<CHAPTER ID=2>
Udnvnelse af formanden for ECB
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ( A5-0307 / 2003 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udnvnelse af Jean-Claude Trichet som formand for Den Europiske Centralbank ( 10893 / 2003 - C5-0332 / 2003 - 2003 / 0819 ( CNS ) ) ( Ordfrer : Randzio-Plath ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Magri">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede kommissrer , det er mig en glde i dag at tale om noget , der har stor betydning for EU , nemlig udnvnelsen af formanden for Den Europiske Centralbank .
<P>
Euroens indfrelse er en stor succes i den europiske integrations historie i bde politisk og teknisk forstand .
Euroen er stadig en forholdsvis ny valuta , og den vil f brug for at trkke p Den Europiske Centralbanks - almindeligt anerkendte - erfaringer for at vedblive med at vre en succes .
<P>
Vi udskifter nu formanden for Den Europiske Centralbank for frste gang .
Det er afgrende for Den Europiske Centralbank og euroen , at valget af hr . Duisenbergs efterflger sker gennemsigtigt , og at det udelukkende er baseret p kriterierne i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab og i statutten for Det Europiske System af Centralbanker og Den Europiske Centralbank og p sidstnvntes enighed om den kandidat , der er mest kvalificeret til jobbet .
<P>
Nr vi udnvner efterflgeren , m vi anerkende og psknne det fremragende arbejde , som hr . Duisenberg har udfrt , og give udtryk for vores tiltro til , at Den Europiske Centralbank fortsat vil varetage sine funktioner lige s succesfuldt som hidtil .
<P>
Retsgrundlaget for proceduren for udnvnelsen af den nye formand for Den Europiske Centralbank er artikel 112 , stk . 2 , litra b ) , og artikel 122 , stk .
4 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab og artikel 11 , stk .
2 , og artikel 43 , stk .
3 , i protokollen om statutten for Det Europiske System af Centralbanker og Den Europiske Centralbank .
<P>
I overensstemmelse med disse bestemmelser vedtog " informations " kofin-Rdet en indstilling den 15. juli 2003 , hvor det anbefalede , at hr . Trichet blev udnvnt til formand for Den Europiske Centralbank for en periode p otte r med virkning fra den 1. november 2003 .
Indstillingen blev sendt til bde Dem og Den Europiske Centralbank i overensstemmelse med traktaten , s De kunne afgive Deres udtalelse , fr indstillingen blev forelagt for stats- og regeringscheferne til endelig afgrelse .
<P>
Den Europiske Centralbanks Styrelsesrd vedtog sin udtalelse den 31. juli og sendte den til Rdet og Parlamentet .
Denne udtalelse bekrftede , at Den Europiske Centralbanks Styrelsesrd mener , at den foreslede kandidat er vrdig i almindeligt omdmme og har professionel erfaring i monetre forhold eller i bankvsen , som det krves i henhold til traktatens artikel 112 , stk . 2 , litra b ) .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentet er enigt med Rdet og Den Europiske Centralbank i , at hr . Trichet er en glimrende kandidat til dette vigtige hverv .
Parlamentets vedtagelse af udtalelsen vil give stats- og regeringscheferne mulighed for at trffe en endelig afgrelse om den nye formand for Den Europiske Centralbanks tiltrdelse af embedet inden for den tidsfrist , der er anfrt i Rdets indstilling .
<SPEAKER ID=6 NAME="Randzio-Plath (PSE)">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml anbefaler jeg Europa-Parlamentet at bekrfte hr . Jean-Claude Trichet som egnet kandidat til posten som formand for Den Europiske Centralbank .
Kandidaten har stet til rdighed for udvalget i forbindelse med skriftlige og mundtlige sprgsml og svar i en bekrftelsesprocedure .
Han har overbevist medlemmerne af udvalget , og det med hensyn til hans personlige integritet og hans professionelle kompetence , men ogs hvad angr hans forestillinger om den konomiske og monetre politik i euroomrdet .
Samtidig har han vist sig at vre ben over for kravet om mere gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i Den Europiske Centralbank .
<P>
Den Europiske Centralbank er blevet voksen fem r efter grundlggelsen .
Bankens politiske , konomiske , finansielle , organisatoriske og personalemssige uafhngighed er garanteret , og det sttes der heller ikke sprgsmlstegn ved i udkastet til forfatningstraktaten .
Den hje grad af uafhngighed , som er strre end den amerikanske nationalbanks , overdrager en hj grad af ansvar til ECB for den flles konomiske og sociale udvikling .
Det krver s stor gennemsigtighed som muligt af demokratiske og integrationspolitiske grunde .
Derfor hrer gennemsigtighed i beslutningerne og i baggrunden for beslutningerne med til Den Europiske Centralbanks rolle .
Bestrbelserne p at opn gennemsigtighed kommer til udtryk i den kvartalsvise monetre dialog med Europa-Parlamentet , i de regelmssige offentliggrelser og beslutninger , men ogs i beretningerne , p konferencerne og i inflationsprognosen , som offentliggres hvert halve r .
Dermed har der fundet en slags kulturrevolution sted i Europa .
Kulturen i de nationale centralbanker i Europa var nemlig ikke kendetegnet ved denne form for gennemsigtighed .
Gennemsigtigheden er i vrigt ogs i ECB ' s interesse , fordi den som stadig ung institution i srlig grad er henvist til skabelsen og fastholdelsen af sin legitimation , trovrdighed og plidelighed som europisk autoritet .
<P>
Endelig afspejler der sig i en befolknings pengevsen alt det , som denne befolkning nsker , lider , er . Sdan sagde Europas mest betydende konom , Josef Schumpeter .
Jeg mener , at det er rigtigt , at Maastricht-traktaten , som forhandlingerne str i dag , er blevet medtaget fuldt ud i udkastet til den europiske forfatningstraktat .
Centralbankernes rolle har underget en forvandling i de rhundreder , hvor de har eksisteret , fra en privat organisationsform i historien til deres omskiftelige status i USA og konceptet om bekmpelse af inflationen og rollen som en uafhngig seddelbank .
I dag kan det vre for tidligt med svar p nye udfordringer .
Det handler om at definere centralbankens rolle i en globaliseret verden , som beherskes af handel , transport og internationale finansmarkeder .
Det betyder ikke kun dynamiske markeder , men ogs flere og strre risici for den internationale finansielle stabilitet .
<P>
Hvilken rolle skal og kan centralbankerne spille for at bidrage til den finansielle stabilitet , for at undg finansielle kriser , for at hjlpe ?
Er ECB rustet til en rolle som lender of last resort ?
Er det et nske ?
Med euroen har Europa ogs vundet international betydning .
ECB vil skulle spille en strre og strre rolle ved definitionen og gennemfrelsen af egnede politikker for verdenskonomien .
Vi er bekymrede over den dramatiske uligevgt i den amerikanske konomi og over de farer , som kan blive et resultat p mellemlang til lang sigt for alle andre dele af verden .
<P>
Mange sprgsml om ECB ' s fremtidige politik er forbundet med den nye formands indtrden i embedet .
Sprgsmlet om en definition af prisstabiliteten hrer lige s meget hertil som sprgsmlet om de pengepolitiske instrumenter .
Bevarelsen af prisstabilitet som hjest prioriteret ml m ikke foranledige ECB til at udviske sttten til vkst og beskftigelse fra sit handlingskatalog .
Pengepolitik er ikke neutral , derfor skal ECB deltage som makrokonomisk aktr i koordineringen af europiske politikker .
Viljen til en ex-post-koordinering er ikke tilstrkkelig i denne forbindelse .
Det skal der trffes afgrelse om , der skal komme nye impulser fra formanden .
Europa-Parlamentet forventer ogs yderligere skridt i retning af strre gennemsigtighed , fra offentliggrelsen af summariske beslutningsprotokoller med argumenter for og imod de trufne beslutninger til anonyme afstemningsresultater i ECB ' s Styrelsesrd .
Det er vigtigt med en ben og gennemsigtig pengepolitik , som opfatter adgangen til beslutningsgrundlaget som en selvflge , i vores alle sammens interesse og i offentlighedens interesse .
Den fremtidige formand kan bygge p det vellykkede arbejde , som den frste ECB-formand , Wim Duisenberg , har udfrt .
Europa-Parlamentets medlemmer er fortrstningsfulde med hensyn til , at han vil stille sig selv nye udfordringer og vil vre i stand til at finde rigtige svar .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , min gruppe har tre kriterier i den konomiske og monetre politik , som vi ogs bedmmer forslaget om den nye formand for Den Europiske Centralbank ud fra .
Det var frst p vores studietur til Madrid , at vi endnu en gang fik defineret og fastlagt vores hovedpunkter .
<P>
Frst og fremmest drejer det sig om et klart ja til stabilitets- og vkstpagten , som ikke er til at misforst .
Stabilitets- og vkstpagten er for os de planlgningspolitiske rammer for medlemsstaternes budgetpolitikker .
Den er for os en forudstning for prisstabilitet og dermed for en bredygtig vkst og oprettelsen af nye arbejdspladser .
Stabilitets- og vkstpagten er en reformmotor , og den er grundlaget for strre gennemsigtighed , hvad angr budgetsituationen i medlemsstaterne , og den er en hjlp til at orientere sig for de nye tiltrdelseslande p vejen frem mod at kunne overtage den flles valuta , euroen , fuldt ud .
<P>
Den anden hjrnesten er for os ECB ' s uafhngighed .
Uafhngigheden skal komme til udtryk ved en fortsttelse af den politik , som Wim Duisenberg har frt med rolig hnd .
Ved kontinuitet , tillid , trovrdighed , professionalisme , teamevner , rvgenhed over for ndringer , klarhed i forbindelse med beslutninger og en hj grad af kommunikationsevner .
<P>
Desuden er vi en gruppe , som siger klart ja til den flles valuta .
Den flles valuta er grundlaget for et velfungerende indre marked og udvidelsen af det indre marked til hjemmemarked .
Ud fra disse kriterier vurderer vi ogs kandidaten .
Bde i de skriftlige dokumenter og i de mundtlige svar har kandidaten p en mde , der ikke kan misforsts , nvnt principperne om stabilitets- og vkstpagten , prisstabilitet , uafhngighed og den flles valuta og tilbagevist alle sabotageforsg som en svkkelse af en stabil valuta , af prisstabiliteten og af en politik for vkst og beskftigelse .
<P>
P sprgsmlet om de vigtigste principper svarede hr . Trichet - jeg citerer : " en hj grad af trovrdighed , hvad angr forflgelsen af mlene om prisstabilitet , uafhngighed i henhold til EF-traktaten i forhold til alle slags magt- eller interessegrupper og endelig realitetssans og pragmatisme i forbindelse med de ndringer , der opstr som flge af den nye teknologi og de konomiske aktrers ndrede adfrd " .
<P>
Desuden sagde han : " Prisstabiliteten er i virkeligheden en ndvendig forudstning for bredygtig vkst og oprettelsen af permanente arbejdspladser " .
Han gjorde det klart , at det ikke er tilstrkkeligt med prisstabilitet , men at den skal suppleres med en klog budgetpolitik , med en forbindelse mellem produktivitetsfremskridt og reduktion i den normale lnudvikling og med tvingende ndvendige strukturreformer , og henviste til , at der med stabilitets- og vkstpagten skabes rammer for planlgning og flles regler for medlemsstaternes forskellige konomiske politikker .
Han bekrftede derfor i hvert et svar vores principper som de rigtige p en mde , der ikke var til at misforst .
Derfor giver min gruppe ham ogs sin sttte .
<P>
( Bifald fra PPE-DE-Gruppen )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , et solidt flertal af Den Socialdemokratiske Gruppes medlemmer sttter hr . Jean-Claude Trichets udnvnelse .
<P>
Hr .
Trichet var en af ophavsmndene til Maastricht-traktaten .
Han vil klart vre en kompetent leder af Den Europiske Centralbank .
Eftersom hr .
Trichet sledes i en vis forstand har vret med til at skabe Maastricht-kriterierne , som har frt til , at 12 af EU ' s medlemsstater har tilsluttet sig den flles valuta , euroen , ved han imidlertid bedre end nogen , at disse kriterier , som i alt vsentligt genfindes i stabilitetspagten , ikke er videnskabeligt funderede kriterier . De er udtryk for et politisk kompromis , som afspejler den konomiske virkelighed og de politiske balanceforhold p davrende tidspunkt .
<P>
Stabilitetspagten beror ikke p eksakt videnskab . Som enhver pagt , der indgs frivilligt , skal den overholdes .
Pagten er imidlertid ikke hellig , som man nsten fr indtryk af , nr man lytter til hr . Karas .
Den kan og br forbedres . Kommissr Monti har i et interview udtalt , at det er p tide , at den intelligente stabilitetspagt ndres til en endnu mere intelligent stabilitets- og vkstpagt .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter stabilitetspolitikken .
Det er afgrende at bekmpe inflationen for at beskytte isr de drligst stillede .
Som Italiens prsident , Carlo Ciampi , har ppeget , er vkst forudstningen for stabilitet , og stabilitet er forudstningen for vkst .
Der skal fres en politik , som omfatter begge aspekter .
<P>
Den Europiske Centralbank br bekmpe inflationen , men ogs recessionen .
Banken har objektive kriterier til rdighed til bekmpelse af inflation , men ingen til bekmpelse af recession .
Den Europiske Centralbank br i vrigt sttte EU ' s vrige konomiske politikker . Det er i den forbindelse vsentligt , men ikke tilstrkkeligt , at bekmpe inflationen .
<P>
Europa br besinde sig .
Vi kan ikke njes med til stadighed at krve stabilitet .
Vi m ogs investere i vkst , afstte flere penge til forskning og udvikling , til infrastrukturerne i Europa , til uddannelse , herunder livslang uddannelse .
Det er vores hb , at Den Europiske Centralbank og bankens nye formand vil sttte en sdan politik p behrig vis .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , da den franske konge Ludvig 14. dde , blev efterflgeren , Ludvig 15 . , mdt med en blge af velvilje .
Vi rider med p denne blge af velvilje og stemmer for hr . Trichets udnvnelse , om end der ikke er nogen objektiv begrundelse for at sttte ham , som der heller ikke var nogen objektiv begrundelse for p forhnd at holde af Ludvig 15 .
Vores begejstring for hr . Trichet m primrt tilskrives manglen p samme , nr det glder forgngeren .
<P>
I hele sin embedsperiode forklarede hr . Duisenberg , at han afgjort havde til opgave sekundrt at sttte EU ' s mlstninger - de mlstninger , der blev fastlagt i Lissabon og i Gteborg , alts mlstningerne om fuld beskftigelse og bredygtig udvikling - men at denne sttte efter hans opfattelse fuldt ud var sikret ved at forflge det primre ml , nemlig omkostningsstabilitet .
I hr . Duisenbergs tre og et halvt rs embedsperiode har vi sledes , til trods for at vores inflationsrate har ligget p samme niveau som USA ' s , klaret os markant drligere end USA med hensyn til investeringer og stabilitet .
<P>
Jeg hber ikke , hr . Trichet siger : " Nr det blot holder , s lnge jeg er ved roret " .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , som flertallet i min gruppe , og i alt fald alle de franske medlemmer af EDD-Gruppen , stemmer jeg imod udnvnelsen af Jean-Claude Trichet som formand for Den Europiske Centralbank , selv om man har gjort mig opmrksom p , at man normalt ikke stemmer imod en af sine landsmnd .
Vi har imidlertid alle vret vidner til , at hr . Trichet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml afsvrgede sin nationalitet - " I ' m not a Frenchman " , ld det - for at vinde udvalgets gunst , hvilket ogs synes at vre lykkedes .
<P>
Vores modstand er imidlertid af mere grundlggende art .
Jean-Claude Trichet er , som alle franskmnd ved , en af idmndene bag en politik , som indebrer , at man ufortrdent ofrer , har ofret og fortsat vil ofre vksten til fordel for det malthusianske dogme om stabilitet .
I 10 r har Den Europiske Centralbanks monetre politik rligt kostet os et vkstpoint , og det undrer mig , at De , hr . Lipietz , i den grad er blevet royalist .
<P>
I forbindelse med Det Europiske Konvents arbejde har vi - hr . Katiforis og mange andre , hovedparten af Socialdemokraterne og De Grnne - forsgt at ndre dette dogme og har foreslet , at vksten i den nye europiske forfatning tillgges samme vgt som stabiliteten .
Det lykkedes os ikke , og det ville efter min opfattelse tjene Europa-Parlamentet til re , om det , eller i alt fald de af medlemmerne , som fastholdt denne kamp , afholdt sig fra at stemme , nr hr . Trichets udnvnelse sttes under afstemning .
Hr .
Trichet tegner i den grad den politik , som den europiske konomi lider under , sdan som vi oplever det hver eneste dag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg br afholde mig fra at stemme om udnvnelsen af hr . Trichet , dels fordi jeg , da Det Forenede Kongerige ikke er medlem af euroomrdet , plejer at handle forsigtigt , nr vi taler om disse indre organisatoriske anliggender i relation til euroen , og dels fordi jeg har blandede flelser med hensyn til udnvnelsen af hr .
Trichet .
Han er klart en usdvanlig talentfuld , dygtig og intelligent centralbankchef , men ved afslutningen af vores drftelser i udvalget flte jeg , at han til trods for disse egenskaber faktisk ikke havde noget nyt at sige om euroen .
Han havde ikke nogen svar p en del af de reelle konomiske problemer , som vi ser i euroomrdet .
<P>
Der er en voksende arbejdslshed i Tyskland og Frankrig , og deres konomi har problemer i en sdan grad , at ingen af dem kan overholde reglerne i stabilitetspagten .
Det er klart , at der er reelle konomiske problemer i euroomrdet , og jeg har ikke hrt noget fra hr . Trichet , der tyder p , at han vil vre i stand til at lse dem .
<P>
Det kom ikke som nogen overraskelse for mig , at svenskerne besluttede , at de ikke ville afskaffe deres nationale valuta .
De fortsatte konomiske vanskeligheder i euroomrdet er en af mange grunde til , at Det Forenede Kongerige heller ikke br afskaffe sin nationale valuta .
Af disse grunde vil jeg afholde mig fra at stemme om udnvnelsen af hr . Trichet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , jeg skal ikke pberbe mig at vre mere royalistisk end Robert Goebbels og Alain Lipietz . Jeg sttter sledes hr .
Trichets udnvnelse p baggrund af hans faglige kvaliteter . Alle centralbankcheferne i euroomrdet anerkender mig bekendt hr .
Trichets kvaliteter . Han har alle forudstninger for at blive en strk formand for ECB .
Han vil ikke se den monetre politik som ufejlbarlig , men jeg har endnu ikke mdt en eneste centralbankchef , som stttede en anden monetr politik .
Fornyelsen af den konomiske og monetre politik i euroomrdet m derfor efter min opfattelse komme fra anden side .
<P>
Tillad mig at knytte tre bemrkninger til denne holdning . For det frste hber jeg , at hr .
Trichet vil vre mere ben over for en samordning af de konomiske politikker . P nuvrende tidspunkt er der dog intet , der bekrfter , at det vil vre tilfldet .
Som en af aktrerne i forbindelse med undertegnelsen af Maastricht-traktaten ved hr . Trichet udmrket , at den hviler p to sjler : den monetre union og den konomiske union .
Den konomiske union kan ikke fungere , medmindre regeringerne holder sig for je , at deres finans- og skattepolitik tjener flles interesser .
Det er derfor en centralbankchefs opgave , hvis han ikke til stadighed vil vre syndebuk , at minde regeringerne om dette ansvar .
Vi sikrer ikke euroomrdet et reelt vkstpotentiale beroende p investeringer i forskning , udvikling og uddannelse , hvis vi blot siger til regeringerne , at de kan undlade at samordne de konomiske politikker og lade det blive ved en monetr politik , og hvis vi blot opfordrer dem til at gennemfre strukturelle reformer .
<P>
For det andet er der , for at genskabe tilliden , behov for samordning af de konomiske politikker . Det er ikke tilstrkkeligt med en centralbank , som nje hndhver nogle kriterier .
<P>
Endelig for det tredje benytter jeg lejligheden til i forbindelse med denne forhandling at give udtryk for min forundring og bekymring over den holdning , Den Europiske Centralbank i gr fremfrte . Den Europiske Centralbank nsker , at der i forfatningsudkastet blandt mlstningerne indfjes ikke-inflationsskabende vkst og prisstabilitet .
Den balance , der blev fundet i konventet ved affattelsen af artikel 3 , er efter min opfattelse fuldt tilfredsstillende , og det vil vre betnkeligt at flge Den Europiske Centralbanks nsker p dette punkt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Pex (PPE-DE).">
Hr. formand , en hring med Centralbankens formand eller et af dens direktionsmedlemmer lader altid meget tilbage at nske , fordi denne person nu engang p grund af sin stilling m vre forsigtig , nr han optrder offentligt .
Jeg nd for vrigt hans ekspertise .
Af besvarelsen af sprgeskemaet , der var udarbejdet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , konkluderede jeg , at hr . Trichet ligner en klon af Duisenberg .
Hvis denne sammenligning ogs vedbliver at glde p lang sigt , synes jeg , det er fortrffeligt .
Forskellen mellem disse to var brugen af sprog .
Psykologi er nemlig vigtig i forbindelse med monetr politik .
Duisenberg talte aldrig nederlandsk , fordi engelsk er ECB ' s arbejdssprog , og under hringen talte hr . Trichet efter min mening for meget fransk .
Jeg hber ikke , at dette betyder , at han ogs funktionelt bliver ved at vre lidt fransk , for det ville vre nskeligt , at han klart forsvarer euroen i Paris .
Euroen eksisterer kun , hvis befolkningen har tillid til deres valuta .
Det er derfor ndvendigt strengt at hndhve reglerne for vkst- og stabilitetspagten .
Det glder mig meget , at Trichet ogs er af den opfattelse , og at han fortstter Duisenbergs politik .
Det er af strste betydning , at stabilitetspagtens regler overholdes uden politisk spil omkring den og uden fortolkning af reglerne for at fremme egne interesser .
De , som gr ind for en fleksibel holdning til reglerne for at fremme vkst - jeg tnker her f.eks. p premierminister Raffarin - ngter eller forstr ikke , eller endnu vrre , vil ikke forst , at de procentdele , som nvnes i pagten , allerede har en strukturel komponent , som fungerer inden for alle konjunkturens bevgelser .
Jeg forventer af hr . Trichet , at han ogs i fremtiden vil flge denne kurs og er konsekvent , hvad angr gennemfrelsen af reglerne , og ogs klart udtaler sig herom , ogs i Paris .
Jeg forventer , at Kommissionen gr det samme og om ndvendigt plgger medlemsstater , som ikke overholder reglerne , sanktioner .
En streng politik fremmer Den Monetre Unions trovrdighed og tilliden til vores euro .
Grundlaget for , at penge fungerer , er iflge den klassiske konomi die Massengewohnheit der Annahme ( massernes vane med at acceptere ) .
Viljen til at bruge euroen i EU skal hver dag bekrftes og ges .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , at erstatte hr . Duisenberg bliver ikke nogen let opgave , dels fordi den nuvrende formand med succes har ledet Den Europiske Centralbank i den flles valutas opbygningsfase , men isr fordi kravet om en pengepolitik , der bedre fremmer konomisk vkst , trnger sig mere og mere p .
<P>
I sine svar til Parlamentets udvalg fremhvede hr . Trichet bl.a. som grundlggende princip den realisme og pragmatisme , der er ndvendig i et konomisk og finansielt milj , der er i konstant udvikling .
Det er netop den realisme og pragmatisme , som forventes af den nye formand .
EU ' s borgere krver mere konomisk vkst og mere beskftigelse .
De fleste af de politikere , der reprsenterer dem , krver strre budgetfleksibilitet og pengepolitisk forstelse p baggrund af den konomiske krise , som Europa er ude i .
Ikke at lytte eller tage hensyn til disse nsker , for slet ikke at tale om ikke at foretage sig noget , vil uundgeligt f den omkostning , at mistilliden til den flles valuta vokser , og at borgernes tilslutning til Den konomiske og Monetre Union dermed svkkes .
<P>
Resultatet af den svenske folkeafstemning og de seneste meningsmlinger om nordmndenes interesse for optagelse i EU er en alvorlig advarsel .
Man kan ikke blive ved med at ignorere , at borgerne efterhnden mener , at euroen er for dyr for Europa .
Den stabilitets- og vkstpagt , som Kommissionen vogter over , og som Den Europiske Centralbank stdigt forsvarer , er udtryk for et smukt og vsentligt ideal , men den er mangelfuldt udarbejdet , for den kan ikke tackle krisesituationer som den nuvrende .
<P>
Vigtigere end underskuddets strrelse er det at opstille de overordnede retningslinjer for de offentlige udgifter , men det princip indgr ikke i pagten .
n ting er at ge underskuddet for at snke skatterne , hvilket isoleret set ikke har nogen synderlig effekt og altid medfrer ulighed , noget ganske andet er at acceptere underskuddet som flge af en investeringspolitik , der virkelig stter ny gang i konomien .
Det er rigtigt , at de keynesianske fordele ved gede offentlige udgifter forsvinder fra et vist niveau , men det er ogs rigtigt , at de mange initiativer , der skal skabe konomisk vkst , og som er en absolut forudstning for opsvinget , aldrig vil kunne gennemfres uden gede offentlige udgifter .
<P>
Det er i vrigt ejendommeligt , at man i dag taler s meget om initiativer , der skal skabe konomisk vkst , nr de reformer og mlstninger , der med dette forml blev opstillet i Lissabon-strategien , endnu langtfra er gennemfrt .
ECB anmodes derfor om at udvise den realisme og pragmatisme , som dens kommende formand mener er ndvendig for , at et konomisk system , som hviler p den flles valuta og den flles konomiske politik , ikke skal risikere at bryde sammen .
Det er jo det , der er hr . Trichets ansvar .
Held og lykke !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs p vegne af CSU vil jeg gerne udtrykke sttte til hr .
Trichet . Det er p den ene side begrundet i hans faglige kompetence og p den anden side i hans person , for han vil fortstte hr .
Duisenbergs tradition , og i modstning til min kre kollega , fru Villiers , som jo har kritiseret , at der ikke er kommet srligt meget nyt fra hans side , er det netop det punkt , hvor vi forventer , at han arbejder for kontinuitet i spidsen af ECB .
<P>
Det glder isr for ECB ' s kerneopgaver - lav inflation , indsats for ECB ' s uafhngighed og kamp for overholdelse af stabilitetspagten .
Her hber jeg isr , at han som franskmand ogs diskuterer kritisk med sit hjemland , og jeg hber bl.a. ogs for de to kommissrer , som er gster her i plenarforsamlingen i dag , hr .
Solbes og hr . Bolkestein , at de kmper for overholdelsen af stabilitetspagten .
Sverige var et eksempel p , hvordan en forfejlet budgetpolitik i medlemsstaterne kan pvirke votummet .
Det , der mishager mig meget ved denne diskussion , er , at ECB igen og igen bliver kritiseret .
ECB fr ansvaret for , at Lissabon-mlene ns .
Hovedansvaret for , at Lissabon-mlene ns , har ECB ikke , det har Kommissionen heller ikke .
De kan begge bidrage hertil , men det er frst og fremmest medlemsstaterne , der har ansvaret , og her har man spildt utroligt meget tid p at lave de pgldende lektier .
Jeg beder dem , der regelmssigt kritiserer og drager ECB til ansvar her , om at kritisere fejltagelserne i medlemsstaterne med samme eller endnu strre intensitet .
Jeg tror , at vi ville vre langt bedre hjulpet med det .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , udnvnelsen af den nye formand for Den Europiske Centralbank og Europa-Parlamentets udtalelse om udnvnelsen er en handling , hvor de europiske befolkninger udver deres suvernitet , og den br gribes an med den behrige serisitet .
Man kunne nske sig , at det en dag var Parlamentet , der alene foretog udnvnelsen , s ville den f strre vgt og gyldighed .
<P>
Det bekrftende forslag fra konomiudvalget er i dag blevet forelagt plenarforsamlingen , og der hersker ingen tvivl om kandidatens professionelle kvalifikationer .
Tvrtimod giver hans imponerende karriere indtil i dag fuld garanti for hans personlige kvalifikationer .
Det samme kan man desvrre ikke sige om den konomiske tankegang , som den kommende formand for Den Europiske Centralbank forsvarede i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg har selv i dag svrt ved at forst , hvordan en konom med hr . Trichets umdelige erfaring kan hvde , at gede offentlige udgifter kan skade det konomiske opsving i en tid med vedvarende konomisk stagnation .
<P>
Han tyede ogs til forskellige teoretiske spidsfindigheder , selv om det har vret velkendt mindst siden 1910 , at det klassiske middel mod konomisk afmatning og arbejdslshed er offentlige arbejder . Selv hr .
Trichet , tror jeg , vil give mig ret i , at den konomiske motor ikke kan komme i gang igen uden investeringer , ligesom jeg tror , at han m konstatere , at de private investeringer gr for langsomt , og at det er ndvendigt at stte gang i dem med offentlige investeringer , sdan som hr . Chirac og hr .
Schrder langt om lnge har indset .
<P>
Men selv om den kendsgerning , at han holder fast i denne tankegang , havde vret nok til at stemme imod hr .
Trichet i sidste uge , er jeg meget bange for , at det ikke lngere er grund nok , da der i mellemtiden er sket det chokerende , at den svenske befolkning har sagt nej til euroen . Det tvinger os alle til at samle os om symbolerne p den flles valutas stabilitet , og derfor ser jeg det som min pligt - og jeg tror , jeg taler p vegne af i hvert fald mine ligesindede grske kolleger - at sttte og stemme for hr .
Trichet .
<P>
Jeg hber dog , at omstndighederne vil tvinge ham til at ndre mentalitet og holdning , for centralbankcheferne kan i deres stilling ikke sige som hr . Lipietz : " aprs moi le dluge " ( efter mig syndfloden ) , og heller ikke " avant moi le dluge , pendant moi le dluge , et aprs moi Dieu nous sauve " ( fr mig syndfloden , i min regeringstid syndfloden og efter mig , Gud hjlpe os ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Magri">
Hr. formand , jeg vil takke medlemmerne for deres omhyggelige og myndige indlg om dette sprgsml .
<P>
Vi er stolte , berede , privilegerede og klar over , hvor heldige vi er , fordi vi er med ved overgangen til et udvidet EU , og i dag overvrer vi et jeblik , der uden tvivl er vigtigt for Europas styrke og stabilitet .
<P>
Samtidig med at jeg gentager Rdets sttte til hr . Trichets kandidatur , vil jeg forsikre Parlamentet om , at jeg vil viderebringe alle de holdninger , som De har givet udtryk for i dag , bde positive og negative , til mine kolleger i Rdet .
Tillad mig at slutte med et opmuntrende ord : Jeg vil citere Seneca , som i Om forsynet sagde , at de farligste forehavender heldigvis oftest overlades til de tapreste soldater .
Jeg er overbevist om , at det ogs vil glde i dette tilflde .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0238 / 2003 ) af McCarthy for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed ( KOM ( 2002 ) 92 - C5-0082 / 2002 - 2002 / 0047 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne p Kommissionens vegne begynde med at takke fru McCarthy , ordfreren for denne komplicerede og tekniske , men yderst vigtige sag , for hendes udmrkede arbejde med denne betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , der ogs har ydet et vsentligt bidrag til Parlamentets arbejde med denne sag .
<P>
Computere bliver mere og mere udbredte i vores dagligliv , og rent bortset fra den kasse , der befinder sig i nsten alle vores kontorer og en hel del af vores sovevrelser , bliver mikrochips nu almindelige i hverdagens indretninger ssom elektriske barbermaskiner , biler og mikroovne .
Sprgsmlet om , hvordan vi skal definere patenterbarheden af computerimplementerede opfindelser , bliver sledes vigtigere og vigtigere , srlig eftersom sdanne opfindelser formodes at dkke 15 % af de nye patentansgninger .
Faktisk bliver den mulige patenterbarhed af computerimplementerede opfindelser allerede accepteret i Den Europiske Patentmyndigheds nuvrende praksis .
Direktivforslaget sigter ikke mod at afskaffe denne praksis eller at udstrkke den til at dkke patenteringen af rene computerprogrammer , som mange modstandere af direktivet har pstet .
Direktivet har ikke til forml at dkke patenteringen af rene computerprogrammer .
Faktisk har mange - fejlagtigt - pstet , at direktivet for frste gang indfrer iden om patenterbarhed for softwareopfindelser i EU ' s patentpraksis .
Det er ikke tilfldet .
<P>
Jeg er derfor s meget mere glad for , at ordfreren har vret i stand til at styre uden om disse fejlopfattelser og fremlgge en yderst konstruktiv betnkning , der har til forml at bygge p det ml , Kommissionen har formuleret i sit oprindelige forslag , nemlig at klarlgge omfanget af patenterbarheden af opfindelser , der inkorporerer software , og harmonisere de forslag , der sger harmonisering og klarhed i hele EU , p basis af eksisterende praksis .
Men intet vil blive patenterbart , som ikke allerede er det .
<P>
Det er i denne nd , at Kommissionen glder sig over de ndringsforslag til teksten , som er stillet i fru McCarthys betnkning , som et yderligere skridt p vejen til at tydeliggre dette ml .
<P>
Modstandere af direktivet har startet en yderst hjrstet og undertiden ligefrem personlig kampagne baseret p halve sandheder og fejlopfattelser , der spiller p legitim bekymring for konkurrenceevnen , srlig for mindre virksomheder .
Men det forholder sig faktisk sdan , at dette forslag ikke indfrer softwarepatenter og derfor ikke vil f de skrkkelige virkninger , som dommedagsprofeterne vil have Dem til at tro .
Det er en klog og forsigtig foranstaltning , som vil tydeliggre og om noget stramme de allerede eksisterende regler .
<P>
Jeg er opmrksom p , at der er blevet stillet et stort antal ndringsforslag til McCarthy-betnkningen , hvoraf mange har til forml at genindfre ider og temaer , der allerede er overvejet og afvist af udvalget under udarbejdelsen af denne betnkning .
Der er nogle interessante punkter , men alt i alt er jeg bange for , at de fleste af disse ndringsforslag vil vre uacceptable for Kommissionen .
<P>
Jeg er meget bekymret over situationen , for mange af disse ndringsforslag er af afgrende betydning .
Der er en yderst reel udsigt til , at forslaget vil falde , hvis Parlamentet vlger at acceptere dem .
Hvis det skulle ske , frygter jeg to mulige konsekvenser , hvoraf jeg ikke tror , nogen har vret forudset af parlamentsmedlemmerne , og som ikke vil fremme de ml , der synes at ligge bag et antal af de nye ndringsforslag .
<P>
For det frste vil Den Europiske Patentmyndighed og de forskellige nationale patentkontorer - da der ikke findes nogen harmonisering p fllesskabsplan - frit kunne fortstte deres nuvrende praksis med at udstede patenter for softwareimplementerede opfindelser , hvilket kan slre om ikke overskride grnsen for , hvad der er acceptabelt , ved at underminere udelukkelsen fra patenterbarhed af software som sdan under artikel 52 i den europiske patentkonvention .
Resultatet vil blive ikke blot fortsat juridisk usikkerhed og forskelligartethed for opfindere , men ogs et tilbagetog fra den holdning , der blev vedtaget af nsten alle her i salen og frem for alt af selve Kommissionen , nemlig at vi br opretholde udelukkelsen af ren software fra patenterbarhed .
Det nsker vi ikke .
Forslaget afviser dette .
<P>
For det andet vil medlemsstaterne , da der ikke findes nogen harmonisering p fllesskabsplan , hjst sandsynligt forflge harmonisering p europisk niveau i stedet , hvis der ikke sker en harmonisering p fllesskabsniveau .
<P>
Lad mig forklare , hvad jeg mener med den bemrkning .
I modstning til mange andre omrder er patentomrdet usdvanligt ved som et resultat af eksistensen af den europiske patentkonvention og oprettelsen af Den Europiske Patentmyndighed allerede at have et overnationalt patentsystem p plads , der dkker hele EU og faktisk rkker endnu videre .
Systemet kan drives uafhngigt af Fllesskabets lovgivningsproces .
<P>
Hvis vi ikke fr held med vores bestrbelser p at n harmonisering af patentlovgivningen for computerimplementerede opfindelser i EU , kan vi let risikere at blive udsat for genforhandling af den europiske patentkonvention .
Processen med at genforhandle den europiske patentkonvention krver ikke noget bidrag fra Parlamentet .
<P>
Situationen er klar . Der findes et enkelt ml , men man kan vlge forskellige midler .
Enten gr vi videre under anvendelse af fllesskabsmetoden , eller ogs lner vi os tilbage og ser , hvordan medlemsstaterne gr frem ved hjlp af en traktat mellem regeringer .
Det er klart , at det vil give de europiske borgere strre indflydelse p patentlovgivningen , et omrde , der er s afgrende vigtigt for vores konomi , hvis man via Europa-Parlamentet kan give Europas borgere en strre indflydelse p patentlovgivningen .
<SPEAKER ID=23 NAME="McCarthy (PSE)">
Hr. formand , det forslag fra Kommissionen om patenterbarhed af computerimplementerede opfindelser , der er blevet forelagt for Parlamentet , er ikke noget nyt , som nogle modstandere af dette direktiv har antydet .
Ej heller argumenterer det for patentering af software eller for at udstrkke patenterbarheden og rkkevidden af beskyttelsen p dette omrde .
<P>
Sagen er , at der er blevet udstedt ca . 30.000 patenter vedrrende computerimplementerede opfindelser af Den Europiske Patentmyndighed og de nationale patentkontorer .
Computerimplementerede opfindelser findes , som kommissren har sagt , i hverdagens apparater til husholdningen , fra sikkerhedsapparater som airbags i biler til mobiltelefoner , vaskemaskiner og en endels rkke af andre indretninger , hvis relevans gr langt ud over den traditionelle computerindustri og lige til hjertet af vores fremstillingssektor .
Lad os gre os det klart , at uden dette direktiv vil patenterne fortsat blive udstedt .
Af over 100.000 ansgninger modtaget hos Den Europiske Patentmyndighed i 2001 drejede 16.000 sig om opfindelser inden for computerimplementerede teknologier .
<P>
I USA og i stigende grad i Japan er der desvrre blevet udstedt patenter for noget , som essentielt er ren software .
Et EU-direktiv kunne ved at stte grnser for patenterbarheden p dette omrde standse udviklingen i Europa i retning af en liberal tendens som i USA til at patentere software i sig selv og ogs at patentere rene forretningsmetoder .
<P>
Et ofte citeret eksempel p et sdant drligt patent er Amazons " t klik " handelsmetode .
Det er klart , at denne teknologi ikke er ny eller enestende , og at patentere software og forretningsmetoder som denne er ikke godt for fornyelse og konkurrenceevne .
Det er uheldigt , at Den Europiske Patentmyndighed har udstedt patent i denne sag . Det er et eksempel p drlig praksis hos Den Europiske Patentmyndighed .
<P>
Uden tvivl er computerimplementerede opfindelser - gte opfindelser , som i nogle tilflde er resultatet af 10-15 rs investeringer i forskning og udvikling - vigtige for Europas konomi .
P et tidspunkt , hvor mange af vores traditionelle industrier flytter til Kina eller Fjernsten , har vi behov for nye opfindelser og ny opfindsomhed for at tjene til dagen og vejen .
<P>
Jeg har set breve fra sm virksomheder i hele Europa , der sttter dette direktiv .
En lille belgisk virksomhed med 12 ansatte har skrevet til mig og sagt , at den har brug for patenter for at f udbytte af sine investeringer , for at udvide sin forretning og sikre , at andre respekterer dens teknologi .
Det er vigtigt for mange europiske virksomheder at f deres forretninger til at vokse via udbytte , der sikres via patenter og licenser .
Det glder ogs en virksomhed med 10 ansatte i det sydvestlige England , der ligger p en konomisk sort plet med hj arbejdslshed .
Denne virksomhed gav en multinational virksomhed fra USA licens til at bruge sine computerimplementerede stemmegenkendelsespatenter , hvilket viser , at der i en verden behersket af globale patenter kan findes eksempler p , at David mder Goliat .
Uden patentbeskyttelse kunne den lille virksomhed vre havnet i en vanvittig situation , hvor dens arbejde med forskning og udvikling ville have vret til fri afbenyttelse for et multinationalt selskab , som med sit hold af patentsagfrere ville have fet patent p dette omrde .
Flgelig ville den europiske virksomhed ikke have hstet frugterne , og der kunne faktisk vre sket en krnkelse af et patent , som ejedes af et multinationalt selskab .
<P>
Jeg har i min betnkning stillet ndringsforslag for at understrege min modstand mod patentering af software som sdan .
Vi nsker i srdeleshed at udelukke computermetoder , algoritmer og matematiske modeller fra patenterbarhed , som det er formuleret i den nye artikel 4 .
Jeg har forsgt at fremlgge en afbalanceret lovgivning , der tager hensyn til behovene hos alle sektorer i denne industri , ikke bare til en hjtrbende sektor , som er imod dette direktiv .
<P>
Jeg vil vre den frste til at vre enig i , at vi behver mere debat om og afpudsning af det stillede lovforslag .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at se p det afgrende punkt i denne debat . Hvordan fr vi en god patentlovgivning , som belnner vores mest nytnkende virksomheder for deres investeringer i forskning og udvikling , samtidig med at vi ikke tillader selskaber at benytte patenter til at misbruge en dominerende stilling , fastfryse teknologien og kvle fornyelser og konkurrence ?
Jeg anmoder derfor kommissren om at se p de ndringsforslag , der er stillet i plenarforsamlingen i dag .
De siger meget klart , at vi m begrnse patenterbarheden til virkelige opfindelser i artikel 2 og 4 .
Vi m sikre interoperabilitet for at stte computerprogrammrer i stand til at udfre reverse engineering og dekompilere programmer til eksperimentelle forml uden at risikere lovovertrdelser eller sagsanlg .
Det er af afgrende betydning , at vi tager fat p den opfattelse , at patenter kun vedrrer store virksomheder . Sm virksomheder kan vinde ved patentbeskyttelse og gr det .
Men for at have en rimelig chance i et s konkurrenceprget milj m de have adgang til patenter , de kan betale , og sttte til deres retsudgifter for at beskytte og hndhve disse patenter .
<P>
Andre ndringsforslag har til forml at sikre , at udstedelse af patent ikke giver monopol eller mulighed for at misbruge en dominerende stilling .
Vi nsker ogs at beskytte open source-gruppen , som yder et afgrende bidrag til konkurrenceevnen , nr det glder softwareudvikling .
<P>
Derfor anmoder jeg kommissren om alvorligt at overveje ndringsforslagene og at anerkende dem i den nd , hvori de er stillet , som et gte forsg p at sikre , at Europa udvikler en god patentlovgivning med hensyn til computerimplementerede opfindelser .
Det betyder ikke , at man automatisk blstempler drlig praksis i Europa , men at man udvikler god praksis i fremtiden , gode love , gode patentbehandlere og en hurtig dd for ansgninger , der helt klart ikke er opfindelser .
Vi vil ogs sikre , at de multinationale ikke kommer til at dominere p EU ' s markeder .
Vi m have patenter for at beskytte vores egne virksomheder og investeringer , s de kan blive effektive deltagere p globalt plan , p dette marked for udvikling af software , der ndrer sig s hastigt og udvikler sig s hurtigt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger .
Jeg vil frst lige bemrke , at jeg i de ni r , jeg har arbejdet i Parlamentet , aldrig tidligere har vret udsat for en s aggressiv , s hyppig , s uhflig og s ukyndig lobbyvirksomhed .
Der m st temmelig meget p spil , selv om jeg godt kan forst , at mennesker er bekymrede .
<P>
Dette forslags mlstning er harmonisering af den europiske lovgivning .
I jeblikket er der lovmssig usikkerhed om , hvad der er patenterbart p softwareomrdet , og hvad der ikke er det .
Dette skyldes , at reglerne i den europiske patentkonvention fortolkes forskelligt i medlemsstaterne og ikke kontrolleres .
Denne lovmssige usikkerhed har uheldige flger for det indre markeds funktion .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har derfor en positiv holdning til dette forslags mlstning , nemlig anerkendelse af patenterbarhed af computerimplementerede opfindelser og en mere gennemsigtig lovgivning .
Det er en illusion at tro , at der indtil nu ikke er udstedt patenter p software i Europa .
Den Europiske Patentmyndighed har allerede udstedt over 30.000 patenter .
Iflge forslaget til direktiv vil det ikke vre muligt at udstede patenter p computerprogrammer som sdan , og Den Europiske Patentmyndigheds nuvrende praksis vil sledes blive indskrnket .
Generelt vil intet blive patenterbart , som ikke var det fr .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi synes , at direktivet skal begrnses nje til utvetydige tilflde .
Kravet om opfinderhjde er vsentligt .
Denne er karakteristisk for en opfindelse , i modstning til en id .
Vi vil undg , at der , i modstning til i USA , udstedes skaldte trivielle patenter , f.eks. p forretningskoncepter .
Muligheden for at forbinde udstyr , sledes at det bliver interoperabelt , er en mde , hvorp man kan sikre bne net og forhindre misbrug af en dominerende stilling .
Jeg anmoder Dem derfor om at sttte den holdning , som Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har indtaget , artikel 6A i betnkningen , og selvflgelig ogs vores andre ndringsforslag .
<P>
Til sidst beder jeg om Deres sttte til indfrelsen af en henstandsperiode .
Hermed forhindres det , at en opfinder mister retten til sin opfindelse , nr han kort fr patentansgningen bekendtgr den for at teste , om der er interesse for den p markedet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Rocard (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , dette direktiv og denne forhandling er kendetegnet ved betydelig kompleksitet , bde i juridisk og edb-teknisk forstand .
Udfordringerne rkker imidlertid videre . konomisk drejer det sig om et tocifret milliardbelb i dollars .
Filosofisk drejer det sig om den status , vi tillgger menneskelig viden . I 6.000 r er menneskelig viden udviklet ved kopiering .
Den ndvendige forudstning herfor var , at videnprodukter , musik , matematik mv . , var tilgngelige , frit og uden beregning .
Ophavsretten sikrer , at ophavsmanden honoreres , uden at der stilles sprgsmlstegn ved frnvnte principper .
Nr mennesker udnytter materiale eller naturkrfter , ndres omkostningerne , og der krves langt hjere honorering . Denne honorering sikres ved patenter , som forbyder brugen af en given opfindelse uden honorering .
Software er reelt blot en samling matematiske formler , og ved udvikling af nyt software anvendes ofte hundredvis af eksisterende programmer .
Forbyder man eller stkker man denne knopskydning , skader man udbredelsen af viden . Menneskelig viden vil imidlertid fremover i stigende grad antage form af software .
<P>
Patentkonventionen af 1972 forbyder patentering af software , men industriens behov har medfrt en rkke patenter af denne art , idet man har udnyttet de uprcise definitioner .
Gldende ret for disse patenter , og det drejer sig om tusindvis , er uklar , hvilket udgr en ganske betydelig risiko for millioner af ophavsmnd , det vre sig fysiske personer eller sm virksomheder .
Det er p sin plads at bringe denne situation til ophr .
Vi har brug for et direktiv , og Kommissionens forslag udgr et godt arbejdsgrundlag , som De ogs har ppeget i dag .
De nsker og tilkendegiver i forslaget , at det ikke drejer sig om at udvide patenterbarhedsbegrebet . Det har De ogs gentaget i flere artikler af nyere dato .
<P>
Hr. kommissr , vi tilslutter os sledes Deres begrundelse , men , som det fremgr af debatten , er vi mange i Europa-Parlamentet , herunder min gruppe , som mener , at De ikke har taget den fulde konsekvens af Deres eget rsonnement .
De afslutter Deres seneste artikel med et bemrkelsesvrdigt udsagn , jeg fuldt ud bifalder , nemlig at brugere af eksisterende open source-programmer fortsat frit skal kunne bruge disse , uanset at der fremover mtte blive udtaget patenter p dette omrde .
Bravo , det er lige , hvad vi nsker .
Men Deres direktiv giver ikke sikkerhed herfor .
<P>
Vi har derfor udarbejdet ndringsforslag , som prciserer , hvordan der skelnes mellem en opfindelse og et rent ndsvrk .
Henvisning til materiale og til naturkrfterne er ikke alment accepteret , det er her , meningerne brydes .
En sdan henvisning er imidlertid vores eneste mulighed , hvis vi , som ogs De nsker , skal kunne sikre , at virksomheder , som er strke nok til at administrere og beskytte en betydelig patentporteflje , ikke ubegrnset kan bemgtige sig viden .
<P>
Hr. kommissr , da jeg lste Deres ord , gldede jeg mig over , at De syntes at vre enig med os og formodentlig ville vre os taknemmelig for at have prciseret Deres tekst .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , fru McCarthy , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige mange tak for det fremragende arbejde , som De har udfrt her som ordfrer .
De skulle overvinde to store vanskeligheder , som ikke mange ordfrere ser sig udsat for .
Det er en meget kompleks samling af juridiske sprgsml p den ene side og komplicerede tekniske sprgsml p den anden side .
Desuden skulle De diskutere med en til dels meget aggressiv , men ogs en til dels meget irrationel lobby , som De dog stadig er i dialog med , selv om det helt sikkert har vret svrt for Dem af og til - ligesom for den ene eller den anden af os .
<P>
Nej , mine damer og herrer , kre kolleger , vi nsker ikke nogen generel patentering af software .
Vi nsker ikke at styrke softwaregiganters markedsmagt og monopoler .
Nej , vi nsker ikke at true sm og mellemstore softwarevirksomheder i deres forretningsgrundlag .
Og vi nsker heller ikke at skade den vellykkede open source-gruppe og Linux-teknikken p nogen mde .
Hvad nsker vi ?
Vi nsker at skabe mulighed for en fornuftig afgrnsning mellem computerstyrede tekniske opfindelser p den ene side - de skal naturligvis vre patenterbare - og ren software til simpel databehandling p den anden side , som ikke kan patenteres .
<P>
Det er rigtigt , at der tidligere blev patenteret for meget og ogs for overfladisk fra Den Europiske Patentmyndigheds side , og Arlene McCarthy nvnte det seneste eksempel med Amazons patent p one-click-shopping her .
Men det er kun lovgiverne , der kan stte en stopper for denne skadelige tendens .
Det giver overhovedet ikke nogen mening at vre imod et sdant direktiv , fordi denne praksis s simpelthen bare fortstter .
Derfor forstr jeg overhovedet ikke , hvorfor man kan vre imod enhver form for direktiv p dette omrde , isr ikke fra open source-gruppens side , for det ville bare fre til , at den nuvrende praksis fortstter , og den betragtes jo netop srligt kritisk dr .
<P>
P den anden side glder der imidlertid ogs flgende : En opfindelse i klassisk forstand fortjener at blive beskyttet af lovgivningen .
Opfinderen har investeret penge i sin opfindelse , han har investeret tid , og det kan naturligvis ikke vre rigtigt , at staten ser til , nr andre udnytter disse ider for sig selv konomisk .
P dette omrde skal der ogs vre en diskussion om EU ' s konkurrenceevne . For hvis vi kan g s vidt i vores direktiv , at praktisk talt ethvert softwareelement frer til , at en opfindelse ikke lngere kan patenteres , vil vi sakke fuldstndig agterud i den globale kamp om innovationer .
Det br vi absolut vre bevidste om .
<P>
Forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked forbedrer direktivet p afgrende punkter .
Det begrnser mere effektivt end det oprindelige forslag fra Kommissionen den tendens til alt for omfattende patentering , som vi ogs har kritiseret .
Med den nye artikel 4a med de negative eksempler skabes der en vandtt beskyttelse mod patentering af software , fordi vi siger klart , at ren software ikke kan patenteres , forretningsmetoder ikke kan patenteres , algoritmer og databehandling heller ikke kan patenteres .
<P>
Kre kolleger , vi har brug for en innovationsvenlig europisk patentret med klare og fornuftige regler og med en vandtt afgrnsning over for ren software .
Det lykkes med dette direktiv .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe mener ikke , at de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , genspejler den aktuelle situation for computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed .
<P>
Vi m tage udgangspunkt i , at dette ikke er et direktivforslag om patentering af software .
Retsgrundlaget for software er som nvnt af ordfreren for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , hr . Rocard , allerede reguleret af et fllesskabsdirektiv .
Det drejer sig om omrdet for intellektuel frembringelse , som er omfattet af nogle regler , der er meget forskellige fra dem , der glder for industriel beskyttelse .
Som ppeget af hr . Rocard drejer industriel beskyttelse sig om industriel anvendelse , som der allerede findes veletablerede regler for .
<P>
Det , der er sket her , er , at der har vret en meget farlig udvikling i den nordamerikanske retspraksis , som har gjort det muligt at patentere rent intellektuelle frembringelser , der ikke som sdan anvendes industrielt .
Forsget p at etablere et softwaremonopol ved hjlp af patenter har vakt berettiget harme blandt alle dem , der i dag anvender det bne net i Europa , og som ville se deres handlemuligheder begrnset .
Det ville forsinke Europas intentioner om at skabe et informationssamfund , som det hedder i Lissabon-erklringen .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe synes derfor , at forslaget til direktiv skal ndres betydeligt , og at der skal faststtes nogle meget klare begrnsninger , s det industrielle patents natur ikke bliver forvansket .
<P>
Vi m ikke komme i samme situation som i USA , hvor der for jeblikket er nogle firmaer , der i praksis kan forhindre ethvert arbejde med softwareprogrammer . Som ppeget af hr .
Bolkestein er det korrekt , at Den Europiske Patentmyndighed til dels har ladet sig rive med af denne farlige udvikling , sdan som det ogs er sket med den japanske retspraksis .
Netop derfor er der behov for et fllesskabsdirektiv .
<P>
Vi synes , at intellektuel beskyttelse p computeromrdet skal fastholdes , og at der er behov for et fllesskabsdirektiv , som kun regulerer industrielle anvendelser og ikke software , og som sikrer , at reglerne bliver s klare , at vi ikke ogs kommer p afveje , og s Den Europiske Patentmyndigheds retspraksis ikke trkker EU ' s medlemsstater med sig p vejen mod computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Manders (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er et vanskeligt emne , vi taler om .
Der er stor forskel mellem ophavsret og patentret .
At denne forskel er vanskelig at definere , fremgr af al den lobbyvirksomhed , vi har vret udsat for .
Jeg takker derfor fru McCarthy , som det trods alt er lykkedes at fastlgge en tydelig kurs .
Isr i hendes briefing af aggressive lobbyister , som efter min mening har fortolket dette forkert og netop vil opn det modsatte af , hvad dette direktiv sigter mod .
Det er beklageligt .
<P>
Formlet med dette direktiv er , i hvert fald efter min opfattelse , at skabe retssikkerhed .
Hr . Medina Ortega og mange andre kolleger har nvnt eksempler p det .
Den Europiske Patentmyndighed i Mnchen anvender i jeblikket den amerikanske metode og er allerede i gang med at patentere software som sdan .
Efter min mening er det ndvendigt at bringe dette til ophr med dette direktiv , hvis det vedtages .
Det tror jeg ogs , at de lobbyister , som nsker , at dette direktiv bliver nedstemt , sigter mod .
Jeg synes derfor , det er mrkvrdigt , at de opfordrer til , at dette direktiv fuldstndigt forkastes .
Dermed muliggres det jo , at de amerikanske metoder , som nogle kolleger henviser til , fortstter , og Patentkontoret kan fortstte med at patentere i tusindvis af softwaremetoder .
Det ville efter min mening vre uheldigt .
<P>
Vi har stillet en rkke ndringsforslag .
Et stort antal af disse har Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vedtaget under behandlingen af McCarthy-betnkningen .
En stor del af dem vedrrer beskyttelsen af de sm og mellemstore virksomheder , mens andre sigter mod bedre definitioner .
Jeg synes derfor , at betnkningen allerede er temmelig afbalanceret .
Alligevel kunne jeg godt tnke mig , at en rkke forbedringer gennemfres .
Jeg tnker i den forbindelse bl.a. p henstandsperioden , som Elly Plooij nvnte .
Jeg tror , det ville vre godt at fastlgge dette i direktivet .
Jeg vil endda opfordre Kommissionen til at g lngere og optage en henstandsperiode i alle kommende direktiver om intellektuel ejendomsret .
Det forekommer mig at vre udmrket , at isr de ikke s magtfulde opfindere kan rde over en sdan periode for at se , om der er interesse for deres produkter p markedet .
<P>
Endvidere har jeg stillet et ndringsforslag om nye computerimplementerede opfindelser , som - det vil jeg kraftigt understrege - ikke i sig selv er patenterbare .
Dette ndringsforslag sigter mod at faststte en begrnset periode for nye opfindelser , hvis man afgrnser dem fra software , som - det vil jeg kraftigt understrege - ikke er patenterbare .
Hvorfor ?
Med en patentansgning rder man jo , selv om man afgrnser den , og selv om produktet som sdant ikke er patenterbart , over en rkke retsprocedurer , hvormed man i lang tid kan holde virksomheder fra markedet .
Jeg tror , det ville vre uheldigt .
<P>
Jeg mener ogs , at en sdan holdning ikke er i strid med forbuddet mod diskriminering i TRIPs-aftalen , for man udelukker hermed ikke en bestemt sektor .
Jeg tror , man simpelthen giver et tydeligt signal .
<P>
Dernst vil jeg sige et par ord om interoperabilitet .
Interoperabilitet er ndvendig , men vi skal dog klart skelne mellem enkeltstende opfindelser og opfindelser , som er beregnet til at blive anvendt sammen med andre opfindelser .
Denne skelnen har vi foreslet i vores ndringsforslag .
Jeg opfordrer mine kolleger til i hvert fald at sttte direktivet for at forhindre manglende retssikkerhed i fremtiden .
<SPEAKER ID=29 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr . Jeg vil gerne takke ordfreren for det enorme arbejde .
Det lyder jo som om , vi i virkeligheden alle sammen har de samme intentioner .
Jeg vil gerne rose Kommissionen og ogs ordfreren for at understrege , at det er det , der er intentionerne : alts at skabe endnu mere udvikling og endnu mere investering i sm og mellemstore virksomheder p dette omrde .
<P>
Det underlige er bare , at de ikke er glade for dette direktiv , nr det er det , der er hensigten .
Hvorfor jubler alle de sm og mellemstore virksomheder ikke og roser direktivudspillet i hringssvarene .
Hvorfor krver de sm og mellemstore virksomheder ikke , at vi gennemfrer dette direktiv i en fart ?
Hvorfor krver hele det innovative lag i softwarebranchen ikke , at vi i en frygtelig fart indfrer dette direktiv ?
Hvorfor gr de nrmest det modsatte ?
<P>
Det synes jeg i hvert fald br give anledning til en vis tvivl om , hvorvidt vi rent faktisk gr det , vi siger , vi gr .
Det , man siger , man vil med direktivet , er at sikre , at man kan hndhve sine rettigheder .
Men det at kunne hndhve rettigheder p dette omrde eller mske at beskytte sig mod , at andre pstr , at man krnker deres rettigheder , er s omkostningsfyldt , at de sm og mellemstore virksomheder godt kan se i jnene , at det ikke er en fremgangsmde for dem .
Retsager af den type koster omkring 1 millioner EUR . Det ligger sm og mellemstore virksomheder ikke umiddelbart inde med .
<P>
Vi siger , at vi ikke vil udvide de eksisterende bestemmelser .
Det , synes jeg , lyder klogt , specielt fordi den europiske patentkonvention jo understreger , at software ikke kan patenteres .
S lad os holde os til det .
Vi str jo ikke retslse nu .
Vi har et retsgrundlag , vi har den europiske patentkonvention .
Og sagen er jo , at Den Europiske Patentmyndighed har udvidet sit omrde langsomt , gradvist , og hvis vi nu svarer igen med at legalisere den udvidelse , er vi jo p vej i en forkert retning .
S er vi p vej i en retning , hvor det bliver stadig mere almindeligt at krve patenter p software , men ikke p rent software .
Mit sprgsml er s , hvor rent skal software vre , fr det er rent ?
Det har jeg ikke vret i stand til at f et klart svar p .
Og det er mske netop sdanne sprgsml , der br afklares , fr vi laver det endelige p dette omrde .
<P>
Jeg vil meget mane til eftertanke , jeg vil meget anbefale , at man giver tvivlen en chance og lytter til , hvad de sm og mellemstore virksomheder i Europa siger p dette omrde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Kre kolleger , jeg forsger at fatte mig i korthed , at holde mig til tiden og ikke at gentage det , som allerede er blevet sagt .
Jeg begynder derfor med flgende erklring : Jeg sttter fuldt ud det , som ordfreren for Kulturudvalget , hr . Rocard , allerede har sagt .
Udformningen af dette direktiv vil blive stttet af mig og min gruppe lige s meget , som vores kollega , fru Frahm , allerede har nvnt .
<P>
De nskede at skabe retssikkerhed , det nsker vi ogs . Men Kommissionen bruger stokken over for modstanderne og kritikerne af dette direktiv , jeg hrte nsten en trussel i Deres ord , hr. kommissr Bolkestein !
Det er ikke os alle sammen , der taler om softwarepatenterbarhed her , oh nej !
Vi taler om computerimplementerede opfindelser p basis af software .
De pstr , at modstanderne af dette direktiv - jeg gentager : kritikerne af dette direktiv - har opbygget deres mening i en atmosfre af halve sandheder og forkerte forestillinger .
Men vi har forsgt at undg den massive lobbyisme og sgt efter neutrale , objektive retseksperter , som oplyser os i denne meget komplekse sag .
Men der er f.eks. et helt simpelt sprgsml , som jeg endnu ikke har hrt noget svar p fra Dem : Hvis det kun er en enkelt lille del i en lsning - og software bestr af et stort antal lsninger - i en computerimplementeret opfindelse , der er patenteret , s er den patenteret , og jeg kan ikke fortsat bruge den frit .
Som hr . Manders sagde , stder vi p barrierer mellem ophavsret og patenterbarhed her .
Et vanskeligt problem , og jeg mener , at de forslag , som hovedsageligt er blevet behandlet af Industri- og Kulturudvalget i udtalelsen , er grundlag for vores beslutningstagning .
Med " vores " mener jeg de kritiske kolleger her i udvalget , som nsker at flge det samme tiltag som De , hr. kommissr Bolkestein , men som mske blot tnker det videre og til ende .
Muligvis - det har jurister ogs forklaret mange gange - skaber dette direktiv ikke mere retssikkerhed , muligvis lukker det nogle smuthuller , men bner s til gengld nogle nye .
Lad os dog vre helt rlige , kre kolleger , vi kender alle sammen virkeligheden p markedet , vi ved , hvordan alle kan bruge instrumentet patent , hvis de nsker det , deres dominans p markedet , ogs som vben mod konkurrenterne p markedet .
Vi br overveje meget prcist , hvordan vi virkelig kan beskytte bde investering og innovation fornuftigt her .
<P>
Vi har et ophavsretsdirektiv fra 1991 , mske skulle vi have gennemtnkt det , mske er der punkter her , som man burde efterjustere .
Hvis vi var kommet frem til en konklusion p basis af den europiske patentkonvention her , ville De have fet min fulde sttte .
Jeg tror imidlertid , at ndringsforslagene bidrager hertil .
Sidst , men ikke mindst er Den Europiske Patentmyndighed og skaldte uretmssige patenter , som mske er blevet givet her eller kan gives i fremtiden , i frste omgang signatarstaternes ansvar .
At Europa viser ansvarlighed her , skal roses , men det frste skridt netop i forbindelse med patentkonventionen havde vret tilstrkkeligt , og s havde man kunnet tnke videre .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Hr. formand , mine damer og herrer , informationsteknologi er grundlaget for den fremtidige udvikling af alle lande i verden , og den er baseret p teknologi - hardware - og videnskab - software .
<P>
I jeblikket er alle teknologiske opfindelser beskyttet af deres patenterbarhed , men softwareudvikling giver anledning til ophavsret , som beskytter dens intellektuelle ejendomsret .
Lad mig for at gre det mere klart drage en sammenligning med musikverdenen .
En elektronisk computer er et instrument , som bruges til at skabe musik , der ikke er sammensat af noder , men af koder og kommandoer vekslende med rytme og en rkkeflge sammensat af udvikleren , som giver anledning til forskellige aktioner og resultater .
Hvad ville der ske med musik , hvis man en dag kunne patentere skalaer , akkorder , triller og alt muligt andet , der gr den klassiske musiks verden s rig og spndende ?
<P>
Informationsteknologien ville f samme skbne : Med patenter ville enhver kommando , enhver rkkeflge af koder og algoritmer blive beskyttet , og markedet ville blive omdannet til et spind af begrnsninger .
Hvis alle eksisterende patenter skulle godkendes , ville al softwareudvikling blive indskrnket , begrnset og i stigende grad forhindret , fordi alle sm og mellemstore virksomheder og programmrer ville vre tvunget til at kbe rettigheder eller licenser og i realiteten ville blive skubbet ud af markedet .
<P>
Den intellektuelle ejendomsret til et maleri eller en bog er ikke beskyttet ved , at motivet eller handlingen patenteres , men ved , at det garanteres , at distributionen foregr i henhold love om ophavsret , hvilket opmuntrer andre personer til at fremstille originale vrker , der ligner , men ikke er kopier , hvor de om muligt forbedrer det originale vrk eller omfortolker det p grundlag af andre eller mere interessante modeller .
<P>
Et ekspanderende marked , der er bent over for nye horisonter med livlig kritik og fantasi , sdan som det europiske marked , kan ikke tillade sig at indfre flere bestemmelser , som i virkeligheden ville indskrnke udviklingen i de europiske nationer yderligere .
<P>
Vi er helt overbevist om , at McCarthy-betnkningen ikke kan accepteres , for en sttte til den vil betyde , at den teknologiske vkst og udvikling , som kun kan skabes , nr folk kan tnke frit , ville blive bragt i alvorlig fare .
<SPEAKER ID=32 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , jeg er uddannet arkitekt og har arbejdet som arkitekt i hele mit liv .
Den problemstilling , vi str over for her , svarer til , at man indfrer patenter inden for mit fag .
Lad os tnke os , at der blev taget patent p trapper , sdan at man fremover skulle have godkendelse og betale licens for at tegne et hus med trapper .
P en mde ville det da vre meget godt , da vi ikke ville have alle de elendige hjhuse .
Men det er en syg ide , at en enkelt af mine kolleger eller et strre firma inden for min branche p en mde skulle kunne blokere for al udvikling .
I det design og arkitektur , jeg har lavet , er jeg selvflgelig beskyttet af ophavsretten , sdan at man ikke kan plagiere mit arbejde .
<P>
Egentlig er det det samme med software og al anden kunstnerisk virksomhed , som jo kan sammenlignes med design af softwareprogrammer , hvor selve formgivningen er beskyttet af ophavsretten .
En tilladelse til patentering af software i EU har alvorlige negative konsekvenser for forbrugeren , sm og mellemstore virksomheder , hele " open source " -bevgelsen samt innovationen inden for branchen . Man skal vre mere end almindeligt naiv for at tro , at man gavner innovationen i EU ved at lade et amerikansk firma tage patent p brugen af  ,  og  i domnenavnene .
Det er specielle danske bogstaver . Eller at det ville gavne sm og mellemstore virksomheder at skulle investere i en afdeling for patentjuridiske anliggender , fr de begynder at udvikle deres produkt .
Hverken software eller software som sdan br kunne patenteres .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren og Kommissionen for det vanskelige arbejde , de har udfrt .
De radikale medlemmer af Emma Bonino-Listen vil stemme for de ndringsforslag , der har til forml at indskrnke spillerummet for softwarepatenterbarhed , og stemme imod forslaget som helhed , hvis de vigtigste ndringsforslag ikke bliver vedtaget .
Hvorfor ?
Fordi vi ikke tror p ndvendigheden af europisk harmonisering mske ?
Overhovedet ikke .
Vi sttter kommissren og ordfreren i , at de noterer sig en situation , hvor Den Europiske Patentmyndighed faktisk har modtaget tusinder af ansgninger om softwarepatenter .
<P>
I lyset af sdan en klar overtrdelse af den europiske patentkonventions nd og bogstav er en afklaring og bekrftelse af , at software ikke er patenterbar , det , der var ndvendigt , ville vre ndvendigt og er ndvendigt .
Mens sondringen mellem patenterbarhed af software som sdan og patenterbarhed af software som en del af en computerimplementeret opfindelse er hrfin - hvilket betyder , at vi lber en risiko for at f lavet noget roderi - er lsningen efter min mening meget klar : Hvis noget software er en integreret del af en opfindelse , er det denne opfindelse , der er patenterbar og patenteres , ikke softwaren .
Det er imidlertid allerede muligt at gre dette gennem love om computerimplementerede opfindelser , der er defineret som sdan .
<P>
Software er udelukket fra patenterbarhed af en meget bestemt grund , af samme grund som matematiske formler er udelukket , af samme grund som teoremer er udelukket , af samme grund som musikalske stilarter og symfonier er udelukket : De er alle sammen en del af idomrdet , af organiseringen og omstningen af ider .
Vi ved , at en opgave , der kan udfres af software , kan omsttes til utallige forskellige typer af koder af utallige programmrer , som anvender forskellige programmeringssprog .
Det er det , der gr patentering af software farlig , og endnu farligere , hvis patentet skal vare i 20 r , hvilket er en geologisk tid inden for softwareudvikling .
Uafhngige programmrer og programmrer i almindelighed ville nu f tilladelse til at bruge en funktion , der blev patenteret i 1983 , computersoftwarens barndom .
Deri bestr faren .
<P>
Jeg mener ikke , at det var ndvendigt at vove sig ind i en verden med komplekse formler for at definere forskellen mellem software som sdan og software som en del af computerimplementerede opfindelser .
Det ville have vret nok at fastholde computerimplementerede opfindelser som patenterbare og sikre overholdelsen af de bestemmelser , der udelukker software fra patenterbarhed , som under alle omstndigheder sikrer beskyttelse gennem ophavsret .
<P>
Derfor sttter vi ndringsforslagene , navnlig dem om interoperabilitet og dem om ndvendigheden af naturkrfter , hvis software skal anses for at vre en opfindelse .
Jeg mener ogs , at vi ikke kan vedtage forslaget nu , for hvis vi gr det , vil staterne gre , hvad der passer dem .
Vi m forsge at gre vores bedste her .
Jeg synes ogs , at engagementet hos hundredtusindvis af mennesker , som hver isr har givet udtryk for deres holdning til dette sprgsml , skal ses som et demokratisk bidrag og ikke som et irritationsmoment .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg m indrmme , at af de mange emner , som vi har behandlet i denne periode , har det emne , som vi beskftiger os med i formiddag for mig vret et af de mest komplekse , og jeg m anerkende det enorme arbejde , som fru McCarthy har udfrt .
<P>
Jeg har ikke alle svarene , og jeg forstr Kommissionens behov - som kommissr Bolkestein forklarede tydeligt - for at tale om denne sag .
Jeg har imidlertid nogle f generelle kommentarer og vil indlede med at sige , at den forudstning , at vi behandler et sprgsml , hvor det at identificere genstanden for retlig beskyttelse og dermed omdanne computertermer til juridiske termer og begreber , i sig selv allerede kan vre en yderst vanskelig sag .
<P>
Nu til noget andet . Vi er ndt til at beskftige os med en kompleks international retlig ramme , og hvis vi ser p , hvad der sker , ikke bare i Europa , men navnlig i USA , viser patentsystemet sig at have virkelig mange begrnsninger , isr mange praktiske begrnsninger .
Nr det er sagt , mener jeg , at dette direktiv , selv om det kan forbedres , omhandler et politisk problem , der er meget alvorligt for EU .
Vi m distancere os fra USA ' s holdninger , og vi bliver sandsynligvis ogs ndt til at overbevise vores strste konomiske partnere om ndvendigheden af en foranstaltning , der harmoniserer alle aspekter af den retlige beskyttelse af software p en anden mde end den nuvrende .
P det punkt str vi ikke p bar bund , for de egenskaber , som patenter er baseret p , er allerede klart definerede i TRIPs-aftalerne .
Vi skal derfor insistere p den id - som vi ikke m g bort fra - at softwarepatenter kun kan meddeles p solidt grundlag .
Vi har set et helt usdvanligt antal ansgninger om softwarepatenter i USA , og der er sandsynligvis lige s mange i EU , og det viser , at det ikke drejer sig om gte opfindelsesaktivitet , og at vi ikke har rd til at meddele enhver ansgning et patent .
Desuden vil det , nr antallet af patentansgninger stiger ukontrollabelt , blive praktisk talt umuligt at vurdere ordentligt ud fra arkiverne , om ansgningen virkelig vil fre til en ny opfindelse .
<P>
Der er naturligvis nogle retlige aspekter , som kunne forbedres .
Der er nogle uoverensstemmelser med direktiv 91 / 250 / EF . Vi kunne godt have gjort os strre overvejelser om artikel 52 i den europiske patentkonvention set ud fra et retligt synspunkt , for en ting er sikker : Vi er tvunget til at vende tilbage til dette sprgsml , for - som mange medlemmer har ppeget - udviklingen sker s hurtigt , at EU er ndt til at vedtage en foranstaltning inden for de nste par r , nr vi er i stand til at revidere vores holdninger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , det er sjldent , at vores lovgivningsarbejde fr s stor offentlig opmrksomhed allerede i et tidligt stadium som fru McCarthys betnkning .
Det har ikke ligefrem gjort hendes engagerede arbejde lettere for hende , men det har givet en strm af informationer og argumenter .
Meget af det var vigtigt og meget informativt for ordfreren og for os alle .
Men der var dog p forhnd bjerge af papir , som var bestemt til papirkurven .
<P>
Vores intensive arbejde og ledsagelsen af de berrte har frt til et kompromis , som jeg appellerer om en vedtagelse af , og som afspejles i ndringsforslagene fra min gruppe .
I kompromiset gres der et forsg p at f os ud af flden i artikel 2 og 4 . Dr blev dren bnet p vid gab for en ny definition af det tekniske i patenteringen af software .
<P>
Kre kolleger , nu er smuthullet blevet nogenlunde tt .
Jeg skal indrmme , at jeg havde nsket mig mere , og frem for alt havde sm og mellemstore virksomheder nsket sig mere .
For mig er det ikke blevet tydeligt nok , at vi ikke kun begrnser softwarepatenter , men at vi fremover overhovedet ikke nsker at give dem lngere .
Softwarepatenter gr nemlig livet svrt isr for sm og mellemstore virksomheder , som vi altid har lovet srlig beskyttelse og srlig sttte .
Med andre ord : Den , der patenterer software , gr den store kapitals rinde , men hjlper ikke dem med den store intelligens .
Derfor bliver det derved ud over kompromiset : fingrene vk fra softwarepatentering !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg tilslutter mig hr . Rocard , hr .
Cappato og andre kolleger , der mener , at software som sdan ikke br vre patenterbar . Artikel 52 i den europiske patentkonvention udelukker software som sdan og siger , at ider og principper ikke egner sig til patenter .
Det skal dreje sig om teknisk opfindsomhed , og det er nu prcist kernen i det problem , vi alle konfronteres med .
Det er ogs kernen i direktivet .
I mellemtiden har Patentkontoret konkluderet , at alle programmer , som krer p en computer , pr. definition er tekniske .
Vi har nu en eksisterende praksis , hvor Patentkontoret har tilkendt over 30.000 patenter , hvoraf mange faktisk ikke er retsgyldige .
Hr . Rocard har med rette nvnt , at der er forskel p en opfindelse p grundlag af naturkrfter og et produkt af menneskers intellekt .
Jeg mener derfor , at vi skal sttte en del af de ndringsforslag , som ogs blev stillet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og ligeledes de ndringsforslag , som tidligere er stillet i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Disse skrper definitionen sledes , at software som sdan efter min opfattelse udelukkes .
Hvis disse ndringsforslag ikke vedtages , stemmer jeg imod direktivet .
<P>
Der hersker stor uro i de sm og mellemstore virksomheder og i open source-bevgelsen .
Menneskers viden og udbredelse af denne er en stor frihed , som vi skal beholde i Europa .
Alene p grund af den menneskelige vrdighed er dette ndvendigt , men ikke kun af den grund .
Vi vil endda vre mere konkurrencedygtige end amerikanerne , og direktivet m absolut udelukke amerikanske tilstande .
Jeg hber derfor , at mange vil stemme i overensstemmelse med denne kurs , sledes at vi fr et direktiv , som er gennemfrligt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , forud for forhandlingen i dag gr en bevget periode , hvor edb-verdenen - brugere , opfindere og innovatorer - med nb og kler har forsvaret retten til forskellighed , frihed og kreativitet .
<P>
Det centrale begreb i debatten er patenterbarhed med hertil hrende fordele ( nr patentet netop beskytter opfinderen ) og vsentlige ulemper , som hnger sammen med , at der skabes monopoler , som ofte er konservative p bekostning af de unge skabere .
Jeg sttter personligt fortsat denne bevgelse , som efter min opfattelse har samme sigte som de mange alternative bevgelser , som kmper for et mindre stift og mindre kommercielt samfund .
<P>
Vi har vundet nogle sejre undervejs i denne debat med nogle udkast til ndringsforslag , som kendeligt forbedrer det oprindelige udkast .
Det er sledes et skridt i den rigtige retning , nr det anerkendes , at computerimplementerede opfindelser for at vre patenterbare skal kunne anvendes industrielt .
Og det var ndvendigt at prcisere , at der ikke br kunne udtages patent p rene edb-programmer .
