<CHAPTER ID=3>
Forbindelserne EU-Cuba
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0271 / 2003 ) til Rdet og mundtlig foresprgsel ( B5-0272 / 2003 ) til Kommissionen af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forbindelserne EU-Cuba .
<SPEAKER ID=5 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg mener , at det handler om en vigtig og samtidig ogs delikat diskussion her . En diskussion om overtrdelse af menneskerettighederne , en diskussion om , at det gr et land meget drligt konomisk og socialt , og om , hvordan vi br udforme vores strategi for at bidrage til en forbedring .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt sige , at jeg overordentligt beklager , at de cubanske myndigheder ikke har vret parate til at samarbejde , og at modtageren af Sakharov-prisen desvrre ikke fik tilladelse til at rejse ud af Cuba for at deltage i denne forhandling . Jeg vil benytte denne forhandling til at give udtryk for vores solidaritet med ham , Oswaldo Pay Sardias , og hans venner , sledes at det bliver understreget , at vi netop giver den demokratiske opposition p Cuba vores sttte og solidaritet .
Jeg vil derfor ogs gerne have at vide af Rdet og Kommissionen , hvordan man vil g frem for at undg krnkelser af menneskerettighederne , og hvordan de 70 menneskerettighedsaktivister , som har vret fngslet siden 18. marts 2003 , stttes af os , og hvordan politiske dissidenter i det hele taget hentes ud af fngslerne .
<P>
Cuba er et af de sidste kommunistiske regimer og har desuden et forkert konomisk system .
Sammenlagt er det den egentlige grund til den katastrofale situation i landet .
Vi kan diskutere nu , om en boykot , som den USA praktiserer over for Cuba , er det rigtige strategiske tiltag eller ej . Men denne boykot er ikke rsagen til problemerne .
Jeg mener , at det skal udtrykkes meget klart .
For ogs dengang , da der stadig var kommunistiske regimer i Europa , frte den omfattende sttte , f.eks. milliardkreditterne til DDR , hvorved DDR de facto var medlemsland i EU , med alle handelsmulighederne , ikke til , at der udvikledes et demokratisk system i DDR , som samtidig opfyldte de konomiske og sociale behov i befolkningen p en fornuftig , civiliseret mde .
<P>
Jeg mener , at denne sammenhng br ses tydeligt , nr vi beskftiger os med Cuba , og at vi derfor br overveje , om det overhovedet er det rigtige tiltag i forbindelse med Cubas tiltrdelse af Cotonou-aftalen .
Hvis det er forbundet med , at Cuba bner sig , at der vil herske strre rejsefrihed , at folk - ogs fra oppositionen - kan bevge sig frit , og at der vil herske meningsfrihed , vil der ogs kunne indledes en fornuftig overgangsproces p Cuba .
Men her skal der vre visse fremskridt .
Derfor ville jeg vre meget interesseret i at f at vide bde af Rdet og Kommissionen , hvordan en sdan transformationsstrategi kan sttes i gang for at bringe et af de sidste kommunistiske diktaturer til fald p denne baggrund , hvilket ville blive hilst velkommen p vegne af de berrte mennesker i dette udpinte land .
Derfor , hr. kommissr , hr. rdsformand , er jeg meget spndt p , hvad De har at sige om dette emne !
<SPEAKER ID=6 NAME="Frattini">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Brok for hans foresprgsel .
<P>
I de forlbne mneder har rdsformandskabet flere gange afgivet offentlige erklringer og gjort en kraftig indsats over for den cubanske regering , efter at man i marts mned - hvilket vi ikke vil lgge skjul p - oplevede en forvrring af den allerede usikre situation med hensyn til frihedsrettighedernes og menneskerettighedernes udvelse i Havanna .
For kort tid siden , nemlig den 21. juli i r , slog Det Europiske Rd fast , at EU ' s politik over for Cuba stadig tager sigte p respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , opfordringen til at indlede en proces , hvor man gr over til et pluralistisk demokrati , og en varig sanering af konomien for at forbedre den cubanske befolknings livskvalitet .
Rdsformandskabet kan konstatere , at siden de sidste vurderinger blev foretaget , har den cubanske regering ikke har taget nogen positive initiativer til at opfylde mlstningerne for denne EU-foranstaltning . Menneskerettighedssituationen er tvrtimod blevet forvrret yderligere .
<P>
EU forventer , at de cubanske myndigheder genindfrer et reelt moratorium for ddsstraf . Vi opfordrer endnu en gang de cubanske myndigheder til straks at lslade alle politiske fanger , og i mellemtiden appellerer vi til , at fangerne ikke lider overlast eller udsttes for umenneskelig behandling .
<P>
I de sidste par mneder har vi set i medierne - nemlig de cubanske medier - at adgangen til internettet hele tiden bliver begrnset yderligere , at tv-stationer , som sender via satellit , er blevet beslaglagt , og at udenlandske aviser og radioudstyr er blevet konfiskeret .
Bevgelsesfriheden er strkt begrnset , bde internt i landet og udadtil .
<P>
Rdsformandskabet beklager , at man end ikke har til hensigt at g i retning af en genindfrelse af de konomiske og borgerlige frihedsrettigheder .
Alt dette gr s afgjort de cubanske borgeres dagligdag besvrlig .
Vi vil endnu en gang kraftigt opfordre og anspore til , at man sender et signal om konomisk benhed og srger for den private sektors tilstedevrelse p Cuba .
<P>
I lyset af det , jeg lige har sagt , hber rdsformandskabet endnu en gang p en holdningsndring .
Den flles holdning , der blev afgivet for et par mneder siden , er stadig gyldig , nemlig at der fortsat skal gres en konstruktiv indsats , som skal udgre grundlaget for EU ' s politik over for Cuba .
Rdet er af den opfattelse , at det for at f en mere effektiv gennemfrelse af mlstningerne i denne flles EU- holdning er ndvendigt at fortstte den politiske dialog og ogs en indgende kritisk dialog , hvilket er med til at skabe konkrete resultater , ikke mindst p det politiske omrde og sledes ogs nr det glder de politiske frihedsrettigheder , konomien og de borgerlige rettigheder .
<P>
Rdet ville derfor vre villigt til at opfordre til - og her siger jeg kun " ville vre " - at EU styrker udviklingssamarbejdet med Cuba p de omrder , der fremmer overgangen til og udviklingen mod et pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne , og p de omrder , der kan forbedre den cubanske befolknings livskvalitet og sledes ogs skabe en bredygtig konomisk vkst .
<P>
Efter rdsformandskabets mening br denne finansiering udelukkende ydes , sfremt den giver den cubanske befolkning en reel og umiddelbar fordel eller udgr et vigtigt bidrag til Cubas bningsproces over for et system med konomiske reformer .
Derfor er det klart - og her svarer jeg til sidst p nogle af hr . Broks sprgsml - at de foranstaltninger , som Cuba har truffet , og som EU betragter som krnkelser af de grundlggende borgerlige og politiske rettigheder - har haft indflydelse p EU ' s forbindelser med landet .
<P>
Som Kommissionen allerede har nvnt , har den besluttet at udstte den vurdering , som er ndvendig for enhver form for behandling af Cubas ansgning om tilslutning til Cotonou-aftalen .
At Cuba for anden gang trak sin ansgning tilbage den 17. maj i r var der i vrigt ikke noget overraskende i .
Rdet har dog ikke pligt til at kommentere denne beslutning , og jeg vil njes med at sige , at det ikke overraskede os .
<P>
De foranstaltninger , der blev offentliggjort med initiativet den 5. juni i r , og Rdets konklusioner fra juni og juli i r har til forml at give klart udtryk for EU ' s sttte til Cubas fredelige og demokratiske opposition samt vise de cubanske myndigheder , at handelsforbindelserne ikke kan fortstte p normal vis , hvis ikke regeringen sender nogle konkrete signaler .
Vi er netop bekymrede over de politiske frihedsrettigheder og over den afvisende holdning - selv om der er en spd , begrnset imdekommenhed p nogle punkter - over for et strre privat initiativ i den konomiske sektor .
<P>
EU ' s missionschefer vil fortsat flge de politiske fangers situation i Havanna og deres fngslingsforhold .
Den politiske dialog med Cuba , som blev genoptaget i 2001 , br naturligvis fortsttes , men det skal ske p de betingelser og med de begrnsninger , jeg nvnte .
Den politiske dialog omfatter selvflgelig ogs menneskerettighedssituationen .
<P>
Vi beklager , at de cubanske myndigheder ogs i deres offentlige erklringer for nylig afviste en politisk dialog , og vi beklager den beslutning , som de har offentliggjort om at give afkald p finansiering fra Kommissionen og de europiske lande .
Ved at lytte til Parlamentets holdninger vil rdsformandskabet i dette halvr gre en indsats for at finde ud af , hvordan vi konkret kan skabe strre effektivitet i en politisk dialog , som er oprigtig , konstruktiv og om ndvendigt naturligvis ogs kritisk .
<SPEAKER ID=7 NAME="Nielson">
Hr. formand , udviklingen p Cuba har taget en yderst negativ drejning med de mange arrestationer af dissidenter i marts 2003 og henrettelsen af tre personer dmt for at kapre en frge i begyndelsen af april 2003 .
<P>
Jeg vil forsge at besvare de syv sprgsml fra hr . Brok s direkte som muligt .
<P>
Kommissionen flger den voksende interne opposition nje .
Under mit besg i Havana i marts 2003 mdtes jeg med en gruppe af de mest kendte cubanske dissidenter .
Med den seneste EU-beslutning om at invitere dissidenter til nationaldagen , som Kommissionen gjorde den 9. maj 2003 , anerkender vi , at den interne opposition spiller en vigtig rolle .
Jeg m ogs tilfje , at regelmssige mder med oppositionsgrupper p Cuba har fundet sted i Havana p initiativ af flere medlemsstater .
<P>
Medlemsstaterne og Kommissionen har etableret en arbejdsgruppe for menneskerettigheder i Havana , som skal flge op p menneskerettighedssprgsml p Cuba , herunder sagen om politiske fanger .
Kommissionen modtager regelmssigt oplysninger om arrestforholdene via denne arbejdsgruppe og bilaterale kontakter med de fngsledes familiemedlemmer samt med lokale menneskerettighedsgrupper .
EU har gentagne gange krvet jeblikkelig lsladelse af alle politiske fanger og har appelleret til de cubanske myndigheder om , at fangerne i mellemtiden ikke udsttes for undvendige lidelser eller umenneskelig behandling .
<P>
Undertrykkelsen p Cuba har fremkaldt en prompte , fast og vedholdende reaktion fra Unionen .
Sidste juli blev den flles holdning til Cuba revurderet , hvilket var seks mneder tidligere end planlagt .
Denne revurdering bekrftede , at et konstruktivt engagement fortsat er grundlaget for EU ' s politik over for Cuba .
EU agter at fortstte dialogen med Havana for at fremme reformen af politiske og konomiske rettigheder og borgerrettigheder og er indstillet p til enhver tid at yde sttte via ngo ' er for at fremme demokratiseringen og forbedre levestandarden for almindelige cubanere .
Jeg mener , at den flles holdning er vores bedste politiske instrument , nr det glder Cuba .
Det er en sammenhngende politik , som br fastholdes i sin nuvrende form .
Med udgangspunkt i den flles holdning skal vi styrke den politiske dialog med regeringen og oppositionen og fremme menneskerettigheder , pluralistisk demokrati og et bent konomisk system .
<P>
Kommissionen beklager den cubanske regerings beslutning om at trkke sin ansgning om tiltrdelse af Cotonou-aftalen tilbage .
Cuba er det eneste caribiske land , og stort set det eneste udviklingsland i verden , som Kommissionen ikke har vret i stand til at indg en samarbejdsaftale med .
Tiltrdelsen af Cotonou-aftalen ville have skabt de rigtige rammer for en struktureret dialog med de cubanske myndigheder og for en mere effektiv fordeling af bistand til landet .
<P>
Kommissionen er positiv over for arbejdet i vores nye delegation i Havana .
Vores tilstedevrelse p Cuba er vigtigere nu end nogensinde .
Delegationens hovedopgave er ikke kun at hjlpe med gennemfrelsen af bistandsprogrammer og -projekter , men ogs at fremme den politiske dialog med de cubanske myndigheder og civilsamfundet , at overvge menneskerettighedssprgsml og beskytte medlemsstaternes handels- og investeringsinteresser .
<P>
Som flge af de seneste begivenheder er Kommissionens delegation i Havana nu ndt til fremover at koncentrere sig mere om at overvge menneskerettighedssituationen p Cuba , fremme den politiske dialog og beskytte medlemsstaternes handelsinteresser .
Det er en krvende og kompliceret dagsorden , men ogs afgrende , hvis vi nsker politiske og konomiske forandringer p Cuba .
<P>
Med den seneste evaluering af den flles holdning tilskyndes der til en styrkelse af udviklingssamarbejdet mellem EU og Cuba med henblik p at fremme overgangen til et pluralistisk demokrati og respekten for menneskerettigheder , at forbedre den cubanske befolknings levestandard samt at fremme bredygtig konomisk vkst .
I den flles holdning fastsls det , at bistand kun skal kanaliseres via statslige instanser , hvis den gavner befolkningen direkte , eller hvis den er et hensigtsmssigt bidrag til konomisk reform og en mere ben konomi p Cuba .
P den baggrund har Kommissionen ivrksat adskillige projekter .
<P>
Iflge den seneste erklring fra Havana vil den cubanske regering fremover tilsyneladende kun acceptere bistand fra Kommissionen og medlemsstaterne , hvis den kanaliseres via FN-agenturer , ngo ' er , fonde , solidaritetsbevgelser , autonome regioner og kommunale selvstyrer .
Desuden ngter den cubanske regering tilsyneladende at forhandle direkte med medlemsstaterne og Kommissionen om sprgsml , programmer og projekter vedrrende udviklingssamarbejdet og vil kun samarbejde med ngo ' er .
Da Kommissionen tidligere alligevel hovedsagelig har samarbejdet med ngo ' er og uafhngige grupper for teknisk bistand - og med gode resultater - er der ingen grund til at tro , at det ikke fortstter i fremtiden .
Vi skal bare sikre , at Fllesskabets operationer forbliver synlige , og at overvgningen af EU-organernes operationer fortstter .
<P>
Endelig er jeg blevet oplyst , at det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder i jeblikket ikke yder bistand til projekter p Cuba .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig med kommissr Nielson i , at siden den undertrykkelse , som det cubanske regime ivrksatte i marts i r , med anholdelse af uafhngige journalister og menneskerettighedsaktivister , er vores forbindelser kun blevet vrre .
De domme , som var resultatet af nogle retssager , der iflge alle undersgelser , hr. formand , ikke respekterede de ndvendige minimumskrav til retssikkerhed , bekrftede de mest pessimistiske forudsigelser .
Desuden er de dmtes fngelsforhold i henhold til alle oplysninger , hr . Nielson , helt i modstrid med menneskerettighederne .
<P>
Jeg mener , at det vigtigste nu m vre at udnytte alle de midler , vi har til rdighed , for at beskytte de dmte og deres familier .
Jeg vil bede kommissr Nielson om at oplyse os om , hvad Kommissionens delegation , som for nylig blev bnet i Havana , foretager sig i sagen .
<P>
De cubanske myndigheder m vre klar over , at lsladelse er et uomgngeligt krav , hvis de nsker at indlede en normalisering af vores forbindelser .
Og desuden skal de ufortvet beskytte andre dissidenter , der ikke er blevet anholdt , som f.eks. sidste rs modtager af Sakharov-prisen , hr .
Oswaldo Pay . Myndighedernes afvisning af , at han kunne vre her i dag - som formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender har sagt - er efter min mening en meget bekymrende oplysning , og jeg vil anmode Europa-Parlamentets formandskab om at sttte Udvalget om Udenrigsanliggender i dets bestrbelser .
<P>
I denne situation er det - som minister Frattini sagde - indlysende , at den flles holdning fra 1996 ikke kan ndres , og det er ndvendigt - og jeg henvender mig direkte til rdsformanden - at undg ethvert skridt , der kan fortolkes som intern uenighed i EU .
Vores samlede linje skal derimod fastholdes , og det glder mig , at det italienske formandskab bestrber sig p at fastholde den linje .
<P>
Det er ogs ndvendigt at modst de cubanske myndigheders forsg p at splitte os , og derfor er begivenheder som demonstrationen den 14. juni og lukningen af det spanske kulturcenter ikke angreb p en medlemsstat , men p hele EU .
Hr. formand , vi br udelukkende drives af nsket om at forbedre de cubanske borgeres levevilkr og omrder med frihed .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , det br gres klart , at EU ' s holdning til den aktuelle cubanske situation er baseret p , at det cubanske folk i dag er underkastet en dobbelt embargo : en konomisk embargo udefra , som har varet i over 40 r , og som har ramt hele det cubanske folk , og et regimes politiske embargo mod dets folk , et regime , der forngter vsentlige rettigheder som ytringsfrihed og foreningsfrihed og retten til demokratisk og ben politisk deltagelse .
<P>
Den europiske holdning br vre en tydelig afvisning af denne dobbelte embargo , af disse to embargoer , der giver hinanden nring og fremmer de mest forstokkede holdninger til det cubanske folks fremtid .
<P>
I denne situation med totalt fastlste holdninger opstr usikkerheden om , hvordan Cubas politiske udvikling bliver .
Det eneste , vi ved med sikkerhed , er , at den , der i praksis sidder p magten til at trffe beslutninger , er 77 r gammel , og derfor vil tingene i landet ndre sig .
<P>
I de seneste r er der helt tydeligt opstet krav om demokratisk ndring p og uden for Cuba , og i den forbindelse har den brutale og helt forkastelige undertrykkelsesblge , der brd ud for nogle mneder siden , en politisk begrundelse : at forsge at , om ikke standse , s i det mindste forsinke denne helt uundgelige proces .
<P>
I den nuvrende situation br vi ikke gre os illusioner om mulighederne for at ndre aktuelle politiske beslutninger ved hjlp af pression .
Hvis 40 rs embargo ikke har frt i den retning , mener jeg , at vi br g bort fra enhver taktisk tilgang af denne art .
<P>
Set ud fra et kvalitativt synspunkt br vores holdning vre en anden : Med udsigten til uundgelige ndringer br vi hjlpe det cubanske folk , afhjlpe deres mangler og lidelser og indlede en konstruktiv dialog for at forhindre , at ndringerne har karakter af civil konfrontation eller voldelig konfrontation , og sikre at de derimod kendetegnes ved fredelig overgang p grundlag af dialog , enighed og Cubas nationale suvernitet .
<P>
Det br efter min mening vre linjen i EU ' s holdning til den aktuelle ndringskrise p Cuba .
Og p det grundlag m vi vre ubjelige og energiske i vores krav om menneskerettigheder for det cubanske folk og kravet om , at de snesevis af medlemmer af oppositionen , af intellektuelle og journalister , som er i fngslerne , sttes fri , og at alle , der er fngslet p grund af deres politiske ststed eller holdninger , lslades .
Det br vre betingelsen for at fortstte EU ' s konstruktive politik med dialog og solidaritet med det cubanske folk .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , siden vores evaluering i december sidste r er situationen p Cuba kun blevet vrre .
Alle forslag om samarbejde , om at fremme bning , overgang til demokrati og konomisk sttte har stdt ind i en mur af intolerance , af afvisning og , hvad vrre er , af en reaktion , der , som det er blevet nvnt , rammer snesevis af medlemmer af den cubanske opposition , af uafhngige journalister og af menneskerettighedsaktivister .
<P>
Denne situation krver en kategorisk og , som det er blevet sagt her , enig og utvetydig reaktion fra EU ' s institutioners side for at fremme den demokratiske proces og navnlig for at garantere menneskerettighederne - hvoraf nogle er s grundlggende og vigtige for et samfund som udvelse af ytringsfrihed .
<P>
Jeg mener , at vi igen og igen m gre os de strste bestrbelser p for det frste at vise de europiske institutioners holdning - hvilket klart kommer til udtryk i denne flles beslutning , som Europa-Parlamentet forhbentlig vedtager i dag - og for det andet p at vise vores samarbejdvilje og solidaritet med de medlemmer af oppositionen , der nsker et frit og demokratisk Cuba , med menneskerettighedsaktivisterne og menneskerettighedsforkmperne , der arbejder gennem de respektive ikke-statslige organisationer , og med srlig opmrksomhed p den leder , som vi gav Sakharov-prisen , hr . Oswaldo Pay , og p at bidrage til i videst muligt omfang at forhindre de lidelser , der rammer den cubanske befolkning , der er det strste offer for den aktuelle situation .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Nielson , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre fordmmer ubetinget ddsstraf , og det gjorde den ogs i Cubas tilflde ligesom i resten af verden .
Vores gruppe kritiserer ogs manglen p friheder og rettigheder p Cuba - som den gr det i resten af verden - men jeg vil gerne fortlle om min oplevelse p en rejse fra Argentina til Colombia og Cuba i december sidste r .
I Argentina s jeg brn sulte p hospitalet i Tucumn , i Colombia s jeg drbte - hvert r dr der tusinder - som de paramilitre og ogs FARC med de paramilitres , retsvsenets og militrets medvirken havde drbt , men da jeg kom til Cuba , s jeg , at brnene ikke sultede - tvrtimod er brneddeligheden blandt de laveste i verden - der er kultur , der er uddannelse , der er ikke tusinder af dde hvert r - som i Colombia - og derfor er kontrasten benbar .
<P>
Jeg mener , at EU i Cuba-sprgsmlet kan og br spille en helt anderledes positiv rolle , der ogs er helt modsat USA ' s rolle .
Det vigtigste element for at forst det , der sker p Cuba , er netop USA ' s optrden : Den vedvarende blokade i over 40 r , Helms-Burton-lovene - der er blevet fordmt af FN og kritiseret voldsomt af EU - er et alvorligt overgreb .
Man br huske p belejringen og aktionerne mod Cuba - der ogs blev fremmet af USA - som har betydet over 3.500 cubanske ofre og enorme konomiske tab .
Alt det betyder , at de anticubanske mafiaer i Florida udver stort pres og har stor indflydelse , og de var ganske givet - sikke et sammentrf - rsagen til Bushs sejr , i et tilflde , med en snver margen - der ogs var lidt tvivlsom - og ligeledes en vigtig tilskyndelse for hr . Aznar i Spanien , bde i 1996 og i 2000 , som det blev anerkendt af et tidsskrift i Miami , der erklrede , at Aznars sejr var en sejr for de cubanske dissidenter .
<P>
Alt det betyder , at den generelle tilstand kan betegnes som vedvarende belejring fra USA ' s side .
Colin Powell indrmmer selv , at der afsttes over 22 millioner dollars til dissidenterne for at fremme uroligheder , for endog at fremme et angreb , ligesom aktionen i Irak .
<P>
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt at erkende , at den europiske flles holdning har vret en fiasko . Aznar har ptvunget EU den , og den frer ingen steder hen , og derfor burde vores holdning best i betingelsesls dialog og fremme af kulturelle og konomiske aftaler med Cuba , for det er netop det signal , som resten af Latinamerika , resten af verden , forventer .
For som Fidel Castro meget rigtigt sagde i januar 1999 - da euroen blev indfrt - var euroen et enormt hb for den tredje verden , for alle landene , om at kaste dollarens g af sig .
Jeg mener , at EU br spille denne positive rolle og ikke USA ' s negative .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi , der holder af Cuba og det oprigtige og umiddelbare cubanske folk , finder det beskmmende at vre vidne til Castro-regimets vedvarende krnkelser af menneskerettighederne og isr ytringsfriheden .
EU , der har sat sig som ml at fremme de universelle og udelelige menneskerettigheder og borgerlige , politiske , konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , kan kun p det skarpeste fordmme den autoritre holdning , som det cubanske styre udviser over for sit folk , der nrer et legitimt nske om respekt for de grundlggende vrdier .
<P>
Dermed er EU dog ikke lst fra sine forpligtelser .
EU ' s forbindelser med Cuba kan uden vanskeligheder betegnes som enestende .
Cuba er nemlig det eneste latinamerikanske land , der ikke har indget en bilateral samarbejdsaftale med EU , selv om Unionen via visse medlemsstater er Cubas strste kilde til handel og investeringer .
Efter Sovjetblokkens fald er Unionen blevet ens vigtigste handelspartner , og som sdan mener vi , at Unionens fremtrdende rolle giver den srlige muligheder for at pvirke Cuba moralsk og politisk og fremme demokratiet og respekten for menneskerettighederne .
<P>
En anden srstilling vedrrer Cubas status i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Cuba er optaget som medlem af AVS-forsamlingen , men har fortsat observatrstatus i Det Paritetiske Udvalg .
Det er det eneste land nogen sinde , Unionen har opstillet betingelser for , inden tiltrdelsen af Cotonou-aftalen .
Er vi i Unionen ikke forpligtede til at stille alle lige ?
Cuba br behandles p lige fod med alle andre lande .
<P>
Unionen br flgelig spille en nglerolle i forhold til Cuba .
Unionen kan under behrig hensyntagen til landets suvernitet og vrdighed arbejde hen imod en fredelig intern demokratisk overgang og fre en politik , der kan foranledige Cuba til at trffe positive foranstaltninger ssom undertegnelse og implementering af De Forenede Nationers konventioner om borgerlige og politiske rettigheder .
<P>
Det cubanske folk lider .
Det lider under konfrontationspolitikken i forhold til USA efter 44 r med blokade og Helms-Burton-loven .
Det lider under et autoritrt styre med en ruineret konomi og stter sin lid til Unionens vrdier .
Det br Unionen vre lydhr over for og Castro-regimet acceptere .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil lyknske Parlamentet med dets initiativ til at stte denne forhandling p dagsordenen i dag , for det giver os lejlighed til at reagere p den igangvrende forvrring af den humanitre situation og menneskerettighedssituationen p Cuba .
<P>
Det er ikke lngere bare et sprgsml om de tilfldige anholdelser , der fandt sted for nogle f mneder siden , og de meget barske domme , der er blevet afsagt .
Fidel Castros regime reagerer stadig meget negativt p det internationale samfund , og der sker desvrre stadig forflgelser i det land , som mange af os holder s meget af .
Jeg vil ogs afklare den forvirring over USA ' s politik , som nvnes af og til .
Hverken Europa , EU eller nogen af medlemsstaterne har p noget tidspunkt frt en politik over for Cuba , der kunne forveksles med den politik , som USA frer .
Derfor er vi s meget desto mere skuffede og opbragte over , at det cubanske regime har svigtet og afvist vores gode tro og knust vores hb om at se en positiv udvikling i det cubanske regime , der isr kom til udtryk gennem det forsg p benhed , som en delegation gjorde ved rets begyndelse , og kommissr Nielsons besg p Cuba ligeledes ved rets begyndelse .
<P>
Vi er derfor ndt til reagere opfindsomt , konsekvent og klart .
Som De alle sammen ved , har jeg lagt stor symbolsk og politisk vgt p det , som jeg har kaldt Sakharov-initiativet , og det glder mig , at det , efter den enorme sttte , det har modtaget i Parlamentet , nu indgr i kompromisbeslutningen .
Initiativet gr ud p , at det italienske formandskab , Kommissionen og Parlamentet opfordres til at invitere Oswaldo Pay til at vende tilbage til Europa , til at komme her til vores plenarmde og til at blive modtaget i de europiske hovedstder p hjeste plan .
I henhold til initiativet bliver vi ogs opfordret til at spille en ledende og meget synlig rolle i det cubanske folks kamp og lidelser for deres menneskerettigheder - det er den rette vej fremad , ogs for at vise , hvilken vrdi vi tillgger en pris , som Europa har tildelt , en pris , der blev tildelt for kun et r siden , og som vi m overvge for p den mde aktivt at vise vores solidaritet og engagement .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Cuba er i dag det eneste land i Latinamerika , der , som det netop er blevet ppeget , ikke har indget en samarbejdsaftale med EU .
Vi har her , mener jeg , beget en fejl , som isr kan tilskrives tre forhold .
<P>
Frst og fremmest br vi generelt undlade at vlge de lande , vi indgr samarbejdsaftaler med , ud fra yderst subjektive kriterier , der er baseret p politiske og humanitre synspunkter og , m man sige , alt for ofte USA ' s politiske interesser og krav .
Vi br p Cuba svel som alle andre steder holde os til objektive kriterier eller med General de Gaulles ord - som fortsat prger fransk politik - anerkende stater , nationalstater og ikke regeringer .
<P>
Dernst br vi tage hensyn til det forhold , at Cuba er et af de latinamerikanske lande , Europa er tttest knyttet til .
EU er Cubas strste handelspartner og strste investor . Cubas kultur , litteratur og musik er blandt den europiske ungdoms foretrukne .
Endelig er prsident Castro til trods for de mange succeser og fiaskoer , vi har hrt s meget om , og som vi ikke forngter , fortsat indbegrebet af det 20. rhundredes oprrer og forkmper for folkets frihed , hvilket har givet Cuba stor velvilje .
<P>
Endelig br vi fre en lav profil vedrrende menneskerettighederne , isr fordi USA - som den tyske udenrigsminister , Joschka Fischer , under et besg i Washington i juli i r beskrev som enhver europisk stats primre allierede - i vrigt uden mandat - det sidste halvandet r har anvendt et omrde p Cuba , nemlig Guantanamo-basen , til at krnke nsten alle folkerettens regler og gre landets mellemvrender op ved hjlp af ret barbariske metoder , der hrer en anden tidsalder til .
Jeg mener derfor , at vi br tage vores holdning over for Cuba op til fornyet overvejelse og udvise strre solidaritet over for dette land .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , forhandlingen i dag om situationen p Cuba viser noget , der er meget enkelt , nemlig hvor vanskeligt det er at fremme og sttte menneskerettighederne og demokratiet , nr vi str over for et totalitrt styre , hvor vi i flere r har prvet alt , bde konstruktive dialoger , konomisk samarbejde og humanitr bistand . Vi har taget alle midler i brug , og jeg tror , at lsningen simpelthen er en hrdere linje .
Der var da ogs en af vores socialdemokratiske kolleger , der gik s vidt som til at sige , at vi m hbe , at Castro , som er 77 , dr , s tingene ndrer sig , og det er rligt talt noget , der giver anledning til stor frustration .
<P>
Mske er der noget andet , som vi burde tnke over , nemlig at vi ikke nr srlig langt , nr demokratierne str splittet over for en diktator .
Tiden er mske inde til at drfte demokratiernes verdensorganisation , hr. formand , hr. kommissr , s vi forsger at have en lidt mere konsekvent holdning og indfaldsvinkel .
Tnk blot p , at vi har prvet alt .
Hr. kommissr , kre kolleger , hvad nytter det at have en delegation med en embedsmand , der frst og fremmest lader til at vre regimets gidsel og bestemt ikke til at vre en person , der fremmer og forsvarer - naturligvis p en symbolsk mde og ikke i virkeligheden - menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder ?
<P>
Frustrationen er gte nok , for en konstruktiv dialog med en diktator har vist sig at have sine begrnsninger , og sprgsmlet er s , hvad vi skal gre .
Efter min opfattelse er demokratiernes verdensorganisation et af de instrumenter , som vi skal tage i brug p en yderst beslutsom mde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , det er , isr for en spanier , ikke let at have en objektiv og upartisk tilgang til det cubanske problem , for Cuba str alle spaniere nr .
Desvrre er Cuba et srtilflde i historien om EU ' s forbindelser udadtil , som det er blevet ppeget her .
<P>
Allerede i 1995 var det umuligt at opfylde det mandat , som topmdet gav Kommissionen til at forelgge nogle retningslinjer med henblik p at indg en bilateral aftale p det tidspunkt .
Og nu afvises Cubas tilslutning til Cotonou-aftalen for anden gang p et tidspunkt , hvor den internationale opmrksomhed , hr. formand , har vret fokuseret p krisen i Irak , og i ly af den situation opstod der en blge af undertrykkelse uden lige i de seneste r , som har resulteret i tre ddsstraffe og en blge af anholdelser , der har ramt uafhngige journalister , menneskerettighedsaktivister og fredelige dissidenter , heraf mange fra den kristelige frihedsbevgelse .
<P>
Parlamentet vil vedtage en meget hrd beslutning , hvori det giver udtryk for sit aldrig svigtende engagement i menneskerettighedssagen og de mennesker , der p og uden for Cuba kmper for deres egen frihed og vrdighed .
Og jeg sprger mig selv , hr. kommissr , om det under disse omstndigheder , med et land , der ikke nsker en forbindelse med EU - da det for anden gang har afvist at tiltrde Cotonou-aftalen - med et land , hvis ledere afviser hjlp fra Fllesskabet , med et land , hvis ledere krnker og kritiserer regeringschefer i EU , med et land , der lgger umdelige hindringer i vejen for , at Kommissionens diplomatiske reprsentant kan forelgge akkreditiver , er vrd , hr. kommissr , at holde kontoret i Havana bent .
<P>
Det kompromisforslag til beslutning , der bliver stemt om i morgen , indeholder en fordmmelse af lukningen af det spanske kulturcenter i Havana .
Og det undrer mig ikke , hr. formand , for kultur er frihed , og derfor er den , der ved mest , den mest frie .
<P>
Hvad jeg ikke ved , er , om de cubanske myndigheder er klar over , at det er meget vanskeligere at bevare og opretholde frihedens ligevgt end at sttte tyranniets vgt .
De , der ved det bedst , hr. formand , er foregangsmnd og -kvinder - som Oswaldo Pay , modtager af Parlamentets Sakharov-pris , nomineret til Prncipe de Asturias de la Concordia-prisen og nomineret til Nobels fredspris - der tappert kmper for deres rettigheder som mennesker og borgere og i sidste ende for deres frihed , for de ved udmrket , at til syvende og sidst , hr. formand , gr frihed ikke - som en af mine landsmnd sagde for nogle r siden - menneskene mere lykkelige , den gr dem simpelthen til mennesker .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg mener , at det i betragtning af amerikanernes vedvarende , uretfrdige og katastrofale sanktionspolitik netop ville vre vigtigt for Cubas befolkning , at forholdet til EU i hjere grad blev plejet .
Jeg m ogs sige tydeligt her - i modstning til det , hr . Brok sagde - at det netop var amerikanernes sanktioner , som drev Castro ind i den kommunistiske lejr .
Castro gennemfrte ikke sin revolution p befaling fra Moskva , men p grund af den cubanske befolknings utilfredshed .
Derfor har amerikanernes sanktionspolitik vret meget , meget skadelig - politisk skadelig og konomisk skadelig .
<P>
S meget mere vigtigt ville det vre nu at udvikle gode forbindelser til EU , men desvrre har Fidel Castro ikke set tidens tegn .
Han er selv i gang med at tilintetgre og trde de ml og succeser i forbindelse med revolutionen under fode , som i hj grad er der .
Det beklager jeg srligt , for resultatet vil vre , at Cuba falder i hnderne p amerikanerne og amerikanske koncerner som et modent ble .
<P>
Som socialdemokrater har vi talt for frihed overalt , og det glder ogs for Cuba .
Som socialdemokrater er vi imod ddsstraf - altid og overalt - og det glder ogs for Cuba .
Som socialdemokrater er vi ogs - men jeg hber , at det glder alle i Parlamentet som europere - mod undertrykkelse , og det glder selvflgelig ogs for Cuba .
Men vi er interesserede i , at der er en fredelig overgang til et demokrati og en fredelig overgang til et frit valgt konomisk system , der hverken er ptvunget af Castros interne magtforhold eller af internationale koncerner .
Cubanerne skal frit kunne vlge deres ledelse , deres demokrati , deres parlamentsmedlemmer og deres konomiske system .
<P>
Castro har provokeret EU .
Mange har sagt det , og det er fuldstndigt rigtigt . Men jeg mener ikke , at vi s at sige skal reagere ved at afbryde eller lgge vores forhold p is nu .
Fru Bonino har ikke ret . Det handler ikke om dialog med diktatorer .
Diktatoren Castro ville fryde sig , hvis EU trak sig tilbage . Men ville dissidenterne fryde sig , hvis de ikke lngere fik sttte , f.eks. fra den menneskerettighedskomit , som kommissr Nielson nvnte ?
Ville Cubas befolkning fryde sig , hvis EU ikke lngere engagerede sig i Cuba ?
Jeg mener , at det modsatte ville vre tilfldet , og derfor vil jeg gerne sttte det fuldt ud , som kommissr Nielson sagde : Vi har brug for en reprsentation p Cuba !
<P>
Jeg giver Dem ret i flgende , fru Bonino : Jeg havde gerne set en strkere reprsentation end blot en reprsentant for EU .
Vi har ogs brug for EU ' s synlighed p Cuba . Det er efter min mening ogs absolut rigtigt .
EU ' s tilstedevrelse p Cuba er vigtig , sledes at det bliver muligt for Cuba at opn en overgang til et demokratisk system .
Det , vi har brug for p Cuba , er demokrati og frihed !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , i slutningen af marts blev der p Cuba arresteret over 75 systemkritikere , hvorefter de uden proces blev idmt straffe p 20 r og mere .
Bl.a. en rkke liberale , som jeg selv har mdt p Cuba , ssom Osvaldo Alfonso Valds , lederen af det liberal-demokratiske parti p Cuba , og Adolfo Fernndez Sainz , den internationale sekretr i partiet for solidaritet og demokrati .
Det skete mindre end en mned efter bningen af Kommissionens kontor p Cuba .
Det er ikke blot en krnkelse af menneskerettighederne , men ogs et slag i ansigtet p EU .
Jeg vrdstter de aktiviteter , som vores kontor p Cuba derefter ivrksatte .
Vi m give regimet p Cuba et tydeligt signal om , at vi ikke lngere accepterer situationen .
En begrnsning af de bilaterale regeringsbesg p hjt plan , som Rdet bebudede i sin erklring den 5. juni , er imidlertid en for svag foranstaltning .
Vi m udtrykke os i klare vendinger , og efter min opfattelse br Rdet overveje at trffe de samme foranstaltninger , som vi gjorde i Zimbabwe , nemlig ngte Fidel Castro adgang til EU , sledes som Grkenland for vrigt har gjort i forbindelse med De Olympiske Lege .
Det psknner jeg i hj grad , og jeg spekulerer p , om Rdet har talt om det , og om Rdet sttter den grske regerings beslutning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Claeys, Philip (NI).">
Hr. formand , Cuba er et kommunistisk diktatur , som har alt det , der kendetegner totalitre regimer .
Det er ikke blot menneskerettighedssituationen , der er katastrofal , men ogs konomien er en katastrofe .
Vi har alle sammen vores betnkeligheder , hvad angr USA ' s udenrigspolitik . Men USA ' s embargo blev indfrt efter de systematiske krnkelser af menneskerettighederne p Cuba og ikke omvendt .
USA er for Castro-regimet syndebukken , som fr skylden for alt , hvad der gr galt .
En hel del medlemmer af Parlamentet gr sig ogs skyldige i denne temmelig simple tnkemde .
For nogle kan et diktatur benbart godt forsvares , hvis bare det drejer sig om et politisk korrekt diktatur .
EU m reagere kraftigt p den nuvrende situation .
Det betyder , at vi skal handle i fllesskab .
Castro nsker ikke lngere at modtage sttte fra EU , kun fra ngo ' er og andre private organisationer .
I Nederlandene bebrejdes organisationer ssom Novib , Oxfam og Hivos i jeblikket , at de tilbyder sttte til et af verdens sidste kommunistiske diktaturer gennem sttte til instanser som den nationale sammenslutning af smbnder Anap , Casa de las Americas , og Martin Luther King-centret .
Den , som finansierer disse organisationer , finansierer Castro , siger Carlos Pay , talsmand for Faella-projektet og bror til Oswaldo Pay .
Lad os rette os efter Castro og stoppe enhver sttte til regimet . Hvis det viser sig , at ngo ' er misbruger europiske subsidier til at sttte det cubanske regime , skal subsidieringen af disse ogs stoppes .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , forbindelserne EU-Cuba , som i de seneste r er blevet stadigt bedre , er p det seneste kommet i dyb krise efter prsident Castros vilkrlige og provokerende beslutning om at fngsle 70 dissidenter og menneskerettighedsaktivister og foretage henrettelser .
<P>
I lang tid har den cubanske regering kunnet skyde skylden for befolkningens lidelser p den amerikanske embargo .
S snart serise drftelser om en mulig lempelse af embargoen finder sted , starter de cubanske myndigheder en provokation for at sabotere udviklingen .
<P>
Den seneste udvikling lader til at vre en del af denne taktik , men denne gang er det EU , der str for skud .
Men Cuba m ikke slippe ustraffet , og det er afgrende , at vi sender et tydeligt signal til myndighederne om , at overtrdelse af grundlggende rettigheder , herunder manglende lgebehandling til fanger , ikke tolereres .
Cuba br heller ikke have lov til at deltage fuldt ud i de interparlamentariske mder mellem reprsentanter for EU og Latinamerika , f.eks. Parlatino , som om det er et fungerende demokrati , mens Castros forslag om en tilslret fordeling af EU ' s humanitre bistand via andre agenturer er fuldstndig uacceptabelt .
<P>
Bistand skal vre gennemsigtig .
I stedet for at lege katten efter musen skal vi fre en fornuftig dialog og finde ud af , hvordan landet gres bent for forandring , mens de bedste bedrifter fra revolutionen bevares .
<P>
Generelt sttter jeg ikke lukning af EF-delegationer i udlandet og mener , at en begrnset tilstedevrelse i Havana er nyttig .
Det er dog bizart , at vi har et kontor dr , men ikke i visse af vores europiske nabolande . Vi har f.eks. hverken et kontor i Chisinau , Moldova , eller Minsk , Belarus .
Sidstnvnte er et andet land , hvor kontakten med menneskerettighedsaktivister ogs er afgrende .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , et halvt r efter den operation , som Castros regering gennemfrte mod indenlandske dissidenter - den strste , efter at Castros revolution sejrede - er de mere end 70 indenlandske dissidenter - herunder forkmpere for Varela-projektet , fagforeningsfolk og uafhngige journalister - som blev fngslet , udelukkende fordi de var uenige i den officielle politik og frit gav udtryk for deres holdninger , stadig i fngsel under nogle forhold , der i vrigt er en klar krnkelse af de mest grundlggende menneskerettighedsprincipper og reelt truer nogle af disse menneskers liv .
Jeg tnker isr p Oscar Espinosa Chepe , der i dag er indlagt p fngselsafsnittet p militrhospitalet Finlay i Havana . Han er alvorligt syg p grund af kronisk skrumpelever - som han allerede led af , da han blev anholdt - og som er blevet forvrret af hans svage tilstand og de drlige fngsels- og sundhedsforhold , som han er blevet udsat for .
<P>
I lyset af denne situation og af disse kendsgerninger er det afgrende , at vi gentager vores enstemmige fordmmelse af Castros regime og krver , at de politiske fanger lslades omgende , ligesom det er afgrende , at vi viser vores solidaritet med den cubanske befolkning , som lider mest direkte under flgerne af de manglende friheder , og at vi med handlinger - ikke ord - viser dem , at vi nsker at hjlpe dem med at flge den vej med fredelig overgang til demokrati , som de har slet ind p .
<P>
Som den uruguayanske digter Eduardo Galeano sagde , smerter Cuba .
Ja , det smerter at se , hvordan man fortsat krnker de politiske , konomiske og sociale friheder .
Og fordi det smerter os i Parlamentet - der i dag modtager reprsentanter fra de lande , som var bervet friheden under det totalitre sovjetiske regime - nsker vi at sige til dem , at de ikke m opgive hbet .
Vi vil sige til dem , at ingen diktator kan undertrykke retten til at strbe efter frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=22 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg har kun enkelte meget korte bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne sige til hr . Brok - som med sit ordvalg var meget tt p at antyde et nske om et regimeskifte - at man nu om dage skal vre forsigtig med den prcise formulering ved et sdant sprogbrug , isr nr vi drfter metodologien i forbindelse med et sdant tiltag .
<P>
Jeg er helt enig i , at der er behov for at fremskynde demokratiseringsprocessen og skabe et frit politisk liv p Cuba .
Det er prcis det , vi forsger at gre .
<P>
For det andet var der en kommentar om Cubas deltagelse i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU . S lnge Cuba ikke er tiltrdt Cotonou-aftalen , er den deltagelse svaret .
Det er tydeligt defineret , og vi har ingen problemer med det hverken teknisk eller politisk .
<P>
For det tredje blev der udtrykt to forskellige holdninger til delegationen i Havana .
Det er ganske tydeligt , at delegationen ikke kun er nyttig i denne situation , men ogs af afgrende betydning , hvis Kommissionen skal gre , hvad Parlamentet forventer af os .
Vi er ndt til at vre til stede .
<P>
Endelig vil jeg gerne opfordre til , at vores hndtering af tingene p Cuba ikke bliver en provokation .
Der ligger en masse uro bag de tragiske begivenheder i r .
Det er vigtigt , at vi holder fast i det langsigtede perspektiv . Der vil vre et Cuba efter Castro , og nationer er vigtigere end regimer .
Selv om vi er frustrerede over den nuvrende situation , skal vi indse , at der p lang sigt grundlggende er god mening i et tt , venligt og harmonisk forhold mellem Europa og Cuba .
Vi skal huske dette og fre en mere fornuftig og langsigtet strategi , hvilket vi agter at gre p grundlag af den fastlagte flles holdning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , jeg vil blot give udtryk for nsket om , at vi efter denne forhandling fr mulighed for at lytte til et svar fra rdsformandskabet og en respons p selve forhandlingen , sdan som det var tilfldet for Kommissionens vedkommende .
Hvis det er muligt , hber jeg derfor - hvilket forretningsordenen giver mulighed for , og hvilket der i vrigt ogs er tradition for - p et svar fra rdsformanden .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Denne mulighed eksisterer , hr . Pannella , men det er ikke en pligt .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om Det Europiske Konvent : prsentation af udkastet til traktat om en forfatning for Europa .
<P>
Kolleger , velkommen til denne srlige forhandling om Det Europiske Konvent . Jeg vil gerne byde hr .
Giscard d ' Estaing , hr . Romano Prodi , vicepremierminister Fini og udenrigsminister Frattini velkommen .
De vil i dag deltage i drftelserne om konventets arbejde . Det er Europa-Parlamentets frste mulighed for p et plenarmde direkte at hre konventet berette om resultatet af konventets arbejde og behandlingen af indholdet under regeringskonferencen .
<P>
Allerede nu vil jeg gerne understrege Parlamentets dybe beundring og respekt for konventets arbejde og det udviste lederskab af isr , men ikke udelukkende , formand Valry Giscard d ' Estaing , hvis bidrag til Det Europiske Konvents succesfulde og omfattende arbejde har vret uundvrligt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Giscard d'Estaing">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , det er sandt at sige et strkt flelsesladet jeblik for mig her i dag at forelgge den forfatning for Europa , som konventet har udarbejdet , for Europa-Parlamentets medlemmer . Det konvent , hvis formandskab jeg har haft den udsgte fornjelse at varetage .
<P>
Som De netop har oplyst , hr. formand , forelgges forfatningen nu , fordi det i dag er frste gang , Europa-Parlamentet holder plenarmde efter konventets afslutning .
De indbd mig til at komme i starten af juli , men jeg havde endnu ikke forelagt teksten for rdsformandskabet , og eftersom det er rdsformandskabet , der er opdragsgiver til denne tekst , var det Rdet , vi frst skulle forelgge denne tekst for .
Derfor forelgger jeg teksten for Dem p dette mde .
<P>
Jeg m sige , at De har krav p en sdan prsentation , fordi Europa-Parlamentet er den institution , der i virkeligheden str bag konventets oprettelse og flgelig forfatningsudkastet .
Helt tilbage i 1984 udarbejdede Europa-Parlamentet efter et glimrende initiativ fra Altiero Spinelli et frste udkast til forfatning for Europa , i en tid , hvor ingen turde drmme endsige tale om det .
De lb den risiko - den velovervejede risiko - lige fra valgperiodens start at erstatte Parlamentets Udvalg om Institutionelle Anliggender med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og jeg prver , om jeg kan f je p udvalgets formand , hr . Napolitano .
Han er endnu ikke kommet , men vi vil snart f ham at se .
<P>
Kort efter Nice-traktatens skuffende resultater p det institutionelle plan fremsatte Parlamentet et klart og strkt krav om , at der blev indkaldt et konvent .
I december 2001 gav Det Europiske Rd i Laeken efter initiativ fra den belgiske premierminister Parlamentet medhold .
<P>
Angende den indholdsmssige del har det forberedende arbejde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , der netop har hr . Napolitano som formand , svel som Parlamentets betnkninger udarbejdet bde fr og under vores drftelser , herunder Alain Lamassoures betnkning om det centrale sprgsml om EU ' s kompetencer , i vid udstrkning lettet vores arbejde .
Jeg skal understrege , at Parlamentets reprsentanter , alle Parlamentets reprsentanter , p fortrffelig og sympatisk vis har deltaget i konventets arbejde , og isr ppege , at Klaus Hnsch og Iigo Mndez de Vigo - jeg mener , at jeg kan kalde dem ved fornavn efter halvandet rs samarbejde - spillede en afgrende rolle under drftelserne i konventets prsidium .
<P>
Endelig glemmer jeg ikke , hr. formand , at det er Parlamentet , der har huset EU-Konventet .
Jeg besgte Dem i vrigt i juli og takkede Dem for Deres store gstfrihed .
Denne mdesal har nsten vret brugt lige s meget af konventets medlemmer som af Parlamentets medlemmer .
<P>
Denne forelggelse er sledes prget af mange flelser , men ogs af realisme , for jeg kommer her for at redegre for og evaluere resultaterne af vores arbejde , men ogs for at understrege , hvor meget der endnu skal gres , inden Europa reelt har fet en forfatning .
<P>
Uanset hvilken situation man sger at evaluere , vil man ofte have tendens til at glemme udgangspunktet .
For to r siden var selve ordet forfatning endnu s tabubelagt , at Laeken-erklringen kun indeholdt en indirekte henvisning hertil .
I dag er tanken om en forfatning for Europa ikke fremmed for offentligheden , idet Europas borgere nu er parate til at f en forfatning .
Hr. formand , iflge den sidste meningsmling fra Eurobarometer , som Kommissionen gennemfrte i juni og juli i r i hele EU , er 70 % af de adspurgte for en forfatning og kun 13 % imod denne tanke .
I Italien , der varetager formandskabet for Rdet og flgelig brer et stort ansvar for regeringskonferencens resultat - jeg benytter lejligheden til at byde velkommen til Rdets nstformand , der er medlem af konventet og udenrigsminister - er 82 % for tanken om en forfatning .
Selv i de traditionelt mere skeptiske lande er jasiden strre end nejsiden .
Jeg kan som eksempel nvne Finland , hvis reprsentanter har vret meget aktive i konventet , og hvor der er 53 % for og 37 % imod .
<P>
Vores flles bestrbelser p at forklare forfatningens indhold har ogs givet borgerne strre forstelse for vores projekt .
Vi m erkende , at vi havde et meget drligt udgangspunkt med meget lidt prestige og meget lidt forstelse , men en meningsmling , som Kommissionen gennemfrte i slutningen af juni , det vil sige for to mneder siden , viste , at 70 % af de borgere , der havde en mening om vores arbejde , vurderede det positivt .
Og til Dem , mine damer og herrer , der som medlemmer af Europa-Parlamentet reprsenterer borgerne , retter jeg en anmodning om aldrig at glemme borgerne .
Der kommer mange meningstilkendegivelser fra ledere , beslutningstagere og myndigheder , men glem ikke borgerne , det er dem , vi arbejder for !
Under konventets drftelser , hr. formand , hvor jeg - dog kun midlertidigt - indtog Deres plads , tnkte jeg til stadighed p manden p gaden i Europa og sgte at forestille mig hans reaktion p vores forslag .
<P>
Hvilket resultat er vi s net frem til ?
Det forfatningsudkast , jeg forelgger for Dem , er resultatet af et intenst arbejde .
Det er som bekendt udgivet p alle Unionens sprog og p alle de nye medlemsstaters sprog .
Det er sket inden for de fastsatte tidsrammer , sledes at alle borgere i hele Unionen kunne stifte bekendtskab med teksten , s snart den var forelagt for Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<P>
Konventets medlemmer har arbejdet meget og lnge .
De har deltaget i 26 plenarmder , hvoraf flere strakte sig over to dage , de har hrt over 1.800 indlg .
Alle forslag , ndringsforslag og alternative lsningsforslag fra konventets medlemmer , medlemsstaterne , Europa-Kommissionen , det civile samfund og selvsagt Europa-Parlamentet er blevet behandlet grundigt og gjort til genstand for en indgende , opmrksom og objektiv evaluering .
Jeg m derfor i al benhed sige , at jeg ikke tror , at der findes en eneste lsning , som konventet ikke har kendskab til eller har udforsket .
<P>
Vores forslag gr efter min opfattelse s langt , som det er muligt p baggrund af den politiske , sociale og kulturelle situation i Europa i dag .
Der er , som man ved flere lejligheder har kunnet frygte det , ikke tale om den laveste fllesnvner , men om den verste grnse for , hvad det er muligt at gennemfre i Europa i 2003 .
Hvis vi havde fulgt flere parters og mske mit eget nske om at g endnu lngere , ville vi have risikeret , at modstanden fra flere andre sider ville have snderrevet et Europa , som knapt er forenet endnu .
Det er en uacceptabel risiko , som ingen har ret til at lbe .
P samme mde har De , rede medlemmer , tilskyndet os til at g s langt som muligt inden for nogle forsvarlige og acceptable grnser .
<P>
Hvilke afgrende forslag indeholder forfatningen ?
De har stiftet bekendtskab med dem , efterhnden som arbejdet skred frem . Det er sledes ikke ndvendigt , at jeg giver en detaljeret beskrivelse heraf , hvilket i vrigt ville fre til en overskridelse af den tid , der er afsat til denne forhandling .
Jeg skal dog understrege , at flere af disse forslag forekom urealistiske og uopnelige for blot to r siden . I dag udgr de en solid og kohrent helhed .
Lad mig kort beskrive dem .
<P>
Frst et centralt punkt , som er omdrejningspunkt for hele ordningen , nemlig EU ' s todelte karakter , idet EU er en Union af folk og en Union af europiske stater .
<P>
Derudover er der udarbejdet en samlet tekst , der erstatter alle de nuvrende traktater , det vil sige fire plus et par andre , og giver EU status som juridisk person .
Da jeg i forret 2002 undersgte muligheden for at udarbejde en samlet tekst , kiggede jeg p de arbejder og undersgelser , der forel p omrdet , og opdagede , at de involverede havde mdt hindringer , der forekom uovervindelige .
<P>
Dernst kommer optagelsen i forfatningen af charteret om grundlggende rettigheder , som bekrfter borgernes rettigheder .
Hr . Vitorino , som jeg kan se her i salen , har bidraget meget til drftelserne om dette emne .
<P>
Et andet forslag vedrrer en klar , gennemskuelig og fast definition af Unionens kompetencer , og jeg understreger disse tre aspekter .
Definitionen skal vre klar , s borgerne kan forst disse kompetencer , og gennemskuelig , s kompetencerne ikke skal fortolkes af institutioner , der har mere dunkle fremgangsmder .
Sidelbende med definitionen af kompetencerne indeholder forfatningen en klar tilkendegivelse af , at de skal udves ved hjlp af enkle procedurer . Dette punkt vil jeg vende tilbage til senere .
<P>
Det sidste forslag vedrrer den politiske sikring af nrhedsprincippet , hvilket ud over Europa-Parlamentet indebrer inddragelsen af de nationale parlamenter . Hr .
Mendez de Vigo , der er medlem af Europa-Parlamentet og til stede her i dag , har spillet en vigtig rolle som formand for arbejdsgruppen om dette emne , hvor udviklingen har vret fastlst siden 1990 .
<P>
I vrigt er Unionen blevet udstyret med nye aktionsmuligheder p tre omrder , som borgerne har ment br prioriteres .
Frst og fremmest retfrdighed , idet vi i denne forbindelse imdeser skabelsen af et omrde med sikkerhed og retfrdighed , der giver mulighed for en mere effektiv bekmpelse af alvorlig grnseoverskridende kriminalitet og gensidig indbyrdes anerkendelse af medlemsstaternes civilretlige afgrelser .
<P>
Hvad angr Unionens udenrigspolitik , har vi efterkommet borgernes andet nske ved at udnvne en EU-udenrigsminister , der skal fungere som formand for Rdet ( udenrigsministrene ) og arbejde p at skabe en hrdt tiltrngt flles udenrigspolitik .
Hvad angr det flles forsvar , har vi taget hensyn til borgernes nsker ved bl.a. at oprette et europisk vbenagentur .
<P>
Desuden vil den konomiske og sociale styring af Unionen blive forbedret , isr men ikke udelukkende i de lande , der har indfrt euroen , for at sikre den flles europiske valutas stabilitet og succes .
<P>
Som flge af disse bestemmelser vil de bermte tre sjler , der siden Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten har vanskeliggjort forvaltningen og forstelsen af Unionens foranstaltninger , forsvinde fra det europiske landskab .
Forfatningen giver Europa et enkelt institutionelt system , og hermed mener jeg blot et institutionelt system , der erstatter systemet med tre sjler .
<P>
De institutioner , forfatningen indeholder forslag om , er stabile , demokratiske og effektive .
Europa-Parlamentet , som er den frste institution i forfatningen , bliver Unionens hovedlovgiver og skal forvalte budgetpolitikken .
Der skelnes nu mellem Det Europiske Rd og Ministerrdet , fordi de ikke har samme sammenstning eller samme kompetencer . Det Europiske Rd vil give Unionen de impulser , der er ndvendige for dens udvikling , og fastlgge dens generelle politiske prioriteringer .
Det Europiske Rd vil nu f et ansigt udadtil med en formand , der vlges af Det Europiske Rd og leder dets arbejde i en lngere periode .
Ministerrdet skal fokusere p sine lovgivende og udenrigspolitiske funktioner , og de forskellige instansers sammenstning vil blive ndret .
<P>
Europa-Kommissionen , hvis opbygning som et kollegium bekrftes , og hvis sammenstning tilpasses det antal funktioner , den varetager , vil vre Unionens drivkraft og vigtigste udvende magt .
Den skal udtrykke og reprsentere de almene europiske interesser .
Kommissionens formand vil kunne udnvne kommissrer uden stemmeret , for - hvis han eller hun finder det pkrvet - at sikre , at alle medlemsstater holdes underrettet .
<P>
Jeg vil i min tale her i Parlamentet , som har arbejdet meget med dette emne , understrege et vigtigt punkt , nemlig at det system , der foresls i forfatningen , har den ndvendige demokratiske legitimitet .
Der vil ikke lngere kunne tales om et demokratisk underskud , som er blevet et gngs udtryk hos kritikerne af vores politiske system .
Parlamentet indtager nemlig en central plads som lovgiver i det europiske system .
Med nogle f undtagelser - som vi har forsgt at begrnse s meget , som det var politisk muligt - skal De vedtage alle europiske love eller rammelove . Ellers forkastes de .
Parlamentets befjelser udvides ogs p budgetomrdet .
Nr forfatningen trder i kraft , vil Kommissionens formand blive valgt af Europa-Parlamentet .
<P>
Der har ganske vist vret vanskelige drftelser - som jeg desvrre ikke kan redegre nrmere for her - om opstilling af kandidater .
Efter langvarige drftelser , som bde konventets medlemmer , selvflgelig , og de politiske grupperinger deltog i , nede man frem til en flles lsning .
Opstillingen sker efter forslag fra Det Europiske Rd , men med to nyskabelser , idet det skal tage hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet og desuden afholde de ndvendige hringer .
Der er sledes tale om et bent forslag .
Og frem for alt vil De have vetoret .
Hvis Europa-Parlamentet ikke vlger den kandidat , Det Europiske Rd har foreslet , med flertallet af sine stemmer , skal Det Europiske Rd prsentere en ny kandidat inden for en frist p en mned .
<P>
Konventet har inspireret af Giuliano Amato gjort en kolossal indsats for at forenkle og klassificere de europiske beslutninger .
Det minder mig om de drftelser , der dengang fandt sted Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender og om Jean-Louis Bourlanges ' forslag .
<P>
Eftersom der fremover skelnes mellem lovgivningsmssige akter og udvende akter , nrmer vi os de traditionelle systemer , der glder i medlemsstaterne , og som borgerne kender og kan forholde sig til .
Den demokratiske opbygning , som Montesquieu og oplysningstidens filosoffer forestillede sig - jeg har som s mange andre interesseret mig meget for Montesquieus teorier - kan ikke , som s ofte foreslet , overfres , fordi Montesquieus system tager udgangspunkt i en nationalstats behov , og den skaldte magtdeling skal sikre en ligevgt , der kun kan eksistere inden for denne nationalstat .
<P>
P sin vis har vi dog overfrt disse teorier , idet vi har defineret en ny magtdeling , der tager hensyn til den dobbelthed , der er og uden tvivl altid vil vre EU ' s srlige kendetegn , idet EU er en Union af folk og stater .
Vi har flgelig udarbejdet en demokratisk model i europisk strrelsesorden , der bde tager hensyn til befolkningstallet - 450 millioner indbyggere - og de gamle svel som de nye medlemsstaters forskelligartethed og vilje til at forene det europiske kontinent .
Kort sagt har vi , om jeg s m sige med behrig respekt og underdanighed , udarbejdet Montesquieu-teorierne for det 21. rhundredes Europa .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Inden denne forfatning kan trde i kraft , skal den stadig best to store prver , idet den skal godkendes af regeringerne og ratificeres ved en demokratisk hring af Europas befolkning via parlamenterne eller ved folkeafstemninger .
<P>
Tillad mig her at indfje nogle ord om den rolle , De vil komme til at spille i denne proces .
Inden da vil jeg dog bestrbe mig p at fjerne enhver usikkerhed angende konventets fremtidige rolle .
<P>
Konventet har fuldfrt sin opgave .
Den 20. juni 2003 overrakte jeg p konventets vegne de to frste dele af den forfatning , konventet har udarbejdet , til det grske formandskab .
Da jeg i Rom den 18. juli i r overrakte det fuldstndige udkast til forfatningstraktat til det italienske formandskab , tilfjede jeg , og jeg citerer ordret dette korte afsnit med henblik p Parlamentets forhandlingsreferat , at konventet har gennemfrt og fuldfrt det mandat , som Det Europiske Rd i Laeken betroede det .
Ved at forelgge udkastet til traktat om en forfatning for Europa anser formanden for konventet , at han har fuldfrt sin mission og flgelig nedlgger sit hverv . Det betyder , at konventet har udspillet sin rolle , og at det er udelukket , at det sger at pvirke regeringskonferencens forlb , for det ville det ikke have mandat til .
<P>
Derimod er konventets medlemmer , i srdeleshed Parlamentets formand , nstformnd og jeg selv , rede til at besvare henvendelser fra alle , ogs Parlamentets medlemmer , der nsker at hre de argumenter , der ligger til grund for dette eller hint forslag i forfatningen .
Regeringskonferencen begynder om njagtig en mned under det italienske formandskab , som mske vil komme ind p dette emne om lidt .
Inden de skiltes , udtrykte de fleste konventsmedlemmer nske om , at den bliver kort og kan afsluttes inden rets udgang .
<P>
Under Det Europiske Rd i Thessaloniki blev det besluttet , at regeringskonferencen vil tage udgangspunkt i vores forfatningsudkast .
Tre lsninger er sledes mulige .
Enten forbedrer regeringskonferencen forfatningsudkastet , hvilket man vanskeligt kan forestille sig ,
<P>
... ikke p grund af kollektiv forfngelighed hos alle , der har udarbejdet denne tekst , men fordi regeringskonferencen vil mde to forhindringer , som det er lykkedes konventet at undg , nemlig den korte tidsfrist og kravet om enstemmighed .
Hvordan kan man p to en halv mned n at forbedre et udkast , hvis udarbejdelse har krvet 16 mneders uafbrudt arbejde ?
Og hvordan vil man opn enstemmig tilslutning til mere vidtgende lsninger end dem , det har krvet en stor indsats at skabe konsensus om ?
Men lad os give dem en rlig chance !
Hvis det lykkes for regeringskonferencen at forbedre forfatningen , vil konventets medlemmer vre de frste til at glde sig over succesen .
<P>
Den anden mulighed er , at regeringskonferencen ender med at n frem til forslag , der er mindre vidtgende end konventets .
<P>
Det kan f alvorlige konsekvenser .
De forbehold eller den kritik , der er blevet fremfrt fra forskellig side , isr vedrrende vores institutionelle forslag , kan indebre en alvorlig risiko .
Det er ikke muligt at rre ved en del at opbygningen , uden at helheden bliver skrbeligere .
Det er efter min mening fejlagtigt at tro , at man kan ndre vores institutionelle forslag vsentligt .
For selv om det givet vil glde nogle f , risikerer man samtidig at g imod eller skuffe andre .
<P>
Flgelig m den tredje lsning , der bestr i at godkende forfatningsudkastet , vre at foretrkke .
<P>
( Bifald )
<P>
Men der vil i s fald vre tale om at godkende det forfatningsudkast , som konventet har udarbejdet efter modne overvejelser , og njes med , rede reprsentanter for formandskabet , at foretage nogle f enstemmigt godkendte ndringer .
Jeg anmoder Dem uden at vre alt for ptrngende om at betnke flgerne af et negativt resultat .
rstiden , stedet , solen og det behagelige selskab betyder , at dette mde er omgret med en vis optimisme .
Og dog anmoder jeg Dem om at betnke flgerne og de alvorlige konsekvenser , et negativt resultat vil f , svel som den skuffelse og frustration , det vil afstedkomme i hele den europiske opinion .
<P>
Desuden m vi ikke glemme , at det er efter regeringskonferencen , udkastet virkelig skal st sin prve , idet det skal ratificeres i de enkelte medlemsstater , i hver enkelt af de 25 medlemsstater .
Denne ratificering kan man p ingen mde tage for givet .
Hvis man forelgger forfatningsudkastet til folkelig ratificering i form af folkeafstemning i visse lande og parlamentarisk godkendelse i andre , er jeg personligt overbevist om , at det med en intens forklarende og overbevisende indsats i sidste instans overalt vil vre muligt at sikre en godkendelse af det udkast , konventet har udarbejdet .
Hvis man derimod forelgger et amputeret og forvrnget forfatningsudkast , frygter jeg , at det bliver forkastet i en eller flere medlemsstater .
Det vil i givet fald ikke vre muligt at argumentere for forslaget ved at henvise til to afgrende elementer , nemlig den kohrens og den ligevgt , forfatningsudkastet besidder i dag .
Man vil s udlse en krise , som Europa absolut ikke har brug for under de nuvrende omstndigheder , og som man vanskeligt kan forestille sig en lsning p .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet br spille en fremtrdende rolle i hele denne proces , og jeg beder Dem vre aktive og ppasselige .
Det er nemlig Dem , der skal sikre , at offentligheden informeres tilstrkkeligt .
Der er ikke tale om en regeringskonference i traditionel forstand , dvs. en diplomatiks konference , hvor eksperter eller diplomater afholder interne drftelser om de fordele , de forskellige nsker at opn p de andres bekostning .
Der er tale om en hidtil uset form for konstitutionel regeringskonference , som skal munde ud i en forfatning .
Den er flgelig underlagt srlige regler .
Parlamentet vil have observatrer ved denne konference , og De br sikre sig offentlighedens opmrksomhed og krve gennemsigtighed .
<P>
P konventets sidste mde , som De , hr. rdsformand og de rede medlemmer af konventet , deltog i , foreslog jeg , at regeringskonferencen lod sig inspirere af vores arbejdsmetode , som i vrigt blev plagt os , og forpligtede sig til , eventuelt via internettet , at offentliggre alle forslag til ndring af forfatningen .
<P>
( Bifald )
<P>
Det vil nemlig give offentligheden og pressen mulighed for at danne sig et njagtigt indtryk af forhandlingernes indhold .
Jeg ville ligeledes finde det passende , hvis Parlamentet under hver mdeperiode blev underrettet om fremskridtene i regeringskonferencens arbejde , p samme mde som jeg informerede Det Europiske Rd p konventets vegne .
<P>
De skal flgelig afgive udtalelse om denne regeringskonference , og De skal afgive udtalelse , inden konferencen indledes i Rom .
Det er selvsagt Parlamentet , der har ansvaret for ordlyden og vedtagelsen heraf , men den kunne , synes jeg , tjene til advarsel .
Hvis den forfatningstraktat , som er udarbejdet i fuld benhed i konventet og med omfattende bidrag fra Parlamentet , begrnses vsentligt af regeringskonferencen og flgelig modtager en negativ udtalelse fra Europa-Parlamentet , vil det vre meget lidt sandsynligt , at Europas stater og folk ratificerer den .
