<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. september 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
For kun 10 dage siden , den 11. september 2003 om morgenen , hrte medlemmerne nyheden om den svenske udenrigsminister Anna Lindhs tragiske dd .
Som tidligere formand for Rdet og som ven af s mange var hun velkendt her i Parlamentet .
<P>
P Europa-Parlamentets og egne vegne udtrykker jeg vores dybe medflelse over for Anna Lindhs familie , venner og kolleger og det svenske folk for et utleligt angreb p hendes person og p friheden og demokratiet i Sverige .
<P>
Alle , der mdte Anna Lindh , kom til at kende og vrdstte hendes usdvanlige egenskaber som et varmt , intelligent og bent menneske . Hun var det eksemplariske ansigt i moderne europisk politik .
I dag vil mange huske stunder i hendes livlige og altid stimulerende selskab .
Jeg tror , at mange vil huske hendes direkte og uhjtidelige personlighed og stil .
<P>
Hun var en af de allerbedste .
Vi fler med hendes familie , venner og kre .
Hun vil blive savnet dybt .
Jeg vil bede Dem om at iagttage et minuts stilhed for at vise vores respekt .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , tak for de varme ord om Anna Lindh .
Vi srger over og savner Anna , bde i Sverige , Europa og resten af verden .
Som De sagde , gr vores tanker frst og fremmest til hendes familie , mand og to snner .
<P>
Det lykkedes Anna at kombinere det , vi ofte taler om , nemlig familieliv , forldreskab og et politisk meget aktivt liv .
Anna havde daglig kontakt med sine to snner og rejste hjem til forldremderne p drengenes skole .
Anna var en usdvanlig politiker af allerbedste slags . Den ene dag var hun i FN , den nste mdtes hun med udenrigsministrene , og dagen efter var hun at finde p torvet sammen med indvandrere i Sverige eller i en diskussion med skolelever .
<P>
Hun var srdeles engageret ikke kun i indenrigspolitikken og i verden , men ogs i det europiske samarbejde .
Hun gjorde meget for at forankre europasprgsmlene i Sverige .
Hun gjorde ogs meget for Sverige i Europa og talte Europas sag i resten af verden .
Det var en fornjelse at f lov til at arbejde sammen med Anna .
Hun var dygtig , hun var engageret , hun var nsten altid glad , og hun var betnksom .
<P>
Vi hdrer bedst Annas minde ved at kmpe for demokrati , menneskerettigheder , et mere bent samfund og et udvidet EU , der var en af Annas hjertesager .
Hun kmpede for et udvidet og tt europisk samarbejde og en mere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Ved at gre det samme hdrer vi allerbedst Annas minde .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Fr vi gr videre til arbejdsplanen , vil jeg markere og udtrykke tilfredshed med det positive resultat af afstemningen i Letland i weekenden i form af et overvldende flertal for tiltrdelse af EU med en meget hj stemmeprocent .
Det er afslutningen p en rkke succesfulde afstemninger i ni ud af de 10 tiltrdelseslande .
Det cypriotiske parlament ratificerede enstemmigt EU-medlemskabet den 14. juli 2003 .
Jeg er sikker p , at medlemmerne ogs nsker at markere denne milepl p vej mod mlet om et EU med 25 medlemsstater den 1. maj 2004 .
<P>
Vi ser nu frem til gennemfrelsen af ratikationsprocessen i medlemsstaternes parlamenter .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden , som i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a blev udarbejdet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 18. september , er omdelt .
Der er foreslet flgende ndringer .
<P>
Vedrrende tirsdag
<P>
Fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre har jeg modtaget en anmodning om at opfre en redegrelse fra Kommissionen om Alstom-Gruppen p dagsordenen efter forhandlingen om det almindelige budget .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionen skal inden i aften trffe afgrelse om Alstom-koncernens redningsplan .
Det drejer sig om en koncern , der tller 118.000 lnmodtagere , og som omfatter nogle industrier , der er hjst betydningsfulde for EU .
Langt fra blot at se den europiske side af sagen vil jeg understrege , at den tidligere bestyrelse for koncernen og den franske stat ogs har et stort ansvar .
Nr det er sagt , er EU inddraget med hensyn til konkurrencereglerne , statssttten og ogs Kommissionens uforholdsmssige magt p disse omrder .
Derfor mener jeg , at Alstom-sagen p sin vis peger hen imod de strategiske valg , vi m trffe for Europas fremtid , isr med hensyn til vedtagelsen af en forfatning .
Min gruppe foreslr derfor , at vi , hvis det er muligt , indskriver sprgsmlet p dagsordenen for i morgen som en erklring fra Kommissionen efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , vi i De Europiske Socialdemokraters Gruppe gr afgjort ind for at hre , hvad Kommissionen har at sige om dette punkt .
Det forudstter , at Kommissionen langt om lnge er net frem til en afgrelse , s den kan redegre for sin holdning i morgen , da der ingen mening ville vre i at indlede en diskussion , hvis Kommissionen stadigvk var optaget af at afgre , hvordan den vil forholde sig .
Det er helt klart , at der m gres alt , hvad der er muligt , for at redde virksomheden p grund af dens enorme konomiske betydning for det franske , men ogs det europiske arbejdsmarked , og p grund af den srlige teknologiske dimension , der er p spil .
Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe sttter forslaget .
<P>
Indskrnkende vil jeg dog gerne sige noget , som jeg drftede med hr . Wurtz tidligere , nemlig at vi br gre os den ulejlighed at lytte til Kommissionen og se bort fra et beslutningsforslag .
Jeg mener ikke , at det ville vre srlig hensigtsmssigt for os at udarbejde et under et ekstremt tidspres . Hvis det forbehold bliver accepteret , vil vi sttte dette punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Schulz ' henvisning til behovet for indledende undersgelser og ogs hans serise tilgang til problemerne viser , at en debat om dem kommer for tidligt .
For jeblikket kan jeg ikke se , at de betingelser for en seris debat , som han har opregnet , er blevet opfyldt , og det er grunden til , at vi er imod forslaget .
Kendsgerningen er , at vi ikke br have en debat , hvis den blot bliver frt p grundlag af en flelsesmssig reaktion p dag til dag-politik , hvor de ndvendige forudstninger for en debat mangler , og hvor vi ikke kan afslutte den med et beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil argumentere for denne anmodning .
Dette er en meget omstridt sag .
Jeg anmodede med god grund GD I om at kigge p rapporten , som den s ud , da der blev stemt om den i udvalget , for at vurdere , om den var lovmssigt antagelig , eftersom der blev nedsat og krvet et undersgelsesudvalg i den .
Efterflgende blev der lavet ndringer for at tilfredsstille GD I .
<P>
Jeg blev imidlertid opmrksom p , at der var lavet andre ndringer af punkt 4 , som frer til en voldsom ndring , der ikke er i overensstemmelse med henstillingen fra GD I . Der er en meget omfattende juridisk udtalelse .
Selv med de ndringer , som hr . Perry nsker at lave , er betragtning N og V i henhold til punkt 26 i den juridiske udtalelse stadig ikke lovmssigt antagelige .
<P>
Derfor anbefaler jeg , hellere end at indlede en debat her , og p grund af denne betnknings tekniske karakter , at Deres tjenestegrene undersger betnkningen , som den er forelagt - hvilket omfatter hr . Perrys begrundelse , som der udtrykkeligt henvises til i punkt 5 - s De kan afgre , om den , som den foreligger nu , er lovmssigt antagelig .
<P>
Endelig er det desuden afgrende , at den betnkning , der forelgges for Parlamentet , njagtigt afspejler det , som vi stemte om i udvalget .
Det er jeg bange for , at den foreliggende betnkning ikke gr .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Hr . Cashman , jeg vil gre det her klart .
Jeg forstr , at De p vegne af Deres gruppe anmoder om fornyet udvalgsbehandling .
Desuden har De anmodet om , at jeg trffer afgrelse om antagelighed .
Hvilken anmodning nsker De at holde fast ved ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil p vegne af min gruppe acceptere Parlamentets afgrelse , da jeg tror , at det ville blive en langtrukken proces at henvise betnkningen til den juridiske tjeneste .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Perry, Roy (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , at PSE-Gruppen ikke forsgte at kontakte mig eller mit kontor om det forslag , de ville stille .
Udvalget for Andragender er helt indstillet p at respektere og overholde Parlamentets forretningsorden , og det er derfor , at vores formand , hr . Gemelli , modtog grundig juridiske rdgivning .
Det juridiske rd , som vi modtog fra Parlamentets juridiske tjeneste , var , at vi uden problemer kan g videre med denne betnkning p torsdag .
<P>
Jeg har selv stillet et ndringsforslag , som jeg vil anbefale Parlamentet p torsdag .
Det gr ganske enkelt ud p , at Parlamentet forbeholder sig ret til , hvis det ikke modtager oplysninger fra Kommissionen , at ivrkstte yderligere parlamentariske undersgelser .
Jeg beklager , at hr . Cashman forsger at gre dette til et stridssprgsml .
Vi modtog det frste andragende i 1997 .
Der er ingen god grund til , at Parlamentet skal udstte forhandlingen om den betnkning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , hvad angr undersgelsen af , hvorvidt direktiverne blev gennemfrt p korrekt vis , fremgr det tydeligt af punkt 26 i den juridiske udtalelse , at sprgsmlet nsten helt sikkert bliver eller vil blive behandlet ved en national domstol , og dermed ligger det ikke inden for udvalgets mandat .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Vi m stemme om det her .
Der er muligvis retlige sprgsml involveret , men lad mig vende tilbage til dem om et jeblik .
Det grundlggende politiske sprgsml er , hvorvidt denne betnkning skal henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen )
<P>
S er betnkningen p dagsordenen .
Hvad angr det retlige sprgsml , vil jeg opfordre tjenestegrenene til at udarbejde et notat til den formand , der frer forsdet p torsdag , nr forhandlingen finder sted , s de kan behandle de rejste sprgsml om , hvorvidt der er et retligt sprgsml om antagelighed . Hr .
Perry fortller os , at der ikke er noget problem , og hr . Cashman er uenig .
<P>
Jeg vil bede tjenestegrenene om at srge for , at Parlamentets formandskab er i stand til at behandle denne sag tilfredsstillende , nr forhandlingen indledes p torsdag .
<P>
Hvad angr den mundtlige foresprgsel om vanskelighederne for europiske biavlere , har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anmodet om , at denne forhandling afsluttes med et forslag til beslutning , som vil blive sat under afstemning i Bruxelles den 9. oktober 2003 .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , Formandskonferencen har meget venligt besluttet at stte den mundtlige foresprgsel om vanskelighederne for europisk biavl , som Landbrugsudvalget vedtog den 12. juni i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , p dagsordenen for torsdag .
<P>
Udvalget havde plagt hr . Souchet og jeg at udarbejde et forslag til beslutning for at afslutte denne forhandling , og vi havde tnkt os at vedtage forslaget til beslutning den 30. september .
Men eftersom De har fremrykket tidsplanen - noget , der ikke sker srlig tit , men som vi er meget glade for - vil jeg gerne , sfremt forhandlingen om sprgsmlet fortsat er skrevet p torsdagens dagsorden , bede Dem fastlgge afstemningen om det forslag til beslutning , som Landbrugsudvalget vedtager den 30. september , til det frste oktobermde .
<P>
S hvis der er afstemning om beslutningen p det frste oktobermde , er vi enige i at fastlgge den mundtlige foresprgsel med forhandling til denne torsdag .
I modsat fald er vi uenige .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , ligesom Dem glder jeg mig over den sidste afstemning , som fandt sted i Letland i weekenden og resulterede i et strkt ja til at tiltrde EU .
Jeg ser frem til de 10 tiltrdelseslandes ratifikation .
<P>
Et sprgsml , der er blevet rejst , er , at det skal sikres , at borgere i alle 25 stater , som har bopl i en medlemsstat , der ikke er deres egen , har ret til at stemme .
Vil formandskabet gennemfre en undersgelse af de 25 medlemsstater for at se , hvilke arrangementer der er lavet for at sikre , at disse europiske borgere kan stemme i stater , som ikke er deres egne ?
Det er vigtigt , at de ikke bare har ret til at gre det , men ogs tilskyndes til det .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil informere Parlamentet om antallet af abonnementer p magasinet Europisk Debat , der udgives af Europa-Parlamentet .
Den seneste udgave udkom i maj 2003 .
Den blev udgivet p Europa-Parlamentets 11 arbejdssprog , og for frste gang var der ogs en srudgave p catalansk .
<P>
Jeg syntes , at det ville vre interessant at finde ud af , hvor mange catalansktalende borgere der har nsket at abonnere p dette magasin i den catalanske udgave .
Iflge oplysninger fra et af Europa-Parlamentets kontorer i sidste uge har 31.000 tegnet abonnement p den catalanske udgave .
<P>
Hvis vi sammenligner dette tal med de abonnementer , der er tegnet p andre sprog - f.eks. 63.000 p fransk og 51.000 p italiensk - og analyserer forholdet mellem abonnementer og antallet af mennesker , der taler et givet sprog , kan vi konkludere , at andelen er meget stor for de catalansktalendes vedkommende .
Det er et klart bevis p , at det var en positiv beslutning ogs at udgive magasinet Europisk Debat p catalansk .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Tak , hr.Vallv. De er tydeligvis meget engageret i denne sag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , i to r har den skaldte Internationale Krigsforbryderdomstol vedrrende Det Tidligere Jugoslavien forsgt at finde sttte for anklagerne mod Slobodan Milosevic .
<P>
Til trods for hundredvis af falske vidneforklaringer og en overflod af opdigtede beviser er tiltalen en fiasko .
Det eneste , som retsforflgerne og de , der gemmer sig bag dem , har opnet , er at delgge prsident Milosevics helbred mske i et forsg p at tilintetgre ham fysisk .
<P>
Det nye er , at Milosevic ved fuldfrelsen af anklageskriftet kun fik tre mneder til forberedelse af sin fremstilling p et tidspunkt , hvor enhver er bekendt med bde hans helbredstilstand og det faktum , at han ikke fr nogen hjlp udefra og ngter at godkende hele proceduren .
Samtidig er han blevet ngtet at modtage besg af medlemmer for hans parti og de udvalg , der sttter ham .
<P>
Det grske kommunistparti fordmmer energisk de stigende krnkelser af grundlggende rettigheder p hr . Milosevics bekostning og krver , at retssagen udsttes i to r , og at han lslades , s han kan tage tilbage til Beograd for at komme sig og forberede sig .
Vi er overbevist om , at ligegyldigt hvor meget imperialisterne forsger at retfrdiggre deres forbrydelser i Jugoslavien ved at fordreje sandheden , vil de ikke f held til det .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil give udtryk for min bekymring over den seneste udvikling i Zimbabwe , navnlig lukningen af landets eneste tilbagevrende uafhngige avis , Daily News , til trods for hjesterets afgrelse om det modsatte .
<P>
Som bekendt har Parlamentet i lbet af de sidste to r gentagne gange meget tydeligt givet udtryk for sin bekymring over den forfrdelige situation i Zimbabwe forrsaget af Mugabe-regimet .
Vi har opfordret til , at Rdet indfrer skrappere foranstaltninger , og at de vrige lande i det Sydlige Afrika , isr Den Sydafrikanske Republik , engagerer sig mere i at ndre tingene til det bedre i Zimbabwe .
Selv om jeg glder mig over Rdets formandskabs erklring af 18. september 2003 , er ord ikke nok .
Jeg er skuffet over , at jeg ikke har modtaget svar p mine breve til den grske og den italienske udenrigsminister om dette sprgsml .
<P>
Jeg vil anmode formanden om at insistere p , at Rdet reagerer p Parlamentets bekymringer og tager behovet for en effektiv indsats mod Mugabe-regimet alvorligt .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Tak , hr.Van Orden .
Vi vil viderebringe det til Rdet p Parlamentets vegne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Det er blot for at minde om en sag , som Parlamentet allerede har haft p dagordenen flere gange , nemlig det drama , som den nigerianske statsborger Amina Lawal m gennemleve .
Amnesty International har for nylig udsendt en appel , hvoraf det fremgr , at dommen skulle vre blevet stadfstet .
De seneste oplysninger , der ogs stammer fra Amnesty International , angiver imidlertid , at det ikke er tilfldet , og at det retsmde , hvor anken skal behandles , frst finder sted den 25. september .
Jeg appellerer derfor til medlemmerne om at udnytte denne uge til at rette fornyede appeller til de nigerianske myndigheder om at gre en ende p denne absurde forflgelse . Jeg anmoder ogs formanden om endnu en gang at give udtryk for den indignation , som vi fler ( og som Parlamentet s mange gange har udtalt ) p grund af den forflgelse , som denne nigerianske statsborger er genstand for p et fuldstndig absurd grundlag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , p denne europiske bilfri dag m vi konstatere , at det direkte tog mellem Bruxelles og Strasbourg er afskaffet .
Det medfrer , at i hundredvis af mennesker er tvunget til at tage bilen for at komme hertil .
Det er en skandale , og det er skadeligt for miljet og for Parlamentets image .
Vi m optrde som et godt eksempel .
Jeg opfordrer Dem derfor til jeblikkeligt at indlede forhandlinger med de franske og de belgiske jernbaner for at lse dette problem snarest .
Hver session er der klager over Strasbourgs tilgngelighed .
Nu har vi fet nok !
Vi m omsider lse den gordiske knude , hvad angr Parlamentets hjemsted .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Jeg beklager at mtte byde Dem velkommen til at tilslutte Dem den allerede lange rkke klager over nogle af disse ting .
Vi skal se , hvad vi kan gre .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gre opmrksom p , at endnu to arbejdere blev drbt i sidste uge i Grkenland og to andre kom alvorligt til skade i de miner , der ejes af formanden for foreningen af grske virksomheder , hr . Kyriakopoulos .
Disse to ddsfald kommer i klvandet p seks andre ddsfald som flge af lignende arbejdsulykker sammen med snesevis af kvstelser alene i september .
<P>
Det er tydeligt , at arbejderne i EU ' s lande - og jeg taler isr om Grkenland - anses for at vre forgngelige ressourcer , og erhvervslivet ofrer deres helbred og liv i dets sgen efter strst mulig profit .
<P>
Det er mit indtryk , at denne uacceptable situation ikke kun eksisterer i Grkenland .
Det godtgr beviserne , mske strkest i Grkenland .
I hundredvis mister deres liv , og i tusindvis kommer til skade hvert r , alene i Grkenland .
Forestil Dem , hvad der sker i EU som helhed .
Hvis De mener , at det er i harmoni med de storsindede erklringer om beskftigelse , om sikring af sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , s er der noget galt .
Det er derfor , at vi mener , at dette blot er endnu et tegn p det system , vi lever under , og det systems barbari mod mennesker , der p hderlig vis forsger at tjene til livets ophold .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p noget alvorligt , som finder sted i jeblikket .
Man har nedsat et udvalg , der skal forberede verdenstopmdet om informationssamfundet i Genve .
For det frste har man ngtet to ikke-statslige organisationer adgang til dette udvalg , nemlig Journalister uden grnser og Human Rights in China .
For det andet skal anden del af verdenstopmdet om informationssamfundet finde sted i Tunis .
Verdensorganisationen mod Tortur har imidlertid oplyst , at den formand , som Tunesien har udpeget for dette topmde , er ingen ringere end general Habib Ammar , som er tidligere chef for Habib Bourguibas nationale vagtkorps og tidligere indenrigsminister , og som oprettede Tunesiens nationale efterretningstjeneste , der er berygtet for at have udvet tortur i landet .
<P>
Hr. formand , jeg vil bede Dem gre en indsats for at undg , at FN ' s verdenstopmde om informationssamfundet bliver overladt til en person med blod p hnderne efter tortur , som p denne mde ville ende p internettet og i informationssamfundet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Hr . Cappato , jeg vil undersge det og vende tilbage til Dem og Parlamentet p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , i morges var der i den irske presse en meget interessant rapport fra det europiske forskningsinstitut i Ispra .
I lyset af de bekymringer om luftkvaliteten i institutionerne , der i tidens lb er blevet givet udtryk for , foreslr jeg , at denne artikel , som en gang for alle afliver alle myter om , at rygning i et aflukket omrde er alt andet end skadelig , bliver sendt med e-mail til vores kolleger .
Forskningsresultatet er temmelig alarmerende , og jeg hber , at de kolleger , der kan lide at ryge , vil respektere alle andres helbred ved at afst fra at gre det i Parlamentet , bortset fra i de meget begrnsede omrder , hvor rygning er tilladt .
<P>
I rapporten , som regnes for den bedste nogensinde om luftkvalitet , rejses der mange alvorlige sprgsml , som jeg som kvstor har foreslet , at tjenestegrenene i bygningen gres opmrksom p .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , da jeg ikke har mulighed for at indlade mig p en egentlig politisk debat om Kommissionens handlemde , benytter jeg dette slle minut til at give udtryk for min skuffelse over Kommissionens handlemde p tre punkter , som jeg finder kritisable .
Et af dem er budgetpolitikken og den ufleksible mde , hvorp Kommissionen stadig fortolker stabilitetspagtens kriterier .
Det strider imod den europiske konomis interesser og det konomiske opsving .
Det andet kritisable punkt angr konkurrencepolitikken og Kommissionens ufleksible handlemde p dette omrde , hvor den mangler forstelse for industriens dybere sammenhng og for Europas industrielle interesser .
Det tredje punkt har at gre med Kommissionens adfrd i forhold til regeringskonferencen , for nr alle de , der gr ind for forfatningsprojektet , slutter op om det , gr Kommissionen ud og foreslr , at forfatningsprojektet skal genforhandles p regeringskonferencen .
I skuffelse over Kommissionen , der ikke mere er Europas motor , men er blevet en klods om benet , giver jeg her udtryk for min utilfredshed !
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Det er De enige om .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard (ELDR).">
Hr. formand , i sidste uge , nrmere bestemt onsdag , blev Scientology-kirkens nye kontor indviet med pomp og pragt i Bruxelles .
Jeg vil gerne udtrykke min forbavselse , hr. formand , over at noget sdant kan finde sted midt i det europiske kvarter .
Jeg m ogs fordmme den vildledning , der kan vre sket , eftersom kontoret hedder " Europisk kontor for offentlige anliggender og menneskerettigheder " .
<P>
Vi har alle i vores egenskab af parlamentsmedlemmer modtaget en invitation til denne indvielse i vores personlige postkasser i Parlamentet med et mrkat , der angav nummeret og etagen p vores kontor .
Invitationen var ikke frankeret , s den er alts blevet uddelt .
Jeg vil gerne vide , hvordan man har kunnet uddele disse invitationer , og hvem der har bragt dem til Europa-Parlamentet .
Jeg synes , hr. formand , at vi burde vre mere forsigtige med en sdan sekt , der om nogle dage stilles for retten i Belgien for svindel , alle former for vildledninger , ulovlig lgevirksomhed og en del andre ting , som den anklages for .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Fru Andr-Lonard , jeg er ndt til at bede tjenestegrenene om at undersge , hvordan netop den meddelelse blev omdelt .
Men jeg kan med det samme forsikre Dem om , at den form for omdeling ikke er i overensstemmelse med Parlamentets regler og procedurer .
Vi bliver ndt til at undersge sagen nrmere .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0278 / 2003 ) af Sterckx for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om skrpelse af sikkerheden til ss efter olietankeren Prestiges forlis ( 2003 / 2066 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Sterckx (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest takke alle de mange kolleger , som har ydet et bidrag til denne betnkning .
Jeg vil gerne takke alle dem , som har givet os oplysninger under hringerne i Parlamentet og under vores besg i Galicien og Brest , men ogs alle de mennesker , som spontant via e-mail eller pr. brev har sendt os oplysninger eller hele dokumentationsmapper .
Alle disse ting var meget interessante , og de har i hj grad hjulpet os .
<P>
Jeg vil dog gerne endnu en gang understrege , at hensigten med denne betnkning er at forbedre sikkerheden til ss mest muligt .
Det er det eneste , vi har arbejdet p .
Frst og fremmest skulle vi have s meget som muligt at vide om Prestige for at tage ved lre .
Dernst skulle vi gennemg hele lovgivningen , bde den europiske og den internationale , for at se , hvor vi kunne forbedre den .
Det er tydeligt , at Kommissionen ikke afventede vores konklusioner . Vi har for vrigt under vores arbejde haft kontakt nok med Kommissionen .
Der er stillet forslag , og jeg synes , at Kommissionen i dette tilflde har arbejdet hurtigt og godt .
<P>
Hvad gik der galt i forbindelse med ulykken med Prestige ?
Betnkningens frste konklusion er , at der ikke var nogen ndhavn i det omrde , hvor ulykken skete .
For mig er dette en af de to vigtigste konklusioner .
Man fjernede skibet fra kysten , og ved at gre det gjorde man ulykkens konsekvenser strre , end de ellers ville have vret , i hvert fald geografisk set .
<P>
Erika II-pakken indeholdt et direktiv om ndhavne .
Hvis vi havde frt dette ud i livet , ville tingene sandsynligvis have set anderledes ud .
Jeg er glad for , at behandlingen af systemet med ndhavne er fremskyndet .
Jeg hber , at der meget hurtigt kommer et forslag - det har Kommissionen ogs lovet - om kompensationer .
Vi anmoder endvidere om tydelige forvaltningsstrukturer for ndhavne , hvilket er meget vigtigt .
Medlemsstaterne skulle rapportere om systemet i deres lande senest den 1. juli .
S vidt jeg ved , har de faktisk alle gjort det .
Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen om at vurdere kvaliteten af de dokumenter , som den har modtaget .
Hvordan ser de ud ?
Ville tilflde som ulykken med Prestige have vret mindre alvorlige ?
Er vi nu ved at udvikle et effektivt system ?
Det er det frste sprgsml , som jeg stiller Kommissionen .
<P>
Noget andet , som jeg i hvert fald har lrt af det , der skete med Prestige , er , at vi skal kontrollere gamle skibe bedre .
Enten udfaser vi dem , hvis vi mener , de udgr en risiko , eller ogs , hvis vi tror , de kan holde lidt endnu , skal vi kontrollere ordentligt , om de er i orden eller ej .
Hvis jeg kan tro p alle rapporterne , har man i forbindelse med Prestige i hvert fald ikke udfrt kontrollen med en af de to ballasttanke helt efter reglerne .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi ogs gr klassifikationsselskabet p klingen og sprger dem , om de ikke kan skrpe deres regler p det punkt .
Man skal ikke kun se p et skibs tilstand p et bestemt tidspunkt og efterse det med nogle rs mellemrum .
Man skal ogs se p , hvordan et skib bruges .
I tilfldet med Prestige kan der have vret et problem med brugen af skibet som et flydende reservoir , og det kan have svkket skibets struktur .
Det har man ikke taget tilstrkkeligt hensyn til , fordi det ikke var optaget i reglerne .
Vi m sikre , at den slags ting ikke kan ske fremover .
<P>
En lsning , som vi har nvnt - eller i det mindste en beslutning , som er truffet meget hurtigt - vedrrer beslutningen om kun at tillade transport af den slags materiale , som blev transporteret med Prestige , i dobbeltskrogede skibe .
Det er jeg i princippet enig i , men vi m ikke betragte dette som en slags patentlsning , for der rejser sig nye sprgsml i forbindelse med dobbeltskrogede skibe .
Hvordan reagerer dobbeltskrogede skibe , nr de bliver gamle ?
Nu er alle skibe stadig nye , og alt er i perfekt orden , men er disse skibe stadig gode , nr de er 20 eller 25 r gamle ?
Der er nemlig specialister , som siger , at der vil opst problemer med rust og svkkelse .
Det samme , som skete med Prestige , kan ogs ske med dobbeltskrogede skibe .
Det m vi vre meget p vagt over for .
Jeg vil gerne have , at bde klassifikationsselskabet og Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed overvger dette ordentligt .
Vi har endvidere forslag om skrpelse af havnestatskontrollen , og vi har forslag om at flge direktivet om overvgning ordentligt op .
Der str s mange ting i betnkningen , at jeg ikke kan nvne dem alle sammen i detaljer .
<P>
Ved bekmpelsen af katastrofer tror jeg , det ville vre godt , hvis vi havde en virkelig europisk kystvagt .
Jeg tror ogs - og jeg synes , Kommissionens forslag er godt - at der skal oprettes en flde af olieforureningsbekmpende skibe , som forvaltes af agenturet .
Vi m imidlertid ikke glemme , at der i selve sektoren i jeblikket er en hel del ekspertise , og vi m ikke gre tingene dobbelt .
Vi m benytte den eksisterende ekspertise .
<P>
Jeg synes ogs , det er vigtigt , at der ligesom for luftfarten oprettes en uafhngig instans , som undersger ulykker .
I jeblikket er det srdeles uklart , hvem der foretager en sdan undersgelse .
Der er altid en eller anden , som er part i en sag , som har rejst et krav , eller som skal betale skadeserstatning .
Der er aldrig en hjere instans , som upartisk undersger , hvad der nu prcist er sket .
En sdan instans har luftfarten , og jeg synes , at der ogs br oprettes en lignende instans for sfarten .
<P>
Efter min mening , fru kommissr , og jeg formoder , at De er enig med mig , skal EU ' s rolle i den internationale organisation forstrkes .
