<CHAPTER ID=4>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , fr vi begynder arbejdet , vil vi med smerte mindes 40-ret for Robert Schumans dd . Han var formand for Europa-Parlamentet i 1958-1960 og en af grundfigurerne bag oprettelsen af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0271 / 2003 ) af Ebner for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport med henstillinger til Kommissionen om regionale og mindre udbredte europiske sprog - mindretalssprog i EU - under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed ( 2003 / 2057 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Ebner (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der er her i plenarforsamlingen , men ikke kun i plenarforsamlingen , men ogs langt uden for disse vgge til stadighed blevet henvist til , at vi str over for et historisk skridt , udvidelsens historiske skridt .
Til dette historiske skridt har vi frst og fremmest brug for forstelse . En forstelse , som ikke kun skal vre overfladisk , men tilbundsgende , som ikke kun skal vre et lst sammentrf , men en gte forstelse .
For at sikre denne forstelse har vi brug for sprogene som brende element .
<P>
Snart vil vi reprsentere 25 stater og mere end 3.000 r gamle kulturer her .
Mange kulturer og mange sprog er langt yngre og derfor ikke s rodfstede . Af denne rsag hersker der overalt bekymring for ens egen identitet .
Jeg mener ikke , at man behver at gre sig disse bekymringer , og jeg vil gerne give Dem et eksempel fra min egen hjemstavn , Sydtyrol .
EU har vret godt for os .
Det tysk- og rtoromansksprogede strigske mindretal i Sydtyrol er blevet kraftig styrket af EU , Italiens bne politik og udviklingen i EU .
Jeg mener , at dette mindretal er blevet en bro mellem Italien og strig , mellem det tysksprogede og det italiensksprogede omrde .
Dermed vil jeg gerne fjerne bekymringerne hos mindretallene , de sm stater , de sm sprogomrder inden for Unionen og hos dem , som optages i Unionen .
<P>
Med denne betnkning vil vi gerne ge sprogenes og kulturernes vrdi , bevare dem , og det glder dem alle , og ikke kun styrke de officielle , men ogs de regionale sprog og mindretalssprogene .
Europa er en mosaik , en meget smuk mosaik , og vi vil gerne have , at denne mosaik bevares og ikke bliver til en cocktail .
I EU ' s 15 medlemsstater er der p nuvrende tidspunkt over 60 mindretal .
Optagelsen af de 10 kandidatlande vil betyde yderligere 60 mindretal .
Denne sproglige rigdom er mangfoldighed , en berigelse , og mange af disse mindretal vil ogs have mulighed for at indtage en brofunktion mellem staterne .
Det har Europa-Kommissionen erkendt i tide i dens handlingsplan og omfattende tiltag .
Jeg vil gerne i ganske srlig grad og udtrykkeligt her ikke kun nvne kommissr Reding i forbindelse med dette initiativ , men ogs p alle mulige mder takke hende herfor .
<P>
Handlingsplanen for sproglig mangfoldighed er den rigtige vej .
Jeg takker kollegerne i Parlamentet og dem , som i de forlbne lovgivningsperioder har ydet vsentlige bidrag i denne retning , frst og fremmest dem , som i Kulturudvalget har bidraget til en forbedring af den foreliggende betnkning .
<P>
Parlamentet har altid haft en pionerfunktion .
Fra Arf-betnkningen , Kuijpers-betnkningen , Reding-betnkningen , Killilea-betnkningen til fru Morgans beslutningsforslag har Parlamentet mellem 1981 og 2001 arbejdet initiativrigt og vil nu med Kulturudvalgets beslutning g et skridt videre .
Det er et afgrende jeblik fr udvidelsen til ikke kun at tage stilling her , men ogs til at stille forslag i forbindelse med konventets afsluttede arbejde .
Det europiske sprogr 2001 var vigtigt , men ikke nok .
Sproglring m ikke vre begrnset til t r , men skal vre og forblive en kontinuerlig proces .
<SPEAKER ID=8 NAME="Reding">
Hr. formand , tillad mig frst at takke ordfreren hjerteligt for hans indsats til fordel for sprogene og dermed for mennesker og EU-borgerne .
Betnkningen har til forml at skabe et flersproget og multikulturelt Europa , hvor vi slr til lyd for mangfoldighed , fordi vi er overbevist om , at det er Europas egentlige rigdom .
<P>
Hr. ordfrer , kommissren og De vil det samme .
Vi skal blot fastlgge , hvilke instrumenter vi skal anvende for at n mlet .
Jeg vil derfor nvne de to forslag til retsakter i betnkningen .
Det frste drejer sig om et europisk agentur for sproglig mangfoldighed .
Et sdant agentur vil vre nyttigt . Man skal imidlertid gre sig visse overvejelser , inden et sdant foretagende ivrksttes .
Det vil vre vigtigt frst at f foretaget en gennemfrlighedsundersgelse , ved hjlp af hvilken man njagtigt kan fastlgge de eksisterende instrumenter , f.eks. for regionale sprog og mindretalssprog .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har foretaget en vurdering af alle aktiviteter vedrrende regionale sprog og mindretalssprog , som skal munde ud i en rapport i begyndelsen af nste r , og som vil vre et frste skridt i denne retning .
Mine damer og herrer , som bekendt er der allerede ved at blive foretaget en gennemfrlighedsundersgelse om oprettelse af et center for kulturelt samarbejde , nemlig Ruffolo-betnkningen .
Jeg tror , at det vil vre nyttigt at drage en lre af den , inden vi ivrkstter noget nyt .
<P>
Vi tillgger Europardets aktiviteter p sprogomrdet stor vigtighed .
Jeg er enig med Dem i , at det er ndvendigt at koordinere indsatsen mellem Kommissionens tjenestegrene og Europardet .
Inden vi gr videre med oprettelsen af et agentur , er det ndvendigt at udveksle ider om metoderne for en get koordination .
<P>
Det andet punkt vedrrer vedtagelsen af et flerrigt program .
Jeg m sige , hr. formand , at det skaber problemer , for Kommissionen kan ikke godtage denne anbefaling .
Det er ikke et sprgsml om indhold , for De ved udmrket godt , at vi er enige om indholdet .
Jeg har allerede haft lejlighed til flere gange at tale med Dem om dette emne .
Jeg har forsvaret tanken om , at under de nuvrende omstndigheder er den bedste mde at fremme regionale sprog og mindretalssprog en integreret fremgangsmde .
Det er jeg overbevist om , for et srskilt program vil for mig betyde , at regionale sprog og mindretalssprog vil blive yderligere isoleret .
<P>
Det er nu tid til at gre det modsatte , det vil sige at bne op .
Vi skal sikre sttte til disse sprog ved at anvende mulighederne i de eksisterende programmer .
Der er for vrigt enighed om , at Det Europiske Sprogr var en erfaring i integration af regionale sprog og mindretalssprog .
Betnkningen til ivrksttelse af Det Europiske Sprogr viser , at regionale sprog og mindretalssprog har indtaget en frsteplads .
<P>
Efter moden overvejelse forpligtede Kommissionen sig til at fremlgge en handlingsplan , som ordfreren for vrigt har citeret , og som jeg har taget med .
De burde have modtaget den .
Hvis ikke , har jeg nogle eksemplarer , som De kan f .
nsker formanden et eksemplar ?
Hr . Roca , Deres eksemplar er p vej !
<P>
Handlingsplanen er baseret p konklusionerne fra Helsinki-konferencen om regionale sprog og mindretalssprog , som blev afholdt under hr . Ahtisaaris auspicier i oktober 2002 .
Hr. formand for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , jeg vil , hvis De nsker det , give en nrmere prsentation af handlingsplanen , der blev vedtaget den 24. juli , og informere Dem om ivrksttelsen .
I planen beskrives den integrerede fremgangsmde , som jeg har nvnt , for vi skal koncentrere os om finansieringsmulighederne inden for rammerne af de eksisterende programmer og srge for , at disse muligheder bliver mere udbredte og anvendes bedre .
Derfor indkaldte Kommissionen p grundlag af det budget , som Parlamentet har vedtaget , den 31. juli offentlige forslag , og projekterne vil blive forelagt sidst p mneden .
<P>
Lad mig ogs sige , at vi skal drage fordel af diskussionerne om de nye generationer af programmer , for hvis vi virkelig vil gre en samordnet indsats for sprog , skal de nye programmer bne op for sproglig mangfoldighed .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg hurtigt nvne et par punkter fra betnkningen .
Vedrrende definitionen er vi vist enige . Vi anvender Europardets definition fra det europiske charter om regionale sprog og mindretalssprog .
<P>
Dernst hvad angr Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog og Mercator-forskningscentrene , ved jeg , at mange her i Parlamentet er meget interesseret i disse instrumenter og nsker , at de kan fortstte arbejdet .
Jeg kan sige , at der for tiden forhandles om beslutningsforslaget til oprettelse af et handlingsprogram til fremme af aktive organisationer i EU p det kulturelle omrde .
Der er afsat et belb p 5,4 millioner euro til finansiering af ovennvnte kontor og Mercator-forskningscentrene for perioden 2004-2008 .
Alle bekymringer i denne forbindelse er sledes fjernet .
<P>
Hr. formand , endelig nvnes der i bilaget til beslutningsforslaget 20 punkter i forbindelse med forskellige anmodninger .
Jeg vil understrege , at de fleste af disse anmodninger gr langt ud over , hvad der kan gres inden for rammerne af de to forslag til retsakter , som Parlamentet selv har stillet .
Jeg vil ikke g i detaljer , men blot minde om , at den nvnte handlingsplan indeholder mange konkrete initiativer til fremme af regionale sprog og mindretalssprog , og at der allerede eksisterer mange former for finansiering .
<P>
Formlet med handlingsplanen er at samle alt og gre borgerne opmrksom p de mange forskellige muligheder , som EU tilbyder dem , og mulighederne i handlingsplanen , som lige netop , hr. ordfrer , gr i samme retning som Deres betnkning , nemlig at gre den store europiske sproglige mosaik til et god oversigt til brug for den europiske kulturelle mangfoldighed .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren for arbejdet og isr for hans store villighed til at sge lsninger p mulige problemer .
<P>
Spanien er et land med stor sproglig rigdom , og der er mange omrder eller selvstyrende regioner , hvor castiliansk - som den spanske stats officielle sprog - eksisterer side om side med andre officielle sprog , f.eks. catalansk eller baskisk .
Jeg m frem for alt understrege , at vi er meget stolte af dette .
I Folkepartiet forsger vi altid at sikre , at ingen af disse sprog , som alle er officielle , styrkes til skade for andre af hensyn til borgerne og for p denne mde at have en nsten tosproglig befolkning .
<P>
I Spanien bruger vi allerede tilstrkkeligt mange penge p at fremme sprogene , og vi er derfor ikke enige i , at der skal bevilges yderligere midler fra EU-budgettet til dette forml i betragtning af alle de behov , der allerede eksisterer p europisk plan .
<P>
Efter vores mening er der visse punkter i denne betnkning - og vi er enige i dens grundlag - som ikke til fulde respekterer subsidiaritetsprincippet og endda overtrder princippet om proportionalitet og EU ' s retsorden .
Vi har dog fuld tillid til , at Europa-Kommissionen vil udfylde sin funktion som traktaternes vogter og korrigere det , der ikke er korrekt i betnkningen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Hr. formand , der er generel enighed om , at den europiske kulturelle mangfoldighed er tt forbundet med den sproglige mangfoldighed , der yder et vsentligt bidrag til vores verdensopfattelse , udtryk og kreativitet .
Det er noget , der ogs nvnes i udkastet til en forfatningstraktat , og det er vi svrt tilfredse med .
<P>
En bevarelse af den sproglige mangfoldighed udtrykt gennem sttte til mindre udbredte sprog er primrt med til at fremme social samhrighed og konfliktforebyggelse , og efter min mening skal den selvflgelig ikke styres af kvantitative parametre i retning af flertal og mindretal .
Jeg har samme syn p mindretalssprog .
De har en indre vrdi og skal behandles i overensstemmelse hermed .
<P>
Der er faktisk millioner af europere , der sidelbende med deres officielle modersml taler et mindretalssprog - primrt i lokalsamfundene - og det er en tradition , der gr i arv fra generation til generation , og som vi alle respekterer .
Derfor er det vigtigt , at kulturelle bnd bruges kreativt med henblik p kommunikation og udvekslinger og selvflgelig ikke for at isolere et samfund . Sidstnvnte ville vre meget negativt , hvilket der tidligere har vret eksempler p .
Det er derfor vigtigt , at vores strategier for mindretalssprog baseres p et bent samarbejde , p videnskabelig forskning og p tilknytning til det vld af kulturelle elementer , der omgiver dem .
Man tilbyder bedst offentligheden det europiske kulturomrde , vi alle nsker at skabe , ved at fremme kulturelt samarbejde og udvekslinger .
<P>
I den aktuelle ra med globalisering , ressourcekoncentration og prvalens af ensprogede situationer skal bevarelsen af minoritetssprog ses som en kilde til grundlggende elementer , der har den ndvendige friskhed og livfuldhed til at krve deres tidsmssige udtryk trods deres begrnsede udbredelse .
Det skal imidlertid understreges , at vi kun finder en god lsning ved at indlede en dialog med disse samfund .
Derfor finder jeg kommissionsundersgelsen vigtig , og vi venter spndt p resultaterne heraf .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , Europa er et fllesskab af folk - det hrte vi ved konventets prsentation for to dage siden .
I Europa eksisterer der et fllesskab af sprog , som udgr en vigtig del af den europiske kulturarv .
Vi ser det tydeligt her i Parlamentet : 11 arbejdssprog og ni nye sprog , som inkluderes ved EU ' s udvidelse .
<P>
I Europa eksisterer der enhedsstater , nationalstater og ogs multinationalstater - stater , der bestr af forskellige nationer med eget sprog .
I mit tilflde , i den spanske stat , eksisterer der forskellige nationer .
Jeg tilhrer den catalanske nation med et sprog , der tales af mere end 7 millioner mennesker - alts mere end to af de officielle EU-sprog og mere end seks af sprogene i de 10 ansgerlande .
<P>
Kommissren selv , fru Reding , var ordfrer p en betnkning om Europas sproglige mangfoldighed i 1990 .
Dengang anmodedes Europa-Kommissionen om at tage srligt hensyn til det catalanske sprogs srstilling i EU .
I denne forbindelse kan vi sige , at de skridt , som Parlamentet - via Reding-betnkningen - dengang anbefalede , ikke er blevet taget , nemlig at officielle tekster p catalansk skulle have gyldighed , og at Kommissionen ogs skulle regulere en mde at inkorporere catalansk i EU ' s sproglige system , eftersom det er et sprog , der tales af flere end mange af de sprog , som er arbejdssprog og officielle sprog i EU .
Vi anmoder p ingen mde om , at catalansk skal vre arbejdssprog - den sproglige situation i EU er i forvejen tilstrkkeligt kompliceret - vi anmoder blot om , at dets gyldighed som officielt sprog anerkendes , og at det kan indtage sin plads i denne righoldige kulturelle mosaik .
P denne mde kan vi opfylde den mangfoldighed , som Robert Schuman - som formanden nvnte ved mdets begyndelse - var fortaler for hele sit liv .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Am sawl blwyddyn rydym wedi bod yn siarad am amrywiaeth ieithyddol a pharch at Ieiafrifoedd . Heddiw , o ' r diwedd , drwy adroddiad Mr Ebner , rydym yn rhoi ' r egwyddorion hynny ar waith , gan gefnogi dysgu ieithoedd ac amlieithrwydd , fydd yn cynnwys ieithoedd Ilai eu defnydd , sy ' n cynnwys yr iaith rwyf nawr yn ei defnyddio , y Gymraeg , fy mamiaith .
<P>
( I EU har man i mange r talt om sproglig mangfoldighed og respekt for mindretal . Med hr .
Ebners betnkning bliver disse tanker endelig frt ud i livet , og der gives sttte til sproglring og flersprogethed inklusive mindretalssprog som det , jeg taler i jeblikket , nemlig mit modersml walisisk .
)
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke tolkene for deres oversttelse af frste del af mit indlg , der var p walisisk , s resten af medlemmerne kunne forst det .
<P>
Frst vil jeg gerne lyknske hr . Ebner og takke ham , fordi han har ptaget sig opgaven med at skrive en betnkning om europiske mindretalssprog , og fordi han har fremlagt s mange konstruktive ider til yderligere fremme af respekten for flersprogethed i Europa .
Vi ved alle , hvor flsomt sprgsmlet om mindretalssprog er i nogle lande , hvor de opfattes som en trussel mod ikke blot statskulturens integritet , men ogs mod den territoriale integritet .
<P>
Sprgsmlet om mindretalssprog ligger mig meget p sinde , fordi jeg selv - ligesom mange andre her i mdesalen - taler et mindretalssprog .
Folk , der taler et mindretalssprog , er ikke anderledes end folk , der taler andre sprog .
Vi nsker bare at leve et rigt liv gennem vores sprog . Samtidig nsker vi naturligvis ikke at give afkald p glden ved at lre og beherske flere andre sprog , hvilket bner drene til andre kulturer og giver en bedre forstelse for andre mennesker .
<P>
Det glder mig , at mindretalssprog er tilbage p den europiske dagsorden .
I mange r har vi befundet os i et ddvande med hensyn til den lovbestemte finansiering af mindretalssprog i Europa .
Kommissionen og Rdet har syltet dette sprgsml alt for lnge .
Derfor reprsenterer dagens forhandling i Parlamentet et stort fremskridt , der i sidste ende br munde ud i en ny lovgivning .
Mindretalssprogene skal stttes og fremmes , hvis vi skal leve op til kravet om et mangfoldigt Europa .
<P>
P dette afgrende tidspunkt for Europas fremtid , hvor EU fr en rkke nye medlemsstater , frer Europa-Parlamentet atter an i kampen for strre respekt for folk , der taler et mindretalssprog . Jeg nsker hr .
Ebner held og lykke med betnkningen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Ebner med denne udmrkede betnkning om regionale og mindre udbredte sprog .
De mange forskellige regionale og mindre udbredte sprog p det europiske kontinent udgr en integrerende del af vores enestende kulturelle arv .
Vi er kulturelt rigere takket vre det faktum , at mange af disse sprog har overlevet i vores multimedieglobaliserede tidsalder og fortsat bruges dagligt .
Vi er bestemt Kommissionen tak skyldig for dens vedholdende sttte til Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog .
<P>
Jeg sttter fuldt ud ordfrerens id om at oprette et europisk agentur , der skal fremme de forskellige sprogpolitiske aspekter .
Vi erkender , at det kultur- og sprogpolitiske omrde primrt er et nationalt anliggende .
Jeg er ikke desto mindre overbevist om , at vi ved at samle en vis mngde af vores ressourcer og erfaringer kan skabe forbedringer , der kan vre til gavn for hele Europa .
<P>
I Irland og nabolandet Det Forenede Kongerige er det fremherskende sprog et i stigende grad mere globaliseret engelsk .
Hvis det p denne baggrund er muligt for mindre udbredte nationale sprog som f.eks. glisk , skotsk glisk og walisisk , som hr . Wyn talte s smukt her til morgen , at trives , er der ingen grund til , at nogen af vores mindretalssprog skal udd .
Vi taler ofte om den europiske kulturarv .
Bevarelsen af den sproglige mangfoldighed vejer langt tungere end bevarelsen af den arkitektoniske eller kunstneriske kulturarv , sknt de ogs kan vre meget vigtige , fordi sproget er noget levende .
Det er en del af selve vores identitet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg lyknsker ordfreren , hr . Ebner , med , at hans betnkning om fremme af regionale sprog og mindretalssprog er s godt i overensstemmelse med de vrdier , som vores gruppe gr ind for , og srlig vrdierne for landlighed .
<P>
Det er ndvendigt at bevare og fremme de regionale sprog og mindretalssprogene .
De er en arv fra fortiden , og de befster folkeslag og omrder og giver en lang rkke regioner over hele Europa en srlig karakter og srprg som her i Alsace eller i det nordlige Catalonien , hvor jeg kommer fra . Kre hr .
Vallv , vi er et udtryk for den geografiske mangfoldighed for det samme skaldte mindretalssprog .
<P>
Jeg sprger imidlertid mig selv om , hvilke midler der skal anvendes for at n dette ml , og srlig om det er ndvendigt at oprette et europisk agentur for sproglig mangfoldighed og sproglring .
Hvad skal det konkret gre for at fremme denne sproglring ?
Vil det ikke vre bedre at handle inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet p nationalt niveau tttere p det lokale niveau ?
Det ville gre det muligt at handle , samtidig med at man overholder kulturtraditionerne og den administrative og forfatningsmssige struktur i den enkelte medlemsstat , ved at opfordre medlemsstaterne til at fremme sproglring for regionale sprog og mindretalssprog i grundskolen og endvidere til at organisere kulturelle arrangementer ssom venskabsbyaktiviteter og skoleudveksling , der kan tage folkeslagenes identitet og historie op .
Vi m ikke berve medlemsstaterne deres befjelser p uddannelses- og kulturomrdet .
<P>
ndringsforslag 5 gr efter min mening i den rigtige retning , for det tilskynder til en lbende sttte til regionale sprog og mindretalssprog i en sammenhng med politisk neutralitet og uafhngigt af enhver konomisk handelsmssig betragtning .
Der skal imidlertid vre et retsgrundlag for disse aktioner for at komme ud af den forvirring , der er fremkaldt af EF-Domstolens dom , og det skal gres muligt at anvende EU-midler .
<P>
Jeg vil som medlem af studiegruppen for handicappede glde mig over henvisningen til tegnsprog , der iflge Europardet anvendes af mere end 3 millioner af vores medborgere .
Man kunne mske have fremhvet tegnsprog mere , da brugerne hver dag str over for de samme problemer som andre , der anvender de sprog , som betnkningen omhandler .
Det er bydende ndvendigt , at alle EU ' s medlemsstater ratificerer Europardets charter om regionale sprog og mindretalssprog .
Efter 2001 , som var Det Europiske Sprogr , hber jeg , at EU ' s udmrkede forbindelser med Europardet vil blive styrket , og srlig med sekretariatet for chartret .
Det forekommer mig at vre en pragmatisk og effektiv mde at fremme og udvikle brugen af de regionale sprog .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Ebners betnkning har den fortjeneste , at den lgger vgt p vrdien af regionale sprog som grundlggende elementer i vores flles arv og kulturrigdom .
Jeg beklager imidlertid , at formlet med betnkningen ikke er defineret , og at man i den forbindelse i stk . 2 anmoder Kommissionen om p videnskabeligt grundlag at tilvejebringe kriterier til en definition af mindretalssprog eller regionale sprog .
Jeg mener , at vores rolle som lovgiver netop er at definere disse kriterier .
Vi bliver sledes ndt til at skelne mellem regionale sprog og mindretalssprog .
Mindretalssprog kan vre nationale , officielle sprog i en medlemsstat , som i det eksempel , som ordfreren nvner med den tysktalende befolkning i Alto Adige eller Sydtyrol .
Selv om de taler tysk , er det mere tvivlsomt , om tysk kan betragtes som et regionalt sprog i Alsace , da den alsaciske dialekt , som uden tvivl er germansk , er meget forskellig herfra .
<P>
Nr det drejer sig om regionale sprog , hvad er s det njagtige indhold ?
Skal vi f.eks. betragte occitansk i Sydfrankrig eller dets forskellige bestanddele , som er provencalsk eller gasconsk , som et regionalt sprog ?
Vi m imidlertid isr ikke glemme , at mange af de nationale sprog selv er truet .
Nr Europa-Parlamentet selv kun stiller tolkning til engelsk til rdighed for sine egne delegationer , der tager til udlandet , som det var tilfldet for nylig med delegationen til Japan , fr det mig til at mene , at vi er slet ind p en farlig vej .
Mit eget sprog , fransk , taber desvrre hver dag terrn som internationalt kommunikationssprog , men andre sprog er ogs truet p deres eksistens .
Jeg tnker p glisk i Irland og sprogene i de baltiske stater , som med nd og nppe er undsluppet russificeringen .
<P>
Lad os endelig udvikle de regionale sprog , og det er min konklusion , hr. formand , men vi skal afholde os fra at skade de nationale sprog og svkke dem .
Vi skal afholde os fra enhver kunstig genopbygning af abstrakte sprog , der ligger fjernt fra de regionale virkeligheder .
Vi skal afholde os fra at indfre et tvungent myndighedssystem .
Det er p disse tre betingelser , at de regionale sprog kan bidrage til vores kulturrigdom .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Fru kommissr , kre kolleger , i jeblikket taler omkring 40 millioner mennesker foruden et af Unionens officielle sprog ogs et regionalt sprog eller et mindretalssprog .
Efter udvidelsen i 2004 kan der lgges omkring 6 millioner mennesker til dette tal .
Ogs i Nederlandene kender vi fnomenet mindretalssprog . Frisisk er et officielt anerkendt mindretalssprog .
Som det fr er sagt , er den sproglige mangfoldighed en arv , som vi europere er stolte af , og det har vi ogs lov at vre .
Med rette anerkendes den kulturelle og sproglige mangfoldighed som noget positivt i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
I fremtiden vil dette ogs vre en vsentlig del af den europiske forfatning .
Europa-Parlamentet har altid stttet beskyttelsen af den sproglige mangfoldighed , regionale sprog og mindretalssprog .
Adskillige beslutningsforslag er vedtaget herom .
Allerede i 1980 blev der oprettet et udgiftsomrde til dette forml .
2001 var Det Europiske Sprogr , og hensigten hermed var isr at gre opmrksom p sprogs betydning og sproglig mangfoldighed og at fremme sproglring .
Det drejede sig ikke kun om de store sprog , men ogs om de mindre anvendte regionale sprog og mindretalssprog .
Det var et godt initiativ .
Alligevel er der stadig meget , der skal gres p dette omrde .
Jeg er derfor glad for , at der nu kommer en handlingsplan , s det endnu en gang kan sls fast .
Jeg har selv opfordret til , at der lgges strre vgt p tegnsprog .
Vi ved , at omkring 1 ud af 1.000 mennesker er fdt dv eller blevet dv inden det tredje lever . Alene i Nederlandene drejer det sig i jeblikket om omkring 15.000 mennesker .
Tegnsproget er et vsentligt kommunikationsmiddel for dem . Jeg er derfor glad for , at dette element er medtaget i betnkningen .
Det ville vre godt , hvis tegnsprog kunne betragtes som et mindretalssprog .
Dve mennesker er ofte udelukket fra mange omrder i samfundet p grund af deres handicap .
Deres sprog fortjener lige s stor opmrksomhed og sttte som talte mindretalssprog .
Jeg hber inderligt , at det lykkes Kommissionen inden rets udgang at stille et lovgivningsforslag om sproglig mangfoldighed .
Fred i Europa drejer sig ikke kun om et effektivt konomisk samarbejde .
Det drejer sig isr om at udvise interesse og have respekt og forstelse for mennesker fra en anden kultur .
Her er sprog en vigtig ngle .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give hr . Ebner en kompliment for resultatet af hans arbejde og takke ham for det yderst behagelige samarbejde .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi har i dag hrt mange gange , at Europas rigdom er den kulturelle mangfoldighed , og denne stning bruges tit og ofte og gerne i mange politiske taler .
Den skal imidlertid ikke kun bruges , men ogs understrege og styrke den europiske bevidsthed .
En vsentlig del af denne rigdom er , hvilket vi ligeledes har hrt mange gange i dag , den sproglige mangfoldighed , som vi har overtaget som kulturel arv og skal videregive som kulturelt ansvar .
Omsat til praksis betyder det , at vi har brug for institutioner , som overtager dette arbejde , finansielle midler , som muliggr det , og frivillige organisationer , som sttter disse opgaver .
<P>
Da jeg selv kommer fra en stat - fra strig - hvor seks anerkendte befolkningsgrupper med hver deres mindretalssprog er reprsenteret , heraf alene tre i den meget lille delstat Burgenland , hvor jeg kommer fra , heriblandt ogs romanibefolkningen , ved jeg , hvor svrt det er at tilgodese alle krav om at pleje og bevare sproget .
Ansvaret for og sttten til mindretalssprogene ligger hos de pgldende stater , men EU kan ikke fralgge sig sin forpligtelse til at trffe understttende foranstaltninger , da det immervk drejer sig om 40 millioner EU-borgere og 60 regionale sprog og mindretalssprog .
Det europiske sprogr var , som vi hrte , en stor succes og var ogs et skridt i den rigtige retning .
Nu skal disse erfaringer gennemfres i praksis , og jeg vil gerne tilslutte mig fru Martens ord om , at tegnsproget ubetinget skal medtages , for de hrehandicappede skal kunne deltage i svel det samfundsmssige som det offentlige politiske liv .
<P>
Flerrsprogrammer for sproglig mangfoldighed skal fremskyndes og er nskelige .
International erfaringsudveksling og undervisningsprogrammer , grnseoverskridende projekter og lignende br samles i n instans , og jeg mener , at det er yderst ndvendigt at give EBLUL retsgrundlaget for , at det ogs kan udnytte de finansielle midler , der er fastsat til dette forml .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , rede kommissr , i udkastet til forfatningen for Europa str der , at det er en europisk vrdi at bevare og udvikle den sproglige mangfoldighed .
I dag er derfor et srdeles velvalgt tidspunkt til at forelgge betnkningen om regionale sprog og kulturel mangfoldighed .
Jeg vil gerne takke min kollega , hr . Ebner , for hans store indsats .
Nu er der , som mange har ppeget , brug for konkrete tiltag i det videre arbejde .
Jeg tror , at udviklingen , njagtig som hr . Ebner sagde , vil ge behovet for tiltag fra vores side .
<P>
Det er vigtigt , at vi udveksler vores forskellige erfaringer med sproglig mangfoldighed og sproglring .
Derfor er det hensigtsmssigt at etablere et forum herfor .
Jeg mener imidlertid , at der ikke er den store forskel mellem den nuvrende situation og det , som skitseres i betnkningen , hvor de skaldte sprogbade udtrykkeligt nvnes .
Det er en udmrket metode , som man har positive erfaringer med i Sydtyrol , Catalonien og Finland .
Jeg synes , at det burde nvnes i Kommissionens handlingsplan . Jeg er dog glad for , at der str i Kommissionens handlingsplan , at de hjere lreanstalter skal revidere deres sprogpolitik , s engelsk ikke bliver s dominerende .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at vi skal arbejde videre med sprgsmlet om et forum for sproglig mangfoldighed og sproglring og undersge sagen nrmere .
Jeg er overbevist om , at der er brug for et sdant forum .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , fordi hun nvnte konferencen i Finland .
Der lrte vi meget , og jeg hber , at det ogs kan komme Parlamentet til gode .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg lyknsker vores kollega , hr . Ebner , og Parlamentet med dette beslutningsforslag om de skaldte regionale sprog og mindretalssprog .
I anledning af Det Europiske Sprogr er Rdet endog get s langt , at det har udrbt ligevrdighed for alle sprog .
Det er fint ! Men som humoristen sagde , er der nogle , som er mere lige end andre .
<P>
De , der er mere lige end andre , er EU ' s officielle sprog .
De andre er , selv om de er ligevrdige , ikke lige i ret .
Mit nationale sprog , catalansk , er mere end 10 millioner EU-borgeres sprog .
Disse 10 millioner mennesker kan ikke bruge deres sprog i forbindelserne med EU .
<P>
Vi bliver sledes forskelsbehandlet i forhold til vores europiske landsmnd .
Hvorfor ?
Fordi vi catalanere ikke har vores egen stat , efter at Barcelona blev indtaget af de fransk-spanske hre den 11. september 1714 .
Vi ved derfor , hvad vi skal gre .
Den demokratiske velse , der giver ret til selvbestemmelse , lser i den nrmeste fremtid vores sproglige-europiske problem .
Det giver jeg Dem mit ord p .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg er desvrre bange for , at situationen er langt mindre positiv , end nogle af talerne vil have os til at tro .
Den sproglige mangfoldighed er ved at blive udslettet i Europa .
Kort sagt mener jeg , at lsningen p dette problem ikke kun bestr i at sttte sprog eller minoritetssprog , for det er ikke tilstrkkeligt , det er ikke godt nok . Jeg mener , at lsningen ligger i et vanskeligt og kedeligt ord : esperanto !
Lad os i det mindste prve det !
Undersgelser viser , at dette sprog som et teknisk og neutralt sprog kan lres og derfor vlges som et politisk sprog i stedet for andre sprog .
At bruge andre sprog - der reprsenterer og viderefrer en kultur - som enesprog eller som " pivotsprog " er ensbetydende med at fremme en kulturs overmagt over en anden , hvilket allerede sker i jeblikket .
Med esperanto vil dette sprgsml , denne mangel , ikke opst .
Hvis det er sandt , hvilket jeg tror , at dette sprog er s let at lre , som det fremgr af mange internationale undersgelser , mener jeg , at EU i det mindste br prve at undersge denne mulighed .
Finansiering og opbakning rkker ikke , nr man str over for en udslettelse af den sproglige mangfoldighed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere ordfrer Ebner med hans betnkning . Med udgangspunkt i den positive erfaring med Det Europiske Sprogr understreger han i denne betnkning den voksende bevidsthed i Europa om , at der gennem sprog bygges broer til kulturer , og gennem kulturer bygges broer til mennesker , og at vi p tilsvarende mde - for at stte det lidt p spidsen - omsider ikke lngere drmmer om den " amerikanske model " , det vil sige t sprog og ingen kultur , men at vi i vores sproglige mangfoldighed og i vores kulturelle mangfoldighed virkelig opdager en trumf og sgar en grundlggende vrdi for vores fremtid .
<P>
At kende hinandens sprog og kultur betyder , at man bedre forstr hinanden , men ogs i hjere grad respekterer hinanden . Sledes har sproget i mine jne ogs en vsentlig opgave at udfylde , nemlig at nr man kender hinandens sprog , stifter man ogs fred .
Nr vi kigger nrmere p kriseomrderne i og rundt om Europa , kan vi konstatere , at den manglende respekt for forskelligheden - og herunder hrer ogs sprogene - meget ofte har resulteret i krisesituationer , som fr lov til fortsat at udvikle sig .
Derfor er sprog for mig mere end blot at kende og respektere hinanden .
Sprog er for mig en fredsbevarende styrke , som vi kan indstte i Europa .
<P>
Med betnkningen gres det imidlertid ogs klart , at i et Europa , som bliver stadig strre , bliver bevidstheden om regionale kulturer og regionale sprog strre .
At respektere dette er - og jeg stammer fra det tysksprogede mindretal i Belgien og kan ogs se det sdan - ingen selvstyreluksus for bestemte regioner , men i mine jne en europisk grundlggende rettighed .
Derfor er det regeringernes - vi har netop vret inde p det her - primre opgave at garantere de mindre regioner , deres kulturer og deres medbestemmelsesret .
Desuden br vi p europisk plan overveje , hvilke supplerende instrumenter der skal anvendes . Vi forstr at vrdstte hr .
Ebner fra Sydtyrol - vores reprsentant her i Parlamentet .
Nu er man klar over , at der ogs tales tysk i Italien og Belgien .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Grosch (PPE-DE).">
Det forhindrer os imidlertid ikke i at tale vores naboers sprog .
Det gr vi i forvisning om vores egen kultur og ogs af krlighed til andres kultur .
Vi drmmer om , at det bliver normen i fremtidens Europa . At tale sit eget sprog , at tale sin nabos sprog , at lre hinanden bedre at kende og p grundlag heraf at opbygge grundlaget for et alle sprogs Europa og frst og fremmest et Europa med gensidig respekt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , kommissr , EU ville ikke have den nuvrende kulturelle og politiske rigdom , hvis ikke der var mere end 40 millioner borgere , der talte regionale sprog eller mindretalssprog .
Derfor er det et meget positivt trk , at EU ' s sproglige mangfoldighed anerkendes i udkastet til en forfatning .
I henhold til artikel 3 vil EU respektere rigdommen og mangfoldigheden af dets kulturer og sprog .
<P>
Jeg hber , at vi ogs omsider skrider fra tale til handling p det sprogpolitiske omrde .
Gennem hele den aktuelle valgperiode er vi stdt p nsten uoverstigelige problemer , hver gang vi har forsgt at styre midler fra EU ' s budget i retning af mindretalssprog .
Grunden hertil har vret et manglende retsgrundlag .
Heldigvis har vi kunnet benytte os af flerrige programmer ssom Socrates og Kultur 2000-programmet samt ikke at forglemme Det Europiske Sprogr 2001 .
<P>
Ordfreren , hr . Ebner , har gjort et flot stykke arbejde .
Jeg giver ham ret i , at EU br have et agentur for sproglig mangfoldighed og sproglring .
Et sdant agentur skal ogs have tilstrkkelige midler til at fungere effektivt i det udvidede EU .
Med udvidelsen forventes antallet af regionale sprog og mindretalssprog at blive fordoblet fra de ca . 60 , der findes i jeblikket .
Vi skal ogs sttte forslaget om et flerrigt program for sproglig mangfoldighed og sproglring .
<P>
Intet agentur eller handlingsprogram vil imidlertid lse de problemer , som EU-borgere , der taler regionale sprog eller mindretalssprog , stder p i mange medlemsstater .
Retten til at f en uddannelse p ens eget modersml skal i srdeleshed sikres i alle medlemsstater .
Det krver investeringer i uddannelsen af undervisere i regionale sprog og mindretalssprog .
<P>
Der vil vre begrnsede anvendelsesomrder for fremtidige udgiftsomrder , for s vidt angr interne politikker til finansiering af aktiviteter , der fremmer brugen af regionale sprog og mindretalssprog .
Jeg hber , at der kan hentes flere ressourcer fra strukturfondene til sdanne aktiviteter .
Vi skal ogs informere folk , der taler regionale sprog eller mindretalssprog , om sdanne mulige ressourcer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg , selv om jeg har tilbudt at indlevere en skriftlig oversttelse , ikke har fet tilladelse til at tale p baskisk - et gammelt folkeslags sprog , som har overlevet gennem tiderne i en ikke s folkerig befolkning , og som iflge fremtrdende udenlandske forskere sandsynligvis er det sprog , der blev talt af nogle af Europas tidligste beboere .
<P>
Ved at tale p mit eget sprog ville jeg gerne have fremhvet virkeligheden i denne Europiske Union , som vi alle er ved at opbygge ud fra respekten for vores egen kulturelle mangfoldighed .
Det er min opfattelse , at vi alle - ikke kun grnne miljfolk - er bekymrede , nr naturens mangfoldighed er truet p grund af menneskets handlinger .
Imidlertid glemmer vi i mange tilflde den menneskelige biologiske mangfoldighed . En af de grundlggende manifestationer herfor er netop de forskellige sprog og kulturer , som i nogle tilflde ikke respekteres eller beskyttes , men snarere forsges afskaffet af hensyn til ensartethedens kommercielle bekvemmelighed og globaliseringstendenserne .
<P>
Da det er min mening , at individet , personen , str over kommercielle og konomiske interesser , er jeg en konstant forkmper for de nationale og regionale sprog og mindretalssprogene uafhngigt af udskiftningerne i den politiske magt og for flersprogetheden , sledes at vi kan opbygge vores Union , uden at den ender med at vre et forvirret Babelstrn .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske hr. ordfrer Ebner med den fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Hr . Ortuondo , vil De venligst fortlle mig , hvem De har anmodet om tilladelse til at sige nogle stninger p baskisk med indlevering af oversttelse ?
Formandskabet har intet kendskab til denne anmodning .
Beviset ligger i , at hr . Wyn , som har fremsat en lignende anmodning for walisisk , helt normalt har kunnet sige nogle stninger p walisisk .
Vil De forklare , hvordan det er get til ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , mange tak for Deres ord .
Jeg har via min gruppe forsgt at indlevere en oversttelse af mine ord og at tale p baskisk , men jeg fik at vide , at der kun kunne tale n person fra hver parlamentsgruppe . Hr .
Wyn tilhrer samme gruppe som jeg .
Han fik tilladelse , og jeg gjorde ikke .
Det er , hvad jeg har forstet ud fra det svar , jeg har fet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg sender de varmeste lyknskninger til hr .
Ebner med hans betnkning , der rejser det centrale demokratiske sprgsml om forholdet mellem grundlggende frihedsrettigheder og brugen af ens eget sprog . Jeg vil sige - og det er meget sigende - at ordfrerens frihedsrettigheder i en vis forstand er blevet krnket her i Parlamentet .
Da hr . Ebner nvnte sin region , kaldte han den med rette for Sdtirol , og i den italienske oversttelse blev der foretaget en korrigering til det bureaukratiske navn , der er fastsat af den italienske centralmagt , sledes at der fejlagtigt kom til at st " Alto Adige " .
<P>
Som han ganske rigtigt sagde , da han citerede den store europer Dr . Silvius Magnago , er Europa en vidunderlig mosaik af nationer , og derfor skal man se dens enestende etniske og sproglige karakter som en kostbar gave , der skal forsvares og psknnes .
<P>
Jeg vil fortstte og runde af p mit modersml piemontesisk : ' Voeui bin rimarqu si ma son che in Piemunt , che l '  la milliarder regin , anci as parlan ?