<P>
Hvis Unionens regeringer derimod vedtager en forfatningstraktat p konferencen , der ligger tt op ad konventets forslag - vi forventer ikke , at den overtager vores ordret - og hvis Parlamentet tilslutter sig den , vil den indtage en central plads i den store politiske debat op til valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 .
Det vil s vre en anledning til at appellere til vores kontinents drivende krfter , til at mobilisere det civile samfunds interesse og til at f de uafklarede til at tage stilling .
For hvem er de uafklarede ? Det er de mennesker , der har mistet tilliden til , at Unionen kan n til enighed og forny sig .
<P>
Den store debat op til valget til Europa-Parlamentet vil sledes danne klangbund for konventets mere beskedne indsats ved at bidrage til at bringe Europas borgere nrmere Unionen , give dem strre forstelse herfor og flgelig mulighed for at identificere sig med den .
Mine damer og herrer , helt til sidst tilfjede konventet efter anmodning fra Parlamentets reprsentanter en rkke symboler og isr devisen " Forenet i mangfoldighed " .
Jeg anmoder Dem indtrngende , ja , jeg beder Dem endog om at hjlpe Europa til en forfatning , s det kan leve i frihed , fred og tilfredshed , fordi det er forenet i sin mangfoldighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Kolleger , Deres reaktion siger mere end mange ord .
<SPEAKER ID=30 NAME="Fini">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg p vegne af den italienske regering , som jeg har haft det privilegium at reprsentere under hele Det Europiske Konvents arbejde , gerne give udtryk for min dybe og oprigtige tilfredshed med de resultater , som konventet og dets formand , hr . Giscard d ' Estaing , har net .
Den italienske regering tilslutter sig Parlamentets samstemmige bifald efter hr . Giscard d ' Estaings redegrelse , og det glder ogs den italienske befolkning , som er strke Europa-tilhngere , og som utvivlsomt giver deres brede opbakning til konventsformandens ord og i det hele taget til den tekst , som konventet har vedtaget .
<P>
Der var virkelig tale om et vigtigt jeblik , som med rette kan kaldes historisk .
Jeg vil frst og fremmest gerne give udtryk for min store tilfredshed med , at Rdet i Thessaloniki bifaldt det udkast til forfatning , som konventet har vedtaget , og kaldte det et historisk skridt i retning af opfyldelsen af den europiske integrations mlstninger , og med , at det efterflgende kaldte traktaten for " et godt grundlag " at starte p under regeringskonferencen , som vil finde sted under det italienske formandskab .
<P>
Den opgave , som konventet havde fet , omfattede nemlig meget mere end den ganske vist vigtige rolle med at ndre institutionsmekanismerne og -bestemmelserne .
Det fremgik tydeligt af Laeken-mandatet , at det gjaldt om at omstrukturere hele EU ' s institutionssystem her kort fr det store historiske jeblik , hvor det gamle kontinent definitivt bliver genforenet .
For frste gang i den europiske konstruktions historie blev opgaven ikke givet til indflydelsesrige statsembedsmnd , men til en gte demokratisk og reprsentativ forsamling , nemlig et konvent bestende af reprsentanter for de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne , bde de gamle medlemsstater og dem , som nu bliver fuldgyldige medlemmer af vores store familie .
<P>
Efter 16 mneders arbejde er man nu net frem til et vigtigt resultat , som man p mange punkter ikke turde hbe p , og som efter min mening er endnu mere betydningsfuldt i betragtning af den nye arbejdsmetode , som prsidiet foreslog konventet .
Vi har altid forsgt at n til den strst mulige enighed uden p noget tidspunkt at benytte den traditionelle afstemningslsning .
Derfor opstr der visse vanskeligheder under regeringskonferenceforlbet , men det bliver uden tvivl lettere af , at regeringskonferencen ikke str med en tekst med flere valgmuligheder , men derimod en samlet tekst , som der er bred tilslutning til blandt konventets medlemmer , og som Det Europiske Rd allerede har vedtaget .
<P>
Derfor er det italienske formandskab enigt med hr .
Giscard d ' Estaing , nr han udtrykkeligt siger , at jo lngere vk regeringskonferencen kommer fra den aftale , som konventet har indget , jo vanskeligere bliver det at n frem til en ny konsensus , og jo strre bliver risikoen for en fiasko , der virkelig ville vre et eklatant nederlag for ikke bare formandskabet og konventet , men ogs for hbet hos de mange millioner europere , der virkelig tror p , at tiden er inde til at indfre flles regler , men ogs flles vrdier .
<P>
Vi glder os sledes over det endelige resultat .
Det har vi bent sagt til den italienske befolkning og til landets parlament , og det vil vi gerne gentage her .
Der er naturligvis tale om et kompromis , men det er et fint og rummeligt kompromis mellem forskellige organer , holdninger og interesser , et kompromis , der er baseret p nogle punkter , som efter vores mening er afgrende , og som ogs jeg gerne kort vil nvne , nemlig medtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder i forfatningsteksten , afskaffelsen af den komplekse og p visse punkter forldede sjlestruktur i de nuvrende traktater , den klarere kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne med fuld respekt for medlemsstaternes nationale identitet og interne tilrettelggelse - det dobbelte princip , som hr . Giscard d ' Estaing nvnte - samt indfrelsen af mekanismer , der skal sikre en reel overholdelse af subsidiaritetsprincippet og en stadig mere omfattende inddragelse af de nationale parlamenter i EU ' s anliggender .
Konventet har bestemt , at der skal vre fire institutioner , nemlig Rdet , Europa-Parlamentet , Kommissionen og ligeledes de nationale parlamenter , som reprsenterer folkets vilje .
<P>
Hertil kommer klassificeringen af retsakter og juridiske og finansielle instrumenter , idet der for frste gang indfres et egentligt lovhierarki , indfrelsen af en EU-udenrigsminister - som mske er den strste institutionelle nyskabelse i konventets arbejde , og som udspringer af samlingen af de funktioner , den hjtstende reprsentant og kommissren for eksterne forbindelser har udvet hidtil - samt den lige s vigtige mulighed for at sl rdsformanden og kommissionsformanden sammen i fremtiden .
Desuden vil der p flere omrder end i dag blive truffet afgrelser med kvalificeret flertal .
<P>
Der er blevet gjort en stor indsats .
Hvis nogen sprger , om der kunne gres mere , m jeg sige ja . Man kunne og burde have gjort mere , men det indgede kompromis er mske det eneste kompromis , der var muligt .
Hvis man i et EU med 25 eller 27 medlemmer fortstter p det grundlag , at beslutninger skal vre enstemmige , vil EU reelt ikke lngere kunne administreres p grund af de komplekse problemer , der er forbundet med den offentlige mening .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sige et par ord om den institutionelle balance , som konventet har opnet . Det er en fin balance , som man har strbt efter lige fra starten , eftersom hele konventet var klar over , at man ikke kunne styrke den ene institution p bekostning af den anden .
Det er en balance , som er baseret p en fordeling af befjelserne mellem Det Europiske Rd , der spiller rollen som politisk institution og har til opgave at fastlgge EU ' s generelle politiske retningslinjer og prioriteringer , Kommissionen , der reprsenterer medlemsstaterne og bevarer sin centrale rolle som traktaternes vogter og garant for Fllesskabets interesser , og Europa-Parlamentet , som bliver fuldgyldig medlovgiver .
<P>
Netop her i Parlamentet vil jeg gerne understrege , at en af de vigtigste nyskabelser er Europa-Parlamentets valg af Kommissionen . Herved styrkes de lovgivningsbefjelser og budgetbefjelser , som Europa-Parlamentet har inden for rammerne af den flles beslutningstagning - eftersom forskellen mellem obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter falder bort - og Parlamentet fr om ndvendigt ret til at foresl en kommende revision af forfatningen ved hjlp af konventsmetoden .
<P>
Denne nyskabelse er ligesom de andre en del af en institutionspakke , der , sdan som hr . Giscard d ' Estaing sagde , naturligvis kan forbedres , men som det ville vre meget farligt at foretage gennemgribende ndringer af , fordi man s ville risikere at forskubbe balancen i et komplekst system , der bygger p den dobbelte legitimitet , som nationalstaterne og deres borgere giver , og som konventet har sikret .
Derfor bliver den vanskelige , men fine balance , som konventet har opnet , regeringskonferencens udgangspunkt .
For at blive i denne tankegang og sikre kontinuiteten og sammenhngen med konventets arbejde var jeg af den opfattelse - og det er jeg stadig - at det ville vre nskeligt , at Kommissionens og Europa-Parlamentets reprsentanter , men ogs konventets formand og nstformndene , hr . Amato og hr .
Dehaene , deltog i konferencen .
<P>
Europa-Parlamentet skal fortsat spille en vigtig rolle i denne fase af forfatningsreformprojektet . Hr .
Berlusconi opfordrede i mdeperioden i juli til , at Parlamentet bliver inddraget mest muligt , og det er en ndvendighed , som jeg gerne vil understrege endnu en gang .
<P>
Jeg vil ogs tilfje et nske , som jeg er sikker p bliver til virkelighed , nemlig at Europa-Parlamentet uhindret udver sin kontrolfunktion , og at det ikke blot sker for at gre regeringskonferencens arbejde bent og gennemskueligt , hvilket vi gr en indsats for at sikre , men ogs og ikke mindst for at srge for , at regeringskonferencens arbejde afspejler borgernes forventninger , og at regeringerne ikke giver efter for fristelsen til at pille konventets vrdifulde arbejde fra hinanden .
Hvis vi gr glip af denne vigtige lejlighed , ville vi nemlig sende et negativt signal til alle de europiske borgere og virkelig gre ubodelig skade p det europiske konstruktionsprojekt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er s afgjort net langt p de over 50 r , der er get siden den dag , man mske kan betragte som EU ' s fdselsdato , nemlig Robert Schuman-erklringen af 9. maj 1950 , hvor man foreslog en flles administration af visse interesser - nemlig energi , rstoffer og konomi - for at fremme og indfre de vrdier , der hedder solidaritet og fred .
<P>
Det europiske konstruktionsprojekt er nu net til et afgrende punkt i sin historie . P den ene side er der genforeningen med stlandene , der igen tager vrdierne frihed og demokrati fuldstndigt til sig , og p den anden side er der overgangen fra en konomisk dimension til en politisk dimension , som kun kan ledsages af opbyggelsen af en europisk identitet , der gr det muligt for EU at blive en stabilitets- , fremgangs- og fredsskabende faktor p den internationale scene .
Disse historiske udfordringer skal tages op af det Europa , som er forenet i mangfoldighed , og som er nvnt i forfatningens prambel , nemlig et Europa bestende af stater , der uden at give afkald p deres egen identitet er flles om deres suvernitet og kompetencer .
<P>
Det italienske formandskab agter at lede den kommende regeringskonference i en nd , som er tro mod de italienske Europa-traditioner , der er kendetegnende for det italienske folk og for alle landets politiske krfter .
Den frste Rom-traktat var starten p Europas forening , og den anden Rom-traktat skal vre - og bliver - en overgang til det nye genforenede Europa , nemlig et politisk og konomisk strkere EU , der bliver en stabilitets- og fremgangsskabende faktor p den internationale scene .
Med den tekst til reformtraktaten , som konventet har vedtaget , kan vi med sikkerhed sige , at vi nu kun er et enkelt skridt fra at n denne historiske mlstning .
<SPEAKER ID=31 NAME="Frattini">
Som hr .
Giscard d ' Estaing og hr . Fini sagde , udgjorde og skabte konventet faktisk en milepl i den europiske integrationsproces , og det italienske formandskab anser dette resultat for at vre et udgangspunkt for regeringskonferencens arbejde .
<P>
Der er tre retningslinjer , som formandskabet agter at flge i sin ledelse af regeringskonferencens arbejde , der som bekendt bliver indledt i Rom den 4. oktober .
Det frste punkt er , at det efter formandskabets mening er ndvendigt at overholde den tidsplan , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i Thessaloniki . Iflge denne tidsplan skal vi beslutsomt strbe efter at n et positivt resultat inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 .
Som flge af dette krav har det italienske formandskab en central mlstning , nemlig at afholde regeringskonferencen i et hurtigt tempo , s vi allerede i december har udsigt til at n til en overordnet og samlet aftale om forfatningsteksten .
Derved bliver det muligt at underskrive den kommende forfatningstraktat - en forfatning for Europa , som hr . Giscard d ' Estaing kaldte den - i tiden mellem 1. maj 2004 , som er de 10 nye medlemsstaters tiltrdelsesdato , og valget af et nyt Europa-Parlament , som finder sted i juni .
En forlngelse af forfatningsforhandlingerne ud over disse datoer ville medfre to alvorlige problemer med legitimiteten og den demokratiske gennemsigtighed , for dels ville konventets forfatningsarbejde gradvist g tabt , og dels ville man bede de europiske borgere om at stemme ved valget til Europa-Parlamentet uden at vide , hvordan fremtidens forfatningsgrundlag ser ud .
<P>
Formandskabets anden mlstning er at bevare strukturen og grundlaget i den tekst , som konventet har udarbejdet .
Sdan som jeg sagde fr , er det efter vores mening hensigtsmssigt at respektere det , som klart m siges at udgre forfatningsgrundlaget , der efter 16 mneders arbejde er opbygget af et demokratisk organ , hvor regeringerne , de nationale parlamenter og EU-institutionerne var reprsenteret .
Samtidig anser vi det for uhensigtsmssigt , at man igen tager hul p debatter , der allerede i rig udstrkning er blevet afholdt .
Den opnede succes ' politiske vrdi m ikke svkkes eller g tabt under regeringskonferencens arbejde . Her skal man tvrtimod bestrbe sig p at forbedre og frdiggre de dele af traktaten , man endnu ikke er helt enig om , nemlig de dele af traktaten - hvilket jeg gerne vil gentage for at gre det fuldstndig klart - som ikke berrer de institutionelle sjler , konventet har fastlagt .
Derfor vil det italienske formandskab modstte sig , at der sttes sprgsmlstegn ved udkastets overordnede balance og grundlggende elementer .
Europas og de europiske borgeres interesser br efter formandskabets opfattelse g forud for varetagelsen af srinteresser , hvor man nsker en eller anden vsentlig ndring af traktaten .
Ud fra dette synspunkt bliver de udtalelser , som Parlamentet og Kommissionen afgiver , et element , der skal tages behrigt hjde for p regeringskonferencen .
<P>
Det tredje og sidste punkt , som bliver en retningslinje under regeringskonferencens arbejde , er , at ndvendigheden af , at man ved hjlp af det omtalte enstemmighedsprincip nr til enighed om visse sprgsml , som stadig er omstridte , under ingen omstndigheder vil f formandskabet til at indg et kompromis efter laveste fllesnvner og sledes et kompromis , der er et tilbageskridt i forhold til konventets forslag .
<P>
Vores mlstning er at n frem til et godt resultat , som lever op til de europiske befolkningers forventninger , og som sikrer , at EU fungerer effektivt og demokratisk p lang sigt .
Vi er ikke i frd med at skabe en forfatning for Europa , der kun skal glde i nogle r , og i den forbindelse regner vi med Europa-Parlamentets grundlggende sttte .
<P>
Som De ved , har formandskabet indledt procedurerne for regeringskonferencens afholdelse i Rom den 4. oktober .
Den br efter vores mening finde sted p et hjt politisk plan - hvilket Det Europiske Rd , premierministrene og udenrigsministrene allerede er blevet enige om - men vi mener ogs , at reprsentanterne for alle EU-institutionerne br deltage i regeringskonferencen , eftersom den faktisk er den ideelle fortsttelse p konventets arbejde .
Derfor vil jeg stille et forslag , som giver Europa-Parlamentet mulighed for - via sine reprsentanter og med parlamentsformandens tilstedevrelse - at deltage i regeringskonferencens arbejde , bde nr det finder sted p udenrigsministerplan og p regeringschefplan .
Enhver anden lsning ville nemlig vre et tilbageskridt i forhold til den demokratiske traktatrevisionsmetode , der bygger p princippet og kravet om gennemsigtighed og hensyntagen til borgerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi vil lytte til Parlamentets og de andre EU-institutioners holdninger og anbefalinger , da vi - sdan som hr . Fini sagde - er overbeviste om , at vedtagelsen af en forfatning for EU ikke blot er en udfordring for visse lande eller for det italienske formandskab , der har den re at st i spidsen for Rdet i denne fase , men en udfordring for alle .
Det skylder vi de europiske borgere . Hvis vi ikke tager denne udfordring op , mister vi dem alle , ogs dem , som - og dem hber jeg ikke , at der er nogen af - forsger at lade srinteresser g forud for almenvellet .
Vi vil srge for , at sdanne destruktive forsg mislykkes .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=32 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , hr .
Giscard d ' Estaing , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en varm tak til alle konventets medlemmer og navnlig til Dem , hr . Giscard d ' Estaing , for det engagement og den dygtighed , De har lagt for dagen i de lange mneders intenst arbejde , der har vret kendetegnende for denne fase af forfatningsprocessen .
Konventets succes har medfrt en varig ndring af EU ' s demokratiske metoder .
Det er et flot stykke arbejde og et resultat , som vi end ikke turde hbe p .
<P>
Det udkast , som konventet har udarbejdet , udgr sledes grundlaget - jeg vil endda sige et glimrende grundlag - for konventets endelige redigering .
Og det er godt , at det forholder sig sdan , da der for det frste er tale om en tekst , som har en stor symbolsk vrdi . Det er nemlig frste gang , at EU ' s grundlag bliver drftet i et bent , demokratisk forum , hvor befolkningerne og medlemsstaterne er reprsenteret .
<P>
For det andet har man i udkastet til forfatning resolut taget sprgsmlene op om den institutionelle ligevgt og EU ' s komplekse karakter .
Det var en heftig og indgende debat , der gjorde det muligt at behandle alle de sprgsml , man havde forelagt os , p en sammenhngende mde , nemlig hvordan vi kan skabe en ny og mere effektiv sameksistens mellem de to aspekter af den europiske konstruktion - fllesskabsaspektet og det mellemstatslige aspekt - hvordan vi kan skabe en balance mellem medlemsstaternes politiske reprsentation og borgernes reprsentation , det vil sige Parlamentets og Rdets rolle , og hvordan vi skal tilrettelgge reprsentationen af EU ' s generelle interesser og de enkelte medlemsstaters legitime interesser .
For det tredje - og det er det sidste punkt - har konventet skabt forudstningerne for den ndvendige ajourfring af EU ' s politikker .
<P>
Vi gr nu ind i regeringskonferencefasen , hvor vi skal frdiggre og formalisere konventets arbejde .
Jeg kan se , at der er to yderliggende holdninger i denne fase , som jeg tror , at det er vigtigt at tale bent om .
P den ene side har vi dem , som mener , at man ikke skal rre ved det udarbejdede udkast , eftersom det udgr det eneste mulige kompromis , og p den anden side har vi dem , der gerne ville stte sprgsmlstegn ved det hele igen , eftersom det i den sidste ende er medlemsstaterne , som har suverniteten , og som har det sidste ord .
<P>
Selv om begge holdninger er forstelige , er de efter min mening kritisable .
I Kommissionen har vi altid vret af den opfattelse - lige siden vi efter mdet i Nice sammen med Parlamentet bad om konventsmetoden - at regeringskonferencen br vre kort , mlrettet og afsluttende .
Det betyder dog ikke , at der blot skal vre tale om en bekrftelse , da dette ville fratage regeringskonferencen dens politiske ansvar .
Denne regeringskonference kan s afgjort ikke sammenlignes med nogen af de tidligere regeringskonferencer , eftersom den skal arbejde ud fra konventets glimrende arbejdsgrundlag .
Den bevarer dog sin hovedfunktion , nemlig at give stats- og regeringscheferne mulighed for at ptage sig deres politiske ansvar samt forelgge den endelige tekst for institutionerne og - som hr . Giscard d ' Estaing sagde - medlemsstaternes borgere , s de kan godkende den .
<P>
Der er sledes tale om en ny politisk godkendelsesfase , som bestemt ikke ndvendiggr en lang regeringskonference , men som krver en passsende overvejelsesfase .
Nogle af aspekterne i udkastet til forfatning viser nemlig klart , at det indgede kompromis er ufuldstndigt , og at det opnede resultat derfor ikke kan vre endeligt , sdan som vi havde hbet p i starten .
Det er sledes hensigtsmssigt , at medlemsstaterne , som er i besiddelse af den endelige suvernitet , drfter disse aspekter endnu en gang for at finde ud af , om det kan gres bedre .
Som Kommission er det vores opgave og pligt at gre opmrksom p disse punkter .
<P>
I det nuvrende udkast til forfatning er der stadig taget hjde for , at over 50 beslutninger skal trffes enstemmigt , nogle af dem p EU ' s ngleomrder .
Alle er desuden enige om , at en af ulemperne ved den aktuelle situation er manglen p et egentligt instrument , der kan samordne medlemsstaternes budgetpolitikker .
Men jeg sprger mig selv , hvordan vi kan opn en sdan samordning , hvis vi bevarer den nuvrende vetoret , og det samme glder for den indirekte beskatning og virksomhedsbeskatning .
<P>
Desuden er der det centrale sprgsml om den kommende balance mellem Kommissionens , Rdets og Parlamentets befjelser .
I udkastet til forfatning foresls der en sammenstning af Kommissionen , som efter min opfattelse og opfattelsen i det kommissrkollegium , jeg er ansvarlig for i dag , vil gre den opgave , som vi giver en institution , der reprsenterer EU ' s generelle interesser , mindre effektiv og mindre trovrdig .
Den foreslede lsning diskriminerer kommissrerne ved at skabe en ny kategori , hvis befjelser reduceres uden grund , og ingen af EU ' s befolkninger fortjener at blive reprsenteret af en andenklasseskommissr .
<P>
( Bifald )
<P>
Det ville vre et brud p kommissrkollegiets enhed , eftersom forbindelsen til medlemsstaterne har vret drivkraften bag Kommissionens virke i de sidste 50 r .
Derfor er det ndvendigt at tage endnu et skridt - som p ingen mde er i strid med regeringskonferencens korte varighed og hurtige afslutning - og give hver medlemsstat en kommissr , som har sine fulde befjelser .
<P>
Samtidig er der i det aktuelle udkast til forfatning ikke truffet endelig beslutning om fundamentale punkter som de forskellige Rds mde at fungere p og ansvaret for de eksterne forbindelser .
Det er regeringskonferencens opgave at gre institutionernes arbejde mere gennemsigtigt og effektivt og at undg overlapninger og sammenblandinger , der risikerer at skabe konflikter i fremtiden .
Her er der i hjere grad tale om et kvalifikationsarbejde end om et innovationsarbejde .
<P>
Endelig havde konventet ikke tid til at ajourfre fllesskabspolitikkernes nuvrende formuleringer , som for nogles vedkommende gr tilbage til 1950 ' erne og er helt eller delvist forldede .
Det er klart , at det bliver vanskeligt at lse alle de bne sprgsml , men vi skal gre os nogle grundige og fornuftige overvejelser - hvor vi ikke tager hensyn til de politiske omstndigheder i jeblikket - om de punkter , hvor det stadig er muligt at foretage de ndvendige forbedringer og gre forfatningsstrukturen endnu mere velegnet til de udfordringer , der venter os .
Det er naturligvis ndvendigt at finde ud af , om den politiske vilje er til stede .
Er denne vilje ikke til stede , eller er der tale om realistiske betragtninger , som gr , at man ikke nsker at tage disse sprgsml op nu , men at lade teksten vre , som den er ?
Hvis det er tilfldet , er Kommissionen selvflgelig rede til at konstatere dette p en afslappet og realistisk mde , da den er klar over , at der under alle omstndigheder er sket nogle meget vigtige fremskridt .
<P>
Sdan har det i grunden vret for alle traktatndringers vedkommende .
Det var tilfldet med fllesakten , med Maastricht-traktaten og med Amsterdam-traktaten , og det bliver mske ogs tilfldet denne gang . Men s skal vi ogs vide , at vi - sdan som det er sket fr - m vre klar til at imdeg andre kriser og dermed at skulle forhandle om nye ndringer og tilpasninger .
Mske er dette den europiske integrations historie , nemlig en blanding af visioner og reaktioner p de kriser , der skyldes vksten .
Det er vores historie , og det ved vi udmrket , selv om vi nogle gange er ndt til at g hurtigere frem .
I dag befinder vi os utvivlsomt i denne situation .
<P>
Hvis vi nsker at udnytte vores erfaring , og hvis vi virkelig nsker at skrive en forfatning , der er langtidsholdbar , br vi under alle omstndigheder srge for et system , hvor det , der ikke kan besluttes i dag , kan besluttes i morgen .
Derfor er det ndvendigt - og det er konklusionen , men ogs hovedpunktet i min korte tale - at vi overvejer nogle mere realistiske ndringsprocedurer for forfatningen , som gr det muligt for os at handle hurtigt og effektivt , hvis det i forbindelse med en krise - som det ikke kan undgs , at vi fr - skulle vise sig , at de bestemmelser , som vi fastlgger i dag , er utilstrkkelige .
Det vrst tnkelige scenario ville nemlig vre , at vi kom til at st med nogle utilstrkkelige forfatningsbestemmelser , som det reelt ville vre umuligt at ndre med et system , hvor 25 medlemsstater eller derover skal foretage en enstemmig revision .
<P>
Dette glder for den enstemmighed , der stadig krves p mange omrder , og det glder sledes i endnu hjere grad for den ajourfring af politikkerne , som man ikke er i stand til at foretage i dag .
En fastlst og stiv forfatning , der er ude af stand til at sikre vores overvindelse af fremtidige kriser , ville vre en forngtelse af den europiske integrations historie .
Det skal vi for enhver pris undg , hvis vi nsker at lse vores historiske opgave p en ansvarsfuld mde .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det skal fremg klart af vores arbejde , hvilken retning EU skal bevge sig videre i , for fred , frihed og solidaritet skal stadig vre de mlstninger , der er gldende for institutionernes daglige indsats .
Derfor skal vi give EU de arbejdsinstrumenter , som er ndvendige for at n disse mlstninger .
P internationalt plan skal EU tale med n stemme , og den skal vre strk , indflydelsesrig og fredsskabende .
EU skal bde indadtil og udadtil bekrfte styrken i den lovgivning , som foreskriver pligterne , men som ogs beskytter individet og bevarer dets handlefrihed i et veltilrettelagt og kreativt samfund .
<P>
Endelig skal EU have de ndvendige midler til at vise solidaritet .
Den kommer til udtryk via den indsats , der gres for de svageste i et samfund , hvor alle bliver tilgodeset .
Den kommer til udtryk i den flles redningsindsats i tilflde af naturkatastrofer , og den bygger p pligten til et gensidigt forsvar , da vi er af den overbevisning , at forsvaret af de enkelte medlemsstater er den strkeste bekrftelse af tilhrsforholdet til samme familie .
<P>
Mine damer og herrer , vi er nu trdt ind i en ny fase . Vi skal afslutte konventets glimrende arbejde p en fornuftig , vedholdende og dristig mde .
Det er naturligvis ndvendigt med en hurtig afslutning , men det er frst og fremmest ndvendigt med en god afslutning .
Kommissionen vil fortsat give sit bidrag til , at vi kan n denne mlstning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE).">
Hr. formand , da Klaus Hnsch og jeg nogle f uger , fr konventet indledte arbejdet , besgte konventets formand i hans hjem i Paris , skrev jeg , da vi forlod mdet , i min dagbog : " Det vil lykkes , hvis vi fr skabt konventets nd " .
<P>
Hvad mente vi med " konventets nd " ?
Vi mente , at det skulle opns , at medlemmerne af konventet var bevidste om jeblikkets historiske betydning , om udfordringens vanskelighed og om viljen til at genoverveje Europa og overveje , hvad der var bedst for borgerne i det nye Europa , som var resultatet af den store udvidelse .
<P>
Jeg mener , at De , hr. formand , har spillet en meget vigtig rolle for skabelsen af konventets nd .
Jeg mener , at det bifald , der fulgte Deres indlg i dag , viser , at Parlamentet har vrdsat Deres arbejde i spidsen for dette konvent .
<P>
Hvorfor var det i dette arbejde med at genoverveje Europa s ndvendigt at overbevise os selv om denne vanskelighed ?
Jeg mener , at det , vi har gjort , er at gennemfre de sloganer , som Europa-Parlamentet har haft siden 1990 ' erne : mere demokrati , mere effektivitet og mere gennemsigtighed .
<P>
Jeg mener , at denne forfatning er mere demokratisk , effektiv og gennemsigtig .
Den skaber et Europa , som ogs er gennemtrngt af de ider .
Hvorfor ?
Fordi vi har ndret det institutionelle system .
Det er rigtigt , at vi har gjort det , men vi har gjort det netop for at gre EU mere demokratisk .
<P>
Man kan blot huske og sammenligne med modellen i EKSF-traktaten . Man kan blot huske p , hvad den forsamling var , forgngeren for Parlamentet i EKSF-traktaten .
I dag er Parlamentet med denne forfatning et fuldt ud demokratisk parlament , der er helt integreret i beslutningsprocessen .
Vi har ogs fet integreret de nationale parlamenter i beslutningsprocessen .
Og vi har sikret , at borgerne kan aktivere det folkelige initiativ , nr loven hjemler det .
<P>
Iden om mere demokrati afspejles i forfatningen .
Det gr iden om mere effektivitet ogs - derfor har vi ndret det institutionelle system .
Vi har ndret det indgende .
Jeg tror altid , vi har vret bevidste om at beskytte den ndvendige ligevgt mellem institutionerne , at det har vret en grundlggende betingelse i alt vores arbejde .
Sandheden er , at kun tiden vil vise , om vi har opnet det eller ej .
Men jeg mener , at iden om at bevare ligevgten var helt afgrende i de ndringer , som vi har indfrt .
<P>
Vores arbejde er slut , nu mangler regeringskonferencen .
Jeg mener , at det er op til eksperter og professorer at kritisere forfatningen - at sige , at det skulle have vret gjort p en anden mde - men jeg mener ikke , at det er Europa-Parlamentets opgave .
Det er Europa-Parlamentets opgave at indtage en politisk holdning til forfatningen . Det vil vi gre i den betnkning , som vores kolleger hr .
Gil Robles og hr . Tsatsos er ordfrere for .
<P>
Jeg mener , at De i dag , hr. formand , har stillet Europa-Parlamentet over for en udfordring .
Jeg husker , at der i 1920 ' erne var en debat i Tyskland om forfatningens vogter mellem Carl Schmitt og Hans Kelsen : Der Hter der Verfassung .
Wer soll der Hter der Verfassung sein ?
( Forfatningens vogter .
Hvem skal vre forfatningens vogter ?
)
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentets politiske opgave i dag , det politiske signal , som vi skal udsende , er , at vi gr os til denne forfatnings vogtere .
Denne forfatning er en forfatning , der efter Parlamentets opfattelse er god for Europa og for dets borgere .
Derfor mener jeg , at vores politiske signal skal vre , at vi gr os til vogtere af denne forfatning .
<P>
Det betyder , hr. formand , at vi skal spille en aktiv rolle under regeringskonferencen .
Og det glder mig , at hr . Fini , som ogs er besjlet af konventets nd , har sagt , at Europa-Parlamentets tilstedevrelse vil vre en realitet .
Vi nsker ikke , at den bliver formel , vi har ikke lyst til at spise frokost i Rom , selv om Rom er en vidunderlig by .
Det , vi nsker , er fortsat at bibringe regeringskonferencen vores ider , vores pvirkning .
<P>
Hr. formand , det har vret en re at lede Europa-Parlamentets delegation , det har sandelig vret en af de mest vidunderlige oplevelser , uden tvivl den vidunderligste i hele min politiske karriere , men jeg vil isr sige her i Parlamentet i dag , at jeg mener , at de , der fr mest fordel af det i den sidste ende , vil vre Europas borgere .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Giscard d ' Estaing , vores arbejde i konventet og i vrigt ogs i prsidiet har ikke hele tiden vret konfliktfrit .
Men vi var enige om mlet .
Vi ville skabe en enkelt tekst til en europisk forfatning , og det er lykkedes os . Vi holdt os til det vise rd fra Jean Monnet , som har sagt flgende : At skrive det ned , som br vre , er let nok .
Men det kommer an p at skrive det ned , som kan vre .
Netop det har konventet gjort . Det , vi forelgger for regeringerne , er velovervejet , det er velafbalanceret , og det er frst og fremmest opneligt , hvis man nsker det .
Hidtil er regeringskonferencerne og EU-topmdet altid blevet gjort til mlestok for succes eller fiasko i sig selv .
Det er fortid nu .
Resultatet af regeringskonferencen i Rom vil kunne mles p resultatet af konventet .
Det er vores succes , kre kolleger .
<P>
Vi har ikke opnet alt det , vi gerne ville . Og alt det , der er opnet , er ikke 100 % vellykket .
Vi havde gerne set , at alle love fremover vedtages med kvalificeret flertal i Rdet , ogs og netop i forbindelse med skatterne .
Vi havde gerne set , at medlemsstaterne ogs kunne trffe beslutning med kvalificeret flertal i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi ved , hvor skrbelige nogle lsninger er , f.eks. kompromiset om Kommissionens strrelse og stemmeretten i Kommissionen .
Det grnser alt sammen til konstitutionel fornuft .
Men vi ved ogs , at det , som bliver beskrevet dr , er et kompromis , og det ikke et kompromis med den mindste fllesnvner .
Dette forfatningsudkast er ikke blevet en ren sammenstilling af kompromiser , men det er fortsat et i sig selv sammenhngende hele . Derfor skal vi modstte os alle forsg p at snre denne kompromispakke op igen .
<P>
Regeringerne havde deres reprsentanter i konventet .
De var en del af den endelige konsensus .
At nogle nu nsker at trkke sig tilbage fra denne konsensus , gr mig ikke blot bekymret , men det er ogs farligt .
For , mine damer og herrer , vi vil ikke lande ved et bedre udkast , men vi vil lande ved Nice II .
Det skal vi forhindre .
<P>
Jeg ser med forbavselse og manglende forstelse , at Kommissionen tydeligt nsker at lege denne leg .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. kommissionsformand , tror De virkelig , at det , De har prsenteret her , ikke ogs er blevet prsenteret og diskuteret i konventet ?
Tror De , at reprsentanterne for Kommissionen , som jo ogs har siddet i prsidiet og konventet , ikke ogs har fremlagt disse ider ?
De vil mske det rigtige med Deres nsker , men De vil opn det forkerte .
Konsekvensen af det , De har prsenteret , er netop en tilbagevenden til den gamle traditionelle regeringskonference , til den samme studehandel som p regeringskonferencerne fr i tiden .
Tro dog ikke , at De fr sttte til det ! Lad vre med dette spil , hr. kommissionsformand .
Det delgger det , konventet har opbygget .
<P>
( Bifald )
<P>
Endelig , kre kolleger , mobiliserer vi efter denne regeringskonference , som forhbentlig bliver en succes - hr . Fini , jeg bifalder det , De og hr .
Frattini sagde , og kan kun bede Dem om og besvrge flgende : Hold fast i det , De har sagt .
Hold fast i , at regeringskonferencen gr dette udkast til Europas forfatning - befolkningerne i medlemsstaterne . S fortller vi dem , hvad der er enestende i det , konventet har prsteret : n forfatning for s mange stater og folk , som har vret adskilt fra hinanden i et halvt rhundrede p grund af Europas deling og det kommunistiske diktatur , og som i dette konvent for frste gang har haft lejlighed til at deltage i udformningen af Europas fremtid gennem deres reprsentanter .
Til kollegerne fra de lande i st- , Central- og Sydeuropa , som var der for frste gang , siger jeg : De var ikke bare ledsagere til arbejdet . De var en gevinst for konventet !
<P>
( Bifald )
<P>
Det er enestende med en forfatning for mindst 25 stater og folk , som i rhundreder har kastet sig over hinanden med rveri og mord , krig og delggelse , og som nu nsker at forme fremtiden sammen , en forfatning for mindst 25 befolkninger , som alle har deres egen tradition , deres sprog , deres historie , som nsker at bevare deres identitet , og som alligevel forbinder deres skbne med hinanden .
Det er det store ved dette forfatningsudkast .
Det er det store ved Europas forening , og det skal vi bevare og fortstte .
Det er vores ansvar .
Vi str foran den samme situation som fdrene og mdrene for Europas forening i 1950 ' erne .
De havde mod og fremsyn til at ophve den 1.000 r gamle modstning mellem Tyskland og Frankrig i et europisk fllesskab og pbegynde Europas enhed i Vesten .
Vi som politikere i vores generation har for frste gang i 1.000 r haft chancen for at forene hele kontinentet p grundlag af frihed og fred .
Vi skal vise det samme mod og det samme fremsyn som grundlggerne af den europiske enhed for 50 r siden .
Det er vores skbne , kre kolleger .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne nvne parlamentsdelegationen fra Ukraine , som sidder i tilhrerlogen , under ledelse af den tidligere udenrigsminister , hr . Tarasyuk .
Jeg byder Dem velkommen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , formlet med vores europiske engagement er at f et handledygtigt , demokratisk og gennemsigtigt EU , som er baseret p vrdier , principper og grundstninger .
Dette ml er vi kommet afgrende nrmere med udkastet til en europisk forfatning . Og det er en stor glde at byde hjertelig velkommen til et tidligere medlem af vores gruppe , Valry Giscard d ' Estaing , her som formand for konventet .
Jeg vil ikke fortlle nu , hvad De Liberale siger til det .
Hr. formand Giscard , jeg husker njagtigt , hvordan jeg i januar 1992 , da vores gruppeformand Egon Klepsch blev valgt til Parlamentets formand , mtte st bag ved Dem , sledes at vi sammen - frst De , s jeg beskedent bagved - kunne afgive vores stemme til Leo Tindemans som gruppeformand .
Hvis nogen havde sagt dengang i 1992 , at Valry Giscard d ' Estaing i september 2003 ville prsentere et forfatningsudkast for Europa-Parlamentet , en europisk forfatning , ville jeg have sagt : Det er vidunderligt , det er en drm , en vision !
Denne drm er blevet til virkelighed , og det skal vi glde os over af hele vores hjerte !
<P>
Hr. formand Giscard , jeg vil isr gerne rette en stor tak og anerkendelse til Dem !
I vrigt har jeg aldrig vret i tvivl om , at det er et godt resultat , for De har jo i sidste ende holdt mde i vores gruppesal , og jeg vil ogs gerne anerkende , at der har vret en anden gruppe , som holdt mder i den sal tidligere .
Jeg vil ogs takke prsidiemedlemmerne hjerteligt : Iigo Mndez de Vigo og Klaus Hnsch samt som reprsentant for alle medlemmer af vores gruppe i konventent formanden for vores gruppe , Elmar Brok , og vores kolleger fra konventet .
De vil alle f lejlighed til at tage ordet ved september II-mdet , nr vi skal tale om Gil-Robles- og Tsatsos-betnkningen .
Konventets metode har vist sig at vre rigtig , fordi vi ogs dengang , mens rdsformanden var til stede , efter Nice sagde , at vi har brug for en anden metode , og vores gruppe har altid talt for konventet .
Og det er ingen hemmelighed , at den ene del af vores store gruppe , Gruppen for Det Europiske Folkeparti , prioriterer anderledes end den anden del , Gruppen for De Europiske Demokrater , alts vores britiske venner . Men n ting kan jeg sige for den samlede gruppe : Det er vigtigt at have en europisk kompetencetildeling .
Vores ml er et handledygtigt , ikke et centralistisk Europa .
Europa skal kunne handle dr , hvor europerne skal handle i fllesskab .
Det er ikke enhver opgave i Europa , der er en opgave for Europa , men dr , hvor Europa skal handle , skal Europa vre strk .
Nu defineres det , hvad de europiske opgaver er .
Nu skal nationalstaterne sige : Hvad er nationalstaternes opgave , hvad er regionernes opgave , og hvad er kommunernes opgave ?
Det skal hilses meget velkommen , at principperne om subsidiaritet og forholdsmssighed samt klageretten for alle nationale parlamentariske organer sikres i denne forfatningstraktat , og at der er et kunstfuldt spind af ligevgt mellem de forskellige niveauer i EU .
Vi hilser isr velkommen , at kommunal selvforvaltning ogs har vundet indpas i forfatningen .
<P>
Europa-Parlamentet vil - jeg kender ikke den prcise procentsats - vre med p lige fod til at trffe beslutninger i over 90 % af lovgivningstilfldene , og der skabes endelig gennemsigtighed i Ministerrdet . Ministerrdets dre skal bnes ved lovgivningen .
Forslaget om kommissionsformanden skal ske p grundlag af valget til Europa-Parlamentet .
Jeg opfordrer stats- og regeringscheferne til at tage hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet i 2004 - og det kan bde falde ud p den ene og den anden mde , jeg taler om principppet - ved forslaget om kommissionsformanden , selv om forfatningen endnu ikke har gyldighed ved valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har som gruppe lagt stor vgt p , at ogs udenrigsministeren er underlagt Europa-Parlamentets tillidsvotum .
Naturligvis er det ikke alle nsker , der er blevet opfyldt .
Det kan heller ikke lade sig gre . Vi havde gerne set , at den kristne-jdiske arv blev optaget i forfatningen .
Vi havde gerne set , at flertalsafgrelsen i udenrigs- og sikkerhedspolitikken var det grundlggende princip , og vi kender ogs til vanskelighederne ved beregningen af stemmer i Rdet .
Jeg kan kun p det kraftigste advare imod - og her er vi meget enige , tror jeg - at snre dette kunstfrdige kompromis op igen . Hr .
Fini , hr. udenrigsminister Frattini , vi nsker reprsentanter - og jeg undgr udtrykkeligt begrebet observatrer - reprsentanter for Europa-Parlamentet p regeringskonferencen , hvor de kan arbejde med alle muligheder .
Det er en bn til Dem !
<P>
Min afsluttende kommentar lyder , at det projekt , som ligger foran os , er glimrende !
De har nu et enormt ansvar p denne regeringskonference . Det er en enorm chance , men ogs en enorm risiko .
Og jeg nsker Dem held og lykke for os alle , for det handler om , at vi i det 21. rhundrede har et retligt grundlag til at takle vores konflikter i Europa , interesseforskellene , fredeligt . Sdan sikrer retten freden , og jeg nsker Dem held og lykke p regeringskonferencen !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , hr . Giscard d ' Estaing , jeg henvender mig til Dem p Deres sprog , fordi jeg frst og fremmest nsker at tilkendegive , i hvor hj grad jeg vrdstter Deres konsekvente holdning og kamp for Europa , som ikke blot gr tilbage til Deres tid som medlem af Europa-Parlamentet .
De var blandt stifterne af Det Europiske Rd .
De har arbejdet for direkte valg til Europa-Parlamentet .
De gav endog navnet " ecu " til den kommende europiske valuta .
Selvsagt er navnet nu ndret .
<P>
De har med rette valgt skildpadden , der str for vedholdenhed , som symbol under konventet .
Jeg har haft lejlighed til at arbejde sammen med Dem som medlem af Europa-Parlamentet , i srdeleshed i anledning af regeringernes og Rdets frste forsg p benhed i forbindelse med den forberedende interinstitutionelle konference , der blev afholdt som en forlber for konventet .
PSE-Gruppen mener , at De har gjort et godt stykke arbejde som formand for konventet .
Det er heldigt , at Deres skildpadde var af jade , hvis den havde vret levende , ville De have savnet den .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p konventets arbejde i dag , eftersom vi vil beskftige os med det under anden mdeperiode i september p grundlag af Tsatsos-betnkningen .
Lad mig blot fje en bemrkning til Deres henvisning til Montesquieu .
Vores arbejdes srlige historiske betydning ligger netop i , at vi i globaliseringens tidsalder udarbejder en demokratisk konstruktion , der overskrider nationalstatens grnser .
Montesquieu er netop en filosof , der beskftigede sig med demokratiet og nationalstaten .
Men vi m ikke glemme , at Montesquieu indledte sin karriere med at skrive om Roms storhed og fald , Rom , som vi nu vender tilbage til .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at De indleder forfatningsudkastet med et citat fra Perikles ' begravelsestale .
Alle Europas borgere kan nemlig identificere sig med denne tale , der blev holdt for 2.500 r siden .
Det viser , at vi har ydet vores bidrag til den historiske udvikling efter de retningslinjer , Montesquieu afstak .
Denne forfatning er srdeles gunstig for Parlamentet som lovgivende magt , fordi det nu har fet en central placering .
<P>
Jeg deler de forbehold , der er kommet til udtryk angende det faktum , at vsentlige omrder fortsat er underlagt kravet om enstemmighed .
Hvad angr den udvende magt , er det udmrket at skelne mellem Rdet som lovgivende magt og Rdet som udvende magt , men de lsninger , der blev foreslet til sidst i konventet , er ikke lige s tilfredsstillende .
Jeg tilslutter mig visse dele af min kollega , Klaus Hnschs , kritik angende Kommissionens formand , og jeg gr ind for mere fleksible lsninger for forfatningsndringer , den aktuelle historiske situation taget i betragtning .
<P>
Jeg skal isr tilfje , at konventets nd allerede var til stede ved regeringskonferencens afslutning .
Ellers kan jeg ikke forklare , hvorfor s mange udenrigsministre har taget aktivt del i konventet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for konventet , jeg har ligeledes den re at lyknske en forgnger med hans imponerende vrk , men jeg kan ikke fortstte i Aznavours stil og sige " You are for me , formidable " .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi vil under nste mdeperiode afholde en indgende debat om forfatningsudkastets rent institutionelle aspekt .
GUE / NGL-Gruppen vil i denne forbindelse understrege det , den anser for positive landvindinger i form af nye parlamentariske befjelser , vilje til at fremme borgernes deltagelse og visse tiltag i retning af strre benhed .
Den vil ligeledes tage stilling til andre , betydeligt mere kontroversielle institutionelle aspekter og forklare , hvorfor den krver ratificering ved folkeafstemning .
Men i dag vil jeg beskftige mig med et mere globalt problem og stille en slags prliminrt sprgsml .
<P>
En forfatning er principielt en grundlov , der fastlgger et lands styreform .
Den kan bl.a. stadfste en rkke referencevrdier og grundlggende rettigheder .
Den kan i intet tilflde kngte folkenes suvernitet og ret til frit at vlge deres samfundsmodel i 30-50 r , hvilket er den levetid , hr .
Giscard d ' Estaing har fastsat for denne tekst .
Demokrati er retten til at vlge , men det , vi har foran os her , er ud over en reform af den institutionelle opbygning en forfatningsmssig stadfstelse af modellen for et liberalt Europa .
<P>
Allerede i artikel 3 erfarer vi , jeg citerer , at " Unionen giver borgerne et indre marked med fri og lige konkurrence " .
Derefter gentages den liberale devise om en ben markedskonomi med fri konkurrence fire gange .
Men det er netop denne besttelse af tanken om uhmmet konkurrence og tendensen til at sidestille alt inden for det sociale liv med varer , som stadig flere borgere tager afstand fra og protesterer imod .
En skrpende omstndighed for konventets prsidium er , at hovedparten af de bestemmelser , der sledes ophjer det liberale Europa til et uanfgteligt forbillede , findes i tekstens tredje del .
Men hvem uden for denne forsamling er klar over , at de 340 artikler , denne del bestr af , eller tre fjerdedele af forfatningsteksten ikke har vret genstand for nogen form for drftelser i konventet under dets 16 mneders lange arbejde , hvis resultat blev forelagt Det Europiske Rd i Thessaloniki .
De er , om man s m sige , blevet listet ind efterflgende i lbet af juli , sledes at de ganske enkelt ikke forekommer i de fleste af de udgaver af forfatningen , der er i omlb .
Det er p sin vis dette forfatningsudkasts bagside .
Ikke desto mindre er det i denne del , man bl.a. fastlgger den konomiske og monetre politik og tildeler overdrevne befjelser til Den Europiske Centralbank , der fokuserer p prisstabilitet og udviklingen i lnomkostningerne .
Det er med andre ord den mest kontroversielle del af Maastricht-traktaten , De sledes har overtaget og viderefrt .
<P>
Det er ligeledes i disse artikler , man finder de omfattende begrnsninger af arbejdsmarkedspolitikken svel som af begrebet offentlige tjenesteydelser , der kun tolereres som , jeg citerer , " forpligtelser " , der skal godtgres , som en undtagelse fra konkurrencereglerne og forbuddet mod statssttte .
<P>
Eftersom jeg er fast overbevist om , at vi i dag mere en nogensinde har brug for Europa , hvis vi nsker at ndre verden , mener jeg , at det vil vre yderst uheldigt , hvis en antiliberal indstilling ndvendigvis bliver ensbetydende med en antieuropisk indstilling .
Jeg stiller Dem derfor flgende sprgsml , hr . Giscard d ' Estaing : Kan der i fremtiden ikke ske ndringer af EU-retningslinjerne som flge af en given politisk udvikling i et land i Europa ?
Er det ikke et legitimt sprgsml ?
Det glder for udkastets konomiske og sociale dimension svel som for dets politiske dimension , eftersom det i artikel 40 f.eks. hedder , at den flles sikkerheds- og forsvarspolitik skal , jeg citerer , vre forenelig med " den politik , der er fastlagt inden for rammerne af NATO " .
Vil NATO udgre en integrerende del af den europiske identitet ?
Hvad angr de europiske ambitioner , nsket om at rehabilitere politik og fremme borgernes ansvarsflelse , er det en meget utilfredsstillende lsning !
<P>
Som De netop s rigtigt ppegede det , hr . Giscard d ' Estaing , m man aldrig glemme borgerne !
Jeg afventer Deres svar .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at den tekst , som konventet har vedtaget , er et fremskridt for europisk demokrati .
Man har taget hjde for mange af vores krav , nemlig medtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder , lovgivningsprocedurens forbedring , herunder indfrelsen af det folkelige lovgivningsinitiativ , opfrelsen af nogle punkter , hvis gennemfrelse vi vil sls for og forsge at f borgernes sttte til , blandt EU ' s mlstninger , fuld beskftigelse , bredygtig handel , pluralisme , beskyttelse af menneskerettighederne , konfliktforebyggelse og en bredygtig udvikling p kloden .
<P>
Det er nogle af de resultater , der i dag fr os til at sige , at denne tekst ogs er vores , og som fr os til at forsvare den i de kommende mneder .
Men det er klart , at den europiske forfatningsproces efter vores mening ikke er frdig .
Vi er ikke enige med dem , som mener , at konventet ikke kunne gre det bedre .
Konventet var navnlig ikke i stand til at tilpasse instrumenterne og politikkerne til sine mest nyskabende mlstninger , det fastholdt enstemmighedspligten , og for EU-kompetencernes vedkommende styrkede det endnu en gang Rdets overlegne stilling p nogle af ngleomrderne .
<P>
Selv om vi anerkender kvaliteten af konventets arbejde , mener vi , at den mde , som prsidiet og De , hr . Giscard d ' Estaing , ledte konventets arbejde p , og de regler , der gjaldt for dets arbejdsmetode , nje br vurderes og revideres , eftersom de s afgjort har haft indflydelse p kvaliteten af den vedtagne tekst .
Det var en alvorlig strategisk fejl , at vi lige fra begyndelsen accepterede konventets sammenblanding med den mellemstatslige metode , som det netop skulle markere slutningen p .
Det har naturligvis medfrt , at debatten ikke lngere drejer sig om , hvad og hvordan EU skulle gre , men hvem der bliver taberne og vinderne med de nye bestemmelser , hvilket er typisk for en regeringskonference , og hvilket var hovedrsagen til Nice-mdets srgelige fiasko .
<P>
Jeg vil stille to konkrete forslag , som br glde fremover , nemlig at konventets formand vlges af konventet selv , og at dets arbejde ledes p en mde , hvor man tydeligere flger parlamentsmetoden , som naturligvis er baseret p en strben efter konsensus , men ogs p flertalsreglen .
Der skal nu udkmpes to meget vigtige slag , og det frste bestr uden tvivl i at forhindre , at de regeringer , som ikke nskede et konvent , og som nu vil stte sprgsmlstegn ved dets arbejde , i lbet af regeringskonferencen gr konventets positive resultater forgves .
Det ville vre uacceptabelt , og jeg vil endda sige , at det ville vre uretmssigt .
Nr man ser bort fra det , der str i traktaterne , er det klart , at konventets strste nyskabelse var at fratage regeringerne deres monopol p reformen af EU .
Det er utnkeligt at lave om p dette faktum , og det er ikke acceptabelt at ndre vsentlige aspekter af teksten , uden at man i det mindste har fet Europa-Parlamentets udtrykkelige samtykke , hvilket selvflgelig er noget helt andet end blot at sende et par observatrer til mderne .
I den forbindelse er det efter min mening srlig vigtigt at understrege hr . Giscard d ' Estaings forslag om at gre de forskellige faser af regeringskonferencens arbejde fuldstndigt gennemsigtige og offentlige .
<P>
Endelig , hr. formand , er det absolut ndvendigt at afskaffe pligten til enstemmighed ved en revision af forfatningen og at give Europa-Parlamentet ratificeringsbefjelser .
Hvis ikke det er muligt , og hvis enstemmighedens automatiske standsningsmekanisme bliver fastholdt , er det let at forudse , hvad vi fr i fremtiden , nemlig et EU , der er ude af stand til at handle og n videre , og som p lang sigt bliver stadig mere splittet og ubetydeligt .
<P>
Det reelle historiske omfang af konventets arbejde kommer ogs til at afhnge af det italienske formandskab . Hr .
Fini , hr .
Frattini , jeg opfordrer Dem til at forsvare den tekst , som konventet har vedtaget , mod nogle af Deres " temperamentsfulde " kolleger , til at vre bne over for forbedringer og til at arbejde for , at teksten bliver i stand til at udvikle og ndre sig .
De har vores fulde sttte i den forbindelse .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , De m ikke betragte min kortfattethed som ondsindet p nogen mde , men som en flge af den korte taletid , jeg har til min rdighed .
<P>
Jeg vil frst sige , at en fdselshjlper , uanset hvor dygtig vedkommende er , ikke kan fjerne medfdte misdannelser . Det glder inden for obstetrik svel som i politik .
Uanset hvilke intellektuelle fortjenester man kan tilskrive konventet , dets formand og de af vores udmrkede kolleger , der har taget del i dette arbejde , herunder i frste rkke nstformndene i min gruppe , fru Muscardini og hr . Queir , var det givet meget naivt at tro eller lade andre tro , at en europisk forfatning alene kan omdanne en teknokratisk europisk konstruktion til et demokratisk politisk organ .
<P>
Alle er enige om at betragte EU som et demokrati .
S hvis man medgiver , at der skal vre en forfatning , kan den kun udspringe af den konstituerende magt , nemlig det suverne folk , og kan kun ratificeres af dette samme suverne folk .
Men hvor er den konstituerende magt ?
Ingen i konventet har modtaget det mindste folkelige mandat til at nedflde en forfatning , og s hrer jeg til min overraskelse oven i kbet , at konventets medlemmer , herunder de mest fremtrdende , ikke er til sinds at acceptere nogen form for ndringer af den udarbejdede tekst , det vre sig fra regeringskonferencens eller Det Europiske Rds side .
Hvilket utilstedeligt krav .
<P>
Jeg m tilfje , at det i betragtning af en forfatningsteksts principielle betydning kun m vre muligt at legalisere denne omfattende institutionelle ndring i Unionen efter en folkeafstemning .
Men hvilken folkeafstemning ?
Ndvendigvis en europisk folkeafstemning , det vil sige en hring , der afholdes samme dag i samtlige medlemsstater .
Det rejser ud over det faktum , at folkeafstemningsproceduren ikke findes i alle medlemsstater , sprgsmlet om , hvordan man skal vurdere resultatet .
P europisk plan eller p nationalt plan ?
Og hvad vil der i sidstnvnte tilflde ske , hvis der er flertal for et nej i kun n medlemsstat ?
Der foreligger ingen tilfredsstillende svar p alle disse sprgsml .
Det er en politisk blindgyde , for s vidt de to sprgsml , der er afgrende for succesen , ikke er stillet .
Hvordan vil man lade befolkningernes ret til at godkende eller forkaste dette projekts forskellige etaper komme til udtryk ?
nsker de europiske befolkninger i vrigt at opbygge et uafhngigt Europa , der er i stand til at pvirke den internationale udvikling ?
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige p vegne af UEN-Gruppen forenet i sin mangfoldighed .
Lad os komme ned p jorden og fastholde de principper , der ligger til grund for en virkeligt europisk integration , nemlig befolkningerne og nationerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for konventet , hr. formand for Rdet , efter at have gldet mig over hr . Pasquas udmrkede indlg nsker jeg at minde Dem om , at historien viser , at det er bedre frst at skrive forfatningerne , nr man har lavet revolutionerne , og ikke modsat .
Det har desvrre ikke vret tilfldet for udarbejdelsen af denne skaldte europiske forfatning , som i virkeligheden i jeblikket ikke er andet end en hflig stoleleg mellem de gamle og de nye , de sm og de store , inden for institutionerne og mellem de europiske institutioner indbyrdes .
<P>
Der var dog mange revolutioner , vi kunne have givet os i kast med , hr. formand .
Vi kunne have gennemfrt en konomisk og social revolution og omstdt de stupide dogmer - jeg citerer Kommissionens formand , hr . Prodi - der blev opstillet i Maastricht og styrket i Amsterdam , og som for hver dag , der gr , i stadig hjere grad dmmer Europa og isr Euroland til deflation og arbejdslshed .
Vi kunne have afstedkommet en politisk revolution ved at erklre vores uafhngighed og bekrfte vores vision om en multilateral verdensorden og forsvare De Forenede Nationers centrale rolle i verdens anliggender .
Vi kunne endog have indledt en kulturrevolution ved at stte folkenes ret til frit at vlge deres livsform og deres egen solidaritet op mod verdens handelsmssige organisation .
Vi kunne i srdeleshed have gennemfrt en demokratisk revolution , der kunne have gjort Europa til en forlngelse af vores nationale demokratier i stedet for at planlgge afviklingen heraf , ved at skabe et virkeligt , srskilt politisk rum for Europa gennem den kongres , De foreslog , og ved hjlp af en folkeafstemning .
<P>
Men s ville det , hr. formand , uden tvivl have vret Rousseau snarere end Montesquieu , man skulle have ladet sig inspirere af .
Hr. formand , De valgte som bekendt skildpadden som emblem , et symbol p punktlighed og vedholdenhed uden tvivl , men ikke ligefrem revolution .
Det er beklageligt .
<P>
Det er grunden til , hr. formand , at jeg tvivler p , at de europiske befolkninger og borgere , hvilket i vrigt kommer lidt ud p t , kan identificere sig med denne forfatning , som man vil pdutte dem .
Vi fr i vrigt at se , hvem der har mod til at afholde en folkeafstemning .
Til sidst en lille bemrkning til regeringskonferencen : Opgiv ikke Strasbourg !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand for konventet , De stillede engang konventet et sprgsml , som p en gang var meget relevant og meget uforskammet , og som aldrig blev besvaret .
Da arbejdsgruppen , der beskftigede sig med sprgsmlet om EU ' s status som juridisk person , forelagde sin rapport , spurgte De : " Men hvem er det helt njagtigt , vi giver status som juridisk person ?
En stat eller en international organisation ?
" Det var et udmrket sprgsml , men det kom ubelejligt .
Konventet har aldrig besvaret det og har foretrukket at bevare tvetydigheden .
Men selv om man oprindeligt kunne sige , at det europiske samarbejde var af srskilt karakter , at der var tale om et uidentificeret juridisk objekt , synes dette objekt i dag efter diverse traktater at antage en stadig mere genkendelig form .
Kort sagt ligner det i dag en stat , en central og overnational besluttende myndighed med en flles institutionel ramme , en lovgivning , der har forrang for de nationale forfatninger , en almenretlig beslutningsprocedure med flertalsafgrelser og nu endog en forfatning med en superforfatningsdomstol .
Mske kan nogle af disse elementer - under visse omstndigheder og betragtet enkeltvis - indg i en international organisation .
Men sammenholdt med den styrke og den almengyldighed og intensitet , de har i dag , tegner de virkelig konturerne af en europisk stat .
<P>
Jeg vil , hr. formand , ogs stille Dem et sprgsml : Mener De , at denne europiske superstat virkelig er det , vores befolkninger nsker sig ?
De henviste for lidt siden til en rkke meningsmlinger , og De br vide , at svaret er nej .
Vores folk er klart tilhngere af et europisk samarbejde , de nsker endog , at flere politikker med en transnational virkning behandles p europisk plan .
Men de vil samtidig have , at deres land bevarer sin ret til frit at trffe beslutninger , sin ret til frit at vlge sit nationale demokrati , som indtil videre er det eneste demokrati i ordets egentlige forstand .
<P>
Mener De sledes ikke , hr. formand for konventet , at den europiske superstat er et meget drligt svar p et udmrket sprgsml ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , de fleste af os , der deltog i konventet , var forbavsede over den store succes , og uden at slge ud af vores kritiske sans , hr . Prodi , kan vi godt sige , at vi nede frem til en raffineret og omfattende pakke , der nu skal forsvares mod angreb fra dem , som nsker at begrnse EU , heriblandt visse briter desvrre .
Srlig udsat er overgangsbestemmelsen vedrrende afstemning ved kvalificeret flertal og bestemmelserne om sikkerhed og forsvar .
<P>
En flles pakke skabt gennem konsensus var den mest optimale lsning i integrationens nuvrende fase .
Hvis der pilles ved kompromiset , ender det med et knap s optimalt resultat .
Nice II vil vre langt drligere end forfatning I . Hvis man p regeringskonferencen begynder at trvle konventets forslag op , vil det ogs vre at undergrave selve konceptet vedrrende konventet , som er et stort fremskridt for forfatningsret og parlamentarisk demokrati i Europa .
<P>
P regeringskonferencen br fokus rettes mod de omrder , hvor vi ikke nede til enighed - isr del IV .
Jeg er enig med hr . Prodi i , at det er afgrende , at vi fr en mere lempelig revisionsprocedure , som ikke indebrer en kompetencendring .
Vi har desuden behov for en hensigtsmssig plan , hvis ikrafttrdelsesbestemmelserne kuldkastes ved en fejl eller ved forkert anvendelse .
<P>
I del III kan og br flere af kapitlerne om politikkerne - isr det om den flles landbrugspolitik - finpudses og shines op .
Alt dette er muligt , hvis konventets gennemsigtige og pluralistiske stil viderefres p regeringskonferencen .
Jeg ved , at Parlamentet er parat til at spille en vigtig rolle .
<P>
Finalement , Monsieur le Prsident Giscard d ' Estaing , je vous salue pour votre trs bon travail pour le futur de l ' Europe . Merci bien .
( Endelig , hr . Giscard d ' Estaing , bifalder jeg Deres meget fine arbejde for Europas fremtid .
Mange tak .
)
<SPEAKER ID=49 NAME="Giscard d'Estaing">
Hr. formand , mit svar bliver kort , fordi jeg antager , at De nu har andre punkter p dagsordenen .
De m sledes ikke bagefter bebrejde mig , at jeg ikke behandlede de forskellige emner tilstrkkeligt indgende .
Betragt det hellere som et udtryk for min anerkendelse af det arbejde , Parlamentet udfrer .
<P>
Hr .
Fini , jeg nsker at takke Dem for to ting . Frst og fremmest for Deres bidrag til konventets arbejde , fordi De har vret meget engageret .
De er nstformand for Deres regering , De har overvret alle mderne , De er forblevet p Deres plads , De har lyttet , De har taget ordet , nr det var Deres tur , De har som mange andre vret et eksemplarisk medlem af konventet .
Jeg takker Dem desuden for - p vegne af det italienske formandskab , selvflgelig - at have godkendt hele projektet og understreget , at der er tale om et kohrent projekt .
Det er en central pointe .
<P>
Vi har nemlig for lidt siden hrt - og det vil jeg vende tilbage til - forslag om delvise ndringer .
Men ulempen ved disse delvise ndringer er , at de forskubber balancen , og den balance har vi sammen fastlagt nje for - med Deres ord - at sikre projektets kohrens , som ikke br delgges .
Flgelig br balancen udgre referencepunktet .
<P>
De har godkendt tanken om et bent og gennemsigtigt arbejde , som flere konventsmedlemmer har henvist til , isr Deres landsmand .
Jeg hber , hvad angr pressen og den offentlige mening - og her besvarer jeg hr . Pasquas indlg - at denne forfatningsdebat bliver en ben debat .
Det , jeg beder Dem om , er ikke at stige af , ikke at skuffe og samtidig ikke at njes med at forholde Dem negativt , fordi det naturligvis ikke er tilstrkkeligt .
Det er derimod ndvendigt at tage teten .
<P>
De store politiske jeblikke er de jeblikke , hvor det rykker , det er ikke de jeblikke , hvor man stiger af .
I vrigt fandt de , der var forsamlet her som reprsentanter for forskellige politiske holdninger - ret overraskende , fordi der ikke var lagt op til en politisk flelsesladet situation - hinanden p konventets sidste mde , fordi man flte , at det mske var det nye forende Europa , man havde en mulighed for at hjlpe p vej .
<P>
Hr . Frattini , De vil naturligvis f en vigtig teknisk opgave p denne regeringskonference .
Jeg tror , at de tre principper , de har opstillet , er rigtige .
S hold Dem derfor til disse tre principper om overholdelse af tidsplanen , respekt for det , De meget rammende betegnede som konventets akkumulerede visdom , der er omfattende og bestr af vores 1.800 indlg .
De skal bruges , og opgaven bestr i at forbedre og supplere .
Forbedre , ja , supplere , ja , betvivle , nej !
<P>
Hr. kommissionsformand , vi har haft flere drftelser .
Jeg aflagde p eget initiativ besg hos Dem i Bruxelles sidst i konventets arbejdsperiode for at hre Deres personlige reaktion p tekstens indhold .
De erklrede , at dette kompromis var ufuldstndigt .
Vi fr nu at se , hvad der bliver tilfjet , for hvis man fjerner for meget , vil dette kompromis blive endnu mere ufuldstndigt .
De er selv parlamentsmedlemmer fra alle medlemsstater , nye som gamle .
Og det skal understreges , at det faktum , at konventet nede frem til et kompromis , der omfattede hele konventet med undtagelse af seks personer , betyder , at dette kompromis var nsten fuldstndigt .
<P>
De har henvist til sprgsmlet om afstemning med kvalificeret flertal .
Frst og fremmest spurgte jeg under hele konventets arbejde , hver gang der blev fremsat krav om afstemning med kvalificeret flertal , hvilket kvalificeret flertal der var tale om .
Det punkt blev ikke behandlet .
Men der er faktisk to metoder til beregning af kvalificeret flertal .
Der er Nice-metoden , som tager udgangspunkt i en skala , og der er forfatningsudkastets metode , som er det dobbelte flertal , eller flertal blandt staterne og flertal blandt den reprsenterede befolkning , som er fastsat til 60 % .
Det br derfor angives , hvilken form for kvalificeret flertal , man taler om .
<P>
Vi har fet at vide , at vi burde vre get lngere i den vanskelige debat om , hvor mange sprgsml der skal vre genstand for afstemning med kvalificeret flertal .
Vi har faktisk fordoblet antallet , og det har ikke vret muligt at vedtage en generel regel p grund af uovervindelige hindringer for den ene eller den anden gruppe .
<P>
Jeg kan som eksempel nvne sprgsmlet om beskatning .
Seks af de stater , der deltog i konventet , gjorde beskatningen til en uovervindelig hindring .
Vi drftede det med dem .
Jeg rejste til London to gange for at mdes med den engelske premierminister .
Vi drftede det med vores vrige kolleger , eftersom ogs andre medlemsstater som bekendt havde store forbehold p beskatningsomrdet .
Jeg hbede til det sidste , at vi kunne indfre afstemning med kvalificeret flertal inden for markedsbeskatning , fordi den er nrt forbundet med det indre marked .
Vi har dog ogs opnet visse resultater , eftersom vi imdeser afstemning med kvalificeret flertal inden for administrativt samarbejde , bekmpelse af skattesvig og skatteunddragelser .
Lngere var det ikke muligt at skabe konsensus .
<P>
Hr. kommissionsformand , nu m vi se , om det er muligt at n lngere med enstemmighed .
Jeg skal erindre Dem om en central nyskabelse , som er blevet meget lidt omtalt . Det drejer sig om indholdet af vores artikel om overgangen fra enstemmighed til kvalificeret flertal .
Det er et meget vigtigt punkt , fordi vi har skabt en ordning , der gr det muligt at foretage en gradvis overgang til kvalificeret flertal . Jeg henviser - ogs hr .