Egentlig br Kommissionen vre medlem af IMO og der gre sin indflydelse gldende , sledes at vi aldrig mere optrder i spredt orden .
Jeg tror ikke , vi er srlig uenige p det punkt .
<P>
Fri sejlads er ikke uden betingelser .
En kyststat m kunne gribe ind over for et skib , som udgr en trussel .
Hvis det er ndvendigt at tilpasse de internationale regler , skal vi gre det .
Vi skal sikre , at ndhavne gres obligatoriske i IMO .
Vi skal regulere skibstrafikken i flsomme omrder .
Vi skal gre det bedre , end det nu er tilfldet .
Der er ingen mening i automatisk at holde skibe 200 smil fra kysten , for dermed formindsker man ikke risikoen .
Skibet er stadig lige drligt , bestningen er eventuelt stadig lige drlig , men skibet er lngere vk , og vi tror , at det dermed er sikkert .
<P>
Hr. formand , De er srdeles streng . Jeg hber , De giver mig lidt mere tid .
Vi skal kunne udve bedre kontrol med flagstaterne .
Vi skal lgge strre vgt p bestningernes kvalitet .
Vi m ikke kriminalisere kaptajnen .
Det er vigtigt .
Han er stadig under husarrest og skal melde sig dagligt hos politiet .
Jeg vil gerne opfordre de spanske myndigheder til at undersge denne sag p ny .
Denne mand er efter min opfattelse , og forhbentlig efter flertallets opfattelse i Parlamentet , ikke nogen forbryder , men han behandles imidlertid som en sdan .
<P>
Hvad angr vraget , er der nogen forvirring .
Der er meget mindre olie om bord , end man troede .
Jeg har netop fet oplysninger fra konsortiet under ledelse af REPSOL , som udfrer arbejdet .
Der er stadig 14.000 t om bord , 13.300 t i forstavnen og 700 t i agterstavnen .
Man troede , at de centrale tanke stadig var fyldte , men de indeholder ikke lngere olie , kun vand .
Forskellen mellem , hvad man troede i januar , og hvad man nu tror , er ikke en flge af lkagen , men sandsynligvis opstet , fordi der under katastrofen er spildt mere olie , da skibet brkkede over .
Forberedelserne fortstter .
Eftersom lkagerne er sm , vil man ikke hente olie op i vinter , men til forret .
<P>
Jeg vil gerne sige endnu to ting , hr. formand , hvis De tillader det . Mange tak for Deres overbrenhed .
Jeg har anmodet om en delt afstemning om en rkke punkter , fordi der er nogle ting , der str to gange i betnkningen .
Jeg hber , at mine kolleger kan sttte mig heri . Jeg har udarbejdet kompromiser om syv emner .
Jeg vil ikke opsummere dem , men jeg vil blot bede Dem alle om at se p dem og sttte dem . Ellers fr vi et dokument , som er alt for langt .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer det midlertidige udvalg , som Parlamentet gerne vil nedstte for at undersge denne sag yderligere .
Jeg konstaterer , at der er bred enighed om princippet .
Mine kolleger p bde denne og den anden side af salen har stillet et ndringsforslag om nedsttelsen af et midlertidigt parlamentsudvalg .
Sknderiet drejer sig om , hvilken opgave dette skal have .
Jeg vil forsge at finde et kompromis i aften eller eventuelt i morgen tidlig .
Hvis det ikke lykkes , hber jeg ikke , at denne betnkning forkastes af den grund , for ud af de 108 punkter er der kun et , der vedrrer det midlertidige udvalg .
De 107 andre vedrrer sikkerhed til ss , og det er det , vi beskftiger os med her .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Jeg m bemrke , hr . Sterckx , at De formede at udstrkke de fem minutters taletid til mere end ni minutter , hvilket jeg betragter som en hyldest til Deres dobbeltskrogede kvaliteter som ordfrer .
<SPEAKER ID=45 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke hr . Sterckx for den fremragende betnkning , han har udarbejdet , og alle de udvalg i Parlamentet , der i mange mneder har deltaget i dette arbejde .
<P>
Jeg vil gerne minde om , hvor vi str med hensyn til bekmpelse af havforurening .
For det skal siges , hr . Sterckx , at fr Prestige var der Erika , og at der heller ikke p det tidspunkt var en ndhavn , hvor et skib i nd kunne sge beskyttelse .
Og desvrre var der fr Prestige og Erika mange andre tilflde , hvor der ikke blot ikke var nogen ndhavn , der var heller ikke politisk vilje fra hverken Parlamentets eller Rdets eller nogen andres side til at trffe de foranstaltninger , som kunne forhindre det , der skete med Erika og Prestige .
Det er det frste , der skal sls fast .
<P>
Som De ved , er de foranstaltninger , som vi foreslog i Erika I- og Erika II-pakken , blevet vedtaget , bortset fra den europiske fond for erstatning for olieforurening .
Dette sidste er imidlertid ogs blevet bedre i de seneste mneder og r takket vre Kommissionens indsats - med , skal det siges , sttte fra EU-medlemmerne i Den Internationale Sfartsorganisation - for at sikre , at IOPC-fondens loft hves til 920 millioner euro , hvilket er mere end en tredobling af de eksisterende midler .
<P>
Ud over Erika I- og Erika II-pakken er der de forslag , som Kommissionen stillede lige efter Prestige-katastrofen , og som bliver behandlet af Rdet og Parlamentet , selv om det skal nvnes , at et af dem allerede er blevet vedtaget og trder i kraft 20 dage efter offentliggrelsen , som forventes at ske i slutningen af denne mned eller begyndelsen af nste mned .
Dette forslag indeholder et krav om , at der anvendes dobbeltskrogede olietankskibe til transport af svr brndselsolie , og om , at tidsplanen for udfasning af enkeltskrogede olietankskibe fremskyndes .
Hvis den bestemmelse var blevet foreslet og vedtaget efter Erika-katastrofen , tror jeg , at vi ville have undget Prestige-katastrofen .
<P>
Resultatet er , mine damer og herrer , at vi ikke kan hvile p laurbrrene , for desvrre blev Prestige-katastrofen ikke forhindret efter det , der skete med Erika .
Men vi kan dog sige noget meget vigtigt , og det er , at vi denne gang har truffet beslutninger , at vi denne gang har handlet .
Og det er den store forskel mellem det , der er sket i andre tilflde , og det , der sker nu .
<P>
Kommissionen er netop i gang med at overvge og kontrollere ivrksttelsen af de foranstaltninger , som vi har vedtaget . Det vil sige , at den kontrollerer medlemsstaternes regeringers handlinger p baggrund af det , der er blevet vedtaget , og undersger , om de er tilstrkkelige .
I den forbindelse m jeg sige , at vi har vret ndt til at indlede 10 overtrdelsesprocedurer mod 10 medlemsstater , som ikke har gennemfrt de nye bestemmelser om overvgning ved hjlp af havnestatskontrol og klassifikationsselskaber korrekt .
Det drejer sig faktisk om to meget vigtige elementer for at lse problemet . Havnekontrol gr det muligt at forebygge .
<P>
Hvad angr situationen p land , nvnte medlemmet , at man overvejer forskellige mder , hvorp man kan opsuge den olie , der stadig er i vraget , og at de kompetente myndigheder i nrmeste fremtid vil vedtage foranstaltninger p grundlag af de to eksisterende metoder .
<P>
Jeg vil ogs sige , at de forurenede strande er blevet renset , hvilket ikke er ensbetydende med , at der ikke stadig , isr i Biscayabugten langs Atlanterhavskysten , flyder rester af Prestiges udslip , som bevger sig i strmmens og vindens retning og p et eller andet tidspunkt kan forrsage en konkret forurening af en europisk kyst .
<P>
Jeg vil kort tale om nogle af de punkter , som medlemmet har nvnt .
Han sprger , hvad fejlen var , og svarer , at der ikke var nogen ndhavn .
Jeg mener , at der fr ndhavnen var en anden fejl , nemlig at der var et skib i drlig forfatning , som sejlede p oprrt hav .
Og efter den fejl stod vi uden ndhavn . Ligesom der ikke var nogen ndhavn i Erikas tilflde , men det var meget vrre , og ligesom der ikke var nogen ndhavn halvanden mned efter ved Vicky-hndelsen , hvor vi havde en anden farlig situation .
Gud vre lovet skete der ingen stor katastrofe , simpelthen fordi havet var roligt , og det var muligt at omlade lasten i rum s . Men ikke fordi vi rdede over en ndhavn , som kunne tage imod et ndstedt skib lastet med olie lidt over en mned efter det , vi oplevede med Prestige .
<P>
Derfor er udpegning af tilflugtsomrder og faststtelse af beredskabsplaner for at modtage skibe i nd efter vores opfattelse hele afgrende .
<P>
Unionens stater havde en politisk forpligtelse til at fremsende de planer den 1. juli i r , selv om de juridisk set har indtil februar nste r .
Alle har svaret , men meget forskelligt .
De henviser til forskellige fortolkninger af fllesskabsbestemmelserne .
Det , der blev sagt her , det , der blev diskuteret , og det , der blev besluttet fra Ministerrdets og Parlamentets side , var helt klart : Der skal p et givet tidspunkt vre et tilflugtsomrde , en ndhavn til rdighed for et skib i nd .
<P>
I jeblikket vurderes de planer , som er blevet udarbejdet i henhold til Den Internationale Sfartsorganisations krav , og p det nste Rd agter jeg at rejse dette sprgsml over for transportministrene og sige til dem , at hvis de den 5. februar 2004 ikke har opfyldt det , som Kommissionen fortolker , at der krves i den vedtagne tekst , vil vi naturligvis indlede overtrdelsesprocedurer mod de stater , som ikke respekterer kravene fuldt ud .
<P>
Vi vil alts i alle tilflde , som vi gr det nu , krve fuld respekt for gldende bestemmelser og gennemfrelse af bestemmelserne i de forskellige nationale lovgivninger .
<P>
Jeg vil ppege , at vi ved mange lejligheder har talt om ndvendigheden af at forbedre sfartssikkerheden og EU ' s befjelse til at gribe ind ved risiko for ulykker eller strk forurening .
Der er forslagene om ndring af agenturet , s det fr flere befjelser , der er forslaget - og jeg vil takke for den sttte , som vi i princippet vil f fra Parlamentet - om , at agenturet skal rde over midler , konkret til forureningsbekmpelsesfartjer , der er manvredygtige i oprrt hav , og som derfor ikke er ndt til , som i Prestiges tilflde , at forblive i havn p grund af blgernes strrelse , men kan manvrere i blger p over fire meter .
<P>
Sprgsmlet om EU ' s tilstedevrelse i IMO er helt afgrende , som medlemmet har sagt .
Som bekendt anmoder vi om et mandat til at forhandle om EU ' s fulde optagelse i Den Internationale Sfartsorganisation , og i det regi vil vi sammen med Unionens stater arbejde for at fremme sikkerhedsstandarderne , give flagstaterne et strre ansvar og kyststaterne en bedre beskyttelse .
<P>
Til sidst vil jeg lyknske Parlamentet med den sttte , det har givet os i lbet af disse r og fortsat giver os p dette omrde .
Jeg mener , at resultatet er vigtigt .
EU har en gang for alle besluttet at tage fat p disse problemer og ikke blot sidde og vente p den nste katastrofe ved vores kyster .
Vi arbejder som sagt i tiden efter Prestige , men til nste r vil vi desuden stille nye forslag for at forbedre havnekontrollen og styrke direktivet om overvgning af sfarten med det forml at indfre et harmoniseret europisk system til trafikinformation og -styring .
Vi forhandler ogs allerede med vores naboer , f.eks. russerne , om sprgsml som dette og indfrelsen af en retlig ramme om undersgelser efter ulykker og gennemfrelsen i EU af minimumskriterier for flagstater .
<P>
Jeg takker for Deres arbejde , og jeg vil sige , at med hensyn til bestninger er der problemer omkring sikkerhed , nr en bestning ikke har et flles sprog . I en ekstrem situation er sikkerheden alvorligt truet , fordi ordrerne ikke kan gives eller modtages korrekt .
Det er noget , vi arbejder p , og vi har foreslet nogle foranstaltninger om det . Og , mine damer og herrer , jeg regner endnu en gang med Deres sttte til at gre fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=47 NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil jeg indlede med at udtrykke beundring for den ekstraordinre indsats , der blev ydet af fiskerne og deres faglige foreninger og organisationer samt de tusinder af frivillige , som har dmpet den negative indvirkning p miljet .
<P>
Samtidig vil vi fremhve , at der ud over udbedring af miljskaderne og sttte til alle personer og virksomheder inden for den spanske fiskeri- , skaldyrs- og akvakultursektor , som stadig lider under olieforureningen , br ydes en rimelig erstatning for alle sociale og konomiske tab som flge af Prestiges forlis i de vrige erhvervssektorer som f.eks. konservesindustrien , handelen , transport , hotelvirksomhed , turisme osv . Derfor anmoder vi om mobilisering uden undtagelse af alle Fllesskabets fonde og tekniske midler og om vedtagelse af den supplerende fond for erstatning af skader ved olieforurening og nye budgetbevillinger til evaluering af virkningerne p miljet , erstatning for de skader , der ikke dkkes af gldende internationale konventioner , oprettelse af et net for udveksling af erfaringer p omrdet forurening med kulbrinter , beredskabsplaner osv .
<P>
I den forbindelse skal medfinansieringen i ml 2-omrder eller andre vre p samme niveau som i ml 1-omrder for at undg ubegrundet forskelsbehandling , da det drejer sig om genopretning af skader , der er forrsaget af udefrakommende aktrer .
<P>
Vi anmoder ogs om , at det kommende forbud mod , at enkeltskrogsskibe , der transporterer farligt gods , anvender EU-havne , udvides p grundlag af en EU-lovbestemmelse til ogs at omfatte gennemsejling af EU ' s farvande , som det er tilfldet i USA .
Med det , der er aftalt hidtil , ville vi ikke forhindre en situation svarende til Prestige-katastrofen .
<P>
Til sidst vil jeg personligt ppege , at de mest effektive operationer til opsamling af brndselsolie i rum s , som blev udfrt af Baskerlandets fiskerflde , er de eneste i den spanske stat , der til dato ikke har modtaget den sttte , der er fastsat i Fllesskabets forordning .
Jeg har tiltro til , at denne forskelsbehandling ikke fortstter .
<P>
Endelig br der hurtigst muligt oprettes et midlertidigt udvalg , som kan undersge rsagerne til og flgerne af Prestiges forlis og foresl effektive foranstaltninger for at forhindre katastrofer som denne i fremtiden .
<SPEAKER ID=48 NAME="Prez lvarez (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ordfreren siger i betragtningerne , at Prestige-katastrofen bl.a. fremhver betydningen af en god kontrol med den fuldstndige overholdelse af gldende europiske og internationale bestemmelser vedrrende sfartssikkerhed .
<P>
Andre kolleger vil uden tvivl nvne andre aspekter af bestemmelserne om sfartssikkerhed , som kommissren selv og ordfreren allerede har gjort det .
Jeg vil gre det set ud fra et arbejdsmiljsynspunkt , hvor jeg minder om ndvendigheden af en permanent indsats for arbejdsmilj og slr til lyd for , at en forebyggelseskultur fremmes og sfartserhvervet gives vrdighed .
Jeg ser sfartsuddannelsen som et middel - ogs i sprgsmlet om et flles sprog , fru kommissr - til forbedring af sfartssikkerheden og forebyggelse af ulykker , og jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje behovet for at gennemfre en omfattende ndring af den internationale maritime retsorden , som imdekommer kravene til den moderne stransport ud fra en mlstning om et bedre arbejdsmilj .
Jeg vil ligeledes understrege de alvorlige konsekvenser for verden af i dag og for de kommende generationer , som en politik om , at " alle kneb glder " og samvittighedslsheden hos arbejdsgivere og organisationer , der kun drives af profit , afstedkommer .
V m gennemfre en effektiv og tilstrkkeligt krvende lovgivning , som skal overholdes reelt og ikke kun formelt og kan forhindre de negative miljmssige , sociale og konomiske konsekvenser og mske tab af menneskeliv .
<P>
Til sidst vil jeg , ud over at takke medlemmerne af Udvalget om Beskftigelse for den enstemmige sttte til udtalelsen , gentage min tak til sfolk , fiskere , akvakulturbedrifter , frivillige og alle andre , som har kmpet stdigt mod forureningen og for miljet og fiskeressourcerne .
Og naturligvis myndighederne i Spanien , der med deres indsats og engagement forhindrede alvorligere skader , isr fordi de med Galicien-planen formr at udbedre skaderne og , efter den meget alvorlige Prestige-ulykke , tilfre det ramte omrde og Galicien som helhed ny dynamik .
<P>
Fru kommissr , vi takker Dem for Deres politiske vilje , som kommer til udtryk i beslutninger , og vi opmuntrer Dem til at fortstte Deres arbejde .
<SPEAKER ID=49 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil sprge , hvilket forml den udvidede Hughes-procedure tjener .
Eftersom betnkningen udarbejdes i henhold til den udvidede Hughes-procedure , skulle Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme normalt have afgivet udtalelse i henhold til den samme procedure .
Det er imidlertid ikke det , vi er her for at diskutere .
Det vil blive besluttet under en anden forhandling .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Miljudvalget kan jeg sige , at samfundet sjldent har oplevet en s ophidset og voldsom debat som debatten om Prestige .
I sidste instans er vi noget p afstand af katastrofen her .
Prestige-katastrofens virkning p Galicien svarede faktisk til virkningen af et elektrisk std , og den havde samme indvirkning p Frankrig og Europa som helhed .
Ingen , absolut ingen borger , undgik at blive berrt af katastrofen , navnlig efter Erika-katastrofen i 1999 , hvor vi her i Parlamentet sagde " aldrig mere " .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , vi m besvare nogle ubesvarede sprgsml .
F.eks. ved vi , hvordan det skete , men vi ved ikke , hvorfor det skete .
Vi ved ikke , hvorfor Prestige blev slbt ud p havet , og de borgere , der stiller dette sprgsml , har ret til at f et svar .
Parlamentet og Kommissionen reagerede imidlertid meget hurtigt .
Vi forlangte , at der blev nedsat et undersgelsesudvalg , et forslag , som blev forkastet af Parlamentets flertal , og nu har vi i stedet en betnkning med den udvidede Hughes-procedure , som desvrre ikke synes at vre til meget nytte .
Der er imidlertid blevet udfrt et meget grundigt arbejde med et godt samarbejde mellem de forskellige bidragydere og de forskellige medlemmer .
P vegne af Miljudvalget har jeg selv , ofte sammen med ordfreren , taget del i alle de initiativer , der var grundlaget for denne betnkning , som er forholdsvis udtmmende , og Miljudvalget har isr fokuseret p den miljmssige side af sagen .
<P>
Jeg vil derfor koncentrere mig om fire punkter , fire af Miljudvalgets krav :
<P>
Det frste drejer sig om , at opsugningen af brndselsolien m prioriteres hjt .
Det er utnkeligt at lade 13.000 t brndselsolie sive ud drbe for drbe . Det ville vre at vende det blinde je til et skjult olieudslip , som ville blive ved med at forurene vores kyster i de kommende r .
<P>
Det andet punkt er genoprettelse af omrder med uberrt natur .
Vi krver , at habitatdirektivet hndhves , at de foreslede Natura 2000-omrder vedtages jeblikkeligt , og at der bevilges ressourcer til at genoprette omrderne med uberrt natur , kysterne , havlandskabet og det marine liv .
<P>
Sprgsmlet om frivillige , hr. formand , er ogs meget vigtigt .
Vi krver en epidemiologisk undersgelse af samfundene for at finde ud af , om frivillige fortsat kan indsamle brndselsolie i tilflde af et problem osv . Jeg vil nu ikke gennemg hele listen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil isr gre Dem opmrksom p afstemningen i morgen .
Ved afstemningen i morgen er det ikke et sprgsml om at vlge det forkerte undersgelsesudvalg . Vi krver et midlertidigt udvalg , som kan afdkke hele sandheden og fortlle os , hvad der br gres og ikke br gres i tilflde af en katastrofe .
Det er en reel hjlp til beslutningstagning , et vrktj til hjlp for beslutningstagerne , som vi krver med det midlertidige udvalg .
Et udvalg om hndhvelse af Erika I- og Erika II-direktivet ville ikke kunne fortlle os disse ting eller skabe fremskridt .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Jeg ved , at ordfrerne har gjort et stort arbejde , men jeg m desvrre srge for , at tidsplanen bliver overholdt .
De rdgivende ordfrere havde to minutters taletid , og de overskred den tid med 40 sekunder eller et minut , eller endog med halvandet minut for den sidste rdgivende ordfrers vedkommende .
Jeg m bede medlemmerne om at overholde den taletid , de har fet tildelt , s godt som muligt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Poignant (PSE)">
Hr . Sterckx , jeg har set efter , om De har glemt noget , og bortset fra placeringen af Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed , som der vil blive truffet beslutning om en dag , kan jeg ikke se nogen huller .
<P>
Jeg vil gerne gennemg en rkke punkter i Fiskeriudvalgets udtalelse .
For det frste skal olien bjerges , ogs hvis der ikke er s meget .
Fiskeriets sikkerhed afhnger af det .
For det andet skyldsprgsmlet . Sfolk nsker som alle andre at forst , hvordan det kunne ske .
Nr vi i morgen stemmer om sprgsmlet om et midlertidigt udvalg , m vi hbe , at det vil hjlpe os med at forst , hvad der skete , og fastsl , p hvilke punkter henholdsvis Frankrig og Spanien kan bebrejdes .
For det tredje , fru kommissr , m brandskibe gres til forureningsbekmpelsesskibe .
I tilflde af fremtidige ulykker fr vi brug for en flde , som kan opsuge olien eller olieproduktet hurtigt .
For det fjerde tror jeg , at alle i fiskerisektoren vil sttte de sfartskorridorer , som anbefales i betnkningen med henblik p at organisere sfarten p samme mde som luftfarten .
<P>
Endelig sprgsmlet om tekniske havnekontroller , der er en kilde til bekymring for alle . Jeg mener , at vi m se p sociale kontroller og en form for arbejdsinspektion .
Vi m sandelig ikke glemme , at sfartssikkerhed og sfartslovgivning frst og fremmest har til forml at beskytte bestningens liv , uanset om de er fiskere , indgr i handelsflden eller er beskftiget med en anden form for transport .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , det arbejde , som ordfreren , hr . Sterckx , som jeg lyknsker , og resten af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har udfrt , har vist , at det problem , vi undersger , nemlig sikkerhed til ss , er et komplekst og vanskeligt sprgsml med utallige aspekter .
Det er derfor , at der foresls en lang rkke foranstaltninger , som omfatter flere sektorer , og jeg vil ogs tale om nogle udvalgte , der efter min mening fortjener en kommentar .
<P>
Forureningsbekmpelsesflder og EU-kystvagten er noget , som skal undersges af Kommissionen og Rdet .
Det br understreges , at dobbeltskrogede skibe ikke er et universalmiddel , og disse skibes sikkerhed skal ogs undersges .
<P>
Skattemssige incitamenter for at fremme genindflagning under medlemsstaternes flag er ogs en srligt vigtig faktor , fordi vi p den mde kan begrnse antallet af skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
Ndvendigheden af , at der endelig , ligesom inden for luftfart , kommer et lingua franca inden for sfart mellem sfolk og alle andre involverede i sektoren , og betnkningens konstatering af , at sfolk ikke m blive gjort til syndebukke i tilflde af et forlis , er ting , som ogs skal understreges , i hvert fald for min del .
Der br ligeledes lgges srligt mrke til det , som vores udvalg krver i betnkningen , nemlig at der ved forlis skal nedsttes uafhngige undersgelsesudvalg , s der ikke kan vre forskellige mder at undersge rsagerne p , og naturligvis noget , som Parlamentet har vidst i lang tid , nemlig at det er ndvendigt , at bde medlemsstaterne og Kommissionen trffer srlige foranstaltninger inden for Den Internationale Sfartsorganisation , s den bliver mere aktiv .
<P>
Det - og meget mere - fremgr af Sterckx-betnkningen , men ogs noget andet , nemlig at der er et problem med gennemfrelsen af lovgivning , der allerede er vedtaget .
Fr vi gr videre til de foranstaltninger , som vi foreslr for fremtiden , m vi konstatere , at der i flere lande er et problem med overholdelse af EU-lovgivningen .
F.eks. er der et problem med bortskaffelse af affald i havne .
Der er EU-lovgivning , som ikke bliver overholdt af i hvert fald fem medlemsstater .
Kommissren nvnte selv ndhavne .
Ogs p dette omrde synes medlemsstaterne ikke at overholde de krav , som de selv har opstillet , direkte .
Der er et problem med havnekontrol .
Der er et problem med visse medlemsstaters overholdelse af kravene i lovgivningen om skibsregistre .
Der er et problem i selve Rdet med en bestemmelse , som vi nu drfter i vores udvalg , om strafferetlige sanktioner ved forlis .
Rdet bad os om at tage det op , og inden lnge vil Rdet henvende sig til vores ordfrer , hr . Pex , og sige , at det ikke er klar til at drfte en sdan bestemmelse .
<P>
Som flge af alt det , hvoraf meget frst kom frem , efter at der var blevet stemt om betnkningen i udvalget , nsker vores politiske gruppe at rejse sprgsmlet om et midlertidigt udvalg , som skal se p gennemfrelsen af lovgivningen , navnlig Erika I- og Erika II-pakken , p europisk plan .
Vi m finde ud af , hvorfor lovgivningen ikke bliver gennemfrt , og vi m understrege over for medlemsstaterne , at de m se at f det gjort hurtigst muligt .
<P>
Det er formlet med vores ndringsforslag , og jeg vil opfordre alle de politiske grupper til at stemme for det , for ethvert andet ndringsforslag , der udelukkende fokuserer p sprgsmlet om Prestiges forlis , udgr efter min opfattelse ikke den bestemmelse , som skal vedtages inden for rammerne af denne betnkning .
For det frste fordi vi allerede har undersgt sprgsmlet om Prestige .
Hvad nyt kan vi tilfje ?
Det er , som om vi annullerer alt det arbejde , som ordfreren , hr . Sterckx , og vores udvalg har udfrt .
For det andet fordi ethvert undersgelsesudvalg vil skabe et retligt problem .
Det kaldes ikke officielt et undersgelsesudvalg .
Det kaldes et midlertidigt udvalg , men da det skal undersge rsagerne til Prestiges forlis , bliver det i det skjulte et de facto-undersgelsesudvalg , og dermed rejser det et retligt problem , fordi der er retssager undervejs i en medlemsstat , og det er i modstrid med Europa-Parlamentets forretningsorden .
Og for det tredje skal vi holde je med bolden .
Se skoven , som er sikkerhed til ss , og ikke tret , som er Prestige .
Hvis vi bliver ved med at insistere p sprgsmlet om Prestige , vil vi simpelthen komme til at overfre den interne spanske debat til Bruxelles og Strasbourg .
Og det tjener efter min mening ikke til Europa-Parlamentets re .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder hr . Sterckx ' betnkning , der efter vores mening er alsidig og fremhver den lange rkke beslutninger , der kulminerede med Prestige-katastrofen .
Jeg vil ogs hylde vores ordfrer for hans intense arbejde under udarbejdelsen af en gennemtnkt , velovervejet , retfrdig og afbalanceret betnkning .
I denne betnkning sttes der fokus p en rkke myndigheders mange svagheder , og samtidig fremsttes der nogle positive ider om , hvordan vi kan undg at gentage Prestige-katastrofen .
<P>
Min kollega , fru Migulez Ramos , vil uden tvivl nvne de virkninger , som denne katastrofe har haft og fortsat har p den galiciske kyst .
Hun kender mere end nogen anden til den hjertesorg , som denne katastrofe har forrsaget , og jeg hylder hendes utrttelige indsats p den galiciske befolknings vegne .
<P>
I Sterckx-betnkningen rejses der s mange andre sprgsml , at min gruppe og jeg mener , at det er ndvendigt at arbejde videre med sagen .
Det er ndvendigt at undersge forholdene omkring Prestiges forlis njere .
Der br laves en nrmere analyse af den konomiske og kologiske katastrofe , som ikke bare er sket , men fortsat sker for befolkningen i Galicien og andre omrder .
Der br desuden foretages en undersgelse af , hvorvidt de nuvrende EU-bestemmelser vedrrende sfart , de nuvrende IMO-regulativer og nogle af vores medlemsstaters aktioner - eller rettere sagt manglende aktioner - er tilstrkkelige .
<P>
Hr. formand , PSE-Gruppen , De Grnne og GUE / NGL-Gruppen har hele tiden krvet et undersgelsesudvalg . P grund af hr .
Sterckx ' fremragende arbejde og som flge af et kompromis kan vi nu lade det krav falde til fordel for et krav til Formandskonferencen om et midlertidigt udvalg , der kan fortstte hr . Sterckx ' arbejde og give svaret p de sprgsml , som han og andre har stillet .
<P>
Det er det mindste , vi kan gre for befolkningen i Galicien og andre berrte omrder .
Jeg sttter ordfrerens krav om sdan et udvalg i ndringsforslag 11 .
