN ' s Generalforsamling har kritiseret den israelske regering for en sdan hensigt .
Desvrre har USA nedlagt veto i FN ' s Sikkerhedsrd imod en resolution i samme retning ( hvor Tyskland og Storbritannien i vrigt undlod at stemme ) .
<P>
EU kan ikke njes med , som det hedder i formandskabets erklring , at " give udtryk for sin dybe bekymring " , " anmode den israelske regering om at vre tilbageholdende med brug af magt og srlig med hensyn til udvisning af prsident Arafat " eller betragte den israelske regering og det palstinensiske folk p lige fod , sdan som det er USA ' s holdning .
<P>
De israelske myndigheder m udsttes for et entydigt pres , s de stopper den militre besttelse , snigmordene , annekteringen af palstinensiske landomrder og opfrelsen af muren , kontrollen med palstinensernes frden og i det hele taget den statsterrorisme , som de udver mod det palstinensiske folk .
<P>
Det er bydende ndvendigt at vise solidaritet med det palstinensiske folk .
Der vil komme fred , nr det palstinensiske folks umistelige og almindeligt anerkendte ret til en egen uafhngig og suvern stat bliver til virkelighed .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsorden er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om resultaterne fra mdet i Verdenshandelsorganisationen i Cancn den 10.-14. september 2003 .
<SPEAKER ID=213 NAME="Urso">
Hr. formand , mine damer og herrer , her i Parlamentet , som er den EU-institution , der til fulde reprsenterer borgerne , er det efter min mening rigtigt at tage udgangspunkt i det dokument , som De selv vedtog den 3. juli 2003 - det vil sige i r - med henblik p ministerkonferencen i Cancn , og hvor De bl.a. med rette understregede , at Doha-udviklingsrunden fortsat er en vigtig faktor for fremme af den konomiske vkst verden over , styrkelse af multilateralismen og den globale styring .
<P>
Det Europiske Rd tog for sit eget vedkommende disse nsker til sig og fastslog i konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) den 21. juli 2003 , at EU vil gre en grundlggende indsats for , at Doha-udviklingsdagsordenen giver et positivt resultat inden udgangen af 2004 , eftersom Doha-udviklingsdagsordenen er en samlet lsning med det forml at opn en ambitis , global og harmonisk aftalepakke .
<P>
Det var med disse forudstninger , at EU deltog i mdet i Cancn , men vores nsker , forhbninger og indsats var som bekendt forgves under topmdets hede , der ikke kun skyldtes de atmosfriske betingelser .
Alligevel troede vi alle , at vi havde gjort , hvad vi kunne i de forlbne mneder , og at vi havde arbejdet p , at forhandlingerne virkelig kunne komme i gang og kunne afsluttes inden for den frist , der blev fastsat i Doha .
I denne afklingsfase er det sledes ndvendigt , at vi stiller os selv en rkke sprgsml om topmdet og om dets forberedelse .
Hvad gjorde vi forkert ?
Det er ikke mindst ndvendigt , at vi stiller os selv dette sprgsml , for Europa gr nok i hjere grad end nogen anden ind for multilateralisme - hvilket er en af vores fordele og ikke en af vores fejl - eftersom dette princip ligger til grund for vores Union af suverne stater .
Og Deres arbejde - Europa-Parlamentets arbejde - er i hjeste grad et udtryk for dette princip .
<P>
Fr vi stiller bde Dem og os selv nogle sprgsml , br det efter min mening understreges over for den EU-institution , der til fulde reprsenterer borgerne , at EU-kommissrerne Pascal Lamy og Franz Fischler - som skal tale efter mig - altid fuldt ud og p en fornuftig og fleksibel mde har holdt sig til det mandat , som Det Europiske Rd har givet dem , og som i vrigt i hj grad afspejler de anmodninger , der er medtaget i Deres beslutning .
Desuden kan jeg som rdsformand forsikre Europa-Parlamentet for , at der p alle tidspunkter af topmdet , under alle de mder , vi har afholdt , og i alle de foranstaltninger - ogs bilaterale foranstaltninger - som de enkelte medlemsstater har truffet , altid har vret den strst mulige konsekvens og enighed .
Europa var virkelig et team !
Sagt med et Cancn-udtryk var Europa et gte G25 , og det var ogs takket vre tiltrdelseslandenes store bidrag .
<P>
Selv om det ikke er let , skal vi nu forsge at svare p de tre sprgsml , der efter vores mening er de vigtigste , og at drfte tre scenarier p kort og mellemlang sigt med Dem .
Det frste scenario er , hvorfor den femte ministerkonference blev en fiasko .
Det andet er , hvem der var ansvarlig for det , og det tredje er , om Europa gjorde , hvad det kunne .
<P>
Hvorfor var den femte ministerkonference en fiasko ?
Det skal frst og fremmest siges , at uklarhederne i forhandlingsdagsordenen og de sprgsml , der ikke blev lst i Doha , lagde et strre pres p topmdet i Cancn , ikke mindst nr det gjaldt de to hovedemner , nemlig landbruget og Singapore-sprgsmlene .
I begge tilflde stammer uklarhederne helt fra topmdet i Doha .
Hvad landbrugsteksten angr , blev alt for store dele af den uklare i lbet af den fjerde ministerkonference , og det endda i lbet de sidste minutter og i de sidste meningsudvekslinger .
Desuden skete der noget lignende med udsttelsen af beslutningerne om Singapore-sprgsmlene , der var genstand for en heftig debat i Doha , og som her risikerede at skabe et ddvande i forhandlingerne .
Under den fjerde verdenskonference blev disse uklarheder s lst takket vre den beslutning , som formandskabet fra Qatar traf om at lade forhandlingerne om netop disse sprgsml fortstte i 36 timer mere .
<P>
Den lsning , man valgte p davrende tidspunkt , muliggjorde som bekendt en mere eller mindre konkret medtagelse i den samlede pakkelsning , men uden en specifik forhandlingsforpligtelse .
Det betyder rent ud sagt , at Doha-mdets succes sandsynligvis kan tilskrives de internationale behov .
Det var Doha-mdets usdvanlige karakter og dets afholdelse kort tid efter de dramatiske begivenheder den 11. september , som gjorde den fjerde ministerkonference til en succes .
<P>
Men mske blev WTO-krisen , som allerede begyndte i Seattle , i virkeligheden kun udsat i Doha , hvorefter den brd frem igen i Cancn , og det var ikke tilfldigt , at den drejede sig om de samme sprgsml som i Doha .
Det er to sprgsml , som p en vis mde ligner hinanden , nemlig landbruget - Europa og de andre lande p den nordlige halvkugle har indfrt en kulturel undtagelse , som er helt legitim , men som selv i dag er i strid med nskerne i de strste udviklingslande , der sledes beskylder os for protektionisme og markedsforvridning - og Singapore-sprgsmlene , det vil sige de andre sprgsml om globaliseringens forvaltning , som er vigtige for Europa og de store investorlande , men som udviklingslandene anser for et indgreb i deres rettigheder , og derfor har de ogs - i hvert fald nogle af dem - gjort dem til en slags kulturel undtagelse , i det mindste i jeblikket .
<P>
Det andet sprgsml er , hvem der var ansvarlig .
Der er ingen tvivl om , at navnlig forhandlingsparterne havde et ansvar , eftersom deres udgangspunkt ikke var en anerkendelse af modparten .
Faktisk forsgte de ofte frst og fremmest at splitte modparten .
Efter den aftale , som EU og USA indgik i august om landbrugssprgsmlet og markedsadgangen for andre produkter end landbrugsprodukter , kom der en kraftig reaktion fra ca . 20 lande med Indien , Brasilien , Kina og Sydafrika i spidsen , ogs udviklingslande fra Cairns-gruppen , og denne reaktion varede ved under hele topmdet .
Netop dette indledende incitament - der i betragtning af aktrernes forskellighed snarere var negativt end positivt - frte dog til en polarisering af holdningerne , som skrpede forhandlingstonen .
Af samme rsag forsgte nogle afrikanske lande - hvilket de mske var ndt til - at lgge en original og offensiv linje ved at gre sig til fortalere for srlige initiativer , f.eks. bomuldsinitiativet , og dette skrpede ogs holdningen til de traditionelle kapitler .
<P>
WTO har i bund og grund stadig et klart strukturproblem , som bde omfatter manglen p organisation forhandlerne imellem , hvilket frte til den unormale situation med et formandskab , som frst - nemlig p mdet i Doha , og de , der var i Doha , husker utvivlsomt dette - forlnger forhandlingerne med over 36 timer , og som herefter - i Cancn - tvrtimod forkorter topmdet ; miniministermderne , som er en vrdifuld frforhandlingsfase , hvor man dog ikke lste sprgsmlene , og det strste af alle problemer , nemlig et WTO , som nu bestr af 148 lande , men som ikke har en effektiv beslutningstagningsstruktur .
Umiddelbart efter topmdet talte kommissren , Pascal Lamy , om en middelalderlig organisation .
Europas historie har lrt os , at det for at skabe en renssance og en opblomstring i samfundet er ndvendigt med en flles og kreativ indsats , hvor man har politiske visioner .
Derfor m vi p dette sted sprge os selv , om Europa har gjort alt , hvad det kunne .
<P>
Jeg m sige , at vi europere havde forberedt os godt - det troede vi i hvert fald - ikke mindst med reformen af den flles landbrugspolitik , hvorimod USA gik i den modsatte retning med sin landbrugslovgivning , men mske var vi ikke s gode til at f budskabet ud .
Jeg synes , at vi har gjort et godt stykke arbejde , og det har vi ogs , nr det glder de svageste , nemlig udviklingsdagsordenen , Alt undtagen vben-initiativet , teknisk bistand og kapacitetsopbygning samt den historiske beslutning om livsvigtig medicin , hvor vi viste vores gode vilje lnge fr USA .
Men mske forstod vi ikke at udnytte det fulde potentiale af vores holdninger , som i vrigt var afgrende p mange punkter .
<P>
Med den aftale , der blev indget i august , forsgte vi desuden at undg at gre afstanden mellem EU og USA strre , men vi m sprge os selv , om det , som vi troede var en lsning , i virkeligheden ikke var en fejl .
Var det muligt - efter halvandet rs handelskrig , som gjorde klften mellem USA og Europa strre og skabte splittelse mellem de strste forhandlere i Doha - at rette op p situationen med to rammeaftaler , uanset hvor omfattende de var ?
Kunne vi gre mere ?
Det siger jeg navnlig med bomuldsinitiativet i tankerne . Som et medlem af Europa-Parlamentet sagde til mig i Cancn under Rdets mde med den interparlamentariske delegation , der var til stede , fik dette initiativ gradvist en etisk og politisk betydning under topmdet , nemlig en symbolsk vrdi ligesom den , som livsvigtig medicin fik i Doha .
Hvis vi havde vret hurtigere - ogs til at inddrage USA og til i hjere grad at vise vores vilje til at lse sprgsmlet - var resultatet mske blevet bedre .
Det er det , som vi skal tage udgangspunkt i .
Dette er den rde trd , som man ogs br flge i WTO-reglerne , uden at det bliver et fortilflde for andre forhandlingskapitler .
<P>
Disse tre sprgsml giver anledning til tre problematikker .
Den frste problematik er , om det s er muligt at genoptage udviklingsdagsordenen .
Den er naturligvis endnu ikke helt umulig , men den har fet et vanskeligere forlb , som er fyldt med forhindringer , og som derfor ndvendigvis er lngere .
Hvis vi i de kommende uger i Genve ikke indhenter det , som vi tabte i Cancn , kommer det til at trkke meget lngere ud end til den frist , der var sat til 1. januar 2005 .
Den 15. december i Genve har vi en slags midtvejsevaluering , som formodentlig skal foretages af hjtstende embedsmnd , og som vil give os nogle flere oplysninger .
Desuden bliver de strste forhandlere mske nogle andre ved slutningen af nste r , ogs p grund af sammenfaldet med det amerikanske prsidentvalg og Europa-Kommissionens udskiftning .
Der kommer sledes andre forhandlere , andre sprgsml og andre tider .
Indtil da bliver det ndvendigt at fre en dialog - hvis vrdi vi er klar over - med de nye ledere , der dukkede op i Cancn , at anerkende dem , s vi skaber nogle strke forhandlingsforbindelser , at fortstte reformen af den flles landbrugspolitik og informere bedre om den , at opfordre andre industrilande til at tage initiativer i stil med Alt undtagen vben-initiativet , at kontrollere , at aftalen om livsvigtig medicin reelt gennemfres , at den fungerer , og at den opfylder de allersvagestes behov , samt gre den tekniske bistand og kapacitetsopbygningen mere omfattende , s tredjelandenes forhandlingspartnere ikke mister tilliden til EU ' s gennemsigtighed og mlstninger som flge af et inkonsekvent og splittet budskab .
Vi nsker ikke at tvinge nogen til noget , men at overbevise , og vi tror ikke p undskyldninger , men p klare aftaler .
<P>
Den anden problematik vedrrer reformen af WTO .
Kan man foretage en reform af strukturen og dagsordenens emner p samme tid ?
Hvor og hvordan kan det gres ?
Og hnger det mske ogs sammen med krisen i de andre internationale organisationer , frst og fremmest Bretton Woods-organisationerne , som ikke gr deres arbejde , og de organisationer , der tager sig af andre sprgsml - ssom beskftigelse , milj og landbrug - og som overlsser WTO ' s dagsorden ?
WTO er sandsynligvis midt i en krise , hvor det risikerer at svulme op ligesom sops fr , bde p grund af medlemmernes antal - nemlig 148 - og p grund af den stadig mere omfattende dagsorden , og dette skal ogs ses i lyset af de andre internationale organisationers passivitet med hensyn til sprgsml , som er deres srlige interesse og ansvar .
Jeg sprger mig selv - og jeg sprger Dem - om det mske ikke ville vre hensigtsmssigt at genoptage det initiativ , som Kommissionen traf i 2001 med oprettelsen af en speciel arbejdsgruppe om Verdenshandelsorganisationens reform og gennemsigtighed , s der kan foretages en indgende undersgelse af de mulige insitutionelle lsninger for denne organisation ?
<P>
Endelig er den tredje problematik , om vi p en eller anden mde er ndt til at justere vores handelspolitik .
Det var ikke tilfldigt , at prsident Bushs personlige reprsentant , Robert Zoellick , f minutter efter Cancn-mdets fiasko meddelte , at USA vil fremskynde opbygningen af AFTA - det amerikanske frihandelsomrde - og under alle omstndigheder de bilaterale aftaler .
De store kontinenter er forbundet takket vre nogle meget strke bilaterale aftaler .
Uden at give afkald p sit princip om multilateralisme skal Europa tage et initiativ og ge sin indsats , og det skal netop starte med gennemfrelsen af aftalen mellem EU og Mercosur , hvor der er gjort et stort forhandlingsarbejde , hvilket jeg gerne vil takke kommissrerne for , og som nu fortjener en hurtig og fornuftig afslutning .
Det skal naturligvis ogs starte med en fuldstndig gennemfrelse af Barcelona-aftalen om Euromed .
Disse bilaterale aftaler skal ikke hindre , men styrke og bane vejen for de multilaterale aftaler , som under alle omstndigheder skal vre vores hovedmlstning .
Via oprettelsen af G21 har Brasilien - selv om det hidtil kun er sket for landbrugssprgsmlets vedkommende - sammen med andre lande p en dygtig mde stillet sig i spidsen for landene p den sydlige halvkugle .
Det er en kompetent og demokratisk ledelse efter den europiske model .
Vi skal vise tillid til den ved at styrke de historiske , konomiske og handelsmssige forbindelser med hele Latinamerika , og vi skal forsge ogs at stte denne mlstning p dagsordenen for nste r .
<P>
Efter denne grundige behandling af forhandlingssprgsmlene vil jeg slutte af med at fortlle Dem om en af de ting , der kendetegner os europere .
Efter nyheden om topmdets fiasko i Cancn stillede en journalist ved en anset italiensk avis mig et spontant og mske lidt for rligt sprgsml .
Under pressekonferencen sagde han flgende til mig : " Mske var det forkert af jer at lse sprgsmlet om livsvigtig medicin fr topmdet i Cancn . Hvis dette sprgsml havde vret p forhandlingsbordet under topmdet , havde I haft mere indflydelse og strre forhandlingsstyrke .
" Jeg svarede med det samme p en mde , som jeg ogs tror er i trd med Europas vrdier : " Nr vi i EU er lngst fremme med anerkendelsen af de borgerlige rettigheder og den menneskelige vrdighed , er det ogs , fordi vi tror p , at livet , den strste vrdi af alle , gr forud for forhandlingsstrategier .
" Hvis der er noget , som topmdet i Cancn var godt for , er det nemlig , at det tvang mange til at fjerne hindringerne for aftalen op til ministerkonferencen .
Og det er i det mindste noget , vi kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=215 NAME="Lamy">
Hr. formand , man betegner sdvanligvis handelsforhandlinger som en win-win-situation , hvor alle parter , for s vidt forhandlingerne lykkes , gr fra forhandlingsbordet med mere , end de har givet ud .
Det , der er sandt i tilflde af succes , er modsatrettet , nr forhandlingerne slr fejl .
P samme mde , som alle Verdenshandelsorganisationens medlemmer ville have vundet i Cancn i tilflde af succes , betyder denne ministerkonferences manglende resultat , at vi alle har lidt tab .
Sdan vurderes situationen i korte trk af Europa-Kommissionen , der har forhandlet p Unionens vegne .
Eftersom vi som forhandlere er ansvarlige over for Europa-Parlamentet og Ministerrdet , nsker min kollega , Franz Fishler , og jeg selv nu i eftermiddag at redegre for Kommissionens stillingtagen under forhandlingerne og konklusioner p baggrund af denne begivenhed , eller i det mindste vores forelbige overvejelser .
<P>
Hvad drejede Cancn-forhandlingerne sig om ?
Vores ml var , som angivet inden vi tog af sted , at n gennem halvdelen af det forhandlingsprogram , der blev vedtaget i slutningen af 2001 i Doha .
Og det lykkedes ganske enkelt ikke , fordi det ikke var muligt i tilstrkkelig grad at tilnrme forhandlingsdeltagernes synspunkter .
Det er indlysende .
<P>
Vi skulle have tilbagelagt halvdelen af vejen , og vi nede knapt en tredjedel .
Hvorfor ?
Ikke som i Seattle p grund af utilstrkkelig forberedelse , men fordi forhandlingsdynamikken ikke blev sat i gang inden eller under mdet i Cancn .
Den dynamik , der gr det muligt at mindske uoverensstemmelserne ved gradvist at give udsigt til et positivt udfald .
Det er den dynamik , der gr , at et stigende antal delegationer mener , at de har strre interesse i en succes end i en fiasko .
Men alle rundt om forhandlingsbordet i Verdenshandelsorganisationen er helt klar over , at vi alle er meget njeregnende , s njeregnende , at selv den mindste uligevgt registreres .
Det er denne fintflende opvejning af interesser , der er rsag til , at Cancn-forhandlingerne ikke gav det nskede resultat .
<P>
Hvis var fejlen ?
Det er nok rigtigt , som man siger , at alle nsker at vedkende sig en succes , mens fiaskoerne ofte forbliver uden ophav .
Mit svar p dette vanskelige sprgsml er , at vi alle er ansvarlige , eller mere njagtigt , at alle de tilstedevrende forhandlere brer ansvaret for deres vurdering af , hvordan de bedst opfyldte deres mandat .
<P>
For at illustrere denne abstrakte pstand vil jeg kort gennemg holdningerne hos de fire mest fremtrdende aktrer i Cancn , nemlig EU , USA , G21 og gruppen bestende af Afrika og de mindst udviklede lande .
EU var tydeligt meget opsat p at flge Doha-programmet og sikre , at Cancn blev en succes , hvilket som bekendt ikke er det taktisk bedste udgangspunkt , nr det drejer sig om at udveksle koncessioner eller f indfrt regler , som ligger os europere p sinde . Og vi kom til at betale .
I Doha accepterede vi modstrbende ikke at stte forbindelsesled mellem de grundlggende sociale klausuler og handelsreglerne og at moderere vores ambitioner p miljomrdet .
Mellem Doha og Cancn mtte vi slkke p vores krav om investeringer , konkurrence , handelsfremmende foranstaltninger og offentlige kontrakter .
Vi har siden reformen af den flles landbrugspolitik givet kb herp ved at acceptere yderligere multilaterale stramninger i vores sttte til landbruget til fordel for udviklingslandene , og vi har accepteret en yderligere bning af vores marked for landbrugsprodukter og har sledes bragt USA ind p samme vej . For ikke at nvne adgangen til medicin , hvor vi har mttet overbevise lgemiddelfabrikanterne om det ptvingende behov for at acceptere undtagelser fra patentlovgivningen , som heldigvis fortsat er sikrede , fordi de er genstand for srskilte forhandlinger .
<P>
Men der er grnser for , hvor mange indrmmelser vi vil gre .
Vi overskred med sttte fra Rdet , medlemsstaterne og Deres delegerede p stedet disse grnser i Cancn p to af de omhandlede punkter , nemlig investering og konkurrence .
Men eftersom de vrige aktrer ikke bevgede sig mrkbart , konkluderede konferencens formand , at forhandlingerne var slet fejl , inden der reelt var indledt forhandlinger om den lange liste af emner , der fortsat var p bordet .
<P>
Ogs USA kan vre yderst njeregnende .
Jeg har p fornemmelsen , at fjernelsen af en yderligere adgang til markedet for landbrugsprodukter , som havde ligget inden for USA ' s oprindelige og meget omfattende ml , forrykkede en meget skrbelig balance .
Men det , der fik lsset til at vlte , var udsigten til en srskilt forhandling om et politisk meget kontroversielt produkt , nemlig bomuld .
Jeg tror , at USA ville have efterkommet kravene fra de fire afrikanske lande , der klart fler , at den amerikanske sttteordning har skadet dem , hvis tilsagnet om at reducere denne sttte var blevet taget op som led i landbrugsforhandlingerne . Men forhandlingerne blev desvrre afbrudt , inden de nede til dette punkt .
<P>
Den skaldte 21-gruppe , som blandt andre omfattede Brasilien , Kina , Sydafrika , Mexico og 12 latinamerikanske lande , er efter min opfattelse opstet ud fra lige dele politiske og landbrugsmssige hensyn .
Det politiske hensyn er udtryk for nsket om at gre udviklingslandenes nsker gldende inden for WTO i forhold til de to store amerikanske og europiske poler .
En besynderlig sammenstilling i betragtning af de langvarige uoverensstemmelser , der har kendetegnet forholdet mellem USA og Europa angende adgang til medicin , Singapore , geografiske indikationer , flgerne for WTO af konventionen om biodiversitet , tvistbilggelsesordningen og adgang til markederne for landbrugsprodukter . Og jeg vil ikke g videre med denne lange liste .
<P>
De politiske motiver bag G21 har sledes givet vret bredere end selve Verdenshandelsorganisationen . Denne koalition er , mener jeg , udtryk for de store opkommende landes vilje til i hjere grad at gre sig gldende i de internationale forhandlinger .
Det lykkedes ikke i FN i forbindelse med Irak . Det blev tilfldet i Cancn angende samhandelen .
<P>
Men G21 havde ogs rod i de landbrugsmssige hensyn , da det i en WTO-mlestok er USA og Europa , der yder den strste sttte til landbruget .
Dog med en begrnsning , som ikke blev drftet , fordi forhandlingerne blev afbrudt , nemlig forskellen mellem den landbrugssttte , der forstyrrer samhandelen , og den landbrugssttte , der ikke forstyrrer den .
Der er her tale om en afgrende sondring for den kommende landbrugspolitik .
<P>
For fuldt ud at belyse de forhold , der har gjort sig gldende i forbindelse med oprettelsen af G21 , m man ogs nvne det industrielle aspekt , som er tt forbundet med tarifsprgsmlet , der er meget vigtigt for vores eksportrer , og som de givet ikke har travlt med at nedbringe .
For G21 har den samlede vgt af den politiske succes i form af en bekrftelse af gruppens eksistens sammenholdt med de defensive tiltag , der selv om de tager udspring i handelsmssige hensyn , er relevante i WTO-sammenhng og flgelig efter min opfattelse vejer tungere for landbruget end fordelene ved en succes .
<P>
For at gre denne prsentationsrunde frdig , kommer vi nu til vores venner i Afrika og de mindst udviklede lande .
Vi mener , at ulemperne i forbindelse med udhulingen af deres handelsprferencer p vores markeder , som er umiskendelige , hvis man ophver de sidste rester af multilateral beskyttelse , har vejet tungere end de fordele , der var inden for rkkevidde p andre omrder .
Det forklarer , hvorfor de afviste konferenceformandens kompromisforslag om kun at lade de skaldte Singapore-emner omfatte emner vedrrende gennemskuelighed inden for offentlige handelstransaktioner og indkb . Dog m vi ikke glemme , at Korea protesterede imod dette og nskede at bevare investeringer og konkurrence , sandsynligvis for at kompensere for de landbrugsmssige indrmmelser , som Korea og Japan har endnu vanskeligere ved at opfylde end andre lande .
<P>
Jeg hber , at denne hurtige prsentation af de vigtigste holdninger har vist , at det er overdrevet og endog ukorrekt at forklare Cancn-forhandlingernes sammenbrud med et pludseligt brud mellem Nord og Syd i WTO . Det var ikke tilfldet .
Kre medlemmer , der var i Cancn ikke tale om en konfrontation mellem Nord og Syd , men om et forfejlet mde , hvor Nord og Syd gik forbi hinanden .
<P>
Inden vi kommer til de konklusioner , vi hidtil har draget af dette nederlag for os alle , nsker jeg endnu en gang at forsikre Parlamentet om , at EU gik ind i forhandlingerne i Cancn med den bedste vilje og tilfjede nye indrmmelser til dem , vi allerede havde fremlagt .
Man kan bebrejde os denne velvilje , men det er et sprgsml om EU ' s image , som hverken Franz Fischler eller jeg selv er rede til at g p kompromis med .
Man kan ogs bebrejde os , det har jeg lst og hrt , at vi har bevget os for langsomt .
For langsomt i forhold til hvem eller hvad ?
I forhold til den fuldstndige stilstand hos de vrige strre deltagere , som ikke rrte sig en tddel ?
Jeg kunne tage denne kritik til mig , hvis forhandlingerne p et givet tidspunkt havde fet fart p . Jeg tror , at vi har tilstrkkeligt mange vidner , der kan bekrfte , at det ikke var tilfldet .
<P>
Det er et stort chok , det kan vi ikke skjule .
Som ved alle politiske chok - og Cancn er et politisk chok - m vi holde os til det vsentlige og stille nogle sprgsml vedrrende EU ' s internationale handelspolitik for at kontrollere , om det fundament , der har ligget til grund for vores indsats de sidste rtier , fortsat skal forblive undret .
<P>
Det frste sprgsml er , om vi som pejlemrke vil bevare denne dynamiske ligevgt mellem bning af markeder og opstilling af regler , uden hvilke denne bning ikke er reel eller i overensstemmelse med vores vrdier .
Dette sprgsml br vi stille , for interessen for bning af markederne rundt om Verdenshandelsorganisationens bord bliver risikabelt selektiv . Moderniseringen af de eksisterende regler eller vedtagelsen af nye regler inden for disse omrder , som vi lgger stor vgt p , ssom miljet stder p mange uensartede politiske valg , som er den anden side af nationernes stigende deltagelse i den international handel .
<P>
Det andet sprgsml , som formandskabet netop har stillet , er , om vi fortsat vil lgge vgt p denne multilaterale tilgang , der er Unionens varemrke p det udenrigspolitiske omrde .
Deler vores partnere denne prference ?
Er vi i bengtende fald strke nok til at f dem til at ndre mening ?
Udgr disse bilaterale eller regionale aftaler stadig et supplement til fremskridt p det multilaterale omrde ?
Kan de erstatte multilaterale foranstaltninger i tilflde af manglende resultater , der betyder , at der med WTO ' s tvistbilggelsesordninger skal fortolkes regler , der uvgerligt er ufuldstndige , og flgelig indtage den plads , der tilkommer den internationale lovgiver , nemlig ministerkonferencen , som i dag har 148 medlemmer ?
<P>
Det tredje sprgsml er , hvilken tilgang vi fremover skal have til vores forskellige handelsprferenceordninger , som EU i vid udstrkning har indfrt til fordel for udviklingslandene for at sikre en differentiering , sledes at de kom dem til gode , der havde brug for det .
<P>
Det fjerde og sidste sprgsml er , om Verdenshandelsorganisationen , dens principper og opbygning stadig er tilpasset verden i dag .
Eftersom organisationen tager udgangspunkt i princippet om , at alle medlemmer har samme rettigheder og pligter , med en vis srbehandling og differentiering gennem den asymmetri , de eksisterende ordninger mellem Nord og Syd indebrer .
Det er som flge af Verdenshandelsorganisationens opbygning altid vanskeligt at skabe konsensus blandt det stadig strre antal medlemmer om sprgsml , som selv om de er tekniske , ogs har vsentlige politiske konsekvenser , fordi de nu jeblikkeligt eller p kort sigt har indvirkning p milliarder af menneskers tilvrelse .
<P>
Det er , mine damer og herrer , nogle af de sprgsml , vi i fllesskab br overveje , inden vi om ndvendigt gr over til de mere taktiske eller operationelle sprgsml , inden vi forestiller os de nye kompromiser , der vil vre ndvendige , hvis vi fortsat nsker at bevare herredmmet over globaliseringen , s den bliver mere retfrdig .
<P>
Europa-Kommissionen stter sin lid til Europa-Parlamentet og Ministerrdet , som forhbentlig vil hjlpe den med at finde de rette svar p disse sprgsml .
Den stter frst og fremmest sin lid til de medlemmer , De sendte til Cancn , og som er her i aften , og som vi har arbejdet nrt sammen med .
<SPEAKER ID=216 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede medlemmer , mine damer og herrer , Pascal Lamy og jeg er helt enige i vurderingen . Desvrre var Cancn en fiasko .
Denne fiasko skader os alle og er naturligvis ogs et tilbageslag for hele Doha-udviklingsdagsordenen .
<P>
Den opfattelse , at det i sidste ende var landbrugspolitikken i industrilandene , der havde ansvaret for fiaskoen , er forkert .
Forhandlingsparterne nede ikke engang frem til at drfte dette emne i en afsluttende forhandlingsrunde .
I mnederne op til Cancn blev en stor del af ansvaret for en vellykket forhandlingsrunde i Cancn lagt over p EU .
Frst fik vi at vide , at vi skulle reformere vores flles landbrugspolitik , for at forhandlingerne skulle have en chance for at lykkes .
Det gjorde vi , og internationalt fik vi endda stor ros for det .
Derefter fik vi at vide , at samtalerne ville mislykkes , hvis ikke vi bilagde vores stridigheder med amerikanerne .
Derfor udarbejdede vi i august et kompromis med USA , som skabte en solid forhandlingsstruktur , for at forhandlingerne skulle blive en succes .
<P>
P bundlinjen hrer vi alle til taberne for samtalernes sammenbrud , og i sidste ende er udviklingslandene sandsynligvis de strste tabere i landbrugsforhandlingerne .
Det glder isr for G21-landene , som var de strkeste modstandere af den model , som hr . Prez del Castillo foreslog .
<P>
De pakker , der blev tilbudt i Cancn , ville have givet udviklingslandene mulighed for at integrere deres konomier bedre i verdenshandelssystemet og dermed ogs at profitere tilsvarende af verdenshandelssystemets fordele .
Hvorfor siger jeg det ?
Fordi den pakke , der blev tilbudt i Cancn , ville have frt til en fornuftig viderefrelse af reformen af handelssystemet for landbrugsvarer . Isr , og det var et af udviklingslandenes hovedml i landbrugsforhandlingerne , ville det have frt til drastiske nedskringer i de konkurrenceforvridende tilskud , srligt i industrilandene .
Bl.a. ville USA have vret ndt til at reformere sin landbrugspolitik .
Hvad var det s helt njagtigt , der blev tilbudt ? Inden for den interne sttte ville strstedelen af de handelsforvridende foranstaltninger , den skaldte amber box og de minimis-betalingerne , vre blev reduceret drastisk .
<P>
Blue box ville have fet lg p . Samtidig var der planlagt en srlig prferencebehandling af udviklingslandene , og udviklingslandene ville fortsat have haft lov til at anvende inputsttte .
Inden for eksportkonkurrencen blev der foreslet drastiske nedskringer og restriktioner for eksportsttten , de statsfinansierede eksportkreditter og anvendelsen af overskudsvarer forkldt som fdevarehjlp .
For en rkke produkter , som er af srlig interesse for udviklingslandene , blev der for frste gang stillet en fuldstndig afskaffelse af alle former for eksportsttte i udsigt .
<P>
Men det er langtfra alt .
En succes i Cancn ville have frt til en yderligere vsentlig liberalisering af handelen .
Ud over forslagene om markedsadgang , som var i alles interesse , havde EU i overensstemmelse med udviklingsorienteringen i Doha-udviklingsdagsordenen stillet nogle vidtgende specifikke forslag for disse stater .
Ved ankomsten i Cancn havde EU allerede bevist sin sttte til udviklingslandene og udviklingsdagsordenen .
Alt i alt har vores indrmmelser over for udviklingslandene bidraget til , at EU i dag er langt den vigtigste importr af landbrugsprodukter fra udviklingslande .
<P>
Sidste r importerede vi landbrugsprodukter til en vrdi af 35 milliarder euro fra udviklingslandene , hvilket er mere end de vigtigste industrilandes import tilsammen .
Vi vedtog Alt undtagen vben-initiativet , som ensidigt bner EU ' s marked for de 49 fattigste lande i verden uden at krve politiske eller konomiske indrmmelser til gengld .
Vi har foreslet , at denne indrmmelse skulle udvides til vores partnere blandt industrilandene og de mere fremskredne udviklingslande .
Vi har foreslet , at industrilandene skulle sikre , at mindst 50 % af den samlede landbrugsimport fra udviklingslandene skulle kunne indfres toldfrit .
Der er en lang rkke andre tilbud , f.eks. ville toldeskalationen vre blevet behandlet , og udviklingslandene ville have fet en speciel beskyttelsesklausul og srlige ordninger for deres specielle produkter .
<P>
I ledelsens tekst lod man andre emner , f.eks. de ikke-handelsrelaterede anliggender , st bne for videre forhandlinger , og der blev foreslet en forlngelse af fredsklausulen .
Hvad fremtiden angr , mener jeg , at vi skal fortstte ad vores ambitise vej , men at vi ogs omhyggeligt skal vurdere , analysere og planlgge hvert enkelt skridt p denne videre vej .
Vi skal fortsat arbejde for en konstruktiv dialog i de kommende mneder . Vi skal ogs i de kommende mneder spille en central rolle , men i sidste ende vil succesen afhnge af alle WTO-medlemmer og ogs af viljen til at bevge sig hen mod hinanden .
Det vil krve politisk vilje og imdekommenhed fra alle sider , ikke kun fra industristaterne , men ogs fra udviklingslandene .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , rede kommissrer , mine damer og herrer , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater er meget skuffede over resultatet af mdet i Cancn .
Vi sad og fulgte forhandlingerne mellem en rkke hovedpersoner , herunder USA , EU , G21- og AVS-landene .
Vi fulgte drftelserne om landbruget .
Vi gjorde indrmmelser og fik ikke noget i stedet .
Det er efter min opfattelse et drligt tegn .
Vi er vidne til et tvende globalt konomisk opsving .
Vi stter i stigende grad sprgsmlstegn ved funktionen af multilaterale organisationer , og nr det endelige regnestykke gres op , vil udviklingslandene vre taberne .
Der er derfor overhovedet ingen grund til at glde sig over resultaterne i Cancn .
Resultaterne rejser sprgsml , der allerede er omtalt af kommissren og rdsformanden : Hvorfor var mdet i Cancn en skuffelse , og hvordan vi kommer videre ?
<P>
Jeg vil frst og fremmest takke de to kommissrer og rdsformanden p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti , og - hvor mrkeligt det end mtte lyde - takke dem for deres store arbejde .
De skuffende resultater er bestemt ikke deres skyld , og min gruppe ngter derfor hrdnakket at stemme imod , selv i Parlamentet , som om det er EU og isr vores kommissrer , der er ansvarlige for denne skuffende situation .
Tvrtimod vil jeg understrege , at de ikke brer noget ansvar .
Jeg vil gerne takke formanden for hans benhed og samarbejde med Parlamentet .
<P>
Der er dog nogle punkter , som vi br drfte .
Frst og fremmest er der sprgsmlet om , hvorvidt EU ' s holdning og EU ' s forhandlingsresultater var tilstrkkeligt tydelige for de forskellige delegationer .
Vi har mdt mange mennesker i korridorerne , herunder parlamentsmedlemmer og ministre , hvor vi fik det indtryk , at de ikke var helt klar over EU ' s holdning til landbruget .
Endvidere havde de ofte en utilstrkkelig viden om , hvad EU helt prcist har at tilbyde .
Vi spekulerer derfor p , om ikke EU-landenes ambassadrer og vores egne ambassadrer kunne havde gjort en strre indsats i tiden inden konferencen , ogs selv om Rdet og de tilstedevrende ministre havde gjort alt , hvad der var menneskeligt muligt i denne forbindelse .
Hr. formand , De m kunne huske , at vi under et mde udtrykkeligt anmodede Dem om at spille en mere proaktiv rolle .
<P>
Dernst er der G21 .