Men man m ikke overse de nuancer , der er indfjet , og de alt for mange unjagtigheder .
Ud over risikoen for at nogle af disse ndringsforslag ikke vedtages eller efterflgende ikke medtages , m vi i denne fase af debatten ogs konstatere , at langtfra alle problemer er lst .
<P>
Jeg vil derfor personligt vre srdeles opmrksom i forbindelse med afstemningen , og jeg vil vre parat til at stemme imod udkastet , hvis der kun bliver tale om forbedringer af kosmetisk art , som har til forml at tilslre de store virksomheders anslag mod den skabende nd .
I den forbindelse bidrager kommissr Bolkesteins sidste udsagn , som grnser til afpresning , ikke just til at mindske min mistillid .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , mange af ndringsforslagene - og bestemt alle de , som min gruppe har lagt navn til - sigter klart og direkte p at forhindre lkager fra direktivet til patentering af computersoftware som sdan .
Det er meget vigtigt for os .
<P>
Det er helt klart , at en samling love om intellektuel ejendomsret , som beskytter computersoftware ved ophavsret og kun bruger patenter p andre omrder , virker godt set fra softwareindustriens synspunkt , og ogs for de kreative hjerner , der udvikler computersoftware .
Hverken fru McCarthy eller hr . Bolkestein er uenig med mig p dette punkt .
Ingen nsker lkager , der frer til patentering af det rene software .
<P>
Der er en vis risiko for , at virkelige opfindelser , der indeholder softwareelementer , ikke vil vre tilstrkkelig beskyttet uden et nyt direktiv .
S m det vre sdan .
Men det phviler Kommissionen at bevise over for os , om nogle af de ndringsforslag , Parlamentet har stillet , ville overbeskytte os mod den risiko , vi ser , og underbeskytte os mod den fare , som kommissren er ivrig efter at undg , nemlig faren for , at " virkelige " opfindelser ikke bliver tilstrkkelig patenterbare inden for EU .
<P>
Den strategi , de af os , der stiller ndringsforslag til dette direktiv , anlgger , er at forhindre enhver lkage i retning af softwarepatenter som sdan .
Det ville vre en virkelig katastrofe .
Vi har vret udsat for kraftig lobbyvirksomhed i denne sag , men det er sket , fordi vi har mange dygtige , hrdtarbejdende vlgere , der ser den lkage , som jeg har nvnt , som en trussel mod deres levebrd .
Lad os vre helt sikre p , at det , vi sender tilbage fra denne debat og fra afstemningen i morgen - og fru McCarthy har arbejdet meget hrdt p denne betnkning - virkelig giver en helt vandtt forsegling , der kan forhindre en sdan lkage og beskytte , hvad hr . Bolkestein vil beskytte , uden at skabe den fare , som s mange af os efter henvendelser fra vores vlgere har lrt at frygte .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er ogs vores udgangspunkt , at vi ikke mener , at patent er den rette mde at beskytte computerimplementerede opfindelser p .
Ophavsretten har hidtil beskyttet rimeligt .
Med tilladelse til patenter p dette omrde risikerer vi , at vi netop modarbejder fornyelse og skader de sm og mellemstore virksomheder , hvilket mange andre ogs har understreget .
<P>
Desvrre er denne diskussion faktisk ikke lngere relevant p grund af Den Europiske Patentmyndigheds praksis .
Dette kontor har i revis udstedt skaldte softwarepatenter , og disse er allerede hndhvet selv p det hjeste nationale plan .
<P>
Det forslag , som nu foreligger , er egentlig en slags ndlsning for at holde udstedelsen af patenter i Europa inden for visse grnser .
Det har jeg sympati for .
Men det er et sprgsml , om det stadig har nogen mening .
Den Europiske Patentmyndighed har allerede udstedt 30.000 patenter p grundlag af lovgivning , som gr lngere end det nuvrende direktivforslag .
Hvad det angr , kommer direktivet derfor for sent .
<P>
Det er positivt , at direktivet vil fre til harmonisering og tydelighed i medlemsstaterne .
Men risikoen for , at sm fornyende virksomheder gr nedenom og hjem p grund af de store virksomheders monopoler , er stadig til stede .
Det er ulseligt forbundet med patentsystemet .
Det er vi fuldstndig klar over .
At Kommissionen og ordfreren kort og fyndigt tromler det ned , bekymrer os derfor .
Det vidner om ringe sympati for de europiske sm og mellemstore virksomheder , som er rygraden i vores konomi .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hvad drejer dette sig om ?
Det drejer sig om at beskytte den intellektuelle ejendomsret , som flger af innovation p edb-omrdet .
I juridisk henseende str to procedurer over for hinanden , dels patenterbarhed og dels ophavsretten .
Efter vores opfattelse , som , hr. kommissr , vist deles af langt strstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer , br sdanne tilflde normalt vre beskyttet via ophavsretten .
En tekst produceret af en journalist eller romanforfatter vil vre beskyttet af ophavsretten , men den pgldende kan til gengld ikke gre krav p syntaksen , morfologien , vokabularet og grammatikken , der kendetegner det sprog , den pgldende anvender .
Det samme br glde edb-programmer , for i edb-programmer bruges et sprog .
<P>
I Deres indlg , hr. kommissr - hvor De anslog en ganske aggressiv , ja , nrmest truende tone med hensyn til den kritik , Deres direktivudkast har givet anledning til - understregede De ganske vist , at begrebet patenterbarhed ikke var mntet p edb-programmer som sdan .
Tro dog ikke , folk intet fatter .
Og Deres direktiv er under alle omstndigheder yderst tvetydigt , da den definition af begrebet computerimplementeret opfindelse , De anfrer i artikel 2 , litra a ) , udmrket kan omfatte edb-programmer .
I artikel 4 i direktivudkastet synes De ganske vist at begrnse begrebet patenterbarhed til opfindelser , som " kan anvendes industrielt " .
Det udtryk undlader De imidlertid at definere nrmere .
Alle ved , at amerikanske multinationale virksomheder har opnet patent p helt banale elementer som anvendelse af et klik p en knap for at lukke et vindue p skrmen , som iden om ved en melodi at underrette brugeren , nr der er modtaget elektronisk post , eller farvefremhvelse af ord , der skal korrigeres i et tekstbehandlingsprogram - og tekstbehandling kan anvendes industrielt i forbindelse med typografi- og trykkerivirksomhed .
Lad mig ogs nvne den elektroniske indkbsvogn i forbindelse med handel via internettet .
Unge opfindere har endog haft held til at udtage patent p 35-timers arbejdsugen , som den foregende franske regering fik gennemfrt .
<P>
Hvorfor forelgges en sdan tekst s for Europa-Parlamentet ?
Spiller hensynet til Den Europiske Patentmyndighed , hvis finansiering beror p antallet af patenter , der udtages , mon slet ikke nogen rolle i den sammenhng ?
Hr. kommissr , det var i virkeligheden et strategisk valg , der skulle trffes . Skulle man lgge sig p linje med de amerikanske multinationale virksomheders praksis - og det er , hvad De synes at vre i frd med - eller skulle man forsvare de srlige trk , der kendetegner europisk ret , og ikke tillgge urimelige patenter nogen form for gyldighed ?
Det er tydeligt , at De ikke har valgt sidstnvnte lsning , og Deres direktiv kan ikke betragtes som vrende i overensstemmelse med europiske opfinderes legitime interesser .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , i al min tid i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er det frste gang , jeg kan huske , at et af vores strre direktiver har fet en s fremtrdende plads p Parlamentets dagsorden .
Jeg hber , at denne tendens vil fortstte .
Faktisk begyndte debatten om betnkningen s tidligt , at jeg ikke var her til tiden , og jeg undskylder bde over for kommissren og ordfreren , fordi jeg ikke var her for at hre deres indlg .
<P>
Jeg har lyttet med interesse til , hvad medlemmerne har haft at sige , og p dette stadium af debatten vil jeg gerne reflektere over , hvad denne betnkning egentlig drejer sig om .
Vi har et ml om at skabe den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden .
Patenter er en uundvrlig del af dette .
Jeg vil gerne minde alle her og alle , der hrer denne debat , om , at der er hundredtusindvis , mske endog millioner af mennesker i hele EU , der arbejder p opfindelser , som er beskyttet af patenter .
Denne patenterbarhed har stimuleret investeringer i udvikling af disse opfindelser til produkter , som verden gerne vil kbe .
Det , vi taler om her , er en ordning , som legitimt vil sttte investeringer p alle omrder .
<P>
En del af det problem , vi har haft med hndteringen af dette , er , at en masse sprgsml , som er blevet rejst , er kommet fra srlig kreative retninger , nemlig der hvor man skriver dele af computerprogrammer .
Faktisk drejer patenter sig om at beskytte rigtige opfindelser , en ny mde at gre noget p , noget der - som dette direktiv siger - kan anvendes i industrien .
Jeg vil gerne minde kollegerne om , at nr man sger om og fr et patent , s skal det ikke inkludere alle detaljer .
<P>
I verden af i dag krver nsten hver eneste tekniske og industrielle fornyelse en eller anden form for computerstttet aktivitet .
Hvorfor skal vi ngte beskyttelse til folk , der arbejder p en opfindelse p dette omrde ?
Kommissionen har p basis af en masse forskning argumenteret overbevisende for , at vi har behov for en konsekvent ramme til at sikre , at folk ved , at de kan f patenter p disse opfindelser .
De vil ogs vide , at de ikke kan f patenter p banale forretningsprocesopfindelser , som under ingen omstndigheder burde patenteres , og man vil frarde , at de ansger om det .
<P>
Vi ved , at det er vanskeligt at gre , hvilket er grunden til , at vi har vret uenige om ordlyden .
Det er grunden til , at fru McCarthy har gjort et s godt stykke arbejde som ordfrer for dette direktiv .
Hun har konsekvent set betydningen af det i en videnbaseret konomi og har frt an , nr vi skulle se p metoder til forbedring af det og til at f det til at fungere bedre .
Hun har ikke ladet sig aflede af al sthejen omkring sig .
<P>
Jeg hber , at De vil sttte dette direktiv , og at De vil sttte tendensen i ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
Der vil vre nogle andre ndringsforslag , men jeg hber , De vil modst nogle af de komplicerede og indviklede begreber , der er blevet fremsat af folk , der vil gre en opfinders liv hrdere .
Det er opfindelse og kreativitet , vi skal beskytte , og ikke noget andet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , dette er en politisk forsamling , og jeg mener , at det frste , vi som politisk forsamling burde tnke over , og det glder ogs Kommissionen , er , hvorfor dette forslag har forrsaget s stort rre og diskussion .
<P>
Det er ikke legitimt at bringe enhver , som er uenig med det , i miskredit og sige , at lobbyerne har udvet en aggressiv opposition .
For i det mindste blandt dem , der har taget kontakt til mig , f.eks. universitetslrere i datalogi , eksperter i patenter og industriel beskyttelse samt reprsentanter for sm virksomheder , har jeg ikke set nogen aggressivitet , men derimod bekymring over udviklingen og den fare , som det betyder for mulighederne for at opfinde .
<P>
Fortalerne for dette initiativ siger til os , at det eneste , det tilstrber , er at ensrette de nationale patentkontorers praksis inden for et omrde , hvor der i den senere tid er blevet truffet modstridende afgrelser .
Det er korrekt , men det er ikke korrekt , eller det er i det mindste ikke sikkert , og lad os , hr. kommissr , i det mindste erkende denne intellektuelle tvivl , at dette forslag til direktiv kan lse de problemer , man siger , det skal lse .
<P>
Det skyldes simpelthen , at Den Europiske Patentmyndighed har brudt med det , der var den traditionelle praksis inden for fllesskabsretten , og dets praksis flger nu i hj grad amerikansk praksis .
De ved , og alle eksperterne ved , at det i henhold til fllesskabsretten krves , at en opfindelse skal vre af industriel karakter for at kunne patenteres , og det betyder , at det ikke kun er metoden , der skal vre industriel , men ogs produktets resultat , mens det i amerikansk ret er tilstrkkeligt , at det anvendes industrielt .
<P>
Det har muliggjort visse nyskabelser og patenter for softwareprogrammer .
Det skal vi vre opmrksomme p .
Det er ikke logisk , nr man siger , at betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og Kommissionens forslag vil lse disse problemer , for de skal lses med de ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Hvis ndringsforslagene som f.eks. dem fra Industriudvalget og Kulturudvalget ikke bliver vedtaget , vil vi derfor kun vanskeligt kunne sttte forslaget .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Kan vi alle om kort tid stadig bruge vores computer uden at skulle betale patentrettigheder for det ?
Det er det sprgsml , som beskftiger os alle sammen .
Vi vil ikke have amerikanske tilstande . En situation , hvor patenter kan udstedes p simple maskinsprog eller software .
Men vi er mindre enige med hinanden , nr vi skal definere dette .
Vi overraskes ogs ofte af realiteterne , se blot p det , der sker i Den Europiske Patentmyndighed .
Vi kan sledes ikke tillade os at udstte det yderligere og m forsge at afklare ordentligt , hvad der er patenterbart , og isr hvad der ikke er det .
Selv mener jeg , at den rette balance er fundet i den holdning , som Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har indtaget , og i hr . Manders ' og fru Plooijs ndringsforslag .
Enhver form for software udelukkes udtrykkeligt fra patentering .
Kun hvis der er tale om en virkelig opfindelse , m denne kunne patenteres .
Det skal alts dreje sig om opfindelse af en teknisk procedure med industrielle anvendelsesmuligheder og ikke bare en id eller et sprog .
Den del af teknologien , som omfatter denne nye tekniske procedure , skal beskyttes .
Ikke den kendsgerning , at en computer er ndvendig for at bruge den .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er nogle ting , jeg ikke forstr .
Jeg er eksempelvis ikke sikker p , jeg forstr , hvad der har givet anledning til , at man har besluttet at udarbejde dette direktiv .
Drejer det sig blot om problemet med Den Europiske Patentmyndighed og patentansgningerne , er det efter min opfattelse et noget spinkelt grundlag .
<P>
Jeg har ogs svrt ved at forst , at Kommissionen , som er s ivrig efter at forhindre virksomhedskoncentrationer i industrien , foreslr et redskab , som netop - iflge flere ekspertudsagn - kan sttte industrielle koncentrationstendenser .
Det forekommer mig at st i modstning til Kommissionens mlstninger .
<P>
Ligeledes finder jeg det vanskeligt at forst , at man i denne forbindelse helt synes at have glemt det katastrofale direktiv om patenterbart levende materiale .
Ingen ved , hvordan direktivet skal anvendes , og alle har stillet sprgsmlstegn ved , om det er holdbart .
Kan man udtage patent p cellerne i et blad uden ogs at udtage patent p bladet ?
Samme sprgsml rejser sig , nr det glder software og kravet om at yde et bidrag til det aktuelle tekniske niveau .
Den usikkerhed i retlig henseende , direktivet om patenterbart levende materiale har givet anledning til , ser vi p ny , nr det glder patenterbart software , programmer og bidrag til det aktuelle tekniske niveau .
Jeg har det svrt med ordene , for direktivet undlader klart at definere , hvad der menes med bidrag til det aktuelle tekniske niveau .
Set i lyset af denne uvished , hr. kommissr , har jeg svrt ved at forst det , der sker .
<P>
Hr . Rocard s 6.000 r tilbage i historien , men historien tager fart , bde nr det glder bioteknologierne , og nr det glder software og computere .
Kan vi flge denne hastige udvikling , nr konomerne spr os store vanskeligheder ?
<P>
P lgemiddelomrdet er det nemmere at identificere fornyelserne , hrer vi . Og her er det nemmere at fastsl , hvad der henhrer under ophavsretten , og hvad der er patenterbart .
<P>
Nr det glder software , hersker der tvivl . Det er fortsat et vanskeligt omrde .
Forlggere og undervisere frygter , at et direktiv af denne art udgr en trussel for vidensamfundet , for benhed og informationscirkulation .
Jeg troede , Europa-Kommissionen og EU havde sat sig som ml at undg sdanne trusler .
Jeg forstr ikke , hvad der foregr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , der er foretaget ihrdig lobbyvirksomhed i forbindelse med denne betnkning , fordi der str meget p spil .
Det har jeg al mulig forstelse for , og jeg deler denne bekymring .
Dette direktiv , som mske er godt ment , udgr en trussel for utallige sm og mellemstore virksomheder i Europa , som risikerer at miste deres kreativitet p grund af alle disse patenter .
Disse sm og mellemstore virksomheder er erhvervslivets avantgarde .
Disse sm og mellemstore virksomheder skal vi hge om , fordi de sikrer innovation .
Gennem denne innovation kan vi hvde os p verdensmarkedet .
Vi er imod dette direktiv , fordi det betyder en overregulering .
Den nuvrende beskyttelse gennem ophavsretten er tilstrkkelig .
Vi i De Grnne bebrejdes ofte , at vi vil regulere for meget .
Nu er det imidlertid bevist , at det ikke er korrekt .
For vrigt er der nu ogs i USA tale om en afsvkkelse af patentlovgivningen , som mange anser for at virke mod hensigten .
Hvorfor skulle vi s i Europa vedtage en forldet lov ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru McCarthy , og ordfreren for vores gruppe , hr . Wuermeling , for deres indsats for at opn konsensus , og for hr .
Wuermeling vedkommende , fordi han har forklaret dette komplicerede forslag i vores gruppe .
<P>
Patentbeskyttelse af computerimplementerede opfindelser er ikke et nyt problem , og det br , som andre medlemmer af Parlamentet har sagt , vre helt klart , at det ikke er intentionen at faststte en regel , som gr det muligt at patentere edb-programmer , men at udbrede den klassiske patentdoktrin til computerimplementerede opfindelser .
Vi nsker at anvende de regler , der allerede glder for patenter , for computerimplementerede opfindelser .
<P>
Det er klart , at vi som nvnt i nogle af ndringsforslagene udtrykkeligt skal udelukke muligheden for at patentere en opfindelse , blot fordi den anvender en computer .
<P>
Hvad angr anvendelsesomrdet , vil jeg fokusere p et meget konkret aspekt , nemlig interoperabiliteten .
Interoperabilitet eller den indbyrdes kommunikation burde udelukkes fra direktivets anvendelsesomrde .
Om et par r kan dette aspekt s tages op til fornyet overvejelse .
<P>
Den eneret , som loven giver indehavere af patenter , forpligter indehaveren til at forklare sin opfindelse , s den bliver forstelig for en gennemsnitsekspert p omrdet .
Jeg synes , at vi ogs i dette tilflde skal understrege dette aspekt og forpligte patentansgeren til at forklare formlet med patentet tilstrkkeligt tydeligt , selv om han mske ikke skal g s vidt som til at offentliggre kildekoden , som hr . Harbour har sagt .
Det ville vre at g for vidt .
Som sagt er det inden for dette omrde srligt vigtigt at forpligte ansgerne til at beskrive deres opfindelse .
<P>
Endelig er der mange , der har kritiseret forslaget og sagt , at det kan skade de sm og mellemstore virksomheder .
Men det , vi gr , er at udbrede den traditionelle patentret til de sm og mellemstore virksomheder , idet vi allerede ved , at patenterne har gavnet vksten og gjort det muligt for alle typer virksomheder - ogs de sm - at forske og investere i nye udviklinger .
<P>
Vi konkurrerer i dag p et globaliseret marked , hvor USA og Japan udvikler mange patenter og opfindelser .
Vi m ikke sakke bagud , og vi br ogs i Europa regulere muligheden for at registrere computerimplementerede opfindelser som patenter .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for hendes arbejde , for jeg synes - hvilket debatten her i formiddag har bekrftet - at dette er et meget komplekst og flsomt sprgsml .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , spiller software en vigtig rolle inden for utallige erhverv og er en grundlggende form for kreativitet og udfoldelse .
Software er herudover et specialiseret teknisk felt og en grundlggende menneskelig aktivitet , der beskftiger over 10 millioner professionelle programudviklere p verdensplan , hvortil kommer de mange millioner andre , der skaber software .
<P>
Uafhngige programudviklere og sm virksomheder spiller en central rolle for innovationen p dette omrde , navnlig i Europa .
Europa frer an i informationsteknologikulturen : 71 % af open source-programudviklerne arbejder i Europa mod kun 13 % i USA .
Derfor m patenter ikke kunne bruges til at monopolisere de vrktjer , der benyttes til selvudfoldelse , kreativitet samt udbredelse og udveksling af information og viden , og de m ikke lgge en dmper p udviklingen af forskning og viden .
<P>
Der er meget p spil , for dette er et sprgsml om at garantere , at forskning og innovation fortsat vil vre fri , og - i henhold til nden fra Lissabon - at stimulere videnbaseret konomisk vkst , at tilskynde til softwarebaseret innovation og opfindelser p alle planer og at undg produktions- og handelsmonopoler for produkter , der anvender softwaren .
Derfor er det ndvendigt at ndre og forbedre Kommissionens forslag p nogle afgrende punkter , s bestemmelsen bliver et skridt hen imod en klar og skarp begrnsning af betingelserne for patenterbarhed .
<P>
Der er blevet sagt meget om bidrag til det tekniske niveau , industriel anvendelse , betydningen af en computerimplementeret opfindelse . Betingelserne for industriel anvendelse af en opfindelse baseret p software , for hvilken der er indgivet patentansgning , skal udvides til at omfatte produktet svel som metoden .
Det er derfor , at kommissr Bolkestein sagde , at han er bange for , at de ndringsforslag , der er blevet stillet her i Parlamentet , vil blive vedtaget . Jeg for min del m sige , at jeg er bange for , at vi , hvis de ikke bliver vedtaget , ikke vil kunne sttte det forelagte forslag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi har her en debat af den allerstrste betydning ikke blot for softwareproducenterne , men ogs for alle , der interesserer sig for viden .
For sagen er jo , at Kommissionen ved at stille forslag om , at computerimplementerede opfindelser skal kunne patenteres , bner dren for en patentering af menneskelig viden .
Den menneskelige viden kan jo ikke vre de store multinationale virksomheders ejendom , hvilket i dette tilflde i praksis betyder tilhre Microsoft .
<P>
Vi erkender alle , at dette direktivforslag hverken besvarer softwaresektorens konomiske , videnskabelige eller kulturelle udfordringer eller medvirker til at fremme den ndvendige innovation og teknologisk udvikling eller SMV ' ernes interesser .
Vi ved , hvor vigtigt det er at opretholde et udbud af gratis software , ligesom den offentlige sektor skal have redskaber til at udvikle en indholds- og serviceindustri , der kan varetage almenvellets interesser .
Af den grund og for at afspejle videnskabsfolks og softwareudvikleres strke modstand br dette direktivforslag forkastes .
Jeg hber , at plenarforsamlingen giver et klart signal ved at vedtage det forslag til forkastelse , som min gruppe har stillet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , et direktiv , som regulerer en flles retsanvendelse fra patentkontorers og patentdomstoles side , er til gavn for et fungerende indre marked og for at undg konkurrenceforvridninger og skal hilses velkommen uden forbehold .
I den forbindelse m vi dog ikke glemme , at udviklingen af ny software ikke m forhindres , at de sm og mellemstore virksomheders position ikke m vanskeliggres , at vi skal skabe retssikkerhed , og at vi skal forhindre nye konkurrenceforvridninger .
<P>
Jeg har taget hvert brev og hver samtale meget alvorligt .
Mange bange anelser bunder i fejlfortolkninger , mange kritikpunkter begrundes med amerikanske realiteter og ikke med direktivets indhold .
Nogle argumenter er jeg imidlertid enig i .
Den Europiske Patentmyndighed krnker lovene mellem EPAT , medlemsstaterne og den europiske patentkonvention .
<P>
Definitionen af det tekniske bidrag er for uklar .
Den klare afgrnsning mellem tekniske og intellektuelt-ndelige opfindelser er ndvendig .
Derfor sttter jeg mange ndringsforslag og kompromiser fra min ven , hr . Wuermeling , og fra ordfreren .
Jeg takker ogs for de mange informationer , som min kollega , fru Echerer , har givet mig .
Jeg sttter flere ndringsforslag fra fru Kauppi , ndringsforslag 107 og 108 , hvor det tekniske omrde defineres tydeligt , ndringsforslag 112 , 114 og 117 , hvor det understreges , at programmer til databehandlingsanlg i sig selv ikke udgr patenterbare opfindelser , ndringsforslag 116 om grnserne for patenterbarhed og hr . Wuermelings kompromiser , hvor henvisningen til det nuvrende EPAT-judikatur gennemfres , og hvor der er en afklaring af , at trivielle procedurer og forretningsmetoder ikke kan patenteres .
Alle , hber jeg , kan leve med disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Hr. formand , den stigende opportunistiske misbrug af patenter til at opn forretningsmssig gevinst af computerimplementeret viden , som fravret af klare retsregler til beskyttelse af patenter gr mulig , indebrer en uacceptabel privatisering af menneskelig viden .
<P>
At privatisere viden p et omrde , der ikke p nogen mde kan sammenlignes med de teknisk-videnskabelige opfindelser , betyder ikke andet , end at der skabes nye forretningsmuligheder .
Fremskridt inden for informationsteknologien forudstter pr. definition ny viden , der almindeligvis ikke er patenteret , eller som ikke kan patenteres af nogen bestemt .
De personer , som ivrigst bemgtiger sig den flles arv , br ikke se deres ret til profit beskyttet juridisk , og endnu mindre br disse interesser veje tungere end almenhedens og den konomiske , videnskabelige og civilisatoriske interesse i , at viden ikke kommercialiseres .
<P>
Selvflgelig skal de egentlige softwareopfindelser , der indgr i produktionsprocessen , og som forudstter egentlige investeringer , kunne beskyttes .
Der er stor forskel p at varetage disse legitime interesser og s en generaliseret patentering af software med dt som pskud .
Det forslag , som vi i dag har til debat , sger med de kompromisndringsforslag , som Socialdemokraterne har stillet , at forlige de forskellige interesser p en acceptabel mde .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler (PPE-DE).">
Hr. formand , kre hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg ogs gerne takke ordfreren , Arlene McCarthy , og vores skyggeordfrere hjerteligt .
<P>
Mine damer og herrer , har vi virkelig brug for dette direktiv ?
Ligesom andre kolleger har jeg ogs modtaget mange bekymrede breve , hvor der gives udtryk for betydelige betnkeligheder ved Kommissionens forslag .
Jeg har taget disse betnkeligheder meget alvorligt , for ingen nsker at hindre innovationer i Europa eller at plgge netop de sm og mellemstore it-virksomheder ekstra byrder .
Efter afvejning af alle argumenter for og imod i forbindelse med dette direktiv er jeg dog overbevist om , at vi trffer en god afgrelse i morgen , nr vi vedtager direktivet med ndringerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og yderligere afklaringer .
<P>
Vi har brug for dette direktiv .
Med dette direktiv er det udelukkende den eksisterende praksis ved tildeling af patenter i Europa , der skal harmoniseres , og i denne sammenhng skal der netop udarbejdes strengere kriterier for tildeling af patenter .
<P>
Jeg sttter direktivet af flgende grunde : For det frste forhindres det gennem direktivet , at vi fr amerikanske tilstande ved tildelingen af patenter .
Rene forretningsmetoder og ren software skal netop ikke kunne patenteres i Europa .
Det understreges eksplicit i direktivet , og det forhindres netop ved , at patentbeskyttelsen for computerimplementerede opfindelser krver et teknisk bidrag . Jeg er hr .
Bolkestein taknemmelig , fordi han har nvnt det eksplicit endnu en gang i dag , og jeg vil gerne minde om , at vi ikke er i tvivl og heller ikke i Parlamentet br lade , som om nogen ville fortolke betnkningen tilsvarende mod Kommissionens klare udtalelser og ogs mod de ndringsforslag , hvor vi eksplicit understreger det .
<P>
For det andet skal triviel software ikke beskyttes gennem direktivet .
Patenter p triviel software som f.eks. statuslinjer er meget betnkelige og ikke nskelige .
I direktivet understreges det ogs , at vi ikke nsker at yde triviel software patentbeskyttelse .
<P>
Jeg anmoder Dem om sttte i morgen til de ndringsforslag , hvor vi stadig skal afklare forholdene , men jeg beder Dem ogs om at godkende McCarthy-betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">

Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , samtidig med at vi nsker at fremme innovation , vkst og konkurrenceevne i EU , fr vi forelagt dette direktiv , under pskud af at der nskes harmonisering og juridisk prcisering af divergerende praksis og fortolkninger p det her omhandlede omrde . Direktivet betegner imidlertid et reelt tilbageskridt og en systematisk ndring i forhold til den europiske patentkonvention og direktivet om ophavsrettigheder i forbindelse med software , da det tager sigte p at udvide mulighederne for patentering af software mest muligt .
Vi br derfor afvise direktivet , da det indeholder for mange unjagtigheder .
<P>
For det frste er informatik i dag et afgrende vrktj , nr ideer , tanker og viden skal videregives .
Det er sledes betnkeligt , hvis der bliver tale om overdreven mulighed for at erhverve eksklusive rettigheder over dette vrktj , hvorimod ophavsrettigheder er mere hensigtsmssige .
<P>
For det andet , set fra en konomisk synsvinkel , beror fornyelsen ofte , nr det glder software , p sm og mellemstore virksomheder og selvstndige forskere , for hvem et patent ikke er et egnet instrument , da det er for kostbart , da proceduren er for tung , og da det vil skabe et retligt vildnis .
Intet beviser , at beskyttelse udvikler innovation , vkst og konkurrenceevne .
Endelig ville vedtagelsen af dette direktiv , set i lyset af den konomiske rivaliseren med USA , give nogle store monopolvirksomheder mulighed for at fastholde deres dominerende position p markedet .
<P>
Vi imdeser derfor et direktiv , som er udarbejdet p grundlag af en mere tilbundsgende undersgelse af de konomiske konsekvenser for forskningspolitikken , konkurrencepolitikken og ejendomsretten i den omhandlede sektor .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis det str til PPE-DE-Gruppen , kommer der ingen softwarepatenter , og , hr. kommissr , hvis det str til Dem , indfres disse heller ikke .
Sdan har jeg forstet det efter at have lst forslaget og den eksisterende lovgivning - og de talrige breve , som vi alle sammen har modtaget - mere end n gang .
Mange i min gruppe sttter udgangspunkterne og mlstningerne i Kommissionens forslag .
Jeg hber , hr. kommissr , at De kan sttte en rkke ndringsforslag , som er stillet p vores gruppes vegne , og som - idet de bygger videre p fru McCarthys betnkning og p betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked - definerer tingene tydeligere og prciserer overvgningsopgaven .
<P>
Jeg tror ikke p de hrdnakkede pstande , der verserer om , at dette forslag isr er uheldigt for de sm og mellemstore virksomheder .
Strre retssikkerhed og en ensartet anvendelse af retsreglerne p det indre marked har netop SMV ' er behov for .
Efter min opfattelse har SMV ' erne ikke specifikt indvendinger imod dette direktiv , men de har dog generelt indvendinger imod patentsystemet som sdant .
En hel del kritik i brevene er ogs baseret p dette .
Det glder bde , hvis de selv nyder patentbeskyttelse , og hvis de konfronteres med andres patentkrav .
<P>
Derfor sprger jeg Dem , hr. kommissr , om De sammen med Deres tjenestegrene kreativt vil tnke over , hvordan det gennem en europisk lsning kan sikres , at SMV ' erne forbedrer deres stilling p patentomrdet .
Jeg har ikke stillet ndringsforslag om det , fordi jeg ikke synes , at dette er juridisk berettiget i denne tekst .
Jeg synes dog , at det i politisk henseende er vigtigt nok til nu at foresl dette , og jeg ville derfor stte stor pris p at f et svar fra Dem .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren .
Hvis vi forsger at vanskeliggre arbejdet for open source-gruppen , softwarevirksomheder , dem , der maser p alene , og sm sammenslutninger ved at udvide patenterbarheden , vil vi delgge hele grundlaget for informationssamfundet .
Innovationer , der gavner os alle , f.eks. Linux , viser , hvor stort et problem det her er : Det drejer sig om at indsnvre det digitale skel .
<P>
Ophavsretten beskytter naturligvis allerede softwarekoder .
Ulempen ved softwarepatenter er , at designerne ikke altid kan vide , at de krnker patenter , og de kan blive stillet over for enorme erstatningskrav .
Patenterbarhedens begrnsninger skal defineres p en sdan mde , at programmer , algoritmer og forretningsmetoder som sdan er udelukket fra patenterbarhed , og sledes , at patenter ikke m anvendes til at hindre konkurrencen .
Vi sttter den lille ivrkstter i denne sektor .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , det er et af de omrder , hvor de af os , der hverken er juridiske eller tekniske eksperter , gr i gang med debatter af denne art med fingrene krydset p ryggen i hb om , at vi har forstet det rigtigt .
Jeg siger dette i srdeleshed i relation til denne debat , fordi s mange hundrede tusinders levebrd afhnger af , at Parlamentet og Kommissionen forstr dette problem rigtigt .
<P>
Der er meget f absolutter i denne debat .
Mske har Kommissionen i nogen udstrkning ret , og mske har Parlamentet det ogs i nogen udstrkning , Hvad der er helt sikkert , er , at vi ikke kan undlade at gre noget .
Vi kan ikke tillade , at den nuvrende situation fortstter , som den er .
<P>
Derfor hber jeg , at kommissren kan finde en mde , hvorp han kan acceptere mange af de udmrkede ndringsforslag , som fru McCarthy har stillet .
Ordfreren har gjort et meget stort arbejde med at udrede problemerne og , i hvert fald i min gruppe , presse p for at f en meget klar holdning .
Hun har gjort sig alle mulige bestrbelser for at finde frem til et kompromis .
<P>
Det er vigtigt , at vi sikrer , at open source-omrdet bliver stttet , og at hele it-industrien bliver vedligeholdt p en levende og fornyende mde .
Men det er ikke rigtigt , at vi tillader den nuvrende juridiske usikkerhed at fortstte .
<SPEAKER ID=56 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , eftersom der er mange ndringsforslag , har jeg ikke til hensigt at gennemg dem alle t for t og angive Kommissionens reaktion .
Med Deres tilladelse vil jeg gerne give Dem en liste over ndringsforslagene med nummer , som viser , hvilke af dem Kommissionen kan acceptere , hvilke den ikke kan acceptere , og hvilke vi kunne acceptere efter en passende omformulering .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Ordfreren nsker at tilfje en bemrkning .
<SPEAKER ID=58 NAME="McCarthy (PSE)">
Hr. formand , jeg nskede ikke at nvne dette i mit indlg , men det er ndvendigt , at det sker .
I de 10 r jeg har vret i Europa-Parlamentet , har jeg aldrig mdt en s personlig , aggressiv og fornrmende kampagne , som jeg har i forbindelse med dette direktiv .
Jeg er blevet tyranniseret og plaget af lobbyister .
Min stab er blevet tyranniseret i en sdan grad , at en af dem har mttet tage fri med stressrelateret sygdom .
<P>
Jeg anmoder nu Dem , hr. formand , om at sikre , at De gennemfrer afstemningen i morgen p en ordentlig mde , s Parlamentet og dets medlemmer fr lov til at stemme , sdan som de m i henhold til deres demokratiske mandat til at udarbejde og vedtage lovgivning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=60 NAME="Kauppi (PPE-DE)">
Forslaget til et direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed m have skabt mere rre end nogen andet sag , der er blevet diskuteret i Parlamentet i den seneste tid .
Min holdning til direktivet har vret kritisk lige fra begyndelsen .
Jeg er dog ikke helt imod det , for jeg mener , at det er godt , at den aktuelle forvirrede situation omkring betingelserne for meddelelse af softwarepatenter bliver afklaret .
Som det er nu , hvor bestemmelserne er s uklare , kan de beslutninger , der trffes af nationale patentmyndigheder og Den Europiske Patentmyndighed , meget vel have vret meget forskellige , og derfor kunne der vre brug for flles europiske regler .
Betnkningen m imidlertid ndres p en lang rkke punkter , fr den kan vedtages .
De ndringsforslag , som jeg har stillet , ville gre direktivet mindre skadeligt for uafhngige softwareudviklere og sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Mine vigtigste argumenter er flgende :
<P>
I sin nuvrende form kunne direktivet f en meget negativ indvirkning p uafhngige softwareudviklere og sm og mellemstore europiske softwarevirksomheder , som kunne finde det umuligt at overleve i de store softwaregiganters patentjungle .
Patentbehandlingstiderne er meget lange , og det er dyrt at ansge .
Det er derfor , at de kunne bremse og endog forhindre udviklingen af den europiske softwaresektor , for den er afhngig af innovation og hurtig reaktion .
<P>
Softwareinteroperabilitet og kommunikation burde desuden vre mulig uden enorme licensgebyrer .
Jeg gr ind for bne grnseflader .
Algoritmer , forretningsprototyper og computerprogrammer som sdan burde ikke vre patenterbare .
<P>
Et af hovedformlene med at meddele patenter har altid vret at gre samfundet opmrksomt p eksistensen af opfindelser .
Patenter p computerimplementerede opfindelser er praktisk talt uanvendelige som datakilder , hvis kildekoden ikke offentliggres .
I USA offentliggres kildekoden for de fleste softwarepatenters vedkommende i patentansgningen , hvilket er en fast praksis i industrien .
Det skulle ogs vre muligt i Europa .
<P>
Jeg hber , at afstemningen i morgen fr et positivt udfald , og at s mange af mine kolleger som muligt vil vise deres sttte til en kreativ og innovativ europisk softwareindustri .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0309 / 2003 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om anmodning om beskyttelse af Jannis Sakellarious parlamentariske immunitet og privilegier 2003 / 2023 ( IMM )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0283 / 2003 ) af Dell ' Alba for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om indfjelse i Europa-Parlamentets forretningsorden af en ny artikel 29a : De politiske gruppers virksomhed og retsstilling ( 2003 / 2114 ( REG ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0285 / 2003 ) af Frm for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions ndringsbudget nr . 4 / 2003 for regnskabsret 2003 , sektion III - Kommissionen ( SEK ( 2003 ) 626 - C5-0339 / 2003 - 2003 / 2113 ( BUD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0288 / 2003 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
1 . Den Hellenske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om proceduren for ndring af Sirene-Hndbogen ( 7180 / 2003 - C5-0149 / 2003 - 2003 / 0808 ( CNS ) ) ;
<P>
2 . Den Hellenske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om proceduren for ndring af Sirene-Hndbogen ( 7179 / 2003 - C5-0148 / 2003 - 2003 / 0807 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=64 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , det , som vi nu skal stemme om , er ikke , hvad det ligner .
Det ligner en rkke bestemmelser for ndring af Sirene-Hndbogen , der regulerer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for Schengen-informationssystemet .
Det , som vi skal stemme om , er imidlertid en del mere komplekst .
<P>
Oprindelig blev Parlamentet anmodet om at udtale sig om to initiativer , men det fik ikke adgang til de dokumenter , som de vedrrte , nemlig Sirene-Hndbogen .
P mdet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender lovede det grske formandskab , at det ville give adgang , s vi kunne udtale os .
Det ville Rdet imidlertid ikke .
Formandskabet skiftede holdning , og forbuddet blev opretholdt .
<P>
Rdet er s get med til i udvalget at afslre indholdets karakter i de klassificerede dokumenter .
P baggrund heraf har jeg derp med udvalgets billigelse fremlagt den betnkning , der i dag skal til afstemning , og som godkender de to initiativer med ndringer .
<P>
Ved at stemme for sender vi imidlertid et politisk signal til Rdet , et signal om god vilje og samarbejde , men ogs et signal om , at der ikke mere skal leges skjul med Europa-Parlamentet .
Rdet tver med at bne forhandlinger med Parlamentet om , hvordan fortrolige dokumenter br behandles inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er en uholdbar situation .
Normalt er denne type oplysninger tilgngelige p Rdets arbejdsmder , men videregives ikke til Parlamentet .
Der er ogs andre tilflde , hvor oplysninger om en medlemsstat ikke videregives , fr den har besluttet , at de ikke mere br vre klassificeret .
For at undg , at disse situationer gentager sig , er det afgrende , at der fastlgges klare regler for behandlingen af fortrolige oplysninger p lovgivningsomrdet , med et hensigtsmssigt sikkerhedsniveau og accepteret af alle de berrte parter .
Det er det budskab , som Rdet fr med denne betnkning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Schmidt, Olle (ELDR)">
Hr. formand , jeg foreslr , at vi nu stemmer om det forelbige forslag til lovgivningsmssig beslutning for at bekrfte forkastelsen af det strigske initiativ .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Vi stemmer derfor om den lovgivningsmssige beslutning . Vedtagelse heraf afslutter proceduren .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Indstilling ( A5-0307 / 2003 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udnvnelse af Jean-Claude Trichet som formand for Den Europiske Centralbank ( 10893 / 2003 - C5-0332 / 2003 - 2003 / 0819 ( CNS ) ) ( Ordfrer : Randzio-Plath )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0282 / 2003 ) af Ettl for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget : Situation om gennemfrelsen af de flles evalueringsrapporter om kandidatlandenes beskftigelsespolitikker ( KOM ( 2003 ) 37 - 2003 / 2105 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0295 / 2003 ) af Mombaur for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden ( KOM ( 2002 ) 488 - C5-0449 / 2002 - 2002 / 0220 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0297 / 2003 ) af Karlsson for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter ( KOM ( 2002 ) 488 - C5-0448 / 2002 - 2002 / 0219 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet forkastede Kommissionens forslag )
<P>
Formanden .
Vi m nu anmode Kommissionen om at tilkendegive , hvorvidt den nsker at trkke sit forslag tilbage .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil bestemt lade dette g videre til min kollega , fru de Palacio , og anmode Kommissionen om at handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , jeg er bange for , at vi m have svaret nu , s vi kan frdiggre denne del af afstemningsproceduren .
Parlamentet har forkastet Kommissionens forslag .
Jeg formoder , at Kommissionen i jeblikket vil fastholde sin tekst .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg fr at vide af folk , der er kompetente i denne sag , at jeg i henhold til rammeaftalen skal rdfre mig med mine kolleger , og derefter vil jeg naturligvis informere Parlamentet i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , mske kan jeg hjlpe kommissren her .
I aftes gav kommissr de Palacio Parlamentet en forsikring om , at hvis forslaget blev forkastet , ville hun ikke forsge at genfremstte det .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg er altid taknemmelig for enhver hjlp , jeg kan f .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at det sker meget sjldent !
<P>
( Munterhed )
<P>
Jeg vil ikke bengte , at det , der lige er blevet sagt , er rigtigt .
Jeg m endnu en gang antage , at tingene vil udvikle sig , sdan som det rede medlem har sagt .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , under disse omstndigheder foreslr jeg , at vi henviser sagen til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget )
<P>
Betnkning ( A5-0293 / 2003 ) af Karlsson for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets direktiv om ophvelse af Rdets direktiv 68 / 414 / EF og 98 / 93 / EF om forpligtelse for EF ' s medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og / eller mineralolieprodukter og af Rdets direktiv 73 / 238 / EF om foranstaltninger , der kan mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter ( KOM ( 2002 ) 488 - C5-0489 / 2002 - 2002 / 0221 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=74 NAME="Karlsson (PSE)">
Hr. formand , i overensstemmelse med vores tidligere beslutning om at forkaste forslaget til direktiv mener jeg ikke , at vi skal stemme om flgende betnkninger , da det handler om at ophve de tidligere direktiver .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Da disse to betnkninger er tt forbundet , mener jeg , vi br flge ordfrerens rd og ogs henvise denne sag til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget )
<P>
Betnkning ( A5-0236 / 2003 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 40 / 94 om EF-varemrker ( KOM ( 2002 ) 767 - C5-0009 / 2003 - 2002 / 0308 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=76 NAME="Berenguer Fuster (PSE)">
Hr. formand , jeg ved ikke , om proceduren er passende , men i ndringsforslag 3 vedrrende artikel 8 , afsnit 5 , er der sket en fejl ved forelggelsen .
Hvis vi husker p , hvad der var baggrunden for ndringsforslaget , som har til forml at styrke retssikkerheden og beskyttelsen af indehavere af ldre varemrker eller geografiske betegnelser , har man ved udarbejdelsen af teksten nvnt ldre varemrker fem gange , mens de ldre geografiske betegnelser i Fllesskabet kun blive nvnt en gang .
<P>
Jeg vil derfor gerne , hvis det er muligt , stille et mundtligt ndringsforslag , s der hver gang , der i teksten i ndringsforslag 3 henvises til et ldre varemrke tilfjes " eller geografisk betegnelse i Fllesskabet " , for det var meningen med ndringsforslaget . Mske skyldes det stternissen , at det ikke er kommet med , hr. formand .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Vi fortstter nu med afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0278 / 2003 ) af Sterckx for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om skrpelse af sikkerheden til ss efter olietankeren Prestiges forlis ( 2003 / 2066 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=81 NAME="Sterckx (ELDR)">
Hr. formand , ndringsforslag 11 vedrrer et midlertidigt udvalg .
Det er et ndringsforslag , som jeg selv har stillet . De to store grupper havde stillet et forslag om et midlertidigt udvalg , men der var ikke enighed om indholdet .
Jeg forsger at holde mig uden for den politiske diskussion , som fres i en af EU ' s medlemsstater .
Det har jeg altid forsgt , og det forsger jeg nu igen .
Derfor stiller jeg dette mundtlige ndringsforslag , som efter min mening kombinerer de forskellige forslag bedre .
Jeg vil lse det op p engelsk , fordi ndringsforslaget er skrevet p engelsk .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Er der nogen indvendinger mod det mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Sterckx for hans initiativ og sige , at jeg er ked af den holdning , Socialdemokraterne har indtaget .
Vi gr tydeligvis tilbage og stemmer om hans oprindelige ndringsforslag , som - jeg beklager at mtte sige det - desvrre er i modstrid bde med artikel 193 i traktaten og artikel 151 i vores forretningsorden , fordi det i virkeligheden tager sigte p , at der nedsttes et hemmeligt undersgelsesudvalg .
Jeg mener derfor , vi stemmer om noget , som er i modstrid med traktaterne og forretningsordenen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Hr . Hatzidakis , det var ikke en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Det er helt klart , at mere end 32 medlemmer havde indvendinger mod det mundtlige ndringsforslag .
Det er derfor ikke vedtaget .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=86 NAME="Sterckx (ELDR)">
Hr. formand , jeg havde p grundlag af tidligere oplysninger skrevet , at der stadig var 30.000 t tilbage i vraget .
I gr havde jeg kontakt med de mennesker , som forsger at hente denne olie op , og jeg fik at vide , at der stadig befinder sig 14.000 t i vraget .
Jeg vil derfor gerne ndre disse to tal .
<SPEAKER ID=89 NAME="Marchiani (UEN)">
Med indfjelsen af nye bestemmelser om de politiske gruppers retsstilling anerkender vi disse for 117. gang .
<P>
Der er principielt intet til hinder for , at de politiske gruppers retsstilling styrkes yderligere - man kan blot beklage , at vi de seneste r har oplevet en klar tendens til at afskaffe enhver form for national reprsentation i Europa-Parlamentet udelukkende til fordel for en snvert partipolitisk reprsentation .
<P>
Vi br imidlertid ikke g for langt i s henseende og gre Parlamentet til hjemsted for et fremtidigt " partistyre " . De store politiske grupper har i forvejen ( for ?
) stor indflydelse i Europa-Parlamentet . De br ikke opn monopolstatus p bekostning af pluralismen .
<P>
Vi har p det seneste oplevet , at visse grupper , som isr i kraft af deres fderalistiske ideologi indtager en dominerende politisk stilling , p foruroligende vis har misbrugt denne .
Jeg tnker i denne forbindelse p , at TDI-Gruppen blev oplst , hvilket var en srdeles alvorlig politisk disposition , nr man betnker , at det end ikke i medlemsstaterne lngere er brugeligt at forbyde partier !
<P>
Det er en vildvej , vi ikke igen br betrde .
Jeg finder det imidlertid bekymrende , nr jeg ser , at den foreslede tekst p ny bner mulighed for denne frihedsdelggende praksis .
Lad os besinde os !
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu (NI)">
strig har udnyttet initiativretten , som indtil videre fortsat beror hos medlemsstaterne , nr det glder indvandringspolitikken , og har stillet et nyttigt forslag , nemlig at der fastlgges en liste over lande i Europa , som , hvad angr overholdelse af menneskerettighederne , betragtes som sikre , og til hvilke det kan overlades at behandle asylansgninger , der indgives i en medlemsstat af personer , som frst er rejst igennem den pgldende stat .
Der er tale om en foranstaltning , som betegner en forenkling , som er fornuftig , og som falder i trd med behovet for at styrke samarbejdet mellem landene p kontinentet for at imdeg tilstrmningen af flygtninge af enhver art .
<P>
Det strigske initiativ , som vi har stttet , fandt ikke nde for Europa-Parlamentets jne . Man afviste det med henvisning til forskellige juridiske begrundelser , som lyder ganske besnrende .
Eksempelvis henvises der til , at teksten ville foregribe et kommende , mere vidtfavnende direktiv om asylprocedurer .
<P>
Den reelle begrundelse er en helt anden .
Som det fremgr af begrundelsen i betnkningen , klynger Europa-Parlamentet sig til en snver fortolkning af Genve-konventionen og tager afst i ubetinget og unuanceret anvendelse af princippet om " non-refoulement " ( det vil sige at ingen sendes tilbage til forflgelse ) .
Det er denne snvre fortolkning , vi nu br tage op til ny vurdering , hvis vi for alvor vil behandle asylproblemerne .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod initiativet fra Republikken strig , som forfgter en udprget restriktiv fortolkning af asylretten .
<P>
Hvad angr hr . Schmidts betnkning , sttter vi ikke nsket om , at der foresls en " lsning af problemet med sikre tredjelande " .
Vi mener sledes ikke , lsningen bestr i at forlnge listen over stater , hvis afgrelse om at meddele ret til asyl accepteres af EU . Asylretten br vre ubetinget .
Og vi afviser en restriktiv fortolkning af " Genve-konventionen ...
og princippet om " non-refoulement " ( det vil sige at ingen sendes tilbage til forflgelse ) " .
<SPEAKER ID=93 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Republikken strigs initiativ , der er betinget af ndvendigheden af at imdeg " en drastisk stigning i antallet af asylansgere " i landet , " i modstning til den generelle tendens i Europa " , er et led i opbygningen af " Fort Europa " .
<P>
Initiativet havde til forml at opstille en liste over tredjelande , der kan betegnes som sikre med henblik p ansvaret for behandling af en asylansgning , hvor hensigten var , at det land , der skulle ptage sig ansvaret for behandling af en asylansgning , skulle vre det land , som ansgeren rejste ind i .
Af den foreslede liste over lande er kun Schweiz ikke en del af EU og Schengen-konventionen , hvoraf man kan slutte , at strigs umiddelbare mlgruppe var de EU-lande , som det grnser op til .
<P>
Som ordfreren imidlertid understreger , er der et grundlggende princip , der m overholdes , nemlig , at Genve-konventionen giver enhver asylansger ret til at f sin sag behandlet individuelt .
Selv hvis der var en eventuel liste over " sikre tredjelande " , kunne ingen asylansgning automatisk afvises p grund af det i Genve-konventionen fastsatte .
<P>
Derudover ville en forordning i medfr af subsidiaritetsprincippet ikke vre det instrument , der skulle tages i brug p et omrde , der er af central betydning for staternes suvernitet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Republikken strigs initiativ br afvises , og begrundelsen herfor er af mere grundlggende art end den , der fremgr af ordfrerens betragtninger .
Begrebet " sikre tredjelande " er i virkeligheden i modstrid med de internationale forpligtelser , der flger af Geneve-konventionen fra 1951 .
Et klart eksempel er sigjnerne , som flygter fra den racisme og forskelsbehandling , de udsttes for i lande som Rumnien og Slovakiet . EU betragter disse lande som " sikre " .
<P>
Som ordfreren medgiver : " Selv om der er opstillet en liste over sikre tredjelande , vil en ansgning om asyl ikke automatisk kunne afvises , da dette vil vre i modstrid med Genve-konventionen " .
Det er allerede i dag en udbredt praksis at erklre asylansgninger for " benbart ubegrundede " .
Listen over " sikre tredjelande " vil kunne tjene som pskud for yderligere at tilskynde til hurtig behandling og systematisk afvisning .
<P>
Forslaget om , at flygtninge br forblive i nromrdet , krnker princippet om " non-refoulement " .
Faktisk er der tale om " refoulement " , selv om udtrykket ikke anvendes .
I Frankrig taler man i Villepin-loven om " internt asyl " !
Man foretrkker flygtningelejre frem for at tage imod flygtninge .
<P>
Det strigske initiativ br afvises , fordi det i virkeligheden legitimerer en afsporing af asylretten i Europa og foregriber medlemsstaternes bestrbelser for at omg asylretten og Genve-konventionen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har fulgt ordfrerens holdning , fordi jeg mener , at det strigske initiativ faktisk kun har en begrnset rkkevidde .
Ordfreren ppeger , at denne forordning kun ville finde anvendelse i Schweiz , en klart utilstrkkelig betingelse for at begrunde udarbejdelse af et sdant retsinstrument .
Forslagets statiske karakter lgger ikke op til revurderingsmekanismer , der kan tilfje eller fjerne lande fra listen over " sikre stater " , hvilket kunne betyde en lammelse af den ptnkte ordning allerede fra begyndelsen , uden at det betd nogen fordel for hverken den , der begrer asyl , eller den , der skal behandle sagen .
<P>
Ordfreren bemrker , at en af de vigtigste rsager til det strigske forslag , er en " drastisk stigning " i antallet af asylansgere i landet , hvilket m beklages .
Til forskel fra ordfreren finder jeg det dog ikke blot normalt , men ogs positivt , at en medlemsstat sger at hvde sine rettigheder og lse sine konkrete problemer , selv om det mske kan komme p tvrs af det abstrakte begreb " Fllesskabets interesse " , hvilket dog , nr det drejer sig om sikkerhed og retfrdighed , sdvanligvis er temmelig indholdslst .
<P>
Jeg sttter ogs ordfreren , nr han mener , at sikre europiske tredjelande ikke br vre genstand for en srskilt forordning , men br indg i en samlet tilgang i forbindelse med direktivet om asylpolitik .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg var i Campione d ' Italia , et fornemt kasino , som er velkendt i Europa .
Ved et bord lidt vk sad cheferne for de 15 nationale centralbanker i EU og spillede kort , og sammen med dem sad hr . Trichet , der var kandidat og nu er valgt som formand for Den Europiske Centralbank .
Hr .
Trichet var meget ung , mens de 15 chefer var ldre . De havde ikke bare hvidt hr , de var virkelig trtte : De var pensionister .
<P>
Jeg spurgte s mig selv , om dette syn ikke var et advarselssignal .
Hvad skal nationalbankerne lave , nr vi har Den Europiske Centralbank ?
Hvad skal de nationale chefer lave ?
Ville det ikke vre godt , hvis de gik hen og hvilede sig , hvis de gik p pension ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod udnvnelsen af Jean-Claude Trichet som formand for Den Europiske Centralbank , fordi han under hringen ikke viste vilje til politisk kursndring set i lyset af den stagnationslignende tilstand , der aktuelt kendetegner hjertet af euroomrdet .
Han understregede isr , at der ikke er tale om stagnation i egentlig forstand , hvilket er korrekt , og at de officielle rentesatser i euroomrdet er de laveste i et halvt rhundrede , hvilket ogs er korrekt .
Det budskab , han indirekte sendte , var , at han ikke som formand for ECB kunne gre meget mere i den henseende .
<P>
Han har i vrigt til dels ret heri . Den konomiske afmatning , der kendetegner Frankrig og Tyskland , lader sig givetvis ikke korrigere med de traditionelle pengepolitiske instrumenter , for den er til dels en konsekvens af den struktur , den flles valuta beror p , og som udgr en lidet fleksibel ramme , som anvendes p en og samme vis over for forskelligartede konomier .
<P>
I den situation har formanden for Den Europiske Centralbank mske nok kun begrnset rderum .
Men er det ikke historiens retfrdige straf , at netop en af ophavsmndene til Maastricht-traktaten fanges i den flde ?
<SPEAKER ID=99 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Nr vi har stemt imod udnvnelsen af Jean-Claude Trichet som formand for Den Europiske Centralbank , skyldes det primrt institutionen , men ogs manden .
<P>
Den Europiske Centralbank har til opgave i monetr og kreditgivningsmssig henseende at fre en politik , som i enhver henseende tilgodeser EU ' s fremtrdende arbejdsgivere , og som flgelig i enhver henseende skader den brede befolkning .
Vi er imod denne institutions virksomhed , uanset hvem der str i spidsen for den .
<P>
Vi har imidlertid heller ikke nsket at sttte manden .
Fr udnvnelsen til den fremtidige post var Jean-Claude Trichet i 10 r chef for den franske centralbank , Banque de France .
Han har flgelig ansvaret for den " omstruktureringsplan " , som i jeblikket gennemfres i Banque de France , og som giver sig udslag i , at halvdelen af bankens filialer lukkes , og 2.000 stillinger nedlgges , hvilket rammer mere end en fjerdedel af de ansatte .
En mand , som ptager sig en sdan opgave fortjener ikke vores sttte , og det samme glder den institution , han overtager ledelsen af .
<SPEAKER ID=100 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Som det var at forvente , har Jean-Claude Trichet , Den Europiske Centralbanks kommende formand , bekrftet og styrket EU ' s nuvrende konomiske " trekant " , der hviler p prisstabilitet , stabilitetspagten og " Lissabon-strategien " , trods de stadig tydeligere modsigelser , der er mellem denne " trekant " og konomisk vkst og beskftigelse .
<P>
I sine svar p sprgeskemaet bekrfter Jean-Claude Trichet , at prisstabilitet er den ndvendige forudstning for vkst " ved alt andet lige at opretholde en lav stigning i produktionsomkostningerne " , alts lntilbageholdenhed , lavere realln og get produktivitet , men i dette tilflde kun for arbejdsgiverne .
Jean-Claude Trichet fremhver ogs enigheden mellem EU ' s regeringer omkring " Lissabon-strategien " og behovet for at styrke udviklingen mod strukturelle reformer , hvilket jo betyder liberaliseringer , et mere fleksibelt arbejdsmarked og gradvis privatisering af pensionerne .
<P>
Endelig bekrfter han stabilitetspagtens grnse p 3 % , idet han hvder , at ingen regering har anmodet om , at den skulle ndres , og at Kommissionen har pvist dens ndvendighed .
Det er temmelig ironisk , nr Frankrig for tredje r i trk lgger op til ikke at opfylde netop dette kriterium .
Jean-Claude Trichet sttter ogs ndringerne i ECB ' s afstemningsmetode , der reelt udelukker lande som Portugal fra den pengepolitiske beslutningsproces .
<P>
Derfor har vi stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod udnvnelsen af Jean-Claude Trichet som formand for Den Europiske Centralbank , fordi han i 15 r har personificeret " inflationsdmpende indsats i konkurrenceevnens navn " , hvilket har inspireret til den nyliberalistiske politik , der har vret frt i Frankrig . Det er under pvirkning af hr .
Trichet , at vi har oplevet lnstop , som skulle sikre , at kapitalindtgterne kom til at tegne sig for en stigende andel af de producerede vrdier .
Denne politik har kvalt vksten og bidraget til massearbejdslsheden .
Vi nsker ikke denne ddbringende dogmatisme overfrt til fllesskabsplan .
<P>
Vi ser det imidlertid ikke som et personsprgsml . Vi ville sandsynligvis stemme imod en hvilken som helst anden kandidat , da det er selve konceptet i forbindelse med Den Europiske Centralbank , vi stiller sprgsmlstegn ved p to vsentlige punkter .
En sdan institution burde ikke plgges en undigt streng mlstning om 2 % ' s inflation , som blindt favoriserer kapitalen p bekostning af beskftigelsen .
Og Den Europiske Centralbank burde vre under egentlig demokratisk kontrol , som rakte videre end det eksisterende skindemokrati , hvor man giver en mand fuldmagt og derp ikke har nogen mulighed for at udve kontrol med den pgldende .
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Vi skal i dag vlge en ny formand for Den Europiske Centralbank , men egentlig kan vi slet ikke vlge .
Lige fra begyndelsen har det vret hensigten , at banken skulle placeres i Tyskland og have en franskmand som verste chef .
Da nederlnderen Wim Duisenberg havde forberedt ECB , undte man ham i sidste instans formandskabet for en kort periode .
Allerede ved hans tiltrdelse var det kendt , at der var indget et kompromis , idet embedsperioden p otte r blev delt mellem Duisenberg og Trichet . Hr .
Trichet var alts allerede p forhnd sikker p denne stilling , selv om det kun var for en halv periode .
Det truede med at g galt , da det s ud , som om hr . Trichet skulle i fngsel .
Nu foresls det , at han alligevel tilkendes en periode p otte r .
Som argument for hans udnvnelse siges nu , at han i modstning til sit lands regering , vil holde nje fast ved det i stabilitetspagten nvnte loft for nationale budgetunderskud p 3 % .
Dette loft er ved at blive en opskrift p katastrofer .
Det lykkes ikke store medlemsstater at n dette ml , og fattige medlemsstater vil slet ikke kunne n det .
I Nederlandene , som nr mlet , skres alt det vk , der er vrdifuldt .
P denne baggrund ser jeg ikke nogen som helst grund til at godkende hr . Trichets kandidatur .
<SPEAKER ID=103 NAME="Pasqua (UEN)">
Udnvnelsen af den fremtidige formand for Den Europiske Centralbank er af strste vigtighed . Vi skal udtale os ikke blot om en konkret person , men ogs , og ikke mindst , om en konkret monetr politik .
<P>
Jeg glder mig selvsagt over , at det i dette tilflde er en franskmand , som snart bliver formand for Den Europiske Centralbank . Samtidig kan jeg ikke ganske se bort fra , at hr .
Trichet , som det jo drejer sig om , personificerer og krver streng budgetdisciplin .
Hr .
Trichet erklrede under hringen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml uden omsvb , at han agtede , al modstand til trods , at tage arven op efter hr . Duisenberg , hvilket vil sige viderefre en bde streng og uhensigtsmssig monetarisme .
<P>
Denne linje kan vi imidlertid ikke godkende .
P et tidspunkt , hvor mange medlemsstater ikke ser sig i stand til at overholde stabilitetspagten , hvis krav i den aktuelle situation forekommer at vre helt ude af trit med de barske realiteter , hvad angr de konomiske konjunkturer , kan jeg ikke sttte udnvnelsen af en kandidat , som tydeligvis er ramt af samme lidelse som forgngeren , nemlig autisme .
<SPEAKER ID=104 NAME="Purvis (PPE-DE)">
Jeg stemte for at bekrfte hr . Trichet som formand for Den Europiske Centralbank , fordi det er i mit lands og mine vlgeres interesse , at denne bank bliver ledet godt , og at euroen fr succes som valuta .
<P>
Euroomrdet er langt det vigtigste bestemmelsessted for skotsk eksport og en kilde til import og turisme .
<P>
Jeg er tilstrkkelig overbevist om hr . Trichets ry og , ud fra den mde hvorp han reagerede p sprgsmlene i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , nrer jeg tillid til , at han vil opretholde euroens stabilitet .
Han vil ogs opretholde et tilstrkkeligt pres p medlemsstaterne om at fre en fornuftig finanspolitik og reformere deres sociale struktur for at skabe konomisk vkst og udvikling .
Det er det , der har betydning for Skotland .
<SPEAKER ID=106 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Arbejdslshed er et af kandidatlandenes strste problemer .
Seks af de 12 kandidatlande har en arbejdslshed p mere end 10 % , hvilket betyder social udstdelse og fattigdom .
Der m derfor fres en konomisk og monetr politik , der fremmer konomisk vkst og beskftigelse , med den offentlige og kooperative sektor som motor .
<P>
Arbejdslsheden har en forklaring , nemlig den hastige afvikling af plankonomien fulgt af privatiseringsblger og total bning af markederne , hvilket har skabt alvorlige sammenbrud ikke blot i den konomiske aktivitet , men ogs i den offentlige sektor , navnlig i socialsikringen .
<P>
Betnkningens begrundelse bekrfter det til fulde , nr den konstaterer , at denne overgang har " forstrret den fattigdomstruede andel af befolkningen " , og at der bliver stadig mere " beskftigelse under usikre vilkr ssom tidsbegrnset ansttelse " .
Denne meddelelse sigter sledes mod at overfre den europiske beskftigelsesstrategi , i sin " post-Lissabon-strategi " version , til kandidatlandene .
<P>
Det synes ikke , som om de behver en mere fleksibel eller mobil arbejdsstyrke .
Endnu en gang bestr lsningen i en dybtgende revision af den neoliberale konomiske og pengepolitiske orientering , som EU s stdigt flger .
EU ' s indsats for get konomisk og social samhrighed m styrkes .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning om Kommissionens meddelelse om de fremskridt , der er sket i kandidatlandenes beskftigelsespolitikker , hvis forml er at sikre , at kandidatlandene gennemfrer beskftigelsespolitikker , der kan forberede deres optagelse i EU .
<P>
Beskftigelsen , beskftigelsespolitikkerne og deres gennemfrelse er som bekendt en af de udfordringer , som EU str over for .
Det er ikke mindst et krav fra de europiske befolkningers side .
Lissabon-strategien opstillede sledes udfordringen om at skabe " flere og bedre job " som en uomgngelig forudstning for fremme af en gte human udvikling , der ikke blot er rettet mod konomisk vkst , men ogs mod borgernes individuelle realisering af deres muligheder .
<P>
Blandt de vigtige budskaber i Kommissionens meddelelse fremhver jeg dem , der lgger vgt p uddannelsens strategiske betydning , lige fra grundskolen til den stadig mere relevante livslange uddannelse .
Til sidst fremhver jeg ogs den betydning , der tillgges srlige programmer for ligebehandling af handicappede og foranstaltninger til fremme af lige muligheder , s familie- og arbejdsliv kan forenes .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg inviterede beundrerne og tilhngerne af min stemmeforklaring til middag .
Der var over 300 .
I kkkenet tilberedte hr . Fatuzzo maden : spaghetti med hvidlg , olivenolie og chili .
Sikken liflig duft , der var , hr. formand , Netop i det jeblik slap gassen imidlertid op , og der kunne ikke laves mere mad .
Det var lidt af et problem , og jeg tnkte p , hvad der ville ske , hvis der ikke var nogen gas over hele EU .
Jeg hilser derfor Mombaur-betnkningen velkommen , og jeg stemte for den af netop denne grund .
Hvem ved , hvordan Europa ville blive berrt , nr det krvede s lidt at delgge en middag ?
<SPEAKER ID=110 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag har til forml at gennemfre naturgasforsyningsforanstaltninger p baggrund af de seneste kriser eller krisetrusler , der navnlig er en flge af USA ' s aggressioner over for lande som Irak .
Der er tale om s mange vigtige aspekter , at de ikke kan kommenteres i denne erklring .
Kommissionen nsker ligefrem visse rettigheder til at gribe ind over for medlemsstaterne , et krav , som Parlamentet nedtoner for i stedet at fastholde staternes rettigheder p dette omrde og i sammenhng med deres internationale forpligtelser .
<P>
Som eksperter fremhver , er disse dokumenters egentlige indhold ikke det , der fremgr eksplicit , men det , der er forudsat , nemlig , at verdens olieproduktion er ved at n eller ligefrem har passeret sin maksimale kapacitet , og at naturgasproduktionen godt nok kan vokse , men kun i endnu 25 r , hvorefter den vil n sit maksimum .
Begge vil uundgeligt blive mindre .
<P>
P den baggrund kan oprettelse af et europisk observationssystem for olie- og gasforsyning , der skal sge at imdeg dette afgrende problem , vre et vigtigt bidrag ikke mindst til vores viden om udviklingen i de globale reserver og til den ndvendige udnyttelse af andre energikilder , eksempelvis de vedvarende .
<SPEAKER ID=111 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som det er tilfldet med de bestrbelser , der er genstand for Karlsson-betnkningerne , er det utvivlsomt hensigtsmssigt at sikre indbyrdes tilnrmelse , nr det glder de foranstaltninger , der trffes for ogs at opretholde naturgasforsyningssikkerheden .
Noget andet er den obligatoriske harmonisering , som Kommissionen foreslr , og som finder sit hjeste udtryk i den befjelse , som den krver tildelt .
" Kommissionen overvger nje , i hvilket omfang der indgs nye langtidskontrakter for gasimport fra lande uden for EU " ( forslagets artikel 6 , stk . 1 ) .
<P>
Desvrre tager Kommissionens forslag udgangspunkt i det princip , at forsyningssikkerheden , p et konkurrenceprget marked , ikke kan overlades til sektoren selv , og i denne tankegang gr den for vidt .
Jeg mener ligesom ordfreren , at markedets aktrer - d.v.s. virksomhederne og medlemsstaterne - fuldt ud kan varetage forsyningssikkerheden .
Sledes som nylige undersgelser bekrfter .
<P>
Jeg har derfor mttet undlade at stemme .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen burde have holdt sig til den foreslede lovgivnings juridiske natur - et direktiv - og derfor have fremsat generelle minimumsprincipper for sikkerhed og forebyggelse , hvis gennemfrelse derefter overlades til medlemsstaterne og sektorens aktrer , med den ndvendige fleksibilitet i forhold til det enkelte lands srlige situation og med politisk frihed til inden for denne ramme at udforme den konkrete lovgivning .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg sad i min bil - en Renault Scenic - og tog en fornjelsestur i selskab med Miss Italien , som er den smukkeste kvinde i Italien , Miss Frankrig , som er den smukkeste kvinde i Frankrig , og Miss Spanien , den smukkeste kvinde i Spanien .
Vi var p vej til Madrid , hvor jeg for nylig deltog i et mde i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , for at g ud og more os alla spagnola .
Men , hr. formand , midt i det hele lb vi tr for benzin .
Igen tnkte jeg : " Denne mangel p benzin og olie er lidt af et problem .
Hvad ville der vre sket med EU , hvis vi ikke - med Karlsson-betnkningen - havde tnkt p at sikre olieforsyningen ?
S ville der virkelig have vret et problem !
" Som flge heraf stemte jeg for forslaget .
<SPEAKER ID=114 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Som i Mombaur-betnkningen om naturgasforsyningen er det egentlige indhold i denne betnkning ikke det , der fremgr eksplicit , men det , der er forudsat , nemlig , at verdens olieproduktion er ved at n eller ligefrem har passeret sin maksimale kapacitet , og at naturgasproduktionen , p sigt , gr samme vej .
<P>
Betnkningen foreslr forskellige foranstaltninger i form af en rkke lappelsninger i en tilgang , der ikke rammer sagens kerne eller klart stter ind over for det strre problem , som ligger i den faldende olieproduktionskapacitet .
<P>
Mens Europa-Parlamentets ndringsforslag 2 og 5 peger p , at det er ndvendigt at nedbringe eftersprgslen efter olie , og omtaler de vedvarende energikilder , mener eksperter , at det p sigt bliver ndvendigt at reducere udbuddet .
<P>
Flere eksperter gr ind for at tilpasse eftersprgslen efter udbudskapaciteten , at begrnse eftersprgslen efter ressourcernes udtmningsrytme , s der undgs ubalance .
Det er ikke nok at sige , at eftersprgslen " br " diversificeres og reduceres .
Der m findes et objektivt grundlag til at gennemfre det .
Et ml for forbrugsreduktionen , noget svarende til " Kyoto " - der ikke gres til et mysterium eller til en stor gesjft - er virkelig srdeles pkrvet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for det ndringsforslag , der blev vedtaget med et stort flertal , og som indebar en afvisning af Kommissionens forslag .
Det var faktisk den bedste lsning , som vil spare os for meget besvr og strid .
Det er ikke s meget , fordi jeg var imod forslagets overordnede ml , der faktisk modsvarer serise aktuelle bestrbelser .
Det er snarere , fordi Kommissionen , bag denne maske , ligesom fordrede direkte indflydelse p medlemsstaternes forvaltning af deres energiressourcer og ptog sig den rolle alene at agere p markedet .
Ordfreren havde ganske vist sgt at " begrnse skaden " ved at foresl mere realistiske overgangsperioder ( 2007 ) eller lade medlemsstaterne selv frit afgre procentdelen af sikkerhedslagre hos offentlige eller private organisationer og fjerne interventionsretten i tilflde af mrkbart gede priser ( og begrnse den til forsyningskriser ) .
Efter alt det , der skete i fagudvalget , og de forskellige ndringsforslag , der gjorde modstanden mod Kommissionens nsker endnu hrdere , var det til at forudse , at det ville ende sdan . Det er ogs kun udmrket - og ikke mindst i god overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=116 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Jeg stillede et ndringsforslag om forkastelse af Europa-Kommissionens forslag om indbyrdes tilnrmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter .
<P>
Jeg mener ikke , Kommissionens forslag ville sikre en god og effektiv lsning , hvis der opstr en oliekrise .
Det ville i mange stater vre en kostbar foranstaltning at forge niveauet for minimumslagrene fra 90 til 120 dage , da der i jeblikket ikke i EU forefindes de forndne lagerinfrastrukturer .
Endvidere ville forgelsen af olielagrene ikke vre tilstrkkeligt markant til at give EU den forndne vgt p oliemarkederne over for de olieproducerende lande .
<P>
Endelig ville etableringen af offentlige lagerorganisationer pfre medlemsstaterne betydelige byrder , samtidig med at Europa-Kommissionen ville f gede befjelser med hensyn til indgreb i forvaltningen af de pgldende olielagre .
En sdan indfaldsvinkel , som berver staterne deres forrettigheder i forbindelse med administrationen af energiforsyningen , er uacceptabel .
Vi har ved at forkaste denne tekst udtrykt vores misbilligelse af en vildfaren id , som tog afst i lsninger , som bde var for unuancerede og ineffektive .
<SPEAKER ID=118 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Med al respekt for suvernitetsfortalere af enhver art er det dog mere logisk at etablere energireserver p fllesskabsplan end i de enkelte sm eller mellemstore medlemsstater .
<P>
Men hvorfor skal der etableres lagre ?
Iflge betnkningen sker det ikke for at tage hjde for naturkatastrofer , som kan afskre forsyningsvejene , men hovedsageligt " til imdegelse af de konomiske risici , der skyldes ustabilitet p markederne " .
EU ser sig med andre ord ndsaget til at beskytte sig mod konsekvenserne af det konomiske system , som er selve grundlaget for Unionen .
<P>
Vi nsker derfor ikke at deltage i denne debat , som vedrrer markedskonomiens gldende tilhngere .
Dem hrer vi ikke til .
<SPEAKER ID=119 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg glder mig over , at denne betnkning har fet den skbne , som den har , efter at det forslag fra Kommissionen , som den anden Karlsson-betnkning omhandlede , er blevet afvist .
Jeg hber , at plenarforsamlingens beslutning om at sende sagen tilbage til fagudvalget , vil gre det muligt at forbedre direktivforslagsteksten , s den bliver mere realistisk , hvis denne lovgivningsproces gr videre .
Det vil srlig vre relevant at overveje de alvorlige konomiske og finansielle virkninger , som det vil have at forge minimumslagrene fra 90 til 120 dage , hvilket vil betyde urimelige eller uforsvarlige forvaltningsomkostninger for de forskellige medlemsstater .
Det bedste vil mske vre at lade sagen ligge , som den ser ud i dag , og frst og fremmest koncentrere os om at fremme egentlige mekanismer til at knytte sikkerhedslagrene sammen og skabe solidaritet og forbindelse mellem de europiske energinetvrk .
<SPEAKER ID=121 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne hringsprocedure , der har til forml at ndre forordning ( EF ) nr . 40 / 94 om EF-varemrker , synes ikke at vre af strre betydning .
Sdan forholder det sig imidlertid ikke .
<P>
Der er faktisk her en forbindelse mellem EF-varemrker og oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser , hvilket erindrer om sagen med osten fra Ponte de Lima eller sprgsmlet om vinene .
<P>
Derfor er ndringsforslag 1 og 2 til denne betnkning s farlige .
Selv om ordfreren fastslr , at et varemrke ikke under nogen omstndigheder m falde sammen med en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse , mener han , at disse m medtages , nr de produkter , som det omfatter , har ret til at benytte dem .
Det kan indebre en kommerciel beskyttelse af mrker , der tilhrer en indehaver , normalt en virksomhed , og bringe oprindelsesbetegnelsen i fare , sdan som det skete med osten fra Ponte de Lima .
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Undskyld mig , hr. formand , men jeg fler mig utilpas her p grund af den rben og stj fra de mange tilstedevrende medlemmer , som altid er opmrksomme , men denne gang nrmest er snakkende .
<P>
N , men jeg var i et fly fra Bruxelles til et eller andet sted , jeg ikke kan huske .
Jeg s mange passagerer p frste klasse , som fik serveret rigelige , velsmagende , lkre mltider , champagne , smukke stewardesser og stewarder betjente dem , armstole , komfort ...
En drm , hr. formand .
Jeg gik hen til dem og spurgte , hvem de var , siden de kunne rejse s luksust i et fly .
" Nh " , var svaret , " vi er illegale indvandrere , og vi er med dette fly , fordi vi bliver sendt tilbage , hvor vi kom fra .
Men vi bliver behandlet s godt om bord p flyet , vi kan s godt lide det , at vi bliver ved med at komme tilbage og bliver ved med at blive sendt tilbage til vores hjemlande . "
<P>
Det var en drm , hr. formand , for tingene er ikke nr s raffinerede i virkeligheden . Men det er godt ogs at srge for illegale indvandreres velbefindende , nr de ad luftvejen sendes tilbage til deres hjemlande .