Mindre krav end det fra Parlamentets side ville vre ansvarsforflygtigelse og et totalt svigt , ikke bare over for Galiciens befolkning , men over for hele EU ' s befolkning .
<P>
I denne side af salen er vi ikke rede til at lade det ske .
Vi er rede til at sttte Parlamentets ordfrer , og vi forventer , at den anden side af salen gr det samme .
Tiden for politiske udmeldinger er ovre . Nu er det tid at handle .
<P>
I lyset af ordfrerens sidste konklusioner i hans tale om sprgsmlet om et midlertidigt udvalg vil jeg udtrykke vores holdning helt klart . Vi siger nej til enhver udvanding af ndringsforslag 11 , og vi siger nej til enhver ndring af et fremtidigt midlertidigt udvalgs mandat .
<P>
ndringsforslag 11 er afbalanceret , ndvendigt , velunderbygget og rammer problemets kerne .
At udvande eller ndre det ville vre uacceptabelt og en manvre affdt af politisk valggeometri , ikke en manvre til gavn for sikkerheden til ss .
<P>
Jeg hber , at dette gr PSE-Gruppens holdning til ndringsforslag 11 krystalklar .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke min kollega , Dirk Sterckx , for hans bestrbelser og ogs lyknske ham med det opnede resultat .
Frst var der tale om godt samarbejde i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og nu ser det ud til , at vi kan f opbakning fra samfundet til den .
Forberedelserne foregik praktisk og effektivt . Folk rejste til Galicien , men ogs til andre steder for at indsamle oplysninger .
Oplysninger fra almindelige mennesker og oplysninger fra mennesker , som har tnkt lngere over disse sprgsml end vi her i Parlamentet .
Jeg hber inderligt , at den sttte , som vi har fet i udvalget , vil blive bekrftet i morgen .
<P>
Det nste skridt er naturligvis , at Kommissionen bygger videre p det , og at ogs Rdet ( transport ) yder den ndvendige sttte .
Selv har jeg endnu et punkt , som bekymrer mig , og det har jeg sammen med ordfreren givet udtryk for i ndringsforslag 10 .
Det drejer sig om de i Europa forbudte og udfasede problemskibe .
Vi vil udfase disse enkeltskrogede olietankskibe hurtigere , end det i jeblikket overvejes i IMO .
Det m ikke vre sdan , at disse skibe automatisk ender p strandene i de fattige lande , og at mennesker uden faciliteter begynder at ophugge disse skibe med alle de risici , som dette indebrer .
Det ville vre uheldigt , hvis de hjere europiske standarder frte til potentiel miljskade , fordi vi ikke vil se dette problem i jnene .
De olietankskibe , som vi ikke lngere nsker her , m derfor ikke i store antal komme til at ligge p strandene i Det Fjerne sten .
Den forurening , som dermed opstr , ville endda vre mange gange strre end den forurening , som Prestige har forrsaget ved vores egne kyster .
Jeg er overbevist om , at Europa skal indfre en maksimal levetid for skibe .
Dermed ville bde de europiske redere og de europiske flagstater blive forpligtet til at ophugge deres skibe ordentligt .
I mit ndringsforslag anmodes Kommissionen om ved hjlp af en cost-benefit-analyse at undersge , om dette er gennemfrligt p kort sigt .
Jeg vil derfor sprge kommissren , om hun vil sttte dette .
Der er endda konkrete tegn p , at miljbeskyttelse og konomiske overvejelser her er i overensstemmelse med hinanden .
Erhvervslivet er allerede ved at formulere initiativer for at give kapitlet " samfundsmssigt forsvarlig erhvervsudvelse " et konkret indhold .
<P>
Det er overordentlig vigtigt , at vi ikke stopper efter i dag , men at vi fortstter for at forhindre , at der oftere sker katastrofer inden for og uden for EU .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi beskftiger os i dag p ny med en analyse af rsagerne til Prestiges forlis og dets alvorlige og vidtrkkende konsekvenser . Hr .
Sterckx ' detaljerede betnkning , til hvem der skal lyde en stor tak for hans glimrende arbejde , giver et frsteklasses grundlag at gre det p .
<P>
Bde ordfreren og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme som helhed har med stort omhu og stor grundighed forsgt at komme med ngterne og objektive svar p sprgsmlene vedrrende rsagerne og konsekvenserne af katastrofen og den lre , der kan uddrages heraf .
Det lgger jeg stor vgt p i betragtning af den seneste politiske kampagne frt af en lang rkke parlamentsmedlemmer med det forml at f Parlamentet til at nedstte et undersgelsesudvalg .
Jeg kan i dag sige , at vi , p trods af den politiske uenighed i udvalget , havde en reel og altoverskyggende interesse i at bringe kendsgerningerne frem i lyset og frem for alt drage de ndvendige konklusioner for at forhindre en sdan katastrofe i at gentage sig .
Det var bemrkelsesvrdigt , hvordan de officielle spanske reprsentanter , da de mdte op i udvalget , gav indtryk af at fejlvurdere situationen i Parlamentet og mene , at de ikke behvede at samarbejde aktivt med os i vores arbejde .
Denne holdning havde ndret sig ved besget p stedet i Galicien .
<P>
Ikke desto mindre drager ordfreren den slutning - og jeg citerer fra hans begrundelse - at der " p en rkke vsentlige punkter fortsat er uklarheder og / eller er tale om modstridende vidneudsagn " .
Han henviser ogs til , at der stadigvk er forskellige undersgelser i gang om de njagtige rsager til katastrofen og skyldssprgsmlet .
Dette blev slet fast i midten af juni , da betnkningen blev frdiggjort .
<P>
Der er i mellemtiden get adskillige mneder , og der er kommet nye detaljer frem i offentlighedens lys , herunder at spanierne og franskmndene konsulterede hinanden om , hvad der skulle ske med det havarerede skib ; modstridende oplysninger fra de spanske myndigheder om de oliemngder , der var sluppet ud af vraget , og den mngde olie , som tankeren oprindeligt havde med ; analyser af olieforureningens flger for miljet og de frste vurderinger af katastrofens sociale og konomiske konsekvenser efter sommerpausen .
Det bekrfter , hvad vi havde frygtet med hensyn til henstillingernes og konklusionernes forelbige og dermed ndvendigvis ogs ufuldstndige karakter i hr . Sterckx ' betnkning .
<P>
Derfor valgte min gruppe at krve en ajourfring af undersgelsesresultaterne og sammen med de andre grupper at stille forslag om at nedstte et midlertidigt udvalg i Parlamentet , selv om vi fuldt ud var klar over , at der er meget lidt tid til det .
Parlamentets politiske ansvar byder , at hvis vi skal drage de rigtige konklusioner for fremtiden , s m vi gre det med strst mulig klarhed og med fuldt kendskab til rsagerne , og det kan kun ske , hvis vi handler i fllesskab , i et tt samarbejde p nationalt og europisk plan .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg skal allerfrst sige , at det demokratiske oprr , der opstod i Galicien og andre samfund i Spanien , var et ekstraordinrt bevis p mange menneskers nske om at sikre , at katastrofer som den i Galicien ikke gentager sig .
Bevgelsen Nunca Mis med deltagelse af sfolk , frivillige og lokale myndigheder i Galicien er virkelig et beundringsvrdigt svar , og jeg mener ogs , at det svar , som ordfreren og Parlamentet har givet p Prestige-problemet i jeblikket stemmer fint overens med dette demokratiske oprr .
<P>
I denne forbindelse er det vrd at huske p , at der i lbet af de sidste 30 r er sket seks meget alvorlige ulykker i Galicien , og at man alligevel ikke traf foranstaltninger , som der blev truffet foranstaltninger efter Erikas forlis , og at der alligevel ikke var beredskabsplaner og stadig ikke er det .
Jeg vil gre opmrksom p , at hvis der i dette jeblik sejlede et skib som Prestige forbi Galicien , ville der ske njagtigt den samme katastrofe , for der er ingen ndringer , som forbyder , at den type skibe besejler EU ' s farvande .
<P>
Resultatet af Transportudvalgets arbejde , hr. formand , er bedre , end man kunne forvente . Jeg lyknsker ordfreren , hr .
Sterckx , og alle dem , der har arbejdet med dette dokument . Og det er bedre end forventet til trods for de forhindringer , som Parlamentet er lbet ind i , og de problemer , der har vret i Galicien og den spanske stat .
Det er under alle omstndigheder et vigtigt fremskridt for at rde bod p det syndige rod i international sfart .
<P>
Dokumentet indeholder en alvorlig kritik af de spanske myndigheders optrden - som efter min mening er p sin plads - og kritikken af rodet i international sfart , af Den Internationale Sfartsorganisation , af de involverede stater , af de store selskaber og af de internationale transportmafiaer br vre voldsommere , end den er .
<P>
Jeg mener , at vi br fortstte med dette arbejde , og derfor gr min gruppe og jeg ind for ndringsforslagene om oprettelse af et midlertidigt udvalg , som kan g i dybden med rsagerne til dette problem og lse fremtidens problemer .
Vi sttter hr . Sterckx ' ndringsforslag herom .
<P>
Jeg vil fremhve nogle ting . Prestige-problemet er stadig ikke lst nsten et r efter forliset .
Olien skyller stadig op p strandene .
Jeg er ked af at mtte sige kommissren imod , men der skyller stadig olie op p strandene i Galicien - og i hele Cantabrien - og desuden er der tykke lag af olie under sandet .
Man ved stadig ikke , hvor meget tjre der er tilbage i skibet , og flgerne p lang sigt er der slet ikke fundet en lsning p .
Der findes en undersgelse , som siger , at flgerne ikke vil vre afhjulpet fr om 10 r , og at det for at genoprette forholdene er ndvendigt at investere 3-5 milliarder euro .
Samtidig er det vigtigt at bringe orden i rodet i international sfart .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det ikke kan ngtes , at der er en politisk konflikt i selve EU .
Kommissionens holdning , som jeg har rost , stemmer ikke altid overens med mange af medlemsstaternes , og i Europa-Parlamentet er der modstridende holdninger , nogle for og nogle imod at lse dette problem .
Det er ndvendigt med en europisk lovgivning - som lovgivningen i USA - som en betingelse for at bringe orden i den internationale sfart som helhed .
<P>
Jeg mener , at det er rimeligt at sige , at Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed br vre placeret i netop det land , der led mest under katastroferne .
Og det er rimeligt at sige her , at problemet med skibsvrfter som Astano i Galicen og Izar , som ikke m bygge civile fartjer , br lses .
Og endelig : Hvorfor fremmer Europa og Den Internationale Sfartsorganisation ikke ndringerne i den internationale sfartslovgivning som helhed ved at lave det , som jeg ville kalde en Galicien-protokol , i lighed med Kyoto-protokollen , for at lse problemerne med havet , der er menneskehedens reserve ?
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dette sprgsml optager os som bekendt overordentlig meget , ikke blot vores gruppe , men ogs mig selv som portugisisk medlem af Europa-Parlamentet .
Portugal er et af de allermest srbare lande over for disse ulykker .
Prestige var lige ved at ramme os , og for f r siden ramte en katastrofe med enorme konsekvenser en Porto Santo .
De portugisiske farvande , og jeg taler her om farvandene svel omkring fastlandsdelen som omkring Madeira og Azorerne , er farvande med intens skibstrafik , og vi deltager derfor altid i disse debatter .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde , ligesom jeg ogs frhen har takket kommissren for hendes indsats efter denne katastrofe og for den mlrettethed , hvormed hun har gennemfrt Erika I og II-pakken .
Jeg er af den mening , at vi , hvis alle dele af Erika I og II-pakken bliver til virkelighed , og alle de fremadrettede foranstaltninger , som betnkningen foreslr , fres ud i livet i lbet af de nste to r , kan slkke p vores bekymringer i forvisningen om , at tingene , langt om lnge , er kommet ind i en god gnge .
Vi er dog ndt til at investere politisk energi i denne sag , s de gode hensigter ikke gr til bunds ligesom Prestige .
De gode hensigter i denne sag m forblive verst p den politiske dagsorden .
<P>
Betnkningen indeholder bde foranstaltninger , der tager sigte p flgerne af Prestige , og som ikke m g i glemmebogen - udredningen af ulykkens rsager , de sociale og konomiske flger , der stadig gr sig gldende , og som skal forebygges i fremtiden - og mere almene foranstaltninger , som jeg naturligt nok isr koncentrerer min opmrksomhed omkring .
Det drejer sig om de srlige ruter , sprgsmlet om ndhavne , sprgsmlet om hensigtsmssige hjlpeforanstaltninger i disse katastrofesitiationer og , frem for alt , en mere fast holdning fra EU ' s og medlemsstaternes side inden for Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) .
Det er p tide , at vi sammen alle gr til IMO og forlanger , at denne legen katten efter musen , som den internationale sfart synes at vre blevet til , hrer op .
Kun med en meget fast politisk holdning fra medlemsstaternes side kan vi endegyldigt sikre farvandene omkring vores lande , Fllesskabet farvande , mod katastrofer af denne art .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , flgerne af katastrofen med Prestige har berrt os alle .
Hverken bestningen , beboerne i kystomrderne i Spanien og Frankrig eller medlemmerne af Parlamentet kan glemme dramaet og dets flger .
Denne betnkning betyder for nogle afslutningen af Parlamentets behandling af sagen om Prestige .
Alligevel er der stadig mange ting , vi ikke ved . Mange sprgsml er ikke besvaret , og det er utilfredsstillende .
Det er antydet , at de spanske myndigheder kunne have begrnset skaden .
Derfor sttter vi anmodningen om at ivrkstte en nrmere undersgelse af kendsgerningerne for dermed definitivt at afvise rygter og mistnkeliggrelser .
Denne undersgelse er ogs nskvrdig for at kunne trffe optimale forholdsregler mod en gentagelse af en sdan katastrofe .
<P>
Ordfreren fortjener meget ros for sin betnkning .
Den er yderst komplet , og den indeholder meget viden om begivenhederne .
Jeg sttter frst og fremmest ndvendigheden af ndhavne , som br rde over det ndvendige udstyr .
<P>
Jeg er ogs enig i kravet om dobbeltskrogede skibe til brndstoftanke og kravet om en gennemfrlig drejebog ved katastrofer .
<P>
Jeg har dog alvorlige indvendinger imod den mde , hvorp den opstede skade erstattes , bl.a. fordi visse parters motivering stadig er ukendt .
For at opn skadeserstatning br vi nu mobilisere alle EU-midler .
Disse udgr et godt supplement til initiativerne fra de forskellige medlemsstater .
For den slags skader findes der endvidere internationale ordninger .
Bidrag fra Solidaritetsfonden anser jeg ikke for at vre berettiget forelbig .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , denne mdeperiodes frste betnkning drejer sig om et sprgsml , der ikke blot er meget vigtigt for lande , hvis geografiske placering gr , at de jvnligt risikerer at blive udsat for de traumatiske virkninger af olieudslip , men ogs for alle stater , hvis kulbrinteforsyning flger ruten gennem den nordstlige del af Atlanterhavet , Den Engelske Kanal og Nordsen , som er en af de ruter i verden , der benyttes mest af olietankskibe .
<P>
Det er ndvendigt , at der udvikles velfungerende informationsudveksling og solidaritetsbnd mellem de involverede parter .
Det er derfor , at et parlamentarisk midlertidigt udvalg kunne vre nyttigt efter de to katastrofer med Erika og Prestige - min region var offer for dem begge - naturligvis forudsat at vi sikrer , at det ikke bliver et forum for afgrelse af sm politiske mellemvrender , hvilket kunne udledes af de omstndigheder , hvorunder visse medlemmer foreslog et undersgelsesudvalg .
<P>
Dette er en helt anden sag .
Det ville naturligvis vre upassende at gre os selv til dommere over en medlemsstats regering . Det , vi skal gre , er i en enkelt liste at opregne , sammenligne og gre status over de forskellige initiativer , der er taget p alle planer - p europisk plan , af medlemsstaterne , de lokale myndigheder og Kommissionen - for at hndtere flgerne af disse to forfrdelige forlis .
<P>
Parlamentet ville ikke g over stregen , hvis det med behrig respekt for subsidiaritetsprincippet til alles bedste skulle strbe efter at identificere den lre , der kan drages ud fra , hvad der gik godt , og hvad der gik drligt , at identificere grnserne for EU ' s virksomhedsomrde , manglerne ved internationale bestemmelser , modelinitiativer , der skal fremmes , og flles foranstaltninger , der skal udvikles og finansieres af de berrte lande i fllesskab .
<P>
Den betnkning , vi behandler i eftermiddag , vover sig ud p denne kurs , men uvgerligt kun til en vis grad , og der foresls lsninger , som i visse tilflde er urealistiske og ineffektive .
Jeg tnker isr p iden om en fderal europisk kystvagttjeneste og forslagene om Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed ( EMSA ) og medlemsstaternes flles ansvar for katastrofeberedskaber , som kun kan fre til en farlig sammenblanding af roller .
<P>
Den strste brist ved den aktuelle mekanisme er sprgsmlet om ansvar og erstatning .
Selv om beslutningen om at hve loftet over den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening ( IOPCF ) er en velkommen foranstaltning , fru kommissr , er den som bekendt ikke nok .
Vi kan ikke acceptere et system - som det nuvrende - hvor en stor del af erstatningen til ofrene betales af skatteyderne i de lande eller regioner , der er ramt af forureningen .
Det m vre muligt at gre alle dem , som er ansvarlige for den kde af begivenheder , der forrsager forurening , strafferetligt og konomisk ansvarlige .
Det er dette ml , hr. formand , som medlemsstaterne fremover primrt br fokusere p i Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Sterckx , for hans afbalancerede og objektive betnkning , med et vist forbehold for ndringsforslag 11 , som jeg vil tale om senere , for han har analyseret de problemer , der har indflydelse p sfartssikkerheden i Europa , og foreslet hele 113 funktionelle foranstaltninger .
<P>
Hr. formand , Parlamentet har tydeligt vist , at det er p hjde med situationen , og jeg vil ogs takke Kommissionen , ikke bare fordi den ikke har skyet nogen anstrengelse for at tilbyde Parlamentet sit samarbejde og har forelagt en udtmmende rapport , som har vret grundlaget for ordfrerens betnkning , heller ikke p grund af det mod , som kommissren har udvist ved at indlede 10 overtrdelsesprocedurer , men isr fordi den har foreslet medlemsstaterne en lang rkke foranstaltninger , der , hvis de var blevet vedtaget , ville have afvrget alle de problemer , vi har i dag .
<P>
Jeg vil ogs , hr. formand , takke de spanske myndigheder , som har taget venligt imod udvalgets medlemmer og p stedet forklaret dem Prestige-tragediens omfang og de foranstaltninger , der er truffet for at begrnse det .
<P>
I stedet for at fortabe os i fortidens rgrelser ville det vre interessant , om vi forsgte at samle alle vores krfter for at overvinde disse situationer og srge for , at de ikke gentager sig .
Det er vigtigt , at vi forsger at trffe og ivrkstte foranstaltninger , s det ikke sker , og forsger at undlade at drage politisk fordel af disse situationer .
<P>
Nu vil jeg , hr. formand , tale om ordfrerens ndringsforslag 11 .
Han siger , at ndringsforslaget drejer sig om at oprette et midlertidigt udvalg , men i virkeligheden foresls det efter min mening , hr. formand , at der oprettes et undersgelsesudvalg .
Jeg mener , at det ville vre en alvorlig fejl af to rsager . For det frste fordi den offentlige mening allerede har draget sine politiske konklusioner , som er kommet til udtryk i valgurnernes indiskutable dom , og for det andet , hr. formand , fordi et undersgelsesudvalg er helt i modstrid med traktaternes indhold og form og Parlamentets forretningsorden , som siger , at et sdant udvalg er udelukket , nr der er ivrksat en retlig undersgelse , fordi det er den rigtige mde at finde de egentlige ansvarlige for denne katastrofe p .
<P>
Der er fremkommet nye , meget interessante oplysninger om skibets sdygtighed , godkendelsen af kaptajnens certifikat , udtalelser fra Prfecture maritime i Brest under hringen i den franske nationalforsamling og de seneste videnskabelige simuleringsresultater , som blev offentliggjort i gr og viser , at det under de ugunstige vejrforhold ville have vret nsten umuligt at beskytte skibet i en ndhavn .
<P>
Derfor vil jeg anmode Dem om , hr. ordfrer , at udnytte Deres velkendte evne til at opn enighed og gre Dem de strste bestrbelser p at finde en lsning p problemet med udvalget , som ikke kan vre et undersgelsesudvalg - selv om De kalder det midlertidigt - og ikke bare fordi det er i modstrid med traktaten , hr. formand , men fordi det ville annullere det glimrende arbejde , som De og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har udfrt , tmme det for indhold og gre det vrdilst .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil allerfrst give udtryk for min overraskelse over dette sidste indlg , for det er ikke kun hr . Sterckx , der stiller et ndringsforslag .
Den Socialdemokratiske Gruppe stiller ogs et ndringsforslag , og det , vi nsker , er naturligvis at oprette et midlertidigt udvalg , og jeg mener ikke , at dette er hverken det rette forum eller det rette sted at stte sprgsmlstegn ved antageligheden af dette ndringsforslag , sdan som det er blevet stillet . Det glder bde vores og ordfrerens ndringsforslag .
<P>
Nunca mis var det rb , vi hrte siden november i Galicien - i andre regioner hrtes det lngere vk - men ogs i andre europiske regioner , som var berrt af Prestige-katastrofen . Ikke Erika-katastrofen , men Prestige-katastrofen .
Det er desvrre ikke et nyt rb .
Det er et rb , der , som det er blevet nvnt , hrtes efter katastroferne med Urquiola , Aegean Sea og Erika .
Verden bevger sig hurtigt , og forbrugerinformationen , som er et produkt af vores samfund , krver , ligesom Saturn , nye brn at fortre og nye tragedier at holde folks opmrksomhed fanget med .
<P>
Og efter hver enkelt tragedie er der naturligvis sket det samme . Nogle mneder efter afledes offentlighedens opmrksomhed af andre sprgsml , og de lovede ndringer forbliver ved simple lfter .
<P>
Nu har vi i Parlamentet mulighed for , at det for en gangs skyld ikke bliver p den mde .
Vi kan srge for , at der for frste gang oprettes et midlertidigt udvalg - hvilket min gruppe har forlangt siden tragediens begyndelse - der analyserer rsager til og virkninger af Prestige-katastrofen , undersger fllesskabsbestemmelserne og de internationale bestemmelser om sikkerhed til ss og sikrer , at de anmodninger , som Parlamentet fremkommer med i morgen , nr det vedtager den betnkning , som vi diskuterer i dag , bliver efterkommet . Jeg lyknsker hr .
Sterckx og takker ham personligt og p vegne af min gruppe og mange galiciere , som respekterer Deres arbejde meget , hr . Sterckx , p grund af Deres arbejdsindsats , Deres politiske tft og isr Deres upartiskhed .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har sagt meget tydeligt , hvorfor den nsker det midlertidige udvalg .
Og den har en vision om et Europa , der gr lngere end summen af de 15 nationale virkeligheder .
Vi mener , at det er institutionernes opgave at fremme visse politikker ssom sikkerhed til ss , og Parlamentet har til opgave at sikre en politisk kontrol , som nogle til dato - og selv i dag - har bestrbt sig p at ngte det .
Det glder mig , at ordfreren og Den Liberale Gruppe deler dette synspunkt , og jeg anmoder Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater om at tilslutte sig til os og ikke holde sig udenfor i ensomhed .
For hvad var problemet ved denne tragedie ?
Manglen p ndhavne ?
Nej , selvflgelig ikke .
Den eller de personer , som traf beslutningen om at slbe skibet lngere bort , har aldrig sagt , at de slbte skibet lngere bort , fordi der ikke var en ndhavn .
Tvrtimod siger de , at hvis det skete igen i dag , ville de slbe det bort igen .
Hvad var problemet ved denne tragedie ?
Jeg mener , at det var bagatelliseringen af den .
Det er blevet sagt her i dag , at man ville acceptere et midlertidigt Erika-udvalg , men ikke et midlertidigt Prestige-udvalg .
Og hr . Hatzidakis har sagt noget meget vrre , f.eks. at det her var et spansk problem .
Det taler vi om senere .
Derfor lavede man to Erika-pakker , og man vil ikke erkende , at der krves en Prestige-pakke .
Ministeren for turisme i min region , Galicien , siger , at dette snarere er en mediekatastrofe end en kologisk katastrofe , og det siger han vel vidende om de 51.000 t affald indsamlet fra havet og 79.000 t affald indsamlet p land plus de 31.000 t , der blev indsamlet i Frankrig p land og 1.500 t fra havet , udelukkende ved den franske Atlanterhavskyst , og det sagde han for 10 dage siden , den dag , hvor brndselsolien skyllede i land p den belgiske kyst .
Sdan siger ministeren .
<P>
Vi nsker et Prestige-udvalg , vi nsker en Prestige-pakke , og vi nsker , at man bliver ved med at tale om Prestige af en eneste grund : fordi befolkninger , der ikke kender deres historie , mine damer og herrer , er dmt til at gentage den , og vi nsker ikke , at denne tragedie skal gentage sig nogensinde , hverken i Galicien , Grkenland eller noget andet sted .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , rede kommissr , jeg vil gerne starte med at takke min kre ven og kollega Dirk Sterckx , for et godt samarbejde .
Som nordbo plejer jeg kun at sige tak , nr det virkelig er berettiget .
Som Dirk og De andre ved , kom strstedelen af Prestiges last fra St . Petersborg gennem Den Finske Bugt , et af de have , som str mig meget nrt , og som allerede i dag er meget beskidt og flsomt .
Det , der skete i Galicien , kunne vre sket i Den Finske Bugt - det har vi sagt mange gange .
Derfor har vi stor sympati med vores venner i Galicien .
Vi ved , at Ruslands olieeksport via netop denne bugt mangedobles , mske fem- eller seksdobles , inden for de nrmeste r .
Det samme glder transporten fra Murmansk .
Det er ikke kun Nordsen og de andre omrder , der er blevet nvnt , som berres .
<P>
Mine damer og herrer , jeg hber , at Kommissionen giver havnestatskontrollen srlig opmrksomhed i den kommende fremskridtsrapport for kandidatlandene .
Det er tydeligt , at der stadig skal gres meget p dette omrde for at sikre en konomisk og juridisk uafhngig kontrol .
Desvrre har vi hrt eksempler p , at det ikke er tilfldet .
Det kan ikke fungere uden en uafhngig og upartisk havnestatskontrol .
Jeg hber derfor , at den kommende fremskridtsrapport sttter dette .
<P>
Desuden kan jeg fortlle Dem alle og kommissrerne , at det parlamentariske udvalg for stersstaterne , der mdtes i begyndelsen af september i Uleborg i Finland , stttede en hurtig udfasning af enkeltskrogede tankskibe , og at stersen , eller dele heraf , skulle erklres srligt flsomt havomrde ( PSSA ) , hvilket ligeledes nvnes i betnkningens punkt 25 .
Det vigtige ved dette mde var , at medlemmer af Den Russiske Statsduma og af det regionale parlament fra Rusland ogs stttede dette .
Det er vigtigt for os i den fortsatte drftelse at vide , at vi ikke kommer nogen vegne i forbindelse med mange havomrder i Europa , hvis forhandlingerne med tredjelade og med Rusland ikke frer til et resultat .
EU kan ikke alene foranstalte dette , men vi behver den sttte , vi kan f .
Det er derfor vigtigt , at netop arbejdet omkring stersen sker i samarbejde med kolleger .
Det er vejen frem .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ligesom de foregende talere vil jeg lyknske ordfreren , hr . Sterckx , med det arbejde , som han har udfrt under temmelig vanskelige omstndigheder , og med hans store opmrksomhed under de mange debatter , der har fundet sted om sprgsmlet .
Jeg mener , at denne betnkning vil bidrage til , at der sker et reelt fremskridt med hensyn til skrpelse af sikkerheden til ss .
Jeg vil derfor begrnse mig til at nvne nogle f punkter , hvorp jeg mener , at der kan ske forbedringer .
Med tiden er der blevet afslret nye aspekter af Prestiges forlis , og vi har f.eks. nu kendskab til de utrolige mngder brndselsolie , der lkker fra tankene , som , efter hvad vi har fet at vide , skulle vre blevet tmt .
Jeg mener ogs , at et midlertidigt undersgelsesudvalg er mere relevant nu end nogensinde fr .
Det er afgrende for , at rsagerne til og flgerne af forliset kan fastsls s objektivt som muligt , s vi kan trffe de bedste beslutninger for fremtiden .
Den europiske offentlighed ville f vanskeligt ved at forst , hvorfor Parlamentet ikke foreslr eller accepterer , at netop sdan et udvalg br nedsttes .
<P>
Mit andet punkt er flgende : Hvordan kan vi undg at bemrke , at de ansvarlige for disse katastrofer ikke er dem , der brer de strste finansielle , konomiske og sociale omkostninger ?
Uansvarligheden og straffriheden m ophre . Det er en kendsgerning , at de fleste af disse katastrofer ikke har naturlige rsager og ofte er resultatet af handlinger og ledelsesmetoder , der udelukkende er fokuseret p indtjening p bekostning af alle andre hensyn .