Som mange har noteret sig , og som det er fremget endnu en gang , er der faktisk en god grund til , at isr Brasilien har fet en plads i generalforsamlingen i FN ' s Sikkerhedsrd .
Det illustrerer naturligvis , at der mest af alt har vret tale om et geopolitisk trk .
Men de mindst udviklede lande har lidt voldsomt p grund af dette .
Jeg mener derfor , at G21 brer et stort ansvar .
Min gruppe har endvidere udtrykt overraskelse over bestemte ngo ' ers opfrsel - ngo ' er , der desvrre ogs finansieres af EU - i forbindelse med det , vi opfatter som en meget lidt konstruktiv rolle vedrrende WTO .
Det br vi mske tale med dem om .
<P>
Endelig br en vurdering naturligvis ogs omfatte en evaluering af funktionen af WTO .
Hvilken vej skal vi g ?
Spillereglerne skal udvides .
Vi br efter min opfattelse ogs undersge , hvorvidt vores ambassadrer i Genve skal opildnes lidt mere .
Vi skal forberede den ministerkonference , der skal finde sted i starten af nste r , langt mere effektivt .
Vi skal g hurtigere frem med GATS , men vi vil ogs kunne gre mere i Parlamentet , og beslutningsforslaget er i denne forstand ogs en opfordring .
Jeg vil gerne gre klart over for kommissrerne , at vi skal arbejde videre med en multilateral fremgangsmde , fordi vi har ikke noget valg .
En bilateral fremgangsmde vil kun fre til lidelser for de svageste .
Jeg mener endvidere , at vi skal overveje nje , hvorvidt - og hvornr - vi vil gre indrmmelser en anden gang , for hvis vi ikke fr noget ud af det , er der efter min opfattelse mere tale om en virtuel forhandling , som ikke gavner EU ' s interesser .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , kommissr Lamy har spurgt , om vi efter fiaskoen i Cancn har i sinde at vlge en multilateral eller bilateral fremgangsmde .
Hvis man skal tro p Gruppen for Det Europiske Folkeparti og indholdet af Europa-Parlamentets beslutningsforslag , vil vi vlge en hovedsagelig multilateral fremgangsmde , fordi det i en global landsby er et valg imellem korrigerende globale regler , der har til forml at gre verdenshandelen mere retfrdig , eller  la carte-regler , hvor det er jungleloven , der glder .
Jungleloven giver ikke mulighed for socialt og miljvenligt landbrug og heller ikke mulighed for udvikling i Afrika , der kun str for 2 % af verdenshandelen .
Jungleloven giver ingen beskyttelse imod uretfrdig konkurrence via statssttte i Sydkorea eller imod produkter , der er fremstillet af slave- eller brnearbejdere , og som kommer p markederne i Europa via Kina f.eks ..
<P>
Selv om globalisering giver muligheder , skaber globalisering ogs usikkerhed for vores borgere - og med god grund - om deres arbejdspladser .
Derfor er globale beskyttelsesregler ndvendige .
Ikke alt kan eller br gres gennem WTO .
Der kan opns meget gennem andre multilaterale organisationer , som f.eks. UNDP og ILO , men ogs gennem beskyttelse af menneskerettigheder og organisationsfrihed for uafhngige fagforeninger .
WTO skal dog frst omstruktureres til dette forml . WTO skal fungere mere intelligent , hurtigere og mere demokratisk .
Rent praktisk skal WTO ge samarbejdet med UNDP og ILO .
<P>
I Cancn var vi rent politisk vidne til starten p en ny verdensorden som reaktion p Iraks og George Bushs unilaterale magtpolitik .
Politiske forhandlinger og samarbejde med G21 og den nye alliance er af stor geopolitisk betydning for Europa .
Det krver nye initiativer fra Kommissionen og Rdet .
Vi har ikke rd til at vente og se , for USA er ude p en unilateral mission .
Europa skal alliere sig med udviklingslandene p grundlag af sociale vrdier .
Sammen kan vi tage initiativer til en reorganisering af WTO og gennemfre dem .
Samtidig skal vi gre en overbevisende indsats i relation til vores egne landbrugsreformer overbevisende og fortstte med at presse USA til at flge vores eksempel .
Kort sagt argumenterer jeg for bevidst investering - rent politisk - i alliancer med udviklingslandene p kort sigt og forhindring af situationer , hvor USA og Europa havner i samme bd , for s vil den synke , som den gjorde i Cancn .
Foranstaltninger til opbygning er tilliden er afgrende , hvis det skal lykkes at etablere en ny global koalition til fremme af retfrdig handel .
<P>
Eksportsttten i Europa til produkter , der alvorligt pvirker udviklingslandene , skal ophves .
Det glder ikke kun for bomuld og sukker , men ogs for korn og kd .
Det br dog vre direkte forbundet med sttte til multifunktionelt landbrug .
Endvidere er der behov for get konomisk sttte til udbredelse af viden , udvikling af produktionskapaciteten i udviklingslandene samt prioritering af politiske kontakter og forhandling med den nye alliance .
Vi skal endnu en gang tage emner som social dumping , brnearbejde og slaveri op og drfte dem med udviklingslandene .
De er langt mere bne over for disse emner nu , hvor de i stigende grad trues af Kina .
Vi har kort sagt brug for nye initiativer for at f udviklingsrunden tilbage p rette spor via nye veje .
<P>
Hvad angr Singapore-sprgsmlene , hr. formand , vil jeg gerne bede Dem om at finde ud af , hvorvidt man ud over den intense tekniske forberedelse til Cancn , der var perfekt , kan tage initiativ til at fjerne forhandlingspresset fra emnerne og dermed skabe et friere forum for en politisk forhandling med udviklingslandene om fordele og ulemper .
De ved trods alt ogs godt , at gennemsigtighed og regler for disse lande er ndvendige , da de ellers vil mrke presset fra de store handelsblokke som f.eks. USA og Kina voldsomt .
<P>
Trods skuffelsen over mdet i Cancn og min strke opfordring til at investere politisk i denne nye globale koalition til fremme af retfrdig handel er det vigtigt som et betydningsfuldt resultat af Doha-runden at fremhve aftalen om billig medicin til behandling af aids , tuberkulose og malaria i Afrika , samt Europas forpligtelse til at overholde denne aftale .
<P>
Mange tak , kommissr Lamy , for Deres bne og direkte samarbejde med os .
Med Deres egne ansvarsomrder , som vi ind imellem har haft uoverensstemmelser om , f.eks. vedrrende Singapore-sprgsmlene , har De fremtrdt som en gte demokrat ligesom Deres kollega , kommissr Fischler .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , rede kommissrer , mine damer og herrer , den almindelige skuffelse over de mislykkede WTO-forhandlinger i Cancn er tydelig , og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe er ogs af den opfattelse , at det negative resultat er en forspildt chance .
P Den Liberale Gruppes vegne deler jeg ikke desto mindre Deres synspunkt om , at vi trods denne forspildte chance skal indlede nye multilaterale forhandlinger for at indfre handelsliberalisme .
En stdig bilateral indsats er ikke vejen frem .
Jeg kan endvidere tilslutte mig Deres forslag om en reorganisering af WTO .
Sekretariatets organisation , struktur og mandat i Genve er helt klart ikke gearet til at forberede og gennemfre forhandlinger effektivt .
Derfor opstr sprgsmlet om , hvorfor forhandlingerne i Cancn mislykkedes .
Singapore-sprgsmlene har flere gange fet skylden her i Parlamentet .
EU var tilsyneladende ufleksible under forhandlingerne , og derfor gik alting galt .
Det forekommer mig at vre en alvorlig misforstelse , og jeg kan p vegne af min gruppe tilslutte mig udtalelserne fra hr. van Velzen , der ogs priste kommissrernes store arbejde .
<P>
Som medlem af delegationen er jeg utilfreds med det faktum , at hele ugen var domineret af landbrug , og at kendskabet til vores landbrugspolitik er meget ringe i nogle lande uden for Europa .
Frst i ellevte time indledtes forhandlingerne om Singapore-sprgsmlene og handelen med tjenesteydelser , og konferencen brd sammen allerede en halv dag senere .
Det er endvidere beklageligt , at udviklingslandene ikke var parate til at forhandle om disse sprgsml , for det er netop disse lande , der vil drage fordel af et favorabelt investeringsklima , reduktion i importafgifter og gennemsigtig lovgivning .
I denne henseende vil de drage ogs fordel af lettelse af samhandelen .
Faktisk betales 80 % af alle importafgifter af udviklingslandene tilsammen .
Det eneste glimt af hb , jeg kunne f je p i Cancn , var den vellykkede parlamentarikerkonference , der er af afgrende betydning for WTO ' s demokratiske legitimitet .
Det lykkedes os at udarbejde en endelig erklring med en anmodning om oprettelsen af en parlamentarisk sjle i WTO .
Det er efter min opfattelse vigtigt , idet vi ikke kan lade ngo ' erne om at opretholde demokrati .
De - i hvert fald nogle af dem - har endnu en gang understreget deres tvivlsomme rolle i Cancn ved at heppe p sidelinjerne , nr forhandlingerne brd sammen .
Og det skete til trods for , at udviklingslandene blev de store tabere !
Jeg vil gerne sprge kommissr Lamy og kommissr Fischler om , hvad deres frste skridt vil vre for at f gang i de multilaterale forhandlinger igen .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , rede kommissrer , vores frste opgave er flgelig at stille den rigtige diagnose .
Unionen har mske beget fejl , men jeg nsker ikke at gre den ansvarlig for forhandlingernes sammenbrud , ligesom man ikke kan sige muldyret i Fontaines fabel noget p .
Man kan og br diskutere taktikken , men det er i bund og grund rigtigt , at vores forhandlere respekterede deres mandat . De gjorde mange indrmmelser og trak sig tilbage under forhandlingerne om investeringer og konkurrence .
Unionen var ikke forpligtet til at g lngere .
Derimod , og det vender jeg tilbage til , tvinger realiteterne os til at tage vores mandat op til fornyet overvejelse .
<P>
Der var andre parter , der var villige til at g i rette , og andre , der begik fejl i Cancn .
Men USA tog dkke bag os og havde ingen vilje til at engagere sig .
Indien og mange andre lande var ikke interesserede i Doha-dagsordenen , Brasilien var interesseret , isr p landbrugsomrdet , men prioriterede landets egen politiske udvikling .
<P>
Det kan vre meget farligt at stille den forkerte diagnose over for de store udfordringer .
Vi br tage os i agt for det interne pres om at opgive den flles landbrugspolitik .
En god reform krver , at vi gr i retning af en ophvelse af eksportsubsidierne og helt klart ikke sttten p kort sigt .
Vi br ikke tilsidestte problemerne inden for industrien , det er den internationale arbejdsdeling , det drejer sig om i WTO , hvilket omfatter masser af arbejdspladser .
Vi br tage os i agt for en vis naivitet i Nord-Syd-forholdet .
Jeg har som mange andre konstateret et sammenfald mellem tilhngere af frihandel og de store landbrugseksportrer i Syd .
Jeg mener ogs , at det vil vre det rene selvmord for beskftigelsen i Europa ikke at se , at Kina og senere flere andre rykker frem med store relative fordele .
<P>
Det andet sprgsml om , hvad vi skal gre , giver os en velkommen lejlighed til at overveje vores situation .
Men umiddelbart br man mske ogs tnke p initiativer til fordel for de mange svage lande , der virkelig har behov for jeblikkelige resultater .
Br man sledes ikke med udgangspunkt i Doha-dagsordenen fokusere p snarest muligt at viderefre forhandlingerne om visse nglesprgsml ssom eksportsubsidier , bomuld , tekstil , srbehandling og differentieret behandling og eventuelt gennemskuelighed .
<P>
Vi br desuden p mellemlang og lang sigt fastholde kravet om multilateralisme og arbejde mere indgende med en reform af WTO med inddragelse og deltagelse fra borgernes side .
Jeg mener , at udviklingslandenes aktivister har ret i , at hvis vi nsker at styrke WTO , br vi bestrbe os p at tage grundlaget op til fornyet overvejelse , i hvert fald hvis man er i besiddelse af den ndvendige ansvarsflelse .
Det er en konstruktion , der er skabt med henblik p fri handel , det er trading med sammenlignelige fordele , men sprgsmlene om berettiget beskyttelse bliver stillet stadig oftere .
Vi i Nord stiller sdanne sprgsml , nr vi taler om patenter , offentlig sundhed , milj og sociale klausuler , og landene i Syd , nr de taler om ikke-gensidig markedsadgang .
<P>
Det er efter min opfattelse grunden til , at vores linje " liberalisering plus regler " ikke virkelig kan vinde genklang i offentligheden . Den forstr nemlig , at der er tale om regler til fremme af den frie samhandel .
Vi tilstrber flgelig en retfrdig organisation af verdenshandelen , regler for en gensidig og frugtbar bning , der ogs forudstter en balance mellem liberalisering og virkelig beskyttelse .
Inden for disse rammer er det ndvendigt at sikre en differentiering p grund af de enorme uligheder , der findes p globalt plan .
Det er et politisk sprgsml , som er blevet lst meget utilfredsstillende i WTO .
<P>
Lad os indg i en dialog om alle disse sprgsml med Brasilien , G21 , G90 og ogs den amerikanske offentlighed .
Ville det ikke ogs vre hensigtsmssigt at omdefinere vores bilaterale og regionale politikker , der i al for hj grad tager udgangspunkt i princippet om Aid for Trade , selv om strsedelen af disse lande anfrer , at de prioriterer anderledes og fremmer produktionskapacitet frem for handel og ogs nsker at kunne tage afst i internationale landvindinger ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , i stedet for at se bagud vil jeg gerne se fremad .
Kommissr Lamy , p vores mde her i formiddag spurgte jeg Dem om status p Deres Seattle-mandat .
De svarede , at det var De endnu ikke sikker p .
Jeg vil gerne understrege s kraftigt som muligt , at det mandat , som De fik i 1999 , det vil sige fr ministerkonferencen i Seattle - og for ikke at sige fr ministerkonferencerne i Doha og Cancn - nu m vre ophvet .
Nu , hvor to ud af tre ministerkonferencer er slet fejl , kan vi ikke lade , som om der er tale om business as usual .
Det lader isr til , at EU nu m acceptere udviklingslandenes afgrelse om , at de ikke nsker at forhandle om Singapore-sprgsmlene .
Derfor skal vi droppe ikke bare to , men alle fire sprgsml .
<P>
Samtidig skal vi ge bestrbelserne p at afskaffe eksportsttten og i endnu hjere grad at reagere p isr bekymringerne i AVS-landene og de mindst udviklede lande .
Af erklringen fra Botswana p vegne af disse grupper fremgik det med al tydelighed , at de reviderede tekster langtfra opfyldte deres forventninger .
<P>
Vi kan diskutere rsagerne til sammenbruddet i Cancn .
Jeg har mistanke om , at min egen analyse vil vre noget anderledes end de mange , som vi har hrt her i eftermiddag , men sammenbruddet giver helt klart mulighed for en gennemgribende reform af WTO .
Det , vi har brug for nu , er en omfattende reform , ikke kun af WTO ' s arbejdsgange , som De med rette har kaldt middelalderlige , men ogs af selve handelsreglerne , som jeg vil kalde imperialistiske .
P mange mder er WTO ' s regler ikke neutrale regler , som kan bruges til at beskytte de svages interesser .
Alt for ofte institutionaliserer reglerne de nuvrende globale forskelle .
<P>
Tag f.eks. det overordnede princip om national behandling , som effektivt ngter fattige lande ret til at fremme egen industri og konomi , en ret , som var ufravigelig for de fleste rige lande , og som de anvendte uden kvaler i deres egen udviklingsproces .
Det er oplagt , at der er behov for retfrdige , multilateralt aftalte regler for at kunne have overblik over og regulere handelen med henblik p bekmpelse af fattigdom .
At WTO kan lfte denne opgave , er rlig talt svrt at tro p .
<P>
Hvis vi skal genopbygge tilliden til det multilaterale system , skal vi ofre meget mere politisk kapital p at gre WTO ' s regler og procedurer helt retfrdige og bredygtige .
Kan De fortlle mig , om De er indstillet p det ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg deler de fleste taleres holdning her i eftermiddag om , at sammenbruddet i forhandlingerne var en stor skuffelse bde for WTO og for verdenskonomien .
Uden get handelsaktivitet vil den globale vkst aftage og den globale fattigdom tiltage .
De nuvrende markeder i EU og USA kunne tydeligvis godt bruge et produktionslft , men det er udviklingslandene , som virkelig ville have haft fordel af et vellykket Cancn .
<P>
Jeg mener , at WTO med sin nuvrende struktur og arbejdspraksis er dd .
Vi skal blse nyt liv i forhandlingerne .
Det kan der ikke herske tvivl om , men frst skal vi have etableret en mere arbejdsdygtig organisation , som kan styre 148 medlemmer , hvoraf mange ikke har teknisk ekspertise og ressourcer til at operere optimalt .
<P>
Her er jeg overbevist om , at EU skal tage initiativet .
Udtalelser fra USA ' s handelsreprsentant , Bob Zoellick , viser helt tydeligt , at USA agter at kmpe sig fremad p den bilaterale vej .
Jeg opfordrer Kommissionen til straks at etablere en tvrgende taskforce , som kan komme med konkrete forslag til en reform af WTO .
<P>
Jeg ved , at kolleger i Parlamentet er mere end villige til at bidrage til et sdant tiltag .
EU ' s institutioner m hver isr ptage sig et ansvar for at forklare vores WTO-partnere EU ' s tilbud , som stadig str ved magt .
Vi i EU har mange forslag til gavn for udviklingslandene inden for landbrug , adgang til markeder osv .
Det er isr vigtigt at gennemfre disse diplomatiske og informerende aktiviteter med den skaldte gruppe af 90 , som bestr af landene fra AVS og Den Afrikanske Union samt de mindst udviklede lande .
<P>
Sammenfattende er det afgrende , at Doha-udviklingsrunden kommer tilbage p sporet , hvis der skal vre hb om at redde millioner af mennesker i udviklingslandene fra fattigdommens greb .
Det kan kun ske , hvis vi foretager en seris justering af WTO ' s strukturer og procedurer .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Fru formand , forhandlingerne om WTO er slet fejl . Vi tager det ikke s alvorligt , fordi vi mener , at ingen aftale er bedre end en drlig aftale .
Hvorfor ?
Og hvem nyder godt af det drlige resultat ?
Det er de to sprgsml , man br stille efter Cancn .
<P>
Jeg m medgive , at det er vanskeligt at skabe enighed blandt 160 lande med meget forskellige interesser , men har Unionen ikke beget en strategisk fejl ?
Har den ikke vret naiv og forhandlet inden forhandlingerne ?
Burde Unionen ikke tale med n stemme og give Kommissionen et eksklusivt mandat uanset forhandlernes kompetence ?
Ville det ikke have vret at foretrkke og mere effektivt at opstille aftaler afhngigt af omstndighederne som f.eks. G21 i stedet for forudgende at alliere sig med USA p landbrugsomrdet ?
Hvordan kunne man nemlig forestille sig , at prsident Bush inden valget vil afkrve sine landmnd og levnedsmiddelsektoren nogen form for ofre ?
<P>
Der var sledes ingen mulighed for bning mellem Nord og Syd , som man med bitterhed har mttet konstatere det inden for den meget symbolske bomuldssektor .
Det er virkelig uacceptabelt , at Verdensbanken fortller de afrikanske lande , at de skal sikre masseproduktion og skifte afgrder .
<P>
EU , som ikke er veget tilbage for at ofre sine vlgere ved at gennemtvinge en vanskelig reform af den flles landbrugspolitik for at styrke sin position ved forhandlingsbordet , befinder sig nu i en vanskelig situation .
USA yder fortsat sttte til sine landmnd og er begyndt at undertegne bilaterale aftaler .
Er Unionen parat til at gre det samme og fastfryse reformen af den flles landbrugspolitik ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr . Lamy og hr .
Fischler , topmdet i Cancn var navnlig et spil om handelsaftaler . Hvis WTO overlever , br dette efter min mening stadig vre forhandlingernes hovedtema .
<P>
Der var dog hovedsagelig tale om et politisk spil , hvor man oplevede et paradoks - som kommissr Lamy mindede om flere gange under mderne med Europa-Parlamentets delegation - eftersom man i starten nsten kun talte om landbruget , der udgr 20 % af den internationale handel .
Dette er virkelig et paradoks , som vi dog selv i hj grad var med til at skabe .
<P>
Cancn var skueplads for et propagandaspil , og det er bestemt ikke ndvendigt at forklare Metternichs og Tailleyrands arvinger , hvor meget propaganda betyder i international politik .
Nr det glder den offentlige mening p internationalt plan , gav vi europere vores " modstandere " - hvis ellers de fortjener dette navn - en fantastisk lejlighed til polemik og propaganda p et slvfad .
<P>
Det blev sagt , at der var nogle rde linjer med hensyn til landbruget , den generelle afskaffelse af den - yderst forhadte - eksportsttte og et maksimalt loft for sttten fra den grnne kasse , som i teorien ikke burde virke markedsforvridende .
Det blev sagt , at det i stedet for at overskride denne rde linje var bedre , at forhandlingerne blev en fiasko , hvilket ogs skete .
<P>
Det , at en industrimagt som EU kommer med den slags hindringer og " rde linjer " , er en af rsagerne til , at vi i dag beklager os over en fiasko , som er meget vrre for EU , end den er for f.eks. USA .
Og jeg har ikke tid til at forklare , hvorfor jeg mener , at dette er tilfldet .
<P>
Det , at landbrugskommissren er til stede her i dag sammen med kommissr Lamy for at forklare os , hvad der skete i Cancn - og det er bestemt ikke , fordi jeg er ude efter hr . Fischler - er en unormal situation og et europisk paradoks for landbrugspolitikkens vedkommende .
Vi siger selvflgelig , at europisk landbrugsprotektionisme ikke er s forskellig fra USA ' s , nr alt kommer til alt .
Med reformen af europisk landbrugspolitik overgr vi mske endda USA , og nr det glder ris , er japanerne vrre end os .
Men vi tnker p Europas interesser !
Som parlamentsmedlemmerne ved , lagde alle de parlamentsdelegationer , vi havde lejlighed til at mde , vgt p landbrugssprgsmlet .
Det gjorde de af politiske rsager og for at dkke over , at toldsatsen for indiske tekstiler er p nsten 90 % .
Det kan godt vre , men hvordan skal vi forklare disse mennesker , at vi nsker nye investeringsregler ?
Vi beder udviklingslandene om konkurrenceregler og regler for offentlige kontrakter , og s fortstter vi med at give eksportsttte til bl.a. ris og kd .
<P>
Desuden kunne vi tale lnge om Alt undtagen vben-initiativet , fru formand .
Vi har udsat den endelige afskaffelse af importtold for ris , bananer og sukker til 2010 .
Er det alt , hvad vi kan tilbyde udviklingslandene ?
Det gr i vrigt ud over interesserne ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Fru formand , sammenbruddet i midtvejsrevisionen af Doha-forhandlingerne i Cancn var et nederlag i bestrbelserne p at ge den globale konomiske vkst .
Det var ogs et ufortjent nederlag for os i EU ; men frem for alt var det et nederlag for udviklingslandene .
<P>
Da mdet startede var der en atmosfre af forsigtig optimisme .
EU og USA var net til enighed om en flles opfordring til at lempe handelsbarriererne inden for landbrug og reducere landbrugssttten samt en aftale om indfrelsen af generiske prparater for at forbedre medicinsk behandling i udviklingslandene .
Hvad gik der s galt ?
Hvis vi ser bort fra formandens efter min mening forhastede beslutning , da alle havde indstillet sig p mindst yderligere 35 timers intensive forhandlinger , er der mange rsager til , at det gik galt .
<P>
Nyt , hvad angr Doha-runden , var deltagelsen af gruppen af 21 lande .
Som det allerede har vret nvnt her , har denne gruppe sandsynligvis ikke kun handelsrelaterede ml , men ogs ml vedrrende de politiske magtforhold , bl.a. illustreret ved gruppens modstand mod reel eller imaginr amerikansk unilateralisme .
Disse lande talte som om , de reprsenterede alle underudviklede lande , men var ikke selv indstillet p at opgive deres omfattende handelsbarrierer i forhold til fattigere lande .
Dette er en del af problemet med bomuld .
<P>
Det er p tide , at vi i en mere overordnet sammenhng indser , at der er ved at ske en betydelig differentiering i udviklingen af mindre udviklede lande .
Desuden kan man sprge , hvad begrebet udviklingsland egentlig dkker over .
Er Indien som helhed stadig et udviklingsland , eller Kina eller Brasilien ?
Andre udviklingslande br ogs flge EU ' s eksempel og indg Alt undtagen vben-aftaler , som vi har gjort med 49 af de fattigste lande .
Vi br ogs huske , at EU ud over at vre langt den strste yder af udviklingshjlp f.eks. aftager 80 % af Afrikas landbrugseksport .
<P>
Med hensyn til form var der tale om et sammenbrud i drftelserne om de fire Singapore-sprgsml .
Hvorfor skete det , nr de enkelte lande kunne vlge at holde sig vk fra debatten om disse sprgsml ?
Hvorfor skete det , nr det blev aftalt under Doha-runden , at disse sprgsml ogs ville vre p dagsordenen ?
Det var hovedsageligt et sprgsml om tidsplanen .
I hvilket omfang sammenbruddet skyldtes modstanden mod liberaliseringen af bomuldshandelen er fortsat et mysterium , men den spillede helt afgjort en rolle .
<P>
Som det har vret nvnt her , var en lang rkke ngo ' er glade for sammenbruddet .
Lad os hbe , at de underudviklede lande aldrig mere bliver overrumplet af dem , som det var tilfldet i Cancn .
Vi er ndt til at komme videre .
EU og de kommissrer , der forhandler p EU ' s vegne , har intet at skjule eller skamme sig over .
Kommissionen lavede et godt forarbejde for at sikre en vellykket runde og gjorde desuden brug af forhandlingsmulighederne under runden .
EU ' s opgave m vre dels at sttte WTO og fremskynde forhandlingerne og dels yderligere at prcisere EU ' s handelspolitiske holdning for de underudviklede lande , da de tilsyneladende stadig ikke kender den .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Fru formand , fru Lucas har ret , nr hun siger , at det ikke er tidspunktet til at se tilbage til fortiden , men at vi snarere under alle omstndigheder skal se fremad mod fremtiden .
Det er sandt . Efter fiaskoen i Cancn er tiden inde til , at vi sprger os selv , hvilke farer vi nu str over for .
Den frste - og det er ikke noget nyt - er , at vi skal gre os umage for at redde de multilaterale handelsforbindelser .
<P>
Vi br vre forsigtige , nr vi siger , at WTO br reformeres .
Vi m overveje , hvordan vi nsker at reformere den , for vi m ikke tnke p at reformere WTO , s den kommer til at fungere som sin forgnger , GATT , hvor de beslutninger , der i sidste ende blev truffet , var dikteret af visse store handelsgiganter uden hensyntagen til andre lande .
<P>
Nr vi siger , at vi " vil reformere WTO " , vil vi s som europere acceptere en reform , hvor EU ikke har vetoret , eller vil USA acceptere denne form for reform ?
WTO fungerer derfor med alle de problemer , som vi kender , men det er til syvende og sidst det bedste instrument , vi har til den internationale handel .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremhve vigtigheden af dannelsen af 21-gruppen , som vi fejlagtigt troede ville forsvinde som en sukkerknald i et glas vand .
Jeg mener ikke , vi br angribe denne 21-gruppe . I stedet br vi stte os sammen med dem , acceptere dem for det , de er , nemlig en gigant som os selv , der reprsenterer over halvdelen af jordens befolkning , og hvis betydning helt klart ikke m undervurderes .
<P>
Endelig br vi handle balanceret og konsekvent .
Kommissr Lamy har ret , nr han siger , at t er at udstede erklringer , noget helt andet at trffe beslutninger , som berrer milliarder af borgere .
Det er sandt , at vi br skabe overensstemmelse mellem p den ene side vores solidaritet med nogle af vores drligst stillede sektorer , f.eks. landbefolkningen eller bestemte produktionssektorer , og p den anden side solidariteten med de fattigste lande .
Vi kan ikke sige , at vi vil flge den ene linje og s glemme den anden , for s lnge vi ikke er i stand til at finde denne balance , vil det vre vanskeligt for os at skabe fremskridt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Fru formand , rede kommissrer , jeg skal ikke kritisere hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet .
Jeg vil bare sige , at jeg personligt er klar over , at det var en vigtig begivenhed , da WTO-mdet i Cancn brd sammen .
Det behver ikke og m ikke vre WTO ' s endeligt , men det indebrer , at EU og USA skal tilpasse sig en ny situation .
Vi har egentlig hidtil vret helt dominerende som aktrer i WTO , men ved selv at stte dagsordenen har vi givet udviklingslandene en flelse af at vre udenfor , en flelse af at blive tromlet ned .
<P>
Nr vi forbereder os - og vi forbereder os ganske godt - er det naturligvis , fordi vi nsker at klare os godt , men vi har ikke tnkt tilstrkkeligt p , hvad der er det bedste for verden .
Den tid , hvor vi kunne fre den slags politik , er nu forbi .
Vi m indse , at verdens folkerigeste stater , f.eks. Kina og Indien , og store producentlande , f.eks. Brasilien , er ved at profilere sig p verdenshandelsmarkedet , og de fattigste ulande begynder at gre sig bemrket .
Det er vigtigt , at vi ndrer vores opfattelse af verdenshandelen .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Cancn har vist flgende : For det frste at kravet om bning af markedet uden hensyntagen til de eksisterende alvorlige sociale forskelle simpelthen er urealistisk .
Udgangsbetingelserne i de enkelte WTO-stater er s forskellige , at samme betingelser for alle ikke fremmer retfrdigheden , men tvrtimod styrker uretfrdigheden og dermed fjerner sig fra det erklrede ml om fair handel i stedet for at nrme sig det .
<P>
For det andet er forskellene mellem industri- og udviklingslandene naturligvis srligt store , men heller ikke disse blokke er homogene , lige s lidt som EU er en homogen struktur .
Og da vi alle ved , hvor svrt det er at n til enighed i EU , burde vi ogs have forstelse for , hvor meget svrere det er i et fllesskab af 148 stater .
<P>
For det tredje skal man i forhandlinger ogs altid stte sig ind i forhandlingspartnerens situation , man skal alts vre indstillet p at komme med indrmmelser over for den svagere part uden at forvente noget til gengld .
Men hvis man frer forhandlinger efter basarprincippet - noget for noget - s skal man ikke blive forbavset over , at de bryder sammen .
<P>
For det fjerde m vi forst , at EU kun er en af mange regioner i verden , og nr vi trffer beslutninger skal vi i langt hjere grad tage hensyn til , hvilke konsekvenser de vil have globalt .
Med andre ord har vi brug for en forebyggende politisk vurdering .
<P>
For det femte skal forhandlingerne fres i en ben og gennemsigtig atmosfre , s ogs det civile samfund har mulighed for at deltage intensivt og rettidigt i hele processen .
Det er paradoksalt , at WTO , som angiveligt har sat sig som ml at nedrive handelsbarrierer til gavn for verdens befolkning , opbygger hegn mod deres kritikere .
Jeg mener , det er fuldstndig uacceptabelt - og jeg var ogs i Cancn - at regeringsreprsentanterne havde sprret demonstranterne ude fra forhandlingsomrdet i stedet for at sge dialog med dem .
<P>
For det sjette har vi brug for en anden organisations- og beslutningsstruktur for WTO , og organisationen skal omstruktureres , s multilaterale aftaler kan udarbejdes p en fair og gennemsigtig mde .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , rede kommissrer , hr. formand for Rdet , de mislykkede forhandlinger i Cancn plgger os at forholde os klarsynet til kendsgerningerne .
Jeg mener nemlig , at der til trods for uoverensstemmelserne i Parlamentet om , hvem der brer ansvaret , og her m jeg tilst , at jeg slet ikke forstr dem , der anklager ngo ' erne eller landene i Syd , at det klart fremgr , at vi m erkende , at konstellationen er en anden end i Marrakech .
Aktrerne er ikke lngere de samme .
Der var dengang to blokke , som p sin vis satte dagsordenen , opstillede spillereglerne og i alle tilflde var de dominerende aktrer .
Vi har nu flere aktrer , og der er , som kommissr Lamy netop ppegede , ikke et Nord og et Syd .
Han har ret , der var to Syd-blokke i Cancn .
Der var p den ene side 21-gruppen og gruppen af AVS-lande og de mindst udviklede lande og p den anden side USA og Europa , det giver allerede fire vigtige aktrer , og mske vil der nste gang vre endnu flere .
Vi befinder os sledes helt klart ikke lngere i en periode , hvor to aktrer dominerer spillet .
Det br vi vre opmrksomme p og tage med i vores overvejelser .
<P>
Min anden bemrkning er , at WTO som tidligere anfrt ikke er en institution , der opfylder forventningerne til en multilateral handelsorganisation .
Vi har behov for disse multilaterale forbindelser , og det tror jeg alle her er enige i , men de br organiseres mere retfrdigt , end tilfldet er inden for WTO .
Vi har behov for en ny ramme , og jeg mener , at en FN-lignende tilgang vil vre mere hensigtsmssig .
Vi har brug for et nyt mere demokratisk , mere gennemskueligt og isr mere retfrdigt grundlag .
Vi br ivrkstte handelsregler , der sikrer virkelig retfrdighed , og hvor handelen tjener menneskenes rettigheder , de sociale rettigheder og miljbeskyttelsen og ikke omvendt .
Verdenshandelsreglerne skal ikke lngere kunne udgre en hindring for medlemsstaternes bestrbelser p at sikre en bredygtig udvikling , hvilket blev betragtet som det hjst prioriterede ml p Johannesburg-topmdet sidste r .
WTO ' s indsats br tvrtimod understtte landene i disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg m indrmme , at Deres rlighed har virket meget afvbnende p mig .
De har erkendt Deres nederlag og har endda via kommissr Fishler erkendt , at det var forkert at betale forud ved at ofre den flles landbrugspolitik , mens USA , som De havde indget en lidt naturstridig alliance med , helt klart ikke gjorde et sdant offer .
<P>
Dette er ogs et nederlag for EU-institutionerne som sdan .
De har beget en rkke fejl , der ikke skyldes deres personlige formen - andre ville mske have beget endnu vrre fejl - men deres funktion .
De har i Deres indlg stillet en rkke meget relevante sprgsml , og der mangler kun t , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at tildele Kommissionen et eksklusivt forhandlingsmandat p vegne af 25 lande .
21-guppen har 21 forhandlere .
Tidligere havde de 17 lande i Cairns-gruppen ogs 17 forhandlere .
Det er mit sprgsml , og jeg hber , at det ogs vil blive drftet serist p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. minister , det er givet beklageligt , at De fejlvurderede styrkeforholdet i Cancn .
De talte om to elefanter , mske havde de ikke set den tredje .
50 r efter Bandung er det Cancn og de alliancefrie landes genkomst , selv om der er kommet flere til .
Det var utvivlsomt en fejl , at man den 13. august 2003 indgik aftalen med USA , fordi den har forstyrret det udviklingsvenlige image , som De nskede at skabe , isr gennem programmet Alt undtagen vben , og med Deres ord givet indtryk af en " duopol " .
Det str klart , at denne forudgende aftale med USA , som i vrigt blev indget efter Blair House-aftalen fra 1992 , har betydet , at De og vi blev slet i hartkorn med bomuldsfarmerne i Texas og deres subsidier p 3,5 milliarder dollars , som skaber finansielle vanskeligheder for 10 millioner sm afrikanske producenter .
<P>
Men det er sikkert , at Europa ikke er ansvarligt for dette nederlag , hvis det da m anses for et nederlag at standse denne ukontrollerede ultraliberale udvikling .
P grund af det forestende valg var den amerikanske regering ikke mere interesseret i en aftale , end de afrikanske lande var i ikke at acceptere den foragt , som kom til udtryk i punkt 27 i sluterklringen fra Seattle , hvori de opfordredes til at dyrke noget andet end bomuld .
De havde derimod selv bragt alle ofrene , De havde ofret Deres landmnd p forhnd , de havde ofret to ud af de fire sprgsml fra Singapore , De var endda parat til at give vores sidste skjorte vk , isr eftersom tekstilaftalen snart udlber , men ingen ville have vores skjorte i Cancn .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
Vente , selvflgelig , til efter indsttelsen af den nye amerikanske prsident i januar 2005 .
Hvordan skal vi forholde os til den flles landbrugspolitik ?
Ud fra et fornuftsmssigt og retfrdighedsmssigt synspunkt m man sige , at man burde trkke ndringerne af den flles landbrugspolitik tilbage , fordi de udgjorde prisen for den modydelse , der ikke blev leveret i Cancn .
Hvad med bomulden ?
Skal vi ofre vores 3 % af verdensmarkedet eller give amerikanerne det , de nsker , nemlig en trustfund p 250 millioner dollar om ret administreret af en international institution ?
Hvad skal vi gre med WTO ?
Det er ndvendigt , siger de , at ndre de forldede procedurer . Det kan man sige om IMF , FN og i vrigt om Kommissionen selv .
Hvilket er ensbetydende med , at det institutionelle sprgsml er betydeligt bredere .
Hvordan skal vi fremover indrette os juridisk set , sledes at vi tilgodeser dels en uafvendelig globalisering inden for konomi , medier og teknologi , dels en lige s uafvendelig opretholdelse af de politiske nationer , som er de beslutningsdygtige myndigheder .