<SPEAKER ID=124 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stttet Timothy Kirkhopes betnkning om initiativet fra Forbundsrepublikken Tyskland , som tager sigte p at styrke samarbejdet medlemsstaterne imellem , nr tredjelandsstatsborgere , som uretmssigt opholder sig i EU , skal udsendes ad luftvejen .
Der er tale om nyttige , men ogs forholdsvis tekniske foranstaltninger , og det lykkedes kun med stort besvr hr . Kirkhope , som var minister med ansvar for indvandringssprgsml i Storbritanniens seneste konservative regering , at f den igennem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Fra venstrefljen har vi hrt helt urimelige udtalelser om " deportationer " , " umenneskelige metoder " og " kollektiv udvisning " .
Intet af dette har hold i virkeligheden , for der er selvsagt retlige rammer for de omhandlede udsendelsesforanstaltninger .
Det skal isr understreges , at der ikke er tale om kollektiv udvisning ( udvisning af en samlet social gruppe uden hensyn til den enkelte ) , men om individuel udvisning under retslig kontrol af personer , som uretmssigt opholder sig i EU .
<P>
Den mindretalsudtalelse , der er afgivet af hr . Krivine , fru Boumediene-Thiery m.fl. , taler i den forbindelse sit tydelige sprog , idet man er af den opfattelse , at de omhandlede udvisninger " krnker migranters menneskerettigheder " , og tydeligvis drmmer om at bne EU ' s grnser for indvandrere fra hele verden .
<SPEAKER ID=125 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi tilslutter os den mindretalsudtalelse , der er fremsat af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som anfgter den foreliggende betnkning , der har til forml at sikre mere effektiv deportation af indvandrere , som betrages som " illegale " .
<P>
Man nsker , at Europa-Parlamentet skal sttte en yderligere skrpelse af det oprindelige initiativ ved at ophve bestemmelsen om , at der kan ngtes gennemrejse med henblik p udvisning , sfremt tredjelandsstatsborgeren " risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedvrdigende behandling , tortur eller ddsstraf " .
<P>
Ved at vedtage denne betnkning gr Europa-Parlamentet den politik , hovedparten af nationalstaterne frer , til sin og sttter , at man sger at udvise indvandrere , til hvem de lokale myndigheder ngter at udstede de forndne opholdspapirer .
<P>
Vi nsker tvrtimod , at der helt sttes en stopper for udvisningerne , at alle , der er tilbageholdt med henblik p deportation , frigives , og at alle , der betragtes som " illegale " indvandrere , fr de forndne papirer og ret til permanent ophold i EU .
<SPEAKER ID=126 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Dette initiativ fra Den Tyske Forbundsrepublik , der har til forml at f vedtaget et direktiv om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen , det vil sige udvisning ad luftvejen af personer , der anklages for at vre " illegale indvandrere " , er et led i den rkke initiativer og foranstaltninger , der skal opbygge " Fort Europa " .
<P>
Som en rkke medlemmer , der har underskrevet en " mindretalsudtalelse " , der er bilag til betnkningen , konstaterer , er det egentlige ml med dette initiativ en effektiv deportation af mennesker , der er kriminaliserede som " illegale " , s vidt muligt uden modstand .
<P>
At der er blevet stillet et ndringsforslag , der sger at beskytte de rettigheder , der er indeholdt i den europiske menneskerettighedskonvention , ved at indfre en klausul , ndrer ikke p forhold , der de facto - hvis ikke de jure - krnker de menneskers rettigheder , der vandrer ud i sgen efter et bedre liv .
<P>
Det er ikke acceptabelt eller menneskeligt rimeligt at behandle tusinder og atter tusinder af menneskers tragedie ved hjlp af undertrykkende sikkerhedsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=127 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for .
Bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen er et sprgsml , hvorom der br faststtes minimumsstandarder og klare bestemmelser for de befjelser og forpligtelser , som glder for transitstaterne og for de ledsagere , der varetager udvisningen af tredjelandsstatsborgere .
Den situation af " juridisk ingenmandsland " , som bde staterne og de , der har ledsaget de udviste personer , jvnligt har befundet sig i , har ikke p nogen mde bidraget til at klargre deres rolle og prcisere deres ansvar .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke sttte mindretalsopfattelser , der p uansvarlig vis gr ind for vidt bne grnser .
<P>
Hvis jeg ogs m ironisere lidt over et af ordfrerens forslag , finder jeg det ikke " upassende " at omtale tredjelandsstatsborgere som " personer " .
Det er jo , hvad vi alle er , uanset hvilken nationalitet vi mtte have , og det er netop derfor , at det kan begrundes at indfre betingelser for ngtelse af gennemrejse , sfremt tredjelandsstatsborgeren risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedvrdigende behandling , tortur eller ddsstraf , eller tredjelandsstatsborgerens liv eller frihed vil vre truet p grund af den pgldendes race , religion , nationalitet , tilhrsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning .
<SPEAKER ID=128 NAME="Stirbois (NI)">
Den foreliggende tekst , som langtfra er betryggende , tager sigte p at regulere vilkrene for gennemrejse , nr det glder personer , som uretmssigt opholder sig i EU , og som ptnkes udvist .
<P>
Direktivforslaget faldt allerede i april og blev henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Forslaget har selvsagt givet anledning til heftige protester fra venstrefljen , De Grnne og krfter , som solidariserer sig med den tredje verden . Begrundelsen er enkel : Det er umoralsk og umenneskeligt at udvise udlndinge , som uretmssigt opholder sig her , til de lande , de kommer fra !
I den mindretalsudtalelse , som er vedfjet hr . Kirkhopes betnkning , viger man sledes ikke tilbage for med afsky at henvise til " Fort Europa " og et deportationsmaskineri , som er udtryk for den rendyrkede kynisme , der kendetegner en racistisk politik , som stter statens interesser over menneskers interesse i et bedre liv .
<P>
Man kunne vlge at le heraf , men vi er godt trtte af igen og igen at hre disse udsagn , som er spkket med henvisninger til menneskerettighederne , disse smukke flelser , som betyder , at vi i dag overalt i Europa ser samme tendens , nemlig ukontrolleret indvandring , stater , som oversvmmes og ikke ved , hvad de skal stille op med de indvandrere , der uretmssigt har taget ophold , og som ikke ser anden lsning end at bne midlertidige indkvarteringscentre ( som i vrigt kun af navn er midlertidige ) .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Endnu en gang , mens jeg deltog i et program p en strre italiensk kommerciel tv-kanal og besvarede sprgsml fra pensionister , som bad mig om at oplyse dem om , hvordan de skulle krve deres pensioner udbetalt , faldt jeg , fordi jeg var s vant til at give den slags svar , i svn under udsendelsen .
Jeg s igen Fatuzzo , sfareren , som i en alder af 20 r sejlede et prgtigt krydstogtskib fra New York til Bahamas og tilbage - det gode skib Oceanic - under europisk flag . Der var dans , elegant tj og penge , der blev spenderet overalt .
Kort sagt en tur p et luksusskib og - til forskel fra Titanic - fuldstndig sikkert .
<P>
Hr . Sterckx har gjort et godt stykke arbejde med denne betnkning , men jeg stemte imod den , fordi den , til trods for de gode intentioner , ikke formr at garantere denne sikkerhed .
Jeg vil ogs sprge , hvornr vi fr sikkerhed for altid at kunne hve vores pensioner .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , tidligere i r besgte jeg Galicien for at se den miljkatastrofe , som Prestiges skibbrud udgjorde .
Det eneste ord , hvormed man kan beskrive det , er totalkatastrofe .
I srdeleshed var det trist at se sfuglene . Den truede galiciske langnbbede lomvie er endnu mere alvorligt truet nu p grund af dette .
<P>
Det er sandt , at der blev gjort fejl p de tidligere stadier , og en hel del af disse fejl skyldtes forvirring mellem den regionale og den nationale regering .
Jeg er bekymret for , at denne undersgelse ikke vil vre konstruktiv , men vil blive brugt af venstrefljen i Spanien som en kp at sl regeringen med .
<P>
Vi kender allerede kendsgerningerne . Vi har ikke behov for en obduktion .
Vi har brug for hurtig handling for at forbyde rustne spande som Prestige , og vi m ogs beskytte flsomme kyster , f.eks. Beverley- og Holderness-kysterne i min region .
Det er grunden til , at vi stemte imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg har stemt for beslutningsforslaget , som indeholder flere vigtige foranstaltninger vedrrende sikkerhed til ss , bl.a. :
<P>
oprettelse af tilflugtsomrder for skibe i nd ,
<P>
oprettelse af en europisk kystvagt , som frer streng kontrol og srger for overholdelse af reglerne og strafforflgelse af de ansvarlige ,
<P>
hyppige inspektioner p hjrisikoskibe ,
<P>
etablering af en srlig flde af forureningsbekmpelsesskibe og
<P>
oprettelse af srlige zoner for kologisk flsomme omrder .
<SPEAKER ID=133 NAME="Darras (PSE)">
Olietankeren Prestiges forlis , som har givet anledning til en omfattende kologisk og konomisk katastrofe , minder os p grusomste vis om , at det er ptrngende ndvendigt at give sikkerheden til ss hj prioritet bde p europisk plan og p verdensplan .
<P>
Det er vigtigt , at der hurtigt trffes en rkke foranstaltninger , som tager sigte p at forebygge lignende ulykker .
Frst og fremmest br gldende fllesskabsretlige og internationale bestemmelser gennemfres , og det skal kontrolleres , at de efterleves .
De foranstaltninger , der indgr i Erika-pakkerne br straks gennemfres .
<P>
De allerede indgede aftaler kan udbygges , og bedst bliver resultatet , hvis man i forhandlingerne inddrager reprsentanter for fiskeri- og akvakultursektoren .
<P>
Katastrofen er sledes ikke , som man undertiden fr indtryk af , et rent spansk anliggende .
<P>
Det er derfor efter min opfattelse yderst vigtigt , at der nedsttes et midlertidigt udvalg .
Det er afgrende , hvis vi vil undg , at lignende katastrofer opstr fremover , at vi rder over s objektive oplysninger som muligt om rsagerne til og konsekvenserne af det , der er sket . Det glder Europa-Parlamentets trovrdighed og den aktive rolle , Europa br spille , nr det glder sikkerheden til ss .
<SPEAKER ID=134 NAME="Esclop (EDD)">
Jeg har stemt for hr .
Sterckx ' betnkning . Den giver et fuldstndigt billede af de oplysninger , vi i dag rder over vedrrende Prestiges forlis , og den indeholder en rkke forslag , som har vist sig at vre yderst relevante .
<P>
Det er sledes afgrende , at medlemsstaterne hurtigst muligt gennemfrer Erika-pakkernes bestemmelser i national ret og sikrer disse overholdt .
Var de pgldende regler trdt i kraft p et tidligere tidspunkt , havde vi kunnet undg Prestiges forlis .
Gldende internationale bestemmelser br ligeledes sikres overholdt og kontrolleret .
<P>
Med henvisning til princippet om , at forureneren betaler , sttter jeg ordfrerens tanker om strafferetligt ansvar for alle aktrer , herunder politiske beslutningstagere , som er involveret i skibskatastrofer .
<P>
Det er yderst vigtigt , at alle medlemsstaterne ratificerer protokollen om en supplerende fond til den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening , IOPC-fonden , og dermed forhjer den maksimale erstatning til ofrene til 1 milliard euro fra 2004 .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at den supplerende europiske fond , COPE-fonden , blokeres af Rdet , da den ville have bnet mulighed for hurtigere erstatning til ofrene for Prestiges forlis og mske andre katastrofer .
<P>
Der br sikres et hjt niveau , hvad angr den erstatning , der ydes til ofrene for skibskatastrofer . IOPC-fonden skal anvendes , og COPE-fonden kan bne mulighed for europisk deltagelse p mere fleksible vilkr .
<SPEAKER ID=135 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
I betnkningen er der i lbet af udvalgsarbejdet blevet indfjet nogle af vores forslag , herunder :
<P>
at medlemsstaterne skal stille de ndvendige midler til rdighed til denne inspektion og derfor ogs ge antallet af inspektrer og tage de ndvendige skridt til at forbedre og styrke deres arbejdsvilkr og udstyr ;
<P>
at det er vigtigt med kvalificerede sfolk med henblik p den ndvendige forebyggende vedligeholdelse af skibene ;
<P>
at der skal forefindes midler til omgende hndtering af forurening i mindre mlestok i skibe , der transporterer farligt gods ;
<P>
at tilflugtsomrderne bevilges de midler , der er ndvendige for gennemfrelsen af de respektive beredskabsplaner .
<P>
Nogle vigtige forslag er imidlertid blevet forkastet , heriblandt flgende :
<P>
at der stilles forslag om , at sfolkenes sociale forhold samt livs- og arbejdsbetingelser skal respekteres om bord ;
<P>
at de virksomheder , der besidder den ndvendige tekniske kompetence til at udfre certificering , fr befjelse hertil , og at de skal vre uafhngige af rederierne ;
<P>
at Europa-Parlamentet opretter et undersgelsesudvalg .
<P>
Ved afstemningen i plenarforsamlingen blev der stemt for at nedstte et midlertidigt undersgelsesudvalg , hvilket viser , at vores holdning p sin vis har sejret .
Derfor har vi stemt for i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=136 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningen .
<P>
Det drejer sig i denne forbindelse p ingen mde om en bestemt medlemsstat . Det drejer sig om , at vi bliver os de mangler bevidst , der kendetegner gennemfrelsen af Erika I- og Erika II-pakken , at vi bliver bekendt med rsagerne til den forsinkede gennemfrelse af teksterne i national ret og overvinder de vanskeligheder , der er tale om .
<P>
Der er rent faktisk fortsat stor risiko for , at udtjente fartjer , som er regulre massedelggelsesvben , vil forurene vores kyster , delgge vores strande , true vores fiskeressourcer , efterlade fuglene ilde tilredt og lamme vores konomi .
Vi ved , at sdanne delggelser ikke udbedres blot ved tilskud .
<P>
EU rder imidlertid over et relevant og fuldstndigt lovgivningsredskab , nr det glder sikkerheden til ss .
De pgldende tekster br gennemfres i national ret , harmoniseres og fuldt ud efterleves .
Man har i alt for hj grad trukket sagen i langdrag .
I dag br ingen kystnation sidde appellen overhrig . Det er baggrunden for min stemmeafgivelse .
<P>
Endelig br det overvejes at oprette en europisk kystvagttjeneste .
Jeg sttter tanken herom .
<SPEAKER ID=137 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Lad os hbe , at de bestemmelser , der anbefales i den foreliggende betnkning , ikke lider samme skbne som Erika og Prestige .
Siden 1999 har vi modtaget et utal af betnkninger om sikkerheden til ss .
Erika-pakkerne er frst delvis trdt i kraft den 23. juli 2003 .
Man kunne have nsket sig , at EU havde udvist samme beslutsomhed , nr det glder bekmpelsen af " havets skurke " , som man har demonstreret i forbindelse med bekmpelsen af terrorismen .
I dag , hver eneste dag , forurener olien fra Prestige fortsat kyststrkningen langs Atlanterhavet helt til Den Engelske Kanal .
Og vraget indeholder fortsat 37.500 t brndselsolie !
<P>
Vi har stttet tanken om , at et parlamentarisk undersgelsesudvalg skulle klarlgge rsagerne til denne katastrofe .
Herudover br vi imidlertid bandlyse den liberale tankegang , der , takket vre ordningen om bekvemmelighedsflag , tillader brugen af udtjente fartjer og udnyttelse af sfolk , uden hensyntagen til sociallovgivning af nogen art .
Vi stemmer for denne betnkning , fordi den skrper sikkerhedsbestemmelserne ved krav om , at flere fartjer skal underkastes kontrol , at bestningen skal uddannes , og at olieselskaberne og hele kden af aktrer i forbindelse med ordningen om bekvemmelighedsflag ifalder ubegrnset ansvar i tilflde af katastrofer .
Der savnes imidlertid et kontrol- og sanktionssystem , som kan sikre , at det , vi vedtager her i Europa-Parlamentet , ogs gennemfres .
<SPEAKER ID=138 NAME="Marques (PPE-DE)">
Tankskibet Prestiges forlis den 19. november 2002 ud for Galiciens kyst har medfrt en enorm kologisk og konomisk katastrofe , der lige fra frste jeblik har vret genstand for Parlamentets allerstrste opmrksomhed , hvilket jeg glder mig meget over .
En delegation fra Parlamentet , som jeg var en del af , begav sig i marts i r til Galicien og kunne p stedet danne sig et indtryk af katastrofens omfang .
<P>
Jeg er derfor enig i de synspunkter p sikkerhed til ss , som Kommissionen og Parlamentets medlemmer har givet udtryk for , og jeg appellerer til alle parter om serist at ptage sig det ndvendige ansvar for et s vigtigt omrde som sikkerheden til ss , eftersom kvalitet og sikkerhed i forbindelse med de skibe , der sejler i europisk farvand , eller europiske skibe , der sejler andre steder i verden , afhnger direkte af dem , hvilket ogs glder beskyttelsen af kysterne og Europas borgere mod nye katastrofer .
<P>
Sikkerheden er alles ansvar og krver alles indsats !
Jeg taler som medlem fra en region , der er ekstremt srbar over for denne slags katastrofer , da mange sejlruter mellem de to sider af Atlanterhavet gr dr forbi .
en Porto Santo har allerede mrket de forfrdelige flger af disse ulykker .
Lad os hbe , at disse foranstaltninger vil betyde , at min region og alle andre ALDRIG MERE skal udsttes for dem igen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Verden betaler prisen for , at stransport holdes kunstigt billigt .
Skibe fra rige lande fr fattige landes flag , hvorved der betales minimale skatter og afgifter og er minimal beskyttelse af bestningen , som betales p tredjeverdensniveau .
Skibene godkendes af bureauer , der arbejder p kommercielt grundlag og i en indbyrdes konkurrencestrid , og som frygter at miste deres kunder , hvis de er for strenge .
Kyststaterne forsger at begrnse generne fra tab af last og skibskatastrofer ved at holde transporter , som de ikke selv har interesse i , s langt fra deres kyst som muligt .
I tilfldet med tankskibet Prestiges forlis ud for Galiciens kyst blev katastrofen strre , fordi de spanske myndigheder jagede skibet vk fra kysten i stedet for hurtigt at modtage det i en ndhavn .
Derfor strmmer der et halvt r efter katastrofen stadig olie ud af det sunkne vrag .
Den spanske regering str fast p sin uforsvarlige politik , og det ser ordfreren for en stor del bort fra .
Jeg sttter hans forslag om at fremme ndhavne , foreskrive anvendelse af lodser , fremme forskning , ikke at kriminalisere sfolk , lade forureneren betale erstatning og give penge til foreninger , som renser dyr , der er smurt ind i olie .
Men de er stadig utilstrkkelige , s lnge virksomheder er p jagt efter maksimal fortjeneste , og stater forsger at bringe omkostningerne ned til et minimum .
<SPEAKER ID=140 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stttet betnkningen og har stemt for i den endelige afstemning , i trd med mit indlg i debatten .
<P>
Jeg beklager , at socialdemokraterne og de andre medlemmer fra venstrefljen forkastede ordfrerens mundtlige ndringsforslag i forbindelse med afstemningen om en vigtig ndring - ndringsforslag 11 om nedsttelse af et midlertidigt udvalg - der kunne have betydet endnu strre enighed omkring denne fremragende betnknings endelige udformning .
Desvrre er den europiske venstreflj fortsat mere optaget af politiske chikanerier p grund af partistridigheder i Spanien end af effektivt at arbejde for det flles vel .
At det forholder sig sdan , har vi f.eks. igen lige fet demonstreret med vedtagelsen af ndringsforslag 23 , hvis partifarvede sprogbrug er temmelig tydelig .
<P>
Alligevel har jeg stemt for betnkningen og ndringsforslag 11 i ordfrerens oprindelige formulering .
<P>
Portugal er et land , der er i evig fare p dette felt .
Det glder svel kysterne p den kontinentale del ( der nr var blevet ramt af katastrofen efter Prestige ) som omkring Madeira og Azorerne .
Det er derfor klart , at vi altid m st forrest , hvad angr sikkerhed til ss og fremskridt og krav p dette omrde .
<P>
Jeg takker igen ordfreren for hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=141 NAME="Ries (ELDR)">
Sikkerheden til ss br styrkes i Europa .
Det br vre et prioriteret omrde , idet vi i modsat fald risikerer , at alle vores farvande og oceaner inden lnge vil vre forurenet , som det i dag er tilfldet med Atlanterhavskysten efter henholdsvis Erikas og Prestiges forlis .
<P>
Det er baggrunden for , at medlemsstaterne snarest br ophre med at anvende enkeltskrogede tankskibe , da disse ofte giver anledning til katastrofer . Endvidere br medlemsstaterne faststte strengere bestemmelser for de selskaber , der udsteder sdygtighedsbeviser , og man br skrpe havnekontrollen .
Medlemsstaterne br med andre ord sine die efterleve bestemmelserne i Erika-pakken fra december 1999 .
<P>
Det er ogs baggrunden for , at jeg har stemt for den glimrende betnkning , min kollega , Dirk Sterckx , har udarbejdet .
Den indeholder en rkke nye foranstaltninger , som tager sigte p effektivt at forebygge og bekmpe olieforurening , ssom en europisk kystvagttjeneste , en fond , som skal yde erstatning til ofre for olieforurening , og ndhavne , som kan tage imod skibe i nd .
<P>
Jeg sttter ogs tanken om at nedstte et midlertidigt parlamentarisk udvalg , som skal klarlgge omstndighederne omkring Prestiges forlis , placere ansvaret herfor og trffe fremadrettede foranstaltninger .
Det br en gang for alle sikres , at forureneren ogs reelt betaler , sdan som det er tilfldet i USA i kraft af landets Oil Pollution Act .
<SPEAKER ID=142 NAME="Souchet (NI)">
Jeg glder mig over , at vi netop har besluttet at nedstte et midlertidigt udvalg i Europa-Parlamentet , som skal beskftige sig med sikkerheden til ss , sdan som jeg ogs selv havde nsket .
Afgrelsen viser , hvor vigtigt det er for os , at dette sprgsml behandles p passende niveau og med den forndne stringens og kontinuitet , s vi undgr en gentagelse af sdanne katastrofer . Det er et sprgsml , som borgerne finder dybt bekymrende - isr de , som bor langs Atlanterhavet og har vret ramt af de to seneste olieforureningskatastrofer .
<P>
Det midlertidige udvalgs mandat ville vre utvetydigt og uden politiske bagtanker , hvis ikke ordfrerens mundtlige ndringsforslag var blevet udsat for regulr obstruktion fra de socialdemokratiske medlemmers side .
Nr det glder et s vigtigt emne , burde usle kneb ikke forekomme .
<P>
Hvorom alting er , s har katastroferne i forbindelse med Erikas og Prestiges forlis gjort det klart , at der er behov for at gre status , hvad angr relevansen af de foranstaltninger , der er truffet , de initiativer , de stater og regioner , som er berrt af olieforureningen , har taget , og ikke mindst de mangler , der fortsat kan pvises i international ret , nr det glder skibe i transit uden for territorialfarvandene , samt sprgsmlene om ansvar og erstatning .
<SPEAKER ID=143 NAME="Vairinhos (PSE)">
Vandkvaliteten i havene og floderne , bde i Europa og i verden som helhed , er afgrende for folkenes velfrd .
<P>
De politiske beslutninger m ikke vre tvende , slappe eller uklare .
<P>
Rdet , Kommissionen og Parlamentet m indtage en enig , klar og fast holdning , s situationer som den efter Prestige aldrig indtrffer igen .
Aldrig mere !
<P>
Vi hverken kan eller m undervurdere betydningen af kraftigere skibsskrog , overvgning af skibenes bevgelser ( sejlruter ) , bestningernes uddannelsesniveau og sejlruter lngere fra kysterne med korrekt anvendelse af korridorerne .
<SPEAKER ID=144 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Jeg har stemt for nedsttelsen af et midlertidigt udvalg , for der er tydeligvis behov for den strste rvgenhed p europisk plan , nr det glder sikkerheden til ss , hvis vi vil sikre , at de foranstaltninger , vi her vedtager , ogs fuldt og helt gennemfres i medlemsstaterne .
Det br vre mlstningen for et midlertidigt udvalg , som kun har berettigelse , hvis det arbejder p at forbedre fllesskabsretten og kontrollere , at den gennemfres .
<P>
Katastrofen i forbindelse med Prestiges forlis har ramt vores kyster og befolkningen hrdt .
Et midlertidigt udvalg br afgjort forst at tage ved lre af dette drama , men afgjort ikke med lftet pegefinger over for denne eller hin regering .
Dette politiske ml , som nogle venstrefljsmedlemmer har forfulgt , har desvrre inficeret de konklusioner , der drages i hr . Sterckx ' betnkning .
<P>
Det beklager jeg meget , ikke mindst fordi Europa-Parlamentet efter Erikas forlis udmrkede sig ved en upartisk indsats .
Det er mit hb , at vi , af respekt for ofrene , i Spanien og i Frankrig , for olieforureningen efter Prestiges forlis , p vrdig vis fortstter vores arbejde for sikkerheden til ss .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmelde min protest formelt .
Jeg besgte min valgkreds i morges , som ikke ligger langt vk - 150 km - og ville have vret her i rette tid til afstemningen , men der var demonstrationer foran Parlamentet .
Derfor kom jeg frst midt i Sterckx-betnkningen og forsmte strstedelen af afstemningerne ved navneoprb .
Jeg vil bede Dem formelt , hr. formand , om at drfte i Prsidiet , hvordan det kan sikres , at medlemmerne ikke hindres i at deltage i afstemningen .
Ganske vist ville jeg kunne have vret her prcist beregnet ud fra kretiden , men p grund af demonstrationerne , som hindrede mig i at kre frem til Parlamentet , var det ikke muligt for mig .
De fleste parlamenter i EU har en lov , der definerer omrder omkring et parlament , hvor det er forbudt at demonstrere .
Vi har desvrre ikke sdan en , og bortset fra sagen om mine udgifter br Prsidiet beskftige sig serist med , hvordan vi kan sikre , at medlemmer ikke hindres i at deltage i afstemningen .
Jeg ved , at der i Westminster , som De , hr. formand , kender rigtig godt , er et sagforhold , hvor der straffes , hvis et parlamentsmedlem hindres i at deltage i afstemningen .
Jeg blev hindret i at deltage i mindst fem afstemninger ved navneoprb i dag , og jeg vil have det fastslet udtrykkeligt .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Jeg vil bestemt sikre mig , at Deres klage kommer med i protokollen og bliver taget op af Prsidiet .
Jeg vil ppege over for tjenestemndene , at De var til stede , men ikke stemte under afstemningen om Sterckx-betnkningen .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr . Staes , der har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi havde alle sammen lidt travlt , fordi vi ikke undigt ville forsinke den forestende forhandling om budgetforslaget .
Jeg har et rigtigt indlg til proceduren .
Jeg pberber mig forretningsordenen , fordi jeg synes , at Formandskonferencen og Parlamentets formand overtrder forretningsordenen , isr artikel 3 i bilag XIII .
<P>
I gr sendte kommissionsformand Prodi et brev til parlamentsformand Cox om , hvordan medlemmerne af Budgetkontroludvalget og medlemmerne af Formandskonferencen skal behandle dokumenterne om den igangvrende undersgelse af Eurostat . Hr .
Prodi har foreslet en metode i overensstemmelse med bilag 3 , artikel 3.2 , andet led .
Det er den mindst strenge regel , iflge hvilken vi i morgen aften bag lukkede dre vil se p sagen .
Iflge en aftale mellem Parlamentet og Kommissionen skal parlamentsformanden og kommissionsformanden imidlertid forhandle om det .
Jeg vil derfor bede parlamentsformand Cox og Formandskonferencen om at opfordre til en mere gunstig ordning .
<P>
Min anden bemrkning er , at mdet mellem Formandskonferencen , medlemmerne af Budgetkontroludvalget og kommissionsformand Prodi p torsdag finder sted bag lukkede dre .
Alle pressefolk i salen nedenunder fortller mig imidlertid , at kommissionsformand Prodis talsmand har sagt , at dette mde kan holdes offentligt , hvis Parlamentet nsker det .
Jeg synes , det er i overensstemmelse med vores vrdighed og ligeledes er i vores interesse ganske udtrykkeligt at anmode om , at dette mde finder sted offentligt .
Jeg synes , at alle borgere i Europa har ret til det , og at det ville virke mod hensigten , hvis dette ikke sker .
Jeg vil derfor anmode Dem om indtrngende at forelgge disse to anmodninger for parlamentsformand Cox .
Det vil jeg vre Dem overordentligt taknemmelig for .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Hr .
Staes , jeg tager dette ad notam , og Deres bemrkninger bliver naturligvis videregivet til formanden , hr . Cox , men jeg minder Dem om , at denne procedure til behandling af sprgsmlet ikke er blevet besluttet af hr .
Prodi , men af konferencen for formndene for de politiske grupper , inklusive Deres . Deres overvejelser vil derfor blive viderebragt , men De skal vide , hvad der er baggrunden herfor .
Jeg vil ikke g ind i en debat herom .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Parish , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har flgende bemrkning til forretningsordenen . Jeg er sikker p , at De er opmrksom p den nylige meddelelse fra Det Forenede Kongeriges valgkommission om , at folk i Gibraltar i forlngelse af en afgrelse fra Domstolen skal stemme i den sydvestlige region af Det Forenede Kongerige ved nste valg til Europa-Parlamentet .
Vil De ikke sammen med mig glde Dem over , at der hermed gres en ende p den historiske uret , som har ngtet Gibraltars befolkning en stemme i Europa ?
Jeg vil gerne anmode Dem om p vegne af Parlamentet at skrive til Peter Caruana , premierministeren i Gibraltar , og nske hans borgere varmt velkommen og komplimentere dem for den hrde kamp , de har frt for at sikre deres rette demokratiske reprsentation i Europa .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Hr . Parish , jeg noterer mig dette , og jeg vil glde mig oprigtigt , nr Gibraltars borgere ogs kan stemme til Westminster Parlament .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Rdet af forslaget til det almindelige budget for 2004 .
<P>
Jeg giver frst ordet til hr . Magri , formand for Rdet .
<SPEAKER ID=156 NAME="Magri">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er en stor re og et stort privilegium for mig som formand for Rdet at prsentere forslaget til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for 2004 , der blev fastlagt af Rdet den 18. juli 2003 .
<P>
Budgettet for 2004 har historisk betydning , frst og fremmest fordi det tager hensyn til EU ' s udvidelse til 25 stater i maj 2004 .
Institutionernes forberedelser til udvidelsen startede med det nuvrende budget .
Samtidig er det det frste budget , der udarbejdes i overensstemmelse med den nye aktivitetsbaserede budgetopstilling .
<P>
Det budgetforslag , som jeg vil prsentere , inkorporerer en rkke punkter , der blev diskuteret indgende p det traditionelle forligsmde i juli mned .
Jeg er sikker p , at samarbejdet om budgetsprgsml , der blev fastsat i den interinstitutionelle aftale fra den 6. maj 1999 , og som indledes med triloger samt forligsmdet i juli , vil fortstte resten af ret , og at det vil give budgetmyndighedens to grene mulighed for med Kommissionens hjlp at vedtage et p alle mder tilfredsstillende budget for 2004 ved afslutningen p denne budgetprocedure .
<P>
Rdet brugte De Europiske Fllesskabers forelbige budgetforslag , som Kommissionen fremlagde den 30. april , som grundlag for at fastlgge budgetforslaget .
Det forelbige budgetforslag indeholdt tal for et EU med 25 medlemsstater , men af rent retlige grunde vedtog Rdet et forelbigt budget for 2004 for et EU med 15 medlemsstater , samtidig med at det traf en afgrelse om et EU med 25 medlemsstater med henblik p at skabe politisk enighed med Europa-Parlamentet ved budgetprocedurens afslutning .
De tal fra Rdets forelbige budgetforslag , som jeg vil nvne i dag , vedrrer sledes et EU med 15 medlemsstater .
Overgangen til et budget for et EU med 25 medlemsstater vil foreg i frste halvdel af 2004 ved hjlp af et srligt ndringsforslag .
<P>
Rdet udarbejdede et budgetforslag for 2004 , der omfatter forpligtelsesbevillinger for i alt 100,066 milliarder euro .
Det reprsenterer en stigning p 0,4 % i forhold til budgettet for 2003 .
Bemrk venligst , at det er frste gang , at budgetforslaget har oversteget grnsen p 100 milliarder euro i forpligtelser .
Det inkluderer betalingsbevillinger p i alt 95,034 milliarder euro .
Det reprsenterer et fald p 2,54 % i forhold til 2003 .
<P>
De samlede betalingsbevillinger i budgetforslaget belber sig til 0,98 % af Fllesskabets bruttonationalindkomst .
<P>
I Rdets budgetforslag for 2004 tages der behrigt hensyn til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren .
Forslaget er ligeledes helt i overensstemmelse med Rdets konklusioner om retningslinjerne for 2004-budgetproceduren , der blev vedtaget i marts 2003 .
Endelig tages der i forslaget hensyn til konklusionerne fra forligsmdet den 16. juli 2003 mellem Europa-Parlamentet og Rdet , hvor ogs Europa-Kommissionen deltog .
<P>
Vi bestrbte os i srdeleshed p at overholde de rlige udgiftslofter fra de finansielle overslag for 2002-2006 , s der om muligt var fyldestgrende margener under loftet for de forskellige udgiftsomrder med undtagelse af udgiftsomrde 2 og 7 , samt for at skaffe tilstrkkelige midler til EU ' s forskellige prioriteringer .
<P>
For s vidt angr mere konkrete punkter foretog Rdet nogle ndringer i den kontoplan , som Kommissionen foreslog i det forelbige budgetforslag , og som tidligere afviste det at lade Den Europiske Udviklingsfond indg i det almindelige budget .
I det store og hele fulgte det den klassifikation , som Kommissionen foreslog i sit forelbige budgetforslag , samtidig med at det understregede , at udgifter vedrrende pensioner , den flles landbrugspolitik , veterinr- og plantesundhed samt internationale fiskeriaftaler udgr obligatoriske udgifter iflge den interinstitutionelle aftale .
<P>
Foruden det ovennvnte blev Rdet styret af flgende principper ved faststtelsen af budgetforslaget for 2004 . Undersgelsen i efterret - i henhold til den interinstitutionelle aftale - af en ndringsskrivelse vedrrende landbrugsudgifter for at tage hensyn til de opdaterede behovsanalyser uden straks at udelukke en reduktion i bevillingerne til landbrugsudgifter .
I ndringsskrivelsen skal der ogs tages hensyn til virkningerne af revisionen af den flles landbrugspolitik og dertil hrende krav .
<P>
Det andet ledende princip var en indfrielse af forpligtelserne i det finansielle overslag for strukturforanstaltninger .
For s vidt angr betalingsbevillingernes niveau inviterede Rdet som i fjor Kommissionen til at forelgge et forelbigt forslag til ndringsbudget , hvis bevillingerne p 2004-budgettet til strukturfondene - samt til landbrugsudgifterne - ikke er tilstrkkeligt store til at dkke de ndvendige udbetalinger .
Endvidere bemrkede Rdet , at betalingsbevillingerne i 2004-budgettet vedrrende programmeringsperioder forud for 2002 er bestemt til finansiering af foranstaltninger , der er indstillet af retlige grunde og lignende situationer .
<P>
Det tredje princip var identifikationen af reelle behov inden for den finansielle ramme for interne politikker , hvor der tages hensyn til mulighederne for at gennemfre bevillinger og tage hensyn til behovet for at holde en margen under loftet for det pgldende udgiftsomrde i det finansielle overslag .
<P>
Rdet anvendte samme princip ved faststtelsen af belb til foranstaltninger over for tredjelande .
I denne forbindelse bad Rdet Kommissionen om ikke at forudplanlgge , hvad der svarer til 15 % af bevillingerne til humanitr bistand .
<P>
Mere specifikt , for s vidt angr budgettet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller FUSP-budgettet , medtog Rdet i budgetforslaget et FUSP-budget p 52,6 millioner euro i forpligtelses- og betalingsbevillinger og overfrte 2 millioner euro fra freds- og stabiliseringsprocessen - budgetpost 19 03 03 - til budgetpost 19 07 04 , samtidig med at det oprettede en ny budgetpost , der skulle omfatte bevillinger ( overfrt fra Rdets del af budgettet ) til de srlige reprsentanter .
Den nye budgetpost for srlige reprsentanter tildeles 3,1 millioner euro .
<P>
Et femte princip var accepten af det forelbige budgetforslag for udgifter til frtiltrdelsessttte vedrrende forpligtelsesbevillinger .
For s vidt angr betalingsniveauet , har Rdet bedt Kommissionen om at fremlgge et forelbigt forslag til et ndringsbudget , hvis betalingsbevillingerne p 2004-budgettet til frtiltrdelsessttte ikke kan dkke ydelserne .
<P>
Endelig , for s vidt angr administrationsomkostninger , understreger Rdet vigtigheden af at bibeholde en passende margen under loftet for udgiftsomrde 5 i de finansielle overslag i overensstemmelse med forsvarlig konomisk forvaltning .
<P>
Rdet indvilligede i en streng tilgang til udgiftsomrde 5 , men understregede , at bevillingerne og de ndvendige poster for en vellykket udvidelse skulle sikres i 2004-budgettet .
Slutresultatet skal utvivlsomt vre en margen , der ligger meget tt p margenen efter Rdets frstebehandling .
Rdet mener , at man br udnytte mulighederne i forbindelse med tiltrdelsen af 10 nye medlemsstater , og at der skal gres en ekstra indsats for at ge effektiviteten i institutionernes organisationsstruktur og forvaltning .
<P>
Jeg m ogs tilfje , at Rdet i overensstemmelse med budgetproceduren forbeholder sig retten til at vende tilbage til sprgsmlet om de stillinger , som Kommissionen har anmodet om , hvis Kommissionen fremstter nye argumenter , specielt for s vidt angr ledige stillinger .
<P>
Under udarbejdelsen af budgetforslaget var der srlig fokus p mulighederne for at gennemfre bevillingerne .
Ved faststtelsen af betalingsbevillingernes strrelse i budgetforslaget tog Rdet sledes behrigt hensyn til de foregende rs gennemfrelsesrate .
<P>
For s vidt angr vkstraten for de overordnede betalingsbevillinger understreger Rdet i srdeleshed betydningen af budgetdisciplin og forsvarlig konomisk forvaltning samt ndvendigheden af at begrnse stigningen i betalingsbevillingerne mest muligt , idet der tages hensyn til resultaterne af frstebehandlingen .
Nylige eksempler p enorme overskud og uudnyttede betalingsbevillinger br give anledning til en mere fornuftig budgetplanlgning med hensyn til de samlede betalingsbevillinger , s vi fr et mere realistisk overslag over , hvor store betalingsbevillinger der faktisk er brug for i lbet af budgetret .
<P>
Rdets bekymring vedrrende betalingsniveauet er srlig forsteligt og vigtigt i det aktuelle konomiske klima , hvor der - som De alle ved - er alvorlige problemer med de nationale budgetter .
<P>
Da alle har fet en omfattende begrundelse , finder jeg det ikke ndvendigt at komme med en detaljeret prsentation nu .
Jeg vil imidlertid fremhve de vigtigste punkter i dette budgetforslag inden for de forskellige omrder , der er dkket af de finansielle overslags forskellige udgiftsomrder .
<P>
Under udgiftsomrde 1 har Rdet , for s vidt angr landbrugsudgifter , accepteret en generel nedskring p 160 millioner euro i de bevillinger , der blev sgt om i det forelbige budgetforslag for alle budgetposter under underkonto 1a - markedsudgifter - hvor bevillingerne lber op i over en milliard euro .
Denne reduktion er i overensstemmelse med den overordnede strategi om kontrolleret vkst i betalingsbevillingerne .
Jeg m understrege , at denne strategi glder for bde udgiftsomrder , der omfatter obligatoriske udgifter , og for udgiftsomrder , der omfatter ikke-obligatoriske udgifter , ssom underkonto 1 a .
For s vidt angr underkonto 1 b - udvikling af landdistrikter - har Rdet accepteret de belb , som Kommissionen foreslog .
<P>
For s vidt angr udgiftsomrde 2 om strukturforanstaltninger er forpligtelsesbevillingerne fuldt ud budgetteret som foreslet af Kommissionen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Berlin i marts 1999 .
Med hensyn til betalingsbevillinger er der gennemfrt en generel nedskring p 138 millioner euro p budgetposterne vedrrende fllesskabsinitiativer p grund af de foregende rs underforbrug af de tilsvarende budgetkonti .
Rdet har endvidere ikke accepteret de 22 millioner euro i betalingsbevillinger , som Kommissionen foreslog til ophugning af fiskerfartjer , hvilket er i overensstemmelse med forkastelsen af de tilsvarende forpligtelsesbevillinger i 2003 .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 3 - interne politikker - har Rdet accepteret de belb , som Kommissionen har foreslet for et EU bestende af 15 medlemsstater , vedrrende flerrige programmer vedtaget under flles beslutningstagning .
Med hensyn til bevillinger , der er medtaget i budgetforslaget vedrrende programmer for et EU med 25 medlemsstater , der er vedtaget efter flles beslutningstagning , m jeg selvflgelig understrege , at de er forelbige , indtil der trffes en afgrelse om de nye rammebelb , der i jeblikket er til behandling .
Rdet har endvidere hvet de foreslede belb for nogle budgetposter , der ikke er baseret p flerrige programmer .
Bevillingerne er ogs blevet reduceret for s vidt angr sttte til en rkke agenturer , samtidig med at der er taget hensyn til den srlige situation for nye eller opstartende virksomheder .
Rdet har besluttet ikke at acceptere to nye omrder for forberedende foranstaltninger vedrrende kemiske produkter og forsyningssikkerhed for konventionelle energiformer .
Samtidig har Rdet kun delvist accepteret den nye indledende aktion for europisk sikkerhedsrelateret forskning .
Det har hvet bevillingerne til Argo-programmet for at tage hensyn til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde den 19. og 20. juni 2003 , til skovbeskyttelsesprogrammer samt til oplysningsprogrammet Prince - i srdeleshed afsnittet om at fremme EU ' s rolle i verden .
<P>
Jeg mener , at Rdet har srget for en fyldestgrende finansiering af prioriteterne under udgiftsomrde 3 .
Der er en margen p 77,78 millioner euro under loftet for dette udgiftsomrde , hvilket giver Europa-Parlamentet mulighed for at finansiere sine egne prioriteter og bevare muligheden for at finansiere de fremtidige krav .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 4 - foranstaltninger udadtil - kan jeg forsikre Dem om , at Rdet i det store og hele har accepteret Kommissionens foreslede bevillinger .
Rdet har imidlertid reduceret nogle bevillinger og foretaget mindre nedskringer i et begrnset antal ikke-geografiske budgetposter . Det har foretaget en lille nedskring i bevillingerne til geografiske udgiftsomrder - bortset fra bevillingerne til Balkan , hvor belbet i det forelbige budgetforslag er blevet accepteret .
Rdet har accepteret det foreslede belb i det forelbige budgetforslag for FUSP-budgettet sammen med to bevillingsoverfrsler - den ene fra FUSP-budgettet til civile overgangsadministrationer for stabilitetspagten og den anden fra Rdets budget til FUSP-budgettet , hvilket som tidligere nvnt giver et endeligt belb for FUSP-budgettet p 52,6 millioner euro .
Rdet har ogs accepteret de bevillinger , som Kommissionen foreslog til internationale fiskeriaftaler .
<P>
Rdet har holdt en margen p 145,95 millioner euro under loftet for udgiftsomrde 4 , hvilket giver Europa-Parlamentet mulighed for at finansiere sine egne prioriteter og sikre , at det kan finansiere fremtidige behov .
<P>
For s vidt angr udgiftsomrde 5 - administrationsudgifter - byggede Rdets undersgelse af institutionernes administrationsudgifter p flgende principper .
Et : at der blev en fyldestgrende margen under loftet for udgiftsomrde 5 af hensyn til forsvarlig konomisk forvaltning .
Denne margen skulle omfatte et belb til det fremtidige budget for en europisk tilsynsfrende for databeskyttelse .
To : at der i udgifterne tages hensyn til virkningerne af revisionen af vedtgten efter den politiske aftale , der blev indget med Rdet den 19. maj 2003 .
Tre : at begrnse stigningen i de lbende udgifter til 2,7 % i 2003 , hvilket er maksimalsatsen for forhjelser for et EU med 15 medlemsstater .
Fire : at acceptere ekstraordinre udgifter fra institutionerne - f.eks. flytningen af Kommissionen til Berlaymont-bygningen eller udskiftningen af medlemmerne af Kommissionen eller Domstolen .
Fem : ikke at acceptere oprettelsen af nye stillinger eller opnormeringen af stillinger til almindelige forml bortset fra ganske srlige tilflde .
Seks : at acceptere alle ndvendige nye stillinger i forbindelse med udvidelsen i henhold til sprogkrav . De mindre reduktioner i andre stillinger gjaldt primrt for kategori C- og D-stillinger .
De godkendte stillinger er budgetteret til seks mneder i budgetforslaget .
Syv : at acceptere de fleste af de bevillinger , der er ansgt om til udvidelsen . Otte : at acceptere pensionsbevillingerne efter at have taget hensyn til virkningerne af revisionen af vedtgten .
Ni : at henstte bevillinger , der er beregnet til sttte under det tidligere kapitel A-30 , i mangel p retsgrundlag , hvilket diskuteres i jeblikket .
Resultatet er en margen p 128,45 millioner euro under loftet for udgiftsomrde 5 .
<P>
Jeg vil afslutte min prsentation af de forskellige udgiftsomrder for de finansielle overslag med udgiftsomrde 7 vedrrende frtiltrdelsesinstrumenter , for hvilket budgetforslaget omfatter de foreslede forpligtelsesbevillinger .
For s vidt angr betalingsbevillinger anmodede Rdet om en nedskring p 100 millioner euro for at tage hensyn til de tidligere rs underforbrug .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at dette budgetforslag giver en fyldestgrende finansiering af EU ' s forskellige prioriteringer , samtidig med at EU og dets institutioner forberedes , s udvidelsen kan finde sted under de bedst mulige betingelser .
<P>
Vi ved alle , at denne budgetprocedure kun lige er startet , og at der fortsat er langt endnu inden den endelige vedtagelse af budgettet for 2004 i december mned .
Jeg mener , at alle de ndvendige betingelser er til stede , for at vi kan f et tilfredsstillende budget ved rets udgang .
<P>
Jeg er sikker p , at alle de tre institutioner , der er reprsenteret her i dag - Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen - vil gre deres yderste for at give EU de ndvendige midler til at tage de udfordringer op , der venter os , idet vi skal huske p , at dette budget i sidste ende som altid finansieres af EU ' s borgere .
Jeg hber i srdeleshed , at vi kan n til enighed ikke blot om 2004-budgettet for et EU med 15 medlemsstater men ogs om de tal , der bliver indsat i et ndringsbudget for et EU med 25 medlemsstater , og som skal vedtages i 2004 , s de nye medlemsstater kan f en vellykket integrering i EU .
<SPEAKER ID=157 NAME="Wynn (PSE)">
Jeg vil gerne takke hr . Magri for hans indlg .
Jeg behver ikke at minde medlemmerne om , at det er sidste budget i indevrende parlamentsperiode .
Hvis vi ser tilbage p de sidste fire r kan vi se , at der er sket betydelige ndringer af den mde , hvorp budgetproceduren har vret afviklet .
<P>
De af os , der har vret her lnge , har oplevet mange ndringer , ikke mindst i forholdet mellem Parlamentet og Rdet .
Vi har nu en minister , der sidder her i tre timer eller s under en budgetdebat , som vi havde sidste r , hvilket siger meget om Rdet .
Der var en tid , hvor vi aldrig s en minister fra Rdet her p dette punkt af budgetprocessen .
Jeg siger dette som en kompliment , ikke for at fornrme nogen .
Der er sket mange kulturelle ndringer af den mde , hvorp processen har udviklet sig .
Jeg formoder , at vi nu er mindre tilbjelige til at sge konfrontation .
Der er nu flere flles afgrelser mellem de to grene af budgetmyndigheden , i srdeleshed nr vi taler om fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Den forligsproces , der finder sted i november hvert r , er en reel forligsprocedure .
Jeg er ikke sikker p , om mglingen i juli stadig har meget forml , men den i november har vist sin vrdi .
Der har vret respekt p begge sider for den kendsgerning , at vi udgr to grene af budgetmyndigheden .
Jeg hber , at de ndringer , vi har oplevet de sidste fire r , vil blive frt videre , nr konventet endelig bliver ratificeret og Parlamentet fr sin rette plads som den ene gren af budgetmyndigheden , hvorved vi kan opretholde vores strategiske rolle i de kommende r .
<P>
I de sidste fire r har jeg haft den fornjelse at vre formand for Budgetudvalget .
Det bliver sandsynligvis mit sidste budget som formand - jeg hrer et par mishagsytringer i baggrunden - men jeg ser frem til at f dette budget gennemfrt .
<P>
Det har get slag i slag , lige siden vi blev valgt i 1999 .
Det frste , vi mtte gre , var at f en aftale om fleksibilitetsinstrumentet til genopbygning i Kosovo .
Det blev hurtigt fulgt af diskussioner og sknderier med Rdet om , hvordan vi skulle finansiere Serbien , Afghanistan , de berygtede fiskeriaftaler , og selv i r har vi haft problemer med udgiftsomrde 5 og hvordan vi skulle finansiere de ndvendige administrationsudgifter .
<P>
Denne periode har ikke vret uden store jeblikke .
Frst p ret var der nogen , der spurgte mig , om der l nogen problemer forud for 2004-budgettet .
I et svagt jeblik sagde jeg " nej , det gr der faktisk ikke " .
Men det vil sige , hvis vi ikke medtager udvidelsen , de mulige problemer med Irak senere eller aktivitetsbaseret budgetlgning .
Men eftersom vi ndvendigvis m tage disse sager med , s m vi forsge at f orden p dem alle sammen .
<P>
Det er ndvendigt at lse alle disse problemer .
2004-budgettet bliver af mange forskellige grunde langtfra let , for det frste fordi det er i ABB-format ( aktivitetsbaseret budgetlgning ) .
Sagen er , at vi nu skal stemme p en anden mde for en anderledes struktur og forhbentlig f hold p den svel som tage os af udvidelsen .
Vi stemmer om en ny struktur , og s vil vi stemme for 10 , 15 eller 25 lande , afhngigt af hvordan man ser p det .
Det bliver vanskeligt p grund af de forskellige ndringsforslag fra grupper og udvalg , ikke mindst inklusive det yderst interessante ndringsforslag fra PPE-DE-Gruppen , der anmoder om 500 millioner euro til genopbygningen af Irak .
Jeg vil komme ind p det om lidt .
<P>
Den nye finansforordning komplicerer ogs tingene , i srdeleshed A-30-kontiene .
Mens dette kun er smting , synes de at optage en masse tid i udvalgene , som ethvert medlem af Budgetudvalget ved .
Der er ogs det reelle sprgsml om , hvad de virkelige behov i forbindelse med udvidelsen er , srligt inden for institutionerne .
Hvordan fastlgger vi denne virkelighed ud fra Kommissionens forslag svel som forslagene fra alle de andre institutioner ?
De to ordfrere , hr . Mulder og fru Gill , har kmpet hrdt for at f svar p dette - jeg udelukker heller ikke Parlamentet her .
<P>
Sagen er , at dette budget m sikre , at udvidelsen fr succes , og at vi behandler ansgerlandene som ligeberettigede partnere og ikke som fattige ftre .
Vi m sikre , at det bliver gjort korrekt .
Vi m ogs sikre , at debatten giver mening inden for dette nye format .
Lad os hbe , at vi i de nrmeste timer vil f en reel chance for dialog og trilog mellem vores tre institutioner .
I jagten p lsninger er det vigtigt at tage fat p sprgsml til institutionerne snarere end at fabrikere formelle , frdiglavede udtalelser .
<P>
Jeg vil gerne starte i forbindelse med det ndringsforslag fra PPE-DE-Gruppen , som jeg nvnte fr .
Det vil interessere mig at hre , hvordan Kommissionen og Rdet vil reagere , hvis vi stemmer dette ndringsforslag igennem om at give 500 millioner euro ekstra til genopbygningen af Irak til nste r .
<SPEAKER ID=158 NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke for Rdets og Kommissionens tilstedevrelse .
Jeg ser , at de to institutioner er til stede her med et meget stort personale .
Jeg har fet tildelt en taletid p fem minutter .
Nr jeg ser p det foreliggende budget , betyder det , at jeg kan tale ca. tre sekunder om hver milliard euro til udgifter .
Det er ikke ret meget , og jeg vil derfor njes med de vigtigste punkter .
<P>
Frst og fremmest er jeg glad for , at Rdet har sagt - det fremhvede Terry Wynn ogs - at 2004 er et afgrende r .
Det er udvidelsens frste r , og vi m gre alt , for at denne udvidelse bliver en succes .
Nu hvor den sidste folkeafstemning i de 10 nye lande har fundet sted i Letland , ved vi med sikkerhed , at der kommer 10 nye lande med fra 1. maj nste r .
Vi m jeblikkeligt give dem en flelse af , at de hrer med , og at de er velkomne .
Hr. formand , De og hr . Bge har fet tildelt en vigtig rolle ved udformningen af budgettet til programmerne for flles beslutningstagning .
Jeg tror , det er af vsentlig betydning , at vi opnr overensstemmelse derom inden november i r .
<P>
I jeblikket er der tale om en recession i hele Europa .
Jeg synes , vi skal forsge at udvikle strre konomisk aktivitet .
Jeg har selv hje forventninger til initiativet , som ogs blev nvnt i direktiverne , til at videreudvikle de sm og mellemstore virksomheder gennem garantifaciliteter og gennem banker i steuropa .
Jeg hber , at Rdet vil indtage en mere positiv holdning til det - hvis Parlamentet vedtager det - til trods for dets politik , der gr ud p ikke at ndre tildelingerne til de 10 nye medlemsstater i forhold til det , der blev aftalt i Kbenhavn .
Der vil mske fra denne side af salen blive stillet ndringsforslag , hvori der anmodes om strre vgt p visse udviklinger i de nye medlemsstater .
<P>
Nu kommer jeg til budgettet i al almindelighed .
Det er allerede sagt et par gange , at vi vil vre et ansvarligt Parlament , hvad angr udgifterne .
Undige udgifter er overfldige .
Efter min opfattelse analyserer vi hver konto for at se , om den pgldende udgift stadig er berettiget eller ej .
I den forbindelse vil det isr spille en rolle , hvordan udgiftsmnstret har vret i det forlbne r .
Jeg tror , at dette er srlig vigtigt nu , hvor der i alle medlemsstater hersker en streng budgetdisciplin .
<P>
Det er allerede sagt et par gange , men Irak-sprgsmlet kaster en skygge over udgiftsomrde 4 i budgettet .
Hvad skal vi gre med Irak ?
Jeg synes , at Kommissionen skal stille et meget tydeligt forslag og klart br erklre , hvorfor den synes , at et vist belb er ndvendigt , og hvordan den vil finansiere dette belb .
Jeg tnker ikke blot p visse belb , som gr direkte fra Kommissionen til Irak .
Kunne Kommissionen ogs undersge , hvilke andre faciliteter der er mulige ?
Kan Den Europiske Investeringsbank muligvis spille en rolle p lang sigt for at tilskynde virksomheder til at investere i Irak ?
Kan Den Europiske Investeringsfond og andre af den slags fonde muligvis spille en rolle ?
Jeg forstr godt , at forandringer ikke er mulige fra den ene dag til den anden , men mske kunne Kommissionen udtale sig om det .
Vi m forsge frst og fremmest at finansiere det inden for budgettet for 2004 , men jeg tror ikke - jeg ved det ikke - at det bliver nemt p dette omrde .
<P>
Hvilken rolle ser Kommissionen for fleksibilitetsinstrumentet , og hvad er realistisk i bestrbelserne p at opn enighed med Rdet ?
Mske kan Rdet ogs sige noget om dette ?
Et punkt , som spiller en rolle i hele budgettet , er , at Parlamentet i renes lb har haft den vane at optage visse belb i budgettet til forberedende aktioner , forsgsprojekter osv . , og at Kommissionen dernst tager sig den frihed ikke at gennemfre disse .
Ogs andre aktioner , som er foreslet i budgettet , er ikke blevet finansieret af Kommissionen .
Vi vil forsge at forhindre denne praksis i r .
Vi vil derfor placere visse midler i reserven og frst frigre dem , nr vi har indtryk af , at Kommissionen tager Parlamentets - alts budgetmyndighedens - beslutninger alvorligt .
<P>
Der vil ogs vre behov for mange diskussioner om Kommissionens personalepolitik .
Rdet har allerede bebudet , at det ikke gr med til Kommissionens forslag om ekstra personale .
Parlamentets holdning er endnu ikke tydelig , men det kunne vre , at vi placerer visse konti i reserven og frst frigr dem , nr Kommissionen har opfyldt visses betingelser .
En af de interessante ting i r er , at det er denne Kommissions sidste r .
Det er ofte skik og brug at give adskillige personer fra kommissrernes kabinetter attraktive stillinger inden for Kommissionens tjenestegrene , det skaldte " faldskrmsudspring " .
Vi vil gerne af Kommissionen have en oversigt over forfremmelsespolitikken i de forlbne r og over de planer , som den har i r p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg er imponeret over det hidtidig gode samarbejde med Rdet , med ordfrerne fra de forskellige udvalg og med selve Kommissionen .
Jeg hber , at dette gode samarbejde vil vare ved til december .
<SPEAKER ID=159 NAME="Gill (PSE)">
Hr. formand , som vi har hrt , vil 2004-budgettet vre prget af dybtgende ndringer som flge af den historiske udvidelse , der skal finde sted i maj 2004 .
Mit ml har vret at afbalancere institutionernes behov , s de kan udfre deres arbejde og vre parat til at mde de udfordringer , som et EU med 25 medlemsstater vil udgre .
Samtidig m vi imidlertid sikre , at principperne om budgetansvarlighed og fornuft er centrale for alle vores budgetmssige afgrelser .
<P>
Budgettet vil stille de andre institutioner over for vsentlige udfordringer , fordi det i betydelig grad vil ndre mange af dem .
Nogle af institutionerne vil f 50 % ' s budgetforgelse , hvilket vil fre til en fordobling eller tredobling af deres personale .
Det vil krve taktfuld og intensiv forvaltning at absorbere denne ndring uden problemer .
Derfor vil jeg gerne begynde med at glde mig over forelggelsen af tredje rapport fra generalsekretrerne om udviklingen i udgiftsomrde 5 .
Det er blevet et nyttigt redskab i beslutningsprocessen , og selv om vi har en rlig budgetprocedure , er det vigtigt at vre opmrksom p den sandsynlige situation p flerrig basis , s man kan trffe de rette strategiske valg , f.eks. med hensyn til bygninger og personalepolitik .
<P>
Jeg vil gerne minde alle om , at vi opfordrer Kommissionen og de andre institutioner til , at vi fr denne rsrapport forelagt hvert r den 1. september .
<P>
Rdet lser budgettet for 2004 p en meget overraskende mde .
Jeg er helt forvirret over Rdets tilgang , for der ser ikke ud til at vre en klar strategi ud over at fordoble margenerne .
P den ene side fortstter Rdet med at anvende en grnthstermetode , som Parlamentet altid har vret kritisk over for .
Tidligere sagde vi , at Rdet foretog horisontale nedskringer p institutionerne uden at se p de reelle behov .
Det er sket igen i r med Kommissionens budget .
P den anden side har Rdet imidlertid vret forbavsende gavmildt i en sdan grad , at jeg m sprge , om alle de anmodninger , det har imdekommet , er ordentligt begrundede .
I r vil det vre op til Parlamentet at sikre , at budgetdisciplinen anvendes , og at der foretages en mere kritisk undersgelse af behovene .
Derfor vil jeg gerne sprge om rdsformandens mening om den holdning , jeg har anlagt vedrrende hans afgrelse .
Vi vil foresl at reservere penge til to udvalg - ca. en million euro til hvert udvalg - og at skre ned p flere poster p de fleste af de andre budgetter .
<P>
Det , der bekymrer mig , er , at Rdet er get med til alt , hvad der har med udvidelse at gre , og udvidelsen burde have resulteret i strre stordriftsfordele .
Jeg gr strkt ind for udvidelse , men det betyder ikke , at alt det , der forlanges , er ndvendigt .
Det er vigtigt , at vi ikke giver carte blanche med hensyn til udvidelsen og samtidig afviser eksisterende poster og problemer med hensyn til personalepolitik - ssom opgradering - der er vigtige for det personale , vi allerede har .
Vi m have balance her .
<P>
Jeg nsker ikke at g i detaljer med alle Rdets afgrelser , men jeg vil gerne sprge om bygninger , der er den nststrste udgiftspost efter personalet .
Jeg vil gerne forst Rdets strategi .
<P>
Vi har altid vret enige om en politik om at kbe de bygninger , de europiske institutioner skulle bruge , fordi det normalt giver den europiske skatteyder mere for pengene , og derfor m vi se p bygningsudgifterne ud fra en flerrig holdning snarere end med en stykkevis tilgang og forsge at kbe bygningerne s hurtigt som muligt .
Vi ved , at margenen i udgiftsomrde 5 vil vre under pres fra 2006 eller 2007 og fremover .
Men vi har en betydelig margen i 2004 .
Jeg var skuffet over , at Rdet afviste mit forslag om at benytte denne til at finansiere bygninger , der kunne tage hjde for udvidelsen .
Det ville fre til flere besparelser , herunder besparelser for skatteyderne .
Med hensyn til bygninger har vi ikke brug for lappelsninger , vi har brug for at anlgge en flerrig strategi .
<P>
Mit nste sprgsml er til Kommissionen .
Det drejer sig om vigtigheden af at vedtage den nye personalevedtgt .
Sprgsmlet har vret uafklaret i nogen tid , og det har konsekvenser for alle institutioner og for vores personale .
Men alle etableringsplanerne i budgettet har at gre med den gamle personalevedtgt , s jeg opfordrer Kommissionen til i dag at bekrfte , at den vil fremlgge et ndringsbudget til gennemfrelse af den nye personalevedtgt , og oplyse , hvornr det sandsynligvis vil blive , for nste r vil Parlamentets kalender p grund af valgene vre meget optaget .
<P>
Endelig vil jeg gerne opfordre alle de andre institutioner til at notere sig nogle af de ndringer og krav , der pvirker dem i lyset af udvidelsen .
De br begynde at planlgge nu og begynde at indfre kontrolforanstaltninger , som er helt ndvendige .
<SPEAKER ID=160 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , generelt lever vi i en meget spndende tid for EU , og det medfrer ogs utroligt mange ndringer isr for EU-budgetpolitikerne .
Vi forbereder nu i fllesskab det historiske budget for 2004 , som er det frste for EU med 25 medlemsstater .
Alle retningslinjer er fastlagt , efter at den seneste folkeafstemning ogs er faldet positivt ud , og i de fleste tilflde har befolkningerne i tiltrdelseslandene sagt et meget klart og rungende ja til EU .
<P>
Mlet for den politiske prioritering til nste r er at komme godt fra start med den flles politik i det udvidede EU .
Sammen har vi - Parlamentet , Rdet og Kommissionen - med tilpasningen af den finansielle planlgning til udvidelsen fastlagt retningslinjerne for dette udvidede budget , og dermed ligger den budgetmssige ramme for de nste tre r fast .
Naturligvis bevger budgetforslaget for 2004 sig inden for denne nye fastsatte ramme .
<P>
Sttte til stabiliteten i Europa og sttte til en bredygtig konomisk udvikling - det er de vrige prioriteringer for nye initiativer i 2004 .
De omfatter f.eks. foranstaltninger for indvandringspolitikken , det nye program til sttte af intelligente energier og foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden . Fru de Palacio , hr .
Fischler , hr .
Barnier og hr .
Vitorino vil komme ind p disse initiativer i deres indlg .
Desuden vil de redegre for de specifikke programmer , som er vedtaget for nylig , eksempelvis finansiel bistand til nedlggelse af atomkraftvrker eller bistand til opfyldelse af Schengen-konventionen , hvilket er nye initiativer for tiltrdelsesstaterne , og selvflgelig vil mine kolleger gerne besvare de sprgsml , som mtte blive stillet hertil i lbet af denne forhandling .
<P>
Kommissionens prioriteringer for budgettet svarer i vid udstrkning til de prioriteringer , som Parlamentet og Rdet har foretaget for 2004 .
Det er en god procedure , at prioriteringerne diskuteres og fastlgges i fllesskab p et s tidligt tidspunkt .
Den har stet sin prve , og det er sikkert med god grund , hr . Wynn , at budgetproceduren ikke lngere er prget af konflikter , men derimod af en meget konstruktiv stemning .
Jeg vil gerne takke hr . Mulder , hovedordfreren , for det fremragende samarbejde , fru Gill , ordfreren , og i srlig grad ogs hr .
Wynn , formanden for Budgetudvalget . Jeg vil desuden gerne takke de vrige medlemmer af Budgetudvalget og naturligvis ogs budgetpolitikerne i de andre fagudvalg .
Jeg vil ogs godt takke rdsformanden for hans samarbejdsvilje og den hurtige gennemfrelse af frstebehandlingen af budgettet i Rdet .
Hvis der allerede her kan udledes noget af den seneste budgetprocedure , vil jeg gerne ud fra mit synspunkt sige , at det virkelig er p tide , at Parlamentet fr en styrket position i budgetproceduren , hvilket ogs er bestemt i konventets forfatningsudkast , og jeg kan absolut ikke dele mange finansministres frygt for , at det ville vre i strid med budgetdisciplinen , hvis Parlamentet fr det sidste ord i forbindelse med det samlede budget .
Tvrtimod er det helt klart min erfaring fra de senere r , at Parlamentet respekterer retningslinjerne for budgetdisciplinen i sine forslag og beslutninger til fulde .
Kommissionens forelbige budgetforslag for 2004 faststter en udgiftsvolumen p 100,7 milliarder euro .
Stigningstaksten i forhold til i r vil alts udgre 3,2 % , og det viser , at alle de bange anelser om , at udvidelsen ikke kan finansieres , simpelthen ikke har vret berettigede .
<P>
Den europiske statskvote vil sgar vre lavere nste r end i r , og det viser , at der i den finansielle planlgning blev skabt det ndvendige spillerum til finansieringen af udvidelsen , og samtidig kan man med sikkerhed sige , at de nye medlemsstater alle sammen vil vre nettomodtagere .
Frygten hos flere nye medlemsstater for , at de ville blive nettobetalere , viste sig at vre fuldstndig uberettiget , isr i betragtning af de beslutninger , som allerede er truffet , med tilpasningen af de finansielle overslag og med de nuvrende forslag , som Rdet heller ikke anfgtede under frstebehandlingen .
<P>
Rdet har under sin frstebehandling af Kommissionens forelbige budgetforslag ndret relativt lidt set i et historisk perspektiv , og det takker jeg Rdet for .
Imidlertid skal jeg p t punkt give udtryk for , at Kommissionen er helt uenig , nemlig i sprgsmlet om det gede antal stillinger til Kommissionen .
Vi str foran udvidelsen med 10 nye stater med 75 millioner mennesker . Kommissionen skal garantere den fulde integration af de nye medlemsstater med alle forhndenvrende midler lige fra begyndelsen .
Det burde egentlig vre indlysende , at man har brug for flere medarbejdere for at kunne gennemfre det .
Min kollega , hr . Kinnock , vil ogs tage fat p dette tema , og ogs fru Gill vil komme ind p den nye tjenestemandsvedtgts indvirkning p budgettet .
Kommissionen har ikke vret ekstravagant i sine krav om nye stillinger , men vi har undersgt det meget grundigt , og kalkuleret det stramt , og den ansvarlige myndighed , Generaldirektoratet for Budgettet , str ogs selv for en meget njagtig kalkulation p dette omrde .
De 780 nye stillinger er et minimum af , hvad vi behver for at gennemfre integrationen , og jeg takker Parlamentet for den store sttte .
Jeg vil naturligvis srge for , at alle yderligere sprgsml , informationssprgsml , som De har hertil , vil blive besvaret i tide og s detaljeret , som De nsker det . For jeg mener , at det ogs er i Parlamentets interesse , hvis Kommissionens opgaver gennemfres effektivt her .
<P>
Mine damer og herrer , som flge af situationen i Irak str vi foran en ny udfordring p det udenrigspolitiske omrde .
Til nste r skal vi ogs indlede strategien med et forstrket samarbejde med vores nye , men naturligvis ogs med de gamle naboer i EU inden for rammerne af en gte naboskabspolitik .
I EU str vi foran den udfordring , at vi skal srge for en ny vkstdynamik , og samtidig forventer folk styrkede foranstaltninger for at garantere den indre sikkerhed .
Desuden nsker vi at gennemfre vores flles politikker , f.eks. landbrugspolitikken , med succes i en udvidet Union og hjlpe de nye medlemsstater med at indhente den store konomiske afstand .
Samtidig ved vi , at Rdet holder je med , at der ikke sker en alt for stor tilvkst her .
Det er vores alle sammens opgave at gre alt for , at udvidelsen bliver en succes , at Unionen kan tilbyde den stabilitet , som bde de gamle og de nye medlemsstater sger , og at der gennem en bredygtig vkst sikres gode levevilkr for alle borgere i Unionen .
Tak for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , det er sandelig godt , som hr . Wynn har sagt , at vi har en sdan generel debat .
Vi hber , det ikke bliver sidste gang , han kan forelgge sit beslutningsforslag for Parlamentet som formand for Budgetudvalget , men at der kan vre et liv efter 2004 .
Vi komplimenterer de to ordfrere som sdvanlig , men vi vil gerne i netop dette budget anlgge en forsigtig holdning til det samlede budget .
Som kommissren og rdsformanden har sagt , vil der ske store forandringer som flge af udvidelsen og som flge af aktivitetsbaseret budgettering .
<P>
Vi fr ogs tre forskellige kommissrer mellem maj og november 2004 .
Det bliver et uroligt r .
Af den grund nsker min gruppe ikke at se nogen begyndelse p revisionen af de finansielle overslag i det nste r .
Det vil vre en undvendig kompliceret ting at begynde p , p et tidspunkt hvor vi vil vre i gang med vores valgkampagner , og den nuvrende Kommission vil befinde sig i sit sidste r .
Vi havde store problemer i sidste valgperiode i 1999 med at forhandle et finansielt overslag p plads , som dengang bandt ikke bare det davrende Parlament og Kommission , men ogs de flgende til en situation , hvor de ikke kunne revidere det .
Det smager af en sovjetagtig planlgning , at vi nu skulle begynde at tnke p , hvordan finansieringen vil vre i 2013 .
Vi vil som gruppe gerne have et femrigt finansielt overslag forhandlet fra 2005 , der skal glde i 2006 og fremad .
<P>
Jeg vil gerne isr henvise til to punkter .
Det ene drejer sig om reform af Kommissionen .
Sidste r kdede vi Kommissionens anmodning om nye stillinger sammen med en grundig undersgelse af , hvad der var sket med reformen af Kommissionen .
Derved fremkom der en rapport , som talmssigt var meget imponerende .
Hvad vi gerne vil have i r - og vi har stillet et ndringsforslag herom med endnu et par punkter i - er ikke bare en rapport om , hvad Kommissionen har gjort , men ogs en rapport , der viser , hvad der er get galt med reformerne , og hvad der stadig skal gres for at sikre , at der sker en ordentlig kommunikation - Eurostat er kun t eksempel , selv om det er et ret hjt profileret et .
Rapporten m helt klart ogs vise , hvor reformerne ikke har fundet sted .
Er det sandt , som fru Andreasen skrev i en pressemeddelelse i dag , at hvis revisionssystemerne havde vret indfrt noget fr , kunne vi have undget disse problemer ?
Hvem ved ?
Vi vil gerne have klarhed over det , og have et dokument herom .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om Irak . Hr .
Wynn spurgte , hvad formlet med dette ndringsforslag var .
Vi mener , at Europa p dette stadium af den internationale udvikling m vise , at det ikke kun kan handle p verdensskuepladsen og hjlpe med humanitr bistand og genopbygningen i Irak , men ogs kan afstte et tal til denne opgave p sit budget .
Dette tal blegner i sammenligning med de 30 milliarder euro , som rdsformanden har sagt , der er blevet dkket i de sidste tre r fra budgettet til medlemsstaterne .
Et tal p 500 millioner euro til nste r med fokus p Irak vil klart vise Europas vilje til at samarbejde med USA og andre om at f dette land ind p vejen til velstand .
<P>
Afslutningsvis nsker vi som gruppe at kunne vre principfaste og ansvarlige under budgetproceduren .
Vi vil gerne sikre , at Parlamentets prioriteringer bliver opretholdt .
Alle de tre sprgsml , jeg har rejst , er nogle , som Parlamentet har den endelige afgrelse af .
De kan forvente , at vi vil holde fast i denne proces , der nu bner sig foran os ved rets afslutning .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , vi har et budget foran os , som - i modstning til , hvad man ellers hrer om budgetforslag - ikke bliver strre , men mindre .
Det er mske en reaktion p forholdene i medlemsstaterne .
I forslaget stilles der i hvert fald frre ressourcer til rdighed .
Som en reaktion p det , der sker i medlemsstaterne , m man sige , at det ligger fast , at vi skal spare p skattemidlerne .
Det agter vi ogs at gre i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , men vi skal ogs prioritere inden for rammerne af budgettet , og det vil vi udtrykkeligt gre .
<P>
Lad mig begynde med en del , som - hvis fru Schreyer har ret , og det hber jeg , at hun har - ogs i fremtiden vil tilfalde os som opgave .
Lad os tale om EU-budgettets indtgtsside .
Indtgtssiden , det vil sige , hvor kommer pengene fra , og hvem betaler ?
Vi betaler det af skatteydernes penge .
Vi har konstateret , at nogle skn i Europa anslr momsunddragelsen til at ligge p op til 20 milliarder .
Den , der affinder sig med dette momsbedrageri , accepterer ogs indtgtssvigt p fllesskabsniveau .
Vi er ikke parate til at acceptere det , fordi alle disse manglende indtgter skal tages fra den almindelige skatteyders lomme .
Derfor vil vi foresl inden for rammerne af denne budgetprocedure , at bekmpelsen af momsbedrageri styrkes , sledes at den almindelige skatteyder kan aflastes , og de penge , som skal strmme til Europa , ogs rent faktisk kan gre det .
Som led i budgetproceduren vil vi fra nu af ogs vre ndsaget til at diskutere dette emne oftere .
<P>
Vi vil i den fremtidige budgetprocedure - og ogs i den nste - vre opmrksomme p , at borgerne selv kan se , at plidelighed garanteres som en af vores grundlggende vrdier .
Plidelighed , f.eks. ved bekmpelsen af den konomiske og sociale forskel og plidelighed ved bekmpelsen af arbejdslsheden .
Vi har hrt , at Rdet isr har beskret betalingerne til strukturfondene .
Det medfrer en mngde sprgsml hos os .
P den ene side indberetter medlemsstaterne store belb , som de vil anvende i de kommende r og specielt til nste r , men samtidig beslutter Rdet i sit budgetforslag , at man skal holde sig njagtig under disse tal .
Vi sprger os selv , hvilket tal der er det rigtige .
Vi ved , at der er opstet betalingsrestancer ved tidligere indgede forpligtelser , hvor netop udbetalingen endnu ikke har fundet sted .
Rdet ignorerer dette med vilje og siger : " Vi behver ikke disse betalinger " .
Vi vil ikke deltage i dette spil .
Den , der efter hrde forhandlinger nr til enighed om de finansielle overslag med hensyn til strukturfondene og dermed om struktursttte og sledes ogs om konomisk sttte inden for EU , m s ogs finde sig i at blive mindet om det ved gennemfrelsen , og at vi s vil indkrve de pgldende midler .
<P>
Vi vil i det kommende budgetr vre opmrksomme p , at EU som konomisk omrde ikke kun er de store virksomheders og koncerners konomiske omrde .
Vi vil presse p for ogs at sttte de sm og mellemstore virksomheder intensivt fremover .
De er rygraden i den europiske konomi .
De er impulsive , innovative , risikovillige , og vi skal hjlpe dem til , at de - selv om de ikke har nogen juridiske afdelinger og skatteafdelinger - kan f fordele af EU og af det indre marked .
<P>
Som det fjerde punkt vil vi i budgetproceduren srge for , at udvidelsen mod st sker p et sikkert fundament .
Netop personalebehovet har allerede vret nvnt flere gange tidligere .
Vi vil kigge meget grundigt p det reelle personalebehov , og om enhver af de indberettede stillinger rent faktisk ogs er ndvendig .
Vi vil imidlertid ikke tillade - og her er jeg enig med alle de forrige talere - at udvidelsen mod st og tiltrdelseslandene bliver EU ' s sparegris .
Her skal der vre ligebehandling .
Det kan helt konkret bedst ses , nr det vedrrer sdanne beslutninger . Enhver kan give udtryk for gode hensigter .
Nr det drejer sig om den konkrete beslutning , skal man imidlertid kunne se , om der i realiteten finder en ligebehandling sted her uafhngig af , om det er en gammel eller en ny medlemsstat .
Vi vil vre meget opmrksomme p det .