Som flge heraf skres penge til investering i skibenes kvalitet og vedligeholdelse og sfolkenes sociale forhold og uddannelse uophrligt vk .
I denne profitjagt straffes de rlige mennesker i branchen , der investerer i sikkerhed - og dem er der nogle stykker af .
Derfor m vi nu lave et erstatningssystem , hvor de ansvarlige , det vil sige rederne , skibets ejere , lastens ejere og forsikringsselskaberne , betaler for alle skader .
Ofrene skal erstattes ordentligt og fuldt ud .
<P>
Selv om hr . Sterckx i betnkningen med rette rejser sprgsmlet om bekvemmelighedsflag , og hvordan de kan kontrolleres , mener jeg , at vi br g endnu lngere og forbyde skibe , der sejler under disse flag i europiske farvande , som Parlamentet krvede det i en tidligere beslutning .
<P>
Vi kan heller ikke lse sfartsproblemer uden hjlp fra sfolk , uden deres viden , deres frdigheder og deres reprsentanter .
Enhver beslutning skal trffes i samarbejde med dem , der tjener deres brd p havet og har interesse for det .
Jeg synes ikke , at det i jeblikket sker s ofte , som det burde .
<P>
Til sidst vil jeg gre opmrksom p et enkelt punkt til .
Disse forhandlinger om sikkerhed til ss fremhver betydningen af aktioner , der er offentlige og socialt ansvarlige .
I dag tales der imidlertid overalt for liberaliseringspolitik .
I konkurrencens navn er der en konstant sgen efter at bringe omkostningerne ned .
Er hjere omkostninger ikke netop den pris , vi m betale , for at forbedre sikkerheden ?
Jeg mener , at Europa i sfartssprgsml svel som andre sprgsml br tage et standpunkt om en offentlig ansvarlighed , der hjt og klart tilkendegiver , at hovedkriteriet er sikkerhed , den verden , vi lever i , og velfrd for de mennesker , der lever i den .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , kre kolleger , jeg har lige fra begyndelsen personligt fulgt denne sag meget nje , fordi jeg , og mange andre , har erfaret denne katastrofe som et angreb p Europa .
10 mneder efter katastrofen drfter vi her det beslutningsforslag , som er resultatet af vores kollega Dirk Sterckx ' undersgelse .
Det er en grundig undersgelse , for han har endda talt med kaptajnen p Prestige , som ikke havde lov at vre til stede under Transportudvalgets hring .
Jeg deltog i undersgelsesdelegationen til La Corua og Brest .
Jeg vil gerne bemrke , at der var meget stor forskel p , hvor bne de pgldende sfartsmyndigheder var .
benhed er benbart stadig et vanskeligt sprgsml .
Beslutningsforslaget indeholder en tydelig analyse af de kendsgerninger , som har frt til katastrofen med Prestige .
Der gives en klar oversigt over en rkke foranstaltninger , som Unionen skal trffe .
Problemerne nvnes , f.eks. havnestatskontrollen , og der gives en god analyse af de ndvendige foranstaltninger p miljomrdet .
<P>
Jeg vil derfor give ordfreren en kompliment for det arbejde , han har gjort .
Ligesom kollegerne fra min gruppe er jeg tilfreds med resultatet .
Hvis Rdet og Kommissionen behandler det , der str skrevet her , omhyggeligt , vil opfordringen nunca mais ( aldrig mere ) blive imdekommet .
Af Kommissionens arbejde fremgr det , at budskabet er modtaget .
Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed fr mandat og midler til aktivt at gribe ind .
Beslutningsforslaget viser imidlertid ogs , hvor grnserne for den fulgte procedure ligger .
<P>
Min gruppe var i begyndelsen ikke glad for den procedure , som blev fulgt i denne sag .
Vi har lige fra begyndelsen opfordret til , at der nedsttes et parlamentarisk undersgelsesudvalg eller et midlertidigt udvalg , som undersger sagen til bunds .
Hvor lyder dette udtryk uheldigt i denne sammenhng !
De kendsgerninger , som blev konstateret i de forlbne mneder , udgr for os en bekrftelse af , at vi havde fat i den rigtige ende .
Vi har nu nye argumenter .
<P>
For det frste er der stadig ingen klarhed om ansvaret for beslutningen om at jage skibet lngere ud p havet og for den mangelfulde hndtering af ndhjlpen .
Af erklringer i det franske parlament fremgr det , at ogs Frankrig var inddraget i beslutningen om se sende Prestige ud i de portugisiske farvande .
P grund af disse kendsgerninger genbnes hele diskussionen , debatten om den mde , hvorp vi i EU indgr aftaler og trffer beslutninger om grnseoverskridende ndsituationer .
<P>
For det andet kan vi frst nu begynde at evaluere og beregne den samlede konomiske og kologiske skade .
Frst nu , efter sommeren , kan der foretages vurderinger af skaden for turistsektoren .
Jeg var i sommer i Galicien og kunne konstatere , at der var frre udenlandske turister ved kysten , at der dagligt skyllede olieklumper op p stranden , at der stadig er klipper , der var dkket af olie , og at der stadig ikke blev advaret mod forurening af de folk fra Miljministeriet , som trods alt var til stede overalt .
<P>
Endelig er nedsttelsen af det midlertidige udvalg om Prestige ogs en sag , som berrer vores institutions trovrdighed .
Personligt synes jeg , det er meget upassende , at nogle reprsentanter for de spanske myndigheder optrdte som vidner i det franske parlament , men at de ignorerede Europa-Parlamentets hringer .
Heller ikke Den Internationale Sfartsorganisation s sig forpligtet til at mde op i Europa-Parlamentet .
Det er benbart for ringe i deres jne !
Dette er ikke acceptabelt . Det skal der gres noget ved !
<P>
Den hurtigste vej mod en yderligere undersgelse er det kompromisndringsforslag , som hr . Sterckx selv stillede herom .
Vores gruppe vil sttte dette .
Vi afgiver hermed et signal til Kommissionen og Rdet om , at vi skarpt overvger , hvad de gr , men ogs at Parlamentet selv aktivt medvirker til sikkerheden til ss .
<SPEAKER ID=65 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , sporene fra Prestige ' s forlis er skrmmende .
Jeg skal ikke undlade at understrege , at der i Danmark , og isr i de kystnre omrder , herunder de sm er , hersker stor frustration over , at man i stigende omfang kan se de enkeltskrogede tankskibe med bde lette og tunge olier passere gennem farvandene .
Det er grotesk , at EU investerer milliardbelb i at f en renere sters , samtidig med at de risikable olietransporter stiger i omfang .
Sttten til landene i stersomrdet br kdes tt sammen med et hurtigt stop for de enkeltskrogede skibes sejladser .
<P>
De danske er og omrdet omkring stersen er srligt flsomme over for den forurening bare et enkelt skibbrud kan forrsage .
Ruslands udbygning af olieterminalerne med flere farlige olietransporter gennem stersomrdet til flge er derfor strkt foruroligende .
<P>
Helt konkret kan EU gre tre ting :
<P>
Arbejde for , at stersen klassificeres som srligt flsomt omrde .
stersen er bl.a. p grund af den lave vandgennemstrmning et srligt flsomt omrde .
Ved at klassificere det som sdant vil det vre muligt at foretage den ndvendige prventive foranstaltning for at beskytte omrdet mod risikable transporter af olie i farvandet .
Endelig ogs at arbejde i IMO for udfasning af enkeltskrogede tankskibe globalt .
Og sidst , men ikke mindst , at lade udfasningen af de enkeltskrogede tankskibe indg i overvejelserne omkring tildeling af miljudviklingssttte , sledes at der lgges maksimalt pres p Rusland for at f det til at indfre forbud mod , at enkeltskrogede tankskibe anlber landets havne .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om der er kontakt med de russiske myndigheder , og om der er nyt - helst godt nyt - derfra .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil allerfrst lyknske hr . Sterckx med hans fremragende betnkning , som er velunderbygget , afbalanceret og konstruktiv .
Nunca mis !
Det er den rigtige stning og det rigtige ml for skatastrofer , som har alvorlige kologiske , konomiske og menneskelige omkostninger , f.eks. olieudslip .
Der er imidlertid stadig lang vej at g for at skrpe sikkerheden til ss .
P europisk plan og efter Erikas forlis foreslog Kommissionen en lang rkke foranstaltninger , der er hensigtsmssige og dristige - Erika I- og Erika II-pakken - for at afvrge lignende katastrofer .
Disse foranstaltninger ville uden tvivl have gjort det muligt for os at forhindre , at der skete et olieudslip til .
<P>
De har vret meget dristig , fru kommissr , og De har haft helt ret .
P grund af nogle medlemsstaters forkastelige tven trdte Erika I- og Erika II-pakken desvrre frst i kraft i r og oven i kbet frst den 23. juli .
Kommissionen har indledt retssager mod 10 medlemsstater , som ikke har opfyldt deres underretningsforpligtelse .
Under alle omstndigheder trdte disse foranstaltninger alt for sent i kraft til at afvrge Prestige-katastrofen , og den svre brndselsolie , som skibet transporterede , forurener stadig kysterne fra Galicien til Storbritannien , herunder min egen region , Aquitaine , med de meget alvorlige flger , som vi alle er bekendt med .
<P>
Vi ved allerede , at den foreslede erstatning kun vil dkke en meget lille del af de forvoldte skader .
Der har vret s mange menneskelige tragedier og s mange drligt helede sr , og derfor er det afgrende at finde ud af , hvilken beslutning der er blevet truffet for at opsuge de tusinder af ton brndselsolie , der stadig befinder sig i vraget af Prestige .
Det er helt pkrvet at f afklaret dette sprgsml omgende .
Desuden ved vi , at den erstatning , som den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening ( IOPCF ) har foreslet , kun vil dkke en meget lille del af de forvoldte skader .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen og Rdet til at gre alt , hvad der str i deres magt for at sikre , at den europiske supplerende fond for erstatning af skader ved olieforurening , COPE-fonden , der blev foreslet i Erika II-pakken , oprettes med henblik p supplerende hjlp .
<P>
Der er blevet offentliggjort mange dokumenter om Prestige-katastrofen , og derfor vil jeg nvne den bemrkelsesvrdige rapport udarbejdet af den franske nationalforsamling .
Europa-Parlamentet har holdt to hringer med Europa-Kommissionen , og der er stadig undersgelser i gang .
Der er indledt retssager i bde Frankrig og Spanien , og andre steder , for at bestemme de reelle omstndigheder ved forliset og det ansvar , som kan tilskrives de forskellige aktrer , der var involveret i denne tragedie .
De , der anbefaler et undersgelsesudvalg vedrrende Prestige , gr det efter min mening af politiske rsager .
Vi skal tnke p fremtiden , tnke p at forebygge og ikke udnytte denne tragiske begivenhed politisk .
Det er derfor , at jeg som medlem af Europa-Parlamentet isr tnker p ofrene og dermed p frst og fremmest at forhindre , at der sker katastrofer i fremtiden .
Jeg hber at kunne arbejde videre med dette , og derfor har jeg stillet et ndringsforslag , som min gruppe har accepteret , om , at der nedsttes et midlertidigt udvalg , som har til opgave at vurdere Erika I- og Erika II-pakkens effektivitet med henblik p at afvrge nye katastrofer og om ndvendigt foresl , at de styrkes .
Der er mange sprgsml , som vi og offentligheden nsker at f besvaret , og det er p tide , at svarene bliver givet .
Hvad er medlemsstaternes holdning ?
Hvor sikre er dobbeltskrogede skibe ?
Hvilke fremskridt er der sket med hensyn til begrebet ndhavne , som hr . Sterckx nvnte tidligere ?
Det midlertidige udvalg vil kunne besvare dette og andre sprgsml og skabe ro . Det er dets eneste forml .
<P>
Jeg hber , at De vil kunne se ud over de politiske uoverensstemmelser og i dette meget vigtige sprgsml blive enige om at sttte dette fremadrettede initiativ .
Det er stadig den bedste mde , hvorp vi kan sige nunca mis !

<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , lad mig starte med at sende en hjertelig lyknskning til hr .
Sterckx , ordfreren for betnkningen . Den er fremragende , den er glimrende , og jeg er nsten parat til at tildele den status som den hellige skrift med hensyn til fremtidig skibssikkerhed og sikkerhed til ss - forudsat , naturligvis , at den medtager de ting , som vi presser p for , da den er meget omfattende .
<P>
Lad mig minde om , at vi fik at vide , at Prestige var startet i Baltikum , og at - idet strig og Luxembourg lades ude af betragtning - den i det mindste i teorien sejlede forbi hver eneste medlemsstat , s det , der skete , kunne vre sket hvor som helst .
Derfor er der ikke kun behov for tekniske forbedringer , men ogs for mere sikre sejllb .
Man har flere gange gjort opmrksom p de flsomme omrder i stersen , som f.eks. Kadetrenden , hvor der i grunden sker det , at skibene sejler i den forkerte retning , hvorfor " nrved og nsten " ulykker nrmest er en daglig begivenhed .
Derfor er der et stort behov for lodspligt der , og det vil vi tage op i Parlamentet .
Det er russerne , som ikke vil acceptere dette , hvorfor jeg gerne s , at Parlamentet henviser udtrykkeligt hertil ved afstemningen og lgger strre pres p Rusland i dette sprgsml , da lodspligten er overordentlig vigtig .
<P>
Mit andet punkt er , at der naturligvis skal vre ndforanstaltninger med klare kompetencer og tilstrkkelig slbebdskapacitet .
Mske fru kommissr de Palacio p ny kunne overveje , hvad der blev sagt p det frste mde om at knytte dette sammen med erstatningssprgsmlet , da det kunne forenkle den praktiske side af ndforanstaltningerne .
Ud over katastroferne s m vi ikke glemme det svineri , der dagligt sker i de europiske kystfarvande .
I 2001 blev der illegalt ledt 390 olieple ud i stersen , og andre 596 i Nordsen .
Fru kommissr , jeg finder det rigtigt og godt , at De har fremlagt noget , som n gang for alle kategoriserer det som en kriminel forseelse og ogs forflger det strafferetligt .
Her rkker det ikke med bder . De m ikke lngere kunne betales af portokassen .
En sdan forurening af havet er kriminel og skal straffes som sdan .
<P>
Men teknologien er ikke den afgrende faktor .
Jeg har hilst det meget velkommen , at De i juli indledte en traktatbrudssag mod 10 medlemsstater , som ikke engang har gennemfrt de foranstaltninger , der blev vedtaget efter Erika .
Det er i grunden srgeligt , at det forholder sig sledes .
Disse 10 medlemsstater burde skamme sig , og at det land , som har formandskabet , er en af dem , er en bitter pille at sluge .
Vi har brug for havnestatskontrol og klassifikationsselskaber .
Medlemsstaterne havde ikke behvet den ulykke , som overgik Prestige , for at blive klar over det .
Det besluttede vi i forbindelse med Erikas forlis , og De underskrev det selv .
Fru kommissr , jeg tror , at De har al mulig sttte fra Parlamentet i disse sprgsml - som Parlamentet og Rdet allerede har truffet beslutninger om - til at presse p for , at det bliver omsat til national lovgivning , ellers vil hele Rdet vre en flok hyklere , og vi vil ikke kunne komme med lfter om sikkerhed over for befolkningen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs takke Dirk Sterckx for hans glimrende betnkning .
Den omfatter meget vigtige sprgsml om sikkerhed til ss . Hr .
Sterckx har arbejdet hrdt med denne betnkning , og desuden har han sammen med hr . Vermeer stillet mange velbegrundede ndringsforslag , som jeg hber hele Parlamentet vil sttte .
<P>
Nr sikkerheden til ss skal forbedres , er det vsentligt , at de eksisterende internationale bestemmelser overholdes .
Landene skal have klare beredskabsplaner .
Der skal vre ordentligt bjergnings- og olieforureningsbekmpelsesudstyr for at sikre , at det i pkommende tilflde kan vre ved ulykkesstedet hurtigt , og at en katastrofe som denne aldrig indtrffer igen .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at de beslutninger , der trffes inden for EU , ikke alene er nok til at forbedre sikkerheden til ss .
Sprgsmlene om ansvar skal afklares p globalt plan .
For at forbedre sikkerheden til ss er det ndvendigt med globale aftaler indget inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation .
<P>
Jeg vil ogs nvne et eksempel .
Antallet af olieladninger , der transporteres igennem Finske Bugt fra Rusland , er steget meget hurtigt .
Samtidig er risikoen for en ulykke , der involverer olieprodukter , i det miljmssigt meget flsomme stersomrde blevet meget strre .
Det er vigtigt for trafikken i stersen , at Rusland indgr i alle disse aftaler om sikkerhed til ss .
<P>
Risikoen er endnu hjere om vinteren som flge af de alvorlige problemer med is i de nordlige farvandsomrder .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sprge kommissren , hvornr Kommissionen agter at udstede et isklassificeringsdirektiv , som glder for Unionen .
Jeg foreslr desuden , at Kommissionen udarbejder en meddelelse om udviklingen af trafiknettene i Unionens nordlige omrde , som ogs ville lade sprgsml om sikkerhed til ss komme i frste rkke .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , efter katastroferne med Prestige , Erika og mange andre tankskibe , der fragtede olie eller kemikalier og har forvoldt enorme skader , hvem ville ikke nske at forbedre sikkerheden til ss ?
Selv om hensigterne i denne betnkning er gode , har man imidlertid lov til at spekulere p , hvem der skal hndhve de beslutninger , som er blevet truffet .
Vil de europiske institutioner turde udfordre de store olieselskaber ved at indfre princippet om , at forureneren betaler ?
Og hvad der er allervigtigst , vil de turde forhindre disse selskaber i at forvolde skade ved at tvinge dem til at trffe forsigtighedsforanstaltninger , selv om disse gr ud over deres indtjening ?
Vi kender alle svaret p disse sprgsml .
<P>
I Frankrig har olieselskabet Total kun delvist ydet ofrene for Erika erstatning og overladt det til staten og dermed skatteyderne at betale resten .
To r efter ulykken har Total ogs ngtet at ptage sig sit ansvar for katastrofen p AZF-fabrikken i Toulouse .
Disse store selskaber kan forurene , delgge livsgrundlaget for tusinder af mennesker , som lever af havet , eller , som AZF , vre ansvarlige for uagtsomt manddrab uden overhovedet at blive stillet til regnskab .
De gemmer sig bag nationale eller europiske love , fordi de ved , at staterne , som ikke viser nogen nde over for sm lovovertrdere , ikke generer de store selskaber , som er ansvarlige for skader p et helt andet plan .
Straffe plagt underordnede som kaptajnen p det skib , der forrsager forurening , er uretfrdige , fordi de , der i virkeligheden er ansvarlige - det vil sige de , der drager fordel af profitjagten - olie- eller kemikalieselskabernes ejere og hovedaktionrer , slipper fri .
Som De sikkert har forstet , fremhver vi de gode hensigter i denne betnkning , men vi nrer ingen illusioner om dens gennemfrelse .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren , hr . Sterckx , ligesom alle de vrige talere har gjort det .
Jeg har vret vidne til arbejdsindsatsen , grundigheden , nsket om at f kendskab til alle oplysninger , at sge lsninger for fremtiden og at n til enighed i den indenlandske spanske debat om Prestige .
Men tillad mig at fremkomme med nogle kommentarer .
<P>
Der er her blevet talt om et midlertidigt udvalg , som skal g i dybden med rsager til og flger af Prestige-katastrofen med henblik p fremtiden og sikkerheden til ss .
Der er blevet talt om , at det p nuvrende tidspunkt er uantageligt at undersge dette sprgsml og g i dybden med det , selv om det sker i et midlertidigt udvalgs regi , da det er i modstrid med traktaterne og forretningsordenen , nr der er retssager undervejs .
Det har vi hrt , at der er i Frankrig og i Spanien , og vi ved , at der er i USA .
<P>
Vi kender ogs viljen , som veksler alt efter de enkeltes intentioner i den type udvalg .
Her er medlemmer og politiske grupper , hvis intentioner slutter i marts 2004 , nr man kender resultatet af parlamentsvalget i Spanien .
Der er mennesker , for hvem resultaterne ville slutte , hvis de , i tilflde af at de spanske myndigheder dmmes ansvarlige , ville f erstatning som en garanti , hvilket kan ske i Kongeriget Spanien .
<P>
Men det er ikke det , vi nskede her i Parlamentet .
Det , vi nskede , var at undersge , hvad der skete med Prestige , og hvad konsekvenserne var , for at trffe foranstaltninger vedrrende sfartssikkerhed i fremtiden .
Det var baggrunden for betnkningen .
<P>
Jeg vil minde om det , som ordfreren sagde under den sidste debat i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme . Han sagde , at han ikke mente , at der skulle vre et midlertidigt udvalg , og at det , efter alt det , som han havde undersgt for at udarbejde sin betnkning , og det , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme havde bidraget med , ville blive vanskeligt at f opbakning til et midlertidigt udvalg .
Og i den forbindelse er det vrd at huske p rejserne , prsentationerne , hringerne , dokumenterne osv .
Vi ved , at en lods i Danmark afslrede , at Prestige ikke var sdygtigt , og alligevel tillod han , at skibet fortsatte .
Vi ved , at klassifikationsselskabet uden tvivl havde forsmt pligten til at inspicere reparationer . Vi ved , at skibet havde udfrt en rkke bunkringsopgaver , 174 gange , og at det revnede de steder , hvor det var blevet repareret .
<P>
Men det har overhovedet ingen interesse .
Det , der har interesse , er , hvem der tog beslutningen og hvorfor .
Mine damer og herrer , ls papirerne .
I den spanske regerings rapport , ved den hring , hvor de spanske myndigheder deltog , i Galicien osv. er en eneste person ansvarlig : generaldirektren for handelsflden , den verste politiske , faglige og tekniske myndighed i Spanien .
Det er blevet erkendt . Desuden har vi udtalelserne fra Prfecture maritime i Brest , om , at skibet burde ndre kurs og umuligt kunne anlbe en ndhavn , fordi det ville brkke .
Men , mine damer og herrer , alt det har ingen interesse .
<P>
Vi er helt tydeligt inde i en politisk debat , som ikke har til forml at f sandheden frem .
I denne forbindelse opfordrer jeg til , at der tnkes p fremtiden , at der strbes efter foranstaltninger inden for sfartssikkerhed og ikke efter en rent intern debat , der som sagt for manges vedkommende vil slutte i marts 2004 , nr valget kommer .
<P>
Jeg opfordrer hr . Sterckx til at forsge at opn en enighed , hvor vi virkelig koncentrerer os om europisk sfartssikkerhed og ikke en intern debat .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg sttter denne betnkning om Prestige .
Den er vigtig .
<P>
Fra nste r bliver stersen i praksis et indre hav i EU , et hav , hvis vand kun bliver udskiftet fuldstndigt i lbet af et kvart rhundrede .
Det er usdvanlig flsomt over for de delggende virkninger af olieprodukter .
I den verste ende af Finske Bugt bliver der allerede anlagt endnu en oliehavn , som udgr en trussel for hele havets sikkerhed .
Husk p , at der kan vre 20 m hj pakis , nr man sejler der .
Samtidig intensiveres frgetrafikken mellem Helsinki og Tallinn , s nu er der strkt brug for det forslag , som kommissren har lovet , om trafikordninger for dette hav .
Snart vil 100 millioner t olie rligt blive transporteret over stersen , men alle landene tilsammen har kun ressourcer til at rense 10.000 t eller en tank p et skib , hvilket svarer til 0,01 % af den samlede mngde .
Som flge heraf er der en reel fare for , at der sker en katastrofe .
Der var sammenstd s sent som sidste vinter , hvor skibe sejlede ind i hinanden .
<P>
Udfasningen af enkeltskrogede tankskibe m ikke forsinkes s meget , som det ser ud til .
Efter vores mening er situationen sdan , at det br ske straks og ikke om adskillige r .
stersen br ogs have srlige zoner , som disse skibe kun m passere med en eskorte , f.eks. en lodsbd , med oliebekmpelseskapacitet .
Der skulle ogs vre hjlp fra isbrydere , som mange skibe p vej til russiske havne aldrig har fet , for ikke at tale om handelsskibe , der sejlede midt i isen i ugevis uden denne hjlp .
<P>
Vi har brug for mere sttte og handling fra Kommissionens side .
Jeg sttter nedsttelsen af et midlertidigt undersgelsesudvalg , som skal beskftige sig med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Pex (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne frst benytte lejligheden til at give ordfreren en kompliment for mngden og kvaliteten af det arbejde , han har gjort .
Betnkningen er en afbalanceret evaluering af begivenhederne omkring katastrofen med Prestige , og den indeholder gode henstillinger om for fremtiden enten at forhindre sdanne problemer eller styre dem bedre .
Med rette siger ordfreren under forhandlingen i dag , at hans betnkning drejer sig om sikkerhed til ss , nu og i fremtiden .
Jeg betragter det altid som et problem ved drftelserne af en undersgelsesrapport , at det ligner , og det er det ogs , en efterrationalisering af noget , som skulle have vret forhindret .
Kravet om nye regler og foranstaltninger er en logisk konsekvens .
Der er stor risiko for , at det bliver ved det . Denne risiko lurer ogs , hvad angr sikkerheden til ss .
Det kommer jeg tilbage til om lidt .
<P>
Et stort problem ved sikkerhed til ss er ikke s meget manglende internationale retsrammer , men snarere hndhvelsen af reglerne og opsporing af overtrdelser .
Ordfreren konstaterer med rette , at Erika-lovgivningen ikke kunne forhindre katastrofen med Prestige , mens denne katastrofe pinligt nok svarer til katastrofen med Erika .
Det er overordentlig vigtigt at forebygge .
Det er uundgeligt , at reglerne skrpes , selv om man efter min opfattelse frst og fremmest skal se kritisk p gennemfrelsen af den allerede eksisterende lovgivning .
En hurtig og fuldstndig indfrelse af frem for alt medlemsstaternes strenge hndhvelse af denne lovgivning br sledes komme i frste rkke .
Jeg synes derfor , at det er Parlamentets rolle at tage dette sprgsml op over for Rdet , og jeg stoler selvflgelig p Kommissionens sttte , men jeg er bange for , at juridiske procedurer ikke rigtig hjlper her , fordi de varer s lnge .
<P>
Det er meget vigtigt at anvise ndhavne og benytte opsamlingsanlg i havnene for overskydende olie , hvilket forudstter passende betalingsordninger , som er ensartede inden for hele EU , ved effektiv anvendelse .
Sidstnvnte er ikke tilfldet , og det frer til store problemer og ringe anvendelse af disse anlg .
<P>
Endvidere tnker jeg p en forebyggelsesforanstaltning ssom overvgning af farlige situationer og overtrdelser gennem en mere udbredt anvendelse af tale- og dataoptagelsessystemer .
Disse giver muligheder for forebyggelse , overvgning og vurdering af situationen bagefter .
Og sidst , men ikke mindst strafferetlige sanktioner med en afskrkkende virkning .
Kommissionsforslaget om strafferetlige sanktioner for miljforbrydelser , som jeg er ordfrer for , harmonerer nje med Sterckx-betnkningen .
Selv om de ulovlige udledninger str centralt i min betnkning , er flgerne beklageligvis de samme .
<P>
Min tidligere udtrykte frygt for , at det bliver ved snakken , er desvrre berettiget .
Straks efter katastrofen med Prestige krvede regeringschefer foranstaltninger og sanktioner .
Hvor er viljen til at handle blevet af ?
Nu hvor forslagene foreligger , ser vi en meget mangelfuld gennemfrelse af foranstaltningerne i medlemsstaterne , og jeg erfarer , at Ministerrdet enstemmigt afviser indfrelsen af strafferetlige sanktioner .
Jeg arbejder alts p en betnkning til ingen nytte .
Det sprgsml , som vil dominere de kommende uger , er , hvordan Kommissionen og Parlamentet kan f Rdet til at fre en konsekvent politik .
En offentlig debat med Rdet ville vre en god begyndelse .
Heldigvis sagde kommissren , at hun ikke vil st ude ved sidelinjen .
Vi str og ser p en kamp , fru kommissr , hvor spillerne tilsyneladende str stille .
Af det frnvnte fremgr det , at jeg gr ind for at handle , og derfor sttter jeg ikke rigtig de ndringsforslag , som er stillet om oprettelse af et undersgelsesudvalg om fortiden .
Som jeg allerede har sagt , skal der ikke undersges mere , men de frnvnte foranstaltninger skal fres ud i livet .
Der er behov for en taskforce .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Sterckx , jeg vil indlede med at tilslutte mig de lyknskninger , som De har modtaget i dag , og jeg vil blot minde Dem om , at de af os i vores gruppe , der lyknsker Dem , fuldt ud har stttet Deres betnkning i udvalget , og at mange af dem , der har lyknsket Dem i dag , har stemt imod betnkningen eller undladt at stemme i udvalget .
Jeg nsker , at De modtager vores gruppes oprigtige lyknskning , og jeg vil ogs tilslutte mig lyknskningerne til vores kommissr , Loyola de Palacio , p grund af hendes stdighed og effektivitet og den alvor , hvormed hun hele tiden har udfrt i sit arbejde vedrrende sikkerhed til ss , siden hun tiltrdte sit embede .