Barn Crespo - til artikel 24 , stk . 3 , som bner mulighed for , at vi i fremtiden kan gre det , vi har bestrbt os p at sikre i forfatningen , i det omfang det var muligt , nemlig at Det Europiske Rd enstemmigt kan trffe afgrelse om , som inden for forfatningens rammer , at indfre afstemning med kvalificeret flertal for en rkke rammelove eller europiske love .
<P>
Med andre ord vil Det Europiske Rd under udvelsen af de befjelser , det tildeles i medfr af artikel 24 , stk . 4 og 5 , kunne gennemfre det , De sger at opn ad forhandlingens vej .
Jeg vil ikke komme ind p Kommissionens sammenstning .
Jeg vil blot sige til Dem , hr . Prodi , at jeg foran mig har de ndringsforslag , der er stillet .
De forslag , De forelagde for lidt siden , har konventet stiftet bekendtskab med .
De er blevet drftet i konventet .
I vrigt har de nye medlemsstater - der i begyndelsen forsteligt nok var meget opsatte p at sikre , at der var lige s mange kommissrer som medlemsstater , hvilket langt oversteg antallet af de funktioner , der varetages af Kommissionen - accepteret vores forslag om , at reformen frst finder anvendelse efter 2009 .
<P>
Med andre ord vil alle de nye medlemsstater have en kommissr i perioden 2005-2009 .
De vil f samme udgangsposition , nr der skal udnvnes et virkeligt europisk kollegium , hvis sammenstning afspejler antallet af funktioner , Kommissionen skal varetage , og dette antal vil med Jacques Delors ' ord gre det muligt for Kommissionen at vedblive med at fungere som et kollegium .
<P>
De har desuden talt om naturkatastrofer .
P initiativ af den arbejdsgruppe , kommissr Barnier var formand for , gives der med forfatningens artikel 42 mulighed for at udvise europisk solidaritet i tilflde af naturkatastrofer .
<P>
Blot et enkelt ord om proceduren for ndring af traktaten , som er blevet omtalt i andre indlg .
Visse medlemmer af konventet eller endog mange medlemmer ville gerne have behandlet dette emne , fordi ndringsproceduren forbliver den samme som den , der glder for traktaterne .
Og det er indlysende , at der inden for rammerne af en forfatning br vre en form for procedure for interne ndringer , som ikke gr gennem det generelle traktatforlb og krver 25 eller 27 ratificeringer .
<P>
Vi havde ikke mandat til at behandle dette emne , men problemet er ikke lst , og jeg har p fornemmelsen , at det i de kommende r - mske ikke de nste 30 r , men inden for de kommende r - bliver ndvendigt at overveje , hvordan en forfatningsndringsprocedure kan tage sig ud .
Jeg tror , at det i den nuvrende politiske situation i Europa vil vre urealistisk at forestille sig , at man kan tilsidestte medlemsstaternes synspunkter .
Men der kommer en dag , hvor man p samme mde , som man er get fra enstemmighed til kvalificeret flertal , vil f behov for en ny procedure p dette omrde .
<P>
Jeg kommer nu til parlamentsmedlemmernes indlg .
Jeg takker hr . Mndes de Vigo for det arbejde , han har udfrt i konventet , svel som for den rolle , han nsker Europa-Parlamentet skal ptage sig , idet der er tale om en rolle , som konventet ikke kan spille , men som Parlamentet kan varetage .
<P>
Jeg vil henvende mig til Dem til sidst , hr . Hnsch .
Jeg vil sige til hr . Poettering , at han kommer fra et land , der har bidraget meget til musikken .
Ved en koncert - jeg havde i forbindelse med konventet i Bruxelles lejlighed til at hre en koncert med Berlinerfilharmonikerne i Bruxelles - beder dirigenten publikum klappe af orkesteret .
Han beder musikerne rejse sig , s de kan modtage publikums bifald .
Jeg takker sledes for de komplimenter , jeg har modtaget , men nsker at dele dem med konventets medlemmer .
Det dokument , jeg forelgger i dag , er et kollektivt vrk , det er ikke et individuelt vrk , det er frugten af en flles indsats .
<P>
Vi har , hr . Poettering , foretaget en grundig gennemgang af sprgsmlet om kompetencerne , kompetencernes stabilitet og kontrollen med nrhedsprincippet .
Isr de lande i Unionen , der har en fderal opbygning , lagde vgt p at behandle dette sprgsml .
Det blev sledes isr taget op af konventets tyske og spanske medlemmer .
<P>
Hr . Barn Crespo , der taler alle Unionens sprog , hvilket klart letter forhandlingerne , ppegede med rette , at vores udkast er det frste forsg p at skabe en demokratisk konstruktion , der gr videre end nationalstaten .
Der er sledes tale om en enestende konstruktion , og de , der pstr , at det ville vre tilstrkkeligt at kopiere nationalstaternes institutioner , tager fejl , fordi nationalstatsmodellen ikke giver mulighed for at lse problemet med staternes og befolkningernes dobbelte legitimitet .
<P>
De har udtrykt nske om en ben regeringskonference .
Jeg tror , at alle her og isr reprsentanterne for formandskabet er rede til at imdekomme dette nske .
<P>
Skbnen har paradoksalt nok placeret hr . Watson ved siden af hr .
Poettering .
Min erfaring gr det muligt for mig at stte mig ind i bde den ene og den andens kultur , og jeg takker hr . Watson for hans gruppes bidrag gennem flere fremtrdende medlemmer i konventet , deriblandt i vrigt hr .
Duff , der var en af de mest aktive deltagere i konventets arbejde .
<P>
Hr . Wurtz , De har ved hjlp af udvalgte citater fra vores tekst sgt at pvise , at det er en tekst , der , som De siger , p sin vis stadfster det liberale konomiske system i Europa .
Men hvis De tager artikel 3 om Unionens ml , som vi har haft langvarige drftelser om , hvad str der s ?
Der str for det frste , at Unionen er et omrde med frihed for borgerne , et omrde med frihed i konomisk betydning med de fire friheder , der er fastlagt i de grundlggnede traktater .
Men vi tilfjer en social markedskonomi med stor konkurrenceevne , hvor der tilstrbes fuld beskftigelse og sociale fremskridt .
Vi fastslr , at Unionen bekmper social udstdelse og forskelsbehandling og fremmer ligestilling mellem kvinder og mnd - som er et centralt punkt i vores tekster - og fremmer beskyttelse af brns rettigheder .
Forfatningen indeholder sledes sidelbende med en beskrivelse af de konomiske friheder , som ogs har en rumlig dimension , en grundig beskrivelse af Unionens sociale ml .
<P>
De omtaler artiklerne om Unionens politikker og gr gldende , at nogle er indfjet i hemmelighed .
De er ikke hemmelige , men de er endnu ikke oversat .
Vi vil ved mnedens udgang forelgge alle vores dokumenter oversat til den kommende Unions 22 sprog , hvilket forklarer , at vi ikke har vret i stand til at forelgge dem hurtigere .
Under alle omstndigheder er de pgldende artikler ikke blevet ndret .
Det er artikler fra traktaterne , for vi havde ikke mandat til at ndre dem , medmindre formlet var at tage hensyn til ndringer i form af nye institutionelle systemer , ndrede benvnelser , europiske love , rammelove , afstemningsprocedurer , retsgrundlag for politikkerne .
Men selve beskrivelsen af politikkerne er undret , undtagen for fire politikkers vedkommende , nemlig politikken for konomisk og social styring , hvor der er sket betydelige fremskridt , selv om man kunne have nsket at g endnu lngere , den flles udenrigspolitik , den flles forsvarspolitik og politikken for sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Fru Frassoni , som jeg mdte under forhandlingerne i konventet , taler om mellemstatslige metoder .
Vi har ladet denne term udg . Det er en term , der stammer fra konventets start .
Vi har derimod bestrbt os p at genoplive den institutionelle trekant .
Der er ingen mellemstatslighed , der er tre institutioner , der arbejder : Parlamentet , der afgiver udtalelse , Kommissionen , der foreslr og forvalter , og Ministerrdet , der trffer de afgrelser , som forfatningen giver det befjelse til at trffe .
Det er ikke mellemstatslighed , det er fllesskabsbeslutninger truffet af en af Unionens instanser .
De henviser til , at Kommissionens formand skal vlges af Parlamentet .
De vil f at se , at nste valg vil blive afholdt i overensstemmelse med bestemmelserne i Nice-traktaten , det vil sige , at De vil godkende og ikke andet , fordi De kun vil have befjelse til at godkende .
Med forfatningen vil De skulle stemme for at vlge , og De vil kunne afvise det forslag , De fr forelagt .
<P>
Hr . Pasqua overvejede , hvordan man kom fra en teknokratisk struktur over til et politisk organ .
Vi har forsgt ogs p dette omrde at n s langt , som det er os muligt . Hr .
Pasqua satte sprgsmlstegn ved vores forfatningsgivende kompetence .
Men hvor er den forfatningsgivende myndighed , hr . Pasqua ?
Hvordan var den forfatningskomit , der i sommeren 1958 udarbejdede Den 5 . Republiks forfatning , sammensat ?
Den bestod af personer , der var blevet udpeget .
Det , der er vigtigt i forfatningsproceduren , er ratificeringen .
Den forfatningsgivende myndighed er den , der ratificerer .
Det vil sledes i dette tilflde vre henholdsvis Europa-Parlamentet , folkeafstemningerne i alle de lande , hvor denne procedure kan finde anvendelse - hvilket jeg nsker for Frankrig - og de nationale parlamenter i de lande , hvor forfatningsproceduren krver det .
<P>
Jeg vil afslutte med hr . Abitbol .
Hr . Abitbol har deltaget meget aktivt i konventets arbejde .
Han har sledes kunnet konstatere , at det var et sted med ytringsfrihed .
Han gik lige som jeg ind for kongressen , og det mislykkedes sledes for os begge .
Ikke desto mindre tror jeg , at dette sprgsml vil blive taget op igen .
Det er en fejltagelse , at der ikke findes en " european political constituency " .
Der br vre et forum , hvor de politiske ledere i Europa , p europisk plan svel som p nationalt plan , kan mdes p et organiseret grundlag .
Hr . Barn Crespo husker sikkert den konference , han organiserede i Rom , og som var meget udbytterig , netop fordi den var opbygget efter denne model .
<P>
Hr . Abitbol er revolutionr , og dem skal der jo vre nogen af i alle forsamlinger .
Han bebrejder os , at vi lavede forfatningen inden revolutionen .
Det er korrekt , at der findes de to metoder , men vi foretrkker at lave en revolution ad juridisk vej .
Mange her bliver forhbentlig ogs valgt ind i Europa-Parlamentet ved nste valg .
Hvis tingene gr , som vi nsker det , vil De skulle indg i forhandlinger med en fast formand for Det Europiske Rd , som skal komme her og redegre for Unionens aktiviteter efter hvert mde i Det Europiske Rd .
De vil sledes f en EU-udenrigsminister , som De kan udsprge , og De vil i situationer som dem , vi tidligere har oplevet , have en samtalepartner , De kan rette Deres sprgsml til : Hvorfor forsvare denne og ikke hin tese , hvorfor deltage i denne og ikke hin aktion ?
Der vil sledes vre tale om en juridisk revolution og ud fra den synsvinkel , hr . Barn Crespo anlagde , en indsats p europisk plan svarende til Montesquieus .
<P>
Et sidste svar til hr . Hnsch .
Jeg satte stor pris p Deres indlg i konventet , fordi De ikke forsvarede bestemte interesser eller interessegrupper , men tog udgangspunkt i de almene europiske interesser .
Og selv om vi p visse omrder ikke altid fulgte Deres forslag , fordi vi bestrbte os p at finde afbalancerede lsninger og kompromiser , har De vret initiativtager til en rkke af de resultater , vi har opnet , isr vedrrende social styring .
De mindede om , at hvis man tager de sprgsml , vi allerede har drftet , op til fornyet behandling , vil det ikke vre muligt at n et afbalanceret kompromis .
Hvilket forml tjener det at genbne debatten om hvert enkelt ndringsforslag , der allerede er blevet stillet , drftet og indarbejdet i en eller anden form eller afvist af konventet ?
<P>
De har lagt stor vgt p det , og jeg hber , at De bliver hrt , fordi det er min konklusion , hr. formand , at i den situation , vi nu befinder os i , det vil sige en situation , hvor vi frst om nogle mneder fr at vide , om Europa vil blive udstyret med en forfatning eller ej , kan man anlgge to indfaldsvinkler . Enten vlger Europa ikke at f en forfatning og genoptager de samme drftelser i en uendelighed , eller ogs udstyrer Europa sig med en forfatning i erkendelse af , at man m leve med den , som den er .
Jeg opfordrer derfor ikke Parlamentet til at udvise revolutionre tilbjeligheder , men til p den europiske befolknings vegne at udvise vilje til og nske om en videreudvikling af Unionen .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Vi fortstter vores refleksioner over dette sprgsml om to uger , hvor vi i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil drfte hr . Gil-Robles Gil-Delgados og hr .
Tsatsos ' betnkning i detaljer .
<P>
Jeg takker alle , der har deltaget i forhandlingen .
Jeg vil rette en srlig tak til formand Giscard d ' Estaing for at fre an i og opsummere forhandlingen her til formiddag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlige erklringer ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , forslaget til en " forfatningstraktat " er frembragt af de mest reaktionre kredse i det kapitalistiske system .
Giscard d ' Estaings og hans bagmnds pral og det davrende grske og det nuvrende italienske formandskabs jubel er ikke nok til at fjerne den kendsgerning .
<P>
De , der frer den befolkningsfjendtlige politik , er frkke nok til at kalde en tekst for " forfatning " , som ikke alene ikke udkrystalliserer befolkningernes demokratiske landvindinger , men ogs indskrnker dem til en tekst , som institutionaliserer kapitalismen i en traktat , som omfordeler magten til fordel for de strke , som afstr endnu mere national suvernitet til det imperialistiske EU-magtcentrum , og som i faretruende grad uddyber militariseringen af EU .
<P>
Resultatet overrasker os ikke .
Det kan ikke vre anderledes , fordi det ikke kan andet end at afspejle EU ' s karakter og nuvrende politiske retning .
Derfor er KKE imod indfrelsen af en europisk forfatning , som vil styrke det imperialistiske EU til ulempe for befolkningerne og til gavn for udbytterne .
<P>
Manglen p egentlig information om " forfatningens " indhold kommer heller ikke bag p os .
Befolkningerne m ikke lade sig narre af propagandakampagnen .
De er ndt til at styrke kampen for at forsvare og udvide deres landvindinger , for at rive den bygning ned , som udbytterne er ved at bygge , og omsider ndre samfundet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Martinez (NI)">
Ved i slutningen af frste del at anerkende medlemsstaternes ret til at udtrde og i slutningen af fjerde del at opstille krav om enstemmig ratificering af ndringsforslag til forfatningen har man med " den europiske forfatning " opstillet to fornuftige retningslinjer i en tekst , der oprindeligt mere mindede om et overilet juridisk kup , hvor man uretmssigt tilegnede sig betegnelsen " forfatning " for at dkke over forehavendets mellemstatslige karakter .
<P>
Med over 400 artikler er der sket fremskridt p flgende omrder : Der er indfrt en klassificering af retsakterne i europiske love , rammelove eller " delegerede " love , og der er indfrt en udenrigsminister , tre formnd - for Det Europiske Rd , Ministerrdet og Kommissionen - og et helt orkester af institutionelle instrumenter , hvor det er svrt at f je p dirigenten , men hvor man klart kan hre Europa-Parlamentets stortromme , idet der dog mere er tale om at buldre hjere end om at vinde i politisk trovrdighed .
<P>
Men selv om den europiske forfatning slr meget p de institutionelle tnder , lykkes det ikke at dkke over to store tomrum , nemlig
<P>
dels den manglende stillingtagen til behovet for at beskytte demokratierne mod mediernes tyngende magt , fra Murdoch- til Berlusconi-emperiet ,
<P>
dels den manglende stillingtagen til behovet for at beskytte skatteborgerne mod en beskatning , der konfiskerer en stadig strre del af deres indkomst .
<SPEAKER ID=53 NAME="Souchet (NI)">
, skriftlig .
( FR ) Hr . Giscard d ' Estaing understregede , at det centrale punkt i det forfatningsudkast , konventet har udarbejdet , var EU ' s " dobbelte karakter " , idet EU sledes udspringer bde af borgerne og staterne .
Denne opdeling i rum forudstter , at staterne betragtes som enheder , der er adskilt fra borgernes vilje .
Denne opdeling giver i virkeligheden mulighed for p lngere sigt at stille sprgsmlstegn ved staternes demokratiske legitimitet og ndrer Unionens karakter , idet der hidtil har vret tale om en Union af stater , der reprsenterede deres befolkninger .
Der er sledes indfjet en meget farlig kim i den nye " forfatningstraktat " . Den hviler p en mytologisk enhed , nemlig " den europiske borger " , hvilket p sin vis leder tanken hen p tidligere tiders " proletariat " , som man kan tilskrive alle de hensigter , man nsker .
Og det holder hr . Giscard d ' Estaing sig ikke tilbage fra , nr han erklrer , at " de europiske borgere " er yderst utlmodige efter at f en europisk forfatning , en europisk udenrigspolitik , en europisk udenrigsminister osv .
P et sdant grundlag er alle tilsnigelser mulige , i srdeleshed eftersom et barbarisk hukommelsestab kendetegner dette nye menneske , den europiske borger , hvilket fremgr af , at konventsmedlemmerne afviser at lade deres tekst indeholde henvisninger til kristendommens historiske rolle i den virkelige opbygning af Europa .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0261 / 2003 ) af Frm for Budgetudvalget om forelbigt forslag til ndringsbudget nr . 3 / 2003 til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2003 , Sektion III - Kommissionen ( SEK ( 2003 ) 552 - C5-0289 / 2003 - 2003 / 2103 ( BUD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0264 / 2003 ) af Ojeda Sanz for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af aftalen i form af brevveksling om forlngelse af protokollen for 2000-2001 om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Den Revolutionre Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst , for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 ( KOM ( 2003 ) 107 - C5-0128 / 2003 - 2003 / 0049 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0228 / 2003 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om midtvejsrevision af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grnland ( KOM ( 2002 ) 697 - 2003 / 2035 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0152 / 2003 ) af Poignant for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2001 / 25 / EF om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhverv ( KOM ( 2003 ) 1 - C5-0006 / 2003 - 2003 / 0001 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0226 / 2003 ) af Lambert for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger ( KOM ( 1998 ) 779 - C4-0137 / 1999 - 1998 / 0360 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Jeg vil gerne bede Dem foretage en ndring p stemmelisten .
Jeg vil gerne have , at ndringsforslag 42 sttes under afstemning efter ndringsforslag 55 .
Det forekommer ikke at vre logisk , men det er det . ndringsforslag 55 erstatter nemlig i en anden artikel det , som str i ndringsforslag 42 .
Ordfreren er enig heri .
<SPEAKER ID=59 NAME="Koukiadis (PSE)">
Hr. formand , i punkt 9 , 10 og 11 str der , at Parlamentet opfordrer " konventet og regeringskonferencen ?
" .
Da konventet har afsluttet sit arbejde , mener jeg , at ordet " konventet " br udg , mens ordet " regeringskonferencen " bibeholdes .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , i punkt 4 i den spanske udgave af hr . Koukiadis ' forslag til beslutning str der det modsatte af , hvad der burde st , for der str " ...
et instrument med hjemmel i afsnit VI i TEU kun kan vedtages , nr TEF giver mulighed for at opn samme ml " .
Det er i modstrid med det , der str i ordfrerens oprindelige tekst .
Jeg anmoder om , at den spanske oversttelse bliver ndret .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Vi srger for , at alle sprogudgaver stemmer overens .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0247 / 2003 ) af Figueiredo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om resultattavle for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ( KOM ( 2003 ) 57 - 2003 / 2097 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=62 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hr. formand , vi befinder os for jeblikket i en specielt bekymrende konomisk og social situation , og til trods for alle erklringerne om den prioritet , som social- og arbejdsmarkedspolitikken skal have , viser realiteterne , at arbejdslsheden og levestandarden bliver vrre og vrre for en stor del af befolkningen .
Situationen bliver for jeblikket endnu vrre i nogle lande p grund af trke og skovbrande . Det glder navnlig Portugal .
<P>
Det er vrd at bemrke , at hvis de beskftigelsesml , som Rdet fastsatte i 2000 , skal ns , skal der skabes mere end 15 millioner nye job af hj kvalitet og med tilhrende rettigheder inden 2010 .
Det , vi ser , er imidlertid strre arbejdslshed .
Fattigdommen forbliver ogs p et skandalst niveau : Over 15 % af befolkningen , eller ca . 56 millioner mennesker , er nu i fare for at falde for fattigdomsgrnsen .
<P>
Denne situation burde vre et alarmsignal om , at der m ske en ndring af fllesskabspolitikkerne og de monetaristiske politikker for at lgge strst vgt p offentlige investeringer og andre foranstaltninger , som kan fremme beskftigelse og social integration .
Det er derfor , vi i vores forslag understreger ndvendigheden af at revidere stabilitetspagten .
Jeg hber desuden , at de investeringer og udgifter , der var en flge af de katastrofale skovbrande og trker , i det mindste bliver indregnet , nr budgetunderskuddet bliver beregnet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , til det flgende afsnit har PPE-DE-Gruppen stillet ndringsforslag 15 , hvori der efter min mening er en sproglig fejl .
Der str nemlig i dette ndringsforslag : " anmoder om fastlggelse af et passende retsgrundlag for udvikling af en social dialog " osv .
For den sociale dialog har vi allerede et passende retsgrundlag .
Jeg mener , at dette er en lille sproglig fejl , og at dette retsgrundlag faktisk var beregnet p udviklingen af en civil dialog .
Hvis dette er tilfldet , kan min gruppe trkke anmodningen om en delt afstemning tilbage .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Trkker De anmodningen om en delt afstemning tilbage ?
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , mit sprgsml var , om det faktisk drejer sig om en sproglig fejl , og om ordet " social " kan erstattes af ordet " civil " .
I bekrftende fald kan vi trkke anmodningen om en delt afstemning tilbage .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Vi stemmer derfor om ndringsforslag 15 med ordet " societal " i stedet for " social " .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0270 / 2003 ) af Lynne for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : " Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og vrdighed " ( KOM ( 2003 ) 16 - 2003 / 2100 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=69 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Dette budgetforslag er et forsg p at opfre overskuddet fra regnskabsret 2002 til 2003-budgettet .
P det punkt deler jeg ordfrerens bekymring over , at det samlede overskud for 2002 er p 7,4 milliarder euro . Jeg erkender dog , at dette belb er lavere end overskuddene for 2000 og 2001 ( henholdsvis ca .
12 milliarder euro og 15 milliarder euro ) . Det skyldes budgetunderudnyttelse , navnlig for strukturfondenes vedkommende .
<P>
Jeg beklager , at disse belb ikke bliver omfordelt til EU-budgettet , men returneres til medlemsstaternes kasse .
Vi kan virkelig ikke konkludere , at det minimale EU-budget , der for 2004 kunne reprsentere mindre end 1 % af Fllesskabets BNI , er mere end nok , nr behovet for konomisk og social samhrighed kun vil blive strre med udvidelsen .
<P>
Kommissr Schreyer benyttede lejligheden til at erklre , at dette budget var godt nyt for finansministrene i betragtning af de problemer , som de har haft med at overholde stabilitetspagten . Det glder navnlig Tyskland og Frankrig .
<P>
Denne underudnyttelse skyldes imidlertid de restriktioner , som selve stabilitetspagten medfrer , men fordi den er blevet pustet op og knyttet sammen med de instrumenter , der er blevet skabt , navnlig n + 2-reglen , er den ved at blive et vben , hvormed hovedbidragyderne kan nedtromle ( og gradvist nationalisere omkostningerne ved ) strukturpolitikken .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Nogle siger , at jeg taler for meget i mine stemmeforklaringer her i Parlamentet , men som De ved , hr. formand , reprsenterer jeg Pensionistpartiet i Italien , og pensionisterne foretager sig mange ting .
De spiser bl.a. stegt fisk , og de sagde flgende til mig : " Vi holder meget af fisk fra Guinea , som I nu skal drfte , men vi ville gerne have , at den blev fanget af Guineas fiskere og ikke af de europiske fiskere , som betaler for at f adgang til Guineas territoriale farvande og dermed for at f lov til selv at fange og tjene p de fisk , der taler guineansk , s Guineas fiskere bliver endnu fattigere og endnu ringere stillet . "
<P>
Selv om jeg stemmer for betnkningen , vil jeg sledes gerne understrege min modstand mod disse fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=73 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi er nu i gang med at behandle midtvejsrevisionen af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grnland , som trdte i kraft i januar 2001 .
Denne protokol foreskriver en godtgrelse , der har strre vrdi end de fiskerirettigheder , der er blevet tildelt . Disse belber sig til henholdsvis ca .
43 millioner euro og 28 millioner euro . Protokollen indeholder ogs et forslag til bredygtigt partnerskab , som tager hensyn til den krise , som fiskerisektoren befinder sig i .
<P>
Det sprgsml , der er mest relevant for Portugal , er stadig tabet af historiske fiskerirettigheder i grnlandske farvande , da Portugal gik ind i EU , og eksistensen af skaldte papirkvoter , der blev tildelt i henhold til princippet om relativ stabilitet , men som ikke anvendes af medlemsstaternes flder , som er underskrivere af protokollen .
I 2000 blev kun 54 % af de erhvervede fiskerimuligheder brugt til trods for protokollens finansielle indsats .
Uden at rejse tvivl om princippet om relativ stabilitet m vi derfor srge for , at disse ubrugte kvoter kan anvendes af andre medlemsstaters flder .
Opmrksomheden br dog isr vre henledt p den portugisiske flde .
<P>
Det er korrekt at erklre , at den finansielle sttte , som vi giver Grnland p grund af den krise , som det befinder sig i for jeblikket , ikke kan inkluderes i den finansielle godtgrelse for fiskeriaftalen , for det ville overbelaste den relevante budgetpost , som allerede er i underskud .
Sprgsml , som ikke vedrrer fiskeri , br derfor holdes uden for denne aftale .
<SPEAKER ID=74 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Reprsentanter for Det Skotske Nationalistparti her i Parlamentet har i dag stemt imod Migulez Ramos-betnkningen om den grnlandske fiskeriprotokol .
Det skete ikke for at forngte betydningen af fiskeriaftalerne med nabolandene uden for EU .
I stedet forsger vi at ngte Unionen ret til at drive rovdrift p de eksterne fiskeressourcer via pludselige indfald fra de flder , der fisker overalt - og fortstter med det , indtil der ikke er mere at fange .
<P>
Fru Migulez Ramos ' betnkning lgger op til , at ubrugte kvoter fordeles mellem medlemsstaterne .
Dette krav er en del af flles bestrbelser p at bryde forbindelsen mellem fiskeressourcerne og fiskerflderne , der har en historisk tradition for at fiske efter disse .
Et sdant krav er uacceptabelt - og Parlamentet br ikke bifalde adfrden hos de flder , som ikke anerkender grnser og begrnsninger .
<P>
Unionens hndtering af egne fiskeressourcer har vret en ren katastrofe .
Det burde vi lre noget af .
De lande , der har vret bedst til at hndtere egne ressourcer , er lande med respekt for de historiske rettigheder og lande , som giver deres fiskere hb om en bedre fremtid .
Vi skal ikke eksportere vores problemer til farvande uden for Unionen - og vi skal begrnse de destruktive armadaers ambitioner .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Inden jeg ankom til Europa-Parlamentet i morges , mdte jeg en 18-rig Fatuzzo , som for mange r siden var smand p de krydstogtskibe , der sejlede mellem New York og Bahamas .
For at f lov til at blive smand skulle jeg best nogle fageksamener ligesom alle de smnd , der er omtalt i denne betnkning .
Der var bl.a. tale om en svmmeprve og en roprve , og desvrre var det kutyme , at man gav drikkepenge til en lille mand , som holdt rerne , og som roede i stedet for den kommende smand .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Giver denne betnkning os mulighed for at kontrollere , hvordan diplomerne bliver udstedt i de tredjelande , som anmoder om at indg sdanne aftaler med EU ?
Det hber jeg , eftersom jeg stemte for betnkningen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Det er vigtigt , at der opstilles kriterier , forudstninger og betingelser i forbindelse med ansttelse af sfolk fra tredjelande p fllesskabsskibe .
De minder ofte om Babelstrnet , hvilket frer til anarki og ulykker .
De seneste skibsulykker med Prestige og Tricolore viser , hvor vigtig sikkerheden til ss er .
<P>
Poignant-betnkningen om forslaget til direktiv om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhverv er et skridt i den rigtige retning , fordi den rejser sprgsmlet om anerkendelse af sfolk fra tredjelande .
Her er det ndvendigt med en vurdering af de enkelte landes uddannelsessystem , s der kan udstedes et erhvervscertifikat - i stedet for en vurdering p individuelt grundlag - som glder i fem r .
<P>
En mangel ved de foranstaltninger , der trffes , er dog den manglende hndtering af arbejdslshedsproblemerne og den forvrrede konkurrencesituation for fllesskabsarbejdstagerne til ss .
<SPEAKER ID=78 NAME="Darras (PSE)">
forlis eller Prestige-katastrofen har p grusom vis erindret os om , hvor vigtigt det er hurtigst muligt at sikre en opprioritering af sikkerheden til ss og flgelig et hjt uddannelsesniveau for de personer , der arbejder p de europiske fartjer , herunder smnd fra tredjelande .
<P>
Muligheden for at lade smnd fra tredjelande arbejde i Unionen er i vrigt meget interessant for den europiske flde .
Sledes kommer ca. en tredjedel ( eller 47.000 ) af de omring 140.000 smnd , der arbejder p fartjer , der sejler under europisk flag , fra tredjelande .
Desuden har rederne vanskeligt ved at finde personale , der er uddannet p nationalt plan .
<P>
Dette forslag , der tager sigte p at erstatte den nuvrende procedure , hvor medlemsstaterne anerkender sfartsbeviserne , med en anerkendelsesprocedure forvaltet af Kommissionen med bistand fra Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed , udgr sledes et betydeligt fremskridt hen imod sikringen af det hjest mulige sikkerhedsniveau .
Under afstemningen vil jeg isr vre opmrksom p de ndringsforslag , der vedrrer smndenes frdigheder , adgang til uddannelse , evalueringsrapporten og bekmpelsen af ulovlig praksis .
<SPEAKER ID=79 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for dette direktiv . Jeg glder mig over dette forslag .
<P>
Desvrre er der i dag mangel p arbejdskraft i EU , bl.a. i Frankrig , inden for alle sfartserhverv .
Vi er derfor ndt til at anvende arbejdskraft fra tredjelande . Vi br derfor sikre , at disse personer har fet en god uddannelse .
Uddannelsesniveauet har faktisk meget stor betydning for sikkerheden til ss .
Slitage p bdene er ikke den eneste rsag til de katastrofer , vi har vret vidner til .
Menneskelige fejl , manglende erfaring og manglende kommunikation mellem bestningsmedlemmerne ger sikkerhedsrisiciene til ss .
Det er med udgangspunkt i disse kendsgerninger ndvendigt at foretage en harmonisering af reglerne for anerkendelse af de forskellige uddannelser og indfre et flles sprog om bord p fartjerne .
<P>
Vi br ligeledes tnke p fremtiden .
I en tid , hvor den europiske konomi stagnerer og arbejdslsheden ikke lngere falder , er det vigtigt at de forskellige fag inden for denne sektor fr strre prestige , isr blandt de unge , s de kan tiltrkke mere arbejdskraft .
Det vil gre det muligt for vores europiske virksomheder at anstte unionsborgere inden for disse sfartserhverv .
<SPEAKER ID=80 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag fremmer legaliseringen af den i uacceptabel og farlig grad forringede sfartsuddannelse ved at imdekomme de store rederiers beslutning om at ge fortjenesten p bekostning af sfolkenes liv og skibsfartens og miljets sikkerhed .
<P>
At der er tale om en forringelse , bekrftes ogs af internationale ekspertorganisationer , som mener , at den grundlggende rsag er de aftaler , der er udarbejdet efter rederiernes ordre , og som direktivforslaget bygger p .
<P>
At holde certifikater adskilt fra arbejdstilladelser med det forml at udnytte billig og i bund og grund ufaglrt arbejdskraft er blot en af de ting , som kendetegner den nedprioritering af sfartsuddannelsen til simpel erhvervsuddannelse , som man vil have gennemfrt .
<P>
Vi mener , det er ndvendigt at forbedre uddannelsen af sfolk , s deres kundskaber lever op til nutidens krav .
Men hertil krves et totalt brud med de store rederier , som EU hverken kan eller vil foretage .
<P>
Bde sfolkene selv og andre arbejdstagere er ndt til at kmpe for en anden politik med radikale ndringer , ikke kun inden for systemet og med henblik p at sikre en offentlig , gratis uddannelse , men ogs med hensyn til internationale aftaler og konventioner , s de faststter et minimumsuddannelsesniveau , indfrer strenge bestemmelser for definition af bestninger p skibene og fuldt ud sikrer sfolkenes arbejds- og forsikringsmssige rettigheder .
Sammen med en fornyelse af skibene vil vi hermed opn en sikker skibsfart .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som denne omfattende undersgelse har vist , mangler Europa kvalificerede nationale sfolk i betragtning af omfanget af Europas stransport .
Derfor er EU ndt til at anstte sfolk fra tredjelande .
Dette forslag har til forml at faststte en ramme for uddannelseskrav for udfrelsen af tredjelandssfolks arbejde , en ramme , som Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed vil fre tilsyn med .
Dette initiativ styrker derfor opfattelsen af , hvor vigtig sfartssikkerhed er , hvilket igen tydeligt og tragisk blev understreget af Prestiges forlis for nylig .
<P>
I den forstand skal hele forslaget , som har til forml at sikre et uddannelsesniveau for sfolk , der er s hjt som muligt , bifaldes , og det samme glder forslagene om at indfre et standardarbejdssprog og forenkle anerkendelsesproceduren , som er alt for kompliceret iflge dem , der arbejder i sektoren .
<P>
Til sidst vil jeg gentage den advarsel , som den rdgivende ordfrer fremkom med , da han mindede Kommissionen og Rdet om , at Parlamentet gentagne gange har efterlyst et handlingsprogram til fremme af sfartserhvervene .
Hvis vi , som det er blevet foreslet mange gange , skal fremme og forbedre stransporten og erstatte isr fjerntransport og transport af tungt gods ad vej , er det ndvendigt med et handlingsprogram , der fremmer sfartserhvervene .
<SPEAKER ID=82 NAME="Vairinhos (PSE)">
Minimumsuddannelsen for sfolk br efter min opfattelse udelukkende hre ind under fiskernes fagforeningers kompetenceomrde i overensstemmelse med deres respektive bestemmelser .
<P>
Fiskeriet er af afgrende betydning for kystsamfund , bde hvad angr beskftigelse og familiernes indkomst , og derfor m obligatorisk uddannelse ikke hindre adgangen til hav og floder , men skal i stedet for vre et krav af hensyn til bredygtig lokal udvikling og deltagelse i en proces til genopretning af marin flora og fauna .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Efter min godkendelse af alle artiklerne i denne forordning , som jeg stemte for , m jeg som reprsentant for pensionisterne i hele Europa give udtryk for min store skuffelse over , at vi med vedtagelsen af ndringsforslag 55 stadig forbyder handicappede i hele Europa at rejse rundt i Europa , at bevge sig uden for deres lands grnser og at bostte sig i en anden medlemsstat , da de herved mister strstedelen af den konomiske kompensation , som de skal leve for .
<P>
Vi har gjort fremskridt , og vi har afskaffet nogle af de pensioner , der ikke kunne medtages til andre lande , men strstedelen af dem er stadig gldende , og det betyder , at nr handicappede rejser rundt i Europa , er de ndt til at lade pensionen blive hos deres lands regering , hvilket den bestemt ikke har brug for .
<SPEAKER ID=85 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg stemte for fru Lamberts betnkning om sociale sikringsordninger for at signalere min sttte til rationalisering , forenkling og bedre adgang til de eksisterende tekster i forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 for Europas borgere og for dem , der har med det at gre til daglig .
Uden fllesskabsbestemmelser om social sikkerhed ville millioner af europiske borgere vre uden tilstrkkelig beskyttelse .
Vi skal sikre , at EU-borgere , der arbejder , bor eller opholder sig i en anden medlemsstat , er korrekt beskyttet .
<P>
Koordinering af sociale sikringsordninger p EU-plan er stadig vejen frem .
Vi sger ikke og vi br heller ikke forsge at harmonisere sociale sikringsordninger .
Forsg p at medtage beskatningssprgsml ligger uden for denne forordning , og jeg stemte imod disse forslag i dag .
<P>
Definitionen af familien i Lambert-betnkningen er uacceptabel , og derfor bad jeg om en separat afstemning om dette ndringsforslag .
Disse sprgsml ligger ogs uden for forordningen .
Definitionen af " familie " hrer under medlemsstaternes nationale lovgivning .
<P>
Alle er enige om det nskelige i at n en endelig aftale om forordningen .
Jeg hber , det vil vre muligt ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=86 NAME="Manders (ELDR)">
Denne betnkning er en krkommen forbedring af den eksisterende situation med de forskellige sociale sikringsordninger , isr for grnseomrder med meget grnseoverskridende arbejde , og ordfreren har her gjort et fortrffeligt stykke arbejde .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 20 om definitionen af familiemedlem eller husstandsmedlem , har ELDR-Gruppens flertal stemt for dette ndringsforslag og til trods for dette opgivet at anmode om afstemning ved navneoprb , fordi vi anser det for at vre srdeles unsket at risikere , at hele betnkningen ville blive nedstemt .
Dette kunne ogs vre en grund for ordfreren til at g med til at forkaste ndringsforslag 20 .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at sige , at Parlamentet hver mned anvender mange mdetimer p de grundlggende menneskerettigheder i lande uden for Europa .
Vi blander os i praktisk taget enhver hndelse , som ikke er acceptabel efter europiske kriterier .
Nr det imidlertid glder menneskerettigheder i selve Europa , ssom seksuel orientering , vil vi ikke bent bekende kulr .
Jeg synes , det er en skndsel , at Europa-Parlamentet vil beholde muligheden for at kunne stte borgere uden for loven p grund af deres seksuelle orientering .
Naturligvis kan der anvendes forskellige argumenter for at underbygge dette synspunkt . Naturligvis kan man sige , at dette drejer sig om subsidiaritet , eller at man finder vedtagelsen af betnkningen vigtigere end et principielt valg i ndringsforslag 20 .
Alligevel skades hermed en anden ret , nemlig retten for enhver europer til at kunne arbejde i Unionen .
Hvis ndringsforslag 20 forkastes , bliver arbejdsmobiliteten kraftigt begrnset for et antal borgere , og det sker i et fremadstrbende Europa .
<P>
Heldigvis vedtog Parlamentet , mske uden at vide det , for nylig i Santini-betnkningen et lignende ndringsforslag .
Som liberal hber jeg , at vedtagelsen af dette vil give tilstrkkelig sikkerhed for alle europiske borgere .
<SPEAKER ID=87 NAME="Moraes (PSE)">
Labour-reprsentanterne i Parlamentet vil stemme for Lambert-betnkningen om sociale sikringsordninger , fordi den sger at koordinere sociale sikringsordninger til fordel for almindelige europere , der vil arbejde i hele EU .
<P>
Betnkningen koordinerer , men sger ikke at harmonisere hverken sociale sikrings- eller beskatningsordninger , hvilket er medlemsstaternes ansvar .
<P>
Labour-reprsentanterne i Parlamentet har ikke stttet ndringsforslag 48 , fordi det ligger uden for artikel 42 , som omhandler sociale sikringsordninger , og indfrer iden om dobbeltbeskatning .
Ligeledes sger ndringsforslag 1 , 2 , 43 og 45 at g videre end koordinering af sociale sikringsordninger og kan derfor ikke stttes af Labour-reprsentanterne i Parlamentet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg beklager , at nogle medlemmer af Parlamentet stadig ikke er i stand til at modst fristelsen til at bruge Parlamentets tekster , hvilket er en benbar overtrdelse af EU ' s kompetencer og stik imod subsidiaritetsprincippet , til at trnge ind p et omrde , der er forbeholdt medlemsstaterne , og involvere sig i alle mulige ting , nogle gange med rette , andre gange med urette , i simpel ideologisk sekterismes tjeneste , selv i sprgsml , som er yderst politisk og socialt flsomme .
Det var isr tilfldet med det beklagelige ndringsforslag 20 , hvormed der helt misforstet blev gjort forsg p at faststte en ny definition p begrebet familie .
Heldigvis sejrede fornuften , og Parlamentet forkastede dette fuldstndig malplacerede og krnkende ndringsforslag med et overvldende flertal .
<P>
Betnkningen indeholdt imidlertid andre , om end mindre alvorlige , eksempler p forsg p at bruge og misbruge et sprgsml af meget stor betydning og interesse for alle borgere - sociale sikringsordninger - i den hensigt at gennemtvinge synspunkter , der ikke er enighed om , og rejse tvivl om fordelingen af befjelser og kompetencer inden for EU .
<P>
Selv om jeg ikke stemte imod betnkningen - fordi ndringsforslag 20 var blevet forkastet - mtte jeg undlade at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte for fru Grners betnkning , der har det prisvrdige forml at bekmpe vold mod kvinder og brn .
Men jeg m indrmme , at jeg i Roms lufthavn - hvorfra jeg rejste til Strasbourg - mdte en romersk pensionist , som kom hen til mig og sagde : " Det er godt , at I i EU interesserer jer for at bekmpe vold mod brn , unge og kvinder , men jeg ville gerne have Dem , Fatuzzo , til at understrege , at p nogle institutioner , hvor ldre , der ikke kan klare sig selv , er indlagt , bliver disse ldre desvrre ogs meget tit ofre for vold og undertrykkelse , eftersom der slet ikke er nogen kontrol fra regeringernes side .
Ogs dette burde vre genstand for en afgrelse og en finansiering fra Europa-Parlamentets side , s man ligeledes bekmper denne form for vold ! "
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Den senere tids begivenheder viser , hvor vigtigt dette sprgsml er , og hvor omfattende og alvorlig den vold er , som brn og kvinder udsttes for i det skjulte eller benlyst inden for alle sociale miljer .
Disse voldshandlinger kan tilskrives mandschauvinistiske tendenser i forholdet mellem mnd og kvinder og ubevidste eller sygelige tilbjeligheder i forholdet mellem forldre og brn .
<P>
Der er derfor behov for et program med omfattende finansiering ledsaget af en skrpelse af lovgivningen , hvad angr forebyggelse og straf .
<SPEAKER ID=92 NAME="Darras (PSE)">
Eftersom denne anden del af Daphne-programmet har til forml at sikre kontinuitet i forhold til det nuvrende program til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , som udlber i 2003 , br det ivrksttes snarest .
<P>
Men de bevillinger , Kommissionen har opfrt hertil , gr det ikke muligt at ivrkstte programmet p den mest effektive mde .
Det afsatte belb p 40 millioner euro er nemlig efter min opfattelse utilstrkkeligt , hvis man virkelig vil gre det muligt , at mange ikke-statslige organisationer modtager sttte via programmet , og hvis man nsker at opfylde de nye medlemslandes behov .
En viderefrelse af programmet og en udvidelse heraf til de nye medlemslande krver , at man rder over midler svarende til den ndvendige indsats .
<P>
Jeg finder desuden , at et mere passende retsgrundlag end traktatens artikel 152 vil vre en hensigtsmssig udvikling med det forml at behandle vold som en krnkelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Frm og Hedkvist Petersen (PSE)">
I begrundelsen til ndringsforslag 1 i betnkningen nvnes begrebet " tvungen prostitution " .
Vi er imod anvendelsen af denne term , da vi mener , at prostitution aldrig er et menneskes frie valg , men at det altid handler om en situation med tvang og afhngighed .
<SPEAKER ID=94 NAME="Goodwill (PPE-DE)">
De britiske Konservative beklager enhver form for vold og hilser alle foranstaltninger , der bekmper den , velkommen , herunder nogle af initiativerne i Daphne-programmet .
Vold , isr mod kvinder og brn , kan slet ikke retfrdiggres og kan ikke accepteres .
Nogle af foranstaltningerne i betnkningen trnger imidlertid ind p omrder , der bedre kan behandles p nationalt plan .
Det kan ikke bevises , at skatteydernes penge bruges mere effektivt p projekter p EU-plan , end de bruges p nationale programmer , selv om flles erfaringer og udveksling af bedste praksis kan bidrage positivt til en reduktion af den form for vold .
<P>
Selv om vi anerkender , at der med Daphne-programmet er gjort et godt stykke arbejde , har de britiske Konservative af ovennvnte grunde stemt imod yderlige budgetbevillinger og undladt at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Kla (PPE-DE)">
Jeg har i dag entydigt besluttet mig for en forlngelse af EF-handlingsprogrammet til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder ( Daphne II-programmet ) fra 2003 til 2008 .
Det vigtigste ml skal nu vre at stille de ndvendige konomiske midler til rdighed rettidigt pr . 1. januar 2004 og undg en tidrvende forligsprocedure .
<P>
Det er ndvendigt at udvide den finansielle ramme til 50 millioner euro . Det er et krav fra PPE-DE-Gruppen , sledes at kravene og behovene i tiltrdelseslandene kan opfyldes .
Jeg hber p en hurtig vedtagelse , sledes at forsinkelser p grund af en forligsprocedure mellem Parlamentet og Rdet kan undgs , og sledes at der er et realistisk konomisk perspektiv .
<P>
Desuden foreskriver forslaget til lovgivningsmssig beslutning , at der skal udvikles filtre mod udbredelse af pdofilt materiale , og at situationen for gadebrn isr i storbyer skal forbedres .
Daphne II befinder sig dermed generelt p rette vej . Afgrende i den forbindelse er imidlertid , at de eksisterende ressourcer samles s fornuftigt og effektivt som muligt , sledes at de disponible midler og foranstaltninger ankommer hos de berrte og ikke forsvinder ad nogle tilfldige kanaler .
<SPEAKER ID=96 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg lyknsker fru Grner med hendes fremragende betnkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelsen af anden fase af EF-handlingsprogrammet til forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder og til beskyttelse af ofre og risikogrupper ( Daphne II-programmet , 2004-2008 ) , som jeg sttter fuldt ud , navnlig hvad angr ndvendigheden af at stille flere midler til rdighed for programmet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at programmets gennemfrelse br fre til , at dets rkkevidde udvides til at omfatte tiltrdelses- og kandidatlandene og alle andre lande , som har privilegerede forbindelser med Unionen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Muscardini (UEN)">
Bekmpelsen af pdofili og brnepornografi er en moralsk pligt , som alle borgere og alle samfund skal ptage sig .
<P>
Det er med glde og tilfredshed , at jeg stemmer for EF-programmet Daphne II om bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , et program , der stttes af den delegation , jeg er formand for , og af hele UEN-Gruppen .
I fru Grners betnkning har man nemlig medtaget to forslag , som hele Parlamentet i Strasbourg stemte for , og som tager sigte p indfrelsen af to foranstaltninger mere i EF-programmet : at fremme reklamekampagner , hvor man fordmmer voldshandlinger og giver ofrene psykologisk , moralsk og konkret sttte , og ikke mindst at undersge muligheden for at skabe filtre , der forhindrer udbredelsen af brnepornografisk materiale p nettet .
<P>
Internettet , som er et fantastisk kommunikations- og informationsmiddel , kan nemlig vre en uudtmmelig og ukontrolleret kilde til voldelige og brutale meddelelser , der er henvendt til brn , og som ofte har brn som hovedpersoner .
Derfor er det - med udgangspunkt i den frihed , som samfundet roser sig af , og som ikke lever op til sit navn , hvis den ikke respekteres af alle og beskytter alle - ndvendigt at regulere den type information , som cirkulerer p nettet , og at gre familier , brn og unge i stand til at se , hvilken karakter de besgte websteder har .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
Jeg er enig med ordfreren i , at det er ndvendigt at gre noget ved de forskellige former for vold , der begs mod samfundets svageste grupper , og jeg mener , at fortsttelsen og udvidelsen af Daphne II-programmet er helt nskvrdig og berettiget .
<P>
Jeg sttter fuldt ud faststtelsen af et europisk r for bekmpelse af vold , som jeg mener er hensigtsmssigt og ndvendigt .
<P>
Uden at tilsidestte eller undervurdere vidnesbyrdet om dem , der er mest srbare over for de forskellige former for vold , beklager jeg ordfrerens tendens til feministisk retorik med en vis slagside .
Jeg er ikke glad for denne absurde form for sexismes letbenede demagogi , som er reduktiv og dmoniserer maskulinitet .
Den gr endda s vidt , at der argumenteres for en form for omskoling , som , hvis den ikke er fornrmelig , s i det mindste er latterlig .
<P>
Endelig er jeg glad for vedtagelsen af de ndringsforslag , som jeg , fru Muscardini og fru Angelilli har lagt navn til , om at tilskynde til at indfre filtre og teknikker til registrering og sporing for at forebygge spredning af brnepornografi p internettet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Ligesom mange andre holder jeg meget af landet , hr. formand .
Det glder mig meget , at Det Europiske Fllesskab er s god til at fremme og sttte landbruget , og at man srger for prcise oplysninger og statistikker samt ensartede mder at prsentere Fllesskabets landbrugsudgifter p i de 15 medlemsstater .
Jeg ville nske , at de europiske regeringer var lige s opmrksomme p - og EU lige s besluttet p - at udvise samme interesse og srge for samme njagtighed i de statistikker , der vedrrer os almindelige ddelige !
Som De ved , hr. formand , har pensionsunderskuddet i hele Europa - det siger regeringscheferne - den rsag , at mnds og kvinders levetid pludselig er blevet mindst 10 r lngere .
Kunne de ikke have opdaget det noget fr ?
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Dette forslag til forordning konsoliderer en praksis , der lnge har vret anvendt , og som iflge specialisterne er yderst velfungerende .
Landbrugsregnskaberne ( LR ) er faktisk et vigtigt redskab til overvgning og evaluering af den flles landbrugspolitik .
Som bekendt udarbejdes de sdvanligvis af medlemsstaterne efter en flles metodologi og leveres til Kommissionen ( Eurostat ) inden for rammerne af en gentlemanaftale .
Jeg er derfor enig i Kommissionens synspunkt om at opretholde og forbedre kvaliteten af dataene og faststte en ramme for dataoverfrsel , som vil give de konomiske aktrer strre gennemsigtighed og bedre adgang til oplysninger .
<P>
Jeg mener , at koordineret indsamling af data og udveksling af disse samt sammenligninger og udveksling af erfaringer p dette omrde og mange andre af Fllesskabets indsatsomrder er til stor fordel for effektiviteten og konomien i bde EU ' s og medlemsstaternes aktioner .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte for hr . Koukiadis ' betnkning , hr. formand , for det , som man beder om og nsker i betnkningen , er noget , som jeg har drmt om lnge - nr det ellers lykkes mig at drmme , og det er ikke sket s tit her p det seneste , da den 13. juni kommer stadig tttere p - eftersom jeg sover godt .
Hvorfor har jeg det ?
Det har jeg , fordi jeg virkelig gerne ville have en EU-lovgivning , der konkret var frste retskilde .
<P>
Jeg kan f.eks. konstatere , at man i Italien overtrder Amsterdam-traktatens artikel 13 .
Man diskriminerer ldre og handicappede , som modtager - eller ikke modtager - konomisk sttte , blot fordi de er over eller under 65 r gamle .
Derfor hilser jeg denne betnkning velkommen , og derfor skal EU-lovgivningen vre frste retskilde !
<SPEAKER ID=104 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Bag den tilsyneladende neutrale titel " om retsgrundlag og overholdelse af fllesskabsretten " p initiativbetnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender gemmer sig et tiltag , hvor den nationale strafferet fuldstndig underlgges EF-strafferetten .
<P>
Helt p linje med EU ' s filosofi gr man i betnkningen ind for , at Fllesskabet skal have mulighed for at krve , at medlemsstaterne anvender strafferetlige sanktioner ved overtrdelser af fllesskabsretten .
Begrebet " strafferetlige sanktioner " har langt strre vgt end de administrative og finansielle straffeforanstaltninger , som allerede plgges af EU ' s herskere .
Betnkningen foreslr ogs , at Kommissionen kan indg som civil part ved de nationale straffedomstole og krve , at medlemsstaterne endog faststter fngselsstraffe , som er besluttet af Fllesskabet .
Nu mangler vi blot , at der bygges fllesskabsfngsler , hvor man kan afsone fllesskabsstraffene !
<P>
Dette er endnu en krnkelse af den nationale suvernitet og borgerklassens skaldte " retsstat " , nr den strafferetlige jurisdiktion overdrages en overnational organisation , som ogs tager beslutning om straffenes karakter og strrelse .
Bag den ihrdige sgen efter retsgrundlag skjuler sig forsget p for enhver pris at tjene EU-monopolernes interesser og jvne de demokratiske landvindinger med jorden .
<SPEAKER ID=105 NAME="Butel og Saint-Josse (EDD)">
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked tager udgangspunkt i den antagelse , at disse forslag ikke har til forml " direkte at faststte strafferetlige bestemmelser eller fremme en strafferetlig harmonisering " .
Vi mener , at dette udgangspunkt er rigtigt og et resultat af et grundigt forarbejde og serise overvejelser i Retsudvalget . Det er bl.a. baseret p en hring af specialister inden for strafferet , der har bekrftet , at en sdan harmonisering vil medfre gennemgribende ndringer og omfattende vanskeligheder .
<P>
Desvrre leder den resterende del af betnkningen os i prcis den modsatte retning , idet udvalget baserer sig p Domstolens ekstensive fortolkninger og opfordrer Kommissionen til at indgive sgsml i sin egenskab af traktatens vogter og anmoder regeringskonferencen om at definere en fllesskabskompetence p det strafferetlige omrde .
<P>
Det er grunden til , at EDD-Gruppens medlemmer fra listen Jagt , Fiskeri , Natur og Tradition har stemt imod denne betnkning , som med en teknik , der ofte anvendes her i Parlamentet , i sidste instans plgger os at gre det , den hvder at forebygge .
<SPEAKER ID=106 NAME="Inglewood (PPE-DE)">
Som det fremgr af betnkningen , er der nogle f tilflde , hvor strafferetlige sanktioner faststtes via fllesskabsret .
De er snarere undtagelsen end reglen , og det er yderst vigtigt , at Fllesskabet som reaktion p betragtning 10 i betnkningen ikke erhverver nogen generel kompetence i strafferetlige sprgsml , som burde overlades til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skal vre et nyttigt instrument , der gavner social- og arbejdsmarkedspolitikken ved at give praktiske oplysninger om fremskridt og lsninger p problemer .
Vi er i jeblikket inde i en periode med konomisk afmatning , som kunne fre til , at ledigheden , fattigdommen og den sociale udstdelse bliver endnu strre .
Der br isr fokuseres p vedvarende sociale problemer s som frafaldsprocenter p gymnasier , manglende brnepasningsordninger og analfabetisme .
Desuden m vi investere i uddannelse , erhvervsuddannelse og livslang lring , i at gre det lettere at forene arbejdslivet og familielivet og i at anspore til aktiv aldring og at forbedre sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
I lyset af udvidelsen skal indsatsen for at opn konomisk og social samhrighed forges under hensyntagen til de sociale forhold i de 10 nye medlemsstater .
Medlemsstaterne , arbejdsmarkedets parter og andre involverede parter m engagere sig i at gennemfre de politiske initiativer , der er fastlagt i den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , og retningslinjerne p beskftigelsesomrdet .
For sin del skal Kommissionen faststte foranstaltninger , der lever op til de krav , som Europa-Parlamentet har stillet .
<P>
Denne betnkning er yderst vigtig for gennemfrelsen af social- og arbejdsmarkedspolitikken i Unionen .
Derfor har jeg stemt for den .
<SPEAKER ID=109 NAME="Crowley (UEN)">
Trods en rkke forbehold om nogle af forslagene i fru Figueiredos betnkning om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden stemte jeg for ved den endelige afstemning , da der er mange emner p den socialpolitiske dagsorden , som der er god grund til at fremhve .
Betnkningen blev ndret tidligere i udvalg , og adskillige vanskeligheder , som viste sig p det tidspunkt i processen , blev lst .
<P>
Sprgsml som f.eks. fortsat hj ledighed i nogle medlemslande , bekmpelse af fattigdom , bekmpelse af forskelsbehandling p grund af handicap , fremme af aktiv aldring samt tilvejebringelse af strukturer til modtagelse af brn er alle vigtige og skal behandles som sdan .
<P>
Jeg stemte imod ndringsforslag , der ndvendiggr endnu flere forordninger og forslag , som ville vre en hindring for industrien .
Opbygningen af et socialt Europa krver , at der opns enighed mellem de sociale parter , ikke at der skabes nye hindringer .
<P>
Jeg bifalder ogs denne fokusering p ansgerlandenes vegne .
De har meget at tilbyde i forbindelse med udviklingen af vores social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<SPEAKER ID=110 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Jeg beklager , at vores forslag , som havde til forml at tydeliggre visse aspekter af betnkningen , er blevet forkastet .
Som flge af ndringsforslagene stillet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender blev disse forslag udvandet , isr dem , der :
<P>
bemrker de negative konsekvenser , som stabilitetspagtens gennemfrelse har haft p beskftigelsen og de sociale udgifter , hvilket ville retfrdiggre en revision af pagten under hensyntagen til ndringerne i den konomiske situation og beskftigelses- og erhvervsuddannelseskriterierne ;
<P>
opfordrer til , at der laves nyt udkast til den konomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken , s de er fokuseret p at opfylde sociale behov og ikke p virksomhedernes indtjening ;
<P>
tager i betragtning , at konomisk udvikling , offentlige investeringer og offentlige tjenesteydelser af hj kvalitet , srligt inden for uddannelse og erhvervsuddannelse , fremme af skabelse af job af hj kvalitet med tilhrende rettigheder og nedsttelse af arbejdstiden er midler til bekmpelse af arbejdslshed og social udelukkelse og til sikring af alles velfrd .
<SPEAKER ID=111 NAME="Moraes (PSE)">
Labour-reprsentanterne i Parlamentet vil stemme for Figueiredo-betnkningen , hvori den rlige resultattavle for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden sges forbedret , idet de opnede resultater flges , og der gres opmrksom p forsinkelser .
I betnkningen fremhves f.eks. fortsat hj ledighed og fattigdom i nogle medlemsstater , og der opfordres med rette til , at lsningen af disse problemer skal prioriteres som led i Fllesskabets politikker , ikke mindst i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik , strukturfondene og stabilitetspagten .
<P>
Labour-reprsentanterne i Parlamentet vil undlade at stemme om ndringsforslag 2 , 6 og 17 , da de er usikre p retten til kollektive skridt i Europa , herunder retten til at strejke .
Labour-reprsentanterne i Parlamentet sttter langsigtede lsninger til kollektive skridt i hele EU , som kan vre en rimelig lsning for bde arbejdere og forbrugere i EU .
<SPEAKER ID=112 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
I et EU , som blev dannet p forlangende af de store multinationale selskaber , og som tjener deres interesser , kan der ikke eksistere social velfrd for arbejderklassen , og arbejdstagerne , kvinderne , ungdommen , de handicappede og de ldre kan ikke vre sikret rettigheder .
Beviset er , at ca. en fjerdedel af EU ' s befolkning lever under fattigdomsgrnsen .
<P>
Interessen for at udrydde fattigdommen er hyklerisk .
Mlet er at tilslre den grusomme kapitalistiske udnyttelse ved hjlp af " velgrenhedsprogrammer " og undg strke sociale protester .
Den skaldte sociale dagsorden gennemfres ved at udvide fleksibilitet og midlertidig ansttelse , ved at forlnge den erhvervsaktive del af livet , med livslang lring , med lnnedgang og sammenkdning af ln og produktivitet og med indskrnkning af velfrdsstaten og den sociale beskyttelse samt de offentlige undervisnings- og sundhedsudgifter .
<P>
Kapitalismen har behov for en hr af arbejdslse , derfor er mlet om fuld beskftigelse misvisende .
Dette glder isr i dag , i en situation med uhmmet konkurrence , virksomhedsomstruktureringer og -flytninger , som medfrer massiv nedlggelse af arbejdspladser .
Denne gordiske knude forsger man at lse med deltids- og midlertidig beskftigelse , ved at dele en arbejdsplads mellem flere arbejdstagere .
<P>
Derfor opfordrer vi arbejdstagerne , arbejderklassen og de progressive , radikale krfter i EU-landene til at bekmpe monopolernes beslutninger og krve en anden , befolkningsvenlig politik .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , hvad angr fru Lynnes betnkning , kan EU foreg resten af verden med et fint eksempel , isr med hensyn til , hvordan vi bedst behandler dem , der er mest srbare i vores samfund .
<P>
Der sknnes at vre 600 millioner handicappede i hele verden i dag .
Mange af dem kommer fra fattige kr , og mange lever i udviklingslande , hvor mange af de tjenesteydelser , vi tager for givet , ikke findes .
Det er derfor vigtigt , at der er internationale regler og lovgivning , hvad angr behandling af , respekt for og fremme af handicappede .
<P>
Et af de vigtigste punkter i vores arbejde her i dag og afstemningen til fordel for Lynne-betnkningen er , at det sender et klart signal ikke kun fra de 15 lande i EU , men ogs fra de 10 tiltrdelseslande om , at vi nsker at skabe flles standarder og regler .
<P>
Jeg slutter af med et kort citat af den irske forfatter George Bernard Shaw , som jeg brugte frste dag her i Parlamentet : " The worst sin toward our fellow creatures is not to hate them , but to be indifferent to them : that ' s the essence of inhumanity " ( at hade et medmenneske er ikke den ultimative synd , men at behandle ham med ligegyldighed er indbegrebet af grusomhed ) .
I dagens verden er vi for ligegyldige over for dem , der har mest brug for vores sttte - ikke vores medflelse , ikke vores velgrenhed , ikke vores nedladende behandling - til at de kan leve fuldt ud og uafhngigt og blive behandlet som jvnbyrdige i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg er ked af , at jeg fr det sidste ord i dette sprgsml , som hr . Crowley behandlede s fint i sin stemmeforklaring , men selv om jeg stemte for betnkningen , m jeg sige , hr. formand , at jeg beklager dybt , at der i Italien , mit smukke land med det dejlige solskin , desvrre i dag stadig glder en lov om , at folk , som p grund af en arbejdsulykke bliver alvorligt handicappede , ikke fr mere end en pension p 40-50 euro om mneden at leve for - selv om de har arbejdet og indbetalt sikringsbidrag - og den skal de leve for , lige fra de f.eks er 30 r gamle , og til de bliver 65 eller mske 70 .
<P>
Jeg hber , at regeringen , der har rdsformandskabet i jeblikket , vil lse det , jeg siger , og gre noget ved det .
<SPEAKER ID=116 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
FN ' s resolution 56 / 168 giver lige muligheder for at indfre bindende rammer for beskyttelse og fremme af handicappedes vrdighed .
Derfor er det vigtigt :
<P>
at der er en effektiv overvgningsmekanisme som ved de seks vrige konventioner om menneskerettighederne i USA ,
<P>
at konventionen er baseret p fremme af handicappedes forskellige rettigheder , som det nvnes i Lynne-betnkningen ,
<P>
at de handicappede selv og de organisationer , som reprsenterer dem , deltager i etableringen af nationale og internationale organer , idet man hele tiden srger for at bekmpe bureaukratiske forvridninger ,
<P>
at forskelsbehandling afskaffes , og
<P>
at der udarbejdes en hastetidsplan for et fllesskabsdirektiv .
<SPEAKER ID=117 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hvem kan stemme imod en tekst , der er s spkket med velmenende hensigtserklringer ?
<P>
Ja , man skal selvflgelig vurdere de handicappedes situation " ud fra et menneskerettighedsperspektiv i stedet for et nstekrlighedsperspektiv " !
Ja , man skal " gre det lettere for handicappede at realisere deres ml " !
<P>
Men det simple faktum , at det er ndvendigt at bekrfte s indlysende sandheder , som at personer med et handikap er mennesker , viser , at det langtfra er givet i dette umenneskelige samfund .
<P>
Og til trods for titlen " Mod et juridisk bindende ( ... ) instrument til ( ...
) beskyttelse af handicappedes rettigheder og vrdighed " er der netop intet bindende i denne tekst . Hvordan kunne det i vrigt vre anderledes ?
Hvordan kan man f.eks. sikre personer med et handikap adgang til beskftigelse , nr 30 millioner mennesker med eller uden handikap ngtes adgang hertil inden for EU ?
Hvordan sikre retten til at leve en selvstndig og vrdig tilvrelse i et samfund , hvor retten til en bolig endnu ikke er sikret ?
<P>
Hvordan sikre disse rettigheder , nr alle regeringer gennemfrer besparelser inden for de sociale ydelser , og de tildelte minimumsydelser kun med nd og nppe dkker de handikappedes udgifter til mad ?
<SPEAKER ID=118 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg har altid sagt , at den fuldstndige samfundsmssige integration af personer med handikap ikke blot opfylder et krav om retfrdighed og solidaritet , men ogs er en kilde til en fantastisk menneskelig rigdom for vores samfund og for hver enkelt af os .
<P>
Det er s indlysende , at der ikke burde vre behov for at lovgive .
Erfaringen viser dog , at det er ndvendigt at lovgive , og at denne lovgivning gres bindende .
Parlamentet har sledes foreslet , at en eventuel fremtidig konvention skal omfatte forskellige kategorier af rettigheder .
<P>
Jeg tilslutter mig forslagene svel som kravet om , at Kommissionen udarbejder en njagtig og stram tidsplan p omrdet .
<SPEAKER ID=119 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om dette er det europiske handicapr , er der sket meget f fremskridt for at fremme og beskytte handicappede .
Det er isr beklageligt , at EU stadig ikke har et specifikt direktiv om handicap med traktatens artikel 13 som retsgrundlag , og at Kommissionen i r ikke har stillet et forslag for at rde bod p det forhold trods Parlamentets gentagne opfordringer .
Det er sandelig mrkvrdigt , navnlig eftersom Kommissionen krver , at der laves udkast til en FN-konvention om sprgsmlet .
Da det ene initiativ ikke udelukker det andet , sttter vi betnkningens argumentation for begge lovgivningsinstrumenter .
<P>
Jeg vil imidlertid gentage , at vi skal garantere de handicappede fuld beskyttelse p menneskerettighedsomrdet ved at nedbryde de barrierer , der hindrer dem i fuldt ud at udnytte deres rettigheder , gre det lettere for dem at realisere deres ml og udnytte deres muligheder og prioritere handicappede p den politiske dagsorden i de enkelte medlemsstater .
<P>
Selv om beslutningen om at lave udkast til en konvention skal bifaldes , skal der garanteres reel mervrdi for at sikre , at handicappedes menneskerettigheder virkelig bliver respekteret .
<SPEAKER ID=120 NAME="Hume (PSE)">
Det europiske handicapr ger bevidstheden om , at mere end 40 millioner mennesker i EU har handicap .
Uden selvtilfredshed kan vi sige , at vi har gennemfrt en vis form for beskyttelse for EU-borgere .
<P>
Det er desuden vigtigt , at EU frer an i faststtelsen af fundamentale rettigheder for de omkring 660 millioner mennesker i verden , som har en form for handicap - nsten 10 % af jordens befolkning .
Mange mennesker med handicap udsttes for forskelsbehandling , mishandling og indesprring p institutioner .
<P>
Europa br sende et budskab ud over dets grnser om , at umenneskelig eller nedvrdigende behandling af mennesker med handicap er fuldstndigt uacceptabelt .
<P>
For 10 r siden vedtog FN sine standardregler for handicappede .
Det er ikke et juridisk bindende dokument .
Det str nu klart , at handicappedes rettigheder br beskyttes internationalt af en juridisk bindende FN-konvention .
Den skal omfatte ret til livskvalitet , adgang til beskftigelse , uddannelse og faglig uddannelse , ret til integration , borgerlige og politiske rettigheder , til konomisk sttte , til sundhedsydelser , til kultur og fritidsaktiviteter samt retten til lighed for loven .
EU skal fre an i FN og forflge disse ml gennem EU ' s udviklingssamarbejde .
<SPEAKER ID=121 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har uden tven stemt for denne tekst , fordi der er et udprget behov for i Europa og verden som helhed at fastlgge en politik til bekmpelse af forskelsbehandling af personer med handikap , en mlrettet politik , der bekrfter deres ret til beskftigelse , skoleuddannelse og alt , hvad der hrer til en almindelig tilvrelse , herunder et seksualliv .
<P>
Det skal dog understreges , at dette nske i vid udstrkning er uforeneligt med de nuvrende tendenser inden for EU og de strste internationale konomiske organisationer .