<P>
Vi vil ogs i nogen grad bevare kontinuiteten p andre omrder , men vi er imidlertid ogs ndsaget til at udforme vores politik , s den er fremsynet .
Det glder specielt p det udenrigspolitiske omrde .
Her har vi i de senere r til stadighed oplevet , at nr der et eller andet sted er opstet dramatiske situationer , har vi i et jebliks ophidselse mttet blive hurtigt enige om at finde yderligere midler , hvilket nogle gange er sket p bekostning af etablerede politikker .
Hvis vi kigger p nogle bestemte omrder i verden , som vi tidligere har stttet , str disse drligere rustet i dag .
Vi har mttet omstrukturere , og vi har gjort det , fordi vi naturligvis ogs har indset , at vi ikke kan ge bevillingerne i en uendelighed .
Men jeg vil godt nvne to tal , som ikke direkte berrer vores budget , men som giver stof til eftertanke : USA og EU-landene bruger hvert r 460 milliarder euro p forsvaret .
460 milliarder !
Samtidig bruger vi 37 milliarder p udviklingsbistand .
Er det virkelig den fremsynede politik , som sigter mod at forhindre konflikter , og som de udviklede lande nsker at fre ?
Nej , vi vil videreudvikle den europiske politik inden for rammerne af vores muligheder - og de er beskedne nok - vi vil arbejde forebyggende , og vi vil udvikle konfliktstrategier , som netop skal fre til , at det slet ikke frer til sdanne konflikter .
Vi tror ikke p illusionen om , at der ikke lngere vil finde nogen konflikter sted i verden .
Det vil der altid gre , og det skal vores region og vores stater ogs indstille sig p .
Men vi skal i stigende grad vre opmrksomme p , at der arbejdes forebyggende .
<P>
Et yderligere punkt , hvor vi skal arbejde forebyggende , er i forbindelse med den demografiske udvikling .
Det europiske kontinent forandrer sig dramatisk .
Ikke kun i enkelte lande , men i samtlige lande ser vi , at befolkningen i gennemsnit bliver meget ldre .
Det har konsekvenser for alle institutioner og for alle instanser .
Det betyder ikke kun , at der i fremtiden bliver frre brnehaver , eller at vi har behov for frre brnehaver p lokalt plan .
Det vil ogs f konsekvenser hos os .
Eksempelvis vil jeg endnu en gang nvne den pensionsbyrde , som vi skal bre p vores skuldre .
P mange andre omrder vil vi ligeledes blive konfronteret med den kendsgerning , at der bliver frre og frre unge og flere og flere ldre .
Vi skal forholde os positivt til denne situation og sledes , at den ikke opfattes som en trussel , men som en mulighed .
<P>
I De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil vi lgge en rkke kriterier til grund for dette budget .
For det frste sparsommelighed , fordi vi forvalter borgernes penge .
For det andet plidelighed , da enhver skal vide , at vi fuldfrer det , som vi har pbegyndt .
Vi lader det ikke p halvvejen g , som det bedst kan , eller dropper det helt .
For det tredje vil vi udforme den europiske politik sledes , at vi arbejder forebyggende og ikke kun halter bagefter , nr tingene er sket .
Vi vil derimod bestrbe os p at erkende ting p et tidligt tidspunkt , strukturere dem ordentligt og sledes i fllesskab udforme EU ' s fremtid og fremtiden for vores europiske kontinent trygt og sikkert .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , det EU-budget , som Rdet prsenterer , er udtryk for en meget disciplineret tilgang .
Betalingsbevillingerne udgr kun 0,99 % af BNP , hvilket i kontantbelb er 11,4 milliarder euro under det finansielle overslag .
<P>
Kommissionens budget er udarbejdet som et aktivitetsbaseret budget vedrrende 31 politikker .
Det har lnge vret vores gruppes klare ml .
Det vil lette overvgningen af EU ' s aktiviteter .
Udgifterne forbundet med de enkelte politikker er klart synlige .
Administrations- og driftsudgifter er specificerede .
Det er lettere at vurdere effektiviteten samt forholdet mellem resultater og anvendte midler .
Overdrevent bureaukrati er et klart tegn p , at administrationsudgifterne er for hje .
<P>
Det strste problem med EU ' s budgetpolitik er uindfriede forpligtelser .
r ud og r ind kmper Parlamentet for at tilpasse budgettet efter de finansielle rammer .
I finansieringsoversigterne forklarer vi , at det er helt overfldigt at skndes om nogle f euro , nr der er milliarder i udestende forpligtelser . Ofte er der tale om mere end 10 milliarder euro hvert r .
<P>
Nste rs budget bliver domineret af EU ' s udvidelse .
Rdet har haft et skarpt je til de stillinger i Kommissionen , der er ndvendige i forbindelse med udvidelsen .
Vores gruppe mener , at der skal oprettes et passende antal nye stillinger i forbindelse med udvidelsen , men at den ikke m bruges som et pskud til at udvide embedsstandens rkker mere end ndvendigt .
Udvidelsens administrative succes vil ikke blot afhnge af oprettelsen af stillinger men ogs af , hvordan eksisterende ressourcer kan fordeles og anvendes mere effektivt .
<P>
Vores gruppe sttter de prioriteter , som hr . Mulder har foreslet .
Vi er bekymrede over sttten til menneskerettigheder samt over sttten til Den Internationale Domstol i Haag .
Vi hber ogs , at der vil blive taget behrigt hensyn til handlingsplanen for den nordlige dimension i de forskellige budgetkonti .
Vi br ogs optrappe samarbejdet med vores nye naboer inden for rammerne af et bredere europisk naboskab , og administrationen af de tilhrende bevillinger br forenkles .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , den samlede total for nste rs budget for et EU med 25 lande vil falde til mindre end 1 % af medlemsstaternes samlede BNP .
EU synes ikke at have ambitise planer om at sttte den sociale samhrighed mellem medlemsstaterne .
Mange nye medlemsstater eller i det mindste deres statsborgere vil blive skuffede , nr der alligevel ikke kommer manna fra himmelen til dem .
Forskellene i levestandarderne kan ikke mindskes uden penge .
<P>
Kommissionen er underreprsenteret i denne parlamentsdebat . Jeg havde gerne set i det mindste hr .
Michel Barnier og hr . Chris Patten i mdesalen , uden at jeg p nogen mde nsker at underkende fru Michaele Schreyers ekspertise .
I forhold til nste rs budget ville jeg gerne have hrt disse kommissrer tale om Kommissionens planer om at reducere de uindfriede forpligtelser p basis af den skaldte " sunset clause " .
Formanden for Rdet havde ingen klar forestilling vedrrende en reduktion af de uindfriede forpligtelser .
Det br Kommissionen have .
<P>
Vores gruppe i samhrighedslandene vil gerne have prciseret , hvilken betingelse i den skaldte " sunset clause " , der danner grundlaget for de uindfriede bevillinger , der skal annulleres .
Hvis de fremkommer som flge af Kommissionens passivitet , er der tale om manglende gennemfrelse af budgetmyndighedernes vilje .
Hvis de skyldes forkerte beregninger hos medlemsstaternes regeringer , er det berettiget at skre dem bort .
Medlemsstaterne skal overholde reglerne , og vi krver en forklaring p , hvad der er rsagen til de uindfriede bevillinger .
<P>
Genopbygningshjlpen til Irak vil sandsynligvis blive opfrt p nste rs budget .
Vi fr samme arbejdsfordeling som i Afghanistan .
USA - i dette tilflde med hjlp fra premierminister Blair - angriber og delgger , og EU betaler for genopbygningen .
Det ser vores gruppe meget kritisk p .
I stedet nsker vi at bruge EU ' s finanser til genopbygning af palstinensiske ml , der er blevet delagt af Israel .
Der har ikke vret nogen oliekrig i Palstina .
<P>
Mange medlemmer af vores gruppe har kritiseret udgifterne vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt finansieringen af flleseuropiske politiske partier .
Man fler , at EU presser p for en liberalisering af markederne og en stigende privatisering , og deraf kommer den neoliberalistiske " amerikanske " politik .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Mange tak .
<P>
Hr . Seppnen , De har nvnt flere kommissrer .
Det str i dagsordenen , at nogle af dem , De har nvnt , skal deltage i forhandlingen , men frst senere .
Det glder f.eks. hr . Barnier , som De har omtalt , og som skal komme her i eftermiddag , men frst om et stykke tid .
Jeg siger det for en ordens skyld .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at denne forhandling finder sted , fordi den stter os i stand til at stille Kommissionen nogle sprgsml , inden vi stemmer om ndringsforslagene i budgetproceduren .
I mit frste indlg i eftermiddag vil jeg gerne ligesom hr . Virrankoski komme ind p gennemfrelsen af budgettet , for der gr det ofte galt med de politiske beslutninger , som vi her trffer med en masse postyr .
Penge henlgges , eller bureaukrati forhindrer modtagere af subsidier i at anvende pengene godt og effektivt . Hr .
Mulder , der er ordfrer for det kommende budget , sagde netop , at han vil have , at Kommissionen tilskyndes til at opn en hjere udnyttelsesgrad ved til dels at placere administrationsbevillingerne i reserven . Hr .
Mulder , og mske ogs flertallet i Parlamentet , er heller ikke overbevist om , at alle de konti , som Kommissionen anmodede om inden udvidelsen , ogs virkelig er ndvendige .
Derom sagde en tjenestemand fra Kommissionen : De binder vores ben sammen og hber , at vi til trods for det lber 100 m hurtigere .
<P>
Jeg synes selv , at ordfrerens bekymringer er berettigede , men jeg tvivler p midlet .
Jeg vil derfor sprge kommissren , og hun kan vurdere det .
Hvilke flger har reserverne ?
Hvordan kan De bruge dem positivt ?
Og , hvad der er endnu vigtigere , tror De , at vi er p rette vej , nr vi anvender pengene langsomt ?
Hidtil har vi hele tiden fremhvet den kvantitative side af sagen .
Er det ikke p tide , at vi ser mere p den kvalitative side af lsningerne , sledes som hr . Pittella ogs gr ved strukturfondene ?
Det betyder , at procedurer skal forenkles , og at vi har behov for mindre papir og flere ansvarlige tjenestemnd .
<P>
Det sidste punkt vedrrende en forsvarlig anvendelse af pengene handler om den kendsgerning , at det ved EU-finansierede projekter ofte forekommer , at den europiske miljlovgivning ikke overholdes .
Hvad sker der , hvis De opdager det ?
Fastfryses pengene s , eller findes der en anden , mere eller mindre nem lsning ?
Et eksempel herp er broen over floden Taag .
Det var et EU-finansieret projekt , hvor fugle- og habitatdirektiverne ikke blev overholdt .
Der er flere af den slags eksempler .
Jeg vil gerne vide , hvilke konsekvenser det har , hvis det konstateres , at EU-finansierede projekter krnker EU-lovgivning .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , mine damer og herrer , generelt set er dette et historisk budget , for vi forbereder en studvidelse .
<P>
Frst vil jeg gerne takke mit udvalg og dets formand - som jeg har lrt s meget af - de ansatte i generalsekretariatet , de vrige parlamentsmedlemmer samt ordfrerne for bde dette budget og de forrige rs budgetter .
Som et ungt parlamentsmedlem har jeg kunnet hste stor erfaring p omrdet , og jeg bliver tilmed nstformand for udvalget .
<P>
Vi mener , at dette er et grundlggende budget , for det lgger grunden til det fremtidige Europa og det fremtidige Europa-Parlament , og rent politisk mener jeg , at det centrale sprgsml netop er udgifterne til EU ' s studvidelse .
I denne henseende er der fuld opbakning til budgettet fra bde vores udvalg og alle medlemmerne af Europa-Parlamentet , men kun for udgifter vedrrende personale og strukturer til studvidelsen .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fokusere p noget , der kan vre et smerteligt aspekt af budgettet - vi skal udvise forsigtighed for s vidt angr bevillinger til Irak .
Personligt har jeg visse betnkeligheder vedrrende sdanne bevillinger . Der er en fare for , at de vil vokse helt ude af proportion .
Jeg vil ogs opfordre til , at der fres grundigt tilsyn med disse midler - et effektivt overvgningssystem , der vil forhindre en gentagelse af det , der allerede er sket med hensyn til Den Palstinensiske Myndighed - hvis finansiering i jeblikket er genstand for en dybtgende analyse .
Jeg vil gerne markere dette , fordi et sdant tilsyn har stor betydning .
<P>
Jeg tror , at det ogs vil vre ndvendigt med en forsgsfase for den nye finansforordning .
Som et vidtfavnende og komplekst instrument vil det uundgeligt skabe stigende spnding i Kommissionen over generaldirektrniveau , sknt jeg straks vil tilfje , at jeg har sat stor pris p vores samarbejde i den seneste periode .
<P>
Til slut vil jeg nvne det initiativ , der har givet anledning til store diskussioner i vores udvalg : sygeforsikring for parlamentsmedlemmer .
Det er et sprgsml , som vi kan tage op , nr vi fr resultaterne af en undersgelse , vi har bestilt .
I denne og alle andre sager , vil jeg nske specielt Rdet held og lykke med dets arbejde , og jeg er stolt over at kunne sige , at jeg ogs er en italiensk reprsentant .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. minister , fru kommissr , den foreslede nedbringelse af betalingsbevillingerne tilslutter vi os .
I betragtning af den konomiske tilbagegang m medlemsstaterne spnde livremmen ind , og EU er ndt til at gre det samme . Rdet har foretaget en rkke kraftige nedskringer i budgetforslaget .
Vi deler ikke ordfrerens holdning , nr han kategorisk modstter sig dette .
I hvert fald hvad angr udgiftsomrde 2 . Strukturforanstaltninger , 3 .
Interne Politikker og 4 . Foranstaltninger udadtil , anser vi det ikke for at vre ndvendigt at afstte flere penge , end Rdet foreslr .
Vi m ikke lukke jnene for de enorme betalingsefterslb ved flere budgetkonti p disse udgiftsomrder .
Efterslbet ved strukturfondene er endda umuligt at forklare vlgerne . De andrager godt 66 milliarder euro , to tredjedele af det samlede nuvrende EU-budget .
Et svensk undersgelseskontor nede frem til den konklusion , at strukturpolitikkens effektivitet er langt under lavmlet .
Kender Kommissionen resultaterne af denne undersgelse , og hvad vil den gre ved dette vedvarende problem ?
<P>
Ogs Europa-Parlamentet m gribe i sin egen barm og kritisk bedmme , om visse politiske sektorer hrer hjemme p EU-plan .
nsket i Parlamentet om at bruge penge fra EU-budgettet til turisme er blot t eksempel p noget , som i srlig grad er medlemsstaternes sag .
Der gives ogs penge til udviklingshjlp til lande p den sydlige halvkugle , selv om det er en opgave for en eller flere medlemsstater , som har historiske forbindelser med disse lande .
Forhjelsen af budgettet til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med 8,4 % anser vi for utilstrkkeligt begrundet .
EU br ikke oprette en parallel organisation ved siden af NATO .
Det er spild af penge .
<P>
Forhjelsen af subsidierne til Den Palstinensiske Myndighed med 18 millioner euro er virkelig malplaceret , s lnge denne ngter utvetydigt at fordmme og bekmpe terrorattentater mod uskyldige borgere .
Har Kommissionen lst IMF-rapporten , hvoraf det fremgr , at Arafat mellem 1995 og 2000 lod omkring 900 millioner dollar overfre til hemmelige konti ?
Endelig br Kommissionen vre mere kritisk , hvad angr sttte til tredjelande i Middelhavsomrdet .
Menneskerettighedsklausulen skal anvendes konsekvent i sdanne tilflde .
<P>
ndringsforslaget om et betydeligt bidrag til genopbygningen af Irak vil vi kraftigt sttte .
Samtidig m det understreges , at omfanget af denne ndvendige humanitre bistand ikke m vre afhngig af politiske meningsforskelle mellem nogle medlemsstater og USA .
<P>
Min gruppe anser det for at vre forkert , at reformen af Kommissionen resulterer i en meget mindre besparelse , end det oprindeligt var stillet i udsigt .
Forskellen p 8,8 milliarder euro er faktisk meget stor .
Hvordan forklarer Kommissionen det ?
<P>
Der kan ogs spares p agenturernes tilsynsrd , som nu har tre medlemmer pr. medlemsstat .
Er det ikke overdrevet , hvis disse institutioner udvides til 75 medlemmer pr. agentur ?
<P>
En bemrkning om forvaltningen af budgettet m ikke mangle .
Det foruroliger os , at udgifterne til revision falder med 6,4 % i den flles landbrugspolitik .
Denne nedskring er uklog i betragtning af problematikken omkring forvaltningen af denne politik og arbejdsintensiviteten ved en ordentlig kontrol med landbrugsudgifterne .
I forret forelagde Revisionsretten en beretning om sttten til de skaldte problemomrder .
Tager Kommissionen ved lre af dette ?
Er den f.eks. rede til at skrpe den vage definition af " god landbrugspraksis " ?
<P>
Endelig har svindelen i Eurostat efter involveredes opfattelse bl.a. forbindelse med de begrnsede midler , som Kommissionen frigr til gode statistikker .
Et bedre samarbejde mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer er absolut nskeligt .
Dertil har Eurostat brug for strre uafhngighed , sledes at statistikkernes upartiske og videnskabelige objektivitet fortsat garanteres .
Efter afstraffelse af svindelen og forbedring af den administrative kontrol med Eurostat fortjener dette opmrksomhed .
Hvad er kommissrens reaktion herp ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , dette er et historisk budget - som en af de tidligere talere sagde - et budget , som Rdet har foreslet for de 15 medlemslande , der med henblik p udvidelsen er faldet 2,7 % i forhold til sidste r .
Sknt det er endnu et statistisk tal , er det et markant tegn , et tegn p et Europa , der er bange for sig selv , for sit budget samt for at se p verdens problemer .
<P>
Set i dette perspektiv glder vi os over ndringsforslaget vedrrende Irak , der i det mindste sender et signal - i modstning til inkonsekvens - om , at Europa findes , at det nsker at gre sit , og at det er ndt til at ruste sig til opgaven .
Forelbig kunne det se ud til , at den pgldende budgetpost er en promemoria kontering . Senere vil vi gre , hvad vi kan for at finde de ndvendige midler til at se nrmere p det , der helt klart er en af vores strste politiske udfordringer , og som derfor krver - ikke mindst symbolsk - en klar , overbevisende og ganske betydelig bevilling .
<P>
Mange af medlemmerne har fremhvet Europa-Parlamentets prioriteringer .
Det er vigtigt ikke blot at fremfre vores prioriteringer - og her taler jeg til kommissren - det er vigtigt , at Kommissionen handler i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer .
Jeg er bange for , at vi ofte fr det indtryk , at man ikke overholder Parlamentets prioriteringer .
Jeg hentyder ikke blot til de 13 milliarder euro , som vi giver tilbage til medlemsstaterne i r , sknt det selvflgelig br nvnes , da det afslrer en fejl i systemet : Mens denne finansiering primrt er remrket til medlemsstaterne , er et betydelig belb ikke blevet brugt , og et stort antal prioriteringer , fastsatte foranstaltninger - ofte i samarbejde med Kommissionen - er blevet overfrt p grund af en krise , vi kunne definere som vrende af strukturel karakter .
Jeg ser det som et vigtigt sprgsml , hvis betydning ikke m undervurderes i vores vurdering af bde det aktuelle budget og det budget , der skal vedtages for 2004 , for de vedtagne foranstaltninger er ofte ikke i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer .
<P>
S er der sektionen om bistand til tredjelande , som jeg om muligt gerne vil kommentere under anden del af forhandlingen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Van Hecke (ELDR)">
Hr. formand , hvad angr budgetforslaget , har Rdet " kun " nedskret budgettet med 0,3 % i forhold til de oprindelige kommissionsforslag vedrrende udgiftsomrde 4 , Foranstaltninger udadtil , som indebar en stigning p 3,9 % i sammenligning med sidste r .
Vi ved alle sammen , at EU indgr stadig flere nye forpligtelser .
Disse vedrrer bekmpelsen af terrorismen og den organiserede kriminalitet , genopbygningen af Irak , drligt styrede stater ssom Afghanistan og Congo , det udvidede Europa , konfliktforebyggelse i Mellemsten osv .
Det er vigtige ting , og det er ogs tydeligt , at befolkningen sttter en mere selvsikker politik udadtil . 67 % af europerne erklrer , at de er tilhngere af mere EU i verden .
<P>
P den anden side er det krystalklart , at de finansielle grnser for de mulige forpligtelser er net , medmindre der stilles flere penge til rdighed .
Om nogle uger deltager EU i den internationale donorkonference om genopbygningen af Irak .
Kommissr Patten foreslr i den forbindelse et muligt EU-bidrag p omkring 200 millioner euro for perioden 2003-2004 .
Andre foreslr et belb p 500 millioner euro .
Hvorom alting er , s vil Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik ikke have , at dette sker p bekostning af andre geografiske zoner og forpligtelser , f.eks. Afghanistan , eller p bekostning af ikke-geografiske udgiftsomrder ssom den hurtige udrykningsstyrke og landminerne .
Hvis EU vil ptage sig sin del af ansvaret for fred og sikkerhed i verden , m det ogs vre rede til at afstte de ndvendige finansielle midler til det .
Ellers risikerer Europa at forblive en politisk dvrg p den internationale scene .
<SPEAKER ID=171 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte et par kommentarer til budgetforslaget for 2004 set ud fra udviklingssamarbejdet .
Selv om vi her har at gre med aktivitetsbaseret budgettering , kan jeg ikke undg at f det indtryk , at inddelingen snarere har at gre med Kommissionens interne struktur .
Midler , der er afsat til udviklingssamarbejde , skal ogs falde ind under dette kapitel .
Alligevel s vi , at budgetposter , der er afsat til Asien , Latinamerika og Mellemsten , er placeret under afsnittet " eksterne forbindelser " .
Dette er uacceptabelt for mit udvalg .
Bekmpelse af fattigdom er nemlig hovedformlet med den europiske udviklingspolitik .
Ved at anbringe disse budgetposter under " eksterne forbindelser " , ville dette blive tabt af syne .
<P>
Min anden kommentar vedrrer sttten til genopbygningen i Irak .
Uafhngigt af de belb , som nvnes , skal det vre tydeligt , at pengene ikke kan komme fra de i forvejen begrnsede midler til udgiftsomrde 4 , Foranstaltninger udadtil .
Efter min mening br fleksibilitetsinstrumentet anvendes hertil .
<P>
Det tredje og sidste punkt , som jeg gerne vil gre opmrksom p , er mlprocentdelen p 35 % til social infrastruktur .
Kommissionen har gjort opmrksom p , at den har net dette tal i de seneste r , men undervisning og sundhedsvsen , som jo er to af de srdeles vigtige mlstninger i millennium-udviklingsmlene , bliver stadig forsmt .
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at overholde de aftaler , der blev indget p dette omrde i 1995 p det sociale topmde i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=172 NAME="McNally (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Mulder for den meget kollegiale og samarbejdsvillige holdning , han har udvist over for de andre udvalg , og det samme glder fru Gill .
De budgetkonti , der behandles af mit udvalg , er de mest komplicerede af alle .
Vi dkker noget i retning af 120 budgetkonti med reference til 10 forskellige generaldirektorater .
P grund af denne kompleksitet foruden ndringerne af betegnelserne , den aktivitetsbaserede budgetlgning og udvidelsen , har det vret en vanskelig opgave at give et samlet overblik .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen og de ansatte i dens generaldirektorater , der har vret tlmodige , nr de skulle forklare tingene og begrunde , hvad der l bag udarbejdelsen af det forelbige forslag til budget .
<P>
Jeg kan ikke rose Ministerrdet p samme mde , for i vores udvalg har vi set en hel rkke meget store nedskringer uden nogen som helst begrundelse for , hvorfor de br finde sted .
Jeg finder det umuligt at arbejde p dette grundlag .
Man kan ikke have en dialog , nr den ene part ikke giver sine grunde for det , den gr .
Der er muligvis noget fornuft bag forslagene , men det str slet ikke klart for os .
<P>
Lad mig som et eksempel tage den forberedende aktion til sikkerhedsforskning , som er af umdelig interesse for Europas borgere .
Hvorfor er den blevet skret ned ?
Det glder mig , at hr . Mulder er parat til at sttte os i at krve de penge genindsat , der var beregnet til denne aktion , som mange af os i vores udvalg finder vigtig .
Vi vil gerne have en forklaring angende Tjernobyl .
Vi lgger stor vgt p de sm og mellemstore virksomheder , som De vil se , og jeg ser frem til en eller anden rationel drftelse med Rdet af motiverne for at foretage nedskringer , der synes at modsige enhver politik fra EU .
<SPEAKER ID=173 NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE)">
Hr. formand , Kommissionens forelbige budgetforslag indeholder f overraskelser , hvad angr de sprgsml , som ligger inden for det ansvarsomrde , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har .
Vi sttter derfor hovedtrkkene og har ogs klart udtrykt vores sttte til de belb , som Kommissionen har foreslet .
Jeg vil dog komme med nogle kommentarer og anbefalinger .
<P>
De foranstaltninger , som stttes inden for rammerne af budgetpost 02 05 01 ( foranstaltninger til fremme af industriens konkurrenceevne i EU ) , f.eks. at analysere informationssamfundets indvirkning p konkurrenceevnen og at stimulere udviklingen af elektronisk handel , betyder ikke nogen virkelig europisk mervrdi og br derfor stoppes .
Vi foreslr derfor , at disse midler overfres til budgetpost 02 02 03 ( program for virksomheder og ivrksttere , isr sm og mellemstore virksomheder ) , hvor midlerne vil kunne vre til direkte nytte for Europas virksomheder .
<P>
Vi er desuden bekymrede over problemerne og uregelmssighederne hos Eurostat og nsker derfor , at Europa-Parlamentet anmoder om , at 25 % af midlerne til Eurostats administrative udgifter skal placeres i afsnit 31 ( " Reserver " ) , indtil Kommissionen har givet Parlamentet tilstrkkelig forsikring om , at problemerne er blevet lst , og de ansvarlige er blevet identificeret og har modtaget en passende straf .
<P>
Vi sttter endvidere informationskampagner om euroen og bifalder , at Kommissionen har foreslet , at finansieringen af kampagnerne skal ges .
Disse ekstra ressourcer vil der blive brug for med tanke p , at Unionen fr 10 nye medlemsstater , som alle har ptaget sig at indfre euroen s snart som muligt .
Vi er dog fortsat bekymrede for gennemfrelsen i de senere r af denne budgetpost og vil derfor p ny opfordre Kommissionen til at rapportere hvert kvartal til det ansvarlige udvalg i Parlamentet om gennemfrelsen af programmet i indevrende r og planlgningen for nste r .
<P>
Vi vil desuden opfordre Kommissionen til at srge for , at der findes yderligere midler til informationskampagner om euroen , hvis der skulle opst et ekstra behov , f.eks. som flge af folkeafstemninger i nogle af de lande , der ikke har euroen i dag .
Jeg vil i parentes beklage , at mit hjemland , Sverige , i anledning af folkeafstemningsresultatet i forrige uge ikke kommer p tale , nr det handler om midler til informationskampagner om euroen .
<P>
Udvalget sttter imidlertid Kommissionens foreslede budget med de forbehold , jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre parlamentsmedlemmer , i de senere r har den flles udenrigspolitik vret et kernepunkt i budgetforhandlingerne , og det vil ogs vre tilfldet i forbindelse med budgettet for 2004 .
<P>
I EU-budgettet kommer det til udtryk , p hvor mange udenrigspolitiske omrder Unionen handler i fllesskab .
Det flles ansvar , som man har ptaget sig for genopbygningen i Kosovo og for den politiske stabilisering i Balkanstaterne , afspejler sig i budgettet ligesom bistanden til genopbygningen i Afghanistan . For 2004 budgetteres der med ca .
600 millioner euro i bistand til Balkan og 184 millioner euro til Afghanistan . Sammen med andre midler andrager den bistand til Afghanistan , som vi foreslr , i alt 214 millioner euro .
Dermed opfylder EU i vrigt fuldt ud det tilsagn om bistand , som blev givet p donorkonferencen i Tokyo .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at den tidligere fremsatte anklage om , at EU lover hjlp , men at der ikke sker noget i revis , generelt ikke holder stik lngere .
Reformeringen af den finansielle styring har netop vist sig at vre meget positiv med henblik p den eksterne bistand .
Kommissionen beklager derfor ogs meget , at Rdet har beskret midlerne til Kommissionens delegationer , for delegationerne spiller en stadig strre rolle ved budgetgennemfrelsen .
<P>
Krisen i Irak og EU ' s hjlp til befolkningen i Irak vil spille en vigtig rolle i 2004-budgettet .
I indevrende r har EU allerede stillet 100 millioner euro til rdighed fra fllesskabsbudgettet til humanitr bistand .
Som det allerede har vret nvnt her adskillige gange , finder donorkonferencen for bistand til genopbygningen i Irak sted den 24. oktober . Hr .
Patten , som deltager i FN ' s Generalforsamling i New York i dag , har tydeligt givet udtryk for her i Parlamentet , at de budgetmssige rammebetingelser er meget vsentlige for en effektiv bistand i Irak .
En uafhngig forvaltningsfond eller et FN-agentur br vre garant for den multilaterale fremgangsmde i forbindelse med den bistand , som EU vil yde .
<P>
Kommissionen vil i nste uge - den 1. oktober - stille forslag om det belb , som vi vil give tilsagn om p donorkonferencen , det vil sige et belb p 200 millioner euro .
Dette forslag vil forudstte mobiliseringen af midler allerede i indevrende r til anvendelse nste r - 40 millioner euro - samt anvendelsen af margenen i rubrik 4 og ogs delmobiliseringen af fleksibilitetsreserven .
Det vil sledes vre forslaget til donorkonferencen indtil udgangen af 2004 .
<P>
Med hensyn til strrelsesordenen udgr dette et tilsagn om bistand , som - mener jeg - godt kan sammenlignes med Afghanistan , det vil sige 214 millioner euro til nste r .
Hvis vi giver tilsagn om en bistand p 200 millioner euro til Irak , skal det ogs sttes i forhold til , at befolkningen i Afghanistan oven i kbet er strre end i Irak , og at Afghanistan er et meget fattigt land , som ikke har nogen indtgter til rdighed fra oliereserver .
<P>
Lad mig benytte lejligheden til at takke budgetmyndigheden endnu en gang for dens samtykke til , at finansieringen af stttemidlerne til Tyrkiet , som ansls at ville belbe sig til 250 millioner euro til nste r , fra og med nste r sker via frtiltrdelsesstrategierne .
Jeg nvner ogs belbet til Tyrkiet i relation til vores hjlp til Irak , og jeg mener , at man ogs altid skal se alt dette i et sammenlignende og komparativt lys .
<P>
Kommissionens forslag kalkulerer med i alt 507 millioner euro til humanitr bistand .
Til bekmpelse af aids , malaria og andre overfrbare sygdomme , som er en katastrofe for mange lande i Afrika , er der afsat 82 millioner euro i budgettet . Herigennem vil ogs vores fortsatte tilskud til Den Globale Sundhedsfond blive finansieret - igen i samme strrelsesorden som i indevrende r .
Jeg nvner det , fordi det spillede en stor rolle under sidste rs forhandling .
<P>
Jeg kan allerede nu bekendtgre , at hr . Nielson og jeg om nogle f dage vil fremlgge en meddelelse om , at fremover - det vil helt prcist sige fra og med 2007 - vil midlerne til Den Europiske Udviklingsfond blive inkorporeret i det normale budget .
Netop for AVS-staterne har vi brug for et sammenhngende politisk initiativ , hvor fattigdomsbekmpelse bibeholdes som et kernepunkt .
Imidlertid har det ved en sammenligning ganske enkelt vist sig , at gennemfrelses-mekanismen for det normale flles budget simpelthen er meget bedre , end den er for Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
Inden for rammerne af de udviklingspolitiske foranstaltninger bevilges der igen midler specielt til integration af knsspecifikke aspekter i hjlpeprogrammerne .
Netop p bistandsomrdet til tredjelande gives der sttte til mange projekter , som interesserer sig srligt for den ofte katastrofale situation for kvinder i fattige lande eller i kriseomrder .
Det anskueliggres i rapporterne om hjlpeprogrammerne .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , hr . Van Hecke , for hans fremragende indsats og konsensussgende holdning og valget af de vanskelige prioriteter , der er medtaget .
Nu skal Budgetudvalget og Parlamentets plenarforsamling naturligvis acceptere disse prioriteter med de eventuelle tilpasninger , som Budgetudvalget foretager .
<P>
Nogle af talerne , f.eks. hr .
Wynn og hr . Walter , har meget klart forklaret , hvilke trusler der har hvilet over udgiftsomrde 4 i budgettet , og de katastrofesituationer , som EU har mttet tage sig af i de seneste r .
Det glder Kosovo , Balkan , sttimor og Afghanistan , og i r har vi Irak-problemet .
<P>
Jeg vil gerne sige , for der er blevet talt om dette under forhandlingen , at min politiske gruppe mener , at EU skal yde et vsentligt bidrag til genoprettelse , genopbyggelse , fredsskabelse og demokratisering af Irak , for vi mener ikke , at demokratiseringen af landet alene tilkommer USA eller hrer ind under dets eksklusive ansvarsomrde , men at det tilkommer hele det internationale , demokratiske samfund .
<P>
Men i morgen vil Europa-Parlamentet , hr. formand , vedtage et beslutningsforslag om Irak , hvor det klart og tydeligt , som hr . Van Hecke s udmrket har ppeget , str , at finansieringen af aktionen i Irak ikke m ske p bekostning af andre omrder og andre indgede forpligtelser .
<P>
Jeg har med stor interesse lyttet til de forklaringer , som kommissren netop har givet os , og jeg forstr , at Kommissionens intentioner eller overslag ikke vil n op p 500 millioner euro .
Jeg vil gerne sprge Dem , fru kommissr , om De overvejer en fuldstndig udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet , som ikke er blevet anvendt sidste r og i r , og om De overvejer andre meget interessante muligheder , som dem , hovedordfreren , hr . Mulder , har omtalt .
<P>
Til nste r vil der med optagelsen af kandidatlandene vre nogle omrder under Den Europiske Investeringsbanks aktioner uden for Fllesskabet , som mske kan anvendes til denne prioritet .
Det kunne mske vre interessant at overveje denne mulighed .
<P>
Hr. formand , det problem , som Irak udgr for os i r , er et tilbagevendende problem . Vi kan ikke leve fra hnden til munden , men skal forsge at finde en permanent lsning p de katastrofesituationer , der opstr inden for udenrigsomrdet , og forsge at udnytte de instrumenter , der p fleksibel vis gr det muligt for os at yde hjlp til disse prioriteter , men uden , og det vil jeg gerne understrege , at det sker p bekostning af andre .
<P>
Hr. formand , hvis vi nsker , at EU , som Rumniens prsident sagde i formiddags , eller som konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing , sagde forleden her i salen , skal spille en central rolle p den internationale scene , er det ndvendigt at finde permanente lsninger p disse problemer , for i modsat fald m vi begrnse os til at vre en stor ngo eller en slags internationalt Rde Kors , som ikke har andet forml og anden mission end at underskrive checks til de store samtidsdramaer .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , udvidelsen er ikke kun et projekt for de herskende klasser , men vil - hvis den lykkes - vre en kmpe sejr for demokratiet . Mere end halvdelen af de snart 450 millioner EU-borgere er kvinder .
Hvis kvinderne skal bidrage til den europiske opbygning , skal de informeres og inddrages mlrettet .
I denne valgperiode har vi udviklet stategien om gender mainstreaming , som ogs er medtaget i budgetproceduren .
Succeserne kunne imidlertid vre mere tydelige . Kvinder er nemlig stort set usynlige p de politiske omrder , hvilket ogs glder for institutionernes chefstole .
<P>
Kun 14 % af tiltrdelseslandenes observatrer , kun 17 % af konventsdeltagerne og kun 25 % af kommissrerne er kvinder .
I Parlamentet har vi ikke en eneste kvindelig generaldirektr , hvorimod der i personalekategori C er 70 % kvinder .
I vores beslutningsforslag om gender mainstreaming har vi foreslet en hel rkke aktioner , der forsyner den tvrgende opgave , som er at f kvinder mlrettet ind i institutionerne , med benchmarks , med succeskontrol af den erhvervsmssige videreuddannelse , omskoling samt med karriere- og personaleudvikling osv .
<P>
Fru kommissr , De har store forventninger til gender budgeting . Gennemfrelse af gender budgeting betyder imidlertid , at vi implementerer offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv professionelt i alle udvalg , inden for alle politiske omrder og i alle generaldirektorater .
I prsentationen af informationskampagnerne udadtil er det netop med henblik p valgene srlig vigtigt , at vi ogs identificerer mlgruppen kvinder , og at vi i udenrigspolitikken - ved genopbygningen af Afghanistan og Irak - inddrager kvinder overalt .
Daphne var en god udfordring . Naturligvis glder det ogs for de interne politiske omrder , som f.eks. strukturfondene .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , i denne debat vil jeg gerne trkke tre punkter frem : forebyggelse af skovbrande , sttimor samt konomisk og social samhrighed .
<P>
De tragiske brande , der hrgede Sydeuropa , isr Portugal , hvor 5 % af arealet og 11 % af skovene brndte , viser tydeligt , at sttten til forebyggelse af skovbrande m ges .
Desvrre er der sket et tilbageskridt p dette felt med det nye Forest Focus-program .
Europa-Parlamentet insisterede i sin beslutning den 4. september p , at EU inden for rammerne af forordningsforslaget om Forest Focus skal tildeles de samme midler , som var afsat i 1992-forordningen om beskyttelse af skovene mod brand , s der kan finansieres passende foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande .
Det er baggrunden for vores forslag om at styrke programmet med seks millioner euro og udtrykkeligt gre forebyggelse til en bestanddel af det .
Vi hber , at forslaget vedtages .
Jeg vil imidlertid gerne vide , om Kommissionen er enig i , at bevillingerne br ges , og forebyggelsesdelen inkluderes i Forest Focus-programmet .
<P>
Hvad angr sttimor , har Kommissionen i sit forelbige budgetforslag fjernet den srlige bistandspost og har reduceret sttten med ca .
70 % , hvilket ikke er acceptabelt .
Vi stiller derfor ogs her et ndringsforslag , hvis forml er at fre bistandsbelbet tilbage til de 25,5 millioner euro , der var afsat i 2003 .
Vi hber , at det ligesom frhen har Europa-Parlamentets sttte , men jeg vil ogs gerne vide , hvad der har vret Kommissionens begrundelse for denne nedskring , nr vi betnker den budgetdiskussion , som vi havde for 2003 , og de mange vanskeligheder og kilder til ustabilitet , der stadig findes i sttimor .
<P>
Endelig vil jeg , da dette budgetforslag jo er det laveste relativt set siden 1987 , idet det udgr mindre end 1 % af EU ' s BNP , gerne vide , hvordan princippet om EU ' s konomiske og sociale samhrighed kan varetages , og isr indsatsen for social integration og get vkst , nr vi i 2004 har udvidelsen med 10 lande mere , hvis gennemsnitsindkomst pr. indbygger kun er 40 % af EU ' s gennemsnit .
Da jeg finder det umuligt , at dette budget kan sikre konomisk og social samhrighed , vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den agter at afskaffe den konomiske og sociale samhrighed i forbindelse med de kommende ndringer af traktaterne .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er flere , der har klaget over Rdets nedskring af pengene til Afghanistan .
Jeg tror , at netop dette er et eksempel p de kortsigtede holdninger i mange regeringer , som tilsyneladende foretager " krise-hopping " .
Fra Kosovo til Serbien - pengene blev flyttet med - og fra Afghanistan til Irak .
Medlemsstaterne vil sledes ikke indfri de lfter , der blev afgivet under donorkonferencen for Afghanistan , og det selv om det i stadig hjere grad viser sig , at disse lfter under alle omstndigheder var temmelig ringe .
Jeg gr ud fra , at den sunde fornuft vil sejre her i Parlamentet , og at vi vil vedtage et hjere belb , end Rdet har i tankerne .
<P>
Jeg vil stille kommissren et sprgsml , og det vedrrer et andet ndringsforslag end det om Afghanistan , nemlig et ndringsforslag fra PPE-DE-Gruppen .
De foreslr , at der afsttes et belb i reserven , indtil der ikke lngere dyrkes valmuer , men lovlige landbrugsprodukter .
Forholder det sig imidlertid ikke sdan , at den bistand , som EU yder , nppe nr ud til de afsidesliggende omrder , hvor disse valmuer dyrkes ?
Hvordan vil De lse dette problem ?
Jeg konstaterer for vrigt , at udvalgene og grupperne har stillet ndringsforslag om ekstern politik , som indebrer 841 millioner euro mere end Kommissionens forslag .
Jeg vil gerne af kommissren have at vide , hvordan hun forklarer denne forskel .
Er det sdan , at vi simpelthen vedtager enormt hje belb , eller er det sdan , at De strengt holder fast ved loftet for de finansielle overslag , og at De dermed m handle imod EU ' s prioriteter , fordi der er meget strre behov p omrdet ekstern politik , end De antyder ?
<P>
Det sidste sprgsml - ganske kort - vedrrer Nordkorea .
Pengene til KEDO-projektet er fastfrosset , og vi gr nu slet ikke mere for energiforsyningen der .
Er det muligt , at pengene eller en del af de penge , der tidligere var afsat til atomenergiforsyning , bruges til at subsidiere alternative energikilder i Nordkorea ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi sttter svel ordfrerens arbejde og hans holdning til eksterne forbindelser som mange af - hvis ikke alle - de ndringsforslag , der er fremsat af hr . Van Hecke p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Nogle af disse forslag har vi i srlig grad kunnet bidrage til . Jeg vil isr gre Dem opmrksom p en hel serie ndringsforslag til menneskerettighedsklausulen .
<P>
Som Parlament har vi opfordret til - og vi har i revis med held kmpet for - at vores forbindelser til tredjelandene skal omfatte en menneskerettighedsklausul med krav om - og jeg nsker ikke at fornrme nogen ved at bruge dette udtryk - at samarbejds- og sttteprogrammerne for de nye lande og mere generelt for lande , som vi opretholder forbindelser til , er betinget af gensidig respekt for de mest velkendte og mest stttede nugldende aftaler .
<P>
I virkeligheden ignoreres denne klausul , der er formelt medtaget i aftaler med tredjelande , ofte af dem , der burde hndhve den .
Den ignoreres af forskellige rsager , sandsynligvis fordi der ikke er nogen specifik overvgningsmekanisme p plads .
Det er imidlertid et faktum , at vi meget ofte gladeligt fortstter med at gennemfre vores budget p basis af disse aftaler - der som sdan klart skal overholdes - trods hyppig tilsidesttelse af en af klausulerne .
<P>
Derfor er der en rkke ndringsforslag , der skal sikre , at budgetmyndigheden fr rettidig information om situationen for s vidt angr menneskerettighedsklausulen , s Parlamentet bliver i stand til at beslutte sig for - hvis det viser sig ndvendigt og p behrig vis - formelt at anmode om en ophvelse af aftalerne med et land .
Der er alvorlige og betydningsfulde tilflde af systematiske rettighedskrnkelser og af lande , hvis konomier er meget afhngige af om ikke EU-sttte s i hvert fald af den righoldige mosaik af forhold , de opretholder med EU . Her tnker jeg p lande som Vietnam , Laos og Cambodia selv , hvor situationen som bekendt i jeblikket er meget alvorlig , og hvor der er fare for et statskup i de nrmeste dage , som flge af de valgresultater , som Parlamentet selv erklrede - mske noget overilet - for helt regulre .
<P>
Det er grundene til , at jeg tror , det er muligt - ikke mindst med budgettet som lftestang - at sende et klart signal til modtagerlandene , s menneskerettighedsklausulen gres til en realitet , og s Parlamentet , der er en gren af budgetmyndigheden samt idens promotor , forsikres om , at Kommissionen ikke gennemfrer budgettet , som om intet var hndt , men at den gennemfrer en forebyggende kontrol .
Det er et af de vigtigste aspekter .
Jeg glder mig over meningsudvekslingen vedrrende Irak , der kan ses som et tegn p , at der findes et nske om en konstruktiv dialog om sprgsmlet .
Jeg mener , at det hensyn , som jeg netop har illustreret , i alle henseender fortjener Europa-Parlamentets sttte ved den endelige afstemning om budgettet , sdan som det blev forklaret af ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , i forbindelse med planlgningen af de prioriterede omrder for udenrigs- , forsvars- og sikkerhedsanliggender har ordfreren hr . Van Hecke fet stor sttte fra medlemmerne af vores udvalg , srlig fordi han har genfremsat en del af Kommissionens forslag og yderligere opfordret til at fremme ngo ' ernes aktiviteter .
<P>
Vores ordfrer har understreget EU ' s rolle som forkmper for menneskerettighederne i verden .
Den Socialdemokratiske Gruppe gr ind for at overfre alle budgetposter vedrrende de lande p Balkan , der har en associerings- og stabilitetsaftale , fra udgiftsomrdet " foranstaltninger udadtil " til udgiftsomrdet " frtiltrdelsessttte " .
Endvidere anmoder vi om at f indarbejdet realistiske bevillinger til budgetposten Israel-Palstina i stedet for at viderefre praksis med efterflgende overfrsler .
<P>
Vi sttter fuldt ud ndringsforslag 445 , hvori det foresls at bevilge 47 millioner euro til aktioner til konfliktforebyggelse - og det er efter min mening billigere at forebygge end at helbrede - og ndringsforslag 118 , hvori det foresls at bevilge 2,5 millioner euro i yderligere forpligtelsesbevillinger til oplysningsprogrammer i tredjelande .
<P>
I et ndringsforslag fra fru Elles foresls det at oprette en budgetpost p 500 millioner euro til genopbygning af Irak .
Dette ndringsforslag er af to grunde uacceptabelt for PSE-Gruppen .
Samtidig med at vi er bne over for oprettelsen af en ny budgetpost , kan vi ikke overveje at afstte midler uden et FN-mandat til genopbygning af Irak og uden njagtige overslag fra Kommissionen .
Det er i vores jne vigtigt , at FN alene fr ret til at udve kontrol over midlerne til genopbygning .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til at informere Parlamentet om anvendelsen af midler i Sydamerika og fortlle os , om den betydelige forhjelse , der er foreslet i en rkke ndringsforslag , er realistisk .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , lovprisningen af budgetstramhed og -disciplin har en delggende virkning , nr det drejer sig om udviklingsbistand .
Lfterne holder , men handlingerne har svrt ved at flge med .
Det er , hvad budgettet for 2004 om udviklingssamarbejde fr mig til at tnke p .
Jeg er i den forbindelse enig med vores ordfrer , fru Sanders-ten Holte , om , at enhver underordning under udgiftsomrdet udenrigspolitik kun kan forstrke dette fnomen .
<P>
Hvordan kan man tro , at mlet om at udrydde fattigdommen inden 2015 kan ns , nr Kommissionen ikke har opfyldt de finansielle forpligtelser , og det er kun et eksempel , over for landene i Mellemsten , Sydamerika og Asien og AVS-landene , som hrer under OECD ' s Komit for Udviklingsbistand , og srlig for omrderne sundhed og uddannelse ?
Man har lov til at tvivle .
De bevilgede belb giver stadig et drligt grundlag for at opfylde mlene fra 2000 .
<P>
Man kan ikke lade vre med at vre enig i enhver opfordring til Kommissionen om ligeledes at vre opmrksom p de mest udsattes rettigheder og at oprette en srlig budgetpost , nr det er ndvendigt .
Jeg tnker her f.eks. p brns rettigheder .
<P>
Enhver forringelse af eller konomisk pres p de grundlggende elementer i fllesskabspolitikken , ssom menneskerettighederne eller pligten til at yde bistand til de svageste , er at give et forkert signal til mennesker , som allerede i det store og hele er udelukket fra udviklingen i verden , og som hverken mere eller mindre er ofre for en globalisering , som har mere til flles med jungleloven end vkst og ligelig fordeling af rigdomme .
Udviklingslandene forventer en anden holdning af EU . Det synes jeg , at reaktionerne under de sidste WTO-forhandlinger i Cancn viste .
For at gre sprgsmlet om udviklingsbistanden frdig vil jeg sige , at jeg er overbevist om , at uden en vsentlig ndring af de finansielle overslag vil presset p dette udgiftsomrde blive uacceptabelt .
<P>
I forslagene vedrrende genopbygningen af Irak opfordres der ligeledes i det mindste p lang sigt til en forgelse af de globale midler for ikke at skulle udtynde de udpinte belb til udviklingsbistand .
Nr dette er sagt , er jeg enig med hr . Poos i , at lftet om en sdan finansiel forpligtelse p ingen mde kan afgives , fr EU har vedtaget en uafhngig politik , der kan fremme det irakiske folks suvernitet og FN ' s rolle .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene kan jeg tilslutte mig de ndringsforslag , der kan tilskynde til en rlig evaluering af resultaterne , og som faststter en flles dialog mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet om , hvilke midler der skal anvendes for at n mlene .
I samme forbindelse sttter jeg , at alle aktrer i det civile samfund skal tilskyndes til at deltage s meget som muligt p alle niveauer for at etablere et samarbejde til fremme af en gte demokratisk og effektiv udvikling .
<P>
Endelig vil jeg sttte min gruppes forslag om at oprette en srlig budgetpost for sttte til rehabilitering og genopbygning af de omrder , der administreres af Den Palstinensiske Myndighed .
Den israelske hr har delagt for nsten 40 millioner euro af de infrastrukturer , der er blevet finansieret af EU eller medlemsstaterne , og det er et forbryderisk raseri .
Det palstinensiske folks levevilkr er blevet kraftigt forvrret i den seneste tid .
Vi ved , at Kommissionens delegation p stedet gr et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde under vanskelige betingelser , men for at vre et aktivt medlem af kvartetten , ligesom man lader forst , ville det vre velkomment , hvis EU vier sine budgetposter til disse forml .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru Schreyer , hr . Fischler , mine damer og herrer , jeg vil begynde med at hilse afholdelsen af denne nye budgetforhandling , der allerede tidligere har vist sig at vre en nyttig og gavnlig erfaring for Kommissionen og Parlamentet , velkommen .
Det er en god lejlighed , som vi er glade for , og som vi stter stor pris p .
<P>
Fra et overordnet synspunkt burde vi i r kunne undg en konflikt mellem nationale interesser og fllesskabsinteresser .
Principperne om budgetmdehold i de nationale budgetter , som er rodfstet i stabilitetspagten , br mere end nogensinde fr forenes med en fuldstndig gennemfrelse af de fllesskabspolitikker , der er indeholdt i mlene for EU ' s budget .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet er vi mske nok dem , der er mest interesseret i , at stabilitetspagten bliver opfyldt og efterlevet .
Opfyldelse af pagten m ikke blive en undskyldning for at blande sig i udviklingen af de overordnede udgiftsomrder i EU ' s budget , men br vre en yderligere tilskyndelse til at forbedre gennemfrelsen endnu mere .
<P>
At forsyne vores budget med tilstrkkelige betalingsbevillinger er ikke det samme som at misligholde mlene om mdehold , men derimod at bidrage til EU ' s vkst ved hjlp af dets politikker .
Hvis vi hindrede en korrekt udnyttelse af de uindfriede forpligtelser eller vanskeliggjorde en effektiv gennemfrelse af strukturpolitikkerne , ville vi gre lige det modsatte .
<P>
Den bedste budgetpolitik for EU er ikke en , der tillader en hj budgetsaldo , men en , som gennemfrer budgettets forpligtelser ordentligt .
Vi sprger derfor kommissren , om hun er enig i denne indfaldsvinkel , og om Kommissionen mener , at det planlagte betalingsbevillingsniveau i Rdets budget er tilstrkkeligt .
<P>
P den anden side har vores gruppe ingen srlig grund til at vre uenig med Rdet med hensyn til dette budget .
Vi kunne godt tnke os , og sdan vil det blive aftalt i sektorforhandlingen , at g i dybden med nogle sprgsml i forbindelse med landbrugspolitikken og den interne politik .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitikken vil vi fortsat tilstrbe , at EU fr en mere aktiv rolle i verden , for det er ogs en del af PPE ' s programml .
Dette skal ikke kun ses i forbindelse med en styrkelse af den flles sikkerheds- og udenrigspolitik , bde hvad angr dens ml og budgetbevillingerne , men ogs i forbindelse med de srlige genopbygningsaktioner i Irak og Afghanistan , som en del af EU ' s moralske forpligtelse for at fremme freden , sikkerheden og menneskerettighederne .
Derfor vil jeg gerne vide , fru kommissr , om budgettet er tilstrkkeligt stort til , at der kan tages hensyn til tankerne i Gruppen for Det Europiske Folkepartis ndringsforslag .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , for det frste nsker vi helt legitimt ud fra et konceptuelt synspunkt , at den nye budgetnomenklatur bliver et teknisk instrument , der rationaliserer det , og ikke et kunstgreb til at ndre EU ' s politiske kurs .
<P>
Derfor har Udvalget om Udvikling og Samarbejde igen anbragt programmerne for samarbejde med Asien og Latinamerika , der var gledet hen under overskriften " Eksterne forbindelser " , under overskriften " Udvikling " .
Udviklingspolitikken er ikke kun rettet mod AVS-landene , men mod alle udviklingslande med det forml at udrydde fattigdommen .
<P>
P den anden side , fru kommissr , takker vi Dem og lyknsker Dem og sttter Dem , samt hr . Nielson , for EUF-budgetteringen .
<P>
For det andet burde der ikke af administrative rsager sttes sprgsmlstegn ved vores politik om sttte til grupper som f.eks. det sahariske folk , som objektivt set i nogle r har befundet sig i en humanitr ndsituation .
<P>
Endelig er integration af knsperspektivet i budgettet et af vores ml .
<P>
Hvad angr tallene , er det vigtigste for os at give midler til aktioner , der gavner brns rettigheder , og til bekmpelse af aids og malaria , ligesom vi nsker at forge midlerne til Latinamerika og Middelhavsomrdet . Der er sket et voldsomt fald i midlerne til samarbejde med disse regioner fra budgettet for 2000 til budgetforslaget for 2004 .
Der er tale om et fald p 10,8 % for Latinamerika ( 37,2 millioner euro ) og 16 % for Meda i reelle tal ( 193,9 millioner euro ) til trods for de nye prioriteter for disse to regioner og det kommende topmde . Konkretiseringen heraf i budgettet burde ikke vre i konflikt med det loft , vi har , sfremt det hverken er tanken at finansiere nye aktioner eller initiativer med udviklingsfondene .
<P>
Det er ogs baggrunden for vores bekymring for genopbygningen af Irak eller enhver anden situation , der mtte opst .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg vil ogs gerne tage stilling til nogle udenrigspolitiske aspekter i dette budget . Jeg vil starte med at svare hr .
Poos , som sagde , at PPE-Gruppens forslag er uacceptabelt med hensyn til belbsstrrelsen til Irak , fordi den krver et FN-mandat .
Hr .
Poos har benbart ikke lst PPE-Gruppens ndringsforslag , for netop i dette PPE-forslag henvises der som referencevrdi til den beslutning , som vi vil vedtage her i Parlamentet i morgen . Minimumsforudstningen for , at EU involverer sig i Irak , er nemlig , at der foreligger en FN-resolution , at pengene placeres i en forvaltningsfond , som kontrolleres af Verdensbanken og FN , og at det irakiske folk deltager i den demokratiseringsproces , forfatningsudarbejdelse og institutionsetablering , der er ndvendig nu .
Desuden er det en forudstning , at frst og fremmest olieindustrien lgges i hnderne p FN , sledes at genopbygningen af landet ogs kan finansieres herigennem . Det er betingelsen for det budgetforslag , som vi har stillet , og uanset om det drejer sig om en enkelt euro eller om 500 millioner euro , s betyder det noget , at dette rammekoncept og disse rammebetingelser er i orden .
For s vidt skal budgettet i dag og Parlamentets beslutning i morgen ses som vrende meget tt forbundet med hinanden .
<P>
Hvis vi endvidere siger , at vi nsker et strre engagement fra FN ' s side , skal vi ogs i al almindelighed - og det arbejder Parlamentet og Kommissionen p i jeblikket - fokusere kraftigere p FN og p EU ' s relationer til FN .
S vidt jeg ved , vil det italienske rdsformandskab i morgen underskrive en aftale i New York om kriseledelse og kriseforebyggelse , men det skal ogs fremg af budgettet .
I jeblikket er vores FN-programmer fordelt p mange poster i budgettet , uden at der finder politiske forhandlinger sted om prioriteringen heraf .
Temaet FN har i de senere r fristet en tornerosetilvrelse hos os , og Kommissionens nye dokument giver hb om , at vi nu vil definere vores forhold til FN mere politisk , selv om Kommissionen allerede har beget et mestervrk , i og med at hverken budgetmyndigheden eller Parlamentet nvnes en eneste gang i et nsten 50 siders dokument .
Jeg mener , at enhver omdefinering ogs vil ndvendiggre denne dialog mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg gerne adressere denne bemrkning til Rdet : Vi har , som i enhver anden budgetprocedure , reserveret nogle budgetposter , fordi Rdet stadig ngter at stille de informationer til rdighed , som Parlamentet , Rdet og Kommissionen ellers indgik aftale om i november 2002 .
Det er undertiden ligesom at lbe storm mod Kremlmuren , som man gjorde det i tidligere tider .
Vi er sikre p , at vi ogs vil overvinde disse tider , og at vi sammen med Rdet nr frem til en aftale , sledes at der fremover i forhold til offentligheden og Parlamentet sikres en strre gennemsigtighed i det , der sker i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Herranz Garca (PPE-DE).">
Hr. formand , som medlem af Budgetudvalget vil jeg frst takke de to ordfrere , fru Gill og hr . Mulder , som er til stede her , samt formanden for udvalget , hr .
Wynn , for udvalgets indsats , som vi hber , vil f en positiv udgang til december .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p landbrugskapitlet og takke hr . Fischler , som er til stede i salen , og sige til ham , at jeg til trods for den beskedne succes i Cancn er ham srlig taknemmelig for hans forsvar af de europiske landmnds og kvgbrugeres , alle europernes og hele verdenshandelens interesser p disse mder .
<P>
De ndringsforslag , der er stillet til landbrugskapitlet , drejer sig efter min mening isr om salgsfremme og kvaliteten af de europiske produkter .
Det er vigtigt at vre opmrksom p de ndringsforslag , jeg har stillet , for en af vores grundlggende opgaver er at beskytte og forsvare de europiske produkter , og fremstillingen af produkterne er derfor underlagt strenge kvalitets- og miljnormer .
<P>
Vi skal ogs arbejde for mere information om den flles landbrugspolitik .
P et tidspunkt , hvor vi er i gang med at ndre hele den flles landbrugspolitik , er det vigtigt , at borgerne har kendskab til , hvad politikken gr ud p , og i srdeleshed til den niche af muligheder , den betyder for europisk landbrug og kvgbrug .
<P>
Jeg har lagt srlig vgt p indfrelse af landbrugsforsikringsordninger , som forhbentligt vil nyde fremme , s de kan komme med i budgettet for 2004 .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne genopfrelsen p budgettet af midler til " Forest Focus " , og til forebyggelse og bekmpelse af skovbrande , for som vi har set det i sommer , kan manglende forebyggelse og bekmpelse af skovbrande medfre meget alvorlige miljproblemer .
<SPEAKER ID=187 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre parlamentsmedlemmer , jeg agter ikke at komme ind p landbrugspolitikken . Adskillige talere - hr .
Poos , hr .
Laschet og hr .
Salafranca - beskftiger sig med Irak .
<P>
Det glder mig , at der hersker enighed om , at konditionerne skal vre opfyldt .
Bistanden , inklusive EU ' s , skal ydes i FN-regi .
Det skal ske via en forvaltningsfond , som netop ikke m forveksles med den fond , som administrerer pengene fra olieforekomsterne , og den skal vre adskilt herfra .
Jeg mener ogs , at vi kan n til enighed p andre punkter , der vedrrer konditionerne .
Kommissionens forslag om 200 millioner euro ville ogs vre et godt udtryk for , at vi fler os forpligtet til at ptage os et ansvar . Desuden reflekterer det vores flles vilje til at finansiere dette p basis af EU-budgettet .
Det er imidlertid meget vigtigt , at denne bistand til Irak ogs sttes i forhold til de flles forpligtelser , som vi har indget p andre omrder .
Jeg vil gerne gentage , at der er afsat 214 millioner til Afghanistan til nste r , og det svarer helt til de forpligtelser , som vi indgik p donorkonferencen i Tokyo .
Jeg vil ogs gerne understrege endnu en gang , at vi har allokeret 250 millioner i yderligere hjlp til Tyrkiet i nste rs budget . Disse 250 millioner ydes i bistand til et land med 65 millioner indbyggere , Iraks naboland , og det er naturligvis ogs et forhold , som skal tages i betragtning .
<P>
Vi vil i nste uge , den 1. oktober , f lejlighed til at drfte det p et mde mellem Budgetudvalget og Udvalget om Udenrigsanliggender . Kommissionen vil stille endnu et forslag om at udnytte margenen og ogs en del af fleksibilitetsreserven til Irak , og den vil stille et ndringsforslag .
<P>
Fru Figueiredo spurgte til Forest Focus-programmet .
Til dette forml har vi bevilget det samme belb som i indevrende r .
Bde Den Regionale Udviklingsfond og strukturfondene kan anvendes til skovrejsningsforanstaltninger og til forebyggende foranstaltninger mod naturkatastrofer .
Der blev spurgt , om man overhovedet kan fre en succesfuld samhrighedspolitik med et europisk budget , som udgr 0,99 % af det samlede bruttonationalprodukt .
Svaret er ja .
Det europiske budget og dets effekt viser , at vi sttter en sammenhngende politik med succes .
I sidste uge prsenterede jeg den skaldte allokeringsrapport , som viser , hvem der betaler hvad , og hvad midlerne gr til .
De fire samhrighedslande er de fire nettomodtagere af midler fra EU-budgettet , og sdan skal det ogs vre .
De to fattigste lande modtager de fleste midler i procent af deres bruttonationalprodukt , og samhrighedsrapporterne viser da ogs , at det er en succes , og at EU har succes med at mindske den konomiske afstand mellem landene .
<P>
Fru Buitenweg bragte KEDO p tale .
I r vil disse midler - som De i vrigt har sprret - blive reallokeret til andre forml . Til nste r har vi som flge af dette aftalebrud ikke budgetteret med nogen midler i det forelbige budgetforslag .
Desvrre tilbyder Nordkorea ikke at droppe sit atomenergiprogram og at investere i regenerative energier i stedet . Det vedrrer ogs de sprgsml , som hr .
Dell ' Alba stillede i forbindelse med menneskerettighedsklausulen .
Det er altid en meget svr situation netop i de stater , hvor man lader hnt om menneskerettighederne som f.eks. i Nordkorea , og hvor der samtidig hersker humanitre ndsituationer .
Kommissionen havde ogs besluttet at ge den humanitre bistand til Nordkorea , hvor man i vrigt netop ogs prioriterede bistanden til mdre hjt , fordi de er hrdest ramt af den alvorlige situation her .
<P>
Med hensyn til forslagene om Latinamerika har Kommissionen naturligvis ogs stillet sine forslag under hensyntagen til den administrative gennemfrelseskapacitet , men vi vil selvflgelig ogs se p de forskellige forslag fra Parlamentet .
<P>
Dernst spurgte hr . Garriga Polledo , om de betalingsbevillinger , som Rdet har beskret , stadig er tilstrkkelige .
Kommissionen vil snart foresl en revision af landbrugspolitikken , ligesom vi normalt gr det i oktober , nemlig med nye skn for markedsudviklingen under behrig hensyntagen til valutakursen .
Vi vil ogs fremlgge et skn for de gamle strukturfondsprogrammer . Jeg kan imidlertid allerede nu sige , at vi som Kommission ikke kan acceptere nedskringerne i betalingsbevillingerne til frtiltrdelseshjlpen .
Til nste r vil tiltrdelseslandene vre medlemsstater , men de vil fortsat modtage hjlp til frtiltrdelsesprogrammer , fordi disse stadig skal afvikles .
Heldigvis forlber implementeringen af frtiltrdelsesprogrammerne omsider bedre nu , og det betyder selvflgelig , at vi har brug for de pgldende betalingsbevillinger .
I den sammenhng ville det glde os meget , hvis Parlamentet sammen med Rdet ville indstte de gamle belb igen .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , inden jeg kommer ind p budgettet , vil jeg nske kommissren , hr . Fischler , hjerteligt tillykke med fdselsdagen i dag .
Det glder os srdeles meget , at han er til stede her under budgetbehandlingen , men ogs for at fejre sin fdselsdag med os .
Det stter vi stor pris p .
<P>
Dette er ikke den eneste sttte , jeg giver denne kommissr , for mine ord vil , hvad det vrige angr , vre kritiske over for Rdet og indeholde sttte til Kommissionens politik .
For tydeligheds skyld , der er ndret meget i budgetsystemet .
Til landbrugsbudgettet er bl.a. frtiltrdelsessttten til de nye medlemmer tilfjet .
Det er imidlertid isr pfaldende , at Rdet har reduceret Kommissionens oprindelige forelbige forslag til budget temmelig kraftigt .
Allerfrst er der p ny skelnet mellem de gamle , eller de nuvrende , medlemsstater og de nye medlemsstater .
Det beklager Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Men desuden er der ogs gennemfrt en liner nedskring , som i mange tilflde belber sig til et temmelig stort belb .
Isr p budgetbelb p over en milliard er der hensynslst gennemfrt en liner nedskring .
<P>
Til Rdet vil jeg gerne sige , at De m vre klar over , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter helt og holdent sttter Kommissionen .
Den vil have , at de bevillinger , der var optaget i det forelbige forslag til budget , genoprettes .
Jeg har forstet , at hovedordfreren , hr . Mulder , ogs vil stille et blokndringsforslag herom .
Ogs i betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er der kraftigt opfordret til det .
Det ville vre godt , hvis Rdet var klar over dette , isr i betragtning af at det kommende r vil blive et vanskeligt r med en fuldstndig revision af landbrugspolitikken og tiltrdelsen af nye stater .
Rdet m derfor indse , at det er vsentligt , at Kommissionen fr tilstrkkeligt finansielt albuerum til at gennemfre denne politik .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle af de forskellige konti .
Vi gr ganske vist mod en mere markedsbestemt politik , men samtidig vil Rdet spare for meget , hvilket Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anser for at vre uacceptabelt .
Allerfrst skolemarkedsprogrammet , hvortil vi foreslr p ny at opfre 10,3 millioner ekstra .
Vi henviser ogs til sttten til unge landmnd og til fremtidsorienterede og innovative projekter .
Jeg henviser til Leader-programmet og Sapard-programmet .
Hvis det str til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , tilfjes der igen 144 millioner .
<P>
Det samme glder for fremme , kontrol og forebyggelse .
Hvad sidstnvnte punkt angr , vil jeg bemrke , at det jo ikke m vre sdan , at der p ny skres ned p veterinre fonde og ndfondene til dyresygdomme .
Til disse to konti vil vi have 30 millioner ekstra .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , der er blevet vedtaget et antal ndringsforslag til budgettet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Et vsentligt ml har vret at genoprette eller forge budgettet for de agenturer , der skal udfre lovfstede og andre opgaver , der er fastsat af Parlamentet , nemlig Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , Det Europiske Miljagentur og den nyetablerede Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Nye opgaver bliver hele tiden delegeret til disse agenturer , og det er af afgrende betydning , at de har tilstrkkelige ressourcer .
<P>
For det andet vil vi endnu en gang afslre EU ' s hykleri , nr man foregiver at ville fremme sundheden ved at bekmpe tobaksrelaterede sygdomme , men fortstter med at hlde en milliard euro om ret i subsidier til produktion af tobak af drlig kvalitet , hvoraf meget bliver eksporteret til udviklingslandene .
Hvordan kan det retfrdiggres ?
<P>
Endelig vil jeg g over til reformen af den flles landbrugspolitik .
EU ' s og USA ' s landbrugere er subsidienarkomaner , og selv om aftalen ikke betyder en afslutning p den transatlantiske afhngighed , kan det vre et skridt i den rigtige retning .
Vi bifalder en overgang fra direkte sttte til sttte , der er forbundet med miljml , men vi ved udmrket , at mange miljdirektiver ikke bliver overholdt .
F.eks. overholdes nitratdirektivet kun af to medlemsstater , selv om det er 13 r gammelt . Mener hr .
Fischler , at individuelle landbrugere , regioner eller medlemsstater skal have deres check beskret , nr de ikke retter sig efter bestemmelserne ?
Er det kun mundsvejr , nr vi pstr , at der skal vre forbindelse mellem den flles landbrugspolitik og et renere og bedre milj ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , som hr .
Maat allerede har nvnt , faststtes bevillingsoverslagene til de forskellige budgetposter inden for rammerne af rubrik 1a igen til samme belbsstrrelse som i det forelbige budgetforslag . Det sker p grundlag af nogle ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Kommissionen hilser disse ndringsforslag velkommen . Jeg vil imidlertid godt minde Dem om , at Kommissionen i slutningen af oktober vil godkende en ndringsskrivelse til det forelbige budgetforslag for EUGFL ' s garantisektion for at aktualisere bevillingskravene .
Det er i dag sikkert endnu for tidligt at kvantificere de ndringer njagtigt , som vi vil foresl , men jeg kan allerede nu sige noget om de vigtigste faktorer , som gr ndringerne ndvendige .
Det er den faldende amerikanske dollar i forhold til euroen med de tilsvarende konsekvenser for bestemte eksportrestitutioner eller for sttteordninger . Dertil kommer beslutningen om allerede i 2003 - det vil sige i budgetret 2003 - at yde visse forskud p dyreprmier til de regioner , som har lidt srligt meget under trken i sommer , og dernst enigheden om at reformere den flles landbrugspolitik , som imidlertid efter alt at dmme kun vil have ringe indvirkning p budgettet for 2004 .
<P>
Og nu vil jeg gerne komme tilbage til de ndringsforslag , som Landbrugsudvalget har vedtaget . For delrubrik 1b - udvikling af landdistrikterne - ville ndringsforslaget betyde en sdan stigning i bevillingsoverslagene , at de ville overskride den vre grnse i de finansielle overslag med ca .
100 millioner euro .
Kommissionen er dog enig i Deres synspunkt om , at den anden sjle ubetinget skal styrkes . Den modulation , der er aftalt inden for rammerne af reformen af den flles landbrugspolitik , gr ogs i denne retning .
Desuden vil der fra 2006 ske en reallokering af midler fra delrubrik 1a til delrubrik 1b . Men De m forst , mine damer og herrer , at Kommissionen ikke kan g ud over de finansielle overslags vre grnse for 2004-budgettet .
<P>
Med hensyn til Sapard og indfrelsen af en ny budgetpost til finansieringen af et slags Leader st-program vil jeg gerne sige , at det efter min opfattelse p kort sigt hverken ville vre muligt eller nskeligt at faststte et nyt forberedelsesinstrument til Leader-lignende foranstaltninger i 2004-budgettet .
Vi undersger imidlertid i jeblikket , hvordan grundforordningen for Sapard vil kunne ndres , sledes at man kan imdekomme dette anliggende .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p nogle af hovedordfrerens prioriteringer .
Frst og fremmest hedder det i beslutningsforslaget om budgetforslaget for 2004 , at der skal stilles midler til rdighed for videreudvikling af anvendelsesmulighederne for miljindikatorer .
Ordfreren krver i denne sammenhng , at der laves en undersgelse til udarbejdelse af disse indikatorer .
Det er jeg positivt stemt over for .
Det andet punkt vedrrer gennemfrelsen af en forberedende foranstaltning til sttte for indfrelsen af forsikringer mod konomiske tab , som er forrsaget af dyreepidemier .
Kommissionen er meget positiv over for en offentlig udtalelse om dette sprgsml , som skal omfatte alle interessenter . Vi planlgger derfor en rkke konsultationer og seminarer til nste r , som alle berrte tjenester og partier skal deltage i .
<P>
Med hensyn til udviklingen af marker-vacciner og skelnetest for sygdomsvira som f.eks. vira for mund- og klovsyge eller for den klassiske svinepest vil jeg gerne p vegne af hr . Byrne henlede opmrksomheden p , at Kommissionen arbejder p et direktiv inden for dette omrde , som skal danne retsgrundlaget for bevilling af midler til udvikling af standardsera .
<P>
Efter Kommissionens godkendelse af direktivet vil fremstillingen af disse standardsera blive udbudt i licitation .
Efter evalueringen vil der blive truffet beslutning om fremstilling af andre sera og de finansielle midler , som er ndvendige hertil .
<P>
Hvad angr forslaget om undersgelse af kvalitetssikrings- og certificeringssystemer til - som man kalder det - integrated supply chain management , kan jeg forsikre Dem om , hr . Mulder , at Kommissionen er positiv over for en budgettering p 0,5 million euro til finansiering af nye undersgelser og en konference .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p beskyldningen om , at der som hidtil anvendes midler til tobakssektoren her .
Jeg vil godt gre Dem opmrksom p , at Kommissionen netop i dag har besluttet , at vi gennemfrer en tobaksreform , som vil betyde en fuldstndig frakobling af disse finansieringsmidler .
Hvad angr det forhold , at bestemte situationer ikke er i overensstemmelse med nitratdirektivet , m jeg gre Dem opmrksom p , at Kommissionen allerede for lnge siden har taget retlige skridt , men at det her i frste omgang drejer sig om , at medlemsstaterne delvist ikke har gennemfrt nitratdirektivets krav og derfor heller ikke har indfrt disse .
Det kan man alts ikke bebrejde den enkelte landmand .
<P>
Endelig vil jeg gerne henvise til , at Rdet har reduceret antallet af poster til udvidelsesbetingede udgifter .
Som De alle ved , vil den flles landbrugspolitik komme i anvendelse i de nye medlemsstater fra frste tiltrdelsesdag uden nogen indskrnkninger .
Derfor er det absolut ndvendigt , at Kommissionen har tilstrkkelige personalemssige ressourcer til at kunne gennemfre den flles landbrugspolitik effektivt .
<P>
Og nu vil jeg kort komme ind p fiskeriet og p Langenhagen- , Mulder- og Frm-betnkningen . Jeg sttter i vid udstrkning beslutningen , og jeg vil derfor kun fremhve nogle enkelte synspunkter endnu en gang .
Allerede i beslutningsforslaget fra marts om hvidfisksektoren opfordrede Parlamentet budgetmyndigheden til at udarbejde en plan for at stille 150 millioner euro til rdighed til udligning af kystomrders tab som flge af krisen i hvidfiskbestandene .
Jeg har flere gange anmodet medlemsstaterne om at meddele os strrelsesordenen af deres yderligere finansieringsbehov .
Men bortset fra Storbritannien og Danmark er der ikke en eneste medlemsstat , som har indberettet et behov .
P det grundlag kan Kommissionen ikke stille forslag til Parlamentet om yderligere midler .
<P>
Det samme gr sig gldende for forsget p at f yderligere 32 millioner euro til en ophugningsfond .
Det har heller ikke vret nogen succes , fordi medlemsstaterne ikke har leveret nogen data hertil . Til sprgsmlet fra hr .
Frm om , hvorfor de 32 millioner ikke kan finansieres gennem en reallokering , vil jeg godt minde Dem om , at der ikke lngere findes nogen margen i rubrik 2 . Bortset fra det blev samtlige middelbindinger allerede fastlagt ved programmeringsperiodens begyndelse for alle fire strukturfonde i de nationale og regionale programmeringsdokumenter .
En reallokering er derfor ikke mulig fr midtvejsevalueringen til nste r .
<P>
Med hensyn til de regionale rdgivningsorganer kan jeg bekrfte , at vi i de kommende uger vil stille et tilsvarende forslag .
Hvad angr fiskeriaftalerne , bifalder jeg tilkendegivelsen i Langenhagen-betnkningen om , at der skal faststtes en rimelig tildeling af midler og en s stor budgetgennemsigtighed som muligt .
<P>
Hvad angr fiskerikontrollen vil jeg gerne informere Dem om , at vi i de kommende uger vil foresl at forlnge den gldende forordning om medlemsstaternes kontroludgifter til 2005 . De pgldende bestemmelser er ogs fastlagt i budgetforslaget for 2004 .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som socialdemokrater hilser vi Maat-betnkningen velkommen , og jeg vil gerne bemrke flgende hertil : Da unges sundhed altid har vret meget , meget vigtig for os , br vi styrke skolemlksprogrammet i stedet for , som Rdet har besluttet , nsten at indefryse de nuvrende midler .
Med 10 nye medlemsstater er de hidtidige midler ikke nok , og en tilstrkkelig tildeling af midler til landdistrikterne og deres udvikling samt kvalitetssikring af fdevareproduktionen er ligeledes uomgngelig .
Ogs dette omrde skal tilfres flere penge . Muligheden for at overfre markedsordningsforanstaltninger til arealsttte i landdistrikterne , sledes at den nuvrende bnnestage endelig kan blive til et rigtigt tr , er imidlertid ogs vigtig i denne sammenhng .
<P>
Som ordfrer for Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge kan jeg konstatere , at netop EU-udvidelsen vil betyde , at der skal investeres vsentligt mere i forebyggelse af dyreepidemier . Jeg glder mig over hr .
Fischlers bemrkning til hr . Byrne om , at der skal strmme flere penge her til forskning i kvalitetsvacciner , for en katastrofe som den , vi har oplevet i Storbritannien , m ikke ske igen .