<P>
Jeg mener , at der er stor forskel p det perspektiv , der var fr , og det , vi har nu .
Der har vret meget vigtige ndringer og forslag , og De foreslr i Deres betnkning , som det er blevet nvnt her , 112 ting , som er meget vigtige .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p en vigtig ndring , der er sket i IMO , som hidtil har vret nsten urokkelig .
Der er blevet oprettet korridorer , og der er ogs blevet oprettet srligt beskyttede flsomme havomrder fra Skotland til Algarve , hvor sejlads med farligt gods skal anmeldes 48 timer i forvejen .
<P>
Vi er p rette vej , men man m sprge sig selv , om det er tilstrkkeligt .
Jeg vil i lighed med kommissren , som hun altid har gjort det her , minde om , at hvis Erika-pakkerne , som hun foreslog os , var blevet vedtaget , var Prestige-katastrofen ikke sket .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , og det m vi ikke glemme , for det er netop bestemmelserne og gennemfrelsen af dem , der er afgrende .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet stadig har pligt til at kontrollere gennemfrelsen i samtlige medlemsstater .
Overvgningen og tilpasningen af disse forslag er vores opgave .
Derfor m vi ikke slkke p opmrksomheden , og vi m hele tiden vre rvgne og optrde som Kommissionens allierede .
Mine damer og herrer , jeg tror , at det er det , borgerne , som vi reprsenterer , forventer af os . Og navnlig galicierne , for de har lidt allermest under alle disse konsekvenser .
<P>
Derfor har vi foreslet , at der oprettes et srligt udvalg med et klart og positivt mandat , som gr ud p at overvge denne lovgivning og forbedre sikkerheden til ss ved at sikre , at lovgivningen overholdes .
Det er et afgrende sprgsml , som jeg nsker at viderebringe til hr . Sterckx , der utvivlsomt vil vre lydhr .
<P>
Som det er blevet sagt her , og som jeg ikke vil gentage , forsger andre at forhale disse processer , mske ved at vanskeliggre de aktioner , vi foreslr , og forlnge tildelingen af erstatninger .
En debat af en anden art ville ogs med de undersgelsesudvalg kunne fremme eller opmuntre interesser , som her er blevet kaldt mafiaernes - jeg ville sige olieselskabernes .
Hvis vi rejser tvivl om ansvaret , begunstiger vi andre parter , som ogs er skyld i det , der er sket .
<P>
Vi kan , nr alt kommer til alt , ikke med vores aktioner ophje os til dommere og afgre skyldsprgsml .
Det er ikke vores opgave , og desuden forbyder vores forretningsorden og traktaten os det i henhold til artikel 193 , for domstolene er allerede i gang med at behandle denne sag .
<P>
Det er vores opgave i forbindelse med sfart at gre op med lette penge og samvittighedslse forretninger p bekostning af havmiljet og havets rigdomme .
PPE-DE-Gruppen vil vre aktiv i forsvaret af disse interesser og i afskaffelsen af kassable skibe .
<P>
Endelig vil jeg sige , mine damer og herrer , at galicierne ikke er ladt alene , at de aldrig har vret det , hverken af den galiciske eller den spanske regering , og heller ikke af Europa-Kommissionen .
Og jeg vil sige , at i den valgproces , der fandt sted , og De kender til den , hr . Sterckx , i det skaldte nulomrde , i Muxa , var der strst opbakning til Folkepartiet , som var ved magten og fortsat er ved magten , og det gr borgerne klogt i .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at alle fiskerizoner heldigvis er bne i Galicien , hele kysten er ben for fiskeri , og de ndvendige midler for at lse alle disse problemer stilles til rdighed som flge af den spanske og den galiciske regerings genersitet via den skaldte Galicien-plan .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en rettelse til de fuldstndigt fejlagtige pstande , der forplumrer debatten .
Langs hele kysten i Galicien , Asturien , Cantabrien og Baskerlandet tabte Folkepartiet det seneste valg , og navnlig langs den galiciske kyst ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg vil gerne takke ordfreren for hans glimrende arbejde og kommissren for den stdige indsats , som hun har udfoldet p dette felt .
<P>
Her nsten et r efter katastrofen med Prestige er det p sin plads at foretage en opgrelse og drage den ndvendige lre .
For det frste er det p det miljmssige plan rimeligt at anerkende de spanske myndigheders indsats for med fiskernes og tusinder af frivilliges uvurderlige sttte at f fjernet fuelolien , gjort kysterne rene og udbedre skaderne p kosystemerne , selv om der ulykkeligvis stadig strmmer forurenende materiale ud af vraget hver dag .
<P>
For det andet er det med hensyn til placeringen af ansvaret beklageligt , at udredningen heraf et r efter ulykken foregr s halvhjertet .
Det er vigtigt ikke blot at efterforske , dmme og straffe forureneren . Der m ogs placeres et ansvar p andre niveauer .
Dels hos dem , der burde have udfrt kontrol , men som ikke gjorde det , dels hos dem , der faktisk kontrollerede , men derp undlod at gribe ind , og endelig hos den overordnede krisestyring .
Hvor ubehageligt det end mtte vre , er det afgrende at f placeret et ansvar , og snarere end at nedstte et forsinket midlertidigt udvalg om Prestige er det Europa-Parlamentets pligt hele tiden at udfre dets opgave som demokratisk kontrolorgan , sdan som vi ogs gr i dag .
<P>
For det tredje glder jeg mig , hvad angr den lovgivningsmssige side af sagen , over Kommissionens forslag om at afkorte gennemfrelsesfristerne af Erika I- og II-pakken .
Det er nu op til medlemsstaterne at sikre en hurtig og fuldstndig implementering af bestemmelserne om forbud mod enkeltskrogede skibe , strengere kontrol af skibene i havnene , overvgningsordninger og listen over ndhavne samt katastrofeberedskab .
<P>
Ud over disse initiativer er det imidlertid afgrende at g videre og gennemfre nye bestemmelser om fastlggelse af sejlruter lngere fra kysterne , inspektion af skibe med farlige stoffer inden for 200-milezonen , udarbejdelse af en adfrdskodeks for producenter og transportrer , oprettelse af en europisk flde af forureningsbekmpelsesskibe , opstilling af mindstekrav med hensyn til midler og udstyr med henblik p assistance , redningshjlp og forureningsbekmpende foranstaltninger .
Endelig er det pkrvet at revidere den internationale havret , der er klart utidssvarende .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , den forfrdelige ulykke med skibet Prestige ud for den galiciske kyst og de enorme skader forvoldt p den galiciske befolkning , dens jord , dens hav og dens kosystemer har i Europa-Parlamentet fet en overbevisende og praktisk reaktion i form af Sterckx-betnkningen .
De 112 forslede foranstaltninger garanterer , at tingene vil blive ajourfrt , og sikrer de aktioner , der er ndvendige for , at vi hurtigst muligt kan fle os beskyttet imod alvorlige og undige farer som Prestige-ulykken - og tidligere ulykker - fordi der sejles med farlig last under sikkerhedsforhold s usikre og skndige som dem , der frte til Prestiges og andre skibes forlis .
<P>
Vi har derfor brug for internationale og nationale foranstaltninger , men vi har isr brug for , at lovene gennemfres og respekteres samvittighedsfuldt lige fra begyndelsen .
Derfor m kontrollen vre streng og sanktionerne konsekvente .
<P>
I den forbindelse mener jeg , at ndringsforslag 12 stillet af en rkke medlemmer af PPE-DE-Gruppen , hvori der anmodes om , at gennemfrelsen af Erika I- og Erika II-pakken undersges , er fornuftigt og supplerer de foranstaltninger , der er foreslet i Sterckx-betnkningen , og desuden vil det p en vis mde fremhve den enorme sttte , som Kommissionen og isr kommissren selv har givet i hele dette sprgsml .
<P>
Jeg synes ikke , at ndringsforslag 11 af hr . Sterckx forbedrer betnkningen .
Det ville vre at g ind p et spil , der , som hr . Ripoll s rigtigt har sagt , slutter den dag , der er valg i Spanien .
<P>
Vi nsker , at der ikke sker flere ulykker som denne .
Vi nsker , at miljet , der mange gange er den egentlige kilde til konomisk og social stabilitet i en befolkning , respekteres og beskyttes .
Vi nsker ikke at fratage Europa-Parlamentet dets ret og pligt til politisk kontrol .
Prestige-ulykken var enorm og tragisk og m ikke gentage sig .
Men der m heller ikke vre anden praksis , der dag for dag , drbe for drbe , forurener vores have p grund af , at de , der i dag skriger op , forholder sig passivt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , desvrre lrte EU ikke meget af Erika-katastrofen , som frte til et udslip af 13.000 t olie ud for Storbritanniens kyst .
Hvis Kommissionens oprindelige Erika-pakke var blevet gennemfrt , ville enkeltskrogede skibe som Prestige vre blevet udskiftet inden 2002 .
<P>
Prestige-katastrofen satte fokus p hullerne i gennemfrelsen af EU-lovgivningen og manglen p en tilstrkkelig EU-reaktionsmekanisme , hvilket forvrrede miljkonsekvenserne .
<P>
P davrende tidspunkt blev den spanske regering kritiseret for at slbe det beskadigede fartj lngere ud p havet og ignorere eksperternes rd om , at det skulle fres til en beskyttet bugt eller en havn , hvor olieudslippet kunne blive standset .
Ironisk nok ppeges det i hr . Sterckx ' betnkning , at hverken Frankrig eller Spanien seks mneder senere havde udpeget tilflugtsomrder og beredskabsplaner for Kommissionen , som det krves i henhold til EU-lovgivningen .
<P>
Prestige-katastrofen skulle have vret opfattet som sket i EU-farvand med potentielt delggende konsekvenser for det flles milj og de europiske fiskeriaktiviteter .
Miljkatastrofer af denne strrelsesorden understreger ndvendigheden af en EU-kystvagt .
Det kan ikke bare overlades til de enkelte medlemsstater at handle p egen hnd .
<P>
Jeg har kmpet for oprettelsen af en EU-kystvagt i nogle r .
Ud over problemerne med havforurening er de europiske borgere ogs foruroligede over , at vores kystfarvande bliver udnyttet af organiseret kriminalitet til vben- , narkotika- , cigaret- og menneskehandel .
P grund af det nuvrende geopolitiske klima med den forgede trussel om terrorangreb under udnyttelse af Europas farvande br vi desuden overveje , hvordan vi bedst kan forhindre , at et sdant angreb sker .
EU-ledere forsger ofte at gre EU mere relevant for borgernes hverdag .
Oprettelsen af en kystvagt ville vre en hndgribelig mde at gre det p , for det ville vre en lsning p et af de reelle problemer , som de borgere , de og vi reprsenterer , har .
<P>
Det er derfor , at jeg bifalder ordfrerens forslag om oprettelse af en EU-kystvagt og ligeledes den tilsvarende opfordring fra den nuvrende formand for Rdet , Silvio Berlusconi .
Tiden er inde til at fre denne id ud i livet , og de relevante foranstaltninger br trffes .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min tak til min kollega , Dirk Sterckx , for det grundige arbejde , som han har udfrt .
Prestige-ulykken , som skete for 10 mneder siden , forrsagede en kologisk og konomisk katastrofe af enestende omfang .
Dette er lige prcis den type tilgang , vi har brug for , for at sikre , at noget lignende aldrig sker igen .
Det er livsvigtigt at analysere rsagerne til ulykken og drage de relevante politiske konklusioner .
Det er faktisk blevet sagt , at det meste af den lovgivning , der er ndvendig for at fremme sikkerhed til ss , allerede eksisterer .
Foranstaltningerne i de to Erika-pakker kunne have afvrget Prestige-katastrofen .
<P>
Sikkerheden til ss kan forbedres , hvis de eksisterende internationale bestemmelser overholdes .
Det frste krav er , at medlemsstaterne omstter den Erika-lovgivning , der er blevet vedtaget , i national lovgivning hurtigst muligt og nje overvger , at den bliver overholdt .
Overvgning af overholdelsen af international lovgivning vil ogs vre af strste betydning .
Kommissionen burde stille et ndringsforslag til FN ' s Havretskonvention , som Parlamentet ville have mange forslag til .
<P>
I henhold til FN ' s havretskonvention har en kyststat ingen myndighed over skibe i transit , som sejler under et andet lands flag , og som befinder sig uden for territorialfarvandet .
Konventionen afspejler ikke sfartens realiteter i dag .
Rdet m derfor snarest muligt give Kommissionen et forhandlingsmandat .
En kyststat er bedst placeret , nr det glder om at kontrollere et skib ud for dens kyst , og den m under srlige omstndigheder tildeles bestemte befjelser .
Kun p den mde kan vi inddrage tredjelande og skibe , der ikke er registreret i noget land , i det samme ml .
Vi skal ogs udvikle vores vurdering af grnseoverskridende miljpvirkning .
Det vil blive et vigtigt vrktj , navnlig til beskyttelse af havene .
<P>
Enhver ulykke , der involverer olieprodukter , er en katastrofe , som vi ikke har rd til .
Det skal ogs siges , at EU har visse srligt srbare havomrder , f.eks. stersen , hvor en ulykke ville vre en frygtelig katastrofe .
Jeg har selv foreslet , at EU skulle g ind i Arktisk Rd .
EU ' s medlemskab af Arktisk Rd ville styrke den europisk-atlantiske forstelse p miljomrdet , og EU ville f et vigtigt forum , hvor det kan henvende sig med sprgsml om f.eks. beskyttelse af vildtlevende havdyr i nord .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Fr jeg giver ordet til kommissren igen , har vores ordfrer bedt om ordet i henhold til forretningsordenens artikel 121 , stk . 4 .
Det giver jeg ham gerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Sterckx (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil gerne stille kommissren et sprgsml i forbindelse med det , hun netop sagde om Viking .
S vidt jeg ved , blev Viking ikke ngtet adgang til en ndhavn .
Skibet sejlede til Rotterdam , fordi det er et dobbeltskroget skib , som var kommet til at ligge dybere , fordi dobbeltskroget var blevet fyldt med vand .
Skibet sejlede for egen kraft til belgiske farvande , hvilket egentlig ogs er imod reglerne , og det fik ikke adgang til hverken Zeebrugge eller Oostende .
Ejeren ville ikke indg nogen kontrakt med bjergningsselskabet .
Der var alts et problem .
Det er de oplysninger , jeg har .
Det ville mske vre interessant , hvis et midlertidigt udvalg ogs ivrkstter en undersgelse af episoder , som ikke endte med en katastrofe .
Heraf kan vi nemlig lre meget om , hvordan vi skal tilrettelgge tingene mere effektivt .
Jeg tror imidlertid , at de belgiske myndigheder i tilfldet med Viking ikke begik den slags fejl , som vi kan konstatere i dette tilflde .
<SPEAKER ID=81 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst takke Dem alle sammen for Deres indlg , som jeg synes har vret meget interessante .
<P>
Lad os vre rlige . I lang tid var den bedste politik for sikkerhed til ss i EU netop , at vi ikke havde nogen .
Jeg vil kun tale om de sidste 15 r , for i den tid har vi haft fllesakten - og dermed flertalsafgrelser - p transportomrdet . Og jeg vil kun tale om de mest opsigtsvkkende tilflde .
1987 : Casn , Europa , kemiske produkter , 23 dde . 1989 : Exxon Valdez , USA , 40.000 t udslip .
1991 : Haven , Europa , 144.000 t olie .
1992 : Aegean Sea , Europa , 74.000 t rolie .
1993 : Braer , ogs Europa , 85.000 t udslip . 1996 : Sea Empress , 70.000 t udslip , ogs i Europa .
1997 : i Japan udslip fra Nakhodka , 19.000 t rolie . I 1999 lkkede Erika 20.000 t svr brndselsolie i Europa , og i 2002 lkkede Prestige , ligeledes i Europa , 63.000 t svr brndselsolie .
<P>
Mine damer og herrer , det skal st helt klart , at der i 1987 ( Casn ) , i 1991 ( Haven ) , i 1992 ( Aegean Sea ) , i 1993 ( Braer ) og i 1996 ( Sea Empress ) var nationale , regionale og europiske regeringer .
Der var en Kommission , et Parlament og et Ministerrd , og der blev intet gjort .
Sdan var det , mine damer og herrer .
Det var frst i 1999 med denne Kommission og dette Parlament , at der blev truffet foranstaltninger .
<P>
I 1981 , umiddelbart efter at Exxon Valdez sank , ivrksatte USA OPA ( Oil Pollution Act ) . Hvis vi i Europa havde gjort det samme i 1987 , 1991 eller 1992 , ville vi uden tvivl have afvrget ulykkerne med Braer , Sea Empress , Erika og Prestige , for blot at nvne de alvorligste ulykker .
<P>
Mine damer og herrer , vi m forhindre , at det sker igen .
Der er to aspekter , nemlig forebyggelse og hndtering af katastrofen , hvis den indtrffer .
Hr . Sterckx ' betnkning er fuldendt , og jeg har lyknsket ham med den .
<P>
Det drejer sig om at finde ud af , om de erfaringer , vi arbejder med ( Erika og Prestige ) , gr det muligt for os at afvrge fremtidige ulykker og desuden forelgge nogle grundregler for Den Internationale Sfartsorganisation , der kan forhindre dette i at ske over hele verden .
Mig trster det p ingen mde , at vi forurener andre have i verden , og derfor skal vi arbejde p at forhindre , at det sker .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil svare meget kort p nogle sprgsml .
Dobbeltskrogene hjlper og forbedrer , som der str i Sterckx-betnkningen , men de er ikke lsningen .
Der skal trffes en rkke foranstaltninger , som forbedrer sikkerheden .
Desuden overvger og analyserer vi ldningen af disse olietankskibe , der har andre problemer , som skal overvges nje , og det er ogs ndvendigt at faststte en maksimumsalder og en form for overvgning og kontrol fra et vist tidspunkt .
<P>
Hvad angr en EU-kystvagt , er jeg helt enig med Europa-Parlamentet , men vi m ogs vre klar over , hvor vi str .
Vi er gennem agenturet ved at tage de frste skridt for at samordne de enkelte medlemsstaters aktioner og kontrol- og redningskapacitet bedre .
<P>
Det tredje sprgsml er opsamlingen af olien .
Kommissionen er fast besluttet i dette sprgsml , og jeg skal sige , at den berrte regering , den spanske regering , ogs har understreget og gentaget sin vilje til at g i gang med opsamlingen .
<P>
For det fjerde renseskibe .
I et af indlggene blev der talt om " pumpeskibe " .
Det er det , vi foreslr , og vi anmoder om Deres sttte til ndring af agenturets befjelser og budgetterne for nste r .
<P>
For det femte har jeg selv nvnt det sociale aspekt og sprgsmlet om et kommunikationssprog p hvert enkelt skib og naturligvis evne til at kommunikere med eksterne kontrolsystemer .
Vi har talt om det , og vi arbejder p det for at stille et klart forslag om sprgsmlet i den fremtidige Prestige II- eller Erika IV-pakke .
<P>
For det sjette kan man ikke sige , at der i dag kunne ske det samme som for 3-4 r siden med Erika , ikke engang som for et r siden med Prestige .
Det er der to grunde til .
For det frste fordi vi i strste hast har truffet foranstaltninger , som allerede nu er taget i anvendelse p forhnd , og for det andet fordi dele af Erika I- og Erika II-pakken allerede er trdt i kraft og f.eks. forpligter lande , som ikke udfrte havnekontrol , til at gre det .
Vi er faktisk ved at krve , at de opfylder deres forpligtelser , ved domstolen i Luxembourg .
<P>
stersen .
Mine damer og herrer , jeg har hrt en rkke indlg om det , og jeg forstr Deres bekymring .
Jeg er bekymret for stersen og ligeledes andre lukkede have , som Sortehavet , der allerede er en europisk kyst , og som vil blive et hav i EU , og Middelhavet , som allerede er det .
Det er ogs lukkede have , hvor der er en meget tt trafik af olietankskibe , og hvor enhver forureningskatastrofe ville f meget mere negative flger end i stersen p grund af problemer med genopretning , rensning og udskiftning af vandet i disse farvande .
I det sprgsml arbejder vi sammen med vores russiske naboer , fordi de er vigtige aktrer i stersen , og ogs fordi de er store olieeksportrer , for at forbedre sikkerheden og garantierne og for at forbedre og ivrkstte et trafikovervgningssystem for skibsfarten , der er helt afgrende , i hvert fald for skibe , der transporterer potentielt farligt gods .
Efter min mening ikke bare for dem , men i hvert fald som et frste skridt for skibe , der transporterer potentielt farligt gods , og for frger , der befordrer personer , og som ogs har problemer .
<P>
Hvad angr kaptajnen , er der et sprgsml . I det land , som jeg kender bedst , er det dommerne , som er uafhngige , der afsiger retsafgrelser .
De spanske , europiske og regionale myndigheder har ikke meget at skulle have sagt .
Det afgres af den relevante dommer , og jeg kan love Dem for , at de vogter deres uafhngighed meget nidkrt .
<P>
For snart et r siden s vi nogle nsten episke billeder , hvor de galiciske fjordes sfolk gjorde front imod det , der syntes en uundgelig katastrofe , og kmpede med alle til rdighed stende midler , herunder held , for at standse en olieforurening , der s ud til at ville skylle ind i de meget frugtbare galiciske fjorde , Ras Bajas , som er en kilde og en yngleplads for liv og biologisk mangfoldighed i Europa .
Og de vandt slaget med en imponerende indsats .
De arbejdede dag og nat .
Det eneste , der talte for de mennesker , var at vinde kampen mod havet .
Det ved jeg , for jeg talte med flere af dem , og jeg ved , at mange af dem , der er her , ogs gjorde det .
<P>
Som hyldest til de mennesker , der beviste sfolkenes mod , og som hyldest til de tusinder af frivillige , som har arbejdet der i hele denne periode , og til den bekymring og solidaritet , der er blevet udvist i hele Europa ved Prestige-tragedien , vil jeg sige , at vi m srge for , at det aldrig sker igen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg anmoder om , at De accepterer , at det er det , vi skal tale om i fremtiden .
Der har vret lang tid med ligegyldighed , lang tid , hvor der ikke er blevet gjort noget , men nu er det os , der gr noget .
De , mine damer og herrer , gr det i overensstemmelse med Deres ansvar , Kommissionen med sit og ligeledes Rdet .
Og det skal lykkes for os . De stadig har nogle mneder at lbe p .
<P>
I disse mneder kan vi f.eks. afklare sprgsmlet om strafansvar , som jeg stadig hber , at vi kan komme videre med . Vi kan f.eks. overbevise Rdet om ikke at krve enstemmighed , hvad angr strafferetlig definition af havforurening , hvilket Kommissionen har krvet , og De forhbentlig vil sttte .
Der er en rkke positive sprgsml , som vi kan og br arbejde p .
<P>
De kan altid regne med mig , nr det drejer sig om at forhindre , at katastrofer som dem , vi har oplevet , gentager sig , og jeg hber fortsat at kunne regne med alle Dem .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres ord , fru kommissr .
<P>
Jeg vil tilslutte mig alle , der har lyknsket ordfreren , hr . Sterckx , med kvaliteten af hans arbejde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0295 / 2003 ) af Mombaur for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden ( KOM ( 2002 ) 488 - C5-0449 / 2002 - 2002 / 0220 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0297 / 2003 af Karlsson for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter ( KOM ( 2002 ) 488 - C5-0448 / 2002 - 2002 / 0219 ( COD ) ) og
<P>
A5-0293 / 2003 af Karlsson for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets direktiv om ophvelse af Rdets direktiv 68 / 414 / EF og 98 / 93 / EF om forpligtelse for EF ' s medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og / eller mineralolieprodukter og af Rdets direktiv 73 / 238 / EF om foranstaltninger , der kan mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter ( KOM ( 2002 ) 488 - C5-0489 / 2002 - 2002 / 0221 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=85 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , det forslag , som vi skal diskutere nu , vedrrer naturligvis en anden type aktiviteter og aktioner , selv om det ogs har med energi at gre .
Vi taler om forslagene om forsyningssikkerhed for olieprodukter og naturgas .
<P>
Forslaget kommer i forlngelse af grnbogen , og formlet med det er at g fra ord til handling .
Med forslaget om olie gres der forsg p at give Unionen midler til at handle i enighed og med trovrdighed uden vanskeligheder med olieforsyningen , sledes at situationer , som kan bringe uorden i konomien , samfundet og markedets funktion , klares bedst muligt .
<P>
For at EU kan optrde effektivt i disse situationer , er det ndvendigt at opfylde tre krav .
For det frste skal der indfres en gte beslutningsproces p fllesskabsplan , hvad angr anvendelse af sikkerhedslagre , navnlig i tilflde af krise .
<P>
Det andet krav er en passende definition af omstndigheder , der kan frigre oliesikkerhedslagrene .
De gldende bestemmelser , bde nationale bestemmelser og fllesskabsbestemmelser , er ofte stadig baseret p iden om , at sikkerhedslagrene er et instrument , der udelukkende tages i anvendelse , nr oliemanglen allerede er alvorlig .
I den forbindelse glder jeg mig over den udvikling , der er sket i Det Internationale Energiagentur , hvad angr muligheden for at tage de sikre risici for forsyningsafbrydelse i betragtning .
<P>
Det tredje krav bestr i at rde over trovrdige og synlige kvalitetssikkerhedslagre .
I mange stater ejes sikkerhedslagrene af olieselskaberne , og de holdes ikke adskilt fra deres egne driftslagre .
Derfor ved vi i dag ikke njagtigt , hvor mange sikkerhedslagre vi rder over .
Desuden har vi et regnskabssystem , der som bekendt adskiller sig fra f.eks. det lagerregnskabssystem , som Det Internationale Energiagentur anvender .
<P>
Hvad angr gas , har direktivet kort sagt til forml at garantere en daglig og driftsmssig forsyning i et konkurrenceprget milj .
Der skabes et sikkerhedsnet for langtidsforsyningskontrakter , og Fllesskabets solidaritet ges i tilflde af en meget usdvanlig krisesituation , som ikke ville kunne hndteres med succes p nationalt plan .
<P>
Det andet direktiv om det indre marked for gas vil fuldfre oprettelsen af et indre marked for naturgas , der vil betyde , at kunderne , herunder husholdningerne og de sm erhvervsdrivende , kan vlge deres leverandr .
<P>
Det forventes , at konkurrencen ges inden for gasforsyning .
Og de store industrielle forbrugere vil kunne trffe de foranstaltninger , der er ndvendige for at sikre forsyningssikkerheden , men det glder ikke husholdningerne og de sm erhvervsdrivende .
<P>
For disse kunder er forsyningssikkerheden ikke et markedssprgsml og har ingen indflydelse p deres valg af leverandr .
Derfor br det igen bekrftes over for alle det indre markeds gasforbrugere , at forsyningssikkerheden er garanteret i et passende omfang , uanset hvilken leverandr de har valgt .
<P>
Det anses for ndvendigt at gribe ind , eftersom en strre konkurrence kunne f gasvirksomhederne til at reducere deres nuvrende niveauer for forsyningssikkerhed for at nedbringe omkostningerne og ge konkurrenceevnen .
Det er det , Kommissionen vil forhindre , og derfor har den foreslet , at de nuvrende forsyningssikkerhedsbestemmelser , der hidtil har vret p frivillig basis , bliver bindende .
Det drejer sig alts helt tydeligt om en forbrugerbeskyttelsesforanstaltning .
<P>
Jeg vil gerne have , at Europa-Parlamentet tager disse forhold i betragtning .
De viser klart , at Kommissionens forslag bidrager til , at det indre marked for gas kan fungere ordentligt , og at forsyningssikkerheden er vigtig p et marked af denne karakter .
<P>
Andre dele af Kommissionens forslag vedrrer de langsigtede aspekter af forsyningssikkerheden , selv om Kommissionen ikke er det mindste i tvivl om , at markedet vil medfre et passende antal langtidskontrakter . Det er yderst vigtigt at signalere over for bde investorer og producenter , at EU anerkender betydningen af de kontrakter , og at vi i det meget usandsynlige tilflde af , at der opstr et problem , vil optrde derefter .
<P>
Det gldede mig at f at vide , at Europa-Parlamentet i princippet accepterer en solidaritetsmekanisme p fllesskabsplan i tilflde af en ekstraordinr krise i EU ' s gasforsyning , og det er overfldigt at sige , at EU i et sdant tilflde , hvis de nationale foranstaltninger ikke er tilstrkkelige til at klare situationen , br kunne lse problemet tilfredsstillende .
<P>
Hr. formand , med disse to forslag , hvoraf det frste om olielagre er et forsg p at tilpasse systemerne inden for rammerne af Det Internationale Energiagentur til EU ' s indre markeds funktion , og det andet om gasforsyningssikkerhed er et forsg p at ivrkstte mekanismer , der hidtil har vret mere eller mindre frivillige , og tilpasse dem til realiteterne p et bent og integreret EU-marked , mener jeg , at Unionen fr strre forsyningssikkerhed og om ndvendigt vil kunne hndtere spndte situationer og krisesituationer .
<SPEAKER ID=87 NAME="Mombaur (PPE-DE)">
Fru formand , fru nstformand i Kommissionen , mange tak .