<P>
Ingen har sledes svaret p , hvilke ndringer der skal foretages af WTO .
Under alle omstndigheder skal efterforskningen vre teleologisk og ikke teologisk , fordi teologien inden for den " handelsliberalistiske " sekt , i de religise skoler i Washington eller Genve , der uddanner de fundamentalistiske markedstilhngere , ultraliberalismens talebanere , uden tvivl udgr en ideologisk fejltagelse p verdensplan , og fordi de rigtige ml , der giver de gode lsninger , ikke er ultraliberalisme , privatisering og markedshensyn , men social , politisk og national retfrdighed .
<P>
Ikke desto mindre nsker jeg Dem held og lykke i Deres nye embede efter juni 2004 og m indrmme , at jeg er nysgerrig efter at se , hvor De lander med Deres gyldne faldskrm .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Daul (PPE-DE).">
Fru formand , rede kommissrer , kre kolleger , jeg havde forberedt et indlg , men alt er blevet sagt .
Jeg vil , rede kommissrer , hr . Lamy , indledningsvis sige , at nr der er et nederlag , skal der findes en skyldig .
Jeg tror , at vi alle er skyldige .
Nr man siger , at man skal dele skjorten og ikke deler den rigtigt , s har man mske forberedt sig drligt .
Men man m ogs st ved sit ansvar .
Jeg er enig med hr. van Velzen og hr . Suominen
<P>
Frst og fremmest vil jeg dog sige , at jeg er meget tilfreds med den aftale , der blev indget inden Cancn om generisk medicin , selv om det er en lille aftale for udviklingslandene .
Jeg er meget glad for denne aftale .
<P>
For det andet var jeg selv til stede i Seattle og Doha og m medgive , at forhandlingerne ikke lngere kan afholdes p disse betingelser . Hr .
Lamy , De har ret i at gre opmrksom p , hvordan forhandlingerne br finde sted , isr hvis De , som det anfres fra visse sider , skal af sted .
Det er rigtigt , at vi ikke p den ene side kan have demonstrationer og p den anden side mennesker , der nsker at forhandle og bestrber sig p at finde lsninger , der isr tilgodeser de fattigste lande , inden for rammerne af en multilateral forhandlingsstruktur .
<P>
Det multilaterale aspekt er vigtigt , men der er ogs brug for mere demokrati i WTO . Det er et vsentligt punkt .
I Cancn konstaterede jeg , at der ikke var demokrati ved forhandlingsbordet og i forbindelse med klimaet generelt .
Jeg tror endda , at det er det , der foruroligede mig mest efter min tredje deltagelse i forhandlingerne .
<P>
Vi er blevet bedt om at sikre benhed og belyse forskellige punkter .
Alle deltagere i forhandlingerne skal vre bne om , hvorfor de er der , og hvem de reprsenterer .
EU med 25 lande var reprsenteret ved to personer .
21-gruppen blev forsvaret af visse ngo ' er , som vi havde modtaget i vores kontorer i Bruxelles , hvor de gav udtryk for en helt anden holdning end i Cancn .
Det er alt sammen sandt .
Det var mske ndvendigt at f hul p bylden , men man m frem for alt ikke tage af sted .
<P>
Hvem brer s ansvaret , og hvem gr ikke ?
Man br isr stille to supplerende sprgsml , hr .
Lamy , hvad gr vi nu , hvordan skal vi kunne arbejde , hvordan skal vi kunne hndhve " fredsklausulen " i vores arbejde i den nrmeste fremtid ?
Det er de sprgsml , de europiske landmnd stiller sig selv .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , kre kolleger , jeg har det ligesom hr .
Daul , jeg vil heller ikke sige alt det engang til , som allerede er blevet sagt , men jeg vil gerne komme ind p en bemrkning , som det italienske formandskab kom med , De talte nemlig om eller spurgte , efter min mening med rette , om vi egentlig ikke stadig befinder os i efter-Seattle-processen .
<P>
De sagde s smukt : fra Seattle over Doha til Cancn .
Jeg tror , det er meget rigtigt set .
Vi oplevede jo i Seattle , at det civile samfund i forbindelse med antiglobaliseringskampagnerne forsgte at stille sprgsml , som vi mske ogs som politisk institution ikke altid har taget alvorligt eller ikke har besvaret godt nok .
Denne proces er fortsat , og den har frt til en generel usikkerhed , en usikkerhed , som ikke standser ved det civile samfund , men som rkker langt ind i de politiske institutioner og ogs i mange samfund og stater .
<P>
Det mrkede vi igen i Cancn hos de afrikanske stater , og vi mrkede det til en vis grad ogs hos G21-landene , som p den anden side naturligvis ogs forsgte at gre en slags oprr og bryde dette magtmonopol mellem Europa og USA og mske ogs andre stater .
Derfor er det mske ganske fornuftigt , hvis vi analytisk fortsat tnker over , hvad det egentlig var , der skete , og hvis vi baserer vores nye strategi p et fornuftigt grundlag .
<P>
Den selvmedlidenhed , som jeg til en vis grad mrker her i salen , at vi nu er skyld i s meget , den kan jeg ikke dele .
Jeg vil gerne nske kommissrerne tillykke .
Jeg synes , de har opbygget deres strategi rigtigt , og vi br ikke ptage os hele skylden for , at det mislykkedes .
<P>
Jeg mener i vrigt , at vi br holde mulighederne bne .
Jeg mener overhovedet ikke , at vi kun skal spille med den multilaterale dagsorden , de kolleger , som kender mig , ved det .
Nogle gange er det godt at have flere muligheder , og s kan man jo lege med mulighederne .
Nogle gange er den ene god , andre gange er det den anden .
Derfor gr jeg ind for , at vi holder dem begge bne .
Jeg hber i vrigt , at min strigske kollega , Paul Rbig , vil komme ind p den parlamentariske forsamling bagefter .
Jeg nr det desvrre ikke .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Fru formand , forhandlingssammenbruddet i Cancn er en ydmygelse , som landene i Syd ptvinger de imperialistiske magter USA og EU .
De sidstnvnte har igen forsgt at gennemtrumfe deres ret kyniske rsonnement , der gr ud p at opretholde protektionismen for deres eget landbrug og opn fri adgang for deres industri i hele verden .
<P>
De koreanske landmnds leders selvmord str som et tragisk symbol p fortvivlelsen hos de millioner af kvinder og mnd , der er blevet snydt i denne handel .
Demonstranterne i Cancn bekrftede under meget vanskelige omstndigheder deres afstandstagen fra WTO-reglerne , der forarmer dem yderligere for hver dag , der gr .
Dette nederlag for WTO er ikke tilstrkkeligt til at ndre systemerne , sledes at de endelig kan sikre opfyldelsen af de grundlggende behov .
Det udgr dog en virkelig opmuntring for denne planets udstdte - og dem er der mange af - til at fortstte overvejelserne og kampen for et mere ambitist ml , nemlig mlet om endelig at skabe en retfrdig og solidarisk verden .
Helt konkret skal De i dag , hr . Lamy , ophre med , oven i kbet i vores navn , at krve en liberalisering af 102 af deres tjenester .
Tiden er tvrtimod inde til at annullere glden for landene i Syd .
Det kunne endelig bne mulighed for en reel udvikling i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Fru formand , rede kommissrer , hr. formand , kre kolleger , forhandlingerne i Cancn er slet fejl ligesom i Seattle .
Det var s afgjort en runde , der var bestemt til at mislykkes .
Hvis er fejlen ?
Hjrefljen - PPE , De Liberale - er overbevist om og hvder , at det er de andre , ngo ' erne og 21-gruppen , der brer ansvaret !
Vi mener , at det sandsynligvis er WTO selv , men ogs EU , som allerede havde forhandlet med USA .
Men vi m erkende , at faldet givet er hrdere for os , for EU , fordi De , rede kommissrer , og De , vores ledere , var overbeviste om , at vi havde tilrettelagt alt , s denne runde kunne blive en succes .
Alt var blevet forberedt , alt undtagen opsplitningen af Cairns-gruppen , som vi snarere havde forsgt at neutralisere .
Alt undtagen dannelsen af den nr alt kommer til alt mere homogene 21-gruppe til forsvar for udviklingslandene , selv om AVS-landene og de mindst udviklede lande ikke er helt det samme .
<P>
Det er ndvendigt , at vi , landene i Nord , overbeviser landene i Syd om , at vi virkelig nsker en mere retfrdig lsning p f.eks. landbrugsomrdet .
Den flles landbrugspolitik er i vid udstrkning - og mske i for vid udstrkning - blevet reformeret for at vre mere " sexet " i WTO-sammenhng .
Men landene i Syd har fortsat en negativ opfattelse af alt , hvad der er landbrugssttte , uanset hvor harmls vi mtte anse den for at vre .
Hvordan kan vi formidle vores synspunkter til lande som de afrikanske , hvis fdevareafgrder i revis er blevet udkonkurreret som flge af den dumping , EU ' s eksportsubsidier har medfrt ( som betd , at burhns fra Bretagne kunne slges billiger p markederne i Dakar end lokalt produceret fjerkr ) ?
Den flles landbrugspolitik har ved at sttte eksportpriserne p korn , kd og sukker betydet , at markederne i Syd er blevet overstrmmet i lang tid .
S hvordan kan vi i dag overbevise dem om , at der ligger reelle hensigter bag vores reformer , s lnge vi ikke ophver eksportsubsidierne ?
Hvordan skal vi kunne overbevise dem , nr vi i et sprgsml , der er s vigtigt for Afrika ssom bomuld , har ydet ubetinget sttte til den nedladende amerikanske holdning , der kommer til udtryk i punkt 27 , og som udstter alle reformer inden for denne sektor p ubestemt tid ?
<P>
S lnge vi ikke har fundet ud af , hvordan vi kan f landene i Syd til at forst betydningen af den anden sjle inden for landbruget og reglerne vedrrende de sociale forhold , milj og fdevaresikkerhed , og s lnge vi ikke giver dem mulighed for at vedtage de samme regler til beskyttelse af deres landbefolkning , vil vi ikke kunne genskabe en situation , hvor de vil kunne forst vores synspunkter .
Det er denne demokratiske reform , vi br holde i gang og drfte med dem .
Det er gennem en omlgning af WTO ved hjlp af regler af denne art , at vi ikke blot vil kunne sikre en retfrdig handel , men ogs mere demokratiske forhold .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Fru formand , den fejlslagne ministerkonference i Cancn den 14. september har fet mange til at frygte , at det frste offer ville vre den multilaterale tilgang til de internationale handelsforhandlinger .
Det ville vre beklageligt .
Vi er nemlig overbeviste om , at verdenshandelen og det internationale samkvem generelt br tage udgangspunkt i enkle multilaterale regler , der overholdes af alle og hndhves af gennemskuelige internationale organisationer .
<P>
Men hvilke regler ?
Det er problemets kerne . For WTO har siden 1995 og aftalerne fra Marrakech hvilet p et gennemgende princip om systematisk bning af markederne og fri samhandel i verden , som antages under alle omstndigheder at give alle det strste udbytte .
Det er denne regel , som stadig flere lande modstter sig , og som der netop er blevet sat en bombe under i Cancn , hvilket man m vre bevidst om , hvis man nsker at genopbygge noget .
Genopbygning forudstter selvsagt , at man opretholder reglen om frihandel og supplerer den med noget andet , nemlig den suvernitet , der tilfalder hver enkelt nation eller hvert enkelt frihandelsomrde , der frit skal kunne passe handelen ind efter sine behov , isr p landbrugsomrdet .
<P>
Det er ndvendigt at tage ved lre af dette nederlag og erkende , at disse sprgsml er af en srlig karakter , som uden tvivl br behandles uden om WTO i et specifikt internationalt forum .
Under alle omstndigheder br de grundlggende regler vre de enkelte landes eller zoners ret til at bevare deres landbrugsmodeller , deres uafhngighed p fdevareomrdet og inden for folkesundheden .
<P>
Det krver , at to sidelbende forudstninger er til stede .
For det frste m vi acceptere en fuldstndig ophvelse p sigt af eksportsubsidierne til landbruget .
Vi m se det i jnene og gre os det klart , det er en principiel forudstning .
Dernst m vi lige s rligt acceptere berettigelsen af en fllesskabsprference i form af importafgifter eller intern sttte , nr det er ndvendigt for at n de sociale ml , som vi har opstillet p demokratisk vis .
<P>
Det er ndvendigt at forholde sig rligt til begge sprgsml samtidig , hvis vi nsker at arbejde videre p et forsvarligt grundlag . Det krver dog ogs , at vi p ny foretager en gennemgribende behandling af den europiske landbrugspolitik , som blev reformeret for hurtigt med henblik p Cancn .
Denne reform skal nu gres til genstand for nye overvejelser og tilpasses vores erfaringer fra dette nederlag .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie (PPE-DE).">
Fru formand , jeg har en srlig interesse i denne debat , da jeg som landmand modtager landbrugssttte .
I min tale i dag vil jeg dog specifikt tale til forsvar for de svage udviklingslande , isr i AVS-samarbejdet .
I mine jne burde Cancn have vret kulminationen p mneders serist udvalgsarbejde , som skulle give udtmmende svar p udviklingslandenes tvivl og bekymringer .
Det er utopi at forvente , at man kan stte sig ned med 148 lande og n frem til en konklusion , men jeg tror , at Cancn var en milepl .
<P>
Det er for lngst slut med de dage , hvor magtfulde blokke som EU og USA i rgfyldte rum sidder og deler rovet og kun efterlader krummerne til resten af verden .
Udviklingslandene har indset , at der er styrke i at vre mange og magt i at udnytte denne styrke .
Det er dog ikke kun en sag mellem udviklingslande og industrilande .
Der er forskellige lag i begge grupper .
konomisk er Asien , Det Fjerne sten og Latinamerika lysr foran AVS-landene .
Landes handelspotentiale udvikler sig ogs forskelligt .
<P>
Succes i fremtiden afhnger af fleksibilitet i timingen .
Den valgfrihed , der blev foreslet som et vigtigt element i Cancn-runden , skal vre en del af en eventuel fremtidig plan .
Kapacitet til at gennemfre det aftalte er en vigtig faktor .
<P>
AVS er i jeblikket i gang med forhandlingerne om en Cotonou-partnerskabsaftale om handel , som skal vre p plads senest i 2008 .
konomiske partnerskabsaftaler og regionale konomiske partnerskabsaftaler er det endelige ml for disse forhandlinger .
De fleste af disse lande er ikke parate til gensidige handelsaftaler eller konkurrenceregler , men regional integration ville styrke dem i en globaliseret verden og i den indbyrdes handel i Syd .
AVS-landene kan ikke klare Cotonou og Cancn samtidig .
For dem gik Cancn lidt for langt , for hurtigt .
Nu m vi have en helt ny vurdering af procedurerne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne til at starte med sige , at jeg er enig med dem , der har sagt , at vi skal kigge fremad .
Som nogle har nvnt her i dag , er det dog ogs vigtigt at gre status over det , der er sket .
<P>
Frst og fremmest vil jeg sige , at vi ikke br vakle i vores fortsatte forpligtelser med hensyn til de multilaterale handelsregler .
<P>
Vi ankom til Cancn med en voldsomt overbelastet dagsorden . Ministrene havde ekstremt svrt ved at lse de alt for mange komplekse og ulste sprgsml .
Det var helt klart uholdbart .
Forlbet indtil lrdag , hvor den reviderede tekst blev prsenteret , var stort set spild af tid - til udviklingslandenes bestyrtelse .
Da vi ankom til Cancn , var der - som bekrftet i den reviderede tekst - en reel flelse af , at visionerne , lfterne og ambitionerne fra Doha var alvorligt truet , eftersom tunge emner som landbrug , bomuld og de nye sprgsml , som er vigtige for udviklingslandene , ganske enkelt ikke blev taget op .
Vi er ndt til helt klart at anerkende udviklingslandenes opfattelse af situationen .
Det er ikke godt nok at komme her og sige , at udviklingslandene bad om for meget .
De burde vre fornrmede over beskyldningerne om , at ngo ' er har manipuleret og styret deres holdninger , som nogle har antydet .
<P>
Da Genve-runden i december er lige om hjrnet , vil jeg gerne sprge Dem , hr. kommissr , hvad De gr i jeblikket for at bygge bro og skabe tillid - nu hvor De har haft et lille pusterum efter Cancn - med henblik p at sikre en vis succes dr .
<P>
Endelig vil jeg gerne kommentere sprgsmlet om Singapore . Ved De , hr. kommissr , at Det Forenede Kongeriges industriminister i torsdags sagde , at hun ville aftale et mde med Dem om Singapore-sprgsmlene for at sikre , at De holder fast i den holdning , som blev vedtaget i Cancn , og at vi ikke lngere vil presse p for at gennemfre WTO-forhandlinger om investering og konkurrence ?
Ved De , at den britiske minister udtalte dette i Underhuset , og forventer De , at Deres mandater ndres p baggrund af en sdan udtalelse ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Fru formand , WTO er den imperialistiske hovedmekanisme , som ptvinger verdenshandelen de multinationales betingelser , total liberalisering og bning af markederne .
Resultatet er , at klften mellem rige og fattige vokser , selv om den internationale handel ges .
Fiaskoen i Cancn viser , at WTO ikke uhindret kan spille denne rolle , og det er uden tvivl en positiv ting .
Modstanden vokser bde p gaderne og i forhandlingslokalerne .
Der dukker nye aktrer op , som krver at spille med .
Den interne kapitalistiske modstand intensiveres .
Lsningen ligger ikke i reformer i den ene eller anden retning , men br vedrre selve WTO ' s fundament .
<P>
EU tog til Cancn efter at have ofret de sm og mellemstore landmnds interesser .
Af interviewet med hr . Lamy fremgr det , at han agter at ofre endnu mere , og jeg forventer et svar p sprgsmlet , hvor langt han vil g .
Skal vi , hvad angr bomuld f.eks. , hvor EU dkker 70 % af sit behov med import , op p en import p 100 % og en total tilintetgrelse af bomuldsproduktionen i Grkenland , Spanien og Portugal ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Fru formand , til forskel fra , hvad der skete tidligere , var det ikke landbruget , der denne gang forrsagede et sammenbrud i forhandlingerne .
Efter min opfattelse skyldes sammenbruddet en maksimalistisk holdning hos G21-landene , der inddrog sprgsml i forhandlingerne , der l ud over Doha-dagsordenen , isr ved at krve en gradvis udfasning af den interne sttte , der anses for mest forvridende , alts den bl og gule kasse .
<P>
EU indtog for frste gang en offensiv og ganske veltilpas holdning p grund af den reform af den flles landbrugspolitik , som var blevet gennemfrt , og den aftale , som var blevet afsluttet med USA .
EU ' s anstrengelser for at tilpasse sin landbrugspolitik blev dog desvrre ikke anerkendt af den gruppe lande , der endnu insisterer p at tale om den flles landbrugspolitik , som om den s ud som for 10 r siden .
Den flles landbrugspolitik har udviklet sig radikalt p 10 r , og de bliver ved med at tale om EU , som om det var en protektionistisk mur , idet de ser bort fra , at EU er den strste importr af landbrugsvarer i verden i dag .
Gruppen af afrikanske lande , der mske rimeligt nok var ivrige efter at forsvare deres bomuldsproduktion , glemte mske , at EU er den blok , der har gjort de strste anstrengelser for at sttte udviklingslandene , og at EU i dag er et marked , der aftager 85 % af deres landbrugseksport .
Og de fattigste lande i verden , som vi har givet fuldstndig fri adgang gennem Alt undtagen vben-initiativet fik ikke engang renlyd , for de blev helt overdvet af de lande , der ogs hvder , at de er underudviklede , men som faktisk har andre og ofte modsatte interesser end de fattigste lande .
<P>
Jeg synes ikke , at vi skal vre masochister .
EU indtog en meget fornuftig holdning i disse forhandlinger og var geners over for de mindst udviklede lande .
Selvflgelig kan vi g lngere , men jeg vil gerne sige det ganske klart : Hvis alle havde udvist en lige s fleksibel og ansvarlig holdning som EU , var der blevet en aftale .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Denne forhandling trkker ud .
Jeg vil derfor bede hr . Imbeni og talerne efter ham p talerlisten undskylde , at jeg nu m give ordet til kommissr Lamy .
I slutningen af forhandlingen fr kommissr Fischler desuden ordet .
<SPEAKER ID=243 NAME="Lamy">
Fru formand , min kollega , Franz Fischler , vil komme og besvare de indlg , som jeg ikke fr mulighed for at hre .
<P>
Jeg vil fremstte nogle generelle bemrkninger , inden jeg gr over til mere specifikke punkter som svar p Deres bemrkninger .
Min frste generelle bemrkning er , at jeg s vidt muligt nsker at fjerne en misforstelse , som jeg mener til tider kommer til udtryk under drftelserne om Verdenshandelsorganisationen .
Verdenshandelsorganisationen er fortsat en organisation , hvor man forhandler om indrmmelser i form af yderlige adgang til visse markeder , og hvor man forhandler sig frem til regler , der sikrer , at handelsudviklingen sker under hensyntagen til de almene interesser .
De barske kendsgerninger er , at det er et organ , hvor man forhandler .
Vi forhandler interesser , selv om vi tilskriver dem strre betydning end andre som flge af vores meget europiske idealisme .
Ikke desto mindre m man ikke glemme dette faktum , hvis drftelserne skal fre til et resultat .
Philippe Herzog advarede mod for stor naivitet .
Jeg ser det ikke som en kritik , men som en henvisning til de gldende betingelser .
Hvis det glder for de andre , m det ogs glde for os .
<P>
Min anden generelle bemrkning er , at mange medlemmer har ppeget , at der i Cancn har fjet sig en geopolitisk dimension til forhandlingernes rent handelsmssige dimension .
Jeg er enig med Dem , og mske har vi p forskellige tidspunkter under forberedelserne af Cancn ikke vret tilstrkkeligt opmrksomme herp .
Enhver tilkendegivelse i denne henseende nste gang vil vre yderst velkommen .
<P>
Den tredje og sidste generelle bemrkning er , at der i disse handelsanliggender eksisterer en Syd-Syd-dimension , som er afgrende , og som vi ikke m glemme , selv om vi p grund af vores velkendte selvoptagethed er mere interesserede i Nord-Syd-dimensionen .
Det er afgrende for udviklingslandene , at de bner deres markeder og accepterer et vist antal regler .
Det er som bekendt en afgrende forudstning og langtfra tilstrkkeligt , at landene i Nord bner markederne og accepterer reglerne .
Jeg ville nske at disse kendsgerninger til tider blev belyst af de rede medlemmer , der ganske berettiget udviser srlig interesse for udviklingslandenes situation .
<P>
Jeg vil nu komme med en rkke mere specifikke kommentarer , inden jeg lader forhandlingen fortstte .
Frst og fremmest har De ret i , at vi i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen br tage en rkke regler og ordninger op til fornyet overvejelse . Vi br forsge at styrke WTO ' s samarbejde med WHO , ILO , FAO , UNEP og andre FN-organisationer .
Jeg er enig , og vi vil overveje dette sprgsml .
Men vi br dog vre opmrksomme p , at selv om det er den vej , vi som europere instinktivt nsker at flge , risikerer vi at st meget alene , idet jeg ikke ser mange udviklingslande g i samme retning .
Angende USA ' s interesse for en mere kohrent skaldt international governance er vi opmrksomme p , at det ikke ndvendigvis falder dem naturligt .
Vi er flgelig indstillet p at overveje dette , men er bevidste om , at andre partnere skal g med p denne vej , og at det krver overtalelse .
<P>
De har flere gange spurgt , hvad der nu skal ske .
Jeg tror , det er for tidligt at udtale sig om .
Frst og fremmest fordi vi br tage os tid til at foretage en grundig analyse af det , der er sket .
Jeg mener , at dagens debat har medvirket hertil , og jeg takker Dem p Kommissionens vegne .
Dernst krver det ogs tid at optage kontakt med de forskellige parter , fordi denne kontakt ikke altid kan vre benlys i denne form for forhandlinger , isr hvad angr vores venner , udviklingslandene .
Vi vil derfor give os i kast med disse opgaver uden hastvrk .
Flere muligheder br overvejes .
Det vil ske kollegialt i Kommissionen , og vi vil derefter se , hvorvidt Kommissionen nsker at ndre mandatet , hvis disse forhandlinger genoptages .
<P>
Jeg har hrt mange stttetilkendegivelser , hvilket jeg er taknemmelig for , fordi denne sttte er vigtig for mig svel som for Franz Fishler , isr i modgang .
<P>
Jeg har ogs hrt flere kritiske bemrkninger , som jeg vil forsge at besvare meget hurtigt .
Fru Lucas bebrejdede mig bde , at jeg ikke havde flyttet mig tilstrkkeligt angende Singapore , og at jeg ikke havde flyttet mig angende eksportsubsidierne .
Angende eksportsubsidierne er jeg lidt pinligt berrt over at sige til Dem , at det er fuldstndig ukorrekt .
De kan ikke sige , at vi ikke har flyttet os , nr Franz Fishler og jeg har lagt et forslag p bordet om at g helt ned til nulsubsidier for de produkter , der interesserer udviklingslandene .
<P>
Angende Singapore gjorde De gldende , at investeringer og konkurrence var en alt for stor mundfuld , hvilket De ogs anfrte om sprgsmlene om handelstransaktionernes gennemskuelighed , hvilket jeg er overrasket over , fordi jeg var af den opfattelse , at gennemskuelighed var et af de principper , Deres gruppe tillagde stor betydning .
S angende Deres argument om , at man skal lade disse to emner om gennemskuelighed falde , fordi udviklingslandene ikke nsker dem behandlet , beder jeg Dem venligst oplyse , om det ogs glder for miljet og de sociale klausuler , som er emner , udviklingslandene ogs afviser .
<P>
Fru Auroi , jeg kan ikke lade s uimodsagt , at EU skulle have stttet den amerikanske holdning i bomuldssprgsmlet .
Hvis det er det , De har fet at vide , foretrkker jeg at korrigere det jeblikkeligt .
Jeg redegjorde p et offentligt mde , et plenarmde i Cancn , for vores holdning til det bermte punkt 27 , og jeg vil vre taknemmelig , hvis De vil vre s venlig at rette denne oplysning .
<P>
Jeg noterer mig , at flere medlemmer her er af den opfattelse , at Unionens holdning ikke er tilstrkkeligt anerkendt visse steder p vores store planet .
Jeg er i vrigt enig .
Blot skal De vide , at de midler , vi rder over til at forbedre denne situation , ikke er ubegrnsede , og at vi uden tvivl vil f anledning til at drfte dette i forbindelse med den rlige budgetforhandling .
<P>
Til sidst vil jeg svare p en meget konkret bemrkning fra hr . Martinez .
Jeg takker for hans indlg om faldskrme .
Jeg m erkende , at han ved , hvad han taler om , nr det drejer sig om faldskrme .
I den mere alvorlige genre anklager han mig for at have solgt ud p forhnd i forbindelse med landbruget uden nogen modydelse .
Franz Fishler vil om ndvendigt forklare , at det er det modsatte , der er tilfldet . Hr .
Martinez , De befinder dem p den forkerte side af disken . Det er rigtigt , at vi gennemfrer vores reformer af den flles landbrugspolitik som led i vores egne overvejelser , og at vi oven i kbet gennem en udmrket forhandling i Verdenshandelsorganisationen kan opn tilsagn fra amerikanerne inden for sektorer svarende til vores .
Det er en af grundene til , at nederlaget i Cancn heller ikke er en god nyhed for Europas landbrug .
<P>
Jeg vil slutte her , s forhandlingen kan fortstte .
Det er , som formanden oplyste det , min kollega , hr . Fischler , der vil besvare Deres indlg ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni (PSE).">
Fru formand , jeg tror , at de enkelte trer , nemlig de mange detaljer ved Cancn-mdets fiasko , gr det umuligt for os at se skoven ordentligt .
Skoven er den samme som den , der for nsten fire r siden fik Seattle-mdet til at bryde sammen , og den har bde et navn og et efternavn , nemlig en utroligt stor skvhed mellem rige og fattige lande kombineret med manglen p en flles strategi for at reducere denne skvhed , en strategi , som bestr af tidsrammer , politikker , programmer , tal og mngder .
<P>
Det er klart , at denne strategi hverken kan vre Bushs unilateralisme - det er korrekt , at der er en tt sammenhng mellem Irak og Cancn - eller summen af bilaterale aftaler .
Kun en gte multilateralisme er den rigtige metode , men det var her , vores begrnsning l ved forberedelsen af mdet i Cancn .
Det var en af de svagere sider ved formandskabets og Rdets arbejde .
Selv om han ikke lytter til mig , vil jeg gerne sige til hr . Urso , at jeg satte pris p hans rlige snak og p en stor del af hans analyse .
Men hvordan forberedte vi topmdet i Cancn ?
Hvad gjorde vi selv , mens prsident Bush ringede til prsident Lula og den indiske premierminister ?
<P>
Dette var ligeledes en af de svagere sider ved Kommissionens og Parlamentets arbejde .
Iflge kommissr Lamys beregninger - som strstedelen af parlamentsmedlemmer ogs er enige i - var den velkendte G17-alliance , som herefter blev til G21 og G24 , frst og fremmest taktisk . Af grunde , som hovedsagelig var politiske , forholdt det sig dog ikke sdan , og det kommer det heller ikke til i fremtiden .
<P>
Fru formand , jeg ville hellere have ventet lidt med afstemningen om dokumenterne her i Parlamentet .
I morgen skal vi nemlig stemme om et ret skuffende dokument , som ikke besvarer sprgsmlet om , hvorfor Cancn blev en fiasko , og som heller ikke giver nogen retningslinjer for , hvilken retning vi skal bevge os i fremover .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige til kommissr Lamy , at WTO ganske vist er et forhandlingsforum , men at det hverken ligger p Mnen eller p Mars .
Det ligger her , og rammerne for det er netop den utroligt store skvhed , der eksisterer , og som for tiden kendetegner vores liv p denne jord .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , af det , der skete i Cancn , drager jeg tre fundamentale konklusioner .
Det frste er EU ' s og USA ' s holdning , der medvirkede til , at denne konference ikke kunne n frem til lsninger til gavn for udviklingslandene , og som ignorerer behovet for en eftergivelse af de mindst udviklede landes gld , ligesom den overser arbejdstagernes og de mindste , sm og mellemstore virksomheders problemer i Europa selv , f.eks. i tekstil- , bekldnings- og skotjsindustrien samt i landbruget .
Det andet punkt er ndvendigheden af at demokratisere de internationale institutioners virksomhed , opstille nye retfrdige og demokratiske regler , der giver befolkningerne hb , og som gr en effektiv bredygtig udvikling mulig .
Det tredje er den strke folkelige mobilisering i Cancn og mange andre steder rundt om i verden mod en uretfrdig globalisering , med krav om nye , mere retfrdige og demokratiske regler .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , det er sandt , at vi alle er tabere efter fiaskoen i Cancn .
Paradoksalt nok er det de fattigste lande , som taber mest , selv om de burde have vret udviklingsrundens store vindere .
Den konomiske vkst p verdensplan har ogs tabt .
Dette skyldes ikke kun , at nedsttelsen af toldtarifferne og fjernelsen af andre handelshindringer styrker den konomiske vkst ved at gre handelsudvekslinger nemmere .
Det skyldes ogs , at en succes i Cancn ville have udgjort et meget positivt signal , som ville have bidraget til at genoplive konomien p verdensplan .
Der bliver sandsynligvis ogs en negativ effekt for det multilaterale handelssystem .
<P>
Jeg mener p ingen mde , at der skal afviges fra den nuvrende kurs .
Det er dog af afgrende betydning at komme ud over det ddvande , som Cancn har medfrt for udviklingsrunden , og hurtigst muligt fortstte arbejdet p baggrund af de aftaler , der allerede var net .
Det er ogs , som det allerede er blevet sagt , ndvendigt at undersge WTO ' s arbejdsprocedurer og organisationsstruktur til bunds .
rsagerne til fiaskoen i Cancn br ogs undersges grundigt .
<P>
Hr. kommissr , jeg drister mig til at foresl , at De endnu en gang tnker over ndvendigheden af at omformulere udviklingen af de fattigste landes potentiale .
Jeg mener ikke kun ndvendigheden af at ge det budget , der er afsat til dette forml , selv om det ogs er ndvendigt .
Det , jeg tnker p , er ndvendigheden af at finde ud af , hvordan vi bedst muligt hjlper de svageste lande med at forbedre deres forhandlingsevne , og hvordan vi bedst muligt stter dem i stand til at trffe egne beslutninger og at gre dette med fuldt kendskab til alle kendsgerninger .
Det vil ogs sikre , at de ikke bliver udnyttet .
Dette har desvrre vret tilfldet tidligere .
<P>
Fru formand , resultatet af denne overvejelse og de efterflgende beslutninger er efter min mening afgrende for , om Doha bliver et vendepunkt , selv om den nste del af vejen bliver lngere end planlagt .
Det er ogs afgrende for det multilaterale handelssystems fremtid .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Fru formand , forhandlingerne i Cancn skulle have vret anledningen til at tage et frste skridt i retning af en mere retfrdig samhandel .
Men de slog fejl .
Udviklingslandene ndrede den traditionelle magtfordeling i WTO .
Det er et vigtigt punkt , der krver en rkke politiske overvejelser .
Men hvem gavner dette sammenbrud ?
<P>
Jeg kan for min del konstatere , at udviklingslandene ikke har opnet nogen konkrete resultater , hvad angr de krav , de havde opfrt p Doha-dagsordenen .
Som mange her forestiller jeg mig , at amerikanerne vil forsge at styrke de bilaterale forbindelser til deres eget bedste , og jeg spger mig selv , hvordan vi europere vil kunne reagere over for den forvrring af handelskrigen , vi kan risikere flger efter .
<P>
Alt i alt ser det ud til , at flgerne af dette sammenbrud har vret negative , i det mindste p kort sigt .
Men i forhold til offentligheden har det dog betydet , at man mere end nogensinde fr beskftiger sig med behovet for at sikre et mere ligevrdigt forhold mellem Nord og Syd .
Det er det virkelige problem , som vi nu skal forsge at finde en lsning p .
Vi skal finde ud af , hvordan vi vil lse det og med hvem .
<P>
Det er et virkelig vigtigt sprgsml , for alle udviklingslandene har f.eks. ikke sammenfaldende interesser , og deres tilgang til WTO forekommer endnu meget uensartet .
I denne forbindelse m vi overveje , hvilken partner eller gruppe , vi kan regne med i forbindelse med udviklingen og gennemfrelsen af en strategi for genoptagelse af forhandlingerne og en reform af WTO .
<P>
I vrigt har vi p et andet plan ganske klart forstet , at 21-gruppen har til hensigt at bekmpe offentlig ekstern og intern sttte p landbrugsomrdet .
Kan man ikke frygte , hr. kommissr , at visse lande benytter sig af , at fredsklausulen udlber , til at anlgge sag mod vores landbrugspolitik for at n deres ml uden at skulle give indrmmelser som under en politisk forhandling ?
Under alle omstndigheder forekommer svarene mere usikre end sprgsmlene efter Cancn .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Kommissionens professionelle forhandlingsteam , hr . Fischler og hr .
Lamy , fordi de virkelig gjorde alt , hvad der stod i deres magt , for at gre konferencen til en succes .
Mske skulle vi i fremtiden indfre den regel , at den , som forlader forhandlingerne , samtykker . Vi havde indstillet os p en konsekvent , hrd forhandling .
Partnerne blev desvrre vk for os , hvilket med rene ord betyder , at de fattige bliver ved med at vre fattige , og de rige bliver ved med at vre rige .
Det er ikke en udvikling , vi kan vre glade for .
<P>
Fru Lucas sagde i dag , at et vigtigt ml var " to promote their own industry " .
Skal jeg forst det sdan , at hun dermed mener de monopolvirksomheder , som nogle ministre ejer , og som opfatter konkurrenceregler og aftaler om investeringsbeskyttelse som en risiko for deres ejendom ?
Mske ville det vre fornuftigt at involvere de nationale parlamentsmedlemmer mere , oppositionen , s der ogs i de mindst udviklede lande kan opst en gte diskussion om , hvem der lever i rigdom , og hvem der lever i total fattigdom .
Nogle f i forhold til millioner , som lever i sult .
Derfor br vi gre alt , hvad vi kan , for at sttte de sm og mellemstore virksomheder , familievirksomhederne i disse lande , sttte konkurrencen , sttte velstanden og ikke nogle f , som drager fordel af en monopolsituation .
<P>
Derfor er den parlamentariske konference efter min mening s vigtig , og vi europere br tage fringen her , s der kan komme en objektiv og gennemsigtig diskussion i gang , ikke kun hos os i Europa , men isr ogs i de fattigste lande i denne verden .
De har akut behov for det .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p sprgsmlet om , hvordan det ser ud , nr fredsklausulen udlber .
Betyder det , at vi ryger ud i en ny krig , en verdenshandelskrig , hvor de fattige bliver endnu fattigere ?
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg mener , at Unionen br tage ved lre af vores fejl under de fejlslagne forhandlinger i Cancn , s vi ikke gentager dem i fremtiden , og at vi br lgge vores strategi om , s vi kan forberede de initiativer , der er ndvendige for p ny at sikre de multilaterale forbindelser .
<P>
Frst og fremmest tror jeg angende de nye grupper af udviklingslande , at kommissionsformand Prodi havde ret , da han i sidste uge i Bologna ppegede , at man undervurderede og misforstod 21-gruppens karakter og politiske gennemslagskraft .