Og generelt vil jeg sige til Rdet , at en budgetbesparelse efter grnthstermetoden overhovedet ikke frer til mlet , for landbrugsbudgettet er heller ikke noget stenbrud for andre projekter .
Linere besparelser er den forkerte vej , og vi nsker ogs som Parlament - som det faststtes i konventets forfatningsudkast - fuld medbestemmelse og afskaffelse af den skarpe skillelinje mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske opgaver .
En sagkyndig problemlsning i bde Landbrugs- og i Budgetudvalget - og det kan De vre sikker p - ville sledes med sikkerhed vre garanteret .
Mange tak for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru Schreyer , hr . Fischler , jeg vil koncentrere mig om udviklingen af landdistrikterne .
Udvalget har med de gede bevillinger til dette omrde gjort det tydeligt , at vi tillgger det stor vrdi , og at vi i forbindelse med nedskringerne i markedsordningerne har behov for en kompensation til de virksomheder , som begiver sig ud p markedet .
Vi ser med bekymring p , at man i grupperne - og i Kommissionen - jensynligt hellere vil diskutere , hvordan man kan anvende langsigtet finansiel planlgning til at slanke dette omrde frem for at udvide det eller muligvis inddrage det i strukturfondene .
Jeg mener , at det ogs var en stor succes for Dem , hr . Fischler , at der nu findes en egen strukturpost med betegnelsen " Landdistrikter " .
Det ville vre fatalt , hvis de krfter , som nsker at genskabe tingene , som de var , sejrer , da kriterierne for strukturfondene for landdistrikterne ikke er srlig gunstige .
<P>
De udtalte Dem om Leader st-sprgsmlet og henviste til , at De vil indrette Sapard-programmet herefter .
Denne diskussion har vi haft fr .
Jeg hrer , hvad De siger , men jeg mangler troen p , at administrationen ogs rent faktisk gennemfrer det , og at det vil resultere i en fornuftig praksis .
Derfor br Bulgarien og Rumnien plgges et Leader st-program for at f civilbefolkningen med i udviklingen af landdistrikterne .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi til vores store bekymring ogs har hrt - ligesom vi snart vil hre det i Udvalget , og De vil sikkert gerne fortlle os noget herom - at der blev fremsat et tilbud for at inddrage den grnne boks i forhandlingerne .
Det anser vi nu virkelig for at vre en totalt forrykt udvikling .
Hvis det , der er ndvendigt p det social-kologiske omrde for udvikling af landdistrikterne , nu ogs kunne tnkes at ville blive stillet til rdighed som reducerbare subsidier , s br vi diskutere det her i Parlamentet og gre vores standpunkt klart i nste runde af WTO-forhandlingerne .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , den flles landbrugspolitik forbliver den strste enkelte udgiftspost p Fllesskabets budget .
Sammen med de fleste kolleger glder jeg mig over , at en rkke reformer under den nuvrende og tidligere kommissr har fet landbrugsudgifterne under kontrol .
Det er ogs gldeligt , at Rdets aftale i Bruxelles i oktober 2002 bragte stabilitet og forudsigelighed med hensyn til udgifter til landbrugerne indtil 2013 .
Desuden sikrer den nyeste aftale i Luxembourg om reformer af den flles landbrugspolitik , at betalingerne vil blive flyttet fra handelsforvridende subsidier til udbetalinger baseret p tjenester over for samfundet , som vores landbrugere yder p omrder ssom milj , fdevaresikkerhed og dyrevelfrd .
Jeg sttter strkt denne tendens .
<P>
Jeg sttter ogs strkt behovet for at opretholde eksportrestitutioner som et afgrende stabiliseringsredskab inden for budgettet .
Den mngde penge , der er blevet givet ud , har udgjort en mindre og mindre del af udgifterne til landbrugerne i de sidste par r .
Ikke desto mindre vil det fortsat vre en helt ndvendig mekanisme til sttte for svrt eksportafhngige sektorer , s de kan opretholde en position p eksportmarkederne i perioder , hvor priserne gr i bund , og markederne er usikre .
<P>
Afslutningsvis glder jeg mig over hr . Fischlers udtalelse om forslaget om at afkoble bistanden til tobaksproducenterne , hvilket forhbentlig vil fre til en reduktion af produktionen af denne sundhedsskadelige afgrde .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Haug (PSE).">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , inden for milj- og forbrugerbeskyttelse og p sundhedsomrdet giver vi os til stadighed i kast med meget ambitise planer p europisk plan , som skal forbedre alle livsbetingelserne for vores borgere : miljaktionsprogrammer , aktionsprogrammer inden for det offentlige sundhedsomrde , forbrugerbeskyttelsesstrategier , strategier for milj og sundhed osv . , osv .
Men hvordan ser det ud med hensyn til de ressourcer , der er ndvendige for at kunne gennemfre disse planer med succes ?
<P>
Kommissionens forelbige budgetforslag er dog noget forsagt her , og det er prget af at ville fje Rdet i dets udifferentierede sparevanvid .
Man kan ikke forestille sig , at dette forelbige budgetforslag , som Rdet eller rettere sagt funktionrerne i Coreper har strikket sammen , kan komme i stand p anden vis .
Og det i et r , hvor budgettet ikke kun vil blive opstillet for 15 , men for 25 medlemsstater , og som det skal vre tilstrkkeligt til .
Men det er jo sdan , vi kender Rdet : Der underskrives traktater under stor festivitas , men man vil ikke underskrive bevillingerne til finansiering heraf .
Vi br ikke lade Kommissionen forfalde til det samme adfrdsmnster .
Vi ved , at der i de 10 nye medlemsstater endnu forestr meget institutionelt opbygningsarbejde med hensyn til miljbeskyttelse , forbrugerpolitik og sundhedsbeskyttelse . Indtil nu er der til trods for de midler , der er stillet til rdighed i frtiltrdelsesstrategien , stadig ikke opnet noget vsentligt p dette omrde .
Det er ikke kun rapporten fra den internationale forbrugerorganisation , som har gjort os opmrksom p det , for det har Revisionsretten ogs skrevet i stambogen .
Vi nsker helt klart greening of the budget , forbrugerbeskyttelse som ligestillingsprincip i alle europiske politikker og bevidsthedsdannelse p alle europiske niveauer , men det krver imidlertid ogs , at der stilles operationelle og personalemssige midler til rdighed .
Slagkraftige strategier eller aktionsprogrammer p papir , der som bekendt er taknemmeligt , gr det ikke alene !
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , fru Langenhagen , ordfreren for udtalelsen fra Fiskeriudvalget har klart og tydeligt viderebragt udvalgets bekymringer med hensyn til forslaget til budget for 2004 .
<P>
Efter Socialdemokraternes opfattelse , og min egen opfattelse som deres talsmand , er der isr tre sprgsml , der skiller sig ud blandt de mange , som ordfreren ppeger i sin betnkning , og som min gruppe fuldt ud tilslutter sig .
Det frste drejer sig om den samfundskonomiske krise inden for hvidfisksektoren , der skyldes genoprettelsesplanerne for en rkke arter , herunder kulmule , torsk samt nu ogs helleflynder p NAFO-fiskepladserne .
Vi er enige i det belb p 150 millioner euro , som ordfreren foreslr .
<P>
Det andet drejer sig , mine damer og herrer , om ophugningsfonden , for hvilken Fiskeriudvalget har foreslet et belb p 32 millioner euro .
Jeg vil gerne sige til kommissren , at han , som kommissr , og Kommissionen som sdan , har tilskyndet til en reform af den flles fiskeripolitik , som er meget destruktiv med ophugning af fartjer , og at budgetkommissren mske nu burde antyde over for os , hvilket tillgsbelb Kommissionen har til hensigt at bevilge som modvgt til denne ophugningspolitik .
<P>
Det tredje sprgsml , jeg vil nvne , er fiskeriaftalerne .
De nye med Tanzania , Kenya , Libyen etc . , hvor der er brug for yderligere midler , og de gamle , hvor Fiskeriudvalget fastholder det gamle krav om , at der sker en opsplitning af dette udgiftsomrde i henholdsvis den del , der vedrrer modydelsen for fiskerimuligheder , og den del , der vedrrer budgetomrdet for udviklingssamarbejde med tredjelande .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg nsker ikke at gentage alt det nu , som jeg allerede har sagt i mit indlg , men vil kun komme ind p nogle af de emner , der er taget op .
<P>
Forelbig tror jeg , at vi grundlggende er 100 % enige med hensyn til sprgsmlet om udvikling af landdistrikterne . P den anden side skal vi imidlertid ogs respektere de grnser , som de finansielle overslag nu engang stter .
Hvad angr den - som hr . Graefe zu Baringdorf med rette sagde det - allerede lngerevarende forhandling om yderligere foranstaltninger i forbindelse med et Leader st-program , ved jeg ikke , om jeg nu s at sige kan overbevise ham , fordi han har sagt , at han mangler troen p det , men jeg mener det absolut alvorligt , ...
<P>
...
at vi vil omformulere grundforordningen sledes , at Deres anliggende vil blive taget i betragtning .
Med hensyn til Deres forslag om at diskutere det , der blev sagt i Cancn om den grnne boks , s ville jeg virkelig hilse en sdan diskussion meget velkommen . Mske kunne man oven i kbet udvide den ved ogs at invitere forskellige ngo-reprsentanter .
For jeg fik det indtryk i Cancn , at enkelte af disse ngo ' ere reprsenterer fuldstndig modsatrettede synspunkter p omrderne bredygtighed og udvikling , og jeg mener , at man rent faktisk br gennemdiskutere denne sag .
<P>
Med hensyn til fiskeripolitikken har jeg allerede henvist til , at Kommissionen kun kan stille et forslag , hvis medlemsstaterne er parat til at forsyne os med de tal , som er ndvendige herfor .
Behovet er benbart ikke s stort , for ellers havde vi modtaget tallene .
Jeg kan derfor ikke sige , hvor meget der skal afsttes ekstra i budgettet til ophugningspolitikken , men jeg kan kun forholde mig til det , der rent faktisk indberettes som behov .
<P>
Hvad angr adskillelsen i en udviklingsdel og i en del , hvor vi betaler for at f fiskerirettigheder inden for rammerne af en aftale , s skal og vil vi foretage denne skelnen . Men man behver ingen nye underbudgetposter for at kunne gre det .
Man kan ogs organisere absolut hensigtsmssigt inden for en budgetpost , og det vil vi gre . De vil allerede i den kommende tid f dette nske opfyldt som en del af de forslag , som vi vil stille .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for at tale her i Parlamentet - og til offentligheden - som medlem af det parlamentsudvalg , der har haft mundkurv og knebel p , s det ikke har kunnet udfre sit arbejde ordentligt p grund af en beslutning fra Formandskonferencen om at udsprge hr . Prodi om et af de emner , jeg vil bringe op om lidt .
<P>
Som det er normal praksis i mit udvalg , har jeg i r brugt de sager , som vi fandt under vores dechargeprocedure til at formulere nogle ndringsforslag til budgettet for at f det , som Budgetkontroludvalget gerne ville have , fra Kommissionen og de andre institutioner .
<P>
Det fordeler sig p tre forskellige omrder , hvoraf to er forbundne og vil blive berrt senere , og det sidste er Regionsudvalget .
Vi mangler endnu at give decharge til dette udvalg for regnskabet for 2001 , og efterhnden som der kommer flere afslringer om den tilstand , dets regnskaber befinder sig i , og hvad der er foreget i dette udvalg , er det hjst usandsynligt , at vi vil gre det .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag , der anmoder om , at 25 % af medlemmernes bevillinger inden for Regionsudvalget skal overfres til reserve , indtil ordfreren giver os en vsentlig del af de oplysninger , vi har bedt om .
<P>
Det vsentligste sprgsml drejer sig om Eurostat og OLAF .
Vi har stillet et ndringsforslag , der anmoder om et betragteligt belb , der skal placeres i reserve til OLAF .
Herom var der nsten enstemmighed i udvalget , for vi har vret meget utilfredse med den mde , hvorp OLAF har rapporteret til budgetmyndigheden , i mange tilflde i modstrid med sine egne regler .
<P>
Endelig gr jeg over til Eurostat .
Vi er meget bekymrede over nogle af dets aktiviteter og den mde , hvorp Kommissionen behandler dem .
Vi har stillet en rkke ndringsforslag , og nr vi nr frem til hovedbudgetdebatten , kan der blive stillet flere ndringsforslag af de politiske grupper - som vi vil promovere p vores udvalgs vegne - for det er p tide , at nogen tager ansvaret for problemerne i Eurostat .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley (PSE).">
Hr. formand , med hensyn til den europiske jurisdiktion har Retsudvalget begrnset sig til at fremstte Kommissionens forelbige forslag igen . I Kommissionens forelbige forslag faststtes forhjelser af to rsager , for det frste p grund af udvidelsen og for det andet p grund af nye opgaver for den europiske jurisdiktion .
I den forbindelse er der isr afsat flere midler til dokumentation og oversttelse . Det betyder ikke andet , end at Kommissionens forelbige forslag ikke medfrer en strukturel forbedring af arbejdsbetingelserne for den europiske jurisdiktion .
<P>
P samme mde har vi begrnset os til at gre det , og jeg vil gerne indtrngende opfordre Budgetudvalget til ikke at reducere det yderligere , for hvis vi kun stiller de midler til rdighed , som vedrrer udvidelsen , men ikke de midler , som vedrrer de ekstra opgaver , bliver situationen naturligvis endnu mere miserabel .
Budgetudvalget skal beslutte sig for , om det er p Rdets eller p Kommissionens og EF-Domstolens side .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet punkt , og det vedrrer Det Europiske Retsakademi , som har arbejdet med overordentlig succes i de seneste 10 r .
Foruden grundlggerlandene Tyskland og Luxembourg er Irland , Polen , Grkenland , Spanien , Portugal , Italien , Det Forenede Kongerige , Nederlandene , Ungarn og Sverige kommet til i mellemtiden .
Desuden har Finland givet udtryk for at ville deltage .
<P>
I de seneste 10 r har i alt 38.000 mennesker i EU og i de kommende medlemsstater deltaget i seminarer og videreuddannelseskurser .
Det Europiske Retsakademi er i mellemtiden sekretariat for det europiske netvrk for retlig videreuddannelse . Det vil isr fremover sttte samarbejdet mellem dommerne i steuropa .
Det retfrdiggr alt sammen en rimelig forhjelse af tilskuddene til Det Europiske Retsakademi inden for rammerne af finansieringsprogrammet , og det glder ikke blot for 2004 , men ogs lngere frem i tiden .
<SPEAKER ID=199 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig over for Dem og hr . Rothley for at have talt lnge nok til at gre det muligt for mig at n frem .
Hr . Rothley gjorde dette uden forudgende aftale eller viden og , formoder jeg , via ren intuition .
<P>
Som Parlamentet vil vide , og som min kollega fru Schreyer har sagt , er der i Kommissionens rlige politiske strategi for 2004 udpeget tre hjt prioriterede politiske omrder , nemlig udvidelse , stabilitet og bredygtig vkst .
Vi har ogs gjort det klart , at arbejdet p det andet og tredje af disse prioriterede omrder skal varetages ved intern omrokering af Kommissionens personale .
<P>
Kommissionen har ogs besluttet , at omrokeringen af ressourcer ved den videre gennemfrelse af reformen skal gennemfres med bistand fra den tids- og antalsmssigt begrnsede frivillige tilbagetrkningsordning .
<P>
Nr det glder udvidelsen , anerkender vi den kendsgerning , at nye menneskelige ressourcer - nye stillinger - er ndvendige for at imdekomme de nye og meget omfattende krav , der skyldes den historiske ndring .
Begrundelsen for den foreslede forgelse er meget ligefrem . Tiltrdelsen af 10 lande den 1. maj 2004 vil fre til en forgelse af antallet af medlemsstater p 66 % , en 20 % ' s forgelse af befolkningen i Unionen og en 82 % ' s forgelse af antallet af arbejdssprog .
<P>
Kommissionen vil hndtere de meget forskellige og omfattende nye krav med bare 13 % mere personale : 3.900 ekstra kvalificerede mennesker , der bliver rekrutteret over en overgangsperiode p fem r , fra begyndelsen af 2004 til slutningen af 2008 .
For 2004 - udvidelsesret - er nettotilvksten , efter at 500 nuvrende ansatte er blevet reallokeret inden for og mellem de forskellige tjenestegrene , p 780 nye stillinger .
<P>
For at f fastslet dette tal blev alle de opgaver , der i jeblikket udfres af Kommissionens tjenestegrene , klassificeret p basis af " aktivitetsbaseret forvaltning " .
Beregningerne blev strengt baseret p den ekstra arbejdsbyrde , vi ved , der vil komme til Kommissionen som direkte flge af udvidelsen .
Denne systematiske tilgang blev anvendt over for alle tjenestegrene , og de oplysninger , der kom frem , blev s omhyggeligt undersgt , s man kunne vre ekstra sikker .
Kort sagt , vi har baseret vores anmodning om ekstra menneskelige ressourcer p en streng og omfattende analyse af reelle og pviselige operationelle behov .
<P>
Jeg er meget glad for , at der er reprsentanter for Rdet til stede .
Jeg takker dem for deres hflighed ved at vre til stede under denne debat , men jeg m benhjertigt sige , at den nedskring p 272 stillinger , som Rdet har foreslet i forbindelse med dets bedmmelse af det forelbige forslag til budget , er lidet velkomment og i lyset af udvidelsen urealistisk .
<P>
Jeg mener , at det er af vital betydning for Parlamentet at blive gjort opmrksom p de dystre realiteter , at hvis der bevilges mindre end de 780 udvidelsesrelaterede stillinger , vi har foreslet som helt ndvendige for 2004 , vil det f en omfattende og meget negativ virkning p Kommissionens evne til at varetage de nye opgaver , der opstr som direkte flge af tiltrdelsen af 10 nye medlemsstater , hvilket vi enstemmigt gr ind for og strkt sttter i Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
<P>
Ved udarbejdelsen af vores forslag har vi ikke forsgt at kapre stillinger .
Vi har simpelthen vret realistiske med hensyn til , hvad der skal gres i og for en strre Union .
Det glder mig derfor at se det horisontale ndringsforslag - ndringsforslag 3053 - stillet af hr . Mulder , som vil lette genopfrelsen af det antal stillinger , der er anmodet om .
Men det at disse stillinger skal overfres til reserve , vil give vsentlige praktiske problemer .
Per definition vil det betyde , at de nye stillinger vil blive stillet til rdighed for tjenesterne senere , hvilket yderligere vil forsinke rekrutteringsprocessen .
I mellemtiden vil den deraf flgende usikkerhed og forsinkelse alvorligt hmme en ordentlig udfrelse af Kommissionens opgaver .
<P>
Jeg nsker at gre det klart for Parlamentet , at den liste over kriterier , som hr . Mulder giver i sit ndringsforslag 3053 , er realistisk , men disse kriterier kunne med fordel gres endnu mere klare .
F.eks. vil jeg i forbindelse med det andet kriterium gerne gre det helt klart , at de foreslede rekrutteringstal vil stte Kommissionen i stand til at sikre en geografisk balance p tvrs af institutionerne efter udvidelsen .
Det er af afgrende betydning .
Under alle omstndigheder vil vi gerne undg tilfjelsen af yderligere kriterier , som Kommissionen oprigtigt talt ikke vil vre i stand til at leve op til i tide inden andenbehandling i Parlamentet .
<P>
Kommissionen har helt tydeligt vist stor omhu og gjort sig mange overvejelser ved beregningen af behovet .
Det minimalt ndvendige antal er blevet foreslet .
Ingen her i Parlamentet synes at have til hensigt at destabilisere den allerede krvende proces med at udfre de opgaver , der skyldes udvidelsen .
Nr alle disse kendsgerninger er selvindlysende , hber jeg , at man yderligere vil tnke over forslaget om at stte stillinger i reserve med alt , hvad dette indebrer praktisk set .
<P>
Parlamentet overvejer ogs ndringsforslag , der har til forml at tilvejebringe ndringer af etableringsplanen .
ndringsforslag 3502 foreslr en reduktion af omkostningerne til personale og administration p 10 % inden for en rkke politiske omrder , og at disse 10 % anbringes i reserve med henblik p at fremme den operationelle del af programmerne .
Jeg m sige , at det vil fre til betydelige forsinkelser ved fremtidige rekrutteringer .
Jeg forstr den politiske hensigt bag dette ndringsforslag og indser , at det er i overensstemmelse med lignende ndringsforslag i tidligere r , men Kommissionen vil f store problemer , nr den forsger at gennemfre de relevante programmer s effektivt som muligt uden en passende mngde administrative ressourcer .
<P>
Jeg behver ikke at fortlle de medlemmer , der har vret inddraget i bestrbelserne p at indfre en aktivitetsbaseret budgetlgning og strre gennemskuelighed , at vi ikke taler om et teknisk problem .
Kommissionens ansvar for at afstte ressourcer til aktiviteterne og til at aflgge regnskab for disse bevillinger er et helt igennem politisk sprgsml .
<P>
Nr den interne bevilling af menneskelige ressourcer er afgjort , vil Kommissionen se grundigt p de bekymringer , som Parlamentet har givet udtryk for i sin budgetbeslutning .
Men af hensyn til effektiv forvaltning og ansvarlighed m vores institutioners administrative autonomi opretholdes .
Det betyder , at afgrende beslutninger om etableringsplaner i sidste instans fortsat m trffes af Kommissionen p basis af ordentligt beregnede og indlysende behov .
Jeg ved , at mange medlemmer vil anerkende dette princip i praksis .
Jeg har stor respekt for hr . Mulders mange gode egenskaber , men han er frem for alt en praktisk mand .
Jeg hber , at disse overvejelser vil tale til ham .
Jeg udtaler kun ros , nr det er berettiget ?
<P>
...
og det er det i hj grad over for hr . Mulder , men ikke desto mindre kun , nr det er berettiget .
<P>
Bortset fra de nedskringer , der har at gre med bevillingerne til stillinger , har Rdet foretaget et antal andre beskringer af Kommissionens administrative budget i forbindelse med delegationer , hjlpefunktioner , missioner , mder og reprsentationslokaler .
Stillet over for det vil jeg gerne udtrykke mig helt klart : at beskre budgettet til vores delegationskontorer vil skade sidste fase af dekoncentrationen , som er en proces , som Parlamentet og Kommissionen strkt gr ind for .
Den foreslede reduktion af missioner , mder og reprsentationslokaler vil ogs uundgeligt have negativ virkning p udvidelsesprocessen .
Kommissionen har brug for , at det forelbige forslag til budget bliver genetableret , s vi kan leve op til de administrative udfordringer fra 2004 , som uundgeligt og helt forudsigeligt vil opst p grund af udvidelsen .
Udgifterne p dette omrde er hverken urimelig store eller bare til pynt .
De er helt ndvendige for en god gennemfrelse .
<P>
Hvad der ogs er af afgrende betydning for at opn gode resultater , er en fortsttelse af den normale omdannelse af stillinger , der er ndvendige for karriereforlb .
Hvis overgangen til den nye karrierestruktur , som Rdet havde foreslet - strkt og med rette stttet af Parlamentet og ogs af Rdet - blev ledsaget af en midlertidig ophvelse af de sdvanlige mnstre for forfremmelse , ville virkningen forsteligt blive forvirrende og demoraliserende for de europiske tjenestemnd .
Men jeg forstr , at ordfreren foreslr at stille ndringsforslag om at genindfre denne rutinemssige praksis .
Det vil vre et yderst velkomment forslag , som vil sende et beroligende og strkt samarbejdsorienteret signal til vores personale , hvis aktive og tillidsfulde engagement i en moderniseringsproces fortsat er af helt afgrende betydning , som det altid vil vre tilfldet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig , at jeg frst offentligt giver udtryk for det , som jeg har haft lejlighed til at sige privat , nemlig , hvor meget jeg beundrer den modige og frontale mde , hvorp De ptager Dem Deres ansvar i Eurostat-sagen .
<P>
Tillad mig imidlertid ogs , ikke mindre frontalt , at sige , at den mde , hvorp Kommissionen forholder Parlamentet , og srlig Budgetkontroludvalget , den interne revisionsrapport , som vi har anmodet om , og som var en del af dechargeproceduren , ja , som var en afgrende betingelse for , at dechargen blev bevilget , er en adfrd , som jeg finder dybt uansvarlig .
Jeg m allerede nu advare mod konsekvenserne heraf .
Kommissionen m selv overveje , hvis ansvar det er .
<P>
Jeg vil ogs gene lade Dem vide , hr. kommissr , at jeg fuldt ud tilslutter mig det , som hr .
Heaton-Harris har sagt om nedskringen af bevillingerne til bde OLAF og Eurostat , og at det er er afgrende , at princippet om politisk ansvar finder konkret udtryk , at kommissrerne er sig deres ansvar bevidst og har midler til at hndhve det , og ikke mindst at den enkelte kommissr har mulighed for at gennemfre en kontrol eller en revision , eller hvad der nu mtte vre brug for , s de sprgsml kan besvares , som vedkommende fr stillet .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissr Schreyer og kommissr Kinnock for deres vellykkede reform af Kommissionen og omdannelsen af den dermed forbundne finansforordning .
De skaber et grundlag for en afklaring af personligt ansvar og for oprettelsen af aktivitetsbaseret budgetopstilling og forvaltning .
<P>
Dette budget er faktisk det frste aktivitetsbaserede budget .
Hvordan man skal forbedre den aktivitetsbaserede forvaltning er en fortsat udfordring .
Mlet skal vre , at de forskellige politikker fr manvrefrihed til at skabe en s effektiv administrativ struktur som muligt .
Det betyder , at vi i fremtiden sandsynligvis kan opgive den praksis , hvor Parlamentet srskilt beslutter sig for at oprette eller ndre en stilling .
Parlamentet vil kun beslutte , hvor mange penge der er tilgngelige inden for et bestemt administrativt omrde , hvor man s selv kan beslutte sig for at skabe den mest hensigtsmssige administrative struktur .
<P>
I fremtiden vil det vre vigtigt , hvordan man definerer og brer et personligt ansvar , fordi aktivitetsbaseret budgetplanlgning og forvaltning frer til en nedadrettet uddelegering af beslutningsbefjelser .
For s vidt angr konomisk forvaltning , skal vi kunne fastsl , prcist hvad vi krver af en omhyggelig forvaltning af midler .
<P>
Forskellige organisationer og ikke-statslige organisationer opstiller deres egne ekspertomrder , som Europa-Parlamentet har givet sin sttte til .
Disse " remrkede " A-30-budgetposter har vret budgettets bussemand .
rligt talt har organisationernes adgang til disse budgetposter vret ret vilkrlig .
Ofte har den europiske dimension i disse organisationer ikke vret bedre stillet end i hundredvis af andre organisationer , der har fungeret uden sttte .
Nu etableres der et retsgrundlag for systemet , og det er op til Kommissionen at afgre sprgsmlet om sttte .
Denne foranstaltning skal gennemfres hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Kinnock , det glder mig , at De har kunnet finde tilbage til Deres gamle rdder som trafikkommissr ved at aflevere Deres tale til os prcis til tiden .
De tiltrdte i 1999 med et lfte om , at De inden for Deres nye ansvarsomrde ville skabe den mest moderne og effektive administration i verden .
De vil nu slge os iden om , at De her kort fr afslutningen p Deres embedsperiode i Kommissionen ogs har net dette ophjede ml . Men , hr. kommissr , himlen er ikke helt s bl som den , De har sknmalet for os her .
Der er nemlig rigtig mange sorte skyer p himlen , og jeg vil gerne plukke et par eksempler ud .
<P>
For det frste mener jeg , at det er uacceptabelt , at Kommissionen ikke afspejler budgetmyndighedens vilje i sin administration . Det glder mig i vrigt at se , at hr .
Vitorino er ankommet nu . Vi har talt om det her til formiddag , nemlig at vi har gede midler her , men at der ikke er lagt noget i reserverne .
Der finder imidlertid ingen administration sted ude i marken , og den decentralisering , som De har omtalt , fungerer heller ikke .
Aftaler med medlemsstaterne bliver ikke indget , og der afsttes ingen midler til omrder , hvor Kommissionen ikke har nogen politisk interesse som f.eks. resultatet af konventet .
De har 10 millioner til Deres rdighed , men der er kun anvendt 1,5 millioner .
<P>
Det er ikke Deres job selv at afgre , hvordan budgettet skal administreres , men det er derimod Deres job at srge for , at det , som Rdet og Parlamentet har vedtaget , ogs gennemfres forvaltningsteknisk .
Det gr De imidlertid ikke , og som personalekommissr har De ogs et medansvar herfor .
Jeg kunne give Dem mange eksempler p det .
<P>
For det andet handler det ogs om de omrder , hvor Kommissionen selv har det finansielle ansvar .
Man prver altid at undskylde sig med , at det er de stygge medlemsstater , som administrerer 80 % af budgettet . Men dr , hvor De selv har ansvaret , skal De srge for orden , og her har kollegerne fra Budgetkontroludvalget entydigt sagt , at det er Deres ansvar , og det m De st til regnskab for !
<SPEAKER ID=204 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er hr . Ferber taknemmelig for hans venlige bemrkninger om min prcise ankomst .
Den mindede mig om dengang , jeg skulle n frem til en afstemning i Underhuset klokken 10 om formiddagen og lige akkurat nede det , idet jeg snoede mig ud og ind mellem politifolkene .
Det var ikke helt s kompliceret denne gang .
<P>
Jeg er taknemmelig for konstruktive bidrag , og jeg kan svare de rede medlemmer , der har bidraget , ganske kort men , hber jeg , beroligende .
For det frste er jeg taknemmelig for de venlige bemrkninger fra hr . Casaca , fordi de er baseret p en meget grundig analyse af alt det , vi prver at gre .
Jeg ville nske , at det var en generel karakteristik , men jeg synes , at nogle af dem , der f.eks. skriver i pressen , har en selvtillid og en pstelighed i det de skriver , som er omvendt proportional med den viden , de har .
<P>
Jeg beklager hans forstelige opfattelse , at Kommissionen , for at bruge hans udtryk , forholder Europa-Parlamentet den interne revisionsrapport .
Jeg forstr alvoren i det , han siger , nr han igen minder os om , at den interne revision , undersgelsen af kontrakterne , var et direkte produkt af den beslutning om decharge , der faktisk blev udarbejdet af hr . Casaca selv og nogle af hans nre kolleger .
Jeg forstr fuldt ud den styrke , hvormed han fremfrer dette .
Jeg vil kun sige flgende : Vi m bruge bilag III-proceduren af en meget basal grund , som jeg er sikker p , man vil forst .
<P>
Vi m iagttage streng fortrolighed , mens vi forsger at give flest mulige oplysninger til dem , der har strst ret til at f dem , herunder medlemmer af Parlamentet , af den enkle grund at disse betnkninger , som nu er ved at blive frdiggjort , indeholder en mulighed for disciplinre og endnu strengere procedurer .
Det er ikke en undskyldning , det er ikke en undvigelse .
Det udspringer af den korrekte overholdelse af de rettigheder , der hrer til naturlig retfrdighed og forudsttelsen af uskyld , og ligeledes vores strke nske om ikke forhastet at frigive detaljer til offentligheden , som s kan kompromittere integriteten af en eller flere sager , vi mtte nske at anlgge mod enkeltpersoner .
<P>
Jeg hber , at man , nr man ser nje p dette , vil forst , at jeg siger det ud fra et nske om at forklare og skabe gennemskuelighed , ikke for at undskylde eller undvige , og det er ndvendigt simpelthen p grund af det stof , vi har med at gre .
Jeg forstr , at hvis der havde vret en historisk baggrund for at forsge at holde fortroligheden p et minimum og gennemskueligheden p et maksimum , ville det vre lettere for Parlamentet at forst , at nr det er helt afgrende , at vi benytter konfidentielle procedurer , s gres det ud fra de absolut bedste motiver .
<P>
Jeg hber , at vi blandt andre resultater af aktivitetsbaseret forvaltning og budgetlgning og gennemskuelighed , som hr . Virrankoski talte om , vil se en yderligere udvikling af Kommissionens beredvillighed til at afslre mest muligt , samtidig med at den sger at sikre de ndvendige procedurers integritet .
Denne betnkning vil vre tilgngelig i henhold til rammeaftalens bilag III , nr den er frdig .
Den er bogstavelig talt ved at blive frdiggjort nu , s den kan vre tilgngelig i den rette form p det lovede tidspunkt .
<P>
Med hensyn til konsolideringen af det politiske ansvar , ser jeg endnu ikke den fulde gennemfrelse af den struktur , som hr . Casaca nsker , selv om jeg har megen sympati for den .
Denne struktur bestr af etableringen af en fuldstndig finansiel kontrolenhed s at sige i hver enkelt kommissrs kontor .
Men jeg mener , at vi har gjort vsentlige fremskridt hen imod dette , p den ene side inden for de generelle rammer af finansforordningen , men mere specielt i de reformer , som Kommissionen har vedtaget i nogle tilflde s sent som i juli 2003 .
De garanterer et absolut krav om at rapportere om forvaltning og finansielle operationer i et generaldirektorat mindst to gange om ret , i srdeleshed til den ansvarlige kommissr , s kommissrerne i fremtiden vil vre ajour med den praktiske forvaltning af deres generaldirektorat , svel som at have det normale og indlysende politiske ansvar .
Det vil ikke formindske den politiske ansvarlighed , ansvaret for det konkrete omrde eller det politiske engagement . Det vil snarere styrke disse .
Fru Schreyer og jeg har sendt et brev til alle generaldirektorater i juli 2003 .
Den reaktion , vi fik fra dem - med en meget grundig analyse , der forsgte at opdage enhver praksis , der i mindste mde havde noget at gre med det , vi havde iagttaget i Eurostat - var helt igennem grundig og opmuntrende . Jeg ved , at hr .
Casaca , der er interesseret i disse sprgsml , og sandsynligvis ogs hr . Mulder , vil nske at se p dette .
Det skal de vre meget velkomne til .
<P>
Hr . Virrankoski viser klart nok stor forstelse , og jeg ved , at hans baggrund virkelig giver ham autoritet p dette omrde .
Jeg vil blot sige til ham , at jeg er enig i hans forudsigelser vedrrende kommende strukturer og den praksis , han forudser , og udtrykker tillid til , at de vil blive indfrt .
Kultur i en organisation af mennesker er i sidste instans ikke et produkt af etniske eller nationale faktorer eller regionale faktorer eller sprog .
Kultur er et produkt af de systemer og strukturer , som folk arbejder i .
Ved at foretage omfattende reformer , som radikalt ndrer systemerne og strukturerne , fremmer vi en gennemskueligheds- og ansvarlighedskultur , som er af afgrende betydning , hvis vi skal have succes med aktivitetsbaseret forvaltning og budgetlgning , som styrker denne proces .
<P>
Til hr . Ferber vil jeg sige , at det er pviseligt sandt , at mit lfte i begyndelsen p Kommissionens embedsperiode - og jeg prver ikke at distancere mig fra eller tage afstand fra nogen smarte formuleringer om den bedste i verden osv. var , at vi skulle forsge gennem en radikal modernisering at n frem til en velforvaltet , hjt ydende , serviceorienteret , uafhngig Kommission i den europiske befolknings tjeneste .
Jeg mener ikke , at det var beskedent , og alligevel er vi ved at gennemfre det .
For at bruge hr . Ferbers udtryk , forestiller jeg mig ikke , at himlen er lige s bl , som han pstr , jeg har malet den .
Vi erkender i vores hyppige fremskridtsrapporter fiaskoerne , de tidsfrister , vi har overskredet , svel som dem , hvor vi er blevet frdige fr tiden .
Vi erkender , hvor der er behov for , at der gres mere .
Det var trods alt denne Kommission , som - s snart vi havde et tydeligt vidnesbyrd , der gav os juridisk sikkerhed ved ivrksttelse af visse aktioner - afbrd kontrakter , indledte disciplinrsager , etablerede den strste og strkeste undersgelsesstyrke nogensinde i Kommissionens historie , forgede personalet ved den interne revisionsundersgelse af kontrakter fra ni til 24 og fik disse rapporter helt ajourfrt .
Det er ikke et vidnesbyrd om en doven eller slap Kommission , men det betyder heller ikke , at vi kan begynde at forestille os , at himlen er bl hele tiden , og disse briller fr os ikke til at se alt i et rosenrdt skr .
Jeg er utlmodig efter yderligere ndringer .
Jeg vil gerne se en komplet gennemfrelse .
Denne ambition deles af alle mine kolleger , og vi ville ikke have gjort de fremskridt , vi har , medmindre der havde vret generelt samarbejde fra personalet , som har ptaget sig disse forpligtelser ud over deres normale arbejdsbyrde , og hvis vi ikke havde haft helhjertet tilslutning fra hvert eneste medlem af Kommissionen .
Derfor prver jeg ikke at foregive , at vi har gjort mere , end vi har .
Jeg anmoder simpelthen om en faktuel undersgelse af det , vi har net .
F.eks. vil automatisk tvungen mobilitet for ledende administratorer og for folk , der har at gre med penge og kontrakter , i sig selv skabe sikkerhed mod en gentagelse af det dobbeltbogholderi , vi har opdaget i Eurostat .
Denne foranstaltning er vigtigere end nogen anden , men derudover behver vi reformer af strukturerne og systemerne for revisionskontrollen , der - s vidt nogen menneskelig organisation , der hndterer penge , kan f det - giver os reelle , strke garantier mod nogen form for gentagelse af det , vi har opdaget , og som vi nu reagerer p .
<P>
For s vidt angr svaret til Parlamentet og Rdet , s respekterer jeg det .
Jeg kommer fra en parlamentarisk tradition , hvor et valgt underhus opnede sin styrke ved at holde afstemninger om budgettet .
Derfor respekterer jeg fundamentalt denne demokratiske procedure og vil gerne tilslutte mig den .
Jeg argumenterer ikke for , at vi skal g bort herfra .
Jeg argumenterer ikke for , at man skal isolere sig imod forestillinger og bedmmelser fra Parlamentet eller Rdet , der reprsenterer skatteyderne .
Det beder jeg ikke om et eneste jeblik .
Jeg siger simpelthen , at det er en praktisk realitet , at uden selvstndighed er det vanskeligt at udve ansvar , og nr vi har selvstndighed , m vores ansvar gres fuldt ud gldende .
Men hvis vi ikke har ressourcer eller folk , hvis tilstedevrelse , egenskaber og kvalifikationer vi helt kan retfrdiggre , s er det meget vanskeligt at se , hvordan Kommissionen kan ptage sig de opgaver , den nu har , for slet ikke at tale om dem , der vil komme , som flge af denne herlige udvidelse , som vi ikke desto mindre erkender som en yderligere forpligtelse , som vi m indfri effektivt og rligt .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne komme med en bemrkning til forhandlingsstrukturen .
I vores forretningsorden str der , at Kommissionen kan tale s lnge , som den har lyst til .
Det er imidlertid min personlige opfattelse , at hvis kommissren taler dobbelt s lnge som de tre parlamentsmedlemmer fr ham , er der ikke rigtig balance i tingene .
Jeg anmoder sledes Kommissionen venligt om at tage hensyn hertil , dog uden at jeg vil begrnse dens rettigheder i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=206 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg tager ordet angende to sprgsml .
For det frste vil jeg gerne bede om undskyldning , hvis De fler at jeg har misbrugt forretningsordenen .
Det vil jeg bestemt ikke gentage .
Jeg mener , at folk her i Parlamentet ved , at jeg normalt har et meget moderat tidsforbrug .
Der blev rejst helt afgrende sprgsml om et budget , som jeg har meget strke flelser over for .
Vi behver folk !
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
De m ikke tage det personligt , hr. kommissr .
Det var blot en generel bemrkning .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , i forbindelse med en budgetplanlgning er der foruden kontinuitet og beregnelighed brug for , at der ogs tages hensyn til eventuelt ndvendige tilrettelser og reformer og frem for alt en politisk vision .
Disse ml har socialpolitikerne i Parlamentet samlet i en konstruktiv dialog og vedtaget med stort flertal i Socialudvalget .
Til vores kardinalpunkter hrer bl.a. arbejdsbeskyttelse , det vil sige at udstyre vores agenturer med tilstrkkelige redskaber til , at frst og fremmest programmerne for de sm og mellemstore virksomheder og ogs de mindste virksomheder kan viderefres . Det er i ganske srlig grad ndvendigt i tiltrdelseslandene .
Endvidere tilstrbes en moderat forhjelse til fllesskabsinitiativet Equal og til ngo ' erne .
<P>
Fllesskabsinitiativet Equal er et srligt instrument inden for rammerne af Den Europiske Socialfond for at n vores forestillinger og ml - ogs fra Lissabon-processen .
Vi skal komme disse ml nrmere , og vi skal ogs garantere de ndvendige midler hertil .
Vi har behov for flere og bredygtige arbejdspladser , og vi vil ogs sttte og styrke uddannelse i medlemsstaterne - den kvalificerede uddannelse - samt tilskynde virksomhederne til at leve op til deres forpligtelser .
<P>
Vi vil fortstte med at kritisere strmmen af midler fra Den Europiske Socialfond , indtil det ndrer sig . Ogs denne gang er det en skandale , der imidlertid ikke kan tilskrives Parlamentet og Kommissionen , men som medlemsstaterne efter vores mening brer ansvaret for .
Det er et forhold , som vi vil ndre i den forestende reform af strukturfondene , men vi nsker ikke at gennemfre foranstaltninger allerede i dette budget .
Det er naturligvis vores politiske vision ikke kun at gennemfre udvidelsen , men frem for alt ogs at skabe et socialt Europa . Her er der dog stadig et betydeligt efterslb i de europiske opgavers struktur .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , der har stillet en rkke ndringsforslag , som jeg kan inddele i to kapitler .
Det frste vedrrer Europa-Parlamentets planer og prioriterede omrder , srlig inden for rammerne af Prince-programmet .
Vi diskuterede det i morges p mdet om sprgsmlet om interinstitutionnelle oplysninger , og vi er meget bekymret over , at en stor del af bevillingerne til de prioriterede omrder , som Parlamentet anbefaler , allerede har anbefalet i r og ogs vil anbefale for nste r , ikke er blevet gennemfrt .
Jeg opfordrer Kommissionen til at lgge vgt p denne manglende gennemfrelse i dens bestrbelser .
Kommissr Barnier ved det udmrket godt .
Jeg tror , at vi er i et afgrende r for den europiske integration og for Europas image .
Forfatningen bliver forhbentlig vedtaget , og valget til Europa-Parlamentet nrmer sig .
Derfor skal de pgldende bevillinger gennemfres og udnyttes .
<P>
Det var det frste kapitel af ndringsforslagene fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Derefter kommer et andet kapitel , som jeg vil kalde " institutionernes image " .
Vi anbefaler og anmoder hovedordfreren om at flge os i tanken om , at internettet skal blive et redskab , som reelt vedkommer EU-borgerne , og som de kan anvende til at vre p hjde med , hvad der sker i Europa .
Jeg tnker ikke kun p det skrevne internet , som allerede nu giver mange muligheder , men ogs p udbredelsen af drftelserne , ssom budgetdrftelserne , drftelserne i udvalgene , de offentlige mder i Rdet , nr de finder sted , og Kommissionens daglige forhandlinger .
Vi mener , at dette redskab , som i virkeligheden ikke er srlig dyrt , reelt kan gre det muligt for borgerne at vre p hjde med det , der sker i EU-institutionerne .
<SPEAKER ID=210 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi skal snart stemme om et budget for 2004 , som p en mde er historisk , da det er det frste budget for det genforenede Europa .
<P>
Inden jeg omtaler tre punkter , vil jeg sige til fru Weiler , at jeg har bemrket de planer , som hun har skitseret , og som for vrigt er mere forbundet med den fremtidige regionalpolitik , dens egnethed og indfrelsen af denne regionalpolitik og samhrighedspolitik i forhold til Lissabon- eller Gteborg-mlstningerne .
Det er netop , hvad kollegiet drfter for jeblikket for at planlgge de fremtidige finansielle overslag og indholdet af og forslagene til den tredje rapport om samhrighed .
Jeg takker for de impulser , som De har givet .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu fremhve tre punkter , som er programmerne for 2000-2006 , afslutningen for perioden 1994-1999 og virkningen af udvidelsen p strukturpolitikkerne .
<P>
For det frste har programmerne for 2000-2006 rlig talt indhentet forsinkelsen .
Vi ser her frugten af de bestrbelser p forenkling , som vi har foreslet og indledt sammen med medlemsstaterne .
Betalingerne for perioden 2000-2006 kunne have vret gennemfrt hurtigere end tidligere .
I slutningen af august havde vi allerede betalt 25 % mere end i 2002 i samme periode af ret .
For frste gang kunne betalingerne for 2000-2006 endog vre hjere end forudsat , og jeg har til hensigt at anmode om en forgelse af bevillingerne for ml 1 p mindst 1 milliard euro i forbindelse med den samlede overfrsel sidst p ret . Man kan ogs heri se virkningen af n + 2-reglen , i forbindelse med hvilken vi varskoede ministrene den 22. april , som jeg informerede Parlamentets udvalg om .
Mellem den 1. januar og den 1. september reducerede medlemsstaterne den ophobning af betalingsbevillinger , der skulle behandles for at undg frigrelser .
For at undg frigrelser vil jeg for vrigt igen skrive til de enkelte medlemsstater , og de skal levere yderligere 5 milliarder i betalinger inden rets udgang .
Det vil ske , hvis jeg skal tro p deres overslag , men , mine damer og herrer , rlig talt tror jeg ikke mere s meget p medlemsstaternes overslag , nr jeg modtager dem .
Nr dette er sagt , reprsenterer Italien , som har vnnet os til mirakler , 40 % af den indsats , som endnu skal gres .
Tre medlemsstater reprsenterer sledes alene 80 % af den indsats , som skal gres .
Derimod er der ikke srlig stor risiko i strig , Spanien eller Grkenland , og der er sledes ingen fare .
<P>
Det andet punkt drejer sig om afslutningen for 1994-1999 .
Det er et vanskeligt punkt , og det har jeg ofte sagt her i Parlamentet .
Afslutningen bliver faktisk lngere end forventet .
Kommissionens tjenestegrene havde frst den 31. marts modtaget nsten alle de 2.000 sager , der skulle afsluttes i forbindelse med programmerne for 1994-1999 .
Jeg nsker , at de ndvendige kontroller bliver foretaget , og at eventuelle rettelser som flge af kontrollerne bliver gjort helt frdige .
Jeg vil derfor ikke haste afslutningen af programmerne igennem .
I betragtning af de frister , som er ndvendige for at sikre kvaliteten af kontrollen , de ndvendige konsultationer i forbindelse med procedurerne , og trods Kommissionens tjenestegrenes omhu kan vi ikke , mine damer og herrer , i 2003 udbetale alle de bevillinger , der var afsat for 1994-1999 .
Det er den primre grund til de forsinkelser , som hr. van Dam understregede for lidt siden .
Det giver en risiko for en manglende gennemfrelse i 2003 p mindst 5 milliarder euro for alle strukturfondene .
Lige s snart jeg havde opdaget risikoen i juli , gjorde jeg min kollega Michaele Schreyer opmrksom herp .
Vi vil sammen snart foresl Kommissionen at stille budgetmyndigheden et forslag til ndringsbudget for omgende at f annulleret de bevillinger , der ikke bliver anvendt . Det reelle belb , som skal annulleres , skal angives nrmere af fru Schreyers tjenestegrene , som er de eneste , der har et samlet overblik over budgettet , sledes at de eventuelle behov , der skal dkkes inden rets udgang p andre udgiftsomrder , kan fastlgges .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan alligevel bekrfte , at jeg vil bestrbe mig p at reducere de uindfriede forpligtelser p to mder .
For det frste ved at annullere de forpligtelser , som ikke er dkket af en betalingsanmodning , f.eks. nr projektet er blevet opgivet , eller det har kostet mindre end forventet ( i den forbindelse er der allerede ved at blive forberedt frigrelser , som vil belbe sig til mindst 1,5 milliarder euro alene for EFRU ) , og for det andet ved at gennemfre s mange betalinger som muligt i de tilflde , hvor sagerne allerede er i orden . Jeg kan bekrfte , at jeg mellem betalinger og frigrelser har sat mig det ml i 2003 mindst at have halveret de resterende uindfriede forpligtelser for 1994-1999 for EFRU .
<P>
Jeg tror , at forklaringerne til dette punkt er svar p hr .
Seppnens anmodning .
Den manglende forvaltning for 1994-1999 er netop , hr .
Seppnen , manglen p det , som De har kaldt en Sunset Clause .
Vi rder i dag over en sdan klausul med den nye n + 2-regel , og den begynder at bre frugt .


<P>



Det tredje og sidste punkt drejer sig om flgerne for strukturpolitikkerne af udvidelsen .




Det er Kommissionens hovedprioritet , at udvidelsen med 10 nye medlemsstater skal lykkes .

<P>
Samhrighedspolitikken kommer ogs i frste rkke . Den store udfordring er inden udgangen af 2003 at afslutte forhandlingerne med alle de nye medlemsstater om de programmer , som skal vre operationelle om nogle mneder for den meget korte periode 2004-2006 .
Udvidelsen er sledes allerede en del af dagliglivet i de generaldirektorater , der er ansvarlige for strukturfondene , og Deres konstante sttte , som jeg stadig har brug for i den kommende afgrende periode , har gjort det muligt for mig at planlgge Kommissionens forpligtelser .
<P>
Hvad er den budgetmssige virkning af udvidelsen ? For forpligtelsesbevillingerne , strukturfondene og Samhrighedsfonden er der ud over de 34 milliarder euro , der er afsat til de nuvrende medlemsstater , afsat et yderligere belb p 6,7 milliarder euro til de nye medlemsstater .
Det er en forhjelse p ca .
20 % .
Hvad angr menneskelige ressourcer , er de poster , der er anmodet om for at sikre en vellykket udvidelse , efter min mening begrnsede .
Hvis De flger Kommissionens anmodninger , vil de berrte generaldirektorater kun ge personalet med 7 % for at forvalte forhjelsen p 20 % af bevillingerne . En sdan udvidelse af den administrative kapacitet er et minimum , for de nye medlemsstater er endnu ikke vant til fllesskabsprogrammerne .
De har derfor behov for mere sttte , mere rdgivning og ogs mere kontrol end de nuvrende medlemsstater .
Det er mit objektive svar p fru Gills bemrkning .
Hun nsker , at vi fr stordriftsfordele .
Man kan helt rligt ikke kombinere en mission i Polen med en mission i Spanien . Jeg takker Dem under alle omstndigheder for Deres sttte til , at vi i 2004 og derefter kan f de menneskelige ressourcer , der er ndvendige for at sikre en vellykket samhrighedspolitik .
<P>
Hr. formand , som konklusion vil jeg sprge , hvad konsekvenserne af alt dette er for behovene for betalingsbevillinger for 2004 ?
Vedrrende udvidelsen er der ikke s meget debat .
Som det blev besluttet i Kbenhavn , er betalingsbevillingerne for 2004 til de nye medlemsstater begrnset til forskud .
For programmerne for 2000-2006 foreslr Deres ordfrer , hr .
Mulder , at forhje betalingsbevillingerne med 3 milliarder .
Hvis man skal tro p medlemsstaternes overslag , bliver det ndvendigt .
Det er sandt , at hvis det lykkes medlemsstaterne at undg frigrelser ved hjlp af n + 2-reglen , er der brug for yderligere 1 milliard alene til EFRU . De kan se , at Kommissionen har vedtaget en klog og realistisk strategi i lyset af gennemfrelsen i tidligere r .
Jeg tror ikke , at man i 2004 undgr visse frigrelser ved hjlp af n + 2-reglen .
Det er for vrigt ndvendigt at vnne sig til at indarbejde dem i overslagene . Hvis forpligtelsesbevillingerne viser sig at vre utilstrkkelige for strukturfondene for 2000-2006 og for afslutningen af perioden 1994-1999 , anmoder Kommissionen om et yderligere ndringsbudget i lbet af regnskabsret 2004 .
<P>
For programmerne for 1994-1999 er det klart , at vi fr behov for bevillinger i 2004 for at frdiggre afslutningen ud over Kommissionens forelbige budgetforslag . Jeg kan endnu ikke sige , hvor meget disse bevillinger vil belbe sig til .
De nuvrende kontroller frer helt sikkert til en reduktion af de belb , der skal betales , enten ved at udelukke belb , som ikke er legitime , eller ved at anvende regnskabsmssige reguleringer . I alt og p baggrund af de oplysninger , som jeg rder over , ville en forhjelse af betalingsbevillingerne for udgiftsomrde 2 ikke vre uberettiget , uden mske at g s langt som hr .
Mulder foreslr . P dette stadium ville jeg imidlertid foretrkke at konfrontere medlemsstaterne med deres ansvar og f dem til i sidste ende at udarbejde realistiske overslag , selv om det betyder , at de bevillinger , der skal forvaltes , skal forhjes ved hjlp af et ndringsbudget , nr vi har alle oplysninger .
<P>
Til sidst , hr . Dell ' Alba , har vi haft en meget vigtig dialog , og jeg har ligesom min kollega , hr .
Vitorino , i morges vret meget opmrksom p den . Jeg kan bekrfte , at af de 12 millioner , der er til rdighed i r til oplysning om den store debat om EU ' s fremtid , er 8,3 millioner ved at blive eller er blevet bevilget .
Der er faktisk 3,7 millioner tilbage , der kan anvendes igen .
Jeg vil bestrbe mig p , og jeg forpligter mig sammen med hr .
Vitorino , til at foresl - mske sammen med Parlamentet - at afstte pengene inden rets udgang til en oplysningskampagne eller til udfrdigelse af oplysningsmateriale , der forklarer resultatet af konventet , og forhbentlig resultatet af regeringskonferencen , men ogs kan vise , hvordan denne nye institutionelle struktur , som vi skal ende med , kan vre hensigtsmssig for konkrete politikker til gavn for borgerne .
Vi overvejer et nyt dokument - vi talte om det i morges med en rkke ansvarlige i Parlamentet - som kunne stilles til rdighed for parlamentsmedlemmerne og kandidaterne til valget til Europa-Parlamentet for konkret at vise , hvad den nye forfatning omfatter , og hvordan den kan vre hensigtsmssig for konkrete politikker til gavn for borgerne .
Det var de oplysninger , som jeg ville give til det punkt , som hr .
Dell ' Alba nvnte .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis vi skal se p emner , der vedrrer Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , vil jeg begynde med de sprgsml , som kommissr Barnier var inde p , de regionalpolitiske sprgsml , og sige , at udviklingen i den foregende periode fra 1994 til 1999 , som han ogs selv erkendte , ikke har vret srlig positiv .
Sagerne er lnge om at blive afsluttet , hvilket medlemsstaterne har det grundlggende ansvar for , fordi de er for lnge om at indsende alle de krvede oplysninger , og nr de indsender dem , er det ikke i den rigtige form .
Derfor er der midler , som endnu ikke er udbetalt til medlemsstaterne , og det giver problemer bde med fllesskabsbudgettet og naturligvis ogs med statsbudgetterne .
<P>
Derimod er der i den nye planlgningsperiode 2000-2006 sket en positiv udvikling p to omrder , selv om vi selvflgelig ogs her m vre meget forsigtige .
Jeg har med tilfredshed noteret mig , at det gr bedre i r end sidste r med at f brugt midlerne , og jeg tror , at n + 2-reglen , selv om den af og til kritiseres ogs her i Parlamentet , er en regel , som kan bidrage til at forbedre administrationen i medlemsstaterne med hensyn til planlgningen og forvaltningen af midlerne .
Vi m heller ikke glemme , at det var medlemsstaterne selv , som med en enstemmig vedtagelse af den gldende strukturfondsforordning accepterede n + 2-reglen .
<P>
Dette er i alt vsentligt ogs rsagerne til , at vi , i det mindste i vores udvalg , foreslr , at vi i bund og grund vender tilbage til det forelbige budgetforslag , som Kommissionen oprindeligt har fremlagt , hvad angr kategori ? ? i budgettet .
<P>
Hvad de vrige sprgsml angr , vil jeg isr om de transeuropiske net sige , at mit udvalg efter Van Miert-betnkningen af 30. juni i r , og mens vi venter p forslaget til reform af de transeuropiske net , gerne vil fremhve deres betydning og understrege , at det snart er p tide at forene ord og handling .
Hvis vi vil fremme de transeuropiske net , er vi ogs ndt til at finde mder at finansiere dem p , og en af mderne er naturligvis fllesskabsbudgettet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme med en bemrkning vedrrende Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed , hvis hjemsted endnu ikke er besluttet .
At agenturets hjemsted endnu ikke er fastlagt , m ikke f os til at konkludere , at vi ikke skal finansiere det .
Vi er ndt til at have midlerne i reserve , s vi er klar til at finansiere agenturet , nr dets hjemsted er fastlagt , da det vil komme til at spille en vigtig rolle inden for sikkerhed til ss , som vi ogs har drftet her til morgen .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege betydningen af to sprgsml , som jeg ikke synes , vi giver den ndvendige opmrksomhed .
Det ene er turisme , hvor vi mener , man br finansiere en rkke pilotprogrammer , som isr styrker de sm og mellemstore virksomheder i branchen , og det andet , som til tider undervurderes , er transportsikkerhed , hvor vi ogs mener , vi kunne forhje midlerne .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , frst m jeg stadigvk i forbindelse med regionalpolitikken , transport og turisme sige , at vi er ret bekymret , ja , endog desillusioneret over behandlingen af forslaget til budget .
Problemet er blevet tydeligt pvist , idet Rdet har skret s drastisk ned p budgetposterne for vsentlige politikker , og det bekymrer os strkt .
<P>
Jeg m sige , at det bekymrer os , fordi det sker hele tiden .
Uanset , hvilke beslutningsprocedurer der anvendes , og hvilke betnkninger , der fremhver udviklingsbehovene i EU , sker det samme r efter r . Nr budgettiden kommer , foretager Rdet forbavsende nedskringer af programmerne , som dog er et af de vigtigste elementer til fremme af udviklingen i EU .
Tiden gr , og intet ndrer sig i denne forbindelse .
Derfor er vi bekymrede , og derfor er man i Kommissionen enige om ved hjlp af ndringsforslag at forsge at genoprette det udgiftsniveau , der var fastsat i det forelbige forslag til budget .
<P>
Jeg vil et jeblik vende tilbage til sprgsmlet om strukturfondene , og jeg takker kommissr Barnier for de forklaringer , som han har givet os .
Vi kan faktisk se , at de gennemfrte forenklinger brer frugt .
Vi kan ogs konstatere en kvalitativ og kvantitativ forbedring i forvaltningen af midlerne .
<P>
Vi nsker kort sagt , at EU-budgettet tager hjde for de virkelige udgifter , hvorved Kommissionen undgr at skulle stille forslag til tillgsbudget , hvilket ville vre skadeligt for den fredelige implementering af disse vigtige midler , som er yderst vigtig .
<SPEAKER ID=213 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , hr. rdsformand og kommissr Barnier . Jeg vil starte med at lyknske Dem , kommissr Barnier , for de resultater , der er opnet med n + 2-reglen , med forenklingsbestrbelserne og med , at det nu tilsyneladende er sdan , at det lykkes bedre at f implementeret og f brugt pengene inden for strukturpolitikken .
<P>
Men vi ser jo , at budgetterne , betalingsbevillingerne , er beskret kraftigt bde i Kommissionens forslag og i Rdets forslag , og p baggrund af det , De fortller i dag , m man jo sprge sig selv , om det er rigtigt at tage det s roligt og vre sikker p , at der er rigeligt med betalingsbevillinger , og om det bare kan klares med et forslag til tillgsbudget , hvis det viser sig , at pengene bruges hurtigere , end vi regner med .
I de senere r har vi jo set , at der var masser af penge tilovers p landbrugsbudgetterne i efterret , men vil det blive ved med at vre sdan med en faldende dollar og med andre udgifter , der stiger ?
Det kan man sprge sig selv om .
<P>
Jeg synes ogs , det er rigtigt at se p den problemstilling , at man ikke kan have tillid til de meldinger , vi fr fra medlemsstaterne .
Hverken Kommissionen eller medlemsstaternes finansministre har tillid til de indberetninger , man fr om , hvilke behov der er .
Det er derfor vrd at undersge njere .
Jeg synes i hvert fald , at det er en rigtig tanke , hr . Mulder er inde p , nemlig at vi forger betalingsbevillingerne , s vi kan vre sikre p , at projekterne kan gennemfres inden for de aftalte tidsrammer , selv om vi fra min gruppes side aldrig har vret tilhngere af , at der er store stigninger i betalingsbevillingerne .
<P>
Jeg vil nvne en anden ting , nemlig sprgsmlet om de sm og mellemstore virksomheder , hvor vi ser en rkke budgetposter blive nedskret .
Isr ser vi , at der inden for handlingsprogrammet for arbejdsmilj sker en kraftig nedskring af budgettet , og det synes jeg er et fuldstndig forkert signal at sende forud for udvidelsen , og jeg vil lgge megen vgt p , at vi kan f udveksling af viden og opbygning af erfaringer p arbejdsmiljdelen , s den fri konkurrence i EU ikke kommer til at ske p bekostning af et godt arbejdsmilj .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil fremstte en eller to bemrkninger om socialpolitikken .
Jeg er fuldstndig enig i det , fru Jensen netop sagde om den .
Det er beklageligt , at der er skret ned her og der .
<P>
Jeg vil i srdeleshed gre opmrksom p det europiske handicapr , som vi har i jeblikket , og som ogs er en temmelig stor succes .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi nste r skaber mulighed for at flge det op .
Jeg hber ogs , at der i lbet af denne budgetprocedure kan optages planer herom i budgettet .
<P>
Jeg vil ogs sige noget i anledning af det , som kommissr Barnier sagde .
Vi har selvflgelig alle sammen beskftiget os med tallene .
Det er faktisk gldeligt , at situationen er forbedret noget navnlig i de sidste mneder , og at der bruges lidt flere penge end i den umiddelbart foregende periode .
Alligevel tror jeg , at vi langtfra har lst problemet .
Jeg er heller ikke helt overbevist om , at vi har brug for et tillgsbudget .
Det forventer jeg slet ikke selv .
<P>
Hvad sker der ?
Lande regner ud , hvor mange penge de skal bruge for at anvende alle de penge , de har fet tildelt .
Disse lande siger s , hvor meget det skal vre . Derefter er de absolut ikke i stand til at anvende dem .
De er alt for optimistiske , og det er der overhovedet ingen kontrol med .
Jeg tror , at vi skal vre kommissren overordentlig taknemmelige for , at han har indfrt alle mulige forsigtige ordninger , som frer til , at der mske alligevel findes en lsning .
Jeg har i revis rgret mig over , at alle ved , at der er for mange betalingsbevillinger , og at pengene ikke anvendes .
Det eneste , vi s ser i slutningen af ret , er , at der gr mange penge tilbage til medlemsstaterne .
Jeg synes , vi skal bringe det til ophr .
Det er mske vigtigere end at vedtage et tillgsbudget nu og da .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , vi kan vre glade for , at Lissabon-processen fungerer trods alt .
To flerrige programmer , der trder i kraft fra starten af nste r , er et tegn herp .
Erasmus Mundus er et masterkursusprogram , der skal gre Europa mere attraktivt for statsborgere fra tredjelande , og eLearning , som Parlamentet har vret med til at introducere gennem et pilotprojekt , vil bl.a. give skoler og universiteter nye samarbejdsmuligheder .
<P>
Nu skal vi srge for , at programmerne fr det ndvendige finansieringsniveau .
P samme mde skal vi sikre finansieringen af det europiske r for uddannelse gennem idrt og forbedre mulighederne for ungdomsorganisationernes aktiviteter i de nye medlemsstater .
Det er et positivt tegn , at der ogs tages hensyn til udvidelsen i Socrates-ungdomsprogrammet og Kultur 2000-programmet .
<P>
En omstilling til et aktivitetsbaseret budget vil give mulighed for at skabe et retsgrundlag for finansiering af europiske kulturelle organisationer .
Hvis vi er bestemte og kloge , skaber vi en lovgivning , der tjener det kulturelle samarbejdes sag , samtidig med at det gr lngere i bestrbelserne p at opfylde kravene om gennemsigtighed og god forvaltning .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Af artikel 19 i vores forretningsorden fremgr det , at formanden har omfattende befjelser i forbindelse med ledelsen af mdet .
I artikel 120 , stk . 6 , nvnes det , at formanden skal forsge at blive enig med Kommissionen og Rdet om taletiden .
Hr. kommissr Barnier , vi kan blive enige om 11 minutter nu . Det er den samme tid , som Parlamentet har haft .
<SPEAKER ID=217 NAME="Barnier">
Hr. formand , da jeg har brugt 10 minutter , har jeg s kun et minut tilbage ?
Jeg hber ikke , at det er tilfldet , men De kan vre helt rolig , jeg vil ikke misbruge tiden , men svare s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg takker alle , der har givet udtryk for deres mening om strukturfondpolitikken , som jeg er ansvarlig for sammen med fru Diamantopoulou og hr . Fischler , og srlig for regionalpolitikken .
<P>
Jeg vender ikke tilbage til de tal , som jeg bekrftede i dag , og som jeg forsgte at give s oprigtigt og s rligt som muligt i forbindelse med sprgsmlene fra Budgetudvalget , Budgetkontroludvalget og hr . Hatzidakis ' Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Den frste forklaring bekrfter det , som jeg sagde den 22. maj vedrrende perioden 1994-1999 , og som for mig er det sorte punkt eller i det mindste det gr punkt , da den tunge procedure , der blev anvendt i forbindelse med denne programperiode , resulterede i , at kontrollen og bekrftelsen blev samlet sidst i perioden . Hr .
Hatzidakis , det er ikke n + 2-reglen , der glder for denne periode , men nrmest n + 11-reglen .
Det er den objektive grund til omfanget af det arbejde , som vi skal udfre for at behandle og bekrfte de 2.000 modtagne sager .
Jeg gentager , at mine medarbejdere og jeg ikke afslutter bekrftelsesperioden i en fart . I givet fald vil jeg ikke tve med at trffe de foranstaltninger , der er ndvendige .
<P>
Jeg nsker ikke at forringe kvaliteten af kontrollerne eller det informations- og bekrftelsesniveau , der er fastsat i bestemmelser , som De kender lige s godt som jeg .
Hr . Hatzidakis har ret , nr han siger , at n + 2-proceduren , der blev indfrt i 1999 for nye programmer , er mere effektiv og allerede nu giver bedre resultater , skaber kontinuitet og medfrer frre regelmssige annulleringer .
<P>
Hr . Pronk , jeg er heller ikke tilfreds , selv om der er sket fremskridt .
Tro mig , jeg vil ikke virke selvtilfreds over for Dem .
Jeg kan simpelthen ligesom De konstatere , at der er en bedre anvendelse for perioden 2000-2006 .
Denne forbedring skyldes primrt n + 2-reglen og det lbende samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Hr . Hatzidakis , jeg vil give Deres bemrkninger om sprgsmlet om transport og vejsikkerhed videre til fru de Palacio .
<P>
Jeg takker fru Guy-Quint og fru Jensen for deres evaluering af den forvaltning , som vi foretager under deres tilsyn .
Fru Guy-Quint , vi gr for tiden fremskridt i forbindelse med bedmmelsen af programmerne . Jeg tnker srlig p hr .
Liikanens , hr . Montis og mine egne bestrbelser p at gre det lettere at anvende strukturfondene , sledes at omrder , hvor det endnu ikke er muligt at anvende mobiltelefoner og internettet , kan blive dkket .
Lad os f mindre fyld og mere kvalitet !
Det sker allerede , men med den fremtidige regionalpolitik , som vi arbejder p , og som jeg har brug for Deres sttte til , kan vi g lngere .
Vi kan isr med den fremtidige ml 2-politik i partnerskab med regionerne og medlemsstaterne direkte ivrkstte de vsentlige mlstninger fra Gteborg og Lissabon vedrrende konkurrenceevne og bredygtig vkst .
<P>
Fru Jensen , jeg fortstter de bestrbelser , som vi har pbegyndt .
De forpligtelsesbevillinger , som De beklagede er blevet reduceret , hrer ikke under udgiftsomrde 2 , som vi har ansvar for .
Der er tale om transportbevillinger i lighed med de bevillinger , der vedrrer sm og mellemstore virksomheder .
Jeg tror sledes , at fru Schreyer har forstet disse bemrkninger rigtigt , men jeg kan ikke besvare dette punkt , da forpligtelsesbevillingerne ikke er blevet reduceret , og de bibeholdes for vrigt for hele perioden i Berlin .
<P>
Hr . Pronk , jeg har besvaret Deres sprgsml .
Jeg er ikke sikker p , at vi fr brug for det tillgsbudget , som jeg nvnte for lidt siden , men da jeg gr ind for gennemsigtighed over for Dem , nvner jeg det allerede nu .
Vi har brug for et ndringsbudget , nr det drejer sig om 2003 .
Til nste r fr vi mske brug for et tillgsbudget , men det er ikke sikkert .
Vi skal simpelthen vre i stand til at betale , nr tiden er inde .
Jeg nsker ikke , at de medlemsstater , der er i stand til at forbruge og gennemfre , bliver straffet under pskud af , at der er drlige elever i klassen .
<P>
Fru Iivari , Deres bemrkninger henvender sig snarere til fru Reding , men jeg hrte den godt .
Hvad angr det kulturelle samarbejde , som De talte om - i den forbindelse tillader jeg mig at sige , selv om det ikke er mit omrde , at jeg er modtagelig over for det , som De sagde - har jeg til hensigt i den kommende debat om regionalpolitikken efter 2007 at foresl en forhjelse af bevillingerne til Interreg og at forenkle reglerne for dette program , srlig for at mlrette det grnseoverskridende samarbejde i forbindelse med transportinfrastrukturer .
P dette omrde har vi ogs brug for kulturelt samarbejde og universitetssamarbejde .
<P>
Hr. formand , jeg har brugt mere end et minut , men mindre end 11 minutter , og jeg takker for Deres forstelse .
<SPEAKER ID=218 NAME="Ceyhun (PSE)">
Hr. formand , p vegne af Indenrigsudvalget afgiver jeg her som dets ordfrer denne udtalelse .
Alt , hvad der vedrrer indenrigs- og retspolitikken i EU , har meget at gre med udvidelsen , og jeg er glad for , at ordfreren i Parlamentet , hr . Mulder , netop har konstateret det og allerede selv har stillet ndvendige forslag .
Det er sledes meget lettere for os som indenrigs- og retspolitikere , nr den ordfrer , som forstr os bedst , er med .
Desuden vil jeg gerne takke kommissren hjerteligt for det fremragende samarbejde med hans medarbejdere , som forlber fortrffeligt .
Hvad angr budgettet for 2004 , har vi allerede vedtaget vores forslag enstemmigt , men netop nr vi diskuterer dette i plenarforsamlingen , m jeg simpelthen gre opmrksom p , at vi i r med vores tre agenturer har et meget centralt tema .
Vores agenturer i Wien , i Lissabon og i Haag er meget vigtige for os , netop fordi vi snart har 10 nye medlemsstater , og disse 10 nye medlemsstater vil betyde yderligere arbejde for agenturerne inden for bekmpelse af racisme , narkotikakriminalitet og inden for kriminalitets- og terrorismebekmpelse .
Vores observationsorganer i Wien og Lissabon er sammen med Eurojust i Haag tre agenturer , som virkelig har behov for aktiv sttte , og det vil koste penge .
Jeg gr ud fra , at mine kolleger i Budgetudvalget ogs vil kunne se ndvendigheden heraf , og at de vil sttte os her i Parlamentet .
Mange tak !
<SPEAKER ID=220 NAME="Perry (PPE-DE)">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for min psknnelse af hovedordfreren hr . Mulder , som har vret opmrksom p det , der bekymrer os .
<P>
Dette udvalg bruger mindre end 1 % af EU ' s budget , men jeg nsker ikke , at nogen skal tro , at vi br se uddannelse , kultur , medier og information som ekstra ting , man kan vlge til eller fra .
De skabende industrier i Europa bidrager med ca . 12 % til Europas bruttonationalprodukt .
<P>
Der er to ting , jeg i srdeleshed gerne vil have , at Kommissionen skal tage hensyn til .
For det frste hjlper Parlamentet hvert r p sit kulturbudget et antal kulturelle organisationer og netvrk , ssom Det Europiske Ungdomsorkester og Yehudi Menuhin Stiftelsen .
Hvis disse organisationer skal overleve , for slet ikke at tale om hvis de skal trives , s behver de ikke kun vores finansielle og moralske sttte , de behver en juridisk sikkerhed .
Jeg er rystet over , at der ved udgangen af september stadig ikke er nogen garanti for , at de vil f deres penge for 2004 , og srgeligt nok har nogle som sdvanligt ikke modtaget penge for 2003 .
Jeg opfordrer Kommissionen til at lse dette grundlggende juridiske problem .
<P>
For det andet , hvis EU ' s borgere skal vide noget om EU , s behver de oplysning .
25 % af briterne ved ikke , at deres land er medlem af EU .
31 % af tyskerne har aldrig hrt om Europa-Kommissionen og 90 % af spanierne ved ikke , hvad Det Europiske Konvent er !
Offentligheden hrer om Europa via fjernsynet .
Vi har Euronews , en udmrket uafhngig kanal , men som alle public service-kanaler behver den penge .
I r har Parlamentet bevilget 3 millioner euro til Euronews .
S vidt jeg ved , er disse penge endnu ikke blevet udbetalt .
Vi har i vores budgetforslag for nste r stillet forslag om , at den skal have 5 millioner euro .
<P>
Jeg er bange for , at vi kunne g ind i udvidelsesret - det r , hvor der skal holdes valg til Europa-Parlamentet - uden noget Europisk Ungdomsorkester og noget europisk fjernsyn .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage disse ting alvorligt .
<SPEAKER ID=221 NAME="Vitorino">
Fru formand , mine damer og herrer , det er anden gang , at reprsentanter for omrdet retlige og indre anliggender inviteres med til denne budgetdrftelse , men nr det drejer sig om tal , er de tal , som jeg selv er ansvarlig for , s sm , at jeg nrmest skammer mig over at st her ved siden af mine kolleger fra landbrugs- eller samhrighedsomrdet .
<P>
Ikke desto mindre viser budgettet for retlige og indre anliggender en stigning p 252 % i r set ud fra et statistisk synspunkt .
I virkeligheden skyldes en stor del af stigningen imidlertid den beslutning , der blev truffet i Kbenhavn , om at bevilge 317 millioner euro til oprettelse af Schengen-omrdet for at f de syv kommende medlemsstater til at acceptere og integrere resultaterne af Schengen-konventionen .
Yderligere 13 millioner euro er til overgangsforanstaltninger for Litauen i forbindelse med transit til og fra Kaliningrad .
<P>
Hvad angr retlige og indre anliggender , er de vigtigste ndringer budgetmssigt sledes den udvidelsesrelaterede forhjelse af bevillingerne til programmerne ( 16 millioner euro ) og forhjelsen af bevillingerne til kontrol af de ydre grnser , som har hj prioritet i EU efter topmdet i Sevilla og topmdet i Thessaloniki .
Jeg vil understrege vigtigheden af Argo-programmet , der skal sttte grnsekontroloperationer , som udfres i fllesskab af medlemsstaterne . Der er blevet bevilget 15 millioner euro .
Jeg vil ogs understrege oprettelsen af en ny budgetpost til udvikling af VIS-projektet , som er et visainformationssystem , som der indledningsvis bliver bevilget 10 millioner euro til .
<P>
Hvad angr budgetforvaltningen , bliver 2004 prget af en rkke vigtige faktorer .
Det bliver det sidste r , hvor Den Europiske Flygtningefond fungerer .
Man skal derfor lre af erfaringen , nr der skal faststtes en ny bevilling efter 2004 .
Dernst er der fordoblingen af belbet til Daphne-programmet , som bliver p 10 millioner for 2004 .
I den forbindelse vil jeg understrege , at det er vigtigt hurtigst muligt i forbindelse med proceduren med flles beslutningstagning mellem Parlamentet og Rdet at n frem til en konklusion vedrrende retsgrundlaget .
Til sidst vil jeg , som ordfreren hr . Ceyhun , gjorde opmrksom p , nvne , at budgetterne for Eurojust og Det Europiske Narkotikacenter i Lissabon bliver forhjet , sledes at de kan f mulighed for at tilpasse sig til udvidelsen .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene , som blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og som jeg vil takke hr . Ceyhun for , glder jeg mig srlig over styrkelsen af budgettet for Den Europiske Flygtningefond .
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at hvis det sker i dag , kan budgettet anvendes til at betale for frivillig tilbagesendelse , og at det er helt udelukket at anvende pengene til tvungen tilbagesendelse .
Der er sledes en selvmodsigelse mellem det forhold , at man styrker kapaciteten , og selve bemrkningen .
Jeg gr Dem opmrksom p det .
<P>
Jeg glder mig ogs over de to ndringsforslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrrende VIS-systemet og den nye generation af Schengen-informationssystemet , nemlig SIS II .
Iflge gennemfrlighedsundersgelserne er det ndvendigt at foretage en omprogrammering af udgifterne til disse to systemer for at fordele udgifterne p de nste tre regnskabsr 2004-2006 , idet 2006 er sidste frist for at gre SIS II-systemet operationelt , og sledes klar til fuldt ud at optage de lande , som bliver medlem af EU den 1. maj 2004 .