Forsyningssikkerheden p naturgasomrdet kan bestemt vre et sprgsml for EU , som samlet set er afhngig af naturgasimport i strrelsesordenen 75 % , selv om der - til forskel fra ved olie - ikke findes et udbyderkartel .
Lad mig tilfje , at leverandrlandene selv er afhngige af eksport til EU , da naturgas kun er af vrdi , hvis den bliver transporteret og solgt .
P den anden side er vores leverandrlande Rusland , Algeriet , Libyen og landene omkring det Kaspiske Hav , hvis stabilitet ligger EU p sinde .
Det er beklageligt , at Kommissionen ikke diskuterer alt dette i sit forslag .
<P>
Det er i stedet for hovedsageligt afbrydelserne af leverancerne til EU ' s marked , der ligger bag dette forslag .
Jeg beklager p vegne af det korresponderende udvalg , fru nstformand , at mtte sige , at forslaget , sledes som det ligger , ikke har vundet nogen tilhngere i Parlamentet , og at nogle af os ligefrem forkaster det .
Det er ikke holdningen i det korresponderende udvalg , som foreslr , at plenarforsamlingen skulle sende et signal til Kommissionen , Rdet , markedsaktrerne og ogs til leverandr- og producentlandene om at behandle problemet p en ny og anderledes mde ved at stille forslaget p hovedet og - lad mig sige det med al tydelighed - afholde sig fra at skabe en kategori af dirigistiske europisk tiltag .
<P>
Det drejer sig alts om tre ting : For det frste drejer det sig om ikke i s hj grad og ikke primrt at betragte styringen som at have og forvalte reservebeholdninger , det vil sige afskrkke investorer fra at gre det , som de egentlig skal , og understrege de statslige instansers ansvar , men at gre det stik modsatte ved at tilskynde virksomheder til at investere , ved at understrege deres rolle og tage hensyn til den kendsgerning , at de jo allerede gr en del for at sikre forsyningen . Det gr de p mange forskellige mder , herunder spredning af forsyningskilderne , internationale rrledninger og lagertanke , langtidskontrakter og lignende .
Frem for alt undlader Kommissionens forslag at beskftige sig helt fundamentalt med den kendsgerning , at forsyning som helhed har en pris .
Parlamentet kan ikke tiltrde , at EU - reprsenteret ved Kommissionen - fr overdraget instrumenter , som suspenderer markedsprisen , forhindrer markedet i at signalisere priser og knaphed og ikke tager hensyn til priserne inden for forsyningssystemet som helhed .
<P>
Den anden vigtige tilgang br vre at bringe medlemsstaternes ansvar p bane , som har gjort rigtig meget p dette omrde og ogs er i stand til det .
Jeg m her ganske enkelt konstatere , fru nstformand , at Kommissionen s sent som i 1998 - alts for blot nogle f r siden - var af den almindelige opfattelse , at det var helt tilstrkkeligt , hvad medlemsstaterne gjorde p dette omrde .
Det har Rdet ( energi ) endda erklret helt officielt .
Her skal der ogs tages hjde for de forskellige faktiske forhold i medlemsstaterne .
<P>
Mit tredje punkt er , at det s kunne vre vores opgave at skabe rammerne p EU-plan for virksomhedernes forpligtelser , som vi kunne udstyre medlemsstaternes med , s de til gengld kunne plgge deres egne virksomheder disse som en pligt .
P EU-plan kunne man bemyndige medlemsstaterne i krisetilflde p den betingelse , at virksomhederne ikke selv kan reagere eller ikke tidsnok .
Kun i ekstreme tilflde og i alvorlige krisesituationer kunne EU-lovgivningen forpligte medlemsstaterne til at trffe bestemte foranstaltninger - jeg understreger , at det ville vre EU-lovgivningen , som ville forpligte dem til at handle .
Jeg hber ikke , at jeg har misforstet det , De lige har sagt , men vi afviser bestemt Deres forslag om , at EU skulle gribe direkte ind i styringen af medlemsstaterne , som vi inden lnge vil have 25 af . Det kan EU ikke .
Der herskede den samstemmende opfattelse i alle de udvalg , som har beskftiget sig med sagen , at Parlamentet under ingen omstndigheder m godkende noget sdant .
<SPEAKER ID=88 NAME="Karlsson (PSE)">
Fru formand , fru kommissr , rede kolleger , energi er et af de vigtigste sprgsml i EU .
Vi skal tage hnd om miljperspektivet og forsyningssikkerheden , udvikle nye energikilder , fremfor alt vedvarende energikilder , bruge den energi , vi har , p en mere klog og effektiv mde mv . I dette omfattende sprgsml indgr ogs olie , herunder forsyningssikkerheden i forbindelse med olie .
<P>
Har Europa brug for flles regler for olieforsyningen og get samordning ?
Sdan kan man kort formulere drftelsen om forslaget til direktiv om energiforsyningssikkerhed i Europa .
Svaret er nok givet for de fleste .
Det er klart , at det er godt med mere solidaritet i Europa , ogs nr det glder energiforsyningen , men samtidig kommer vi ind p et omrde , hvor medlemsstaterne mener , at hvert land suvernt skal kunne bestemme graden af de flles foranstaltninger .
<P>
Der gres i betnkningen et forsg p at afbalancere disse modstninger .
De fleste er enige om , at det er ndvendigt at samordne energiforsyningen i Europa i hjere grad , men samtidig vil medlemslandene i stor udstrkning beholde kontrollen .
Det er isr tydeligt , nr det glder olieforsyningen .
Betnkningen ndrer forslaget til direktiv p en rkke punkter .
Jeg har i en rkke ndringsforslag forsgt at finde den balance mellem medlemslandene og den flles interesse , som krves for at finde en lsning , der kan fungere godt for oliemarkedet og for de forskellige landes behov .
<P>
Forslaget om at ge beredskabet for olieforsyningen , at opbygge strre lagre - fra 90 til 120 dage - kan synes godt , men der er ogs ulemper .
Det er forholdsvis dyrt at ge lagrene , og det pvirker miljet med hensyn til bde transport og lagre .
Jeg har derfor valgt at holde fast i de nuvrende 90 dage .
Forslaget om at kunne frigre olielagrene , selv om der ikke er fysisk knaphed , synes godt ved frste jekast , men ogs her er det tydeligt , at en sdan ordning indebrer store problemer og risici .
<P>
Markedet har ikke altid ret .
Det har vi set under mange skaldte oliekriser .
Det er samtidig ualmindeligt svrt at udarbejde et regelst og n til enighed om tydelige og objektive kriterier , som fungerer i alle de forskellige situationer , som vi kan tnkes at havne i , nr oliepriserne stiger hurtigt .
Jeg afviser derfor Kommissionens forslag om at muliggre en frigrelse af olielagrene , selv om der ikke er fysisk knaphed .
<P>
Mit forslag hfter sig ved behovet for get samordning og solidarisk ansvar for olieforsyningen i EU .
Det forudstter , at det nuvrende regelst ndres , uden at den nuvrende ordning , som ogs omfatter lande uden for EU og Europa , ndres i negativ retning .
De nuvrende strukturer og forpligtelser skal fortsat glde , men samordningen skal forbedres .
<P>
Udvalget har vedtaget en rkke ndringsforslag , som afbalancerer Fllesskabets interesser og de nationale interesser .
Flertallet af mine ndringsforslag blev vedtaget - de vigtigste .
Nogle af mine ndringsforslag blev forkastet .
Jeg har valgt kun at stille et af de ndringsforslag , som blev forkastet i udvalget , p ny .
Det handler om organiseringen af ansvaret for beredskabslagrene .
Kommissionen nsker , at denne opgave varetages af et offentligt organ .
I dag varierer det i medlemsstaterne .
Jeg synes , at det meget vel fortsat kan variere .
Formlet med mit ndringsforslag er at give medlemsstaterne mulighed for at vlge den metode , som bedst passer til det pgldende land , uden at det indebrer ulemper for andre medlemslande .
Jeg foreslr derfor i ndringsforslag 28 , at det skal vre op til medlemsstaterne at vlge , om et offentligt organ skal have ansvaret for denne opgave , eller om man i den enkelte medlemsstat kan vlge en anden form .
<P>
I to ndringsforslag foresls det , at direktivforslaget forkastes .
Det skyldes , at de , der stiller forslaget , mener , at der allerede findes et velfungerende regelst , og at der ikke er brug for ndringer .
Der kan fremsttes flere argumenter imod dette .
For det frste underbygges det p mange mder , at der er mangler i det nuvrende regelst , bde med hensyn til samordningen i EU og med hensyn til en solidarisk fordeling i en eventuel krisesituation .
For det andet - og det mener jeg , at parlamentsmedlemmerne br fundere over - fratager vi os i s fald sandsynligvis muligheden for at pvirke dette vigtige omrde .
Det synes jeg er bemrkelsesvrdigt .
<P>
Fru formand , hvis Parlamentet vedtager denne betnkning om forslaget til direktiv , med de foreslede ndringer , bliver konsekvensen , at vi ogs skal ophve en rkke tidligere direktiver , nemlig direktiv 68 / 414 / EF , 98 / 93 / EF og 73 / 238 / EF .
<SPEAKER ID=89 NAME="Blokland (EDD)">
Fru formand , det er et godt initiativ fra Kommissionens side at stille forslag om energiforsyningssikkerhed .
Vi er i vores samfund blevet afhngige af levering af olie og naturgas , som er produkter , der leveres af en lille gruppe leverandrer til en stor gruppe aftagere .
Det siger sig selv , at forslagene skal vre velgennemtnkt , nr der str store interesser p spil ved energiforsyning .
Netop der ligger problemet med Kommissionens forslag om gasforsyningssikkerhed .
<P>
Det frste problem er kommissionsforslagets retsgrundlag .
Kommissionen baserer sig p artikel 95 om det indre marked .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har udtrykkeligt anbefalet , at retsgrundlaget skal undersges .
Jeg kender ikke til noget resultat heraf .
<P>
Et andet problem er , at dette forslag ikke er ndvendigt .
For nylig fandt andenbehandlingen af gasdirektivet sted i Parlamentet , og under denne beskftigede vi os med forsyningssikkerhed .
Kommissionens forslag harmonerer ikke med dette . Tvrtimod , det forekommer endda at vre i strid med dette gasdirektiv .
<P>
Endelig er kommissionsforslaget uklart bl.a. som flge deraf , og mange sprgsml er stadig bne .
Disse sprgsml skal benbart besvares i gennemfrelsesfasen , og det er ikke hensigten med et direktiv .
Et direktiv sigter p at faststte kursen og give en lsning .
Kommissionsforslaget rejser imidlertid netop flere sprgsml , end det kan besvare .
Isr i artikel 3 og 4 er formuleringen uklar , idet den kan fortolkes p mere end en mde .
<P>
Disse indvendinger fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml har frt til , at dette udvalg enstemmigt anbefaler at forkaste forslaget , og i overensstemmelse med dette har jeg stillet et ndringsforslag , som plenarmdet kan overveje .
P vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml foreslr jeg , at kommissionsforslaget sendes tilbage til Kommissionen .
Jeg takker for Deres opmrksomhed og regner med Deres sttte til ndringsforslaget om at forkaste kommissionsforslaget .
<SPEAKER ID=90 NAME="Kronberger (NI)">
Fru formand , som allerede konstateret er EU for jeblikket afhngig af import af rolie i strrelsesordenen 75 % .
Hvis vi holder fast ved vores politik med at forbrnde olie p ukontrolleret vis , vil denne afhngighed stige til 95 % inden 2020 .
Man kunne skrive en 1.000 sider lang afhandling om risiciene og farerne ved denne afhngighed og om dens konomiske og kologiske flger .
<P>
P verdensplan vil den maksimale olieproduktion sandsynligvis vre net inden lnge .
Diverse prognoser fra partiske institutter , som hovedsageligt er til for at udfre arbejde bestilt af rolieinteressenterne , br vurderes med den strste mistro .
Det ligger fast , at den disponible mngde rolie er faldet p verdensplan siden 2000 .
Det br derfor principielt hilses velkommen , at vi i EU er begyndt at tnke solidarisk og p forsyningssikkerhed .
<P>
Problemet m dog betragtes i en sammenhng p mellemlang og lang sigt . Det vil ikke kunne blive lst uden udvikling af alternative brndstoffer og alternative fremdriftsteknologier eller uden ndringer i vores samlede mobilitetsmnstre .
EU m udvikle uafhngige teknologier til udnyttelse af bioenergetiske brndstoffer fra fornyelige primre energikilder og samtidig fuldt ud gre brug af energibesparelsespotentialet p 18 % .
Her ville det uden tvivl vre hensigtsmssigt at gre de uforpligtende ml bindende .
<P>
ndringsforslaget , som forflger iden om at faststte olieprisen i euro i fremtiden , er meget interessant , men man m gre sig serise overvejelser om , hvad det betyder med hensyn til den globale politik og konomi generelt .
Det vil sandsynligvis ikke blive nogen nem vej at g .
<P>
Naturgasforbruget er ogs strkt stigende i EU .
Hvis rolie bliver en knap ressource , det vil sige , hvis den ikke lngere er disponibel i tilstrkkeligt omfang , vil behovet for naturgas stige endnu mere eksplosivt , men de , der tror , at naturgas uden videre kan erstatte rolie som ressource , tager grundigt fejl .
Vi kan ikke lse vores energiproblemer ved at g fra olie til gas .
<P>
Inden for udvikling af fornyelig biogas er der til gengld gjort store fremskridt i de seneste r .
Kendsgerningen er , at vi ikke har registreret det i tilstrkkelig grad .
Da teknologierne er relativt nye - netop af den grund - har de behov for massiv sttte fra EU ' s forskningsfonde .
Biogas er en energikilde , som kan oplagres , og som er fornyelig , og som derfor kan anvendes srlig strategisk og vrdifuldt .
Biogas kan udvindes lokalt og decentralt af biogent materiale ssom grs , biologisk affald og tr .
I dag tager vi relativt lave gas- og oliepriser for givet , men jeg tror , at lokalt producerede fornyelige energikilder vil blive langt mere konkurrencedygtige , nu hvor knapheden bliver mere synlig , og nu hvor vi i de seneste r har oplevet en tredobling af olie- og gaspriserne .
<P>
Lad mig nu g over til forsyningssikkerheden .
Som tingene hnger sammen generelt , mener jeg , at det er relativt uvsentligt , om EU skal krve lagerbeholdninger af rolie til 90 eller 120 dages forbrug .
Argumentet om , at omkostningsgrunde taler imod en lagerbeholdning til 120 dage , kan vi bestemt diskutere .
Bortset fra det forekommer det mig illusorisk at tro - sledes som Kommissionen giver udtryk for i sit forslag - at vi vil kunne forflge en proaktiv prispolitik vedrrende rolie ved at ge oplagringen fra 90 til 120 dage .
Hvis der blev virkelig mangel p rolie , ville selv 120 dage kun give minimal aflastning .
Ogs her skal det understreges , at vi m finde ud af , hvordan vi p den ene side vil nedbringe det generelle forbrug af rolie og naturgas og p den anden side forcere produktionen af andre brndstoffer p et bredygtigt grundlag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p noget , som jeg er fuldstndig overbevist om , og som har aftegnet sig i de seneste r , nemlig at energiprisen kan ndre sig dramatisk i de kommende r som flge af de frre disponible mngder og den voksende ustabilitet i de rolieproducerende lande .
Det oplever vi nu i Mellemsten , vi kan se det ske i Centralasien , som er et potentielt urocenter , og vi oplever det ogs i Afrika .
Jeg hilser derfor generelt alle tre udtalelser velkommen som tankevkkende - det udtryk blev vist ogs brugt af dem p den anden side .
For tankevkkende er , hvad de alle er - om de gr i den rigtige eller forkerte retning , er efter min mening ikke s afgrende - og vi m udvikle en langsigtet energistrategi for Europa p grundlag af dem .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , hovedordfrerne , hr . Mombaur og hr .
Karlsson , har allerede redegjort for forlbet af debatten i Parlamentet . Jeg deler ikke kommissr de Palacios optimisme med hensyn til , at der vil vre et bredt flertal i Parlamentet for hendes forslag .
Det vil der ikke !
Ikke kun udvalgets hringer med eksperterne - som gav os en del bryderier - men ogs debatten med tjenestemndene fra Kommissionen og vores egne overvejelser har frt os frem til den konklusion , at disse to forslag fra Kommissionen ganske vist har de rigtige mlstninger , men midlerne vil ikke nyde sttte fra et flertal .
Der hersker ingen tvivl om , at vi i hj grad er afhngige af import af rolie , s meget er klart .
Det drejer sig ikke om , at Kommissionen fr yderligere kompetencer til at pvirke priserne og mske bevare sine egne muligheder for at gribe ind .
Vi mener , at der er behov for strre solidaritet mellem medlemsstaterne , og at Kommissionen sagtens kan gre mere med hensyn til samordningen , men at det ikke er korrekt at bruge artikel 95 om det indre marked til at retfrdiggre yderligere kompetencer til Kommissionen med hensyn til olieprodukter .
Vi har derfor grundigt overvejet , hvad vi skal gre ved det .
Udvalget var delt p sprgsmlet om , hvorvidt vi skulle forkaste hele forslaget eller vedtage det modificeret med de ndringer , som hr . Karlsson har stillet .
Et flertal p n stemme p dette afgrende sprgsml om at henvise forslaget til fornyet udvalgsbehandling er ikke noget bredt grundlag , og vores gruppe - Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater - har diskuteret , hvad vi skulle gre med dette forslag . Vores gruppe var af den opfattelse , at i det mindste direktivet om rolie br henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Det ville give Kommissionen mulighed for at medtage de argumenter , som Parlamentet fremfrer i udvalgsdebatterne , idet den dog , i utvetydige vendinger , plgges at revidere direktivet gennemgribende .
<P>
Under debatten med eksperterne lyttede jeg meget nje til argumenterne mod at forhje reserverne fra 90 til 120 dage , hvilket ikke kun gjorde det klart , at det er relativt dyrt , men at der ogs blev udtrykt nske om , at disse reserver i fremtiden skal stilles til rdighed af medlemsstaterne og ikke lngere i samarbejde med olieindustrien .
Jeg for mit vedkommende er overbevist om , at forslaget om at benytte reserverne til at pvirke priserne , nr de ndres p bestemte mder , ikke vidner om noget stort kendskab til markedsforholdene . En sdan plan ville lbe ud i sandet , koste mange penge og vre ineffektiv .
P den anden side er vi sikre p , at mens Det Internationale Energiagentur , hvis instrumenter blev skabt i 1970 ' erne , ikke kan udnytte mulighederne fuldt ud i dag , s vil den strategiske reserve sammen med det , som USA gr for at ge den , i kombination med Det Internationale Energiagenturs instrumenter , kunne sikre tilstrkkelig hjlp , hvis der opstr konflikter .
Vi afviser derfor iden om yderligere kompetencer p EU-plan og hber , at et flertal i Parlamentet vil bakke op omkring det .
Med al respekt for Dem , fru kommissr , s fremgik det ikke helt klart af Deres tale , at Kommissionen er begyndt at gre sig overvejelser efter debatten i Parlamentet og hringerne med eksperterne .
Jeg fik indtryk af , at det var , som om vi var ved debattens begyndelse .
Med hensyn til mlstningerne sttter vi Dem , men mener dog , at det snarere er medlemsstaterne frem for Kommissionen , som br have ansvaret og midlerne .
Deres rolle er ganske vist at samordne deres handlinger , men ikke p baggrund af en ny form for kompetence , som De - i medfr af artiklerne om det indre marked - ikke er berettiget til .
Derfor mener jeg , at Deres forslag m henvises til fornyet udvalgsbehandling , s De fr chancen for at fremlgge et nyt og revideret forslag .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Fru formand , i mit bidrag til debatten vil jeg koncentrere mig om gasforsyningsdirektivet , da hr . Karlsson , ordfreren vedrrende rolie , havde sin gruppes opbakning , da dette emne blev behandlet .
Jeg mener derfor ikke , at der er mere at fje til det , som han har sagt .
<P>
Kommissr de Palacio , De kom med et vgtigt argument til fordel for direktivet : forbrugerbeskyttelse og forsyningssikkerhed .
Stillet over for et s tungtvejende argument er man nsten tilbjelig til at vige tilbage og bengte , at enhver kritik af dette direktiv var tilsigtet .
For hvem er imod forbrugerbeskyttelse eller forsyningssikkerhed inden for energi ?
Det er der ingen grund til at sprge om .
<P>
Men det er mit indtryk , at Kommissionen her har valgt den forkerte vej .
Jeg m sige til Dem , fru kommissr , at jeg synes , at vi opnede et godt resultat , da vi arbejdede sammen omkring direktiverne om strmliningen af elektricitet og gas , men jeg tror , at vi er mindre enige om det her .
Jeg vil gerne eksplicit henholde mig til det , som ordfreren , hr . Mombaur , har fortalt os .
Det kan jeg nsten uforbeholdent erklre mig enig i .
Jeg tror , at grunden til , at De valgte den forkerte vej , var , at forsyningssikkerhed ganske enkelt ikke kan defineres og organiseres supranationalt .
Forsyningssikkerheden skal tilpasses regionalt og dynamisk , og den skal tilpasses bestandige fluktuationer i eftersprgslen , som stiger og falder .
De forskellige rammebetingelser i medlemsstaterne krver individuelle foranstaltninger af medlemsstaterne selv og af de berrte leverandrer .
Faststtelsen af en flles europisk standard er ikke det afgrende , men fleksibel brug af infrastrukturen , spredning af forsyningskilderne og udformning af kontrakter .
<P>
Men det , der generer mig mest , er det forkerte politiske signal , der efter min mening bliver sendt med dette forslag til direktiv .
Hvad er den konkrete anledning til et sdant direktiv ?
I modstning til med olie har der til dato ikke vret strre forsyningskriser vedrrende naturgas , og der er heller ingen grund til bekymring for , at der kan forventes en sdan inden for overskuelig fremtid .
Som det allerede er blevet sagt , er det kun nogle f uger siden , at vi i bred enighed vedtog direktivet om det indre marked for naturgas .
Der var dem , der sagde , at vi ville bringe energiforsyningssikkerheden i fare ved at bne markederne . Giver vi ikke dem ret nu ?
Hvorfor lader vi egentlig ikke bningen af markederne virke ?
Den er selv et bidrag til forsyningssikkerheden , og virksomhederne bliver direkte inddraget i at dele ansvaret for det .
<P>
Det forekommer mig , at det fremlagte forslag undergraver de konkurrencemssige elementer i direktivet vedrrende det indre marked .
Jeg hrer ogs til dem , der mente , at forslaget til direktiv burde henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Af taktiske rsager anbefaler jeg nu en anden fremgangsmde .
I Udvalget om konomi og Valutasprgsml havde vi en diskussion med hr . Blokland og opnede bred enighed .
Jeg frygter blot , mine damer og herrer , at man ikke helt kan stole p Rdet , da nogle af dets medlemmer sender det signal , at det ikke nsker direktivet , som det foreligger , men vi fr aldrig nogen konkret udtalelse herom .
Derfor frygter jeg , at vi , hvis vi nu henviser direktivet til fornyet udvalgsbehandling , og Rdet alligevel vedtager en flles holdning - hvilket det jo selvflgelig kan gre - str relativt forsvarslse , nr vi kommer til andenbehandlingen .
Med hensyn til gasforsyningsdirektivet anbefaler jeg derfor at g den vej , som ordfreren har foreslet , og som vi ogs i sidste ende vedtog med et stort flertal i udvalget .
S m vi se , hvilke yderligere fremskridt vi kan gre under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , i juni i r stemte vi om den skaldte energipakke , der bl.a. indeholdt direktivet om et indre marked for naturgas .
<P>
Efter min opfattelse lykkedes det os i juni at vedtage lovgivning , som ikke blot muliggr en yderligere liberalisering af energimarkedet , men ogs garanterer forsyningssikkerhed .
Hvis dette nye direktiv gennemfres rigtigt , kan californiske tilstande undgs i Europa .
Iflge den nye lovgivning er det medlemsstaterne , som er forpligtede til at skabe forsyningssikkerhed .
De nuvrende forslag om gasmarkedet gr derfor alt for vidt efter Den Liberale Gruppes opfattelse .
Subsidiaritetsprincippet glder jo til enhver tid her .
<P>
Det glder s meget desto mere for olieforsyningen , fru kommissr .
P Den Liberale Gruppes vegne opfordrer jeg derfor til at forkaste kommissionsforslaget om olieforsyning og sende det tilbage til Kommissionen .
Det har vi en rkke grunde til .
<P>
Der glder tilstrkkelig lovgivning , som garanterer forsyningssikkerhed .
Direktiv 98 forpligter medlemsstaterne til at opretholde et lager svarende til 90 dages forbrug .
Kommissionen vil ge denne forpligtelse , men det lykkes den ikke at tydeliggre , hvorfor et strre obligatorisk lager er ndvendigt .
De forventede fordele ved et strre lager har Kommissionen ikke forklaret , og den kan heller ikke retfrdiggre de forventede udgifter for medlemsstaterne .
Det er uacceptabelt , at Parlamentet udarbejder lovgivning , som der ikke er noget grundlag for , eftersom den nuvrende lovgivning er tilstrkkelig , og s lnge der ikke er bevis for , at ny lovgivning er ndvendig .
Det er noget , vi som Parlament kraftigt skal afvise .
Mine damer og herrer , jeg opfordrer Dem derfor til at sttte Den Liberale Gruppes holdning og g imod denne overfldige lovgivning .
Jeg har forstet , at der fra flere politiske sider her i Parlamentet rsonneres p samme mde .
Jeg tror , vi er i stand til at opn enighed under afstemningen i morgen .
Jeg takker ordfrerne for deres fortrffelige arbejde , og jeg takker Dem alle for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , det er naturgassen , der skal opfylde EU ' s stigende energibehov i nrmeste fremtid .
Reserverne i de forholdsvis nrliggende omrder - Nordsen og Nordafrika - er kun tilstrkkelige til at opfylde behovene i de nste 10-20 r , og gassen vil skulle importeres stfra .
<P>
Gasledningens fring fra Det Kaspiske Hav til Vesteuropa er et sprgsml om magtpolitik .
EU ' s holdning m ikke vre for NATO-afhngig p dette punkt .
Vi skal frst og fremmest vrne om vores egne interesser .
Vi m huske p , at verdens strste gasreserver findes i Rusland .
Den bedste sikkerhedspolitik for EU ville vre at deltage i investeringerne i Ruslands gasressourcer til gengld for langtidsforsyningskontrakter .
<P>
Problemet med liberaliseringen af gasmarkedet er forbundet med , at gasmarkedsdeltagerne kun er interesserede i at kbe og slge gas , ikke i at producere gas til investering .
Markedet har en for kort tidshorisont , og derfor er det ndvendigt , at medlemsstaterne trffer foranstaltninger for at garantere langtidsforsyningskontrakter .
Der bliver ikke indget sdan nogle kontrakter p markederne .
Gas kan ikke oplagres p samme mde som olie .
Derfor er transportmetoderne og behovene for sikker oplagring forskellige for olie og gas .
Det er medlemsstaternes ansvar at garantere forsyningen af bde olie og gas , og dette ansvar kan ikke overlades til markedskrfterne .
<P>
Vores gruppe sttter de kritikpunkter , som ordfrerne retter mod Kommissionens forslag .
Vi forstr udmrket kravene om , at hr . Karlssons betnkning henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (NI).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , ingen bestrider , at der , i betragtning af EU ' s store afhngighed af forsyningen med olieprodukter , skal tages initiativer til at garantere kontinuiteten af forsyningen med disse produkter .
Kommissionen foreslr faktisk en rkke foranstaltninger for at garantere kontinuiteten af olieforsyningen , men man kan med rette , sledes som mange andre kolleger allerede har gjort , stille sprgsmlet , om det opstillede ml kan ns med disse foranstaltninger .
De vsentligste foranstaltninger i kommissionsforslaget kan jeg i hvert fald ikke sttte . Jeg nvner her tre af dem .
<P>
For det frste drejer det sig om forgelsen af sikkerhedslagrene fra 90 til 100 dages forbrug .
Hvorfor skulle EU forge lagrene , nr Det Internationale Energiagentur rder over et globalt beredskabsinstrument ?
Desuden medfrer forgelsen af lagrene betydelige udgifter , ssom bygning af lagerfaciliteter .
Selvflgelig udgr det ogs en stor belastning for miljet , og omkostningerne vil uden tvivl blive vltet over p forbrugerne .
<P>
For det andet vil Kommissionen ogs oprette en offentlig organisation til at varetage olielagrene .
Denne organisation skulle vre ansvarlig for mindst to tredjedele af det obligatoriske lagerniveau .
Efter min opfattelse er der brug for mere end oprettelsen af en ny organisation .
Det forekommer mig overordentlig vigtigt , at der udvikles et godt politisk forhold til de olieproducerende lande .
<P>
Endelig vil forslaget ogs indskrnke prissvingningerne gennem markedsintervention . Kommissionen skal fremover kunne frigive lagre i tilflde af en forventet fysisk forsyningsafbrydelse .
Efter min opfattelse tjener sidstnvnte intet som helst forml .