Disse tendenser indebrer konkret nedlggelse af offentlige ydelser , privatisering af ydelserne og reduktion af den sociale beskyttelse svel som midlerne hertil .
Den sociale integration af personer med handikap p f.eks. arbejdsmarkedet forudstter en solidaritet , der er vanskeligt forenelig med kravet om rentabilitet .
<P>
Tilsagnet om at forlade de opdelte strukturer , som giver personer med handikap en meget drlig forberedelse , hvad angr deres integration og selvstndighed , sledes at det bliver muligt at sikre en reel integration i samfundet og bekmpe fordommene , koster penge .
Det er en kamp , der i sidste instans er i modstrid med erhvervslivets griskhed forkldt som hensynet til konkurrenceevnen , som er den dominerende ideologis alfa og omega .
<SPEAKER ID=122 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg lyknsker fru Lynne med hendes betnkning , der behandler et emne , som efter min mening er af strste vigtighed , nemlig beskyttelse af handicappede menneskers rettigheder .
Jeg vil sige , at jeg fuldt ud sttter forslaget om at vedtage en juridisk bindende konvention , der kunne beskytte de handicappedes rettigheder og sikre , at disse rettigheder bliver respekteret verden over .
Vedtagelsen af en konvention af denne type vil bidrage yderligere til kampen mod udelukkelse og forskelsbehandling af handicappede .
Jeg mener derfor , at vi alle br vise vores solidaritet og sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=123 NAME="Moraes (PSE)">
Som medlem af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har jeg stemt for Lynne-betnkningen , fordi jeg mener , at det er vigtigt , at Parlamentet sttter FN-initiativet og signalerer det synspunkt , at et omfattende EU-direktiv om handicappedes rettigheder br fremmes af Kommissionen .
Et reelt fremskridt br ogs ske ved integrationen af handicappedes rettigheder i vores politik for udviklingssamarbejde .
<P>
Medlemmer i udvalget har fremhvet , at proceduren i FN skal munde ud i en juridisk bindende konvention med en effektiv overvgningsmekanisme .
<SPEAKER ID=124 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning i bevidstheden om , at der i det europiske handicapr skal gres en hel del for at nedbryde de fysiske , tekniske og sociale barrierer , som de handicappede str over for i deres dagligdag .
<P>
Jeg vil understrege , at hr . Crowleys initiativ er meget passende , og jeg er enig med ham i , at de handicappede og de organisationer , der reprsenterer dem , br have mulighed for at deltage i forhandlingerne om disse ting , og det glder ogs de handicappedes familier og vrger .
<P>
Selv om jeg i princippet er enig i den betnkning , vi behandler , m jeg sige , at jeg beklager , at ordfreren , nr hun gr i detaljer med , at retten til livskvalitet er den vigtigste ret for handicappede , indirekte nedvurderer det , der i virkeligheden er den allermest grundlggende ret : retten til selve livet .
<P>
P samme mde beklager jeg betnkningens misbrug af ordet nstekrlighed , som bliver spottet og taget ud af konteksten , idet dets reelle teologiske og semantiske betydning ignoreres og erstattes med en populistisk klich , der er ukorrekt og lidet formlstjenlig .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15.05 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Irak .
<SPEAKER ID=129 NAME="Frattini">
Hr. formand , mine damer og herrer , den usikre situation og de alvorlige attentater , hvor der udgydes blod p Iraks jord , giver anledning til meget stor bekymring .
Dette overskygger desvrre bde den igangvrende genopbygning , den heraf flgende indsats for hurtigt at vende tilbage til normale tilstande og de mange signaler om en egentlig ndring , som vi kan se af meningsudvekslinger , religionsfrihed , de institutioner , der reprsenterer den frste , spde demokratiske struktur , og forsget p at genindfre lige muligheder og rettigheder .
<P>
De seneste tragiske episoder bekrfter , at bekmpelsen af terrorisme og indsatsen for at skabe sikkerhed og politisk stabilitet i Irak skal have hj prioritet hos alle lande og hos det internationale samfund .
Fjenden er dem , som saboterer den moderate holdning og beslutningen om at tage en ny og vanskelig udfordring op , og dem , som drbte hr . Vieira de Mello , fordi han gjorde det rigtige , og fordi han med mje og besvr forsgte at f landet i gang igen .
De , der slog ham ihjel , er vores alle sammens fjender , de er fjender af opbygningen af et demokratisk Irak . At genopbygge Irak og skabe normale tilstande i landet er sledes i det internationale samfunds interesse , og EU hverken kan eller m undlade at ptage sig sit ansvar .
Derfor skal der ske en stadig strre mobilisering for at n denne mlstning .
Genskabelsen af lov og orden stter koalitionskrfterne p en hrd prve , men tiden er nu inde til at styrke solidariteten , s stadig flere lande kan samarbejde om at genskabe sikkerheden .
<P>
Efter det ondskabsfulde terrorangreb mod FN den 19. august i Baghdad , der krvede uskyldige ofre blandt dem , som arbejder i fredens tjeneste - heriblandt Sergio Vieira de Mello , som jeg allerede har nvnt - og efter det blodige attentat i Najaf den 29. august er det vores alle sammens pligt at gre os nogle endnu strre bestrbelser p at fremme Iraks politiske , samfundsmssige og sociokonomiske genopbygning .
Vi er navnlig af den opfattelse , at FN br spille en stadig mere central rolle og styrke sit mandat yderligere her i denne vanskelige efterkrigsfase .
<P>
Formandskabet hber sledes , at der i de kommende uger bliver et bredt flertal i Sikkerhedsrdet for en strre indsats fra FN ' s side i Irak . Formandskabet - og det glder ogs mig personligt - bestrber sig i jeblikket i tt samarbejde med det internationale samfunds hovedaktrer p at n dette vigtige resultat .
Forsgene p at splitte eller skabe inkonsekvens i det internationale samfund vil under alle omstndigheder mislykkes , eftersom det er i vores alle sammens interesse , at genopbygningen i Irak lykkes .
Vi skal srge for , at der udvikler sig en multilateralisme , det vil sige en multilateral indfaldsvinkel for en overvindelse af krisen , som dog skal vre effektiv og i stand til at lse problemerne .
Formandskabet arbejder i jeblikket i den retning .
<P>
Vi bifaldt Sikkerhedsrdets vedtagelse af resolution 1500 , som er et vigtigt fremskridt , eftersom man i resolutionen anerkender det irakiske regeringsrds afgrende rolle for oprettelsen af nye institutioner i Irak .
Denne resolution giver FN et specifikt mandat , hvor det tildeles opgaver i forbindelse med genopbygningssttten , og vi har allerede fet bekrftet den tillid , som vi har - og som jeg personligt har - til FN ' s rolle og til den erfaring , som FN ' s folk har udvist i de sidste par uger med deres store faglige dygtighed og store kompetence , en kompetence , der i stadig strre grad vil kunne anvendes i administrationen af Iraks genopbygning .
<P>
Formandskabet er sledes overbevist om , at hvis vi skal n mlstningen om at skabe et frit og demokratisk Irak , er det ndvendigt , at hele det internationale samfund forener sine krfter for at sikre det irakiske folk en fremtid med fred og tillid .
Afholdelsen af donorkonferencen i Madrid den 24. oktober bliver en krkommen lejlighed til at styrke denne internationale samhrighed , men det er p betingelse af - og det siger jeg som et kraftigt nske og en opfordring - at det strst mulige antal lande viser deres gavmildhed og velvilje .
Det ville vre forfrdeligt , hvis donorkonferencen for Irak blev en fiasko !
<P>
Det er ndvendigt at sikre de internationale organer en veldefineret rolle i den konomiske og sociale genopbygning , s denne indsats finder sted inden for nogle klare rammer , og s vi fastlgger , hvilken mde landene og de internationale organisationer skal deltage p .
Mens vi venter p , at disse betingelser er opfyldt , er det dog lige s ndvendigt , at vi ikke kommer til at mangle sttte fra en lang rkke lande , der er villige til at give et bidrag .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , vi skal sledes arbejde for , at donorkonferencen gr det muligt at fastlgge en samlet ramme for den indsats , som det er ndvendigt at gre for at hjlpe landet med genopbygningen . Efter formandskabets opfattelse kan Europa , der allerede har givet udtryk for at ville deltage i Iraks genopbygning , f en vrdifuld lejlighed til at benytte sig af sin egen erfaring og sine egne ressourcer .
Genopbygningsindsatsen m nemlig ikke vre begrnset til sikkerheden , men skal ogs omfatte den humanitre sektor , socialforsorgen og alt det , som befolkningen , det irakiske folk og sidst , men ikke mindst , kulturen har brug for .
<P>
Det er sledes ndvendigt at genskabe infrastrukturen og transportnettet samt at yde al den ndvendige sttte , men det er ogs og ikke mindst ndvendigt at fastlgge de institutionelle rammer for det kommende demokratiske Irak , idet man genskaber uddannelsessystemet , skolerne og det akademiske milj .
Genopbygningen hverken kan eller skal vre et teknisk ingenirarbejde , hvor man genskaber lov og orden , men skal vre en drivkraft for sameksistensen , og derfor skal vi ikke blot fremme genindfrelsen af lov og orden , men ogs udbredelsen af en liberal kultur .
Genskabelsen af en fuldstndig sikkerhed er vores grundlag for at give plads til et civilt samfund , der bygger p frihed og gensidig tolerance , og som Europa kan indlede solidaritets- og samarbejdsforbindelser med .
<P>
Dette er de store , ulste sprgsml , hvor Europa skal vre i stand til at give et politisk bidrag , til konkret at gribe ind som en samlet enhed , der kan ptage sig et direkte ansvar for at skabe sikkerhed , og som lgger vgt p en get og udbredt demokratisk kultur og p denne kulturs sammenhng med sikkerhedssprgsmlene - en demokratisk kultur , hvor man er i dialog med de forskellige etniske og religise gruppers verdener og traditioner .
Vi bde kan og skal genopbygge Irak .
Det er vores pligt , og det er det ikke blot p grund af Europas vigtige traditioner for at gre en indsats for freden , solidariteten og sttten til ndlidende folkeslag , men ogs og ikke mindst , fordi Europa kan og skal gre en indsats , idet vi nsker og arbejder for et strkt FN-mandat og for at give det irakiske folk hbet tilbage og sledes skabe stabilitet i Irak .
<SPEAKER ID=130 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at tilslutte mig hr . Frattinis velformulerede hyldest til Sergio Vieira de Mello og hans medarbejdere for deres mod og pligtopfyldenhed .
Jeg er sikker p , at hele Parlamentet fler det samme .
<P>
Jeg kendte faktisk Sergio godt , frst da han var i FN ' s Flygtningehjkommissariat , og jeg i fem r samarbejdede med ham om lsning af problemet med illegale vietnamesiske indvandrere i Hongkong , derefter da han var srlig udsending i Kosovo , og i den senere tid , da han var FN ' s srdeles fremragende reprsentant i sttimor .
Han var en enestende international embedsmand - en hderlig , engageret og vis mand og et vidunderligt og prgtigt eksempel p , at internationale bureaukrater ikke behver vre kedelige .
Han udstrlede en vidunderlig begejstring , der gjorde ham til en yderst behagelig samtalepartner og godt selskab .
S vi hylder ham p det varmeste .
<P>
Som hr . Frattini sagde , var bombeangrebet den 19. august 2003 p en mde et rystende angreb p alle os , der ser internationalt samarbejde med opbakning fra FN som den bedste mde at lse det vanskeligste af verdens problemer p .
Ligesom ministeren er jeg glad for , at Sikkerhedsrdet nu har besluttet , at angreb p FN og humanitre organisationer vil blive behandlet som krigsforbrydelser .
Det , som er sket i Irak , underbygger yderligere de strke argumenter for en International Straffedomstol .
<P>
Jeg gldede mig til at samarbejde med Sergio og hans folk i Irak .
Man kan med rimelighed sige , at hans indflydelse p overgangsprocessen var meget synlig efter blot to mneder .
Han blev hyldet fra mange sider .
Han fortjente til fulde den tidligere amerikanske FN-ambassadr Richard Holbrookes hyldest - og navnlig ambassadr Holbrookes pmindelse om , hvor vrdifuldt hr . Vieira de Mellos arbejde var for alle lande i verden , inklusive verdens eneste supermagt .
<P>
Det er lige prcis den store betydning af FN ' s arbejde , som er forklaringen p det rystende angreb p FN ' s hovedkvarter i Baghdad .
Morderne nsker at forhindre overgangen og opbygningen af et demokrati i Irak ved at skabe kaos .
Fredagens forfrdelige bombning af mosken i Najaf , hvor der blev anvendt samme sprngstoffer med lige s tragiske resultater , er et yderligere bevis p disse voldmnds ml og metoder .
<P>
S jeg hber , at vores forhandling i dag kan sende dem et klart budskab .
Uanset vores tidligere uoverensstemmelser - og selv om de var vigtige , giver det ikke megen mening at fokusere p dem i dag - har vi alle interesse i , at der skabes et velstende , stabilt og demokratisk Irak .
Det br vi alle arbejde p .
<P>
Jeg agter ikke at tage gamle diskussioner og argumenter op i dag , selv om jeg er klar over , at nogle af dem , der ytrede tvivl og kritik i Parlamentet og i de politiske institutioner i England , ikke vil mene - for at sige det mildt - at de har fet uret .
Det sprgsml , vi str over for , er ikke , om vi skal deltage i genopbygningen af Irak , men hvordan vi skal deltage , og hvad der krves for , at genopbygningen skal blive en succes .
<P>
Der krves sikkerhed , som vi ved fra tidligere eksempler p genopbygning af nationer .
I forbigende vil jeg lige tilfje , at vi ikke er i nrheden af en lsning p problemet i Afghanistan , endnu et land , hvor det har vist sig at vre meget lettere at skifte styre end at skabe en pluralistisk nation .
<P>
Succes forudstter ogs anerkendelse af , at de ikke-militre forpligtelser i forbindelse med sikkerhed og opbygning af nationer skal vre lige s strke eller p lngere sigt strkere end de militre . Der krves en vedvarende politisk og finansiel forpligtelse til at dkke klften mellem retorik og realitet .
Det koster at opbygge et moderne , demokratisk og bent samfund . Der krves en international forpligtelse gennem FN og FN ' s tilknyttede organer .
Hvis vi nsker strst mulig international deltagelse , er vi ndt til at tage hensyn til , hvordan de fleste lande mener , at deltagelse bedst kan legitimeres og f den nskede virkning . Og der krves - som Den Internationale Krisegruppe for nylig ppegede i en typisk tankevkkende og indsigtsfuld analyse - en hurtig og betydelig indsats fra den irakiske befolkning .
<P>
Og hvad har Kommissionen s gjort for at fremme denne proces ? Vores frsteprioritet har vret at yde humanitr bistand .
I den forbindelse vil jeg gerne hylde ECHO , som har bevaret sine aktiviteter i Irak fr og under hele krisen uden at lade sig afskrkke af den militre konflikt og den seneste tids angreb p humanitre medarbejdere .
Parlamentet br vre stolt af ECHO ' s bde professionelle og modige indsats .
<P>
Foruden dette vigtige bidrag har Kommissionen udarbejdet forslag til en europisk strategi for genopbygningen i Irak , som Det Europiske Rd i Thessaloniki opfordrede den til .
Vi er villige til at hjlpe , nr og hvis sikkerhedsforholdene tillader det , forudsat at der er en tilstrkkelig multilateral paraply for vores indsats , som er adskilt fra , men koordineret med , koalitionsmyndighedens arbejde .
Det er et budskab , som jeg har givet klart udtryk for p sommerens mder med den amerikanske udenrigsminister Colin Powell og viceminister Alan Larson .
<P>
Jeg har vret fuldstndig konsekvent p dette punkt , og det mener jeg hverken har vret overmde kontroversielt eller urimeligt . Lad mig nvne et enkelt eksempel fra den politiske virkelighed .
Jeg mener ikke , Parlamentet ville sttte nogen anden strategi . Mske tager jeg fejl .
Mske er min politiske dmmekraft helt i skoven . Men det tror jeg nu ikke .
<P>
( Tilrb fra hr .


Cohn-Bendit )
<P>
Jeg er glad for min kollegas opbakning !
<P>
I lbet af sommeren har tjenestemnd fra Kommissionen deltaget i de internationale behovsanalyser som medlemmer af Verdensbankens og FN ' s team , og jeg vil her gerne offentligt takke dem for deres indsats under vanskelige sikkerhedsforhold . To af vores medarbejdere var kun f minutter fra at blive ofre for angrebet den 19. august .
<P>
Foruden det afgrende arbejde med disse behovsanalyser har Kommissionen og formandskabet deltaget i ugentlige telekonferencer i en kernegruppe sammen med USA , Japan , De Forenede Arabiske Emirater , Verdensbanken , Den Internationale Valutafond og UNDP . Denne kernegruppe mdes fysisk i Bruxelles i dag for at forberede en donorkonference for perioden frem til slutningen af 2004 .
Den vil blive afholdt i Madrid den 23.-24. oktober 2003 , og Spanien er kommet med i gruppen som vrt . Det glder mig meget , og jeg har forsikret den spanske regering for , at Kommissionen vil gre alt , hvad den kan , for at konferencen skal blive vellykket .
<P>
Alle medlemmer af kernegruppen er enige om , at tidsplanen ikke m blive forrykket p grund af volden i landet .
Men jeg kan ikke skjule , at angreb af den slags , vi oplever nu , uvgerligt vil have en vis indvirkning p det internationale genopbygningsarbejde .
I Madrid vil vi komme til at drfte , hvilke konkrete bidrag vi og andre vil yde i forbindelse med genopbygningen af Irak i en tid , hvor det er usikkert , hvad der kan gennemfres i landet .
<P>
Det er med dette perspektiv for je , at jeg har taget indledende kontakt med formndene for de relevante udvalg for at se p de budgetmssige konsekvenser for 2003-2004 , og jeg havde i gr et udbytterigt mde med de relevante udvalgs budgetordfrere .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil forst , at vi under disse vanskelige forhold endnu ikke er begyndt at drfte de nrmere tal , men uanset hvad sknnene viser , ved vi , at behovet er stort .
<P>
Som altid er vi ndt til at arbejde inden for de eksisterende konomiske rammer . Det er den jernlov , jeg har mttet lre , uanset hvilke politiske forbehold jeg mtte have .
Og vi skal stadig vre i stand til at reagere p hb og behov i andre dele af verden , f.eks. Afghanistan og Palstina , hvor behovene ikke bliver mindre . Nr vi stiller vores forslag , m De som budgetmyndighed afgre , om vi har fundet den rette balance .
<P>
Jeg hber meget , at vi alle har gjort vores - mske dyrekbte og ret smertefulde - erfaringer i forbindelse med Irak .
Hvad angr Europa , hber jeg , vi alle nu kan se , at EU er s meget mere effektivt , nr vi samarbejder , isr om de strste sprgsml i moderne politik .
Hvis vi kan gre det nu , i Baghdad og Basra og senere , kan vi mske hjlpe med at sikre , at afsttelsen af en ond diktator - og vi er alle enige om , at det i det mindste er en god ting - frer til et bedre liv for den irakiske befolkning .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig det , kommissren og rdsformanden gav udtryk for , nemlig at vi nu m gre os flles bestrbelser p at n frem til en fredeliggrelse af dette land for gennem denne fredeliggrelse at opn stabilitet i hele regionen !
Mange europiske regeringer , og ogs medlemmer af Parlamentet , har haft forskellige opfattelser i forbindelse med Irak-krigen .
Det br ikke lngere spille en rolle , for situationen er , som den er , og sgningen efter skyldige frer os ikke videre , vi skal derimod fortsat srge for at udvikle en flles strategi , som hjlper os med at lse problemet fra i dag p en fornuftig mde .
<P>
Og vi m indse , at det stigende antal terroraktioner i Irak viser , at afslutningen p krigen ikke har frt til en virkelig fredeliggrelse af landet , og at dannelsen af en lovlig og accepteret irakisk regering fortsat er langt vk .
USA kan af mange forskellige grunde ikke n dette ml med de hidtidige midler . Det diskuteres jo ogs overalt .
Jeg mener , at det er rigtigt af prsident Bush , at han tilvejebringer en FN-resolution i dette sprgsml nu .
<P>
Jeg vil gerne bringe endnu et tal p bane her .
USA ' s mnedlige engagement i Irak koster landet 4 milliarder dollars , det er nsten 50 milliarder dollars om ret ! Et enormt belb i betragtning af et i forvejen enormt budgetunderskud .
Alene det gr det nsten automatisk klart , at man skal samarbejde her .
Hvis europerne finder frem til et flles sprog nu , er tidspunktet ogs kommet til at stte sig hen og forsge at udarbejde en ny politisk mlstning for at understrege p det grundlag , hvor det skal g henad fra i dag , til at afgre , hvem der gr hvad p det civile , militre og humanitre omrde , og sledes komme frem til en fornuftig opgavefordeling .
Jeg mener , at hvis europerne og amerikanerne gr dette i fllesskab i samme jenhjde og i samarbejde med FN , hr. kommissr , vil Europa-Parlamentet sikkert vre parat til at acceptere Kommissionens forslag p budgetomrdet og sende dem til donorkonferencen med et passende mandat .
<P>
Jeg vil ved denne lejlighed ogs gerne takke medarbejderne hos ECHO for det gode arbejde , de udfrer i Irak . Jeg mener , at der er en reel chance for fredeliggrelse af regionen p et sdant grundlag , og at vi dermed kan yde vores bidrag .
Det er ubetinget i vores interesse . For hvis den samlede region ikke kan fredeliggres , vil det ogs have katastrofale flger for os p mellemlang og lang sigt .
<P>
Hr. formand , disse overvejelser br dog ogs glde for Afghanistan , og jeg mener , at vi derfor br forsge at tilvejebringe en virkelig retfrdig magtbalance og en retfrdig fordeling af sttten gennem en ny Petersberg-konference , ogs for pashtun-befolkningen , for ogs at skabe en fredeliggrelse dr .
Jeg har ikke indtryk af , at der hidtil har vret en sdan strategi i nogen af de to tilflde , i Irak og i Afghanistan .
Derfor br vi trkke frisk luft , begynde p ny i fllesskab for at yde det bedste i vores interesse og i regionens interesse .
<P>
( Spredt bifald )
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg udtrykke vores strste medflelse i forbindelse med FN ' s srlige udsending Srgio Vieira de Mellos dd og ligeledes , som formanden sagde i gr , Parlamentets samarbejdspartnere og prrende til nogle af vores tjenestemnd , og medflelsen glder ogs de prrende til alle dem , der har mistet livet .
<P>
Vi str i en situation , hvor den hrgende brand , der delagde FN ' s hovedkvarter i Baghdad , og ligeledes de bilbomber , der drbte den religise shiitiske leder Mohamed Baqer al Hakim , er en del af en terrorkamp , men ogs af noget , der kan sidestilles med modstand , og p et tidspunkt , hvor alt det , der skete fr krigen , overvejes p ny , m vi vre bevidste om , at det , der er brug for i Irak , ikke er flere belejrede tropper , men at finde frem til en tidsplan for landets genopbygning , og den genopbygning skal desuden ske med irakernes deltagelse .
<P>
Det er rigtigt , at vi ikke skal vende tilbage til fortiden , men der er alts nogle principper , som vi mener stadig har vrdi , og det frste er forsvaret af multilateralismen frem for alt andet i verden af i dag og ogs vores forpligtelse .
I den forbindelse er det for hver dag mere indlysende , at iden om prventivt angreb er en id , som vi protesterede imod , og som har vist sig at vre helt ubrugelig til lsning af problemerne med Saddam Husseins tyranni .
<P>
Det er overraskende , at Bush-regeringen har forberedt sig s drligt p , hvordan denne efterkrigstid skulle ende .
Hvor er udenrigsminister Powells afslutningsstrategi ?
Det , som vi skal overveje i EU , og det siger jeg , hr. rdsformand , forud for det uformelle mde , som De holder i den kommende weekend , er , hvordan vi kan optrde samlet som EU , ikke gennem flles appeller , men gennem forpligtelser .
<P>
Der er et frste punkt , som fra begyndelsen har vret klart , og som endnu ikke er blevet opfyldt , og det er , at de fire europiske stater , som er i Sikkerhedsrdet , br optrde samlet , og det br de opn .
S lnge vi ikke har opnet det , vil vi vre splittede , og det er vigtigt , at vi tager dette skridt , for , ud over vores internationale forpligtelser , stter vi meget p spil under lsningen af denne krise .
<P>
Jeg bifalder ligesom kommissr Patten og rdsformanden den humanitre indsats , som ECHO gr .
Den er meget vigtig for irakerne og ogs for at vise vores engagement , men under alle omstndigheder er det , der bliver overvejet - og som europerne skal finde ud af - hvordan fremtiden skal se ud .
Det drejer sig om problemet med den skaldte kommandokde , navnlig i en situation , hvor den amerikanske Kongres ' budgetkontor siger , at der ikke kan vre tropper lngere end til marts 2004 , og p et tidspunkt , hvor den amerikanske regering ogs forelgger en ny resolution for Sikkerhedsrdet .
<P>
Problemet er meget klart : Man kan ikke anmode om en supplerende indsats og samtidig bibeholde den aktuelle situation med besttelsesstyrker med en kommandokde , der hovedsageligt styres af t land .
Hvis vi tror p multilateralisme , hvis vi tror p , at EU har en seris forpligtelse over for FN og det internationale samfund , m vi regne med at dele ansvaret og erstatte besttelsesiden med iden om at give irakerne deres selvstndighed tilbage .
Det forudstter en meget klar og prcis tidsplan , og det forudstter ogs en flles indsats , hvor europerne inddrages , og hvor ogs de arabiske lande inddrages meget direkte , for at der kan opns noget , der udvisker billedet af en uacceptabel neokolonialisme .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at det er godt , at vi skal have en donorkonference - det er ndvendigt at ndre den nuvrende opfattelse af , at krigsbyttet fordeles mellem vennerne til dem , der har besat - og EU skal vre i stand til at give et svar .
Jeg hber , at Udvalget om Udenrigsanliggender vil udarbejde en indstilling , som vi kan vedtage enstemmigt , eller i hvert fald med et stort flertal , i anden mdeperiode i september .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , De Liberale her i Parlamentet tilslutter sig hyldesten til Sergio Vieira de Mello og alle de vrige ofre for de ubarmhjertige angreb p FN i Baghdad .
<P>
Den ustabile og voldelige situation i Irak viser , at det er nok er muligt for en koalition af villige at vinde en militr konflikt , men at vinde freden uden at vre legitimeret af FN er langt vanskeligere .
<P>
Min gruppe ser derfor med glde p de indledende skridt i retning af en FN-resolution , der definerer en multilateral ramme for koalitionsstyrkerne i Irak .
De Liberale har altid get ind for en multilateral lsning p problemerne i forbindelse med Irak , og bedre sent end aldrig , hvis koalitionen nu omsider ogs er kommet frem til dette .
<P>
Den skaldte " koalition af villige " er et mrkeligt forldet begreb , der vedrrer magtbalancen i det 19. rhundrede , og det indebar altid en fare for , at mindst n nation flte sig krnket .
Det , vi sger , er en multilateral regelbaseret ramme for krisestyring , der giver plads til heling af nationernes sr .
Der er ingen grund til , at USA ikke fortsat skulle have kommandoen over en multinational FN-styrke i Irak , men den skal vre baseret p en FN-resolution og give FN og de deltagende nationer den centrale rolle i beslutningsprocessen .
<P>
De hidtil manglende fund af massedelggelsesvben frer til dybtgende sprgsml ved hringer i London , Washington og Canberra og sr tvivl om projektets legitimitet .
For at legitimere den internationale tilstedevrelse i Irak og genvinde det irakiske folks tillid er det ndvendigt med et FN-stttet initiativ , som skal genoprette sikkerheden , forbedre den almindelige irakers livskvalitet og fremme udviklingen i retning af folkestyre .
<P>
Indsttelsen i dag af Iraks frste regering efter Saddam Hussein er et kmpeskridt i den rigtige retning .
Vi hber , at tidsplanen for valg i slutningen af nste r kan overholdes .
<P>
Min gruppe glder sig over Kommissionens initiativ til at indkalde til et forberedende mde i Bruxelles i dag med henblik p den vigtige internationale donorkonference i Madrid i nste mned .
<SPEAKER ID=134 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg kan udmrket forst , at der er mange , der ikke har lyst til at se tilbage , og jeg synes sdan set heller ikke selv , at det er s morsomt at se tilbage ; vi har her en af de situationer , hvor man m sige , at det bliver mindre og mindre morsomt at have fet ret , efterhnden som tiden gr .
Da vi besgte Baghdad i februar mned i r - reprsentanter fra min gruppe , fra Verts / ALE-Gruppen , fra PSE-Gruppen , fra EDD-Gruppen - talte vi med vbeninspektrerne , og det var vores meget , meget klare indtryk , at vbeninspektionen virkede , og at , nr man nu ikke havde fundet massedelggelsesvben , var det frst og fremmest fordi , de formodentlig ikke eksisterede .
Nu her et halvt r efter kan man s ogs se , at det nok var rigtigt , og at vbeninspektionen alts virkede efter hensigten : at FN var p rette vej i denne sag .
<P>
Det andet , vi diskuterede dengang , var , hvordan det ville blive oplevet i Irak - sdan et angreb .
Ville man opleve det som en befrielse eller som en besttelse ?
Vores bud var : formodentlig begge dele .
Naturligvis nsker man sig fri fra en despot og en diktator som Saddam Hussein .
Men nsker man sit land besat af fremmede tropper i den anledning ?
Jeg mener nok , at man nu kan hvde , at vores frygt dengang var berettiget , og de angreb , der nu foregr p civile ml og FN-bygningen , p det irakiske politi , f.eks. , er et tegn p , at det irakiske folk oplever den nuvrende situation som en besttelse .
<P>
En anden ting , vi nskede , man skulle overveje , inden man greb ind , var de interne spndinger , man ville udlse i Irak .

For nylig oplevede vi drabet p den shiamuslimske leder - Mohamed Baqer al Hakim - ikke fordi jeg mener , han er en helt , overhovedet , men her er jo et eksempel p , hvor strke spndingerne mellem befolkningsgrupperne dernede er , og hvor stor og hovedls en opgave man kastede sig ud i med angrebet p Irak .
Demonstrationerne ved hans begravelse var en blanding af en demonstration mod Saddam Hussien og George Bush , s ogs blandt folk , som skulle fle , at de mske var blevet fri for despoten , var der alts meget strke reaktioner mod den amerikanske besttelse .
<P>
En anden ting vi frygtede , var at man med dette angreb ville svkke FN fundamentalt .
Det m man ogs sige , desvrre , er lykkedes .
Nu hvor FN str svagt , kan man ogs se , hvor meget vi faktisk har brug for FN .
Nu m USA erkende , at selv 180 000 soldater ikke er tilstrkkeligt til at genskabe fred og ordnede forhold i Irak , der skal mere til , FN skal ind .
Derfor ser vi det som en meget vigtig opgave at genrejse FN , at styrke FN .
Det er en af grundene til , at min gruppe foreslr , at vi giver Sakharov-prisen i r til Hans Blix , til Elbaradai og til de Mello .
Det er for at sende et signal fra Parlamentet om , at det vi vil styrke , det er international ret .
Vi vil styrke FN-systemet , og vi tror , at det er forudstningen for en succes i genopbygningen i Irak . En genopbygning vi allesammen nsker .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , inden jeg udtaler mig om Irak , nsker jeg at mindes hr . Vieira de Mello svel som en af hans medarbejdere , Jean-Slim Kanaan .
Hr . Kanaan havde arbejdet i Europa-Parlamentet som assistent for Pierre Pradier samt for Kommissionen , bl.a. i Burundi .
<P>
Hvad angr Irak , tror jeg , at vi lber en stor risiko .
Der fremsttes fra flere sider krav om , at USA skal erkende , at landet tog fejl .
Hvad har vi vundet ved det ?
Personligt nsker jeg ikke at have ret og sige til amerikanerne , at de tog fejl , for p davrende tidspunkt kendte vi ikke svaret p sprgsmlet om , hvordan man kom af med Saddam Hussein .
Selv om vi havde ret i at modstte os krigen , havde vi ikke noget alternativt forslag til , hvordan man kom af med Saddam Hussein .
Og i denne forbindelse har hr . Patten ret : Det irakiske folk har ret til at leve i fred uden Saddam Hussein .
<P>
I dag er Saddam Hussein ikke lngere ved magten , men det irakiske folk har stadig ikke fred .
Under disse omstndigheder er det ikke vigtigt at vide , om man er tilfreds med det , amerikanerne gr , men at hjlpe dem , som englnderne gr det , med at komme ud af deres isolation .
Vi br vise , at vi er de klogeste , uanset hvem der havde ret eller uret tidligere .
Desvrre er det for dyrt , hvilket er grunden til , at Det Forende Kongerige nu tager sin holdning op til fornyet overvejelse .
Det er en forbandet situation , hvor det i hjere grad er et sprgsml om penge end om moral . Men det er vilkrene .
<P>
Selv hvis De Forenede Nationer vedtog en resolution i morgen , og USA overdrog FN kontrollen med operationerne , ville FN ikke kunne skabe fred i Irak uden vanskeligheder .
FN er ikke almgtig , og det er europerne i vrigt heller ikke .
Hvordan forholder man sig i en situation , hvor et samfund , der har haft et sdant styre , er brudt fuldstndigt sammen ?
Visse personer hvder , at vi ikke har ret til at holde landet besat .
Jeg svarer , at de allierede havde ret til at bestte Tyskland .
Hvis De Forenede Nationer havde besluttet , at Irak skulle besttes , ville det have vret legitimt .
Problemet er , at FN ikke traf en sdan beslutning .
Men hvis man vil vlte et diktatur , er det til tider desvrre ndvendigt at bestte et land .
<P>
Jeg ville nske , at EU i dag ville stille forslag om f.eks. indkaldelse af en konference til sikring af stabilitet og fred i regionen , der integrerer Iran svel som de vrige lande i regionen , hvilket ville give SA og Det Forenede Kongerige mulighed for langsomt at finde tilbage til FN .
Ved at fokusere debatten p , hvorvidt det er hensigtsmssigt at vedtage en FN-resolution , har vi bevget os ind i en blindgyde , fordi begge parter i dag er ude af stand til at lgge grsdagens uenighed bag sig .
Vi br flgelig arbejde p en lsning og finde en anden vej , det vil sige en konference til sikring af stabilitet i regionen og derefter give opgaven videre til FN , som kan varetage den demokratiske genopbygning i Irak .
Desvrre er jeg ikke overbevist om , at valget nste r vil bringe en lsning p landets stabilitetsproblem .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , det giver anledning til meget stor bekymring , at sikkerhedssituationen i Irak er forvrret s kraftigt i de seneste uger .
De amerikanske styrker i Irak er ganske enkelt ikke i stand til at garantere hverken den irakiske befolknings eller udenlandske statsborgeres sikkerhed .
En krig er vundet , men freden beklageligvis tabt , og det er ikke frste gang i historien .
Styrkerne i Irak sls srgeligt nok med daglige sabotagehandlinger og tab af menneskeliv .
Der plyndres p livet ls i Baghdad og p alle vigtige transportveje , der frer til hovedstaden .
Regeringsrdet har tilsyneladende ikke det irakiske folks opbakning .
De fleste irakere ser ikke rdet som ansvarligt for landets styre og bebrejder fortsat koalitionen for deres mange lidelser .
Jeg tror strkt p , at FN skal opfordres til at spille en central rolle i den politiske , konomiske og militre overgang i Irak .
Vi skal alle arbejde p at f Irak med i det internationale samfund igen under en indfdt og reprsentativ regering .
Men sagen er , at de amerikanske og britiske styrker ganske enkelt ikke er i stand til at hndtere den kraftigt forvrrede sikkerhedssituation .
<P>
Jeg er sikker p , at de vanskelige politiske problemer i Irak kun kan lses effektivt i Irak i FN ' s regi .
Der er stigende politisk opbakning til denne holdning .
<P>
Sikkerhedssprgsml lses altid bedst i fllesskab .
FN er det organ , der har det bredere internationale samfunds sttte og goodwill .
Jeg mener ikke , at tropperne i Irak kan fre tilsyn med den fredsbevarende indsats i landet .
Styrkerne kan ikke forvalte den daglige aktivitet i landet p ansvarlig vis .
<P>
Vi br ikke prve at genoptage diskussionen om fordele og ulemper ved det , der skete i Irak tidligere p ret .
Jeg mener ikke , det tjener noget konstruktivt forml .
Vi skal samles om at sikre beskyttelse af de irakiske borgere , og det er kun muligt , hvis FN inddrages centralt .
<P>
Situationen i Irak er nedslende , for at sige det mildt .
Men vi kan kun komme ud af dette ddvande , hvis FN ptager sig den ledende rolle i forbindelse med en rkke politiske aktiviteter .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , hvad kan de europiske institutioner betyde for det srdeles plagede irakiske folk ?
Rdet kan ge den netop dannede irakiske overgangsregerings interne og eksterne legitimitet ved at anerkende denne politik og yde sttte efter evne .
<P>
Kommissionen kan i dialog med Rdet og Parlamentet tilbyde det bankerotte Mesopotamien geners finansiel og humanitr bistand .
Parlamentet kan invitere den tiltrdte irakiske udenrigsminister Hushyar Zibari til Bruxelles eller Strasbourg for at modtage frstehndsinformation om situationen i hans land .
Sdanne initiativer p europisk plan ville vise , at vi er engagerede i en bedre politisk fremtid for Iraks folk .
De ville fremme stabiliseringen af en urolig region . De ville medvirke til , at den transatlantiske uenighed om Irak blev bilagt .
Alt i alt ville de betyde meget . Dette ville samtidig vre det europiske svar p det gamle Saddam-regimes og jihad-medlemmernes morderiske krfter .
De m ikke forlnge det irakiske folks lidelser .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , heldigvis sagde hr . Cohn-Bendit nogle sandheder , og en af disse sandheder er , at uanset om USA ' s politik er rigtig eller forkert - vores amerikanske venner begr ofte nogle alvorlige fejltagelser - er forskellen , at vi europere slet ikke havde nogen politik !
Dette er det afgrende punkt , og p trods af konventets arbejde , som De alle bifaldt her til morgen , er jeg desvrre bange for , at det ogs gentager sig i de kommende r , nemlig at vi europere ikke har fastlagt nogen politik , hverken fr eller nu .
<P>
Efter min mening er det yderst fornuftigt at foretage en genopbygningsindsats og at yde finansiel sttte , men det er stadig ikke en politik .
Jeg forstr ikke , hvad det er , vi foreslr , bortset fra en anvendelse af FN . Men FN er jo ikke andet end de medlemsstater , som udgr FN !
I jeblikket har vi de arabiske lande som tilskuere , og der er mange , som venter p , at det skal g vrre eller bedre , for hvis Irak fungerede , kunne mange af dem tage hjem . Der er ligeledes mange lande i det europiske establishment , som er tilskuere , og som mske venter p en amerikansk fiasko .
<P>
Jeg er bekymret over , at man sammenligner terrorangreber med legitim modstand .
Jeg er bekymret over denne uklarhed , som rligt talt vkker undren , alene nr man hrer ordene .
Fortl de dde irakere , at der var tale om legitim modstand !
Mske bliver vi ogs selv ved med at blande tingene sammen , ogs nu , hvor en irakisk succes er i alles interesse og frst og fremmest i irakernes interesse efter 20 rs lidelser under Saddam Hussein .
Ligesom alle os andre har de ret til en anden tilvrelse og en anden udvikling .
Vores fejhed hjlper dem ikke og fr os bestemt ikke til at tage s meget som et halvt skridt i demokratiets retning .
<P>
Held og lykke , hr. kommissr !
Genopbygningen er ndvendig , men Europa har endnu ikke stillet forslag om en politik for omrdet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , det ser desvrre ud til , at pessimisterne under drftelserne om en eventuel invasion , heriblandt mig selv , fru Frahm og mange andre , indtil videre har fet ret .
Attentatet mod De Forenede Nationers hovedkvarter i Baghdad og mod shiitternes helligdomme i Najaf har fjernet det spinkle hb om en stilstand , der kunne gre det muligt gradvist at sikre de myndigheder , koalitionen har indsat , en vis legitimitet , og hermed hbet om p mere eller mindre kort sigt at videregive det ansvar , der i dag phviler denne koalition .
<P>
Jeg tror ikke , at pgribelsen af Saddam Hussein , som givet vil finde sted p et eller andet tidspunkt , vil vre tilstrkkelig til at standse det kaos , som den flygtede diktator har al mulig interesse i at vedligeholde , og som mange andre med ham og eventuelt efter ham er fast besluttet p at forstrke .
Jeg tnker selvflgelig p de religise fanatikere , der er rede til d for at bekmpe USA p vegne af al-Qaeda eller en anden fundamentalistisk organisation .
Jeg tnker ogs p det store naboland , Iran , som ikke kan vre upvirket af situationen i Irak .
Og jeg tnker isr p selve det irakiske folk , der med urette eller med rette - som mange her har hvdet det - finder besttelsen af deres land uacceptabel uanset begrundelsen herfor .
<P>
P dette sidste omrde , som hovedsagelig er af psykologisk karakter , har det internationale samfund , der forsteligt nok nsker at stte en stopper for dette kaos hurtigst muligt , efter min opfattelse ikke andre muligheder end at legitimere sin indsats ved at lade Sikkerhedsrdet vedtage en ny resolution , hvori De Forenede Nationer fr til opgave at genskabe orden i landet og forberede den ndvendige overgang til en lovlig irakisk regering .
Jeg har forstet , at det var Deres ml , hr. rdsformand , og det glder mig , at de seneste amerikanske forslag , jeg har kendskab til , synes at g i denne retning .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr . Frattini , formand for Rdet , kommissr Patten , jeg hrte ogs til dem , der ligesom Philippe Morillon advarede imod det , som kan ske efter en sdan krig .
Jeg ville nske , at jeg havde taget fejl ved disse forudsigelser ! Det glder mig ikke , at jeg fik ret .
Det handler heller ikke om at sl fast her , hvem der havde ret , hvem der er den skyldige eller noget andet , men det handler om at finde en lsning i denne situation .
Vi er , tror jeg , for strstedelens vedkommende enige om , at en international lsning fortsat er den eneste udvej . Men for at opn en international lsning har vi ogs brug for international legitimitet , og denne skal frst skabes .
Denne legitimitet har der heller ikke vret tidligere . Derfor skal FN sammen med besttelsesmagterne definere og afgrnse prcist , hvem der er ansvarlig hvornr , hvor og for hvad .
<P>
Hvis vi , og her er jeg helt enig med Dem , hr. rdsformand , ikke blot har sikkerheden for je og ikke venter , indtil sikkerheden er etableret , men tager hjde for de samlede foranstaltninger , som er ndvendige for genopbygningen - jeg mener demokratiseringen af landet , genopbygningen af administrationen , oprettelsen af ro og orden og naturligvis sikkerheden for alle mennesker i Irak samt genopbygningen af strukturerne som elektricitet , vand , gader , men ogs af hospitaler og skoler - er det ndvendigt at inddrage irakerne selv s hurtigt som muligt .
<P>
Jo hurtigere irakerne selv tager ansvaret for deres land , for den politiske , demokratiske og naturligvis tekniske samt sociale og kulturelle genopbygning af deres land , desto hurtigere kan vi regne med en normalisering af situationen i Irak .
Jeg mener , at irakerne skal have et konkret fremtidsperspektiv i den forbindelse , at irakerne meget snart skal tage deres skbne i deres egne hnder . Derfor skal vi faststte meget snvre tidsfrister og forvente , at der i slutningen af ret vlges en lovgivende forsamling i Irak , sledes at irakerne har flelsen af , at de deltager i dette sprgsml .
<P>
Jeg mener , at vi , nr den internationale legitimitet er blevet indfrt , og irakerne er inddraget i deres eget ansvar , i EU rent faktisk s ogs kan yde et vigtigt bidrag i en flles aktion . Forhandlingen i dag har vist , at de store politiske og nationale forskelle fra tidligere er forsvundet , at vi alle i princippet har det samme ml med hensyn til , at dette land skal genopbygges .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , Irak tilhrer i dag det irakiske folk .
Det er blevet befriet for et frygteligt tyrannis tunge g .
30 r med voldsom undertrykkelse , kun kendetegnet ved nogle f blodige , fejlslagne invasioner i udlandet og folkedrab i hjemlandet , tilhrer fortiden .
Men skyldige mnd og kvinder er stadig p fri fod .
Det er afgrende , at der gennemfres retssager , men de irakiske dommere kan ikke klare byrden alene .
Deres srbarhed er for stor til , at de kan handle uden en international retsramme , og et friere Irak er srbart over for organiserede forbryderbander og indtrngende terrorister .
Sikring af grnserne og get beskyttelse af det irakiske folk er to ting , som er bydende ndvendige i dag .
<P>
Naturligvis er tiden inde til , at NATO slutter sig til koalitionsstyrkerne .
De omfatter allerede mange nationer , men mangler NATO ' s mangerige ekspertise og ttte koordination .
NATO-paraplyen kan p forsvarlig vis beskytte FN ' s vigtige ledende funktion i en rdgivende , humanitr og udviklingsmssig rolle .
Uden den beskyttelse kan FN ' s organer ganske enkelt ikke fungere .
<P>
En af afdde og meget begrdte ayatollah Mohamed Baqer al Hakims grundtanker var kravet om oprettelse af en retsstat og forankring af menneskerettighederne i en fderal forfatning .
Interne investeringer , udviklingen af et civilsamfund , sm virksomheder samt borger- og frihedsrettigheder er ogs en del af den demokratiske proces , der er begyndt .
<P>
Vi i EU har mange rs sikkerhed og erfaring p alle disse omrder .
Lad os nu tage udfordringen op og bidrage s meget , vi kan , til genopbygningen af Iraks rige kultur og menneskelige mangfoldighed og til landets tilbagevenden til familien af nationer gennem oprettelsen af en fri og demokratisk stat .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Messner (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er for sent nu at diskutere ndvendigheden og rigtigheden af krigen i Irak .
Hvis det sker , er det USA ' s ansvar at tnke over fejl i denne sammenhng .
Desvrre er der sket det , vi frygtede .
Diktatoren Saddam Hussein er ganske vist sat ud af spillet , men landet er ikke fredeliggjort , tilstandene er kaotiske , og aggressionerne p stedet , og ikke kun i Irak , tager til .
Derfor glder det om at hjlpe med til sammen med USA at skabe fred , orden og hb for befolkningen i Irak .
Ogs vi europere opfordres til at bidrage med vores erfaringer , med vores fredskultur , vores konomiske muligheder til en bedre fremtid i Irak .
Revanchisme og rethaveri er kontraproduktive nu .
Det siger jeg som en , der var i Irak kort fr krigen , og som netop advarede mod de flger , vi oplever nu .
<P>
Nu er genopbygningen vores forpligtelse , vores ansvar , og vi europere mles nok p , om vi kan finde svaret p problemet i Irak nu , det vil sige en politik .
Kun hvis vi finder et svar , vinder vi igen trovrdighed i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ofte krver det tid , fr vi i historiens lys kan vurdere , hvorvidt en politisk beslutning har vret korrekt og effektiv .
I dette tilflde er der nppe behov for tid til at evaluere den beslutning , prsident Bush og hans discipel , den engelske premierminister , traf om at delgge Irak , for det var nemlig mlet .
I virkeligheden vil historien vise , at denne srgelige affre er baseret p en dobbelt usandhed .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p den frste , som ofte er blevet pvist , nemlig det famse pskud om , at det var ndvendigt at delgge landet for at tilintetgre de massedelggelsesvben , der befandt sig i landet .
Men der var ingen massedelggelsesvben , det sagde vi , og det sagde inspektrerne , og det blev bekrftet .
<P>
Den anden usandhed , som er mindst lige s alvorlig , br vi tage til efterretning .
nsker prsident Bush og Tony Blair virkelig at udrydde islam , eller nsker de tvrtimod ikke at fremme og indfre islam i Irak ?
Som jeg allerede har ppeget det her i Parlamentet , var Irak for blot et r siden det eneste arabiske land , hvor der ikke fandtes nogen form for islamisk fundamentalisme .
Den har indfundet sig i dag og bevger sig i landet med legende lethed .
<P>
Vil imperiet vedblive med at lege med den islamiske fundamentalisme i lngere tid , og vil det fortsat kunne hente sttte hos dem , der i dag sttter det betingelseslst ?
<P>
Til min store beklagelse har mange medlemmer stttet denne politik her i Parlamentet .
Jeg finder det beklageligt p Europas vegne , for i virkeligheden har de blot medvirket til at fremme en srgeligt kortsigtet politik .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , De har givet bemrket , at de franske politikere de seneste dage uafladeligt har haft ord p lberne som suvernitet og uafhngighed , men fderalisterne kan tage det roligt , det er ikke Frankrig , der er tale om , men Irak .
<P>
De taler om et Irak , hvor de automatiske flgevirkninger af den oprindelige strategiske fejl kun er alt for synlig .
Forlngelsen af den militre besttelse omdanner dette land til et ideelt indsatsomrde for terroristerne og har endda skabt en anden usandsynlig koalition mellem tilbagevendte islamister , diverse tilhngere af hellig krig og de overlevne medlemmer af Baath .
Man behver ikke at vre ekspert i geopolitik for at forst , at s lnge landet er underlagt fremmed militr besttelse , vil der ogs herske usikkerhed i landet .
<P>
Lsningen er sledes ikke at finde i en udvidelse af koalitionen eller en form for FN-opbakning af koalitionen .
Vi ved , hvad det medfrer .
Hvis vi vil standse terrorismen i Irak , er der ikke andre muligheder end at give irakerne deres suvernitet tilbage .
Vi br hurtigst muligt opstille en tidsplan for en politisk overgang , som irakerne selv skal styre , hr. formand , med bistand fra hele det internationale samfund .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi oplever for jeblikket en udvikling i Irak , som p en mde minder om udviklingen i det tidligere Jugoslavien .
Efter at et totalitrt regime , som undertrykte alle krfter , var forsvundet , blev disse krfter - til dels ogs voldeligt - sluppet ls .
Sdan er det ogs i Irak .
Derfor tvinger og ansporer denne situation os p ingen mde til at forfalde til rethaveri eller ondskabsfuldhed nu , men den skal derimod udlse vores bekymring .
<P>
Det forbryderiske regime er fjernet , og det er godt , og det var ndvendigt , men vi befinder os p ingen mde uden videre og uden omstndigheder p vej mod fred , stabilitet og en lovlig orden .
Derfor opfordes europerne til at engagere sig .
Jeg mener ikke , at det er tilstrkkeligt at gre amerikanerne opmrksomme p , at de helt tydeligt ikke er i stand til alene at skabe en fredeliggrelse med militre midler .
<P>
Derfor er det ogs europernes time nu .
Vi skal hjlpe dr .
Det er i overensstemmelse med vores ansvar , og det er ogs i overensstemmelse med vores interesser .
Derfor vil jeg ogs gerne sige til kommissr Patten , at han kan regne med sttte fra CDU / CSU-fraktionen i Parlamentet , bde i forbindelse med hans engagement og i forbindelse med , at vi skal have penge stillet til rdighed til formlet , for det vil koste penge .
Vi skal retfrdiggre , hvorfor vi giver pengene ud .
Derfor siger jeg endnu en gang , at det er i vores interesse at yde et effektivt bidrag sammen med FN og naturligvis ogs sammen med USA og Storbritannien for at sttte vejen til fred og en stabil , lovlig orden i Irak .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Hume (PSE).">
Hr. formand , nr vi diskuterer krigen i Irak , m vi straks gre os klart , at der aldrig i verdenshistorien har vret en krig , hvor langt strstedelen af ofrene ikke har vret uskyldige civile .
Det br derfor nu , hvor vi gr ind i et nyt rhundrede og et nyt rtusind , vre vores vigtigste mlstning at gre alt , hvad der str i vores magt , for at sikre , at Irak er den sidste krig i verdenshistorien .
<P>
Det br EU gre p flgende mde : I stedet for at sende hre til konfliktomrder , br vi sende filosofien og principperne om fred samt et stort hold tjenestemnd , der skal fremme dialog .
Jeg ved , hvad jeg taler om .
EU har de bedste forudstninger for dette .
Se p det rhundrede , vi lige har lagt bag os .
Den frste halvdel var den vrste i verdenshistorien : to verdenskrige og 50 millioner mennesker nedslagtet .
Hvem kunne have forudsagt , at alle disse lande ville st sammen i anden halvdel af det rhundrede , eller at vi alle ville st sammen , som vi gr i dag ?
Vi br derfor undersge , hvordan det gik til , og hvordan filosofien bag det blev sendt til alle konfliktomrder .
<P>
EU ' s princip nr . 1 er respekt for forskelle .
Hvad handler alle konflikter om ?
Religions- , nationalitets- og raceforskelle .
Mden at hndtere forskelle p br vre at respektere dem .
Princip nr . 2 er at have institutioner , der tager sig af dette .
Princip nr . 3 er at skabe de rette betingelser for , at de alle kan samarbejde om flles interesser og nedbryde fortidens barrierer .
Det er de tre principper , som vi anvender i vores fredsproces i Nordirland .
<P>
EU og alle verdens store lande br st sammen om at skabe en sdan verden og trffe de ndvendige foranstaltninger til at forebygge krig .
EU - der jo er det bedste eksempel p konfliktlsning i verdenshistorien - kan som nvnt selv begynde med at udnvne en kommissr for fred og forsoning , stttet af en tjenestegren for fred og forsoning , der kan sendes til konfliktomrder med de principper for konfliktlsning , som EU gr ind for .
P den mde kan vi skabe en verden i det nye rhundrede og det nye rtusind , hvor der ikke lngere findes krig eller konflikt , men hersker fuld respekt for mangfoldigheden .
For nr man ser p menneskeheden , er der ikke to mennesker , som er ens .
Denne forskellighed ligger i menneskehedens inderste vsen , og disse forskelle skal man derfor respektere til fulde og aldrig strides om .
<SPEAKER ID=147 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg er glad for , at Pernille Frahm og Reinholdt Messner mindede om de advarsler , som vi , der var i Irak i februar , kom med .
Det er jeg glad for , at de gjorde , for de skal inddrages i de overvejelser , vi gr os nu om , hvordan fremtiden skal se ud .
Nu , hvor det er get op for USA , at det vil krve langt flere penge og styrker at fastholde besttelsen af Irak , end der er politisk og folkelig vilje til , ja , s bnes der mulighed for en multinational styrke , som USA nsker at kommandere .
Men det er selvflgelig helt , helt uacceptabelt . Ligesom det ikke er sdan , at koalitionen skal fortstte , og at et strre antal lande skal hjlpe med .
Nej , det her , det skal fortsttes af FN , det skal ske i FN-regi , ligesom det er FN , som nu skal g ind og st for afviklingen af et demokratisk valg i Irak , sledes at Irak s hurtigt som overhovedet muligt kan overtage ansvaret for sin egen fremtid .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr Patten har frt an i den store hyldest til Sergio Vieira de Mello og det FN-hold , der mistede livet ved det rystende bombeangreb .
I dag vil jeg gerne hylde et medlem af min egen valgkreds , Dewi Pritchard fra Bridgend i Sydwales , 35 r og far til to brn p 6 r og kun 12 mneder .
Han blev drbt for bare en uge siden - han var den frste britiske reservist , der blev drbt i denne konflikt .
<P>
Hans rolle som militrpolitimand var at deltage i uddannelsen af 35.000 irakiske politifolk ud af de 65.000 , som er det endelige ml .
Han havde arbejdet for det tyskejede selskab Bosch i Sydwales i ni r , og alligevel tog han gerne til Irak , da opfordringen til at deltage i genopbygningen kom i juni i efterkonfliktsituationen , og betalte for det med sit liv .
Hans minde br vi ogs hdre .
<P>
Ingen , der har vret vidne til tabene i koalitionstropperne , bombningen af FN ' s hovedkvarter i Baghdad og sidste uges angreb p mosken i Najaf , kan vre uenig i , at sikkerhed og stabilitet nu skal have topprioritet i Irak .
Koalitionsstyrkerne og det irakiske regeringsrd skal have vores fulde sttte med hensyn til genopbygningen af Irak og overgangen til demokrati .
<P>
FN har naturligvis en vigtig rolle at spille i denne proces og forsger ogs at gre det .
Men opfordringer til , at FN straks bringer situationen under kontrol , eller endda hr . Souchets forslag om at trkke tropperne ud og overlade irakerne til sig selv , gavner kun resterne af det gamle regime og visse andre krfter udefra , hvis ml klart er en destabilisering .
EU og FN br vre fuldt engageret i at sttte det genopbygningsarbejde , som i jeblikket udfres af koalitionsstyrkerne i Irak og de modige mnd og kvinder , der handler p vores vegne .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , efter min mening har kommissr Patten fokuseret debatten perfekt .
Enten kaster vi os ud i en steril diskussion og skyder ansvaret over p hinanden - hvilket minder mig om den gamle , middelalderlige diskussion om , hvor mange engle der kan vre p spidsen af en knappenl - eller ogs gr det internationale samfund som helhed og EU i srdeleshed sig de strste bestrbelser p at genoprette sikkerheden , stabiliteten og demokratiet i Irak .
Og tag ikke fejl af , at demokratiseringen af Irak ikke er et ansvar , der udelukkende phviler USA , den er et ansvar , der phviler det internationale samfund , og derfor er den en ndvendighed for hele verden .
<P>
Jeg mener ligesom fru Bonino , at det er meget vigtigt , at vi er meget forsigtige med det , vi siger . Det feje terrorangreb , hvor FN ' s reprsentant hr .
Vieira de Mello , den spanske fldekaptajn hr . Martn Oar og andre mistede livet , ligner p ingen mde en modstandsaktion .
Det er en ren og skr terroraktion .
Siden hvornr , hr. formand , har den radikale islamiske terrorisme haft brug for pskud for at beg sine modbydelige attentater ?
<P>
Jeg synes , at hr . Patten har givet en meget pragmatisk og fornuftig redegrelse , og hvis jeg skulle nvne et aspekt som srligt vigtigt - ud over sikkerheden - ville jeg lgge vgt p infrastrukturerne , for det , at de er s drlige , gr , at de ophobede forsinkelser ikke kan indhentes .
Vandforsyning , elektricitetsforsyning , telekommunikation og reservedele er en stor udfordring for det internationale samfund , og jeg er sikker p , at det , som EU br gre p mdet i Madrid , er at give udtryk for en konomisk forpligtelse , hr. formand , der svarer til de ambitioner , som hr . Giscard d ' Estaing som en verdensleder forelagde for os i formiddags her i salen , da han prsenterede forslaget til en europisk forfatning .
<SPEAKER ID=150 NAME="Frattini">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle de parlamentsmedlemmer , som talte , og jeg vil navnlig gerne takke for det lfte , som kommissr Patten og mange af talerne gav om at bidrage til at gre den donorkonference , der skal afholdes i Madrid , til en succes . Jeg vil ligeledes takke for de mange bemrkninger , der blev fremsat , og som jeg ikke vil gentage .
<P>
Til gengld vil jeg sige , at ustabiliteten og angrebene p de engelske og amerikanske styrker er et problem for alle - lige fra starten og lige fra det frste angreb - og ikke blot for koalitionsstyrkerne .
Det skal siges meget klart - og det tror jeg ikke , at nogen er i tvivl om - at terrorisme aldrig har sin berettigelse , og at en reaktion i form af bomber og selvmordsattentater aldrig kan vre legitim . Dette er en af grundsjlerne i vores vrdier .
Men det er klart , at man ikke kan njes med tanks og vben , og at vi nu skal give Irak en plan for , hvordan der kan opns demokrati , en plan for den politiske og institutionelle genopbygning og en ny irakisk ledelse .
Derfor har formandskabet sagt - og det vil vi gerne gentage - at det er ndvendigt med et FN-mandat . EU fler i dag behov for en indsats fra FN ' s side , men samtidig nsker vi , at FN bliver mere effektivt , mere beslutningsdygtigt og i hjere grad i stand til at ptage sig et ansvar , hvilket ikke var tilfldet i de dramatiske uger , der gik forud for det militre indgreb .
<P>
Jeg tror , at vi skal se fremad , og at Europa f.eks. sdan som der var en , der sagde - skal kunne give udtryk for sine holdninger i Sikkerhedsrdet , holdninger , som frst er blevet drftet og fastlagt af de 25 EU-lande .
Jeg tror , at det er et ndvendigt eksperiment , og det er noget , som vi skal arbejde konkret p , s vi mske kan gre drmmen - for det er , hvad det er - om et europisk sde i FN til virkelighed .
Derfor vil formandskabet p EU-udenrigsministrenes mde p fredag gre rede for FN ' s , Ruslands og USA ' s holdninger - som forhbentlig konvergerer , s der opstr enighed - til en ny resolution med et centralt mandat til FN , idet vi vil forsge at lade EU ' s flles holdning ledsage disse vurderinger og opfattelser .
<P>
Jeg tror , at det ville vre et glimrende eksempel p genskabelsen af den samhrighed mellem USA og Europa , som formandskabet arbejder for , netop fordi der er tale om Irak , der er det sprgsml , som har slet skr i forholdet mellem os europere og vores amerikanske venner i de forgangne mneder .
Formandskabet bekrfter sledes , at det vil gre den strst mulige indsats i den retning .
<SPEAKER ID=151 NAME="Patten">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne i nrvrelse af bde den nuvrende og den forrige kommissr for humanitr bistand udtrykke min glde over den store opbakning , som ECHO ' s arbejde i Irak i de seneste mneder , ja , r , har fet i denne forhandling .
<P>
Der har vret en rkke vldig gode og relevante indlg .
Vi har med interesse lyttet til hr . Hume , hvis egne personlige erfaringer med konfliktforebyggelse har stor vgt .
Han ppegede med rette , at de fleste ofre i moderne krigsfrelse er civile .
<P>
Jeg er enig i meget af det , han sagde om konfliktforebyggelse , men der er nok en enkelt ting , jeg ikke kan flge ham i .
Hvis man nsker international retssikkerhed , m man ind imellem acceptere , at der er brug for magt som sanktion , hvis retssikkerheden skal gennemfres og vre effektiv .
<P>
Jeg er sikker p , at hele Parlamentet har bemrket min rede ven hr . Evans ' hyldest til medlemmet af hans valgkreds , og vi anerkender alle den kolossalt vigtige og vanskelige opgave , der udfres som led i landets genopbygning af dem , der sger at oprette rets- og politimyndigheder , hvor der tidligere har hersket kaos .
Opbygningen af et irakisk politivsen krver stor professionalisme og en hel del mod af den slags , som denne mand har vist .
Jeg vil ogs gerne kondolere hans familie og venner .
<P>
Jeg er enig i meget af det , der er blevet sagt under denne forhandling .
Jeg er enig i det , som hr . Cohn-Bendit sagde om den regionale dimension af problemerne i Det Nre sten , Mellemsten og Centralasien .
Jeg er enig i det , som hr . Collins sagde om betydningen af FN ' s rolle .
Det understreges ogs i Den Internationale Krisegruppes rapport , som jeg nvnte tidligere .
Jeg er bare ked af , at de to rede medlemmer ikke kan vre til stede og hre mig rose dem i hje toner .
<P>
Jeg er ogs meget enig i det , som hr . Sakellariou havde at sige om at inddrage irakerne s meget som muligt i udformningen af deres egen skbne .
<P>
Vi er ndt til at indse , at man ikke kan kaste et fuldt frdigt demokratisk system ned over et land fra luften .
Man er ndt til at bygge et demokrati op fra bunden .
Man er ndt til at bygge et demokrati op gennem lokale og regionale valg , kommunalvalg , valg til faglige organer , fagforeningsvalg og valg til alle de officielle organisationer .
Det er p den mde , vi , nr tiden er inde , vil indfre pluralisme i Irak og forhbentlig ogs andre lande i regionen .
<P>
Fru Bonino har naturligvis helt ret - hun har ind imellem en evne til at ppege , at kejseren bestemt ikke har noget p .
Hun har ret , nr hun siger , at vi behver en politisk ramme for vores handlinger .
Det er ikke nok bare at underskrive checks .
<P>
Jeg vil gerne sige endnu en ting om konferencen i Madrid .
Vi skal gre os klart , hvad vi vil opn i Madrid .
Jeg mener ikke , indholdet af indsamlingsbssen er det vigtigste .
Det vigtigste er , at vi skal bruge en ngtern vurdering af Iraks behov i de nste 14-15 mneder .
Vi er ndt til at vide , hvad der er brug for .
<P>
For det andet er vi ndt til at blive enige om , hvordan vi bedst og mest effektivt kan bidrage til at opfylde disse behov .
<P>
Der er tre ting , som jeg gerne vil nvne igen .
For det frste er det afgrende for det internationale samfund , at vi har en multilateral paraply for vores bidrag .
Det er afgrende , at vi har en international forvaltningsfond , der opererer gennemsigtigt og adskilt fra den irakiske udviklingsfond og koalitionen , men godt koordineret med deres indsats .
<P>
Jeg gentager , at medmindre jeg kan give budgetmyndigheden de garantier , vil det blive meget svrt at overtale folk til at foretage de budgetmssige ndringer , der krves for at opn en rimelig genersitet inden for rammerne af de budgetmssige overslag .
<P>
For det andet behver vi en rimelig sikkerhed i Irak .
Det siger sig selv .
Det er umuligt at udvikle et samfund , hvis der springer bomber om rerne p n .
Det er meget svrt at genopbygge og skabe demokrati og pluralisme p baggrund af vold og manglende stabilitet .
Vi er ndt til at srge for en forbedring af sikkerhedssituationen .
Vi m ikke lade os afskrkke fra at engagere os , men vi skal anerkende , at den manglende stabilitet vil pvirke genopbygningens forlb .
<P>
For det tredje , jo hurtigere vi kan overdrage den reelle magt til et irakisk styre , s irakerne kan tage sig af deres egne anliggender , jo bedre .
Jeg hber , at det sker efter indsttelsen af den irakiske regering forleden dag . De har ikke kun brug for titler , men ogs for bureaukratier , som de kan lede , politikker , som de kan udforme , og ydelser , som de kan levere .
<P>
Vi har lang vej foran os .
Den vil vre stenet , men jo hurtigere vi kommer i gang , jo bedre for alle .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik regner med at udarbejde et beslutningsforslag , som kommer til afstemning p september II-mdet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , den aktuelle situation i Irak og alt , hvad der er get forud de seneste 12 r , er ikke kun resultatet af USA ' s og dets ttteste samarbejdspartneres verdensherskerpolitik .
Ogs EU har et stort ansvar og en del af skylden , da det p trods af medlemmernes mange erklringer om respekt for folkeretten har legaliseret ovennvnte forbrydelser og - som det er fremget i dag - stadig legaliserer den umenneskelige besttelse af Irak i hb om at sikre sig en del af byttet .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet mener , at denne uacceptable situation er i strid med vores befolkningers flelser , som er kommet til udtryk og stadig kommer til udtryk - ogs i EU - i massedemonstrationer .
Den kan kun ndres , hvis besttelsestropperne jeblikkeligt trkkes tilbage , s den irakiske befolkning kan tage sin skbne i egne hnder , og besttelsesmagterne betaler den ndvendige erstatning til genopbygningen af Irak .
Dette burde vre EU ' s holdning , hvis det vil respektere folkeretten i stedet for at medvirke til at overtrde den .
Alt andet er et " pskud for det onde " .
<P>
Ethvert forsg p at anvende FN til at redde USA ' s skind , s besttelsen kan opretholdes , vil falde til jorden .
Det er givet , at den irakiske befolknings modstand mod bestterne - hvilken kasket de end har p - vil fortstte , samtidig med at den internationale solidaritet vil vokse .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om den rlige betnkning ( A5-0274 / 2003 ) af van den Bos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om menneskerettighederne i verden i 2002 og EU ' s menneskerettighedspolitik ( 2002 / 2011 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=156 NAME="Van den Bos (ELDR)">
Nr det drejer sig om menneskerettigheder i verden , br EU spille en hovedrolle .
Vi er jo et vrdifllesskab og en stor konomisk magt , men vi lever desvrre ikke op til forventningerne .
EU mangler ikke gode hensigter og politiske planer .
Der findes imidlertid en dyb klft mellem ord og handlinger .
Kritikken retter sig frst og fremmest mod medlemsstaterne og vedrrer manglende sammenhng og manglende handlekraft .
Rdet erkender svaghederne og har udtrykkeligt lovet forbedringer , indtil nu med ringe synligt resultat .
Den politiske dialog med tredjelande er stadig uforpligtende .