Jeg tror , at det var en fejl , at man forsgte at dele gruppen eller stte andre udviklingslande op mod den .
Det var undvendigt , og det fjernede os fra den uundvrlige politiske dialog og tillid , som vi burde have forsgt at genskabe .
<P>
De nye grupper , der er opstet , herunder G90 , vil selvflgelig gre drftelserne og forhandlingerne i WTO vanskeligere for os .
Det er en udfordring for EU , men det er ogs en garanti for , at vi fr et mere afbalanceret handelssystem , der i hjere grad tilgodeser alle verdensdeles behov og isr de lande , som hidtil ikke har vundet ved ivrksttelsen af WTO .
<P>
Desuden tror jeg , angende Singapore-emnerne , at forhandlingerne allerede var tilstrkkeligt komplicerede , hvad angik landbruget og de vrige sprgsml , der hrer under WTO ' s befjelser .
Der var desuden allerede forpligtelser , som blev indget i Doha , men som aldrig er blevet overholdt , herunder en rkke frister , for ikke at tale om de emner , som vi vidste , at strstedelen af udviklingslandene ikke gik ind for .
Det var en alt for traditionel fremgangsmde med handel med defensive og offensive emner , som ikke afspejlede virkeligheden og endnu en gang vidnede om den manglende forstelse for de grundlggende rsager til , at disse Singapore-emner blev afvist .
<P>
Jeg tror , at det i dag kun vil vre muligt at fastholde princippet om multilaterale forbindelser , hvis vi foreslr en gennemgribende reform ikke blot af mekanismerne inden for WTO - Europa-Parlamentet har stillet en rkke forslag , som jeg har vret ordfrer for - men ogs af WTO ' s regler , prioriteringer og doktriner , som flere kolleger har anfrt tidligere .
Jeg mener , at det kun vil vre muligt at sikre en bredere accept af disse handelsregler , hvis de indgr som et led i en samlet strategi for international governance .
WTO br givet integreres i FN-systemet , hvilket hr . Prodis udtalelser om forbindelserne med de vrige agenturer vidner om , og br mske underlgges kontrol fra et " konomisk og socialt sikkerhedsrd " , som foreslet af Kommissionens tidligere formand , Jacques Delors .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , Dakota-indianerne har en talemde , som siger : Hvis du opdager , at den hest , du rider p , er dd , s stig af .
Helt s slemt str det endnu ikke til med WTO , men det var bekymrende , hvad der skete i Cancn .
Ogs jeg ser i hjere grad afbrydelsen af forhandlingerne som en pyrrhussejr for udviklingslandene end som en succes .
Det er i denne forbindelse ogs en interessant vurdering , at forhandlingerne skulle vre brudt sammen p grund af landbrugssprgsmlet .
Hvordan kan de bryde sammen p det , nr der p intet tidspunkt var en officiel landbrugsrunde , og der alts overhovedet ikke er blevet forhandlet ?
Jeg mener ogs , at EU ' s tilbud p landbrugsomrdet var absolut acceptabelt , selv om nogle udviklingslande havde nsket sig mere , men det var et fremragende forslag .
Men hvilken rolle spillede USA ?
Det var meget belejligt for prsident Bush , at der overhovedet ikke kom nogen landbrugsforhandlinger , for s ville der vre get et lys op for mange lande .
De ville nemlig have set , hvem det virkelig er , der trder p bremsen , og det ville nok alligevel have irriteret koalitionen mellem de villige og de afhngige .
<P>
Mexico mtte vel derefter ogs afbryde forhandlingerne , fr landet overhovedet var begyndt , og USA er ogs mere interesseret i bilaterale aftaler end multilaterale .
Lige en bemrkning til dem , som tror , at de nu m indlede et felttog mod ngo ' erne .
For det frste overvurderer de deres magt grnselst , og for det andet viser de , hvad de egentlig mener om at involvere dele af det civile samfund .
Jeg kan kun rde dem til at lukke det fad , som de har bnet , fr de selv falder ned i det og drukner i det .
<SPEAKER ID=251 NAME="Urso">
Fru formand , jeg vil blot sige nogle f ord , og det vil jeg ikke mindst for at takke Europa-Parlamentet for det bidrag , det har givet i dag .
De 31 taler viser den store betydning , som Parlamentet - der er den EU-institution , som i hjeste grad reprsenterer borgerne - tillgger det princip om multilateralisme , som vi skal flge i vores arbejde .
De gentog , understregede og fremhvede , at det er ndvendigt at bevare og puste nyt liv i multilateralismen , og samtidig var der mange af Dem , som understregede , at hvis vi skal kunne gre dette , er det vigtigt at foretage en reform af WTO , hvor der absolut ikke m ses bort fra de nye aktrers anerkendelse .
<P>
Vi kan selvflgelig ikke g tilbage til de gamle GATT-systemer , men det er ndvendigt , at vi gr videre , og at vi netop erkender , at verden nu heldigvis er blevet multipolr . Det glder bde for den nordlige og den sydlige halvkugle , hvilket ogs fremgr af den aftale , der blev indget af G21 , som vi skal samarbejde med , og som frst og fremmest bestr af udviklingslande , der allerede nyder godt af globaliseringens fordele , og som derfor er blevet strke konkurrenter og med rette krver deres eget omrde - f.eks. Kina og Brasilien - mens der er en verden p den sydlige halvkugle , nemlig AVS-landene og de afrikanske stater , der endnu ikke nyder af godt af globaliseringens konsekvenser , men snarere lider under dem .
<P>
Disse tre ting - multilateralismens bevarelse , WTO ' s reform og anerkendelsen af de nye aktrer - burde sledes sandsynligvis f os til at anmode om ivrksttelsen af en proces , der kan fre til oprettelsen af et organ mellem sekretariatet og forsamlingen , og hvor dette nye reprsentationsorgan endelig kan skabe et flles grundlag for aktrer , som reprsenterer geografiske , politiske , kulturelle , sociale og konomiske omrder , der ligner hinanden , men er forskellige , og s disse aktrer fr en vigtig lejlighed til at lse problemerne , inden de bliver taget op i den forsamling , som i Cancn var et sandt Babelstrn af sprog og synspunkter .
<P>
Et andet vigtigt aspekt , som blev understreget , er kommunikationsproblemet , der er et rent europisk problem .
Det blev sagt , at de ikke-statslige organisationer spillede en tvivlsom og mske ogs uklar rolle , nr det glder det , som blev sagt i Bruxelles og Strasbourg , det , som man undertiden rbte i Cancn , og det , som EU og Kommissionen havde svrt ved at gre opmrksom p , nemlig den indsats , som Europa har gjort i disse 22 mneder , og som Europa dagligt gr for de allersvageste . Jeg vil komme med et eksempel i den forbindelse .
Jeg tror , at Kommissionen havde to presseattacher med sig til Cancn , mens en enkelt ikke-statslig organisation havde hele 14 presseattacher til sin rdighed .
<P>
Der er sledes et kommunikationsproblem , og mske er der ogs tale om en sproglig forvirring , som vi er ndt til at rette op p , hvis vi skal yde retfrdighed til den fantastiske styrke i Europas civile samfund , som frst og fremmest - men ikke kun - skal komme til udtryk via dets reprsentationsorganer .
<P>
Endelig sprger De , om det er ndvendigt at ndre mandatet eller gre det mere fleksibelt .
Jeg mener , at det er vores opgave at forelgge Deres betragtninger for Det Europiske Rd , ikke mindst fr , efter og med henblik p mdet den 15. december , hvor vi mske bedre vil kunne forst , hvilke konsekvenser denne fiasko havde for de andre aktrer , ogs for dem , som mske ubevidst p en eller anden mde gldede sig for tidligt over denne fiasko .
Det tror jeg , at vi skal drfte i de kommende mneder , s vi finder ud af , om det er ndvendigt med strre fleksibilitet for Singapore-sprgsmlenes vedkommende - sdan som nogle bad om - og om det er ndvendigt med strre fleksibilitet , nr det glder de sociale sprgsml , miljsprgsmlene og landbrugspolitikken .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at med den ndvendige overholdelse af tidsfristerne tror jeg , at Deres bidrag i den retning bliver vigtigt , for ikke at sige afgrende .
<SPEAKER ID=252 NAME="Fischler">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Dem alle for Deres bidrag til denne debat . Denne debat var meget vigtig .
I mit svar vil jeg koncentrere mig om nogle f punkter , som efter min mening krver en fortsat drftelse og ogs en vis prcisering .
<P>
Frst og fremmest blev det diskuteret , hvad der skal prioriteres hjest , den multilaterale model eller bilaterale aftaler .
Jeg tror ikke , der er nogen alternativer .
Der er ikke nogen bedre model end den multilaterale , og den skal vi holde fast i .
Bilaterale aftaler kan og skal der naturligvis ogs vre , men de kan ikke vre nogen erstatning for den multilaterale model .
I vrigt skal man ikke bilde sig ind , at det kun er multilaterale forhandlinger , der er vanskelige .
Det vil heller ikke vre let at opn diverse bilaterale aftaler , hvis jeg f.eks. tnker p aftaler med Mercosur-landene eller mange andre .
Endelig tror jeg ogs , det ville vre en fejl , hvis man ved hjlp af et overilet skift til bilaterale forhandlinger gr i den flde , at man s bner mulighed for s at sige at hste to gange - frst det , man kan slbe hjem i forbindelse med de bilaterale aftaler , og s har man jo ikke lngere problemer med rigtig at optrde med massive yderligere krav i multilaterale forhandlinger .
Her tror jeg , at der set fra europisk side er brug for en vis forsigtighed .
Men det , man m gre bilateralt , og som vi m gre , det er at diskutere og forhandle direkte med mange enkelte stater , som er medlemmer af WTO , s vi i de multilaterale forhandlinger kan gre dem vores holdning klar .
<P>
Det andet punkt er , at jeg helt afgjort mener , at det var rigtigt at reformere den flles landbrugspolitik .
Vi lavede disse reformer for os selv , og det vil jeg gerne minde om her , fordi vi frte netop denne debat her i denne sal .
Vi sagde , at det europiske samfund krver reformer , og derfor har vi brug for dem .
Vi kan ikke nu bagefter komme og sige , at vi kun udfrte vores projekt med f.eks. at gre det europiske landbrug og den europiske landbrugspolitik mere bredygtige , fordi vi havde brug for et argument , der kunne bruges i internationale forhandlinger .
Det ville virkelig vre at vende op og ned p det hele .
<P>
Naturligvis har det ogs givet os en vis fleksibilitet i de internationale forhandlinger , og naturligvis er det ogs en kendsgerning , at vi altid frst m reformere internt , og at vores forhandlingsmandat s afledes af det .
Eller tror De , at Parlamentet ville give Kommissionen et forhandlingsmandat , som gr ud over de eksisterende flles politikker ?
Det er utnkeligt , det ville aldrig fungere , og derfor br vi heller ikke skabe nogen illusioner her .
<P>
Men vi kan ikke tolerere , at man forsger at stikke de midler , som vi giver i forbindelse med vores reformer , ned i foret , f.eks. ved at sige , at reduktionsforpligtelserne ikke bliver fastlagt ud fra , hvor meget vi aftalte sidste gang i Uruguay-runden , som s ville blive valgt som udgangspunkt , men ud fra , hvad vi i jeblikket f.eks. bruger p konkurrenceforvridende sttteinitiativer .
Det ville vre unfair over for os , og det skal vi gre klart .
<P>
Det tredje punkt er , at ngo ' erne har spillet en stor rolle i denne debat .
Vi m ikke beg den fejl at sige , at nu har ngo ' erne ikke vret sde , s nu lukker vi for pengekassen eller noget i den retning .
Det mener jeg ville vre dumt .
Det , vi skal gre , er at sge en diskussion med ngo ' erne .
Vi skal forholde os til dem og til deres argumenter .
Det er der et temmelig stort behov for , nr jeg f.eks. ser p , hvor forskellige holdningerne i en og samme ngo er , alt efter om man taler med den afdeling , som er ansvarlig for udviklingspolitikken , eller den afdeling , som er ansvarlig for miljpolitikken .
<P>
Det kan jo ikke vre rigtigt , at man - som mange ngo ' er har gjort - siger , at vi skal n frem til , at det europiske landbrug er miljvenligt , og at vi skal bruge budgettet for miljydelser i landbruget !
Godt , s gr vi det , men s kan man ikke bagefter sige , at det er ligegyldigt i hvilken form , der gives sttte til landbruget , sttte til landbruget er altid drligt !
Det passer ikke sammen , og denne debat m vi fornuftigvis fre .
<P>
P denne mde kan vi ogs nedbringe mistilliden over for udviklingslandene , som til dels har en oplevelse af , at forhandlingerne kun gres s komplekse og vanskelige , for at de lande , som ikke har deltaget i forhandlingerne i lang tid , skal have vanskeligere adgang til disse ting .
Her er der nogle barrierer , vi skal fjerne og rive ned .
<P>
Frem for alt br vi forsge at vende tilbage til kendsgerningerne .
Vi br i hjere grad involvere uafhngige institutioner , f.eks. OECD og andre , for at f en mere objektiv debat .
I landbruget har man jo ordsproget : Man kan trkke en hest til truget , men man kan ikke tvinge den til at de .
Der skal ogs vre vilje til at g ind p argumenter og virkelig sge dialogen .
Kun p den mde kan vi komme videre !
<P>
Hvad fredsklausulen angr , s vil jeg gerne pege p , at den under alle omstndigheder udlber til nytr .
Det betyder imidlertid ikke , at hele landbrugsdelen af WTO-konstruktionen styrter sammen , men der er mulighed for at tage fat p hele den mde , vi i Europa har gennemfrt forpligtelserne fra Uruguay-runden p .
Jeg vil gerne advare mod , at diverse stater opfatter det som en god mulighed for at starte mange panels .
Det ville vre endnu et skridt til at skade selve WTO-processen .
Derfor br man nje overveje disse ting .
<P>
Endelig er der n ting , vi m klare , nemlig at formidle grundfilosofien for , hvad det overhovedet vil sige at forhandle i WTO , p en bedre mde .
Forhandling kan kun betyde , at der findes et midtpunkt , som de forskellige parter bevger sig hen imod .
Det kan ikke betyde , at man bevger sig hen mod et ekstrem .
Hvis man ikke tager tilstrkkelig hjde for dette princip allerede under forberedelsen , s er risikoen for fiaskoer ogs i fremtiden fortsat ganske stor .
Derfor kan jeg kun rde til , at vi - ikke for at skrinlgge tingene , men for at kunne drage de ndvendige konsekvenser - analyserer omhyggeligt og frer en debat og s helst i fllesskab beslutter , hvad de nste skridt skal vre , s vi kan f vognen tilbage p rette spor .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden.">
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2
<SPEAKER ID=254 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
Udviklingslandene organiserer sig og stter sig igennem .
Det vigtigste budskab fra Cancn er , at Syd-blokken er blevet styrket .
De fattige lande vil ikke lngere affinde sig med den arrogante holdning , verdenshandelens supermagter , USA og Europa , udviser .
Selv om Pascal Lamy bestrber sig p at overbevise os om , at konferencens manglende resultater isr skyldes de fattige lande , forhindrer det ikke , at overformynderiet - eller om man vil , WTO ' s Bastille-fstning - er faldet !
Det er slut med det kyniske krav om " noget for noget " , som betyder , at landene i Syd ptvinges en altomfattende liberalisme inden for deres mest afgrende sektorer , samtidig med at befolkningerne kmper for at overleve .
Unionen og medlemsstaterne br opbygge nye forbindelser med landene i Syd og ikke delgge dem .
Europa br ngte at slutte op om USA og f.eks. tage udgangspunkt i den autoritet , antiglobaliseringsbevgelsen har opnet .
Unionen , som i dag str alene med og ikke har opnet forstelse for sit velmenende nske om at investere i en virkelig samarbejds- og udviklingspolitik , br genvinde fatningen .
De skaldte fattige lande er ikke fattige p krav og forslag .
Kun ved at betragte dem som virkelige samtalepartnere vil Europa kunne indtage en plads i verden , der kan give det mulighed for at gre den mere menneskelig .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra Rdet om revision af de transeuropiske net og bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=257 NAME="Antonione">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil starte med at informere Dem om , at min kollega , hr . Lunardi , der er ansvarlig for dette omrde , desvrre har vret ndt til at blive i Rom p grund af vigtige regeringsanliggender , og at han derfor ikke kan deltage i denne forhandling .
Det bliver sledes mig , der kort skal gre rede for nogle overvejelser om dette vigtige sprgsml .
<P>
Rdet vil navnlig gerne understrege sin indsats , nr det glder den udviklingsstrategi , der blev fastlagt af Det Europiske Rd i Gteborg i 2001 .
I den forbindelse er det vores mlstning at sikre bredygtig transport , gre noget ved trafikkens tiltagende omfang , overbelastningsniveau , stj og forurening samt fremme anvendelsen af miljvenlige transportformer og en fuldstndig internationalisering af de sociale og miljmssige omkostninger .
Sdan som det blev understreget af Det Europiske Rd , er et vigtigt instrument for at n denne mlstning udviklingen af de transeuropiske transportnet , s man om ndvendigt prioriterer investeringer i infrastruktur til offentlig transport og jernbaner , indre farvande , nrsfart , intermodal drift og en effektiv indbyrdes sammenhng , det vil sige fremme af nogle mindre skadelige transportformer .
<P>
I de eksisterende retningslinjer for udviklingen af de transeuropiske transportnet er der allerede taget hjde for , at et af transportnettets forml er at sikre en bredygtig bevgelighed for personer og gods , idet man samtidig forflger Fllesskabets mlstninger , navnlig p milj- og konkurrenceomrdet .
I den forbindelse blev medtagelsen af miljhensyn ved projekternes udarbejdelse og udvikling angivet som en af de vigtigste mlstninger for transportnettets udvikling .
<P>
Generelt fastlgges det i Rdets direktiv 85 / 337 / EF af 27. juni 1985 , at medlemsstaterne ved udarbejdelsen og gennemfrelsen af projekter har pligt til at tage hjde for miljbeskyttelse ved at foretage vurderinger af indvirkningen p miljet .
Desuden skal der i henhold til direktiv 2001 / 42 / EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning p miljet foretages en miljvurdering af planer og programmer , der udarbejdes som forberedelse af sdanne projekter .
<P>
Et totalt integreret transportnet er en forudstning for , at der reelt er fri bevgelighed for gods og passagerer , og det binder erne , randomrderne og de isolerede omrder sammen med de centrale regioner .
Et moderne , sammenhngende og interoperabelt net sikrer via en bedre brug af transporten , at handelen ges , og at den europiske konomis konkurrenceevne bliver bedre overordnet set .
S lnge de ndvendige infrastrukturer ikke er oprettet , og s lnge der ikke eksisterer et ordentligt retsgrundlag for en effektiv administration af netvrket , er begreberne " det indre marked " og " territorial samhrighed " i EU ikke fuldstndige .
<P>
Medtagelsen i Maastricht-traktaten af et afsnit om politikken for de transeuropiske net gav Det Europiske Fllesskab de befjelser og instrumenter , der var ndvendige for deres udvikling .
Iflge artikel 154 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab skal Fllesskabet bidrage til oprettelse og udvikling af transeuropiske net p transport- , telekommunikations- og energiinfrastrukturomrdet .
Det betyder , at der bde skal bidrages til det indre markeds gennemfrelse og til den konomiske og sociale samhrighed , selv om det for at kunne gre dette navnlig er ndvendigt at fremme de nationale nets sammenhng og interoperabilitet .
I det forlbne rti har vi ikke blot oplevet en bekymrende stigning i trafikoverbelastningsniveauet i byomrderne , men ogs et nyt overbelastningsfnomen p de transeuropiske nets hovedrer .
<P>
Iflge Kommissionen udgr alene de eksterne opkostninger ved vejtrafikkens overbelastning 0,5 % af EU ' s BNP .
Dette tal er endnu mere foruroligende , hvis man tnker p , at eftersprgslen efter transport fortsat vil stige betydeligt i fremtiden .
Hvis vi ikke fra nu af og indtil 2010 trffer nogle foranstaltninger , der tager sigte p en rationalisering af brugen og en optimering af fordelene ved de enkelte transportformer , risikerer alene den tunge vejtrafik i et EU med 15 medlemsstater at stige med 50 % i forhold til niveauet i 1998 .
Dette fnomen gr ikke blot ud over medlemsstaterne , men ogs over de lande , der anmoder om optagelse i EU , eftersom man dels har konstateret en gradvis forringelse i jernbanernes markedsandel og dels en samtidig stigning i vejtransporten p nsten 20 % mellem 1990 og1998 .
<P>
I den nye kontekst med bredygtig udvikling anmodede Det Europiske Rd i Gteborg i juni 2001 om , at der i fremtiden lgges vgt p udviklingen af jernbanetransport , stransport og flodtransport .
I maj 2004 kommer der 10 nye lande med i EU , mens Rumnien og Bulgarien sandsynligvis bliver optaget i 2007 .
Disse udsigter understreger behovet for ny infrastruktur i de korridorer , som gr igennem andre lande , s de bliver effektivt forbundet til de nuvrende 15 medlemsstaters transeuropiske net .
Det bliver ligeledes ndvendigt at forbedre de indbyrdes forbindelser mellem disse lande .
Derfor skal der skabes et nyt infrastrukturnet fra st til vest og fra nord til syd .
<P>
Det skal desuden bemrkes , at man i Rdets konklusioner om andenbehandlingen af Rdets strategi for medtagelsen af miljkravene og den bredygtige udvikling i transportpolitikken - konklusioner , som transportministrene vedtog i december 2002 - understregede vigtigheden af , at de nye politiske forslag behandles med je for miljindvirkningen og EU ' s evne til at reducere transportsektorens miljskadelige virkninger .
Til sttte for denne indfaldsvinkel kan jeg nvne , at Rdet p samme mde i december sidste r vedtog Marco Polo-programmet , der har til forml at finansiere en forbedring af godstransportsystemets miljprstationer .
I programmet tages der hjde for finansiering af initiativer , som tager sigte p et skift af transportform fra vejtransport til andre transportformer ssom jernbanetransport , transport af indre vandveje og stransport .
<P>
Mlstningen om at fremme bredygtig udvikling ved at skabe balance mellem transportformerne , s der i hjere grad benyttes miljvenlige transportformer , bliver sledes et vsentligt kriterium for Rdet , nr det i de kommende mneder skal behandle Kommissionens forslag om en revision af retningslinjerne for de transeuropiske net og de prioriterede projekter i den forbindelse .
<P>
Ud fra dette synspunkt mener Rdet , at konklusionerne fra den gruppe p hjt plan , som den tidligere kommissr Van Miert var formand for , falder inden for de strategiske linjer for en bredygtig og harmonisk udvikling , hvor man er opmrksom p miljbeskyttelse og samtidig nsker at fremme Europas enhed via den frie bevgelighed for personer og gods , at mindske de naturlige barrierer og at skabe ligevgt i akserne mellem st og vest samt nord og syd .
Rdet er desuden af den opfattelse , at investeringerne i infrastruktur , som med rette skal ledsages af offentlige og private partnerskabsinitiativer , kan vre et glimrende instrument til at sttte den konomiske vkst .
I den forbindelse er situationen i de lande , hvor problemet med passene stadig eksisterer og medfrer betydelig konomisk skade p landets produktionssystem , meget typisk .
Derfor skal vi fortsat appellere til Kommissionen om , at disse problemer bliver lst .
Rdet opfordrer sledes Kommissionen til s hurtigt som muligt at fremlgge sit forslag til en revision af TEN , s der efter en bred politisk debat kan fastlgges en flles holdning .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Fru formand , nr vi drfter dette sprgsml , kan enhver se , at der ikke er srlig mange ting , der skiller os ad , s lnge vi holder os p det teoretiske plan .
Vi er alle enige om , at der br oprettes effektive transeuropiske net , som forbinder den stlige med den vestlige del af Europa og den nordlige med den sydlige del , vi er alle enige om , at sprgsmlet om trafikpropper br lses , vi er alle enige om , at der br lgges stor vgt p miljet og mere miljvenlige transportformer , og vi er alle enige om , at der br lgges mere vgt p jernbanen .
Problemet opstr , nr vi kommer til de mere konkrete sprgsml .
Her m vi konstatere , at der er problemer med at trffe beslutninger .
Vi har f.eks. talt om jernbaner i mange r , hr. minister , men Rdet er ikke - i hvert fald ikke som helhed , tror jeg - udprget ivrig efter at liberalisere jernbanetransporten .
For uden liberalisering og interfunktionalitet i nettet vil jernbanerne , som er den mest miljvenlige transportform , aldrig f den gennemslagskraft , de br have .
<P>
Det samme sker med de prioriterede projekter .
Der var rdsmdet i Essen , hvor der som bekendt blev godkendt 14 transeuropiske net af hjeste prioritet , og nogle r senere konstaterer vi , at halvdelen af dem ligger stille .
S man ser ofte , at vi laver planer p papiret .
Og dette er endnu mere bemrkelsesvrdigt , i betragtning af at nogle af disse projekter drejer sig om det , vi taler om nu , nemlig respekt for miljet og behovet for at bekmpe trafikpropper i forskellige flsomme omrder af Europa .
<P>
Derfor skal der meget snart ske det , at erklringerne og alle planerne p papiret udmntes i virkeligheden .
Og her m vi se p finansieringssprgsmlet .
Om et par dage kommer Europa-Kommissionen uden tvivl og fortller os , at den foreslr en ny plan , der reviderer retningslinjerne for de transeuropiske net .
Og s faststter vi i fllesskab nogle prioriterede projekter .
Men hvis vi ikke srger for en effektiv finansiering af disse projekter , er det ganske givet , efterhnden som transporten vokser i omfang , at forholdene snart bliver meget vrre , s det europiske vejnet overbelastes yderligere .
P denne mde vil udviklingen ogs blive undergravet .
Vi er derfor ndt til at se p , hvordan medlemsstaterne kan ptage sig deres ansvar , og hvordan EU-budgettet kan finansiere de europiske net bedre , og hvilken rolle Den Europiske Investeringsbank kan spille i denne henseende .
<P>
Det italienske formandskab har vist stor interesse for netop dette sprgsml , og jeg hber , det vil lykkes det at tage nogle effektive skridt i denne retning , for tro mig , hr. formand , der har tidligere vret forhandlinger som denne i Parlamentet , men resultaterne har ikke vret srlig imponerende .
Jeg hber , De vil lede EU ad andre veje .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Fru formand , kre kolleger , vi behver jo ikke opfinde de transeuropiske net p ny , vi har dem allerede .
Men de er ganske vist get lidt i st , nr vi ser p , hvem der har arbejdet med det i lngere tid .
Fra 1996 til i dag har der vret op- og nedture for TEN .
I begyndelsen , p rdsmdet i Essen , blev de betragtet som tryllemidler for EU og EU ' s udvikling , indtil vi opdagede , at der vist til dels var tale om luftkasteller .
Nej , jeg tror , at TEN som instrument for EU , for det konomiske sammenhold , for det indre marked og for en moderne trafikpolitik er et meget vigtigt instrument .
Det blev ogs gjort klart igen for nylig i Kommissionens hvidbog .
Vi europere har brug for en teknisk moderne trafikpolitik - Galileo er blevet nvnt som projekt - og vi har brug for en bredygtig trafikpolitik , og det vil sige , at jernbanen og vandvejene skal prioriteres hjt .
Nu ville vi vre kommet et lille stykke lngere , hvis Rdet ogs havde vedtaget Kommissionens forslag , sdan som Parlamentet har gjort det .
For i 2002 forsgte Parlamentet sig med en lille revision af de transeuropiske net , men Rdet har endnu ikke givet os noget svar p det , i stedet har Van Miert-gruppen s gjort sit arbejde .
<P>
Vel , vi behver ikke opfinde hjulet p ny - Van Miert-gruppen med hjtstende reprsentanter fra hver enkelt medlemsstat har arbejdet , og i dens rapporter str der , at medlemsstaterne er enige i det , den har udtnkt og fremlagt .
Derfor er det nu egentlig op til Kommissionen at optage det , som Van Miert har foreslet , i et forslag .
Dette gr s til Parlamentet , det gr til Rdet , og hvis Rdet er velvilligt , s kan vi forholdsvis hurtigt gennemfre det , som Van Miert har tnkt sig af projekter og finansieringsinstrumenter .
Det er ikke helt klart for mig , hvorfor vi egentlig diskuterer det en gang til i dag .
Forslagene og planerne ligger p bordet , det drejer sig kun om at gennemfre dem , at arbejde med dem .
Derfor behver man heller ikke slide mere p taletiden .
Alts , forslag fra Kommissionen , Parlamentet arbejder , og Rdet skal vre s venligt ikke at trkke sagen ud , men gennemfre den meget hurtigt , s vi hurtigt kan f ekspederet revisionen af TEN .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Fru formand , kre kolleger , revisionen af retningslinjerne for TEN , som stammer fra 1996 , var uden tvivl ndvendig , bde for at lse de stadig mere komplekse infrastrukturproblemer og i betragtning af udvidelsen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Van Miert-gruppen har gjort et grundigt stykke arbejde , men jeg er ikke helt enig i den strategiske indfaldsvinkel , da den favoriserer Nordeuropa til skade for Sydeuropa og Middelhavsomrdet , som faktisk er et omrde , der giver nogle store muligheder - og er en stor udfordring for Europa - nr det glder den konomiske , kulturelle og sociale samhrighed mellem befolkninger og lande , som vi skal fre en ny og vigtig dialog med .
<P>
Eftersom Italien er en vigtig bro i Middelhavsomrdet mellem nord og syd og mellem st og vest , er det sledes uforsteligt , at svel den adriatiske korridor som den tyrrhenske korridor - der var planlagt efter kriterierne om intermodalitet og interoperabilitet - er blevet slettet fra listen over prioriterede projekter .
Tilbage er kun broen over Messina-strdet , som er et srtilflde .
<P>
Derfor hber vi , at Kommissionen igen vil medtage dem p listen over proriterede projekter for 2020 , og at man ligeledes gr en indsats for forbedre forholdet mellem den offentlige og private sektor og foretage kontroller .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Fru formand , vi takker hr .
Antonione for hans tilstedevrelse her i dag , men det , som vi nskede , da vi bad om denne forhandling , var at tale med hr .
Lunardi og kommissren , fru de Palacio . Vi m dog konstatere , at ingen af de to er her i dag , og vi tror ikke , at det er tilfldigt , men derimod et klart politisk signal .
<P>
Formandskabets tale drejede sig mere om det indre markeds mde at fungere p end om opnelsen af mlstningerne om bredygtighed , og det samme gjaldt for parlamentsmedlemmernes taler . Alle talte om transport , og ingen talte om bredygtighed .
Man siger , at en revision af TEN vil bidrage til udviklingen af et effektivt net , nr det glder kvalitet og bredygtighed , men det sker ikke automatisk , og det krver nogle klare politiske valg .
I den aktuelle debat om revisionen af TEN taler man ikke om at medtage miljhensyn , og der er ikke noget tegn p , at man har til hensigt at foretage en forudgende miljvurdering .
<P>
Jeg vil nvne et konkret eksempel , nemlig at vi i dag risikerer , at Kommissionen lader vedtagelsen af den skaldte Van Miert-liste , som indeholder en plan over TEN-prioriteterne for de nste 20 r , finde sted allerede den 1. oktober .
Sdan som Van Miert-gruppen selv har indrmmet , burde den have foretaget en vurdering af projekternes indvirkning p miljet , den biologiske mangfoldighed , volumen , transporten og klimaet , men det gjorde den ikke .
Hvem andre end Kommissionen kan tage ansvaret for dette ?
Hvis Kommissionen virkelig trffer sine beslutninger inden den 1. oktober , kan den ikke gre det , for s fr den kun tid til at ratificere Van Miert-listen , som praktisk taget ikke er andet end et resultat af en kbslen mellem de forskellige regeringers nsker .
<P>
Vi mener , at det fr Van Miert-listens vedtagelse er ndvendigt at foretage en nje cost-benefit-analyse af de transeuropiske net , der blev foreslet i Essen ; at fremme en europisk transportplan , hvor der lgges vgt p en genoprettelse af de eksisterende linjer , en styrkelse af de regionale net og en bekmpelse af bytrafikkens overbelastning ; at hre de lokale organer og myndigheder i trd med rhus-konventionen og at tydeliggre interesserne hos de konomiske investorer , der str bag strre infrastrukturarbejder .
<P>
Der kunne siges mange andre ting , men det hber jeg , at vi fr lejlighed til p et andet tidspunkt .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Fru formand , som ordfrer for TEN vil jeg gerne starte med at takke hr . Antonione for hans tilstedevrelse , og jeg vil ligeledes gerne takke kommissren , fru de Palacio , for det arbejde , som hun generelt udfrer i forbindelse med dette velkendte projekt .
<P>
P de f minutter , jeg har til rdighed , vil jeg gerne understrege , at den erfaring , jeg har fet med hensyn til TEN , fr mig til at drage to konklusioner .
P den ene side kan vi sige , at det mske var nsketnkning , og at det var noget , som blev besluttet for mange r siden , og som derefter ikke blev gennemfrt , hvilket mske skyldtes de manglende ressourcer , men mske ogs den manglende vilje .
Siden blev der i de enkelte lande indledt en rkke debatter om de enkelte ressourcer , referencelovgivningen og sprgsmlet om , hvorvidt man i TEN-projektet skulle fokusere p jernbanerne eller p de prioriterede mlstninger , men nr alt kommer til alt , er der stadig 11 projekter ud af de velkendte , oprindelige 14 projekter , som endnu ikke er gennemfrt .
P den anden side er det , vi forsger at gre - og her vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med Kommissionens arbejde - at revidere TEN-mlstningerne og ikke mindst ressourcerne , og det er ogs takket vre det arbejde , som Van Mierts gruppe p hjt plan har udfrt .
<P>
Jeg tror , at alle de enkelte stater nsker at se dette projekt som noget vigtigt , nr det glder udviklingen af deres egen konomi , jobskabelsen og forsget p virkelig at oprette et net for de 15 lande , der fremover bliver til 25 .
Derfor er det vigtigt , at der bevilges strre midler .
Vores mlstning skal sledes vre en gavebistand p ca . 30-40 % , og vi skal ikke blot strbe efter 600 millioner euro om ret , men forsge at n op p mellem 6 og 8 milliarder euro om ret i de nste 10 r .
Det hber vi alle , og med sttte fra det italienske formandskab i dette halvr skal det nok lykkes os .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="IT" NAME="Mennitti (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Antonione for hans tilstedevrelse hidtil .
<P>
Jeg m sige , at denne forhandling ikke fjer noget nyt til det , vi allerede ved . Det er ganske vist rigtigt , at der er et generelt problem med den bredygtige udvikling , men p nuvrende tidspunkt forholder det sig faktisk sdan , at vi str over for en delvis - men vigtig - udvidelse , hvor vi bliver 25 medlemsstater i EU , og derfor skal vi skabe forudstningerne for , at vi kan styrke forbindelserne mellem medlemsstaterne .
At styrke forbindelserne er ensbetydende med at styrke trafikken samt den kulturelle , konomiske og handelsmssige udveksling , for med denne udveksling giver man hinanden en viden og en rigdom , som gr Europa i stand til at bne sin dr for efterflgende udvidelser , og den endelige mlstning er jo en fuldstndig forening af vores kontinent .
<P>
Nr det er sagt , m jeg konstatere , at vi i forhandlingen her i aften hovedsagelig har fokuseret p Van Miert-gruppens arbejde og navnlig p de prioriteter , som man har opstillet ud fra kriterier , der efter min mening fortjener en nrmere analyse .
Eftersom jeg ikke kan nvne dem alle , vil jeg njes med at henvise til de 10 store transeuropiske korridorer , der er planlagt , og til , at disse infrastrukturer snarere er blevet vurderet ud fra det nuvrende EU end det kommende EU , eftersom der var et strkt pres fra de eksisterende medlemsstater , mens de lande , som nu banker p Europas dr , ikke havde nogen forhandlingsstyrke . Derfor str vi nu i en situation , hvor vi er ndt til at tage hensyn til deres behov .
<P>
Jeg vil komme med et eksempel , som ikke er tilfldigt valgt .
P denne prioriteringsliste er korridor 8 , der er en af de to store korridorer , som vedrrer Italien , nsten p sidstepladsen over ndvendige projekter , selv om der er tale om bygningen af en vigtig bro til Balkanlandene , hvis befolkninger p trods af den seneste krigs konsekvenser allerede viser en stigende vkstrate og er en model for , hvordan befolkninger som den i Syditalien , der er et omrde med 20 millioner indbyggere , netop via forbindelserne til Balkanlandene og sten kan spille en strre rolle i Europa og blive frende p udviklingsomrdet .
<P>
Fru formand , mens vi venter p de oplysninger , vi endnu ikke har fet , beder jeg Dem om at videregive mine bemrkninger , i det mindste i form af anbefalinger og mske ogs i form af bekymringer .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Fru formand , de transeuropiske net m lidt betragtes som EU ' s Loch Ness-uhyre .
Hver gang den europiske konomi skranter , skal vi igennem en debat om disse TEN .
Men Kommissionen og isr Rdet opfrer sig som et operakor. der synger : " vi iler , vi iler " , mens de tripper p stedet .
Der udarbejdes den ene rapport om TEN efter den anden , men de vedtagne projekter skrider frem med samme hast som et begravelsesoptog .