Nr man ved , at det ikke engang lykkes OPEC-landene at opretholde det nskede prisniveau , kan denne foranstaltning kun beskrives som nsketnkning fra EU ' s side .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi sammen med ordfreren har arbejdet hrdt p at n frem til et acceptabelt og realistisk kompromis .
Til trods for dette forekommer det mig at vre mere nyttigt at trkke forslaget tilbage .
Derefter kan diskussionen genbnes p grundlag af de mange velbegrundede bemrkninger , som er fremsat her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at rose ordfrerens arbejde med dette vigtige sprgsml .
Jeg er enig i kommissrens syn p ndvendigheden af olie- og gasforsyningssikkerhed i Europa , men vi har nok en forskellig opfattelse af , hvordan vi kan opn den - isr ikke ved interventionspolitik over for markederne .
<P>
Hvorfor forsger kommissren at opfinde hjulet igen , nr der allerede er truffet tilfredsstillende foranstaltninger med IEA om en ordning til opretholdelse af oliereserverne ?
Den blev etableret i 1970 ' erne som flge af krisen p det tidspunkt , og den har vret os til nytte lige siden , s hvorfor erstatte den ?
<P>
Jeg er endnu mere bekymret over og har svrt ved at acceptere forslag om at bruge reserver til intervention p markedet med henblik p prisudjvning , nr erfaringerne viser - og navnlig nye erfaringer i USA viser - at det ikke fungerer .
Det ville vre en forvridning af et marked , som har fungeret fint i meget lang tid .
<P>
Fru kommissr , De skal roses for de mange energiinitiativer , som De har taget i lbet af de sidste fire r , ikke mindst for grnbogen om forsyningssikkerhed , som jeg var Parlamentets ordfrer for .
De forskellige foranstaltninger , som De har forelagt - om liberalisering af gas- og elektricitetsmarkedet , om fremme af vedvarende energikilder , om at forbedre energieffektiviteten og om udvikling af transeuropiske energinet - gr det imidlertid klart for mig , at der ikke er nogen grund til at udarbejde et ekstra kapitel eller et retsgrundlag om energi , for alle disse instrumenter er allerede til rdighed .
<P>
Jeg mener , at dette er en undvendig foranstaltning .
Navnlig hvad angr forslaget om oliereserver , selv om jeg bjer mig for mine kollegers synspunkt om , at foranstaltningen for gas tilhrer en anden kategori , undskylder jeg ikke genindfrelsen af ndringsforslaget om at forkaste dette forslag , og samtidig takker jeg alle de kolleger , der har stttet mig i netop denne sag .
Jeg hber , at De vil tage det i den nd , som det er tiltnkt , og overveje andre mder , hvorp vi kan n vores flles ml , nemlig at opretholde energiforsyningssikkerheden i Europa .
<P>
Og hvis vi vinder afstemningen om dette ndringsforslag - som min kollega nvnte , var det meget tt p i udvalget - har jeg tiltro til , at Rdet og Kommissionen vil respektere resultatet og ikke gre alvor af den trussel , som Kommissionens tjenestegrene fremkom med i udvalget , om at g efter en anden procedure og i realiteten g bag Parlamentets ryg i et forsg p at overtale Rdet til at gre noget , som det , har jeg forstet , ikke nsker at gre alligevel .
S jeg henstiller til , at De stopper op og tnker over det en gang til .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Fru formand , lad mig starte med at sige , at jeg for to eller tre r siden udarbejdede en betnkning om olieforsyningen i EU , og jeg m indrmme , at jeg bad om det samme , som Kommissionen nsker nu .
Jeg krvede dengang , at reserverne skulle ges for at vre p den sikre side i tilflde af , at forsyningerne blev afbrudt .
Det lyder som en plausibel ting at gre , og det var under alle omstndigheder den politik , vi indfrte i 1974 .
Jeg har i mellemtiden lrt , at udbyttet ikke str i noget som helst forhold til omkostningerne , og USA ' s erfaring med sin Strategic Petroleum Reserve viser , at en tmning af reserverne har en bemrkelsesvrdig lille effekt p strkt stigende priser .
Det br vkke eftertanke .
<P>
Det vil sige , at omkostningerne lber i vejret , og vores udbytte er relativt lille , hvorfor jeg gerne vil sige , at jeg er enig med mine kolleger i , at det mske ikke er den rette vej at g .
Mske vi havde noget andet at sige , hvis forsyningerne virkelig havde vret afbrudt . Vi ville sandsynligvis vre i chok og angribe Kommissionen og sprge , hvorfor den ikke havde reageret p en krisesituation som denne .
Men efter min mening er en sdan situation yderst usandsynlig .
Det er langt mere sandsynligt , at den strste risiko er den konomiske , som Kommissionen selv anfrer i sit dokument , at priserne stiger , sandsynligvis langsomt .
Det vil vre vores hovedproblem med gas i de nste 10-20 r .
Europas voksende afhngighed af gas vil fre til , at priserne langsomt stiger , hvilket vi vil vre fuldstndig uden indflydelse p , medmindre vi om 20 r har overtalt russerne til at vre flinke mod os og snke priserne .
Det vil vre det egentlige problem .
At lse det krver ikke et direktiv som dette , men en dialog med Rusland og ogs med OPEC .
Det er Kommissionen allerede begyndt p , og det er meget fornuftigt .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en bemrkning vedrrende nettene .
Hvis vi udbygger nettene , som det jo er planen , vil effekten af det vre den samme som at opretholde reserverne , da net - i hvert fald gasnet - er en slags reserve , og at udbygge dem giver samme effekt .
Og det punkt er vi jo Gud ske lov enige om .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst takke ordfrerne for udarbejdelsen af disse betnkninger .
ndringsforslagene til direktiverne har forbedret nogle , om jeg s m sige , temmelig drlige forslag fra Kommissionen .
De ndringsforslag , som udvalget har vedtaget , er imidlertid endnu ikke vidtrkkende nok , som det er blevet sagt i en lang rkke indlg her .
<P>
Ansvaret for at opretholde energiforsyningssikkerheden skal hovedsageligt varetages inden for rammerne af den nationale energipolitik .
For at forbedre forsyningssikkerheden m vi ogs indg aftaler med andre lande .
Medlemsstaterne m frit kunne trffe beslutning om organiseringen af sikkerhedslagre .
Nogle af EU ' s medlemsstater har opgivet brugen af offentlige lagerorganisationer .
De har haft succes med at organisere tingene effektivt og omkostningseffektivt p andre mder .
Derfor m medlemsstaterne kunne fastsl og beslutte , hvornr olielagre kan placeres i en anden medlemsstat , uden at forsyningssikkerheden bringes i fare .
Placering af sikkerhedslagre i andre lande br imidlertid gennemfres p grundlag af kontrakter mellem landene og i overensstemmelse med eksisterende praksis .
<P>
De srlige vilkr , der glder i de enkelte medlemsstater , skal tages i betragtning for at sikre energiforsyningen .
For at forbedre forsyningssikkerheden er det ogs vigtigt at sikre , at der er en spredning p de forskellige energikilder og en jvn fordeling p energileverandrer .
Jeg vil ogs minde alle om , at fremme af brugen af lokal vedvarende energi forger forsyningssikkerheden , reducerer afhngigheden af energiimport og skaber beskftigelse .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , mine kre kolleger , vores forhandling her til aften beviser endnu en gang , at energi ikke er en handelsvare som alle andre .
Alstom-koncernens 120.000 lnmodtageres skbne kan lige s lidt sikres ved hjlp af fri konkurrence , som man kan sikre energiens fremtid og uafhngighed - og sledes Europas politiske uafhngighed - ved blot at anvende reglerne og principperne for det frie marked .
Selv i liberalismens paradis - jeg taler om USA - ved man det , og man ved at handle derefter .
<P>
Derfor hilser jeg personligt Kommissionens bestrbelser p at skyde sig ind p mlet i modstning til et meget stort flertal af mine kolleger , om ikke samtlige .
Jeg er for strre gas- og olielagre , der i tilflde af en alvorlig krise kan gre det muligt at udskyde en eventuel krig i en verden , hvor man ved , at kontrol over energien meget ofte er den frste rsag til en sdan .
<P>
Jeg sttter ogs strre solidaritet i forvaltningen mellem landene i tilflde af knaphed , under Europa-Kommissionens overopsyn , for at undg politisk pres eller konflikter mellem medlemsstaterne , hvor dem , der har mest , kan ptvinge de andre deres valg .
<P>
Her er i hvert fald tale om et omrde , hvor der ikke i mine jne er noget modstningsforhold mellem berettiget respekt for medlemsstaternes befjelser og ndvendigheden af at give Europa-Kommissionen mere autoritet .
Vi m alts flge Dem , fru nstformand , om ikke andet for at undg , som Rolf Linkohr sagde for et jeblik siden , at man en dag beskylder Dem og beskylder Kommissionen for ikke at have gjort noget .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , lad os prve et eksperiment .
Prv at forestille Dem , hvis De vil , at De skulle argumentere for det , som De prsenterer for os her , til et valg - hvor Deres egen fremtid er p spil .
Hvilke argumenter ville De benytte ?
En ny myndighed , endnu mere sikkerhed i hnderne p nogle p en mde , s man ikke kan se , hvor det frer hen , og tilbagetrkning til en central lokalitet ? Til dette valg ville Deres medkandidater vre dem , som De har lyttet til - hr .
Beysen , hr .
Langen , hr .
Kronberger , hr .
Rapkay , fru Plooij-van Gorsel og hr . Linkohr - og den eneste , som ville stemme p Dem , ville vre ingen anden end hr .
Caudron .
<P>
Hvis De gjorde det , er der da nogen , som ville kende Deres virkelige politiske overbevisning ?
Jeg har siddet i Parlamentet i fire r , men et sdant forslag om ufrivillig velsignelse som det , De er kommet med , er nyt for mig . Det har jeg kun set i en anden union , som blev sprngt indadtil , ikke mindst fordi den krvede den slags .
Jeg tror , at De arbejder hen imod at dkke et behov for det , som socialisterne og kommunisterne kaldte sikkerhed " fra vugge til grav " , men med de forkerte midler , og sdan som det konstant skinner igennem i debatindlggene , antyder det over for os , at denne sikkerhed er falsk .
Jeg mener , at vi i virkeligheden m g i en anden retning .
Man kan ikke undg at f det indtryk , at Kommissionen langsomt er ved at lbe tr for ider om energi og igen m ty til direktiver om emnet . Energien burde fre Dem derhen , hvor vi virkelig skal hen .
Hvordan kommer vi vk fra de fossile brndstoffer og afhngigheden af dem og opnr gennemskuelighed ?
Hvis jeg virkelig skulle overlade forsyningssikkerheden til regionerne og virksomhederne , skal det vre klart dokumenteret , og de berrte borgere og forbrugere skal vide , hvordan den skal sikres .
Men jeg siger nej tak til en ny ufrivillig velsignelse fra central side .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Fru formand , hvor alvorligt sprgsmlet om energiforsyning er , kan ses af den imperialistiske invasion i Irak for nylig og sknderierne bde fr og efter om , hvordan rovet skal deles .
Det srlige sprgsml om olie- og naturgasreserver , som vi undersger her , kan ikke lse det overordnede problem , isr ikke nr det behandles inden for rammerne af liberalisering af markedet , i stedet for at opfyldelsen af de grundlggende behov anvendes som kriterium .
<P>
Det vigtigste sprgsml i det nye direktiv er ikke , om de obligatoriske reserver skal kunne dkke behovet i tre eller fire mneder , men at kontrollen med reserverne og lovgivningskompetencen flyttes fra medlemsstaterne til Europa-Kommissionen .
Hvis det bliver accepteret , vil det i endnu hjere grad underminere muligheden for en energiplanlgning baseret p de enkelte medlemsstaters behov , og det vil fre til en energisektor , der er struktureret i overensstemmelse med EU ' s strke magters valg .
<P>
Det grske kommunistparti mener , at alle lande br trffe foranstaltninger for at mindske energiafhngigheden , udnytte deres egne ressourcer fuldt ud og udvikle og udnytte nye energiformer med det forml at sikre billig energiforsyning til arbejderklassen og beskytte miljet .
Det er imidlertid mere end tydeligt , at en absolut forudstning for en sdan energiplanlgning er en helt anderledes social og konomisk ramme .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Fru formand , der er blevet sagt meget i aften , og det er svrt at tilfje noget forfriskende nyt .
Jeg tror aldrig , at denne debat om energiforsyningssikkerhed har vret s vigtig som nu .
Vi kan blot se p de seneste strmafbrydelser langs USA ' s stkyst for at konstatere , hvordan en energikrise pvirker almindelige mennesker - ingen strm , intet lys i hjemmene , ingen kling , millioner af dollars get tabt for sm virksomheder .
Denne hndelse var udelukkende resultatet af en teknisk eller menneskelig fejl , som blev rettet meget hurtigt , men den har vret et ndvendigt alarmsignal for dem af os , som alt for ofte tager vores energiforsyning for givet .
<P>
For nylig sagde Institution of Civil Engineers , at Det Forenede Kongerige kunne blive udsat for strmafbrydelser om 20 r p grund af dets afhngighed af udenlandske energikilder .
Den har ogs vurderet , at i Det Forenede Kongerige alene - p trods af de hjteknologiske centre rundt om Nordsen , f.eks. den europiske energihovedstad Aberdeen - vil 80 % af den gas , der er ndvendig til at forsyne de britiske kraftvrker med brndsel , komme fra fjerne og politisk ustabile lande .
<P>
Selv om medlemsstaterne utvivlsomt har ansvaret for at sikre deres egen energiforsyning , vil samarbejde vre afgrende i begyndelsen af en krisesituation .
Men forhandlingen i aften viser , at meningerne er delte .
At sikre forsyningen er meget vigtigt , men hvordan kan vi berolige offentligheden med , at vi har forsyningssikkerhed ?
<P>
Der er opnet meget p energidagsordenen i EU , og liberaliseringen har , i hvert fald i Det Forenede Kongerige , givet forbrugerne et valg og dermed billigere gas og elektricitet , men , som hr . Linkohr nvnte , vil forbrugerne blive meget kede af det , hvis gaspriserne stiger inden lnge .
<P>
Nye trusler i form af terrorisme og sabotage - som vi har set det i Irak - og vores stigende afhngighed af energi fra lande uden for EU frembyder store udfordringer . Som hr .
Mitchell fra Det Forenede Kongeriges Royal Institute of International Affairs har sagt , er nglen til forsyningssikkerhed forsyningsdiversificering .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons (UEN).">
Fru formand , det har vret en interessant forhandling .
For jeblikket skal medlemsstaterne opretholde minimumslagre svarende til 90 dages forbrug af de tre hovedkategorier af mineralolieprodukter til energiforml .
<P>
Det forslag , vi behandler i dag , skal erstatte de eksisterende EU-direktiver , som regulerer dette vigtige energipolitiske sprgsml .
Et sdant direktiv er ganske givet ndvendigt , for den gldende EU-lovgivning indeholder ikke en fllesskabsmekanisme , der regulerer anvendelsen af olielagrene .
Vi lever i et indre marked , og der skal vre solidaritet mellem medlemsstaterne og EU i tilflde af energiforsyningsproblemer .
<P>
I de fleste EU-lande er det - i modstning til Strategic Petroleum Reserve i USA - olieselskaberne , der varetager sikkerhedslagrene , som opbevares sammen med deres driftslagre .
Hovedmlet med Kommissionens forslag er at sikre , at medlemsstaterne faststter et minimumsniveau for olielagre svarende til 120 dages forbrug .
Unionens medlemsstater skal oprette en offentlig lagerorganisation , og kriseforanstaltningerne skal harmoniseres og samordnes p europisk plan .
Kommissionen skal under arbejdet bists af et udvalg bestende af reprsentanter for medlemsstaterne .
<P>
Den 1. maj 2004 vil vi leve i et Fllesskab med op til 25 medlemsstater .
Hvis EU ' s konomi skal fungere effektivt , skal der stilles tilstrkkelige mngder olie og gas til rdighed .
Den ndvendige reserve af de vigtigste energiprodukter skal ogs vre p lager .
<P>
Jeg mener , at det er Kommissionen , der skal tage sig af denne vanskelige opgave , og at dette energisprgsml bedst koordineres p EU-plan i det europiske erhvervslivs og EU-borgernes interesse .
<SPEAKER ID=104 NAME="De Palacio">
Fru formand , efter indlggene , som jeg har lyttet meget opmrksomt til , forstr jeg , at begejstringen er til at overskue . Mine damer og herrer , som hr .
Linkohr sagde for et jeblik siden , ville vi , hvis der havde vret et virkelig alvorligt problem med forsyningsafbrydelse , sandsynligvis ikke have haft en diskussion som denne .
For alle de problemer , som vi forsger at forhindre med dette forslag , ville der vre taget fat p , og de ville vre lst .
<P>
Som tingene udvikler sig , er problemet , at De i morgen sandsynligvis forkaster forslaget , i hvert fald et af dem , og det eneste , jeg kan sige til Dem , er , at jeg ikke vil g ud ad bagdren .
Nogle af Dem har udtrykt bekymring over , om jeg som flge af Parlamentets negative holdning sammen med Rdet vil finde en mere eller mindre durkdreven eller ulovlig udvej .
Nej , hvis jeg ikke har Parlamentets opbakning , vil jeg fremme nogle andre initiativer , og jeg hber bare , at jeg ikke fr lejlighed til at sige , " det var jo det , jeg sagde " , for det vil bl.a. betyde , at vi ikke fr nogen strre krise i energisektoren .
Det er min hensigt , mine damer og herrer .
<P>
Der er imidlertid et par ting , som jeg gerne vil prcisere , for jeg har hrt nogle sprgsml , der ikke har nogen forbindelse med de tekster , jeg har foreslet .
For det frste er det ikke mlet med forslaget om olielagre at lege med eller intervenere i priserne .
Det er ikke det , der er tale om .
Der er tale om noget helt andet , nemlig at Det Internationale Energiagentur har ndret sine seneste beslutninger og har justeret sine tidligere kriterier , hvorefter man kun kunne bruge olielagrene , nr der var en afbrydelse af markedet p 6-7 % .
<P>
I stedet for den tidligere meget stive holdning har man nu overvejet muligheden for , at lagrene kan bruges i tilflde af sikkerhed for afbrydelse , uden at denne endnu har fundet sted .
For nr afbrydelsen sker , og der er en knaphed p 7 % p markedet , har vi et kmpeproblem .
Og denne udvikling , som er et af mlene med Kommissionens initiativ , mine damer og herrer , har Det Internationale Energiagentur beskftiget sig med p det seneste .
Det drejer sig alts ikke om at lege med priserne , og hvis der er en stning , som p nogen mde kan give det indtryk , skal den naturligvis ikke bibeholdes , men ndres og gres helt utvetydig , for ingen har planer om at lege med priserne .
<P>
For det andet drejer det sig ikke om at give Kommissionen flere befjelser , mine damer og herrer , det drejer sig om at rde over nogle mekanismer , der giver mulighed for at klare situationen i tilflde af krise .
En af Dem spurgte mig : Hvis De skulle forklare Deres vlgere begrundelsen for dette forslag , hvordan ville De s gre det ?
Jeg ville smnd forklare det meget enkelt : Lad os forestille os , at der er en oliekrise , og Det Internationale Energiagentur siger : " Lad os ivrkstte mekanismerne " .
Mine damer og herrer , der er to typer mekanismer : markedsstyringsmekanismer og lageranvendelsesmekanismer .
<P>
Staterne under Det Internationale Energiagentur kan vlge det ene eller det andet system .
Og det er alt sammen meget godt , s lnge man ikke har et fuldstndig integreret marked , som det er tilfldet med EU .
For hvis et af de store lande i EU pludselig vlger en lsning , der er helt forskellig fra nabolandets , som mske ikke er s stort , eller selv om det er lige s stort , vil det automatisk fre til nogle problemer og nogle spndinger i naboernes markedsfunktion .
<P>
Hele EU ' s marked vil blive udsat for et meget stort pres .
For p energiomrdet , p olieomrdet , er der desvrre ikke udelukkende tale om nationale beslutninger , men EU-beslutninger , for markedet omfatter hele EU , og derfor er forslaget ikke , at Kommissionen skal bestemme , hvad der skal gres .
Forslaget er , at man ved hjlp af et komitologisystem med alle EU ' s staters deltagelse bliver enige om , hvordan disse margener , disse mekanismer , skal anvendes , s der ikke skabes strre spndinger p selve EU-markedet .
Det er det , jeg argumenterer for .
Alt sammen for at garantere en strre sikkerhed , nr der er tale om at forge antallet af dage for borgerne og for det europiske produktionssystem .
<P>
P gasomrdet foreslr jeg , at der findes nogle systemer og planer hovedsageligt for forvaltning , for i forbindelse med gas taler man ikke kun om reserver , men isr om en forvaltning , der gr det muligt at sikre , at forbrugere , som er helt afhngige af gas , ikke udsttes for knaphed og garanteres en minimumsforsyningsperiode under alle omstndigheder .
<P>
Og det er det , vi taler om .
Mine damer og herrer , det , vi taler om , er at forbedre forsyningssikkerheden og funktionen af det indre marked for energi og dermed at styrke EU , ikke bare med hensyn til forbrugergaranti , men ogs med hensyn til konomiske muligheder .
<P>
Jeg afventer resultatet af afstemningen i morgen , og , som jeg altid har sagt , mine damer og herrer , vil jeg naturligvis tage resultatet af afstemningen i betragtning , og jeg agter under ingen omstndigheder at bruge hemmelige dre for at opn noget , hvis De blankt afviser forslagene .
Det skal vre helt klart , og jeg vil blot sige til Dem , at De i morgen fr afstemningen br overveje Deres beslutning nje , for jeg mener , at der er plads til at forbedre den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke kommissren for hendes positive kommentar til det problem , jeg rejste .
Jeg har en enkelt kommentar i forbindelse med hr . Linkohrs bemrkninger om priser : Vi m huske p , at den strste del af olieprisen er afgifter .
Vi br ikke hnge os for meget i den fremtidige prisudvikling .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0210 / 2003 ) af Olle Schmidt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Republikken strigs initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om opstilling af kriterier for bestemmelsen af , hvilke lande der kan betegnes som sikre tredjelande , med henblik p ansvaret for behandling af en asylansgning , der indgives af en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat , samt om fastlggelse af en liste over sikre tredjelande i Europa ( 14712 / 2002 - C5-0010 / 2003 - 2003 / 0802 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=110 NAME="Schmidt, Olle (ELDR)">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at takke min kolleger i udvalget for et godt samarbejde .
Udvalget afviser s godt som enstemmigt det strigske initiativ om at udarbjede en liste over skaldt sikre tredjelande .
<P>
Det er vores alles nske , at Europas asyl- og flygtningepolitik bygger p humanisme og retssikkerhed .
De fleste af os nsker , at indvandingen reguleres , og en asylpolitik , der yder beskyttelse til og fungerer som fristad for mennesker , der forflges , tortureres eller risikerer deres liv og helbred .
Skrupellse menneskesmuglere skal ikke beskyttes af EU ' s asylpolitik , men asylpolitikken m heller ikke indebre , at vi skal praje flygtningeskibe med kanonbde eller til og med , som en italiensk minister sagde , beskyde flygtningebde eller tage os af mennesker , der sger til vores verdensdel som andenklasses medborgere , flytte dem rundt og samle dem i lejre uden for EU ' s omrde .
<P>
Kommissr Vitorino , hvis ikke EU kan lse integrationen af indvandrere og flygtninge og skabe rammer for asylpolitikken , som er prget af humanisme og retssikkerhed , har vi en tikkende tidsinstillet bombe , som bare venter p at eksplodere p grund af sociale og konomiske spndinger i EU og p grund af et ydre tryk fra alle dem , der str udenfor og vil ind .
Vi m aldrig glemme , at Genve-konventionen giver hvert menneske en unik ret til at sge asyl i et andet land for at slippe for forflgelse og lidelser .
<P>
I initiativet defineres et sikkert tredjeland som et land , der har ratificeret Genve-konventionen fra 1951 , den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder samt den internationale konvention af 1966 om borgerlige og politiske rettigheder .
Listen over sikre tredjelande i Europa omfatter de nuvrende 15 EU-lande , de 12 kandidatlande samt Norge , Island og Schweiz .
Af de 15 lande , der nvnes p listen , ville kun Schweiz opfylde kravene .
Hvorfor ?
Den 16. april 2003 undertegnede de 10 medlemsstater tiltrdelsestraktaterne i Athen , hvilket betyder , at de vil vre omfattet af Dublin II-forordningen og Schengen-aftalens bestemmelser .
Rumnien og Bulgarien bliver ikke omfattet af Dublin II-forordningen , fr Rdet har truffet aftale " p et senere tidspunkt " , artikel 6 , stk .
2 , i forslaget .
Norge og Island vil vre omfattet af nrvrende forordning via Dublin II-forordningen og Schengen-aftalen , nr de har meddelt , at de godkender forordningens bestemmelser og gennemfrer den i national lovgivning .
Derfor , hr. formand og hr. kommissr , skulle kun Schweiz st p listen , det vil sige en meget begrnset liste .
<P>
I initiativet opfordres Kommissionen desuden til at kontrollere , om de tredjelande , der er opfrt p listen , opfylder ovennvnte principper , men der omtales ikke nogen srlig procedure for fjernelse eller tilfjelse af lande p listen .
Udvalget understreger , at eventuelle kriterier for etablering af en liste over sikre tredjelande under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet til enhver tid anses som vrende minimumsstandarder , som giver medlemsstaterne mulighed for at indfre hjere standarder .
Desuden har kun fire medlemsstater , nemlig Det Forenede Kongerige , Tyskland , Finland og Danmark , p nuvrende tidspunkt en liste over sikre tredjelande , enten i medfr af national lovgivning eller administrativ praksis .
<P>
Udvalget finder det derfor tvivlsomt , om en forordning er det mest hensigtsmssige instrument . Mange lande ville vre tvunget til at foretage ndringer uden en omfattende politisk debat .
Udvalget understreger desuden , at sprgsmlet om sikre tredjelande behandles i direktivet om asylproceduren og br behandles der , ogs fremover .
Dette er en personlig bemrkning - hvis en flles liste virkelig er nskvrdig , hvilket jeg stter stort sprgsmlstegn ved .
<P>
Det italienske formandskab , som skulle vre til stede , har lovet , at rammedirektivet om asylproceduren skal ligge klart til efterret .
Det blev der ogs sagt i Thessaloniki .
Vi har sagt , at vi vil hres igen , efter at direktivet er omarbejdet .
Hvordan ligger landet med hensyn til det ?
Det havde jeg tnkt mig at sprge den italienske minister om , men stolen er tom .
Det havde vret interessant at f at vide , om vi bliver hrt med hensyn til dette sprgsml , men det kan kommissr Vitorino mske svare p .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , alt i alt og med hensyn til disse argumenter hber vi , at at Parlamentet i morgen forkaster strigs initiativ .
<SPEAKER ID=111 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil gerne takke Olle Schmidt for den koncise og klare betnkning , som han har udarbejdet om dette strigske initiativ .
Jeg vil ogs gerne gre det klart , at det ikke er Kommissionens initiativ .
Det er et initiativ fra en medlemsstat , det er et strigsk initiativ , den strigske regerings initiativ , s derfor kan nogle af de sprgsml , som hr . Olle Schmidt har rettet til mig , ikke besvares af Kommissionen , fordi det ikke er Kommissionens forslag .
<P>
Det strigske initiativ rejser imidlertid et komplekst problem , der har at gre med brugen af begrebet sikre tredjelande i det europiske asylsystem .
Rdet har ladet dette sprgsml analysere af en ekspertgruppe , og jeg kan fortlle , at Rdet nu i princippet er enigt om , at dette sprgsml skal vurderes nrmere p det kommende mde den 2. og 3. oktober .
<P>
Som De ved , udfrdigede fem medlemsstater i juni en flles erklring om , at Rdet skulle opstille en flles liste over sikre oprindelseslande .
Rdet diskuterer s i jeblikket muligheden for at lade en retsregel for udformningen af en sdan liste indg i direktivforslaget - Kommissionens forslag , vel at mrke - om asylprocedurer .
<P>
I tilknytning hertil er der et andet sprgsml , som der endnu ikke foreligger noget initiativ om , men som ministrene ogs vil diskutere den 2. og 3. oktober , nemlig om , hvorvidt direktivet ogs skal indeholde en retsregel af samme art , hvad angr sikre tredjelande , et sprgsml , der indtil videre str bent .

<P>
I alle tilflde bliver bde sprgsmlet om sikre oprindelseslande og om sikre tredjelande genstand for diskussion p det kommende mde i Rdet i begyndelsen af oktober .
Som Kommissionen ser det , m Rdet lade foretage endnu en hring i Europa-Parlamentet om hele asylproceduredirektivet , herunder ogs om , hvorvidt en eventuel retsregel om sikre tredjelande eller sikre oprindelseslande skal inkluderes , hvilket som sagt endnu ikke er afgjort .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som vi alle ved , bliver asylansgninger normalt behandlet af det frste land , der kan beskrives som et " sikkert land " , som en asylansger fr kontakt til .
Hvis dette princip virkelig altid blev overholdt , og hvis der var tilstrkkelige skaldte sikre tredjelande , s ville vi opn det , at asylansgerne blev fordelt p mange lande , og der som flge heraf ville blive truffet hurtige afgrelser , s en person ville vide , om vedkommende fik sttte som flygtning eller ej .