<P>
Endelig vil jeg takke Parlamentet for iden om at oprette et Erasmus-program for dommere . Kommissionen vil forsge at gennemfre et pilotprojekt .
<P>
Jeg vil nu omtale informations- og kommunikationsomrdet .
Efter vedtagelsen af Bayona de Perogordo-betnkningen har 2003 vret det frste r , hvor vi har udarbejdet en ny informations- og kommunikationsstrategi for den brede offentlighed .
Som De ved , er hjrnestenen i denne strategi samarbejdet med og etablering af partnerskaber med medlemsstaterne .
Jeg glder mig over , at det i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om information og kommunikation er lykkedes at opn bred enighed om , hvilke emner der skal prioriteres i informations- og kommunikationskampagnerne for den brede offentlighed .
Jeg taler ikke kun om euroen , men ogs om udvidelsen , EU ' s fremtid , omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed og vedrrende 2004 om EU ' s rolle i verden , herunder en srlig budgetpost til sttte for informationskampagner p forsvarsomrdet .
<P>
Lad os imidlertid vre utvetydige , og nr jeg siger det , forsger jeg at svare p hr . Ferbers bemrkninger for lidt siden .
Det er for vrigt anden gang , at jeg forsger at svare ham i dag , men han er der aldrig for at lytte til mig .
Jeg hber ikke desto mindre , at budskabet nr frem til ham .
Nr man taler om partnerskab , skal man kunne regne med , at medlemsstaterne er villige til at engagere sig i et sdant partnerskab .
Der blev f.eks. i forbindelse med informationskampagnen om EU ' s fremtid afsat 4 millioner euro til et sdant partnerskab med medlemsstaterne .
Indtil nu har imidlertid kun tre medlemsstater givet udtryk for , at de er rede til at indg en aftale med os , sledes at vi kan planlgge kampagnen om EU ' s fremtid .
Da partnerskabet foregr p frivillig basis , har Kommissionen bevilget de 4 millioner euro , som ikke er blevet anvendt af partnerskabet med medlemsstaterne , til andre forml .
Indtil rets udgang sikrer vi sledes udgifterne til hele budgettet for programmet om EU ' s fremtid , herunder indkaldelse af tilbud til en audiovisuel kampagne om EU ' s fremtid , der belber sig til 4 millioner euro , og en omfordeling af bevillingerne p 3,7 millioner euro til fremstilling af skriftligt objektivt informationsmateriale , der skal distribueres sidst p ret og i begyndelsen af nste r , om konklusionerne fra konventet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , som hr . Perry har sagt , at vi lgger stor vgt p at anvende audiovisuelle systemer .
Vi har sledes for 2003 4 millioner euro til en audiovisuel informationsstrategi om udvidelsen , 4 millioner euro til kampagnen om EU ' s fremtid og 8,5 millioner euro til audiovisuelle kampagner til generel oplysning om EU , bl.a. kanalen Euronews . Hr .
Perry , jeg er helt enig med Dem i , at vi skal opfylde anmodningen fra Euronews , sdan som Parlamentet har accepteret at gre .
<P>
Hvad har vi gjort ?
Vi har bevilget Euronews 1,5 millioner euro i henhold til den rammeaftale , der blev indget med Euronews i 2001 , og vi har taget hjde for det yderligere belb p 3 millioner euro , som Parlamentet har vedtaget .
Nr det er sagt , har Parlamentet klart og tydeligt sagt , at de 3 millioner ikke var beregnet til at finansiere Euronews ' administrationsomkostninger , men betale for deres aktiviteter .
Vi har derfor foreslet Euronews at fremsende programmer for informationsaktiviteter til os , og vi er fuldt ud villige til at vurdere og finansiere dem ved at frigive de 3 millioner euro inden rets udgang .
<P>
De rejste sprgsmlet om retsgrundlaget .
Det omrde er ikke mit direkte ansvar , men jeg ved , at Kommissionen allerede har stillet forslag til etablering af lovgrundlag for en rkke virksomheder , bl.a. Euronews .
Jeg mener , at det er den bedste fremgangsmde , og den bedste mde at gre sdanne finansieringer stabile p .
Jeg afventer med spnding Parlamentets holdning til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Fru formand , hr. formand for Rdet , de herrer kommissrer , den mde , som taletiden er organiseret p , er s drilagtig og bizar , at jeg nu igen er ndt til at tale om transportproblemer og agenturer .
Nr dette er sagt , sttter jeg fuldt ud det , som min kollega hr . Hatzidakis sagde , nemlig at vi skal bevare posterne , som de var i det forelbige forslag til budget , da der ikke kan foretages besparelser p disse politikker for tiden .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden , hr. kommissr , til at reagere p problemet med politikken til information af EU-borgerne .
Dette emne bliver helt sikkert et af de vigtigste i de kommende r .
De ved mske , at flere af os har stillet ndringsforslag om at genetablere posterne til det samme som sidste r .
<P>
Det vigtigste er imidlertid , at al kommunikation fra institutionerne kommer s tt p den almindelige borger som muligt .
Det , der bekymrer mig mest ved den nuvrende kommunikationspolitik , er , at vi ikke har de ndvendige redskaber til at n dem , der skal stemme .
Borgernes uvidenhed om de nuvrende mekanismer og de fremtidige institutioner er ret rystende .
<P>
De har ressourcerne , hr. kommissr , men lad os for himmelens skyld srge for , at de anvendes p de centrale steder i vores samfund af i dag .
Det ville vre et stort fremskridt for EU ' s demokratiske fremtid .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Dover (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne tale om to ting . Frst vil jeg i min egenskab af skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen tale om forskellige transportanliggender , dernst som skyggeordfrer om de andre institutioner .
S frst vil jeg gerne henvende mig til fru de Palacio , og dernst til fru Schreyer .
<P>
Programmet for de transeuropiske netvrk er pragtfuldt , idet det gr det muligt for de nationale stater selv at afgre sprgsml om transport , energi og telematikprojekter for at forbinde de 15 lande , der nu er i Unionen , med de 10 lande , der kommer ind , og sledes omfatte hele EU og sikre sig , at hver nation kan bygge sin del inden for det transeuropiske netvrk .
Jeg har fuld tillid til det program .
Jeg vil blot ppege , at der er et punkt p 225 millioner euro til studier i forbindelse med det i budgettet , hvorimod Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , som jeg er stedfortrdende medlem af , siger , at de ikke nsker flere subsidier , men mere handling og reel gennemfrelse af programmerne p lokalt niveau .
<P>
Med hensyn til Marco Polo-programmet om overfrsel til andre transportformer bort fra vejtrafikken og de bilker , den frer til , giver jeg det min fulde sttte .
Vi m have mere telematik og computerinformationsteknologi til at fremme en effektiv transport af gods og passagerer i hele EU .
<P>
Med hensyn til Galileo-projektet m vi maksimere anvendelsen af den private sektor .
Jeg hilser dette projekt velkommen .
Jeg hber , at vi ikke bruger det til automatisk opkrvning af afgifter p lastbiler , men i stedet giver de enkelte chauffrer i private kommercielle kretjer mulighed for at undg ker ved at kende den bedste rute fra det sted , de befinder sig , til det sted , hvor de vil hen , med andre ord at hjlpe de vejfarende i stedet for at beskatte dem og lgge dem hindringer i vejen .
<P>
Med hensyn til de andre institutioner har vi haft nyttige drftelser i de sidste par dage .
Det gldede mig at deltage i forligsmdet i juli og udtrykke min anerkendelse over for hr . Magri og hans fremragende ledelse af dette udvalg .
Der var en ting tilbage .
Det var , hvor vores ordfrer , fru Gill , mente , at Kommissionen og Rdet var generse - jeg ville sige yderst generse - i deres holdning til de budgetter , som tre af de andre institutioner har foreslet : Domstolen , Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Mens Parlamentets budget kun stiger med 13 % , Rdets med 21 % og Kommissionens med 8 % eller 9 % , beder Domstolen f.eks. om 57 % .
Det glder mig , at Rdet har fet dette tal ned til 46 % .
Men i et ndringsforslag , vi stillede fra den britiske delegation , anmoder vi om en yderligere reduktion af samme strrelse .
Det samme glder Det konomiske og Sociale Udvalg .
De anmodede om 33 % , som Rdet fik ned til 27 % .
Vi vil gerne have det snket med samme procent en gang til .
Regionsudvalget har anmodet om 63 % og blev skret ned til 54 % .
Vi nsker en yderligere reduktion til 46 % .
<P>
Vi har rd til disse stigninger , men det er ikke det , der er pointen .
Vi m f mest muligt for pengene fra disse andre institutioner og anmode dem om at se p deres udgifter endnu en gang .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Fru formand , Den Europiske Flygtningefond str noteret i det forelbige budgetforslag til et belb af 39 millioner euro til de nuvrende 15 medlemsstater .
Det er 3 millioner euro mindre end i budgettet for 2003 .
Det sker , selv om fondens mlstninger er temmelig ambitise , nemlig fremme af integration af nyankomne og skabelse af solidaritet mellem EU-medlemsstaterne ved modtagelse af flygtninge .
For at dele ansvaret effektivt er der egentlig behov for en meget strre fond , ogs for at gre en ende p den negative konkurrence mellem medlemsstaternes politikker om , hvem der har den strengeste asylpolitik .
Allerede for tre r siden anmodede jeg , stttet af Parlamentet , kommissren om at vurdere , hvor mange penge han egentlig ville behve for virkelig at kunne fre fondens mlstninger ud i livet .
Denne vurdering har jeg aldrig set , og derfor opfordrer jeg ham p ny til at gre det .
Det er isr vigtigt at tnke ordentligt over det , fordi Kommissionen i midten af november forelgger sine planer for de finansielle overslag .
Jeg stoler derfor p Deres mod , hr . Vitorino .
<P>
Der er ikke blot strukturelt for f penge i fonden , men dens mlstninger risikerer ogs at blive forurenet .
Frre penge til fordelingen af udgifterne til sttten , men strre vgt p fordelingen af udgifterne til hjemsendelsespolitikken .
Medlemsstaterne vil endda have , at en tvungen tilbagevenden nu ogs betales af Flygtningefonden .
Men hvem der fr lov at blive , og hvem der skal rejse , er stadig genstand for diskussion mellem medlemsstaterne , og det er simpelthen en national beslutning .
Det forekommer mig derfor helt forkert , hvis vi betaler europiske skattepenge til nationale beslutninger .
S lnge vi ikke har nogen aftale om , hvem der fr lov at blive p europisk omrde , og hvem der skal rejse , forekommer det mig ogs forkert at betale til tvungen tilbagevenden af det europiske budget .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , fru kommissr , jeg mener , at vi i dag tager stilling til endnu et vigtigt punkt i Europas historie .
For os er det helt klart , at de sm og mellemstore virksomheder har en srlig betydning for Europa .
Det har vi allerede hrt i diskussionsindlggene i dag , men vi ved , at der er mange internationale udviklinger , som umiddelbart vedrrer os . En af disse udviklinger er eksempelvis Basel II .
Derfor har vi besluttet at tage et initiativ og indsende et pilotprojekt for at muliggre garantier til isr sm virksomheder gennem europiske banker .
Jeg mener , at disse garantier vil spille en vsentlig rolle for de sm og mellemstore virksomheders fremtid .
Netop ved virksomhedsgrundlggelser er det vigtigt at yde en sdan sttte .
<P>
Endvidere har vi netop lagt WTO-topmdet i Cancn bag os . Det mislykkedes , fordi der i ministerkonferencen til dels sidder personer , der profiterer rigtig godt af deres eget system , og som derfor ikke er villige til at gre noget set ud fra vores synspunkt positivt for deres samfundskonomi .
Derfor tror vi ogs , at det er vigtigt med en parlamentarisk forsamling p dette omrde .
Her vil vi gerne fremover yde aktiv sttte og drfte mulighederne sammen med parlamensmedlemmer i de berrte lande . Ogs oppositionen i bestemte lande br have mulighed for at tage stilling til internationale temaer .
Med det for je br vi koncentrere os om ogs at reprsentere Europa i en international sammenhng , og ligeledes om at vre medbestemmende og ikke kun medbetalende .
Mange tak , fru formand .
<SPEAKER ID=226 NAME="Vitorino">
Fru formand , frst vil jeg sige til fru Guy-Quint , at jeg er helt enig med hende .
Jeg tror , at en vellykket informationspolitik er en politik , der kommer s tt som muligt p borgerne .
<P>
Derfor har vi udviklet strategien for partnerskab med medlemsstaterne , herunder de regionale og lokale myndigheder .
Det er en strategi , som ogs fr sttte fra Regionsudvalget .
Hvis denne strategi imidlertid skal lykkes , skal der vre politisk vilje til et partnerskab .
Der skal vre mindst to partnere .
Derfor hber jeg med hensyn til kampagnen om EU ' s fremtid , at valget til Europa-Parlamentet , den nationale debat om ratificeringen af forfatningen og de folkeafstemninger , som en rkke medlemsstater vil afholde , nste r bliver et yderligere incitament og en yderligere grund til , at medlemsstaterne indgr et partnerskab med os for at fre oplysnings- og kommunikationskampagner om EU ' s fremtid , om indholdet af forfatningen , og at disse kampagner fres s tt som muligt p borgerne .
Jeg vil her give udtryk for , at jeg fuldt ud kan tilslutte mig den strategi , som kommissr Barnier lige har beskrevet som svar p hr . Dell ' Albas sprgsml .
<SPEAKER ID=228 NAME="De Palacio">
Fru formand , jeg vil udtrykke mig i korthed , for Parlamentet har stttet alle de forslag , jeg har stillet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til udtrykkeligt at takke fru McNally og hr . Collins for deres bidrag til arbejdet .
<P>
Vi har gennem alle rene arbejdet harmonisk , og det er ogs tilfldet ved drftelsen af dette budget .
<P>
Jeg takker Parlamentet for dets sttte til mine forslag .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Fru formand , kommissrer , der er brug for EU ' s sttte i energipolitikken vedrrende Transeuropiske Net p Energiomrdet , programmet Intelligent Energi i Europa , bredygtige energisystemer samt nukleare sikkerhedsprojekter .
EU har opstillet ambitise ml for fremme af vedvarende energikilder samt kombineret varme- og kraftproduktion .
For s vidt angr gennemfrelsen af disse ml er det uheldigt , at budgettet indeholder forslag om nedskringer inden for energiforskning .
Hvis vi sttter en mangfoldig brug af vedvarende energikilder , forbedrer vi forsyningssikkerheden og reducerer importafhngigheden .
<P>
Transportpolitikkens basis skal vre udviklingen af et alsidigt transportnet , udtynding , forbedret sikkerhed og fremme af bredygtig transport .
Udviklingen af transeuropiske transportnet er ikke forlbet som forventet p grund af utilstrkkelig finansiering .
Kun tre af de 14 Essen-projekter er blevet afsluttet , og i sommer lavede hr . Van Mierts gruppe en liste over en rkke TEN-T-projekter .
EU skal afstte de ndvendige midler til bde de gamle og de nye projekter og tage hensyn til behovene i det udvidede EU .
<P>
Hvis det indre marked skal fungere , skal der vre fleksible transportforbindelser mellem EU ' s forskellige regioner .
Transportforbindelserne i randomrderne er helt afgrende .
I sommer udsendte Kommissionen en meddelelse om udviklingen af transport i Middelhavsomrdet .
Jeg mener , at der br udarbejdes en lignende meddelelse om transporten i de nordlige omrder .
<SPEAKER ID=230 NAME="De Palacio">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Pohjamo for hans sttte , uanset at han beder mig om flere ressourcer .
Jeg ville naturligvis ogs bede om flere ressourcer , men vi er ndt til at erkende , at vi - kommissr Schreyer har netop diskuteret det - arbejder med nogle konkrete finansielle overslag og har nogle konkrete begrnsninger .
<P>
Med hensyn til sttten til vedvarende energikilder har vi som bekendt behandlet den sammen med sttten til energieffektivitet via programmet om intelligent energi .
<P>
De mener sandsynligvis , at det er smpenge .
Sandheden er , at vi vedtog det p en flerrig basis , og at vi til sidst nede til enighed med Rdet .
Nr vi har opnet nogle aftaler , mener jeg , at vi skal bevare og fastholde dem , og jeg henholder mig derfor til det , vi i sin tid vedtog og aftalte .
<P>
Hvad angr de transeuropiske net , har jeg udtrykt mig meget klart , mine damer og herrer . Med henblik p de kommende finansielle overslag skal det belb , der afsttes til de transeuropiske net , ikke forges med 5 , 10 eller 15 % , nej , efter min mening skal de forges med 600-700 % .
S enkelt er det .
Vi har brug for ca. fire milliarder euro om ret for virkelig at fremme opbygningen af net af transeuropisk karakter , og ikke kun af national karakter afhngig af det aktuelle land .
<P>
Disse transeuropiske net af transeuropisk karakter er ndvendige for at virkeliggre det indre marked og for at gre den europiske konomi som helhed konkurrencedygtig . Jeg kunne derfor ikke vre mere enig med Dem , men jeg understreger , at dette ikke kan ske ved at ndre budgetterne , men ved at revidere de finansielle overslag p grund af sprgsmlets rkkevidde .
<P>
Hvad angr transportnettene , har jeg allerede med hensyn til energisektoren forelagt konkrete forslag til nogle Euro-Middelhavs-energinet , som for det frste vil gre det muligt at begrnse de investeringer , der ivrksttes i en rkke lande , og at opn en bedre koordinering og en bedre investeringseffektivitet . P denne mde vil vi ikke blot f nogle rent nationale fordele ved visse investeringer , men ogs f sat dem ind i et bredere kontinentalt perspektiv .
<P>
Nr jeg taler om Euro-Middelhavs-energinettene , taler jeg om det europiske kontinent , ikke om EU .
Disse net er ogs tiltnkt nabolande som Rusland , Hviderusland eller Ukraine .
Det vil sige , hele kredsen af venner i den af kommissionsformand Prodi forelagte strategi .
<P>
For det andet arbejder vi p dette inden for transportsektoren , og jeg hber , at vi i den kommende tid kan fre det ud i livet .
Nrmere bestemt var jeg i sidste uge i Skt . Petersborg , hvor jeg netop talte om disse net , i dette tilflde endda om euroasiatiske net , for det , vi har brug for , er systemer til at skabe en bedre kontinental integration mellem EU og vores naboer .
<P>
Endnu en gang mange tak til Parlamentet for dets sttte til vores forslag .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="IT" NAME="Magri (PPE-DE).">
Fru formand , efterhnden som dagen nrmer sig sin afslutning , vil jeg takke de kommissrer og parlamentsmedlemmer , der har deltaget i debatten , og reflektere lidt over det , der er blevet sagt .
<P>
Der er helt klart tale om en forfatningsproces , og Europa-Parlamentet vil f mere vidtgende og omfattende befjelser - ikke mindst i den nye forfatning .
Det er en krkommen og uundgelig historisk kendsgerning , og vi har utvivlsomt sat fornyet skub i den proces , der helt sikkert vil give Europa-Parlamentet strre autonomi , strre slagkraft og strre reprsentativitet i den nrmeste fremtid .
<P>
Nr det s er sagt , skal vi et jeblik fokusere p de punkter , der er kommet frem under debatten .
Uden at fremhve et bestemt emne vil jeg understrege , at Rdet er meget villigt til at se nrmere p alle henstillingerne .
Det skal ogs siges , at Rdet selv i den indledende rapport og i de hidtidige mder om alle emnerne - herunder tilgngeligheden af nye stillinger for Kommissionens tjenestegrene og andre sager som f.eks. nedskringen i frtiltrdelsesmidlerne - har vret helt bent for en omvurdering af forslagene p baggrund af nye strategier , nye oplysninger og nye beslutninger .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige nogle ord til forsvar for Rdet - der i nogen grad er blevet drligt behandlet i nogle af medlemmernes indlg - og forklare , at det i denne og lignende sager er Rdets opgave at forsge at realisere og harmonisere mange forskellige forventninger .
Da EU-budgettet ndvendigvis er resultatet af prioriteringer og kompromiser , er det ikke altid muligt straks at sige " ja " til alle .
Af lige netop denne grund vil jeg bede medlemmerne om ikke at beg den fejl at kritisere andres hensigter , for vi har ret til at kritisere vores egne hensigter , men vi har frst og fremmest en pligt til at udvise fuld tillid til andre .
Jeg mener , at det er et af principperne for demokratiet og vores politiske kultur , og jeg tror , at det er et princip , som vi alle deler .
Det er netop , fordi vi har flles kulturelle modeller , og fordi vi tror p et forenet Europa , at vi erkender , at der er stor forskel mellem forvaltning af magt og politik .
Politik er forvaltning af magt , der er harmoniseret i henhold til en kulturel model .
Jeg tror , at vores egne flles kulturelle modeller vil hjlpe os med at skabe et fortrinligt resultat under nste behandling .
<SPEAKER ID=232 NAME="Schreyer">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil ogs gre det kort .
Vi behver ikke at tale om vigtigheden af udvidelsen , og det er ogs blevet understreget , hvor vigtige de andre prioriteringer er for 2004-budgettet .
Jeg mener ogs , at forhandlingen har gjort det klart , at Kommissionen skal have de ndvendige menneskelige ressourcer stillet til rdighed .
Jeg takker rdsformanden for hans benhed p dette omrde .
<P>
Jeg str gerne til rdighed med alle de informationer , som Budgetudvalgets medlemmer , Rdet eller Parlamentet mtte f brug for her , og ogs Generaldirektoratet for Budgettet str naturligvis til rdighed i den forbindelse .
<P>
Hvis jeg m have lov til at tage temaet om kvaliteten af det offentlige serviceniveau p europisk plan op igen , s omfatter den afdeling i Generaldirektoratet for Budgettet , som er ansvarlig for hele budgetopstillingen , 70 personer . Disse personer har alts ansvaret for budgetopstillingen , for hringerne , for alle informationerne , for overfrslerne , for tillgs- og ndringsbudgetterne , ja , for alt dette .
Hvis jeg sammenligner dette antal personer med det tilsvarende antal i medlemsstaterne , og hvis jeg sammenligner kvaliteten , kan jeg med god samvittighed og helt klart sige : Denne myndighed er frsteklasses !
Jeg mener , at dem , der har med den at gre , ogs vil kunne bekrfte det .
<P>
Jeg vil godt takke Dem mange gange for denne forhandling . Jeg har tiltro til , at vi ogs kan udarbejde et godt budget for 2004 , sledes at udvidelsen stttes godt af det europiske budget .
<SPEAKER ID=233 NAME="Wynn (PSE)">
Fru formand , jeg vil blot takke de medlemmer , der har taget del i denne debat .
Jeg vil i srdeleshed takke hr . Magri og hans embedsmnd for at have vret til stede hele tiden .
Som jeg sagde i begyndelsen , er det rart at se ministrene her .
Danskerne indledte denne tendens , og jeg komplimenterer hr . Magri for at have holdt den ved lige .
Jeg komplimenterer ogs kommissrerne , der har deltaget i denne debat .
Alt i alt er den get ganske godt .
Men undertiden har vi forvildet os bort fra emnet .
Iden med at have kommissrerne her er at f mulighed for at kunne stille dem direkte og prcise sprgsml , og ikke alle medlemmer har gjort dette .
Mske har vi behov for at prcisere , hvad det drejer sig om , til nste gang .
Alt i alt har det dog vret ulejligheden vrd , selv om det har taget lang tid .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Wynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om situationen i Alstom-gruppen .
<P>
Inden da giver jeg ordet til hr . Harbour vedrrende et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Fru formand , har jeg ret i at antage , at der ogs vil vre mulighed for at stille sprgsml til kommissren , nr han er frdig med sin redegrelse ?
De sagde det ikke i starten , men jeg hber meget , at jeg og de vrige kolleger vil f lejlighed hertil .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Hr . Harbour , jeg takker Dem for Deres sprgsml .
Beslutningen er imidlertid allerede truffet . De kan ikke stille sprgsml til kommissren efter redegrelsen .
Talerne kan imidlertid f deres navn skrevet op og vil uden tvivl stille sprgsml til kommissren i forbindelse med deres indlg .
<SPEAKER ID=239 NAME="Monti">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg takker Europa-Parlamentet for at have inviteret mig til at tale i aften .
Det glder mig altid at f lejlighed til at drfte konkurrencepolitiske sprgsml nrmere sammen med Parlamentet , i forbindelse med hvilke jeg for vrigt lejlighedsvis har den re at vre til stede i Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Fru formand , emnet for invitationen i aften er en bestemt sag , som er ved at blive undersgt . Jeg m derfor udvise en vis diskretion i forbindelse med den .
Inden for disse grnser str jeg til rdighed og vil give de forklaringer , som vi bliver anmodet om .
<P>
Hvad har Kommissionen hidtil gjort vedrrende Alstom-sagen ?
Den har truffet en beslutning , og den har besluttet ikke at trffe en anden beslutning .
Beslutningen om at indlede en undersgelsesprocedure vedrrer de sttteforanstaltninger , som den franske regering vedtog den 2. august i henhold til en aftale med Alstom og en rkke banker , og Kommissionen blev derefter notificeret .
Beslutningen om at indlede en undersgelsesprocedure blev truffet af kollegiet den 17. september .
Det var en helt normal beslutning .
<P>
Jeg kommer nu til den beslutning , som ikke blev truffet .
Den vedrrer en bestemt del af den sttteplan , der blev vedtaget og offentliggjort den 2. august , men som endnu ikke er blevet ivrksat . Det drejer sig om statslig deltagelse i Alstoms kapital .
<P>
Kommissionen kunne ikke acceptere , at den franske stat umiddelbart skulle deltage i Alstoms kapital , da en sdan foranstaltning til forskel fra andre bidrag i form af likvide aktiver kunne f uigenkaldelige flger for de markeder , hvor Alstom-gruppen er aktiv .
<P>
Den 17. september konstaterede Kommissionen derfor , at betingelserne gjorde , at de franske myndigheder skulle anmodes om ikke at g videre med statslig deltagelse i Alstoms kapital .
Kommissionen nskede imidlertid at give Frankrig en sidste mulighed , fr man gik videre med pbuddet .
Den bemyndigede mig derfor til senest den 22. september og efter aftale med Romano Prodi at vedtage og gennemfre et pbud om midlertidigt at ophve visse tilskud , medmindre de franske myndigheder officielt indvilligede i ikke at trffe forholdsregler , der automatisk og uigenkaldeligt ville medfre statslig deltagelse i Alstom-gruppens kapital uden Kommissionens forhndsgodkendelse som fastsat i fllesskabsbestemmelserne om statssttte .
<P>
Efter hurtige og frugtbare kontakter med de franske myndigheder kunne jeg i gr konstatere , at de var get ind p at ndre sttteplanen p en sdan mde , at den opfylder Kommissionens betingelse .
<P>
Den franske stat bliver derfor ikke aktionr i Alstom i den nrmeste fremtid og vedtager ikke foranstaltninger , der kan sidestilles med egenkapital , det vil sige strukturforanstaltninger , som Kommissionen ikke kan godtage uden at foregribe resultaterne af den konkurrenceundersgelse , som den vil ivrkstte .
<P>
Statens deltagelse i kapitalforhjelsen erstattes af en tidsbegrnset kortfristet obligation med variabel rente , der kan indlses i aktier .
Det er en likviditetsforanstaltning , der kun kan konverteres til egenkapital , hvis Kommissionen slr fast , at den franske stats deltagelse i kapitalforhjelsen ikke giver konkurrencemssige problemer p de berrte markeder .
<P>
Da Frankrig har accepteret ikke automatisk at erhverve en aktiepost i Alstom og har lovet , at man ikke igen vil prsentere Kommissionen for et fait accompli , var der ikke lngere grund til , at jeg skulle anvende bemyndigelsen fra kollegiet til at plgge en midlertidig ophvelse .
Det er alts den beslutning , som Kommissionen ikke traf .
<P>
Kommissionen glder sig over de franske myndigheders konstruktive holdning , og isr nsker jeg at understrege konomi- , finans- og industriminister Francis Mers holdning .
Det var vores pligt at forhindre , at konkurrencebetingelserne p markedet omgende og uigenkaldeligt blev ndret til Alstoms fordel , inden Kommissionen havde haft lejlighed til at begynde at undersge statsstttens virkning p de berrte markeder .
ndringerne ville sikkert have medfrt en stigning i det samlede bevilgede stttebelb .
Det viser en kapitalforhjelses dominoeffekt og de uigenkaldelige virkninger .
Det ville med andre ord ikke have vret muligt at genskabe status quo .
Jeg vil understrege , at stttebelbet bliver en af nglefaktorerne i Kommissionens dybtgende undersgelse .
<P>
Selv om det ikke er ndvendigt at ivrkstte pbuddet om midlertidig ophvelse , betyder det selvflgelig ikke p dette stadie , at Kommissionen har godkendt sttten .
Foranstaltningerne skal nu undersges som helhed .
Vi kan foretage den gennemgribende undersgelse i en konstruktiv nd , og vi vil gre det , s hurtigt som sagens kompleksitet tillader det .
Mlet er at gre det muligt at omstrukturere virksomheden , samtidig med at det indre marked bliver ved med at fungere hensigtsmssigt , hvilket er den eneste garanti for varig beskftigelse .
I forbindelse med undersgelsen vil Kommissionen undersge virksomhedens levedygtighed p lang sigt samt forholdsmssigheden mellem den bevilgede sttte , og hvad Frankrig er villig til at acceptere til gengld for at opretholde konkurrencebetingelserne p de berrte markeder .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne understrege , at der ikke er tale om en principiel holdning fra Kommissionens side vedrrende ejerformen for virksomhederne i medlemsstaterne .
De ved lige s godt som jeg , at traktaten faststter og derfor plgger os den strengeste neutralitet i forbindelse med , om en virksomhed er offentligt eller privat ejet .
Jeg er derfor meget opmrksom p , at formlet med den midlertidige ophvelse ikke var at forhindre den franske stats deltagelse i Alstoms kapital som sdan .
Kommissionens nske var at forhindre stttefremmende foranstaltninger i at f uigenkaldelige flger p de berrte markeder uden Kommissionens forhndsgodkendelse , det vil sige i modstrid med traktatens regler om statssttte .
<P>
Det m ikke hedde sig , at Kommissionen er imod , at virksomheder er offentligt ejet .
Som jeg altid har understreget , er det ikke Kommissionen , som anmoder en medlemsstat om at bne for offentlige virksomheders kapital , som den franske regering f.eks. gr med det franske statslige elektricitetsselskab .
Det er fuldstndig op til den pgldende medlemsstat at trffe sdanne valg .
Kommissionens pligt er derimod i henhold til traktaterne at sikre , at virksomhederne , hvad enten de er offentlige eller private , overholder konkurrencereglerne .
<P>
Jeg vil understrege kvaliteten af vores samarbejde med den franske regering og srlig med Francis Mer . Det er , som jeg allerede har sagt , baseret p en konstruktiv nd og tillid .
Nogle af reaktionerne og bemrkningerne fra franske politiske og konomiske kredse i den seneste tid burde analyseres nrmere .
Jeg forstr udmrket fagforeningernes flelser .
Jeg er godt klar over Alstom-gruppens betydning i den europiske industri- og samfundsstruktur .
Derimod har jeg svrere ved at forst hentydningerne i den seneste tid i debatten i Frankrig om , at Kommissionen optrder som advokat og angiveligt ikke har nogen politisk bevidsthed .
<P>
Kan folk ikke se den politiske vrdi af at opretholde et indre marked uden konkurrenceforvridninger som en ndvendig , men ganske rigtigt ikke tilstrkkelig , del af en social markedskonomi ?
Kan de ikke se den politiske fortjeneste / vrdi af at forhindre en stat i at tilsidestte reglerne p det indre marked , som hovedsageligt gavner de europiske virksomheder selv og fremmer mulighederne for vkst , herunder get beskftigelse ?
Kan de ikke se den politiske ndvendighed af at indgive tillid til EU som helhed ved at vise borgerne i de sm og i de kommende medlemsstater , at Kommissionen i sin rolle som vogter af traktaten ikke er streng over for de sm medlemsstater og eftergivende over de store medlemsstater ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. kommissr , fru formand , mine damer og herrer , jeg vil p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sige tre ting meget tydeligt isr til dem , som har fremtvunget denne forhandling i dag efter kommissr Montis erklringer : Der er ingen grund til at kritisere Kommissionen , der er ingen grund til at ndre konkurrencepolitikken , nej , tvrtimod , vi kan takke Kommissionen udtrykkeligt og isr kommissr Monti for hans rolige , konsekvente og bne adfrd og hans vilje til dialog i de seneste dage .
<P>
Den 17. september kunne vi lse i Agence Europe , at kommissr Monti havde sagt flgende : " Vi er bne over for dialog , og jeg er optimistisk med hensyn til , at vi nr frem til en lsning , som kan sikre det flles markeds integritet uden konkurrenceforvridninger .
Det er en ndvendig betingelse for en sund europisk industri og for vedvarende beskftigelse . "
<P>
Den 22. september , ligeledes i Agence Europe , sagde kommissr Monti : " Kommissionen har aldrig haft negative fordomme over for Frankrig og Alstom , men det var vores pligt at kontrollere , at konkurrencebetingelserne p markedet ikke ndres direkte og uigenkaldeligt .
" Det fortstter med : " Jeg bekendtgr med glde , at de franske myndigheder har opfyldt Kommissionens betingelser fuldstndigt .
"
<P>
Mine damer og herrer , naturligvis er det et flsomt omrde . Det handler dog om statssttte .
Selvflgelig har denne virksomhed en enorm konomisk betydning p vores kontinent .
Men Kommissionen kan ikke gre overholdelsen af EU-lovgivningen afhngig af strrelsen og antallet af arbejdspladser .
Den skal skride ind , hvis der er sprgsmlstegn eller fejludviklinger .
Vi kan lse flgende i flere medier i dag : " Samtlige banker accepterer redningsplan .
Fransk industrigigant Alstom reddet !
Alstom-aktier falder efter forelbig redning !
Paris presser industrikoncern Alstom til omstrukturering .
Kamp om 110.000 job i fremtiden .
" Det er et flsomt emne , men kan vi virkelig pst her , at vi havde nsket os eller forventet en anden adfrd fra Kommissionens side ?
P vegne af min gruppe kan jeg sige nej , selv om hjertet er p rette sted for de problemer , der hnger sammen med det , og flsomheden stadig er tilstrkkeligt til stede for de problemer , som hnger sammen med det .
<P>
Jeg minder om tre artikler i den nye forfatning .
I artikel 3 , stk . 2 , vil der st , at Unionen tilbyder borgerne et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed samt med ret uden indre grnser og et indre marked med fri og uforfalsket konkurrence .
I artikel 4 , stk . 2 , beslutter og dokumenterer vi diskrimineringsforbuddet inden for det indre marked som hjemmemarked .
I artikel 5 , stk . 2 , fastlgger vi , at medlemsstaterne gr det lettere for Unionen at opfylde dens opgaver og forbyder alle foranstaltninger , som kan true gennemfrelsen af de ml , der er nvnt i forfatningen .
I Lissabon besluttede vi , at vi ville vre det mest konkurrencedygtige kontinent i verden inden 2010 .
Jeg fastholder , at statssttte krver godkendelse .
Alt det , som er konkurrenceforvridende , skriger efter en undersgelse fra Kommissionens side , efter betingelser og tidsfrister .
Alt det , der er i strid med EU-lovgivningen , skal forbydes .
Alt det , som er diskriminerende , skal forbydes .
Alt det , som svkker det indre marked , er ansvarslst , fordi det skader vksten og beskftigelsen .
<P>
Min gruppe bekender sig til social markedskonomi og derfor ogs til socialt ansvar .
Vi bekender os til det indre marked og til konkurrence , fordi det er forudstningen for , at vi kan skabe nye arbejdspladser og vkst .
Den uafhngige regulerende person er kommissr Monti .
Han har vores fulde sttte , og han har handlet rigtigt !
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Fru formand , hr. kommissr , p vores initiativ har reprsentanter for Alstoms fagforeninger besgt Europa-Parlamentet ved flere lejligheder .
Allerede i 1999 fordmte de alvorlige fejl , der var beget af gruppens ledelse .
Den 17. februar 2000 vedtog vi her i Parlamentet et beslutningsforslag , hvor vi advarede imod de fremtidige risici for virksomheden .
Dengang rejste nogle medlemmer sig for at tale og fordmte i den hellige liberalismes navn dette som en upassende og dermed inkompetent sammenblanding af politik og konomi . Det er en erfaring , som burde give os stof til eftertanke .
<P>
Koordinatoren for Alstoms europiske fagforeninger , Francine Blanche , fortalte mig i gr aftes , at de ansatte naturligvis gldede sig over Kommissionens principielle godkendelse af redningsplanen .
De husker imidlertid de mange advarsler fra deres valgte reprsentanter . Disse advarsler er aldrig blevet taget alvorligt p noget niveau .
De vil ikke vre ofre for redningen nu .
Francine Blanche lod mig forst , at siden den nye bestyrelsesformand , hr . Kron , var blevet udnvnt i januar i r , havde han kun afsat to timer til drftelser med de europiske reprsentanter for de ansatte .
En sdan arrogance er ikke lngere acceptabel .
Behovet er enormt , og der er fremsat hjlydte krav om , at de ansatte skal kunne udve deres rettigheder som arbejdstagere .
<P>
Hr. kommissr , Alstoms europiske fagforeningskoordinatorer anmoder allerede om at blive modtaget af , lyttet til og hrt af Kommissionen .
I mellemtiden vil de studere planen nrmere og vre i stand til at foresl foranstaltninger , der gr det muligt at opn besparelser , som ikke kommer til at betyde tab af arbejdspladser .
Det er , hvad der vil ske i den nrmeste fremtid .
<P>
Endvidere stter denne yderst vigtige sag en rkke vsentlige sprgsml konkret p dagsordenen for debatten om EUs ' fremtid .
Jeg vil nvne tre af dem .
<P>
Det frste er den sociale dialog eller snarere arbejdstagernes vsentlige nye rettigheder .
De vage og stvede direktiver om information og hring af arbejdstagerne og om europiske samarbejdsudvalg skal revideres .
Der skal etableres gte rettigheder , selv retten til midlertidigt at ophve en omstruktureringsplan , sledes at der kan indhentes en yderligere ekspertudtalelse , og at alle tilgngelige muligheder bliver overvejet .
<P>
Det andet er , at der ikke eksisterer en europisk industripolitik .
Det eneste , der eksisterer , er et kaplb om statssttte i konkurrencereglernes navn .
I det aktuelle tilflde ville den konomiske konkurrence i verden , hvis der ikke havde eksisteret statssttte , derimod vre blevet strkt forvredet med p den ene side det , der ville vre tilbage af de europiske industrier i de strategiske sektorer energi og jernbaner , og p den anden side amerikanske kmper som General Electric eller det japanske selskab Mitsubishi .
<P>
For det tredje gr EU ' s demokratiske funktion det ndvendigt at gennemg de diskretionre befjelser , som Kommissionen har fet i konkurrencesager .
Det er vigtigt , at arbejdsmarkedets parter , de nationale parlamenter og selvflgelig Europa-Parlamentet kan f lejlighed til at give sin mening til kende vedrrende de kriterier , der skal opfyldes , de mlstninger , der skal faststtes , og de kontroller , der skal foretages .
Hvilken legitimitet ville ivrksttelsen af Kommissionens oprindelige trussel om at afvise redningsplanen for en strategisk virksomhed , der beskftiger 118.000 medarbejdere , have haft i EU-borgernes jne ?
<P>
Endelig er Alstom-sagen en strk pmindelse om de vsentlige politiske valg , som den offentlige debat om EU-forfatningen vil fre til .
Af alle disse grunde var det umagen vrd at tilfje dette punkt til dagsordenen .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad os gre det klart . Alstom-sagen er i EU-sammenhng frst og fremmest en formssag .
Kommissionen gjorde helt ret i at straffe den franske regering for den arrogance og foragt for de flles regler , som den har udvist i denne sag .
Hndelsen er kun n af en lang rkke hndelser .
Den mde , hvorp Raffarin-regeringen benlyst lod hnt om bestemmelserne i stabilitetspagten , selv om den franske prsident Chirac var en af initiativtagerne til den og stttede den ubetinget , vil gre det vanskeligt at genforhandle pagten , hvilket selv Romano Prodi betegner som dumt .
Der er andre eksempler , ssom Raffarin-regeringens manglende overholdelse af direktivet om bevarelse af vilde fugle og Natura 2000-direktivet , hvilket resulterede i massakren i Poitou-vdomrderne .
Prikken over i ' et er hr . Raffarins erklring , hvori han taler om lovkravene til den udvende myndighed i EU , som om det var et eller andet kontor i et fremmed land .
Jeg vil gerne p vegne af flertallet af det franske folk , som er klar over , at EU ikke er et fremmed land , men vores flles hjem , over for Kommissionen undskylde for denne skammelige udtalelse .
<P>
I dag er der indget en aftale , og det glder jeg mig over .
Det vil gre det muligt at redde Alstom fra en nrt forestende konkurs , hvilket ledelsen og Asean Brown Boveris ledelse er fuldt ud ansvarlige for trods advarslerne fra medlemmerne af fagforeningen .
Det giver den franske regering og Kommissionen tid til at forhandle en endelig lsning formelt .
Nr dette er sagt , hr. kommissr for konkurrence , vil jeg sige et par ord om denne sags indhold .
<P>
Som bekendt har vores gruppe , De Grnne , loyalt stttet Deres bestrbelser p at forsvare forbrugerne mod monopolers misbrug .
Min betnkning om konkurrence i 2001 vidner om det .
Jeg fremsatte ikke desto mindre visse bemrkninger , som vi har drftet nrmere ansigt til ansigt , ikke kun mellem kommissren og det enkelte parlamentsmedlem , men ogs konomer imellem .
Alstom-sagen giver mig igen lejlighed til at fortlle Dem det .
<P>
Forbrugerbeskyttelse bestr frst og fremmest i at sikre forbrugerne , at der findes et udbud af varer eller tjenesteydelser , fr man tnker p prisen .
Den bestr med andre ord i at ivrkstte en industripolitik .
Hvis Alstom var forsvundet , ville det have resulteret i , at Asean Brown Boveri var brudt sammen , og det ville have reduceret det europiske udbud af elektriske turbiner og hjhastighedstog lige p det tidspunkt , hvor klimakrisen og Kyoto-aftalen krver enorme investeringer p disse to omrder .
<P>
Hvad der imidlertid glder for netvrksinfrastrukturer , hvor den konomiske teori viser , at monopoler og offentlige tilskud af og til er at foretrkke frem for ren konkurrence , glder ofte ipso facto for det oligopol , der har ansvaret for at opbygge og vedligeholde netvrkene .
<P>
Endelig blev den brutale mde , som Raffarin-regeringen blev indsat p , af arbejdstagerne og de mennesker , der bor i de pgldende omrder , opfattet som en grusomhed og umenneskelighed , der var rettet mod dem personligt af et EU , der endnu en gang opleves som en fremmed og fjendtlig institution .
I sidste ende betyder Raffarin-regeringens holdning privatisering af overskud og nationalisering af tab .
Det kan jeg ikke acceptere , og det kan De heller ikke .
De skal kunne vise , at den europiske konkurrencepolitik har til forml at fre tilsyn med store overskud og fremme udbuddet af offentlige goder .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Fru formand , hr. kommissr , den franske befolkning har haft fornemmelsen af , at bortset fra debatten om en sttte , som den franske regering beslutter eller ikke beslutter at bevilge , er der et forfngelighedsproblem mellem hr . Mer og Dem .
Jeg vil sige med det samme , at det er et sprgsml , som ikke er af interesse for os .
Vi er ikke her for at sttte Dem eller hr . Mer .
<P>
Det sprgsml , som vi skal overveje , er enkelt . Har Europa , EU - og isr Kommissionen , som De er medlem af - en klar industripolitik ?
Skal vi have blind tillid til Dem ?
Svaret er nej .
Jeg kan ikke se en klar industripolitik .
Hvad angr at have blind tillid til Dem , viser afgrelserne fra EF-Domstolen , der har tilsidesat tre af de beslutninger , som De havde truffet , p udmrket vis , at det ikke er muligt .
Jeg tvivler ikke p Deres gode intentioner , men jeg tvivler p , at Deres beslutninger er effektive og retfrdige .
Denne sag har under alle omstndigheder afslret , at selv Kommissionen , uanset hvad den pstr , heller ikke kan gre noget , nr den str over for et usdvanlig alvorligt problem vedrrende et enkelt land .
Jeg skal vre den frste til at indrmme , at den franske regering har fremstillet sin sag drligt .
Jeg vil imidlertid gerne sige , at den mde , som De selv har reageret p , heller ikke ligefrem hjlper Alstom .
Det synes nu endelig , som om begge sider er kommet til fornuft .
<P>
Jeg vil til slut tilfje , at hr . Lipietz er det forkerte sted .
Hvis han vil kritisere den franske regering , skal han ikke gre det her , fordi det ikke er Parlamentets opgave at dmme den franske regering .
Gr det i et andet forum , hr . Lipietz , i Deres eget land , hvor folk vil kunne svare Dem .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Fru formand , hr. kommissr , erfaringerne i den seneste tid med Alstom-sagen minder mig lidt om historien om manden , som , da man spurgte ham , hvorfor han blev ved med at sl sig selv i hovedet med en hammer , svarede , at det var , fordi det var s dejligt , nr det holdt op .
Hr . Monti , De har s afgjort med Deres magt og viljestyrke ptvunget den franske regering Deres vilje .
Lad os bare indrmme det , De fik den oven i kbet til at virke latterlig .
Det var den regering , som havde forkastet alle tallene om fredagen , og derefter brugte weekenden til at frembringe mange flere tal med sttte fra alle banker i Frankrig .
<P>
De vandt sledes , men til hvilken pris ?
Alle europere ved nu , at man fra Bruxelles kan ofre 120.000 arbejdspladser uden at ligge svnls , og at man kan delgge s vrdifulde industriomrder som Belfort eller St-Nazaire , blot for at hvne en EU-kommissrs srede stolthed , som hr .
Pasqua hentydede til for lidt siden . De leger med lokalsamfund , hr .
Monti , for at tilfredsstille ubetydelige dogmer og Deres egen forfngelighed .
De er ikke advokat , hr . Monti .
Det ville faktisk vre en kompliment at kalde Dem advokat , da der er mange advokater , som rent faktisk arbejder til bedste for familier og deres arv .
De er kun et kontorbud , den mand , som udfrer processen med at bemgtige sig den sociale markedskonomi , hvilket bedst kan opsummeres p flgende mde : markedet konomiserer med samfundet .
<P>
Hr . Monti , vi franskmnd kan allerede nu takke Dem for , at Pchinet blev nedlagt .
De lod os ikke kbe Alcan tilbage , selv om De kunne have gjort det .
Vi kunne have vret ndt til at takke Dem for Schneiders og Legrands undergang .
Synes De ikke af og til , at De er for den europiske industri , hvad Torquemada var for katolicismen ?
De spiller med andre ord den store inkvisitor ved at jage statssttte ligesom den gode Torquemada , hvis jeg m sige det p den mde , forfulgte kttere , sodomitter og til en vis grad , lad os indrmme det , jderne .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Lang (NI).">
Fru formand , i fortsttelse af debatten i Frankrig om pagten om budgetstramhed er Kommissionens arrogante og belrende behandling af Alstom-sagen symbolsk , og man kan tage ved lre af den i fremtiden .
Det er en yderst bitter forsmag p den fremtid , der venter for et Europa med undergivne nationalstater .
Franskmndene , som er overraskede og chokerede , har pludselig opdaget virkeligheden i et Europa , der er en teknokratisk og imperialistisk blksprutte , som stter regnskabsbalancer over mennesket og fllesskabsparagrafrytteri fr virksomhed .
Det er ikke et industriens , vkstens og beskftigelsens Europa , som Kommissionen planlgger , men snarere et stort industrielt brakland , et Europa med virksomhedsflytninger , arbejdslshed , konomisk tilbagegang og social utryghed .
Frankrig , der er get fra uafhngighed til afhngighed , fra frihed til underkastelse , er nu henvist til at sende sin regering til Bruxelles for at tigge vores herre og mester om nye betingelser og nye tidsfrister . Det er en ynkelig og ydmygende forestilling .
Endelig vil en aftale , der frst er indget efter en hrd kamp , ikke lnge kunne skjule den franske befolknings vitale behov for at genfinde deres frihed , deres sociale og konomiske uafhngighed , deres politiske suvernitet og simpelthen deres vrdighed .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr Monti , mine damer og herrer , kre kolleger , Alstoms truende fallit er i frste omgang blevet afvrget som flge af en kompromislsning mellem mere end 30 kreditorbanker , den franske stat og Kommissionen .
Hjlpepakken har en volumen p 2,8 milliarder euro .
2,8 milliarder euro - det er en fyldig pakke , og man kunne ogs for en stor del sige en fyldig statsgave af tvivlsom nytte .
<P>
Efter min opfattelse kan den fejlagtige antagelse i Europa om , at man kan f konkurrencedygtige strukturer med penge , ikke udryddes .
Jeg udtaler mig til fordel for overgangssttte for at undg strukturbrud , for at gre det muligt at foretage strukturndringer , men jeg er bekymret over , at selv p denne mde vil ikke-konkurrencedygtige strukturer blive stttet .
Den konvertible obligation , som er aktuel nu som kompromis , er jo netop en invitation til , at den franske stat p et eller andet tidspunkt efter prvningen ombytter obligationen til aktier , og at det s igen frer til en renationalisering af Alstom .
<P>
Mentaliteten i Europa med hensyn til , at man ikke vil tillade nogen strukturndringer , at man i princippet forsger at forhindre strukturndringer med statslige midler , er prcis det , som skader det europiske erhvervsomrde .
Den Internationale Valutafond har ogs endnu en gang udtrykkeligt ppeget , at netop de store stater Tyskland , Frankrig og Italien ligefrem virker som stopklodser p kontinentet og er medansvarlige for , at den nste konjunktur sandsynligvis vil g forbi Europa .
<P>
Udskillelsen af virksomheder , at virksomheder ikke kan klare sig i konkurrencen , hrer med til markedskonomien , i vrigt ogs til den sociale markedskonomi .
<P>
Og endnu en ting , som er vigtig for mig : I dag kunne man lse i overskrifterne , hr. professor Monti : " Styrkeprve bestet " .
Det finder jeg positivt , og jeg vil lyknske Dem med det .
Det var vigtigt , at den franske regering ikke stiller Kommissionen over for fuldendte kendsgerninger uden at have spurgt om lov frst .
Nej , EU er et retsfllesskab , og med til et retsfllesskab hrer konkurrenceretten .
Jeg kan kun opfordre alle nationalstater til ogs at overholde denne ret .
I perioden fra 2001 til nu har vi oplevet en stigning i statssttten - 88 milliarder euro for jeblikket inden for EU - det afslrer et og andet og fr os til at frygte det vrste .
Jeg mener , at nationalstaterne vil gre bedst i at overholde konkurrenceretten , isr p trskelen til udvidelsen af EU .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Fru formand , frst vil jeg sige til hr . Monti , at jeg ikke vil deltage i personlige angreb p ham .
Han har et ekstremt vanskeligt job .
<P>
Som et svar til den forrige taler vil jeg imidlertid sige , at virksomheder ikke blot standser - de lukker ned .
Det er virkeligheden .
Vi skal minde os selv om , at det problem , vi forsger at lse i aften , drejer sig om 110.000 job .
Faktum er , at hvis man ikke har et job , kan man ikke betale sine regninger eller forsrge sig selv .
Parlamentet m indse , at vi skal st sammen og forsge at skabe en bedre social dialog , en strre bevidstgrelse samt et socialt ansvar for dem , der er i arbejde .
<P>
Alene i Det Forenede Kongerige er der 10.000 ansatte hos Alstom .
Vi er ndt til at sttte Alstom .
Usikkerheden vedrrende sttten er ikke til nogen hjlp .
Man frygter allerede for fremtiden for afdelingerne i Washwood Heath ( Birmingham ) , Rugby og Stafford .
Vi er ndt til at give dem vished og fremme udvikling og investering .
Det sker ikke .
<P>
Der er behov for smidighed i anvendelsen af reglerne for statssttte .
Nr der er tale om stor uro p arbejdsmarkedet , skal vi ogs se p omkostningerne .
<P>
Jeg sttter denne refinansieringspakke men ikke p bekostning af britiske arbejdstagere og britiske job .
Der er en reel bekymring hos de ansatte i transmissions- og distributionssektoren for , at deres arbejdspladser risikerer at blive overfrt til Arriva .
Der er en reel bekymring vedrrende disse arbejdstageres endelige pensionsordninger .
Vi skal give dem en eller anden form for vished .
Min store frygt her i aften er , at vi vil konkludere , at Alstom muligvis overlever og fr sttte fra EU .
Vi er ndt til at sige , at Alstom helt sikkert overlever , og at vi skal gre vores yderste for at sikre og beskytte de 110.000 job .
Det skylder vi os selv og de ansatte i disse stillinger .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Fru formand , det storartede og udmrkede foretagende Alstom er nsten blevet aflivet to gange . Den frste gang p grund af den tidligere bestyrelsesformands ledelsesfejl og den anden gang p grund af Kommissionens usmidighed .
<P>
Ganske vist har Kommissionen lige fortalt os igen , at den blot gr traktaten gldende , og jeg m indrmme , hr . Monti , at det er sandt .
Traktaten er i sig selv et problem , fordi affattelsen af " konkurrencedelen " gr tilbage til Rom-traktaten .
Det viser , at vi har en for snver opfattelse af konkurrence , som fokuserer for meget p det indre marked . I stedet skulle vi f et mere globalt syn p de strategiske , nationale og europiske interesser , der er p spil i den nu verdensomfattende konkurrence .
<P>
Derfor forsvarede den franske regering i Alstom-sagen i sidste ende en mere afbalanceret og global holdning end Kommissionen .
P denne mde viste den , at en nationalstat , der er demokratisk ansvarlig , fuldt ud var i stand til at vurdere , om der skulle bevilges statssttte , sledes at man under ekstraordinre omstndigheder kunne bevare virksomheder , der er strategisk vigtige for det pgldende lands konomiske uafhngighed eller kulturelle identitet .
Det ville have vret bedre , hvis Kommissionen havde hjulpet Frankrig og samarbejdet for at n dette ml .
Der br tages hjde for dette i forbindelse med enhver kommende reform af traktaten .
<P>
I mellemtiden beklager vi , at hr . Monti i sine udtalelser for lidt siden har ladet et damoklessvrd svve over redningsplanen for Alstom , og vi beklager , at Kommissionen har enebefjelse p dette omrde .
Her er en reform af traktaten i den nrmest fremtid ogs ndvendig .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke min kollega hr .
Konrad , fordi han har vret storsindet nok til at give mig et minuts taletid p vegne af de vlgere , som hr . Cashman og jeg deles om i Det Forenede Kongerige , og som pvirkes af usikkerheden vedrrende Alstom .
<P>
Jeg vil g lige til sagens kerne . Det er mske et billede p vores forskellige synspunkter , at jeg nsker nogle svar fra Kommissionen om vejen frem .
Det er klart , at virksomheden skal omstruktureres , og at den skal ndre sin nuvrende udformning p grund af den manglende eftersprgsel efter dens produkter .
<P>
Jeg vil imidlertid frst og fremmest sprge Kommissionen om dens holdning til salget af transmissions- og distributionsdivisionen til Arriva .
Kan kommissren bekrfte , at det ikke vil blive udskudt yderligere af konkurrencemssige rsager , eller at han - hvis en sdan bortskaffelse eller et sdant salg overdrages til ham - vil fremskynde proceduren mest muligt , s de ansatte og denne meget vigtige division med en lang fremtid kan undg mere usikkerhed ?
<P>
For s vidt angr virksomhedens vrige dele , vil han s bekrfte , at Alstoms ledelse frit vil kunne overveje andre tilbud og slge andre dele af virksomheden til hvem , de vil , uanset hvor de kommer fra ?
Vi ved , at virksomheder i Tyskland samt muligvis i Japan og USA er interesseret i at give arbejdstagerne en fremtid ved at rekonsolidere denne sektor .
<P>
Til slut vil jeg sprge , om han vil se p de konkurrencemssige flger for transportsektoren og p det faktum , at strstedelen af de britiske jernbaners rullende materiel fremstilles uden for landet , hvorimod andre lande benbart godt kan f indfrt i deres kontrakter , at det rullende materiel skal fremstilles i deres eget land ?
Det er et afgrende sprgsml , der vil pvirke fremtiden for en udmrket jernbanesamlefabrik i Birmingham , der ikke har fremtidige arbejdsopgaver .
Under alle omstndigheder ser vi gerne , at disse mennesker i forbindelse med en omstruktureringsproces bliver ansat til at fremstille tog til det britiske marked .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , vi hilser med lettelse Kommissionens beslutning om at lade redningsplanen for Alstom f en chance , selv om det kun er en stakket frist .
<P>
Lad os ikke fre os selv bag lyset . Bag alle de gode grunde , der er blevet fremsat fra alle sider , bliver dette sprgsml en politisk test af frste rang for EU , hvad angr den offentlige mening .
Sprgsmlet , som vedrrer en af juvelerne i det industrielle og teknologiske Europas krone , og som 118.000 arbejdstageres fremtid afhnger af over hele verden , er en praktisk test af bde det europiske projekt og Kommissionen .
<P>
Hr. kommissr , vi undervurderer ikke , i hvor hj grad den franske regering , der er tvunget op i et hjrne , hvilket gr dens klodsethed og forsg p at fastlgge loven vrre , har stillet os over for et fait accompli ved at offentliggre en redningsplan , inden den forhandlede med Kommissionen , ligesom den er forpligtet til i henhold til traktaten .
Hr . Mer m imidlertid vre klar over , at det p grundlag af de samme traktater og uden problemer og forgves polemik fra Bruxelles lykkedes en anden fransk regering , som var Fabius-regeringen , at redde den franske stlindustri under omstndigheder , der var vanskelige p andre mder .
Tro mig , vi , som er de valgte reprsentanter for Frankrig , er dem , der lider mest , nr vi ser den franske premierminister falde p kn her i Parlamentet for at bede Dem om at acceptere rekordunderskud og samtidig acceptere en momsnedsttelse for hans vlgere i restaurationsbranchen .
Det er sandt , at der i Frankrigs opfrsel over for EU er noget , der ligner , og som er lige s unilateralt og arrogant som prsident Bushs opfrsel over for FN .
Han har imidlertid desvrre brug for afledning og syndebukke .
Han har brug for det gamle trick med at flotte sig med falske sejre over for bureaukratiet i Bruxelles .
<P>
Hr. kommissr , ikke desto mindre br denne episode , som kun kan vre et forvarsel om andre lignende episoder p baggrund af den bekymrende udvikling hen imod afindustrialisering og virksomhedsflytning , som berrer den mest lysende juvel i vores industrielle krone , f os til som europere at sprge os selv om , hvilken plads og status konkurrencepolitikken skal have i EU .
Det bliver mere og mere uhyrligt og utleligt , at EU ' s konkurrencepolitik i en sammenhng , som er helt forskellig fra den traktatmssige sammenhng , hvori den blev oprettet i 1986 og 1992 , skal blive ved med at vre bundet af den uoverstigelige udsigt blot at vre en EU-politik .
Der hver sig mange stemmer - for mange og mere og mere trovrdige - som hvder , at EU er mere optaget af den ubnhrlige markedslov end nogle af de lande i verden , der er de strste tilhngere af det fri marked , begyndende med USA .
<P>
I dag har Europa stillet over for den ubnhrlige erklring fra morgendagens nye stormagter brug for at se p tingene og bedmme dem fra en anden vinkel end ubegrnset konkurrence .
Europa har brug for en industripolitik , som kan beskytte de nationale fortalere , sikre den uvurderlige tekniske arv og den vrdifulde knowhow .
Det har brug for en socialpolitik , som skal have til forml et opretholde levestandarden og sikre beskftigelse til s mange europere som muligt .
Det drejer sig frst og fremmest om et socialt sprgsml af strste vigtighed , men det er ogs Europas konkurrenceevne i verden som helhed , der er p spil .
<P>
Hvordan skal vi f de europiske befolkninger til at forst , at en administrativ myndighed , som der ikke er parlamentarisk kontrol med , alene skal trffe en beslutning af s stor vigtighed , at tusinder af arbejderes familier nu venter p den med tilbageholdt ndedrt og angst i hjertet ?
<P>
Ud over den beslutning , som De trffer , og jeg kan ikke et jeblik tro , at den bliver negativ , bliver der her sat sprgsmlstegn ved hele meningen med det europiske projekt og strukturen i de nuvrende traktater .
I den forbindelse kan vi kun hbe , hvis det er muligt , at den nste regeringskonference tager behovet for at komme videre op , sidelbende med og p samme betingelser som konkurrencepolitikken , en social beskftigelsespolitik og en industripolitik , som stter EU i stand til at forsvare sine konomiske og sociale interesser i den globale verden , som vi skal leve i fra nu af .
<SPEAKER ID=251 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der har talt om et emne af stor konomisk , social , institutionel og politisk betydning .
<P>
Jeg vil gerne starte med at takke hr . Karas for hans fulde opbakning til Kommissionens arbejde .
Han nvnte det nye forfatningsudkast og Lissabon-strategien . Jeg synes ogs , at vi skal lgge mrke til , at hver gang stats- eller regeringscheferne mdes i Det Europiske Rd , udsender de klare nsker om , at statssttten skal reduceres og kanaliseres ind i tvrgende ml i stedet for at g til bestemte sektorer eller virksomheder .
Det er derfor ikke bare EU-kommissrernes fantasier , der gr i denne retning .
Hr . Karas ppegede ogs - og jeg er helt enig - at konkurrence er et vsentligt element i den sociale markedskonomi .
<P>
Hr . Wurtz , tak , fordi De nvnte de forskellige lejligheder - 1999 , februar 2000 - hvor fagforeningerne bl.a. gjorde Europa-Parlamentet opmrksom p forringelsen af Alstoms konomiske situation og position i branchen .
Det hjlper os med at anbringe sprgsmlet i dets historiske og kronologiske sammenhng samt med at eliminere det overforenklede synspunkt - som nogle ondsindede rygtesmede har fremsat de seneste dage - at det er Europa-Kommissionen , der brer ansvaret for alle beskftigelsesmssige problemer .
<P>
Hr . Wurtz , jeg har ogs meget stor forstelse for fagforeningernes behov for at blive fuldt informeret og gjort opmrksom p disse sprgsml , ligesom de offentlige myndigheder skal vre klar over , hvordan fagforeningerne hndterer dem .
Jeg vil derfor ikke tve med at acceptere Deres anmodning om et mde med foreningen Coordination syndicale Alstom , og jeg kan fortlle Dem , at jeg under alle omstndigheder allerede har accepteret en anmodning om et mde inden for de nrmeste par dage med Sammenslutningen af Europiske Fagforbund , som denne forening hrer ind under .
<P>
Hr .
Wurtz samt nsten alle de vrige talere - hr . Lipietz , hr .
Pasqua , hr . Savary med flere - nvnte behovet for en europisk industripolitik .
Jeg hber , at det ikke skaber forargelse , hvis jeg siger , at jeg er helt enig . En europisk industripolitik er noget , der som grundsten har fremme af et indre marked under konkurrencevilkr .
Lad os ikke skabe forvirring ved at sige , at det indre marked og konkurrence er i modstrid med industripolitiske krav .
Industripolitikken har ogs brug for andre ting , men hvis man sprger franske , tyske eller italienske ivrksttere , hvad EU ' s vsentligste bidrag er til deres industrielle aktiviteter og deres ekspansion og eksportaktiviteter med videre , vil svaret vre : det indre marked , et indre marked , hvor konkurrencevilkrene bevares .
<P>
Det er selvflgelig ogs ndvendigt med andre ting , og i Kommissionen sttter jeg altid initiativer fra kommissr Liikanen , kommissr Busquin og nstformanden fru de Palacio vedrrende alternative metoder til fremme af Europas industrielle udvikling , men jeg tror , at det vil vre en meget alvorlig fejl at tro , at vi kan fremme industripolitikken ved at spise ls af fundamentet for det indre marked og den frie konkurrence .
<P>
Hr . Wurtz sagde , at Kommissionen har uindskrnket bemyndigelse p konkurrenceomrdet , der ikke er underlagt kontrol .
Hr . Pasqua gav en del af svaret , da han ppegede , at der har vret tilflde , hvor domstolskontrollen - der altid glder for Kommissionens beslutninger inklusive konkurrenceomrdet - har forkastet nogle af Europa-Kommissionens beslutninger .
Kommissionen pstr bestemt ikke , at den er ufejlbarlig , og det gr jeg i langt mindre grad . Vores handlinger er underlagt to niveauer af domstolskontrol : Retten i Frste Instans og Domstolen .
I langt de fleste sager falder disse domstoles afgrelser ud til fordel for Kommissionens beslutninger . I andre tilflde gr de ikke .
<P>
For s vidt angr politisk legitimitet , hr . Wurtz , trffes beslutninger vedrrende konkurrencepolitik i de enkelte medlemsstater p nationalt plan af organer , der ikke har den politiske legitimitet , som Europa-Kommissionen har fet tildelt p europisk plan af specielt Europa-Parlamentet med individuelle hringer for den enkelte kommissr .
<P>
Hr . Lipietz havde en del bemrkninger vedrrende fransk indenrigspolitik , som han sikkert ikke forventer , at jeg udtaler mig om .
Jeg glder mig over sttten fra bde Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og fra hr . Lipietz personligt , som har tilkendegivet sin mening ved mange lejligheder , til konkurrencepolitikken som et vigtigt redskab til forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil for resten sige , at en af konkurrencepolitikkens opgaver utvivlsomt bestr i at garantere en sikker varelevering , og at der tilmed findes et srligt retligt instrument kendt som konkurskriteriet , der gr det muligt i konkurrencepolitiske beslutninger at tage hensyn til eventuelle bortfald af operatrer fra markedet , hvilket kan bringe forsyningssikkerheden i fare .
Det er derfor ikke en s ufleksibel og snversynet politik , som man mske tror ved frste jekast .
<P>
Hr . Pasqua , der benbart har forladt mdesalen , sagde , at han ikke er indstillet p at nre blind tillid til Kommissionen .
Med forlov vil jeg gerne ppege , at selv hvis han var indstillet p det , s nsker Kommissionen overhovedet ikke at blive gjort til genstand for blind tillid .
Det er utroligt vigtigt , at Kommissionen arbejder tt sammen med Parlamentet og i overensstemmelse med Parlamentets grundlggende retningslinjer og - isr i disse sager - under streng kontrol af den retslige myndighed med hjemsted i Luxembourg .
<P>
Hr . Pasqua nvnte ogs behovet for en klar industripolitik for Europa .
Kommissionsformand Prodi og Kommissionen som helhed , alle kommissrerne , overvejer virkningerne af Europas afindustrialisering , som vi alle fler ikke kan ordnes blot ved at give medlemsstaterne tilladelse til at bryde konkurrencereglerne eller statsstttereglerne .
<P>
Hr . Abitbol talte om " orgueil bless d ' un commissaire europen " .
Helt rligt tror jeg ikke , at det er et sprgsml om en srlig orgueil eller om , at den har fet blessures .
Og for s vidt angr forskellen mellem stillingerne notar og huissier , tror jeg overhovedet ikke , at det er relevant . Der er under alle omstndigheder i begge tilflde tale om stillinger , erhverv , der fortjener den strste respekt , hvilket jeg ogs mener er tilfldet for jobbet som EU-kommissr .
<P>
Hr . Abitbols kommentar til Europa-Kommissionens beslutninger , der angiveligt har skadet den franske industris udvikling , er interessant - interessant og mrkelig , for jeg nvner altid Frankrig i mine indlg som et eksempel p et land , hvis industri har haft store fordele , samtidig med at det har overholdt EU ' s konkurrenceregler .
<P>
Her er nogle eksempler , hr .
Abitbol - og her henvender jeg mig ogs til hr . Berthu - p sager , hvor det med Europa-Kommissionens godkendelse er lykkedes franske virksomheder at blive frende producenter i branchen i enten Frankrig , Europa eller hele verden .
Det er virkelige eksempler , og jeg vil njes med at nvne sager fra de seneste r .
Total-Fina-Elf , der er resultatet af en fusion med Kommissionens godkendelse , er mildt sagt blevet en frende producent i branchen i Frankrig . Det samme gr sig gldende for Carrefour-Promodes .
Fusionen inden for nuklearanlgsteknik mellem Maton og Siemens skabte Arriva , som en rkke medlemmer har nvnt i aften , og som er markedsledende i Europa . Takket vre den davrende administrerende direktr , Francis Mer , gennemfrte Usinor-gruppen med Kommissionens godkendelse en vellykket fusion med andre europiske jern- og stlvirksomheder for at skabe Arcelor , der ikke er markedsledende i Europa men i hele verden , idet det er verdens strste jern- og stlkoncern .
Jeg tror derfor , at det er muligt at forene forbrugerbeskyttelse , hvilket er konkurrencepolitikkens primre opgave , med oprettelsen af store strukturer , der kan konkurrere p internationalt plan .
Jeg er derfor enig med hr . Berthu i , at vi skal have en global vision for globale markeder - dog ikke i de tilflde , hvor markederne stadig er nationale eller lokale .
<P>
Hr .
Lang beskrev Europa-Kommissionens holdning som " arrogant og dogmatisk " . Det var vist nok de ord , han brugte .
Jeg vil ikke foregive at vre uenig med ham , hvis det er hans mening . Jeg tror , at jeg i dag og ved andre lejligheder har forklaret , hvordan og hvorfor vi handler , som vi gr , og at vi er overbevist om , at vores arbejde ikke s meget bygger p juridisk formalisme , men p behovet for at give den europiske konomi et solidt grundlag og sikre overholdelse af regler , ikke mindst som et princip for demokratisk fredelig sameksistens , hvis jeg m bruge det udtryk , p europisk plan .
<P>
Som hr . Konrad med rette ppegede , er EU et retsfllesskab - jeg fler ikke , at dette ord er et pejorativ - der bygger p overholdelse af regler inden for en rkke omrder , og da Kommissionen er traktaternes vogter , mener jeg ogs , at den har en pligt til at sikre , at de overholdes .
Hr . Konrad ppegede , at statssttte i sidste ende ofte frer til tab af penge uden nvnevrdige hndgribelige resultater .
<P>
Samtidig gr hr . Cashman ind for at sttte Alstom-koncernen , forudsat at det ikke skader de britiske arbejdstagere .
Det kunne synes at vre en meget agtvrdig holdning til den konkrete sag .
Det er vores opgave at forsge at bevare beskftigelsen for de ansatte i Alstom-koncernen ved at fremme en omstruktureringsplan , samtidig med at vi undgr urimeligt store forstyrrelser af handelen og en situation , hvor de ansatte i konkurrerende virksomheder mister deres job .
Det er en opgave , der involverer statsstttekontrol .
Selvflgelig vil tabet af eksisterende job fra et konkret omrde altid have en mere markant profil end de andre job , vi formr at redde andre steder i Europa ved at srge for , at reglerne overholdes .
Under alle omstndigheder kan jeg forsikre Dem om , at bevarelsen og udvidelsen af beskftigelsen er noget , som Kommissionen tillgger stor vrdi .
<P>
Hr .
Harbour stillede mig nogle meget konkrete sprgsml . I srdeleshed om Kommissionen skal bestemme - formodentlig inden for rammerne af kontrol med sammenslutninger - om salget af Alstoms transmissions- og distributionsdivision til Arriva hurtigt skal finde sted .
Hvis det bliver vores opgave , kan jeg forsikre Dem om , at vi vil trffe en hurtig beslutning , for som hr . Harbour ved , har forordningen om koncentrationskontrol i Europa i modstning til den tilsvarende bestemmelse i USA ekstremt korte tidsfrister for sdanne afgrelser , som ikke kan forlnges .
<P>
De m have mig undskyldt , for jeg er ikke kvalificeret til at kommentere sprgsmlet om virksomheden i Birmingham eller de forskellige medlemslandes varierende grad af afhngighed af udenlandske producenter ved indkbet af rullende jernbanemateriel .
<P>
Fru formand , jeg vil slutte med en enkelt observation .
Hvis vi ser tilbage p de tilflde , hvor Kommissionen har godkendt statssttte til omstruktureringsplaner , og p de lejligheder , hvor sttten blev brugt , opdager vi , at statssttten i mange af disse tilflde ikke hjalp . Med andre ord blev virksomhederne og jobbene ikke reddet trods statssttten .
I disse mange tilflde endte det alligevel med , at jobbene gik tabt , og at virksomhederne lukkede . Og hvad vrre er , s resulterede indsatsen i get beskatning for at f fyldt statskasserne op igen , hvilket ramte skatteyderne .
<P>
Derfor er det ikke let at lse den aktuelle sag .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil bestrbe sig p at gennemfre en passende kontrol med den forndne grad af ansvarlighed .
Mange tak for Deres tankevkkende bidrag til debatten - bde de stttende og de kritiske .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Fru formand , jeg vil blot rette noget , som kommissr Monti sagde .
Det er rigtigt , at jeg talte om de 10.000 job i Det Forenede Kongerige og mere konkret i Birmingham , Rugby og Stafford i min valgkreds .
Det vil imidlertid fremg af protokollen , at jeg sagde , at vi havde et ansvar for de 110.000 job .
Det er sledes rigtigt , at jeg s p konsekvenserne for Storbritannien , men jeg er yderst foruroliget over de beskftigelsesmssige flger i hele Europa .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Cashman .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Mdet er udsat til kl . 21.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.50 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=257 NAME="Ion Iliescu">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer , jeg er meget beret over at vre her i dag .
Det er et privilegium at tale til Dem i Europa-Parlamentets plenarforsamling , og jeg er hr . Cox og Dem alle taknemmelig for at have fet denne mulighed .
<P>
Jeg taler til Dem i dag i en tid med store forhbninger for mit land og dets europiske skbne .
For nsten et r siden i Bukarest , hr. formand , talte De i det rumnske parlament , hvor De delte Deres vision for Europas fremtid og Rumniens skbne i Europa med mine landsmnd .
Det er dette vrdiernes og princippernes Europa , vi nsker at tilslutte os .
<P>
I dag taler jeg til Europa-Parlamentet for at fortlle Dem , at vi har mdt utallige udfordringer .
Vi har lst mange af dem , og vores politiske vilje gr i retning af at lse dem alle .
Men mit hovedbudskab i dag er det , at Rumnien er et land , som det demokratiske samfund af nationer kan regne med .
Rumnien bliver et homogent og plideligt EU-medlem .
EU vinder meget mere end blot en ny EU-medlemsstat med over 22 millioner indbyggere . Det vinder en overbevist tilhnger af europisk integration , en gte eurooptimist .
<P>
Vi har vret forbundet med Europa gennem hele vores historie og tror p det system af positive vrdier , der nu danner basis for den europiske konstruktion : demokrati , respekt for borgernes rettigheder og friheder , retfrdighed og social lighed , tolerance , solidaritet i og blandt nationer samt ansvarlighed over for de kommende generationer .
<P>
For os rumnere , der af historiske rsager har vret ude af spillet i et halvt rhundrede , var den naturlige evolution i Det Europiske Fllesskab , hvis vrdier lyste som et fyr , en aspiration , der blev til virkelighed med revolutionen i december 1989 .
Det var hverken enkelt eller let at trde ud af diktaturet - bde fascistisk og kommunistisk .
Vi stod med et dobbelt handicap , hvoraf det frste var institutionelt . Institutionerne i en diktaturstat er uforenelige med demokrati og markedskonomi .
Det andet handicap bestod i vores isolation fra verden samt vores autarkiske tendenser .
Alt dette optrdte p baggrund af en dybt forankret historisk forsinkelse i den konomiske og sociale udvikling .
<P>
Vi skulle opbygge institutioner og f dem til at fungere og overgive dem magt med udspring i deres legitimitet og funktionalitet .
Med hjlp fra Rumniens mange venner og partnere - heriblandt nogle af de tilstedevrende parlamentsmedlemmer - har vi kortlagt og vedtaget en moderne og demokratisk forfatning , og vi har uddannet folk til at leve op til kravene i et aktivt demokrati .
<P>
Politisk set har Rumnien i de seneste 14 r udviklet sit funktionelle demokrati , der to gange med held har bestet prvestenen for social forvaltning .
I mellemtiden er den dannede klasse dukket frem og har gjort sig strkt gldende . Gennem sine organisationer har den givet et ndvendigt og nyttigt modspil og fungeret som katalysator for den offentlige debat .
<P>
Formuleringen af en national strategi for forholdet mellem flertallet og de etniske mindretal , herunder den implicitte reprsentation af sdanne minoriteter i parlamentet , har vret meget vellykket for denne politiske overgang .
Behandlingen af de etniske mindretal i Rumnien er eksemplarisk og lever op til enhver europisk og international standard .
Vores land er en verden af tolerance og dialog samt af frugtbart samarbejde mellem forskellige etniske grupper . En sdan behandling er blevet en tradition , og der har udviklet sig en kultur af dialog og konsensus .
Der er et vigtigt parti for det ungarske mindretal , ligesom der findes partier og organisationer , der politisk og kulturelt reprsenterer tyske , romanske , jdiske , ukrainske og polske interesser med videre : Rumniens borgere .
I jeblikket koncentrerer vi os om bedre at udnytte programmerne for konomisk og social integration af romamindretallet .