S lnge konomiske eller strategiske interesser for os vejer tungere end menneskerettigheder , kan man fortstte med at fre dialog i n uendelighed , uden at det naturligvis ndrer ret meget .
Der skal udvikles konkrete mlstninger , og de involverede regeringer skal drages til ansvar .
Ikke blot sanktioner , men netop ogs konstruktive impulser kan medvirke til fremskridtene .
Hvilke muligheder ser Rdet og Kommissionen for at forbedre dialogerne ?
Rdet er forpligtet til at hre Parlamentet og til at tage hensyn til dettes holdninger til udenrigspolitikken .
I praksis bliver det desvrre ikke til ret meget . Det er naturligvis ikke acceptabelt for Parlamentet .
EU ' s rolle i verden berrer de europiske borgere og derfor ogs deres reprsentanter .
Succes eller fiasko uden for EU har konsekvenser for mange sektorer inden for EU .
Iflge min undersgelse har Rdet sidste r kun drftet et beslutningsforslag om menneskerettigheder fra Parlamentet n gang , jeg gentager n gang .
Af alle vores skriftlige sprgsml var der ikke t , der blev besvaret i tide .
At Rdet er til stede i r under denne forhandling , reprsenteret af hr . Antonione , hilser jeg velkommen .
Lad dette vre en begyndelse til et nyt , konstruktivt og intensivt forhold .
Jeg anmoder Kommissionen om et langsigtet program , en systematisk bedmmelse af projekternes virkning , en fuldendelse af de interne reformer og en mere intensiv trning af personalet .
Jeg anmoder ogs Kommissionen om en afbalanceret finansiering af bekmpelsen af tortur og rehabilitering af torturofrene .
Vi i Parlamentet er meget aktive , nr det glder om at fordmme mange krnkelser af menneskerettighederne overalt i verden , men vi lgger for lidt vgt p at flge dem op .
Vi m tilrettelgge vores arbejde sledes , at vi fortstter med at flge de drftede menneskerettighedssituationer og om ndvendigt igen slr alarm .
Min betnkning gr endvidere isr opmrksom p religions- og samvittighedsfrihed og det politiske misbrug af religioner .
Over hele verden undertrykkes religioner stadig .
Halvdelen af verdens befolkning lever i lande , hvor religionsfriheden er begrnset .
Det er desuden srdeles foruroligende , at menneskerettigheder i vid udstrkning krnkes p grund af religionerne .
Nsten halvdelen af de voldelige konflikter i den undersgte periode er af religis art .
Religionerne er oplevet mere intensivt i de seneste rtier , men desvrre ikke kun p fredelig vis .
I alle store verdensreligioner tiltager radikalismen . rsager hertil findes for en stor del i globaliseringen .
Etableringen af globale kontakter frer ikke jeblikkeligt til strre forstelse og respekt mellem trossamfund .
Tvrtimod fler folk sig truet af , hvad de betragter som en krnkelse af deres egne normer og vrdier .
Radikalismen er ogs en flge af utilfredsheden blandt i massevis af unge .
Uansvarlige ledere udnytter disse flelser af uro , sommetider endda gennem anvendelse af store pengebelb og ved hjlp af terrornetvrk .
Sammenstd mellem religioner , og inden for religioner , udgr en meget alvorlig trusseel mod menneskerettighederne og verdensfreden . Desuden er der risiko for , at de religise konfrontationer uden for Europa pvirker vores egne multireligise samfund .
I betragtning af truslens alvor er det meget vigtigt , at EU kortlgger problemet og udarbejder en strategi .
Kommissionsformand Prodi har allerede gjort en begyndelse med det .
Hvad mener Kommissionen og Rdet ?
Hvad synes de om de konkrete henstillinger , som jeg har fremsat i min betnkning ?
<P>
Til sidst er der to temaer , som ogs optager mig meget .
<P>
Det frste vedrrer det kritisable kastesystem .
Globalt er mere end 260 millioner mennesker hver dag ofre for diskriminering , vold og udnyttelse udelukkende p grund af deres afstamning .
EU br gre det til sin politik at arbejde p at afskaffe disse umoralske metoder .
<P>
Det andet vedrrer brn .
Brn udnyttes , forsmmes og udsttes for vold overalt i verden .
Mere end 300.000 unge deltager i jeblikket aktivt i vbnede konflikter .
Hvert tredje sekund dr et barn af underernring .
I en fuldtudviklet EU-udviklingspolitik skal brn st centralt .
<P>
Endelig passer det sig ikke for EU som et vrdifllesskab og en konomisk magt at vre beskeden , nr det glder menneskerettigheder .
Vi i Europa m turde vove pelsen . Det ser ofrene med lngsel frem til .
<SPEAKER ID=158 NAME="Antonione">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor re at henvende mig til Dem i min egenskab af formand for Den Europiske Unions Rd , og jeg er srlig glad for , at dette sker i forbindelse med en forhandling om menneskerettighederne .
<P>
Fr jeg begynder min tale , vil jeg p egne og det italienske formandskabs vegne give udtryk for vores sorg over Sergio Vieira de Mellos dd . Som FN ' s hjkommissr var han kendt for at vre en ihrdig tilhnger af menneskerettighedernes fremme og forsvar p internationalt plan .
<P>
At forsvare og fremme menneskerettighederne er en af grundpillerne i EU ' s udenrigspolitik og et konstant udgangspunkt for EU ' s internationale indsats .
P dette omrde holder EU sig til et basisprincip , nemlig at menneskerettighederne er universelle , og at ingen kulturel undtagelse kan drage tvivl om dem eller gre dem betingede .
Menneskerettighederne har strategisk betydning , nr det glder om at tage de vigtigste udfordringer op i vor tid . Jeg behver sledes ikke at nvne den ttte forbindelse mellem fred , sikkerhed og stabilitet p den ene side og respekten for menneskerettighederne , de grundlggende frihedsrettigheder , demokratiet og retsstaten p den anden side .
<P>
Der er ligeledes en tt forbindelse mellem bekmpelsen af strk fattigdom og underudvikling samt initiativerne for at opfylde menneskets grundlggende rettigheder , frst og fremmest ethvert menneskes ret til livet , integritet og vrdighed .
I den forbindelse er det sledes af afgrende vigtighed , at vi i det halvr , hvor vi har formandskabet , srger for et mere konstruktivt grundlag for dialogen mellem Nord og Syd , der i de senere r er blevet vsentligt forringet , netop nr det glder menneskerettighedsaspektet , som stadig skal vre en vsentlig del af denne dialog .
<P>
Det italienske formandskabs program p menneskerettighedsomrdet er allerede blevet offentliggjort , og derfor er det ikke ndvendigt , at jeg kommer med en lngere redegrelse .
Jeg vil njes med at minde om nogle af hovedpunkterne , nemlig en mainstreaming af menneskerettighederne uden for EU , der er s vidtspndende som muligt , en kraftig indsats i hele verden for at fremme et moratorium for ddsstraf og afskaffelsen af ddsstraf samt en rkke konkrete , politiske initiativer for at f tortur til at ophre og arbejde i retning af en aftale om handicappedes menneskerettigheder .
<P>
Der skal lgges srlig vgt p en struktureret dialog med Iran og Kina , hvor man ogs gr sig nogle alvorlige overvejelser om Menneskerettighedskommissionens mde at fungere p .
Desuden ligger det dramatiske problem med brnesoldater det italienske formandskab meget p sinde .
Endelig vil jeg nvne de initiativer , som EU skal trffe i Generalforsamlingens Tredje Udvalg , udarbejdelsen af EU ' s rlige rapport om menneskerettighederne og det rlige mde med de ikke-statslige organisationer , som vi i r gerne ville give et mere konkret indhold .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Bob van den Bos med udarbejdelsen af Europa-Parlamentets rlige betnkning , der er rig p udgangspunkter , analyser , forslag og henstillinger .
Det er et dokument , der fortjener en meget indgende behandling , hvilket det bestemt ikke er muligt at foretage med denne forhandling alene .
Betnkningen bliver i vrigt genstand for en nje vurdering fra de andre EU-organers side .
<P>
Tillad mig derfor kun at komme ind p nogle f punkter i betnkningen , som man efter min mening br vre srligt opmrksom p .
Jeg vil starte med en generel konstatering , der er medtaget i betnkningen , og som jeg personligt er enig i , nemlig at nr det glder menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i verden , er situationen i dag stadig karakteriseret af alvorlige krnkelser og overtrdelser p trods af EU ' s og andre landes betydelige indsats .
rsagerne hertil skal findes i forskellige faktorer .
I betnkningen nvnes nogle af dem , f.eks. at politiske og konomiske interesser gr forud for menneskerettighederne , og at det i de internationale fora er ndvendigt at n frem til kompromisholdninger i stedet for principholdninger .
<P>
Selv om vi i dag er af den overbevisning , at det at fremme og forsvare menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er selve grundlaget for demokrati og civil sameksistens , kan vi sledes kun vre af den logiske opfattelse , at ogs opnelsen af de legitime politiske og konomiske mlstninger skal ske ved at styrke de demokratiske institutioner og principperne om frihed og retfrdighed .
Diktaturregimer , der bygger p terror og vold , forkaster som bekendt det demokratiske ideal , ngter folk deres grundlggende friheder og rettigheder , forflger mlstninger om dominans over andre folkeslag og er i den sidste ende utrovrdige dialogpartnere .
<P>
Hvilken strategi skal EU anvende i sine forbindelser med sdanne regimer ?
I betnkningen str der , at EU ' s politiske fordmmelser ofte har ringe virkning .
Skal vi sledes betragte dem som et uvirksomt instrument og indrmme , at den politik , hvor vi frer en dialog med tredjelandene om menneskerettighederne , tit ikke har givet nogen ordentlige resultater og derfor br opgives ?
<P>
Mine damer og herrer , hr. van den Bos ' betnkning indeholder nogle fornuftige svar p disse sprgsml .
Det er ndvendigt med en offentlig fordmmelse af visse regimers absurde praksis , eftersom de p denne mde i det mindste bliver ndt til at forklare sig , og det tvinger dem til at blive konfronteret med det internationale samfunds opfattelse .
Nr det glder den strukturerede dialog med tredjelandene om menneskerettighederne , kan jeg konstatere , at den indfaldsvinkel , der foresls i betnkningen , er njagtigt den samme som den , Rdet agter at give dette handlingsinstrument .
Efter min mening er der ikke tale om en yderst tolerant dialog i stedet for politisk fordmmelse , men om en dialog , som til fulde inddrager det civile samfund ; som ngo ' er og personer fra det akademiske milj , der er aktive p menneskerettighedsomrdet , deltager i , og som er baseret p forflgelsen af prcise mlstninger , hvis gennemfrelse er genstand for regelmssige og nje kontroller .
<P>
Jeg er ligeledes enig i det , der str i betnkningen om ndvendigheden af , at fordmmelse og politisk dialog gr hnd i hnd med programmer og interventioner p omrder som fattigdomsbekmpelse , sttte til institutionsopbygning og uddannelse .
Overvgning , resolutioner , dialogfrelse , klausuler om respekt for menneskerettighederne , samarbejdsprogrammer og teknisk bistand p dette omrde er alle sammen instrumenter , der tager sigte p opnelsen af en enkelt mlstning , nemlig et konstant forsvar af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i verden .
EU ' s igangvrende menneskerettighedsdialog med Kina og Iran forhindrer ikke , at man , sfremt det anses for ndvendigt , ogs fordmmer disse landes krnkelser og overgreb via ad hoc-resolutioner i Menneskerettighedskommissionen eller FN ' s Generalforsamling , og den udelukker heller ikke muligheden for at give dem teknisk bistand til at forbedre respekten for menneskerettighederne .
<P>
Det , som jeg lige har sagt , glder ogs for den del af betnkningen , hvor man retter skarp kritik mod Rdet for ikke offentligt at have fordmt de regimer , der er ansvarlige for alvorlige og gentagne krnkelser af menneskerettighederne .
Jeg vil ikke afvise denne kritik uden videre , men mener , at der br tilfjes nogle oplysninger , som kaster lys over dette sprgsml .
At bedmme EU ' s indsats ud fra det antal resolutioner pr. land , som EU forelgger for Menneskerettighedskommissionen eller Generalforsamlingen - eller sgar ud fra de resolutioner , der opnr et tilstrkkeligt antal stemmer - er s afgjort ikke nok .
I vrigt nyder den rolle , som EU spiller p menneskerettighedsomrdet i de internationale fora , bred anerkendelse .
Sdan som det allerede er blevet sagt , er EU ' s indsats p dette omrde i virkeligheden spredt over en meget bred ramme , der bestr af en lang rkke forskellige initiativer , som strkker sig fra missionschefernes foranstaltninger til offentlige erklringer .
Denne europiske indsats er rettet mod et stort antal lande .
<P>
Der er et andet aspekt , som bliver uddybet i betnkningen , og som jeg gerne vil komme ind p , nemlig dialogen mellem kulturer og religioner .
I betnkningen understreges det nje , at denne problematik har spillet en central rolle , nr det glder beskyttelsen af menneskerettighederne overordnet set .
Jeg reprsenterer et land , der p grund af sin geografiske placering , sin kultur og sine traditioner altid har vret srlig opmrksomt p dette sprgsml , som nu har fet en hidtil ukendt betydning .
Det , der engang kunne betragtes som en mulighed , er i dag blevet en absolut ndvendighed .
Den ideologiske modstning og den politiske udnyttelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er desvrre blevet en kendsgerning , selv om dette er beklageligt .
<P>
De stridigheder , som i stadig strre grad karakteriserer drftelserne i FN ' s Menneskerettighedskommission , og som ogs behandles indgende i betnkningen , er et problem , som allerede det grske formandskab gjorde sig nogle overvejelser om , og dem har vi tnkt os at flge op og bygge videre p .
Den indsats , som EU og de vestlige lande generelt gr p menneskerettighedsomrdet , bliver af en del af det internationale samfund - som tilsyneladende navnlig er verdens sydlige lande - tydeligt opfattet som et instrument til at n mlstninger om politisk og kulturel dominans .
Der sttes sprgsmlstegn ved selve princippet om menneskerettighedernes universelle karakter og ved den opfattelse , at de ikke m begrnses af nogen social , konomisk og / eller kulturel undtagelse .
Fundamentalisme er uanset sin oprindelse eller karakter til dels et resultat af den manglende evne til at kommunikere og strbe efter flles vrdier , der er baseret p gensidig respekt og tolerance .
<P>
I den forbindelse er det efter min mening ikke tilstrkkeligt , at EU njes med en bestemt afvisning af de beskyldninger om dobbelte standarder , som man ofte retter mod EU .
Til gengld er det hensigtsmssigt , at vi gr os nogle overvejelser om disse sprgsml , og her kunne Europa-Parlamentet bidrage .
Her vil jeg ligeledes minde om , at der p italiensk initiativ i marts 2004 i Milano bliver afholdt en konference om menneskerettighedernes universelle karakter og dialogen mellem kulturer .
<P>
Ved fastlggelsen af det italienske formandskabs retningslinjer p menneskerettighedsomrdet var et af de vigtige punkter , der efter vores mening burde understreges , som sagt mainstreamingkonceptet .
Vores mlstning skal vre en harmonisk og konsekvent medtagelse af sprgsmlet om respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i alle EU ' s politikker over for tredjelandene .
Derfor er jeg srlig glad for at kunne konstatere , at Parlamentet lader dette koncept komme klart og kraftigt til udtryk i betnkningen .
<P>
I den henseende er jeg helt enig i forslaget om , at klausulen om respekt for menneskerettighederne i associerings- og samarbejdsaftalerne skal anvendes , hver gang betingelserne for dette er til stede .
Jeg er ligeledes af den opfattelse , at samarbejdsforbindelser med et land p alle planer - bde p konomisk , videnskabeligt og kulturelt plan - ikke kan foreg uden en ben og konstruktiv dialog om beskyttelsen af rettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder .
Betnkningen indeholder nogle interessante , konkrete forslag , som jeg allerede har givet mandat til undersgelser og tekniske uddybelser af .
<P>
I vrigt vil jeg gerne bemrke , at selv om vi er enige om ml og mlstninger , er der flere mulige lsninger .
Erfaringen viser , at oprettelsen af komiter eller arbejdsgrupper ofte er den mest logiske og umiddelbare lsning , men at det ikke altid viser sig at vre det mest effektive forslag i praksis .
<P>
Et andet nvnevrdigt sprgsml i betnkningen er gennemsigtigheden .
Man roser med rette det danske formandskab for at have fremmet og opfordret til en praksis med grundige og regelmssige hringer af det civile samfund , der uden tvivl har vret med til at gre EU ' s indsats mere synlig .
Det grske formandskab fortsatte denne praksis , og den vil fortsat udgre et fast holdepunkt i det italienske formandskabs arbejde .
Nr alt kommer til alt , tror jeg , at den er en rimelig og hensigtsmssig anerkendelse af den vigtige og uundvrlige rolle , som ngo ' erne spiller p dette omrde . De er og bliver EU ' s ndvendige og foretrukne dialogpartnere .
<P>
Endelig vil jeg komme ind p en kritisk bemrkning , som er medtaget i betnkningen , nemlig bemrkningen om de institutionelle forbindelser mellem Rdet og Europa-Parlamentet p menneskerettighedsomrdet .
Vi vil se nrmere p ordfrerens vurdering af , at det er ndvendigt at forbedre disse forbindelser , og det italienske formandskab lover at fortstte det arbejde , som det grske formandskab allerede har pbegyndt i den retning .
Det grske formandskabs opfordring til ordfreren om at deltage i et af Menneskerettighedskomitens mder er et udtryk for en indfaldsvinkel , der tager sigte p , at Europa-Parlamentet i hjere grad skal inddrages i Rdets interventionsmekanismer .
<P>
Det italienske formandskab er helt enigt i dette , og jeg kan bekrfte , at vi agter at fortstte ad den vej , man allerede har angivet , og finde nogle passende lsninger p de problemer og mangler , der er nvnt i betnkningen .
Jeg hber i den forbindelse , at jeg ved halvrets slutning kan vende tilbage til Parlamentet og gre rede for de handlinger , som Rdet har udfrt p menneskerettighedsomrdet .
EU-medlemsstaternes regeringer er efterhnden blevet klar over , at det er absolut ndvendigt at sikre Europa-Parlamentets aktive rolle , nr det glder beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og at fremme tttere samarbejdsformer .
De konkrete forslag , som ordfreren har stillet , bliver sledes genstand for omhyggelige overvejelser .
<P>
Det glder mig at kunne slutte af med at konkludere - hvilket er en vsentlig politisk kendsgerning - at bde Rdet og Parlamentet er enige om , at sprgsmlet om menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er vsentligt og har en central stilling i EU ' s udenrigspolitik og eksterne forbindelser .
Det er et vigtigt aspekt , som afspejler den stadige udvikling i tilgangen til disse sprgsml , der ikke lngere er begrnset til etiske erklringer og principerklringer , men i stadig strre grad fr indflydelse p de politiske beslutninger i forbindelserne med tredjelandene .
Den holdning , at freden , sikkerheden og stabiliteten i verden bygger p den fulde respekt for de grundlggende friheder og rettigheder , er ikke tom retorik , men afspejler den objektive konstatering af en virkelighed , der i stadig strre grad skal have indflydelse p regeringernes udenrigspolitiske beslutninger og de internationale organisationers strategier p alle niveauer .
<SPEAKER ID=159 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke hr. van den Bos for den udmrkede betnkning .
Europa-Parlamentets engagement i menneskerettighedssprgsml tjener som et kritisk incitament til EU-politik , og der er meget at tnke over i den seneste betnkning .
Kommissionen vil som sdvanlig svare skriftligt p alle henstillinger i betnkningen .
<P>
Frst har jeg nogle kommentarer til de vigtigste sprgsml i betnkningen - tankefrihed , samvittighedsfrihed og religionsfrihed .
Vi har forsgt at arbejde med disse sprgsml p forskellige mder .
For det frste i internationale fora .
Med EU ' s sttte fremlagde Irland beslutningen om bekmpelse af alle former for religis intolerance for FN ' s Menneskerettighedskommission og for Tredje Udvalg under FN ' s generalforsamling , som tilskynder staterne til at garantere tankefrihed , samvittighedsfrihed , religionsfrihed og trosfrihed , lette religionsudvelse og bekmpe intolerance .
EU ' s udtalelser om menneskerettigheder i verden ved sidste samling i FN ' s Menneskerettighedskommission fremhvede bekymringer i forbindelse med religionsfrihed eller ytringsfrihed i 12 lande , herunder Kina og Iran .
<P>
For det andet gennem dialog med tredjelande .
Dedikerede menneskerettighedsdialoger giver en srdeles vrdifuld lejlighed til at tale om dette emne .
Ved vurderingen af dialogen med Iran understregede Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) f.eks. den 18. marts 2003 sin bekymring vedrrende forskelsbehandling af religise mindretal - isr bahaier - samt behovet for fremskridt med hensyn til menings- og ytringsfrihed .
Korporlig afstraffelse og den kraftige fordmmelse af stening , udtalt i forbindelse med sharia-lovgivningen , har ogs vret baggrunden for dybdegende drftelser med reprsentanter fra den iranske regering , domstolene og prsteskabet .
Indtil videre har EU med tilfredshed noteret sig , at de facto-stoppet for idmmelse af ddsstraf ved stening stadig er en realitet .
Jeg hber , at der kan opns yderligere resultater med vores iranske partnere .
Ytringsfrihed vil vre det vigtigste emne ved nste rundbordsdrftelse om menneskerettigheder den 15. og 16. september 2003 .
<P>
For det tredje sttter Det Europiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder ( EIDHR ) konkret projekter inden for dette omrde .
Det har stttet kampagner til fremme af ytringsfrihed - f.eks. et fortsat projekt i ASEAN-landene - og ytringsfrihed er anfrt som et prioriteret emne for 11 EIDHR-fokuslande i 2002 og 2003 .
Kommissionen bestrber sig desuden p at skabe en solid basis for en effektiv interkulturel dialog , ikke mindst i Middelhavsomrdet - et fokusomrde i forbindelse med den nye naboskabspolitik - med den nrt forestende rapport fra vismandsgruppen samt forslaget om en Euro-Middelhavs-fond .
<P>
Jeg bemrkede mig ordfrerens henvisning til Cotonou-aftalen .
Det er en god og relevant henvisning .
Cotonou-aftalen illustrerer , at et omfattende system kan forhandles med helt op til 77 lande , men det viser ogs , at der er visse udfordringer og reelle problemer , der skal lses .
Men systemet er interessant .
Jeg er enig med hr. van den Bos .
<P>
Med hensyn til menneskerettighedsklausulen er jeg glad for , at Parlamentets betnkning understreger muligheden for at klausulen kan foranledige til en positiv ndring af menneskerettighedssituationen i tredjelande .
Det er lige prcis mlet med de seneste nyskabelser .
I maj blev den frste arbejdsgruppe nedsat , der skal tage sig af forvaltning og menneskerettigheder i forbindelse med samarbejdsaftalen med Bangladesh , hvor bningsmdet drejede sig om en lang rkke emner , herunder ddsstraf og retssystem .
Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU ' s aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsomrdet giver mulighed for lignende initiativer inden for rammerne af Middelhavs-associeringsaftalerne med en rkke initiativer - f.eks. den systematiske indarbejdelse af menneskerettigheds- og demokratisprgsml ved mderne i Associeringsrdene og i nationale handlingsplaner om menneskerettigheder - med det forml at opn ndringer p baggrund af klausulen .
<P>
Hvad angr FN ' s Menneskerettighedskommission , s udgr menneskerettighedsklausulen ikke kun en forpligtelse til menneskerettigheder i en national sammenhng , den plgger desuden EU og tredjelande at fremme og beskytte menneskerettighederne internationalt .
Det frer mig frem til FN ' s Menneskerettighedskommission .
Hr. van den Bos ' betnkning anerkender den hje grad af overensstemmelse mellem rkkeflgen , som Parlamentet har anfrt i forbindelse med den 59. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission , og de foranstaltninger , EU har truffet i den forbindelse .
Det er opmuntrende , da EU ' s stemme styrkes uendelig meget , nr dens institutioner taler med n stemme .
Jeg deler dog den bekymring , der gives udtryk for i betnkningen , om Menneskerettighedskommissionens intentioner og behovet for p alle mder at sikre , at den effektivt griber ind over for menneskerettighedskrnkelser .
<P>
EU har meget arbejde foran sig : Kun 47 stater har udsendt en permanent invitation til Menneskerettighedskommissionens tematiske procedurer - 28 heraf er medlemsstater i EU , tiltrdelseslande eller kandidatlande .
80 Stater har endvidere ikke ratificeret alle seks vigtige internationale menneskerettighedsinstrumenter .
<P>
EU er kommet godt i gang i bestrbelserne p at forbedre pvirkningen af dens foranstaltninger i Menneskerettighedskommissionen . Forelbige EU-initiativer blev sledes hurtigere gennemfrt i dette rs samling , hvilket gav strre mulighed for effektiv lobbyisme fra tredjelande .
Finansiering af Det Europiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder har ogs spillet sin rolle , idet de seneste projekter har styrket menneskerettighedsorganernes arbejde , og det samme har adskillige FN-rapportrer .
Disse bestrbelser vil fortstte i erkendelse af , at det kun er ved at mlrette alle de ressourcer , EU har til sin rdighed - politiske , diplomatiske og finansielle - at vi virkelig vil vre i stand til at gennemfre den ndvendige ndring .
<P>
Til slut har jeg to kommentarer .
Den frste drejer sig om brn i konflikter , et emne , der allerede er blevet kommenteret .
Vi gr alt , hvad vi kan , for at ndre situationen , men i den nordlige del af Uganda er det yderst vanskeligt at komme i kontakt med Lord ' s Resistance Army .
Det er nsten umuligt at gre noget meningsfuldt i det omrde , da der ikke er noget samfund omkring konflikten , der kan danne grundlag for handling .
Der er intet ud over konflikten .
Men i tilflde , hvor der tidligere har vret en konflikt - f.eks. i Sierra Leone - har vi haft nogen succes med resocialisering af brn og andre lignende tiltag .
<P>
Min anden kommentar handler om tortur .
Vi kan sttte rehabiliteringscentre .
Det er desuden et instrument , som fastholder offentlighedens opmrksomhed om tortur .
Den dokumentation , der fremlgges fra disse centre , er det vigtigste element i vores forsg p at tage fat p det problem , vi str over for , og beskftige os med de forfrdelige regimer , som bruger tortur .
S der ligger mere bag end det primre ml om at hjlpe ofrene for tortur .
Pvisning af fakta , som er det sekundre resultat af disse aktiviteter p rehabiliteringscentrene , er ogs et vsentligt instrument , som vi med glde finansierer , og vi vil fortsat vre en aktiv donor p dette omrde , hvilket afgjort styrker de bestrbelser , som vi har givet hj prioritet .
<P>
Jeg takker igen for den omfattende betnkning .
Vi vil gre , hvad vi kan , for at reagere p en meget direkte mde .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker hr. van den Bos for hans fremragende betnkning og hans vilje til at samarbejde med de andre grupper .
Graden af enighed i Parlamentet viser ogs , at alle politiske familier fortsat betragter arbejdet for menneskerettighederne i verden med henblik p gennemfrelse af demokrati , samfundsmssige og sociale fremskridt og fredelig sameksistens mellem folk som en central opgave .
Jeg vil ogs takke menneskerettighedsorganisationerne , som der altid har vret et godt samarbejde med .
<P>
For PPE-DE-Gruppen er dette rs vigtigste betnkningsemne religions- og samvittighedsfriheden , en god gradmler for graden af demokrati og menneskerettighedernes tilstand i hvert land , i hvert samfund .
Friheden til at udve sin egen religion hrer til her ligesom forpligtelsen til at tolerere andre religioner ved siden af sin egen religion .
Friheden til at skifte religion eller konfession skal ogs indeholde friheden til ikke at tilhre noget religionsfllesskab .
Demokratisk tnkning og handling br ogs forbyde , at det kun er udvere af en bestemt religion eller en bestemt konfession , der rent faktisk anses for at vre fuldgyldige eller fuldstndigt accepterede statsborgere .
<P>
Jeg kender heller ingen verdensreligion , som i sig selv er intolerant eller fjendtlig over for fremmede religioner eller endda over for sine egne troende .
Kritik af religis intolerance kan derfor ikke rette sig mod en religion generelt , men derimod mod dem , der for det meste for selv at f magt eller i deres strben efter magt i sandhed udver eller fortolker deres religion p en umenneskelig mde .
Vi skal krve igen og igen , at ogs Rdet og Kommissionen kommer med denne kritik af de ansvarlige for overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Tror Rdet , at det gavner stabiliteten i verden , nr man kun fastholder emnet menneskerettigheder i velklingende menneskerettighedsklausuler ?
Hvorfor har vi s meget hyr med at skabe gyldighed for disse klausuler , f.eks. i Cotonou-aftalen ?
Hvilke fordele tror de enkelte regeringer mon selv , at de hster , nr de forsinker eller forhindrer sanktioner mod f.eks. Zimbabwe ?
Tror De , at vi gr folk i Kina eller vores forhold til dette land en tjeneste , nr vi henlgger , alts nrmest lgger emnet menneskerettigheder ned i en separat skuffe i en retsstatsdialog bag lukkede dre ?
Alle besgende fra politik og erhvervsliv kan s med glde henvise hertil og behver ikke selv fremover at tematisere menneskerettighederne .
Det kunne jo delgge forhandlingsklimaet .
Der glder lignende for forholdet til Rusland og andre vigtige lande .
<P>
Vi ved dog alle , at stater , som ikke respekterer menneskerettighederne indadtil , er strukturelt svage , at overholdelsen af menneskerettighederne indadtil og udadtil derimod virker stabiliserende .
Pres fra EU ' s side p at overholde menneskerettighederne er en bedre metode til i sidste ende at opn stabilitet indadtil og udadtil end en politik , som jeg gerne vil betegne som status quo-fetichisme , hvor der foretrkkes en kortsigtet , overfladisk stabilitet , og hvor en holdningsndring frst fuldfres , nr der rent faktisk bryder konflikter ud udadtil .
Parlamentet vil fortsat opfordre dem til at tage stilling ogs til ubehagelige sager , til at flge op p indholdet i vores beslutninger , fordi vi er overbeviste om , at ord og handlinger ogs skal stemme overens p menneskerettighedsomrdet , og at konfliktpotentialet i denne verden ikke kan reduceres uden en aktiv menneskerettighedspolitik over for de berrte stater .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr. van den Bos med betnkningen , men lad mig anfre helt kategorisk , at vi ud over religionsfrihed skal vre lige s forpligtede , hvad angr samvittighedsfrihed og frihed , som hr . Gahler sagde , til ikke at flge nogen religion .
Vi skal huske p , at igennem rhundreder og endog i dag er mange grusomheder udfrt som flge af religion .
<P>
Fundamentalisme og intolerance bliver stadig strre trusler .
Derfor er menneskerettighedsforkmpernes rolle i verden af vital betydning .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at beskytte dem og humanitre bistandsarbejdere rundt om i verden .
Derfor skal vi huske det grusomme angreb p FN-missionen i Baghdad , udtrykke vores medflelse med de drbtes og sredes familier og konstatere hr . Sergio Vieira de Mellos meningslse og alt for tidlige dd .
Hr .
Vieira de Mello , der var en fremragende menneskerettighedsforkmper .
<P>
Vi skal forsvare tankefrihed og samvittighedsfrihed .
Hvad med vores forbindelser til tredjelande ?
Vi br sige ja til dialog , men dialogen skal udmnte sig i handling .
Der er et stigende antal ddsstraffe i lande , som vi har ttte forbindelser med .
Derfor skal det vre slut med ddsstraf .
Hvad angr vores associeringsaftaler - jeg kommer til at tnke p Egypten og Israel - hvis vi ikke gr noget , tolererer vi menneskerettighedskrnkelser .
Til hvilken nytte er vores aftaler , isr menneskerettighedsklausulerne , hvis vi ikke hndhver dem ?
I Egypten stilles der flder for homoseksuelle p internettet , og de fngsles uden anden grund end den , at de er homoseksuelle : Det er rystende .
<P>
Vi skal forsvare pressefrihed , barnets rettigheder og frihed , homoseksuelles rettigheder og frihed , mindretallenes , kvinders rettigheder , etniske minoriteters rettigheder , flygtninges rettigheder og ja , selv om det ikke er trendy , asylansgeres rettigheder .
<P>
Jeg vil henvise specifikt til Aung San Suu Kyi , som nu sultestrejker i Burma .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at f denne modige og retskafne kvinde lsladt .
Vi skal ogs respektere handicappedes menneskerettigheder . De indgr i vores betnkning for frste gang .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet skal tale med n stemme .
Vores budskab er klart : Dette er vores vrdier .
Hvis De sttter dem , vil vi beskftige os med Dem .
Hvis De ikke gr , vil vi forflge denne dagsorden , indtil menneskerettighederne respekteres fuldt og helt .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke (ELDR).">
Jeg lyknsker hr. van den Bos med hans meget afbalancerede betnkning , som er helt i trd med de foregende rs betnkninger om menneskerettigheder og p en meget nuanceret mde behandler mtlelige omrder ssom religionsfrihed .
Jeg sttter fuldstndigt hans opfordring til strre konsekvens og sammenhng inden for menneskerettighedspolitikken .
EU risikerer jo at miste enhver trovrdighed , hvis det ikke lykkes det at tale med n stemme , ogs nr det glder strategisk eller konomisk vigtige lande som Kina eller Rusland .
Med rette klager hr. van den Bos over den strke politisering af det vigtigste menneskerettighedsforum , FN ' s Menneskerettighedskommission .
Jeg har selv to gange overvret et mde i Menneskerettighedskommissionen , og jeg kunne ikke undg at f det indtryk , at regeringerne systematisk allierer sig for at bevise hinandens uskyld .
Tilsyneladende er deres motto : Hvis vi skner andre , risikerer vi ikke selv at blive dmt .
Under de seneste mder i Genve viste det sig endnu en gang , at det er rven , der er sat til at vogte gs .
Det er hjst betnkeligt , at lande som Libyen , Sudan , Zimbabwe og Cuba spiller en hovedrolle i FN ' s Menneskerettighedskommissionen , og at EU , som er den vigtigste sponsor , nppe har nogen indflydelse mere .
Det glder mig derfor , at ordfreren har accepteret mine ndringsforslag herom .
P den ene side skal der stilles betingelser for medlemskab af FN ' s Menneskerettighedskommission , ssom undertegnelse , ratificering og overholdelse af menneskerettighedskonventioner og adgang for FN ' s srlige rapportrer om menneskerettigheder .
P den anden side skal beslutningsprocessen revideres , og reglen om enstemmighed skal erstattes af en regel om to tredjedeles flertal .
Hvis disse betingelser ikke opfyldes , m EU alvorligt overveje at trkke sig tilbage fra menneskerettighedscirkusset .
Ellers risikerer det jo , at det legitimerer krnkelser af menneskerettighederne i stedet for at fordmme dem , og det kan da aldrig vre hensigten .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Mine damer og herrer , nr vi indgende undersger en beslutning om menneskerettigheder , der har intet mindre end 56 betragtninger og 197 punkter efter udvalgsbehandling af 284 ndringsforslag , fr vi mange forskellige indtryk .
Jeg vil nvne nogle f af dem : Giver betnkningen mening , er den brugbar , prioriteres de problemer , der bliver taget op , rigtigt , er de altid bekrftet , hvilken rolle spiller de strste fejl i den , valget af pressebureauer og medierne ?
Vi m heller ikke glemme de politiske prferencer .
<P>
Hvad kan vi sige til dem , der hvder , at den tilgrundliggende ideologi er de rige og magtfulde landes ideologi , og at disse lande bedmmer andre ud fra deres interesser og kriterier uden altid at anvende de samme standarder selv ?
<P>
USA ' s holdning giver os et billede , der er mere end en karikatur p dette felt : behandlingen af dets fanger , afslag p at acceptere Den Internationale Straffedomstol , forebyggende krig , ddsstraf osv . Jeg stopper nu denne liste , der p ingen mde er udtmmende , og som enhver kunne supplere .
<P>
Hvad angr den generelle brugbarhed og gyldighed , m hver enkelt gre det op med sig selv .
Selv om jeg har vret meget i tvivl , har jeg imidlertid personligt konkluderet , at denne betnkning er brugbar , og jeg lyknsker min kollega , hr. van den Bos .
<P>
Nr det er sagt , m vi g mere i detaljer for at vurdere og opveje de under- og overdrivelser , der fejlagtigt er med i denne betnkning , og de , der , ligeledes fejlagtigt , er udeladt .
Min kollega , Pernille Frahm , og jeg stillede ni ndringsforslag i udvalget , hvoraf syv blev vedtaget , og ud af de 27 ndringsforslag p plenarmdet blev otte vedtaget af medlemmerne af min gruppe .
Det er et bevis for vores interesse og dermed for vores overbevisning om , at denne betnkning er brugbar .
<P>
Endelig vil De kunne se , at ikke n af os , og jeg mener ikke n af os , vil vre enig i alt det , der bliver vedtaget .
Jeg kunne personligt opregne alle de punkter , som bekymrer mig , og dem , som jeg er uenig i .
<P>
Trods alt og uden at ngte det negative mener jeg imidlertid , at det positive vejer tungest , og jeg er parat til at stemme for denne betnkning , medmindre den bliver forvansket af visse stemmer .
Jeg er stadig noget bekymret over nogle menneskers nske om at erstatte samvittighedsfrihed med religionsfrihed og over visse politiske forbindelser .
Andre kolleger vil trffe andre valg , ogs medlemmer af min egen gruppe , sdan er demokratiet .
Men jeg vil fremhve , at det vigtigste er ndvendigheden af helhjertet at forsvare menneskerettighederne , alle menneskerettighederne , ogs de konomiske og sociale rettigheder over hele verden .
Ja , jeg understreger , at vi m forsvare dem i alle lande uden undtagelse !
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , selv om jeg er enig med dem , der lyknsker hr. van den Bos med denne glimrende betnkning , og helhjertet gr ind for det , han sagde i sit indledende indlg , vil jeg sige , at der naturligvis er nogle uenigheder mellem os , hvad angr fokus .
Vi for vores del nsker stadig at lgge vgt p politiske fangers rettigheder og retten til et sundt milj .
<P>
Tortur er sammen med ddsstraf en krnkelse af den mest grundlggende menneskerettighed .
I en verden , der bekmper terrorisme , er vi foruroligede over at se det betingelseslse forbud mod tortur blive et relativt sprgsml og , sdan som det forholdt sig , blive bldt i kanten .
Det er ikke nok at investere i forebyggelse og isr i den bredest mulige ratificering af den fakultative protokol til konventionen om forbud mod tortur .
Vi m virkelig ogs sttte rehabilitering af ofre .
Vi fr nu et lfte om det , men det vil ogs krve yderligere ressourcer .
Vi m imidlertid investere i dette , og det betyder , at der skal trffes behrige budgetbeslutninger .
<P>
Nr man ser p EU ' s rolle i betnkningen og de dele , der omhandler , hvor forberedt det er p at engagere sig i menneskerettighedsarbejde , fr man en flelse af deja-vu .
Det er slet ikke , fordi ordfreren har beget nogen fejl , for vi har r efter r understreget behov for ndringer , der er meget lig disse her .
I en verden , hvor holdninger til sikkerhed baseret p vben og samarbejde er i konflikt med hinanden , og hvor situationen for universelle menneskerettigheder og staters suvernitet er spndt - dette er et sprgsml om FN ' s skbne - har EU mulighed for at lade menneskerettighederne vre centrum for dets udenrigspolitik .
Institutionelle ndringer rkker ikke , heller ikke selv om vi har vores eget udenrigsministerium , og de parlamentariske udvalg bliver reorganiseret .
Det vil kun fungere , hvis vi virkelig nsker at investere i sammenhngende arbejde og engagere os dybt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rose ordfreren meget for hans fortrffelige arbejde , som ogs er meget interessant i principiel og i praktisk henseende .
Han forsger at gre Europa-Parlamentets bestrbelser til mere end blot flotte udtalelser .
Nr vi udtaler os , skal vi jo ogs flge sagen op .
Alt for ofte glemmer vi vores egen kritik , og alt for ofte mangler vi muligheder for at undersge , hvad der er kommet ud af vores anklager .
Nu m der omsider gres noget ved denne opflgning , selv om jeg udmrket forstr de - sommetider praktiske - indvendinger , som kommissren ogs nvnte .
Dette glder isr for den sttte , som modtagere af vores Sakharov-pris fr .
De er jo for det meste de borgerlige frihedsrettigheders helte .
Netop i denne uge er der med rette og p det rigtige tidspunkt igen givet udtryk for sttte til Aun San Suu Kyi , og det er derfor mrkeligt , at Leyla Zana stadig fr s lidt opmrksomhed fra vores side .
Er det politisk ikke srlig belejligt ?
Hvis det skulle vre grunden , glder den kritik , som ordfreren rettede mod Kommissionen og Rdet , ogs for os .
Forsvar for menneskerettighederne er ikke srlig nemt .
Forsvar for mennesker , som man er enig med , er ingen kunst .
Kun nr de menneskers rettigheder , som man ikke er enig med , forsvares , bliver en kampagne for menneskerettighederne et problem .
Det samme glder for samvittighedsfrihed .
Til min overraskelse kan nogle af mine kolleger bedre acceptere denne end religionsfrihed .
Jeg synes rlig talt , det er lidt betnkeligt .
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p mit ndringsforslag om samvittighedsfrihed , som jeg naturligvis jeblikkeligt stillede .
For ogs p det omrde kan der nvnes positive ting .
I ndringsforslaget henvises der til den brede skala af samvittighedskvaler , som vi kan vre enige eller uenige i .
Sidstnvnte er naturligvis slet ikke interessant , nr det drejer sig om respekt for samvittigheden .
Jeg hber derfor p en bred sttte fra Parlamentet .
Efter min mening har ordfreren behandlet emnet religionsfrihed fortrffeligt i sine artikler .
S meget desto srgeligere er det s , at simple fordomme hos pressen ofte har frt til , at der lgges s overordentlig stor vgt p kun denne 1 % af teksten , som vedrrer religist motiveret vold .
Jeg hber , at ordfreren ikke lytter for meget til det og bare fortstter utrtteligt ad den vej , som er skitseret i hans betnkning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , ligesom hr . Caudron og alle de andre parlamentsmedlemmer sprger ogs jeg mig selv , hvad vi kan gre for at undg , at denne rlige betnkning om menneskerettighederne bliver til et ritual .
Jeg tror , at der er en mde at undg dette p , nemlig ved reelt at gre mere ud af overvgning og fordmmelse af menneskerettighedernes krnkelse , at sikre en effektiv gennemfrelse af de beslutninger , som Parlamentet vedtager , s vores funktion ikke blot bliver at komme med principerklringer , som vi noterer ned p papiret , at - sdan som kommissren ogs sagde - srge for ressourcer og konkrete midler samt uddannelse og sttte til dem , der beskftiger sig med menneskerettighederne i praksis , frst og fremmest FN , og endelig at sttte journalisterne - der er mange journalister , som er blevet drbt i rets lb , hr. kommissr - for jeg tror , at de ogs for Parlamentet er en vigtig kilde , som giver os et vidnesbyrd og en kontrolmulighed .
<P>
Hvad hr. van den Bos ' betnkning angr , er det efter min mening klart , at det skal undgs , at religion igen bliver rsag til splittelse her i det tredje rtusinde , sdan som det har vret tilfldet lnge .
Vi m undg , at der i Guds navn opstr nye former for intolerance og diskrimination , ogs i nogle af de yderst civiliserede vestlige lande og demokratier . En splittet verden med nye korstog ville vre en uhelbredeligt syg verden , og det skal vi forhindre .
<P>
I dag tror jeg , hr. formand , at kampen for menneskerettighederne ikke lngere kan vre en principiel udfordring , hvor der er nogen genveje eller smarte lsninger .
Vi beder sledes Rdet om at arbejde for , at menneskerettighedsklausulen - sdan som vi hrte i Rdets tale - ikke bare er til pynt , men et udtryk for en strk id om en juridisk og demokratisk civilisation , som Parlamentet skal beskytte mod enhver form for forringelse .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , EU og USA br vre de to hovedkrfter , der frer an i den internationale kamp for menneskerettigheder .
Det kan vi kun gre , hvis vi er enige i vores vurdering af , hvad der menes med fuld respekt for menneskerettigheder , og hvis vi er trovrdige med , at der er konsekvens mellem det , vi foretager os hjemme og f.eks. i udlandet .
Der er en klft af gensidig mistillid mellem EU og USA .
Vi tnker , " hvordan kan amerikanerne insistere p at henrette folk , insistere p at boykotte Den Internationale Straffedomstol samt insistere p at ngte fangerne p Guantanamo en rimelig og retfrdig retssag ?
" .
<P>
Omkring 18 EU-borgere er fngslet i Camp Delta .
En af mine vlgere i London , Feroz Abbasi , er blandt dem .
Der skal udves et flles EU-pres p USA for at sikre civile retssager med normale sikkerhedsforanstaltninger .
Krigen mod terror m ikke blive et stormlb p borgernes rettigheder .
Hvis vi tillader uberettiget overvgning , tilbageholdelse og diskriminering mod mindretal , isr muslimer , svkker vi vores moralske trovrdighed , og vi tilskynder til mere terrorisme .
<P>
Den bedste leveregel er " gr , hvad du siger " .
Sammen er EU og USA et frygtindgydende team .
Delt svkker vi vores indsats p menneskerettighedsomrdet .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , nr EU taler om menneskerettigheder , har befolkningerne al mulig grund til bekymring .
De forbryderiske invasioner af Jugoslavien , Afghanistan og Irak er stadig i frisk erindring .
Problemet er imidlertid , at de befolkninger , som udsttes for EU ' s og dets transatlantiske venners " velgrenhed " , insisterer p at gre modstand mod deres befriere .
Det samme gr den cubanske befolkning , som ikke lader sig overbevise om det frie markeds fordele .
<P>
EU , som har udrbt sig selv til global forsvarer af menneskerettighederne , anvender dem selektivt som en lftestang for at gennemtvinge sin egen politik .
Det er omrder og stater af geostrategisk og konomisk interesse , som er i sigtekornet , men ogs stater , hvis sociale og politiske system generer EU ( Cuba , Vietnam , Kina , Hviderusland osv . ) .
Selv religionsfriheden anvendes til dette forml , og Turco-beslutningsforslaget gr s vidt som til at foresl en lov med ekstraterritorial gyldighed med straffe og sanktioner efter amerikansk forbillede .
<P>
P den anden side lukker EU og betnkningen jnene for krnkelserne af menneskerettighederne i USA med en anti-terrorlovigivning , som tillader hemmelig arrestation og srlige militrdomstole .
Det samme sker over for Israel , Tyrkiet og de ansgerlande , som forflger og forbyder kommunistpartierne .
<P>
Befolkningerne er ndt til jeblikkeligt at stte en stopper for dette hykleri .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke hr. van den Bos varmt for hans engagerede og vidtskuende arbejde for menneskerettighederne i verden .
Jeg vil isr fremhve sprgsmlet om forsvar af religionsfriheden , som hr. van den Bos har skabt et fast fundament til i denne betnkning , og som jeg selv har fet lov til at vre med til at styrke yderligere .
<P>
Europa-Parlamentet er opmrksom p trusler om straf ved trosskifte og forbud mod missionsvirksomhed .
Vi rejser kritik af voldshandlinger , som udfres p grund af en forkert fortolkning af religion eller tro .
Europa-Parlamentet gr opmrksom p den udsathed , som troende , der tilhrer religise mindretal rundt om i verden , oplever .
En vigtig konstatering i betnkningen er , at ateistisk ekstremisme kan undergrave mulighederne for mennesker til at leve i fredelig sameksistens .
Vi advarer ogs imod intolerance baseret p ateisme .
<P>
Det sls fast , at kvinders og pigers rettigheder trues p grund af brnegteskaber .
Ligeledes peger vi p mediernes vigtige rolle med hensyn til at sprede viden om religioner og kulturer .
Et vigtigt princip , som understreges i hr. van den Bos ' betnkning , er retten til at skifte eller at fravlge sin tro og at sge sit eget ndelige ststed i frihed uden en lovgivning , som undertrykker eller skaber trusler om straf ved tros- og religionsskifte .
<P>
Vi vil ophve forbud mod og trusler i forbindelse med religionsskifte .
Vi vil kmpe imod afstraffelse og andre sdvaner , som foregr i religionens navn , og som krnker menneskerettighederne og de menneskelige friheder .
<P>
Afslutningsvis indeholder dette vigtige dokument en berettiget afstandtagen fra valget af Libyen som formand for FN ' s Menneskerettighedskommission .
Der rejses ogs kritik af Cuba , hvor 78 menneskerettighedsaktivister er blevet sprret inde p grund af deres arbejde for menneskerettighederne og de menneskelige friheder .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , hr. van den Bos ' fremragende betnkning har voldt mig bekymringer p to punkter .
Det frste er den nsten overdrevne vgt , han lgger p religion .
Det andet er en uudtalt id , som vi kan fornemme ved at lse mellem linjerne , nemlig at samvittighedsfrihed vil vre garanteret gennem tolerance over for forskellige trosretninger .
<P>
Jeg vil ikke opholde mig ved det frste punkt : Det er ordfrerens politiske valg , og det er blevet forklaret .
Men hvad angr det andet punkt , det vil sige trospluralisme som sttte for menneskerettighederne i et samfund , er jeg noget mere skeptisk .
For det frste henviser denne id ateister og agnostikere til de vantros rkker , en slags standardstatus .
Alvorligt talt er jeg imidlertid overbevist om , at kun en stats eller en fderation af staters strukturelle verdslighed kan garantere det enkelte menneskes samvittighedsfrihed .
Denne strukturelle verdslighed placerer troen dr , hvor den hrer hjemme , nemlig i privatsfren .
Det er ikke srlig relevant , om man privat er ateist , katolik , jde , muslim eller tilhnger af en eller anden fredelig sekt .
Hvad angr sekter , vil jeg henvise til Anna Morelli , en belgisk religionshistorikers ord : Hvad er en sekt andet end en religion , der ikke er blevet stttet af en politisk magt ?
Men p den offentlige arena , og isr p den politiske arena , skal al religis indblanding forbydes , al okkult indflydelse fordmmes .
Det er de eneste reelle garantier for borgernes samvittighedsfrihed , kort sagt deres frihed .
Van den Bos-betnkningen ville have vret endnu strkere , hvis hans konklusioner var get s langt .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne bruge den korte tid , jeg har til rdighed , til at stille et sprgsml til ministeren , hr .
Antonione , og kommissr Nielson . Sprgsmlet drejer sig om punkt 135 , hvor den centrale rolle fremhves , som uddannelse spiller for den gensidige forstelse osv .
<P>
Vi befinder os i begyndelsen af skoleret , og i den besatte del af Cypern er der kun en enkelt skole , i Rizokarpaso , der har fet lov til at fungere .
I dag tillader hr . Denktashs besttelsesmyndigheder ikke mellemskolen at fungere , og for et par dage siden bortviste de ogs lrerne i underskolen .
<P>
Dette er et presserende sprgsml .
Skoleret er startet , brnene kan ikke komme i skole , og familierne vil sikkert flytte til den del af Republikken Cypern , hvor alle skolerne har lov til at fungere . Jeg vil derfor bede hr .
Nielson og hr . Antonione svare mig , hvilke skridt de vil tage for at rejse dette sprgsml for besttelsesmyndighederne .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. van den Bos skal lyknskes med arbejdet , men problemet med en vidtspndende betnkning som denne er , at den ender med at omfatte alles ynglingskphest , og nglebudskaberne tilslres .
<P>
Det er en klich nu at anfre , at menneskerettigheder er udelelige .
Men jeg er ikke overbevist om , at menneskerettighederne for koldblodige terrorister eller dem , der hjlper og bistr dem p alle mder , fortjener samme hensyn som menneskerettighederne for anstndige , lovlydige borgere .
Vi bliver mindet om , at i kampen mod terrorisme skal vores demokratier passe p ikke at krnke borgerrettighederne og menneskerettighederne .
Det er naturligvis sandt , men vi skal samtidig passe p , at menneskerettighederne ikke bliver et politisk vben i terroristernes arsenal .
Det er terroristerne og deres forsvarere , der i strst omfang krnker vores borgeres menneskerettigheder .
<P>
Det er meget let for os at ryste p hovedet over alle menneskerettighedskrnkelserne rundt om i verden .
Efter min mening br EU fokusere mere direkte p bestemte opnelige ml , hvor det har magt .
Det br koncentrere sig om nogle f omrder , hvor det er muligt at opn resultater og s handle med konsekvens og beslutsomhed .
<P>
Jeg tnker p Burma - som jeg vil tale om i morgen - og Zimbabwe , hvor millioner af mennesker lider under Mugabes tyranni , en situation , der skammeligt tolereres og stttes af ledere i visse afrikanske lande i regionen .
Rdet har for ofte ignoreret Parlamentets beslutninger .
Visse lande har forsgt at udnytte situationen til deres egen fordel .
I stedet burde der gres en konsekvent indsats baseret p en klar strategi om at fjerne Mugabes jerngreb om sit folk .
Det er muligt .
<P>
Korrupte og brutale regeringer i fallerede stater er normalt den primre kilde til menneskerettighedskrnkelser af millioner af verdens drligst stillede mennesker .
Som britiske Konservative insisterer vi p , at modtagerlandene til gengld for udvidet udviklingsbistand som deres del af aftalen br gennemfre god forvaltningspraksis , retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder .
S ville vi mske se fremskridt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , hvis menneskerettighederne udgr kernen i de europiske vrdier , s reprsenterer denne rlige betnkning om menneskerettighederne en af rets vigtigste datoer i Parlamentet .
Jeg lyknsker hr. van den Bos med arbejdet , hvor han har kmpet med en lang rkke prioriteter og krav .
<P>
Parlamentet har stadig et problem med , i hvilken udstrkning enkelte lande br omtales i betnkningen .
Hvorfor skal religionsfrihed f.eks. kritiseres i Laos , Vietnam og Pakistan , men ikke i Turkmenistan eller Saudi-Arabien ?
<P>
Beslutningen anfrer nogle strukturndringer p EU-plan , som virkelig kunne forbedre hndhvelsen af menneskerettighederne , herunder bedre brug af menneskerettighedsklausulen mellem EU og tredjelande , Parlamentets deltagelse i drftelserne af det operationelle program om menneskerettigheder samt indfrelsen af benchmark , som giver mulighed for tiltag fra EU ' s side ud over de to ofte ikke srligt effektive instrumenter , sanktionspolitikker og suspendering af hjlp .
Jeg hber , at Kommissionen vil overveje det nje .
<P>
Til sidst , ligesom Parlamentet tidligere i dag stemte for en FN-konvention om handicap , er det korrekt , at krnkelse af handicappedes menneskerettigheder er reprsenteret i denne omfattende beslutning .
Det handler ikke kun om konomiske og sociale rettigheder , men om mennesker over hele verden , som har mistet deres liv , eller som har vret udsat for krnkelse udelukkende , fordi de er handicappede .
Krnkelse sker f.eks. i dgninstitutioner , hvor mennesker fratages deres grundlggende menneskelige vrdighed , herunder brugen af " bursenge " p psykiatriske institutioner i lande , som nste r bliver fuldt medlem af EU .
Hvad angr dette og alle de andre emner , der er anfrt i denne betnkning , er menneskerettighederne udelelige i Europa og alle andre steder i verden .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , med denne betnkning vil man have os til at tro , at EU har en vigtig rolle at spille for menneskerettighederne p globalt plan .
<P>
Det er et faktum , at i de rige lande i Vesteuropa og i USA bliver de personlige rettigheder og friheder beskyttet lidt bedre end blandt det fattige flertal p jorden , s lnge man ikke ser for godt efter .
S lnge man lukker jnene for jagten p indvandrere , de skaldte " sans-papiers " , deportationsordrerne , lovene mod fattige mennesker , s lnge man glemmer , at mange mennesker ngtes ret til en anstndig bolig .
S lnge man ignorerer det faktum , at i et land som Frankrig stopper ytringsfriheden ved fabriksporten , at uddeling af politiske pjecer indenfor kan vre fyringsgrund .
S lnge man glemmer , at i nogle EU-lande ngtes kvinder grundlggende rettigheder , f.eks. valget om , hvorvidt de vil have et barn eller ej .
S lnge man mener , at det er normalt , at retten til beskftigelse , til en anstndig ln , ikke anerkendes som en grundlggende ret og ikke finder anvendelse .
Selv om begrnsede menneskerettigheder kun er sikret i rige lande , fordi de ngtes jordens fattige mennesker , er det netop de rige lande , der er s stolte af deres menneskerettigheder derhjemme , som i de fattige lande opretholder en rkke grusomme regimer baseret p undertrykkelse og isr p endels elendighed .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om vi er tilfredse med betnkningen , vil jeg ogs p min gruppes vegne bruge min taletid til at understrege ndvendigheden af , at Europa-Parlamentet p en mere beslutsom mde fortstter med at anvende alle til rdighed stende midler for at srge for , at menneskerettighedssprgsmlet i hjere grad fr indflydelse p vores beslutninger , og at de politikker , som vi frer , er mere effektive .
Nr det glder menneskerettighederne i verden generelt - og inden for denne store kategori vil jeg navnlig gerne fremhve brns og kvinders rettigheder - er jeg af den opfattelse , at der er en mulighed , som vi endnu ikke har udnyttet til fulde inden for rammerne af de beslutninger , som vi trffer i forbindelse med alle stttepolitikkerne - ogs over for udviklingslandene - nemlig en mulighed for en mere resolut og bestemt medtagelse af sprgsmlet om den ndvendige respekt for menneskerettighederne .
Her tror jeg , at der ogs er tale om et problem med manglende viden , og jeg er enig i det , der str i betnkningen om , at Parlamentet i almindelighed og i srdeleshed udvalgene , som behandler de beslutninger , der kommer til at f indvirkning p politikkerne i disse lande , fr en strre , hurtigere og mere sikker mulighed for at f adgang til daglige og fuldstndigt opdaterede informationer om , hvad der sker i disse lande .
<P>
Til sidst vil ogs jeg nvne sprgsmlet om ddsstraf , som vi stadig er opmrksomme p alle sammen , og hvor de enkelte lande fortsat skal fre deres egne politikker .
<SPEAKER ID=176 NAME="Antonione">
Hr. formand , jeg vil gerne give et meget kort svar til hr . Alavanos , der gjorde rede for en situation , som Rdet ikke har kendskab til .
Jeg kan forsikre Dem for , at Rdet vil undersge sagen inden for rammerne af sin kompetence .
Jeg vil om ndvendigt give hr . Alavanos et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=177 NAME="Nielson">
Jeg har kun en afsluttende generel kommentar .
Jeg har fornemmet en hel del frustration i mange af indlggene , hvilket afspejler manglen p klare beslutninger med bindende virkning og manglen p effektive instrumenter til at hndhve respekt for menneskerettigheder i verden .
<P>
Noget af det virkede nsten som ekstraterritorialitet , nsten p grnsen af unilateral sprogbrug .
Vi skal passe p og forblive loyale over for andre vrdier , som er vigtige for vores selvflelse og vores projekt .
Vi skal forblive multilaterale .
Nr vi tager stilling til disse vanskelige sprgsml , kan vi ikke benytte os af genveje .
<P>
Nr de fattige fra den tredje verden ser p os i Europa - og selv om de ikke forstr tallene , s illustrerer det deres billede af os - ser de , at hver ko i Europa fr 2 euro pr. dag i tilskud .
I deres lande lever 1,2 milliarder mennesker for under 1 dollar om dagen .
Mere end halvdelen af verdens befolkning fr under 2 dollars pr. dag .
<P>
Det er ikke for at dreje forhandlingen vk fra hovedsprgsmlet , men nr vi taler om opfattelse , og hvordan verden ser sig selv , skal vi holde os det for je .
Alle taler om det internationale samfund .
Vi har ikke noget .
Vi forsger at skabe et .
Det er her , det er godt at vre europere nu .
Vi skal sammenholde det med de sprgsml , vi diskuterer her .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=179 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
I betnkningen fordmmes menneskerettighedssituationen i mange lande med rette .
Det er imidlertid uheldigt og mrkvrdigt , at Maghreblandene og Israel er udeladt .
2002 markerede sandelig et bekymrende , undertrykkende vendepunkt i de lande , navnlig hvad angr ytringsfrihed : anholdelse af og retssager imod ledere af den kabylske borgerbevgelse i Algeriet og nu angreb mod pressefriheden , fngsling af en internetjournalist i Tunesien , censur og tiltale mod journalisten Ali Lmrabet i Marokko og angreb udfrt af de marokkanske myndigheder i Vestsahara .
P Vestbredden er opfrelsen af skammens mur en alvorlig krnkelse af det palstinensiske folks ret til at bevge sig frit og deres ret til land , og den udgr en trussel mod menneskerettighederne og freden .
<P>
Endelig er den foregivne bekmpelse af terrorisme i mange lande en undskyldning for sikkerheds- og undertrykkelsesforanstaltninger .
Det m der sttes en stopper for .
Desuden er det op til os at sikre , at den tvivl , der er rejst om folkeretten , som er blevet farligt bagatelliseret af de amerikanske myndigheder , ikke frer til en verden , hvor konomiske og politiske interesser altid prioriteres hjere end individers og befolkningers rettigheder .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0281 / 2003 ) af Sylla for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om respekten for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union i 2002 ( 2002 / 2013 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=182 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg er beret over at forelgge denne rlige betnkning om respekten for menneskerettighederne .
Det er en sammenfatning af de grundlggende vrdier , som EU bygger p , en sammenfatning , der anerkendes og indgr i del II i konventets forfatningsudkast .
Efter min opfattelse kan EU-institutionerne i henhold til artikel 7 i EU-traktaten inden for deres respektive kompetenceomrder kontrollere , om medlemsstaterne nje respekterer menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Efter denne afstemning hber jeg , at chartrets juridisk bindende karakter , nr det er gennemfrt , vil give de europiske borgere mulighed for direkte og individuelt at indbringe sager for Domstolen .
Det siger jeg , fordi jeg insisterede p at inddrage borgere i at udarbejde udkastet til charter .
Ved den frste hring inddragede jeg sledes to skoler , en tysk og en fransk , som har fulgt arbejdet i seks mneder nu .
Dernst samlede jeg de strste ikke-statslige organisationer - Amnesty International , Human Rights Watch , International Federation for Human Rights - samt reprsentanter for de nationale parlamenter , ogs fra kandidatlandene .
Jeg mener , at jeg dermed var i stand til at indhente en hel del flere oplysninger og verificere dem under mine egne besg .
<P>
En overflod af oplysninger kan langtfra at vre et handicap vre meget fordelagtig .
Derfor ville jeg ogs sikre , at betnkningen fremhvede strke elementer .
For mig betd det frst og fremmest at kigge p mske en af de strste splittelser p det europiske kontinent siden Berlinmurens fald , nemlig flgerne af 11. september bde i og uden for EU .
Jeg havde mulighed for at foretage en tre uger lang studietur til USA .
Mens jeg drog tvrs igennem landet , s jeg , at der stadig er mange negative effekter af 11. september .
Folk er bange , og frem for alt erkender alle , at en hidtil uset antiislamisk blge vlder frem . Det taler meget til deres re , at de erkender det .
Kirker , dommere , borgere og ngo ' er arbejdede for at beskytte muslimerne .
Set ud fra det synspunkt kunne vi lre noget af det .
<P>
Hvorfor kunne vi lre noget af det ?
Efter min opfattelse glemmer vi alt for ofte terroristernes hovedml : at destabilisere retsstaten .
Hver gang vi gr noget , som ikke bidrager til at styrke retsstaten , hvor som helst , hjlper vi derfor terroristerne til at n deres ml , som netop er at destabilisere retsstaten .
<P>
S er det , set i sammenhng med forsvaret af den frste grundlggende rettighed - retten til livet - som er fastsat i frste kapitel i chartret om grundlggende rettigheder , vigtigt at huske ndvendigheden af fortsat at st sammen i kampen mod terrorisme .
Det er det mindste , vi kan gre , mens terroristerne hensynslst slr til .
Jeg kom i tanker om en historie , mens jeg arbejdede p denne betnkning .
I 1994 var jeg s heldig at mdes med Nelson Mandela , som var lige ved at komme til magten i Sydafrika .
Netop som han var ved at komme til magten , blev der offentliggjort en rapport , der klassificerede ANC som en terrororganisation .
Er det ikke ogs rigtigt , at den tyske besttelsesmagt betragtede modstandsfolkene som terrorister ?
FN har opregnet over 142 definitioner af begrebet terrorisme .
P et eller andet tidspunkt har man lyst til at sige : Enhver har sin modstander .
<P>
Ikke desto mindre , hr. formand , er det et faktum , at terrorisme i dag er en reel kilde til konflikt set ud fra alle synspunkter og kan fre til forsigtighed i samfund og f dem til at udelukke sig selv .
Derfor er det op til os at srge for , at vi p dette omrde finder lsninger s hurtigt som muligt .
Jeg tnker isr p bekymringen over det faktum , at borgere , europiske statsborgere , i dag bliver holdt tilbage i noget , jeg ville betegne som stor hemmelighed p Cuba , fordi de mistnkes for at have udfrt terroraktioner .
Derfor er bekmpelse af terrorisme ogs at bidrage til at opretholde retsstaten .
<P>
Den anden ting , der bekymrer mig , er situationen i vores fngsler .
Jeg synes , at det er srligt chokerende ved denne begyndelse p rtusindet at se , hvad der sker i EU ' s fngsler , hvor situationen er langtfra tilfredsstillende .
Fngslerne er overbelagte nsten overalt , og navnlig i Frankrig , hvor der er 60.000 indsatte , men kun plads til 50.000 .
<P>
En anden bekymring er truslerne mod ytringsfriheden .
Her tnker jeg isr p de konomiske megakoncerner og Italiens tilflde .
Det sidste problem er ligestilling .
P det punkt er det vsentligt , at flere europiske politiske partier undertegner de europiske politiske partiers charter for et ikke-racistisk samfund fra 1998 hurtigst muligt .
<P>
Desuden er medlemsstaternes gennemfrelse af Rdets direktiver om bekmpelse af alle former for forskelsbehandling p arbejdspladsen ofte ufuldstndig eller endog ikke-eksisterende .
Andre sprgsml som solidaritet , borgerrettigheder og sociale rettigheder , ligebehandling af mnd og kvinder og ligestilling p arbejdspladsen forekommer mig at vre forbundet med unionsborgerskabet og retssystemet .
Der krves stadig for mange fremskridt .
Jeg nskede ikke at stte fingeren p noget bestemt land .
Jeg nskede blot , at vi skulle have kendskab til det bedste i de enkelte lande .
<SPEAKER ID=183 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at bifalde denne betimelige debat og lyknske Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og ordfreren , hr . Sylla , med den betnkning , som vi diskuterer i dag , og som er et bevis p Parlamentets vedvarende indsats for at beskytte de grundlggende rettigheder i EU .
<P>
Det er noget srligt ved denne betnkning : Det er den frste betnkning fra Parlamentet , der er udarbejdet p grundlag af den rlige rapport om respekten for de grundlggende rettigheder i Unionen og i medlemsstaterne udarbejdet af netvrket af uafhngige eksperter , som blev oprettet af Kommissionen p Europa-Parlamentets udtrykkelige opfordring .
I netvrkets rapport gives der udtryk for de uafhngige eksperters synspunkter og ikke Kommissionens , og beskyttelsen af de grundlggende rettigheder undersges i lyset af ndringer i national lovgivning og national praksis og af udviklingen i retspraksis ved domstolene i Luxembourg og Strasbourg .
Det glder mig derfor , at De har kunnet bruge netvrkets rapport i Deres arbejde .
Jeg er ogs klar over , at den sagtens kan forbedres og gres mere funktionel i fremtiden , som det foresls i punkt 4 i hr . Syllas betnkning .
<P>
I overensstemmelse med de henstillinger , som Parlamentet sandsynligvis vil vedtage , har Kommissionen allerede holdt mder med koordinatoren for netvrket af eksperter for at tilpasse netvrkets arbejde til de bekymringer og prioriteter , som Parlamentet har givet udtryk for .
Jeg kan ogs fortlle , at medlemmerne af Parlamentet i fremtiden ogs vil f adgang til de nationale rapporter , som de enkelte eksperter i netvrket har udarbejdet , og at der oftere vil blive holdt mder mellem netvrket og den fremtidige ordfrer fra Europa-Parlamentet .
Samtidig vil Kommissionen i begyndelsen af oktober holde et mde med reprsentanter for ikke-statslige organisationer for at sikre , at oplysningerne i rapporten er s fuldstndige og plidelige som muligt .