. ancura - a parte el piemunteis , che l '  na lingua straordinaria con una bela literatra e na gramatica che risale adiritra al Setzent - due aute lingue minuritarie : lusitan e il valzer che s ' parla anche in Valdusta .
Tant ' el piemunteis que le aute lingue minuritarie l ' han sbi e sbissen ancura adess , en tel 2003 , n ' upressin gravusa da la parte de le Stat centralista italian , e l '  certament l ' un dei mutivu per ingagr nost cumbatiment per uteign sbit il federalismo , in Italia , e duman la piena libert e l ' autonomia del nost bel Piemonte e de la Padania libera .
<P>
( Jeg vil gerne tilfje , at i regionen Piemonte , som jeg kommer fra , taler man ikke kun fortsat piemontesisk - der er et usdvanligt sprog med en skn litteratur og en sprogbrug , der gr helt tilbage til det attende rhundrede - idet de to andre mindretalssprog ladinsk og walsisk ogs fortsat tales i Aosta-dalen .
Bde piemontesisk og de andre to mindretalssprog har lidt skade , og her i 2003 lider de fortsat under alvorlig undertrykkelse fra den italienske centralmagt , og det er bestemt en blandt flere gode grunde til at kmpe for at indfre fderalisme i Italien her og nu og forlange total frihed og uafhngighed for vores sknne region Piemonte samt for et frit Padania .
)
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har lige lrt dette . De havde sandsynligvis ogs kunnet tale letzeburgsk i morges .
Sandsynligvis havde De i modstning til walisisk og baskisk slet ikke behvet at indsende det i forvejen .
Det ville vi have fet oversat .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Ebner hjerteligt for hans initiativ til denne betnkning .
Han er ligesom hr . Grosch , som allerede har vret p talerstolen , en reprsentant for et mindretalssprog i PPE-DE-Gruppen .
Jeg synes , at Sydtyrol og stbelgien foruden andre omrder er to mnstereksempler p , at mindretal ikke destabiliserer , men er en berigelse og ogs har en brobyggerfunktion .
I stbelgien og Sydtyrol er der hrbar og frem for alt ogs synlig mangesprogethed .
Denne synlige mangesprogethed har vi endnu ikke opnet her i Parlamentet . Det , som vi kan lse her , er alt sammen kun p t sprog .
<P>
Alligevel er der i vores 15 medlemsstaters og i de 10 tiltrdelseslandes stabile demokratier restriktive reflekser over for mindretal og deres sprog , mest af historiske rsager . Jeg vil gerne sige tydeligt , at der ikke findes nogen separatistiske eller ektremistiske sprog .
Der er muligvis separatistiske eller ekstremistiske personer . Dem skal man beskftige sig indgende med politisk eller strafferetligt .
Derfor kan sproglige mindretal som sdan ikke udsttes for hovedmistanke om , at de gennem brugen af et sprog eventuelt vil kunne true den nationale enhed .
Efter min mening er det derfor ogs yderst uforsteligt , at ikke alle medlemsstater har ratificeret chartret for regional- og mindretalssprog og Europardets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal .
Jeg vil godt opfordre de resterende stater til at gre dette .
Det udgr ingen trussel mod den nationale enhed eller den territoriale integritet .
Den , som har problemer med dette , udstter snarere sig selv for mistanke om at vre meget usikker og tro , at ens eget sprog og ens egen kultur benbart kun kan sikres ved at forhindre udbredelsen af andre og ikke ved i sig selv at vre attraktiv .
Jeg vil godt bede de tvende om at udvise lidt mere mod .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , i gr afsluttede formanden for EU-konventet sin tale med det fremtidige europiske slogan : mangfoldighed og samarbejde .
I denne forbindelse kan jeg ikke lade vre med at tnke p , at vi i forhandlingen om denne betnkning og om Kommissionens fremtidige politik vedrrende den sproglige mangfoldighed behandler et emne , som ikke kun er meget aktuelt , men ogs udgr selve hjertet i det europiske projekt .
<P>
Derfor siger jeg tillykke med denne glimrende betnkning .
Lad mig dog komme med en enkelt bemrkning , min eneste bekymring . Som catalaner er jeg bevidst om , at der i Europa er sprog , som tales af millioner af mennesker , og som ikke opfattes som mindretalssprog eller regionale sprog , og som - p trods af at de har status som officielle sprog i deres egen selvstyrende region - ikke er statens sprog og derfor ikke har officiel karakter i EU .
<P>
At lse problemet med disse europiske sprogs institutionalisering , status og funktion er mske udgangspunktet for at afgre , om et europisk agentur for sproglig mangfoldigheds politik eller de europiske institutioners politik virkelig vil leve op til den fremtidige Unions slogan : mangfoldighed og samarbejde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg taler i dag p vegne af fru Echerer , som har kmpet meget for optagelsen og anerkendelsen af tegnsprog .
Mange mindretal er i dag selv kommet til orde .
Desvrre findes der i dag ikke - som f.eks for Lynn-betnkningen - en oversttelse til tegnsprog .
Jeg takker ordfreren og ogs udvalget for , at tegnsprog er medtaget i denne betnkning og i dette program . Dermed bner denne betnkning vejen for anerkendelse af tegnsprog .
<P>
Mange kolleger har under forhandlingen ment , at tegnsprog burde stttes inden for rammerne af sundhedsmidlerne .
Jeg mener , at man herved ville krnke de hrehandicappedes og dette mindretals rettigheder dybt .
Tegnsprog er ingen krykke , ingen krestol .
Det er ikke kun et sprog for 15.000 mennesker , men ogs - det br vi tage med i betragtning - det eneste sprog for 15.000 mennesker , p hvilket de vil kunne fre en samtale .
At de anerkendes her som et sprogligt mindretal , og det bliver gjort klart for dem , at deres sprog ogs er en del af de europiske sprogs mangfoldighed og rigdom , vil jeg gerne takke alle dem for , som har bidraget til denne betnkning .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0251 / 2003 ) af Perry for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om fjernsyn uden grnser ( 2003 / 2033 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Perry, Roy (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil starte med at sige , at direktivet om fjernsyn uden grnser er en af EU ' s succeshistorier , og at det utvivlsomt har hjulpet europisk fjernsyn .
Vi m imidlertid ogs erkende , at den europiske fjernsynsindustri i jeblikket har visse problemer .
Her tnker jeg f.eks. p begrnsede reklameindtgter . Og mange virksomheder sls for tiden med konomiske problemer .
<P>
I dag er industrien meget anderledes end i 1997 , hvor direktivet sidst blev revideret , og den er vsensforskellig fra fjernsynsindustrien i 1989 , hvor direktivet blev vedtaget .
I 1989 var der kun 47 fjernsynskanaler i hele Europa .
I dag er antallet steget til 2000 .
Tv er en vigtig industri med en anslet rlig omstning p 62 milliarder euro .
EU br medvirke til at fremme industrien og undg p nogen mde at begrnse den .
<P>
Fjernsynsindustrien str nu over for store teknologiske udfordringer . Der er mere satellit-tv , digital-tv og konvergens med internettet samt nye former for reklamepraksis ssom split screen advertising .
Direktivet begynder imidlertid at knirke , og en revision kan ikke udskydes i det uendelige .
Det haster efterhnden med en grundig revision .
<P>
Jeg stter pris p Kommissionens omhyggelige tilgang og lyknsker kommissren med hendes grundige og omfattende hring . Vi skal imidlertid vre forsigtige .
Hvis revisionen af direktivet udskydes alt for lnge , vil det hmme et fremskridt inden for industrien .
Vi skal ikke afvige fra de grundlggende principper i det aktuelle direktiv , der i hj grad bygger p selvregulering , og som ikke er alt for prskriptivt .
P samme mde som vi ikke kontrollerer , hvilke bger folk mtte nske at kbe i en boghandel , skal vi heller ikke forsge at kontrollere , hvad de ser i fjernsynet .
Jeg er derfor overbevist om , at en alt for emsig brug af kvoter samt alt for detaljerede definitioner er forkert .
Frem for alt skal vi kun regulere og ve indflydelse p europisk plan , for s vidt angr ting , der har transeuropisk betydning .
<P>
Der er imidlertid nogle europiske sprgsml , vi er ndt til at se p .
F.eks. skal der fortsat vre fri adgang til begivenheder af vsentlig interesse , og der br oprettes en kort europisk liste over sdanne begivenheder .
Der var en reel risiko for , at der ikke blev fri adgang til sidste rs verdensmesterskab i fodbold i alle EU-lande .
<P>
Jeg er lige s ivrig som de vrige parlamentsmedlemmer efter at fremme europisk indhold i fjernsynet , sknt det primrt kan fremmes ved hjlp af Media Plus-programmet .
Jeg vil ogs opfordre Kommissionen til at undersge , hvordan man kan sikre , at kanaler som EuroNews og ARTE blomstrer og udvikler sig .
De er medvirkende til at skabe en europisk fjernsynsidentitet og hjlpe borgerne med at vrdstte og forst den europiske dimension i deres liv .
Specielt EuroNews giver europere og verdensborgere et europisk nyhedsperspektiv frem for et rent nationalt eller amerikansk perspektiv .
<P>
Jeg vil ogs opfordre Kommissionen til at undersge , hvordan man kan sikre spredningen af tv-ejerskabet og undg en overdreven stor ejendomskoncentration .
Af demokratiske hensyn er det vigtigt , at ejendomskoncentration inden for medierne ikke bliver alt for stor .
<P>
I denne betnkning kommer jeg ind p to konkrete emner , der kan forekomme mindre vsentlige , men som ikke desto mindre er vigtige .
For det frste er der behovene hos personer med sensoriske handicap . Disse medborgere nsker og har ret til at nyde godt af fjernsynet .
Jeg hber , at Kommissionen hurtigst muligt vil gennemfre de ndvendige undersgelser for at sikre den bedst mulige praksis for undertekster , tegnsprog og lydtekster i fjernsynsudsendelser .
<P>
Endelig vil jeg rejse sprgsmlet om de europiske statsborgere - ofte , men ikke udelukkende pensionister - der flytter ned til en plads i solen .
Spanien , Grkenland , Portugal , Italien og Frankrig er bestemt dejlige og gstfri lande , men for de folk , der kommer fra den nordlige del af Europa , er det rart at se fjernsprogrammer fra hjemlandet og mske se deres eget landshold spille en fodboldkamp .
Mange gr dette ved at omg loven og modtage satellittransmitterede fjernsynsudsendelser fra deres hjemland .
Ofte ignorerer de kontraktmssige betingelser eller benytter sig af piratteknologi .
Det er mske ikke noget stort problem , men som fornuftige lovgivere br vi kunne udforme fornuftige love , der gr det muligt for borgerne at holde sig inden for lovens rammer i stedet for at bevge sig ind p et grt marked .
<P>
Jeg takker derfor kommissren for hendes engagement i europisk fjernsyn .
Jeg opfordrer hende til at stte sig grundigt ind i denne betnkning samt til hurtigst muligt at fremstte praktiske forslag til en revision af direktivet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Reding">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over hr . Perrys arbejde , som ikke blot betnkningen vidner om , men ligeledes bestrbelserne i de seneste mneder p at bidrage til en reform af direktivet , som er i borgernes interesse .
Kommissionen vedtog den 6. januar den fjerde gennemfrelsesrapport til direktivet og et arbejdsprogram med henblik p en fornyet gennemgang omfattende en offentlig hring .
<P>
Hvad har vi skrevet i denne gennemfrelsesrapport ?
Frst og fremmest , at direktivet fungerer ret godt .
Den nyeste teknologiske udvikling gr det dog yderligere overvejelser ndvendige .
Formlet med den offentlige hring var for vrigt at give Kommissionen mulighed for at vurdere ndvendigheden af at forny eller udvikle direktivet , og det vil betnkningen og drftelsen i dag hjlpe os med .
<P>
Inden for rammerne af sit arbejdsprogram har Kommissionen afholdt en rkke offentlige hringer i april og juni , og de berrte parter er blevet opfordret til at deltage i de offentlige debatter ved at svare p detaljerede sprgsml og fremsende svarene til os .
Vi har modtaget 160 skriftlige bidrag , som alle kan ses p Kommissionens websted med undtagelse af en rkke bidrag , som ophavsmndene har anmodet om skal vre fortrolige .
P grundlag af en analyse af resultaterne af hringen vil Kommissionen i slutningen af 2003 eller begyndelsen af 2004 fremsende en meddelelse om den fremtidige audiovisuelle politik til Parlamentet og Rdet sammen med eventuelle forslag .
<P>
En af udfordringerne i den fornyede gennemgang er at tage hjde for den teknologiske innovation .
Jeg tnker her p Rdets henstilling af 24. september 1998 om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester , som er det vigtigste retslige instrument , der skal anvendes p indholdet af de elektroniske audiovisuelle tjenester p internettet .
Kommissionen vil ved genoptagelsen af arbejdet offentliggre en anden rapport om ivrksttelsen af henstillingen p grundlag af et sprgeskema , som er blevet sendt til medlemsstaterne .
Rapporten skal gre rede for fremskridtene , gre en direkte sammenligning mulig og ogs inddrage de nye medlemsstater .
<P>
Hr . Perry rejser i betnkningen flere sprgsml , som jeg vil svare p uden naturligvis at foregribe igangvrende hringer .
Det drejer sig frst og fremmest om anvendelsesomrdet for direktivet , punkt 7-12 .
Hr . Perry taler for , at definitionen af det audiovisuelle indhold br udvides til at omfatte teknisk mediekonvergens .
S lnge tv-radiospredningstjenesterne imidlertid har forskellig vigtighed og indvirkning i vores samfund , er det vanskeligt at opn enighed om begrebet indhold uden grnser .
Det har hringen for vrigt vist .
Mens informationssamfundets tjenester er i en tidlig udviklingsfase , er det efter min mening uhensigtsmssigt i den nuvrende forhandlingsfase at anvende den detaljerede fremgangsmde i direktivet .
Det frste , der skal gres , er at kontrollere , om direktivet kan give et passende retsgrundlag for de kommende r , eller om det er ndvendigt at ndre det , hvilket vil ske i henstillingen .
<P>
Hvad angr den arbejdsgruppe af nationale regulerende instanser , der er nvnt i punkt 19 , har Kommissionen allerede afholdt et mde med de regulerende instanser i marts , og det nste mde er fastsat til den 14. oktober .
En rkke medlemsstater finder det imidlertid ikke ndvendigt at oprette et yderligere udvalg og har allerede givet udtryk for frygt for , at dette udvalg kommer til at lave det samme arbejde , som andre allerede har udfrt .
Jeg er ikke tilhnger af , at de offentlige og private tv-spredningsforetagender deltager regelmssigt , men jeg mener , at de skal inviteres p ad hoc-basis , som vi gr for jeblikket .
<P>
Vedrrende med- og selvregulering i punkt 20 i betnkningen mener jeg ligesom ordfreren , at medreguleringen skal spille en strre rolle .
Derfor har vi i arbejdsdokumenterne specifikt stillet dette sprgsml , og jeg mener , at vi kan g videre i den retning .
<P>
Jeg gr videre til punkt 28 , der omhandler kanaler med en flleseuropisk dimension .
Jeg tror ikke , at Kommissionen er tilbjelig til at tage et initiativ p dette omrde .
For vrigt er det vanskeligt at se , at Kommissionen vil kunne finansiere nye undersgelser om dette emne i lyset af de skuffende resultater af en undersgelse om mulighederne for at anvende digitale platforme for temakanaler .
Nr dette er sagt , vil vi fortsat bidrage indirekte til oprettelse af kanaler med en flleseuropisk dimension ved at ivrkstte et hensigtsmssigt retsgrundlag og ved at sttte oprettelse og udsendelse af europiske programmer .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om tv for handicappede , der er nvnt i punkt 34 , behandler direktivet hovedsageligt aspekter vedrrende indholdet , og sprgsmlet om handicappede omhandles ikke formelt i rapporten om gennemfrelse af direktivet , da det ikke hrer under direktivets anvendelsesomrde .
Det er op til medlemsstaterne at anvende subsidiaritetsprincippet p dette omrde .
Nr dette er sagt , er det meget vigtigt , at handicappede fr adgang til tv-tjenester .
Kommissionens tjenestegrene har modtaget mange bidrag om disse vsentlige sprgsml , og alle bidrag kan ses p Kommissionens websted .
De kan ligeledes finde bidrag fra organisationer , der reprsenterer de handicappede .
For at komme videre vil vi sammen med Royal National Institute for the Deaf People og Royal National Institute for the Blind i Det Forenede Kongerige den 21. oktober afholde en rundbordssamtale og opfordre medlemsstaterne til at udarbejde en rapport om situationen i den enkelte medlemsstat .
Vi vil sledes fortstte p denne mde , og jeg vil for vrigt ogs sige til Dem , at Generaldirektoratet for Informationssamfundet har oprettet en arbejdsgruppe , der er dbt " Inclusive Communications " .
Dette aspekt er sledes taget i betragtning .
<P>
Til sidst kan jeg vedrrende mediekoncentration , der behandles i punkt 36 til 42 , tilslutte mig tanken i Perry-betnkningen om , at pluralisme inden for tv-radiospredning er en vigtig garant for demokrati .
Denne tanke afspejles til fulde i chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg vil ogs understrege , at et af de sprgsml , der behandles i grnbogen fra maj 2003 om tjenester af almen interesse , netop drejer sig om beskyttelse af pluralisme .
Alle berrte parter opfordres til at fremsende deres kommentarer inden den 15 september .
Kommissionen fastlgger den fremtidige politik for pluralisme p grundlag af konklusionerne af hringsprocessen .
<P>
Jeg kan ikke kommentere alle de andre ndringer af direktivet i dag , da vi endnu ikke har modtaget alle bidrag til de skriftlige hringer .
Vi modtager hele tiden nye bidrag , og jeg vil gerne give mine medarbejdere lejlighed til at afslutte gennemgangen af alle bidragene , inden vi informerer Dem via henstillingen om den audiovisuelle politik .
<SPEAKER ID=37 NAME="Koukiadis (PSE)">
Hr. formand , kommissr , Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har gjort mig den re at bede mig om at fremlgge dets udtalelse .
<P>
Vi samarbejdede med ordfreren hr . Perry , og vi har heldigvis haft en flles tilgang .
Kommissionen skal vre srlig opmrksom p hr . Perrys individuelle forslag , hvis vi skal gre endnu et fremskridt med hensyn til de indbyrdes forbundne problemer , der findes for hele den audiovisuelle sektor .
Dette rs beretning havde en ekstra interessant faktor sammenlignet med tidligere rs beretninger , fordi bilaget indeholder et forslag om et arbejdsprogram med bestemmelser om udvikling af en dialog med de individuelle nationale agenturer ssom radio- og fjernsynsorganisationer , uafhngige tilsynsmyndigheder osv .
<P>
Mlet er en reform af direktivet med henblik p at overvge et hurtigt teknologisk fremskridt , men der er ogs andre individuelle ml .
Alle disse ml betyder , at Kommissionen str over for en vanskelig opgave , og at den skal overbevise os om , hvad den agter at gre for at gennemfre alle de ndvendige justeringer .
<P>
En anden konklusion , som vi stort set er enige om , er de audiovisuelle mediers dobbeltrolle .
De er en konomisk vare , og derfor er de forbundet med konkurrencesprgsmlet og med sprgsmlet om at fremme vidensamfundet gennem Lissabon-politikken .
Der er derfor brug for en komplet koordinering p dette omrde .
Samtidig er de en kulturel vare , og nr de fremmes , skal der p den ene side tages hensyn til offentlighedens interesser ssom beskyttelse af mindrerige og den kulturelle mangfoldighed . P den anden side skal der tages tvrgende hensyn til den europiske interesse , ligesom den europiske identitet skal beskyttes mod ikke-europiske standarder - i srdeleshed amerikanske standarder .
Vi er ndt til at indse , at truslen fra det kommercielle underskud p markedet for audiovisuelle medier sammenlignet med de tilsvarende amerikanske produkter er direkte forbundet med Europas fremtid .
<P>
Dialogen er startet .
Den er muligvis offentlig .
Jeg vil imidlertid sige , at der er behov for strre offentlig opmrksomhed og strre synlighed .
I betragtning af alt dette skal reformen af direktivet om fjernsyn uden grnser have topprioritet hos alle EU ' s tre institutioner , fordi vi ud over at afklare omtvistede begreber som f.eks. uafhngige producenter ogs skal sikre den brede offentlighed digitale valgmuligheder og skabe bedre sammenhng i politikken vedrrende den audiovisuelle industri .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske vores kollega , Roy Perry , med kvaliteten af det arbejde , som han har udfrt om et vsentligt og for vrigt yderst flsomt emne .
Det er rigtigt , at han er vant til at behandle vanskelige emner .
<P>
Vi er alle sammen klar over , hvad den egentlige kulturelle og konomiske udfordring i direktivet om fjernsyn uden grnser er for den enkelte EU-medlemsstat og ansgerlandene .
Derfor kan vi tilslutte os Kommissionens fornuftige holdning , der med rette gr ud p at hre den enkelte medlemsstats holdning inden en beslutning om en revision .
<P>
Trinvise forbedringer af direktivet er uden tvivl ndvendige for at tage hjde for den teknologiske udvikling , men man skal sikre , at sdanne reguleringer ikke sker p en forhastet mde .
Hvis man ser objektivt p situationen p det audiovisuelle marked , kan man konstatere , at de nationale markeder gradvist tilpasser sig den nye teknologi .
Sledes har den nylige teknologiske udvikling ikke betydet en egentlig omvltning for det audiovisuelle landskab , der stadig hovedsageligt er prget af det traditionelle tv .
Enhver fremtidig udvikling i direktivet m under ingen omstndigheder fre til en omvltning af indholdet .
En revision , der stter sprgsmlstegn ved de kulturelle mlstninger , som alle medlemsstaterne var blevet enige om , under pskud af at ville udvide direktivets anvendelsesomrde til alle for tv-radiospredningsmedier , gik i virkeligheden ud p fuldstndig at ndre direktivets oprindelige ml , som var at beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed .
De vsentlige bestemmelser i direktivet m ikke betvivles .
Principper ssom fremme af fri bevgelighed for og udsendelse af europiske programmer i Europa , produktion og udsendelse af uafhngige programmer , eksistensen af kvoter for udsendelse af europiske programmer , garanti for beskyttelse af mindrerige og forholdsregler mod for mange reklamer skal fortsat ligge til grund for den audiovisuelle fllesskabspolitik .
<P>
Direktivet om fjernsyn uden grnser er et retsligt instrument , der har vist sit vrd , og som i dag anvendes tilfredsstillende .
Det er kun berettiget at revidere det , hvis det betyder reelle forbedringer p en rkke punkter som f.eks. det bekymrende sprgsml om mediekoncentration , som naturligvis er en trussel mod pluralismen .
Direktivet skal blive ved med at vre et effektivt redskab til fremme af den kulturelle mangfoldighed og m ikke blive et retsligt instrument , der udelukkende fremmer kommercielle kanaler , hvor vi f.eks. kommer til at se en kontinuerlig strm af reklamer , der delgger de programmer , der sendes .
Til de konomiske og finansielle sprgsml , der selvflgelig er vigtige , kommer sprgsmlet om vores kulturer , identiteter og de vrdier , som vi tror p .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr .
Perry har gudskelov fremlagt en betnkning , som ogs rummer meget fremtidsorienterede perspektiver .
Han har heller ikke udeladt de konfliktomrder , som der uvgerligt vil vre i et dualt system , hvor offentlig retlige udbydere og kommercielle udbydere str over for hinanden og kmper om det samme marked . Dette marked bestr i EU med dens nuvrende 15 medlemsstater af 155 millioner husholdninger , og dette tal vil endda vokse yderligere .
<P>
Det er utvivlsomt ndvendigt at revidere dette direktiv for at opn denne fremtidsorientering .
Her er Kommissionen efter min gruppes opfattelse lidt for tvende .
Det drejer sig rent faktisk om at sikre kulturel mangfoldighed , meningsmangfoldighed og pluralisme .
<P>
Den demokratiske meningsdannelse prges i dag i det vsentlige af fjernsynet , men ikke lngere kun af det klassiske fjernsyn med analog transmissionsform .
Det drejer sig i stadig strre grad om digitalisering .
I de seneste par dage har jeg vret p den internationale radioudstilling i Berlin . Det var rigtig godt at se , hvordan forbrugsvanerne ndrer sig her - at den tekniske transmissionsform i dag ikke lngere er afgrende for , hvilken retsskabelse der er passende for en medietjeneste .
<P>
Det m imidlertid ogs vre klart - og her stilles der nye krav ved en fremtidig retsskabelse - at der skal skabes et system med gradueret reguleringstthed .
Ikke alle medietjenester har stor publicistisk relevans . Differentieringskriteriet for fremtiden skal alts vre : Hvilke medietjenester har , og hvilke har ikke publicistisk relevans ?
Dernst kan lovgivningen udformes med forskellige hrdhedsgrader , hvis jeg skal udtrykke det lidt uhjtideligt .
<P>
Der stilles store krav ogs til de regler , som sikkert ikke kun skal fastlgges inden for rammerne af fjernsynsdirektivet , men som ogs skal vedtages parallelt hermed . Dette skal ske for at modvirke en koncentration af konomisk magt , mediemagt og i sidste ende ogs politisk magt .
Vi har her at gre med en udvikling , som gr det tydeligt , at der ogs p europisk plan skal sttes grnser for den mediekoncentration , som i praksis udgr en trussel mod pluralismen .
De instrumenter , som er til rdighed p nationalt plan - vi kan se det ved at kaste et blik p Italien - er i hvert fald ikke tilstrkkelige .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , inden jeg fremstter mine bemrkninger , vil jeg takke ordfreren , hr . Perry , mange gange for hans grundige betnkning .
Det er et vigtigt direktiv , og takket vre Kommissionens regelmssige beretninger fr vi en god indsigt i , hvordan det fungerer , sledes at vi ved en eventuel revision kan stille velovervejede forslag .
Jeg har dog nogle kommentarer .
<P>
For det frste m vi med den i jeblikket tiltagende mediekoncentration , bde i de nuvrende medlemsstater og i tiltrdelseslandene , blive ved med at opfordre til mangfoldighed , bde i de offentlige og i de private radio- og tv-selskaber .
Min gruppe mener , at dette er vsentligt , sledes som min liberale kollega om lidt vil understrege . Det formoder jeg i hvert fald .
<P>
For det andet er der behov for ordentlige kriterier for at beskytte mindrerige mod aggressive tv-reklamer .
Ogs for tv-programmer er det faktisk vigtigt , at brn kan vlge bevidst , og at deres forldre kan hjlpe dem med det .
Mit parti er strk tilhnger af selvregulering , og jeg vil gerne anbefale det nederlandske system Kijkwijzer , som ved hjlp af piktogrammer stter forldre og brn i stand til at vlge bevidst .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg er glad for , at mit forslag om et paneuropisk brnenetvrk har fet stor sttte . Det er en god mde til at fremme distribueringen af europiske produktioner for brn , da tv-radiospredningsvirksomheder fra medlemsstaterne og kandidatlandene er tilsluttet det .
Der er produceret fortrffelige brnefilm i Europa . Vi nu ser , at den nationale produktion af gode film er steget markant i mit land , hvilket jeg lste den formiddag , vi rejste tilbage fra filmfestivalen i Venedig .
Vi ser endvidere , at andelen af de nederlandske film ved biografbesg er steget med omkring 6 % , isr blandt de unge .
Det skyldes et fornyende koncept , som isr sigter p at vise producenterne , at de laver film for et bestemt publikum , med andre ord et publikumsorienteret koncept . Jeg kan derfor kun vre optimistisk , hvad angr bevarelsen af vores kulturelle mangfoldighed i medierne , og her kan " fjernsyn uden grnser " og naturligvis Europa absolut spille en rolle .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Tak , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger .
Dette omrde er et vanskeligt omrde , der hele tiden udvikler sig .
Jeg vil takke hr . Perry for hans arbejde , men samtidig ved jeg ikke , om det er ndvendigt at revidere direktivet eller ej .
Det er blevet sagt klart og tydeligt af bde dem , der arbejder i branchen , og Kommissionen .
<P>
Sprgsmlet stder p problemet med definitionen og forstelsen / bekymringen , som overfrslen af billeder giver , hvor vi for tiden ikke kan styre udviklingen og den tiltagende hastighed .
<P>
Det , der bekymrer mig , er den manglende definition af et " program " .
Direktivet om fjernsyn uden grnser giver en negativ definition .
Vi fr at vide , hvad det ikke er .
Det er ikke oplysning , det er ikke reklame , det er ikke dit , og det er ikke dat .
Det produceres af X eller fremstilles af Y . Jeg ville foretrkke at vide , hvad det er , og det tror jeg ogs , at mange , der arbejder i branchen , gr .
Det gr det mske lettere at afklare den debat om reality tv , der for tiden fres i Frankrig og andre lande i Europa .
Problemet er at definere omfanget af audiovisuelle programmer .
Nogle programmer er lette at definere , ssom dokumentarfilm og film , men det er de ikke alle sammen .
Jeg ved ikke , hvordan reality tv skal defineres . Det er et stort problem .
<P>
Det andet punkt , som debatten efter min mening rejser , er den fri bevgelighed for programmerne .
Den fri bevgelighed for programmerne og kunstnerne , som jeg understregede med betnkningen om udvende kunst , er et tilbagevendende problem p kulturomrdet .
I forbindelse med direktivet om fjernsyn uden grnser forstrkes det af koncentrationen og sektorens ikke-nationale karakter .
Hvordan skal man gennemfre ikke-nationale programmer i de enkelte medlemsstater ?
Vi skal udtale os om dette grundlggende problem .
<P>
Hr . Perry , De har i betnkningen viet meget opmrksomhed til sprgsmlet om mediekoncentration , som kan forhindre den fri bevgelighed for ikke-nationale programmer .
Jeg er glad for , at De understreger dette vigtige punkt , som vi ogs skal beskftige os serist med .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , det grundlggende problem i den nuvrende audiovisuelle debat er , at vi ikke tr definere , hvilken kvalitet vi nsker at beskytte .
Nr vi f.eks. taler om europiske programmer , inddrager vi fuldstndig latterlige talkshows og foregiver , at det drejer sig om europiske produktioner .
S lnge vi ikke har mod til at definere - og her har Genevive Fraisse ret - hvad et program er , det vil sige det , vi kan acceptere , er vores tv-spredningstjenester ikke i stand til at beskytte europiske produktioner og programmer i Europa af mangel p passende instrumenter .
<P>
For det andet er problemet vedrrende koncentration meget enkelt .
Hvis vi ikke definerer , hvad vi rent demokratisk kan acceptere i Europa , fr vi en strre og strre koncentration , og markedet vil vre prget af en ikke-europisk magt .
Af disse to grunde tror jeg , at EU skal turde definere , hvad et program er , og hvad grnsen skal vre i demokratiet mellem den politiske magt og mediernes magt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg og hr .
Volcic har stillet nogle ndringsforslag til den fortrinlige , og jeg gentager fortrinlige , betnkning af hr . Perry vedrrende et punkt , som De alle har vret inde p , nemlig mediekoncentration og dermed pluralisme .
<P>
Jeg lyttede opmrksomt til kommissr Redings forsvar af pluralismen som en grundlggende vrdi .
Vi kan imidlertid ikke lukke jnene for det faktum , at markedskrfterne i hele den vestlige verden , hvis de fr frit spil , nsten altid vil fre til en alvorlig og farlig koncentration , og at kun en politisk foranstaltning kan opstille regler for et liberalt samfund , hvis vsentligste grundlag er pluralisme .
<P>
Vi str sledes over for en strre politisk kamp om dette sprgsml . Kampen finder sted i USA , hvor der er get hrknude i samarbejdet mellem Kongressen og myndigheden , og i Europa , hvor alvorlige problemer i England har tiltrukket vores opmrksomhed , ligesom mange har hrt om problemerne i Italien .
De skal imidlertid ikke tro , at ndringsforslagene fra hr . Volcic og jeg selv , der indeholder en opfordring til Parlamentet og Kommissionen om at vedtage en foranstaltning , et direktiv , i overensstemmelse med det , der tilmed blev vedtaget af Parlamentet i november , udelukkende var dikteret af italienske sprgsml .
Der er i sandhed et langt strre og mere vidtgende sprgsml , der berrer hele Europa , nemlig sprgsmlet om civilisation .
Hvis vi nsker , at Fllesskabet skal bygge p liberale principper , er dette et af de frste punkter , der skal reguleres i en nd af frihed og respekt for alle meninger .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg takker hr . Perry for hans betnkning , og det gr jeg isr , fordi han eftertrykkeligt har krvet en revision af fjernsynsdirektivet , men med det forml at bevare og fremme netop den kulturelle mangfoldighed i Europa i en tid med teknologiske konvergenser .
Indholdet er nemlig ikke lngere kun afhngig af fjernsynsmediet , men p samme mde af mange andre teknologiske medier . Hvis vi vil bevare mangfoldigheden , skal vi finde ud af , hvordan vi nr frem til en flles bestemmelse , som opfylder de forskellige krav , ogs i en differentieret proces .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to emner , og det frste er mediepluralisme .
Her i Parlamentet har vi meget eftertrykkeligt , senest den 10. november 2002 , talt for en kraftigere sttte til og understttelse af mediemangfoldigheden i Europa og imod en overmde stor mediekoncentration .
Jeg beder meget indtrngende Kommissionen om at leve op til dette votum fra Parlamentet og fremlgge de relevante arbejder .
ndringsforslag 10 , som blev fremlagt i dag , kan PPE-DE-Gruppen ikke sttte , da det udelukkende udpeger et instrument , nemlig direktivets instrument . Vi vil kun n frem til et resultat i disse sprgsml , hvis vi formr at bringe medlemsstaternes og EU ' s kompetencer i en rimelig og saglig korrekt balance .
Derfor har vi af mediepluralistiske rsager brug for en lsning , hvilket vi krvede i vores beslutning fra november .
<P>
Mit andet emne er beskyttelse af unge .
Vi har brug for den med de nye teknologier og ogs for at beskytte brn og unge , som vi kender det i fjernsynsdirektivet .
Lad os derfor i fllesskab arbejde for et nyt system og nye veje til selvkontrol med minimumsstandarder , der er accepteret af alle .
Jeg nsker Kommissionen held og lykke p denne vej .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi har nu allerede hrt mange svar p anvendelsen af fjernsynsdirektivet , men ogs mange sprgsml , og jeg mener , at der br og skal gennemfres ndringer .
Grundprincipperne som f.eks. forpligtelsen til at beskytte mediernes kulturelle mangfoldighed for at opretholde meningsfrihed , meningsmangfoldighed , pluralisme , kreativitet og ret til fri adgang til informationer skal ubetinget sikres .
Den offentlige retlige radio skal leve op til dens dannelsesopgave , og jeg mener her , at kvoten for transmission af europiske udsendelser og vrker af uafhngige producenter kunne forhjes .
Dette nske vil jeg gerne tilslutte mig .
Imidlertid skal det defineres klart , hvad man forstr ved et europisk vrk og en uafhngig producent , sledes at man kan arbejde med og anvende det i praksis .
<P>
Det vigtigste krav er efter min opfattelse at kontrollere niveauet af mediekoncentrationen .
Vi har eksempler p , at mediemagt og politisk magt er koncentreret p n hnd .
Jeg mener ikke , at det kan vre formlstjenligt i et demokrati . Derfor er det et yderst vigtigt anliggende .
Vi skal vel tilstrbe et direktiv , der er baseret p det , som vi krvede i beslutningen af 20. november . Nr alle disse ting akkumuleres , hber jeg , at mediemangfoldigheden i EU tilgodeses .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci (ELDR).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , dette direktiv bekrfter n gang for alle , at europisk demokrati og gennemsigtighed er tt forbundet med mediernes frihed og pluralisme .
Mediekoncentrationen er derfor en trussel mod samvittighedsfriheden og en alvorlig krnkelse af den menneskelige vrdighed .
<P>
I sin grnbog af 21. maj 2003 opfordrer Kommissionen til en fornyet overvejelse af srlige foranstaltninger til en aktiv beskyttelse af pluralismen . I en henstilling af 28. januar 2003 gav Rdet udtryk for den samme bekymring .
Budskabet var det samme i Parlamentets beslutning af 20. november samt i de to betnkninger af hr . Sylla og hr .
Perry .
Vi skal derfor give et specifikt svar i form af et initiativ fra Kommissionen .
<P>
Vi befinder os i en forfatningsproces .
Forfatningsudkastet omfatter chartret om grundlggende rettigheder , hvis artikel 11 , stk . 2 vrner om retten til frihed og pluralisme i medierne .
Hvad nytter det imidlertid at vedtage en forfatning , nr den negeres af den aktuelle situation ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren , vores kollega hr .
Perry , og sige , at jeg er meget tilfreds med , at revideringen af dette direktiv har til forml at fremme de vrdier , der har offentlighedens interesse , nemlig kulturel mangfoldighed og retten til svar , og isr at fremme udviklingen af den audiovisuelle industri i Europa .
<P>
Mine damer og herre , den europiske audiovisuelle industri skal efter min mening frem for alt vre en industri med hj kvalitet .
Som mor til to sm brn eftersger jeg naturligvis brneprogrammer og tegnefilm - s mine brn kan se programmer , der ikke srer deres flelser , og som ikke er skadelige for mindrerige - og jeg finder ofte , at disse programmer eller tegnefilm , som er beregnet til de helt sm brn , er meget mere voldelige end noget , som jeg selv ville se .
Ofte husker jeg , at jeg som lille hrte de voksne tale om , at tegnefilm som Bambi og Pinocchio ikke var egnet for os , men nu er den slags langt de mest etiske programmer , vi kan finde .
<P>
Hvis vi nsker et samfund uden vold , hvilket er det , vi alle strber efter , m vi investere i det .
Investere i det betyder at investere i brnene og de unge , som er EU ' s fremtid .
Efter min mening er det at vise dem vold dagligt ikke den bedste mde at gre dette p .
Derfor insisterer jeg p , at den europiske audiovisuelle industri skal have hj kvalitet og skal vre strengt kontrolleret og br frem for alt tilpasses efter mlgrupperne .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , hr . Perry har mindet os om , p hvilke omrder direktivet har vret en succes , og han har ogs meget hfligt ppeget , hvor vi har vret for langsomme .
Vi har ikke vret hurtige nok , for s vidt angr mediekoncentration , grnserne for offentlig adgang og de ndvendige fremskridt i retning af en flsom , men kraftfuld genfremsttelse af dette direktiv og dets indholdsmssige rammer .
<P>
Jeg vil gerne fortlle kommissren , at det nuvrende Parlament nu er 52 mneder gammelt , og at det ikke er godt nok at afholde flere konferencer og diskussioner , der udelukkende har til forml at trkke tiden ud , indtil der afholdes et nyt valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg takker hr . Perry , fordi han har vedtaget mine egne ndringsforslag om adgang i punkt 44 .
Fjernsynet skal bde styrke og underholde seerne .
Digital tv-spredning kan bde n ud til personer med svkkede sanser og til det brede publikum .
I r skal vi frst og fremmest gre fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0276 / 2003 ) af Zorba for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om kultursektoren ( 2002 / 2127 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="Zorba (PSE)">
Hr. formand , i en af forfatningstraktatens artikler omformuleres Europas kulturelle dimension , og dette forfatningsmssige fundament er udtryk for en klar politisk holdning .
Nemlig den holdning , at den europiske kultur er en ndvendig grundkomponent i den europiske konomiske og sociale model , hvis EU ' s politiske projekt skal fres ud i livet .
Det er vores pligt som medlemmer af Europa-Parlamentet at omstte denne forfatningsmssige formulering til en aktiv og effektiv politik .
<P>
Jeg mener , at vi med betnkningen om kultursektoren tager et sdant skridt i den rigtige retning .
Vi har udvidet vores politik i tvrgende retning med visse vigtige indrmmelser vedrrende betingelser for de europiske statsborgeres produktion og forbrug af kulturelle produkter og tjenester .
Under udarbejdelsen af denne betnkning og under dialogen i kulturudvalget med alle de rede medlemmer , som jeg takker for deres deltagelse , pviste vi skabelsens og kunstnernes store betydning som en primr kilde til kulturelle produkters mervrdi .
Vi tog hensyn til kulturens vigtige konomiske dimension i vore dage , til dens rolle i den konomiske udvikling af regioner og byer samt til dens bidrag til BNP og til arbejdsmarkedet .
Vi bemrkede de revolutionerende ndringer som flge af nye teknologier i mange af de kulturelle industriers sektorer - f.eks. inden for musik , publikationer og den audiovisuelle sektor .
Vi havde indgende diskussioner om betydningen af europiske produkters konkurrenceevne sammenlignet med produkter fra andre lande i verden , om den internationale handels uligheder og om den ttte forbindelse mellem kulturarv og turisme .
De europiske statsborgere forbruger hvert r millioner af diske og bger og kber millioner af billetter til biografer og koncerter .
Alt dette udgr til sammen deres kulturelle dit og former deres profil og deres kulturelle identitet .
<P>
Borgerne ser ogs fjernsynsprogrammer .