<P>
Vi har gjort betydelige fremskridt med hensyn til konomiske reformer , sknt de fleste forsinkelser i vores overgang forekommer inden for dette omrde .
Sdanne forsinkelser skyldes en lang rkke faktorer - objektive svel som subjektive - samt flgerne af en srlig historisk virkelighed .
Vi er ofte blevet kritiseret for ikke at have gennemfrt en chokbehandling samt for vores trinvise strategi for reformer , hvilket har hindret os i at f de forventede resultater .
Vi finder sdanne anklager grundlse .
<P>
I begyndelsen af 1990 blev den rumnske konomi ramt af et meget overraskende chok : en total og betingelsesls forsagelse af det planlagte , centraliserede konomiske system samt nedlggelsen af de institutioner og mekanismer , der karakteriserede den statskontrollerede konomi .
Nr vi tnker tilbage herp , forstr vi , at det affdte dybtgende konomiske ubalancer , voksende inflation , stigende afinstitutionalisering og strre arbejdslshed samt arbejdskraftens vandring fra by til land .
Alle disse konsekvenser var helt uforenelige med den almindelige verdenskonomi .
Endvidere var den manglende indenlandske kapital og de utroligt beskedne udenlandske investeringer i den rumnske konomi medvirkende til at vanskeliggre og forsinke privatiseringen .
<P>
Det tog os mere end et rti at rette op p de makrokonomiske balancer og genskabe - gennem de seneste tre et halvt r - en stabil konomisk vkst p ca . 5 % .
Den konomiske reform , der startede i fravr af markedsinstitutioner og markedsmekanismer , har haft ekstremt store og nsten ulidelige sociale omkostninger .
Faktisk er den konomiske genopbygningsproces endnu ikke ovre .
<P>
Fattigdom er vores strste problem i den sociale sfre .
Vi er klar over , at det ikke vil lykkes os at reducere fattigdommen i betydelig grad uden fortsatte konomiske reformer og uden at fremskynde oprettelsen af nye , mere stabile og bedre lnnede job .
<P>
Lsningerne p de konomiske og sociale problemer , som Rumnien str over for , skal frst og fremmest komme fra landet selv , primrt gennem en samordnet indsats fra alle ansvarlige politiske krfter , s man kan etablere de ndvendige principper og institutioner for god forvaltningspraksis .
Det betyder , at vi effektivt og bestemt skal tilrettevise korruption og bureaukrati og give de offentlige tjenestemnd en professionel status , der ikke lngere bruges som belnning til politiske klienter .
<P>
En sdan indsats skal resultere i en modernisering af den rumnske stat .
Statens institutionelle og administrative muligheder skal forbedres , og den skal blive til en gte og venlig partner for borgeren .
Vi har gjort store fremskridt i denne retning , men vi er klar over , at der fortsat er mange problemer , der krver passende reaktioner .
<P>
Den logik , der glder for statsmodernisering og forberedelserne til en tiltrdelse af EU , glder ogs for revisionen af vores konstitution , der er gennemfrt med aktiv deltagelse af reprsentanter for alle parlamentariske politiske partier og via samrd med det civile samfund .
Revisionen vil snart blive udlagt til godkendelse ved en folkeafstemning .
<P>
Trods det rumnske samfunds trngsler og mangler , tror jeg fuldt og fast p , at Rumnien nu er p rette spor , at rumnerne har forstet , at demokratiet er et bedre og mere effektivt politisk system end diktatur , og at det giver et hjere generelt prstationsniveau .
Valgfrihed og frihed til at opstille og gennemfre alternative politiske , konomiske og sociale projekter giver det demokratiske system bedre muligheder .
Konflikter kan lses gennem dialog , forhandling og konsensus .
<P>
Det rumnske samfund er blevet voksent .
Det har fet et nyt grundlag for national samhrighed og social solidaritet .
Det er klar til at ptage sig det nye ansvar , der hviler p det takket vre Rumniens nye status som NATO-medlem og kommende EU-medlemsstat .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Tak , hr. prsident , for Deres tale . Kalenderen er overskuelig .
Stien er kendt . Som De selv har sagt , vil fremskridtet afhnge af Rumniens egen indsats .
Vi her i Europa-Parlamentet ser frem til indfrielsen af Rumniens europiske ambitioner .
Vi takker Dem for Deres tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0232 / 2003 ) af Whitehead for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om en generel ramme for finansiering af Fllesskabets aktioner til sttte for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007 ( KOM ( 2003 ) 44 - C5-0022 / 2003 - 2003 / 0020 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=265 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne takke ordfreren og skyggeordfrerne for deres meget konstruktive indsats for at skabe et kompromis mellem institutionerne , s vi kan vedtage dette forslag under frstebehandlingen .
Som De ved , har en vedtagelse under frstebehandlingen stor betydning for at f det forbrugerpolitiske budget for 2004 gennemfrt inden for de fastsatte tidsfrister .
<P>
Jeg stter stor pris p Deres sttte til det centrale princip i dette forslag om , at strategien for forbrugerpolitikken opstiller anvendelsesomrdet samt de politiske retningslinjer og prioriteter for planlgningen af udgifter til forbrugerpolitik .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi bruger vores penge p aktioner , der fremmer mlene i denne strategi : et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau , en bedre hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne samt en strre inddragelse af forbrugerorganisationerne i udformningen af fllesskabspolitikker af betydning for forbrugernes interesser .
<P>
For s vidt angr de kommende EU-lande , er jeg helt enig med Parlamentet i , at gennemfrelse af gldende fllesskabsret i de nye medlemsstater skal prioriteres p det forbrugerpolitiske budget .
Kommissionen vil sikre , at specifikke projekter , der ivrksttes af forbrugerorganisationer , og som har til forml at fremskynde den faktiske gennemfrelse af gldende fllesskabsret p forbrugerbeskyttelsesomrdet i de nye medlemsstater , kan vre berettigede til en finansiel sttte p 75 % .
<P>
For s vidt angr uafhngige europiske forbrugerorganisationer , har De i Deres betnkning understreget behovet for at sttte disse organisationer .
Ogs p dette punkt er jeg helt enig .
Jeg deler Parlamentets synspunkt om , at indarbejdelsen af forbrugernes interesser i andre fllesskabspolitikker skal prioriteres hjt p det forbrugerpolitiske budget .
<P>
For s vidt angr ansgninger , vil Kommissionen for det frste sikre sig , at forbrugerorganisationerne er ordentligt informeret om de nye krav og gennemfrelsen heraf .
Ansgningsprocedurerne for sttte bliver holdt s enkle som muligt , og vi vil tilbyde kurser til forbrugerorganisationerne for at forklare , hvordan de fungerer .
<P>
For det andet er der allerede for at forbedre kvaliteten af projektgennemfrelsen og projektforvaltningen initiativer undervejs for at tilbyde fagfolk fra forbrugerorganisationerne uddannelse i projektudvikling .
<P>
For det tredje er Kommissionen for at hjlpe forbrugerorganisationerne med at finde projektpartnere ved at oprette et onlineforum , der skal fremme netvrkssamarbejde og grnseoverskridende kontakter .
<P>
Som svar p Deres betnkning , hr . Whitehead , vil jeg ogs forsikre Dem og Europa-Parlamentet om , at Kommissionen vil gre beslutningsprocessen vedrrende ansgninger hurtigere .
Betalingerne vil ogs blive gennemfrt hurtigst muligt .
Her m jeg imidlertid ogs bede om Deres forstelse .
Vi vil gre vores yderste for at trffe en afgrelse vedrrende ansgningerne inden for tre mneder .
Men De m vre opmrksom p , at arbejdsbyrden og oversttelseskravene vil vokse betydeligt i perioden efter udvidelsen .
Det er ogs sandsynligt , at tredjelandene i hjere grad end tidligere vil deltage i forbrugerpolitiske aktioner .
<P>
Vores bestrbelser p at effektivisere og fremskynde ansgningsprocessen m ikke ske p bekostning af en grundig evaluering af forslagene , der fuldt ud skal overholde reglerne vedrrende budgetforvaltning .
Jeg tager den sunde forvaltning af EF-midler meget alvorligt .
Det forbrugerpolitiske budget skal og vil blive gennemfrt i nje overensstemmelse med reglerne i finansforordningen .
P dette omrde er der ingen kompromismuligheder , hvilket De forhbentlig er enig i .
<SPEAKER ID=266 NAME="Whitehead (PSE)">
Hr. formand , nr Europa-Parlamentet udvides , hr. kommissr , vil De og jeg komme til at sidde lngere fra hinanden rent fysisk , men vi bliver bragt tttere sammen som flge af udvidelsen , fordi forbrugerbeskyttelse nu fr topprioritet i et Fllesskab med 450.000.000 mennesker .
<P>
I aften har Parlamentet mulighed for under frstebehandlingen at sikre en aftale , der vil garantere sttte til forbrugeraktiviteter .
Vi kom sent i gang , men vi har gjort gode fremskridt .
Jeg vil i srdeleshed takke Dem , hr. kommissr , for Deres indsats her i aften efter en lang arbejdsdag , samt for Deres medarbejderes indsats .
Jeg vil ogs takke skyggeordfrerne for deres solidaritet , herunder deres tilstedevrelse her i aften , min egen assistent Laura Sullivan , forbruger-ngo ' erne og Rdets formandskab , der alle har bidraget til , at vi i aften kan gentage den totale sttte , der blev tilkendegivet i Rdet .
<P>
Vi stiller omkring 31 kompromisndringsforslag under t , der alle har vret genstand for forhandling .
Hvis de vedtages , vil den anden blok af ndringsforslag til de 15 oprindelige forslag blive forkastet .
Derefter vil der vre omkring fem ndringsforslag tilbage , som jeg vil opfordre Parlamentet til at nedstemme .
Jeg vil vende tilbage til dem til sidst .
<P>
Disse kompromiser afspejler den kompromisvilje , der er ndvendig for at udvide omfanget af og den afpassede stttegrnse for forbrugeraktiviteter .
Vi str foran en udvidelse og de mange forskellige behov , den vil affde .
Vi har skullet finde juridisk korrekte metoder til udvidelse af bestemmelserne frem til 2007 i samarbejde med vores venner og kolleger i Budgetkontroludvalget .
<P>
Vi erkender ogs , at sm ansgere , der ikke desto mindre fortjener samme behandling , tidligere har vret drligt stillet med evalueringsprocessens natur og lngde .
Det omvendte er ogs tilfldet .
Vi skal vre sikre p reglerne , kvalifikationerne og finansieringen for alle ansgere , uanset hvor uklare de mtte vre .
Begivenheder , der i dag finder sted i andre udvalg , indikerer , at det er ndvendigt at udvise en sdan forsigtighed .
<P>
Kommissionen har fortalt os , at den velvilligt accepterer kravet om at vurdere ansgningerne inden for tre mneder .
Nr det ikke er muligt , vil vi blive informeret om grunden hertil .
Jeg er glad for , at kommissren har understreget , at han og hans hold primrt vil bestrbe sig p at foretage en s hurtig og effektiv vurdering af alle disse ansgninger som muligt , og at der vil blive tilbudt kurser og andre former for vejledning til frstegangsansgere og det nogle gange fra en ny medlemsstat .
<P>
Det er en anomali , at vi er ndt til at diskutere de presserende behov i forbindelse med en udvidelse p et tidspunkt , hvor det teknisk set ikke er muligt at behandle det relevante budget for perioden efter 2004 .
Der er her tale om en frstebehandling , der kan udmnte sig i en jeblikkelig aftale mellem de tre institutioner , hvis vi alle kan blive enige om , at ingen af de tre er blevet presset ud over deres grnser .
<P>
Kommissren ved , at der ikke blot her i Parlamentet , men ogs andre steder har vret en vis harme over nogle af de nedsatte udvalg samt over diskussionerne om forbrugerbeskyttelse .
Vi er ndt til at acceptere grnserne for , hvad vi kan gre , ved at sige hvem der kan mdes hvor og gre hvad i forhold til forbrugerrdgivning .
<P>
P baggrund af disse kendsgerninger har mine kolleger truffet den kloge beslutning , at de ikke vil forcere nogle af de ndringsforslag , der var til behandling i udvalget , sknt vi sttter og undertiden hylder de bagvedliggende principper .
<P>
Jeg m sige til min gode ven , kollega og navneftter hr . Bushill-Matthews , at hans ndringsforslag 11 er et ndringsforslag for meget .
Jeg stttede det i udvalget , fordi jeg syntes , at vi var ndt til at pointere , at det giver anledning til irritation , nr ansgninger - og jeg tror , at Kommissionen vil give mig ret - i nogle tilflde ikke er blevet vurderet efter ikke blot tre eller fire mneder , sdan som Kommission ville foretrkke , men efter fem eller flere mneder .
De vrste syndere er ikke generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse .
Hr . Bushill-Matthews nvnte faktisk nogle eksempler fra andre generaldirektorater .
Vi er ikke desto mindre ndt til at gennemfre forbedringer , og der skal udvises strre lydhrhed fra Kommissionens side .
<P>
Jeg hber , at hr . Bushill-Matthews i aften med vanlig forstelse vil fortlle os , at han forstr vores situation .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at dette er et beskedent forslag .
Kommissren vil forst , at jeg ikke mener dette ironisk .
Vi fortrer ikke vores brn , vi ernrer dem med dette forslag .
Jeg hber , at alle parlamentsmedlemmerne vil kunne godkende dette forslag .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg glder mig meget over at se , hvordan EU og Kommissionen og vi alle sttter forbrugerorganisationerne .
De er tredje ben i den trekant , der udgr demokratiet .
<P>
Men jeg vil ogs gerne her fremhve nogle aspekter , som efter min mening er meget positive .
I forbindelse med disse incitamenter synes jeg , at det er srdeles vigtigt at oprette netvrk , og det skal ikke udelukkende dreje sig om allerede veletablerede europiske forbrugerorganisationer .
Den risiko , man lber med denne type sttte , er , at man fr skabt en gruppe af organisationer , der fr srbehandling , og som ender med at skabe en autonom gruppe uden forbindelse med grsrdderne .
<P>
I denne henseende har vi stillet et ndringsforslag vedrrende regionale og nationale organisationer , for det er yderst vigtigt , at Kommissionen isr ved forvaltningen og udviklingen af programmet holder je med , at de sm organisationer kan opst og blive tilknyttet netvrket .
P grund af den udfordring , som de nye demokratier i st indebrer , er det desuden afgrende at tilskynde til oprettelse af sm organisationer i alle hjrner af EU .
<P>
Jeg vil gerne hylde den indsats , som de sm organisationer gr i omrder , der ligger langt fra beslutningscentre som Bruxelles .
Ofte er det en regulr heltedd at oprette en organisation i disse omrder , hvor folk fler sig alene og misforstede , og hvor de ofte er ndt til at tage fat p de mme punkter eller anmelde forhold i forbindelse med deres umiddelbare naboer til de lokale myndigheder , idet de er klar over det begrnsede tilsyn , forvaltningen kan foretage .
<P>
Derfor roser jeg dette initiativ og beder om , at man , nr sttten skal fordeles , husker , at man ikke kun skal sttte de organisationer , der er ved at opst , og styrke de sm , via en tilknytning til mere veletablerede organisationer , men at man ogs skal srge for , at de mest veletablerede gr deres pligt og holder kontakt med alle hjrner af EU .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er nordbo og plejer ikke at beskftige mig med blomstersprog , men jeg vil gerne takke Phillip Whitehead og Kommissionens tjenestemnd for det intensive arbejde , de har udfrt , sledes at vi hurtigt kan f dette forslag gennemfrt .
Vi har alle arbejdet med bevidstheden om , hvor betydningsfuldt det er at styrke forbrugerorganisationerne og styrke de mlstninger , der findes for forbrugerarbejdet .
Derfor vil jeg sige tak til Phillip .
<P>
De tidligere talere har allerede nvnt situationen i kandidatlandene .
Det er for det nye Europa , vi bygger dette .
P dette omrde , ligesom p mange andre , tror jeg , at der findes en gammel ballast , som vi skal kmpe imod .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at styrke forbrugerorganisationerne for at kunne skabe mulighed for borgerne for at deltage og pvirke .
Ogs af den grund er det vigtigt med en vedtagelse , sledes at kandidatlandene kommer med i det netvrk , der er brug for .
<P>
I Parlamentets ndringsforslag peger vi p betydningen af , at forbrugersprgsml virkelig integreres p andre omrder .
Det har vret et sprgsml , som har ligget mit hjerte srligt nrt .
Vi ser som parlamentsmedlemmer , hvor strk en lobby der findes p andre omrder .
Vi skal give forbrugerne magt til at studere , informere og udnytte bedste praksis .
Det skal vre om mobiltelefonsamtaler , om prisstning eller om , hvordan fakturaer fungerer i forskellige lande .
Derfor synes jeg , at det er vigtigt , at vi tager dette sprgsml op .
<P>
De tidligere talere , isr ordfreren og kommissren , talte om de administrative procedurer .
Det arbejde , vi har udfrt sammen - jeg vil understrege sammen - kan vre virkelig banebrydende for at opn hurtige procedurer og hurtige svar i stedet for konstant at tvinge ansgerne til kommunikation , hvor det ikke er ndvendigt .
Jeg hber , at det kan tjene som eksempel for bedre procedurer .
<P>
Fra udvalgets side foreslog vi , at den komit , der nvnes i artikel 15 , skal udg .
Vi vidste , at Rdet mske ikke ville acceptere forslaget .
Jeg hber dog , at kommissren , Kommissionen og vi alle er enige om at flge op p sprgsmlene : Hvad koster komiten ?
Giver den lige s meget , som den koster ?
I et udvidet EU kan det blive meget svrt at have denne type store komiter , som trffer beslutning om meget sm midler .
Jeg hber , at vi vil f en rlig opflgning fra Kommissionens side p , hvad komiten i artikel 15 i virkeligheden kommer til at koste .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi er i alt vsentligt tilfredse med hr . Whiteheads betnkning og med , at Rdet generelt har medtaget vores ndringsforslag .
Det var helt ndvendigt at prcisere de nrmere vilkr for finansieringen af forbrugerorganisationerne .
Det br nje defineres , hvad man forstr ved en forbrugerorganisation .
Betnkningen peger i den retning og sikrer , at et panel af organisationer inddrages .
<P>
Det er afgjort vigtigt at tage hensyn til organisationer , som sidder inde med den forndne tekniske kompetence , men det er ogs vigtigt at sikre , at organisationerne er uafhngige .
Vi m derfor ubetinget undg , at pressionsgrupper - det vre sig industrielle , kommercielle , faglige eller andre grupper - ser forbrugerorganisationerne som et middel til indirekte at pvirke EU ' s politik .
Til gengld br vi bevare forbindelserne til kooperativer , som i henhold til deres charter tager hensyn til forbrugerinteresser .
<P>
Forbindelserne til forbrugerorganisationerne br udvikles s tt p borgerne som muligt .
Det er derfor ikke nok at prioritere forbindelsen til fllesskabsorganisationer eller nationale organisationer og blot yde sttte til organer , som arbejder p regionalt niveau . Sidstnvnte bre sikres reel reprsentation i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Dette udvalg br sikre en endnu bredere reprsentation af det civile samfund .
<P>
Udvidelse af kompetenceomrdet er en afgrende faktor .
Ved siden af organer inden for fdevaresektoren ser vi nu forbrugerorganisationer inden for servicesektoren og i videre forstand inden for nonfoodsektorerne .
<P>
Adgang til information er afgrende for at sikre forbrugerne .
Det er baggrunden for , at vi krvede og opnede sikkerhed for , at der etableres offentlige og lettilgngelige databaser .
Borgerne skal have mulighed for at kende produkternes historie , deres oprindelse , produktionsmden osv . Det forudstter bl.a. , at mrkningen , som er et effektivt middel til at sikre forbrugeroplysning , forbedres .
<P>
Vi br imidlertid g endnu lngere .
Hvis vi vil sikre , at de produkter , der markedsfres , er sikre , br vi ikke blot oplyse om risiciene , men ogs stte fokus p begrnsning af risici .
Det forudstter , at der udvikles komparative evalueringer , som er koncentreret om produktion og bredygtigt og ansvarligt forbrug .
S kan man tale om reel forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker ordfreren , fordi han var s venlig at nvne mit ndringsforslag 11 , der omhandlede artikel 6 , afsnit 5a ( ny ) .
Dette ndringsforslag indeholdt en opfordring til , at Kommissionens ansvarlige tjenestemnd , der ikke har foretaget udbetaling til tiden , nvnes ved navn i Parlamentets officielle protokol efter en tidsfrist p tre uger .
Baggrunden for dette ndringsforslag er den , at en af mine egne vlgere fra West Midland ventede i over et r p at f udbetalt , hvad der tilkom ham fra - m jeg retfrdigvis sige - Generaldirektoratet for Landbrug og ikke Deres generaldirektorat , hr. kommissr , men ikke desto mindre talte han med to konkrete personer , der ikke blot var inkompetente , men ogs negativt indstillet .
De ved godt , hvem de er .
Jeg finder det hensigtsmssigt , at andre ogs fr at vide , hvem de er .
Dette ndringsforslag blev sledes ikke fremsat af ondskab , men p baggrund af erfaringer og et nske om at vre hjlpsom i min vanlige stil .
<P>
Det gldede mig , at De i Deres indledende bemrkninger gav udtryk for - mske som flge af dette ndringsforslag - at De agter at gre beslutningsprocessen hurtigere .
Men jeg var bekymret over Deres efterflgende bemrkninger om , at vi skal vre opmrksomme p , at udvidelsen kan give forsinkelser , at der fortsat skal foretages en grundig evaluering osv .
Der var for mange " menner " efter min mening .
Jeg m venligt , men bestemt sige , kommissr , at det er fine ord , men at vi holder je med Dem .
<P>
Det er vigtigt at sige , at det br vedtages under frstebehandlingen trods det , jeg netop har sagt .
Jeg giver ordfreren ret i , at det er et vigtigt emne .
For at hjlpe det p vej , beder PPE-DE-Gruppen om afstemning ved navneoprb om dette konkrete ndringsforslag , men den vil s undlade at stemme , s ndringsforslaget ikke vedtages .
S vil betnkningen forhbentlig blive vedtaget , men vi vil have foretaget en markering .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet str vi alle til regnskab for det , vi siger og gr og ikke gr .
Dette princip br glde for alle magthavere og isr for tjenestemnd .
Nogle af Kommissionens tjenestemnd mener helt klart , at det ikke glder for dem .
De tager ganske fejl .
<P>
Hvis ikke de tager ved lre , er jeg overbevist om , at Parlamentet til sin tid vil fremstte endnu et nyttigt ndringsforslag , der ikke bliver nedstemt .
I dag og i morgen affyres et advarselsskud .
Hvis ikke det virker , bruger vi skarpe skud .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne begynde med at takke Kommissionen og Phillip Whitehead for det arbejde , som er blevet udfrt .
Man kan ikke ppege nok , hvor vigtig en rigtig forbrugerpolitik er for EU .
Forbrugerpolitikken har jo mange vigtige forml .
Den skal bidrage til en bredygtig udvikling , en bredygtig produktion og et bredygtigt forbrug .
<P>
Det er ogs ndvendigt at ndre vores forbrugeradfrd , og i denne forbindelse er de sm forbrugerorganisationer meget vigtige .
Jeg vil isr beskftige mig med den sttte , som gives til sm forbrugerorganisationer og ikke mindst til de nye medlemslande .
De m ikke blive afskrkket af , at det tager tid , fr de fr besked om samfinansieringsprojekter , men det skal derimod sikres , at proceduren ndres , sledes at der gives hurtig besked , og de kan fortstte deres gode arbejde .
<SPEAKER ID=272 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil takke alle implicerede medlemmer for deres deltagelse i denne nyttige og interessante debat og for deres konstruktive holdning .
<P>
Personligt mener jeg , at den flles beslutningstagning har givet betydelige forbedringer af denne afgrelse .
Kompromisndringsforslagene har hstet fordelene ved den kombinerede ekspertise i alle tre institutioner .
Kommissionen kan acceptere kompromispakken bestende af ndringsforslag 1 , 2 , 12 , 14 , 15 , 22 og 23 samt 29 til og med 59 .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 52 noterer Kommissionen sig Parlamentets nske og Rdets enstemmige beslutning om , at der skal trffes en afgrelse vedrrende ansgninger inden for en tidsfrist p tre mneder .
Vi gr helt og holdent ind for at minimere den tid , der bruges p at trffe sdanne afgrelser , og vi vil arbejde hen imod denne tidsfrist .
Ikke desto mindre vil Kommissionen minde Parlamentet om det ndvendige i at foretage en grundig evaluering og fuldt ud overholde reglerne vedrrende konomisk og budgetmssig forvaltning .
<P>
Som svar p kommentarerne fra fru Gutirrez-Cortines og hr . Rod om regionale organisationer vil jeg sige , at jeg er fuldt ud opmrksom p de regionale forbrugerorganisationers vigtige rolle i visse EU-lande .
Deres nrhed til forbrugernes bekymringer gr dem til en interessant partner for gennemfrelse af mlstningerne for forbrugerpolitikken .
De regionale forbrugerorganisationer er berettigede til at modtage sttte til specifikke projekter , og de kan ogs nyde godt af de kapacitetsopbyggende aktioner , vi tilbyder forbrugerorganisationerne .
F.eks. er de kurser , vi tilbyder forbrugerorganisationerne for at hjlpe dem med at forbedre deres ledelsesmssige kapacitet samt forbrugerreprsentanternes bidrag til udviklingen af EU ' s regionalpolitik , berettiget til samfinansiering via EU-budgettet .
Jeg hber meget , at de regionale forbrugerorganisationer vil gre god brug af sdanne muligheder .
<P>
Som svar p fru Thors ' sprgsml vedrrende inddragelse af forbrugersprgsml i andre politikker vil jeg understrege , at inddragelsen af forbrugerinteresser i alle relevante EU-politikker er fastlagt i traktatens artikel 153 .
Alle Kommissionens tjenestegrene og alle EU ' s institutioner br forflge denne mlstning .
Der er gjort fremskridt p dette omrde .
I den vigtige debat om tjenesteydelser af almen interesse , der fulgte i klvandet p vedtagelsen af Kommissionens grnbog , er forbrugerinteresser at finde blandt de centrale sprgsml .
Vi hber , at de hidtidige fremskridt - inden for f.eks. lufttransport med chartret om passagerernes rettigheder og forordningen om boardingafvisning - vil tjene som reference for forbedring af passagerernes rettigheder inden for andre transportformer .
<P>
Der er mange aktioner i dette forslag til en afgrelse , der vil bidrage til integrationsmlene .
Jeg vil blot nvne nogle f af dem . Aktioner , der skal give forbrugerorganisationerne teknisk og juridisk ekspertbistand til politiske tiltag inden for EU-politikker med relevans for forbrugerne , samt aktioner vedrrende indsamling af data , der skaber belg for inddragelse af forbrugersprgsml i andre EU-politikker .
<P>
Til fru Thors ' sprgsml om komitologi vil jeg sige , at medlemsstaternes rdgivende udvalg siden 1999 har vejledt Kommissionen om specielt tildelingen af sttte .
Det yder et nyttigt bidrag til koordineringen af EU-politikker og nationale politikker vedrrende projektsttte .
Endvidere vil dette udvalg blive et vigtigt forum for diskussioner og rdgivning om gennemfrelsen af en ny type aktioner , der finansieres i fllesskab af Fllesskabets budget og medlemsstaterne .
Disse flles aktioner vil i srdeleshed blive brugt til Kommissionens kommende aktiviteter inden for administrativt samarbejde og samarbejde om hndhvelse samt til konsolidering af de eksisterende europiske forbrugercentre og det udenretslige netvrk .
<P>
Udvalget spiller derfor en central rolle for gennemfrelsen af det foreslede netvrk . Jeg lyttede meget opmrksomt , da hr .
Bushill-Matthews sagde , at han vil holde je med mig . Det er selvflgelig hans og Parlamentets opgave .
Vi er ansvarlige over for Parlamentet , og Parlamentet er naturligvis ansvarligt over for de valgte medlemmer .
Jeg bemrkede ogs , at hr . Bushill-Matthews sagde , at han vil skyde med skarpt nste gang .
Det betyder s formentlig , at han hidtil har skudt med lst krudt !
<P>
Afslutningsvis vil jeg rette en srlig tak til hr . Whitehead , der har vist sig som en mester i at forhandle p hjt plan for at finde en kompromislsning med Rdet .
Jeg bed mrke i hans bemrkninger om , at vi ernrer vores brn i stedet for at fortre dem .
De er selvflgelig klar over , hr . Whitehead , at dette ikke er et beskedent forslag .
Det er et vsentligt forslag . Deres henvisning til min landsmand er rettet mod titlen " et beskedent forslag " , der selvflgelig er upassende i dette tilflde .
<P>
Jeg ser denne velse som et udmrket eksempel p , hvordan Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen kan samarbejde konstruktivt om forbrugerpolitiske sprgsml .
Jeg hber , at afstemningen vil bekrfte de retningslinjer , der er blevet afstukket i dag .
<P>
Jeg hber , at andre verserende forbrugersprgsml i Parlamentet kan lses med samme dygtighed og i samme konstruktive nd .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0259 / 2003 ) af Andersson for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om udkast til flles rapport fra Kommissionen og Rdet om tilstrkkelige og bredygtige pensioner ( KOM ( 2002 ) 737- 2003 / 2040 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=276 NAME="Andersson (PSE)">
Hr. formand , det handler om Kommissionens rapport om tilstrkkelige og bredygtige pensioner og om en bedmmelse af , hvorvidt medlemsstaterne i deres frste strategirapporter har levet op til de tre overordnede ml for den flles pensionspolitik .
For det frste , om pensionerne er tilstrkkelige , om vi har et tilstrkkeligt niveau for de fremtidige pensioner for at undg fattigdom og skabe en rimelig levestandard .
For det andet , om pensionerne er konomisk bredygtige p lang sigt , sledes at fremtidige generationer ikke fr en undig stor konomisk byrde .
For det tredje , om pensionerne er tilstrkkeligt moderne , sledes at de er tilpasset den nye situation , med atypisk arbejde og flere og flere kvinder p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi synes , at Kommissionens rapport er god .
Kommissionen har lavet en god analyse .
Vi har i Parlamentet forsgt at holde os fra de nationale diskussioner om forskellige nationale ndringer af pensionssystemerne .
Vi har forsgt at holde os til det , som er vores opgave p EU-niveau , nemlig at faststte ml for den flles strategi , som vi skal have p EU-niveau .
Medlemsstaterne m selv hndtere de konkrete forslag til pensionssystemer .
<P>
Vi har en rkke synspunkter .
Frst og fremmest skal der vre en balance mellem sociale og konomiske overvejelser .
Det er vigtigt for den konomiske udvikling , at vi har bredygtige pensionssystemer .
Det glder ikke mindst for de lande , som er med i eurosamarbejdet , men ogs for de vrige lande , sledes at vi fr en bredygtig konomisk udvikling .
Det er dog mindst lige s vigtigt , at vi tager de sociale aspekter op og beskftiger os med folks levestandard .
Vi skal srge for , at man fr en anstndig levestandard p sine ldre dage , som ikke afviger kraftigt fra den , man har haft som erhvervsaktiv , og at man ikke havner i fattigdom .
<P>
Pensionssystemerne er fortsat kendetegnet ved manglende ligestilling .
Kvinder har ikke lige s store pensioner som mnd .
Det skyldes bl.a. pensionssystemerne , men den vigtigste rsag er kvindernes situation p arbejdsmarkedet .
Kvinderne har i strre udstrkning lavere betalt arbejde , deltidsarbejde og lavere beskftigelsesgrad .
Det betyder , at Lissabon-processen er det vigtigste i denne sammenhng .
<P>
Situationen for dem , der har atypisk arbejde , er heller ikke tilfredsstillende , isr ikke nr det handler om supplerende pensioner , som arbejdsmarkedets parter enes om .
Der er grund til at tage denne problematik op .
<P>
Det absolut vigtigste for , at vi skal kunne klare vores forpligtelser i fremtiden , er , at vi opnr vkst og fuld beskftigelse .
Derfor er det vigtigt , at vi forbinder det med Lissabon-processen , beskftigelsesretningslinjerne og de konomiske retningslinjer og ser det som en helhed .
Vi taler meget ofte om solidaritet mellem vores generationer her og nu , og det er vigtigt , at der er solidaritet netop nu mellem generationerne .
Med tanke p den demografiske udvikling er det dog mindst lige s vigtigt , at vi taler om solidaritet med de kommende generationer , sledes at vi ikke - jeg tilhrer selv generationen , der blev fdt i 1940 ' erne - under os for meget nu , sledes at fremtidige generationer af erhvervsaktive skal betale urimeligt hje omkostninger , nr vi bliver pensioneret .
Vi skal srge for , at det ikke bliver sdan i de nye pensionssystemer .
Vi skal vise solidaritet med de kommende generationer .
<P>
Det , som skabte mest diskussion i udvalget , var den faktiske over for den lovpligtige pensionsalder .
Vi befinder os ikke i den lovpligtige pensionsalder .
Det er paradoksalt , at den ldre del af befolkningen bliver friskere og friskere , hvilket er positivt , samtidig med at den arbejder mindre og mindre .
Vi arbejder i dag mindre end for tredive r siden .
Det er der mange grunde til .
Hvis der mangler noget i Kommissionens rapport , er det mske et helhedsbillede af , hvordan man skal ge den faktiske pensionsalder .
Det handler om konomisk incitament , men det handler ogs om livslang lring , arbejdsmiljproblemer , arbejdsorganisation osv . , sledes at folk , der er kommet op i rene , ogs stadig kan findes p arbejdsmarkedet .
Vi skal forandre arbejdslivet p en sdan mde , at folk kan blive dr og vre aktive i arbejdslivet og ikke bliver slet ud .
<P>
Sidenhen vil vi ogs beskftige os med udvidelsen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle , som har medvirket til , at vi opnede bred konsensus i udvalget , ikke fuldstndig , men bred konsensus .
Vi har haft et godt samarbejde i udvalget .
<SPEAKER ID=277 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere og takke hr . Andersson .
Betnkningen om tilstrkkelige og bredygtige pensioner omhandler et af de mest brndende emner , som alle regeringer er ndt til at tage sig af .
<P>
Reformerne i de enkelte lande hrer naturligvis under den nationale kompetence , men jeg vil mene , at vi lukker jnene for problemet , hvis vi ikke ser p den europiske dimension og ndvendigheden af et samarbejde , ikke kun fordi medlemsstaternes konomier er tt forbundne , men ogs fordi vores analyse af problemet har frt til den konklusion , at rsagerne til pensionssystemernes krise er njagtig de samme i alle landene .
Det er den demografiske situation , den hjere forventede levealder , de nye arbejdsmnstre og de nye familiemnstre .
<P>
Anvendelsen af den bne koordinationsmetode var det frste vigtige forsg p et samarbejde p europisk plan mellem landene .
Her var vi enige om tre indfaldsvinkler .
Den frste drejede sig om pensionssystemernes konomiske bredygtighed .
Den anden om pensionernes tilstrkkelighed , det vil sige vrdige levevilkr for pensionisterne , som er noget , hr . Andersson insisterer p i sin betnkning .
Og den tredje er pensionssystemernes tilpasningsevne , s de tager hjde for ndringerne .
<P>
En vigtig ting i betnkningen er dens omtale af forholdet mellem pensionssystemerne og arbejdsmarkedet , og jeg vil gre rede for , hvordan Kommissionen med en rkke initiativer lever op til betnkningens krav .
<P>
For det frste , vedrrende forhjelsen af den reelle pensionsalder , er det klart , at det p den ene side af hensyn til bredygtigheden er vigtigt og ndvendigt at ndre aldersgrnsen , men p den anden side kan det ikke st alene uden at vre ledsaget af beskftigelsespolitikker , som kan hjlpe ldre arbejdstagere med at blive p arbejdsmarkedet , for i dag er det meget svrt for ldre arbejdstagere over 55 r at finde arbejde p grund af den kultur , der er p arbejdsmarkedet , og de forhold , der har vret i mange r .
I denne forbindelse har bde den europiske strategi for beskftigelsen og Den Europiske Socialfond en vigtig rolle at spille .
<P>
En anden vigtig ting er , at Kommissionen , efter mandat fra Det Europiske Rd , fortstter med at anvende koordinationsmetoden .
I 2005 kommer vi med en ny rapport om overvgningen af systemerne , og Udvalget for Social Beskyttelse vil undersge de sociale systemers bidrag til , at arbejdstagerne bliver lngere p arbejdsmarkedet .
<P>
Endelig overvger vi hele tiden de indikatorer , som vi bandt os til i Barcelona , og vi har erklret os enige i ndvendigheden af at hve den reelle pensionsalder med fem r inden 2010 .
<P>
Jeg skal undlade at gentage , hvad hr . Andersson sagde om knsaspektet .
Knsaspektet har meget stor betydning i pensionssystemerne , isr i den private sektor .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i den private sektor ikke findes ligebehandling af mnd og kvinder , idet der hovedsagelig tages hjde for knskriteriet ved pensionsberegningen .
<P>
To ting mere : Udvidelsen , hvor vi hele tiden kommunikerer med de nye medlemsstater , s de kan inddrages , og mobilitetssprgsmlet .
Betnkningen analyserer , hvordan vi kan overvinde hindringerne p arbejdsmarkedet i Europa , samt mobiliteten , et sprgsml , som vi har forelagt en tirig handlingsplan for .
<SPEAKER ID=278 NAME="Boogerd-Quaak (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil takke hr . Andersson mange gange for det gode samarbejde , som bl.a. fremgr af , at han har overtaget ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinder og indfjet dem i sin egen betnkning .
<P>
Kommissren har sagt , at der er tale om en krise i pensionsordningerne , og jeg deler hendes mening .
Udgifterne til pensioner vil lgge pres p stabilitetspagten , og under et tidligere mandat har jeg sommetider kaldt det " en bombe under euroen " .
Mange lande trffer derfor foranstaltninger , og p grund af mange af disse foranstaltninger rammes kvinder alvorligere end andre befolkningsgrupper .
Gennem lavere arbejdsdeltagelse , den hjere procentdel af kvinder , som arbejder p deltid , de lavere indkomster og den langsommere indkomststigning ( bl.a. p grund af barselsorlov ) , fr kvinder i gennemsnit lavere pensioner end mnd .
Iflge Kommissionens rapport varierer denne forskel i medlemsstaterne mellem ca . 16 % og 45 % .
<P>
Endvidere er der sprgsmlet om ligebehandling .
I denne sammenhng vil jeg henvise til USA .
Den amerikanske hjesteret har afsagt en kendelse om , at det p grund af aktuarmssige faktorer er i strid med Civil Rights Act ( loven om borgernes frihedsrettigheder ) at beregne bidragene til og ydelserne fra tillgspensioner p forskellige mder alt efter knnet .
Jeg hber , at man ogs generelt vil indtage denne holdning i Europa .
Dertil kommer , at det under en hring for nylig viste sig , at kvinder nu om dage slet ikke mere lever ret meget lngere end mnd .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p en anden beklagelig sag , og det er , at Kommissionen aldrig har gennemfrt Parlamentets forslag om at forpligte medlemsstaterne til at trffe bestemmelser om det problem , at dele af de under gteskab oparbejdede pensionsrettigheder risikerer at g tabt i perioder , hvor en af parterne vlger omsorg for familien .
Endvidere vil jeg kraftigt opfordre til , at medlemsstaterne garanterer , at personer under barselsorlov eller orlov for at pleje brn eller andre afhngige personer fortsat er tilsluttet pensionsordningerne , hvad angr oparbejdelsen af deres pensioner .
I en rkke lande er dette allerede tilfldet , og jeg synes , at disse lande optrder som et godt eksempel for andre medlemsstater , som endnu ikke gr dette .
Medlemsstaterne skal fremme individualiseringen af pensionsrettighederne , uden at de efterladtes , enkers , enkemnds og brns , afledte rettigheder hermed afskaffes .
Faktisk drejer det sig om et samlet problem , hvor kvinder ofte - det har jeg tidligere sagt - lber strre risiko end andre .
Jeg er derfor enig i , at vi skal fremme arbejdsmobiliteten , og i det tilflde vil jeg ...
<P>
Tak , hr. formand , jeg ser , at mine tre minutter er udlbet .
<P>
Endelig hber jeg , at kommissren isr vil tage hensyn til kvindernes stilling .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren hr . Andersson for hans indsats og hans resultater i arbejdet med at sammenstte en betnkning , der fik nsten enstemmig sttte under afstemningen i udvalget .
Jeg hber , at det vil gentage sig under afstemningen i morgen .
<P>
Jeg vil ogs takke kommissr Diamantopoulou for den hidtidige indsats samt for de fortsatte bestrbelser p at sikre , at de reformer , som de 15 medlemsstater forsger at gennemfre , ikke bringer ekstrem fattigdom til de ldre , der allerede er for fattige , og som i mange af disse stater har pensionen som eneste indtgtskilde .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne advokere for en anden linje for at opfylde det prisvrdige nske om at skaffe sikre finansierede pensioner i fremtiden .
Det er helt afgrende , at vi standser det spild , der finder sted i de forskellige pensionssystemer i EU-medlemsstaterne .
Det er helt afgrende , at vi reducerer arbejdskraftomkostningerne , der i mange af medlemsstaterne er s hje , at det er vanskeligt for EU-landene at konkurrere p verdensmarkedet .
I Italien medfrer hver arbejdstager f.eks. pensionsudgifter p 34 % , i Schweiz resulterer bidrag p blot 10 % i pensioner , der er lige s pne som de italienske pensioner , og i Portugal er tallet f.eks. p 7,6 % .
Det betyder , at vi skal undersge , hvor pengene spildes , hvor der er tale om manglende effektivitet , og hvor der er behov for ndringer .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at gld kan betales p to mder . Der er skyldnere , der , nr de skal betale den forfaldne gld , udebliver og flygter .
S er der andre skyldnere , der undvrer deres sommerferie og dropper bilen for at betale deres gld . Skyldnerne er vores 15 stater , og kreditorerne er befolkningen - pensionisterne og de ldre - der lever af deres pensioner .
Vi skal ikke stikke hovedet i busken , men forsge at indfri den gld , vi har pdraget os med de ldre , de findes i dag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Hr. formand , der er f ting , der bekymrer de europiske borgere mere end deres pensioners sundhed , der er f ting i deres familieliv og sociale liv , der tiltrkker sig s meget opmrksomhed i lbet af livet , mske fordi pensionerne for millioner og atter millioner af europere er den eneste formue , de oparbejder , og den eneste sikkerhed , de har over for det biologiske eller konomiske livs risici .
<P>
Hr . Anderssons fremragende betnkning er afslutningen p en valgperiode i Europa-Parlamentet , hvor vi har haft samme dagsorden som borgerne .
Det er en vigtig valgperiode , fordi Europa-Parlamentet for frste gang har sprgsmlet om pensioner p EU ' s dagsorden . Kommissionens fremragende meddelelser og initiativer har ogs vret medvirkende hertil .
<P>
Vi glder os meget over , at der ved afslutningen af valgperioden ses en langt strre forstelse for dette forhold .
Det er ikke lngere kun en bekymring , der skyldes finansielle bevggrunde eller hensyn til balancen p de offentlige finanser .
Vi har nu en doktrin , en strategi , som vi sammen med dette vigtige sprgsml har beriget og suppleret med de europiske borgeres ml og behov .
<P>
Det glder os derfor , at betnkningen og Kommissionens meddelelse har analyseret medlemsstaternes strategier , naturligvis under hensyntagen til de finansielle muligheder .
Mske kan vi p denne mde vise , at vi ogs er ansvarlige politikere .
Grundlggende er der to slags politikere , nemlig de uansvarlige politikere , som kun tnker p nste valg , og de ansvarlige politikere , der tnker p de kommende generationer .
<P>
Hr . Andersson tnker i sin betnkning p de kommende generationer , men ogs p en tilpasning , s den sociale sikring , pensionerne , opfylder mlene og bekmper fattigdommen .
Han tnker p modernisering og p kategorier af arbejdstagere , i srdeleshed kvinderne , der lber s mange risici i den nye sociale orden og p arbejdsmarkedet .
<P>
Hvad fortller Kommissionen os om situationen i vores medlemsstater ?
Vi ser , at der er vilje , men vi ser ogs , at der til tider er sendrgtighed og meget omtanke . Efter min mening er der ogs en frygt for reformen i medlemsstaterne , mske fordi borgerne frygter , at reformen bliver en undskyldning for at tale om beskringer af deres sociale rettigheder .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at vi hjlper til med at overvinde denne frygt blandt borgerne ved at forelgge reformer , der ikke kun indeholder beskringer , men forsger at tilfredsstille deres nuvrende og kommende behov inden for en mere sikker , fair og retfrdig ramme .
<P>
I morgen vil Den Socialdemokratiske Gruppe sttte hr . Anderssons betnkning og Kommissionens arbejde , for vi mener faktisk ikke , at de foreslede ndringer er udtryk for letsindighed eller opportunisme , men derimod lever op til de ndringer , som skyldes vores sociale forpligtelse over for denne generation af arbejdstagere , over for disse borgere og ogs over for dem , der skal leve i Europa i den nste generation .
<SPEAKER ID=281 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ogs sige tak til hr . Andersson for en meget klar og veldisponeret betnkning og tak til Kommissionen for en meget interessant rapport om pensionssystemerne i Europa .
Det er jo underlagt national kompetence , hvordan man indretter sit pensionssystem , men jeg mener , at betnkningen , med mlstningerne om , at der skal vre tilstrkkelige pensioner , at der skal vre bredygtige pensioner , og at vi skal have fleksible pensionssystemer , kan give anledning til en fornuftig debat p nationalt plan og give inspiration .
Jeg synes ogs , det er en interessant konklusion , man kommer frem til , nemlig at der generelt er en hj grad af omfordeling og solidaritet i pensionssystemerne i medlemsstaterne , men at kvinderne er forfordelt i mange lande p grund af deres srlige stilling p arbejdsmarkedet .
Det er noget , der skal gres noget ved , og jeg er glad for , at det kommer s strkt frem her , at vi skal presse p for at f gjort noget ved det .
Jeg er derfor meget enig i den samlede konklusion i Jan Anderssons betnkning .
Til gengld er jeg uenig i en rkke af de ndringsforslag , der foreligger . ndringsforslag fra venstre side af salen , hvor det er tydeligt , at man ser pensionsopsparing , der placeres i aktier og obligationer som et onde i sig selv .
Det er rigtigt , at der har vret problemer med pensionskasser , der har haft store tab i forbindelse med de store aktiekursfald , men jeg synes ikke , at svaret er , at man skal stoppe med at indfre opsparingsordninger for pensioner .
Tvrtimod synes jeg , at man skal sikre en bedre styring af risikoen i forbindelse med pensionskassernes investeringer , og at myndighedernes kontrol skal vre strkere .
Det er ogs noget , vi kan samarbejde om p EU-plan for at sikre en bedre risikostyring .
Vi bliver jo alle ldre , og det er ikke for meget forlangt , at vi hver isr tager et medansvar for at spare op til alderdommen og medvirker til , at kommende generationer ikke pfres urimelige byrder . Det handler nemlig ogs om fordeling mellem generationerne .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , Andersson-betnkningen understreger , at der er behov for at tage hensyn til , at mange pensionister er fattige , og der er behov for at tage hensyn til uligheder mellem mnd og kvinder , nr det glder pensioner .
Ordfreren anbefaler i den forbindelse tilstrkkeligt hje garanterede mindstepensioner og get beskftigelsesgrad blandt kvinder under henvisning til princippet om lige muligheder .
Jeg og min gruppe sttter disse elementer i betnkningen .
Ordfreren anfrer endog , at det er afgrende at holde sig balancen mellem sociale og konomiske hensyn for je .
Beklageligvis er dette hensyn modstningsfyldt og indebrer , at ordfreren med henvisning til konomiske kriterier stiller sprgsmlstegn ved grundlggende sociale rettigheder .
<P>
Betnkningen blev ikke vedtaget med enstemmighed i udvalget .
Vi stemte sledes ikke for betnkningen i udvalget , fordi den sttter den forhjelse af pensionsalderen , der foresls af Kommissionen .
Den ligger dermed p linje med den liberale indfaldsvinkel , som allerede i nogen tid har vret fremherskende i Det Europiske Rd , nemlig get fleksibilitet og lngere arbejdstid .
Vi er modstandere af reformer , som p denne mde indebrer en forlngelse af arbejdstiden uden p nogen mde at lse beskftigelsesproblemet .
I betnkningen anfres , at medlemsstaterne har gennemfrt foranstaltninger , som peger i den rigtige retning , alts i retning af lngere arbejdstid .
Vil man virkelig , nr flertallet af arbejdstagerne i Frankrig , strig og Tyskland har givet udtryk for deres modstand mod en sdan forlngelse af arbejdstiden og en fondsbaseret pensionsordning , fre pensionsdebatten p europisk plan uden at involvere borgerne ?
<P>
Med min gruppes sttte er der stillet ndringsforslag , som sger at tage hensyn til disse nsker .
Med ndringsforslagene gr vi afgjort imod en forhjelse af den lovpligtige pensionsalder og forlngelse af bidragsperioden .
Vi er ligeledes imod fondsbaserede pensionsordninger , som p ingen mde sikrer indtgterne , og som nedbryder det solidaritetsprincip , der ligger til grund for lbende finansierede pensionsordninger .
Vi foreslr , at der tages hensyn til , hvor belastende arbejdet er , og hvor mange brn , der skal forsrges , nr bidragene faststtes .
Endelig foreslr vi , at man undersger nye modeller for finansieringen af de lovpligtige pensionsordninger .
<P>
Man henviser til , at den forventede levealder stiger , som argument for at indfre en fondsbaseret pensionsordning , hvilket imidlertid ikke kan dkke over den omstndighed , at de multinationale selskaber ud fra en konomisk betragtning varmt bifalder denne lsning .
Man kunne tnke sig andre modeller , som var mere solidariske og mere bredygtige , til lsning af de konomiske problemer p lang sigt .
Vi foreslr eksempelvis , at man udvider de sociale bidrag til at omfatte alle kapitalindtgter , idet der indfres en graduering , alt efter om virksomhederne skaber nye job eller ej .
Det er efter min opfattelse ikke uansvarlige forslag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det i den aktuelle situation , hvor der er stigende modstand mod de valg , stats- og regeringscheferne trffer i EU , er afgrende , at vi lytter til de krav , der fremsttes , og ikke gr imod dem med det resultat , at borgernes interesse for EU svkkes stadig mere .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Andersson , allerfrst tak for det arbejde , som bde ordfreren og Kommissionen har gjort .
Jeg tror , det er godt , at vi langsomt , men sikkert begynder at anvende den bne koordinationsmetode for pensionerne .
Det er ikke rigtig en forhandling , det er en begyndelse .
Jeg ved ikke , hvad vi skal gre p lang sigt , hvad angr tilgngeligheden , muligheden for finansiering og moderniseringen af pensionerne .
Forslaget indeholder bl.a. en rkke retningslinjer .
Jeg synes , at det nyttige ved kommissionsforslaget er , at det giver en god indsigt i , hvad der er i vejen , og at det indeholder et frste st foranstaltninger .
Jeg gentager , at det er foranstaltninger p lang sigt . Og hr .
Cercas kan godt fremstte en bemrkning om den nste generation , men det er prcis det problem , vi vil blive konfronteret med .
P kort sigt har vi at gre med et arbejdsmarked , som fungerer stadig drligere i mange dele af Europa , og den lsning , der gr ud p at lade folk arbejde lngere , fungerer ikke p kort sigt .
<P>
Fru Ainardi har allerede gjort opmrksom p , at der i jeblikket findes nogle problemer i en rkke medlemsstater ssom Frankrig og strig .
I Nederlandene demonstrerede 20.000 mennesker mod den hovedsageligt liberale kristelig-demokratiske regering , som har fundet p alle mulige foranstaltninger for at opmuntre ldre til deltagelse p arbejdsmarkedet p lngere sigt .
F.eks. ved at nedskre frtidspensioner , efterlnsordninger ( VUT ) , den udvidede arbejdslshedsunderstttelse ( WW ) , den almindelige arbejdslshedsunderstttelse og lignende ordninger .
I vrigt giver den ingen muligheder for at komme uden om disse foranstaltninger .
Det betyder , at man i jeblikket protesterer mod en regering i Nederlandene , som sigter mod at trffe den slags foranstaltninger .
Som sagt demonstrerede 20.000 mennesker .
<P>
Kortsigtet politik er den manglende faktor , og i den forstand er betnkningen af Jan Andersson faktisk for den slags problemer en overfladisk betnkning .
Jeg siger det , som det er .
Det er heller ikke s slemt .
Det er et frste skridt .
I den kommende periode skal der imidlertid tilfjes noget .
Og det vil medfre alle mulige problemer .
Jeg er enig i , at den effektive pensionsberettigede alder skal forhjes , men i jeblikket skal vi lige vre p vagt , og der skal derfor udvikles alternativer for at sikre en balance mellem den kortsigtede og den langsigtede politik .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke kommissren samt specielt ordfreren for hans arbejde med dette emne .
<P>
I en vis forstand glemmer vi ofte , hvordan det var i slutningen af det 19. rhundrede , da de ldre , de syge og de arbejdslse ikke havde nogen som helst form for beskyttelse , indtil der i slutningen af 1870 ' erne blev indfrt et gnieragtigt belb i et forsg p at give de ldre en vis form for beskyttelse .
Heldigvis har vi som samfund udviklet vores holdning i retning af at give beskyttelse til de ldre , folk med behov for pensioner og de mest srbare i vores samfund .
<P>
Tidligere har vi alle erkendt , at vi ikke har tnkt nok p de fremtidige behov i forbindelse med demografiske forandringer , en i nogle tilflde faldende arbejdsstyrke samt grnser for beskatningsudgifter .
Nu str vi med det , der fremstr som et pludseligt problem p grund af den store befolkning .
Men hvis man sprger en antropolog eller enhver , der er involveret i videnskabeligt arbejde , lyder svaret , at det for 15 r siden blev fremhvet som et sprgsml , man skal forholde sig til i 2015 .
Det er frst nu , at vi begynder at tage affre .
<P>
Jeg vil specielt ppege , at hr . Andersson har fremsat et afbalanceret forslag i sin betnkning .
Han har forsgt at finde lsninger p de problemer , vi nu str over for .
Jeg m retfrdigvis sige - og jeg er ikke enig i alt , hvad han siger ved de fleste lejligheder - at han ogs har fremlagt kortsigtede , mellem- og langsigtede prioriteter , der skal fres ud i livet .
<P>
I Irland har vi et system , hvor vi nu hvert eneste r opsparer 1 % af vores BNP til imdekommelse af vores kommende pensionsrettigheder .
Det giver en vis garanti for de personer , der fr brug for pensioner i fremtiden .
<P>
Vi skal bl.a. sikre os , at pensionen er tilstrkkelig stor til at sikre en passende levestandard samt uafhngighed og valgfrihed .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren mange gange for det arbejde , som er gjort dels af ham selv , dels af andre .
Derfor vil jeg ogs takke Carlo Fatuzzo mange gange for hans bidrag .
Jeg synes , det er en kombination af det bedste af den italienske og af den svenske kultur .
En slags kombination mellem Milano og Malm .
Jeg synes , at dette arbejde skal bibeholdes mere eller mindre undret .
Jeg beklager dybt , at GUE / NGL-Gruppen har stillet disse ndringsforslag .
Jeg m sige , at jeg med interesse har lyttet til fru Ainardi , og det fik mig til at tnke p Ludvig 14 . , som efter revolutionen kom tilbage , og om hvem man sagde , at han intet havde lrt og havde glemt alt .
Jeg beklager endnu dybere , at hr . Bouwman benbart vil tilslutte sig det .
<P>
Vi har jo at gre med reelle problemer p pensionsomrdet i Europa .
Vi kan naturligvis opretholde pensionssystemet , men den bedste mde at delgge det p med tiden er at gre , hvad der foresls i ndringsforslagene fra GUE / NGL-Gruppen . At lade , som om der intet er galt , selv om der jo er huller i systemet .
For da dette system blev aftalt , var gennemsnitsalderen 63 r , to r under 65 r .
Nu er denne alder heldigvis noget hjere .
S kan man ikke sige , at vi altid kan fortstte som nu . Hr .
Andersson peger p en bestemt retning , og den sttter vi .
I alle lande er pensionsordningerne lidt forskellige . Vi kan ikke sammenligne dem med hinanden , men det allervrste er at opfre sig som nogle mennesker p Titanic , som troede , at der intet var galt , da skibet var ved at synke .
Det er farligt .
Jeg hber , at flertallet i Parlamentet - og det har jeg al mulig tiltro til - vil tage afstand fra den slags holdninger og virkelig vil gre en indsats for de mennesker , det drejer sig om .
De stakkels mennesker har ikke noget ud af , at der til sidst ikke er flere penge tilbage !
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , ligesom alle andre vil jeg ogs nske hr . Andersson tillykke med det flotte arbejde .
Jeg vil ogs takke Kommissionen og Rdet for deres flles rapport .
Den giver virkelig et glimrende overblik over dette meget vigtige emne .
Hr. formand , jeg hber , at De p mine vegne vil anmode GD I om i den nrmeste fremtid at afholde en dagdebat for et vigtigt socialt dossier som dette .
Vi forventes at bygge broer tilbage til borgerne .
Dette emne berrer mange millioner borgere , og det er en skam , at det gemmes vk p et aftenmde .
<P>
Med Andersson-betnkningen understreges behovet for , at bde beskftigelsesstrategien og Lissabon-strategien begynder at give konkrete resultater p flere vigtige omrder : Fortsatte store knsmssige uligheder for s vidt angr adgang til og deltagelse p arbejdsmarkedet afspejles i store forskelle mellem kvinders og mnds pensionsydelser .
Selv hvis vi nr op p Lissabon-mlet om 60 % arbejdsmarkedsdeltagelse hos kvinderne , er selve mlet et udtryk for det faktum , at kvinders deltagelse fortsat vil vre mindre end mndenes .
Vi skal derfor overveje ledsageforanstaltninger i overensstemmelse med de retningslinjer , der er anfrt i betnkningen , ved f.eks. i hjere grad at gre pensionsrettigheder til individuelle rettigheder og opfordre medlemsstaterne til at sikre fortsat medlemskab af pensionsordninger under forldreorlov eller orlov i forbindelse med pasning af brn eller andre personer , over for hvem der bestr forsrgerpligt .
<P>
Et andet problem , som hr . Andersson fremhvede , og som vi skal gre en strre indsats for at lse , er behovet for at hve den reelle pensionsalder og ikke blot den lovpligtige pensionsalder .
Der er nogen forvirring fra forskellige sider herom .
Der er nu en udbredt frtidspensioneringskultur i EU .
Det er ndvendigt med en kontinuerlig langvarig indsats for at ndre holdningen og give sig i kast med denne kultur .
Men der er nogle f tegn p , at vi er ved at komme p rette vej .
Iflge den flles rapport om beskftigelsen fra Kommissionen for 2002 er det kun fire medlemsstater , der har indfrt flyvefrdige nationale strategier for forlngelse af den erhvervsaktive alder .
Iflge den samme rapport har de fleste medlemsstater fortsat gjort en ynkeligt mangelfuld indsats for at tilbyde uddannelse til de ldre .
I den nste runde af anbefalinger , hvor medlemsstaternes resultater sammenlignes med de opstillede retningslinjer , skal Kommissionen rette de strkest mulige henstillinger til de medlemsstater , der fortsat ikke leverer de nskede resultater p disse og andre vigtige omrder .
<P>
Det sidste punkt i betnkningen , som jeg vil fremhve , handler om arbejdstagere i atypiske arbejdsforhold .
Deres usikkerhed p arbejdsmarkedet - og mange af dem er kvinder - vil blive afspejlet i en fortsat usikkerhed , nr de bliver ldre i de kommende rtier , medmindre der gres noget for at reducere denne usikkerhed .
Det er en frygtelig skam , at adskillige medlemsstaters regeringer inklusive min egen er meget imod det foreslede direktiv om vikaransatte .
Jo lngere det forsinkes , desto mere vil de tidligere direktiver om deltidsarbejde og remlsansttelse blive undermineret , i takt med at vikaransttelser bliver det foretrukne valg for arbejdsgivere , for hvem ordet " fleksibilitet " er ensbetydende med at presse mest mulig arbejde ud for den mindst mulige betaling .
Vikaransatte bliver en stadigt voksende underklasse i en todelt arbejdsstyrke .
I sidste ende m hele det europiske samfund tage konsekvenserne .
<P>
Jeg hber , at de berrte regeringer - atter inklusive min egen - selv p dette sene tidspunkt kan komme til fornuft og hjlpe os med at indfre en fornuftig lov for at styrke den pointe , at fleksibilitet faktisk kan vre et positivt begreb for bde arbejdsgivere og arbejdstagere .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er almindeligt anerkendt , at pensioner via offentlige , solidariske og almene ordninger er et fundamentalt redskab til at skabe social integration .
Uden pensioner og anden social bistand ville fattigdomskvotienten i EU vre over 40 % .
Enhver modernisering af de offentlige velfrdsordninger m tage udgangspunkt heri , hvilket ikke er tilfldet i de fleste af de medlemsstater , der har sat reformer i gang .
Arbejdstagernes skarpe modstand mod foranstaltninger , der drager deres rimelige rettigheder i tvivl p dette omrde , er velkendt , og vi har da ogs set den eksemplificeret i Frankrig , Portugal , Tyskland og Grkenland .
<P>
I denne betnkning lgges der ikke tilstrkkelig afstand til de holdninger , der frer til frre rettigheder og mindre social beskyttelse .
Derfor den rkke forslag , som vi stiller , og blandt hvilke jeg fremhver flgende :
<P>
en omtale af pensionsfondenes stigende vanskeligheder efter aktiemarkedernes krise verden over , hvilket tydeligt viser , hvordan de gede risici p finansmarkedet fr negative flger for opsparingsbaserede pensionssystemers tilstrkkelighed og bredygtighed ;
<P>
en kritik af den asociale karakter af de fleste af de seneste reformer , som visse medlemsstater har gennemfrt , der betragteligt har reduceret de sociale pensioner og sgt at hve pensionsalderen ;
<P>
en bemrkning om betydningen af at gennemfre pensionsreformstrategier p europisk og nationalt plan , der fremmer den fulde beskftigelse , ledsaget af sociale rettigheder , der styrker og fornyer de offentlige pensionssystemer ved at udvide deres finansieringsgrundlag , sikre arbejdsgivernes finansieringsforpligtelser og udbygge omfordelingsmekanismerne ;
<P>
endelig en afvisning af alle forsg p at svkke eller afskaffe de offentlige ordninger , der hviler p omfordeling og solidaritet , idet det fremhves , at det for at sikre pensionssystemerne p lang sigt er afgrende at udvide tildelingskriterierne og finde nye mder til finansiering af lovbestemte pensionssystemer , navnlig ved at lade de sociale bidrag omfatte alle former for kapitalindkomst , med en tilpasning af virksomhedernes bidrag efter den mngde beskftigelse , som de skaber .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ogs Kommissionen og Rdet med kvaliteten af deres flles rapport samt i srdeleshed ordfreren med hans egen strke betnkning om dette vigtige emne .
<P>
Jeg har tillid til , at medlemsstaterne i srdeleshed vil notere sig , at problemet med tilstrkkelige og bredygtige pensioner er stort i dag , at det vil vre endnu strre i morgen , og at der skal gres en indsats her og nu .
Jeg vil specielt rose ordfreren for hans store indsats for at absorbere ndringsforslag fra kolleger fra forskellige partier , der ogs bekymrer sig meget om dette sprgsml .
Jeg er meget taknemmelig over , at han har fundet det formlstjenligt at acceptere fem af mine ndringsforslag : om definition af mlet ; at sikre ldre mennesker tilstrkkelige og rimelige indkomster og hindre fattigdom i alderdommen ; om definition af problemets alvor ; om vigtigheden af at fremme muligheden for at overflytte pensionskrav ; og i srdeleshed om den skandale , at visse EU-institutioner fortsat diskriminerer ldre stillingsansgere - et sprgsml som jeg ved flere lejligheder har taget op med kommissr Kinnock , som desvrre kun bralrer op som svar .
<P>
Da ordfreren har accepteret s meget , vil det sikkert vre ubehvlet af mig at jamre over hans manglende accept af mit ndringsforslag om , at sikre og inflationssikrede pensioner til arbejdstagere i den offentlige sektor ssom medlemmerne af Europa-Parlamentet i stigende grad betragtes som uretfrdige af de personer , der er med i virksomhedsordninger med afhngighed af vrdipapirmarkedernes udvikling i den virkelige verden .
Jeg mener , at vi br vise , at vi erkender dette .
Det er trods alt virkeligheden .
<P>
Nr det er sagt , erkendes det i denne betnkning , at det er et problem .
Der gres ogs opmrksom p , hvad der skal gres .
I de nste 50 r vil antallet af mennesker over 65 blive fordoblet fra 25 % til mske 50 % af befolkningen .
I landdistrikterne , inklusive store dele af min egen valgkreds i West Midlands , kan procentsatsen blive endnu strre .
<P>
Hans betnkning fortjener bred sttte fra Parlamentet .
Han har helt sikkert min sttte .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , det centrale punkt i hr . Anderssons bidrag i aften er behovet for at skabe balance mellem sociale og konomiske hensyn .
Der er helt klart behov for begge hensyn .
Det forekommer mig , at et af de centrale punkter her - i det mindste i forhold til fattigdom i alderdommen - handler om kvinder .
Alle statistikker viser , at de p grund af intermitterende arbejde , afbrk i beskftigelsesforlbet , familiemssige forpligtelser etc. i det store og hele ender med at vre drligere stillet end mnd .
Oven i kbet lever de lngere end mnd , og resultatet er flere ldre kvinder end mnd efter en vis alder .
<P>
Der er et behov for , at vi ser p sprgsmlet om finansiering af pensioner . Som hr .
Crowley har nvnt , har vi i Irland indfrt en reservefond , hvor der hvert r indsttes 1 % af BNP , og i jeblikket er der nogle milliarder i denne fond . Der er faktisk s mange penge i fonden , at folk er begyndt at sls om , hvordan og hvor de skal investeres .
Det er ikke desto mindre et forsg p at sikre , at der er penge til fremtiden .
<P>
Vi er s heldige , at vi har en demografisk forsinkelse p 20-25 r , s den stigning , der i jeblikket rammer resten af Europa , ikke vil ramme Irland i den nrmeste fremtid .
Ikke desto mindre forventer vi , at den kommer .
<P>
Et andet forsg p at hndtere dette sprgsml er indfrelsen af personlige pensionsopsparingskonti , hvor enkeltpersoner med deres arbejdsgiveres hjlp kan bne en konto og indstte penge p den , s de p et tidspunkt fr en form for pensionsfinansiering .
Problemet er her , at de finansieringsinstitutter , der er ansvarlige for salget af disse produkter , i mange tilflde vgrer sig derved , fordi de ikke tjener penge nok p de pgldende kategorier af mennesker , der primrt stammer fra den lavtlnnede del af arbejdsstyrken .
Der er behov for at tage fat p dette problem .
<P>
Min pointe er den , at der ikke er nogen grund til overdreven pessimisme , hvis vi her og nu trffer de politiske valg om , hvad vi skal st over for i fremtiden .
Det er ikke nok , at vi vrider hnderne , eller at medlemsstaterne som ppeget af hr . Hughes modstter sig direktivet om vikaransatte - der giver en vis form for sikkerhed for visse kategorier af arbejdstagere - og derefter lader som om , de har til hensigt at gre noget alvorligt ved pensionerne , nr de i virkeligheden underminerer muligheden for , at tusindvis af mennesker fr tilstrkkelige bidrag , selv for en statslig pension .
<P>
Jeg vil konkludere , at der virkelig er brug for en frivillig tankegang p dette omrde .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg og GUE / NGL-Gruppen har den grundlggende holdning , at et pensionssystem skal baseres p solidaritet mellem generationerne .
Derfor er jeg for et " pay as you go " -system , som er meget mere stabilt .
Sparesystemer , som indebrer , at man p en eller anden mde bliver afhngig af kapitalmarkederne , er et meget mere ustabilt projekt .
<P>
I mit hjemland , Sverige , som er blevet fremstillet som et forbillede p nogle omrder , er vi get i retning af en kapitalisering af pensionsordningerne og strre afhngighed af kapitalmarkederne .
Med sejren til nejsiden i den svenske folkeafstemning om euroen har vi fet lidt strre frihed , nr det handler om den konomiske politik , ogs pensionspolitikken .
Jeg tror , at det netop var det , de svenske nejsigere nskede : strre handlefrihed og solidarisk udvikling i Sverige .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig lyknskningerne til ordfreren .
Jeg vil begynde med at sige , at pensionering , ud over at vre et teknisk-juridisk og konomisk-aktuarisk sprgsml , nu fr meget stor mediebevgenhed og er blevet et centralt sprgsml i politik i al almindelighed og i socialpolitikken i srdeleshed .
<P>
Omkring 1950 var 60-rsalderen trskelen til alderdommen . Nr man blev 65 , betd det tilbagetrkning fra det aktive arbejdsliv , og hvis man ikke havde skrevet testamente som 70-rig , var der tale om uansvarlig skdeslshed .
Heraf kan vi konkludere , at det nuvrende samfund , efter at vi har forladt det 20. rhundrede og trdt ind i det 21 . , har mange meget ldre medborgere , der indtil for kort tid siden blev betegnet som " gamle " , og disse ldre har et strkt socialt image , de flger med , de er meget aktive , og de har en begrundet forventning om et langt liv .
<P>
I denne henseende er der brug for et langsigtet perspektiv p pensionsomrdet , og selv om pensionspolitik og pensioner primrt er medlemsstaternes ansvarsomrde i henhold til subsidiaritetsprincippet , ser der ud til at vre brug for et europisk bidrag , svel med udveksling af bedste praksis og styrkelse af konsensus , som med flles regulering af visse ndvendige aspekter med henblik p at sikre muligheden for at overfre pensionsrettigheder af enhver slags og deres bredygtighed .
<P>
Pensionssystemer via offentlige indkomstafhngige ordninger , den frste sjle , via private arbejdsmarkedspensionsordninger , den anden sjle , og via individuelle pensionsopsparinger , den tredje sjle , br give europerne mulighed for at opretholde deres levestandard efter pensioneringen .
<P>
Vi skal derfor udelukke et system , der hindrer eller vanskeliggr den frie bevgelighed for personer , og ligeledes de europiske borgeres frygt for alderdommen eller den fysiske eller psykiske forvrring .
P grund af den tredje sjles vgt skal vi mindske frygten og udelukke forretningsinteresser .
Vi skal sikre bredygtige pensionssystemer , som skal tilpasses ndringerne i samfundet og de ndrede mder at organisere produktionen p , det vil sige flere kvinder , en ldre aktiv befolkning og atypiske ansttelsesformer .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , de forslag , der stilles i denne betnkning , er blot en viderefrelse af den konservative politik , der fres i alle EU ' s medlemsstater , nr det glder pensioner .
Ordfreren nsker at hve den effektive pensionsalder , han nsker at forlnge den erhvervsaktive periode , og han foreslr endog , at fondsbaserede pensionsordninger aflser lbende finansierede pensionsordninger . Dermed retfrdiggr og harmoniserer han alle de angreb , der rettes mod arbejdstagerne .
Ordfreren bemrker kynisk , at det stigende antal pensionister , som lever stadig lngere , vil lgge et betydeligt pres p pensionsordninger , som finansieres p grundlag af skattefinansieringssystemer .
<P>
Skulle vi da nske , at den forventede levealder var lavere , og at antallet af pensionister faldt , s der kunne spares penge ?
Hvis produktivitetsgevinsten blev fordelt anderledes , hvis man i mindre grad begunstigede arbejdsgiverne og de mest velhavende for at sikre arbejdstagerne , som har brugt livet p at skaffe frnvnte grupper velstand , en vrdig alderdom , ville der ikke vre problemer med at sikre et stigende antal pensionister en behrig pension .
Den konomiske politik , der fres , har imidlertid ikke til forml p bedst mulige vis at dkke flertallets behov , men derimod at berige en minoritet s effektivt som muligt .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , i mit indlg vil jeg koncentrere mig om hr . Jan Anderssons udmrkede betnkning om tilstrkkelige og bredygtige pensioner .
Det er godt , at Parlamentet tager aktiv del i pensionsdebatten , for pensioner og den mde , hvorp vi betaler for dem , er en af de strste sociale og konomiske udfordringer i de kommende rtier .
<P>
Nu til dags er alderdom ikke lngere ensbetydende med fattigdom , fordi offentlige pensionsordninger samt de private erhvervstilknyttede pensionsordninger og de private forsikringspolicer , der supplerer dem , for mange europere er en garanti for , at de kan opretholde deres levestandard efter deres tilbagetrden fra arbejdsmarkedet .
Generationsklften skal imidlertid mindskes ved hjlp af strke pensionsordningsreformer , s stigende pensioner ikke bliver en byrde for de yngre generationer .
<P>
Fire faktorer vil bringe de statslige pensionsordninger i fare , hvis ikke der gennemfres reformer .
Der drejer sig om den fortsat stigende gennemsnitlige forventede levealder kombineret med lave fdselstal , en stor langtidsarbejdslshed samt det faktum , at folk starter deres arbejdsliv sent .
Babyboomgenerationen er begyndt at g p pension i dette rti , og i 2050 vil antallet af pensionsmodtagere i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder vre fordoblet .
I nogle medlemsstater forventes de offentligt finansierede pensionsordninger at stige til en femtedel af BNP .
<P>
Efter min mening har de europiske pensionsordninger i hovedsagen net deres sociale ml .
For at styrke pensionerne m man imidlertid opprioritere en forhjelse af pensionsalderen , ge omfanget af supplerende finansieringsformer , og ge de langsigtede private opsparinger .
P fllesskabsplan skal vi koordinere beskatningen af erhvervspensioner for at gre det lettere for folk at flytte fra et land til et andet og indfre en omfattende lovgivning om det indre marked for institutioner , der tilbyder arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
P EU-plan kan vi medvirke til at desarmere pensionsbomben ved at fremme udviklingen af grnseoverskridende personlige pensions- og opsparingsordninger .
Jeg hber , at Parlamentet i kraft af denne udmrkede betnkning af hr . Andersson ogs vil spille en aktiv rolle i disse sager fremover .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , EU ser p pensioner som endnu en udgift , som der skal skres ned p som led i den budgetdisciplin , der indfres med stabilitetspagten , uden hensyn til de pensionerede arbejdstageres behov .
Befolkningens stigende gennemsnitsalder anvendes som pskud til at gennemfre en forhjelse af aldersgrnserne for pension , forlnge den erhvervsaktive del af livet , skre ned p pensionerne , gre dem uafhngige af lnnen og ge arbejdstagernes finansielle bidrag .
Samtidig anvender EU og medlemsstaterne , med de seneste reformer , pensionerne til at styrke storkapitalens fortjeneste .
De nedstter arbejdsgivernes bidrag og tilbyder dem midler og reserver fra pensionskasserne , fremmer udbredelsen af arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger og tvinger arbejdstagerne til at ty til private forsikringer , hvorved de udstter deres pensioner for de risici , der er p de finansielle markeder .
<P>
Vi gr ind for en anden politik , hvor pensionerne opfylder de moderne sociale behov .
Sammen med arbejdstagerne krver vi en nedsttelse af pensionsalderen og en reduktion af den erhvervsaktive del af livet , finansiering af pensionskasserne over statsbudgettet og forhjelse af arbejdsgivernes bidrag kombineret med en nedsttelse af arbejdstagernes bidrag .
Et sdant socialt sikringssystem kan kun gennemtvinges af arbejdstagerne , ved at de kmper imod de beslutninger , som trffes af storkapitalen og EU .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0302 / 2003 ) af Jonckheer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ( 8084 / 2003 - C5-0192 / 2003 - 1997 / 0111 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=298 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , efter mere end seks mneders forhandlinger er Rdet endelig net frem til et kompromis om energibeskatning .
Da kompromisteksten i betydelig grad ndrer Kommissionens forslag fra 1997 , har Kommissionen bedt Rdet om at kontakte Parlamentet med henblik p en fornyet hring .
<P>
Jeg er overbevist om , at Parlamentet og Kommissionen er enige om , at vi alle kunne have nsket os et mere ambitist kompromis , specielt for s vidt angr en tilnrmelse af afgiftssatserne .
Det skyldes primrt beslutningsprocessen og kravene om enstemmighed i Rdet .
Flles beslutningstagning og kvalificerede flertalsafgrelser havde uden tvivl givet et bedre resultat for det indre marked .
<P>
Jeg er imidlertid meget glad for , at Parlamentets udvalg med ansvar for at analysere teksten - Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi - har stttet kompromiset .
Dette kommende direktiv reprsenterer et fremskridt for bde det indre marked og for politikker vedrrende bredygtig udvikling .
<P>
I den henseende er intet ndret sammenlignet med ordfrerens syn p det oprindelige forslag i 1998 / 1999-sessionen .
Som De mske husker , hr. formand , sagde man dengang , at forslaget var " beskedent men nyttigt " .
<P>
Nu vil jeg gerne takke Parlamentet og ordfrerne hr . Jonckheer og hr .
Caudron for deres hurtige gennemgang af teksten . Det er helt afgrende , at Parlamentets udtalelse vedtages hurtigst muligt , s direktivet kan trde i kraft p den planlagte dato , det vil sige den 1. januar 2004 .