<P>
Dette er ganske givet et meget afgrende tidspunkt for beskyttelsen af de grundlggende rettigheder i EU .
For det frste fordi Unionen vil blive udvidet til at omfatte hele den europiske familie , og for det andet fordi Unionen faststter sine forfatningsmssige bestemmelser , efter at Konventet om Den Europiske Unions Fremtid har fuldfrt sit arbejde og i forbindelse med den kommende regeringskonference .
Unionen arbejder ogs p et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som forhbentlig vil bidrage til at definere dens sande identitet som en politisk union , der respekterer den demokratiske retsstats grundlggende vrdier .
<P>
Hvad angr de sprgsml , der er rejst i hr . Syllas betnkning , og nogle af problemerne med de grundlggende rettigheder i EU , kan jeg oplyse Parlamentet om , at Kommissionen allerede har vedtaget , eller er ved at vedtage , foranstaltninger , der lser nogle af disse problemer .
I oktober 2002 stillede Kommissionen et forslag til direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser i almindelighed , som udtrykkeligt omfatter ofre for terrorisme .
<P>
Hvad angr fri bevgelighed og opholdsret , som er en vigtig del af det europiske projekt , vedtog Kommissionen den 15. april i r et ndret forslag til direktiv med nye overvejelser om fri bevgelighed .
Vi samarbejder ogs i jeblikket tt med det italienske formandskab for at sikre , at Rdet og Parlamentet nr frem til en flles holdning , s andenbehandlingen hurtigt kan finde sted , og denne lovgivningsproces kan afsluttes inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 .
<P>
Samtidig overvger Kommissionen nje romanimindretallets situation i forbindelse med udvidelsen , bde hvad angr landenes overholdelse af de politiske kriterier for medlemskab af EU , og hvad angr deres modtagelse af sttte gennem Phare-programmet .
Vi har ogs planer om at ivrkstte en undersgelse for at vurdere , hvilken form Kommissionens programmer skal have , hvis det skal sikres , at de er sammenhngende og effektive .
<P>
Hvad angr forebyggende strategier for at klare flgerne af masseafskedigelser , har Unionen udviklet en generel politik vedrrende omstrukturering af virksomheder .
Som flge heraf skal alle ansatte , fr en omstrukturering finder sted , informeres og hres med henblik p at undg eller dmpe de sociale virkninger af sdanne beslutninger .
<P>
Sprgsmlet om forening af familieliv og arbejdsliv er en integreret del af mlene med fllesskabsstrategien for ligebehandling af mnd og kvinder for perioden 2001-2005 .
Hvad angr udkastet til forslag om en rammeafgrelse om retssikkerhedsgarantier for mistnkte og tiltalte i straffesager i EU , der er resultatet af den grnbog , som Kommissionen offentliggjorde den 19. februar , er udkastet til dette forslag nu p vej , og teksten vil vre tilgngelig i slutningen af november , nr den er vedtaget af Kommissionen .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , EU vil have en forfatning .
Chartret om grundlggende rettigheder , som blev vedtaget af det foregende konvent og blev stttet politisk af de tre institutioner p Det Europiske Rd i Nice , vil iflge konklusionerne fra Konventet om Den Europiske Unions Fremtid vre af afgrende betydning for denne forfatning .
Det betyder , at et forfatningsmssigt retssystem vil vre baseret p EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Kommissionen er imidlertid klar over , hvor vigtigt det er , at Nice-traktatens artikel 7 gennemfres , fr chartret kan trde helt i kraft .
I den forbindelse kan jeg bekrfte , at Kommissionen i lbet af september vil vedtage og tilsende Parlamentet og Rdet en meddelelse om gennemfrelsen af betingelserne i Nice-traktatens artikel 7 p omrdet for beskyttelse af de grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil derfor slutte med at sige , at Kommissionen , ligesom Parlamentet , gennem denne debat og disse initiativer bidrager afgrende til omdannelsen af Unionens retlige og politiske ramme .
Et af elementerne i denne omdannelse er de grundlggende rettigheder , som ikke bare skal respekteres , men hvis hele udvikling skal garanteres .
S vil vi kunne udarbejde og gennemfre en gte politik for grundlggende rettigheder i Unionen og p den mde foreg hele verden med et godt eksempel .
<SPEAKER ID=184 NAME="Wyn, Eurig (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Sylla for hans gennemgribende betnkning om respekten for de grundlggende rettigheder i EU i 2002 .
Det fremgr af betnkningens omfang , at EU , der konstant prdiker om respekten for de grundlggende rettigheder over for resten af verden , endnu ikke er fri for selv at krnke disse rettigheder inden for egne grnser .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport i forbindelse med denne betnkning glder det mig , at Italien udtrykkeligt fremhves som et land , hvor der fortsat rder en situation , hvor mediemagten er koncentreret hos ministerprsidenten , uden at der er vedtaget en lovgivning om interessekonflikt .
<P>
Jeg understreger , at det glder mig , isr fordi strstedelen af medlemmerne af Kulturudvalget desvrre stemte imod at fremhve Italien som et eksempel p problemet med koncentrationen af mediemagten , der udgr en voksende trussel imod demokrati overalt .
<P>
Vi ved alle , at de enkelte mediekoncerner kontrollerer en betydelig del af de nationale nyhedsmedier i flere europiske lande : Bertelsmann & Kirch i Tyskland , Rupert Murdoch ' s imperium i Det Forenede Kongerige samt Vivendi i Frankrig .
Men Berlusconis kombination af medieindflydelse og politisk magt er helt unik i Europa .
I en nylig rapport om interessekonflikter i relation til medier i Italien , udarbejdet af organisationen journalister uden grnser , citeres Freimut Duve , OECD ' s reprsentant for mediefrihed , der gentagne gange har fordmt koncentrationen af s stor en del af de italienske nyhedsmedier hos premierministeren .
I henhold til OECD er det bde en udfordring for den europiske forfatningsmssige opbygning og et drligt eksempel for nye demokratier i overgangsfaser .
<P>
Europardets parlamentariske forsamling fastholder ogs , at den potentielle interessekonflikt mellem hr . Berlusconis udvelse af et politisk embede og hans private konomiske interesser og medieinteresser er en trussel imod mediepluralisme .
<P>
Jeg ville gerne uddybe dette sprgsml nrmere , men jeg er sikker p , at alle forstr problemerne med koncentrationen af mediemagten i Italien i forhold til principper som demokrati og informationsfrihed .
Jeg hber derfor inderligt , at alle er enige i , at sprgsmlet om Italien skal indg i betnkningen .
<SPEAKER ID=186 NAME="Karamanou (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Sylla , som har fuldfrt et vanskeligt stykke arbejde .
<P>
Jeg har stet for udtalelsen fra Kvindeudvalget , og jeg vil gerne udtrykke vores store tilfredshed med betnkningens kommentarer og anbefalinger om etablering og gennemfrelse af demokrati og ligestilling i dagligdagen og i praksis i form af mnds og kvinders lige deltagelse i de demokratiske institutioner og respekt for kvinders menneskerettigheder .
<P>
I det 20. rhundredes Europa br kvinder ikke behandles som mennesker og borgere med begrnsede rettigheder .
Det er uacceptabelt , at der i EU stadig findes brancher og omrder , hvor fllesskabslovgivningen , de demokratiske regler og de grundlggende frihedsrettigheder kun glder for mnd .
<P>
Vores udvalg har gentagne gange fordmt forskelsbehandling p grund af kn samt forskelsbehandling p grund af seksuel orientering eller etnisk og social oprindelse .
Vi fordmmer sledes den forskelsbehandling , som hovedsagelig stammer fra kulturelle traditioner og sociale stereotyper , og som i dag minder om mrke og triste perioder i menneskehedens historie .
<P>
Stdigt og vedholdende krver vi det indlysende : at menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder glder p samme vis for mnd og kvinder uden skelnen .
Frst da kan vi tale om menneskerettighedernes generelle gyldighed og om mainstreaming .
<P>
I anledning af afstemningen i dag om betnkningen om Daphne-programmet og forebyggelse og bekmpelse af vold mod kvinder , vil jeg endnu en gang opfordre Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at stte bekmpelse af vold mod kvinder , som er den vrste form for krnkelse af kvindernes rettigheder , hjt p den politiske dagsorden .
Jeg mener ikke , at der er nogen politik , som br have strre vgt end beskyttelsen af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske hr . Sylla med hans arbejde , og jeg har to bemrkninger om den metode , som efter min opfattelse skulle bruges til denne betnkning .
<P>
Jeg vil allerfrst minde Dem om , at dette er den tredje betnkning siden en meget vigtig reform , som Parlamentet nskede , der medfrer , at respekten for de grundlggende rettigheder i Unionen skal ses i lyset af chartret , og det indebrer en rkke forpligtelser .
Vi har tilvejebragt midlerne - et netvrk af eksperter , der udarbejder en rapport , normalt en kollektiv arbejdsgruppe - men stikordet er frem for alt chartret , og kun chartret .
Det krver naturligvis , at ordfreren og alle de , der nsker , at denne betnkning bliver vedtaget med bred sttte , srger for , at den ikke er et pskud for politisk aktivisme , at den ikke er en lejlighed til at give udtryk for personlige holdninger , og at den ikke er en forlber for fuldstndigt uvedkommende lobbyers aktioner .
Kun chartret , men hele chartret !
Det er et princip , som efter min mening skal holdes i hvd .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer landene .
Denne betnkning er delt i to i henhold til EU-bestemmelser .
I virkeligheden udgr betnkningen et hele , og derfor br beslutningen kun indeholde det vsentlige og kun fremhve det , som Parlamentet nsker , at offentligheden husker .
Det ville forhindre , at nogle af vores kolleger , som ikke er enige i , at deres land nvnes , fremkommer med nationalistiske reaktioner .
Set ud fra dette synspunkt ville det ogs vre i vores interesse at sikre , at beslutningen kun indeholder de vigtige punkter , de punkter , der rent faktisk modsvarer grundene til , at Parlamentet besluttede at udarbejde denne betnkning .
Det besluttede at udarbejde betnkningen som en vogter af de offentlige frihedsrettigheder og for at f besvaret flgende sprgsml : Blev chartret om grundlggende rettigheder , som det er skrevet , og ikke som man ville nske , at det var skrevet , respekteret i det pgldende r over hele Unionen ?
Det er mlet med betnkningen .
Det er meget vigtigt ikke at glemme disse aspekter vedrrende metoden , hvis vi nsker , at betnkningen skal vedtages p et s bredt politisk grundlag som muligt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , dette er fjerde gang i denne valgperiode , at der finder en forhandling sted i plenarforsamlingen om menneskerettighedssituationen i EU .
Det er alts p tide , at vi sprger os selv , hvad der er ndret i mellemtiden .
Lad os frst se p kendsgerningerne .
Strukturelle hjdepunkter er og bliver statstjenestemnds ssom politibetjentes embedsmisbrug , situationen i fngsler , menneskehandel , former for ulige behandling og diskriminering , racisme og fremmedhad .
Hvis man er kynisk , siger man , at det ikke er noget nyt .
Desuden trues de borgerlige rettigheder imidlertid p grund af en overreaktion p terrorisme , og dette er et nyt problem .
Vi er bekymrede over samarbejdet med USA p det strafferetlige omrde og udvekslingen af personlige oplysninger .
Alt i alt forekommer det mig derfor , at menneskerettighedsproblematikken inden for EU i de seneste r har fet skarpere konturer til trods for mange menneskers bestrbelser p at skabe forbedringer p srlige omrder .
<P>
Med hensyn til indsamling og analyse af oplysninger kan jeg vre noget mere positiv .
For det frste er vores arbejde blevet mere systematisk og objektivt , idet vi nu har taget chartret om grundlggende rettigheder som udgangspunkt .
Endvidere er vores arbejde gjort mere professionelt , da vi nu kan falde tilbage p eksperters netvrk under ledelse af professor De Schutter .
Begge forbedringer skyldes klart Parlamentets initiativer , og det kan vi vre glade for .
<P>
Hvad angr den politiske reaktion , er jeg mindre optimistisk .
Hver gang fr Europa-Parlamentet kolde fdder , s snart der er nogen , der bliver kritiseret og rusket lidt op i . Det ser vi ogs i r .
Alligevel skal der sttes fokus p misligheder i medlemsstaterne .
Hvad skal vi ellers med en sdan betnkning ?
At gemme de konstaterede misligheder i en begrundelse er jo ikke meningen , nr det glder krnkelser af menneskerettighederne i tredjelande .
Det viser hr. van den Bos ' fortrffelige betnkning , som blev behandlet tidligere .
Jeg synes ogs , vi skal anvende denne fremgangsmde , nr det glder krnkelser af menneskerettighederne inden for EU . Derfor vil min gruppe ogs fuldt ud sttte hr .
Syllas betnkning .
<P>
I forbindelse med Kommissionens stilling m jeg sige , at jeg i hj grad psknner dens indsats , isr kommissr Vitorinos personlige indsats , som han talte s hurtigt om , at det endda var vanskeligt prcist at flge med i det hele .
Alligevel er der et lille problem .
Netvrket er udmrket , men er Kommissionen ikke ved at skjule sig for meget bag netvrket og trde for meget i baggrunden som det , der i hndbgerne kaldes Kommissionens rolle som traktaternes vogter ?
Hvor str Kommissionen selv , og hvornr udviser den politisk mod til at tage menneskerettighedsproblemer i EU op ?
Jeg er derfor meget spndt p den meddelelse , som kommissren har bebudet , om virkningen af artikel 7 i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Hvad angr Rdet , m jeg mske lige sige , hvis De tillader , hr. formand , at de tomme pladser dr da er en skandale !
De herrer fra formandskabet var stadig til stede ved det forrige punkt .
M jeg deraf udlede , at formandskabet mener , at det kun er menneskerettigheder uden for EU , der fortjener en seris behandling ?
Det ngter jeg at tro .
Mske kan De p vores vegne sprge dem om grunden til deres fravr .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke ordfreren og sige , at ELDR-Gruppen sttter betnkningen .
Selv om vi kan have forskellige opfattelser af visse dele , burde vi kunne enes om , at denne gennemgang er nyttig og betydningsfuld .
<P>
Jeg havde dog gerne set flere konkrete eksempler . Hr .
Cornillet , jeg vil gerne vide , hvad vi skal med denne betnkning , hvis ikke vi udpeger nogen lande .
Hvis EU skal foreg med et godt eksempel i verden , kan vi ikke bare tage skyklapper p , nr vi ikke kan drage omsorg for os selv .
Hvem skulle s tro p os i omverdenen ?
Sprgsmlet til Kommissionen og Rdet er naturligvis : Hvad gr De konkret for at lse problemet ?
<P>
Jeg vil gerne kommentere tre omrder .
Det frste handler om EU ' s og medlemslandenes asylpolitik , som fortjener at blive kritiseret .
Der eksisterer en politisk angst , som gr , at alle lande synes at acceptere , at der rokkes ved de grundlggende retsprincipper .
Naturligvis skal vi stoppe menneskesmugling og forhindre , at asylsystemet misbruges , men vi kan ikke sende flygtninge tilbage til tortur eller mishandling .
Vi skal give alle de brn , som sger til EU , chancen for at f et vrdigt liv .
P dette omrde er der mange mangler , ogs i Sverige .
<P>
Det andet omrde handler om forholdene i fngslerne .
Vi har overfyldte fngsler , udbredt vold og stigende problemer med resocialiseringen i samfundet .
Europa skal have menneskevrdige fngsler .
<P>
Det tredje omrde vedrrer et flsomt , men vigtigt sprgsml .
I EU ' s charter om grundlggende rettigheder str der klart og tydeligt , at mediernes frihed og mangfoldighed skal respekteres .
Jeg er enig med Eurig Wyn og sprger mig , om det mske er skbnens ironi , at det er det italienske formandskab , der skal f medlemslandene til at blive enige om en forfatning , som landet ved sin ministerprsidents mediemonopol klart og tydeligt krnker .
Det kan vi ikke have .
Jeg vil afslutningsvis sprge Dem , hr. kommissr , hvad De gr i dette delikate anliggende .
Italiens mediesituation er hele Europas ansvar , ogs Deres , hr . Vitorini .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig over denne betnkning , som er et informativt instrument p mere end t plan : Den er en storartet samling af eksisterende lovgivning , den overvger nje lovgivningens udvikling og navnlig virkningerne af 11. september , og den giver et tydeligt bevis for , at fornemmelsen af fare har ndret betingelserne for balancen mellem frihed og sikkerhed , at stigningen i antallet af undtagelseslove har begrnset vores grundlggende rettigheder vsentligt og latterliggjort dem .
<P>
Med vedtagelsen af europiske forskrifter som rammeafgrelserne om terrorisme og den europiske arrestordre eller sgar indefrysning af aktiver tilhrende visse enheder og personer , som anses for at vre terrorister , konsoliderer EU de mange antiterrorlove og repressive love vedtaget af medlemsstaterne .
Men hvis ndvendigheden af at bekmpe terrorisme ikke m vre en undskyldning for at vedtage diskriminerende og vilkrlige love , tillader fravret af en klar og prcis definition p terrorisme i europisk lovgivning i dag en indirekte kriminalisering af sociale bevgelser forbundet med ytrings- og forsamlingsfrihed .
En simpel mistanke kan fre til anholdelse .
<P>
Hele befolkninger , som allerede var udsatte , er blevet endnu mere udsatte siden 11. september : tredjelandsstatsborgere , asylansgere , romaer og muslimer .
Uden at der tages hensyn til de grundlggende rettigheder og de offentlige frihedsrettigheder , behandles disse befolkninger ofte , som om de udgr en trussel eller en fare for statens sikkerhed , og det er let at skyde skylden p 11. september .
Det tillader os at ignorere de virkelige problemer , som samfundet br lse : integration , fremmedhad og asyl- og indvandringspolitik .
I dag er bekmpelse af terrorisme et pskud for bekmpelse af indvandring , der ikke lngere betragtes som andet end ulovlig .
<P>
Associeringsaftalerne med Algeriet f.eks. er et godt eksempel p denne sammensmeltning af terrorisme og indvandring .
Det samme glder aftalerne om tilbagetagelse af sans-papiers sendt til tredjelande .
Listen over krnkelser udfrt af stater og institutioner i EU er lang : fremmedhad , dobbeltstraf , vilkrlig anholdelse , diskriminerende praksis med hensyn til ansttelse og boliganvisning og overtrdelser baseret p identitet .
<P>
Men menneskerettigheder har ingen grnser , s vi m vre rlige og begynde med at bringe orden i eget hus .
Vi m holde op med at bruge menneskerettighederne som en valuta over for tredjelande , EU ' s ml er at fremme fred , vrdierne frihed , retfrdighed og solidaritet og dets befolknings velfrd .
Vi m nu gre os de strste bestrbelser p at sikre , at menneskerettighederne endelig respekteres for alle med bopl i EU uanset deres nationalitet .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , mine damer og herrer , i bde sin begrundelse og den tale , han holdt for Parlamentet , oplyste ordfreren os om , at det ikke var hans hensigt at udarbejde en betnkning med en udtmmende oversigt over krnkelser af de grundlggende rettigheder i alle EU ' s lande .
I de fleste af betnkningens 150 punkter gives der imidlertid efter for denne fristelse , s man forvilder sig vk fra de anfrte hensigter og grnser og i visse tilflde foretager en politisk bedmmelse af medlemsstaterne .
En sdan rolle hrer som bekendt ikke ind under Europa-Parlamentets kompetenceomrde , undtagen i alvorlige og srlige situationer , der kunne udlse sanktionerne i EU-traktatens artikel 7 .
Er nogle af medlemsstaterne virkelig i sdan en situation ?
Det kan jeg ikke tro .
<P>
Ingen br udlede af mine ord , at jeg er mindre bekymret over eller opmrksom p beskyttelsen af de grundlggende rettigheder eller p bekmpelse af de forskellige former for forskelsbehandling .
Lad os ikke glemme , at i forbindelse med bekmpelse af terrorisme er asylpolitik og indvandring , politisamarbejde og retligt samarbejde , fngselsforhold og meget andet politisk set ekstremt flsomme sprgsml .
I dag findes der , i strk kontrast til den generse natur af de politikker , som traditionelt har defineret demokratiske systemer , sofistikerede former for international kriminalitet og terrorisme , og kun med en stor fornemmelse for ansvar og balance vil det vre muligt effektivt at opfylde de krav , som den aktuelle komplicerede situation stiller til os alle sammen .
<P>
Hr. formand , jeg kommer fra en gammel nation , der roser sig af at have vret den frste i Europa til at afskaffe ddsstraf , slaveri og fngsel p livstid .
Af netop den grund synes jeg , at det er svrt at acceptere kritikken i bemrkningerne om angivelig racistisk adfrd og adfrd omfattende seksuel forskelsbehandling , der mildest talt rber en uvidenhed om kendsgerningerne .
Desuden kan jeg oplyse Dem om , at de portugisiske myndigheder fortsat moderniserer deres fngselssystem og gr det mere humant , naturligvis uden at gre sig illusioner om , at de kan gre alt det , der ikke er blevet gjort endnu , fra den ene dag til den anden .
Dette er alts mit svar p betnkningens vigtigste bemrkninger om Portugal , og jeg er vis p , at fremtidige dokumenter vil afspejle , og hermed slutter jeg , en forbedring af den nuvrende og fremtidige situation , hvad angr vores egne borgeres sikkerhed , levevilkr og arbejdsforhold og ligeledes de indsattes egen sikkerhed .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , et af problemerne med den slags betnkninger er , at der gives en politisk farvet fortolkning af grundlggende rettigheder . Denne fortolkning foreskrives dernst som en absolut standard .
Ogs i denne rlige betnkning str der mange problematiske ting .
Sledes anmodes medlemsstaterne i punkt 33 om at sikre verdslighedsprincippet , hvilket ikke udelukker undervisning i religionshistorie . Faktisk str der alts her , at selve religionsundervisningen udelukkes .
Det ville vre direkte i strid med de rettigheder , der er fastlagt i den nederlandske forfatning . I Nederlandene er der nemlig mulighed for at vlge srlig undervisning , hvilket er en rettighed , der benyttes meget af bl.a. kristne , folk med ikke-religise ideologier og i mellemtiden ogs af muslimer .
Det er da vanvittigt , at en s uigennemtnkt , drligt formuleret udtalelse str i en betnkning fra Europa-Parlamentet .
Hvad er neutralitetsprincippet egentlig ?
Politik , og sledes regeringer , er aldrig neutrale .
Dette opsummerer p ny , hvad der sker hvert r , nr denne betnkning behandles .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , efter vores mening er det en forkert og snversynet indfaldsvinkel , at man udelukkende behandler sprgsmlet om rettighedernes beskyttelse med udgangspunkt i den enkeltes rettigheder , og at man sledes ser bort fra befolkningernes rettigheder , deres traditioner og deres kulturelle identitet .
Dette frer til fejltagelser og til helt forkerte lsninger , hvilket f.eks. er tilfldet , nr der med hensyn til den udbredte kriminalitet blandt ikke-europiske indvandrere str i betnkningen , at det uden tvivl skyldes drlige integrationspolitikker , mens man ser fuldstndigt bort fra rettighederne hos de befolkninger , der modtager denne form for uregulerede indvandring og lider under skaderne og de negative konsekvenser - ogs de kulturelle konsekvenser - af det , der i visse tilflde er en sand invasion og et overgreb p de indfdtes rettigheder .
<P>
Vi ser sledes med yderst kritiske jne p en betnkning , hvor man ogs forsger at liste aktiv ddshjlp ind ad bagdren .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Fod Sylla , De fik en meget klar opgave fra Parlamentet , nemlig at undersge , om og hvorvidt de grundlggende rettigheder i EU ' s medlemsstater overholdes .
Det , De har afleveret , er desvrre en ideologisk nskekoncert , en shopping list over venstreorienterede ideologier .
Desvrre , siger jeg , for det var en vigtig og vsentlig betnkning .
<P>
De punkter , som De begynder en diskussion om her , kan man diskutere , man kan vre for eller imod , men disse punkter hrer i hvert fald ikke til i betnkningen om respekten for de grundlggende rettigheder i EU .
I Gruppen for Det Europiske Folkeparti vil vi derfor og af principielle grunde stemme mod betnkningen .
De kritiserer imidlertid ogs enkelte medlemsstater , og det som regel med urette .
De har simpelthen informeret Dem for lidt om den reelle situation , eller De kritiserer , fordi de eksisterende bestemmelser ikke svarer til Deres ideologiske forestillinger .
Vi tilbageviser denne kritik , ogs den kritik , som De retter mod strig , fordi den er fuldkommen uretfrdig , og vi afviser ogs af disse grunde Deres betnkning .
<P>
Endvidere afviser jeg betnkningen p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti , fordi vi ikke er enige i Deres indholdsmssige krav .
Disse krav strkker sig fra udvidelsen af asylretten over adgangen for illegale flygtninge til uddannelse og sundhed , reguleringen af illegale , ligestillingen af alle partnerskaber i EU - alt det afviser vi .
Endelig afviser vi betnkningen meget bestemt , fordi De rejser krav om homoseksuelle pars ret til adoption af brn .
Man kan forholde sig til dette partnerskab , som man vil : Jeg tolererer det , men i brnenes interesse m vi aldrig gennemfre et sdant krav !
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti vil derfor af alle de nvnte grunde bestemt tilbagevise og afvise Deres betnkning .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FR" NAME="Hazan (PSE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at understrege betydningen af denne betnkning og i modstning til nogle af mine kolleger sige , at det er modigt at udpege lande , der ikke respekterer de mest grundlggende menneskerettigheder .
Jeg nvner det , fordi vi desvrre m erkende , at hr . Syllas betnkning er fuld af sdanne eksempler , og fordi det ikke er nok , at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet anklager andre for at overtrde grundlggende rettigheder i lande uden for EU , hvis vi ikke anerkender , at der sker krnkelser af menneskerettighederne i vores egne lande .
Vores gode rygte str p spil her .
<P>
Derudover er konklusionerne i betnkningen uhyre vigtige , hvad angr de vrige udfordringer , som vi str over for .
Den nuvrende konomiske krise , f.eks. , og de mange problemer forbundet hermed betyder , at vi skal vre srligt opmrksomme p overholdelsen af sociale rettigheder .
F.eks. skal vi desvrre leve med lukningen af en fremstillingsfabrik i Somme-regionen i Sydfrankrig .
Den seneste tids begivenheder i bde Frankrig og i forbindelse med andre europiske virksomheder viser ogs , at pressefriheden ofte krnkes .
Det var der tydelige eksempler p under sommerens hedeblge .
<P>
Med hensyn til krigen imod terror vil jeg ogs gerne sttte udtalelserne fra tidligere talere om , at krigen ikke m omfatte overtrdelse af de mest grundlggende rettigheder , hvis den skal vre berettiget .
<P>
Hr. formand , som konklusion vil jeg - da rsberetningen om menneskerettigheder er den fjerde af denne type - stille samme sprgsml som min kollega , fru Swiebel : Hvordan er den generelle menneskerettighedssituation , og hvilke ndringer har rsberetningen medfrt ?
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , i den spanske stat krnkes de grundlggende rettigheder af drab , afpresninger , trusler og voldelige overgreb forrsaget af terrorisme .
En retsstats svar p det br ikke vre gengldelsesretten - je for je og tand for tand - men anvendelse af den demokratiske lov og omhyggelig respekt for menneskerettighederne for alle borgere , ogs de voldelige .
<P>
Alligevel respekterer den spanske regering ikke fangers og deres familiers rettigheder , nr den sender fangerne lngere vk fra deres hjem og ikke tillader , at de studerer deres modersml , hvorved den forhindrer , at de kan blive optaget p universiteterne i deres region .
Det er alt sammen i modstrid med det forfatningsmssige ml om rehabilitering og social geninddragelse af fanger for at opn et retfrdigere og mere civiliseret samfund .
<P>
Det er ogs utilstedeligt i en stat , der kalder sig en retsstat , at regeringen har beordret lukning af to medier .
Disse lukninger var endda af forebyggende karakter , og der er ikke afsagt dom for nogen overtrdelse .
Det er endnu mere alvorligt , nr et af disse dagblade - Egunkaria - er den eneste nyhedskilde skrevet p et nationalt mindretalssprog - baskisk - som EU ' s charter om grundlggende rettigheder forpligter til at respektere og forbyder at forskelsbehandle .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Dillen (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , man taler ikke om reb i de hngtes hus .
Parlamentet latterliggr sig selv hblst ved at betro denne betnkning til en kommunist .
Det er en fornrmelse mod alle ofre for den kriminelle kommunistiske ideologi .
Man anmoder heller ikke fru Claude om at skrive en betnkning om moralsk fordrv eller Bernard Cantat om at skrive en betnkning om vold mod kvinder . Hr .
Sylla er valgt p en kommunistisk kandidatliste . Han er da ogs den sidste , der kan fortlle os noget om vores grundlggende rettigheder .
Det fremgik endnu en gang tydeligt i formiddags her i mdesalen .
Jeg henviser til nogle af hans gruppefllers beskmmende udtalelser i formiddags under forhandlingen om Cuba .
De var et slag i ansigtet p de mange stakkels mennesker i de cubanske fngsler .
Hr . Sylla , tag til Havanna for at prdike om grundlggende rettigheder , ikke her i Europa , ikke her i Strasbourg !
Kre kolleger , nr jeg hrer ordfreren opfordre til ytringsfrihed , spekulerer jeg p , om vi befinder os i Orwells verden ! Det var jo notabene hans parti , som hele tiden frte an i Frankrig med at indskrnke ytringsfriheden gennem totalitre love ssom Gayssot-loven .
Det var denne ordfrers parti , som engang lod et hjem for indvandrere i Vitry-sur-Seine tromle ned med en bulldozer . Lad os derfor fortsat vre serise .
Kommunister er jo de allersidste , der kan lre os , hvordan et Europa , der er baseret p retsstatens principper , skal se ud !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Der er fremkommet personlige bemrkninger om ordfreren .
Jeg giver ham 30 sekunder til at sige det , han nsker .
<P>
De ved , at der er ytringsfrihed her , ogs til at vre taktls af og til .
<SPEAKER ID=199 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at det er muligt at fre en forhandling uden at pege fingre ad personer og fornrme og ydmyge dem .
Efter min opfattelse er det mindste , vi kan forvente , tolerance , og hvis det ikke kan lade sig gre , s i det mindste respekt .
Det er imidlertid at forvente for meget af den pgldende person .
Jeg vil ikke svare igen ved at nvne navne og komme med fornrmelser , men jeg mener , at det er hende , der er uegnet til at bestride embedet som parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , de baskiske borgere br notere sig , at hr . Ortuondo interesserer sig mere for fangerne fra ETA end for ofrene for terrorisme .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , vi str over for en ny rlig betnkning om respekten for de grundlggende rettigheder i EU , som p grund af den metode , der anvendes til dens udarbejdelse - hvert r en ny politisk gruppe - forhindrer , at det endelige resultat kan f den - i vrigt ndvendige - tilslutning fra alle Parlamentets grupper .
Dette er min frste kritiske bemrkning med henblik p fremtidige betnkninger .
<P>
Hr . Sylla - som jeg respekterer og takker personligt - har gjort sig store bestrbelser p , at EU ' s terrorbekmpelsespolitik overvejes og stttes af Parlamentet .
Men jeg vil udtrykkeligt understrege - og p det punkt er jeg uenig i hans begrundelse - at det udelukkende er ofrene for terrorisme , der virkelig udsttes for tortur og alle mulige former for ydmygelse , og ikke terroristerne fra ETA , som bruger en strategi om beskyldning for tortur i et forsg p at svkke retsstaten .
Det er derfor , at vi i punkt 12 anmoder om en europisk erstatningsordning for ofrene , som forhbentlig vil indg i budgetterne for 2004 .
<P>
Der er imidlertid andre forhold , der gr det umuligt at vurdere betnkningen udelukkende positivt .
Deriblandt forslaget om aktiv ddshjlp , som er helt i modstrid med Europardets beslutning fra 26. marts 2002 , eller kapitlet om indvandring og asyl , der forveksler indvandring af konomiske rsager med asylansgere - et problem , der allerede er lst af Kommissionen og ogs i vores parlamentariske debat - eller anmodningen om sidestilling af registreret partnerskab mellem homoseksuelle med gteskab , og det foresls tillige , at de fr mulighed for at adoptere brn , noget der gr lngere end den logiske ikke-forskelsbehandling af alle p grund af deres seksuelle orientering .
Det samme kan siges om forslaget om deltagelse i lokale valg og ligeledes valg til Europa-Parlamentet for bosiddende tredjelandsstatsborgere med over tre rs ophold i det europiske omrde , hvilket svarer til at frigre unionsborgerskabet fra statsborgerskabet og dermed gre det indholdslst .
<P>
Noget andet , som jeg mener er en stor fejl , er den meget negative henvisning til samarbejdet med USA p et omrde , som for det frste ikke vedrrer det r , betnkningen drejer sig om , nemlig videregivelse af oplysninger om passagerer til de amerikanske myndigheder , og som i jeblikket er under forhandling og genstand for en ben debat i Parlamentet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er ndt til kategorisk at afvise de ord , som hr . Hernndez Mollar har rettet mod mig .
Jeg kunne svare ham i den samme tone .
Det vil jeg ikke gre .
Jeg mener , at jeg i mit indlg indledte med at sige , at i den spanske stat er de grundlggende rettigheder suspenderet som flge af voldelige personers handlinger .
Jeg vil aldrig prioritere voldelige personers rettigheder hjere end alle andres rettigheder .
Men hvis vi virkelig nsker at lse den politiske konflikt , som baskerne er i , er det ndvendigt at begynde med at respektere alle borgeres menneskerettigheder uden undtagelse .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto (PSE).">
Hr. formand , drftelsen af hr . Syllas betnkning er en fremragende lejlighed til at minde om , at indvandrersamfundene i EU er srligt udsatte og de strste ofre for krnkelser af grundlggende rettigheder .
<P>
De foranstaltninger , der er truffet for at skabe en gte og sammenhngende fllesskabspolitik vedrrende ulovlig indvandring , er for lnge om at blive frt ud i livet i forhold til de presserende og alvorlige problemer , som disse mennesker str over for .
Derimod har regeringerne haft lettere ved at n til enighed om de foranstaltninger , der er truffet for at garantere sikkerheden eller kontrollere den ulovlige indvandring - foranstaltninger , der er generelt undertrykkende - end de foranstaltninger , der er positive eller har til forml at integrere vores samfund .
Vi kan alle se de fremskridt , der er net i 2002 med vedtagelsen af forskellige instrumenter , der reprsenterer de frste skridt i retning af en flles indvandrings- og asylpolitik .
Blandt disse instrumenter vil jeg fremhve direktiverne om minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne , direktivet om flygtningestatus , forordningen om Dublin II og direktivet om familiesammenfring .
<P>
Disse instrumenter er dog ikke tilstrkkelige til at afhjlpe de drlige retlige og sociale forhold for de flere tusinde indvandrere , der har slet sig ned i vores lande , og hvis situation er meget usikker og prget af udsttelsen for alle former for mishandling .
Et grundlggende instrument afventer stadig den endelige godkendelse fra Rdet : den europiske statut for fastboende udlndinge , der glder for indvandrere , der har boet i en medlemsstat i over fem r , og som vil give de pgldende personer ret til en rkke af de ydelser , som ogs glder for indbyggerne i det pgldende land .
<P>
Hr. formand , det er meget vigtigt at finde en lsning p disse vanskelige problemer , hvis vi skal ge og sikre beskyttelsen af grundlggende rettigheder i EU .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , nogle af os er meget bekymrede : " Brnene , brnene , brnene ?
" Ordfreren truer dem med , at 87 % af alle overgreb p brn finder sted i familien - iflge tal , som ingen stter sprgsmlstegn ved - og at 4 % finder sted prsteskoler .
Mske skulle man prve med homoseksuelle , det ville mske vre bedre for brnene .
Det var rrende at hre vores ven og kollega , hr . Borghezio , tale om befolkningernes rettigheder og ikke den enkeltes rettigheder .
Ja , lige siden italienske Mussolinis tid og til Saddam Hussein og alle de andre har der altid vret tale om befolkningernes rettigheder og ikke den enkeltes rettigheder !
Befolkningerne , nemlig den ene befolkning mod den anden .
<P>
Formanden har afvist et ndringsforslag , hvor der anmodes om fri aktindsigt .
Men hvis det er sdan , vi gr , siger jeg " lnge leve Vitorino !
" Lnge leve denne demokratiske overvgning , som vi for frste gang har indfrt i 2003 !
Lnge leve ordfreren !
Vi stemmer med glde for denne betnkning .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi str endnu en gang med en betnkning , der efterhnden er blevet til en rutineopgave .
Derfor burde vi alle tage det stille og roligt , men som De kan se , er det en betnkning , der efter fire r stadig kan f sindene i kog .
Vi drfter i vrigt de principper , der adskiller et civiliseret samfund fra et stammesamfund , og her er chartret om grundlggende rettigheder nok det mest passende , retfrdige og prcise grundlag , som vi kan hente vores inspiration og vrdier fra .
<P>
Jeg er enig i de vigtige sprgsml , der tages op i betnkningen , nemlig et nej til terrorisme , beskyttelse af personer , som er fngslet , bekmpelse af menneskehandel , databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og en korrekt adfrd , nr det glder information , indvandring , asyl og mange andre emner , f.eks. hvilket endnu en gang er tilfldet - bekmpelsen af enhver form for diskrimination .
<P>
Det er en skam , at alle disse sprgsml og vrdier drages en smule i tvivl , og at de bliver nedvurderet som flge af en strk idelogisk og politisk indflydelse , selv om de fortjener en strre respekt .
Her tnker jeg f.eks. p beskyttelsen af de kristne rdder og den traditionelle familie , der bestr af en mand og kvinde , som er forenet af et flles ml , nemlig undfangelsen .
Endnu en gang nsker man at ptvinge de 15 medlemsstater en model , som kun tre lande i Europa accepterer , og det gr man p en s voldsom mde , mine damer og herrer , at selv om det kun er verbal vold , er og bliver det under alle omstndigheder vold .
<P>
Det er ogs en skam , nr man tnker p informationssektoren , hvor et serist emne som dette nedvurderes med ren politisk propaganda ligesom den , som ordfreren for udtalelsen fra Kulturudvalget kom med - for ikke at give ham ret til at svare vil jeg ikke nvne hans navn - og han nedvurderer et yderst serist emne med tonen og indholdet i et flyveblad med uforskammet partipropaganda , hvilket er en adfrd , der i vrigt diskvalificerer sig selv .
Heldigvis er dette kun en holdning , kre kolleger , eller rettere en rkke holdninger , som ikke har nogen retsvirkning .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , denne rsberetning , der hvert r giver os mulighed for at f et overblik over menneskerettighedssituationen i EU , er en fremragende pmindelse for dem , der foretrkker at glemme den universelle rkkevidde af grundlggende rettigheder .
Det er sommetider en bitter pille at sluge , men vi kan lre noget af det .
<P>
Jeg vil isr gerne fremhve styrken af det europiske borgerskab , der ubestrideligt omfatter retten til at stemme i lokale og europiske valg .
Denne ret ngtes retlige borgere i adskillige medlemsstater , fordi de ikke er nationale borgere eller EU-borgere .
<P>
P dette tidspunkt , hvor vi er i frd med at udarbejde en forfatningsmssig model , der sikrer at udelukkelse og diskrimination ikke tolereres i et udvidet Europa , skal vi have afsluttet denne diskussion , ellers vil vores europiske projekt og de vrdier , som vi er fortalere for , miste deres trovrdighed .
Vi har ikke meget tid til rdighed , og Parlamentet skal tage denne udfordring op inden for de kommende mneder .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , en praktisk angrebsvinkel til betnkningen vil umiddelbart vre at fremhve betnkningens vigtigste punkt - nemlig at de europiske institutioner ikke lngere kan ignorere de drlige forhold , der hersker i medlemsstaterne , i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder i dagligdagen .
Som ordfreren siger , vil denne rlige betnkning fremover blive vrdsat og mske endda frygtet .
<P>
Selv om jeg fuldt ud deler hr . Syllas synspunkt , m jeg tilst , at jeg er betnkelig ved at acceptere en betnkning , der er underlagt presset fra gldende standarder for politisk korrekthed , som indirekte pvirker mere vsentlige hensyn som f.eks. tydelige krnkelser af menneskerettigheder og politisk frihed i nogle medlemsstater , som f.eks. Spanien .
<P>
Kommissr Vitorino , i punkt 22 i betnkningen anmodes der om straks at trffe foranstaltninger over for indsatte , der lider af alvorlige sygdomme .
Bautista Barandalla , der er fngslet i Navarra , lider af en uhelbredelig sygdom .
Hans sag er emnet for min skriftlige foresprgsel til Kommissionen fra marts .
<P>
Jeg vil gerne opfordre alle til at lse kommissr Vitorinos svar af 11. juni 2003 .
Hvis jeg var Dem , hr . Vitorino , ville jeg vre flov over svaret .
<SPEAKER ID=207 NAME="Sylla (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil gerne klarlgge et punkt : Jeg kan naturligvis fuldt ud st inde for denne betnkning , men jeg vil gerne understrege , at den blev vedtaget p udvalgsplan med 24 , der stemte for , og 17 , der stemte imod .
Der blev endvidere udarbejdet en rkke ndringsforslag , som jeg drftede med formanden for mit udvalg i morges .
Det betyder , at ikke alle forslag og ndringsforslag er udarbejdet af undertegnede .
Jeg mener , at der skal udvises nogen forsigtighed .
Nogle af forhandlingerne og punkterne er meget komplicerede .
<P>
Det betyder dog ikke , at jeg ikke overvejer sprgsmlet .
Det er efter min opfattelse chokerende , at ordfrerens rolle skal reduceres til at vre et sprgsml om ansvar .
Min hensigt var helt enkelt at understrege de punkter , som jeg betragter som vsentlige , isr efter angrebene den 11. september 2001 , forholdene i fngslerne og diskrimination .
Der blev dog efterflgende udarbejdet diverse forslag , som jeg ikke har deltaget i .
Jeg er hverken for eller imod adoption af brn af par af samme kn , det er blot et meget kompliceret sprgsml .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Mange tak til ordfreren .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlige erklringer ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0273 / 2003 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet , som reprsenteres af hr . Antonione .
Hr . Antonione ved , at vi starter meget sent som flge af forsinkelser tidligere p dagen .
Vi har arvet forsinkelsen fra de foregende forhandlinger .
<P>
Jeg finder det fornuftigt at bede ham om at blive her efter kl . 19 , og i overensstemmelse med forretningsordenen vil jeg ogs sige til Dem , at det vil vre fornuftigt at begrnse tillgssprgsmlene til et enkelt , s der kan blive behandlet flest mulige sprgsml .
Det er min henstilling til Dem , og jeg hber p Deres fulde forstelse .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Camilo Nogueira Romn , overtaget af Camilo Ortuondo Larrea ( H-0433 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : De tragiske ddsfald blandt indvandrere , som drukner ved Atlanterhavs- og Middelhavskysten i den sydlige del af EU
<P>
I lbet af de seneste dage er der druknet 70 afrikanere , denne gang ud for Sicilien .
Det er en gentagelse af de tragiske begivenheder , som systematisk indtrffer ud for Atlanterhavets og Middelhavets kyster i den sydlige del af EU , isr ved De Kanariske er og ud for Andalusien , hvad der er et slag mod europernes samvittighed .
Flere tusinde indvandrere , hvoraf mange har vret gravide kvinder og mindrerige , er omkommet i lbet af de seneste r .
Hvilke politiske initiativer , som ikke bestr i repressive foranstaltninger , vil EU trffe for at undg denne skndsel ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Antonione">
Hr. formand , frst bliver jeg desvrre ndt til at meddele Dem , at jeg ikke kan efterkomme Deres anmodning , da jeg skal n et fly .
Alle sprgsml vil dog blive skriftligt besvaret , og vi holder sledes vores lfte .
<P>
Hvad sprgsml H-0433 / 03 angr , beklager Rdet de tragiske hndelser , som hr . Ortuondo Larrea nvnte .
EU ' s strategi p indvandringsomrdet tager ikke blot sigte p at fastlgge og gennemfre foranstaltninger for at bekmpe illegal indvandring samt forebygge og kontrollere dette fnomen , men ogs p at styrke forbindelserne med de tredjelande , som indvandrerne kommer fra og rejser igennem , ikke mindst for at skabe et fuldstndigt partnerskab med disse lande .
Det skal sledes understreges , at Det Europiske Rd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 konstaterede i sine konklusioner , at det er afgrende for EU og dets medlemsstater , at migrationsstrmmene hndteres inden for lovens rammer og i samarbejde med de lande , som disse strmme udgr fra , og transitlandene .
Rdet bemrkede desuden , at nr det glder illegal indvandring , som krver en get indsats fra EU ' s side , er det ndvendigt at gre brug af passende instrumenter inden for rammerne af EU ' s eksterne forbindelser .
Derfor slog Rdet fast , at der skal vedtages et integreret , overordnet og harmonisk princip for behandlingen af de dybere rsager til den illegale indvandring , og dette skal vre EU ' s konstante mlstning p lang sigt .
Rdet mindede desuden om , at styrkelsen af det konomiske samarbejde , handelens fremme , udviklingssttten og konfliktforebyggelsen er andre instrumenter , der skal ge de pgldende landes konomiske vkst og dermed begrnse migrationsstrmmenes rsager .
<P>
I trd med Det Europiske Rd i Sevilla konstaterede Det Europiske Rd i Thessaloniki den 19. og 20. juni i r i sine konklusioner , at EU ' s dialog og foranstaltninger med tredjelande p indvandringsomrdet br vre en del af en samlet , overordnet , integreret og afbalanceret strategi .
Det skal ligeledes bemrkes , at Kommissionen i december 2002 udarbejdede en meddelelse om , hvordan indvandringssprgsmlene kan medtages i EU ' s forbindelser med tredjelandene , og her understregede den navnlig sammenhngen mellem indvandring og udvikling .
Denne sammenhng og synergieffekt blev desuden anerkendt og understreget af Rdet i de konklusioner om meddelelsen , der blev vedtaget den 19. april i r . Her fastslr Rdet navnlig , at en effektiv og konsekvent udviklingspolitik er en vigtig del af en effektiv indvandringspolitik , og det anerkender , at en korrekt hndteret indvandring kan vre en positiv vkst- og udviklingsfaktor svel for EU som for de berrte lande , mens illegal indvandring har en negativ indvirkning p enkeltpersonerne og p oprindelses- , transit- og modtagerlandene .
Rdet gr derfor opmrksom p , at hvis der skal fres en effektiv indvandringspolitik , er det ndvendigt at indg et egentligt partnerskab med tredjelandene om en bedre flles forvaltning af migrationsstrmmene .
<P>
Jeg vil ligeledes nvne Kommissionens arbejdsdokument fra juli i r om et styrket samarbejde med oprindelseslandene om administrationen af migrationsstrmmene .
I dette dokument , der tager sigte p en gennemfrelse af de konklusioner , som Rdet vedtog den 19. november 2002 , ser man p situationen for samarbejdet med forskellige tredjelande og stiller forslag til , hvordan dette samarbejde kan styrkes og forbedres .
Gennemfrelsen af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla og Det Europiske Rd i Thessaloniki - navnlig p baggrund af retningslinjerne i Kommissionens meddelelser - er genstand for en nje undersgelse , der foretages af Rdets organer .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil takke rdsformanden for hans svar , men jeg m gre ham opmrksom p , at den spanske presse netop i dag bringer nyheden om , at Rde Kors , som tager sig af de indvandrere , der nr frem til de andalusiske kyster , isr i Tarifa , i gr var ndt til at bede de andalusiske borgere om tj for at kunne give det til de indvandrere , som var der , som var net frem til kysterne , og som var i en elendig forfatning .
<P>
I den forbindelse vil jeg sprge : Mener De , at det , uanset alle de beslutninger , der er vedtaget i Det Europiske Rd , ikke er ndvendigt at trffe behrige humanitre foranstaltninger i lyset af de begivenheder , der hver dag finder sted ved vores kyster og andre steder , som ikke er kystomrder , hvor indvandrere , der lever under kummerlige forhold , br ydes behrig humanitr bistand ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Antonione">
Det er et sprgsml , som vi naturligvis vil tage hjde for , og som i vrigt allerede har vret drftet p nogle af Det Europiske Rds mder , hvor man var lydhr over for dette sprgsml .
Om denne anmodning vil jeg sige , at vi vender tilbage til sprgsmlet for at uddybe det yderligere og finde ud af , hvordan vi bedst kan lse det .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Manuel Medina Ortega ( H-0439 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ulysses-projektet
<P>
Kan Rdet give oplysninger om resultaterne af Ulysses-projektet vedrrende kontrol med den illegale indvandring via det vestlige Middelhav og Atlanterhavet ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Antonione">
Sdan som Rdet understregede i svaret p hr . Medina Ortegas sprgsml H-0086 / 03 , blev en endelig rapport om gennemfrelsen af programmer , ad hoc-centre , pilotprojekter og flles aktioner forelagt p Rdets mde ( retlige og indre anliggender ) den 5. og 6. juni 2003 med henblik p behandling p Det Europiske Rd i Thessaloniki .
Det Europiske Rd har noteret sig resultaterne af de forskellige operationer , som er beskrevet i rapporten .
<P>
Hvad Ulysses-projektet angr , er Rdet blevet informeret om , at dets gennemfrelse skal finde sted i to faser . Den frste fase fandt sted i Middelhavet fra 25. januar til februar i r , og den anden fase skulle finde sted i begyndelsen af april i r , men blev midlertidigt udsat p grund af Irak-konflikten .
Den anden fase blev til sidst gennemfrt fra 27. maj til 2. juni i r og bestod i en overvgning og kontrol af de territoriale farvande omkring kysterne ved De Kanariske er i Atlanterhavet .
<P>
Forskellige medlemsstater deltog i begge operationens faser .
Italien , Frankrig , Det Forenede Kongerige , Portugal og Spanien deltog aktivt i projektets frste fase , mens Grkenland , Norge , Nederlandene , Tyskland og Polen samt Europol deltog som observatrer .
Det Forenede Kongerige , Frankrig og Spanien deltog aktivt i den anden fase .
Ulysses-projektets mervrdi bestod i den flles anvendelse af medlemsstaternes forskellige udstyr og menneskelige ressourcer til forskellige konkrete opgaver og i informationsudveksling ved hjlp af avanceret teknologi .
<P>
Det er blevet oplyst , at i alt 454 illegale indvandrere blev standset og 15 svmmende personer blev tilbageholdt som et resultat af marine- , luft- og landstyrkernes koordinerede indsats .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand for Rdet , mange tak for Deres detaljerede oplysninger om resultatet af Ulysses-projektet .
Noget , der mske ikke er blevet fremhvet , er , at opdelingen i to faser betd , at mens den frste fase ved den vestlige del af Middelhavet blev styrket , steg indvandringen ved Atlanterhavet , og da anden fase ved Atlanterhavet var i gang , steg indvandringen ved Middelhavet .
<P>
Dette sprgsml stiller jeg i forbindelse med et nyt projekt , der tilsyneladende ivrksttes inden lnge - Neptun-projektet - som glder den centrale del af Middelhavet .
Mener rdsformanden ikke , at det ville vre hensigtsmssigt at koordinere aktionerne , s presset et sted ikke tvinger indvandringen til andre adgangsomrder , i hvert fald ad svejen ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Antonione">
Det er en yderst relevant bemrkning .
En koordination er helt uundvrlig , hvis vi skal opn nogle bedre resultater , og derfor tror jeg godt , at vi kan tilslutte os den anbefaling , De kom med .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg tror ikke , at problemet med Ulysses kan lses alene , og jeg vil gerne sprge , hvad der i forbindelse med den illegale indvandring er blevet af planerne om at indfre en europisk grnsebeskyttelse eller et europisk grnsepoliti ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Antonione">
Det er et sprgsml , som man allerede har drftet .
Der blev naturligvis givet udtryk for en generel holdning i den forbindelse , nemlig at der br vre et europisk politi , s kontrollen bliver bedre .
Der er i jeblikket ikke blevet truffet nogen beslutninger i den forbindelse , men jeg er sikker p , at Rdet vil overveje dette sprgsml igen .
Vi vil s kunne give et mere prcist svar p , hvilket beslutninger Rdet agter at trffe .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos ( H-0449 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Det italienske EU-formandskabs bekmpelse af illegal indvandring
<P>
Iflge offentliggrelser i pressen ( Financial Times 25.6.2003 ) har Umberto Bossi , formand for Lega Nord og medlem af regeringskoalitionen i Italien krvet , at kystvagten skal skyde p de skibe , der sejler illegale indvandrere til Italien . Ombord p disse skibe befinder der sig ofte et stort antal kvinder og brn .
Nrer det italienske formandskab samme holdning som Umberto Bossi ? Hvis ikke , p hvilken mde har det italienske formandskab s fordmt denne holdning ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Antonione">
Det er ikke Rdets opgave at kommentere den slags udtalelser , som hr . Alavanos henviser til i sit sprgsml .
Det skal dog bemrkes , at det italienske formandskab - sdan som der str i dets program - vil gre en indsats for at fremme en flles administration af migrationsstrmmene , s der bliver den rigtige balance mellem integrationspolitikken for de udlndinge , der lovligt opholder sig i EU - ogs ved at fremme den sociale , kulturelle og religise dialog - og en resolut bekmpelse af illegal indvandring og menneskehandel .
Denne indsats hrer med til bestrbelserne p at skabe et gte , solidarisk og flles europisk indvandrings- og asylsystem , der er i trd med de foranstaltninger , som blev besluttet p Det Europiske Rd i Sevilla og i Thessaloniki .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Tak , hr. minister .
Selv om jeg forventede et slags dementi af , at et medlem af den italienske regering havde fremsat en sdan udtalelse , vlger jeg at tro , at dens holdning er den , som ministeren gjorde rede for , og ikke den , som kom til udtryk i artiklen i Financial Times .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Malcolm Harbour ( H-0435 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Konkurrenceevnen i EU
<P>
Det Europiske Rd opfordrede i sine konklusioner af 21. marts 2003 til , at " Rdet ( konkurrenceevne ) br inden for rammerne af beslutningsprocessen i Rdet reelt hres om forslag , der m formodes at kunne f vsentlige flger for konkurrenceevnen " .
Hvor mange forslag er Rdet ( konkurrenceevne ) blevet hrt om , og hvilke foranstaltninger er blevet truffet som flge heraf ?
P baggrund af Det Europiske Rds konklusioner bedes Rdet oplyse , hvilke praktiske skridt det har truffet for at sikre , at Rdet ( konkurrenceevne ) " aktivt [ kan ] ptage sig sin horisontale rolle og ge konkurrenceevnen og vksten inden for rammerne af en integreret strategi for konkurrenceevne , som skal udformes af Kommissionen " ?
Hvorledes analyserer Rdet i alle dets sammenstninger konsekvenserne for konkurrenceevnen inden for de respektive arbejdsomrder ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Antonione">
Som hr . Harbour ved , blev Rdet ( konkurrenceevne ) oprettet efter den aftale , der blev indget p Det Europiske Rd i Sevilla i juni 2002 om en rkke foranstaltninger , som har til forml at forbedre Rdets mde at fungere p med henblik p udvidelsen .
<P>
Med beslutningen om , at de tre tidligere Rd , nemlig Rdet ( det indre marked ) , Rdet ( industri ) og Rdet ( forskning ) , skulle samles i et enkelt Rd , der er ansvarligt for sprgsml vedrrende de europiske virksomheders konkurrencedygtighed , bde nr det glder de horisontale sprgsml og de enkelte politiske foranstaltninger , har man med en ny lovgivning for je taget et vigtigt skridt i retning af en mere effektiv opbygning af Rdet for de relevante sektorers vedkommende .
<P>
Sdan som hr . Harbour gjorde opmrksom p , understregede Det Europiske Rd p sit mde i Bruxelles i marts 2003 den rolle , som Rdet ( konkurrenceevne ) skal spille , og det gav udtryk for , at Rdet ( konkurrenceevne ) i forbindelse med Rdets beslutningsproces reelt br hres om de forslag , der kan have vsentlig indvirkning p konkurrenceevnen , idet det dog stadig er de forskellige Rds ansvar at vurdere indvirkningen p deres respektive arbejdsomrder .
<P>
Dagsordenerne og resultaterne fra de mder , der har vret afholdt i denne formation af Rdet hidtil , giver et fint billede af Det Europiske Rds mlstninger og formandskabernes nske om at skabe de bedst mulige betingelser for deres opnelse .
<P>
Under det tidligere danske og grske formandskab blev arbejdet i Rdet ( konkurrenceevne ) tilrettelagt sledes , at man opnede den strst mulige integration af de tre hovedsektorer inden for dets kompetenceomrde samt en strre effektivitet i behandlingen af de hermed forbundne sprgsml .
For at sikre en reel samordning er der blevet oprettet en gruppe af hjtstende embedsmnd i Rdet kaldet Gruppen vedrrende Konkurrenceevne og Vkst .
Det italienske formandskab har s afgjort til hensigt at foretage en yderligere udvikling og forbedring af denne rdsformations mde at fungere p ved at tage udgangspunkt i de hidtidige erfaringer .
Det italienske formandskab vil srge for en passende opflgning p den nyttige og konstruktive debat , der fandt sted p det uformelle ministermde i Rom den 11. og 12. juli i r , for at lgge grunden til en integreret strategi for konkurrenceevnen , en strategi , der skal drftes og vedtages p et af Rdets mder i november mned .
<P>
Vi har som sagt taget forskellige initiativer og truffet konkrete foranstaltninger for at sikre , at Rdet ( konkurrenceevne ) fuldt ud kan spille sin specifikke rolle parallelt med - og i samordning med - det arbejde , der finder sted i de andre rdsformationer , selv om det stadig er for tidligt at drage nogen endelig konklusion .
Der er dog ingen tvivl om , at Europa-Parlamentet skal spille en vigtig rolle i den forbindelse , og det italienske formandskab hber inderligt p en konstant dialog med Parlamentet om , hvordan vi bedst kan gennemfre det flles konkurrenceevneprogram , ogs p baggrund af de forslag , som Kommissionen bebudede i forbindelse med den integrerede strategi .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg vil gerne takke formanden for svaret , men jeg er noget skuffet over , at han ikke har kunnet give mig mere specifikke oplysninger om de forslag , som de er blevet hrt om .
EU ' s konkurrenceevne - eller rettere - EU ' s faldende konkurrenceevne er den strste udfordring , som vi str over for . Hr .
Antoniones rapport synes at vre prget af magelighed .
Kan han frst og fremmest forsikre os om , at Rdet ( konkurrenceevne ) gr en aktiv indsats for at gennemg forslag fra Kommissionen , der grundlggende underminerer Europas konkurrenceevne , isr inden for kemikaliepolitik , f.eks. ? Og kan hr .
Antonione forsikre os om , at de hndterer problemet med Kommissionens udarbejdelse af forslag , der ikke har vret igennem en tilstrkkelig vurdering af indvirkning , som Kommissionen er forpligtet til , for at sikre , at konsekvenserne af forslagene for erhvervslivet og konkurrenceevnen overvejes nje ?
<P>
Parlamentet forventer , at Rdet tager sprgsmlet om konkurrence alvorligt . Hr .
Antoniones svar har ikke givet mig meget tillid til , at sprgsmlet prioriteres hjt nok .
<SPEAKER ID=227 NAME="Antonione">
Jeg kan bekrfte , at der er tale om en af vores prioriteter .
Mit svar var ikke undvigende , for manglen p detaljer i den forbindelse skyldes netop , at den tid , vi har haft til at vurdere kapaciteten i Rdet ( konkurrenceevne ) , endnu ikke har vret tilstrkkelig til , at vi kan give alle de oplysninger , som hr . Harbour beder om .
Jeg kan dog forsikre Dem for , hr . Harbour , at vi vil vre meget opmrksomme p konkurrenceevnesprgsmlet , da det efter vores mening er af strategisk vigtighed for EU ' s udvikling .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , konkurrenceevne har naturligvis med beskftigelse at gre .
Derfor er jeg interesseret i at vide , hvor meget Rdet beskftiger sig med skattesprgsml .
Vi ved alle , at beskatning har meget store indvirkninger p den samfundskonomiske udvikling .
Er der mulighed for her ved hjlp af benchmarking og bedste praksis at registrere , hvordan beskatning kan pvirke konkurrenceevnen ikke blot i Europa , men ogs internationalt ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Antonione">
Ogs i dette tilflde kan jeg bekrfte det italienske formandskabs prioritering af konkurrenceevnesprgsmlet og forsikre Dem for , at det nste Europiske Rd vil undersge denne problematik til bunds , ogs de aspekter , hr . Rbig , som De sagde var fundamentale for at skabe en generel forbedring af konkurrenceevnen i EU .
Der vil sledes ogs blive en indgende debat om skatte- og arbejdssprgsmlet .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Piia-Noora Kauppi ( H-0437 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Viderefrsel af interaktivt internetdemokrati via eVote-initiativet under det italienske formandskab
<P>
Den grske regering har i sin formandskabsperiode med succes fremmet det interaktive internetdemokrati med initiativet eVote .
Gennem eVote har 170.000 EU-borgere udtrykt deres syn p , hvordan Europa efter deres opfattelse skal udvikles fremover .
Srligt positivt er det , at det grske formandskab har inddraget borgernes reaktioner i sit daglige arbejde .
Borgernes meninger og forslag nr direkte og uhindret frem til mder , forhandlinger og beslutningstagning p EU-plan .
<P>
Det ville vre en skam , om eVote-initiativet ikke fortsatte p den ene eller anden mde under det italienske formandskab . P denne baggrund anmodes Rdet om at besvare flgende :
<P>
Agter Italien af viderefre eVote-initiativet ?
Vil den italienske regering under formandskabsperioden tage andre programmer eller foranstaltninger i brug , der gennem udnyttelse af moderne teknologi kan fremme borgernes politiske deltagelse ?
Hvordan vil den italienske regering sikre , at EU ' s borgere oplever , at EU fungerer borgernrt , og at EU gennemfrer foranstaltninger , som er vsentlige netop set ud fra almindelige europeres synsvinkel ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Antonione">
Formandskabet anerkender vigtigheden af dialogen med borgerne om den europiske konstruktion .
Dette var srlig vigtigt under det grske formandskab , da man p det tidspunkt netop var i gang med den sidste fase af konventets arbejde , som mundede ud i , at udkastet til traktat om en forfatning for Europa blev forelagt for Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<P>
Det grske formandskabs eVote-initiativ - men ogs andre af EU-institutionernes instrumenter ssom webstedet " Futurum " og konventets hjemmeside - har p en effektiv mde bidraget til , at borgerne kan give deres mening til kende om Europas fremtid .
<P>
P Det Europiske Rd i Thessaloniki i juni 2003 blev det italienske formandskab bedt om at indlede den procedure , der er taget hjde for i traktatens artikel 48 , s regeringskonferencen kan afholdes i oktober 2003 og vedtage forfatningstraktaten .
Under regeringskonferencen vil formandskabet bestrbe sig p at give offentligheden en passende information om , hvordan arbejdet skrider frem .
Det italienske formandskabs hjemmeside bliver et af de instrumenter , som vi vil bruge til at give information om svel regeringskonferencen som alt det arbejde , der bliver udfrt i indevrende halvr .
<P>
Derfor vil jeg gerne understrege , at det italienske formandskab lgger stor vgt p de unges deltagelse i den europiske integration .
I forbindelse med gennemfrelsen af Kommissionens hvidbog , som har titlen " et nyt afst for europisk ungdom " , og som er en opflgning p Rdets resolution om rammerne for det europiske samarbejde p ungdomsomrdet , vil formandskabet sttte den informationskampagne , der tager sigte p at ge de unges deltagelse i de politikker og beslutninger , som vedrrer dem .
Efterflgende vil formandskabet ligeledes udarbejde nogle passende strategier , hvor der tages hjde for disse aspekter takket vre en analyse af resultaterne af hringen om de unge EU-borgeres information og deltagelse .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for hans svar , og jeg er meget tilfreds med , at eVote-initiativet ogs fortstter i en eller anden form under det italienske formandskab .
En del af initiativet skulle netop resultere i , at de synspunkter , som offentligheden gav udtryk for via internettet , var direkte synlige p topmdet .
I dag i Parlamentet introducerede min kollega , Jo Leinen , et lignende initiativ , hvor regeringskonferencen ogs skal vre omfattet af gennemsigtighed , og hvor offentligheden skal sende meddelelser til vores reprsentanter dr .
Nogle af regeringskonferencens mder kan f.eks. afholdes i fuld benhed over internettet , og offentligheden kan sledes f mulighed for at komme med kommentarer om sprgsml under overvrelse af vores regeringschefer .
Hvad mener De om den id ?
Ville det vre en mulighed , og vil De g videre med sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Antonione">
Det er et interessant forslag , som man efter min mening br overveje og undersge nrmere . Som ogs hr .
Fini og hr . Frattini sagde i dag , gr vi i hj grad ind for gennemsigtighed , s ikke bare medlemmerne af Europa-Parlamentet og alle institutionerne , men ogs de europiske borgere kan deltage mest muligt i denne vigtige proces , der tager sigte p en ny forfatning for EU .
Derfor vil vi s afgjort tage hjde for Deres bemrkning , fru Kauppi .
Jeg skal finde ud af , hvordan dette forslag eventuelt kan vedtages .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Mihail Papayannakis ( H-0443 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Tilbageholdte i Irak
<P>
Amnesty International har i en nylig meddelelse udtrykt dyb foruroligelse over de forhold , som hundredvis af irakere , der er blevet arresteret af besttelsesstyrkerne i Irak , tilbageholdes under ( i fngslet Abu Ghraib og i srligt indrettede tilbageholdelsesomrder ved Baghdads lufthavn ) .
Den humanitre organisations anklager drejer sig om manglen p retshjlp for de tilbageholdte , deres manglende mulighed for at komme i kontakt med deres familie og manglende adgang til drikkevand og sanitre faciliteter .
Samtidig er der iflge organisationen begrundet mistanke om , at adskillige af de tilbageholdte har vret udsat for hrd , umenneskelig og ydmygende behandling straks efter arrestationen og i den periode , hvor de har vret tilbageholdt .
<P>
Hvilken juridisk status og ansvar har besttelsesstyrkerne i Irak efter Rdets mening , og hvordan er det muligt at sikre indbyggernes grundlggende rettigheder i de besatte omrder af landet ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Antonione">
Rdet har ikke fet nogen officielle oplysninger om de hndelser , som hr . Papayannakis nvner i sit sprgsml , og det udtaler sig aldrig p baggrund af pressenyheder .
<P>
Rdet har ikke specifikt drftet Irak-fangernes situation , selv om menneskerettighedssprgsmlet i Irak stadig vkker meget stor bekymring .
Rdet flger situationen meget nje p alle punkter , og det glder naturligvis ogs respekten for menneskerettighederne .
De ansvarlige myndigheder og de srlige pligter , som USA og Det Forenede Kongerige i henhold til gldende international ret har som besttelsesmagter , bliver taget op i resolution 1483 af 2003 fra FN ' s Sikkerhedsrd .
I denne resolution opfordrer man desuden alle de berrte parter til en fuldstndig opfyldelse af de pligter , som de har iflge international ret , navnlig Genve-konventionen af 1949 og Haag-konventionen af 1907 .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , som det fremgr , tager hr . Papayannakis ' sprgsml udgangspunkt i en meddelelse fra Amnesty International .
Der er et juridisk problem i forbindelse med de tilbageholdte , men ogs et problem , der drejer sig om deres grundlggende rettigheder , deres manglende kommunikation med familien samt problemer med drikkevand , sanitre forhold osv .
<P>
En af besttelsesmagterne , Det Forenede Kongerige , er medlem af EU .
Vil Rdet rejse hr . Papayannakis ' sprgsml over for Det Forenede Kongeriges regering , s den kan besvare dem ?
Jeg mener , at hele Europa kompromitteres som flge af denne situation .
<SPEAKER ID=237 NAME="Antonione">
Jeg vil undersge rigtigheden af de bemrkninger , De lige kom med , for som jeg allerede har sagt , har vi faktisk ikke fet nogen officielle oplysninger eller meddelelser .
Vi vil sledes undersge sagen , s vi finder ud af , hvordan det helt prcist forholder sig , og herefter drage de ndvendige konsekvenser .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0446 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Dialogen EU / Middelhavsregionen og kvindernes stilling
<P>
Det hedder i formandskabets konklusioner fra Det Europiske Rd i Thessaloniki ( den 19. og 20 , juni 2003 ) i pkt . 66 : " Forbindelserne med den arabiske verden " , at " EU ( ...
) skal styrke sit partnerskab med den arabiske verden . Det agter at fremme en tttere politisk dialog , pluralisme og demokratiske reformer " .