De modtager oplysninger og pvirkning fra internettet gennem en overvldende mngde af materiale , som vi kalder indhold .
P denne mde vlger , dyrker og fremmer de den ene eller den anden form for kunst og kultur samt forskellige former for stetik og kvalitet i tt afhngighed af uddannelse og deres personlige udvikling .
Det er en kompliceret kulturel proces , der kendetegner borgernes hverdag , og vi skal ikke ignorere den brede politiske betydning og vgten heraf .
<P>
Endvidere giver udvidelsen Europa en endnu strre kulturel dimension samt strre mangfoldighed .
Det indre marked vokser .
Kunstnernes vrker skal passere en rkke forhindringer ssom problemer i forbindelse med distribution og markedsfring samt omfattende piratkopiering , inden de nr ud til den europiske offentlighed .
Vi leder efter europisk mervrdi , og det glder ogs for de tusindvis af sm og mellemstore virksomheder , der arbejder i de forskellige sektorer .
Til dette forml har vi stillet en rkke forslag til Kommissionen .
Der er mange af dem , og jeg vil blot nvne tre .
<P>
For det frste behovet for en definition p kulturelle industrier og de sektorer , de omfatter .
Her er vi ndt til at analysere den kulturelle , kommercielle og konomiske dimension for at medtage sektorerne i definitionen p kulturelle eller kreative industrier , som de kaldes i visse lande .
Jeg tror , at det vil give os et bedre statistisk overblik , som vi ikke har i jeblikket .
<P>
Vores anden opfordring til Kommissionen gr p at kortlgge de kulturelle industrier p europisk plan .
Vi opfordrer Kommissionen til at koncentrere sig om kulturelle , konomiske , juridiske , teknologiske og uddannelsesmssige aspekter samt til at inkludere beskftigelse , intellektuel ejendomsret , konkurrenceevnenetvrket , nye produkter og eksport .
<P>
Endelig finder vi det meget vigtigt at f en grnbog for at fremme medlemsstaternes og regionernes koordinering i de kulturelle industriers sektor med henblik p at analysere hindringer , foresl lsninger og finde en udvej , s offentlige og private sektorer kan samarbejde , fremme konkurrenceevnen og forbedre de europiske statsborgeres adgang til kultur .
<P>
Jeg vil gerne tro p , at denne betnkning blot er begyndelsen , og at Kommissionen ikke blot vil reagere p denne konkrete betnkning , men ogs p tidens tegn ved at tage de ndvendige initiativer , som det retfrdigvis skal siges , at Rdet ogs har beskftiget sig med p det seneste .
<SPEAKER ID=53 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil frst takke fru Zorba for hendes udmrkede betnkning .
Den er blevet fremlagt i rette jeblik til at understrege vigtigheden af europiske kulturindustrier ikke kun p det konomiske plan , som det er blevet sagt , men ogs p grund af det potentiale , som de udgr for den kulturelle mangfoldighed i Europa .
<P>
Det er en skam , at man ikke altid gr sig klart , hvilken konomisk vgt de europiske kulturindustrier har .
Jeg tnker p det audiovisuelle omrde , musik og forlagsvirksomhed .
I en undersgelse fra 2001 om beskftigelsesmulighederne i denne sektor anslog man , at 4,8 millioner personer var beskftiget i de kreative industrier i bred betydning , hvilket er 3,1 % i EU .
Den europiske audiovisuelle sektor beskftiger direkte mere end 1 million mennesker .
Endvidere bidrager kulturindustrierne ud over at bidrage til mangfoldigheden i stor udstrkning til konomien .
<P>
De spiller selvflgelig en indlysende social og kulturel rolle , fordi de er forskellige fra de andre industrier .
De er forbundet med kreativitet .
Det drejer sig ikke om at producere og slge produkter , men kulturelle goder .
Disse goder er udtryk for en identitet , og de er referencepunkter .
Den normale industripolitik kan sledes ikke spille den samme rolle i forhold til kulturindustrierne , fordi den ikke er tilpasset til disse industrier .
Man skal g videre .
<P>
Den kulturelle mangfoldighed forudstter en solid og forskelligartet industristruktur , der sikrer et mangesidet kulturelt udbud p et globaliseret marked .
Dette fnomen viser den vigtighed , der skal tillgges denne aktivitetssektor , som vedrrer vores identitet .
Jeg vil fremhve en rkke primre aktioner for at vise Dem , at EU beskftiger sig med denne sektor ikke kun inden for rammerne af kulturprogrammer , men ud over dem .
<P>
De kender alle Media-programmet og det arbejde , som vi gr for filmen . Men vidste De f.eks. , at i programmet Kultur 2000 har 1.300 oversttelser i de seneste r nydt godt af sttten til forlag til fremme af oversttelser af litteratur ?
Vidste De , at en stor del af midlerne i strukturfondene anvendes til at udvikle kulturindustrien ?
Sledes har EFRU i den svenske by Hultsfred medfinansieret projekter til udvikling af musicalindustrien .
Byen er derefter blevet rockens hovedstad i Sverige !
Det viser , at EU-sttte kan fre til en flles og koncentreret udvikling af kulturindustrierne .
De anmoder for vrigt i betnkningen om en meddelelse om strukturfondene og kulturen , som skulle understrege denne form for aktioner .
<P>
Jeg vil ogs fremhve , at vi fra 2002 har lavet forsgmssige foranstaltninger , der skal sttte musik- og bogindustrierne .
Vi forsger f.eks. at udvikle eksport af europisk musik ud over Europa .
De kan sledes konstatere , mine damer og herrer , at kulturindustrierne ikke kun stttes af EU-programmer og -aktioner .
Jeg kan tilfje , at vi snart fr en enestende lejlighed til at styrke denne aktion , nr vi skal drfte en forlngelse af Media-progammet og kulturprogrammerne og den nye generation af EU-programmerne .
Der skal i denne forbindelse med Parlamentets hjlp planlgges en meget systematisk aktion , sledes at kreativiteten p dette omrde fremmer den konomiske og kulturelle mangfoldighed og sledes vores europiske rdder .
<SPEAKER ID=54 NAME=" Neachtain (UEN)">
Hr. formand , det har vret en stor fornjelse at arbejde tt sammen med fru Zorba om denne " initiativbetnkning " .
Det glder mig , at den endelige betnkning , der er vedtaget af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , omfatter de vigtigste elementer af mit udvalgs bidrag .
Her tnker jeg specielt p vgten p de sm og mellemstore virksomheders behov .
<P>
Jeg har gennem lang tid beskftiget mig med kultursektoren i Irland og i srdeleshed med lokale virksomheder , der fremmer det irske sprog , traditionel musik og kultur fra min egen region i det vestlige Irland .
<P>
Kulturelle SMV ' er er klart mere srbare sammenlignet med virksomheder af samme strrelse inden for andre sfrer .
Disse SMV ' er fremstiller ofte noget , der i realiteten er offentlige goder .
Med andre ord gavner deres produkter samfundet som helhed ud over enhver kommerciel vrdi .
Sdanne SMV ' er har ofte problemer med at opgre deres finanser - specielt i opstartsfasen .
<P>
Hvis man kombinerer kultursektorens entydighed med det faktum , at sdanne virksomheder ofte findes i randomrder og landbrugsomrder , er det klart , at man er ndt til at se nrmere p sprgsmlet om tilvejebringelse af en passende finansiering .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil gerne have medlemsstaterne til at undersge , hvilke politiske instrumenter der kan bruges til at fremme kultursektoren .
Parlamentet har tidligere fremhvet ndvendigheden af at reducere den lovgivningsmssige og administrative byrde for SMV ' er for at forenkle indsamlingen af data i forbindelse med skatteinddrivelse samt for at reducere det undvendige bureaukrati for specielt de selvstndige og de mindre virksomheder .
<P>
Der er et punkt i fru Zorbas betnkning , som jeg hilser srligt velkommen , og det er opfordringen til en revision af de minimis-reglerne for statssttte .
I en sdan revision vil der blive taget hensyn til den enestende situation hos SMV ' er i den kulturelle sektor og i srdeleshed i randomrderne .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremstte en srlig bn vedrrende politikken for informationssamfundet .
Man skal prioritere en udvikling af adgangen til bredbndsinternet i landbrugsomrder og randomrder .
Det vil medvirke til at skabe mere ensartede betingelser for de mange kulturrelaterede SMV ' er i disse omrder .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske fru Zorba med at have taget dette meget interessante initiativ at udarbejde en betnkning om kulturindustrierne .
<P>
Der opstr i dag kulturindustrier , som har et strre og strre konomisk omfang , og som samtidig spiller en vsentlig rolle for den kulturelle mangfoldighed og identiteten i Europa .
<P>
Et af de problemer , som betnkningen rejser , er den totale mangel p en prcis definition af kulturindustrier samt p enhver EU-industristrategi p dette omrde .
Europa-Kommissionen skal undersge disse sprgsml og stille forslag eventuelt gennem grnbogen .
<P>
Vi skal fremover styrke sttten til kulturindustrierne gennem strukturfondsprojekter til konomisk udvikling af regioner og byer , men ogs ved at fremme private og offentlige partnerskaber .
EU br endvidere ivrkstte sttteforanstaltninger til fordel for sm og mellemstore virksomheder og selvstndig erhvervsdrivende , som spiller en vigtig rolle i forbindelse med kreativitet og kunstnerisk produktion .
<P>
Dernst vil jeg gre opmrksom p vigtigheden af den skrevne presse , og srlig den regionale dagspresse .
Den sikrer bedst den sproglige og kulturelle mangfoldighed , og den er den mest oversete i EU ' s kulturpolitik .
Det er yderst vigtigt , at Kommissionen under udarbejdelsen af grnbogen endelig stiller forslag til aktiv sttte til denne sektor , som ogs er s vigtig for pluralismen .
I samme nd skal Kommissionen foresl specifikke foranstaltninger til bekmpelse af mediekoncentrationen .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det er p tide at gre en indsats for snart at f udarbejdet et forslag til en Unesco-konvention om den kulturelle mangfoldighed .
Vi skal mere end nogensinde fr fremme en europisk kulturnd for at tilskynde til at skabe og fremme kulturel mangfoldighed , uden hvilken Europa hverken kan eksistere eller f ekstern indflydelse .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez (PSE).">
Hr. formand , EU ' s direkte kulturpolitik begrnses , sledes som medlemsstaterne har nsket det , til den beskedne finansiering af programmer , som imidlertid er blandt de mest efterspurgte af borgerne .
Denne mangel har efter min mening to hovedrsager .
<P>
Den frste er Rdets frygt for at afnationalisere disse politikker , som nogle betragter som tegn p national identitet .
Den anden er regeringernes og ogs Kommissionens angst for at anvende EU-midler til sttte , som ikke gr direkte til landmnd eller store offentlige vrker .
<P>
Der tales ikke om kultur eller kunst i konomiske vendinger , selv om argumenterne burde vre , at kulturindustrierne skaber arbejdspladser og rigdom for Europa .
Hvis vi inkluderer det audiovisuelle omrde og kulturturismen i kultursektoren , bliver den langt den vigtigste sektor for den europiske konomi .
Jeg henvender mig her til finansministrene og ogs til vores kolleger i Budgetudvalget , selv om jeg sandt at sige ikke har meget hb om , at de lser referatet .
<P>
Kommissionen br , som fru Zorba anmodede om , vurdere disse aspekter og tage dem i betragtning , nr den udformer sine politikker , ikke kun de direkte kulturpolitikker , men ogs de konomiske , sociale og territoriale politikker .
Ydermere br De , fru kommissr , krve , at Deres kolleger tager hensyn til dette i territorialpolitikkerne .
<P>
Endvidere er det ogs ndvendigt at begrnse kommercialiseringen af kulturen .
Mske husker De , at et af de bedste museer i verden , som er beliggende i en af vores medlemsstater , for nogle r siden efter lukketid udlejede lokaler - hvori nogle af menneskehedens strste vrker var udstillet - til afholdelse af bryllupper og andre fester .
Det var et deprimerende og alarmerende eksempel .
I EU br den konomiske udnyttelse af de kulturelle ressourcer vre forligelig med deres historiske og kunstneriske vrdighed .
<P>
Hr. formand , disse forhold og mange andre er omfattet af denne betnkning , hvorfor jeg varmt lyknsker ophavsmanden for dens timing og kvalitet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg udtrykke min anerkendelse af fru Zorbas gode initiativ .
Vi har samarbejdet godt med hende , og det lykkedes os ved hjlp af et sprgeskema at f en grundig indsigt i kulturindustrien .
Det er tydeligt , at der stadig er meget , der kan forbedres , i hvert fald p europisk plan .
Kulturindustrien har nemlig stor konomisk betydning og skaber meget beskftigelse .
P dette grundlag vil jeg derfor gerne opfordre til , at kultur kommer til at spille en strre rolle i strukturfondene . Det kan isr de sm og mellemstore virksomheder have fordel af .
Men kultur er ogs udtryk for vores nationale identitet .
I et forenet og snart udvidet Europa er det vigtigt , at vi er opmrksomme p denne kulturelle mangfoldighed .
Museer forsger p alle mulige omrder at benytte sig af dette , men desvrre hindres de i de fleste europiske lande af de til tider urimelige prmier , de m betale for at forsikre de vrker , der udstilles .
I lande , hvor dette ikke er tilfldet , har museerne en stor fordel , nr vigtige udstillinger skal arrangeres .
Efter min mening er dette en klar form for konkurrenceforvridning , som skal bekmpes . Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at kortlgge forskellene i erstatningsordningerne i de nuvrende og i de fremtidige medlemsstater og derefter stille et forslag om mere strmlinede ordninger .
<P>
Det er uacceptabelt , at vi i et forenet Europa har en elitr gruppe borgere , som er velorienterede om , hvad Europa har at byde p af kultur , mens andre fortsat m vre afskret fra alt det smukke , som kulturindustrien i andre europiske lande producerer og har produceret .
Tak .
Jeg vil derfor gerne henlede opmrksomheden p disse erstatningsordninger .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det serise stykke arbejde , hun har gjort . Jeg er imidlertid ikke enig i den valgte strategi .
<P>
I et samfund , hvor alt kan kbes og slges , er kulturen i umiddelbar fare for at blive kommercialiseret , hvilket vil ndre dens natur .
Kulturel skabelse er ikke lngere den kunst , der enten skabes kollektivt af samfundet eller af talentfulde mennesker .
Den er ved at blive til et produkt , der fremstilles og slges , s det kan omsttes til forretningsfortjeneste , samt et middel til ideologisk vejledning af mennesker gennem fremme af en srlig livsform .
<P>
Under disse omstndigheder er det meget farligt at nrme sig kulturen udtrykt i industrien , markedet og mervrdi , som om der var tale om biler eller appelsiner .
I betnkningen gives der naturligvis udtryk for nogen bekymring vedrrende den kulturelle mangfoldighed .
Det er imidlertid ikke denne bekymring , der bestemmer betnkningens indhold . Det er bekymringen over , at de europiske kunstmarkeder har mistet en vsentlig del af det globale marked , og at EU endnu ikke har udviklet sit potentiale , for s vidt angr handelen med kulturelle varer .
Man mener , at virksomhedssammenslutninger er farlige - ikke fordi de resulterer i monopolsituationer , men fordi de er en trussel mod markedets gennemsigtighed .
Selv piratkopiering fordmmes ikke som et tyveri af intellektuelt arbejde , men fordi den berver disse industrier enorme indtgter , hvilket har konsekvenser for de fremtidige investeringer .
<P>
Forslagene harmonerer med den bekymring , der er givet udtryk for .
I betnkningen opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind , ikke for at styrke den kunstneriske udfoldelse og beskytte den imod en kommercialisering , men for at styrke virksomhederne og den europiske industris konkurrenceevne .
Denne form for indgreb vil yderligere institutionalisere kulturen og udstte den for endnu strre kontrol fra monopolerne .
<P>
Til slut , mine damer og herrer , vil jeg gre Dem opmrksom p ndringsforslagene fra vores politiske gruppe , der er et forsg p at mildne flgerne af betnkningen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg kan kun takke ordfreren for hendes udmrkede arbejde , der er yderst prcist og detaljeret .
For det frste satte jeg pris p de vrdier , der danner grundlaget for selve betnkningen - med andre ord behovet for at anerkende , at kulturen spiller en fremtrdende rolle i den europiske forfatning .
Devisen " forenet i mangfoldighed " giver kun mening , nr den fortolkes i lyset af den rigdom og mangfoldighed af identiteter samt kulturelle og historiske rdder , der er kernen i vores europiske identitet .
<P>
Alt for ofte er der imidlertid tale om , at den europiske kulturarv enten ikke anerkendes eller udnyttes i tilstrkkelig grad , sknt der ikke hersker tvivl om , at den reprsenterer et omrde med et stort potentiale - ikke mindst fra en konomisk synsvinkel .
Jeg er helt enig i , at vi frst skal gennemfre en omfattende undersgelse med henblik p at udarbejde en europisk plan over industrier , kulturproduktioner og aktiviteter , og at vi derefter skal lave en gte fortegnelse over den europiske kunstneriske og kulturelle arv .
Det vil vre et fremskridt i forhold til selv den nre fortid , hvor Kommissionen erklrede , at den hverken havde de forndne instrumenter eller den forndne kompetence , hvorved den relegerede kulturen og gjorde den til et rent nationalt ansvar .
<P>
Til slut vil jeg fremhve nogle vigtige punkter i betnkningen .
For det frste nedsttelsen af momssatsen p musik med henblik p at fremme salget og reducere handelen med piratkopier .
For det andet strre fokus p unge kunstnere gennem uddannelse svel som prsentation . For det tredje og sidste strre investering p fllesskabsniveau samt flere forordninger - ikke mindst for at sikre den europiske kulturvirksomhed konomisk , f.eks. ved at give fradrag for geninvesteret profit .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-?sagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , betnkningen fra min rede ven , fru Zorba , giver os endnu en vigtig mulighed for at forst , hvilken betydning en udvikling af kulturindustrierne har for EU ' s konomiske og politiske ml , samt for at reflektere over vores forpligtelser p fllesskabsniveau svel som p nationalt og lokalt plan .
Deres bidrag til Lissabon-mlene er ubestridt .
Bortset fra at skabe velstand og job er kulturindustrierne iflge deres natur med til at fremme initiativer og innovation , der er vrdifulde faktorer for den europiske konomis konkurrenceevne .
Deres udvikling kan ogs i srlig grad medvirke til at vende isolationen gennem en udvikling af lokalsamfundene , fordi den udnytter deres komparative fordele og let kan benyttes til at udvikle og fremme turismen .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at kulturindustrierne har sektorer , der kan skabe beskftigelsesmuligheder for isr de arbejdslse , f.eks. unge kunstnere eller kvinder samt handicappede .
Derfor er jeg enig med ordfreren i , at man skal udnytte strukturfondenes kulturelle bidrag - specielt her i forbindelse med midtvejsevalueringen af programmeringsperioden 2000-2006 - til at trffe tillgs- eller afhjlpningsforanstaltninger og f.eks. fremme erhvervsuddannelser samt selvflgelig de videregende uddannelser , fordi de i mange lande som f.eks. Grkenland er utilstrkkelige .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden. -">
Tak skal De have , fru Kratsa-Tsagaropoulou .
Jeg undskylder p vegne af mdetjenesten for den hurlumhej , som De mtte tale i .
<P>
Debatten denne formiddag om kulturpakken er afsluttet .
Da kultur er at lytte til andre , kan jeg forsikre Dem om , at af og til er vi ikke altid s hflige .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , adskillige journalister har fortalt mig , at Plenum Aktuell , som sammenfatter de seneste dages forhandlinger p tysk , er faldet specielt drligt ud .
Hverken mandagens Basel II eller den forhandling om konventets resultat , som mange af os stadig anser for at vre historisk , er indeholdt i den tyske udgave . Indtil i formiddags , det vil sige kl .
11.00 , forel der overhovedet ingen rapportering . Det skyldes antagelig reorganiseringen af pressetjenesten .
Jeg mener ikke , at det er et godt tegn for kvaliteten af rapporteringen fra vores forhandlinger , og jeg ville blive glad , hvis De som formand kunne ivrkstte en relevant undersgelse .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Turmes .
Vi tager Deres erklring til efterretning .
Vi vil foretage den ndvendige kontrol og naturligvis forbedre denne tjeneste , hvis det er ndvendigt .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Zrihen (PSE)">
Da kulturen er vigtig for konomien , er den frst og fremmest et sprgsml om statsborgerskab .
Mangfoldigheden og kvaliteten i det kulturelle udbud og evnen til at deltage i den kreative virksomhed er uomgngelige elementer i et demokratisk samfund .
<P>
I den forbindelse er offentlig indgriben af afgrende betydning .
Det drejer sig om at sttte den kreative virksomhed og kulturproduktionen for at sikre mangfoldigheden og levedygtigheden og undg , at de koncentreres p nogle f ofte amerikanske multinationale selskaber .
De offentlige tilskudsordninger er i dag ofte truet af iden om , at markedet gr frem for alt andet .
<P>
I EU kan disse ordninger betragtes som forbudt " statssttte " , da de strider imod den ukrnkelige europiske ret til konkurrence .
Vi m i den forbindelse beklage udfaldet af konventet , som lader eksisterende tekster vre undrede i stedet for at fremme kultursttten til at vre p lige fod med den sttte , som automatisk er tilladt .
Der svver sledes et gigantisk damoklessvrd over den europiske kulturpolitik .
<P>
P internationalt niveau skal man bibeholde den kulturelle undtagelse , isr i forhold til GATS , ved at bibeholde reglen om enstemmighed for handelsaftaler p kulturomrdet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning i henhold til den forenklede procedure i forretningsordenens artikel 110a .
<P>
Betnkning ( A5-0209 / 2003 ) af Martnez Martnez for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om rsberetning 2001 fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om EU ' s udviklingspolitik og gennemfrelsen af bistanden til tredjelande ( KOM ( 2002 ) 490 - 2002 / 2246 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bemrke , at i den nste betnkning , som vi skal stemme om - Ebner-betnkningen - har den spanske version af henstilling 2 , punkt 14 , i bilaget ikke samme betydning som originalversionen .
Jeg vil derfor anmode om , at vi ved afstemningen stemmer om den originale formulering af det nvnte afsnit .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Fru Zabell , som i alle tilflde sikrer tjenestegrenene , at den endelige version , der offentliggres , er i overensstemmelse med det , som Europa-Parlamentet har stemt om .
Den spanske version vil blive korrigeret .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om :
<P>
Betnkning ( A5-0271 / 2003 ) af Ebner for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport med henstillinger til Kommissionen om regionale og mindre udbredte europiske sprog - mindretalssprog i EU - under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed ( 2003 / 2057 ( INI ) )
<P>
Hr . Vallv har bedt om ordet for at stille et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , hr. ordfrer , jeg vil godt stille et mundtligt ndringsforslag til dette punkt .
I den sidste stning vil jeg i stedet for " p det officielle sprog " gerne indfje " p det eller de officielle sprog " , hvis De er indforstet med dette mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
( Jeg tror , det er helt klart ) .
<P>
Hvis der ingen indsigelser er , fortstter vi sledes .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Jeg vil udnytte min status som formand og nske ( varmt ) tillykke molt sincerament en la meva prpia llengua ( p mit eget sprog ) .
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , jeg havde meddelt tjenestegrenene , at jeg gerne ville stille et mundtligt ndringsforslag efter artikel 39 .
Jeg vil sprge Dem , om dette stadig er muligt .
<P>
Det er srdeles venligt af Dem .
<P>
Vi er i jeblikket i den situation , at bl.a. nederlnderen Arjan Erkel stadig er bortfrt , og der er intet spor af ham .
Derfor vil jeg gerne stille flgende mundtlige ndringsforslag , og det er i overensstemmelse med ordfrerens holdning .
Jeg vil lse det op p engelsk .
Det skal tilfjes efter artikel 39 , og det lyder som flger :
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Er der nogen indsigelser imod fremsttelsen af dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
Da dette ikke er tilfldet , gr vi nu over til afstemning .
<P>
Hr . Wieland , har De et sprgsml til forretningsordenen midt i afstemningen ?
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , det er god skik her i Parlamentet , at enkelte parlamentsmedlemmer kan forlange en kontrol af et afstemningsresultat .
Det forekommer absolut ogs , at en formand - og vi forudstter , at alle formnd og nstformnd har et godt overblik - engang imellem sprger tilbage : nsker De virkelig en kontrol ?
Men vi forhandlede fr om ndringsforslag 4 , som s mange kolleger har bedt om kontrol af , at jeg ikke anser det for at vre korrekt , at De er get let hen over denne anmodning .
Jeg mener fortsat ikke , at dette ndringsforslag er frdigbehandlet , og jeg beder Dem derfor om at gennemfre denne kontrol .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Hr. parlamentsmedlem , jeg har som formand ikke noget imod at gentage afstemningerne , hvis der virkelig er den mindste rimelige tvivl .
Jeg forsikrer Dem om , at det er der ikke . Jeg er absolut overbevist om det erklrede resultat og vil ikke korrigere et afstemningsresultat , der allerede er blevet erklret .
<P>
Ordfreren vil fremstte en teknisk ndring til afsnit 120 snarere end et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=77 NAME="Van den Bos (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag . Sidste stning i punkt 120 skal ndres , fordi situationen i mellemtiden er ndret .
Den skal lyde som flger : for det frste fuldstndig bevgelses- , ytrings- og religionsfrihed for den hjrvrdige Thich Quang Do , hvis jeg udtaler det rigtigt , der blev lsladt i juni 2003 , men som stadig er undergivet politikontrol , og for det andet genetablering af den forbudte Forenede Buddhistiske Kirkes retlige status .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Jeg insisterer p , at der efter min mening mere er tale om en teknisk rettelse .
<P>
Er der nogen indsigelser imod , at ordfreren fremstter dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
Hvis dette ikke er tilfldet , gr vi nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , vi arbejder med mange flsomme sager i denne betnkning .
For mig at se er afstemningen om ndringsforslag 16 helt ugyldig .
<P>
Mange medlemmer af Europa-Parlamentet bad om en kontrol , som De har afslet . Jeg er ikke sikker p , at De har ret til at afvise en kontrol .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Jeg insisterer p , at vi fr kontrolleret afstemningen vedrrende ndringsforslag 16 .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Jeg beklager , men jeg har ikke i sinde at udfre denne kontrol .
Jeg insisterer p , at resultatet er helt klart .
<P>
De har ikke taget i betragtning , at en gruppe ikke har stemt det samme i de to tilflde .
<P>
Jeg anvender simpelthen forretningsordenens artikel 19 , stk . 2 , og tager konsekvenserne heraf .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , De citerede en artikel , som jeg ikke kendte , da De traf Deres afgrelse vedrrende hr . Wielands og hr .
Van Ordens bemrkninger til forretningsordenen .
I henhold til artikel 138 , stk . 3 , kan bemrkninger til forretningsordenen vedrrende en given afstemnings gyldighed fremsttes , efter at formanden har erklret afstemningen for afsluttet .
Hr . Wieland var sledes i sin gode ret til at gre , som han gjorde .
<P>
I artikel 138 , stk . 4 , str der , at " efter at resultatet af en afstemning ved hndsoprkning er bekendtgjort , kan der fremsttes anmodning om en ekstra kontrol af resultatet under anvendelse af det elektroniske afstemningsanlg " .
Det gjorde De ikke , hr. formand .
Jeg ved , at De har den endelige afgrelse i sdanne sager , men det var en legitim opfordring fra en masse medlemmer af Europa-Parlamentet .
Ved starten p afstemningen sagde De , at Deres jne drillede Dem .
Jeg vil ydmygt bede Dem om at kontrollere afstemningen om ndringsforslag 16 .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Jeg vil anvende forretningsordenens artikel 138 , stk . 5 , i henhold til hvilken formanden har det endelige ansvar i denne forbindelse , og derfor anser jeg det resultat , som jeg tidligere erklrede , for gyldigt .
<SPEAKER ID=83 NAME="Van den Bos (ELDR)">
Hr. formand , som ordfrer vil jeg helst ikke have , at der hersker uklarhed om en del af beslutningsprocessen .
Jeg vil derfor indtrngende bede Dem om at overveje at imdekomme anmodningen fra PPE-DE-Gruppen og tillade en mundtlig afstemning om ndringsforslag 16 .
Jeg forstr , at De i det tilflde m ndre en beslutning , men jeg vil alligevel kraftigt opfordre Dem til at behandle denne betnkning sledes , at der ikke lngere kan herske nogen som helst misforstelse eller usikkerhed om den .
Jeg opfordrer Dem derfor indtrngende til at imdekomme anmodningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Jeg beklager , men jeg ndrer ikke mening .
<P>
Jeg stter det samlede og sledes ndrede beslutningsforslag til afstemning .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0281 / 2003 ) af Sylla for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om respekten for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union i 2002 ( 2002 / 2013 ( INI ) )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte et mundtligt ndringsforslag til frste led i afsnit 135 , hvor der str : " opfordrer EU-institutionerne til at sikre aktindsigt i de juridiske tjenesters udtalelser med overholdelse af de principper , der er fastsat af Domstolen " .
Jeg mener , at dette ndringsforslag lser det lille problem , som var opstet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Hr . Turco har bedt om ordet .
Er det om det samme emne ?
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Alene det faktum , at tjenestemndene i Den Juridiske Tjeneste og Europa-Parlamentets Prsidium frst kl . 10.40 i dag lader os vide , hvilke tekster vi skal forelgge , hvordan der skal stemmes , og hvilke ndringsforslag de kan vedtage , giver et billede af den aktuelle situation i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Mollar for hans indsats , men som medforfatter af det ndringsforslag , der blev enstemmigt vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , mener jeg personligt , at vi skal afslutte denne farce .
Jeg stemmer imod kompromiset .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Vi tager det til efterretning , men rent institutionelt skal vi lytte til formanden for udvalget og til Dem som ophavsmand til ndringsforslaget .
Vi vil derfor frst stemme om udvalgsformandens kompromisforslag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gre visse af mine kolleger , som har opfordret til at lade ikke mindre end 5-6 passager i betnkningen udg , opmrksom p , at vi ikke befinder os i et supermarked med en indkbsvogn .
Der er tale om chartret om grundlggende rettigheder , og vi er her ikke for at beslutte , hvad der skal bibeholdes , og hvad der skal fjernes fuldstndigt .
Det drejer sig trods alt om det charter , som skal indg i anden del af teksten til forfatningen .
Nr visse af mine kolleger foreslr , at fjerne adgangen til ret til uddannelse , asyl , statsborgerskab og henvisningen til racisme , og nr de stter sprgsmlstegn ved ligestilling mellem mnd og kvinder og den seksuelle orientering , vil jeg sige til dem , at nste gang skal man ikke kalde denne tekst EU ' s charter om grundlggende rettigheder , men EU ' s charter om tilfldige rettigheder .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Hr . Sylla , jeg mener , at ndringsforslagene er fremsat korrekt , inden for tidsfristen og i overensstemmelse med forretningsordenen , og det , De gr , er at fremstte en politisk indsigelse og ikke en indsigelse i henhold til forretningsordenen .
Deres bemrkning er derfor ikke relevant .
Mine damer og herrer , jeg beder Dem om ikke at tage den i betragtning .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli (GUE/NGL).">
Hr. formand , i ndringsforslag 41 , som vi skal til at stemme om , er der en misforstelse .
Det er ikke personalets fejl . Der er tale om en misforstelse i oversttelsen , s ndringsforslaget i den aktuelle udformning ikke giver nogen mening .
I sidste del str der , at Europa-Parlamentet i srdeleshed beklager EU ' s og Det Forenede Kongeriges forberedelse af bilaterale aftaler med USA , aftaler , der giver medlemsstaterne tilladelse til at udlevere personer , der er dmt til dden , til USA . Hvis ndringsforslaget skal give mening , skal der i stedet st " udlevere borgere , der risikerer ddsstraf i USA " .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden.">
Jeg mener , det er en afklaring vedrrende formuleringen , og som sdan vil den blive taget i betragtning .
Under alle omstndigheder skal den vedtages .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne kort sige noget til det nste ndringsforslag , som omhandler tortur .
Det er vel nok vidunderligt , at der ikke er ndringsforslag , som p det kraftigste fordmmer torturen her i Parlamentet .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , De ved udmrket , at dette ikke er en forhandling .
Der kan ikke her fremfres indlg om selve grundlaget .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Jeg stter det samlede og sledes ndrede beslutningsforslag til afstemning .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0273 / 2003 ) af Lannoye for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene : Strategi og prioriteter for EU ' s udviklingssamarbejde ( KOM ( 2002 ) 132 - C5-0335 / 2002 - 2002 / 2179 ( COS ) )
<P>
Formanden .
Frst har hr . Knolle et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 15 .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beder om , at flgende ndres i stk . 3 i det ndringsforslag , som er til afstemning nu : I den sidste linje er ordlyden : " ?
the work of private operators " .
Jeg beder om , at ordet " private " slettes , hvorefter ordlyden bliver : " the work of operators " .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Er De enige i fremsttelsen af dette mundtlige ndringsforslag ?
Er der ingen indsigelser ?
<P>
Jeg stter ndringsforslag 15 til afstemning , inklusive det mundtlige ndringsforslag .
<P>
Ordfreren har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Lannoye (Verts/ALE)">
. ( FR ) Hr. formand , jeg har anmodet om at f stillet et mundtligt ndringsforslag .
Jeg vil anmode Den Socialdemokratiske Gruppe om at lade en lille del af deres ndringsforslag udg . Det er " can be sometimes in practice " .
Jeg foreslr dem at lade denne del af stningen udg .
Hvis de gr ind p det , sttter jeg deres ndringsforslag . Ellers stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
Den Socialdemokratiske Gruppe er ikke enig i denne udeladelse .
Derfor sttes ndringsforslaget til afstemning i sin oprindelige formulering .
<P>
Jeg stter det samlede og sledes ndrede beslutningsforslag til afstemning , inklusive ndringsforslagene .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0277 / 2003 ) af Morgantini for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling - hvordan udviklingslandene kan hjlpes til at f udbytte af handel ( ( KOM ( 2002 ) 513 - 2002 / 2282 ( INI ) )

<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0217 / 2003 ) af Bowis for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om sundhed og fattigdomslempelse i udviklingslandene ( KOM ( 2002 ) 129 - C5-0334 / 2002 - 2002 / 2178 ( COS ) )

<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0249 / 2003 ) af Howitt for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om ikke-statslige aktrers inddragelse i EU ' s udviklingspolitik ( KOM ( 2002 ) 598 - 2002 / 2283 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0251 / 2003 ) af Perry for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om fjernsyn uden grnser ( 2003 / 2033 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0276 / 2003 ) af Zorba for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om kultursektoren ( 2002 / 2127 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=102 NAME="Bastos (PPE-DE)">
EU ' s ml er at sikre et Europa med velstand og fred .
EU er dog ogs en vigtig samarbejdspartner , ikke mindst for udviklingslandene .
<P>
Jeg takker Kommissionen for dens rsberetning 2001 om EU ' s udviklingspolitik og gennemfrelsen af bistanden til tredjelande .
Ligesom ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder m jeg dog fremhve , at kns- , udviklings- og fattigdomsbekmpelsesaspekterne er nrt forbundne .
Kommissionen br derfor ogs lade sin udviklingspolitik omfatte specifikke ml inden for uddannelse , sundhed , ligestilling mellem knnene og fattigdomsbekmpelse .
Finansieringen af kvindernes deltagelse i erhvervslivet br fremmes , ligesom udviklingspolitikken altid br omfatte foranstaltninger til nedbringelse af brne- og moderddeligheden og til bekmpelse af vold mod kvinder , skamfering af knsdelene , voldtgt af piger og menneskehandel .
Kommissionen br sikre en ligelig deltagelse af kvinder og mnd i projekterne og i den forbindelse isr lgge vgt p de omrder , hvor forskelsbehandlingen af kvinder er mest udprget .
<P>
Jeg sttter Kommissionen i reformen af bistandsforvaltningen , hvilket vil gre det muligt at styrke evalueringen og forbedre gennemfrelsen af udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
I Martinez Martinez-betnkningen opfordres Europa-Parlamentet til at vedtage Kommissionens rsberetning 2001 om EU ' s udviklingspolitik og gennemfrelsen af bistanden til tredjelande .
Vi har stemt imod rsberetningen for at vise vores modstand mod bde Kommissionens politik og begrundelsen herfor .
<P>
Selv i rapporten fra det meget officielle UNDP konstateres det , at situationen i de fleste fattige lande er blevet forvrret i rets lb , og at den for visse lande er katastrofal .
P disse betingelser er selve betnkningens titel , som nvner udviklingspolitik , en fornrmelse mod de hundredtusinde mennesker , hvis situation ikke bliver bedre , men vrre og vrre .
<P>
Det er ogs en fornrmelse , at man i betnkningen vover at glde sig over den vigtighed , som Kommissionen tillgger bekmpelsen af fattigdommen .
Omfanget af den ydede bistand er latterligt lille . Det er ikke p niveau med , hvad olie- , entreprenr- og sfartskartellerne og de utallige europiske virksomheder , der beriger sig p de elendige lnninger , der betales i disse lande , tjener p udplyndringen af dem .
<P>
Der opfordres i betnkningen til at gennemfre specifikke aktioner for at beskytte den indfdte befolkning .
Ud over sproget , der minder om kolonitiden , hvilket de fattige lande skal beskyttes imod , og isr Afrika , er der disse rovdyr , de store karteller ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg var meget glad for Parlamentets rungende sttte til Ebners betnkning .
Mine egne forfdres sprog i Skotland - glisk og lavlandsskotsk - har vret udsat for alvorlig forskelsbehandling og forsmmelse i et par rhundreder .
Som bekendt blev en stor del af den glisktalende befolkning fordrevet under den frygtelige periode i Skotlands historie , hvor hjlandets jordbrugere blev udsat af godsejerne .
<P>
Under disse omstndigheder er det gldeligt , at den rlige National Gaelic Mod ( Am Md Niseanta Roghail ) finder sted for 100. gang i byen Oban i r .
Jeg er meget glad for at have et valgkredskontor der .
<P>
Det er en stor tragedie , at Duncan Ban MacIntyres og Robert Burns ' sprog er blevet mere eller mindre fremmede sprog for brnene i henholdsvis Argyllshire og Ayrshire samt i andre dele af Skotland .
Det er eksempler fra et land p et generelt europisk problem .
Jeg er meget glad for , at jeg p konventet kunne medvirke til at indfre respekten for sproglig mangfoldighed blandt EU ' s ml , hvis vi vedtager udkastet til en forfatning .
Chartret om grundlggende rettigheder er ogs nyttigt .
Men vi har brug for proaktiv hjlp , og det loves der i Ebners betnkning .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage det op .
Jeg er meget tilfreds med afstemningsresultatet og med at have deltaget i afstemningen .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at denne betnkning blev vedtaget .
Den fortstter traditionen fra adskillige store betnkninger , som Parlamentet har vedtaget om dette emne siden 1980 ' erne . Det gr tilbage til betnkningen af den store socialdemokrat Arf fra Aosta-dalen og frem til hr .
Ebner fra Sydtyrol .
Det glder mig . Netop forud for udvidelsen mod st var det ndvendigt at give et klart signal her , for der vil komme rigtig mange nye mindretal og folkeslag i det nye EU : ungarerne i Slovakiet , tyskerne og polakkerne i Tjekkiet , polakkerne i Litauen , litauerne i Polen osv .
Tilsammen vil mindretallene i det udvidede EU efter Tyskland og foran Frankrig talmssigt udgre den andenstrste mellemsstat .
Det viser , hvor stort dette emne er rent kvantitativt , og ogs kvalitativt har det stor betydning , for disse mindretal kan enten blive til mrtel i EU ' s fundament eller til sprngstof .
Vi nsker , at de skal blive til integrerende mrtel .
<SPEAKER ID=107 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg gr helhjertet ind for at bibeholde , ja , endog udvikle , den kulturelle mangfoldighed i Europa , srlig her lige fr udvidelsen til 25 medlemmer .
<P>
Da sprogene er den vigtigste bestanddel i denne mangfoldighed , gr jeg ind for en udvidelse af sprogene uanset de dermed forbundne materielle og tekniske problemer .
<P>
For vrigt frygter jeg , at de , der kmper for en udvidelse af sprogene , spiller dobbelt spil for i virkeligheden at ptvinge engelsk som eneste sprog .
<P>
Der skal sledes arbejdes p det sproglige sprgsml , og srlig ved at tage esperanto objektivt op til fornyet overvejelse .
<P>
Engelsk som eneste sprog er hverken godt for Europa eller Storbritannien , hvis sprog bliver " et kkkensprog " .
<SPEAKER ID=108 NAME="Claeys (NI)">
Respekt for og beskyttelse af den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa er en del mlstning .
En eventuel erosion af denne mangfoldighed ville betyde en forringelse af vores kulturarv .
Derfor fortjener foranstaltninger for at undg dette , ssom den foreslede oprettelse af et europisk kontor for sproglig mangfoldighed og sproglring , al mulig sttte .