<P>
Faktum er , at hele konomien lever takket vre disse infrastrukturer .
Handelen og det indre marked har brug for disse grnseoverskridende net .
Europa har alvorligt brug for investeringer i jernbaner , kombineret jernbane- og vejtransport , motorveje , vandveje , havne og lufthavne .
Vi mangler forbindelsesled til transportnettene for gas og elektricitet .
Infrastrukturafgrelserne kolliderer ofte med de miljmssige hensyn .
Det er ikke lngere p det politiske plan , afgrelserne trffes , men i forvaltningsdomstolene .
Men det er ikke muligt at sikre en bredygtig udvikling uden konomisk og social udvikling , s enkelt er det .
Mangelfulde transportstrukturer og permanente trafikpropper og overfyldte vejnet bidrager heller ikke til en bredygtig udvikling .
Det er ikke muligt at gennemfre Lissabon-strategien uden at foretage betydelige investeringer i infrastrukturer .
Og disse investeringer bidrager som sagt ligeledes til at skabe en bredygtig mobilitet .
<P>
Europa br , fru formand , sikre , at det er i stand til at n sine ml .
Det er ikke tilstrkkeligt at inddrage Den Europiske Investeringsbank , der ikke rder over ubegrnsede midler .
Hvorfor ikke genoptage Jacques Delors ' id om at finansiere TEN ved hjlp af fllesskabsln ?
At lne for at investere , for at skabe betingelserne for en fremtidig bredygtig vkst br vre alle virkelige europeres flles mlstning .
<P>
Europa er ved at blive kvalt i selvmodsigelser .
Vi hvder , at vi nsker at f verdens mest konkurrencedygtige konomi , men den virkelige politik fortaber sig i opgr over smbelb .
Det er ndvendigt at skabe stabilitet , men uden vkst kan vi ikke f stabilitet og fuld beskftigelse .
Amerikanerne er betydeligt mere pragmatiske .
Alene underskuddet p det amerikanske fderale budget i indevrende r svarer til over fem rlige budgetter for EU .
Amerikanerne investerer 3 % af deres BNP i infrastrukturer , mens vi ligger p omkring 1 % , hvilket er for lidt .
Behovene for de igangvrende eller planlagte projekter belber sig til 400 milliarder euro .
De behov , Van Miert-gruppen har identificeret , er anslet til 600 milliarder euro .
Hidtil har fllesskabsfinansieringen andraget 15 milliarder euro .
Der er sledes klart en afgrundsmssig forskel mellem de opstillede ml og den reelle indsats .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrndez Lezaun (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg er ked af , at kommissren ikke er til stede , for jeg ville gerne takke hende for hendes positive holdning over for bygningen af en central akse med stor jernbanekapacitet gennem Pyrenerne .
Dette vil ogs gavne den bredygtige udvikling .
<P>
Jeg er ogs ked af , at kommissren ikke er her , fordi vi gerne s , at Kommissionen svarede hurtigt p kommissrens forslag vedrrende de nye transeuropiske net .
<P>
Endelig vil jeg gerne korrigere en bemrkning , som blev fremsat i Parlamentet i formiddags .
Hr . Mayol i Raynal foreslog en genopbygning af den catalanske stat fra Fraga til Mahn .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg absolut er imod , at Fraga bliver inkluderet i en sdan stat .
Fraga har siden middelalderen tilhrt Aragonien og hrer derfor ikke til Catalonien og vil aldrig komme til det .
Jeg vil gerne have , at dette fremgr med al tydelighed af referatet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Fru formand , vi diskuterer i dag de transeuropiske net , desvrre uden Kommissionens og Rdets tilstedevrelse .
Hvis vi ser nje p tingene , s er det jo sdan , at EU iflge beregningerne afstr fra ca . 0,5 % ' s konomisk vkst rligt , bl.a. fordi infrastrukturen ikke er tilstrkkeligt udbygget og ikke fungerer effektivt .
Desuden ville vi sandsynligvis kunne forbedre 25-50 % af vores luftkvalitet - i det mindste i mange omrder - hvis vi ville satse mere p kombineret trafik , alts en kombination af jernbane , landevej og vandvej .
<P>
Det er faktisk lidt ljerligt , nr EU stter sig to vigtige ml , for det frste i Lissabon , hvad vores kontinents konkurrenceevne angr , og for det andet i Gteborg , hvad bredygtigheden for den konomiske udvikling p vores kontinent angr , at der er mange modsigelser i trafikpolitikken , mange meget forskellige investeringer og retninger , at vejene stadig ikke - vi hber , at det sker snart - ptager sig deres del af udgifterne nogenlunde retfrdigt , f.eks. i forbindelse med direktivet om omkostninger for landevejstransport .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen snart vil behandle forslagene fra det udvalg , som Karel Van Miert var formand for , og vil fremlgge et konkret forslag for Parlamentet om , hvordan de transeuropiske net skal udbygges i fremtiden .
Der er behov for dels en prioriteringsliste , dels naturligvis finansiering - hr .
Goebbels og andre har allerede peget p det .
<P>
Kreditfinansiering alene vil ikke vre nok .
Det vil heller ikke vre nok alene at organisere privatkapital , og det er ogs vanvittigt vanskeligt .
Vi ser i forbindelse med mange projekter , at et skaldt private public partnership de facto kun fungerer for meget f projekter , hvis man ikke ogs gr noget med strre offentlige investeringer - kommissr Kinnock har allerede stillet forslag i denne retning og nedsat sin egen ekspertgruppe .
Efter min mening br man virkelig overveje , om der f.eks. er mulighed for at tillade helt specifikke undtagelser fra underskudsberegningen i henhold til Maastricht i forbindelse med grnseoverskridende projekter , i forbindelse med helt mlrettede grnseoverskridende projekter , som netop har stor betydning for Europas sammenhold .
Her var formandskabets forslag meget problematiske , fordi de er formuleret for generelt , og jeg tror , de skal gres mere specifikke .
Det er nu op til Kommissionen og Rdet langt om lnge at finde frem til nogle beslutninger og virkelig foresl et realistisk finansieringskoncept .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden.">
Jeg vil blot nvne , at Parlamentet i dette tilflde kun havde anmodet om en udtalelse fra Rdet , hvilket ogs fremgr af talerlisten .
Kommissionen forventedes alts ikke at vre til stede .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , det er rigtigt , at vi skulle have haft en forhandling med Rdet , men vi ved godt , at en del af ansvaret er vores eget , eftersom vi forlngede det arbejde , vi har udfrt tidligere .
Men det er stadig en skam - ogs jeg er enig med de parlamentsmedlemmer , som sagde dette - at denne lejlighed ikke kan udnyttes fuldt ud .
Det er en lidt paradoksal forhandling uden Kommissionen og Rdet , men lad os i det mindste benytte den til at drfte dette sprgsml med hinanden . I vrigt er vi ikke ret mange tilbage i salen .
<P>
Jeg vil med det samme sige til fru Frassoni , at jeg ogs gr ind for , at bredygtigheden bliver en forudstning , og at den s at sige bliver et af screeningskriterierne for det , vi nsker at gennemfre .
Jeg er dog meget bekymret over den nuvrende situations manglende bredygtighed .
<P>
Som vores socialdemokratiske kollega hr . Goebbels s rigtigt sagde - jeg ved ikke , om De hrte det , fru formand - betaler de europiske borgere i virkeligheden allerede i dag en meget hj pris , nr det glder livskvalitet og miljkvalitet , og det er netop p grund af den europiske situation med funktionsforstyrrelser , trafikpropper , trafikoverbelastning og umuligheden af en glidende trafikstrm .
<P>
Nr det er sagt , er jeg dog ligeledes af den opfattelse , at vi som Parlament br kaste lys over sagen , hvis ikke vi nsker , at ogs Van Miert-rapporten bliver til endnu et luftkastel eller en liste over manglende prioriteter , for nr vi begynder at kalde 10 , 20 eller 25 projekter , der som bekendt er utroligt dyre , for prioriteter , er det mske mere sandsynligt , at ingen af projekterne p vores liste bliver behandlet som prioriteter .
<P>
Efter min mening er det Parlamentet , der skal kaste lys over sagen , og det skal starte med at stille de rette personer til ansvar og sprge sig selv , om vi nsker en europisk transportpolitik , om vi nsker en politik for omfattende infrastruktur , hvilken pris vi er villige til at betale for at f denne politik , og ikke mindst hvilke beslutninger vi er rede til at trffe .
I modsat fald vil vi fortstte med nogle nsten overfldige forhandlinger som denne , og vi vil ikke mindst fortstte med at skabe forventninger hos vores medborgere og hos nogle af vores politiske ledere . At skuffe disse forventninger ville og vil vre meget vrre end den manglende gennemfrelse af et projekt .
<P>
Mens vi venter p , at Kommissionen og ikke mindst Rdet fortller os , hvor store muligheder der er for , at den vilje , som det italienske formandskab s klart gav udtryk for ved sit mandats begyndelse , frer til noget konkret , br vi efter min mening begynde med denne udfordring .
Hvis vi skal gre det , skal vi gre det ordentligt , og s skal vi stte os sammen for at finde ud af , hvad der er gennemfrligt .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg hber , at hr . Lunardi fr tid til at kaste et blik p protokollen for dette mde , da han her kan finde nogle interessante oplysninger til brug for rdsformandskabets arbejde , ikke mindst om risikoen for det , som fru Frassoni nvnte , og som jeg gerne vil gentage , nemlig at vi den 1. oktober kommer til at st med en meget hurtig vedtagelse - der snarere minder om en ratificering - af denne liste over 18 projekter , som Van Miert-gruppen har opstillet .
Det er klart , at en vedtagelse uden nogen strategisk vurdering af hvert af disse 18 projekters miljpvirkning , rentabilitet og konkrete sikkerhed udelukkende ville vre en blstempling .
Kommissionen skal blstemple de 18 projekter , som regeringerne har foreslet .
Jeg vil gerne understrege over for Kommissionen , at nr Parlamentet skal udtale sig , vil det ikke blot skrive under eller ratificere , og det skyldes ogs , at nogle af medlemsstaternes forslag og behov ikke er andet end fikse ider .
Her tnker jeg navnlig p et projekt , som vi har talt meget med kommissr Van Miert om , nemlig broen over Messina-strdet .
Hos alle de berrte lokalbefolkninger er der en klar og konkret modstand mod denne bro .
Rentabiliteten er meget tvivlsom , der er i hj grad tvivl om sikkerheden , og det vil ikke mindst have delggende konsekvenser for miljet , hvis vi bygger pyloner , der er hjere end Empire State Building , i udkanten af byen Messina .
<P>
Som svar p vores indsigelser og p den anmodning om en forklaring , som vi rettede til hr . Van Miert for at forst , hvilket kriterium dette projekt var blevet valgt ud fra , fik vi at vide , at den italienske regering var kommet med vgtige argumenter om , at denne bro havde til forml at redde 5,5 millioner sicilianere fra at blive isoleret .
<P>
Fru formand , jeg kan fortlle Dem , at dette er forkert , og det siger jeg som sicilianer .
Sicilianernes isolation skyldes , at det tager fem timer med toget at rejse fra Palermo til Messina , og ikke , at det tager 20 minutter med skib fra Reggio Calabria til Messina .
Vi har mttet skrotte et andet projekt - som virkelig var vigtigt - nemlig korridor 8 , der ville have gjort det muligt at skabe en forbindelse mellem Sydeuropa og Balkanlandene , hvilket i vrigt ville have bekrftet den srlige vgt , som ogs det italienske formandskab lgger p Balkanlandenes konomiske fremtid .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet fr mulighed for at vende tilbage til alle disse punkter , nr det str over for kommissions- og rdsreprsentanter af kd og blod .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0284 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors dokumenter ( 7946 / 1 / 2003 - C5-0251 / 2003 - 2002 / 0123 ( COD ) ) ( Ordfrer : van Velzen ) .
<SPEAKER ID=275 NAME="Van Velzen (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg kan oplyse Dem om , at der er tale om stor fornyelse .
Frstebehandlingen startede kl . 23.33 tirsdag aften , og klokken er nu 21.02 onsdag aften , s jeg m sige , at vi har gjort fantastiske fremskridt .
Mig bekendt er det frste gang , at vi har haft en andenbehandling onsdag aften og afstemning torsdag .
I den forstand er der tale om et stort skridt .
<P>
Anvendelsen af den offentlige sektors dokumenter er naturligvis et meget vigtigt sprgsml .
Vi taler s ofte om videreanvendelse af den offentlige sektors dokumenter og understreger , at det i Lissabon blev vedtaget , at EU skulle blive " det mest konkurrencedygtige ...
videnbaserede " samfund i verden .
Premierministre tager hjem med trer i jnene , fordi de har sagt netop det .
S snart vi vender tilbage til virkeligheden , fler vi dog stor frustration , fordi vi str over for en endels kamp .
<P>
Under andenbehandlingen behandlede vi Rdets flles holdning , der indeholder en lang rkke kommentarer , der desvrre ikke har meget at gre med de ambitise mlstninger , der blev vedtaget i Lissabon .
For at illustrere det , kan man sige , at auktioner over frekvenser af tredje generation , f.eks. UMTS , nu har skaffet medlemsstaterne s mange penge , at de kunne beslutte , at de nu var rede til at stille s mange informationer til rdighed som muligt uden beregning .
Det modsatte er tilfldet .
Den offentlige sektor nsker simpelthen flere penge for at stille informationer fra den offentlige sektor til rdighed .
Mine kolleger og jeg har mttet kmpet en hrd kamp med Rdet for at n et par skridt videre p dette omrde .
Det glder mig derfor at kunne sige , at det faktisk er lykkedes os at komme nogle skridt videre .
Vi skal dog acceptere , at det er langt mere vanskeligt i virkeligheden , end vi bryder os om .
<P>
Der er naturligvis ogs de punkter , som jeg altid henviser til .
Forestil Dem , at De er en entreprenr i en lille virksomhed i Italien .
Det er De ikke , men prv at forestille Dem det .
Forestil Dem , at De nsker informationer fra den offentlige sektor , som De har i sinde at videreanvende .
De skal forestille Dem en situation i en union , hvor der snart er 25 medlemsstater , som alle har deres egne ikke-offentliggjorte lister over informationskilder .
Derefter skal De forestille Dem en situation , hvor De nogle steder skal benytte en lyserd formular og andre steder en grn og p sproget X i det ene tilflde og Y i det andet - og De skal som entreprenr i en lille virksomhed kunne overskue det hele .
Det er simpelthen umuligt .
Derfor glder det mig meget , at det endelig er lykkedes os ogs at overbevise Rdet om , at der skal vre en liste over informationskilder , der udtrykkeligt angiver hvilke informationer fra den offentlige sektor , der er til rdighed til videreanvendelse , og - hvis det overhovedet kan lade sig gre i disse dage med Lissabon-mlstninger - at de ogs er til rdighed p internettet .
<P>
Det er lykkedes os at opn dette under andenbehandlingen , og det er jeg meget tilfreds med .
Det er endvidere lykkedes os at stramme op p omkostningsprincipperne , som Rdet har rejst sprgsml om , og gre det klart , at det p ingen mde altid er ndvendigt at krve betaling af omkostninger fra borgere eller virksomheder , der nsker at anvende informationer fra den offentlige sektor .
I nogle tilflde , f.eks. for organer , som regeringen har privatiseret , og som selv har konomiske forpligtelser , er der dog ikke andre muligheder .
Der skal imidlertid vre faste grnser , og det har vist sig at vre vanskeligt , ogs internt .
Vi har drftet det indgende og har efter min opfattelse truffet en fornuftig afgrelse .
<P>
Rdet nskede ikke at bruge ordet " informationer " - og nskede kun at tale om " dokumenter " .
Jeg spurgte derfor Rdet , om vi har et europisk dokumentsamfund eller et europisk informationssamfund .
Alle kunne naturligvis godt se humoren i dette , og vi endte med at indg et kompromis om , at vi beholdt ordet " informationer " , selv om ordet " dokumenter " bruges gennem hele direktivet .
<P>
Jeg vil gerne fortlle en sidste anekdote .
Vi har forsgt at skabe en situation , hvor man fr informationerne , s snart man har fremsendt en anmodning .
I vores begejstring sagde vi , at det skulle vre inden for en periode p tre uger .
Vi tilbragte derefter ca. en time p at diskutere med Rdet om , hvorvidt tidsfristen skulle vre tre uger eller 20 arbejdsdage .
Jeg var p dette tidspunkt overbevist om , at en arbejdsuge er kortere end fem dage i nogle medlemsstater .
Nogle medlemsstater har langt flere helligdage end andre .
Vi endte med at ndre det til 20 arbejdsdage , som vil betyde tre elle fire uger i nogle medlemsstater og ca. fem uger i andre , men det er jo et eksempel p mangfoldigheden i EU .
<P>
Endelig vi jeg gerne takke mine kolleger , isr for den tillid , de har vist mig .
Jeg har kunnet regne med megen sttte fra fru Read og fru Plooij-van Gorsel i mine forhandlinger med Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Mange tak til dem og for det fremragende samarbejde med Kommissionen . Vi har skabt resultater , og vi kan under alle omstndigheder prsentere et resultat , som jeg mener opfylder vores mindste forventninger .
Vi skal foretage en evaluering om ca. tre r , og jeg hber , at vi vil tage Lissabon-mlstningerne meget alvorligt .
Jeg vil gerne takke alle for deres tillid til mig og for den hjlp , som jeg har modtaget .
<SPEAKER ID=276 NAME="Liikanen">
Hr. formand , indholdstilgngelighed er afgrende for udviklingen af nye tjenester i informationssamfundet , isr for tredje og kommende generationer af mobiltjenester .
<P>
Indholdet i den digitale konomi dkker alle typer informationer , tekster , billeder og lyd , som kan sendes via netvrk . Det er det vand , der flyder i internettets rr .
Bredbndets udbredelse afhnger i hj grad af tilgngeligheden af passende indhold .
<P>
Den offentlige sektors dokumenter er en vigtig indholdsressource .
De anvendes af en lang rkke offentlige organer i forbindelse med udfrelsen af offentlige hverv . Eksempler kan vre geografiske informationer , juridiske og administrative informationer og turistinformationer .
Disse oplysninger kan videreanvendes og udvikles , s der dannes nye informationstjenester .
<P>
Et godt eksempel herp er videreanvendelsen af digitale kort til mobilapplikationer .
Der findes allerede visse eksempler p markedet , men dette direktiv betyder , at vi kommer til at se dem oftere .
<P>
Direktivet giver juridisk sikkerhed for virksomheder , der nsker at lave europiske informationsprodukter p grundlag af informationer fra den offentlige sektor .
Det vil fremme etableringen af nye informationstjenester , som er baseret p eller omfatter informationer fra den offentlige sektor . Vigtige elementer i den forbindelse er gennemsigtighed , ikke-forskelsbehandling og lige konkurrencevilkr .
<P>
Jeg glder mig over det fremskridt , der er sket , siden Kommissionen stillede sit forslag til direktiv i juni 2002 , og regner med en hurtig vedtagelse og gennemfrelse af direktivet .

<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr. van Velzen , for hans interesse i dette emne og for hans grundige arbejde .
De stillede ndringsforslag i forbindelse med afstemningen er resultatet af forhandlinger mellem Parlamentet og Rdet . Hvis alle ndringsforslag vedtages , som de er , vil det vre muligt at frdiggre direktivet ved andenbehandling .
<P>
Kommissionen accepterer alle ndringsforslag .
Disse ndringsforslag udgr en betydelig forbedring af teksten fra den flles holdning .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega , hr. van Velzen , for hans prisvrdige arbejde og hans energi i forhandlingerne med Rdets reprsentanter i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til kompromisndringsforslag .
Indledningsvis vil jeg ogs gerne takke Kommissionen samt kommissr Liikanen for hans ekspertise og bidrag , som muliggjorde udarbejdelsen af dette direktiv .
<P>
Jeg sttter de kompromisndringsforslag , som ordfreren er net frem til i samarbejde med Rdet , fordi vi derved undgr den mjsommelige og altid risikable forhandling i Forligsudvalget .
Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemfre dette direktiv , da det utvivlsomt vil gavne befolkningen og erhvervslivet .
Fuldstndig fri mobilitet i EU bliver ikke en realitet , fr borgerne og virksomhederne har en klar id om , hvilke dokumenter er tilgngelige hvor og til hvilken pris .
Der er ogs brug for harmonisering p dette omrde .
<P>
Kompromisndringsforslagene handler bl.a. om offentlige dokumenters tilgngelighed , om muligt via elektroniske medier .
Jeg er enig med hr. van Velzen i , at det ville vre langt mere logisk og realistisk at tale om offentlige informationer frem for offentlige dokumenter .
Ikke alle dokumenter er i papirform mere .
Forskellige elektroniske udgivelsesformater er hurtigt ved at blive mere almindelige , og mange registre er nu elektroniske .
<P>
Det er meget vigtigt , at den offentlige sektor er et godt eksempel p vejen mod informationssamfundet .
Mange offentlige dokumenter bestr frem for alt af det intelligente og relevante indhold , der omtales s ofte , isr i forbindelse med trdlse tjenester .
De forskellige formater skal vre tilgngelige p internettet .
Brugere vil helt sikkert vre interesserede i de forskellige applikationer , f.eks. 3G , 4G eller 5G , hvis der er tale om relevant indhold .
Jeg kan i hvert fald ikke lngere begejstres af blot at bestille sjove billeder til min mobiltelefon .
<P>
Et andet kontroversielt sprgsml har vret , hvor meget offentlige myndigheder kan tage sig betalt for deres tjenester , eller hvorvidt de kan krve betaling overhovedet .
Lige fra begyndelsen har jeg fremmet en politik , hvor offentlige dokumenter anvendes universelt og tilhrer alle .
Organer og institutioner , som finansieres via skatten , er forpligtet til at udfre deres grundlggende opgave , nemlig at yde en service til dem , der ejer og finansierer dem , det vil sige skatteyderne .
Med hensyn til grundlggende tjenester , materialer og data skal specialorganisationer dog have mulighed for at dkke eventuelle omkostninger via et rimeligt gebyr .
<P>
Sprgsmlet om gebyrer fr et nyt aspekt , nr det drejer sig om tilpassede tjenester til specifikke kunder eller , i dette tilflde , almindelige borgere .
Disse er typiske gebyrberettigede tjenester , som den offentlige sektor ogs skal have mulighed for at krve betaling for .
En tilpasset tjeneste kunne vre forberedelse og design af f.eks. et kort til bilorienteringslb , som Kommissren nvnte .
<P>
Indsamling af grundlggende data i henhold til en individuel kundes nsker , f.eks. indsamling af statistik , er en tilpasset tjeneste .
I sdanne tilflde er det kun rimeligt , at det officielle organ , der udfrer specialarbejdet , tager betaling for udfrte tjenester i overensstemmelse med almindelig markedskonomisk praksis .
Vedligeholdelse af organisationers specialviden , udviklingsarbejde og udvikling af ny teknologi skal kunne gennemfres enten via skattepengene eller disse gebyrberettigede tjenester - tilpassede opgaver .
I mange medlemsstater hndteres en del specialviden f.eks. af offentlige institutioner af historiske eller kulturelle rsager .
<P>
En sidste bemrkning : Dette er et omrde , som vil fremme gennemfrelsen af Lissabon-strategien .
Prcis hvornr det sker , er der ingen , der ved , men det er et lille skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Read (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , hr. van Velzen , som har arbejdet s hrdt og med sin sdvanlige grundighed for at n frem til dette kompromis .
Jeg vil isr gre opmrksom p visse ting i kompromiset og visse ting , som med rette ikke lngere er der .
<P>
For det frste vil jeg nvne de srlige behov hos visse specifikke britiske organer ssom Meteorological Office , Ordnance Survey og British Geological Survey , hvis arbejde og position ville have vret i alvorlig fare , sfremt de ikke havde vret sikret et fornuftigt afkast .
Jeg takker ordfreren for hans mde at imdekomme dette p .
<P>
For det andet er omkostningsberegningsmetoden omfattet af kriterierne .
Det er vigtigt for alle de mennesker og organisationer , som forhbentlig vil gre brug af muligheden for at videreanvende den offentlige sektors dokumenter .
<P>
Det er rigtigt , at biblioteks- , museums- , universitets- og andre arkiver , som ville have vret omfattet af det oprindelige forslag , ikke lngere er med i direktivet .
Da frst vi alle havde indset , hvor uhensigtsmssigt det var , var der enighed om , at dette forslag ikke skulle vre med lngere .
<P>
Da jeg tog over som skyggeordfrer p denne betnkning , vidste jeg ikke meget om , hvor interessant det ville vre , og hvor hurtigt det skulle vise sig med al tydelighed , at videreanvendelsen af den offentlige sektors dokumenter er en s vigtig konomisk drivkraft .
Vi kan se , hvor begrnset den nuvrende videreanvendelse er , hvordan den kan udvikles , og hvor stor en rolle den vil spille i Lissabon-konklusionerne , som den foregende taler nvnte .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg hber , at Parlamentet fremover vil deltage i gennemgangen af dette direktiv .
En af de ting , som med rette bekymrer mange , er , hvorvidt dette direktiv vil tilskynde til grnseoverskridende videreanvendelse .
Hvis vi , eller Kommissionen , i gennemgangsperioden opdager , at videreanvendelse enten ikke har fundet sted eller har vret meget begrnset , s kan vi meget vel vre ndt til igen at kigge p visse elementer i dette specifikke forslag .
<P>
Ellers vil jeg rose hr. van Velzens arbejde og kompromis , som min gruppe med glde stemmer for .
Vi glder os til fremover at se , hvordan frugten af dette arbejde resulterer i jeblikkelige fordele - fordele p lang sigt samt fordele for beskftigelsen , erhvervslivet og EU-borgerne .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg nsker ogs at takke min kollega , hr. van Velzen for hans omhu som ordfrer .
Han har fet det bedste ud af situationen .
Enhver borger i Europa har ret til de informationer , som den offentlige sektor indsamler og opbevarer .
Gennemsigtighed i den offentlige sektor er netop positivt for demokrati , og demokrati koster ikke noget i Europa .
Endvidere har informationer fra den offentlige sektor stort konomisk potentiale .
Direktivet skal resultere i en aktiv handel med informationer fra den offentlige sektor i EU ligesom i USA .
Der er mange uudnyttede muligheder , der kan skabe en lang rkke arbejdspladser , hvis de udnyttes kommercielt , isr via SMV ' erne - de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg forestiller mig , at den offentlige sektor skal spille en central rolle under igangsttelsen af et nyt marked .
<P>
Kommissionen prsenterede et ambitist forslag , men en rkke af medlemsstaterne var benbart ikke interesserede .
De har nedtonet det s meget , at vi str tilbage med sprgsmlet om , hvorvidt det indre marked for informationer fra den offentlige sektor vil fungere p lang sigt , for ikke at tale om kort sigt .
Det str nu klart , at medlemsstaterne ikke er interesserede i at stille informationer fra den offentlige sektor til rdighed gratis til trods for , at de himler op om eEurope og informationssamfund for alle .
Store ord .
<P>
Vi er ndt til at flge sagen til drs .
Hvis informationer skal vre til rdighed generelt , er det klart , at de marginale omkostninger for reproduktion og formidling skal dkkes .
Det er dog nu tilladt at ge disse omkostninger og opn " en rimelig fortjeneste " .
Det er uhensigtsmssigt , da det skaber ubegrnsede muligheder for myndighedernes opnelse af store indtgter - for hvem skal afgre , hvad der er " rimeligt " ?
<P>
I forslaget tales der ogs om dokumenter fra den offentlige sektor i stedet for informationer fra den offentlige sektor .
Det betyder , at der ikke er nogen garanti for , at de informationer , der reproduceres elektronisk , ogs dkkes af definitionen .
Derfor fristes offentlige organer til at begrnse adgangen til trykte dokumenter .
Uhindret adgang til informationer fra den offentlige sektor , helst fra internettet , mindsker afstanden mellem de europiske myndigheder og borgerne .
Den offentlige sektor skal derfor opfordres til at give borgerne elektronisk adgang til s mange dokumenter som muligt .
Det er en afgrende forudstning for oprettelsen af eEurope : et informationssamfund for alle .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne i denne fremskredne time takke min kollega , Wim van Velzen , ganske srligt for hans virke som ordfrer .
Han har , som vi jo er vant til det fra hans side fra mange andre papirer , ogs engageret sig aktivt i andenbehandlingen og med succes arbejdet for sin betnknings vedtagelse .
Lige til bogstaveligt talt sidste minut filede han sammen med Rdet p kompromiser .
<P>
Ligesom sikkert flertallet i Parlamentet og min gruppe mener jeg ogs , at offentlige informationer i alles interesse skal gres alment tilgngelige .
Med vedtagelsen af det foreliggende direktiv tager vi et godt og fornuftigt skridt i denne retning .
Medlemsstaternes myndigheder rder over enorme informationsmngder , som er blevet samlet gennem lange perioder .
Borgere og virksomheder br kunne drage nytte af denne informationsskat .
<P>
Almindelig indsigt i offentlige informationer kan udlse vigtige impulser for vkst , konkurrenceevne og beskftigelse i EU .
Ved hjlp af offentlige dokumenter kan der genereres nye tjenester og ydelser p IT-omrdet .
Efter min opfattelse bliver der med det foreliggende direktiv kun givet meget moderat indsigt i de dokumenter , der er samlet i forvaltningerne .
Myndighederne har derfor ogs den ndvendige tid til at indstille sig p de nye retningslinjer .
Rdet og Parlamentet har taget hjde for betnkeligheder i denne retning , som kom frem under frstebehandlingen .
Vi m i denne forbindelse ikke glemme , at der stadig er forskelle i de nationale forvaltningstraditioner , som man m tage hensyn til .
I de tilflde , hvor medlemsstaterne tillader offentliggrelse af offentlige dokumenter , fastlgger direktivet nu flles grundregler for hele Europa .
Jeg vil kun komme ind p nogle enkelte omrder , som isr br fremhves .
<P>
Man har med rette holdt visse flsomme omrder som forskning og kultur samt dokumenter , der indeholder forretningshemmeligheder , ude fra direktivets anvendelsesomrde .
Med disse undtagelsesordninger sikres det , at direktivet ikke krnker tredjemands rettigheder .
I en tid med knappe bevillinger skal myndighederne efter min mening bestemt have ret til at krve gebyrer for at stille informationer til rdighed .
Hertil hrer ogs et rimeligt avancetillg .
Vi m ikke glemme , at mange myndigheder til dels skal finansiere sig selv , og at det ogs koster penge at vedligeholde , opdatere og indsamle data .
Det er imidlertid vigtigt , at man holder en rimelig balance .
Udgifterne m naturligvis ikke blive til en uforholdsmssig stor hindring for at anvende dokumenterne , og det synes jeg ogs er prciseret i direktivet .
<P>
Hvis direktivet skal blive en succes , er det meget vigtigt , at der oprettes centrale lister , som giver borgerne eller virksomhederne et hurtigt overblik over de dokumenter , der er til rdighed .
Her er internettet naturligvis en oplagt mulighed .
Hvis en bestemt myndighed holder op med at stille dokumenter til rdighed eller med at opdatere disse data , s br denne beslutning offentliggres hurtigst muligt .
Det giver de berrte strre planlgningssikkerhed .
<P>
Ogs den grnseoverskridende benyttelse af offentlige dokumenter , som man tilstrber , m hilses velkommen .
Vi m dog ikke overse de eksisterende sprogbarrierer , som vanskeliggr en grnseoverskridende benyttelse .
Det ville efter min mening vre fuldstndig kontraproduktivt p lang sigt at plgge medlemsstaterne oversttelsesforpligtelser .
Vi m tage os i agt for sdanne tendenser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gentage , at vi med dette direktiv vlger en rimelig og velafbalanceret vej , som tager hensyn til borgernes og virksomhedernes interesser uden at glemme de nationale forvaltningstraditioner .
Lad os derfor stemme for vedtagelsen af direktivet i morgen .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr. van Velzen har igen udfrt et flot stykke arbejde , som er prget af gnidningslst samarbejde og klgt og efterflgende gode resultater .
Det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Der findes mange typer oplysninger , og offentlige informationer er en af dem .
Administrative data skal naturligvis vre gratis for offentligheden , og det skal vre tilgngeligt fra et punkt eller en portal .
Erhvervslivet er helt klart villig til at betale for muligheden for fornyelse der , hvor informationerne skabes , hvis det skaber et afkast .
<P>
Det er et vigtigt omrde .
Det ansls , at vrdien af informationer fra den offentlige sektor er omkring 70 milliarder euro om ret og indholdsindustrien beskftiger ca. fire millioner mennesker i EU .
Det er mange .
Vrdien af dette marked er mere end 400 milliarder euro .
Selv den indholdsmssige vrdi af mobilkommunikationsindustrien er i den nrmeste fremtid anslet til at stige til ca . 20 millioner euro , og det er endda indhold af relativt lille omfang .
<P>
Viden og informationer er de vigtigste elementer i et demokrati og en konomi .
Det faktum , at vi er mttet med informationer , adskiller os fra de mindre velstillede , hvad angr informationer .
Det er et sikkerhedselement og et krigsinstrument .
De mennesker , der rammes af informationsfattigdom , er de samme mennesker , som rammes af social fattigdom .
Lidt velgrenhed kunne vel ikke skade ?
Informationer forsvinder trods alt ikke fra det punkt , hvor de viderefordeles til andre , uanset omfanget af informationsdelingen .
Jeg vil desuden gerne sprge kommissren , om ikke informations- og videndeling kunne vre et nyt element i vores udviklingsprogram . Vi mister jo ikke informationerne , fordi vi deler dem med andre .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0269 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program ( 2003-2005 ) for overvgning af e-Europa 2005-handlingsplanen , formidling af god praksis og forbedring af net- og informationssikkerheden ( MODINIS ) ( 7948 / 1 / 2003 - C5-0252 / 2003 - 2002 / 0187 ( COD ) ) ( Ordfrer : Read ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Read (PSE)">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge alle fem minutter , hvilket ikke er en indikation af denne betnknings betydning - snarere tvrtimod .
Modinis-programmet har til forml at skabe et juridisk grundlag for en fortsttelse af overvgningen af e-Europa-handlingsplanen for perioden 2003-2005 og for formidling af god praksis .
Det giver desuden mulighed for at ivrkstte forberedende tiltag til udvikling af en EU-politik for net- og informationssikkerhed .
Eksempler p den type tiltag , der vil blive finansieret med henblik p at n mlene i programmet , er bl.a. dataindsamling , revision af benchmarkindikatorer , undersgelser med henblik p identifikation af god praksis i EU , workshopper og undersgelser om isr industriens tilpasning til de strukturelle ndringer som flge af digital teknologi og samfundets forandringer .
Et interessant tiltag , som har srlig vrdi , er sttten til forummet for informationssamfundet , som er et netvrk af netforbundne eksperter , der kigger p udfordringerne i forbindelse med informationssamfundets udvikling , og naturligvis det sdvanlige program for mlrettede konferencer , seminarer og workshopper .
Der er mange andre .
<P>
Sprgsmlet ved andenbehandlingen er , hvordan dette skal finansieres .
Tidshorisonten er afgrende .
Arbejdet skal dkke perioden 2003-2005 , og vi er allerede et godt stykke inde i 2003 .
Europa-Parlamentets oprindelige forslag til et budget var p 25 millioner euro , og mit dilemma var , at jeg skulle forsge at finde et kompromis , som alle hurtigt kunne blive enige om , s der ikke opstod en yderligere forsinkelse , og mlene dermed ikke kunne ns .
Efter drftelser med bde Kommissionen og Rdet har jeg foreslet et kompromis p 21 millioner euro , idet jeg gr opmrksom p , at dette tal vil blive justeret i tilflde af en udvidelse .
Det er et fornuftigt grundlag for et kompromis , og jeg tror , at mine kolleger i begge sider af salen sttter dette kompromis .
<P>
Hvis det er tilfldet , kan Modinis-programmet , som er nje og omhyggeligt bygget op omkring opnelige ml , hjlpe os med at n Lissabon-mlene .
Jeg anbefaler ndringsforslagene og betnkningen .
<SPEAKER ID=286 NAME="Liikanen">
Hr. formand , som fru Read sagde , spiller Modinis-programmeet en central rolle i gennemfrelsen af e-Europa 2005-handlingsplanen .
EU ' s politikker for informationssamfundet har tre sjler .
Den frste sjle er de lovgivningsmssige rammer .
Parlamentet har bidraget til vedtagelsen af disse rammer , som trdte i kraft sidste sommer .
<P>
Formlet med rammerne er at fremme et konkurrencedygtigt marked , s de forskellige teknologiske platforme i EU kan konkurrere med og supplere hinanden , hvilket betyder tjenester af hj kvalitet til en fornuftig pris til alle .
Det er den frste sjle .
<P>
Den anden sjle er IST-programmet - et program for teknologi i informationssamfundet , som har til forml at garantere , at vi i EU har den nyeste teknologi og applikationer .
Det er den meget vigtige anden sjle .
<P>
Den tredje sjle binder de to frste sammen .
Det er e-Europa 2005-handlingsplanen , ved hjlp af hvilken vi forsger at gennemfre bedste praksis i hele EU .
I r har vi haft stor succes med vores arbejde , isr inden for e-forvaltning og e-sundhed , p to ministerkonferencer med deltagelse af Europa-Parlamentets medlemmer .
Vores medlemsstater og regioner gr fra fokus p ren teknologi til fokus p lsninger , der udnytter teknologien til at fremme offentlige tjenester af hjere kvalitet , hjere produktivitet og mere tilpassede tjenester .