I pkt . 68 konkluderes det : " ( ...
) civilsamfundet i landene i regionen , herunder kvinderne , ( forventes ) at spille en vigtig rolle i forbindelse med fremme af demokratiske vrdier , social bevidsthed , uddannelse og udvikling . "
<P>
Ikke desto mindre udgr den status , som kvinder fortsat har i mange af landene i det stlige og sydlige Middelhavsomrde en decideret overtrdelse af de personlige menneskerettigheder .
En modernisering af disse samfund forudstter , at kvinderne inddrages i demokratiseringsprocesserne .
De statsledere , som kun nsker at modernisere de konomiske og teknologiske forhold og samtidig opretholder forldede og patriarkalske samfundsmnstre , vil lide skibbrud .
I dag er det kvinderne , som er de vigtigste brere af moderniteten , og nr kvinden tilpasser sig den moderne tidsalder , frer til en modernisering af hele samfundet .
Hvilke konkrete tiltag vil det italienske formandskab gennemfre for at styrke kvindernes rolle i Middelhavsomrdet ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Antonione">
I Barcelona-erklringen af november 1995 anerkendte man kvindernes afgrende rolle i udviklingen og ndvendigheden af , at de deltager aktivt i det konomiske og sociale liv samt i oprettelsen af arbejdspladser .
<P>
P samme mde henviste man i Meda II-forordningen til ndvendigheden af at anerkende og styrke kvindernes konomiske og sociale rolle og til vigtigheden af uddannelse og arbejdspladser til kvinder .
Et innovativt aspekt i Barcelona-processen er den regionale samarbejdsdimension med de regionale programmer , som er tilgngelige for alle .
Det blev understreget p udenrigsministrenes Euro-Middelhavs-konference i Bruxelles i november 2001 , at vi skal fremme kvinders muligheder i den henseende , og det samme var tilfldet p ministermderne i Valencia og p Kreta , der fandt sted henholdsvis i april 2002 og i maj i r , og hvor man bifaldt den indsats , som man har gjort i Euro-Middelhavs-sammenhng for at fremme lige muligheder for mnd og kvinder .
Dette frte til udarbejdelsen af det regionale Euromed-program for kvindernes rolle i det konomiske liv , som er planlagt til 2004 , som fr et budget p 5 millioner euro , og som har til forml at ge kvinders muligheder ved at fremme kompetenceudvikling og information .
<P>
Programmet tager sigte p udarbejdelsen af nationale handlingsplaner , hvor der er fokus p kvinders adgang til og deltagelse i arbejdsmarkedet , sttte til lovgivningsreformer og udarbejdelse af politikker for aktiv uddannelse og et aktivt arbejdsmarked .
Programmet opmuntrer til at fremme kvinders deltagelse i forretningslivet ved at skabe netvrk for kvinder , som er aktive inden for handel og liberale erhverv , og ved at lette kvinders adgang til de finansielle instrumenter .
Under det italienske formandskab vil man lgge sidste hnd p fastlggelsen af de prioriterede samarbejdsomrder , hvor der skal gres en indsats , og i anden halvdel af 2003 vil Samarbejdskontoret EuropeAid under Kommissionen offentliggre en indkaldelse af forslag til dette specifikke program .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand for Rdet , De har ikke vret srlig prcis , for De har kun sagt til mig , at der i andet halvr af 2003 vil blive stillet forslag , men De har ikke konkretiseret dem .
Alligevel takker jeg for Deres svar , og jeg vil gerne vide , om De ikke finder det hensigtsmssigt , at kvindesprgsml gradvist inddrages i den politiske dialog .
<SPEAKER ID=241 NAME="Antonione">
Der er ingen tvivl om , at det er et yderst interessant sprgsml , som vi er meget lydhre over for og nsker at g videre med .
Ogs i den politiske dialog kan der - og br der - vre strre interesse for kvindesprgsml .
Vi vil sledes tage behrigt hjde for Deres bemrkninger , fru Izquierdo Rojo , og vi lover at arbejde p at n de bedst mulige resultater .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 8-32 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0273 / 2003 af Lannoye for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene : Strategi og prioriteter for EU ' s udviklingssamarbejde ( KOM ( 2002 ) 132 - C5-0335 / 2002 - 2002 / 2179 ( COS ) )
<P>
og
<P>
A5-0277 / 2003 af Morgantini for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling - hvordan udviklingslandene kan hjlpes til at f udbytte af handel ( ( KOM ( 2002 ) 513 - 2002 / 2282 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=247 NAME="Lannoye (Verts/ALE)">
Hr. formand , vi drfter i dag et beslutningsforslag , som er vedtaget af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , om Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene og prioriteter for EU ' s udviklingssamarbejde samt oprettelse af en europisk vandfond , som Parlamentet skal stemme om i morgen kl .
12.00. I praksis drfter vi to sammenhngende forslag .
<P>
Jeg vil frst og fremmest minde om situationen for et stort mindretal af vores medmennesker p jorden vedrrende adgangen til vand .
I alt 1,7 milliarder mennesker har ikke adgang til drikkevand .
Tre milliarder mennesker har ikke adgang til sanitet .
Det antal mennesker , der dr hver dag som flge af sygdomme forbundet med manglende drikkevand og sanitet , er beregnet til 30.000. Vand er en livsndvendig naturressource for liv , sundhed , ernring og velvre .
FN ' s Komit for konomiske , Sociale og Kulturelle Rettigheder har fastsat , at adgang til vand er en grundlggende menneskeret .
De 145 lande , der har ratificeret den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , har en forpligtelse til at sikre , at alle har adgang til vand p retfrdig og ikke-diskriminerende vis .
Det sprgsml , der derfor bliver mere og mere presserende , er dette : Hvilken samarbejdspolitik er der behov for at hjlpe fattige lande med at hndtere den afgrende udfordring , det er at stille drikkevand til rdighed for alle ?
<P>
I 1991 blev " vandtiret " afsluttet med en international forpligtelse til at sikre alle rent drikkevand i r 2000 .
To r efter denne tidsfrist mtte man i Johannesburg i 2002 erkende , at denne forpligtelse langtfra var opfyldt trods indsatsen fra Verdensbanken isr .
Situationen kan endda siges at vre blevet vrre .
Et nyt nedtonet ml blev fastsat i Johannesburg : at f halveret antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitre forhold med udgangen af 2015 .
EU nsker at spille en aktiv rolle i opnelsen af dette ml , og Kommissionen har fastsat prioriteterne i meddelelsen .
<P>
I beslutningsforslaget til afstemning i morgen foreslr Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at flgende prioriteter vedtages , selv om man i udvalget er opmrksom p , at det ikke vil vre hensigtsmssigt at flge samme plan som udarbejdet af Verdensbanken i 1993 i rapporten om forvaltning af vandressourcerne .
Det er blevet tiltagende klart , at privatisering af vandforsyningstjenesterne i overensstemmelse med princippet om genindtjening af de samlede omkostninger generelt har resulteret i prisstigninger , som forhindrer de fattigste samfund i de fattigste lande i at f adgang til drikkevand .
Det betyder , at dette tiltag p ingen mde lser problemet og snarere forvrrer situationen .
Vi mener derfor , at det er afgrende betydning , at vandforsyning betragtes som en offentlig tjeneste .
Ordningen med offentligt-privat partnerskab kan vre en lsning til forbedring af adgangen til vand , men det skal ikke betragtes som en patentlsning .
<P>
Vi mener endvidere , at der skal vedtages en prisordning , som giver alle adgang til at f dkket deres basisbehov for vand og sikrer en effektiv anvendelse af vandet ved ansvarliggrelse af brugerne .
<P>
Med hensyn til forvaltning har de pgldende lande bde en rettighed og en forpligtelse til at vedtage en politik , hvor lokalbefolkningen indgr i forvaltningen .
<P>
Da Udvalget om Udvikling og Samarbejde mener , at der skal afsttes betydelige konomiske ressourcer til at opn den ndvendige investering i de pgldende lande , bifalder udvalget oprettelse af en europisk vandfond .
Udvalget mener dog , at fondens vigtigste mlstning skal vre at sttte modtagerlandenes vandpolitik , der skal baseres p demokratisk forvaltning og retfrdig vandforsyning .
Vi foreslr derfor , at forvaltningen af fonden skal baseres p et EU-AVS-partnerskab .
Endvidere er Udvalget om Udvikling og Samarbejde af den opfattelse , at fondens succes afhnger af deltagelse fra modtagerne , der skal vre involveret i dimensionering , overvgning og vurdering samt forvaltning og kontrol af fonden , som jeg allerede har nvnt .
<P>
Vi mener ogs , at det er vigtigt at udvikle nye kategorier til finansielle instrumenter baseret p international solidaritet .
Det mest nrliggende vil vre at eftergive AVS-landenes gld .
De frigivne midler vil sledes give disse lande mulighed for at finansiere grundlggende vandforsynings- og rensningsinfrastrukturer .
<P>
Vi vil ogs gerne bede Kommissionen om at undersge - og bemrk venligst , at jeg siger " undersge " , vi taler ikke om at udarbejde forslag - anvendelsesomrdet for indfrelse af en afgift p vand p flaske i EU-landene og de relevante AVS-lande , en meget lav afgift , ca. en halv cent , der ville give et betydeligt bidrag til fonden .
<P>
Endelig vil jeg gerne dele mine synspunkter med de forskellige politiske grupper om de ndringsforslag , der er stillet .
ndringsforslag 1 , som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe , supplerer de eksisterende forslag rimelig godt , selv om betnkningen blev enstemmigt vedtaget p udvalgsplan .
Med hensyn til ndringsforslag 2 , der omhandler betragtning L , vil jeg foretrkke , at Den Socialdemokratiske Gruppe vil udelade visse termer , der svkker teksten .
Jeg kan ogs fuldt ud acceptere ndringsforslag 11 , der er stillet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
Endvidere stillede jeg selv ndringsforslag 5 p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , og dette ndringsforslag er meget vigtigt for mig her p aftenen for topmdet i Cancn : i trd med det , jeg netop har sagt , opfordrer min gruppe Kommissionen til at tilbagetrkke det krav , der blev stillet i forbindelse med GATS-aftalen om , at vandforsynings- og rensningstjenester skal liberaliseres .
Vi mener , at dette krav er i strid med det oprindelige ml med henblik p at skaffe adgang til vand til alle i de fattige lande .
Hvis ndringsforslaget vedtages , vil det styrke Europa-Parlamentets politiske budskab .
Jeg opfordrer Dem derfor indtrngende til at sttte det .
<SPEAKER ID=248 NAME="Morgantini (GUE/NGL)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg hber , at min betnkning afspejler balancen mellem de forskellige holdninger i Parlamentet , selv om det centrale punkt naturligvis er , at handel ikke er en lsning p udviklingen .
Jeg vil gerne takke alle - bde sekretariatet og parlamentsmedlemmerne - for der var virkeligt mange ndringsforslag , og det lykkedes os at n frem til et flles synspunkt i udvalget .
<P>
Der er ikke s lnge til WTO ' s femte ministerkonference , som bliver afholdt i Cancn .
I 1999 - fr mdet i Seattle - havde kommissr Lamy , der i Cancn skal forhandle p de 15 EU-landes vegne , fet et specifikt mandat .
De emner , der var p forhandlingsbordet , var dog forskellige .
WTO har i dag en meget stor indflydelse , og efter min mening spiller den for stor en rolle , nemlig en rolle , der er s stor , at den nsten lader til at vre det nye FN .
Det er i virkeligheden kun en af rsagerne .
Det ville efter min opfattelse vre nskeligt med et nyt mandat , ogs i betragtning af EU ' s mlstninger og de lfter , som EU har givet i de forskellige internationale fora .
<P>
Heller ikke Doha-runden , der blev betegnet som en udviklingsrunde , blev der fulgt op p . Der var nemlig ikke nogen proportional sammenhng mellem liberalisering og udvikling .
En liberalisering og vilkrlig deregulering i udviklingslandene har tvrtimod vist sig at vre ekstremt skadelig for udviklingsmlstningerne .
Selv nr liberaliseringen har frt til en stigning i BNP , er rigdommens fordeling i de pgldende lande meget ofte blevet mere ulige .
<P>
Derfor anmoder vi i betnkningen om en regional integration mellem udviklingslandene og en model med symmetrisk bning af markederne , s industrilandene fjerner deres handelsbarrierer - her tnker jeg ikke kun p toldbarriererne - og giver landene p den sydlige halvkugle den ndvendige tid til at ge deres produktion , gre den konkurrencedygtig og udvikle deres markeder .
Jeg tror i vrigt , at det er vigtigt at huske , hvor meget gavn vi i de nordlige lande historisk set har haft af protektionismen for at kunne n op p vores nuvrende udviklingsniveau .
<P>
Nogle gange undrer vi os dog over , at Kommissionen f.eks. p trods af den beslutning , som Parlamentet vedtog den 3. juli 2003 - insisterer p at indlede forhandlinger om Singapore-sprgsmlene .
Jeg har ikke tid til at nvne dem alle , men de omfatter bl.a. offentlige kontrakter .
Jeg mener ikke , at det er hensigtsmssigt at forhandle om disse sprgsml .
Det skyldes dels de befjelser og den magt , som WTO har , og dels det problem , som jeg allerede har nvnt , nemlig udviklingslandenes manglende forhandlingsevne .
Disse lande understreger i virkeligheden selv i deres dokumenter , at de ikke er i stand til at fre flere forhandlinger .
<P>
Jeg tror til gengld , at det ville vre fundamentalt at tage andre sprgsml op og give klasulen om srbehandling og forskelsbehandling et konkret indhold ved at indfre et verdensomspndende system med garanterede priser for at sttte producenterne af rvarer som f.eks. kaffe og bomuld .
De emner , der skal behandles , nr det glder udvikling , er indfrelse og fremme af bredygtig handel - en erfaring , som man i vrigt allerede gr sig i det civile samfund - samt bistand til disse lande , s de kan diversificere deres produktion , og s der ikke opstr enklaver inden for nogle eksportsektorer . Det glder snarere om at fremme deres integration i resten af konomien .
<P>
Udviklingens mlstninger br frst og fremmest hnge sammen med befolkningens velfrd .
Derfor er jeg af den opfattelse , at erklringen om TRIPS-aftalen , hvor der str , at denne aftale kan og skal fortolkes sledes , at medlemsstaterne har ret til at beskytte den offentlige sundhed , br gennemfres med det samme og uden aftaler om procedurer , der er s restriktive og bureaukratiske , at de bliver uigennemfrlige .
Dette aspekt blev grundigt behandlet i hr . Lannoyes betnkning , og i min egen betnkning understreger jeg f.eks. ogs , hvor vigtigt det er , at ndvendige goder ssom vand ikke overlades til markedskrfterne alene , og at EU frer en offentlig finansieringspolitik , ikke bare nr det glder vandforsyningen , men ogs for at skabe en demokratisk forvaltning af kilder , floder og bassiner .
<P>
Nr man taler om udvikling , kan man ikke komme uden om gldssprgsmlet , selv om de to ting ikke hnger tt sammen . Det er et sprgsml , der til gengld ikke var med i Kommissionens dokument .
De strkt forgldede landes renteudgifter er s store , at de sluger op til en fjerdedel af deres eksports vrdi .
EU br efter min mening gre en indsats for at eftergive udviklingslandenes gld , men samtidig srge for systemer , der gr det muligt at kontrollere , om den kapital , som gldseftergivelsen resulterer i , bliver geninvesteret p en sdan mde , at det reelt kommer befolkningen til gode .
<P>
Et andet sprgsml er fastlggelsen af en adfrdskodeks med etiske , sociale og miljmssige regler for de europiske virksomheder , som investerer .
Hvad angr de forhandlinger , der bliver afholdt i Cancn , skal det bemrkes , at det er ndvendigt med et demokratisk og gennemsigtigt system i WTO , og at det er ndvendigt , at alle lande har en tilstrkkelig forhandlingsevne . Ingen af delene er tilfldet i jeblikket .
Derfor br dette nsten betragtes som en absolut forudstning for , at vi kan fastlgge nogle retfrdige spilleregler .
<P>
Jeg tror , at der er lang vej endnu .
Vi skal srge for , at der kan rettes op p de enorme skvheder , og derfor har vi ikke brug for en ukontrolleret handel , men derimod for en handel , som opfylder de sociale og konomiske behov hos alle verdens folk .
<SPEAKER ID=249 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg er ndt til at sige , at et af de strste problemer i verden er , at der er s lidt jungle tilbage .
Konferencen for parterne i konventionen om bekmpelse af rkendannelse finder i jeblikket sted i Havanna , hvor emnet vand str p dagsordenen , og Kommissionen er reprsenteret .
Det store problem er , at rkenen udvides , og de tropiske skove ikke har det godt og trues af grdighed og kriminalitet .
Vi forsger at gre noget ved det .
Det har indflydelse p vandbalancen .
Vandforvaltning pvirkes direkte , mikro- og makroklimaer ndrer sig , og det vedrrer den frste af de to betnkninger , som vi drfter i aften .
Mske vil junglens lov om nogle r give associationer til et tabt paradis , idet junglen er et symbol p uspoleret natur .
Men jeg er sikker p , at det ikke er det , som fru Morgantini nsker at drfte .
<P>
Jeg str nu over for det problem at skulle behandle to sprgsml p n gang .
Jeg vil starte med fru Morgantinis beslutningsforslag .
<P>
I henhold til beslutningsforslaget anmodes Kommissionen om at mindske presset p udviklingslandene med henblik p vilkrlig liberalisering og deregulering af deres markeder .
Der er ikke et sdant pres .
Kommissionen samarbejder med udviklingslandene om at etablere et fornuftigt lovgivningsmssigt grundlag for ydelsen af grundlggende tjenester .
For Parlamentet og isr medlemmerne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg gerne henlede opmrksomhed p meddelelsen om reformen af statsejede foretagender , som vi har arbejdet p i Kommissionen .
Det er ogs meget relevant for hr . Lannoyes betnkning .
<P>
Vi udsteder denne meddelelse for at have fastere grund i vores kamp imod - blandt andre - Verdensbanken og IMF vedrrende privatisering .
Hvis vi taler om vand og betingelserne for privatisering af forvaltningen af vandressourcerne , er min reaktion , at regeringens nationale ansvar i et land som Burkina Faso for at forvalte vand omhyggeligt og i borgernes interesse er en lige s vigtig - eller endnu vigtigere - national prioritet for det pgldende land , som missilforsvarsskjoldet er for regeringen i Washington .
Det er angrebsvinklen .
Kommissionen har kunnet sikre , at Burkina Faso ikke var tvunget til at privatisere det nationale vandvrk som betingelse for det store Ziga-projekt , der skal levere vandforsyningen til hovedstaden .
Et projekt , hvor Verdensbanken er n ud af en gruppe strke donorer og partnere , og selv om det indledningsvis var et krav fra banken , er det gennemfrt uden overholdelse af den pgldende betingelse , og uden at banken har insisteret p det , idet andre - dvs . Kommissionen - stod bag regeringen i Burkina Faso i at modg denne betingelse .
<P>
De vil i meddelelsen se en meget mere nuanceret angrebsvinkel til hele sprgsmlet .
Men da jeg hrte fru Morgantini argumentere for , at vi skal bevge os vk fra den kommercielle angrebsvinkel , m jeg svare ja og nej !
Hvad betyder " kommerciel " ?
En privat , kommerciel , kortsigtet , profitmaksimerende filosofi er helt klart delggende for vandforvaltning i udviklingslandene .
Men hvis " kommerciel " betyder , at man skal klare sig , og at man skal opn konomisk bredygtighed , s er det ikke muligt at undg denne forpligtelse .
Det er det , der gr det s vanskeligt .
<P>
Kinshasa har nu over 7 millioner indbyggere , hvoraf godt en million har adgang til sanitet og sikker spildevandsbehandling .
Derfor har strstedelen af befolkningen , ikke blot i de store slumkvarterer i eksploderende storbyer i den sydlige del , men ogs i den voksende middelklasse , ikke en gang nsten normale sanitetsforhold .
De har adgang til frisk vand og betaler pr. liter , men det er nsten umuligt at organisere nste trin i cyklussen rent konomisk .
Det er for langsigtet og omkostningskrvende .
Realiteten er ikke , at nogle vandvrker fra den nordlige del er ude efter en hurtig indtjening i den sydlige del .
Der er ingen mulighed for hurtig indtjening .
Derfor har opfattelsen efter den seneste runde i den internationale vanddebat , isr blandt ngo ' er i Europa , vret forkert - det er let nok at advare imod risikoen for uretmssig profitering fra mere donorfunderede aktiviteter i vandsektoren - men det er slet ikke der , problemet ligger .
Problemet er at tiltrkke langsigtet , ydmyg og jordbunden sttte til de ndvendige investeringer .
Vi er slet ikke i nrheden af at n dette ml .
Problemet ligner problemet i sundhedssektoren .
<P>
rlige udgifter til den offentlige sundhedssektor ligger mellem 1-6 amerikanske dollars pr. indbygger i Afrika syd for Sahara .
Man kommer ikke langt for den slags penge .
Njagtigt de samme forhold glder for vand og sanitet .
Det er p mange mder lettere at n mlene i landsbyerne .
Vi ved , hvad vi skal gre i landsbyerne .
Det er ikke s vanskeligt , og vores teknologi er avanceret .
Med dybdeborede huller eller rr til transport , er vores evne som donor ret fantastisk .
Jeg ser dog et problem i provinsbyerne og storbyerne i den sydlige del .
Det er her , kolera og andre problemer sniger sig ind som et sidelbende problem p grund af drlig sanitet .
En beslutning om , hvorledes man skal organisere dette , krver mere end gentagelser af fasttmrede holdninger til private eller offentlige midler .
<P>
Det er ogs for let at skyde genvej ved at eftergive alle disse landes gld .
Vi m vre realistiske .
Vi gr alt , hvad vi kan , p den front .
Det eneste , der vil gre en forskel , er penge fra skatteyderne i den nordlige del .
Det er det virkelige slag .
Vi vandt nogle runder i slaget om Europas bidrag under konferencen i Monterrey .
Det er der , vi sger flere midler til vand og sanitet .
Derfor opfordrer vi indtrngende medlemsstaterne til at godkende vores forslag om at fremskynde projektet og skabe vandfaciliteter for at sikre , at midlerne , der stadig er betinget af Den Niende Europiske Udviklingsfond - de 1 milliard euro , der afhnger af ydelse - godkendes og mobiliseres for at fremskynde vores indsats vedrrende vandsprgsmlet .
<P>
Vedrrende handel skal vi vre optimistiske og konstruktive og arbejde p , at Europa er p linje med den progressive konstruktive nd fra WTO-mdet i Cancn og Doha-udviklingsrunden .
Jeg er stadig ret optimistisk .
Det skal lykkes .
<P>
I fru Morgantinis betnkning br der vre mere fokus p det arbejde , der er foran os , og de udfordringer og det potentiale , som vores partnere har - isr vores AVS-partnere - for at gre alt , hvad der er muligt , for at bne flere regionale markeder blandt landene .
Hvem vil investere i fremstilling af maling eller sbe i Uganda , hvis disse produkter ikke kan eksporteres til nabolandene ?
Vi har forsgt at finde ud af , hvad der skete med hensyn til moskitonet .
Hvorfor blev der ikke produceret moskitonet i Afrika .
Svaret er , at de blev importeret fra Hong Kong , fordi der var en afgiftsbarriere p 17 % .
Regional liberalisering er det , det handler om , og emnet for forhandlingerne i den konomiske partnerskabsaftale .
Parlamentet br give en endnu strre hjlpende hnd .
Vi vlger den sikre lsning .
Hvad der end sker i WTO , har vi Cotonou-aftalen , og det vil vre meget gavnligt for vores AVS-partnere at deltage fuldt ud .
<P>
Jeg har berrt begge emner .
Jeg ser frem til at lytte til de nste bidrag og - som altid - til at indg i dialog med Parlamentet .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , hvad vand betyder for mennesker og natur , har vi selv oplevet i r , som har vret den varmeste og trreste sommer , siden man startede med at registrere vejrdata .
Vi forvnte europere lnges efter regn og fyldte floder og opstemmede ser .
Eksperter har regnet ud , at det minimum skulle regne 14 dage , hvis vores opstemmede ser og floder igen skulle have normal vandstand .
Heldigvis er der stadig tilstrkkelig rent vand fra vandhanerne hos os .
Vandforsyningen i EU er tydeligvis sikret og ogs til at betale for enhver borger .
<P>
Efter denne varme sommer kan vi europere fornemme , hvad det betyder , at der i jeblikket er ca . 3 milliarder mennesker , alts mere end en tredjedel af verdens befolkning , som ikke har adgang til rent drikkevand eller spildevandsbehandling .
Ganske vist har 189 regeringer i FN ' s r 2000-erklring forpligtet sig til at halvere dette tal inden 2015 , men til dato ser det ikke ud til , at dette ambitise ml nogensinde kan ns .
Siden 1990 er den globale vandudvinding blevet tidoblet .
Den strste vandforbruger er landbruget , efterfulgt af industrien , og frst derefter kommer de private husholdninger .
USA bruger med ca . 296 liter pr. person om dagen mest vand .
De tyske husholdninger og mange europiske stater forbruger derimod kun halvdelen heraf .
<P>
I Mellemsten og delvis i Asien , men ogs i dele af Mexico og Afrika har store dele af befolkningen mindre end ca . 2,5 liter til rdighed pr. person om dagen .
I de vandfattige regioner har mange mennesker ikke engang denne mngde til rdighed . Nsten 40 % af verdens befolkning lever i flodomrder , som strkker sig over mere end to stater .
Stater , der ligger op ad floden , udnytter ofte deres naturlige fordele i forhold til de stater , som ligger ned ad floden .
Nr der i dag stadig udkmpes krige om olie , kunne der i en ikke al for fjern fremtid tnkes at udbryde krige om vand .
<P>
Situationen er eksplosiv i Mellemsten .
Israel , Jordan og palstinenserne har svrt ved at dele Jordan .
De stater , der grnser op til Eufrat og Tigris , det vil sige Tyrkiet , Syrien og Irak , forsger at udnytte vandet fra begge disse floder .
Da kampen om ferskvand er forudbestemt , har UNESCO erklret 2003 for internationalt ferskvandsr .
Kommissionen og Parlamentet er bevidste om de sparsomme vandlagre og de problemer , der er forbundet hermed . Herunder hrer isr ogs en retfrdig vandforvaltning .
Derfor blev det vigtige og komplekse tema om en retfrdig vandforvaltning sat p dagsordenen .
PPE-DE-Gruppen i Parlamentet gr ind for , at det ikke udelukkende m vre sledes , at staten eller store globalt opererende koncerner har monopol p vandforvaltningen .
Med en sund blanding af staten og det private erhvervsliv br det sikres , at befolkningen i verdens vandproblemomrder kan forsynes med billigt ferskvand .
Det m ikke komme s vidt , at hvis du er rig , s fr du vand , er du fattig , s fr du ingen ferskvand !
<P>
For at muliggre en blanding af statslig og privat vandforsyning har PPE-DE-Gruppen stillet adskillige ndringsforslag til den betnkning , der behandles her i Parlamentet i dag , om Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene , som jeg beder alle kollegerne i Parlamentet om at stemme for .
<P>
Jeg vil gerne afslutte min redegrelse med at takke hr .
Corrie og hr .
Wijkman for det fremragende samarbejde . Min tak omfatter ogs vores assistenter og medarbejdere .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren for hans rigtig gode betnkning , som p mange omrder allerede ligger fast , da der ikke stilles nogen ndringsforslag .
Hvis der heller ikke i dag kan konstateres nogen livlig debat , s har vi parlamentsmedlemmer diskuteret denne betnkning meget kraftigt i de seneste dage og uger , ogs uden for mdelokalerne .
<P>
Det er ogs klart , at Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene altid vil affde en meget heftig og tilbundsgende debat . Den forrige taler redegjorde udfrligt for , hvor flsomt et emne vand er overalt i verden .
WTO ' s ministerkonference , som begynder om nogle dage i Cancn , gr naturligvis denne diskussion endnu mere sprngfarlig .
Det drejer sig f.eks. om , hvordan det ser ud med hensyn til Kommissionens krav til liberalisering af offentlige tjenesteydelser - herunder hrer ogs vandforvaltning - og hvordan det i fremtiden ser ud med hensyn til udviklingslandenes suvernitet . Vil de selv kunne afgre , hvordan de vil tilbyde disse offentlige tjenesteydelser ?
<P>
Nr vi taler om vandforvaltning i udviklingslandene , str det klart for mig , at Kommissionen , at EU skal fremme en brebygtig vandforvaltning .
Jeg mener , at Lannoye-betnkningen er s god , fordi hr . Lannoye beskftiger sig meget direkte og ogs meget kritisk med de problemer og forhindringer , som str i vejen for en sdan bredygtig vandforvaltning .
Han nvner intensivt landbruget , som hovedsagelig er eksportorienteret , strukturelle tilpasninger , som tidligere blev krvet af stater , hvis offentlige forvaltninger var blevet udsultet , og han nvner , at der prioriteres forkert i forbindelse med projektsttte .
Jeg mener , at det er et rigtig godt signal at sende , og at der ogs findes nogle meget gode tiltag i Kommissionens nuvrende politik til at forsge at undg det i fremtiden .
<P>
Som skyggeordfrer for min gruppe er jeg ikke srlig glad for , at vi ikke har fundet en flles holdning til ndringsforslag 5 , som hr . Lannoye har stillet , hvor det drejer sig om at tage meget kritisk stilling til GATS-kravene , som jensynligt findes , og til Kommissionens liberaliseringskrav .
Jeg kan imidlertid allerede nu forsikre ordfreren om , at jeg meget kraftigt vil opfordre til , at s mange kolleger som muligt sttter ham i dette krav .
<P>
Han har givet udtryk for , at han vil foresl , at der ndres en smule i et ndringsforslag , som blev stillet af hr. van den Berg .
I den forbindelse vil jeg godt bede hr. van den Berg om selv at g ind i sagen .
Det kan jeg ikke gre nu herfra .
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren for det gode arbejde .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. kommissr , hr. formand , allerfrst vil jeg takke fru Morgantini og hr . Lannoye mange gange for deres interessante betnkninger , men jeg har dog nogle kommentarer .
I enkelte tilflde ville jeg endda ndre prioriteterne .
F.eks. synes De Liberale , at isr fair handel er en af de bedste mder at bekmpe fattigdommen p .
Selvflgelig betyder det ikke , at vi skal diktere udviklingslandene noget .
WTO-foraene giver lejlighed til efter samrd at indg aftaler , som er rimelige for alle partnere .
Vi forventer derfor , at der i Cancn skabes bedre betingelser for verdenshandelen .
<P>
Hvad industrilandene i hvert fald kan tilbyde , er viden .
Internationale virksomheder har en stor knowhow , som de kan videreformidle til deres partnere i udviklingslandene .
Som mit parti har fremhvet gennem et ndringsforslag , frer bidraget med denne knowhow til en get konomisk aktivitet , idet det fremmer en betydelig produktvariation .
<P>
Derfor er det ogs godt , at mange virksomheder arbejder p at forbedre undervisnings- og sundhedsstrukturerne for de lokale befolkninger .
Det er berettiget .
En sund og uddannet erhvervsbefolkning er ogs i deres interesse , men s skal det ogs stimuleres . Jeg vil udtrykkeligt opfordre til , at erhvervslivet strkt inddrages i udviklingssamarbejdet .
Det skal ske ud fra de normale kriterier . Lnningerne skal vre gode , og brnearbejde skal forbydes .
<P>
Jeg synes ogs , at der lgges for lidt vgt p handelsmulighederne p regionalt plan .
Ogs der er der temmelig mange vanskeligheder .
Vandforvaltning udgr i den forbindelse et perfekt eksempel .
Der er globalt omkring 260 reservoirer , som deles af flere lande .
I de sidste 50 r er der udbrudt omkring 1.800 vbnede eller uvbnede konflikter om disse .
Indbyrdes drftelser og gode aftaler kunne have forhindret dem .
Adgang til drikkevand og ordentlige sanitre forhold er en grundlggende rettighed for befolkningen .
Det siger sig selv .
<P>
Min gruppe opfordrer til et godt samarbejde mellem lokale og nationale myndigheder og den private sektor , og her m EU g i spidsen og opmuntre kraftigt til det .
Min gruppe har dog indvendinger imod de beskyldninger , som ordfreren retter mod Verdensbanken og IMF .
Vi understreger , at sttte til udviklingslande skal tilbydes i overensstemmelse med det pgldende lands behov . Det har vi stillet ndringsforslag om .
De Liberale synes , at betingelsen for partnerskab ogs skal glde for den vandfond , som hr . Prodi har foreslet .
Vi betragter det som overordentlig vigtigt , at de pgldende lande har medindflydelse .
Hvad angr den frnvnte vandfond , vil jeg gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet er get glip af en chance , fordi det ikke var inddraget i dette forslag .
Vi krver derfor , at vi bliver fuldstndigt inddraget i gennemfrelsen af det .
Nr alt kommer til alt , er det den bedste garanti for en demokratisk legitimation .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , i alle afgrende EU-dokumenter fremhves kampen mod fattigdom som vrende hovedformlet med udviklingspolitikken .
Det er uomtvisteligt , at EU bruger anseelige midler p udviklingsbistand og bestrber sig p at indg mangfoldige partnerskabs- og samarbejdsaftaler i de forskellige regioner i verden til gensidig gavn .
Lige s lidt kan det bestrides , at fattigdommen i verden trods alle bestrbelserne netop er vokset i det seneste rti , og at der ikke er tegn p nogen grundlggende ndret tendens .
S meget mere fatalt er det , at den stadigt voksende fattigdom udgr en af kilderne til terrorismen .
<P>
Der foreligger betnkninger i Parlamentet , som omfatter yderst vigtige delomrder af udviklingspolitikken .
Det drejer sig hverken mere eller mindre om udnyttelsen af de stadigt frre ressourcer p vores jordklode .
Mens der i dag stadig fres krige om olie , f.eks. i Golfomrdet , tegner der sig et billede af voldelige sammenstd om vand i horisonten .
Mens USA og andre industrinationer erklrer de dele af den tredje verden , hvor der findes olie og naturgas og andre strategiske rstoffer , for deres interessesfre og deraf afleder retten til ogs at kunne fre krig , er vand frst og fremmest et problem mellem udviklingslandene . Enten fordi ressourcerne ikke er tilstrkkelige , eller fordi folk formenes adgang til vandet .
<P>
Der er stadig tid til at forhindre den truende katastrofe , hvis der anlgges en klog strategi , og pengemidlerne anvendes mlrettet .
Lannoye-betnkningen anviser mulige og konstruktive lsninger , som br gives strre opmrksomhed .
<P>
Ikke mindre prekr er situationen p sundhedsomrdet .
Nr det allerede nu i nogle EU-lande hedder sig , at den , som er fattig , skal d tidligere , fordi reformerne sigter mod en andenklasses forsyning , er situationen i udviklingslandene langt mere dramatisk .
Millioner af mennesker dr hvert r i Afrika af sygdomme , som der for lngst findes lgemidler mod i industrilandene .
Det WTO-kompromis om import af billig kopimedicin , som man nu har forhandlet sig frem til , kommer for det frste alt for sent og er for det andet spkket med sdanne formaliteter , at dets succes er tvivlsomt .
I Morgantini-betnkningen tages der fat p problemer , som netop ogs berrer denne side af handelen .
<P>
Ordfrerne bestrber sig ligesom hele Udviklingsudvalget p at bekmpe den voksende fattigdom med alle dens symptomer og flger med samtlige disponible midler og med deres erfaring og autoritet .
Vi forventer det samme og endnu mere af Rdet og Kommissionen .
<P>
Det 21. rhundrede er frst lige begyndt . Men barometret str mere p storm end p fredelig , solidarisk sameksistens .
Udviklingspolitikken skal omdefineres , sledes at den bliver dybere og mere omfattende , hvis menneskeheden skal bevare muligheden for at leve og overleve p denne jord .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har netop hrt hr . Lannoye og fru Morgantini prsentere deres fremragende betnkninger , som vi sttter fuldt ud .
Det giver os ogs mulighed for at vedtage betnkningerne inden WTO ' s ministerkonference i Cancn , og jeg hber , at kommissr Lamy , der skal reprsentere EU i nste uge , vil gre os den tjeneste at inddrage betnkningerne i sit forhandlingsmandat , isr med hensyn til det vigtige sprgsml om at forhindre privatisering af vand . Jeg er sikker p , at min ven , hr .
Lannoye , ikke vil bebrejde mig , hvis jeg siger , at jeg tillgger fru Morgantinis betnkning srlig stor betydning .
<P>
Kommissionen nsker at hjlpe udviklingslandene med at drage fordel af handel .
Sprgsmlet er , om WTO ' s regler vil give dem mulighed for at gre det .
P grund af de uoverensstemmelser , der i jeblikket skiller udviklingslandene og de vestlige lande vedrrende sprgsmlene om Singapore , f.eks. , er jeg ikke sikker p , at det er fornuftigt for EU at sttte landene i Syd , idet EU har sine egne interesser at forsvare , hvor de tydeligste eksempler er landbrug og fiskeri .
<P>
At hjlpe udviklingslandene med at drage fordel af handel betyder frst og fremmest , at reglerne for handel skal ndres for at gre dem mere gunstige for udviklingslandene .
Landene i Syd blev frst opfordret til at eksportere varer med lav vrditilvkst , hvorefter der blev plagt begrnsninger , og de lider nu under virkningen af de faldende varepriser og problemerne med at f adgang til markeder i landene i Nord .
Hvad angr WTO , er der snarere tale om liberalisering af handel end regulering af markeder .
F.eks. er de flles markedsordninger for kaffe og bomuld og prisstabiliseringsordningerne for rvarer p nuvrende tidspunkt ganske enkelt forsvundet .
<P>
Og betyder det at hjlpe udviklingslandene virkelig , at man hjlper landenes befolkning ?
Drager de fattigste mennesker virkelig fordel af de hypotetiske handelsfordele , eller nr fordelene ikke lngere end til de verste trin p rangstigen i de pgldende lande ?
Fremme af retfrdige handelsvilkr er stadig den eneste bredygtige langsigtede strategi .
P den ene side skal vi betale producenterne i landene i Syd en rimelig pris for deres varer , og p den anden side er der et presserende behov for at bne vores markeder for import fra udviklingslandene og ophve sttten til vores landmnd .
I denne sammenhng giver konferencen i Cancn grund til nogen optimisme .
Jeg hber , at de ikke bliver skuffede .
<P>
Kun ved at ndre og diversificere produktionen kan udviklingslandene opn uafhngighed og spille en vigtig rolle i verdenshandelen .
Kommissionens indsats skal rettes imod opnelse af dette ml , og det er det sprgsml , som konferencen i Cancn skal fokusere p - at hjlpe udviklingslandene med at udvikle deres handel er grundlggende at hjlpe befolkningen i disse lande med at skabe bedre livsbetingelser .
Kan handel vre et middel til at sikre bedre livsbetingelser ?
Det er jeg ikke i tvivl om , men det er bestemt ikke det eneste , der skal gres .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , ingen kan ngte , at der er behov for at skabe et retfrdigt verdenshandelssystem , men vi skal ikke bilde os selv ind , at en gennemfrt liberalisering af handelen automatisk vil medfre retfrdighed .
<P>
Hvad angr landbrugspolitik , f.eks. , vil ophvelse af al markedssttte og -beskyttelse resultere i , at to tredjedele af Europas landmnd m opgive deres landbrug .
Det er ikke i nogens interesse , hverken i landdistrikter eller byomrder .
Verdenshandelsorganisationens nuvrende Doha-udviklingsrunde skal fokusere p udviklingslandenes behov og nsker om at ge deres integration i verdenshandelssystemet .
Det er positivt og br efter min opfattelse stttes fuldt ud .
<P>
60 % af verdens befolkning lever i landdistrikter og langt strstedelen heraf i udviklingslandene .
Det er samtidig vrd at bemrke , at handelen med landbrugsprodukter reprsenterede under 6 % af den samlede globale handel i 2000 .
konomisk vkst afhnger i de indledende stadier mere af udviklingslandenes indre markeder end adgangen til andre markeder .
<P>
Erfaringen med liberalisering af landbrugshandelen i Mexico skal tjene som en advarsel imod fremme af helt bne markeder som en lsning p udviklingslandenes behov .
20 r med denne politik i det nordamerikanske frihandelsomrde har resulteret i strre fattigdom i landdistrikterne samt fejlernring og udvandring .
Det har ogs forrsaget get arbejdsbyrde inden for landbruget , isr for kvinder , og en stigning i forbrugerpriser .
<P>
De multinationale selskabers gede indtjening og markedskontrol har vret p bekostning af sm familielandbrug .
Hvis vi lgger de mistede nationale indtgter , miljskaderne og biodiversiteten til , kan vi se , at Mexicos erfaring med forsget p at udvikle landbrugssektoren gennem handelsliberalisering har haft delggende konsekvenser .
<P>
Hvad angr oprettelsen af et retfrdigt handelssystem , har EU ydet et betydeligt bidrag med initiativet Alt undtagen vben .
Vi har forpligtet os til at fjerne alle toldafgifter p eksporten fra verdens 48 fattigste lande .
Jeg hber sandelig , at Kommissionen indtrngende vil opfordre andre rige lande til at flge dette eksempel .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , fru Morgantini tager de rigtige emner op i sin betnkning .
For det frste vil jeg komme ind p de lgemidler , der anvendes ved sundhedskriser i udviklingslandene , f.eks. ved aids og malaria .
De lande , der ikke selv har en farmaceutisk industri , er afhngige af import af billige lgemidler .
Aftalen fra den forlbne weekend bliver af sundhedsorganisationer betegnet som uigennemfrlig p grund af den indviklede importprocedure .
EU skal derfor fortsat arbejde p en forenkling af denne procedure i Cancn . Den skal sikre , at landene i praksis ikke fortsat vil vre henvist til de dyre lgemidler .
<P>
For det andet er det ndvendigt generelt at gre handelen mere fair .
Ikke ved at sttte fair handel finansielt , men gennem fair regler .
Alts normer for bde arbejdsvilkr , dyrevelfrd og milj .
I Kommissionens dokument br arbejdsvilkrene , herunder brnearbejde , udformes mere konkret .
Disse normer kan kun fre til fair handel , hvis vi hjlper udviklingslandene med at producere og handle ud fra disse normer .
Isr for import p det europiske marked glder det , at der skal anvendes nogenlunde samme normer for at undg en uretmssig forskel i konkurrencevilkrene .
Samtidig tilskynder dette andre lande til at ge kvaliteten af deres produkter og produktionsmetoder .
Protektionisme er jo ikke formlet med standardisering , hvilket mange udviklingslande frygter .
<P>
Endelig udgr de lave priser p rstoffer og landbrugsprodukter en hindring for udviklingen i mange lande .
Overkapacitet frer i en rkke sektorer til ekstreme vanskeligheder , f.eks. inden for kaffesektoren .
Ordfreren siger med rette , at Europa skal bestrbe sig p at skabe en udvikling i retning af hjere priser for disse produkter .
Produktionsbegrnsning er et nyttigt instrument hertil , som br erkendes som sdan i Cancn .
Frihandel er jo ikke lsningen p disse problemer .
Bde Kommissionens dokument og betnkningen erkender dette og fortjener derfor vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er i aften meget bevidst om , at kommissren og andre i Cancn skal kmpe for at beskytte meget fattige mennesker .
<P>
Jeg vil bede Dem , hr. formand , om at tlle til 10 .
Nr De er frdig med at tlle , vil 80 mennesker i verden vre dde af sult .
Hvert sekund dr otte mennesker af fejlernring .
Hvad er det , som disse mennesker kan gre for at gre os rigere ?
Det eneste , de ved , at de kan , er at dyrke flere landbrugsfdevarer .
Men den ene ting , som vi forhindrer dem i , er at dyrke flere landbrugsvarer , som de kan eksportere til os .
<P>
Fordi vi nsker at beskytte vores ker , landmnd og industri , bruger vi et strre belb pr. ko hver dag end det belb , som 600 millioner mennesker skal leve for om dagen .
Vi bruger 2 amerikanske dollars om dagen pr. ko .
De fattigste mennesker i verden skal leve for 1 dollar om dagen .
<P>
I Cancn kan vi gre en forskel .
Da jeg kom til Parlamentet fra det britiske Underhus , havde jeg store forventninger .
Jeg havde en forventning om , at man i EU mente , hvad man sagde .
Jeg havde en forventning om , at Doha-udviklingsrunden rent faktisk var en udviklingsrunde .
Jeg havde en forventning om , at kommissren ville have rygrad nok til at kmpe for sagen , at hr . Lamy , der har taget initiativ til Alt undtagen vben , rent faktisk ville kmpe .
Jeg vil gerne se dem tage kampen op .
For hvis de ikke kmper , hvad handler deres liv s om ?
Hvad handler vores liv om ?
Hvad handler det hele om , nr vi for frste gang i historien ved , at der er en direkte forbindelse mellem fattigdom og udbredelsen af terrorisme ?
<P>
Vi skal forst denne forbindelse , og vi skal gre noget ved det .
Jeg har en meget privilegeret baggrund i Sri Lanka , og jeg kender personer her , der har meget privilegerede baggrunde rundt omkring i verden .
Vi skal forst denne forbindelse og have rygrad og mod til at kmpe for , at mennesker - der kan dyrke og markedsfre deres egne fdevarer og skabe landbrug i udviklingslandene - kan eksportere de producerede varer .
Vi skal stoppe denne ineffektive beskyttelse af vores ker og landmnd i Europa og holde op med at delgge vores eget forbrugergrundlag .
Hvis det ikke lykkes , kommer vi til at betale en hj pris .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , forhandlingen om fru Morgantinis betnkning handler om den forbindelse , der eksisterer mellem handelsliberalisering , konomisk vkst og fattigdom .
Den handler om , hvorvidt handel og udvikling flger en bestemt retning .
Ofte er der meget forskellige opfattelser af dette sprgsml .
<P>
Jeg vil dog hvde , som jeg er sikker p , at mange andre talere under forhandlingen kan tilslutte sig , at handelsliberalisering ikke er en patentlsning p opnelsen af den selvopretholdende vkst og reduktion af fattigdom , som vi nsker at se som resultat af vores politikker - vi taler om sammenhng her - for ikke at tale om vores ml med henblik p at fremme den menneskelige udvikling . Hvis udviklingslandene skal drage fordel af handel , er det frste , der skal ske , som det klarlgges tydeligt i betnkningen , at producenterne i udviklingslandene skal have en rimelig pris for deres eksportvarer , og at disse priser skal afspejle vrdien af deres eksportvarer .
<P>
Siden 1970 ' erne har de svkkede handelsbetingelser kostet udviklingslandene meget .
Mange AVS-lande har tabt over syv gange det belb , som de modtager i udviklingssttte .
For dem er det centrale problem , som kommissren ved , manglen p konkurrencebestemte priser p eksportvarer . Men i tilflde , hvor der er eksportkapacitet , i lande som Sydafrika , Mauritius , Ghana , Botswana og visse caribiske lande , oplever man eksportvkst som flge heraf .
<P>
Men de fastholder - og det er ikke kun tilfldet i Cancn , som de fleste vil tale om , men i den amerikanske miljstyrelses forhandlinger - at afgiftsfri adgang til EU-markeder helt enkelt ikke er tilstrkkeligt incitament til at ge importen .
De er - som vi er - klar over vigtigheden af begrnsninger p udbudssiden , behovet for tilpasning og afholdelse af de dermed forbundne omkostninger for udviklingslandene .
<P>
Vi skal forst - og det vil jeg gerne understrege - at kapacitetsbegrnsninger er en afgrende del af den mde , hvorp vi hndterer udviklingslandenes evne til at tackle de handelsmssige udfordringer , som de str over for p nuvrende tidspunkt , i bilaterale , regionale og multilaterale forhandlinger .
De skal forholde sig til en lang rkke forhandlinger . Og endnu en gang , er det noget , som kommissr Nielson er lige s bevidst om som jeg , hvad angr AVS-landene .
<P>
I alle disse forhandlinger er der en stor og tydelig ubalance imellem forhandlingsparterne med hensyn til omfanget af konomi , politisk magt og kapacitet til lsning af problemet .
Jeg s et eksempel herp i forbindelse med de sydafrikanske forhandlinger .
<P>
Landbrugssttten har en kolossalt delggende virkning p udviklingslandenes producenter og markeder .
Jeg hber , selv om kommissr Lamy ngter , at det er et vigtigt sprgsml , at vi i Cancn erkender , at det er et meget centralt sprgsml for udviklingslandene .
<P>
Der er lang vej til opfyldelsen af udviklingsmlene for rtusindskiftet .
To r efter erklringerne fra Doha-udviklingsrunden har vi i nste uge i Cancn mulighed for at gennemfre globalisering for mange i stedet for f . Jeg er sikker p , at De , hr. kommissr , er enig i , at vi ikke har rd til at fejle .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. formand , det er p hje tid , at vi forener vores krfter og hjlper udviklingslandene med at opn strre velfrd .
Det bedste middel hertil er en almindelig frihandel , som giver de bedste garantier for bredygtig konomisk vkst i alle dele af verden .
Det forholder sig faktisk sdan , at liberaliseringen af handelen er nglen til udvikling , men dette krver ogs en vigtig nuance .
<P>
Jeg gr ind for det frie marked , ikke for det uhmmede eller ubegrnsede frie marked .
Det frie marked eksisterer for vrigt ikke mere .
I dag taler man om et socialt korrigeret marked med bl.a. strre vgt p normer , milj , forbrugerbeskyttelse , respekt for intellektuelle rettigheder osv .
<P>
Ved at inddrage mindre udviklede lande i verdenshandelssystemet skal disse vigtige betingelser vedvarende tages op .
I den flgende WTO-runde skal vi i Europa i hvert fald snarere betragte udviklingslandene som vores partnere end som vores modstandere .
<P>
Jeg deler ikke ordfrerens , fru Morgantinis , opfattelse , nr hun hvder , at der ikke er nogen beviser p , at liberaliseringen stimulerer vksten i velfrden .
Globaliseringen giver fordele for alle lande , som involveres i verdenskonomien .
Sammenlignelige lande , som har fulgt forskellige handelsstrategier , udviser markante forskelle , nr det glder indkomst pr. indbygger .
Jeg tnker f.eks. p Sydkorea i forhold til Nordkorea og p sttyskland i forhold til Vesttyskland inden genforeningen .
Jeg tnker p de asiatiske tigre i forhold til de sydasiatiske lande .
Eller hvad der er endnu mere ijnefaldende : For 20 r siden havde Kina og Afrika samme udviklingsgrad .
Siden Kina resolut indfrte en ben konomi og blev involveret i verdenshandelssystemet , er konsekvenserne spektakulre .
Gennemsnitligt tjener kineserne i dag tre gange s meget som afrikanerne .
Ikke blot hvad angr indkomstniveau , men ogs hvad angr videnniveau , er forskellen enorm .
<P>
Det er udmrket muligt , at de rige er blevet rigere p grund af globaliseringen , men at de fattige er blevet fattigere , er helt forkert .
Det beviser tal fra FN .
Andelen af verdensbefolkningen , som lever i ekstrem fattigdom , er p 10 r faldet fra 29 % til 23 % .
I slutningen af 1990 ' erne var 826 millioner mennesker underernrede , eller 40 millioner frre end i begyndelsen af 1990 ' erne , til trods for befolkningseksplosionen .
Brneddeligheden er p verdensplan faldet fra 64 pr . 1.000 brn i 1980 til 56 pr .
1.000 brn i 1990 ' erne . Omkring 80 % af befolkningen i udviklingslandene har adgang til gode vandforsyninger , og analfabetismen er faldet til 20 % .
Det er ikke perfekt , men det gr i den rigtige retning .
Der er sledes meget , der skal gres , men der er ogs hb .
En korrekt globalisering er den rette metode ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi sttter helt bestemt de aspekter i betnkningen , der medvirker til at censurere ordningen , og vil derfor stemme for betnkningen til trods for den magteslshed , der skinner igennem .
<P>
Hvad er det for et samfund , vi lever i , hvor nsten en tredjedel af menneskeheden ikke en gang har adgang til den mest grundlggende vare , drikkevand ?
Millioner af mennesker i fattige lande dr hvert r - om ikke af trst , s af en af de mange sygdomme , der overfres vis forurenet vand .
Er det p grund af uoverskuelige tekniske forhindringer , at ikke alle mennesker p jorden har drikkevand ?
Nej . Alle ved , at det simpelthen handler om penge .
Alle ved ogs , at vores samfund i det 21. rhundrede har samlet mere end nok tekniske og konomiske ressourcer til at srge for vand til alle .
Men vand og vandforsyning er blevet en enorm indtgtskilde for de multinationale konglomerater .
Disse konglomerater - Vivendi , det tidligere Socit Gnrale des Eaux , Suez , Bouygues - kan frit hve priserne p vand , hvorimod internationale institutioner stemmer gennem beslutninger og baner vejen for dem ved systematisk at oplse offentlige vandforsyningstjenester i fattige lande .
<P>
Disse konglomeraters samvittighedslse indtjening er opnet p bekostning af millioner af mennesker , der dr af dysenteri , kolera , tyfus , malaria og bilharziose .
I lbet af 10 r er antallet af mennesker , der ikke har adgang til drikkevand , steget fra 1,2-1,7 milliarder .
Det er en forbrydelse imod menneskeheden og siger meget om de ddelige skader , som den nuvrende forvaltning af konomien forrsager , og som forvandler menneskelige hensyn til barbariske tilstande .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , nste runde af verdenshandelsorganisationens forhandlinger starter i Mexico i nste uge .
Jeg er udpeget som forhandler under disse drftelser for Europa-Parlamentet .
Jeg hber sandelig , at de lande , der deltager i forhandlingerne - herunder EU og USA - nr til enighed om dette meget flsomme emne .
Der er 42 millioner mennesker i verden , der lider af aids - hvoraf mange kommer fra Afrika - og alligevel er der teknologi og behandling til bekmpelse af sygdomme som f.eks. aids .
Hvis man giver udviklingslandene ret til at uddele disse meget ndvendige lgemidler til deres egne befolkninger p egne licensbetingelser , vil omkostningerne for disse lgemidler mindskes betydeligt .
Der er strre og strre politisk vilje til at indfre ndringer i de internationale ordninger for intellektuel ejendomsret , sledes at lgemidler til bekmpelse af aids kan stilles til rdighed for de lande , der ikke har midlerne til at betale for dem .
<P>
Vi er alle klar over , hvad vores ansvar er , nr det drejer sig om bekmpelse af aids , og vi m handle i overensstemmelse hermed .
Et vellykket resultat af disse forhandlinger vil betyde , at man kan redde millioner af menneskeliv rundt om i verden .
Denne handelsrunde skal i sandhed vre en udviklingsrunde .
At redde menneskeliv m altid komme fr doktriner om intellektuel ejendomsret .
<SPEAKER ID=262 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , hr . Lannoyes betnkning indeholder en meget prcis og skarp kritik af de negative virkninger , der er ved at privatisere vandforsyningen .
Jeg vil benytte lejligheden til at supplere hr . Lannoyes kritik med yderligere argumenter .
Nemlig , at privatisering ogs svkker beskyttelsen af de kostbare vandressourcer . I Danmark er vandforsyningen baseret p et solidarisk princip , hvad angr ressourcetilgngelighed og priser .
I Danmark er vandforsyningen decentral og primrt offentlig og i mindre omfang privat , men altid bruger- / ejerstyret .
Det er en meget vigtig faktor for at sikre en fortsat kildebeskyttelse .
Den offentlige del af den danske vandforsyning er meget aktiv med hensyn til at krve s hje beskyttelsesniveauer som muligt og krve eventuelle forureningskilder stoppet .
Den private del - derimod - af den danske vandforsyning er meget tilfreds med de udvandede krav , som EU nu barsler med , og som indebrer , at grnsevrdierne for pesticider i vores drikkevand svkkes .
<P>
Erfaringerne fra England og andre steder viser ogs , at nr vandforsyningen bliver gjort til en vare og privatiseres , s forsvinder ressourcebeskyttelsen .
Londons private vandforsyning lobbyedes sledes p lige fod med den europiske kemiindustri for , at vi blot skulle tillade store mngder sprjtemidler i drikkevandet , dengang EU forhandlede om drikkevandsdirektivet - s var det nemmere at tjene penge .
<P>
For mig at se , er den eneste sikre kildebeskyttelse at undlade brugen af pesticider .
Jeg er derfor meget glad for , at hr . Lannoyes betnkning i konklusionen prioriterer , at der skal indfres produktionsmetoder i nord som i syd , der fremmer et kologisk landbrug , som i vsentlig grad er baseret p de lokale ressourcer , grnne teknologier og kooperativer p regionalt niveau .
Jeg stemmer med glde for hr . Lannoyes betnkning .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , i de sidste 10 r har der vret afholdt adskillige internationale konferencer om sprgsmlet om adgang til rent drikkevand .
Vi ved , at der har vret mange fiaskoer p dette omrde , ikke mindst i relation til forpligtelsen til at sikre , at alle skulle have adgang til rent vand i 2000 .
I lbet af 10 r er antallet af mennesker , der mangler rent vand , i stedet steget med en halv milliard , og antallet er p nuvrende tidspunkt ca . 1,7 milliarder .
Et ud af fire mennesker i verden drikker forurenet vand .
<P>
Situationen tvinger beslutningstagerne til at se alvorligt p , hvorvidt de foranstaltninger , der er truffet , har vret gode nok .
Universel , retfrdig og ikke-diskriminerende adgang til rent vand er en grundlggende menneskeret .
Mangel p vand er en logisk rsag til strre fattigdom .
Erfaringen har vist , at det er umuligt at lade markedet lse problemet med vandmangel .
Man skal nok ikke satse p , at markedet yder en indsats for at hjlpe mennesker uden vand .
Vi m erkende , at privatisering normalt betyder hjere priser for vand og rensningstjenester , som naturligvis dermed skaber de strste problemer for de fattigste mennesker .
<P>
Da adgangen til vand er fastsat som en grundlggende rettighed , br det pvirke den mde , hvorp vi hndterer sprgsmlet .
Vandressourcerne skal ikke ses som et lands private ejendom , men som en global ressource til deling .
Det skal dog nvnes , at behandling af vand som en fri vare for alle svkker potentialet for at organisere en meget funktionel vandforsyning .
Derfor er der behov for de fleksible ordninger , der er foreslet i ndringsforslagene , for at blande de offentlige sektorer med de private , s lnge en persons ret til vand betragtes som noget grundlggende , der aldrig kan opgives .
<P>
I hr . Lannoyes betnkning fremhves meget klogt forbindelsen mellem adgang til vand , rensning af vand og hygiejne .
Ca . 6.000 mennesker , hovedsageligt brn , dr hver dag af infektionssygdomme , ofte forrsaget af drlig hygiejne .
Det vil vre en grundlggende fejl at opfatte vand , sanitet og hygiejne som separate sprgsml .
Vi skal nu gre alt , hvad vi kan , for at ge de nationale og internationale ressourcer , der kan anvendes til at forbedre vandforsyningen og de sanitre forhold i slumkvarterne i byerne og landsbyerne samt landdistrikterne .
Det er meget vigtigt at kde de sanitre forhold sammen med vandforsyning , der ikke kan opns , hvis der ikke foretages betydelige yderligere investeringer fra de personer , der er ansvarlige for vandforsyningen .
Vi skal derudover udvikle person-orienteret teknologi til husholdninger som en lsning p problemerne med vand og rensning af vand .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min sttte til ndringsforslag 19 , hvori der anmodes om indgelse af en aftale med hensyn til vand og gld , s glden eftergives og i stedet bruges p at finansiere vandrensningsinfrastrukturer .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremhve to aspekter af Lannoye-betnkningen om vand .
Da vi vil blive reprsenteret p WTO ' s konference i Cancn i nste uge , vil jeg frst og fremmest nvne forbindelsen med den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser .
<P>
Jeg mener , at EU skal melde mere tydeligt ud .
Hvis vi mener - og det virker helt klart , som om det er det , De gr ind for , hr. kommissr - at vand er et offentligt gode , skal vi sikre , at de offentlige myndigheder holder je med vandforsyningen i hvert eneste land .
Offentlige-private partnerskaber kan naturligvis anvendes til finansiering .
Men De kom selv med sammenligningen - en ret modig sammenligning , m man sige - med det , som andre lande betragter som afgrende .
Tag f.eks. antimissilforsvaret i USA .
Der er ingen , der kan forestille sig at foresl USA at underkaste deres antimissilforsvar et beslutningsorgan under WTO med regler som f.eks. national behandling , foretrukne nationale regler eller en forpligtelse til at give en kontrakt til et andet WTO-land , der deltager i en ben licitation p dette afgrende omrde .
<P>
Hvis vi med hensyn til vand gr videre med sammenligningen , br udviklingslande som f.eks. Burkina Faso beholde s meget kontrol som muligt over den mde , hvorp investorerne involveres .
Jeg mener derfor i relation til GATS - og jeg hber , at kommissren med ansvar for udvikling og humanitr bistand vil have indflydelse p disse drftelser , og at disse drftelser ikke blot vil relatere til handelspolitik - at vi ikke lgger pres p disse lande om at liberalisere deres offentlige tjenesteydelser , isr ikke de tjenesteydelser , der har med vand at gre , som modydelse for at give dem adgang til vores markeder , f.eks. landbrugsmarkedet .
<P>
Vedrrende finansiering har vi helt klart brug for en europisk fond , men jeg sttter hr . Lannoyes kommentarer .
Som i tilfldet med de europiske strukturfonde ved vi , at etablering af et marked ikke er som etablering af et samfund .
Sommetider skal vi sttte foranstaltninger , der er fastsat for at imdekomme forsinkelser i udviklingen , som betyder , at offentlig finansiering er ndvendig .
Det er helt afgrende at oprette en europisk fond .
Vi br endda oprette en global vandfond , der fungerer p samme mde som UNAIDS p verdensplan for at behandle de mennesker , der lider af aids .
Privat finansiering alene vil ikke vre nok at at opn disse ml , og vi kan ikke vre tilfredse med blot at beskftige os med teknologien .
Det vil ogs betyde get offentlig sttte .
<P>
Hvad angr fru Morgantinis betnkning om sammenhngen mellem handel og udvikling , vil jeg , selv om alle er enige om , at handel kan bidrage til udvikling , understrege , at det stadig ikke er nok blot at bne op for grnserne - som nogle talere , herunder hr . De Clercq har antydet - som om det automatisk ville resultere i udvikling .
konomisk diversificering er af afgrende betydning .
Vi skal hente mere inspiration fra vores egne erfaringer .
Vi skal i en periode pragmatisk og gradvist og ved hjlp af sektorerne acceptere , at landene i Syd kan beskytte deres egne konomier .
At opfordre dem til at etablere markeder i det store omfang , der er pkrvet , er dybest set formlet med regional integration .
Men vi skal ikke vedtage en systematisk , dogmatisk og ensartet fremgangsmde for liberalisering , da det vil virke nedbrydende p handelen , som fru Kinnock nvnte .
Disse lande vil naturligvis eksportere strre mngder , og hr . Deva har ret , nr han siger , at vi skal ge adgangen til EU-markedet for deres landbrugsprodukter og mindske vores sttte for at begrnse virkningerne af markedsfordrejning .
Landene vil dog altid eksportere produkter med mindre vrditilvkst p verdensmarkedet .
Disse lande br vre i en position , hvor de kan eksportere forskellige , sofistikerede og industrialiserede produkter .
Vi skal derfor revidere vores handelspolitik i forhold til udviklingslandene ved at prioritere forhbningerne og mlstningerne for udviklingspolitikken samt prioriteterne for kommissren for udvikling .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske Kommissionen med dens hurtige reaktion p de udfordringer , der blev fastsat i Johannesburg om vand og vandmangel , og ogs hr . Lannoye , som jeg henvender mig til nu .
<P>
Jeg finder imidlertid , at Kommissionens meddelelse om vand er for kortfattet og mske viger uden om nogle af de vigtigste strukturelle sprgsml og grundlggende begrebsproblemer , som vi fr og allerede har , hvad angr vand .
<P>
For det frste mener jeg , at debatten gr meget lngere end til sprgsmlet om privatisering eller liberalisering .
Europa er vant til at finde generelle lsninger , at udstede direktiver om alt vedrrende EU .
Og jeg mener , at vi m gre os klart , at bredygtig udvikling skal skrddersyes , at problemerne ikke er de samme alle steder , og derfor br vi fra begyndelsen skabe fleksible og bne politikker , der tillader 1.000 forskellige lsninger , i hundredtusindvis af sm projekter , som er tilpasset til de enkelte steder .
Vi skal desuden indfre denne filosofi i investerings- og stttekriterierne , bl.a. fordi vi uden den lokale indsats og en tilpasning af programmerne til de lokale projekter ikke opnr noget som helst .
Derfor bifalder jeg begrebet om fleksibilitet , tilpasningsevne og mange sm projekter , selv om der er store problemer .
<P>
Nr vi taler om rammebegrebet , er der imidlertid en anden ting , som jeg vil nvne .
Hvis vand er et universelt gode , der er ndvendigt og uundvrligt ligesom luft eller jord , er det ogs begrnset , og lg mrke til , mine damer og herrer , det er et transportabelt gode i modstning til jord .
Derfor krver det beskyttelse og regulering ikke bare fra staternes side , men ogs p internationalt plan .
<P>
Det er et gode , som br deles .
Og p samme mde som folk med forskellige sprog , religioner og nationaliteter deler og nyder godt af de store floder , er det et grnseoverskridende gode , og derfor krver det internationale aftaler og konventioner af hensyn til retfrdigheden og bredygtigheden .
<P>
Da det drejer sig om et universelt gode , br Europa foresl en international aftale , en konvention , der giver mulighed for at kontrollere floderne p grundlag af afvandingsomrdet , som det fremgr af vanddirektivet , og dermed forhindre et bestemt land i at gribe ind p en mde , der , som i Tigris ' og Eufrats tilflde , bringer andre lande i en usikker situation .
<P>
Europa br ogs trffe beslutninger og argumentere for , at det , at vand er en universel ressource , betyder , at det ikke udelukkende kan tilhre dem , der bor ved flodernes udspring , eller folk , der nsker at rde over floderne i hele deres udstrkning . Det er ndvendigt at diskutere muligheden af at lave omledninger uden gener for at lse problemer med rkendannelse og vandstress og for at lse problemet med udvikling af befolkninger , der lever ved flodernes udmunding eller langs dem .
<P>
Jeg mener , at der er juridiske sprgsml af stor betydning , som Europa br fremme , ligesom vi br indfre begrebet om fleksibilitet , bredygtighed og skrddersyede aktioner .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , De har bestemt ogs set Oxfam-koen , som i disse dage fr husly i Parlamentet .
For os europere er denne ko naturligvis et symbol p velfrd .
Men lad os vre reelle , for mennesker i udviklingslande er denne ko symbol p unfair verdenshandel .
<P>
Oxfam frer ikke uden grund kampagne med titlen " Gr handel fair , stop dumping " . Jeg kan ikke gentage ofte nok , og hr .
Deva anvendte ogs eksemplet , at det belb , som denne europiske ko modtager i subsidier om dagen , for en femtedel af verdens fattigste indbyggere er mere end det , de skal kunne klare sig for om dagen .
Egentlig er hensigten med vores socialdemokratiske indsats at komme tttere p en virkelig fair verdenshandel i nste uge i Cancn under WTO-forhandlingerne .
<P>
Fru Morgantinis betnkning om hjlp og handel kommer p det rette tidspunkt .
Den vlger ogs klart udviklingslandenes side .
Utvetydigt understreger ordfreren , at der for to r siden blev indget tydelige aftaler i Doha , men at det er vanskeligt at flge dem op og overholde dem .
Isr de rige lande i Nord - det glder isr USA - har udvist forsmmelighed .
I juni opnede vi ogs i Europa som kontraherende part med nd og nppe en aftale om en reform af det europiske landbrug .
I denne weekend kunne vi efter meget hrd modstand fra USA omsider opn en aftale , et enormt gennembrud , om billige lgemidler .
Det var p falderebet , men det var dog et enormt gennembrud .
<P>
Bortset fra landbrug og lgemidler , kernen i Doha-forhandlingerne , tages handelen med tjenesteydelser ogs op i Cancn . Hr .
Lannoye kommer i sin betnkning yderligere ind p en af disse tjenesteydelser , nemlig vandforsyning .
Han hvder , at vand er et offentligt gode .
Jeg ville sige isr vandproduktion . Det sttter min gruppe nemlig .
Vandproduktion skal myndighederne derfor fortsat vre ansvarlige for , men til vanddistributionen er der i mange udviklingslande behov for privat kapital .