<P>
Beslutningsforslaget er imidlertid udtrykkeligt baseret p Europardets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal .
Den flamske regering har - med rette - altid ngtet at undertegne denne konvention , i betragtning af at fransktalende ( belgiske ) belgiere , som er flyttet til Flandern , vil misbruge den til at f fransk anerkendt som officielt sprog i Flandern .
Det er i strid med den sproglovgivning , der med stort besvr er vedtaget , og territorialprincippet i Belgien .
Det vedrrer hovedsagelig mennesker , som ngter at tilpasse sig egnens nederlandsksprogede karakter , og som netop gr det til et politisk stridspunkt ikke at lre et andet sprog , i dette tilflde nederlandsk .
<P>
I betragtning af at betnkningen ikke foreslr nogen foranstaltninger med henblik p at undg , at grupper af forholdsvis nye indbyggere i et omrde misbruger traktaten til at delgge mjsommeligt oprettede sproglige balancer , vil reprsentanterne for Den Flamske Blok stemme imod .
<SPEAKER ID=109 NAME="Gasliba i Bhm (ELDR)">
Det er mig en glde at forklare , hvorfor jeg har stemt for Ebner-betnkningen , fordi det er s vigtigt at fremme , respektere og ogs om ndvendigt beskytte de sprog , der beriger EU ' s kulturelle og sproglige arv , og som br virkeliggre sloganet for det europiske forfatningsudkast , " mangfoldighed og samarbejde " .
Disse sprog er den grundlggende kerne for de sproglige og kulturelle rettigheder , der anerkendes i forfatningsudkastet og ogs i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne henvise specifikt til ndvendigheden af at tilfje medlemsstaternes officielle sprog til listen over EU ' s officielle sprog , f.eks. catalansk i Spanien , et sprog , der tales i et omrde med mere end 10 millioner mennesker , og som Parlamentet i Reding-betnkningen anerkendte som et sprog , der fortjener srbehandling p grund af dets betydning og status i EU .
<P>
Desvrre har successive spanske regeringer ikke beskyttet de forskellige officielle sprog , der er anerkendt i de respektive selvstyrestatutter , som videreudvikler principperne og rettighederne i den spanske forfatning .
Det er derfor meget vigtigt , at det bliver EU , der anerkender og beskytter disse sprog over regeringernes holdninger .
<P>
( Stemmeforklaringen er forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Anerkendelse af sprogenes mangfoldighed inden for EU er ikke folklore .
Nu er der i EU-medlemsstaterne 40 og til nste r 46 millioner indbyggere , der bruger et andet sprog end det officielle sprog i deres land .
For indvandreres brn og brnebrn vil det sprog , der tales i omgivelserne , blive deres frste talesprog .
Det glder ikke for folk uden et eget land eller for mennesker , som bor koncentreret p den anden side af en landegrnse , som adskiller dem fra deres sprogfller .
Inden for Europa er der frt en langvarig kamp for undervisning , forvaltning og arbejde p befolkningens eget sprog .
Ethvert folk , som ikke har denne mulighed , ender i en stilling som andenrangsborgere .
Frsterangsborgerne er dem , som taler det mest almindelige sprog hjemme , eller som fuldstndig har tilpasset sig det .
Inden for EU opstr der en strk kontrast mellem folk , som nu har deres egen medlemsstat , og folk , som behandles som et mindretal i et land , hvor der overvejende tales et andet sprog .
Sidstnvntes sprog er stadig ikke anerkendt inden for EU , medmindre dette sprog tilfldigvis er det samme som en nabostats sprog .
Sledes vil f.eks. de 10 millioner catalansksprogede mennesker fortsat undre sig over , hvorfor deres sprog har mindre betydning end danskernes , finnernes , balternes og slovenernes meget mindre sprog .
Hvis der ikke i tide findes en lsning p dette problem , opstr der snart store konflikter .
<SPEAKER ID=111 NAME="Pasqua (UEN)">
Dette initiativ viser , at det er illusorisk og kluntet at ville behandle sprgsml p EU-niveau , som skal blive ved med at vre strengt nationale .
Det er fordi , at da man ikke er tilfreds med at svkke staterne ved at tmme dem ovenfra ( supranational integration ) og nedefra ( infranational regionalisering ) for deres suvernitet , kaster " man " sig over en af de vsentlige bestanddele i visse medlemsstaters nationale enhed , som er sproget .
<P>
Planen har ikke kun til forml objektivt at anerkende den sproglige mangfoldighed , men fremme den p bekostning af nationale sprog .
Endvidere tvivler ingen p , at anerkendelsen af regionale sprog og mindretalssprog er en forberedelse til at anerkende de mennesker , som anvender dem ?
<P>
Jeg kan derfor ikke acceptere , at Kommissionen vil " tilvejebringe kriterier til en definition af mindretalssprog eller regionale sprog med henblik p et eventuelt program for sproglig mangfoldighed " , eller nsket om , at det europiske charter om regionale sprog og mindretalssprog skal have bindende virkning , hvilket er en anden kilde til bekymring .
<P>
Jeg gr helt ind for at bevare regionale kulturelle og sproglige identiteter , og jeg er ogs tro over for principperne i den franske forfatning , som er , at Frankrig er en udelelig republik , og at republikkens sprog er fransk .
<SPEAKER ID=112 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt imod denne betnkning , ikke fordi jeg mener , at de regionale og mindre udbredte europiske sprog ikke fortjener respekt , beskyttelse og udbredelse , men fordi jeg mener , at den mde , hvorp ordfreren har behandlet dette sprgsml , er befordrende for tendenser til intern opsplitning af medlemsstaterne og uddybning af politiske og territoriale stridsemner nedarvet fra det 19. og det 20. rhundredes konflikter og de territoriale aftaler , som de resulterede i .
<P>

Som utvetydigt bevis p det , som jeg just har sagt , kan jeg pege p tonen i den debat , der var om denne betnkning , hvor der herskede en manglende evne til at forst meget af det , der blev sagt , og hvor det var tydeligt , at anvendelse af mindretals- og regionalsprogene blev brugt som angrebsvben i mange nationale mindretals revanchistiske kamp for oprejsning , hvor nogle af disse er notorisk indblandede i bekymringsvkkende separatist- eller autonomibevgelser , af hvilke visse ikke viger tilbage fra at anvende ekstremistisk vold og brutalitet .
<P>
Jeg mener , at Unionen ikke br have ret til at blande sig i , hvorledes de stater , som den bestr af , er opbygget , og hvorledes de tager vare p deres indre anliggender , og endnu mindre - selv indirekte - i , hvorledes deres politisk-institutionelle ligevgt opretholdes .
<P>
Jeg anser det bestemt for rimeligt , at Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed bevares , men jeg finder , at forslaget om at oprette endnu et EU-agentur til dette forml er et tegn p , at ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi kan tilslutte os en rkke af de flles beslutningsforslags opfordringer og gr ind for samarbejde mellem lande , der bliver ramt af katastrofer , og srlig at hjlpe lande som f.eks. Portugal .
Teksten som helhed skjuler imidlertid blot medlemsstaternes ansvar i forbindelse med deres manglende evne til at afhjlpe flgerne af hedeblgen og skovbrandene .
<P>
Selve hedeblgen var selvflgelig ikke medlemsstaternes skyld , og det var skovbrandene naturligvis heller ikke .
Hvorfor var der imidlertid ikke tilstrkkeligt personale p plejehjem og hospitaler til at afhjlpe flgerne af hedeblgen for de ldre ?
Hvorfor var der ikke nok brandmnd og udstyr til at bekmpe skovbrandene ?
<P>
Det er , fordi alle medlemsstater , selv de rigeste , i revis har skret ned p budgetterne for vigtige offentlige tjenester .
De skrer ned p bevillingerne til dem , og de anstter ikke tilstrkkeligt personale .
Selv under normale forhold er skadestuerne p hospitalerne og brandtjenesterne reduceret s meget som muligt og kan kun opfylde deres forpligtelser ved at lade personalet arbejde p uacceptable arbejdsbetingelser .
Hvilken vrdi kan man under sdanne omstndigheder tillgge lfter , som for vrigt er meget vage , om , at det ikke sker igen ?
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Efter postyret i medierne br hedeblgen i Europa i sommer bne beslutningstagernes jne p to punkter .
<P>
Vi har ansvaret for klimaforandringen og for den farlige verden , som vi efterlader til vores brn .
<P>
Det er allerede for sent , hvad angr nogle ting .
I forbindelse med andre skal der trffes modige beslutninger meget hurtigt , selv om de ikke er populre .
<P>
De tusinder af dde , som ofte er ldre og af og til ukendte , minder os om , at det ikke er nok at " forlnge livet " , men at vi skal srge for muligheder for at leve uanset situationen , handicappet , helbredet og alderen .
<P>
Vores samfund er langt fra det , og hvad der er vrre , s fjerner det sig endnu lngere fra det - se blot p den franske regerings beslutninger om at snke skatterne .
<SPEAKER ID=116 NAME="Fiebiger (GUE/NGL)">
Ekstrem varme , trke og skovbrande i juli og august har pfrt mange borgere i Europa store lidelser .
Isr skovbrandene har forrsaget store skader , kostet menneskeliv , og delggelsen af floraen og faunaen belaster kosystemet .
<P>
Genopbygningen af delagte huse , fabrikker og infrastrukturanlg kan ikke klares ved egen kraft i de ramte regioner i en overskuelig fremtid .
Udbedringen af skaderne krver opbygning af et helt net af hjlpeorganisationer . De berrte borgere har hrdt brug for solidaritet , i srdeleshed fra EU .
<P>
Derfor hilser jeg velkommen , at der som en frste vigtig reaktion fra EU ' s side ydes 31,6 millioner euro i hjlp til de hrdest ramte borgere . Ikke desto mindre br man allerede nu g ud fra , at det vil blive ndvendigt med yderligere finansiel sttte .
Der kan selvflgelig frst siges noget om strrelsen heraf , nr man mere njagtigt kender skadernes omfang . Samtidig er det uomgngeligt , at der srges for den ndvendige langsigtede hjlp til genopbygning af de sociale og konomiske instanser .
Dette skal ske ubureaukratisk og hurtigt .
<P>
Der br ligeledes med den fremtidige beskyttelse af skovene for je trffes foranstaltninger til forbedring af de meteorologiske prognoser , som vil gre det muligt at minimere de risici , der er forbundet med vejrets lunefuldheder .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=117 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har ikke stemt for det flles beslutningsforslag om hedeblgen af den simple og gode grund , at den ikke har karakter af en social , sundhedsmssig og miljmssig katastrofe .
Hedeblgen er ikke skbnebestemt , og dens grusomme flger var ikke uundgelige .
Denne klimatiske ulykke er hovedsageligt en flge af drivhuseffekten , der skyldes den globale opvarmning , som er forrsaget af menneskelige aktiviteter .
<P>
Andre valg er imidlertid mulige , srlig for at forpligte industrimagterne til at overholde Kyoto-protokollen .
De liberale valg af energi- og transportpolitik er skadelige og forbryderiske .
Hvornr fr vi en lsning med vedvarende energi , sledes at vi kan lade fossile brndstoffer og atomenergi bag os ?
Hvornr fr vi en lsning , der prioriterer jernbane- og piggyback-transport , og isr med andre valgmuligheder for national og regional udvikling .
<P>
Og endelig , hvis vi fortstter med at reducere det offentlige underskud og afvikle de offentlige tjenester for at overholde stabilitetspagten , m vi lukke sociale tjenester og hospitaler .
Hvis vi fortstter med at kaste ldre mennesker ud i usikkerhed og fattigdom ved at ndre pensions- og tilskudsordninger , gr vi dem endnu mere srbare , og vi delgger de sociale sikringssystemer .
Denne politik har drbt over 14.000 mennesker i Europa .
Vi er ndt til at trffe andre valg for vores samfund .
<SPEAKER ID=118 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Beslutningens endelige tekst er meget positiv set ud fra et portugisisk perspektiv og rder - langt om lnge - rimelig bod p den katastrofe , der ramte Portugal i slutningen af juli og august i form af en rkke delggende skovbrande .
<P>
Jeg har stttet alle ndringsforslagene til beslutningsforslagets kompromistekst , og jeg glder mig over , at de alle er blevet vedtaget , hvilket klart forbedrer det flles oplg , som man var net frem til gennem gruppereprsentanternes indsats .
<P>
Portugals berettigede nske om gede bevillinger fra EU ' s solidaritetsfond har her fundet afgrende opbakning , ligesom der er sket en konsolidering af den hertil svarende tendens til at reorientere visse strukturfonde og fllesskabsprogrammer til at imdeg flgerne af denne katastrofe .
Samtidig har andenbehandlingen af forslaget til forordning om overvgning af skovene - der snart kommer for i plenarforsamlingen - fet et godt skub fremad , hvad angr de krav , som Europa-Parlamentet allerede frhen har fremsat om , at programmet til forebyggelse af skovbrande tages op til fornyet overvejelse , s det bringes p niveau med det , der gjaldt indtil udgangen af 2002 .
<SPEAKER ID=119 NAME="Sornosa Martnez (PSE)">
I forbindelse med skovbrandene varmer det hjertet at se , hvordan Kommissionen forpligter sig til at anvende sttten fra solidaritetsfonden .
Vi modsiger imidlertid stadig os selv .
Vi modsiger os selv i de europiske institutioner , nr vi , som hr . Barnier gjorde i gr , erklrer , at vores hjeste prioritet er forebyggelse , og dernst reducerer bevillingerne til Forest Focus eller nler for lnge med at igangstte livsvigtige forebyggende initiativer som det europiske civilbeskyttelseskorps .
<P>
Det blev sagt i gr , at 95 % af skovbrandene enten er opstet p grund af skdeslshed eller er psat p grund af spekulationsinteresser .
Er det ikke ogs skdeslst , at de europiske regeringer ikke tager hensyn til klimandringernes konsekvenser i form af rkendannelse og tab af biologisk mangfoldighed i vores lande ?
<P>
P grund af alle disse modsigelser er det uacceptabelt , at der for perioden 1992-2002 er bevillinger til overs , som ikke er blevet anvendt til brandforebyggelse .
Og det er endnu mere uacceptabelt , at Kommissionen har til hensigt at fortstte med planerne for Forest Focus .
I de seneste to r har vi tabt en specifik forordning om brandbekmpelse , vi har mistet 5 millioner euro , som ingen kan gre rede for i fonden til udvikling af landdistrikter , og vi kan miste endnu mere via budgetbevillingerne .
Bevillinger , som er altafgrende , hvis der ikke hektar efter hektar skal mistes mere skov .
<SPEAKER ID=120 NAME="Vairinhos (PSE)">
Planen for istandsttelse af infrastrukturer og genopretning af de berrte omrder m som sin frste prioritet have at genskabe plantevksten og genrejse skovene , hvilket indebrer midler fra strukturfondene , EUGFL og samhrighedsfonden .
<P>
Forebyggelse af brande i de sydeuropiske lande m fremmes gennem bindende foranstaltninger , som medlemsstaternes regeringer m forpligte sig over for , og ikke overlades til rent politisk-konomiske overvejelser , sledes som de kom til syne i forbindelse med den katastrofe , som vi lige har gennemlevet .
<P>
Medlemsstaternes land- , region- og lokalplaner m indeholde eksplicitte bestemmelser for skovomrderne og aktioner til beskyttelse af oprindelige arter , forebyggelse og naturlig genplantning af skov , hvor der m tages hensyn til beskyttelsen af naturen og befolkningernes livskvalitet i de givne omrder .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Jeg har stemt imod og hvorfor ?
Fordi vi med disse beslutningsforslag skyder p de forkerte .
Jeg stiller her sprgsmlet , om vi ikke risikerer at henfalde til en totalitr tankegang med de selektive anklager mod den cubanske situation , mens andre skaldt venligtsindede lande meget lngere og mere systematisk har holdt fast ved lignende metoder .
Det vil sige , at selv EU bliver et totalitrt regime , som er selektivt , nr det glder , hvem det beskylder og retsforflger .
I hvilket omfang har Cuba som land og den cubanske befolkning i de forlbne 40 r fet en rimelig chance for at udvikle deres egen politik ?
Det er hyklerisk kun at pege p Cuba .
Der er i stedet behov for forstelse og samarbejde baseret p gensidig respekt .
Jeg tnker derfor ogs p Guantanamo , p hvad der sker der , og p alle de lgne og manipulationer , som spredes .
Man lyver , folk betales endda for at lyve , og jeg synes , at dette skal ophre .
Jeg er imod denne adfrd .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , jeg har stemt imod beslutningen om Cuba , ikke fordi jeg er uenig i det , der str i teksten om situationen i Cuba , men fordi jeg er uenig i det , der ikke str .
<P>
Jeg finder det ikke intellektuelt eller politisk berettiget at vurdere situationen i Cuba uden at tage hensyn til den permanente aggressionstilstand , som en i 40 r har levet med fra USA ' s side , og som har fundet udtryk i alle former for handlinger - herunder terrorhandlinger - der er blevet fordmt af det internationale samfund .
<P>
Denne aggressionspolitik er blevet optrappet i den senere tid og har skabt en begrundet ngstelse hos de cubanske myndigheder , isr nu , hvor forebyggende krig er blevet en doktrin i Det Hvide Hus , og Irak er blevet invaderet .
Den virtuelle krigstrussel , som Cuba har levet under i s mange r , er sledes blevet til en virkelig krigstrussel .
Vi kan kritisere nogle af reaktionerne p denne trussel - og det har vi ogs gjort - men derfor br vi alligevel prve at forst dem .
<P>
Cubanerne er overbevist om to ting , og jeg er enig med dem . Den frste er , at EU behandler Cuba anderledes end andre lande i den samme konomiske situation og endda ogs end andre lande med et lignende system .
Cubanerne er som jeg ogs overbevist om , at denne diskriminerende politik ikke er en tilfldighed , men er blevet opmuntret af USA .
<P>
Jeg mener , det er af afgrende betydning , at vi ndrer vores politik over for Cuba , s vi hurtigt kan genvinde trovrdighed og tillid fra alle parter i det cubanske samfund .
Det betyder ikke , at vi skal fortie vores bekymringer , kritik og hb om fremskridt for det cubanske folk , men det betyder , at vi br udtrykke disse tanker med den samme respekt , uafhngighed og samhrighed , som vi viser andre lande - fra Israel til Marokko , fra Rusland til Letland , fra Argentina til Guatemala og endda fra Kina til USA .
<P>
Kun hvis EU genvinder tilliden og trovrdigheden og viser forstelse og solidaritet , kan vi f den ndvendige indflydelse til at bidrage til , at tingene forbedres i Cuba og med Cuba .
Beslutninger som denne hjlper os ikke til at genvinde hverken trovrdighed eller tillid i Cuba eller generelt i udviklingslandene , for hvilke Cuba stadig er et vigtigt referencepunkt .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Debatten om Cuba viste , at EU og USA har samme ml - at bruge diverse midler , at bruge konomiske og diplomatiske forbindelser som lftestang for " fredeligt " og metodisk at fremkalde en systemndring og indfre markedskonomi og omstyrte socialismen .
<P>
Det blev klart , at det , som de selektivt overflsomme euroensartede hyklere ikke kan tilgive det socialistiske Cuba , ikke er det socialistiske styres skaldte autoritarisme eller dets eventuelle iboende svagheder men det faktum , at Cuba trods imperialisternes bne krig og 40-rige embargo fastholder og til stadighed forbedrer befolkningens levestandard og uddannelsesniveau , der er helt i top i Latinamerika , og at det socialistiske Cuba og Fidel Castro er en solstrle og en inspirationskilde for folkeslag i omrdet og menneskeheden i det hele taget .
<P>
Derfor lukker de jnene og accepterer de daglige henrettelser og de tusindvis af politiske fanger , inklusive cubanere , i USA , Israel og andre steder og sttter diktaturer og folkedrab , samtidig med at de grder krokodilletrer over skbnen for imperialisternes betalte agenter i Cuba .
De kan ikke tilgive det cubanske folks beslutsomhed , der dagligt kommer til udtryk gennem dets kampsammenhold og dets forsvar af det socialistiske fdreland til det sidste .
Vi str uden tven ved deres side og udtrykker vores beundring og taknemmelighed over for dem .
<SPEAKER ID=125 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi fordmmer selvflgelig de strenge domme og angrebene p friheden i Cuba uden at glemme USA ' s kmpestore ansvar i forbindelse med de konomiske sanktioner , det politiske pres og militre trussel , hvis forml ikke er at sikre strre uafhngighed for cubanerne , men at kvle det lille land , som har vovet at undslippe USA ' s direkte herredmme .
<P>
De fleste medlemmer har ganske vist stemt for dette beslutningsforslag mod anholdelserne p Cuba , men hvor mange af dem tier , nr de stormagter , som de reprsenterer , sttter , finansierer og leverer vben til autoritre regimer eller diktatorer , isr i tidligere kolonier , det vil sige i deres nuvrende sfrer af konomisk indflydelse ?
<P>
Den dydige harme mod angrebene p friheden i Cuba fortjener ikke den mindste anerkendelse , fordi den er selektiv .
De burde frst feje for deres egen dr !
<P>
Vi fordmmer imidlertid vores eget land , Frankrig , som , samtidig med at det hvder , at det er et land med menneskerettigheder , har tropper i flere afrikanske lande , og som forsvarer autoritre regimer om ndvendigt med vben , som for tiden i Elfenbenskysten , og har meget mindre legitimitet over for deres eget folk , end styret p Cuba har over for befolkningen .
<P>
Vi har ikke deltaget i denne maskerade .
<SPEAKER ID=126 NAME="Santos (PSE)">
Den politiske og sociale situation i Cuba er svr at forst for den , der ikke betragter den i et tilstrkkelig bredt perspektiv svel sociokulturelt som historisk .
<P>

Cubas " socialisme " kan i dag ikke eksporteres uden for en , og den cubanske fare , der var ganske nrvrende i 60 ' erne i episoden med de sovjetiske missiler , der pegede mod Cubas magtfulde nabo , er blot et pskud til at retfrdiggre en politisk konfrontation , der dog frst og fremmest udspiller sig mellem cubanerne p en , der forsvarer Castros regime , og cubanerne i eksil i USA , som har betydelig indflydelse p Bush-regeringen .
<P>
EU m uomgngeligt vre til stede i Cuba for at kunne konstatere , hvordan det cubanske regimes politik konkret finder udtryk , og hvilke begrnsninger der er p grund af den konomiske embargo , der har tragiske flger for befolkningen , men som i et vist omfang er til fordel og sttte for diktaturet .
Selv nu , hvor den cubanske diktator har benyttet den 26. juli til at sklde ud p EU , skal vi ikke anse alle dre for lukket eller alle muligheder for udtmt .
Den holdning , som kommissr Nielson p Kommissionens vegne har givet udtryk for i Parlamentet , har derfor sin berettigelse .
<P>
Idet jeg er enig i beslutningens essens , men finder den utilstrkkelig , har jeg undladt at stemme .
<SPEAKER ID=127 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne beslutning er et led i en rkke initiativer , der afspejler den seneste tids eskalering i den indblanding og aggression mod Cuba , som USA har stet for i nu 40 r .
I denne eskalering indgr som et vsentligt element de aktiviteter , som udfres af USA ' s nye reprsentant i Havanna , James Cason , der bent krnker Cubas suvernitet gennem sttte til og finansiering af " medlemmer af oppositionen " med henblik p at destabilisere de cubanske institutioner eller ligefrem forberede betingelser , der kan pseudobegrunde en militr aggression imod Cuba .
<P>
Beslutningen siger ikke t ord om de terrorhandlinger og bortfrelser , der har ledsaget James Casons aktiviteter i Cuba , og som har udgjort en kvalitativ ndring i indblandingsprocessen .
<P>
Beslutningen fordmmer USA ' s embargo mod Cuba , ikke fordi den er illegitim og imod folkeretten eller har alvorlige flger for landets konomi og for det cubanske folks levevilkr , men fordi den " ikke bidrager konstruktivt til at fremkalde en ndring eller reform af det cubanske styre " .
EU ' s foranstaltninger er udtryk for en underkastelse under Bush-regeringens politik .
" Samarbejde " m ikke benyttes som et middel til indblanding .
EU br tvrtimod vedtage og udvikle en samarbejdspolitik til gensidig fordel og i respekt for Cubas suvernitet og uafhngighed .
<SPEAKER ID=128 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I 1955 oplevede jeg personligt ekstrem fattigdom og ulighed i Sydamerika .
Det gjorde mig til en tilhnger af Fidel Castro allerede inden , han i slutningen af 1958 overtog statsmagten i Cuba .
Det alternative samfund , som siden da er opbygget i Cuba , og som overraskende har formet at hvde sig over for de amerikanske forsg p at udhungre og delgge dette alternativ , er efter min mening stadig vrdifuldt .
Det er hverken penge eller konomisk magt , der spiller hovedrollen i landet , men solidaritet og lighed mellem alle mennesker .
Men denne solidaritet og lighed kan ikke retfrdiggre idmmelse af langvarige fngselsstraffe og ddsdomme , der lukker munden p dem , som i regimets tilhngeres jne ikke er solidariske , og som truer ligheden .
Selv om det nuvrende Cuba var en slags paradis , hvilket det ikke er , kan man ikke forsvare et paradis p den mde .
Sdanne krnkelser af menneskerettighederne overbeviser ingen , men frer kun til forbitrelse hos dem , som man nsker at stte ud af spillet .
De er det forkerte svar p den undergravningskampagne , der tilrettelgges fra USA .
Alvorlige krnkelser af menneskerettighederne kan ikke accepteres , heller ikke hvis de begs af mennesker , som oprindeligt havde politisk beslgtede politiske mlstninger .
Jeg har tidligere ved en uopsttelig debat stemt for en fordmmelse .
Det er rgerligt , at Cuba undigt isolerer sig fra sine venner i Europa .
<SPEAKER ID=129 NAME="Poos (PSE)">
Jeg undlod at stemme ved afstemningen om beslutningsforslaget om Cuba .
Selv om jeg fuldt ud er enig i kritikken af det nuvrende styre for de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , kan jeg ikke tilslutte mig , at man peger p Cuba , nr situationen er den samme i en halv snes andre lande med et lignende styre .
<P>
Det er p hje tid , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet begynder at fre en streng og ensartet menneskerettighedspolitik , som ikke tager hjde for et lands strrelse og geografiske beliggenhed , eller hvordan dens forbindelser med EU eller USA er .
<SPEAKER ID=130 NAME="Queir (UEN)">
Jeg har stemt for det flles beslutningsforslag om Cuba .
Det har jeg gjort , fordi det cubanske folk stadig er bervet de mest elementre borgerlige , politiske og menneskelige rettigheder i en tid , hvor vi troede , at vi havde set de sidste udlbere af Berlinmurens fald .
Europa-Parlamentet mtte indtage en fast politisk holdning over for Fidel de Castros regime .
Jeg har nsket at bidrage hertil , fordi Cuba er et land , hvor folket lever under et diktatur , der har foretrukket at isolere sig frem for at bne op , at fngsle frem for at give fri .
Hvis der er et folk , der i 2003 stadig nsker frihed , er det det cubanske folk .
Derfor kan man kun beklage diktatorens seneste erklringer , hvor han p sdvanlig uansvarlig facon har afvist al bistand fra EU .
<P>
En sidste , men ikke mindre vigtig bemrkning .
Europa-Parlamentet tildelte i 2002 Sakharov-prisen til Oswaldo Pay Sardias og sendte dermed et politisk signal til det cubanske regime om , at vi ogs her opmrksomt flger situationens udvikling .
P dette signal svarede regimet i 2003 med nye politiske fanger , nye overtrdelser af menneskerettighederne og nye overgreb imod retsstaten .
I denne beslutning anmoder vi om , at prismodtageren inviteres til Europa og med egen stemme forklarer , hvad der foregr i Cuba .
Det nsker regimet ikke .
Vi for vores del m ikke svigte ham .
<SPEAKER ID=131 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg glder mig over denne kompromisbeslutning , der er blevet vedtaget uden ndringer .
Jeg finder det srlig tilfredsstillende i punkt 12 , med overvldende tilslutning fra plenarforsamlingen , at se det , som vi har benvnt " Sakharov-initiativet " , endeligt bekrftet , nemlig vores forslag om igen at invitere Osvaldo Pay , Sakharov-prismodtageren i 2002 , til modtagelse i Europa p allerhjeste plan ved Europa-Parlamentets , Kommissionens , Rdets og medlemsstaternes flles initiativ .

<P>
Jeg er stolt over med sttte fra andre medlemmer at have igangsat dette initiativ i maj , et initiativ , der har vundet stigende sttte i Parlamentet , med 205 individuelle underskrifter i juli , indtil denne vedtagelse og endelige bekrftelse i plenarforsamlingen .
<P>
Jeg hber nu , at Rdet og Kommissionen flger det op p passende vis .
Jeg tror ligesom mange andre medlemmer , at denne sidste mobilisering omkring Sakharov-initiativet p grund af dets betydelige symbolvrdi og konkrete gennemfrelse faktisk kan f markante og afgrende flger for en positiv udvikling af situationen i Cuba og blive den katalysator til forandring , der har manglet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , dagens begivenheder under afstemningen om hr. van den Bos ' betnkning var meget beklagelige .
Det er en skam , at den forrige formand , hans personlige infleksibilitet eller mske ligefrem hans stolthed forhindrede Parlamentet i at f sandheden om resultatet af afstemningen om ndringsforslag 16 .
Det stod klart for os alle , at der var en meget lille margen under hele afstemningen , s vores anmodning om at f resultatet verificeret var srdeles velbegrundet .
Jeg vil appellere til , at denne situation aldrig mere gentages .
Det var en krnkelse af vores rettigheder .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , for frste gang beklager jeg , at jeg ser Dem p denne plads - fordi jeg gerne ville have sagt det til Deres forgnger , som jeg siger til Dem nu : Jeg stemte for van den Bos-betnkningen af overbevisning , men jeg vil eftertrykkeligt ikke sttte ndringsforslag 16 .
Jeg takker ogs ordfreren , som har udvist format ved at bygge en gylden bro til formanden og til slut endda rettede ind , men hesten stod bogstavelig talt p tvrs i stalden .
<P>
Formandens ret til at f det sidste ord i bestemte sprgsml er baseret p , at formanden eller den pgldende nstformand har Parlamentets tillid .
Jeg m her til min store beklagelse sige , at den forrige nstformand ikke lngere har min tillid , fordi han har misbrugt den tillid , som vises ham i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (NI).">
Hr. formand , jeg har stemt for van den Bos-betnkningen , men der er to ting , jeg gerne vil understrege .
Allerfrst nsker jeg at prcisere , at mange af ofrene for Gujarat-massakren i marts sidste r ogs var af indisk afstamning .
Endvidere er det forkert at henvise til truslen fra en tiltagende hinduistisk fundamentalisme .
Dette giver et forvrnget billede af situationen i Indien .
Landet er jo det eneste i Sydasien , som har valgt en verdslig og pluralistisk statsmodel .
Et sdant valg er et klart udtryk for tolerance for de forskellige befolkningsgrupper .
I hvert samfund er der undtagelser , men dette giver ikke anledning til at beskrive hele det indiske samfund som fundamentalistisk .
Indien er et bent , tolerant og pluralistisk samfund , hvori religis frihed er en del af forfatningen .
P grundlag af denne argumentation har jeg stemt for van den Bos-betnkningen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag har vi stemt om to menneskerettighedsbetnkninger .
Jeg stemte imod dem begge , selv om jeg egentlig sidder her i Europa-Parlamentet p grund af menneskerettighedstemaet .
Det skyldes , at man desvrre har misbrugt temaet ideologisk .
Jeg vil frem for alt gerne kritisere , at vi i van den Bos-betnkningen ganske vist klart gik ind for global religionsfrihed , men samtidig p en mde ogs betegnede udtalelsen fra kardinal Ratzinger og den katolske kirke om registreret partnerskab som en krnkelse af menneskerettighederne .
Det viser ganske enkelt det ideologiske misbrug af menneskerettighedstemaet .
Den europiske samfundsorden er baseret p individets ukrnkelighed , men ogs p gteskabets og familiens ukrnkelighed , som det er vores opgave at forsvare som politikere .
Fremtidige betnkninger om menneskerettigheder br beskytte gteskab og familie i stedet for at stte sprgsmltegn ved dem .
<SPEAKER ID=137 NAME="Belder (EDD)">
Den rlige betnkning om menneskerettighederne i verden i 2002 og EU ' s menneskerettighedspolitik af Bob van den Bos ( D 66 ) berrer s mange emner , at det er svrt at se prioriteterne .
Ordfreren lgger hindringer i vejen for EU ' s medlemsstater ved at bringe menneskerettighedspolitikken ind under EU ' s kompetence .
Betnkningen skulle hellere vre begrnset til hndhvelse af menneskerettighedsklausuler i associerings- og samarbejdsaftaler og bedmmelse af deres effektivitet .
P dette omrde m de europiske institutioner ( Rdet , Kommissionen og Parlamentet ) i hvert fald gribe i deres egen barm .
<P>
Med rette kritiserer betnkningen strkt den tiltagende ekstremisme og fundamentalisme , men den forsmmer at skelne disse udtryk for perverteret religion fra selve religionen .
Den , som skelner mellem disse to ting , behver ikke krampagtigt at holde religion uden for den politiske debat .
Desuden bliver det dermed straks tydeligt , at socialismens og liberalismens ideologier ogs er subjektive filosofier .
Mangel p tro - manglende tilknytning til en religion - beror ogs p et valg af tro .
Demokratisk politik er derfor aldrig neutral .
<P>
Endelig er det vigtigt at bemrke , at de internationale menneskerettighedsnormer , hvor vrdifulde de end er , ikke er den ultimative norm , som menneskers handlinger skal bedmmes ud fra .
Grundlaget for denne ret ligger nemlig i selve mennesket , som om det er autonomt og udarbejder loven for sig selv .
Denne subjektivitet relativerer denne rets prtention om at vre universel .
Det er min politiske overbevisning , at objektiv og universel ret udelukkende er baseret p de 10 bud , som Gud , skaberen af alt liv , har givet menneskeheden .
Heldigvis er en hel del retsnormer , som glder i vores europiske samfund den dag i dag , baseret p disse .
Det ville vre realistisk simpelthen at erkende dette .
Kun da kan vi forvente noget positivt af en interreligis eller interkulturel dialog .
<SPEAKER ID=138 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Uanset de aspekter af betnkningen , som jeg er enig i , er jeg ndt til at ppege det , som jeg ser som en udnyttelse af en betnkning - om menneskerettighederne i verden - som redskab til politisk pression , hvor man dobbeltmoralsk holder hnden over de lande , der regnes som " venner " , men kritiserer de lande , som USA og EU ikke bryder sig om .
Det er f.eks. uforsteligt , at betnkningen ikke omtaler Israels aggression over for Palstina eller USA ' s og dets allieredes aggression mod Irak , af hvilken grund jeg fremhver de ndringsforslag , som min gruppe har stillet , og som fordmmer :
<P>
Israels overtrdelser af menneskerettighederne i det aggressions- og undertrykkelsespolitik over for det palstinensiske folk i form af snigmord , fngslinger , delggelser af huse og opfrelse af en illegitim og illegal mur , der skal befste besttelsen og koloniseringen af det palstinensiske omrde ,
<P>
begrebet forebyggende krig ligesom anvendelse af krig til lsning af internationale konflikter ,
<P>
aggressionen mod Irak , ledet af USA og med deltagelse fra EU-lande , der er en direkte overtrdelse af folkeretten og FN ' s charter .
<SPEAKER ID=139 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Beskyttelse af menneskerettigheder uden for EU bliver utrovrdig , hvis det i en rkke tilflde gr drligt med menneskerettighederne inden for EU selv , hvis man gr ud fra en europisk overlegenhed , eller hvis der anvendes dobbeltmoral over for andre .
Af USA kan Europa lre , hvordan man ikke skal gre .
I revis gik den amerikanske menneskerettighedspolitik ud p at straffe lande , som fulgte en afvigende kurs , og belnne regeringer i lande , hvor USA havde militre og konomiske interesser .
I det frstnvnte tilflde blev sm krnkelser af menneskerettighederne lagt under forstrrelsesglasset . I det sidstnvnte tilflde blev store krnkelser s vidt muligt fortiet , bengtet eller bortforklaret .
I den tredje verden blev menneskerettigheder derved sidestillet med det at kunne flge the American way of life , navnlig eksistensen af fri konkurrence . Demokratisk medbestemmelse for alle , lighed og solidaritet blev fuldstndig underordnet denne .
Undertrykkende diktaturer blev stttet af frygt for oprrske folkemasser .
S vidt er de europiske lande for det meste ikke get . Alligevel er deres nuvrende forbindelser med diktaturer i Kina og Iran i hj grad baseret p deres egne interesser .
For regeringerne i Rusland , Tyrkiet og Israel bliver det lettere at undertrykke tjetjenerne , kurderne og palstinenserne , nr EU vil vre gode venner med dem .
Denne betnkning er et nyttigt bidrag til en forandring , men vil den virkelig fre til noget ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Pasqua (UEN)">
Jeg har lagt mrke til , at denne maratonbetnkning om menneskerettighederne i verden igen i r ikke nr de ml , som den burde have sat sig .
<P>
Enhver kan se , at lektien i moral til en rkke lande , de uberettigede anklager og de farlige virkninger er en utilladelig gentagen indblanding i det pgldende lands interne anliggender , og at det flgelig sandsynligvis ikke kan medvirke til en positiv udvikling af tingene .
<P>
I hvis navn dmmer Parlamentet endvidere medlemsstaternes diplomati ved at fordmme de medlemsstater , der " sttter udemokratiske regimer forskellige steder i verden , nr dette tjener de pgldende medlemsstaters konomiske , militre og andre srinteresser " ?
<P>
Som endelig de vilde bemrkninger om bekmpelsen af den internationale terrorisme viser , en kamp , som brndemrkes i betnkningen med den begrundelse , at " dette internationale klima i vsentlig grad har truet beskyttelsen af menneskerettighederne " vinder den naive , moraliserende optimisme altid over den objektive realisme .
Hvis der er et omrde , hvor den naive idealisme altid viser sig at vre katastrofal , er det i udenrigspolitik .
<P>
Det er p hje tid , at Europa anerkender dette geopolitiske trk ved hurtigt at gre en ende p de ufrugtbare inkvisitoriske kampagner .
<SPEAKER ID=142 NAME="Arvidsson, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Den moderate delegation i Europa-Parlamentet mener , at det er utroligt vigtigt , at der hvert r udarbejdes en betnkning i Parlamentet om , hvordan EU ' s medlemsstater overholder menneskerettighederne .
Menneskerettighederne er den vigtigste hjrnesten i det europiske samarbejde .
Naturligvis stiller vi mindst lige s store krav til vores egne lande som til kandidatlandene og andre lande uden for EU .
<P>
Det er derimod uheldigt , at betnkningen ikke kun fokuserer p grundlggende rettigheder , men ogs er udtryk for visse andre politiske ml .
Uanset om man gr ind for disse politiske visioner eller ej , er der risiko for , at de grundlggende rettigheders betydning sledes undermineres .
Derfor kan vi ikke stemme for betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=143 NAME="Berthu (NI)">
Hr . Syllas betnkning om status for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union , som er fuld af ekstreme forslag , giver en id om , hvad der risikerer at ske , hvis EU fr strre kompetence p dette omrde , som konventet har foreslet .
<P>
Det er nok at opremse forslagene om indvandring , som er udvidet ret til asyl , bredere lovlige indvandringskanaler , opbldning af indfdsretprocedurerne , udvidelse af begrebet europisk statsborgerskab til lovlige indvandrere fra ikke-EU-lande , og at de skal have ret til at stemme ved lokale og europiske valg , og jeg kunne blive ved .
<P>
Disse forslag ledsages af hrde og uimodsigelige domme over dette eller hint europiske land , som nvnes ved navn , og som opfordres til at gre bod ved at forbedre sig .
Endvidere blev Frankrig opfordret til at ratificere det europiske charter om regionale sprog og mindretalssprog , som den tidligere socialdemokratiske regering havde underskrevet .
Jeg hber , at det aldrig sker .
<P>
Vi kan se , at hvis chartret om grundlggende rettigheder skulle vre obligatorisk , ville EU takket vre EU-traktatens artikel 7 f ret til at ptvinge en egentlig hndhvelse af rettighederne , der ville vre orienteret mod , eller snarere desorienteret mod at delgge vores samfund .
<SPEAKER ID=144 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det , de europiske myndigheder pompst kalder grundlggende rettigheder , er i bedste fald kun det svageste begreb , hvis indhold kun betyder lidt for arbejdere og de mest srbare indbyggere i Europa .
Bortset fra nogle f sjldne undtagelser er der ikke eksempler p fremskridt i betnkningen , men snarere tilbagegang p dette omrde , som oftest p grund af den politik , som medlemsstaterne er ndt til at fre for at f os til at tro , at de er garanter for egentlige rettigheder for Europas befolkninger .