<P>
Modinis er et finansielt instrument til overvgning , benchmarking og gennemfrelse af disse bedste praksisser .
Det er vigtigt at vurdere , om de nationale initiativer eller EU-tiltag , som finder sted inden for rammerne af e-Europa-handlingsplanen , skaber de forventede resultater .
<P>
Modinis har desuden til forml at finansiere forberedende tiltag inden for netsikkerhed ssom oplysningsaktiviteter i medlemsstaterne og analyse af sikkerhedsrisici .
Vi arbejder i alle tre institutioner p forslaget til forordning om oprettelse af et europisk agentur for net- og informationssikkerhed , og vi fr mulighed for at vende tilbage til dette sprgsml i en af de efterflgende mdeperioder .
<P>
Endnu en gang vil jeg gerne takke ordfreren , fru Read , og Europa-Parlamentet for dets sttte i forbindelse med dette emne som illustreret i ndringsforslaget til budgettet .
<P>
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen accepterer ndringsforslaget .
ndringsforslaget kan sledes fremskynde den lovgivningsmssige proces , da det fremmer en hurtig vedtagelse ved andenbehandlingen .
Det baner igen vej for en hurtig gennemfrelse af Modinis-programmet .
<P>
Jeg ser frem til som tidligere at fortstte samarbejdet om gennemfrelsen af dette program .
<SPEAKER ID=287 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil p PPE-DE-Gruppens vegne ogs takke fru Read for en strlende betnkning , som vi fuldt ud kan sttte .
Det er et meget vigtigt omrde , vi her bevger os ind p , sledes som det ogs klart er beskrevet i fru Reads betnkning .
<P>
Det moderne samfund er fuldstndig afhngigt af , at vi har effektive procedurer , at vi har veluddannede folk , at sikkerheden er i orden , og at borgerne forstr at bruge de ydelser , som tilbydes .
Jeg synes , at vi i monitoreringen af fremskridtene ogs , som nvnt tidligere i forbindelse med hr. van Velzens betnkning , skal se p , hvad tingene koster , og hvor billigt de kan laves .
<P>
Der er vel ydelser fra det offentlige inden for skatteomrdet , virksomhedsregistrering og andre steder , hvor det mske ikke er rimeligt , at der krves betaling , sfremt borgerne over internettet selv besvarer sprgsmlene , selv intaster deres data , fordi vi derved sparer p antallet af offentlige ansatte , som vi ville komme til at mangle i den tid , der ligger foran os .
Vi har i Danmark haft mange fordele ved netop at f borgerne til over internettet eller over trykknaptelefoner at indtaste f. eks. skattedata .
Dette er gratis , og det sparer det offentlige for umdelige midler til personale .
<P>
Det er ogs interessant at monitorere , hvordan vi behandler den trdlse del .
Hvilke resultater opnr vi , og hvilken spredning har vi ?
Og ikke mindst , hvilken pris skal vi betale ?
I hvert fald i mit land er standardforbindelsen til private hjem 2 megabit .
I Japan er den 8 megabit , og s vidt jeg har forstet til en meget , meget lavere pris , end vi har .
Man m sprge sig selv , hvordan vi sikrer , at de priser , vi betaler , hvad enten det er private eller erhvervslivet , ikke er s hje , at de forhindrer os i at vre konkurrencedygtige over for den vrige verden .
Denne del af monitoreringen er derfor ogs meget , meget vigtig .
<P>
En anden ting , som vi ogs skal monitorere , er brugen af den pdagogik , der udvikles .
Hvis vi ser p brug af internettet og computere i dag , kan hardwareudviklingen og de hurtige net begrunde , at ganske mange bruger det , men en endnu strre frembringelse er de meget pdagogiske softwaresystemer , som er kommet , og derfor er det interessant at flge udviklingen , som f.eks. gr , at ldre meget let kan bruge disse muligheder .
<P>
Mske skulle vi ogs et jeblik kigge p den tidlige del af brnenes udvikling og se , hvordan vi monitorerer , hvor hurtigt de kommer i gang .
Jeg kommer fra et lille sprogomrde og kan derfor sige , at det at f computerne i brug til en hvis grad afhnger af , hvor hurtigt vore brn i de sm sprogomrder kan tale engelsk , fordi al instruktion osv. til computerne frst foreligger p engelsk .
Meget bliver ikke oversat til de sm sprog , men det er ndvendigt at f kendskab til det for at kunne opn en tidlig brug og opn , at man i uddannelsessystemet bruger de nye pdagogiske metoder , som gr , at man meget hurtigere kan lre meget mere , end vi tidligere har set .
<P>
Endelig vil jeg til sidst sige , at det er imponerende , at vi ikke inden for omrderne har set flere lande g sammen om store fllesindkb for at bringe priserne ned .
Det kender vi inden for forsvarsomrdet , og det havde ogs vret naturligt , om vi inden for de administrative omrder tog sdanne fordele med os .
Dette forhold m vel ogs indg i monitoreringen .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke fru Read for en glimrende betnkning , for et godt samarbejde , og jeg vil takke kommissr Liikanen for den sttte , han har ydet Parlamentet .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0298 / 2003 ) af Cashman for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter ( gennemfrelse af forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 i 2002 ( 2003 / 2022 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=291 NAME="Cashman (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne ganske usdvanligt begynde med at lyknske institutionerne og alle dem , der arbejder i institutionerne .
Det er blevet lidt af en trend at kritisere Den Europiske Union og dens institutioner .
Jeg vil imidlertid gerne isr rose dem , der arbejder i institutionerne og har bidraget til , at registrene og aktindsigten nu er en realitet .
<P>
I dag s jeg et notat fra en ngo , hvori der stod , at den var trt af at lyknske institutionerne .
Det kan jeg slet ikke forst .
Lyknskninger er p sin plads , nr der er udfrt et godt stykke arbejde . Desuden skal udbredelsen af god praksis tilskyndes i alle afdelinger , generaldirektorater og institutioner .
<P>
Fr jeg kommer med et par relevante kommentarer til betnkningen , vil jeg gerne hylde min kollega , fru Maij-Weggen , som forlader Parlamentet i denne mned .
Jeg har arbejdet meget tt sammen med hende om denne betnkning fra frste frd , hvor vi arbejdede p forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 , og uden hendes bidrag ville denne fremragende forordning ikke have eksisteret .
<P>
Lad mig begynde med et par punkter i min betnkning .
Jeg skal ikke bruge alle mine fem minutter .
Som ordfrer er det vigtigt at lytte - noget , politikere ofte beskyldes for ikke at gre !
Lad mig nvne et par ting , som skal belyses .
<P>
Vi har brug for flere og mere kortfattede oplysninger om , hvordan vores borgere kan benytte sig af denne aktindsigt .
Vi har brug for en flles kodning blandt institutionerne , s adgangen til informationerne forenkles .
Med hensyn til Kommissionen , som har flere registre , vil jeg desuden hilse oprettelsen af et enkelt register velkommen , selv om der kun er tale om en port til de andre registre .
Vi skal i endnu strre omfang styrke opfattelsen af , at vi gr os selv tilgngelige for borgere , som muligvis hverken kender til retten til aktindsigt eller ved , hvordan man gr brug af den .
<P>
Jeg vil ogs nvne sprgsmlet om undtagelser .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke findes nogen generelle undtagelser fra aktindsigt .
Hver enkelt anmodning vurderes fra gang til gang .
Der har vret en vis kritik af det generelle afslag vedrrende adgang til udtalelser fra Juridisk Tjeneste .
Hvis anmodningerne falder inden for den lovgivningsmssige proces , br de ikke afvises , men igen m vurderingen ske fra sag til sag .
Udvalgene i Europa-Parlamentet - selv de ikke-lovgivende - skal overholde princippet om gennemsigtighed , og i jeblikket er der ingen flles standard for gennemsigtighed imellem udvalgene .
Der findes en rkke flsomme dokumenter , som ikke er registreret hos institutionerne .
Det skal undersges .
Jeg glder mig over fru Maij-Weggens udtalelse og henstillinger og isr hendes holdning om , at Den Europiske Ombudsmand br komme med en vurdering af forordningen , hvordan den virker , og hvordan undtagelserne finder anvendelse .
Vi har brug for en flles metodologi for alle institutioner og agenturer . Vi m ikke glemme , at de agenturer og organisationer , som institutionerne opretter , skal anvende forordningen .
De br have en flles fremgangsmde til at vurdere deres rsrapporter , s man kan lave en brugbar og produktiv sammenligning .
<P>
Mine kommentarer antyder , at vi stadig har meget arbejde at gre .
Det giver sig selv , eftersom vi i EU strber efter at s at sige trodse vores kritikere , at vise , de tager fejl , at komme tttere p borgerne samt at bevise , at EU-projektet er noget , vi br vre stolte af og rose .
Det er ikke lykkedes helt .
Desvrre er ingen fuldkommen , hverken politikere eller andre .
Men vi vil fortsat strbe efter det fuldkomne inden for rammerne af forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 i samme nd som de mennesker , der har arbejdet p at gre aktindsigten til virkelighed .
<SPEAKER ID=292 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Cashman for hans arbejde og lyknske ham med hans detaljerede betnkning om det emne , som vi drfter i dag , nemlig benheden .
Vores tre institutioner har forpligtet sig til benhed og er fast besluttet p at opfylde denne forpligtelse .
Jeg er taknemmelig , fordi jeg p Kommissionens vegne kan kommentere og give flere detaljer om nogle af de vigtigste punkter , som hr . Cashman har rejst .
<P>
Hr . Cashman fremfrte , at der er gjort store fremskridt , og at de skal anerkendes .
Jeg er enig med ham .
Vores rsrapport , som netop er offentliggjort , giver et nogenlunde detaljeret overblik over situationen .
Jeg er ogs enig med hr . Cashman i , at situationen kan og skal forbedres yderligere .
Tidligere domme hjlper os endvidere med fortolkningen af forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 . Anvendelsen af dette vigtige instrument om benhed vil dermed forbedres , og demokratiet vil blive styrket .
I denne forbindelse kan jeg f.eks. henvise til afgrelserne fra Domstolen i Luxembourg vedrrende hemmeligholdelse af responsa .
Domstolens afgrelser bekrfter vores praksis , som anerkender ndvendigheden af , at institutionerne bibeholder deres uafhngighed i forhold til sdanne kendelser .
Der er med andre ord brug for tid til overvejelse .
<P>
Der sker alts fremskridt .
I henhold til denne betnkning er et yderligere skridt for at n mlet om maksimal benhed oprettelsen af t dokumentregister i stedet for de mange , der eksisterer nu .
Hvis mlet imidlertid er at gre det lettere for borgerne at sge efter og identificere dokumenter , er den afgrende faktor ikke , om der kan vlges t eller flere registre .
Det er snarere indgangspunktet til en samlet portal , hvor det klart forklares , hvilke dokumenter der er grupperet under hvilke registre , sledes som hr .
Cashman ppegede .
Under alle omstndigheder skal vi studere disse tekniske lsninger , som giver os mulighed for i fremtiden at opn en bedre integration af disse instrumenter .
<P>
P samme mde vil jeg gerne fremhve de vigtige fremskridt med hensyn til antallet af direkte tilgngelige dokumenter , f.eks. Kommissionens dagsordener og vores mdereferater .
Det siger sig selv , at vi nsker at styrke og udvikle denne tendens .
F.eks. vil registret med dokumenter om komitologi blive gjort tilgngeligt for offentligheden inden rets udgang .
<P>
Endvidere har vi fet ajourfrt vores praksis med hensyn til aktindsigt i dokumenter om overtrdelsesprocedurer , som er et andet af hr .
Cashmans kritikpunkter .
Nr en procedure afsluttes , kan disse dokumenter principielt frigives .
Det m p dette omrde ikke glemmes , at forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 giver beskyttelse , nr det er ndvendigt , nemlig for undersgelser , som sker i forbindelse med disse procedurer .
For igangvrende , uafsluttede sager skabes der dermed en balance med hensyn til den frnvnte hemmeligholdelse .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , vil jeg gerne ppege , at Kommissionen aldrig har givet afslag p aktindsigt uden at begrunde sin beslutning behrigt og netop med hjemmel i forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 .
De uspecificerede undtagelser , der henvises til i vores rsrapport , vedrrer ganske enkelt tilflde , hvor afslaget om aktindsigt var baseret p flere og ikke kun en enkelt af de undtagelser , der er anfrt i forordningen .
Det var derfor umuligt at vre specifik .
Det drejer sig om 12 % af afslagene om aktindsigt , alts 38 % af 30 % af afslagene .
<P>
Jeg vil ogs takke hr . Cashman for hans anbefalinger om , hvordan benheden forbedres yderligere .
Hans forslag er nyttige for alle institutionerne , og de vil blive taget behrigt i betragtning .
<P>
Vi vil undersge mulighederne for forbedring af integrationen af instrumenterne til arkivering og identifikation af dokumenter .
Vi vil ogs flge hr . Cashmans forslag og overveje en flles metode til udarbejdelse af rsrapporterne .
Det vil gre det nemmere at foretage sammenligninger .
Hr . Cashmans forslag med hensyn til evalueringsrapporten , som skal fremlgges af Kommissionen i begyndelsen af 2004 , vil ogs blive taget til efterretning .
Alt dette behandlede vi i gr p et produktivt og frugtbart mde mellem de tre institutioner .
<P>
Der resterer stadig nogle problemer .
Vi er i tvivl om muligheden for at udarbejde et direktiv om harmonisering af de nationale lovgivninger p dette omrde , som nvnes i Cashman-betnkningen .
Der findes intet passende retsgrundlag til at tage dette skridt . Jeg ved endvidere , at hr .
Cashman ogs er opmrksom p denne vanskelighed og deler vores tilbageholdenhed , for det gav han udtryk for p det mde , vi holdt i gr .
<P>
P baggrund af alt dette mener jeg helt rligt , at vurderingen efter i et r at have anvendt forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 , som ordfreren nvnte , er meget positiv .
Dette m ikke vre en undskyldning for selvtilfredshed .
Tvrtimod br det vre et incitament til at fortstte med at forbedre initiativer og foranstaltninger .
Alt er ikke perfekt , men jeg mener , det er rimeligt at sige , at alt gr godt .
<P>
Det br understreges , at dette er et vigtigt benhedsinstrument .
Det giver EU ' s borgere klare og utvetydige rettigheder .
Det er dog vrd at bemrke , at med hensyn til Kommissionen er dette instrument primrt blevet anvendt af professionelle inden for det juridiske omrde , alts advokatkontorer , hvilket ikke m glemmes .

Dette viser , at borgerne generelt er mere interesseret i at f gode , klare , prcise og relevante oplysninger om vores institutioners aktiviteter via de sdvanlige metoder end via konkrete dokumenter , selv om det ogs er sandt , at f.eks. universiteter og ngo ' er har gjort stort brug af disse muligheder .
Dette omrde er tt knyttet til benheden .
Vi m til stadighed bestrbe os p at opn en permanent forbedring af de oplysninger , der stilles til rdighed af institutionerne om deres aktiviteter .
<P>
Fru Maij-Weggen forlader Parlamentet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hende for det fremragende arbejde , hun har udfrt igennem rene , hvor hun har arbejdet for benhed og forbedring af kvaliteten af de oplysninger , der stilles til rdighed for vores borgere , med det forml at forbedre demokratiet .

<SPEAKER ID=293 NAME="Maij-Weggen (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke min kollega , hr . Cashman , for den fremragende betnkning og for de positive kommentarer fra kommissr de Palacio .
Hr . Cashman og jeg har ofte samarbejdet vedrrende sprgsmlet om benhed i de senere r .
Samarbejdet har altid vret meget positivt , konstruktivt og produktivt , og p den mde bliver man ogs gode venner .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kom med en rkke kommentarer til den frste vurdering fra Rdet , Kommissionen og Parlamentet vedrrende gennemfrelsen af forordningen i det frste r .
Vi observerede , at antallet af anmodninger om adgang til dokumenter , der blev afvist af Rdet og Kommissionen , stadig er for hjt til at kunne accepteres .
Vi nsker faktisk endnu en vurdering af situationen fra Den Europiske Ombudsmand i 2004 , s man kan undersge , hvor der kan opns yderligere fremskridt i forbindelse med artikel 4 , f.eks. , for at give endnu strre adgang til dokumenter , herunder i Rdet isr .
Et vigtigt punkt vedrrende Rdet er , at Rdet skelner mellem dokumenter fra medlemsstaterne - p den ene side som rdsmedlemmer og p den anden side som enkelte medlemsstater .
Det frer til forskelsbehandling med betydelige begrnsninger vedrrende dokumenter fra medlemsstaterne , der selv knap nok har nogen lovgivning om benhed .
Det er holdningen hos Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , at den bedste lsning er at bede medlemsstaterne om ogs at indfre benhed hos regeringerne . Men Kommissionen skal udarbejde et direktiv herom .
Vi vil gerne opfordre Kommissionen til at undersge , om der kan udarbejdes et direktiv , som sikrer samme form for benhed blandt alle regeringer i medlemsstaterne .
Det vil vre positivt for alle borgere i de pgldende medlemsstater , der gerne vil have adgang til EU-dokumenter , idet det vil betyde , at de har samme adgang , uanset om de nsker at f adgang til dokumenter fra Sverige , Grkenland eller Portugal .
Som afslutning p mit sidste indlg her i Parlamentet vil jeg gerne takke fru de Palacio , og jeg vil endvidere gerne takke formandskabet for de venlige ord tidligere i dag .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden.">
Tillad mig , fru Maij-Weggen , sammen med parlamentsmedlemmerne at rette en tak til Dem for det arbejde , som De har udfrt i Europa-Parlamentet i disse r .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske hr .
Cashman med denne betnkning og med hans konstante indsats for at styrke benheden og aktindsigten .
Jeg har haft lejlighed til at arbejde med ham og vre gruppeordfrer p andre betnkninger om aktindsigt i historiske arkiver , og han har altid imponeret mig med sit enorme engagement i dette emne .
<P>
Jeg vil ogs tilslutte mig de forrige talere og komplimentere fru Maij-Weggen for det eksempel , hun har vist .
Jeg er imponeret over , at hun for nogle minutter siden tog afsked med os alle uden for salen , og i dag udnytter hun sine sidste jeblikke som medlem af Europa-Parlamentet til at tale om noget s vigtigt som aktindsigt i historiske arkiver .
Jeg nsker hende tillykke , og jeg takker hende for det eksempel , hun har vist unge politikere som mig selv .
<P>
Alle vi , som arbejder i EU-institutionerne , bekymrer os om aktindsigten og ogs om det image , som Europa har blandt borgerne .
<P>
Vi bliver ofte kritiseret for at vre fjerne .
Der klages ogs over , at det er vanskeligt at forst EU-institutionerne .
Jeg tror , at intet bedre kan bringe Europa nrmere p borgerne end at give dem aktindsigt , s de bedre kan forst os .
<P>
Jeg mener , at en passede politik om borgernes aktindsigt vil vre et uundvrligt instrument til at bringe institutionerne nrmere p alle borgerne .
Vi br overbevise dem om vores benhed , om vores institutioners effektivitet og endda ogs om , at de rent faktisk tjener et forml .
Som politikere har vi pligt til at oplyse borgerne , og som europiske politikere har vi ogs pligt til at krve , at institutionerne er s bne og s tilgngelige som muligt .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i at lyknske EU-institutionerne med alt , hvad de har net i den senere tid vedrrende aktindsigt og i at anskaffe den teknologi , der er ndvendig , for at borgerne nemmere kan f aktindsigt .
Det er sandt , at der stadig er meget , der skal gres , og det er ogs sandt , at mange af klagepunkterne i hr .
Cashmans betnkning ogs deles af vores gruppe .
Jo , der er sandelig stadig meget udestende arbejde .
<P>
Imidlertid er det vigtigt at finde en balance mellem effektiv benhed og aktindsigt p den ene side og de omkostninger , som disse foranstaltninger kan have , p den anden .
Lad mig nvne et eksempel p en foranstaltning , som efter min mening er for dyr .
Nogle kolleger i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har foreslet , at mange af parlaments- og udvalgsmderne optages p videobnd og gres tilgngelige p internettet .
Denne omkostning kan ikke berettiges p nuvrende tidspunkt , men mske i fremtiden .
Jeg er enig med dem , der mener , at de foranstaltninger , der indfres , skal omfatte f.eks. forenkling , kodning og samling af de tre institutioners registre .
<P>
Endelig er der det mske mest kontroversielle punkt , som kommissren , fru Maij-Weggen og ordfreren selv nvnte .
Det er aktindsigten i medlemsstaternes dokumenter , nr de optrder individuelt og ikke som deltagere i Rdet . Hr .
Cashmans oprindelige forslag er ganske vist for ambitist .
Det er ikke muligt at g s langt .
Det ville dog vre passende at udarbejde en form for forslag , der krver , at medlemsstaterne er lige s bne som EU-institutionerne .
<P>
Borgerne vil ikke kunne forst , hvorfor det er nemmere at f aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter end i dokumenterne i deres egen medlemsstat .
Derfor vil vi i morgen sttte hr .
Cashmans eget ndringsforslag til betnkningen , hvori han sletter nogle ord i afsnit 16 , som sledes bliver tydeligere .
Alt dette kan vi takke fru Maij-Weggens forslag i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , min kollega , Michael Cashman , har endnu en gang bevist , at han med rette har ry for at vre en god skuespiller , og hans strategi med at vre rigtig venlig kan mske ogs vise sig at vre den , der frer til succes i sidste ende .
Personligt kommer jeg fra det mere angrebslystne journalistiske hjrne og har i mit professionelle liv snarere oplevet , at der kun sker noget , hvis man gr til sagens kerne og virkelig lgger pres p .
<P>
De indholdsmssige punkter har fru Maij-Weggen allerede forklaret , idet hun endnu en gang oplistede sine oplysninger om , hvor , hvornr , hvem der har ngtet indsigt , og hvorfor , og hvem der beder om indsigt .
Da vi nu nsten har lidt feststemning her , ikke mindst p grund af den nvnte kollegas afsked , vil jeg komme med et helt konstruktivt forslag . Fru kommissr , og det glder naturligvis endnu mere for Rdet , De m ikke opfatte det som manglende interesse , at s f journalister forsger at f indsigt i dokumenter .
I branchen er man net til den opfattelse , at man alligevel ikke finder noget - det , man har brug for , fr man ikke .
I Frankfurter Allgemeine Zeitung stod der i gr : " Intet er mere spndende for offentligheden end det , som angiveligt ikke findes " , og s kommer det ad andre veje til offentlighedens kendskab og bliver skandaliseret , nogle gange med rette , nogle gange helt med urette .
<P>
Ville det ikke vre en id , som De kunne tage med hjem i dag , hvis De mske engang gjorde Dem den ulejlighed at g ind p amazon.de eller amazon.com ?
Den mde , De bliver ledt videre p , hvis De bare ved et eller andet , har en anelse om en bogtitel , en anelse om en forfatter , s kommer De til teksten , s bliver der straks sagt , at nogen , som har sgt p denne forfatter , ogs har sgt p flgende ting .
Hos amazon kan De s kbe og lgge i varekurven , men hos Kommissionen kunne man jo forestille sig , at beslgtede dokumenter kunne findes med det samme .
De bliver virkelig vejledt rigtig godt , ungdomssikkert , brnesikkert og , om De vil , ogs fremtidssikkert .
Derfor tror jeg , at man med sdan en flles portal , hvor man bliver budt velkommen med et : " Hej , nu er du landet hos os i Bruxelles !
Hvad har du brug for , hvad kan vi hjlpe dig med ?
" , med sdan en sgemaskine , som virkelig hjlper n videre , computerstyret - men ikke kun det - kunne man opn meget af det , vi taler om her hele tiden .
Vores debat her minder p mange mder om udviklingen af Freedom of Information Act sidst i 1960 ' erne eller frst i 1970 ' erne .
Personligt er jeg fortsat tilhnger af det princip , at man kun behver at have en anelse om , at der kunne vre noget , og ikke behver at have en konkret foresprgsel .
Det skal frst udvikles , og til det forml har vi revisionen til nste r .
Den kan man jo se frem til med en vis optimisme , nr man har hrt s mange gode hensigter , som vi har hrt her i dag .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs isr gerne takke min kollega , hr . Cashman , og jeg kan tilslutte mig hans hyldest til fru Maij-Weggen .
Der er bestemt opnet store fremskridt .
Flere og flere dokumenter optrder nu i det offentlige domne .
Sprgsmlet er , om borgerne kan finde dem .
En garanti om adgang er ikke tilstrkkelig .
Adgang har ogs hovedsageligt at gre med en klar strukturering af de pgldende data .
Hr . Cashman har i denne forbindelse anmodet om fllesskabskoder og et register .
Jeg tror , at det vil vre en god id .
<P>
Adgangen til data er en fantastisk mulighed for at forbedre det negative billede af EU som en fjern og bureaukratisk union .
Endvidere er benhed og adgang til data en vigtig del af demokratiseringsprocessen .
I formiddags stemte vi om McCarthy-betnkningen .
Det er et eksempel p stor deltagelse fra borgernes side i lovgivningsprocessen .
Borgerne skal kunne stifte bekendtskab med de tidligere stadier i lovgivningen for at kunne f indflydelse herp .
Computeren er et fantastisk effektivt redskab , hvis borgenes skal involveres mere .
Personligt har jeg vret vk fra Parlamentet i tre r , og jeg har kunnet hente en stor del af de data , som jeg nskede , fra computeren .
Jeg druknede dog ogs ofte i de mange links og mtte opgive at finde de nskede oplysninger .
Jeg tror , at der skal gres meget p dette omrde .
<P>
Computeren reprsenterer ogs en miljvenlig og papirbesparende arbejdsmde .
Jeg mener derfor , fru kommissr , at vi isr skal arbejde p at skabe meget brugervenlige computerprogrammer .
Der er efter min opfattelse brug for forbedring .
<P>
Det er imidlertid meget beklageligt , at isr Rdet svigter .
Vi modtager uendelig mange klager , isr nr det drejer sig om retlige og indre anliggender samt udenrigsanliggender .
Den manglende klarhed over , hvilke medlemsstater der gr hvad , passer heller ikke sammen med benhed eller den nye forfatning , i henhold til hvilken forpligtelserne skal udvides til at omfatte alle institutionerne og organerne .
<P>
Jeg mener , at forslaget om dette emne var et af de sidste i en rkke gode forslag fra fru Maij-Weggen , og jeg sttter det med glde .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg vil begynde med at gratulere ordfreren , Michael Cashman , og hans medordfrer , Hanja Maij-Weggen , med deres ihrdige indsats for at forbedre denne forordning mrkbart , ge benheden og lette borgernes aktindsigt i institutionernes dokumenter .
<P>
Resultatet af gennemgangen i 2001 er opmuntrende .
Der er gjort tydelige fremskridt , og udviklingen gr i retning af en mere ben holdning , som forhbentlig ogs vil betyde , at borgerne vil udnytte deres rettigheder bedre .
Af hr . Cashmans betnkning fremgr dog tydeligt , at der endnu forestr et stort arbejde , og at der stadig er store mangler .
En sdan alvorlig mangel er , at nr der oprettes elektroniske systemer , sker det i form af flere systemer i stedet for et samlet system .
Jeg er glad for , at kommissr de Palacio understregede dette , og at der er behov for et samlet og samordnet elektronisk sagshndteringssystem , s sagerne kan flges gennem hele processen .
Ellers bliver det umuligt for borgerne at flge med i i processen .
<P>
Rdet synes derimod systematisk at fortolke forordningens artikel 4 alt for restriktivt , hvad angr den offentlige sikkerhed .
Dette m der snarest gres noget ved .
Vi har i ndringsforslag 2 foreslet en ndring af betragtning 4 med henblik herp .
<P>
Betragtning 16 bekymrer mig en smule . Heri nvnes en harmonisering af lovgivningen om benhed i medlemsstaternes forvaltninger .
Jeg tror ikke , at vi derved opnr get benhed og strre aktindsigt , men foreslr , at De stemmer for ndringsforslag 3 fra gruppen De Grnne .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke hr . Cashman for hans glimrende betnkning og for , at det med nsten enstemmig sttte er lykkedes ham at forelgge en yderst vigtig betnkning med et fundamentalt indhold for plenarforsamlingen .
<P>
Foruden det demokratiske underskud , som vi alle klager over , tror jeg , at denne forhandling viser afstanden mellem det , der er ndvendigt , og det , som det er muligt at opn . Jeg satte stor pris p frste del af hr .
Oreja Arburas indlg , men jeg synes , at han i det efterflgende trak sig lidt tilbage , nr det glder ndvendigheden af ogs at offentliggre udvalgsforhandlingerne , som adskiller sig fra parlamentsforhandlingerne , fordi de utvivlsomt minder mere om en egentlig debat og s afgjort tager en meget mere politisk drejning .
<P>
Gennemsigtighed og aktindsigt skal efter min mening ikke bare vre et slogan , men frst og fremmest vre ensbetydende med demokratisk kontrol fra borgernes side .
Hvis vi i dag undersger muligheden for demokratisk kontrol med institutionernes arbejde , m vi konstatere , at den er yderst begrnset .
<P>
I forbindelse med grundlggende politikker som retlige og indre anliggender samt forsvar og udenrigspolitik bliver Europa-Parlamentet som regel kun hrt .
De nationale parlamenter bliver informeret , Domstolen har begrnsede befjelser , og endelig er der borgerne , som netop har aktindsigt .
<P>
F.eks. er der - sdan som det blev sagt - ingen grund til hemmeligholdelsen af , hvilken medlemsstat der har stillet et bestemt forslag i Rdet , og hvad medlemsstaten stemte i Rdet .
Efter vores mening er der tale om en alvorlig krnkelse af borgernes civile og politiske rettigheder .
Man ngter svel borgerne som medlemmerne af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet retten til at f kendskab til deres regeringers arbejde og tage stilling til dette arbejde , hvilket forhindrer demokratiet i at fungere , som det burde .
<P>
Desuden konstaterede Den Europiske Ombudsmand i en srlig rapport til Europa-Parlamentet , at det ikke er hensigtsmssigt at holde juridiske afgrelser hemmelige , nr de ikke kan sidestilles med kommunikation mellem en advokat og dennes klient .
Jeg forstr ikke , hvorfor institutionernes juridiske tjenester er s bange for dette skridt i retning af strre gennemsigtighed , og hvorfor de politiske ledere i lige s hj grad dkker over det .
<P>
Et andet positivt element i betnkningen er den kritik , der rettes mod Kommissionen , fordi den bjer sig for medlemsstaternes veto mod , at borgerne fr aktindsigt i deres korrespondance med Kommissionen i forbindelse med overtrdelsesprocedurer . Efter vores mening giver forordningen Kommissionen nogle selvstndige beslutningsbefjelser , som den ngter at bruge .
Vi frygter , at Kommissionen p denne mde dkker over medlemsstaternes fejl og herved selv begr en fejl .
<P>
Nr det glder det , der skete med hensyn til anmodningerne om aktindsigt i Spaniens og Portugals korrespondance i forbindelse med de overtrdelsesprocedurer , som Kommissionen agtede at indlede mod disse lande p grund af overtrdelsen af et direktiv om beskatning - eftersom den katolske kirke ikke betaler moms - er jeg f.eks. af den opfattelse , at der ikke er nogen grund til ikke at offentliggre de argumenter , som de to lande fremfrte for at overbevise Kommissionen om , at sagen burde arkiveres , selv om der var tale om en klar og tydelig overtrdelse .
<P>
Efter min mening er det ud fra de konkrete tilflde , at vi bliver klar over , hvad der er ndvendigt - og ikke blot muligt - i dette forsg p at forene de reelle behov og fjerne det demokratiske underskud .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , der har ungtelig vret mangler - en hel del - hvad angr benhed .
Det er dog en kendsgerning , at man nu kan konstatere , at de tre institutioner har gennemget en mindre revolution med hensyn til benhed og offentlighedens aktindsigt .
Hvis vi gr ud fra 2001 , hvor vi begyndte med en ganske lukket kultur , kan vi nu konstatere , at Parlamentet udleverer 90 % af alle efterspurgte dokumenter , og at Kommissionen og Rdet udleverer 60-70 % .
<P>
Der er imidlertid stadig noget at tnke over i denne sammenhng , nemlig det grundprincip , at det er benhed , som er reglen , og lukkethed , som er undtagelsen .
Vi ved det alle sammen , men det er nok ikke trngt igennem overalt i organisationen og hos borgerne .
Jeg er overbevist om , at det vil ske , men vi har et ansvar for at fremme denne proces .
<P>
Der er behov for en nrmere analyse af flere sprgsml , som er aktuelle lige nu .
Jeg er vldig glad for og vil gerne takke hr . Cashman for hans kloge standpunkt , et standpunkt , som selv fru Schrling har fremfrt , og som jeg er enig i .
Det glder harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning .
Jeg tror ikke , at nogen her faktisk nsker at bidrage til mindre indsigt .
Derfor tror jeg , at dette er et sprgsml , der skal gennemgs grundigt , inden holdningerne indtages .
<P>
Visse ting skal virkelig diskuteres .
En ting , som vi har diskuteret lnge , er det flsomme sprgsml om udtalelser fra institutionernes juridiske tjenester .
Hvad det angr , venter vi nu p en domstolsafgrelse .
Jeg hber , at det snart vil vre muligt at bne p visse omrder , og at vi ikke kommer til at se en systematisk hemmeligstempling .
Et frste skridt kan mske vre en delvis tidsbegrnsning af tavshedspligten .
Visse udtryk m defineres tydeligere , s de ikke kan misbruges , f.eks. begreber som generel offentlig interesse og sprgsml , som er flsomme i forbindelse med lovgivningsprocessen .
<P>
benhed og aktindsigt handler imidlertid langtfra kun om at give borgerne formelle rettigheder .
Det er lige s vigtigt , at institutionerne og deres dokumenter virkelig bliver tilgngelige .
Rundt om i Europa vokser interessen for EU-sprgsml nu endelig tydeligt .
Vi begynder at f en tiltagende debat , men det er tilsyneladende endnu ikke lykkedes institutionerne at udnytte denne gede interesse fuldt ud .
Jeg hber , det vil lykkes bedre for os , og at vi vil form at gre institutionerne borgerorienterede .
Lovgivningen om benhed udgr en grundpille i denne forbindelse .
P det seneste mde i det interinstitutionelle udvalg drftede vi en eventuel udarbejdelse af materiale , som viser det fremgangsrige arbejde , der er gjort , og hvilke muligheder offentligheden har .
<P>
EU og dets institutioner str undertiden langt fra borgerne .
Det skal ikke vre ndvendigt med avancerede datakundskaber og srlig viden om , hvordan institutionerne fungerer , for at kunne udnytte reglerne om benhed .
Hvad det angr , er der stadig lang vej .
Der krves , hvilket mange talere har understreget under forhandlingen , enkle og brugervenlige registre .
Det skal vre let at flge med i lovgivningsprocessen .
Der findes et hav af dataportaler og hjemmesider og forskellige mder at hente information p , men det krver fokus , det krver konsolidering , brugervenlighed , en enkel sprogbrug og naturligvis en enkel fremgangsmde , nr man sger materiale .
Det m ikke vre for svrt .
<P>
At ndre EU ' s institutionelle kultur tager tid , men vi har opnet meget p kort tid .
Jeg er stolt over , at Europa-Parlamentet er den toneangivende institution i sprgsml om benhed .
Jeg vil i den forbindelse isr takke hr . Cashman , ikke bare for hans betnkning , men ogs for hans store indsats i mange r og det venskab , som alt dette arbejde har medfrt .
<P>
Jeg vil gerne sige nogle varme ord til fru Maij-Weggen , nu hvor hun skal holde op , og nvne , hvor morsomt det har vret at arbejde sammen med hende , hvor utrolig meget jeg har lrt , og hvor stor en viden jeg har fet lov til at f del i .
Jeg har desuden lrt meget om fleksibilitet af fru Maij-Weggen , og det er en vigtig egenskab i EU-samarbejdet .
Vi har ogs udviklet et venskab .
Jeg vil slutte med at nske hende al mulig held og lykke fremover .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , det kunne ikke komme p et mere passende tidspunkt end i aften .
Nogle lokaler lngere vk sidder kolleger og lser rapporterne om det , som er sket i Eurostat , men de har fet mundkurv p .
Som varm fortaler for EU gr det mig lige ondt , hver gang jeg mder dette hemmelighedskrmmeri .
Hvorfor fortstter s mange i EU ' s institutioner med at tro , at man kan drive offentlig virksomhed uden total og fuldstndig indsigt ?
En opfordring til Kommissionen : Lad ikke Eurostat-skandalen tilsmudse den gode indsats , De har ydet i de historiske r , hvor Europa blev genforenet .
<P>
Jeg vil takke hr . Cashman for hans betnkning og en udmrket indsats for at bne EU og dets institutioner .
Et par korte kommentarer : Det er sandt , at meget givetvis er blevet bedre , men det er ikke nok .
Vi er her ikke for at st og klappe hinanden p skuldrene .
Reglerne om benhed br glde alle institutioner , ogs f.eks. ECB og Eurostat .
Det er foruroligende , at Rdet er begyndt at opfinde sine egne metoder til hemmeligstempling .
Der er behov for enklere og mere omfattende registre .
Kommissionen br have t register , ikke flere .
Samtlige dokumenter br registreres , hvilket ikke sker i dag .
<P>
Et stigende antal ansgninger om aktindsigt afsls .