Det har kommissren gjort rede for .
Det betyder ikke , at dette ikke skal ske under kontrol af myndighederne , som er ansvarlige for adgangen og prisdannelsen .
Men 1,7 milliarder mennesker har ingen adgang til rent drikkevand , og der er endda 3 milliarder , som ikke har adgang til sanitre faciliteter .
Det tvinger os til at fre en god politik p dette omrde .
Socialdemokrater gr ind for , at myndighederne fortsat er ansvarlige for de offentlige tjenesteydelser , offentlig kontrol med et offentligt ansvar .
Men det betyder ikke , at private ikke kan spille en vigtig rolle i dele af vanddistributionen .
Det er det vsentlige i debatten , og her er vi enige i , hvad kommissrerne sagde .
I min gruppe er der forskellige opfattelser af det , som min kollega sagde .
<P>
En anden sag , som fortjener srlig opmrksomhed i lyset af handel og udvikling , og som ofte overses i forbindelse med landbrugsdiskussioner , er bomuld .
Fire vestafrikanske lande har fremsat en appel til WTO , hvori de anmoder om anerkendelse af den strategiske betydning af bomuld for udviklingen , bekmpelsen af fattigdommen og fdevaresikkerheden i Vest- og Centralafrika .
10 millioner mennesker er direkte afhngige af bomuldsproduktion og -eksport .
Deres udvikling hmmes af handelshindringer inden for bomuldssektoren , hvorved priserne holdes kunstigt lave .
Vi opfordrer til , at vi i Doha trffer foranstaltninger vedrrende produkter som sukker og bomuld .
Vi er ogs overbevist om , at Kommissionen kan gribe ind i den retning .
S vil vi have fair handel .
Mere handel betyder derfor mere succes for de fattige lande .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis man besger en tilfldig jordhytte i et fattigt land og sprger den fattige familie , som bor der , hvad den mangler allermest , vil man f t svar : vand .


Ikke demokrati , ikke menneskerettigheder , ikke medicin , intet andet , bare vand .
<P>
Hvis EU har tildelt 1 milliard euro i sttte til vandforvaltning - og jeg mener , at kommissr Nielsen har vret medvirkende til at opn dette store belb - m jeg lyknske EU og kommissren .
Det er et fantastisk resultat .
Det er lige , hvad disse mennesker har brug for .
Desvrre er det ikke nok .
Vi skal gre endnu mere , og jeg vil bede kommissren om at sikre , at Parlamentet har noget at skulle have sagt i formuleringen af vandpolitikken , sledes at den ikke forsvinder ud i den bl luft som EUF-politikken .
Parlamentet skal vre involveret .
<P>
Jeg nsker , at det skal lykkes .
Jeg hber , at De kan forsikre os om det , da jeg ikke nsker , at min kollega skal overtale PPE-DE-Gruppen til at stemme imod Lannoye-betnkningen i morgen .
Jeg forstr , hvad De arbejder p , og jeg har tillid til det .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om handel .
De fattige lande skal forarbejde deres produkter , ikke blot eksportere rmaterialerne , s de ikke selv fr glde af mervrdien .
Det er essensen af handel .
Jeg ved , at kommissr Nielson forstr det , og jeg ved , at han arbejder p at lse problemet .
Jeg hber , at han vil yde en endnu strre indsats .
<SPEAKER ID=268 NAME="Nielson">
Hr . Khanbhais bidrag svarer til fru Sanders-ten Holtes bemrkninger om Parlamentets nske om at vre involveret i alt , hvad der har at gre med vandinitiativet og vandfonden .
Det er ikke svrt af forst .
De midler , som vi taler om , er en del af EUF .
Vi arbejder p at faststte budgettet for EUF .
Det er Kommissionen og Parlamentet helt enige om , ogs af meget principielle rsager .
<P>
Vi nsker en speciel facilitet eller fond for at f et mere fleksibelt instrument , flere muligheder for at arbejde med flere aspekter generelt .
Der er ingen grund til den bekymring , som hr . Lannoye giver udtryk for i sin betnkning , om en forvaltning af fonden p 0,3 % .
Det er ikke et forsg p at finde n lsning .
Der er mere tale om en facilitet .
Det betyder ikke noget , om vi bruger ordet " fond " .
Hovedtanken er at kunne fremskynde aktioner efter behov og vre en katalysator for de forskellige partnerskaber , som det er muligt at oprette og fremme .
Vi taler ikke om en konventionel metode til finansiering af projekter , men om noget , der kan fremskynde projekterne .
<P>
Vi hber , at denne forhandling og den velkomne sttte fra Parlamentet vil gre det muligt for medlemsstaterne at acceptere vores forslag .
For at vre direkte handler det om at eliminere risikoen for at miste 1 milliard af de 13,5 milliarder euro , der er reserveret til Den Niende Europiske Udviklingsfond , som skal evalueres nste r .
For nogle r siden blev disse midler i henhold til Cotonou-aftalen og Den Niende Europiske Udviklingsfond gjort betinget af ydelsen i frste halvdel af perioden .
Det er en fuldt ud politisk bedmmelse .
Derfor opstod iden om at remrke midlerne til vandinitiativet for at sikre , at alle er enige om dette hjt prioriterede dossier og for at reservere midlerne og mere eller mindre at lfte de 1 milliarder euro ud af den generelle diskussion .
Det er det , vi prver at gre .
Jeg hber , at Parlamentets sttte vil skabe entusiasme blandt medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til handelsaspektet af forhandlingen er jeg enig med hr . Belder om den meget vanskelige situation vedrrende kaffe .
Det er ironisk , at vi opfordrede udviklingslandene til at diversificere og understregede , at kaffe var gode indtgtsskabende afgrder .
Resultatet er , at Vietnam og mange andre udviklingslande er begyndt at dyrke kaffe , som de derefter dumper p markedet , hvorved markedet beskadiges i en sdan grad , at vi str over for en krise , der er meget vanskelig at hndtere .
Der er ikke nogen let lsning .
Situationen p markedet er en realitet .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0217 / 2003 ) af Bowis for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om sundhed og fattigdomslempelse i udviklingslandene ( KOM ( 2002 ) 129 - C5-0334 / 2002 - 2002 / 2178 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Bowis (PPE-DE)">
Hr. formand , i dag hviler verdens jne p verdenshandelen .
For millioner af mennesker ligger sprgsmlet om handel imidlertid milevidt fra deres nedbrudte , sygdomsramte og handicappede virkelighed , for man kan kun deltage i denne handel , hvis man kan producere , dyrke , slge og distribuere .
Disse opgaver er af afgrende betydning for et lands konomiske klima og vkst .
Det er opgaver , der er helt uden for rkkevidde , hvis man er fysisk eller psykisk syg eller handicappet .
Og hvis det er uden for rkkevidde , er det den direkte vej til fattigdom og - alt for ofte - dden .
Sundhed og velstand , drligt helbred og fattigdom er ulseligt forbundet .
Fattigdom frer til drligt helbred , og drligt helbred betyder fattigdom for nationer , familier og enkeltpersoner .
Uden sundhed kan man ikke skabe velstand , og uden velstand kan man ikke forebygge og kurere sygdomme .
<P>
Landene i EU har accepteret den udfordring , der ligger i at hjlpe de drligst og drligt stillede udviklingslande med at bekmpe fattigdom og blive vores partnere i relation til verdenshandel og -udvikling .
Vi har erkendt den grundlggende sammenhng mellem sundhed og mindskelse af fattigdom , og vi skal nu prioritere dette hjere i vores udviklingspolitikker .
<P>
Kommissionen har forelagt os en fornuftig meddelelse , som jeg hilser velkommen .
Den fokuserer p de tre enorme udfordringer , som tuberkulose , aids og malaria udgr , og der er intet i min betnkning , der taler imod denne fokusering .
Jeg opfordrer netop til flere og mere mlrettede investeringer p disse omrder .
<P>
Der er dog andre vgtige sundhedsudfordringer , som vi skal hndtere .
Lad mig starte med det sidste punkt i betnkningen .
Vi , den udviklede verden , mangler lger .
Hvert eneste r prver vi at imdeg vores nationale mangel p lger ved at anstte 63.000 lger fra udviklingslandene .
Til gengld sender vi kun 1.300 lger til dem .
Det er uacceptabelt .
<P>
Jeg nsker endnu en gang at understrege behovet for en anden fordeling af ressourcer til grundlggende sundhed , hvis vores drftelser skal omsttes til handling .
Kun 3,4 % af vores nuvrende udviklingsbudgetter gr til sundhed .
Det er ganske enkelt for lidt .
Kun 9 af de frste 61 landestrategidokumenter havde sundhed som et vigtigt samarbejdsomrde , og det vil ikke skabe resultater .
<P>
Vi har brug for ressourcer , men de skal vre effektivt mlrettet .
Levering af lgemidler er f.eks. spildt , hvis der ikke srges for hensigtsmssig opbevaring , fordeling , overvgning og patientoplysning .
Nigeria er et eksempel , hvor det lykkedes at opn en dramatisk forbedring inden for ddelige brnesygdomme , da frst programmet fik udviklet en strategi med at flge projekterne fra start til slut og fik ndret den offentlige opfattelse af immunisering .
<P>
Derudover er der sygdomme og tilstande ud over de tre prioriteter tuberkulose , aids og malaria .
I 2020 vil 80 % af den globale byrde af sygdomme vre ikke-overfrbare sygdomme : kardiovaskulre sygdomme , cancer , luftvejssygdomme , diabetes , depression , epilepsi osv . Sygdomme med diarr drber 1,5 millioner brn om ret .
<P>
Vi hrte under den sidste forhandling om vand .
Ud over malaria omfatter vandbrne sygdomme , der invaliderer og udrydder , tyfus , dysenteri , kolera , hepatitis , trachom , fluorose og encephalitis japonica .
Alligevel har 1,1 milliarder mennesker ikke adgang til rent vand , og 2,4 milliarder har ikke hygiejnisk sanitet .
Og omkostningerne behver endda ikke at vre umulige , og vores betnkning indeholder eksempler p billige former for indgriben og ndringer af den lokale praksis , hvor det kan medfre en betydelig forskel .
<P>
Jeg er taknemmelig over for de kolleger fra de forskellige sider af Parlamentet , der foreslog tilfjelser eller ndringer - hvoraf de fleste kan inkorporeres p udvalgsplan - og et par stykker , som jeg har accepteret og undertegnet under denne forhandling .
Jeg vil endvidere gerne takke regeringerne , akademikerne , lgerne og ngo ' erne - ikke mindst fra udviklingslandene selv for deres bidrag .
De har bekrftet mange af de forslag , som jeg stillede , og foreslet nye omrder at fokusere p , omrder som f.eks. vacciner , sundhed under graviditet , biomasse / brndstoffer og sygepleje .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte betnkningen , og at Rdet og Kommissionen vil opfatte den som en sttte og tilskyndelse til handling .
Ingen kan stille sig tilfreds med vores hidtidige indsats med henblik p at bekmpe fattigdom ved fremme af sundhed .
Vi er alle engageret i udviklingen , og det er vores forpligtelse altid at forbedre vores politik .
Det er i alles interesse at n reelle og varige fremskridt .
<SPEAKER ID=273 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke hr . Bowis for hans kompetente arbejde .
Selv om vi giver sttte til sundhedsprojekter direkte i mange lande , har Kommissionen i stigende grad investeret i budgetstttestrategier , hvor forbindelserne til bedre sundhedsresultater er sikret .
<P>
I denne sammenhng er opflgningen gennem indikatorer for ressourcer og resultater afgrende og et hjt prioriteret omrde , der skal ses i relation til en lang drftelse med Parlamentet og Udvalget om Udvikling og Samarbejde om de procentdele , der tildeles de forskellige sektorer .
<P>
Kommissionen prioriterer fokuseret sttte til bedre sundheds- og uddannelsesresultater .
Hvis det skal lykkes , er det ikke nok blot at beregne midler til sundhed og uddannelse , hvor de forekommer som lokaliserede sektorer .
Al sttte til relaterede sociale sektorer , som f.eks. investeringer i vand og sanitet samt budgetsttte forbundet med bedre sundheds- og uddannelsesresultater , skal tages i betragtning .
Disse tiltag vil resultere i over 40 % af programmeringen for Den Niende Europiske Udviklingsfond .
<P>
Det er et sprgsml om tillid , hvad angr forbindelsen mellem sttte og resultat i disse sektorer , men det er den bedste mde at gre det p .
Vi overlader til andre donorer eller regeringer at udfre mere af det betydningsfulde arbejde .
Vi stiller mange penge til rdighed , men det er jo ogs det , som komplementaritet handler om , hvad donorkoordination handler om , og hvad ejerskab handler om .
<P>
Jeg vil p ingen mde undskylde disse procentdele , og jeg bliver aldrig trt af at argumentere , nr jeg som i aften prsenteres for tal - som jeg fler er misvisende - for vores indsats p disse omrder .
Interreg-bidraget gennem budgetsttte er reelt og har den fordel , at vi ogs har mulighed for at give sttte - som har mulighed for at blive modtaget - til lbende tilbagevendende udgifter .
<P>
Det hjlper ikke meget at bygge uddannelsescentre for sygeplejersker , hvis undervisningen ikke kan opretholdes .
Det er en af fordelene ved budgetsttte .
Det er p ingen mde en undskyldning , men en reel forklaring .
<P>
De specifikke udfordringer med hensyn til hiv / aids , malaria og tuberkulose har vret betydningsfulde og er resulteret i vores bidrag til den globale fond .
Vores forpligtelser p landeplan betyder , at vi ved mere , end vi gjorde for et par r siden .
<P>
Forsg p at lse hiv / aids-problemet vanskeliggres , da det omfatter hndteringen af den ideologiske kamp vedrrende reproduktiv sundhed og seksuelle rettigheder .
Jeg nsker ikke at starte en diskussion i aften om disse sprgsml , men det er endnu et problem , der skal lgges til alle de andre problemer .
<P>
Med hensyn til finansiering glder det mig , at det var muligt at f USA til at acceptere det , som alle andre nede til enighed om i december sidste r i WTO vedrrende TRIPs og brugen af generiske lgemidler .
Det eneste , som jeg vil ppege i denne forbindelse er , at det er meget positivt at opleve , at vores beslutning om at rede trdene ud vedrrende indkb af lgemidler til disse sygdomme bidrager til realiseringen og virkningen af det , der blev besluttet p WTO ' s mde i sidste weekend .
Hvis vi stadig forbandt indkb med europiske producenter , ville WTO-aftalen om , at tredjelande skal kunne kbe generiske lgemidler , ikke have vret s vigtig .
Det er derfor kombinationen af denne aftale i WTO og vores oplsning af indkbsbetingelserne , der er det vsentlige .
<P>
Jeg nsker ikke at trkke forhandlingen i langdrag .
Jeg vil slutte af med at gentage min anerkendelse af hr . Bowis arbejde .
<SPEAKER ID=274 NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE)">
Hr. formand , de mennesker , der har frrest ressourcer , har det drligste helbred .
Sygdom og fattigdom er to sider af samme sag , og derfor br enhver strategi om fattigdomsbekmpelse tage hjde for denne indbyrdes forbindelse .
Manglende sundhed nedbringer udviklingsmulighederne for de ramte befolkninger og grupper drastisk .
I udviklingslandene dr der dagligt 28.000 brn under fem r af sygdomme , som kan forhindres med lgemidler , der allerede findes .
Diarrsygdomme alene koster rligt over 1,5 millioner brn livet , og en ud af 13 afrikanske kvinder risikerer at d under graviditet eller i barselsseng , hvorved de ikke kan tage sig af deres vrige brn , hvilket omgende ger disses risiko for at d .
<P>
Ud over at drbe over 2 millioner mennesker i Afrika forringer aids udviklingsmulighederne i et samfund , fordi tusinder af aktive unge forsvinder og ligeledes mdre , hvis brn dermed bliver forldrelse .
<P>
Kvinderne er de fattigste og de mest syge i udviklingslandene .
De er desuden meget mere udsat for sygdom , der altid hnger sammen med fattigdom , netop p grund af deres reproduktionsfunktion .
Derfor har vi nsket at fremhve betydningen af oplysning , men ogs af adgang til reproduktiv sundhedspleje , som ville bidrage til at forhindre udbredelse af aids , sygdomme , der skyldes hyppige graviditeter , fdsler og illegale aborter .
<P>
At inddrage kvindeperspektivet i fattigdoms- og sygdomsbekmpelse er afgrende for de drligst stillede samfund , fordi de skal tage sig af brnene , og fordi de spiller en meget vigtig rolle for enkeltpersoners , familiers , lokale gruppers og nationers velfrd .
<P>
Vi mener , at denne betnkning , hvis ordfrer - hr .
Bowis - har vret s positivt indstillet over for inddragelse af knsperspektivet , forbedrer Kommissionens meddelelse og mske ogs den stadig svage position , som kvinderne har i EU ' s udviklingspolitik , der efter min mening fortsat br styrkes for at kunne opfylde forpligtelserne .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke hr . Bowis for denne virkelig fremragende betnkning .
Hr. formand , Parlamentet hilser Kommissionens meddelelse velkommen , og vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde deres bidrag til , at FN ' s rtusindml ns , nemlig at halvere antallet af mennesker , som ikke har sikker adgang til rent drikkevand inden 2015 , isr set i lyset af at der dagligt dr ca . 3 millioner mennesker af sygdomme , som skyldes forurenet vand .
<P>
Hvis man kigger p Kommissionens ambitise ml , kan Parlamentet kun sttte disse udtrykkeligt .
EU har sat sig for , at udviklingsbistandens gennemsnitlige andel af bruttonationalproduktet skal forhjes for samtlige EU-stater , sledes at den i 2006 vil udgre 0,39 % .
Allerede p FN ' s konference om udviklingsfinansiering i Monterrey i marts 2002 blev det besluttet , at hver EU-stat skulle forhje sin udviklingsbistand til minimum 0,33 % inden 2006 .
I Tyskland vil det imidlertid desvrre nok forblive ren utopi .
Tyskland kmpede til det sidste mod en forhjelse af udgifterne , da dette ikke kunne forenes med budgetdisciplinen .
Det viser , at det til syvende og sidst er den tyske regerings mislykkede konomiske politik , som er rsagen til den utilstrkkelige udviklingsbistand .
<P>
S sent som i gr mtte jeg konstatere , at den tyske udviklingsminister p sin hjemmeside meddeler , at der i jeblikket anvendes 0,27 % af bruttonationalproduktet til udviklingsbistand .
Det m virke som en hn mod de berrte mennesker , som allerede i 1995 forfulgte mlet fra det sociale topmde i Kbenhavn og havde tillid til , at der blev afgivet et lfte om at stille 0,7 % af bruttonationalproduktet til rdighed for offentlig udviklingsbistand .
Heraf kan man kun konkludere : Ve dem , der har tillid til lfter om udviklingsbistand !
Det ligner en falliterklring og en politisk falliterklring , nr de faktiske udgifter samtidig er faldet med mere end 500 millioner euro i perioden fra 1990 til 2001 .
Vi lever i tider , hvor eksempelvis Folkevognsfabrikkerne anstter tre lrlinge for hver enkelt lrlingeplads i udviklingslandene , fordi to ud af tre lrlinge i lbet af uddannelsen dr af aids eller sygdomme , som skyldes drligt vand .
<P>
FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , sagde i Monterrey , og jeg citerer med Deres tilladelse , hr. formand : " Hvis industrilandene ikke fordobler udviklingsbistanden , vil misundelsens , fortvivlelsens og terrorens krfter fortstte med at vokse " .
Jeg vil godt tilfje : Disse krfter vil ramme Europa .
Det glder ikke mindst om at forhindre dette !
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfreren har fremlagt en meget omfattende betnkning , som p en virkningsfuld og rigt facetteret mde anskueliggr , at man ikke kan f en bredygtig udvikling uden god sundhed .
Det er derfor tvingende ndvendigt at forbinde fattigdomsbekmpelse med bekmpelse af sygdomme , og det er ndvendigt med store bestrbelser for at opbygge et effektivt sundhedssystem i udviklingslandene .
Vores opmrksom skal derfor frst og fremmest rettes mod de srligt srbare befolkningsgrupper , f.eks. brnene - det er ogs allerede blevet nvnt - hvor der rligt dr hundredetusinde af diarr og infektionssygdomme , fordi man ngter at give dem vaccinationer , som kunne redde dem .
Desuden dr hundredetusindvis af brn af malaria , fordi deres immunforsvar ikke er modstandsdygtigt nok til at klare denne sygdom .
<P>
Disse eksempler viser , at sundhedsproblemer i udviklingslandene , frst og fremmest hos brnene , absolut ikke altid opstr p grund af livsfarlige sygdomme , men at de ofte blive ofre for lidelser , som kan helbredes eller undgs , hvis de ndvendige medikamenter eller vaccinationer er til rdighed .
Ogs kvinder er specielt udsatte .
Et stort antal fdsler med korte intervaller delgger den reproduktive sundhed , forrsager alvorlig anmi og gr dem modtagelige for infektionssygdomme .
Ogs fejl- og underernring svkker store befolkningsgruppers sundhed , for sult er ikke bare sult , men den tager ogs den kraft , som er ndvendig for at f et godt liv .
<P>
Det er - jeg henviser endnu en gang til det - med rette blevet sagt : Den bredygtige udvikling er truet .
Det er rigtigt , at det er ndvendigt at anlgge en helhedsstrategi .
Det drejer sig ikke kun overfladisk om den medicinske forsyning , men vi har i dag at gre med et fnomen - her tager kampagnen mod tuberkulose , malaria og aids ogs sit afst - at det netop for aids ' vedkommende handler om en sygdom , som ikke kan helbredes , men som kan behandles , sledes at folk fr mulighed for at forlnge deres levetid .
Men aids er uhelbredelig , og det betyder , at der ogs skal sttes ind med prvention .
Prvention er et vigtigt omrde , som skal inddrages i et sdant helhedsbaseret sundhedssystem .
<P>
Jeg mener , at man p mange mder kan opn strre tilslutning til sdanne kampagner , hvis man gr det klart , hvilken konomisk svkkelse det vil betyde for de lande , hvor en masse mennesker rammes af sdanne sygdomme .
I Burkina Faso er landbrugsproduktionen i henhold til de tal , som jeg har til rdighed , faldet med 16 % , fordi folk enten er syge eller dde af aids og derfor ikke lngere kan deltage i landbrugsarbejdet .
<P>
I Swasiland er pigernes fremmde i skolerne faldet med 36 % , fordi de skal pleje deres forldre , som er syge af aids .
I sidste ende er der kun bedsteforldrene tilbage .
Det betyder , at der vil opst enorm konomisk skade i de lande , hvis der ikke gennem et effektivt sundhedssystem bidrages til , at der sker den ndvendige styrkelse af folkesundheden .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens meddelelse og hr . Bowis ' betnkning er baseret p den meget onde cirkel , der fratager udviklingslandenes mulighed for og ret til sundhed for strstedelen af befolkningens vedkommende , og som blot forvrrer underudviklingen endnu mere .
Den samme onde cirkel var ogs emnet for en betnkning om finansiering af kliniske tiltag til bekmpelse af aids , malaria og tuberkulose , som jeg har udarbejdet , og som blev vedtaget for adskillige mneder siden .
<P>
Jeg giver derfor min fulde sttte til ordfreren og de forslag , som han og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har stillet .
Vi skal ge niveauet for konomiske bidrag , isr de bidrag , der er tiltnkt forvaltningen af vand .
Som flere andre medlemmer har sagt , er der tre millioner mennesker i verden , som dr hvert r p grund af manglende drikkevand .
Der er behov for store vaccinationskampagner og forebyggende sundhedsforanstaltninger .
Der skal vre adgang til medicin , tilpassede behandlingsmetoder i udviklingslandene samt smertestillende midler , og der skal trffes foranstaltninger til bekmpelse af handel med kopimedicin .
<P>
I marts 2003 i perioden efter det sjette rammeprogram om forskning og teknologisk udvikling overtalte jeg Europa-Parlamentet til at vedtage et forskningsprogram , hvortil der er tildelt 600 millioner euro , til bekmpelse af aids , malaria og tuberkulose i henhold til artikel 169 , som ogs bidrog helt konkret til opnelsen af samme ml .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden , som jeg har fet i aften , til at informere mine kolleger om gennemfrelsen af dette program efter den endelige vedtagelse den 16. juni .
Kommissr Busquin er vendt tilbage fra Afrika , hvor han kunne bekrfte interessen fra forskernes side i de pgldende lande efter oprettelsen af tilstrkkelige forvaltningsstrukturer .
Der er net tydelige fremskridt i lbet af de seneste r , meget ofte med sttte fra Parlamentet i tt samarbejde med Europa-Kommissionen .
Vi skal endvidere vre meget bevidst om den dramatiske situation i udviklingslandene , der er et tydeligt bevis p alt det , der skal gres , og den store indsats , der krves i form af ider , partnerskab og budgetressourcer .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne gentage min sttte til udvalgets forslag , min fulde sttte til ordfreren , mit personlige engagement p disse omrder samt engagementet fra min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , og jeg vil opfordre Kommissionen og isr Rdet til at ge Europas engagement for at undg en situation , hvor udviklingslandenes forhold forvrres i stedet for at forbedres .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , indtil nu har vi lagt srlig vgt p bekmpelsen af overfrbare sygdomme , isr hiv / aids , tuberkulose og malaria .
Vi har gentagne gange anmodet om , at indsatsen udvides til at omfatte andre sygdomme , der isr er forbundet med fattigdom , drlig hygiejne og miljforhold .
Jeg hilser derfor John Bowis ' betnkning meget velkommen , en betnkning , der omhandler sundhed i bredeste forstand , og som tager hjde for fdevare- , milj- og uddannelsespolitikkens virkning p sundheden .
<P>
For at forebygge sygdomme skal man forbedre livsbetingelserne for befolkningen i landene i Syd ved hjlp af en sammenhngende og integreret udviklingsstrategi .
Det er p lang sigt vigtigt med en forebyggende strategi .
P kort sigt skal vi sikre , at de syge har adgang til behandling og medicin , der som udgangspunkt ogs skal stilles til rdighed .
Det er korrekt , at strstedelen af sundhedssystemerne i landene i Syd er drlige , men det vil ikke lse problemet at privatisere sektoren .
Derfor br sundhed fortsat ikke indg i GATS-aftalen , og det glder mig , at dette grundlggende princip understreges i betnkningen .
<P>
Jeg sttter naturligvis det ndringsforslag , der indeholder en anmodning om , at bestemmelserne i Doha-erklringen vedrrende medicin gennemfres , isr da aftalen , som TRIPs-Rdet netop har indget , skal resultere i ikrafttrdelse af erklringen .
Selv om vi bifalder ikrafttrdelsen af aftalen , skal det gres klart , at aftalen er s kompliceret , at vi er i tvivl om effektiviteten heraf .
F.eks. skal lande uden produktionskapacitet underkastes en ordning med obligatoriske licenser og begrnsninger , som ofte vil vre omkostningskrvende .
Hvis sundhed skal vre en reel prioritet i EU ' s udviklingspolitik , skal medlemsstaterne indg en ufravigelig forpligtelse til at udstede de obligatoriske licenser , som udviklingslandene har brug for til beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Medlemmerne af Europa-Parlamentet skal st sammen i vores bestrbelser p at sikre , at indholdet af denne meddelelse rent faktisk fres ud i livet .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega . John Bowis , for hans arbejde .
Han har behandlet alle aspekter af menneskelig sundhed med lige stor vgt .
<P>
Det er heldigt , at vi skal behandle sprgsml om sundhed i udviklingslandene og adgang til vand p samme mde .
Man kan ikke bare drmme om at forbede sundheden , hvis der samtidig er mennesker , som ngtes deres grundlggende ret til rent vand .
Rent vand , fungerende sanitre forhold og god hygiejne er grundlaget for sundhed .
Hvert r dr tre millioner mennesker af infektionssygdomme , der overfres gennem forurenet vand .
<P>
Sundhed og fattigdomslempelse er et emne , hvor stort set alt er sagt allerede .
Vi mangler ingen oplysninger .
Jeg har derfor ikke i sinde at nvne endnu flere tragiske tal og statistikker for medlemmerne .
Da jeg blev bedt om at rejse mig , var jeg alvorligt i tvivl om rsagerne , som jeg ikke vil komme ind p her .
Men under overvejelsen af min beslutning var jeg p en rejse i embeds medfr til El Salvador and Mexico .
Jeg arbejdede for en udviklingssamarbejdsorganisation , der undersgte banen for den orkan , der hrgede i efterret 1998 , og fik kendskab til situationen for aids-patienter samt forholdene i slumkvartererne .
Jeg mdte en smbrnsmor , der var smittet med hiv af sin partner , og nu var hendes nyfdte barn ogs smittet .
Jeg mdte mange andre eksempler p delagte menneskeliv , nedbjede mennesker med uoverskuelige problemer .
S begyndte jeg at tnke : Har de politikere , der trffer beslutning om disse menneskers skbne , nogensinde mdt dem i virkeligheden ?
Og hvad , hvis de ikke forstr de sprgsml , som de trffer beslutning om ?
Mske ser de slet ikke menneskene gennem statistikkerne ?
Der er trods alt tale om rigtige mennesker , ikke zombier .
De har ogs en smertegrnse .
<P>
Jeg traf beslutningen om at g ind i politik p grund af disse mennesker .
Jeg har mange gange spurgt mig selv , hvorvidt min indsats er synlig eller tilstrkkelig synlig , og jeg frygter svaret .
Jeg er af den opfattelse , at jeg ikke har ret til at kalde mig politiker , hvis min indsats ikke resulterer i praktiske beslutninger eller tiltag til forbedring af forhold eller bekmpelse af uretfrdighed .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , i 2001 anmodede Parlamentet Kommissionen om at gre grundlggende sundhed og uddannelse til spydspidser i udviklingspolitikken .
I mellemtiden anvendes 35 % af udviklingsbudgettet til sociale udgifter , herunder undervisning og sundhedsvsen .
<P>
For Afrika er en af de strste trusler aids-epidemien .
Sammen med tuberkulose og malaria er det en sygdom , som der skal lgges ekstra vgt p i Kommissionens politik .
Af de foreliggende meddelelser fremgr det ogs meget tydeligt , at der lgges vgt p disse sygdomme i handlingsprogrammet .
Disse tre sygdomme er de vigtigste .
Argumenterne for at gre noget ved disse tre sygdomme glder stadig , og de er endda blevet endnu tydeligere end fr , nr det glder aids .
<P>
Offentligheden er imidlertid endnu ikke fuldt ud mobiliseret , hvad angr en klar erkendelse af den verdensomspndende krise , som disse tre sygdomme udgr .
Der er stadig et presserende behov for en omfattende kollektiv aktion .
<P>
Med rette erklrer hr . Bowis i sin betnkning , at der foruden disse tre sygdomme ogs br lgges vgt p andre fattigdomsbetingede sygdomme .
Afrikansk trypanosomiasis , bedre kendt under navnet sovesyge , er et godt eksempel herp .
Denne infektionssygdom har to faser .
I den frste fase er der tale om feber og svkkelse .
Sygdommen er i denne fase vanskelig at pvise , men forholdsvis let at behandle .
Hvis sygdommen ikke behandles , kommer parasitten fra blodet over i hjernen .
Det kan vare fra nogle uger til nogle r , fr sygdommen gr fra fase et til fase to .
I fase to optrder der anfald og krampetrkninger .
Sovesyge er i anden fase let at konstatere , men behandlingen er meget vanskeligere .
Hvis sygdommen ikke behandles , bliver patienten bevidstls og dr uundgeligt .
Behandling af denne sygdom er for det meste mangelfuld i udviklingslandene .
Undigt mange mennesker dr , fordi diagnosen ikke kan stilles i tide , og fordi medicin ikke er til rdighed eller er alt for dyr .
Aftalen om billig aids-medicin , som blev indget som led i WTO-forhandlingerne i lrdags , er et stort skridt fremad i bekmpelsen af denne fattigdomsbetingede sygdom .
<P>
Det var en afgrende beslutning at prioritere grundlggende sundhedspleje frem for regler vedrrende intellektuel ejendom .
En fiasko ville have delagt tilliden til WTO ' s evne til at indlede en udviklingsrunde , hvor uretfrdighederne i verdenshandelssystemet gribes an .
Det er nu alle WTO-medlemmers pligt at srge for , at aftalerne fungerer i praksis .
Ligesom Canada allerede har gjort , m de europiske lande give tilsagn om , at producenter af generiske lgemidler fr licenser af det pgldende land til eksport til udviklingslande .
<P>
Det er endvidere vigtigt i WTO-forhandlingerne , at hvert WTO-medlems ret til at regulere den offentlige forvaltning garanteres , hvad angr handel med tjenesteydelser , GATS , og at udviklingslande ikke m tvinges til at overlade deres regerings kontrol med grundlggende tjenesteydelser ssom sundhedspleje til markedet .
Jeg vil understrege , at jeg her fler mig stttet af Kommissionens og kommissr Lamys holdning .
P det punkt har vi ikke forskellige holdninger .
<P>
Hvis man sprger en vilkrlig forbipasserende i Strasbourg , hvordan det str til med vedkommendes sundhed , vil det altid vre det vigtigste .
Hvis vi senere rejser til Sydafrika , kunne jeg godt tnke mig , at en vilkrlig forbipasserende ville kunne sige det samme , og at vi kunne leve i sikkerhed i verden , i samme landsby , i samme gade .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0249 / 2003 ) af Howitt for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om ikke-statslige aktrers inddragelse i EU ' s udviklingspolitik ( KOM ( 2002 ) 598 - 2002 / 2283 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=284 NAME="Howitt (PSE)">
Hr. formand , ikke-statslige aktrer , ngo ' er , private virksomheder , fagforeninger og det civile samfund spiller en vigtig rolle i EU ' s udviklingsprogrammer .
De er af afgrende betydning for os af fire rsager .
For det frste betyder god udviklingspraksis , at resultatet af sttten er vellykket , nr modtagerne selv deltager i de programmer , der leverer den pgldende sttte - med hjlp til selvhjlp .
<P>
For det andet giver ikke-statslige aktrer pluralisme , alternative synspunkter og alternative erfaringer som supplement til regeringernes synspunkter , input der i bedste fald reprsenterer grsrodsbevgelser af marginaliserede mennesker , som igen reprsenterer de mest trngende .
<P>
For det tredje er et strkt civilt samfund en del af et sundt demokrati med overvgning af regeringer og fremme af principper om antikorruption og forsvarlig forvaltning .
Demokrati og udvikling gr hnd i hnd .
<P>
For det fjerde har de bedste af de uafhngige aktrer - ngo ' er som Oxfam eller Save the Children Fund fra Det Forenede Kongerige , Mdecins Sans Frontires fra Frankrig osv. ud fra et europisk perspektiv medvirket til at give offentlig sttte til hele iden om udvikling , samt gjort det muligt at sikre den hurtigste , mest direkte og effektive sttte , som i sig selv br vre nok til at opn offentlig sttte .
<P>
Som det imidlertid faststtes i beslutningsforslaget , er det ikke altid en let situation .
F.eks. er ngo ' er ikke altid hvet over kritik .
Jeg stttede kommissr Nielson , da han kritiserede forvaltningen og effektiviteten af det tidligere forbindelsesudvalg vedrrende EU ' s ikke-statslige udviklingsorganisationer i Bruxelles .
Det er korrekt , at ikke-statslige aktrer kan have njagtigt samme problemer med drlig forvaltning , som vi sommetider kritiserer udviklingslandenes regeringer for .
Men Kommissionens meddelelse og Parlamentets holdning er baseret p princippet om , at vi kan gre det bedre .
<P>
Jeg er taknemmelig for det aktive samarbejde med Kommissionens tjenestegrene , men resultaterne af mit sprgeskema , der viser at ikke-statslige aktrer kun blev konsulteret i under halvdelen af 63 modtagerlande , og at det samlede belb pr. region kun var p 2 eller 3 % af den samlede sttte til ikke-statslige aktrer , vil vre en udfordring i tiden fremover .
Det er en udfordring , der kan og skal imdekommes i den kommende midtvejsevaluering .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens sttte til mit forslag om at udnvne n medarbejder i hver EU-delegation i udviklinglandene som ansvarlig for at sikre gennemfrelse og overvgning af de lokale ikke-statslige aktrers inddragelse og deltagelse .
Vi har taget disse skridt i relation til konomisk forvaltning , og det er rigtigt , at vi lgger lige stor vgt p kvaliteten og kvantiteten af sttte .
Jeg hber , at kommissren i aften ikke blot vil sttte princippet om uddannelse med dette forml for je , men ogs vil forpligte sig til at fre det ud i livet .
Jeg foreslr i beslutningen , at processen stttes gennem oprettelsen af udvalg med mange aktrer pr. land eller region , et forslag der ikke har til forml at ge bureaukratiet , men at sikre systematisk deltagelse af ikke-statslige aktrer .
<P>
Jeg ved , at kommissren udviser en sund skepsis over for min interesse for budgetkvoter , men de 15 % , der er identificeret i hans egne programretningslinjer , br give et solidt grundlag i budgettet for ikke-statslige aktrers deltagelse - 85 % til forvaltning forekommer ikke at vre et urimeligt lille belb .
Jeg bifalder , at kommissren nu har inviteret parlamentsmedlemmer , herunder undertegnede , til at bidrage til reformen af den specifikke budgetpost for samfinansiering med ngo ' er .
Jeg frer forslaget et skridt videre ved at foresl , at delegationen skal forvalte sine egne mindre kapacitetsopbyggende midler - en model , som har vist sig at vre effektiv i forbindelse med nogle medlemsstatsinterventioner , herunder interventioner i Det Forenede Kongerige .
<P>
Som konklusion accepterer jeg , at ikke-statslige aktrer ikke blot - eller principielt - er et sprgsml om finansiering .
Det er nu fem r siden , at Kommissionen oprettede et lille uformelt arbejdsparti under den davrende generaldirektr i Generaldirektora tet for Udvikling for at skabe nye og bedre forbindelser med ngo ' er .
Resultatet af disse drftelser afspejler til dels kommissr Kinnocks reformprogram og hvidbogen om nye styreformer af hr . Prodi .
Nu omfatter resultatet ogs forslagene fra Det Europiske Konvent om et retsgrundlag for civil dialog .
Isr i forbindelse med udvikling omfattes den lovpligtige kontraktuelle deltagelse som fastsat i Cotonou-aftalen , et princip som vi mener br udvides til at omfatte EU ' s forbindelser i alle regioner i verdens udviklingslande .
<P>
Imidlertid er tiden nu inde til at g et skridt videre i drftelsen af ngo ' er , det civile samfund og ikke-statslige aktrer og skabe reelle ndringer og forbedringer .
Kommissr Nielsons meddelelse giver os mulighed for at gre netop det .
Vi m og skal gre noget .
<SPEAKER ID=285 NAME="Nielson">
Der er mange forskellige aspekter i drftelsen af ikke-statslige aktrers rolle .
Et aspekt er , at vi med overlg gede forventningerne , isr i AVS-landene efter Cotonou-aftalen , og opnede et interessant gennembrud ved at give dem en rolle i forhandlingen om landestrategier og ved at gre en ny indsats for at finansiere de forskellige ikke-statslige aktrer i disse lande mere direkte .
Men ngo ' ernes og andres aktiviteter p dette omrde i vores egne partnerlande er ikke noget , som vi krer eller organiserer .
Det afhnger af den politiske situation , demokratiseringsniveauet og samfundet .
I nogle lande er disse forhold meget nye .
Derfor har tilbagemeldingen om resultatet af denne integration vret noget blandet .
Vi opfordrer til bedre tilbagemelding , men jeg kan ikke acceptere , at Kommissionen kan eller skal gres ansvarlig for resultatet af bestrbelserne i et andet land .
Det er ikke vores land .
Der er grnser for , hvad vi kan gre .
<P>
Jeg er ret optimistisk .
Vi har sammenlignet vores forsg med lignende forsg p at bne op for bredere deltagelse i drftelserne vedrrende landestrategidokumenterne om bekmpelse af fattigdom , som Verdensbanken har gennemfrt i samarbejde med de samme lande i langt de fleste tilflde .
Nr vi sammenligner med inddragelsen af det civile samfund , har vi opnet langt bedre resultater .
<P>
Det skal ikke opfattes som en konkurrence mellem Kommissionen og Verdensbanken i forbindelse med det civile samfund .
Det er langt vigtigere , at begge parter opfordrer partnerlandene til at gre det samme .
Partnerlandene kan sledes se , at de forskellige partnere i udviklingsarbejdet faktisk gerne s strre inddragelse af det civile samfund i udviklingsarbejdet .
<P>
Det civile samfunds forbindelser med ngo ' er i en europisk sammenhng er en noget anden historie .
Hr . Howitt skrev noget i sin begrundelse , som jeg er uenig i .
Det er simpelthen ikke korrekt .
Han hvder , at organisationerne klager over , at de udelukkende hres p ad hoc-basis , samt at Kommissionen kun gennemfrer hringer , nr den nsker at f sit eget perspektiv legitimiseret .
Jeg har undersgt , hvorvidt den nye paraplyorganisation for udviklingsorganisationer er enig i denne beskrivelse af forholdet .
Det er den ikke .
Hr . Howitts beskrivelse er sledes ikke identisk med beskrivelsen fra de samme ngo ' er .
Bde ngo ' erne og hr . Howitt kan naturligvis tage fejl .
Jeg krver ikke , at en af parterne skal have ret .
<P>
Efter min opfattelse befinder vi os i dag i en konstruktiv fase af drftelserne .
Jeg vil foretrkke at lgge vgt p en fornuftig udveksling i stedet for at formalisere forholdet mellem os .
Det er til at forst .
Det vanskelige punkt i samarbejdet - finansieringen og det administrative arbejdsforhold - er bedre end det har vret i revis , og det kan det blive ved med at vre .
Mere interessant i forbindelse med finansieringen er at , NGO-budgettet med 200 millioner euro om ret kun er en lille del af de samlede aktiviteter , som vi finansierer gennem ngo ' er .
Det samlede rlige belb , der gr igennem ngo ' er er tt p 1,5 milliarder euro - fdevarehjlp , fdevaresikkerhed , en del af den humanitre hjlp til ngo ' er og omfattende gennemfrelse af projekter , hvor vi benytter forskellige ngo ' er i det pgldende omrde .
Det skal der fokuseres mere p .
Budgettet p 200 millioner euro er s efterspurgt , at vi vil st over for en umulig situation , hvis hele diskussionen koncentreres dr , isr i lyset af tiltrdelsen af de 10 nye medlemsstater .
Vi skal gre en indsats for at skabe gode muligheder for ngo ' er i disse lande , s de kan f en andel .
Budgettet p 200 millioner euro for ngo ' er skal forvaltes , s det sikres , at det civile samfund i de nye medlemsstater ikke fler sig marginaliseret p grund af stor konkurrence om det specifikke budget .
<P>
Jeg ser frem til at fortstte diskussionen , ikke blot med Parlamentet og hr . Howitt , men ogs med ngo ' erne .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
Hr. formand , de ikke-statslige aktrers rolle i udviklingsarbejde er anerkendt , og jeg kan tilslutte mig kommissr Nielsons synspunkter .
Hvis man ser p FN , er der 72.000 registrerede ngo ' er , der tegner sig for 7 milliarder euro om ret .
Ngo ' erne ved prcis , hvad der skal gres , hvor de skal henvende sig , og hvordan de skal f finansieret projekterne .
<P>
P den anden side har de private virksomheder - og de er ogs ikke-statslige aktrer - ikke samme status , privilegier eller finansieringsmuligheder .
Jeg er stor tilhnger af at rykke balancen til fordel for etablerede private virksomheder med gode resultater i forbindelse med udvikling og udviklingslande , sledes at de ogs kan modtage sttte , der kan udnyttes godt .
<P>
Vi har endvidere to kategorier , som EU aldrig har taget med i betragtning .
Jeg ved , at de er lidt uden for de fastsatte rammer , og mske har Parlamentet drftet dette .
En af dem er klubber som f.eks. Rotary-klubber , der gr et fantastisk arbejde for ganske f midler .
En anden kategori er missionrer , isr i Afrika .
Selektiv anvendelse af missionsarbejde i udviklingslande kan vre til stor fordel for de fattigste i disse lande for meget beskedne midler .
Jeg har personlig erfaring med bde Rotary-klubber og missionrer , der arbejder for ganske f midler i i stafrika .
De giver betydelig sttte til lokalsamfundene .
<P>
Men i dag vil jeg fokusere p ansvar .
Det er velkendt , at en stor procentdel af de midler , der modtages af ikke-statslige aktrer , isr ngo ' er , bruges p administration , herunder hje lnninger , billetter p frste klasse eller business-class , samt luksushoteller .
Der afholdes mange seminarer , som nu - med informationsteknologien - er helt undvendige .
Det er meningen , at den internationale gennemsigtighed skal bidrage til overvgning af sdanne organer , men det har ikke fungeret optimalt .
<P>
Jeg fremhver disse forhold for Parlamentet og kommissr Nielson for at minde dem om , at der allerede er sagt og vil blive sagt meget .
Men jeg vil gerne fremhve t forhold , og jeg hber , at kommissr Nielson vil tage det til efterretning .
Nr EU giver sttte til et fattigt land , skal vi informere befolkningen om det , vi foretager os : hvor mange penge , vi giver til de pgldende sektorer , og til hvilke aktrer eller involverede midlerne gives .
For den fattige befolkning vil vre de bedste observatrer , de bedste inspektrer og de bedste til at rapportere til vores EU-delegationer , hvis de finder ud af , at EU-midlerne misbruges .
Hvis der gives penge til ngo ' er , og de ikke udnyttes , vil det blive afslret .
Men hvis befolkningen ikke ved , hvad EU giver og til hvilke sektorer , er der ingen inspektion , ingen overvgning og inden tilbagemelding .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning .
Stttearbejdet halter lidt i jeblikket , og det er vigtigt , at midlerne , uanset hvad EU giver - som er meget gavmildt - bruges optimalt .
Jeg nsker kommissr Nielson held og lykke med hans arbejde .
Han har min fulde sttte .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , i Den Socialdemokratiske Gruppe har vi med stor tilfredshed modtaget Kommissionens initiativ om at konkretisere og styrke de ikke-statslige aktrers rolle , bde europiske aktrer og aktrer fra modtagerlandene , i EU ' s udviklingspolitik .
<P>
Jeg vil lyknske hr . Howitt , for hans betnkning blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Desuden udfrte han et stort arbejde med et sprgeskema for at finde ud af , hvor stor ngo ' ernes inddragelse var .
<P>
Det er et faktum , at ngo ' erne har haft afgrende betydning for den nuvrende udformning af et mere bent internationalt samfund og for demokratiseringen af et system af internationale forbindelser , der indtil for meget kort tid siden var begrnset til staterne og de mellemstatslige organisationer .
<P>
Efter vores opfattelse er den aktive inddragelse af ngo ' erne i gennemfrelsen af EU ' s udviklingspolitik den vigtigste mervrdi i det europiske samarbejde , for den giver det en effektivitet , som udviklingspolitikkerne , der udelukkende fres i en mellemstatslig sammenhng , ikke har .
<P>
Denne konstatering er imidlertid ikke en bekrftelse af , at de forholder sig sdan , selv om der ikke er tvivl om , at det er ndvendigt , at udviklingsprocesserne er participatoriske , hvis de skal vre effektive og bredygtige .
Kun i meget f tilflde inddrages ikke-statslige organisationer og civile organisationer i de lande , der modtager sttte , i udformningen og udfrelsen af de udviklingsaktioner , som de drager fordel af .
Som det fremgr af Howitt-betnkningen , vil vi anmode Kommissionen om at gre rede for de ikke-statslige aktrers inddragelse i udarbejdelsen af strategidokumenter for hver region og hvert land .
<P>
Det skal siges , at de programmer og projekter , der er udformet p den mde , hovedsageligt finansieres med EUF , som de ikke-statslige aktrer desvrre ikke har direkte adgang til .
Den anden finansieringskilde , budgetposten for decentraliseret samarbejde , B7-6002 , har meget f midler til rdighed - 3 % af det , der gr til ngo ' er .
<P>
Struktureringen af det civile samfund , herunder virksomheder , ngo ' er , lokale organisationer osv . , er afgrende for udviklingsprocesserne og samarbejdsforbindelserne .
Vi har derfor tiltro til , at Kommissionen - selv om den har givet udtryk for visse forbehold over for betnkningen - hurtigst muligt vil konkretisere vores krav p dette omrde og leve op til den forpligtelse over for det internationale samfund , som blev indget gennem r 2000-erklringen - som frte til , at FN vedtog en handlingsdagsorden , der omfatter 1.300 ikke-statslige organisationer - om at skabe en permanent hringsmekanisme med de ikke-statslige aktrer og forbedre den bne og integrerede dialog , som ordfreren , hr . Howitt , kalder participatorisk udvikling .
Permanent hring af de ikke-statslige aktrer er ndvendig for at bekmpe den ekstreme fattigdom i verden .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Howitts betnkning prsenterer nogle interessante muligheder .
Offentlig deltagelse i samarbejde med udviklingslandene er det vigtigste punkt .
Denne meddelelse skal danne grundlaget for reelt samarbejde med ikke-statslige aktrer .
<P>
Hvem er disse ikke-statslige aktrer ?
Hvem er disse privilegerede partnere ?
Er det partnere , der plgges os ?
Vi mener , at deltagelse skal omfatte en bred vifte af aktrer , herunder partnere fra landene i Syd , og at det skal forhindre de fattigste lande i at blive marginaliseret .
Det betyder , at der skal etableres en tilstrkkelig mekanisme til at optimere deltagernes reprsentation .
Denne meddelelse skal ikke give Kommissionen og udviklingslandenes regeringer mulighed for at legitimere deres aktioner ved at behandle ikke-statslige aktrer som brikker i et spil .
<P>
Befolkningen i landene i Syd skal have mulighed for p demokratisk vis at udpege deres reprsentanter og organisere sig i sammenslutninger , fagforeninger og grsrodsbevgelser .
Det er denne proces , som vi skal sttte ved at give den ndvendige strukturhjlp for at sikre , at ikke-statslige aktrer har den uafhngighed , der er afgrende for dialog og involvering af alle samfundslag .
Det er europiske virksomheders pligt at holde op med at forbyde organisation i fagforeninger og sammenslutninger for arbejdstagere og lokalbefolkning .
Derimod skal sdanne aktiviteter fremmes .
I jeblikket anerkendes det civile samfund kun i teksten i Cotonou-aftalen - det skal ogs vre en realitet !
<P>
Nr vi reviderer ALA-forordningen , er det uhyre vigtigt at inddrage dette aspekt i vores samarbejde med de latinamerikanske og asiatiske lande . Det vil ogs gre det muligt at stille midler til rdighed for ikke-statslige aktrer i disse lande .
Det er af afgrende betydning at involvere de ikke-statslige aktrer i deres regeringers udviklingsstrategi for at sikre pluralisme , ytringsfrihed og demokrati , der er grundlaget for EU ' s missioner i hele verden .
<P>
Vi hilser derfor hr . Howitts betnkning velkommen .
Den bner for nye muligheder , som vi m og skal undersge .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling (PPE-DE).">
Hr. formand , vi hilser Kommissionens meddelelse velkommen . Imidlertid beklager jeg , at det grundprincip om medvirken af ikke-regeringsorganisationer , som blev fastlagt i Cotonou-aftalen , ikke kommer tilstrkkeligt til udtryk .
Det skal sikres , at Kommissionen yder sttte til ikke-regeringsorganisationer isr i de lande , hvor de statslige myndigheder ikke sttter disse .
For at opn en vis kontinuitet br disse organisationers projekter , som allerede er succesfulde , fortsat ledes af ngo ' ere for p denne mde ogs at forebygge risikoen for , at EU-midler forsvinder i regeringsstrukturer .
<P>
Civilsamfundet er i EU en vigtig strmpil for den samfundsmssige udvikling . Det har lnge vret uomtvisteligt i EU .
Civilsamfundets bidrag under forhandlingerne om EU-forfatningen i konventet er det seneste eksempel herp .
Civilsamfundet , som bliver stadig strkere i AVS-staterne , havde imidlertid ingen mulighed for at deltage i forhandlingerne om den nuvrende Cotonou-aftale .
Kommissionen har efter min mening forpasset en chance her .
<P>
Ogs den tyske udviklingsminister afholdt dengang ganske vist med beskyttende mine en flles pressekonference med nogle ngo ' ere , men har ikke stttet civilsamfundets direkte deltagelse i forhandlingerne i et rimeligt omfang .
Der er sikkert stadig udviklingslande , som omgs relativt egenmgtigt med hjlpemidlerne .
Det er bagsiden af udviklingslandenes strre egenansvar ved den formulering af udviklingsbistanden , som vi har tilstrbt .
Der kan imidlertid sikkert etableres en vis udligning ved hjlp af et strkt civilsamfund i de pgldende stater .
<P>
At sdanne krav for det meste afvises af regeringerne i AVS-staterne , er mindre besynderligt .
For mange AVS-regeringer er ngo ' erne stadigvk synonyme med opposition .
Derfor er det s meget vigtigere , at Kommissionen nu endelig tager dette skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg godt nske hr . Howitt tillykke med en betnkning , som PPE-DE-Gruppen kan stemme for praktisk taget uden forbehold , og hvis holdninger vi principielt er enige i .
Jeg vil gerne her i aften koncentrere mig om en gruppe af ikke-statslige aktrer , som ikke er blevet udtrykkeligt omtalt i betnkningen .
Der nvnes isr to kategorier af ikke-statslige aktrer : fagforeningerne p den ene side og aktrer fra det private erhvervsliv p den anden .
Der mangler en kategori af ikke-statslige aktrer , som ogs opfylder kriteriet for at vre ikke-regeringsorganisationer . Det er de selvstndige politiske stiftelser .
De er almennyttige og kan alts ikke kategoriseres som ikke-statslige aktrer fra handel eller industri .
De er selvstyrende , selv om deres programmatiske fundament orienterer sig efter politiske strmninger .
Under alle omstndigheder er de imidlertid ikke-regeringsorganisationer .
Desuden er deres finansiering ogs af europisk oprindelse .
Deres ledelses- og finansieringsevner holder stand mod de skrappeste finanskontroller og forvaltningsrevisioner .
De er etableret i de fleste medlemsstater og i alt i over 80 lande og anerkendt af de lokale partnere .
<P>
Det er afgrende , at stiftelserne dkker et bredt opgavespektrum : fattigdomsbekmpelse , god regeringsfrelse , pluralistisk demokrati , menneskerettigheder , sttte til middelstanden , miljvenlig konomi , retsstatlige strukturer , kontrol af efterretningsvsener , sundhed , ud- og videreuddannelse i udviklingslandene osv . De udvikler synergier og arbejder sammen med mange partnere , isr ngo ' ere .
Indtil nu har stiftelserne frst og fremmest vret henvist til nationale finansieringskilder .
P europisk plan er der i mellemtiden defineret opgaver for ngo ' erne , som disse stiftelser p globalt plan har kvalificeret sig til i rtier .
De regnes for at vre EU ' s naturlige partnere ved lsningen af disse opgaver .
<P>
Hvis f.eks. Konrad Adenauer-stiftelsen eller Friedrich Ebert-stiftelsen ikke havde vret til stede i et land som Zimbabwe i de forlbne r , havde mange ngo ' ere og civilsamfundet manglet vigtige partnere i engagementet for menneskerettigheder , demokrati og god regeringsfrelse .
Derfor br der ogs tages srligt hensyn til uafhngige politiske stiftelser i den nuvrende og frem for alt i den fremtidige debat .
<SPEAKER ID=291 NAME="Howitt (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne svare p hr . Nielsons bemrkninger om , at min begrundelse indeholder forkerte oplysninger om , hvad de ikke-statslige udviklingsorganisationer har sagt i forbindelse med Kommissionens hringer .
Jeg betragter ikke hr . Nielson som srlig tyndhudet , men jeg mener , at bemrkningerne er under hans vrdighed .
Det er muligt , at hr . Howitt ikke har ret , det er muligt , at ngo ' erne ikke har ret , men er det ikke ogs muligt , at Kommissionen ikke har ret ?
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det er blevet ppeget over for mig , at der ikke er tilstrkkelig deltagelse af ngo ' er i forberedelsen af dagsorden og prsentation af Kommissionens halvrlige mder med ikke-statslige udviklingsorganisationer i Bruxelles .
De ngo ' er , som jeg konsulterede , er offentligt tilgngelige .
Jeg udarbejdede faktisk et bilag til min betnkning med en liste over dem , som jeg videresendte til kommissrens tjenestegren .
Mske skulle kommissren - i stedet for at afvise kritikken - reflektere lidt over , hvorfor ngo ' erne , hvis det er sandt , siger noget andet til ham end til Parlamentet .
God forvaltning er da et sprgsml , der glder alle .
<SPEAKER ID=292 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg har netop drftet dette med Concord .
Vi har en lbende diskussion om forberedelsen af vores halvrlige mder med ikke-statslige udviklingsorganisationer .
Det fungerer godt og foregr regelmssigt .
Begge sider kommer med input - der er ikke noget , som dikteres fra den ene side .
Hvis ngo ' erne er har rygrad nok til at drfte og kritisere noget , som de er ulykkelige over , br de gre det direkte .
Under alle omstndigheder er der et problem , nr der er forskellige udmeldinger , og ikke ndvendigvis for undertegnede eller hr .
Howitt . Vi m kunne forvente nogen klarhed i drftelsen af disse forhold .
Jeg nsker ikke at drfte noget , der ikke foregr i fuld benhed .
Vi m kunne forvente noget , der er bedre end det .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0209 / 2003 ) af Martnez Martnez for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om rsberetning 2001 fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om EU ' s udviklingspolitik og gennemfrelsen af bistanden til tredjelande ( KOM ( 2002 ) 490 - 2002 / 2246 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=296 NAME="Martnez Martnez (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er en betnkning , der skulle have vret behandlet under Parlamentets foregende mdeperiode - fr sommerferien - eftersom den var klar , og den er blevet udarbejdet med Udvalget om Udvikling og Samarbejde som korresponderende udvalg og Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder som rdgivende udvalg .
Der er ingen tvivl om , at vores oprindelige forslag blev forbedret vsentligt med de forslag , som vores ordfrerkolleger , henholdsvis Ursula Stenzel og Regina Bastos , stillede , og den endelige beslutning blev vedtaget enstemmigt , hvilket forhbentlig ogs sker ved afstemningen i morgen .
<P>
Vores betnkning er en vurdering af et dokument udarbejdet af Kommissionen , hvor EU ' s udviklingspolitik og gennemfrelsen af bistanden til tredjelande i 2001 analyseres .
Det skal indledningsvis siges , at det drejer sig om et yderst nyttigt kompendium af data og kommentarer , som ellers ikke foreligger i en let tilgngelig form .
Det fremgr temmelig klart af dokumentet , hvordan Kommissionen brugte sine penge i 2001 , bde inden for udviklingssamarbejde og inden for humanitr bistand .
Denne regnskabsaflggelse er srligt vigtig , navnlig nr det tages i betragtning , at EU er den vigtigste donor p flere omrder .
<P>
I vores betnkning er der imidlertid adskillige kritiske bemrkninger , som alle er fremfrt i den bedste nd og i den hensigt , at man i senere regnskabsr vil rde bod p de mangler og utilstrkkeligheder , der er blevet afdkket .
Vi er desuden bevidste om , at 2001 stadig var en overgangsperiode , hvor man afsluttede arbejdet med at definere , hvordan den europiske politik burde vre p de omrder , som vi beskftiger os med her , og de bedste mekanismer for at gennemfre den politik .
<P>
Det mest positive er mske efter Parlamentets opfattelse at kunne konstatere , at Kommissionens beretning meget tydeligt indeholder de politiske ml , som Parlamentet har anbefalet gang p gang : opnelse af millenium-udviklingsmlene med srlig vgt p udryddelse af fattigdommen .
Det er imidlertid vanskeligere at konstatere , i hvilket omfang vores handlinger - der objektivt set er betydningsfulde - vil bidrage til at bringe de ml nrmere .
Ydermere fremgr det tydeligt , at de komplicerede procedurer - som ofte er for bureaukratiske - frer til , at Kommissionen i visse regioner og i det pgldende r , ikke var i stand til at bruge en betydelig del af de ressourcer , som den havde til rdighed .
<P>
Et andet ubesvaret sprgsml er forflgelsen af strre effektivitet i vores aktioner gennem udvlgelse af de mest velegnede partnere at udfre aktionerne sammen med .
Inddragelse af ikke-statslige organisationer fra vores lande er ofte afgrende for det gode resultat af vores aktioner .
I andre tilflde synes det meget vigtigt , at vi er i stand til at samarbejde med FN og dets srlige organer i sprgsml om udvikling og humanitr indsats .
<P>
Mere tvivlsomt er det arbejde , som Kommissionens delegationer kan udfre direkte i de lande , der modtager vores sttte , uden tvivl p grund af den skandalse personalemangel , som disse delegationer lider under .
<P>
En af de kritikker , der var mest fremme i vores debatter , er den , der vedrrer det faktum , at der i den evaluerede beretning er en vis sammenblanding af det , der er gte udviklingsbistand og humanitr bistand , og det , der i 2001 var bistand til kandidatlande med henblik p at forberede dem p udvidelsen , og endvidere indsatsen i Balkanomrdet , der omfattede en betydelig del af de budgetter , der var til rdighed .
<P>
Af vores beslutnings konklusioner er der et par , som jeg gerne vil fremhve : Den frste er Parlamentets krav - gentaget endnu engang - om , at Den Europiske Udviklingsfond ( EUF ) integreres i EU ' s almindelige budgetter , hvorved der opns bedre gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol . Den anden er i virkeligheden en lyknskning af Kommissionen - nrmere betegnet af de ansvarlige for vores aktioner inden for bde udviklingssamarbejde og humanitr bistand .
<P>
Vi mener rligt talt , at der , ud over de anfrte kritikker , er et mrkbart fremskridt i det , der bliver gjort p disse omrder , men isr kan vi konstatere , at der en gte interesse for at aflgge regnskab , fremlgge problemer og opn manges inddragelse - naturligvis ogs Parlamentets - for at opn , at tingene gres bedre dag for dag .
Derfor er en af de henstillinger , som vi fremhver mest i vores beslutning , at Kommissionens beretning for 2001 - i dens attraktive fremstilling - skal gres bredt tilgngelig i de lande , der begunstiges af vores bistandspolitikker , og ogs i vores egne stater , hvor den skal n ud til forvaltningerne - ogs til de lokale forvaltninger , som ofte er meget involverede i samarbejdspolitikker og politikker om humanitr bistand - og navnlig ngo ' erne , som er uundvrlige og glimrende partnere i dette EU-arbejde .
<P>
Tak , hr. formand , og ogs tak til de kolleger , der hjalp mig med udarbejdelsen af denne betnkning .
Ligeledes tak til de ansvarlige fra Kommissionen , som var meget villige til at hjlpe os med at afklare problemer og besvare sprgsml .
Til sidst en tak til tjenestemndene fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og til min parlamentariske gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som samarbejdede generst og srdeles effektivt med mig under hele udarbejdelsen af vores betnkning .
<SPEAKER ID=297 NAME="Nielson">
Hr. formand , trods de nvnte forbedringer er rsberetning 2001 p ingen mde perfekt .
Vi lrer fra r til r , og vi startede p et meget vanskeligt grundlag .
<P>
Jeg har flere gange erklret - nogen troede , at det var en drlig vittighed - at den vsentligste rsag til vores mangelfulde formidling af oplysninger til offentligheden om , hvad vi foretager os i udviklingssamarbejdet er , at vi ikke ved , hvad vi foretager os .
Sandheden er , at vi rent statistisk er langt bagud i vores beretning og hele opbygningen af systemet .
Vi har ikke haft en rsberetning , der var reprsentativ for Kommissionens arbejde p dette omrde .
For et par r siden var det et meget stort problem .
S det var vigtigt at komme i gang .
<P>
Det glder mig at kunne meddele , at rsberetning 2002 nsten er klar til offentliggrelse .
Faktisk sendte vi den i dag til Parlamentet og Rdet .
Selv om forberedelserne til rsberetningen skulle foretages i slutningen af sidste r , tages der i rsberetningen hjde for mange af de henstillinger , som ordfreren kom med , som f.eks. mere dybdegende analyser af effektiviteten af sttteopflgningen i forbindelse med Monterrey og Johannesburg , flere statistiske oplysninger , der giver mulighed for sammenligning af regionerne , samt et resum af kommentarer .
Som De vil kunne se i den nye rsberetning , prver vi virkelig at forbedre den .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at udarbejdelsen af en sdan rsberetning er en kompliceret proces .
Frst og fremmest henvender den sig til mange forskellige grupper .
P den ene side er det et vigtigt forvaltningsvrktj for vores institutioner .
P den anden side er det et instrument til offentlig oplysning .
I tilgift til dette dobbelte forml er der modstridende krav .
Vi skal opfylde de krav , der er fastsat i en rkke forordninger , beslutninger osv. vedrrende rsberetningen .
Derfor skal rsberetningen omfatte mange detaljer .
Samtidig skal den vre let at lse uden for mange tekniske termer .
<P>
Vi er glade for , at vi nu har frdiggjort rsberetningen , selv om vi ikke er helt tilfredse med resultatet .
Den store hjlp , som vi har fet fra Parlamentet , og tilbagemeldingen vedrrende hr . Martnez Martnez ' gode betnkning , er efter vores opfattelse en af mderne , hvorp man kan forbedre standarden .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
<SPEAKER ID=300 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
I betnkningen opfordres Kommissionen til at lgge en stram linje i forhold til genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem Grnland og EU .
Det betyder , at EU fr strre indflydelse over Grnlands konomi .
<P>
Der lgges i betnkningen op til , at aftalen allerede nu revideres , og at de elementer af aftalen , der ikke er direkte fiskerirelaterede , det vil sige de ekstra penge , som Grnland modtager , lgges over i et andet regi - nemlig strukturfondene .
<P>
JuniBevgelsen kan ikke stemme for betnkningen , da det vil lgge en strre del af beslutningen om Grnlands udvikling over i hnderne p EU ' s udviklingsfonde - en udvikling JuniBevgelsen ikke kan sttte .
<SPEAKER ID=301 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
EU-retten bliver , nr den eksisterer , misrgtet af de medlemsstater , der formodes at sikre overholdelsen heraf .
Det er det , der fremgr af betnkningen , samtidig med at man indsmigrende sprger sig selv , hvilket retsgrundlag der vil gre det muligt at sikre overholdelsen heraf .
Medlemmerne af denne Union af stater , der er tvunget til at forene sig , men rivaliserer indbyrdes for at forsvare deres nationale bourgeoisier , hndhver kun fllesskabsretten i det omfang , det er til gavn for deres store industri- og finanskoncerner .
<P>
Ordfreren henviser til De Europiske Fllesskabers Domstols indsats til fordel for fllesskabsretten . Men denne domstol kan ikke forhindre , at den eneste lov , der glder i dette konkurrencesamfund , er jungleloven .
Det vil sledes i bedste fald lykkes den at sikre overholdelsen af nogle f regler i forhold til de mindste magter i Europa , hvorimod den som altid vil bje sig for de strre .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Frst og fremmest vil jeg gerne understrege betydningen og ndvendigheden af regelmssigt at udarbejde en sdan betnkning for hele tiden at kunne forbedre forholdene omkring de europiske borgeres grundlggende rettigheder .
Det er fortsat livsvigtigt at udvikle strategier til fremme af lige adgang for alle til grundlggende rettigheder som f.eks. uddannelse , sundhedsvsen og kultur og til fast arbejde og bolig .
<P>
Europa er ikke blot en geografisk og historisk realitet med ekspanderende grnser .
Det er frst og fremmest et fllesskab af mennesker , som er cementeret af et fllesskab af vrdier og formet op gennem tiderne af en politisk , konomisk og ndelig historie .
<P>
Jeg synes ikke , at denne betnkning afspejler og forsvarer visse vrdier i vores europiske civilisation .
Det forekommer mig , at det at trkke et bestemt st moralske vrdier ned over hele EU er imod princippet om respekt for forskelligheden , som ikke desto mindre er indskrevet i selve kernen i den europiske integration samt i chartret om grundlggende rettigheder .
Vi skal ikke trkke tppet vk under de lokale kulturer og de forskellige mder at leve p .
<P>
De historier og perspektiver , der hrer til de enkelte lande , og som har udviklet sig gennem forskellige og utallige erfaringer , er naturligvis ikke de samme .
Vi skylder os selv at respektere dem , for vores kulturelle og religise forskelligheder beriger os .
<P>
( Den skriftlige erklring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 )