<P>
De , som samfundet ngter individuelle , konomiske , sociale eller politiske rettigheder , er frst og fremmest " de sm " , og de , som det rammer hrdest , er kvinder , brn , handicappede , ldre , homoseksuelle , asylansgere , indvandrere , medlemmer af nationale mindretal etc . Millioner af arbejdere har udsigt til arbejdslshed , utilstrkkelige lnninger , at blive udsat for arbejdsgivernes vilkrlighed , udnyttelse og stor ddelighed p arbejdspladsen .
Hvor er for dem de grundlggende rettigheder , som EU taler vidt og bredt om ?
<P>
Vi stemte for betnkningen p grund af den prcise kritiske beskrivelse af menneskerettighedernes faktiske tilstand i Europa , men det betyder ikke , at vi deler ordfrerens illusioner vedrrende EU-institutionernes evne til at ndre tingene grundlggende .
<SPEAKER ID=145 NAME="Cappato (NI)">
Den alvorlige mangel p konkurrenceregler til regulering af interessekonflikter og monopolkoncentrationer med henblik p at beskytte retsstaten og borgernes friheder skyldes mere end 50 rs nepotisme og mere end 30 rs totalt monopol hos RAI-TV , der i lbet af de seneste 15 r gradvis er blevet erstattet af et duopol .
<P>
Selv i denne sidste periode har det i lige hj grad vret venstrepartiernes som hjrepartiernes valg .
Den enorme mngde af audiovisuelle informationer og disses store indflydelse p situationen i Italien domineres af grupper af indflydelsesrige journalister - overvejende fra centrum / venstre men ogs fra den yderste venstreflj - der udgr en gte politisk magtfaktor , der har domineret RAI-TV frem til i dag , og som er til stede p hjeste niveau i Mediaset .
<SPEAKER ID=146 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Europa-Parlamentets rlige betnkning om respekten for de grundlggende rettigheder i EU er et vigtigt instrument til forstelse af , hvordan de grundlggende rettigheder overholdes og beskyttes p europisk plan og i de enkelte medlemsstater .
Vi behver en prcis og udtmmende vurdering af , hvordan denne beskyttelse udmnter sig , s vi kan f et klart indtryk af den aktuelle situation for de grundlggende rettigheder og kan trffe beslutninger i s henseende .
<P>
Jeg beklager , at dette rs betnkning ikke indfrier disse krav .
Det frste udkast til betnkning kunne have opnet almindelig tilslutning , men denne endelige udgave er fuldstndig uacceptabel .
Ordfreren har besluttet at udarbejde en shoppingliste , hvorefter han kritiserer EU ' s forskellige medlemsstater , samtidig med at han stiller urealistiske og irrelevante forslag .
<P>
Flgende forslag er fuldstndig uacceptable :
<P>
udstrkning af asylretten til ofre for forflgelse fra andet end regeringer ,
<P>
adgang til uddannelse for alle brn , der ikke har lovligt ophold ,
<P>
lovgivning p europisk plan om gteskab mellem homoseksuelle ,
<P>
udstrkning af valgretten til lokale valg og valg til Europa-Parlamentet til borgere fra tredjelande .
<SPEAKER ID=147 NAME="Cornillet (PPE-DE)">
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater var ndt til ikke at stemme for denne betnkning p trods af den vigtighed , som vores gruppe tillgger respekten for og beskyttelse af grundlggende rettigheder .
<P>
Hele chartret , men intet andet end chartret .
Endnu en gang er dette princip , som Parlamentet har vedtaget , ikke blevet overholdt .
Fra shoppingliste til krigeriske holdninger samt de personlige meninger , der fremsttes , er betnkningen et katalog over ideologiske , og dog irrationelle nsker .
Mange af de rejste punkter vedrrer hverken de grundlggende rettigheder i almindelighed eller de rettigheder , som er centrale for EU .
<P>
PPE-DE-Gruppen er ikke enige i de pstede fremskridt p visse omrder ( srlig med hensyn til asylretten ) eller tendensen til at generalisere chartrets bogstavelige betydning p visse punkter vedrrende diskrimination .
Endvidere bidrager det , nr man citerer visse lande , udelukkende til at gre teksten tung og fremkalde unyttige nationalistiske reaktioner .
<P>
Er chartret , som det foreligger , blevet overholdt i det forlbne r i EU ?
Det skal den betnkning , som Parlamentet br udarbejde , dreje sig om , og man skal sikre , at den fr et bredt politisk grundlag .
<SPEAKER ID=148 NAME="Dell'Alba (NI)">
Kun Det Radikale Parti har siden starten af 1960 ' erne sat kampen mod misbrug af sandheden og oplysninger p dagsordenen p ethvert retligt og politisk niveau af store ikke-voldelige kampagner og vellykkede folkeafstemningsinitiativer .
<P>
Silvio Berlusconi og hans virksomheder er i hj grad ansvarlige for siden 1990 ' erne at have udnyttet hans tidligere s beskedne medieimperium som et instrument i stil med RAI TV til at stte gang i hans vigende politiske karriere .
Hans forsg lykkedes kun delvis , og hans strste mediereprsentanter " modererer " og sttter store demonstrationer - bde valgmssige og ikke-valgmssige - af hans politiske fjender .
<P>
Det er typisk for den italienske situation , for denne " italienske sag " .
Silvio Berlusconi er en person , der om noget fortstter i stedet for at opponere eller reformere , sdan som han lovede at gre under valgkampagnen .
<P>
Som flge heraf undlod medlemmerne af Det Radikale Parti at stemme i den afstemning , der " beklager ...
en situation , hvor mediemagten er koncentreret hos ministerprsidenten " for Den Italienske Republik .
<P>
Jeg er bange for , at vi nu meget vel kan komme til at se vilde magtkampe , der risikerer at " fortstte til den bitre ende " , kampe i systemer , der ikke blot er politiske men ogs konomiske og bogstavelig talt kriminelle .
<SPEAKER ID=149 NAME="Hedkvist Petersen (PSE)">
Uledsagede asylansgere ( betragtning 51 og 96 i beslutningen , side 67 i begrundelsen :
<P>
Betnkningen er i denne sammenhng ufuldstndig .
I Sverige skal et uledsaget barn , der udvises til hjemlandet , altid ledsages af en person , som sikrer , at barnet modtages af en prrende eller en anden , som er ansvarlig for barnets omsorg . Inden et barn udvises til hjemlandet ( eller et andet land ) , undersges det nje , hvem der skal tage sig af barnet og modtage det ved ankomsten .
Uledsagede brn skal altid tildeles en ansvarlig person .
Problemet er , at det i dag tager lang tid , inden der udpeges en ansvarlig , og at de ansvarlige tildeles alt for mange brn .
Nogle gange har man ikke tilstrkkelige oplysninger om , hvad der egentlig er sket med barnet i hjemlandet .
<P>

Diskrimination ( side 49 ) :




<P>
Tillgsprotokollen til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder af 6. oktober 1999 blev , i modstning til hvad der str i betnkningen , ratificeret af Sverige den 24. april 2003 og trdte i kraft den 24. juli 2003 .
<P>
Fagforeningsfrihed ( side 63 , 98 ) :
<P>
Sverige har ikke - og har aldrig haft - fagforeningsmonopol .
<P>
( side 94 ) :
<P>
I Sveriges lovgivning er strejke uden forudgende varsel forbudt .
Sdanne strejker betegnes som uvarslede eller vilde strejker . Det svenske arbejdsmarked er reguleret af kollektive overenskomster .
I overenskomstperioden er det forbudt at strejke .
<SPEAKER ID=150 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Jeg glder mig over Sylla-betnkningen om grundlggende rettigheder og i srdeleshed konklusionerne vedrrende behandlingen af asylansgere og deres brn .
Betnkningen er med rette kritisk over for Det Forenede Kongeriges generalieblad p dette omrde , og mit kendskab til Dungavel-interneringscentret i min valgkreds i Skotland illustrerer den britiske regerings fiaskoer .
<P>
Den britiske regering beskytter ikke rettighederne for asylansgernes brn ved at tilbageholde dem p Dungavel-centret i lngere perioder , og den decentrale skotske regering , der har det uddannelsesmssige ansvar i Skotland , har ikke formet at sikre brnene adgang til det almindelige uddannelsessystem , mens de bor i vores land .
<P>
Den skotske befolkning er forfrdet over at hre om den lange tilbageholdelse samt manglen p uddannelsesmssige tilbud til familier som f.eks. Yurdigal Ay og hendes brn , der blev udvist til Tyskland tidligere p sommeren efter at have tilbragt et r i Dungavel .
<P>
Den britiske regerings generalieblad vedrrende asylansgere og deres brn i Dungavel er en skndsel , og jeg hber , at de britiske ministre vil lgge godt mrke til Sylla-betnkningen og ivrkstte de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at flygtninges grundlggende rettigheder ikke krnkes i Dungavel og resten af Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=151 NAME="Katiforis (PSE)">
Den europiske PASOK-gruppe valgte at stemme imod hele forslaget , da vi finder holdningerne til forbuddet mod kvinders adgang til Athos-bjerget , til militrngtere samt til muslimers ret til mosker og begravelsespladser uretfrdige og uacceptable samt som minimum et udtryk for uvidenhed af flgende grunde :
<P>
1 .
Athos-bjerget har en srlig status , der blev sikret i flleserklring nr . 4 om Athos-bjerget i akten vedrrende Grkenlands tiltrdelse af EF .
<P>
2 .
Bilaget til den endelige udgave af Amsterdam-traktaten indeholder en erklring med en pmindelse om flleserklringen om Athos-bjerget , der forel som bilag til den endelige udgave af akten vedrrende Grkenlands tiltrdelse af De Europiske Fllesskaber .
<P>
3 .
Iflge Den Europiske Menneskerettighedsdomstol var den grske lovgivning om proselytmageri i overensstemmelse med den europiske menneskerettighedskonvention .
For s vidt angr muslimske mosker , er det et faktum , at der i jeblikket findes 350 mosker og 250 muslimske begravelsespladser , mens proceduren med at grundlgge et islamisk center og mosker i Peania i Attika skrider fremad .
<P>
4 .
Artikel 18 i lov 2936 / 2001 indeholder bestemmelser om en reduktion af ikke-vbnet eller civil tjeneste for anerkendte militrngtere , der vil gennemfre en reduceret militrtjeneste .
<SPEAKER ID=152 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Den 11. september gav mulighed for at fremme foranstaltninger om anvendelse af monopolernes mest grsrodsfjendtlige valg .
Det blev fulgt op af et omfattende angreb p menneskerettigheder og personlige friheder i EU .
Der blev skret yderligere i arbejdstagernes rettigheder og retten til gratis offentlig uddannelse og sundhedstjeneste .
Arbejderklassernes levestandard er faldet .
Et typisk eksempel herp er det faktum , at mere end 14.000 mennesker dde under hedeblgen i Frankrig af ...
respekt for menneskerettighederne .
<P>
Det reaktionre juridiske arsenal styrkes med nye bestemmelser .
Politiske partier som f.eks. Kommunistpartiet hindres i at arbejde frit og uhindret , srligt i EU ' s nye medlemsstater .
Krnkelser af ytringsfriheden ledsages af krnkelser af forsamlingsfriheden med forbuddet mod og hindringen af borgernes deltagelse samt den blodige nedkmpning af strejker og demonstrationer .
<P>
Under dkke af kampen mod terrorismen vinder elektroniske optegnelser under Schengen-systemet frem , personlige data kanaliseres til USA , og " repatrieringen " af immigranter stiger voldsomt .
<P>
Europa har udnvnt sig selv til USA ' s sherif , specielt efter underskrivelsen af aftalen om samarbejde om kriminalsager og udleveringer til USA , hvor der er ddsstraf , og Guantanamo .
<P>
Denne betnkning vil imidlertid ikke f lov at henst ubesvaret .
Arbejdstagerne er imod denne politik , og de kmper for at vlte den samt for at sikre gte respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=153 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Forskellige politiske strmninger har let ved at blive enige om at afvise terrorisme og menneskehandel .
De har mindre let ved at blive enige , nr det glder kritik af forldede og overfyldte fngsler , magtkoncentrationer i medierne , krnkelser af privatlivet og diskriminering af homofile , indvandrere eller mennesker med et handicap .
Store meningsforskelle er der derimod stadig om bestrbelserne p at forbyde politiske strmninger p grund af ekstremisme eller separatisme .
I den fremtidige medlemsstat Letland har folk , som ikke otte mneder inden uafhngigheden havde meldt sig ud af det davrende regerende kommunistiske parti , mistet deres politiske rettigheder .
I Baskerlandet i Spanien er en avis og et politisk parti med mange tilhngere forbudt , og valgresultater forvanskes strkt , fordi den udelukkede politiske strmning ikke p nogen mde kan opstille kandidater .
I den mulige fremtidige medlemsstat Tyrkiet er det en selvflge , at organisationer og publikationer forbydes , modstandere fngsles , og omrder delgges for bedre at kunne kontrollere dem .
Overalt ser vi forsg p at tilpasse valgsystemer , sledes at der kun er plads til de to strste politiske strmninger , idet nsten alle andre udelukkes fra parlamentsarbejde .
Det er ikke klogt at lade store grupper mennesker opst , som ikke har noget perspektiv , som str uden for det parlamentariske demokrati , og som bliver modtagelige for voldelige alternativer .
<SPEAKER ID=154 NAME="Miller (PSE)">
De britiske Labour-medlemmer har stemt for Sylla-betnkningen , der tjener et vigtigt forml .
Alle medlemsstater skal vre strke og tillidsfulde nok til at acceptere kritik .
Det betyder ikke automatisk , at al kritik skal tages for gode varer .
<P>
Vi er ikke enige i ordfrerens pstand om , at tilbageholdelsesbefjelserne i " Antiterrorism , Crime and Security Act " fra 2001 misbruges .
Nr vi str over for potentielle trusler mod den nationale sikkerhed , er der undertiden brug for ekstraordinre foranstaltninger .
Skrappe sikkerhedsforanstaltninger sikrer , at tilbageholdelsesbefjelserne ikke misbruges .
Beslutningen om at tilbageholde enkeltpersoner trffes p basis af detaljerede og omfattende beviser .
Kun 15 udenlandske statsborgere er indtil videre blevet tilbageholdt i henhold til denne lovgivning .
De indsatte kan nr som helst forlade Det Forenede Kongerige og vende tilbage til deres oprindelsesland og appellere afgrelsen .
<P>
Den britiske regering mener , at man br undg at tilbageholde asylansgeres brn , og den bestrber sig p at finde brugbare lsninger for at undg denne situation .
<P>
For s vidt angr retten til en retfrdig rettergang , vedrrer strstedelen af EMK-sagerne begivenheder , der fandt sted inden vedtagelsen af Human Rights Act .
Individer kan nu hndhve deres rettigheder i henhold til EMK direkte i de britiske domstole .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=155 NAME="Pasqua (UEN)">
Blandt de mange rsberetninger , som Parlamentet vedtager , er der mange , som er af reel interesse .
Det er imidlertid ikke tilfldet med denne skndige betnkning om grundlggende rettigheder i EU , som i stedet for at tjene den europiske sag understreger det vrste ved fllesskabsfderalismen .
<P>
Begrundelsen for en sdan betnkning er i sig selv temmelig mrkelig , da den for Parlamentet bestr i at fordmme pstede angreb p grundlggende rettigheder , som angiveligt skulle vre beget af EU-medlemsstaterne .
<P>
Det ville rent faktisk ikke vre en overdrivelse at sige , at enhver , der lser dette ufordjelige dokument , uundgeligt fr indtryk af , at EU , som bestr af noget , der ligner bananrepublikker , er blevet et lovlst omrde med overfyldte fngsler , hvor der sttes sprgsmlstegn ved religionsfrihed , forskelsbehandling af mindretallene , ( konomisk ) styring af medierne , et get antal racistiske handlinger , en restriktiv indvandringspolitik etc .
Ingen medlemsstater gr fri , og hele EU synes at vre et omrde , hvor frihederne delgges .
<P>
Alt dette er selvflgelig ren fantasi .
Ikke desto mindre ville Parlamentet , som styres af magtfulde lobbyer , der agiterer for menneskerettigheder , gre sig selv til grin , hvis det vedtager betnkningen .
<SPEAKER ID=156 NAME="Queir (UEN)">
Indholdet i mit indlg i grsdagens plenarforsamling efterlod ikke megen tvivl om , at jeg ville stemme nej i dag .
Sylla-betnkningen afspejler et ideologisk valg , der forvrider den og gr den partisk , hvad angr de grundlggende rettigheder .
Der var imidlertid et vigtigt argument , som jeg p grund af den korte taletid , jeg havde til rdighed , ikke fik fremfrt .
Chartret om grundlggende rettigheder , som ordfreren siger er det strukturerende princip i hans betnkning , er rettet til Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nrhedsprincippet samt til medlemsstaterne , dog kun nr de gennemfrer EU-retten , som man kan lse i artikel 51 .
<P>
Derfor havde vi , i modstning til ordfrerens tilgang , gerne set Unionens institutioner og organer som betnkningens direkte og primre genstand , alts en vurdering af Rdet , Kommissionen og Parlamentet selv , nr de agerer med relevans for de grundlggende rettigheder i EU eller vedtager og gennemfrer politikker , der berrer disse rettigheder .
<P>
Som det fremgr , har det ikke just vret tilfldet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ordfreren har valgt en partisk og sekterisk vurdering af situationen for de grundlggende rettigheder , hvor han ser bort fra almenvellet og den institutionelle vurdering , som burde have vret ledetrden i denne sag .
Han har befordret en alliance af marginale minoritetskrav under det lige s bekvemme som vage pskud , at der er tale om bekmpelse af " diskrimination " .
<P>
De utallige rfler , som han retter mod medlemsstaterne , savner ethvert sandsynligt grundlag , men falder fint i trd med den oppustede sprogbrug , som man hrer fra lidet trovrdige organisationer , der er optaget af den messianske mission at erstatte den nuvrende samfundsmodel med en anden .
<P>
Vi str over for en gedigen gang miskmask som resultat af en generaliseret galskab , der vil ophje det politisk korrekte til videnskab .
<P>
Denne rlige betnkning er blevet udnyttet til at markedsfre mrkesager , der ikke nyder almindelig opbakning i samfundet , der modsiger og nedbryder evige principper og vrdier , rodfstede i den vestlige civilisation , hvilket viser , at fremlggelsen og diskussionen af den er blevet til en propagandistisk velse , en simpel udlgning og gentagelse i det ulidelige af en skabelon af uansvarligheder , renset for den alvor og besindighed , som dette emne i srlig grad skulle fordre .
Det er et jammerligt rligt ritual , som Europa-Parlamentet bliver ndt til at gre op med en dag , hvis det nsker at opretholde et minimum af serisitet og ansvarlighed .
<P>
Jeg har naturligvis ikke kunnet gre andet end at stemme imod .
<SPEAKER ID=158 NAME="Swiebel og Terrn i Cus (PSE)">
Denne stemmeforklaring vedrrer artikel 15 om afkriminalisering af frivillig aktiv ddshjlp .
<P>
Da rsberetningen om grundlggende rettigheder i EU spiller en rolle for kontrollen med overholdelsen af chartret , stemmer PSE-Gruppen mod denne artikel .
Flgelig er der ingen objektiv grund til , at sprgsmlet om afkriminalisering af frivillig aktiv ddshjlp skulle indg i betnkningen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Turco (NI)">
P vegne af de radikale medlemmer vil jeg gerne retfrdiggre vores afstelse fra at deltage i den afstemning , der " beklager ...
en situation , hvor mediemagten er koncentreret hos ministerprsidenten " for Den Italienske Republik .
<P>
Under et valgmde den 4. april 1996 i Mediasets hovedkvarter i Cologno Monzese blev Berlusconis besiddelse af Mediaset bl.a. defineret som en af landets store virksomheder ...
en stor kommunikationsvirksomhed ...
et italiensk aktiv ...
kulturarven af et lands arbejde og kvalifikationer .
<P>
Definitionerne stammer ikke fra Silvio Berlusconi , men fra Massimo D ' Alema , postkommunistisk leder af det davrende PDS , nu DS , der blev valgt mindre end et r senere - efter aftale med Silvio Berlusconi og hele centrum / hjre - som formand for de to kamre - et forsg p en kongres - og umiddelbart derefter som ministerprsident i stedet for Romano Prodi .
<P>
Det er en stor fejl samt en populistisk , fordomsfuld og urlig handling at se koncentrationen af mediemagt ejet af Silvio Berlusconi som noget , der giver ham et strk skruestiksagtigt greb om informationsverdenen og selve demokratiet i Italien .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan (PSE).">
Hr. formand , jeg stemte imod ndringsforslag 5 til Lannoye-betnkningen , p grund af Kommissionens forsikringer om , at det ikke var faktuelt korrekt , og at den ikke havde bedt udviklingslandene om bindende tilsagn i forbindelse med en privatisering af deres vandforsyning .
Det br st udviklingslandene frit for at vlge - sdan som vi gr - om de nsker at have privatiserede eller offentlige vrker til at st for deres vandforsyning .
Jeg hber , at Kommissionen vil srge for , at det fortsat er tilfldet , og at den ikke beder om sdanne bindende tilsagn .
<SPEAKER ID=162 NAME="Berni (EDD)">
Sprgsmlet om vandforsyningstjenester bliver ikke rejst p WTO-mdet i Cancn .
Det er beklageligt .
Hr . Lannoyes betnkning kulegraver Kommissionens forslag , som isr har til forml at oprette en EU-vandfond for AVS-landene .
<P>
Vi m ikke glemme , at AVS-landene er vigtige handelspartnere .
De bliver ogs ramt af en forfrdelig manglende adgang til drikkevand og vandrensning .
Nu er adgangen til vand en ret , ligesom befolkningen i EU ' s landdistrikter skal have adgang til grundlggende offentlige tjenester , ssom posthuse , uddannelse og klinikker .
Derfor skal adgangen til vand blive ved med at vre en offentlig tjeneste , der ikke skal forvaltes udelukkende p kommerciel basis .
<P>
I 1980 ' erne slog IMF ' s og Verdensbankens tilskudspolitik fejl .
Kun de lande , som privatiserede deres vand- og elektricitetsforsyning , kunne f bistand fra internationale institutioner .
<P>
Kommissionen er ved at lave den samme forvaltningsmssige fejl med EU-vandfonden .
Jeg sttter Lannoye-betnkningen i dens kritiske analyse af Kommissionens program .
<SPEAKER ID=163 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt for hr .
Lannoyes betnkning om vandforsyning i udviklingslandene , fordi den med rette understreger problemets hastende karakter . I dag har 1,7 milliarder mennesker ud af 6 milliarder ikke adgang til drikkevand , og 30.000 dr hver dag som et resultat heraf .
<P>
Konferencen i Johannesburg satte det ml inden 2015 at halvere antallet af mennesker , som ikke har adgang til drikkevand , og det er af afgrende betydning , at EU samarbejder for at n dette ml .
Derfor gr vi srligt ind for at oprette en EU-vandfond for AVS-landene generelt og de afrikanske lande i srdeleshed .
<P>
Beslutningerne om , hvilke projekter der skal have sttte fra fonden , br ikke trffes fra oven , men af de nationale myndigheder sammen med de berrte befolkninger .
Man skal prioritere en forvaltningsmodel baseret p et offentligt-privat partnerskab , hvor den offentlige sektor faststter den generelle handlingsramme for den private sektor samt mlstningerne .
<P>
Hr . Lannoyes betnkning er imidlertid mistnksom over for private virksomheders deltagelse .
Jeg mener i modstning hertil , at en privatisering af vandforsyningen , selv i mindre omfang , ville gre en mere rationel forvaltning mulig , hvis den udnyttes rigtigt .
<SPEAKER ID=164 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Ved at undlade at stemme har vi i sidste ende ngtet at stemme for denne betnkning , fordi der p afstemningstidspunktet blev vedtaget et ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 15 , fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , som gr ind for private interesser i store vandforsyningsvirksomheder .
<SPEAKER ID=165 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Hedeblgen i sommer og de tusinder af ddsfald , som den forrsagede , bekrftede en ting i Europa og udviklingslandene , som de 30.000 mennesker , der hver dag dr af sygdomme forbundet med manglende drikkevand , minder os om , nemlig at vand er det strste problem , der truer menneskeheden .
<P>
Klimandringerne gr situationen vrre .
Det haster derfor med at udarbejde omfattende handlingsplaner samt mlrette og finansiere dem .
<P>
Paul Lannoye og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har givet os en rkke minimumsforslag , som vi hurtigt skal ivrkstte .
<SPEAKER ID=166 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Adgang til vand er en forudstning for liv , sundhed , ernring , velvre og udvikling .
Vand er derfor ikke blot en vare , men et alment gode .
Det er en chokerende kendsgerning , at 1,7 milliarder mennesker ikke har adgang til drikkevand , hvilket betyder , at over 30.000 mennesker dagligt dr af dermed forbundne sygdomme .
<P>
Det er i denne situation , hvor manglen p drikkevand i udviklingslandene bliver stadig vrre , at privatiseringen af vandressourcerne skrider fremad , navnlig p grund af krav fra Verdensbanken og IMF i forbindelse med lnebevillinger og strukturtilpasningsprogrammerne , der har svkket den offentlige service og medfrt for f investeringer p dette omrde .
<P>
Liberalisering og privatisering af vandforsyningen har medvirket til at berve de drligst stillede adgang til vand og til prisstigninger , hvorfor der m foretages en grundig vurdering af de samfundskonomiske og miljmssige flger og ske en ndring af GATS-aftalens artikel VI og XXI for at sikre alle udviklingslandes ret til frit at vlge vandforsyningsmodel .
<P>
Oprettelse af en EU-vandfond er i princippet er et godt initiativ , hvis det understtter modtagerlandenes vandpolitik og sikrer offentligt ejerskab og forvaltning og deraf flgende adgang for alle uden forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=167 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Beslutningsforslaget fra Paul Lannoye er en meget fuldstndig reaktion p skandalen med manglende drikkevand , som hundredmillioner mennesker oplever i udviklingslandene .
Den stter sprgsmlstegn ved de store internationale organisationers ansvar , som har afviklet offentlige tjenester , hvilket var rsag til den nuvrende situation .
Den har imidlertid fet flertal her i Parlamentet ved , at man har skaffet sig af med noget af beslutningsforslagets indhold ved hjlp af ndringsforslag , hvori ansvaret ikke placeres , og man har sledes ud over venskabelige flelser brugt sin indflydelse til at opfordre til en egentlig forbedring af de berrte befolkningers levestandard .
Vedtagelsen af ndringsforslag 15 , som " betoner , at det ikke er afgrende , om vandforsyningen varetages af et offentligt eller privat selskab , men derimod , hvilke specifikke forpligtelser den politiske ramme indeholder " , ndrer betnkningens essens .
Det er kommercialiseringen af dette flles gode , som er rsag til den ulige adgang , til manglen og hje omkostninger i udviklingslandene og i de udviklede lande .
Vedtagelsen af ndringsforslaget betd , at jeg var ndt til at afholde mig fra at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=168 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
I udviklingslandene er mere end 2,5 milliarder mennesker uden adgang til drikkevand , og der dr hvert r tre millioner mennesker af sygdomme , der overfres gennem vandet ( tyfus , dysenteri , kolera , hepatitis , malaria , trachom , fluorose og japansk hjernebetndelse ) .
Det haster med at indfri mlstningerne fra Monterrey og Johannesburg for vand ( halvering inden 2015 af antallet af mennesker uden adgang til drikkevand og kloakering ) , men det lige s afgrende at fremme det initiativ om vand , som EU tog i Johannesburg ( der omfatter 700 millioner euro ) .
Endelig glder jeg mig over forslaget om at oprette en EU-vandfond til gavn for AVS-landene .
<SPEAKER ID=169 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Vi giver i princippet ordfreren ret i , at drikkevand skal vre en social ressource , der er tilgngelig for alle , og ikke en vare , der er genstand for spekulation .
<P>
Vi tager imidlertid afstand fra de forslag , der anerkender den private sektors positive rolle i vandforvaltningen , uanset om det sker i form af en blandet forvaltning mellem den offentlige og den private sektor , eller om det er staten , der definerer de retlige og institutionelle rammer , inden for hvilke private virksomheder skal operere i vandsektoren .
<P>
Vores uoverensstemmelse bygger p det faktum , at den private sektor p trods af intentioner , retlige og institutionelle rammer samt restriktive mekanismer aktiveres p basis af profitkriteriet , der automatisk konverterer en social ressource til en vare med alt , hvad det indebrer , specielt for de fattige lande .
<P>
Vi vil understrege , at i lighed med fdevareproblemet er problemet med drikkevand primrt politisk og sekundrt teknokratisk .
Der er sledes brug for gennemgribende sociale ndringer for at finde en effektiv lsning p problemet .
Svaghederne i de forskellige programmer under det aktuelle system , der i nogle tilflde har forvrret problemet i stedet for at dmpe det , bekrfter vores behandling og foregriber ddvande og den forvrring af problemet , der vil ske som flge af de vilkr og bestemmelser , som Den Internationale Valutafond har opstillet for finansiering af lignende aktiviteter i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=170 NAME="Roure (PSE)">
Selv om adgangen til vand for nylig blev erklret en menneskeret , er der i dag 1,7 milliarder mennesker i verden , som ikke har drikkevand . Dette tal har vret undret de seneste r .
<P>
Vi skal erkende rsagerne til manglen p drikkevand og bekmpe dem , hvad enten det drejer sig om hj produktivitet og intensivt landbrug , besparelser p dyrkning af afgrder til eksport , som ofte bringer udviklingen i den lokale konomi i fare , eller liberaliseringen af de offentlige tjenester i vandsektoren , en betingelse , som Verdensbanken eller IMF ofte plgger landene i Syd for at kunne optage ln .
Udgifterne til vandforsyning er ogs blevet for store for de fattigste befolkninger .
<P>
For at rette op p denne skve udvikling nsker vi , at der indfres nye produktions- og forbrugsmnstre bde i Nord og Syd , baseret p en langfristet vandforvaltning .
Vi nsker at fremme kologisk landbrug og nye vandingssystemer .
<P>
Set i lyset af den tragedie , som befolkningerne har oplevet , og de fuldstndig utilstrkkelige hidtidige lsninger , er oprettelsen af en EU-vandfond for AVS-landene et godt initiativ .
Adgangen til drikkevand og vandrensning skal faststtes af de nationale myndigheder med inddragelse af de berrte gennem foreninger og bevgelser i det civile samfund .
<SPEAKER ID=172 NAME="Arvidsson, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
get handel er absolut udviklingslandenes bedste mulighed for p lngere sigt at forbedre deres konomiske situation og fattige menneskers levevilkr .
Sttte til udviklingslandene br derfor primrt sigte mod at udbygge og forbedre den infrastruktur , som kan forbedre udviklingslandenes handelsmuligheder .
<P>
Denne betnkning gennemsyres af en generel skepsis over for handel som middel mod fattigdom og til fremme af konomisk udvikling .
I vores endelige afstemning om betnkningen var det overordnede sprgsml derfor , hvorvidt vi skulle stemme for alle de ndringsforslag , som PPE-DE-Gruppen har stillet , og som forbedrer betnkningen .
<P>
Vi er ikke negativt indstillet over for en adfrdskodeks med etiske klausuler for virksomheder , der investerer i eller handler med udviklingslande , men vi mener , at en sdan adfrdskodeks br udarbejdes i Verdenshandelsorganisationen og Verdensbankens regi , s den ikke begrnses til kun at glde virksomheder inden for EU .
<SPEAKER ID=173 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hvis vi skal have en mere fair handel , der fremmer bredygtig udvikling og fattigdomsbekmpelse , er det , som ordfreren , der tilhrer min politiske gruppe , fastslr , ndvendigt , at WTO ' s nste ministerkonference i Cancn gennem konkrete foranstaltninger tager hensyn til udviklingslandenes egenart inden for verdenshandelen .
<P>
Man m stte ind over for udviklingslandenes utilstrkkelige produktionskapacitet og deres vedvarende afhngighed af basisprodukter eller produkter med lav vrditilvkst , s der skabes en diversificeret produktion og overfres ny teknologi .
<P>
Man m finde en lsning p gldsproblemet og dets kvlende flgevirkninger med henblik p en eftergivelse af glden , ligesom man m bekmpe dumpingpriser for landbrugsvarer og fremme princippet om fdevaresuvernitet , ge udviklingsbistanden , s mlstningen om de 0,7 % ns , og adgangen til lgemidler m sikres .
<P>
Ikke mindre vigtigt er det at sikre , at de offentlige tjenesteydelser bevares , herunder gennem et moratorium i liberaliseringen af disse tjenesteydelser .
Der m tages udgangspunkt i , at liberaliseringen af verdenshandelen har uddybet klften mellem rige og fattige lande og til , at de fattige landes andel af verdenshandelen er get ned .
Verdenshandelens uretfrdigheder skyldes selve det kapitalistiske system og dens udbredelse over hele kloden .
<SPEAKER ID=174 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Morgantini-betnkningen afviser iden i Kommissionens meddelelse om " handel og udvikling - hvordan udviklingslandene kan hjlpes til at f udbytte af handel " .
Kommissionen taler for liberalisering af tjenester , sttte til den private sektor og en get handel til fremme af udviklingen af de mindst udviklede lande .
<P>
Vi ved nu , at disse " opskrifter " p et kapitalistisk konomisk system dagligt ger den chokerende klft mellem de rige landes og de fattige landes indtjening .
Her lige fr topmdet i Cancn , hvis forml er at ge verdenshandelen , sttter vi de forslag , der har til forml at annullere glden , at indfre retfrdige handelsregler , at fjerne reaktionen p befolkningernes behov fra handelssfren og at begrnse de rige landes sttte til eksport af landbrugsprodukter .
<P>
Vi har derfor stemt for betnkningen , selv om vi mener , at WTO , som er de rige landes instrument til at herske over andre , ikke skal demokratiseres , men afskaffes !
<SPEAKER ID=175 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Ud fra indikatorerne p manglende social og miljmssig bredygtighed i udviklingslandene konstaterede det uafhngige Economist for et r siden , at landene p den sydlige halvkugle ikke kan forbedre deres levevilkr , uden at den nordlige halvkugle giver afkald p en lille del af sin velstand .
Hvis vi vil vre trovrdige partnere i udviklingslandenes jne , og hvis vi vil mindske det chokerende klft mellem levevilkrene p de to halvkugler , m bde EU og USA , ud over at opfylde mlstningerne fra Monterrey og Johannesburg , uomgngeligt benytte den nste WTO-runde i Cancn til at fjerne handelsbarrierer og til gradvis at afskaffe landbrugs- og energisubsidier .
<SPEAKER ID=176 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om ordfreren har foreslet nogle bde interessante og vrdifulde strategier til at imdeg udfordringen om , " hvordan udviklingslandene kan hjlpes til at f udbytte af handel " , har jeg set mig ndsaget til at undlade at stemme .
Konstateringen af , at nglen til udvikling ligger i en liberalisering af handelen , br kun vre et udgangs- eller referencepunkt og fortjener ikke hverken entusiastisk bifald eller voldsom fordmmelse , for det vil blot fre til ideologiske stridigheder af kortvarig betydning .
Det er derfor med udgangspunkt i de faktiske forhold bedre at knytte nogle forpligtelser til de stttede handelsforbindelser med udviklingslandene .
Det er bedre at knytte EU ' s og / eller medlemsstaternes bistand til de konomiske aktrer , der etablerer handelsrelationer med udviklingslandene - hvad enten der er tale om indkb af rvarer eller salg af varer og tjenesteydelser - og sidelbende med den umiddelbare indtjening forpligter sig til f.eks. at overfre teknologi , styrke lokal produktionskapacitet , levere lgemidler , opbygge grundlggende infrastruktur , erlgge tjenesteydelser til mindskelse af omkostningerne ved gldsforvaltningen osv .
<P>
Historien viser , at forsg p at ndre den " konomiske " virkelighed gennem lovindgreb har vist sig lidet effektive .
<SPEAKER ID=178 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Udviklingslandenes sundhedsstatistikker taler deres eget klare , men dybt tragiske sprog .
Situationens dramatiske alvor fordrer en hurtig , energisk , solidarisk og effektiv europisk indsats .
For det frste m det sikres , at de mest udviklede lande ger deres bidrag , s de forpligtelser , der blev indget p topmderne i Monterrey ( Millennium-topmdet ) og i Johannesburg ( Topmdet om Bredygtig Udvikling ) , til fulde opfyldes .
For det andet m man ge bistandens effektivitet og gennemsigtighed gennem en strategi , der indeholder prcise mlstninger og tidsfrister , er genstand for overvgning og evaluering , sikrer , at programmer og ydelser leveres i tilstrkkelig grad og kontinuerligt , og fremmer anvendelse af lokale ressourcer med henblik p at undg undvendig teknisk afhngighed af udlandet og udvikle lokal produktionskapacitet .
For det tredje m der sendes klare budskaber til markedet i form af bde europisk lovgivning og strategier inden for WTO ' s rammer om , at det med langsigtede virkninger er ndvendigt at stille et stadig strre antal lgemidler til rdighed i udviklingslandene til overkommelige priser .
For det fjerde m flere lande tilbydes gldslempelse .
<SPEAKER ID=179 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Denne betnkning viser tydeligt forbindelsen mellem fattigdom og sygdom , sygdom og fattigdom .
Udviklingslandenes sundhedsstatistikker tegner et forfrdeligt billede af en situation , hvor der dagligt dr 28.000 brn under fem r , rligt dr 2 millioner mennesker af tuberkulose og 1 million af malaria osv .
, og udbredelsen af aids har net tragiske dimensioner med 25 millioner smittede i Afrika , en fjerdedel af alle ddsfald , og 10 % af befolkningen i aldersgruppen 15-50 r med aids .
<P>
Jeg er enig i , at der br investeres mere i udviklingslandenes sundhedssektor - hvis effektivitet br ges gennem en sidelbende strategi for god ressourcefordeling - og gennemfres en effektiv overvgning af resultaterne .
Jeg vil ogs gerne fremhve , hvor vigtigt det er med en mere frugtbar debat om befolkningens adgang til lgemidler i udviklingslandene , eftersom katastrofens omfang ndvendiggr mere opfindsomme , modige og mlrettede svar .
<P>
Jeg sttter sledes de fleste af betnkningens tanker , men jeg har alligevel undladt at stemme i den endelige afstemning , fordi jeg m beklage , at man ikke har kunnet modst fristelsen til i den endelige beslutning at indfje et afsnit , hvor man tager den ideologiske kode i anvendelse , der ligesom i andre af Parlamentets betnkninger kun har til forml at spnde EU ' s udviklingspolitik for den internationale abortbevgelses vogn .
<SPEAKER ID=180 NAME="Roure (PSE)">
Hvis en indbygger i Afrika syd for Sahara fr frten af diskussionerne her i Parlamentet , m han hurtigt indse , at mange af debatemnerne kun kan vedrre de rige lande .
<P>
Nr han ser p sin egen situation og situationen for flertallet af hans landsmnd , vil han indse , at der er en voksende klft mellem det gamle kontinent og dette Afrika under udvikling .
Vi har imidlertid et budskab til ham .
<P>
Da Europa bygger p vrdierne humanisme og solidaritet , som vi hele tiden erklrer , skal vi omstte disse dle flelser til praksis .
Vi skal hjlpe dem , der lider , for vi har midlerne til det .
Vi skal begynde med medicin for at gre en ende p det forhold , at mere end 28.000 brn under fem r hver dag dr af sygdomme , som kan behandles , og mange af dem let .
<P>
Vi kan ogs hjlpe og sttte de syge , som er ofre for aids , med behandlinger , som vi anvender til patienter i Europa , men som er for dyre for udviklingslandene .
Findes der strre ulighed end denne i forbindelse med sygdom ?
<P>
Vi har ogs de konomiske midler .
Hvordan kan vi forholde os passivt , nr f.eks. de midler , som vi har remrket til udvikling , ikke bliver anvendt , og disse belb kan redde menneskeliv ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=182 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , der som helhed gr ind for en " strkere hrings- og dialogkultur " i forhold til ikke-statslige aktrer som et middel til at styrke effektiviteten i EU ' s udviklingspolitik .
<P>
Interaktion mellem de forskellige aktrer - lokale , institutionelle og andre , d.v.s. det civile samfund - er stadig mere ndvendig p nationalt og internationalt plan , hvis det skal lykkes at lse den ptrngende opgave , som det er at bist verdens mindst begunstigede regioner .
<P>
P baggrund af denne almene betragtning m jeg dog ud fra ordfrerens konstatering af , at EU ' s sttte til de forskellige ngo ' er er faldende , bemrke , at ikke-statslige aktrers inddragelse ikke i sig selv er nogen garanti for en effektiv udviklingspolitik .
Vi m i stedet opmuntre til get indsats og inddragelse af de aktrer , der ikke formidler ideologiske eller politiske kampagner eller har dagsordner til varetagelse af egne interesser , men som er autentisk generse , uegennyttige og altruistiske i deres forml , og hvis indsats derfor giver reelle og konkrete resultater p stedet .
<P>
Det er sledes meget vigtigt at lgge vgten p " kvalitet " snarere end p kvantitet , nr ikke-statslige aktrer inddrages .