Det nsker vi alle .
<P>
Den nuvrende situation er utilfredsstillende .
Kommissren har selv prsenteret en EU-statistik , som viser , at en rkke lande for jeblikket har store problemer med asylansgninger , mens andre nsten ingen har .
strig med nsten fem asylansgninger pr . 1.000 indbyggere topper denne statistik , efterfulgt af Sverige og Irland , mens Portugal , Italien og Spanien ligger i bunden af skalaen med 0,1 ansgninger pr .
1000 indbyggere . En sammenligning af disse statistikker afslrer , at strig skal behandle 50 gange flere ansgninger end de andre lande .
De bedes derfor have forstelse for , hvorfor dette initiativ er blevet taget , og at det skal hilses velkommen , da det har til forml at fremskynde beslutningstagningen i asylprocessen .
Kendsgerningen er , at vi ikke kan stoppe tiden eller de ansgninger , som allerede bliver behandlet .
<P>
Det strigske initiativ er derfor forsteligt , og det er ogs ndvendigt .
Jeg vurderer det positivt , og ogs Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sttter fuldt ud et initiativ , som vil medfre , at vi i fremtiden fr en liste over sikre tredjelande .
Det gr den af disse to selvsamme grunde : at vi vil fremskynde procedurerne og samtidig dele byrden .
<P>
Men som tingene ser ud nu , kan det ikke lngere passes optimalt ind i kreplanen , og jeg ville derfor hilse det velkommen , om man kunne gre forsget - jeg vil ogs bede Dem , hr. kommissr , om at gre det - og lse dette problem med sikre tredjelande , om muligt , nr vi inden lnge beskftiger os med proceduredirektivet .
Vi ville da ikke skulle gre det gennem en specifik forordning , hvilket ville tage endnu lngere tid , men ville vre i stand til at opn et hurtigt og konkret resultat inden udgangen af indevrende r .
<P>
Jeg sttter derfor forslaget om at indarbejde en bedre mde at hndtere det hele p i direktivet , men gr , bortset fra det , meget ind for - ogs Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har en interesse heri - at vi lser problemet med de sikre tredjelande s hurtigt som muligt , hvilket i sidste ende ogs vil gavne flygtningene .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den afstemning i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , der mundede ud i en forkastelse af det strigske initiativ om en forordning om opstilling af kriterier for bestemmelsen af , hvilke lande der kan betegnes som sikre tredjelande , med henblik p ansvaret for behandling af en asylansgning , der indgives af en tredjelandsstatsborger , afspejler klart , at der er bred enighed , i det mindste p det proceduremssige plan , om den manglende hensigtsmssighed i et sdant instrument , og om , at det ikke vil vre mjen vrd at fre arbejdet med dette initiativ videre til dets afslutning .
Dette til trods for initiativets grundlggende gode udgangspunkt , naturligvis .
<P>
Olle Schmidt har en klar forstelse for , at Parlamentet ikke er til sinds at lade sin opmrksomhed bortlede fra de virkelig vigtige sprgsml , og at det ikke nsker at betrde veje , som faktisk ikke frer nogen steder hen .
Derfor sttter jeg og min politiske gruppe ordfrerens holdning .
I al korthed kan man , hvad angr pointen med dette initiativ - og her gentager jeg i en vis forstand det , der allerede er sagt - ikke se , hvad det skal omfatte , dels fordi 10 af de 15 lande p listen over sikre europiske lande allerede har forpligtet sig til at indfre Dublin II-forordningen og alle Schengen-aftalens bestemmelser , og dels fordi det for Bulgariens og Rumniens vedkommende som bekendt ikke vides , hvornr de vil vre omfattet af fllesskabslovgivningen .
<P>
Det vil gre forordningen meningsls , fordi Schweiz , nr Norge og Island har overfrt Schengen-aftalens bestemmelser til deres lovgivning , bliver det eneste tilbagevrende land p den liste , som strig har opstillet .
I vrigt - og her gentager jeg ogs noget , som der synes at vre enighed om - er der hb om , at Rdet hurtigt vedtager direktivet om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus , sdan som Europa-Parlamentet har forlangt det i Watson-betnkningen , og sdan som det ogs blev lovet i Sevilla .
Hvis det , som vi hber , kommer til at ske inden rets udgang , bliver det strigske initiativ hurtigt uaktuelt , for det er i direktivet , at det grundlggende sprgsml om sikre tredjelande skal lses .
Det er jo til syvende og sidst derfor , hr. formand , at vi i dag har haft denne debat .
Faktum er , at Parlamentet efter at have udtalt sig i denne sag ikke siden er blevet hrt om Kommissionens reviderede initiativ , der blevet ndret den 18. juni 2002 .
Det budskab , som vi s vil sende i dag , er , at det bliver i forbindelse med debatten om asylproceduren , at vi agter at give vores mening til kende .
Det er , nr alt kommer til alt , sagens kerne , og Parlamentet kan ikke acceptere , at en flles lsning udskydes eller opgives af hensyn til nationale fordomme eller krav .
Vi m afvise det , der er overfldigt og blot tjener til at trkke tiden ud , og vi m ufortrdent tage fat p det vsentlige .
Fordi vi gr lige til sagen uden undvendigt tidsspilde , vil jeg gerne takke kommissr Antnio Vitorino , som i dag har medvirket til at kaste noget lys over tingene , og som til fulde har berettiget , at vi har afholdt denne korte debat .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Claeys, Philip (NI).">
Hr. formand , omfattende asylmisbrug er et meget alvorligt problem i EU , og det ville derfor vre forkert endelst at diskutere englenes kn .
Der skal virkelig hurtigst muligt komme et nyt direktiv om standarderne for tildeling af flygtningestatus , og vi skal anvende minimumskriterier , idet medlemsstaterne kan og har lov at anvende strengere standarder .
<P>
Europa m kunne rde over tilpassede instrumenter for at f asylproblemet under kontrol .
I Belgien f.eks. viser det sig , at mere end 98 % af asylansgningerne er uberettigede .
Behandlingen af alle disse sager krver tid , mandskab og midler , som ikke kan anvendes til behandlingen af de alvorlige sager .
Det efterslb , som er resultatet , betyder igen , at andre sager ikke behandles , og at der i sidste instans udstedes opholdstilladelser uden nogen undersgelse .
Denne manglende effektivitet og denne efterladenhed resulterer kun i en yderligere tilstrmning af falske asylsgere .
Der skal derfor findes midler til hurtigt og effektivt at skille frene fra bukkene , og et af disse er listen over sikre tredjelande .
Det er derfor overraskende , at der i betnkningen sttes sprgsmlstegn ved , om listen over sikre lande harmonerer med princippet om individuel behandling i medfr af Genve-konventionen .
<P>
Det har overhovedet ingen mening p den ene side at anvende en liste over sikre tredjelande og p den anden side at behandle sager fra disse lande individuelt p samme mde som de andre sager .
Vi skal have mod til at konstatere og erkende , at det er p tide , at Genve-konventionen revideres .
Konventionen stammer fra 1951 , og den sigtede hovedsageligt p at modtage flygtninge fra kommunistiske diktaturer .
Den er et produkt af den kolde krig og er ikke lngere tilpasset behovene i dag .
Vi skal ikke kun have en liste over sikre lande . Ogs territorialitetsprincippet skal optages i den .
Det er bedst at modtage asylsgere i nabolande i deres egen region , sledes at asylpolitikken i Europa ikke lngere i vid udstrkning misbruges til at komme uden om indvandrerstoppet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst understrege , at jeg sttter ordfrerens holdning om at afvise dette initiativ .
Vi forstr de bevggrunde , som den strigske regering har haft til at fremstte det .
Det er meget specifikke bevggrunde betinget af forholdene i strig , som hr . Pirker s klart har redegjort for i lbet af denne debat .
Vi har dog i Parlamentet mere end n gang gjort opmrksom p det problematiske i denne type initiativer fra medlemsstaterne , der p skift udver formandskabet , initiativer , der ofte mere skyldes indenrigspolitiske behov , end de er udtryk for en samlet vision om , hvad der tjener Fllesskabet bedst og er til gavn for en sund lovgivningsmssig udvikling af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Jeg gentager derfor noget , som jeg tidligere har gjort mig til talsmand for , nemlig , at det er vigtigt at lgge vgt p Kommissionens rolle , nr det glder om intelligent at virkeliggre den resultattavle , der er blevet opstillet for netop omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Dette initiativ rejser flere komplicerede sprgsml , som det allerede er sagt .
Der er dels problemet om selve forordningen , der faktisk ikke ser ud til at vre den mest hensigtsmssige ramme af grunde , som alle har vret inde p , og der nu ogs blevet nvnt problemet om foreneligheden med Genve-konventionen , hvor vi m vre meget varsomme med hensyn til , om en opstilling af lister er forenelig med den individuelle sagsbehandling , som Genve-konventionen principper har som deres forudstning .
Jeg tror dog , at det allervigtigste er , at vi fortsat bestrber os p at f udformet en flles asylprocedure .
<P>
Det er i den sammenhng , alts direktivet om denne procedure , at vi skal vurdere , analysere og diskutere alle disse sprgsml .
Parlamentet burde have mulighed for at udtale sig om dette direktiv , der nu foreligger i en ny version , som vi endnu ikke har kunnet tage stilling til .
Jeg vil derfor gerne tilslutte mig kommissr Antnio Vitorinos ord om , at Parlamentet snarest muligt m have forelagt den nye version til vurdering .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Schmidt-betnkningen nvner kort og prcist de fleste af de valgmuligheder , vi nsker at sl til lyd for i dette forum .
Som demokrat blandt de parlamentsmedlemmer , der har anmodet om , at chartret om grundlggende rettigheder indskrives , som de er , i vores forslag til forfatning , kan jeg kun vre enig i dens konklusioner .
<P>
Ud over de kendsgerninger og tal , som mine kolleger s dygtigt har forklaret , vil jeg for mit vedkommende understrege tre ting .
<P>
Genve-konventionen blev udfrdiget midt i den kolde krig p et tidspunkt , hvor verden var polariseret .
Siden er EU blevet et nyt vkstomrde , som i de fleste lande p kloden inkarnerer et hb og et ml , der skal ns for at undslippe nd , krig og politisk ustabilitet .
Den tragiske eskalering af sociale , religise og etniske spndinger samt borgerkrige gr , at lande gr i oplsning , og individer opgiver hbet .
Deres tilstedevrelse og deres udvandring mod vores lande minder Europa om det voldsomme omfang af fattigdom og kriser p dets drtrskel .
Europa spiller en srlig rolle , og svaret er ikke " fort Europa " .
Ja , vi har brug for en juridisk ramme .
Ja , vi br vre meget opmrksomme p de beslutninger , vi trffer .
Men en liste over sikre lande er ikke af den grund hverken nyttig eller nskelig efter min mening .
Alene ved at have en sdan liste ville vi handle imod Genve-konventionens artikel 3 , som forbyder enhver form for diskrimination baseret p race , religion eller oprindelsesland .
Hvis man undlader at behandle en asylansgning fra en ansger med udgangspunkt i en liste over skaldt " sikre " lande , er det i virkeligheden det samme som at ngte flygtningen sin mest elementre ret , nemlig retten til at vre et helt individ med umistelige rettigheder .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at det er bydende ndvendigt med et europisk initiativ om asylproceduren og isr om en samlet fllesskabspolitik .
Uden dette fundamentale retsgrundlag vil vores programmer ikke give os mulighed for at vre kohrente .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A5-0291 / 2003 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Forbundsrepublikken Tysklands initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen ( 14848 / 2002 - C5-0011 / 2003 - 2003 / 0801 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=120 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Hr. formand , som tidligere indvandringsminister i Det Forenede Kongerige skal jeg vre den frste til at erkende , at en af de vanskeligste processer i indvandringssystemet opstr , nr man er ndt til at udsende en person , som har gennemget alle de lovmssige processer og ikke lngere har ret til at blive - eller ikke har givet en lovmssig grund til at blive - i en medlemsstat og skal sendes tilbage til det sted , han kom fra .
Det er en vanskelig beslutning for alle , der er involveret i sagen .
Det er vanskeligt for embedsmndene og for ministrene selv .
Det skal gres p en mde , som bde er human og effektiv .
Indtil videre har der vret store problemer med at opn dette .
Rejsearrangementerne krver , at der ydes bistand ved at udsende netop de personer ad luftvejen og lade dem gennemrejse andre europiske lande p vej tilbage til deres bestemmelsessted .
<P>
Manglende koordination og samarbejde har ofte betydet , at disse mennesker har lidt meget mere end ndvendigt .
Det har ogs betydet , at denne operation ikke altid har vret succesfuld .
Derfor har dette tyske initiativ - som jeg er meget glad for at vre ordfrer for - til forml at forsge at finde en effektiv og virkningsfuld lsning p problemet .
<P>
Vores egentlige ml er , at de pgldende personer , hvis det er pkrvet , skal ydes den ndvendige bistand i form af forplejning og lgehjlp , nr de rejser i transit gennem lufthavne p vej til deres bestemmelsessted .
Vi skal ogs srge for , at de flyselskaber , der befordrer dem , er bekendt med , hvad de befordrer , og med procedurerne .
Det har ikke altid vret tilfldet tidligere .
Denne betnkning skulle gerne bidrage til , at det sker . Det er ligeledes vigtigt , at de dokumenter , som fremsendes med de pgldende personer , hndteres rigtigt under transitprocessen .
Sdan er det slet ikke i jeblikket .
Det er noget , som vi ogs nsker at opn med vores arbejde .
<P>
Problemet har generelt vret , at det altid har vret en andens ansvar at srge for , at disse ting hndteres rigtigt .
Embedsmnd har oplevet frustration og vanskeligheder som flge heraf , ikke bare i Storbritannien , men i de fleste EU-medlemsstater .
Jeg ved , at denne foranstaltning ville blive stttet voldsomt og begejstret af dem , der kommer til at opleve , at vi endelig begynder at forst , at vi er ndt til at samarbejde for at n disse ml .
<P>
Dette pvirker p ingen mde de enkelte medlemsstaters procedurer .
Det er heller ikke en ambitis foranstaltning , der omfatter hele sprgsmlet om asylprocedurer og sandelig heller ikke sprgsmlet om asylkriterier .
Det ville vre meget ambitist .
Det er ikke noget , jeg strber efter i denne betnkning .
Betnkningen er en simpel og praktisk foranstaltning , som vil vre ndvendig fra tid til anden , nr de egentlige lovmssige processer er udtmt .
<P>
Jeg har gjort min holdning klar .
Jeg har i udvalget gjort mit bedste for at sikre , at alle politiske grupper og medlemmer deltog i det arbejde , jeg har udfrt .
Jeg er stolt over at vre ordfrer for denne betnkning , for efter min mening viser den tydeligt , at der , uanset de forskellige politiske syn p Europa , dets fremtidige rolle osv . , er mange omrder som dette , hvorp vi kan arbejde sammen i et venligt og effektivt samarbejde p en mde , der gr en reel praktisk forskel for mange mennesker , bde dem , der er afhngige af vores omsorg , og dem , der skal flge vores regler og bestemmelser .
<P>
Alene af den grund er jeg meget tilfreds med denne betnkning og reaktionerne p den .
Jeg hber , at den fr fuld sttte af Parlamentet i morgen .
<SPEAKER ID=121 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , Rdets handlingsprogram om repatriering vedtaget i november sidste r p grundlag af en meddelelse fra Kommissionen lgger vgt p en styrkelse af det operative samarbejde mellem de myndigheder i medlemsstaterne , der er ansvarlige for lovgivningens gennemfrelse .
<P>
Det tyske initiativ , der i dag er til diskussion , om gennemrejse med henblik p udsendelse ad luftvejen anfres som en af de herfor ndvendige gennemfrelsesforanstaltninger . Kommissionen mener , at der br opstilles en flles ramme for sprgsml vedrrende gennemrejse i forbindelse med repatriering , og derfor sttter Kommissionen det tyske forslag .
<P>
Ofte er det ndvendigt at benytte de andre medlemsstaters lufthavne , fordi der ikke er direkte forbindelser til bestemmelseslandet .
For disse tilflde er det vigtigt at udforme en klar retsramme for gennemrejseproceduren , f.eks. med hensyn til brug af ledsagere og de givne befjelser i transitlufthavnen .
<P>
Denne tekst fra den tyske regering har allerede inspireret det italienske formandskab til at fremstte initiativer om tilsvarende bistand ved gennemrejse over land og ved flles udsendelsesoperationer , som der nu er pbegyndt forhandlinger om i Rdets arbejdsgrupper .
Trods den vgt , som Rdet lige nu lgger p det operative samarbejde , br man bemrke , at en egentlig flles udsendelsespolitik ogs forudstter lovgivningsforanstaltninger p mellemlang sigt , der ikke blot letter samarbejdet mellem medlemsstaterne , som f.eks. ndvendig gensidig anerkendelse af repatrieringsafgrelser , ligesom der ogs m opstilles en rkke flles minimumsbestemmelser om udvisning , tilbageholdelse og udsendelse , der sikrer en human behandling af de repatrierede personer , sdan som ordfreren netop har nvnt .
<P>
Kommissionen agter flgelig at fremlgge et forslag til Rdets direktiv om minimumsbestemmelser for repatrieringsprocedurer og om gensidig anerkendelse af repatrieringsafgrelser .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne p PPE ' s vegne takke Timothy Kirkhope for hans gode betnkning , der omhandler et afgrende punkt i forbindelse med udformningen af en flles indvandringspolitik .
Det er et sprgsml , som vi jvnligt har haft til debat gennem rene , hvor vi har hyldet den opfattelse , at indvandringspolitikken proaktivt skal befordre lovlig indvandring , men ogs omfatte effektiv bekmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel , ligesom vi har talt for et europisk asylsystem , der dels skal respektere vores internationale forpligtelser , dels vrne om medlemsstaternes stabilitet og sikkerhed .
<P>
Dette initiativ omhandler den gensidige bistand , som skal ydes i forbindelse med udsendelse af udrejsepligtige tredjelandsstatsborgeres , hvis ulovlige ophold skal bringes til ophr , hvor udsendelse ad luftvejen er blevet den mest anvendte metode .
Dette direktivforslag har sledes til forml at fastlgge foranstaltninger med henblik p bistand til de kompetente myndigheder i EU ' s transitlufthavne ved gennemfrelse af uledsagede eller ledsagede udsendelser .
<P>
Den anmodende medlemsstat skal altid frst undersge , om udsendelsen til bestemmelseslandet kan ske med en direkte flyforbindelse , og hvis dt ikke kan lade sig gre , skal den anmodede medlemsstat yde bistand til gennemrejse for tredjelandsstatsborgere , der skal udsendes .
Den kan gyldigt ngte gennemrejse , sfremt tredjelandsstatsborgeren risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedvrdigende behandling , tortur eller ddsstraf , eller tredjelandsstatsborgerens liv eller frihed vil vre truet p grund af den pgldendes race , religion , nationalitet , tilhrsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning .
Vi m alts , hr. formand , st fast p principperne , for vi kan ikke acceptere , at de principper og grundlggende rettigheder , der ligger til grund for det europiske projekt , krnkes , ligesom vi heller ikke kan lgge afstand til de materielle begrundelser for at tildele flygtninge asyl , som Genve-konventionen indeholder forpligtende bestemmelser om .
<P>
Vi m ligeledes erindre , at vi ikke br gennemfre politikker , der opmuntrer til get ulovlig indvandring via menneskehandel og udnyttelse af flygtninge .
Hvad denne side af sagen angr , er mange af hr . Kirkhopes forslag srdeles fornuftige og relevante .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Roure (PSE).">
Hr. formand , Kirkhope-betnkningen , som vi skal stemme om , vedrrer et tysk forslag , der supplerer drftelserne om udarbejdelse af en europisk politik om tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold .
En effektiv bekmpelse af illegal indvandring indebrer ganske vist en tilbagesendelsespolitik , men tilbagesendelserne skal gennemfres med respekt for den enkelte person .
Vi nsker at minde om , at Den europiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder og EU ' s charter om grundlggende rettigheder forbyder kollektive udvisninger .
Vi opfordrer til fortsatte bestrbelser p at opn flles definitioner vedrrende afvisning af indrejsetilladelser og udvisningsforanstaltninger .
<P>
Hvad angr illegal indvandring , oplever vi en mangedobling af initiativer fra medlemslandene .
De utallige initiativer , der gennemfres , er ikke harmoniseret p fllesskabsniveau og er ikke lngere i overensstemmelse med hinanden .
Vi kan sledes ikke reagere tilfredsstillende p de dramaer , der udspiller sig p vores jord .
<P>
Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger af repressiv art for at gre det muligt at udvise folk , men der er endnu ikke europisk vilje til at definere en indvandringspolitik .
Det er vanskeligt at skabe resultater p omrdet for kontrol med illegal indvandring uden en generel ramme for legal indvandring , som vi allerede burde have i henhold til Tampere-dagsordenen .
Hvis vi skal bevare Unionens trovrdighed p omrdet , skal vi opfylde forventningerne hos offentligheden , som ikke lngere forstr , hvad der sker med vores indvandringspolitik .
<P>
Rdet skal fortstte sine bestrbelser p at f godkendt de forslag , der stadig er p bordet .
De tre direktiver , der er under udarbejdelse , om legal indvandring , skal vedtages hurtigst muligt .
Forslaget til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med et lnmodtagerjob eller udvelsen af en konomisk aktivitet er blokeret i Rdet .
Det er uacceptabelt .
Forslaget til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med studier , erhvervsuddannelse eller frivilligt arbejde er endnu ikke prsenteret for Rdets arbejdsgruppe .
Ligesom det forslag til direktiv , der omhandlede tidsbegrnset opholdstilladelse til de ofre for illegal indvandring eller menneskehandel , som samarbejder med de kompetente myndigheder , mske ikke som planlagt bliver vedtaget i Rdet ( retlige og indre anliggender ) i slutningen af november .
<P>
Vi ved imidlertid alle , at vi har hrdt brug for dette redskab for at bekmpe den organiserede kriminalitet .
Hvis Rdet ikke skaber resultater p omrdet for legal indvandring , risikerer graden af harmonisering at blive reduceret til den mindste fllesnvner , og enhver aktion imod illegal indvandring vil vre hverken effektiv eller samlet .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , selv om jeg vrdstter ordfrerens indsats , m jeg sige , at min gruppe ikke vil sttte betnkningen , fordi vi ikke sttter selve forslaget .
<P>
Som mange medlemmer har ppeget , omhandler forslaget ikke det meget vigtige sprgsml om , hvad vi gr med mennesker , der er ndt til at opholde sig ulovligt i vores lande i EU .
Herunder det efter vores mening meget vigtige sprgsml om , hvad der sker med de mennesker , nr de vender tilbage til deres hjemlande .
Det er overhovedet ikke klart , hvem der har ansvaret for at sikre , at de sendes sikkert tilbage og fortsat er i sikkerhed .
Det har vi overhovedet ikke noget overvgningssystem til , og derfor mener vi , at der ikke er nogen mde , hvorp vi kan finde ud af , om vores politikker til at vurdere , hvem der er flygtning , og hvem der er ulovlig indvandrer , faktisk fungerer .
<P>
Det sprgsml var fremme i den del af forhandlingen , der drejede sig om sikre tredjelande .
Forskellige lande har meget forskellige opfattelser .
Der er f.eks. nogle medlemsstater , der mener , at Iran er et sikkert tredjeland - hvilket vil vre en overraskelse for mange iranere .
<P>
Vi br ogs vre opmrksomme p , at mennesker bliver sendt ud af nogle af vores medlemsstater af netop de grunde , der skulle fre til , at vi beskytter dem , f.eks. p grund af etnisk oprindelse i romaernes tilflde .
Nr vi ser p betingelserne for hjemsendelse ad luftvejen , er det ikke overraskende , at folk gr modstand , nr de mener , at de bliver sendt tilbage til utlelige forhold .
Det er heller ikke overraskende , at politiet i London , den region , som jeg reprsenterer , nsker at lgge luft til indvandringsmyndighedernes rolle , nr det drejer sig om deportationer , for sprgsmlet om de foranstaltninger , der er ndvendige for selvforsvar , er meget omstridt i praktisk talt alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , det er anden gang , vi taler om dette emne .
Initiativet fra Forbundsrepublikken Tyskland sigter p at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne ved gennemfrelsen af beslutninger om udvisning .
Selv om direkte flyvninger altid er at foretrkke , er det ikke altid muligt i praksis .
Sommetider er gennemrejse gennem andre medlemsstater ndvendig .
Som ordfreren allerede sagde , drejer dette initiativ sig om en korrekt regulering af dette prekre emne .
<P>
Udvisning af mennesker er stadig et omstridt emne . Det viser mindretallets holdning tydeligt .
Men nr man siger A , m man ogs sige B . En asyl- og indvandringsordning har overhovedet ingen vrdi , hvis den ikke hndhves fra begyndelsen til enden .
Og det kan fre til udvisning af mennesker .
Efter min opfattelse garanterer forslaget disse menneskers rettigheder , og det letter samtidig samarbejdet mellem medlemsstaterne .
<P>
Til sidst benytter jeg lejligheden til at sige noget om det valgte retsgrundlag , nemlig artikel 63 .
Den tilfjede udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked sttter med rette dette retsgrundlag .
Dette er en procedure , der falder ind under den tredje sjle , hvor en medlemsstat tager initiativet , og Parlamentet kun afgiver en udtalelse .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har ofte problemer med dette , og det er faktisk forsteligt .
Jeg mener imidlertid , at et politisk nske om strre magt ikke m st i vejen for eller forsinke en effektiv lovgivning , der er udarbejdet ud fra det rigtige retsgrundlag .
Lad det politiske nske veje tungere . S vil dette f vores virkelige indflydelse p indholdet til at aftage .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det vil ikke undre Dem at hre , at jeg har en anden mening om det end Gruppen De Grnne , og at jeg er enig med hr . Kirkhope i , at dette direktivforslag er absolut ndvendigt som en del af en udsendelsespolitik .
<P>
Hvis EU p trovrdig vis vil skabe og realisere en politik vedrrende legal indvandring og en effektiv asylpolitik , s m den srge for , at illegal indvandring og asylmisbrug fr konsekvenser , og at afviste asylansgere , som har vret igennem alle retsinstanser og ikke er blevet anerkendt som flygtninge , skal forlade lande .
Det vil ganske enkelt sige , at en flles udsendelsespolitik ganske enkelt skal vre en del af en EU-indvandringspolitik .
<P>
Det forslag , som hr . Kirkhope har stillet , er meget afbalanceret , og demonstrerer forstelse for den enkeltes anliggende og tager hensyn hertil , mens den garanterer , at reglerne inden for rammerne af indvandringspolitikken , rent faktisk bliver overholdt , som de skal .
Udsendelsespolitikken er en vsentlig bestanddel af indvandringspolitikken , og det fremlagte forslag er en brik til dette puslespil , som gr det muligt at gennemfre den p behrig vis .
Hr . Kirkhope og hans glimrende forslag fr derfor min uforbeholdne sttte .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kirkhope-betnkningen om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen er allerede blevet behandlet her i salen .
Temaet har desvrre vret forsidestof i de belgiske nyheder for nylig . Vi m huske p , hvordan Smira Adamu blev behandlet , og hvilke fatale konsekvenser det fik .
<P>
Det er klart , at alle disse udsendelsesforanstaltninger i praksis sjldent udfres med al den respekt og vrdighed , som det enkelte individ har ret til at forvente , isr fra denne europiske instans , der s ofte stiller sig op som et forbillede i menneskerettighedsanliggender .
P den anden side glemmer vi ofte , nr vi sender disse personer tilbage eller udviser dem , hvad der venter dem ved deres hjemkomst , og jeg synes , vi udviser en ligegyldighed , der ikke lever op til det ansvar , vi er blevet betroet .
<P>
Bag ved dette forslag og midt i disse udvisninger befinder sig nogle mennesker p gennemrejse , mnd og kvinder , som har ret til sikkerhed og respekt .
<P>
Hvad specifikt angr betingelserne for udsendelse og ophold for tredjelandsstatsborgere , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p to meget vigtige punkter .
Frst de uacceptable og ligefrem umenneskelige levevilkr for hundreder af voksne og brn i de lukkede centre , som er landtransitomrder .
Og dernst ndvendigheden af hurtigst muligt at regulere problemet med de asylansgere , som lever i lufthavnenes transitomrder .
Disse omrder er ikke skabt til at huse dem , og ingen hverken kan eller skal leve i et lovlst omrde .
Skulle det ikke vre muligt at skabe nogle andre vilkr med mere respekt for den menneskelige vrdighed ?
<P>
Endelig vil jeg gerne slutte af med at sige , at vi nu skal gre de forskellige direktiver , som vi har behandlet her i snart to r , til virkelighed , sledes at vores politikker brer vidne om vores ubetingede respekt for retten til vrdighed , de grundlggende rettigheder , og vores afvisning af enhver handling , der kunne vre et angreb p menneskers fysiske eller moralske integritet , og sledes at vi omsider kan f en trovrdig og hderlig indvandringspolitik .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.00 )