Det er helt forkert - det er ikke i den rette nd .
benhed skal vre reglen snarere end undtagelsen .
Det er vigtigt , at der skabes en benhedskultur inden udvidelsen .
Det krver , at EU-institutionernes personale er velorienteret om forordningen og overbevist om fordelene ved benhed .
<P>
Til slut , hr. formand , burde Parlamentets utilstrkkeligheder i hjere grad have vret belyst i betnkningen .
Ogs i denne institution skal vi forbedre os .
Tak , hr . Cashman , benhed er demokratiets bedste forsvar !
<SPEAKER ID=302 NAME="De Palacio">

Hr. formand , jeg vil gerne takke alle talerne for deres bemrkninger til dette flles arbejde , som vi er ved at lave for bedre at tjene borgerne og sikre et demokrati med strre ansvarlighed for alle parter .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig det , der blev sagt af nstformanden .
Vi har startet en revolution .
Nstformanden har i stort omfang frt an i hele denne aktion p baggrund af sit parlamentariske ansvar .
I dag drfter vi Cashman-betnkningen .
I gr drftede vi internt i de tre institutioner , hvilke fremskridt vi havde net .
Cashman-betnkningen bidrager under alle omstndigheder til at identificere omrder , hvor der er mulighed for forbedringer .
Vi har virkelig net meget , men vi br strbe efter at n endnu mere .
<P>
Jeg udtrykte mine meninger p mdet i gr , men jeg finder det passende at gentage dem her i Parlamentet i dag .
Kommissionens optegnelser viser , at der gives afslag p 30 % af begringerne om aktindsigt , men vi tller kun de begringer , som krver anvendelse af forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 , hvorimod Parlamentet tller alle begringer .
Hvis Kommissionen talte alle direkte begringer om aktindsigt , som vi fr fra borgerne , og som ikke krver anvendelse af forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 , ville andelen af afslede begringer vre minimal .
<P>
Som der str i Cashman-betnkningen , er det meget vigtigt , at vi bliver enige om , hvordan resultaterne beregnes .
Mske er det bedre at tlle alle begringer om aktindsigt med .
I s fald ville Kommissionen som sagt have stor succes med aktindsigt .
S taler vi om langt over 90 % positive svar .
<P>
Vi har kun givet oplysninger om antallet af begringer om aktindsigt i henhold til forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 , som det var ndvendigt at afsl .
I hvert enkelt tilflde er der blevet givet individuelle begrundelser med henvisning til den nvnte forordning .
Der er ikke givet oplysninger om andre begringer .
<P>
Naturligvis skal processen forbedres .
Der er behov for en bedre kvalitet i ydelsen , som det ppeges i Cashman-betnkningen .
Det drftede vi ogs p mdet i gr med nstformanden .
Vi m fastlgge et flles fokus for alle tre institutioner med hensyn til besvarelsen af disse begringer og anvendelsen af disse undtagelser .
I denne forbindelse vil det , vi talte om i gr , vre meget nyttigt .
Vi vil analysere og studere muligheden for endda at oprette et flles uddannelsesprogram for embedsmndene , isr med hensyn til arkivsprgsmlet .
<P>
Det er indlysende , at der altid vil vre oplysninger , som der ikke kan gives aktindsigt i , og som der ikke gives aktindsigt i hverken her eller i noget land .
Det sker ogs i de lande , der praler af stor benhed .
Visse dokumenter kan ikke kaldes dokumenter , fordi de snarere er instrumenter , der sttter udvelsen af ytrings- og tankefriheden .
Dem kan der ikke gives aktindsigt i .
Dette glder ogs sprgsml vedrrende tredjemands rettigheder , det vre sig retten til forsvar i strafferetlige sager eller konomiske rettigheder i erhvervssager .
Der skal naturligvis ydes beskyttelse i denne form for situationer , og de er omfattet af den nvnte forordning .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem alle , mine damer og herrer , for Deres interesse i dette emne .
Jeg ved ikke , om hr . Cashman eller fru Cederschild vil vre til stede i Parlamentet , nr den nste betnkning om dette emne fremlgges .
Muligvis er jeg ikke engang selv til stede .
Jeg stoler dog p , at Parlamentet til den tid kan n til enighed om , at der er taget et skridt fremad .
Det er , hvad vi alle nsker , og det er , hvad vi m strbe efter .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0292 / 2003 ) af Lisi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske oplsningsmidler i dekorationsmaling og -lak og produkter til autoreparationslakering samt ndring af direktiv 1999 / 13 / EF ( KOM ( 2002 ) 750 - C5-0632 / 2002 - 2002 / 0301 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=306 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , i sommer havde vi rekordtemperaturer i hele Europa .
Vi havde ogs meget hje ozonkoncentrationer over hele Europa , og de to fnomener er desvrre forbundne .
Ozon ved jordoverfladen eller fotokemisk forurening , som det ogs kaldes , er resultatet af tre komponenter : flygtige organiske forbindelser ( VOC ) , nitrogenoxid ( NOx ) og solskin .
<P>
Ozon er en aggressiv gasart , som angriber ndedrtssystemet og delgger planter , selv ved meget lave koncentrationer .
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at mindske antallet af VOC-emissioner betydeligt inden 2010 for at overholde det skaldte nationale emissionsloft .
<P>
Som anmodet af medlemsstaterne er dette forslag til direktiv rettet mod en gruppe produkter , som bidrager betydeligt til de samlede VOC-emissioner i Europa , nemlig maling og lak til bygninger og produkter til autoreparationslakering .
Begrnsning af indholdet af oplsningsmidler i disse produkter betragtes som den eneste brugbare metode til at reducere VOC-emissioner og efterflgende luftforureningen fra denne vigtige kilde .
<P>
Jeg vil gerne prcisere , hvad der ikke er hensigten med dette forslag .
Formlet er ikke at faststte eller harmonisere foranstaltninger til beskyttelse af arbejdsmiljet eller folkesundheden generelt .
Selv om nationale eller fllesskabsforanstaltninger med dette forml naturligvis skal overholde de generelle krav i traktaten , falder de helt klart uden for dette forslags anvendelsesomrde og begrnses eller ndres derfor ikke med dette forslag .
<P>
Forslaget har det lidt mere enkle og overordnede ml at forbedre kvaliteten af den luft , vi alle indnder , ved at mindske VOC-emissionerne , hvorved der dannes mindre ozon .
<P>
Vi skal handle nu , hvis solskin og fint vejr fortsat skal skabe glde frem for luftforurening og trusler mod folkesundheden og miljet .
<SPEAKER ID=307 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sdan som kommissren allerede har sagt , drejer det forslag , som vi drfter i dag , sig om begrnsning af emissioner fra organiske oplsningsmidler i maling , og det er et forslag , som netop er en del af en mere omfattende miljstrategi , nemlig forsget p at overholde de nationale emissionsgrnser og i dette tilflde grnserne for VOC .
Forslaget kan sledes betragtes som et af de ndvendige led i den overordnede forbedring af kvaliteten af den luft , vi indnder , og det kan vi kun give vores fulde sttte .
<P>
Netop fordi vi gr strkt ind for denne mlstning , som - hvilket kommissren var inde p - vi p dramatisk vis blev opmrksomme p i sommers , er vi klar over , at det er i vores og de kommende generationers interesse at sikre en effektiv miljbeskyttelse .
Derfor har jeg lige fra denne lovgivningsproces ' begyndelse tilrettelagt mit arbejde som ordfrer efter en meget simpel indfaldsvinkel , nemlig at opnelsen af dette direktivs mlstning hnger tt sammen med en kvalitetsgaranti for de produkter , som direktivet dkker , det vil sige maling .
Det er et meget simpelt rsonnement , for der er et niveau for , hvornr kvaliteten af de produkter , der er p markedet , uundgeligt vil falde , og hvis kvaliteten - her m vi ikke glemme , at der oftest er tale om maling , der bruges som beskyttelsesfilm og navnlig som beskyttelse mod atmosfriske faktorer - kommer under et acceptabelt niveau , fr vi en virkning , der er stik modsat den nskede .
P lang og mellemlang sigt ville det nemlig blive ndvendigt med flere pfringer af denne maling , hvilket uundgeligt ville fre til en stigning i emissionerne .
Derfor har jeg forsgt at finde en balance mellem det , som er teknisk muligt - uden at komme for meget under et acceptabelt kvalitetsniveau - og det , som det til gengld er ndvendigt at gre af netop de rsager , jeg lige har nvnt .
<P>
Jeg vil nu kort gennemg de vigtigste punkter i direktivet .
Hvad angr direktivets mlstning som sdan , har der vret forskellige reaktioner fra parlamentsmedlemmerne , ikke mindst med hensyn til arbejdstagernes sundhed og visse nationale love , som beskytter dem .
Ogs i aften gjorde Kommissionen det klart , at direktivets mlstning er miljbeskyttelse , uden at dette dog griber ind i eller berrer de eksisterende bestemmelser p nationalt plan eller fllesskabsplan om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed , sdan som der i vrigt str i betragtning 14 .
<P>
Nogle parlamentsmedlemmer har genfremsat ndringsforslag i den retning p plenarmdet , men efter Kommissionens redegrelse vi jeg gerne sl fast , at vi m forkaste dette forslag om at udvide direktivet og stemme imod ndringsforslagene , navnlig ndringsforslag 2 , 10 , 16 , 49 , 54 , 80 og 82 .
Jeg sttter til gengld ndringsforslag 84 , som giver en bedre definition og prcisering af direktivets mlstning .
<P>
Der er desuden et problem med hensyn til mrkningen .
Personligt er jeg enig i Kommissionens forslag om at lade et udvalg fastlgge mrkningskravene for de berrte produkter , ikke mindst fordi dette udvalg - i lyset af den store indsats , som industrien gr for at give forbrugerne en klar information - kan drage fordel af erfaringerne med den bedste praksis i jeblikket .
Efter min mening er det ikke hensigtsmssigt at stille andre krav , og derfor beder jeg Parlamentet om at stemme imod ndringsforslag 20 .
<P>
Hvad angr det skaldte erstatningsprincip , der er taget hjde for i ndringsforslag 23 , mener jeg ikke , at det kan anvendes i denne sammenhng , eftersom virksomhederne og den industri , som vi henvender os til , har brug for kendsgerninger og garantier - hvilket vi giver i dette direktiv - s de netop kan investere i forskning og udvikle de sammenstninger , der er ndvendige for , at mlstningerne kan ns .
<P>
Desuden er der mange ndringsforslag , der drejer sig om niveauerne , det vil sige de procentsatser , som Kommissionen har foreslet , og som Parlamentet har ndret i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg vil ikke gennemg dem alle sammen .
Jeg tror , at der er tale om forslag , som ligger uden for det ligevgtsniveau , jeg var inde p for lidt siden , og som derfor br forkastes .
<P>
Endelig vil jeg nvne nogle andre punkter , nemlig mindre undtagelser for historiske kretjer , bygninger , monumenter og lignende , som Kommissionen har vedtaget , og som jeg beder Parlamentet om at vedtage , samt et par ndringsforslag om definitionen af oplsningsmidler og deres kogepunkt , der formodentlig ogs bliver taget op i forhandlingen her i aften .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for det yderst vrdifulde bidrag , de har givet i udvalget .
<SPEAKER ID=308 NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg takker min kollega , Giorgio Lisi , for den fremlagte betnkning om begrnsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser i farver , lak og autolak .
Hans betnkning er p mange omrder et fornuftigt supplement til Kommissionens forslag , netop hvor det handler om de flsomme steder , hvor konomi , kologi , forbrugerbeskyttelse og sikkerhed p arbejdspladsen krydser hinanden .
Flygtige organiske kulbrinter , skaldte VOC , har en betydelig andel i dannelsen af jordnr ozon .
Der opstr ligeledes emissioner fra komponenter fra oplsningsmiddelholdige produkter .
De sundhedsmssige problemer i forbindelse med jordnr ozon og smog er steget voldsomt i mange medlemsstater i de seneste r .
Ozonforureningen kan hos flsomme befolkningsgrupper fre til irriterede jne , halsbetndelser og ndedrtsbesvr .
I miljet kan der konstateres konsekvenser for fotosyntesen .
<P>
Jeg sttter Kommissionens initiativ til at indfre flles initiativer til at nedbringe VOC-emissionerne .
Jeg mener , at den her valgte produktrelaterede model principielt er fornuftig .
Det er ogs positivt , at 70 % af dekorationsmalingen i dag er fremstillet p vandbasis .
Jeg sttter desuden klart den udvidelse af direktivet til andre farlige substanser , som er vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og som tager udgangspunkt i de flygtige organiske forbindelser i farver , lak og bilplejeprodukter .
Denne model sammenfatter de ndvendige foranstaltninger i t papir og forhindrer undvendigt bureaukrati .
<P>
Men nr de farlige stoffer er optaget i direktivet , skal de krvede mindstestandarder , alts minimums- og maksimumsvrdier , ogs vre realistiske og gennemfrlige .
Alts optimal milj- og forbrugerbeskyttelse uden at true konkurrenceevnen for vores europiske farveindustri og malerfaget , som er tt knyttet til industrien .
Men den model , som gr langt videre end Kommissionens forslag , og som gr ud p nsten eller helt at erstatte de farlige stoffer inden 2010 , truer arbejdspladser i hele Europa .
Det er en trussel for hele farvebranchen , isr for de sm og mellemstore virksomheder , og et voldsomt tilbageslag for vores europiske erhvervsomrde .
<P>
Af hensyn til beskyttelsen af brugernes og forbrugernes helbred m de flygtige organiske oplsningsmidler imidlertid ikke udskiftes med stoffer , som er sundhedsskadelige .
En sundhedsmssig belastning af forbrugerne med problematiske nye indholdsstoffer , f.eks. allergener eller langvarig belastning af indendrs rum med svrt flygtige forbindelser i maling skal under alle omstndigheder forhindres .
Milj- og forbrugerbeskyttelse m have hjeste prioritet .
Men det m ikke g ud over produkternes kvalitet og anvendelighed .
Hvis princippet om hurtig og fuldstndig erstatning virkelig blev frt igennem , s ville det betyde , at vi netop for farver og lak mtte acceptere alvorlige kvalitetsforringelser .
Jeg personligt vil imidlertid ikke byde hverken mig selv eller nogen anden i EU , at lakken p hoveddren skaller af lige s hurtigt som farverne p husmuren falmer .
Vi har brug for at reducere oplsningsmidlerne og de farlige stoffer i farver og lak , men det skal vre med et realistisk koncept .
Det er teknisk umuligt at snke andelen af flygtige organiske oplsningsmidler til under 300 g pr. liter inden 2007 og endnu mere inden 2010 , men det er teknisk muligt og fornuftigt at reducere disse stoffer til 400 g pr. liter inden 2007 og til en grnsevrdi p 300 g pr. liter inden 2010 .
<P>
Samtidig skal man ved hjlp af fornuftige maksimumsvrdier begrnse de bivirkninger , som indnding af farver og lak har forrsaget hos hndvrkere og gr det selv-folk .
Mlet med direktivet m vre , at vi ved hjlp af realistiske foranstaltninger p mellemlang sigt fr snket andelen af oplsningsmidler i emissionerne fra farver og lak i hele Europa .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for hans arbejde om direktivet om maling .
Det er et vigtigt miljdirektiv .
Oplsningsmidler er blandt hovedrsagerne til hullet i ozonlaget , og det har alvorlige konsekvenser , frst og fremmest for folkesundheden : luftvejssygdomme og vejrtrkningsproblemer kan tilskrives emissioner af flygtige organiske forbindelser .
Vegetationen og landbrugsafgrderne beskadiges ogs .
Det er rigtigt at faststte begrnsninger for oplsningsmidler , og disse begrnsninger skal efter min gruppes opfattelse strammes endnu mere .
Den undersgelse , som Kommissionen har foretaget , afslrer , at der vil vre store miljfordele ved at faststte mere ambitise grnsevrdier .
Derfor gr vores gruppe ind for lavere grnsevrdier i trd med Kommissionens undersgelse .
Vi er p ingen mde enige i ordfrerens og den tidligere talers synspunkt om , at en reduktion af oplsningsmidler ogs vil medfre et fald i kvaliteten .
Erfaringen i en rkke lande viser , at Europa stadig kan producere maling i smukke farver af god kvalitet med endog frre oplsningsmidler .
Njagtigt p grund af faststtelsen af grnsevrdier har industrien gennemget en periode med intensiv fornyelse , som vil fortstte i lang tid .
Det er min faste overbevisning , at fornyelse ogs er grundlaget for beskftigelse .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har dog ogs en principiel indsigelse .
Direktivet om maling indeholder ikke et eneste ord om " malersyndrom " , som om der ikke er mennesker , der arbejder med maling , og som om der ikke er malere , der str med en pensel i hnden dag ud og dag ind .
Malersyndrom er en sygdom , der angriber nervesystemet .
Udsttelse for oplsningsmidler kan have alvorlige konsekvenser , f.eks. hukommelsestab , koncentrationsvanskeligheder og demens .
Nogle lande har truffet foranstaltninger til beskyttelse af malere imod denne sygdom ved at tillade oplsningsmidler og fremme fornuftig brug af maling .
Disse foranstaltninger har givet gode resultater .
Ingen medlemsstater br berves denne mulighed , hverken nu eller i fremtiden .
Direktivet om maling er et harmoniseringsdirektiv , som uden tvivl vil vre til gavn for industrien , der nsker klare og utvetydige regler for det indre marked .
Harmoniseringen skal dog ikke vre p bekostning af sociale initiativer .
Direktivet vil medfre , at de medlemsstater , der nsker at flge deres nationale politikker , ikke lngere kan gre det , og det er helt uacceptabelt for min gruppe .
Vi har derfor stillet forslag til afhjlpning af dette problem .
Jeg vil understrege flgende : Hvis det indre marked betyder , at fagforeningerne mister retten og muligheden for at skabe bedre arbejdsbetingelser , vil min gruppe stemme imod .
<P>
Jeg m sige , at det er rimelig overraskende , at vi overhovedet skal drfte disse sprgsml her .
EU har i mange r vret forkmper for bredygtig udvikling .
Udgangspunktet for bredygtig udvikling er at forene konomiske , miljmssige og sociale aspekter .
Siden Johannesburg har hele verden vret enig om ndvendigheden af bredygtig udvikling og ndvendigheden af at hndtere denne udvikling i form af en hndgribelig politik .
Desvrre fr de sociale aspekter i denne frste - og bedste - mulighed for at samle konomi , sociale mlstninger og milj ikke nok opmrksomhed .
Jeg vil derfor opfordre ordfreren til endnu en gang at overveje den rkke ndringsforslag , der styrker de sociale aspekter af direktivet , og sttte disse ndringsforslag .
En rkke kolleger fra forskellige grupper er enige i , at dette direktiv om det indre marked er alt for ensidigt .
Den sociale fernis er alt for tynd til at give tilstrkkelig beskyttelse .
Der skal lgges langt mere vgt p arbejdsbetingelserne .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , trods kommissrens bemrkning tidligere i dag om hendes syn har jeg besluttet at st lidt lngere fremme i denne store sal , s jeg i det mindste kan se hende under forhandlingen i aften .
<P>
For to r siden godkendte vi direktivet om nationale emissionslofter og direktivet om luftens indhold af ozon , som jeg var ordfrer for .
Isr i frstnvnte direktiv var der tale om ambitise og juridisk bindende ml for mindskelse af forurening og forbedring af luftkvaliteten .
Nu skal vi tage stilling til et tiltag , der indebrer , at malerbranchen skal ndre sin produktionsmetode , hvilket vil bidrage til at n disse ml , i hvert fald med hensyn til mindskelse af flygtige organiske forbindelser - en af grundsubstanserne i ozonforurening .
<P>
Det er efter min mening - og jeg er enig med kommissren - helt afgjort et tiltag , som hovedsagelig br omhandle sprgsmlet om luftforurening frem for de sundhedsmssige problemer , der er forbundet med brugen af maling .
<P>
Malerbranchen , som overvejende nsker mere lempelige restriktioner p brugen af VOC end foreslet , og miljforkmpere , som nsker det modsatte , har via omfattende lobbyarbejde forsgt at pvirke parlamentsmedlemmerne .
Jeg er glad for at kunne sige , at vi i udvalget havde 110 afstemninger , og De Liberale Demokrater var p den vindende side i 103 af disse og ramte dermed balancen mellem de to alternative holdninger .
Hvad angr de modstridende ndringsforslag , har jeg som ren politiker generelt tillid til Kommissionens eksperter i luftkvalitet .
Jeg er , af efter sigende mere grnne medlemmer , blevet bebrejdet dette og ikke at vre tilstrkkelig ambitis , fordi jeg sttter de foreslede ml for grnsevrdierne i bilaget .
Jeg har arbejdet sammen med Kommissionens luftkvalitetseksperter p ozonomrdet , og jeg kan forsikre Parlamentet om , at de ikke var uambitise - snarere tvrtimod .
<P>
Efter nrmere overvejelser har jeg besluttet ikke at sttte ndringsforslaget om at hve det definerende kogepunkt for VOC til 280  C , men at holde fast i standarderne iflge miljmrket .
Forslag fra Kommissionen om ndringer eller en undtagelse , som giver mulighed for en fortsttelse af den forholdsvis effektive britiske B & Q-mrkningsordning eller lignende forslag hilses dog velkommen .
<P>
Endelig burde nogle af miljforkmperne i de ngo ' er , som har opfordret til helt at forbyde oplsningsmidler i maling i lbet af blot et par r , arbejde en kort periode i branchen for at f et mere nuanceret syn .
Rent miljmssigt nsker jeg hurtigt fremskridt , men det skal vre fremskridt med omtanke .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , flygtige organiske forbindelser , der medfrer ozonforurening , stammer fra kretjer , men frigives ogs ved maling af det udvendige trvrk p huse .
Det er positivt , at Europa-Kommissionen foreslr en revision af det eksisterende direktiv , der har til forml at begrnse luftforureningen .
Det er interessant , at tidsfristerne for opnelsen af standarderne er meget lange .
Det er der tilsyneladende konomiske argumenter for .
Det fremgik tydeligt under forberedelsen af det reviderede direktiv , at der var en interessekonflikt .
Fagforeningerne , isr European Federation of Building and Woodworkers , har erfaring med " malersyndrom " - sygdommen organisk psykosyndrom , der er forrsaget af oplsningsmidler , og som angriber centralnervesystemet .
I Nederlandene f.eks. et lille land - hvor brugen af flygtige organiske forbindelser har vret strkt begrnset ved lov siden 1. januar 2000 , lider et par tusinde arbejdere stadig af denne alvorlige sygdom , som de har pdraget sig tidligere .
Hvis der ikke opstr nye tilflde , vil det vre takket vre de lave grnsevrdier , som stter standarden p maksimalt 100 g oplsningsmiddel pr. liter maling for et stort antal produkter , samt obligatorisk erstatning med alternative produkter .
Der er bekymring om , at harmoniserede forskrifter p EU-plan , som ikke er s strenge som de forskrifter , der er gldende i Nederlandene , vil bidrage til et stigende antal ofre i Nederlandene .
<P>
Hvad skal forhindre os i at trffe beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-landene , der er lige s gode som i den medlemsstat , der har truffet de mest vidtrkkende sundhedsforanstaltninger , s man kan beskytte de mennesker , der arbejder med maling , i alle lande ?
En stramning af reglerne mder modstand fra de lande , der endnu ikke har truffet disse foranstaltninger til beskyttelse af sundheden , og isr fra den del af industrien , der producerer kemiske rvarer og maling .
Industriens strste bekymring er harmonisering og stabilitet .
Internationale selskaber nsker ikke at vre forpligtet til at trffe separate foranstaltninger for hver enkelt medlemsstat .
Efter deres opfattelse kontrolleres eller overholdes de eksisterende regler ikke , og det bruger de som argument for at afvise strengere regler .
Derudover nsker de , at de fastsatte standarder skal glde i mange r og ikke konstant strammes op .
Efter deres opfattelse vil anvendelsen af aggressive stoffer faktisk gavne miljet , idet malingen holder lngere og ikke skal pfres s ofte .
De henviser ogs til kontinuerlige forsikringer fra Kommissionen og embedsmndene om , at dette direktiv udelukkende vedrrer emissioner i miljet og ikke beskyttelsen af sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
I fortsttelse af mit bidrag til overvejelse af udvalget er der ogs to punkter , jeg gerne vil understrege over for plenarforsamlingen .
<P>
For det frste er jeg betnkelig ved opretholdelsen af nationale foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere , der er strengere end EU-standarderne , og for det andet er jeg betnkelig ved den forbedring af EU standarderne , der nu foresls .
I en rkke ndringsforslag foreslr jeg , at man i det mindste flger standarderne i Decopaint-rapporten .
Undersgelsen blev foretaget p opfordring af Europa-Kommissionen , men den blev desvrre ikke inkorporeret i forslagene .
Man kan stadig n at rette fejlen .
Derudover skal vi ikke vente til 2010 med at faststte lavere grnsevrdierne , men gre det s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg vil begynde med at takke Kommissionen for dette forslag til et direktiv om begrnsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske oplsningsmidler i maling og lak .
Det er et vldig godt forslag , som vil indebre en betydelig forbedring med hensyn til disse emissioner .
Vi hrte netop kommissr Wallstrm redegre for ndvendigheden af at forbedre luftkvaliteten .
Med bedre luft fr vi ogs et bedre milj , der igen giver bedre sundhed .
Sundhedsaspekterne kommer alts automatisk ind i billedet .
<P>
Jeg vil takke hr . Lisi for det grundlggende arbejde , han har gjort .
Ogs tak til kollegerne i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Vi havde en vldig god afstemning i udvalget , som har forbedret direktivforslaget .
Jeg er bl.a. glad for , at vi vedtog et ndringsforslag om , at maling og lak ikke m indeholde stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske .
Der er stillet hele 84 ndringsforslag i Parlamentet , og jeg ptager mig ansvaret for en del af dem .
Sammen med Erik Meijer fra GUE / NGL-Gruppen har jeg f.eks. stillet ndringsforslag 62-77 , som handler om grnsevrdier .
Vi mener , at Kommissionen har lagt sig p et alt for lavt niveau , nr det drejer sig om at n disse reduktionsml .
Iflge Decopaint-rapporten , som ogs Kommissionen henviser til , er der to alternativer .
Jeg spekulerer p , hvorfor Kommissionen har valgt at lgge sig p et hjere niveau end begge disse alternativer .
<P>
Mine ndringsforslag 79 og 81 bygger p den forudstning , at vi vil se en fortsat udvikling i retning af maling med lavere og lavere indhold af flygtige organiske forbindelser .
Derfor br man ogs revidere dette direktiv i 2008 med henblik p at snke grnsevrdierne yderligere .
<P>
Jeg vil endvidere nvne sprgsmlet om kogepunktet .
Jeg mener virkelig ikke , at de diskussioner , som industrien har frt i de seneste dage , tjener noget forml .
Vi mener , at den definition , som er baseret p et kogepunkt p 280  C - og som ogs klart anbefales i Decopaint-rapporten - br vre den gldende , eftersom den giver forbrugerne en njagtig definition .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , forslaget fra Europa-Kommissionen er baseret p den videnskabelige Decopaint-rapport , der blev udarbejdet p opfordring af Kommissionen efter langvarig og grundig forskning .
Jeg og mine kolleger var derfor rystede over , at Kommissionen stort set afviser konklusionerne i rapporten .
Uden nogen forklaring foresls nye og hjere grnsevrdier , der ikke er baseret p nogen forskning .
Hvad de er baseret p , kan jeg ikke afgre , men jeg vil gerne have en forklaring fra kommissr Wallstrm , for det er uacceptabelt , at Kommissionen fuldstndigt afviser konklusionerne i Decopaint rapporten .
Jeg har derfor indgivet ndringsforslag til afhjlpning af disse problemer og vil endvidere sttte andre ndringsforslag med samme forml .
<P>
Det handler trods alt om stoffer , der udgr en risiko , ikke blot for miljet , men ogs for folkesundheden .
Udsttelse for disse stoffer kan fre til hjerneskader og i sidste ende handicap .
Flere medlemsstater har derfor truffet retlige foranstaltninger til at mindske denne risiko .
Det er vigtigt , at denne beskyttelse fortstter , herunder i det nye direktiv .
Det nuvrende forslag fra Kommissionen tager ikke hjde for denne mulighed og br derfor ndres p dette punkt .
Det kan da ikke vre Kommissionens ml at faststte regler om drligere beskyttelse af arbejdstagerne end tidligere .
Det er uhyre vigtigt , at disse foranstaltninger stadig er tilladt nu og i fremtiden .
Jeg sttter derfor endvidere ndringsforslagene med dette forml .
<P>
Endelig vil jeg gerne tilfje , at dette dokument er yderligere bevis p , at miljet og folkesundheden er ulseligt forbundet , at det derfor er fornuftigt ogs at behandle begge emner i samme udvalg fremover .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans arbejde indtil videre .
Jeg er sikker p , at vi kan fortstte arbejdet og srge for , at vi ender med et godt resultat .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen - ja , jeg mener det faktisk !
Da vi frst kiggede p dette forslag , skulle vi tage hjde for , at det var resultatet af de oprindelige drftelser om kontrol af VOC-emissioner for flere r siden , da vi frste gang behandlede problemet om VOC-emissioner fra strre fabriksanlg , vrksteder , benzinstationer osv .
<P>
Da inds vi , at der var et alvorligt problem .
Vi kunne trffe foranstaltninger med henblik p kontrol af de store forureningskilder - og det gjorde vi .
Vi bad Kommissionen om forslag til lsning af de andre problemer , som vi havde identificeret p det tidspunkt , nemlig de hundredtusindvis af mindre forureningskilder forskellige steder i Unionen , som overvejende var forbundet med anvendelse af malerprodukter , men ogs mange andre ting .
Nogle gange var det sm lakeringsvrksteder , andre gange var det national anvendelse af maling eller alternative produkter andre steder .
Jeg vil gerne takke og lyknske Kommissionen .
Den har faktisk behandlet dette sprgsml , som vi bad den om .
Den har stillet et forslag , som er forholdsvis godt , ikke helt perfekt - ingen er fuldkommen - og den tager Parlamentets forslag alvorligt og flger det .
<P>
Kommissionen har ogs anerkendt , at forslaget om at mindske VOC-emissionerne vil have vigtige positive effekter p miljet .
Det vil reducere ozonen ved jordoverfladen .
Det vil betyde en reduktion i antallet af astmatilflde som flge af ozon ved jordoverfladen .
Det vil mindske delggelsen af planter .
Det vil reducere andre negative miljeffekter .
Det har ikke vret nemt at n frem til dette forslag .
Forlbet har afslret en lang rkke tekniske sprgsml , som vi ikke havde forudset til at begynde med .
Vi takker Kommissionen for dens hndtering af disse lidt uventede komplekse sprgsml .
<P>
Hr . Davies har allerede nvnt , at der er visse tekniske sprgsml , som vi stadig mangler at hndtere .
Vi kan f.eks. ikke ignorere nogle af de sprgsml , som stadig ikke er frdigbehandlet .
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at acceptere mine kollegers ndringsforslag om sundhed p arbejdspladsen og effekten p arbejdstagernes sundhed .
Dette er et omrde , som vi ikke kan ignorere .
Vi er ndt til at komme videre .
<P>
Vi br ogs nvne , at det er vigtigt at bevare en vis grad af valgfrihed og konkurrence p markedet af hensyn til forbrugerne .
Vi br derfor fortsat opretholde de samme tekniske kriterier for al maling og ikke p uretfrdig vis tilgodese vandbaseret maling .
Lad forbrugerne trffe valget .
Lad markedet forblive frit .
Lad os fremme konkurrence .
Lad os holde fast i de mrkningskriterier , vi allerede har .
<P>
Endelig er vi ndt til at anerkende vanskelighederne ved at anvende disse nye forslag i alle tilflde i forbindelse med den brede vifte af muligheder i EU .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om grundigt at overveje visse af de undtagelser , som vi har kigget p : sm mngder af maling fremstillet ved traditionelle metoder , ofte til traditionelt brug , uanset om det er til gamle biler eller til bygninger .
Der findes mange gamle bygninger i Storbritannien .
Vi har mske for mange gamle bygninger , som i visse tilflde krver en gammeldags specialmaling for at kunne vedligeholdes .
<P>
Jeg beder Dem om at vise respekt , ikke blot for det milj , vi lever i nu , ikke kun for folkesundheden , men ogs for det gamle milj , det bebyggelsesmilj , som vi forsger at bevare .
Det vil ikke skade ogs at acceptere ndringsforslagene vedrrende disse sprgsml og dermed give os et afrundet forslag , som vi alle kan vre stolte af , og som vi eventuelt kunne n til enighed om under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=315 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , for det frste skulle jeg have begyndt med at takke hr . Lisi for arbejdet som ordfrer for dette vigtige forslag .
Jeg gr det nu og hber , at han tilgiver , at jeg ikke gjorde det tidligere .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om forslagets forml og omfang .
En rkke ndringsforslag vedtaget af Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er begrundet i bekymring om at sikre arbejdstageres sundhed .
Nogle af ndringsforslagene - 10 , 16 og 26 - har til forml at understrege , at det nuvrende forslag ikke begrnser eller berrer foranstaltninger p nationalt plan eller fllesskabsplan , der er truffet for at beskytte arbejdstageres sundhed mod udsttelse for oplsningsmidler i maling og lak .
<P>
Kommissionen er enig i det princip , der ligger til grund for disse ndringsforslag .
Foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstageres sundhed ligger uden for dette forslags forml og omfang , og forslaget berrer derfor p ingen mde sdanne foranstaltninger .
Kommissionen er ogs enig i , at det kan vre nyttigt at prcisere og understrege dette punkt direkte i en af forslagets afsnit .
Men og prcis derfor kan Kommissionen ikke g med til at medtage en rkke ndringsforslag , som direkte eller indirekte har til forml at forbedre beskyttelsen af arbejdstageres og forbrugeres sundhed mod udsttelse for oplsningsmidler i den maling og andre produkter , der er omfattet af forslagene - ndringsforslag 17 , 20 og 23 .
Kommissionen er af den opfattelse , at disse ndringsforslag i stedet for at mindske risikoen for menneskers sundhed utilsigtet kan tjene til at skabe forvirring om forslagets omfang .
<P>
En rkke ndringsforslag , som udvalget har vedtaget - ndringsforslag 11 , 13 , 14 , 32 , 33 og 34 - indeholder nyttige tekniske prciseringer , som Kommissionen i strre eller mindre udstrkning kan g med til .
Lad mig som et eksempel nvne forslaget om , at den del af flygtige organiske forbindelser ( VOC ) i malingen , der reagerer og danner laget p den malede overflade , ikke br medtages i vurderingen af overholdelse af grnsevrdien for VOC-indhold .
Det er ndringsforslag 11 .
Det giver mening fra et miljmssigt synspunkt , da det er den del af VOC , der fordamper i luften , vi nsker at reducere .
Der er imidlertid et praktisk problem : Vi har i jeblikket ingen anerkendt standard eller metode til beregning af vgtningen af de VOC , der forbliver bundet i laget .
En sdan standard skal udarbejdes for at gre denne reduktion mulig .
<P>
Kommissionen finder det desuden rimeligt at acceptere , at medlemsstaterne under strengt tilsyn og i begrnsede mngder kan tillade undtagelser med hensyn til srlige typer af maling , som det blev nvnt , til restaurering og vedligeholdelse af veteranbiler og historiske bygninger .
Det drejer sig om ndringsforslag 6 , 19 og 22 .
<P>
Alt i alt kan Kommissionen i strre eller mindre udstrkning g ind for 20 af de 83 ndringsforslag , der fremlgges til afstemning p plenarmdet i morgen .
De fleste af de resterende 63 ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan g ind for , er temmelig tekniske .
<P>
Jeg vil gerne blot komme med nogle f kommentarer til disse ndringsforslag og vores begrundelse for at afvise dem .
Fire ndringsforslag - 5 , 27 , 81 og 83 - har til forml at forpligte Kommissionen til at fremlgge strammere grnsevrdier og / eller udvide omrdet for de nuvrende vrdier p et senere tidspunkt .
Helt bortset fra det principielle sprgsml vedrrende Kommissionens initiativret er vi helt overbevist om , at det vil vre uklogt at gtte p , hvad vi br gre om fire eller fem r for at forbedre luftens kvalitet .
Nr vi har resultaterne fra programmet Ren Luft i Europa om nogle r , vil vi vre meget bedre i stand til at vurdere om , hvor og hvilken handling der er ndvendig for at forbedre luftens kvalitet p en videnskabelig og konomisk berettiget mde .
<P>
I ndringsforslag 12 foresls en udvidelse af direktivets omrde ved at medtage VOC med et kogepunkt - som flere medlemmer har nvnt - op til 280  C i stedet for 250  C , som Kommissionen har foreslet .
Det kan Kommissionen ikke g ind for .
For det frste fordi organiske forbindelser med et kogepunkt p over 250  C har meget lav flygtighed . Det tager adskillige dage , fr de trrer , og muligheden for , at der dannes ozon , er meget begrnset .
De er med andre ord af ringe miljmssig betydning .
For det andet fordi 250  C er det kogepunkt , der er valgt til at definere VOC i EU ' s miljmrkningsordning .
Det ville vre bde inkonsekvent og underligt at vlge en strammere definition i dette forslag .
<P>
Hr . Davies , B & Q / Kingfisher kan fortstte deres mrkningsordning .