<SPEAKER ID=184 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er enig med ordfreren om , at de mlstninger , der blev opstillet p topmdet i Lissabon ikke vil kunne ns , medmindre der lgges passende vgt p tv-mediernes rolle og p at udnytte den aktuelle teknologi , der gr det muligt at sprede indholdet via forskellige teknologiske platforme , og som derfor begrunder en tilpasning og ajourfring af gldende lovgivning .
<P>
Jeg finder det ogs bde relevant og rigtigt , at der vlges en fleksibel strategi i reguleringsjemed , og at direktivet har karakter af minimumsdirektiv for dette omrde .
<P>
Jeg deler ordfrerens bekymringer over den voksende ejendomskoncentration og kontrol inden for tv-spredningsvirksomhed , da jeg anser det for en trussel mod pluralisme og kulturel mangfoldighed .
<P>
Jeg er derimod ikke enig i , at der br oprettes en europisk tv-kanal for brn .
Jeg mener , at det br overlades til de nationale kanaler at " indfre " de yngste seere i den audiovisuelle verden .
Min opfattelse er , at en " europisk bevidsthed " ikke skabes ved at undertrykke de nationale sprog og identiteter og ved lige fra vuggealderen at indoktrinere med kunstigt fremstillede " europiske " vrdier , og at EU br modst fristelsen til at " forme " loyalitet og tilhrsforhold hos medlemsstaternes borgere .
<P>
Ikke desto mindre mener jeg , at denne betnkning som helhed er positiv .
<P>
Jeg stemmer derfor for .
<SPEAKER ID=186 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har ikke stemt for betnkningen , da vi ikke nsker at sttte strre investorer , hvad enten det er p kulturomrdet eller i andre sektorer .
Det er for vrigt ofte de samme . En hel del kapitalister , som tjener p investeringer i privat tv , biografer eller forlagsvirksomhed , tjener mest p offentlige arbejder , vandforsyningsmonopolet , ja , selv p vbenfabrikation .
<P>
Vi nsker tvrtimod at beskytte dem , som er med til at f " kulturindustrien " til at fungere .
Flgelig sttter vi fuldt ud dem , der arbejder i underholdningsindustrien uden fast ansttelse , og som i flere mneder har kmpet for at forsvare deres eksistensbetingelser .
Den franske regering , som gr et stort nummer ud af " den kulturelle undtagelse " , gr ikke en undtagelse for arbejderne i underholdningssektoren . P direkte anbefaling fra de strste arbejdsgivere har den lige ivrksat et angreb p deres sociale beskyttelse , ligesom den forbereder yderligere angreb p alle arbejdstageres sociale sikring .
<SPEAKER ID=187 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om betnkningen indeholder positive punkter , som jeg kan sttte , som f.eks. forslaget om at styrke Fllesskabets kultursttteinitiativer , fremme lsning , udgivelse og beskyttelse af ophavsretten og sttte SMV ' er inden for kulturomrdet , indeholder den ogs nogle meget negative punkter .
Frst og fremmest br det ppeges , at den generelt lader kulturen blive underlagt markedet og isr reglerne for EU ' s indre marked , og at den lgger hovedvgten p den kommercielle dimension og p konkurrencen inden for rammerne af den skaldte " globalisering " , hvorved den afspejler den grundholdning , at kultur er en vare .

<P>
Betnkningen , der kendetegnes ved en rkke tvetydigheder , har ingen klar mening , hverken negativ eller positiv , i form af konkrete forslag og foranstaltninger - som f.eks. beskyttelse og fremme af medlemsstaternes ordninger til finansiering og sttte af kulturproduktion og -spredning - der kan vrne om kulturarven eller beskytte den kulturelle aktivitet mod markedslovene , de private virksomheders profitlogik og udbredelsen af masse- og forbrugskulturmodeller .
<SPEAKER ID=188 NAME="Pasqua (UEN)">
Der skal altid udvises stor forsigtighed , hver gang EU vil berige sig selv med et nyt kompetenceomrde .
Det er netop tilfldet med denne betnkning til styrkelse af samarbejdet mellem de europiske kulturindustrier .
<P>
Dette forml giver i princippet ikke anledning til strre indvendinger .
Det er imidlertid ndvendigt at give udtryk for strke forbehold i forbindelse med visse punkter i betnkningen .
<P>
I et dokument , hvor alt eller nsten alt kan betragtes som " kulturelt " , er der ingen klar definition af begrebet kulturelle arbejder , hvilket bner dren for et stort misbrug .
Det er ogs ndvendigt at understrege faren for at udnytte kulturen til europiske propagandaforml og , in fine , den mulige udfordring for den nationale kulturelle identitet ( hvad betyder prcist definitionen af kultur som " et vsentligt og samlende element i EU-borgernes hverdag " ?
) .
Og til sidst , hvad med risikoen for bortdslen af offentlige midler til projekter uden en egentlig kulturel eller folkelig interesse - penge fra europiske skatteydere m ikke lngere bruges til at yde sttte til eliteproduktioner , der er beregnet p et " priviligeret " mindretal .
<P>
Af alle disse grunde stemmer jeg ikke for betnkningen .
<SPEAKER ID=189 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er enig med ordfreren , nr han giver udtryk for , " at Europas kulturindustrier genspejler Europas nationale mangfoldighed og sledes reprsenterer en mervrdi for den europiske identitet " , hvorved den bidrager til den gensidige forstelse mellem stater og folk , der er s ndvendig og nskvrdig .
<P>
Jeg tilslutter mig den opfattelse , at SMV ' erne er srlig velegnede til kulturspredning og derfor br stttes af bde medlemsstaterne og EU ' s institutioner .
<P>
P grund af de kulturelle aktrers mangfoldighed tvivler jeg dog p det fornuftige og gennemfrlige i en global EU-strategi p dette felt og p , om nogen dertil knyttet politik kan blive omfattende nok til at fre den ud i livet .
<P>
Jeg finder det omvendt legitimt , at medlemsstaterne beskytter og fremmer nogle aspekter af deres kulturproduktion for at undg , at den koncentration , som kritiseres inden for andre omrder af det konomiske og sociale liv , ogs skal gre sig gldende inden for kulturlivet .
Det kan dog indebre , at vi med det argument , at vi skal modarbejde den ekstreme amerikanske dominans p dette omrde , kommer til at se en unskelig kontrol fra den kulturindustri , der hrer hjemme i lande med flere midler og strre markeder , hvilket vil skade netop den mangfoldighed , som vi gerne vil beskytte og fremme .
<P>
Selv om jeg forstr ordfrerens hensigt og er enig i mange af hendes forslag , har jeg ikke kunnet stemme for denne betnkning , hvorfor jeg har undladt at stemme .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.55 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om anvendelse af associeringsaftalen EF-Israel .
<SPEAKER ID=194 NAME="Nielson">
Hr. formand , EU-politikken over for Israel bygger p partnerskab og samarbejde .
Formlet med denne politik er at bidrage til en lsning af den igangvrende konflikt sammen med andre internationale partnere og i tt samarbejde med de berrte parter .
<P>
Kommissionen er opmrksom p de vanskelige forhold , som erhvervslivet i jeblikket arbejder under i Mellemsten .
Samtidig har Europa-Kommissionen som traktatens vogter ansvaret for at sikre en fuldstndig og korrekt anvendelse af EF-retten inklusive internationale aftaler indget af EU og dermed ogs for gennemfrelsen af associeringsaftalen EU-Israel .
<P>
Jeg kan bekrfte , at EU med anvendelsen af associeringsaftalen EU-Israel benytter sig af den internationale rets geografiske definition p Staten Israel , hvilket udelukker de omrder , der har vret under israelsk administration siden 1967 p Vestbredden , i Gazastriben , i stjerusalem og i Golanhjderne .
Derfor er produkter , der stammer fra disse omrder , ikke berettigede til fortrinsbehandling i henhold til associeringsaftalen EU-Israel .
<P>
Efter at Israel bekrftede , at dets toldmyndigheder attesterede varer fra bosttelserne som vrende af israelsk oprindelse , udsendte Kommissionen en meddelelse til importrerne i De Europiske Fllesskabers Tidende i november 2001 for at underrette dem om situationen .
<P>
Iflge bestemmelserne i den bilaterale aftale er EU-medlemsstaternes toldmyndigheder ansvarlige for sammen med de israelske myndigheder at kontrollere varernes oprindelse gennem postverifikationsproceduren .
Det er ogs deres ansvar at trffe de ndvendige forholdsregler , hvor en toldskyld er forfalden til betaling .
Det er p denne baggrund , at inddrivelsen af afgifter nu varetages af medlemsstaternes toldmyndigheder .
Disse foranstaltninger , som Kommissionen indledte , har til forml at beskytte EU ' s konomiske og juridiske interesser .
<P>
Samtidig kan jeg kun gentage , at Kommissionen altid har erklret sig villig til at samarbejde og undersge alle tekniske forslag fra de israelske myndigheder for at finde en lsning p dette sprgsml , der lever op til betingelserne i associeringsaftalen .
<P>
Med andre ord kan man konkludere , at Kommissionen har truffet de ndvendige foranstaltninger for at sikre en korrekt gennemfrelse af fllesskabsretten .
Som flge heraf opkrver medlemsstaterne told af produkter , der stammer fra bosttelserne .
Vi tager det op til lbende revision sammen med medlemsstaternes toldmyndigheder , og vi taler ogs fortsat med Israel om tekniske sprgsml vedrrende toldattester .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , det er et meget kritisk tidspunkt for en diskussion af et sdant emne .
Jeg vil frst sl fast , at jeg nrer den dybeste afsky over for de terrorhandlinger , der alt for ofte har fundet sted i Mellemsten .
Jeg fordmmer ikke blot selvmordsbombeaktionerne , men ogs de israelske sikkerhedsstyrkers aktioner , nr de handler i strid med den internationale ret og gr det endnu mere vanskeligt at lse problemet .
<P>
Nogle mennesker vil mske mene , at sprgsmlet ikke burde vre rejst , fordi det kan vanskeliggre fredsprocessen .
De af os , der har taget initiativet til sprgsmlet , mener , at en sdan holdning desvrre har resulteret i en utilstrkkelig indsats fra Kommissionen og medlemsstaterne .
Kommissren har allerede selv skitseret de vigtige sprgsml , der er til behandling .
Ingen har opsummeret flgerne bedre end kommissr Patten selv gjorde under en parlamentsforhandling i maj 2001 .
Det er vigtigt endnu en gang at sl det fast , og jeg vil derfor citere kommissren for flgende : " EU har en klar holdning til bosttelser . Alle bosttelsesaktiviteter i Gaza , p Vestbredden inklusive stjerusalem og i Golanhjderne er ulovlige i henhold til international ret , og de udgr en vsentlig hindring for fred .
Kommissionens meddelelse ( fra 1998 ) gjorde det klart , at prferenceadgang til fllesskabsmarkedet for varer med oprindelse i de israelske bosttelser p Vestbredden , i Gazastriben og i stjerusalem samt i Golanhjderne ' er i strid med oprindelsesbestemmelserne , da disse omrder ikke er en del af Staten Israel i henhold til den internationale ret ' " .
Det er sagen i en nddeskal .
<P>
Jeg lyttede meget opmrksomt til kommissren .
Man fr et helt andet indtryk af det , han sagde i Parlamentet i dag .
Man fr ikke det indtryk , at Kommissionen som helhed eller medlemsstaterne for den sags skyld har fulgt nok op p sagen .
<P>
For s vidt angr Israel , m man sige , at landet i jeblikket i bedste fald ikke er s samarbejdsvilligt , som det kunne vre med hensyn til at udlevere detaljerede oplysninger om alle produkter og deres bestanddele til toldmyndighederne .
I vrste fald kunne man sige , at Israel unddrager sig handelsaftalen med EU .
<P>
I lyset af de oprindelige kommentarer fra kommissr Patten , som i nogen grad er blevet gentaget i dag , skal vi have strre sikkerhed for , at medlemsstaterne yder den ndvendige indsats .
Sknt jeg glder mig over kommissrens bemrkninger , er jeg fortsat ikke overbevist om , at sagen er hndteret korrekt p medlemsstatsniveau .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , de israelske myndigheders afslappede holdning til deres forpligtelser i henhold til den internationale ret , for s vidt angr deres handelsforbindelser med EU , er typisk for deres generelle holdning til den internationale ret .
<P>
Det faktum , at EU er drlig til at presse Israel til at overholde den internationale ret , afspejles i det faktum , at der for nylig er indget nye aftaler med Israel .
Dem vil jeg gerne kommentere .
<P>
Jeg har enorm respekt for hr . Solanas bestrbelser for p EU ' s vegne at mindske spndingen og fremme fredsforhandlingerne , men efter min mening underminerer EU hans indsats ved ikke at udvise beslutsomhed over for Israel og krve , at aftaler til Israels kommercielle og handelsmssige fordel fuldt ud skal overholdes for ikke at blive ophvet .
<P>
Efter min mening br den gldende associeringsaftale EU-Israel ophves .
Den israelske regerings handlinger , der ngter palstinenserne deres menneskerettigheder , er i strid med associeringsaftalen .
Trods gentagne anmodninger fra mig selv og andre om at f en fuldstndig gennemgang af Israels respekt for menneskerettighedsbestemmelserne , er der ingen hndgribelige resultater , s vidt jeg ved .
For adskillige mneder siden blev EU enig med Israel om at udvide landets prferenceimportkvoter for en lang rkke landbrugsprodukter , der primrt eller i stort omfang produceres i de ulovlige bosttelsesomrder , og disse varer eksporteres til EU-markederne .
<P>
EU traf denne foranstaltning uden at krve , at Israel ophrer med at krnke aftalen ved at udstede oprindelsesbeviser for produkter fra bosttelserne .
Det er ikke sdan , man forsvarer eller bevarer EU ' s lovfstede ret til at krve en korrekt gennemfrelse af aftalen fra Israels side .
<P>
Nu siger Kommissionen , at det ikke er muligt at medtage Israel i den paneuropiske kumulationsaftale , s lnge Israel fortsat misbruger protokollen om oprindelsesregler i den eksisterende aftale .
<P>
EU ' s politiske vilje til at forsvare denne holdning virker ikke overbevisende over for Israel eller mig og mange andre medlemmer af Europa-Parlamentet , og man sikrer ikke en korrekt gennemfrelse af den gldende aftale .
<P>
Efter min mening er den aktuelle krise i fredsprocessen mellem Israel og palstinenserne af en sdan karakter , at EU er ndt til at lgge strst mulig pres p den israelske regering . Inden for den konomiske sfre skal der ske to ting .
Der skal trffes foranstaltninger med henblik p at suspendere associeringsaftalen p grund af manglende overholdelse af de i aftalen indeholdte forpligtelser p menneskerettighedsomrdet . Der skal tages retlige skridt til inddrivelse af skyldige afgifter , fordi Israel har givet forkerte oplysninger om eksportvarernes oprindelse .
Begge disse skridt krver politisk vilje fra en forenet Kommission .
Jeg er ikke overbevist om , at Kommissionen str sammen om denne sag , og der er brug for medlemsstaternes samtykke .
<P>
Jeg opfordrer den irske regering til at gre dette til en prioritet , nr den overtager EU-formandskabet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg med disse bemrkninger erkender , at ansvaret for at skabe fred deles med den palstinensiske ledelse .
Den skal trffe alle relevante foranstaltninger for at standse de ondskabsfulde selvmordsbombeangreb , der har vret rsag til mange israelske kvaler og trngsler og skabt mere forhrdede holdninger hos en uansvarlig israelsk regering .
Samtidig skal USA udnytte sin enorme indflydelse p Israel til at f landet til at indstille snigmord og menneskerettighedskrnkelser i de besatte omrder .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to punkter , som kommissren nvnte .
Han sagde , at medlemsstaterne opkrver told af varer fra bosttelserne .
S vidt jeg har forstet , sker det kun i nogle f tilflde , hvor Israel rent faktisk har erklret , at der er tale om varer fra bosttelserne , og det gr man kun for at fjerne noget af presset fra Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
For s vidt angr kontrolsystemet , kan medlemsstaterne ikke komme med juridiske indvendinger , nr frst Israel har verificeret varernes oprindelse .
<P>
Jeg vil bede kommissren om at se nrmere p disse to sprgsml .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har den israelske regering mistnkt for at anvende associeringsaftalens oprindelsesregler p en mde , der tager udspring i dens bosttelsespolitikker .
Ellers kan jeg ikke forklare , hvorfor der udstedes oprindelsesbeviser for bde forarbejdede produkter og landbrugsprodukter - der er fremstillet i bosttelsesomrder - som vi anser for ulovlige , og som derfor ikke er omfattet af aftalen .
Det drejer sig bl.a. om knive , fiberdug , vin , snacks etc .
Sknt disse produkter fr toldadgang af EU , fremstilles de oprindeligt i bosttelser ssom Barkan p Vestbredden , Katzrin i Golanhjderne og Gush Katif i Gazastriben .
<P>
Det er ikke noget nyt sprgsml .
Vi ved , at medlemsstaterne ikke er i stand til p plidelig vis at afgre , hvilke partier der er kvalificerede , og hvilke der ikke er .
Vi ved , at Kommissionen har udarbejdet en liste over varer og eksportrer fra bosttelserne , og at den forsger at udvide denne liste .
Vi ved , at den er ufuldstndig , og at det ikke har vret muligt for medlemsstaterne at identificere produkterne i de partier , der indleveres til klarering .
<P>
Denne situation kan ikke fortstte af to grunde .
For det frste tillgger De Liberale ogs reglerne stor betydning . Her er der tale om en konsekvent og vedholdende overtrdelse af reglerne .
Vi erkender , at der er problemer .
Kommissionen og medlemsstaterne har et flles ansvar for situationen , fordi begge parter har en pligt til at lse problemet .
<P>
Mske har de personer i Kommissionen , der nsker at leve op til deres tilsynsmssige ansvar , utilstrkkelig politisk sttte i Kommissionen .
De medlemsstater , der nsker at hjlpe , har utilstrkkelig sttte i Rdet .
Derfor er Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer ndt til at handle .
<P>
Det er frst og fremmest den israelske regerings pligt ikke at lave numre med en underskreven aftale .
Israel m forst , at det ikke er tiden til at gre det .
Hvis ikke israelerne respekterer klausulerne i associeringsaftalen , vil de f svrt ved at overbevise resten af verden om , at de handler i god tro i sprgsml ssom fredsprocessen som helhed betragtet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine kolleger har allerede klart og tydeligt kommenteret mange af de emner , jeg nskede at tage op , s dem vil jeg ikke gentage .
Jeg vil derfor blot stille mig selv - og Dem - nogle sprgsml .
For det frste kunne jeg godt tnke mig at vide , om EU ' s bestrbelser p at fre en politisk dialog og kvartettens deltagelse vil blive styrket eller svkket af Kommissionens manglende vilje til at sikre en korrekt gennemfrelse af protokollen om oprindelsesregler og territorialklausulen i associeringsaftalen EU-Israel .
Jeg rejser sprgsmlet , fordi jeg finder det fundamentalt .
Vi har diskuteret dette emne i revis , og der er utvivlsomt gjort fremskridt , men alligevel er vi nu atter vidne til en grov krnkelse af denne aftale .
Der er enorme hindringer for fredsprocessen , der efter min mening primrt skyldes den frte politik hos den israelske regering , der fortstter med sine bosttelser , anneksioner og opfrelser af mure .
Hindringerne er imidlertid ogs resultatet af et stigende antal krnkelser af grundlggende principper og humanitre folkeretlige regler i Israel og Palstina .
Jeg mener ikke , at vi skal give bistand , der tillader manglende fuldbyrdelse af indgede aftaler .
<P>
Jeg vil ogs gerne se nrmere p grundene til , at Israel misligholder aftalen , der i artikel 2 indeholder en opfordring til Israel og EU om at respektere den .
Vi er ansvarlige for at sikre , at vores forhold p baggrund af aftalen bygger p respekten for menneskerettighederne og ikke p en krnkelse af den humanitre folkeret .
Jeg mener , at en politisk hensigtsmssig og velovervejet reaktion fra EU p Israels fortsatte udstedelse af oprindelsescertifikater for produkter fra bosttelserne skal sikre , at ingen produkter fortsat kan f fortrinsbehandling ved import til EU .
Hvis vi tager behrigt hensyn til Kommissionens erklring om fortrinsbehandling af produkter , der importeres fra bosttelserne , vil vi se , at Kommissionen betragter Israels praksis med at udstede oprindelsescertifikater for disse produkter som en misligholdelse af aftalen .
Ikke desto mindre fortsttes denne praksis .
Aftalen hndhves ikke resolut , hvilket Kommissionen ogs har sagt .
Jeg vil gerne have dette sprgsml om forbindelser og lovlighed til behandling , fordi vi har brug for at f standset den eksisterende " alt er tilladt " situation i Palstina og Israel .
Israel skal lre at hndhve de aftaler , der underskrives .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , EU vil gerne vre gode venner med Israel , og som nstformand for Delegationen for Forbindelserne med Israel synes jeg , at dette er meget vigtigt . Men nr venskabet trues af , at vigtige internationale regler ikke overholdes , hvordan str det s til med tilliden mellem os ?
Kommissionen har tidligere flere gange meddelt , at EU ikke accepterer Israels ulovlige besttelsespolitik .
Kommissionen har ogs hele tiden vret tydelig , hvad angr dens afvisning af den ulovlige anvendelse af associeringsaftalen .
For nogle uger siden fik vi et svar fra kommissr Patten om , at medlemsstaterne har meddelt Kommissionen , at der i en rkke tilflde er opkrvet importafgifter for varer , som kom fra bosttelserne og blev importeret med israelske oprindelsescertifikater .
Alligevel fortstter den ulovlige og ukorrekte praksis med at eksistere .
Det er uacceptabelt .
Associeringsaftalen med Israel er udarbejdet og skal overholdes med respekt for folkeretten og fundamentale vrdier .
Gode aftaler skaber gode venner , forudsat at disse aftaler overholdes korrekt .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , den nederlandske udenrigsminister besvarede i begyndelsen af denne uge , i mandags , ni sprgsml i det nederlandske parlamentet om mulig ukorrekt anvendelse af handelsaftalerne mellem EU og Israel .
I hans afbalancerede og tydelige reaktion lser jeg , at Nederlandene , hvad angr langt de fleste af de produkter , der har et israelsk oprindelsescertifikat , kan g ud fra , at det israelske toldvsens konstateringer vedrrende oprindelsen er foretaget p en retsgyldig mde .
Det betyder , at de opfylder alle betingelser i protokollen for oprindelsesregler .
Hr. kommissr , tilslutter De Dem ogs denne konstatering for de vrige EU-medlemsstater ?
Endvidere faststter artikel 79 i associeringsaftalen mellem EU og Israel , at de to involverede parter , sfremt en af dem eventuelt ikke overholder denne aftale , er tvunget til gennem associeringsrdet at n frem til en gensidigt acceptabel lsning .
Jeg stoler p , at Kommissionen vil gre alt , hvad den kan for at opn et forlig med Israel om fortolkningen af oprindelsesprotokollen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Tak , hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg m frst forklare , at jeg er en af underskriverne af dette sprgsml .
Jeg gjorde det som en demokratisk tjeneste for Ulla Sandbk , som bad mig om det . Jeg er ikke enig med flertallet af talerne , men dette sprgsml har vret i omlb i lang tid her i Parlamentet , og det var vigtigt at rense luften og se klart i denne historie om anvendelse .
Fru Morgantinis og andres sprgsml drejer sig rent faktisk om anvendelse af aftalen og ikke om at stte sprgsmlstegn ved den .
<P>
Kommissrens svar var meget prcist , og det blev suppleret af de vigtige prcisioner fra hr . Belder .
Kommissren nvnte , at anvendelsen hrte under medlemsstaternes toldmyndigheder .
Hr . Belder nvnte et eksempel med en medlemsstat , der mener , at aftalen anvendes .
Der eksisterer endvidere en appelprocedure , som er associeringsrdet .
Hvis De har nrmere oplysninger , fru Morgantini , kan De fremsende dem til Kommissionen , som helt sikkert vil nvne dem i forbindelse med den nste associeringsaftale .
Resten er ord og trusler , som ikke har noget grundlag .
<P>
Jeg er lidt bange for , hr. de Rossa , at De benytter lejligheden til at stte sprgsmlstegn ved associeringsaftalen med Israel . Det er slet ikke formlet med denne debat .
Jeg er ogs overrasket over , at De nsker , at USA skal lgge pres p Israel for at f dem til at overholde menneskerettighederne bedre , hvorimod De ikke nvner det pres , som EU kunne og burde lgge p Den Palstinensiske Myndighed for at f den til at standse terrorangrebene .
<P>
Vi har alle hrt Yassir Arafat beklage den nuvrende situation og skyde hele skylden p Israel , idet han igen glemmer de morderiske angreb i de seneste uger .
Nu ved vi alle , hvilken rolle Hamas spiller .
<P>
EU kunne ligesom Parlamentet give sin sttte til Abu Mazen ved hjlp af budgetmssig sttte eller initiativer fra Parlamentet .
Abu Mazen synes at vise et reelt nske om at n frem til en fredsaftale .
Vi kan sttte ham i stedet for fortsat at sttte dem , der ligesom hr . Arafat mener , at terrorangrebene er en del af den normale politik i Palstina p dets romantiske vej til frihed .
Hvilken frihed ?
Det vil jeg lade Dem forestille dem .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg indrmmer helt bent , at jeg er noget splittet i dette sprgsml .
Ud fra et juridisk synspunkt er det entydigt : " Pacta sunt servanda " - folkeretlige traktater skal overholdes .
Vi kender Israels internationalt anerkendte territorium , vi kender de besatte omrder , og vi ved ogs , at der kan importeres varer fra Israel , og at der ikke kan importeres varer fra de omrder , der er besat af Israel .
<P>
I praksis er det meget svrt at bevise . I praksis er det ogs meget svrt at afgrnse .
I Kommissionens svar hedder det herom : " These principles do not apply to products which have been sufficiently processed within Israel ' s internationally recognized borders " ( Disse principper glder ikke for varer , der er blevet tilstrkkelig forarbejdet inden for Israels internationalt anerkendte grnser ) .
<P>
Vil det nu i praksis betyde , at appelsiner , som er hstet p Vestbredden , forarbejdes til appelsinsaft og fyldes p flasker i Israel for derefter at blive eksporteret til EU ?
Er det " sufficiently processed " ?
Eller er det frst " sufficiently processed " , hvis man blander det til en multifrugtsaft , det vil sige med bler og bananer , og andelen ligger under 50 % ?
Jeg mener , at det allerede her er tydeligt , hvor svrt det er at finde en afgrnsning i praksis , ogs med hensyn til andelen .
<P>
Derfor br man i denne sammenhng stille sig selv det vigtige sprgsml : Hvem gavner alt dette ?
Gavner det palstinenserne , hvis en israelisk plantage eller en fabrik p Vestbredden bliver lukket ?
Arbejderne bliver afskediget , hvorefter den samme produktion genetableres i det israeliske kerneland med indvandrere fra Rusland .
Naturligvis gavner det ikke palstinenserne , men ud fra et retligt synspunkt er situationen s i det mindste entydig .
Vi har s sikret retsstillingen , men ikke ubetinget hjulpet palstinenserne .
<P>
Vi br vre opmrksomme p , at forholdet mellem Israel og palstinenserne generelt ikke bliver belastet yderligere af Kommissionens eller EU ' s handlinger .
Derfor gr jeg ind for , at Kommissionen fortsat gr forsigtigt og omhyggeligt frem i dette sprgsml , som den har gjort det indtil nu , og altid holder sig den store sammenhng i udviklingen i relationerne mellem Israel og palstinenserne for je .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , i juli sidste r stillede jeg et mundtligt sprgsml til Kommissionen om fornyelse af den videnskabelige og tekniske samarbejdsaftale med Israel .
Svaret var hovedsageligt , at Kommissionen mente , at udviklingen af forbindelserne med Israel ville vre et betydeligt bidrag til fredsprocessen i Mellemsten .
De har sagt mere eller mindre det samme i dag , hr . Nielson .
Selv om jeg kan tilslutte mig tanken om , at viden og udveksling af viden bidrager til at opbygge en bedre verden p samme mde som konomisk samarbejde , er jeg srlig forbavset over dette svar .
En sdan holdning ser fuldstndig bort fra Parlamentets beslutningsforslag fra april 2002 , som det selvflgelig er rigtigt at minde Dem om her i betragtning af overskriften p debatten .
Vi ved alle , at i beslutningsforslagets stk . 8 opfordrede Parlamentet Rdet og Kommissionen til hurtigt at indkalde associeringsrdet , sledes at det kunne formidle sin holdning til den israelske regering ved at anmode sidstnvnte om at overholde FN-resolutionerne , og at det i denne forbindelse krvede , at associeringsaftalen skulle ophves midlertidigt .
<P>
Hvor str vi nu halvandet r efter , at dette krav blev fremsat ?
Da aftalen trdte i kraft i 1995 lige efter processen i Oslo , betragtede mange den som en hjlp til at skabe fred .
Situationen er imidlertid nu fuldstndig anderledes .
Hvilken form for samarbejde taler Kommissionen om ?
Partnerskaber kan kun skabes p grundlag af gensidig tillid , flles rettigheder og forpligtelser .
Nu viser den israelske regerings forbryderiske holdning imidlertid hver dag , at den ikke blot lader hnt om EU ' s bekymringer , men ogs overbyder den anden part i den tragiske situation .
I mere end et r har Israel nu vret ved at opfre en mur p Vestbredden angiveligt af sikkerhedsgrunde .
Det er i virkeligheden et jerntppe , som delgger de palstinensiske omrder og fordriver titusinde indbyggere fra deres hjem .
P denne mde annekteres nye omrder .
<P>
Det er p tide at konkretisere Parlamentets beslutningsforslag .
Der er fortilflde .
I 1990 vedtog Kommissionen Parlamentets anbefaling om , at det videnskabelige samarbejde skulle delvis fastfryses , indtil de palstinensiske skoler og universiteter , som var blevet lukket unilateralt af de israelske myndigheder , var fuldstndig genbnet og forblev bne .
Det varede mindst et par mneder , fr det var muligt at genbne dem .
P hvilken mde er kravet om midlertidig ophvelse for meget i dag , hvor klausulen om overholdelse af de grundlggende rettigheder er blevet groft misligholdt foran hele verden ?
<P>
P hvilken mde er det for meget at anmode om , at lov og ret overholdes ?
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg sige , at jeg er klar over , at Rdet , som er s skammeligt fravrende i dag , har et enormt ansvar .
Da EU teoretisk er medlem af kvartetten , har det midlerne til at veje tungt , men EU mangler den politiske vilje til at gre det .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissren har ret . Det er toldvsenets opgave i medlemsstaterne at kontrollere , om produkter kommer fra Israel eller fra israelske bosttelser i besatte omrder .
Men Kommissionen ved ogs , at hvis Israel frst har sagt , at et produkt kommer fra Israel , er der intet toldvsen , der kan ndre det , selv om man ved , at man , for at sige det plat , bliver fuppet .
Medlemsstater er individuelt ikke i stand til at gennemtvinge det , som i mine jne skal ske , og det er , at Israel ophrer med at mrke produkter " fra Israel " , nr vi ved , at de kommer fra bosttelser .
Hvor svrt det er , viste sig igen i formiddags her i Parlamentet , da den israelske ambassadr ganske klart hvdede , at han anfgter EU ' s ret til at skelne mellem produkter fra Israel og produkter fra bosttelserne .
S lnge denne situation varer ved , tror jeg ikke , det er medlemsstaterne , men Kommissionen , der skal tage kampen op med den israelske regering for at tvinge denne til at trffe foranstaltninger , hvilket medlemsstaterne ikke kan .
Det er ogs Kommissionens opgave at drage konklusioner , hvis Israel viser sig ikke at vre rede til at gre , hvad det er forpligtet til iflge EU-lovgivningen .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , det er et faktum , at den definition p territorialitet , som Israel bruger til at faststte oprindelsen af eksporten til EU , ikke er lovlig .
Kommissionen har offentligt bekendtgjort , at Israel uretmssigt udsteder oprindelsesbeviser for varer fra bosttelser . Men hvorfor har Kommissionen ikke gjort noget effektivt ved det ?
<P>
De lovlige bosttelser er den strste hindring for fred .
I jeblikket er det kun muligt for de medlemsstater , der ikke nsker at overtrde handelsaftalen ved at give prferencebehandling til eksportvarer fra sdanne ulovlige bosttelser , at inddrive begrnset told , fordi de primrt stoler p , at Israel afstr fra at besvare kontrolsprgsmlene .
<P>
Hvorfor har Kommissionen ikke givet medlemsstaterne klar besked om , at Israel anvender en ulovlig definition p territorialitet ?
Frst nr det sker , kan medlemsstaterne drage den logiske konklusion , at de skal bede om at f verificeret alle de israelske produkter , der eksporteres til EU .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , den frste frihandelsaftale mellem EF og Israel blev underskrevet i 1975 , og i 20 r blev der aldrig sat sprgsmlstegn ved eksportvarernes oprindelse .
Nu bruges det imidlertid som et politisk instrument til at straffe Israel og bosttelserne .
Forfatteren til den mundtlige foresprgsel er get s vidt som til at bede om at f ophvet den senere aftale fra 1995 , sknt Kommissionen p kontroversiel vis har givet hende medhold og lagt told p varer , der angiveligt eksporteres fra bosttelser i de besatte omrder .
Det er en teknisk handelsstrid , og sknt jeg er ven af Israel , sttter jeg en mulig tostatslsning og en afvikling af de fleste af disse bosttelser .
<P>
Palstina er endnu ikke en stat , der kan indg egne handelsaftaler , hvilket EU noget kontroversielt ratificerede i 1994 .
Kommissionen gjorde dette trods det faktum , at Israel havde en skriftlig aftale med Den Palstinensiske Myndighed om , at Israel i toldsager havde ansvaret for eksportvarer fra bosttelserne .
Ikke desto mindre findes der ogs en frihandelsaftale mellem EU og Palstina .
Uanset hvordan man ser p det , br disse varer sledes have toldfri adgang til EU , da de stammer fra omrder , der er omfattet af den ene eller den anden frihandelsaftale .
<P>
I alle handelsaftaler henvises der til det omrde , hvor varerne er fremstillet , ikke til producenternes nationalitet eller religion .
Hele striden er nu genstand for en teknisk resolution baseret p associeringsaftalens artikel 79 , hvor den retmssigt hrer til .
Den skal ikke gres til genstand for politisk manipulation her i Parlamentet .
<P>
Forhandlingen skaber yderligere modvilje mod handel med Israel og underminerer Israels tro p EU ' s upartiskhed som en vigtig komponent for kvartetten i dens strben efter at flge kreplanen for fred og gre en ende p terrorismen .
Jeg er sikker p , at det er noget , som alle her i Parlamentet nsker .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr . Nielson , jeg vil benytte lejligheden til at minde om , at Parlamentet den 10. april stemte om et beslutningsforslag om at fastfryse associeringsaftalen .
Nu halvandet r senere ignorerer man stadig dette beslutningsforslag .
Kan vi opfatte dette som en uforbeholden sttte til den israelske stats politik p trods af dens krnkelser af menneskerettighederne og folkeretten ?
<P>
Det kan vi , for vi taler om konomiske aftaler , handelsaftaler og konomiske interesser , men lad os ogs tale om retten til at eksistere .
Denne kololonikrig krver flere og flere ofre .
Selv om kreplanen for fred fastsatte bestemmelser om , at bosttelserne skulle lgges p is , bliver der flere og flere jdiske bosttelser , og der bygges stadig veje rundt omkring dem .
Situationen er tragisk i Israel .
Der sker en strre og strre forskelsbehandling af visse israelere . De forflges og ngtes visse rettigheder , fordi de er arabiske israelere .
Knesset har vedtaget en lov , der skal forhindre palstinensere i at f israelsk statsborgerskab gennem gteskab .
Det er en diskriminerende og racistisk lov .
I en nylig rapport fra FIDH , den internationale sammenslutning for menneskerettigheder , afslres en moderne form for slaveri over for indvandrere .
Selv Abraham Burg , som er tidligere formand for Knesset , har slet alarm .
Han har sagt , at Israel er ramme for korruption , som er baseret p undertrykkelse og uretfrdighed , som gr Israel til en kolonistat , der ledes af en gruppe individer uden moral , som str over loven og er korrupte .
<P>
I de besatte omrder er situationen tragisk .
En skammens mur gr apartheid og uretfrdighed hndgribelig , og det palstinensiske samfund oplever en tragedie .
Vi vil selvflgelig ikke tlle de dde .
Hvem er imidlertid ofrene for terrorismen for denne statslige terrorisme , som hver dag drber flygtninge ?
<P>
Hr. formand , som konklusion vil jeg sige , at vi ikke kan forholde os tavse .
Har vi ikke pligt til at lgge pres p den israelske regering med alle de midler , som vi har til rdighed , herunder konomiske og handelsmssige midler ?
Hvorfor ikke lamme associeringsaftalen , som vi s modigt gjorde tidligere i Sydafrika mod apartheid ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , min holdning er ret forskellig fra visse af de holdninger , der her er blevet udtrykt .
Jeg mener , at dette parlamentariske sprgsml er uhensigtsmssigt og uklogt .
Vi befinder os i en fredsproces , EU er en del af kvartetten , og jeg mener , at vi i Europa-Parlamentet og institutionerne burde sttte en tilnrmelse mellem landene og ikke sge konfrontation mellem parterne , hvis vi virkelig fler os solidariske med den udvende magt og med hr . Solanas rolle som " hr .
FUSP " , vores reprsentant .
<P>
Endvidere m vi ikke glemme , at dette sprgsml indebrer en direkte fordmmelse af de besatte omrder .
Det har vi allerede alle gjort i Europa-Parlamentet , det er almindeligt accepteret , og vi ved ogs , at i henhold til Taba-aftalerne om tilbagelevering af omrderne vil mange af disse omrder , som fr var rken , og som nu er beboelige omrder , overg til palstinenserne .
<P>
Det , der isr bekymrer mig , er , at dette indlg gr imod Den Palstinensiske Myndighed .
Hvis Arafat og Abu Mazen konstant krver , at Europa skal have en strkere holdning i fredsprocessen , og denne ikke m efterlades i USA ' s hnder , og hvis Europa , som hr . Solana siger , virkelig er en af dem , der har bidraget mest til at skabe figuren Abu Mazen , hvorfor sttter vi s ikke Abu Mazen og hans politikker , hvorfor sttter vi ikke fastholdelsen af EU ' s prestige over for den anden part i stedet for at skabe konfrontation mellem parterne ?
<P>
Jeg tror ikke , det p nogen mde gavner fredsprocessen , at en af parterne bliver uvenner med en anden . Hvorfor beder vi ikke hr .
Solana og Den Palstinensiske Myndighed om at styrke administrationen af sidstnvnte og hjlper dem begge med at opn det ?
Hvorfor krver vi ikke - og hvorfor sttter Europa ikke - flere offentlige sundheds- og uddannelsestjenester , s uddannelsen ikke overvejende er i hnderne p en fordmt terrorgruppe som Hamas ?
<P>
Hvorfor bidrager vi ikke virkelig til at styrke Den Palstinensiske Myndighed ?
Det ville vre lsningen .
Jeg ville gerne kende virkningen af dette sprgsml , eftersom det sikkert gr imod mange palstinensiske arbejdere i de besatte omrder .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionens erklring er en bekrftelse af EU ' s mlstning om at bevare et fredeligt og stabilt forhold til landene i Mellemsten .
Det er den eneste mulige tilgang , og den hindrer ikke EU i at prsentere egne udtalelser og ml inden for rammerne af det globale partnerskab .
I praksis er der tale om komplicerede forhold .
Det er vigtigere at forst de almindelige basismekanismer , der enten hindrer eller fremmer stabiliteten , sdan som hr . Schuman gjorde , da han udarbejdede sin geniale skabelseshistorie for Fllesskaberne , der skabte grundlaget for EU .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne fremhve en basismekanisme , der har en effekt p stabilitet og fred : et rent milj .
Som man kunne se i Jordan for nylig , er rent vand en ndvendighed , og for at skaffe det skal alle landene i omrderne omkring Vestbredden finde en lsning bde individuelt og i fllesskab .
Desvrre er det internationale samfund endnu ikke opmrksom p de miljdelggelser , der finder sted p Vestbredden .
Overdrevent vandforbrug , overfrsel af ubehandlet spildevand til Jordan samt ukontrolleret dumpning af samfundets affald har skabt utrolige sundhedsrisici og vandmangel .
<P>
Miljprojektet for Vestbredden er et multikulturelt og multilateralt projekt , der har til forml at lse de store problemer , der truer indbyggernes sundhed og velfrd i regionen .
Der er imidlertid ikke gjort tilstrkkelige fremskridt under projektet .
Det skyldes ikke manglende finanser , knowhow eller teknologi .