<P>
Jeg vil svare ved afslutningen p forhandlingen og fremstte Kommissionens udtalelse om nogle af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=299 NAME="Jonckheer (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , De understregede selv , at dette forslag har en lang forhistorie .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p hele dette forlb , men jeg vil gerne i tilknytning til det , De anfrte , understrege , at Europa-Parlamentet i 1999 vedtog en betnkning , som Pat Cox var ordfrer for , og som forbedrede Kommissionens forslag p tre omrder : Europa-Parlamentet anmodede om , at alle minimumsafgiftssatserne blev get i forhold til Kommissionens forslag . Det anmodede ogs om , at disse minimumssatser blev indekseret , og endelig anmodede Parlamentet om , at antallet af undtagelser og fritagelser blev formindsket .
Som De selv anfrte , varede det fire r , fr Rdet nede til enighed , og Europa-Parlamentet blev hrt .
<P>
Betnkningen tager generelt sigte p at sttte det kompromis , der er opnet i Rdet , som er underlagt kravet om enstemmighed , sdan som De ogs anfrte . Vi sttter kompromiset til trods for de alvorlige mangler , teksten frembyder .
Ministerrdet har sledes ikke taget hensyn til de forslag , der fremgik af Cox-betnkningen fra 1999 .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om to omrder , hvor Rdets forslag efter vores opfattelse lader en del tilbage at nske .
For det frste er de minimumssatser , der anfres af Rdet , og som skal finde anvendelse fra den 1. januar 2004 , nsten uden undtagelse lavere end de satser , Kommissionen foreslog i 1997 , og de satser , Europa-Parlamentet foreslog i 1999 .
Et sdant tilbageskridt str i benbar modstning til Rdets , og ikke mindst Det Europiske Rds , udtrykkelige tilsagn om at sikre instrumenter til at adskille konomisk vkst fra energiforbrug .
<P>
Det andet emne , vi tog fat p , var undtagelser og fritagelser .
Direktivets tekst vrimler med undtagelser og fritagelser .
Rdet har desuden tilfjet et bilag med en sand indkbsliste af individuelle fritagelser og undtagelser , som sikrer , at hver enkelt af de nuvrende 15 medlemsstater kan genfinde sine krav p listen og dermed tilslutte sig aftalen .
<P>
Jeg har , under henvisning til Europa-Parlamentets holdning fra 1999 og under hensyntagen til de nye politiske elementer , der er kommet til , ssom Det Europiske Rds erklring fra Gteborg om en strategi for bredygtig udvikling , som ordfrer i Udvalget om konomi og Valutasprgsml stillet forslag om en skrpelse af Rdets holdning p visse punkter , samtidig med at vi har anlagt en moderat holdning i erkendelse af de forskellige politisk omtlelige aspekter .
<P>
Frst og fremmest stillede jeg forslag om , at datoerne for anden fase for beskatningen af motorbrndstof og ndringen af afgiftssatserne bliver fremskyndet med to r .
Jeg stillede ogs forslag om en udlbsklausul for alle fritagelser for at sikre , at det kun er muligt at forlnge fritagelser og undtagelser i de tilflde , hvor Rdet trffer afgrelse herom .
Endelig stillede jeg forslag om obligatorisk sttte til vedvarende energi .
Principielt br alle vedvarende energiformer helt fritages for afgifter .
<P>
Jeg medgiver , at det var en ubehagelig overraskelse at erfare , at alle ndringsforslagene blev forkastet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml - p det punkt deler jeg ikke Deres anerkendelse , hr. kommissr .
Udvalget forkastede ganske vist ofte forslagene med en enkelt stemmes flertal og i situationer , hvor udvalget ikke var fuldtalligt .
Jeg mener derfor det er logisk , at jeg som ordfrer genfremstter ndringsforslagene her i plenarforsamlingen .
<P>
I vrigt , hr. kommissr , tillader jeg mig at henlede Deres opmrksomhed p ndringsforslag 2 , som er stillet af min kollega fru Kauppi og vedtaget i udvalget .
Vedtages det ogs af plenarforsamlingen , betyder det , at Europa-Parlamentet pviser det omhandlede direktivforslags manglende relevans , i betragtning af at vi for kort tid siden vedtog et direktiv om handel med emissioner .
<P>
Afslutningsvis vil jeg udtrykke nske om , at den holdning , Europa-Parlamentet vedtager i september 2003 , ikke m betegne et tilbageskridt i forhold til den holdning , samme Parlament vedtog , ganske vist i en anden valgperiode , i 1999 .
<SPEAKER ID=300 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har i aften blot til opgave at redegre for , hvorledes Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi enstemmigt har vedtaget den udtalelse , jeg afgav , og , med en enkelt undtagelse , de ndringsforslag , jeg havde stillet til Rdets flles holdning af 3. april 2003 .
<P>
Som alle har ppeget , var Rdet lnge om at n til denne afgrelse . Kommissionens oprindelige forslag blev fremlagt i 1997 , og Pat Cox ' betnkning i 1999 .
Vi har ikke desto mindre accepteret at behandle emnet som en hastesag , eftersom dette klart tjener almene europiske interesser .
Selv om mine kolleger og jeg finder aftalen utilfredsstillende p en rkke punkter , har jeg som ordfrer - for ikke at delgge den enighed , der er skabt i Rdet - stillet nogle ndringsforslag , som udelukkende tjener til at forbedre denne aftale .
Set med mine og kollegerne jne er Rdets holdning , om end den betegner et tilbageskridt i forhold til Kommissionens forslag fra 1997 og Europa-Parlamentets beslutning fra 1999 , dog et skridt hen imod en flles ramme for beskatningsbestemmelser i Europa .
De ndringsforslag , der er vedtaget med enstemmighed , forbedrer Rdets holdning ved at krve tidsbegrnsning , hvad angr undtagelsesbestemmelser , for at sikre , at sdanne undtagelser ikke bliver til regler . Endvidere er der tale om en prcisering af de mleenheder , der anvendes , ligesom det politiske signal til fremme af biobrndstoffer styrkes .
<P>
Det er sledes mit hb , kre kolleger , at plenarforsamlingen i morgen under afstemningen om hr . Jonckheers betnkning vil sttte en aftale , som p nuvrende tidspunkt afgjort er minimalistisk , og se den som et led i en udvikling til fordel for miljet i Europa .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Jonckheer for hans fremragende arbejde , og jeg synes , at direktivet , som det blev godkendt i udvalget , er udmrket .
<P>
Det er efter min mening et godt og positivt tegn , at der gres et forsg p at harmonisere det miljmssige synspunkt med sund konkurrence p energimarkederne .
Der er brug for flles minimumsniveauer for beskatning af energi , og princippet om , at forureneren betaler , er vigtigt , s lnge vi husker at vre opmrksomme p effekten p konkurrencen og beskftigelsen .
Desuden er handel med emissioner , som er ved at blive gennemfrt , et vigtigt instrument , og vi kan derfor ogs undg overlappende styring som beskatning af energi og de forskellige foreslede srlige undtagelser .
<P>
I forbindelse med beskatning af energi br vedvarende naturlige ressourcer generelt behandles positivt , og der br tilsvarende vre skattefradrag for nye srligt miljvenlige brndstoffer .
P den mde kan vi bruge konomiske incitamenter til at lede bde forbrugere og erhvervslivet i retning af en miljvenlig anvendelse af energien .
Kommissionens forslag om skattemssige incitamenter med hensyn til visse biobrndstoffer fortjener vores fulde sttte .
<P>
Selv om direktivet f.eks. ikke direkte omhandler hydrogen , er det en god og vil i fremtiden vre en vigtig energikilde , der med tiden klart kan erstatte olie til isr transport .
Det er tydeligvis vrd at sttte hydrogen i forbindelse med beskatning .
Vi skal imidlertid huske p , at enhver form for beskatning , der afviger fra neutral beskatning indvirker p aktiviteten p markedet , og derfor br sdanne sttteforanstaltninger vre midlertidige og ganske srlige for at fremme nye brndstoffer og produktionsmetoder .
<P>
Den betrngte flyindustri har i lang tid vret fritaget for afgifter p flybrndstof .
Beskatning p dette omrde er problematisk , fordi flyene rimeligt frit kan vlge , hvor de tanker op .
Hvis der blev indfrt en afgift p flybrndstof i EU , men ikke uden for EU , ville det indebre tankning uden for EU .
Derfor skal den internationale aftale om den afgiftsfrie status for flybrndstof respekteres .
Medlemsstaterne har ret til selv at trffe afgrelse om afgifter p brndstof til lokal brug , og den ret m de ikke miste .
Disse brndstoffer , f.eks. trv , der spiller en vigtig rolle i mit land , har ingen betydning for et levedygtigt indre marked , men p lokalt plan kan de vre meget vigtige og ndvendige energi- og beskftigelseskilder .
<P>
I Finland og andre nordiske lande er der allerede i vid udstrkning afgifter p energi , s disse lande vil ikke finde det problematisk med selv kortere overgangsperioder .
Jeg har imidlertid bjet mig for viljen hos flertallet i min gruppe .
Min gruppe gr ikke ind for en kortere tidsplan , som hr . Jonckheer har foreslet .
Med andre ord , jeg ville personligt have vret indstillet p at g endnu lngere .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , jeg vil p vegne af PSE-Gruppen gerne takke ordfreren for hans arbejde , og jeg er enig i hans skuffelse over minimumslsningen .
Kommissren sagde ogs meget tydeligt , at denne minimumslsning er et lille gennembrud , men at det faktisk ikke er lykkedes EU at udarbejde et lukket koncept for energibeskatning .
Men alligevel er dette koncept stadig rigtigt , og vi kan nsten vre taknemmelige efter erfaringerne i den skatteretlige koordinering , for vi har endnu en gang mttet opleve , hvilken stor hmsko enstemmighedsprincippet i skatteretlige afgrelser viser sig at vre for det indre markeds funktion .
Jeg m virkelig beklage , at det fjerde miljhandlingsprogram , hvori det foreskrives , at man ikke kun med miljplanlgningsret , men ogs med udgiftsret kan bidrage til at fremme en bredygtig konomi og udvikling , ikke kunne gennemfres , og for s vidt strkker dette direktivs lidelseshistorie sig endda egentlig en smule lngere tilbage end til 1999 .
<P>
Desuden har direktivet selvflgelig ogs en mangel - som allerede nvnt - i forbindelse med lave minimumsafgiftssatser , ikke-indeksering af minimumsafgiftssatserne og problemet med hensyn til undtagelsesreglerne .
Vi har allerede flere gange her i Parlamentet diskuteret undtagelsesreglerne .
Jeg mener , at der egentlig altid har vret enighed her om , at der skal vre undtagelsesregler for energikrvende virksomheder , men at der i det mindste br vre bestemte betingelser for en overvindelse af situationen forbundet med disse undtagelser .
Det var ikke tilfldet , og for s vidt skal et nyt direktiv sikkert snart flge dette direktiv .
<P>
Det er positivt , at dette direktiv ikke kun udgr rammen for energibeskatning af enhver slags inklusive elektricitet , men at det samtidig ogs sttter fremme af regenerative energikilder og dermed helt sikkert ogs kan give et ekstra skub til videreudviklingen af disse regenerative energikilder .
Det er positivt , fordi vi jo ved , at netop de regenerative energikilder ikke kun er en mulighed for Europa , men ogs for verdenscivilisationen som helhed , fordi alle drager fordel af de skattemssige tiltag i forbindelse med anvendelsen af miljvenlige energiformer .
For det frste koster den egentlige primrenergi - som regel i hvert fald - ikke noget , og for det andet kan den udvindes og omformes dr , hvor energiforbruget finder sted .
Derfor er styringseffekten af skattemssige tiltag i forbindelse med anvendelse af energi et vigtigt supplement til EU-miljplanlgningspolitikken og - tror jeg - ogs handelen med emissioner .
Jeg ser ingen modstning her , men derimod ser jeg ogs et supplement af instrumenter her til styring af vores europiske virksomhed og liv i retning af en bredygtig udvikling .
<P>
Det skal ogs hilses velkommen , at de specielle foranstaltninger til en foretrukken skattemssig behandling af biobrndstoffer endelig kan trde i kraft med dette direktiv , hvilket vi jo allerede har opnet enighed om , men reguleringen heraf var naturligvis forbundet med den generelle energibeskatning .
Og jeg ser , at de ml , vi har sat os , ogs kan blive opfyldt her .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at mange medlemsstater allerede tidligere har draget fordel af indtgtsvirkningen af miljafgifterne , isr energiafgifterne .
Jeg bifalder , at vi i mellemtiden i det mindste kan f muligheden for en europisk afstemning .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil begynde med at takke ordfreren for hans arbejde .
Jeg er enig med ham i , at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning .
Allerede i 1999 skrev Pat Cox en lignende betnkning .
Havde Rdet fulgt hans anvisninger , havde forudstningerne vret anderledes i dag .
Den lange behandlingstid for dette anliggende viser , prcis som kommissren sagde , hvor vigtigt det er , at vi fr en rimelig beslutningsprocedure .
<P>
Dagens miljproblem skal ses fra et flleseuropisk perspektiv .
EU er et unikt vrktj til at skabe flles miljregler .
EU ' s miljpolitik br udbygges med skrpede minimumsregler og miljafgifter .
Beslutningen om sdanne regler og afgifter skal kunne trffes med kvalificeret flertal .
Det er som bekendt et yderst flsomt sprgsml .
En del af mine kolleger ryster rent fysisk , nr man nvner EU ' s afgifter .
Jeg hber dog , at regeringskonferencen kan finde lsninger , hvad angr energi og miljafgifter og et robust beslutningssystem .
<P>
EU ' s og medlemsstaternes opgave p energiomrdet er at formulere krav om sikkerhed og milj , kontrollere , at kravene opfyldes , og sttte forskning og udvikling p energiomrdet , forskning , som har til forml at erstatte brndstofbaseret energiproduktion med miljvenlige energikilder .
Vi br dog passe p , at vi med afgifterne som vben ikke forrykker konkurrencen p energiomrdet kraftigt .
En rationel energipolitik fremmes bedst ved fri handel og fri produktion af energi .
ELDR-Gruppen vil sttte strstedelen af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , kre kolleger , i sidste uge var jeg med en delegation fra Parlamentet i Moskva . En delegation , som har forsgt at overbevise det russiske parlament , Dumaen , om , at det er ndvendigt at undertegne og gennemfre Kyoto-protokollen .
Det er ikke nogen let opgave .
<P>
Vi beder russerne om at gre sig bestrbelser p at bekmpe klimandringer og miljforurening .
At det er ndvendigt , oplevede jeg personligt , idet jeg havde en alvorlig irritation af mine luftveje under mit ophold i Moskva .
Et rent milj har ogs en pris i Rusland , til trods for lfterne om finansiel sttte og samarbejde .
Det er svrt at gre opmrksom p denne ndvendighed i Moskva , fordi vi her i EU ikke er srlig villige til at betale en pris for et bedre milj .
<P>
Rdets forslag til direktiv om beskatning af energi er et rammende eksempel p manglen p enighed om at gre en indsats for et bedre milj .
I mere end 10 r er der talt og forhandlet om en energiafgift .
Frst i det forlbne halve r , under det grske formandskab , viste det sig at vre muligt at n frem til en kompromistekst .
Det er imidlertid blevet et kompromis , hvor der er meget , der kan kritiseres .
<P>
Min frste kommentar er , at Rdet stadig mangler fremsynethed og mod til beslutsomt at flytte skattetrykket fra arbejde til miljforurening .
Dermed kan beskftigelsen fremmes , og der kan sttes en reel pris p miljforureningen .
Min anden kritiske kommentar vedrrer medlemsstaternes og industriernes mange interesser , som der tages hensyn til i forslaget .
Forslaget indeholder dermed for mange undtagelser og fritagelser .
De ndringsforslag , som begrnser fristerne for undtagelser , sttter jeg derfor .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p nogle ting .
For det frste vil jeg anbefale , at biobrndstoffer fritages for energibeskatning .
Dermed fr udviklingen af disse rene brndstoffer en seris chance .
Det ville vre temmelig grotesk med den ene hnd at give subsidier for at fremme biobrndstoffer og med den anden hnd at plgge dem afgifter !
For det andet vil jeg gre opmrksom p , at det er vigtigt at tage hensyn til forslaget om emissionshandel .
Begge instrumenter kan eksistere ved siden af hinanden og supplere hinanden .
Jeg vil advare Rdet om , at det ved gennemfrelsen ogs sikrer , at de to direktiver ikke overlapper hinanden .
<P>
Endelig anbefaler ordfreren i sin betnkning , at reglen om enstemmighed i skatte- og afgiftssager afskaffes .
Selv om jeg , hvad selve indholdet angr , betragter energibeskatning som et vrdifuldt instrument , kan jeg ikke dele holdningen vedrrende reglen om enstemmighed .
Derfor vil jeg ikke sttte ndringsforslag 13 . Hvad det vrige angr , sttter jeg hr .
Jonckheers betnkning . Tanken om energibeskatning som et supplement til de aftaler , som er indget om emissionshandel , er ofte bragt p bane .
Det er nu p tide , at der serist gres noget ved gennemfrelsen af den .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , den foreliggende sag har vret vanskelig for Rdet .
Den lange periode , som Rdet har overvejet sagen i - over fem r - har imidlertid vret en skuffelse .
Nu er tiden inde til at lgge skuffelsen bag sig , og nste trin i en uundgelig retning er at gre fremskridt i forhandlingen om direktivet .
Det glder mig at se , at det netop er den praktiske tilgang , der ogs ses i den betnkning , der er udarbejdet af ordfreren .
<P>
Rdet har givet tilsagn om at sikre instrumenter til at adskille konomisk vkst fra energiforbrug .
Kommissionen har ogs givet tilsagn om sdanne ml , og det samme glder Parlamentet .
Det er derfor principielt ikke en hindring for markante ndringer .
Der er i praksis et stort behov .
Det direktiv , der drftes , giver mulighed for dette , og det er vores ansvar at gennemfre det snart .
I den integrerede europiske konomi skal lsningen vre mere kohrent end nogensinde .
<P>
Selv om beskatningen af energi opfylder medlemsstaternes parlamentariske behov , giver det samtidig mulighed for at lette beskatningen p arbejdskraft og beskftigelse og er et effektivt og prcist redskab til at styre i den miljmssigt rigtige retning .
Beskatning af energiprodukter er det led , der lnge har manglet , og som sammenkder alle de sm dele i den bredygtige udvikling .
<P>
Jeg vil desuden gerne nvne sprgsmlet om forbindelsen mellem beskatning af energi og direktivet om handel med emissioner , der for nylig blev afsluttet .
Uafhngige undersgelser viser , at en reaktion p udfordringen med klimandringer vil vre konomisk mest gunstig , hvis reduktionen for sektorer uden for ordningen med handel med emissioner sttes til det rigtige niveau .
Det sker ikke ved nedskringer over hele linjen . Vi har brug for en omfattende beskatning af energi .
Vi skal sikre , at alle grene inden for erhvervslivet henhrer under omrdet for beskatning af energi eller handel med emissioner .
P den mde str hver virksomhed , via beskatning , over for en maksimumspris , der svarer til den marginale omkostning for samfundet .
<P>
Europa har brug for en ambitis beskatning af energi .
Det ser ud til , at Kommissionen og Parlamentet skal ptage sig ansvaret for at etablere den .
<SPEAKER ID=306 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , den politiske realisme har fet Kommissionen til at konkludere , at det ikke er hensigtsmssigt p nuvrende tidspunkt at ndre forslaget fra 1997 .
En formel ndring af Kommissionens forslag vil forsinke direktivets ikrafttrden betydeligt og kan tilmed bringe dets vedtagelse i fare i denne samling .
<P>
Men da Rdet undersger ndringsforslagene i starten af oktober , vil Kommissionen gre sit yderste for at f de relevante ndringsforslag medtaget i direktivet .
<P>
P den baggrund kan Kommissionen i princippet acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 7 , 8 , 12 og 13 .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 2 vil jeg ppege , at jeg agter at fremstte et dedikeret forslag om dette emne i starten af det nye r .
<P>
Det virkelige sprgsml bag ndringsforslag 4 handler om oprettelsen af en flles definition for referenceenheder i direktivet .
Kommissionen forflger dette ml i Rdets arbejdsgruppe .
<P>
Endvidere mener Kommissionen trods en vis sympati for ndringsforslag 6 , 9 , 14 og 15 , at en genbning af disse sprgsml kan bringe hele kompromiset i fare .
Kommissionen beklager derfor , at den ikke kan sttte disse ndringsforslag .
<P>
Kommissionen sttter heller ikke ndringsforslag 5 , 10 , 11 , 16 , 17 og 18 .
<P>
Det var ndringsforslagene .
Jeg har ogs nogle f generelle bemrkninger .
For det frste vil medlemmerne af Europa-Parlamentet forst , at hele denne affre i stigende grad vanskeliggres p grund af kravet om enstemmighed .
Kommissionen har foreslet meget beskedne ndringer i enstemmighedsreglen i form af kvalificerede flertalsafgrelser inden for omrderne forenkling , modernisering , samarbejde om svig og indfrelse af et harmoniseret skattegrundlag for virksomhedsbeskatning .
Jeg er imidlertid pessimistisk med hensyn til muligheden for at f disse meget beskedne forslag vedtaget .
Det er beklageligt , men et faktum .
<P>
Til slut vil jeg rette en bemrkning til fru Kauppi .
Fru Kauppi sagde , at hydrogen er en energikilde , men jeg er bange for , at det ikke er sandt .
Det er rigtigt , at man kan bruge hydrogen i biler og mske engang i fremtiden i fly , men for at man kan bruge hydrogen , er man ndt til at skaffe det .
For at fremstille hydrogen skal der bruges elektricitet .
Jeg er derfor bange for , at vi uanset fordelene ved den skaldte hydrogenkonomi - og Kommissionen er opmrksom p disse fordele - ikke m glemme , at der skal bruges masser af elektricitet til fremstillingen af hydrogen .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans udmrkede arbejde .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( O-0062 / 2003 - B5-0277 / 2003 ) af Boogerd-Quaak for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om flyselskabernes udlevering af personoplysninger ved flyvninger over Atlanten .
<SPEAKER ID=310 NAME="Boogerd-Quaak (ELDR)">
Hr. formand , hr. kommissr , siden marts i r er Europa-Parlamentet og Kommissionen kommet et stykke nrmere hinanden i denne sag . Det vil sige , hr .
Bolkestein har skrevet et fortrffeligt brev til hr . Ridge , men resultatet af det er noget mindre overbevisende .
Under Deres tale i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender bemrkede jeg , at De mener det alvorligt med at f direktiv 95 / 46 / EF og forordning 22 / 99 / 89 overholdt .
Men alligevel , hr. formand og kommissr Bolkestein , har vi i gr i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender frt en lngere diskussion om et beslutningsforslag , hvori vi ville give udtryk for , at visse minimumsstandarder skal overholdes i Europa .
Dette beslutningsforslag kunne allerede vre blevet vedtaget i gr , s stor enighed var der i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Men jeg mente , at ogs De skulle have lejlighed til at reagere p vores sprgsml , sledes at vi ogs kunne tage Deres reaktion i betragtning i vores beslutningsforslag .
Vores ml er at tilkendegive et flles standpunkt , som vi ogs kunne tage med til USA , fordi de forhandlinger , som det i princippet drejer sig om , skal afsluttes p en god mde der .
I Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er der stillet nogle forslag , bl.a. om , hvorvidt det alligevel ikke ville vre muligt at bringe den nuvrende situation tidligere til ophr end inden de to mneder , f.eks. ved et allerede nu at plgge flyselskaberne et skaldt push-system .
Endvidere vil jeg sprge Dem - for det har jeg ikke hrt tydeligt under Deres bidrag i udvalget - om De er enig med os i , at vi hurtigst muligt skal udvikle en europisk standard p grundlag af det , som Artikel 29-Gruppen vedrrende Databeskyttelse anbefalede .
Er De enig med os i , at vi kun har lov at videregive begrnsede oplysninger , som str i passet og p flybilletten ?
Ogs sprgsmlet om lagring af oplysningerne krver nrmere opmrksomhed .
Efter min mening m denne ikke vare lngere end opholdets varighed .
Seks til syv r er stadig alt for lnge .
Passagererne skal ved kb af billetten underrettes om , at disse oplysninger krves .
Det er ligeledes overordentlig vigtigt for vores udvalg , at passagererne fr mulighed for en hurtig , effektiv og uafhngig rettelse af forkerte oplysninger , og at der i USA er en tydelig retsprocedure .
Det m ikke vre sdan , at en borger fr problemer der .
<P>
I mellemtiden er denne sag ogs taget op p internationalt plan .
Som De ved , har der den 12. september i r fundet en konference sted i Sydney med deltagelse af medlemmer af databeskyttelsesudvalget . Der er vedtaget et beslutningsforslag om dette sprgsml , og jeg vil gerne hre kommissrens holdning til forslaget om at indg en international aftale herom .
Iflge dette beslutningsforslag skal en sdan international aftale i hvert fald indeholde de pkrvede betingelser for databeskyttelse , formlet med indsamlingen af oplysningerne , en defineret liste over de krvede oplysninger , som ikke m vre uforholdsmssig lang , strenge tidsgrnser for lagringen , fyldestgrende oplysninger til de pgldende personer og metoder til at rette eventuelle fejl i oplysningerne .
Faktisk er det omtrent , hvad Parlamentet ogs nsker . Hvad mener De om det , og synes De , at en international aftale er en mulig lsning ?
<P>
Endvidere vil jeg gerne have at vide af hr .
Bolkestein , hvad han forventer at opn med amerikanerne i de kommende to mneder , i betragtning af at der nppe er opnet noget resultat p seks mneder .
Jeg vil desuden gre hr .
Bolkestein opmrksom p , at der i mellemtiden ogs i USA er opstet uro om det nuvrende forlb .
For et par dage siden lste jeg i avisen , at det i USA er blevet kendt , at flyselskabet Jet Blue hemmeligt har videregivet personlige oplysninger om mere end 1 million passagerer til et kontor i Pentagon .
Den amerikanske forening for borgerlige friheder kalder det et hjst " uamerikansk grnsekontrolsystem " . En amerikaner , som arbejdede i World Trade Center den pgldende 11. september , og som heldigvis overlevede , siger , at han forstr , at sikkerhed er vigtig , men at det ikke m ske p den mde , for dette er vanvittigt !
<P>
USA lobbyer for sine egne standarder , men br vi ikke gre det samme i USA ?
Det bringer mig til et andet punkt , som mske ikke helt falder ind under denne kommissrs kompetenceomrde . Ville det ikke vre bedre at bekmpe den organiserede kriminalitet og terrorisme ved at oprette et transatlantisk system i analogi med det europiske Schengen-system for udveksling af oplysninger om personer , som kunne vre farlige ?
<P>
Efter min mening bestr lsningen af to faser . Allerfrst skal databeskyttelsen reguleres effektivt , og derefter skal der sges en anden mde at bekmpe terrorister p .
<SPEAKER ID=311 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , som jeg sagde til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 9. september 2003 , og i overensstemmelse med de meddelelser , jeg modtog fra parlamentsmedlemmerne ved den lejlighed , forhandler Kommissionen med de amerikanske myndigheder , der fr overfrt passagerlister fra EU , med henblik p at skaffe forbedrede tilsagn i fire vigtige sprgsml .
<P>
Jeg vil frst komme ind p formlsbegrnsning .
Hidtil har USA ngtet at begrnse brugen af passagerlisterne til terrorbekmpelse .
Amerikanerne nsker ogs at dkke andre alvorlige indenlandske strafbare handlinger .
Hidtil har de ikke vret villige til at indskrnke dem .
<P>
For det andet krver USA , for s vidt angr anvendelsesomrdet for de krvede data , 39 forskellige PNR-elementer , hvilket ikke str i et fornuftigt forhold til formlet .
Kommissionen forsger at f reduceret USA ' s liste med 39 dataelementer .
<P>
For det tredje er datalagringsperioderne fortsat alt for lange .
Fru Boogerd-Quaak har pointeret , at data gemmes i seks til syv r .
<P>
For det fjerde er de amerikanske tilsagn ikke tilstrkkeligt juridisk bindende , da de tilgngelige udenretslige regresordninger ikke er helt uafhngige .
Vi m derfor insistere p , at rettigheder i videst mulige omfang er juridisk bindende og dermed kan anfgtes ved de amerikanske domstole .
<P>
I jeblikket arbejder vi med en tidsfrist frem til julen 2003 , hvilket er det tidspunkt , jeg fastsatte , da jeg sidst talte med Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Ideelt set skulle en beslutning om et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau vre godt p vej til den tid .
Det vil imidlertid kun vre muligt at trffe en sdan beslutning , hvis USA er villig til at forbedre sine tilsagn i betydelig grad .
<P>
Jeg vil vre rlig over for Europa-Parlamentet og sige , at jeg ikke fler mig overbevist om , at det vil lykkes os at sikre de ndvendige markante forbedringer , s Kommissionen kan konstatere et passende beskyttelsesniveau .
Under alle omstndigheder er en udvikling i USA ' s forpligtelser en forudstning for enhver form for lsning , uanset dens retlige form - det vre sig i form af et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau eller , hvis Europa-Parlamentet sttter det , en international bilateral aftale .
<P>
Det seneste skridt i vores forhandlinger med USA var det mde , jeg holdt i gr med viceminister Asa Hutchinson fra det amerikanske ministerium for indre sikkerhed . Han er nstkommanderende i dette ministerium .
Det var et udbytterigt mde , hvor vi diskuterede alle de vsentlige sprgsml og blev enige om at stte vores tjenestemnd til at gre en ekstra indsats for at finde en lsning i de kommende uger .
Nr jeg tager til Washington i midten af oktober mned , regner jeg med at mdes med hjtstende embedsmnd fra ministeriet for indre sikkerhed , herunder forhbentlig ministeren , Tom Ridge .
I gr understregede jeg over for hr . Hutchinson ndvendigheden af at finde en lsning - ligesom jeg selvflgelig ogs nvnte Parlamentets alvorlige bekymring over hndteringen af passageroplysninger .
<P>
Jeg har svrt ved at acceptere bemrkninger om , at Kommissionen tolererer situationen og ikke lever op til sit job som traktaternes vogter .
For s vidt angr direktivet om beskyttelse af personoplysninger , er det medlemsstaternes og deres databeskyttelsesmyndigheders opgave at anvende loven .
Det er Kommissionens umiddelbare opgave at sikre , at det er medlemsstaterne , der overholder direktivet , ikke luftfartsselskaberne .
Men under alle omstndigheder er det ikke et problem , vi kan lse alene fra EU ' side .
Vi har en lovkonflikt med USA , og det er sagens kerne .
Jeg hber p at kunne optrde bestemt i mine samtaler med de amerikanske myndigheder .
Men det er ikke ndvendigvis ved at vre helt urokkelig , at EU skaber strre fleksibilitet hos vores modparter .
<P>
For s vidt angr samtykke fra passagererne , som nogle medlemmer nvnte som en mulig lsning - i det mindste p kort sigt - vil det efter vores mening ikke vre en juridisk sikker lsning p lang sigt .
For det frste kan det vise sig meget vanskeligt i praksis at gre et samtykke utvetydigt .
For det andet vil resultatet vre en dataoverfrsel , der - sknt den er lovlig i EU - fortsat vil mangle en betydelig beskyttelse p amerikansk side .
Derfor vil det klart vre at foretrkke , at man sikrer de bedst mulige tilsagn fra USA om deres behandling af indsamlede data om EU-borgere .
<P>
I den mundtlige foresprgsel fra fru Boogerd-Quaak nvnes det ogs , hvad der skal ske , hvis ikke der konstateres et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau inden rets udgang .
Hun foreslr , at man standser alle dataoverfrsler , der ikke er i overensstemmelse med principperne om ikke-diskrimination , forudgende informeret samtykke og en hurtig og effektiv retshjlp , samt at der jeblikkeligt indledes forhandlinger om en lovformelig , international aftale med USA .
Disse foranstaltninger afspejler i en vis grad de reaktionsmuligheder , som jeg skitserede p mit mde med Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender tidligere p mneden .
<P>
Ved den lejlighed understregede jeg imidlertid , at vi skal vre meget ppasselige med ikke at skyde os selv i foden .
Hndhvelsesforanstaltninger kan virke meget attraktive p overfladen , men det er ikke sikkert , at de har de nskede konsekvenser .
Lad os derfor ikke tage bekymringerne p forskud .
De politiske vurderinger skal foretages p det rigtige tidspunkt .
Det er klart , at vores kurs fuldt ud skal inddrage Parlamentet og Rdet .
<P>
Vi kan sikkert alle blive enige om behovet for at st sammen i kampen mod terrorismen .
Men vi er ogs enige om behovet for at undg , at sikkerhedsmssige bekymringer bliver en undskyldning for en tilsidesttelse af vores borgerlige rettigheder og friheder .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at Kommissionen vil fortstte sit utrttelige arbejde for at finde en lsning i fllesskab med USA p dette vigtige , men ogs meget flsomme omrde .
Lsningen skal findes snarest muligt , og den skal respektere lovgivningen p begge sider af Atlanterhavet .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er flere gange nvnt vigtige datoer i forbindelse med denne sag .
Den frste er uden tvivl den 5. marts 2003 , da USA anmodede flyselskaberne , der opererer mellem USA og Europa om at gre alle oplysninger om passagerer tilgngelige . Alle oplysninger , ikke blot , som det havde vret tilfldet indtil da , de oplysninger , der var ndvendige til aftaler om lufttransport .
<P>
Den anden dato er den 15. marts 2003 .
Kun en uge senere med en timing , der var en endnu strre sag vrdig , vedtog Parlamentet beslutningen om at hndhve direktivet fra 1995 og forordningen om privatlivets fred fra 1989 .
<P>
Den tredje dato er den 23. september , i dag : Seks mneder efter vedtagelsen af beslutningen er der tilsyneladende ikke sket ndringer . USA har ikke reageret p Kommissionens krav .
Vi kunne sprge , om amerikanerne er dve , eller om det er Kommissionen , der ikke er i stand til at finde de rette ord til at trnge igennem hos dem .
I dag oplever de rejsende derfor stadig , at de ud over de generelle sprgsml ogs bliver udspurgt om religion , hvad de kan lide af mad , hvor de sidst var p ferie og om deres nre og fjerne slgtninge .
Her gr man bestemt for vidt .
Det er korrekt , at Kommissionen br protestere , at Parlamentet br tilskynde til mere resolutte tiltag , f.eks. en international aftale , mske , som foreslet i beslutningen .
<P>
Det synes imidlertid passende ogs at nvne endnu en dato : Den 11. september 2001 .
Som alle ved , var det den dag , at man startede hndhvelsen af strenge kontrolforanstaltninger .
Ihukommende den forfrdelige ulykke fler jeg , vi burde vre bare lidt mere tlmodige og indse , at der bag det , der bestemt er et irriterende brud p diskretionen , stadig er stor frygt .
Under alle omstndigheder , som kommissren sagde , kan lidt fleksibilitet fremme dialogen .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , den nuvrende situation er tydeligvis ulovlig .
Der er ikke juridisk grundlag for at give de amerikanske myndigheder direkte , ubegrnset adgang til personoplysninger om de europiske passagerer , og det er i strid med artikel 8 i chartret om grundlggende rettigheder . Det er i strid med Fllesskabets bestemmelser om beskyttelsen af personoplysninger .
Det er i strid med Fllesskabets forordning om informatiserede reservationssystemer . En del af ansvaret for denne ulovlige situation ligger hos Europa-Kommissionen , da den amerikanske lovgivning om krav om fremlggelse af disse oplysninger kan fres tilbage til november 2001 og blev opdateret i maj 2002 , mens systemet frst trdte i kraft i marts 2003 .
<P>
I mellemtiden har Kommissionen ikke informeret Parlamentet om dette og har forhandlet p embedsmandsniveau med USA for at opn den flles erklring fra den 18. februar 2003 , der i praksis gav de amerikanske myndigheder ukritisk adgang til personoplysninger om europiske borgere , der er indhentet af flyselskaberne til helt andre forml . Den indeholder endda forslag om , at de nationale kontrolmyndigheder ikke skulle skride ind over for de flyselskaber , der efterkommer USA ' s anmodninger .
Kun Europa-Parlamentets og de nvnte kontrolmyndigheders bestemte reaktion frte til , at Kommissionen omsider erkendte , at betingelserne for tilstrkkelig beskyttelse som krvet i direktivets artikel 25 ikke blev overholdt med hensyn til overfrslen af oplysninger indhentet i Unionen .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne ppege , at kontrolmyndighedernes forbud , i Italiens tilflde , mod adgang til oplysninger indhentet af virksomheden Alitalia ikke er blevet mdt med negative reaktioner eller sanktioner fra myndighederne i USA .
Kommissionen skal derfor bestrbe sig endnu mere p at opn en gte international aftale med USA hurtigst muligt , der regulerer sagen p basis af grundlggende principper . Respekt for princippet om gensidige indrmmelser p basis af hvilket , hvis Unionen giver de amerikanske borgere samme rettigheder som EU-borgerne , USA skal gre det samme for de europiske borgere , respekt for princippet om proportionalitet , respekt for princippet om informeret samtykke og den pgldendes ret til at appellere til en uafhngig myndighed eller dommer .
I mellemtiden , indtil der opns en tilfredsstillende aftale , skal der genskabes en situation med lovlighed , og adgang til oplysninger , som er i strid med fllesskabslovgivningen , skal forbydes .
<P>
I fremtiden skal der etableres et centraliseret system p europisk plan for elektronisk indhentning af oplysninger vedrrende flyreservationer , der indeholder tilstrkkelige filtre , som sikrer , at kun oplysninger , som fremlgges lovligt , kan videregives til tredjemand under behrig hensyntagen til de grundlggende rettigheder hos de europiske borgere , som vi , Parlamentet og Kommissionen , er forpligtet til at beskytte , ikke mindst mod terror .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst komme mere udfrligt ind p den nyhed , som fru Boogerd-Quaak ogs nvnte .
Det drejer sig om flyselskabet Jet Blue . Det havde for nylig den tvivlsomme re at vre det frste amerikanske flyselskab , der kunne videregive oplysninger om sine passagerer til Pentagon .
Pentagon havde bedt om dem for at kunne foretage en risikovurdering af passagerer ved hjlp af CAPS II-programmet .
Da dette sivede ud , var der stor forargelse i USA .
Der blev undskyldt , og videregivelsen af oplysninger blev med det samme stoppet .
Det var ekstra alvorligt , at passagererne ikke p forhnd var underrettet om krnkelserne af deres privatliv , men offentlighedens vrede rettede sig ogs mod selve det store omfang af registreringen .
Det indflydelsesrige UCLA , den amerikanske borgerrettighedsforening , betegnede dette som sagt som " et hjst uamerikansk system " og kritiserede den kendsgerning , at hver passager p den mde gres til en mistnkt .
<P>
Jeg fortller om den amerikanske forargelse for indtrngende at rde kommissren til i de lbende forhandlinger med USA ikke at stirre sig blind p at finde et kompromis mellem os og minister Rich og kompagni , fordi spillerummet er meget bredere , og fordi det er vores opgave at gre det endnu bredere .
Den amerikanske offentlighed bryder sig benbart heller ikke selv om disse handlinger og disse foranstaltninger , og vi skal derfor ogs fremstte vores indvendinger .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne bede Dem om for en gangs skyld at forsge med en alternativ mde og en alternativ strategi .
De har god adgang til den angelsaksiske presse , og jeg regner derfor med Deres skriftlige overtalelsesevne til gennem den amerikanske offentlighed at stte regeringen effektivt under pres .
Betragt det som en slags kampagne rettet mod flelser og forstand .
Hvor findes vores problemer ?
Det ville vre godt at tydeliggre dette , fordi jeg tror , at vi kan vinde temmelig meget gehr for dem , ogs hos den amerikanske offentlighed .
<P>
For det andet vil jeg gre Dem opmrksom p de forslag , som er i omlb om at udvikle et pas med avancerede elektroniske chips , hvori der kan lagres biometriske oplysninger , bl.a. ogs om personers tidligere rejser .
Hvis de tidligere rejser str p denne chip , og en person rejser til USA , har Bush alligevel adgang til de oplysninger , som vi nu skndes om , endda uden begrnsninger .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder derfor : Hvordan sikrer vi , at vi ikke frer en allerede tabt kamp i dag ?
Hvor langt er vi kommet med diskussionen om disse pas , og er De allerede ved at kortlgge konsekvenserne for vores borgeres privatliv ?
For sdan kan vi forhindre , at vi om et r igen str over for fuldbyrdede kendsgerninger , og at vi igen alle er forargede .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , fleksibilitet er srdeles hensigtsmssigt under forhandlinger , men srdeles uhensigtsmssigt i forbindelse med respekt for loven .
<P>
I henhold til artikel 2 i forordning 2299 / 89 er det ikke tilladt at give personoplysninger til tredjemand , som ikke er part i en transaktion , om en passager uden passagerens samtykke .
<P>
Hr. kommissr , De sagde , at det er medlemsstaternes ansvar at hndhve lovgivningen .
Det er sandt , nr det glder direktiver , men ikke forordninger .
De er bemyndiget til at skride ind og sikre , at loven hndhves i henhold til artikel 11 , hvor det angives , at Kommissionen , nr der appelleres til denne , eller den handler p eget initiativ , skal tilskynde til en undersgelsesprocedure for at stoppe enhver overtrdelse af bestemmelserne i forordningen .
<P>
nsker vi at krve respekt for loven , nr det virker mod hensigten ?
Jeg mener frst og fremmest , at loven , hvis den findes , skal respekteres , og at det er en betingelse for enhver reform - selv en reform af en international aftale - at proceduren overholdes .
<P>
Hr. kommissr , De ville opn strre gennemslagskraft i de internationale forhandlinger , hvis Kommissionen krvede ufortvet respekt for loven , da den ligesom medlemsstaterne har bemyndigelse til at gre dette .
<P>
Det er ikke os , der afgr tidsrammen . Det er - og br efter min mening vre - tidsrammen i traktatens artikel 232 , hvor der foreskrives en periode p to mneder fra vores anmodning om at handle .
Hvis der ikke sker noget , har vi to mneder til at appellere til Domstolen .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , de 39 datagrupper , som behandles i dag , og som registreres her , kan inddeles i tre kategorier : For det frste overfldige data , hvis lagring efterretningstjenesterne og hele stater allerede er get i stykker p baggrund af , i DDR og andre steder .
Disse data br man ikke lagre af hensyn til bekmpelsen af terrorisme .
For det andet brugbare data , som i forvejen ville blive registreret ved indrejse .
Disse data kan man anvende p en rimelig og lovlig mde .
For det tredje flsomme data , som vi har brug for prcise regler for . Disse m enten slet ikke registreres , lagres og videregives , eller de skal i det mindste slettes efter en frist , f.eks. efter personens udrejse af USA .
<P>
Vi gr alle sammen indtrngende ind for bekmpelse af terrorisme , terrorisme kan dog ikke bekmpes ved anarki , men terrorisme kan derimod kun bekmpes p to mder .
For det frste p basis af lovgivningen , og den skal vi styrke og ikke vilkrligheden .
Desvrre hersker der for jeblikket vilkrlighed i de transatlantiske forhold , hvad angr datasprgsmlet , og der er ingen basis for lovgivning .
For det andet kan vi kun bekmpe den internationale terrorisme p basis af tillid mellem USA og Europa , som blev delagt som flge af skyld p begge sider , og som skal genskabes .
Tillid skabes kun , idet man skaber virkelig gennemsigtige regler , som er gennemskuelige for borgeren , ellers forger vi mistilliden bde over for USA og over for selve EU .
<P>
Hr. kommissr , jeg er ikke af den opfattelse , at vi kan vente , indtil der er internationale regler . Vi kan heller ikke regne med , at de i dag 15 og de i morgen 25 medlemsstater gennemfrer lovgivningen .
Det er snarere et lykketrf , at Kommissionen og De i dette vigtige sprgsml optrder som talsmnd for et EU , der meget snart vil have flere indbyggere end USA og Rusland tilsammen , som skal vre en partner for USA , men selvbevidst og p grundlag af lovgivningen .
Derfor , hr. formand , vil jeg gerne rbe flgende til Kommissionen : Fr hrde forhandlinger , hr. kommissr Bolkestein , bliv hrd , eller vr hrd i dette afgrende sprgsml om tillid og lovgivning .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg minder om , at afstemningen om eventuelle beslutningsforslag frst finder sted torsdag , den 9. oktober i Bruxelles .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0287 / 2003 ) af Villiers for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om investeringsservice og regulerede markeder og om ndring af Rdets direktiv 85 / 611 / EF , Rdets direktiv 93 / 6 / EF samt Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2000 / 12 / EF .
<SPEAKER ID=320 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hendes betnkning .
Den reprsenterer helt klart en forbedring af Kommissionens tekst p nogle omrder , samtidig med at mlene om hj beskyttelse af investorerne og et effektivt marked respekteres .
<P>
Vi ved , at det var en meget vanskelig debat , men Parlamentet har udvist stor vilje til at finde et kompromis og en brugbar lsning .
Jeg vil ogs takke formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fru Randzio-Plath , der holdt ord og hjalp med til rettidigt at puste nyt liv i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Vi glder os i srdeleshed over ordfrerens indsats for at finde et kompromis p to vigtige punkter .
<P>
For det frste var gennemsigtighed fr handler , som De ved , et af principperne i Kommissionens forslag for at sikre et effektivt marked og beskytte investorerne .
Vi er meget tilfredse med , at dette princip bevares i forslaget , men det er blevet tilpasset p en pragmatisk mde .
For det andet vrdstter vi alle arbejdet med egnethedstesten - artikel 18 .
Jeg ser det som et godt grundlag for at finde en lsning , der er tilpasset de enkelte servicetypers srlige trk , og det vil bidrage til at komplettere vores forslag i denne henseende .
<SPEAKER ID=321 NAME="Villiers (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans venlige ord samt medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der har arbejdet utroligt hrdt med denne opgave . Jeg vil i srdeleshed takke hr .
Karas og hr .
Radwan , hr .
Bourlanges , hr .
Katiforis , hr . Goebbels , fru Cazalet fra udvalgets sekretariat samt min assistent Sarah McCarthy for deres store hjlp med denne meget krvende opgave .
<P>
Mlet med investeringsservicedirektivet br vre konkurrencedygtige , integrerede , likvide , gennemsigtige og effektive markeder med en hj grad af investorbeskyttelse .
ISD br ikke foreskrive en bestemt markedsstruktur .
Det br anerkende og kunne tilpasses diversiteten i de forskellige europiske markedsstrukturer .
Der skal klart skelnes mellem private investorer og professionelle investorer .
Den type regulering , der er helt afgrende for forbrugerne , kan vre skadelig , undergravende og undvendig , hvis den anvendes for professionelle investorer .
Regler br altid bygge p en risiko- og en omkostningsvurdering , og de skal st i forhold til den skade , de skal forhindre .
<P>
Jeg sttter i hj grad , at der i Kommissionens forslag lgges stor vgt p oprindelseslandet , med det forbehold at vrtslandet i mange sager og p mange omrder er egnet til at tage sig af filialer .
Jeg er ogs enig i Kommissionens generelle strben efter at afskaffe koncentrationsregler og bne aktiehandelen for konkurrence mellem brser , mellem MHF ' er og mellem investeringsselskabernes interne gennemfrelsesplatforme .
Brserne er ikke offentlige erhvervsvirksomheder , og de skal ikke tildeles monopolstatus .
Hvis selskaberne fr lov til at konkurrere med brserne , vil det give strre valgfrihed for investorer , stre likviditet , mindre forskelle mellem kbs- og salgskurser , bedre priser og lavere omkostninger .
De markeder , hvor denne form for konkurrence allerede er tilladt , er succesrige , gennemsigtige og meget likvide .
Konkurrence i denne sammenhng giver store fordele for forbrugerne p samme mde som inden for mange andre omrder .
Jeg er enig med Kommissionen i , at man bedst beskytter investorerne gennem en strk kombination af konkurrence , regler om god forretningsskik , regler vedrrende interessekonflikter , regler om best execution og gennemsigtighed .
<P>
Der er imidlertid vigtige omrder , hvor det kompromis , der blev indget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , i betydelig grad har forbedret Kommissionens forslag .
Jeg opfordrer p det kraftigste Parlamentet til at sttte konomiudvalgets kompromis , fordi disse ndringsforslag har stor betydning for at afhjlpe eller i det mindste mindske nogle meget alvorlige problemer som flge af Kommissionens oprindelige tekst .
Jeg sttter fuldt ud udvalgets ndringsforslag og vil kun sl til lyd for nogle f ndringer af teknisk karakter .
<P>
Dette kompromis br accepteres som en pakke .
Jeg vil opfordre Parlamentet til ikke at forsge at destabilisere dette velafbalancerede og hrdt tilkmpede kompromis , der blev indget efter mange mder med input fra forskellige medlemmer af Europa-Parlamentet fra forskellige politiske grupper og forskellige nationaliteter .
Det var faktisk PSE-Gruppen , der introducerede det helt centrale begreb om normal markedsstrrelse .
<P>
Jeg tror rligt og oprigtigt , at kompromiset i Udvalget om konomi og Valutasprgsml vil vre godt for alle medlemsstater .
Mange mennesker i Det Forenede Kongerige ville sige , at kompromiset ikke er tilstrkkeligt vidtgende til at tilfredsstille deres interesser .
Jeg ville gerne have slettet artikel 25 , men jeg m indrmme , at det ikke er muligt eller hensigtsmssigt , og jeg har accepteret behovet for et krav om gennemsigtighed fr handler .
Jeg tror , at dette kompromis vil vre godt for de nationale interesser i Luxembourg , Frankrig , Italien , Det Forenede Kongerige og alle de vrige medlemsstater .
Jeg tror , at det vil vre godt for forbrugerne .
<P>
Jeg har vret ndt til at give indrmmelser . Jeg har bevget mig langt fra mit oprindelige forslag , og jeg vil rette en stor tak til alle i udvalget og Parlamentet , der ogs har givet indrmmelser .
Jeg kan sttte nogle af de ndringsforslag , der er stillet i plenarforsamlingen - 145 , 148 , 151 , 156 og 157 - og jeg vil meget gerne fortstte diskussionen om de resterende ndringsforslag fra plenarforsamlingen .
<P>
I udvalget havde vi en meget vigtig debat om udtrykket " ikke-professionelle " . En lang rkke interessegrupper fra alle egne af Europa sagde , at de kunne acceptere kompromiset , hvis " ikke-professionelle " blev slettet .
Nu er det sket .
Nu er det et afbalanceret kompromis , der fortsat indeholder det vigtige krav om gennemsigtighed fr handler , samtidig med at nogle af de praktiske problemer i det oprindelige forslag behandles p det , hr . Bolkestein kalder " en pragmatisk mde " .
<P>
Den oprindelige artikel 25 ville i hj grad have skadet likviditeten , og likviditeten er livsndvendig for vores markeder og vores konomi .
Med dette kompromis forsger man at lse disse praktiske problemer og mindske eventuelle skader p likviditeten ved at fritage de sm banker og fokusere p systematisk internalisering samt ved at mindske modpartsrisikoen .
Det giver ogs mulighed for at tilbyde bedre kurser . Uden muligheden for at tilbyde bedre kurser er forslaget ikke brugbart .
Kun med muligheden for at tilbyde bedre kurser vil privatkunderne f de gode kurser , de fortjener .
Pligten til at tilbyde samme kurs til alle vil gre internaliseringen ukonomisk .
Hvorfor skulle vi , der har som opgave at reprsentere Europas befolkning , vedtage en lov , der forhindrer selskaberne i at lade deres kunder gre en god handel ?
<P>
Endelig er det yderst vigtigt , at vi accepterer udvalgets ndringsforslag om ren ordreudfrelse .
Kommissionens forslag skal ndres , da det ellers vil tvinge den rene ordreudfrelse ud af markedet ved at gre den ukonomisk .
Jeg synes , at investorerne skal fortstte , hvis de nsker at kunne trffe selvstndige beslutninger vedrrende deres investeringer .
De skal ikke tvinges til at kbe professionel rdgivning , som de ikke har brug for eller ikke nsker .
Det er en undvendig regulering , og jeg vil opfordre Europa-Parlamentets medlemmer til at forkaste den , sdan som udvalget gjorde .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren hjerteligt .
Det var en lang og til dels ogs besvrlig vej , men vi har fundet et kompromis nu , som afspejler hele Parlamentet , som afspejler meninger , og vi br under afstemningen i denne uge satse alt p , at der ikke lngere sttes sprgsmlstegn ved kompromiset som sdan , men at der kun er redaktionelle ndringer tilbage .
Vi bekrfter alle , at det fremover vil fre til konkurrence mellem de forskellige handelsformer , konkurrence mellem brserne og bankerne .
<P>
P den anden side m bestemte kriterier p dette omrde ikke ignoreres , f.eks. at der hersker de samme betingelser i konkurrencen for bankerne som for brserne .
Det vil sige , at hvis jeg anfrer brserne som referencekurser , som oplysende kurser , m det ikke fre til , at der fremover ledes likviditet bort , og at brserne p et eller andet tidspunkt slet ikke er oplysende lngere .
Hvad angr gennemsigtighed , skal vi srge for , at brsen , et sted , hvor priserne opstr , er gennemsigtig for alle , og at alle kan forst , hvordan priserne udvikler sig her .
Udbud og eftersprgsel skal bevares .
Det har vi opnet her - ogs i forbindelse med gennemsigtighed fr handelen p brsen - i en tidrvende diskussionsproces .
Vi har givet nogle punkter til CESR , og vi vil nu lytte opmrksomt til , hvilke rd CESR vil give os .
<P>
For mig er det afgrende , at der ikke er nogen vindere og ikke nogen tabere i diskussionen her .
Hverken City of London eller andre finanscentre i Europa har vundet .
Vi kan heller ikke sige , at brserne har vundet eller de store investeringsfirmaer , men at alle m finde sammen p dette marked i fremtiden for at bejle om kunderne med det bedste tilbud .
Set fra et tysk synspunkt er det stadig vigtigt for mig , at vi generelt tager hensyn til de nationale forhold ved salgsstrukturen .
Derfor anmoder jeg ogs om , at de to ndringsforslag , som PPE-Gruppen har stillet , finder bred genklang , sledes at de smhandlende i Tyskland fortsat er beskyttet .
Mange tak , hr. formand ,
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , den betnkning , vi behandler , beskftiger sig med et af de mest centrale sprgsml i den europiske konomiske unionsproces , nemlig foreningen af kapitalmarkederne .
Det er et velkendt princip , at et stort kapitalmarked giver mere likviditet og mere konomisk vgt .
Det kan ogs give strre konkurrenceevne og som flge heraf bedre priser til dem , der handler p markederne .
P denne mde ansporer det investorer og fremmer investeringer , og gede investeringer har en indlysende konomisk betydning , som vi alle kan tilslutte os .
Vores politiske flj har strst mulig beskftigelse som mlstning , og det kan opns med gede investeringer .
<P>
Kommissionens forslag er baseret p foreningen af kapitalmarkederne i det skaldte " europiske pas " , idet investeringsbankerne sledes fr ret til at udvikle deres aktiviteter i alle 15 medlemsstater , nr de har opfyldt reglerne for godkendelse i en enkelt stat i stedet for i 15 .
Kommissionen har imidlertid suppleret sit forslag med den tanke , at de , der handler p markedet , er ndt til at fle den samme sikkerhed , hvor de end placerer deres investeringer i Europa , for at et kapitalmarked uden grnser reelt kan fungere .
Ud fra denne tankegang opstr der regler , som er flles for alle , og som Kommissionen ogs indfrer i forbindelse med udvelse af aktiviteterne p en retfrdig og gennemsigtig mde , markedets integritet og investorernes ret til en korrekt og rlig behandling fra bankernes og brsmglernes side .
<P>
Reglerne regulerer hele tiden modstridende interesser .
Interesserne er p nuvrende tidspunkt flydende , fordi teknologien og den kendsgerning , at bankkapitalen koncentreres i store virksomheder , skaber nye vilkr , hvor bankerne forvandles til brser med interne transaktioner , og brserne forvandles fra infrastruktur til virksomheder .
P denne mde opstr risikoen for splittelse af markedet , som dette direktiv forsger at undg med en af dets mest kontroversielle bestemmelser , hvor investeringsselskaberne forpligtes til gennemsigtig kommunikation med markedet bde fr og efter afslutningen af deres kommercielle transaktioner .
<P>
Generelt har Kommissionen med sit forslag sikret en god balance mellem de forskellige interesser og den teknologiske udvikling .
Behandlingen i Udvalget om konomi og udvalgets ndringsforslag forbedrer Kommissionens arbejde takket vre ordfrerens meget store indsats , og jeg vil gerne rose hende for hendes arbejde og kompromisvenlige indstilling .
Jeg hber , at den kompromisvenlige indstilling holder frem til afslutningen , og at vores gruppe fr tilslutning til de ndringsforslag , vi har stillet , s betnkningen vedtages med stort flertal .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere ordfreren med et enestende arbejde .
Det er lykkedes ham at sy et holdbart kompromis sammen imod alle odds .
I dag har brserne i EU nrmest monopol p vrdipapirhandelen , isr p visse nationale markeder .
Nu fr vi konkurrence og valgfrihed og , hr . Katiforis , en god investorbeskyttelse .
<P>
Jeg vil kort kommentere de to flsomme artikler , nemlig artikel 18 og 25 .
Hvad angr artikel 18 , mener vi , at det er vigtigt , at egnethedstesten br forbeholdes de virksomheder , som yder rdgivning , ikke f.eks. internetbaseret vrdipapirhandel .
Kunderne p dette omrde har bevidst valgt en formidlingsydelse , hvor de ikke behver at betale for professionel rdgivning .
Det bliver bare dyrere .
Vi vil alts stemme for udvalgets ndringsforslag 53 , 54 og 55 .
<P>
Den mest omtalte artikel i forslaget er artikel 25 , der handler om offentliggrelse af prisinformation i forbindelse med transaktioner , som sker uden for de regulerede markeder eller MTF , internaliseringen af handelen .
Det betragter vi som noget risikabelt .
Det skulle mindske likviditeten p markederne og ge omkostningerne .
En fjernelse af denne artikel har ikke fundet tilstrkkelig politisk sttte , men vi mener , at udvalgets ndringsforslag 33 , 86 , 87 , 88 og 89 vil afhjlpe de negative effekter , som de foreslede bestemmelser om offentliggrelse af kurser skulle have p markederne .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sprge , hvorfor vi diskuterer et s vigtigt sprgsml s sent om aftenen .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , det nye direktiv om investeringsservice tager sigte p at skabe konkurrence mellem tre store strukturer , nemlig brserne , internettet og virksomheder , som praktiserer internalisering .
Konkurrencen mellem de pgldende aktrer , nr det glder gennemfrelsen af forretninger , vil ges i takt med den stigende integration af det europiske kapitalmarked .
Alle ved , at City i London , som ogs er moderskib for amerikanske investment banks , har et betydeligt forspring , nr det glder internalisering .
Andre selskaber , ssom Deutsche Bank og ABN-AMRO , er get ind p dette marked med ambitise forretningsplaner .
<P>
Jeg m konstatere , at vi i varetagelsen af vores hverv som lovgivere , i hj grad har savnet en solid konomisk analyse , som klarlgger den konkurrence der er under udvikling , dens art og dens konsekvenser .
nsker vi eksempelvis , at sm europiske brser i Syd og st styres fra London af nogle f global players ?
<P>
Vi skal varetage flles interesser og ikke et enkelt lands interesser .
Derfor har vi stttet to overordnede principper , nemlig et hjt kvalitetsniveau , nr det glder informationer , og loyal konkurrence .
Virksomheder , som praktiserer internalisering , opsamler betydelige ressourcer , men udvikler ikke markedet .
De manipulerer markedet , men de har brug for det . Derfor er pre-trade-benhed afgrende for at sikre kvaliteten , hvad angr prisdannelsen , isr for at undg volatilitet , spekulation og insiderhandel .
<P>
Kommissionens forslag omfatter princippet om pre-trade-benhed , som fru Villiers frst ville have fjernet .
Efterflgende accepterede hun det .
Hun arbejdede srdeles professionelt , det skal understreges .
Hun bevgede sig , men en rkke flder og minefelter er ikke desto mindre vedtaget i udvalget p hendes initiativ , hvilket berver kravet om benhed meget af dets substans og skaber retlig usikkerhed .
Det glder definitionen af virksomheder , som praktiserer internalisering , obligationer , ordrernes strrelse , fritagelse for godkendte modparter og begrebet price improvement .
<P>
Den betnkning , der er vedtaget , indebrer i den aktuelle form mindre regulering , end tilfldet er i USA .
Derfor har vi anmodet om opdelt afstemning om forskellige aspekter med det sigte at fjerne formuleringer , vi mener vil vre skadelige .
Mlet er for os ikke for enhver pris at n til en vedtagelse ved frstebehandlingen , og heller ikke blot at sigte mod et kompromis mellem de forskellige interesser . Vi nsker en beslutning , som virkelig tjener flles interesser .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , udgangspunktet for denne betnkning var en konfrontation . To forskellige filosofier brdes .
Iflge den ene anlagdes den betragtning , at investeringsselskaberne - selskaber , som praktiserer internalisering - burde have tilladelse til at etablere en rent bilateral relation til kunderne , hvilket indebrer den ulempe , at de pgldende kunder ikke er sikret den bedst mulige markedspris , ligesom de end ikke er bekendt med denne . Endvidere er man end ikke sikret nogen prisdannelse , da den er et resultat af balancen mellem udbud og eftersprgsel .
Iflge den anden filosofi - de skaldte regulerede markeder - anlagdes den betragtning , at beskyttelse af forbrugeren forudstter , at udbud og eftersprgsel er i konkurrence p et indre og bent marked , sledes at kunderne kender prisen og kan opn den bedst mulige pris .
<P>
Var de to filosofier forenelige ?
Ja , forudsat at investeringsselskabernes politik blev underkastet flles regler .
Kommissionens tekst var i s henseende meget tilfredsstillende .
Jeg er , i modstning til hr . Bolkestein , ikke sikker p , at fru Villiers ' betnkning mrkbart forbedrer Deres oprindelige tekst .
Men vi kan leve med det foreliggende kompromis , for det er , som det er blevet sagt , relativt tilfredsstillende .
Det giver os mulighed for at forsvare de rigtige principper og for at handle .
<P>
Der skal dog peges p to forbehold i denne forbindelse .
For det frste sprgsmlet om price improvement .
Det drejer sig ikke om at vide , om kunden opnr den bedste pris .
Kunden skal selvsagt sikres den bedste pris !
Price improvement drejer sig imidlertid om investeringsselskabers mulighed for at kundgre en pris og praktisere en anden , hvilket forhindrer , at markedet bidrager til at sikre rimelige priser .
<P>
For det andet kan vi heller ikke acceptere transaktioner , som vedrrer en porteflje , hvor man , for at unddrage sig direktivets krav , samler forskellige vrdipapirer , som ikke har nogen som helst indbyrdes forbindelse .
Med de to vsentlige forbehold , som betyder , at nogle af os vil stemme anderledes end foreslet p disse omrder , finder vi fru Villiers ' betnkning tilfredsstillende .
Jeg ville ikke tve med at lyknske ordfreren med resultatet , hvis jeg havde indtryk af - og dette er et forbehold - at hun under alle forhandlingerne mellem grupperne havde indtaget en fuldt ud loyal holdning .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , forhandlingerne om direktivet om investeringsservice har endnu en gang vist , hvor vanskeligt det er at fre de forskellige europiske markedsfilosofier og -traditioner sammen , isr den kontinentale model for aktiebrserne , som dog i hj grad har mistet deres offentlig-retlige karakter og er blevet privatiseret i mellemtiden , og investeringsbankernes interne handelssystemer .
<P>
At lade disse to systemer eksistere side om side p europisk niveau , at organisere en loyal konkurrence og samtidig at beskytte investorernes interesser er en vanskelig opgave , og det bliver isr tydeligt , nr vi ser , hvilke store belb der omsttes for dagligt , og hvilke indvirkninger udviklingen p finansmarkederne har p den europiske og den globale konomi .
For s vidt hber jeg , at det kompromis , som blev opnet i virkelig trge forhandlinger i dette udvalg , virker som en opmuntring for Det Europiske Rd til at komme frem til lignende kompromiser , sledes at denne vigtige lovgivningsakt rent faktisk kan vedtages i denne lovgivningsperiode , sledes at det indre marked for finansielle tjenesteydelser kan gennemfres .
Jeg mener , at vi har forsgt at tage hensyn til alle markedsdeltageres interesser , ogs de ikke-professionelle investorers , og at vi , ligesom Kommissionen ogs har planer om , har gennemfrt princippet om gennemsigtighed p centrale omrder .
<P>
Det er f.eks. ndvendigt af hensyn til prisgennemsigtigheden og investorbeskyttelsen , at limiterede ordrer til interne handelssystemer , hvis de ikke umiddelbart kan udfres af internaliseringssystemet selv , umiddelbart videregives til de regulerede markeder , medmindre kunden udtrykkeligt udelukker den mulighed .
En hurtig videreformidling giver de bedste chancer for den bedst mulige udfrelse af ordren i kundernes interesse , og derfor mener jeg , at vi har truffet en rigtig beslutning her , prcis som ved offentliggrelsesbestemmelsen i artikel 25 .
Jeg hber , at konkurrencen for alle handelssystemer rent faktisk ogs fr en chance med dette direktiv , uden at beskyttelsen af investorinteresserne bliver for forsmt .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , det kompromis , som vi er blevet enige om i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , har kostet alle deltagere meget arbejde og mange nerver .
Jeg vil gerne takke ordfreren udtrykkeligt for hendes vrdifulde arbejde .
Uden hendes udholdenhed og englelige tlmodighed var vi aldrig net frem til dette kompromis .
<P>
Jeg vil dog gerne i den forbindelse komme med nogle afklarende kommentarer .
I Kommissionens forslag foreskrives pre-trade og post-trade transparency .
Det er bde dyrt og overfldigt og ville afholde finansielle institutter fra at investere i internalisering .
Det ville faktisk ikke vre muligt at opn mere konkurrence p denne mde , og den afvigende koncentrationsregel , som ligger forskellige medlemsstater sdan p sinde - som min kollega , hr . Bourlanges , klart fremlagde det - ville igen blive indfrt ad bagvejen .
At der nu alligevel foreskrives pre-trade transparency , er beklageligt .
Jeg er enig med Kommissionen , hr . Bolkestein , i , at dette kun br glde for privatkunder og ikke br udvides til professionelle kunder .
<P>
Det skal ogs vre muligt , at de internaliserende finansielle institutter kan tilbyde deres kunder bedre priser end dem , der annonceres i forbindelse med pre-trade transparency .
Hvis de pgldende finansielle institutter klarer det - s meget desto bedre ! Det er jo i klienternes interesse .
<P>
Flere kolleger nsker ogs at udvide pre-trade transparency til vrdipapirer ved optagelse af ln .
Da de to markeder er meget forskelligt struktureret , har jeg talt imod det .
Det ville ikke afholde drevne fodboldfans fra at investere i sdanne vrdipapirer fra deres yndlingsklub , uden at de ville veje risici og mulige profitter i forbindelse hermed op mod hinanden , som det var tilfldet i Italien .
<P>
I direktivforslaget krves det ogs , at det finansielle institut udtrykkeligt skal indhente tilladelse hos sine kunder , nr ordren skal udfres .
Det er efter min mening ogs overdrevet .
Hr. formand , kompromiset , som det blev vedtaget i udvalget , gr efter min mening langt ud over det , der ville vre rimeligt for at skabe et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser .
Det beklager jeg , men politik er det opneliges kunst .
Vi er kun ved frstebehandlingen , og mske vil de , som ikke var enige med vores ordfrer i hendes frste version i dag , komme til fornuft , og vi vil mske s kunne finde en endnu bedre tekst , end det er tilfldet ved denne frstebehandling .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , alle lyknsker ordfreren , hvilket jeg ogs vil gre . Og jeg er fuldt ud klar over , hvilken vej , hun har tilbagelagt , for at n fra det , hun betegner som " Prodi-ndringsforslaget " , til den tekst , vi i dag har fet forelagt , selv om ikke-kontinental pvirkning tydeligt har prget vores diskussion .
<P>
Vi er alle bekendt med direktivets mlstninger , nemlig at sikre , at den finansielle sektor bidrager til , at vores samfunds finansielle ressourcer anvendes bedst muligt .
Set i dette perspektiv tror jeg , alle aktrer har ventet den tekst , vi har udarbejdet .
Jeg vil blot tilfje et par afgrende bemrkninger .
<P>
For at beskytte ikke-professionelle investorer er det pkrvet , at finansielle virksomheder gr sig den ulejlighed at kontrollere sdanne investorers videnniveau og ressourcer .
Ren ordreudfrelse , execution only , er ikke gngs praksis her p kontinentet . Foreskriver man pludselig denne praksis , risikerer man at destabilisere mange investorer .
For at sikre reel konkurrence skal informationer endvidere vre tilgngelige for alle aktrer .
benhed er sledes afgrende .
Der m ikke forekomme undtagelser i forhold til princippet om pre-trade-benhed , og jeg kan acceptere , at det ikke omfatter ordrer med prisgrnse , og at det kun finder anvendelse p sdvanlige handelspoststrrelser . Jeg mener imidlertid , at muligheden for price improvement , som hr .
Bourlanges allerede har omtalt , er srdeles bekymrende .
<P>
Endelig mener jeg , at vi i forbindelse med afstemningen p torsdag br forsge at finde tilbage til den holdning , Europa-Parlamentet indtog i forbindelse med " leveringsforordningen " , nemlig at krve , at Kommissionen udarbejder et direktiv om emnet .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke alle dem hjerteligt , der har vret med til at udarbejde dette kompromis , og jeg begynder med ordfreren og Alexander Radwan .
Det var et vanskeligt arbejde , men vi havde succes .
Desuden vil jeg gerne understrege , at Europa-Parlamentet nsker at vedtage direktivet i denne lovgivningsperiode , og vi hber , at kompromiset ogs hjlper Rdet til at finde et kompromis .
Det nye direktiv om investeringsservice vil styrke det indre finansmarked .
Hvorfor har vi i det hele taget brug for et direktiv ?
Fordi utilstrkkeligt harmoniserede regler , for store bureaukratiske omkostninger og forldede bestemmelser om investorbeskyttelse hidtil har skabt tungtvejende barrierer for en grnseoverskridende vrdipapirhandel .
<P>
Hvad er de centrale punkter i vores kompromis og i de nye bestemmelser ?
For det frste er der investorbeskyttelsen .
Investorer skal informeres godt , og reglerne om god forretningsskik tller til de vigtigste sjler i investorbeskyttelsen . For det andet er der forskelle mellem en forretning , hvor der ydes rdgivning , og en forretning , hvor der ikke ydes rdgivning .
Fremover forlanges det kun , at der skal indhentes en egnethedstest ved en forretning , hvor der ydes rdgivning .
For det tredje nsker vi den bedst mulige udfrelse af tjenesteydelsen .
Udvalget har fundet frem til en formulering , som bde mindre og strre investeringsselskaber kan leve med .
For det fjerde er der det afgrende punkt level playing field mellem banker , der handler med vrdipapirer internt , og brser .
I dette kompromis blev det opnet , at bankerne underkaster sig rimelige tilsyns- og gennemsigtighedsbestemmelser .
Formlet er , at internaliseringssystemer er tilladt , men ikke m drives p bekostning af brserne og de vrige markedsdeltagere .
<P>
Vi hber , at det med dette kompromis bliver muligt at opn en loyal konkurrence mellem banker og brser . Forbrugerne vil f strst glde af det .
Jeg beder alle om at godkende kompromiset i overmorgen .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Hr. formand , jeg beundrer Deres udholdenhed .
P den korte tid , jeg har fet tildelt , og p dette sene tidspunkt kan jeg kun formulere et par udgangspunkter , som vil vre med til at bestemme , hvor forpligtet jeg fler mig til at opn kompromiser , og hvordan jeg vil stemme p torsdag .
<P>
Det drejer sig om to mlstninger .
For det frste tilskyndelse til private investeringer i EU .
Vi skal gre alt for at ge de likvide aktiver til gavn for den konomiske aktivitet og for at komme over den konomiske tilbagegang igen .
For det andet beskyttelsen af de sm private investorer .
Dels gennem tydelige regler , som der skal fres ordentligt tilsyn med , dels ved at optimere deres valgmuligheder , hvad angr investeringsprodukter , institutioner og metoder .
Forhandlingen om direktivet fokuserer p sidstnvnte punkt .
<P>
Jeg synes , de sm investorer skal kunne investere bde p brserne og i deres egen bank .
Intern matchning er et fuldgyldigt alternativ til brsernes monopol , som bekymrer mig stadig mere , isr nr det overskrider nationale grnser og vanskeliggr nationalt tilsyn .
Det krver gennemsigtighed , men det m ikke skade prisdannelsen og likviditeten p de finansielle markeder .
<P>
Hvad det sidstnvnte punkt angr - lovgivningsmetoden - tilslutter jeg mig strategien , som gr ud p at delegere en rkke ting til dem , der frer tilsyn og regulerer efter Lamfalussy-metoden .
Jeg tilslutter mig alle dem , som har sagt , at det er vigtigt at n frem til kompromiser og opmuntre Rdet til at gre det samme .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , Parlamentet viser , at det kan lse problemer , som end ikke Rdet kan lse .
Mske passer det os godt med hensyn til , hvad der kan ske i den nrmeste fremtid .
Jeg hber , hr. kommissr , at De vil bide mrke i det .
Men hvis planen for finansielle tjenesteydelser skal fungere , skal dette direktiv vre p plads .
<P>
Der er ingen mening i at arbejde med sprgsml vedrrende nationale protektionistiske hindringer , hvis vi ser bagud .
Hvis ikke vi ser p , hvad der sker med den globale konomiske situation , vil alle punkterne i handlingsplanen for risikovillig kapital fra Det Europiske Rd i Lissabon smuldre bort .
Som i s mange af disse sprgsml , som tidligere , er vi i Parlamentet og andre steder ofte blevet distraheret af vores egne nationale bekymringer i forhold til , hvad der sker med den europiske konomi .
<P>
Jeg vil rose ordfreren for hendes arbejde .
Ved at handle , som hun har gjort - og her er jeg frk - handler hun p en sand europisk mde .
Som vi ved , er markederne grnseoverskridende .
Som medlem af det britiske Konservative parti er jeg glad for , at hun har handlet p en europisk mde .
<SPEAKER ID=333 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil kort kommentere nogle af de punkter , hvor vi har problemer med Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<P>
For s vidt angr investeringsselskabernes gennemsigtighedsforpligtelser fr handelen , artikel 25 , kan alle ndringsforslagene vedrrende gennemsigtighed fr handelen , det vil sige ndringsforslag 33 og 86 til 90 , som minimum accepteres delvis eller i princippet , men vi er ikke overbevist om det ndvendige i at give mulighed for at tilbyde bedre kurser .
Vi er ikke overbevist om , at det p den mde , det er prsenteret i ndringsforslagene , er ndvendigt eller til gavn for de private investorers interesser .
<P>
Vi mener , at den aktuelle undtagelse for rvarederivater og forhandlerne af sdanne instrumenter br glde samlet set .
Som tidligere nvnt accepterer vi med hensyn til forpligtelser vedrrende god forretningsskik - og det er i overensstemmelse med Kommissionens oprindelige forslag - begrnsningen af investeringsselskabernes pligt til kun at udfre en fuld egnethedstest for visse tjenester .
<P>
Vi er beklageligvis ikke enige i en rkke ndringsforslag vedrrende komitologibestemmelserne .
Nogle af dem er i strid med principperne i vismandsrapporten - i srdeleshed Lamfalussy-tilgangen .
Vi mener , at gennemfrelsesforanstaltningerne kun br indeholde detaljerede tekniske regler og ikke principper .
<P>
Formlet med at vedtage foranstaltninger under andet trin er altid at sikre en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen i alle medlemsstater , og derfor kan vage formuleringer i den henseende ikke accepteres .
<P>
Med hensyn til ansvarsfordelingen mellem de kompetente myndigheder mener vi , at man , for s vidt angr filialer - for at sikre det indre markeds korrekte funktion - kun skal lade princippet om vrtslandets regler glde som en undtagelse for faststtelse af reglerne om god forretningsskik og registreringer .
I den forbindelse kan Kommissionen acceptere en lang rkke ndringsforslag - nogle fuldt ud og andre delvis eller i princippet og med tilpasninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Kommissionen fuldt ud kan acceptere 36 ndringsforslag .
Endvidere kan 62 ndringsforslag i det mindste accepteres delvis eller i princippet med nogle ndvendige ndringer for at sikre tekstens overordnede sammenhng .
<P>
Vi mener , at 60 ndringsforslag skal forkastes .
Kommissionens udtalelse om de enkelte ndringsforslag foreligger p skrift
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl .
00.05 )
<SPEAKER ID=337 NAME="Lund (PSE)">
Jeg har i dag i Europa-Parlamentet valgt at flge PSE-Gruppen i forhold til betnkning af Schmidt ( A5-0210 / 2003 ) .
Jeg er dog opmrksom p , at forslaget er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og derfor ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=338 NAME="Lund (PSE)">
Jeg har i dag i Europa-Parlamentet valgt at stemme for betnkning af Kirkhope ( A5-0291 / 2003 ) .
Jeg er dog opmrksom p , at forslaget er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og derfor ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