<P>
Ikke mindre end 36 ndringsforslag - 36-53 , 55-57 , 59-63 , 65 og 67-77 - har til forml at ndre de grnsevrdier , som Kommissionen har foreslet .
Kommissionen er klar over , at der har vret stor lobbyaktivitet , bde fra branchens side og fra miljorganisationernes side , med henblik p enten at lempe eller stramme Kommissionens forslag til grnsevrdier .
Indtil videre er Kommissionen imidlertid ikke blevet prsenteret for overbevisende dokumentation for , at forslagets vrdier ikke er velafbalancerede , konomisk berettigede og teknisk opnelige inden for de foreslede frister .
Kommissionen er derfor i jeblikket af den opfattelse , at den br st fast p de foreslede grnsevrdier , procedurer og frister .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Mange tak for Deres forklaring , fru kommissr .
Der var dog n ting , jeg ikke forstod .
De talte om ndringsforslag 11 og 13 , som begge kan accepteres efter Deres opfattelse .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , modsiger ndringsforslag 11 og ndringsforslag 13 hinanden .
I henhold til det ene ndringsforslag er det muligt at omfatte fortyndinger i definitionen af oplsningsmidler , og i ndringsforslag 11 udelukkes netop dette .
Kan De forklare mig det endnu en gang ?
Det er et forholdsvis teknisk sprgsml , men det er i den sidste ende vigtigt i relation til afstemningen .
<SPEAKER ID=317 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , mens kommissren noterer sig dette sprgsml , vil jeg gerne sige , at jeg er enig i det , som fru Corbey sagde .
Dette er lige prcis formlet med det forslag , der str p den stemmeliste , som ordfreren har foreslet . ndringsforslag 11 og ndringsforslag 13 er nemlig i strid med hinanden .
Jeg vil dog gre fru Corbey opmrksom p , at der er tale om en fejl , som vores udvalg har beget .
Derfor opfordrer jeg Parlamentet til at sttte og vedtage ndringsforslag 11 og til derimod at stemme imod ndringsforslag 13 , s vi netop fr en definition af " fortynder " , som er i trd med resten af lovgivningen .
<SPEAKER ID=318 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , vi forsger blot at finde ud af , om vi har lavet fejl i fortolkningen af de to ndringsforslag .
Vi er i princippet indforstet med dem begge , og s vidt vi forstr , er de ikke i modstrid med hinanden , men vi er i frd med at se nrmere p teksten .
Mske kan De give os en bedre forklaring p , hvordan De fortolker dem , s de er i modstrid med hinanden .
Vi mener , at de har samme indhold , og Kommissionen gr i princippet ind for dem .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden.">
Jeg synes ikke , at vi skal starte en forhandling igen , s jeg foreslr , at vi fortstter med vores arbejde .
I mellemtiden kan Deres tjenestegrene forsge at opklare sprgsmlet , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0275 / 2003 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om interimsrapport om fremskridtene i EU ' s bidrag til WSSD-gennemfrelsesplanen .
<SPEAKER ID=322 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , fru Jacksons mundtlige foresprgsel og beslutningsforslaget i Parlamentet i dag om samme emne kommer p det rigtige tidspunkt .
Et r efter at vi kom hjem fra Johannesburg , skal vi holde tempoet oppe og fastholde politisk lederskab i EU ved at holde de lfter , vi gav i Johannesburg .
<P>
Jeg vil omtale de specifikke punkter i fru Jacksons mundtlige foresprgsel , fr jeg benytter lejligheden til at tilfje nogle f mere generelle punkter til opflgningen p mdet i Johannesburg .
<P>
Lad mig begynde med det sidste emne i fru Jacksons foresprgsel , nemlig Kommissionens rolle med at sikre , at bredygtig udvikling bliver en vsentlig og regelmssig del af de fremtidige forrstopmder .
Jeg har tre kommentarer som svar p denne del af foresprgslen .
Ved for det frste at fje en ekstern dimension til Gteborg-strategien betyder Det Europiske Rds beslutninger , at EU ' s strategi for bredygtig udvikling er hoveddrivkraften i gennemfrelsen af forpligtelserne fra topmdet i Johannesburg .
I overensstemmelse hermed har Kommissionen til hensigt at fortstte opflgningen p verdenstopmdet i dens rlige oversigtsrapporter som forberedelse til Det Europiske Rds forrsmde .
<P>
For det andet har Kommissionen ogs forpligtet sig til en samlet gennemgang af strategien for bredygtig udvikling , som skal vre klar , nr den nye Kommission tiltrder .
Gennemgangen , der omfatter perioden frem til 2009 , vil ge integrationen af gennemfrelsesplanen fra verdenstopmdet i den reviderede strategi .
<P>
For det tredje forbereder Kommissionen nu et statusdokument om topmdeopflgningen , som vil blive fremlagt ved udgangen af 2003 , og som muligvis indeholder forslag til yderligere tiltag .
<P>
Vi nsker , at Parlamentet bliver mere engageret i drftelsen af gennemfrelsen af forpligtelserne fra verdenstopmdet .
<P>
Jeg vil nu vende tilbage til frste del af den mundtlige foresprgsel , der isr omhandler initiativerne p omrdet vand og energi .
I status for topmdeopflgningen planlgger Kommissionen at fremlgge en detaljeret rapport om begge initiativer for Parlamentet og Rdet .
Vand for liv-initiativet har til forml at give dem , der har mest brug for det , kloakering og vand .
I jeblikket dr 2,2 milliarder mennesker af vandbrne sygdomme hvert r , et tal , der er uacceptabelt .
EU ' s initiativ fokuserer p Afrika , men vil ogs omfatte andre regioner .
Et ministermde i Addis Ababa i december 2003 kan vre med til at udvikle ejerskab mellem alle afrikanske interessenter .
Kommissionen har fremlagt et ambitist forslag om at allokere 1 milliard euro fra Den Europiske Udviklingsfond til oprettelsen af en EU-vandfond .
Pengene er allerede reserveret i budgettet , men Rdet har indtil videre vret tilbageholdende med at frigive ressourcerne .
<P>
EU ' s energiinitiativ til bekmpelse af fattigdom og sikring af en bredygtig udvikling drejer sig om sprgsmlet om adgang til bredygtige energiforsyninger til overkommelige priser .
Nsten 30 udviklingslande p tre kontinenter har sluttet sig til initiativet .
For at fremme initiativet i Afrika er Kommissionen sponsor for en vigtig energikonference , der vil blive afholdt i Nairobi den 20. og 21. november 2003 .
Som i tilfldet med vand er ejerskab og opmrksomhed i modtagerlandene afgrende for at gre fremskridt .
<P>
Stadig med hensyn til energi lancerede EU ogs koalitionen for vedvarende energi i Johannesburg .
Kommissionen er get ind p at vre vrt for koalitionens sekretariat .
Vi vil i de kommende mneder arbejde ihrdigt p at sikre , at koalitionen er fuldt konsolideret , inden verdenskonferencen om vedvarende energi afholdes i Tyskland i 2004 .
<P>
Vedrrende den sidste del af den mundtlige foresprgsel , som omhandler styrket styring med henblik p bredygtig udvikling , er det klart et vigtigt krav i forbindelse med fremskridtet af verdenstopmdegennemfrelsen .
I den henseende har Det Europiske Rd understreget behovet for at forstrke UNEP og overveje den institutionelle opgradering ved at oprette et miljagentur i FN-regi .
Det er en vigtig mlstning , og vores samarbejde med UNEP skal udbygges straks .
<P>
P kort sigt skal vi udvide UNEP ' s rolle i forbindelse med verdenstopmdegennemfrelsen .
Resultaterne fra det globale ministerielle miljforum i februar 2003 kan vre med til at opn dette ml .
Resultatet var meget positivt med hensyn til kemikalier med en beslutning om strategiske rammer for international forvaltning af kemikalier , der faststter en proces , som skal munde ud i en regeringskonference i 2006 .
UNEP blev ogs bedt om at spille en aktiv rolle i gennemfrelsen af den 10-rige ramme af programmer for bredygtigt forbrug og bredygtig produktion , som blev aftalt i Johannesburg .
<P>
Det globale ministerielle miljforum mdes igen i Korea i marts 2004 .
Vand , kloakering og bebyggelser - de tre emner p Kommissionen for Bredygtig Udviklings dagsorden for 2004 og 2005 - vil vre de vsentligste diskussionsemner .
Uanset dette er det ogs ndvendigt at tage nogle af de udestende emner med hensyn til international miljstyring op , herunder f.eks. finansiering af UNEP , styrkelsen af dets videnskabelige grundlag og dets rolle i hndhvelsen af internationale miljaftaler .
<P>
Jeg vil nu kommentere nogle af de strre perspektiver , der har tilknytning til verdentopmdegennemfrelsen , og som afspejles i beslutningsforslaget .
For et r siden var jeg i Parlamentet , og jeg fortalte Dem , at EU kunne vre stolt af den lederrolle , det spillede p topmdet i Johannesburg .
Jeg fortalte Dem ogs , at vores slogan for topmdet fortsat ville lede os gennem gennemfrelsesfasen : " From Words to Deeds " .
Min vurdering er , at der arbejdes p at gennemfre vores forpligtelser inden for den konomiske , sociale og miljmssige dimension af bredygtig udvikling bde internt og eksternt , men begivenheder og senest de fejlslagne handelsforhandlinger i Cancn viser omfanget af de udfordringer , vi stadig str over for .
<P>
I marts 2003 fastsatte Det Europiske Rd et st prioriteter for gennemfrelse af strategien for bredygtig udvikling og resultaterne fra Johannesburg .
verst p listen over prioriteter er overensstemmelse mellem eksterne forpligtelser og interne politikker .
Reformen af den flles landbrugspolitik og fiskeripolitikken er et skridt i den rigtige retning .
Men der er brug for yderligere bestrbelser p disse og andre omrder , f.eks. energi og transport .
Vores trovrdighed er p spil , hvis ikke-bredygtige tendenser fastholdes , eller hvis vores politikker har en skadelig indvirkning uden for EU , isr p de fattigste landes udviklingsmuligheder .
<P>
Hvad angr bredygtigt forbrug og bredygtig produktion , har EU spillet en ledende rolle ved at fremme en bred vifte af politikker og vrktjer , f.eks. integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening , miljledelse og miljrevision , komrkning samt sektorbestemte instrumenter p ngleomrder som energi og landbrug .
Men det skulle ikke vre ndvendigt at opfinde hjulet igen . Vi vurderer de tiltag og instrumenter , der indtil videre er gennemfrt , og identificerer mangler .
Vi arbejder ogs med medlemsstaterne for at kunne fremlgge en samlet vurdering ved udgangen af 2003 .
<P>
Fattigdomsbekmpelse har vret og vil fortsat vre i centrum for vores forpligtelser fra verdenstopmdet , og det samme vil udviklingsdimensionen .
Det er et afgrende sprgsml i arbejdet p at opn alle internationalt aftalte udviklingsml .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om finansiering af udviklingen er Kommissionen af medlemsstaterne blevet bedt om nje at overvge de forpligtelser , der blev indget fr Monterrey-konferencen .
Der er brug for fortsatte bestrbelser p at fastholde vores forpligtelser p baggrund af trg konomisk vkst og finanspolitiske spareforanstaltninger .
<P>
Til slut vil jeg gerne bifalde Parlamentets sttte til bestrbelserne p at stte EU i front , nr det glder gennemfrelse .
For to uger siden vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om vores samarbejde med FN med titlen " et argument for multilateralt samarbejde " .
Heri anfrte vi , at EU skal tage teten med en beslutsom holdning i forhandlingerne om og gennemfrelsen af vigtige initiativer p omrderne bredygtig udvikling , fattigdomsbekmpelse og international sikkerhed .
Vi opfordrede desuden FN til selv njere at basere sig p benchmarking og klare mlstninger i opflgningen af store konferencer , f.eks. verdenstopmdet .
Jeg er overbevist om , at jeg kan regne med Parlamentets fortsatte sttte i fortsttelsen af disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil ogs jeg rette en tak til Margot Wallstrm .
Jeg kender godt hendes engagement i disse sprgsml , og hendes information om det , som er sket efter mdet i Johannesburg , var velkommen .
<P>
Jeg vil ogs takke hr. de Roo for et godt forslag til beslutning , som vi skal stemme om i morgen .
<P>
Vi havde alle , eller i hvert fald mange af os , hje forventninger til Johannesburg , men resultatet blev langt fra det , vi hbede .
Jeg tror , at vanskelighederne i nogen grad skyldes , at arbejdet for bredygtig udvikling p sin vis gr stik imod den mde , vi plejer at arbejde p .
I denne forbindelse krves , at man arbejder horisontalt , det vil sige , at mlet om konomisk vkst integreres med mlene om social udvikling samt effektiv beskyttelse og ansvarlig forvaltning af det fysiske milj .
<P>
Denne integration er svr af mange rsager .
Vi har for det frste ikke et uddannelsessystem , der letter forstelsen af disse horisontale sammenhnge .
Tvrtimod er de fleste af os uddannet inden for vertikale omrder .
P samme mde er der barrierer inden for forskerverdenen .
Alle taler om samarbejde p tvrs af disciplingrnserne , men de allerfleste forskere er specialister p snvre omrder .
F har overblik , og f har en fornemmelse for systemer og helhed .
Vores mde at organisere os p i de forskellige dele af samfundet er ogs vertikalt eller sektorinddelt .
Vi kan tage Parlamentet som eksempel - vi burde have et udvalg for bredygtig udvikling , men i stedet er vi sektorinddelt .
<P>
Endvidere er der et problem i hele den konomiske model .
Den er meget kortsigtet og formr ikke at indfange udviklingens langsigtede aspekter , heller ikke de kvalitative aspekter .
Vi mler stadig alting i forhold til bruttonationalproduktet , det vil sige den samlede produktion af varer og tjenesteydelser .
Hvordan denne produktion , eller for den sags skyld forbruget , pvirker miljet eller den sociale udvikling , fremgr ikke tydeligt .
Misforst mig ikke , jeg tror p ingen mde , at vi kan lse disse problemer ved negativ vkst eller ved lavere forbrug , nr pointen er , at vi skal fokusere meget mere p vkstens form , indhold og kvalitet og ikke bare p dens kvantitet .
Margot Wallstrm , jeg tror , at dette er en stor udfordring , ikke mindst for Kommissionen .
<P>
EU spiller en central rolle i arbejdet for bredygtig udvikling , ikke mindst i dag , hvor vi mder en halvlunken holdning hos regeringen i Washington .
Vores ansvar p dette omrde har konsekvenser , bde for vores interne politik og for samarbejdet med de fattige lande .
Hvad angr vores egen politik , er vi ndt til at tilpasse det konomiske regelvrk , s det giver tilstrkkelige positive incitamenter til en langt mere effektiv energi- og materialehndtering .
Desuden er vi ndt til gradvis at holde op med at anvende stoffer , som er giftige i lang tid .
Lad mig give et konkret eksempel .
Nr det glder energiforsyningen , som er central i forbindelse med Lissabon-processen , burde vi kunne blive enige om et ambitist ml for en mindskelse af energiintensiteten i vores konomier eller , om vi vil , en stigning i energieffektiviteten , f.eks. med 2,5-3 % om ret .
Dette er fuldt ud muligt rent teknisk , men den politiske vilje mangler .
<P>
Hvad angr vores relationer med de fattige lande , har kommissr Wallstrm allerede peget p vandinitiativet og energiinitiativet .
Jeg hber bare , at dette sprgsml om vandforsyningen , den milliard euro , som er afsat , bliver lst inden lnge .
En mde at lse det p er faktisk at lade Den Europiske Udviklingsfond indg i det almindelige budget , noget , som vi fra Parlamentets side hele tiden har krvet .
<P>
Nr det glder energisprgsmlet , er jeg desvrre noget pessimistisk .
Det stillede forslag er meget godt , men der er ikke afsat ekstra penge .
Det krver virkelig , at man prioriterer energiforsyningen og en fornuftig indsats p det omrde , ikke bare fra Kommissionens side , men ogs fra modtagerlandenes , hvilket absolut ikke er nogen selvflge .
Jeg vil gerne opfordre Margot Wallstrm til at prve at frigre godt med ekstra penge og remrke dem til dette omrde .
<P>
I det beslutningsforslag , som vi skal stemme om i morgen , er der krav og nsker om en lbende rapportering om fremskridt fra Kommissionens side .
Margot Wallstrm har ogs kommenteret dette , hvilket er udmrket .
Jeg hber bare , at der i rapporteringen vil blive lagt meget stor vgt p lige prcis indsatsen i udviklingslandene .
P det omrde savner vi i dag en rapportering , der er vrd at nvne .
Vi savner klare ml og klare indikatorer .
Den diskussion , vi frer om vores bistand og om , hvor effektiv vores indsats er p dette omrde , er derfor meget generel .
Jeg tror , at Kommissionen som helhed er ndt til at forpligte sig til at udvikle bde kvantitative ml og indikatorer , som gr , at vi fr en rapportering , der er vrd at nvne .
<P>
Til slut vil jeg ligesom Margot Wallstrm naturligvis fokusere p fattigdomssprgsmlene .
Vi behver mere bistand , men ogs bedre bistand .
Det krver som sagt reformer i handelssystemet .
Set fra det synspunkt er det , som skete i Cancn , naturligvis meget uheldigt .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der er get et r siden verdensmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg .
I vores beslutning , som min gruppe sttter uden forbehold , understreger vi , at der er behov for initiativer til at gennemfre programmet fra Johannesburg .
Det er ikke en id , vi lige har fet .
Det vidste vi allerede i Johannesburg , hvor mange af os var skuffede over resultaterne , fordi de ikke kom p hjde med EU ' s krav .
Men der er en chance for i det mindste fremover at rette lidt op p det , hvis vi kan n mange af de ml , som vi satte os i Johannesburg , og hvis vi kan opn virkelig markante fremskridt p nogle omrder .
<P>
Jeg indrmmer , at vi i jeblikket ikke har de bedste betingelser med hensyn til vores krav , nemlig at EU ogs fremover skal indtage en frerposition i sprgsml om bredygtig udvikling .
Jeg behver bare at tnke p de lange diskussioner om kemikaliepolitikken og om andre vigtige omrder .
Jeg ved ogs , at det ikke er Kommissionen , der trder p bremsen , men at det i hj grad ogs er medlemsstaterne .
Men heller ikke det nuvrende formandskab , hvis reprsentanter i Miljudvalget for nogle uger siden leverede et meget srgeligt billede , ogs i forbindelse med sprgsmlet om bredygtig udvikling , er den bedste reklame , nr vi taler om dette emne for tiden .
<P>
Jeg var rystet over at opdage , at formandskabet benbart endnu ikke har fattet eller ikke vil fatte princippet om et flles ansvar for de udviklede og de ikke-udviklede lande , men ogs et ansvar af forskellig strrelse , det vil sige , at vi forurener , at vi m ptage os et strre ansvar .
<P>
Kommissren har allerede nvnt nogle af de punkter , jeg ville tage op .
Hun informerede os om vandinitiativet og om energiinitiativet .
Jeg glder mig allerede til de mere udfrlige rapporter om disse initiativer , for netop deltagerne i den parlamentariske delegation er meget bange for , at det drejer sig om for store projekter , eller at den vedvarende energi vil komme til kort i forbindelse med energiinitiativet , og at de traditionelle energiformer vil f for stor sttte .
<P>
Jeg hber , at vi kan regne med et forslag fra Kommissionen om kemikaliepolitikken inden for kort tid .
Et af mlene fra Johannesburg er jo at udvirke en ndring af trenden for farlige kemikalier inden 2020 .
Jeg tror ogs , at problematikken med kemikaliepolitikken viser , at Kommissionen for Bredygtig Udvikling ikke vil hjlpe os ud af kniben .
Det er nogle meget detaljerede diskussioner , og vi m arbejde os igennem emne for emne og holde os ndvendigheden af en bredygtig udvikling for je for alle emner , ogs kemikaliepolitikken .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om emnet kloakering , og jeg undskylder over for kommissren , at jeg ikke p forhnd har meddelt hende , hvilke sprgsml jeg vil stille .
Jeg vil vre yderst taknemmelig , hvis hun vil prve at se bort fra de forberedte bemrkninger og kommentere disse emner .
<P>
P topmdet i Johannesburg lykkedes det hende p EU ' s vegne at sikre en aftale om ambitise ml for at forbedre kloakeringsforholdene for milliarder af mennesker inden for et forholdsvis kort tidsrum .
Det frste r er get , og der har vret masser af snak og rigeligt papir , men hvis mlene skal ns , er det ndvendigt med hundredvis af brnde , tusinder af septiktanke , titusindvis af rr , der lgges hver eneste mned .
P et mde i Parlamentet tidligere i dag mindede kommissren medlemmerne om , at 1 milliard euro er afsat til at pbegynde projekter , og hun oplyste os om , at Rdet har blokeret for anvendelsen af disse penge .
<P>
Fru kommissr , kan De fortlle Parlamentet , om Kommissionen har fremlagt specifikke forslag til anvendelsen af nogle af pengene p projekter til forbedring af kloakeringsforholdene i udviklingslandene ?
Har Rdet godkendt udgifter overhovedet , eller er der blokeret for alt ?
Er dette afslag p at frigive midler generelt , har det helt og holdent vret efter aftale med Rdet , eller har der vret nogle medlemsstater , der har vret medvirkende til at sikre denne blokering af udgifter ?
<P>
Endelig , fru kommissr , hvis det er tilfldet , hvordan har De det s personligt med den mde , hvorp Rdet ser ud til at svigte de forpligtelser , som EU indgik p et topmde , hvor - og det er vi stolte af - vi spillede en ledende rolle ?
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er get et r siden Johannesburg og 11 r siden Rio de Janeiro .
Jeg var der .
I Rio oplevede vi et gennembrud inden for miljet .
Konventionen om klimandringer og konventionen om biologisk diversitet blev undertegnet .
Desvrre blev der ikke opnet enighed i Rio om skovene .
Udviklingslandene blev affejet med et fornyet lfte om at ge midlerne til udviklingshjlpen til 0,7 % , men 10 r efter i Johannesburg var det modsatte tilfldet - der blev endda tildelt endnu mindre udviklingshjlp .
Topmdet i Johannesburg handlede helt korrekt mere om problemerne med fattigdom end om miljet .
Hver dag er der 25.000 brn , der dr i vores verden .
Heldigvis var topmdet i Johannesburg ikke en fiasko som mdet i Cancn for en uge siden .
<P>
Hr . Davies har allerede nvnt , at den praktiske gennemfrelse lader meget tilbage at nske , isr med hensyn til europiske initiativer vedrrende vand og energi .
Imidlertid oplevede man dog for frste gang et gennembrud p energiomrdet .
Man vil nu mlrettet forsge at fremme en ny vedvarende energi , og det er positivt .
<P>
EU skal arbejde p at opn det p verdensplan , som EU opnr internt - langsomt og slidsomt - i Lissabon-processen .
Der skal ske fremskridt med de konomiske , sociale og miljmssige forhold samtidig .
Der skal ske forbedringer p samme tid .
Vi har endnu ikke net det punkt p verdensplan .
Vores motto i Gruppen De Grnne er imidlertid dette : handel , sttte og faste aftaler p samme tid .
Vi nsker mere retfrdig handel , men det lykkedes desvrre ikke i Cancn .
Der skal ogs gives mere sttte til rent vand , sanitre forhold og vedvarende energikilder til de mere end 1 milliard borgere i vores verden , der m leve uden .
Der er ogs behov for nye miljaftaler , isr inden for bredygtig skovforvaltning .
Det m vi ikke glemme .
Vejen er lang , men den blde metode vil triumfere .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , da vi drftede resultaterne af topmdet i Johannesburg sidste r , afsluttede jeg mit indlg med at kritisere Parlamentets optimisme over resultaterne af FN ' s verdenstopmde om bredygtig udvikling . Jeg stillede mig selv sprgsmlet om , hvorvidt mine brnebrn vil vre lige s optimistiske om 20 r .
Endvidere sagde jeg den gang , at opfyldelsen af mlstningerne skulle bidrage til den nskvrdige bredygtige udvikling .
<P>
Jeg opfatter bredygtig udvikling som inkarnationen af den opgave , som Gud har givet menneskeheden med henblik p at passe p jorden .
Det er meget vigtigt at sikre en balance mellem sociale , konomiske og miljmssige elementer .
Derudover skal vi forsge at opn denne balance , ikke blot for de udviklede landene , men ogs for udviklingslandene .
Desvrre blev der ikke fokuseret nok p denne balance p topmdet i Johannesburg , idet der ikke var lagt nok vgt p de sociale og miljmssige elementer .
<P>
Et r efter Johannesburg er der allerede grund til bekymring omkring planen for gennemfrelse .
Det vil vre naturligvis vre positivt , hvis EU kan tage flere initiativer i denne sammenhng .
Det er naturligvis positivt , at vi koncentrerer os om ikrafttrdelsen af Kyoto-protokollen , men der er behov for mere .
Mlstningerne for drikkevand og sanitet , kemikalier , fiskebestande og bekmpelse af fattigdom , sult og brneddelighed skal efterflges af hndgribelige aktioner og politikker .
Jeg er endvidere meget nysgerrig efter at hre , hvad Europa-Kommissionen har gjort i lbet af det seneste r for at indfre en handelspolitik , der ikke er en hindring for udviklingen af de fattige lande eller miljet .
Vi skal passe p ikke at bede om for meget p n gang eller at gre noget , der kun indirekte er forbundet med bredygtig udvikling .
Fremme af lige muligheder for mnd og kvinder er et eksempel p dette .
Det er ikke altid klogt at involvere sig , som EU har gjort , i strkt kulturelle forhold .
Men nr det drejer sig om menneskerettigheder , er det naturligvis noget ganske andet , men disse forhold hrer ikke ind under bredygtig udvikling .
<P>
Jeg er endvidere bekymret over EU ' s fremgangsmde i bekmpelsen af aids .
Jeg er overbevist om , at troskab i et gteskab er langt bedre end alle former for svangerskabsforebyggende midler .
Praktisk erfaring viser , at kampagner , der involverer svangerskabsforebyggende midler , ikke er lige s effektive .
Oplysningskampagner som de kampagner , der finder sted i Uganda , er langt mere effektive .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , bredygtig udvikling er et fremragende koncept .
Kombinationen af de konomiske aspekter , miljet og den sociale dimension er en strk id .
Det er de tre hjrnestene i en bedre verden .
Bredygtig udvikling har udviklet sig gennem tiden .
Indledningsvis var det hovedsageligt forbundet med miljet og havde et yderligere sociokonomisk aspekt .
Nu synes miljet at have lavere prioritet p internationale konferencer , og prioriteten ligger i stedet p bekmpelse af fattigdom .
Med hensyn til Rio var der stadig tale om en miljkonference , men i Johannesburg blev der lagt vgt p alt : vand , aids , uddannelse , energi , fattigdom , malaria og milj .
Det gr det vanskeligt at gennemfre bredygtig udvikling : for med alle de problemer , vi forsger at lse , skal vi forst , at vi ikke kan gre alt p n gang .
Jeg mener endvidere , at det er noget upolitisk at komme med s mange nsker samtidig uden at trffe nogle valg .
For at gre bredygtig udvikling lidt mere specifik har jeg to forslag .
<P>
For det frste br alle EU ' s politikker underkastes en " Johannesburg-kontrol " .
Det forekommer mig at vre en god id at undersge alle vores lovgivninger og politikker i forhold til bredygtig udvikling : hovedsagelig politikker med tydelige eksterne virkninger , men ogs mere interne forhold som f.eks. direktivet om maling .
Et eksempel er klimapolitikken .
Vores fokus ligger oftest p miljaspekterne og de konomiske omkostninger , hvorimod det sociale aspekt - fokus p sociale uligheder - indtil nu har vret nedprioriteret .
Et andet eksempel er lovgivningen om lgemidler .
Vi er mest fokuseret p vores industri , de europiske virksomheders konkurrenceevne , og vores egen folkesundhed , og vi fokuserer ikke p resten af verden .
Sdan behver det ikke at vre .
En Johannesburg-kontrol vil straks kaste lys over de miljmssige aspekter i forbindelse med lgemidler .
Parlamentet gjorde med dossieret om emballage sit bedste for at omfatte eksporten til udviklingslandene ved hjlp af en forebyggende politik og ved at fremme bredygtig produktion og forbrug .
I forbindelse med fdevarelovgivning er der miljmssige og sociale aspekter til overflod .
Den nuvrende fdevarelovgivning vil under ingen omstndigheder kunne best Johannesburg-kontrollen .
Ved at vise , at det er muligt at give substans til bredygtig udvikling , skaber vi fornyelse , og denne fornyelse vil ogs skabe ny kreativitet .
<P>
For det andet krver bredygtig udvikling ikke blot substans , men ogs et ansigt udadtil .
Vores flles udenrigspolitik har svrt ved at komme i gang .
Enhver , der reflekterer over Europas rolle i verden , kommer hurtigt til den konklusion , at vi er for splittede til at kunne finde en militr rolle af betydning for os selv .
Hvorfor lgger vi s ikke mere vgt p et globalt lederskab , s vi kan tackle verdensomspndende problemer p en pragmatisk mde og i samrd med interesserede parter , virksomheder og ngo ' er ?
Vi skal sledes vre villige til at bruge de ndvendige ressourcer og tage hjde for det i budgettet .
Det vil mske ogs vre en god id at give dette lederskab et ansigt : en " Johannesburg-kommissr " .
Der er tilstrkkeligt mange kommissrer i den kommende embedsperiode , der kan udfylde rollen .
Mske kunne De , fru kommissr , g videre med iden om en Johannesburg-kommissr og Johannesburg-kontrol over for Kommissionen .
<SPEAKER ID=329 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg hrte , hvad fru Corbey sagde tidligere i dag , og hun sagde , at begrebet " bredygtig udvikling " er udtryk for en form for magi , en form for forstelse , og at det krver en holistisk tilgang .
Dette begreb er ogs uhyre vanskeligt , fordi det skal omsttes til det , hr . Davies omtalte .
Det skal omsttes til det konkrete antal nye brnde , som skal bores , eller til anskaffelsen af rr og andre ting , som er ndvendige for gode kloakeringsforhold for fattige mennesker .
Derfor syntes jeg s godt om Deres sprgsml , fordi det er prcis sdan , vi skal fortstte nu .
<P>
Hvad har vi foretaget os ?
Vi forbereder , som De ved , en rapport til udgangen af ret , som vil forklare prcist , hvad Vand for liv-initiativet betyder , og hvad det omfatter .
Drftelserne i Rdet har indtil nu vret vanskelige for visse medlemsstater .
Rdet er ikke begejstret for iden om at oprette et sekretariat specifikt for en vandfond - selv om De mske burde sprge Rdet om det , for hvem er jeg til at fortlle , hvordan det drfter sagen ?
Mske nsker Rdet strre fleksibilitet i anvendelsen af disse EUF-penge , det er i hvert fald sdan , jeg forstr den retning , drftelserne tager i Rdet .
<P>
Nr vi drfter Vand for liv-initiativet , omfatter det imidlertid bde vand og kloakering .
Der er en rkke initiativer lige fra undersgelse af holdningen til forvaltning af flodbkkener til store floder i Afrika og til meget konkrete projekter som boring af brnde .
<P>
I vores rapport , som De vil modtage inden udgangen af 2003 , vil vi vise njagtigt , hvad der er opnet indtil nu , og hvordan vi kan oprette ejerskab i de fattige lande , f.eks. i Afrika .
Vi har koncentreret os om Afrika , men vi er ogs ndt til at f befolkningen med p iden og give dem mulighed for at fle , at dette er deres projekt , at de kan arbejde med det og opn gode resultater .
Jeg kan ikke give Dem de njagtige tal , men vi indsamler dem nu for at fremlgge klart bevis p , hvad der er sket indtil nu , og hvordan vi mener , de nste trin skal udformes .
<P>
Det andet problem , vi har , er , at vi kender hinanden , mske for godt , i vores drftelser af bredygtig udvikling .
Men emnet skal integreres i alle andre politikomrder .
Det er prcis , hvad De har sagt i alle sammenhnge , fra handel til landbrug , energi og transport .
Vi skal underkaste sagen en " Johannesburg-kontrol " , som fru Corbey omtalte .
Vi burde kunne vende tilbage og undersge , om vi har ndret tidsperspektivet eller det geografiske perspektiv .
Vi skal naturligvis fortsat sikre , at denne politik integreres bedre i det , vi gr , og sikre overensstemmelse mellem politikkerne , fordi det i virkeligheden er den strste udfordring .
<P>
Med hensyn til de vrige emner , De nvnte , er jeg helt enig med Dem i behovet for uddannelse og forskning , som glder p tvrs af grnserne .
Vores nste chance for at vende tilbage til dette sprgsml er , nr vi fremlgger rapporten , samt at fastholde det konsekvent p vores flles dagsorden .
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne for bidragene .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , jeg anerkender , hvad Kommissionen gr for at forberede gennemfrelsen af programmet for at forbedre kloakering .
Men jeg er ikke klar over , om Kommissionen faktisk har fremlagt specifikke forslag for Rdet til anvendelsen af nogle af disse 1 milliard euro , eller om en sdan anvendelse rent faktisk er blokeret .
<SPEAKER ID=331 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne gre hr . Davies opmrksom p , at ja , vi har foreslet , at det burde anvendes til vandinitiativet , der , som jeg sagde , omfatter bde vand- og kloakeringsprojekter .
Vi koncentrerer os om Afrika , og det glder alt lige fra omfattende planer for store floder i Afrika til grsrodsprojekter , f.eks. boring af nye brnde eller opbygning af kloakeringsfaciliteter .
<P>
Vi har forelagt iden om , at vandfonden skulle bruges til dette forml , og at pengene fra EUF skulle remrkes til denne vandfond .
Normalt remrkes fonde ikke p den mde .
Det har vret et problem i Rdet .
Rdet er ikke begejstret for at oprette en srlig fond og et sekretariat til at arbejde med den konkrete gennemfrelse af denne plan og Vand for liv-initiativet .
Vi hber naturligvis , at Rdet vil overvinde disse problemer og de forhindringer , det ser , men det er den situation , vi i jeblikket befinder os i .
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Ved forhandlingens afslutning har jeg modtaget et beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<SPEAKER ID=333 NAME="Boogerd-Quaak (ELDR)">
Jeg erklrer hermed , at jeg undlod at stemme om McCarthy-betnkningen .
Min begrundelse herfor er , at Parlamentet er ndt til at sende et klart signal til Kommissionen om , at et flertal ved andenbehandlingen kun kan opns , hvis Parlamentets kritik tages alvorligt .
<SPEAKER ID=334 NAME="Butel (EDD)">
Forhandlingerne om softwares patenterbarhed er meget kontroversielle , Selv tilhngerne heraf , som angiveligt forflger samme ml , modsiger sig selv .
Ordfreren henviser til , at der bliver indgivet over 100.000 patentansgninger , mens kommissr Bolkestein mener , at der ikke vil blive indgivet ret mange ansgninger .
Vedtagelsen af denne tekst vil ikke give nogen afklaring , men tvrtimod vre kilde til ny uvished og misbrug til fordel for de strkeste aktrer p et marked , der er lige s sregent , som det er betydningsfuldt i konomisk henseende svel som med hensyn til udbredelse af viden .
<P>
Kommissr Bolkestein lod i sit indlg masken falde , idet han forklarede , at EU-proceduren for udarbejdelse af et direktiv gav Europa-Parlamentet mulighed for at deltage i beslutningsprocessen , hvilket ikke var tilfldet med en mellemstatslig procedure for ndring af den europiske patentkonvention .
Det argument synes at have vret afgrende for at samle et flertal her i Parlamentet for vedtagelsen af et direktiv , som det i vrigt finder utilfredsstillende .
<P>
Reprsentanterne for Jagt , Fiskeri , Natur og Tradition i EDD-Gruppen har stemt for ndringsforslagene fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som indeholder en rkke uundvrlige angivelser , men ikke for det samlede initiativ , som de har foreslet forkastet i et ndringsforslag .
Vi kan nemlig acceptere denne gulerod i form af en rkke procedureforslag , der i sidste instans kan fre til vedtagelsen af en drlig tekst , der ydermere kan give anledning til fejlagtige fortolkninger .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Jeg sttter forfatningsudkastet , fordi det trods alle sine fejl er et godt instrument til at forbedre effektiviteten og demokratiet i EU .
Imidlertid indeholder teksten ikke visse grundlggende elementer , der er ndvendige for at forene de europiske folk , som udgr grundlaget for opbygningen af Fllesskabet .
F.eks. anerkender teksten ikke den srlige stilling for regioner med lovgivningskompetence eller disses ret til at deltage i den flles beslutningstagning i sprgsml , som vedrrer dem .
Den giver dem heller ikke adgang til Domstolen , og den indeholder ikke bestemmelser om et sprogligt system , der inkluderer alle de sprog , som er officielle i de enkelte medlemsstater .
<P>
I Gil-Robles- og Tsatsos-betnkningen nvnes imidlertid intet af dette , hvilket ikke kun betyder , at der ikke gives noget signal herom til regeringskonferencen , men ogs viser en total mangel p fornemmelse for nskerne hos folk som det catalanske , som fler sig som en del af Europa , som er Europa , og som derfor krver sin legitime og demokratiske ret til at deltage i den europiske integration .
Selv om jeg havde foretrukket at stemme imod , har jeg derfor afholdt mig fra at stemme , for at det ikke skulle fortolkes , som om jeg er imod forfatningsudkastet .