Det skyldes primrt , at der for et projekt i en region , der er besat af tre lande , ikke findes noget politisk forum , hvor man kan n til enighed om praktiske problemer af betydning for projektets gennemfrelse , sknt alle de involverede parter i princippet er enige om behovene og de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Man kan uden overdrivelse sige , at EU i jeblikket er den eneste aktr i verden , der kan tilbyde et politisk forum for forsg som f.eks. miljprojektet for Vestbredden p at skabe stabilitet og fred gennem handling fra indbyggerne i omrdet .
Der er behov for en neutral mellemmand til at trffe beslutninger , der tilsidestter politiske kontroverser .
Hvis ikke der fandtes eksempler p en frivillig indsats som f.eks. miljprojektet for Vestbredden , ville alt det vrige arbejde , som EU gr for at gennemfre fredsplanerne i Mellemsten , vre forgves .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , det var interessant at hre hr . Tannock minde os om , at aftalerne mellem Det Europiske Fllesskab og Israel har eksisteret siden 1975 .
Jeg har siddet i Europa-Parlamentet i 19 r , og sprgsmlet er jvnligt dukket op som politisk sprngstof .
Det var faktisk et af de frste alvorlige emner , da jeg startede i Europa-Parlamentet i 1984 , og vi har fortsat ikke fundet frem til en tilfredsstillende lsning .
Men som flere talere allerede har sagt , er vi ikke samlet i dag for at skndes om , hvem der er mest skyldig i dette triste og meget tragiske land .
<P>
Jeg har besgt Gaza , fordi min datter arbejdede der i adskillige r for FN , og jeg ved , at nr der opstr sdanne problemer , som alle i Israel lider under nu , hvor grnserne lukkes , s slipper ingen palstinensiske produkter ud fra Gazastriben .
Jeg har tidligere talt i Parlamentet om det syn , der mdte mig p gaderne i Gaza by , hvor dyrene spiste de blomster og jordbr , der var en del af den palstinensiske eksport fra Gaza til Europa .
Der er et sknt klima .
Det er en potentielt rig kilde af stor konomisk vrdi for det palstinensiske folk , men s snart der var problemer , blev grnserne lukket , og varerne l og rdnede op i Gazas gader .
Det er forskellen i forhold til varer , der stammer fra de israelske bosttelser - og det er en meget betydelig forskel .
<P>
Kun de israelske myndigheder har midlerne til at eliminere de betydelige forvridninger af oprindelsesreglerne , der vedrrer varer fra bosttelser , uden at skabe mere besvr for EU , medlemsstaterne , erhvervsdrivende i Fllesskabet samt israelske eksportrer .
Hvis ikke Israel samarbejder , vil den eneste lovlige og effektive lsning for EU - bortset fra en ophvelse af aftalen - vre , at medlemsstaterne stter sprgsmlstegn ved praktisk taget al israelsk eksport .
<SPEAKER ID=211 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil starte med en generel bemrkning . Sdan som jeg ser det , frer vi disse forhandlinger som generaler , der udkmper en allerede overstet kamp .
Jeg er enig i , at der gik et stykke tid , inden EU nede frem til en korrekt anvendelse af reglerne .
Men det skal understreges , at reglerne nu er blevet overholdt i et stykke tid .
Jeg vil ogs tilfje , at det politiske behov for at bruge mere tid og energi p emnet mere handler om , hvad man nu skal gre , end om udgangspunktet for diskussionen , der handlede om forvaltningen af toldregimet .
<P>
Som medlem af Kommissionen genkender jeg ikke noget fra Kommissionens diskussioner om eller hndtering af sagen , der ligner noget af det , der er blevet sagt i dag om manglende enighed i Kommissionen vedrrende denne sag .
Det har aldrig vret et kontroversielt sprgsml i Kommissionen .
Andre har nvnt , at medlemsstaterne skal vre enige .
Det er helt rigtigt .
<P>
Fru Sandbk spurgte , hvorfor Kommissionen ikke officielt har informeret medlemsstaterne om dette , samt hvad den agter at gre .
Jeg vil gentage , hvad jeg sagde under mit frste bidrag til denne forhandling , nemlig at Kommissionen , efter at Israel bekrftede , at dets toldmyndigheder attesterede varer fra bosttelserne som vrende af israelsk oprindelse , udsendte en meddelelse til importrerne i De Europiske Fllesskabers Tidende i november 2001 for at informere dem om situationen .
Det er sledes nsten to r siden , Kommissionen gjorde , hvad fru Sandbk har bedt om .
Det er et element , som jeg baserede mine frste bemrkninger p .
Det lyder til , at denne forhandling handler om en krig , der blev udkmpet for et stykke tid siden .
<P>
I februar i r - hvor medlemsstaternes interne toldmyndigheder sidst behandlede dette sprgsml - var der opkrvet 100.000 euro som permanente toldafgifter p disse produktkategorier siden starten af 2003 .
Vi forventer at f adgang til nye tal ved udgangen af denne mned , nr det nste mde finder sted .
Dengang havde EU ' s toldmyndigheder garantier for disse produkter p hele 1,7 millioner euro .
<P>
Nr vi er sikre p , at varerne stammer fra bosttelser , opkrver medlemsstaterne straks told af dem .
Hvis der er tvivl , eller hvis der foreligger uklare eller utilstrkkelige oplysninger fra de israelske myndigheder , opkrver vi ogs told , nr vi har kontrolleret , hvad vi kan .
Det revideres regelmssigt af medlemsstaterne i toldudvalget , der holder mde igen sidst p mneden .
Det er noget , der ikke blot sker gennem en meddelelse i De Europiske Fllesskabers Tidende . Det er en aktiv og vedvarende proces .
<P>
Endelig spurgte hr . Gahler til modaliteter og principper for vurdering af akkumulationen samt om , hvor meget forarbejdning der skal til , fr noget bliver til et israelsk produkt .
Det er ikke det eneste sted i verden , hvor vi skal trffe sdanne afgrelser .
Vi flger generelle principper og kriterier vedrrende forarbejdede produkters oprindelse .
Der findes ingen srregel for Israel .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Israels fortsatte besttelse af omrder , den israelske hrs gentagne morderiske operationer , dens terroristiske tilstedevrelse i Palstina og de vilkrlige arrestationer og barske tilbageholdelsesbetingelser samt bengtelsen af en palstinensisk stat og den vedholdende krnkelse af nationens selvbestemmelsesret har skabt en eksplosiv situation i Mellemsten samt et udbredt klima af ustabilitet og usikkerhed , der fastholdes og anspores af USA ' s og EU ' s imperialistiske optrden , hvilket affder berettigede reaktioner fra palstinenserne og intensiverer selvmordsangrebene .
<P>
Proklamationen af en uafhngig palstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad er sine qua non for reelle bestrbelser p at skabe fred og genskabe et klima af sikkerhed for palstinensere og israelere .
<P>
Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Grkenlands Kommunistiske Parti sttter uforbeholdent den kmpende palstinensiske befolkning og fordmmer bestrbelserne p at bevare den aktuelle situation og bibeholde problemet , der er indeholdt i kvartettens kreplan , som benlyst er brudt sammen .
<P>
Europas folkeslag kmper for fred mod en imperialistisk militr intervention som f.eks. i Jugoslavien , Afghanistan og Irak og imod et samarbejde med og sttte til Israel i dets krigeriske strategi , der krnker palstinensernes rettigheder , og med deres kamp vil de standse den militarisering af Europa , der vil betyde en yderligere styrkelse af imperialismen mod befolkningerne .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0164 / 2003 ) af Fernndez Martn for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om srlig ramme for bistand til traditionelle AVS-bananleverandrer ( Rdets forordning nr . 856 / 1999 ) - Kommissionens torige rapport 2002 ( KOM ( 2002 ) 763 - 2003 / 2091 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=216 NAME="Fernndez Martn (PPE-DE)">
Hr. formand , denne meddelelse fra Kommissionen opfylder bestemmelserne i Rdets forordning om en srlig ramme for bistand til traditionelle AVS-bananleverandrer , hvis forml er at ge konkurrenceevnen og sttte diversificeringen af landbrugsproduktionen i disse lande .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at denne bistand omfattede vsentlige belb , omkring 44 millioner euro - bde i 2001 og i 2002 - og at Kommissionen har meddelt os resultaterne af programmet i lbet af disse to r .
Her glder det mig for det frste , at indsatsen for at diversificere produktionen er get , og for det andet at denne indsats har vret baseret p projekter for landbrug og udvikling af landdistrikter .
I begge tilflde opfyldes eller udtrykkes nsker , som bde Kommissionen og Europa-Parlamentet har fastsat som ml ved vedtagelsen af dette program .
<P>
Imidlertid m jeg gre opmrksom p , at der er opstet nogle problemer - som Kommissionen uden tvivl er vidende om - hvis lsning krver hurtig vedtagelse af visse korrigerende handlinger .
For det frste er der flere gange i lbet af disse r registreret tilflde af store forsinkelser i udbetalingen og anvendelsen af bevillingerne , hvilket ikke skyldes nogens bevidste nske .
Men disse forsinkelser har generelt skabt vanskeligheder for producenterne i de bananproducerende lande , hvoraf nogle er blandt klodens 40 fattigste lande .
<P>
Nogle af disse producenter har udtrykt deres tvivl over for os og i nogle tilflde deres uenighed - isr producenterne fra Vestafrika - om de metoder , som Kommissionen bruger til at vurdere producenternes konkurrenceevne , som er Kommissionens grundlag for tildeling af bistand .
Denne vurderingsmetode er baseret p gennemsnitsomkostningerne for produktionen , forsikringer og transportudgifter som oplyst af Eurostat .
<P>
Men disse tal svarer ikke til en entydig definition , hvilket giver fejl , der i visse tilflde er omfattende .
I nogle tilflde er det vsentlige fejl , som er til skade for visse af disse lande .
<P>
Hr. kommissr , jeg er bekymret , fordi denne bistand er blevet skret ned i budgettet for 2003 , isr fordi vi nrmer os overgangen fra den nuvrende model til en tarifikationsordning , som kan have meget negative virkninger ikke kun for de traditionelle AVS-bananleverandrer , men ogs for Europas egne bananproducerende regioner , hvis vi ved overgangen fra det nuvrende system til tarifikationsordningen ikke har vret i stand til at trffe de ndvendige forholdsregler .
<P>
Jeg slutter med at opfordre til to konkrete ndringer , som er meget vigtige for Europa-Parlamentet og forhbentlig ogs for Kommissionen : en strre indsats for fra nu af at undg enhver forsinkelse i udbetalingen af bevillingerne og en vurdering af dyrknings- og produktionsmetoderne for at undg finansiering af projekter med negative virkninger ikke kun for miljet , men ogs for helbredet for de mennesker , der arbejder i banansektoren i de bananproducerende lande .
Anvendelsen af biologisk nedbrydelige stoffer til dyrkning af bananer br prioriteres her .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Lad mig begynde med at sige noget om udviklingen af betalingerne .
Jeg er enig i , at dette har vret noget af et problem i startfasen , men jeg kan ogs fortlle Dem , at det belb , der blev faktureret i 2002 , var p nsten 41,5 millioner euro .
Det er nsten syv gange mere end det belb , der blev faktureret i 1999 , og mere end tre gange s meget , som der blev faktureret i 2001 .
<P>
Selv om vi ikke kan drage klare konklusioner endnu for indevrende r , er den generelle tendens ganske positiv , og der forventes lignende betalinger p ca . 40 millioner euro for dette r som helhed .
<P>
Vi er nu p et aktivitetsniveau , der svarer meget godt til det forventede .
Alt dette er ganske kompliceret . Der er s mange forskellige interesser , der fortjener beskyttelse , og der er mange historiske og sociale og politiske faktorer i alt , hvad der vedrrer bananer .
Kommissionen er udmrket klar over vanskelighederne ved at forene principperne om ligelig adgang til markederne med hensyntagen til de strukturelle problemer , som sm , srbare konomier str over for .
Den srlige ramme for bistand skyldes disse bekymringer og tager fat p dem p en hndfast mde .
Man br ogs notere sig , at dette ikke er noget , som vores partnere p dette omrde er blevet ptvunget , men afspejler grundige forhandlinger .
<P>
Efter de ubestridelige vanskeligheder i startfasen kan man nu se , at der sker betydelige fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af ordningen . Jeg har lige givet tallene .
Nu har vi net et tilfredsstillende niveau , nr det glder betalinger .
Som svar p de gentagne henstillinger fra Kommissionen er adskillige leverandrer af bananer inden for AVS ved at ndre deres strategi og sge mere finansiel bistand til at finansiere diversificering dr , hvor banandyrkningen ikke mere er bredygtig .
Det forventes , at denne proces vil fortstte , sdan at de mindst konkurrencedygtige leverandrer af bananer udelukkende vil benytte de midler , der er til rdighed , til diversificering og sociale kompensationer .
<P>
For s vidt angr den mulige forgelse af importen i forlngelse af udvidelsen , hvilket er en vigtig diskussion , blev der ved topmdet i Kbenhavn opnet enighed om , at der skulle tilvejebringes passende ordninger for at sikre en tilstrkkelig forsyning af bananer til EU ' s forbrugere i overensstemmelse med WTO ' s bestemmelser .
Enhver forgelse af banankvoterne , der ville skulle forhandles inden for rammerne af WTO , ville tage hensyn til disse producenters interesser .
<P>
Kommissionen er udmrket klar over de forpligtelser , den har i henhold til Cotonou-aftalen , herunder dem , der drejer sig om at sikre fortsat afstning af AVS-bananer til det europiske marked , og vi er naturligvis indstillede p at gre alt , hvad vi kan , for at respektere dette .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe takke hr .
Fernndez for den betnkning , som han har udarbejdet - det er ikke en lovbetnkning , men snarere en vurdering - og jeg takker ogs kommissr Nielson for hans erklring .
<P>
Som ordfreren ppegede , nrmer bananbeskyttelsesordningen sig sin afslutning - den slutter den 31. december 2005 - og EU har forsgt at bibeholde 12 sm landes prferencestilling , som hr .
Fernndez sagde . Nogle af disse lande er blandt de fattigste i verden , f.eks. Somalia , Jamaica og Dominica , og de har derfor brug for vores hjlp .
<P>
Den 31. december 2005 ligger ikke langt vk .
Der er en garanti og en toldprference i henhold til Cotonou-aftalen , som skal overholdes .
Men det str klart , at disse bananleverandrer vil f vanskeligheder , nr datoen nrmer sig .
Der er alts en meget stor mulighed for , at markedet i EU bliver oversvmmet med bananer fra de multinationale selskaber .
Der er isr en anden fare , som ordfreren ogs fremhvede , nemlig at udvidelsen vil blive brugt til at berettige endnu strre prferencer til disse multinationale selskaber , idet vores markeder vil blive bnet p en mde , der vil skade bde EU ' s egne producenter og de traditionelle AVS-producenter .
<P>
Jeg tror , at kommissr Nielson p nuvrende tidspunkt er klar over disse problemer .
Han nvnte , at bistandsbelbet holdes p nogenlunde samme niveau som de seneste r - omkring 40 millioner euro - og jeg ved ikke , i hvilken grad dette belb kan tilpasses til de behov , der ndvendigvis vil opst , nr bananordningen overgr fra en beskyttende ordning til et bent marked , der kun er begrnset af en toldsats .
<P>
Jeg gentager derfor min gruppes sttte til hr . Fernndez ' betnkning og hber , at Kommissionen stadig vil beskytte denne lille gruppe meget fattige lande .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , bananer er et vigtigt produkt for visse europiske regioners konomi og arealudnyttelse , navnlig i de atlantiske grupper i Makronesien , men de er ganske afgrende for visse mindre udviklede lande , over for hvilke vi har uafviselige forpligtelser af bde juridisk og politisk art .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren , Fernando Fernndez Martn , og give min sttte til hans konklusioner og synspunkter i denne sag , en tak , som jeg ogs gerne vil rette til min ven og partiflle , Medina Ortega , ordfrerens landsmand , for i srlig grad at have rettet fokus mod de alt for f midler , der er stillet til rdighed for denne forordning .

<P>
Jeg vil dog gerne benytte denne anledning til at fremhve nogle vsentlige punkter angende den proceduremssige gennemsigtighed og klarhed i forbindelse med gennemfrelsen af denne lovgivning .
Det er ikke acceptabelt , at allokeringen af de midler , som der her er tale om , sker ved beslutninger i Kommissionen , der ikke offentliggres , og som forudstter et undvendigt kompliceret udregningssystem , der hviler p temmelig tvetydige begreber og henviser til data af tvivlsom prcision og sammenlignelighed , og som fordeler sig p to forordninger og adskillige bestemmelser og bilag .
<P>
EU ' s lovgivning m vre klar i sine ml , s enkel som mulig i sin udformning og gennemsigtig i sin gennemfrelse .
Som banan- og ananasproducenternes sammenslutning i Elfenbenskysten har ppeget , opfylder denne lovgivning ikke disse krav .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen vil oplyse Parlamentet om de beslutninger , som den har truffet vedrrende finansieringen af organisationer i de forskellige modtagerlande , og om de udregninger , den har foretaget , og de data , den har benyttet , samt om retsgrundlaget og den mde , hvorp den har anvendt de resterende midler under den tidligere budgetpost B7-8710 .
En enkel og gennemsigtig retsramme er et uundvrligt redskab p dette som p andre omrder til at opbygge et positivt og varigt tillidsforhold mellem EU ' s institutioner og dets partnere .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Hr. formand , som svar p de sidste bemrkninger fra hr . Casaca , svarer dette ikke til den mde , vi gr disse ting p .
Ingen af modtagerne har nogensinde betvivlet , at beregningerne af de enkelte rlige belb var korrekte .
Det bliver ogs drftet ved mder med reprsentanter fra disse lande .
Jeg vil tilfje , at reprsentanterne for producenterne fra Cte d ' Ivoire ved et af disse mder gav udtryk for , at Kommissionen efter deres opfattelse havde anvendt den metode , der er foreskrevet i Kommissionens forordning , p en korrekt og fair mde .
<P>
Hvis disse kriterier er komplicerede , afspejler det kun den kendsgerning , at vi er der , hvor vi er , som flge af forhandlinger , hvor mange og modstridende srinteresser har mttet forenes .
Det er rsagen til komplikationerne .
For en gangs skyld er det noget , som vi i Kommissionen ikke er skyldige i .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne i dag .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0190 / 2003 ) af Fernndez Martn for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet - Afbinding : Forbedre bistandens effektivitet ( KOM ( 2002 ) 639 - 2002 / 2284 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=225 NAME="Fernndez Martn (PPE-DE)">
Hr. formand , verden er i dag langt mere indbyrdes afhngig end nogensinde fr .
Problemerne er flles : fattigdom , sult , militrkonflikter , indvandring , overfrbare sygdomme , kologiske katastrofer osv .
Indsatsen for at lse disse problemer br koordineres og deles af alle .
<P>
I denne sammenhng er sprgsmlet om udviklingsbistand blevet vigtigere end nogensinde fr .
Og derfor kommer Kommissionens meddelelse til Rdet og til Europa-Parlamentet , som vi i dag drfter , efter min mening p det helt rigtige tidspunkt .
<P>
Den betnkning , som jeg i dag fremlgger for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , er resultatet af arbejde og bidrag fra bde de politiske grupper og mine kolleger , som jeg alle takker og stter stor pris p .
<P>
EU og medlemsstaterne er som bekendt verdens strste donorer af offentlig udviklingsbistand .
Den traditionelle europiske bistandsmodel har dog ikke gjort det muligt helt at n de nskede ml .
Det er vanskeligt for os at overvge midlerne og at evaluere resultaterne korrekt , fordi programmerne og projekterne er spredt blandt nationale samarbejdsorganer og bestemte fremgangsmder , som p en eller anden mde gr modtagelsen af bistand betinget af kb af varer og tjenesteydelser i donorlandene .
<P>
Iflge Verdensbankens skn - som vi kender her i Europa-Parlamentet takket vre Verdensbankens formand , hr .
Wolfensohns tale - kan fuld afbinding af bistand snke omkostningerne i forbindelse med bistandstransaktioner med op til 25 % .
Vi glder os derfor over Kommissionens initiativ , som kan bidrage til at puste liv i debatten om dette sprgsml , der i dag foregr bde medlemsstaterne imellem og i de forskellige multilaterale organer , hvor man i vrigt er langt fra at n en aftale , der forpligter alle parter , isr de vigtigste donorer .
<P>
Jeg er af den faste overbevisning , at det i denne forhandling er ndvendigt at fastholde iden om , at bistandens prioritering br svare til modtagerlandenes interesser .
Det er noget , der synes nsten indlysende for enhver , men som p nuvrende tidspunkt ikke gennemfres i praksis .
Der er derfor nogle europiske lande , der spiller en vsentlig rolle som donorer af officiel udviklingsbistand , men de penge , som de tjener ved at give denne bistand , overstiger deres bidrag til disse programmer og i nogle tilflde endda vsentligt .
Jeg tror , det er noget , vi alle kender til , og det er et tydeligt tegn p en vis kynisme hos donorlandene , alts vores egne lande .
Derfor er det ndvendigt , at vi gr en indsats for at forsge at afhjlpe denne situation .
<P>
Naturligvis sker tingene ikke p den mde p grund af et bevidst og ondskabsfuldt nske om , at det skal g dem drligt , men af mange rsager , som ikke kan analyseres her .
Det vigtigste er , at vi sttter anvendelsen af disse ider p baggrund af vores erfaringer under hensyntagen til visse betragtninger , f.eks. afsnit 4 i betnkningen , med henblik p at sikre opfyldelsen af vores ml og forhindre disse unskede virkninger .
Jeg henviser f.eks. til , at Kommissionen br tage hensyn til ndvendigheden af ligebehandling i forhold som bde horisontale og geografiske eller regionale budgetposter med henblik p at indfre og sikre bne og gennemsigtige licitationer , som ikke altid finder sted .
Licitationer for alle medlemsstater og ansgerlande , for alle udviklingslande og alle industrialiserede lande , p betingelse af at de gengldes af tredjelandene og godkendes af modtagerlandene .
<P>
Jeg vil slutte med udtrykkeligt at nvne et nske , som gentagne gange har vret fremsat af udviklingslandene og af ngo ' erne .
nsket er , at der ved tildeling af kontrakter gives prioritet til lokale leverandrer og udbydere af tjenesteydelser bde i modtagerlandet og i nabolandene i samme region , forudsat at de sikrer tilstrkkelig uddannelse , s projekterne gennemfres tilfredsstillende og ikke p frustrerende vis efterlades uafsluttet .
rsagerne hertil er mange og indlysende . Det ville nsten vre alt for indlysende at opremse dem , men de kan opsummeres ved at minde om det nskvrdige i at bidrage til udviklingen af lokale markeder i disse lande .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Meddelelsen om afbinding af bistanden gr tilbage til den 18. november 2002 , og vi har stadig en hel del arbejde at gre , selv om vi har gjort gode politiske fremskridt vedrrende denne sag siden sidste r .
<P>
Dette sprgsml kan forekomme at vre meget teknisk og vanskeligt at tage fat p , men det kan have en ganske vigtig indvirkning p de omrder , der vedrrer effektivitet , hvad vi fr for vores bistandspenge , og ligeledes dynamikken i samarbejdet med vores partnerlande - p njagtig den mde , hr . Fernndez Martin har forklaret .
<P>
Jeg er taknemmelig for det arbejde , han har gjort vedrrende dette emne .
Hans betnkning afspejler bred enighed mellem os .
Vi har net enighed i Rdet om afbinding af fllesskabsbistanden , og med dette beslutningsforslag i Parlamentet kan vi begynde at arbejde p gennemfrelsen .
<P>
Vi vil fokusere p konkrete forslag om at ndre de forskellige relevante juridiske instrumenter .
Forslaget om at gennemfre forandringer i de eksisterende forordninger vil falde ind under proceduren med flles beslutningstagning , og derfor vil Parlamentets rolle i forbindelse med fremme heraf vre afgrende .
Jeg ser frem til at drfte det med Parlamentet i lbet af det kommende r .
<P>
Vi vil fortstte vores arbejde med at fastsl de kendsgerninger , der har med afbindingen at gre .
Et af problemerne er , at det er meget vanskeligt at finde konkrete , plidelige data om virkningerne af afbinding .
Vi vil begynde at studere dette inden rets udgang .
<P>
Vi vil forsge at overbevise andre donorer , der stadig er betnkelige ved at slutte sig til os , i srdeleshed gennem arbejdet i OECD ' s Komit for Udviklingsbistand og dens nye arbejdsgruppe om bistandseffektivitet .
<P>
Samtidig med at vi glder os over Rdets tilslutning til afbinding af fllesskabsbistand , vil jeg gerne give udtryk for min skuffelse over den modvilje , visse medlemsstater - og i srdeleshed en medlemsstat - har udvist med hensyn til at afbinde bilateral bistand .
Der er to dimensioner i dette . Den ene er den klassiske diskussion af , om officiel udviklingsbistand og indkbene i denne forbindelse er en del af det indre marked .
Det er en intern EU-diskussion .
Efter Kommissionens opfattelse er svaret klart ja . Direktivet om offentlige indkb dkker faktisk udviklingsbistand .
<P>
Nogle lande , der i renes lb har betvivlet dette , herunder mit eget , tvivler jensynlig ikke lngere .
Men en medlemsstat opretholder stadig en anden opfattelse .
Mit svar vil vre : " Okay , s ses vi i retten " .
<P>
Det andet element , hvor diskussionen er mere ben og mere legitim , er , hvad medlemsstaterne gr inden for den bredere globale drftelse af rammerne for OECD med hensyn til afbinding af bistand .
Der har vi en aftale om at afbinde bistand til gruppen af mindst udviklede lande .
Omfanget af det , der er opnet enighed om , svarer til ca . 2 % af den globale udviklingsbistand - ikke ret meget .
<P>
Kommissionen bjer sig , og gr faktisk mere , end der krves med hensyn til , hvad den skal gre for at gennemfre denne aftale .
Men vi har en anden opfattelse . En grund hertil er , at vi ikke nsker at diskriminere mellem de mindst udviklede lande og resten .
Vi er parat til at afbinde al bistand , og vi har juridiske forpligtelser over for f.eks. AVS-landene , hvilket betyder , at de som gruppe har adgang til at byde p hvad som helst , der har med alle 78 lande at gre .
<P>
Under forberedelserne til Monterey-konferencen om finansiering af udvikling forpligtede medlemsstaterne sig til at fortstte drftelsen af yderligere afbinding af bilateral hjlp .
Kommissionen erkender , at vi har behov for bde at forge omfanget af bistanden og dens effektivitet gennem foranstaltninger som dem , vi drfter i dag .
Det glder mig virkelig meget at f dette signal fra Parlamentet , og jeg ser frem til at g videre med dette .
<P>
Det er sandt , at vi m insistere p en vis gensidighed , fordi dette sprgsml ogs drejer sig om at srge for , at der bner sig handelsmuligheder for os , hvis USA f.eks. ikke gr det samme .
Det er klart ikke noget , vi har mandat til at gre .
Vores politik er nu klar : Vi nsker at g efter den store lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=227 NAME="McNally (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for en udmrket og betimelig betnkning .
Som han har sagt , lever vi nu i en verden , der er helt indbyrdes afhngig , og det ene lands problemer er problemer for os alle , problemer ssom fattigdom , sult , sygdomme , miljkatastrofer , og kriminalitet .
Det er vores flles ansvar at lse disse problemer og at arbejde hen imod en konsekvent og sammenhngende strategi .
<P>
Udviklingsbistand kan spille en afgrende rolle med hensyn til at arbejde hen imod lsninger , men kun hvis den er fri for handelsforpligtelser .
De forslag , vi har fet forelagt , er positive skridt i retning af at f strre effektivitet i udviklingsbistanden .
At afbinde bistanden er en direkte mde at forge denne effektivitet p , men vi m erkende , at som kommissren har forklaret , er det stadig almindelig praksis blandt visse medlemsstater at binde bistanden .
Vi m derfor jeblikkelig g i aktion for at tage fat p det , der er utilstrkkeligt i vores nuvrende praksis .
M jeg sige mere magt til Dem , hr. kommissr , nr De mdes med de genstridige medlemsstater i retten , for vi kan ikke have , at n medlemsstat spiller et andet spil end de andre ?
Vi har , som De siger , et flles marked .
<P>
Jeg er enig i , at der er behov for reformer .
Det vil fre til get gennemskuelighed og ansvarlighed .
Det er en kompliceret proces , og vi glder os over Kommissionens hensigt om at fremstte lovforslag og ndre den nuvrende lovgivning , idet vi hber , at det ikke vil fre til mere bureaukrati .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at denne afbinding af bistanden fra handel ikke er et endeligt skridt , men et middel til at forge effektiviteten af at bevillige bistand .
Det vigtigste forml med at bevillige bistand er reduktion af fattigdom .
S det er ikke en isoleret id , men en del af en igangvrende debat , som i nogen udstrkning vil blive fortsat i Cancn i nste uge .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil oprigtigt takke min kollega , Fernando Fernndez Martn , for den fyndige , men velafbalancerede betnkning , han har udarbejdet .
Jeg vil ogs bede kommissr Nielson om at videregive min tak til de personer , der har vret med til at udarbejde Kommissionens meddelelse .
Teksten er velskrevet og delmodig i sin tone .
<P>
Praksis med at binde bistand kan i teorien vende udviklingsbistanden helt p hovedet , s den gavner donoren , mens modtagerlandet bliver fattigere end nogensinde tidligere .
Sknt dette ekstreme paradoks , der er velkendt i konomiske teorier , ikke ndvendigvis er praktisk gennemfrligt , er det ikke desto mindre en pmindelse om de former for reduceret effektivitet og forvanskning af bistanden , der fortsat forekommer , og som tillades i det virkelige liv .
<P>
Iflge skn fra Verdensbanken og OECD kan der spares omkring 25 % ved en get effektivisering .
Vores ordfrer sknner , at nettobesparelsen ved afbinding kan belbe sig til hele 5 milliarder USD .
Da vi ved , at selv sm pengebelb kan udvirke mirakler i udviklingssamarbejdet , er en stigning p adskillige milliarder euro ganske overvldende .
EU ' s villighed til at tage initiativet i denne sag er betydningsfuld , da EU og medlemsstaterne i fllesskab tegner sig for halvdelen af verdens udviklingsbistand .
Reduceret effektivitet i udviklingssamarbejdet er derfor absolut ingen bagatel mlt i faste priser .
<P>
Det er vigtigt , at konklusionerne fra Barcelona hurtigt gennemfres .
Det skulle vre umiddelbart indlysende , at simple markedskonomiske principper dikterer , at EU ' s medlemsstater skal afbinde donorsttten .
De centrale konkurrenceprincipper , der er vedtaget i EU , vil gavne udviklingslandene p dette omrde .
Det vil ogs blive muligt at udnytte lokal finansiering og finansiering fra andre udviklingslande , sdan som vi allerede har set , hvilket skaber en multiplikatoreffekt , for s vidt angr bistandens effektivitet .
<P>
Ud over fordelene i form af get velfrd i udviklingslandene vil en liberalisering af tilbudsgivningen ogs vre vigtig i EU , fordi den praksis med at binde bistand , der fortsat eksisterer i mange medlemsstater , ogs virker konkurrenceforvridende mellem medlemsstaterne og i strid med konkurrencereglerne i EF-traktaten .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , udviklingsbistand , der er betinget af kb af varer eller tjenesteydelser fra donorlandet , er gentagne gange blevet fordmt som umoralsk og ineffektiv af modtagerlandene og de mest berrte ngo ' er og ogs generelt af de fleste organisationer , herunder mange mellemstatslige , som beskftiger sig med udviklingsbistand .
<P>
Allerede i 1996 belyste OECD ' s Komit for Udviklingsbistand i strategidokumentet Shaping the 21st Century : The Contribution of Development Cooperation fremgangsmden med at stille betingelser for udviklingsbistanden som uforligelig med den nye filosofi , som br glde for initiativer p dette omrde .
<P>
Denne filosofi er efterflgende blevet konkretiseret og er blevet udtrykt i en rkke vigtige erklringer og beslutninger - jeg kan nvne Komiten for Udviklingsbistands henstilling om afbinding af den offentlige udviklingsbistand til de mindst udviklede lande , som blev vedtaget i maj 2001 .
<P>
Det vigtigste var , at det internationale samfund vedtog Monterrey Consensus ved den internationale konference om udviklingsfinansiering i marts 2002 og dermed forpligtede sig til at sttte initiativer til afbinding af udviklingsbistanden .
<P>
I Kommissionens meddelelse af november 2002 med titlen Afbinding : Forbedre bistandens effektivitet reagerer Kommissionen netop p denne forpligtelse fra Monterrey og gr endda videre end OECD ' s Komit for Udviklingsbistands beslutning , eftersom den udvider ndvendigheden af afbinding af udviklingsbistanden til at glde alle udviklingslande og ikke kun de mindst udviklede og til alle bistandssektorer , ogs fdevarebistand .

<P>
Alle disse henstillinger vinder stadig terrn under strkt pres fra det civile samfund og ngo ' erne .
De er dog ikke blevet srligt godt modtaget i et stort antal lande , som fortsat praktiserer skjult eller camoufleret binding af bistanden .
Dette glder desvrre ogs for flere af EU ' s medlemsstater , hvilket afspejler et vsentligt misforhold mellem den politik , som stttes af Parlamentet og gennemfres af Kommissionen , og den politik , som praktiseres af visse medlemsstater , f.eks. Spanien under Jos Mara Aznars regering .
<P>
Det overrasker ikke , at den betnkning , der er fremlagt af hr . Fernndez Martn , parlamentsmedlem fra Folkepartiet i mit land , udviser visse forbehold over for den progressive indgangsvinkel og afbinding af udviklingsbistanden , som Kommissionen taler for .
Imidlertid m det siges til ordfrerens fordel , at han har udvist forstelse og fleksibilitet ved at acceptere de ndringsforslag , der blev fremsat til hans frste forslag , og som vsentligt har forbedret den endelige tekst .
<P>
Vi er dermed net frem til et beslutningsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og som vi med rimelig tilfredshed vil stemme for , eftersom det gr ind for en total afbinding af udviklingsbistanden , bde den , der gives af EU , og den , der gives af de enkelte EU-medlemsstater .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte bare et par enkelte bemrkninger .
Med hensyn til fru Korholas kommentarer er det rigtigt , at Verdensbanken og FN for mange r siden sagde , at op imod 25 % af udviklingsbistanden blev spildt fra modtagerlandets synsvinkel , fordi den var bundet til donorlandene .
Dette tal er ikke acceptabelt for Kommissionen , for vi har ben konkurrence mellem de 15 medlemsstater , og at tilfje en 16. ndrer faktisk ikke p spillets regler , nr det glder at sikre konkurrencedygtighed ved licitationer .
Derfor er dynamikken i dette i hovedsagen forbundet med en klassisk situation med et enkelt bilateralt donorland , som enten binder eller ikke binder sin bistand .
For Kommissionen er dynamikken i dette konomisk set ikke fantastisk .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at disse lande som flge af tiltrdelse til AVS-landene har ret til at byde p alt , hvad vi udbyder , som har noget at gre med dem . Ca .
25 % af alle licitationer vindes nu af tilbudsgivere fra AVS-landene .
Det er godt , og det er en del af , hvad hr . Fernndez Martin talte om som noget , der var vigtigt at n .
<P>
Endelig er det sandt , at fdevarebistanden og transporten af fdevarebistand - p grund af USA ' s insisteren og via en beslutning i OECD ' s Komit for Udviklingsbistand - er blevet udelukket fra , hvad der burde dkkes af afbinding af bistand .
Det er meget trist , og det er derfor , vi specifikt henviser til dette problem som et af elementerne i det bredere emne , der vedrrer afbinding af bistand .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne i dag .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om bombeattentaterne i Mumbay :
<P>
B5-0371 / 2003 af Collins for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0376 / 2003 af van den Bos for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0379 / 2003 af Lambert og Messner for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0381 / 2003 af van den Berg og Carrilho for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0386 / 2003 af Di Lello Finuoli og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen og
<P>
B5-0387 / 2003 af Tannock m.fl. for PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er overrasket over , at min politiske gruppe for en gangs skyld er den frste , der fr ordet under debatten .
For nylig havde jeg en lang og interessant samtale i Skotland med generalkonsulen for Indien , og vi talte om problemerne med at skabe et politisk system , som er kontinentalt i omfang og flersproget af karakter med borgere af mange forskellige trosretninger eller uden nogen tro , som har erindringer om historiske modstninger mellem religise samfund , og som forsger at opretholde en funktionsdygtig demokratisk forfatning og at leve i fred med sine naboer .
<P>
Vi tnkte bde p Europa og Indien , og det er ydmygende for os i EU , nu hvor vi arbejder p at forbedre vores forfatning , at tnke p , at Indien har opnet dette flersprogede demokrati , der dkker et kontinent med en verdslig statsdannelse , for mere end 50 r siden .
Vi har meget at lre af Indien , og vi br g til dagens debat med en vis flelse af ydmyghed i denne forbindelse .
<P>
Men det er klart , at de skrkkelige begivenheder i Mumbay viser os , at ikke alt str vel til i Indien .
Sprgsmlet om evnen til at opretholde en verdslig stat med religis tolerance ligger nu foran os , og det samme gr sprgsmlet om , hvorvidt spndingerne i forhold til Pakistan vil blive reduceret , og om forbindelsen mellem samfundene i Indien vil blive fredelig .
<P>
Det danner baggrund for dette fortrffelige beslutningsforslag , som vi har fet forelagt i dag .
Noget af det giver p en mde kun udtryk for det indlysende . Naturligvis fordmmer vi bombeattentaterne i Mumbay , naturligvis beklager vi , at civile er gjort til ml , og naturligvis fler vi stor sympati for ofrene .
Vi sttter den indiske regering i dens kamp mod terrorismen , men der er mere at sige end dette , og noget af det siges i min gruppes ndringsforslag til beslutningsforslaget , hvori vi opfordrer til , at der trffes yderligere foranstaltninger til ordentlig gennemfrelse af den indiske forfatning og forhindring af etnisk vold i Indien .
Vi er f.eks. meget opmrksomme p rapporter fra Amnesty International for nylig vedrrende problemer i Gujarat og reaktionen p massakren der i 2002 .
Den Nationale Indiske Menneskerettighedskommission har selv efterlyst en forstrket overvgning fra de indiske myndigheders side og effektive foranstaltninger vedrrende forfatningsmssige rettigheder .
Samtidig glder vi os over den pakistanske regerings forsikring om , at den ogs beklager dette og p ingen mde sttter terrorhandlingerne i Mumbay .
<P>
Det er kritisk , men vi m ogs vre kritisk og sympatisk indstillet over for den indiske stat .
Nr tingene gr s galt , er det ndvendigt , at Indien beslutter sig til at forbedre dem .
Vi br vedtage det beslutningsforslag og de ndringsforslag til det , der er stillet p vegne af min gruppe og ELDR-Gruppen .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
I lang tid var Indien et stabilt land , hvor hinduer og muslimer levede fredeligt sammen .
Terrorangrebene i Mumbay i sidste uge kunne meget vel , men det hber jeg ikke , vre begyndelsen til tiltagende vold mellem reprsentanter for religise grupper .
En af de mistnkte har allerede tilkendegivet , at han med denne handling ville hvne de antimuslimske uroligheder sidste r i Gujarat , hvor 2.000 muslimer blev drbt .
Udviklingen i Indien i de forlbne 50 r har vret prget af kulturel mangfoldighed og et heterogent samfund .
De sidste 10 r har vi imidlertid set en tiltagende fremmedgrelse mellem muslimer og hinduer .
Anledningen er sprgsmlet om guden Rams tempel .
Men den dybere rsag ligger dog mere i den stigende hinduistiske nationalisme , hvor tro og national identitet falder sammen .
Muslimer og kristne frygtes af hinduerne , isr i demografisk henseende .
<P>
Endelig er forholdet med Pakistan naturligvis konstant en stor belastning for forbindelserne , ogs i Indien .
Den indiske regering br tage disse problemer alvorligt og ser ogs ud til at gre det nu .
En eskalering m absolut undgs .
Jeg har stillet et ndringsforslag , hvori den indiske regering opfordres til at udarbejde en handlingsplan herom .
Indien er ikke det eneste land , som konfronteres med spndinger mellem religioner .
Nsten halvdelen af de seneste voldelige konflikter i verden har en religis dimension .
Jeg har derfor i mit beslutningsforslag om menneskerettigheder udtrykkeligt anmodet om , at der sttes fokus p dette .
Der br komme en institutionaliseret dialog mellem verdens vigtigste religioner .
EU br ogs tnke over dette problem .
Indien har i lang tid vret et godt eksempel p religioners fredelige sameksistens .
Landet m gre alt for igen at blive det fredelige , stabile land , som det har vret s lnge .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p egne og min gruppes vegne over for den indiske regering og ofrenes familier udtrykke vores dybe sorg over det forfrdelige attentat , der har ramt Mumbay , som det allerede her er blevet nvnt .
Jeg vil ogs gerne benytte denne anledning til at sige , at der rigtig nok - som Neil MacCormick har sagt - vil vre andet at sige end dt , selv om det m vre netop det , han sagde . Dette andet behver dog efter min mening ikke best i at rejse andre sprgsml , om end reelle nok , om menneskerettighederne i Indien .
Det synes mig ikke at vre hverken det rette tidspunkt , den rette mde eller det rette sted at gre det , fordi det ikke drejer sig om at retfrdiggre nogen form for terror mod civile , som det her var tilfldet . Det drejer sig om at fordmme alle sdanne terrorhandlinger , hvad enten det er attentatet i Mumbay , dem , der ulykkeligvis systematisk bringer sorg til Israel , eller f.eks. det , der fandt sted i Buenos Aires , og som de britiske justitsmyndigheder frst nu har til behandling , p en s forbilledlig mde , at det burde danne skole og blive den standard , som alle europiske politimyndigheder skulle flge .
Desvrre foregr det ikke altid sdan .
<P>
Vi m uden tven og noget forsg p retfrdiggrelse fordmme terrorhandlinger af denne art .
Vi m fordmme fanatismen klart , utvetydigt og resolut .
Det er det budskab , som jeg gerne vil give udtryk for tydeligt som muligt , og jeg vil gerne sige , at det er derfor , at jeg ikke anser de ndringsforslag , som Den Liberale Gruppe og De Grnne har stillet , for passende .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , som grundlgger af gruppen Europa-Parlamentets Venner af Indien er dette beslutningsforslag tnkt som en solidaritetsgestus med Indiens folk og regering over for den meningslse vold , som et lille antal fanatiske islamiske ekstremister har udvet .
De mener , at drabene i Mumbay med terrorbombning af uskyldige , herunder brn og tilhngere af deres egen muslimske religion , kan retfrdiggres og er en metode , hvormed man kan destabilisere den strste multikulturelle demokratiske succes i verden .
<P>
Jeg vil ogs komplimentere myndighederne for deres professionalisme , ikke blot ved deres hurtige succes med at pgribe de mistnkte og forhbentlig med tiden f dem dmt , men frem for alt ved at forhindre , at volden mellem samfundsgrupperne optrappes yderligere .
<P>
Jeg glder mig ogs over den pakistanske regerings reaktion , men den m sl hrdt ned p Lashkar-e-Toiba , hvis der kommer nogen beviser for forbindelse hertil , og hvis nogle af dens operationer pvises at vre ivrksat fra pakistansk territorium .
Men jeg glder mig meget over deres fordmmelse af dette bombeattentat .
<P>
Det er afgrende ndvendigt , at Indiens politiske stabilitet som en regional atombevbnet supermagt bliver forsvaret af alle EU ' s medlemsstater og alle andre demokratiske nationer i verden .
Indien er et land , hvor alle grupper er reprsenteret p de hjeste poster , hvilket man ser af , at dets nuvrende prsident og statsoverhoved er muslim .
Inden 20 r vil det vre det land i verden , der har den strste befolkning , idet det vil overhale Kina .
<P>
Terrorismen er en forngtelse af alle de vrdier , som de , der vil bygge hellere end delgge , stter pris p .
Parlamentet fordmmer den overalt og i hele verden .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , bombeattentaterne ved Gateway of India og Zaveri-basaren i Mumbay den 25. august 2003 drbte og srede snesevis af uskyldige civile .
Disse delggende og feje terrorangreb minder os alle om , at terrorismens svbe er en trussel , som alle demokratier str over for .
Det er en udfordring , vi sammen m tage op ved at intensivere det sikkerhedsmssige samarbejde p bilateral og multilateral basis .
Det Forenede Kongerige i srdeleshed har strke historiske bnd til Indien .
Jeg stoler p , at den britiske regering vil tilbyde Indien al den sttte , den kan , til bekmpelse af terrorismen .
<P>
De indiske myndigheder og den indiske befolkning har vist en forbilledlig beherskelse over for disse sidste krnkelser .
Det er naturligvis den rigtige reaktion .
Terroristerne forsger at oppiske yderligere had og fjendtlighed og underminere ikke blot det verdslige demokrati , som har vret en del af vores arv til Indien og Indiens store styrke og eksempel , men ogs de lovende tegn p gensidig tilnrmelse , som man i den senere tid har set mellem Indien og Pakistan .
<P>
Pakistan br nu klart demonstrere sin villighed til i samarbejde med de indiske sikkerhedsmyndigheder at gre noget effektivt imod terroristerne ved dets grnser til Afghanistan og nu , hvad der er endnu mere ptrngende , ved dets grnser til Indien , fr volden flammer op igen .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , jeg taler p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne .
Vi sttter det flles beslutningsforslag , men samtidig vil jeg tilslutte mig hr . Casacas kommentarer om , at vi ikke br udvide dette beslutningsforslag , s det gr ud over sine oprindelige formuleringer .
Derfor vil vi ikke sttte de to ndringsforslag fra De Liberale og De Grnne .
<P>
Naturligvis fordmmer PSE-Gruppen det feje bombeattentat i Twin Tower-stil p Gateway of India og Zaveri-basaren i Mumbay den 25. august 2003 , hvor s mange mennesker blev drbt og sret .
Et terrorangreb rettet mod civile , s uskyldige liv gr tabt , kan under ingen omstndigheder accepteres af det internationale samfund .
Disse terrorbomber var helt klart beregnet til at drbe s mange civile som muligt for at destabilisere det indiske samfund og svkke den indiske konomi .
Men bde hinduer og muslimer i Indien dde under dette angreb , og disse befolkningsgrupper arbejdede ogs sammen under redningsarbejdet .
Vi har set et mdehold , som vi m glde os over .
<P>
Samtidig glder vi os over udtalelsen fra Pakistans udenrigsminister , der gav udtryk for medflelse med ofrene og deres familier .
Vi opfordrer Kommissionen , Rdet og Parlamentet til at gre alt , hvad de kan , for at sikre , at den nuvrende tilnrmelse mellem Indien og Pakistan ikke skades ved disse begivenheder .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , det siger sig selv , at terrorangrebene i Mumbay ikke vil blive forbiget i tavshed i EU .
Disse bombeangreb , som ramte Indiens finanscentrum , kostede ikke blot 52 mennesker livet , men risikerer ogs at bringe fredsprocessen i omrdet i fare .
Det er beklageligt , at de sker netop nu , hvor de bringer fredsforhandlingerne mellem Indien og Pakistan om Kashmir , som begge lande strkt nsker , i fare . Indien har i nogen tid gjort sig store bestrbelser p at bringe denne konflikt til ophr .
Den indiske regering frer jo en politik , som gr ud p at skabe fredelig sameksistens for de forskellige befolkningsgrupper . Det kan illustreres gennem antallet af muslimer , som beklder hje regeringsstillinger .
Desuden er Indien det eneste land i Sydasien , som har valgt en verdslig og pluralistisk statsmodel .
Et sdant valg er et tydeligt udtryk for tolerance for de forskellige befolkningsgrupper .
Selvflgelig drejer det sig her om et meget vigtigt emne , som skal betragtes i forhold til Indiens betydning , ikke blot i Asien , men ogs i resten af verden .
Vi m jo ikke glemme , at Indien er en stormagt , som rder over et stort konomisk potentiale , og at landet ligeledes er en vigtig handelspartner for EU .
Volden havde til forml at destabilisere samfundet og rette et slag mod den indiske konomi .
Det internationale samfund br lgge strre vgt p den tiltagende islamiske fundamentalisme i verden .
Det seneste attentat p FN ' s hovedkvarter i Irak er et dramatisk eksempel herp .
Denne episode understreger endnu en gang den enorme trussel , der udgr fra den stadig tiltagende fundamentalisme .
Jeg mener , at EU og Europa-Parlamentet har al mulig grund til fortsat at sttte Indien , som er en retsstat , hvor hinduer og muslimer behandles p lige fod , i bestrbelserne p at sikre respekt for de demokratiske principper .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Kommissionen er enig i Parlamentets bekymringer og deler dets opfattelse af alvoren af de terrorbomber , der for nylig er eksploderet i Mumbay .
Disse angreb er et bevis p , at terrorismen kan sl til i en hvilken som helst del af verden og f katastrofale konsekvenser .
Kommissionen har s strkt som muligt fordmt de attentater , der forrsagede omfattende tab af liv og mange srede i Mumbay den 25. august 2003 .
<P>
Hr . Prodi reagerede jeblikkelig ved at sende et budskab til den indiske premierminister , hr .
Vajpayee . Han fordmte attentatet og kondolerede og forsikrede Indien om EU ' s sttte i kampen mod terrorisme .
<P>
EU og Indien har stet og str side om side i deres kamp mod terrorismen , som det er formuleret i detaljer i den flles erklring fra topmdet i Delhi i 2001 .
Samarbejdet p dette omrde er en del af vores normale politiske dialog p alle niveauer , og vi har nedsat en arbejdsgruppe , der allerede har holdt fire mder siden maj 2001 .
<P>
Et strkt signal fra Europa-Parlamentet er sledes et velkomment bidrag til EU ' s solidaritetserklringer over for Indien .
Det vil understrege vores flles beslutning om at bekmpe terrorismen , hvor den forekommer , og hvad dens motiver end er .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne i dag .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om situationen i Liberia :
<P>
B5-0372 / 2003 af Andrews for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0375 / 2003 af van den Bos og Andr-Lonard for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0380 / 2003 af Maes , Rod og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0382 / 2003 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0385 / 2003 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen og
<P>
B5-0388 / 2003 af Corrie og Posselt for PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe glder sig over fredsaftalen , der blev underskrevet i Accra den 18. august 2003 under forsde af ECOWAS , det konomiske fllesskab af vestafrikanske stater .
Vi er bekymrede over , at mens dette foregr i hovedstaden , er der stadig problemer i landomrderne med rapporter selv i dag om titusinder af mennesker , der flygter ind i Monrovia fra Totota i det centrale Liberia .
Det er nppe overraskende med de pstande om massakrer p hundreder og muligvis tusinder af civile , der er foreget i Nimba-provinsen lige siden undertegnelsen af aftalen .
<P>
14 rs vold og drligt styre i Liberia har frt til enorme menneskelige lidelser blandt de civile , svel som grove krnkelser af menneskerettighederne , et sammenbrud af de sociale og konomiske strukturer , og til at 85 % af befolkningen nu lever under fattigdomsgrnsen .
<P>
Ankomsten af den fredsskabende styrke har gjort det muligt for den fredsskabende proces at g i gang , men der er stadig lang vej tilbage .
Vi ser frem til og opfordrer alle parter i aftalen til at gennemfre den med god vilje og etablere en overgangsregering som lovet den 14. oktober 2003 . Det vil forhbentlig fre til frie og retfrdige valg .
Vi glder os over , at Den Europiske Union til dato har givet sttte til denne proces i et omfang af 15 millioner euro .
Vi erkender , at der kan vre behov for mere .
<P>
Problemet er , at fredsaftalen i jeblikket holder i Monrovia , men mindre godt udenfor .
En del af dette problem er , at der stadig er mangel p tropper p stedet .
Der er kun 1.500 ud af de lovede 3.500. Disse tropper er der brug for s snart som muligt .
<P>
Vi beder ogs om , at alle stater i regionen afholder sig fra nogen handling , der kan bidrage til ustabiliteten i Liberia og ved grnserne mellem Guinea , Sierra Leone og Cte d ' Ivoire .
Vi beder om , at disse nabostater handler forsigtigt .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
Hr. formand , korrupte og samvittighedslse diktatorer fortstter med at udnytte og forarme mange lande i Afrika .
rtier med international bistand , isr fra EU , er blevet delagt og tilintetgjort .
Som flge heraf er der millioner , der lider under sygdomme , som kunne undgs , eller som bliver lemlstet og skudt .
EU m fordmme disse diktatorer og vre parat til at handle omgende .
Det glder i tilflde som Liberia , hvor ECOWAS og Nigeria har taget initiativet .
Jeg hber , EU vil gre mere end bare at stille de 15 millioner euro til rdighed , som den nu har lovet .
<P>
Det glder mig naturligvis , at EU er involveret , og jeg vil gerne forsikre om , at Parlamentet er opmrksom p de fortsatte problemer i Afrika , for det er europiske skatteydere , som i sidste instans bliver utlmodige , hvis det ses , at vi ikke gr det ndvendige .
<P>
Jeg hber , hr . Nielson vil gre sit bedste og holde Parlamentet underrettet , for vi m vise , at Liberia kan komme sig og mske blive et forbillede for andre afrikanske lande .
Vi m opbygge det p ny og sikre , at der kommer velstand og fred .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Vestafrika er et eksempel p , hvor splittet denne region er .
P den ene side er de bedste chancer for etableringen af et regionalt marked til stede , og nogle stater har - efter afrikanske forhold - p en god mde forstet at skabe fremskridt i de senere r .
P den anden side er der stater - eksempelvis Sierra Leone , men ogs Liberia - hvor ikke kun staten er havnet i en krise , men hvor enhver statslighed er truet p sin eksistens .
Vi skal overveje , hvordan vi vil forholde os over for denne situation .
Vi skal vre klar over , at Liberia allerede havde en fejl ved fdslen , fordi efterkommerne af de sorte afrikanere , som vendte tilbage fra Amerika , allerede fra starten havde en heftig konflikt med urbefolkningen , og denne stat aldrig er vokset sammen indadtil .
<P>
I dag er der desuden heftige konflikter , organiseret kriminalitet , massive rstofinteresser , og der er fare for , at der til trods for alle de nuvrende bestrbelser mske kan opns en vis periode uden krig , men at der imidlertid ikke tages fat i det egentlige problem , nemlig oprettelsen af et nogenlunde fungerende statsvsen .
Det gres ikke alene med soldater , hvor vigtige de end er .
Vi har her brug for sdan noget som en statsopbygning , en institutionsopbygning , og at der ikke automatisk opstr en stat , kan vi se i Somalia , hvor der overhovedet ikke har vret nogen statslighed i 10 r .
<P>
Det er en typisk europisk forestilling , at der altid og overalt skal vre en statsorden , men vi har ogs efter Trediverskrigen mttet bruge rtier p at opbygge en statsorden igen , som fungerer .
Derfor br vi for det frste ikke g til sagen med arrogance og for det andet med en sund realisme .
Frst skal vi have stoppet voldshandlingerne , og vi skal have lindret den vrste nd . Men derefter startes s en proces , som vil tage rtier , med at opbygge halvvejs fungerende politiske institutioner igen .
Det kan ikke lykkes uden vores massive hjlp . Men det kan imidlertid heller ikke lykkes uden befolkningens vilje til selvhjlp .
Og det kan ikke lykkes uden sttte fra nabostaterne , uden regionalt samarbejde , uden oprettelsen af et regionalt fllesskab i Vestafrika .
Ikke desto mindre er der ogs to sider af den sag , fordi der ikke er sammenfald mellem statsgrnserne og de etniske grnser . Der er sledes fare for , at nabohjlp misbruges , som det ogs er tilfldet i Congo , for at styrke de pgldende folkeslag p den anden side af grnsen indenrigspolitisk og forrykke balancen mellem nationaliteterne .
<P>
En sund blanding af hjlp udefra , hjlp til selvhjlp og regionalt samarbejde er den eneste chance for denne kriseramte region for i det mindste p mellemlang sigt at komme p benene igen .
<SPEAKER ID=249 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over fredsaftalen , der er underskrevet af de krigsfrende parter , det civile samfund og de politiske partier i landet den 18. august 2003 .
<P>
Vi er stadig bekymrede over de igangvrende kampe .
Det er meget vigtigt , at ECOWAS fuldt ud mobiliserer sine fredsskabende styrker for at sikre , at fredsaftalen bliver respekteret p stedet .
<P>
Det tal , jeg har fet opgivet med hensyn til , hvor mange soldater der faktisk er kommet , er 2.127. ECOWAS gr , hvad de forventes at gre .
Vi hber , at denne styrkes tilstedevrelse vil muliggre en genoptagelse af den humanitre bistand og gre en ende p de forfrdelige grusomheder , der er sket i Liberia , og som srlig har ramt kvinder og brn .
<P>
Vi har fet at vide af ECOWAS , at udstationeringen af tropper skulle vre afsluttet den 9. september 2003 .
De har udpeget en srlig reprsentant for Liberia til at fre kontrol med den fredsskabende styrkes opfrsel og overvge gennemfrelsen af fredsaftalen .
<P>
ECOWAS er ikke i stand til at bre den finansielle byrde ved disse operationer alene , og i forlngelse af forslaget fra Kommissionen har Rdet besluttet at stille 50 millioner euro til rdighed for fredsprocessen generelt i Liberia .
Disse penge kommer fra bevillinger til Liberia , som aldrig er blevet udnyttet , for p grund af situationen kunne vi ikke arbejde normalt der .
For bde Den Syvende og Ottende Europiske Udviklingsfond var Liberia mere eller mindre ude af cirkulation .
Visse ting var mulige , men kun meget lidt .
<P>
Omkring 8 millioner euro af de 50 millioner er remrket til sttte for ECOWAS ' fredsskabende operation og til oprettelse af et embede som srlig reprsentant .
De vrige midler br anvendes til et hjemsendelses- og reintegrationsprogram for de kmpende , svel som til opbygning af institutioner og genoprettelse af demokratiske strukturer .
<P>
I denne forbindelse gldede det mig at hre hr . Posselts indlg .
Det var kloge ord , der advarede mod den arrogante holdning , der tager det for givet , at det er nok med en hurtig gennemfrelse af valg .
Det er desvrre ikke tilfldet .
<P>
Vi m vre pragmatiske og igen opdage den praktiske vrdi af begrebet styring .
Frst stabilitet eller fred , s styring , s demokratisering og s reelt demokrati .
Vi m vre pragmatiske og ikke give efter for fristelsen til at foreskrive alle de rare ting , som vi tager for givet her i vores omgivelser .
Vi m vise tillid og vre en mere realistisk partner .
Liberia har gennemlevet de mest forfrdelige og traumatiske tider .
<P>
Vi glder os ogs over beslutningen i FN ' s Sikkerhedsrd om at etablere en stabiliseringsstyrke til Liberia til at overtage ansvaret fra ECOWAS fra den 1. oktober 2003 .
Bidragene fra Sverige , Nederlandene og Det Forenede Kongerige til den fredsskabende styrke i Liberia er ogs meget velkomne , og vi ser al mulig grund til at mobilisere , hvad jeg nu ville kalde partnerskabsudholdenhed .
Vi har i renes lb forsgt at udrette noget meningsfyldt i Liberia , men s lnge hr . Taylor var der , var det nsten umuligt .
Regionalt er det yderst vigtigt , at vi ikke lader den mulighed , der nu frembyder sig , g fra os .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne i dag .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Burma :
<P>
B5-0374 / 2003 af van den Bos og Andr-Lonard for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0378 / 2003 af McKenna og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0383 / 2003 af Barn Crespo m.fl. for PSE-Gruppen
<P>
B5-0384 / 2003 af Eriksson og Bertinotti for GUE / NGL-Gruppen og
<P>
B5-0389 / 2003 af Van Orden m.fl. for PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
I Burma har generaler i revis sigtet mod deres egen befolkning og holdt oppositionen fngslet .
Hvis den nye premierminister , general Khin Nyunt , virkelig mener det alvorligt med kreplanen for demokrati , lslader han jeblikkeligt Aung San Suu Kyi og hendes kolleger og giver dem en vigtig rolle i denne proces .
For nogle dage siden prsenterede han denne kreplan bag lukkede dre , uden mediers og udenlandske diplomaters tilstedevrelse .
Planen er formentlig at nedstte et forfatningskonvent , som skal fre til retfrdige og frie valg .
Der blev ikke givet nogen information om , hvordan og hvornr denne plan skulle gennemfres . Jeg kan heller ikke drage nogen anden konklusion , end at militrregimet forsger at aflede Vestens opmrksomhed , og at det hber at bryde ud af isolationen .
Men det m naturligvis ikke ske . Derfor sttter jeg Rdets beslutning om at skrpe sanktionerne .
Alle resterende forretningsforbindelser br fuldstndigt afbrydes .
Kommissionen og Rdet br i samarbejde med FN fortsat opfordre til jeblikkelig lsladelse af Aung San Suu Kyi og hendes kolleger .
I mere end tre mneder har de vret ulovligt tilbageholdt . Hun er i mellemtiden get i sultestrejke .
Det internationale samfund skal gre de burmesiske myndigheder ansvarlige for hendes helbred . Rde Kors skal have adgang til hende .
Presset fra de omkringliggende lande i ASEAN skal ges , isr fra Kina , Indien og Japan .
Heldigvis har ogs USA udtalt sig i meget strke vendinger om den nuvrende situation og udtrykkeligt givet tilsagn om sttte til Aung San Suu Kyi .
Burma er stadig en paria i det internationale samfund .
Militrjuntaen synes , at hndhvelse af dens egen magt er vigtigere end det burmesiske folks lidelser .
Generalens kreplan mod demokrati har indtil nu kun frt til fngslet .
Det drejer sig ikke kun om befrielsen af Aung San Suu Kyi , men ogs om befrielsen af hele det burmesiske folk .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , jeg har haft to muligheder for at besge Burma , siden jeg blev medlem af Parlamentet .
Ved frste lejlighed medbragte jeg et brev fra hr . Hnsch , der underrettede Aung San Suu Kyi om , at hun havde fet Sakharov-prisen for tankefrihed .
Khin Nyunt , den nuvrende premierminister , spillede en central rolle for at sikre , at jeg ikke fik mulighed for at overbringe dette brev personligt .
<P>
Ved den anden lejlighed fik jeg mulighed for at mdes med Aung San Suu Kyi i hemmelighed .
Ved den lejlighed kunne mine kolleger og jeg f hendes klare sttte til sanktioner mod militrregimet i Burma .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen anerkender , at det er den opfattelse , Den Nationale Liga for Demokrati har .
<P>
Den 30. august markerede tre mneders tilbageholdelse i forlngelse af 13 rs bent fngsel for Aung San Suu Kyi og andre medlemmer af Den Nationale Liga for Demokrati .
Det Nationale Rd for Fred og Udvikling - det tidligere SLORC - har pint og plaget Burmas befolkning , Den Nationale Liga for Demokrati og Aung San Suu Kyi .
<P>
Sidste gang hun fik besg var i juli .
Den 31. august rapporterede USA , at hun var i sultestrejke .
Det bengter regimet .
Hvis det er tilfldet , er det absolutte minimum , myndighederne kan gre , at stte det internationale samfund i stand til selv at overbevise sig om , at hun har det godt .
<P>
Hvad angr frie og retfrdige valg , er problemet i Burma ikke frie og retfrdige valg - de fandt sted for 13 r siden - men at militrregeringen ikke er parat til at acceptere det burmesiske folks vilje .
<P>
Vi glder os over , at ASEAN begyndte at involvere sig i denne proces ved sit ministermde i juni .
Vi glder os over det pres , de lagde p Burma , og noterer os , at det nuvrende militrregime har ngtet at give dem mulighed for at mdes med Aung San Suu Kyi .
<P>
Vi forlanger , at hun jeblikkelig afbindes , og at det samme sker med alle politiske fanger , hvilket ville vre et vsentligt fremskridt i retning af genindfrelse af demokratiet .
Vi opfordrer Rdet og Kommissionen til at vise , at de i samarbejde med USA er parat til at hjlpe den nationale forsoningsproces i Burma i gang .
I mellemtiden opfordrer vi Rdet til at indfre endnu flere skrappe foranstaltninger rettet mod regimet , dets medlemmer og deres interesser .
Der br indfres smarte sanktioner , som gr ondt p magthaverne .
Vi opfordrer Rdet og medlemsstaterne til at anmode FN ' s Sikkerhedsrd om straks at se p situationen i Burma .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Det er nu mere end tre mneder siden , Aung San Suu Kyi , som har fet Nobels fredspris og Sakharov-prisen , blev tilbageholdt af juntaen i Burma , som for at sige det ligeud kidnappede hende .
FN ' s udsendinge og reprsentanterne for Rde Kors har ikke haft mulighed for at besge hende regelmssigt .
I juli sidste r var en delegation fra Rde Kors ' internationale komit formodentlig den sidste kontakt , som Aung San Suu Kyi havde til verden udenfor .
Siden har ingen set hende .
<P>
I dag bengter de burmesiske myndigheder , ligesom diktatoren bengtede den hemmelige tilbageholdelse af den unge kvinde , at hun sultestrejker , som det amerikanske udenrigsministerium offentliggjorde den 31. august .
Fngslingen og anholdelsen af tilhngere af Den Nationale Liga for Demokrati i maj vakte med rette mange flelser rundt omkring i verden .
USA benyttede lejligheden til at ge de konomiske sanktioner mod styret i Rangoon .
<P>
I dag kan den utvivlsomt demagogiske anvendelse af USA ' s meddelelse imidlertid ikke skjule , hvor hensynslst eller hyklerisk det burmesiske styre er , nr det lover en officiel kreplan til genopbygning af demokratiet .
Denne plan , som omfatter " retfrdige og frie valg og en ny forfatning " indeholder stadig ikke en tidsplan og siger intet om lsladelse af lederen af oppositionen .
Den kom efter , at juntaen viste sin manglende vilje til at opfylde folkets demokratiske krav , og det er et drligt varsel .
Resultaterne af valget i 1990 , som , lad os ikke glemme det , var en jordskredssejr for Aung San Suu Kyis parti , blev ikke anerkendt af de vbnede styrker .
<P>
Sammenslutningen af Stater i Sydstasien truer nu med at udelukke Burma som medlem .
Man havde hbet , at Aung San Suu Kyi ville blive lsladt fr det nste topmde i Bali i oktober .
EU br gre alt for at tvinge militrjuntaen til at lslade vinderen af nobelprisen .
Rdet og Kommissionen br nu i samarbejde med FN vise , at de er fast besluttet p at gre noget konkret for demokratiseringen af Burma gennem strenge sanktioner .
Det politiske pres skal ges .
Burmeserne har brug for al vores solidaritet under en af de grusomste diktatorers styre , og da det er i hnderne p en regeringschef , som har vret chef for afdelingerne for militre oplysninger i 40 r .
Bekymringen for damen fra Rangoon er gte .
Lad os lytte til oppositionen , som lige har erklret , at sultestrejken er et varsel om , at de burmesiske generaler langsomt , men sikkert forgifter hende .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag har Parlamentet fet forelagt et beslutningsforslag om Burma , der er udarbejdet med sttte fra alle store politiske grupper i Parlamentet og derfor stttes af reprsentanter for alle 15 lande i Den Europiske Union .
<P>
Det er helt klart i sit krav om jeblikkelig lsladelse af Aung San Suu Kyi .
Jeg hber , at dette budskab bliver hrt af det burmesiske regime .
Aung San Suu Kyi er symbol p modstanden mod tyranni og personificerer Burmas befolknings hb om frihed .
Hun har tilbragt otte af de sidste 13 r under en eller anden form for tilbageholdelse og restriktioner , og den 30. maj 2003 blev hun igen pgrebet og er blevet tilbageholdt nsten uden mulighed for at kunne kommunikere med omverdenen , idet hun i praksis er kidnappet af regimet og tilbageholdt i en kaserne i Ye Mon-distriktet i Rangoon .
<P>
For fire dage siden blev det rapporteret , at hun var get i sultestrejke , og at hendes tilstand var alvorlig .
Det Internaionale Rde Kors m straks have adgang til hende for at bidrage til , at der omgende fremskaffes hjlp .
I betragtning af Rde Kors ' politik om ikke at afslre de betingelser , hvorunder de fanger , de besger , bliver tilbageholdt , br Aung San Suu Kyi ogs besges af den italienske ambassadr , hr . Miniero , p vegne af Den Europiske Union , eller af den britiske ambassadr i Burma , Vicky Bowman .
<P>
Det br blot vre begyndelsen p hendes lsladelse og lsladelsen af snesevis af andre medlemmer og organisatorer af Den Nationale Liga for Demokrati , valgte parlamentsmedlemmer , ledende partifunktionrer og studerende , der tilbageholdes efter det voldsomme angreb p oppositionelle elementer den 30. maj 2003 .
Hvert medlem af Det Nationale Rd for Fred og Udvikling , som styrer Burma , m personligt holdes ansvarlig for Aung San Suu Kyis helbred , sundhed og velbefindende .
<P>
De m underrettes om , at man vil indlede aktioner imod dem .
General Khin Nyunt , den nyligt udnvnte premierminister , har talt om en kreplan for demokratiet .
Lad ham vise , at han mener det alvorligt , hve vejsprringerne , reagere p vores opfordringer til at lslade Aung San Suu Kyi og andre politiske fanger og anerkende resultatet af valgene i 1990 , der gav en jordskredssejr til Den Nationale Liga for Demokrati .
For at opmuntre ham hertil , br der gres meget mere for at forge presset p hans militrdiktatur i Burma .
Der br nu gres noget for at styrke EU ' s sanktioner , der vil forhindre det burmesiske diktatur i at f den hrde valuta , det bruger til at finansiere sin undertrykkelse .
<P>
Som vi har set i andre lande ssom Zimbabwe , virker det stille diplomati ikke .
Nabolande fra ASEAN m gre mere for at tilvejebringe en ndring i Burma .
Jeg opfordrer Rdets formandskab og Kommissionen til straks at tage initiativ til at besge Aung San Suu Kyi , til at f hende sat fri omgende og i tilflde af , at Det Nationale Rd for Fred og Udvikling ikke reagerer positivt , at formulere nye foranstaltninger , der hurtigt kan trffes mod det burmesiske regime .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad medfrer Parlamentets uopsttelige forhandlinger og menneskerettighedsresolutioner ?
I Burmas tilflde meget lidt .
I juni krvede vi en hurtig overgang til demokrati og jeblikkelig lsladelse af San Suu Kyi , som var fngslet p et dengang hemmeligt sted .
Siden 1988 har hun kmpet for mere demokrati , og hun modtog Europa-Parlamentets Sakharov-pris i 1990 og Nobels fredspris i 1991 .
Det var dog muligt for reprsentanter fra Den Internationale Rde Kors Komit at besge hende , hvilket ogs var en flge af pres fra vores side .
<P>
En hurtig demokratisering er imidlertid ikke i sigte .
Den nye burmesiske premierminister , general Khin Nyunt , ssatte ganske vist en kreplan for frie og hemmelige valg den 30. august , men der mangler konkrete datoer .
Mine kolleger har ret i , at lfter om demokrati , f.eks. indkaldelse af forfatningskonventet , kan man ikke bruge til s meget , nr alle vigtige sprgsml afgres af militret , og det har han overhovedet ingen indflydelse p .
Aung San Suu Kyi har sultestrejket siden den 31. august for indtrngende at protestere mod sin fngsling .
<P>
Lad os ogs droppe de halve lsninger !
Det visaforbud , som EU har udstedt , og indefrysningen af burmeseres formuer i udlandet , som kan relateres til regimet , er langtfra nok .
Som et vrdifllesskab , der gr overholdelsen af demokrati og menneskerettigheder til det verste princip , skal EU vise standhaftighed over for juntaen i Rangoon .
Aung San Suu Kyi og hendes tilhngere skal omsider lslades fra fngslet .
Resultatet af de frie valg i 1990 skal anerkendes , og magten skal overgives til de demokratiske krfter . Og kreplanen skal gennemfres .
Ganske vist under internationalt opsyn . Jeg opfordrer Dem , hr .
Nielson , til at g i brechen for , at foranstaltningerne endelig bliver skrpet , og at der indfres yderligere sanktioner !
Hertil hrer efter min mening ogs et importstop for varer fra Burma og boykot af rejser til Burma . Mske er det et sprog , man vil forst .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , da vi alle er dybt bekymrede for Aung San Suu Kyis personlige sikkerhed , m vi huske hendes egne ord : " investment that only goes to enrich an already wealthy elite bent on monopolising both economic and political power cannot contribute towards egality and justice , the foundation stones for a sound democracy " ( investeringer , der kun gr en allerede rig elite , som vil monopolisere bde den konomiske og politiske magt , endnu rigere , kan ikke bidrage til ligeret og retfrdighed , hvilket udgr grundvolden for et sundt demokrati ) .
<P>
Meddelelsen fra Det Nationale Rd for Fred og Udvikling om , at det nationale konvent skal bnes igen , hvilket ville fre til frie og retfrdige valg , m modtages med forsigtighed .
I de 15 r , dette regime har styret Burma , er der ikke sket en eneste demokratisk reform .
Faktisk er menneskerettighedssituationen i Burma blevet vrre .
<P>
Der m komme et klart budskab fra Den Europiske Union om , at der vil blive udvet et ndeslst pres p det burmesiske regime .
Aung San Suu Kyi og de andre politiske fanger m straks frigives .
Vi br vre parate til at styrke vores sanktioner for at opmuntre Det Nationale Rd for Fred og Udvikling til at lsne grebet om magten og fuldt ud respektere resultaterne af det sidste valg .
Eksporten af olie , gas , delsten , mineraler og tmmer , som leverer hovedparten af regimets indtgter , br rammes . Og ligeledes br man ngte visa og indefryse vrdier .
Diktatorer og deres regimer og familier br ikke have lov til at forlade deres land for at skaffe sig nye vrdier i udlandet .
<P>
Ud over at forge sanktionerne mod regimet er det afgrende , at EU forsger at sikre samarbejde og sttte fra de asiatiske lande , i srdeleshed Burmas nabolande .
Det er ndvendigt med internationalt pres for at tvinge regimet til at reagere positivt .
<P>
Nu hvor det meddeles , at Aung San Suu Kyi er i sultestrejke , br EU straks intensivere sine aktioner for at sikre hendes lsladelse og lsladelse af de andre tilbageholdte medlemmer af Den Nationale Liga for Demokrati og sttte demokratiske forandringer i Burma .
Vi br benytte vores frihed til at fremme deres .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg sttter , hvad hr . Van Orden har sagt .
Han har formuleret problemet udmrket .
Der er klart et meget alvorligt problem , og Aung San Suu Kyi br straks lslades .
Det er uacceptabelt , at en delegation fra Parlamentet ikke fr - og er blevet ngtet - tilladelse til at besge hende .
<P>
Der er et stort behov for , at de andre stater i regionen udver det strst mulige pres for jeblikkelig lsladelse af hende , og for at sikre , at der samtidig hermed holdes frie valg .
Jeg m sprge , hvor lnge Den Europiske Union og De Forenede Nationer vil trkke tingene i langdrag , fr de forger presset for en hurtig lsladelse af de fngslede .
Der er et skrigende behov for jeblikkelig handling .
Det er let at bruge ord , men det , vi nu har brug for , er , at kreplanen gennemfres .
<SPEAKER ID=260 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen er dybt bekymrede over rapporterne om , at Aung San Suu Kyi , lederen af Den Nationale Liga for Demokrati , mske er i sultestrejke .
<P>
En udtalelse fra Udenrigsministeriet i Rangoon afviser disse oplysninger som " grundlse " .
Men andre kilder tyder p , at lederen af bevgelsen for demokrati faktisk er i sultestrejke .
Derfor er det af strste vigtighed , at et uafhngigt organ fr mulighed for straks at besge Aung San Suu Kyi .
<P>
Tilbageholdelsen af Aung San Suu Kyi er helt uacceptabel .
Regimets argument om , at denne tilbageholdelse af hende var " midlertidig " og " tjente til beskyttelse " , savner enhver trovrdighed .
<P>
EU har gentagne gange forlangt jeblikkelig og betingelsesls frigivelse af Aung San Suu Kyi og andre ledende reprsentanter for Den Burmesiske Nationale Liga for Demokrati , og det vil vi fortstte med at gre .
Juntaen m forst , at lsladelse af hende vil tjene regimets interesser , da det har erklret sit nske om at g videre i processen mod national forsoning .
<P>
EU har erklret sig parat til aktivt at sttte den nationale forsoningsproces i Burma / Myanmar .
Men s lnge Aung San Suu Kyi og andre aktivister fra Den Nationale Liga for Demokrati forbliver i fngsel , er de grundlggende betingelser for denne proces ikke til stede .
<P>
Enhver seris plan om at tilvejebringe politiske forandringer i Burma m inkorporere en tidsramme , der giver et klart perspektiv for processen med national forsoning .
Vi er helt enige med de rede medlemmer fra Parlamentet i , at denne proces ogs vil behve sttte fra det internationale samfund .
I denne forbindelse vil vi gerne gentage vores sttte til de bestrbelser , som FN ' s srlige udsending , ambassadr Razali , har gjort sig .
<P>
Det er p hje tid , at regimet i Rangoon gr noget .
Hvis den nye regering under premierminister Khin Nyunt virkelig har til hensigt at arbejde hen imod demokrati og politiske reformer , vil det frste skridt vre at lslade Aung San Suu Kyi nu og jeblikkelig at indlede en dialog med de forskellige berrte parter .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<SPEAKER ID=264 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at vi som et redskab til at ge effektivitet , gennemsigtighed og sammenhng i bistandsbevillingerne br bestrbe os p at give alle udviklingslandene mulighed for at allokere den modtagne bistand , som de finder bedst , for s vidt de opfylder krav om gennemsigtighed , adkvans og proportionalitet .
Da der jo ikke foreligger endelige konklusioner om virkningerne heraf , er der frst og fremmest tale om en tillidserklring , hvad angr modtagerlandenes ansvarlighed .
<P>
Denne fremgangsmde vil tillade , at disse lande , hvis de nsker det , kan lgge op til konkurrence mellem leverandrer af varer og tjenesteydelser og derved om muligt nedbringe de ekstraomkostninger eller den risiko for korruption , der ligger i bundet bistand .
<P>
Trods denne principielle holdning tilrder jeg , at fremgangsmden anvendes forsigtigt , gradvist og i faser , da man mske kan afstedkomme , at nogle stater , der ellers er beredt til at yde bistand til udviklingslandene , vil vre tilbageholdende dermed , fordi de ikke kan gre det uden modydelser .
<P>
Jeg antager , at visse regeringers og offentlige administrationers uklare natur vil betyde , at den korruption , som man sger at undg med den foreslede afbinding , finder andre veje .
Jeg anbefaler derfor , EU overvger og nje flger op p afbindingens praktiske gennemfrelse , grundigt vurderer dens hensigtsmssighed og forebygger eventuel misbrug .
<SPEAKER ID=266 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at det er vigtigt at bibeholde prferenceadgangen for AVS-landenes bananer til EU ' s markeder , og at disse landes konomiske afhngighed af indtgterne fra disse frugter br mindskes i kraft af mere differentierede afgrder .
<P>
Jeg bemrker og deler ordfrerens bekymringer for miljet , men jeg vil dog foresl , at sttten til de " ikke-miljvenlige " bedrifter fjernes gradvist og med omtanke .
Jeg er enig i hans opfordring til Kommissionen om srlig at imdekomme de landes behov , der som Kap Verde ikke engang udnytter de midler , som de har ret til , og bananproducenterne i medlemsstaterne , der fortsat br modtage sttte .
<SPEAKER ID=267 NAME="Bordes (GUE/NGL)">
Der er to grunde til , at vi afholdt os fra at stemme .
For det frste gr beskyttelsen i form af begreber som " beskytte AVS-bananer " eller " leverandrlandene " i virkeligheden til den kapital , der er investeret i denne sektor , ofte gennem store koncerner i Storbritannien eller moderlandet Frankrig .
Der er derimod intet , der beskytter de egentlige producenter , som er bananarbejderne , mod lave lnninger , der ptvinges dem under konkurrencepskud , eller mod afskedigelser , som bde vinderne og taberne af handelskrigen foretager .
<P>
For det andet er formlet med denne afstemning i sidste ende at f os til at tage parti for den ene eller anden aktr i den globale konkurrence i denne sektor .
Vi ngter at sttte en af lejrene i denne rivalisering , hvor vinderen hverken bliver et af de multinationale selskaber og bestemt ikke arbejderne i denne sektor eller forbrugerne eller skatteyderne .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<SPEAKER ID=270 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
Delegationen fra det britiske konservative parti sttter fuldt ud veldefinerede menneskerettigheder , og den bifaldt meget af indholdet i betnkningen - i srdeleshed kravet om en mere effektiv og vedholdende indsats over for lande som f.eks. Zimbabwe .
Vi undlod imidlertid at stemme p grund af udeladelser og mange nytteslse elementer som f.eks. :
<P>
i betnkningen ( bortset fra i begrundelsen ) str der ikke noget om behovet for god forvaltningspraksis eller om det faktum , at korrumperede regeringer i sammenbrudte stater ofte er den primre kilde til menneskerettighedskrnkelser .
<P>
vi gr strkt ind for at forbyde den frygtelige udnyttelse af brn som brnesoldater , men vi kan ikke sttte et forbud mod hvervelse af soldater under 18 r i vores egne lande ( punkt 183 ) ;
<P>
mange af vores medlemmer sttter ddsstraf under visse omstndigheder , og under alle omstndigheder er det et samvittighedssprgsml ( punkt 164-170 ) ;
<P>
vi er ikke enige i kritikken af USA ' s politik over for Den Internationale Straffedomstol , og vi deler heller ikke begejstringen for denne domstol , der let kan blive til et politisk instrument , der gr vores eget regerings- og militrpersonale srbart over for skadelige handlinger , og hvis jurisdiktion i forhold til virkelige menneskerettighedskrnkere ssom terrorister er uklar ( punkt 155-160 ) .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
